\xm:

AAllBØGER

FOR

NORDISK OLDKYNDIGHED OG HISTORIE,

UDGIVNE AF

DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB.

1868.

k.iObenhavn.

I COMMISSION I DEN GYLDKNDALSKE BOGHANDEL

THIELES BOGTRYKKERI.

llBR/i/^^.

x^.

;!AY 2 2 1974

'^

.^A^

^i^i^ry GF TC^::^^^

DL in«

INDHOLD AF AARGANGEN

18 6 8.

^^s

Side

1. O. Blom: nogle Iagttagelser angaaende Materialet i den ældre

Jernalders Vaabcn 1.

2. G. Stephens: om de ældste old-nordiske runeindskrifter 14.

3. J. Kornerup: om nogle i danske Kirker opdagede Kalkmalerier.

(Hertil Tavle 1) 29.

4. L. F. A. Wimmer: professor G. Stephens om de ældste nor- diske runeindskrifter 53.

5. C ISjtgelhardt: en emaileret Bronceskaal fra den ældre Jern- alder. (Hertil Tavle 'I) 76.

ig el hårdt: Udsigt over Museet for de nordiske Oldsagers

Tilvækst i Aarene 1863-67. (Hertil Tavle III)... 81.

7. A.D.Jørgensen: de sønderjydske Strandfrisers foregivne selv-

stændighed i middelalderen (jevnfør S. 395) 167.

8. H, Rink: om Grønlændernes gamle Tro og hvad der af samme

er bevaret under Kristendommen 192

9. L. F. A. Wimmer: den historiske sprogforskning og modersmålet. 257.

10. C. F. Bricka: om Limfjordens Forbindelse med Vesterhavet i

det Ilte Aarhundrede 313.

11. C. G. V. Faber: Efterretninger om »Nordisk Museum« i Odense. 334.

12. K. Gislason: -ri5r som sidste Led i sammensat!«' oldnordiske

Qvindenavne 351.

13. K. Gislason: Målfylling 353.

14. K. Gislason: en Halvstrophé af Hallvardr Håreksbiesi fortolket. 359.

15. A. D. Jørgensen: de historiske efterretninger om Danevirke. 365. 16 A. D. Jørgensen: Tillæg fil afhandlingen om Strandfriserne. 395.

/ Texten findes følgende Afbildninger:

Sid«

33-48. Kalkmalerier fra Hellig Tre Kongers Kapel i Roskilde Dom- kirke (Fig. 1), Skibby K. (Fig 2 og 3), Hagested K. (Fig. 4), Sæby K. (Fig. 5) cg Hiorlunde K (Fig. 6—8). 77. Emaileret Broncespænde fra Vimose ved Odense (i Museet for de

nordiske Oldsager i Kjøbenhavn). 99. Plan af en Langdysse paa Tømmerup Mark ved Frederiksværk.

100 og 104. Oldsager fra Stenalderen i Oldsagsamlingen i Kjøbenhavn: firkantede, buede Stenstykker af ukjendt Brug (Fig. 2 og 3), Perler og Smykker af Rav (Fig. 4—6).

106 og 118 Gravsteder fra Bronceal deren i en Høi ved Anslel i Sønderjylland (Fig. 7) og i Skelhøi i Nørrejylland (Fig. 15).

106—127. Oldsager fra Broncealderen i Oldsagsamlingen i Kjøben- havn: en Stenhammer (Fig. 8), Guldbelægning til et Bronceskjold (Fig. 9), Kar, Knive og en Meisel celler Celt) af Bronce, fra en Høi paa Voldtofle Mark paa Fyn (Fig. 10—14), Kronring og to Bronce- spænder fra GallerhøI paa Lolland (Fig. 16 — 18).

133 Fra den ældre J'-rnalder: BronceHng fra Holbæk Egnen (Fig. 19a-b)

136. Fra Mrllem-Jernalderen, i Museet for de nordiske Oldsager i Kjøbenhavn: Broncespænde fra Bornholm (Fig. 20).

144—158. Fra den ældre Middelalder: Sølv -Hængesmykker (Fig. 21—22), en Gravsten fra Kjerte Kirkegaard paa Fyn (Fig. 23—26), et Graastens Døbekar fra Vendsyssel (Fig. 27), en Hængelampe af Malm (Fig. 28), en Skakbrik (Riskop tilhest) af Hvalrostand (Fig. 29-30) — alle i Museet i Kjøbenhavn.

341. Lille Efterligning i Bronce af et Sværd (Fig. 1).

343. Smaa Dyre figurer (en And, en Due og en Ko) af Bronce, hørende til Fundet fra Veirupgaard ved Odense (Fig. 2-4).

345—346. Tværsnit af skaaldannede Huller ved Fraugdegaard nær Odense (Fig. 5 — 6).

349. Fire Brændtlerskar sammestedsfra (Fig. 7—10). Originalerne til sidstnævnte Fig. 1-4 og 7-10 ere i det Nordiske Museum i Odense

Alle Afbildninger, med Undtagelse af 341, i, ere kemityperede af J. Magn. Petersen, som ogsaa har stukket Pladerne I og IH I Staal. Plade n er udført i Th Berghs lithogr. Institut.

NOGLE IAGTTAGELSER ANGAAENDE MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN.

AF ARTILLERICAPITAIN OTTO BLOM.

Det er formodenligt gaaet mange Andre ligesom Forfatteren til disse Linier, at der nemlig ved Betragtningen af de smukke Vaaben fra den ældre Jernalder har paatrængt sig os det Spørgsmaal, om disse mange Sværd- og Spydklinger have staaet ligesaa høit i Henseende til Materialets Godhed og techniske Beskaffenhed som, hvad Forraskjønheden og Arbeidets ydre Fuldendthed angaaer. Dette Spørgsmaal, som ligger saa nær idetmindste for den, der selv giver sig a,f med Vaabentechnik, falder i det Væsenlige sammen med det, hvorvidt den ældre Jernalders Vaaben ere smedede af Staal eller af Smedejern.

Den, hvem Forskjellen mellem Staal og Smedejern ikke maatte staae klart for Øie, skal jeg tillade mig at erindre om, at Techniken skjelner mellem tre Hovedvarieteter af Jernet, der i Henseende til deres fysiske Egenskaber og dermed sammenhængende praktiske Anvendelighed ere høist forskjellige, uagtet de alle staae hverandre meget nær i Henseende til den chemiske Sammensætning, idet de nær- mest maae opfattes som Legeringer af Jern med forholds- viis ringe Mængder af Kul. Det chemisk rene Jern fore- kommer ikke i det daglige Liv og bruges ikke i noget tech- nisk Øiemed. En saameget større Rolle spiller det saakaldte Stang- eller Smedejern, i hvilket Jernet er blandet med en ringe Mængde, indtil ^ Procent Kulstof; det lader sig saa- godtsom ikke smelte, endsige støbe, men lader sig lettelig tildanne til hvilkensomhelst Form under Hammeren; det be- sidder desuden en Egenskab, som af andre Metaller ikkun Platinet vides at have tilfælles med det, og paa hvilken Smedejernets Anvendelighed for en meget væsenlig Deel be-

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 1

2 OM MATERIALET I DEK ÆLDRE JERNALDERS VAABEN.

roer, den Egenskab nemlig at lade sig »sveitse«; det viF sige: to Stykker Smedejern, der hvidgloende bringes under Hammeren, lade sig smede sammen til eet Stykke. En anden Forbindelse af Jernet med 2— 5^ Procent Kulstof, hvoraf igjen en større eller mindre Deel kan være chemisk eller blot mechanisk indblandet i Jernet, kaldes Støbejern og er, trods den ringe Forskjel i Sammensætningen, i mange af sine fysiske Egenskaber høist afvigende fra Smedejernet; det er meget haardere og sprødere end dette, og lader sig aldeles ikke smede, endsige sveitse; derimod er det forholds- viis let at smelte og lader sig ved Støbning fremstille i hvilkensomhelst Form; deraf har det faaet sit Navn, og derpaa beroer den udstrakte Anvendelse, det efterhaanden har vundet i Løbet af de senere Aarhundreder. Staalet endeligt er den tredie Varietet af Jernet, som med Hensyn til Kulstofmængden, der falder mellem ^ og 1), — 2 Procent, ligger mellem Smede- og Støbejernet; ligesom det sidste kan Staalet smeltes, ihvorvel kun ved meget høi Varme; det duer dog ikke til ligefrem at støbes til den Form, det skal have; men det saakaldte Støbestaal, der kun er sæd- vanligt Staal, som for at gjøres eensformigt heelt igjennem har været smeltet i Digler, saavelsom Bessemerstaal, der ved Tilvirkningen vindes i smeltet Tilstand, maa efterat være størknet ligesom andet Staal bringes under Hammeren for at gjøres brugeligt og for at formes til Redskaber; lige- som Smedejernet lader Staalet sig smede og sveitse, ihvor- vel mindre let; forud for Smedejernet har Staalet en Egen- skab, der gjør det fortrinligt skikket, efter vore Begreber uundværligt til saagodtsom alle Slags Egværktøi, den Egen- skab nemlig at lade sig hærde. Der kan vel bibringes Smedejernet en vis, dog ikke betydelig Haardhed i Over- fladen ved at overhamre det koldt; men heelt anderledes er den Hærdning, Staalet modtager, naar det stærkt opvar- met afkøles pludseligt f. Ex. ved at puttes i koldt Vand; ved paany at varme det og dernæst lade det afkøle sig

I

OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN. 6

ganske langsomt kan man igjen afhærde det, og man er saaledes istand til at bibringe Staalet den for dette eller hiint Øiemed tjenlige Haardhedsgrad, saaledes at man ikke berøver det en anden vigtig Egenskab, nemlig Elasticiteten. Den for Staalets særlige Anvendelse betydningsfulde Eien- dommelighed, at det tager imod Hærdning, udgjør tillige dets fornemste Særkjende fra Smedejernet; thi foruden at man kan skjelne mellem disse to Materialer ved chemisk Undersøgelse, ligesom ogsaa ved Brudfladernes Udseende samt ved at prøve, hvorledes de tee sig under Hammeren, har man det simpleste og sikkreste Kjendemærke paa, hvad der virkeligt er Staal, deri, at Filen aldeles ikke bider paa det, naar det er hærdet. Imidlertid er det ikke muligt at drage en fuldkommen skarp Grændse mellem, hvad der nærmest skal henregnes til Staalet og hvad man hellere skal benævne Smedejern; imellem begge ligger der nemlig Varieteter baade med Hensyn til Kulstofmængden og til de fysiske Egenskaber^ hvorved der dannes en umærkelig Over- gang imellem dem; det kan stundom være vanskeligt nok at sige, eller det beroer rettere paa et Skjøn, hvorvidt man skal give et Stykke Jern Navn af Staal eller af Smedejern, naar det vel til en vis Grad tager imod Hærdning, men dog paa ingen Maade lader sig hærde saameget, at det staaer sig mod Filen. I Nutidens Technik forekomme disse mellemfaldende Jernsorter kun undtagelsesviis, fordi man til de fleste Øiemed lægger Vind paa, og man derhos har det i sin Magt at tilvirke enten Smedejern eller Staal, begge Dele med sine charakteristiske og hver paa sin Side og til sin Brug lige nyttige Egenskaber fuldstændigt udprægede; men der har været en Tid, hvor man langtfra har været saavidt Herre over Udbyttet af Jerntilvirkningen, som man er det nuorastunder.

Det er sikkert nok, at man i Oldtiden, saasnart man har lært at kjende og tilvirke Staalet og er kommet under Veir med dets Egenskaber, fortrinsviis har anvendt det til

1*

4 OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN.

VaabeD og især til Sværdblade; thi der gives ingen Red- skaber, og der gaves især ingen i hiin Tid, for hvilke den Haardhed, forbunden med Elasticitet og Styrke, som man kan bibringe Staalet, var af saa stor Betydning. Man kan derfor trygt gaae ud fra, at har den ældre Jernalders Folk overhovedet kjendt Staalet, saa maa dette Materiale gjen- findes blandt Vaabnene og navnlig blandt Sværdene.

Fra Schweiz, hvor den ældre Jernalder er repræsenteret i nogle af Fundene i Pælebygningerne, paastaaes det, at Sværdklingerne alle ere af blødt Smedejern, og den samme Erfaring vil man have gjort ved samtidige Fund i Frankrig. Sværdene ligne nærmest de i vore Moser fundne damascerede Sværd; langs ned ad Midten af Bladet har Jernet en flam- met Textur i Overfladen, hvorimod Eggen paa begge Sider bestaaer af en mere homogen Slags Jern; det formodes, at man efter Evne har hærdet Eggen paa disse Jernklinger ved kold Overhamring, ligesom man endnu i vore Dage gjør det ved Leeblade*). Betragter man Vaabnene fra de danske antiqvariske Moser, saa finder man strax en Deel, om hvilke man uden Betænkning kan sige sig selv, at de ikke kunne være af Staal, men maae være af Smedejern; der er fundet Sværdklinger og Spydsodder, der ere bøiede og vredne paa en saadan Maade, at de, om de havde været af Staal, nød- vendigviis maatte være brudte istykker**); de maae være af Smedejern og have været gjort gloende, inden de have kunnet bøies saaledes; paa andre Vaaben finder man dybe Hug, der ikke have efterladt Skaar som i en Staalklinge, men formelige Flænger i Jernet af henved en Tommes Dybde*"). Uagtet det saaledes er sikkert nok, at man i

*) Jrfr. Desor: Die Pfahlbauten des Neuenburger Sees, P. 75 og

99 Anmærkningen. *) See f. Ex. Engelhardt: Nydam Mosefund, PI. VII, Fig. 13 og

PI. XI, Fig. 23 og 25. **) See Nydam Mosefund Pi. X, Fig. 1. Ganske lignende ere

fundne i Viemosen.

OV MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN. 5

den ældre Jernalder har taget tiltakke med Vaaben af endog temmelig blødt Smedejern, tænkte jeg mig dog, at man muligviis stundom ogsaa kan have havt Vaaben af Staal. For om muligt at komme paa det Rene hermed henvendte jeg mig til det oldnordiske Musæum om at faae udleveret nogle for dette uanvendelige Brudstykker af Vaaben hidrø- rende fra forskjellige af de danske Mosefund for at under- søge dem lidt nøiere, et Ønske, som blev imødekommet med al den Beredvillighed, som enhver om end aldrig saa be- skeden antiqvarisk Bestræbelse forud kan gjøre sikker Reg- ning paa at møde hos Musæets Embedsmænd.

Jeg var saa heldig at modtage fem Brudstykker af Vaaben, alle fra den ældre Jernalder, hvis Undersøgelse har givet følgende Resultater.

1) Et lidet, af Rust stærkt medtaget Brudstykke af en damasceret Sværdklinge, fundet i Nydam Mose i Sundeved. Jernet i dette Stykke tog kun meget svagt imod Hærdning og kan ikke benævnes Staal. Brudstykket var for lille og for gjennemædt af Rust til, at det var muligt at smede det saaledes, at man kunde tilveiebringe en virkelig Brudflade, hvis Udseende kunde have givet yderligere Oplysning om Materialets Beskaffenhed.

2) Et omtrent 5 Tommer langt, fuldkomment vel con- serveret. Brudstykke af en tveegget Sværdklinge, slebet i saakaldte Facetter, fundet i Viemosen i Fy en. Dette Stykke tog fuldkomment mod Hærdning og fremviste desuden det fiinkornede, tætte, chrystallinske Brud, der er charakteristisk for godt Staal; som en yderligere Prøve paa Staalets Be- skaffenhed lod jeg mig af et lille Stykke deraf udsmede et Knivsblad, som jeg ved daglig Brug i længere Tid har fundet at være meget godt, uden derfor at ville gaae saa vidt at benægte, at man jo hos en Knivsmed kunde kjøbe sig en ligesaa god Kniv af engelsk Staal. Om at det nævnte Brudstykke bestod af virkeligt og tilmed godt Staal, er der ingen Tvivl.

6 OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN.

3) Et henved 3 Tommer langt, af Rust noget angrebet Brudstykke af en Sværdklinge, der formodenlig har været ganske simpelt afsmedet, idetraindste ingen synlige Mærker bar hverken af Slibning i Facetter ellar Damascering. Det hidrører fra Fundet i Dallerup Sø i Nørrejylland. Ligesom det foregaaende tog Stykket fuldkomment mod Hærdning og er altsaa af Staal, uagtet Brudet ikke er saa fiinkornet og smukt som ved hiint.

4) Et lille, tilsyneladende ganske simpelt afsmedet, men vel bevaret og næsten fuldstændigt, rudeformet Spyd- blad, fundet ligesom Nr. 2 i Viemosen. Jernet tog vel svagt imod Hærdning, men frembød et grovkornet chrystal- linsk Brud; det er ikke Staal, men haardt eller, som Sme- dene kalde det, storøiet Smedejern.

5) En henved 5 Tommer lang, af Rust stærkt medtaget Kastespydsod af den Slags, som har en lang Læg mellem Dellen og Bladet, funden i Kragehul Mose ved Flemløse i Fyen. Jernet tog meget lidt imod Hærdning og kan med Sikkerhed benævnes Smedejern, ihvorvel Stykket var for spinkelt og medtaget til at der lod sig frembringe nogen tydelig Brudflade paa det.

Det fremgaaer som første Resultat af denne Undersø- gelse, som man maaskee tør vente udstrakt videre ved given Leilighed, at man utvivlsomt i den ældre Jernalder har kjendt Staalet og brugt det til Vaaben, uagtet man ogsaa har hjulpet sig med et Materiale, der ikke kan kaldes andet end Smedejern, om det end til en vis Grad, stundom neppe mærkeligt, tager mod Hærdning.

Den Omstændighed, at det undersøgte Brudstykke af en damasceret Klinge var af Smedejern — hvad der maa- skee vil vise sig at være Tilfældet med alle saadanne fra vor ældre Jernalder — stemmer vel overens med, hvad man som ovenfor bemærket, har iagttaget i Frankrig og Schweiz, men er iøvrigt forsaavidt paafaldende nok, som man maatte formode, at Vaaben paa hvis Forarbeidning der har været

OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN. 7

anvendt saamegen Kunstfærdighed, ogsaa maatte være til- virkede af det fortrinligste Materiale, raan paa den Tid har raadet over. Havde den damascerede Klinge været sam- mensveitset af Staal og Smedejern, f. Ex. ved at omlægge en Staalskinne med Jerntraad i kunstige Slyngninger og efter at have gjort begge Dele gloende at bringe dem under Hammeren, saa er det rimeligt, at hvad der nu er tilbage af Sværdklingen, efterat den har henligget saam^nge Aar- hundreder i det svagt syrlige Mosevand, vilde have viist sig at være Staal, medens det bløde Jern først var blevet for- tæret; dog er det ikke godt at sige noget derom med Be- stemthed.

Det vilde være overilet, om man af Mangelen eller Forekomsten af Staalvaaben i Fundene vilde drage Slut- ninger om disses større eller mindre Ælde. Staalet og det blødere Jern ere utvivlsomt brugte samtidigt som Materiale for Vaaben. De fleste Sværdklinger fra Viemosen ere af dem, der ere slebne i Facetter; men selv om de alle ere af godt Staal ligesom det ovennævnte Brudstykke Nr. 2, saa er Spydbladet Nr 4 og mange andre Vaaben fra selv- samme Pindested utvivlsomt af Smedejern; af Sværdene fra Nydam var det langt overveiende Antal damascerede Klin- ger; men selv om disse alle vare af Smedejern, saa maa denne Mose dog ogsaa i sin Tid have gjemt Staalvaaben, aldenstund Omegnens Beboere vide Besked om fortrinlige Knive, som Landsbysmeden i gamle Dage har forfærdiget af Vaaben fundne i Mosen. Fra Kragehulfundet, der rime- ligviis er et af de yngste af Mosefundene, hidrører Spyds- odden Nr. 5, der er af temmelig blødt Smedejern. Muligt er det, at man fortrinsviis har benyttet dette mindre gode, men lettere overkommelige Materiale til Kastespyd, der bog- staveligt talt vare bestemte til at kastes bort i Kampen, og at man idetmindste af og til vil kunne gjenfinde Staalet i de Spydsodder til Haandspyd, der ere os bevarede i saa god Stand, at der ved dem endnu er rig Leilighed til at

8 OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN.

beundre den Formskjønhed og ydre Fuldendthed af Arbeidet, som man maa gaae til Italiens og Spaniens berømteste Vaabensmede i det 16de Aarhundrede for at finde Magen til.

Forekomsten af Staalet jævnsides med Smedejernet i den ældre Jernalders Vaaben maa vistnok opfattes som et Vidnesbyrd om, at man ved Tilvirkningen af Staalet har maattet arbeide noget paa Lykke og Fromme og derfor har faaet ét høist forskjelligt Produkt. Det er neppe tro- ligt andet, end at man har bestræbt sig for at tilvirke Staal, men at man tidt i dets Sted har faaet Smedejern. Metal- industrien har rimeligviis forsaavidt ikke staaet paa noget høiere Standpunkt end som i Broncealderen; i denne tid- ligere Periode er det meget rimeligt, at man heelt vel har lagt Mærke til, at man stundom ved Tilvirkningen fik en Bronce, der fortrinsviis egnede sig til Værktøi og Vaaben, nemlig naar man ved Udsmeltningen fik den Legering af Kobber med 10—12 Procent Tin, som nuomstunder kaldes Kanonmetal; men man var ingenlunde istand til med Sik- kerhed at tilveiebringe netop denne Blanding; man fik stun- dom Legeringer med ikkun enkelte Procent Tin, stundom andre med over tredive Procent; alt hvad man kunde gjøre for at raade Bod paa denne Usikkerhed, synes at have været, at man fortrinsviis brugte de mere vellykkede Udsmeltninger til saadanne Redskaber, ved hvilke Metallets Beskaffenhed var af meest Betydning, saaledes navnlig til Sværd, og der- imod tog de mindre vellykkede Udsmeltninger til Gjenstande, hvor Beskaffenheden var mere ligegyldig. Lignende For- hold have rimeligviis gjort sig gjældende i den ældre Jern- alder, ved hvis Metaludsmeltning man sommetider har været saa heldig at frembringe Staal, men, som det synes næsten hyppigere har faaet et Produkt, der mere eller mindre har nærmet sig til Smedejernet.

I vore Dage bruger man saa godt som udelukkende den Fremgangsmaade, at udsmelte Jernet fra Malmene i Form af det kulstofrige Støbejern; dette kan igjen omdannes

OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN. 9

ved en Proces, som kaldes Ferskningen, og som gaaer ud paa ved en Slags Udbrænding at borttage en Deel af Kul- mængden i Jernet; man kan paa denne Maade forandre Støbejern til Staal, eller man driver sædvanligt Processen endnu videre, saa at man kommer til det endnu kulstof- fattigere Smedejern, hvilket sidste man da igjen kan for- vandle tilbage til Staal ved formedelst en langvarig Ud- glødning med Kulpulver at lade Jernet ligesom indsuge noget mere Kulstof. Selv den nyeste, af Bessemer opfundne Methode for Tilvirkningen af Staal følger samme Spor, idet den som Raamateriale benytter Støbejern, der ferskes til Smedejern og dernæst igjen forvandles til Staal. Men i Oldtiden maa man have brugt heelt andre Fremgangsmaader, eftersom man dengang ikke kjendte eller ialtfald ikke brugte Støbejernet*). Der er al Rimelighed for, at man ved Til-

*) Spørgsmaalet om, naar man har begyndt at udsmelte Jernet af Malmene i Skikkelse af Støbejern , og naar man dernæst har begyndt at støbe Gjenstande deraf, har den største In- teresse for Artilleriets Udviklingshistorie, men er langtfra bragt paa det Rene, En Angivelse om, at man har Smaagjen- stande støbte af Jern fra den romerske Keisertid , skal jeg lade staae ved sin Værd. Den ældste Forfatter om Jerntil- virkning, Georg Agricola (1556), omtaler endnu ikke Støbe- jernet, og dermed stemmer det vel overeens, at en stor Kanon- kugle, som er funden paa Valpladsen ved Øxnebjerg, og som gjemnies i det oldnordiske Musæum, er af Smedejern. Først i 1574 omtales Udsmeltningen af Støbejern udtrykkeligt. Imid- lertid maa denne Proces dog være endeel ældre; ellers kunde umuligt allerede i 1592, som det f. Ex. fremgaaer af et Ar- keli-Regnskab for Kjøbenhavns Slot , den største Deel af Artillerimateriellet bestaae af »gaadne Jernstøcker«. Spredte Vidnesbyrd om Jernstøbningen træffer man desuden meget tidligere, ihvorvel Støbejernsgjenstande fra det 16de Aarhun- drede og endnu mere fra det 15de ere overordenligt sjeldne; de ældste bevarede ere formeentligt et Par smaa Støbejerns- kanoner, som gjemmes i schweizerske Tøihuse og angives at være tagne fra Carl den Dristige ved Murten. Det ældste tilforladelige Vidnesbyrd om Brugen af Støbejernet findes niaaskee i et Regnskab fra 1412 fra Byen Lille, hvor der er

10 OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN.

virkningen af Jernet fra Malmene har fulgt den primitive Methode, som kaldes den cataloniske, fordi den endnu den Dag idag skal være i Brug ved Pyrenæernes sydlige Fod, paa Corsika og somme Steder i Italien, hvorhos den fra ældgammel Tid har været i Brug hos Hinduerne og tillige efter de nyere Reisebeskrivelser benyttes af visse Neger- stammer, der trods deres iøvrigt barbariske Standpunkt skildres som Mestere i den Kunst at tilvirke og smedejern; i Tydskland er det ikke 100 Aar siden, at den benyttedes somme Steder under Navn af »Rennarbeit«, og i Jemteland og Dalarne tilvirkedes endnu i Begyndelsen af dette Aar- hundrede det saakaldte Osmundsjern efter samme primitive Methode*). Fremgangsmaaden bestaaer deri, at en temme- lig lille Ovn fyldes med Ved eller Trækul samt Jernmalm; ved Forbrændingen udskilles Jernet, der, naar Ovnen er ud- brændt, gjenfindes som en saakaldet »Luppe« eller »Ulv«, d. V. s. som en Klump af mere eller mindre staalartet Smedejern, blandet med den af Malmens Bjergarter dannede Slagge, hvilken sidste bortskaffes ved gjentagne Gange at

Tale om nogle Bøsser af Støbejern (Jvfr. Henrard : Histoire de l'Artillerie en Belgique, Bruxelles 1865, P. 169). P. A. Munch antager rigtignok, at et i et Brev fra Biskop Haakon i Bergen af Okt. 1338 benyttet 'Udtryk »Lurksjern« , o: Rlumpejern, skulde betyde Støbejern (see: Det norske Folks Historie 2. Afd. 1. Bd., P. 353, ofr. P. 330); men denne Ud- lægning er vistnok meget tvivlsom, og man kommer for- meentligt Sandheden nærmere ved at antage, at det betegner Smedejern i den første raa Tilstand som »Luppe« , hvori det vandtes ved hin Tids Jernudsmeltning, medens »teint o Jern da betegner det i en mere forædlet Skikkelse som Stang- jern e. si. *) Jvfr. Åkermann: Jernet, dess historia, frambringende och be- arbetende, (Fahlun 1863) P. 12 o. flg. Benævnelsen Os- mund forekommer allerede i en Forordning af Kong Magnus Smek fra 1340, og betegnede en tilvirket Klump Smedejern, der skulde veie 24 Pd. (see P. A. Munch paa det ovenfor citerede Sted).

OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN. 11

bringe Luppen gloende under Hammeren. Paa denne Maade kan man udvinde baade Staal og Smedejern og de mellem begge faldende Varieteter; af samme Luppe kan endog en Deel være Staal og Resten Smedejern. Jo mindre Ovnen er, jo lavere altsaa Temperaturen og jo kortvarigere For- brændingen har været, desto fattigere paa Kul vil det ud- vundne Jern være. Hvorvidt Produktet skal nærme sig mere eller mindre til Staal, afhænger blandt andet af, hvor stærkt Træk der har været i Ovnen, noget, hvorpaa Veir- liget alene kan øve stor Indvirkning. Ved Opfindelsen af Blæsebælgen maa man dog allerede i Oldtiden have vundet et Middel til nogenlunde at beherske Ovngangen og derved gjøre Produktionen af Staal noget lettere og sikkrere, uden at man dog derved har havt det i sin Magt ganske at sikkre sig imod, at man i samme Smeltning fik baade Staal og det kulstoffattigere Smedejern.

Overgangen fra den ovenfor omtalte primitive Tilvirk- ning af Smedejern og Staal umiddelbart fra Malmene til den nu almindeligt brugelige Fremgangsmaade , at udsmelte Jernet fra Malmene som Støbejern, hvilket dernæst ved yderligere metallurgiske Behandlinger omdannes til Smede- jern og Staal, er utvivlsomt skeet successive, og det er for- modenligt derfor, at det falder saa vanskeligt at udpege det Punkt i den senere Middelalder, da den har taget sin Begyndelse. Overgangen har nemlig i det Ydre væsenligt kun bestaaet deri, at man har bygget Udsmeltningsovnene større og især høiere (derfor benævnes Jernværkernes Ud- smeltningsovne endnu Høiovne i Modsætning til de ældre, smaae og lave Ovne, man i gamle Dage brugte), samt at man har taget en mekanisk Kraft, fra første Færd vistnok Vandkraft, til at drive Bælgene; det er nemlig den længere Paavirkning af den større Hede, der bevirker, at Jernet op- tager saameget Kulstof fra Brændselet, at det kan smelte fra som Støbejern. Man opnaaer ved Høiovnsbrugen et sikkrere Produkt og samtidigt en Besparelse af Brændsel og

12 OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN.

en fuldstændigere Udvindiug af alt Jernet i Malmene, hvoraf igjen følger, at man er istand til at bruge fattigere Malme end fordum; i England skal der have existeret Jernværker, der i Aarhundreder ikke udsmeltede Jern af andre Malme end af Slaggehobene fra Oldtidens og Middelalderens Jern- tilvirkning. Paa den anden Side havde den primitive Frem- gangsmaade en for hiin Tid meget væsenlig Fordeel, den nemlig at producere meget reent og godt Jern og det selv af mindre gode Malme. En saadan, der er meget udbredt, som saaledes ogsaa forekommer i vort metalfattige Fædreland, og som desuden er temmelig righoldig, er den saakaldte Myremalm; nuomstunder brydes den slet ikke eller ialtfald kun meget lidt, fordi det deraf efter Nutidens Fremgangs- maade udvundne Jern er fosforholdigt og derfor skj ørt; men Erfaringen viser, at man af denne samme Myremalm, som nu vrages, ved Hjælp af den cataloniske Fremgangsmaade kan skatFe sig en Luppe af fuldkomment reent og godt, noget staalblandet Smedejern*). Og Myremalmen er ei alene

*) Uagtet det egenligt ikke har noget at gjøre med Sagen her, vil jeg dog ikke undlade i Forbigaaende at fremsætte til mulig senere Stadfæstelse en Tanke, der rigtignok endnu ikke er og ikke skal udgives for Andet end en løs Gisning. Det er bekjendt nok, at man paa gamle Sværdblade fra det 16de og 17de Aarhundrede jævnligt finder indslaaet et ganske eien- dommeligt Mærke, der benævnes »Ulven«, eller paa fransk og spansk »Hunden« (le chien , el perro) ; ofte findes det alene, stundom er det ledsaget af et Tal især ofte Tallet 1414, og ikke sjældent af Sværdfegerens Navn, f. Ex. Andrea Ferara eller endog Navne paa Solinger Klingesmede fra det 17de Aarhundrede. Den spanske Tradition , at Ulvsklingerne skulde skrive sig fra den første bekjendte Toledosværdfeger, Julian del Rey kaldet »el Moro« , der efter Granadas Ind- tagelse gik over fra Boabdils i Ferdinand den Katholskes Tjeneste, er neppe meget at lide paa; og stort mere bevendt synes heller ikke den tydske Tradition, ifølge hvilken Ulven skulde være de Passauer Klingesmedes Mærke fra Aaret 1414. Det forekommer mig derimod langt troligere, at Ulven kun er et Mærke, som skal betegne, at Klingen er forfærdiget af

OM MATERIALET I DEN ÆLDRE JERNALDERS VAABEN. 13

meget udbredt, baade i Norden og i Tydskland, men den forekommer tillige saaledes, at den er let at bryde; den frembyder en for Oldtidens Technik meget brugbar Malm, som man ikke behøvede regelmæssig Bjergværksdrift for at skaffe sig. Det er herefter forklarligt, at man hertillands i Middelalderen og maaskee i Oldtiden har brudt og udsmeltet Myremalmen, saa at der endog er blevet svaret Landgilde deraf, ligesom der findes Slaggehobe, som vidne om fordums Jernudsmeltning. Det er forsaavidt tænkeligt, at Vaabnene fra vore antiqvariske Moser ei alene kunne være smedede herhjemme, men at selv det Jern, hvoraf de ere forfærdigede, kan være brudt indenfor Landets Grændser; det skal dog villigt indrømmes, at der er flere Ting, som gjøre det lidet sandsynligt, f. Ex. Klingesteraplerne med romerske Bog- staver, og at det i ethvert Tilfælde ikke staaer til at be- vise; thi selv om det skulde være muligt at godtgjøre, at Jernet hidrører fra Myremalm, ved Hjælp af chemisk Ana- lyse, saa maa det erindres, at man ogsaa i andre Lande fordum har benyttet Myremalmen, fordi den var den let- test tilgængelige, saaledes navnlig ogsaa i Norge og Sver- rig, hvor man ialtfald først henimod Middelalderens Slut- ning begyndte ved virkelig Bjergværksdrift at fremdrage de rige Skatte af langt fortrinligere Jernmalme, som Fjeldet der gjemmer i sit Skjød.

luppesmedet, altsaa af reent Staal, ikke af Ferske- eller Ce- mentstaal, der rimeligviis oprindeligt har været af meget ringere BeskaflFenhed ; isaafald bortfalder det Besynderlige i at finde Klingesmedenes Navne saa tidt indslaaede paa Ulvs- klingerne. Dog det er som sagt kun løs Gisning.

14

OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE- INDSKRIFTER.

AF PROF. GEORGE STEPHENS.

1 sidste nummer (bd. 7, hefte 3) af »Tidskrift for Philologi og Pædagogik«, s. 211— 252, har den dygtige Norske sprog- gransker Prof. Sophus Bugge skrevet en lærd og lærerig af- handling (»Bidrag til Tydning af de ældste Runeindskrifter. I.«), hvori han har forsøgt at tolke en del af de ældste Nordiske runeindskrifter i henhold til den lære som grund- vold, at den ældste Nordiske runerækkes Y er itdlyd-B, og ikke selvlyd A, som jeg havde foreslået, og som forudsættes i mine tolkninger. I det han om Y antager Prof. P. A. Munchs getning med hensyn til et par stene, og fører den videre til alle stene, vedtager han hvad jeg så længe har hævdet, at Y ialtfald ikke er M, som i det senere Nordiske eller Skandinaviske runealfabet, samt at disse ældste Nord- iske mindesmærker ikke viser os et sprog, der kan kaldes • grammaticalsk Islandsk« — og idetmindste disse to af mine læresætninger kunne vi derfor nu regne som beviste og al- mindelig optagne — giver han læsninger, hvoraf de fleste ellers ikke blive væsenlig forskellige fra mine, medens andre afvige meget. En del af de enkeltheder han fremfører, har jeg fået talt om i mit svar*) til Doctor L. F. A. Wimmer. Med hensyn til Prof. Bugges sindrige forsøg i det hele taget, vil jeg kun bemærke følgende.

1. At vi ikke bør ty til overdreven gamle ord og former, hvor simplere udveje tilbyde sig. Men en del af de former Prof. Bugge har construeret ere så »archaiser- ende«, at man ikke kunde tænke sig dem i Skandinavisk,

*) Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1867, Hefte 3, 8. 177—231.

OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE -INDSKRIFTER. 15

uden ved at gå endnu mange århundreder længer tilbage i tid end disse mindesmærker tilstede, ligesom slige former da også ere ukendte i Old-Engelsk, som vi kende langt tidligere end Skandinavisk. Den verbale to-tals form, han foreslår, er ukendt i aMe Skando-Gotiske sprog undtagen Møso-Gotisk. Som exempler på hvad jeg mener, vilde jeg nævne min lærde vens WITADA-HALAIBAN (Tune-sten) med betydning krigsfælle\ hans SINGOSTER (Tune-sten) med be- tydning ældste-, hans totalsform WARITU (Varnum-sten), dualis af verbum i præteritum, 1ste person; hans HAITINAR (Tanum-sten) som nominativ singul. mase. i betydning hedt (heitinn), kaldt-, hans i Skandinavien aldeles uhørte ord lAH (Varnum-sten) for og-, allt sager som da vel dog måtte høre til det, der kommer til at tale imod, at de former Bugge får ud af indskrifterne, kunne være ægte »Skandina- viske«, i den betydning, hvori Bugge og hans skole vil have det. Jeg vilde vistnok have fået temmelig ilde at høre, hvis det var mig, der havde fremført disse slemme ord og former, i henhold til den opfatning, at Y er A.

2. At vi ikke kunne vente på selvsamme særdeles gamle mindesmærke, side om side med så overdreven gamle former, at finde forholdsvis ny. Og dog står sammen med de nys nævnte overdreven gamle sager ikke ét eneste exempel på nominativendelser med -S, der alligevel findes på mindes- mærker med den yngre slags runer. Ja på det mindes- mærke, der vel med størst sikkerhed kan regnes til de allerældste blandt de af Prof. Bugge omhandlede, Gallehus Guldhorn, have vi (efter hans læsning) HLEWAGASTIR og HOLTINGAR, ikke, som vi dog åbenbart måtte vente i 3dje og 4de århundrede efter Christus, HLEWAGASTIS og HOL- TINGAS.

3. At, aldeles bortset fra det usandsynlige (jeg siger ikke umulige) i Prof. Bugges ord og ordformer, må vi da ialtfald kræve, at de lede til rimelige og sædvanlige formler^

16 OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RDNE-INDSKRITTER.

Men hvem har nogensinde hørt om en sådan formel j som

den Prof. Bugge læser på Tune-sten, at

ARBINGA SINGOSTER ARBINGAN, OpLINGOR DOHTRIR,

ARVINGERS ÆLDSTE ARVINGER*), ODLINGAS

DØTRE,

have gjort et eller andet, uden at én eneste af dem, ikke

engang den »ældste«, af disse foregivne »arvingers arvinger«,

^) Med hensyn til det underlige udtryk narvingers arvinger a^ så tror jeg at Prof. Bugge har misforstået Hargstenen i hvilken han søger sin støtte. Ved at han må lade ARFS ARFAIR betyde »arvens arvinger« , ikke »arvingers arvinger« , (skønt formen ARFAIR, i stedet for ARFAR, dog vel må stride mod hans egne theorier), få vi da ud, at disse »arvens arvinger« rejste denne sten over deres Fader, — men uden at engang nævne hans navn, hvilket dog vel var det mindste de k\.ade gjort, da de ARVEDE eiendom efter ham. Men jeg finder intet »ARVENS ARVINGER« på stenen. ARF er et mans- navn, den omtalte Faders navn.

Af materialier have vi , foruden den dårlige text hos Liljegren (No. 273), Bautil No. 558; Bures Ms. No. 7; Bures Sveonum Runæ No. 175; Bures kobberstik; Aschans Ms. 120 Monumenta, No. 86; P. Dijkmans Hist. Anm. s. 91. Ved at sammenholde disse, få vi vel som text:

KUPLEF AUK SIHUIPR, ALTULF, ARFS ARFAIR, LETU HAKUA STEN AFTIR FAPUR SIN, OK SIHBORH, MOPOR HANS.

Som må oversættes, da den afdødes navn står tydligen på stenen :

KUTHLEF OG SIHUITH og- ALTULF, ARF'S ARV- TAGERE, LODE HUGGE denne-STEN EFTER FADER SIN, OG efter-SIHBORH, MODER HANS.

Således var KUTHLEF, SIHUIT og ALTULF ARF'S børn, og SIHBORH" S bornebørn. »ARVENS ARVINGER« forsvinde. Som ARF er her et mansnavn, så have vi anden- steds det runske ARUA (= ARFA) som qvindenavn. — Til- med betvivler jeg, at ARFS hmde stå med ARFAIR i meningen Arv, arvegods; i så fald fik vi vel ARFI (eller AT ARFI) i dativ, som på andre steder, ARFI (eller ARFA), nom., ARFI (dat.), en arving til arvet, ikke ARFI (eller ARFA) nom., ARFS (gen.), en arving AF arvet. Så vidt jeg véd, forekommer dette ARFS ARFAIR kun på denne sten.

OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE -IND SKRIFTER. 17

nævnes ved navn! Slig udeladelse af hovedsagen, af navn, er jo sikkert nok noget uhørt i vore tusinder af grav- skrifter med runer. En gravindskrift indeholder i det mindste ét ord: den afdødes navn. Omtaler den fremdeles hvem der reiste mindesmærket og hvem der huggede ind- skriften, så er det altid for at meddele navn på den slægt- ning eller ven, som »rejste sten«, eller »ristede runer«, eller gjorde begge dele.

Således fremdeles med Varnum-stenen. Hvor skulle vi gå hen for at finde nogen indskrift, der blev sidestykke til Prof. Bugges:

UBAR HITE HARABANAR WIT lAH EK ERILAR RUNOR WARITU.

O^^LU HIT, HARIBAN, VI-TO OG JEG ERIL (=- JARL) disse-RUNER vi-to-SKREVE, uden to navne forud for WIT? Efter Old-Nordisk sprogbrug kan VI-TO OG* JEG ikke siges, uden den tiltalte iforvejen véd hvem VI-TO ere. I alle de håndskrifts-exempler, som Prof. Bugge omtaler ere navnene allerede kendte, have stået tidt forud — uden at tale om grammatiske forskelligheder. Så er det, at vi få de velbekendte Old- Nordiske (Old- Skandiske og Old-Engelske) idiomer, hvorefter, dersom et Personalpronomen forenes med et mansnavn, OG forbigås, men Pronomenet settes i Dualis eller Pluralis i samme kasus som Personsnavnet. Sådan en ordforbindelse som til ex. BIARN AUK PAIR BIRUpR (hvoraf mange forekomme i runeindskrifter), betyder BIARN, som den ældste levende broder og de andres representant, OG DE (hans andre) BRØDRE, hvilke, som indbefattede under BIARN, ikke be- høve at nævnes. Men sådant noget som HARABAN, VI-TO, OG JEG (EN ANDEN), hvor det hele er 1ste person, og HARIBAN alligevel skal være 3dje person, hvor VI-TO har ristet runer, begge to, og hvor dog kun den ene er JEG, — sådant noget har min ærede ven virkelig aldrig fundet i nogen indskrift, og heller ikke i nogen bog.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 2

18 OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE -IND SKRIFTER.

Og nu Prof. Bugge's læsning af Tanura-sten. Har nogen nogensinde set eller hørt om — og det på noget eneste af alle runemindesmærker tilsammen — en gravskrivts-forrael

som denne:

PRAWINGAN HAITINAR WAS, TRAVINGE'S KALDT det-BLEV? Hvad var det, der kaldtes således? Hvem gætter? Hvem kan? Er det en sten? Er det en høj? Har Prof. Bugge fundet exempel på slig udeladelse? De to, ogsaa i andre henseender her lidet passende exempler, han herved kommer til at omtale, de nævne netop nominativet, det ene STIN*), det andet BRU. Om broen siges udtrykkelig, hvem den skal opkaldes efter (KUNAR), fordi den ikke skulde opkaldes efter den der havde hygget den (HAKUN); og at broei^ be- høvede et navn, det er der ikke noget påfaldende i; navnet kom for broens skyld; men en gravsten sættes for navnets skyld.

4. Tre af Prof. Bugge's tolkninger hvile på formler som: EK, med navn efter: »JEG, N. N. gjorde, skrev.« Men jeg har sagt, at ingen slig indskriftsformel, med runer, eller med andre bogstaver, kendes i de vestlige lande fra oldtiden. Den viser sig først i middelalderen. Prof. Bugge siger, efter Prof. Dietrich, at sådanne formler skulle findes i Phøniciske indskrifter. Men Phøniciske indskrifter høre ikke vesten til. Lad dem ligge. Sådanne kunde også findes i Sanskritiske eller Kinesiske eller Mahomedanske eller Malaiske, eller i endnu længer bortliggende lande. Prof. Bugge, ligeledes efter Dietrich, siger at der skal være Græske exempler. Men det er der ikke. Iblandt de uhyre

*) Jeg kan ikke følge min lærde medarbeider i hans nye læs- ning af Års-stenen. Ei heller kan jeg huske et eneste exempel på adverbet HIR (her) med encliticon SI (HIRSI). Dette SI bruges kun som encliticon til pronominer. Og Prof. Bugge overser at Års-stenen har en hel side med oplysninger om VALTOKE,

m DE ÆLDSTE OLD-MORDISKE RtlfE-lJ^DSKRIFTÉR. l9

masser af levnede Græske indskrifter er der 2 eller 3, hvor vi have: først navnet, så verbum i 1ste person singularis. Men dette er kun en ualmindeligere vending istedenfor: navn med verbum i 3dje pers. sing. laltfald findes intet JEG efterfulgt af navnet. JEG-et, hele argumentets kærne, mangler aldeles. Så nævner Prof. Bugge (efter Dietrich) exempler fra Old- Engelske Diploraata och Møso- Gotiske dokumenter. Slige juridiske formler fra den Kristne tid og middelalderen, affattede efter den tids Kristen -Romerske Lovvæsen, på denne måde skrevne i pergamentsdokumenier, forefindes i hundredevis. Hvorfor ikke tage sagen simplere? Istedenfor en håndfuld pergaments-aktstykker, som begynde med JEG, hvorfor ikke vende sig til de hundreder og atter hundreder pergamenter fra Kristne lande, hvor vidne-under- skrifter forekomme med denne velbekendte lovformell Lad os. blive ved England, siden Prof. Bugge går derhen; lad os tage kun det første dokument i Kemble's samling, om hvis ægthed Kemble ikke nærer tviv], 1ste bind side 16, tid 676 efter Kristus, et juridisk dokument som alle de andre (et gavebrev på et jordstykke ved Bath i England). Det slutter således:

»Signum manus Osrici regis, qui hane cartam donationis fieri rogaui. f

Ego Aethelredus rex consensi et subscripsi. \ Ego Theodorus, gratia dei archiepiscopus, testis sub- scripsi. -}•

Ego Leutherius, acsi indiguus, episcopus subscripsi. -J- Ego Uuilfridus episcopus consensi et subscripsi. f Ego Hedda episcopus consensi et subscripsi. -J- Ego Frignualdus episcopus consensi et subscripsi. -J- Ego Saxulfus episcopus consensi et subscripsi. -}- Signum Baldredi. f Signum Osuualdi. *J- Signum Gadfridi. -J- Signum Aethelmodi. f«

2*

20 OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE-INDSKRIFTER.

Dette er på Latin, i hvilket sprog da de fleste gamle dokumenter i England og i hele Europa ere. Men vi have da også lignende på de forskellige landes egne mål, især i England, og i dem finde vi den samme brug af JEG. Lad os tage det første oldengelske dokument hos Kemble, 1ste bind, side 114, udstedt afAethilbald af Mercia anno 743—5. D^t begynder:

»f In lisses dryhtnes noman håelendes cristes IC AEDEL- BALD cincg waer beden from {)åem årfullan bisceope mil- rede {)aeti ic him åléfde . . . .« Og ender \

»•J-IC AETHELBALD cincg mine ågene sylene trymmende HIC heo wråt.

-J- Milred bisceop fåre hålegan r6de tåcen he heron gefaestnode.

f Ingwuald bisceop geSafiende he hit wråt.

-j- Alda cinges gefera he hit wråt.«

Her siger kun kongen JEG*). Vi ville tage det næ§te hos Kemble, 1ste bind side 185, under Offa konge af Mercia, år 789 efter Kristus. Det ender:

•)-J- Ic offa {)urh cristes gyfe myrcena kining Sås mine geoue mid rode tåcne gefaestnige.

•}• Ic aldred wigracestres undercining fås ylce geoue gefaestnige.

f Ic eådberht bisceop fas ylce fing gefaestnige.

-I" Ic berhtun 3is ylce gefaestnige.«

Af sådanne JEG'er kunne vi på korteste varsel finde tusinder. Men hvad har sådant at gøre med de hedenske og barbariske folk og de fra dem stammende gamle monu- mentale formler? Den MERILA, som skrev:

IK MERILA BOKAREIS HANDAU MEINAI UFMELIDA,

JEG, MERILA, BOGAFSKRIVER (? Bogfører), med-HÅND

MIN UNDERSKREV,

*) Den første Franske konge der i sine offentlige handlinger brugte formlen EGO foran sit navn, var Robert II, fra 996 til 1031. — N. de Wailly, Elements de Paléographie , fol. Vol. 1, 8, 356, Paris 1838.

OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE-INDSKRIFTER. 21

på det lille pergamentsblad fra Neapel, hvor der findes fire andre sådanne dokumenter, alle med JEG og navnet, han var en Kristen mand i en Kristen bij, skrivende en qvittering, efter de Kristnes måde, for en sum af 60 skilling, samt for en »KAUTSYON« (så kalder han det) stor 160 skilling, stilet af diacon Alamod; dette dokument udfærdiger han efter den gængse Kristne form, overleveret ► af Kristen- Romerske retslærde. Er det nu muligt at alt dette kan angå hedenske barbarers rune -ristninger? Hvad har en Kristen eller Romersk skomagers eller skrædders eller bog- afskrivers qvittering - JEG, JOHN THOMAS, TILSTÅR HER- VED AT HAVE MODTAGET . . . . &c. — med de hedenske Nordboers eller de ældste halv-kristelige monumentale udtryk at gøre? Mindre end intet. Vi vide jo alle, at vore hedenske forfædre aldrig kendte eller brugte pergaments -dokumenter. De eiede ingen pergamentsliteratur, ingen skrevne lov- formler. Al eiendom overdroges, alle betalinger gjordes, alting udførtes ved symbolske handlinger eller ord, i vidners overværelse, eller på thinge. Det skrevne dokument ind- førtes af Romaniseret Kultur og Romaniseret Kristendom*). Og den Kristne Kirkes og de Kristne domstoles udtryksmåder

*) Kemble siger i Codex Diplomaticus, Vol. 1, 1839, s. VH: »I hele Europa rådede Latinernes skikke med hensyn til doku- menterne. Erobrerne optog villig de dele af de undertvungnes lov-væsen, som vedkom de ny livsforhold, som erobringen selv medførte; og de sociale fornødenheder, som der ikke var sørget for i deres egen uskrevne sædvane-ret. Det formale studium af Romerretten vedblev endnu i 7de århundrede . . . Særlige skikke og særlige tilbøjeligheder hos hvert enkelt folk og mange tilfældige omstændigheder havde uden tvivl bidraget til at frembringe store afændringer i det overleverede system; men i det hele hørte formlerne Kejserdømmet og Kirken til. Ti blandt Longobarder, Franker, Øst- og Vest- goter, o. s. V vedblev Kirken som samfund at leve

nnder Lex Romana; .... og i lige forhold med gejstlig- hedens indflydelse stod de Romerske og Kirkelige formers fremhersken.«

22 OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RDNE-INDSKRIFTER.

(både verdslige og gejstlige) vare ikke så lidt forskellige fra det som anvendtes af barbarene og disses nærmeste afkom på RISTEDE GENSTANDE. Men hvis dette er så, hvis en sådan formel som JEG, JOHN THOMAS, SKREV DISSE RUNER (eller GJORDE DETTE) ikke kunde findes i de gamle rune-tider på indristede sager, ja, da MÅ de derpå grundede læsninger falde bort af sig selv. Vist er det, at ingen sådan formel (før end i middelalderen) på rune-ristede eller ikke rune-ristede ting — af de mange tusinder ristede sager, der endnu ere til- bage, — er endnu opdaget (så vidt jeg véd) i hele vesten^ med undtagelse af de få, som et par lærde nylig have for- søgt at finde på disse Old-Nordiske rune-indskrifter.

Formodenlig vil min højagtede ven ved nærmere efter- tanke ikke fastholde, som et brugbart argument, sin hen- visning til den Kristne Bøn fra midten af middelalderen, som er indhuggen i Tingvoldkirke i Norge, og som er affattet på ældre Norsk og ender med det Latinske ord VALETE*). Og denne bøn har ikke engang JEG fulgt af navn, og det er netop et kirkeligt og juridisk dokument. — Ligeså lidt kan det hjelpe os at omtale dette JEG i andre kirkelige

') I denne rune -ristning beder bygmesteren om de troendes bønner for sin sjæl:

EK BiP, FIRI GUPRS SAKAR, YPR LÆRPA MENN ER UARPUÆITA STAP PÆNNA, OK OLLA PA ER RaPa KUNNU BØN MINA, MINNISK SALO MINNR_[_j_ HÆL- GUM BØNOM. EN EK ET GUNNAR, OK GÆRt>I EK HUS PÆTTA. UALETE.

Jeg beder, for Guds shyld^ eder Icerde mænd^ som vogte sted delle ^ og alle dem som læse kunne bøn min, at -mindes sjæl min i hellige banner. Men jeg hed Gunnar, og gjorde jeg hus dette. Farvel!

Heri ere Jlere ulovlige og »umulige« ordformer, — at sige efter de herrers mening, som overalt fordre »grammatikalsk Islandsk.« Men alle disse ubehageligheder skydes tilside i den »almindlige Skrivemaade« som her anvendes af Prof. Bugge. Dette »almindehg Skrivemåde« -system er en skuffelse, og har gjort megen skade i studiet af Islandske skrifter,

OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE-INDSKRIFTER. 23

fraser, som JEG'et i en mands sidste Vilje (Testament), eller i det gamle Kristne Skriftemål : »JEG BEKENDER FOR GUD ALMÆGTIG, OG FOR ALLE HANS HELGENE, OG FOR DIG, GUDS MAND, AT . . .« Ej heller vilde nogen kunne bevise, at ikke alene JEG, men også jAMEN og ERKEENGEL og CAUTION og FYRE UNSER og 60 SKILLING og mere så- dant, var Old'Nordiske monumentale rime formler , — siden han havde fundet dem i Møso-Gotiske håndskrifter!

5. Vi have så mange exempler på -O og -U som endelse i 3dje person singular. præteritum i verber, endog i indskrifter med de senere Skandinaviske runer, at vi ikke ville spilde flere ord derpå.

6. Tune-sten. Prof. Bugge omtaler, at mine afbild- ninger af denne sten ikke ere nøjagtige i enkelte småting, og giver nogle forbedringer. Herved om end indirekte og mod hans vilje og hensigt, kunde der vækkes mistanke mod min nøjagtighed. Derfor kunde Prof. Bugge passende have udhævet for sine læsere (der dog ikke alle behøve at være mine læsere tillige) at hans nye smårettelser ikke ere rettelser til min text, men til hans egen. Ti mine tegninger (efter de materialier, jeg DEN GANG havde) af Tunestenen — som jeg aldrig har sét — bleve velvillig eftersete og rettede AF PROF. BUGGE SELV efter selve stenen, som han havde for sig, hvad jeg udtrykkelig og med taknemlighed har fremhævet i min bog s. 247, 8*). Min afbildning er da hans, og dens ufuldkommenheder (for så vidt de have

Folk vilde ikke »forfærdes« og' »fornærmes« over de mang- foldige uligheder og ejendommeligheder i dialekt og stavning på de indristede mindesmærker — hvis de daglig så de samme ting i de trykte bog-teæter. Men i de fleste nyere udgaver sé de kun en behagelig og »grammatikalsk« ens- formighed ! *) Side 247: »the whole carefully checkt and corrected from the stone itself by Prof. SOPHUS BUGGE. « Side 248: »But, thanks to the kindness of my friend Sophus Bugge, I have now the pleasure of giving copies absoluiely perfect.u

24 OM DE ÆLDSTE OLD -NORDISKE RUNE -INDSKRIFTER.

noget at betyde) hans, ikke mine. Et ypperligt papirs- aftryk, sendt mig ved Prof. O. Ryghs velvilje, kom mig for sent ihænde til at kunne bruges af mig og af artisten. Den vilde have gjort tegningen endnu mere naturtro end den er bleven. Jeg fik den imidlertid tidsnok til, at den kunde give mig yderligere beroligende forvisning om, at der ingen unøjagtighed af nogen betydning er i tegningen. Og selv som sagen står, skulde jeg næsten mene, at der endnu ikke af noget lignende hugget mindesmærke / hele Europa er givet en smukkere og pålideligere afbildning end min af Tune -stenen. Hvilken forskel fra tidligere afbildninger! Og det skønt jeg ikke har været istand til selv at efterse stenen. Opholdet i Christiania er dyrt, og jeg er fattig. Så meget større tak og hæder til Professorerne Bugge og Rygh, som så velvillig have hjulpet mig. — Desuden kommer den, der kun får Prof. Bugges ord for øje, til at tro, at jeg har foreslået at læse DALIDUN STAINA, medens jeg i virke- ligheden har foreslået at læse DÆLIDUN (SET)A STÆINÆ. DALIDUN STAINA er ingenting. Men DÆLIDUN SETA STÆINÆ (toge del i at sætte stenen) er, efter min for- mening, simpelt, naturligt og »grammatikalsk«.

De »rettelser« Prof. Bugge giver til mine afbildninger, ere følgende:

A. 1ste side. R i AFTER skulde være mere åbent i midten; R, og ikke 1^. Det er sandt. Første side var alle- rede chemityperet, og det lod sig ikke mere gøre at ind- føre denne rettelse på zinkpladen. Da sagen tillige var aldeles uvæsenlig, fik formen [(. at passere. Prof. Bugge udpegede det for mig, og jeg vilde have omtalt det i texten; men det blev glemt mellem massen af små enkeltheder.

B. 2den side. I mit [SET]A, hans [AFTE]R, ser han, ligesom jeg, »det nederste af 4 rette stave«, og tilføjer fremdeles: »og jeg tror endnu temmelig bestemt at sé Spor af en femte « . — På papirsaftrykket kan jeg ikke finde spor af et femte bog$ta.v. Skulde der have været et femte, kunde

OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE -INDSKRIFTER. 25

jeg lade ordet være SETTA eller SETIA, former som vi jo kende andenstedsfra, fra stene og fra bøger. Bogstavfor- dobbling er ikke sjælden på disse Old- Nordiske mindes- mærker.

C. »Sporene af Runerne 13 — 14 (Runerne efter %\^) til- lade ikke anden læsning end M YER«. — Her må jeg være så dristig at gøre indsigelse. Min afbildning følger nøjagtig Prof. Bugges egen tegning af disse stave. Ligesom mit facsimile, således viser papirsaftrykket, som jeg har for mig, tydelig, at stykket mellem armen på h og siden af I er sprunget af på stenen; altså er det aldeles umuligt for nogen at bruge de ord »tillader ikke anden læsning endM Y«. Man kan have lov til at sige »forbyder ikke læsning som MY«, lige som man kan sige: »tilbyder nærmest læsning som h I Y». Jeg foretrækker det sidste. Prof. Bugge det første. Det bliver da læsning af det hele, taget sammen, der får at afgøre dette enkelte punkt. Men om hele Prof. Bugges læsning af denne side af stenen kan fastslå hans læsning »SINGOSTER«, derom tror jeg, må man altid nære tvivl.

D. »Paa Rune 20 er vistnok noget skallet af, men den er dog sikkert FA; R strider mod Sporene på Stenen«.

— Min afbildning, nøjagtig efter Bugges egen tegning, til- lader at læse F og tillige P, dog måske snarest det sidste. Papirsaftrykket tillader at læse F og tillige P , måske dog snarest det første. Jeg helder nu, med Pruf. Bugge, til at læse F (mit Æ). Men pd afbildningen vilde forskellen, på grund af skade på stenen, blive næsten umærkelig.

E. Ved sit Ol»UINGOR, indrømmer Prof. Bugge at »et ved INGO afledet Kvindenavn OPUINGO er mig aldeles ufor- klarligt«, drager derfor først [\ i tvivl, foreslår så ^ som gisning, og optager så derefter OpLINGOR som virkelig læst.

— Med papirsaftrykket for mig, betænker jeg mig ikke på at sige, at bogstavet tydelig er i mine øjne h, og aldeles ikke h, samt at h ikke er dårligere hugget end flere andre

26 OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE-INDSKRIFTER.

runer på denne sten. På min afbildning står [\ nøjagtig som på papirsaftrykket.

F. •4de Rune i 2den Linje (Ing) er uheldig tegnet hos Stephens; dens Form er mere lig de Former af denne Rune, som ellers findes i Indskriften.« — Deri har Prof. Bugge ret, som papirsaftrykket viser. Men han rettede den ikke i min til ham oversendte tegning, og da papirs- aftrykket kom, var det for silde.

G. »Foran STAINA er sikkert to Prikker, ikke én Prik«. — Ligesom ved foregående nummer, viser papirs- aftrykket at Prof. Bugge har ret. Men han glemte at korrigere denne fejl i min tegning.

Dette er nu alle rettelserne. Altså: 3 virkelige små- unøjagtigheder, K for R., hagerne i runen NG ikke tæt nok sammen, endelig én prik for to prikker efter STÆINÆ. Det første kunde ikke mer rettes på afbildningen, og jeg glemte at nævne det i min text. De to andre småting overså Prof. Bugge selv, da han velvillig sammenholdt min tegning med stenen og rettede den.

Jeg kunde her i forbigående omtale et exempel på, hvormeget tolkningen af det hele nødvendigvis påvirker enhver runologs opfatning af de enkelte tegn. Jeg læser (ligesom Munch*), der imidlertid gør ^, mit Æ, til A, og P, mit W, til V):

WITÆI GÆHÆLÆIBÆN. Prof. Bugge foretrækker at tage det som: WITADA HALAIBAN.

*) Munchs 2den læsning af Tunestenen er åbenbart langt mindre bekendt end den 1ste. Derfor aftrykker jeg her den 2den (efter » Aarsberetning fra Foreningen til Norske Fortidsmindes- mærkers Bevaring«, for år 1856, afgiven 1857, s. 72 — 78. På dette sted foretrækker Munch Z som gengivelse af Y:

EK VIVAZ AFTER VODURIDE VITAI GAHALAIBAN VORAHTO R[unaz].

ARBINGA SINGOSTEZ ARBINGUNO (eller ARBIN- GANO) pUINGOZ DOHTRIZ DAEDUN .... VODURIDE STAINA.

OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE-INDSKRIFTER. 27

Han tilføjer: »DA er Binderune, som i DALIDUN paa den modsatte Side. Man tør ikke antage, at I X F [min IGÆ, Munchs IGA] kunde skrives sammen, saa at det aldeles kom til at sé ud som M skrevet sammen med F^, især naar I måtte slutte et Ord (eller et Sammensætningsled) og X begynde et andet«. — Og alligevel siger han 4 sider efter, om de to runer S og I (^), hvor ^ (S) og I ere ristede tæt sammen, netop på en sådan måde, at de se ud som k ristet omvendt: »I første Linje er Rune 7 og 8 sikkerlig som alle har læst, M SI; de to Runers Træk ere løbne i hinanden; men det er aldeles tydeligt, at det ikke er til- sigtet at skrive dem sammen; Runen for S vender ellers i denne Indskrift til den anden Side«. — Hvad nu end har været »)tilsigtet« , er det klart nok, at disse to bogstaver ere »løbne i hinanden«, det vil sige ere ristede tæt sammen, lige som I G på den anden side. Og vi vide alle, hvor overmåde tidt ét og samme bogstav (især S) har forskellige former på én og samme sten. Altså, hvad man »ikke tør antage« på den ene side af stenen, det skal meget passende og »sikkerlig« »antages« på den anden. Ikke alene i runer ristede tæt sammen, men også i binderuner, hører tidt det ene bogstav til ét ord, det andet bogstav til et andet ord.

Men alle Prof. Bugges 3 mikroskopiske rettelser vare aldeles unødige i en så kort afhandling, og havde intet at gøre med hans nye læsninger. Skulde noget siges, kunde Prof. Bugge da ikke have udtrykt sig omtrent saaledes?: Chemitypierne af Tune-stenen ere ypperlige, et mesterstykke af den Danske artist J. Magnus Petersen. Den ærværdige gamle blok lever op igen under hans hænder , og indskriften gives med forunderlig nøjagtighed. Men Ret i AFTER skulde have været mere åbent , f^ , o^ jeg selv har overset 2 andre lige så små afvigelser fra stenen, den gang da jeg (i 1862) sammen- holdt de af Prof. Stephens sendte omhyggelige tegninger med stenen selv (som han aldrig har set) og rettede dem.

28 OM DE ÆLDSTE OLD-NORDISKE RUNE -INDSKRIFTER.

Medens jeg da nu takker min højt agtede ven for haus værdifulde arbejde, og medens enhver sådan høflig og vel- sindet og tillige virkelig selvstændig og kyndig kritik er et velkomment bidrag til runeliteraturen, er jeg dog ikke istand til at se, at Prof. Bugge har borttaget grundstøtterne for min tolkningsmåde i sin he'lhed; og særlig ikke, at han skulde have svækket betydningen af de mange steder, hvor Y står således (i forlyd og indlyd) at det UMULIG kan blive endelsen -R, — en kendsgerning, som jeg synes mine modstandere, særlig Prof. Bugge, skulde være modige og oprigtige nok til selv åbenlyst at erkende i spidsen af deres afhandlinger. Derved ville de også på dette punkt, som i alle andre, følge deres virkelige leders, P. A. Munchs tanker.

Men denne literaturens mark kræver mange arbejdere. Alle kunne de udrette noget, rette ét, give ny vink om andet. Nye fund ville føre os videre. Om 50 eller 100 år véd man meget mere om disse ting end vi nu gøre. Mine velvillige og højagtede og kyndige medarbejdere*), som have hjulpet mig så meget og så ufortrødent gennem det møjsommelige foretagende, lad dem have laurbærbladene, og lad tornene være min del. Måske min opfatning kommer til at stå ene i min levetid. Og måske dens tid kommer alligevel. Og bliver udfaldet, at jeg har uret — skal jeg ikke være sén til at tilstå det, når jeg virkelig ser andre på sikker vej. Alt mit arbeide har dog ikke været spildt; det har værnet mangt et kosteligt mindesmærke mod for- sømmelse eller undergang, og skaffet det så længe tilside- satte studium virkelig hjælp.

*) Det glæder mig at kunne omtale, at Prof. S. Bugge og Prof. 01. Rygh ere ifærd med et omfattende værk , med afbild- ninger, over Norges Rune -mindesmærker. Norges Folk og Storting vil vide at sørge for, at arbejdet ikke hindres eller standses for nogle hundrede dalers skyld!

IM^IF

29

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALK- MALERIER.

AF J. KORNERUP

Vet er bekjendt, at en stor Mængde af vore danske Lands- bykirker i deres Oprindelse gaae tilbage til Valdemarernes Tid og saaledes have en ganske anselig Alder. De tilhøre en Tidsalder, i hvilken en betydelig Virksomhed udvikledes i den kirkelige Bygningskonst, idet man i den med stor Iver begyndte at ombytte de gamle nordiske Trækirker med nye Stenkirker. Med nogle Undtagelser findes de bedst bevarede og anseligste af Landsbykirker fra den første Valdemars Tid paa den jydske Halvø, medens derimod Øerne i denne Henseende staae tilbage. Se vi for Exempel hen til de fleste sjællandske Landsbykirker, vil det ikke kunne nægtes, at man ved Indtrædelsen i dem kun mod- tager et tarveligt Indtryk og faaer som oftest kun et ringe antiqvarisk Udbytte. Man finder et af lave svære Hvæl- vinger trykket, kjælderagtigt Rum med et Præg af Raahed og Uhyggelighed, som bringe Mange paa den Tanke, at raa og uhyggelige Kirker betegne en gammel og barbarisk Tid. Og dog; viser det sig ved en nærmere Undersøgelse, at disse Kirker fra den tidligere Middelalder fordum have udmærket sig ved en efter vore fattige Forhold rig, ja undertiden end- ogsaa pragtfuld Udstyrelse, men at det er de senere Tider, især efter Reformationen, som have bragt Raaheden ind. Ligefra Midten af det 16de Aarhuridrede og til vore Dage har Hvidtekosten aarlig anrettet sine Ødelæggelser, saa at de idelige Overstrygninger med Kalk ikke alene forlængst have begravet den gamle malede Udsmykning, som vi her nærmere ville dvæle ved, men endogsaa berøvet de architektoniske Former deres oprindelige Skarphed og Nethed. Foruden Hvidtningen har væsentlig en anden, hyppigt fore-

30 OM KOGLE 1 DaKSO: ilRltER OI^DAGEDÉ KALKMALERIER.

kommende Forandring bidraget til næsten ganske at omdanne Kirkerne, nemlig Indbygningen af Hvælvinger istedet- for de oprindelige Lofter af Egetøramer, en Forandring, som allerede begyndte i det I4de Aarhundrede og fortsattes til Reformationen. For at sætte Kronen paa Værket, foretager man endnu de mest hensynsløse Udvidelser af de gamle rundbuede Vinduer, som ofte erstattes af store spidsbuede. Man synes at antage, at der ikke let kan bringes for meget Lys ind i Kirkerne, og dog tjener netop en heldig Fordeling og noget sparsom Anvendelse af Lyset overmaade meget til at frembringe en for Øiet velgjørende Ro i Kirkens Hal. I de gamle Basilikaer vare Vjnduerne helt smaa og smalle, og i Middelalderens gothiske Kirker var Lyset dæmpet med malede Ruder. Blandt vore Kirker kunde man henvise til Roskilde Domkirke og Sorø Kirke, som udmærke sig ved en smuk, rolig Belysning fra smaa høitsiddende Vinduer, hvorved Øiet undgaaer at blændes og Architekturen træder uforstyrret frem. —

Det ér en velbekjendt Sag, at vore Kirker i Middel- alderen have været forsynede med en paa Væggene malet Udsmykning. Ved Istandsættelser saa man ofte gamle for- underlige Billeder titte frem under Kalken for snarest mulig igjen at begraves under Hvidtningen. Ligeledes havde man lagt Mærke til, at der fandtes Levninger af Malerier oven- over de senere indsatte Hvælvinger. Vore Kildeskrifter omtalte dog kun undtagelsesvis saadanne Malinger, naar det f. Ex. berettes om Biskop Arnold af Roskilde, der levede i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, at han for- nyede den maleriske Udsmykning af Klostret i Roskilde*). Men hist og her havde der dog bevaret sig enkelte gamle

*) SCRIPT. RER. DAN. I, 379 .. . »picturam etiam ejusdem mona- sterii renovavit«. Det er upaatvivlelig Domkirken der her er ment med Udtrykket Monasterium. Se SteenFriis: »Ros- kilde Domkirkes Beskrivelse«, 1852, Side 51.

OM NOGLE i DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER. Bl

Kalkmalerier paa Vægge og Hvælvinger, som aldrig havde været overhvidtede, f. Ex. i Tiustrup K. i Sjælland, i Vinderslev K. nord for Silkeborg, i Oddense K. i Sal- ling og i Sulsted K. i Vendsyssel. Den sidstnævnte Kirkes Malerier, der iøvrigt høre til de raaeste af denne Slags Frembringelser, ere i historisk Henseende mærkelige fordi de ere betegnede baade med Aarstal og Konstnerens Navn. Ved Siden af de høist barnlige Skildringer paa Hvælvingen af Frelserens Lidelser staaer der nemlig, at »ærlig og velbyrdig Mand Just Høg til Vanggaard har ladet denne Kirke udmale i Herrens Aar 1548 ved Hans Maler fra Randers.« Man ser heraf, at den gamle Skik, at male Billeder paa Kirkehvælvingerne ikke ophørte pludse- ligt ved Reformationen, som man skulde formode, men paa enkelte Steder endnu fortsattes en kort Tid derefter. Men det skulde ikke vare længe inden de lutherske Biskopper, med en fra deres Standpunkt let forklarlig Iver, stormede løs paa den gamle katholske Konst, især paa Helgen- billederne. I den fyenske Biskop Mester Jacob Madsens Visitatsbog vil man paa mange Steder kunne se, hvor glad Bispen var, naar han kunde faae udryddet nogle af de »Skarns-Billeder«, som han kaldte dem.

Et af de første Forsøg paa at opdage gamle over- kalkede Billeder i vore Kirker skete allerede iAaret 1826*). Ved hin Tid fik Roskilde Domkirke indvendig en gjennem- gaaende Udbedring, og to Forskere fik da Lov til at under- søge Væggene i de hellige tre Kongers Kapel, hvorved man fandt en Del af Helgenbillederne i nederste Række, blandt hvilke man i Billedet nærmest ved Døren troede at gjenkjende Kong Christian d. 1stes Portrait**). Det viste sig imidlertid senere (1856), at dette Billede forestillede den store Christofer, der bærer Jesusbarnet over Vandet.

*) Behrmann: »Roskilde Domkirke«, 1832, Side 101. **) E. C. Werlauff: De hellige tre Kongers Kapel«, 1849, Side 12.

32 OM NOGLE I DAKSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

Paa den østlige Mur opdagedes Rigsvaabnet, som staaer ovenover Kong Christian I.s dengang ubekj endte Grav. Man nøiedes imidlertid hermed og var endogsaa i Tvivl om at disse Billeder fortjente at bevares, men lod dem dog heldigvis henstaae uden at overkalke dem. Der skulde hengaae over 30 Aar inden der blev tagen en Bestemmelse i denne Sag. Da var det, at Direkteuren for vore antiqvariske Mindes- mærkers Bevaring, Etatsraad Worsaae, med Iver tog sig af den og lod Kapellet med dets Hvælvinger helt afdække og Billederne istandsætte ved Maleren Hr. Zeuthen i Aarene iSol—bS. Dette Kapel har en ikke ringe Betydning i Kalkmaleriets Historie, idet man nemlig her har en fuld- stændig gjennemført malerisk Udsmykning fra 1464. Ikke alene den hele Stil i dette Værk bærer Præget af det an- givne Tidspunkt, Kapellets Indvielsesaar, men flere Om- stændigheder tyde bestemt hen paa, at Billederne virkelig ere malede ved hin Tid. Kapellet var, som bekjendt, særlig indviet til de hellige tre Konger, for hvilke Kong Christian den Første nærede stor Ærbødighed, hvorfor han ogsaa paa sin senere Reise til Rom dvælede i Køln forat besøge deres Grav i Domkirken. Ved Afdækningen 1857 fandtes nu netop legemsstore Billeder af disse tre Konger, bringende Gaver til Jesusbarnet, der fra Moderens Skjød rækker Hænderne ud imod dem. Kongernes Dragter stemme nøje overens med Christian d. Førstes Tid. Den yngste af dem, »Melchior« , er klædt i en noget ungdommeligere Paaklæd- ning (Fig. 1) end de to Andre. Han har, mærkeligt nok. Klodser under Fødderne. Efter den ældre Skik er Melchior endnu ikke fremstillet som Mohr; thi det var først senere, at man i Tydskland faldt paa den Tanke, at den ene af de tre Konger skulde være kommen fra Æthiopien. Over Kong Christian I's og Dronning Dorotheas Grave, som opdagedes i 1843, staae deres Vaabenskjolde malede paa Muren. Kongens Vaaben holdes af en Ridder og en Vildmand. Det indeholder foruden Danmarks og Norges Mærker ogsaa tre

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

33

Kroner for Sverig og er saaledes et Unionsvaaben, men med Huset Oldenborgs Mærke, to røde Bjælker i gult Felt, i Hjerteskjoldet.

Fig. 1.

Dronning Doro- theas Vaaben, der holdes af en Dame og en Page, har de samme Mærker men tillige hendes €get Familievaa- ben , den bran- denborgske røde Ørn. Over disse Skjolde staae den hellige Johannes Apostel og den hellige Dorothea, Dronningens Be- skytterinde. Og- saa ses over en af Buerne ind til Kirken St. Anna, til hvem man véd, at Kapellet ogsaa var indviet. Alt dette synes at bekræfte, at Ma- lerierne ere sam- tidige med Indvielsen 1464. Istandsættelsen af den malede Udsmykning i Hellig ti'e Kongers Kapel gav iøvrigt Anled- ning til en nøiere Undersøgelse af Roskilde Domkirkes Indre, hvorved dens nu ved Justitsraad Friis's Bestræbelser gjen- givne gamle Dekoration bragtes frem.

Et Par Aar forinden Hellig tre Kongers Kapel i Ros- kilde blev afdækket, var der imidlertid sket en mærkelis:

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 3

Fra Hellig tre Kongers Kapel i Roskilde.

34 OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

Opdagelse i Skibby Kirke ved Issefjorden i Hornsherred. Denne Kirke fortjener i flere Henseender Opmærksomhed. Den er den anseligste paa hele Egnen og er opført i ren Rundbuestil af den samme Kalktuf eller »Fraadsten« *) som vi finde i alle de ældste Kirker omkring Issefjorden. Skibby Kirke bestaaer af et stort Langhus, et firkantet Chor og en stærkt fremtrædende Chorrunding, som udvendig er prydet med flade Murpiller og smaa Rundbuer. Alt viser tydeligt, at Kirken maa være opført allerede i det 12te Aarhundrede samt, at den fra først af har havt Bjælkeloft baade i Lang- huset og i Choret, medens derimod Halvkuplen i Chor- rundingen er oprindelig. Omtrent midt i det 14de Aar- hundrede ere Hvælvinger af Teglsten blevne indbyggede i Kirken. I Langhuset hvile Hvælvingerne paa fritstaaende Piller, hvorved altsaa tvende Skibe fremkom og Triumfbuen paa en uheldig Maade spærredes paa Midten. Det synes, som om man ikke har havt Mod til at spænde enkelte Hvælvinger over det temmelig brede Rum, hvis Mure ikke heller vare beregnede paa at yde den tilstrækkelige Modstand.

Ved en Istandsættelse i Aaret 1855 opdagede man til- fældigt under Kalken paa Chorets Hvælving en Mængde med brogede Farver malede Billeder, som derpaa, efterat Direkteuren for vore Mindesmærkers Bevaring havde faaet Underretning derom, bleve helt afdækkede og istandsatte af Hr. Zeuthen, hvortil Udgifterne bestredes af Direktionen, efterat ogsaa Kirkeejeren Hr. Kammerherre Hafner velvilligt havde tilladt, at disse Arbeider maatte foretages i Kirken. Alle disse Billeder ere malede paa tør Kalk med brogede

*) Etatsraad Steenstrup har i det kgl. Oldskriftselskabs Møde d. 10 Decbr. 1867 yttret en Formodning om, at Fraad- stenen i de sjællandske Kirker, blandt andre i Hjørlunde, muligen er hidbragt fra Skaane. Ved en nøiere Under- søgelse af Sten fra denne Kirke havde han fundet, at den lignede Kalktuf fra Bennesta i Skaane.

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER. 35

Farver paa hvid Grund. Omridsene ere meget skarpt an- givne med mørke Linier, og Billederne ere i det Hele mere udførte som farvede Tegninger, end som egentlige Malerier, der træde rundt frem ved Hjælp af Formens Fremhævning med Lys og Skygge. Selve Tegningen lider af en paa- faldende Mangel paa Forhold og Bevægelse. Men uagtet alle disse øienfaldende Feil, er der et besynderligt Liv og noget Udtryksfuldt udbredt over dette gamle barnlige Billed- værk, ligesom det ogsaa, betragtet som en Helhed, giver en malerisk Udsmykning, der hæver sig ud over den øvrige ensformigt hvidtede Kirke. Maleriet bærer det 14de Aarhundredes Præg i Prydelser, Stil og Dragter. Navn- lig henpege de Ringbrynjer og Hætter, som Soldaterne ved Christi Grav bære, paa en temmelig gammel Tid, neppe yngre end Midten af det 14de Aarhundrede, ligesom ogsaa Indskrifterne have store romanske Munkebogstaver.

Paa nordre Kappe ser man Marie Bebudelse, Marie, der giver Jesusbarnet Die, og ved Siden af hende den gamle Josef, der hviler sig paa en Stol med Haanden under Kind. Tilhøire ere den hellige Simeon og Anna, der velsigne Jesus- barnet. Paa østre Kappe er Lidelseshistorien fremstillet i Hudfletteisen, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Foroven svinge et Par Engle Røgelsekar. Paa søndre Kappe er Domme- dag malet. Englen blæser i Basunen, Jesus sidder som Dommer over alle Mennesker, og fra hans Mund udgaaer Dommersværdet. Over ham ere Sol og Maane barnligt frem- stillede med Ansigter. Tilvenstre staae de Salige i lange Klæder og prise Herren med udstrakte Hænder. Paa en Skriftrulle læses : aaaa Banaoiaxi. Nedenunder dem ses en Sky, som betegner, at de ere i Himlen. Tilhøire ses de Fordømte med Indskriften: acia« msLGDiaiJi. Nøgne, blodige og fortvivlet vridende Hænder vende de sig bort fra Jesus. Over. deres Hoved svæver en kulsort Djævel med Flagermusvinger og et Pinselsredskab; nedenunder slaa Flammerne dem imøde fra Helvedsgabet. 1 dette Billede

3*

36 OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

træde vore Forfædres barnlige Forestillinger os ret levende imøde. Vi se, hvorledes de, med deres i at føre Penslen uøvede Hænder, have stræbt at afmale Dommens forfærde- lige Dag saa gribende, som muligt. I en Tid, da Folket var uvidende og de Færreste forstode at læse, maatte der Billeder til, for paa en sandselig og anskuelig Maade at minde den Indtrædende om Religionens Hovedpunkter. Man har derfor ogsaa kaldet saadanne religiøse Billeder Biblia pauperum.

Paa vestre Kappe ses foroven den hellige Ridder Morten tilhest, hvorledes han med sit Sværd deler sin Kappe og giver Halvdelen til en nøgen Tigger. Nedenuder (Fig. 2) ride tre Konger i prægtige Dragter med Kroner paa Hovedet og Jagtfalke paa Haanden samt med et Par Hunde efter sig — et mærkeligt Minde om Fyrsternes Jagt- glæder i Middelalderen. Flere Enkeltheder ved deres Paa- klædning, f. Ex. Halskraven og de snævre Ærmer med Knapper fra Haandleddet til Albuen, minde om Christofer H's Dragt paa den Broncestatue, som hans Søn Valdemar Atter- dag lod anbringe paa hans Grav i Sorø Kirke. Tilhøire ses tre Benrade, af hvis Hoveder Kroner falde og om hvis Ben Slanger vikle sig. Af den dertil hørende Indskrift kan man kun forstaae Begyndelsen: »Qvod sumus-, Resten lader til at være op- frisket paa en misforstaaet Maade. Dog synes det af de enkelte forstaaelige Ord at fremgaae, at det har været den gamle Malers Mening, at ville skildre os, hvor forgjængelig denne Verdens Herlighed er*). Den mørke, uhyggelige Stemning, som paa

*) Indskriften har vistnok været af et lignende Indhold , som paa en Gravsten i Heinhem paa Gulland fra Aaret 1333.

Paa den læses: sv : qd : gris : qd : as : ipse : fvi : o: Sum qvod eris, qvod es ipse fui. Se Carl Save: »Gotniska Ur- kunder« 1851 og P. A. Save: »Antiqv. Tidsskrift fOr Sverige« I, 101. Stockholm 1864. Over adskillige gamle Kirkegaards- porte, findes lignende Indskrifter, der skulle udtrykke en ad- varende Henvendelse af de Døde til de Levende. (Efter vel- villig Meddelelse af Prof. Stephens.)

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPFAGEDE KALKMALERIER.

37

en saa anskuelig Maade aabenbarer sig i dette Billede, er ret betegnende for Middelalderen og møder os ogsaa i mange af vore gamle Kjæmpeviser. I Italien malede den samtidige

Fig. 2.

Fra Skibby Kirke.

Konstner Ore agn a sit verdensberømte Maleri »Dødens Triumf« i den store Gravhal (»campo santo«) i Pisa, men rigtignok med en, især i Forhold til sin Tid, fuldendt Konst.

38 OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

Nedenunder den vestre Kappe, paa den halvrunde Triumf- bue, er der malet et prægtigt Baand, der dannes af Drager, som slynge Hoved og Hale i hverandre. Denne udmærkede Prydelse, der viser tilbage til romanske Forbilleder, er en af de tortrinligste Enkeltheder, vi kjende (se Fig. 2) i de hidtil her i Landet opdagede Kalkmalerier.

Afdækningen af Malerierne paa Chorhvælvingen førte til en i antiqvarisk Henseende endnu langt vigtigere Op- dagelse, som ogsaa dengang vakte en ikke ringe Opmærk- somhed hos Alle, der havde Sands for Fædrelandets Old- sager, nemlig Fundet af et Maleri paa Chorrundingens Hvælving i Skibby, et Maleri, som man erkjendte for at være langt ældre end Alt, hvad man hidtil havde kjendt af denne Slags i Danmark. Da Kalken forsigtigt af- dækkedes, fandt man først Levninger af Billeder, der aabenbart vare jævnaldrende med de ovenfor skildrede paa Chorets Hvælving, men under dette sad atter det omtalte Maleri, som utvivlsomt var samtidigt med Kirkens Op- førelse og saaledes i ethvert Tilfælde neppe yngre end Slutningen af det 1 2te Aarhundrede. Maleriet fylder hele Halvkuplen og har oprindelig været Alterbillede. Det er malet paa en fin, glittet Kalkpuds, paa hvilket det, især i Betragtning af sin høie Alder, sidder meget fast. Der yttredes derfor ogsaa den Formodning, at det var et virke- ligt Frescomalefi, eller med andre Ord: et i den vaade Kalk malet Billede, som man havde for sig. Dette er dog noget tvivlsomt. Dersom Billedet var malet »al fresco« ligesom de antike Malerier, skulde man kunne vente at finde tvende eiendommelige Kjendemærker, nemlig de i den vaade Kalk indridsede fordybede Omrids og de saakaldte Stødfuger eller Øgningerne. Man udfører nemlig i Fresco- maleriet et mindre Stykke ad Gangen, skjærer Omridset ud og lader næste Gang pudse et nyt Stykke ved Siden af det forrige. Saavidt jeg har iagttaget, har jeg hidtil ikke fundet Noget, der tyder paa, at vore Forfædre have kjendt

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER. 39

en saadan Fremgangsmaade. Imidlertid er dog baade den glittedePuds og den Omstændighed, at Farverne sidde saa fast paa den uden at være blevne udviskede af Hvidtningen, høist paafaldende. I ethvert Tilfælde maa et meget kraftigt Middel have været anvendt forat binde Farverne.

Maleriet i Alternichen i Skibby fremstiller Vor Herre i overnaturlig Størrelse, tronende i sit Høisæde som Menig- hedens Konge og Lærer (Tavle I). I hans Glorie ses Korsets Tegn. Den ene Haand udstrækker han høitidelig til Velsignelse ; i den anden holder han Evangeliebogen og i hans Skød ligger Jordkuglen. Hans Kjole er rødbrun og Kappen hvid, svøbt under den høire Arm og smykket med en perlebesat Bræmme. Omkring Herren, paa den dybe blaa Grund, som skal fore- stille Himlen, viser sig en ægformet Regnbue, uden om hvilken Evangelisternes bekjendte Mærker: Englen, Løven, Oxen og Ørnen svæve. Paa begge Sider staae Evange- listerne, lange magre Skikkelser med lyse Kapper, i hvilke Folderne ere let angivne med rødbrune Linier. Haaret ligger omkring deres Pander i regelmæssige, stive Lokker og deres Ansigter udtrykke Alvor. Under dette Billede er der malet en smuk Bort med en Mængde Rammer, hvori ses eventyrlige Dyr af en (Fig. 3) usædvanlig kjæk Tegning, saasom Løver, Ørne, Panthere og Lindorme. Det hele Maleri er udført i Overeensstemmelse med Johannes' Aabenbaring 4de Kap., i hvilket Evangelisten skildrer et Syn, hvor han ser Herren sidde paa en Trone i Himlen. Uagtet Tegningen i dette Billede langtfra kan kaldes god, ligesom selve Anordningen er altfor symmetrisk og det Hele for tydeligt har Præget af en stivnet, forældet Konst, kan man paa den anden Side ikke frakjende dette gamle Maleri en høitidelig Ro og en religiøs Alvor. Ja maaske er det Indbildning, men det forekommer os, at noget Helligt og Ærværdigt er udbredt derover. Egenskaber, der ere af Vigtighed ved et Alterbillede, og som maa bøde paa Manglen af ideal Skjønhed.

40

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

Fig. 3.

Men hvad der især er slaaende ved Betragtningen af Maleriet i Alternichen i Skibby, er dets øiensynlige Slægt- skab med de gamle byzantiske Malerier i Grækenlands og Italiens Basilikaer, hvor som bekjendt ganske lignende Billeder forefindes baade i Mosaik og udførte med Penslen. Ja selv naar man stiger ned i Roms Katakomber, vil man i de Frescobilleder, som dér ere malede ved de Christnes Grave i det 6te og 7de Aarhundrede allerede finde lignende Fremstillinger*) i hvilke man ogsaa, ligesom i Skibby Kirke, finder den bekjendte Typus for Herrens Ansigt, som igjennem Middelalderen fastholdtes over hele Christenheden, om den end tilsidst udartede til en stiv, død Maske, i hvilken det

*) L. Perret: o Cataconibes a Rome« , Paris 1851. C. Schnaase: »Geschichte der bildenden Kiinste« 1844, III, 175.

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER. 41

mere kom an paa at give Udtrykket af en majestætisk Strenghed end af en ideal Skjønhed.

Fremstillingen af Herren i sit Høisæde, omgiven af Evangelisternes svævende Mærker, var i den ældre Middel- alder saa gjennemgaaende udbredt, at vi ogsaa hos os gjen- finde den i gamle Kirker baade malet og udhugget i Sten, f. Ex. paa Kirken i Vestervig, paa Portalen af Vor Frue Kirke i Aalborg, paa flere Døbefonter, ligesom og- saa paa de bekjendte i Kobber udhamrede, forgyldte Altere i Jylland (Sahl, Stadil, Ølst, Sindbjerg) fra Slutningen af det 12te Aarhundrede, og da navnlig midt paa Alterbordets Forside, » Antemensalet«. Senere hen da Middelalderens religiøse Stemning tog en anden Retning, fremstillede man ikke mere den i stræng Majestæt tronende Herre, men, idet man dvælede ved Frelserens Lidelser, blev som oftest den Korsfæstede en Hovedgjenstaud for Konsten*).

Efterat Opmærksomheden engang var vakt ved Skibby- Fundet, paafulgte snart Opdagelsen af lignende Kalkmalerier i tre andre gamle Kirker i Sjælland, af hvilke de to ligesom Skibby laa i Issefjordens Nærhed og vare byggede af samme Materiale som den, Fraadsten.

I Hagested Kirke i Tusse Herred foretog Direkteuren for de antiqvariske Mindesmærkers Bevaring i Somren 1862 i Forbindelse med Forfatteren en Undersøgelse af den hvælvede Alterniche, paa hvilken han allerede tidligere havde be- mærket nogle kredsformede Ophøininger, som han antog for Glorier. Det viste sig da ogsaa strax, at Halvkuplen under et tykt Lag af Hvidtekalk var prydet med et Maleri i en lignende Stil, som det i Skibby, men at der her ikke kunde være nogen Tvivl om, at Maleriet var malet paa tør Kalk med en Slags Limfarve. Men ogsaa her var Kalkpudsen

*) N. Høyen : »Om kirkelig Konst«. Danske kirkehistoriske Samlinger, II.

42

fint bearbeidet og glittet. Glorierne, der sprang i Tomme frem fra Grunden, bestode af Gibs, vare modelerede i Folder og forgyldte. Disse Glorier omfattede Hovederne paa Christus, Maria og Jo- hannes i en B'remstilling, der væsentlig var den samme, som den oven- for beskrevne: nemlig den i Høisædet tronende Herre, om hvilken Evan- gelisternes vingede Mær- ker svæve paa himmel- blaa Bund. Dog be- mærkes nogle Afvigelser. Af de fire Evangelister ses her kun Johannes. Bag ham staaer en En- gel, og tilvenstre staaer Maria, tilbedende Herren med udstrakte Hænder. Ved Siden af hende ses Englen Gabriel med Stav og Kugle. Omkring Maleriet bemærkes en smuk Bort med en Blan- ding af »a la grecque« Baandet og Firkløveret. Nedenunder er der et bredt Baand med Pal- metter i brogede Farver og paa Muren er der

Fig. 4.

Fra Chorbuen i Hagested Kirke.

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER. 43

malet et folderigt Tæppe, maaske til Minde om Forhænget i Jerusalems Tempel. Ogsaa paa Triumfbuen og omkring denne opdagedes Billeder. Paa Underfladen af denne Bue fandtes et ret vel bevaret Maleri med 2 Apostle, der staae inden i et Slags Portaler med Bøger i Hænderne (Fig. 4). I selve Buens Midte er det Guds Lam (»agnus dei«) malet med en Glorie paa hiinmelblaa Bund. Malerierne i Hagested, der med Kirkeejerens, Kammerherre Castenskjolds velvillige Til- ladelse istandsattes 1862 og 1866, ere upaatvivlelig noget yngre end det i Skibby, maaske fra den første Halvdel af det 13de Aarhundrede, ligesom de ogsaa i Tegning og det Storslaaede i Holdningen staae tilbage for hint. Ikkedesto- mindre har denne gamle Udsmykning en meget malerisk Sammenstilling af Farver, hvis Virkning end mere hæves ved de fra den byzantinske Stil stammende gyldne Glorier.

I Aaret 1864 skete der næsten samtidigt to nye Fund af lignende Kalkmalerier fra den ældre Middelalder, nemlig i Sæby Kirke ved Tissø og i Hjørlunde Kirke ved Slangerup.

Sæby Kirke, tæt ved hvilken Esbern Snare boede paa Sæbygaard, maa antages at have været til allerede i det 12te Aarhundrede. Den har den for de ældste Kirker sædvanlige Grundform og afsluttes i Øst med en stor hvælvet Alterniche. Bygningen er opført af kløvede Kampesten med Qvadre i Hjørner og Buer af Fraadsten. I Alternichen opdagedes og afdækkedes et temmelig fuldstændigt Maleri, der var udført paa en fast, glittet Kalkpuds. Atter her gjenfinde vi væsentlig den samme Fremstilling som i Skibby og Hagested eller vel nærmest som i den sidstnævnte Kirke; thi ogsaa her se vi Maria med udstrakte Hænder, tilbedende sin guddommelige Søn; men ved Siden af hende staae tre Evangelister. Christus sidder ikke her i et Høisæde med Pude, men paa en Regnbue. Maleriet omgives af en gul Bort, paa hvilken der er malet Prydelser, som skulle fore- stille Perler og Ædelstene eller Bjergkrystaller. Neden-

44

Fiii. 5.

under ses en prægtig byzantinsk Bort (»Mæander«). Billedet synes at nænne sig i Alder til det i Skibby og er et af de smukkeste i sit Slags hos os, ligesom det ogsaa tager sig malerisk ud paa Afstand. Triumfbuen i Sæby er udmalet paa en eiendommelig og smagfuld Maade med 5 Medaillons, omgivne af et fint Net af Orna- menter og Perlemønstre paa rød Bund. I Medaillonerne ses qvinde- lige Brystbilleder med Perleringe i Ørene og perlebesatte Spænder paa Brystet. Paa Hovedet have de eiendommelige lave Kroner, be- satte med Perler. Disse Billeder (Fig. 5) minde paafaldende om Forestillinger paa byzantinske M 0 n t e r fra det 1 2te Aarhundrede. Omkring et af dem staaer med store romanske Bogstaver: psaianais. Paå et af de andre staaer . . . jtxs; rimeligvis har der staaet axRirss. Meningen er den, at man har villet fremstille de kristelige Dyder: Fides, Spes, Caritas, Patiencia, Justitia eller Modestia*).

*) Paa Triumfbuen i den gamle S t. Ibs Kirke i Roskilde, en Byg- ning fra det 12te Aarhundrede, ses et Maleri, der forestiller en Konge med Krone og Scepter, maaske St. Knud. Kronen har den samme ældre, lave Form

i^mm

Fra Sæbv Kirke.

I

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER. 45

Hj ør lun de Kirke ligger paa en høi Bakke ved Lande- veien, en Fjerdingvei syd for Slangerup. Kirken, der har en ret anselig Størrelse, er utvivlsomt en af de ældste i Nordsjælland. I Kildeskrifterne nævnes Hjørlunde som et særegent Herred: »provincia Jørlundehærit« , saa at Kirken rimeligvis har været den første, der byggedes i dette Herred. Den bestaaer af et Langhus og et aflang firkantet Chor samt et senere tilføiet Taarn i Vest. Alle de oprindelige Dele ere opførte af Fraadsten, blandede med enkelte kløvede Kampesten. Der vise sig ved en nøiere Undersøgelse be- stemte Spor at at Choret tidligere har havt en halvrund Udbygning, en Absis i Øst. Allerede i Middelalderen er denne Absis bleven nedbrudt og Choret forlænget i Øst. Kirken har oprindelig havt et høit Bjælkeloft og en rig Udmaling paa en fin glittet Kalkpuds. Ved en senere Ind- bygning af Hvælvinger er allerede i Middelalderen de gamle Malerier blevne overskaarne og meget forstyrrede. Da Kirken i 1864 skulde hvidtes, fandt man under Kalken de omtalte mærkværdige gamle Billeder. I Langhusets østre Ende, paa Muren omkring den smalle, halvrunde Triumfbue ser man Maria og Martha, der anraabe Christus om Hjælp (Fig. 6) og ved Siden deraf Lazari Opvækkelse. (Allerede i Freskomalerierne i Roms Katakomber træffe vi hyppigt dette Æmne malet*). Tilhøire ser man Peder, der hugger Øret af Malkus. Resten af dette Billede dækkes af Hvæl- vingsbuen, men har, tydeligt nok, fremstillet, hvorledes Elerren forraades af Judas. Foroven ses en vandret Bort (a la grecque), der betegner det tidligere Bjælkelofts Høide. For- neden er tilvenstre malet: Christus hos Lazarus med Martha og Maria. Lazarus har en Slags Bispehue paa Hovedet;

som paa Brystbillederne i Sæby Kirke. Om de andre Malerier i St. Ibs Kirke, se Steen Friis: Beretning om Restaura tions- arbeiderne i Roskilde Domkirke. 1860. Kirkehistoriske Sam- linger. 1861. *) Perret: »Catacombes a Rome«, Paris 1851.

46

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

Martha holder en Skaal i Haanden og taler ivrigt til Herren. Tilhøire for Triumfbuen er den Korsfæstede fremstillet efter

Fig. 6.

Om Chorbuen i Hjøflunde Kirke. Nr. 1.

den tidligere Middelalders Brug med adskilte Fødder. Sol- daten med Spydet staaer ved Siden 'af Korset saavelsom Maria. Hendes Ansigt er sorgfuldt og hun vrider sine Hænder (Fig. 7). Alle disse Billeder træde frem paa en mørk blaa Grund. Hovedfigurerne have Glorier af Gibs, modelerede i Folder og forgyldte. Farverne sade mærk- værdigt fast paa den glittede Puds, saaat ogsaa her kunde der være en Tvivl tilstede, om det ikke var Freskomaleri.

\

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER. 47

Fig. 7.

Hjørlunde. Nr. 2.

I Triumfbuens Uiiderflade ses to langstrakte Engle, der holde en Glorie*! Buens Midte. I Glorien staaer det Guds Lam med Fanen. Naar vi erindre, at Lammet fandtes paa samme Plads i Hagested Kirke, maa vi formode, at noget Vedtaget ligger til Grund herfor. Paa den nordre Væg i Choret opdagedes Brudstykker af tre Malerier: Christi Indtog i Jerusalem, Maria med Barnet og den hellige Nadver. Disse Billeder ere allerede tidligere end Langhusets Malerier blevne forstyrrede ved Hvælvingens Indbygning. Ornamentet omkring det lille rundbuede Vindu saavelsom den brede Bort under Bille- derne fortjene særlig Opmærksomhed for deres smukke Tegning og maleriske Sammenstilling af Farver, der bestandig omskifte. Borten er fyldt med Rammer, i hvilke sidde Brystbilleder af Hellige med Palmegrene i Hænderne. Fantastiske Blomster

48 OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

Og Fugle danne de øvrige Motiver. Fugle forekomme hyppigt i den tidlige Middelalders Konst f. Ex. i Katakomberne i Rom. De have sikkert en sindbilledlig Betydning. I det bekjendte Digt af Erkebiskop Anders Suneson, »Hexaé- meron« betegnes ved Fuglene »de Retfærdige, der flagre mod Himlen paa Dydernes Vinger og synge yndigt for Skaberen«*). (Fig. 8.)

Fie. 8.

Malet Bort i Hjøilnnde Kirkes Chor.

Der kunde nu vistnok hos Mange reise sig en Tvivl om at disse Billeder virkelig skulde være saa gamle, som vi have antaget, og om de medrette kunne føres tilbage til det 12te eller i alt Fald til Begyndelsen af det 13de Aar- hundrede. Men vi maa lægge Mærke til, "^t vi allerede nu kunne opstille en hel Række af disse Malinger i romansk eller byzantinsk Stil; thi foruden de nævnte Steder, kan jeg paapege Levninger af lignende Billeder i adskillige andre gamle danske Kirker; saaledes over Hvælvingen af den be- kjendte Fjenne sløvlille Kirke, der er bygget i den første Halvdel af det 12te Aarhundrede af Asger Ryg**); i Slag- lille ved Sorø, i Udby ved Holbek, i Sonnerup ved

*) Fr. Hammerich : »En Skolastiker og en Bibeltheolog« Kjøben- havn 1865. S. 123. **) I. I. A. Worsaae: Fjennesløvlille Kirke ved Sorø i »Danske Mindesmærker«, 2det Hefte, S. 11. Kjøbenhavn 1862.

OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER. 49

Roskilde, i Veng ved Skanderborg*), i Romb ved Lemvig, i Vilslev ved Kongeaaen og endelig i tre sk aan ske Kirker (altsaa gamle danske Mindesmærker) nemlig i Wæ Kirke, der opførtes omtrent 1170 med Understøttelse af den første Valdemar, Dronning Sofie og Erkebiskop Eskil, i Strø og fremfor alt i Bjerresjø ved Ystad, hvor de mærkeligste af alle vore gamle Kalkmalerier ere opdagede, hvorom nedenfor mere. (De mangfoldige Billeder fra den senere Middelalder især paa Hvælvinger i Spidsbuestil, som i de sidste 10 Aar ere fremkomne i Danmark, ere der her ikke Tale om.) Alle de her nævnte Kirker tilhøre ifølge deres Architektur og Materiale (huggen Sten) utvivlsomt det 12te Aarh undrede. Naar der nu i dem alle forekomme Billeder og malede Prydelser at den ofte omtalte Slags, komme vi til den rimelige Slutning, at disse Billeder ere samtidige med Kirkebygningerne som oprindelige Dele af dem, idet navnlig Fraadstenskirkerne, paa Grund af deres ved Materialet fremtvungne Fattigdom paa architek- toniske Former, især maatte trænge til Farverne som et udsmykkende Led. Den glatte Freskopuds, Stilen i Figurerne, Klædedragterne, Prydelserne og Guldglorierne, Alt viser hen til hine fjerne Tider og til Oprindelsen fra Byzans og fra Rom. Disse Billeder, hvis konstneriske Mangler falde let i Øinene, have da en ikke ringe antiqv arisk Betydning som de ældste Spor af en Malerkonst, der tillige- med den christelige Bygningskonst er vandret her- ind fra Syden. Naar vi betragte dem fra denne Side, vil det vistnok ikke her være nødvendigt, at føre noget Forsvar for dem; men vi ville erkjende deres Værd og Berettigelse i Kirkerne, naar de nu, efterat have været begravede i Aar- hundreder, atter bringes for Dagens Lys. Naar vi betegne disse Billeder som de tidligste Spor af en Malerkonst i

*) I. Kornerup : Veng Klosterkirke i »DanskeMindes mærker«, 5te Hefte, Side 29. Kjobenhavn 1864.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 4

50 OM NOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

Danmark, raaa vi erindre, at denne Konst synes at have været ubekjendt for vore hedenske Forfædre. Vi vide, at disse forstode sig godt paa at forarbeide Vaaben, Smykker og Redskaber, ligesom ogsaa Sagaerne lære os, at de vare øvede i al Slags Udskjæring i Træ, og at de udviklede en egen Konst i denne Retning ved Udsmykning af Høisæde- støtter og ved Gudebilleders Forarbeidning. Disse Gude- billeder have ogsaa været belagte med Farver; men af nogen egenlig Malerkonst findes, som sagt, i den hedenske Tid intet Spor.

Efterat vi have dvælet ved nogle af de ældste og^ mærkeligste Kalkmalerier, der ere opdagede i danske Kirker, raaa vi her endnu erindre, at allerede i Halvtredserne gjorde man i Sverig en Mængde høist mærkelige Opdagelser af gamle Kalkmalerier, der i Fuldstændighed overgaae hvad der hidtil er fundet hos os. Disse Opdagelser skyldes navn- lig den svenske Artist Hr. Mandelgrén, som i adskillige Aar med sin Regjerings Understøttelse bereiste Sverig og fremdrog gamle Kirkemalerier i Skaane, Vermeland, Smaa- land o. fl. St. Nogle af de Kirker, i hvilke der fandtes Malerier, vare af Træ med eiendommelige Tøndehvælvinger, der, efter at Hvidtningen var fjernet, fandtes helt bemalede med Billeder, af hvilke de ældste antoges at høre til Begyndelsen af 13de Aarhundrede (?). Hr. Mandelgrén har udgivet Udbyttet af sine Arbeider i et Pragtværk: »Monuments Scandi- naves du moyen-åge«, Paris 1862, der er tilegnet Keiser Napoleon III. Af dette Værk vil jeg henlede Op- mærksomheden paa Malerierne i Choret afAmenehærads Rå da i Vermeland især fordi de bære Datoen 1323. Der staaer nemlig under Hovedbilledet: »Anno domlni MCCCXXIII hæc scripta sunt de beata Maria virgine.« Maleriet forestiller Marias Kroning i Himlen, og dets hele Stil er tyde- ligt nok yngre end de ovenfor omtalte Billeders i Skibby, Hagested, Sæby og Hjørlunde. Derimod synes Malerierne i Bjerresjø Kirke i Skaane, der vare de første, Hr.

OM NOGLE 1 DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER. 51

Mandelgrén udgav, og som utvivlsomt ere de ældste og mærkværdigste af dem alle, at være samtidige med og i samme Stil, som de omtalte Billeder i de sjællandske Kirker. De ere imidlertid langt fuldstændigere end vore, hvilket især har sin Grund deri, at de ere malede paa en oprindelig Tøndehvælving, der bedækker Choret, paa hvilken Hvælving de havde bevaret sig udmærket godt. Saadanne Tønde- hvælvinger over Choret er et eiendommeligt Træk ved mange af de ældste Landsbykirker i Skaane, som vi, naar Born- holm undtages, ikke kjende noget tilsvarende til i Danmark, hvor i Almindelighed Choret oprindelig alene var dækket af et Bjælkeloft. I Italien findes lignende Tøndehvælvinger med Malerier fra det 13de og 14de Aarhundrede f. Ex. i Capellet Madonna dell' Arena i Padua, der er malet af den berømte Giotto.

Naar Hr. Mandelgrén i Texten til det omtalte Værk siger, at disse gamle Malerier vidne om Hænder, der vare mere øvede i at bruge Sværdet end Penslen, maa det dog herved bemærkes, hvad de ældre Billeder angaae, at der er en stor Sandsynlighed for, at hine gamle Malere ere ud- gangne fra Klostrene, de eneste Arnesteder for Konst og Videnskab i den tidligere Middelalder, kort sagt, at det har været Munke, der have malet disse Billeder. Vor egen Klosterhistorie er vel fattig paa, eller næsten blottet for Oplysninger i denne Retning; men det er noksom bekjendt, at Forholdene i den tidligere Middelalder medførte, at Munkene selv maatte studere Alt, hvad der henhørte til Kirkernes Opførelse og Udsmykning. Udlandets Konst- historie indeholder flere Meddelelser om Geistlige, der selv have udøvet Konsten. Det berømte Abbedi Cluny i Frankrig udsendte saaledes ikke faa Architekter og Malere over hele det vestlige Europa*).

*) »Il n'est pas douteux, que Cluny n'ait fourni a TEurope occi- dentale des architectes comme elle fournissait des clercs

4*

52 OM KOGLE I DANSKE KIRKER OPDAGEDE KALKMALERIER.

Adskillige vigtige Punkter med Hensyn til disse Billeders Alder, Teknik og Ophavsmænd trænge ganske vist til en klarere Oplysning og Bestyrkelse, end vi nu ere istand til at give; men forhaabentlig vil man ved fremtidige Opdagel- ser, som der er saa rig Leilighed til, da en stor Mængde Billeder endnu dækkes af Kalken, komme til endnu klarere Kundskab. Hvad man især kunde ønske, var, at forsøge paa at fremdrage en fuldstændig Udsmykning i en af de Kirker, som have bevaret deres oprindelige Bjælkeloft og som høre til de ældste hos os.

Imidlertid yder det, som vi have fundet paa Sjælland af Kalkmalerier fra det 12te og Begyndelsen af det 13de Aarhundrede, et hidtil ukjendt Bidrag til at danne os et Billede af vore ældste danske Landsbykirkers Indre. Bjælke- loftet, det svage, dæmpede Lys fra de smaa høitsiddende Vinduer, Farverne og Guldglorierne, der glimrede ved Alter- lysenes Skin, have unægteligt maattet frembringe et helt anderledes maleriskt og stemningsfuldt Indtryk, end de kolde, hvidtede Flader, belyste af et skjærende Daglys. Høist mærkeligt er det, i de beskrevne Billeder at gjenkjende det byzantinske Præg og at se, hvorledes den christelige Dannelse har ført de samme konstneriske Former med sig over hele Europa selv op til Norden. Den byzantinske Malerkonst var tilvisse udartet til en stivnet og mat Over- levering; men ikkedestomindre ejede den dog endnu gode Egen- skaber: Alvor og Værdighed, forenet med en østerlandsk Pragt, der viser sig i de skjønne Prydelser, den rige Farvesammenstilling og de gyldne Glorier. Selv udsprungen af den antike Malerkonst, der besad en ganske ander- ledes Skjønhed og Frihed, indeholdt den endnu en Spire i

réformateurs, des professeurs pour les écol^s, des peintres, des savants, des médecins, des ambassadeurs, des évéqves, des souverains et des papes«. VioUet le Duc: Diction- naire de l'architecture fran^aise I, 107.

LUDV. r. A. wimmer: de ældste nordiske runeindskrifter. 53

sig, hvoraf en nyere og bedre Smag kunde udvikle sig i Konstens Fædreland Italien ved de store Malere Cimabue (1250— 1800) og Giotto (1300— 1350). Om end den havde tabt sig noget paa Reisen, var dog den samme Spire bragt op til det høie Norden, men døde her hen som en fremmed Blomst, omplantet i en ufrugtbar Jordbund, hvor den savner Lys og Varme.

PROFESSOR G. STEPHENS OM DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

AF LUDV. F. A. WIMMER.

i årbøger for nord. oldk. og hist. 1867, s. 177 ff. har prof. Stephens leveret et bidrag, der er rettet særlig til mig som svar på min afhandling sammesteds s. 1—64, i hvilken jeg for det førs,te viste, at prof.s behandling af de ældste nordiske runeindskrifter var aldeles forfejlet, og dernæst anviste den efter min overbevisning eneste rigtige vej til fortolkningen af disse indskrifter. Professoren « håber at kunne tydeliggore sig for læsere, som, uden at være særlige fagmænd, har interesse for sagen » (s. 184). Da jeg skrev min afhandling, bemærkede jeg udtrykkelig (s. 50), at "jeg i hele denne afhandling havde forudsat grundig kundskab i den nordiske sproghistorie hos læserne, og derfor på mange steder kun havde anvendt få ord, hvor en længre udvikling ellers havde været nødvendig«. Det vil deraf ses, at prof. S. og jeg har skrevet for læsere på helt forskelligt standpunkt; og ligeså forskelligt som vort publikum er, ligeså forskellig er også vor behandlingsmåde. Som den- gang jeg skrev min forrige afhandling kan jeg også nu kun tage hensyn til « fagmændene », og mit svar til prof. S. kan

54 LDDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

derfor blive meget kort. Prof. S.s afhandling falder foruden en indledning og slutning, der begge udmærker sig ved et stærk lyrisk sving, men forresten ikke vedkommer, sagens kærne, i to hovedafdelinger. I den første søger han at imødegå «de mest fremtrædende af mine mange anklage- punkter« , i den anden vender han sig til en kritik af min egen behandling af indskrifterne. Jeg skal omtale hver af disse to dele af prof.s arbejde for sig.

Med hensyn til den første del opregner prof. S. 22 « anklagepunkter«. Prof. kunde have taget sig sagen meget lettere, da alle mine anklagepunkter i virkeligheden føres tilbage til ét eneste. Jeg har delt prof.s værk i to dele, hvoraf den ene indbefatter afbildningerne af mindes- mærkerne, den anden teksten, fortolkninger o. s. v. Den første del af værket har jeg rost og det i udtryk, der forekommer mig at være stærke nok, skont prof. har en anden mening, hvorom senere; den anden del har jeg der- imod erklæret for fuldstændig forfejlet, for stridende mod alle sproglove. Ikke en eneste af alle disse læs- ninger og fortolkninger er rigtig. »Ikke én?« sporger prof. (s. 199). «Ikke engang en eneste af dem, der intet Y frembød til at vildlede mig?» Mit svar kan gives med det ene lille ord, der er så tydeligt, at det ikke kan frem- kalde skygge af tvivl eller misforståelse — »Nej!« For at bevise dette har jeg først påvist det uholdbare i hele prof.s sprogbetragtning, dernæst det forfejlede i hans fortolkninger i det enkelte. Jeg skrev o'g skriver som sagt kun for folk, der er grundig hjemme i nordisk sproghistorie; at rigtig- heden af mine beviser er indlysende for dem, véd jeg, og da prof. nu kun gentager alle sine gamle påstande i en anden form, vil jeg ikke spilde et ord mere på dem, da jeg ellers ligeledes atter måtte gentage, hvad jeg én gang har sagt — til ingen nytte, da jeg dog ikke vil kunne over- bevise prof. S., hvad jeg naturligvis aldrig har håbet, og da de, der er inde i sagen, ikke behøver yderligere beviser.

LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RDNEINDSKRIFTER. 55

Hvert ord, jeg tidligere har anført, fastholder jeg altså fremdeles. Men jeg skal dog fremdrage en enkelt side af prof. S. s svar, da det, som beregnet på »lægfolk« i sin helhed er af en ganske ejendommelig beskaffenhed; at Rask aldrig havde opstillet de tre punkter, der af prof. S. stemples som « Rasks lov», alene som skælnemærker mellem nordisk og germansk, har jeg sagt med spærrede og fede typer; prof. S. kan naturligvis ikke svare noget hertil; men hvad gor han så? «han appellerer til enhver læser — « fagmændene') hører dog vel ikke med — , om disse tre ikke så at sige allevegne regnes for de tre, for de afgOrende? I skolebøger og sproglige afhandlinger alle- vegnefra (og ikke mindst fra Skandinavien) omtales sjælden fler end disse tre» (s. 185—86). Det er unægtelig et stærkt stykke at kalde Rask til regnskab for hvad galt der kan siges i en «skolebog»> (!!) og »sproglig afhandling" mange år efter hans død ! ! At forsvare Nordens storste sproggransker overfor slige angreb anser jeg mig ikke for kaldet til; her er alt forsvar overflødigt, og hver stavelse, jeg tidligere har udtalt med hensyn til dette sporsmål, står urokkelig og uimodsigelig fast. — Hvad der anføres særlig mod mig i anledning af de andre »anklagepunkter«), jeg har fremført mod prof., er helt igennem af samme beskaffenhed, beregnet på « lægmænds« tarv. Et eksempel er tilstrækkelig til at oplyse dette; jeg tager det allerførste; hvad der gælder her, gælder også de andre punkter; når jeg taler i øst, svarer prof. i vest. »Anklagen« formuleres således af professoren (s. 192): «I min «Rune-literatur» skal jeg have udeladt »adskillige af de allervigtigste afhandlinger (f. eks. af P. A. Munch)« », og svaret lyder: «Tvertimod. Jeg har udtrykkelig udtalt, at disse arbejder er næsten utallige, og at jeg kun giver de mest fremtrædende iblandt dem, især dem, der afhandler den ældste slags nordiske runer.« Men nu er P. A. Munchs afhandlinger, således som jeg tidligere har vist, foruden Bredsdorffs om guldhornet, de

56 LUDV. F. A. WIMMER: DE ÆLDSTE NORDISKE RrNElNDSKRIFTER.

eneste af alle dem, «der afhandler den ældste slags nordiske runer«, som har bragt sagen frem, de eneste, hvorpå den senere forskning har kunnet bygge; de er af alt, hvad der tidligere er skrevet om de ældste runer, det allervig- tigste; at udelade dem i en udsigt over rune-literaturen, der kun skal medtage det mest fremtrædende, anser jeg derfor nu som tidligere for en fejl, og man sammen- holde nu prof. S. s »tvertimod o. s. v.« med min »anklagen. — Da jeg som sagt ikke agter at gentage, hvad min tid- ligere afhandling har bevist, iler jeg mod enden af første del af prof.s «svar» og standser kun et ojeblik ved det 21de »anklagepunkt« , da det der kunde få udseende af, at jeg havde begået en uretfærdighed mod prof. ved at optage hans forklaring og gore den til min. Prof. behandler her formlen ••ejer mig» med stor vidtløftighed og belærer os om, at denne formel er fuldstændig sikkret fra de ældste tider til nutiden; det er sagtens for « lægmændenes« skyld, vi får disse underretninger; for os andre er de temlig overflødige. Men prof. benytter nu dette imod mig på en ejendommelig måde, idet han ender sit forsvar med følgende ord: "Smykker som Dalby diademet med indskrift LUJiRO og Hiralingoje spændet med indskrift HÆRISO findes både i mænds og kvinders grave, og mange agtværdige granskere have for mange tider siden læst dem som mandsnavne med O, ejer: LUpR EJER. HÆRIS EJER. Men Hr. W. har gjort den opdagelse, at LUpRO er et kvindenavn, og den op- dagelse, at HÆRISO (om forladelse! jeg læser HARISO) er et kvindenavn. At de måske er kvindenavne, har jeg for længe siden omtalt i min ordliste. Det samme var Hr. Haighs mening. Og det samme er Hr. W.s. Men kan denne mening ikke fremsættes med sindsro og høflighed? Og hvorfor udstede forbud mod denne formel EJER (mig), som findes på så mange sager i alle nord. lande?« Næst efter at have givet prof. S. den forsikkring, at en gransker i mine tanker ikke i mindste måde bliver mindre "agtværdig«,

LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 57

fordi han begår fejl — og prof. S. selv står netop i aller- hojeste grad for mig som en agtværdig gransker, uagtet hans hele runetolkning er én stor fejl — , må jeg med hensyn til den sidste del af prof.s svar bemærke, at den der omtalte « ordliste » jo endnu er i prof.s private eje, såat det var mig umuligt at vide, hvad der står i den, og den uret, jeg efter disse ord af prof. kunde synes at have be- gået mod ham, således reducerer sig til intet. Men sæt endog, at jeg havde kendt denne ordliste, sæt at prof. i sin fortolkning havde sagt, at vi enten kunde oversætte disse indskrifter ved Lut)r ejer, Hæris ejer, eller ved kvindenavnene Lu|)ro, Hæriso, så vilde derfor min anke have været ligefuldt begrundet, da her kun er et således, ikke noget enten-eller. ((Hvorfor udstede forbud mod denne formel ejer (mig)?» Det er en ganske snild vend- ing at give sagen, NB. for den læser, som ikke af min afhandling har kunnet sé grunden til dette forbud, «at oldnord. d i den periode, hvortil disse mindes- mærker hører, umulig kunde hedde o« (s. 55). I denne og mine andre ytringer sammesteds finder jeg hverken nogen oprørt sindsstemning eller nogen uhøflighed; det hele er kun udtrykt så klart, kort og bestemt som mulig for de læsere, der kender nordisk sproghistorie. Når prof. S. finder, at min mening ikke er fremsat med sindsro og høf- lighed, antager jeg, at det ligger i, at han som Englænder ikke altid har forstået mine danske udtryk rigtig, og en bestyrkelse herpå finder jeg i hans lige efter følgende be- mærkning om {)yiya, da jeg er overbevist om, at prof. S. ikke forsætlig har villet forvanske mine ord. Jeg har s. 24 — 25 med hensyn til prof.s t)yiya på Istaby-stenen (hvor der, som jeg har læst, står [)aiaR) sagt: ((Dog er jeg ikke sikker på, hvorledes prof. S. vil have ordet t)yiya udtalt; for ham selv synes det efter hans udtalelser om bogstaverne U og Y at være meget uklart; jeg er nærved at tro, at han i det her nævnte ord tillægger Y to betydninger, først som

58 LCDT. r. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

selvlyd (dansk Y) og dernæst som halvselvlyd (engelsk Y).» Dette gengives af prof. S. således som det 22de af mine »anklagepunkter« : « Jeg kommer med en så monstrøs form, pYIYA (acc. pi. = disse), at Hr. Candidaten «ikke engang kan udtale den»!» (med anførselstegn, som om det var mine ord!!). Hr. professorens svar på anklagen, som han selv har rejst, lyder: «Det er slemt. Jeg kan-, hvorpå han nævner ord, som han ikke kan udtale; det er mig naturligvis aldeles ligegyldigt at få disse underretninger, ligeså lidt som det vedkommer sagen, om jeg kan udtale ordet eller ikke, hvorom jeg ikke har ytret en stavelse; jeg vilde kun vide, hvorledes prof. S. opfattede de to Y'er, og at jeg var fuldstændig berettiget til at afæske ham en forklaring herom, viser de ord Bugge i sin afhandling om de ældste runeindskrifter i filol. tidskr. VII bruger om prof. S.s læsning af Berga-stenen Saligastiy: «S. gengiver K ved Y uden at jeg kan sé, om dette er ment som konsonant =j, eller som vokal« (s. 245); akkurat samme tvivl, som jeg har haft og fremdeles har med hensyn til professorens opfattelse af Y! Om prof. S. eller Bugge eller jeg kan udtale former som Saligastiy, J)yiya, er jo en ganske uvedkommende sag.

Idet jeg går over til anden del af prof. S.s «svar», der indeholder en kritik af min behandling af disse mindes- mærker, er jeg også her så heldig at kunne svare med få ord; kun hvor striden mellem prof. og mig gælder rene fakta, er jeg nødsaget til at udtrykke mig lidt udførligere. Prof. S. kan for det første ikke forstå de skælnemærker, jeg har opstillet mellem nordisk og germansk i denne Qærne tid. At prof. fra sit sproglige standpunkt ikke kan forstå mig, undrer mig virkelig ikke; at hvert ord, jeg har anført, imidlertid forholder sig rigtig, skont jeg ikke i min afhand- ling i årbøgerne har fremstillet dette særdeles vigtige og interessante punkt så udførlig, som det fortjente, vil yder- ligere fremgå af et arbejde, som om kort tid vil udkomme.

LDDV. F. A. WIMMER: DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 59

Uagtet nemlig min mening endog i alle enkeltheder efter det jeg har ytret i årbøgerne vil stå klar for den læser, der er tilstrækkelig inde i de behandlede sporsmål, har jeg dog her med vilje været endnu mere kortfattet end i be- handlingen af de andre sporsmål. Grunden hertil er, at jeg samtidig med afhandlingen i årbøgerne udarbejdede en anden afhandling om »navneordenes bojning i ældre dansk«, hvor hele runesporsmålet atter er optaget og den forskel- lighed, vi finder mellem nordisk og germansk på disse ind- skrifters tid videre udviklet; mit svar til prof. S. med hensyn til dette punkt har således i virkeligheden været skrevet samtidig med min første afliandling i årbøgerne, og jeg er derfor så heldig angående de yderligere oplysninger at kunne henvise prof. S. til den omtalte afhandling, der uden tvivl vil være udkommen, inden disse linjer er trykte; navnlig vil jeg bede prof. om at lægge mærke til s. 39—48, men forresten at gore sig bekendt med afhandlingen i dens helhed, da han på forskellige steder ikke blot vil finde flere nye og meget vægtige « anklagepunkter »> , men navnlig fordi jeg gennem hele den nævnte afhandling stadig har benyttet de ældste runeindskrifters former til at oplyse og forklare de yngre former i de nordiske sprog, idet jeg har set mig istand til for første gang at give en sammenhæng- ende skildring af en vigtig side af modersmålets sprog- lære i den historiske udvikling fra de ældste tider gennem alle de perioder, hvorfra skriftlige mindesmærker er os overleverede, til den sprogform, som viser sig i vore ældste håndskrifter, navnlig af de gamle love. Efterat både min afhandling i årbøgerne og min afhandling om navneordenes bojning i ældre dansk var skrevet, er der jo forøvrigt, som prof. S. véd, •fremkommet et andet bidrag til de ældste indskrifters fortolkning fra en af de dygtigste nordiske sproggranskere, prof. Bugge i Kristiania, hvorved hele dette sporsmål så at sige er bragt til sikker afslutning, og det vil ikke- kunne undgå prof. S. s opmærksomhed, at Bugge

60 LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

uden at kende min afhandling, som han udtrykkelig havde ensket ikke at få, forend han havde afsluttet sin egen undersøgelse om samme æmne, med hensyn til bedommelsen af indskrifternes sprogform er kommen til det selvsamme resultat som jeg, og det endogså næsten med de selvsamme ord. Når jeg (årbøgerne s. .57) har givet følgende karak- teristik af sproget i disse indskrifter: oVi har sét, at sproget i disse indskrifter stod på et meget gammelt stand- punkt, så gammelt, at det i flere tilfælde viste ud over gotisk (bevarelse af stamnieudlyden i navneordene); at det imidlertid netop på den tid i mange punkter vilde falde sammen med gotisk, kunde vi i forvejen slutte os til. Sprogets nordiske karakter fremgår imidlertid ikke blot af R i endelsen, men også af former som ek, gastiR, runaR {)aiaR'), kunde jeg ikke ønske nogen bedre bekræft- else heraf end Bugges ord (s. 223): "Af den foran givne tydning vil det være klart, at indskriftens sprogform er mere antik end nogen hidtil bekendt germansk sprogart med undtagelse af gotisk; sproget er åbenbart ikke det samme som i Vulfilas bibeloversættelse, men står dog på væsenlig samme trin som gotisk, er i enkelte stykker mere, i andre mindre antikt. EK synes at tale for, at sproget er nordisk« (hvilket derpå videre bevises). «Også nomina- tivsmærket R taler for, at sproget er nordisk« og s. 236: • Tunestenen lægger derfor ny vægt til de grunde, som ledede mig til at tage- guldhornindskriftens sprog for nordisk.«* Dette med hensyn til de af mig angivne grunde for at indskriftsproget er nordisk, modsat germansk.

*) Foruden Bugges afhandling er også enkelte strøbemærkninger om disse indskrifter fremkomne på forskellige steder, efter at min afhandling var trykt (således af en dansk ind- sender i «Ny illustrerad Tidning o 29. Juni og 3. Aug. 1867); men da de alle er fulde af urigtigheder, kun yderligere forvirrer sagen og viser, at forfatterne aldeles ikke har kunnet magte det foreliggende spOrsmål, kan jeg her intet hensyn tage til dem, hvad jeg også for største delen af personlige grunde er forhindret i.

LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 61

Prof. S. S anden bemærkning gælder min forklaring af den måde, på hvilken W i det ældre runealfabet gik over til Y i det yngre; atter her har professoren været i det uheldige tilfælde at misforstå mig, idet han, skont han af- trykker mine ord, dog i sin forklaring af dem udelader noget af det vigtigste. Jeg har (s. 40) sagt: «da det ældre alfabets M (m), der som ruin endnu findes på Helnæs-stenen i ordet Khl>hWht kuj)umut, gik over til Y (9), idet her som ellers to stave i det ældre alfabet blev til én i det yngre, måtte man som tegn for slutnings-R nødven- digvis vælge formen A for at forebygge misforståelse. I det ældre alfabet var det derimod ligegyldigt, om tver- stregerne sattes foroven (Y) eller forneden (/k); i begge tilfælde blev det den samme rune o. s. v.» «Nu er da sagen klaret. Hemmeligheden er oplyst«, udbryder prof., og så klarer han yderligere sagen — alt til brug for « læg- mændene«. Ja! sagen er ganske vist klaret, men ikke på den af prof. S. angivne måde; når de to stave i PS, W blev til én, fik vi ganske naturligt 9 (navnlig på jyske stene), 9 (Tryggevælde stenen), og herfra er overgangen til Y som lettere at indriste da ikke vanskelig at forklare; prof. S. har overset det lille 9 i parenthesen, der er af stor vigtighed. I det hele var det mig kært, om man, når mine ord gen- gives, vilde medtage alt hvad der er sagt på vedkommende sted, da alt det, der siges af en forfatter, som ikke forstår at bruge overflødige ord, har en betydning.

Prof. S. s tredje og sidste bemærkning endelig gælder den betydning, jeg har tillagt Y og min deraf følgende læs- ning af indskrifterne. Det er mange ord prof. her har an- vendt; jeg skal svare så kort som mulig, idet jeg først be- rigtiger nogle misforståelser i prof.s opfattelse af det, jeg har sagt. Prof. formulerer « loven« om dette Y i 7 punkter; da der ved »loven« menes det, jeg skal have ytret om det nævnte Y, og da jeg omtrent kun har sagt en syvende

62 LIDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

del af hvad prof. S. finder i mine ytringer, må jeg nojere omtale de 7 punkter, han gor til mine påstande:

1) «T skal altid og kun være -R». Ja! hver rune har kun én betydning, som prof. selv siger; det er ialtfald konsekvent af prof. altid og kun at læse Y som A. Havde jeg sagt, at T undertiden var R, undertiden A og undertiden M, da vilde prof. have haft grund til og ret i at anke over min vilkårlighed.

2) «Alle ord med dette R-finale skulle slutte med runen Y». Noget sådant har jeg intetsteds sagt, da jeg anså det for overflødigt at sige, at det sidste bogstav i ordet skulde stå sidst.

3) «Ord i indskrifter skulle altid læses og deles så- ledes, at Y står i enden af ord. Hvor man endda ikke kan gore dette, forbydes læsning ubetinget.« Det er dristigt at tillægge mig de ord, da jeg endogså har læst ord, hvor den ikke står i slutningen; prof. vil måske behage at efterse min afhandling s. 31 not., hvor jeg udtrykkelig siger om Y: «det er ikke nødvendigt, at den skal være det sidste bogstav i ordet« og derpå anfører eksempler, hvor den ikke er det!

4) «Dog tillades også at sige, at dette Y er -S, det bløde S, det S-finale, som siden blev til -R i Skandinavien (skont en anden særlig rune, h eller ^ , for lyden S haves både som sluttende bogstav og ellers).« Misforstået; jeg har sagt, at det var vanskeligt at afgore, om det bløde S i disse indskrifter (ialtfald i de ældste af dem) allerede var gået over til R, om vi altså skulde læse Y som « blødt« S eller som R, hvilket forresten i og for sig var ligegyldigt (med hensyn til prof.s parenthes skal jeg ligeledes i en parenthes bemærke, at 4 aldrig bruges som S på de ældste mindesmærker, men kun på de yngre; denne prof.s påstand er en af de storste fejl, der kan begås med hensyn til det ældre alfabets tegn; på Istaby- stenen er H = a; prof. S. læser den jo her selv som Y, ikke som S!).

LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 63

5) «Som følge af det foregående, og fordi der skal skal P være A.» Hverken som følge af det

foregående, eller alene fordi der skal være et A; jeg og min »skole« har ganske andre stærke og afgorende grunde; men herom en anden gang, når jeg kommer til at belyse runernes oprindelse og de to alfabeters indbyrdes forhold.

6) »Det tillades vilkårligt at regne P for 0». Aldrig t på Istaby-stenen er *i a; F har jeg der gengivet ved å — ikke som prof. S. behager at forvanske min læsning ved Å — , og ved dette å har jeg betegnet den scheva-lyd, der er almindelig i de ældste indskrifter, og som på Istaby-stenen er udtrykt ved F, modsat det rene a. Men dette er noget helt andet end »vilkårlig at regne P for 0»>.

7) «For det under § 3 omtalte tilfælde, hvor læsning ubetinget forbydes, gives følgende simple og nemme lovbud, hvorved enhver mulig vanskelighed letteligen fjernes: — hvor som helst Y ej kan være -R, har man bare at nægte dets tilværelse. I så fald beskyldes udgiveren for forvansk- ning. Man behøver ikke selv at have sét mindesmærkerne ^ for at gOre denne besktjldning . For denne sidste g ville vi dog ikke gore hele skolen ansvarlig; den er Hr. W.s eget og særlige bidrag, medens han i de andre kun følger sin skole. Og lad os sé, om Hr. W. særlig kan bære sit særlige an- svar.« Det er det dødbringende slag, prof. fører imod mig; men han er ædelmodig; han vil ikke straks sønderknuse n^ig; jeg skal have et ojebliks betænkningstid, og imidlertid gdr prof. en lille digressjon, hvor han beklager sig over, at »skolen« uagtet alle disse love kun har kunnet læse 2^ korte indskrifter. Ikke at tale om at denne indvending efter Bugges afhandling falder bort, er den også aldeles urigtig ligeoverfor mig, da jeg i min afhandling af de længre indskrifter rigtignok kun har læst guldhornet, Istaby- og Tune -stenen i sammenhæng, men dog på for- skellige steder har givet bidrag til læsning af næsten alle indskrifter og til bedommelse af deres sprog, bidrag, der

64 LCDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

yderligere er forøgede i min tidligere omtalte afliandling ora navneo.s bojning. Med undtagelse af de to store blek- ingske stene hører jo i virkeligheden de tre af mig læste indskrifter til de allerlængste med de ældre runer; at jeg også foruden andet har læst f. eks. Strårup-diademet og fibulaen fra Himlingoje omtaler prof. S. ikke på dette sted; skont hver af disse indskrifter kun indeholder ét eneste ord, viser dog prof.s egen læsning, hvor vigtig det kan være at få også de allermindste indskrifter rigtig tydede. Grunden til at jeg i min første afhandling om disse indskrifter ikke straks gav alt, hvad jeg selv holdt for rigtigt, var, at jeg anså det for det vigtigste at lægge en sikker og tryg grund- vold, hvorpå der kunde bygges videre; meget, som jeg den- gang med fuldkommen subjektiv sikkerhed kunde have for- tolket, holdt jeg derfor tilbage til jeg en anden gang håbede at komme til at behandle indskrifternes sprog o. s. v. ud- førligere. Prof.s indvending med hensyn til de 2^ ind- skrifter er derfor aldeles uden betydning; havde prof. selv læst i indskrift rigtig og erklæret sig ude af stand til at fortolke resten, da havde han gjort langt mere for denne sag end nu ved at læse alle indskrifter urigtig. At prof. efter at have omtalt mine læsninger ikke finder de former, jeg har fået frem, bedre end sine egne, kan jeg naturligvis ikke beklage mig over; men når han sporger, hvorved de udmærker sig fremfor hans, kan jeg ikke tjene ham i atter at gentage hvad jeg engang har anført både om hans egne og om mine former. Jeg skal kun yderligere henvise ham både til Bugges afhandling og til min afhand- ling om navneordenes bojning, hvor de omtalte former vil findes nærmere forklarede.

Til prof.s bemærkninger om min indskriftforklaring slutter sig en anke over den vilkårlighed jeg har anvendt ved på et par steder at foretage rettelser, uagtet jeg ligesom prof. har opstillet den grundsætning, at man skal tage ind-

LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 65

skrifterne som de findes uden at forandre de enkelte tegn. Desuagtet har jeg 1) på Tune-stenen læst d ae dun istedet- for dal i dun; da Munch, der noje havde undersøgt stenen, var i tvivl om der stod d ae dun eller da li dun, o: M (E) eller 11 (LI), fulgte jeg ham i at læse det første. Hvor -vanskeligt det er at afgore et sådant sporsmål, viser jo første linje af samme side på stenen, hvor Munch ligeledes Jæste E, men hvor prof. S. læser LI; at der virkelig står E sér man nu af Bugges afhandling. At jeg har været i tvivl om, hvad der skulde læses, viser « navneordenes bojn.« s. 45, hvor jeg søger at forklare begge ord, der begge kan give god mening. 2) på Berga-stenen har jeg vilkårlig forandret K til Y; da K ikke findes i den ældre nord. runerække, kom det an på at finde en betydning for den; hele sprogformen i indskrifterne kunde her lede os; enien måtte Y være tegn for S, såat vi fik navnet i ef. , eller for R (navnet i nf.); at den ikke var S, viser den helt forskel- lige fjorm af dette bogstav i det samme ord; altså måtte K her være lævning af Y. Dette er ikke forvanskning, men det er den art konjekturer, som er nødvendige ved læsning af alle mulige gamle indskrifter; men kun når man med sikkerhed kender indskrifternes sprogform, kan man gore konjekturer med held. Også Bugge har gjort sig skyldig i denne ((forvanskning« og læser Y. At vi begge har været ret heldige i vor forvanskning viser et brev, jeg modtager fra Bugge, medens jeg nedskriver disse bemærkninger; han meddeler mig deri, at Dr. Hans Hildebrand i Stokholm har undersøgt Berga-stenen; ((der står i ordet saligastiR virkelig, som vi begge har formodet, Y (og derefter en prik), ikkeK.o Når jeg 3) på Krogstad-stenen har læst stainaR, idet jeg antager den anden rune for at betyde 'f , er det også kun nødvendig anvendelse af konjekturalkritik; men den side af filologien er prof. S. ligeså fremmed som sproghistorie.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 5

66 LTOV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

Efter denne digressjon kommer den egenlige kærne af prof.s svar til mig, det særlige ansvar, han så smukt har formuleret i sit 7de punkt og nu med al magt vælter på mig. Jeg er villig til at bære dette ansvar, endog i den form, hvorunder prof. har fremsat det. Jeg har sagt og siger fremdeles, at Y i disse indskrifter stadig er -R (som dog ikke nødvendig behøver at stå i ordets slutning, skont jeg rigtignok fra de ældste indskrifter ikke har et eneste eksempel at anføre, hvor den ikke står i slutningen). Prof. anfører nu 11 eksempler, de eneste, hvor han på mekanisk håndgribelig måde finder afgorende bevis for, at dette Y aldeles umulig kan være R-finale. Ikke et eneste af disse 11 afgiver den ringeste skygge at bevis; jeg skal så kort som mulig gore det af med alle 11. Først indskrænkes nu de U's antal betydelig; prof. kaster nemlig ved en beklagelig forvirring mindes- mærker med yngre og ældre runer mellem hinanden; ja endog på nogle af de alleryngste indskrifter finder han sit yndlings-Y i betydning A: nr. 9 (Voldtofte- stenen) går ud blandt beviserne, da den har ruulfR sts, hvor det sidste er en forkortning, som det nu er umuligt med sikkerhed at tolke; når jeg (årb. s. 62) mente, at det måske kunde læses s at i stain, var det, fordi jeg antog indskriften for ufuldendt; en anden tolkning er mulig, derfor satte jeg forsigtig måske; hovedsagen ligeoverfor prof. S. er, at vi her har /k = R; denne sten går ud blandt profs beviser. Det samme gælder no. 10 (Vordingborg-stenen), hvor jeg endnu antager, at der skal læses +, ikke Y; prof. S. oplyser os om alle de besværligheder, han har haft for at finde Y på denne sten; det viser tilstrækkelig, at min påstand er rigtig, at det ikke kan sés; hverken i den morke niche i rundetårn eller i museets lyse runehal har jeg kunnet opdage Y, men derimod er + jo ganske tydelig i de to første ord aft aj)i8l; derfor er det mer end sandsynligt,

LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 67

at det også tandtes i fa[)ur*. Egenlig behøvede jeg slet ikke at opholde mig ved disse indskrifter med yngre runer, da de ikke vedkomfner sagen; det samme gælder prof. S. s no. 11 (Thisted- s ten en), en af vore yngste runestene, om hvilken jeg nu som tidligere påstår, at den ikke inde- holder én eneste ældre rune, at Y altså her er M; min læsning skal jeg dog gæmme til en anden gang, da jeg ikke vil bedrøve prof. S. ved at ødelægge hans poetiske fortolk- ning af denne sten og lade den skonne «Thoræ, Tads sol«, forsvinde. Det var de tre håndgribelige beviser; der er 8 tilbage; af disse udgår fremdeles som sten med yngre runer no. 2 (Tj an g vi de -s ten en), hvor Y må være M, som Save gengiver det, men hvor runerne forresten ikke med sikkerhed kan tydes af Save, hvis tegninger prof. S. har benyttet. Lige- ledes på den som no. 1 anførte K onghell -stav er runerne i det hele uforklarlige; et håndgribeligt bevis for at Y ikke er -R vilde dette mindesmærke forresten ikke kunne yde, da Y jo ikke står forrest i indskriften; mine ytringer om denne indskrift s. 25 — 2Q står endnu ved fuld magt ligeoverfor prof. S. s aldeles tydelige læsning af runerne. No. 3 Orstad-stenens Yl^ er ganske vist umulig efter min forklaring af Y, og Y kan ikke stå der; men at den i virkeligheden heller ikke står på stenen, behøver jeg ikke at rejse til Kristiania for at overtyde mig om, men kun at sé på tegningen hos prof. S. og dermed sammenholde hans ord (s. 259): «The two upper lines can be well made out, and the third may be redd with at least tolerable certainty notwithstanding its injuries. »> Ser man nu, hvor fortrinlig netop utydeligheden af Y er gengivet på prof. S. s tegning, er det næppe overilet, når jeg, ledet af den betydning Y ellers har, i tillid til prof. S. s ord og tegning har

*) ikke sandsynlig, men heller ikke umulig var også % med betydning a som på Hojetostrup-stenen og sammen med + på Snoldelev- og Flemløse-stenen.

5'

68 LUDV. r. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. *

erklæret indskriften i sidste linje for så utydelig, at Y ikke kunde skælnes. Nu tilstår prof. S. jo selv, at den er « noget udvisket"; men det er uheldigt for et mekanisk håndgribe- ligt bevis. No. 4 Belland-stenen begynder efter prof. S. s tegning med Y< . «Men YC bliver efter Hr. W.s system umuligt. Denne sten tier han da ora.» Ikke så umuligt, som prof. S. antager. Da jeg havde bemærket, at grav- indskrifterne fra den ældre jærnalder som oftest var meget korte, kun indeholdende den dødes navn, i det hojeste med tilfojelse af et ord, der betegnede «mindesten- (sml. ».navneo.s b6jn.» s. 46 not.*, s. 74 not.*), således som vi på Stenstad- stenen finder Iging^on halaR («I.'s sten»), på Tanum-stenen Pravingan haitinaR vas («Thravinges blev den [stenen] kaldt«, eller stenen selv tænkt talende i 1ste pers. : »Thravinges blev jeg kaldt«), og da endelsen -an på Belland-stenen gjorde det sandsynligt, at vi havde navnet i ef., formodede jeg, at runen Y, der stod foran ef. Ke{)an var sidste bogstav i ordet (staina)R, der styrede Kepan i ef.; dog var jeg meget i tvivl, om der virkelig på stenen selv fandtes Y, da det kun sås på den ene tegning hos prof. S. Min her omtalte formodning, ifølge hvilken Y meget godt kunde stå efter »systemet«, havde jeg, forend jeg kendte noget til Bugges afhandling om disse indskrifter, meddelt K. J. Lyngby; senere, da jeg af Bugges afhandling så, at han var kommen til samme resultat, at der på stenen stod et navn i ef., men ikke omtalte Y i begyndelsen af indskriften, meddelte jeg også ham min formodning; han har hertil svaret, at der vistnok ikke findes noget Y, men kun tilfældige rifter i stenen. Uagtet Y altså her aldeles ikke var umulig efter mit system, falder denne sten i ethvert tilfælde bort blandt prof.s beviser. Sit ote bevis henter prof. S. fra Tanem.- stenen, hvor han «tydelig læser« MÆNISLYU; hvor tydelig alt dette er kan efterses på tegningerne hos prof. S. s. 269—70; dette Y er jeg berettiget til at forbigå. No. 6 omhandler skjoldbuglen for Thorsbjerg; heller ikke

LTJDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 69

denne indskrift strider mod <(systemet)>, uagtet jeg er i tvivl med hensyn til fortolkningen; men her er flere muligheder at vælge imellem, som jeg skal nævne, da de kan få betyd- ning for forklaringen også af andre indskrifter; enten kan man antage, at de enkelte ord ikke er skrevet helt ud, såat vi fik forkortninger (sml. f. eks. navnet marila på Etelhem-smykket, der er skrevet mrla); eller vi kunde anvende samme forklaring, som den jeg har givet af ind- skrifterne på pilene fra Nydam-mose (sé min afh. s. 26 — 27); eller hele indskriften kunde endelig være en barbarisk efter- ligning af en romersk indskrift, således at de latinske bog- staver var gengivet ved de nærmest liggende runer, men uden at det hele forresten havde nogen bestemt betydning for runeristeren; denne sidste forklaring, der vil blive af vigtighed med hensyn til fortolkningen af flere af brak- teaterne, vil måske også på enkelte punkter kunne hjælpe os frem, når det gælder sporsmålet om runernes oprindelse. Denne indskrift er mig således i flere henseender vigtig og kommer ikke i mindste måde i strid med mit « system« eller mine «love». Tilbage står endnu kun prof.s no. 7—8, der begge behandler Vimose-hovl; at prof. vil bruge den som håndgribeligt bevis mod mig to gange er mig rigtignok en gåde, da jeg jo selv har sagt, at Y på det ene sted var ganske tydelig, hvorimod vi på det andet sted ikke havde Y, men at det, der af prof. S. var antaget for tverstregerne i denne rune, var senere ridset i træet. Prof. S. er bleven i hojeste grad forbittret over denne hensynsløse påstand, og han har derfor fra musæets embedsmænd fået en attest for — at mine ytringer i virkeligheden er rigtige. Den nævnte attest lyder nemlig således: «i den fjerde rune i Tll>Y{ er sidestreger tydelige, skont den til hojre er noget mere rund- agtig end afbildningen udviser, og runerne YW på hovlens overside synes, hvad enten de betegner to eller tre bogstaver, at være rigtig gengivne på afbildningen.« Efter en meget omhyggelig undersøgelse af hovlen, kom jeg til det resultat,

70 LDDV. r. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

at den fjerde rune i det omtalte ord ganske vist havde sidestreger; men da disse streger aldrig med I kunde danne runen Y, eller nogen anden rune, der fandtes i den længre række (langt nærmere lå ialtfald P), da hverken Y (eller P) desuden med rimelighed kunde antages at stå på dette sted, og da jeg også i den anden rune I fandt sidestreger for- neden (men heller ikke her kunde vi have /k), sluttede jeg, at det, prof. S. havde antaget for tverstregerne i Y, var senere ridser i hovlen, såvelsom sidestregerne i den anden rune; sådanne ridser kunde jo navnlig let komme på bløde træsager, efterat den egenlige indskrift var ristet; de kunde endogså have været i træet, forend indskriften ristedes. Attesten oplyser jo også kun, at der er « sidestreger », samt at den til hojre er unojagtig på tegningen, netop den samme iagttagelse, der bragte mig til at anse disse .« sidestreger » for ikke at høre til runen ; jeg tilfojede som yderligere bevis for rigtigheden heraf: « skulde man læse den Qerde rune som Y, måtte man endnu mere læse den anden som J^» ; dette vigtige punkt har prof. S. ikke ladet attesten give oplysning om. Om den af attesten omtalte del af indskriften på toppen af hovlen var mine ord; « af alt det, der dernæst følger, er kun den første rune (P) og den kort efter følgende Y aldeles klare; alt det øvrige kan man intet sikkert få ud af » ; attesten omtaler ikke runerne mellem P og Y og af de efter Y følgende tegn kun M og siger derom, at disse tegn « synes« at være rigtig gengivne på afbildningen; det samme synes j®g> og jeg har ikke med et ord sagt, at denne del af ind- skriften var unojagtig på tegningen; men jeg har sagt, at runerne, der fulgte efter Y (både) på hovlen selv (og på tegningen), var så utydelige, at man intet sikkert kunde få ud deraf; attesten bevidner jo yderligere dette, da den er i tvivl, om det lige efter Y følgende tegn er en eller to runer; om de øvrige tegns tydelighed har prof. ikke ønsket attest, men den behøves heller ikke, da enhver, der sér prof.s tegning, vil være enig med mig i, at der hører en

LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 71

ualmindelig stærk og dristig fantasi til i de dér afbildede runer at finde ordene aWili ejer le-skaft- (h6vlen)i>. For ofi*enliggorelsen af denne attest er jeg forsåvidt prof. S. taknemlig. — Hermed er jeg da færdig med alt, hvad prof. S. har at anføre til sit forsvar mod mig; hans (mildest talt) voldsomme udtryk henregner jeg nemlig ikke blandt grunde; det var hans 11 (^mekanisk håndgribelige beviser 9. De går allesammen samme vej som alle hans fortolkninger; ikke ét af dem indeholder endog det mindste spor af bevis. Y er dog R, overalt R og kun R — NB. i de ældste nordiske indskrifter. Ligeoverfor prof. S. s »be- viser« skal også jeg nu opregne mine beviser; men jeg tager naturligvis kun de mindesmærker, der henhører til de ældste, og kun sådanne, hvor de enkelte runer i indskriften er utvivlsom sikkre, medens prof. S. ligeoverfor mig blandt sine 11 obevisero har været nødt til enten at ty til mindes- mærker med yngre runer, som slet ikke vedkommer sagen, eller blandt de ældre at vælge sådanne, hvor indskriften enten er aldeles utydelig eller endog fuldkommen ulæselig. Bjorketorp- og Stentofte-indskrifterne medtager jeg ikke blandt mine beviser, da de i det hele er mig uforklarlige, uagtet det netop i de ord, jeg kan læse, viser sig, at også på dem Y (A) bruges som R (run aR, ronoR; -volafR o. s. v.)» Ellers findes Y (Å) i betydning r på følgende mindesmærker:

Istaby- stenen 5 gange, Berga- stenen 1 gang, Moje- bro 2 gange. Krogstad 1 gang, Tanum 1 gang, Varnum 4 gange, Lindholm 2 gange. Hermed er vi færdige med de ældste svenske mindesmærker med denne rune, da Etelhem- smykket, Upsala-øksen og Gommor-stenen ikke har den; det samme gælder Sølvesborg-stenen , der slet ikke hører til de ældste indskrifter, hvorom et andet sted; Konghell- staven har jeg omtalt.

I Norge har Tune -stenen den 5 gange, Stenstad 1 gang, Reidstad 2 gange, Orstad 1 gang. Tomstad

72 LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

1 gang, Bratsberg 1 gang, og så er vi færdige med Norges mindesmærker.

Af de danske indskrifter har Thors bjerg skjoldbugle den 1 gang, Thors bjerg dupsko 2 gange, hovlen fra Vimose 1 gang, Gallehus 2 gange. Hermed er vi fær- dige med denne rune; det er de eneste steder på de hidtil bekendte mindesmærker, fundne iNorden, hvis indskrifter i det hele er utvivlsom sikkre^ hvor vi finder denne rune.

Vi vil nu sé, hvorledes Y på disse 33 steder kan passe i «systemet»); vi finder da: I) i nævne form ental:

1) nævneformsendelsen -aR (Mojebro 2gange*, Krog- stad 1 gang, Tanum 1 gang, Varnum 2 gange, Lindholm 2 gange. Tune 1 gang. Stenstad 1 gang, Reidstad 2 gange, Orstad 1 gang, Thorsbjerg dupsko 1 gang, guldhornet 1 gang).

2) nævneformsendelsen -r (Istaby 1 gang).

3) nævneformsendelsen -iR (Istaby, Berga, Brats- berg, Thorsbjerg dupsko og guldhornet hver 1 gang).

4) nævneformsendelsen -ur (Tomstad 1 gang). n) i ejeform ental:

5) ejeformsendelsen -or (Tune 1 gang)**.

III) i nævneform flertal:

6) nævneformsendelsen -eR (Tune I gang)**.

7) nævneformsendelsen -Ir (Tune 1 gang).

IV) i genstandsform flertal:

8) genstandsformsendelsen -or (Varnum 1 gang).

9) genstandsformsendelsen -aR (Istaby 2 gange).

*) også i slutn. af 1ste linje antager jeg nemlig, at der skal

læses -aR, ikke -jr. **) idet jeg holder mig til Bugges formodning o{)lingoR og til hans forklaring af singosteR.

LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 73

V) endelig i to forholdsord:

10) aftaR (Tune 1 gang, Istaby 1 gang).

11) ubaR (Varnum 1 gang).

Når vi nojere grammatisk vil bestemme de her opreg- nede former, hvori R forekommer i slutningen, har vi:

1) nf. ent. hak. af a-stammer med- bevaret stamme- udlyd, altså med endelsen -aR 15 gange og uden stammeudlyd 1 gang endelsen -r alene (på den yngre Istaby-sten).

2) nf. ent. hak. af ja- (eller i-) stammer på -iR 5 gange.

3) nf. ent. hak. af u- stammer på -ur 1 gang.

4) ef. ent. huk. af a- stammer på -or 1 gang.

5) nf. flert. hak. af et tillægsord endende på -cr

1 gang.

6) nf. flert. huk. af en stamme på -lar endende på -triR 1 gang,

7) gf. flert. huk. endende på -or 1 gang og på -aR

2 gange (den yngre Istaby-sten).

8) endelig r brugt i slutning af forholdsordet aftaR 2 gange og i ubaR 1 gang.

Alt dette passer ganske fortrinlig med det af prof. S. så forhadte « system«; det er alt netop som det skal være efter « skolens« regler. At jeg af de 33 steder, hvor runen Y med sikkerhed findes på de ældste mindesmærker sér mig istand til at forklare de 31 , vil man vel anse for tilstrækkeligt, såmeget mere som det 32te (hovlen) ikke kommer i strid med mit « system«, eftersom jeg der ikke kan læse, hvad der står mellem F>...Y; men det kunde jo godt være et navn på -aR eller -iR som Tunestenens vivaR; det 33te sted endelig (Thorsbjerg-skjoldbugle) har jeg foran sagt min mening om. Efter det her udviklede kan jeg betragte sporsmålet om betydningen af Y på de ældste mindesmærker i Norden for afgjort med fuldkommen, uimodsigelig sikkerhed. — Det

74 LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER.

er ikke min hensigt ved denne lejlighed at give nærmere fortolkning af mindesmærkerne i det enkelte; jeg ønsker at opsætte dette såvelsom en udførligere fremstilling af sprog- form o. s. V., indtil slutningen af prof. S. s værk foreligger offenligheden. Jeg skal derfor heller ikke spilde min tid på en yderligere strid med prof. S. om de her behandlede sporsmål. Kun en slutningsbemærkning må det derfor ved denne lejlighed være mig tilladt at gore til prof. S. Gennem hele prof.s afhandling mod mig går der et indgroet had til noget, der af prof. kaldes « skolen », «den tyske filologiske skole«, hvortil jeg da regnes; prof. kan ikke finde ord, der er hårde nok, når det gælder at bekæmpe denne skoles kætterske lærdomme. Navnet har prof. imidlertid selv døbt skolen med; hvad han forstår ved tysk filol. skole, tyske filologer, er det, der i den nyere tid er almindelig bekendt under navnet "sammenlignende sprogvidenskab, komparativ filologi'). Prof. hader denne videnskab, og det med god grund, da det er den, der så hurtig og afgorende har slået alle hans skonne fantasier til jorden, såat der ikke er bleven sten på sten tilbage af den hele bygning. Ja, jeg tilstår gærne prof. S., at jeg hører til denne videnskabs dyrkere, den videnskab, der dog af prof. med endel uret stemples som tysk, da den for de gotiske sprogs vedkom- mende blev grundlagt af vor udødelige Rask, men rigtignok ført videre af den med alle sine fejl hojtbegavede og geniale J. Grimm, for det videre studium af alle «jafetiske» sprog blev grundlagt ved Bopps store skarpsindighed og kombina- tionsgave og senere ført videre af forskere som Schleicher, Curtius o. s. V., for kun at nævne de storste navne på mænd af den retning i « skolen«, til hvilken jeg har sluttet mig, den videnskab, der vel kun er omtrent 50 år gammel, men som dog i den tid har vundet de storste sejre og ikke mindst netop ved tolkning af gamle ubekendte indskrifter. Prof. S. har vist hørt tale om, hvorledes Lassen, Burnouf og Rawlinson netop ved hjælp af denne videnskab uafhængig

I

LUDV. F. A. WIMMER : DE ÆLDSTE NORDISKE RUNEINDSKRIFTER. 75

af hinanden på samme måde tolkede kileindskrifterne fra Akhæmenidernes gamle rige; prof. S. véd måske også, at to danske sprogforskere, hvoraf den ene atter var skolens grundlægger, R. Rask, og den anden endnu er en af vor hojskoles storste prydelser, har knyttet deres navne til disse indskrifters tolkning. Ingen af de her nævnte mænd var Tyskere, det er ikke nogen særlig tysk filologi, den har strakt sig ud over hele Evropa og har overalt en mængde dyrkere; hvad den allerede har udrettet i den korte tid, hvori den har levet, varsler om en stor fremtid, og som den engang vandt sin store afgorende sejr ved tolkningen af kileindskrifterne i Persiens gamle sprog, således vil den atter ofte vinde sejre ved at fortolke gajnle indskrifter og ved at tilintetgore fortolkningsforsøg, der trodser de sikkreste sproglove og kun hører hjemme i fantasiens verden. Når derfor prof. S. til slutning udtaler den formodning, at jeg om 30 år véd langt mindre end nu, så skal jeg vel vogte mig for at optræde som spåmand med hensyn til mig selv personlig 30 år frem i tiden; men ét véd jeg med sikkerhed nu, og det er, at videnskaben (eller i professorens sprog « skolen«, «den tyske filologi«) længe inden de 30 års forløb vil være kommen såvidt, at enhver, der beskæftiger sig med nordisk sproghistorie vil kende disse indskrifter og deres sprog ligeså godt som de yngre runeindskrifter nu er kendte, og får da om de af prof. varslede 30 år tilfældig en læser prof. S. s og mine afhandlinger i hånden, vil han sikkert undre sig over, at det for så få år siden kunde være nødvendigt for alvor at gore indsigelse mod påstande som de af prof. S. fremsatte.

Januar 1868.

76 EN EMAILERET BRONCESKAAL FRA DEN ÆLDRE JERNALDER.

EN EMAILERET BRONCESKAAL FRA DEN ÆLDRE JERNALDER.

(Kjøbenhavns Oldsagsamling C 93.)

Af C ENGELHARDT.

(Hertil Tavle II.)

XJlandt mange vigtige Forøgelser, som Museet for de nor- diske Oldsager har taaet i Aaret 1867, er der en emaileret Bronceskaal, funden ved Tørvskær i sex Fods Dybde i Maltbæk Mose ved Malte, et lille Stykke nord for Konge- aaen og omtrent midtveis mellem Ribe og Kolding i). Mosen skal være en 80 Tønder Land stor, deri medregnet en lille Sø i dens Midte. Denne fekaal, som er prydet med antike Mønstre af Løvværk og Takker i forskjelligfarvet Email, der er af en smuk Virkning, er 2J Tommer høi og af 4^ Tommers Tværmaal i Aabningen; dens Bund dannes af en meget tynd Bronceplade af 2'^ Tommers Tværmaal, der i Oldtiden er indsat i Stedet for den oprindelig vistnok tykkere Bund; den fandtes nedsat i et Lerkar, af hvilket kun den nederste Del er bevaret. I Nærheden opgravedes nogle ubetydelige Stykker af Yderskallen af et Oxehorn.

Allerede den Omstændighed, at den fandtes saa dybt i Mosen, gjør det rimeligt, at den er fra Oldtiden, thi Middelalders Sager træffes neppe i den Dybde. De antike Motiver i Prydelserne gjøre det endvidere naturligt at hen- føre den til det Afsnit af vor Oldtid , hvor vi træffe romerske Konst- og Industrigjenstande, om end ikke i forholdsvis stort Tal, jevnsides med en overveiende Mængde barbariske, gammel-gotiske Sager og med enkelte Gjenstande, i hvis Former og Prydelser de to Kulturstrømninger ligesom brydes, saa at det er vanskeligt at sige, til hvilken Side de helst bør regnes. Et andet Udtryk for de to Grundtræk i vor

^ ) I samme Mose er der tidligere fundet to Broncelurer — se Ant. Tidsskrift for 1861, Side 24 og 25.

l^L^- '

EN EJMAILERET BRONCESKAAL FRA DEN ÆLDRE JERNALDER.

77

ældre Jernalder ere Indskrifterne, der som bekjendt enten ere med latinske Bogstaver eller med de ældste hidtil kjendte Runetegn. Men Skaalen har ingen veiledende Skrifttegn; Brudstykkerne af Lerkarret, hvori Skaalen var nedsat, give ingen sikker Oplysning om Alder og Oprindelse, og blandt vore egne ældre Jernalders Oldsager er den hidtil ene- staaende. De eneste Eksempler, vi derfra have paa, at Emailkonsten har været øvet af Datidens Folk,, ere fire al- deles ens Broncespænder, fundne ved Gravningerne i 1865 i Vimose paa Fyn; se ved- staaende Figur og jevnfør i disse Aarbøger for 1867, Side 255; de ere af temmelig raat Arbejde, uden antike Mønstre og synes bestemt at høre til den gotiske Side af vor ældre Jernalder og henimod dennes Slutning i fjerde eller femte Aarhundrede af vor Tidsregning. Om disse Spæn- ders indre, langagtig-firsidede Aabning ere Border af gul og sort Mosaik-Email, der bestaaer af Smaadele af en glaslignende Masse, som ere sammenbrændte indbyrdes og i Metalpladens Fordybninger. Indlægningerne derimod i de fire fritstaaende Ovaler i Midten og i de tre halvrunde og ovale Hulheder foroven og forneden paa Spænderne ere virkelige émaux champlevés i røde, grønne og blaa Farver.

EmaiP) er et med metalliske Oxyder farvet Glasstof, som flydende heldes paa den Overflade, det skal pryde. Er

Emaileret Broncespænde fra Vimose. 1

') Hebræernes haschmal (nævnt hos Ezechiel); Grækernes elec- tron; — snialtum , éraail, Schraelz.

78 EN EMAILERET BRONCESKAAL FRA DEN ÆLDRE JERNALDER.

der, som det her er Tilfældet, med Meisel eller ved Støb- ningen frembragt Huulheder og Fordybninger paa Overfladen, bestemte til at modtage Emailen, kaldes den og den dermed prydede Gjenstand émail champlevé'). Efter de nyeste Forskninger 2) er denne Konst oprindelig østerlandsk, i Brug hos Ægyptere, Grækere og Etruskere; men allerede mere end 200 Aar før Christus synes den at være ophørt i Grækenland, og Romerne øvede den ikke. I det Mindste lader Plinius den uomtalt, og Philostrat siger i sine Icones (I, 28) ved Beskrivelsen af en Vildsvinejagt og Hestetøiets smukke Udstyrelse og Farvepragt, at »Barbarerne ved Oceanets Bredder« (og dermed forstaaes efter Plinius' Geo- grafi de keltiske Folkefærd i Britannien og Nordfrankrig) »helde disse Farver paa glødende Erts; de klæbe sig fast og blive haarde som Sten, saaledes at Tegningen, som de fremstille, holder sig godt.« Forfatteren var Græker og kaldtes ved Begyndelsen af tredie Aarhundrede til det romerske Hof af Septimius Severus' Hustru; han havde vel neppe fremhævet Barbarers Konstfærdighed. i Emailering, som øiensynlig er ment med nysnævnte Ord, hvis Konsten havde været kjendt i Rom eller i Grækenland paa hans Tid. Hans Ord om at denne Konstflid øvedes af Barbarerne ved Oceanets Bredder ere blevne stadfæstede ved en vis Klasse af engelske Oldsagfund, i hvilken emailerede Gjen- stande ikke ere sjeldne. Disse Fund høre til den yngste keltiske 3), eller som den af nogle Forfattere kaldes, romersk- britiske Periode, der har flere Grundtræk fælles med vor

*) Andre Emailer som cloisonné — indlagt mellem tynde Mel- lemvægge af Metal, relief, og det egenlige Emailmaleri ved- komme os ikke her, da de dels overhovedet ikke høre til Oldtiden, dels ikke til det Tidsrum af den, som vi her tale om.

2) Navnlig af A. Labarte i hans »histoire des arts industriels au moyen-åge» Paris 1862 — 64.

«) Pladerne XIV til XX i Kemble's af A. W. Franks udgivne • horæ ferales« , London 1863, give en Udsigt over nogle af de vigtigste Minder om denne Kultur.

EN EMAIIERET BRONCESKAAL FRA DEN ÆLDRE JERNALDER. 79

ældre Jernalder; den indeslutter saaledes i sig Jernets første Fremtræden i England, er uden organisk Forbindelse med den tbrudgaaende Broncealder, og skjøndt Oldsagerne, af hvilke vi hente Kundskab om den , oftere ere fundne sammen med romerske Gjenstande, vise de dog ikke tydelige Spor af klassisk Paavirkning. Det er uden Tvivl, at fordybet Emailarbeide var i almindelig Brug blandt Briterne i denne yngste keltiske Periode'.

Et Sidestykke til Maltbækskaalen er fundet ved Bartlow i Essex') i en Gravhøi, der bestod af vandrette Lag af Jord og Kalk af mellem nogle faa Tommers og omtrent en Fods Tykkelse og indesluttede en Egetræskiste af langagtig firkantet Form, i hvilken vare hensatte: en Del Glaskar^ tildels af Flaskeform — det ene af dem fyldt med brændte Menneskeben — , to Broncekar, en Br. Lampe, en Br» Leirstol til at lægge sammen, to Strigilis af Bronce, et lille Lerkar og en emaileret Bronceskaal, som senere er gaaet tabt ved en Ildebrand, men hvis nære Slægtskab med den i en dansk Mose fundne er umiskjendelig. Det engelske Gravsted hører efter de i lignende Fund trufne romerske Mønter til andet Aarhundrede. Skaalen har vel antike Motiver i sine Prydelsers Form, men det særegne og uromerske er, at Email er anvendt. Da den sidstnævnte Konsts Frembringelser netop vare gængse i Lande, hvor den Afdøde vel har levet sine sidste Aar, kunde det være passende, at sligt et eiendomligt Minde om Landet var med blandt Gravens Udstyr.

Der er ogsaa en emaileret Skaal fra Pyrmont, som skal omtales med et Par Ord 2). Den laa et Par Fod under Jorden ved et Kildevæld og y>i dens Nærhed i^ romerske Mønter og Fibulæ af romerske og romersk-barbariske Former,, hvilke Gjenstande antoges nedlagte til forskjellige Tider som

^) Archaeologia britannica XXVI, 300. pjvfr. ogsaa samrae Værk

XXV, XXVIII og XXIX. '^) Efter Jahrbiicher d. Vereins v. Altherthumsfreunden im Rhein-

lande, 38,47 (for Aar 1865).

80 EN EMAILERET BRONCESKAAL FRA DEN ÆLDRE JERNALDER.

OflFringer til Kildenymfen. Skaalen, hvis Form er forskjel- lig fra det danske og det engelske Eksemplars, bliver af Labarte henført til 11*^ Aarhundrede, medens Andre mene, at den er fra Oldtiden.

Maltbæk Skaalen er sikkert nok fra Oldtiden, og der- med er eet Skridt gjort til dens rigtige Forstaaelse. Dens store Lighed mod Bartlow Skaalen, der af A. Labarte op- føres blandt »émaux occidentaux prfmitifs« , gjør det ogsaa sikkert, at den er fra vor ældre Jernalder og vel rimeligst fra denne Periodes tidligste Tid. Om dens Oprindelse, romersk eller barbarisk, vil der jo vistnok endnu i nogen Tid være forskjellige Meninger, thi det er endnu meget vanskeligt at bestemme, hvormegen Indflydelse romersk Konst og Konstfærdighed har havt paa Barbarerne i Riget selv og ved dets vidtstrakte Grændser, og hvormeget »Barbarerne« have vidst ikke blot at bevare deres Eiendomligheder i forskjellige Retninger, men ogsaa at virke paa deres mægtige Modstandere. Man er undertiden vistnok altfor hurtig til, fordi der træflfes utvivlsom romerske Gjenstande i et samlet Fund, strax at erklære det hele for romersk. Med Hensyn til Emailarbeider have vi Philostrats Yttring om, at Konsten øvedes af Bar- barer og paa den anden Side den samtidige romerske Lite- raturs Taushed om indenlandske Emailarbeider ligesom ogsaa Manglen paa dette Slags Arbeider blandt romerske Oldsager, der dog forøvrigt i saa mange Menneskealdre have været Gjenstand for en særdeles Opmærksomhed. For os vilde det Østerlandske ved Skaalen ikke være paafaldende eller overraskende, da mange kosteligt damascerede Jernvaaben fra vore Moser og fremfor Alt Sølvhjelmen fra Thorsbjerg Mose føre Tanken netop i den Retning').

^) En eniaileret Jernhjelm i Louvre-Samlingen , funden i et gam- melt Leie af Seinefloden . skal ogsaa have et bestemt udpræget østerlandsk Udseende og tilskrives af V. Le Duc (i Revue archéologique for 1862) en Høvding for en af Attilas Horder, altsaa Midten af fjerde Aarhundrede.

81

UDSIGT OVER MUSEET FOR DE NORDISKE OLD- SAGERS TILVÆKST I AARENE 1863—67.

AF CONR. ENGELHARDT.

(Numrene i Klammer henvise til Samlingens Fortegnelser).

Uer er oftere yttret Ønske om at faae en Fortsættelse af de Udsigter over Museets Forøgelse, som tidligere ere blevne meddelte i Oldskrift Selskabets Skrifter. Mange mindre betydelige Fund, som ikke egne sig til at gjøres til Gjen- stand for særskilte Beskrivelser , kunne dog paa denne Maade blive kjendte i lettere Udkast med oplysende Af- bildninger, samstemmende Fund, som ere eller ved Lei- lighed kunne blive nyttige for Forskningen, stilles sammen og saaledes snarere komme i det rette Lys. I »Antiqvariske Annaler«, 3 og 4 Bind findes den første Fortegnelse over Samlingens Vækst; den gaaer fra 1816 indtil 31 August 1827. I disse Aar var Forøgelsen 1730 Nr., som Stykke for Stykke ere beskrevne i den Orden, hvori de indkom. Nu vilde det være et særdeles vidtløftigt og dog neppe hensigtssvarende Arbeide at lade Museets omhyggeligt førte Fortegnelser trykke som det dengang skete uden at samle Stoffet under større Oversigter. I «Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed« findes dernæst »Efterretninger om nordiske Oldsager«, navnlig for Tidsrummet 1828—35, med Finde- stederne som Hovedafdelinger, altsaa efter Amter, Herreder, Sogne osv. Endelig indeholde Aarsberetningerne fra det kgl. nord. Oldskrift- Selskab Meddelelser for Aarene 1838—50, ordnede i to Afdelinger: Hedenold, som indbefatter Sten-, Bronce- og Jernalderen, og den kristelige Tid, som deles i ældre og yngre Middelalder og den nyere Tid. Og dermed hørte Meddelelserne om Samlingens jevnlige Forøgelse op. Det vilde fordre større Plads, end Aarbøgerne kunne indrømme, paa engang at give en om end kortfattet Udsigt

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 6

g2 TREDERIK DEN SYVENDES SAMLING.

for Tiden fra 1851 indtil nu, naar det skulde gjøres med nogen Nytte og ikke indskrænke sig til en enkelt af Kul- turperioderne, der alle kunne gjøre Fordring paa vor Op- mærksomhed. Der er derfor valgt et mindre Tidsrum, de fem sidste Aar, i hvilke Forøgelsen er indført i Fortegnelserne under henved 3000 Nr.; maaske bliver der ad Aare Leilighed til at give en Udsigt over Forøgelsen for Aarene 1851 — 1863. Dette Tidsrum har, som det allerede kan sluttes af det anførte høie Tal, været særdeles vigtigt for den nationale Samling. Foruden den sædvanlige aarlige Tilgang, som ved sin jevne Tiltagen vidner om, at Sands for Oldsagernes Bevarelse mere og mere udbreder sig i alle Kredse, er der kommen mange usædvanlige Forøgelser. Blandt disse maa først anføres den afdøde Kong Frederik den syvendes Privatsamling, som blev skjænket Museet af Lensgrevinde Danner. Den bestod af en Mængde smukke og mærkelige Stensager, af flere meget lærerige samlede Fund af Bronce- sager og, for den ældre Jernalders Vedkommende, navnlig af et lille men godt Udvalg af de to store sønderjydske Mosefund fra Thorsbjerg og fra Nydam , saaledes at dog ogsaa nogle af disse mærkelige Minder fra det gammel- danske Land, som nu ikke længere er vort, have fundet Plads i den nationale Samling, hvor de ikke vel kunde undværes uden at savnes stærkt. Det vigtige Fund fra en Gravhøi ved Søllested paa Fyn ') og to sjeldne Vikinge- sværd ^) vare Berigelser for den yngre Jernalder. Af- delingen for Middelalderens og den nyere Tids Vaaben blev ligesom nyskabt ved Tilvæksten fra den kongelige Privat- samling, og der kom liort sagt til næsten alle Museets for- skjellige Afdelinger nyttige og vigtige Gjenstande i et Tal af henved 7000 Nr., som vare samlede i den korte Tid

1) Beskrevet med Afbildninger i Antiquarisk. Tidsskrift 1861, Side 16; og i Illustreret Tidende III, 259, af I. I. A. Worsaae.

2) I. I. A. Worsaae, i Illustreret Tidende II, 291.

I

FYNSKE MOSEGRAVNINGER.' 83

siden 1860 indtil Kongens Død i 1863, efterat en omtrent ligesaa stor Samling af danske Oldsager var gaaet tilgrunde ved Frederiksborg Slotsbrand den 17 December 1859.

Udbyttet af de planmæssige Undersøgelser, som efter Museets Foranstaltning ere blevne foretagne i to fynske Moser, Kragehul ved Flemløse og Vimose ved Odense, var ligeledes meget betydeligt. Det sidste Fund, som ved de i Aaret 1865 udførte Gravninger kan ansees for sluttet, afhjalp desuden et Savn, som var blevet følelig for Sam- lingen i Kjøbenhavn, navnlig efterat de to sønderjydske Mosefund vare fremkomne og indlemmede i den Flensborgske Samling, det nemlig, ikke at have et stort samlet Fund fra den ældre Jernalder, hvis Tid med nogen Sikkerhed kunde bestemmes, og om hvilket da mange mindre Fund kunde grupperes efter deres Tidsfølge. Slige større samlede Fund ere nyttige, netop fordi man tør antage, at hvad der er nedlagt samlet ogsaa maa være omtrent samtidig af Oprin- delse eller da i det mindste have været i Brug omtrent til samme Tid. Ved Spørgsmaal om Tid og Anvendelse af enkeltvis fundne Oldsager faaer man ofte Veiledning netop af de større, indholdsrige Fund.

Som en tredie vigtig Tilvækst maae de Gjenstande nævnes, som efter Opløsningen af Skulptursamlingen i 1866 afgaves til Museet. Det var navnlig Tiden efter Reforma- tionen, som derved fik en god Forøgelse af Drikkekar og Huskar , Kameer , udskaarne Elfenbenssager , en sjelden Samling af Uhre, flere Møbler og huslige Gjenstande.

Et vigtigt Skridt til lettere Overblik af Mindesmærkerne var Flytningen af Runestene og andre større Sten-Mindes- mærker fra Rundetaarn og Trinitatis Kirkegaard. Ved den fortjente Oldforsker Ole Worms vistnok velmente Foran- staltning vare nemlig ved Aar 1652 en Del Runestene fra Landets forskjellige Egne sendte til Kjøbenhavn, hvor de bleve hensatte ved Trinitatis Kirke. Efter den store Ilde- brand 1728 fik de en sørgelig . og barbarisk Medfart, idet

6*

34 RUNESTENES FLYTNING I 1866.

flere af dem forsvandt og, som man formoder, bleve brugte blandt andet som Grundstene i en- af de nærliggende Gader (Aabenraa). De fire tiloversblevne bleve lang Tid efter opstillede i Nicher paa Rundetaarns Gang, hvor de imidler- tid ikke havde godt Lys. I 1866 bleve disse og de senere tilkomne endelig efter Etatsraad Worsaaes Foranstaltning flyttede ned i Oldsagsamlingen og smukt opstillede i For- salen og et tilstødende Værelse, hvor de have saa godt et Lys , som det for Øieblikket kan skaffes. De ere nu let tilgængelige for Enhver, som har Interesse for disse sproglige Mindesmærker, og den bedre Plads, de nu have, vil vistnok bidrage sit til, at flere beskjæftige sig med deres Tydning, end det hidtil har været Tilfældet. Dertil ere de nu komne i nær Forbindelse med hvad der løv- rigt er levnet fra den Tid, til hvilken de høre, og til hvis Belysning de yde et saa væsenligt Bidrag, .og staae ikke længere som et afbrudt og enkelt Led i Rækken af vore Kulturminder.

Ogsaa i Museets indre Liv have de fem sidste Aar været en bevæget Tid. Den 21de Mai 1865 døde dets vel- fortjente Bestyrer, Konferentsraad C. J. Thomsen, som havde seet dets første Barndom i Aarhundredets Begyndelse, da det en^nu kunde rummes i nogle Skuffer i et Værelse bag Universitets-Bibliotheket paa Rundetaarn, som i 1832 havde flyttet det til fem Værelser paa Christiansborg Slot, og derfra i 1853 atter til dets nuværende Lokale i Prindsens Palais. Ved hans utrættelige og varme Omsorg for dets Forøgelse og Ordning var det blevet til en rig, harmonisk udviklet og for sin Tid vel ordnet Samling, og han vaagede vedholdende ovpr dets Interesser til alle Sider. I sine sidste Leveaar modtog han paa Museets Vegne den Samling, som Kong Frederik den syvende havde tilveiebragt. De øvrige større Forøgelser, de fynske Mosers Udgravning, Skulptur- samlingens Opløsning og Fordeling og Runestenenes Flyt- ning falde derimod i den nuværende Bestyrers Tid.

SAMLINGENS OMORDNING. 85

Og i den falder ogsaa Samlingens nuværende Ordning og Opstilling, som ved Siden af andre Arbeider er skreden rask frem, og som nu (i Marts Maaned 1868) er gjennem- ført i sine Hovedtræk. Den bringer større Klarhed og' bedre Oversigt over det rige Stof, gjør det lettere fremtidig strax at indordne nye Forøgelser og maa i alle Henseender betragtes som et betydeligt Fremskridt. Omordningen var nødvendig, ikke blot for at skaffe Plads til den store og usædvanlige Tilvækst, som Kong Frederik den syvendes Samling og de store Mosefund have givet, men ogsaa for at komme ind paa nye Veie, som Videnskabens Fremskridt gjorde det ønskeligt for Samlingen at betræde, da de gamle ikke længere syntes at strække til. Der var en Tid, da man gik ud paa at tilveiebringe store Rækker af ensartede Oldsager; samlede Fund bleve derfor adsplittede og hvert Stykke stillet sammen med lignende Gjenstande , som havdes iforveien. Og dog maa ogsaa Thomsen, skjønt han intetsteds har udtalt det og maaske er bleven ledet af sit vidunderlige Blik og P'ølelse af det rigtige snarere end af klare Grunde og Beviser, have bygget sin Fremstilling af de tre efter hinanden følgende og saa væsenlig forskjellige Kulturperioder netop paa de samlede Fund, som han vel havde i Hænde og indførte i Fortegnelserne, men som ikke bleve holdte sammen i Museet. Man vil vide, at et af de første, maaske det første Fund, som blev opstillet samlet, var det vigtige Indhold af Egekisten fra Bolderslev ved Aabenraa^), og at dette var i 1848. Suiterne eller Ræk- kerne tilfredsstillede imidlertid ikke længe efterat de først havde gjort deres Tjeneste og navnlig blandt andet oplyst om mange Gjenstandes Brug og udryddet urigtige Meninger som f. Eks. den, at Stenøxerne vare Tordenstene og Sym- boler o. s. V. Men nu ere vel alle enige om, at det væsenlig er de samlede Fund, som der skal bygges paa til Oplysning

) Beskrevet i Nordisk Tidsskrift III, 283.

36 SAMLINGENS ORDNING.

om Kultur, Sæder og Skikke, navnlig i de Tider, som ligge forud for ethvert endog nok saa svagt Spor af skreven Historie. Ved den nye Ordning har Opmærksomheden været henvendt paa at opfylde denne Fordring til et velordnet Arbeidsstof. Og den kunde fyldestgjøres uden i nogen væsenlig Grad at svække de større Rækker af ensartede Gjenstande, som ogsaa have deres Betydning; thi der var nok til begge Dele. Naar Gjenstandenes Tal engang bliver stort nok, og de fornødne Arbeider kunne blive udførte, vil heller ikke den Fordring til en velordnet Samling kunne afvises, at den maa byde Leilighed til Undersøgelser om mulige Forskjelligheder i Kulturudviklingen i Danmarks forskjellige Egne. Enkelte Eiendomligheder ere berørte i det Følgende, f. Eks. Egekistefundene , større Samlinger af Ravsmykker, Jordfæstelse og Ligbrand i den ældre Jern- alder o. s. fr. I flere af Samlingens Afdelinger er en slig topografisk Ordning allerede nu gjennemført. Indenfor de større Rammer ere atter Affaldsdynger og saakaldte « Kyst- fund« udskilte fra Gravfundene og dermed nærmest beslæg- tede Gjenstande; i Broncealderen ere større Mark- og Mosefund opstillede for sig. Gravfundene for sig; Mellem- jernalderen er skilt fra den ældre Jernalder, og til Veiled- ning for de Besøgende er der sat Overskrifter ved Ind- gangene og over mange af Skabene.

Ved Slutningen af 1867 vare Gjenstandene indførte i Museets Fortegnelser under 27614 Nr. ; det virkelige Tal er imidlertid meget større, da mange enkelte Nr. indbefatte flere Stykker.

Museet er ordnet saaledes: ]ste Hovedafdeling: den hedenske Tid med sine Under- afdelinger:

a. Stenalder (Kjøkkenmøddinger og Kystfund, Værk- steder (?), Mark- og Mosefund, Gravfund samt enkeltvis fundne Oldsager).

ORDNING OG PLAN.

87

b. Broncealder (Gravfund ved Menneskeskeletter og ved Levninger af brændte Lig, Mark- og Mosefund).

c. Jernalder: Den ældre fra omtrent Midten af tredie Aarhundrede af vor Tidsregning til hen i femte Aarhundrede; Mellemjernalderen til heni ottende Aarhundrede; den yngste Jernalder til omtrent 1030, ved hvilken Tid Kristendommen kan antages at have været almindelig udbredt i Danmark. I de tre nys- nævnte Tidsrum ere Gjenstande fra Grave, fra Marker og fra Moser samlede, ethvert Slags for sig og tillige i større topografiske Delinger: Sjæland, Fyn, Nørrejylland og Sønderjylland.

Ijden Hovedafdeling, den kristelige Tid, som indbefatter:

a. Den ældre Middelalder eller Rundbuestilens Tid indtil omtrent ved Aar 1300; b. den yngre Middelalder eller Spidsbuestilens Tid indtil Reformationen 1536, med sine Delinger: Kirken og det borgerlige Liv; c. den nyere Tid indtil Enevælden 1660.

Det er vanskeligt at trække aldeles skarpe Grændser for en Samling, og denne standser heller ikke brat ved 1660, men bevarer ogsaa fra Tiden efter Enevælden enkelte Gjen- stande, som f. Eks. Vaaben, der have tilhørt berømte Mænd, Almuesmykker, Møbler osv. ; og det er et særeget Held, at vi, ved Siden af den oldnordiske Samling og som en Fort- sættelse af den, paa Rosenborg Slot have en historisk Sam- ling, der omfatter Enevældens Tid her i Landet og bevarer mange betydningsfulde Minder, som uden blivende Sted let kunde være gaaet tabt.

Stenalder.

En ny Kilde til Kundskab om Stenalderens Kultur ere Affaldsdynger eller Kjøkkenmøddinger, hvor tilhug- gede Flintredskaber Og forarbeidede Bensager træffes mellem betydelige Lag af Østersskaller og andre Levninger af Da- tidens Fødemidler, og de saakaldte «Kystfund», som

38 stenalder; affaldsdynger og kystfund.

væsenlig indeholde blot tilhuggede men uslebne Flintredskaber af simple Former. Disse Slags Fund ere opdagede paa mang- foldige Steder i Danmark, navnlig ved Kattegatets Kyster, og deres Tal forøges stadigt.

I de sidst forløbne Aar er der saaledes opdaget:

1. En Affaldsdynge ved Hanstedbro ved den vestlige Ende af Nordstrand, en Vig af Horsens Fjord (20450—55, 21321-26). Fra den haves; en Del Skrabere, Flækker, Meisler, Brudstykker af Lerkar, Hjortetakker, marvkløvede Knogler af Kronhjort, Vildsvin og Fugle, samt Skaller af Østers og Blaamuslinger.

2. Paa den lille Æskholm ved Samsø er der formoden- lig ogsaa en Affaldsdynge; af den ere optagne: en Flække, et tresidet Boreredskab, nogle raat tilhuggede Stykker, Fliser og Affald — alt af Flint — samt Skaller af Østers og Blaamuslinger (A 238). Stedet er endnu ikke nærmere eftersøgt.

3. Fra den bekjendte, nu næsten bortkjørte Dynge ved BUidl nær Frederikssunds Færgegaard^) er indkommen en lille Efterslet (A 296— 8): en saakaldet Planke, Flækker og raa Tilhugninger, af Flint— ildskørnede Stene, samt Østers- og Snegleskaller og en Dyreknogle.

4. « Kystfund » fra Æskholmen i Samsøs Østfjord (A 225— :^7). Over hele Øen, der er omtrent atten Tønder Land stor, fandtes spredte: Blokke, Flækker, Skrabere, smaa tresidede Øxer, Bor, Knuder og raat tilhuggede Stykker samt Fliser og Affald — alt af Flint — ; maaske Levninger af et Værksted for Tilhugning af Flintredskaber. Enkelte af Sagerne ere ildskørnede.

5. Hvad der er opsamlet paa Magleø i Bodalsmosen ved Nidløsegaard, nord for Sorø (20704-33, 21979-90, 22362 og A 285—7), kan henføres til Flintblokke, som ere blevne benyttede til Afspaltning af Flækker, mange

^) Videnskabernes Selskabs Oversigter 1851.

AFFALDSDYNGER OG KYSTFUND. 89

Flækker (Knive), Skrabere, trekantede Kiler, meiseldannede Redskaber, « Knuder« samt enkelte Brudstykker af slebne Redskaber — alt af Flint. Disse Oldsager findes spredte over hele Øen og, efter den af Etatsr. Worsaae foretagne Undersøgelse, navnlig i smaa, tragtdannede Fordybninger med kulsort Jord, blandet med Levninger af Trækul og Aske samt Skaar af tykke Lerkar, i hvis Masse grovt Grus er indæltet. Hullerne ere aabenbart gamle Kogesteder, og ligesom Findestedet saaledes ikke er en sædvanlig Affalds- dynge, kan Fundet heller ikke siges at være et « Kystfund •>, skjønt Oldsagernes Form og Forarbeidning vise Samtidighed med begge disse Slags Fund. Det stemmer med Hensyn til de Omstændigheder, under hvilke det er fremkommet, en Del overens med Hesseløsamlingen (se Side 95) og bliver maaske nærmest at anse for et ældgammelt Værksted for Flintsager.

Som fælles Eiendomlighed for Flintsagerne fra begge disse Slags Fund, Affaldsdynger nemlig og Kystfund, kan det fremhæves, at de næsten udelukkende kun ere raat til- hugne og uden Spor af Slibning, at de ere smaa og vel som oftest bestemte til at sættes i Indfatninger og skæftes, og at Formerne, med Undtagelse af Flækkernes, ere væsenlig forskjellige fra de Stensagers, som Gravene indeholde. De have næsten udelukkende været benyttede som Egværktøi: Øxer, Knive, Meisler, Bor o. s. v. Skrabere træffes sjeldent i Kjøkkenmøddinger.

Den nye Side af Stenalderen, som viste sig i begge Slags Fund, hvilke navnlig fremkom i stor Mængde mellem Aarene 1850—60 dels ved Etatsr. Steenstrups og Worsaaes, dels ved Leirekomiteens Undersøgelser, er bleven opfattet fra to Synspunkter; flere have deri set Minder fra en ældre, raaere og mindre udviklet Tid af Stenalderen, en Modsæt- ning til den Tid, som hvis mest fremtrædende Eiendom- ligheder vi have Jættestuerne og de deri fundne større og ofte slebne Redskaber. Andre betragte disse Fund som

90 ÆLDRE STENALDER.

hidrørende blot fra en anden Side af et for hele Stenalderen i sine væsenlige Træk fælles Kulturliv; det kan altsaa gjerne være de samme eller dog samtidige Mennesker, som have dannet Affaldsdyngerne, henkastet eller tabt Kystfundene og bygget Jættestuerne og Dysserne '). En væsenlig Forskjel foruden den mellem raat tilhugne og smukt slebne, mellem gjennemgaaende smaa og ofte forbausende store Flintsager, skulde den være, at Dyngedannerne kun havde eet Husdyr, nemlig Hunden, ipedens den yngre Stenalder, som Etatsr. Worsaae er tilbøielig til at troe, skulde have kjendt nogen Kvægavl. Om der end efter de baade i Nord og Syd, i Sverig og i Sveits, gjorte P'und-) synes at være Sandsyn- lighed for, at ogsaa vort Stenalders Folk mod Periodens Slutning og i Kulturens fuldeste Udvikling har kjendt andre og flere Husdyr end Hunden, have dog vore egne Undersø- gelser ikke endnu bragt noget afgjørende Bevis for Kjend- skab til Kvæghold eller Kornavl i den nordiske Stenalder. Siden den om Stenalderens Tvedeling førte Menings- udveksling blev sluttet, ere ingen nye og afgjørende Kjends- gjerninger fremkomne. Derimod ere alle enige om, at der maa tillægges dette Kulturtidsrum en lang Varighed her i Danmark. Derom vidner blandt andet ogsaa den næsten utrolige Mængde Oldsager, som efter mange Tiders Ødelæg- gelser og en ikke ubetydelig Udførsel til fremmede Lande, navnlig til England, endnu ere tilhage i offenlige og private Samlinger; andre komme stadigen frem af Jordens Skjød,

') Se den mellem Etatsr. Steenstrup og Worsaae forte Discus- sion om, hvorvidt Stenalderen efter disse Fund kan deles i et ældre og et yngre Tidsrum: Videnskabernes Selskabs Oversigter fra 1848 — 61; Worsaae, om Danmarks tidligste Bebyggelse, 1860; Steenstrup, Menneskeslægtens tidligste Optræden i Europa (Universitets Program) 1862.

2) Se herom Kellers Beretninger om Pælebygningerne i Sveits og Antiqvarisk tidskrift fdr Sverige I, 262 o. flg.

ÆLDRE STENALDER. 91

Og der er ingen Aftagen kjendelig i den aarlige Mængde, men vel snarere det modsatte. Et saadant længere Tidsrum kan ikke have været uden Forandringer. Fredelige Faa- virkninger , eller organisk Udvikling af det givne , eller maaske ogsaa Indvandringer maae sikkert have fundet Sted, og Forandringen vil være foregaaet i en af to Retninger, den maa have været til det bedre eller til 'det værre med Hensyn til Arbeidsdygtighed, Formsands og hvad andre Færdigheder man kan se af vore Stensager, at Folket har besiddet. Det er imidlertid vist, at Udvikling og Forandring ikke er ensbetydende med Fremskridt; det sees f. Eks. paa Jernalderens Minder. Og den Hjælp, vi for disse sidstes Vedkommende have i fremmede Oldsager, navnlig Mønter, til at bestemme enkelte Funds Alder og dernæst gjennem Ligheder og Uligheder paavise en gradvis Udvikling af Kulturen, savnes aldeles i Stenalderen, saa at vi her maae gaae en anden Vei for at se, hvad der muligen er det yngste.

Ligesom man paa nogle Steder i Sydeuropa ret klart kan paavise Broncealderens Slutning gjennem saadanne Fund, som vise eiendomlige Former fra Broncetiden, blandede med Egværktøi (som Sværdklinger og Knivsblade) afJern^), synes der ogsaa her i Danmark at være Overgangsfund mellem Stenalderen og Broncealderen. Henhen tør regnes store Stenkister, der ere ligesom en Efterligning i en mindre Maalestok af Stentidens Jættestuer, og som indeholde ubrændte Menneskelig og Broncesager. Herhen høre saa- danne Fund, hvor Broncesager findes i Forbindelse med Stenhamre af Former, som ogsaa ere opdagede i Jættestuer, og som altsaa gjøre det sandsynligt, at de ere omtrent samtidige med den store Mængde ofte udmærkede Øxer, Knive, Spyd, Benredskaber og hvad andet nævnes kan af

^) Hallstatt og flere nord-italienske Fund.

g2 ÆLDRE STENALDER.

Jættestuernes sædvanlige Indhold, og at disse altsaa i det hele taget høre til Stenalderens Slutning hos os. De Fund, som her ere hentydede til, ere vel ikke ret mange, heller ikke alle lige tydelige, men dog altid nok til at bringe det til en høi Grad af Sandsynlighed, at Broncekulturen, hvad enten den nu skyldes Indvandringer eller ei, har truffen Stenalderen paa Høidepunktet af dens Udvikling. Ogsaa den Omstændighed synes at være et talende Vidnesbyrd herfor, at Stenalderen intetsteds, saavidt hidtil kjendes, findes saa stærkt udviklet som netop her i Norden. Vore Knive og store Meisler for Eksempel (jvfr. Side 102, 19—21) vække Forundring i Udlandet, hvis tilsvarende .Stykker ere mindre og mindre vel forarbeidede. Formodenlig ligger Grunden deri, at Stenalderen hos os har varet noget længere end hos Sydligere Folkeslag og faaet Tid til at naae en høiere Ud- vikling, større Arbeidsdygtighed og mere Herredømme over det vanskelige Arbeidsstof, som i Reglen skulde bruges, nemlig Flintstenen.

Naar Jættestuerne og Dysserne med deres Indhold af Vaaben og Egværktøi og andre Redskaber hos os høre til et Tidsrum nærmest henimod Broucetidens Begyndelse og vel ogsaa strække sig ind i denne og altsaa i nogle Til- fælde kunne være samtidige med den, — og naar de i Affaldsdynger og »Kystfund« opsamlede Flintstykker væsen- lig maae have tjent til Egværktøi, men dog ere saa meget forskjellige i Former, Størrelser og Arbeidsmaade fra dem, der kjendes fra de førstnævnte Findesteder, synes det rime- ligt at forklare disse Forskjelle ogsaa som Forskjelle i Tid. Men fordi man synes berettiget til at skjelne mellem et ældre og et yngre Tidsrum indenfor Stenalderen, hvis Varig- hed vi gjerne kunne sætte til eet eller flere tusind Aar, er det ikke sagt, at Overgangen mellem dem skulde være brat. Flere Grunde synes tværtimod at tale for en gradvis Overgang mellem hvad der for os stiller sig som det ældste

ÆLDRE STENALDER. 93

Og som det yngste. Heller ikke er man kommen saa vidt, at man ved hver enkelt Oldsag kan sige, om den hører til en ældre eller yngre Afdeling af Stenalderen. Men det er allerede et vigtigt Skridt fremad, hvis Hovedtrækkene i Udviklingsgangen ere rigtigt paaviste saaledes, at der. af det raaere og mindre udviklede er fremgaaet en Kultur, som har efterladt sig et saa storartet Minde som Jætte- stuerne. Endnu er meget gaadefuldt ved den Tid, som Kjøkkenraøddingerne og Kystfundene høre til, og til en tarvelig Belysning af den « ældre Stenalder« mangle endnu Gravsteder fra den Tid; saameget have imidlertid de ofte omtalte Affaldsdynger blandt andet bragt næsten til Vished, at Urbeboerne ikke vare Kannibaler.

Vi gaae nu over til et eget Slags Fund, Sporene som det synes af Værksteder for Tilslagning og Hugning, Slib- ning og øvrige Forarbeidelse af Flintsager. Jevnfør Side 88, Nr. 4 og 5.

6. Paa den store med Stene oversaaede Sandslette paa Øen Anholt mellem Sandklitterne og de græsgroede høie Bakker, bag hvilke Byen ligger, er der ved en Efter- søgning af Kand. V. Boye i 1866 og før og efter den Tid navnlig ved Pastor Carlsens Omhu opsamlet en stor Mængde Flintsager O (7338-42, 11574-82, 12824-38, 13613, 21226-30, A 145— 214, A 355— 64). Da Findestederne oftere ere eftersøgte, kan Anholt Fundet give et Begreb om hvilken Mængde Gjenstande der paa flere Steder her i Landet ligge spredte paa Jordens Overflade, og nogle Tal- størrelser ere derfor ikke uden Interesse. Det indeholder: 328 Blokke til Afspaltning, 570 Flækker, 366 Skrabere, 140 smaa trekantede Øxer, 50 Meisler og meiseldannede Redskaber, 105 raat tilhugne Øxer, 5 halvrunde Stykker med Eg, 24 raat tilhugne runde Stykker (»Knuder«),

1) Jevnfør ogsaa Antiqvarisk Tidsskrift 1849, 213.

94 STENALDER ; VÆRKSTEDER.

48 tilhuggede FJiser og Flækker, 114 raat tilhuggede Stykker, som vanskelig lade sig beskrive, 3 tilhugne Øxer, 50 Brud- stykker af slebne Øxer, 2 Brudstykker af bedre tilhugne Spydspidser, 2 Brudstykker af tilhugne Smalmeisler, 33 tre- kantede Pilspidser, 36 Brudstykker af lignende, og en ganske overordenlig Mængde sønderbrudte Flækker og andet Affald, fremkommet ved Tilhugning af Flintredskaber. Flere af Sagerne vare ildskørnede. Gjenstande af Graasten ere ikke fundne. Paa nogle Stykker seer man, at Feil i Hugningen eller i selve Arbeidsstoffet have afbrudt x\rbeidet og saaledes vel bevirket, at Stykkerne bleve bortkastede som ubrugelige. Disse Ting findes pletvis spredte over Sandsletten og navnlig paa og ved smaa Jordhøie, dækkede med ildskørnede Rulle- stene, og som, efter Pastor Carlsens Undersøgelse, ikke ere opkastede af Menneskehaand. Hr. Pastor Carlsen fremhæver endvidere som eiendomligt, at hvert forskjelligt Slags Flint- redskab har ligesom sin Plads. Saaledes samledes over to hundrede Skrabere og skraberdannede Redskaber af ham paa en kun 70 til 100 Kvadrat-Alen stor Plet tæt øst for Byen. Sammen med Skraberne fandtes en Mængde Affald af Flinttilhugning og enkelte ildskørnede Stene, men iøvrigt ingen andre Redskaber. Ildsteder har man ikke truffet, saalidt som Lerkar eller Levninger af Dyr, som tjente til Føde for Øens daværende Beboere. — Legationssecretair C. C. A. Gosch har gjort mig opmærksom paa, at det allerede for henved 200 Aar siden var bekjendt, at der var Rigdom af »trekantede Flintstykker« (Flækker) paa Anholt. Ole Borch har nemlig i 1676 meddelt følgende til det af Thomas Bartholin udgivne Tidsskrift: »Acta medica et philosophica Hafniensia«, vol IV, p. 177:

Trekantede Flintstykker fra Anholt.

Denne 0 hæver sig i Codans Bugt; lille og berygtet for mange Skibbrud, er den mærkelig derved, at der ved Efter- søgning paa dens Kyster findes en uendelig Mængde sorte,

95

hvide og brogede Flintstykker skjulte i Sandet, sex Finger- breder lange, een Tomme brede, alle trekantede, ligesom spidsede ved Menneskehaand og som oftest saaledes til- skærpede, at de kunde have tjent til Israeliternes Om- skærelse, som efter Josvas Paabud skulde foretages med Stenknive. I denne vor Jernalder tjene de til andet Brug; thi naar de med Hamren ere huggede i passende Stykker, meddele de hurtig Ild til Geværlaasen og tjene som Tønder til Krigernes Ildrør.

(Silices Anholdini triangulares. D. Olai Borrichii.

Insula haec porrigitur in sinu Codano, minuta illa quidem, et naufragiis multorum infamis, uno hic laudanda, quod si quis arenas littoris ejusdem scrutetur, infinitos reperiat sili- ces nigros, albos, varios, in sabulo hine inde sepultos, ad sex transversos digitos in longitudinem protensos, latos digitum unum, omnes triquetros ae si manu artificis fuissent acumina;ti, et lateribus plerumque in illam aciem excitatis, ut Josuæ servire potuerint cultris saxeis filiorum Israel circumcisionem imperanti. Nunc ferreo hoc seculo in alios vocantur usus: malleo enim in frusta convenentia divisi stlopetorum rotulis ignem prompte ministrant, et fomitis incendiarii loco fulmineis bellatorum tubis ancillantur.)

7. Hesselø i Kattegatet, fire Mile nord for Sjæland, er ligeledes rig paa Stensager, men de findes der under noget egne Forhold (20221-6, 20356—8, 21207 — 10, 22308—17 og A 439— 475). Øen er omtrent hundrede Tønder Land stor. Efter Fyrinspekteur Groves og navnlig efter afdøde Marinelieutenant Mariboes Undersøgelser findes Sagerne paa temmelig høie og steile Skrænter paa Øens sydøstlige Pynt og ved Foden af Skrænten langs hele Øens Kyst. De ligge pletvis i Lag paa ni til atten Tommers Tykkelse og paa undertiden 80 Fods Længde under Græs- tørven , der kan være omtrent en Fod tyk. Fundet be- staaer navnlig af Flintsager: 15 Blokke til Afspaltning af Flækker; omtrent 130 Skrabere og Flækker dels til høire,

gg stenalder; værksteder.

dels til venstre Haand; over 200 Fliser med tilhuggede Kanter; henved 100 store, næsten firsidede, uformelige Øxer eller Hamre, mellem henved 4 og llj Tommer lange — paa mange af dem er der ved Slag og Hug omtrent paa Midten frembragt en Indknibning, der vel har tjent til at fæstne Skaftet (Dobbeltøxer) — 65 Bor og Meisler; 20 Kugler, der maaske som visse Mærker synes at tyde paa have været brugte til at støde og knuse med; flere halvmaanedannede Redskaber, det største 5J Tommer langt og 4 Tommer bredt; flere smaa trekantede Øxer; en raat tilhuggen, hjertedannet Harpunspids, en tresidet Pilspids og en meget betydelig Mængde Affald fra Tilhugning af Flint; en beskadiget og gjennemboret Sandstensskive; 2 Slibestene (7 og 7^ Tommer lange); Brudstykker af flere omhyggeligt tilhugne Spyd- spidser af Flint, af slebne Flintøxer og af Graastenshamre, det ene med begyndt Hulboring; — samt mange Skaar af Lerkar, ofte prydede med indridsede Streger og med Huller, der ikke gaae helt gjennem Karrets Sider. Lieutenant Mariboe opsamlede 158 Skaar med Prydelser og mente, at de større Kar maatte oprindelig have været af mellem 15 og 18^ Tom- mers Tværmaal i Aabningen. Hist og her fandtes Knogler af Sælhunde; de vare tildels itubrudte, havde Mærker af skarpe Redskaber og vare svedne af Ild. Der opdagedes derimod ingen Østersskaller eller Levninger af andre spiste Dyr, end Sælhunde, som endnu talrigt samle sig paa et Stenrev nordvest for Øen; ligesom der heller ingen Bensager ere opdagede. Blandt de fundne Oldsager ere flere ildskørnede. Hist og her fandtes store Ildsteder, en fastliggende Rulle- sten nemlig med mindre Stene lagte omkring den, eller en lille Brolægning til at henstille Karrene paa. Omkring slige Ildsteder, af hvilke det største var sex Alen i Kvadrat, fandtes mange smaa ildskørnede Stene, deriblandt ogsaa Brudstykker af slebne Kiler, og gjerne ogsaa Potteskaar i Mængde; ligesom ogsaa Jorden var blandet med Kul- støv og Kulstumper. Flintfliser og andet Aff'ald fandt

stenalder; værksteder. . 97

Lieutenant Mariboe paa mange Steder i Dynger og navnlig om en eller anden stor Sten.

8. Paa Helnæs, en Halvø ved Assens af omtrent samme Størrelse som Anholt, har Skolelærer Runge i flere Aar samlet hvad der paa dette begrændsede Omraade kom frem paa Overfladen, naar Markerne vare pløiede, og navnlig paa en Mark, som syd for Møllen høiner sig omtrent 24 til 30 Fod over Havet, mod hvilken den har en steil Skrænt (21910—42, A 490—543): Flækker, Skrabere og Øxer, Meisler, Bor, halvmaanedannede Stykker og en Mængde forskjellige andre Redskaber.

9. Ved Valløby (Kjøge) er der paa Præstegaardens Mark ved Pramaaen opsamlet en Mængde trekantede smaa Øxer, skedannede Skrabere, Flækker, saakaldte »Knuder« samt Brudstykker af slebne Øxer, — alt af Flint (20436 — 49, 20679—703). Marken er omtrent fire Tønder Land stor.

10. Et andet Værksted for Tilhugning af Flintsager er trufi^et paa Marker ved Vester Egesborg ved Nestved (21348, 22321, A82— 88, A 130-4)0- Dyrelevninger og Lerkar ere ikke fundne, men vel enkelte raat tilhuggede Flintstykker (Meisler), nogle Flintflækker og en lille Øxe, huggen af et slebet Redskab. Fortrinsvis synes det dog at have været Skrabere, som ere blevne tilhugne der. Af dem er der opsamlet over 250 Stykker og tillige flere Blokke til at spalte dem af. De laae i et fra den omgivende Jord- masse forskjelligt Slags Jord i Pletter paa et Par Alen i P^irkant. Gjenstandene ere givne til Samlingen af Gaard- fæster Peder Jørgensen i Vester Egesborg.

11. En Mængde Brudstykker af slebne og uslebne Flintredskaber samt Kugler af Flint ere opsamlede paa Rengegaards Mark i Stevns (20761—64.); og flere lignende Findesteder kjendes, men de have endnu ikke givet et saa betydeligt Udbytte som ovennævnte.

^) Se herom i disse Aarbøger I, 305.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. t868.

98 stenalder; værksteder.

Det fælles ved alle disse Fund er den store Mængde Flintsager, som ligge spredte over et begrændset, ikke ret stort Oraraade og ikkun dækkede af Græstørven eller Flyve- sandet. Paa Hesseløen og paa den Side 88, ^ nævnte Magleø omtrent midt paa Sjæland træffes ogsaa andre Spor af Menneskelivet, nemlig Kogesteder. De franske Fund, som nærmest kunne sammenstilles med vore fra Anholt, Helnæs o. a. ansees for Levninger fra Flintsagers Tilhugning paa vedkommende Steder, og vore Fund blive vel ogsaa nærmest at betragte som saadanne Levninger, omendskjønt de mange færdige og brugelige Gjenstande — to Hundrede Skrabere f. Eks. paa een Plet! — kunne vække nogen Tvivl om, hvorvidt hele Sandheden er truffen, naar man betegner dem som Værksteder. Det er imidlertid værdt at lægge Mærke til, at det kun ere saadanne simplere Redskaber som navnlig Flækker og Skrabere, der findes i større Mængde. Slebne Øxer og Knive ere næsten altid kun tilstede i Brudstykker, altsaa mislykkede og ubrugelige eller sønderbrudte. Det er vanskeligt at sige, til hvad Tid disse Fund høre. Paa Steder, hvor Betingelserne for et godt Værksted vare for- haanden, have Slægter maaske i en lang Række af Aar afløst hinanden, og der er intet Bevis, end ikke nogen Sandsynlighed for, at alt det, der henligger paa slige Steder, skulde være ganske samtidigt. Derimod ligge alle disse Fund afgjort indenfor Stenalderen, og en Del af deres Indhold taler ogsaa for en senere, yngre Tid af denne Kulturperiode.

Blandt mærkeligere Gravfund fra de fem sidste for- løbne Aar nævne vi følgende:

12. En Langdysse med Jættestue ved Hammer i Præstø Amt (21107—40). O . -

) Beskrivelse af V. Boye i Annaler for nord. Oldkyndighed og Hist. 1862, 323.

stenalder; gravfund. 99-

13. Paa en Langdysse paa Tømmerup Mark ved Grønne - Søgaard nær Frederiksværk fandtes to Stenkamre, der husede flere Menneskeskeletter i en med Stene stærkt blandet Jord- fyld. Dyssen var 53 Fod lang fra Øst til Vest og af om- trent 25 Fods Middelbrede fra Nord til Syd, (se vedstaaende Grundplan, Fig. 1, som er optagen af Arkitekturmaler J. Kornerup.) I det ene af Kamrene fandtes: en Flintøxe,

Fig. 1.

■'-~m^'^\2.''^^\'-^X^}i~r^Si^Mr^''"^'^''" w

iSE'l

en Hulmeisel af Flint, to Øxhamre af Graasten, tre Flint Spydspidser og Brudstykker af lignende, en lille Ravperle og et Lerkar. Det andet noget mindre Kammer, som blev undersøgt af Etatsr. Steenstrup og Worsaae, indeholdt: en sleben Flintøxe, en Spydspids af Flint, nogle Ravperler og Brudstykker af gjennemborede Hundetænder samt af Lerkar. (22081—95.)

14. »Stendysse eller ovalt Stenkammer med Indgang » — paa ^e/woP5 Mark ved Assens (A 97 — 101.) Langs Side- stenene indeni Kamret og ved svage Spor af Menneskeben optoges følgende Oldsager: Fire Øxer, en Smalmeisel, fire Flækker, — af Flint — samt et ubestemmeligt Stykke af

7*

100

stenalder; gravfund.

en finkornet rød Sten (se Fig. 2) 3^ Tr. langt, 1/^ til ly\ Tr. bredt og med fire Huller. Dette Stykke er ikke eneste i sit Slags. Museet havde alt iforveien to noget lignende, men af Ben og med kun to Huller; det ene afbildet i Wor- saaes Nordiske Oldsager Fig. 85; de ere fundne i Sten- kister paa tem til sex Fods Længde og femten til atten Tommers Brede i en Gravhøi paa Langeland. ') I enhver af Kisterne vare to Skeletter, ved hvilke forøvrigt Intet fandtes. Senere er et lignende Stykke af rød finkornet

Fig. 2. i.

Fig. 3. f

Sten fundet sammen med nogle Stensager og Ravperler ved Gaarden Stensbjerg ved Sønder Hoptrup, syd for Haderslev. (Fig. 3). Det er 2 Tr. langt, 1^ Toinme bredt og h^-r fire Huller, et i hvert Hjørne.

15. I en stor Jættestue paa Bygholms Nørremark ved Horsens (A 411 — 15) fandtes ved Levninger af flere Menne- skelig en smukt tilhuggen Flintdolk, fem Spydspidser af Flint mellem 5J og 12J Tr. lange og en Flintflække, til- huggen som Skraber langs den ene Kant. I Høiens østlige

1) Annaler for nord. Oldk. og Hist. 1840, 166.

STENALDER; GRAVFUND. 101

Side stode Urner, der indeholdt brændte Ben samt Knive og Niptænger af Bronce. (B 151 — 3.).

16. To til tre Alen under Toppen af »Ventehøi« — paa Heinstrupgaards Mark ved Roskilde — men flere Alen over det oprindelige Jordsmon var en Kiste af omtrent sex Fods Længde sat i Retning V— 0 af utilhugne Stene, hvis Mellemrum vare udfyldte med Fliser; den var dækket med middelstore Sten Overliggere, og dens Bund var strøet med Sand. I den laa et Menneskelig med Hovedet mod Vest; ved Skuldrene stode to raat arbeidede Lerkar, det ene af Bægerform med Indknibning tæt under Mundingen og af 5i Tr's Høid^; ved hoire Haand laa en Flintdolk. Desuden optoges af Kistens Indre tre Flintdolke, den ene med fir- sidet Haandtag. Kisteformen, som minder om de Side 107 — 9 under Nr. 32 til 37 anførte Gravsteder fraBroncealderen, Kistens ringe Størrelse i Modsætning til Jættestuernes, dens Plads oppe i Høien og de deri indeholdte Oldsager, alt dette synes at tale for, at den horer til Stenalderens Slutning. (A 328.)

17. Et andet Gravsted, der vel ogsaa tør regnes til den Tids Slutning, er truffet i en Hoi ved Nyhollegaard i Smørum Sogn ved Kjøbenhavn (20995.) Det var en Kiste, sat af temmelig flade Stene, otte Fod lang. I den laa et Menneskeskelet og ved dettes høire Skulder en temmelig flad Øxhammer af Sten.

18. Et hidtil i sit Slags enestaaende Fund fremkom ved en af Kammerraad Jørgensen for Kong Frederik den syvende foretagen Undersøgelse i en Hoi paa Rammediget i Nærheden af Lemvig (27268), hvor der mellem Levninger af et brændt Lig fandtes nogle Flintsager, nemlig fire Pil- spidser, en Flise med tilhuggede Sider og en Spydspids, hvilke Gjenstande ere stærkt brændte. ^)

) Omtalt i Antikv. Tidsskrift for 1861, Side 11.

J 02 STENALDER.

En meget betydelig Mængde Stensager ere fundne og findes endnu stadigen enkeltvis i Moser og paa Marker som Vidner om, at Folket har færdedes vidt og bredt over hele Landet. De fleste af vore største og mest udviklede Sten- oldsager, Øxer, Dolke, Knive, Spyd osv. , ere trufne saa- ledes enkeltvis og under Omstændigheder, som gjøre det indlysende, at de maa være tiltældigen tabte eller nedlagte, men derimod ikke oprindelig have hørt med til Indholdet af Gravsteder, hvorfra de da senere ved Jordarbeider og Jevning af Høie skulde være blevne spredte over Markerne. Mange af disse Pragtstykker vidne endvidere om den store Fuldkommenhed, som Stenalderen med sine ^maa Midler har naaet til her i Norden, hvor den uden Tvivl har faaet bedre Tid til at udvikle sig, end i andre europæiske Lande; de staae ligesom et Slags Forbilleder for den senere lige- ledes kraftige og ligeledes noget eiendomlige Udvikling i Vikingetiden, hvor Vaaben, Ridetøi og Runestene have et vist storartet og særeget Præg, ligesom det er Tilfældet med Stenalderens Minder fra dennes Slutning, med Jætte- stuerne nemlig og de større veltilhuggede og velslebne Old- sager. Blandt saadanne Pragtstykker fremhæve vi:

19. En Hulmeisel af Flint, sleben paa alle fire Sider og ikke mindre end 16| Tr. lang. (A 374.) Den skal være fra Egnen ved Vordingborg.

20. En Graastens Kniv eller Meisel med Haandtag, Form som Worsaaes Nord. Olds. Fig. 27; den er 10 Tr. lang og er funden i Jorden i Gjerum Sogn ved Frederiks- havn (21257.)

21. En usædvanlig stor Fuglepil af Ben, 11 J Tommer lang, med fire store Modhager i den ene Side, er fra en Mose i Nærheden Sit' Frederikssund (A378.), og en lignende Pil, men kun omtr. 6 Tommer lang, af Form som »Nord. Olds.« Fig. 75 skal være fra Egnen ved Frederiksborg (A. 1 19.)

stenalder; mark- og mosefund. 103

Af større samlede Mosefund omtales følgende:

22. I en Dybde af fire til sex Fod i Hæbelstrup Mose i Hallund Sogn ved Aalborg (22203) fandtes elleve halv- runde Flintredskaber samlede, mellem 5| og 8 Tommer lange, Former omtrent som »Nord. Olds.« Fig. 58. De ere alle forsynede med Saugtænder, alle med en eneste Und- tagelse fuldstændige og alle uden tydelige Spor af Slid eller Brug. Fundet blev overladt Samlingen af det historiske Selskab i Aalborg.

23. I en lille Tørvmose i Storskoven ved Donse (Hørs- holm) opgravedes i en Dybde af to til tre Fod og ved Siden af en stor Egestub syv Øxeblade af Flint dels blot tilhuggede dels slebne, mellem 4^ og 10 Tommer lange. (A 477-481).

24. Et andet samlet F'und af 13 Flintredskaber er fra en Mose ved Sandbjerg ligeledes i Nærheden af Hørs- holm (A 482— 9). Det bestaaer af: en ualmindelig stor Raspe eller Spydspids med Saugtænder (12J Tr. lang), to smaa Meisler, den ene sleben, den anden kun tilhuggen — og ti smaa Øxeblade. Begge disse Fund ere Gaver fra afdøde Konferentsraad Forchhammer.

Undertiden træffer man ogsaa Stenoldsager iJord- høie, men udenfor mulige Gravsteder i disse, som det f. Eks. var Tilfældet i

25. en Høi ved Freilev nær Aalborg (20747 — 49.), hvor man fandt et Stentrug, i hvis Hulning der laae^ en Spydspids af Flint, Halvdelen af en sleben Flintøxe og nogle Ravperler. Truget, som blev slaaet itu til Brostene, skal have været omtrent fire Fod langt og, paa henved tre Fods Længde og i en Dybde af en ni Tommer, have været udhulet i en glat aflang Runding. Et lignende Stentrug eller rettere Halvdelen af et saadant, en stor Graasten nemlig af 19 Trs. Længde med en Hulhed af 85 Trs. Dybde, 16 Trs. Længde og 1 1 Trs. Brede, er fundet paa Omø (22329).

104

stenalder; ravsmykker.

Endvidere skulde man nævne nogle mærkelige, samlede Fund af Ravsmykker. De fleste større Samlinger af Rav- sager fra Oldtiden ere hidtil komne fra Jylland, hvis Kyster vel have været rige paa Rav. Den største, som Museet har, er saaledes fra en Mose ved Læsten nær Randers og indeholder 4000 Perler og Smykker.

26. Fra Gaardmand Aggers Mose ved Kjær, Tørring Sogn, Ringkjøbing Amt, erholdtes henved 1800 Stykker Perler og Hængesmykker af Rav (A 43—50). De laae i et Lerkar, som stod ti Fod dybt i Mosen.

Fig. 4. f.

Fig. 6. i.

Fig.

27. En anden Samling paa henved 200 Stykker er ligeledes vistnok forsætlig nedlagt i Jorden og ikke tabt eller tilfældig kommen deri. (Jevnfør under Nr. 25 det fra en Høi ved Freilev nær Aalborg nævnte Fund). Disse Ravsmykker nemlig, der ere tilskaarne som Cylindre eller af uregelmæssige, naturlige Former, dog i enkelte Tilfælde noget tildannede af Menneskehaand og alle gjennemborede, laae tre Fod dybt i Jorden i et kuglerundt Hul, dannet af flere Smaastene og dækket af en større Sten. Findestedet er paa Vesterby gaards Brakmark bag Ravne bjerg Banke (ved

STENALDER ; RAVSMYKKER.

105

Kallundborg) og tæt ved et Mosehul. (A 392—99). Blandt Smykkerne fremhæves tre med indborede Huller langs Kan- terne , et af Form som de i Broncealderen forekommende flade Dobbeltknapper (Fig. 4) og et, som Fig. 5 viser.

28. Henved 200 hele Ravperler og en Mængde Brud- stykker af lignende, af runde eller langagtige Former, op- dagedes ved at pløie Resterne af en Kæmpehøi paa Stag^ strup Mark ved Thisted (A 76—77). Nogle Aar tidligere var der i samme Høi fundet en Stensætning, i hvilken et Broncesværd var henlagt. Det er vel tvivlsomt, om Rav- perlerne høre til Stenalderen eller til Broncealderen.

29. Et ualmindeligt Hængesmykke af Rav af ved- staaende Form (Fig. 6) 44 Tr. langt, optoges i otte F'ods Dybde af en Mose paa Samsø (A 102.) Det er gjennem- boret for oven, og langs Siderne ere Huller indborede i om- trent \ Tommes Dybde; den ene af Bredsiderne er prydet med indridsede Streger.

Broncealder.

Vi omtale først nogle Gravsteder med Indhold, som kunne henføres til et ældre Tidsrum af denne Kultur- periode. ^)

30. En Jættestue 1 »Brønhøia ved Enslev i Nærheden af Grenaa, som er bleven benyttet til Jordfæstelse ind i Broncealderen (B 3). 2) Stenkamret var sat af tretten util- hugne Sidestene med tre svære Overliggere, som inde- sluttede et Rum af 14 Fods Længde og 5 til 8 Fods Brede, men kun 3 Fod høit. Øverst i dette usædvanlig lave

^) Om dens Gravsteder og" om dens Deling i et ældre og et ■yngre Tidsrum henvises til J. J. A. Worsaaes Skrift »Om en ny Deling af Steen- og Broncealderen« i Videnskabernes Selskabs Oversigt for 1859.

2) Undersøgt og beskreven af J. Jensen, se Aarbøger for nord. Oldk. og Historie, 1866, Side 207.

106

BRONCEALPER; UBRÆNDTE LIG I JÆTTESTUER.

Kammer laae ved et Menneskelig en Broncenaal og en lille Perle af Guldtraad, men dybere nede henved tredive Menneske- skeletter med Sten- og Benredskaber og andet for Sten- alderen sædvanligt Gravgods. Gravstedet hører altsaa op- rindelig til den sidstnævnte Tid, men er ogsaa blevet be- nyttet til et ubrændt Lig fra den paafølgende Kulturperiode. 31. Et omtrent jevnaldrende Fund, vistnok ligeledes fra en tidlig Tid af den nordiske Broncealder, er fra en stor Gravhøi ved Anslet, Fjelstrup Sogn mellem Christians- felt og Haderslev. (B 58 — 60) I den stensatte, omtrent tre Fod brede Gang til et Jættestue eller et stensat Kammer var der tæt udenfor Indgangen en Udvidelse paa tværs af Gangen, i hvilken et Menneskelig laa og ved det: en Spiral- fingerring af dobbelt Guld- traad i sex Omgange; — Brudstykker af et Bronce- sværd, hvis Fæste er støbt over en Lerkjerne, og som saavidt det kan sees af de bevarede Levninger har havt Form som det i Atlas for nord. Oldk. III, 17 afbildede; — samt en Øxhammer af Sten, 5 Tr. lang (se Fig. 8). GangensSidestene vare tre til fire Fod høie. Selve Kamret, hvis Grundplan vedstaaende løse Skitse i Fig. 7 viser, var omtrent firsidet, fem Fod i Kva- drat og sat af sex omtrent 3 Alen høie Stene med Spid- serne nedad og i lidt indadheldende Stilling samt med jevnere Sider mod det Indre; Overliggere omtales ikke. I Kamret laae to Menneskeskeletter, men ved dem fandtes aldeles Intet.

Fig. 8.

broncealder; ubrændte lig i større stenkister. 107

Vi gaae dernæst over til Grave, hvor det nedlagte be- stemt viser hen til Broncealderen, og som paa Grund af deres mere og mindre regelmæssige dannede Stenkister af omtrent Mandslængde, der ligesom minde noget om Stenkamre fra den foregaaende Kulturperiode, og fordi Jord- fæstelse er anvendt i Modsætning til den senere brugelige Ligbrand antages for at høre til den ældre Broncealder.

32. »Huelhyv« i Aasted Sogn ved Skive (B 130-3). Man traf i dens sydøstlige Side en stensat Gravkiste i lige Linie med det omgivende Jordsmon, tæt ved Udkanten, knap fire Fod inde i Høien, og mærkeligt nok noget krum, saa at den følger Høiens Runding. Den var sat af tre Side- stene mod Vest, fire mod Øst, een Sten ved hver Ende og fem Overliggere eller Dækstene, alle med den glattere Side indad mod Graven. Længden fra Nord til Syd var 8 Fod, Breden ved den nordlige Ende 1^ Fod og ved den sydlige 2 Fod, Høiden If Fod. Dens Bund var lagt med blaalige, skiferagtige Fliser af et Slags, som endnu træffes i Bakkerne ved Stranden paa den nordre og søndre Side af Fur — paa I til 1^ Tommes Tykkelse; den største var tre Kva- dratfod stor. I Kisten var et syv til otte Tommer tykt Lag Muld, hvori fandtes Spor af næsten opløste Ben, der saae ud til at være kløvede paalangs (jevnfør Fundet Nr. 38 fra Hørbygaard, Side 109), et Broncesværd omtrent som Atlas for nord. Oldk. B III Fig. 17, nemlig med Ringe om Greb- spidsen; en Broncekniv med krumt Blad; Brudstykker af en Br. Niptang; Brudstykker af en Fibula som Nord. Olds. Fig. 228 samt en oval Armring, dannet af en firsidet Guld- stang. Udenom hele Kisten fandtes gult, fedt Ler med indblandede smaa Stene. Fundet indsendtes med omhyggelige Oplysninger fra Skolelærer Strandgaard i Selde ved Skive.

33. Omtrent midt i en Høi ved Hovstrup (Henne Sogn nær Varde) stødte man paa et af store Stene dannet, regel- mæssigt Gravkammer, 6 Fod langt i Retning Øst til Vest og 2\ Fod bredt, og deri »Spor« af Ben, formodenlig

20^ broncealder; større stenkister.

ubrændte, da brændte Ben holde sig bedre og ere lettere kjendelige som saadanne. Paa Bunden, som var belagt med Smaastene, laa i det sydvestlige Hjørne Brudstykker af et Sværd eller en Dolk af Bronce, som syntes at have været nedlagt i en Træskede (22134.)

34. Høi ved Smnølle i Seierslev Sogn paa Mors (B 12—14.) Den indeholdt en af Cement-') og Kampesten dannet Kiste paa 4^ Fods Længde og 1 Fods Brede, med Kampestens Overliggere. I Jordfylden laae nogle Levninger af Menneskeben — som det formodes ubrændte — en itu- brudt Broncedolk med flad Grebtunge og en Dobbeltknap af Bronce med en fordybet Stjerneprydelse. »Ved« det ene Hjørne af Kisten stod et Lerkar og derved laa et Brud- stykke af en Flint Spydspids.

35. I »Tyrhøiii ved Bjergby paa Mors (B 7—9) var en Gravkiste, sex Fod lang og to Fod bred, sat af mindre Kampesten, brolagt med Haandstene og dækket med smaa, flade Cementstene •). Levninger af Lig omtales ikke; føl^ gende Oldsager optoges: et ufuldstændigt Broncesværd, hvis Fæste er støbt over en Kjærne af brændt Ler, og hvis Form er som Atlas for nordisk Oldkyndighed B HI, 17 ''^) — en dobbelt Spiralfingerring af Guldtraad og en itubrudt Br. Haarnaal med rund og flad Knap.

36. Ved en Gravning i nHavrhøi^^ ved Fredsø paa Mors traf Kjøbmand Schade i den sydlige Side af Høien paa en stensat Grav med Overliggere, 6 Fod 11 Tr. lang, mellem 16.1 og 30 Tommer bred; dens Bund var lagt med Smaasten. Paa Bunden af Kisten Og omtrent midt i den laae: et Sværd, nedlagt som det synes i Skeden, en Krog til et Sværdbælte, 2 smaa »tutuli«, en lille Meisel

') Paa Øens Nordkyst findes endnu mange Cementstene.

-) Det Slags Fæster synes at tilhøre en tidlig Tid af Bronce- alderen. Det er blandt andet ogsaa paa et af de i Ege- kister fundne Sværd.

broncealder; gravfund, 109

med Skaftrør, en lang Klemme af usædvanlig Form og en krum Kniv; alt af Bronce, — men ingen Levninger af Lig. (Formodenlig altsaa et Slags Kenotaf) (21020-26).

37. Brudstykker af en Sværdklinge af Bronce samt en Broncecelt eller lille Øxe, der synes at have havt Øsken, ere optagne paa Bunden af et Gravkammer af 6 Fods Længde (Øst til Vest) og 5 Fods Brede (Nord til Syd) i en Høi ved Svingelhjerg By ved Hobro. Paa Kamrets Bund laae desuden nogle Menneskeben. To Rækker reiste Stene dannede Indgangen til Kamret i Høiens sydøstlige Side. (20932—3). Jættestue?

Undertiden har Graven været anlagt i en stor Sten- dynge og som det synes været dækket af Træplanker, som i følgende to Tilfælde.

38. Paa en Høideryg ^Kulbjerg« paa Hørhygaards Mark ved Holbæk (21331—2) fandtes ved en af Etatsr. Worsaae foretagen Undersøgelse indeni en Jordhøi en anselig Stendynge, i hvilken og paa hvis Bund der var et otte til ti Tommer tykt Lag Kul og Aske blandet med adskillige som det synes spaltede Dyreknogler. (Jvfr. det tidligere under Nr. 32 nævnte Fund fra Aasted.) Derover opdagedes ved opløste Dele af ubrændte (?) Menneskeben en itubrudt, ti Tommer lang Broncedolk. Liget synes at have været dækket af en Træplanke og over denne var et Lag Tang tæt sammenpakket. Høien bestod i de øverste Lag af tæt stampet Ler og var otte Fod høi.

39. Fra en Høi i Jægersborg Hegn ved Kjøbenhavn, udgravet af Kong Frederik den syvende i August 1863* (25761—78). Den var 300 Fod i Omkreds og 12 Fod høi;- omtrent 10 Fod inde i den fandtes en Kreds af mindre Stene. Ind imod Midten var der en Hob Stene af henved tyve Fods Tværmaal og tre Fods Høide, i hvis Midte Graven var indrettet:, et langagtigt, firkantet Rum, ti Fod langt, tre Fod bredt og neppe en Fod høit, med Vægge sim- pelthen dannede af uregelmæssige Stene, ingen større, end

110

BRONCE alder; GRAVFUND.

at en Mand kunde magte den, og formodenlig oprindeligt dækket af Træplanker, da der ikke fandtes Overliggerstene. Overalt ved Siderne og paa Bunden, som var dækket af ganske smaa Rulle- eller Strandstene, saaes Spor af for- kullet Træ. Omtrent midt i Graven laae paa et Tværmaal af henved fjorten Tommer Levninger af en tynd, bladagtig Guldbelægning med indpressede Prydelser af vedstaaende Form (Fig. 9) til et tyndt Bronceskjold, i) som var lagt

Fig. 9. I

over et stærkt irret Broncesværd, en Broncekrog til Sværd- remmen, af hvilken det anførte »tykke Læder« formodenlig ere Levninger, samt fire smaa Broncestykker af Former som Nord. Olds. 207 men meget mindre; de ere vel altsaa Be- slagstykker til Sværdremmen. Over og under Vaabnene

^) Smaastykker af en lignende Belægning af Guidblik paa et Bronceskjold ere fundne i Kogehøi i Egnen ved Løgstør (22079 — 80) sammen med Brudstykker af en Bronceklinge.

BRONCE alder; GRAVFUND. 111

vare tykke Stykker Egetræ henlagte, formodenlig for at beskytte dem. Længere mod Øst i Graven opdagedes en Paalstav af Bronce med Levninger af Træskaftet; noget derfra en Bronce Meisel og atter noget fra den en stærkt irret Br. Naal. Alle disse Gjenstande vare ligeledes inde- sluttede eller omgivne af Træstykker. I Gravens vestlige Ende stod et Lerkar, fyldt med Sand. Levninger af Lig synes ikke at være trufne; muligen er Høien med sit op- rindelige Indhold lagt til Minde om En, der døde fjernt fra Hjemmet eller paa Havet. (Kenotaf). Det skal endvidere anføres, at der i Høiens øverste Lag fandtes to smaa Sten- sætninger med brændte Menneskeben og i den ene desuden en lille Broncekniv med ombøiet Grebtunge. I samme Høi fandtes en Egetræs Lysestage bestaaende af et firsidet fladt Understykke af 4^ Tommers Tværmaal og en Lysepibe af 3 Trs. Høide.

Ubrændte Menneskelig fra denne Tid findes ogsaa hen- lagte i store og svære undertiden endog dobbelte Egetræs- kister, dannede af tilhugne, spaltede og udhulede Stammer; Halvdelen af en saadan er fremstillet i »Nord. Olds.« 293. De ere trufne i fjorten Jordhøie i Nørre- og Sønderjylland; det sydligste Findested er Uge vjed Aabenraa, det nordligste Sandbækmark ved Flynder Kirke, syd for Lemvig — for gamle Danmarks Vedkommende, thi lignende Grave kjendes fra Ditmarsken, Meklenborg, Bøhmen og Storbritannien. ^ ) Med den afdøde Konges Samling fik Museet følgende mærke- lige Fund af dette Slags :

40. Fra nysnævnte Sandbækmark ved Flynder Kirke — se disse Aarbøger 1866, Aarsberetning S. 4 (25743—46).

1) Nærmere herom kan eftersees i Worsaaes »Slesvigs eller Sønderjyllands Oldtidsminder«, 1865, Side 30 til 36; samme Forfatter i Illustreret Tid. 1861, S. 246; A. P. Madsens Af- bildninger, 5 og 6te Hefte.

112 broncealder; egekister med dbrændte lig.

41. Fra Trenhøi ved Vester Vamdrup nær Kolding — se A. P Madsens »Afbildninger af danske Oldsager«, 5te Hefte. (25726—38.)

42. Fra Store Kongshøi paa Havdrup Mark ved Kol- ding, hvor der udgravedes fire Egekister, af hvilke de to vare dobbelte. (25710—24). Madsens Afb., 6te H.

Det synes vel i Almindelighed rigtigt, at disse Ege- kistefund høre til en ældre Periode af Broncealderen, men de ere neppe jevnaldrende eller samtidige i strengere For- stand. Der findes bestemt udpra^gede P^rskjelle f. Eks. i Sværdenes Former, som vistnok tyde paa Forskjel i Tid. Fundet fra Nøragerhøi paa en Mark ved Emmerlev nord for Høier turde være det ældste, da det nærmest stemmer med hvad der kjendes fra store Stenkister med ubrændte Ske- letter. Brugen af Egekister har efter de hidtil gjorte Er- faringer været indskrænket til den jydske Halvø.

43. Endelig ere »ubrændte Ben« fundne paa store, flade Stene foroven i en Jordhøi paa Gaarden Femhøis Mark veå Uvelse i Nærheden af Slangerup (B 18 — 24). Ved disse Ben laae nogle Broncesager: en overbrudt Armring, en Haandledring, to Knapper, en Synaal, en Syl, Brudstykker af en Saug og en »tutulus« — hvilke Gjenstande nærmest minde om hvad der ofte findes ved brændte Ben i Gravkar af Ler.

Blandt de mange forskjelligt indrettede Gravsteder, som indeholde Levninger af brændte Lig fra denne Periode, nævne vi først Stenkister af omtrent Mandslængde, lignende de nylig Side 107 omtalte. Det mærkeligste af de tidligere Fund af dette Slags er fra en Høi ved Hvidegaard ved Lyngby nær Kjøbenhavn '); d-et maa ansees for et af de ældste Eksempler paa Ligbrand her i Norden.

1) Beskrevet af C. F. Herbst i Annaler for nord. Oldk. 1848, Side 336.

BRONCEALDER ; GRAVE MED BRÆNDTE LIG. 113

44. En lignende Stenkiste, 6 Fod lang, var i en Høi paa Allerupgaardens Mark ved Holbæk (B 52—53). I den optoges ved »som det synes brændte Ben« et Broncesværd med massivt Hefte og en Del Levninger af Skeden med Til- behør.

45. I den sydvestlige Side af Svalhøi paa Sienge ved Hasle paa BornhoM (B70— 71) fandtes en stensat Kiste, syv Fod lang, to Fod bred og tre Fod høi, dannet af tre og tre Sidestene, to Gavlstene og tre Overliggere. Midt i den laa en Bunke brændte Ben og derpaa et Broncesværd, som ikke er kommen tilstede, samt to Bronceknive, af hvilke den enes Haandtag endte i et Dyrehoved (Former som (»Nord. Olds.« 163 og 164).

AQ. I en Høi ved Borregaard (Løgstør) fandtes et Gravkammer »af Størrelse som en stor Ligkiste.« Deri op- toges: et lille Lerkar indeholdende brændte Menneskeben, og et kort Broncesværd, hvis Grebtunge har otte Sømhuller (B. 154-5).

47. Her kunde vel ogsaa, under Henvisning til begge de paa Side 109 under 38 og 39 anførte Fund, omtales et Gravsted i en Jordhøi ved Tudse nær Holbæk (25739 — 42) hvor brændte Menneskeben vare nedlagte i en afEgeplanker dannet Kiste. Ved Benene laae et. Broncesværd med spids Angel og Levninger af Træskeden samt en Paalstav (Meisel) af Bronce.

De i det foregaaende omhandlede Gravsteder, større Stenkister af Mandslængde (med brændte og ubrændte Lig), Egetræskister (med ubrændte Lig) og Kister af Egeplanker i større Stendynger (med brændte og ubrændte Lig) vise i det hele taget en vis Lighed i Gravgodset og regnes vist- nok med rette til den ældre Broncealder. Men det maa ikke lades usagt, hvad allerede ovenstaaende kortfattede Uddrag af nogle Beretninger om Fundene ville have vist, at det i mange Tilfælde er tvivlsomt, om Ligene have været brændte eller ei, og endog i nogle Tilfælde, om der over-

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 8

114 broncealder; grave med brændte lio.

hovedet har været Lig i Gravstedet. Ogsaa her trænger man høiligen til flere paalidelige Undersøgelser, inden hele Spørgsmaalet om Udviklingsgangen i Bronce Kulturen kan bringes paa det rene. Planmæssige Undersøgelser burde imidlertid ikke opsættes for længe, thi Høiene forsvinde mere og mere helt, eller der graves dog i dem snart hist og snart her af Nysgjerrighed, øieblikkelig Interesse, som ikke er vedholdende og naaer Maalet, i Forventning om Skatte og af andre Bevæggrunde. Som Materialet nu foreligger, synes det imidlertid at være saa, at Ligbrand vel har været samtidig i nogen Tid med Jordfæstelse, men at mindre Sten- kister og smaa Stendynger, der indeslutte brændte Ben, og Lerkar med brændte Ben høre til den yngre Broncealder.*)

Man træffer nemlig hyppig i Jordhøie smaa Sten- kister af en tre Fods Længde, altsaa omtrent halvt saa store som nysnævnte, med Levninger af brændte Menneskeknogler og med Broncesager, som have en noget anden Karakter end de tidligere nævnte. 2)

48. Et af de mærkeligste af de herhenhørende Fund er fra en Høi paa Voldtofte Mark ved Assens i Fyn (20080 — 84 og 26430—6) med et Gravkammer af tre Fods Tværmaal, opsat af Stenflækker og med en Sten til Overligger. Deri stod en Broncespand, (Fig. 10) fyldt med brændte Ben, og omsvøbt med grovt uldent Tøi med syede Sømme, om hvilket der var lagt en Dyrehud. I Karrets Indre synes der at have været bredet hvidt Linned, og som Laag har formodenlig et nu krumbøiet rundt Stykke Bronce tjent; dette (Fig. 10 a)

») Worsaae, En ny Deling af Steen- og Broncealderen , 1860, Side 25.

-) Det er interessant at sammenligne de smaa symbolske Sværds Former med de virkelige Vaabens , som ere fundne i større Stenkister. Museet har omtrent 50 saadanne smaa Sværd, men ingen blandt dem af de Former, som nu ansees for de ældre. Dermed stemmer det ogsaa, at de hyppig findes i eller maaske snarere ved Urner med brændte Ben.

BRONCEALDER; GRAVE MED BRÆNDTE LIG.

115

Fig. 10 a. i.

Fig. 10. I

Fig. 10—10 a. Fra en Høi paa Voldtofte Mark ved Assens.

|]g BRONCEALDER; GRAVE MED BRÆNDTE LIG.

har paa begge Sider et temmelig tykt Lag af en brun, harpixagtig Masse blandet med store uregelmæssige Stykker Rav, og som hyppig findes anvendt i Broncetiden dels som et Slags Kit, dels til Indlægning i Fordybninger paa Vaaben og Smykker, hvor den vel ogsaa ved sin fra Broncen for- skjellige Farve har tjent som Prydelse. Den findes i store runde og gjennemborede Kager nedlagt i Moser, og Brud- stykker af slige Kager træff'es mellem andet Gravgods i Lerkar fra Broncealderen, (JevnførSide 119,52 o. flg. og Side 124, 66). I Spanden vare følgende Gjenstande nedlagte paa de brændte Ben: en Guldarmring, som er hul paa den indvendige Side og ved hver Ende har en udvidet Knap (denne Ring er ikke i Samlingen) — fire Stangknapper af Former som Nord. Olds. 269 (Figuren længst tilvenstre) de to af Guld, de to af Bronce, med S dannede Prydelser — to Bronce- knive (Fig. 12 og 13). Som det synes have ogsaa tre smaa fine og tynde Bronceskaale (Fig. 11) af 3^ Tommers Tvær- maal været nedlagte i Spanden;, af dem ere Brudstykker bevarede; omtrent midtveis paa Bugen ere Overdel og Under- del nittede sammen. Paa Gravens Bund laa endvidere en Broncecelt med Levninger af Træskaftet. (Fig. 14). Spandens og Skaalenes Former saavelsom Prydelserne paa Stang- knapperne tale for, at dette Fund hører til Broncetidens Slutning.

49. I to smaa Gravkister i nVedshøia i Vedstrup Sogn nær Roskilde (20505—13), som vare satte af Stene og hver havde en tyk Træplanke som Laag, hvilken atter var dækket med flere Lag Tang, indeholdtes ligeledes brændte Ben samt et Sværd, hvis Haandtag er omviklet med et smalt, tyndt og fladt Guldbaand, en Kniv med krumt Blad, et lille symbolsk Sværd omtrent som »Nord. 01ds.» Fig. 156, en stor dobbelt Knap med Guldbelægning paa Over- siden, en Niptang, et Sylblad og en Naal med tre frem- staaende Knapper paa Hovedet — alt af Bronce.

BRONCE ALDER; GRAVFDND VED BRÆNDTE LIG.

117

Fig. 12. i.

Fig. 13. i.

Fig. 11. i.

Fig. 14.

Fig. 11 — 14. Fra en Høi paa Voldtofte Mark ved Assens.

118

BRONCEALDER ; GRAVE MED BRÆNDTE LIG.

50. I ^^Skelhøii' ved Asgaard mellem Grenaa og Randers (B 74— 79) , en stor Jordhøi, hvis Fod var omsat med en Stenkreds, stødte man fem Fod under Toppen og syv Fod over Jordsmonet paa en Stendynge, som dækkede en Kiste, der var 3 Fod 3 Tr. lang, 1 Fod 3 Tr. bred og 7 Tommer høi indvendigt Maal og var sat med særdeles Omhu af sex utilhugne Kampestene med fire Overliggere, der meget nøiagtigt passede sammen, og Fugerne vare desuden tættede med tynde Fliser. (Fig. 15) Bunden var lagt med'Haandstene, der vare dækkede med et Lag hvidt Sand, og her laae mellem en

Fig. 15.

Dynge brændte Menneskeben tre Armringe, dannede af brede Broncebaand, to Spiral Fingerringe af Broncetraad, som begge øiensynlig havde været nedlagte i Graven i en forbukket og fortrykket Tilstand, en Syl og Brudstykker af en Fibula af Bronce samt en lille Perle af mørkegrønt, næsten sort Glas. Det er hidtil saa omtrent den eneste Gjenstand af Glas, som kjendes fra Broncealderen her tillands, og den taler for at Graven hører til en sen Tid. Undersøgelsen er fore- tagen af Exara. pol. J. Jensen i August Maaned 1866.

BRONCE alder: GRAVE MED BRÆNDTE LIG. 119

51. I den østlige Side af en Høi ved Østbij i Selsø Sogn nær Roskilde stødte man i tre Alens Dybde paa en Stenkiste, omtrent halvtredie Fod lang, under en Hob Haand- sten. 1 Kisten laa paa skraas, fra et Hjørne til det diagonalt modsatte, en Sværdklinge af Bronce med fem Broncenitter til Hjaltet, af hvilket kun en lille rudedannet Endeknap var levnet, og under Sværdet brændte Ben. (21342).

52. Som en Eiendomlighed blandt Broncealderens Grave maae dobbelte Stenkister anføres, som ere opdagede i Jordhøie i Egnen ved Pederstrup og i Kjøng Sogn nær Nestved;^) enhver af Siderne er dannet af to opretstaaende Stene, den ene udenfor den anden, medens Dæksten og Bundsten ere enkelte. I enhver af dem stod et Lerkar med brændte Ben og i et af Karrene (fra »Svalehøi«) vare tillige nogle smaa Broncesager, en Naal nemlig og en Kniv, samt et Stykke Harpixkage (21103 — 5).

Til Oplysning om Harpixkagernes Brug som Kitmiddel og som Gravgods mærke vi endvidere følgende Fund: I et Lerkar med brændte Ben, fundet i en »Stenhvælving« paa Vallund Mark ved Kolding, laae flere større og mindre Stykker af denne Masse, der bestaaer af Tjære af Birke- bark, maaske blandet med Rav, og som formodenlig har været brugt til at kitte Laaget med (20822). Et Stykke Harpixkage, tildannet efter Karrets Runding ved Mundingen, som om det havde tjent til at kitte Laaget, fandtes sammen med en Spiral Fingerring af Bronce ovenpaa brændte Ben i en Urne, der udgravedes af en Høi ved Vedhæk nær Kjøben- havn. (8218). Et Stykke af denne Masse var endvidere lagt ovenpaa de brændte Ben et Lerkar fra en Høi i Ruthsker Sogn paa Bornholm (18445). Jevnfør endvidere om Harpix- kager Side 116 og 124,66.

) Beskrevne af V. Boye i Aarbøger for nord. Oldk. og Historie, 1866, 21 r.

120 broncealder: grave med brændte lig.

53. Ved Pløining af en Høi paa Starup Mark ved Kolding, stødte man paa en Urne forsynet med Laag og fyldt med brændte Ben, ovenpaa hvilke en Haarnaal, en Syl og en Ring — afBronce — vare henlagte. (B 65— 67). Lignende Fund som dette ere særdeles hyppige. Derimod er det noget sjeldnere, at Broncesager findes ikke i men ved Siden af Urner som det var Tilfældet i

54. en Høi ved Aagerup nær Roskilde (21481 — 5). Urnen gik itu; en Dolkeklinge, to Knive, hvis Skafter ere belagte med tyndt Guldblik, en Haarnaal og en Stangknap indsendtes til Museet.

55. Undertiden er Gravurnen tæt omgiven af en lille Dynge sammenpakkede, haandstore Stene. Et saadant Gravsted er truffet i Svanehøi ved Overkærhy nær Kjerte- minde (22074— 77). Mellem de brændte Ben, som Karret indeholdt, laae nogle Smykker og Redskaber af Bronce, nemlig et indvendigt hult Armbaand med ombøiede Ender, en Haarnaal, en glat Fingerring, Brudstykker af to Knive, en Niptang og en Syl.

Endelig skal her ogsaa mindes om, at Gravsteder med brændte Liglevninger og Gjenstande fra Broncetiden, i et enkelt Tilfælde endog Gjenstande af Jern, ere trufne i en naturlig, ikke af Menneskehaand opkastet Banke ved Vester Egesborg ved Nestved^). Det synes titvivlsomt, at slige Gravsteder høre til Slutningen af Broncealderen, da denne Kultur var ved at blive afløst af Jernalderen, men endnu i nogen Tid bestod ved Siden af den.

Nogle af de i Broncetiden benyttede Gravkar af Ler udmærke sig ved en eiendomlig Form, som f. Eks. det i Antiqvarisk Tidsskr. 1858—60 Side 278 afbildede, som inde- holdt brændte Ben og derimellem en Kniv og en Niptang,

') V. Boyes Meddelelser i Aarbøger f. nord. Old. og H. 1866, Side 231.

BRONCEALDER ; MARK- OG MOSEFUND. 121

begge af Bronce ; fundet ■paa.Christiansmindes Mark ved Jægers- pris (26337—9).

En stor Mængde Gjenstande fra Broncealderen ere op- gravede paa Marker og i Moser. De have ofte været ned- lagte paa en egen betegnende Maade som f. Eks. under en stor Sten paa Marken eller i Udkanter af Høie og Grus- bakker og ere tilmed ofte inden Nedlægningen behandlede saaledes, at der kan være Anledning til at prøve, om ikke nogle af dem ere Offringer, som ved den egne Behandling og Nedlægning ere viede til Guderne, medens andre kunne være hengjemte Skatte eller Dele af Metalarbeideres Forraad. Den Skik i Jordens Skjød at nedlægge Gaver til Guderne kan for Fundene, som høre til Broncealderens Slutning, maaske tydes som Paavirkning af den fremtrængende og snart herskende Jernkultur, hvor slige Oflfringer utvivlsomt vare i Brug, endog efter en saa paafaldende stor Maalestok, som den ældre Jernalders Mosefund i deres Helhed ere Vidnesbyrd om. ^) Om man end maa tro, at Jernet og den dermed følgende Kultur er kommen til Norden ved en Indvandring, maae de to Folk dog, som alt sagt, vistnok længe have færdedes ved hinandens Side.

Af de Mosefund, som Museet har erhvervet i de sidste fem Aar, ere følgende mærkelige:

56. Paa Bunden af en Mose ved Taarup nær Stubbe- kjøbing paa Falster udgravedes nogle tildels ufuldstændige og brudte Broncesager: to Armringe, en Spydspids, to Meisler, fire Segler og et tyndt Kar; endvidere mange Brud- stykker af simple Lerkar, enkelte Stykker Trækul og en Mængde Dyreknogler, som ikke ere nærmere undersøgte. (21572- 8).

1) Jevnfør J. J. A. Worsaae »om Mosefund fra Broncealderen« i Aarbøger, 1866, S. 313; og samme Forftr. »om Betydningen af vore store Mosefund fra den ældre Jernalder« i Vidensk. Selsk. Oversigter, 1867, Side 242—264.

122 BRONCEALDER; MOSEFUND.

57. Fra Øgemose ved Kirhendrup paa Fyn ere følgende Broncesager (19068— 70, 25790—93 og 97—98, B 86-90): fem tynde drevne Skaale med Ører, to Hængekar, fire »tutuli," to usædvanlig brede Spiral Armringe, fire brede Haandledsringe og 36 Cylindre mellem li og 2 Tommer lange, som formodenlig have dannet et Bælte. Alle disse Gjenstande, af hvilke de fleste efterhaanden ere er- hvervede af Museet, laae sammenpakkede saaledes, at flere Stykker vare satte indeni hinanden; Fundet er øiensynlig forsætlig nedlagt i den nuværende Mose.

58. Ved Aarup i Hedensted Sogn mellem Horsens og Veile ere Tid efter anden opgravede af en Mose : to massive ensdannede Bronce Haarringe, to Spiral Haandledsringe af brede, udvendigt konvexe Broncebaand med graverede Pry- delser, en Armring af Br. , en massiv Guldhaarring, til- dannet ved Filning saaledes, at den seer ud som om den var vreden, og tre spiraldannede Øskner af Guld med skaaldannede Endeknapper. (18891, 22032—3, 22181, 22187 — 8, B 25). Haandledsringen er et af vistnok faa Eksempler paa, at Gravernaalen kjendtes i Broncealderen, da Gjenstandene som bekjendt sædvanligen støbtes.

59. I en Mose veå Eiby nær Odense fandtes samlede: to ufuldstændige Spiralarmbaand, en Meisel («Celt«), en Syl, alt af Bronce, og Brudstykker af Broncetraad (22217 — 19).

60. En Armring, tre »tutuli«, en itubrudt Spydspids, to Paalstave, en Meisel, to hele Saugblade og nogle Brudstykker af lignende, — alt af Bronce — og et lille Stykke ufor- arbeidet Rav ere opgravede paa en flad Eng ved Skydehjerg i Nærheden af Assens (20858—66).

61. Af en Mose i Nærheden af Dyrehorg^ Horne Sogn ved Faaborg (B 42—44) opgravedes Brudstykker af et tyndt Hængekar med opstaaende Øskner og hvis Bund var prydet med koncentriske Ringe. Fire dobbelte Spiralringe af tynd Guldtraad skjønnedes at have ligget i det. Fundet er øien- synlig forsætlig nedlagt i Mosen.

broncealder; mosefund. 123

62. Ved Tørvskær i en Mose ved Taarup i Frørup Sogn ved Nyborg (B 158 — 62) optoges samlede paa et Sted af omtrent en Kvadratalens Størrelse og i en Dybde af omtrent to Fod følgende Broncesager: et Hængekar af 6^ Tommers Tværmaal med retvinklede Ører og prydet paa Undersiden med koncentriske Ringe og Kredse i ophøiet Arbeide — omtrent Halvdelen af en vreden Halsring af Form nærmest som »Nord. Olds.« 220 — tre Stykker af en oval, hul Ilaandledsring med hule Knapper ved Enderne — Beklædning til et Sværdfæste — den yderste Spids af et Spydblad, en Tomme lang — to massive Støbeknolde og en lille Klump smeltet Metal — syv rundagtige, tynde Plader, hver af en halv- anden Tommes Tværmaal, af uvis Bestemmelse; flere af dem ere ufuldstændige — nogle sammenbukkede, flade Stykker Metal — alt af Bronce — og desuden et halvrundt Flint- redskab med uregelmæssige Saugtænder, 5i Tr. langt, af Form som «Nord. 01ds.» 58. Broncesagerne ere sammen- bøiede og itabrudte alt fra Oltiden af og synes at være Dele af en Metalarbeiders Forraad; muligen have de været i Karret, da dette nedsattes i Mosen.

63. Ved Pløining af en Mose ved Laagerup ved Nysted fandtes i 1863 et Bronce Hængekar, i hvilket følgende Broncesager vare nedlagte: Brudstykker af et Hængekar, af en Sværdklinge og af Spænder samt en lille Celt. (20753— 8). I samme Mose og omtrent 10 Alen fra dette Findested var der i 1862 udgravet en Del Broncesager (20215—20).

64. Tre udmærket smukke ug velbevarede Bronce- sværd fandtes samlede i en Lavning ved Kanter af et Vand- løb nær Tidselholt ved Svendborg (B 120—1). De ligne i Former Sværdene i »Nord. 01ds.» 125- 128; Fæsterne ere støbte over en Lerkjerne. Alle tre vare brudte i flere Stykker og udentvivl i Oltiden nedlagte i samme Tilstand, hvori de nu ere. De to af dem fik Museet som Gave fra Gaardens Eier, Proprietair Jørgensen.

J24 broncealder; mosefund.

65. I en Mose ved Preilerup i Odsherred fandtes to Fiskekroge af Bronce, 3 Tr. lange. i) (25803—4)

(66). I Aaret 1867 opgravedes i Tangmose ved Stare- klinte By under Baroniet Adlersborg (ved Holbæk), i en Dybde af halvanden Fod, sex runde, flade og gjennemborede Harpixkager eller Skiver, som meget neiagtigt vare stablede den ene oven paa den anden. De ere omtrent 7 Tommer i Tværraaal, enhver af dem rigelig | Tomme tyk; paa to, som ere sammenklæbede, findes Indtryk som af en Snor ved den ene Side af Hullet; de synes saaledes at have været ned- lagte sammenbundne. (Fundet eies af Baron Zytphen). Lignende gjennemborede Harpixskiver ere fundne i Moser ved Holte nær Kjøbenhavn (DXXXVHI]), paa »Skoven« nær Jægerspris (8261), ved Sengeløse (12535), ved Hersted- vester nær Kjøbenhavn (2 Stykker, 14097) og paa Falster sex Stykker samlede (omtalte i Ant. Ann. 1, 131). De ere mellem 6 og 11^ Tommer i Tværmaal. Jevnfør end- videre om Harpixkager Side 116 øverst og Side 119, 52. o. flg.

Andre Mosefund fra denne Tid se Fundene 70 — 75.

Mange Mark fund vise umiskjendeligt Slægtskab med nogle af de nysnævnte Mosefund.

67. I en Grusgrav ved Kostrædehanker i Kjøng Sogn vedNestved (B 31 — 35) udgravedes saaledes en stor Bronce Siskaal (11^ Tomme i Tværmaal) som foruden to saakaldte otutuli« af Br. og en Br. Fibula af Form nærmest som »Nord. Olds.« 231 ogsaa indeholdt et Br. Hængekar, i hvilket atter to Spiralfingerringe af Guldtraad vare nedlagte. '^)

^) To lignende ere komne fra Egnen ved Skjelskør (13235 — 6); et Brudstykke pied indskaarne Stregeprydelser er fundet sammen med en Bronceknap oven i en Urne, som udgravedes af en Høi ved Kragelund nær Viborg (10616); Museet eier endvidere en Fiskekrog af Ben med Modhage og to Hak for- oven, 3.^ Tr. lang; Findestedet er ukjendt. (22251).

2) Jevnfør A. P. Madsens "Afbildninger af danske Oldsager«, 13de Hefte.

BRONCEALDER ; MARKFUND. 125

Fundet er mærkeligt i flere Henseender. Det er nemlig sjeldent at træffe Sager fra Broncealderen »i Grusgrave, hvilke derimod hyppig ere benyttede i den ældre Jernalder til Gravsteder og til Henlæggelse af Offergaver. Siskaalen er dertil enestaaende for denne Tid, medens Kasseroller og Sier derimod hyppig forekomme i den ældre Jernalder, men de ere mindre og af en anden Form og Arbeidsmaade end denne Siskaal. Fundet hører efter sit Indhold og efter Stedet, hvor det blev truffet, til Broncealderens Slutning.

68. Yeå Speilsgaard, Hvidbjerg Vester Nor nær Thisted (B 27—28) opdagedes i en Høi to afhuggede Stykker af Spiralfingerringe af tynd Guldtraad og nogle Broncesager: Brudstykker af en Dolk, af en Dopsko til en Skede (som »Nord. Olds.« 120 b) og af en Haarring, et fladt riflet Armbaand, Niptang, Kniv og Syl.

69. IGallerhøi ved Stokkemarke nær Maribo (22232—5, C 31) fandtes samlede: en Bronce Haarring (Fig. 16), som noget ligner »Nord. Olds.« Nr. 219; den er massiv, for- synet med tre og tredive Takker paa Oversiden og knapt 5| Tommer i Tværmaal; den ene Fjerdedel er indrettet til at aabnes om et rundt Hængsel med en Prydelse foroven som en Blomst med fire Blade; tre Spænder af omstaaende Form (Fig. 17 og 18), af drevne Plader paa 3| Tr. i Tværmaal; Tornene ere bortrustede men synes at have været af Jern; Brudstykker af et lignende Spænde og flere løse Led af en Kjæde af sammenbøiede flade Baand — alt af Bronce. Disse Gjenstande kunne vistnok henføres til Broncealderens Slutning. (Jevnfør Nr. 71).

Foruden i slige større, samlede Fund træffes denne Tids Sager hyppig ogsaa enkeltvis eller som det ofte er Tilfældet f. Eks. med snoede Halsringe og Haarringe og med Lurer parvis.

70. En Bronce Haarring af Form som Nord. Olds. 222 med to store runde Endeknopper, paa hvilke en egen Prydelse af tre i et fælles Midtpunkt sammenstødende Halv-

126 broncealder: mark- og mosefund.

buer er dannet i ophøiet Arbeide, blev funden i en Mose ved Egeslevmagle ved Skjelskør (21489.)

71. Kronring af Br. (som »Nord. Olds.« Fig. 219) fra en Mose ved Stohberup, Løsning Sogn ved Horsens (22240). — En lignende, 5| Tr. i Tværmaal, er funden ved Pløining paa Øen Hjelmen ved Ebeltoft (B 172).

72. To massive Haarringe af Bronce med Hager, som gribe ind i hinanden, ere fundne i Gimlinge Enghave ved Slagelse (20928, B 47.)

73. To massive Armringe af Guld (saakaldteEdsringe) — som Nord. Olds. Fig. 367 — opgravedes af en Mose ved Buskyminde i Vedby Sogn ved Slagelse (C S3— 84). En lignende, men med ophævede Mæander Prydelser, er funden ved Gravning paa Thorehy Mark ved Saxkjøbing paa Lolland. (C 101). Dette Slags Ringe tilhøre formodenlig Bronce- tiden, da en af »Edsringene« i Museet er funden sammen med en Bronce Spydspids, en anden af dem sammen med to Spiral Armbaand af dobbelt Guldtraad og mange tildels lignende Ringe træffes sammen med Gjenstande fra Bronce- alderen.

74. To Broncelurer fra Maltbæk Mose i Malte Sogn, omtrent midtveis mellem Ribe og Kolding (21246). Jevnfør Beskrivelse og Afbildning i Antiquarisk Tidsskrift 1861, Side 24.

75. To ensdannede Broncelurer med Kjæder ere fundne paa sex Fods Dybde i Folvisdam paa Nedergaard Mark ved Græstrup nær Horsens (22302).

Vi ville særskilt omtale Støbeformer, fordi de have en forøget Betydning i vor Tid, hvor der fra flere Sider er reist Indvendinger mod Broncesagernes indenlandske For- arbeidelse, ved hvilken Støbningen var det væsenlige. Den svenske Naturforsker og Archæolog, Professor emer. Nilsson har tilskrevet Phoenicierne en udbredt Handelsvirksomhed her i Norden og omkring i Europas Kystlande og udleder deraf Broncekulturens Udbredelse i denne Verdensdel. Dr.

BRONCEALDER; FUND FRA GALLERHØI.

127

Lindenschmit i Mainz mener, at den stammer fra Etrurerne, som skulle have sendt deres Handelsvarer omkring og paa

Fig. 16. J.

Fig. 17. i.

Fig. 18. I,

Broncespænde. Bagside af et andet lignende

Broncespænde.

Fig 16-18 fiøre til Fundet (Nr. 69) fra Gallerhøi ved Stolikemarke.

128 broncealder; støbeformer.

den Maade udbredt Civilisationen. Begge se altsaa det almindelig orientalske^) i Broncekulturen , men tage ikke Hensyn nok til de store Forskjelligheder, som trods al Lighed let iagttages ved Broncerne fra forskjellige Lande, og som vilde være uforklarlige, hvis disse stammede fra det samme Folks Handelspladser i disse Egne eller fra et Folk som Etrurerne, der tidlig kjendte Skrifttegn, af hvilke der hidtil ikke er fundet mindste Spor paa Gjen- stande fra Broncealderen hverken her eller i sydligere Lande f. Eks. ikke i det store og vigtige Fund fra Hall- statt, som dog bestemt hører til den yngste Broncealder i Sveits. Man kan heller slet ikke være enig med Dr. Wiebel, som i sine kemiske Studier af Oldsager-) kommer til det Resultat, at denne Kulturs Vugge skulde have staaet i England, naar ellers Intet taler for, at dette Land har været et Kultur Midtpunkt undtagen netop den Om- stændighed, at det har frembragt Tin og Kobber, der ere de Bestanddele, som blandede i et vist Forhold give Bronce. Disse Metaller kunne i Oldtiden ogsaa været frembragte andensteds, uden at dette just nu er tilstrækkelig oplyst.' Broncekulturen er rimeligvis af orientalsk Oprindelse, og den er sikkert nok et Mellemled, som næsten alle Europas nuværende Nationer og deriblandt da navnlig ogsaa Grækerne og Romerne have gjennemgaaet for at naae fra Stenalderen over i Jernalderen. De stærke Forskjelle maatte frem- komme, fordi Gjenstandene, om end Kulturen oprindelig var en fremmed, efterhaanden bleve arbeidede i selve Landene, og de mange Støbeformer, som ere opdagede hvor der overhovedet er nogen livlig Interesse for Oldtidsminderne, tale for, at det forholder sig saaledes. Men man tør fra

') Etrurerne ere nemhg efter hyad man synes at være enig om et Orientalsk Folk som en 13 til 1400 Aar før Kristi Tid fra Asien er indvandret i Norditalien.

2) i 26r. Bericht der Kieler Gesellschaft, 1865.

BRONCEALDER; STØBEFORMER. 129

første Haand af ikke vente sig ret mange af det Slags Gjenstande. Mange Støbeformer have vistnok været af let forgængelige Stoffer som Ler, Sand og Vox'); de bleve ikke nedlagte i Gravene; saaledes er det vel kun de til- fældig tabte, som vi kunne vente at finde. Museet eier ikkun 8 Støbeformer, de sex af Sten, de to af Bronce.

Af dem ere følgende indkomne i de sidstforløbne fem Aar.

76. Halvdel af en Form til at støbe smaa Øxer (saa- kaldte Celter) i. Den er af fin Sandsten med Glimmer og skal være funden paa Sjæland (20653.)

77. Halvdel af en Støbeform af Sandsten til med den ene Side at støbe Saugblade og med den anden Knive; funden ved Ellinge nær Nyborg (25831). Jevnfør Fund 81.

78. Halvdel af en Støbeform af Bronce til Paalstave (Meisler), 8] Tr. lang; funden i en stor »Stenknude« paa en Mark YQdiNørup nær Veile (21774). 111. Tid. 6 B, S. 258.

79. En ganske lignende Halvdel af en Bronce Støbe- form til Paalstave er i halvsmeltet Tilstand opsamlet paa Frederiksborg Brandtomt (25833).

80. En Sandstensforra til Celter er funden i Skaane (25832);

81. en anden til krumme Saugblade fandtes i en Mose ved Ellinge By nær Nyborg (19483), formodenlig sammen med ovennævnte Nr. 25831 (Fund 77).

Som et Fund, der maaske ogsaa er yidne om inden- landsk Fabrikation af Bronce kan her nævnes tre Læs store Klumper af sammensmeltet Metal, som ved 1859 bleve opgravede under et Stengjerde paa en Mark ved ØslOs i Nærheden af Thisted. To af disse Klumper bleve indsendte, Resten »begravede« 'i en dyb Lergrav. Efter Undersøgelse,

') Jevnfør A. Morlots Afhandling i Oldskriftsel skabets Méiuoires for 1866.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1888. 9

130 ÆLDRE JERNALDER; GRAVFUND.

som blev foretagen af Konf. Forchhammer, Prof. Steenstrup og Mekanikus Winstrup, bestaaer den ene af disse Klumper af næsten rent Kobber med en yderst ringe Tilsætning af Tin; dens Ydre er til en ikke ringe Dybde iltet (oxyderet), hvilket tyder paa, at den maa have ligget meget længe i Jorden; den veier lU Pund.

Den ældre Jernalder.

Gravsteder med ubrændte Lig træflfes i Grusbanker. Ligene ere ofte simpelthen nedgravede i Jorden uden be- skyttende Planker, Bræder eller Stene; Vaaben , Smykker og Kar ere hensatte og henlagte ved dem. Hvor Ligbrand har været i Brug, ere de opsamlede Levninger blevne ned- lagte i Kar af Ler, eller undertiden at kostbarere Stoflfer som Bronce og Glas, og mellem de brændte Ben træflfes smaa Gjenstande som Knive og Niptænger. Det er ikke klart, om disse to Gravskikke ere ganske samtidige. Lig- brand synes at have været almindelig Skik paa den jydske Halvø saa langt mod Syd som vore Oldtidsminder ere trufne, medens Jordfæstelse synes at have hersket næsten udeluk- kende paa Sjæland; paa Fyn derimod seer det ud til, at begge Gravskikke have været anvendte omtrent i Flænge).

82. Ved Aasø i Glumsø Sogn nær Ringsted er der saa- ledes fire Fod dybt i en Grusgrav truflfet et Menneskeskelet, som var dækket med Stene. Ved dette Lig fandtes flere Vaabendele, Kar, en Træspand og Beslag til en Æske, hvilke Gjenstande synes samtidige med de to sønderjydske Mose- fund (21272—9, 22361 og C 4) 2).

83. En Del mærkelige Oldsager ere Tid efter anden udgravne af Kulshjerg Grusbanke ved Norup i Nærheden af

*) Jemfør Fortegnelsen i Engelhardt, »Nydam Mosefund,« 1865,

Side 44—62. ''^) Sammesteds Side 50.

ÆLDRE JERNALDER; GRAVFUND. 13 1

Odense, (22167—71, 22212—15, 22299 0- Ved et Menne- skelig fandtes: et Lerkar, et stærkt sammenbøiet tveegget Jernsværd (Fig. b i Aarbøger for 1866, Side 318), samt en Skjoldbule, en Spydspids og en Kniv af Jern. Et andet Lig laa med I'ødderne mod Nord; ved Siden af Hovedet fandtes en Sølvnaal og Brudstykker af to Broncefibulae samt af en Benkam med tresidet Overstykke; bag Hovedet stod et Lerkar, fyldt med Jord og deri Levninger som det synes af en bred Jernkniv; paa Ligets ene Finger sad en Spiralfingerring af Bronce.

84. I Toppen af en Høi, som ligger paa et høit Punkt ved Kneverheder, en halv Mil fra Sæby og fra Havet, ud- gravedes flere Lerkar fyldte med brændte Ben. Et Par af dem vare hensatte paa en stor Sten med Slibebane paa den ene Side. Den er 22 Tr. lang, 15 Tr. bred og 9 Tr. tyk og ligner Stenalderens Slibestene. »Sammesteds« optoges: en Guldberlok af Form som Worsaaes »Nord. Olds.« 378 og Brudstykker af en lignende; to Perler af Guldblik; Brudstykker af en guldbelagt Broncefibula; en Jernspyd- spids, brudt i tre Stykker, af Form som »Nord. Olds.« 346 og med Levninger af Træskaftet og af firskæftet Tøi, i hvilket den har været svøbt; en spids Jernbule med Dele af Træskjoldet;- et sønderbrudt Skjoldhaandtag af Jern, ind- svøbt i Lærred; to prydede Lerkar, flere ubestemmelige Brudstykker, og et Brudstykke af en Granitsten med to glatte Sider og en indsleben, rund Fordybning. Alle disse Ting ere maaske Mindegaver til dem, hvis brændte Ben vare nedlagte i Urnerne (22220—30).

85. Et stort Lerkar, fyldt med brændte Ben, stod tre Fod dybt i Gruset paa Gaardspladsen i Ntj Hevringholms Hovedgaard ved Randers (C 53). Paa de brændte Ben laa et Jernknivsblad med Ryg og Grebspids; Kniven var 71 Tommer lang og brudt i tre Stykker.

1) Jevnfør Engelhardt »Kragehul Mosefund« 1867, Side 13.

9*

132 ÆLDRE JERNALDER; GRAVFUND.

86. Flere Lerkar med Levninger af brændte Menne- skelig opgravedes paa flad Mark ved Åastorp By i Taps Sogn, nord for Christiansfelt (22237). I et af dem laae tillige: to Broncefibulæ af Form som »Nord. Olds.« 388 eller 389.

Blandt Markfundene fra denne Tid nævne vi:

87. Et vigtigt Fund af Guldsager fra Brangstrup i Ringe Sogn, sydvest for Nyborg (22259—81)')- l^et kan henføres til omtrent Aar 400. De romerske Guldmønter, som det indeholdt, ere fra Tiden mellem 250—350.

88. En Bronce Kasserolle og Si, et Broncehaandtag til en Kasserolle og forbukkede Brudstykker af en saadan. Brudstykker af sorte Lerkar og af en Træspand ere fundne tilligemed nogle Knogler ved Thorslunde nær Høie Tostrup vest for Kjøbenhavn (21816—18).

89. Romersk Sølvmønt (Denar af Antouinus Pius) fra Ibsker Sogn paa Bornholm (21771).

90. To romerske Broncemønter, prægede for Konstantin den store og hans Sønner (306—37) og for Konstantins II (323—51) skulle være fundne paa Kollemorten Mark i Ny- kirke Sogn ved Veile (C 56).

91. Paa en Mark ved Skals nær Viborg oppløiedes en Spiralfingerring af Guld og Brudstykker af en Broncehank til et Kar (C 25—26).

92. Ved Favervraa vest for Christiansfelt ere opgravede en Skjoldbule og en Spydspids, begge af Jern (22124—5).

93. En høire Menneskehaand af støbt Bronce, 4f Tr. lang, er funden etsteds paa F^/n (25499). Tommelfingeren er udstrakt; de fire andre Fingre lukkede; Haanden afbrudt ved Haandleddet*-^). Den er af romersk Oprindelse.

^) Beskrevet af C. F. Herbst i Aarbøger for nord. Oldk. og Historie, 1866, Side 327, med> Afbildninger.

''^) Til Sammenligning gjøre vi opmærksom paa en meget. lig- nende , men venstre Haand , der ligeledes er uregelmæssigt overbrudt ved Haandieddet, 6 Tr. lang, og som er funden yed

ÆLDRE jernalder; MOSEFUND.

133

[

Det vigtigste og rigeste antikvariske Udbytte fra vore Moser er fremkommet ved planmæssige Gravninger paa to fynske Findesteder, Kragehul ved Flemløse, en lille Mose, som blev udgraven i 1864 og 65, og Vimose ved Allesø i Nærheden af Odense, hvor den seneste større Udgravning af Oldsager fandt Sted i 1865')-

Der er endvidere i 1866 foretaget en Gravning efter Oldsager i Knarremose ved Ruthsker paa Bornholm, fra hvilken der allerede i 1832 var indsendt Oldsager — stærkt sam- menbankede, tynde Broncekar, en Broncehank til en Kjedel, flere Rembeslag og Skjoldrande af Bron.ce, Brudstykker af Jernsværd samt en Dopsko af Jern (3330—6). Ved oven- nævnte Undersøgelse udgravedes Brudstykker af et dama- sceret, tveegget Jernsværd og en Bronceknap til et Sværd- fæste (C 46); men Vandet hindrede Arbeidets Fortsættelse.

Bottkamp nær Preetz i Holsten sammen med en massiv Ring af Bronce med en indfattet romersk Broncemønt af Nerva (Omskrift: IM CAES NERVA TRAIAN AVG GERMAN) og med ophævede Prydelser forestillende Blomster og andet paa Ydersiden (25497 og 98 ; begge fra Kong Frederik den syvendes Samling). Fig. 19 a og b vise en noget lignende Broncering,

Fig. 19. a.

Fig. 19 b.

der ligeledes tidligere var i den afdøde Konges Eie og skal være funden i Egnen ved Holbæk; den indfattede Mønt af Bronce har paa Forsiden Omskriften DIVO TRAIANO PARTH. AVG. PATRI; paa Bagsiden en staaende Fugl. Den var hidtil ukjendt i Bronce, men haves i Guld (Cohen, Nr. *294). ') Engelhardt, »Kragehul Mosefund«, Kjøbenhavn 1867, og »om Vimose Fundet« i disse Aarbøger 1867 Side 233 o. flg. ; J. J. A: Worsaae »om Betydningen af vore store Mosefund« i Vid. Selsk. Overs, for 1867, Side 242 o. flg.

]34 ÆLDRE JERNALDER; MOSEFTND.

Fra Balsmyr, en Mose ved Klemensker paa Bornholm, kom der i 1832 et mærkeligt Fund af Jernvaaben og halv- smeltede og sararaenbankede Broncesager. Denne Blanding af Jernalders Sager med forsætlig ødelagte Ting fra Bronce- alderen er endnu uforklaret og hidtil eneste i sit Slags. Det er efter tidligere Indberetninger ikke klart, om disse Gjenstande just laae samlede i Mosen, og det i 1866 ind- sendte, som skrev sig fra Gravningerne i 1832, gav ingen nye Oplysninger. Man ønskede derfor meget at foretage planmæssige Gravninger paa dette Findested, men Mosen stod i 1866 under Vand, og Forsøget maatte da opsættes til bedre Tider (2578-90, B 50— 51, C 22).

94. En Baad, som ligner den i Vimosen paa Fyn i 1865 udgravede, fandtes i en Dybde af sex til syv Fod i Ubberup Mose ved Gladsaxe i Nærheden af Kjøbenhavn (C 89). Den er udhulet af en Egestamme; 8 Fod lang, 2{ Fod bred og noget over een Fod dyb. Breden ved Enderne er 21 Tr. I dens Nærhed udgravedes en Aare af omtrent 3 Fods Længde ' ).

95. Ved Tørvgravning i Porskær Mose i Underup Sogn ved Horsens fandtes et Spiral-Armbaand, dannet af et sølv- blandet Guldbaand, omtrent 1 Tomme bredt ved Enderne, smalere i Midten og prydet paa hele Ydersiden med ind- slaaede Trekanter, der ere udfyldte med Streger; et for- bukket Stykke af en vreden Stang af sølvblandet Guld, af- huggen ved begge Ender; et Brudstykke af et tveegget Jern- sværd, en Jernspydspids og en Knogle (C 114— 118). Med disse Sager fandtes nogle Menneskeben (?) og nogle Spyd- spidser, »)Som atter kastedes ned i Mosen.«

^) En noget lignende Baad (»Ege«), ligeledes udhulet af en Træ - ^itarame, samt en Aare med bredt Blad til begge Ender og af omtr. tre Fods Længde ere fundne i en Mose mellem Bruns- haab og Sondermølle, .en halv Mil fra Viborg, og ere i sidst- nævnte Bys Oldsagsamling.

mellem-jernalder; gravfund. 135

96. Den mærkeligste af de enkeltvis fundne Gjen- stande er en emaileret Bronceskaal fra Malthæk Mose ved Kolding (C 93) 0.

IMellem-Jernalderen-) eller Tiden mellem femte og ottende Aarhundrede udvikledes megen Pragt i store, under- tiden noget plumpe Spænder med overlæssede og fantastiske Prydelser, i en forbausende Rigdom af Guldringe af alt Slags, navnlig Smykker, men ogsaa brugte som Betalings- midler, og i et eget Slags Hængesmykker eller Amuletter af Guld, de saakaldte Brakteater, af hvilke nogle synes at vise hen til bysantinske Forbilleder. Ogsaa de fremmede Mønter, som findes sammen med disse Gjenstande, ere som oftest prægede for østromerske Keisere.

Man kjender endnu kun faa Gravsteder fra Mellem- Jernalderen, og det er endnu ikke oplyst, om Jordfæstelse har været den sædvanlige Gravskik.

97. I den saakaldte Skovhave paa et høit Sted af Birkende Mark ved Odense (22366) fandtes et Menneskelig, ved hvis Hals og Arme der laa 64 Perler af Rav, Mosaik, blaat Glas og glasseret Ler; en Del af Ravperlerne ere kjendeligt dreiede og have fordybede Linier om Kanterne. Ved Ligets Hoved stod et Lerkar fyldt med Jord.

98. To Jordhøie paa Møllebakken vestlig ovenfor Gud- hjem paa Bornholm (C 6 — 12 og 32—43). Den ene var omtrent 160 Fod i Omkreds og af kun halvanden Fods Høide. Midt paa dens Bund fandtes et tyndt sort Lerkar staaende paa en flad Sten og omgiven af utilhugne runde Stene; ingen af dem større, end at en Mand kunde magte dem. Karret var prydet med et skraatstribet Baand i op-

1) Beskreven af C. Engelhardt i disse Aarbøger, 1868, S: 76— 80.

2 ) Første Gang fremstillet i 1865 af J. J. A. Worsaae i hans Skrift »om Slesvigs eller Sønderjyllands Oldtidsminder« S. 69 — 87. Jevnfør C. Engelhardt »Kragehul Mosefund«, Kbhvn. 1867, hvor der S. 18 — 26 er givet en Udsigt over de mærke- ligere Fund fra denne Tid.

136

»DELLEM- JERNALDER ; GRAVFUND.

høiet Arbeide og fyldt med »>Askea og sort Muld; i Jorden omkring det opsamledes:

tre Fibulae, de to afBronce og bøiledannede, den tredie af Sølv og forgyldt (Plade III, Fig. 1);

en Sølv (Haar) Naal med smaa Halvmaaneprydelser; tre Perler af Sølvblik, trukne paa en temmelig tyk Broncetraad (PI. IIT, Fig. 6), flere Ravperler og Perler af spiraldreiet Sølvtraad, som formodenlig have været Mellem- stykker i Perlerader (Plade III, Fig. 8);

et større og nogle mindre Stykker gulagtigt Glas med Spor af Tilhugning, og som vel vare bestemte til at lave Smykkestene af.

Den anden Jordhøi, af ligesaa ' stor Omkreds men tre Fods Høide, var allerede jevnet, da Meddeleren i 1866 kom til Stedet. Af hvad der endnu kunde sees, synes det, at en Kreds af sex til syv Fods Tværmaal paa Høiens Bund havde været omgiven af jevnt store Stene, hver enkelt omtrent svarende til en Mands Kræfter; i Midten har der været ladet Plads til et eller flere Lig, som have hvilet paa en finere og mere muldet Jord, end den, der var uden- for Stenkredsen, og Liget eller Ligene have vel været dækkede med de mange Smaastene, som nu vare spredte omkring paa Pig 20. Stedet. Ved at rydde Pladsen

i Midten fandtes nogle Stumper ubrændte Ben og:

en Broncefibula af den tid- lige Bøileform; tre Broncefibulae med Niello og Belægning af Sølv og Guld, samt ved Spiralfjedren bag paa de to Levninger af uldent, vævet Tøi; Brudstykke af en Fibula som de sidstnævnte (Plade III, Fig. 4 og 5). Til Sammenligning med det Plade III ved f^ig. 7 fremstillede Brudstykke

MELLEM- JERNALDER ; GRAVFUND. 137

af en Broncefibula afbildes her (Fig. 20) et fuldstændigt Spænde af samme Slags, som ligeledes er fundet paa Bornholm.

et rundt og fladt Broncespænde med Torn;

Brudstykker af en flad Broncering (Hals- eller Armring);

flere runde og langagtige Perler af tyndt, forgyldt Sølv- blik med indpressede Prydelser; de have indvendig været udfyldte med Træ for at styrke dem; en omtrent fire Tr. lang rund Broncestang, som disse eller lignende Perler synes at have været trukne paa. To Perler af rød Stenjord og en større rund og grønlig Glasperle med Rifler paa Ydersiden;

en lille Guldring af to Spiralomgange, lige afskaaren ved den ene Ende; den er temmelig lille til at have været Fingerring og har maaske tjent som Pengering (PI. III, Fig. 2) ;

to smaa Broncenaale med Ringe i Øskenerne;

to smaa halvrunde, guldbelagte Sølvbeslag, som ende i Dyrehoveder og bagpaa have Nitter (Plade III, Fig. 3);

et Spindehjul til enHaandten; det er en rund gjennem- boret Sandstensskive af halvanden Tommes Tværmaal;

en lille Broncedopsko til en Sværdskede med den navn- lig fra Kragehul Mosefund (PI. I, Fig. 18) bekjendte Prydelse af fremstaaende Sømhoveder;

samt Skaar af to tynde Lerkar, som maaske alt i Old- tiden ere blevne trykkede itu mellem Stenene.

Hvad der er fundet i Høiene paa Møllebakken synes at tilhøre en tidlig Tid af denne Periode, maaske femte Aarhundrede, da paa den ene Side flere Former og Prydelser minde om de seneste Fund i den ældre Jernalder og paa den anden de for Mellemjernalderen eiendomlige Fibulae her ere .mindre grotesk udviklede end det er Tilfældet i mange andre P^und.

99. Maraske det følgende Fund ogsaa i det mindste tildels kan henføres til denne Tid. Det er fra en Høi paa en Parcel af attende Selveiergaard i Vestermarie Sogn paa Bornholm (C .57—61) hvilken har været benyttet dels til Gravsted dels til i dens Udkanter at henlægge Sager, af

138 MELLEM-JERNALDER; GRAVFUND.

hvilke nogle inden Nedlægningen ere blevne behandlede paa hin egne Maade, som har givet Anledning til at tro, at slige Gjenstande ere viede til Guderne og givne dem som Offergaver. I denne Høi, hvis Indre bestod af Jord og mindre Stene i uordenlig Blanding, fandtes saaledes paa flere Steder Lerkar, fyldte med brændte Ben og Kulstumper, og andre, som kun vare fyldte med Jord. I dens nordlige Side udgravedes paa ringe Dybde en Del af et Menneske- skelet og tæt derved et aflangt firsidet Spænde af Jern og to Broncefibulae af (romersk) Bøileform. Et eenegget krum- bøiet Jernsværd med Spor af Skeden — Form som Annaler for nord. Oldk. 1849, III, 2 — og Brudstykker af et lig- nende Sværd fandtes i den sydlige og vestlige Udkant af Høien.

Den største Del af Minderne fra vor Mellem-Jernalder ere fremdragne af Jordens Skjød uden Forbindelse med Menneskelig.

100. Saaledes fandtes følgende Smykker tolv Fod dybt i en Bakke ved Lundby i Nærheden af Vordingborg (C 102

— 108): en stor Broncefibula af noget lignende Form som "Nord. Old.« 384 med prydede drevne Sølvplader og ind- fattede blaa Glasstykker — tre mindre Fibulae af Bøileform

— og efternævnte Gjenstande, som maaske engang vare Dele af et Halssmykke: halvmaanedannede Hængeprydelser med Øskener, spiraldreiede Bronceperler, nogle smaa Perler af Glas og brændt Ler af forskjellige Farver og 106 Rav- perler, blandt hvilke de ti have en særegen Form, idet de ere indknebne omtrent paa Midten. Tre Alen over disse Ting opdagedes en Urne og et Menneske-Skelet, ovenpaa hvilket en Række Stene laa.

101. En Del Redskaber og Værktøi af Jern — tre Leer paa mellem 16J — IBJ Tommers Længde og med frem- staaeude Tapper; en Øxe, der ligesom flere i Moserne fundne er skilt i flere Stykker; en »Celt« ; et Bor af over 1 1 Tommers Længde; flere Meisler; en itubrudt Uldsax og tre Redskaber

MELLEM-JERNALDER. ] 39

af ukjendt Bestemmelse — ere udgravede af en Jordhøining paa Skovslunde Mark nord for Kjøbenhavn. (21589 — 98)').

102. Fra Skodborg ved Kongeaaen er indsendt: en særdeles smuk og smagfuld Guldfibula med farvede Glas- stykker indlagte mellem smaa opstaaende tynde Guldplader (verre cloisonné) ; en oval Guldring ligeledes med Prydelser indlagte med farvede Glasstykker, og som maaske har hørt til en lignende Fibula; tre Guldbrakteater og fem smaa røde og grønne Perler (20880—2, 20997 og 221,38) O-

103. Paa en Mark ved Skierne nær Stubbekjobing fandtes en stor og særdeles vel bevaret Sølvfibula med fantastiske Dyrehoveder, Firben og Slanger, forgyldt og paa flere Steder prydet med Niello (22147) 3).

104. En Guldmønt, som er en tro Efterligning af en af Honorius' (395 — 425) Mønter, kun at Bogstaverne staae fra høire til venstre, formodenlig fordi Arbeideren har glemt, at de skulle stikkes omvendt, er oppløiet i Østermarie Sogn paa Bornholm (Kongl. Møntkabinet).

Fem Guldbrakteater af to Typer med Forestillinger af overhuggede Slanger nærmest som flere paa Tavlerne IX og X i Atlas for nordisk Oldkyndighed, navnlig som 181, 190 og 191 , ere efterhaanden i de senere Aar fundne et Steds paa Grændsen mellem Nørre- og Sønderjylland. Aftryk af to af dem ere i Samlingens Arkiv.

Endnu skulle vi minde om et prægtigt damasceret, tveegget Jernsværd med Prydelser paa Heftet, som sikkert vise, at det hører til denne Tid. Det er udgravet af Bildsø Mose ved Valdbygaard nær Slagelse og er i Hofjægermester

^) Lignende Fund af Værktøi: fra Thiele ved Viborg og fra Snoldelev ved Kjøbenhavn (Annaler for nord. Oldk. 1858, S. 191), fra Vimose ved Odense (disse Aarbøger 1867, S. 246).

''^) Worsaae »om Slesvigs eller Sønderjyllands Oldtidsminder«, S. 81, med Afbildninger; G. Stephens »old-northern runic monuments« S. 561, ligeledes med Afbildninger.

^) Afbildet i C. Engelhardts »Kragehul Mosefund« Side 24.

140 YNGRE JERNALDER; MARKFUND.

Bechs Samling. Et lignende Sværd, næsten Magestykke til dette, kjendes fra det mærkelige Skibsfund i en lille Høi ved Ultuna nær Upsala^).

Den yngre Jernalder — Tiden fra 8 de Aarhundrede indtil ved Aar 1030 - eller Vikingetiden er Nordens glimrende Periode. De Minder vi have tilbage fra den udmærke sig ved en sær- egen storladen Pragt i Former og Prydelser. De fleste af vore Runestene høre til denne Tid. Foruden de vigtige Forøgelser, som denne Afdeling af Museet fik dels ved Runestenenes Flytning, dels ved Optagelse af Kong Frederik den syvendes Samling, navnlig to Vikingesværd, oppløiede saralede paa en Mark paa Magleø under Taarnborg Gods ved Korsør, paa et Sted hvor der tidligere har været en lille Høi, (25683 — 84) og det prægtige Gravfund fra Søllested i Fyn (25581 -- 600)-) bør nævnes:

105. Nogle Mønter og andre Sølvsager, som ere frem- komne ved Pløining mellem nogle smaa Jordhøininger ved Munkegaarden i Ibsker Sogn paa Bornholm (21459—77): en snoet Haandledsring, en prydet Sølvplade, Perler af Sølv- blik med Prydelser i kornet Arbeide, Ørenringe og ?indre Ringe, Kjæder, snoede Hals- og Haarbaand og Barrer. Mønterne vare bysantinske, kufiske, engelske, svenske, bø- miske og tydske i et Tal af 866 hele og en Del Brud- stykker og den yngste af dem fra Aar 1000 og 1006. Hele Skatten havde som det synes været nedlagt i en Træ- kasse, og næsten alt, baade Mønter og Smykker, var itu- hugget. De talrige Snit i de afhuggede Sølvstykker, der

') Bildsø Sværdet er afbildet og beskrevet i Illustreret Tidende, 7de Bind. 1866, Side 272 og 274. — Om Ultunafundet , se Skandinaviske Naturforskeres syvende Møde, Kristiania 1856, Side 644.

2) Begge Fund ere beskrevne (med' Afbildninger) af J. J. A. Worsaae i Illustreret Tidende 2det Bd., 1861, S. 291—92 og 3die Bd., 1862, S. 259. Jevnfør ogsaa for Søllested Fundets Vedkom- mende Antiquarisk Tidsskrift 1861, Side 16 o. flg.

YNGRE JERNALDER; MARKFUND. 141

have tjent som Betalingsmiddel efter Vægt, ere formodenlig gjorte for at prøve Metallets Godhed, dets Hvidhed og

Blødhed O-

106. Et noget lignende Fund af Sølvsmykker — glatte og riflede Hals- og Armringe, Kjæder, — Stænger og Barrer, hvilket alt er brudt og hugget itu, samt Mønter, af hvilke den yngste er præget mellem Aarene 946 — 955, er fra Egnen ved Jyndevad i Burkal Sogn mellem Tønder og Flens- borg (20952—60). Mønterne ere for største Delen kufiske, dertiæsjt engelske, franske, tydske, italienske og een fra Bysants.

107. Ved Kulhmgaarden nær Jægerspris (21053, 21244 og 21770) er i en Mose fundet afhuggede Stykker af fladt hamrede Sølvbarrer, af Hals- eller Armringe, snoede af Sølvtraade, af flade Sølvarmbaand o. s. v. samt nogle Mønter, blandt hvilke de yngste, som ere prægede for Kong Ædelred den anden af England, vise, at Fundet maa være nedlagt omtrent ved Aar 1000.

108. En ufuldstændig Sølvring, snoet af sex Sølvsnore, som enhver for sig atter er sammensnoet af to Traade — 11 Tommer i Tværmaal — og en ligeledes ufuldstændig konstigt flettet Sølvkjede ere fundne ved Stevntoffi (25566 — 7).

Dette Slags Fund (105—108), der ere særdeles hyppige fra Hedenskabets sidste Tid her i Norden, minde levende om Steder i Sagaer, f. Eks. den om Egil Skallegrimsen, hvor Nedgravning og Henlæggelse af Penge og Smykker maa bero paa Forestillingen om, at slige gjemte Skatte vilde komme En tilgode i det næste Liv. Og de ere ogsaa Vidnesbyrd om en betydelig Handel med Arabien eller arabiske Provinser, om end denne Handel vistnok ikke har været direkte, men er gaaet gjennem mellemliggende Folkefærd.

) Jvfr. C. F. Herbst i disse Aarbøger 1866, Side 389.

]42 YNGRE JERNALDER.

109. To skaaldannede Spænder lignende Nord. Olds. 421 bleve fundne ved Harvning paa en Mark under Eriks- holms Gods ved Holbæk. (11869 og 22178)

110. I en Høi [Odsherred ere to skaaldannede Spæn- der fundne sammen med Brudstykker af et tredie, som det siges ved et Kvindelig. (25643 — 4) De to ere omtrent ens, af 4 og 4^ Tommers Længde og prydede med Orme- slyngninger i drevet, gjennembrudt og forgyldt Arbeide samt med fem fremstaaende Halvkugler; Former nærmest som »Nord. Olds.« 421.

111. En gjennembrudt Overdel af et skaaldannet Spænde, lignende Nord. Olds. 422, er opgravet af en Mose ved Hede- husene ved Roskilde (G 112).

112. Et Brudstykke af en Runesten er i Marts Maaned 1866 opdaget ved Norre Stenderup fem Fjerdingvei nord for Kolding. (C 87)')

Ved den Side 83 omtalte Flytning af Runestene bleve følgende bragte fra Rundetaarn og Trinitatis Kirkegaard til Prindsens Palais: 2)

Stenen fra Vordingborg (Th. S. 350; St. S. 335)^); Tryggevælde ved Kjøge (Th. S. 30, St. S. 807); Snoldelev ved Roskilde (Th. S. 13 og 243, St. S. 345); Sandby ved Ringsted (Th paa flere Steder); Brudstykke fra Baarse ved Præstø (Th. 292, Antikv. Ann. 4, 233) — paa Sjæland;

Sørup ved Svendborg paa Fyn (Th. Side 115; Ant. Ann. 3, 353);

Bregninge (Nord. Tidsskrift f. Oldk. I, 320 og 325) og Tirsted (St. Side 798) — paa Lolland;

') Stephens, Old-northern runic monumeDts, Side 582.

-) Om de middelalderlige Mindesmærker, som ved samme Leilig- hed fik Plads i Museet, se blandt andet Side 145 og 148.

3) Som Forkortninger i Henvisningerne ere brugte: Th. om Pro- fessor Thorsens »De danske Runemindesmærker«, Kbhvn. 1864; St. om Professor Stephens' nysnævnte Runeværk.

ÆLDRE MIDDELALDER. 143

Sønderkirkeby paa Falster (St. S. 730);

Eistrup Mølle ved Asferg nær Randers (St. S. 637); Egaa ved Randers (Nord. Tidsskr. 2, S. 242); Glenstrup ved Hobro (Antikv. Ann. I, 129); Brønderslev ved Aalborg (St. S. 659) - i Nørrejylland.

Sørup Stenen og Brønderslev Stenen ere fra den kristne Tid, og maaske ogsaa en enkelt af de andre er yngre end Aaret 1030.

Den ældre Middelalder er Tiden mellem 1030, da Kristendommen kan antages at være almindelig udbredt i Danmark, og henved 1300, da Rundbuestilen (den romanske Stil) er afløst af Spidsbue- stilen eller Gotiken. I den tidlige kristne Tid indtager Geistligheden sin Plads ved Siden af og ofte over Krigeren og Statsmanden; Kirkehyrden forener ofte som Biskop alle tre Værdigheder i sin Person. De mindre Mindesmærker, som ere os levnede fra den Tid, ordne sig ligesom af sig selv i kirkelige og krigerske. Mark- og Mosefund blive nu sjeldnere og tilhøre alle denne Periodes Begyndelse, og enkelte af de under 1 — 4 nævnte større Sølvfund kunne maaske høre til Tiden, ligesom det ogsaa kan være Tilfældet med en og anden af Runestenene. Vaabnene ere i det hele taget sjeldne, og største Delen af det bevarede skriver sig fra vore Kirker.

113. Markfund fra Harrendrup Skov ved Middelfart (D31— 34): Ved at grave langs en Grøft opdagedes: Et Armbaand, dannet af en krumbøiet tynd Guldplade, der i Midten er } J Tomme bred, og hvis Ender ere lagte over hinanden og loddede sammen; det er af temmelig raat Arbeide. — Et Hængesmykke, der er dannet af en forgyldt Sølvmønt med riflet Øsken og Ring. Paa Mønten, som er overbrudt, findes et Kors staaende paa tre Trin og ved dets Sider to Brystbilleder. Den er en barbarisk Efterligning af en af Keiser Basilius 2den og hans Broder Konstantin

144

ÆLDRE MIDDEf^ALDER.

Iltes Mønter (975— 1025), med ulæselig QiRskrift paa For- siden og en ligeledes ulæselig og uforstaaelig Indskrift med latinske (?) Bogstaver paa Bagsiden. Saadanne barbariske Efterligninger af græske og romerske Mønter ere ikke sjeldne i Oldtiden (jevnfør f. Eks. den foran paa Side 139 under 104 omtalte Guldmønt). — Hængesmykke af en rund, noget hulbøiet Sølvplade, der har svage Spor af Forgyld- ning, og paa hvilken med takkede Omridslinier er frem- stillet Brystbilledet af en Mand med oprakte Hænder og med tre Kors udgaaende fra Hovedet; det er formodenlig et Kristusbillede. Pladen er omgiven med en riflet Sølvring med Øsken ogRing(Fig.21). — Et lignende Sølv Hængesmykke med en lignende, men endnu mere barbarisk Forestilling. — Paa alle tre Smykker sidder Ringen til at bære dem i saa- ledes, at Forestillingerne komme til at staae paa Hovedet.

Fig. 21. j.

Fig. 22. |.

114. Forgyldt Bronce Hængesmykke (21519) fra Egnen mellem Roskilde og Leire; paa det sees et kronet Mands- hoved med en Omskrift af latinske Munkebogstaver, der ikke er tydet (Fig. 22). » Det er neppe muligt at afgjøre, hvilken af de tre samtidige Konger, Svend Grathe, Knud den femte eller Valdemar den første, der er fremstillet paa det« ^),

1) CF. Herbst, Bjergsted Møutf und, i disse Aarbøger 1866, 403.

ÆLDRE MIDDELALDER. 145

men der er ingen Tvivl om, at det er fra de nævnte Kon- gers Tid. Ogsaa her sidder Øskenen med Ringen til at bære det i bagvendt.

115. Et Hængesraykke som er dannet af en stor, for- gyldt Kobberbrakteat omgiven med en Rand af riflet Kobber- traad med Øsken og Ring. Forestillingen, som nærmest minder om den paa bysantinske Mønter fra omtrent Aar 1000, er et stort Jerusalemskors paa et Fodstykke (Golgata) og ved hver Side af Korset et kronet Brystbillede af en Mand. Omskriften er hverken fuldstændig eller til at tyde. Det skal være fundet i Nærheden af Roskilde (D 61). Ligesom paa de ovennævnte Hængesmykker sidder ogsaa her Øskenen med Ringen paa et for os feilt Sted, men da dette synes at være almindelig paa tidlig kristelige Hængesmykker, har det vel havt sin Grund og er ikke til- fældigt').

116. Et af de tidligste kristelige Minder her i Norden og vistnok ogsaa et indenlandsk Arbeide er en Mindesten eller Gravsten, som opgravedes ved Aaret 1820 paa Kjerte Kirkegaard (ved Assens), hvor den var sunken noget ned i Jorden. (DLXVl^)'^) I 1866 blev den flyttet fra Trinitatis Kirkegaard til Oldsagsamlingen i Prindsens Palais. Det er en massiv tagdannet Granitblok af 5^ Fods Længde, rigelig 2 Fods Brede og 20 Tommers Høide, hvilende paa to Graa- stens-Fodstykker (Fig. 23). Paa alle fire Side findes Forestil- linger i halvtophøiet Arbeide. Paa den ene Langside (Pig. 24) : en langstrakt, gaaende Løve med et Menneskehoved i Munden, hvorved der formodenlig er tænkt paa Ordene i Peters 1ste Brev 5, 8: eders Modstander Djævlen gaaer omkring som

'.) Jevnfør bl. andre ogsaa et hos Stephens (i Runic Monu- ments, Side 510) afbildet Smykke fra Sverig, og en Guld- brakteat fra Lerbro Sogn paa Gulland, afbildet i Annaler for 1842, Side 129.

2) Antikvariske Annaler 4, 204.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 10

146

ÆLDRE MIDDELALDER.

Fig. 26.

en brølende Løve og søger hvem han kan opsluge. » Paa den anden Langside (Fig. 25) : en Mand, som spænder Pilen paa sin Bue i Kamp mod en Centaur, væbnet med et Skjold; der- næst en Engel med Vinger og Straaleglands om Hovedet, som med begge Hænder løfter en lille Menneskeskikkelse, Billedet af den afdødes befriede Sjæl, foran sig. Da Cen- tauren forestiller de onde Lyster og Fristelserne, kan hele Fremstillingen vistnok tydes saaledes, at den afdøde har været efterstræbt af Menneskets Fjende, men har bekæmpet sine onde Lyster, saa at hans Sjæl efter Døden af Englen bliver baaren op til Paradisets Glæder. Paa den ene af Ende- stykkerne (Fig. 24), findes en Menneskefigur med en Stav i den høire Haand og et Kors i den venstre, som holdes op mod

Brystet, og paa den modsatte Flade synes Kristi Navnetræk at være fremstillet (Fig. 26). Dog maa det bemærkes, at Stenens Over- flade er bleven meget ru og har lidt en Del af Tidens Tand og af Fugtighed, saa at flere af Figu- rerne ere utydelige. En noget lignende Mindesten, men fra en senere Tid, findes paa Sjørring Kirkegaard (ved Thisted); en om- trent samtidig med Runeindskrift og latinsk Indskrift i Stockholms Nationalmuseum (fra Bot- kirke i Sodermanland) og flere i England ' ). Vi have ingen bestemte Data til Oplysning om Kjertestenens Alder, men da den efter Konststilen synes at være en Del ældre end Gjesingholm Stenen (næstfølgende Nr. 117), feiler man neppe meget, naar man sætter den til Ilte Aarhundrede.

') Cutts, Sepulchral Slabs and Crosses of the Middle Ages, London 1849, paa flere Steder.

ÆLDRE MIDDELALDER.

147

Fig. 23.

Fig. 24.

10*

148

ÆLDRE MIDDELALDER.

117. Ligstenen hd^ Gjesingholm , forhen Løvenholm (ved Randers), som ved oftnævnte Flytning fra Trinitatis Kirke ligeledes blev opstillet i Samlingen (DLXVI <=), er en flad mørk Granitsten, paa hvilken Biskop Thore af Ribe (1 1 14 — 34) er fremstillet i halvt ophøiet Arbeide. Under Bispen sees Kristus som det Guds Lam, der bærer al Verdens Synd; her fremstillet som en Væder, der støtter Korset med det ene Forben. '). I Runeindskriften findes eet Ord med latinske Bogstaver. Stenen er 2 Alen 14 Tr. lang, 18^ Tr. bred foroven, 16 Tr. forneden og fra 4 til 8 Tommer tyk. 2)

Fig. 27.

118. Et Graastens Døbekar fra Vendsyssel af 28 Tom- mers indvendigt Tværmaal har paa Ydersiden en mærkelig Fremstilling i halvt ophøiet Arbeidg af en Menneskeskikkelse (maaske en Kvinde), staaende mellem to mod den vendte Løver, der synes at bide i dens Bryster (?) Paa den anden Side staae to mod hinanden vendte Løver. 3) Lignende Forestillinger af to mod hinanden vendte Dyr ofte med et

') Jevnfør med Hensyn til denne Fremstilling det Side 154 nederst

anførte. 2) Beskreven (med Afbildning) af Prof. G. Stephens i Illustr.

Tidende, 8de Bind, 1867, Side 397. ^) Jevnfør Åarbøger for nord. Oldk. og Hist. 1866, 345.

ÆLDRE MIDDELALDER. 149

Menneske , et Træ eller en Søile med en Skaal mellem sig ere gængse i den ældre Middelalders kirkelige Konstværker og kunne følges gjennem Middelalderen langt ind i Oldtiden. Det ældste Eksempel paa dette Slags Forestillinger, som vi have herhjemme, er paa Hængesniykker fundne ved Brang- strup (afbildede i disse Aarbøger 1866, Tavle IV Fig. 1 og 2), men de ere udentvivl af bysantinsk Arbeide, medens Døbekarret vistnok er indenlandsk Arbeide. Forestillingen paa det skal maaske sige, at Mennesket, inden det renses i Daabens hellige Vande, fortæres af sine onde Lyster, som ere fremstillede ved vilde og glubske Dyr. (21047). Jevnfør ogsaa Skakbrikken Nr. 131 Side l58.

I den katolske Tid indviedes Alterbordet ved Ned- læggelse eller Indmuring af Helgenlevninger. Oprindelig havde man høitideligholdt Martyrernes Fødselsdage, saaledes kaldtes de Dage paa hvilke de havde lidt Martyrdøden, ved deres Grave paa Kirkegaardene eller i Katakomberne; senere flyttedes deres jordiske Levninger ind i Kirkerne, og naar der var en underjordisk Kirke eller Krypt fik Mar- tyrens Kiste sin Plads i denne og lige under Altret i den øvre Kirke. Derved kom der for den katolske Bevidsthed en vis Forbindelse mellem Alterbordet og Martyrgraven, og efterhaanden som Kristendommen bredte sig ud ogsaa over mange Lande, som ikke havde Martyrer for Troen, maatte man lade sig nøie med mindre Levninger, der nedlagdes i Alterbordet ligesom i en Martyrgrav. Det er gjerne smaa Blyæsker som f. Eks. den i Nord. Olds. Nr. 529 afbildede, der bevaredes i Hulningen af en større Sten eller af et større Stykke Træ og dækkedes af en Serpentinsten eller anden Sten. Ved Istandsættelser af Altrene fra den katolske Tid er der efterhaanden fundet en stor Mængde slige smaa Helgen- og Martyrgrave, og mange høre vistnok til Tiden før 1300.

119. Egetræsplade med Ligsten af Serpentin fra Gosmer Kirke mellem Horsens og Aarhus (D 17); den var indmuret

J50 ÆLDRE MIDDELALDER.

i Alterbordets Fodstykke. Træpladen, 10] Tommer i Firkant, noget over en Tomme tyk, er forsynet med et Skydelaag. Serpentinstenen dækker et regelret firsidet hult Rum i Træ- pladens Midte og deri gjemmes nogle Relikvier, en Bensplint og et lille Stykke Rav, indsvøbte i Tøi; paa et Papir staaer skrevet »parvum frustum de sto teobabaldo« — med opløste Forkortninger.

120. Ved Nedbrydning af det gamle Alterbord i Freslev Kirke under Bregentved Gods (D 66—68) fandtes i 1867 midt i Overfladen en firkantet glat Kalksten, omtr. 8 Tommer i Firkant og henved en Tomme tyk og under den en lille Relikviæske, dannet af en sammenlagt Blyplade, med sit Indhold af nogle Benstumper og smaa Stykker Silketøi. Dybere nede i Bordet omtrent mod Midten laa en lignende lille Blyæske, som ligeledes indeholdt nogle smaa Stykker Silketøi.

121. Lignende smaa Relikviæsker, som oftest sammen- lagte af en som et Kors udskaaren Blyplade, ere indsendte fra Hallenslev Kirke ved Slagelse (D 26—27) — hermed fulgte en rund Dæksten af Serpentin af hénved tre Tommers Tværmaal og ^ Tommes Tykkelse — og fra Skjolde Kirke ved Horsens (21237); i den sidstnævnte var der nogle Stumper Silketøi, et lille ringdannet Broncespænde uden Torn og en Frugtkjerne.

122. Om en fra Hostrup Kirke ved Tønder indsendt Relikviæske har C. F. Herbst givet Meddelelse i Slesvigske Provindsialefterretninger, 4de Bd., Side 162. Den indesluttede foruden nogle i Silketøi svøbte Benstumper en Pergaments- seddel med latinsk Skrift, hvoraf det sees, at Høialteret var indviet i 1477 til Ære for Jomfru Marie, Hellig Laurentius, Marie Magdalene og Andreas (20950).

123. En Hængelampe af Malm, 5 Tr. bred, med Laag, paa hvilket en fritstaaende, udgraveret Due, og som hænger i en sytten Tommer lang Malmkjæde, er oppløiet paa en

ÆLDRE MIDDELALDER.

151

Mark under Thiele Gods (Randers) paa et Sted, hvor Thiele Munkekloster tidligere skal have staaet (21490). Fig. 28.

Fig. 28.

Ligesom man saaledes ved Altrenes Indvielse nedlagde Helgenlevninger i dem, hensattes der paa dem ved Høitider

J52 ÆLDRE MIDDELALDER.

kostbare Skrin, som gjemte Minder om ofte mange Helgener, og man bar Helgenlevninger paa sig, indesluttede i kostbare Kors som f. Eks. det i Nord. Olds. 510 afbildede af Guld fra Ourø i HolbæksQorden eller Sølvkorset Nr. 51 1 samme- steds fra Gundsemagle ved Torkildstrup paa Falster.

124. Halvdelen af et Relikvikors af Hvalrostand blev optaget af Jordfyld fra Herlufsholms Kirke (D 58). Det er 2i Tr. høit og 1 1 Tr. bredt. Paa det sees i halvt ophøiet Arbeide Kristus paa Korset med den for den ældre Middel- alder sædvanlige Beklædning, Fødderne jevnsides og kors- delt Straaleglands om Hovedet. Korset er foroven gjennem- boret og var saaledes bestemt til at bæres.

125. Den vigtigste Forøgelse, som Museet har faaet af kirkelige Gjenstande i Tidsrummet 1863—67, er Alteret eller rettere sagt Alterprydelserne fra Lisbjerg Kirke ved Aarhus (D 287), nemlig til Forsiden af Alterbordet (ante- pendium eller antemensale) og til Midtstykket med en stor Rundbue. Disse Prydelser bestaae af mange større og mindre Kobberplader med Fremstillinger af den hellige Skrift i drevet og halvtophøiet Arbeide, brunt ferniserede og for- gyldte, og som ere nittede paa og bøiede om temmelig tykke Egeplader; enkelte af Arabeskerne ere malede med Forgyldning paa den brune Fernisgrund, medens Mariebilledet med Kristusbarnet er støbt. Det hele er stærkt forgyldt og har paa mange Steder havt formodenlig forskjelligfarvede Smykke- stene, der nu alle paa een nær ere borttagne eller udfaldne.

•Breden er rigelig 5 Fod og Høiden 8 Fod, som ere fordelte saaledes, at Antependiet er 3 Fod 5 Tr., Mellemstykket 1 Fod 3.J Tr. og Buen 3 Fod 4J Tr. høie. Paa Antependiet findes en Fremstilling af Livet i det himmelske Jerusalem (civitss HiKRvsA +) med Jomfru Marie som Hirameldronning holdende Jesubarnet paa sin Arm og omgiven blandt andet af tolv kvindelige Figurer (ligesom Kristus med sine tolv Apostle) af hvilke de ti forestille Dyder og de to Helgeninder (sca BRI6IDX og sex TKcLs). Alle Figureme ere omtrent ens, og

ÆlDRE MIDDELALDER, 153

Konstneren har øiensynlig ikke havt mange ydre Kjendetegn til Raadighed, en Omstændighed, der torøvrigt tjener med til Bestemmelse af Konstværkets Alder, da det først var henimod 1250, at Særtegnene bleve almindelige. Indskriften paa Rammen, af hvilken kun de tre Sider ere læselige, medens den fjerde ved Tidernes Ugunst og daarlig Behand- ling paa en Tid, da man ikke forstod at skatte dette Mindesmærke, er udslettet, har Hensyn til de billedlige Fremstillinger; der staaer nemlig, med opløste Forkortninger og tildels i Munkevers:

+ HORX.OR VT IN-tRETIS REQVI6M DVOl TEMPVS h^BGTIS :

+ NE FORIBVS CLSVSIS (JIES VOS NOiN SVD^T SVRIS : (X) +

+ VENlTe BENEDICTI PSTRIS MEI PERCiPITE BEGiWM QVOD VOBIS

+ PXRTSTVM EST SB ORICINE OlVNDl SlCEl DOMINVS : (X)

(»Jeg paaminder Eder at gaae ind til Fredens Rige, medens I have Tid, for at ikke, naar Dørene ere lukkede, mit Øre ikke skal høre Eder. Kommer, I min Faders Velsignede, og tager det Rige i Arv, som er Eder beredt fra Verdens Grundvold blev lagt, siger Herren.«)

I sex Runddele paa Rammen om Antependiet ere de fire Evangelisters Symbolske Mærker, som de aabenbaredes for Ezekiel (I, 10) og som Johannes saa dem i sine Syner (4, 7): Ørn (+ loh'ANNEs) Menneske (mathkvs) Kalv (lvcss) og Løve for Markus, alle bevingede og med Straalegland^ om Hovederne. Endvidere Kristus som det Guds Lam, der bærer al Verdens Synd, her en Væder, hvis ene Forben støtter et Kors, og i den sjette Runddel to kæmpende Dyr.

Paa Mellemstykket findes en af den tidlige Middelalders mest yndede og maaske hyppigst gjentagne konstneriske Fremstillinger, Kristus kommen i sin Herlighed for at dømme levende og døde, og omgiven af Apostlene. Han holder i sin Haand Livets opslaaede Bog, hvori læses: egu sva vis vERiTss El VITS, »Jeg er Veien, Sandheden og Livet«, og ved hans Fodskammel ligge to Løver i Henhold til Ordene i en af Davids Psalmer (91, 13) -»Paa Løver skal du træde og

J54 ÆLDRE MIDDELALDER.

paa Øgler og stampe paa Løveunge og Drage.« Blandt de mange andre Særkjender, som omgive Herren, træffe vi her ogsaa Solen og Maanen, personifiserede efter klassisk Op- fattelse, som to Brystbilleder nemlig, Solen med to Fakler og Maanen med een. Til begge Sider staae tolv Apostle, alle ligesom Kristus med nøgne Fødder, med lukkede eller aabne Bøger og Straaleglands om Hovederne; ikkun Peter, kjendelig ved Nøglerne, er udmærket fremfor de øvrige ved en perleprydet Straaleglands lig den om Kristi Hoved, dog at den ikke er korsdelt. Paa Rammen om Mellemstykket ere følgende tre leoninske Verslinier:

+ OBIIBVS EXVTIS REX £"6 TVS IVSSX SECVTIS

. QVE FV€RIT MERCES DIC REX QVl CVNCTS COhERCES

. SMe M€V VVLTV CV NIL R€0\SNEBIX. 1NVLTV0\ •/

(»For dem, o Konge! som have forladt alt og fulgt dine Bud, siig Konge, som styrer alt, hvad Lønnen skal være? (Matth. 19, 27 — 28). For mit Aasyn skulle I staae, naar Intet bliver ustraffet (paa Dommens Dag)«.)

Under den aabne Bue har der været tre fritstaaende Figurer, af hvilke kun den midterste er tilbage, men ufuld- stændig. Den Korsfæstede er fremstillet med aabne Øine, uden smerteligt Udtryk, som den, der seirede over Døden; han bærer derfor Livsens Krone, ikke Tornekronen, og Fødderne, der ere jevnsides og uden Naglegab, hvile paa et Slags Skammel (suppedaneum). De to manglende Figurer ved begge Sider have sikkert været Maria ved den høire Side og ved den venstre Johannes. Nærmest hertil slutte sig to store Runddele paa Buens brede Fodstykker, den ene med en typologisk Scene af det gamle Testamente, Isaks Offring (1ste Mose Bog 22, 12) der er den gamle Pagts Forbillede for Kristi Død. Abraham sparer ikke sin eneste Søn, og denne bærer selv Brændoffrets Træ ligesom Guds Eenbaarne selv bar sit Kors; Væderen, som ved Hornene hængte i Busken, og som blev offret, blev derefter Forbillede

ÆLDRE MIDDELALDER. 155

for Kristus paa Korsets Træ og brugtes i Fremstillinger af agnus dei i Stedet for Lammet. Saaledes f. Eks. paa Altrene fra Lisbjerg og fra Tyenstrup, paa Ligstenen fra Gjesingholm (se foran Side 148, Nr. 117) og for at tage et Eksempel andensteds fra paa en Sølvbrakteat fra Valdemar den Store (se Plade V Nr. 27 i disse Aarbøger for 1866).

Den forklarende Omskrift paa Buen er tildels i gamle Munkevers :

+ IN CRVCIS HOC SI6N0 DSNTV MEDICSMINS LI6N0 : HIC SSNSTVR HOMO QVI TRSXI'B VVLNER7C POWO + QVSLIS CERMS HOMO PRO TE CRVCISMINS PORTO . CREDITO NEC DVBITS MORS MGX VITX TVS : • SBSQ NOTICIS CR€ST0RIS SVI OMI . HOOlO PeCVS €

(»I dette Korsets Tegn gives Lægedom ved Træet; her læges Mennesket, som fik sine Saar af Æblet. Du seer, o Menneske, hvilke Pinsler jeg bærer for dig. Tro og tvivl ikke om, at min Død er dit Liv. Uden nogen Kundskab om sin Skaber er Mennesket som Markens Dyr«).

Øverst paa Buen ere syv mindre Buer i aftagende Størrelse med Kristus i sin Herlighed, omgiven af Marie (+ ses oisris) og Johannes (+ iohs gwsngklist) Kosmas og Damianus og to knælende og tilbedende Engle. De to Helgene, som havde deres Fødselsdag, den Dag de lede Martyrdøden, her i Norden den 27de September, vare Læger paa Sicilien og bleve hen- rettede under Kristenforfølgelsen Aar 303. Da de ere de eneste Helgene, der findes paa disse Alterprydelser, kan man formode, at Alteret oprindelig har været viet til dem.

Rammerne og Buen ere prydede med Sammenslyngninger af Planter, Fugle, firfødede. Dyr, Centaurer og Mennesker. Dyr og Mennesker ere i urolig Bevægelse og i indbyrdes Kamp. De kunne ikke betragtes som blotte Prydelser, men fremstille vistnok tillige Verdens lidenskabelige og urene Kampe i Modsætning til det Fredens og Hellighedens Rige, som Hovedforestillingerne vise. Gjennem Bestiarierne eller Beskrivelser af Skabningens og Fantasiens forskjellige Dyr

156 ÆLDRE MIDPELALDER.

var man i Middelalderen, navnlig i Ilte, 12te og 13de Aar- hundrede, fortrolig med Billedernes Indhold. Hele Karakteren i dem minder stærkt om den , der findes i vævede Tæpper, hvis Brug var almindelig i den katolske Kirke, og som allerede fra 8de Aarhundrede af forskreves fra Orienten og Syrien; de kaldes cortina Alexandrina, pallia Tyria og vela Byzantea et Syrica. Saracenske og senere ogsaa bysantinske Arbeidere vævede i Palermo prægtige Tøier af dette Slags til de normanniske Hertugers Brug; vi have udentvivl Prøver paa slig Vævning i de Tøier, som optoges af Kong Knuds Helgenskrin i Hellig Knuds Kirke i Odense, og som nu til- dels bevares i Oldsag -Museet. Maurerne bragte denne Haandgjerning til Spanien, og selv længe efterat den var bleven indenlandsk i Vesteuropa, vedbleve dog orientalske Mønstre at være yndede og gængse. Endnu i trettende Aarhundrede kaldes det Slags Arbeidere i Paris »tapiciers de tapis sarazinois«. Tæppe-Mønstrene kunne vistnok i det hele taget betragtes som Forbilleder for mange Reliefer paa Kapitæler, Portalbuer og Forsider fra Rundbuestilens Tid'). Lisbjerg Alteret er ikke enestaaende i Danmark; vi kjende syv andre, som stemme med det i Konststil og Arbeidsmaade, i Udsmykning, i Valg af Indhold og dets Ordning, og som derfor vistnok ogsaa ere samtidige med det. Museet eier et fra den nedbrudte Tvenstrup Kirke ved Horsens; det prægtigste og bedst bevarede er i Sal Kirke mellem Holstebro og Skive; i Ølst K. ved Randers og i Stadil K. ved Ringkjøbing ere kun Antependier eller Be- klædninger til Alterbordenes Forside, medens Prædella eller Mellemstykke og Bue nu maqgle og maaske aldrig have været der, da de formodenlig oprindelig have været Hoved- altere, medens Lisbjerg, Tvenstrup og Sal Altrene kunne tænkes at have været Sidealtere i den katolske Tid. End-

') Jvfr. Springers ikonografische Studien i 5te Bind af Mittheil. d. k. k. Central-Commission zu Wien.

ÆLDRE MIDDELALDER. 157

videre findes der efter Arkitekturmaler J. Kornerups Med- delelse til Direkteuren for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring Levninger af et lignende Antemensale i Sinbjerg Kirke nord for Veile. I Sønderjylland kjendes kun eet, nemlig Antependiet i Kværn K. i Angel og i Skaane et i Lyngsiø K. ^).

Efter Konststil og Indhold, Bogstavformer og mange Enkeltheder, som det er vanskeligt at paavise forstaaeligt uden Afbildningers Hjelp, høre disse Altere til den anden Halvdel af 12te Aarhundrede, og de bør holdes i Ære ogsaa som Minder om den Pragt, hvormed de Kirker af Kampsten, Tuf- og Brændtsten bleve udstyrede, som trindt om i Dan- marks Land dengang afløste de tidligere Træbygninger. Men nu ere lignende Altere ikke længere almen forstaaelige, og der vises dem heller ikke altid den tilbørlige Omhu. Da Lisbjerg Kirkeeiere ønskede at afhænde den gamle Alter- tavle, blev den erhvervet af Museet mod et nyt malet Alterbillede.

Af Gjenstande, som ikke høre til Kirkens Omraade, henlede vi Opmærksomheden paa følgende :

126. Et tveegget Jern Slagsværd, fundet i et Vandløb paa Skjellet mellem Tornemark og Skafterup Marker ved Skjelskør, tre Fod under Jordsmonet (D 261). Det har en flad Knap og lige Parerstang; Pladsen mellem disse ere 7 Tommer lang; Sværdets hele Lægde 4 Fod.

127. Et Broncesegl, hvori er indgraveret St. Peter siddende med Pavekrone paa Hovedet og Nøgle i venstre Haand. Omskriften er + s :J: aouvivu X ssuaiDi + pa-BRi X fxbrorvjii' hoRs (21308). Det er indsendt fra Horsens.

128. Gjørding Herreds Segl (21438). Det er rundt, af Bronce og i det er graveret en til venstre Side ridende Riddersmand med halvt fældet Lanse og Tøndehjelm paa Hovedet. Omskriften er + saaRaivoi cvRiNa hgrgth; gjennem

^) Omtalt i Brunius, Skånes konsthistoria, Side 545.

158

ÆLDRE MIDDELALDER.

andet v og næstsidste a er der en Streg. Tværmaal 2^ Tr. Efter Dragten og Bogstavformerne synes det at være fra trettende Aarhundrede. Indsendt fra Ribe.

129. Et Signet af Rav i Form J^f et spidst Skjold; paa den halvrunde Bagside er der en Øsken, paa Forsiden et Kors mellem Solens og Maanens Stjernebilleder og derom en Indskrift med Munkebogstaver, som paa et Par nær (b o l) ere ulæselige. Det skal være fundet paa Fyn (D 268).

130. En Sølvfingerring, paa hvis udvendige Side findes følgende Bogstaver udfyldte med Niello: + niahOLsus sKivTÆBaRcu; funden under et gammelt Hus iSaxkjøhing {2\\4c?i), Nærved Assens ligger en Sogneby, som hedder Skydebjerg.

131. En 2i Tr. høi Skakbrik, udskaaren af Hvalros- tand og forestillende en Biskop tilhest med Tøilen i venstre Haand. Den høire stikker han rolig i Gabet paa en Drage eller andet glubende, firbenet Dyr, hvorved Tanken vel er

Fig. 29. - j - Fig. 30.

ÆLDRE MIDDELALDER. 159

den, at det onde er magtesløst og uskadeligt i Kamp mod den, der stoler paa Gud. Venstre Arm dækkes af et langagtigt, trekantet Skjold. Den er funden ved Gravning dybt i Grunden til Bikubens Gaard i Silkegade i Kjøhen- havn (D 16).

132. Skakbrik af Hvalrostand, 3^ Tr. høi (D 35). En Konge sidder med foldede Hænder paa en Tronstol. Paa Stolens ene Side er indridset et lille Hagekors (rt) og paa Bagsiden -L indeni en Sirkel. Den blev oppløiet ved Hjortespring,

133. Et fladt Broncestykke med Runer indridsede paa begge' de brede Sider, maaske en Amulet, er 1867 funden ved Gravning i Roskilde mellem Maglekilden og Domkirken (D 29). Det er 3J Tr. langt, ^ Tomme bredt, rundet i den ene Ende og gjennemboret og forsynet med en Broncering i den anden. Af Runerne kunne læses paa den ene Side Mh+H.D (Sivarth) og paa den auden : iV[\Y^ (Olufr)i).

DeriyngreMiddelalder, Spidsbuestilens Tid eller Tids- rummet fra omtrent Aar 1300 indtil Kirkeforbedringen 1536.

134. Skibskanon af smedet Jern og indrettet til Bag- ladning, noget over 5 Fod lang, fæstet ved Jernringe til en 94 Fod lang Egetræs Bjælke (21552) 2). I dens Hovedrør var en Graastens Kugle, omgiven af et Krydsslag af Kabel- garn. Kanonen blev optagen af et Vrag af et Krigsskib, bygget af Egetræ, to Mile nord for Øen Anholt. Der op- toges ialt otte Kanoner. Under Skibets Dæk vare tre Rum med Stangkugler af smedet Jern, Stenkugler af forskjellige Størrelser og, i Midtrummet, én Del Menneskeben samt Støvler og Sko af Læder, et Tinbæger og en Tintallerken (maaske Kalk og Disk). Vraget menes at høre til Tiden mellem 1350—1400.

') G. Stephens, The old-northern runic monuments, Side 864. 2) Afbildet i » Gammelt Skyts fra Ude— IGde Aarh.« Kbhvn. 1859, PI. 3 B.

IQQ YNGRE MIDDELALDER.

135. En gammel Stridshammer af Bronce med Jern- næb, funden ved Volmerstoft ved Bov i Nærheden af Flens- borg (21558). Den er rigt graveret og paa Knoppen er f| indgravet.

/cl-36. Drikkehorn med forgyldt Indfatning ved Mund- stykket og to Mellemringe. Endebeslaget mangler. Det er, uvist naar, fundet paa den tidligere Klosterkirkegaard, nu- værende Latinskoles Gaard, i Flensborg (D7)M- Indskriften, som findes paa Ringen ved Mundstykket, er paa det sidste Bogstav nær læst rigtigt af Abrahamson. saaledes : help . got . ut not drink : ik nicht so starv.

Efterhaanden er der samlet en Del Fund fra Ruiner af gamle Borge omkring i Landet, navnlig fra de nu ud- tørrede Grave om slige gamle Bygninger. Et af disse skulle vi omtale.

137. Ved Oprensning af Søen, som omgiver Rugaard Slot: Vaaben som Dolke, Knive, Spydspidser, Armbryst- bolte; Redskaber som Øxer og et Slags Baadshage; glas- serede Kakkelovnsfliser og andre Gjenstande (20773—801).

Fra Tiden efter Reformationen:

138. En Del Sølvsager, som kunne være skjulte under den svenske General Torstensons Indfald i Jylland, 1643— 49, fandtes ved en Istandsættelse af Taaning Kirke (ved Skander- borg) under Tagværket (20910—18): et forbukket Bæger, fem Skeer, en Kjæde, et Par Bælter med Sølvbeslag, o. s. v. Det yngste Aarstal paa Sagerne er 1628.

139. Andre lignende Sølvsager ere opdagede ved at gjennemgrave et nyt Aaløb paa en Mark ved Plougslund i Grene Sogn ved Kolding (D 40—44). De 108 Sølvmønter, som fandtes sammen med dem, ere navnlig fra Christian den fjerde og Frederik den tredie, mellem Aarene 1616 og 56, og Sagerne ere saaledes formodenlig nedgravede under Carl 10 Gustavs Indfald her i Landet 1657—60. Det er.

^) Se Antikv. Annaler 2, 388 og 398 (med Afbildning).

I

NYERE TID (efter 1536). 161

foruden de nævnte Mønter, en Skaal, to Spiseskeer, en Del Dupper, Knapper og Maller, — alt af Sølv. Skaalen og Skeerne ere mærkede Eske Pedersen (M N D og P) og paa Skeerne er desuden Aarstallet 1651. I Nærheden fandtes Lev- ninger af en Tønde eller andet Kar af Træ, hvori Sagerne muligvis have været gjemte.

140. Et vævet Tapet, som synes at være fra Christian den tredies Tid (21280). Det er kommet fra Haderslev og antages at have været paa Haderslevhus Slot, hvor Christian den tredie, der inden sin Tronbestigelse var Statholder i Hertugdømmerne, ofte opholdt sig. Deri er vævet en paa en Trone siddende Fyrste, omgiven af Fruer og Riddere; foran Tronens Fod trille to Pager med Kugler. Høide 8 Fod, Brede henved 6 Fod.

141. Omtrent fra samme Tid er et Stykke Panel i kinesisk Smag med Arabesker, Menneskefigurer o. s. v. konstigt indlagte med farvet Ben, Elfenben, og Perlemoder (21366). Det stammer maaske fra det gamle Kjøbenhavns Slot.

142. Et vævet Tapet, formodenlig fra Midten af 16de Aarhundrede; 9 Fod 2 Tr. høit, 5 Fod 7 Tr. bredt, med Fremstillinger af Historien om David og Bathseba og en bred Blomsterbort. Det er erhvervet ved Bytning med Rosenborg Samlingen (D 286).

Ved Skulpturmuseets Opløsning afgaves til Oldsag- samlingen blandt andet ogsaa en Mængde Uhre, baade Stueuhre og Lommeuhre, som i Forening med hvad Museet alt i Forveien havde af lignende Slags, nu danner en mærkelig Samling.

143. I den fremhæves Tycho Brahes Sølvlommeuhr med dobbelt Kasse (D 125). Paa den indre Kasse er Brahernes Vaabenskjod graveret, Tycho Brahes Navn med Aarstallet 1597 og derover paa en Seddel Valgsproget »quo fata me trahunt«. I Værket: »Robert Gi . . . kin Fleetstreet Fecit.« Den berømte Astronom skal have foræret det til

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 11

1(52 NYERE TID (efter 1536).

Statholder Henrik Rantzov, og senere var det i det Kgl. Danske Selskabs Samlinger^).

144. En Broncefigur forestillende Atlas, der bærer Himmelkuglen, paa hvilken alle de af Tycho Brahe iagt- tagne Fixstjerner ere betegnede (D 146).

Af Minderne om historisk bekjendte Mænd, ogsaa.fra en nyere Tid, som Museet har faaet i de senere Aar, skulle vi sluttelig omtale et Par.

145. En Guldseglring med Familien Brahes Vaaben- skjold, hvorover O. B. og Indskriften nei? sts nmn sietp iniJie, som maaske har tilhørt Oluf Brahe den Halte, der døde udenlands hos Christian d. anden (20665). Funden i Skaane,

146. Forgyldt Sølvpokal, inden i hvis Laag findes Ul- feldternes Vaaben, hvorom : »Flamming . von . Ulfeldt . 1647.« Den hviler paa tre forgyldte Ulve (D 77).

147. Det norske Riges Kantsier og Stiftamtmand i Throndhjem Ove Bjelkes Haglbøsse (21753).

148. Peter Tordenskjolds Pistoler, paa hvis Halse et kronet Skjold, hvori: PT. SKJOLD (21741); hans Pallask med Aarstallet 1717 paa Klingen (21742); — et egenhændigt Brev fra ham til »Monsieur de Winge, Lieutenant de Artillerie de Dannoisse« , dateret Marstrand 1 August 1719 (19027).

149. Captain Peter Gribs Pallask til ventre Haand — han havde mistet den høire Arm i Slaget ved Strømstad — paa Klingen: »Dieu mon espérance, l'epée pour madéfence«; — hans Signet: et over to Ankere hvilende Vaabenskjold, hvori en Grib over to korslagte Kanoner, graveret i en tresidet Karneol i Sølvindfatning (21743, 22078).

150. Den Flensborgske Patriot Frants Bøckmanns Sværd (22336) '0.

1) Langebek »Det danske Selskabs Begyndelse o. s. v.«, Kbhvn.

1748, Side 353. ^) Afbildet i Illustreret Tidende for 1865, Nr. 321.

Henvisning.

163

Samlings Nr.	Side	Fund	Samlings Nr.	Side	Fund
20653.	129,	76.	21342.	119,	51.
665.	162,	145.	348.	97,	10.
679-703.	97,	9.	366.	161,	141.
704-33.	88,	5.	438.	157,	128.
747-49.	103,	25.	459-77.	140,	105.
753-58.	123,	63.	481-85.	120,	54.
761-64.	97,	11.	489.	125,	70.
773-801.	160,	137.	490.	150,	123.
822.	119.		519.	144,	114.
858-66	122,	60.	552.	159,	134.
880-2.	139,	102.	558.	160,	135.
910-18.	160,	138.	572-78.	121,	56.
928.	126,	72.	589-98.	138,	101.
932-3.	109,	37.	741-42.	162,	148.
950.	150,	122.	743.	162,	149.
952-60.	141,	106.	753.	162,	147.
995.	101,	17.	770.	141,	107.
997.	139,	102.	771.	132,	89.
21020-26.	108,	36.	774.	129,	78.
047.	148,	118.	816-18.	132,	88.
053.	- 141,	107.	910-42.	97,	8.
103-5.	119,	52.	979--90.	88,	5.
107—40	98,	12.	22032-33.	122,	58.
143.	158,	130.	074-77.	120,	55.
207-10.	95,	7.	078.	162,	149.
226-30.	93,	6.	079-80.	110,	Anm.
237.	150,	121.	081-95.	99,	13.
244.	141,	107.	124-25.	132,	92.
246.	126,	74.	134.	107,	33.
257.	102,	20.	138.	139,	102.
272-79.	130,	82.	147.	139,	103.
280.	161,	140.	167-71.	130,	83.
308.	157,	127.	178.	142,	109.
321-26.	88,	1.	181.	122,	58.
331—32.	109,	38.	187-88.	122,	58.

ir

164		HENVISNING.
samlings Nr.	Side	Fund	Samlings Nr.	Side	Fund
22203.	103,	22.	A119.	102,	21.
212-15.	130,	83.	130-34.	97,	10.
217-19.	122,	59.	145-214.	93,	6.
220-30.	131,	84.	225-37.	88,	4.
232-35.	125,	69.	238.	88,	2.
237.	132.	86.	285-87.	88,	5.
240.	126,	71.	296-98.	88,	3.
251.	124,	Anm. 1.	328.	101,	16.
^259-81.	132,	87.	355-64.	93,	6.
299.	130,	83.	374.	102,	19.
302.	126,	75.	378.	102,	21.
308-17.	95,	7.	392-99.	104,	27.
321.	97,	10.	411—15.	100,	15.
329.	103,	25.	439-75.	.95,	7.
336.	162,	150.	477-81.	103,	23.
361.	130,	82.	482-89.	103,	24.
362.	88,	5.	490-543.	97,	8.
366.	135,	97.	B3.	105,	30..
25497-99.	132,	93.	7-9.	108,	35.
566-67.	141,	108.	12-14.	108,	34.
581-600.	140.		18-24.	112,	43.
643-44.	142.	110.	25.	122,	58.
683-84.	140.		27-28. '	125,	68.
710-24.	112,	42.	3i-35.	124,	67.
725-38.	112,	41.	42-44.	122,	61.
739-42.	113,	47.	47.	126,	72.
743-46.	111,	, 40.	50-51.	134.
761-78.	109,	39.	52-53.	113,	44.
790-93.	122,	57.	58-60.	106,	31.
797-98.	122,	57.	65-67.	120,	53.
803-4.	124,	65.	70-71.	113,	45.
831.	129,	77.	74-79.	118,	50.
832.	129,	80.	86-90.	122,	57.
833.	129,	79.	120-21.	123,	64.
26337-39.	121. .		130-33.	107,	32.
430-36.	114,	48.	151-53.	100,	15.
27268.	101,	18.	154-55.	113,	46.
A 43-50.	104,	26.	158-62.	123,	62.
76-77.	105,	• 28.	172.	126,	71.
82-88.	97,	10.	C4.	130,	82.
97-101.	99,	14.	6-12.	135,	98.
102.	105,	29.	22.	134.

Samling^s Nr. ■	Side	HENVI rund	5NING. Samlingrs Nr.	Side	Ibo Fund
C 25-26.	132,	91.	D17.	149,	119.
31.	125,	69.	26-27.	150,	121.
32-43.	135,	98.	29.	159,	133.
46.	133.		31-34.	143,	113.
53.	131,	85.	35.	159,	132.
56.	132,	90.	40-44.	160,	139.
57—61.	137,	99.	58.	1.52,	124.
83-84.	126,	73.	61.	145,	115.
87.	142,	112.	66-68.	150,	120.
89.	134,	94.	77.	162,	146.
93.	135,	96.	125.	161,	143.
101.	126,	73.	146.	162,	144.
102-8.	138,	100.	261.	157, .	126.
112.	142,	111.	268.	158,	129.
114-18.	134,	95.	286.	161,	142.
D7.	160,	136.	287.	152,	125.
16.	158,	131.

Sjæland 129, m. 142. Kjebenhavn 158, isi. 161, ui. Hjorte- spring 159, 132. Skovslunde 138,101. Vedbæk 119. Jægersborg Hegn 109,39. Hørsholm 103, 23 og 24. Holte 124, 66. Frederiksborg 102, 21. Glads- axe 134, 94. Sengeløse 124, 66. Smørum 101, 17. Herstedvester 124, 66. Høie Testrup 132, 88. Roskilde 144, 114. 145, 115. 159, 133. Hedehusene 142, 111. Vedstrup 116,49. Selsø 119, si. Aagerup 120,54. Heinstrupgaard 101, le. Frederikssund 88,3. 102, 21. Uvelse 112,43. Jægerspris 121. 124,66. 141, 107. Frederiksværk 99, 13. Hesselø 95, 7. Holbæk 132, Anm. 2. Hørbygaard 109,38. Eriksholm 142, 109. Allerupgaard 113, 44. Tudse 113, 47. Preilerup 124,66. Adlersborg J24, 66. Odsherred 142, 110. Vesterbygaard, Raliundborg 104, 27. Samsø 105, 29. Æskholm ved Samsø 88, 2 og 4. Glumsø, Ringsted 130,82. Freslev 150, 120. Nidløsegaard , Soro 88, 6. Gimlinge, Slagelse 126, 72. Buskyminde 126, 73. Hallenslev 150, 121. Valdbygaard 139. Taarnborg, Korser 140. Valløby, Kjoge 97, 9. Rengegaard 97, 11. Tornemark , Skjel- sker 157, 126. Omø 103, 25. Herlufsholm, Nestved 152, m. Vester Eges- borg 97, 10. 120. Kjøng S. 119, 62. 124, 67. Hammer, Præste 98, 12. Vordingborg 102, 19. Lundby 138, 100.

Bornholm. Hasle 113,46. Ruthsker 119. 133. (Knarremose). Ibsker 132, 89. 140, 106 (Munkegaard.) Klemensker 134 (Balsmyr). Gud- hjem 135, 98. Øster Marie 139, 104. Vester Marie 137, 99.

16(J HENVISNING.

liOlland-Falster. 124, eo. 142. 143. Thoreby, Saxkjebing 12G, 73. Laagerup, Nysted 123, es. Stokkeinarke, Maribo 125, 69. Taarup, Stubbe- kjeblng 121, 56. Skjerne 139, 103.

Fyn 132, 93. 142. 158, 129. Vimose , Odense 133. Eiby 122, 69. Norup 130, 83. Rugaard 160, 137. Kirkendrup 122, 67. Birkende 135, 97. Eliinge, Nyborg 129, 77 og 81. Taarup 123,62. Brangstrup 132,87. Overkærby, KJerteminde 120,65. Harrendrup, Middelfart 143, 11;$. Kjerte, Assens 145, iie. Skydebjerg 122,60. 158,130. Voldtofte 114,48. Søllested 140. Flemløse 133. Helnæs 97,8. 99, u. Dyreborg, Faaborg 122, ei. Tidselholt, Syend- borg 123, 64.

Morrejylland 143. Vendsyssel 148, ns. Gjerum, Frederiks- havn 102, 20. Kneverheder, Sæby 131, 84. Stagstrup, Thisted 105, 28. Speilsgaard 125, 68. Øsløs 129. Sømølle, Mors 108, 34. Bjergby 108,35. Fredsø 108,36. Kogehøi, Legster 110, Anm. Borregaard 113,46. Freilev, .4alborg 103, 26. Hallund 103, 22. Aasted, Skive 107, 32. Skals, Viborg 132, 91. Thiele 150, 123. Anholt 93,6. 159, i34. Svingelbjerg, Hobro 109,37. Ny Hevringholm, Randers 131, 85. Gjesingholm 148, 117. Asgaard 118, 50. Enslev, Grenaa 105, 30. Hjelm 0 126, 71. Lisbjerg, Aarhus 152, 125. Taaning, Skanderborg 160, i38. Horsens 157, 127. Gosmer 149, 119. Hanstedbro 88, 1. Bygholm 100, 15. Skjolde 150, 121. Løsning 126, 71. Græstrup 126, 75. Underup 13^,95. Aarup 122,68. Nørup, Velle 129, 78. Nykirke 132, 90. Vallund, Kolding 119. Starup 120,63. Stenderup 142, 112. Vamdrup 112, 4i. Havdrup 112,42. Plougslund 160, 139. Malte 126,74. 135,96. Rammedige, Lemvig 101, 18. Flynder 111, 40. Kjær, Rlngkjeblng 104, 26. Hovstrup, Varde 107,33. Gjørding H., Ribe 157, 128. Skodborg, Kongeaa 139, 102.

Sonderjylland. Taps, Chrlstlansfelt 132,86. Favervraa 132,92. Anslet 106, 31. Haderslev 161, 140. Sønder Hopstrup 100. Flensborg 160, ise. Bov 160,136. Jyndevad, Tender 141, loe. Hostrup 150, 122.

^^iKfu.^^i^'-^'^i'^

J. Mnyn fetrr.ren se.

I

167

DE SØNDERJYDSKE STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED I MIDDELALDEREN.

AF A. D. JØRGENSEN.

Intet er så vanskeligt, og intet må man i historien være varsommere med, end slutninger efter analogi fra et forhold til et andet lignende. Medens det ganske vist. netop er gennem dem det geniale blik på historien viser ,sig, så er heller intet mere vildledende og al historisk sikkerhed opløsende, end slige slutninger, når de ikke er forenede med en kritik, der med samme skarpsindighed opdager den væsenlige forskel, som altid vil være tilstede ved siden af en større eller mindre lighed.

Det er uden al tvivl slige falske analogier, der har skabt den historiske doktrin om et i middelalderen selv- stændigt Friserfolk i Sønderjylland. Ikke at tale om de ældre kritikløse forfattere; ogsaa A. J. L. Michelsen har i sit fortjenstfulde skrift »Nordfriesland im Mittelalter« (Schles- wig 18j?8), og med ham Falck og de nyere danske for- fattere*) betragtet den som grundlag for enhver forståelse af denne særegne lille folkegrens historie. Det er her ana- logien med Ditmarsken, der hævdede sin uafhængighed så godt som gennem hele middelalderen, som har forledet tørst Friserne selv, senere også historikerne til. at antage dem for en lige saa uafhængig stamme, der sent bøjede sig for kristendommen, og endnu senere for de danske kongers herredømme. Intet kunde da også synes naturligere, end at disse øde og usikre holme, hvis beboere bevisligt havde deres egne love og eget sprog, tillige fra arildstid holdt sig

*) Hammerich, Danm. under Valdem. II, 25 ff. Stemann, Gesch. des offentl. u. Privat - Rechts d. H. Schl. I, 17 f. 53. 135. Trap, Beskrivelse af hert. Slesvig, s. 123 flf.

Aarb. for nord. Oldk. og Hist.. 1868, 12

168 DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

uafhængige af alle naboer, siden Ditmarsken, der dog la langt ugunstigere, gjorde det. Forskellen er kun den, — men den er tillige afgørende, — at Danmark fra umindelige tider var et samlet kraftigt rige, medens Nordtyskland på korte afbrydelser nær indtil den nyere tid var adsplittet og svagt. Før vi imidlertid indlader os på en undersøgelse af Fri- sernes politiske stilling i den ældre tid, en undersøgelse, der på grund af kildernes fattigdom må strække sig til alt, hvad vi kan overkomme af ældre efterretninger, skal det indrømmes og slås fast som en kendsgerning, at største delen af dem indtil den nyere tid havde egne love og ejen- dommelige retsvedtægter, grundede i de særlige naturforhold og det afvigende sprog. Allerede den ældre slesvigske stadsret deler Friserne i dem med frisisk og dem med dansk ret*), eller som man vel med en kortere betegnelse kunde sige: Strandfriser og Sysselfriser**), Utlandets eller marskens og gestens (gøsens) beboere. Men den forskellige lovgivning har selvfølgelig intet med den politiske afhængig- hed eller uafhængighed at bestille. Det var i sig selv det ene naturlige, at man til en tid, da der intet kendtes til fremmed retssprog, og da hvert lovområde var langt mindre end nu, lod de frisisk talende jsgne blive udenfor den be- vægelse, der ellers gik gennem alle beslægtede lande, at samle love og vedtægter i større lovbøger, og til samme tid de mange mindre thinglag til større helheder. Det var

*) Frysones de lege Frysonica — de lege Danica — . Thorsens slesv. Stadsretter s. 11. **) Navnet Strandfriser bruges i middelalderen (Annal. Stadenses ad 1252) ; de tre herreder med dansk lov var lagte til de sønder- jydske sysler, Kærherred til Ellem- , de to Gøsherreder til Isted- syssel. Navnet »Nordfriser« er senere, (1424 siges dog alt »Frisia, que est dicta Norfrisia«, Script, r. D. VII, 404), og dannet med hensyn til de sydligere Øst- og Vestfriser. (I modsætning til sys- lerne kaldtes de øvrige 13 herreder: Tønning, Gerding, Holmbo, Lundebjerg, Edoms, Pelvorm, Biltring, Viriks, Bøking, Horsbøl, Før øster- og vesterherred og Sild, i almindelighed blot »herre- derne«).

DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGITED. 169

Qgså i god overensstemmelse med denne grundtanke, at man alligevel optog de halv frisiske og halv danske herreder på fastlandet i syslerne; thi her lignede de naturlige for- hold, og altså en stor del af lovgivningen, langt mere de østlige egnes, og det danske sprog kunde heller ikke være fremmed for den del af folket, der var berettiget til at møde på thinge.

Friseregnen har ligesålidt som de andre danske lande nogen egen historieskriver fra middelalderen. Der haves dog en række korte optegnelser i årbogform på plattysk, den såkaldte »Ej dersteds krønike«, der af mange er bleven anset for at være et godt grundlag for forskningen*). Forfatteren ses imidlertid selv at have været tilstede ved en begivenhed, han fortæller til året 1461; hvad der altså er synderligt ældre, må han have øst af andre skriftlige kilder eller af folketraditionen. Det er nu troligt nok, at der har foreligget enkelte tarvelige optegnelser fra en ældre tid, men disse har da i alle tilfælde været så usikre og ind- byrdes modsigende, at det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at udskille det sande fra det upålidelige. Næsten alt hvad krøniken fortæller har nemlig den uheldige egenskab at stride mod det vi kender andensteds fra, og ikke på nogen måde kan betvivle, og det giver i alle til- fælde ikke nogen tillid til det, vi ikke kan kontrollere ved hjælp af andre kilder. Dette fuldendte præg af upålidelig- hed er dog undgået de ældre historikere , Hvitfeldt indbe- fattet, Kornelius Hamsfort alene undtagen**), og de nyere har været for stærkt forudindtagne for krøniken til ikke at finde en mild forklaring til alle disse misligheder.

*) Den er trykt i Falcks »staatsbiirgerliches Magasin« for 1828, s. 695 ff. .**) Scriptores rer. Dan. I 2Y1 : — testibus annalibus Ejderstaden- sibus , qvi tamen ita sunt conscripti ut illis parum fidei tribuam. — Huidfeld, (kvartudg.), I, 222 ff.

12*

170 DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

Hvad annalerne fortæller om højvande og oversvømmelser kan være rigtigt nok, der kan have været særlige kilder at øse af i den henseende; det vedkommer os imidlertid ikke her, og det kan ikke afgive nogen målestok for bedøm- melsen af de andre efterretningers værd.

Meget tvivlsomt er det derimod vistnok alt, hvad der fortælles om trækapellers opbyggelse i Ejdersted ved år 1103, 1109 o. s. V.; thi det synes at udgå fra samme forud- sætning som andre senere efterretninger, at nemlig Utland blev omvendt langt senere end landets andre egne. Denne anskuelse er det der har ført Meyer til på sit kort over Frisland, som det antages at have set ud ved 1240, at afsætte hedenske templer, og sagn, der ikke synes at være synderlig ældre, taler endog om en sidste hedning på Sild i året 1284*). Der kan vel intet anføres af historiske kendsgerninger, der umiddelbart modsiger annalernes beret- ning om kristendommens indførelse eller befæstelse blandt Strandfriserne i begyndelsen af det tolvte århundrede, men der er dog meget der taler imod en slig antagelse, om det end kan være rimeligt nok, at enkelte hedninger kan have holdt sig her indtil det elvte århundrede, ligesom f. ex. i Vendsyssel eller på Bornholm. Hvad der taler stærkest imod et andet forhold, er især selve de endnu bevarede gamle kirkebygninger. Som bekendt var det først henved midten af det 12te årh., at man her i Danmark begyndte for alvor at tage fat på opførelsen af stenkirker, og at denne sag derpå havde så stor fremgang, at landet vistnok alt et par slægtled efter var som oversået med disse byg- ninger. Men fra selvsamme tid er nu hovedkirkerne blandt Strandfriserne, forsåvidt ikke vandfloder har ødelagt de gamle former. Både bygningsemnet, tuf fra Rhinegnene

*) Hammerich, Danmark under Valdemarerne, II, s. 28. Helveg, d. d. kirkes hist. til reform. I, s. 320 f. Slesvigske Pro- vindsialefterretninger, IV, s. 157.

DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆltolGHED . 171

eller gråsten, og bygningsstilen, de runde buer, tykke mure og små vinduer, er de samme som vi finder dem ved de nærmeste hovedkirker, Ribe og Slesvig. Slige kirker træfi'es endnu i Kejtum og Morsura på Sild, den store Johannes- kirke på Før og Gammelkirken på Pelvorm, ligesom i Brek- lum og Svabsted på fastlandet*). Men dette synes på det bestemteste at tyde på, at Friserne dengang havde en lig- nende udvikling bagved sig som landets andre egne, og at kristendommen var dybt rodfæstet hos dem gennem flere slægtled.

Det er dog især annalernes politiske efterretninger, der her skal beskæftige os, da de, hvor underligt det end må lyde, egenlig er det eneste vidnesbyrd fra en noget ældre tid om Strandfrisernes formente selvstændighed. Summen af disse politiske efterretninger er da snart talt op; thi det er igrunden kun den ene om Abels fald der findes, men så til gengæld i flere forskellige former, uvist hvormange. Først fortælles der nemlig udførligt til året 1145 om to tog, Abel gjorde mod Friserne; derpå atter kortere til 1202; endelig til 1204 og 1200 om tog af kong Valdemar, hvorved der dog øjensynlig tænkes på det samme. Det må nu vistnok antages, at forfatteren har taget disse for- tællinger efter ældre optegnelser, idetmindste i hovedsagen, og at han dertil har føjet hvad traditionen har vidst at berette; men der er den mislighed derved, at ingen af dem er rigtig underrettet, eller har kunnet undgå fejltagelser i de simpleste ting. Således med hensyn til årstallet, der ikke gives rigtigt af en eneste, skøndt ingen ældre kilde ellers er i tvivl om det. Endvidere med hensyn til dagen, der af annalerne angives at have været den 29de Juni, medens disse sætter den 14 dage senere uden nærmere at bestemme den. Kongens navn angives to steder urigtigt

*) Trap, statist, topogr. Beskr. af hertugd. Slesvig, s. 193, 199, 215, 244, 255.

172 DE SONDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

som Valdemar, medens atter til gengæld to forskellige tog blandes sammen, et ved vintertid, da den hellige Kristians billed var med, og et efter midsommer, på hvilket kongen faldt. Begge disse tog henføres til kong Abel, og det så- ledes, at vintertoget fortælles efter det andet, men med tilføjelse af, at det havde fundet sted længe før (»in vor- tiden«)*). Historien ved intet om dette tog; derimod gjorde Erik et samme år som han blev myrdet, hvorved han mistede mange folk**), og det er da rimeligvis det, tradi- tionen har kendt og henført til Abel. Ligeså modsigende er beretningerne med hensyn til kongens drabsmand; ved 1145 kaldes han en »wagentimmermann« , ved 1204 siges der, at Abel blev »doet gesteken van einem edelen Fresen«. Hele den givne situation er derhos fuldstændig misforstået og set i en langt senere traditions belysning; der siges, at Abel »wolde diisse Lande sere vornichtigen« , og al de efterat have besejret ham gav sig frivillig under »hertug Knud i Slesvig«, en beretning, der ikke let kan være op- stået i det første århundrede efter begivenheden.

Men når således alt hvad der nogenlunde kan kontrol- leres, viser sig at være i den grad upålideligt, hvad skal man så tænke om resten? Hvem vil så sige god for den tale. Friserne fører på thinge, og som igrunden er hoved- hjørnestenen for den hele tro på deres selvstændighed og »frihed«? De vilde holde fast ved de privilegier, den ær- værdige kejser Karolus havde givet deres forfædre til tak for deres troskab, sagde de, »og før de vilde hylde kong Abel og give ham skat og skyld, vilde de alle dø, eller og kong Abel skulde dø«. Denne hele tale er lånt fra det store Frisland, hvor man fremsatte de mest eventyrlige fordringer til fyrsternes vedtagelse, alt under navn af kejser

*) s. Hammerich, D. under V. II, s. 29. **) Scriptores r. D. I, s. 245: 1250, hoc anno rex Ericus a Fresia est fugatus , niilitibus suis qvam plurimis interfectis. Et postea in nocte St. L. etc.

DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 173

Karls privilegier*). At imidlertid vore Friser aldrig har tænkt på sligt, ligesom de aldrig har tjent Karl den store eller nogen anden tysk kejser, er vistnok hævet over en- hver tvivl; det var først det 15de århundrede med alle sine uklare rørelser og sin opvågnende trang til national sammenslutning, der kunde bringe sligt ind i Ejdersteds annaler. Det var da heller aldrig faldet dem ind at sætte den ørn i deres segl og våben, der var det ydre tegn på Karls friheder, tvertimod førte de frisiske herreder næsten alle skib og plov i deres bomærke, som det bedst sømmede sig for et fredeligt, om end kækt og frihedselskende folk, der som enhver anden almue kun da kom i våben, når man vilde gå den for nær, særlig i pengesager.

Og andet var det i virkeligheden ikke det drejede sig om 1252, da Abel besluttede at tugte de genstridige under- såtter. Herredagen havde bevilget en skat, der nu også afkrævedes Friserne; de undskyldte sig, hedder det, med at digerne kostede" så meget, men kongen vilde tvinge dem. Det samme var sket et par år tidligere, da kong Erik drog ud mo^ dem med sine mænd og led et stort tab; dengang skal de dog have bekvemmet sig til at betale en rund sum. Men denne holdning var ingenlunde enestående for Friserne; Erik kaldtes »Plovpenge« overalt, fordi han opkrævede en usædvanlig skat, og Skåningerne fordrev ham fra Lund året før han måtte vige for Friserne; også de måtte dog falde tilføje og betale**). Det samme gentoges på Sælland i Kristoffers tid, nogle år derefter; bønderne satte sig op mod konge og adel og måtte undertrykkes i blodige kampe; det var den trange overgang fra bondefrihed til herrevælde. Senere, efter den lovløse tid, måtte Valdemar Atterdag be- gynde forfra og i en række kampe skaffe lovene gyldighed. Også denne gang var Friserne blandt de genstridige, de

*) Michelsen, Nordfriesland s. 44. **) Annal. Esrom, i Script, r. D. I, s. 245.

174 DE SONDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

var som Sønderjyllands Vendelboer; men de måtte atter bukke under for den nye kongevælde og mere ydmygt end nogensinde før love skat og hærfølge*). Heller ikke den- gang var det noget politisk fjendskab der opgjordes; thi få år iforvejen havde de godvillig lovet prins Otto hjælp mod Holstenerne , og som der fortælles endog skjult ham hos sig i et helt år; det gik dem som Nørrejyderne, først hjalp de en dansk kongesøn på tronen, derpå gjorde de oprør mod ham. Og når da ordet »frihed« måske engang iraellem slap med ind i deres kampråb, — og at det har gjort det, kan der neppe være tvivl om — da må der der- ved ingenlunde tænkes på politisk selvstændighed, men som i reglen også i vor tid på social uafhængighed og selv- regering. Således kæmpede Skåningerne for deres »frihed« mod Absalon og hans mægtige frænder, der vilde lægge adelens og kirkens åg på dem, og Magnus Eriksøn lovede dem i åbne breve at hævde denne deres frihed; Eskils oprør mod kong Erik Emun med den sællandske almue »brugte frihedens navn« o. s. v.**). Der er her selvfølgelig ingensteds tale om ophøret af den politiske forbindelse med rigets andre dele, kongemagtens afskaffelse eller sligt; det er en væbnet modstand mod noget nyt, hvad enten det er en lov, en skat eller en konge, der ikke er vedtagen efter landets skik og frie vilje. Almuen har da intet andet at gribe til end også på sin side at anse grundlaget for alt samfundsliv, den offenlige fred, for brudt og væbne sig mod den der brød først. Det er det, de gamle årbøger be- dømmer fra herrernes synspunkt, når de pludselig afbryder deres latinske bemærkninger for at indskyde de foragtelige ord, der blev brugte om almuens opstand paa Sælland 1256:

*) Se aktstykkerne hos Michelsen, s. 190 AF. **) Saxo, ed. Muller, p. 664: »sub titulo libertatis«; p. 907: »Scaniensibus scribebatur — Magnum repetendæ Hbertatis , auctorera habituros«; p. 960: »qvasi tuendæ libertatis gratia«.

DE SONDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 175

»kådkarlene blev alle galne med køller«*); det var fattig- mands våben mod herrernes sværd og brynjer, og på få undtagelser nær måtte de der førte dem bukke under i hele Evropa.

Fra dette synspunkt må nu uden al tvivl begivenhederne i Ejdersted 1252 ses; samtiden fandt dem kun påfaldende, fordi kongen her fandt sin bratte død; den så deri ingen- lunde almuens nødværge mod statsmagtens formentlige overgreb, men alene himlens forfærdelige hævn over broder- morderen, en opfyldelse af Eriks sidste ord, »at hans broder skulde dø en endnu skændigere død, hvis han ikke omvendte sig«. Abels fald fuldendte ligesom den folkelige opfattelse af Erik som en helgen og Abel som en ond ånd, ligesom hungersnøden i kong Olavs tid var det store af- gørende jertegn for Knuds hellighed.

Men når det nu end herefter må anses for afgjort, at der ingen originale frisiske efterretninger haves fra en ældre tid, der tyder på landets selvstændighed, og at den eneste begivenhed, der senere kunde synes tjenlig til baggrund for en slig anskuelse, fordi den indeholdt et så dramatisk mo- ment som et kongedrab, ikke på nogen måde kan bære denne forklaring, — så kunde der jo dog tænkes andre begivenheder og andre forhold, der vejede langt tungere, ja endog talte afgørende for den nævnte opfattelse af Strandfrisernes stilling. Men dette er så lidet tilfældet, at vi tvertimod skridt for skridt kan følge dem tilbage til den ældste historiske tid som utvivlsom danske undersåtter og en del af det danske folk og rige.

Det er bekendt nok, at Friserne nævnes som Valde- mar Sejrs trofaste ledsagere, og at han især brugte dem mod Ditmarskerne, deres gamle uforsonlige fjender. Dog nævnes også to af dem mellem hans huskarle, Sven Starke

*) Script, r. D. I, 168. »Kådkarlene« bruges med hån om bønderne: de der bor i kåd, husmænd.

176 DE SONDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

Og Broder Ganliog (eller Gavling), der i enekamp nedlagde to af kejser Fredriks bedste mænd*), hvorefter Tyskerne trak sig tilbage sydfor Elben (1215). Også den samtidige jordebog indeholder et vægtigt vidnesbyrd om at Utland var en uadskillelig del af riget; dets herreder er nemlig sat i skat som alle de andre, og de nærmest liggende af dem skal give kongen og hans »hær« frit ophold i tre døgn om sommeren og tre om vinteren, »når han ligger ved Dane- virke«. At endel af skatten i Frisland kaldes »vennegave« (wingift), er ingenlunde enestående, men har sit tilsvarende i Eriks sællandske lov, der (3, 63) gør forskel på »lovstud« og »gavestud«, (laghæ stuth, giæf stuth), idet den første kan opkræves som anden lovlig gæld , den anden der- imod ikke.

Men at Strandfriserne i henseende til skatter stod på selvsamme fod som de andre herreder, alene med de und- tagelser digevæsenet muligvis medførte, fremgår alt af en tidligere begivenhed med fuldstændig sikkerhed. I striden mellem de to konger, Sven Eriksøn (Grade) og Knud Magnussøn tog denne sidste nemlig som bekendt i året 1151 sin tilflugt til Frisernes marskegne, efterat han var bleven slagen anden gang i nærheden af Viborg. Fri- serne holdt ligesom Jyllands øvrige beboere med Knud og optog ham i en lille borg ved Mildefloden; til gengæld lovede han dem en nedsættelse af deres årlige skat til kongen. Sven belejrede og overvandt dem imidlertid, som Saxe fortæller især ved Valdemars tapperhed, og det var med nød og neppe at Knud undslap med nogle få af sine mænd. Sven pålagde dem nu som oprørere en bøde af 2000 pund sølv foruden den gamle skat; men de gik til Valdemar og bad ham i deres navn at tilbyde Sven et nyt slag; efter deres mening var det nemlig kun ved uheld og enkeltes uforsigtighed de havde tabt første gang. Sejrede

*) Script, r. D. I, 165.

DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 177

de da, skulde han stå ved Knuds bud om en nedsættelse af landgilden; sejrede han, vilde de betale bøderne dobbelt. Sven indlod sig imidlertid ikke på dette skifte og de måtte finde sig i den skæbne der overgik hele Jylland*). Men heraf fremgår da atter, at Strandfriserne alt dengang fra umindelige tider havde været kongen skatskyldige, og at selv deres dristigste forventninger kun gik ud på en ned- sættelse af denne skat, medens de, da det gik galt, ligesom andre besejrede oprørere måtte betale svære bøder. At Friserne også i andre henseender af de regerende behand- ledes ligesom de andre egne af landet, fremgår af de få diplomer fra denne tid der nævner dem. Således gav kong Erik Lam i året 1141 Odense Knudskirke 30 mark af sine årlige indtægter på øen Sild, og Absalon påbyder den al- mindelige ydelse af tienden i Sønderjylland, både på denne og hin side af Slien, som også i de sydlige frisiske herreder, medens de andre, som det synes, måske på grund af de bekostelige diger, har været fritagne for den ene tredjedel, der faldt til bispen**).

Heller ikke Saxe forbigår et så mærkeligt landskab som Friseregnen var med tavshed, tvertimod giver han både i sin indledende almindelige beskrivelse af de danske lande, og senere i anledning af kampen mellem Knud og Sven, adskillige træk til en skildring af det dille Frisland« (Frisia minor), som han kalder det efter sine klassiske forbilleder. Men det fremgår tydeligt nok af hele hans beskrivelse, at det kun var ham bekendt på anden eller tredje hånd, og det gennem mindre vel underrettede folk. Når han således siger, at landet om vinteren ligner en sø og at man da kan sejle, hvor der om sommeren sås og høstes, idet landet frugtbargøres ved disse oversvømmelser, da har han sikkert uvilkårlig overført billedet af de sællandske og jydske åer

*) Saxo, p. 689—91. **) Thorkelin, Diplom, p. 246 og 61,

178 DE SOJTDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

Og Søer og deres frodige enge, på Utlandet, og han har intet kendt til Vesterhavets golde saltvand og de daglige strømninger i det. Men ligeså løst er det han siger om Utlands historie. Engang var disse egne ubeboede, »da kom en gren af det store frisiske folk, der søgte nye bo- pæle, hertil, og gjorde det lave sumpede land fast ved sit ihærdige arbejde. Derpå kom landet under vore konger«*). Hele denne formodning om en indvandring af P>iserne syd- fra, efterat hovedmassen af folket havde fundet et hjem ved Nordsøens sydkyst, kan være sand, men den er neppe sandsynlig. Hos Saxe står den i alle tilfælde som en af de mange ethnogratiske meninger, der intet værd har, fordi de går ud fra aldeles vilkårlige og tilfældige forudsætninger. Det eneste han vidste, var det faktum, at de sønderjydske Friser nu »stod under vore konger« og havde gjort det fra umindelige tider; Saxe havde ikke nogensomhelst bestemt efterretning eller endog blot et bestemt sagn om dette for- holds oprindelse; — thi efter hele den måde han omtaler dem på, måtte han ellers have fortalt det her.

Eør vi forlader Saxe vil det være det rigtigste at om- tale endnu et sted hau nævner vore Friser, skøndt han også her sikkert er mindre vel underrettet. Det er i be- retningen om de lovløse tilstande under kong Nils, før Knud blev hertug i Sønderjylland, da Henrik af Venden hærgede op ad halvøen ikke mindre end på øerne. Saxe har ikke nogen klar forestilling om stedsforholdene her og derved forvirres også selve den historiske sammenhæng for ham. Således siger han, at Venderne ikke blot hærgede i egnen omkring Ejderen, men også »alle de strækninger der

*) Saxo, p. 689: hos a Frisonum gente conditos , nominis et lingvæ societas testimonio est; qvibus novas qværentibus sedes ea forte tellus obvenit; qvam palustrem primura ae huniidam longo duravere cultu. Administratio deinde provinciæ sub nostris regibus esse coepit. Jfr. p. 688: Frisiara minorem, quæ et ipsa Danicarum est partium.

DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 179

ligger mellem den vold vi kalder Danevirke og Slesvig«« ; ja de angreb endog selve byen ved hemmelig at skaffe folk ind i den på skibe o. s. v.*), — en beretning der tydelig røber, at han ikke kendte de lokaliteter han taler om. Det er da let at forstå, hvorledes han også kan bringe Friserne med ind i disse begivenheder uden at have havt bestemte eller klare efterretninger om deres holdning i den tid. Han siger da, at de indenlandske var ligeså meget at frygte som de udenlandske, thi Friserne tilligemed Ditmarsker og Holster hærgede og stjal dag og nat i håb om at undgå retfærdighedens arm, siden der ingen jarl var i Sønder- jylland**). Der vilde nu ganske vist intet være til hinder for, at også Friserne i hin lovløse tid kunde have slået sig løs og deltaget i fredsbruddet; men selv om så var, vilde det ikke have berettiget Saxe til at stille dem op ved siden af Ditmarsker og Holster, der her vel ved anticipation kaldes »indenlandske«, men dog for forestillingen træder i en be- stemt modsætning til de Danske; thi Friserne var netop ikke vore landsmænd i den betydning Holsterne var det da Saxe skrev, men i samme betydning som Thyboerne eller Lålikkerne. Ganske anderledes og langt rigtigere opfattes da også deres stilling af den ældre kilde, der giver os Knud hertugs levnedshistorie fra første hånd: de legender, der læstes over ham ved skrinlæggelsen i Ringsted 1170. Her siges der nemlig om tiden før Knud blev hertug, at der på grund af lovløsheden var så stor fare for Vendernes hærtog,

*) Saxo, p. 621 : At Henricus , ob superioris pugnæ successura audaciæ incrementis evectus , littorales Danos piratica laces- sendo non solum Eidoræ finitima, sed etiam cuncta Slesvico valloque , quod Danorum opus vocamus , interjecta vastabat. Ipsam interdura urbem, illatis clara per navigia copiis, impro- vidam aggrediebatur. **) Saxo, p. 622: Æque civis ut hostis formidabatur. Quippe Fresones cum Holsatiis ae Dytmerschis, impunitatis spe ob præfecturæ vacatiouem concepta, dies latrociniis, noctes furtis emetiebantur, etc.

180 DE SONDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

at kongen selv ikke kunde opholde sig en nat i Slesvig »uden Frisernes beskyttelse«*). Det var altså så langt fra at disse slog sig til rigets fjender, at de tvertimod ud- gjorde kongens sikkerhedsvagt.

Der er endnu en kilde fra omtrent samme tid med hentydninger til Friserne og deres forhold, som er bleven tagen til indtægt for påstanden om deres politiske selv- stændighed, nemlig Slesvigs gamle stadsret. Det hedder nemlig i g 30, at Sysselfriserne skal betale 6 skilling i told for hver læst salt, Strandfriserne derimod 12, og Michelsen forklarer det af, at de måtte betale som udlæn- dige, medens hine var landsmænd**). Den samme betragt- ningsmåde gør sig også gældende i de forskellige formod- ninger, der er opstillede over stadsrettens afFattelsestid, idet man er gået ud fra, at grænsen mellem Friserne under dansk og dem under frisisk ret havde samme betydning, som den mellem Danske og Tyskere ved Ejderen***).

Men noget sligt ligger dog sikkert ikke i lovens tanke. Hele toldlovgivningen er her, som det strax se.s, endnu i sin første barndom; tolden er en meget bekvem skat for konger og købstæder, og den pålægges med stor vilkårlighed og uden nogen skønsomhed, som det bedst falder. Således er det her endnu gennemgående skibet og vognen, ikke varerne, der skal betales told af, kun vendisk kvæg og frisisk salt gør en undtagelse fra denne regel. Skibet er frit, når det går til en dansk havn, går det derimod udenlands, skal der betales af det, forskelligt efter mandskabets stør- relse. En 'vogn der går fra byen svarer fire skilling, om den skal til Iluglestad, sex, går den til Rensborg, tolv.

*) Vita Canuti ducis, lectio II: ibi erat tempore illo pro defecfu juris et justicie tam assiduus Sclavorum incursus, quod ipse rex, nisi munitus Frisonum presidio, illic pernoctare non potuit. (Abhandl. der Gesellschaft der Wissenschaften in Gettingen VIII). **) Nordfriesland, s. 57. ***) Thorsens stadsretter, indledn. s. 26 ff.

\

DE SøNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 181

om den skal over Ejderen; her begynder afgiften altså strax udenfor byens grund , tilsøs først udenfor rigets grænse". Der kan altså ikke lægges nogen særlig vægt på modsætningen mellem Rensborg og Holsten, siden den alt findes mellem Buglestad*) og Rensborg, det er afstanden der bliver det afgørende for bedømmelsen. Men på samme måde må da uden al tvivl modsætningen mellem de for- skellige Friser opfattes; de danske hørte til samme syssel som byen, og i forhold til dem var de andre fremmede, som der udtrykkelig siges på et senere sted i loven**), og de boede kun halvt så langt fra byen som Strandfriserne. Der er endnu en anden bestemmelse i stadsretten, der kunde synes at bestyrke den antagelse, at Friserne holdtes for et fremmed folk, idet der siges at »fremmede fra hertug- dømmet Saxen, Fri s land, Island, Bornholm og anden- stedsfra« skal betale arvekøb i byen. Men heller ikke dette har noget på sig. Thi for det første er det meget tvivlsomt, hvorvidt der her ved Frisland (Frysia) er tænkt på det sønderjydske landskab, der senere i loven kaldes Utlandia (§ 76); af sammenstillingen med Saxland kommer man snarere til at tænke på det der ellers kaldes Fresia, Nordsøens sydkyst, da loven synes at lægge an på at nævne fjerne lande,, der kan pynte op og indgyde ærbødig- hed for byens vidtstrakte forbindelser***). Og for det andet er det meget tvivlsomt, om stadsretten ikke også her igrunden tænker sig enhver, der ikke er født i syslet, eller

*) Huhelstath, rimeligvis det 1285 nævnte Huglæstath i Haddeby sogn, s. Kok, sønderjydsk folkesprog, II, 191. **) § 20: si uero sunt extra sysæl, in ciuitate tenentur vt hospites respondere — . Nyere stadsret § 108: isset ok dat de horen buten de sysel, so scolen ze antworden in der Stad alse gheste. ***) Sml. § 30: mercatofes ituri in Gutiam vel alias extra reg- num Datiæ — . Åbenrå skrå § 46: nullus — suum conci- uem — extra ciuitatem nostram in Skania vel alibi conuenire debet — ; o. s. v.

182 DE SøXDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

vel endog i byen, som fremmed, og som forpligtet til arve- køb. Idetmindste forstår Flensborg skrå det således, når den modsætter »bymen, thær fød ær hær i by« Og »all gæst ie hvathæn the kummæ« (g 11). Også det at Born- holm nævnes mellem de fremmede, taler for, at det slet ikke ligger i lovens tanke at skelne mellem Danske og ud- lændinge i vor tids betydning, men kun at nævne nogle vellydende exempler på udenbys »gæster«.

Der foreligger altså heller ikke i Slesvigs stadsret nogetsomhelst, der berettiger til at opstille en anden eller større forskel mellem de sønderjydske Friser indbyrdes, eller mellem Strandfriserne og rigets andre indbyggere, end den loven udtrykkelig nævner: Friser med dansk og med frisisk ret.

Når vi går tilbage i tiden fra borgerkrigenes og stads- rettens dage, hører vi intet til Friserne i nogen historisk kilde. Det skulde da være i den usikre tyske efterretning, at Normannerhøvdingen Rurik i året 857 drog hjem fra Dorstad og af den danske konge Erik fik den del af riget, der ligger mellem Ejderen og havet*); er denne opgivelse nemlig nøjagtig, må den gå på Ejdersted, det gamle fl9d- delta; men der er vistnok et så stort misforhold mellem denne lille besiddelse og de tillavninger, søkongen gør for at få den, at man snarere må tænke sig det som en unøj- agtig angivelse af et større len, og da nærmest Sønder- jylland.

Men denne de ældre kilders tavshed om de frisiske egne hos os, der i og for sig er så naturlig — thi hvor ofte nævnes Angel, Sundved o. 1.? — har vakt Friser- vennernes forbavselse og vantro i høj grad, og de har der- for fundet ikke få efterretninger, der efter deres mening kan og altså bør henføres til dem. Således først hos

*) R. — partern regni, quæ est inter mare et Egidoram cura sociis suis possedit. Annales Fuld. a. 857.

DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 183

Adam af Bremen, det elvte århundredes nordtyske poly- histor. Han fortæller nemlig blandt andet om Harald Blå- tand, at han efter Sven Estridsøns sigende gav Friserne og Saxerne love, som de holdt endnu på hans tid, hundrede år efter, og dette har man da uden videre villet henføre til de danske Strandfriser*). Men dette forbyder sig selv af flere grunde, blandt andet fordi Adam slet ikke kan have kendt de sønderjydske Strandfrisers hæderlige stamme, endnu mindre deres lovgivning. Han nævner nemlig meget ofte Friserne, thi næst Saxerne stod ingen folkestamme kirken i Bremen så nær, han ved at fortælle såre meget om deres forhold i fred og krig, men han ved ikke, at der boede folk nord for Ejderen, der talte deres sprog, ligeså- lidt som han f. ex. ved af noget Danevirke at sige. Thi han tier ikke blot om disse mærkelige strandboere, men han fornegter dem endogså ligefrem , idet han gentagne gange lader hele kysten her være beboet af Danske, og det endog i modsætning til F'riserne. Således siger han, at Helgeland, der interesserer ham særdeles, ligger mellem Friserne og de Danske, og at Nordsøen mod øst grænser til de Danske og Normændenes land, mod vest til England og mod syd til Frisland og Saxen**). Det er jo desuden netop det storslåede ved Svens omtale af Harald, at han siger, han gav love, ikke blot for de Danske, men også for folkene hinsides Elben , Saxer og Friser , som han hjemsøgte med hærskjold og aftvang agtelse; bygder som Utland og Holsten er der her slet ikke tænkt på.

Ligesålidt kan der være alvorlig tale om, at det af Adam nævnte »Farria« skulde være Før eller en større strækning af Utland, skøndt en række forfattere har søgt

*) Michelsen, s. 48 ff. **) Pertz: nionumenta Gem. VII 369: Fosetisland — quæ sita est in confinis Danorum et Fresonura. p. 372: Occidentalis oceanus a meridie Fresos tangit — a solis ortu håbet Danos ostiumque Baltici maris et Nordraannos etc. — .

Aarb. for nord. Oldk. og Hist. 1868. 13

184 DE SONDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

at forsvare denne påstand*). Der fortælles nemlig, at biskop Ejlbert (ved 1050) på vejen til Fyn led skibbrud og oprettede et kloster på Farria, hvorpå det blev lagt til Odense bispedømme. Men der kan ikke være tvivl om, at jo Adam antager denne 0, der senere kommer til at figurere i pave- og kejserdiplomer i over hundrede år,, for den samme som Helgeland, så nøje betegner han den**). Skulde det altså være så, at Farria (den 0, Ejlbert kom til) i virkeligheden dog var Før, — og der kan neppe afgøres noget for eller imod en slig antagelse — så viser Adams ord i alle tilfælde, at han anså den for at være Helgeland, der havde kirkehistorisk navnkundighed, idetmindste i Bremen, fra biskop Vilhads tid, og at han altså end ikke kendte Før. Vi har endelig efterretninger fra vor histories morgengry, der ialmindelighed henføres til de sønder- jydske Strandfriser. Einhards årbøger fortæller nemlig, at de danske konger, brødrene Harald og Reginfred, i året S13, da tyske udsendinge kom for at underhandle med dem, ikke var hjemme, men »var dragne til Vesterfold med hæren; det, siges der, er den yderste del af deres rige mod nordvest og peger over mod Brittaniens nordspids; dets høvdinger og folk negtede dem lydighed , men de blev undertvungne«***). De lærde har nu vel altid været meget uenige om, hvor dette Vesterfold skulde søges, men de fleste, også af de nyere forfattere, giver dog Michelsen ret

*) Senest og fyldigst digekonduktør C. Bruun i »Slesy. Provind- sialefterr. « IV, 152 ff. **) Pertz VII, 369: — Farriam insulam, quæ in ostio fluminis Albiæ longo recessu latet in oceano — . Hæc insula contra Hadeloam sita est ... Heiligland dicatur ... — . ***) Qui tamen eo tempore domi non erant, sed ad Westarfoldam cum exercitu profecti, quae regio ultima regni eorum inter septentrionem et occidentem sita contra aquilonalem Brittaniæ sumraitatem respicit, cujus principes ae populus eis subici recusabant. Quibus perdomitis etc. Pertz, raonumenta Ger. I, p. 200.

DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 185

i, at det må være omtrent det samme som det vi nu kalder Utland*). Den nødvendige baggrund for denne antagelse, at Gøtrik og hans nærmeste efterfølgere, der omtales i de tyske annaler, kun var konger i Jylland, eller vel endog kun i Sønderjylland, må jo nu imidlertid anses for kuld- kastet ved dr. Jessens »Undersøgelser« , og det synes ikke at den derefter har noget sikkert holdepunkt. Navnet Vesterfold findes desuden ingensteds brugt om Strand- frisernes hjem; thi jordebogens »VYæstenland« er neppe andet end en særlig anvendelse af den endnu på østkysten brugelige betegnelse »e Væsten« og »Vesterbo« om hele den vestlige halvdel af landet og dens beboere, (og det omfatter da også i jordebogen alle øerne fra Fanø til Helgeland), så at der intet kan sluttes af det til fordel for et bestemt navn, der ellers kun fiijdes i et norsk landskab. Den omstændighed, at der tid- ligere på Nordstrand, i Byltringherred lå to landsbyer, Vester- og Øster-Wold*), kan derimod så lidt tale for, at hele landet er bleven kaldet Vesterwold (og at dette da er det samme som Vesterfold er atter usandsynligt), at man snarere kunde slutte det modsatte deraf: betød »wold« på frisisk noget der kunde være betegnende i et bynavn, vilde det neppe kunne bruges om en hel landstrækning. Men lige så usand- synligt er det efter hele den historiske situation, som den skildres af Einhard, at antage, at kongerne var i Utland. De tyske udsendinge kom til dem med fredstilbud og med deres fangne broder Hemming; de holdt et møde med de danske stormænd, og afgjorde deres ærende med dem; »thi kongerne var ikke hjemme, de var i Vesterfold, i den nord- vestligste del af deres rige«. Man kan herved ganske vist ikke uden tvang tænke på et tog i den sydligste del af deres rige, og det mod et folk, der sikkert ikke vilde være

*) Dahlmann, Gesch. v. Dånm. I, s. 26. Michelsen, Nordf. s. 42. Schiern, hist. stud. H, s. 206. Maurer, Bekehrung des norw. Stammes I, s. 53. **) Schiern, hist. stud. II, s. 206.

13*

186 DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

undgået Karl den stores blik som en værdifuld forbunds- fælle, hvis det blot en eneste gang havde gjort mine til at optræde fjendtligt mod de danske konger som sådanne; thi ingen var som han en mester i den politik at rejse fjender i ryggen på sin modstander. Men ligeså tvungen og uhold- bar hele forklaringen bliver, når der ved Vesterfold tænkes på Sønderjyllands Vesterland, ligeså naturlig og let for- ståelig bliver den, når der tænkes på det norske Vesterfold ved Kristjaniafjord. Det var det danske riges yderste egne mod nord, — at det tillige lå mod vest sluttede Tyskeren sig vel til af navnet — der hvor efter de utydelige geo- grafiske forestillinger, der er ejendommelige for hin tid, landet vender sig over mod Brittanien. Men at det danske rige i oldtiden strakte sig helt op langs Kattegattets kyst er der såre meget der taler for; det var først Norges sam- ling og storhed under Harald Hårfager og hans slægt, der efterhånden løsnede hine egne fra deres gamle forbindelse med »Danevælden« , der indbefattede kyststrækningen fra Øland til Skiringsal. Dette fremgår ikke blot af de senere kongers stadige fordring på »Vigen«, der strækker sig så langt ned i tiden som til Valdemarerne, men også af den rejseberetning Normanden Ottar gav kong Alfred i England ved år 900. Han siger nemlig, at man i fem dage kunde sejle fra Skiringsal, »der ligger sønden i Norge« (i Vester- fold), til Hedeby, således at man hele tiden havde Danmark tilvenstre. I de tre første dage havde man rum sø tilhøjre, i de to sidste, altså vel fra syd for Anholt, ud for Mols, Jylland og småøerne, medens man nu også fik øer tilvenstre*).

Der må imidlertid udtrykkelig tilføjes, at spørgsmålet om hvor Einhards Vesterfold er at søge ingenlunde har

*) Scriptores r. D. II, p. 113 — 18: »da he thiderveard seglode fram Sciringesheale, tha væs him on thæt bæcbord Denaraearc, and on thæt steorbord vid sæ thry dagas etc. Sml. N. M. Petersen : gml.-nord. geografi I, s. 282 ff.

DE SGNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 187

nogen afgørende indflydelse på det større spørgsmål om Strandfrisernes selvstændighed i oldtiden. Selv om det nemlig var dem, der 813 havde negtet de to konger lydighed, vilde det ikke bevise andet end at disse ikke var almindelig anerkendte i riget, hvad der jo desuden fremgår tydeligt nok deraf, at de kort efter, endnu i samme år, bukker under for Gøtriks sønner, der kom tilbage fra deres land- flygtighed i Sverig og nu hævdede tronen i en række af år, medens Reginfred faldt og Harald gik til Tyskland og lod sig døbe af Ludvig den Fromme for at få hjælp mod sine medbejlere.

Jævnsides med den påstand, at det var de to brødre Reginfred og Harald, der først undertvang de »frie Friser« i Jylland, står den anden, lige så uhjemlede, at Gøtrik hærgede deres land og tog en vanærende skat af dem. Medens det hist var en norsk bygd, hvis navn skulde ud- tydes på Utland, er det her Nordsøens rige sydkyst, det store Frisland, der volder misforståelse*). Einhard for- tæller, at Karl i året 810 fik efterretning om, at en dansk flåde på 200 skibe havde gjort landgang ved Frislands kyst, hærget øerne og fastlandet, slået indbyggerne i tre slag og tvunget dem til at betale en skat, af hvilken alt 100 pund sølv var udredte. Det er næsten ubegribeligt, hvorledes nogen har kunnet falde på at forstå alt dette om de danske Strandfriser. Gotrik, der nogle år før havde opholdt sig i Slesvig for at påse grænsevirkets opførelse, skulde være gået tilsøs for at overfalde et folk, der boede dør om dør med ham; skulde have vovet sig ind mellem de små lave øer med 200 skibe, være gået i land — op på Jyllands fastland — for i tre slag at besejre folk, der lå værgeløse for hans landhære fra øst? Men er det menings- løst at tænke sig tildragelsen på denne måde, og må det indrømmes, at landgangen skete i det nuværende Holland,

*) Michelsen, s. 41. Schiern, hist. studier II, s. 207.

188 DE SONDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

da er det en ren vilkårlighed at antage, at der med øerne tillige skulde være tænkt på de jydsk-frisiske, thi de kaldes udtrykkelig »Fresiaco littori adjacentes«. Og Einhard anede sikkert ligesålidt som Adam, at der blev talt frisisk nord for Ejderen*).

Men der er ikke blot intet i de ældste kilder, der i ijerneste måde taler for Strandfrisernes selvstændighed og tilværelse som politisk folk, der er tvertimod afgørende kendsgerninger, der taler for, at de så langt historien går tilbage, har været en del af det danske rige, forskellig fra de andre dele i sprog og lovgivning, lig dem i alle politiske forhold. Disse kendsgerninger er rigets ældgamle grænse med dens virke, og Utlandets inddeling i herreder.

Oldtiden kender ingen anden grænse for Danmark mod syd end Ejderen. Annalerne fra det niende og tiende år- hundrede nævner den end ikke udtrykkelig som sådan, de forudsætter den som given. Vel er det bleven som en hi- storisk trossætning, at denne flod i freden mellem Karl og Hemming 811 blev udtrykkelig bestemt som grænse, men det er ikke des mindre en falsk antagelse, der kun støtter sig til en af Adam af Bremens mange misforståelser af den ældre tids forhold. Kampen mellem Gøtrik og Karl drejede sig ikke om noget grænsespørgsmål, den var foran- lediget ved kejserens store fremgang i Saxen og særlig hans voldsomme behandling af landet nord for Elben. De Danske måtte frygte en mulig fare af dette naboskab, når en så stor magt som Karls satte sig fast umiddelbart op til grænsens dybe skovstrækninger, og de ønskede at stanse ham, mens det endnu var tid, ved at støtte Saxernes og Vendernes modstand mod hans vælde. Denne kamp er det Hemming opgiver efter Gøtriks mord; freden sluttedes ved Ejderen og bekræftedes af rigets stormænd, tolv fra hver

*) Sml. Saxo, ed. M. p. 437.

DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 189

side. Siden de vel underrettede annaler intet melder om fredens indhold, kan der vel ikke være tale om, at den gik ud på andet, end at de to fyrster skulde lade hinandens lande i fred og så forresten lade alt blive ved det gamle. Et par år før havde jo Gøtrik iøvrigt bygget et virke langs landeskellet, eller som Einhard udtrykker det, langs Ejderens nordlige bred fra Østersalt til Vesterhavet; han havde tænkt sig det tilfælde, at det kunde falde Karl ind at forfølge sin sejr over Nordalbingerne videre mod nord.

Men når det er givet, at der i Karl den stores tid ingen tvivl var om, hvor Danmarks grænse var, når der ingen forsøg gjordes på at forandre den sydfra, når historie- skriverne på den tid slet ikke antyder, at der var noget grænsespørgsmål til, end sige at det afgjordes i den ene eller den anden retning, så er dermed tillige Strandfrisernes politiske stilling givet. Det vilde være utænkeligt, at et folk som det danske skulde tålt en selvstændig stamme indenfor sine grænser, og det på det mest udsatte, det farligste sted. Ligesågodt kunde det have overleveret Dane- virkes nøgler til de hamborgske grever; thi den fjende, der ikke kunde finde vej gennem Ejdersted og Gøsherred, når disse egne var tilgængelige uden Danmarks minde, vilde sikkert heller ikke finde gennem Danevirkes port, om den stod på vid væg. Først når man går ud fra den bestemte forudsætning, at Friserne var selvskrevne til at bevogte Ejderens sumpede bredder, bliver det forståeligt, at der aldrig tales om noget tysk indfald ad den vej, men at de stærkeste hære måtte op mod virket, hvor Sønderjyllands hele mandskab kunde byde dem brådden. Derfor kunde det sydfra tage sig ud, som om hele Ejderens nordlige bred var befæstet, på en eneste gennemkørsel nær, og derfor kunde det fuldstændig undgå de Qernereboende Saxere, at der mod vest boede folk som talte en anden tunge end de Danske: de nærmest boende, Ditmarskerne, havde mere end engang lejlighed til at erfare, at det nationale slægt-

190 DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED.

skab idetniindste i dette tilfælde langtfra betød så meget som det politiske fællesskab.

Utlandets inddeling i herreder findes i Valdemars jorde- bog, og der er ingen grund til at antage den for yngre end det øvrige lands. Thi vel er det rimeligt, at der oprindelig, da landets adskilte bygder fulgte hver sin udvikling, har været andre navne, og da selvfølgelig frisiske, for disse thinglag; men fra det øjeblik af riget havde dannet sig af alle de enkelte lande, fra det øjeblik det havde fæstnet sig indenfor sine grænser, og da navnlig den mod syd, kan der neppe være tvivl om, at den ensartede inddeling i herreder har fortrængt de særlige navne, de større uligheder i om- fang og andre forskelligheder, der må antages at have ud- viklet sig fra først af i det af naturen adsplittede land. Men inddelingen i herreder er helt igennem af nordisk op- rindelse, den fandtes ikke syd for Slien, medens den er eneherskende nord derfor, og også i den henseende falder altså Strandfsisernes land afgjort til den danske side. At det ikke tillige er lagt til noget syssel, som Jyllands andre egne og som de herreder, der dels indeholdt Friser, dels Danske, har rimeligvis som før omtalt sin hovedgrund deri, at lovgivningen og lovsproget var forskelligt; men det kan tillige have sin grund i de særegne forhold ved landeværnet. Der kan nemlig neppe være tvivl om, at jo de tre sysler, der havde fællesthing ved Urnehoved, var særlig udlagte til at forsvare virket ved første opbud, hvorfor også den jarl, der sattes til lande værn her, idetmindste senere havde en del af deres krongodser i forlening og ret til at udtage hærmænd hvor han vilde i dem*). De frisiske lande hørte nu langt ned i tiden umiddelbart under kronen, og det synes at bestyrke den antagelse, at de i krigstid havde et særligt hverv ved Ejderens nedre løb, der gjorde dem uaf- hængige af jarlen i Slesvig , ligesom de var uafhængige af

*) Jydske lov, 3, 8.

DE SØNDERJ. STRANDFRISERS FOREGIVNE SELVSTÆNDIGHED. 191

Urnehoved thing. — Derfor kaldtes Strandfrisernes land, idetmindste i en senere tid, fortrinsvis »herrederne«, i mod- sætning til syslerne, og de selv »kongens Friser« i modsæt- ning til hertugens*), og de var så lidt fritagne for den almindelige værnepligt og kongeskat, at de endog efter jordebogen netop skulde være med til at holde kongen frit i tre dage om sommeren og tre om vinteren, når han lå med hæren ved Danevirke og derfra plejede at gå til Ut- land**); ligesom det jo efter det forhen omtalte var dem der holdt vagt om kong Nils under hans ophold i Slesvig by. Det synes herefter at være godtgjort, at Frisernes ind- lemmelse i det danske rige falder forud for al historie, ligesom selve rigets samling, og at forbindelsen mellem dem og rigets andre dele ikke på noget punkt i hele middel- alderen har været brudt anderledes end den for en kort tid kunde være det for enhver anden del. Hvad de gjorde i kampen mellem Knud og Sven, gjorde de som partigængere i borgerkrigene; hvad de gjorde mod Abel og Valdemar Atterdag, gjorde de som danske oprørere og som en mis- fornøjet almue mod kongens formente overgreb. Fra dette synspunkt må alt hvad der vides om dem i tidens løb forstås, ethvert andet fører til misforståelser og uholdbare theorier.

*) Kejser Sigismunds dom af 28 Juli 1424: de et supra Jucia australi, in qua situata sunt Sleszwik, Gottorp, aliisque ad ipsam Juciam pertinentibus vna cum silua Danica, insula Ålsen et pravincia Frisie, herden vulgariter nominata . . Anti-slesv. -holst. Fragm. 14, 81. 83. Kristoffer overdrager grev Gert blandt andet »des Kuninges Fresen«, 1332. Michel- sen, Urkundensamlung II, s. 82. **) Script, r. D. VII, p. 522. Arældshæret. Danæwyrki cum eydærstath et Lundæbiarghæret cxx marcas puri et procura- tionem trium noctium in estate cum exercitu sicut consvevit rex in utlandiam transire. Item procurationem III noctium in hyeme vel dccc marcas denar. — — Lundæbyærgh. 12 m. p. Thynningh., Giæthningh., Holm, Hæfræ. de istis v håbet rex L m. puri pro wingift et L m. p. pro stuth præter appa- ratum vj noctium qui pertinet ad danwyrky.

192

OM GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO OG HVAD DER AF SAMME ER BEVARET UNDER KRISTEN- DOMMEN.

AF H. RINK, INSPEKTØR FOR SYDGRØNLAND.

Ved Kristendommens Indførelse blandt Grønlænderne overførte man enkelte af deres tidligere Begreber under en forandret Skikkelse paa Kristendommen. Navnlig gjorde man deres høieste Væsen eller Viisdoms-Kilde, Tornarsuk, til de Kristnes Djævel, og stadfæstede saaledes ialtfald dets virkelige Tilværelse. Deres øvrige Tro lod man mere eller mindre upaaagtet, og da samme støttede sig til en Over- levering, som vedblev at fortsætte sig jævnsides med den europæiske Underviisning, men ganske selvstændig for sig indtil den Dag idag, have de derved ogsaa bevaret Kund- skaben om deres gamle Tro, saa at man endnu kan lære den af deres Mund ligesaa godt, og tildeels langt klarere og omstændeligere, end af de europæiske Beretninger om de oprindelige hedenske Indvaanere. Hvad der er anført i en Afhandling: «om Folketro i Norden« af B. Grøndal i Annaler for nordisk Oldkyndighed 1863, nemlig at det især er de underordnede Guder eller Magter, som endnu vedlige- holde deres Anseelse efter den nye Læres Indførelse, finder en særegen Anvendelse her. Thi her er rigtignok ogsaa det mest Overordnede blevet stadfæstet som virkeligt værende, men ved dets Forvandling til Djævelen er det kommet til at indtage en anden Plads i Forestillingen. Hvad derimod den underordnede x\andeverden angaaer, da har denne ikke alene i dens Heelhed vedligeholdt sig, men den har ogsaa, alt som den stod fjernere fra Tornarsuk, bevaret sin op- rindelige Skikkelse, mindre besmittet af den Skam, der blev kastet paa denne.

Overleveringen af den gamle Tro skeer gjennem Sagn- fortællingen, den dertil knyttede Forklaring og Anvendelsen

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 193

deraf paa det daglige Livs Begivenheder. Sagnene ere to Slags: de ældre eller egentlige, og mere eller mindre for alle Eskimoer fælleds Sagn, og de nyere, som mere ere et Slags Krøniker for visse Egne eller visse Slægter. De sidste, saaledes som vi kjende dem fra Grønland, gaae sjeldent længer tilbage end 150 til 200 Aar; det historiske er ogsaa i dem i Reglen behandlet som Mythe, med stærk Anvendelse af det Vidunderlige, selv paa de allernyeste Begivenheder, og medens de gamle Sagns Antal synes at være temmelig begrændset, vilde de nyere, dersom de samledes fra hele Grønland, muligen gaae i tusindviis. Ved denne Anvendelse af det Vidunderlige paa den nyere Tid kan man forklare sig, hvorledes Troen paa den gamle Aandeverden har kunnet vedligeholde sig saaledes, at den endnu vel næsten er ligesaa levende, som i gamle Dage, naar man nemlig tillige betænker den store Kløft mellem de Indfødte og Europæerne, fra hvilke de nye Begreber skulde indføres, men som endnu bestandig ere som Fremmede, der kun midlertidig opholde sig iblandt dem. De Indfødte have endnu daglig for Øie, at saavel deres, som disse Fremmedes Livsophold alene beroer paa det, som hine have lært af deres Forfædre. Det er ikke her, som i andre Lande, hvor samtidig med Kristendommens Befæstelse, og fredet ved denne, europæisk Konstflid har udvidet Erhvervs- kilderne, men Alt tærer kun paa det Gamle. Grønlænderen har endnu daglig den samme Kamp at bestaae, umiddelbart for at friste Livet, som i gamle Dage. Kommer hertil, at de Indfødte ikke kjende andre, end deres eget Lands, fra den øvrige Verdens saa forskjellige Naturforhold, og at de af andre Folks Levemaade heller ikke kjende andet, end hvad de leilighedsviis kunne see hos de faa, i Grønland bosatte Europæere, vil man, om det end er vanskeligt ret levende at sætte sig ind i deres Forestillingskreds, dog let kunne tænke sig, at den aandelige Føde, som kan tilføres dem af Fremmede , aldrig vil kunne erstatte den, som de

194 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

have i deres Sagn, og at disse derfor ligesaa sikkert ville vedligeholde sig, som Tanke og Indbildningskraft fordre Næring. Der kan i saa Henseende heller ikke drages nogen ligefrem Sammenligning mellem Grønlænderne i deres Laud, og Almuen, sondret fra de øvrige Stænder, i et europæisk Land. Thi Europæerne ere og blive kun som Fremmede i Grønland, de støtte ikke de Indfødte i noget væsentligt Punkt, hvad disses Livsophold angaaer, og om end den indfødte Erhververs Stilling ved deres Nærværelse er bleven forringet er dog endnu mere eller mindre, ligesom tidligere, alt det forenet i hans Person, som i europæiske Lande er sondret i forskjellige Stænder, der gjensidig støtte hver- andre, og i Tidernes Løb blande og atter sondre sig ind- byrdes. Denne Mellemting mellem Selvstændighed og Af- hængighed afspeiler sig ogsaa i den Indfødtes Tro, ved Tvivl og Modsigelse i samme. I Hovedsagen giver han efter og stoler blindthen paa den europæiske Lære, men i Enkelthederne, naar han overladt til sig selv skal røgte sit Livs farlige og besværlige Gjerning, som han veed Europæerne ikke forstaae sig paa, tvivler han atter. Her faaer Troen paa de underordnede, usynlige Magter atter Overhaand hos ham. De onde frygter han, og de gode, som vaage over ham, naar han færdes ene i sin skrøbelige Kajak, troer han dog muligen endnu at kunne faae Hjelp af, ja han paakalder dem endogsaa. Det sidste troer han dog at maatte holde hemmeligt, det øvrige vedkjender han sig mere eller mindre, men dog mindst ligeover for den europæiske Lærer, og møder han den ringeste Modsigelse, saa indrømmer han alt men bliver dog ligefuldt ved sin Tro. Det kan efter det Foregaaende ikke undre os meget, at der i Grønlændernes Sagnfortælling, som ikke alene er skabt af de Indfødte, men tillige maa være afpasset efter deres Evner og Smag, ikke findes saa godt som det ringeste Spor af Paavirkning gjennem Fremmede, og at den ikke omhandler det ringeste, som de ikke selv have havt Lei-

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 1 95

lighed til at see i deres eget Land. Den betegner paa en vis Maade ogsaa en skarp Grændse mellem Europæerne og de Indfødte. Thi vel gives der enkelte Europæere, som have grønlandske Familier, leve i Huus med dem og endog have tilegnet sig noget af det grønlandske Erhverv, men selv om disse, hvad der dog er sjeldent, have opnaaet nogfen Færdighed i Sproget, saa ere de dog ikke med, naar det kommer til Sagnfortællingen. De høre da ikke efter eller forstaae den ikke, den lader dem ligesaa eller mere uberørt og kold, end Fortællingen om europæiske Begiven- heder lader Grønlænderen. Men derimod forstaaer ethvert grønlandsk, og saaledes vedkommende Europæers eget Barn strax den indfødte Sagnfortæller, og denne er en yndet Gjest i ethvert grønlandsk Huus endnu i vore Dage. Denne Forskjellighed ligger ganske naturligt deri, at der til den gjensidige Forstaaelse vilde udfordres, saavel fra Euro- pæerens som fra Grønlænderens Side, Forklaring og Efter- tanke, og derpaa strander Opmærksomheden. Den er saa- ledes begrundet i Opdragelsen, og denne atter i Levemaaden og Erhvervet, der endnu danner den samme Kløft mellem begge, som tidligere.

Det som imidlertid udgjør den største Vanskelighed ved Forstaaelsen af de grønlandske Sagn selv for den, der stiller sig dem som Opgave, er netop den før omtalte Ind- blanding af den gamle Tro næsten overalt i disse Fortæl- linger. De ere ligefrem en Rettesnor for denne Tro, og naar man spørger en Grønlænder om en bestemt Lærdom i samme, saa udleder han Hjemmelen derfor af bestemte Sagn, som han saa anfører. Uagtet Troen saaledes paa den ene Side vedligeholdes ved dem, forudsættes den dog atter i dem paa hvert enkelt Sted som bekjendt. For- tælleren giver sig ikke af med at forklare i selve Fortæl- lingen. Det Enkelte skal fremgaae af det Hele, og omvendt. Af den Indfødte kan man vel sige, at det læres paa samme Maade, som han har lært sit eget Sprog; vi Fremmede

196 GRøia:-ÆNDERNÉS GAMLE TRO.

Støde ogsaa herved paa ganske lignende Vanskeligheder, som ved Sproget Ved at udgive en Samling af Sagnene paa Dansk (Eskimoiske Eventyr og Sagn, 1866) blev dette mig ret indlysende; jeg har efter den Tid samlet endnu omtrent ligesaa mange Sagn til, som i hiin, og det især ved selv at opskrive dem efter mundtlig Fortælling. Der- hos har jeg ved at erkyndige mig hos forskjellige Indfødte søgt Forklaring paa meget, og ved at sammenholde dette med det, som vi finde hos Egederne, Crantz, Glahn, Da- lager o. A. om de hedenske Grønlændere, har jeg søgt en Ledetraad til Forstaaelsen af de mange Forestillinger, der udenfor deres Sammenhæng forekomme os saa fremmede i bemeldte Sagn. Adskilligt kunde jeg ogsaa derefter ønske at rette eller tilføie i hiin Samling, saavel hvad Valget af passende Benævnelser, som og Forklaringer angaaer, om end disse Mangler kunne være tilgivelige paa Grund af Æmnets Nyhed. I efterstaaende Oversigt har jeg søgt at sammenstille det, som saaledes er blevet mig bekjendt om Grønlændernes gamle Tro, i en sammenhængende Form, og ved hvert Afsnit tilføiet, hvorledes de paagjeldende Fore- stillinger endnu opfattes af de Kristne. Til den rette For- staaelse af begge Dele kan det ikke noksom fremhæves, at den gamle Tro har dannet sig efter den for et Jagtfolk særegne og fra vor saa forskjellige Livsanskuelse, ved hvilken Deling af Arbeide og Forskjel paa Stand og Eien- dom ere forsvindende, hvorimod den personlige Duelighed i een og samme Retning træder i hine Betingelsers Sted i Samfundslivet. Naar der saaledes i europæiske Folkesagn er Tale om skjulte Skatte, om fortryllede Prindser og Slotte, saa træffe vi i de grønlandske paa Tryllemidler til at opnaae Kraft, Behændighed, Usaarlighed o. s. v. , men der kjendes ikke til anden Anseelse, end den, som saa atter følger umiddelbart af disse Egenskaber, eller til anden Rigdom, end den, som bestaaer i deres Besiddelse.

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 197

Det er indlysende, at de Ufuldkommenheder, som fra Kristendommens første Begyndelse have ledsaget dens Ud- bredelse mere eller mindre overalt i Verden, her maatte blive større end nogetsteds. Reisen til og Bosættelsen i Landet vare for de første Europæere saa vanskelige, at de ved dem alene kunde opnaae en vis Navnkundighed. Sproget var aldeles ubekjendt, og der savnedes ethvert Hjelpemiddel til dets Forstaaelse. Havde Sproget ogsaa været bekjendt, saa vilde dog Oversættelsen af den hellige Skrift i samme have været en Umulighed, eftersom det savnede Udtryk for talrige af de allersimpleste Begreber, vedkommende deels Naturen, deels Menneskelivet, som findes i Skriften, og som ere Beboerne af næsten alle andre Himmelstrøg og rigere befolkede Lande ligesom medfødte, ikke at tale om afledte eller høiere Begreber og Udtryk. Naar det saa ogsaa, hvad der vel haves Midler til, lykkes, af det grønlandske Sprog at danne passende Betegnelser for saadanne Begreber, saa blive dog selve Begreberne noget, som endnu den Dag idag maa læres Grønlænderen som noget, der kun vedkommer eller findes i fremmede Lande. Paa den anden Side maatte Synet af de første Fremmede, som ankom i Skibe fra det aabne Hav, og af det, som de førte med sig, hos de Indfødte vække Tanken om Trolddom eller Forbund med høiere Magter, saa at dé fremmede Lærere for dem ikke alene vare Lærere, men, og det vel hovedsagelig, tillige Mennesker af en Slægt, der havde en saadan særegen Begavelse, og Ordets eller den hellige Skrifts Magt blandede sig derfor sammen med den Magt, som Forkynderne havde i nysbemeldte Egenskab eller som Europæere alene, et Forhold, som udentvivl giver Anledning til megen Misforstaaelse i al nyere Missions- virksomhed overhovedet. Man vil af alt dette kunne dømme om den Afstand, der maatte være mellem Meningen af Skriftens Ord, eller den rene Kristendom, og den Mening, hvori Grønlænderne opfattede den paa dem anvendte Kri-

198 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Stendom. Da Grønlænderne jo allerede som Hedninge vare et fredsommeligt Folkefærd, hvis indbyrdes daglige Samliv endog i visse Henseender havde et større ydre Præg af oprindelig Kristendom, end vort eget, var den Opgave, at tilveiebringe et, efter det ydre Skin kristeligt Samfundsliv, ikke vanskelig, naar man først havde overvundet de andre Vanskeligheder ved Bosættelsen i Landet. Det gjaldt nærmest kun om at give Tilliden til Europæerne og Tilslutningen til dem Varighed og en mere ordnet Form, hvorimod den Opgave, i en lignende Grad at anvende Kristendommen efter de Indfødtes Tarv, og derefter at omskabe deres Samfundsliv paa en for dem frugtbringende Maade, neppe vil blive løst af Nogen.

Hyldingen af den europæiske Myndighed i Troessager er senere bleven til en Overlevering og er som saadan nu ganske befæstet. Men der er endnu, som omtalt, den samme skarpe Adskillelse mellem de Indfødte og de euro- pæiske Lærere, der endnu, som i Missionens første Dage, umiddelbart maae opretholde Kristendommen iblandt dem. De Indfødte, der opdrages paa selve Missionspladsene og saaledes daglig kunne see dem, staae ganske paa samme Trin, som de, der voxe op paa Steder, hvor Missionæren kun kommer engang om Aaret. Jævnsides med det ydre Samqvem med Europæerne vedligeholde de Indfødte en, efter Kristendommen lempet Overlevering af den gamle Tro, i hvilken ingen Europæer har nogensomhelst Deel- tagelse. Denne Overlevering kan ikke ganske sættes i Lighed med gammel Overtro eller Levning af Hedenskab i europæiske Lande, eftersom den danner et mere sammen- hængende og med de kristelige Forestillinger sammensmeltet Hele, der udentvivl har uddannet og befæstet sig samtidig med Kristendommens Indførelse, og senere holdt sig ganske uforandret. Der synes saaledes allerede i lang Tid at have været en fuldkommen Stillestaaen i saa Henseende, og der er saameget mindre Udsigt til nogen Forandring, som

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO 199

Fattigdom og Mangel paa indbyrdes Samqvem blandt Kystens Beboere mere og mere gjøre det blotte umiddelbare daglige Livsophold til deres Hovedopgave. Man har ogsaa af og til sendt Indfødte til Danmark og uddannet dem der, for gjennem dem at virke paa deres Landsmænd, men de blive derved enten til Europæere i nysomtalte Betydning, eller og gaae de atter ganske op i det grønlandske Samfund, uden at øve nogen europæisk Indflydelse, endog blot paa deres egne Slægtninges eller Huusfællers Begreber. Disse synes neppe engang at bryde sig synderligt om at høre dem fortælle om hvad de have oplevet i Europa. Paa de Indfødte ialmindelighed er deres Indflydelse end ikke til at spore. Hvad dem selv angaaer, da medfører den europæiske Halvdannelse en paafaldende Udvikling af Evnen og Lysten til at efterligne eller til alt x4.rbeide, som ikke udfordrer selvstændig skabende Tanke. De formaae ikke at bringe deres tidligere Begreber i Samklang med den europæiske Kundskab, som de mene at skulle bære til Skue, og deres Væsen og Tale erholde derved et vist paataget Præg.

Da de grønlandske Benævnelser kun saa høist ufuld- komment kunne gjengives efter deres Bogstavlyd, naar de skulle optages i dansk Skrift, uden Anvendelse af særskilte Bogstaver eller Tegn, ere saadanne Benævnelser, hvor de første Gang forekomme i Efterstaaende, tilføiede efter den grønlandske Skrivemaade, saaledes som den er opstillet af S. Kleinschmidt i hans grønlandske Grammatik, I denne Anledning bemærkes:

Bogstavet n udtales som en Ganelyd, der staaer imellem kr og g.

Bogstavet r udtales som et, dybt i Ganen udtalt, tydsk ch.

Bogstavet s s udtales som et ganske blødt, tydsk sch.

Accenternes Betydning er den sædvanlige.

Derimod har jeg, ved at optage Ordene i det Danske, for hine Bogstaver ligefrem brugt k, r og s, og istedetfor

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 14

200 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Accenterne tildeels fordobblet Vokalerne. Endvidere er Hovedordenes grønlandske Fleertalsform , som dannes ved Slutningsbogstavet t, med mere eller mindre Omsætning af den sidste Stavelse, eller og ved i og e, naar der under- forstaaes: »hans« eller «deres«, tildeels bibeholdt i det Danske.

Almindelige Forestillinger om Tingenes Væsen, Verden og Menneskelivet, samt dettes Opholdere.

1. Sjæl og Legeme. Alle levende Væsener, Menne- sker og Dyr, have Sjæl og Legeme. Sjælen staaer i en vis Forbindelse med Aandedrættet, der udgaaer fra samme; den er ganske selvstændig og kan endog midlertidigt for- lade Legemet og atter vende tilbage til samme, saa at altsaa Sjælens Fraværelse ikke synes aldeles ubetinget at forudsætte Legemets Livs Ophør. Den er forsaavidt ulegem- lig eller oversandselig, som den ikke kan opfattes ved Menneskets aln^indelige Sandser men kun ved en særegen Sands, som findes hos Mennesker i særegne Tilstande eller af særegen Begavelse. Den viser sig da at være af samme Form og Udseende, som det Legeme, der tilhører den, men kun af en finere eller luftigere Beskaffenhed. Den menneskelige Sjæl fortsætter sit Liv efter Døden og fører da en Tilværelse, som foreløbigen mere eller mindre svarer til det levende Menneskes. — Saaledes er den almindelige Tro; som afvigende, eller ialtfald mindre sikkert paaviselige Forestillinger kunne endnu følgende tilføies: Der siges i europæiske Beretninger, at man ogsaa har tillagt livløse Gjenstande, selv af en nok saa betinget Selvstændighed, saasom menneskelige Redskaber, Sjæle. Denne Paastand turde muligen finde en Støtte i Forestillingen om, at visse Eiendele (see nedenfor E) synes at have været knyttede til Sjælen i en lignende Grad som Legemet, men forøvrigt

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 201

turde den vel hidrøre fra en Forvexling med de efter- følgende Begreber; man sporer ialtfald neppe sligt i den øvrige Tro eller i Sagnene, ikke engang for Planternes Vedkommende. Leilighedsviis bemærkes her, at jeg ikke paa et eneste Sted erindrer at have seet Planter eller Planteliv indtage en Plads i Grønlændernes tidligere Tro eller digteriske Forestillinger. Man kan alene af dette Træk see, hvor vanskeligt det maa være at oversætte Bibelens Sprog for dem saaledes, at det kan fremkalde levende og tydelige Forestillinger. Derimod er der noget mere Rimelighed for, at man ogsaa tildeels har tillagt Dyrenes Sjæle en vis Udødelighed. Ligeledes sporer man hist og her Forestillinger om Sjælevandring, saavel mellem afdøde og levende Mennesker, som mellem Mennesker og Dyr, men det er uvist, om disse ikke ere at forstaae billedligt. Endelig tales der om, at den menneskelige Sjæl i visse Tilfælde kan deles, beskadiges, ja vel endog øde- lægges, men saa omvendt atter sættes sammen og udbedres. Nysnævnte Sjælevandring beskrives endnu tildeels ogsaa saaledes, at en Deel af den Enes Sjæl, f. Ex. en Afdøds, kan gaae over i den Andens og derved bevirke en Lighed. Men ei heller disse Forestillinger kan der tillægges synderlig Betydning i deres Forhold til det Hele.

2. Ting og Eier. Hele den synlige Verden be- herskes paa oversandselig Maade af visse »Eiere« i høiere Betydning, eller Inue (Fleertal af inua, dens eller dets Menneske eller Eier, deels i almindelig, deels i høiere Be- tydning, af inuk, et Menneske), og hver af dem øver sit Herredømme paa et vist Omraade, der i Navnet er udtrykt deels efter dets Udstrækning i Rummet, saasom Indlandets eller et bestemt Fjelds Eiere eller Eier, deels efter de Midler, hvorigjennem de herske, saasom bestemte Drifters og Lidenskabers Eiere, hvilket Navn vi her ville bibeholde iflæng med Inua, skjøndt det nærmest svarer til lavere Guddomme eller Aander. I første Tilfælde ligger der i

14*

202 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Betegnelsen ikke altid en Forklaring af vedkommende Eiers væsentligste Egenskab eller Magt, men snarere kun af hans Opholdssted; man turde derfor maaskee antage, at Beteg- nelserne i dette Tilfælde heller ikke svare til den oprinde- lige eller til den mere fuldstændige Troeslære, og at man ved et bedre Kjendskab til samme vilde kunne betegne dem alle, som i sidste Tilfælde. Begrebet synes forøvrigt at have en næsten ubegrændset Anvendelse, og deels til- lægges der enkelte ubetydelige Omraader en særskilt Eier, deels maa der til forskjellige Troeslærdommes Forklaring forudsættes en saadan, om den end ikke udtrykkelig er benævnt. Dog omtales Tingenes Inue overhovedet vel kun forsaavidt disse gjennem dem øve Indflydelse paa Menneskene. En Eier forudsætter Forestillingen om en Person eller en Sjæl, men denne behøver ikke at have Legeme, og den nærmeste Gjenstand for dens Omraade kan, som omtalt, være hvadsomhelst, altsaa udentvivl ogsaa en Samling af Ting, der agerede hver for sig have deres, altsaa under- ordnede Eiere. Sjælen maa efter Døden betragtes som Eier, baade af det efterladte Legeme, saalænge der endnu findes Levninger af samme, og tillige af sine, her paa Jorden benyttede Eiendele i snevreste Forstand.

3. Verden efter dens Rumforhold. Jorden med det af den baarne Hav hviler paa Støtter og skjuler under sig et aabent Rum med en særskilt Verden, Underverdenen, til hvilken der hovedsagelig er Adgang gjennem Havet dog vel og gjennem Jordens Kløfter. Over Jorden udgjør Himlen ligeledes en Verden for sig, men denne forestilles dog som baaren af, eller en Fortsættelse af Jorden, idet man vel nemlig, i Lighed med hvad man seer i Bjerglande ialmindelighed, tænker sig den som Toppen af et høitLand, hvis Fod man paa Grund af Afstanden ikke kan see. Den blaae Stjernehimmel, hvoraf den begrændses, synes man at have tænkt sig som af fast Beskaffenhed og dreiende sig om Spidsen af et høit Bjerg. Paa dette er der altsaa et

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 203

virkeligt Land med Bjerge, Dale og Søer. Reisen derhen forestilles som gaaende ud over Havet, derpaa stigende gjennem Luften til man atter støder paa fast Grund. De menneskelige Sjæle komme efter Døden enten til Under- eller til Oververdenen. Underverdenen har afgjort For- trinet, den er rig paa Varme og Næring, — en naturlig Forestilling for et Folk, der lever af Havet, som daglig yder sine Rigdomme, uafhængigt af Aarstid eller Solens opvarmende Straaler, og i hvis Skjød der jo maatte synes at være Kilde til mere Varme og Liv, end der i Aarets Løb kommer fra Solen. Sammesteds findes derfor ogsaa de lyksalige Afdødes Boliger, men for at naae til disse, maatte de i 5 Dage glide ned ad" en ujævn Klippeflade. De der kom til Oververdenen, forestilles som staaende i Telt omkring en Indsø og lidende Kulde og Mangel, men dog egentlig ikke underkastede yderligere Pine eller Straf. Naar de spille Bolt med et Hvalroshoved, bemærker man dette paa Jorden som Nordlys. De kaldes derfor ogsaa Boltspillerne (arssartut eller arssarnerit). Den nuværende Jord og som Følge deraf vel ogsaa Himlen ville engang ødelægges eller forandre sig, nemlig naar Støtterne ere hensmuldrede, saa at de ikke mere kunne bære dem. Mennesker af en vis Begavelse kunne opdage, i hvad Til- stand Støtterne ere.

4. De høieste Magter. Der er intetsteds Tale om nogen Skabelse af Verden eller nogen Skaber, og der findes kun enkeltstaaende og tildeels indbyrdes afvigende Fortællinger om Menneskenes og visse Dyrearters Oprindelse af Jorden eller af allerede givne Skabninger, forøvrigt tænkes Alt som værende fra Begyndelsen og underkastet de omtalte, mod Menneskene deels fjendtlige, deels venlige Eieres Herredømme. Men der gives en Magt, som synes at regjere over alle disse underordnede Magter, kan tvinge dem til at tjene eller til ikke at skade Mennesket og maa antages at raade for Menneskets Skjæbne efter Døden,

204 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Denne Magt kaldes Tornarsuk (idrndrsuk) og forestilles som et personligt Væsen, der hverken er Mand eller Qvinde. Foruden denne findes der endnu en anden, ligeledes ialtfald overordnet Magt, der ligesom er Kilden til det legemlige Liv og Velværen her paa Jorden, og stadigen om ikke skaber, saa dog forsyner med det Nødvendige hertil. Denne forestilles som en Qvinde og kaldes Arnakuagsak (arnamagssåK, som ogsaa betyder: gammel Qvinde ialminde- lighed).

Der er givet Menneskene visse Midler, ved Hjelp af hvilke de paa oversandselig Maade kunne bekæmpe det Onde og opnaae det Gode ialmindelighed. Over disse Midler raade blandt Menneskene nærmest Angakut (Fleertal af angdkoK). Til at blive Angakok udfordres der, at Ved- kommende, ved at paakalde Tornarsuk, fik denne til at aabenbare sig for ham og give ham Hjelpeaander, Tor nat (Fleertal af tdrnm) d. e. visse af Verdens underordnede Eiere, til at hjelpe sig med Raad og Daad, naar det be- høvedes. Han opnaaede derved tillige den høieste menne- skelige Viisdom og Kundskab om alt. Troen vedkommende. Tornarsuk er derfor Kilden til al Viisdom og al Hjelp paa det Oversandseliges Omraade. Han har tillige sit Sæde under Jorden i de lyksalige Boligers Land, selv hjelper han Menneskene dog kun gjennem Angakut, og disse atter almindeligviis kun gjennem Tornat, og det er kun gjennem Kamp og Selvovervindelse, at man kan opnaae hiin Aaben- baring, af hvilken Grund han saa atter for det almindelige Menneske kan være den Frygtindgydende. Dette er hvad der kan siges om Tornarsuk ialmindelighed, men Kundskaben til dette Væsen var vel nærmest en Hemmelighed, som eiedes af Angakut, og hvad de derom meddeelte til Mængden, var vel mere end alt andet lempet efter Omstændighederne. Deraf komme de forskjellige og besynderlige Forestillinger om Tornarsuks Udseende og Egenskaber, som de første Europæere angive at have opspurgt blandt de hedenske

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 205

Grønlændere, samt endvidere den næsten fuldstændige Taus- hed om samme i Sagnene, og endelig ere de nuværende Grønlænderes Begreber derom blevne endnu mere forvirrede ved Tornarsuks Forvandling til Djævelen.

Arnakuagsak har sin Bolig dybt under Havet. Fra en Bakke, som staaer under hendes Lampe udgaae Sødyrene, som næsten udelukkende afgive alle Midlerne til Menneskets Underhold. Naar de forsvinde fra Havets Overflade, da skeer dette fordi hun holder dem tilbage, og Aarsagen hertil ere da atter de saakaldte Ag die rutit, som hænge om hendes Ansigt og fremkalde hendes Uvillie. Der siges, at disse vare mishandlede, eller i Dølgsmaal fødte, menne- skelige Fostre, altsaa Frugterne af Menneskenes hemmelige Forbrydelser. Det var en af Angakuts vanskeligste For- retninger, at formilde hende ved at befrie hende fra disse Hindringer, hvorpaa hun atter udsendte Sødyr. I de ældre Skrifter er hun fremstillet som den »fæle Qvinde«, som et ondt Væsen, der tog Sødyrene bort fra Havet. Jeg har først selv fulgt denne Anskuelse, men ved nærmere Under- søgelse, og navnlig ved at udspørge de nulevende Grøn- lændere, fundet, at den er urigtig. I Navnet ligger sim- pelthen blot Betydningen af «en gammel Qvinde«, og i de grønlandske Sagn er en saadan det stadige Billede paa Sparsommelighed og klog Forvaltning af Forraad, ligesom selve hendes Kjøn tillige turde være Billedet paa det fødende og paany skabende i Naturen. Hun er altsaa ikke den, der borttager Sødyrene, men vel den, som kan nægte at forsyne med dem, og det Frygtelige og Farlige, hvormed hun er omgiven, er saaledes, ligesom ved Tornarsuk, kun Billedet paa de Onder, som Mennesket selv her i Livet har at kæmpe med. Det skulde da være, at man i en ganske overført Betydning, ved at betragte hende som den legemlige Verden og Tornarsuk som den evige Fornuft, kunde knytte Forestillingen om det Onde til hende, men denne Betragtning hører sikkert ikke hjemme her. I Hen-

206 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

seende til hendes , Oprindelse og Forhold til Tornarsuk finder man forskjellige Beretninger i de gamle Skrifter, men af lignende Beskaffenhed, som de ovenomtalte angaaende Tornarsuks Udseende og Egenskaber.

Ligesaalidt som der er Tale om nogen Skabelse af Verden, ligesaalidt tillægges der Tornarsuk nogen Deel i Menneskeslægtens første Oprindelse. De første Mennesker antages at være opstaaede af Jorden. Efter Nogle skal det første Menneske have været en Mand, ved Navn Kallak, og denne skal have skabt den første Qvinde af en Tue.

Vi saae, at Tornarsuk gjennem Tornat og Angakut var Kilden til al høiere Hjelp for Mennesket, men ved Siden af denne søgtes der tillige en anden, ligeledes over- sandselig Hjelp, der betragtedes som ulovlig og slet, og hvis Benyttelse betegnedes som Hexeri. Ved Hexeriet brugtes der Ord, altsaa en Henvendelse, men man finder intetsteds Oplysning om, hvo der paakaldtes i Hexeriet, og det synes derfor, som om der til Grund for samme har ligget Troen paa et ondt, og Tornarsuk modsat Væsen, men som man senere har glemt at personliggjøre. Det samme Væsen turde da vel være det, som drog Sjælene til sig til Oververdenen, efter Døden, med mindre man be- tragtede denne Vei som den naturlige for den med Aande- drættet beslægtede Sjæl, saa at den maatte følge denne af sig selv, hvis den ikke af en høiere Magt blev draget nedefter.

5. Godt og Ondt. Alle Vedtægter eller Love og Skikke vare mere eller mindre ligefrem begrundede i Troen. Paa Grund af Vedtægterne, der satte meget snevre Grændser for Stands- og Eiendomsforskjel, maatte Frugten af den Enkeltes Arbeide mere ligefrem komme hans Næste tilgode, end dette er Tilfældet hos andre Folk. Derfor, og paa Grund af de Farer, som dette Arbeide medførte, maatte den personlige Opofi'relse for samme blive til en Hoveddyd, som jo saaledes ogsaa i Virkeligheden kom til at omfatte

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 207

flere, i de kristelige Lærebøger som særskilte opførte Pligter mod Næsten. Det er derfor heller intet Under, at den saa godt som er Omqvædet i alle Sagnene, og at Indbild- ningskraften stiller sig den Opgave, at hæve den til den høieste Fuldkommenhed. Derimod ansaaes det for en Dyd, der alene tilkom Qvinden, med Klogskab og Sparsomme- lighed at forvalte det Erhvervede. Naar ved Siden af disse Dyder Vedtægterne overholdtes, saa var der kun en mere indskrænket Anvendelse for Barmhjertighed og andre lignende Dyder, der blive mere fremtrædende i Handlinger hos Sam- fund, hos hvilke der er større Omskiftelser i, og Forskjel paa de Enkeltes Kaar. At imidlertid ogsaa Menneske- kjærlighed saaledes i almindelig Betydning ansaaes for paa- budt ved høiere Love, end de menneskelige, derom vidne Sagnene tilstrækkeligt. Paa den anden Side synes man at have anseet for den høieste Grad af Synd eller Slethed det, der ligesom indbefattede al Afvigelse fra Vedtægterne, nemlig Hexeri, da samme, foruden den slette Hensigt tillige forudsatte et hemmeligt Forbund med en Magt, der var hele Samfundet fjendsk. Blandt Fristelserne til det Onde bortfaldt de, der fulgte af Havesyge, næsten ganske; Sandseligheden var vel ogsaa mindre fremtrædende, men Ærgjerrigheden og Herskesyge kunde snarere lede til Vold og Misgjerning.

At det, som ifølge det Nysnævnte var at betragte som Godt og Ondt, ogsaa virkelig ansaaes for Dyd og Synd, det vil sige, at man antog, at der fandtes gud- dommelige eller høiere Love, foruden de menneskelige, fremgaaer deels af Forestillingerne om Straf og Belønning i dette Liv, ved overnaturlige Magter (see Afsnit C), deels af Forestillingerne om Livet efter dette, angaaende hvilke vi rigtignok besidde færre Oplysninger. Men naar der i ældre Skrifter om Grønlænderne endog siges, at de ikke engang havde Benævnelser for Dyd og for Synd, da har dette blandt andet vel sin Grund deri, at saadanne almindelige

208 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Begrebers Benævnelse mest har hjemme i Lærebøger og Videnskab, hvorimod man i Livet, og saaledes ogsaa i For- tællingen, nævner Dyder og Laster enkeltviis. At de be- tragtedes som saadanne forstodes af Sammenhængen og behøvede ikke at fremhæves. Dog mangle de almindelige Benævnelser heller ingenlunde i Sproget. Hvorledes man antog, at en høiere Retfærdighed straffede det Onde allerede her i Livet, fremgaaer, som sagt, tilstrækkeligt af Sagnene, og det vil deraf fremlyse, at ialtfald neppe noget, som efter kristelige Folkeslags Anskuelse er ondt, har været anseet for noget Godt, naar muligen undtages visse bestemte Skikke, vedrørende det ægteskabelige Forhold, og en vis Art af Blodhævn, om hvilken det dog er tvivlsomt, hvor- vidt den har været anseet for tilladelig. Men til heraf at uddrage en fuldstændig Sædelære, vilde der foruden Skjønsomhed udfordres et Kjendskab, som vi neppe kunne erhverve os. Her bemærkes kun, at meget af hvad der for os kunde synes haardt og raat maa skrives paa den haarde Naturs Regning, mod hvilken Samfundet har havt at kæmpe, og at en uskjønsom og blot af det umiddelbare Indtryk ledet Anvendelse af vore Grundsætninger paa dette let kan lede til det Modsatte af hvad der tilsigtes.

Ifølge de oftomtalte ældre Beretninger havde Grøn- lænderne nogle Sagn om Oprindelsen til Døden i Verden, idet den tilskrives nogle Ord, som de første Mennesker skulle have udtalt. Disse Ord maae formodes at have været enten Bøn eller Hexeri, altsaa Henvendelse til en høiere Magt, der da lod Døden komme over Menneskene. Angaaende Straffen og Belønningen i en anden Verden siges der kun, at Hexe og onde Folk kom i Oververdenen, hvorimod de, der havde udført store Bedrifter eller døiet Ondt her i Livet, navnlig Mænd, der omkom paa Havet, og Qvinder, som døde i Barnsnød, kom til Underverdenen. Ved «onde Folk» kan der kun forstaaes saadanne, som

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 209

Samfundet misbilligede, men Straffen bestod kun i Mangel paa Velværen. Der siges endelig, at engang efter Verdens Undergang skulde alle Sjæle henflyttes til stille Boliger, i hvilke de ikke mere førte et saadant, til det jordiske svarende Liv. Dog er det uvist om denne Forestilling virkelig har havt nogen almindelig Udbredelse.

De kristne Grønlænderes Forestillinger om Foranstaaende,

Tornarsuk indtager nutildags, i Egenskab af Djævelen, en vigtig Plads i Forestillingen. Han sees jævnlig paa mange Steder, efter Sigende med Underkroppen dirrende, som naar noget sees ^'ennem opvarmet Luft, og han for- svinder atter brat under Jorden. Han er nu alene den Frygtelige. Arnakuagsak blev af de første Missionærer gjort til Fandens Oldemoder, hvorfor hun ogsaa nu tildeels kaldes: »Moderen til ham dernede.« Hun ansees ikke for noget ondt Væsen, og skjøndt man vel troer, at Gud raader for Alt, tillægger man hende dog en vis indskrænket Raa- dighed over Sødyrene; men med Angakut er ogsaa enhver Mulighed for, ligefrem at henvende sig til hende, forsvunden. For at betegne Synden indførte Egede ligefrem det danske Ord i det grønlandske Sprog (saasom »synderronek«. Synds- forladelse), hvilket Grønlænderne altsaa kun kunde tillægge Betydningen af: «det, der er det europæiske Samfund imod", og hvorunder navnlig maatte indbefattes enhver af de gamle Skikke, som kunde foranledige selvstændigt Sammenhold eller en ikke af Europæerne ledet Domstol for Sæderne. Overeensstemmende hermed ordnedes ogsaa Dyderne. Der er senere indført Benævnelser for Synd og Dyd, tagne af det grønlandske Sprog, men selve Begre- bernes Orden er den samme, og nu ganske befæstet. I de herrnhutiske Menigheder betegnes Dydige og Syndere i

210 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

daglig Tale endog ligefrem ved »Lydige« og "Ulydige«, nemlig mod Missionærene.

Den kristne Himmel have Grønlænderne ret sindrigt henlagt udenfor eller over den Hvælving, der begrændser den gamle. Under hiin fortsætte Boltspillerne endnu deres forrige Tilværelse, og man gaaer ikke gjerne udenfor alene i stærke Nordlys, da Boltspillerne nemlig som Sjæle kunne svæve ned og tage En med sig. Ifølge Sagnene har man saavel seet en Aabning danne sig i den faste Himmel- hvælving, og gjennem den hørt Psalmesang ovenfra, som ogsaa ved et Slags Sjælevandring (see C, 2) foretaget Reiser gjennem den gamle Himmel og op til den kristelige. Da Sjælene i den gamle Himmel vare de, der forskjødes af Tornarsuk eller Djævelen, var det saaledes lettere at bringe Forestillingen om dem i Samklang med den nye Lære, end den om Underverdenen. Det hedder, at Sjælene af de sidste Angakut, som ikke rigtig vilde omvende sig, kunde høres efter Døden brølende at fare ned i Jorden. Forsaavidt man senere har søgt at forklare sig den store Modsigelse, der opstod derved, at Underverdenen blev til Helvede, da troer jeg, at det er skeet ved at foretage Om- flytninger med Sjælene i de Gamles Over- og Underverden, men i det Hele skyer man vist at tænke herpaa. Derimod er Forestillingen om Jordens Støtter og Verdens Undergang gaaet over i den kristelige om Dommedag, og der tales især i de herrnhutiske Menigheder ofte om Støtternes mulige Beskaffenhed, især ved indtrædende, paafaldende Veirforhold.

Hvad Forestillingen om Verdens underordnede Inue angaaer, da er denne nu omtrent som fordum, hvorom dog nærmere i det Følgende, og endelig er den om Sjæl og Legeme aldeles uforandret gaaet over i Kristendommen.

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 211

Om Yderverdenen og dens oversandselige Magter i deres Forhold til Mennesket.

Hele den synlige Verden var, som vi saae, underkastet Magthavere, Tingenes Inue, der øve et oversandseligt Herre- dømme deels over Tingene ialmindelighed, deels derigjennem paa Menneskene isærdeleshed. Udentvivl maatte saaledes enhver oversandselig Indflydelse af Yderverdenen paa Menne- sket kunne henføres til et vist Omraades Inua eller Eier, men dette kan ikke altid bestemt paavises i Folketroen, saaledes som vi kjende den, ei heller udtrykker, som vi saae, Benævnelsen eller Eiets Gjenstand altid den egentlige Magt, som Eieren er i Besiddelse af, men undertiden blot hans Opholdssted. Saaledes maae f. Ex. Ingnersuit (see B, 3) kaldes Strandbreddens Eiere, skjøndt deres Magt nærmest har Kajakfarten til Omraade. I visse Tilfælde optræde Magthaverne som virkelige synlige , besjælede Væsener, Mennesker og Dyr, eller ialtfald som disses, fra Legemet i en vis Grad frigjorte Sjæle, og det oversandselige Herredømme, som de udøve, optræder kun som et Tillæg til deres øvrige Egenskaber. I andre Tilfælde ere ogsaa Væsenerne selv overnaturlige, men der tillægges dem ogsaa almindelige Egenskaber og et Liv for sig, ligesom Mennesker og Dyr, og det omtalte Herredømme udgjør ligeledes kun en Deel af deres Egenskaber. Men i visse Tilfælde endelig ere de baade oversandselige, og de betegnes eller beskrives hovedsagelig kun som visse Magters, saasom Søvnens, Madlystens Inue eller Personliggjørelser; og det er saaledes kun i disse, at den Forestilling, som vi maae antage at ligge til Grund for dem alle, ogsaa virkelig er tydeligt udtalt i Benævnelsen. I det andet af det nævnte Slags Tilfælde ere de fleste af de paagjeldende Væsener opstaaede af virkelige levende Væsener, som Forfædrene have kjendt, deels i deres tidligere Hjem, deels medens

212 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

de endnu fandtes i Grønland, saasom af Mennesker: In- dianerne og muligen de gamle Nordboer. Man har udrustet disse med overnaturlige Evner, lignende som i det første Slags Tilfælde, og efterat de ere blevne blot til Sagn, har Indbildningskraften formet videre paa dem, og saaledes om- skabt dem til reent overnaturlige Væsener. Der er saaledes neppe Tvivl om, at hvis de nyere Europæere, efterat have besøgt Landet, senere aldrig mere havde ladet sig see, vilde de være blevne optagne blandt disse.

Angaaende Samqvemmet med overnaturlige Væsener bemærkes, at disse ikke altid ligefrem kunne opfattes med almindelige Sandser, men at der hertil udfordres en sær- egen Sands eller Begavelse. lalmindelighed viser de sig som Lysning eller Ild. Synet af dem kan hos det alminde- lige Menneske deels volde Død eller Stivkrampe (tata- mingneK, Ihj eiskræmmer), deels være Varsel om en Slægt- nings Død (jiåsdrneK). Desuden kunne visse i Frastand, eller uden at sees, forvolde Tarneerunek, d. e. Sjælens Ud- tagelse af Legemet (tarnérune/c; tarnérutoK, den, som er berøvet Sjælen, eller vel og den saaledes udtagne Sjæl). Det Menneske, som har Evne til at kunne bemærke, om noget Overnaturligt eller i det Hele Fremmed er i Nær- heden eller kan ventes, kaldes nalussaeruton (egentlig: ikke uvidende om noget), som ogsaa bruges om Spaadomsgave i det Hele. De levende Væsener, der enten have denne Gave eller selv kunne øve en overnaturlig Virksomhed, kaldes: uimdinaK ingitsut« , d. e. »som ikke ere blot saa- ledes« , nemlig som andre af deres Art. Stor Sorg eller Fortvivlelse over en nær Slægtnings Død frembragte som oftest en Tilstand, som betegnes ved suildr/cineK, og som hestod i, med Forsæt at opsøge og trodse det Skrækkelige, som i dette Tilfælde blev til suildrmt, d. e. Middel til at dæmpe Fortvivlelsen.

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 213

1. Mennesket selv, overfor andre Mennesker.

Sjælen kan efter Døden optræde som Gj enganger for de Levende. Sandsynligén gjør den dette i Egenskab af det døde Legemes Inua. Thi Gjengangeren viser sig mest i Nærheden af samme, og saalænge det endnu er ubeska- diget. Sjælen lever endog i de første Dage i Graven. Selve Synet af Gjengangeren kan volde Tatamingnek, men i Reglen giver han sig kun tilkjende ved Fløiten (uvin- giarneK) eller ved at lade det synge for Folks Øren (avi- uiartornek). I sidste Tilfælde giver han tilkjende, at han gaaer omkring og beder om Føde, hvorfor det og endnu er Skik at svare, naar det synger for Øret: »Tag efter Behag« , nemlig af mit Forraad. De Afdøde maae antages at kunne gjengjelde de dem her i Livet beviste Velgjer- ninger, thi de ere Skytsaander for deres Børnebørn og vistnok især for dem, der opkaldes efter dem. Men den Dræbte siges at kunne hævne sig paa Drabsmanden ved at »fare ind i ham«, med mindre denne har slugt et Stykke af hans Lever. Mon denne besynderlige Tro skulde grunde sig paa den Tanke, at Drabsmanden ved denne Handling viste, at han i sin Samvittighed virkelig ansaae Drabet for berettiget? Den Døde kan ogsaa hindres fra at komme igjen ved at sønderlemmes, og i det en Deel af ham hen- lægges i en gammel Grav. Mere eller mindre er der Fare ved Alt, hvad der enten hører til, eller har været i Berø- ring med Liig eller brugt ved Begravelser, eftersom det under visse Omstændigheder kan fornærme Tingenes Inue, og derved volde forskjellige Ulykker. Alene Berøring med Dødningebeeu kan volde, at den berørte Deel af Legemet bortvisner. Det samme gjelder om den Afdødes Slægtninge i Sørgetiden, da de kaldes: pujorlut, og maae holde sig inde og iagttage visse Regler, da Synet af dem kan skræmme Havets og Luftens Inue og volde Misfangst og Uveir.

214 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Et Menneske, som paa Grund af Forurettelse ganske unddrager sig Samfundet, kaldes K i vigt ok (KivigtoK)^ og opnaaer som saadan en Deel af Gjengangerens Egenskaber. I Reglen skeer dette ved Flugt til Indlandet, undtagelses- viis ud over Havet (og muligen endog opefter, see nedenfor: Himmellegemernes Eiere). En Kivigtok opnaaer overnaturlig Legemsfærdighed, bliver Nalusaerutok, og lærer at forstaae Dyrenes Tale. Han kan hævne sig paa Menneskene, og siges at skulle leve til Verdens Undergang, hvorfor han ogsaa veed Besked om Jordens Støtters Beskaffenhed.

Et Barn eller Foster, som fødes i Dølgsmaal, bliver til en særegen Gjenganger, som kaldes An gi ak {angiaK\ Moderen kaldes ångialiK). Denne opholder sig i Nærheden af Moderen og søger til hendes Bryst medens hun sover, men drager forresten ud, deels i en Kajak, lavet af et Hundehoved, for at kæntre Kajakmænd, deels paa Land- jorden, for at ihjelskræmme Mennesker og forvolde andre Ulykker, alt for at hævne sig, især paa dem, der have foranlediget Moderens Forbrydelse. Hvis denne forinden Fosterets Fødsel allerede er bleven Kivigtok, bliver Angi- ak'en hængende ved hende {kinguneralik) , indtil hun har udøvet den samme Hævn. Som noget fra Angiak'en for- skjelligt og meget sjeldnere omtales Børn, der enten strax ved Fødselen eller senere, naar de mishandles, forvandles til Uhyrer, der opsluge deres Huusfæller.

En Angerdlartugsiak var et Menneske, som ved Opdragelsesmaaden havde erholdt den Evne, at han, naar han engang omkom i Kajak, atter gjenoplivedes og førtes tilbage til Landet, i hvilken Tilstand han da kaldtes An- giniartok (angardlarlugsian betyder egentlig: »uddannet til at vende tilbage til Hjemmet«). Drengebarnet maatte i den Anledning fra spæd af vænnes til at kunne taale for- skjelligt Ildelugtende, samt til aldrig at pine eller for- trædige Hunde, og aldrig at modsige gamle P'olk, men roligen finde sig i hvad disse sagde. Endelig maatte Faderen,

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 215

hvergang han satte Drengen i Kajak for at øve ham, ved Bøn anraabe sine afdøde Forældres eller Bedsteforældres Sjæle om at beskjærme ham. Naar en saadan forulykkedes i Kajak, tabte han først Bevidstheden, men vaagnede atter nede i Dybet, og var da ledsaget af sine Bedsteforældres Sjæle, som veiledede ham ind til Landet. Hans Hoved var indhyllet i Fangeblæren, og han havde et løst Skind til Kajak. Visse Omstændigheder, deriblandt ogsaa Synet af Kristne, kunde bortskræmme ham, hvorpaa han søgte Land paa et andet Sted. Naar han endelig kom iland, hvilket synes at være skeet om Natten , blev han omringet af Stedets Hunde, der viste sig for ham i Menneskeskikkelse, og beskyttede ham imod at drages ud til Havet igjen. Inde i Huset skulde han gribes af 2 Mænd og berøres paa det blotte Legeme, hvorefter han atter tabte Bevidst- heden, og saa endelig kaldtes ilive ved Hjelp af sin Barne- vise. Naar man forgjæves havde ventet paa ham i 5 Dage, pleiede man at opgive ham.

2. Dyrene. I Sagnene optræde Dyrene hyppig talende og handlende som Mennesker, eller i Menneskeskikkelse. Dette er vel deelviis at forstaae som blot Fabel, men i visse Tilfælde troes der ogsaa virkelig paa en Evne hertil hos Dyrene, og saadanne Dyr optræde da tildeels i overnaturlig Skikkelse og kunne øve samme Virkning som de menneskelige Gjen- gangere. Ligeledes tyde Sagnene, saavelsom visse Skikke med Hensyn til Dyrenes Fangst og Benyttelse paa, at man har forudsat et Slags Fornuft eller en høiere Sands hos visse Dyr, men det er her atter uvist, om det ikke er at forstaae saaledes, at det er Dyrenes eller en vis Magts Inua, som virker igjennem dem. Herpaa synes at tyde den almindelige Tro, som betegnes ved akilerar/iussineK {egentlig: Ønske om Gjengjeldelse), og gik ud paa, at Gavmildhed mod Andre, med Jagtens Udbytte, vilde blive gjengjeldet

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 15

216 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

ved forøget Held i Fangsten, og omvendt. Forøvrigt op- træde Dyrene som Gjengjeldere baade af Ondt og Godt. Blandt de Forestillinger, der ikke betragtedes blot som Fabel, ville vi anføre :

Hunden kan være Nalusaerutok, og i visse Tilfælde gjengjelde Godt (see foran: Anginiartok).

Rensdyrene kunne hevne sig paa den, der dræber mange unge Dyr, ved at volde hans Børns Død. Fugle, især visse, kunne hevne sig af samme Grund.

Med Hensyn til Sælhunde er der forskjelligt at iagttage, saavel ved Fangsten som ved at benytte det dræbte Dyr. Men det er ogsaa især dem , som kunne an- tage Menneskeskikkelse og hevne sig i visse Tilfælde, naar der dræbes for mange af dem paa et enkelt Sted. De hente da et Stykke Driviis fra Østkysten, siges der, benytte det som Baad, og overfalde Menneskene ved Nattetid. De kaldes da Umiarissat og ere frygtede overalt. Ved Synet af dem, bliver man stiv og ubevægelig. Kun ved visse bestemte Midler kan man bortskræmme dem, de forvandles da atter til Sælhunde og forsvinde i Søen. Billedligt bruges Benævnelsen ogsaa om fjendtlige Overfald om Natten over- hovedet. Umiarissat roede nemlig, siddende forlænds* og holdende Aaren udenfor Baaden, ligesom Indianerne paa deres Kanoer, og som det bruges, naar man lydløst vil liste sig paa en Hval.

3. Overnaturlige eller fabelagtige Væsener. Ingnersuit (Fleertal af ingnerssuan , egentlig: »stor Ild«) have deres Boliger under Jorden, i Klipperne langs Strandbredden, hvor de, under sædvanlige Forholde dog usynlige Indgange til dem findes. De ere 2 Slags: de øvre, til hvilke Indgangen er ved Høivandsmærke, og de nedre, som boe dybere nede. De øvre {mersugkat eller ftutdlit) ere alene gode Aander, der beskytte Kajakmanden. De have i det Hele Skikkelse som Mennesker, men hvid Hud-

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 217

farve, som Europæerne, og ganske smaa Næser, samt rød- lige Øine, som Maager. Naar Klippevæggen har aabnet sig, og man kommer ind til dem, treffer man en smuk Strandbred, og derover deres Huse, med Tilbehør af Baade og Redskaber, alt efter grønlandsk Skik, men smukkere og med Overflødighed af Forraad. Ligeledes drive de deres Fangst paa Havet i Kajakker. Naar en Kajakmand er ene, har han gjerne en Ingnersuak til Ledsager og Hjelper, men han kan ikke selv see ham. Der siges, at hans Øie blendes paa den Side, og at Ingnersuit kun kunne sees i større Afstand. Det hænder derfor ofte, at man seer to Kajakker, men naar man kommer nærmere, er der kun een, og denne veed ikke af, at der har været nogen anden i hans Nærhed. De nedre (atdlit) adskille sig fra hine derved, at de hverken have Hovedhaar eller Næser, samt at de gaae ud paa at stjæle Kajakmændene, især de dygtigste. Ligesom ved en usynlig Magt drages disse bag efter dem og gjennem Brændingen ind til deres Opholdssteder, hvor man strax sønderbryder deres Redskaber, bringer dem ind i Huset, skjærer Næsen af dem og holder dem i piinligt Fangenskab. Dog omtales det som en Trøst i Nøden, at blive tagen af Ingnersuit, istedetfor at drukne. Begge Slags kaldes og atdliarutsit, underjordiske, hvorimod Menneskene atter af dem kaldes Kdumammt, eller: »de i Dagslyset boende«. De ere de mest omtalte i hele Aandeverdenen, og der skal have været et Sagn om, at de oprindelig vare de Menne- sker, som levnedes efter en Syndflod.

Kajarissat (Fleertal af Kajariafi) ere Kajakmænd af overordentlig Størrelse, som altid synes at have opholdt sig udhavs, udenfor de yderste Jagepladse. Foruden anden Trolddom forstaae de sig paa at fremkalde Storm og Uveir, idet de bestige et Stykke Driviis, og blæse gjennem et lille Rør. Deres Aarer have kun eet Blad, ligesom Aarerne paa Indianernes Kanoer. Stumper af indianske Birkebarks-

15*

218 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO,

baade, som leilighedsviis drive op paa Kysten af Grønland, henføres til dem.

Kungusutarissat (Fleertal af KungusutariaK) ^ som nærmest svare til vore Havmænd, betegnes som Havets egentlige Inue. De ere særdeles Yndere af Rævekjød og Rævehaler, som derfor offres til dem, for at opnaae Held i Fangsten. Ogsaa ere de Fjender af ulydige Børn.

Jnugpait (Fleertal af inugpak) ere Kæmper, som boe paa Landet hiinsides Havet {akilineii). De leve ligesom Grønlænderne, men deres Kajakker ere saa store, som Skjær, og Dyrene, som de jage efter, ere i Forhold hertil. Man har undertiden seet deres Sælhunde og Dele af deres uhyre Fangeredskaber, som dreve paa Søen, langt udhavs. Mest omtalte ere dog Maagerne fra hiint Land: de treffes af dem, som vove sig langt udhavs, og man har i Frastand seet dem tage og bortføre Kajakmænd. Derfor betegnes ogsaa undertiden borteblevne Kajakmænd som »tagne af de store Maager til Føde for deres Unger«. Paa et andet Sted af Akilinek boer der lignende Kæmper, som kun have eet Øie. Der tales og om forskjellige fabel- agtige Havdyr ialraindelighed, saasom Havedderkoppen, der er af uhyre Størrelse og Hurtighed, Havlusene, der op- fylde et Belte midt imellem Grønland og Akilinek, Sæl- hundene, som altid leve i Dybden, og ikke fanges af al- mindelige Mennesker. Langt udhavs findes nogle Smaadyr i Havet, som kaldes avingat og afgive de kraftigste Amuleter til at dræbe Fjender med Paa Labrador betyder dette Navn: Lemminge, hvilket Dyr ikke findes i Grønland.

Tornit (Fleertal af tunen, som nok er det oprindelige eskimoiske Navn paa en Indianer) ere de vigtigste af Ind- landets Inue. Deres Boliger findes tildeels ogsaa i Egne, som besøges af Mennesker, men Indgangene til dem ere ligesom skjulte under Plantevæxt og Muld. De ere dobbelt, eller flere Gange saa store som Menneskene, med hvilke de forøvrigt have Skikke og Levemaade tilfælleds. Der hersker

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 219

i det Hele gjensidigt Fjendskab mellem dem og Menneskene, som de kalde Kystboer; dog kunne de ogsaa optræde som Beskyttere for Flygtninge fra disse, samt indgaae Svoger- skab med dem. De ere meget vise og troldkyndige. De søge ogsaa Erhverv paa Havet, men befare dette uden Baad, og kun i Taage, eller som det hedder: »)havende Taagen til Kajak«.

Blandt Indlandsboerne nævnes endnu følgende:

Inorutsit (Fleertal af inoruseK), som nærmest kunde kaldes Kæmper, og nævnes iflæng med Tornit.

Igaligdlit (Fleertal af igalilik) , som gaae omkring, bærende paa deres Gryder, i hvilke de koge med det samme. Løsrevne Skymasser mellem Bjergene, har jeg undertiden hørt sige om, at de vare Røgen fra dem.

Iserkat (Fleertal af isseraK, d. e. den Skjulte, som sjeldent sees) beskrives efter en Særegenhed ved deres Blik eller Øine, nemlig som »blinkende paalangs«.

Inuarudligkat (Fleertal dS inuarudUgan), Dvergmenne- sker, skulle stamme sydfra, og fordum have staaet i Forbund med Kystboerne, men senere have sondret sig fra dem og være vandrede nordpaa. De have et »Pegevaaben« , hvor- med de kunne dræbe blot ved at sigte, og de have lært Europæerne Forfærdigelsen af Skydevaaben. Deres Boliger ere Mønstre paa Reenlighed, ligesom disses. I det Hele ere de velsindede, og have endog skjenket enkelte Menne- sker deres Pegevaaben, men strengt forbudt dem at mis- bruge det mod andre Mennesker.

Erkigdlit (Fleertal af ernilik) have en Overkrop som Menneskenes, men Underkrop som Hundenes. De ere for- trinsviis gode Bueskytter, bære Pile i ordentlige Koggere paa Ryggen, og ere uhyre hurtige, som alle Indlandsboere. De beskrives som fæiske og afskylige Væsener. Ifølge et Sagn ere de opstaaede ved Ægteskab mellem en Qvinde og en Hund, nemlig af den ene Halvdeel af Børnene, hvorimod den anden Halvdeel sendtes tilsøes og blev til Europæere.

220 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Sjeldnere nævnes iTarrajarsuit eller Skyggerne (Fleer- tal af tarrajarssnaK) , og Narrajout eller Tykmaverne (Fleertal af ndrrdjdk).

Som mere fjernende sig fra Forestillingen om Menne- sker maae vel nævnes de forskjellige Eiere af bestemte Dele af Indlandet. Saaledes beskrives en Indsøes Inua, som ef Uhyre med store Øine og lange Haar. Som be- stemte Fjeldes Inue nævnes Amarsiniouk, der bærer en Pels med Børnehætte, og Kuinasarinouk, et Uhyre med skarpe Kløer. Begge komme tilsyne , farende frem af Klippevægge, den første for at bortføre, den anden for at sønderrive Menneskene.

Følgende Væsener, der have Dyreskikkelse, men dog tillægges høiere Egenskaber, hensættes ogsaa til Indlandet og især til de af sammes lisørken fremragende Landdele:

Am ar ok {amaroK^ i Fleertallet amarKut), hvorved i andre eskimoiske Lande menes Ulven , men som her i Grønland er et aldeles fabelagtigt Dyr. Dens Størrelse beskrives i Reglen derved , at den bærer et stort Rensdyr i sit Gab. Den er Nalusaerutok, saa at man ikke kan skjule sig for den, og den kan selv i Frastand tage Sjælen ud af Mennesket. I et Sagn , som handler om et Barn, der paakalder Styrkens Inua, viser Amarok'en sig og skjenker det Styrke; dog er det uvist, om den selv er Styrkens Inua, eller sendes af denne.

Kil i vf ak er et Dyr med skarpe Kløer og, efter Nogle 6, efter x\ndre 10 Been. Kjøddet paa det dræbte Dyrs Been kan 3 Gange paany voxe ud igjen, naar man har spiist det.

Kuvdlugiak er en Orm af uhyre Størrelse, men af Skikkelse som en Kaalorm, med mange Been. Dens Legeme er lutter Tælle og den er uhyre hurtig i sine Bevægelser.

Kukigsouk og Aussik, som nævnes i nogle Sagn, synes at være lignende, eller maaskee de samme, som de to sidstnævnte. Sjeldnere omtales Avarkiarsuk, som

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 221

boer i Landisens Revner og kan knuse Steen med sina Tænder, ligesom og Kæmperæve, Kæmpeharer og en Kæmpefugl, der med sit Næb kan udhule Klipper.

Den iisklædte Bjørn (nanoK sermilik) lever ogsaa paa den indre Landiis, men kommer undertiden med sammes Brudstykker, lisfjeldene, gjennem listjordene ud til Havet og Yderkysten. Den har ingen Haar for paa Hovedet, og naar den bliver gammel, overgroes dens Krop med en Skal af lis. Forresten er den skabt som lisbjørnen, men af uhyre Størrelse og begavet med særegen Kløgt. En anden Bjørn omtales som havende et spidst Horn i Nakken, der tjener den til Vaaben.

Oververdenen er ogsaa befolket af forskjellige høiere Væsener , foruden de afdøde Menneskers Sjæle. Hertil høre navnlig Eiere eller Beboere af Himmellegemer, som ere Mennesker, der i levende Live blive borttagne fra Jorden, men endnu ere knyttede til den, og aflægge Besøg paa den. De ere muligen at betragte som et Slags Kivigtut, der have taget Retningen opefter. Der er bleven paastaaet, at de ere hine Himmellegemer selv, ikke deres Inue; dog er jeg ikke kommen til denne Anskuelse, skjøndt de i Fortællingsformen, i Sagnene betegnes iflæng paa begge Maader. MaanensEier var en Mand ved Navn Aningaut, og Solens hans Søster. Han var forelsket i hende, og idet han en Nat efterstræbte hende, bleve de begge løftede op i Luften, samt forvandlede, og anviste deres nuværende Bopæle. Forsaavidt Tanken i denne Forvandling var den om Straf eller Forviisning fra Menneskenes Samfund, turde man vel antage, at Tanken om Blodskam ligger til Grund for dette Sagn. Solen og Maanen hade hver deres eget Kjøn. Om Solens Eier tales der ikke meget i Sagnene; i Fortællingerne om Menneskenes Besøg paa Maanen om- tales en Qvinde af skjønt Ydre, men paa Ryggen som en Beenrad, dog er det ikke ganske klart, om det er Solens Eierinde, som derved menes. Saameget desto vigtigere er

222 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

derimod den Plads, sora Maanens Eier indtager i Sagnene. I hans Hjem siges der at være koldt, og han lader det snee over Jorden ; han aflægger Besøg paa Jorden, og driver Fangst der, men altid i Slæde og paa Isen. De Dyr, som han jager, ere betegnede ved visse Pletter, og han taaler ikke, at Andre gjøre Indgreb i hans Fangst. Han kan tage Sjælen ud af Menneskene, og gjør det nok især ved de dueligste Mænd, for at benytte dem i sin Tjeneste, hvorhos han dog paa den anden Side viser en vis God- modighed og Agtelse for Mod og Duelighed. Qvinderne maae vogte sig for ham, da de ubevidst kunne blive frugt- sommelige ved ham, af hvilken Grund forskjelligt maa iagt- tages. Med at stirre paa Maanen maa man især vise For- sigtighed. Formørkelser synes at have været anseete for Tegn paa Fortørnelse hos vedkommende Eiere.

Erdlaveersissok, d. e. Indvoldsudtageren , er en Qvinde, som boer i et Fjeld ved Siden af den Dal, som man skulde igjennem, naar man paa Veien til Maanen var kommen gjennem Luften og havde naaet Land. Skjøndt hun betegnes som dette P^jelds Inua, er hun dog snarere at betragte som Latterens Inua, idet hun ved sin Person og sine Bevægelser søgte at friste Menneskene til Latter, men saasnart det blot lykkedes hende at fremkalde det ringeste Smiil hos Nogen, havde hun strax Magt over ham, skjar ham op og udtog hans Indvolde. Maanen var hendes Fjende, og beskyttede og veiledede Menneskene ved at be- kæmpe hende. I sin Vrede truer hun med at omstyrte Jordens Støtter.

Stjernerne eller deres Eiere forekomme kun sparsomt i Sagnene, saasom i Form af hemmelighedsfulde Gjester, der have indfundet sig hos Folk, som boede paa afsides Steder, hvorpaa de atter saaes forsvinde op i Luften. I de ældre Forfatteres Skrifter finde vi derimod Fortegnelser over visse Stjernebilleder eller Stjerner, med de til dem knyttede Forestillinger. Saaledes kaldes 3 Stjerner i Orions

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 223

Belte: Siagtut, eller de Adspredte, hidrørende fra 3 Menne- sker, som vare paa Fangst, men forvildede sig og bleve optagne til Himlen. To Stjerner i Taurus kaldes Iversut, eller Mennesker, som opføre Syngestrid o. s. v.

Blandt Væsener, der omtales sjeldnere og mere dunkelt, er Igdluinak, et Menneske, som er kløvet paalangs og kun udgjør den ene Halvdeel af et almindeligt Menneske. En saadan indfinder sig ogsaa som hemmelighedsfuld Gjest hos Folk, der bosætte sig paa afsides Steder.

Hvad endelig angaaer de mere ulegeralige Eiere, der ere at betragte som mere rene Personlig gjørelser eller Inue af visse Magter, da omtales disse, paa samme Maade som Tornarsuk, sjeldnere i Sagnene. Men der er noget, som tyder paa, at der har været indrømmet de enkelte Troeslærere en vis Frihed i at opstille saadanne underordnede Guddomme , hvor Forestillingen udkrævede det. Som de mere almindelige ville vi her efter de ældre Forfattere anføre:

Luftens Ei qy (silap inua), som dyrkedes gjennem for- skjellige Skikke, der sigtede til, ikke at fortørne ham.

Silagigsortok, som volder godt Veir.

Madlystens eller SpisensEier {nerrup inua), som frister Menneskene til at spise.

Søvnens Eier {^iniy inua), som frister til at sove.

Inerterrisok , d. e. Forbyderen, som gjennem Angakut foreskriver Menneskene visse Afholdenheds-Regler.

Ligesom de fabelagtige Væsener udentvivl ere endnu flere, end ovenfor er anført, saaledes har man sikkert ogsaa almindeligen tillagt endnu flere Magter eller Omraader deres bestemte Eiere. Som et Exempel kan anføres, at der gives et Sagn, hvori der omtales, at selve en bestemt Sagnfor- tælling har sin Eier, som kan vise sig og skræmme den, der fortæller den. Mærkeligt er det dog, at man intetsteds finder Kjærlighedens Magt personliggjort, muligen et Beviis paa den ringe Betydning, man har tillagt den under disse Himmelstrøg.

224 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

De kristne Grønlænderes Forestillinger om Foran- staaende.

lalraindelighed kan man ve] sige om Alt hvad der i dette Afsnit er afhandlet, at der troes paa dets Tilværelse, som i gamle Dage. Samme blev jo ikke modsagt, men snarere gjennem Troen paa Tornarsuk stadfæstet ved den kristelige Lære. Egede lærte endog udtrykkeligt, at Ingner- suit vare underordnede Djævle, som han vilde bede Gud om at bekæmpe ved Englene. Daaben, der enten skal for- rettes eller ialtfald bekræftes af en Europæer, betragtes indtil en vis Grad som et Middel, der beskytter mod Alt, hvad der i Aandeverdenen enten er frygteligt eller paa- lægger Menneskene Tvang og Afholdenhed. Men forsaavidt det paa den anden Side er Mennesket venligt, forsmaaer man ikke den Hjelp, det uopfordret yder. At Grønlænderen gjennem Læsning og Underviisning, udenfor det Kirkelige, skulde rokkes i den heromtalte Tro, der ligesom ud^ør det Digteriske i hans Forestillingskreds og indeholder dybere, billedlig Sandhed, ligger vistnok endnu fjernere. De store Udørkener, paa hvilke han i sin Ensomhed færdes, opfordre ogsaa ligesom af sig selv til at befolkes med saadanne Indbildningskraftens Fostre. For Øieblikket kunne hine Midler til Oplysning vel siges ganske at mangle, ialtfald vil deres Indflydelse i saa Henseende neppe nogensinde være til at spore.

Med Hensyn til Enkelthederne ville vi anføre føl- gende:

Benævnelsen suilårKut, som er det idelige Omqvæd i Sagnfortællingen, mindes jeg neppe at have seet i grøn- landske Bøger af andet Indhold end ligefrem Sagn, skjøndt den vel bruges i det daglige Liv, i Betydning af Tidsfordriv ialmindelighed.

Man troer endnu paa Pujortut, og har tildeels udvidet den samme Tro til Pujortugsat, d. e. dem, for hvilke Døds-

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 225

fald blandt Slægtninge ere nærforestaaende, idet man mener, at de af denne Grund have Uheld i Fangsten.

Gjengangere og Kivigtut høre endnu til Dagens Orden overalt. De sidstnævnte antages nu, ved deres Flugt at indgaae Forbund med Tornarsuk og, efter Nogle, at skulle leve til Dommedag. De færdes blandt Indlandsboerne og de gamle Kivigtut, og hele den gamle Sagnverden lever ligesom op for dem igjen. De frygtes meget, hvilket, saa- vidt bekjendt, ikke mere er Tilfældet med Angiak'er. Lige- ledes har man og endnu indtil de seneste Aar seet Umia- rissat, og skudt efter dem, og man troer endnu paa anden Hevn fra Dyr eller disses Inue, men iagttager neppe synder- ligt i den Anledning. Anginiartut kunne ikke mere opstaae blandt Døbte. Dog skulle de endnu bemærkes i Juliane- haabs Omegn, maaskee formedelst de hedenske Østlændinges Nærhed. I de herrnhutiske Menigheder troer man tildeels, at de Døde ikke kunne komme som Gjengangere, naar de ere begravede af europæiske Missionærer paa Missions- pladsens Kirkegaard; de skulle i saa Fald end ikke kunne give en Fløitelyd fra sig, siges der.

Fremfor alt troer man endnu paa Ingnersuit, og man opdager Saar paa de dræbte Sælhunde, som ikke passe til Fangerens Vaaben, men maae hidrøre fra en Ingnersuak, der som usynlig Hjelper har ledsaget ham.

Frygten for Indlandets Beboere og især for dets fabel- agtige Dyr gjør, at visse Fjorde gjerne undgaaes, og at man især nødigen vover sig paa Indlandsisen. Godthaabs Fjord siges nu i en lang Tid at have været forskaanet for Amarok'en.

Man viser endnu Forsigtighed med at stirre meget paa Maanen. Men om selve Maanens Eier endnu driver Fangst i de danske Ilandelsdistrikter, er mig ikke bekjendt. Det er mig fortalt, at Grønlænderne af den herrnhutiske Menighed skulle troe sig berettigede til at skjende paa Luftens Eier, fordi Missionærene have lært dem, at man

226 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

skal foragte det Jordiske. De øvrige, Oververdenens og de ikke synlige Omraaders Eiere troer jeg ikke, at der tales meget om i det daglige Liv. Mindst af alle agtes vistnok Inerterrisok.

C.

Mennesket i dets Forhold til det Oversandselige.

Der er givet Menneskene Midler til, udenfor Naturens Orden at opnaae det, de i givne Tilfælde tilsigte. Disse Midler ere deels givne gjennem den Kundskab, hvis høieste Grad kaldes Angakounek (angåMneK, det at være An- gakok), Præstedømme, stamme altsaa fra Tornarsuk og ere derfor gode, eller rette Troesmidler, deels ere de ad hem- melig Vei givne af en ubekjendt Magt , og kaldes da Kusuinek, d. e. Hexeri {kiisuineK).

De gode Midler, eller Troesmidlerre, ere enten saa- danne, som kunne gives til og benyttes af Menneskene ialmindelighed, eller og bestaae de deri, at visse Mennesker ere i Besiddelse af visse Gaver i en bestemt Retning, disse Mennesker høre da til »imdinaK ingitsuti*. Forsaavidt disse ikke selv derved have opnaaet en vis Grad af Angakounek læres eller erholdes alle Midlerne kun gjennem Angakut. Under Midlernes Afbenyttelse skjuler der sig selvfølgelig altid en Dyrkelse eller Tilbedelse af en høiere Magt. For- saavidt denne har staaet klar for Benytteren, har den vel nærmest været en af Tingenes underordnede Inue, de Af- dødes Sjæle derunder indbefattede, men selv om man ikke vil betragte Tornarsuk atter som Eier af dem alle, maa han altsaa dog siges at være bleven dyrket gjennem alle Midlerne, ifølge deres Oprindelse.

1. Almindelige Troesmidler.

Disse ligge enten i Handlinger eller i Ord, eller og deelviis i Besiddelsen af en bestemt legemlig Gjenstand.

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 227

I første Tilfælde kunne de indbefattes under Leveregler og Offringer. I andet Tilfælde ere de Bøn ogPaa- kaldelse, og naar disse anvendes paa det tredie, opstaaer deels Amulet en, deels et ganske særegent Middel, som kaldes Tupilek.

Leveregler, Atdlernek, bestode fornemmelig i Faste, men angik desforuden ogsaa Klædedragt, Ophold i fri Luft og de daglige Sysler i det Hele. De vedkom deels regelmæssige Tilstande i Menneskelivet, navnlig Qvindens, Barnets og de Sørgendes, deels særegne eller tilfældige, navnlig Sygdomme. De vare deels givne eengang for alle, deels foreskreves de for visse Tilfælde, men de overholdtes meget strengt. Gjennem Levereglerne synes man nærmest at have dyrket, foruden selve Inerterrisok, Luftens og andre Omraaders Inue, som raadede for Veirlig og Fangst, saa og de Afdødes Sjæle.

Offringer {mingulerterrinen eller aitsuineK) havde en mere indskrænket Anvendelse. Naar undtages de til Kun- gusutarissat, vare de især rettede til bestemte Steders, navnlig visse Fjeldes, Forbjerges og lisfjordes Inue, og an- vendtes hovedsagelig kun paa Reiser, for at undgaae de Farer, der truede paa saadanne Steder. Man brugte da at kaste Fødevarer og andre Brugsgjenstande ud i Havet paa Forbireisen. Sjeldnere maae Bærsamlere paa visse Steder henlægge et Offer. Herunder maae vel ogsaa henregnes de særegne Opmærksomheder, som de enkelte Steders Inue hver for sig forlange, saasom at nogle fortørnes naar man smiler til dem, andre naar man peger paa dem, og atter andre, naar en Fremmed reiser forbi dem første Gang.

B-øn eller Serranek {serraneK; serrassoK, en Bedende) og Paakaldelse {Kernainen). I Bønnen udtales, saavidt vides, blot det, som vedkom Ønsket, uden at Opfylderen udtrykkelig nævnes. Paakaldelsen indeholder derimod blot en Opfordring til en bestemt Magthaver om at komme til Hjelp {Kernarpå, han paakalder ham). Det er uvist om den

228 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

første, eller i det hele nogen af Delene kunde skee ved Hjelp af selvvalgte Ord. Det almindelige var ialtfald, at disse vare aldeles bestemte, givne eller lærte, samt lige- ledes knyttede til et bestemt Tonemaal, i hvilket de, halvt syngende, maatte fremsiges. En saadan bestemt Bøn kaldes Serrat (i Fleertal: serratit), og den kunde vedkomme hvad- somhelst, saasom Sundhed, Fangst, Hjelp mod Farer og Fjender, kort sagt, saavidt de gode, og for tilladelige an- seete Ønskers Omraade strækker sig. Enhver Serrat havde saaledes sit bestemte Formaal, hvorimod Paakaldelsen blot gjaldt Hjelp ialmindelighed ved en bestemt Hjelper. Om der til sidste ogsaa altid hørte bestemte Ord, er uvist. En Serrat antoges, ifølge sin Natur, at have Kraft i og for sig, for Enhver, der blot kjendte den. Den var derfor Gjen- stand for Eiendomsret, Kjøb og Salg. Jo mere denne Side af den fremtraadte, var den altsaa reent overtroisk, eller blot Trylleord. Derimod erholdt den en dybere Betydning, altsom Benytteren i den henvendte sig til en bestemt Magt, eller tænkte paa Ordenes Giver eller Hjemmel. Disse Personligheder faldt udentvivl almindeligviis sammen, og maae antages at have været Benytterens afdøde nærmeste Slægtninge. Thi deels vide vi, at Bønnerne i visse Tilfælde ligefrem vare henvendte til disse, deels erhvervedes de almindeligviis ved Arv, og vare saaledes visse Slægters Eiendom. Missionær Glahn, der først har gjort opmærksom paa dette, kalder dem derfor Huusbønner, altsaa Bønner til Huusguder. Paa samme Maade var Paakaldelsen ogsaa i Reglen henvendt til Bedsteforældrenes Sjæle og anvendtes som saadan især mod Tatamingnek. Den oprindelige Er- hvervelse af enhver Serrat maa antages at være ske^t ved en Angakok, eller ved en ^nmåinaK ingitsoK^^, og paa en fra disses almindelige Aabenbaringer forskjellig Maade. Man veed dog neppe noget bestemt herom, sandsynligviis fordi deres Erhvervelser ogsaa af deres Eiere henlagdes til en umindelig Tid. Undtagelsesviis siges der i et Sagn, at en

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 229

Serrat til at dæmpe Søgangen lærtes ved at lytte til en Maages Stemme. Serranek øvedes især af gamle Mænd, som under denne Handling blottede Hovedet ved at trække Pelshætten halvt ned, til bag om Ørene.

Amuleter, Arnuat (Fleertal af arnuan), vare smaa Gjenstande, som man deels stadig førte med sig, baarne paa Kroppen eller indsatte i Redskaber, deels erholdt til Anvendelse i givne Tilfælde. Det kommer altsaa her først an paa selve Gjenstandens Natur, førend den blev til Amulet. Man brugte dertil de mest forskjellige Gjenstande, men som det synes altid, enten Dele af Menneskers og Dyrs Legemer eller og Ting, som antoges at have været visse Menne- skers eller høiere Væseners Eiendele eller staaet i en nær Berøring med dem. Deres heraf udledede Betydning op- traadte vel tillige som sindbilledlig, saasom naar en Lax antoges at kunne gjøre en Mand smidig og ikke til at gribe, saa og naar Amuleten blot var et udskaaret Billede, f. Ex. en Kajakmand til at sætte inde i Kajakken, for at hindre den fra at kæntre, men i mange Tilfælde kan man ikke efterspore en saadan Betydning, og da nu tillige den op- rindelige Gjenstand kunde have forskjellig Værdi som Eien- dom, maa man have forudsat, at der ogsaa kunde hefte en bestemt Kraft ved den, eller at en vis Magts Inua virkede igjennem den. Blandt de Sager, som saaledes stode høit i Værdi, nævnes Avingat (see foran : B, 3), Stykker af Remme, som man meente at Angakut havde været bundne med under deres Fangenskab hos de nedre Ingnersuit, saa og Stumper af Inuarudligkats Slibestene, hine til at gjøre unge Kajak- mænd dygtige, disse til at skaffe Usaarlighed. Man brugte og Dele af Klæder, som Europæerne havde baaret, eller af. det som man fandt mest gaadefuldt blandt deres Frem- bringelser. Den Dyrkelse, som har ligget i Vurderingen af den oprindelige Gjenstand, maa saaledes antages at have været rettet mod enten Sjælen af det Væsen, der har eiet dem, eller muligen en høiere Magt, som har givet det

230 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

sainme Væsen visse Egenskaber. For at nu Gjenstanden kunde blive til en Amulet, udfordredes der Anvendelse af en Serrat paa den, og den var da brugbar for den, som man gav den til. Men hvis den var bestemt til kun at anvendes i visse givne Tilfælde, saa udfordredes der tillige en anden bestemt Serrat, som gjorde den kraftig og angav, hvad den skulde udrette. Endelig naar det hændtes, at Eieren i sidstnævnte Tilfælde ikke havde Amuleten hos sig, kunde han anvende Paakaldelse. Forøvrigt gjelder om Amuletens Betydning det samme, som er anført om Bønnen. Den kunde, som et synligt Erindringstegn, lettere styrke Tilliden til en høiere Hjelp og derved skabe Aandsnær- værelse. Hvert Menneske havde sin eller sine Amuleter, og de vare for det almindelige Menneske tildeels det samme som Tornat for Angakut. Ordentligviis erhvervedes de nærmest fra Forældrene og i den tidligste Barndom. Gamle Qvinder synes at have besiddet størst Kjendskab til dem.

En Tupilek var et, ved Konst lavet, levende Dyr, som paa Opfordring kunde antage Skikkelse af forskjellige Dyr, og udsendes til at ødelægge Fjender. Man tog i den Hensigt Been eller Levninger af forskjellige Dyr, indhyllede dem i et Skind, lagde denne Pakke i en Elv, og anvendte en Serrat paa den, hvorpaa man satte den i Havet og atter anvendte en Serrat, som angav, hvad Skikkelse den skulde antage, og hvad den skulde udføre. Sjeldnere nævnes et saadant lavet Dyr, som kun kunde være eet bestemt, især en Nanuliak, d. e. en lavet Bjørn. Tupilek'en adskiller sig fra Amuleten derved, at det var Benytteren selv, som ogsaa erhvervede sig den, og at Erhvervelsen maatte skee i fuld- kommen Hemmelighed. Dette, saavelsom det at Hensigten altid nærmest var en Andens Skade, kunde tyde paa, at denne Konst var Kusuinek, hvilket dog bestemt modsiges af de Nulevende. Det er jo nemlig ikke den enkelte Hand- lings, men selve Konstens Overleverings eller Udsprings Hemmelighed, der stempler Hexeriet som noget Ondt; og

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 231

hvad Hensigten angaaer, da kan denne jo ialtfald være god, nemlig forsaavidt den er Forsvar, eller ialtfald rettet mod en Fjende, der af Samfundet ansees for at have for- tjent den paatænkte Straf. Hensigten kan paa den anden Side ogsaa være ond, uden derfor at helliges ved Midlet, eller uden at Midlet derfor bliver slet. Saavel Serratit og Arnuat, som selve Angakounek kunde misbruges, ja endog øves i Forening med Kusuinek og derved gjøre dette endnu forkasteligere. Derfor kunde vel og især Tupilek'er ofte tilskrives Hexemestre (de nævnes næsten altid som lavede af Mænd). Der er ogsaa den Omstændighed ved en Tupilek, at den siges at kunne vende sig mod sin Ophavsmand og fortære ham, naar han begaaer en Feil under Handlingen eller udsender den mod en Fjende, som beskyttes ved en høiere Magt; heri udtaler sig altsaa tydeligt en Straf for Misbrug.

2. Mennesker med særegen Begavelse.

Tarneerunek, Sjælens Udtagelse af Legemet, kan skee enten ved udvortes Aarsag (see ovenfor: B) eller, ialt- fald efter Nogle, ved visse Drømme eller lignende Sjæls- tilstande. I begge Tilfælde forudsættes vel en mulig Til- bagevenden til Legemet, men Tilstanden beskrives noget afvigende og dunkelt. I naturlig Henseende synes Fore- stillingen at være udgaaet fra den om Besvimede eller Skindøde. Den saaledes befriede Sjæl kan, især naar det er skeet ved Drøm, eller ved Maariens Inua, bereise Verdens- rummet og bringe Efterretning derfra ligesom Angakut.

Pivdlingajak , fjollet, og Pivdlerortok , af- sindig. Jo høiere Grad Afsindighed naaer, eller Sandsen og Dømmekraften for det Synlige og Nærværende taber sig, desto mere bliver Mennesket klartseende for det Skjulte og Tilkommende. En Pivdlerortok tillægges der endog Evne til at gaae paa Vandet og til fortrinsviis at optræde som Gjenganger samt Lyst til at opæde Mennesker. En saadan

Aarb. for nord. Oldk. og Hist.. 1868. 16

232 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

ansees derfor, trods sin større Spaadomsevne, kun for farlig, hvorimod en Pivdlingajak synes at have været anseet for nyttig for Beboerne af en Bygd.

Piarkusiak {pidrKUsiaK) var et Barn, som havde havt flere forudgangne Sødskende, der alle vare døde som smaa. Et saadant ansaaes for ligesom at staae under en høiere Indflydelse. Man gav det en særegen Klædedragt og, frem- for andre Børn, Tilladelse til at gjøre og lade hvad det vilde. Det ansaaes især for at have Kraft til at modstaae Hexeri, eftersom man nemlig tillagde dette Deel i de tid- ligere Sødskendes Død.

Atdlerutigissak, d. e. »den, for hvis Skyld der er iagttaget »Atdlernek« , var et Barn, som ved Opfostrings- maaden havde erholdt en lignende Evne til at modstaae Hexeri. Moderen maatte under dets spæde Alder kun spise en enkelt Bid om Dagen og kun drikke af en Muslinge- skal, saa at hun blev ganske afmagret.

Kiligtisiak var den, der i sin Barndom var bleven opdragen af en Angakok til at være Nalusaerutok. Dette skete især derved, at han tog Barnet paa Skjødet under Aandebesværgelsen.

Kelaumasok og Nerfalasok vare Folk, som havde forsøgt paa at blive Angakut og, uden at kunne opnaae dette, dog havde faaet Evne til at opdage skjulte Ting og Aarsager. De udførte dette, den første ved at lade Hovedet binde til en Løftestang og bevæge frem og tilbage, den anden, liggende paa Ryggen.

Ku SU in ek, Hexeri. Dettes Betydning i Modsætning til alt det Foregaaende have vi ovenfor omtalt. Dets Hen- sigt var altid rettet paa Andres Skade, og Bevæggrundene altid egenkjærlige i snevreste Betydning, nemlig saadanne, som ikke billigedes af Samfundet , i de fleste Tilfælde Misundelse. Det var, som vi saae, ondt i og for sig som

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 233

Middel, afseet fra Hensigten. Dog er det et Spørgsmaal, om det ikke kunde tabe ialtfald sin borgerlige Strafvær- dighed derved, at dets Gjenstand tilfældigen ogsaa var det øvrige Samfunds Fjende. Til Udøvelsen udfordredes der visse Handlinger og visse Ord {oKalugpilungneK). Ved de første benyttedes fortrinsviis deels menneskelige Liig og Grave, deels visse Leddyr, navnlig Vandkalven, Mariehønen og Edderkoppen. Ved Dele af Liig anbragte paa Fange- redskaber eller blandede i Fødemidler, bevirkede man Uheld i Fangst, Sygdom, Afsindighed og Død. Ved at afskjære Stykker af dræbte Sælhunde og henlægge dem i Grave gjorde man den, som havde erhvervet dem, uheldig i sit Erhverv. Men alt maatte foretages paa en bestemt Maade og med Anvendelse af visse Ord, saaledes som det lærtes ved Overlevering. De der havde opnaaet en vis Grad i Konsten, kaldtes Iliseetsut (Fleertal af ilisttsoK), Hexe eller Hexemestre. Saadanne kunde som Sjæle forlade deres Legeme og være hos dem, de vilde skade. De vare da kun synlige for Angakut og Nalusaerutut, og viiste sig sorte fra Fingrene til Albuen. De vare hjemfaldne til borgerlig Straf, navnlig Dødsstraf, især naar det, som sædvanligst, var gamle Qvinder.

De kristne Grønlænderes Forestillinger om Foranstaaende.

I den kristelige Underviisning blev vort Begreb: »Hexeri«, eller hvad der svarer dertil, betegnet ved Ser- ranek. Derimod er paa den ene Side Kusuinek, saavidt vides, ikke engang nogetsteds bleven omtalt ved samme, og paa den anden Side bleve Levereglerne, endog forsaavidt de synes at være virkelige Sundhedsregler, ligeledes be- handlede som Hexeri og ukristelige. Grønlænderne betragte derfor vel nu de af Hedningene for gode anseete Midler som upassende for Kristne, men forøvrigt tillægge de dem ikke alene den samme Kraft som fordum, men de skjelne

16*

234 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

ogsaa endnu mellem dem og Kusuinek, næsten som mellem Godt og Ondt. Med Hensyn til den endnu stedfindende Benyttelse af hine bemærkes ialmindelighed, at saagodtsom Alt, hvortil der udfordredes Selvovervindelse, altsaa Leve- reglerne, saavidt vides, ganske er gaaet af Brug, som jo ogsaa naturligt, naar man troede, at Daaben og de andre af Europæerne udførte kirkelige Handlinger kunde erstatte dem. Det samme gjelder om hvad der stod i mere umid- delbar Forbindelse med Angakut, men det øvrige benyttes endnu jævnligen efter Omstændighederne, alt eftersom man kan undgaae Opsigt ligeoverfor det europæiske Tilsyn. Blandt andet ville vi anføre Følgende:

OfFringer paa Reiser bruges endnu, saavidt vides, temmelig almindeligt.

Arnuat bruges endnu meget almindeligt, og som Følge deraf maae visse Serratit ogsaa endnu være levende. Men de sidstnævnte ere vanskeligere at komme efter. Som Exempel vil jeg blot anføre, at man etsteds for ganske nylig saae en Kajak røre sig ligesom af sig selv. Eieren lod da en Anden skyde med en Bøsse ind i den forfra og bagfra, hvergang sigende et Ord. Ved nærmere Under- søgelse viiste det sig, at den Mand, som han dertil be- nyttede, var en Piarkusiak, og det er aabenbart, at Ordene skulde være Serratit, og at en Iliseetsok antoges for at sidde i Kajakken. Til Arnuat, som skaffe Sundhed og langt Liv, bruges især Barnets Navlestreng og Moderkage. Arnuat anbringes ogsaa endnu paa Kajakken, men der hører sikkert et øvet Blik til at opdage dem. Ligeledes bruges endnu, som fordum, europæiske Gjenstande, navnlig Kaffebønner (siden Kaffe er bleven en yndet Drik) og Stumper af Aviser. Men mærkeligt nok bruger man, saa- vidt vides, intet af hvad der har Hensyn til Kristendommen som Amulet eller i det Hele i overtroisk Hensigt. Man kan hertil selvfølgelig ikke henregne, at Qvinderne under- tiden istemme en Psalme, naar der er Fare paa en Baad,

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 235

thi det er neppe engang en bestemt Psalme, som bruges dertil. Det eneste, jeg har kunnet opspørge, er at man tegner Kors for at skræmme Afsindige med, baade uaar de rase, og naar de komme som Gjengangere. Ligeledes har jeg hørt tale om nogle høist besynderlige Anvendelser at Psalmebogsblade, blandt andet som Forladning, naar man har skudt efter Umiarissat (see: B, 2). Man seer og hører jævnlig endnu Tupilek'er.

Blandt de særegent begavede Mennesker have endnu Afsindige og Piarkusiat beholdt deres Anseelse, hvorimod de øvrige, saavidt vides, ikke mere forekomme, eller ialtfald ikke tillægges nogen Kraft. Piarkusiat giver man ogsaa paa nogle Steder, syd for Julianehaab, den afstikkende Dragt. Dette skeer ogsaa muligen andetsteds, men paa en mindre iøiefaldende Maade.

Troen paa, at Kusuinek udøves, er endnu maaskee ligesaa almindelig, som i gamle Dage, da det bruges til at forklare ganske almindelige Begivenheder, navnlig Uheld i Fangst og Børns Død. Leilighedsviis kan her anføres, at jeg flere Gange har hørt Europæere fortælle om Grøn- lændere, der troede, at de havde slugt Smaadyr i deres Drikkevand, og at de skulde døe deraf. Dette er ikke andet end Frygt for, at Vandet har været forhexet, og grunder sig paa bestemte Sagn.

Angakounek eller Præstedømme.

Om Betydningen afAngakut er der talt ovenfor (A, 4). Deres Stilling kunde opnaaes baade af Mænd og, om end sjeldnere, af Qvinder; og der gaves to eller muligen endog flere Grader i samme. I de ældre Skrifter betegnes den høiere Grad aldeles skarpt ved angdkoK pitlik, men Sagnene og de nuværende Grønlændere kjende ikke til denne bestemte Grad, hvorimod de omtale de større og de

236 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

mindre Angakut som adskillende sig paa forskjellig Maade. Derimod synes selve Angakok-Graden at have været mere skarpt begrændset. Uddannelsen til samme begyndte som oftest fra Barndommen af, idet en Angakok først op- drog Barnet som Kiligtisiak. Det overvandt derved Skrækken for Aandeverdenen, og dets Blik aabnedes for samme. Men senere udfordredes der Selvvirksomhed, nemlig Fasten og Paakaldelse at Tornarsuk under Ophold paa eensomme Steder. Sjælen opnaaede derved en vis Frigjørelse fra Legemet og Omverdenen, Tornarsuk viste sig omsider og gav Lærlingen en Tornak (tdrnafc), d. e. en hjelpende Aand, som han senere ved visse Midler kunde hidkalde, naar det behøvedes. Medens dette foregik, tabte Lærlingen sin Be- vidsthed, og naar han vaagnede igjen, vendte han tilbage til Mennesker. Angaaende den nærmere Maade, hvorpaa alt dette skete, fortælles der forskjelligt, saavel i de ældre Skrifter, som af de nuværende Grønlændere. Det er en gjennemgaaende Forestilling i flere Sagn, at der til den forudgaaende Uddannelse som Kiligtisiak hørte Overvindelse af Frygt for Grave og Opnaaelse af Evne til at kunne see disses Inue.^ Endvidere tales der endnu paa mange Steder om angdkusarfit , d. e. Klippehuler, i hvilke der fandtes en Steenflade, og paa samme en mindre Steen, med hvilken den vordende Angakok maatte gnide paa hiin, indtil Tornarsuk lod en Stemme høre fra Jordens Dyb. Efter Nogle var det kun de mindre Angakut, som opstøde paa denne Maade, hvorimod de større lode deres Blod ud- suge af Orme eller Kryb i en indtørret Indsø, hvorved den omtalte Besvimelse indtraadte. Der tales om, at de, efterat være vaagnede til Bevidsthed, befandt sig nøgne, men at deres Klæder saa kom flyvende til dem.

Naar Nogen efter dette hemmelige Samqvem med Tor- narsuk atter kom tilbage til Menneskene, udfordredes der endnu, at han skulde aabenbare sig (sarKiimemeK) , eller første Gang holde sin Tornak til sig og benytte den. I

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 237

Mellemtiden siges der, at man kunde kjende hans Tilstand derpaa, at han ved at gaae sank med Fødderne ned i Klippegrund ligesom i Snee, og desuden, efter Nogle, at han maatte døe, hvis han ikke aabenbarede sig inden en vis Frist, alt vel ifølge Forestillingen om en ham iboende Magt. Saavel Angakut, som Iliseetsut kunde af Nalusaerutut kjendes derpaa, at deres Aande for dem viste sig lysende som Ild.

En Angakok havde ikke een, men flere Tornat, og hertil kunde, saavidt bekjendt. Størstedelen af de, i andet Afsnit nævnte, Landets og Havets Inue være tjenlige. Blandt dem som ikke kunde haves til Tornat, vare: Amar- siniouk, de nedre Ingnersuit, samt vel og Oververdenens og de mere ulegemlige Inue og i det Hele saadanne, som kun vare ene af deres Slags. Derimod fandtes blandt Tornat ogsaa menneskelige Sjæle, nemlig deels Kivigtut's og, mærkeligt nok, fraværende Europæeres, déels Afdødes Sjæle, desuden forskjellige Dyrs eller dyriske Levningers, saasom , efter Sigende , Havets Snegles eller Muslingers Sjæle, eller vel rettere Inue. Med Hensyn til den for- skjellige Tjeneste, de skulde yde, vare eet Slags Tornat blot raadgivende, andre vare Hjelpere i Fare, og atter andre brugtes til Hevn og Ødelæggelse. Det første Slags kaldtes Erkungassut (Fleertal af emungasson) og skal, efter Nogles Forklaring, have boet i visse Havskaldyrs Skaller. Enhver Angakok havde sin Erkungassok. Han skildres som uundværlig paa Grund af sin Kløgt, men forøvrigt uden Kraft. Alligevel vil han selv ogsaa gjerne gjelde for den stærke, han er ved Paakaldelserne den første til at indfinde sig, og vil være med ved hver Leilighed, selv hvor det gjelder om Kamp mod Fjender. Han kommer da gjerne galt afsted, saa at Angakok'en selv maa hjelpe ham, men alligevel roser han sig til Slutningen af hvad han har ud- rettet. Til det andet Slags synes navnlig de øvre Ing- nersuit, Tornit og Inorutsit at maatte regnes, og til de

238 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

sidste de saakaldte Tougdlit (Fleertal af iMik, bevæbnet med Stødvaaben), der henføres blandt Indlandets Kæmpe- fugle, men viiste sig med glødende Vaaben; desuden Kuvd- lugiak o. A. Ogsaa omtales, men kun paa et enkelt Sted en Angakok, der havde Hamme {pdn), d. e. kunde paa- kalde Dyr, som laante ham deres Hamme til at iføre sig; en saadan kunde da kaldes pélik.

Angakut vare anerkj endte Lærere og Dommere i alle Spørgsmaal, Troen vedkommende, og saaledes navnlig med Hensyn til alt hvad der ifølge det Foregaaende var at iagttage ligeoverfor det Overnaturlige, men i Hen- seende til Kusuinek selvfølgelig kun forsaavidt det gjaldt om at bekæmpe samme. Da nu Troen paa saa mange Maader greb ind i Vedtægterne og Samfundslivet, vare Angakut ogsaa at betragte som et Slags verdslige Over- hoveder, forsaavidt Folket i det Hele anerkjendte saa- danne. Endelig bestode deres Forretninger ogsaa i, selv ligefrem at yde den Hjelp, som de saaledes i tvivl- somme Tilfælde skulde give Raad og Anviisning for.

Med Hensyn til Maaden, hvorpaa Forretningerne øvedes, er at bemærke, at dette skete deels paa almindelig Maade, ved Benyttelsen af de samme Midler, som ogsaa staae til andre Menneskers Raadighed, deels paa den for Angakut særegne Maade, ved Benyttelse af deres Tornat. 1 første Tilfælde vare deres Handlinger, paa det Over- sandseliges Oraraade, at henføre under de foran omtalte Midler og Evner, navnlig Serranek og Nalusaerunek, kun udmærkede ved Graden af det Vidunderlige og Virksomme. Selvfølgelig udartede Forretningen herved som oftest til den blotte Konst at blende Tilskuerne og den blotte Hen- sigt at vinde Fordeel og Anseelse eller, som jo ogsaa ofte i vore Dage, at rette sig efter Folks Smag og Fordom. Blandt saadanne Konster nævnes angmaineK, som bestod i at aabne Maven paa en Syg, udtage og rense Tarmene og bringe dem i Orden igjen. Man skulde troe, at dette var

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 239

et blot Sagn, men Glahn skriver derom, at han vidste om bestemte Syge, at de havde betalt denne Lægedom meget dyrt. Til lignende Slags maa man vel og henregne Sjælens Udbedring hos Syge, samt tarrartorneK^ eller at spaae i Vand om borteblevne Personer og Sager. Undertiden vistes saadanne Konster blot til Underholdning eller i Kappestrid. I det andet Tilfælde derimod betegnes Angakut's Forret- ninger vedTorninek (tdrnineK), som var den for dem sær- egne Maade at have Samqvem med Aandeverdenen paa. Dette skete enten ved at hidkalde enTornak, forelægge ham Spørgsmaal og forklare Svaret, eller derved, at An- gakok'en selv begav sig paa Aande flugt (ilimarneK) for at undersøge og udrette det, som Spørgsmaalet var om, eller endelig derved, at han stevnede de onde Aander for sig, bekæmpede og tilintetgjorde dem. Til Torninek ud- fordredes ordentligviis, at det skete for en Kreds af Til- hørere i et Huus, og at dette gjordes fuldkommen mørkt, efterat Angakok'en havde ladet sig binde med Hænderne paa Ryggen og Hovedet mellen Benene, samt hensætte paa Gulvet, ved Siden af en Tromme og et ophængt Saale- skind, hvis Raslen skulde ledsage Trommens Lyd. Derpaa istemmede Tilhørerne en Sang, og naar denne var forbi, begyndte Angakok'en sin Paakaldelse (Kernaine/c) af Tor- narsuk eller af Tornat, ledsagende sin Stemme med Trommen og Skindet. Ankomsten af en Tornak bemærkedes af Til- hørerne deels ved en særegen Lyd, deels som en Lysning eller Ild. Hvis det nu kun var Oplysninger eller Raad, som forlangtes, hørte man Angakok'en spørge og derpaa en Stemme ligesom udefra svare, og der siges, at denne Stemme i enkelte Tilfælde kom fra Tornarsuk selv, men almindeligviis fra Tornak'en, samt at den i Reglen var uklar, og da maatte forklares nærmere, deels af denne, deels af Angakok'en. Begav Angakok'en sig derimod paa Aandeflugt, da skete dette gjennem Aabninger, som dannede sig i Huset, navnlig paa bestemte Steder under Taget, alt

240 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

efter Angakok'ens Grad. Tilhørerne meente da at kunne bemærke Lysning og Luftning udefra. Derpaa syntes han at være forsvunden, indtil han endnu samme Nat atter lod sig høre, som tilbagevendt, og gav Beretning om hvad han havde seet. Hans Flugt kunde skee gjennem Luften, saa- velsom under Havet og Jorden, og ligesom han selv efterlod sig Spor, der kunde sees af andre Angakut, saaledes kunde han ogsaa see Kjølvandet af bortdragne Baade længe bag- efter. Var det endelig en ond Aand, som skulde bekæmpes, navnlig en Angiak eller Iliseetsok, da kaldtes en saadan til, ligesom Tornak'en, blev adspurgt angaaende Andres og egne Forbrydelser og derpaa om fornødent dræbt eller tilintetgjort ved særegne Fremgangsmaader. Først efter fuldendt Torninek maatte Huset atter oplyses, og Angakok'en viste sig da løst fra sine Baand. Som noget særskilt fra Torninek maa vel anføres den Virksomhed, hvorved Angakut benyttede de dem givne Midler i deres egen Tjeneste, nemlig ved at paakalde deres Tornat til Hjælp i Farer, saa og naar de undtagelsesviis bekæmpede en Angiak under aaben Himmel eller ved høi lys Dag.

Forøvrigt kunde de nævnte Handlinger samme'nstilles paa forskjellig Maade. En Angakok kunde saaledes, naar han kæntrede i Kajak, paakalde sine Tornat blandt de øvre Ingnersuit, af disse reddes og bringes til deres Boliger, og under Opholdet der foretage Torninek og bekæmpe en af deres Iliseetsut. Ligeledes kunde han ved Aandeflugt be- give sig til andre Mennesker eller til Indlandsboerne og under Opholdet hos disse foretage Torninek og skuffe dem, han besøgte, ved at hidkalde sin hevnende og ødelæggende Tomat.

Det er jo aabenbart, at der ogsaa ved Torninek be- nyttedes særegne Færdigheder, som fremkaldte Sandsebedrag hos de Tilstedeværendes Hørelse og Syn, men vel at mærke Bedrag, der forlangtes af Embedet som saadant, ikke Paa- fund af sammes enkelte Udøver, medmindre han misbrugte

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 241

sin Stilling, altsaa mere eller mindre kun Bedrag i samme Forstand, som naar saadant tilsigtes ved visse Skikke hos ethvert Folk, alt efter sammes Dannelsestrin. Som en Følge deraf var Udøveren selv til en vis Grad underkastet det samme Bedrag, hvilket og fremgaaer af den overspændte Tilstand, hvori Angakut skulle have befundet sig efter fuld- endt Torninek, og af deres egen Tro paa Aandeverdenen og paa deres Sjæls Evne til midlertidigen at forlade Legemet. Naar en Angakok 10 Gange forgjæves havde forsøgt Tor- ninek eller Paakaldelsen af sin Tornak, altsaa med andre Ord ikke havde kunnet fremkalde den attraaede Tilstand hos Tilhørerne og sig selv, siges han at have maattet op- give sin Stilling. Endvidere kunde saavel Kusuinek, som og visse overnaturlige Paavirkninger fra andre Væsener deels gjøre hans Handlinger frugtesløse eller endog for- dærvelige for ham selv eller Tilhørerne, deels berøve ham hele hans Evne til Angakounek. Saaledes siges der, at Tilstedeværelsen af Pujortut og af en Angialik under Tor- ninek kunde bringe Fordærvelse over alle de Tilstede- værende, og at under visse Omstændigheder Fugle, som vare berøvede deres Æg, kunde hævne sig ved at fratage En hans Angakounek.

Med Hensyn til Øiemedet vare Forretningerne i Hovedsagen følgende:

At give Rettesnoren for Alt hvad der vedkom Troes- midlerne (C, 1 og 2).

At hjelpe i bemeldte Sygdomstilfælde, deels ved at anordne disse Midler, deels ved selv at benytte og an- vende dem.

At udfinde Aarsagen til forefaldende Ulykker i det Hele ved Hjelp af Torninek, hvilket tillige indbefattede en Dommermyndighed, idet bestemte Personer kunde udpeges som saadanne Aarsager, enten formedelst Vedtægternes Overtrædelse, Forbrydelser eller Hexeri.

242 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Isærdeleshed at opdage borteblevne Menneskers Skjæbne og Opholdssted og at efterspore Fjender, samt bekæmpe disse, ved Torninek og Serranek.

At bekæmpe overnaturlige Fjender, navnlig Angiak'er (ångiarsornek), der kun kunde sees og tanges af Angakut.

At give Veiledning for Alt hvad der var at iagttage ved Reiser, Fangst og Erhverv i det Hele, af Hensyn til det Oversandselige.

At skaffe godt Veir (silagigsaineK) , formodentlig ved Hjelp af Serranek.

At skaffe Fangst {angusorsaineK eller pilersaineK), nemlig ved at hidkalde Sødyrene. Denne meget omtalte og vigtige Forretning udførtes hovedsagelig ved Aandeflugt, som da kaldtes samungnarnen , d. e. at begive sig nedefter, nemlig til Arnakuagsak, hvorom er talt ovenfor. Veien til hende gik først over de Afdødes blodige Vei og forbi deres Op- holdssteder, dernæst over et Svælg, ad en glat Klippe, der var i omdreiende Bevægelse, og tilsidst forbi en farlig Hund, der bevogtede Huset, ind igjennem Indgangen, hvis Gulv var en skarp Kant, som Ægen af en Kniv. Ved Synet af den Ankommende holdt Arnakuagsak en Fjervinge til den svagt brændende Lampe for ved Lugten at faae ham til at besvime, og derpaa begyndte Kampen for at frarøve hende Agdlerutit, under hvilken han, som altid, kunde kalde sin Tornak til Hjelp. Naar dette var udført, var alt det Skrækkelige forsvundet. Qvinden var formildet. Lampen blussede livligt op, den store Hund logrede, og Tilbageveien frembød ingen Vanskeligheder. En anden Art af Angusorsainek benyttedes, efter Sigende, af de lavere Angakut og bestod i at paakalde en Tornak, der kaldes Kivingak og viste sig som et lisfjeld, der paa den ene Side var fladt og bedækket med Sælhunde. Naar det vendte denne Side til, kastede det Sælhunde ud i Havet, men hvis der blev begaaet en Feil, saasom hvis en Angialik var tilstede, kunde det vende den steile Side til, styrte over

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 243

Huset og ødelægge det. Sin naturlige Forklaring finder vel Angusorsainek i en dybere Kjendskab til Naturen, ved Hjelp af hvilken Angakok'en kunde forudsee, naar der atter maatte indtræde Forandring i Veirlig og andre Betingelser for Fangsten.

Naar en Angakok kaldtes til en Syg af nogen Anseelse, og han saae, at der ikke mere var noget at haabe for denne, pleiede han, om muligt med flere i Forening at trøste ham paa høitidelig Maade, idet han under dæmpet Sang og Trommespil skildrede Lyksaligheden hiinsides Graven.

Angakut brugte under deres Forretninger et særegent Sprog, dannet mest ved billedlige Udtryk og Ordbytninger af det almindelige grønlandske. Noget findes derom hos de ældre Forfattere, men, saavidt vides, er kun meget lidet deraf kjendt hos de nuværende Grønlændere.

Ved en Angakoks Død forefaldt der i Reglen Særsyn. Det var som om hans Sjæl havde særlig Vanskelighed ved at forlade Legemet, han kunde henligge som halvdød og leve op igjen gjentagne Gange. Efterat Døden var paafulgt og 5 Dage forløbne, viste han sig let som Gjenganger.

De kristne Grønlænderes Forestillinger om For anstå aende. Ligesom det udentvivl var en Skuffelse, naar de første Europæere troede at have overbeviist Grønlænderne om, at deres Angakut vare Bedragere, saaledes findes der heller neppe nogen Grønlænder nu, som nærer Tvivl om, at Angakut virkelig have været i Besiddelse af de Evner, som nu berømmes i Sagnene. Formedelst Troens Anvendelse paa Livet skyldes jo vistnok ogsaa dem væsentligst den Kraftudvikling hos de oprindelige Eskimoer, som gjorde, at de kunde befolke Grønlands øde Kyster og uddanne det Erhverv og den Levemaade, paa hvilke den nuværende Be- boelse ene og alene beroer. Da saaledes baade Europæerne og de nuværende Indfødte kunne siges endnu at leve af

244 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Frugterne af Angakounek, kan dette jo heller intet Bedrag have været. Derimod lykkedes det vel Europæerne at bi- bringe Grønlænderne den Tro, at de selv vare endnu større Angakut og at Grønlændernes Angakut virkede ved Djævelens Magt. Det er ogsaa endnu paa denne Maade, at den tænkende Grønlænder søger at forsone Fortidens Ukriste- lighed med dens Virkelighed. Men til Forsøg paa endnu at drive Angakounek har man siden Kristendommens Ind- førelse kun hørt lidet eller intet. Samme erstattes nu i Eet og Alt af den europæiske Myndighed i det Hele. Heller ikke engang de Indfødte, der af Missionen bruges som underordnede Lærere, kunne ved denne deres Stilling siges at have nogen Myndighed, der kan sammenlignes med den, der er forbunden med blot at være Europæer. Da denne Hylding af den europæiske Myndighed ikke alene er begrundet i den nuværende Samfundstilstand men tillige er bleven til en Overlevering, maa man, for ret at kunne for- staae den, gaae tilbage til Europæernes første Bosættelse i Landet. Det kan neppe feile, at de første Fremmede, som de Indfødte saae ankomme i Skibe fra det aabne Hav, bleve satte i Klasse først med Tornit og Ingnersuit og senere efter nærmere Bekjendtskab med: imåinaK ingitsut eller Angakut. Det er bekjendt, at Hollænderne saavelsom de første Danske bleve anmodede om at aande paa syge Folk og paa Kastevaaben , at Stumper af Europæernes Klæder bleve brugte til Arnuat, og at de mere oplyste Angakut indrømmede, at Europæerne vare endnu større Angakut, end de selv. Vi have i det Foregaaende udviklet, af hvilke Grunde de kristelige Lærdomme kun ufuldkommen kunde forstaaes af de Indfødte. Da det var lykkedes at nedbryde deres Angakuts Myndighed, overførtes den Tillid, som man havde næret til disse i Egenskab af blind Tro, selvfølgelig paa Europæerne. Der er senere gjort et Par Forsøg paa at løsrive sig fra den europæiske Myndighed ved at danne et selvstændigt kristeligt Samfund. Ophavsmændene optraadte

GRØNLÆM)ERNES GAMLE TRO. 245

som Profeter, Begyndelsen skete under kristelige Former, men saa fulgte Kristendom og Hedenskab i den vildeste Forvirring. Troen paa at have opnaaet et Samqvem med den kristelige Aandeverden uden europæisk Mellemvirkning tillagde de meningsløseste Indfald Værd af Aabenbaringen, saa at disse Frafaldne omsider grebes af tilsyneladende Vanvid, og at deres Samfund snart igjen opløste sig og atter endte med blind Underkastelse under den europæiske Myndighed. Disse Forsøg staae altsaa nu kun som et sørgeligt Vidnesbyrd om, hvorlidet det er lykkedes at gjøre Kristendommen frugtbringende i de Indfødtes Samfundsliv, og synes at tyde paa, at Samfundstilstanden vilde blive værre, end den har været i den hedenske Tid, hvis den europæiske Myndighed ganske faldt bort. Saaledes kommer det da, at de Indfødte nu den Dag idag ansee det for naturligt og begrundet i Kristendommen, at der behøves Tilladelse og Bistand fra en dertil bemyndiget Mand fra en fremmed Verdensdeel for at faae Barnets Daab bekræftet, blive konfirmeret, indgaae Ægteskab o. s. v. , ja i de herrnhutiske Menigheder finde de sig endnu i den mest utrolige daglige Indblanding i deres reent huuslige Sager.

E.

Troen i dens Anvendelse paa Livet, Sæder og Skikke.

Under Stammens store Adspredelse udgjorde Sagnet og sammes Hovedindhold, Troen, det eneste fælleds Baand, ligesom og atter Troens Bærere, Angakut, afgave den nærmere Sammenknytning for de enkelte, mindre Samfund. Troen var derfor mere, end hos andre Folkefærd, Rette- snoren for alle Vedtægter lige ned til det daglige Erhverv med de til samme hørende Redskaber og deres Afbenyttelse, og herpaa grunder sig atter det Faste og Uforanderlige ved disse, efterat de engang i en ukjendt Fortid havde uddannet sig. Naar vi derfor alligevel skulle udsondre visse Skikke

246 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

som verdslige, maae vi dermed kun mene, at Troen mindre umiddelbart havde med dem at gjøre. Vi have ovenfor (A, 5) allerede omtalt Begreberne: Eiendom og Stand. Gjenstandene for Eiendom kunde deles i: 1) hvad en Person umiddelbart selv brugte som Klædning og Redskab; dette gaves endog Eieren med i Graven, og man kan vel antage, at Sjælen blev anseet for sammes, ligesom for Legemets Inua. 2) Hvad der efter visse Vedtægter havdes sammen med visse Slægtninge og blandt dem optagne Per- soner; hertil hørte Baad og Telt eller alt hvad der brugtes, eller hvad der af Fodemidler erhvervedes om Sommeren. 3) Hvad der mere eller mindre havdes sammen med Be- boerne af det samme Huus, og 4) af den samme Bygd eller Vinter-Boplads, alt efter bestemte Vedtægter for Deling, navnlig saavidt angaaer Jagtens daglige Udbytte om Vinteren. 5) Saadanne erhvervede Gjenstande, som ansaaes for fuld- kommen Fælledseiendom, afseet fra, hvo der havde deel- taget i Erhvervet. Hver af disse Klasser Eiendele havde sine mere eller mindre skarpe Grændser, udover hvilke det Overskydende maatte falde ind under den næstfølgende, og saaledes tilsidt under 5, som ellers navnlig indbefattede alle meget større Sødyr, navnlig Hvaler, men Grændserne vare i det Hele saa snevre, at man med Rette kunde kalde hele Folket, i Modsætning til andre Folkefærd, eiendoms- løst. Man behøver vel neppe at betragte som Undtagelse det Overskud, som der kunde samles af visse Gjenstande til dermed at drive indbyrdes Handel, thi deels var denne Handel saare ringe, deels gik den atter kun ud paa at er- hverve Fornødenheder indenfor de anførte Grændser, navnlig saadanne, som kun fandtes i visse Egne. Endvidere have vi ovenfor antydet, at Stand eller borgerlig Anseelse beroede paa den personlige Duelighed, hvorunder bliver at indbefatte Angakok- Viisdom, samt at Deel i hiin, uden selv at besidde denne, kun kunde erhverves ligesom i Eien- domsklassen 2, nemlig ved Slægtskab. Endelig bemærkes,

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 247

at Rettergangen efter Formen deels var reent verdslig, nemlig den saakaldte Syngestrid i offentlige Forsamlinger, og Blodhævnen, deels beroede paa Angakut, men i begge Tilfælde maatte jo Troen ligge til Grund for Bedømmelsen, ligesom og i det første selve Sæderne gjordes til Gjenstand for Rettergangen.

Naar man nu gjennemgaaer Troen i dens Enkeltheder, vil det ikke være vanskeligt at paavise dens Sammenhæng med hvad der her er nævnt om Eiendom, Stand samt Lov og Ret. Vi ville her blot fremhæve Følgende. Det er ind- lysende, hvad Betydning Forestillingen om de Afdødes Sjæle som Skytsaander for deres Efterkommere og med deres, dem som Pant efterladte Serratit og Arnuat, altsaa Slægt- skabsbaandet i det Hele, har havt i de første to Henseender, og i den sidste, nemlig Lov og Ret, udtaler den sig ved Blodhævnen. Slægtskabet bestemte, som vi saae, i hvilken Grad Nogen kunde optages i Eiendomsfælledskab med, eller vente at blive forsørget af Andre, saa og blive deelagtig i en Andens borgerlige Anseelse. Blodhævnen var ingenlunde Selvtægt, men en borgerlig Pligt, et paa Grund af For- holdene ligesaa nødvendigt Onde, som Dødsstraf ved Bøddelen i kristelige Lande, hvorvel dog undtagelsesviis Mord ogsaa straffedes af Samfundet efter en fælleds Raadslagning, naar det nemlig gjaldt en afgjort frygtet Forbryder. Men Spørgs- raaalet er, om fortsat Blodhævn, altsaa som Hevn paa selve Blodhævnens Udøver, har været anseet for tilladelig. Dette paastaaes rigtignok, men den synes hverken efter Sagnene eller ifølge sin Natur og sine Følger at kunne have været hyppig.

Til at sikkre den indbyrdes Forstaaelse og hindre For- urettelse af den Svage, alt indenfor det Spillerum af Vil- kaarlighed, som Vedtægterne og de naturlige Forhold lode staae aabent, maatte blandt andet Forestillingerne om Aki- lerarkussinek, og om Hevn ved Gjengangere, Kivigtut, Angiak'er, Serratit Arnuat og Tupilek'er være virksomme,

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 17

248 GRøNLÆNDERNi!.S GAMLE TRO.

saameget mere, som Sagnet især lægger disse Midler i Hænderne paa de af Naturen svage.

Med Hensyn til Skikkene under de enkelte Livsom- stændigheder bemærkes Følgende:

Barnet erholdt strax efter Fødselen et Navn, idet man opkaldte det efter enAnden, især efter en afdød Slægtning. Dette synes at være udført ved et Slags Ser- ranek, og der lagdes stor Betydning deri. Man meente der- ved at skaffe den Afdøde Ro i Graven og troede paa et Slags Sjæleslægtskab mellem Navnerne, saa at den Afdødes Egenskaber, ja endog Egenheder gik over paa den Levende. Det var dennes Pligt at hævde hiins Ære og navnlig at trodse de Indflydelser, som havde voldet hans Død (akissar- tornen). Var han saaledes omkommen paa Havet, maatte Navnen saameget desto mere lægge Vind paa at kunne trodse dette i sin Kajak. Skjøndt det saaledes givne Navn vedblev at være Barnets egentlige Navn, brugtes dog som oftest eet eller flere andre til at benævne det med i det daglige Liv; thi naar dets Navne var en, først nylig, eller under særdeles sørgelige Omstændigheder Afdød, turde dennes Navn ikke udtales eller nævnes til dagligt Brug. Der gaves da den Levende tillige et andet Navn, som saa atter paa samme Maade kunde blive byttet mod et tredie.

Ved Børneopdragelsen anvendtes der, som det synes, aldeles ingen Straff'e, men vel Trudsler med straff'ende Aander, navnlig Kungusutarisat. Forøvrigt gik Opdragelsen, for Drengenes Vedkommende, vel kun ud paa at uddanne dem til Erhververe. Den øvrige Opdragelse overlodes til Omgivelserne og tor Qvindens Vedkommende til den, senere hendes Mand tilkommende Tugtelsesret.

Skjøndt der i ganske enkelte Sagn er noget, som tyder paa, at man ved Ægteskabers Afslutning har brugt et Slags Vielse, synes denne Handling forøvrigt at være foregaaet paa reent verdslig Maade. Blandt de Ugifte her- skede der skarpe Regler for Sædelighed. Men Overtrædelsen

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 249

af det ægteskabelige Forhold ved Konebytten o. a. , synes i og for sig ikke at have været anseet for noget Ondt, naar det skete med Vedkommendes Indvilligelse, og især naar Hensigten derved var stilet paa Afkom, navnlig mand- ligt Afkom, hvorimod den blotte Sandselighed i og for sig var Gjenstand for oflFentlig Paatale.

Under Sygdomme og andre tilstødende Uheld be- nyttedes, gjennem Atdlernek og paa andre Maader, Troen af Angakut til at skaffe sig Lydighed.

Ved Dødsfald og Begravelser iagttages forskjellige Skikke, som havde Hensyn, deels til den Afdøde, deels til de Efterlevende. Man lagde den Døde ned paa Gulvet, for at betegne Ønsket om at han maatte komme til Under- verdenen. Østlændingene sænke af samme Grund Ligene i Havet. Derimod bleve Ligene af Forbrydere sønderlemmede og adsplittede.

Man overholdt 5 Sørgedage, og af Hensyn til de Efter- levende maatte der iagttages forskjelligt, for ikke at for- nærme de høiere Magter ved de Sørgende (pujortut) eller ved noget, som havde været i nærmere Berøring med den Døde.

De ved Kristendommen medførte Forandringer i Foranstaaende.

Det gjelder her for en Deel kun om at gjentage hvad der allerede hist og her er anført i det Foregaaende, for at man deraf og af Sagens Natur skal kunne slutte sig til den nuværende Samfundstilstand blandt Grønlænderne. Lige- som overalt i Verden Religionen mere eller mindre er bleven anvendt i Statens og Politikens Tjeneste, saaledes er dette ogsaa skeet her, ved Varetagelse af Europæernes Tarv lige- overfor de Indfødte, paa den ene Side vistnok med mere Skaansel og Hensyntagen for de sidstnævnte, end i de fleste andre Lande, hvor Europæerne have bosat sig som Ny- byggere, men paa den anden Side ogsaa uden tilbørligt at

17*

250 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

betænke, at de Indfødtes Tarv her mere end andetsteds paa Længden falder sammen med Nybyggernes, eftersom Landets hele Værdi, saavidt hidtil kan skjønnes, kun beroer paa de Indfødte og staaer i Forhold til deres Velvære og Kraft.

Den rene Kristendom maatte i de Indfødtes Forestil- linger her saameget mere falde sammen med deres An- vendelse paa Livet, som man med Kristendommens Ind- førelse forbandt en Afskaffelse af alt det, som tidligere ud- gjorde Lov og Ret, og paa den anden Side slet ingen Love eller Domstole indførte, men overlod det til de europæiske Embedsmænd at haandhæve Retfærdigheden efter bedste Overbeviisning. Ifølge det Foregaaende maatte jo saagodt som enhver af de gamle Skikke eller Vedtægter kunne kaldes hedensk, og som saadan forbydes, eftersom jo alle mere eller mindre stode i Forbindelse med Troen, og da Bedømmelsen heraf hvergang tilkom de idelig skiftende, fremmede Mænd, der udsendtes fra Europa, uden andet Kjendskab til Folket, end i det allerhøieste nogle faa Ord af dets Sprog, kan man vel tænke sig, at de Forskrifter, som saaledes i Aarenes Løb ere givne Grønlænderne, og som skulde svare til nye Love og Skikke, istedetfor de formeentlig hedenske, frembyde en meget broget Sammen- stilling, som kun udjævnedes, deels ved de samme Aar- sager, som have vedligeholdt den Bevarelse af det Gamle, vi i det Foregaaende have udviklet, deels derved at der gaves Hovedhensyn, i hvilke alle de Fremmede, blot i Egen- skab af Europæere vare enige, nemlig saadanne, som gik ud paa at forhindre Alt, hvad der kunde støtte de Ind- fødtes indbyrdes Sammenhold ligeoverfor hine. Som en Følge heraf afskaffedes alleslags oflPentlige Sammenkomster, og dermed deels de Lege og Forlystelser, ved hvilke Ær- gjerrigheden sporedes og de naturlige Forholds sløvende Virkning modarbeidedes, deels den almindelige Rettergang. At Blodhævnen desuden først og fremmest afskaffedes, er

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO, 251

jo en Selvfølge. Hvis nu den kristne Tro alene var til Hinder for hine Skikke, burde de jo kun have været for- andrede saaledes, som kristen Skik formeentes at fordre det, men derpaa er der ikke gjort et eneste Forsøg. I Mangel heraf skulde saa det, som udgjør en Hovedbetingelse i vore kristelige Samfundsindretninger, nemlig Eiendommens større Sondring og Sikkring, have afgivet en Erstatning for den Drivfjeder til Virksomhed, som hine Skikke ydede. Men Eiendoms Erhvervelse, som Drivfjeder til Virksomhed, synes at være saa godt som aldeles uanvendelig paa et Jagtfolk, ikke at tale om, at af ganske ydre Grunde den Indfødte ogsaa i saa Henseende alligevel kom til at staae tilbage for den ringeste Europæer. Det ligger ligesom i Jagtfolkets Natur, at hver Enkelt uddannes og hærdes saa- ledes, at han er istand til, daglig paa egen Haand at skaffe sig sit Livsophold. Dette forudsætter en vis Frihedssands, som ikke kan forliges med Sandsen for Eiendom. Til Er- statning for de store Farer og Besværligheder, som den grønlandske Sælhundefanger er udsat for, vil han have Frihed og Sorgløshed forøvrigt. Derefter maae ogsaa hans huuslige Forhold være afpassede; Børneopdragelsen maa, saavel af Hensyn til Faderen, som for at uddanne den samme Frihedssands hos Sønnen, saavidt muligt være over- ladt til Samfundet eller Omgivelserne. Men selv om der havde kunnet tænkes Forandring heri, saa har man heller ikke stillet Grønlænderen i denne Henseende paa lige Fod med Europæerne, men er endnu den Dag idag vedbleven at fordre af den grønlandske Erhverver lignende Opoffrelser som tidligere, uden tilsvarende Fordeel, og medens paa den ene Side Huustugten blev vanskeligere for ham derved, at Fristelserne for hans Huusfæller blive større, blev paa den anden Side hans Myndighed forringet ved Europæernes Indblanding. Man kan endnu som tidligere dele det, han eier eller erhverver, i ovennævnte 5 Afdelinger. Samfundet," saaledes som det nu har uddannet sig mellem de Indfødte

252 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

Og Europæerne i Forening, fordrer endnu af ham, at hvad der i hver af dem gaaer ud over det nødvendigste, skal falde ind under den næste. I modsat Fald faaer han Ry af Karrighed. Thi forsaavidt som Salg er traadt istedetfor Gave, taber det alligevel sin Betydning derved, at der ved Priisbestemmelsen ikke tør søges nogen Fordeel, som ligger udenfor Øieblikkets Tarv, ja der behøves endog kun et saare ringe Overskud eller Oplag af nogetsomhelst erhvervet Forraad, for at Prisen derpaa skal blive saa godt som slet ingenting. Endvidere er Maalestokken for hvad der i et- hvert Tilfælde skal ansees for det Nødvendigste kun ned- sat og neppe i nogen Henseende forhøiet. Følgen af det Hele er bleven, at Grønlænderne nu endog ere langt fat- tigere? end fordum, saa at man ikke uden Grund kan sige, at deres Eiendele svare til de Levninger, de paa samme Maade have bevaret af deres gamle Tro. Et Par Exempler ville oplyse dette: Under den første Afdeling kunde der fordum findes 2, men rigtignok aldrig 3 Kajakker. Hvis derimod nu Nogen eiede 2 Kajakker, vilde det blive anseet for stridende ogsaa mod kristelig Skik, om han nægtede, eller forlangte Vederlag for at laane den ene ud til en Slægtning. Den vilde derfor gaae over i anden, eller man tør vel nok sige i tredie og fjerde Afdeling, og som Følge deraf findes der vist heller neppe en eneste saadan mere. Ligeledes under anden Afdeling, naar Nogen eier en Baad, og den kan rumme flere end hans Slægtninge, kan han vanskeligere end fordum, undgaae at tage Naboen med. Den gaaer derfor halvveis over i tredie Afdeling. Paa samme Maade falder under tredie Afdeling Huusly mere end fordum sammen med fjerde og femte, saa at selv den mindste Plads i et Huus tidligere eller senere optages af Indflyttende. Den eneste Fordeel, som paa den anden Side Erhververen med Hensyn til Eiendele har faaet gjennem Europæerne, er at han kan skaffe sig Gjenstande til øie- blikkelig Nydelse, som han tidligere ikke havde; thi disse

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 253

regnes som henhørende nærmest under anden Afdeling, men dog ogsaa kun forsaavidt Forraadet deraf ikke overstiger nogle faa Dages Forbrug. Det er derfor ogsaa om Mis- brugen af disse Gjenstande og den deraf følgende Fattigdora, at de væsentligste Fristelser nu dreie sig, og naar man har meent, at der derfor ved ydre Midler skulde nægtes Adgang til at erholde dem, er dette altsaa en meget uheldig Prøve paa Frugterne af den kristne Uuderviisning i dens Anvendelse paa Livet. Der er saaledes nu, som tidligere, kun saare ringe Forkjel paa de Indfødtes Kaar. Ved Indbyggernes Sondring i Menigheder ere ogsaa Ægteskaberne blevne mindre blandede, saa at Slægtskabsbaandet blandt dem, der leve i samme Egn, er blevet større, og Antallet af dem, der formene at have Krav paa at hjelpes af en Er- hverver, større end fordum. Selv de dueligste Mænd ende derfor nu sjeldent deres Dage uden at have gjennemgaaet Fattigdommens forskjellige Trin.

Kristendommen har saaledes ved den Maade, hvorpaa man har anvendt den paa Samfundslivet, vel dæmpet Liden- skabernes ydre Udskeielser i Vold og raa Vilkaarlighed og derved ydet personlig Sikkerhed, men dette er ikke saa- meget skeet ved at lede Lidenskaberne i et bedre Spor, som ved at sløve dem under en vis Selvforagt ligeoverfor de Fremmede. Med det samme maa ogsaa den Kraft lang- somt hensygne, som formeentlig er nødvendig til Samfundets Bestaaen i Længden. Men de Indfødtes Hensygnen eller Undergang i alle, mindre civiliserede Lande, i hvilke Euro- pæerne trænge frem, er jo rigtignok en almindelig Kjends- gjerning og har mange Aarsager, saa at det er vanskeligt at afgjøre, hvorledes Religionen derved benyttes. Selv hvor der ikke ligefrem findes Missionærer, kan man neppe nogetsteds sige, at Europæerne i deres Adfærd ligeoverfor de Indfødte ikke paavirkes af Religionen, om ikke andet, saa ved at foragte dem i Egenskab af Hedninge, og lige- saalidt kan man tænke sig europæiske Missionærer ganske

254 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

uden verdslige og eensidigt europæiske Øiemed. Jo mere imidlertid Missionsvirksomheden er den fremtrædende, desto længer opretholdes den indfødte Befolkning eller forhales dens Undergang, om end muligen ligesaa meget ved at paa- virke Europæerne selv, som de Indfødte; og det kan neppe nægtes, at Grønland i saa Henseende har udmærket sig fremfor de fleste andre, lignende Lande. Det bliver af det Foranstaaende ogsaa forklarligt, at den europæiske Myn- dighed alene kunde erstatte Mangelen paa Lov og Ret. Saaledes kunde Blodhevnen afskaffes, uden at der blev ind- ført en europæisk Straf i dens Sted. De sidste, som vare hjemfaldne til den, bleve tagne i Beskyttelse af Europæerne; altsom Ærgjerrigheden og Lysten til at gjøre sig frygtet tabte deres Raaderum, ophørte ogsaa deres slette Følger af sig selv. Forbrydelser mod Eiendomsretten vare tidligere saagodtsom ukjendte mellem Grønlænderne indbyrdes; der- imod var Tyvagtiaheden stor ligeoverfor de første Fremmede, som let forklarligt deraf, at disses Eiendomme maatte synes dem saa store, at de kom i Lighed med det, de selv be- tragtede som Fælledsgods. Senere har ogsaa denne Tyv- agtighed tabt sig og gaaer saa godt som aldrig ud over rene Ubetydeligheder.

Blandt de misforstaaede Anvendelser af Kristendommen var den, at i Begyndelsen nogle Missionærer nægtede at døbe med grønlandske Navne. Senere kom hertil Grøn- lændernes egen Efterabelsessyge, som og udartede i Hen- seende til Mængden af Navnene. Derfor ere de nuværende Grønlændere i Reglen døbte med flere, indtil 6 europæiske Navne. Men da disse slet ikke ere afpassede efter deres Tungemaal, gives der deels Folk, som neppe kjende deres egne Døbenavne, deels saadanne, som undsee sig for at udtale dem. Til Brug i det daglige Liv vælges enten eet af disse, og omdannes efter det Grønlandske, saa at det som oftest neppe kan kjendes mere (saasom Faff'are for Alfred, Pustuse for Leopoldus), eller og bruges ligesaa ofte

GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO. 255

et vilkaarlig valgt Øgenavn. Forøvrigt anvendes Opkal- delsen ogsaa paa Døbenavne, men paa Grund af den dybere Betydning, som lagdes i Opkaldelsen, og som endnu ufor- andret er den samme, blev ved hiin første Indførelse af europæiske Navne, den gamle Opkaldelse vedligeholdt jævn- sides med Daabsnavnene og har fortsat sig indtil nu. Enhver Grønlænder har derfor ogsaa endnu et af de gamle Forfædres Navne, som gives ham strax efter Fødselen og kaldes atekon (Navnlevning), men halvveis betragtes som en Hemmelighed og ikke benyttes i det daglige Liv. Den Skik, ikke at turde nævne visse Afdødes Navne, og i den Anledning at ombytte de Nulevendes, vedligeholdes ogsaa endnu.

Ægteskabs - Indgaaelse betragtes selvfølgelig som en udelukkende kirkelig Handling. Derfor holdes Ægteskabet nu ogsaa helligere, end i den hedenske Tid, hvorhos Skils- misse altid kun har været anseet som tilladt for europæiske Kristne. Men paa Grund af Europæernes Indblanding i Familieforholdet og Ægteskabernes Stiftelse ere de tidligere Baand slappede, Børneopdragelsen vistnok slettere, og Ag- telsen for de Gamle i det Hele forringet.

Den offentlige Gudstjeneste overværes i Reglen meget flittigt, ligesom og de indfødte Kateketer altid have været flittige til at holde den og til at undervise Børnene, selv da der kun ydedes dem et saare ringe Vederlag derfor. Hertil bidrager vel og den Omstændighed, at Gudstjenesten og især de kirkelige Høitidsdage nu give den eneste Lei- lighed til offentlig Sammenkomst, og at Grønlænderne der- ved føle sig stillede lige med Europæerne. Men det feiler neppe, at deres Forestillinger om Virkningen af den euro- pæiske Geistliges Ord og kirkelige Handlinger ere meget blandede med Overtro. Man maa derfor ikke antage , at det, for derved at gjøre Indtryk, netop kommer an paa at tale godt grønlandsk. Da Uddelingen af Nadverens Sakra- mente hos Herrnhuterne foregaaer uden uvedkommende Til-

256 GRØNLÆNDERNES GAMLE TRO.

skuere, har der deraf udviklet sig den Tro, at de, der uforvarende komme til at see denne Handling, skulle blive blinde eller døe.

Ved Begravelser søger man vel hist og her at efter- ligne lidt af den europæiske Skik, men i det Hele iagttages der saare lidet derved. Derimod overholdes endnu endeel af de gamle Skikke for Sorg.

Jeg kan ikke slutte disse Betragtninger uden et Par Ord om den Maade, paa hvilken jeg saa mange Gange har erfaret, at Grønlænderen pleier at see sin Død imøde, naar han mærker, at der intet mere er for ham at haabe her i Livet. Hans Omgivelser ere da i Reglen kun sørgelige. Skeer det under Ulykkestilfælde, saa hændes det jævnligen, at der er Flere i Følge; de hjelpes da ad med stor Op- oflfrelse og Aandsnærværelse til det Yderste, men mærker Nogen , at han ikke mere kan følge med de Andre , uden at udsætte ogsaa disse for en rimelig Død, saa beder han dem forlade sig, tilføier endnu et Par Ord om sine Efter- ladte, og dermed er hans Regning opgjort. Siddende paa et Stykke Driviis i det aabne Hav, paa et øde Skjær, eller i en synkefærdig Kajak, venter han kun paa, at Kulden og Søerne skulle gjøre Resten. Er det hjemme, saa ender han ogsaa her i Reglen paa et Leie, hvis Usselhed en Europæer selv i sund Tilstand vilde gyse tilbage for. Ogsaa her undslipper der ham sjeldent Klager. Hvor det kan skee, hører han gjerne Psalmesang og gudelig Trøst, og det synes som om den Tvivl og Frygt, der kan have blandet sig i hans Tro i Løbet af hans Liv, nu er opløst i en fast kristelig Forvisning om et bedre Liv.

257

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

AF LUDV. F. A. WIMMER.

Jjitymologien er en videnskab, der ligesom navnet selv går langt tilbage i tiden, forsåvidt den består i at forklare de enkelte ord i sproget af sproget selv; dog kan den langtfra fortjene navnet videnskab i den form, hvori den fremtræder hos Grækerne og Romerne, men vel således som den viser sig hos Inderne, hvor grammatiken tidlig blev udviklet til en forbavsende hojde, og hvor man i sine etymologiske undersøgelser langt mindre var udsat for at gribe fejl, da sproget selv var mere gennemsigtigt, eftersom det i det hele må siges at ligge nærmere ved det oprinde- lige grundsprog end de andre sprog i vor sprogæt. — Forsøg på at forklare ordene i det ene sprog af andre sprog går ligeledes langt tilbage i tiden; men alle disse forsøg har nu væsenlig kun en historisk interesse; det karakter- istiske for dem alle er enten fuldstændig mangel på methode, eller, hvad der er endnu værre, en methode grundet på falske forudsætninger, som når man gik ud fra, at hebraisk var det oprindelige grundsprog for alle andre. Disse forsøg, der, uagtet al den lærdom og skarpsindighed, vi må beundre i mange af dem, med rette i lang tid havde bragt etymologien i vanrygte hos besindige forskere, vedkommer os egenlig ikke. Da de imidlertid navnlig i det 17de og 18de årh. har spillet en betydelig rolle i videnskabens historie og ialtfald må be- tragtes som forløbere for den nyere sprogvidenskab, der tilhører vort årh., og da vistnok kun meget få af mine læsere kan ønske selv at gå til de herhen hørende værker for at gore sig bekendt med deres methode, skal jeg for at karakterisere den hele retning anføre nogle ytringer af et

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 18

258 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

af de mærkeligste blandt de skrifter, der havde stillet sig den opgave at påvise, hvorledes alle sprog måtte udledes fra hebraisk; jeg vælger hertil Estienne Gvicharts «Har- monie Etimologiqve des langves«*. Både grundvildfarelsen, at alle sprog skulde udledes af hebraisk, og de deraf følgende fejl i behandlingsmåden i det enkelte vil i hver linje træde klart og tydelig frem. I en «Advertissement» hedder det: «Peut estre, quelques vns blasmeront TAutheur d'auoir entrepris ceste æuure, & diront qu'il y en a eu des-ja qui ont traité pareil subiect: neåtmoins auparauant que le reprendre qu'ils feuilletent tous les liures & ils

*) Den fuldstændige titel lyder: L'harmonie etimologiqve des langves ou se demonstre euidemment par plusieurs antiquitez curieusement recherchees que toutes les langues sent descen- dués de l'Hebraicque. Le tout disposé selon Tordre Alphabe- ticque auec deux Tables l'vne des mots Grecs , l'autre des Latins & langues vulgaires. Seconde edition reueu & corrigee de plusieurs mots obrais par cy deuant. Par M® Estienne Gvichart, Lecteur & Proffesseur es langues Sainctes. A Paris. Chez Victor Le Roy. 1619. Det sidste blad har ligeledes: Acheué d'Imprimé ce 6. luillet. 1619. Med denne udgave, der findes på det kgl. bibl., har jeg senere kunnet sammen- ligne en anden med den noget kortere titel: L'harmonie etymologiqve des langves. En laquelle par plusieurs Anti- quitez & Etymologies de toute sorte , se demonstre euidem- ment que toutes les langues sont descendues de rHebraique. Par M® Estienne Gvichard. A Paris, Chez Guillaume le Noir. 1610. Derimod har sidste blad i denne udgave: A Paris, De l'Imprimerie de Denis du Val acheué ce 4. Mars 1606. Forholdet mellem de to udgaver er det, at kun de første blade (indeholdende foruden fortalen en dedikasjon og »Adver- tissement« på 4 sider, der begge mangler i den ældre udgave) og sidste blad er omtrykte i den nye udgave, men forresten sammenbundne med den 1606 trykte tekst. Dette bemærkes, da jeg kun har set udgaver fra 1606 og 1618 nævnte. Bogen har måske flere gange fået nyt titelblad; i den «Advertisse- mento, der ledsager udgaven fra 1619, siges udtrykkelig: «I1 y a dix ans que ce liure a esté imprimé pour la pre- miere foisD.

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 259

trouneront le contraire. Son intention est en ce liure icy de monstrer euidamraent que toutes les langues qui se parlent auiourd'huy au monde, ont esté puisees dans l'He- braique? A la verité cecy n'est pas propre aux ignorans qui ne penetrent point si auant que bien rarement: mais bien pour ceux å qui la cognoissance des langues est neces- saire.») I den derpå følgende «Preface auLecteur» udvikler forfatteren sine etymologiske grundsætninger; idet han nævner Grækernes og Romernes etymologiske studier, beklager han, at de på grund af deres ubekendtskab med det hebraiske sprog ikke kunde komme til den sande kilde: «0r tous ces Autheurs destituez de la connoissance de la langue Hebraique, å laquelle seule ils eussent peu comme au but addresser leur intention, n'ont ramené la deriuaison des mots Grecs OU Latins iusques å son origine, ains ont esté contrains de prendre leurs etymologies partie de la mesme langue, & partie de celle laquelle leur estoit plus voisine, & qu'ils estimoient plus antique que la leur, comme de laquelle ils auoient plus de connoissance.« «Nu», vedbliver han, »efterat gud i sin nåde har åbenbaret os sit ord i det he- braiske sprog, indser enhver lettelig, at dette sprog overgår alle andre i ælde.» Vel blev det forstyrret ved tårnbyg- ningen i Babel og delt i mange tungemål; men det holdt sig uforvansket i Sems familie, og også i de fordærvede tungemål findes der sådanne spor af det oprindelige, at de kan føres tilbage til deres første kilde. Efter dernæst at have anført vidnesbyrd af kirkefædrene for, at hebraisk var menneskeslægtens oprindelige tungemål, fortsætter forfatteren: «Suiuant donq ce consentement, ie tien auec toute l'Anti- quité que la langue Hebraique est la premiere de toutes: Que d'icelle toutes les autres ont esté corrompues & deriuees; & par consequent que d*elle seule les Etymologies vraiement dignes de ce nom pour leur verité, doiuent estre repetees.)) Vilde man opkaste det sporsmål: « hvorfor, for eksempel, snarere aflede græsk fra hebraisk, end omvendt

18*

260 DEN mSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

hebraisk fra græsk ?» afviser forfatteren det med følgende ord: «A cela ie respon preraierement, qu'en ce nous suiuons la coustume des Etymologistes mesmes, qui a esté de deriuer ainsi le Grec d'vne langue plus ancienne, telle qu'est l'Hebraique, & non au contraire: & ce d'autant qu*ils ont apprins par les Histoires que les Grecs estoient venuz dVne autre nation telle qu'est celle des Hebrieux, de la- quelle leur langue aussi estoit descendue : & qu'au contraire on ne trouue point és liures des Hebrieux, qu'ils soient descedus des Grecs, ni par consequent leur langue de la Greque. Secondement, ie di que c'est la raison que la langue composee soit deriuee de la simple & non composee, plustost qu'au contraire: par ce que la chose composee presuppose les simples dont elle est composee. » Og nu er hebraisk det første, simpleste, fuldkomneste og helligste sprog — altså har alle andre sprog deres rod i det. Efter fortalen følger de etymologiske afledninger fra de he- braiske ord, alfabetisk ordnede, på 985 sider. Vi behøver for at få et klart indblik i den hele methode kun at sé på det første ord, forfatteren behandler efter at have talt om bogstavet N, Aleph; jeg giver et kort udtog af denne artikel :

niN, avav, OU, abah, est la racine de l^'^^^*, aviv, qui est interpreté generalement, prima fæcunditas, germinatio seu prouentus frugum ^ fructuum: Et specialement est exposé, spica cum culmo: signitiant aussi le premier mois de l'an, qui est dit pater nouarum frugum, frondium ^ virgultorumj

quo segetes in culmos ^ spicas succrescunt De ceste

mesme racine s'est faict :3N e6, qui est exposé, arhor^ arbustuniy fructus^ viror: NSN ibba^ en Chaldee, fructus, sylua, saltus.

Or de toutes telles significations de ce mot Hebrieu, par vne certaine analogie & conforraité, ont esté formes plusieurs mots és autres langues, pour signifier la mesme

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 261

chose, assauoir la premiere ieunesse, verdure, & puberté, tant és plantes qu'és animaux.

Et premierement, de ce mot exposé, arhor, arbustum^ iN eb, venant de ^?N abab, arbor a esté deriué en Latin, pour abor, inserant vne r au milieu; ainsi qu'en infinis lieux ces liquides se sont glissees és mots: qui a causé l'obscurité des etymologies, comme ici nous reconnoissons Taddition de ceste lettre r, au mot arbor, pour abor, quand nostre Dictionaire Frangois nous dit, qu'il faut prononcer Abre, pour arbre\ quand de arbor, arbore, <^ albero est fait en Italien, rechangeant ceste r en 1, comme lettre superflue, suiette å variation; tout ainsi comme r de la fin du mot arbor, est changee en 1 en Espagnol, disant arbol: pour la mesme raison

Secondement, ie di que de ce mesme mot iN heb , ou N^N hibba, herba a esté forme en Latin, pour heba, inserant aussi la lettre r, & suiuant la signification, arbustum, fructus,

viror , prima germinatio plantarum Ie sgai bien qu'il

y en a, qui du mot Hebrieu exposé herba, "y^^ eseb, ont deriué le mot Latin herba, changeans le iu s, en r: mais telle etymologie me semble beaucoup plus difficile, que de deriuer de i^^^ hibba, herba, quasi hebba.

Tiercement, de ce mot iN heb, ij^t], hebe a esté forme en Grec & en Latin. Et comme ce mot Hebrieu signifioit la premiere production, verdure et ieunesse és plantes; ainsi par similitude, i]^r] a signifié en Grec, és animaux & és plantes la mesme ieunesse .... Ved hjælp af sine «lydlove» får forfatteren endnu en stor mængde græske og latinske ord satte i forbindelse med det hebraiske; af ^^37 afledes (po(iT], cpoi[iog: «Et tout ainsi que de ^§rj, cpofifj, cpoT§og a esté deriué, ainsi auec moins de difficulté de ij^tj, iuba a esté forme en Latin, quasi uba-, & iuba est autant que ^o^ri, dont cpoT^og, iubatus est compose, Phæbus, Sol.n Kulminasjonspunktet når forfatteren dog i slutningen af artiklen, hvor vi får etymologien af det latinske barba ved

262 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

følgende simple fremgangsmåde: «de ceste racine ^?N ahah^ faisant par transposition des radicales haba^ harha a esté forme inserant seulement la liquide r, ainsi qu'en autre lieu.n Denne methode, efter behag at læse ordene fra hojre til venstre eller fra venstre til hojre, er i det hele yndet af forfatteren, og det kan ikke nægtes, at den leder ham til skarpsindige iagttagelser: det hebraiske l^N!, der over- sættes lapis i perpendiculum , pondus, genfindes ikke blot ligefrem i engelsk even, tysk ehen, men ved at læse ordet «å l'enuers, c'est å dire a nostre mode, nous trouuerons aussi que de N55 neve, niueau a esté dit en Fran^ois, pour signifier le mesme». Af samme ord l^si^ i betydning »sten« er det græske afi^ri, supercilium petræ, dannet, og ved at vende radikalerne om har digterne af Nna nebe lånt navnet Niobe, som jo blev forvandlet til en sten, fordi bogstaverne i hendes navn læst omvendt netop danner ordet 15? ^^^^f «sten»>.

En anden ikke mindre falsk sprogbetragtning end den her omtalte, men som imidlertid langtfra har spillet eu så betydelig rolle som den hebraiserende retning, var den, der gik ud på at føre sprogene tilbage til den storste simpelhed ved at udlede dem fra nogle få grundrødder. Vi træffer dette f. eks. hos Alexander Murray, der opstiller de ni urrødder AG, BAG, DWAG, GWAG, LAG, MAG, NAG, RAG ogSWAG, hvorom han siger: «These NINE WORDS are the foundations of language, on which an edifice has been erected of a more useful and wonderful kind, than any which have exercised human ingenuityo (sé History of the European Languages, by Alexan(fer Murray. Edinburgh 1823. I, 31 — 32). Det er mig ikke bekendt, om nogen i denne retning har drevet det videre end Anton Schmitt, som i sin « Organismus der griechischen Sprache« (1836) fører alle græske ord tilbage til bogstavet £, ligesom han i sin "Organismus der lateinischen Sprache« (1846) fører de latinske tilbage til urrodordet he eller hi — et forsøg,

DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 263

hvorom Georg Curtius bemærker: «Das ist denn allerdings die grosste, des Urmenschenwiirdigste Simplicitåt!» (Grund- ziige der Griech. Etym. 1866, s. 12).

Det skal nu ikke nægtes, at der imellem disse dynger af vildfarelser af og til kan findes en rigtig bemærkning, eller ialtfald et tilløb til noget rigtigt; men det bliver dog ikke nogen fortjeneste for de nævnte forskere, at de mellem tusinder af urigtige påstande ved et tilfælde også kan komme til at gore en enkelt rigtig iagttagelse. Aldeles at frakende disse mænd enhver betydning vilde imidlertid være uretfærdigt. Det problem, for hvilket de kæmpede, hvorpå de ofte ødslede en forbavsende lærdom, var erkendelsen af sprogslægtskabet; men da methoden var falsk, måtte resul- taterne også blive falske. Netop deres fejl bevirkede imid- lertid, at man så problemet fra et nyt synspunkt, og at de tidligere forudsætninger erkendtes for falske; men for at påvise grundfejlen i den hebraiserende sprogforskning be- høvedes der et geni somLeibnitz; denne store tænker vil altid have et navn også i sprogvidenskabens historie som den, der først gav den herskende mening om hebraisk som kilde til alle sprog dens dødsstød. Derved åbnedes nye synspunkter for betragtningen af sprogenes slægtskab, og forskellige rigtige og sunde tilløb gjordes efterhånden til en klassifikasjon af sprogene; men dog led hele sprog- forskningen endnu af store fejl i methoden, og det varede længe endnu, inden der atter fremstod et geni, som både påviste fejlene hos forgængerne og tillige anviste den vej, som ene kunde føre til målet. Først 100 år efter Leibnitz' død skulde den videnskab, tor hvilken han på flere måder kan sigis at have banet vejen, grundlægges — den 14de Novbr. 1716 døde Leibnitz, d. 16de Maj 1816 erWindisch- manns fortale til Bopps «Conjugationssystem)> dateret.

Vi står således ved begyndelsen af vort årh.; ti uagtet alle tidligere tilløb tilhører dog den sammen- lignende sprogforskning som videnskab udeluk-

264 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

kende det 19de årh. Først i det er beviserne for sprogslægtskab og deraf følgende folkeslægtskab bleven ført ikke gennem sammenligning af de enkelte ord i forskellige sprog, men fornemmelig gennem den hele grammatikalske bygnings over- ensstemmelse. Vort fædreland har æren af at have frembragt den forsker, der først med genialt blik trængte ind i sprogenes inderste væsen og anviste dem deres plads i de store sprogæter; i sin beromte «Undersogelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Op- rindelse« slog Rasmus Kristjan Rask ind på en vej, der var vidt forskellig fra den, etymologerne hidtil havde fulgt; han så rigtig, at hvad det især kom an på for at påvise sprogslægtskab var overensstemmelse i den grammatikalske bygning, at et sprog ved lån kan optage i sig en uendelighed af fremmed stof, men at den gramma- tiske bygning ikke således kan lånes fra frem- mede*; for at tage et nærliggende eksempel: engelsk viser sig fra de ældste tider til nutiden som et germansk sprog, uagtet det i sit ordforråd har optaget et stærk

*) Denne sætnings almindelige gyldighed, ifølge hvilken der ikke gives blandingssprog i grammatisk henseende, bestyrkes overalt hvor vi vender os hen i sprogenes store rige, og tOr nu betragtes som antaget af alle sprogforskere. Den bekræfter da også den mening, jeg et andet sted har forsvaret, at vi under navnet Pehlevi må forstå to aldeles forskellige sprog og sprogæter, nemlig et oprindelig sem- itisk og et oprindelig iransk tungemål (sé mine bemærk- ninger om de iranske sprog i tidskr. for filol. og pædag. IV, 142 ff.). — Den kuldkaster også den af Munch og Dietrich fremsatte mening, at vi i indskrifterne i Norden *fra den ældre og mellemste jæmalder skulde have et af nordiske og tyske elementer blandet sprog (sml. med hensyn til deres ytringer min afhandling om de ældste nordiske runeindskrifter i årbøger for nord. oldk. og hist. 1867, s. 48 not.* og s. 52. At det omtalte sprog er ren nordisk har jeg vist i den nævnte afhandling).

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 265

romansk element; det er en sag, som er velbekendt og ikke trænger til bevis, og samme analogi træffer vi også andet- steds: et af de nyere sprog, der i alle henseender i sin udvikling kommer engelsk nær, er persisk; her vilde en overfladisk etymologiseren, som kun holdt sig til ordstoffet, let komme til det resultat, at vi havde et til den semitiske æt hørende sprog; men betragtningen af den grammatiske bygning anviser sproget dets bestemte plads i den store jafetiske æt og viser, at det er en yngre gren på den stamme, hvor vi nærmest ved grundsproget finder de sprog, i hvilke resterne af Zoroasters religionsbøger er os over- leverede, i hvilke Akhæmeniderne taler til os gennem deres kileindskrifter. Det var som sagt erkendelsen af den grammatiske bygnings vigtighed i modsætning til ordforrådet, der skilte Rask fra de tidligere sprogforskere og bevirkede, at han indførte en ny methode i sprogstudiet. Klart og skarpt som altid udtaler han denne iagttagelse i «Forste Hovedstykke*) af sin «Undersog. om det gi. Nord. Sprog » , der handler «0m Etymologien overhovedet«) : «Saasnart man tager et Sprog for sig at undersøge, bliver man vår, at det frembyder tvende meget forskjellige Sider at betragtes fra, eller lige- som oploser sig i tvende Dele. Den ene er den raa og lose Materie, uden hvilken Sproget slet ikke var til; den anden er den mer eller mindre kunstige Form og Forbindelse, uden hvilken Materien vel kunde findes optegnet i en Bog, men ikke tales af noget Folk, ikke egentlig udgjore noget Sprog; hin er de enkelte Ord (Leksikalier), denne deres Formforandringer og Forbindelsesmaader, eller Sprogets Indretning (Grammatikalier). Naar man nu vil sammenligne flere Sprog og denne Sammenligning skal være fuldstændig, og sætte os i Stand til at domme om deres Slægtskab, Ælde og ovrige Forholde; da maa man nødvendig tage begge disse Dele af Sprogene i Betragtning, og især ikke glemme den grammatikalske; ti Erfaring viser at den leksi-

DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

kaiske Overensstemmelse er hojst usikker. Der kan ved Folkeslægternes Omgaqg med hinanden indkomme en utrolig Mængde Ord af det ene Sprog i det andet, i hvor yderst uligeartede de end maatte være af Oprindelse og Art. Saaledes er indkommet adskilligt Dansk i Gron landsken og meget Portugisisk og Spansk i Malaisk og Tagalisk.

Den grammatikalske Overensstemmelse er et langt sikrere Tegn paa Slægtskab og Grundenhed; ti man vil finde at et Sprog, som blandes med et andet, yderst sjelden eller aldrig optager Formforandringer eller Bojninger af dette, men omvendt taber snarere sine egne. Saaledes har Engelsk ikke optaget nogen islandsk eller fransk Bojning, men derimod mistet mange af Angelsaksiskens gamle Flek- sioner. Ligesaa har ej heller Dansken optaget tyske En- delser, eller Spansken gotiske eller arabiske. Denne Gren af Overensstemmelse, som er den vigtigste og visseste, har man ikke desmindre hidtil i Sprogudledningen næsten ganske overset, og dette er den storste Hovedfejl ved det Meste, som hidtil er skreven i denne Materie, det er herover at det ei* saa usikkert og af saa saare ringe videnskabeligt Værd... (s. 34— .35).

Medens det var Rask, der ved sit epokegorende skrift først stillede de gotiske sprog i deres rette forhold til hin- anden og påviste deres forbindelse med de sydevropæiske sprog, medens han lagde den grundvold, på hvilken J. Grimm kunde bygge sin »Deutsche Grammatik«, var der en anden forsker, der samtidig med Rask vendte blikket til det fjærne øst og påviste det noje slægtskab mellem Indiens og Evropas gamle sprog. Franz Bopps af- handling «uber das Conjugationssystem der San- skritsprache in Vergleichung mit jenem der griechischen, lateinischen, persischen und germanischen Sprache. Nebst Episoden des Ramajan und Mahabharat etc. Herausgegeben und mit Vorerinnerungen begleitet von Dr. K. J. Windischmann » udkom 1816, to år for Rasks afhandling, men to år efterat dea

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 267

var færdig fra Rasks hånd*. Samtidig og uafhængig af hinanden udtalte disse to mænd således de grundsætninger, på hvilke den nyere sprogviden- skab er bygget. Ti først med Rasks og Bopps arbejder blev den videnskab grundlagt, der vel kun er et halvt år- hundrede gammel, men som ikke desto mindre i sine hoved- træk vil stå urokket til alle tider. At det navnlig var opdagelsen af sanskrit og beskæftigelsen dermed, der ledede Bopp til 1816 at udtale de vigtigste af de sætninger, som han senere udviklede videre i sin «Vergleichende Gram- matik«, og at i fremtiden benyttelsen af sanskrit (navnlig i dette sprogs ældste form. Veda-sproget) altid vil danne det nødvendige udgangspunkt for den sammenlignende sprog- forskning, kan ikke betvivles. Men desto stærkere for- tjener det derfor at fremhæves, at Rasks arbejde har leveret et håndgribeligt bevis for, at den nyere sprogvidenskabs sikre grundvold kunde op- stilles, selv om sanskrit ikke var bleven bekendt; at de resultater, hvortil den nu er kommen i enkeltheder, derimod næppe vilde være vundne så hurtig uden kendskab til Indiens gamle sprog, er jo en anden sag. — Man vil ikke fortænke mig i, at jeg som Dansk så stærk fremhæver Rasks fortjenester, så meget mere som de hidtil på en aldeles uretfærdig måde er bleven stillet i skygge, navnlig i sammenligning med Grimms, endogså i den grad, at man udenfor Norden har døbt den af Rask for første gang frem- stillede mærkelige «lydfremskydningslov)) med Grimms navn. Det må derfor også betragtes som en yderst betinget ros, når Max Muller i sine cLectures on the science of lan-

*) sml. min foran nævnte afhandling i tidskr. for filol. og pædag. IV, 136 not. 1. Rasks hele fortjeneste af det sam- menlignende sprogstudium, samt hans forhold til Bopp og navnlig til Grimm forbeholder jeg mig at udvikle nærmere ved en anden lejlighed.

268 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

guage« (London 1^61), idet han nævner den nyere sprog- videnskabs grundlæggere, omtaler Grimm for Rask og der- på affærdiger dennes fortjenester af sprogstudiet med følgende ord: «We ought, likewise, to mention here the name of Erasmus Rask, a Dåne, who devoted himself to the study of the northern languages of Europa. He started, in 1816, for Persia and India, and was the first to acquire a know- ledge of Zend, the . language of the Zend-Avesta; but he died before he had time to publish the results of his re- searches. He had proved, however, that the sacred language of the Parsis was closely connected with the sacred lan- guage of the Brahmans, and that, like Sanskrit, it had preserved some of the earliest formations of Indo-European speech.)) Vel tog Rask ved sin tidlige død mange af sine viden- skabelige resultater med sig i graven, navnlig med hensyn til de østerlandske sprog; men hans fortjenester af det sam- menlignende sprogstudium var langt storre, end Max Muller aner; de strakte sig langt videre end til erkendelsen af slægtskabet mellem Persiens og Indiens gamle sprog. Han bør visselig ikke stilles efter Grimm, men sammen med og jævnsides ved Bopp som en af videnskabens grundere, og først efter de to har Pott og Grimm deres plads.

Det er ikke her stedet til videre at udvikle den sam- menlignende sprogvidenskabs vigtighed og betydning fra alle sider. Da imidlertid den nævnte videnskab hidtil kun har været såre lidet kendt og dyrket i vort fædreland, skont netop det indtager en så hoj plads i denne videnskabs historie ved at have frembragt en af dens heroer, og da jeg i nogle tidligere arbejder har anvendt den sammen- lignende sprogforskning på betragtningen af modersmålet og de nordiske sprog i det hele, skal jeg søge her at frem- stille dens betydning fra en enkelt side ved at skildre dens vigtighed for studiet af det enkelte sprog, særlig moders- målet. Det er da klart, at den i væsenlig grad frigor sprogforskerens blik, idet han, når han ikke ensidig holder

DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 269

sig til fænomenerne i det enkelte sprog, men formår at betragte dem i de beslægtede tungemåls lys — altså ved at anstille sammenligninger; deraf navnet den sammen- lignende sprogforskning — , med en ganske anden sikkerhed forstår at finde sig tilrette, eftersom det bliver ham muligt ikke blot at betragte fænomenerne i det enkelte sprog alsidigere, men også at opklare det, der står isoleret og utydeligt. Vi må nemlig huske på, at ved siden af det, hvert enkelt sprog selv har udviklet, er der andet, det har bevaret som en arv fra gamle tider. Fra slægt til slægt blev sproget overleveret, hver slægt prægede sit mærke deri, hver tid afsatte, så at sige, sit lag i sproget; nye lag dannedes, undertiden forstenedes de gamle, undertiden dannedes de videre. Det er sprog- forskerens opgave at efterspore disse dannelser, såvidt mulig at tildele hver slægt og hver tid, hvad der hører den til. Vi kommer således til at skrive sprogets historie — deraf navnet den historiske sprogforskning. Først ved denne fremgangsmåde vil betydningen både af det gamle og af det nye stille sig klart for os. Vi skal ikke blot sé, hvorledes det nye altid knytter sig til det ældre, og har det til nødvendig forudsætning; men vi skal også sé at opspore det ældre, der sjælden helt forsvinder, men ofte skjuler sig i en eller anden krog mellem det yngre. Derimod er det ikke sprogvidenskabens opgave at føre det ældre, der allerede er opgivet, tilbage; hvert sprog udvikler sig med en indre naturnødvendighed videre fra sit oprindelige grundlag. Sprogforskeren skal fremstille de love, efter hvilke sprogene i tidernes løb har udviklet sig; men han vilde fuldstændig misforstå sin opgave, hvis han søgte at føre det nuværende sprog tilbage til et ældre standpunkt; det hojeste, han kan gore, er undertiden at påpege et eller andet ord, som med held kunde optages fra en tidligere sprogperiode, og som kunde træde istedetfor et senere op- taget fremmedord. Men at ville f. eks. påtvinge det nu-

270 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

værende sprog gamle bojningsformer og lignende, således som endel Nygrækere for tiden forsøger, som også i Norge fremtræder hos et enkelt parti, vilde være at overse hele den udvikling, som sprogene er underkastede såvelsom en- hver anden naturorganisme. Imod denne misforståelse ned- lægger den historiske sprogforskning et bestemt forbud, idet den betragter sproget i dets udvikling, forklarer denne ud- vikling som bunden til bestemte love, påviser såvidt mulig tiden, da storre forandringer er indtrådte i lyd, bojnings- former, ordforråd. Et sundt uhildet blik hos sprogforskeren udtaler sig da også afgjort imod en sygelig betragtning, der stiller de yngre sprogformer som svagere, klangløsere, kraftløsere, idethele slettere end de ældre. Ti den samme naturnødvendighed, som bevirker, at den ene menneskeslægt følger efter den anden, bevirker også, at den ene periode i sprogets liv afløser den anden, og som menneskeslægten er i en bestandig udvikling, er sprogene det også. Det var derfor med rette, at Horats anvendte den skonne lig- nelse, digteren i Illaden har brugt om menneskeslægterne: olri neq (fvXkcov ysvEtj, roit] de nat avdgæv q)vX,Xa rå fiev t' avefiog ^a^adig /fi£t, aXXa dé '&^ vXri TrjXs^ocoaa q)vei, sagog d' Iniyiyvetai ægt]' (og åvdgæv ysverj rj fisv qpvet, ri 5' diioXiiysf. på ordene i sprogene:

ut silvæ foliis pronos mutantur in annos, • prima cadunt: ita verborum vetus interit ætas, et juvenum ritu florent modo nata vigentque. Den yngre slægt tager sproget i arv efter den ældre; i visse punkter forøger den arven, i andre forminsker den den; men først gennem flere slægtled ojner vi storre forandringer: det sprog, vi taler, og det, vore fædre talte, vil kun i hojst ubetydelige småting vise sig forskelligt; men sammen- ligner vi vort nuværende sprog med det, der taltes i Valde- marernes tid (vore gamle love), eller med det, der lød i Norden ved kristendommens indførelse (runestenenes sprog).

DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 271

da springer forskellighederne tydelig frem, da bliver det os muligt at fastsætte bestemte perioder i det danske sprogs udvikling fra runestenenes formrige sprog indtil nutidens afslebne former. — Hvad har da fremkaldt disse store forandringer indenfor vort modersmål? Vi står her overfor en sproghistorisk kendsgærning, som aldrig må tabes af sigte, da den er af hojeste vigtighed for forståelsen af de nuværende sprogformer. Bet er nemlig ejen- dommeligt for ethvert sprog i vor sprogæt, at det i tidernes løb afslibes og bortkaster sine tid- ligere bojningsmærker i en sådan grad, at næsten al bojning kan siges efterhånden at forsvinde; jo yngre sproget er, og jo voldsommere forandringer det i tidernes løb har været udsat for, navnlig ved sammenstød med fremmede folkeslag, desto simplere bliver det i sine grammatikalske former. Men selv om næsten al bojning er forsvunden, bærer det dog i alle sine enkelte former tydelige vidnesbyrd om sin oprindelse, og det bliver den historiske sprogforsknings opgave at føre alle yngre former tilbage til deres grundformer og forklare deres oprindelse fra disse som følge af bestemte sproglove. Af de os nær- mest beslægtede sprog viser dette forhold sig tydeligst i engelsk. Et andet sprog i vor sprogæt, der med hensyn til bøjningens simpelhed står på omtrent samme standpunkt som dette, og som for sprogforskningen er af særlig inter- esse, er det nypersiske sprog. Hos Perserne fortrængte Islams sejr ikke blot den gamle tro; den ytrede også sin indflydelse på sproget, idet dette optog en stor mængde arabiske ord og endog benyttede det arabiske alfabet, hvor unaturligt dette end er for et indoevropæisk sprog; men uagtet disse mægtige indvirkninger på sproget viser dog den grammatiske bygning endnu den dag idag tydelig, hvor vi skal indordne det, således som jeg allerede foran har haft lejlighed til at bemærke, da jeg omtalte forholdet mellem ordforrådet og den grammatiske bygning.

272 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

Anvender vi disse betragtninger på vort modersmål, vil vi her finde de samme forhold: jo længre vi kommer ned i tiden, desto stærkere afslibes sproget; det mister efterhånden de fleste af sine bojningsendelser. Medens vi tidligere i endelserne havde de tre selvlyd a, i og u, er disse nu alle smeltede sammen i «halvlyden», der skrives €\ alt i jyske lov har vi her overgangen til æ, medens de gamle selvlyd endnu for storste delen er bevarede i den samtidige skånske sprogform. Da det navnlig er endelserne, der er udsatte for forandring eller fuldstændig bortkastelse, fremtræder orddannelsessuffikserne i de yngre sprog ofte under aldeles ukendelige former, og meget forskellige afled- ninger kan få samme udseende. På orddannelseslæren får derfor dette forhold en væsenlig indflydelse, og det vilde være aldeles umuligt at behandle ordenes dannelse i vort nu- værende sprog uden at tage hensyn til de ældre former; i modsat fald vilde man stadig være udsat for at gribe fejl endog i de allersimpleste og mest indlysende forhold. Ofte vil det for at forstå ordet være tilstrækkeligt at kende de ældre former i vort eget sprog; ofte vil oldnordisk kunne give os den fornødne oplysning; men der er dog mange tilfælde, hvor vi ikke blot må gå ud over oldnordisk til gotisk, men endnu videre til det sprog, der ligger grund- sproget for hele vor sprogæt nærmest. Et par eksempler vil oplyse dette: i de danske ord rædsel ^ barsel, handsel vilde en betragtning, der holdt sig til sprogets nuværende form, let sé tre ord afledede på samme måde ved endelsen -sely og selv N. M. Petersen har i sin « Dansk Orddan- nelseslære» (Odense 1826) § 14 s. 19 henført barsel under denne endelse, ligesom Grimm i « Deutsche Gram.« 11,274-, Men man behøver ikke at gå langt for at sé, at vi her har tre aldeles forskellige orddannelser: rædsel findes i jyske lovs fortale i forbindelsen gusz ræszlæ = oldnord. hrædsla (hræzla)y et af udsagnsordet hræda ved afledningsendelsen slån dannet navneord af huk. Med hensyn til afledningen

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 273

af barsel finder vi tilstrækkelig oplysning i et par udtryk i Flensborgs stadsret (s. 114 hos Thorsen), hvor det hedder vm both til barns øl og kort efter barsølgang og til barsøl gær; her såvelsom i det svenske barnsøl (i daglig tale barsøl) har vi ordets forklaring og tillige den form, der danner overgangen til vort nuværende ord. Hvad endelig handsel angår, genfinder vi det i det oldnord. intetkonsord handsal I disse tre ord har altså -sel en ganske for- skellig oprindelse; i det første er det en afledningsendelse, i det sidste et selvstændigt navneord, og i barsel hører s som mærke for ejeformen til første led i den uægte sam- mensætning. Ved afledning af danske ord spiller endelsen -e en vigtig rolle; for den historiske betragtning af sproget vil det imidlertid vise sig, at hojst forskellige endelser er faldne sammen i denne ene; blandt de eksempler N. M. Petersen nævner på denne endelse (Orddannelseslære § 12, s. 16) findes ordene kulde, ælde, fig^^ der svarer til old- nord. knldi, elli, riki (det første hak., det andet huk., det tredje intk.); vi har her stammerne kuldan- , ellin- , og rikja- , altså tre ganske forskellige afledningsendelser. Det vil ved hjælp af de til vor egen (den gotiske) sprogklasse hørende sprog i reglen være os muligt at forstå ordenes dannelse i vort nuværende sprog, navnlig ved hjælp af gotisk og oldnordisk sammenlignede med hinanden; men ofte træfi^er vi dog ord, hvis rod det ikke er os muligt at finde gennem sprogene i vor egen sprogklasse, og ved hvilke det derfor ikke uden hjælp af de andre sprog i hele sprog- æten kan lykkes at bestemme deres afledning; først ved at gå så langt tilbage som mulig vil det f. eks. blive os klart, at ordet fader bør opløses i fa-der; roden fa står ifølge lydfremskydningsloven istedetfor oprindeligt pa, som vi på sanskrit finder som rod (på) i betydning »'beskytte«; endelsen -der svarer til et oprindeligt -tar, hvorved man afleder navneord, som betegner handlende personer; altså er den oprindelige betydning af fader « beskytteren ». Ligeledes

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 19

274 DEN raSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

bliver betydning og dannelse af ordet barn os først ret klar, når vi sammenligner har-n (af hære) med det på samme måde dannede græske tsx-v-ov (af tix-tæ). Hvem føler nu vel afledningsendelserne end sige deres betydninger i ord som fader og barn? Og dog bliver alt dette aldeles klart ved sammenligning med ældre sprog. Det er en videnskabelig orddannelseslæres opgave at udrede de her påpegede for- hold, at undersøge og angive de enkelte ords oprindelse ved at opløse dem i deres bestanddele og føre dem tilbage til de oprindelige grundformer, hvorfra de er udgåede. Disse første oprindelige betegnelser i sproget, der endnu ikke har fået nogen tilsætning, kalder man rødder. Af disse rødder, der i vor sprogæt altid består af én stavelse, danner man atter ordstammerne ved tilfojelse af afled- ningsendelser for nærmere at betegne den form, under hvilken rodens betydning skal opfattes, således som jeg nylig viste med hensyn til ordet fader. Til stammerne fojes da atter mærkerne for forholdsformer og personer, hvorved de først fremtræder som egenlige taledele, nævneord og udsagnsord. Alt dette vil blive nærmere udviklet og på- vist i anden del af mine bidrag til dansk sproghistorie. Her skal jeg, for at oplyse det foregående og for at gore det end mere tydelig, hvorledes først sammenligning med de andre sprog i vor sprogæt giver os det rette indblik i de enkelte ords dannelse i vort modersmål, anføre, ikke nogle enkelte ej?:serapler valgte iflæng blandt alle de for- skellige afledningsendelser, men derimod et par ordrækker, dannede ved afledningsendelser, i hvilke bogstaverne m og n er hovedbestanddelen. Ordets rod betegnes ved R, en stjærne foran R betegner, at roden ikke kan eftervises i vor egen (den gotiske) sprogklasse; ordstammerne betegnes ved - efter ordet. I første spalte sættes roden med de ord, hvori den tydeligst fremtræder, i anden spalte de af denne rod ved de nævnte afledningsendelser dannede nævneord udenfor dansk og i tredje spalte de danske ord:

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 275

1) afledningsendelsen -ma (-mi) anvendes i endel ord, hvis rod dog som oftest er tabt i vor sprogklasse:

R BAR (i got. bair-aUy got. bar-mi-, nf. har-m-s harm. oldn. her-a, da. hær-e) ('skød'); sm\. gr. (poQ-f^6-g = sk. BHAR, gr. (psQ-m, ('bærekurv'). lat. fer- o.

RHAL(i oldhojt.W-aw, oldn. hjal^ma-, nf. hjælm,

lat. cel-are). hjal-m,-r.

R DA (i oldhojt. t6-n, got. do-ma-, nf. do-m-s, dom, eng. do) = sk. dhå, gr. oldn. dd-m-r; sml. gr. ti-^Tj-fii. &E-o-fi6-g.

*RHi==sk. gi (o: Kl), got. hai-mi- og hai- hjem. gr. Ksi-fiaif lat. quiesco. ma-, nf. hai-m-s (huk.),

oldn. hei-m-r (hak.).

*R i lat. cel-sus, ex- gr. xaX-a-fio-g, lat. cal-a- halm. cel-lo? mus, oldn. hal-m-r.

* R AR i gr. a^-a^-tffxca. got.flr-m-5,oldn.«r-m-r; arm. gr. dg-fio-g, lat. ar-mus.

* R FAD (opr. pat) i lat.* oldn. fad-m-r. favn.^

pat-eo, gr. nsT-awvfii.

I de her nævnte danske ord vilde man vist vanskelig^ selv i de tre første, hvor dog roden endnu er bevaret i vor sprogklasse, føle, at m oprindelig var en bestanddel af afledningsendelsen; i det sidstnævnte ord, favn, er m end- også ganske tabt; men i jyske lov 1, 56, hvor Flensborg- håndskriftet har femian fafnæ hreth, finder vi i andre hånd- skrifter formerne fathmæ og fauhme, der både viser det oprindelige og overgangen til den senere form. Først ved jævnførelse med de sprog, i hvilke hele den omtalte afled- ningsendelse spiller en vigtig rolle, bliver det os imidlertid muligt at forstå og føle ordenes dannelse; navnlig i græsk er denne endelse hyppig både i formen -ma og -man, og også i sanskrit er intetkonsord dannede ved -man

19*

276 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

almindelige; som eksempel kan tjene sk. ghar-ma-s (aheden) = gr. &£Q-fi6-g (tillægso.), ^éq-iiti (no.) =- oldn. var-ma-, nf. var~m-r (tillægso.) ; på lat. svarer hertil ord som fu-mu-s, — Også i vor sprogklasse kan endelsen -ma udvides ved et -«, såat vi får afledningsendelsen -man, f. eks.

R TiH (i got. ga-tei-han = oldn. ti-man-, time. oldn. tjd for *iéa) = sk. Dig, gr. nf. timi. deU-vvfii.

Ved afledningsendelsen -TTifl/i er oprindelig også det danske ord »navnn dannet; men da det allerede på oldnord. i hele bojningen er gået over til en stamme på -a, må det anses for rigtigst i en dansk orddannelseslære at behandle dette ord under

2) afledningsendelsen -na.

Denne endelse bruges som bekendt i vor sprogklasse for at danne fortids tillægsform af alle 'stærke' udsagns- ord, på gotisk altid i formen -ana- , nf. ent. hak. -ans, hvortil på oldn. svarer -inn i nf. ent. hak. {drep-inn o. s. v.). Ellers hører denne endelse såvelsom -ma til de sjældnere; medens vi i fortids tillægsform altid har bindelyd, træfi'er vi i andre dannelser -na både med og uden bindelyden; til den sidste klasse hører følgende ord i vort sprog:

R BAR (som foran i got. bar~na-, nf. bar-n, barn. ordet barm). oldn. bar-n.

Uagtet roden her findes i sproget selv, er dog ordets dannelse gået ud af bevidstheden, idet det nemlig viser til- bage til et meget gammelt standpunkt, da man forbandt -wa umiddelbar med roden, ikke som det nu fremtræder i alle tillægsformer ved hjælp af en bindelyd. I betydning, dannelse og kon er bar-na- ganske =-= gr. tsx-vo-; ved siden af den oprindelige tillægsform barn står på got. og oldn. den virkelige tillægsform ga-baur-ans, bor-inn. — I alt und- tagen i roden stemmede vort barn således med græsk té'kj'o«'; interessant er det imidlertid, at vor sprogklasse har et ord,

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 277

der også i roden falder sammen med græsk tsxvop og kun er afvigende i kon; men da alle disse ord er oprindelige tillægsformer, har det forskellige kon intet at sige. Det ord, hvortil jeg sigter, findes rigtignok ikke mere i det nu- værende danske sprog, men derimod på oldnord. og gi. dansk :

*R t)AG = gr. TEK gr. Tsx-vo-; oldn. gi. da. thægn i Twc-Trø, «-T€j(-oy. peg-na~y nf. peg-ri^ {thægnæ giald

('en fribåren mand jy. 1. 2, 13, == i almindelighed'). oldn. pegngildi). Også roden ki, som vi foran behandlede under ordet hjem, finder vi i vort ældre sprog i et med -na afledet ord, nemlig Mon, der imidlertid ligesom thægn er tabt i det nu- værende sprog (de af hion forekommende former i ældre dansk findes anførte i 1ste del af mine bidrag til dansk sproghistorie § 12, anm. 2, s. 32).

Endnu i et par danske ord finder vi gamle tillægs- former på -na bevarede, hvis betydning bliver os klar ved jævnførelse med andre sprog:

R VAG (i got. ga-vig-an) = oldn. vag-na-, vogn. sk. VAH, lat. veh-o, gr. 6x-éo(jiai. nf. vågn.

*R FAL -= sk. PAR, p^R, gr. got. ful-la- o: fuld. mfi-<iiX7]-fii, lat. im-ple-o. *ful-na- , oldn.

ful-l-r. sk. pér- na-, lat.ple-no-.

Vi ser således, at de her behandlede ord egenlig er gamle tillægsformer: barn = 'det bårne', thægn = 'den (fri) fødte' (modsat trællen; sml. lat. liber, liberi), vogn == 'den, der bevæges, føres frem', fuld =^- 'fyldt'. Uden binde- lyd bruges -na iøvrigt i det hele sjælden i alle sprog af vor sprogæt; et ord, vi har fælles med de andre sprog, er usdvnn : sk. svap-na-s = gr. vn-vo-g = lat. som~nu-s = oldn. svef-na-, nf. svef-n.

Som eksempler på -nxi med bindelyd kan følgende danske ord tjene:

278 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

*R st (på sk. = 'føde'). got. sv-ei-na-^ nf. svin.

sv-ei-n, oldn. sv-i-n.

Til samme rod hører ligeledes:

oldn. sv-ei-nn svend.

Af roden st har vi endnu et meget gammelt ord i vort sprog, som jeg vil medtage her, skont det ikke er dannet ved endelsen -w«, men ved -nu^ nemlig ordet «5(57i». Af st dannes på Sanskrit s'd-nu-s, der aldeles svarer til got. SU-nu-, nf. sunuSy oldn. sunr , sonr, da. sdn. Dette ord, der også findes i den slavisk-lettiske sprogklasse (oldslav. sy-nn, lituisk sn-nii-s), mangler derimod i græsk og latin; dog findes roden i et andet ord, som oldnord. har fælles med de sydlige sprog, nemlig i gr. av-g, v-g, lat. su-s, oldn. sy-r (stamme 5«J5-); det græske ord for «son»> v-l6-g er lige- ledes dannet af samme rod, men ved afledningsend. -ja (modsat -nu i sk., got. og slav.).

Ved -na med bindelyd er også dannet: *R AR, AL (som foran i got. al-ei-na, o\dn. al-i-n; alen, ordet arm), gr. coX-é-vtj, lat. ul-na. »

Jeg skal slutte disse bemærkninger om det lys, sam- menligning med de andre sprog i sprogæten kaster over dannelsen af de enkelte ord i modersmålet, ved at anføre oprindelsen til to ord, hvis enkelte bestanddele nu er blevne aldeles ukendelige, og som jeg vilde behandle under afled- ningsendelsen -na på grund af deres form i de nordiske sprog, uagtet de oprindelig hører ind under en ganske anden afledningsendelse. Det er ordene uvandi* og v^navn^) \ af disse ord finder vi i ældre dansk formerne uatn og nafn^ der ganske stemmer med oldn. vatn og nafn (stammer vatna- og nafna- o: « stærke« intetkonsord)*. Går vi ud over vor egen sprogstamme til gotisk , viser for- holdet sig noget anderledes; her finder vi nemlig i ental

*) Med hensyn til overgangen til nyere dansk er navnlig de former, der forekommer i Eriks lov oplysende ; vi finder der watn, wadn (3, o) og wan (3, 5).

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 279

vato og namo (stammer vatan- og naman- o: •< svage » intet- konsord); flert. svarer ikke ganske hertil, da der af vato findes hf. flert. vatnam (Matth. 8, 32. Luc. 8, 25) og af namo nf. og gf. flert. namna (Luc. 10, 20. Marc. 3, 17). Man kan være i tvivl med hensyn til forklaringen af disse flertalsforraer, idet man enten kan antage « stærke » stammer i flert. vatna-y namna- (-- oldn. vatna-, nafna-), eller kan antage o for udskudt, såat namna (vatna) stod istedetfor *namona (*vatona), ligesom vi i Luc. 14, 19 finder den noget uregelmæssige form auhsne (ef. flert.) af en stamme auhsan- for *auhs9t.ne. Men da hf. flert. vatnam kun kan opfattes som overgang til den « stærke« bojning, bliver det rettest at antage den bevægelse for begyndt allerede i gotisk, som senere fuldendtes i de nordiske sprog. I got. vatan- og naman- kan man endnu adskille rod og afled- ningsendelse; men forholdet bliver først tydeligt ved hjælp af ældre beslægtede sprog:

1. I sanskrit dannes af roden dd, und ('gore våd') — snil. lat. und-a — navneordet udaha- ('vand'); men ved siden af dette i det senere sprog almindelige ord bruges i Ve- daerne stammen udan- , hvor ud altså danner roden, og -an er den bekendte afledningsendelse. Med sk. ud-an- stemmer aldeles got. vaZ-^m-; men når det i flert. antog en stamme vat-na- , der på oldnord. gik igennem hele ordet, har i det tilfælde n, der oprindelig herte til aflednings- endelsen, fæstnet sig i ordet.

2. Det andet ords oprindelse er ialtfald i de nordiske sprog aldeles fordunklet: Af roden jnå (oprindelig gna) dannes på sanskrit ved afledningsendelsen -man et navneord nd-man- (== lat. nomen, gr. ovofia)* , hvortil altså got.

*) sk. nd-man- og lat. no-men står for ældre *gnd-man- og *gno-men (sml. lat. co-g no-men). I græsk ovofxa er o for- slag som i 6-8ovg =^= lat. dens, vort tand, o-q}Qvg = sk. bhrti, tysk braue, vort bryn o. s. v.

280 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

na-man- svarer; oldnord. nafn har følgelig roden i na- og fn er ved en regelmæssig lydlov fremkommet af de to egenlig til afledningsendelsen hørende bogstaver m og n, der på got. kom til at støde sammen i flert. i stammen namna-. Forholdet mellem disse ords former i de be- slægtede sprog bliver altså følgende:

sanskrit udan- ndman-

. , i ent. vatan- naman-

gotisk

flt. vatna- namna-

oldnord. vatna- nafna-.

Hvad jeg her har anført vil, håber jeg, gore det klart, hvorledes både de ældre former indenfor sproget selv og tillige de beslægtede sprog formår at kaste lys over de enkelte ord og lader os sé, hvorledes de i tidernes løb fra former, hvis dannelse engang var aldeles klar og gennem- sigtig, gennem bestemte love med den uaturnødvendighed, der ligger i sproget, har antaget en skikkelse, hvis op- rindelse vi næppe skulde ane, når vi ikke gik den vej, der i det foregående er anvist. - Jeg har allerede sagt og an- ført eksempler på, at vi undertiden for at forklare en form i det nuværende sprog kun behøvede at gå enkelte år- hundreder tilbage i sproget selv, at oldnordisk som oftest var tilstrækkelig til forklaringen; men jeg har tillige vist, at der er tilfælde, hvor vi må gå langt ud over vor egen sprogklasse. Dette bliver især nødvendigt i den egenlige orddannelseslære. I formlæren vil vi derimod som oftest kunne hjælpe os med oldnordisk alene; undertiden må vi dog tage gotisk med, og en enkelt gang gå endnu videre. Denne behandlingsmåde er for første gang anvendt på modersmålets formlære i første del af mine bidrag til dansk sproghistorie, som beskæftiger sig med "navneordenes boj- ning i ældre dansk, oplyst af oldnordisk og andre sprog i vor sprogæt«). Det er altså en del af modersmålets form- lære, jeg har villet skildre, og det således, at sprogformerne fremstilles i deres historiske udvikling af stamsproget; min

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 281

behandling er selvfølgelig strængt og på alle punkter den sproghistoriske.

Den, der har fulgt min foregående udvikling, vil vistnok uden vanskelighed indromme, at det, når vi skal opløse ordene i deres bestanddele og skal komme så vidt, at vi kan angive både ordenes rødder og deres afledningsendelser, vil være aldeles nødvendigt at ty til de andre ældre sprog i vor sprogæt, med andre ord, at en videnskabelig dansk orddannelseslære kun kan bygges på de resultater, som vindes ved at sammenligne ordformerne i hele sprogæten. Men er den samme fremgangsmåde da også nødvendig i de andre dele af grammatiken? Vel kan vi ikke uden at ty til sanskrit finde roden til ord som fader, s6n o. s. v. ; men når vi ikke ønsker at gå så vidt, at vi kan føre ordene tilbage til deres rødder, når vi kun ønsker de simple bojningsformer i modersmålet forklarede, så behøver vi da vel ikke at kaste blikket så vidt ud? så er det da vel i ethvert tilfælde tilstrækkeligt at gå til oldnordisk? Går derfor ikke den sprogforsker, der vil oplyse navneordenes bojning i ældre dansk af oldnordisk og andre sprog i vor sprogæt, langt videre end det behøves? Var det ikke nok at skrive « navneordenes bojning i ældre dansk, oplyst af oldnordisk))? hvad vedkommer de andre sprog i sprog- æten de gammeldanske bojningsformer? Disse sporsmål vilde sikkert kunne rejses, men de vil også være lette at besvare. For atter at vise den historiske sprogforsknings betydning for studiet af modersmålet og dens betydning ikke blot for en enkelt side af sproglæren, men for alle dens grene, skal jeg så kort som mulig give svaret på de foran opkastede sporsmål, idet jeg foreløbig anser mig for berettiget til ganske at lade en anden ind- vending ude af betragtning, som nu vistnok ikke vilde rejses af mange, men som dog tidligere har lydt temmelig stærkt, at man skal forklare alt i sproget af sproget selv og ikke engang føre dansk tilbage til oldnordisk.

282 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

Det er en kendsgærning, jeg ikke behøver at opholde mig ved, at der var "en tid, da der i Norden ikke taltes dansk, svensk, norsk, islandsk, men da der var et fælles nordisk sprog; af dette fælles nordiske sprog finder vi nu kun sparsomme lævninger; men sproget i Norden har engang i alt væsenligt stået på samme stand- punkt, som det, vi finder i de ældste oldnordiske håndskritter, og derfor kan dette sprog, om hvilket jeg med de fleste sprogforskere bruger benævnelsen old- nordisk, i de allerfleste tilfælde betragtes som grundsprog for de nyere nordiske sprog, betragtes som den sprogform, der på næsten alle punkter vil give os tilstrækkelig oplysning, når det gælder om at forklare dansk og svensk. Men går vi over til enkelthederne, viser det sig dog, at oldnordisk i de ældste håndskrifter ikke er grundsproget til de nordiske sprog, men selv er en af de grene , der skød ud fra det tælles nordiske grundsprog, og medens det nu næsten overalt viser os de ældre og oprindeligere former^ så kunde det jo også tænkes, at oldnordisk nu og da havde fået yngre former, men at det oprindeligere var bevaret i svensk og dansk; for her at holde mig til navneordenes bojning, finder vi i de gamle svenske love i nf. og gf. flert. former som drængiar, drængia, ligesom den ene slesvigske runesten fra Vedelspang har nf. flert. drengjar (DJs tMKI+A h+th h9 ♦'l'ID'l'^h 1)^1 trekiaR satu um haij)abu)' til dansk-svensk drengjar svarer der- imod olånordisk drengir ; de gamle svenske og danske love har i flert. øghorif øron, men oldnord. augu, eyru\ ligeledes finder vi i gf. ent. på Helnæs-stenen sunu, medens oldnord. har sun, son; i Gutalag er ordet tan hak., men ellers i de svenske love huk. som på oldnord.; man måtte derfor ved at holde sig til oldnord. alene nødvendigvis ledes til den slutning, at ordet tan også på Gulland engang var huk., men senere gik over til hak. ; men går vi blot til gammel dansk og til de nyere danske sprogarter, da viser ordet

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 283

sig Også der som hak. ligesom på Gulland;* så opstår tvivlen: hvad er ældst og oprindeligst? Vi kan derfor ikke i alle tilfælde standse ved oldnord., når vi skal forklare bojnings formerne i gammel svensk- dansk. Det sporsmål må jo nødvendigvis rejse sig: hvad er ældst, svensk-dansk drengjar, øghon, øron i flert., sunu i gf. ent. , eller oldnord. drengir, augu^ eyru, son-, er huk. det oprindelige i ordet tOnn som på oldnord., eller hak. som på Gulland og i dansk? Den, der her standser ved de nordiske sprog, kan i det hojeste komme til at tvivle. Den, der vil have bestemt svar på disse sporsmål, må kaste blikket videre ud, for om mulig at finde grund- sproget til "Oldnordisk)); men nu er de nordiske sprog kun den ene stamme i den sprogklasse, som jeg med Rask kalder «den gotiske« **; den anden stamme er den gotisk-

*) De steder, hvor de ovenfor nævnte former forekommer, findes anførte i ((navneordenes bojning i ældre dansk« ; sé med hensyn til de svensk-danske flertalsformer på -jar, -ja navulig § 23, s. 55 ff., om oghon og øron § 67 og ^ 69, om gf. sunu g 38, om ordet tan g 53, anm.

^*) ^^S kan nemlig ikke finde mig i at bruge benævnelsen ((den germanske sprogklasse« om de nordiske og germanske sprog i forening, som Tyskerne og Nordmændene gOr, ligeså- lidt som jeg om hele sprogæten finder benævnelsen «den indo-germanske t) passende. Anvender vi derimod med -Rask navnet ((gotisk« for at betegne hele den nordisk-ger- manske sprogklasse, er dermed forbundet den ulæmpe, at ((gotisk« i det tilfælde får to betydninger, idet det både bruges om hele klassen og tillige om det særlig got- iske sprog (Vulfila); men når dette navn bruges med til- børlig forsigtighed, kan der dog ikke opstå misforståelse; hvor meningen kunde blive utydelig (f. eks. i udtryk som <(den gotiske sprogbygning », der både kunde forstås om det fællesgotiske og det særlig gotiske sprog), plejer jeg at anvende ((gotisk« om Vulfilas sprog, men derimod ((fælles- gotisk« om det trin, der må forudsættes at have tilhørt både Nord bor, Goter og Germaner. — Hvad der gælder om navnet ((gotisk«, gælder tildels også benævnelsen (old- nordisk«, som jeg bruger om sprogformen i de ældste

284 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

germanske. Ligesom der altså var en periode, da vi ikke havde forskellige nordiske sprog, men et nordisk fælles- sprog, således var der en anden periode, da vi ikke havde nordisk, gotisk og germansk, men et fælle sgo ti sk sprog, grundsproget for alle nordiske, gotiske og germanske sprog; ligesålidt som grundsproget for de nordiske sprog findes i

norsk-islandske håndskrifter, da både udtrykkene «oldnorsk» og ((islandsk« bliver altfor snævre; men på den anden side leder benævnelsen « oldnordisk » tanken hen på en sprogform, der er noget ældre, end den, vi finder i de ældste norsk- islandske håndskrifter. Dog kan man også i dette tilfælde, hvor misforståelse er mulig, bruge ((oldnorsk-islandsk») modsat ((gammel svensk-dansk ». Efterat det er lykkedes Bugge og mig at bestemme sproget i de ældste nordiske runeindskrifter kunde det væn* fristende i fremtiden at bruge »oldnordisk)) om dette sprog, der i virkeligheden er fælles- nordisk; men man kommer da i forlegenhed med benævnelser for de andre yngre sprogformer indenfor de nordiske sprog. Jeg foretrækker derfor fremdeles at bruge følgende beteg- nelser for de forskellige perioder indenfor vor sprogstamme:

Den nordiske sprogstamme.

I. ældste runesprog (c. 200 — 650).

II. yngre runesprog (c. 800 — HOT).

Mellem 650 — 800 har vi ingen sikre mindesmærker be- varede; dog findes der runestene, som både i tegn og sprog- former tydelig danner overgangen fra det ældste til det yngre runesprog; nærmest ved de ældste runeindskrifter ligger Istaby-stenen, nærmere ved de yngre Helnæs- og Sølvesborg -stenen, hvis min forklaring af denne sidste (((navneordenes bOjn.)) s. 74 not.**, tidskr. for filol. og pædag. VII, s. 350 f.) skulde vise sig, ialtfald i det væsen- hge, at være rigtig.

III. 1. oldnordisk (old- 2. gammel svensk-

norsk-islandsk), dansk i deres for-

skellige sprogarter.

IV. 1. a) norsk. 2. a) nyere svensk.

b) islandsk. b) nyere dansk.

Sml. forøvrigt min indledning til ((navneordenes bdjning« s. 1 — 2 med noten.

DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 285

sin oprindelige skikkelse i så fuldstændige sprogmindes- mærker, at vi ved hjælp af dem vil kunne bestemme dette sprogs udseende i alle enkeltheder (ti de ældste nordiske runeindskrifter vil væsenlig kun kunne hjælpe os til at fremstille navneordenes bojning i deres hovedtræk i det fællesnordi&ke grundsprog), ligesålidt finder vi nu lævninger af det for nordisk og gotisk-germansk fælles grundprog; men ligesom islandsk i sin ældste skikkelse i næsten alle tilfælde vil kunne betragtes som kilde til dansk, norsk og svensk således kan også gotisk i Vulfilas bibeloversættelse i de allerfleste tilfælde betragtes som den fælles kilde for nordisk, gotisk og germansk, således som jeg allerede tidligere har haft lejlighed til at fremhæve (årbøger for nord. oldk. og hist. 1867, s. 13). Ligesom derfor oldnordisk indtager den første plads, når vi skal forklare formerne i gammel svensk og dansk, således ind- tager igen gotisk den første plads, når det kommer an på at forklare de oldnordiske former. Men heraf følger da atter, at vi, når der er tvivl, om svensk-dansk eller old- nordisk har de ældste former, først og fremmest må ty til gotisk for at søge oplysning. Og netop i de tilfælde, jeg for anførte (oldnord. drengir, augu, eyru, gf. son, huk. tOnn modsat svensk-dansk drengjar, øghon, øron, runestenenes sunu, hak. tan på Gulland og i de danske sprogarter) viser gotisk, at oldnordisk har fjærnet sig mere fra det oprinde- lige grundsprog end svensk-dansk*.

*) Beviserne herfor i det enkelte ril findes i ((navneordenes bojning » på de foran s. 283 not. * anførte steder, som jeg naturligvis ikke skal gentage her, hvor jeg kun har til hensigt at fremstille grundsætningerne for den historiske sprogforsk- nings anvendelse på modersmålet i deres almindelighed, medens jeg i mine ((bidrag til dansk sproghistorie« har søgt at give disse grundsætninger en praktisk anvendelse. Kun med hensyn til de gammeldansk-svenske flertalsformer på 'jO'r^ 'ja i hankSnnets ^a-stammer skal jeg gore opmærksom

286 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

Den vej, vi således har at følge i en historisk frem- stilling af modersmålets udvikling, er i sig selv klar og be- stemt; i de fleste tilfælde vil oldnordisk være os tilstrækkelig, i enkelte må vi gå ud over det. Men her bliver det nød- vendigt straks at gore en bemærkning og opstille en regel, som man altfor ofte har syndet imod og endnu daglig synder imod, og jeg kommer således dog på en vis måde til også at indlade mig med dem, der vilde påstå, at dansk skal forklares af sig selv, og ikke af oldnordisk. Der er heri nemlig nogen sandhed. Hvert enkelt sprog, hver enkelt sprogart følger ganske vist i mange punkter sine egne love, og meget kan være udviklet i sproget selv, som kun finder sin forklaring der og ikke udenfor. At have disse bevægelser indenfor de enkelte sprog klart for oje er naturligvis en hovedfordring til sproggranskeren; ellers nytter al hans sammenligning med ældre sprog ham ikke, men vil tværtimod på mange punkter kun lede ham på vildspor. Det sker nemlig ikke sjælden, at en form kan få et meget gammelt udseende og dog bevislig kan skyldes en ganske ny udvikling indenfor sproget selv, således den nu- værende svenske ejeform hvarjes, der kun ved et rent til- fælde er kommen til at falde sammen med det gotiske hvarjis (sé "navneordenes bojn.«« s. 117—18). Det bliver her nødvendigt at betragte hele sprogets udvikling i den historiske sammenhæng; først når vi således kender de sær- lige regler indenfor det enkelte sprog, og har klaret os hele udviklingsgangen fra de ældste til de yngste former, bliver det os muligt at henføre de enkelte fænomener indenfor

på, at jeg i anaTDeordenes b5jn.» s. 56 ff. har påvist også tilsvarende oldnordiske former, der må betragtes som op- rindeligere end de senere på -z'r, -i. Et herhen hørende oldnord. ord, hvor sprogsammenligningen ligeledes leder os til at antage en stamme på -ja (ikke på -i) er elgr^ hvor stam- men elgja- bekræftes af det tilsvarende ord i sanskrit rq-ya- (o: fællesjafetisk *ark-ja-).

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 287

sproget til deres bestemte tid. Jeg skal anføre et eksempel, hvor både sammenligning med ældre sprog kan lede og har ledet selv udmærkede forskere på vildspor, og hvor tillige en klar indsigt i sprogets historiske udvikling vil vise os det rette : I Gutalag finder vi på nogle steder endelsen -ur i ef. ent. huk. af a7^-stammerne, kirkiur o. s. v., hvor al- mindelig oldnord. har -u^ kirkju o. s. v. ; Save har heri villet se «en verklig ålderdomens perla, en af de hogsta prydnaderna for Gutniskan och ett af de mest afgorande vittnesborden for dess hoga Germaniska adel« (Gutniska urkunder s. XIV), og i «Upsala universitets årsskrift, 1861. Philosophi, språkvetenskap och historiska vetenskaper» hedder det i samme forfatters afhandling oom språkskiljaktigheterna i Svenska och Islåndska forn skrift er » s. 12 om det nævnte -ur i Gutalag, der altså falder sammen med endelsen -ur i flert. af de samme ord: «Detta står också i full ofverens- ståmmelse med den i Gotiskan for de nåmnda casus gållande åndeisen -6ns. Detta -6ns synes forst hafva nedsunkit till 6Sy så till 6r och sist till ur. Exempel håruppå åro: i Guta Lag: kirkia, g. kirkiur, pi. kirkiur kyrka, kyrkas, kyrkor, kuna, kunur, kunur qvinna, qvinnas, qvinnor, Got. qvind, qvindns , qvindns.n For en nojere betragtning viser Saves slutning sig imidlertid urigtig, og den af ham antagne udviklingsgang -éns, 6s, 6r, ur modbevises af sproget i de ældste nordiske runeindskrifter, hvor ef. ent. huk. af a/i- stammerne ikke har endelsen -ds, dr, men derimod -on (sé »navneordenes bojning« s. 119 not.), såat udviklingen i de nordiske sprog har været -ons, -on, -o{uy. Sammenligner

*) Mellem overgangen fra -on til -u i oldnord. har der vist ligget en tid, i hvilken o blev udtalt med en næselyd ; jeg antager, at f. eks. Helnæs-stenens sprogform tilhører denne tid. — Det må forøvrigt bemærkes, at Save i sine afhandlinger ikke har kunnet tage hensyn til de ældste runeindskrifters sprog, som endnu dengang var terra incognita. Dog havde Lyngby uden at kende disse indskrifter allerede i tidskr. for filol. og pædag. VI, 48 not. 2 slutn. set det rette og påvist Saves fejl.

288 DEN HISTORISKE SPttOGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

vi derfor oldnord. med gotisk, må vi sige, at overgangen fra got. tuggons til oldnord. tungu er den regelmæssige, og at formerne på -ur i Gutalag kun er særlige gullandske analogidannelser, ved hvilke man overførte det -r, der rigtig fandtes i andre ejeformer af huk. {gjafar o. s. v.) på hunkonsordene på -aUy hvor det oprindelig ikke hørte hjemme, på samme måde som nuværende svensk og dansk har udstrakt s som ejeformsmærke til alle kon og tal. Det gullandske -ur har således hverken noget at gore med det fællesgotiske sprog, eller med de andre nordiske sprogarter; det er yngre end disses -w. «Men», kunde man sporge, og det er navnlig denne rigtige iagttagelse, der har ledet Save på vildspor, «når den oldnord. ef. tungu regelmæssig er op- stået af got. tuggons, hvorledes kan da oldnord. i nf. og gf. flert. have tung-ur, da got. jo her ligesom i ef. ent. har tuggons; vi måtte åa vente tungu i nf. og gf. flert. på oldnord., ligesom i ef. ent,» Denne bemærkning er naturligvis rigtig; vi skulde virkelig på oldnord. vente formen tungu også i flert. istedetfor tungur, og vi kan være visse på, at vi i de ældste runeindskrifter vilde finde -on ikke blot i ef. ent., men også i nf. og gf. flert. Når imidlertid oldnord. senere antog formen tungur i flert.. lå det deri, at andre hunkons- ord {gjafar o. s. v.) i flert. regelmæssig endte på -r, og dette -r overførtes da ligeledes til hunkonsordene på -an ved en lignende analogidannelse som den, ved hvilken vi på Gulland fik -ur i ef. ent. istedetfor -u. Her kunde nu den sprog- forsker, der beskæftigede sig med gammel dansk, og var for- trolig med de sproghistoriske kendsgærninger, jeg har udviklet i det foregående, let være udsat for at begå en fejl af samme art som den Save har begået ligeoverfor de gamle gullandske former på -ur. Ser vi på sproget i vore gamle love, finder vi nemlig, at de ældste håndskrifter af skånske og jyske lov i flertal af hunkønnets a?i-stammer gennemgående ender på -w, -æ (skånske lov kunu^ uku; jyske lov kvinnæ, ukæ o. s. V.), hvorimod formerne på -r dukker frem i de yngre

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 289

håndskrifter, ligesom de er gennemgående i det nuværende sprog {koner, kvinder, uger o. s. v.). Ifølge denne iagt- tagelse, som jeg for første gang har fremsat i »navneordenes bojning" g 63 og g 70, kunde man da slutte, at gammel dansk i dette tilfælde havde bevaret former, der var op- rindeligere end de oldnord. konur, ukur , at altså gammel dansk her stod på et oprindeligere standpunkt ligesom i de tidligere nævnte tilfælde i flertalsformerne drengjar, øghon og øron. At anse de gammeldanske flertalsformer kunu p. s. V. for ældre end de oldnord. på -r forbyder imidlertid ligeledes den historiske sprogforskning; medens vi nemlig tidligere i formerne drengjar, øghon, øron fandt enighed på svensk og dansk ligeoverfor oldnord., viser dette sig ikke med hensyn til flertalsformerne på -u, ~æ af hunkonsordene; dér står gammel dansk ene, og de ældste svenske hånd- skrifter har ligesom oldnord. -ur. Men det er ikke van- skeligt at sé, hvorledes formerne på -u, -æ kunde opstå på gammel dansk; ved at betragte hele sprogformen i de ældste danske håndskrifter af skånske og jyske lov (rune- håndskriftet og Flensborghåndskr.) finder vi nemlig en gen- nemgående bestræbelse efter at bortkaste r af bojnings- endelserne , og dette strakte sig også til hunkonsendelsen -ur; de omtalte former forklares således kun ved en be- vægelse indenfor det danske sprog selv, der på den tid viser sig i en tilbojelighed til at bortkaste -r af alle bøjningsendelser. Det er således kun tilsyneladende, at disse former er ældre end de tilsvarende norsk-islandske; i virke- ligheden skyldes de en senere særlig dansk udvikling, lige- som ef. kirkiur o. s. v. i Gutalag skyldes en særlig gullandsk udvikling; havde vi på en af vore runestene nf. eller gf. flert. af en «/i-stamrae af huk. bevaret, er jeg sikker på, at den vilde ende på -ur, ikke som i runehåndskriftet på -w, her er imidlertid et af de punkter, hvor runeindskrift- erne på grund af deres ringe sprogstof ikke kan hjælpe os til en sikker afgørelse, eftersom vi ikke finder nogen af de

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 20

290 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

herhen hørende former på de hidtil bekendte danske rune- stene*. Imidlertid er sammenligningen mellem alle indenfor de nordiske sprog forekommende former i forening med er- kendelsen af de særlige love, som hver enkelt sprogart til en given tid har fulgt, tilstrækkelig til at hæve det foran udviklede over enhver tvivl: vi kan historisk påvise hele udviklingsgangen af de foran nævnte former indenfor de nordiske sprog fra de ældste runeindskrifters tid til nu- tiden, og hvor et enkelt led skulde mangle i udviklingen, kan vi med sikkerhed udfylde det. Af et ord som tunga har vi således :

ældste runesprog: yngre runesprog og

oldnordisk (samt gam- mel svensk):

Ent. nf. tungo *tunga tunga ef. tungon *tungo^ tungu

Flt. nf. tungon *tungo^ tungur

Imellem det yngre og ældre runesprog tænker jeg mig en tid, da n er udfalden både i ef. ent. og i nf. og gf. flert., men dog således, at o blev udtalt med næselyd (o ) til minde om det tidligere n** ; senere faldt næselyden bort, og flert. antog r i analogi med andre hunkonsord. I gammel dansk indtrådte der en tid en reaksjon mod dette r, såat det var på veje til atter at bortfalde; men tilsidst sejrede det dog fulstændig; altså:

*) Heller ikke fra svenske runestene er nogen sådan form mig bekendt. — Nf. flert. af hankOnnets aw-staranier ender i vore gamle love på -a, -æ (=- oldn. -ar) ; uagtet det samme gælder her som ved huk. på -w, at -a efter got. kunde synes ældre end oldn. -ar\ står dog den gammeldanske endel-e -a istedet- for et ældre -ar, der ligeledes måtte findes i runesproget; men heller ikke på disse former er noget eksempel lævnet på vore danske runestene. **) Den her omtalte sprogform er vist indtrådt i tiden mellem Istaby- og Helnæs-stenen (sml. s. 287 not.*); dog er det natur- ligvis umuligt at afgore, om txmgur i flert. er opstået umid- delbar af tungon eller gennem mellemformen tungo (og tungol).

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 291

ældre dansk:	nyere dansk
skånske lov: jyske lov:
Ent. nf. tunga (u) ) ef. tungu j	tunge
tunges
Flt. nf. tungu tungæ	tunger.

Om der nogensinde indenfor det fællesnordiske sprog, hvortil endnu det yngre runesprog kan henføres, har været en form tungu i nf. og gf. flert., kan være tvivlsomt (sml. note ** på forrige side); men i ethvert tilfælde vilde denne ikke stå i forbindelse med den gammeldanske form, men kun tilfældig falde sammen dermed; at der aldrig indenfor det fælles- nordiske sprog har været en ef. ent. tungur er derimod sikkert.

Det bliver altså en af den historiske sprogforsknings vigtigste opgaver at tage de ejendommelige bevægelser inden- for det enkelte sprog i særlig betragtning. Det vil på den måde blive os klart, at når den gotiske ejeform hedder haurgs, nahts, miluks og den danske borgs, nats, mælks , er det kun ved en ren tilfældighed, at vi her har fået ens- lydende former, at dansk brugte mange århundreder, inden det gennem helt andre former kom til på en mærkelig måde, men gennem en udviklingsgang, der historisk kan eftervises, atter at nærme sig til dem, hvorfra det engang var udgået. I de her nævnte eksempler er hele udviklingen klar, og ingen vil falde på at forklare s i den danske ejeform borgs , nats o. s. v. som lævning fra den fællesgotiske periode. Den, der kender hele den gotiske folkeklasses sproghistorie, vil endogså tilnærmelsesvis kunne bestemme, hvormange århundreder s i dansk nats er yngre end s i det gotiske nahts. Men der har hos mange sprogmænd af den sammenlignende skole vist sig en let forklarlig tilbojelighed til at gore fænomener i det enkelte sprog meget gamle, som om sproget blev mere ærværdigt ved at have bevaret et og andet fra ældgamle tider. Det er bekendt, at der på vore

20*

292 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

runestene og et par gange i den ældre Vestgøtelov findes sar ved siden af ^a; i dette sar har endogså en af de dygt- igste nordiske sprogforskere, velbekendt med hele den nyere tids sprogvidenskab og ellers yderst forsigtig med hensyn til bedømmelsen af formers ælde, villet finde «en fornform af den hogsta alder«, som viste langt ud over de nordiske sprog, langt ud over gotisk til den fællesjafetiske periode. Hvad under da, at mindre skarpe og mindre krit- iske forskere i det n, der på runestene og i gammel svensk er hængt til intetkon flert. af det påpegende stedord fpaun, pønj har villet finde n fra sanskritformen ^(^m?* En sådan betragtning flytter efter min overbevisning former ikke århundreder, men årtusinder for langt til- bage i tiden. Jeg har villet advare herimod, og jeg tror, at det er rigtigt og på tiden at nedlægge bestemt indsigelse mod denne brug af sprogsammenligningen. En form kan, som jeg foran gjorde opmærksom på, få et meget gammelt udseende og dog være en ganske ny udvikling; i dette tilfælde må sproghistorien afgore sporsmålet, idet vi tager alle mellemleddene med og derigen- nem ser, hvorledes denne form regelmæssig er udviklet i tidens løb. På de allerfleste punkter vil det således være os muligt at komme til sikre resultater; men undertiden kan vi kun komme til tvivl, når nemlig udvik-

') Den opfattelse af r i sar og af ii i paun^ pffn^ som jeg har fremsat i « navneordenes bdjn.o s. 118 med noter, er ligeledes senere udtalt af Sophus Bugge i tidsk. for filol. og pædag. VII, s. 330 not. 1, og s. 331. r i sar har vi begge for- klaret éns; da derimod ingen har udtalt nogen formodning med hensyn til -n i paun^ pon (Bugge siger blot at upaun vistnok kun er en anden form for paii»), skal jeg her tilfOje, at jeg antager ?<'et for indkommet ved analogi med de i gi. svensk- dansk forekommende flertal sformer i intetkOn ago-n (af avgu-n) og oj'O-n, i hvilke n er oprindeligt, ligesom jeg antager r i sar for at være tilfOjet som nævneformsmærke i analogi med andre nævneformer på r.

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMAlET. 293

lingsgangen ikke foreligger fuldstændig, når vi i de over- leverede sprogminder har hul på flere århundreder. Dette gælder f.. eks. formerne på gammel svensk i forestillende nutids og fortids tredje person flert. med -n, hvor vi ved sammenligning med gotisk skulde antage disse former for ældre end de tilsvarende oldnord. uden -n; da imidlertid -n mangler i det ældste gammelsvenske sprogmindesmærke, den ældre Vestgøtelov, og da der heller ikke på gammel dansk er spor af det, er jeg mest tilbojelig til at betragte -w, hvor det ellers findes på gammel svensk i forestillende mådes Bdje pers. som en yngre særlig svensk udvikling, ikke som en arv fra det fællesnordiske sprog*; men med sikkerhed at bevise denne mening er ligeså umuligt som at modbevise den modsatte påstand; hvad der kan siges med sikkerhed, er kun, at sprogformen i de ældste nordiske runeindskrifter vilde have bevaret det oprindelige -n i 3dje person af forestillende måde, eftersom vi på Tunestenen finder -n endogså i 3dje person flert. af fremsættende måde ((•navneordenes b6jn.» s. 117 not.*); men vi har dernæst et langt tidsrum, i hvilket vi ikke kender udviklingen i det nordiske sprog og de nordiske sprogarter med hensyn til den her omtalte form; de yngre runeindskrifter, der vilde kunne oplyse sporsmålet, lader os som så ofte i stikken, eftersom de ikke fremviser herhen hørende former; først i de gamle oldnordiske håndskrifter og i de ældste prøver af gammel svensk og dansk får vi sammenhængende sproglævn- inger fra Norden; da n i disse mangler i den oldnord. og gammeldanske sprogform og ligeledes i det ældste svenske håndskrift, er det som sagt umuligt at afgore, om n i Øst- gøteloven og i de andre gamle svenske love står i umiddelbar forbindelse med det fællesnordiske standpunkt, eller om det er en senere bevægelse indenfor svensk, hvorved n ikke blot

*) snil. « navneordenes bdjning)) s. 117 og den dertil hørende bemærkning i arettelser og tillæg«.

2i)4 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

blev ført tilbage i forestillende måde af udsagnsordene og i tillægsordenes hojere grad {fiairin o. s. v.), hvor det tidligere havde været, men også indsat på steder, hvor det .oprindelig slet ikke havde hjemme {pøn o. s. v.). Her kan sprog- historien altså ved de midler, der for ojeblikket står til vor rådighed, ikke med sikkerhed afgore sagen; men der er allerede ikke vundet så lidet i rigtig indsigt, når vi med sikkerhed kan komme til den negative sætning: det er umuligt at afgore, om n er gammelt eller nyt; fra begge synspunkter taler grunde for og imod så stærk, at en uhildet dommer ikke kan træffe nogen af- gorelse til en af siderne. Hvorfor da ikke i sådanne til- fælde ærlig tilstå, at sprogvidenskaben her kun kan komme til at udtale sig tvivlende, og at tvivlen først kan løses, når nye kendsgærninger stilles til dens rådighed?

Jeg har i det foregående udtalt de vigtigste almindelige grundsætninger, som den historiske sprogforskning har at følge, når den skal anvendes på modersmålet; hvorledes disse grundsætninger skal udføres i virkeligheden, har jeg forsøgt at fremstille i første del af mine bidrag til dansk sproghistorie. Jeg håber, at den fremgangsmåde, jeg der har fulgt i min skildring af navneordenes bojning i ældre dansk således vil være klar, og at den vil vise sig at være rigtig ikke blot i hovedsagen, men også i det enkelte. Jeg har nemlig skildret sproget, som det virkelig findes i kilderne selv, men jeg har på hvert punkt fremstillet, hvad der var ældre og hvad yngre, hvad der sluttede sig til den fællesnordiske bevægelse, og hvad der var særlig dansk; jeg har således vist tilknytningspunkterne både til det ældre sprog og til den senere udvik- ling og vist, at overgangen var naturlig, begrundet i sproget selv og uden mærkelige spring. Sproget i de gamle danske love er navnlig fortræffelig skikket til at vise dette, idet vi her samtidig finder sproget næsten på oldsprogets stand- punkt i skånske lov og tillige i jyske lov i en meget

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 295

simpel og afsleben form, medens de sællandske love i mange tilfælde står som bindeled mellem begge, skont de i det hele må siges at stå den jyske sprogart nærmere end den skånske, idet både den sællandske og jyske sprogart i de ældste lovhåndskrifter på få undtagelser nær har sammen- smæltet de oprindelige selvlyd a, i, u \ endelserne til æ, medens skånske lov har bevaret det ældre standpunkt, lige- som den har bevaret hensynsformen, der for storste delen er tabt i jyske lov og de sællandske love*. Hvad der giver sprogformen i de sællandske love endnu storre lighed med jysk, end den har haft i det virkelige sprog, er den omstændighed, at vore håndskrifter af de sællandske love udgår fra et grundhåndskrift, der er afskrevet af en Jyde, såat man for at få den virkelige sællandske sprogform frem først må fjærne mange af afskrivernes jyskheder, hvilket i

^) sé videre herom (»navneordenes bOjn. » s. 9 f. De lævninger, der er bevarede af hf. ent. og flert. i jy. 1. og de sæll. love, findes fuldstændig opregnede i wnavneo.s bojn.» under behandlingen af de forskellige stammer; navnlig i ent. finder vi mange lævninger af de gamle hensynsformer, hvoraf nogle jo endogså har holdt sig til nutiden {af gårde, i sovne^ på tinge^ ad åre^ med rette, i hænde o. fl.); derimod er hf. flert. sjældnere bevaret i det nuværende sprog {stundum^ i londom (Idnduni), sé »navneo.s bojn.» §36). En iagttagelse, som jeg for første gang har fremsat i «navneo.s bojn.», og som måske kunde udstrækkes til endnu flere tilfælde, end jeg der har vovet, er, at hf. flert. ikke umiddelbar er forsvunden af sproget, men at endelsen -um oftere viser sig svækket til -æ (g 11 slutn., sinl. g 12; g 35, g 36 med noter, g 41); ofte faldt således hf. sammen med de andre forholdsformer , og i de s. IS''^"^ og flere steder anførte eksempler på hf. flertal {aruæ o. s. v.) er det umuligt at afgdre, om vi ikke ligeledes i virkeligheden har den gamle hf.sendelse -lan bevaret som -æ. Ligesom vi efter denne iagt- tagelse på gammel dansk i nogle tilfælde med sikkerhed , i andre med sandsynlighed har æ for um, finder vi på norsk oftere o, å for det ældre om (sé Ivar Åsen, Det norske Folke- sprogs Grammatik, 1848, g 87, g 176, g 253, samt bdjnings- mønstrene af navneordene).

296 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

reglen også let lader sig gore, da den jyske og sællandske form ofte står ved siden af hinanden; at skildre den ældre sællandske sprogart i dens renhed befriet for de jyske be- standdele bliver en vigtig opgave for den sprogforsker, der engang vil påtage sig det særdeles vigtige, men desværre hidtil fuldkommen forsomte arbejde at påvise udviklingen af det danske skriftsprog, der som bekendt er udgået fra den sællandske sprogart.

Sproget i vore gamle love må naturlig danne det væsenlige grundlag for en skildring af det ældre danske sprog, da de er de ældste sammenhængende mindesmærker i modersmålet; det er derfor på dem, at den historiske be- tragtning af modersmålet navnlig må bygges. Men der er dog som bekendt også en anden kilde til kundskab om det danske og de andre nordiske sprogs udvikling, ældre end sproget på pergament og forsåvidt mere ægte end dette, som det ikke har været udsat for i tidernes løb at for- vanskes af afskrivere og afskriveres afskrivere; det er det sprog, der med hjemlige tegn taler til os fra mindestenene på vore fædres grave — det er runestenene fra hele Norden. Skont disse indskrifter sjælden indeholder mange ord, skont deres indhold næsten aldrig giver os nogen mærkelig historisk oplysning, er de dog uvurderlige minder om Nordens sprog i en tid, der ligger forud for hånd- skrifterne, og deres sprog kan derfor naturligvis på mange punkter kaste lys over udviklingen af modersmålet i tiden for lovenes sprog. Det er således en selvfølge, at den, der vil skildre det danske sprogs historiske udvikling, også må medtage runesproget fra den yngre jærnalder, da det viser os den ægte « danske tunge«, som mere end alt andet vidner om en tidligere sprogenhed i Norden. Runesproget er et vigtigt led i det danske sprogs udvikling, da det så noje knytter det gamle lovsprog til en ældre sprogform i Dan- mark, som på det nærmeste falder sammen med det old- nordiske sprog. Finder vi derfor i vore gamle love fra

DEN mSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 297

omtr. år 1300 ved at sammenligne dem med oldnordisk yngre og mere afslebne former, da vil runesproget, forså- vidt dets sprogstof er rigeligt nok dertil, oplyse os om, hvorledes disse former tidligere lød i Danmark, idet vi på vore runestene finder de ældre fyldigere sprogformer, som ligger til grund for lovsprogets, og skont det sproglige stof i runeindskrifterne på mange punkter lader os i stikken, er dog de former, de fremviser, så vigtige for sproghistorien og for de love, sproget i sin senere udvikling har fulgt, at vi i reglen, selv om den form, vi søger i runeindskrifterne, ikke findes, dog med sikkerhed vil kunne sige, hvorledes den måtte lyde. Men ligesom runosproget således formår at kaste lys over den senere danske sprogform i de gamle love ved at vise, at vi begge steder har det samme nordiske sprog kun i en ældre og yngre skikkelse, så- ledes vil også betragtningen af de nordiske sprog i deres sammenhæng og i deres forhold til de andre gotiske sprog være istand til at levere bidrag til forståelsen af forskellige former i runeindskrifterne, der ellers let kunde volde van- skelighed. Sagen forholder sig nemlig således, at de yngre runestenes sprog i reglen vil kunne forklares ved hjælp af oldnordisk alene; men der kommer dog af og til tilfælde, hvor det ikke slår til, og hvor de tidligere fortolkere derfor som oftest enten har udtrykt sig uklart, således om matr på den ene slesvigske rune- sten fra Vedelspang, hvilket må læses mandr, som de gamle svenske former viser («navneo.s bojn.» g 46), eller har grebet aldeles fejl; kun en fuldkommen miskendelse af de nordiske navneords bojning kunde lede en fortolker til i sut ri ku på den anden slesvigske sten fra Vedelspang at finde ordet « sø dreng«, eftersom dreng i de nordiske sprog er en stamme på -ja-, der aldrig kunde" ende på -u i gf.; derimod finder -u sin forklaring i formen sunu i gf. ent. på andre runestene; i begge tilfælde viser -u ud over den almindelige oldnordiske sprogform til et standpunkt, da det

298 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

nordiske sprog havde bevaret endnu flere minder fra den fællesgotiske periode end senere; ligesom derfor sunu ligefrem er det got. sunu^ således er også -triku ligetrem eller på det nærmeste got. triggv*.

Bliver det således selv ved enkelte former på de yngre runestene og i vore gamle love nødvendigt at vende

*) sé « navneordenes bftjn.i) §38. — Om hovedpunktet i det oven- for fremsatte kan der ikke være tvivl; ligesom runestenenes gf. ent. sunu senere tabte u og blev swu således har også -triku tabt u og blev senere ved omlyd tr(/gg. Derimod kunde det være et spdrsmål, om man med Gislason skulde antage -triku for at have' lydt triggv som på got. eller for at være udtalt triggu^ idet <; gik over til selvlyden; jeg tOr ikke afgore, hvilket der er det rette ; men for sagen selv er det også ligegyldigt; enten vi læser runen i ordets slutning som V eller u , bliver det et minde om en ældre tid , da stammeudlyden u {v) endnu var bevaret. Dog må jeg g5re den bemærkning, at gf. ent. sunu i sammenligning med -triku forsåvidt står på et ældre standpunkt, som vi i sunu ligefrem har en ti-stamme med bevaret m, hvorimod -triku egenlig er en stamme på -va-^ såat den ældste form i gf. ent., der vilde stå aldeles parallel med sunu, måtte lyde triggva; men stammer på -va- har allerede på gotisk ligesom alle a-stammer ikke blot bortkastet udlyden a (triggvs for *triggvas) , men også i visse tilfælde forandret v til u (pius^ stamme piva-; endogså i sammensætning plu-uiagiis for * piva-magus) . Her giver de ældste nordiske runeindskrifter os en værdifuld oplysning, idet de har bevaret udlyden i a-stammerne og således viser ud over gotisk : i deres sprog- form vilde derfor -triku på Vedelspang - stenen , got. triggv lyde *triggva, ligesom vi på guldhornet i sammensætning har hle va-gastiR, og ligesom vi udenfor sammensætning i nf. ent. har [)evaR på den ene side af dupskoen fra Thors- bjerg-mose svarende til got. piw^ (af piu-magus er man derfor berettiget til at slutte et til guldhornets hleva-gastiR svarende got. *hliu-gasl8, ikke *hliva-gasts). I forbigående bemærker jeg med hensyn til det omtalte l)evaR på dup- skoen fra den sønderjyske mose, at der ikke kan være tvivl om denne læsning, skont den anden rune har formen p , ikke den almindelige M; at vi imidlertid her har tegnet for e, ikke, som man ellers kunde tro, for tt, viser ikke blot sammen-

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 299

blikket ud over de nordiske sprog, så bliver det på alle punkter en uafviselig nødvendighed, når vi har at gore med sprogmindesmærker, der står på et endnu langt ældre sprogligt trin. Og vi er efter de nyeste opdagelser indenfor den nordiske sproghistorie så heldige at kunne fremstille sproget over hele Norden i en form, der ligger langt forud for den yngre jærnalders indskrifter. Jeg sigter herved til sproget på mindesmærkerne fra den ældste (og mellemste) jærnalder, som jeg for første gang har benyttet til at påvise den fællesnordiske sprogform i en med gotisk samtidig periode — sproget i de ældste nordiske runeind- skrifter. Her er det ikke længre som i de yngre runeindskrifter oldnordisk, men væsenlig gotisk, der må vise os vejen, og som vi for tyede til gotisk, hvor oldnordisk og de andre nordiske sprog svigt e*de, således må vi i forklaringen af de ældste ind- skrifters sprog, hvor Vulfilas gotisk og de øvrige gotiske sprog svigter, ty til de andre ældre sprog i hele sprogæt en og da navnlig til det sprog, der i det hele renest har bevaret grundformerne for det fællesjafetiske sprog, sanskrit. Med andre ord, det bliver for at bestemme sprogformen i det hele og i det enkelte i de ældste nord- iske runeindskrifter nødvendigt at gå frem på samme måde, på hvilken man er gået frem ved fortolkningen .af kileind- skrifterne og bestemmelsen af deres sprog. Ved at gå denne vej lykkedes det mig for første gang i årbøger for nord. oldk. og hist. 1867 at bestemme sproget i indskrifterne med de ældste runer i Norden som et i modsætnino: til

hængen, men også den forskellige form, runen for u har i samme indskrift umiddelbar foran J)evaR; vi er derved så heldige at kunne løse den tvivl, som kunde rejses med hensyn til betydningen af p, som man vel ellers snarest måtte antage for en anden form for [\ (sml. den anden rune på Strårup-diademet, hvor det kan være mere tvivlsomt, om vi skal læse u eller e: lu{)ro eller lej) ro?).

300 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMAlET.

gotisk og de vestgermanske sprog bestemt ud- præget nordisk sprog. Det lykkedes mig ligeledes i denne afhandling og senere i « navneordenes bojning i ældre dansk« at påvise, hvorledes på mange punkter de former, som vi ved hjælp af den sammenlignende sprogforskning theoretisk kunde slutte os til og iforvejen for en del også havde sluttet os til som grundformer for de senere nordiske sprog, i virkeligheden fandtes i disse indskrifter, hvis sprogform derfor med rette kan betragtes som det ægte grundsprog for de nordiske sprog, medens de vulf- ilanske former oftere vil vise sig at tilhøre en senere særlig gotisk udvikling (sml. især »navneordenes bojn.» g 45). At Sophus Bugge, skont han ikke udtalte nogen af disse sæt- ninger, da han første gang fremsatte sin læsning af guld- hornsindskriften i tidskr. for filol. og pædag. VI, s. 317 f., alligevel allerede dengang var kommen til klar indsigt heri, har hans senere fortolkning af denne og andre af de ældste indskrifter i tidskr. for filol. og pædag. VII, s. 211 ff. vist. Navnlig når det, som ved fortolkningen af de ældste nordiske runeindskrifter eller kileindskrifterne, gælder om at bestemme en hidtil ubekendt sprog- form, viser den sammenlignende sprogforskning sig at være uundværlig, og at den har løst disse opgaver på en sådan måde, at fortolkerne uafhængige af hinanden samtidig er komne til de samme resultater, er det bedste bevis på denne videnskabs sikre methode. Tidligere havde man i det hojeste benyttet gotisk for at bestemme de ældste ind- skrifters sprogform; men uagtet Munch, som jeg har vist i min for nævnte afhandling i årbøgerne, navnlig ved at benytte Vulfilas sprogform til sammenligning på flere punkter kom til en rigtig indsigt i betydningen af et par af disse indskrifter (Istaby-stenen og den ene side af Tune-stenen), som han endogså har oversat rigtig i alt væsenligt, kunde han dog hverken komme til klar forståelse af formerne i det enkelte (således så han f. eks. ikke forskellen mellem

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 301

det indskudte a og stammeudlydens a, som jeg første gang påviste i årbøgerne 1867, s. 52 — 57; sml. «navneo.s bojn.» s. 45 47), eller af sprogformen i det hele, som han ligesom alle tidligere fortolkere bedomte fuldkommen urigtig (sml. foran s. 264 not. *). Netop fordi Munch ikke magtede forklaringen af de enkelte former, hvor han måtte lade meget henstå uklart, og fordi hans mening om sprogformen i det hele af andre grunde var usandsynlig, blev de virke- lige fortjenester, han havde af disse indskrifters fortolkning uænsede, indtil jeg i min afhandling i årbøgerne påviste de tilløb, han til forskellige tider havde gjort til det rette, og tillige ved at anvende den sammenlignende sprogvidenskab i hele dens udstrækning bestemte indskrifternes sprogform og således også formåede i det enkelte at forklare det, der hidtil havde voldt vanskelighed. Følgen af min undersøgelse blev da, at jeg kunde slå følgende punkter fast med hensyn til disse indskrifters læsning og fortolkning :

1) Runen Y, A, der tidligere almindelig blev antaget for at betyde m, da den i det ydre faldt sammen med m-runen i det yngre runealfabet, er overalt tegn for «slutnings-R» , svarende til gotisk s. (Med hensyn til beviserne i det enkelte henviser jeg til år- bøger for nord. oldk. og hist. 1867, s. 28 ff.; sml. også årbøgerne 1868, s. 61-73.)

2) Stammeudlyden er bevaret i disse indskrifter endogså i a-stammerne, hvor den tidlig er bort- falden i de andre gotiske sproglævninger. Forskellig fra stammeudlydens a er det «, der kan ind- skydes mellem to medlyd, (navnlig) når den ene er et flydende bogstav.

3) Sproget i disse indskrifter er nordisk med bestemt udprægede forskelligheder fra Vulf- ilas gotisk og fra de vestgermanske sprog.

Af de her nævnte tre punkter, der i frem- tiden vil danne det sikre grundlag for fortolk-

302 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMAlET.

ningen af disse indskrifter, var ikke et eneste fremsat, da jeg første gang behandlede de ældste nordiske indskrifter*; men uafhængig af mit arbejde kom Bugge nogen tid efter netop til de samme resultater i

') Først den , der har opdaget lovene for indskrifternes sprog og bestemt dette i det hele og i det enkelte kan naturligvis siges at have læst og fortolket dem. At Munch, uagtet h^n oversatte haeruvulåfiR på Istaby-stenen rigtig, aldeles misforstod denne form ved at antage den for ef. ent. istedet- for nf. ent. af et «patronymicumi), at han, uagtet han på samme sten oversatte harivulåfå rigtig, ikke havde nogen anelse om forskellen mellem de to å'er i vulåfå, viser tilstrækkelig, hvor lidt han havde gennemskuet sprogformen. Jeg bemærker kun dette her, fordi en uvidende anmælder i 5te bind 3dje hefte af det af Lieblein i Kristiania udgivne månedskrift • Norden« har anket over, at jeg i min afhandling om « navne- ordenes bojning i ældre dansk » s. 41 om guldhornet, Istaby- og Tune-stenen havde brugt udtrykket «de indskrifter, jeg har været istand til at læse og fortolke«, da jeg efter hans mening skylder Munch læsningen af Istaby- og Tune-stenen og Bugge læsningen af guldhornet, såat kun forklaringen af den anden side af Tune-stenen tilhørte mig. Havde an- mælderen læst og forstået hele den afhandling, han har påtaget sig at bedomme, vilde han imidlertid have set, at jeg foruden de tre omtalte indskrifter på forskellige steder har fortolket, eller leveret væsenlige bidrag til fortolkningen af de fleste andre indskrifter med ældre runer. Enhver, der forstår sig på sagen, vil f. eks. ved at sammen- ligne § 19 i min afhandling med § 32 not.*, § 38 og § 70 not.* kunne forstå ikke blot enkeltheder på forskellige mindes- mærker, men også fuldstændig indskrifterne på Bratsberg-, Berga-, Krogstad-, Stenstad-, Belland-, Tanum- og Tom stad- stenene, S trårup -diademet og fibulaen fra HimlingOje, ikke at tale om Selves borg -stenen — det bliver dog noget mere end den ene side af Tune-stenen! Med hensyn til anmælderens anke skal jeg endnu tilfOje, at jeg er den første, der har fremhævet Munchs og Bugges fortjenester af disse indskrifter ikke blot i årbøgerne 1867 , men også netop på det af an mælderen om- talte sted; da jeg skrev mine afhandlinger, havde Bugge vel læst og oversat guldhornsindskriften , men hverken for- tolket den, eller talt om en eneste af de andre indskrifter.

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 303

sin foran nævnte afhandling i tidskrift for lilol. og pædag. VII. — De historiske og sproghistoriske kendsgærninger, der bliver en nødvendig følge af opdagelsen af de ældste rune- indskrifters sprogform, bliver da især følgende:

1) I hele Norden, Sønderjylland indbefattet, har der i den ældste (og mellemste) jærn alder bot et folk, hvis sprog var bestemt nordisk, grundsprog for de nyere nordiske sprog; dette sprog var éns i Sønder- og Nørrejylland, på de danske ør, i Norge og Sverrig; den af- vigelse, der kan spores i enkelte indskrifters sprogform, beror nemlig ikke på en steds-, men på en tids-forskel.

2) Det væsenlige skælnemærke mellem det nord- iske sprog i de ældste indskrifter og de got- isk-germanske sprog består deri, at den nordiske stamme beholdt udlyden i «-stam- merne (daga-z) , medens den faldt bort i gotisk-germansk (dag-s)^ som senere atter adskilte sig i gotisk, der beholdt nævne- formsmærket (dag-s), og i vestgermansk, der opgav det (dag).

Denne ældste spaltning af det fællesgotiske sprog, som jeg for første gang har fremsat i «navneo.s bojn.« s. 48, og som jeg agter at udvikle nærmere i en særlig afhand-

Ligeoverfor disse forarbejder var jeg således i ethvert tilfælde berettiget til at bruge de udtryk , over hvilke anmælderen anker, og om hvilke han fra « pålidelig kilde« vil have er- faret, at jeg senere mundlig skulde have taget dem tilbage! I En indsigelse mod denne faktiske usandhed sendte jeg straks udgiveren af månedskriftet med anmodning om at optage den i det følgende hefte; da han efter så lang tids forløb endnu ikke har gjort dette, må jeg antage, at han og hans med- arbejder forsætlig har villet forvanske sandheden til gunst for et par landsmænd, hvis fortjenester af runespOrsmålet de først har erfaret af mine arbejder.

304 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

ling, er navnlig bleven mig sikker, ved de ældste rune- indskrifters sprog, skont jeg allerede tidligere gennem andre iagttagelser var kommen til samme resultat. At udlyden i a-stammerne er bortfalden i Vulfilas gotisk er jo bekendt; at ikke blot den, men også nævneformsmærket tidlig er forsvundet i de vestgermanske sprog, viser indskriften på det bajerske Nordendorf-smykke, hvis sprogform jeg mener omtrent står i samme forhold til de senere vestgermanske sprogformer (oldhojtysk, oldsaksisk, oldengelsk), som vor ældre jærnalders sprog til den yngre jærnalders. Norden- dorf-smykkets vodan måtte på gotisk lyde vodans og i nordisk fra samme tid vodanaR (vodinaR?); med C. Hof- mann («uber einige *Runeninschriften» i Sitzungsber. der konigl. Bayer. Akaderaie der Wissensch. for 7. Juli 1866, s. 140) at betragte vodan som nedertysk ser jeg ingen grund til, da nævneformsmærket s må være bortkastet, forend « lydfremskydningen« fandt sted, og forend o blev uo (vuotan); vodan viser kun, at sproget er vestger- mansk og hverken gotisk eller nordisk; men for- skellen mellem over- og neder-germansk var på denne ind- skrifts tid endnu næppe synderlig udviklet.

Bestemmelsen af de ældste nordiske runeindskrifters sprog som det nordiske grundsprog udfylder naturligvis et stort hul ikke blot i den nordiske stammes, roen i hele den gotiske folkeklasses sproghistorie, og vil i fremtiden blive af den hojeste vigtighed i en historisk skildring af de nord- iske sprogs udvikling. Jeg har for første gang ført disse indskrifters former frem i den nordiske sproghistorie, og hvad der for navneordenes vedkommende vil kunne vindes til klarere indsigt i de nordiske sprogs udvikling fra den ældste tid har jeg, som jeg tror, omtrent fuldstændig frem- draget i 1ste del af mine bidrag til dansk sproghistorie. Hvad jeg har søgt at slå fast, og hvad jeg håber på for- skellige steder at have påvist, er, at der finder en ligeså regelmæssig udvikling sted fra det nordiske sprog

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

305

i de ældste runeindskrifter gennem de yngre til sprogformen i vore gamle love, som fra denne til det nuværende sprog, at vi intetsteds har pludse- lige og uforklarlige spring, men den skonneste indre harmoni i udviklingsgangen. For gennem et be- stemt eksempel at påvise dette skal jeg her anføre, hvor- ledes en a-stamme af hak. vilde sé ud i de forskellige peri- oder af det danske sprog, fra hvilke vi har skriftlige mindesmærker bevarede. Ved en stjærne betegner jeg de former, på hvilke ingen eksempler lader sig påvise i kil- derne, og som derfor er dannede ad sproghistorisk vej ved analogi :

ældste runeindskrifter: yngre runeindskrifter:

		ældre trin :	yngre trin:^
Ent.	nf.	vulfaR	vulfR	ulfR
	gf.	vulfa	VU I få	Ulf
	hf.	vulfé	*vulfe	ulfi
	ef.	vulfas^	*vulfs	Ulfs
Flt.	nf.	*VUlfOR2	*vulfaR	ulfaR
	gf.	*vulfan^	*vulfan	ult^, ulfa
	hf.	*vulfamR^	*vulfumR	ulfum
	ef.	*vulfa	*vulfa	ulfa
		ældre	dansk:	nyere dansk:
	skånske lov:	jyske lov:
Ent.	nf.	ulf(ær) 1		1
	gf.	Ulf	Ulf	ulv
	hf.	ulfi 1
	ef.	ulfs	Ulfs	ulvs
Flt.	nf. gf. hf.	1 ulfa ulfum	ulfæ	\ ulve
	ef.	ulfa		ulves.

Anmærkninger til bojningsmønstrene : ^ I « navneordenes bojningw s. 47 not.* havde jeg betegnet ef. vulfas med en

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 21

306 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

stjærne, da dengang endnu ingen ef. hak. af en fl-stamme var mig bekendt; denne stjærne kan nu falde bort, da den i Norge fundne Bø-sten har indskriften hnabdas hlaiva, hvor hnabdas er ef. ent. hak. af stammen hnabda-, mandens navn, der styres i ef. af det følgende hlaiva ("H.'s grav" eller "gravminde" (=got. hlaiv; o]åeug. hléw); derved får vi tillige et nyt eksempel på en gravskrift fra den ældre jærnalder med formlen «iV. N.'s mindesten^ at foje til dem, jeg har nævnt i »navneo.s bojn.» s. 46 not.*; sml. s. 74 not.*).

2 vulfoR vilde svare til got. vulfos ligesom runoR på Varnum-stenen til got. runos.

3 vulfan = got. vulfans, ligesom i andre tilfælde got. ^ns i bøjningsendelserne i disse indskrifter blev -n (sé (»navneo.s bojn.» s. 119 not.*).

* vulfamR (= got. vulfam) er indsat i hf., da -mn vist længe har holdt sig her i nordisk (sml. oldnord. tveimr^ primr og formerne borumR, gestumR på Stentofte-stenen; sé årbøgerne 1867, s. 59).

^ De ældste runeindskrifters yngre trin repræsenteres af Istaby- stenens sprogform; i nf. flert. er vulfaR sat istedetfor det ældre trins vulfoR, da Istaby- stenen har runaR modsat Varnum- stenens runoR; i gf. flert. antager jeg, at n endnu er bevaret, men at det er bortfaldet og a nasaleret i tiden mellem Istaby- og Helnæs -stenen, såat udviklingsgangen har været: vulfan, vulf^, ulf^, ulfa (sml. s. 290 not. **). I hf. flert. har jeg ment, at vi endnu på dette trin kunde have -twr i endelsen; hvis vi på det ældste trin tor forudsætte en form med a (vulfamR), er a vist nu gået over til u.

Forøvrigt skal jeg her ikke indlade mig på enkeltheder i forklaringen af de ældste indskrifters sprogformer; dette interessante sporsmål, der vil kræve en sammenligning mellem det ældste runesprog med sanskrit, gotisk og oldnordisk, forbeholder jeg mig nærmere at udvikle i en særlig af-

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 307

handling. Her har jeg kun gennem et eksempel villet stille det tydelig for oje, hvorledes vi kan forfølge den grad- vise udvikling i det danske sprog fra de ældste indskrifters fyldige former, der i mange tilfælde kun rigtig forstås ved at gå ud over gotisk (hele ent. og hf. flert. står efter min opfattelse i det anførte eksempel på et ældre trin end gotisk), til det nuværende sprogs former, der næsten har mistet alle bojningsendel- ser. Ved at gå umiddelbar fra det ældste til det yngste vilde afstanden være uforklarlig; ved at tage alle mellem- leddene med bliver det hele tydeligt og forståeligt: det er en jævn gradvis udvikling af sproget, ikke fremkaldt ved voldsomme forandringer, men ved den naturnødvendighed, der findes i alle sprog til stedse mere og mere at udviske bojningsformerne. Yi behøver ikke på et eneste sted for at forklare overgangene at antage stærke ydre påvirkninger af nogensomhelst art: nye indvandringer behøves lige- sålidt for at forklare overgangen fra den ældre til den yngre jærnalders sprog, som for at for- klare overgangen fra dette til ældre dansk i vore gamle love: i begge tilfælde afviser tværtimod den historiske sprogforskning alle slige theorier.

Idet jeg således har påvist både det stof, der står til den historiske sprogforsknings rådighed, når den vil skildre udviklingen af modersmålet fra de ældste tider, og tillige den måde, på hvilken dette stof efter min mening rettest skal anvendes i en sådan skildring, skal jeg endnu til slut- ning i en kort oversigt sammenstille de forskellige perioder indenfor det danske sprog, fra hvilke skriftlige mindesmærker er os overleverede. Naturligvis er det ikke min mening, når jeg taler om perioder indenfor modersmålet, at vi kan fastsætte bestemte årstal for denne eller hin forandring; forandringer indenfor sproget foregår aldrig pludselig, men forberedes gennem længre tidsrum; i virkeligheden griber derfor også den ene periodes sprog altid over i den andens^

21*

308 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

Og havde vi været så heldige at have litterære mindesmærker i modersmålet bevarede uden afbrydelse til nutiden lige fra det tidspunkt, da oldsagerne med de ældste nordiske skrift- tegn og det ældste nordiske sprog sænkedes i søerne som ofre til guderne for atter efter århundreders forløb at drages trem og tale til os om vore fædres liv — da vilde vi sik- kert vanskeligere formå at sætte bestemt grænseskæl mellem sprogets perioder, end nu, da vi på flere steder har åbne rum, som ikke udfyldes af sproglige mindesmærker. Hoved- perioderne i modersmålets sproghistorie vilde jeg da foreslå for eftertiden at bestemme og benævne således:

I. Ældste runesprog (c. 200— 650), sproget i den ældste (og mellemste) jærnalder. Denne sprogform er ikke særlig dansk, men fællesnordisk, og viser os det ægte grund- sprog for de nordiske sprog. Det er det samme sprog, vi træfl'er på oldsagerne fra Sønderjyllands moser og de danske ør, på gravstenene i Sverrig og Norge. Havde sprogstofFet i indskrifterne været storre, vilde det måske have været muligt at bestemme deres indbyrdes aldersforhold noget nojere; nu viser de fleste både ved tegn og sprogform hen til samme tidspunkt, såat det f. eks. ikke vil være muligt at opstille en bestemt forskel mellem sproget på oldsagerne fra Thorsbjerg- og fra Vi -mose, eller at sige, om guld- hornets sprogform hører til den ene eller den anden tid. Dog kan vi indenfor denne periode skælne mellem et ældre og et yngre trin, idet Istaby- stenen tilhører periodens slutning, da både tegn og sprogform på den har undergået nogle forandringer, der tydelig viser overgangen til næste periodes sprog, nemlig

II. Yngre runesprog (c. 800—1100). Sammenligner vi sprogformen i de indskrifter, som jeg henregner til de ældste runeindskrifters ældre trin med det yngre trin på Istaby- stenen, vil vi finde, at den bevægelse, som er fuldstændig afsluttet i hele det yngre runesprog, som altså må være foregået i den tid, der ligger mellem Istaby -stenens ind-

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 309

skrift og de ældste af de yngre runeindskrifter, det vil sige i tiden fra omtr. 650 til omtr. 800, hvis man tilnærmelsesvis sætter Istaby-stenen til år 650 og f. eks. Helnæs-stenen til år 800, allerede er begyndt ide ældste indskrifters slutning; medens vi nemlig på disse indskrifters ældre trin finder stammeudlyden bevaret i nf. og gf. ent. af »-stammerne (J)evaR dupskoen fra Thorsbjerg-mose, hol tin g aR guld- hornet, vivaR og staina Tune-stenen o. s. v.), har Istaby- stenen bortkastet udlyden i nf. (-vulåfR) og i gf. betegnet den ved en fra den ægte a-lyd forskellig lyd (-vulåfå), medens f. eks. Helnæs-stenen hverken har den i nf. (-ulffi) eller i gf. (stain). I dette tilfælde knytter således de ældste indskrifters yngre trin noje deres ældre trin til de yngre indskrifters sprogform og viser den gradvise overgang. Ligesom ved de ældste runeindskrifter kan vi også ved de yngre adskille et ældre og yngre trin i sproget; til det ældre trin hører Helnæs- og efter min opfattelse også S elve sb or g -stenen, endvidere K al ler up - (Hojetostrup-), Snoldelev- og Flemløse -stenene, der både ved enkelte runetegn (N = M, H =- H, 3|C = A) og sprogformer (gf. ent. sunu) viser tilknytningen til de ældre indskrifter og den gradvise overgang til de yngre. Medens jeg i det foran anførte eksempel på en a- stamme gennem alle sprogets perioder ikke kom til at adskille to trin i de yngre runeindskrifter (tabet af v i vuHr må være foregået i det tidsrum, der ligger mellem Istaby-stenen og Helnæs-stenen, og fra hvilket vi hidtil ikke kender noget sikkert mindesmærke), vilde dette kunne gores, når vi havde valgt en w-stamme istedetfor:

ældste runeindskrifter: yngre runeindskrifter:

		ældre trin:	yngre trin:
Ent. nf.	sunuR	sunR	* SUUR
gf.	sunu	sunu	sun.

Ligesålidt som det ældste runesprog på de danske oldsager

310 DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

kunde kaldes særlig dansk, men måtte betragtes som fælles- nordisk, ligesålidt kan sproget på de yngre runeindskrifters ældre trin kaldes det; samme sprog som vi i den tid finder på de danske stene lød også i Sverrig og Norge. Først på de yngre runeindskrifters senere trin begynder den ejen- dommelige danske udvikling, ved hvilken tvelydene gik over til enkelte lyd, at vise sig. Og dog var sproget i Norden på den tid endnu i det væsenlige ens. Men dialektforskellig- hederne, der således begyndte at udvikle sig allerede på de yngre runeindskrifters tid, blev efterhånden storre og storre, og i den tid, der ligger mellem de yngre runeindskrifter og de ældste sammenhængende lævninger af dansk sprog (de gamle love), er bevægelsen gået så rask fremad, at vi, når vi kom- mer til den periode i modersmålets udvikling, der følger efter de yngre runeindskrifter, har et sprog, der bestemt adskilte sig ikke blot fra de øvrige nordiske sprog, men også lød meget forskellig, eftersom det taltes i den østlige eller vest- lige del af riget. Vi får således

III. Ældre dansk c. 1300, den tid, til hvilken de ældste håndskrifter af alle vore gamle love kan henføres. Spor af tvelydene findes nu ikke mere i sproget, idet den bevægelse, der begyndte at vise sig på enkelte runestene, nu er afsluttet. Et nyt særkende for ældre dansk, hvortil der endnu ikke fandtes tegn på runestenene, er lige- ledes gennemført i lovenes sprogform, nemlig at nf. er falden sammen med gf., dog således, at skånske lov her knytter det yngre til det ældre, idet den har bevaret et par lævninger af nf. ent. på -r*. Et fælles dansk skrift- sprog findes ikke på den tid, men sproget skrives i de tre hovedsprogarter skånsk, sællandsk og jysk, af hvilke skånsk står nærmest ved det ældre, jysk ved det

*) Denne regel gælder navnlig a-stammerne; hvorledes forholdet mellem nf. og gf. stiller sig i de forskellige stammer og i de forskellige love findes nOjagtig anført i (tnavneo.s b5jn.i) dels under de enkelte stammer, dels i oversigten s. 124 — 25.

DEN HISTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET. 311

•

nyere sprog (sml. foran s. 294 f.). Den bevægelse, der er kommen i sproget, fortsættes videre gennem det 14de og 15de århundrede, i hvilke overgangen foregår fra ældre dansk til nyere dansk, idet k, t og p i efterlyd går over til de åndende lyd g, d og b o. s. v., og et stort fremmed ordstof optages i sproget , medens ældre dansk i den henseende stod på fuldkommen nordisk grund. Det danske skriftsprog udvikler sig efterhånden i denne tid, og vi kommer således til

IV. Kyere dansk, hvor vi har et skriftsprog ved siden af sprogarterne, medens vi i den foregående peri- ode havde sprogarter, men intet skriftsprog. Ved refor- masjonen afsluttes skriftsproget efter de tilløb, der er gjorte dertil i 15de årh.; et bestemt år kan naturligvis ikke sættes for skriftsprogets afslutning og det nyere danske sprogs be- gyndelse. Vilde man imidlertid have et bestemt tidspunkt og et bestemt sprogmonument at holde sig til, vilde jeg be- tragte Kristjan IIFs bibeloversættelse fra 1550 som slut- stenen på det danske skriftsprogs udvikling. Dette værk, der uden tvivl fremgik ved samarbejde mellem tidens dygtigste mænd og bedste stilister, udmærker sig ikke blot ved sit mærkværdig rene sprog, men kan også betragtes som det arbejde, der så at sige påtrykte det danske skriftsprog dets officielle præg. Fra den tid til nutiden har udmærkede for- fattere i modersmålet stedse mere og mere udviklet dets rigdom og bragt det til en hoj grad af fuldkommenhed. Dog vil vi fra reformasjonstiden næppe nogetsteds kunne afsætte en ny grænse i den danske sproghistorie; der viser sig en stadig fremgang og udvikling; men på intet punkt kan vi påvise sådanne storre gennemgribende forandringer, som kunde betinge en ny periodes begyndelse. Tiden er derfor endnu ikke kommen til at bestemme, hvor nyere dansk ender, og hvor en 5te periode (nyeste dansk) tager sin be- gyndelse.

Det vil af det foregående være klart, at vi kun i sprogets

312 DEN fflSTORISKE SPROGFORSKNING OG MODERSMÅLET.

•

to sidste perioder (ældre og nyere dansk), altså omtrent i de sidste 600 år, har sammenhængende sprogminder i mod- ersmålet gennem hele tiden uden nogen afbrydelse; kun i den tid vil det derfor også være os muligt at forfølge sprogets udvikling gennem alle enkeltheder til vore dage. I de to første perioder har vi derimod ikke blot på enkelte steder store huller i overleveringen, men også det sproglige stof, der er kommet til os fra hine tider, er så indskrænket, at det kun i enkelte store træk oplyser os om sprogets former fra omtr. år 200 til omtr. år 1200; men dog er disse ældste sprogformer af yderste vigtighed, da de viser os de virkelige danske sprogformer fra de tider, hvor vi ellers væsenlig måtte danne os en forestilling derom gennem oldnordisk (det yngre runesprog) og gennem gotisk (det ældre runesprog). De kontrollerer således ikke blot sproghistorien og forhindrer overilede slutninger om de ældste sprogformer, men de vidner også hojt og lydelig på en tid, hvor historiens vidnesbyrd mangler, at der i hele Norden fra Sønderjylland til Sverrig og Norge siden den ældre jærnalder har bot et folk, der var nordisk i kultur og nordisk i sprog.

Idet jeg hermed slutter disse bemærkninger om den hi- storiske sprogforskning og det lys, den formår at kaste over modersmålets udvikling, sker det med det håb og det ønske, at der i Rasmus Rasks fødeland må findes mange, som med tiden vil hellige sig til den videnskab, blandt hvis grundlæggere han står i første række, og som da ligesom han også vil lade deres kundskaber komme modersmålet tilgode. Kunde mine bemærkninger hos en eller anden blandt de yngre vække interesse for sagen og give ham en håndsrækning til et videnskabeligt studium af moders- målet, vilde jeg heri finde den bedste Ion for mine arbejder i denne retning.

313

OM LIMFJORDENS FORBINDELSE MED VESTER- HAVET I DET ll^E AARHUNDREDE. Af c. F. BRICKA.

liimtjorden spillede i den ældre Middelalder en betydelig Rolle, langt betydeligere, end man i Reglen forestiller sig den. Det turde derfor nok være Umagen værd at samle nogle af de spredte Efterretninger, som give Bidrag til dens Historie i det Ilte Aarhundrede, saavel dem, der uimod- sigeligt godtgjøre dens Forbindelse med Vesterhavet, som dem, der synes at bevise det Modsatte. Enhver veed, hvor- ledes Sagaen fortæller, at Norges Konge Harald Haardraade i Aaret 1061 drog med nogle faa Skibe paa et Plyndrings- tog til Danmark og lagde sig ind i Limfjorden, men at han, da han erfarede, at Svend Estridsen kom seilende med en Flaade ind ad Fjordens Munding ved Hals, foer videre mod Vest og om Natten lod sine Skibe trække over et smalt Eid, der skilte ham fra Havet, og at han paa den Maade undslap. Denne Sagaberetnirig synes ved første Øiekast at være et bestemt Vidnesbyrd om, at Limfjorden 1061 var lukket mod Vest, og saaledes have ogsaa Alle, paa en enkelt Undtagelse nær, opfattet Sagen. Vi skulle senere komme tilbage til den, men først ville vi samle og under- søge de Efterretninger, der omtale Limfjorden som et aabent Sund.

Saxo skriver i sin Ilte Bog: »Canutus (se. Sanctus) .... imperata classe , Lymici maris oris advehitur : a quo brevissimus in Oceanum transitus patet, quon- dam navigiis pervius, nunc vero interjecta arenarum mole praeclusus« *). Saxos høitfortjente Udgiver P. E. Muller bemærker i en Note, at Saxos Mening næppe kan

*) Mullers Udg. I. 584.

314 OM LIMrJORDENS FORBINDELSE MED VESTERHAVET

have været den, at der paa Knuds Tid var en Gjennemfart fra Limfjorden til Vesterhavet, da vi jo vide, at Harald Haardraade i Aaret 1061 ingen anden Udvei havde end den at lade sine Skibe trække over Land; Saxo tænker utvivl- somt (ved «quondam«) paa den graa Oldtid*). Det maa vistnok forbause Enhver at læse denne Beviisførelse, thi det Spørgsmaal maa da strax fremstille sig for os: hvorfor samle Flaaden i den vestlige Deel**) af Limfjorden, naar der ikke i Nærheden var et Udfartssted, hvorigjennem den med Lethed kunde naae England? Men naar man kjender Mullers Standpunkt, naar man veed, at han hører til dem, der gjøre Snorre til Prøvestenen, efter hvem de andre histo- riske Kilder bedømmes, saa at, hvad der strider mod Snorre, det strider i Reglen mod Sandheden***), naar man veed det, kan hans Bemærkning ikke vække vor Forundring. I den mange Aar senere udkomne anden Deel af Saxos Krønike, har ogsaa Velschow imødegaaet Muller og bestemt erklæret sig for, at Saxos Udtryk gjælder Knud den Helliges Tidf). Saxo-J"]-) staaer imidlertid ikke ene med sit Vidnes- byrd, thi Svend Aagesen skriver i sin kortfattede Dan-

*) Samme Argumentation bruger Muller i sine ((Kritiske Be- mærkninger over Saxos danske Histories Ilte, 12te og 13de Bog.) (Vidsk. Selsk. phil. og hist. Afhandl. IV. 163 f.). Engelstofts Forklaring af »transitus« (Mndskr. f. Lit. H. 468) maa ansees for urigtig. **) At Samlingsstedet var i den vestlige Deel af Limfjorden, viser Ælnothus, naar han skriver: »Classe igitur parata Danorum exercitus occidentalis portus littoribus, velis sinuatim distensis , advehitur. « Ser. rer. Dan. IH. 350.

***) R. Keyser, Nordmændenes Videnskabelighed og Literatur i Middelalderen (Efterladte Skrifter I. 456.) t) Saxo, n. 18. Midten og Slutningen af denne Note maa ifølge sin Beskaflfenhed være af Velschow, skjøndt den mangler hans Mærke.

tf) Jvfr. Saxo I. 481 (»Cæsar, Jutiam perraensus , quum

Lymici sinus objectu, tune temporis Wendilam aquis

claudentis, ulterius excurrere vetaretur, iter ad Ey-

doram reflexit.«)

I DET Ilte AARHUNDREDE. 315

markshistorie om Knud den Hellige: «Collecto itaque exer- citu, classeque congregata, qua Angliam expugnaturus inva- deret, in Humla*), quae tune temporis portus maris extitit, totum exercitum jussit convenire» **). Naar saa- ledes disse to af hinanden uafhængige Forfattere***), der som Danske særligt maatte være bekj endte med danske Lokalforhold — ogsaa fra en svunden Tid (som i dette Til- fælde dog ikke var meget fjern fra deres egen Levetid) — naar de stemme overeens i at angive Limfjorden som et mod Vesterhavet aabent Sund, kunne vi ikke andet end troe dem, saa meget mere, som deres Efterretninger da alene blive forstaaelige.

Heldigviis findes blandt vor Middelalders saa faa geogra- fiske Efterretninger et Skrift om Danmark, forfattet i selve det Ilte Aarhundrede. Adam fra Bremen skrev sin Bog omtrent 1075 -j-); han havde selv reist i Danmark (omtrent

*) Ifølge det saakaldte Chronicon Erici regis (Ryklosters An- naler) var Flaadens Samlingsplads »Fiskebek juxta Wibergh.« Ser. rer. Dan. I. 160. **) Ser. rer. Dan. I. 57. G. L. Baden har en egen Forklaring hertil, idet han antager, at Skibene paa Svend Aagesens Tid vare blevne større end tidligere, saa at de ikke længer kunde, som tilforn skete, trækkes ud i Havet over Landtangen (Af- handlinger H. 285 — 86). Det synes næsten, som om man har gjort sig Umage for at lukke Øinene for den naturlige Forstaaelse af Stedet. Og dog har Baden kjendt og lagt Mærke til Saxos Ord (s. hans Smaa Afhandl. I. 46 — 7). Ogsaa Suhm (Danm. Hist. IV. 654) er tilbøjelig til at an- tage, at den danske Flaade skulde trækkes over Land for at naae Havet. I Sandhed en besværlig Fremgangsmaade for at komme ud af Havnen (portus maris)! ***) Dahlmann, Forschungen auf dem Gebiete der Geschichte I. 192. Jvfr. dog Saxo II. prolegomena p. LXV — LXX. (s. Munch, det norske Folks Hist. II. 155). f) J. M. Lappenbergs Bemærkninger foran Udgaven af Adam i Pertzii Monumenta Germaniae historica, VII. 268. J. Asmus- sen, De fontibus Adami Bremensis, Kiliae 1834, 4. p. 19. Jvfr. Kinch, Ribe Bys Hist. indtil Reform. S. 13. Om Adam fra Bremen findes et Stykke i Christiani, Gesch. d. Herzog-

316 OM LIMFJORDENS FORBINDELSE MED VESTERHAVET

1068) Og mangen Underretning havde han af Svend Estrid- sens egen Mund. Har end denne sidste Omstændighed gjort, at man med Varsomhed maa følge ham, naar han om- handler Krigen mellem Norske og Danske, da de første i ham ingenlunde altid finde et upartisk Vidne, maa man dog ikke deraf slutte, at han i det Hele er upaalidelig i Skil- dringen af Samtidens Begivenheder og Forhold, eller hvor Talen er om Landets Tilstand og Beskaffenhed. Hans Ord ere: »Funis (Fyen) insula est non modica, post eam, quae Wendila dicitur, in ostio barbari sinus occurrens« *), og senere hedder det: «Multae sunt insulae in hoc (se. Baltico) sinu .... Earum prima est in capite illius freti Wendila, secunda Morse, tertia Thud (Thy), modico ab invicem intervallo divisae«**). Imidlertid maa det bemærkes, at man har troet, at Middelalderens Skribenter forstaae noget Andet ved «0« (insula), end vi nu gjøre***), og særligt er dette gjort gjældende om Magister Adam, at han under Begrebet insula indbefatter ikke blot heelt om- flydt Land, men ogsaa fremspringende Kyster (»in die See vorspringende Kusten»)f). Der findes nemlig i hans Skrift et Sted, hvorpaa man har begrundet denne Fortolkning; det

thiimer Schleswig u. Holstein, IV. 378—88 (forbigaaet af Potthast i hans Bibliotheca histor.).

*) Pertz, Mon. VII. 369 (IV. 1. 4 c).

**) Ånf. Skr. S. 373 (IV. 16). Ligeledes S. 366 nævnes »Wen- dila insula.« Af de tilføiede Scholier indeholder det 101ste

ttWendil . . insula . . . tripartit ... in osti mari . . .

oceano . ingreditur. » Desværre kun Fragmenter. ***) Se f. Ex. Werlauff, Bidrag til den nord. Ravhandels Hist. (Vidsk. Selsk. hist. og phil. Afh. V. 261 f.)

f ) Giesebrecht, Ueber die Nordlandskunde des Adam von Bremen (Historische und literårische Abhandlungen der deutschen Ge- sellschaft zu KOnigsberg, III. 154). — Werlauff, Forsøg til at oplyse og forklare Procops Efterretninger om de nordiske Lande (Vidsk. Selsk. hist. og phil. Afh. VII. 51) troer, at Adams Efterretning om , at Vendsyssel og Thy ere Øer, grunder sig paa Feiltagelse af ham.

I DET 11te AARHUNDREDE. 317

lyder: »Latitudo Judlant secus Egdorani diffusior est, inde vero contrahitur ad formam linguae in eum angulum, qui Wendila dicitur, ubi Judlant finem habet»*). Jeg skal ikke nægte, at det synes at være et stærkt Beviis for, at han antager, at Vendsyssel hænger fast ved Jylland, men det er kun saa tilsyneladende; der maa ikke lægges for megen Vægt paa hvert enkelt Ord. Endnu den Dag i Dag sige vi, at den jydske Halvøes Nordpynt er ved Skagen, uagtet vi godt vide, at det ikke er korrekt sagt, og meget mindre maa man hos en saa gammel Forfatter vente at finde en aldeles skarp Udtalelse om Tingenes Forhold. Han har hørt tale om, at Jyllands nordligste Deel er Vend- syssel**), hvad den, skjøndt en 0, godt kunde regnes for at være, og han har derfor nedskrevet hiint Udtryk uden at lægge Mærke til den Modsigelse, han indvikler sig i. Hans senere Udtryk »modico ab invicem intervallo divisae« er derimod aldeles afgjørende, thi det modsiger bestemt en Forbindelse mellem de omhandlede Landsdele***). Flere af hverandre uafhængige-}-) Efterretninger, der melde det

*) Pertz, Mon. VII. 368 (IV. 1). **) I det 100de Scholion hedder det: »Inter oceanum et Wen- dile mare (o: Limfjorden) promunctorium Skagen.« Anf. Skr. S. 369. ***) Saaledes ogsaa J. H. Bredsdorff, Bidrag til Forklaring af Ptolemæuses Efterretninger om de nordiske Lande (Skand. Lit. Selsk. Skr. XX. 225 f.) Adams Ord , at Vendsyssel og Thy vare adskilte , kunne nok bestaae ved Siden af Knyt- lingasagas Beretning, skjøndt den ikke omtaler en saadan Adskillelse. Thord Skore opfordrer Vendelboerne til at fare »til år J)eirrar, er å veg Kniits konungs er, ef hann vil hingat fara til vår (nemlig fra Sævarende) ; ok ef [)eir vilja hingat leita til vår, |)å skulum ver verja J)eimva6it«. (Fornm. Sog. XI. 254 — 55.)

t) Om Saxos Forhold til Adam af Bremen , s. Dahlmann , For- schungen I. 191; Muller, Om Kilderne til Saxos ni første Bøger og deres Troværdighed (Vidsk. Selsk. phil. og hist. Afh. II. 10); Lappenberg, Von den Qvellen, Handschriften

318 OM LIMFJORDENS FORBINDELSE MED VESTERHAVET

Samme, tjene hverandre gjensidigt til Bekræftelse og saa- ledes ogsaa her: Adams, Svend Aagesens og Saxos over- eensstemmende Vidnesbyrd lægge uimodsigeligt for Da- gen, at Limfjorden i Slutningen af det Ilte Aarhundrede har staaet i umiddelbar Forbindelse med Vesterhavet.

Inden jeg gaaer videre, skal jeg dog et Øieblik dvæle ved Giesebrechts ovenfor anførte Forklaring af Adams «insula» og vise, hvorpaa han støtter den. Han har tre Beviser, siger han*), idet nemlig baade Vendsyssel og Thy og Skaane af Adam gjøres til Øer, medens de i Virke- ligheden kun vare Halvøer. Hans to første Beviser kunne vi aldeles ikke respektere; hans tredie staaer og falder med en Læseraaade, idet han erklærer, at Texten i det Haand- skrift, som er lagt til Grund for Lappenbergs Udgave, er urigtig paa det Sted, hvor der staaer «Sconia est pars ul- tima Daniae, fere insula»), saaledes som Pertz først gjorde opmærksom paa, at Wiener-Haandskriftet lød**); her bør læses: »Sconia insula est, ultima fere pars Daniae«***). At den af Giesebrecht foretrukne Læsemaade*}-) ikke findes i det bedste Haandskrift, siger endda ikke saa stort, thi der gives mange Exempler paa, at mindre gode Haandskrifter

und Bearbeitungen des Adam von Bremen (Archiv f. åltere deutsche Geschichtskunde VI. 831) ; J. Asmussen , Ueber die Kriegsziige der Ottone gegen Danemark (Arch. f. Staats- u. Kirchengesch. d. Herzogth. I. 262); Saxo II. prolegomena.

*) Abhandlungen d. deutschen Gesellsch. zu KOnigsberg III. 176—78.

**) Archiv f. åltere deutsche Geschichtskunde III. 660. ***) Hos Mag. Adam (IV. 16) nævnes 8 Øer i det baltiske Hav: den første er Vendsyssel o. s. v. , den sjette er Sjælland, »septima quae illi (se. Seland) adhaeret et quarum supra mentionem fecimus« ; den ottende er Bornholm. Denne sy- vende 0, mener Giesebrecht (ligesom Suhm), er Skaane; Lappenberg forklarer den som Sprogø , der nævnes i Scho- lion 107.

f) Dahlmann, Gesch. v. Dåcnemark I. 67 holder ogsaa paa denne Læsemaade (der findes i Måders Udgave) , men taler dog (I. 128) om Øerne hiinsides Limfjorden, Mors og Wendile.

I DET Ilte AARHUNDREDE. 319

i enkelte Tilfælde dog maae foretrækkes; men meget siger det, at denne Læsemaade indeholder to Feil, den anden derimod ingen. Naar man følger Adam i hans Beskrivelse af Danmark og seer, hvorledes han, begyndende med Jyl- land, gaaer mod Øst til Øerne og ender med Skaane, føler man klart, at han regner denne Provinds ikke for « næsten« den sidste, men for selve den sidste Deel af Riget*); han siger endvidere, at Skaane hænger fast ved Sverrig, altsaa ikke er nogen 0. Giesebrecht har til Bevis for sin Me- ning taget en Sætning, der selv først maa bevises, men som han ikke kan bevise, da hans to første Grunde ere uholdbare; for at hævde sin Læsemaade maatte han godt- gjøre, at Adam ved Begrebet 0 ogsaa forstaaer Halvøer, men det er netop det, han vil udlede som Resultatet. Hans Beviser ere som en Perlering: riv Baandet over, og ikke een, men alle Perlerne ville glide af Snoren. At Adam fra Bremen lader Estland, Kurland og Samland være Øer, be- tyder Intet — det indrømmer Giesebrecht selv**) — da de

*) Hele Stedet lyder (i Pertz, Mon. VII. 370): »Sconia est pars ultima Daniae, fere insula; undique enim cincta est mari praeter unum terrae bracchium , quod ab oriente continens Sueoniam disterminat a Dania.« Det er nødvendigt at tage de sidste Ord med. Det er tydeligt, at Adam under Benæv- nelsen Skaane indbefatter de danske Lande hiinsides Øresund (hvad der ikke er uden Exempel, s. Cronholm, Skånes polit. Historia I. 10; Geijer, Svenska folkets histor. i Saml. Skr. 2 afd. II. 59. I et Kongebrev fra 1537 omtales »naget Godz liggiandes vthi Halland i Skåne«. E. J. Tegel, Her Gustaffs Historia, Stockh. 1622 II. 103). Man kan ikke tage sin Tilflugt til Bleking, og sige, at det var Danmarks yderste Landskab. (Dets Stilling i ældre Tid er iøvrigt meget uklar, s. S. W. Gynther, Blekings hist. och beskrifn. I. Stockh. 1847; Munch, det norske Folks Hist. L 2. 732; II. 173, 190; H. Hildebrand, Svenska folket under Hednatiden, Stockh. 1866, S. 103 f . ; A. N. Hammar, Om Kyrkan i Skåne under Katholicis- men S. 7 (Lunds Univ. Årsskrift 1867. Afdel. f. Philos. Språk- vetenskap o. Hist.) Det har derfor undret mig at læse Dr. Wimmers Bemærkning i Aarb. f. n. Oldk. 1867, S. 22). **) KOnigsberg. Abhandl. III. 188.

320 OM LIMFJORDENS FORBINDELSE MED VESTERHAVET

laae saa fjernt fra ham, indhyllede i Fabelens Taageslør, i Hedenskabets Mørke*).

Saaledes troer jeg da tilstrækkeligen at have viist, at der i det 1 1te Aarhundredes anden Halvdeel var en Forbindelse mellem LimQord og Vesterhav. Her er ikke Stedet til nærmere at gaae ind paa Fjordens tidligere og sildigere Historie, eller til at undersøge, om det er med Rette, at man har søgt Ptolemæi tre alociske Øer i Mors, Thy og Vendsyssel, en Antagelse, som, fremsat af Schiøn- ning**), er bleven modsagt af A. Kali***) og igjen har fundet en Forsvarer i Bredsdorff f). Geognosterne ere ad deres Vei komne til samme Resultat, at Limfjorden tidli- gere har været et aabent Sund-}-f), hvad mange Iagttagelser

*) P. W. Becker, Bidrag til en geographisk-antiqvarisk Beskri- velse over Vendsyssel og Thy i den sidste Halvdeel af det Ilte Aarhundrede (Molbechs Nord. Tidsskr. IV. 257) mener at netop det, at disse Lande kaldes Øer, raaa vække vor Formodning om, at Adam har et andet Begreb om Øer end vi. **) De gamle Grækers og Romeres rette Begreb og Kundskab om de nordiske Lande (Kbhvnske Selsk. Skr. IX. 172).

***) Om Ptolemæi Beretning om vor cimbriske Halvø (Ny Saml. af Vidsk. Selsk. Skr. IL 363). t) Hans ovenfor citerede Afhandling i Skand. Lit. Selsk. Skr. XX. 218—19, 225—31.

tf) r. Ex. Bredsdorff, Geognostiske og mineralogiske Iagttagel- ser paa en Reise i Nørrejylland 1823 (Tidsskr. f. Naturviden- skbb. III. 261 — 62) og Forchhammer, Om den forandrede Vandhøide ved de danske Kyster (Nord. Univ. Tidsskr. IL i. 20). — I Tidsskr. f. populære Fremstillinger af Naturvidsk. III. Bd. findes en Afhandling af Kammerraad Andresen: »Om Landtungen mellem Vesterhavet og Limfjorden fra Agger til Pælediget, dens Fortid og Nutid«. Her omtales (S. 316), at Sagnet fortæller, at der i det Ilte Aarhundrede var en Kanal som forbandt Limfjorden med Vesterhavet; »det var sand- synligviis igjennem denne Kanal, at Kong" Harald Haardraade fra Norge gik med sin Flaade , da den var indespærret i Limfjorden af Svend Estridsøns«, tilføier Forf. (S. 317). Det maa dog bemærkes , at et Sagn , der taler om et bestemt Aarhundrede , Intet beviser uden sin egen Upaalidelighed ; det

I DET Ilte AARHUNDREDE. 321

kunne lære Enhver*), men jeg har ikke kunnet benytte mig heraf, da det alene var mig om at gjøre at faae bestemte Vidnesbyrd om Fjordens Tilstand paa den an- givne Tid.

Gaae vi ud fra det vundne Resultat, ville adskillige Sagafortællinger langt lettere lade sig forklare. Her blot et Par Exempler. 1027 drog Knud den Store med en Flaade fra England til Danmark, som var bleven angreben af de Norske. Kongens Søn Haardeknud og Ulf Jarl laae med deres Skibe i Limfjorden, hvor nu ogsaa Knud ind- traf, til Forfærdelse for Jarlen, der havde benyttet hans Fraværelse til at faae Haardeknud udnævnt til Konge**). Naturligere og mere overeensstemmende med Sagaens Ord bliver det, naar vi antage, at den engelske Flaade er seilet ind ad den vestlige Vei, medens Ulf har ligget nærmere ved den østlige***). — Det andet Sted, som her skal frem-

hgner formeget de Fortællinger, som fra Boger og belæste Mænd vandre ud blandt Folk og komme tilbage igjen til deres Hjem som fremmede (og derfor kjærkomne) Gjæster. Naar det saaledes S. 314 hedder, at Svenskerne ifølge Sagnet ødelagde den sidste Rest af Skov ved Aalum 1657, skal jeg blot henvise til et Aktstykke af 1624, som underretter os om, at der allerede dengang i mange Miles Omkreds om Harboøre ikke fandtes nogen Skov eller Krat (Danske Mag. 3 R. IV. 3 50). Ifølge det her omtalte Aktstykke var der i det Aar en Forbindelse mellem Limfjord og Vesterhav. Kunde man stole paa Enkelthederne i et af Testrup opbevaret Sagn (i hans Rinds Herreds Krønike i Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. II. 4) , var denne Aabning allerede et Par Aar senere lukket; men det tør man ikke, før det bliver nær- mere bekræftet.

*) Se K. Aagaard, Beskrivelse over Thy, S. 152, 154; R. H. Kruse, Beskrivelse over Øen Fuur (Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. I. 393).

"*) Oluf den Helliges Saga Kap. 143 og 144; Heimskringla Kap. 157 og 158 af Olufs Saga.

^*) Munch , Det ^norske Folks Hist. I. 2. 731 opfatter naturiigviis deres Stilling omvendt og bygger derpaa den Formodning, at Ulf Jarl har været indespærret.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 22

322 OM LIMFJORDENS FORBINDELSE MED VESTERHAVET

drages, er af Snorres Harald Haardraades Saga Kap. 34, hvor der berettes, at Kong Harald havde samlet en Flaade i Gøtaelv, men at han, da den danske udeblev, hjemfor- lovede en Deel af sit Mandskab og seilede med Resten for at plyndre Danmarks Kyster. »Peir foro su9r til Jotlandz fyri sunnan Vendilskaga, svå su5r um Ho5o, foro far allt her-skilldi .... Peir foro allt su5r til Hei9a-bæar« *). Dog skal jeg indrømme, at Stedet maaskee kunde opfattes no- get anderledes, end jeg har tænkt mig.

Men det er nu paa Tide, at vi vende tilbage til Fortællingen om Harald Haardraades Tog med Skibene over Landtangen 1061; dengang raaatte da Limfjorden [have været lukket mod Vest og havde maaskee været det i mange Tider! Ja, vi staae nu ved denne Efterretning, som har fremkaldt saa mange For- klaringsforsøg og Gisninger og har faaet en Betydning for Limfjordens Historie, som Sagaskriveren paa den fjerne 0 aldrig har anet. Vi begynde med at anføre det hele Ka- pitel af Heimskringla, hvori Begivenheden omtales.

»Det hændte sig en Sommer, at Kong Harald foer af- sted med nogle lette Skibe uden meget Folk: han styrede syd i Viken, og da der blev Bør, seilede han over Havet under Jylland og hærgede, men Landets Mænd samlede sig sammen og værgede deres Land. Da styrede Kong Harald til Limfjorden og lagde ind i Fjorden. Limfjorden er saa- ledes beskaffen, at Indseilingen er kun som en ganske smal Aa-Oos (Aamunding), men naar man kommer længer ind i Fjorden, er den som et stort Hav (Svd er håttat Lima-

*) Den kbhvnske Fol.-Udg. III. 92. Det har voldet Besvær at forklare disse Ord , og medens Udgiverne ere tyede til det mindre heldige Middel at lade Skibene blive trukne over Land, lade Andre f. Ex. Molbech (Fortæll. af den danske Hist. II. 10) og Munch (Norske Folks Hist. II. 239) Flaaden seile Nord om Vendsyssel og Thy, altsaa stik imod Sagaens Ord, uden at de dog antage disse for urigtige; saaledes forstaae dp dem.

I DET Ilte AARHUNDREDE. ' 323

fir^i, at ^at er inn at fara svd sem allmidr dr-ds, enn er inn kemr eptir fir^inom^ ^å er ^ar sem mikit haf), Kong Harald hærger nu paa begge Lande, men forefandt overalt Danerne i Flokke, rede til at gjøre ham Modstand. Kong Harald lagde da med sine Skibe til en 0, et lidet, ubebygget

Land *) Kong Harald fik af sine Speidere

høre, at Kong Svend var kommen med en stor Skibs- hær udenfor Fjordmynnet, men at det gik seent for ham at fare ind, da der alene kunde seile eet Skib ad Gangen. Kong Harald styrede da med sine Skibe længer ind i Fjorden til det Sted, hvor den er bredest, og som kaldes Lygsbreid; der, indeutil i Vigen, er der et smalt Eid vester til Havet (oc ^ar er hann var hreihastr, er heitir Lusbreib, enn Ipar or vikinni innanver^ri er eib miétt vestr til hafsins). Did lod Kong Harald roe hen om Kvel- den, og om Natten, da det var blevet mørkt, ryddede de Skibene og droge dem over Eidet; før Dag vare de færdige med det Hele og havde atter gjort Skibene seilfærdige. De styrede da nordefter langsmed Jyllands Side og sagde ved den Leilighed:

Harald slap

af Haanden paa Daner. Men Kongen sagde, at næste Gang han kom til Danmark, skulde han have flere Folk og større Skibe »**).

De forskjellige Efterretninger ere, som ovenfor berørt, blevne forklarede paa forskjellig Maade. Muller holder paa Sagaens Ord og mener, at Saxos Udtryk gaaer paa en langt tidligere Tid. Velschow gaaer til den anden Yderlig-

*) Det udeladte Stykke handler om en Lyngorm , som blev varmet ved en Ild , for at man ved den kunde finde , hvor man skulde grave efter Vand. **) Harald Haardraades Saga Kap. 60. Munchs Overs. S. 401 f. Den ovenfor i Paranthes tilføiede islandske Text er taget af den kbhvnske Fol.-Udg. III. 117-18. Munch har benyttet Haandskrifter til sin Oversættelse; derfra hidrøre flere Uover- eensstemmelser (hvorom Mere siden).

22*

324 OM LIMFJORDENS FORBINDELSE MED VESTERHAVET

hed, han erklærer at Saxo har Ret, og at det ei er usand- synligt, at Islænderne fare med Usandhed. Der er endelig dem, som staae midt imellem, de sige, at begge Efterret- ninger ere sande: LimQorden var lukket 1061, men har aabnet sig kort efter.

Vi maae see, hvad vi skulle holde os til.

Mullers Mening have vi omtalt. Den kunne vi ikke følge. Vi vende os da til V e 1 s c h o w for at høre hans Grunde, idet vi dog i Forveien mindes vor store Kritikers Ord: »Velschows Kombinationer, altid skarpsindige, ere dog ogsaa nu og da fine og spidse indtil Spidsfindighed«*). Velschow gjør opmærksom paa, at det Vers, som til Beviis anføres i Sagafortællingen, er af en Unavngiven; hvis denne ikke har været samtidig, ligger den Mistanke nær, at Skjalden for at vække Interesse for sin Fremstilling af den Konges Be- drifter, som var i Alles Munde, har opdigtet Noget, da de vare døde, som kunde give de rette Oplysninger. Der siges udtrykkeligt, at kun Faa deeltoge i Toget, og det skulde da maaskee være Grunden til, at det ei omtales af sam- tidige Skjalde. At Islænderne senere kaldte Landstrimlen HaraldseiS **), betyder Intet, da dette Navn er fuld- kommen ukjendt paa selve Stedet. I ethvert Tilfælde er Fortællingen Tvivl underkastet***). Disse ere hans Grunde, der indeholde en haard Anklage mod den islandske

*) C. Paludan-Muller i Ny kirkehist. Saml. III. 433.

"*) I Knytlingasaga Kap. 32 læses: »LiraafjOr^r heitir å Jot- landi, |)at er mikill fjOrdr, hann gengr af litnorSri til su5rs; lir nor5anver9um Liniafir5i er nijott ei5 vestr til hafs, er heitir HaraldseiS , J)ar let Haralds koniingr Sigur9arson draga yfir skip sin , [)å er hann komst undan Sveini koniingi. Fyrir vestan Limafj5r5 er J)at riki, er heitir Vendelsskagi, ok vikr til nor5rættar.» Fornm. SSgur XI. 229 — 30. (Jfr. Suhms Danm. Hist. IV. 491, hvor der findes Udtog af en haandskreven Gange Rolfs Saga.) Man erindre, at Nord- boerne lade Nord være der, hvor vi nu sætte Nordøst.

**) Saxo, Notae uberiores p. 18 — 19.

I DET Ilte AARHUNDREDE. 325

Historieskrivning; men de staae næppe paa fast Grund. Hvad siger saaledes Skjaldekvadet: »Harald slap af Haanden paa Daner«? Intet, aldeles Intet; det beviser ikke, at Kong Harald er draget over Land med sine Skibe, det kunde ligesaa godt være sagt, om han var seilet gjennem Aab- ningen mod Vesterhavet. Og naar Verset Intet siger, gjør det hverken til eller fra, om dets Forfatter er samtidig med Begivenheden eller ikke. Desuden, selv om kun Faa vare med paa hiint Æventyr, kan man være temmelig sikker paa, at deres Antal var stort nok, til at deres Beretninger kunde naae de videbegjærlige Islænderes Øren. En saadan fræk Usandhed, et saadant forsætligt Falsum vilde næppe vove sig frem for Dagens Lys iblandt det Folk, der levede i og af sine historiske Minder.

De, som gaae midt imellem, som sige, at baade Saxo og Sagaerne have Ret, gaae sikkrest. Men naar de for- klare Sagen saaledes, at Limfjorden i det Ilte Aarhundrede har været samme Skjæbne underkastet, som i det 19de (og oftere), idet nemlig Havet efter 1061 har banet sig Vei gjennem den adskillende Jordstrimmel, mon de saa træffe Sandheden? Omtrent 1068 bereiste Adam fra Bremen Dan- mark, altsaa kun 7 Aar senere; hans ovenfor anførte Ord ere meget bestemte, og det var dog lidt forunderligt, om han slet ikke skulde have hørt tale om Gjennembruddet, eller om han skulde have ladet det uberørt, da det jo maatte være skeet lige kort før hans Besøg*). Lægge videre Eftertryk paa Saxos Udsagn, at Vendsyssel**) var en 0, da Keiser Otto trængte op igjennem Jylland, vil jeg ikke,

*) Er hans Bog end først forfattet c. 1075 (s. ovf.), maae vi dog antage, at hans Beskrivelse af Danmark gjælder dette, saaledes som han saa og hørte paa sin Reise c. 1068. **) Ved Vendsyssel forstaaes undertiden , hvad vi nu give dette Navn, undertiden alt Landet N. for Limfjorden (baade Vend- syssel og Thy). P. W. Becker i Molbechs Nord. Tidskr. IV. 243. I forbigaaende gjør jeg opmærksom paa, at i den ly- bekske Fredstraktat af 1629 nævnes: »Wendsyssel, Jiidtland,

326 OM LIMFJORDENS FORBINDELSE MED VESTERHAVET

da den Begivenhed laa saa langt forud tor hans Tid, at han maaskee ikke kunde vide ret Besked derom; det kunde jo nok tænkes, at han, da han vidste, at Limfjorden stand- sede Keiseren — hvad den godt kunde siges at gjøre, selv om Jylland i Vest ved en smal Landtange stod i Berøring med de nordenfor liggende Lande*) — uden videre har fore- stillet sig Naturforholdene dengang ligesom de vare hundrede Aar senere. Men man skulde dog antage, at han maatte have vidst det, hvis et Gjennembrud havde fundet Sted efter Midten af det Ilte Aarhundrede, siden den derved frem- bragte Kanal i al sin Kortvarighed kom til at spille en saa vigtig Rolle, at den blev Gjennemfartsstedet for helcFlaader. Han bruger Ordet »quondam«. Peger det ikke snarere hen paa en mangeaarig Tilstand, end paa en dengang nyligt indtruffen Naturomvæltntng? Vilde man nu indvende, at Saxo ikke er nøie underrettet om saa gamle Tildragelser (tilmed i Jylland), vende vi os til Sagaerne og lære af dem, at Harald Haardraade i Aaret 1049**) rimeligviis seilede tværs igjennem Limfjorden.

Men naar denne Mening ikke heller er den rette, hvad skulle vi da holde os til?***) At det ei er den rette, paa- staaer jeg ikke; jeg har kun fremhævet, hvad der maa gjøre os lidt varlige med at følge den gjængse Tro, idet vi huske paa Ordsproget: Veien er ikke lige, fordi mange gaae paa den-J-), At blive staaende ved et negativt Resultat kan imidlertid ikke tilfredsstille os, og det er mig derfor

Schlesswig, Holstein, Storraarn und Ditmarschen. « Slange, Christian d. 4des Hist. S. 673. *) Jvfr. Staatsbiirg. Mag. II. 38.

**) Munchs Tidsregning (Det norske Folks Hist. IL 233, 238).

**) Olufsen (Collectanea til et antiqvarisk - topographisk Lexicon over Danmark S. 54 f.) kan nævnes som en Forfatter, der ikke har formaaet at løse det vanskelige Spørgsmaal, me- dens de Fleste dog have dannet sig en eller anden Mening.

f) Jeg har i Begyndelsen været tilbøielig til at antage Saga- fortællingen for usand, men ledet af andre Grunde end Vel-

I DET Ilte AARHUNDREDE. 327

en stor Glæde her at kunne meddele nogle Bemærkninger af den Mand, hvis skarpsindige Forskning ogsaa Nordens

schow: jeg troede, at den hvilede paa en Feiltagelse. Den forekommer nemlig ikke i de ældste Sagaer, der behandle Harald Haardraades Historie, Agrip, Morkinskinna (og Flatø- bogen) og Fagrskinna, men først i de yngste, Heimskringla og Hrokkinskinna, og da disses Beretning stemmer ordret overeens, ere de kun at regne for een , og denne ene Efterretning er, som ovenfor viist ikke støttet af det, som ellers tjener som Beviis, et Skjaldekvad. Heimskringla er forfattet i Tids- rummet 1220—1237 (Keysers Efterl. Skr. I. 458; Munch, Norske Folks Hist. HL 1048), altsaa meget længe efter Til- dragelsen, som foregaaer i Danmark, med hvis Geografi Islænderne neppe vare aldeles nøie bekjendte (man erindre Snorres Efterretning om Lyrskovslaget!). Fortællingen om Lyngormen er desuden af de ældre Sagaer Agrip og Mor- kinskinna henført til et heelt andet Sted (Munch, II. 271); og endelig omtales Kong Harald en anden Gang i en lig- nende Stilling, nemlig da han paa sin Flugt fra Konstanti- nopel seilede over den Jernlænke, som spærrede Havnen (Antiquités Russes , IL 55 f.) ; fra andre Kilder vide vi, at Konstantinopels Havn virkelig var spærret med en Jern- kjæde (Engesltoft, Udv. Skr., IL 312. Munch, II. 115). Naar Knytlingasaga nævner Haraldseid, troede jeg, at Oluf Thord- sen Hvitaskjald (om hvis Forfatterskab s. Keyser I. 462 f. og N. M. Petersen i Ann. f. n. Oldk. 1861, S. 264) paa sin Reise her i Landet havde erfaret, at Limfjorden var lukket mod Vest (og det vide vi jo af Saxo, at den i Tidernes Løb var bleven) , og at han da til Landtangen havde hen- ført den Begivenhed, han kjendte fra Snorres Fortælling. — Adskilligt lader sig indvende herimod, Noget findes i det Foregaaende. Det at trække Skibe over Land var næppe en saa uhørt Ting; Skibene angives udtrykkelig at have været lette. Midt paa Halvøen Statland i Norge findes et Eid, kaldet Dragseid, fordi Fiskerbaadene i stormfuldt Veir drages derover, s. Illustr. Tid. IX. 136 (12. Jan. 1868); jvfr. Oldnord. Sagaer XII. 73. Nordmændene bragte 1263 i Skotland paa samme Maade deres Baade ind i Indsøen Loch Lomond (s. Munch IV. 1. 412; ifølge Professor S ch i er ns godhedsfulde Meddelelse.) Man kommer derved uvilkaarligt til at tænke paa, hvorledes Sverrigs og Norges Konge Magnus Eriksen omtrent hundrede Aar senere bar sig ad paa sit Krigstog

328 OM LIMFJORDENS FORBINDELSE MED VESTERHAVET

Oldhistorie skylder saa Meget, Etatsraad Steenstrup. Fortrolig med de lokale Forhold har han ment, at den hele Sagafortælling maa opfattes paa en ganske anden Maade, end hidtil er skeet. Det Følgende skal fremstille denne nye Opfattelsesmaade og hans Grunde derfor saaledes, som han i et Brev har udviklet dem for mig*).

»Førend man benytter Snorres Fortælling om Harald Haardraades raske Daad til Beviisførelse for, at Limfjorden var lukket i dens vestlige Deel i det ellevte Aarhundrede, er det fremfor alt nødvendigt, at man nøie klarer sig, hvilken Deel af Limfjorden der maa antages at have afgivet Skuepladsen for denne Begivenhed. Dertil yder ogsaa Sagaens egen Text antagelig Veiledning, naar den læses i ret Sammenhæng og Læseren, hvis han ikke selv niaatte være stedkjendt, sammenholder den med et godt Kaart over Limfjorden. Skuepladsen var efter min Mening, aabenbart ikke i den vestlige Deel af Fjorden.

Følge vi nemlig Skridt for Skridt Sagaens foran givne Fremstilling, da møde vi først Ordene: »Limfjorden er saaledes beskaffen, .at Indseilingen er kun som en ganske smal Aamunding; naar man komm er længer

mod Russerne: om ham fortælles der, at han gravede en Kanal for sine Skibe og paa den Maade reddede sig ud af sin mislige Stilling (Dalin, Svea Rikes Hist. H. 492. Munch, 2. Hovedafd. 1. 524); men medens hans Forgjænger paa Norges Throne vandt Ære og Berømmelse, hedder det til Gjengjæld om ham i den svenske Rimkrønike: »Sva kom han hem med skam ok skade« (Ser. rer. Suec. I. 2. 55). — Endnu et Par Ex- empler paa, at Fartøier ere trukne over Land, kunne hentes fra Ottars Bemærkning om Kvenerne i hans Reiseberetning (Rask, Saml. Skr. I. 315) og fra Efterretningerne om Svend Eriksens Tog fra Slien til Eider i Ryklosters Annaler (S. r. D. I. 162. N. D. Mag. V 182) og Knytlingasaga (Fornm. Søg. XI. 355); jvfr Petri Olai Excerpta i S. r. D. H. 222. Den norske Konge Hakon Hakonsen lod slæbe Skibe over Land (Munch, n. Folks Hist. III. 612, 720). *) Brevets Ordlyd er bltvet beholdt, men de historiske Anmærk- ninger under Texten ere tilføiede af mig B.

I DET Ilte AARHUNDREDE. 329

ind i Fjorden, er den som et stort Hav«. Dette skildrer træffende saavel Indløbet i den østlige Deel af Limfjorden med dennes bugtede, aaformede Seilløb som den store Bred- ning, hvori denne Deel udmunder ved Løgstør (den saa- kaldte Løgstør- og Livø -Bredning)*) og fra hvilken hin smalle, 6 — 8 Mil lange Deel imod Vest jo ligesom afspærres ved de berygtede Løgstørgrunde, en Sandrevle eller Sand- barre, der snart er høiere, snart lavere, og som foranderlig i Bredde tildeels flytter sig efter Vand- og Strømretningen. At nu Fortællingens brede Hav (mikit haf) er denne Bredning, derom bør der ikke være nogen Tvivl, og til alle Tider have Forfatterne ogsaa været enige i dette Punkt. I hin østlige smalle Deel af Limfjorden, hvor Kong Harald efter Sagaen søgte at hærge paa begge Bredder, findes der hist og her større og mindre Øer og Holme (Øland, Gjøl, Egholm og m. fl.), og ved en eller anden af disse er det nu, at vi, idet vi følge med Fortællingen, see Kongen ligge, da han udførte sit lille Lyngormexperiment og modtog fra sine Speidere det vistnok ligesaa overraskende som for- uroligende Budskab, at han var efterfulgt af den danske Konge, eller med Sagaens Udtryk: »at Kong Svend med en stor Skibshær var udenfor Fjordmynnet, men at det gik seent for ham at fare ind, da der alene kunde seile eet Skib ad Gangen«. Til denne af Na- turforholdene for Indseilingen paabudte Langsomhed og Varsomhed, der maaskee forøgedes ved indtruffen lavere Vandstand, er det Kong Harald sætter sit Haab om at undslippe, thi Sagaen vedbliver umiddelbart: »Kong Ha- rald styrede da med sine Skibe længere ind i Fjorden til det Sted, hvor den er bredest og som

^) Se N. M. Petersen , Bemærkninger om danske og norske Stednavnes Oprind, og Forkl. (Nord. Tidsskr. f. Oldk. IL 66), Oldnord. Sagaer XII. 226. Munch II. 271 f. De fleste Haand- skrifter have (ifølge Munch) Formen »Liisbreid« ; Codex Fri- sianus (A. Magn. fol. 45, col. 190) har »Lyseiå«.

330 OM LIMFJORDENS FORBINEELSE MED VESTERHAVET

kaldes Lygsbreid. Der, indentil i Vigen, er der et smalt Eid, vester til Havet« (o: imod Vest ad Havet til). Ved disse Linier har Sagaen til ydermere Sikkerhed om Stedet givet os Navnet paa Bredningen, og ved at tilføie den værdifulde Oplysning om en særegen Be- skaflfenhed just ved denne Egn af Fjorden har den betaget os enhver Tvivl om, at Eidet, over hvilket senere Skibene bleve trukne, kan søges andetsteds end ved denne Bred- ning. Det »Hav«, der ved Eidet afsondredes imod Øst fra den Deel af Fjorden, hvori Harald befandt sig (Eidet lægges udtrykkelig: vestr til hafsins for Fortælleren eller for den, der kommer fra Øst ind i Fjorden), kan ifølge hele Kontexten ikke være noget andet Hav, end hint »mikit haf«, der lige iforveien er nævnt af Sagaskriveren, da han veiledede Læseren i Limfjordens almindelige Be- skaffenhed og som uomtvistet og uomtvisteligt er den første store Fjordbredning ved Løgstør og Livø. Eidet »vestr til hafsins« skiller altsaa to Dele af Limfjorden fra hin- anden, og ikke Limfjorden fra Vesterhavet, saaledes som det ellers er bleven forstaaet af Alle, om de end have havt forskjellig Mening om, hvor denne Tange imellem Vesterhav og Fjord kunde have været. At Eidet ikke maa søges i nogen meget lang Afstand fra det Sted i den smallere Deel af Fjordløbet, hvori Harald ved Efterretningens Modtagelse havde sine faa og »lette« Skibe, fremgaaer ogsaa tydelig nok af de nærmest følgende Linier i Fortællingen: »Did lod Kong Harald roe hen om Kvelden, og om Natten, da det var bleven mørkt, ryddede (lossede) de Skibene og drog dem over Eidet; før Dag vare de færdige med det Hele og havde atter gjort Skibene seil færdige.« Dette forudsætter jo aabenbart, at »Eidet« ikke var længere borte, end at det med faa Timers Roning kunde naaes, og paa den anden Side er det af disse Ord tydeligt, at det ikke kan have været synderligt bredt -^ ikke havt en Brede som f. Ex. Landstrimlera

I DET Ilte AARHUNDREDE. 331

mellem Limfjord og Vesterhav ved Agger*) førend Gjennem- bruddet og endnu mindre som Lavningen mellem Hannis- Veilen ved Vuust og Vesterhavet**) — eftersom Skibenes Slæb- ning over Barren, Udlosningen og Indskibningen igjen, kunde udføres i saa faa Timer; thi det var jo ved Sommertid det skete, og Natten var saaledes kun kort. Men det vide vi ogsaa, at Barren foran det iøvrigt meget foranderlige Seilløb i Løgstørsandene ikke heller har nogen synderlig Bredde.

Ligesom Ordene »vestr til hafsins« havde givet Anled- ning til den væsentlige Misforstaaelse, at Eidet skulde søges etsteds ved Vesterhavet, saaledes synes selve Ordet »Eid« at have hos Læserne og Oversætterne fremkaldt den Fore- stilling, at det maatte være en altid over daglig Vande værende Landstrimmel, Land-Eid eller Landtange, og ikke, at der jo dermed kunde være ment en i ringe Dybde under Vandoverfladen gaaende Steen- eller Sandrevle, Steen- eller Sandbarre. Men vi finde at. dette nordiske Ord ikke saa sjeldent i denne sidste Betydning er brugt i Islandsken, ligesom det endnu bruges saaledes, og for at tage et mere bekjendt Exempel herpaa instar omnium, skal der her kun mindes om, at Reikiaviks Havn har sit Indløb just over et »Eid«, som binder Landet til Øen Ørfarsej, og at Handels- skibene næsten alle seile over dette »Eid« ind i Havnen***).

Er den her kortelig gjengivne Opfattelse af Snorres Beretning den rigtige, hvad der vel efter den hele Texts

*) Selv paa Kaartene ansættes dets Beliggenhed saaledes (s. Kaartet i 1 Bd. af Heimskringla og 7 Bd. af Langebeks Scriptores). **) Hvortil det er henlagt af Munch, Norske Folks Hist. II. 272. ***) »Jvfr. E. Olafsens og B. Povelsens Reise igjennera Island, II. 854. »Tange« bruges ogsaa som undervands, jvfr. O. Olavius, Oecon. Reise gjennem Island, I. 191.« — Et Eid kan ogsaa ligge inde i Landet ved en Flod. Holmberg, Bohuslåns Hist. 2. uppl. (Orebro 1867) III. 56 (jfr. Styffe, Skandinavien under Unionstiden, Stockholm 1867, forord p. XH). Ordet findes i Sammensætninger i danske Navne, uden at jeg iøvrigt troer, at man ganske tør følge Kapt. E. Madsens Forklaringer i hans Afhandl, om Sjællandske Stednavne i Ann. f. nord. Oldk. 1863, S. 200 f.

332 OM LIMFJORDENS FORBINDELSE MED VESTERHAVET

Sammenhæng neppe kan betvivles, saa indskrænkes altsaa, vil man sige, den nu i otte Aarhundreder priste Stordaad af Kong Harald til en simpel Udlosnings-, Overslæbnings- og Indladnings -Akt ved Løgstørgrundene, en saadan som der i de senere Aarhundreder hvert Aar har fundet saa mange Gange Sted paa Grund af den Hindring, som Sand- barren der har lagt og lægger for Seiladsen?*). - Ja, unægtelig synes Bedriften nærmest at maatte sees som en saadan, men netop derved turde den ogsaa træde bestemtere

. *) Hvorledes, lige til de nyeste Tider, da Kanalen er bleven an- lagt, Skibe, som stak dybere end 3| Fod, ikke have kunnet passere Barren ved Løgstør uden at losse, derora vil man finde Oplysninger i de bekjendte Haandbøger af Trap, Bagge- sen og Ankjær og i »Den danske Lods«. Det er ikke blot i dette Aarhundrede, at Løgstør-Grundene have voldet Besvær. De omtales f. Ex. 1515 under Navnet Aggersborgs Grunde (Suhms Nye Saml. I. 86 — 87). Jonas Koldingensis skriver i sin Daniæ descriptio (Francof. 1594) p. 94, de situ Han- marchiæ (o: Hanherred): »Sunt præterea his in oris Syrtes periculosæ, vndis opertæ, qvas Sandoras et Bragas appellant, in eas multi impingunt«. (Samme Ord bruges i H. Ranzovii Cimbricæ Chersonesi descriptio nova i Westphalen, Mon. ined. L 67. og de ere vandrede over i adskilh'ge andre Skrifter. 1637 tænkte Regjeringen paa at forbedre Seiladsen over Løg- størs Grunde (F. Hammerich, Om de tre uadelige Stænders Deeltagelse i Danmarks og Norges Statsanliggender 1523 — 1660 i N. hist. Tidsskr. I. 445). 1 Holger Jacobæi Reise- journal fra 17. Aarh.s anden Halvdeel nævnes Grundene som det Mærkeligste ved Løgstør By (Suhms Nye Saml. HI. 189). 1730 omtaler Pontoppidan Løgstør-Grundene (Theatrum Daniæ, p. 422), og fra en senere Tid have vi lignende Udtalelser, 1769 (Danske Atlas V. 18) og 1785 (Scheel, Udkast af Kri- gens Skueplads, S. 270). 1776 bereiste J. N. Wilse disse Egne, hvorom han har meddeelt Efterretninger i 5. Bd. af sine Reiseiagttagelser, Han taler om »de berygtede Grunde a ved Logstør. »Vandets Dybde paa disse Grunde er for- skjellig efter Vind og Veir fra 3 til 12 Fod. Aar 1761 var Vandet saa grundet, at et Skib, som stak fem Fierdedeel Alen eller to en halv Fod dybt, ei kunde flyde over, men maatte ved saa kaldte Lofs Kaage hielpes over, et Arbeide, som medtog sex Timer. Den meste Tid staaer Vandet

I DET Ilte AARHTNDREDE. 333

frem i sin sande Skikkelse og i sin falde Storhed. Man tænke sig Kong Haralds Stilling: Paa Eventyr er han med nogle Skibe og faa Folk løben ind i et smalt Fjordløb i et fjendtligt Land, har hærget paa begge Sider og tirret Be- folkningen, som kraftigen har gjort ham Modstand, og pludselig seer han sig efterfulgt af Dankongens store frem- rykkende Skibshær, medens Veien fremad bliver ham spærret ved Havbundens Revler og Banker. Der er noget Torden- skjoldsk i den ved hans Ubesindighed fremkaldte Situation, men der er ogsaa noget Tordenskjoldsk i Maaden, hvorpaa han redder sig ud af Fælden. Med Stedforholdene for Øie kan man ikke læse Skildringen uden at dele Samtidens og Eftertidens Beundring for Kong Haralds Snarraadighed og Handlekraft!«

Saaledes turde det maaskee være viist, at Sagaberet- ningen aldeles ikke modsiger de andre Efterretninger, vi have, og det turde være beviist, at Limfjorden i det Ilte Aarhundredes anden Halvdeel var et mod Vest aabent Sund, hvad enten man nu vil søge denne åabning ved Sjøring*) eller andetsteds. Besvarelsen af dette Spørgs- maal maa overlades til Dyrkerne af en anden Videnskab end den historiske.

dog fem Fod over Dybet og da maa de Skibe, som stikke dybere, lettes ved Losning« (S. 273). »Hvad Naturen i en Hast og uden Skillings Bekostning kunde formaae, erfaredes her d 28 Martii 1775 og paafølgende Nat, da den stærke Storm .... tillige ved de opvæltende Bølger udgravede de de Grunde , som Dagen før havde kun fire Fod Vand , til en Dybde af ni til ti Fod, saa at samme Aar Skibe af 750 Tøn- ders Drægtighed passerede derig;jennem ; dog skal Grundene igjen siden have aftaget i Dybde« (S. 274). Dette kun som et foreløbigt, meget ufuldstændigt Bidrag til Limfjordens Hi- storie. *) Se N. M. Petersens Bemærkninger i Nord. Tidsskr. f. Oldk. n. 67 og Beckers ofte nævnte Afhandl. S. 262. Jvfr. dog A. C. Fabricius, Sjøringvoldes Beskrivelse og Historie (i Antiqv. Tidsskr. 1846-48, S. 182).

334

EFTERRETNINGER OM »NORDISK MUSEUM.

I ODENSE.

AF ADJUNKT G. G. V. FABER.

1 Aaret 1824 oprettede Geheimeconferentsraad Johan Biilow paa Sanderumgaard og Hustru Else Marie Hoppe et Testament, ved hvis § 12 der stiftes et Legat, (det Hoppe -Biilowske Legat), som, efterat Renten først er til- falden forskjellige navngivne testamentariske Arvinger, skal voxe op til 16000 Rd., hvoraf 14000 Rd. skulle anvendes til »at bygge et Huns i Odense passende for et Museum, hvori Stiftsbibliotheket kan opbevares, og i hvilket en Bi- bliothekar, der bør anskaffes B rummelige og anstændige Værelser, forsynet med 2 Kakkelovne, kan anvises Bopæl;« Renterne af de 2000 Rd. skulle bruges til Bygningens Ved- ligeholdelse. Stiftsbibliotheket var dengang i sin Begyndelse og savnede stærkt et eget og godt Lokale; det kan derfor ikke undre os, at Biilow, der paa en saa smuk Maade understøttede Videnskab og Kunst, ogsaa kom dette Savn imøde og var betænkt paa at afhjælpe det, i al Fald med Tiden. Han forbandt hermed Tanken om et Museum, ja gjorde det efter Testamentets Ord endog til Hovedsagen. Vel nævnes der ikke noget bestemt Slags Museum, og muligt er det, at Ordet er taget i sin ganske almindelige Betydning om Samlinger af Alt, hvad der kunde have Be- tydning og Interesse i en hvilkensomhelst Retning, men at Tanken i al Fald nærmest var henvendt paa Landets egne Oldsager og Fortidsminder, fremgaaer deels deraf, at en saadan Forbindelse af Bibliothek og Museum allerede forelaa i Universitetsbibliotheket, hvor «de antiqvariske Mindes- mærker« bevaredes, og som her vistnok tjente til Forbillede, og endnu sikkrere deraf, at man strax gav sig i Færd med at faae en saadan Samling dannet. Foruden Biilow selv, der hertil forærede, hvad han havde samlet meest paa Sande-

NORDISK MUSEUM I ODENSE. 335

rumgaards Jorder, i Alt 69 Nummere, var Fyens daværende Guvernør, Prinds Christian Fredrik (Christian VIII) den virksomste Fremmer af Foretagendet, ligesom han i det Hele søgte at hæve det aandelige Liv i Stiftet; deels for- ærede han selv 24 forskjellige Sager, hvoriblandt nogle meget sjeldne og smukke, til Samlingen, deels bevirkede han , at der fra den kongelige Commission til Old- sagers Opbevaring oversendtes fra Samlingen i Kjøbenhavn en Gave, bestaaende af 105 Nummere; fra forskjellige Mænd omkring i Stiftet indkom der endvidere 44 forskjellige Sager. Af de saaledes samlede 243 Sager henhørte de 148 til Steenalderen, 24 til Broncealderen, 6 til den ældre, 6 til den yngre Jernalder, 56 til Middelalderen og nyere Tid og 3 vare Naturgj en stande. — IAaretl834 oprettede Kam- merherre Jens Benzon i Odense sit Testamente, iblandt hvis talrige Legater ogsaa findes et, hvorved en Haveplads, der langs St. Knuds Kirkes østlige Gavl skraaner stærkt ned mod Aaen, foræres til Grund for den paatænkte Museums- bygning; men da denne Grund ikke staaer i Forbindelse med nogen offentlig Gade eller Plads og vistnok i sig selv maa ansees for lidet heldig til det paatænkte Brug, er det vel neppe sandsynligt, at den vil komme Museet til Gode, men derimod Kirken, hvem den i saa Fald er forbeholdt. Det varede imidlertid længe, inden det Biilowske Legat kunde træde i Kraft, ja saalænge, at i Slutningen af 1865 var Kapitalen endnu kun naaet op til 11,225 Rd. 40 Sk., og der levede endnu een af Arvingerne, saa at det end ikke nu kan siges, naar dette vil skee. I lang Tid gjordes der heller intet Skridt til at fortsætte det begyndte Værk. Imidlertid virkede dog baade Legatets og den omtalte Sam- lings Tilværelse til, at Sagen ikke blev glemt, og da efter- haanden et friskere og virksomt communalt Liv havde ud- viklet sig paa samme Tid, som Kjendskab til og Sands for vore Oldtidsminder havde faaet en betydelig Udbredelse, saa blev der endelig i Aaret 1860 for Alvor taget fat paa

336 NORDISK MUSEUM I ODENSE.

Sagen. En Hovedvanskelighed var at finde et Lokale. For Stiftsbibliotheket var der i Mellemtiden bleven sørget, idet det havde erhvervet det nedlagte Gymnasiums Bygning; men her var ingen Plads til nogetMuseum; Samlingen laa sammenpakket i et eneste ikke ret stort Skab. Ved velvillig Imødekommen fra flere Sider lykkedes det imidlertid at erhverve en endogsaa for- trinlig Plads for en Samling i det dengang ubenyttede kon- gelige Slot, hvor en større Sal »Rosen« med et rummeligt Sideværelse overlodes til et Museum. Flere Mænd stillede sig i Spidsen for Foretagendet og fik en Forening af bidrag- ydende Medlemmer samlet, ligesom ogsaa »det patriotiske Selskab« for Fy ens Stift lovede et aarligt Bidrag af 20 Rd. i o Aar. Da der saaledes var gjort Udvei for Plads og Penge, begyndte man at samle og at opfordre Folk til at indsende deels hvad der mulig laa hen paa forskjellige Steder, deels hvad der efterhaanden maatte komme for Dagen af Oldsager og Fortidsminder. De Mænd, som ud- stedte de forskjellige Indbydelser og Opfordringer, vare: Adjunkt Faber, Cancelliraad Helm-Petersen, Overlærer (nu Rector i Viborg) Lefolii , Apotheker Lotze , Grosserer V. Petersen og Brygger Schiøtz. Samlingen blev kaldt »Nordisk Museum« og til Bestyrelse valgtes Adjunkt Faber som Formand, Apotheker Lotze Næstformand, Lærer S. H. Klavsen, Kasserer, samt Grosserer V. Petersen og daværende Redactør af Fyens Avis Krabbe, som senere har forladt Byen; de 4 første udgjøre endnu Bestyrelsen.

Grundlaget for Samlingen kom den tidligere Samling til at danne, idet Stiftsbibliothekets Bestyrelse overlod Mu- seumsforeningen den til dette Brug uden dog at fraskrive Bibliotheket Eiendomsretten til den. Efter Opfordringen begyndte der snart at indkomme Gaver, vistnok af forskjel- ligt Værd, men dog i ikke ringe Mængde, saaledes i de to første Aar fra Mai 1860 til Mai 1862 henved 900 Num- mere. Men denne første Høst var, som det kunde ventes, ogsaa den rigeste, hvad Mængden angaaer; det 3die Aar

NORDISK MUSEUM I ODENSE. 337

bragte omtrent 250 Sager; men det sidste Aar før Krigen og selve Krigsaaret frembragte næsten en fuldkommen Standsning. Efter Krigen har Samlingen igjen jævnt tiltaget, dog nok saa meget ved Kjøb som ved Gaver, idet disse falde temmelig sparsomt. Forskjellige andre Vanskeligheder har Samlingen havt at kjæmpe med i sin korte Tilværelse, af hvilke den største var den, at den i lang Tid var berøvet sit Lokale, da Slottet under og længe efter Krigen var taget i Brug til Lazareth. Nu er Samlingen imidlertid igjen op- stillet der, og vil forhaabentlig for længere Tid kunne blive der uforstyrret, indtil engang det Bulowske Legat vil træde i Kraft og give den Tag over Hovedet. Den betydeligste Udvidelse, Samlingen har faaet i disse Aar, er et næsten fuldstændigt Udvalg af det store Mosefund, som i 1865 blev udgravet af Vimose, en Miilsvei fra Odense; det Kgl. old- nordiske Museums Bestyrelse i Kjøbenhavn forærede med sjelden Gavmildhed denne betydelige Samling (303 Nummere) til det herværende Museum, deels Tor at dette mærkelige fyenske Fund kunde være fremstillet her paa Stedet, deels som en, rigtignok overordentlig, Paaskjønnelse af den Hjælp, der herfra blev ydet ved Udgravningsarbeiderne; i Forbin- delse med de 100 Nummere, som Museet allerede havde forskaffet sig sammesteds fra, giver det en særdeles klar Forestilling om Fundet og om den Tid, det tilhører, og ud- gjør i det Hele Samlingens bedste og smukkeste Deel. For Øieblikket udgjør Samlingen 1949 Nummere , af hvilke mange dog indeholde flere Gjenstande, — i Alt altsaa med den ældre Samling 2192 Nummere; heraf henhøre 1211 til Steenalderen, deriblandt flere samlede Fund; 78 til Bronze- alderen, deriblandt ogsaa et Par samlede P'und; 459 til den ældre Jernalder, deriblandt Vimosefundet, Fraugdegaards- fundet og Veirupgaardsfundet; 6 til den yngste Jernalder; 227 til Middelalderen og senere Tider; 187 Nummere danne en lille Møntsamling paa 3—400 Stykker Mønter meest af indenlandsk Præg; 23 Nummere vare Naturgjenstande, som

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 23

338 NORDISK MUSEUM I ODENSE.

efterhaanden indsendtes til det zoologiske Museum. — De samlede Fund, som »Nordisk Museum« har havt Leilighed til at forskaffe sig, ere, foruden Vimosefundet, følgende:

Steenalders Fund.

1) Fra en Mose ikke langt fra Vimose mellem Allesø og Næsbyhovedbroby og liggende i samme Dalføre som denne har Samlingen efterhaanden faaet en ikke ubetydelig Mængde Sager, som alle ere komne for Dagen ved Tørvskjæring, nemlig: 1 Landsespids næsten 12" lang, 10 Piilspidser med Modhager, 1 lille øxedannet Piilspids, 1 Kniv, 6 maanedannede Sav, alt af Flint, 8 Flintøxer, en stor Deel grove Flækker og Spaaner af Flint, 1 Stykke af en Slibesteen, endelig 3 Hjorte - taksøxer med Skafthul og indridsede Prydelser paa de to, et Raadyrshorn og 6 saakaldte Knusesteen runde med slidte Flader. Foruden hvad Museet har kunnet skaffe sig, skal ikke Lidet være optaget og bortsolgt andensteds.

2) Ved Skovshøirup (ved Odense) nær ved Gaardmand Peder Andersens Gaard, da man ryddede et Uføre og Krat for at gjøre det til Agerland, fandtes nedsatte i Jorden paa eet Sted 8 Flintøxer, smukt hugne med Levning af Slibning paa de 3, og to hugne Smalmeisler af Flint.

3) Ved Hunderup tæt ved Odense fandtes ved Grøfte- gravning paa eet Sted 10 Flintøxer, ret smukt hugne, 1 Smalmeisel af Flint af sjelden Slags og 1 Flintkniv.

4) Paa Thestrup Mark, Præstø Amt, fandtes 3 hugne smalle Flintøxer og 1 Smalmeisel af Flint staaende jævnsides c. 6" under Grønsværet.

5) Ved at udgrave en Høi, Tothøi kaldet, ved Skamby- Thorup nær Odense fandtes et Gravkammer, som bestaaer af 9 store Vægsteen og 2 meget svære Overliggere. Efter de indhentede Oplysninger var Kamret fyldt med Muldjord, i de nederste Lag rigelig blandet med Been og forskjellige Skeletter; her imellem laa en stor Deel Flintredskaber; desuden stod der ved hvert Hjørne af Kamret et Leerkar

NORDISK MUSEtM I ODENSE. 339

Og midt paa den ene Side et femte. Flintsagerne vare 4 forskjellige Øxer, 1 Smalmeisel, 1 smuk Kniv med fiskehale- dannet Haandtag, 2 andre Knive med sædvanligt Haandtag, 2 brede flade Landseblade, 7 Landsespidser, de to med af- brækket Spids, 8 trekantede Piilspidser og 5 Piilspidsemner af Flint; af Leerkarrene bevaredes kun to hele af simpel Kopform uden Prydelser, et tredie, høiere og prydet med Stregeprydelser udtoges vel heelt, men blev senere traadt itu ved Uagtsomhed.

6) En Jfiettestue paa Gaardmand Rasmus Madsens Grund paa Uggerslev Mark i Nærheden af Odense blev ud- graven i Juni 1868 under Tilsyn af en af Museets Bestyrere. Kamret var sat i en aflang Fiirkant af ti store Vægsteen, tre paa hver Side og to ved hver Ende, alle fuldstændig flade paa den indvendige Side og heldende noget indad mod Kamret. Kanterne af Stenene passede saa nøiagtig sammen, at der næsten ikke var noget Mellemrum mellem dem at udfylde. Retningen af Kamret var fra. Nordost til Sydvest. Det var 14 Fod langt, 8 Fod bredt og 6J Fod høit. Over- liggerne vare tidligere sprængte og bortførte, og den øverste Halvdeel af Kamret udgravet; ligeledes vare Sidestenene af den Gang, der førte ind til Jættestuen, udgravede, væltede bagover og atter bedækkede, og Overliggeren ved selve Indgangen sprængt og bortført. Undersøgelsen af den nederste Halvdeel af Kamret viste, at Bunden var belagt med et tommetykt Lag af fast Leer, derover først et Lag af flade Haandsteen og derpaa igjen et Lag af smaa ildskjør- nede Flintesteen, paa og mellem hvilke fandtes en Deel Trækul. Under dette Gulv laa, trykket op til den syd- vestlige Sidesten, Halvdelen af et Kranie, tyndt og lille som af et Barn, nogle ubrændte Been, en Flintflække og en Beentap lig Kjernen af et Skedehorn, og et prydet Potteskaar. Deels under, deels i og paa Bunden fandtes Brudstykker af Leerkar, nogle med Prydelser. Paa Bunden laa i begge Ender af Kammeret en stor Del ubrændte Menneskebeen af

23*

340 NORDISK MUSEUM I ODENSE.

mindst 10 — 12 Skeletter; et Kranie optoges temmelig heelt; Midten af Kammeret var paafaldende tomt for Been. Noget høiere oppe og paa nogle Steder adskilt fra det nederste Lag ved nogle flade Steen laa i den sydlige Ende Benene af et Skelet, udstrakt paa tvers af Kammeret, Hovedet i SO., og af et andet i siddende Stilling; i den nordlige Ende vare ligeledes flere Skeletter, hvis Stilling ikke kunde er- kj endes. Ved Skeletterne fandtes endvidere 9 større og mindre Flintflækker og en temmelig opløst og beskadiget Beenmeisel. Alt dette laa i en noget gruusblandet Leer- masse, hvormed Kamret var fyldt, og som gjorde Under- søgelsen temmelig besværlig; det naturlige Underlag var Sand. I Gangen ind til Kammeret fandtes endvidere 5 Flintflækker og Halvdelen af en Smalmeisel med smukt sleben Eg, men ingen Skeletter. Høiens Udstrækning kunde ikke angives, da der var pløiet lige ind til Kammeret.

Bronzealders Fufid.

1) Paa Gaardmand Jørgen Andersens Mark i Raage- lunde (Rovlund) ved Grændsen mellem Aasum og Marslev Sogne laa en Høi tæt indenfor Kjerteminde Veiens søndre Grøft, som Eieren begyndte at udgrave i Efteraaret 1865. Man stødte da paa en Krands af middelstore og store løse Steen, lagte i 2 til 3 Lag ovenpaa hinanden; denne Krands omgav hele Høien nær under dens nuværende Overflade. Tæt indenfor den søndre Side af denne Steensætning stod et Leerkar, som aldeles gik tabt, hvori der rimejigviis var brændte Been og Aske, og hvori (hvorved ?) der fandtes en vel bevaret Bronze -Efterligning af et Sværd (Fig. 1), 8" lang, Haand- taget 2| ", og en B r o n z e k n i V 4" lang, begge aldeles uden Pry- delser. Sommeren 1866 fortsattes Udgravningen og 2 af Museets Bestyrere vare da tilstede en Eftermiddag, da der var fundet pu sørre Dysse af temmelig store Haandsteen omtrent midt i Høien, der iøvrigt var opkastet af en egen sort, fed, meget haard Leerjord (Klojord kaldte Manden den), som

NORDISK MUSEUM I ODENSE.

341

Fi. 1.

kunde paavises i en Lavning noget derfra, men ellers ikke findes i vid Omkreds. Denne Dysse var sat op i en tem- melig firkantet Form 4;} Alen lang, 2^ Alen bred og 1^ Alen høi. Efterhaanden som Stenene forsigtig borttoges, opdagedes omtrent i Midten under det øverste og næstøverste Lag af Steen stærke Spor af Brand og Kul paa og mellem Stenene; dernæst fandtes her 2 smaa Flintknive, 1 lille Bronzeefterligning af et Sværd, flere Brudstykker af Bronze, idet nemlig alle Bronzesagerne vare saa forrustede og opløste, at de smuldrede hen næsten ved den mindste Berøring og sprak og revnede med Jorden, hvori de laae. Saavidt det kunde iagttages, laae imidlertid disse Bronzesager og Flintknive mellem Stykker eller Lag af Bark, hvoraf tydelige Stykker optoges og bevaredes. Desuden laae mellem det Øvrige nogle, navnlig en, større Klump af en ukjendt guulagtig Masse og et bestemtere formet Stykke af en anden ligesaa gaadefuld Substans. Ved fortsat Gravning, som Eieren foretog paa egen Haand, fandtes i det N. O. Hjørne en lig- nende Steeudysse, hvori der fandtes flere Bronze- sager nemlig: et 9" langt Stykke af en Hals- eller Haarring (i 3 Brudstykker), glat rund og tyndt tilløbende mod den ene Ende; 2 Haandleds ringe, optagne i Brudstykker, af hvilke den ene Ring næsten heelt kunde sammensættes, den anden mindre fuldstændig: begge eens, J" brede, 2|" i Tværmaal; begge Kanter dannede af lidt tykkere Rundstave, mellem dijse parallele ophøiede Striber , af hvilke hveranden er prydet med indslaaede Skraastreger; en Stangknap af Bronze; en Lancet 3f" lang; samt endelig et Hængekar af Bræ<ndtleer, 4" høit, 2J-" bredt i Mundingen og 10" i Omkreds om det tykkeste Sted.

342 NORDISK MUSEUM I ODENSE.

2) Et Fund, bestaaende af en lille Flintkniv, en Bronze- kniv af sædvanlig Form og en Deel utydelige Brudstykker af Bronze; disse fandtes efter Opgivelsen af Huusmand Niels Rasmussen paa Dræ by Mark i en Steensætning, hvori der var »13 Urner og mange Menneskebeen«, men nærmere Un- derretning savnes.

Ældre Jernalder.

1) Paa Veirupgaards Mark, Marslev Sogn, Øst for Gaarden henimod Skoven laa en stor Mergelgrav, som havde været benyttet i en Deel Aar, uden at man der havde stødt paa mærkelige Ting; da Graven ikke mere kunde bruges, vilde man udjævne Siderne ned mod Midten. Ved dette Arbeide i Somren 1862 gjorde de to Mergelgravere i det nordostlige Hjørne af Graven følgende Fund:

En stor Kjedel af Bronze i meget brøstfældig Stand. Den øverste Rand med et Stykke af Siderne heelt rundt er tilstede; det sees heraf, at Tværmaalet foroven har været 12 — 13 Tommer. Bunden er ligeledes bevaret og af lignende Størrelse; paa eet Sted er den lappet med et halvmaane- formigt Stykke, der er paanittet. Større og mindre Stykker af Kjedlens Sideflader bleve ogsaa optagne; paa flere Steder ere de ligeledes lappede med paanittede Stykker. Alle Stykker ere meget angrebne og halvt fortærede af rød og grøn Kobberrust. Kjedlen har havt udbugede Sider.

Tilsyneladende i denne Kjedel fandtes deels et flaske- formet Kar af tyndt Bronze, c. 7" høit, hvis Hals eller Tud er prydet med rundtløbende fordybede Ridser, deels flere Brudstykker af Bronzesager, deriblandt 1) en støbt And, der sidder paa et sammenbøiet Brudstykke, der er prydet med Dobbeltstreger (omstaaende Fig. 2); 2) en støbt Due (Hovedet mangler), der sidder paa en aflang, pyramideformet Forhøining, ligeledes prydet med Dobbelt- streger (Fig. 3) ; 3) en støbt K o (Fig. 4) uden Spor af det, hvorpaa den har været anbragt, derimod omgivet af, de

NORDISK MUSEUM I ODENSE.

343

senere omtalte Jernmalmskluniper; endvidere Brudstykker af Haandtag til Kasseroller, see Worsaaes Nord. Olds. Nr. 310, af Hanke til Bronzekar, af forskjel- lige støbte Bronzekar, af Bronze-Læderbeslag, et

Fig. 2,

Fig. 3.

Fig. 4.

(Figurerne 2, 3 og 4 ere i samme Størrelse som Gjenstandene.)

Bronzespænde af Form omtrent som Fig. 334 i Worsaaes Nordiske Oldsager, samt endelig 2 kuglerunde Perler af et Dueægs Størrelse, af en marmoragtig, guul- grøn, temmelig haard Masse. Endvidere laa i Kjedlen en

344 NORDISK MUSEUM I ODENSE.

Deel større og mindre nyreformige Klumper af (som det synes) en Jern malm s -Udsmeltning, hvorom nærmere nedenfor; i al Fald bestaae disse Klumper af metallisk Jern i kjendelig ufo rarbeidet Tilstand, hist og her indsprængt med Stumper af en glasagtig Flus; tildeels ere disse Jern- klumper sammenrustede med forskjellige Brudstykker af Bronzesagerne og af Kjedlen. Hele dette Indhold af Kjedlen er dog ikke større, end at det omtrent har kunnet bedække Bunden af samme, men ingenlunde fylde den.

Nær ved Kjedlen stod etLeerkar, hvoraf kun ganske faa Brudstykker bevaredes; det var vistnok tomt; Arbei- derne bemærkede ingen Spor af Been. Omtrent 3 Alen til Siden fandtes derimod 2 Leerkar af Middelstørrelse staaende nær ved hinanden; det ene var fyldt med brændte Been og Aske og bedækket med en temmelig rustædt Bronzeplade, der nærmest kunde ligne Bunden af et Kar; det andet inde- holdt en sort fed Jord, blandet med Trækul og hvide Stænk, vistnok Levninger af Been; begge gik fuldstændig tabte.

En af nysnævnte Klumper er bleven analyseret af Ar- tillericapitain Bahnson. »Den bestaaer af næsten reent Jern- tveiltehydrat med en meget ringe Mængde af Kiselsyre og Fosforsyre, er altsaa ingen Slagge, som det halvsmeltede Udseende fristede til at formode, men rimeligviis et Stykke af den hertillands sjeldnere forekommende Jernmalm, Brun- jernstenen. Artillericapitain O. Blom, som har viist den Interesse at foranledige Analysen, mener, at Forekomsten af et Stykke Jernmalm, henlagt ved andre Gjenstande fra den ældre Jernalder, vel nok tør betragtes som en Antyd- ning af, at man hertillands i hiin Periode har vidst Besked om Jernmalme, samt om hvad de due til, med andre Ord, selv forstaaet at udsmelte Jern*).

*) Jevnfør O. Blom »nogle Iagttagelser angaaende Materialet i den ældre Jernalders Vaaben« her foran Side 1 — 13, navnlig Side 13.

NORDISK MUSEUM I ODENSE. 345

2) Fraugdegaards Fund. De stedlige Forhold, som her komme i Betragtning, ere følgende: Syd for Gaarden tvers over Ørbek Landevei ligger omtrent i 0. — Y. en bred ovenpaa flad Ryg, som skraaner stærkt ned mod S. og N. ; langs med den nordlige Side løber en Bæk, som i Lavningen mellem denne Ryg og den Høide, hvorpaa Fraugde Kirke og By ligge, i sin Tid har dannet en lille Sø, der senere blev til et Tuekjær og nu er opfyldt; i den Lavning, der følger Ryggens sydlige Side , er der en indhegnet Kilde, som har været hellig og endnu besøges af Adskillige St. Hans Aften. For at fylde det omtalte Kjær paa den nordlige Side, besluttede man at tage Fyld ud af Bakke- skraaningen paa et Sted, hvor denne dannede en svag For- høining eller Knude. Ved dette Arbeide Decbr. 1861 stødte man paa en heel Begravelsesplads fra den ældre Jernalder. Hvad man fandt, var en Deel skaalformede Fordybninger, udgravede i det lysgule Sand, hvoraf Bakken bestaaer, og fyldte med en sort, stærkt kulblandet Jord; disse Huller laae i regelmæssige Rækker og med næsten lige indbyrdes Afstand af nogle Alen; foroven vare de om- trent et Par Alen i Tværmaal og næsten ligesaa dybe; deres Overflade var en god halv Alen under Grønsværen; i disse Huller fandtes en stor Deel Leerkar, man antog om- trent 30 — 40, deels enkeltviis, deels flere sammen; deels i, deels ved disse Urner fandtes ogsaa Metalsager, navnlig bøiledannede Fibulaer af Bronze (af den tidlige Form som Fig. 388 og 391 i Worsaaes »Nordiske Oldsager«), og i det mindste en Deel af Urnerne vare fyldte med brændte Been og Aske; desuden stødte man ogsaa paa 5 — 6 Skeletter; i det mindste ved nogle af dem vare Hovedskallerne tilstede; hvorledes de laa, kunde senere ikke meddeles med Bestemthed; endelig laa der ogsaa en Steensætning i Skikkelse af en lang Ryg med skraae Sider; den strakte sig i N. O.— S. V. ; men om Begravelserne laae ovenfor eller nedenfor eller paa begge Sider af den, kunde heller ikke erindres sikkert. Det Meste

346 NORDISK MUSEUM I ODENSE.

af det Fundne gik tabt, da kun Arbeiderne vare tilstede, som ikke brød sig derom, og da Eieren, Hr. Borchsenius, yar fraværende, da Arbeidet udførtes; ved Fru Borchsenius Omsorg reddedes dog Noget, nemlig: et heelt Leerkar med sit Indhold, der ved senere Undersøgelse viste sig at bestaae blot i brændte Been og Aske; endvidere flere andre Leerkar (see Fig. 7) i meer eller mindre beskadiget Tilstand ; dernæst en lille ret smuk Bronze Fibula, 2 større, eens, af plumpere Form, 5 Brudstykker af indbyrdes forskjellige Fibulaer, et Brud- stykke af en Sølv Fibula sammenrustet med et Stykke af et Jernspænde, endelig et større fiirkantet Jernspænde, som Engelhardt »Nydam Mosefund » PI. IX Fig. 55, og nogle flade, tynde Stykker Bronze som af et Baand til en Spand eller lignende; alle Fibulaer ere af den sædvanlige romerske Bøileform. I selve Lavningen, en 20 — 30 Alen fra Foden af Skraaningen fandtes senere ved Draining (dog paa et ikke opfyldt Sted) en Sølv Mynt med Nervas Billede og følgende Omskrift: IMP. NERVA. CAES. AVG. P. M. TR. P. COS. L P. P. Reversen: enTortuna med Overflødighedshorn i venstre Arm og høire Haand støttet paa et Roer, med Omskrift: FORTVNA AVGVST.

Ved senere Gravninger, som foretoges i Sommeren 1865 for nærmere at undersøge, hvad der muligviis endnu var blevet tilbage, fandtes vel nogle lignende sortfyldte skaal- eller tragtformede Huller i Jorden, dog af forskjellig Bredde og Dybde, nogle temmelig smaae, men de indeholdt Intet af Betydning, de fleste kun Levninger af brændte Been og Kul; kun paa eet Sted fandtes et større Leerkar (12" i Tvermaal, oprindelig Høide c. 10"); det var stillet umiddel- bart paa det lyse Sand, saa at det gik lidt ned deri; der- efter var der gjort Ild omkring det; sort Jord og Kul laa op til dets Sider; det syntes at have været dækket af 1 større og 2 mindre Haandsteen , som nu vare trykkede midt ned i det, saa at Overdelen var knust; ovenpaa disse

NORDISK MUSEUM I ODENSE. 347

Steen stod igjen et mindre og finere Leerkar; begge vare iøvrigt tomme.

Derimod paa den modsatte, sydlige Side af Høide- ryggen fandtes flere Levninger af en noget forskjellig Be- skaffenhed. Lige modsat for Begravelsespladsen var der her aabnet en Mergelgrav; Mergelen, der hist dannede Underlaget under det temmelig mægtige Sandlag, skjød sig her op til Overfladen, kun dækket af et tyndt Muldlag. I denne Mergelgravs bratte Sider saaes flere Steder Gjennem- snittet af lignende skaalformede Fordybninger, som fandtes paa det første Sted, her altsaa udhulede i den haarde Mergel og ligeledes fyldte med en sort, kulblandet løs Jord,

Fig. 5.

a Muldlag af 1 til 1^ Fods Tykkelse

b Meigel.

Hullet er omtrent 5 Fod bredt og 4 Fod dybt.

men deres Indhold var et væsentlig andet her end hist. Det bestod nemlig i Potteskaar og Dyreknokler. I den første undersøgte Fordybning fandtes Randstykker af 18 forskjellige Leerkar, større og mindre, en Deel Brud- stykker og Skaar af Siderne; nogle faae Stykker passede sammen, men intet Kar var heelt. Knoklerne vare næsten alle Marvknokler og spaltede, deriblandt ogsaa Underkjæber med Tænder i, ogsaa en Deel løse Tænder. Fordybningen var 5 Fod i Tværmaal foroven og 4 Fod dyb; paa Bunden og opad Siderne var den udfodret med Haandsteen og ligeledes dækket paa samme Maade (seeFig. 5); det hele Indhold var

348 NORDISK MUSEUM I ODENSE.

smidt sammen uden nogen Orden; selv mellem Stenene laae nogle Potteskaar, Been og Tænder. — Ved at søge ud til Siderne fra Mergelgraven fandtes flere lignende Huller; deres Tilstedeværelse gav sig overalt tilkjende derved, at Jorden i en Dybde af 16 — 20 Tommer under Overfladen antog den sorte kulhlandede Farve. Et Par af disse Huller lignede det første, men indeholdt ikke saa meget; et andet Sted fandtes derimod kun en Bunke Haandsteen 4^ Fod lang, 3 Fod bred og 2 Fod dyb, uden Spor af Skaar eller Been (see Fig. 6); atter et andet Sted, som ogsaa var om- givet af Haandsteen, bestod Indholdet kun i sort mergel- blandet og haard Jord, hvori der kun forekom yderst faa

Fig. 6.

a Muldlag af omtrent 20 Tommers Tykkelse b haard Mergel.

Potteskaar og et Par Tænder; dette Sted var kun 3 Fod bredt og 1 Fod dybt.

Omtrent 100 Skridt længer mod Øst, paa samme syd- lige Side af Høideryggen foretoges ogsaa Gravninger, der ledede til Opdagelsen af nogle flere Steder af samme Slags som de sidstnævnte; alle Steder vare kjendelige paa den sorte kulblandede Jord, som omgav hele Indholdet. Et Sted bestod dette atter af en Bunke Haandsteen; den mellem- liggende Jord var meget mergelblandet og derfor haard, saa at Alt maatte hakkes op med Spaden; det lod sig derfor ikke afgjøre, om de Potteskaar, som viste sig, vare ned-

NORDISK MUSEUM I ODENSE.

349

kastede i sønderbrudt Tilstand, eller hidrørte fra hele Kar, der søndersloges ved Opgravningen; kun det kan siges, at et Sted fandtes Bunden af et Leerkar staaende i rigtig Stilling, og et andet Sted fandtes Siden af 'et andet Kar i

Fig. 7.

Fig. 8.

Fig. 9.

Fig. 10.

Fig. 7—10 ere \ af den virkelige Størrelse.

opret Stilling, og i Nærheden af dette sidste Skaar laa trykket tæt op til de yderste Steen i Bunken — en meget smuk Bronze Fibula af den bekjendte romerske Form fra den ældre Jernalder; ved Roden af Naalen og om en Deel af Spiralen var den omviklet med grovt Garn; des- uden laa der paa Bunden af Bunken under alle Stenene et

350 NORDISK MUSEUM I ODENSE.

fiirkantet Bronze-Spænde; den hele Bunke var 7 Fod lang, 5 Fod bred og 2 Fod dyb. — To andre Steder inde- holdt kun en Bunke Haandsteen med den sædvanlige sort- agtige Jordblanding; i den ene fandtes nogle smaa Skaar og en Tand.

Omtrent 100 Skridt endnu længer mod Øst laa atter en Mergelgrav; ogsaa dennes Sider fremviste flere Steder de samme sortfyldte Fordybninger, og ved at søge ud til Siderne fandtes endnu flere; nogle af dem indeholdt Skaar, Knokler og Tænder i Overflødighed, tillige flere Brande, stærkt svedne Greenstumper, ogsaa nogle Stykker forkullede Knokler, især Ledender, andre vare meest fyldte med Knokler, andre indeholdt atter kun Steen alene.

Stenene vare allevegne meer eller mindre sværtede, sjelden dog egentlig ildskjørnede.

Langs denne sydhge Side af Høideryggen gaaer en fugtig Lavning; Syd for denne hæver Jordsmonnet sig atter; paa denne høiere liggende, dengang nylig pløiede Mark saaes to kredsrunde svage Ophøininger, hvor Jorden havde en kjendelig sortere Farve end den øvrige Mark. Ved at undersøge dem fandtes i den ene en Bunke Haandsteen; mellem dem var der et jordfyldt Mellemrum, hvori der stod et tomt Leerkar (see Fig. 10); Jorden om og over Steen- hoben var meget sort og kulholdig. Ved at grave i den anden fandtes i første Spadestik 5 forskjellige temmelig smaae Leerkar, alle tomme, af hvilke de 3 (see Fig. 8 og 9) stode tæt sammen, alle satte løst ned i Jorden uden Omgivelse eller Beskyttelse; noget dybere nede fandtes to Steenhobe ganske som de tidligere omtalte uden Spor- af noget Andet; Jorden var ogsaa her meget sort og kul- blandet.

Kan nu den her fundne Fibula, der utvivlsomt tilhører den ældre Jernalder, tjene til at bestemme Tiden for disse Fund af Potteskaar og Dyreknokler, som nok ogsaa ere gjorte andre Steder? Man skulde synes det, da det Sted,

-RIDR I QVINDENAVNE. 351

hvor den laa, var af aldeles lignende Beskaflfenhed og laa i Række med de Huller, der vare fyldte med dette Indhold. Plads for Tvivlen er der dog endnu; thi den laa unægtelig ikke udtrykkelig i Hul sammen med Skaarene og Knok- lerne.

RIDR

SOM SIDSTE LED I SAMMENSATTE OLDNORDISKE QVINDENAVNE.

Af Konr. Gislason.

1 *Tidskrift for Thilologi og Pædagogik' VII 226 yttrer Prof. S. Bugge

'I det sammensatte Mandsnavn WODURIDA er andet *Led afledet af Verbet «ride» . . . Hos de nordiske Folk *er navnlig Kvindenavne paa -ridr (Accus. -ridi) hyppige, *men ogsaa Mandsnavne paa -ridr forekomme: . . . Gudridr *Dipl. Norv. II, No. 617 (Aar 1411; fra Lærdal), hvor det 'forekommer som Navn paa to forskjellige Mænd'.

Her møder først det Spørgsmaal, om -ri5r i Qvinde- navne — som ArnriSr, Astridr, Eldridr^ Geirri5r, Ciu9ri5r^ Gyri^r, Herridr, Hildiridr^ Ingiridr, lsTi5r, Ketilri5r, Ragnridr^ Sigridr^ WrriJr (l*uri5r) — ogsaa forekommer som selvstændigt Qvinde- navn: Ri9r. I saa Fald var hiint -ri5r, ikke alene sproglig, men ogsaa logisk, at betragte som de anførte Navnes Ho- vedbestanddeel, og de første Sammensætningsled som ligesaa mange, fra forskjellige Sphærer hentede, udvidende og be- rigende, eller dog modificerende. Tillæg. Men jeg kjender intet usammensat Substantiv af Hunkjonnet (ja overhovedet intet usammensat Nomen), der i nogensomhelst Form hedder riJrj jeg kjender ikke engang nogen qvindelig Nom.

352 -RiOR I QVINDENAVNE.

sing., der hedder, eller ender paa, bi5r, (kn8r), li5p, si5r, skridr^ sni5r, sfiJr, bitr, dritr, hnitr, litr, ritr, skitr, slitr, ristr, hnigr, migr, sigr, stigr, blikr, sfikr, ?ikr, drifr, hrifr, klifr, rifp, (snifr eller snyr), svifr, J)rifr, gripr, svipr, riss, ginn, hrinn, hTinii; skinn, af Verberne bi5a, (kfi5a), liDa, si5a, skrida^ snida^ sfida^ bita^ drita^ hnita^ lita^ rita^ skita, slita, rista^ hniga^ miga^ siga^ stiga^ blikja^ sfikja^ rikja^ drifa^ hrifa, klifa, rifa^ (snifa for sniTaj see Bugge til Vegt. 5), STifa, l^hh, gripa, Sfipa, risa^ gina^ hrina^ hviiia^ skina^ (Rødderne bi5, (kvid); 115^ si$; skri8, siii5, s?i5, bit, osv.). Skulde nu det qvindelige ri5r desuagtet være afledet af Verbet ri3a (eller nøiagtigere : af Roden ri5), saa maatte det dog vel — da det kun fore- kommer som Led i en Sammensætning og ikke, førend det anvendtes paa denne Maade, var ligesom forstenet til Egen- navn — ligefrem betyde Rytterske; men Astridr vilde da have den lidet smagfulde Betydning: Elskovsry tier ske.

Paa den anden Side bruges FriJr ikke alene som selv- stændigt Navn paa qvindelige Væsener*, men desuden som sidste Led i sammensatte Qvindenavne, saasom: Arnfri5r, Ounnfridr, Hallfridr, Holmfridr, Jofri5r, flålmfridr, Oddfri5r, Ragn- fri5r, Snæfri5r. AIfri5r kan baade være Alf-ri5r og Al-fri9r,

* See 1) Fas. I 415;, 2) Kjaln. (især Cap. 13) og Jok. FriBr synes kun opbevaret som Navn paa smukke Jettepiger; me- dens den oldnordiske Literatur dog kjender mennskar konur af Navnet Ger5p, rigtignok meget faa og kun fra en tidlig Tid (Ger5r, hvis Fader Va5i var Søn af en Landnamsmand — Landn.; G., Bd5?ars Datter, gift med Amorr hynefr, der var Son af en Landnamsmand — Landn. og Grettla; G., Datter af Landnamsmanden Kjallakr hinn gamli — Landn. og Eyrb.). Der har vistnok været en Periode, da ikke alene Oer5r, men ogsaa Fri5p, har været i hyppig Brug. Men Trangen til at variere dem ved Tilføining af nye Sam- mensætningsled (der i det mindste i Regelen lade sig betragte som til Egennavnet fastgroede Cognomina) har avlet en ny Væxt af Navne — de sammensatte — , der endte med at qvæle de oprindelige og enkelte.

MALFYLLING. 353

det sidste for Alf-fri5r. Af dette -fri5r er, efter min Me- ning, Femininet -riJr en Svækkelse. Og denne Mening finder en Støtte ikke alene deri, at ved Siden f. Ex. af Arnfri5r og Ragnfri5r bruge Oldskrifterne henholdsviis Arnri5r og Ragnridr^ endogsaa om de samme Personer, men ogsaai de parallele Rækker af Mandsnavne: Gudfrodr^ Gunnfrocb^ Sigfro^r og OuMdr^ Gunnrd5r^ Sigrodr.

Hvad angaaer Mandsnavnet Oudridr^ saa maa det vel enten være dannet som et Slags Modstykke til QvindenaVnet C!u9ri5r; eller det maa staae for Gu5rd5r^ ligesom Sigfri5r for Sigfrd5r.

MALFYLLING.

Af Konr. Gislason.

Ijk Hlewagastir Holtingar

*horna tawido *er et rigtig dannet Par Verslinjer'. ...

*ek Wiwar

*after Woduride

*witadahalaiban

*worahto runor *er et regelret bygget Halvvers. Man maa antage, at EK *her er brugt som betonet Stavelse, medens Ordet i Guld- *hornindskr.' (neml.: Ek Hlewagastir osv.) , *hvis den *er rythmisk, maa være Maalfylling'.

S. Bugge 'Tidskr. for Philologi og Pædagogik' VH 222 og 229.

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 24

354 MALFTLLING.

Håttatal (SnE. I 596) indeholder følgende Regel: ef hlj65stafr er h6fu5stafrinn, {)å skulu stu5lar

vera ok hlj65stafir ; {)åmåok hly5a, at hlj65-

stafr standi fyrir optarr i fj6r5ungi i fornofnum e5a mål[s]fyllingum l)eim (Var. for de to sidste Ord: i målfylling {)eirri), er svå kA^e5r at: ek, e5a svå: en, er, at, ok, i, å (Gisning for o, der, hvis det var rigtigt, maatte læses o, d. e. o-j men o- og u- kunne sikkert ikke forekomme i en ^visufjérSungr' med vocalske Riirastave uden at danne en Riimstav*), af, of, um.

*) Man finder Exempler som:

skal ek J)6 glaår

med g69an vilja

ok ohryggr

heljar bida, Torrek 24,

og Påfrå'ekmanna

meinudgasta

ok ogjarnasta

gott at vinna, Fas. II 212.

Hvor man derfor, i en Verslinie med vocalske Riimstave, støder paa 6- eller u- i Sammensætning med et vocalsk be- gyndende Ord, f. Ex.

ma{)r er audigr,

annarr oaudigr, Håvamål 75 (Bugge),

6aut)igr majjr

er til auj)igs k5mr, Vafl)r. 1 0,

saa kunde Hovedordets Begyndelsesvocal (og ikke 6- eller U-) her være bleven følt som Riimstav; men sandsynligt er det ikke, og det lader sig i al Fald sikkert ikke bevise. Som Riim- stav forekommer o- og u- mangfoldige Gange:

Vann J)å 'es Vindr um minnir

▼ apnhriA konungr si9an.

sveiS ofåm at Jomi

lllvirkja hræ s til lir.

blik dro bråSla steikQan

bloQugr vargr af gl69um.

rann å oskir5 enni

allfrekr bani hallar Arndrr (Fms. VI 55), osv.

MALFTLLING. 355

D. e. naar Hovedstaven er en Selvlyd, skulle Bistavene og-

saa være Selvlyde ; ved Siden deraf kunne Selvlyde ligeledes

begynde visse andre Ord i samme Fjerdedeels - Strophe, nemlig Pronomina eller Partikler, som ek [Exenipel paa et Pronomen], eller (saadanne) som [nu følge Exempler paa Partikler] en,

er, .

Målfylling kan man her ikke (med Rask [l|81l,] 1818, 1832 — [Vejledning til det Islandske S. 214 § 3,] Anvisning till Islåndskan S. 252 § 488, Kortfattet Vejledning til det oldnordiske eller gamle islandske Sprog § 177) ind- skrænke til metrisk overflødige Stavelser foran Hovedstaven, heller ikke (med John Olafsen, 17 86, i Nordens gamle Digtekonst S. 21—22, § 6 sammenholdt med § 7) til hy- permetriske Stavelser i Begyndelsen af en Verslinie over- hovedet (lige eller ulige). Misfo.rstaaelsen hidrører uden Tvivl fra Præpositionen fy rir, der ikke betyder 'forved Rimlinien' (som Olafsen 1. c. udtrykker sig), men i Begyn- delsen (fyrir i or9i =^ i Begyndelsen af et Ord, som Forlyd i et Ord. Endogsaa fyrir samstofun betyder foran i en Stavelse). Denne rigtige Bemærkelse af fyrir kommer tilsyne hos Egilsson i hans latinske Oversættelse (SnE, I 597): Ferri quidem potest, plures voces in eodem quadrante a vocali incipere in pronominihus aut in particulis hyperme- tris. Her tages med Rette Originalens Udtryk i deres Al- mindelighed: om Smaaord, uden Hensyn til deres Plads i en Verslinie. Naar det f. Ex. hedder hos HallvarSr håreks- blesi (SnE. I 516):

Esatundjar9arhaslu (orSbrjotr Danum forSar *moldreks') munka valdi mæringr,ent)u,nærri, danner Præpositionen und den tredie Stavelse i første Linie, og staaer imellem to vocalske Rimstave (Bistavene e og j), uden at bevirke Mislyd. Hvad derimod den Omstæn- dighed angaaer, at und er overflødigt i metrisk Henseende,

24*

356

MALFYLLING.

saa er den aldeles uvæsentlig. Ved Siden af at besidde Fortrin for de ældre Opfatninger, lider nemlig Egilsson's nys- nævnte Oversættelse af en væsentlig Feil, og denne stikker i Ordet hypermetris. Mål i målfylling har ikke det mindste med 'Versemaal' at gjore, men betyder oiensynlig Sætning; jf. t. Ex. :

Vex i5n. vellir ro5na.

verpr lind. frimu snerpir.

fæsk gagn. fylkir eignask.

fair hitnar. se5sk vitnir.

Hjer eru tvau mål fullkorain i hverju visuorSi (Håt- tatal 85, SnE. I 614);

Jord verr siklingr sver9um.

sundr rjiifa spjor undir.

lind skerr i styr steinda.

stokkr haus s af bol lausum.

Hjer er mål fullt i hverju visuorSi (Håttatal 86, SnE. I 614);

Yskelfirkanniilfum

au9mildr biia gildi.

lætr gylSis kyn gåti

gunnsnarr una harri.

Hjer lykr måli i tveim visuorSum (Håttatal 87, SnE. I 616);

Håkun veldr ok holdum

(har9rå9um gu5 jar5ar

tyggja Ij er med tiri)

teitr t)j65konungs heiti.

Hjer er svå:

Håkun veldr ok holdum

teitr t)j65konungs heiti, en annat ok it J)ri5ja visuorS er sjer um mål (Håttatal 88, SnE. I 616-618); for ikke at opregne flere Steder. I Henhold hertil bliver målfylling ordret Sats- fylding (som Rask, i en anden Mening, oversætter det) =

MÅLFYLLING. 357

et Ord af de Arter, der tjene til at udfylde en Sætning, det vil sige : — hortseet fra Pronomina (der i det af SnE. I 596 ovenfor, 354 2-10, anførte Sted udtrykkelig nævnes ved Siden af målfyllingar) og Adjectiva — et Ord af de Arter, der ikke høre med til enhver personlig Sætning, altsaa en Partikel, en (Svvdea/Aog i aristotelisk Betydning. Grunden til, at man har kaldt et saadant Ord målfylling, er identisk med den, der har frembragt Benævnelsen Gvvdsofiog, nemlig Anskuelsen af Nomen (nærmest Substantivum) og Verbum som de to egentlige Taledele (*Oratio est ordinatio dictionum *congruam sententiaiii perfectamque demonstrans. *Partes igitur orationis sunt secundum dialecticos 'duae, nomen et verbum, quia'hae solae etiam per *se conjunctae plenam faciunt orationem'). At denne Anskuelse — eller dog i det mindste Kundskaben derom — ogsaa har fundet Veien til Island, sees af SnE. II 88 — 90, hvor det hedder: Aristotiles enn spaki kallar två parta målsgreinar, nafn ok or9; l)vi at l)eir gjora me5al sin samtengBir fullkomna måls- grein, sem hjer: maJr rennr (jf. Tartes orationis pri- smus Aristoteles duas tradidit, nomen et verbum' anført SnE. II 91 Note aj. Målfylling er saaledes et reent grammatikalsk Begreb; og til dermed at forbinde en Forestilling om Overflødighed i metrisk Henseende berettiger hverken Sammenhængen paa det Sted, hvor det forekommer, eller Beskaffenheden af de gamle Vers. Håttatal selv frem- byder følgende Exempler paa slige med en Vocal begyndende *målfyllingar i det Indre af metrisk normale Verslinier, hvis Riimstave ere Vocaler (jeg udhæver Riimstavene med federe Skrift og 'Satsfyldingernes' — Par- tiklernes — Begyndelsesbogstaver med Cursiv):

sjålfr ræ9r allt ok Elfar

ungr stillir så milli. (1)

au9s flf jarla prySi

itrs vara siglt til litils. (27)

358 MALFTLLING.

ålms bifsæki aukum

Yggs feng d lof [)engils. (31)

t)ar'er au9vi9um au5it

au9s i gulli rau9u. (48)

Ortak old at minnum

I)å*er alframast vissak. (67)

Opt tekr jarl at fagna

vi5 otali bragna. (88)

eigi hittir oe5ra mann

jarla beztr en skjoldung [)ann. (91)

Endnu et Par Exempler af et andet Digt, 6lafsdråpa (udg.

af Svb. Egilsson, Vi5ey, 1832): j6skreytandi yta au5mildr d skip rau9ar. (4)

år rau9 ungr i t>eiri Englands d vit brand a. (5)

Fyrr vann oSlingr errinn engr en Nor eg fengi. (ib.)

Auk wnd jofri fræknum Ormr hrau9sk; en fjelt rauSu Eiriks hir5 dbr yråi jarls rå5 fyrir hjarli. (19)

Og til Slutning en *visufj6r9ungr' af Haustlong (SnE. I 278); Ok at isarnleiki Jar5ar sunr en dunSi.

359

EN HALVSTROPHE AF HALLVARDR HAREKSBLESI FORTOLKET.

Af Konr. Gislason.

I de foregaaende Bemærkninger om målfylling har jeg tilladt mig at anticipere den efter min Mening rigtige Læsning af en visuhelmingr, der SnE. I 516 skrives og inddeles saaledes:

Erat und, jarSar hoslu

or5brj6trDonumfor5ar,

moldreks miinka valdi

mæringr en \)xi nærri, og i Egilsson's egen Udgave p. 104 paa følgende Maade:

Er-at und (jar9ar hoslu

orSbrjotr Donum for9ar)

moldreks miinka valdi

mæringr, en {)u, nærri. Men saavel Rimet (has lu) som Digtets Ælde udkræver Esat, der desuden synes at understøttes af en Læsemaade — *ec sat '(reet. es at), Wchart.' (SnE. 1516 Note 2). Brugen af o (i hoslu, Donum og orSbrjotr) er her vistnok i det mindste en halv Anachronismus ( — dog herom paa et andet Sted — ), men ellers uskadelig, undtagen i or 5, hvor Egilsson har troet sig nødsaget til at forstyrre Formen for at faae en Mening ud. Men en saadan Fremgangsmaade vil meget sjelden træffe det Rette, og i nærværende Tilfælde er den ingenlunde i Stand til at hæve Vanskelighederne. J ar 5 ar has la {^Jordens Hasselstang') synes en unaturlig Betegnelse for Midgaardsormen, og retfærdiggjøres neppe derved, at mange Hasselstænger dannede en Kreds om en Kamp- plads eller et Tingsted ('Hine hasla sumi potest pro cir- *culo' Lex. poet. p. 303 under hasla), da hasla ikke vides at være brugt collectivt, enten i Almindelighed, eller i Særdeleshed om det Antal Stænger, der udgjorde en

360 EN HALVSTROPHE AF HALLVARDR HÅREKSBLESI.

saadan Kreds. Men selv om j ar 5 ar hasla var --- mi5- garbsormr, brugt for en Slange (en Drage) overhovedet, saa var man lige nær; thi or 9 [af Roden AR (Verbum erja, lat. arare, osv.) og forholdende sig dertil som vil 5 forholder sig til Roden VIL (Verbum vilja)], oprindelig: Pløining, er ikke = jor5, men betyder Sæd^ og Drage-Sæd vilde ikke være nogen 'kenning' for Guld. Endvidere op- fatter Egilsson munka mold som 'terra monachorum, terra *sancta (Palæstina, Italia, Græcia)' og munka moldrekr som ^præfectus terræ monachorum . . . , deus' , altsaa rekr som Styrer; men det synes tvivlsomt, om rekr har denne Betydning, skjøndt reki egentlig har den i Udtrykket landreki, hvor dog begge Forestillinger (land og reki) smelte sammen i Betydningen Fyrste (jf. t. Ex. landreki hly-skjaldar-heims. Solverdenens — d. e. Himmelens — Fyrste = Gitd, Gu5m.-dr. II 69). nærri oversætter Egilsson ved magis sirenuus, fortior, og Meningen bliver: Ingen Fyrste i hele Verden overgaaer dig i Tapperhed. Det er øiensynlig Knud den Store, der besynges; men det er hans Magt og Vælde^ og ikke hans Tapperhed, Skjaldene pleie at løfte til Skyerne. Vistnok berommes ogsaa denne Fyrstes Raskhed og Mod, men i sædvanlige (ikke overordentlig stærke) Ud- tryk. Saaledes i den 'flokkr', der tillægges Olav den Hellige:

Kniitr rje9 auk ba5 bi9a

(baugstalls) Dani alla

(lundr gekk 'rdskr und randir)

rikr. vå herr vi5 diki Oh. 1849 p. 9; Flat. HI 238 (Fms. V 228—229), og Otmanekkjanlita

(oft gloa jårn å lofti

umb hjalmtamum hil mi

hrein) sii 'es byr i steini,

hve sigrfikinn soekir

snarla borgar karla

EN HALVSTROPHE AF HALLVARDR HAREKSBLESI. 361

(dynr å brezkum brynjum

bl65iss) Dana visi Oh. 1849 p.9; Flat. III238 (Fms. V229) — jf. Fms. XI 197; hos Hallvar5r håreksblesi selv:

Kniitr Ijeztu tram til Flj6ta

(frægrlei9var5rumbægi

heiptsnarr hildar leiptra)

har5brynja9 skip dynja Fms. XI 187,

^bodrakkr' Hkr. II 300, Fms. V 9, Oh. 1853 p. 181, Flat. II 307, og samme Strophes anden Halvdeel

*oc hefir odda leicnar

*ialmfreyr vnd sic malma

*hialldravrr havcvm {)verrir

*hvngr Noregi prungit', der i øvrigt uden Tvivl bør opfattes paa følgende Maade

auk hefir (odda leiknar)

jalmfreyr und sik malma

(hjaldrårr^ haukum pferrir

hungr) Noregi t)rungit — Brugen af det blotte 'haukr' for 'Gunnar haukr' (jf. oldeng. 'guShafoc'), 'Hlakkar haukr', eller lign., er sikkert for ung til at forekomme her; hos I*6r9r Sjåreksson:

Atti Eg9a drottinn

Aleifr l)rimu ståla >

vi5 ågætan J6ta

odling t)ann 'es klauf hringa.**

avrr == Qtt = orr, d. e. årr medOmlyd; hjaldr-årr er

en fuldstændig Omskrivning (ligesom f. Ex. mord -årr,

hjalm-årr).

'kljiifa hringa' er egentlig et noget haardt Udtryk. Læste

man med Flat. 'gaf hringa', saa var her ikke Tale om Knuds

Tapperhed, men om hans Gavmildhed.

362 EN HALVSTROPHE AF HALLVARDR HAREKSBLESl.

Steins lasa sunr at reyna slær . . .

Hkr. II L>72— 273, Fms. IV 363, Fsk. 82, Oh. 1853 p. 165,

Flat. II 281 — jf. Oh. 1849 p. 50;

i den *visa', der tillæggevS !*orm65r kolbriinarskåld 6h. 1849

p. 44 og Flat. II 201 (jf. Fbr. 1822 p. 121), hvor det

hedder

jafri [)eini 'es bregdr hungri grådugs araj hos 6ttarr svarti:

sokna 'orr' si klingr og hratrådr estu Hkr. II 272, Fms. IV 362, Oh. 1849 p. 50, Flat. II 281 - jf. Oh. 1853 p. 165,

oli i sokn hinn snjalli

Sveins magr at Skorsteini Fms. XI 191,

lætr |)a and å5r t)rek })rjoti

l)inn Fms. XI 195.

Det sidstanførte Udtryk er vistnok det stærkeste blandt Udtryk af den Art om Knud den Store; men dog ingenlunde saa stærkt, som det, Egilsson har troet at see i den *visu- 'helmingr', der er Gjenstand for nærværende Undersøgelse. Disse Indvendinger ere de vigtigste, der kunne gjøres imod Egilsson's Fortolkning af denne Ilalvstrophe. Den Opfatning, jeg troer at maatte sætte i Stedet, er følgende: Esat und jarSar haslu mæringr nærri munka valdi, en pli, d. e. Under Verdenstræet [Verdenstræets (Ygdrasils) Krone] er ingen Fyrste Gud nærmere, end du. H all var d, enten født i den hedenske Tid, eller kort efter Christen- dommens Indførelse i Island, synes endnu gjennemtrængt af Hedenskabets kosmologiske Ideer. I en anden Halvstrophe betegner han et af Knud behersket Land som *omsnoet af *den edderkolde Slange', hvilken Omstændighed maaskee har paavirket Egilsson's ovenanførte Forklaring. Men hvorfor

i

EN HALVSTROPHE AF HALLVARDR HÅREKSBLESI. 363

kaldte Skjalden Verdenstræet ikke hellere jar5ar hasl (Hassel), end jar5ar hasla (Hasselstang)? Hvorfor hedder det ikke

Esat und jar9ar hasli . . .? Man erindre, hvor almindeligt det er i Skjaldesproget at sætte 'materiatura pro materia' (som stafr for vi5r og lign.); og man lægge Mærke til, at Ordet hasla i formel Henseende staaer høit over Hasselstang. Desuden maatte en hasla paa Grund af sin høitidelige Brug have en sær- egen Berettigelse i det poetiske Sprog: dens ethiske Betyd- ning kunde let komme til at opveie selve Træets naturlige Skjønhed: hasla kunde blive — og synes her at være — en værdig Repræsentant for hasl. Brugen af hasl for askr ( — askr Yggdrasils er Verdenstræets herskende Navn — ) stemmer overeens med Skjaldesprogets bekj endte Udtryksmaade ; men jarcJar hasl(a) har det Interessante, at erindre om Voluspå's mold|)inurr, hvis dette Ord be- tyder Jordtræet, Verdenstræet, og hvis l)inurr er = hasl, Hassel — jf. de nynorske Ord *tining (aab. i), m., en fuld- 'moden Hasselnød, . . .'; *tina (aab. i), v. a., . . ., afhase, 'pille Nødder ud af Haserne , osv., hos Ivar Aasen. munka valdr (jf. t. Ex. valdr norrænnar aldar hos Sturla I)6r5arson [Hkr. V 155, Fm s. IX 400, Flat. III 92] og hersa valdr hos t*j6561fr hinn hvinverski [Hkr. I 33]) = munka drottinn (hos Skapti poroddsson [SnE. I 446]:

Mattr es munka drottins

mestr, aflar gu9 flestu. Jf. endvidere munka reynir i Stævet af det tabte Hafger5- ingadråpa [Isll. I 106, GhM. I 208]:

Minar bid ek munka reyni

meinalausan farar beina) er en meget naturlig Benævnelse for Guddommen i Chri- stendommens første Tid her i Norden. nær ri propior. Det hele Udtryk Ingen Fyrste under Solen er Gud nærmere,

364 EN HALVSTROPHE AF HALLVARDR HAREKSBLESI.

end du opfatter jeg ikke i dets fulde Almindelighed, heller ikke som

Hverr gramr es fer st6rum verri hos Arnorr jarlaskåld om Magnus den Gode, ikke heller som f. Ex. Claudian's

fHeu nimium] dilecte deo ... [bortseet naturligviis fra Heu nimium]; men jeg antager Meningen at være Ingen Fyrste paa Jorden overgaaer dig i Høihed og Magt. Rigtigheden af denne Opfatning synes at fremgaae af Parallel-Stederne:

Kniitresundhimnum*

hafud-fremstr jafurr, Knud er den ypperste Hovedkonge under Himmelen (Stæv hos Sighvat);

Knutr verr grund, sem gætir

Griklands himinriki, Knud beskytter sit Land, som Grækenlands Beskjermer (d. e. Gud) Himmerige (Stæv i et af Porarinn loftunga forfattet Æredigt, hvilket Knud 'lønnede med 50 Mark Sølv');

Kniitr verr jarci, sem itran

alls drottinn sal fjalla, Knud beskytter sit Land, som Alherren Fjeldenes herlige Hvæl- ving d. e. Himmelen (af HallvarSr håreksblesi selv). At det er Magten, ikke Tapperheden, Hallvard og Thorarin her prise, er vel klart. Hvad Halvstrophens parenthetiske Deel angaaer, behøver min Opfatning ingen Forandring af or9 til or9 — : (moldreks orSbrjotr) ^Jette-Ordets Bryder' /'= Mand, Manden, han) er en Omskrivning, Alle kjende. moldrek(k)r = Jette er imidlertid for saavidt et svagt Punkt i min Forklaring, som Ordet ellers ikke forekommer i Betydning af /<?/^e; men det forekommer rigtignok lige-

') Hertil svarer Hareks: und jar()ar haslu.

DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 365

saa lidt i nogen anden Betydning. Naar jeg tager moldrek(k)r i hiin Mening, gaaer jeg ud fra Jette-Be- nævnelser som frons folk, aurnir (af aurr GruusJ, osv. Or5brj6tr kræver her Genitiv af et Udtryk, der betyder Jette.

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

AF A. D. JØRGENSEN

, Intet af den nordiske oldtids talrige mindesmærker kan i historisk betydning eller i umiddelbar storhed måle sig med Danevirke. I århundreder dannede det en fast mur mod Saxernes og Vendernes angreb, og i over et årtusind var det grænseskel mellem den danske og tyske tunge. Vidt adskilte og højst forskellige tidsrum anvendte deres bedste kraft på at rejse dets kæmpevolde, at tømre dets pæleværker og at bygge dets mure, og alle Danmarks egne, siger sagnet, sendte deres mænd til at opføre det fælles værn. Alligevel blev det brudt ligesåofte som det rejstes; Saxerne brændte det. Venderne trådte det under fod, og det blandingsfolk af dem begge, der har arvet de sidstes troløshed tilligemed de førstes rå vælde, fravristede os det i vore dage.

Vel er den tid nu forbi, da de levende folk følte deres tilværelse knyttet til fortidens ydre mindesmærker; men i vor historie vil Danevirkes navn stå uudsletteligt med sine store og smertelige minder; thi det er et uforkasteligt vidnesbyrd om vort folks trofaste kamp gennem lange tider mod fremmed herredømme, fremmed sprog og fremmed udvikling. Derved har dette navn fået en betydning i vort sprog og i vor folkebevidsthed, der ganske vist ikke

366 DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

er afhængig af historiske tildragelser i deres enkeltheder, men som dog netop må vække lyst til så meget som muligt at kende dem i deres mest uforvanskede skikkelse. Det er nu vel ikke så ganske let overalt at komme til nogen sikkerhed i den henseende; thi det går med Dane- virke som med så mange andre genstande for den hi- storiske granskning, at dets oprindelse taber sig i for- tidens mørke , og dets senere skæbne atter på mange punkter skjuler sig for os. Hvad der fortælles om det er kun tildels grundet i samtidige pålidelige kilder, noget skylder vi sagnets uvisse overlevering, andet er opstået i tidens løb af misforståelse og ubekendskab med de hi- storiske forhold. Men hvad vi ved med sikkerhed er på den anden side så meget, og hvad vi kan slutte af andre efterretninger eller komme på spor efter ad andre veje er så betydeligt, at det nok er værd at underkaste virkets hele historie en fornyet overvejelse, for om muligt at få den klaret i sine hovedtræk; selv om derved en eller anden fortælling, der har fået en slags hævd, ikke skulde kunne forsvare sin plads.

Når det nu her skal forsøges at lade en fordomsfri kritik komme til sin ret ligeoverfor det man kunde kalde Danevirkes traditionelle historie , vil det være det rigtigste at gå ud fra de faste holdepunkter, som samtidige og utvivlsomme kilder giver, for da derfra såvidt muligt at komme til sikre slutninger for de mere uvisse tidsrums vedkommende. Efter disse kilders beskaffenhed og ind- byrdes forhold vil det da atter være det naturligste først at undersøge slutningen af virkets historie (efter samtidige danske kilder), dernæst dens ældste tidsrum (efter tyske kilder), og endelig den mellemliggende periode, der ved sin mangel paa bestemte efterretninger kun tilsteder slutninger af større eller mindre vægt.

Efter danske kilder er det da utvivlsomt, at den tegl- stensmur, der strækker sig henved en halv mil foran og i

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 367

hovedvolden, er opført i den første Valdemars og Absalons dage. Det fremgår af den blyplade, der fandtes i kong Valdemars grav i Ringsted, og på hvilken hans tre største bedrifter er opregnede: han tvang de hedenske Ryboer til at modtage kristendommen, han opførte tårnet paa Språ og »han rejste den mur af brændte tegl, der almindelig kaldes Danevirke , til hele rigets værn«.* De samme tre storværker opregner Sven Agesøn som særlig hædrende for Valdemars kongedømme, kun med den tilføjelse, at han ikke nåede at blive færdig med muren.** Også Saxe omtaler den, skøndt på et tidligere sted i sin krønike, der hvor han fortæller om Tyres vold. Han siger nemlig, at Valdemar og Absalon i deres nidkærhed for fædrelandet »rejste en mur af brændte tegl hen ad volden, for at den ikke i tidens løb skulde gå aldeles tilgrunde, nu da den var faldefærdig. De brugte derfor det gamle virke som grundlag og fuldendte kvindetankens halvbårne idræt med mandig visdom, idet de opførte et værk, der blev des koste- ligere jo mere de følte, at deres magt overgik hvad hin kvinde havde attrået, "f

Efter årbøgerne begyndte opførelsen af denne mur i begyndelsen af Valdemars eneregering, kort efter hans til- bagekomst fra kejser Fredriks hof, og den fortsattes uden- tvivl indtil efter hans død, da Absalon, der sikkert her som overalt, hvor det gjaldt om at hævde rigets ære og sikre dets fremtid, var sjælen i det hele, netop under kong Knud nåede sin højeste indflydelse og vovede at bryde fuldstændig med kejserdømmet. Dette foretagende blev derfor et vigtigt led i den række kraftige anstrængelser for at frigøre riget

*) mvrvra qvoqve ad tocivs regni presidivm qvi wlgo Danewerch dicitvr ex lateribvs coctis primys constrvxit. Worsaae : Konge- gravene i Ringsted. **) in vallo Danewerch murum erexit lateritiura, quem tamen morte præventus imperfectum reliquit, Script, r. D. I 63.

t) Saxo, ed. M. p. 481—82.

368 DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

Og den nationale kirke for den tyske højhed og indflydelse, der betegner Valdemarernes første store tid og særlig er Absalons uvisnelige hæder.

»Valdemarsmuren« er en af de første og tillige indtil dette øjeblik vistnok den mægtigste teglstensbygning i Nor- den. Den står endnu omtrent i hele sin længde, fra den ældgamle gennemkørsel gennem virket (Kaiegat) mod sydvest indtil det sted, hvor Rejdåens mosebund begynder. Den er muret i fin kalk, over en favn tyk og henimod 2000 favne lang, og har vistnok oprindelig raget betydelig op over den bagved liggende vold, som den har grundlag fælles med og som endnu er indtil tre favne i lodret højde.*) Overfor dette kæmpeværk kan det da tildels undskyldes, at Saxe taler om den ældre vold som et ufuldkomment forsøg, som en kvindes dristige anelse om det, der skulde fuldføres af Danmarks største styrersnille.

Denne mur er den yngste del af Danevirke; det fremgår allerede af bygningsemnet og den ved opførelsen anvendte omhu. Efter engang at have rejst en sådan mur kunde man ikke let falde på at gå tilbage til en langt ufuldkomnere befæstningsmåde. Heller ikke kan det antages, at nogen anden del af virket på Absalons tid har været mere brøstfældig end den han besluttede at styrke ved en mur, og altså have trængt til en sådan ombygning; en forsætlig ødelæggelse i en senere tid haves der ingen historisk efterretning om.

Men dertil kommer, at Danevirke meget snart skulde tabe sin betydning for rigets forsvar, ikke blot fordi krigs- førelsen forandredes, men også fordi fjenden fæstede bo nord for dets sikre port. I Valdemarernes tid var det vitterligt for Tyskerne, at der til enhver tid var 60,000 mand rede til at møde på virket, selv om kongen var i leding med hele rigets flåde, og det afholdt dem vistnok mere end

*) Sml, Saies udtryk: »cui (vallo) postmodum — murum cocti lateris superjecit — .

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DÅNE VIRKE. 369

engang fra at gæste os med hærskjold.* Af jordebogen fremgår det ligeledes, at kongen jævnlig om sommeren op- holdt sig ved virket med sin hird.** Men Valdemar Sejr var tillige den sidste konge, der herskede ligeså uimodsagt ved Slien som ved Issefjord; hvad kunde det fra nu af gavne at tænke på hint gamle virke, nu da Abel og hans slægt fejdede på riget, understøttet af dets gamle avinds- mænd! — Og desuden forandredes krigsførelsen meget i den følgende tid; kampen kom til at dreje sig om faste borge og stæder, hvorfra landet vidt og bredt kunde beher- skes. Dette viser sig også blandt andet deri, at landets dele ikke mere nævnes efter sysler og herreder, men efter slotte og len. Også for Danevirkes vedkommende ytrer det sig slående i den talemåde fra det 13de århundrede, »at Gottorp var Danmarks riges lås og lukke;« f kunde det siges, måtte Danevirke tilvisse være gået i glemme. Det kom da heller ikke til at spille nogen rolle i -den tids kampe, skøndt egnen deromkring ofte nok var skuepladsen for dem. Således nævnes det end ikke i anledning af slaget på Lo- hede mellem hertugen og kong Erik (med sin moder Margrete Sprænghest); og da Kristoffer II drog mod grev Gert i slutningen af året 1331, mødte denne ham nord for virket og jog ham tilbage over det i vild flugt ned til Kiel, så- ledes at hans søn, den unge kong Erik, fandt sin død ved at styrte ned ad volden med sin hest.ff

*) Saxo, p. 882.

**) Script, r. D. VII 522; s. foran s. 191, anm.

-}-) Qvasi clavis et custodia totius Daniæ. Script, r. D. I 170. f f ) Detraar til året 1331 : — do quam eme (Gert) de bodescap, dat de koning quam starke thende dor dat hertochdom to sleswic unde wolde in sin land ; des iaghede he hastliken em in de mote to sleswic. — Also toch de greve vore (ute sleswic) uppe den wech, dar de koning scholde hen then over dat denewerc. — do wart des koninghes volk viende unde de koning mit sineme sonen, koning erike, vloch

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1868. 25

370 DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

Mellem disse kendsgerninger tager det sig da forunder- ligt nok ud, når der fortælles, at Kristoffer Valdemarsøns enke Margrete skal have havt en så betydelig del i Danevirkes opførelse, at den endog har fået det navn efter hende, som endnu den dag idag er gængs der i egnen, idet den kaldes »Margrete volden.« Det er da heller ikke de samtidige kilder, vore temmelig udførlige årbøger — (der f. ex. for- tæller om Koldinghus's befæstelse 1268, Slesvigs brand og Gottorps sløjfning 1288 o. s. v.) — denne efterretning skyldes; de siger tvertimod, at landet led særdeles meget ved Holstenernes hærgninger i Erik Glippings tid; det er først de senere tiders kritikløse forfattere, der bringer denne misforståelse ind i historien. Alligevel er den bleven et led i den traditionelle fortælling ora Danevirke.*

Det er ikke vanskeligt at se, hvorledes beretningen om Margrete Sprænghests virksomhed i den henseende er kom- men ind i de nyere skrifter om Danevirke. Ikke fra de ældre danske forfattere, thi hverken Hvidtfelt eller Holberg ved noget om den at sige , det er de tysk- slesvigske forfattere fra det 16de og 17de århundrede, Cypræus, Dankwerth o. a. der først lader den komme frem. Deres kilde kan da ingen anden være end den »holstenske krønike« (chronicon Holtzatiæ) af en presbyter Bremensis, der er skreven 1448, og også af andre træk ses at have været dem bekendt i håndskrift. Også Hvidtfelt har iøvrigt kendt den, uden dog at optage den omtalte efter-

mede. Se vellen vil unsachte over dat denewerk ; vort iagheden se in de stat to deme kyle. — Do starf aldar de iunghe k. erik, — soraelike spreken , de sware val van deme dene- werke worde sin dot. *) Annaler for nord. oldk. 1859, s. 70 ff. Thorsen, danske rune- mindesmærker, I s. 193. 197. o. s. V. Endel ældre forfatteres udsagn om dette punkt kan efterses hos Outzen: Alterthiimer Schleswigs und des Dannewerks, 1826, § 36, s. 232--42.

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 371

retning, der da også ved hele sin form, som det snart skal ses, måtte støde enhver opmærksom læser.*

Denne holstenske krønike er nu helt igjennem af meget tvivlsomt værd; den tilhører historieskrivningens forfaldspe- riode, og forfatterens dannelse har efter sproget og behand- lingen at dømme været forholdsvis ringe; han kan ikke skrive blot nogenlunde latin og hans had til Danmark bringer ham til at tro alt hvad ondt og foragteligt *der blev fortalt om os i Holsten i kampens bitreste dage.

Imidlertid er hans fortælling af betydning for det 14de århundredes sidste halvdel og den første menneskealder af det følgende århundrede, om den end stadig må benyttes med kritik. Omtrent fra år 1320 begynder den samlede fremstilling, der i enhver henseende udgør skriftets hoved- del (kap. 18 — 46, p. 44 — 152), men for den første tids vedkommende er den aldeles upålidelig. Således siges der, at Kristoffer blev tagen tilfange efter nederlaget ved Dane- virke 1331 og udløst for en stor pengesum, at Valdemar Atterdag var en uægte søn af det danske kongehus, og hele fortællingen om Nils Ebbesen er forvansket; det må være nok til at belyse dens troværdighed for en tid, der kun ligger 100 år forud for forfatterens egen.

Så er det gået denne forfatter som så mange andre på den tid, at han gerne vilde begynde sin krønike med verdens skabelse og sit folks oprindelse, og han har til den ende gjort et udtog af bibelhistorien og Helmolds vendiske krønike, der går til c. 1170. Det omfatter de første 14 kapitler (p. 1—30). Begge disse dele har han da søgt at forbinde ved 3 kapitler, der giver en fremstilling af den mellemliggende tid, eller rettere af de uklare folketraditioner der fandtes om den i Holsten. Dette stykke er da også

*) Indledningen til Lappenbergs udgave af »presbyter Bremen- sis« , Kiel 1862, XX. Skriftet er også trykt i Westphalens monumenta III, tilligemed den plattyske oversættelse.

25*

372 DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DÅNE VIRKE.

bleven derefter; det er en broget blanding af uensartede fortællinger, uden anden sammenhæng end den optegnerens øjeblikkelige skøn har givet dem.

Blandt disse fortællinger er det nu vi finder originalen til vor beretning om dronning Margrete ved Danevirke, og det i følgende forbindelse. Da kong Valdemar af Danmark var død — (det er Valdemar den første, der omtales så meget hosHelmold; den anden Valdemar kender presbyteren ikke!) — førte hans enke, »den sorte Margrete«, regeringen for sin søn Knud. »Hun byggede Gottorp slot og foran det en grav og mur, kaldet Danevirke, fra Slistrømmen over til Frisland, for ved dette kostelige værk at lukke Danmark for Tyskerne.«* — Der kan ikke være delte meninger om, at jo denne efterretning, som den findes her, er fuldstændig forvirret og vildledende. Danevirke er blandet sammen med Gottorp, der fra først af blev bygget mod de danske konger, ligesom det stadig har været arnestedet for fjendtlige planer mod riget, og også idelig senere af denne forfatter betragtes som Holstenernes sikreste udgangspunkt i deres erobrings- krig mod det danske kronland Sønderjylland. Men desuden er der intet i dette sted, der tyder på, at det sagn, for- fatteren her havde for sig om Dåne virkes forbindelse med en dronning Margrete, tænkte på Kristofi'ers enke, uden til- navnet «den sorte«, der som såmange andre historiske til- navne »vagabunderede« i folketraditionen. Senere hen for- tæller han desuden selv om denne Margretes kamp med Holstenerne uden dog at indlade sig videre på den, men

*) Presb. Brem. , ed. Lappenberg , p. 36 : Illis diebus , mortuo rege, quedam mulier, dicta nigra Margareta, regina T)acie, sceptrum et dyadema , regum opera fideliter (viriHter ?) agens, suscepit, terram Holtzacie hostiliter inuadendo castrum Gottorpe muniuit et ante illud magnum fossatum muratura, Denewerck uocitatum , fieri procurauit , incipiens a flumine Slige, usque ad Fresiam procedendo , miro et ineflfabili opere terram Dacie ab Almanis concludendo. —

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 373

sikkert tillige uden at ane, at det var hende han ved hint tilnavn havde tilskrevet virkets genopbyggelse, der for ham stod som et led i Valdemarernes tog mod Holsten. Men undersøgelsen vil igen på et senere punkt vende tilbage til denne beretning og søge at finde den rette betydning af det holstenske folkesagn; her må det være tilstrækkeligt at have påvist, at den ikke på nogen måde kan bruges til at godtgøre en ombygning af virket efter Valdemar den førstes og Absalons alder, en ombygning, som efter alt hvad vi iøvrigt ved og kan skønne er fuldstændig urimelig.

Men når hermed slutningsgrænsen for Danevirkes op- førelse er slået fast, så gælder det om derfra at gå tilbage så langt vejen er lys nok til at bevæge sig med sikkerhed. Det er ikke ret langt. Saxe er den eneste, vi har at holde os til, og han giver ikke meget; men det er til gengæld bestemt og oplysende. Da kong Sven Eriksøn i slutningen af året 1155 drog op i Jylland med en tysk hær og tyske penge, kom han gennem virket ved at bestikke dem der var satte til vagt ved porten. Erkebisp Hartvig af Bremen, der var med på toget, ytrede, at forræderen burde været hængt med sin Judasløn til advarsel for andre; virket ansås altså ikke for at være så let at bryde, siden ikke blot Sven, men også Henrik Løve, der førte Saxerne, foretrak at be- tale for gennemgangen. Købmændene i Slesvig og skibene i deres havn måtte bagefter erstatte udlæget. Men alt 20 år tid- ligere havde Danevirke stanseten tysk kejser på sin vej til rigets hjerte. Efter Knud Lavards mord, 1131, kom nemlig Lothar herop med sin hær under foregivende af at ville hævne sin ven og hjælpe hans broder Erik, der var indesluttet i Slesvig by af kong Nils og hans søn Magnus. Men da han troede sig ved målet, så han til sin forbavselse stærke volde knejse foran sig, og talrige stridsmænd tilligemed en uafselig folkeskare på deres tinder. — Han nøjedes da med at tage bøder for Knud og modtage hyldningsløfte af Magnus, der gerne gjorde en lille indrømmelse for at kunne samle al sin

374 DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DÅNE VIRKE.

kraft mod Erik Emun.* Dette er da tilstrækkeligt bevis på, at Danevirke alt dengang, en menneskealder før Valdemar kan have begyndt på sin mur, var i en anselig forsvarstil- stand og efter tidens lejlighed vel skikket til at holde de fremmede »løbeskytter« fra livet. — Men dermed må vi da desværre også stanse fremrykningen fra denne side, efter danske kilder, de har ingen tidligere efterretninger uden sagn; vi må nu vende os til de fremmede og hvad de lej- lighedsvis beretter.

Danevirke forekommer i historien omtrent samtidigt med den tørste omtale af det danske rige. Da Karl den store trængte sejrrigt frem over Elben og nærmede sig den danske grænse, gik kong Gøtrik (808) til Slistorp (Slesvig) med sin hær og »befalede der, at rigets sydgrænse skulde befæstes ved en vold, således at den lige fra den østlige havbugt, som de kalder Østersalt, til Vesterhavet kunde beskytte Ejderens nordlige bred, med kun en eneste port, gennem hvilken vogne og ryttere kunde færdes frem og til- bage. Efterat have fordelt arbejdet mellem sine høv- dinger vendte han derpå hjem.«** Men skøndt nu dette

*) Saxo, p. 713. 645: Imperator — secus Jutiæ moenia gradum Romano militi struxit. — At Magnus utriusque hostis adventum accurata valli munitione præcurrens, validum portis præsidium applicuerat. Interjectis diebus, Nicolaus citeriora valli immenso Jutorum agmine circumfudit. — cfr. Helmoldus / chron. Slav. I c. 50: Venitque (L.) cum grandi exercitu prope civitatem Sleswich, ad vallum illud notissimum Dinewerch, ulturus mortem funestam optimi viri Kanuti. Consederat e regione Magnus cum immenso Danorum exercitu, defensurus terram suam.

**) Pertz, monumenta Germ. hist. I p. 200: ad portum qui Slies- thorp dicitur cum universo exercitu venit. Ibi per aliquot dies moratus, limitem regni sui, qui Saxoniam respicit, vallo munire constituit, eo modo, ut ab orientali maris sinu, quem illi Ostarsalt dicunt, usque ad occidentalem oceanum totam Ægidoræ fluminis aquilonarem ripam munimentum valli præ- texeret, una tantum porta dimissa, per quem carra et equites

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE 375

vidnesbyrd om Danevirke fra en så tidlig tid er af stor be- tydning, så er det dog ikke ret indholdsrigt. Strængt taget ses det end ikke, om volden virkelig blev opført efter kong- ens bud, og når det må antages, at der kom noget istand der kunde få betydning, siden kejserens historieskriver ellers neppe vilde have omtalt det, så er det et spørgsmål, om der ikke alt tidligere har været et virke, der nu kun sattes istand igen eller på anden måde forstærkedes. Meget kan der i alle tilfælde ikke være udrettet den gang; thi Gøtrik døde et par år efter, og 815 førte en tysk hær den fordrevne konge Harald (Klak) »op i Normannernes land, der kaldes Sinland, nord for Ejderen; derfra drog de i syv dage op til et sted ved storhavets strand og lå i lejr der i tre dage, da Gøtriks sønner, der lå ligeoverfor dem på en 0, en halv mils vej (?tribus milibus) fra fastlandet, med en stor hær og 200 skibe, ikke vovede at indlade sig i slag med dem. De hærgede da i omegnen og tog 40 bønder med sig som gisler, hvorpå de vendte tilbage til kejseren i Saxland.*)*

Hvor denne lejrplads nu end skal søges, så meget er vist, at den var nord for Slesvig, og at hæren altså havde passeret Danevirke, uden at Gøtriks sønner vovede at møde den der, skøndt de havde en hær samlet, for om muligt at skåne riget for hærgning og for nederlagets skam. Det rimeligste er da vistnok at antage, at der fra arildstid var et grænsevirke ved Slesvig, skikket til at støtte en dansk forsvarshær efter ældre tiders forhold, men ude af stand til at trodse hære og våben, som dem Karl den store havde skabt. Gøtriks tanke har det da vel været at møde den truende fare ved itide at sætte virket istand efter de nye fordringer, men efter hvad her fortælles må man antage, at det ikke er lykkedes ham at udrette noget synderligt i den henseende,

emitti et recipi potuissent: devise itaque opere inter duces copiarum, domum reversus est. — *) Einhardi annales ad 815.

376 DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

hvad man da alt var berettiget til at slutte af hans bratte død to år efterat planen var meddelt hans mænd.

Det følgende århundrede optages af en række kampe mellem Danske og Saxer, uden at det dog kom til afgørende vendepunkter. Det frankiske rige var atter adsplittet og de tyske stammer gik hver sin vej, hver mod sine særlige fjender; grænsekampene fik da væsenlig den ældre karakter igen fra før Karls tid. I disse kampe, hvis enkeltheder vi desuden kender så lidt til, nævnes virket ikke, rimeligvis fordi vore fædre som oftest var de angribende og valpladsen derfor var i Holsten eller ved Ejderen. — Men forholdene tog en ganske anden vending, da Tyskerne valgte hertug Henrik af Saxland til konge ; han var vel stærkt optagen af kampen mod Madjarer og Vender, men det gik dog tilsidst som man måtte vente, at han førte sin øvede hær mod sit hjemlands gamle Qender og overvandt de Danskes konge Knud (ved 934). Nogen videre følge havde dette hærtog nu vel ikke; det er end ikke rigtig klart, hvilken egn det var han angreb, den samtidige Widukind siger nemlig kun, at han overvandt de Danske der plejede at hærge Frisland på deres søtog, gjorde dem skatskyldige og tvang deres konge Knud til at lade sig døbe, hvorfor Vedel og Gram endog troede at kunne henføre det hele tog til de Danske som var bosatte i Frisland. Men det synes dog nærmest at være det der gav anledning til, at der nu rejstes et virke, som man ikke hidtil havde set magen til, Tyre Danebods uforgængelige hæder.

Der haves strængt taget ikke et eneste historisk vid- nesbyrd for denne Tyres dåd; men det er et af de punkter, hvor en udpræget folketradition stemmer så nøje med de historiske forhold, at al tvivl om dens sandhed må for- svmde. Den findes hos Saxe og Sven Agesøn, og har altså i det mindste været gængs 200 år efter Tyres tid.* Under andre forhold er dette nu vel en dårlig hjemmel, thi i 200 år forvanskes næsten enhver fortælling og antager

*) Saxo, p. 481. Sv. Aggonis, c. 3.

DE mSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 377

sagnets ejendommelige træk. Men der er jo kun tale om et enkelt bestemt faktum, hvis enkeltheder dels er gået i glemme, dels kan være forvanskede, men som selv synes at måtte være utvivlsomt. De andre efterretninger fra omtrent samme tid kan her afgive en målestok for bedømmelsen. Saxe, eller folketraditionen på Saxes og Absalons tid (1150- 1200), har bevaret den rigtige kongerække op til Gorm, hvad han fortæller om Harald og Sven stemmer i sine hovedtræk med ældre kilder, selv om tidsregningen er for- virret og mange enkelte forhold er skævt opfattede og be- dømte. Der må i det hele tages hensyn til, at hin tid ganske anderledes end vor var istand til at fastholde de historiske tildragelser i hukommelsen, den kendte ikke til skriftens understøttelse, men havde i sine viser en ret paalidelig vejledning til at huske forbindelsen mellem personer og be- drifter. Og da nu den efterretning, at Gorms dronning Tyre byggede Danevirke fremsættes ikke som en formodning eller et sagn, men som en almindelig bekendt sag, (medens både Saxe og Sven udelader den vistnok senere fortælling i »Ryår- bøgernew, chron. Erici regis, at det var kong Dan der først byggede en del af virket (Kovirke), medens dog Tyre stadig beholder æren for at have rejst den. anseligste del) , så synes der, ikke med rette at kunne rejses nogen tvivl om at dette forholder sig rigtigt, og at folkesagnet, der til en- hver tid har levet på selve stedet,* her har ret.

Hvad der desuden bekræfter det er Tyres skønne til- navn Danmarkerbod, eller som vi nu siger Danebod. Også det er bevaret af folketraditionen, men det findes desuden på den ene af de berømte Jellingestene, der er rejste af saratiden eller den nærmeste eftertid: »kong Gorm lod denne høj gøre efter Tyre, sin kone, Danmarkerbod (Tanmarkar but).« Det antyder, at hun bødede på riget, satte det istand

*) 1424 i abbed Olavs vidneforklaring om hertugdømmets stats- retlige stilling, Script, r. D. VII 418. — Lorenzen, Danne- virke og omegn, s. 28 ff.

378 DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

således som Harald Hårfagers datter blev kaldet »Arbod«, fordi hun skaflfede folket godt år, god høst (sml. Jonssons oldn. ordbog: årbot, åringens forandring til det bedre).

Men endelig lader de historiske begivenheder før og efter det tidsrum, da Tyre må antages at have virket ved siden af sin søn kong Harald — (om Gorm levede den tid, i alle tilfælde som det synes] i dorsk uvirksomhed, vides ikke) — slutte til en forandring i Danevirkes betydning. Thi medens det end ikke omtales som nogen hindring for Harald 815 eller Henrik 934, fortælles der udtrykkelig, at det stansede Otto n på sin vej 40 år senere, medens det dog lykkedes ham efter sine hærføreres råd at indtage det. — I mellem- tiden berettes der' ikke om nogen større kamp på grænsen; Otto I var så aldeles optagen af krigen med Madjarer og Vender og med at opnå kejserkronen, der fra nu af i år- hundreder blev ved det tyske kongehus , at han ikke fik stunder til at blande sig i de små grænsefejder, der synes uophørlig at have sysselsat de Danske og Saxerne. Men neppe var han død og hans unge søn kommen på tronen, før hele rigets magt blev opbudt mod de »oprørke« Danske. Efterretningen om dette tog skylder vi Thietmar af Merseburg, der fødtes ved den lid og havde hørt fortælle om toget i sin barndom; hans bedstefader grev Henrik havde nemlig været med og deltaget i erobringen med råd og dåd. Det var Ottos andet tog, siger han, vistnok i året 975. »Ved Slesvig så han sine fjender besætte den grav, der er bestemt til landets forsvar, og den port der kaldes Vigledsdør, og han overvandt alle disse forsvarsværker mandigen efter hertug Bernhards og min bedstefar grev Henriks råd. — I disse egne lod kejseren derpå bygge en borg og lagde be- sætning i den.«* Længe tålte de Danske dog ikke denne

') Pertz, monumenta Germ. hist. III 760: Secunda (expeditione) Danos sibi rebelles petens (Otto) ad Sleswik properavit. Ibi etiam hostes suos foveam quæ ad defensionem patriæ

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 379

ydmygelse; thi allerede i forsommeren 983 synes borgen at være bleven ødelagt for bestandig. Samme forfatter fortæller nemlig, at kejseren ved den tid holdt en herredag i Verona, til hvilken alle de store mødte fra Tyskland, « undtagen Bernhard, der vendte om på halvvejen; thi en af hans borge (navnet mangler) , som kejseren havde befæstet med værker og besætning mod de Danske var igen bleven tagen af disse ved list; besætningen var dræbt, borgen brændt.«* Der kan vel neppe være tvivl om, at der jo herved er tænkt på den før omtalte borg ved Slesvig eller Danevirke, og det er da også i sig selv sandsynligt nok, at man fra dansk side gjorde alt for atter at blive herre i sit eget hus. — Grænsefejderne optoges nu atter med skiftende held, og det er rimeligt nok, at kong Sven, der efter de endnu bevarede runestene har opholdt sig i denne egn med sin hær, har været betænkt på at sætte virket i en nogenlunde tålelig stand igen, selv om det ikke kan antages, at han har underkastet den nogen gennemgribende ombygning, siden der ingen efterretning og intet sagn er bevaret derom. — Dette er da alt hvad vi ved om Danevirkes historie i det 10de århundrede. Men herved kan vi ikke stanse, da få punkter i vor historie i den grad er bleven forvanskede ved senere forklaringer, formodninger og sagn som dette. En- hver kan i vore dage fortælle om Ottos store tog op til Limfjorden, om Haralds og Hakon Jarls dåb, om Poppos prædiken for hedningerne, om Olav Trygvasons snilde på- fund at tænde ild i virkets pæleværk o. s. v. Og dog er

parata est, et portara quæ Wiglesdor vocatur arrais preoccu- pare videns, consilio Bernhardi ducis et avl meimet Henrici coniitis omnes has munitiones viriliter exuperat. — Urbem unam in hiis finibus cesar edificans presidio firmat. *) Ssteds, p. 766: — Solus dux Bernhardus in media revertitur via; namque una ex urbibus suis — quam imperator contra Danos opere ae presidio firmavit, dolo ab hiis denuo capta, cesis defensoribus ejusdem indensa est. — -

380 DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DÅNE VIRKE.

alt dette senere opspind, uden hjemmel i de historiske kilder og stridende imod alt hvad vi ellers har sikkerhed eller dog afgørende sandsynlighed for.

Den der først og mere end nogen anden har bragt for- virring ind i fortællingen om de tvende saxiske kongers tog tilJylland er Adam af Bremen. Han skrev ved 1070 og fik sine efterretninger i dette stykke af »en lærd dansk biskop«, altså af de kyndigste mænds fortælling her i landet. Men godt og vel 100 år efter en begivenhed har traditionen ikke rigtig magt med den mere, tidsregningen forvirres, det lige- artede sammenblandes og de faste holdepunkter kan ikke altid findes, idetmindste ikke uden sans for den historiske kritik. Adam stod nu overfor sit emne uden nogen sådan kritik, han forstod kun at samle, ikke at opløse og adskille. Det han vilde var at fortælle den hamborgske kirkes historie, alt hvad der kunde have hensyn til den optegnede han med begærlighed, det andet var ham væsenlig ligegyldigt. Men deraf opstod der atter en tilbøjelighed til at bringe alt i forhold til kirken. Intet slag kunde være leveret, ingen forbrydelse begået, ingen omvæltning sket, uden at det jo efter hans mening måtte være kommen så for eller imod kirken. Det er ikke vanskeligt at se, hvorledes en klerk i hin tid kunde komme til en slig opfattelse af historien, det var den der gik gennem Jødefolkets krøniker og gennem de legender og helgenhistorier, der udgjorde hovedparten af klostrenes læsning og fortælling. Det er heller ingenlunde ham alene, der skal beskyldes for således uforvarende at komme til at stille vor ældre historie i et falsk lys — (thi forholdet til kristendommen havde efter al sandsynlighed netop en såre ringe del i hin tids begivenheder) — , det er tillige hans hjemmelsmænd i Bremen, Hamborg og Danmark; alle så de historien på den måde, det var hiti tidsalders åndrighed, og hvilke afveje den kan føre på i opfattelsen af det faktiske kan enhver literær tid bære vidne om. — Adam fik hos den kyndige danske biskop, — (episc. Dano-

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DÅNE VIRKE. 381

rum, prudens vir — rimeligvis den berømte bisp Vilhelm i Roskilde , Sven Estridsøns ven) — efterretning om , at såvel kong Henrik som en kejser Otto havde gjort tog op imod Slesvig. Den ene af dem havde bygget en borg og sat en markgreve på den, men den var senere bleven sløjfet og besætningen dræbt. For så vidt var traditionen fuld- stændig rigtig; kun deri kan den alt hos bispen have fejlet, at den lod Henrik bygge borgen, således at Ottos tog nærmest blev en hævn over dens ødelæggelse, — en fejlta- gelse, der i enhver hensende må anses for meget naturlig, når der ingen skriftlige optegnelser var at holde sig til. — Men Adam gik nu videre. Han fandt i erkestiftets arkiv kejser Ottos bekræftelsesbrev for de tre jydske bisper, i Slesvig, Ribe og Århus (fra 948), og kunde ikke undlade at sætte dem i forbindelse med kejsertoget. Hint brev er nu ganske simpelten følge af Ottos opfattelse af kejserdømmets betydning: det er for ham kirkens sværd, kristenhedens hoved, bispernes beskytter, så langt læren forkyndes. Det var tyske klerke, der bragte læren til os, den danske konge var ikke døbt og opfat- tede uden tvivl hele bevægelsen som noget der ikke vedkom ham som konge; det kunde derfor heller ikke falde harn ind at negte kejseren en højhed over folk der opholdt sig blandt os som fremmede, eller hvis kirkelige stilling, om de var indfødte, slet ingen betydning havde overfor de danske love, Erkebiskop Adeldag kunde derfor endnu 988 sætte pris på at få dette beskyttelsesbrev gentaget af kejseren, det var dog altid tillige en anerkendelse af Hamborgs ret overfor alle andre kirkelige samfund.

For Adam stillede det sig imidlertid anderledes. Han så i dette brev (og hvor mange har ikke gjort det efter hans tid!) et bevis på, at Otto havde hersket i Danmark, og da der nu tillige var efterretninger om et tog af en kejser Otto, forbandt han det hermed og fik altså ud, at Otto I en halv snes år efterat Henrik havde bygget en borg ved Slesvig gjorde et tog til Danmark for at hævne denne

382 DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

borgs ødelæggelse og for at udstrække sin beskyttende hånd over kirken i Norden.* Derved er da al den tale og den uendelige forvirring opstået med hensyn til »Ottonernes tog«, der indtil vore dage har sysselsat så mange penne og opslugt så megen skarpsindighed; man har ikke villet gå den simple vej at forklare Adams fortælling som en misforståelse, der har sine naturlige grunde, og så forresten holde sig til de samtidige pålidelige kilder.**

Men ikke nok dermed. Den danske tradition fortalte, at Otto var trængt helt op til Limfjorden, der efter ham skulde være kaldet Ottinsund, (som bekendt en fejltagelse: en vig af Limfjorden hedder Oddesund); på tilbagevejen kom Harald over ham ved Slesvig og der leveredes et slag. Såvidt stemmer Adam og Saxe overens, de er kun uenige med hensyn til slagets udfald; Adam siger, at Harald blev overvunden, Saxe, at det var høvdingen for Ottos bagtrop, Ebbe, det gik ud over. Dette sidste er dog utvivlsomt en senere forvansk- ning, der vilde tilskrive os sejren i den fjerne kamp, hvis minde næsten var uddød. Begge er de derimod enige i at det først var på tilbagevejen Otto leverede slaget, og det må der særlig lægges mærke til, da det deraf fremgår, at man alt 100 år efter begivenheden havde glemt, at Danevirke ved denne lejlighed blev erobret; thi Adam nævner det slet ikke, Saxe siger, at det først blev bygget efter denne tid. Derved var Ottos tog alt for Adam bragt ud af hele sin historiske forbindelse og lod sig så meget lettere bringe i en ny ved falske slutninger. Denne nye forbindelse foruroligede ham da også selv så lidt, at han slet ikke omtaler det tog af Otto H, der dog anføres i de gamle annaler, som han kendte ; han har da i alle tilfælde kun hørt tale

*) Adami gesta Hammab. eccl. pontif., ed. Pertz in usum scho-

larum, p. 45 (I 59) og 50 (II 3). *) Den nyeste undersøgelse hos Maurer : die Bekehrung des nor-

wegischen Stammes II Theil, Anhang I.

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 383

om et tog af en Otto, og det bliver derved uden nogensom- helst hjemmel, når man senere både har villet antage Thiet- mars og annalernes henførelse af det til Otto Il's, og Adams til Otto I's tid for pålidelige, og altså lade det være to for- skellige tog.* Til' Ottos tog knytter nu Adam atter, og det rimeligvis efter dansk tradition, fortællingen om kong Harald og Svens dåb og den sidstes tvungne opnævnelse efter kejseren. Det ligger temmelig nær, når der ses hen til, at kristendommen skulde have sejret her i landet ved hin erobringskrig. Men de samtidige ved aldeles intet at berette derom, skøndt kirkens udvikling i Danmark ingenlunde er dem ligegyldig. Tvertimod fortæller Saxeren Widukind, der skrev nogle år før Ottos tog, at de Danske allerede dengang forlængst var kristne, selv om hedensk overtro endnu stod højt anskreven hos dem. Han fortæller ligeledes om kong Haralds omvendelse, hvorledes en tysk klerk Poppo engang havde påstået, at de kristnes gud var den mægtigste, hvad så Harald havde bedt ham om at bekræfte med jern- byrd. Da det var sket, blev Harald overbevist om hans læres sandhed, tilføjer Widukind, og bød alle at antage den.** Dette var sket for lang tid siden, Poppo var nu bleven biskop; det må altså vel henføres til omtrent samme tid som Ottos beskyttelsesbrev, der muligvis netop kan være frugten af Poppos sendelse. — Hvad derimod Svens tilnavn eller dobbelte navn Sven-Otto angår, da er det ingenlunde enestående i den tid; tvertimod var det i lang tid skik ved siden af et gammelt hedensk slægtnavn at døbes med et kirkeligt; således kaldes Sven Estridsøn Magnus, Knud den store Lambertus, ja endnu Sven Grade hedder i Tysk- land Petrus. Det er da langt naturligere at tilskrive Sven navnet Otto af en venlig følelse mod kejseren hos Harald,

*) Sml. N. M, Petersen: Danmarks hist. i hedenold, 2 oplag,

II 76 ff. '*) Pertz, mon. G. h. III 463.

384 DE raSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

således som også den gamle Roskildekrønike (fra c. 1139) gør.* —

Men har Adam en forudfattet mening om de historiske tildragelser, så har de norske sagamænd det ikke mindre, og talens strøm voxede nok så vildt mellem Qeldene som i klosterskolens drømmeland. Sagnet om Danevirkes storhed og fald var også nået op til dem, og som det synes i en ældre form og med tydeligere minder end det har selv hos Adam. Men de udviklede det også bravt, og det er vanskeligt at genkende det, således som det kommer tilbage fra dem efter et par århundreders væxt. Der gaves i oldtiden vel neppe nogen bedrift, som ikke Normændene efter deres egne fore- stillinger havde været med ved, eller om muligt stået i spidsen for; norsk mandemod og norsk snildhed er det syns- punkt der ligger til grund for mangfoldige af deres gamle fortællinger. Således var da også det danske virke bleven forsvaret af norske kæmper, og, hvad der var endnu mærke- ligere, indtaget ved norsk snildhed. Fyldigst kommer det frem i Jomsvikingesaga, der fortæller hele begivenheden i en blomstrende sagastil, men da også bruger hele 9 kapitler (k. 8— 11, side 26—39) til at fremstille den. En juleaften, siges der, aflagde kejser Otto den røde, (sagaen har her bevaret det rette navn, det var Otto II der kaldtes således), det løfte at kristne Danmark, det koste hvad det vilde. — Harald fik efterretning om denne plan og sendte bud til sin lensmand Hakon Jarl, der da også mødte med en vældig ledingshær og skræmmede Tyskerne tilbage fra virket. Næste år kom Otto imidlertid igen, Hakon mødte også, — og hvo tvivler om, at han igen vilde have sejret, hvis ikke en Normand, den landflygtige Olav, havde givet kejseren det

*) (S.) — Christum publice colere cepit. Unde venerabili Adaldago episcopo et Ottoni Augusto amicus et valde farailiaris fuit, adeo ut filium ejus baptizatum a sacro fonte (susceperit ?) et Suen Otto vocayerit. Script r. D. I 375.

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 385

råd at sætte ild på virket. Da lykkedes det ham at trænge op ad halvøen til Limfjorden, Poppo gjorde et selsomt jer- tegn, og Harald, Sven og Hakon døbtes af ham. — Hele denne fortælling med alle dens samtaler og livfulde skil- dringer er nu ret morsom at læse, men den kan ikke på noget punkt gøre fordring på at være historisk, uden der hvor den oprindelige fortælling skinner igennem. Beretningen om de nordiske høvdingers dåb falder bort efter det forhen omtalte, tilknytningen til Poppo gør den her yderligere mis- tænkelig. At Otto gjorde to tog er der intet der taler for, ingen ældre kilde der taler om, det er en poetisk form, hvorved Hakons tapperhed skal ske fyldest, ligesåvel som Olavs kløgt. De tvende norske stormænds deltagelse derimod forholder det sig ganske forskelligt med. Thi medens Olav var et barn, dengang Otto drog til Jylland og altså uden noget skin af grund er bragt ind i fortællingen, så var Hakon Jarl, som det fremgår af samtidige skjaldevers, vir- kelig tilstede på virket. Der er kun den ringe forskel, at han stod der, ikke som Norges jarl og norske kæmpers høvding, men som kong Haralds hirdmand. Det fremgår nemlig af en omhyggelig undersøgelse af tidsreg- ningen i den norske kongerække, at Harald Gråfel først i året 976 blev forrådt ved Hals, medens Hakon i de fore- gående år opholdt sig hos den danske konge og var hans håndgangne mand. Men i denne tid faldt forsvaret af virket, og det er i sin orden, at den skjald, der vilde forherlige Hakons ungdomsbedrifter, også i almindelige udtryk omtalte hans deltagelse i denne mærkelige kamp. Men heraf er da i tidens løb opstået den misforståelse, at han var her som Haralds lensmand, efter forudgående varsel, en opfattelse der desuden i enhver henseende bærer præg af usandsynlighed; det var nemlig neppe mænd til at besætte virket med det skortede på for os; Otto må have erobret det ved et eller andet krigspuds eller en angrebsmåde, vore fædre ikke kendte eller ikke var voxne. — Og her står vi da tillige

Aarb. f, nord. Oldk. og Hist. 1868. 26

386 DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

foran sagaens sidste ejendommelige efterretning, den nemlig, at Tyskerne satte ild på virkets pæleværk og trætårne. De norske beretninger er ene om at nævne denne uhyre brand, hverken de tyske kilder eller det danske sagn, som det senere optegnedes herhjemme, ved noget derom. Men sagaen finder her en mærkelig støtte i de brandtomter, der i vore dage er fundne på højst forskellige steder i virket. Fortællingen har da øjensynlig noget på sig, ligesom også det træk, at sagaen har bevaret det rette kejsernavn, taler for at den indeholder elementer af en ældre tradition. Men det er dog lidet rimeligt, at den har bevaret disse uforvanskede på dette sted; thi det kan neppe tænkes, at ikke Thietmar skulde have fundet det værd at nævne en så mærkelig erobring af virket, at ikke det danske folkesagn skulde have fastholdt det, eller at ikke Hakons skjald skulde have benyttet dette store billed i sit kvad. Rimeligere synes det at være, at virket ligesom senere borgen er bleven erobret ved list eller en ejendommelig angrebsplan, og at Otto bagefter har be- handlet det, ligesom de Danske behandlede hans borg, da den var tagen. Det svarer godt til kejserens tanke at grundlægge sit herredømme i disse egne, eller dog at holde sig vejen til Jylland åben for fremtiden, at han ødelægger det erobrede virke så meget som muligt, til samme tid som han bygger en borg og giver den en stærk besætning. Sagaens misforståelse heraf kunde da måske tænkes at være opstået i en langt senere tid, da f. ex. Arkons ind- tagelse satte fantasien i bevægelse i den retning.

Dermed er da ogsaa rækken af de ældre udtrykkelige vidnesbyrd om Danevirke gennemgået. Vi ' kommer nu til det tidsrum af halvandet hundrede år (975— 1131), der ligger mellem de tyske og danske kilders samtidige beretninger, og i hvilket vi er fuldstændig overladte til gisninger og slutninger i henseende til virkets historie. Den eneste man i denne tid med rette kunde vente en omtale af Danevirke hos er Adam af Bremen, der kom til hove i Danmark ved 1070 i

DE mSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 387

den bestemt'e hensigt at søge underretning om rigets histo- riske forhold. Når han imidlertid end ikke nævner virket, som han må have passeret og set, hverken i anledning af Ottos tog som han omtaler, eller der hvor han beskriver de danske lande og fremhæver hvad mærkeligt der kunde være at sige om hvert især, så er denne tavshed vistnok netop meget sigende, for så vidt som den viser, at det på hans tid ansås for at være uden betydning. Dette bekræftes yderligere af den måde han omtaler rigets grænse på. Om Otto hedder det nemlig, at han »overskred de Danskes grænse, der fordum (dengang) var ved Slesvig«;* noget tidligere har han fortalt, at det var kong Henrik der satte den her, medens den af Hemming og Karl bestemtes at skulle være ved Ejderen, — alt uden nogen hjemmel i ældre kil- der.** Senere hedder det, at under Knud den store kom markgrevskabet atter tilbage til Danmark, og i den almin- delige beskrivelse af riget sætter han altså igen Ejderen som dets grænse. f Hvorledes det nu imidlertid end for- holder sig hermed — rimeligvis er tilbagegiveisen til Knud ikke andet end en formodning af Adam eller hans hjemmels- mænd, da de jo måtte have en bestemt mening om, når det af dem antagne markgrevskab havde ophørt at existere, og intet tidspunkt kunde. have så megen rimelighed for sig som dette, da Knud gav kejsersønnen sin datter til ægte — så synes baggrunden i hele denne omtale af grænsen at være den forestilling, at virket ikke var andet end et gammelt grænse- mærke,tt der som sådant måtte forklares historisk, men nu ingen

*) transgressusque terminos Danorum, apud Sliaswig olim positos

— vastavit etc. Adarai gesta H. ecc. pr., p. 50. **) p. 45: (H.) apud Sliaswich regni terminos ponens, etc. p. 17:

Hemming — Egdoram fluvium accepit regni terminum. — Se

foran s. 188. f) p. 88: imperator — dedit ei Sliaswig cum marcha — , et ex

CO tempore fuit regum Danorum. p. 178: hane — Daniam a

nostris Nordalbingis flumen Egdore dirimit. ff) Den samme (falske) forestilling kommer frem hos Dahlmann,

Gesch. V. Dån. I 70, anm. — 26*

388 DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

praktisk betydning havde eller kunde få. Thi nu var Sax- erne tilgavns tæmmede, deres fyrster havde udskiftet landet i små len og var indviklede i idelige stridigheder indbyrdes og med Venderne eller med kejseren. De kunde så lidt tænke på angreb på Jylland, at de endog en tid måtte tåle, at en af Sven Estridsøns sønner, Bjørn, fra sin faste borg på Ejderøen herskede over Holsten (d. e. landet til Stur), indtil en bonde dræbte ham på thinge. Faren kom heller ikke så snart igen fra den kant, det var først efter Valdemar den andens sejrvindinger at Holstenerne igen lærte at over- vinde deres nordlige naboer; nu var det Venderne, der kom til at forurolige vore grænser og' i rum tid at gøre landet til skueplads for deres umenneskelige hærgninger.

Alt 1043 var store skarer af Vender trængte op ad halvøen indtil Ribe, og det var kun ved Magnus's tapperhed de kom til at bøde med livet derfor; om Danevirkes evne til modstand forlyder der intet ved denne lejlighed. Der- efter var det dog atter roligt i et par menneskealdere, indtil alle forhold forandredes i begyndelsen af det 12te århundrede. Ved denne tid kom nemlig Svens dattersøn, Henrik af Vendland, i besiddelse af Obotriternes rige og fra nu af be- gyndte den række af kampe tillands og tilvands, der ikke fik nogen varig ende før i Absalons tid. Hvad kong Nils gjorde for at skaffe sig fred blev kun til spot og skade, han lod da snart alt gå sin egen skæve gang, afskaffede af gærrighed de fleste af sine hirdmænd, og var tilfreds når han personlig kunde være i fred i Slesvig by, bevogtet af Friserne. Thi ellers var intet sikkert der i egnen, overalt hærgede Ven- derne på det skamløseste og landet nord og syd for Dane- virke lå øde.* At virket under disse forhold ikke var til nogen gavn er en selvfølge, det var gået i glemme hos venner og fjender. Da ser vi pludselig alt skifte karakter; landet renses for voldsmænd og fremmede , forbrydelsen

*) Vita Canuti ducis, lectio II. s. foran s. 180.

DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 389

Straffes igen, selv om den begås af kongefrænder, og man hører intet til hærtog sønderfra. Hvad kan det være der volder denne omskiftning af alle forhold? hvorledes kan det gå til, at Nils og Magnus i året 1131 trodser kejser Lothar på det Danevirke, der før var til spot for Venderne? Det ligger nær at tænke på Knud Lavard, der udrettede så meget for landefreden, og tilskrive ham en afgørende betyd- ning for virkets foryngelse, og de ældre forfattere har da heller ikke taget i betænkning at gøre det.* Der er dog så meget der taler derimod, at man sikkert må lade det falde. Hvorledes var det nemlig tænkeligt, at de der skrev hans levnedsbeskrivelse, og i betragtning af at Valdemar var hans søn ønskede at forherlige ham så meget som mu- ligt, kunde glemme sligt, der måtte give hans navn forøget glans, især da det var et værk Valdemar satte sin stolthed i at fortsætte? Man glemte ikke at fortælle om det tårn han byggede ved Slien for at afkræve skibene told og sikre indløbet til havnen, hvormeget mere vilde man da ikke have husket det, om han havde fornyet hele rigets gamle bolværk tillands! Derimod henledes opmærksomheden på kong Nils's dronning Margrete. Hun var en datter af kong Inge i Sverig og i sin ungdom sendt til Norge som et fredspant mellem folkene, hvorfor hun fik det smukke tilnavn »fredkulien« (fredspigen). Kort efter blev hun enke ved Magnus Barfods død og nu. ægtede hun den danske konge Nils. Hernede skulde hun dog opleve mere sorg end glæde; hendes ene søn Inge fandt en ynkelig død ved at falde af en vild hest, den anden, Magnus, gjorde hende megen sorg ved sit stri- dige og hovmodige sind. Men hendes liv blev ikke desmindre en velsignelse for land og rige; thi from og opofrende som hun var knyttede hun Knud Lavard ved ægteskab og ven- skab så nøje til sig og til kongehuset, at alle hans store evner kom riget tilgode, medens hun med sin stærke vilje

*) Outzen, s. 226 og 230.

390 DE fflSTORlJ?KE EFTERRETNINGER OM DAl^ VIRKE.

holdt hans ijenders, og blandt dem sin søns, misundelse nede så længe hun levede. Og ikke blot det; hun styrede tillige landet for sin svage og sløve husbonde, så man uden- lands havde det hånende mundheld, «at Danmark jo styrede« med kvindeforstand !» * ligesom man lagde hende for had for at have ægget Magnus til mordet på Knud. Til denne fremragende stilling svarer da også godt, at hun som dron- ning er med til at underskrive et gavebrev i Odense, noget der ellers neppe haves exempel på fra den tid.**

Her har vi da udentvivl den dronning Danevirke op- nævnes efter, når det endnu den dag idag af omegnens beboere kaldes « Margretevolden ». "Kildernes tavshed« om denne stordåd er ikke vanskelig at forklare; af samtidige forfattere har vi intet uden Roskildekrøniken, der er så optagen af de indre uroligheder, at det ikke kan undre os når den fortier hin dronnings navn, og Valdemarstidens historieskrivere havde enten glemt Margretes værk eller så det fordunklet af deres samtids storslåede bygning. Kun i Holsten synes sagnet om Margretes deltagelse i virkets opførelse at have levet i flere hundrede år, ligesom det endnu, skøndt berøvet ethvert historisk præg, lever ved Haddeby nor.

Den holstenske krønikes fortælling om Margrete synes nemlig at indeholde en erindring om Nils's droning. — Det vil erindres, at presbyter Bremensis henfører hende til Val- demarernes tid, uden at dog de andre historiske forhold er ham bekendte. Han kender kun en Valdemar og han sammenblander de fire holstenske grever Adolf fuldstændig. Hvad han fortæller om Knud konge hører for det meste

*) Vita Canuti, lectio II: set minoris providencie et disposicionis quam regno expediret Nicholao existente, pars maxima regni in Dobili regina Margareta pendebat, ita ut ab extraneis Dacia regi virtute feminea diceretur. Regina vero illa, raulier sapiens et honesta, Kanuto, Herici regis filio, tan- quam filio suo Magno materne dilectionis ostendebat aflfectum. **) Helmoldus, lib. I c. 50. Thorkelin, dipl. I 243: uxor regis, MARGARETA regina.

DE fflSTORISKE EFTERRETNINGER OM DÅNE VIRKE. 391

hjemme i Valdemar den andens historie, uden dog at være ordnet blot nogenlunde. Enkelte træk tyder imidlertid på, at en ældre tradition har blandet sig ind og at det egenlig er mindet om Knud Lavard, der har levet i Holsten og endog fordunklet Valdemar Sejrs navn. Når der således fortælles, at Knud byggede Segeberg slot og herfra ved sine mænd beherskede det omkringliggende laud, indtil en kvinde drog udenlands og hentede den unge Schauenburger Adolf til fyrste over Holstenerne, så ligner det mere et gammelt folkesagn om denne greveslægts oprindelse og komme til landet nord for Elben omtrent ved samme tid som Knud Lavard byggede Segeberg mod Venderne*, end Valdemars kampe med Adolf HI og IV ved Hamborg, Lauenborg eller Bornhøved. Men hvis så er, da ligger det nær at antage, at den holstenske tradition på dette punkt har fastholdt Margretes forhold til Knud Lavard bedre end den danske historie, idet den gør hende til hans formynder, den der sætter ham igang i kampen mod de sydligere naboer, og den der bygger Danevirke. — På samme måde genfandt vi jo midt i den forvanskede norske saga et utvivlsomt rigtigt træk fra en tid, der mindst lå 200 år foran fortællerens, et træk der ellers var glemt og udslettet i de bedst under- rettede og nærmest liggende efterretninger.

Dette er da i det væsenlige alt hvad der af ældre skriftlige kilder kan vides om Danevirke. En ny righoldig kilde til dets historie er dog selve virket, som det står der endnu den dag idag, hærget, men ikke ødelagt af tidens hånd. Men skøndt meget i den henseende er oplyst, kan undersøgelsen dog ingenlunde siges at være bragt tilende; og indtil det er sket vil det være umuligt med fuldkommen sikkerhed at angive de forskellige volddeles alder og ind-

*) Detmars krønike, år 1126: he buede ok erst in deme lande uppe den hoghen berch en hus, dat seder wart gheheten seg- heberghe; dat wart eme avesleken van den holsten.

392 DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

byrdes forhold. Da det imidlertid må antages, at ethvert bidrag til besvarelsen af de herhenhørende spørgsmål, når det da ellers er grundet på bestemte forudsætninger, må have sit værd, skal det forsøges her til slutning med få ord at begrunde en opfattelse, der vel afviger en del fra den ældre, som den fremstilles af pastor N. Outzen, og senere er yderligere søgt begrundet af pastor Lorenzen, men til gengæld søger at holde sig strængere til de historiske efter- retninger så langt de rækker.

Det hovedpunkt der her først må lægges mærke til er tilstedeværelsen af brandtomter i en del af volden. Tradi- tionen er ikke i tvivl om , til hvilken tid de skal henføres og al sandsynlighed taler for dens udsagn, at de hidrører fra Ottos tog. Men forholder dette sig således, da har vi her et fast holdepunkt til bestemmelsen af Tyres virke. Hele hovedvolden, fra Danevirkesø til langs Rejdåen, er bygget af samme emne: jord, græstørv og træstammer, enten i tagformede sammenføjninger eller i svære rammer, og på, vidt adskilte steder på denne strækning er der fundet spor af branden*. Denne vold udgør da også en fuldstændig helhed. Den strækker sig fra Sliens inderste vig, som den var dengang, ned langs åens sumpede bredder og helt over til Hollingsted ved Trejå. Mod øst slutter den sig til Slien, der danner en bred grænse indtil det sted, hvor Øster- bækken og Østervolden atter fortsætter virket til Egernljord. Derimod hører voldstrækningen mellem Danevirkesø og Selk- nor, den såkaldte kæmpedæmning (Resendamm) ikke med til denne helhed. Et blik på kortet viser, at neppe nogen vilde have valgt den linje , hvori denne og den anden hoveddel af volden ligger, fra først af, da de støder sammen i en vinkel på 120^ og derved forlænger vejen fra Selknor

*) Annaler for nordisk oldkyndighed 1859, s. 335. Daværende adjunkt Lorenzens fremstilling på dette sted er i det hele lagt til grund for nærværende bemærkninger.

DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE. 393

til Rejdå på en unødvendig måde, både for bygningen og for- svaret. Desuden ses hovedvolden at gå et godt stykke (o. 2000 alen) bagved kæmpedæmningen,* en strækning der senere har været uden al nytte og sikkert aldrig vilde være bleven bygget, dersom sidevolden havde været der fra først af. Men endelig er kæmpedæmningen af et ganske andet emne og bygget i en ganske anden stil, om man kan kalde det så; den er helt igennem af jord og stene, uden træværk, den er højere og brattere, med mindre brede grave og næsten uden de foran hovedvolden løbende mindre forvirker. Også dette tyder på, at den er bygget efterat man havde en erfaring for sig med hensyn til træværket, og efterat de Qendtlige angrebsvåben var bleven farligere, men dog før man var kommen så vidt at bygge med sten alene. Den må da nærmest være opført for at beskytte Sliens vadesteder vest for Haddeby, der rimeligvis havde vist sig at indeholde en fare, man ikke tidligere havde ænset. Denne del af volden er det da også der af mange fortrinsvis kaldes Margretevolden , ligesom det er til Selknor sagnet særlig knytter hin dronnings minde.** På hendes tid omtrent var det jo også netop man hos os begyndte at efterligne Tysk- lands stadsvolde, medens vi efter Otto af Bambergs udsagn hidtil havde hjulpet os med grave og pæleværk. f — Kæmpedæmningen med halvkredsvolden ved noret må da nærmest anses for at hidrøre fra kong Nils's tid, medens dette dog selvfølgelig ingenlunde udelukker en ældre befæstnings tilværelse syd for Haddeby, hvor den såkaldte »Oldenborg« endnu siges at have havt sin plads.

Det andet spørgsmål bliver da, om Tyre er den første ophavsmand til hovedvolden fra Slien ned til åen, eller om

*) Se kortet over slaget ved Slesvig i Vaupells »krigen i 1848.« **) Se kortet i Thorsens danske runemindesmærker s. 185.

Annaler for 1859, s. 346 f. Lorenzen: Dannevirke og

omegn, 1863, s. 2 f. s. 29 ff. — f) Urbes ibi et castra sine muro et turribus ligno tantum et

fossatis muniuntur. Pertz: mon. G. h. XX 762.

394 DE HISTORISKE EFTERRETNINGER OM DANEVIRKE.

den allerede var til før hendes tid. Når man tidligere var tibøjelig til uden videre at antage det første, synes man ikke at have lagt særlig mærke til Einhards udtryk om Gøtriks plan. Efter ham skulde virket nemlig gå fra Øster- salt til Vesterhavet langs Ejderens nordlige bred. Men den forestilling, at virket gik langs grænsefloden indtil havet, synes nærmest at måtte være fremkaldt ved synet af en vold der løb ned til Rejdå og fulgte den så langt øjet nåede. Ligeledes synes navnet på det sydlige mindre virke, der almindelig antages for at hidrøre fra Gøtrik, (Outzen § 22), Kurvirke og Kurgrav, at tyde på, at det fra først af var et forværk, hvorfra fjendens fremrykning skulde iagttages og foreløbig stanses, indtil hovedvolden kunde blive tilbørlig besat. Dette skal dog ikke udelukke, at der rimeligvis har været en tid, da kun den ene af voldene fandtes, enten den sydligere eller den nordligere, — og forøgede oplysninger om hovedvoldens ældre lag vil måske kunne skaffe mere lys i denne sag; — men det må dog snarest antages, at virket allerede i en meget gammel tid har bestået af de to ved åen sammenstødende volde, den yderste lavere og let at tage tilbage, når den var falden i fjendens hænder, den indre højere og stærkere og anlagt til at bryde selv den stærkeste fjendes magt. Fra det øjeblik af virket var mere end en lille vold, opkastet mod de nærmeste naboer, således som mangfoldige andre i landets sydlige egne, fra det øje- blik af det var et helt folks værn mod et andet, altså et virkeligt Danevirke, kan det ikke have bestået af synderlig mindre end de dele det synes at have havt i Tyres tid. Kun disse få antydninger skal her voves angående vir- kets forskellige dele og de mere eller mindre begrundede formodninger, der kan haves om deres indbyrdes forhold. Måske kan der herved være overset et og andet der har sin betydning, andre forhold og sammenstillinger kan der være tillagt for stor vægt; men det her fremdragne vil dog i ethvert tilfælde være nok til at vise, at man også i den

TILLÆG TIL AFHANDLINGEN OM STRANDFRISERNE; 395

henseende må begynde arbejdet forfra og ikke på nogen måde kan slå sig til ro med det traditionelle, som her ude- lukkende støtter sig til de nyere forfatteres gisninger, der havde mere god vilje end forstand på de afgørende momen- ter i bedømmelsen af slige forhold.

TILLÆG TIL AFHANDLINGEN OM STRANDFRISERNE.

(her foran s. 167 ff.)

Ved denne afhandling kunde være bemærket, hvad der dengang var mig ubekendt, at den fremsatte an- skuelse alt tidligere synes at være udtalt af den sønder- jydske fædrelandsven C. v. Wirapfen i hans »Geschichte und Zustånde des Herzogthums Schleswig oder Siidjiitland (Flens- burg 1889)« s. 21 og 130.

Det er imidlertid vistnok tvivlsomt, om det har været denne forfatters hensigt med sin ytring om Strand frisernes forhold (»die Nordfr. sind, so weit die Geschichte hinaufreicht, dånische Unterthanen gewesen«) at sige andet eller mere end det Suhm, som han iøvrigt følger, vistnok i reglen uden selvstændigt kildestudium, allerede har udtalt i 6te bind s. 98 af sin historie: »det lader ellers at Saxo haver ment, at Friserne have i førstningen boet der, som et frit folk, og ere først siden komne under de danske konger, men jeg tvivler herpå, og tænker, at de fra deres første indkomst i det 9 sæculo have stået under Danmark på en vis måde«. Dette sidste, at de nemlig »på en vis måde« har stået under Danmark, er selvfølgelig aldrig bleven betvivlet af nogen forfatter, end ikke af Heimreich i hans »nordfresische Chro- nik« , ligesålidt som Ditmarskerne selv i deres største vel- magtsdage negtede, at de »på en vis måde« stod under erkebisperne i Bremen (oprindelig greverne i Stade); —

396 TILLÆG TIL AFHANDLINGEN OM STRANDFRISERNE.

men det var jo netop måden om at gøre. Wimpfen kommer nu slet ikke ind på dette spørgsmål i sit kortfattede skrift, han vil først og fremmest hævde ligeoverfor de slesvig-hol- stenske lærdomme,- som det var hans opgave at bekæmpe, at også Friserne fra arildstid havde stået i forhold til Dan- mark, ikke til Tyskland; og i det øjemed går han endog så vidt at forklare den slesvigske stadsrets »Frysones de lege Frysonicaw om indbyggerne af det store Frisland, for at få lejlighed til at kalde alle de sønderjydske Friser for »Fr. de lege Danica« ; at søge »Westerwolda« i Groningen o. s. v. Han følger da også Ejdersteds krøniken i hele dens beret- ning om Abels tog, (undtagen i talen om kejser Karl, som han, vistnok med urette, anser for indskudt), ligesom Hvidt- felt, Cypræus, Holberg, Christiani, Suhm (dog ikke ubetinget, X 206-208), Michelsen, Dahlmann, Hammerich, Waitz o. a.

A. D. Jørgensen.

TILLÆG

TIL

AARBØGER FOR NORDISK OLDKYNDIOHED OG HISTORIE.

AARGANG 18 68.

UDGIVET AF

DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT -SELSKAB.

KJOBENHAVN.

THIELES BOGTRYKKERI. 1869.

BERETNING OM SELSKABETS MØDER

I 1868.

Maanedsmøde den lå^^ Januar 1868.

(Under Vice-Præsidentens Forsæde).

&om færdig fra Pressen fremlagdes Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1867, 3die Hefte.

Det til Medlemmerne i Kjøbenhavn omdelte Udkast til indeværende Aars Budget forelagdes og vedtoges.

Artillericapitain O. Blom meddelte nogle Iagttagelser om Materialet i den ældre Jernalders Vaaben og fremviste Prøver af undersøgte Jernvaaben fra Vimose og Kragehul paa Fyen og fra Dallerup Sø i Jylland. (Foredraget er trykt i Aarbøger for 1868 Side 1 — 13.) I Anledning af et af Etatsraad Worsaae fremsat Spørgsmaal om, hvorvidt Romerne havde kjendt og kunnet frembringe Staal, reistes der en Discussion, i hvilken foruden Foredrageren ogsaa Medailleur Krohn deltog.

Justitsraad, Bibliothekar C. Bruun meddelte dernæst Bemærkninger om Folkebogen »Broder Ruses Historie«, hvilke han knyttede til den ældste, af ham nylig fundne Udgave af denne Bog, trykt i 1555.

^ AARSBERETNING 1868.

Maanedsmode den ll^e Februar 1868.

(Under Vice-Præsidentens Forsæde.)

Efterat et indenlandsk Medlem var optaget, vedtoges det eenstemmigt at anmode Conferentsraad E. C. Werlauff, der optoges til Medlem i 1825, om at Selskabet for Frem- tiden maatte anse ham som sit Æresmedlem.

Adjunkt C. Engelhardt forklarede Fremstillingerne og Indskrifterne paa de for nylig af Museet for de nordiske Oldsager i Kjøbenhavn erhvervede kobberdrevne og for- gyldte Alterprydelser fra Lisbjerg Kirke ved Aarhus (jevn- før Aarbøger for 1868, Side 152—157) og omtalte syv lig- nende Altere indenfor Danmarks gamle Grændser, over- ensstemmende med dette i Konststil, Prydelser og Arbeids- raaade. De høre til Slutningen af 12te Aarhundrede og kunne muligen være af indenlandsk Arbeide.

Etatsraad Jap. Steenstrup fuldstændiggjorde dernæst sine paa Mødet den 9de Januar 1866 givne Meddelelser om de meklenborgske Pælebygninger, navnlig i Anledning af den af Dr. G. C. F. Lisch i det nylig udkomne 32te Bind af Jahrbiicher des Vereins fiir meklenburgische Geschichte und Alterthumskunde givne Fremstilling af disse. Hertil knyt- tedes Bemærkninger og Oplysninger af Etatsraad Worsaae, som for nogle Maaneder siden havde været i Schwerin og set de omtalte Fund.

Maanedsmøde den lO^e Marts 1868.

(Under Vice-Præsidentens Forsæde),

Et indenlandsk Medlem optoges, og til Revisorer valgtes efter Bestyrelsens Indstilling Conferentsraad A. A. Kjellerup og Varemægler M. Willer.

Konstmaler /. Kornerup gav Oplysninger om nogle gamle danske Landsbykirker med Tvillingtaarne. Af denne eiendomlige Gruppe af vore Kirker, hvor Taarnet forneden danner en Helhed, som først ovenover Forhallen deler sig

AARSBERETNING 1868. O

i to Dele — deraf Navnet — kjender man otte i Danmark med Skaane og Sønderjylland, af hvilke imidlertid kun tre ere nogenlunde bevarede i deres oprindelige Form, nemlig Tveie-Merløse ved Holbæk, Fjennesløvlille ved Sorø og Færløf ved Helgeaaen. Foredraget vil blive trykt i Aar- bøgerne for 1869.

Professor G. Stephens forelagde Tegninger af en Ben- kam, paa hvilken der er en Indskrift med de ældste nor- diske Runer, funden i en nyere Affaldsdynge ved Stranden nær Whitby i Yorkshire (England); Indskriften forklaredes, og Oplysninger om Kammen meddeltes.

Maanedsmøde den 4*^^ April 1868.

(Under Vice-Præsidentens Forsæde).

Tre indenlandske Medlemmer optoges. Det af Revi- sorerne gjennemsete Pengeregnskab for Aaret 1867 fore- lagdes; Selskabets faste Fond er i det nævnte Aar forøget med 400 Rd. i Kongl. Obligationer og beløb sig saaledes den 31te December 1867 til 84,900 Rd.

Som nylig udkommet fremlægges 4de Hefte af Aar- bøgerne for 1867.

Efterat Etatsraad A. Regenhurg var bleven valgt til Dirigent for den øvrige Del af dette Møde, gav Secretairen for Udgivelsen af de archæologisk- historiske Tidskrifter, Kammerraad Herbst, en Beretning om de af ham i sin tre- aarige Funktionstid udførte Arbeider, idet han tillige erklæ- rede, at han ved det Valg af Medlemmer af Bestyrelsen, som skulde foretages paa dette Møde, ikke ønskede Gjen- valg. En Henstilling af den nævnte Secretair angaaende en fra Bestyrelsens Opfattelse forskjellig Fortolkning af Lovenes § 14, 3, og af tre Medlemmer af Oldsag- Afdelingen — Ar- tillericapitain O. Blom, Professor Schiern og Etatsraad Steen- strup — om hvorvidt den af Bestyrelsen trufne Bestemmelse,

6 AARSBERETNING 1868.

at der ikke kan optages nogen Afhandling i Selskabets Tidskrifter, uden at den først er antagen af Bestyrelsen, er overensstemmende med Lovene, besvaredes efter en længere Discussion ved Afstemning derhen, at Forsamlingen i begge Tilfælde med overveiende Stemmeflerhed godkjendte Besty- relsens Opfattelse.

Ved de dernæst foretagne Valg af Medlemmer af Be- styrelsen for de kommende tre Aar blev

Etatsraad /. /. A. Worsaae gjenvalgt til Vice-Præsident, Professor Konr. Gislason gjenvalgt til Secretair for Ud- givelsen af Oldskrifterne , Adjunkt Conr. Engelhardt valgt til Secretair for Udgivel- sen af de archæologisk-historiske Tidskrifter, og Justitsraad F. S. Bang gjenvalgt til Kasserer.

Maanedsmøde den S^^^ November 1868.

(Under Vice-Præsidentens Forsæde).

Sex Medlemmer optoges, de fem i Norden og et i Landene udenfor Norden.

Vice- Præsidenten gav Beretning om Arbeidets Fremme i det forløbne Halvaar. Af den paatænkte Udgave af Nials Saga var der i det Væsenlige redigeret mellem i og ^; siden sidste Møde vare udkomne: Tillæg til Aarbøger for 1867 og de tre første Hefter af Aargangen 1868. Tryk- ningen af »Mémoires« for 1867 var saa vidt fremmet, at Heftet kunde udkomme i Begyndelsen af næste Aar. For- delingen af Bogsamlingen var iværksat med Hensyn til de to store off*enlige Bibliotheker. Endelig meddeltes der, hvilke Afhandlinger vare indkomne og antagne til Optagelse i Aarbøgerne.

Dernæst foretoges Valg af tre Medlemmer til Oldsag- Afdelingen i Stedet for Etatsraad Jap. Steenstrup, Kammer- raad C. F. Herbst og Artillericapitain O. Blom, som havde

AARSBERETNING 1868. 7

udmeldt sig. De dels af hele Oldsag-Afdelingen dels af dens Majoritet foretagne Valg af:

Etatsraad T, A. J. Regenburg,

Geheime-Etatsraad /. P. Trap,

og Konstmaler /. Kornerup bleve godkj endte af Forsamlingen.

Etatsraad /. /. A. Worsaae foredrog Bemærkninger om et mærkeligt egebygget Gravkammer fra Hedenolds Slutning eller Kristendommens første Tid i »Bjerringhøi« ved Mam- men i Nærheden af Viborg, hvis Indhold i sin Tid tildels blev reddet og indsendt til Museet for de nordiske Oldsager af Adjunkt A. Feddersen i Viborg, som har givet en Med- delelse om Fundet i »Samlinger til jydsk Historie og Topo- grafi«, 1868, S. 167—174. En Del af Gjenstandene bleve foreviste, navnlig en Jernøxe med sølvindlagte Prydelser af Ormeslyngninger, udmærket vævet og guldindvirket Silketøi o. a. m. Foredraget vil blive trykt i Aarbøgerne for 1869.

Maanedsmøde den 8^^ December 1868.

(Under Vice-Præsidentens Forsæde).

Efterat et udenlandsk og tre indenlandske Medlemmer vare optagne, valgtes efter Bestyrelsens Henstilling Vare- mægler M. Willer og, i Stedet for afdøde Conferentsraad Kjellerup, Fuldmægtig i Finantsministeriet A. Petersen til at gjennemgaae Regnskabet for 1868.

Konstmaler /. Kornerup meddelte dernæst nogle Be- mærkninger om den tidlige Middelalders Trækirker i Dan- mark, idet han anførte de faa historiske Efterretninger om saadanne, som findes i Kildeskrifterne, f. Eks. om St. Albani Kirke i Odense , Hellig Olafs Kirke i Aarhus, Abbed Vilhelms Kirke i Ebelholt m. m. Allerede i 12te Aarhundrede begyndte man at opgive Trækirkerne, af hvilke dog enkelte bevaredes i Sønderjylland endnu til det 17de Aarhundrede. løvrigt maatte man se hen til de i Norge

g AARSBERETNING 1868.

Og Sverig endnu levnede Trækirker for at danne sig en Forestilling om hine nordiske Former af Kirker.

Foredraget, som fremkaldte nogle Oplysninger og Be- mærkninger af Professorerne Gislason og Stephens og af Etatsraad Worsaae, vil blive trykt i Aarbøgerne for 1869.

FORTEGNELSE

OVER

DE TIL SELSKABET I AARET 1868 SENDTE SKRIFTER.*)

DANMARK. Dr., Inspecteur H. Rink: 12 Fotografier af Pisigsarfik-Fjorden i Godthaabs Distrikt (den formodede Vesterbygd).

NORGE. Rigsarchivet i Christiania: Norske Rigsregi- stranter 4, 1 (1603—9) 1867. — Foreningen til norske For- tidsmindesmærkers Bevaring, Christiania: Aarsberetning for 1867; O.Krefting: Selje Klosterlevninger, 1868. — Det Kgl. Norske Universitet i Christiania: det norske Oldskriftselskabs Samlinger: I, gammel norsk Homiliebog, 1862. VI, norrone Skrifter af sagnhistorisk Indhold, udg. af S. Bugge, 1864. XI. Mariu Saga, udg. af Unger, 4de Hefte. 1868. 8. — Professor C. A. Holmboe: Flaghougen paa Karmøen og de buddhistiske Toper i Asien (1867) — om det ældre russi- ske Vægtsystem — om Gravhøie med mere end eet Kam- mer og een Urne — Brøholtfundet, Mynter fra 10 og 11 Aarh. — om Vildsviintypen paa galliske og indiske Mynter. (Særsk. Aftr. af Vid. Selsk. Forhandl, for 1867—68.)

') Disse have efterhaanden været fremlagte paa Selskabets Møder.

SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1^68 9

SVERIG. Det Kgl. Vetenskaps Sållsk. i Upsala: Nova acta, seriei tertiæ Vol. 6. Fase. 2. Upsaliæ, 1868. — Det Carolinske Universitet i Lund: acta Universitatis Lundensis; Års-skrift 1866, 4 Hefter, og Års-skrift 1867—1868, 2 Hefter, complet. — Hallands Fornminnes- Forening ^ Halmstad: Årsskrift, 1868. — Kammarjunkare Leonh. F. Maf: Samlin- gar och anteckningar till en beskrifning ofver Ydre hårad i Ostergothland, 1 — 4 delen, Linkoping och Orebro 1856 — 65.

RUSLAND. VAcadémie Imperiale des Sciences de St.- Pétersbourg: Mémoires, T. XI, No. 9 — 18 (et dernier); Bul- letins, T. XII (feuilles 7 — 37). — La Société archéologique de Moscou: Mémoires (paa Russisk) 1 vol. 2e partie 1867.4.

— Finska Literatursallskapet (Helsingfors): Suomi, 7 osa, 1868; Suomalainen ja kuotsalainen Sanakirja, 2 wikho, 1868.

— Kertomuksia historiasta, 2 voll. — Sanakirja Xenopho- nin Anabasis kirjaam (1868). — Die estlåndische literårische Gesellschaft zu Reval: Beitråge zur Kunde Ehst-, Liv- und Kurlands, B. 1 H. 1, 1868. — Fra Statsraad, Friherre B. V. Koehne i St. Petersborg: Lettre sur quelques monnaies espagnoles du moyen-åge, 1861. Bosnische und Serbische Siegel. Belohnungs-Medaillon Peter des Grossen. Der Konstantin-Rubel. Médaille en l'honneur du Prince A. La- banoff de Rostoff. Neueste Literatur; — alle særskilte Af- tryk af Tidskrifter.

ØSTERRIG. Die Kaiserliche ÅkademiesLer Wissensehaften in Wien: Sitzungsberichte, philosophisch-historische Classe, B. 56, 3, 57, 1—3, 58, 1—3. 8. 1868; Archiv fur oester- reichische Geschichte, B. 38, H. 2 (1867), B. 39, H. 1—2 (1868). — Das Museum Francisco-CarolinumjLinz): 27r Be- richt, nebst der 22n Lieferung der Beitråge zur Landes- kunde von Oesterreich ob der Ens, 1868. — Der historische Verein fur Steiermark (Gråtz): Mittheilungen , H. 16, 1868; Beitråge zur Kunde steiermårkischer Geschichtsquellen, Jahr- gang 5, 1868. — Die kgl. hohmische Gesellschaft der Wissen- schafften, Prag: Sitzungsberichte, Jahrgang 1867; Abhand-

10 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1868.

langen vom Jahre 1867. — Die K. K. måhrisch-schlesische Gesellschaft zur Befdrderung des Ackerbaties, der Natur- und Landeskunde in BrUtnn: Mittheilungen, 1867. — Det kgl. Universitet i Pest: 165 akademiske Skrifter fra 1867—68.

— Jan Erazim Wocel: Pravék cemé 6eské, Prag 1868.

PREUSSEN. Der Verein flir Geschichte der Mark Bran- denburg: Mårkische Forschungen, 12r B., Berlin 1868; Novus Codex diplomaticus Brandenburgensis, Namenverzeich- niss zu sammtlichen Banden. B. 2. Berlin 1868. — Die Oberlausitzische Gesellschaft der Wissenschaften zu GOrlitz: Neues Lausitzisches Magazin, 44r B., 2 u. 3s H. , 1868; 45r B., Is H. 1868. — Altmarkischer Verein fur vaterlan- dische Geschichte und Industrie , Magdeburg: 16r Jahresbericht 1868; Bartsch: General-Kirchen- und Schulvisitation, 1868.

— Die Schlesische Gesellschaft flir vaterlåndische Cultur (Bres- lau): Jahresbericht No. 45 fiir 1867; Inhaltverzeichniss der Schriften von 1804—1863 (incl.); Abhandlungen, philos.- hist. Abtheilung, 1867—68, 1, Abtheilung fiir Naturw. u. Medicin, 1867 — 68. — ThUringisch-sachsischer Verein , Halle: Neue Mittheilungen aus dem Gebiet historisch-antiquarischer Forschungen. 12r B. le Hålfte. 1868. — Verein von Alter- thumsfreunden im Rheinlande: Internationaler Congress fiir Alterthumskunde und Gesch. zu Bonn] vom 14—21 Septemb. 1868.

(Hamburg). Professor Chr. Pedersen: Spuren des Stein- alters (1868) — Das Zwolfgotter-System der Griechen u. Romer, 2te Abth. (1868) — Zioter oder Tiadute og mindre Meddelelser i Schl. - Holst. - Lauenb. Ant. Bericht No. 23. (Særsk. Aftryk.)

(Hannover.) Harz - Verein fur Geschichte und Alterthums^ kunde, Wernigrode: Zeitschrift Ir Jahrgang 1868, Is Heft.

— Der Freiberger Alterthumsverein : Mittheilungen auf das Jahr 1866, 5s H. ; — og Fiihrer durch das Alterthums- museum in Freiberg, 1867.

SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1868. H

(H e S S e n.) Der Verein flir Hessische Geschichte und Landes- kunde (Kassel). Mittheil ungen an die Mitglieder, No. 3 og 4, 1868; Zeitschrift des Vereins; neue Folge, B. 2, H. 1-—2, 1868. — Der histor, Verein fUr das Grossherzogthum Hessen (Darmstadt): Archiv fur hessische Geschichte und Alter- thumskunde, 2ter B. 3s H. 1867.

TYD S KL AND. Baiern. Die Kgl. Bayerische Akademie der Wissenschaften zu Munchen: Sitzungsberichte 1867, 2, H. 2-4 og 1868, 1, 1—4, 2, 1. 2; Abhandlungen der histo- rischen Classe, B. 10, 3te Abth.; Abhandlungen der phi- los.-philol. Classe, B. 11, Abth. 2; Almanach fiir 1867; Dr. Heinr. Braun: iiber die sogenannte Leukothea in der Glyptothek Ludwigs I (1867). — A. Vogel: Denkrede auf Heinr. Aug. von Vogel (1868). — Carl Voit: tiber die Theorien der Ernahrung der thierischen Organismen (1868).

— Der historische Verein von und flir Oherbayern, Munchen: Oberbayerisches Archiv fur vaterlåndische Geschichte, B. 27, 2—3 og 28, 1; 29ster Jahresbericht: 1866; Die Sammlungen, Is Heft.: Catalog uber die Bucher (A— L) 1867. — Der historische Verein von Oherpfalz und Regensburg: Verhand- lungen, B. 25 (7r Band der neuen Folge). Regensburg, 1868.

— Der historische Verein von Unterfranken und Aschaffenhurg (Wiirzburg): Archiv, B. XIX, H. 3. — Der historische Ver- ein fiir Oherfranken in Bamherg: 30ster Bericht tiber das Wirken und den Stand des Vereins, 1866 — 67. — Histori- scher Verein vori' Oherfranken zu Bayrenth: Archiv fur Gesch. u. Alterthumskunde lOr B. 3s H., 1868.

Wurtemberg. Verein flir Kunst und Alterthum, in Ulm und Oherschwahen : 18te VerofFentlichung (der grosseren Hefte Ilte Folge). Ulm, 1868.

Meklenburg. Der Verein fiir Meklenburgische Ge- schichte und Alterthumskunde: Jahrbticher und Jahresberichte, 32r Jahrgang, Schwerin, 1867; Register tiber die ersten dreizig Jahrgånge der Jahrbticher und Jahresberichte dés Vereins, 4s Register, 2s Heft, Schwerin, 1868.

12 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1868.

Reuss. Voigtldndischer Alterthnmsforschender Verein in Hohenleuben: Mittheilungen aus dem Archive nebst 38 u. 39r Jahresbericht. Weida, uden Aar.

ITALIEN. Reale Instituto Lombardo di scienze e lettere (Milano) : Memorie, classe di lettere e scienze morali e po- litiche, vol. X, fase. 5 — 6, classe di scienze matematiche e naturali, vol. X, fase. 4—5 (1867). — Rendiconti, serie 2, vol. 1, fase. 1 — 10, 1868; classe di lettere e scienze morali e politiche, vol. 4, fase. 1—10, 1867; classe di scienze matematiche e naturali, vol. 3, fase. 10, 1866, vol. 4, fase. 1 — 10, 1867. Solenni adunance vol. 1, fase. 4, 1867. — G. Gozzadini: Studii archeologico-topografici sulla cittå di Bologna.

PORTUGAL. Le chevalier /. P. N. da Silva: mémoire de Tarchéologie sur la veritable signification des signes qu'on voit graves sur les anciens monuments de Portugal. Lis- bonne 1868.

FRANKRIG. La Société de Géographie, Paris: Bulle- tins, Janvier— Septbre, 1868. — La Société des antiquaires de Normandie, Caen: Mémoires, 3 serie, 3 vol. (23e vol. de la collection), Paris 1865. — VAcadémie Imperiale des scien- cesy belles-lettres et arts de Bordeaux: Actes, 3e serie, 29e année. 1867, 3e & 4e trimestres. Paris, 1867. — M. E. Beauvois: Publications de la Société des Antiqilaires du Nord anmeldte i Re vue critique 1868 No. 47. 8. Une pénalité des lois Gombettes 1868. 4. Særskilte Aftryk. — M. Ch. Bobert: Les legions d'Auguste (særsk. Aftr. 1848). — Sigillo- graphie de Toul, Paris, 1868. — M, Brasseur de Bourbourg: quatre lettres sur le Mexique, Paris, 1868. — M. Ed. Lam- bert: essai sur la numismatique gauloise du nord-ouest de la France, 2e p. Paris 1864 (særsk. Aftr.). — M. A. Charma: Fons philosophie, poéme du 12e siécle, Caen, 1868 (særsk. Aftr.) og Etude sur le compendiloquium de vita — — de Jean de Galles, 1866 (særsk. Aftr.).

SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1868. 13

BELGIEN. L'Académie royale des sciences, des lettres et des heaux-arts de Belgique å Bruxelles: Bulletins, 2e serie. T. 24, 1867; og annuaire, 1868. — Académie d' archéologie de Belgique, Anvers: Annales, vol. 22 , 2e serie tome 2, 1866 — og rapport sur les cavernes de Furfooz (Namur) 1865. — Etablissement géographique de Bruxelles: Atlas hy- drographique, routier et administratif de la Belgique, 1861.

— Les Commissions royales d'art et d' archéologie : Bulletin, 5éme année, Septbre-Décembre 1866, Bruxelles, 1866—67;

— Eugéne M. O, Dognée: Liége, Vice-Président du Congrés Archéol. discours dans la seance d'inauguration å Anvers le 25 Aout 1867.

NEDERLANDENE. Hs, Maj. Kong Wilhelm 3 (ved C. Leemans, Directeur for Oldsag - Museet i Leyden): Ægyptische Monumenten van het Nederlandsche Museum van oudheden te Leyden door C. Leemans, 24de Afle- vering, 1867. — Die Koninklijke Akademie van Wetenschap- pen te Amsterdam: Jaarboek, 1867. Verhandelingen, Natur- kunde, deel 11, 4to, 1868. Verslagen, afdeeling Natur- kunde, 2de reeks 2de deel, 1868, 8. Verslagen, afd. Letter- kunde, Ilte deel, 8vo, 1868. A H. E. A. Ekker: exeunte Octobri, 1868, 8vo. Processen-Verbal, afd. Naturkunde, Mei 1867 — April 1868. Catalogus van de boekerij, 2de deel, 2de stuk, 1868, 8. — La Société provinciale des arts et sciences établie å Utrecht (Provinciaal Utrechtsch genoot- schap van kunsten en wetenschappen): Aanteekningen van het. verhandelde in de Sectie-Vergaderingen, 1867; Verslag van het verhandelde, 1867. — P. L. Hollman: Mémoire sur réquivalent calorifique de l'ozone, Utrecht, 1868. — Dr. L. S. P. Meijboom i Amsterdam: de godsdienst der oude Noor- mannen, Haarlem, 1868, 8. — La Société archéologique du Grand-Duché de Luxembourg: Publications, 21, (1865). — Het Friesch Genootschap van Geschied-, Oudheid- en Taalkunde te Leeuwarden: 39ste verslag der handelingen 1866—67; — de vrije Fries, Ilte deel, 1867, 2 Hefter og — Jos. van

14 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 186P.

der Maelen: Essai historique sur les armoiries, cris d'armes et devises des suuverains et etats de l'Europe; Maestricht, 1864.

STORBRITANIEN OG IRLAND. England. The Royal Geographical SocieUj (London): Journal, Vol. 37 og Proceedings, Vol. 11, No. 6 og 12, 1—5. — The SocieUj of Antiquaries of London^: Archæologia, Vol. 41, 1 — 2; Proceed- ings, second series, vol. 3 No. 3 — 7 og vol. 4, No, 1 — 2. — The Numismatic Society (London): The numismatic Chro- nicle and Journal, 1867, new series No. XXV— XXVII. — The Cambrian Archæological Association: Archæologia Cam- brensis, 3d series No. 52 — 54, London, 1867 — 68. — Exe- cutorerne i H. Chhsty's Dødsbo: Ed. Lartet and Henry Chri- sty, Reliquiæ Aquitanicæ. Parts V— VII. London, 1868. -— The Historie Society of Lancashire and Cheshire, Liverpool: transactions, new series 5 and 6, session 1865 — 66. — Skotland. The Society of Antiquaries of Scotland (Edin- burgh): Proceedings, Vol. VI, part. 2 (1868). — Historical and Archæological Association of Ireland (tidligere: Kilkenny Archæological Society): Proceedings and papers, new series. Vol. V, No. 54—55, 1867. — Journal .vol. 1, 3d series, No. 1 og 2, 1868.

LILLEASIEN. M. Hyde Clarke, Præsident for det archæologiske Selskab i Smyrna: on the inhabitants of Asia Minor previous to the times of the Greek (1865) — on the propagation of mining and metallurgy (1867). Særskilte Aftryk.

ASIEN. Asiatic Society of Bengal ^ Calcutta: Proceed- ings 1868, 6—8; Journal vol. 144, new series vol. 37, part. 2 No. 1 og 2 — og Extra number new series No. 146. — Fra Oversætterne: Machaz-i-uloom by M. S. K. Ali, trans- lated by M. Obeyd-Olla and M. S. A. Ali, Calcutta, 1867.

AUSTRALIEN. The Royal Society of Victoria, Trans- actions and Proceedings, vol. 8 p. 2, vol. 9 p. 1. Mel- bourne, 1868.

SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1868. 15

DE NORDAMERIKANSKE FRISTATER. The Smith- sonian Institution (Washington): Annual report for 1866; Smithsonian contributions to knowledge, vol. 15, 1867. — United States' Patent Office^ Washington : report of the Com- misioner of patents for the years 1863 and 1864. Arts and manufactures. 2 Bind Text og 2 Bind Illustrations. 1866. — The Boston Society of Natural Histonj: Memoirs, new series, Vol. I, part. 3; Journal 1 (2, 3 og 4), 2, 3 (1—4), 4 (1—4), 5 (1-4), 6 (1, 3, 4); Proceedings, Vol. XI, sign. 7— (end); annual reports for 1867 and 1868 og annual No. 1 (1868). — The American Academy of Arts and Sciences (Bo- ston): Proceedings, pag. 185— 344 (1866— 67); Memoirs, new series, vol. 9 part. 1 (1867). — The American Philoso- phical Society at Philadelphia: Proceedings, 1867, vol. 10 No. 77. — The Academy of Natural Sciences o f Philadelphia : Proceedings, 1867. — The Historical Society of Pennsijlvania (Philadelphia): Memoirs, vol. 8 (1867); the 39th annual report of the inspectors of the state penitentiary for the eastern district of Pennsylvania, 1868. — The State of Rhode-Island and Providence Plantations: Acts and resolves of the general assembly, Jany 1852 — April 1861 (19 volL); 7 discourses, delivered before the Rhode-Island Historical Society. — The Numismatic and Antiquarian Society of Phi- ladelphia: Proceedings from May 4 1865, to Decbr. 31, 1866. — Robert C. Winthrop of Boston: first annual report of the trustees of the Peabody museum of American ar- chæology and ethnology, Cambridge 1868 — og Mr. G. Peabody's gift for southern education; proceedings of the trustees. — G. W, Childs: the public ledger building, Phi- ladelphia, 1868. — Henry Phillips jr. Philadelphia: Early currency of Maryland (1867) — medicine and astrology (1867) — pleasures of numismatic science (1867) — cata- logue of the New Jersey bilis of credit (1863) — histo- rical sketch of the paper money issued by Pennsylvania (1862). — John Edw. Holbrook, M. D.: Ichthyology of

16 SKRIFTER, SENDTE TIL SELSKABET I 1868.

South Carolina, No. 1—10; Charleston, 1860. — Daniel G. Brinton: the myths of the new world: a treatise on the symbolism and mythology of the Red Race of America. New York, 1868. — /. /?. Bartlett: Personal narrative of explorations and incidents in Texas, New Mexico etc. Vol. 1—2, New York, 1854 (forærede af Justitsraad F. S. Bang). — Paul A, Chadbourne: the influence of history on individual and national action, Madison, Wisc. 1868.

CANADA. The Canadian Institute (Toronto): The Ca- nadian Journal ot industry, science and art; new series, No. 62—65. 1866-67.

17

DET KGL. NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKABS

STIFTENDE MEDLEMMER

06

BIDRAGENE TIL DETS FASTE FOND.

Rdlr.

H. M. Frederik VF, Konge af Danmark 300

H. M. Christian Vlir, Konge af Danmark 300

H. M. Frederik VIF, Konge af Danmark 300

H. M. Christian IX, Konge af Danmark 300

H. M. Oscar V, Konge af Sverrig og Norge 300

H. M. Carl XV, Konge af Sverrig og Norge 100

H. M. Nicolaus F, Keiser af Rusland 400

H. M. Alexander II, Keiser af Rusland 300

H. M. Friederich Wilhelm IV*, Konge af Preussen 200

H. M. Wilhelm I, Konge af Preussen 100

H. M. Wilhelm V, Konge af Nederlandene 200

H. M. Wilhelm IF, Konge af Nederlandene 100

H. M. Wilhelm III, Konge af Nederlandene 100

H. M. Carl Albert*, Konge af Sardinien 200

H. M. Victor Emanuel, Konge af Italien 200

H. M. Dom Pedro II, Keiser af Brasilien 200

H. M. Maximilian*, Keiser af Mexico 100

H. M. Otto F, Konge af Grækenland 200

H. M. Friederich August*, Konge af Sachsen 100

H. M. Johann, Konge af Sachsen 100

H. M. Abdul Aziz Khan, Sultan af Tyrkiet 300

H. M. Muhammed Schah*, Konge af Persien 400

H. M; Ferdinand IF, Konge af Begge Sicilierne '. 200

H. M. Maha Mongkut, Konge af Siam 600

H. Ks. H. Leopold II, fh. Storhertug af Toscana 100

H. K. H. Georg V*, Storhertug af Meklenburg-Strelitz 200

H. K. H. Friederich Frantz, Storhertug af Meklenburg-Schwerin . . 200

H. K. H. August*, Storhertug af Oldenburg 200

H. K. H. Leopold*, Storhertug af Baden 100

H. K. H. Frederik, Kronprinds af Danmark 100

H. K. H. Gustav*, Hert. af Uppland, Prinds af Sverrig og Norge . . 100 H. K. H. Oscar, Hert. af Øster-Gøtland, Prinds af Sverrig og Norge 100 H. K. H. August, Hert. af Dalarne, Prinds af Sverrig og Norge . . . 100

H. Ks. H. Constantin nicolaievitsch, Storfyrste af Rusland 200

H. Ks. H. Maximilian*, Hertug af Leuchtenberg 200

2

Jg SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.

Rdlr.

H. Ks. H. JEROME Napoleon*, Prinds af Frankrig 200

H. Ks. H. Napoleon Bonaparte, Prinds af Frankrig 200

H. K. H. Albert*, Prinds Consort, af Storbritannien og Irland. . , . 300

H. K. H. Albert Edward, Prinds af Wales 200

H. K. H. Wilhelm Fridrich, Prinds af Nederlandene 100

H. Ks. H. Constantin Fridrich Peter, Prinds af Oldenburg 100

H. K. H. Carl II Ludvig, af Bourbon, fh. Hertug af Lucca 300

H. K. H. HuMBERT, Kronprinds af Italien, Fyrste af Piemont 100

H. K. H. Amadeus, Prinds af Italien, Hertug af Aosta 100

H. K. H. Otto*, Prinds af Italien, Hertug af Montferrat 100

H. K. H. EuGEN, Prinds af Savoyen-Garignan 100

H. K. H. Leopold*, Greve af Syrakus, Prinds af Neapel 100

H. H. Wilhelm Georg*, Hertug af Nassau 200

H. H. Adolph , Hertug af Nassau 100

H. H. Ernst II, Hertug af Sachsen-Coburg-Gotha 100

H. H. Johan, Prinds af Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Gliicksborg . . . 100 Aali, Mehemed Emin-, Pacha, H. M. Sultanens Storvisir,

Constantinopel 100

Aall, J.*, Eier af Næs Jernværk, Medlem af Storthinget i Norge . . 100

Ae ker man n, W. A., Professor, Bibliothekar, Dresden 100

Adami; J. H., Besidder af Dån. Nienhof og Hohenhain, Sen. i Bremen 100 Adlerberg, V. von, Greve, General, Minister for det keiserlige Hof,

St. Petersborg 100

Aggerup, C. G. Etatsraad, Kjøbenhavn 2000

Ahlefeldt-Laurwigen, C. J. F.*, Geh.-Conferentsraad, Lehns- greve til Langeland 100

Ahlefeldt-Laurwigen, F. L. V., Kammerh., Lehnsgr. til Langeland 100

Al bi nus, J. H. J*, Gancelliraad, Bellevue ved Kolding 300

Alcock, R., Esq , fh. kgl. storbrittanisk bef. Minister i Japan, London 100 Ali MahomedKhan,Mirza, britisk Fredsdommer, kels. ottomanoisk

Gen.-Consul, Bombay 100

Almeida e Albuquerque, Don Fr.*, keis. brasiliansk Indenrigs- minister, Rio de Janeiro 100

Al mon te, Don J. N. , General, Minister for det keis. Hus, Mexico 100

Aisina, Don V., Dr., Buenos Ayres 100

Amherst, W. P., Earl of Montreal, Viscount of Holmesdale, Kent. 100 Andersen, J.*, Gancelliraad og Forligelses-Commissair, Odense . . 450

Angelis, Don P. de*, kgl. siciliansk Chargé d'affaires 100

Arauj o-Ribeiro, Dom J. de, fh. keis. brasiliansk bef. Minister

i Paris, Rio de Janeiro 100

Aspinwall, Th., Oberst; Brooklyne, Massachusetts 100

Athanasius, Erkebiskop, Metropolit af Korfu 100

fiarkly, Sir H., K. C. B., Gouverneur paa Øen Mauritius 100

SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 19

Rdlr

Barry, Sir R. , Overdommer og Universitets -Cantsler, Victoria,

Australien 100

Bartholomæi, J. A. de, General, St. Petersborg 100

Basilius, Erkebiskop i Polotsk og Vitebsk 100

Beamish, N. L., F. R. S., Oberstlieutenant, Loto Park, Irland. ... 100

Belcredi, E. von, Greve, Schloss Losch, Måhren 100

Bengesco, G. de, fh. Cultusminister i Wallachiet, Bukarest .... 100 Bering-Liesberg, P. L.*, kgl. nederlandsk Oberstlieutenant . . . 100

Bertouch, G. G. F. de. Hofjægermester, Paris • 100

Bertouch-Lehn, J. J. S. E., Kammerherre, Lehnsbaron til Sønder-

karle, Lolland 200

Berselius, J.*, Friherre, Profess. og Sec. ved Vid. Akad. i Stockholm 100 Bexley, N.*, Lord, Vice-Præsident i det kgl. Literatur-S. i London 200

Bibesco, Fyrst George, fh. Hospodar af Wallachiet, Wien 200

Bille, T., Kammerherre, fh. kgl. dansk Minister i London 100

Bille-Brahe, P.*, Geh.-Conferentsr., Lehnsgr. til Brahesminde, Fyen 100

BU SS, W. W. S.*, Oberst, Washington 100

Blome, A. v., Geh.-Gonferentsraad|, Baron, til Blomsche Wildniss

og Heiligenstedten, Itzehoe 100

Blome, O.*, Greve, kgl. dansk bef. Minister i St. Petersborg .... 170 Bloudoff, D.*, keis. russisk Indenrigsminister, St. Petersborg . . . 100

Bonaparte, L. L., Prinds, Senator, Paris. . . . , 100

Bonghi, D., Cavaliere, Neapel 100

Bornemann, P. J,, Kammerherre, Bjergbygaard, Sjæland 100

Borromeo, V., Greve, Grand af Spanien, Senator, Sardinien. . . . 100

Botfield, B.*, Esq., til Norton Hall, Northamptonshire 200

Boucher de Perth es*, J., Præsident for Société Impér. d'émulation

d'Abbeville 100

Bouilé, R. de, Marquis, Paris 100

Boutourline, D. P.*, Geheimer. og Medl. af Statsraadet i St. Petersb. 100

Bowring, Sir J,, London 100

Bradford, A. W., Esq., New York 100

Bradley, Ch. W., L. L. D.. fh. Statssekr. Connecticut, New Haven 100

Bridgham, Hon. S. W.*, Major, Providence, Rhode-Island 100

Brockdorff, C. L.*, Greve, Geh.-Conferentsraad, Curator for Uni- versitetet i Kiel . 100

Broel PI at er, W. S. de, Greve til Wiszniowietz, Gouvernementet

Minsk 100

Brown, J.*, Esq, London . 100

Brown, J. G., Esq, Providence, Rhode-Island 100

Brown, J. R., Esq., Clerkenwell, England 100

Brøndsted, P. O.*, Professor ved Kjøbenhavns Universitet 100

Bulow, B. E, storhert. meklenboigsk Statsminister, Strelitz .... 150

Biilow, J.*, Geh.-Conferentsraad, Sanderumgaard, Fyen 100

Calvo, Don N. A. Buenos-Ayres 100

2*

20 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.

Rdlr.

Carl is le, Sir N.', Secretair ved Soc. Ant., London 300

Casaus, Don F. R , fh. Erkebiskop af Guatemala 170

Castro, Don F. D. F. de, Senator, St. Domingo 100

Cederfeld de Simonsen, H. C. J., Amtmand, Kammerherre, til

Erholm og Søndergaarde, Fyen 100

Chadbourne, P. A. , A. M. , M. D., Professor i Naturhistorie ved

William College i Brunswick, Maine -. 100

Chalmers, P.*, Esq. til Auldbarcastle, Skotland 100

Charnock, R. S., Esq., F. S. A., London 100

Chaudoir, St.de*, Baron, Curator for Undervisnings-Districtet Kiew 100

Christie, V. Fr. K.', Stiftamtmand i Bergen 100

Chris ty, H.*, Esq., London 100

Cigalla, G. de. Greve, Dr. phil, Santorin i det græske Archipel . 100

Coates, B. H., Dr. med., Philadelphia 100

Collings, Rev. W. T., East Grafton, England 100

Conestabile, G., Greve, Prof. i ArchædTogi ved Universit. iPerugia 100

Cooper, Ch. P.*, Esq., F. R. S., F. S. A., Oxford 100

Coopmans, Edz. W.*, kgl. dansk bef. Minister i Haag og Briissel. 100 Cosby, J. H. W., Esq., Advocat, Abbey Lodge, County Dublin, Irland 100 Cust, Sir E„ D. C. L., Gen.-Lieutenant, Leasowe Castle, Cheshire 300 Daschkoff, D. de*, keis. russisk Justits-Minister, St. Petersborg . . 100

Daschkoff, J. A., keis. russisk bef. Minister i Stockholm 100

Davis, Sir J. F., Bart, K. C. B., Holly-Wood, Gloucestershire .... 100

Demidoff, Fyrst A, Greve af San Donato, Toskana 200

Dickson, J., Brukspatron, Billdahl, Vester-Gøtland 100

Dietrichstein, M. von*. Greve, Overhofm. hos Hds. M. Keiserinden

af Østerrig, Wien 100

Dirckinck-HoFmfeld, U. von. Baron, Geh.-Conferentsraad, Kiel . 100 Djurklou, N. G., Friherre, Intendant over de antiquar. Mindesm.

Sørby, Nerike 100

Donner, C. H.*, Conferentsraad, Altona 250

Doudeauville, O. de*, Hertug, Pair af Frankrig, Præs. i det geogr.

Selskab i Paris 100

Bowler, B., M. D., practiserende Læge, New Orleans 100

Du Bois, H. C, fh. kgl. nederlandsk bef. Minister i Frankfurt, Velp

ved Arnhem, Nederlandene . . . . ' 100

Dufferin, F. T., Lord, London 100

Earle, Rev. J., Professor, Præst i Swanswick, England 100

Eastwick, E B., Esq, F. R. S., F. S. A., M. R. As. S., London ... 100 Edgley, Th., Esq, Willoughby Terrace Park, Tottenham, England. 100

Ekman, C. H.*, Commerceraad og Grosserer, Gøteborg 100

Ekman, J. J., Grosserer, Gøteborg . 100

Elkan, W., Grosserer, kgl. dansk Consul i Harburg 100

SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 21

Rdlr.

Ellenborough, E. L. , Earl, Southam Mouse ved ChelteDham,

Gloucestershire 100

Ellesmere, F., Lord Egerton^ Earl, F. G. S., Hon. D. C. L., Oxford 100

Ellesmere, G. G.*, Earl, Worsiey Hall, Lancashire 100

Elphinstone, J.*, Lord, Gouverneur over Bombay 100

Elphinstone, Hon. Mount-Stuart*, F. R. S. A., London 100

Elton, R., A. M. , Professor ved Browns Universitet i Providence,

Rhode Island 100

Eugenius*, H. Em., Metropolit af Kiew og Halicz 100

Eulampius, fh. Erkebiskop af Tobolsk og Sibirien, Svijåsk, Gouverne-

mentet Kasan '. 100

Evans, T. W., Esq. M. P., Alles Tree Hall, Derbyshire 100

Eynard, J. G.\ Genf 100

Fair, G., D. M , F. R. C. S. Edinb., Engelsk Hospitalslæge, Buenos-Ayres 100 Farrer, J.. Esq., M. P., af Ingleborough, Lancaster, Yorkshire . . . 100

Fife, J. D.*, Earl, Lord-Lieutenant i Banffshire, Skotland 100

Force, Hon. P., Washington 100

Foundouklei, J. J., Geheimer., Sen., Gen.-Controleur, Warschau 100

Fragueiro, Don M., Dr., Gouverneur, Buenos Ayres 100

Fraser, A., Esq., kgl. storbritanisk Consul i Batavia 100

Freymark, C. A. W.*, Gen. -Superintendent og evangelisk Biskop i

Posen , 100

Frijs, E., Krag-Juel-Vind-, Lehnsgreve til Frijsenborg, Nørrejylland 100 Frijs, F. J. Krag-Juel-Vind-, Greve, Lehnsbaron til Juellinge, Lolland 100 Fuad, Mehemed-, Pacha, H. M. Sultanens Udenrigsminister, Con-

stantinopel 100

Fiirst, G.J.*, M. & G. D., Læge, Buenos-Ayres 100

Fytche, J. L., Esq.. F. S. A., Thorpe Hall, England 100

Gibbs, H. H., Esq., London 100

Gib son, W. S. , A. M., F. S. A. , Barrister at law, Tynemouth,

Northumberland 100

Goldmann, L., Esq., kgl. dansk Consul i Capstaden, Afrika . . . 100

Golitzine, D.*, Fyrste, Gen. -Gouverneur i Moskwa 200

Golitzine, S.*, Fyrste, Gurator for Universitetet i Moskwa 240

Good, Cl., kgl. dansk Gen.-Gonsul i Hull 100

Gorostiaga, Don. B., Dr., Advoeat, Buenos-Ayres 100

Gortschakoff, M.*, Fyrste. Statholder i Polen 100

Gortschakoff II, P. D., Fyrste, Gen.-Lieutenant. St. Petersborg . 100 Graty, A. M. du, Baron, Oberst, Chargé d'affaires for Republiken

Paraguay, i Berlin 100

Gråberg de Hemsø, J.*, Greve, Kammerh. hos Storhert. af Toscana 100

Grill, J. W., Brukspatron. til Bona Bruk, Øster-Gøtland 100

Gurney, H.% Esq., Vice-Præsident for Soc. Ant., London 100

Gyllens tjerna, C.*, Friherre, til Krapperup, Skaane 100

22 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.

Rdlr.

Gyllenstjerna, N. C.*, Friherre, Kammerherre, til Krapperup, Skaane 100

Hall, R.*, Admiral, Militair-Gouverneur i Archangel 100

Hal lam, H.*, Esq., Viee-Præsident for S. A., London 100

Hambro, C. J., Baron, London JOO

Hamlin, A. C, M. D., Midicinal-Inspecteur i Bangor, Maine .... 100 Harrison, W,, Esq., F. G. S., F. Z. S., Galligreaves House, Lancashire 100

Heintze, J. Fr E., Baron, Kammerherre, Bordesholm 100

Heros, Don M. de los, Directeur for det kgl. Bibliothek i Madrid . 100 Holbrook, J. E., M. D., Professor i Anatomi ved Collegiet i Char-

leston, Syd-Carolina 100

Holstein, L. H. C. H., Kammerh., Lehnsgr. til Holsteinborg, Sjæll. 100

Hopkins, E. A., Esq., Buenos Ayres 100

Horsburgh, J.*, Hydograph ved det Engelsk-Ostindiske Compagni . 150

Hucht, VV. L. J. van der. Grosserer, Harlem 100

H udson, W. H., Esq., fh. nordamerikansk Consul i Buenos-Ayres . 100

Ingram, J.*, Præsident for Trinity College i Oxford 100

Isidorus, Præsident for den hellige Synode, St. Petersborg .... 100

Jacob*, Biskop af Saratoff og Zarizinsk 100

Jenisch, M. J.*, Senator i Hamburg 100

Juel, N., Baron, Kammerherre, Lundbæk, Nørrejylland 100

Kemble, J. M.*, Esq., M. A., Trinity College i Cambridge 100

Kheredine Ben Hasse m, Divisions-General, Marineminister, Tunis 300

Kiriakow, M.*, keis. russisk CoUegieraad, Odessa 120

Klewitz, W. A. von*, kgl. preussisk Geh.-Statsminister, Berlin . . 120

Klick, J. J.*, kgl. dansk Consul i Buenos-Ayres 100

Knowles, J. T., Esq., Architect, London 100

Kold, P.*, Agent, Kjøbmand i Nibe 600

Kossakowsky, St., Greve, Geheimeraad, Senator, Præsident for det

heraldiske Kammer i Warschau 100

Koucheleff-Besborodko, A Gr., Greve, virkelig Statr., St. Petersb. 100

Krabbe-Carisius, H.*, Geh.-Statsminister, Kjøbenhavn 100

Kubinyi, A. von, Directeur for National-Museet i Pest 100

Kulakowski, J,, Curator for Gymnasiet i Bialystok 100

Lamas. Don A., Dr., fh. bef. Minister for Republikken Uruguay

i Rio de Janeiro 100

Lamb. W., Esq.*, Øen St. Thomas, Vestindien 210

Lang, A., Major og Over-Veimester, St. Croix, Vestindien 100

Lang, H.*, M, D., kgl. dansk Consul i Greenock, Skotland 100

Larsen, Don J. M., Dr., Professor ved Universitetet i Buenos-Ayres 100

Lastarria, Don J V., Advocat, St. Jago, Chile 100

Leathes, Ph. H.*, Esq., F. S. A., London 100

Le-Blanc, Th.*. Esq., LL. D., F. S. A 100

Lee, J., Esq.. LL. D.. F. R. S., London 100

SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 23

Rdlr.

Lee, Right Rev., J. P., D. D., F. R. S., Lord-Biskop af Manchester,

Mauldeth Hall 100

Lenox, J., Esq., New York : 100

Lerche, Chr. A., Kammerh. , Lehnsgreve til Lerchenborg, Sjælaud 100 Lerchenfeld, Fr.*, Baron, Stats- og Finantsminister, Miinchen . . 100 Letterstedt, J.*, kgl, svensk og norsk Generalconsul, Gapstaden . 100

Lewis, M., Esq., Baltimore, Maryland 100

Liden, J.*, Dr, med., Stockholm 100

Lopez, Dom C. A.*, Præsident for Republiken Paraguay 200

Lowell, Gh.*, D. D., Sognepræst i Boston, Massachusetts 100

Lunzi, N. G., Greve, San Kyrikos, Zante 100

Luynes, H. T. P. J. duc d'Albert*, Paris 200

Macaulay, D., LL., D., Edinburgh 100

M'Gaul, J.*, M. A. i Oxford, kgl. storbritanisk Gonsul i Kjøbenh. . 100 Mac e do, Dom J. da Gosta de, Secretair ved Vid. Akad. i Lissabon. 100 Macgregor, F. G., fh. kgl. storbritanisk Gonsul i Ghina, Reinbeck,

Holstein 100

Mackinlay, D., M. D., Pollockshields, Skotland 100

Macleo d. Sir H. G.*, fh. Gouverneur paa Trinidad, Vestindien . . . 100

Manockjee Gursetjee, Esq., F. R. A. S., Bombay 100

Marcoran, Sir G., J. U. D., Gorfu 100

Marquez, J. J, fh. Præsident for Republiken Ny Granada 100

Marsh, G. P., nordamerikansk bef. Minister i Florents 100

Marschall, V.*, Esq., kgl. dansk General-Gonsul i Skotland .... 100 Martinez de la Rosa, D. Fr.', kgl. bef. spansk Minister i Rom . 100 Mavros, N. de, Statsraad, Gen.-Iuspecteur over Quarantainerne ved

Donau, Bukarest 100

Mayer, J., Esq., F. S. A., Gurator for Antiquitets-Museet i Liverpool 100 Melin, H. M., Theol. Dr., Professor ved Universitetet i Lund .... 100 Menschikoff, A.*, Fyrste, Admiral, Gen.-Gouvern. over Finland. . 150

Metcalfe, Gh.", Lord, Gouverneur over Agra, Hindostan 200

Metternich, GI.*, Fyrste, keis. østerrigsk Stats-Gantsler, Wien . . 100 Michelsen, G., kgl. dansk Gen. -Gonsul i Santa Fé de Bogota,

Ny Granada 100

Miniscalchi-Erizzo, F., Greve, keis. østerrigsk Kammerh., Verona 100 Mittrowsky, A. F.*, Greve, keis. østerrigsk Øverste Gantsler, Wien. 100

Molander, J.*, Biskop over Borgå Stift, Finland 100

Moltke, A. V.*, Lehnsgreve til Bregentved, Sjæland 100

Moltke, G. E.*, Geh -Gonferentsraad, Greve, til Aagaard, Sjæland . 100 Moltke-Hvitfeldt, A. G., Geh.-Gonferentsraad, Greve, til Moltken-

borg, Fyen . .100

Moltke-Hvitfeldt, G. L., Greve, kgl. dansk bef. Minister i Paris. 100 Monrad, D. G., fh. Biskop, Ny-Zeeland .100

24 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.

Rdlr.

Monserrate, F. D. C. de, Directeur for det keis. Bibliothek i Rio

de Janeiro 100

Montefiore, Sir M. Bart, F. R. S., London 100

Montezuma, Vicomte de J equitinhonha, D. F., Grand af Bra- silien, virkelig Statsraad, Rio de Janeiro 100

More, J. Sh.*, Professor i skotsk Ret ved Universitetet i Edinburgh 100

Morpurgo, J., Banquier, kgl. belgisk Gen.-Gonsul i Triest 100

Morris, J. G., Esq., Philadelphia 100

Morrow, R., Esq., Grosserer, Halifax, Ny Skotland 100

Mosquera, T. G. de. General, Præsident for Republiken Ny Granada

St. Fé de Bogota 100

Mosquera, J. M.*, Erkebiskop i Ny Granada, Santa Fé de Bogota . 100

Mueller, F., M. D,, Ph. D., Government Botanist, Australien .... 100

Mulertz, A. F.*, P. D., Rector ved den lærde Skole i Horsens . . . 100

Murphy, Hon. H. C., Brooklyn, New York 100

Mylius, J. J., de*. Hofjægermester, til Rønningesøgaard, Fyen . . . 100

Mylius, S. W. V. de. Kammerherre, til Rønningesøgaard, Fyen .. . 100 Navarrete, Don F. de*, Præs. for det kgl. Acad. for Spån. Historie

i Madrid 100

Neergaard, P. J,, Etatsraad, til Førslev og Faareveile, Sjæland . . 100

Neophytos*, Metropolit af Wallachiet 100

Nesselrode, G. R.*, Greve, keis. russisk Rigseantsler, St. Petersborg 100

Nicholson, Sir G., Bar., D GL., LL. D., London 100

Nordenfalk, J., Friherre, P. D., Stockholm 100

Norman, B. M.*, Esq., New Orleans 100

Northumberland, A. P.*, Lord Prudhoe, Hertug af, til Alnwick

Castie. England 100

Obligado, Don P., Dr., fh. Gouverneur i Buenos Ayres 100

Obrenovitsch", Michael HI, Fyrste af Serbien, Belgrad 200

Oesterreicher, R. von*, Etatsr. og kgl. dansk Gen.-Gonsul i Triest 100 Olfers, J. F. M. von, Geh.-Raad, Gen.-Director over de kgl. preussiske

Museer, Berlin 100

Oli n da, Don P. de Araujo Limas, Marquis de, virkelig Statsraad,

Rio de Janeiro 100

Orloff, A.*, Fyrste, Medlem af Statsraadet i St. Petersborg 100

Osuna y del Ynfantådo, Don M., duque de, kgl. spansk bef. Mi- nister i St. Petersborg 100

Ouseley, Sir Gore*, Director R. A. S., London 100

Ouseley, W. G.*, fh. kgl. bef. storbritanisk Minister 100

Ouvaroff, A., Greve, Statsraad, Medl. af Vid. Akad. i St. Petersborg 100

Ouvaroff, S.*, Greve, keis. russ. Udenrigsminister, St. Petersborg. 100

Parish, F., Esq., kgl. storbrittanisk Gonsul i Buenos Ayres 100

Parker, Rev. P., Washington 100

Pazos, Don J. B., Dr., Buenos Ayres 100

SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 25

Rdlr.

Perez de Velasco, Don H., J. U. D , Advocat, Lima 100

Peterson, J/, Esq., Overdommer paa Øen St. Vincent, Vestindien, 100

Petit, L. H.*, Esq., F. R. S , London 200

Peto, Sir S. M., Bart., MP., Ji. G. D., Somerleyton Hall, Suffolk . . 100

Phillips, Sir T., Bart., Middlehill, Worcestershire 100

Plaskett, y\ Major, St. Croix, Vestindien 100

Piaten, B. J. E., Greve, Statsraad, Ørbyhus, Uppland 100

Platon, Erkebiskop af Riga og Mitau, Dubela, Rusland 100

Pi essen. O., Baron, Geh.-Gonferentsraad, Baden-Baden 100

PI urner, W.*, Esq., Epping i New Hampshire 100

Pontoppidan, H., kgl. dansk Geueral-Gonsul i Hamburg 100

Power, Rev. J., Bibliothekar ved Universitetet i Gambridge 100

Pratåpa Ghandra Sinha Bahådoor, Raja, Bakparåh, Bengalen. 100 Precht, H. W.*, Oberstl., fh. Stadthauptmand paa Øen St. Thomas

i Vestindien . 200

Prescott, H.*, fh. Gouverneur over Newfoundland 100

Preus, J. G.*, fh. Sorenskriver i Vester-Nedenæs, Norge 100

Prieto, Don J.', Præsident i Ghile 100

Pryce, D. T., Esq., Grosserer, Batavia 100

Przezdziecki, A., Greve, Archæolog, Warschau . 100

Pycroft, J. W., Esq., F. S. A., F. R. A. S. , London 100

PyrkervonFelsø-Eør, J. L.^ Patriarch-Erkebiskop af Erlau, Ungarn 100 Radhåkant Deva Bahådoor*, hinduisk Literator, Galcutta . . . . 100 Rafn, G. G.*, Gonferentsraad, Professor, det kgl. nordiske Oldskrift-

Selskabs Stifter og bestandige Secretair 100

Råjendralåla Mitra, B, Vice-Præsident for R. A. S., Bengalen . . 100

Ralli, A. di Stefano, Banquier, Triest 100

Rantzau, G. F., Greve, Kammerherre, til Frederikslund og Brahes- holm, Fyen 100

Rastawiecki, E., Raron, Archæolog, Warschau 100

Read, J. M., General, Albany, Nord Amerika 100

Rehling, J.*, Gen. -Gouverneur over dansk Ostindien, Tranquebar . 100. Reventlow, F. ,G. O., Geh.-Gonferentsr., Lehnsgreve til Ghristians-

sæde, Lolland 100

Reventlow, Fr. D.*, Greve, kgl. dansk bef. Minister i London. . . 100

Reventlow, D. C. E.*, Greve, til Brahetrolleborg, Fyen 100

Ricker, Hon. S., fh. nordamerikansk General-Gonsul i Frankfurt . 100 Rink, H. J., Dr. ph., Inspecteur i Syd- Grønland, Kjøbenhavn .... 100 Robert, P. G., Intendant ved den 5te Militair-Division, Paris. . . . 100

Rodotheatos, Sp., Overrets-Præsident, Gorfu 100

Romualdo Antonio de Seixas*, Erkebiskop af Brasilien, Bahia . 100

Rosen, S. A. G. G., Kammerherre, Hendriksholm, Sjæland 100

Rosenørn-Teilmann, G. P. T., Kammerherre, til Stamh. Nørholm 100 Rumine, N. de, virkelig Statsraad, Kammerherre, Moskwa ..... 100

2Q SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.

Rdlr.

Ruyssenaers, S. W., kgl. nederlandsk Gen.-Gonsul i Alexandria . 100 Rønnenkamp, Chr.*, Kammerh., til Næsbyholm og Bavelse, Sjæll. 250 Sal van dy, N. A/, Greve, fh. fransk Udenrigsminister, Paris .... 100 Santa-Cruz, A.*, fh. Protector for den Peru-Boliviske Confoederation 160 Savvaitof, P., Prof. ved det geistl. Seminarium i St Petersborg. . 100

Scarpa, J., da, fh. kgl. dansk Gonsul i Fiume .... 100

Scavenius, J. B.*, Hofjægermester, til Basnæs, Sjæland 100

Scavenius, P. B.*, Kammerherre, til Gjørslev, Sjæland .• 100

Schack, O. D.*, Lehnsgreve til Schackenborg, Sønderjylland .... 100 Schack-Sommer, i. O,, kgl. dansk Vice-Gonsul i Hamburg . . . 100

Scheele, L. N., Geheime-Gonferentsraad 100

Scheel -Pies sen, W. H. B., Greve, kgl. dansk bef. Minister i Stockh. 100

Schindler, J., Baron, Geheimeraad, Ganonicus, Krakau 100

Schmidt, P. Ghr*, til Vindeby, Senator i Tønning 200

Scholten, P. G. F.*, Gen.-Gouverneur over dansk Vestindien . . . 100

Schubert, F. H. de, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg 100

Schuth, N. G., kgl. dansk Gen.-Gonsul, Valparaiso 150

Schiitte, A. T., Hofjægermester, til Bygholm og Nørlund, Nørrejyll. 100

Sieveking, K.*, Syndicus i Hamburg 100

Siogren, A. J.', Statsraad og Medl. af Vid. Akad. i St. Petersborg. 100 Skeel, E. W. R., Kammerherre, til Dronninglund, Nørrejylland . . 100

Smith, J. G., Esq., Sharon, Gonnecticut 100

Smith, M.*, Sø- og Land-Krigscommissair, Frederiksværn 100

Solomos, D., Greve, Zante 100

Sparks, J., LL, D , Prof. i Historie ved Harvard-Universitetet i Cam- bridge, Massachusetts 100

Stawell, Sir W. F., Overdommer, Victoria, Australien 100

Stenhammer, M.*, Provst og Sognepræst til Risinge, Øster-Gøtland 100

Stichæus, J. F.*, Landshøvding over Borgå, Finland 100

Stifft, A. J. von*, Keiser Frants I's Livlæge, Wien 100

Stirbey, Fyrst D., Barbo de, fh Hospodar af Wallachiet, Bukarest. 100

Stourdza, Fyrst M., fh. Hospodar af Moldau 200

Stroganoff, G.*, Greve, Geheimeraad, St. Petersborg 100

Strøyberg, G.*, Gancelliraad, Aalborg 600

Studach, H. L., Apostolisk Vicar, i Stockholm 100

Sturup, W., kgl. dansk Gen.-Gonsul i Venezuela 100

Sutherland, G. G. L. G.*, Hertug af. Dunrobin Gastle, Sutherland 100 Swinburne, Sir J. E.', Bart., Præs. for Ant. Selskab i Newcastle . 150

Symington, A. J., Esq., Glasgow 100

Teimouraz, H. T. Czarevitsh', Prinds af Georgien, Søn af Kong

Georg XUI 100

Teleki von Széh, J ', Greve, Gouverneur over Siebenburgen . . . 100

Thamsen, H. D.*, Etatsraad, Stuttgart 2,020

Thomander, J. H.*, T. D., Biskop i Lund 100

SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER. 27

Rdlr.

Tiedge, J. E. C, Grosserer, Buenos Ayres 100

Titoff, V. P. de, fh. keis. russisk bef. Minister i Stuttgart 100

Tobin, Sir T, Fredsdommer, BallincoUig, Grevskabet Cork 100

Tor en o, J. M. de*, Greve, Kammerherre hos Hds. M. Dronningen

af Spanien, Madrid 100

Traill, Th. St/, M. D., Professor ved Universitetet i Edinburgh . . 100 Trevelyan, Sir C, Bart., Gouverneur over Præsidentskabet Madras 100

Trevelyan, Sir W. C, Bart., Wallington , Northumberland 100

Trolle-Bonde, G., Greve, Kammerh., Såfstaholm, Sødermannland 150

Typaldos, G. K,*, Senator,. Athen 100

Tyskiewicz, E.*, Greve, Gouvernements-Secretair og Curator for

Skolerne i BorysofF 100

Ulrich, F. G., Gouverneur paa Øen St. Barthelemy, Vestindien . . 150 Van Buren, M.*, fh. Præsid. for de foren, nordamerik. Fristater . . 100 Van Deurs, J. F.*, Gen.-Krigscommissair, til Frydendal, Sjæland . 100

Vargas, J.*, M. D., Præsident for Republikken Venezuela 100

Varszawa, Fyrst J. de. Grev Paskevitsh Erivansky*, Statholder i Polen 150 Vedel-Simonsen, L. S.*, Gonferentsraad, til Elvedgaard, Fyen . . 100

Waldo, D.*, Esq. , Worcester, Massachusetts 100

Wallén, G. S., Geheimeraad, Medlem af Senatet for Finiand, Helsingfors 100

Webster, N.*, LL. D., New-Haven, Gonnecticut 100

Wedell, G. W. A. S., Kammerh., Lehnsgreve til Wedellsborg, Fyen 100

Wellenheim, L. W. von*, Hofraad, Wien 100

Were, J. B, Esq., kgl. dansk og svensk-norsk Gonsul i Melbourne,

Australien 100

Werkmester, M.*, Landmaaler, Svendborg 100

Wetmore, Hon. P. M., General, New York 100

Wiarda, S., kgl. nederlandsk Gonsul i Buenos Ayres 100

Wilson, Right Rev. D.*, D. D., Biskop i Galcutta 100

Wilson, Rev. J., D. D., F. S. A., Præsid. for Trinity Gollege, Oxford 100 Winthrop, R. G , LL. D. , Præsident for det historiske Selskab i

Massachusetts 100

Winthrop, Th. L.*, Præs. for det Amer. Antiquar. Selskab i Boston 100

Witte, J. J. A. M. de, Baron, Numismatiker, Paris 100

Wo Ian ski, T. Pr. z Wolan, Landraad, Pakosc, Posen 100

Wood, R., Esq., kgl. storbritanisk Gonsul i Tunis 100

Woolsey, T. D., A. M., Professor ved Yale Gollege, New Haven,

Gonnecticut 100

Wrangell, F. de, Baron, Admiral og Gen -Adjudant, St. Petersborg 100

Young, A., Capitain, Twickenham, England 100

Young, Sir J., Gouverneur over New South Wales, Australien . . . 100

En russisk Statsmand i St. Petersborg 100

En Amerikaner 500

28 SELSKABETS STIFTENDE MEDLEMMER.

Rdlr.

Fond under Benævnelsen »Grønland« 600

Fond under Benævnelsen »Stavanger« 200

Tilvæxt, som Fonden forøvrigt har erholdt 29,240

Selskabets faste Fond den 31 December 1868 85,100

DET KGL NORDISKE OLDSKRIFT- SELSKABS

BESTYRELSE OG MEDLEMMER

den 31te December 1868.

Selskabets Præsident: HANS MAJESTÆT KONG CHRISTIAN IX AF DANMARK.

Vicepræsident: J. J. A. Worsaae, Etatsraad, Museums-Directeur.

Secretair for Udgivelsen af Oldskrifterne: K. G is las on, Professor i de nordiske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet.

Secretair for Udgivelsen af de archæologisk- historiske Tidsskrifter: H. C. C. Engelhardt, Adjunkt.

Kasserer: F. S. Bang, Justitsraad, Kasserer ved Privatbanken.

Oldskrift-Afdeling:

G. Brynjulfsson, Stipend. Arnamagnæanus.

K. Gislason, Professor ved Universitetet (Formand).

A. F. K rieger, Etatsraad, Høiesteretsassessor.

J. Sigurcisson, Archivar.

G. Stephens, Professor, Docent ved Universitetet.

P. G. Thorsen, Professor, Universitetsbibliothekar.

N. L. Westergaard, Professor ved Universitetet.

Oldsag- Afdeling:

H. C. C. Engelhardt, Adjunkt (Formand). J. Kornerup, Architekturmaler. T. A. J. Regenburg, Etatsraad F. Schiern, Professor ved Universitetet.

A. Strunk, Kammerraad, Archivsecretair og Museums-Inspecteur. J. P. Trap, Geh. -Etatsraad, Kabinetssecretair. i. i. A. Worsaae, Etatsraad, Directeur. (Fungerer ikke, medens han er Vice-Præsident).

SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 29

A. Medlemmer i ISorden.

(Nemlig i: Danmark [derunder indbefattet: Island, Færøerne, Grønland,

de danske Øer i Vestindien og indtil 1865: Slesvig, Holstein og Lauen-

burg] Norge og Sverig).

Hs. M. Christian IX. Konge af Danmark F. B. B.

Hs. M. Carl XV, Konge af Sverig og Norge F. B. B.

Hs K. H. Frederik, Kronprinds af Danmark F. B. B.

Hs. K. H. Oscar, Pr. af Sverig og Norge, Hert. af Øster-Gøtland F. B. B.

Hs. K. H. August, Prinds af Sverig og Norge, Hert. af Dalarne F. B. B.

H. H. Johan, Prinds af Slesvig-Holstein-Sønderborg-Gliicksborg F. B. B.

Aagaard, A. Z., keis. østerrigsk Konsul, Tromsø, Finmarken . A. B.

Abrahams, A., Cand. philos., Kjøbenhavn . A. B.

Abrahams, N.C. L., Etatsraad, Notarius publicus, Kjøbenhavn A. B.

Agerbek, H., Sognepræst til Østerhæsinge, Fyen A. B.

Agerholm, E. V., Gapitain, Kjøbenhavn A. B.

Agger up, G. G., Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B.

Ahlander, J. A., Dr. phil., Kyrkoherde, Jønkøping A. B.

Ahlefeldt-Laurwigen, F.L.W.,Kammerh., Lehnsgr.tilLangel. F. B. B.

Allen, G. F., Dr. ph., Professor ved Kjøbenhavns Universitet . A. B.

Andersen, G. G. T., Kammerassessor, Inspecteur, Kjøbenhavn A. B.

Andersen, S. Ghr., kgl. dansk Konsul i Gristiania G. B.

Baastrup, F., Kammerherre, Overførsler, Kjøbenhavn F. B. B.

Bagger, J. H., Gand. juris, Kjøbenhavn A. B.

Bang, F. S., Justitsraad, Bankkasserer, Kjøbenhavn F. B. B.

Barken, M. Dr. phil., Rector i Køping A. B.

Bech, A. V., Hofjægermester, til Valdbygaard, Slagelse A. B.

Bech, F. G., Justitsraad, Birkedommer, Slagelse A. B.

Bech, J. A., Justitsraad, til Taarnborg, Korsør A. B.

Becker, J. G. Burman, Dr phil , Kjøbenhavn F. B. B.

Becker, T.A., Dr.ph., Prof., Medhjælper i Geh.-Arch., Kjøbenh. A. B.

Belian der, O. R., Hofprædikant, Provst, Køping A. B.

Berckemeyer, E. P., Landraad, Gross Thurow, Lauenburg . . F. B. B.

Bergman, J., Dr. phil., Biskop, Stockholm F. B. B.

Bergmann, J. W. K., fh. kgl. svensk-norsk Ministerres. i Madrid F. B. B.

Bergsøe, S., Proprietair, Andigaard, Randers A. B.

Berlin, N. J., Prof., Gen. -Direct, ved Sundhedscollegiet i Stockh. A. B.

Berling, J. E. G., Kammerherre, Kjøbenhavn A. B.

Bertouch, G. G. F. de, Hofjægermester, Paris F. F. B.

Bertouch-Lehn, J. J. S. E., Kammerherre, Lehnsbaron til

Sønderkarle, Lolland F. B. B.

Bille, T., Kammerherre, fh. kgl. dansk Minister i London . . . F. B. B.

Bille- Brahe, H., Geh.-Gonferentsraad, Lehnsgreve til Brahes- minde, Fyen ^ F. B. B.

30 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN.

Blixen -Finecke, C. F. A. B., Baron, til Dallund og Næsbyholm A. B.

Blom, O. E., Artilleri-Capitain, Kjøbenhavn A. B.

B lorne, A. v., Baron, Geh.-Gonferentsraad, til Blomsche-Wild-

niss og Heiligenstedten, Itzehoe F. B. B.

Bock, J. Chr. A., Etatsraad, Læge, Kjøbenhavn A. B.

Bonde, C. J., Friherre, Overceremonimester, Stockholm . . . . F. B. B.

Bornemann, P. J., Kammerherre, Bjergbygaard, Holbæk. . . . F. B. B.

Borring, L. S., Professor, Kjøbenhavn A. B.

Boye, V., Cand. phil., Kjøbenhavn A. B.

Brammer, G. P., Dr. theol., Biskop, Aarhus A. B.

Bretton, L. P., Baron, Kammerherre, Helsingør F. B. B.

Briem, J. G. G., Sognepræst til Gundslev, Stubbekjøbing . . . F. B. B.

Bring, E. G., Dr. theol.. Biskop, Linkøping A. B.

Brun, P. F. C., Kammerherre, Amtmand, Lindersvold, Rønnede A. B.

Brunius, C. G., Dr. phil.. Professor, Lund A. B.

Bruun, Chr. W., Justitsraad, Bibliothekar, Kjøbenhavn A. B.

Bruzelius, N. G., Dr. phil.. Rektor, Ystad V. B.

Brynjulfsson, G., arnamagnæansk Stipendiar, Kjøbenhavn . . V. B.

Bræstrup, C. J. C., Geh.-Gonferentsr., Overpræsid. i Kjøbenh. A. B.

Bugge, S., Professor ved Universitetet i Christiania A. B.

Cappé, J., Esq., kgl. nederlandsk Konsul paa Øen St. Thomas F. B. B.

Carlsen, C, Etatsraad, Vandbygnings-Inspecteur, Kjøbenhavn. A. B.

Carlsen, J. F. S., Sognepræst til Dalbyneder, Randers A. B.

Carlson, F. F., Statsraad, Chef for Depart. for de kirkel. An- liggender, Stockholm ... A. B.

Carnegie, D., Brukspatron, Grosserer, Gøteborg F. B. B.

Cederfeld de Simonsen, H. C. J., Kammerh., til Erholm

og Søndergaarde, Nyborg F. B. B.

C ronholm, A., Dr. phil., Professor, Lund F. B. B.

Cronstern, G. F. S., Hofjægermester, Nehmten, Pløen F, B. B.

Dahl, T. Chr, Kammerherre, Stiftamtmand, Aarhus F. B. B.

Dannes kjold-Samsøe, CC. S., Greve, Overskjenk, Kjøbenh. A. B.

Dannes kjold-Samsøe, O. S., Greve, Generalpostdirecteur,

Kjøbenhavn A. B.

Dicks on, J., Brukspatron, Billdahl, Gøteborg F. B. B.

Dickson, R., Grosserer, Gøteborg F. B. B.

Dirckinck-Holmfeld, C, Baron, Altona F. B. B.

Dirckinck-Holmfeld, U., Baron, Geh.-Conferentsraad, Kiel. F. B. B.

Djurklou, N. G., Friherre, Intendant over de antiquar. Mindes- mærker, Sørby, Ørebro F. B. B.

Dreyer, C. V. L., Oberst, Kjøbenhavn F. B. B.

Dumreicher, C. O., Conferentsraad, Kiel F. B. B.

Ekman, J. J., Grosserer, Gøteborg F. B. B.

Ekman, C, Grosserer, Konsul, Gøteborg F. B. B.

SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 31

Elvius, R. E., Cand. theol., Forstander for det kgl. Opfostrings- hus, Kjøbenhavn A. B.

Engelhardt, H. C. C, fh. Adjunkt, Kjøbenhavn A. B.

Esbensen, J. R., Sognepræst til Flemløse, Assens A. B.

Essen, G. A. F. W., Greve, Gen.-Major, Wik, Upsala F. B. B.

Essen, R. J., Friherre, Ljunghem, Skøfde \ . A. B.

Ewaldsen, Chr., Præst, Kjøbenhavn V. B.

Ewerløff, F. A,, kgl. svensk-norsk Gen. -Konsul, Kjøbenhavn . A. B.

Fabricius, C. L., Sorenskriver i Øster Nedenæs, Norge . . . . F. B. B.

Fahnøe, H Chr., Sognepræst til Sønderup, Slagelse A. B.

Falck, H. P., Sognepræst til Vindinge, Nyborg A. B.

Fasting, H. Chr., Etatsraad, Amtsforvalter, Esrom, Frederiksborg A. B.

Fasting, L. G., Etatsraad, Herredsfoged, Nakskov A. B.

Fiedler, H. V., Birkedommer, Holsteinborg, Slagelse F. B. B.

Finsen, V. L., Cancelliraad, Landsoverrets-Assessor, Viborg. . V. B.

Fischer, Chr., Etatsraad, Borgemester, Randers F. B. B.

Flor, Chr , Dr. phil., Etatsraad, Professor, Kjøbenhavn A. B.

Friedleif, J., Dr. phil.. Notarius ved Domcapitlet i Linkøping A. B.

Frijs, Chr. E., Krag-Juel- Vind-, Conseilspræsident, Lehnsgreve

til Frijsenborg, Kjøbenhavn F. B. B.

Frijs, J. Krag-Juel-Vind-, Greve, Kammerherre, Lehnsbaron til

Juellinge, Maribo F. B. B.

Fritz, G. Justitsraad, Raadmand i Roskilde A. B.

Fryxell, A., Dr. phil., Sognepræst til Sunne, Carlstad A. B.

Funch, F. C. C, Oberstlieutenant, Kjøbenhavn F. B. B.

Garde, A. A. B. Mazar de la, Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B.

Gardie, A. J. de la, Greve, Helsingborg F. B. B.

Gislas on, K., Professor ved Kjøbenhavns Universitet V. B.

Gjessing, G. A., Adjunkt, Christiansand F. B. B.

Gosch, C. C.A., Attaché ved det danske Gesandtskab i London A. B.

Grill, J. W., Brukspatron, Bona Bruk, Motala F. B. B.

Grundtvig, Sv., Capitain, Docent ved Kjøbenhavns Universitet A. B.

Griiner, G., Gen.-Krigscommissair, til Kjærup, Ringsted .... A. B.

Grøndahl, B., Cand. mag., Kjøbenhavn A. B.

Gudmundsen, Th., Sognepræst i Nysted V. B.

Gyllenhaal, L. H., Friherre, Hårlingstorp, Skøfde F. B. B.

Gyllenskøld, Th., Kammerjunker, Wallen, Laholm A. B.

Gynther, Sv. V., Landhøvding, Stockholm. A. B.

Gøtzsche, H. C, Sognepræst til Finderup, Slagelse A. B.

Hamilton, H. L. H., Greve, fh. kgl. svensk Minister i Dan- mark, Stockholm F. B. B.

Hammerich, P. F. A., Dr. phil.. Professor ved Kjøbenhavns

Universitet A. B.

Hammershaimb, V. U., Provst, Østerø, Færøerne V. B.

32 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN.

Hansen, Heinr., Professor, Kjøbenhavn A. B.

Hansen, P., Conferentsraad, Helsingør . F. B. B.

Hansteen, Chr., Professor ved Universitetet i Christiania ... V. B.

Harhoff, C J. C, Conferentsraad, Byfoged i Ringsted ..... F. B. B.

Hauch, A. G. 0., Cand. philol., Kjøbenhavn A. B.

Hegerman n-Lin dencrone, C D., Generallieutenant, Biørne-.

mose, Svendborg A. B.

Heintze, J. F. E., Baron, Kammerherre, Bordesholm, Kiel. . . F. B. B.

Herbst, C. F., Kammerraad, Museums-Inspecteur, Kjøbenhavn A. B.

Hildebrand, "B. E., kgl s\ensk Rigsantiqvar, Stockholm. ... V. B.

Hindenbuig, Th., Cand. jur., Kjøbenhavn A. B.

Hjort, P., Dr. phil , Professor, Kjøbenhavn A. B.

Hoff, T. C F. A., Museums-Assistent, Kjøbenhavn AB.

Holck, C. G. W. F., Capitain, Kjøbenhavn A. B.

Holm, A. J., Etatsraad, Kjøbenhavn . F. B. B.

Holm, P. E., Dr. phil., Professor ved Universitet i KjøbenhaVn A. B.

Holm, Th., Kjøbmand, Skaarup, Svendborg A. B.

Holmboe, C. A., Professor, Christiania. F. B. B.

Holmstedt, Sv., Overlærer ved Frederiksborg lærde Skole. . . A. B.

Holst, H. P, Professor, Kjøbenhavn A. B.

Holst, N. H , Etatsraad, Jernbane-Driftsbestyrer, Aarhus A. B.

Holstein, L. H. C. H., Kammerh., Lehnsgreve til Holsteinborg,

Slagelse , F. B. B.

Holsten, F. C., Baron, Kammerh., Stiftamtmand, Nykjøbing,

Falster A. B.

Hornbeck, H. B., Dr. med., Kjøbenhavn F. B. B.

Ihre, Friherre, En af Rikets Herrar, Stockholm F. B. B.

Jakhelln, C. A., Kjøbmand, Bodø, Norge F. B. B.

Jensen, J., Examinandus polyt., Kjøbenhavn A. B.

Jensen, J. Chr., Sognepræst til Ousted, Roskilde A. B.

Jessen, G. A. E., Dr. phil., Kjøbenhavn A. B.

Johannsen, G. G. W., Kammerherre, Kjøbenhavn A. B.

Johnstrup, J. F., Professor ved Universitetet i Kjøbenhavn . . A. B.

Jonsson, E., Cand. phil., Kjøbenhavn A. B.

Juel, A. G, Adjunkt ved Aalborg Cathedralskole A. B.

Juel, N., Etatsraad, Kjøbenhavn . A. B.

Juel, N., Baron, Kammerherre, til Lundbæk, Nibe F. B. B.

Juel-Ryssensteen, G. A., Baron, Kammerherre, Kjøbenhavn A. B.

Jørgensen, A. D., Lærer, Kjøbenhavn A. B.

Jørgensen, G. H., Kammerraad, HolToureer, Kjøbenhavn .... V. B.

Jørgensen, J. F., Sognepræst til Trige, Aarhus F. B. B.

Kaikar, G. H. A., Dr. theol.. Sognepræst til Gladsaxe, Kjøbenhavn A. B.

Kauffmann, H. A. Th., Gen. -Major, Lausanne, Sveits A. B.

Ke liner, L. S, Oberst, Kjøbenhavn A. B.

SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 33

Kjellerup, C. A., Jægermester, til Store-Hyllinge i Skaane . . A. B.

Kierkegaard, P. Chr., Dr. phil., Biskop, Aalborg F. B. B.

Kjær, T. A., Capit., Havnemester paa Øen St. Thomas, Vestindien F. B. B.

Koefoed, H. J., Geh.-Conferentsraad, Kjøbenhavn A. B.

Konow, F. L.. kgl. dansk Konsul i Bergen GB.

Kornerup, J., Kunstmaler, Roskilde . A. B.

Krieger, A. F., Etatsraad, Høiesteretsassessor, Kjøbenhavn . . A. B.

Krieger, M. D., Justitsraad, Landsoverrets-Assessor, Kjøbenhavn A. B.

Krohn, F. Chr., Medailleur, Kjøbenhavn A. B.

Kruse, R. H., Øen Fuur i Liimfjorden V. B.

Kræmer, R. F., Overstatholder, Upsala F, B. B.

Kunzen, C. F., Konferentsraad, Øen St. Groix, Vestindien. . . F. B. B.

Kønigsfeldt, J. P. F., Overlærer ved Frederiksborg lærde Skole V. B.

Land gren, L., Dr. theol. , Provst, Sognepræst til Delsbo,

Hudiksvall F. B. B.

Lang, A., Major, Over-Veimester, Øen St. Groix, Vestindien . . F. B. B.

Langkilde, F. G-, Jægermester, Frederiksgave, Assens .... AB.

Larsen, Ghr. Eier af Skovmøllen ved Skaarup, Svendborg . . A. B.

Lehmann, E. A., Etatsraad, Amtsforforvalter, Aarhus A. B.

Lerche, Ghr. A. , Kammerherre, Lehnsgreve til Lerchenborg,

Kallundborg F. B. B.

Lewgren, A. W., Grosserer, Gøteborg F. B. B.

Liebenberg, A. E., Adjunkt ved Sorø Academi A. B.

Lind, E., Oberst, Kjøbenhavn A. B.

Linde, A. G. P., Etatsraad, Departmentschef, Kjøbenhavn ... A. B.

Linder, J. A., Sognepræst, Umeå F. B. B.

Ljungstrøm, G. J , Mag., Soanepr. til Sandhera, Falkøping . . A. B.

Lucht, M. J. F., Dr. phil., Professor, Directeur for Gymnasium

Ghristianeum i Altona V. B.

Lund, G, F. W., Dr. phil.. Rektor ved Gathedralskolen i Aarhus F. B. B.

Lund, L., Artilleri-Gapitain, Adjudant, Kjøbenhavn A. B.

Lundbye, Ghr. G., Oberst å la suite i Generalstaben, Kjøbenh. A. B.

Lunn, O, Artilleri-Oberst, Kjøbenhavn A. B

Lyngbye, K., J., Dr. phil.. Docent ved Kjøbenhavns Universitet A. B.

Lynge, H. H. J., Boghandler, Kjøbenhavn. A. B.

Liitken, J. A., meklenborgsk Konsul. Kiel F. B. B.

Læssøe, L., Kammerr , Inspecteur ved den chronologiske Sam- ling paa Rosenborg, Kjøbenhavn A. B.

Læssøe, Th., Landskabsmaler, Kjøbenhavn A. B.

Løgstrup, A. B,, Major, Kjøbenhavn A. B,

Løvenskjold, H. F, Hofjægermester. Lehnsbaron til Løvenborg

Holbæk F. B. B.

Madsen, A. P., Gapitain, Kjøbenhavn A. B.

Magnusen, G., Kammerraad, Skard, Island A. B.

3

34 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN.

Mandelgren, N. M., Kunstmaler, Stockholm V. B.

Mander strøm, G. R. L., En af Rikets Herrar, svensk-norsk

Udenrigsminister, Stockholm F. B. B.

Mansa, F. V., Dr. med., Etatsr., Stabslæge i Sø-Etat., Kjøbenh. A. B.

Martensen, H. L., Dr. theol., Biskop, Kjøbenhavn A. B.

Melin. H. M.. Dr. theol.. Professor, Lund . F. B. B.

Moltke-Hvitfeldt, A. G., Greve, Geh.-Conferentsr., til Molt-

kenborg i Fyen F. B. B.

Moltke-Hvitfeldt, L., Greve. kgl. dansk béf. Minister i Paris F. B. B.

Monrad, D. G., fh. Biskop, Ny Zeeland F. B. B.

Monrad, G. H., Kammerherre. Gen.-Decisor, Kjøbenhavn. ... A. B.

Moth, G. L J. P., Overlærer, Sorø A. B.

Mylius, S. W. V, de, Kammerh. til Rønningesøgaard, Odense F. B. B. Miiller, C. L.. Professor, Directeur for den kgl. Mønt- og Me-

daille-Samling. Kjøbenhavn A. B.

Muller, J. C., Dr. med., Etatsraad, Kjøbenhavn AB.

Møller, Chr. H., Orlogscapitain, Kjøbenhavn A. B

Møller, P. de, Ritmester, til Skottarp, Halland F. B B.

Neergaard, P. J., Etatsr., til Førslevgaard og Faareveile, Nestved F. B. B.

Nilsson, Sv., Professor emeritus. Lund V. B.

Nordenfalk, J., Dr. phil., Friherre, Stockholm F. B. B.

Nordvi, A. G., Kjøbmand. Mortensnæs, Norge A. B.

Nørgaard, P. M. T., Sognepræst til Saaby, Sjæland A. B.

Olrik, C.S. M., Justitsr., const. Direc. for den kgl. grønL Handel F. B. B.

Olsen, Chr., Cancelliraad, Prokurator, Randers F. B. B.

Oxholm, W. T., Overkammerh., Overhofmarskal, i Kjøbenhavn F. B. B. Paludan-Muller, C. P., Dr. phil., Professor, Rektor ved Ny-

kjøbing Cathedralskole, Falster F. B. B.

Petersen, A., Fuldmægtig i Finantsministeriet, Kjøbenhavn . . A. B.

Petersen, E., Jægermeter, Bakkegaarden, Kjøbenhavn F. B. B.

Petersen, J. C. L., Capitain og Skolelnspecteur, Kjøbenhavn. A. B.

Petersen, J. M., Artist, Kjøbenhavn . . . A. B.

Petrelli, G. M., Dr. phil.. Sognepræst i Søderkøping F. B. B.

Pjetursson, P, Professor, Biskop paa Island, Reykjavik . . . . F. B. B.

Piaten, B. J. E., Greve, Statsraad, Ørbyhus, Stockholm . . . . F. B. B.

Plessen, H. F. A , Kammerherre Eckernførde F. B. B.

Pies s en. O., Baron, Geh.-Conferentsraad, Baden-Baden . . . . F. B. B.

Pontoppidan, D., Præst, Randers S. B. B.

Quistgaard, G. S., Gonsistorialraad, Roskilde F. B. B.

Raasløff, H. J. A., Gonferentsraad, Lyngby F. B. B.

Raasløff, V. R., Gen. -Major, Krigsminister, Kjøbenhavn . . . . F. B. B. Raben-Levetzau, G. W., Greve, Kammerherre, til Beldringe,

Præstø '. F. B. B.

SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 35

Rantzau, C. F, Greve, Kammerherre, til Frederikslund og Bra-

hesholm, Assens F. B B.

Rasmussen, H. V., Præst, Kjøbenhavn .... A. B.

Rasmussen, O. F. C, Kammerraad, Jettehøi, Rønnede . . A. B.

Rasmussen, R. C, Organist, Kjøbenhavn. A. B.

Regenburg, T. A. J., Etatsraad, Kjøbenhavn F. B. B.

Reventlov,F C. O., Geh.-Conferents., Lehnsgreve til Christians- sæde, Lolland ..... F. B B.

Rink, H. J., Dr. phil., Kjøbenhavn F. B. B.

Rosen, S. A. G. C., Kammerherre, Henriksholm, Hørsholm . . F. B. B.

Ros en ørn -Lehn, O. D., Kammerherre, Lehnsbaron til Guld- borgland, Falster F. B. B.

Ros en ørn -Teilmann, C. P. T., Kammerherre, til Stamhuset

Nørholm, Varde • • • ^ • F. B B.

Rudbeck, R. Th. C. C. G., Friherre, Kammerherre, Stockholm F. B. B.

Rygh, O., Professor ved Universitetet i Christiania A. B,

Rååf, L. F, Kammerjunker, Buhlsjø, Linkøping . F. B. B.

Røgind, J., Sognepræst ved Veirum, Holstebro A. B.

Salomon, E. C. V., Dr. med, Overlæge, Malmø F. B. B.

Sandberg, J. B., Vinhandler, Kjøbenhavn A. B.

Saxild, G. Chr., Cancelliraad, Herredsfoged, Kolding F. B. B.

Schade, A. H., Kjøbmand, Nykjøbing, Mors A. B.

Scheel e, L. N. von, Geh.-Conferentsraad, Kjøbenhavn F. B. B.

Scheel- PI es sen, W. H. B., Greve, kgl. dansk bef. Minister i

Stockholm F. B. B.

Schiern, F., Professor ved Kjøbenhavns Universitet F. B. B.

Schjøtz, O. M., Sognepræst til Hasle, Ringsted A. B.

Schlegel, J. F.., Geh -Etatsraad, Kjøbenhavn A. B.

Schlelsner, P. A., Dr. med., Justitsraad, Kjøbenhavn A. B.

Schmidt, T. H. G. Vald., Cand, theol., Kjøbenhavn A. B.

Schmidt, S. E. W., Kammerassessor, Revisor, Kjøbenhavn . . A. B.

Schtitte, A. T., Hofjægermester, til Bygholm og Nørlund, Horsens F. B. B.

Schwensen, J., Justitsraad, Byfoged og Byskriver i Nysted . . A. B.

Schøler, H. V. R., Sognepræst til Vester-Hassing, Aalborg . . A. B.

Sehested, N. F. B. de. Hofjægermester, til Broholm, Svendborg A. B.

Sigurdsson, J., Archivar, Kjøbenhavn V. B.

Simesen, R. J., Professor, Kjøbenhavn A. B.

Skeel, E. W. R., Kammerherre, til Dronninglund, Aalborg . . F. B. B.

Sommer, C. C. L. F., Læge A. B.

Sparre,. G. A., Greve, Stockholm F. B. B.

Sprengtporten, J. W., Friherre, Over-Statholder, Stockkolm F. B. B.

Stedingk, L. E, Greve, Gen.-Lieutenant, Stockholm F. B. B.

3*

36 SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN.

Steenstrup, J. J. S., Etatsraad, Professor ved Universitetet i

Kjøbenhavn A. B.

Steinnordh, J. H. W.., Dr. phil., Rektor i Linkøping F. B. B.

Stenersen, A. G. A., Justitsraad, Kjøbenhavn F. B. B.

Stephens, G., Professor, Docent ved Kjøbenhavns Universitet. V. B.

Stephensen, O., Etatsraad, Directeur for det islandske Departm,,

Kjøbenhavn AB.

Stiesen, S., fh kgl. siciliansk Konsul i Helsingør F. B. B.

Stjernstedt, A W., Baron, Rigsheraldicus, Stockholm . . . . F. B. B.

Strandgaard, A. S., Major, Bygnings-lnspecteur, Øen St. Tho- mas, Vestindien F. B. B.

Strandgaard, L. W., Kammerraad, Toldforvalter, Grenaa ... AB.

Strunk, A., Kammerraad, Museums-Inspecteur, Kjøbenhavn. . V B.

Studach, H. L, Apostolisk Vicar, Stockholm F. B. B.

Suhr, O. B., Etatsraad, Konsul, Kjøbenhavn " F. B. B.

Sveinsson, J. A., Adjunkt ved Nykjøbing Gathedralskole, Falster A. B.

Save, G., Dr. phil.. Professor, Upsala F. B B.

Sørensen, A. A., Sognepræst til Terslev, Ringsted . . . . . A. B.

Thomsen, Gr.T., Dr. phil , Legationsraad, Bessastadir, Island. A. B.

Thorbrøgger, Sk. T., Etatsraad, Toldinspecteur, Aalborg ... AB.

Thorkelin, F. B. J., Gapitain, Kjøbenhavn A. B.

Thorlacius, A. O., Kjbømand, Stykkisholm, Island A. B.

Thors n, P. G,, Professor, Bibliothekar, Kjøbenhavn A. B.

Thorson, E. M., Underbibliothekar, Kjøbenhavn. A. B

Thortsen, G. A., Professor, Kjøbenhavn A. B.

Thrige, S. B, Professor, Skolebestyrer, Kjøbenhavn A. B.

Thue, J., kgl. portugisisk Konsul i Arendal F. B. B.

Tillisch, F. F., Geh.-Gonferentsraad, Kjøbenhavn A. B.

Trap, J. P., Geh.-Etatsr., Gabinets-Secretair hos Hs M Kongen,

Kjøbenhavn A. B.

Tregder, P. H., Dr. phil.. Professor, Rektor ved Sorø Academi A. B.

Treschow, F. W., Geh.-Gonferentsraad, Kjøbenhavn F. B. B.

Trolle-Bonde, G., Greve, Kammerh., Såfstaholm, Sodermanland F B. B.

Trolle-Wachtmeister, H. G., Greve, En af Rikets Herrar.

Årup, Ghristianstad A. B.

Tørn strand, G., Dr. phil. Provst, Stora Schedvi, Fahlun . . . A. B.

Unger, C. R., Professor, Christiania V. B.

Vaupell, O. F., Oberst, Odense AB.

Viborg, K. F., Dr. phil., Sognepræst, Slagelse A. B.

Wachtmeister, H., Dr. phil , Greve, Johannishus, Carlskrona . F. B. B.

Wackerbarth, A. D., Professor, Upsala F. B. B.

Wasrin, P. A., Dr. phil., Brukspatron, Linkøping F. B B

Wedell, K.W.A. S, Kammerh., Lehnsgr. til Wedellsborg, Assens F. B B.

SELSKABETS MEDLEMMER I NORDEN. 37

Wegener, C. F., Conferentsr., Geh.-Archivar, kgl. Historiograph,

Kjøbenhavn A. B.

Werlauff, E. C, Confereutsraad, Professor, Kjøbenhavn. Æresmedlem.

Westergaard, N. L., Professor ved Kjøbenhavns Universitet. . A. B.

Wetterbergh, C. A., Dr. med., Såtra, Norkoping V. B.

Wiberg, C. F., Lector, Gefle F. B. B.

Wichfeld, J. de, Kammerh., til Stamhuset Engestofte, Maribo A. B.

Wie s elgren, P., Dr. theol., Dromprovst, Gøteborg F. B. B.

Willemoes, F. C, Etatsraad, Herredsfoged, Aarhus B. B.

Willer, M., Varemægler, Kjøbenhavn . . A. B.

Wimmer, L. F. A., Dr. phil , Kjøbenhavn A. B.

Win kel- Horn, E. F., Cand. mag., Kjøbenhavn A. B.

Winstrup, L. A., Prof., Bygningsinspecteur, Kolding A. B.

Wolff, A. A., Dr. phil., Overrabiner, Kjøbenhavn A. B.

Wolff, F., Konsul, Kjøbenhavn A. B.

Wolf hag en, F. H., Kammerherre, Kjøbenhavn A. B.

Worsaae, J. J. A., Etatsraad, Museums-Directeur, Kjøbenhavn. A. B.

Wroblewsky, J. J , Korpslæge, Kjøbenhavn A. B.

Wulff, J., Kammerraad, Østergaard, Løgstør . . . F. B. B.

Wyk, O., Grosserer, Gøteborg F. B. B.

Wørishøffer, J. P. A., General, Nyborg A. B.

Zethrin, P. O., Dr. phil.. Provst, Lillkyrka, Erkøping. .... A. B.

Zinck, L., Cand. theol., Kjøbenhavn A. B.

B. Medlemmer udenfor Norden.

H. M. Alexander II, Keiser af Rusland F. B. B.

H. M. Wilhelm I, Konge af Preussen F. B. B.

H. M. Wilhelm III, Konge af Nederlandene F. B. B.

H. M. Victor Emanuel, Konge af Italien F. B. B.

H. M. Dom Pedro II, Keiser af Brasilien F. B. B.

H. M. Johann, Konge af Sachsen F. B. B.

H. M. Abdul-Aziz-Khan, Sultan af Tyrkiet F. B. B.

H. M. Maha Mongkut, Konge af Siam F. B. B.

H. Ks. H. Leopold II, fh. Storhertug af Toscana F. B. B.

H. H. Friedrich Frantz, Storhertug af Meklenburg-Schwerin. F. B. B.

H. Ks. H. Constantin Nicolaievitsch, Storfyrste af Rusland F. B. B.

H. Ks. H. Napoleon Bonaparte, Prinds af Frankrig F. B. B.

H. K. H. Albert Edward, Prinds af Wales F. B. B.

H. K. H Wilhelm Fridrich, Prinds af Nederlandene F. B. B.

H. Ks. H. Peter, Prinds af Oldenburg, Genera! i russisk Tjeneste F. B. B.

38 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN.

H. H. Carl II, fh. Hertug af Lucca F. B. B.

H. K. H. Humbert, Kronprinds af Italien, Fyrste af Piemont. . F. B. B.

H. K. H. Amadeus, Prinds af Italien, Hertug af Aosta F. B. B.

H. K. H. Eugen, Prinds af Savoyen-Carignan F. B. B.

H. H. Adolph, Hertug af Nassau F.' B. B.

H. H. Ernst II, Hertug af Sachsen-Coburg-Gotha F. B. B.

H. H. Bernhard, Hertug af Sachsen-Meiningen F. B. B.

Aali, Mehemed Emin-, Pacha, H. M. Sultanens Storvisir, Gon-

stantinopel , F. B. B.

Abel, W. O., Diaconus, Leonberg, Wurtemberg F. B. B.

Adami, J. H., Besidder af Dånisch Nienhof og Hohenhain, Senator

i Bremen F. B. B.

Adlerberg, V. von, Greve, General, Minister for det keiserlige

Hus, St. Petersborg F. B. B.

Akerman, J. Y., Esq., Secretair v. d. numismatiske Selskab i

London F. B. B.

Albarellos, Don N., Dr. med., Medlem af Repræsentantskabet

i Buenos Ayres F. B. B.

Alcock, R., Esq., fh. kgl storbritanisk bef. Minister i Japan,

London F. B. B.

Ali Mahomed Khan, Mirza, britisk Fredsdommer og keis.

ottomanisk Gen. -Konsul, Bombay. . F. B. B.

Almonte, Don J. N., General, Mexico F. B. B.

Aisina, Don V., Dr., Buenos Ayres. F. B. B.

Amherst, Right Hon. W. P, Earl of Montreal, Kent F. B. B.

Appleton, J. K, Esq., Durham F. B. B.

Araujo-Ribeiro, Dom J. de, fh. keis. brasiliansk bef. Minister

i Paris, Rio de Janeiro F. B. B.

Arntzen, N., Esq., Fall River, Massachusetts F. B. B.

Aspinwall, T., Oberst, Brooklyne, Massachusetts F. B. B.

Asaad Kayat, Sheikh, fh. kgl. storbritannisk Konsul i Syrien,

Jaffa V. B.

Athanasius, Erkebiskop, Metropolit af Korfu F. B. B.

Babu-Digamber Mitra, Medlem af Bengalens lovgivende Raad,

Calcutta. . B. B.

Baggesen, C. R., Archidiaconus ved Domkirken i Bern F. B. B.

Baratayeff, Fyrst M , Adels-Marskal for Gouvermentet Simbirsk F. B. B. Barclay, Rev. S. V., Principal ved Universitetet i Glasgov^. . . F. B. B.

Barkly, Sir H., K. C. B., Gouverneur paa Øen Mauritius F. B. B.

Barkow, A. F., Professor, Greifswalde F. B. B.

Barry, Sir R., Overdommer og Kantsier ved Universitetet i Mel- bourne, Australien F. B. B.

Barth o lo mæ i, J. A. de. General, Secretair v. d. archæologiske

Selskab i St. Petersborg F. B. B.

SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 39

Bartlett, J. R., Esq., Statssecretair, Providence, Rhode-Island . F. B. B.

Basilius, Erkebiskop af Polotsk og Vitebsk, Rusland F B. B.

Baudot, H., Præsident for den archæologiske Commission for

C6te d'Or, Dijon F. B. B.

Beamish, i. C, Esq., Penlee Cottage, Devonport , . . F. B. B.

Beamish, N. L., F. R. S., Oberstlieutenant, Loto-Park, Irland. . F. B. B.

Beauvois, E., R. afD., Paris V. B.

Belcredi, F. von, Greve, Schlosz Løsch i Måhren F. B. B.

B enge SCO, G. de, fh Cultusminister i Wallachiet, Bukarest. . F. B. B.

Berg man n, F., Professor ved Akademiet i Strasborg F. B. B.

Bibesco, Fyrst G., fh. Hospodar af Wallachiet, Wien F. B. B.

Biondelli, B,, Directeur for Antiquitets-Museet i Milano . , . . F. B. B.

Boehm, V. A., Mag, Helsingfors V. B.

Bonaparte, L. L., Prinds, Senator, Paris . F. B. B.

Bonghi, D., Gavaliere, Neapel F. B. B.

Bonstetten, G. von, Eichenbiihl, Schweitz F. B. B.

Borromeo, V., Greve, Grand af Spanien, Senator, Turin . . . . F. B. B.

Bosworth, Rev. J., Dr. phil., F. R. S., Islip, England F. Bi B.

Boton, Don J, Dr., Høiesterets-Dommer, Venezuela F. B. B.

Bouillé, R. de, Marquis, Paris F. B. B.

Boutkoff, P. G., Greve, Geheimeraad, St. Petersborg F. B. B.

Bowring, Sir J., London F. B. B.

Brabrook, E. W., Esq., F. S. A., London F. B. B.

Bradford, A. W., Esq, New York F. B. B.

Bradley, Ch. W., LL. D, fh. Statssecretair i Connecticut, New

Haven F. B. B.

Brailas, P., Professor, Senats-Secretair, Korfu F. B. B.

Brasseur de Bourbourg, C. E., Abbed, Paris V. B.

Broel-Plater, W. S. de. Greve til Wiszniowietz, Gouverne-

mentet Minsk F. B. B.

Brown, J. C., Esq., Providence, Rhode-Island F. B. B.

Brown, J P. , Esq., nordamerikansk Legationssecretair i Con-

stantinopel • F. B. B.

Brown, J. R., Esq., Glerkenwell, England F. B. B.

Brown e, P., Esq., fh. kgl. storbritannisk Legationssecretair i

Kjøbenhavn, London F. B. B.

Biilow, B. E., storhert. meklenborgsk Statsminister, Strelitz . . F. B. B. Bum es, J., Esq., LL. D., Vicepræsident for R. A. S., Bombay. . F, B. B.

Byzantios, C. D, Lexicograph, Athen B. B.

Calvo, Don N. A., Buenos Ayres F. B. B.

Capponi, G., Marquis, Medlem af Academia della Crusca, Florents F. B. B. G ar ni ol in e -Pin s ky, M.M., Geheimeraad, Senator, St. Petersborg F. B. B. C as au s, DonF. R., Erkebiskop af Guatemala og Biskop i Havanna F. B. B. Castellanos, Don F., Dr., Senats-Præsident, Uruguay F. B. B.

40 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN.

Castro, Don F. D. F. de, Senator, Santo-Domingo F. B. B.

Chadbourne, P. A., A. M., M D., Professor i Naturhistorie ved

Williams College, Brunswick, Maine F. B. B.

Chamberlain, M., Esq., Boston, Massachusetts F. B. B.

Charnock, R. S., Esq, London F. B. B.

Cigalla, G. de. Greve, P. D., Santorin i det græske Archipel . F B. B.

Clarke, H., Esq., Præsid. for det archæol. Academi i Smyrna . F. B. B.

Coates, B. H., M. D., Philadelphia F. B. B.

Coit, Th. W., D. D, Præsident for det transsylvaniske Univer- sitet i Lexington, Kentucky F. B. B.

Coke d'Ewes, Esq., Brookhill Hall, Derbyshire F. B. B.

Collings, Rev. W. T., East Grafton, England F. B. B.

Conestabile, G., Greve, Professor i Archæologi ved Univer- sitetet i Perugia F. B. B.

Cosby, J. H. W., Esq., Advocat, Abbey Lodge, Irland F. B. B.

Croker, Th. C, Esq, London F. B B.

Cronstedt, A., Gouverneur over Åbo og Bjørneborgs Lehn, Åbo F. B. B.

Cust, Sir E., D. C. L, Gen.-Lieutenant, Leasowe Castle, Che-

shire F. B. B.

Dalrymple, Edw. A., Rev., D. D, Professor ved Universitetet

i Maryland, Baltimore F. B. B.

Damaskini, SirA, J U. D., Justitiarius i Overretten paa Korfu F. B. B.

Daschkoff, J. A., keis. russisk bef. Minister i Stockholm . . . F. B. B.

Dasent, G. W., Esq., D. G. L., London V. B.

Davis, Sir J. F., Bart., K. C. B., Holly-wood, Gloucestershire. . F. B. B.

Dem i do ff. Fyrst A, Greve af San Donato, Toscana F. B. B.

Desjardins, A., Overarchitect i Stiftet og Staden Lyon F. B. B.

Dezoz de la Roquette, J. B. M. A., fh. kgl. fransk Konsul, Paris F. B. B.

Dirks, J., J. U. D , Advocat ved den frisiske Overret i Leeuwarden F B. B.

Domingues, Don L, Buenos Ayres F B. B.

Dowler, B., M. D , practiserende Læge i New-Orleans F. B. B.

Drake, S. G., Esq., Boston, Massachusetts F. B. B.

Dufferin, F. T., Lord, London F. B. B.

Du Bois, H. C, forh. k. nederl. Minister, Haag F. B. B.

Duncan, A., Esq., fh. Sheriff paa Shetland, Lerwick F. B. B.

Durbin, J. P., Esq., A. M., Præsident for Dickinson College,

Carlisle, Pennsylvania F. B. B.

Earle, Rev., J., Professor, Præst i Swanswick, England F. B. B.

Eastwick, E. B., Esq, F R S, London F. B. B.

Edgley, Th., Esq , Willoughby Terrace, Park Tottenham, England F. B. B.

Elizalde, Don R., Dr., Udenrigsminister, Buenos Ayres F. B. B.

Elkan, W., Grosserer, kgl dansk Konsul i Harburg F. B. B.

Ellenborough, E. L., Earl, Southam House, Gloucestershire F. B. B.

SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 41

Elton, R., A.M., Professor ved Browns Universitet i Providence,

Rhode-Island F. B. B.

Eulampius, fh. Erkebiskop af Tobolsk og Sibirien, Svijåsk,

Gouvernementet Kasan F. B. B.

Enochin, J. V., M. D., virkel. Statsraad, St. Petersborg . . . . F. B. B.

Eschmann, J., Oberstlieutenant, Ingenieur-Geograph, St. Gallen F. B. B.

Europaeus, A. J., Provst, Libelitz, Finland V. B.

Evans, J., F. R. S., Secretair ved det numismatiske Selskab i

London, Nash Mills, England F. B. B.

Evans, T. W., Esq., M. P., Alles-Tree-Hall, Derbyshire F. B. B.

Ewald, G. H. A. , Professor ved Universitetet i Gøttingen . . . F. B. B.

Fair, G., M. D., engelsk Hospitalslæge, Buenos Ayres F. B. B.

Falck, P. E. , Lagman i Åbo og Bjørneborgs Lagsage, Finland F. B. B.

Farrer, J., Esq., M. P, Ingleborough, Yorkshire F. B. B.

Flaux, A. de, Uzez i Bas Languedoc F. B. B.

Force, Hon. P., Washington F. B. B.

Foundouklei, J. J., Geheimeraad, Senator, Warschau F. B. B.

Fowler, Rev. W. G., A. M. , Professor, Durham, Centre,

Connecticut F. B. B.

Fragueiro, Don M., Dr., Gouverneur, Buenos Ayres F. B. B.

Franks, Aug. W., V. P. S. A., En af Directeurerne for British

Museum, London F. B. B.

Fraser, A., Esq., kgl. storbritannisk Konsul i Batavia F. B. B.

Fra ti, L., Adjunkt ved Antiquitets-Museet i Bologna F. B. B.

Fuad, Mehemed, Pacha, Hs. M. Sultanens Udenrigsminister,

Constantinopel F B. B.

Fytche, J. L., Esq., Thorpe Hall, England F. B. B.

Genty de Bus sy, P., Statsraad, Paris F. B. B.

Gerhard, E., Professor i Archæologi ved Universitetet i Berhn F. B. B.

Gibbes, R. W., M. D., Columbia, Syd-Carolina F. B. B.

Gibbs, H. H., Esq., London F. B. B.

Cibson, W. S., Esq., A. M., Advocat, Tynemouth, Northumberland F. B. B.

Giesebrecht, L., Professor ved Gymnasiet i Stettin F. B. B.

Goldmann, L., kgl. dansk Konsul i Capstaden, Afrika F. B. B.

Good, C, kgl. dansk Gen.-Konsul i Hull F. B. B.

Gordon, G. J. R. , kgl. storbritannisk bef. Minister i Stuttgart F. B. B.

Gorostiaga, Don B., Dr., Advocat, Buenos Ayres F. B. B.

Gortschakoff H, P. D , Fyrste, Gen.-Lieutenant, St. Petersborg F. B. B.

Graty, A. M. du, Baron, Chargé d'affaires for Republiken Pa- raguay i Berlin ^ F. B B.

Grez, H. F. de, J.U.D.,Districts-Commissair, Brede, Nord-Braband F B. B.

Guillon, C, Roermond, Limburg F. B. B.

Gutierrez, Don J. M., fh; Udenrigsminister i den argentinske

Confoederation, Paranå F B. B.

42 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN.

Halberstma, J. H., Præst i Deventer, Over-Yssel V B.

Hali burton, R.G., M.A., Oberstlieutenant, Halifax, Ny Skotland B. B.

Hambro, G. J., Baron, London F. B. B.

Harailton, A., Esq , London F. B. B.

Hamilton, Sir W. R., Professor i Astronomi ved Universitetet

i Dublin F. B. B.

Hamilton, Rev. Z., Præst i Bressay, Shetland F. B. B.

Ham lin, A. C, M. D., Medicinal-Inspecteur. Bangor, Maine . . F. B. B.

Harrison, W., Esq., Samlesbury Hall, Lancashire F. B. B.

Haupt, M., Professor ved Universitetet i Berlin F. B. B.

Haurovitz, H. V. H., M. D., Geheimeraad, Wien F. B. B.

Head, Sir E. W., Bart, K. C B , M. A , London F. B. B.

Heros, DonM.de los, Directeur for det kgl. Bibliothek i Madrid F. B. B. Hettema, M. de Haan, Medlem af det frisiske Ridderskab,

Leeuwarden V. B.

Hipping, A. J., Provst, Sognepræst i Ny-Kyrka, Finland . . . . F. B. B. Hogg, J., Esq, M.A., F.R.S., Secretair ved R. S. L., London . F. B. B. Holbrook, i. E., M. D., Professor i Anatomi ved Collegiet i

Charleston, Syd-Garolina F. B. B.

Homeyer, G., Professor ved Universitetet i Berlin F. B. B.

Hopkins, E. A., Esq, Generalkonsul, New York F. B. B.

Hucht, W. L. J. van der. Grosserer, Harlem F. B. B.

Hudson, W. H., Esq, Buenos Ayres ..... F. B. B.

Hume, Rev. A , D. G. L., LL. D., Secretair in the Hist. S. of

Lancashire and Gheshire, Everton, Lancashire ...... F, B. B.

Huth, H., Esq., fh. kgl. dansk Gen. -Konsul i Mexico, London. F. B. B Isidorus, Præsident for den hellige Synode, St. Petersborg . . F. B. B. Janssen, L J. F., Gonservator ved Rigsmuseet i Leyden ... V. B. Kalmykoff, P. D , \irkel Statsraad, Professor ved Universitetet

i St. Petersborg F. B. B.

Kendrik, Rev. A. C., Professor, Hamilton, New- York F. B. B.

Kheredine Ben Hassem, Divisions-General, Marineminister,

Tunis F B. B.

Knésévitch, D M, Geheimeraad, Odessa F. B. B.

Knowles, J. T., Architect, London F. B. B.

Kossakowskl, S., Greve, Geheimeraad, Senator, Præsident for

det heraldiske Kammer i Warschau F. B. B.

Koucheleff-Besborodko, A G., Greve, virkel. Statsraad,

St. Petersborg . F. B. B.

Kraszewsky, J.J., Curator for Skolerne i Volhynien. Shitomir,

Rusland F. B. B.

Kubinyi, A. von, Directeur for National-Museet i Pest F. B. B.

Kubinyi, F. von, jun., til Felsø, Kubin og Deménfalva i Ungarn F. B. B. Kubinyi, F.von, Vice-Præsident for det geologiske Selskab I Pest V. B.

SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 43

Kulakowsky, J., Curator for Gymnasiet i Bialystok F. B. B.

Kutorga, M. S., Professor ved Universitetet i St. Petersborg . F. B. B.

Køhne, B. von, D.P., Friherre, virkel. Statsraad, St. Petersborg V. B.

Laing, S., Esq., Edinburgh F. B. B.

Lamas, Don A., Dr., fh. bef. Minister for Republikken Uruguay

i Rio de Janeiro . . . F. B. B.

Langgaard, T. J. H., M. &Ph. D., Gampinas, Brasilien B. B.

Lapham, J. A., Esq., Milvaukee, Wisconsin F. B. B.

Larsen, Don J. M, Dr , Professor ved Universitetet i Buenos Ayres F. B B.

Lastarria, Don J. V., Advocat, Santiago, Ghile F. B. B.

Lavinsky, A., Gouverneur over Jeneseisk og Irkutsk, Sibirien B. B. B.

Leal, Dom F. J. P., keis. brasiliansk Minister-Resid. i Buenos Ayres F. B. B.

Lee, J., Esq., LL. D , F. R. S., London F. B. B.

Lee, Right Rev., J.P., p.D., F.R.S., Lord Biskop af Manchester,

Mauldeth Hall, England F. B. B.

Leemans, G., P. D., Directeur for Rigsmuseet i Leyden .... V. B.

Lenox, J., Esq., New York F. B. B.

Lewis, M., Esq., Baltimore, Maryland F. B. B.

Lewschine, A. de, Geheimeraad, Senator, St Petersborg . . . F. B. B. Lilliencron, R. W. T. H. F. von, Baron, P. D., Kammerherre,

Sachsen-Meiningen F. B. B.

Lindfors, P. P., M. D., Gollegie-Assessor, Nyslott, Finland . . F. B. B. Lindsley, Rev. P., Præsident for Universitetet i Nashville,

Tennessee F. B. B.

Litton, S., Esq., M.D., Præsident for det kglirskeAkademi, Dublin F. B. B.

Lobera, Don J. G., Alcalde i Cordova, Andalusien F. B. B.

Longfellow, H. W., Esq, Professor ved Harvard Universitetet

i Gambridge, Massachusetts F. B. B.

Lukis, Rev. W. G., M. A., Gollingbourne Ducis, England . . . F. B. B.

Lund, P. V., P. D., Professor, Rio de Janeiro F. B. B.

Lunzi, N. G., Greve, San Kyrikos, Zante F. B. B.

Lutké, F. B. de, Admiral, General-Adjutanl, St. Petersborg . . F. B. B.

Lønnrot, E., M.D., Professor ved Universitetet i Helsingfors . F. B. B.

Macaulay, D., Esq., LL. D., Edinburgh F. B. B.

Macedo, Dom J. da Gosta de, Secretair ved Vid. Akad. i Lissabon F. B. B. Macgregor, F. G., Esq, fh. kgl. storbritannisk Konsul i Ghina,

Reinbeck, Holstein F. B. B.

Mackinlay, D., M. D., Pollockshields, Skotland F. B. B.

Mc. Kenzie, J. W., Writer to the Signet, Edinburgh F. B. B.

Manockjee-Gursetjee, Esq., F. R A. S., Bombay F. B. B.

Man s el. G., Gapitain i den britiske Marine, London F. B. B.

Marcoran, Sir G., J. U. D., Korfu F. B. B.

Marquetz, J. I, Præsident for Republikken Ny-Granada. . . . F. B. B.

Marsh, G. P., nordamerikansk bef. Minister i Florents F. B. B.

44 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN.

Mayer, J., Esq., Curator for Antiquitets-Museet i Liverpool . . F. B. B. Meisser, C, Professor ved Universitetet i Briissel ....... F. B. B.

Mellen, W. P., Esq., Advocat, Natchez, Mississippi F. B. B.

Michelsen, C, kgl. dansk Gen. -Konsul i St. Fé de Bogota,

Ny Granada F. B. B.

Miniscalchi-Erizzo, F, Greve, Kammerherre, Verona. . . . F. B. B.

Mitchell, J. M., kgl. belgisk Konsul i Leith F. B. B.

Mitré, Don B., General, Præsident i den Argentinske Republik F. B. B. Mohnike, O., M D., Læge i den nederlandsk-ostindiske Armee,

Batavia F. B. B.

Monserrate, F. D. G. de, Directeur for det keis Bibliothek i

Rio de Janeiro F. B. B.

Montefiore Sir M., Bart, F. R. S., London F. B. B.

Montezuma, D. F. , Vicomte de Jequitinhonha, Grand af Bra- silien, virkel. Statsraad, Rio de Janeiro . F. B. B.

Morgan, H. J., Embedsmand i Provincial-Secretary- Office,

Ottawa, Canada B. B.

Morpurgo, J., Banquier, kgl. belgisk Gen -Konsul i Triest . . F. B. B.

Morris, J. G., Esq., Philadelphia F. B. B.

Morrow, R., Esq, Grosserer, Halifax, Ny Skotland F. B. B.

Mosquera, T. G. de. General, Præsident for Republikhen Ny

Granada, St. Fé de Bogota F. B. B.

Moukhanoff, P. de, Geheimeraad, Medlem af det keis. Stats- raad, St. Petersborg F. B. B.

Mueller, F. , M. & P. D., Government Botanist, Melbourne,

Australien F B. B.

Moussine-Boushkine, M. de, Geheimeraad, fh. Curator for

Universitetet i Kasan F. B. B.

Murphy, Hon, H. C, Brooklyn, New York . . . F. B. B.

Munch-Bellinghausen, E., Friherre, Directeur for Hof-

bibliotheket i Wien . F. B. B.

Nabert, H. , P. D. , Overlærer ved den høiere Borgerskole og

det polytechniske Institut i Hannover B. B.

Napiersky, C. A,, P. D., Statsraad, Gouvernements-Skole-

Directeur, Riga . . F. B. B.

Nicholson, Sir C, Baronet, D. C. L., LL. D., London . . . . F. B. B.

Nisser, Don P., Melbourne, Australien S. B. B.

Nordenheim, C, virkel. Statsraad, Senator, Helsingfors. . . . F. B. B.

Nottingham, J., M. D., Surgeon N. C , Liverpool F. B. B.

Obligado, Don P., Dr., fh. Gouverneur i Buenos Ayres . . . F. B. B.

O bolen sky, M., Fyrste, Geheimeraad, St. Petersborg F. B. B.

Olfers, J. F. M. von, Geheimeraad, Gen. -Directeur over de

kgl. preussiske Museer, Berlin F. B. B.

SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN. 45

Olinda, Don P. de Araujo Limas, Marquis de, virkel. Statsraad,

Rio de Janeiro F. B. B.

Olsoufieff, B. D., fh. Hofmarskal hos Hs. M. Keiser Alexander F. B. B.

Ormerod, Ven. T. J., A. M , Archdeacon af SufTolk F. B. B.

Osnobischin, D, Collegieraad, Curator for Gymnasiet i Simbirsk F. B. B.

Osuna y del Ynfantådo, Don M. Duque de, Grand af Spanien,

kgl. spansk overordenl. bef. Minister i St. Petersborg . . . F. B. B.

Ouvaroff, A., Greve, Statsraad, Medlem af Vid. Akad i St.

Petersborg !". B. B.

Parish, F, Esq., kgl. storbritannisk Konsul i Buenos Ayres . . F. B. B.

Parker, Rev. P., Washington F. B. B.

Pazos, Don J. B., Dr., Buenos Ayres F. B. B.

Perez, Don J. J., Præsident for Republikken Chile B. B.

Perez, Don R. J., Advocat, Prof. ved Univers, i Buenos Ayres F. B. B-

Perez de Velasco, Don H , J. U. D., Advocat, Lima F. B. B.

Peto, Sir S. M., Bart., M. P., K. C D., til Somerleyton Hall,

Suffolk F. B. B.

Philarétes, Medl. af den heil. Synode, Melropolit af Moskwa

og Kolomna, Moskwa F B. B.

Philips, G., Professor ved Universitetet i Wien F. B. B.

Philips, Sir T., Bart., til Middlehill, Worcestershire F B. B.

Philosophoff, A., Gen.-Adjutant, St. Petersborg F. B. B.

Pipping, F. W., Statsraad, Prof. ved Universitetet i Helsingfors F. B. B.

Platon, Medlem af den heil. Synode, Erkebiskop af Riga og Mitau F. B. B.

Pontoppidan, H., kgl. dansk Gen. -Konsul i Hamburg F. B. B.

Porter, J, M. D., Plainfield, Massachusetts F. B. B.

Power, Rev. J., Bibliothekar ved Universitetet i Cambridge . . F. B. B.

PratåpaChandra Sinha Bahådoor, Raja, Bakparåh, Bengalen F. B. B.

Pryce, D. T., Esq., Grosserer, Batavia F. B. B.

Przezdziecky, A, Greve, Archæolog, Warschau F. B. B.

Pycroft, J. W., Esq, London F. B. B.

Rabbe, F. J., P. et M. D., Collegie-Åssessor, Helsingfors . . . . F. B. B.

Raévsky, M., Erkepræst ved den keis. russiske Legation i Wien F, B. B.

Råjendralåla Mitra, B, Vice-Præsident for R.A.S., Calcutta F. B. B.

Ralli, A. di Stephano, Banquier, Triest F. B. B.

Ramirez y de las Casas Deza, Don L. M., M. D., Professor

ved Lyceet i Cordova F. B. B.

Rang abes, A. R., Professor ved Universitetet i Athen V. B.

Rastawiecki, E., Baron, Archæolog, Warschau F. B. B.

Read, J. M., General. Albany, Nord-Amerika F. B. B.

Reutz, A. M. T. von, J. U. D., Hofraad, Professor ved Univer- sitetet i Dorpat F. B. B.

Riant, P. E. D., Greve, Paris F B. B.

Ricker, S., fh. nordamerikansk Gen. -Konsul i Frankfurt a. M. F. B. B.

46 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN.

Ritschl, G. C. B., T. D , fh. Gen. -Superintendent, Berlin . . . F H. B.

Robert, P. C. Direcieur i Krigs Departmentet, Paris F. B B.

Robinson, J. R-, Esq-, Dewsbury, England F. B. B.

Roehus s en, J. J., kgl. nederlandsk Statsminister, Haag . . . . F B. B.

Rodotheatos, S., JUD., Justitiarius ved Overretten paa Korfu F. B. B.

Rodriguez de Berlanga, Don M., J. U. D., Malaga B. B.

R umine, N. de, virkel. Statsraad, Kammerherre, Moskwa . . . F. B. B.

Ruyssenaers, S.W., kgl. nederlandsk Gen. -Konsul i Alexandria F. B. B.

S aha ti er, J., Archæolog, St. Petersborg V. B

Sabatini, Signore D , Neapel F. B. B.

Savvaitof, P , Prof. ved det geistl. Seminar, i St. Petersborg F. B. B.

Scarpa, Chevalier J. da, fh. kgl. dansk Konsul i Fiume . . . . F. B. B.

Schack-Sommer, J. O., kgl. dansk Vice-Konsul i Hamburg. F. B. B.

Schildt, W. S., Districtslæge, Jyvåskylå, Finland . F. B. B.

Schindler, J, Baron, Geheimeraad, Canonicus, Krakau . . . . F. B. B.

Schoeppingk, D., Baron, Archæolog, Moskwa F. B. B.

Schoolcraft, H. R., Esq, New York V. B.

Schroeder, F.,fh nordamerikansk Chargé d'Affaires i Stockholm F. B. B.

Schubert, F. H. de, Generallieutenant, St. Petersborg F. B. B.

Schultén, O. de, P. D., Baron, Vice-Præsident i Justits-Departe- mentet, Helsingfors F. B. B.

Schumann, H., P. D., Overlærer ved Real-Gymnas. i Hildesheim B. B.

Schiith, N. C, kgl. dansk Gen. -Konsul i Valparaiso F. B. B.

S heil, Sir J., Gen -Major, London F. B. B.

Simpson, J. Y., M. D., Professor ved Universitetet i Edinburgh V. B.

Singer, Rev. J. , D. D., Secretair ved det kgl. irske Akademi

i Dublin F. B. B.

Smith, C. R., Esq., Strood i Kent, England V. B.

Smith, J. C., Esq., Sharon, Connecticut F. B. B.

Smith, R. B., Esq., Villa Nova, England F. B. B.

Solomos, D., Greve, Zante F. B. B.

Sourdeval, C. M. de, Dommer ved Retten i Tours F. B. B.

Sparks, J., LL. D., Prof. i Historie ved Harvard -Universitetet

i Cambridge, Massachusetts F. B. B»

Squier, Hon. E. G., M. A., New York V. B.

Ståhlberg, CH., P.D., Provst og Sognepræst, Pielavesi, Finland F. B. B.

Stallknecht, F. S., Esq., Advocat, New York F. B. B.

Stawell, Sir W. F., Overdommer, Victoria, Australien F. B. B.

Stirbey, Fyrst D.Barbo de, fh. Hospodar af Wallachiet, Bukarest F. B. B.

Stourdza, Fyrst Michael, fk. Hospodar af Moldau, Yassi . . . . F. B. B.

Stulz, J., k.k.Historiograph.ChorherreiSt. Florian, Øvre Østerrig F. B. B.

Sturup, W. , Legationsraad, kgl. dansk Gen. -Konsul i Caracas,

Venezuela F. B. B.

Swithinbank, G. E., Newcastle upon Tyne F. B. B*

SELSKABETS MEDLDMMER UDENFOR NORDEN. 47

Symington, A. J., Esq., Glasgow F. B. B.

Tamlander, C. G, Otierstlieutenant, Helsingfors F. B. B.

Tatarinoff, S. P., Gen. -Major, fh. Civil-Gouverneur i Tomsk . F. B. B.

Tchertkoff, A., General, Moskwa F. B. B.

Thacher, J. S. B., Assessor i Øverste-Ret, Mississippi F. B. B.

Theophilos, Præsident i Grækenlands heil. Synode, Metropolit

af Athen . B. B.

Tiedge, J. E. C, Grosserer, Buenos Ayres F. B. B.

Titoff, V. P. de, keis. russisk bef. Minister i Stuttgart F. B. B.

Tobin, Sir T., Fredsdommer, Ballincollig, Grevskabet Cork . . F. B. B.

Todd, J. H., D. D., Vice- Præsident for det kgl. irske Akademi

i Dublin S. B. B.

Traherne, Rev. J. M., M. A., Coedriglan, England F. B. B.

Trevelyan, Sir C., Bart., Gouverneur over Præsidentskabet

Madras F. B. B.

Trevelyan, Sir W. C., Bart., Wallington, Northumberland . . F. B. B.

Tweddell, G, M., Esq., Stokesley, England F. B. B.

Typaldos, C. P., Livlæge hos H. M. Kongen af Grækenland,

Athen F. B. B.

Ulrich, F. C., Gouverneur paa Øen St. Barthelemy, Vestindien F. B. B.

Ustrialoff, N, G., Professor ved Universitetet i St. Petersborg F. B. B.

Valaoritis, A., J. U. D., Legislator, S. Maura F. B. B.

Vandermaelen, P., Directeur for det geographiske Etablisse- ment i Briissel F. B. B.

Viola, Don M. N., Dr., Advoeat, Buenos Ayres F. B. B.

Vlassopulos, S.J., Directeur for Assurance-Banken paa Ithaka B. B.

Wallcott, Rev. M. E., M. A., London F. B. B.

W allen, C. S., Baron, Geheimeraad, Statssecretair for Finland,

Helsingfors F. B. B.

Watts, Rev.F., Esq., Professor ved Spring Hill College, England F. B. B.

Webb, Th.H., Esq,, M.D., Secretair ved Rhode-Islands hist. Selsk.,

Boston, Massachusetts F. B. B.

Webber, S., M. D, Charlestown, New Hampshire F. B. B.

Were, J. B., Esq., kgl. dansk og svensk-norsk Konsul i Mel- bourne, Australien F. B. B.

Wetmore, P. M., General, New York F. B. B.

Wiarda, S., kgl. nederlandsk Konsul i Buenos Ayres F. B. B.

Wilson, Rev. J., D. D., Præsident for Trinity College i Oxford F. B. B.

Winthrop, R.C, LL.D., Præsident for det hist. Selsk. i Massa- chusetts, Boston F. B. B.

Witt, H„ kgl. dansk Gen. -Konsul i Lima, Peru S. B. B.

Witte, J. J. A. M. de, Baron, Paris F. B. B.

Wocel, J. E., Professor i Archæologi ved Universitetet i Prag. V. B.

Wolanski, T. v. Wolan, Landraad, Posen F. B. B.

48 SELSKABETS MEDLEMMER UDENFOR NORDEN.

Woldsen, J. N., kgl. dansk General-Konsul i Amsterdam . . . F. B. B.

Wood, R., Esq., kgl. storbritannisk Consul i Tunis F. B. B.

Woolsey, T. D., A. M., Professor ved Yale-Gollege, New-Haven,

Connecticut F. B. B.

Wrangel, F. H. E von, Greve, Gen. -Feltmarskal, l'.erlin . . . F. B. B.

Wrangell, F. de. Baron, Admiral, Gen -Adjudant, St, Petersborg F. B, B,

Wustenfeld, H.F., P.D., Prof. ved Universitetet i Gottingen F. B. B.

Young, A., Capitain, Twickenham, England F. B. B.

Young, Sir J., Gouverneur over New South Wales, Australien. F. B. B.

Zipser, E. A., Professor, Neusohl, Ungarn S. B. B.

49

UDSIGT OVER SELSKABETS REGNSKAB

FOR 1868.

INDTÆGTER. Rd. Sk.

Kassebeholdning fra 1867 485 49

Hans Majestæt Kongens aarlige Gave 300 »

Bestandige Bidrag fra Medlemmer og Extra-Tilskud 195 -33

Aaarlige Bidrag fra Medlemmer og Extra-Tilskud 450 72

Ved Salg af Selskabets Skrifter. (Efter Fradrag af 155 Rd. 2 Sk. til Omkostninger ved Forsendelse af Selskabets Skrifter,

Fragt, Udgifter til Bekjendtgjørelser etc.) . . 611 30

Renter af den faste Fond 3396 •

5438 88 UDGIFTER.

7. Til ufuldendte Arbeider fra 1867 : Aarbøger og Mémoires . . 557 32

TI. Til Selskabets Bestyrelse og dets Virksomhed: Rd, Sk.

A. Secretairernes Honorarer . 700 »

For Besørgelse af løbende Forretninger og til

Diplomers Udfærdigelse 87 »

Budløn og Understøttelse til Enken efter det

forrige Bud 230 »

Assurance, Trykløn, Møders Afholdelse, Fragt

og Porto 277 33

1294 33

B. Oldskrift Afdelingen: til Forberedelse af Ud-

gaven af Niåls Saga 250 »

C. Oldsag Afdelingen:

a) Aarbøgerne for 1868 og Tillægsheftet for 1867 2034 6

b) Mémoires 1868. (Et Farvetryk) 100 »

d) Overlærer J. Kønigsfeldt for historisk-archæo-

logisk Index til Tidsskrifterne 100 •

2234 6

III. Anvendt til den faste Fonds Forøgelse • 1^3 2

4508 73

Kassebeholdning den 31 December 1868 • ^30 15

5438 88

F. S. BANG, Kasserer.

50

Undertegnede, det Kongelige Nordiske Oldskrift- Selskabs for Aaret 1868 valgte Revisorer, erklære herved at have undersøgt og revideret Regnskabet med tilhørende Bilag og befundet samme rigtigt at være; endvidere erklære vi, at Selskabets faste Fond i 1868 er bleven forøget ved Indkjøb af Kgl. Obligationer til et paalydende Beløb af 200 Rigsdaler. Selskabets faste Fond er nu 85,100 Rdlr., der ere optagne i Finantsmini- steriets Indskrivningsprotokol.

KjoBENHAViN, den 4. Marts 1869.

M. WILLER. A. PETERSEN.

DL Aarb^ger for nordisk

1 oldkyndighed og historie

N6

1868

PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

f>