=CM -CO

-(O

ikTWWÅ

	^^
'*/ / mr^^r^^f ^^M	^^
	f^^
	W^v
	LMJb^
^■nf^Tz^É^jL.	.^jfSPwOt^JL^

KARLMADSBN

KUNSTEN ;^ ^*§

6^

Digitized by the Internet Archive

in 2010 with funding from

University of Toronto

http://www.archive.org/details/billedkunstenOOmads

BILLEDKUNSTEN

KARL iMADSEN ,

6 ' ^

V - " -"'

FREMv DET NORDISKK FORLACi

lUK'.FOHl.AC.KT; KHNST RO.IKSKN

«5?

V

lo sinaa Foibemiirkningei- er det riinelit;! at bringe for nt forehyggc Anker, der lel kunde melde sig.

Teksten angiver sjældent Oplioldsstedet for Knnstværker, der har forladt deres oprindelige Plads. Vedkommer det end strængt laget ikke Kunstens Historie, hv«m dens Efterladenskaber er tilfaldne ved Arv eller ved Han eller ved Auktion, kan det naturligvis være værd at vide, hvor dens betydeligste Mindesmærker er at soge. Men da disse i Reglen er afbildede, har Stedangivelsen sin naturlige Plads under Billedet. Naar Læseren ved, at den skal findes der, behover leksten ikke at belemres med stadigt tilbagevendende Sætninger som: 'Stntuen, der fmdes i det britiske Museum i London«, eller idette Værk, som er en Pryd for Louvre-Samlingen 1 Paris«, eller ■Billedet er erhvervet til Samlingen i Berlin.«

Den anden Bema^rkning er vigtigere. Enkeltheder i den her givne Fremstilling vil undertiden ved nærmere Prøvelse vise ^ig at afvige fra almindelige Angivelser. Det skyldes dog ingenlunde Uagtsomhed, naar f. Eks. et ægyptisk Hoved afl)ildes som karakteristisk Prove for Kunsten fra den saitiske Tid, uagtet enhver ved at slaa efter 1 det herde Katalog over Ny Carlsberg-Samlingen, hvor det findes, kan se, al det der staar opfort som et Værk fra »det mellemste Rige«. Eller naar f. Eks. en Fi- gur paa et græsk Relief, der ellers forklares som en Hesperide, her kaldes en Athene, eller naar Stillingsmotivet for Laokoon her angives for at være gammelt, eller naar der her tillægges en ellers npaaagtet Kopi efter et græsk Maleri stor kunsthistorisk Betydning o. s. fr. I disse og mangfoldige andre Tilfælde har Forfatteren efter om- hyggelige Overvejelser maattet fastholde sin egen Mening. Han vilde ikke have paa- taget sig dette Arbejde, hvis det ikke overalt gav ham Ret og Pligt til at hævde sin strengt personlige Opfattelse; han har ilet fulde Ansvar for Fremstillingen Idens Helhed og i alle dens Enkeltheder. Det vil vel tilgives ham, naar en solid Begrun- delse fra et eller andet Særstandpunkt kommer til at mangle i el Arbejde, hvis Hen- sigt er at anvise Læseren Nydelsen af Kunstens Brod og ikke at byde ham Lærdom- mens Stene.

Efter at have lettet denne Sten fra sit Bryst skal Forfatteren efter bedste Ævne stræbe mod, at den Læser, der vil folge ham paa Vejen, ikke kommer til at snuble over andre.

Engang i Tidernes Morgen har jo Vorherre, da han saa Menneskene myldre sammen nede paa Jorden for al bygge et Taarn op til lians Himmel, blandet deres Tungemaal i den babelske For- virring, der varer endnu. Kun i Kunsten har Menneskeheden beholdt et fælles Sprog, der ikke som alle Talesprog efterhaanden skifter Gloser og Form, et Sprog, i hvilket altid og overalt Mennesket betyder Menneske, Smilet Glæde og Taarcn Sorg, og som derfor niaa synes let og ligetil at forstaa for enhver, der kun har to sunde Øjne at se med.

Men Erfaringen viser jo, at det ingenlunde er alle, der har det man kalder -Oje for Kunst«. Fint- dannede og højtudviklede Mennesker, kloge og herde Folk, Uoktores og Professorer i allebaande Viden- skaber — undertiden selv i »Læren om det Skonne-j — kan i Henseende til Kunstsans slaa beklageligt lavt, ofte langt under Billedskærersvende og Malerdrenge. To Ting vanskeliggor Tilegnelsen af Kunst. Den første er det, at Kunst er et Haandværk, og overfor ethvert Haandværk er faglig Indsigt nødvendig for tilfulde at kunne bedømme Arbejdets Værd. Den anden er det, at Kunst dog ikke alene er Haandværk. I Fortalen til en gammel fransk Roman ser to Skoledisciple en Sten med Indskriften: Herunder hviler Licentiaten Don Garcias Sjæl. Den ene gaar ligegyldig bort, hans Kammerat arbejder for at løfte Stenen og finder en Skat. »Venlige Læser, Du ligner selv den ene eller den anden af disse Disciple«. Hvert Kunstværk huser et Stykke af en .Menneskesjæl; det gælder da om at opfatte og forstaa, hvad den har tænkt og villet.

Som Motto for et Udvalg af Wergelands Digte staar to Linjer af hans gamle Modstander Welhaven:

»Kun (len forstoar, hvad Kunst jeg kan. Som stoder kækt med mig fra Land.«

En saadan Hengivelse er nødvendig for at skatte enhver god Kunstner. Kritiken skal ikke væsentlig umage sig for at optælle Kunstværkets Fejl, men først og fremmest mærke sig, hvor tungt dets Fortrin vejer. Lige saa lidt som Litteraturen har Billedkunsten noget enkelt og almengyldigt Ideal. Ulige i Art og Vækst skyder Kunstværkerne frem efter Frokornets Natur og Jordbundens Beskaffenhed. Kunst er et langt og grundigt — stedse uafsluttet — Kursus i, hvad Skønhed er; følger vi det beskedent og taalmodigt. kloges vore Øjne, saa vi ser, hvor uendelig rig og mangfoldig og uensartet Skønheden kan være.

Altraaen mod Fordomsfrihed i Betragtningen af Kunst er sandt at sige ikke gammel i Verden. Fordommene hører jo til det. Menneskene nodigst slipper. De gode, gamle Tider i Kunsten — de daarlige ogsaa — var frejdigt stolte af deres Styrke, enfoldigt faste i deres Fordomme, agtede kun den Kunst, med hvis Stræben de havde Maalet fælles. Vor egen Tid har ikke ævnet at frembringe de allerypperste Vær- dier i Kunsten. Men det 19de Aarhundredes kritisk-historiske Aand har opmærksomt vendt Blikket tilbage, sogcnde, prøvende, spørgende, som ingen tidligere Tid har ævnet eller forstaaet at gøre det, møjsomme- ligt samlende alt, hvad der under Smagens og selve Verdens store Omvæltninger foragteligt var bleven slængt til Side, og den har fort os op til en forhen ubestegen Erkendelsens Hojde, hvorfra vi ser vidt ud over alle Verdenskunstens gamle Biger; for første Gang ligger de fuldt afklarede for Fordommens Taa- ger, straalende med umaadeligc Rigdoiumc, hvert af dem med sin enestaaende ejendommelige og fængs- lende Karakter. Vi ser det hele i en ny Belysning. Kunsten har ikke ene Værd ved at byde al Slags Skønhed, af hvilken vi kan fole os grebne og betagne. Den er tillige Historie; sandere, paalideligcre, vigtigere Historie gives ikke; fra alt det døde og henfarne bevarer den os den levende Sja^l. Den er ikke alene lig Æventyrets Rose, hvis Duft spreder Sorg og Bekymring, den er ogsaa lig .Eventyrets Nattergal, der kender al Verdens dejligste Melodier, Melodier, i hvilke de skiftende Menneskeslægters dybeste og helligste Interesser, ypperste Tanker og smukkeste Dromme klinger Igen og aabnebarer sig for os Dobbelt sikret er derfor dens Plads mellem Menneskehedens kosteligste Klenodier.

#^^^

HILLKDKDNSTI-.N

Vi'A V >S.-li<-iU-<-l l;,l,-.i l-.gyi.tUk Træslalut: Kairc

iiKiii blot ficnnem en nogenlunde stor Samling af ægyptiske Kunstværker, vil Indtrykket af en vis Stramhed, Torhed. Ufrihed og Ensformighed i Figurernes Stillinger og Bevægelser melde sig med stor Styrke. Ikke for intet er Udtrykket' »stiv

som en ægyptisk Sta- tue« bleven Mund- held. Den danske Kunsthistoriker Ju- lius Lange har paa- vist, at de gamle .Egyptere ikke er naaet ud over den Skranke, som over- alt i Verden, ogsaa hos Naturfolkene, afgrænser Billedkun- stens første Stade. Hvilke Stillinger Sta- tuernes Figurer end indtager. Midtpla- net gennem Lege- met bojes aldrig til Siden , de har en usynlig Pind i Rj'g- gen. Men Billed- kunsten har intet- steds paa sit tidligste Udviklingstrin naaet saa langt som hos dette kunstnerisk be- gavede Kulturfolk, der har vidst at iagt- tage Menneskelege- mets Bygning, For-

For omtrent 50 Aar siden frcnulroges ved en ægyptisk L'dgruvning en Tra'slalue, der frenistiller en for, midaldrende Mand skridtetide værdigt frem med en Stav i Haanden. Det fede Fuldmaaneansigl lyser af godmodig Jovialitet. Del er jo Sognefogden — paa arabisk: Schelk-cl-Beled - , Nabobyens Sogne- foged, livagligl som lian staur og gaar' raabte Ar- bejderne, da de saa den. Navnet er ble\en ved Statuen; Arbejdernes l'draab bar givet Scheik el- Beled den forste og bedste Altest for al udmærke sig ved Kraft, Friskhed og Livfuldbed i K;iiakleri- stiken af den gamle Ægypter, der bei- er bleven af- portræteret til sin Grav, for at Billedet, om for- nødent, kunde blive Tilholdssted for hans husvilde Sj;el. Den er i saa Henseende ikke enestaacnde; lige saa fortrinlig er en malet Kalkslensstatuetle af en Skriver, der efter osterlandsk Skik sidder paa Hug med Benene korslagte under sig; Papiret har han i Skødet, de kloge, funklende Øjne ser op- mærksomt fiemefter. Øret og Haanden synes vente i'l Diktat. Ogsaa dette lille Mesterværk stammer fra den fjærne Glans])eriode i ægyptisk Kunst, <ler allerede indtraf under »det gamle Rigee, i del saakaldte femte Dynasti, omtrent 2300 .Aar for Kristi Fødsel.

Her mærker man næppe synderligt til den ægyp- tiske Billedkunsts snævre Begrænsnin". Men jjaar

Fig. a. Ægyptisk Statue af en Skriver. Louvre. Paris.

Fig. 3. Ægyptisk Statue af eu Præst

der liolder et Billede af Guden Osiris.

Louvre.

hold OR Kormkaraklcr i alle Enkelllu'der med stør- ste Omhu, og som i ren teknisk Henseende fortje- ner (lun luijcslc Hos for den forhaiiscnilc l)y};tif^lied og Noj;\t;liglic(i, med hvil- ken de har udhugget smaa og store — ofte kolossalt store — Figurer i de haar- deste Stenartcr. Fra den Tid, da > Schcik-el-Mcled < og Skriveren fremstod, indlil.Kgyptcn liOOO Aar se nere erobredes af Aleks- ander den Store, har Lan- dets Billedkunst ikke gen- nemgaaet nogen Udvikling, næppe nok nogen væsentlig Forandring. Higer skabtes og opløstes, Frobrere kom fra Syd og Øst, Ægypten delles og samledes igen. Kunsten vedblev lige tro- fast efter gamle Formler at gentage det samme snævre Udvalg af vedtagne regelrette plastiske Stillin- ger. Den slojede til Tider hen for til andre Tider at rejse sig igen. Umiddelbart l'ør Landet for stedse mi- stede sin Selvst;endighed, havde den ægyptiske Kunst under Kongerne fra Byen Sais en mærkelig Hfter- blomstring, en Art He- næssance«, takket være et grundigt Studium af Min- desmærkerne fra >det gamle Hige . Heres straalende Friskhed naaedes vel ikke atter, men de »saitiske« l'orlra'thovedcr har for- uden en vindende Nelhed og Nænsomhed i Behand- lingen, en ejendommelig indtrængende Finhed og Skar|)hed i Karakteristikon, iler kan minde om totu- send Aar senere V;erker af, den leldsle nederland- ske Malerkunst.

Den a'gyptiske Kunst slog sig til Ho indenfor sin Begra'nsning, længtes ikke ud over den og for- lod den end ikke, da den '"'*' ■*• "''" •'•»M>t'='l«' i<""R>- "aiiucs i gr:eske Kunst havde vist, hvorledes Skt anUernc kunde brydes. Thi de hujthellige Traditioner ganske med deres Forestillinger om, livorledes Kunsten gennem Ivnkelthed, Simpelhed. Ro og Holdningen bedst kunde naa arkitektonisk Fasthed, monumental Ma\gtighed, udtrykke den ideale V den store, stille Majestivl.

Nær de store Pyramider ligger den v;el<lige Slinkskolos, Solguden eller en Konge i Solgudens ved sin Storrelse eneslaaende mellem Verdens plastiske Kunstværker. Dens uhyre Lovekrop er Orkenens Sand, <let selsonime, sondrede og forvitrede Menneskehoved — endnu over 27 Fod hoj

Gninitsialuo. Turin.

stemmede

Relhed i

'ærdighed.

Skikkelse, dækket «f fra Hage

BILI,KIJKINMI.\

l--i(!«.

ilisK IliiM'il. Anliks

KmI«

lil Isse — med ilc

\ lill:i:il)iic Ojnc-s rii-

li>;c- Klik uti <lc-ii

liieik- Mimtls voye,

;4iia(li-riililf Smil cT

icllet mud Øsi, hvor

Solffi sUiar 0)1 lur

— cllcT ægyplislif

l'orcstillinticr — at

.s\;i'Vf som cii IIok

ovcT lliiiilcn. Den

Kiiii!)!, der skabte

delte Storvierk, har

været {{a tiske klar

liver, hvad Slem-

iiin{{ af lerery^l-

\:ekkeii(le llojtide-

lighed den havde

Vilje som Ævne til

:it fremkalde. Rj

heller er Kunsten

i^aaet fejl af sit Maal

i de imponerende

Kdiigekolosser, der

sidder strunkt med de flade Hænder hvilende over de hujede

l\nre. En af dem, nu en Ruin, var Ira Oldtiden berømt, fordi

der ved Solopgang lod Klagetoner fra den, et Fænomen, der-

har fundet sin naturlige Forklaring. Grækerne kaldte den Mem-

nonstotten, de mente, den husede Sjælen af Morgenrodens Søn, som dra-btes ved Troja; derfor sukkede den, naar Moderens Graad faldt over dens Skuldre som Uug. Tro dog ikke, at .Egypterne selv kun var stive Alvorsma-nd! At de ikke manglede Sans for Ynde, viser mange nydelige Fremstillinger af spærlemmede Pigebørn i Træslatuetter eller Haandtag paa deres smukke og fantasifuldt dannede Salvegemmer. Og hele det Livets brogede Mylder, for hvis Genfremstilling Statuerne kun bod en ubekvem Tumleplads, har ægyptiske Kunstnere vist os i Templernes og Klippegravenes lave lU'lietl'er og malede Vægdekorationer. Der ser vi Skrivere ved deres Dont og Haandværkere i deres Boder, llitligc .\rbejdcre, der slider med deres Gerning, medens den dovne faar Bastonade, Mursten ska-res og Huse bygges. Soldaterne drager i Krig, belejrer Fæstninger og kæmper drabeligt med Fjenden, vi ser Sejlads mod fjerne Strande, Forlystelser med Syngepiger og Danserinder. Bønder med deres Kvæg, Landlivets Glæder, Jagt, Fiskeri, Vinhost, Optog i Templerne og Sørgeskaren, der klager over den Døde. Billeder paa Mumickister viser desuden Sjælen for Underverdenens strenge Domstol, hvor den skal vidnes skyldfri i at have nægtet den sultne at spise, den torstige at drikke.

Fremstillingsævnen er ogsaa her begrænset, Billedet kun en farvel Omridstegning, der ikke alene er

'uden Perspektiv og uden Skygger, men i Virkelig- heden ikke engang kender til Forkortning ; skal der ud- trykkes en Drejning af Krop- pen, ses Brystet lige forfru (eller Ryggen lige bagfra), medens Benene staar i skarp Profd. Overalt er der sam- me snurrige Kejtethed, sam- me enfoldige Anstrengelse for at naa den størst mulige Tydelighed og derfor ikke lader jioget være antydet, end- sige gemt; saaledes er alle Børns Tegneforsog. I egent- lig kunstnerisk Henseende staar disse Fladebilleder langt under Statuerne. Fi- gurkarakleristiken er slap- pere, flygtigere, mere over en og samme Læst, hvor det da ikke gælder Frem-

Fig.

Ægyptere polerer

(iraoithlok. Vægmaleri.

OLnTir)i;\

stcspnnd

sli Hclief. Dit hriltske Mii

slilliii^jon af sna in- teressante Fienomc- lUT som (ie frciii-

nicde Folkeslag, ,l-;f^y|)lcrne næppe nok rcf»nc(le for at være rigtige Men- nesker, f. ICks. Ne- gere of; Jøder. Men allerbciist er Dyrene. MærUelif^l nok er Dyrene det forsle, Menneskene liar

vidst at frenislille lil Fuldkoinmenlied. Allerede Ivuropas ældste Stenahierlie- folknin<>; har i Knog- ler indridset > pper- ligc Dyreproliler, bl. a. et gnessende Rensdyr, der er mesterligt opfnltct og tegnet. Statuer af Dyr er i iKgypteii ofte frigjorte for den Tvang, alle Sta- tuer af Mennesker er underkastede; I, oven ligger der med Hagbencne sandede, Foi-poterne kr\dsede. Halsen drejet og Hovedet rejst i fyrig Vildskab. I Gudebillederne, hvor Hovederne af Hogen, Sjakalen. Ibisen og andre Dyr behændigt tilsætles Menneskekroppe, fornøjer den Omhu og Troskab, med hvilke alle Dyreformer — f. Eks. Ibisens Øjenparti og Næb — kan være gengivne. Selv den uanselige Torbist, der fremstilles I ægyptiske Amuletler, er sluderet og karakteriseret med stor Finhed. FladebilkMicrne har fortrinli.ge Gen- givelser af Husdyr, af Jagtvildl og Fugle ; Fuglene er undertiden malte med en lethaandet Sikkerhed og Friskhed, der minder om Japanesernes paa delte Omraade fra de lakerede Bakker velkendte Dygtighed.

Alligevel er i Henseende til Dyrefremstilling — men ogsaa kun i den — et af Asiens gamle Kulturlande nok saa mærkeligt som Ægypten. Det er Assyrien, fra hvis Stormagtstid mellem Aarene 900 og 600 f. Kr. F. mange Kunstværker, især store og flade .■Mabastrclicffer, er bevarede. Menneskene viser en fra Ægypterne forskellig Race og et raaere Ideal. De fremtræder plumpt pralende, med det lange Skæg fri- seret i sirlige Kroller, klædte i kostbare Stod'er, der dog i;ernc lader se de unaturligt svulmende Muskler i deres Slagsbroderarme og tungttrædende l'.lel'antbcn. Men Dyrene, som mest fremstilles for al vise Kon- gernes utrolige Mod og Dygtighed som •lægere, er sete med skarpe Øjne, der ikke alene godt har oiifattet dcrc Form, men ogsaa deres Liv og især deres Død. En Pil er gennem Skulderen trængt ind i Han- lovens Urysl , den krummer Ryggen, stemmer Forbenene stift imod Jorden; medens Øjet udspi- les i Dødens Ræd- sel , o|)kaster Sti-omme af Hunloven er i Rygraden, shvber den de mede Ragben sig og sender

den RIod. ramt mal lam- eller sit sidste Brol mod t\cn

:.*^\i:*s5

Fig. 9. Jiigt ofl.

libVi IXclief. l.oiulou

Bir ll-riKUNSTKN

T9iiLii'#:"y :tjjl"

*

iiii'dyiiklose Himmel Jn^^k-n ;<aar rund Vildæsler. Manne er Iruliie ;if Kontoens ^'ile Ofj .l:i;{(liun<lcnc er slupne mod dem, glubsk liulbider tjlajnmer niud et l''øl, ■ I slnekker ud, all hvad deus Ben kan række, oy se, Moderen, der selv er i Fare, satiner sit l.ol), drejer Hovedet og kalder ined ængsleli;^ Vrinsken sil stakkels Ham til sig. I sin Art slaar disse dramatisk ^rihende l''remslillin};er , hvor Hjerlcis .Slcuiine første (jann drister at lade sif" liiire, uovertrufne af al senere Kunst, som heller ikke har hall Assyrernes gode Lej- lighed til llillige Studier af slige Æmncr. Fra Tiden ved Aar 500 f. Kr. F. er de store licliellriser af farvede, hriendle li'iii'- i.'hkI'i" og glaserede Tavl, der er fundne i Ruinerne

af el persisk Kongepalads. Ogsaa her har I. overne, skonl dekorativt behandlede, den livæsende Fyrighed og jærnstærke Senekrafl, soiu kun Folkeslag, der har kendt dem nøje i Naturtilstandene, i Kunsten har ævncl al meddele dem. Frisen med Perserkongens lUic- skylter. Livgardens »Uovervindelige , er dejlig i l'arvcn, der baade er slraalende og mild, fuldendt harmonisk. Mindie iiujjonerer den Kunst, med hvilken Figurerne er formede. De er som Tinsoldater stobte i samme Foiiii og gentagne i cl Regiment. Despotens tro Slaver er den ene som den anden, de lever ikke, skal heller ikke leve, kun skræmme. Al naa fuld Frihed i Menneskeskikkelsens Belianilling var i Virkeligheden umuligt for Kunsten, saa længe den tjente under den ene eller den anden af disse oslei-landske Despoter, der alle lige selvforgudende kaldte sig Fyrsternes Fyrste, Kongernes Konge, Fjendernes Skræk, og mindst af all tænkte paa at løsne en Læ-nke eller lindre et Tryk, var del end kun de kunstneriske Heglers. Fast og ubrydelig, kold og stor som Is over Havel laa Despotiets Aand over Menneskenes Virken, dræbende alle Udviklings- ."ipirer. Kun et frigjort Folk som del græske kunde frigøre Kunsten.

Grækenland havde allerede i del andel Aartusende f Kr. F. haft en vidtstrakt Kullur, som efter den Kongestad, hvor dens betydeligste Levninger er fundne, kaldes den mykeniske«. Over dens gamle Byport slaar endnu fra den Tid el stort Helief med en Sojle mellem to Løver. Mærkeligst er det Kunsthaandvæ-rk, der især er konmien frem fra Kongegrave, Vaaben, Smykker, Kar, prydede med de samme Spiralsnoninger, vi kender fra vor egen nordiske Bronzealder, undertiden ogsaa med I)yr, som et Guldbæger, hvis Relieffer viser, hvorledes vilde Tyre indfanges og bojer sig under Aaget, eller med Figurer, som en guld- og sølv- indlagl Hroncedolk, hvor en Lovejagl er fremslillet uden slor Omhu i Tegningen, men med en forbausende og løfterig sprudlende Livfuldhed.

Hele denne Kullur gik til Grunde under den l-'olkevandring, ved hvilken den doriske Stamme omlrenl 1100 f. Kr. F. trængte ned i Grækenland. Der kom saa den mørke Tid, der kaldes Grækenlands Middel- alder, og hvorunder Kunsten sank til del laveste Barbari for atter at hæ've sig langsomt og sent. Den elegante mykeniske Ornamentik aflosles af den »geometriske« Stils tørt kantede Skabeloner, disse atter af fra Oslerland laante Motiver, hvorimellem særligt græske omsider dukkede frem og fortrængte alle andre. Skulpturen havde til sit Udgangspunkt rene Træstolper med en svag Antydning af menneskelig Form. .Mojsommeligl og laalmodigt stræbte den al forbedre og forskønne disse Dukker. Skridt for Skridt lykkedes det ogsaa; Forholdene blev rigtigere, F'ormerne skarjjere, Brystkassen udhvælvedes, Albuleddene begyndte at bojes. Stivheden i den ensformige Hetstilling, der her endnu mere end i Ægypten havde værel gældende Lov, formindskedes, opløstes endelig heil. — Tidligt lod de græske Kunstnere ane deres fasle Ideal, kende

deres Vilje til at fremstille den nøgne Mandsskikkelse lydefrit. De elskede Xo- genheden, ikke fordi den var Natur, men fordi den havde vist sig at gavne deres Idra-tter bedst, og fordi de forstod, al ikke Hovedet alene, men hele Legemel. udviklet harmonisk i alle sine enkelte Dele, belinger Sundhed og Styrke, Lykke og Magt. De saa paa de nøgne Legemer med det prøvende og forstaacnde Blik, hvormed Hestekenderen undersøger en Hest, og paa de veludviklede smukke Legemer mindst med samme •Beundring, samme Hjertensfryd, som Hestekenderen foler, naar han ser et dejligt , ganske . fejlfrit Fuldblodsdyr. Intet var dem over delte, intet ved Siden af dette. Selve de Saaret Lovinde. .\ssyrisli Relief. London. Salige Guder var jo kun Idealer af en

Legemsskønhe.ti, der evigt forblev ufcmngct af Alderrlom og af Sot. - Naar vi ser de Figurer, dr-r omtr .>00 f. Kr. F. opsattes . Gavlene af et Tempel paa Øen Ægina ganske paa samme Maade som Johunnev (.nippen i KobcnI.nvn er opsat over Indgangen til Frue Kirke, saa erkender vi vel et stort Fremskridt over de plumpe Skulpturer, der et Aarhundrede tidligere udførtes til et Tempel i .Selinunt og over -.Ue de 1 samme Stivhed som " • "^ "c

Ynglingefiguren fra Tenea holdte Skikkelser, græsk Kunst havde udfort i den mellemliggende Tid, men Fuldkommenheden er ikke naat. Gudinden Athene standser her en Kamp, der drejer sig om, hvor- vidt en slagen Helt skal tilfalde Grækerne eller Fjenden; Krigerne er nøg- ne, ikke efter Krigernes, men efter Kunstens Skik.

Fi;; 12. Dolkkliiigc med l-rtinslilling uf en Lovcjagt. 1-ra Mykene. Athen.

Vi stødes af FigurerncK kantede Bevægelser og endnu mere over deres faabelige Smil, der kun skyldes en indgroet og her yderst uheldigt anvendt Vane hos den tidligt græske, saakaldt >^arkaiske'< Kunst. Men Æginctcrne fortjener alligevel Ærbodighed: F-ormbehandlingen har baade Alvor og Kraft, og der er vovet et lille, men afgorendc Skridt ud over hidtil urørte Skranker, de forhen "ældende Verdenslove for Figurstillingcr er sat ud af Kraft. Vi faar da bære over med, at vi tvdeli"t ser, hvad Moje det har kostet. Et Baand er brudt, og i den jublende stolte Opgangstid, der fulgte Grækernes Helle- sejre over Perservælden, brast hurtigt alle de andre.

Hos de omtr. 50 Aar senere Gavlgrupper fra Zeustcmplet i Olympia er endnu en Del af det gammel- dags tilbage, dog næi)pe stort mere, end hvad netop allerbedst passer for slige arkitektoniske Dckoralioner. He er fundne i Stumper og Brok- ker, men det er let at danne sig riglige I'o- restillingcr om den oprindelige Helheds strengt symmetriski- .Xnordninger. I den ostlige Gavl saas de rolige Forberedelser til en ska-bnesvan-

ger Va-ddekorsel : selve Gudernes Kon- ge Zeus Tar Kamp- dommer. I den vestlige Gavl saas det Virvar, der vak- tes, da de vilde He- stemennesker, Ken- taurerne, brod ind ved et Bryllup for at rane Kvinderne: her stod den lu- ska-rmende Gud .\- |>ollon befalende i .Midten. Medens i\c nogne Partier i disse Grupper ofte er be- handlede med ud- nuerket Kunst, er l>rap|H'rierne paa- faldende forsonde Til samme TempcK Udsmykning hortc 12 Heliellremstilliu- ger af Halvguden Herakles' Bedrifler. Paa Resterne af el r . , , , , ■ , v ■ ,i

Fi^. 14. .\rkaisk tii^liDgcAgur.

ser man ham, hjul- ^..vpoiinn fm tohm .^ Mii-chrn

Flg. J3. Arli.nisk AllfUiovod Ny Cnrlsbcrg-Glyploiok.

BILLEDKUNSTEN

Fig. 17. Veslgavleu fra Zeus-Tcmplet i Olympia. (Efter restaurerede Afslobninger.)

10

|icn af Gudindfii .\llicne, unili-rstøtte lliiiitiiclhvætvin(;en, iiifdens iJen Kæm- pe, Arl)t'j(li't ellers var belfDet, l)rin|>ei' Ikiiii (iiildæliler fra Vestens util)4æn;jeli- Ke 1 1 ave.

Kn e(4en slilfiiM Ynde udmærker del- te OU m:in)$e andre V;erker, der endnu liar noget af det f^ainmeldaf^s, det »ar- kaiske <. De kan iinderlidcn, som et i Mysteriernes By Kleiisis fundet He- lief, der viser lo mæfjtif^e. alvorsfulde (iudinder stille l)riii- ^e deres Velsifinel- ser til et af Jordens Horn, eje en gri- bende Kirkeliiijtide- liglied. laller deres stramme Holdning kan, som den ved Oraklets By Delfi fundne Hronzesta- tuc af en Vognstj'- rer, forenes med en

liojst indtagende ungdommelig Frisk- heil. Senere Tider, i hvilke den for al Tvang frigjorteKunst havde sprunget sig træt, har med Vemod erkendt de tabte Egenskaber hos hin ikke helt udviklede Kunst, den ængste- lige Uskyld, religiø- se Alvor, fine, dybe Følelse, hartad jom- fruelige Blysomhed, med hvilken de gamle, der endnu hildedes i mange barnlige Vaner, tog deres Opgaver, gik til deres Arbejde,

»halvt Barneleg, halvt Gud i Hjær- tet«. Allerede i Old- tiden fremkom af dens Værker talrige Efterligninger, der rigtignok fattes de gærende Safter hos ' Træet med de bug- nende Knopper; de- res visne Torhed

OLDTIDEN

istandsatte

rakles Mclopc-ndief. Olympia.

."amle Figurer fra Æ"ina

Fig. l'J- Aklæon somlerrives af sine Hiiiide cflcr al

beluret Ariemis. .Mctope-Rclief. Scliniint. Omlrent

snmlidigt med Gavlgrupperiic fra Olympia.

(Ikke omlnll i Tekslcn.)

af (lem.

lille Dckorationsfigur. til sin

rober, at de ikke er ægte »arkaiske^, men »arkai- sliske«.Ogsaa i vor Tid har en Kunst, der kunde alt an- det uden nct- oj) det at væ- re uskyldig, ofte tyet til de gamle, • naive Kunst- former for at bede dem lijielpe sig dertil. Stem- ningsværdien hos arkaisk •græsk Kunst er alierede bleven udpe- get af Thor- valdsen. Han har benyttet en Statue af »Haabet<, denne ranke Joiiifru, der fremskridcr saa sovngængeragligt fast, saa forunderligt stille festligt, varsomt bærende Vidunderblomsten, der bringer Trost.

Hvor grundigt de græske Billedhuggere afkastede det hæmmende Aag, viser blandt alle os kendte Vær- ker fra Gennembrudstiden klarest en Statue af en ung nogen Atlet, der slynger en Diskusskive ud efter Maalet. Legemet bojes sammen, medens højre Arm strammes for at give den tunge Bronzeskive Fart. Skarpe Ojne har opdaget, at der endnu er lidt Kejtethed tilbage i Forbindelsen mellem Bryst og Bug under den stærke Drejning, en Smule skematisk Torhed i llaarets Behandling; Figuren er ogsaa vel meget beregnet

til kun at ses fra den ene Side. Men denne springske Figur har

intet af den gamle, stive Symmetri, som synes at angive en evig Uforanderlighed; Handlingens Liv og den spændende Kraftudfol- delse er med Ørnesikkerhed grebne i Ojeblikkets Flugt. De Mar- morckscniplarcr. vi kender af denne Statue, er kun antikc Kopier efter en Bronzcoriginal, der skyldtes den hojtbcromte Myron. Ogsaa et andet af denne Kunstners Va'rker er os kendt fra Kopier. VA græsk Sagn fortæller, at Snillets Gudinde .\thenc havde opfundet Flojtesi)illet, men da det misklædte .\nsiglet, bortkastet Flojtcn, som en Skovguddoin Marsyas fandt til sin Ulykke, thi stolt over sin Færdighed som Flojtespiller, udfordrede han selve .Musikens Gud til Va-ildcstrid, blev overvundet og flaaet til Straf for sin Hovmod. En Tid, der ikke forslod Motivet for Myrons Figur, Marsyas, der viger studsende tilbage i Undren og Henrykkelse over sil Fund, har lilfojet .\rmene og givet ham Kastagnetter i Hænderne. At Kunstneren har været en energisk Fremskridtsmand, viser ikke alene Stillingens Liv, men ogsaa Ansigtets udtryksfulde .Minespil, det varede endog ret længe, inden græsk Kunst atter for .Mvor fortsalte Forsog i denne Retning.

Langt de Heste af de j^enfundnc antike Statuer er kun Gengi- velser eller fri l^fterligninger af beromte Originaler, kun fordrings- løse Dckorationsligurer, som romerske Billcdhuggerva-rksleder sag- tens har fort paa Lager. Der er himmelvid Forskel mellem dem og de lemlæstede Brudstykker, der er levnet os af den yjiperste græske Kunsts originale Værker.

Paa Klipjieborgen i Athen rejste den Slægt, der eflert"iil;4le Persernes Overvindere, et Tempel for Byens Skytsgudinde, den jomfruelige Pallas Athene. Billedhuggeren Fidias havde Ledelsen af Parthenonsleinplels Udsmykning. Over dets osllige Indgang saas i Gavlens Grupper Gudinden fuldtrustet udsprungen af Fader Zeus' Pande, alle Guder undredes og henryktes ved at se hende fremtræde. I den modsatte Gavl var fremstillet hendes Strid med Fig. 2o. nroii«si:.iiie af cu Vognsiyrer. tvin.

li

niLI.EDKl'NSTEN

ilav({ii(li-ii Posejiliin om lyerTlli-n over Attik:!, Alliciis Liiniliiiiirnnilo Han lod en KiItU- frcnisprinKe, hun ({av (li't enil hi'drc (lave i del >|j|uali)>c, barnnærendf ■ Olivenlra-, hvilket efter en Korsang i en af Softikics' 'I'rajjedlcr var uileii Ma^^e baaile i del niægli|4e Asien O}; i Sydf^ra'kenland :

• 0({ aldiiu nu. ej scnl I Frfmiiil,

skal ni)({i'ii llærforer styrte det liier^ende ned,

thi stelse med vaa)<enl iillk.

paa vort Træ vogter Zeus

nu den lyshlaaojed' Atliene.«

Mellem Tajjels arkitektoniske Stoller vnr i kva- dratiske Heliell'er fremstillet Optrin af Kampen mod Kentaurerne. Det var Barbarer lij; de nyligt besej- rede, og et fJillede som del af det vilde lleslemen- neske, der meil viftende .Svans sprænf^er hoverende hen over Ynglingens Lig, kunde nok vække el billert Minde om det ædle Blod, Kampen havde koslet. I l'arlhenons indre Gaard forlalle en lang Frise med el l'lal af Figurer i lavt Relief om Fædrenestadens Hæder og Lykke. Der saas det festlige Folkelog, der i Athen hver fjerde Sommer bragte el nyl Slor lil Athenes urgamle, hellige Tnebillede: Tcmpcljom- fruernes Procession i afmaalt Skridtgang, Offerdyrene og deres stærke Vogtere. IVæster og Flojtespillere, kraftigt styrede Firspand, Rytternes store Skare, som mange unge Mænd ilsomt beredte sig til al folge. Hestene prustede og stejlede, uregerlige som Bølgerne, men I'osejdon havde lært Athens Mænd at tøjle dem begge, og i Korsangen lod det :

»Eiuluu CII Fryd for mit Fædiclaiul nævne jeg vil • Den store Havguds ypperste Sk.x'nk, vor hojeste Stolthed: Hestmagt, Folmagt, Havmagt.

21. AiiUk Kop

I'ig 22. Anllli liopi efler Mjrons Mais.vus. lloni.

O Kronos Son. Drot Posejdon!

Til saadan Glans h;evod Du os.

Du som forst gav Hesten i Mund

paa disse Strande det tæmmende Bidsel I

Oppe paa Frisen saas ogsaa Guderne. Efter at være traadle ud af Templet, havde de sat sig til Hvile for at nj'dc Skuet af dette Optog. — Som paa alle de gamle græ.ske Skulpturværker forhojedes Virkningen ved Bronzcprydelser og velvalgte Farver.

De Lærdes Forklaringer kan nu underliden være vak- lende eller modstridende overfor det. Tidens Tand og mange Vaader har levnet af Parthenons Skulpturer. Oldtidens Athe- niensere forslod Meningen til Punkt og Prikke. Der var Kunst, der var saa fuldkommen folkelig, som i vor Tid Kun- sten sjældent er det, mindst lige saa folkelig som hos os f. Eks. Landsoldaten i Fredericia er eller har været det. Hvor god denne Figur kan være, taalér den næppe at næv- nes i samme Aandedræt som Parthcnon. Xaar den her er bleven det, er Hensigten at lade den tjene til ikke alene at forklare Parthenonskulpturernes Folkelighed, men ogsaa deres Stemning. De udtalte den nationale Stolthedsfolclse, de rum- mede Genklang af jublende Sejrsfanfarer; vé den .\thenienser, hvis Kind ved at se dem ikke blev rød fra det varme Blod, Glæden lod strømme hen over Hjærtet! Parthenon var mere end et Skonhedsunder; derfor sj'ntes selv den ringeste, der. havde medvirket til at rejse det, adlet; derfor belonnede det taknemlige Folk de Lastdyr, som havde slæbt .Marmor derhen, med Ret til at græsse paa Byens bedste Græsgange.

12

Fra Parlhenonfriscn. Athen.

Af Frisen er mest bevaret, om emi kua i for- vitrede Brud- stykker. Æniiiet er dejlif^t, nicii Meliandlingen er endnu dejlijiere. Hvad der forst og stærkest be- tager, er selve Linjeføringens Hylniik, den slrdininende Vel- klang i Omrid- senes melodiske Stigen og Dalen, stolte Rejsning og friske Bryd- ning, den Hyl- niik, som altid er beundrings- værdig i græsk Kunst, men in- tetsteds mere eller saa meget som her. Thi her har den græske Sogen det rette i Mid- ten mellem de farlige Yderlig- heder truffet Maalet i Centrum; fra træet Tørhed og vilter Uro er lige langt, Stillingerne er stilfulde uden at være ensformige, mange SaiaaiagUagelser af Tilfældigheder har fundet Plads, uden at V;vrdigheden nogetsteds er brudt eller blot truet. En gammel Vedtægt paabod, at alle Hoveder af Hensyn til Virkningens Harmoni skulde anbringes i omtrent samme Hojde. De siddende Guders Hoveder er i Hojde med Rytternes, men derved vises snildt, at ogsaa deres Ydre er mægtigere end Menneskenes. Alt overflodigt er bortkastet, baade Gadens Tilskuere og alle Angivelser af Stedforhold. Vi ser vel Folkelivet for os, men dog loftet op i det straalenilc Lys af en Kunstens Forklarelse, der har fort alt til endnu hojere Fuldkommenhed, end det i Virkeligheden besad, gjort Hestene endnu væligere og Menneskene endnu mere anstandsfulile enil de var. Jomfruerne rankere. Mændene herligere af Legemsbygning, Hovederne mere ædellskaarne i Formerne og Udtrykket mere ophojet alvorligt. Det individuelle Særpræg er udvisket og bortsletlet. Det er det ganske (ilelfri, rint og slrcngt ideale Billede af det atheniensiske Folk som Blomsten af Hellas.

I Gavlgruppernes faa Slatucrestcr er Formen endnu mere beundringsværdig. I Hovedet af Nattens i Oceanet dukkende Hest, i Fragmenterne af de rytmerige Kvindeskikkelser, hvis Klædebon er saa vidunderligt dejlige, i de grusomt lemlæ- stede Kroppe af Guder eller Halvguder, har Formbehandlingcn forenet den fyldig- ste Bredde med den skarpeste Bestemt- hed, del friskeste Liv og den anlleste Skon- hcd. En Billedhugger har om disse Krop|)e sagt de niindeva^rdige Ord: De er som stobte over Naturen, men hvor linder vi saadanne Legemer! Den organi- ske Form, Bevægelsen, Livels egen Karak- ler kan ikke være mere skullende natur- tro gengivne. Men mod disse synes de Legemer, vi kender, kun at lilliore en usselt vantreven Slægt. De skonneste For- mer i Naturens liedsle Forbilleder har Kunstneren udvalgt, sigtet, renset, fort

iiii.i.i:i)KISsii;n

Flg. 25. Figurer fra Parthenons Øslgavl. Øverst Ulvenslre ses Metopen med den triumferende Kentaur. London.

til højere Udvikling, indtil de naaede det overmenneskelige, guddomslignende, de absolute og evigt gyldige Idealer for den legemlige Skonhed. Højere mod dette Maal har Kunsten ikke kunnet naa. Og saa højt aldrig mere.

Inde i Parthenons Helligdom stod Fidias' omtrent 30 Fod høje Athenestatue, formet i Elfenben og Guld; en rigtsmykket Hjælm med mægtig Fjerbusk sad paa hendes Hoved, højre Haand bar Sejrens Gud- intlc, vcn.stre var stotlct til et Skjold, bag hvilken den hellige Borgslange var kroben i Læ. Nogle jammerlige Siiui;iko|)it'r iiar bevaret os Motivet. For Indbyggerne ]):ui Ocn Leninos liavde Fidias til Hcirgtii i Athen

,» ■ .
^Li» -'-: * > i .^^\> ' ' ' ^^^^^^^1

fra rartliciions Ostgavl. I Dag

cu Del uf Frisen og nogle af Melopeine. Del hrUiske Miisuuin. London. 14

OLlJlllJhN

Fig. 27. Statuette. Haandværksmæssig Kopi efler Fidias' Athene-Statue fra Parthenon. Athen.

udført en mindre højofficicl Alhenefigur, som var Oldtiden særlig kær, og af hvil- ken en Kunsthistoriker tror at have fun det en tilforladelig Kopi i en storladen, indtagende stemnings- og alvorsfuld Frem stilling af Gudinden; hun har her holdt Hjælmen i venstre Haand og slottet hojre til sin I.anse. Fidias var den rette For- tolker af Gudernes Majestæt; de vage Fo- restillinger om deres ydre Karakter kry- stalliserede han i saa klare og fremtids- gyldige Former, at han paa en Mande har meddannet den græske Religion. Hans kolossale Guld-Elfenbens Statue af Tord- neren Zeus i Olympia sagdes Guden selv ved et naadigt Tegn at have skænket sit Bifald, den virkede gribende og opbyggende, og blev Maalct for mange Valfarter. Men Grækenlands og hele Verdens ypperste Billedhugger hostede daarlig Lon for sin Gerning. Vi kender ikke ret hans Vanskæbne. I eii af .Vristofanes' ilrilske Farcer siges, at Fidias' Ulykke jog Freden fra Athen, s-derfor er liuu vel saa smid<. da liini er hans Fr.xnde«. Senere Beretninger vil vide, at han dode i l'ængslet som OlVer for politiske Modstanderes R.ænker.

Vel var Athen den By, hvor Kunsten stod hojst i Flor, nicn den var ikke uden Medbejlere. »Ikke blot i Athen, jeg ser, Templer knejse paa Sojlerad,« synger i et af Fluripides' Skuespil et Kor af athenien-

i'm-sl:\tiic i Dresden (Ilovolel i Kotogii.T. Eaer Fait" Formodning Kopi efter Fidias' Icninisko Athene.

iikltrs

15

;|I.1.|:IIKINSTEN

Fig. 30. Spydbærer. Kopi eOer Polyklet Museet 1 Neapel

siske Piger, medens de ved Templerne i Delfi nøje betragter en Række Skulp- turer, der nyligt er genfundne, men iøvrigt tilhorer Tiden før Fidias. I dette forunderlige Rige, hvis Tilstande var lignende, som de paa Sjælland vilde være, hvis Slagelse forte stadige Fejder med Ringsted og Roskilde for under- tiden at enes med dem om et Tog, der skulde knække Helsingørs truende Magt, var der ogsaa, hvad Kunsten og Kun- stens Værker angaar, stedsevarende ilter Kappestrid mellem en Vrimmel af Ryer. De græske Stæder havde grundet Ko- lonier langs Middelhavets Kyster, Ko- lonibyerne atter andre. Og til Lille- asien, Nedreitalien, Sicilien, til hvert et Sted, hvor græsk Tunge taltes og græsk Kultur havde fæstet Rod, førtes Kunstens Udvikling i ny og glimrende Former med en Sikkerhed og en Hurtighed, der ikke var mindre end den, med hvilken efter en Digterfremstilling Efterretningen om Trojas Fald ved Baunebaal fra 0 til 0 bragtes hjem til Argos. Men i Kærnen af det gamle Hellas var Baalet forst bleven tændt.

Paa Fidias' Tid virkede i Argos Billedhuggeren Polyklet. Da fire græske Billedhuggere for Artemis- tcmplet i Efesos hver skulde fremstille en af de krigslystne Jomfruer, Amazonerne, der efter Sagnet søgte Artemis' Beskyttelse, da Grækerne omsider havde overvundet dem, sejrede Polyklet endog over selve Fidias.

Fif;. 29. Amazone. Tiimolii

Kopi efler Pnlyklet. Berli

16

Blandt de Amazoneslatiier, vi ken- der, tilkommer Prisen ogsaa den, der af gode Grunde antages for at gengive Folyklets Original. Me- dens Fidias kun behøvede at lade sin sikre Smag styre sit Genis lioje Flugt , søgte Polyklet at trænge til Bunds i Erkendelsen af Skønhedens faste Love, at (inde de smukkeste Proportioner, beregne de bedste Storrelsesfor- lidid mellem Hoved og Krop, Ilaand og Arm og andre af Le- gemets Dele, Omfanget af de For- mer, der har den rette Forlighed og hverken er for fede eller fur magre, endeligt ogsaa at udgran- ske Reglerne for fuldtud plastiske Statueslillingcr, der sete fra alle Sider byder den skønneste Form- opbygning og Formfordeling, det rigeste Linjespil indenfor den rolige Harmonis faste Begræns- ning. Summen af sine Overvej- elser nedlagde han baade i et Skrift og i en Bronzeslatue af en stolt fremadskridende, mandhaftig Spydbærer, Teori og Praksis paa samme Tid, derfor kaldet Rette- snoren eller > Kanon*; »Kunstner- ne«, siger en romersk Forfatter, »hentede nemlig fra den Kunstens Grundtræ^k ligesom fra en Lov, idet Polyklet var det eneste Men- neske, som ansaas for at have fremstillet Kunsten selv i et en- kelt Kunstværk«. At Figurens Hovedvægt hviler eftertrykkeligt paa det ene Ben. var cl Motiv, Kunstneren havde udarbejdet og fastsat som stedsegyldigt. Blidere baade i Stemning og Formkarak- ter var Polyklets Statue af en Yngling, som efter at have vundet Prisen i Idrætkamp, fæstner Bindet, der er Sejrens Tegn, om sin Pan- de. Et herligt Motiv, Grækeren i sit Livs stolteste Øjeblik! Tri- umfatoren er uden den hovmodige Brovten, tidligere og senere Tiders Sejrsminder saa ofte viser, han kender Lykkens Omskiftelighed og ved, at Guderne er det ydmyge Sind naadigst. Mindre brusende mægtigt end Fidias, men ikke mindre skarpt og fint, har Po-

Fig. 31.

nol nrkæolosisUe Museum i Florpiis.

Fra den udsøgte Finhed og Omhu i Over-

lyklet udformet Idealer, det græske Folk bar ved sit Hiorle

nådens og Formernes lehan.lhng. der skal have udmærket Polyklets Arbejder, slaar Kopierne efler dem tiernt, men en god He af ,ien er igen i Bron/.eligurer. der skvldes Kunstnere, uddannede i hans Skole eller underkastede hans Paavirkning. Figurer som den. der kaldes »Idolino*. den lille Gud . en henrivende fin og yndetuld Fremst.lting af en gnesk Yngling, der sagtens har nedlagt sit Olier paa et Aller,

En ædel .Statue af Kærlighed.sgu.linden, ,ler nu-d højre Arm lofter en Flig af sin - paalaldende klæb- rige --Kjortel regnes for Kopi eller den højt beundrede AtVo.lite i Haverne., et Værk af Alkamenes. Fid.as bedste Elev og Medhjælper. En Diskuskaster, hvis Blik opmærksomt undersøger Banen, inden han udkaster Skiven, formenes at gengive et andel af hans Værker. Vanskelighederne ved' at bringe den antikc

17 5

ml.l KUKLNSlli.N

Litteraturs spredte — end ikke altid noj- agtif^e — Efterretninger om Kunstværl\er i Sanililang med Arbejder, vi kender, op- fordrer iovrigt til stor Varsomhed i at godkende de nyere Forskeres Gisninger og Formodninger som virkelige Kendsger- ninger.

Mange Skulpturrester fra græske Temp- ler slutter sig nær til Parthenonfigurer- nes Stil. Til de kosteligste horer de stolte Joni fruskikkelser (»Karyatider ), der som Sojler bærer Gesimsen af den aabne Hal ved Erektheiontemplet i Athen. Paa en fremspringende Pynt af Borgklippen dér staar det lille, fme Tempel for Sejrs- gudinden Athene, ' som Sejrsgudinden stod paa Athene Parthenos' Haand , har en dansk Maler (.loakim Skovgaard) smukt og trieflende sagt. Derfra er Brudstykker af herlige Friser med Sejrsgudinder, der forbereder Takofre og rejser Trofæer; særlig beromt er én, der i en mærkelig ynderig Bevægelse et Øjeblik stanser sin Flugt for at fastbinde en losnet Sandal. I en Frise fra et Tempel i Bassæ er Udførelsen ret raa, men Slagsmaalet med Amazonerne næsten overdreven livfuldt fremstillet. En overraskende Dristighed i Valget af det plastiske Motiv viser Resterne af den af Pæonios til Olympia udforte Sejrsgudinde, der flyver néd gennem Luften og lader Kappen som et Sejl foldes ud for Vinden.

Et af de allerdejligste græske Værker fra det femte Aarhundrede f. Kr. kender vi kun fra Kopier. Vi ved ikke Bestemmelsen for det originale Relief — hvis det da var et Relief og ikke et Maleri — ej heller

32. .Knryatide« fra Erektlieion. Del britiske Museum. (De aiuire fem Karyatider endnu paa deres oprindelige Plads).

ANTIK KOPI EFTER Kia-ISODOTOS FHKDKN Mi:i) HIC.DOMSGUDEN (KIHENK MIA) PLUTOS) MfNciii-.N

Kunstnerens Navn. Da Sant;eren Orfeus havde mistet sin Hustru, ror- tes Skyggernes Hersker :if lians Klager og lod Guden Hennes fore hen- de tilbage til Livet og Lyset, kun niaatte Orfeus paa Vejen ikke se sig tilbage, da var hun tabt. Nær Maalet har han i Uro, i Tvivl om hun virkelig fulgte, overtraadt Forbudet; det er forbi, og i et langt Afskeds- blik siger de nu hinan- den Farvel for stedse. Efter det femte Aarhun- dredes Skik er Figurer- nes Aasyn rolige, det er kun Stillingerne, der gi- ver Fortællingen, men den er udtrykt med en Klarhed, en Varme, en F'olelsens Inderlighed, som peger langt ud mod Kunstens Fremlidsbaner. En ved sin milde Vær- dighed meget smuk Gruppe af Fredens Gud- inde med den lille Rig- domsgud paa Armen vides at være en Koi)i efter et Arbejde af Ke- tisodotos, en ældre Slægtning, maaske ældre Broder til den beromte

Praksiteles. Uagtet den stammer fra forste Halvdel af det fjerde Fig. 35. DisUu^i.asici. Vaukuict, Ko.-.i.

Aarhundrede før Kr. F"., rober den intet af den Gæring, som alt

da maa være begyndt i den græske Kunst. Thi kort Tid efter gennemtrænges den af en helt ny Aand. Forandringen var Fremskridt, utvivlsomt! Men den var lige saa sikkert i væsentlige Henseender Tilbage- gang. Saadan er i Kunsten ofte det, man kalder Fremskridt. Blikket vendes mod ny Værdier, der i Tid.s- bolgens Stemning synes langt mere atlraaværdigc end de indvundne. Katten, der har Musen i Munden, slipper den for at indfange Holten. Men 1-M'lertiden ryster jævn- ligt i)aa Hovedet og finder det, der er tabt, vigtigere end det, der er naaet — hvis det er naaet.

Der var jo saa me- get, den gaiide Kunst i a! sin Fortneflclig- hed enten ikke havde ævnel eller slet ikke haft Oje for. Den vise Sokrates havde dog Hel i som hen- horende til Kunstens vigtigste Opgaver at na'vne Udtrykket for Sjælen i Aasyn og Miner, Gengivelsen af Tankens Spejl, Slem-

FiH. 34. Sejrviiuler. Kopi eflcr Polyklct. Funden paa Øen Delos. Athen.

^yÉ^*^

M^

'lU'

Fig. .le. Bnulslykke af Frisen fr.i Bass«?. Hel lirilisko Mus

IlILl LDKlNbILN

Museet i N«api:l.

niii);ens bølt^ende L'ro, det iiulif, :iaii(leli|{e Menne- skes skiftende Liv i bUtcle Drøniiiie o(5 Viiiit^nende Li- denskab. Der var en stor Udvidelse af Kunstens Hau- dcruni at vinde ved at fiennemfore ofi Ilddybe Sær- mærket mellem

forskellitjartedc Skikkelser; Kæ-r-

lifjhcdsgudinden burde jo fremstil- les saaledes, at alle ret folie hen- des Majjt over Mænds Sind og Sanser. Og da den ny Tids Kunst- nere byggede so- lidt paa Forgæn- gernes Arbejde, og ikke blot be-' handlede Formen med Dygtighed og Kraft, men ogsaa med Omhu og

Fig. 38. Demeter frn Knidos. Det britiske Museum.

Finhed, horer dette Tidsrum til Verdenskunstens mest glimrende og beundringsværdige.

Men — thi et »men < maa alligevel følge — med den overvundne og tilbagelagte Strænghed gik ogsaa den hoje og hellige Alvor, med hvilken den var forbunden, i Graven. Aasynets stillestaaende Udtryk var hos de gamle mere end en Vane, det angav et Selvbeherskelsens Ideal, der veg bort som mange andre Idealer, Grækerne havde haft i Opgangens og Lykkens Tid De skønne Legemer saas med ikke mindre æstetisk Nydelse, men talte ikke mere strængt manende om gennem Atletiken at udvikle Mandighed og Krigerkraft. Selv over Guderne skiftede Lyset. Deres Mæglighed traadte helt i Baggrunden for deres Skønhed; mange tvivlede jo allerede om deres Magt. Den ny Kunst syntes et langt bredere og rigere funklende Lyshav end den gamle. Men det var Spejl og flimrende Skær fra en Lysets Kilde, mod hvilken Kunstens stækkede Vinger ikke mere kunde hæve sig, og til hvis stille og evige Glans det Blik, der søgte det højeste, maatte skue op i dybeste Ærefrygt.

Det fjerde Aarhundredes ypperste Billedhuggere var Skopas og Praksiteles. Af dette Kunstnerpar har

Skopas, den ældre, de mandige Egenskaber. Kun faa og ube- tydelige Rester af hans Gavlgrupper fra Tegealemplet er gen- fundne, selv den vigtigste. Hovedet af en ung Kriger eller Jæger, er yderst slet bevaret. Alligevel, blot Halsens energiske Drejning, de dirrende Mundvige og disse dybtliggende, opadvendte Øjne, der synes at kalde de rappe Vinde og den altskuende Sol til Vidne paa det, der opriver hans Sjæl fra dens inderste Grund, belyser skarpt en af de Kunstnerkarakterer, som bedst forstod at tjene den ny Tids Krav. Oldtidsforfattere roser hans Finhed i at sær- tegne saa beslægtede Sjælstilstande som Kærlighed, Længsel og Attraa. Præget af Skopas' Aand og Stil er letkendelig i mange Vær- ker, saaledes i det skønne Søjlerelief fra Efesostemplet, hvor Alke- stis, som villigt ofrede sit Liv for at frelse sin Husbond, staar mel- lem Dødsgudens tankerige Ynglingeskikkelse og Foreren til Skygge- riget. Saaledes ogsaa i en Statue af Moder Jord, Gudinden De- meter, der siddende paa sin Trone lader Blikket svæve Qærnt og vidt, og i nogle attiske Gravrelieffer, der maa- gengive en fortrin- lig Original. Den afdøde, en ung Mand, nogen og skøn som en Heros, udhviler sig efter den vundne Væddekanip paa. Idræts- pladsen, en lille Slave græder ved hans Fødder og foran ham staar hans gamle Fader fortabt i den sorgfulde Beskuelse af dette Erindringsbillede. En glimrende livfuld Frisefremstilling af Amazonekampen skyldes Skopas' Medvirkning til den pragtfulde

20

Fig. 39. Krigerhoved af Skopas. Atbea.

PHAKSITELES

HKHMi:S Mi:n DIOWSI'.SUAnXI'.T. Oi.vMPiA

OI-rjIIULN

Udsinykninf^ al" det verdensberømte Gravmæle over Konfi Mniisolos. Kn i Linjernes Flugt Of; Spil udmærket Statue af den hvilende Krigs- gud Åres regnes for Kopi efter Skopas, Kopi- slen har for egen Regning tilfojet et Skjold og en lille Erosdreng, der ikke passer bedre mel- lem Krigsgudens Ben end en Hund i et Spil Kegler. Desværre er der kun bevaret os en tlov Kflerligning efter et af Skopas mest ejen- dommelige Værker, Kolossalstatuen af Sanggu- den Apollon, der som Anfører for Gudernes himmelske Kor træder ilsomt frem i flagrendi- Klæder for, medens det laurbærkransede Hoved under Begejstringens højeste Gløden rettes til- bage, at gribe til Lyrens Strænge.

Sjældent har et Fund af et Kunstværk vakt saa stor Opsigt, som da det rygtedes over Ver- den, at Praksiteles' Marmorstatue af Hermes med Dionysosbarnct i Olympia 1877 var gen- funden ret velbevaret nær Ruinerne af det Tempel, hvor den efter en Oldtidsforfalters Vidnesbyrd oprindeligt havde sin Plads. Vel kender vi ogsaa hans Relicirremstilling af Apol- lons Væddekamp med den stakkels Marsyas, men den er kun et flygtigt Dekorationsarbejde, Praksiteles i sine helt unge Dage har overgivet sine Medhjælpere. Hermesstatuen er et Værk af den modne, fuldtudviklede Kunstners egen nænsomme Haand. Efter Fader Zeus' Befaling skal Guden bringe sin lille Broder til Nymfer- nes Pleje; han gør sig paa Vejen gode Venner med Drengen, viser ham en Drueklasse, »mens Skælmeri og Løjer sig kruser om hans Mund«, og Barnet ra-kker begærligt efter de søde Druer; han er jo bestemt til at vorde Vinens Gud, naar han bliver stor. Arbejdet har den tekniske Ypperlighed, vi kunde vente af en saa hojtberomt Mester. Hermes' Lemmer er bløde og smidige, næsten rigeligt elegante, Ansigtet har et aandfuldt Udtryk af et overlegen kløgtigt Hoveds fine Tænksomhed. Ikke mindst mær- kelig er den Kappe, han har lagt fra sig paa en Træbul, thi vide Verden kan vise Magen til en saa forbløffende og raffineret Virtuositet i Behandlingen; her kunde man, hvis Tingen var mulig, tro Daa en Afstøbning over et virkeligt Stof. Statuen er et nydeligt Genre-

motiv, anrettet med fuldendt Kunst. Men en Græker af den gamle Skole vilde slet ikke synes om den. Dionysos, den forfærdelige, som et lille — endda ret vantrevent — Barn. der griber efler Le- getøj! Endnu forar- geligere vilde denne kvindagtige Hermes, der ikke støttede paa egne Ben. men skulde have noget al læne sig til. at hænge over. synes ham at være et sikkert Tegn paa Slægtens Ladhed og sorgelige Forfald.

-Fig. 40. Gr.iv: :

næppe noget andet plastisk Drapperi i den

Kig. .11. lliutlslyUke af Krisen Ira Mau>olcol i llalik:

Det britiske Musruii

Iltl.LhUKUNSTtN

l'iirhcn vilcle hvert onlcntli^'t Menneske, hver Hellener, <ler :iHie(le sit; stiv, have skyel en suudan Stillin);. Oj; Hermes var ciiilda (.-n Gud, en af de store. Selv (iiidens nedladende Smil vilde Ikke vinde ham, han tænkte sij^ ikke Hermes med Sukker i Mumlen.

Kr end ilenne Uetra;;(nint>smaade maaskc stivsindet og ! iieversynet, turde Kunstnerens lijendommelitjhed have passet iKik saa vel til andre Opj^aver og vist sij> i del skonneste Lys I l-'remstillinger af Kvinder, Ynglinge, halvvoksne Drenge, af saadanne Skikkelser, hvis Karakler ikke alene kunde, men burde v;ere stemt i det hlide og blode. l'raksiteles' hcromteste Arbejde fremstillede K;erliglieilsgudinden nogen ved Hadet, hendes venstre Haand holder endnu ved de Kheder, hun bar atVort sig, med den højre suger hun koket blufærdigt at dække for sit Skoil. Til Oen Knidos, hvortil Statuen var udfort, rejste mange blot for at se den; unge Mænd grebes af vanvittig KIskov til deinu' Marniordejlighed, og en Konge skal fr)rgæves have til- budt Indbyggerne at overtage deres store, trykkende Statsgæld tor at faa den i Kje. Selv i den bedste os bevarede Kopi lader den plumpe Formbehandling os dobbelt paaskonne Her- messtatuens. Kopien er nyligt i flere Afstobninger forbedret, dels ved en Ændring af Hovedets Stilling, dels ved en Ombyt- ning af selve Hovedet med et andet fortrinligere, der en<log har ikke lidt af den hos Originalen priste smieglende Siuhne i Smilet« og af dens »fugtige, svommeude Udtryk i Blikket . l'raksiteles er den forste Billedhugger, der har vidst at skildre den sansebesnærende Kvindelighed. Maaske ogsaa den pige- agtige, ubevidste Ynde. Denne fremtræder højst indtagende i en Statuette, der har Præget af hans Stil og viser den jom- fruelige Artemis, der i folderig Dragt staar støttet til en lille arkaisk Gudedukke, hendes eget Billede. Kunstneren synes her polemisk at have vendt sig mod dem, der priste det gamle, og sagt: Dom mellem min Artemis og hin forældede Latterlighed! Ynglingefigurer har ogsaa mere af den indsmigrende kvindelige Y'nde end af mandig er den svungne Rytme i Firbensdræberen, der, lænet til en Træstanmie, vogter det vævre, til Offer. Kærlighedsguden er efter Praksiteles' Forbillede fremstillet som en

Fi^. 42. Hvilende Åres. Museo Bom-onipaftiii. Rum

Praksiteles Stolthed. Dejli lille Dvr, han har udset si halvvoksen Yngling, der pønser paa Snarer for iMenneskehjærterne med den sælsomme Blanding af venlig Mildhed og tungsindig Alvor i det skonne, rigtlokkede Hoveds Ansigtsudtryk, der genfindes i en Buste, som af nogle menes mejslet af Praksiteles' egen Haand og som skal forestille en mystisk, underjordisk Guddom, hvis .N'avn ikke turde nævnes uden i Omskrivninger. Et af de Værker, Praksiteles selv satte højst, er rimeligvis gengivet os i den ynderige Statue af den unge Satyr, der med et Vilddyrsskind om Skulderen og en Fløjte i Haanden staar mageligt lænet til en Træbul. I gamle Dage var Satyrerne vilde Skovmennesker, der ikke var gode at komme nær. Kulturens Fremskridt har ogsaa omdannet dem til forfinede Xydelsesmennesker, der fører et Herreliv i den fri Natur, hvor de til Stadighed indsuger de grønne Skoves krydrede Duft. Nu og da opliver de deres Ledig- gang ved Fløjtens melodiske Toner, for, medens den sidste Gen- klang endnu biever i deres spidse Orer, at synke sagte hen i sode Drommerier uden Maal og uden Former.

Praksiteles har afgjort fort et nyt Rige til Kunstens Besid- delser. Fjærnest fra den klassiske, strænge Højtidelighed, fjærnt ogsaa fra den Tummel, hvor Mand stredes mod Mand, har han fundet en Lyksalighedens 0, hvis farlige Tryllehavers duftsvangre Luft hidser, beruser og udmarver; over dem straaler en skyløs Himmel i evig Fred. To tusind Aar gik hen, for atter en Kunst- ner landsteg paa Oens Kyst.

Egentlig har græsk Billedhuggerkunst efter Skopas og Praksi- teles for ideale Fremstillinger næppe bragt væsentlig ny Syns- maader. Den har forfinet — eller rettere forsimplet — det praksiteleske til en Sukkerdame som »den medicreiske Venus«, den er især traadt op paa Skopas' patetiske Koturne for at de- klamere med og om endnu stærkere Lidenskabelighed. Men der ligger ikke bagud saa skarpe Skel som forude. Naar der for Pig. 43. Kopi efter Piaksiteics knidiske .\frodiie.

senere {{ræskc Vierker falles aldeles sikre Holdepunk- ler for Tidsangivelsen, kan denne sælles niegel Ibr- skeliigt af de lærdeste Kendere. Den beromle Ori- ginal for (Iruppen af Niobe mclleni sine mange Hørn, som ilr;i'l)es af Apollon og Artemis til Straf, fordi hun hovmodede sig af dem overfor deres Moder, der kun havde de lo, sælles af nogle til del fjerde, af andre til del tredje Aarhundrede f. Kr. At maji sent i Oldtiden stod i Tvivl, om Arbejdet skyldtes Skopas eller I'raksileles, har næppe slørre Betydning end der nu til Dags kunde tilhegges el Udsagn om et gammelt italiensk Maleri, som var fundet saa godt. al det enicn maalte v;ere af Mielieiangelo eller al Hafael. I'raksileles bringer Gruppen ikke i Krindring. snarere kan vi tro, at en Kfterfolger af Sko])as i den har sogt al give alle Former af Angst og For- tvivlelse. .Mie Hornene soger mod Moderen, den yngste Daltci- (rxkkcr sig tæt til hende. Niobe gri-

Fif; i I. Fiiboiisdr:il)i

VnlikaiKl. Itom

l-.t' 45. Hvilende S.ilyr. Rimeligvis Kopi efter Prnlisi(ele.>. Knpilol Unni.

her i sin Kappe som for at holde don skærmende ud mod de dra'bende Pile, uagtet hun ved, at ingen Xaade er at vente deroppe fra. Ordlos og laarelos er hendes Smerte; hun synes alt i Færd incd al forvandles til den Sorgens Slenstolle, hun efter Sag- net blev.

Usikkert er del ogsaa. hvilken Tid vi skylder den beromle Kolossalbuste af Zeus med de mægtige Lokker og med den naadige Vælde, den Blanding af Mildhed og Majest.xt, der i hvert Fald viser Zeus- idealet omdannet i del fjerde .\arhundredes .\and. Hud mere afvigende Tidsbestemmelser gives for den bojl beromle Venus fra MiU>«. lu- denne Slalue maaske el Værk fra en endog meget .sen Tid, slutter den sig dog til gamle Forbilleder. Kndnu har ingen ævnel at udlænke, hvorledes de manglende .\rme kunde lilfojes, saa de ikke væsentlig forringode Fi- gurens Skonhed. Del er et Mysterium, der giver forhøjet Tiltrækning til denne straalonde Skonheds- aabenbaring. En Indllydelse fra Skopas' Stil synes her en Kende mildnet vod Paavirkning fra Praksite- les, hvis knidiske .\frodite dog rigtignok vod hendes Side vilde svnes uværdigl koketloronde mod en m-

llll.l.KUKL'NSTIiN

\'Ki\'US FRA MILU.

(Afrodilostatuc. fundoii IS'.'O paii Ocii Molos) LOUVHK

Fig. 48. Zius-Husle fra Otricoli. Valikaiiet, Rom.

teresseret Tilskuer. I den nieliske Afrodite.s selvbe- vidste, sejrsikre, rolige og storladne Skønhedsadel lyser en Afglans fra en endnu ældre og en endnu l)edre Tid ; Hovedet og Drapperiet synes klart at vidne, :it Kunstneren har raadfort sig med selve Parlhenon. Hele Figurens Formbehandling har den Friskhed, Fylde og Skonhed, som særmærker og udmærker Ori- ginalværkcrne fremfor Kopierne. Intet Under, at hun har været det 19de Aarhundredes erklærede Yndling blandt de antike Figurer, og som saadan ikke endnu ret vil vige Pladsen for Praksiteles' Hermes. Hun liar sikkert intet at frygte af sin Forg;vngcr i almen l'olkeyndfst, den > helvedcriske Apollon«, Solguden, der træder frem med elastiske Skridt og loftet Bue. Nogle an- tager denne Figur for at være en Kopi efter en Bronze- statue af Praksiteles' yngre Samtidige, Leokhares, andre sætler Forbilledet langt senere. Trods Figurens pom- l)øse Festlighed kan vi ikke helt dele det 18dc .\ar- liundredes Begejstring for dens cllektfulde Hallctstil- ling, end mindre for Marmorkopiens glatte Former.

Den heromteste Mester i Slutningen af det fjerde Aarhundreiie var Lysippos. En god Kopi gengiver os hans Statue af »Skraberen«, en nogen Yngling, som efter Kampen paa Idr;vts])ladsen med et Skrabeja-rn fjerner den Olje, med hvilken han har været indgne- den, og som nu er tilsmudset. Et lignende Motiv iiar en nyligt i Efesos funden dejlig græsk Bronzestatue fra det 5te Aarh. Polyklet havde blandt de ældre

Fig. 50. Uovcilol af .\IU-lsl;«Hicii ft-a r.fc^os. Wien.

1)11 I.KDKI'SSTI \

ij;iaski' UilledliuHKfif ikki- viirol em- om skabe forlriiiline Alletsljiluer Ly-

sippos har vnifiet den f^aiiile Mesters

l-"(>rhol(lslærc og (ieniieniforl en elc-

{^aiilcre Slaiikhfil ; lians Statue er fiM

alle Sider iiieHet Miiuk, men den iiii^i-

Herre er don " l'orliold lil l>olyklets

Figurer liilt lapset, 'riderne var jo

saa helt forandrede. Lysipjios var

.VIeksander den Stores Hofl)illedluif{ger

u|4 saj4des cndoji at have opnaaet

l'neret paa at iKlloie plastiske l'ortia-

ter efter Monarkens e^jen ophojedt-

l'erson. Griesk l'orlrælkunst liavdi-

efterhaanden naaet en hoj Udvikling

Den <>amle Tilhojeli^hed til al ideali- sere den fremstillede har sagtens end- nu præget l'orlra'terne af Aleksander;

i mange Tilfxide tor vi n;eppe helt

stole paa, at græske Portr;etv;eiker

giver en ganske usminket og till'or-

ladclig Skildring af den Person, hvis

N'avii de hærer. Den herlige Statue

af Digteren Sofokles har den ophojede

Storladenhed, der præger hans egne

Vierker, men er snarere Fantasidigl-

ning end nøjagtig og paalidelig Por- trætskildring. Derimod giver Statuen

af Taleren Demosthenes, der stred

haahløsl mod Makedonervælden, sik- kert en fuldtro Karakteristik af den

gamle Idealists ydre og indre Person ;

Sorgerne har furet hans Pande og

morknet hans Blik, selv af de Van- skeligheder, han i sit svage Legeme

og sin læspende Stemme havde haft

at overvinde, tror vi at se Spor. Hans magre Arme holder Manu- skriptet til en af hans Taler, men paa den Ærestøtte, der rejstes i Athen, og hvis Hovedtræk Statuen vel har hevaret, vred han sine Fingre; under den sagde et Vers: »Hvis Din Kraft, o Demosthenes, havde

>SUrnberen«. Antik Lysippos. Vatiknnet.

Ko,.i

Fig. 52. Sotokles. I.atcranel. Kom.

^'■~' " ■' 'J'»'igg^">>'^»'SS

Fig 53. Sarkofageu med de klagende Kvinder. Konstantinopel. 26

Fig 54. Hcgesos tiiavniæle.

tyde (iet som et rørt Farvel for den store Skils- misse, saa meget mere som Figurerne har et Anstrog. ja ofte et understreget Udtryk af dyb Vemod. En ung Pige bojer sig mod sin bedro- vede Moder, omslutter hendes Arm saa fast og tager hende saa mildt ved Hagen, som om hen- des indtrængende Kærlighedens Ord tillige skulde være Trostens. Dog vil den nærmere Forklaring ofte blive snublende og urimelig, hvis Haand- trykket ikke opfattes simjieltlien som et inderligt Pagtens 'l'egn mellem dem, der i Livet ved de dyreste Uaand var knyttede hinan<ien nærmest, Fader og Son, Moder og Datter, Mand og Hu- stru. Gravmælerne taler sagte, men klart, til Pris for den Familielivets harmoniske Lykke, (irækernes Kunst ellers undser sig for at stille blot, men som ikke derfor var dem mindre værd. Allerede den snilde Drot Odysseus har sagt:

»Der er dog inicl snn ghrdcligt, inicl saa liorligt, som nanr en MiiiiH og Kvindf. der lijcrielig elsker Itionndeii. lever lilsaimncn i lins, IM .Krgreisc for deres Fjender, Mien (iiies Vciiiur lil l'ryd, og dem selv til forlrinlig .Kre.'

Sta'rkere Udtryk for Sorg end de attiske Grav- mæler giver en af de rigtudsmykkede Marmor- sarkofager, der er fundne i Sidon, den er en uil-

lignet Din Aand, var Hellas ikke bleven kuet af den makedoniske Åres!«

Paa de græske — kunstnerisk behandlede -- Gravmæler er i Reglen den afdødes Skikkelse frem- stillet i næppe ganske portrætlro Forklaring. Af de attiske Gravrclieller er allerede et nævnt i For- bindelse med Skopas, men ogsaa andre af dem kan, skont de visselig ikke skyldes ansete Mestre, være indtagende ved deres Kunst, og ved mere end deres Kunst. Hvorledes man end vil forklare deres Frem- stillinger, om Dodens iJitlerhed og Vaande mæler de intet. Sorgen er, om den viser sig, strengt beher- sket eller mildt fortonet. Man fristes til at tro, at Doden den Gang med blode Hænder varsomt og venligt har fort sine undergivne ned i det stille Dyb, hvorhen ingen Smerte naar. I Hegesos Grav- Muele , der endnu viser det femte .\arhundre'les ædle Stil, aabner Ta'rnen sin F'rue et Skrin, hvor Ira Ilegeso tager et (tilmålet) Smykke, hun alvorligt betragter; om det blot er et Livsbillede, eller hun ved at hæfte det paa sig indvier sig til Skyggernes Rige, faar staa hen. Paa et andet Gravmæle ifores den unge Kvinde Sandaler; gælder Vandringen mon derhen, hvorfra ingen vender tilbage? Det mest yndede Motiv for Fremstillingen, er Haandtr_\ kket mellem to, »som glædedes sammen i Venskab-. Haandtrykket er saa varmt, at det ligger nær at

llll.l.l.DKUSSTIJN

mærket græsk KunstiuTS Værk. Mel- li'iii liens Fremslillinger har alten Figu- rer af klagende Kvinder, anbragte nielieni slanke Siijler, den mest l'reinlrædende l'lads. De stoller med Ilaanden det sorgttmge, klagelrætte Hoved eller lader den soge at dæ-mpe Urystels bekymrede Suk, en af dem lilliyller sit græ-dende Ansigt, Anlikens sUerkeste Udiryk for den allerdybeste Ve. Men de bevarer alligevel en fuldkommen Anstand, der na'slen vel stærkt er stillet til Skue. End mærkeligere og pragtfuldere er en anden Tyrstegrav fra Sidon, den saa- kaldle »Aleksandersarkofag' , der i glini- renile smukke og livfulde Heliefbilleder, hvis Farver er vel bevarede, viser en Lovejagl, en Katnp mellem Gnekere og Makedonere og en Kamp mod Perserne, hvor Aleksander den Store selv, rigtig- nok som ren Idcalskikkelse, sprænger ind paa sin fyrige Hest, Billeder, der har (len Tilgiftsinleresse at give en næ- slen samtidig Skildring af nogle blandt Historiens slorsle og folgevigligsle Begi- venheder.

Naar selv yderst beskedne græske Gravmæler, som af den Slægt, der rejste deni, næjjpe regnedes for niere end Haandva'rksarbejder, kan skalle os stor Kunstnydelse, kan vi deraf slutte, hvor dybt Følelsen for Kunst var trængt ned, hvor viden om den Skonhcdssans, der gav Kunsten sikker Grund at bygge paa, var fæstnet. Den gav Adelspræg til det rene Dognværk. De smaa malede Brændt- Icrsligurer, der, fordi særligt mange er fundne ved Byen Tanagra, i Reglen alle kaldes Tanagrafigurer, fremstiller mest Skikkelser fra det daglige Liv, især ter. De regnedes sikkert i Oldtiden for intetsigende Ubetydeligheder, men Ungens Lethed, Opfattelsens Livfuklhed og Elskværdighed, er i dem Hu Stillingmotiver udsogle og gengivne med en saa skarp, ganske ufejlbarlig ædle, mest fuldendte plastiske Skonhed, at alle senere Tiders Billedhugger

/■

^Jr^

Fig.

Tanagrafigur.

V:.

smukke Damer i nydelige Drag- foruden deres Dyder i Behand- ndreder og atter Hundreder af Finfølelse for den mest ægte Og e ved at se dem havde Aarsag

j;ujø)&?ii^i.-^iv,#:si«!iv?|S«pw*it

Fig. 5S. Aleksander-Sarkofagen. Konstantinopel. 28

Ull.l.KDKLNS'llCN

lil Ilt shi.i IIil'iuUtiu- s;iii)iticn buaili- i ISc' lindring ojj i l-'iii- Ivivlclsf.

Uc'i r<ir kunde di-ii Urrcske l'.illeilliii^;>« r- kiiiisl, solv uilfii iii l'.iu bclyiiiiin^slulili ny Inipul.siT fra slo re og baufljiyd'.-ndi Mestre, eiuliiu i run: Tid Ion; et daadripl I.iv. Den Periode (ler kaUks den »hel- lenistiske«, OU sotii Ira Aleks-inder (len Stores Dod gaiir Iii det Tidspuidit nær vor Tidsregnings Be- gyndelse, da baadi- (Inekenlund og de tU'sle andre Dele af Aleksanders Hige var l)levne Provinser i Momerncs Verdens- lierredomnie, skyl- des endog de Heste af de Anliker, vore Korfædre har skattet hojst. Fra denne Tid stammer en saa aandfuld konipone- let Gruppe som den græske Kriger, der linder Kanijjen for Troja frelser sin Kammerats Lig fra at falde i Fjende- vold, — 'Menelaos og Patroklos . — en saa elskværdig og ypperlig gjort Figur som den rare, gamle Silen, der spøger med sin Fostersøn. det lille Dionysos- barn, han bærer i sine Arme, en saa morsom og saa rea- listisk Fremstilling, som den i tung Søvn henslængte, plumpe Skovguddom, der kaldes »den barbarinske Faun«, et saadant Vidunder af anatomisk Lærdom om Muskelspillet i den strakte Bevægelse, som vi tvinges til at beundre i den »borghesiske Fægter«. Og hvilken virkelig stor og festlig Skønhed i det bru- sende Drapperi hos Sejrsgudinden fra Samotrake! I alle de ny Stater, hvis Fyrster var stolte af deres græske Kultur, fremstod Pragtkunst og Pragtværker. Fra Riget i Ægypten stammer vel den Fremstilling af Nilen, som Romerne har kopieret og givet et tørrere, fattigere Billede af Tiberfloden til Modstykke. Som alle andre Naturens Magter tænktes ogsaa Floderne af Grækerne i Menneskeformer; dog er ved Nilguden desuden selve Vandet fremstillet og i Miniaturformat de mærkeligste Dyr i dets Skod eller ved dets Bredder. De Puslinger, der klatrer paa den skikkelige, gamle Bedstefader, som ubekymret hviler sig med Siinksen til Støtte, angiver forskellige Vandstandshojder under Flodens frugtbarhedsbringende Stigning ; den besynder- lige Allegoris utaknemmelige Opgave er unægtelig godt klaret. Fristaten paa Øen Rhodos, hvor en Elev af Lysippos havde rejst den uhyre Kolos, Solgudens Billede, som gjaldt for et af Oldtidens Undere, frembragte især dygtige Kunstnere. Tre af dem, en Fader med to Sønner, skabte i Forening Laokoonsgruppen. Fra Aar 1506, da den genfandtes, og til ind i det 19de Aarhundrede, har mange af de bedste Kunstnere og af de fineste Kunstkendere delt Mening med den romerske Forfatter, der kalder den et Værk. som hor fore- trækkes for alle andre Værker baade af Malerkunst og af Billedhuggerkunst.

ske Fægter. Loiivre.

En sen græsk Tildigtning til de gamle Sagn om Trojas Erobring beretter, al Apol- lopræsten Lao- • koon til Straf for en Vanlielligclse

af Havgudens Tempel dræbtes lier med sine Sønner af Hav- slanger, da han skulde bringe Posejdon cl OfTer. (■irupi)en skildrer med glimrende Ktfekl, Inorledes de to Slanger fra liojre har listet sig til Altret og omsnoet de tre ulykkelige , den yngste Son er al- lerede dra'bt og udaander, den an- <len ser i sin Vaande efter Hjælp hos l'adc- ren, der selv krym- per sig i Dodens

Smerte under Slangebidet i sin Side. Denne Grup- pe er jo aabeii- bart kun beregnet til at ses lige for- fra , men dens Opbygning er for- trinlig, især naar man fjerner de skæmmende og urigtige nyere Til fojelser af de to oprakte Arme og af den ældre Sons hojre Haand. Op rindcligtgrebLao- koon med sin hej- re Haand bag Nakken ; Stillings- motivet er maaske laant fra en Bi-

ligur paa et aldre, beronit Maleri. Men nyt og betegnende for sin Tid er den F.ftcrirykkclighed, nieil hviikcn den hojeste og mest ubeherskede legemlige Lidelse vises os; Niobe leil jo kun i Sjælen. Moralen, der er, at Mennesker skal frygte (inderne, er traadl stærkt i Baggrunden; Hensigten er vel al vække vor sympatheliske Medfølelse, men saglens ogsaa al opkildne ilcn menneskelige Slovhed ved at byde el lige saa nerveryslende Optrin som Glanspunktet i en Gladialorkanip eller i en Tyrefa'glning.

Meget lig Laokooa er liere Figurer paa de i enhver Henseende betydelige Besler af en Frise, der smykkede eii Alterbygni'g i Kongestaden l'ergamon. Her ses en sidsle, store, al'gorende Strid mellem Lysels og Mørkets Magter, alle (nuler mod de frygtelige Kæmper, Jorden tidligst havde fodl. Naturens d.Temoniske Urkræfter. Under Gudernes rasende F'remstonuen maa ile bukke under Sejrens Gudinde svaner hen for al bekranse .\thene, som er i Færd med at bortshvbe en dobbeltvinget døende Gigant, en af dem, der ligner Laokoon og ogsaa faar Banesaar ved Slangebid; Slangen er vel den, Athene l'arthenos giver La- under sit Skjold Hver Del af den lange I'rise har samme friske Livfuldhed, samme glansfulde Fyrighed, ilesuden brogel Afveksling

Fig. 62. LaoUoousgriippcn. Vatikniiel. rtoni.

.•51

iiili.i:i>klnstl:n

i Karnklcristiken uf ili- kæni|ienilc \)ua Uvm>f l'arlic-|-. i'ii(l(l:i rifii'li;^ 'ril;;iri i iiiaii- Hu iiiorsiiniinc Siiiaii- Iræk, som I', l-lks. <li-t, ;it Zeus" Orne slaas iiicil (le Slan({er. iii:in{>e Kæmper har Taaet tilsat Kruppen i Stedet for Hen ()(4 alt (lette er i liojt Kelief med stærkt l.ys OK dybe Skyn- der udfort med over- legen teknisk I)ue- lij^hcd i)f5 stor Sans for praylfuld male- risk Virknin(4. ^''' og Heliandling min- der om Vierker al nyere fransk Kunst, f. Kks. Meliellerne p:ui Triumfhuen i l'aris; var disse ikke ud forte, for Pcrga inonsfriscn var genfiinden, vilde vist mange sige dem paavirkedc fra den. Den er uden Tvivl et af Verdens- kunstens bedste Dekorationsarbejder. Men mere end et ypperligt Dekorationsarbejde fortjener den næppe at kaldes. :edel Kunst er den ikke, og de, som har villet sælte den ved Siden af eller endog over Parthe- nonsfrisen, burde slaa Himlen til Ansvar for deres Mund og Smag. Hvorledes er det vel muligt al sammen- ligne et Kor, som fra Templets Indre toner i de himmelske Harmonier, der lader Brystet udvides og Sjælen synes det en Herlighed at være Menneske, med slojende Trommer og Trompeter fra Militærmusik, der trækker op paa Ciaden. Et fint mærkende Oie vil ofte hore Hornene skratte. Værre end selve Plumpheden i mange af l'igurerne er Platheden i Opfaltidscu af dem. Gudinder slaas som arrige Kællinger og trækker Fjenderne i Ilaaret, en af dem smider sin Modstander en Krukke i Hovedet; af de frygtelige Lynkiler, Zeus har udslynget, vises Virkningen derved, at den enes Takker som Sjiidserne af en Gaffel stikker frem fra en Kæmpes Laar. Græsk Smag var paa Vej til at miste sin gamle Sikkerhed.

Det Vidunder af en Pragtbygning, som smykkedes af denne Frise kaldes, i Johannes' Aabenbaring, for i-Satans Trone«. Kongen af l'ergamon rejste den for her at bringe Guderne værdigt Takoll'er for Sejrene

over Gallerne,

der syntes ham og hans Mænd ,1-^llinger af de frygtelige Gigan- Ur. De vilde

Krigerhorder var fra ukendte I-gne i det fjer- ne Norden trængte ned til hans Hige og havde truet meft at hærge det, som de i siu Tid havde hær- get Hom, og se- nere ogsaa vilde have hærget Hel- las.hvis ikke en Gud havde stan- set dem ved Del- li. Hans For- gænger havde efter sine Sejre

Dcii iluciule Galler. Kapilol, Rom (se S. 33). (,ver dem tagel

32

Kongpnavnct og paa Uorgcn ; Athen ladet opsætte Grup- per fra (le fire Kampe, ved hvilken den fornuftif^e Ver- densorden var frelst fra størst Fare : Gudernes Sejr over Giganterne, Grækernes over Amazonerne og over l'ersernc, Kongen af Perga- iiions over Gallerne. Kn|)icr efter disse Gru|)pers Sniaa- ligurer viser paafaldende larvclig Kunst. Men vi skyl- der hellenistiske Billedhug- gere og Kunstnere fra Pcr- gamon el Par Skildringer af Gallerne, af hvilke i hvert fald den ene horer til den græske Kunsts virkelige Me- sterværker.

En stor Grupi)e frem- stiller os en Galler, som efter at være falden i Fjende- vold , forst har dræbt sin Hustru og nu stoder Svær- det i sil eget Bryst, medens han vender Hovedet haan- ligt trodsende mod Sejrher- i'cn. Med l'ndren, med Ag- telse og selv en Smule Gy- sen har Grækerne set denne glubske, ubojelige Friheds- trang, der valgte Doden for Trældom. Og i Statuen af den døende Galler, der uden Tvivl sammen mod GrLipi)cn o[)rindeligt har hort til en ligurrig Fremstdling, er Skil- dringen af den fremmede Barbar givet med beundrings værdig Omhu i Karakteri- stiken, med en Grundighed i Behandlingen, der viser, hvad græsk Kunst i saa Henseende endnu formaacde,

og med gribende Magt i Stemningen. Det rinder ud af den dybe Vunde, det rode Blod; den unge Kriger er sunken ned paa sit Skjold og stotter hojre Arm mod Jorden, men Musklerne slappes. Hovedet med de strittende (o])rindeligt ihh-ode) Ilaartotler synker mat forover. Munden fortrækker sig bittert og de vildt stirrende Ojne under de rynkede Bryn ser Taage, Skygger, Morke, Dodcns Nat.

For silde fodte til at der paa de ideale I-"remslillingers Omraade syntes dem nyt Land at vinde, satte den hellenistiske Tids Kunstnere en god Del af deres Kraft ind paa at give en tro Skildring af den virkelige Verdens virkelige Mennesker. VedUvglen fordrede vel endnu, at hojtstillede Personers smaa legemlige Lyder (Lækkedes af et Forskonnelsens Slor. der dog cfterhaanden blev stedse mere hullet. I Fremstillingen af almindelige Mennesker dyrkedes den nogne Sandhed. Ingen Kunst kan være mere troværdig og paalidelig end en hellenistisk Statue af en gammel, gemytlig Filosof; til Ære for sin Forevigelse har han anskaflel sig en ny Kajipe, der endnu bevarer Mærker af Sammenlægningen i Læg fra Kræmmerens Bod. Vil man let se Modsætningen til den gamle Tid, bor man kaste et Blik paa hellenistiske .Mlelfremstillinger. der er komne for Dagen ved Udgravninger i Olympia og i Horn. Polyklets .\tleter er jo Indbegrebet af den gr;vske Ideal- herlighed, Bronzefiguren fra l'lfesos endog af gi'æsk Ynde. l'Hlepiger. der vendes, saa den hule Hyg bliver synlig, kan ikke overraske mere end den sene græske Kunsts realistiske .Mlctbilleder. Vel har Kunsten siden Gra-kernes Hage fremstillet adskillige grimme Krabater, men det er alligevel et Sporgsmaal, om don ævncr at oi)vise mere frastødende raa Menneskedyr end disse modbydelige Nævefa^gtcre. Oen værste Stik- sjover nutildags vilde forskrækkel gaa af Vejen for dem.

Ævncn til god og paalidelig Porlra-lskildring - - iovrigt ogsaa Interessen for at studere barbariske Folkeslags Karakter — bevaredes endnu i den anlike Kunsts sidsle Periode, den romerske.

Ci.iIIeren. der dræber sig og sin Hustru. Mnseo Bnoncompagni. Rom.

33

IIIM-KUKUNSTEN

De ny VerilcnsluTskere liuvile mere Stins fol- den noi{tcrne KcnilsgerninK end for den ideulr Skønhed. Hidtil hiivde de ikke udniarket sin ^u'i' Kunstnere. Ue liiivde va-ret udv^liKe l.:erlli)(4e al et ma-rktlif^t FoikesliiK, der liavile sat si}} fast i Hjaiiet af Italien, lilruskei ne. Disse var lidligl blevne sta-rkt paavirkede af (irækerne, deres slorre Skulpturarljejder er i Hejjien uden synderll;} IJetyd- linK, Éuen i alt Kunslliaandværk var de Hinke 0({ beli:endi}>e. Uoinerne var ude af .Stand til straks at opfatte den }ir;eske Kunsts hojc Værd. Den ro- nicrNke Feltherre, der havde underlvun;ift Ciræken- land O}} jieviiet det ;4i'iistridi;4c Korinlh nu-d Jorden, niedforte derfra et stort .\nlal viduiidcriifie Kiinstvier- ker, for at oj^saa de kunde fores i Triumf ved Ind- toget i Kom; Soldaterne sk-ulde passe godt pa:i dem, og slog de ilein i Stykker, var de donilc til at lade lave ny. For de strænge Homere var i ældre Tid det at heskieflige sig med Kunst en Lat- terlighed, der næsten salte en l'lel i)aa en .Mands Ære, og længe vedvare<le Striden mellem de Mænd. der hyldede licn græske Kultur, og dem, der fryg- tede dens hlodgorendc Indflydelse, en Strid, der ikke stod mellem de intelligente og Idioterne, uagtet ^^^ "^iSIHfillM^^^H netop disse to Ord, der nu har anden Betydning,

^^^^^^ '^^^^1 ^''^ Datidens Kcndingsnavnc for kunstfoistandige

JJUH^^' ';^ •;Hr..r»i„. .... „ .^ .flJslHI og ikke-kunstl'orstandij^e. Det nyttede dog ikke at

ville lukke Ojnene til, hver ny Sending fra crob- Fig. 06. .Nævi-fægier. Bri)n«esiaiue. I iieniieriiusect. Rom. redc Byer, livor gfæsk Kunst havdc boct, tvan};

Romerne til at spærre dem op. De søgte Trøst for <lcres folclige Underlegenhed paa dette Punkt i den Tanke, en af deres Digtere udtrykker saaledes: »Andre forstaar at udarbejde Bronzen finere og at skænke Marmoret Liv; husk, Uonier, at Din Bestemmelse er al herske over Verden!« Kunstinteressen vaagnede, selv om den sjældent forbandt sig med virkelig Kunst- sans Samlerlidenskaben rasede i de samme Former, den ogsaa senere har vist Verden, der var baade de skiftende Moder og Henrykkelsen for alt, hvad der var mest og ægtest »antikt«, der var Opkøbere, Kunsl- handlere. Kendere, Markedskurser paa Kunstnernavne, Bedragere og bedragne. Da ikke alle havde Raad eller Held til al skaffe sig ægte gamle, græske Skulpturer, og de flestes Begærlighed mere var rettet mod Mængden end mod Udvalget, fremkom det umaadelige Antal af Ko- pier og Kopiers Kopier, af gode og af daarlige Efterlig- ninger, der danner saa væsentlig en Del af de over 60,000 Statuer, en sen Eftertid har fremdraget fra Jorden i Bom og i Boms nærmeste Omegn.

Græske Billedhuggere leverede til Rom eller i Rom de bedste af dem og betegnede dem ofte med deres Navne. Sæ>rlig skoledannende Betydning havde i Aarhundredet før Kr. F. en i det gra'ske Syditalien fodt Kunstner, den lærde Pasileles, der skrev et Værk om Verdens mest fremragende Kunstværker. Navnet fattedes jo kun en Ubetydelighed for at være ganske som et af Fortidens bedste, som Kunst- ner manglede han i Romernes Øjne heller ikke meget for at naa de gamle græske. Vi kender kun Arbejder af hans Skole, en Elev af ham har betegnet sig som Mester for en ret flov Efterligning af en Figur fra Folyklets Tid, og af en Elev af denne Elev kender vi en Gruppe af et Møde mellem en Søster og en Broder iller en Moder og en Søn, i hvilken i hvert Fald Kvindeskikkelsen synes Laan fra de gamle Forbilleders rige Skalkammer.

Formodentlig skyldes ogsaa adskillige romerske Por- trætcr græske Hænder; der er umiskendelig græsk Paa- virkning i Kvindestaluerne, af hvilke mange minder om de smukke Tanagra-Figurer og sagtens har Forbilleder fra Praksiteles' Tid. Men er der en Kunstart, for hvilken Romerne fra Etruskerne havde faael særlige Ævner i Arv, er det dog afgjort Porlrætkunslen. Fra Republikcns Tid ti«, o:, i'ompejus NyCaiisberg Giyptoiek

OI.OTIDF.V

Og ned lil (let lieiljc, j;i fjerde Aarli. efter f\r. V. fort- sattes det store og rige Gal- leri af romerske Karakter- portræter, der foriwlen del kunstneriske V;erd har uvur- derlig historisk Hetydning, og vil faa en endnu storre, naar luange nu tvivlsoiiinie Navnebesteninielscr bliver sikre. Den fortrinlige Buste af den jovialt godmodige, ubeslutsoiunic l'oinjK'jiis sy- nes forklare os, at denne Mand ikke var skabt til at 1)11 ve Verdens Herre. Den pragtfulde Statue af Augu- stus, der i Feltherrerustning taler til sine Soldater, synes derimod at vise os alle ller- skerævner i harmonisk For- ening. Vi skonner, hvor værdifuld en Stolte han har haft i sin Ha'rforer Agrippa, naar vi i dennes Hoved ser alle ægte romerske Fgenska- ber i Hendyrkning som ubøje- lig Kraft, Alvor, Strænghcd og Dygtighed. Og alle de romerske Kejsere, de store og de smaa, de dygtige og de daarlige, de kloge og de taabclige, de gode og de slette, gaar os frem j)aa Had, ikke alene i deres Magt og Vælde, i Forherligelsen som nøgne græske Helteskikkel- ser eller som tronende Gu- iler, men ogsaa i deres skarpt udprægede personlige Kjen- domnielighed med deres in- dividuelle Fysiognomier som Ulve eller som Hæve, som Vismænd eller som Narre. Der er den skaansclslose Tiger Tiberius, den vanvittige Dreng Caligula, den blodc, svage, skikkelige Claudius, Nero med de tunge, umaa- delige Kæber, der synes op- satte paa at sluge, hvad hans skulende Ojne ser, den klo- ge, energiske Vcspasian, den gamle, lavpandede Trajan med Træk af en ædel Ka- rakters alvorlige Bestemthed ved Mundvigernc, den ikke mindre brave Mare Aurel. der selv som Trium- fator rider frem med slorct Blik og indadvendte Tanker paa Dydens og Moralens Grundsætninger, den skumle Hrodermorder og Ærkeskurk Caraealla, endelig i Statuer, som viser Kunstens Forfald, den forste kristne Kejser Konstantin den Store. Skygger af Mistro og nagende Uro svæver besynderligt ofte over Kejsernes Træk.

Homersk Portrætkunst viser os ogsaa andre Fysiognomier end Kejsernes og den kejserlige Slægts Gravmæler giver udmærket karakterfulde Billeder af borgerlii;e .l.glepar i kærlig Forening. Der er en ung Mand, hvis Billede træffes hyppigere end nogen andens, det er Kejser Hadrians Yndling Antinous. Under den kunstelskende Hadrian gjorde antik Kunst sin sidste alvorlige Anstrengelse for at naa i Ilojde med Fortiden, efterligneile gamle l-'orbillcder, ikke mindst de arkaiske, ja endog de ægyjiliskc, men viste ogsaa i

som Hærforcr. Vatikanet.

l;IM la)KINSrLN

Kig C). Aiilinoiis. n<liif Villa Albniii, Ho

Fig. 70. Stalue af en Romcriride

Arbejder, den ikke sogte al give svundne Tiders Præg, en velskolet Dygtighed, der er koiiiinen Antinous- liillederne til Gode. Der var sagt Hadrian, al han inden føje Tid maatte do, hvis ikke en anden ofrede sig for liani; Antiiioiis gik ved al drukne sig i Nilen frivilligt i Døden for sin kejserlige Ven. Denne op- hojede hara blandt Guderne, der alt forud var forøget med saa mange ægyptiske og asiatiske Guddomme, at en græsk Skænitedigler lader dem raadslaa om al standse Tilgangen; Forbrugernes Mængde fordyrer Gu- dernes Drik, »saa al Pæglen allerede koster et Pund Sølv.« Anlinous fremstilles snart som ægyptisk Gud, snart som Hermes, Apollon eller Dionysos, en skøn, men melankolsk Dionysos, med bløde, fyldige Former, med sanselig Mund, med yppige Lokker, men med et tungsindigt .Sværmeri i Blikket, som om lian, util- fredsstillet af Livet, kunde have søgt Losningen paa et gaadcfuldl Mysterium ved Døden i Nilens Vande. Kt sælsomt vemodigt Aftenskær farver denne den sidste af Anlikens ideale Ynglingeskikkelscr.

Hvad der end den Dag i Dag mest af alt betegner Rom som de glimrende Minders By, er Oldtidens Sejrsmonumenter, tre Triumfbuer og to Triumfsojler. Deres Relieifer har ved den udforlige Kronikeskil- drings mange Oplysninger om de besejrede Folkeslag den største historiske Interesse, som Kunst betragtet viser de kun en trinvis Nedadstigen mod det rene Barbari. Et mærkeligt Kunstværk er den stolte Statue af en sørgende Barbarkvinde, der opfattes som det overvundne Germanien eller Gallien. Det er en Søster til de klagende Kvinder paa den sidoniske Sarkofag, omformet i Aanden fra Pergamon; del er derfor betænkeligt at skrive den Homerkunsten til Indtægt. Romerske Sarkofager kan være dygtige Arbejder, raen misklædcs i Reglen af en haandværksmæssig Behandling, der gennemhuller Marmoret ved et Bor for

■pni	■
^B^^	■
^^^^^ *j» .åtå
^^^^Bb *^ 'JH	^^^H
H^WpiÉS^'^	^1
Ht^ T	" ^ \
Bél
^ — '~ ~^	A
^^Bh^^^'^^>^i^^	/ .1/
^^B.l^^k. ^^^^^^ ,.	/ 1

il. Vfspasian. Neap.-I.

Xero, T.oiivre. 36

paa nem Vis af skafTe maleriske Dybder. Større kunstnerisk Nydelse giver ofte de rene Kuiislllidsarljejder, sdin de i l'onipiji tundne IJronze- TrelVuider, Lampebærere o'^ lignende Genstande , eller Melalkarrenc , af hvilke dog de egentlige Pragtstykker fra de store Solvfund paa Homer- rigets Grund sikkert stammer fra den hellenistiske Tid og fra Byer med gr;esk Kultur.

De hvad Storreisen angaar aller- mest uanselige Frembringelser af an- tik Kunst niaa ikke forbigaas. Der er først Stempelsk;erekiinstens V;erker. I Halvædelsten indgraveredes Billeder, livis Aftryk gav Dokumenter Under- skriftens Gyldighed ; Julius Cæsar liavde den va'bncde Venus i sit Segl. Baade til Stoll'et og til Fremstillingen knyttede Homerne overtroiske Fore- stillinger, Karneolen mentes at ind- gyde lien frygtsomme Mod, Billedet af Ørnen at skærme Landmanden mod Hagclskade og Græshopper. Gjaldt det at skal)e noget særlig udmærket, kunde Arbejdet kræve Aar. Faget havde højtberomte Mestre som Pyr- golctes, Aleksander den Stores IIol- portra'tor i det smaa. F"ra den ;i"ld- ste Tid er de etruri.ske Seglbillcder de talrigste, den græske Kunsts yppcisir Blomstring har leveret os forholdsvis faa, men de bedste. Fra Tiden efter Aleksander den Store stammer de egent- lige Pragtstykker, store Kameer, hvis Fremstillinger ei' udforte i ophojet Arbejde som Miniaturreliert'er , men dog i Reglen imponerer mere ved .Vnordningens Higdom og den tekniske Dygtighed end ved de egentlige kunstneriske Værdier.

Montprægningen havde i Oldliden ikke samme Anseelse; de antike .Monter er os dog endnu kærere end de skaarne Sten. Vi foler næsten Skandiildhed ved at sammenligne vore egne med de granske, der ofte er rene Mestervæ-rker af hoj og a'del Kunst. Hvilken vidunderlig Higdom og .Mangfoldighed i Moti- verne og Motivernes Beiinndling! Hver By har sine egne Monlei- med ilo stedlige S-æiiiKvrkcr — ofte sted- hellige GuddoEnme - Iremslillede i skiftende Former efter den Tiden beherskende Skonhedsopfattelse. Havskildpadder mærker Monterne fra Oen Ægina, hvor Montpra>gningen forst siges begyndt. Monter fra .Vthcn viser Athene og Uglen, hendes hellige Fugl, i rum Tid bevarer Athenehovedet del strænge. snurrige, men stilfulde gammeldags Snit. Munterne fra Theben har ilet booliske Skjold, de fra Korinth deligsle, men ikke de ringeste Ho- _

vedet af den lijælmede .Vfrodite og Vingehesten Pegasus, de fra det liel- lige Elis den olympiske Zeus eller hans Mage Hera, og saaledes veksler Typerne fremdeles fra Stad til Stad.

Dog overstraales Monterne fra det egentlige Hellas af dem fra de græske Kolonier i Storgrækenland (Ncdieila- lien) og paa Sicilien. Ulorligiieligt ynderigc er Sejrsgudinderne paa Mon- terne fra Terina, de unge Byttere, de rigtvarierede I-Yemslillinger af Hav- gudens Son Taras, der paa en Delliii rider over Bolgorne, paa Monterne fra Tarenf. Vi læ-rer selv den gi'æske Kunsts Ævner al kende fra ny Sider.

Fig.

de almin-

Fig 7.'.. AiiUke

sli.inrni' Sloii (^Goiiiiiici 37

en t^igti vcil en Pitind.

BII.I.RUKUNSTKN

#

liulviiuiiil Ira .l'gina.

SolMDuiil Ira Alhf

S.ilvmalll Ira Tlirbi-ri.

#•

SBlvmiiiit Ira Metnjiont.

Sutvniont fra Kroton.

Selvmont fra Korinth.

Arkaisk SoUimint (l)ekadrakmel fra Syrakus

Evaiiietos' Dikadrakme. Syrakus

Solvmønt fra Xaksus

Sølvmønt fra Thurii.

Sol\inønt fra Amfijx

Mønt med den nialtedoniske Eoag Persens' Billede.

Solvniønt med det idealiserede Aleksanderhoved fra Kong Lysimakos' Regering.

Fig 76. Antike Mønter. 38

Broncemønt med Kejsef Domitians Billede.

sk V;isel)ille(le (tegnet af Joakim Skovgaard). Pelcus rover Thetis.

.Inpancnic maallc beundre dens I5ehandlin{» af Fuj;- lenc ved at se Ørnene fra Agrif^ent, -- ogsaa Or- ncne fra Klis og Hejrerne jiaa de skaarne Sten, (ler skyldes Deksamenos fra Kios, — • og de vilde fryde sig over den Kierlighed, Oniliii og Skonlicds- følclsc, med hvilken saa ringe Ting som en Krabbe og et Kornaks er udførte paa Monterne fra Agrigent og Metapont. Monterne i den ærværdige, arkaiske Stil — som f. Eks. den fra Naksus med den skæg- gede Dionysos og Satyren med Skaalcn, — horer genncmgaacnde til de bedste. Skal der nævnes <iet alleryppersle af alt det ypperlige, sættes Valget gærne mellem to baade ved deres ualmindelige Størrelse og ved deres fine Kunst udmærkede Møu- ter fra Syrakus, I5yen med den mest glimri'nde Møntr;ekkc, begge med et Kvindehoved paa For- siden og et Firsjiand paa Bagsiden, den ene et Værk af arkaisk Kunst fra det femte Aarlumdredcs Hegyndelse, den anden af Kunstens fuldtudviklede Mesterskab i Begyndelsen af del fjerde. De fleste betivnker sig ikke paa at tilkende Prisen til den senere, Kunstneren Evainelos' Mesterv;erk, hvor Kildenymfens Hoved har rent ideal Dejlighed, og de vælige Heste bringer l'arlhenon i Minde. Saa smuk den er, er dog adskillige græske Mønter ikke ringere. Hovederne paa de Eksemplarer af samme Mønt, der skyldes den mindre ansete Kimen, staar

ikke tilbage for Evainetos' i Stilskønhed, og i dens gamle, mere naive Moilslykke, hvor en noget uheldig Sejrsgudinde retfærdigt vender sin Krans mod Hestene og ikke mod Vognens Styrer, viser Forsiden med de springende Delfiner om det fine, friske Kvindelioved en nok saa beundringsværdig Finfølelse for den dekorative Skønhedsvirkuing. Allerede paa Evainetos' Tid dristede Stcmpelskærerne sig undertiden lil at fremstille et Hoved forfra. Dejligt kunde det se ud, som f. Eks. Apollohovedet paa en Mont fra den makedoniske By Amlipolis viser os, men hensigtsmæssigt var det ikke. Vi maa vel i det hele taget tilstaa vore grimme Mønter det Fortrin for de græske med deres stærkt fremspringende og letslidelige Præg, al de egner sig bedre til jiraktisk Brug. Senere faar Monterne Portrætbilleder. Kong Lysimakos salte Aleks- ander den Stores idealiserede Hoved paa sine, den hellenistiske Tids giver os en Række karakterskarpe Portni'ter af Herskerne i Ostens mange Bigcr, og selv de romci'sUe, der i Kunstværd staar langt tilbage for de græske, kan fængsle ved udmærkede l'ortræter af de samme Kejsere og Stormænd, vi ser i St.itucr og i Buster, hvis rette Navne Mønterne ofte hjielper til at bestemme.

Der er endnu en Del af det græske Kunsthaandværk, der i ikke ringere Grad end Mønterne har frem- ragende kunstnerisk Væ'rd og Betydning. Va'rdien er endda en dobbelt. Thi de simple græske Lervarer afnøder os allerede den største Beundring ved den æ'dle Skonhedssans. der, forbunden med fornuftig Hen- synstagen til ("icnstandcnes Bestemmelse og Brug, i Prisvaser, Blandingskummer, Drikkcskaale. Bægere. Olje- llasker og Salvegemmer, har skal)t saa fuldendt rytmisk skønne Former, som Verden hverken før eller siden har ævnet at frem- bringe. Tilmed smyk- "" " kes de meget hyppii^t med billedlige l'rejn- slillinger, hvis Silhoucl- ligurer før .\ar 500 for Kr. I', staar sorle paa Lerets rodgule Farve, efter denne Tid ud- spares de lyse i dcu sorte Fernis, som dæk- ker Grunden. Simple Haandværkero malte disse fordringslosc De- korationer, men al og- saa de eller Ævne boj- lede til Athenes Krans, vilde vi vide, selv om ikke et af deres Bille- der klart og bogstn\e- ligl forlalle os del; i

Vifi. 7S Cia-Nl; VaseliilU'ile (IckiuM af .loakim SUo\ (;a.Tiil> Kii .\llot ren

.ig iiietl i't Skralieja

:i'.l

HII.LI-.DKUNSTl'.N

Fig. 79. Græske Vaser (tegnede af Joakim Skovgaard).

1 Skænkekande. Maleriet viser en Pige, der bringer sin Frue Forfriskninger. 2 Drikkebæger, dekoreret med

en Amazonekamp. 3 Oljenaske. Sfinksen, Dådens Symbol, bortfører sit Bytte fra et Alter. 4 Oljeflaske med

en Fremstilling af Odysseus' Mænd, som Troldkvinden har forvandlet til Svin.

(len bedste Tid, nef^yndclscn nf det jtc Aarhundrcde for Kr. F., tiar Hinke atti- ske Malere som Eufronios o. a. med Stolthed betef^net deres Arbejder. Om end Oldtiden vilde have fundet det lat- tcrb"gt at skænke disse Navne synderlig Opmærksomhed, vil de maaske mindes lænf^ere end manj^e Navne jjaa Nutids- kunsts Heromtheder.

Der skelnes mellem den >slrænge Stil« og den »skønne Stil«, men den strænge er 1 Virkelighed ogsaa den skønne, da Viljen til at forlade det strænge umuligt kunde være Vasemaleriet til Baadc. Strænglieden gælder kun Tegningens Stil ikke iMniiierne, der omfatter alt fra det mest ophojcde til den drojeste Skæmt. Fraset den Atlieneskikkelse, som skulde smykke Prisvaserne, var tier jo sjældent tvingende Grund til saa megen Hojtide- lighed -som i de hidtil omtalte Former af antik Kunst: burligt var Fremstillin- gen ii(ll:eiikt, let var den gjort, kaad Overgivenbed kunde der godt skalfe sig l>uft uden at Skønbed og Ynde joges paa Dør. Det var lystigt, at se brunstige Satyrer jage flygtende Nymfer paa Si- derne af den Skaal, der hævedes med Dionysos' gode Gave. Tilføjelsen »skøn ved Navnet paa en fremstillet Kvinde eller Yngling skal vel i Reglen sige os, at Hjæ-rtet er truffet af Eros' Pil. Ordet »skon : forekommer her saa ofte som paa Middelalderens Billeder det latinske Ord for »hellig«, og kunde staa der endnu langt oftere uden at blive gjort til Skamme. Men for tugtige Kvinder var der andre Billeder at glædes ved. Billeder af Folkesagn og af l-'olkctroens Skikkelser, af Guders og Heltes glimren- de Vaa ben færd, af den kære Herakles og hans Fælle, »ham, vi fortalte om tit, mens Væven vi slog«. Ogsaa Optrin af Hverdagslivet paa Idrætspladsen eller ved Maaltidets Glæder eller i Fruerstuen fremstilles for os. Kvinder ved Badet og ved Spejlet. Og komiske Figurer som paa en Oljeflaske Odysseus' af den arge Troldkvinde til Svin forvandlede Stal- brodre. Men netop paa de skontformedc attiske t)ljellasker fremtræder ofte morkl alvorlige Billeder, der siger os, al en stor Del af dem brugtes ved Gravsættel- sen og Gravofrene, Billeder af de død- bringende Va-sncr, halvt Kvinder, halvl Dyr, forfærdeligere end den Gorgone- ubyrets glubsk grinende Maske, der i Bunden af mange Drikkeskaale sk;ermede mod »det onde Oje. Oftest er det til disse Oljellaskers l-'remstillinger af Kla- gerne ved Liget og ved Graven, at Vase- maleriet har benyttet en ny. lidt farlig, men beilaarende virUningsl'uld Teknik: paa hvid Grund fremlriedcr Figurerne ilerfarvede, undertiden med lette Antyd-

Kin. so. Giiiski- V:i«cl>iUcil«r (loanpilo af .lo.ikini Skovg.ianIV Ovcrsl: En Snlyr forfolger en Bnkknntindc. I Miiitcnt Kvinder voc Biult'kinume. Nederst: Dionvso.< bvdcr en Satyr et Birser Vin

41

lill.l.KUKUNSTES

cii 81. Vægmaleri med Kopi cflcr el græsk Hilloile. Thermemuseet, Honi (se S. 43).

Begyndelsen af det fjerde .Narh. for Kr. F.

iiiiiger af .SkytJKel'. Siniledcs Dnilrent var vel Vii-kningen af den sanilidif^e e|{entliue .Malerkunsts tabte Værker.

.\f (irækernes Malerier, som Oldtidens l-'urfattere priste iifje med de slore ililledliuf{;;eres Arhejder, er ildet tillia;{e, ikke et, ikke enKanf> el Hriidstykke af rt. l-orfalterncs Ue- skrivelser kan ikke Iniste fur 'råbet i>n lade Fantasien trylle dem tilljage. Malerkunstens store Navne som Folygnot. I'idias' samtidi({e, eller den vidtheritmte Apel les. Aleksander di-n Stores Maler, er os tomme Navne; med alt, hvad vi ved nm deres Æmncr o^ deri-s Hv, kan vi li;4e saa lidt nive et |i:i:ilideli^<t Omrids eller el af deres .Vrbejder, som efter Kunstværker paa l'lanelen .Mars.

Fantasien vil alli;<evcl liaardnakket soj^e at danne sig Fo- restillinger om den tabte Herlighed. Den kan ikke naa helt III .Maalcl, men dog ledes saa langt paa Vejen, al den skim- ler Herlighedens Art, takket v;ere Ilj:el|)cre, der. selv om (le kun er Haandværkssvende, er den mere til (lavn end l.illeraturens hele l.æs. Tegningens .Stil er sikkert den samme i Vasemaleriets Dognværk og i den ældre græske Malerkunsts Mestervierker, der ogsaa nojedes med en Onirids- legning uden Skygger. Motiverne er ofte de samme, og det er muligt, af Erindringer om heromie Malerier har sat sig Spor i Vasebillederne. Et af dem viser Odysseus, der efter sin omflakkende Hjemfærd fælder Hejlerskaren, der har snyltet i hans Borg, ved sikre Pilskud. 1mi meget lignende Komposi- tion, som dog har andre Enkeltheder og viser en doende Hejler omlrent i Laokoons Stilling, ses paa el Relief fra en rejst Gravbygning paa Lilleasiens Sydkyst. Reliefferne derfra laler ellers et barbarisk Tungemaal, men da Kunstneren skulde skildre Odysseus' Hustru, er pludseligt en mærkeligt klar Erindring om Skikkelser som Orfeusreliefl'els Hovedligur dukket frem, og for Fremstillingen af Bejlernes Kamp har han husket el andet Forbillede, sikkeit el Maleri. Senere Relielfer rober ved deres egen Karakter, at deres Kompositioner er laant fra Billeder, f Eks en Fremstilling af Persens, som befrier den lænkede Andromeda. Vi finder da ogsaa samme Koni|)<isition gentaget i Vægbilleder fra Pompeji.

Yægdekorationcrne er vor bedste Kilde til Kendskai) om Oldtidens Malerkunst, men giver dog kun mager Besked om dens tidlige Tid. Billederne fra de elriiriske Grave taler for meget Bondedialckt til her ret at kunne komme i Befragtning. Vigtigere er Dekorationerne fra del fjerde Aarhundredes Grave ved Pæstum, hvor Kvindernes Hingdans og de velkomstbudle Krigere, som sidder saa dejlig let ])aa deres

Heste, er nedskrevne i Pro- filer med mærkelige Rester af god græsk Tradition. Men (le er raat og flygtigt malte, og det er ikke engang Græ- kere, der her fremstilles. I'or Opfattelsen af den gamle græske Malerkunsts Karak- ter har et Billede fra langt senere Tid maaske størst Betydning. I et 1879 ud- gravet romersk Hus har en dygtig Dekorationsmaler fra Kejser Augustus' Tid, — en Græker, der hed Seleukos — haft den snurrige Ide al pynte del rode Sovekammer med Efterligninger af en Samlers Skatte, saa det saa Ud som en Helligdom i et Kunstmuseeuni. Som Ho- vedbilledcr har han valgt to .Malerier fra vidlforskelligo Perioder. Det ene, det gam- le, viser os i milde Farver og uden stærke Skygger paa hvid Grund — allsaa ganske

42

Fig. 82. Kvindengur i græ-sk Stil. Tlierniemusecl (se S. 43).

8S. Nymfe med Dionysosbariiet. Tliermemuseel (se S. 43).

som HilledciiR' paa lic alliske Oljeflasker - en ved sin stille Festlighed og line Hytniik meget indtagende Fremstilling af en siddende Kvinde, der l);erer el osterlandsk I'ragtdiadem ; en Tærne fuldender hendes l'aaklædning ved at paahæflc et Slor; foran dem staar den vingede F>os, stoltet til sit Scepter. Det er enten Afrodite selv eller en Skønhed som Helena, Aarsagen til den store trojanske Krig, ganske forbausendc ligner hun Jo Ciudinden af Aasyn.« I hvert Fald kan Fremstillingen af Krigernes rasende Kamp paa Tron stolens Side ikke være hensigtslos. Enten F.illedet forestiller den ene eller den anden, og enten det er en selvopliinden l^flerligning efter gammel græsk Kunst, eller - hvad der dog er langt rimeligere - en fri Kopi efter el af dens Mesterværker, giver det et fasl Holdepunkt for F'orestillingcn om græske Malerier fra det 4(le Aarhundrcdes Hegyndelse. Det beromteste af disse var- vistnok Zeuxis' Billede af Helena, til hvilkel han havde faaet Lov til at gore Studier efter de smukkeste l'iger i Byen Kroion, for al hnn i Kunstens stumme Skikkelse skulde indeholde Summen af den kvindelige Legemsforms ypperste Skonhed- Zeuxis horte dog allerede til de Malere, der forte Kunsten mod ny Maal.

At Dckoratioiismaleren Seleukos liar gjort gnmdige Studier i den gamle

attiske Kunst, viser de mange Figurer i

den ædleste Vasestil, han rundtom har

auhragt i sine Dekorationer; en af de ny- deligste viser en Kvinde, der ha-lder Olje

i en lille Flaske--). Han har dog ogsaa vidst

at gengive den senere Tids Stil, Billederne

med Skyggernes st;i ike maleriske Virkning.

med den plastisk lundede Formgivning og

de gennemforte Forkortninger med den

friske Bredde i Behandlingen, der lod del

vare vigtigt i rette Tid al fjærne llaanden

Ira .\rl)cjdet og sætte Pris paa Hjiulp fra

'lilfældiglieders Spil. Hvor godt hans Bil- lede af det lille Dionysosbarii paa en

Nymfes Skød end gengiver denne Stil, er

del os mindre vigtigt , Kfterligninfier af

dens Værker kendes i et umaadeligt .Vnlal. Tekniken havde i de gamle Billeder

vieret yderst simpel, de fai Farver var

blandede med et let oploseligt Bindemid- del. Det seneie Slalfeliinaleri anvenille

Farver, som blandedes med Voks i mange

Toner, paasattes Træ'grunden med en Pen- sel, og sammensmeltedes ved Strygning

med et varmt .lærn. .F^gyptens torre l.ufl

har bevaret adskillige Portræter, som i

den senere Kejsei-tid med denne Teknik

u<lfortes for MuniieUistenie l'.v ilet i.-ni\

■i Undskyld en AiimiiTkning: Mon da l'iKHioii i liirard.s »I^a peinturo nntlqiio< .S. ,'ll(t ei- al'liil- cli-l. .saa iiitcl Meniu'skc kan .se, hva<l iloii (,>- lolagor si^, oj< i Tckstoii n:eviios SDin .S|ijn- iliMske. tror l-'oilatlcroii sig f(ir|>lijjtot til al

luniæiUe. al han har to,u:iK't ilni eflcr soho ,.i^. s,;. l\„ii;vt luall ..uU V..k>r...

Oriiiiiialoii f„ Gi-avoiic i (-aijiim

llll.M.UKINSTr.N

ikke slon- Kunstnere, iler liur ninlt dem, l'orbauser buutte lie- lKin(llint<en8 Dytitifi- lie<t OU l'ortrælernes udiiiuTket li\Tulcle in- ilivitluellc KuTiikter- Kivnin^. l-;t enkelt er lundel i en virkelig Mnleriranune, og sy- nes ogsau at have vieret beskyttet ved el (ihis. l'aa romer- ske Væjjdekorationer ser vi, at de kost- bare og skrubelige Malerier skærmedes ved Skodder, der kunde lukkes som l'ldjene paa Middel- alderens Allerværker. Da vi trods alle vore Gisninger i Vir- keligheden slet ikke ved, i hvilket Om- lang Dekorations- malerne har benyttet o^ efterlignet egent- lige Malerier, er det klogest at opfatte det senere antike Deko- ralionsmaleri i sin Helhed som en mal og uren Afglans af Malerkunst, vi ikke kender. Adskillige af de ikke mange Vægbilleder, der er fundet i og ve<i Rom, horer til de bedste. Saa- ledes det som en Reliellrise komponerede liillede, der efter en tidligere Ejer kaldes det »aldobrandinske < Bryllup. Den bekransede Brudgom skal lænkes ved Brudekammerets Tarskel, men sidder næi- I.cjet, paa hvilket den blide »Overtalelse« henvender sin honningsode Tale til den bly, lilslorede Brud, foran dem staar en anden af Afrodites Tærner, vel den, der kaldes >Ynde<. Tilvei.stre tilberedes et Bad, tilhojre ses en Ofring. Udforeisen kunde være bedre, men det er meget med Urette, naar dette Billedes rolige og fine Skonhed har mistet en Del af sit gode, gamle Ry, efter at der fra de ved Vesuvs Udbrud Aar 79 efter Kr. F. bvgravcde Smaabyer atter er fort store Mængder af anlikt Eekorationsmaleri frem for Dagen.

Hvad Pompeji fortæller os on) selve Oldtidens Liv, det kan aldrig vur- deres hojt nok. At gaa mellem de dybe Hjulspor i Gadens Lavasten forbi Ba- gerier, hvis Brod genfandtes paa Ov- nen, Gadebronde. der har bevare! de lorstige Mun des Spor, og Kro- er, der endnu skilter, det er som at se- et Leje meil friske Indtryk af et Legeme, der lige har forladt det. .Men Pompeji og dens Ulykkes-

l'jladcs slaar fangne foran Kong Theas

egmalci'i fra Pon

Neapel (se S. 45).

SS .\leksoiiJer-Slayct. Mosaik fra Pon

apil l^sv S. J^J.

OLDTIDEN

læller er jo ikke {genfundne Stykker af Kunstens Paradis. Dekorationsbillederne derfra er kun Provinshaandværk. ofte tarveligt, afjasket Arbejde, kun den simpleste Kobber- mønt fra Antikens guldrige Skatkammer. Del forste Ind- tryk er let en Skuffelse; LirekassegentagcLsens Plumplied lilles smerteligt i Behandlingen af de egentlige Hilledmo- tiver, især dem med de store Æmner. Og dog er denne svage Efterklang af den gamle Skønhedslovsang vel værd at lytte til. Figurerne har Statuernes skønne Plastik, ofte virkelige Staluemotiver, vi ser selve Praksiteles' Her- mes, og — i et stort, indadhvælvet Billede — en Theseus, der ganske er som en Statucskikkelse fra Praksiteles' Tid at se til ; han synes i sin Helteslolthed kun lidet at agte Takken fra den Ungdomsskare, lian har reddel fra Uhyrets Vold. Malerkunsten er aabenbart gaaet godt i Lære hos Billedhuggerne, men har sagtens til Gengæld oprindeligt vist dem Vejen i Fremstillingerne af Sjælsbevægelsernes Udtryk. I saa Henseende er især én Figur vidunderlig, Medea, den troløse Jasons stakkels Hustru, der udruger sit Nag til Udaad. l)ov som Havet og Klippen for den matte Vennetrøst staar hun »pint af de Sorger, som frister til Mord«, pønser paa at dræbe sine og Jasons Børn til Hævn, og vrider raadvild sine Hænder, thi Glullernes lyse Blik har bragt Beslutningen til at vakle, men Blikket flam- mer, Hjærnen er Ud og »Vredens Kraft kuldkaster Hjærlets bedre Raad«. I den lige saa berømte Fremstilling med Kong Agamemnon, som, da hans Datter slæbtes til Offerdoden, brast ud i Graad, og vendte bort sit Hoved, mens for Ojnene han Kappen holdt,« har Originalbilledets Udtryks- rigdom sagtens været mærkelig, men Dekorationsmalerens i;fterligning er baade i Kompositionen og Udførelsen ret ringe. Langt bedre er f Eks. Billedet med Slavinden Bri- seis, der føres fra sin fordums Herre, den vrede Akilleus, eller dot særlig godt malte Billede med de to græske Ven- ner, der som dødsdømte Fanger staar for den tauriske Konge, den ene vel endnu trodsende, den anden hengiven i sin Skæbne. Un<lertiden naas en næsten moderne Liv- fuldhed i Udtrykket; Hovedet paa en Gubbe, tier under- støtter en tung Herakles, minder om Rubens' Kunst. Paa et pompost Billede ser vi en Daahind ojianime en Son af Herakles under Beskyttelse af en tronende Gudinde, i hvilken Arkadien, det Land, der tog ham i Varetægt, har faaet en saadan personlig Skikkelse, som antik Kunst ofte gav geografiske Begreber. Mærkelig er Modsætningen mellem et livfuldt Satyrhoved og det dode Udtryk i den majestætiske Gudindes vidtopspilede Ojne med de store, mørke Pupiller, som i den senere antike Malerkunst sjæl- dent fattes den ideale kvindelige Skønhed. De ægyptiske Damer, Voksmalerierne har portræterct, synes at have brugt kunstige Midler til at give Øjnene denne Art at Skønhed, som fra antike Mosaikbilleder er gaiict i Arv til de kristelige, aabenbart endnu var højeste Mode ved Kej- ser Justinians Hof og langt ned i Middelalderen holdt sig som den ideale.

I det møjsommelige Mosaikarbejde, der samler cl Ulal af smaa, farvede Sten eller Glasstiflcr Side om Side til et Billede, er »Aleksander-Slaget« fremstillet. Aleksander den Store jager sin lange Lanse gennem den iiersiske Felt- herre, hvis Hest er styrtet; Perserkongen selv ser det ra-d- selsslagen fra sin Vogn, Riget brast af hans Ilaaiid, Vogn- .styreren pisker Hesten afsted over saarede og faldne. Den glimrende Komposition, hvor Hærens Flugt er saa mesterlig udtrykt ved de mange skraa Lanselinjer, og som i sin Midte under Perserkongen har den ypperligt vir- kende, bagfra sete Hingst, der for silde fores frem til

Fig. 89

uliles' Son Tolcfos dier hos naiiliiiidc bcslivttcl ;if Aikiulien. Bnulslvkke at et :iiitikl Maleri. Neape'-

li«. !K1. En Mænade, .\nlik nekor.ilions liglir. Neapel.

11

nir.i.i.i)KL'NsTi:N

l'i- ni Sliu.-vpill.Ti- M(is;i:i,hill.<lc ar Dioskmiiles. .\o:ip.>l.

Hedning for llajrlorercn, skyldes I imcligvis vn dyglig Krscsk Maler I l'iloksenos) Ira Aleksanders egen lul, men i Henseende til Arbej- dets (ii)dlic(l liorer denne (lulv- niosaik ikke til de bedste. Mosaik- Mrbejdel egnede sig vel egentlig bedst til den faafnrvcde, bredt ilekoralive Virkning, som udnuer- ker den slore Lænkehund paa liilledet fra Oulvet i en Husind- ;;ang med Indskriften Vogt jer l(ii- Hunden. Men ved stor Taal- Miod og Omhu er det dog lykkc- <les i liere Mnsaikei" at overfore en uojaglig Tegning og selv at skabe en meget udsogt Farvcvirk- ning; et Par Lystspiloplrin, af hvilke det ene er gentaget i et Vægmaleri, udmærker sig ikke mindre ved Farvetonernes blide, lysgraalige llariiioiii end ved selve l'Yemstillingens næsten Marstrand- ske Lune.

Vægdekorationerne bliver i Heg- len bedre, jo more beskedne /Em- nerne er. Adskillige Livsbilleder er flinkt malte, og i de rent deko- rative Figurer hæver Haandvær- ket sig ti! ypperlig Kunst, ja Kunst, der i sin Art er encstaa- ende, vidunderlig, uefterlignelig. Ivt Brudstykke som Overdelen af en Kvindefigur med sænket, kran- set Hoved, kan i sin sarte Ynde minde om llorentinsk Henæssance- kunst. Selv denne naar ikke højere, næppe saa hojt. Men den ynderigste er dog Blomstersanker- sken med den svæ- vende Gang, — paa denne Bogs Titel- blad gengivet efter en Radering af Lund- bye, - en lille Fi- gur paa et Kvarters Højde, let og flygtigt malt paa gron Grund med gule Farver og en Tone af rødt i Haaret, men et sandt Skønhedsunder. Med samme fine Rytme- sans, samme høje,

fuldendte Mester- skab, har de let- hændede antike De- korationsmalere i faa og faste Strøg hensal svævende Kvindeskikkelser, Havnynifer, vildsin- dede Mænader, Ken-

taiircr. Satyrer, Kroler, Dyr af foniiKlcrlif^e For- mer, liele denne overdaadigt ri<>e Fantasileg , hvis overgivne og yn- defulde Indfald boltrer sig i Alfe- dans eller stiger

som glinirende Sæbebobler mod en solfyldt Him- mel, men som og- saa netop kun er en Leg til Lyst for en Menneske- slægt, der af gan- ske Hjærte bifaldt Visdommen i del gode Raad, en af dens Digtere hav- de givet den :

»Spørg ej, hvad Ti- den bringer inior- geu, tag som Gave hver en Dog. der er skæn- ket Dig, "g vrag ej i Din l'ng-

rtoms Alder Kærligheds I.yst og de glade Fester.«

Hvis der, som den endnu visere Kong Salomon si- ger, er en Tid til at græde og en Tid til at le, saa var denne Tid Tiden til at sprin- ge af Gliude. Den

forstod at nyde Livet i fulde Drag, festbekransede ved Bægeret slog dens Born ^-den nolende Dag paa Flugt«. Naturen smilte til detii, som den ikke synes at have smilt til deres Forfædre, dens frygtelige Gud- domme forvandledes til venlige Væsner. Kentauren lod sig villigt betvinge af lystige Piger, Satyren blev Linedanser, Bolgerncs Jomfruer sorgede for at læske Havdrottens vilde Dyr, Oslenvinden svævede kælent mod sin slumrende Brud. Vi ser alt dette i Billederne. I den seneste antike [„itteratur klinger llyrdesangen lifligere end Cikadernes Musik, Kros lærer landlig Tale af Pløjemanden, og selv den gamle Pan, der for havde været saa drilsk og ond og ofte lamslaaet den enlige Vandrer med Vanvidsgru, bliver efterhaandcn .Mnaturens milde Hersker, til hvis Flojtespil Kildernes Nymfer og Træernes Dryader træder lette Danse i det tidlige Foraar, naar, som det hedder i en af de seneste antike Fortællinger, -Blomsterne i Skove, paa Sletter og Hoje, rejser sig i Kraft, Biernes Summen, Fuglenes Kvidren og de nyfodto Lams Br;vgen Ivdor over Markerne, Hjordene springer |)aa Bakkerne, Honningfluerne surrer i Kngene, og Buskene genlyder af Fuglesang.« Vel ses ogsaa nogen Interesse for det egentlige Landskabsmaleri at v;vre begyndt i den antike Kunst, men selv i de romerske Odyssé-Landskaber er der paa dette hidtil uopdyrkede Felt kun naaet lil løse og rent dekorative Antydninger.

Nj'delseslivet i Smaabyerne ved Vesuvs \'od lik en brat l-jide. .\iidelsleds fortsattes Festen, men mat- tedes og forllovedes efterhaandcn, oplmrte omsider, gav Plads for Tomhed, Lede, L;vngsel mod andre og bedre Livsvivrdier. \\n græsk Forfatter fortæller, at da et Skib sejlede forbi en af tie græske Der, kaldte en Stemme ail Lodsen og paalagile ham overall at udbrede det store Budskab: »Den gamle Pan er dod!« De gamle Guddomme forsvandt.

Der var jo fremstaaet denne lojerlige Sekt, som tilbad en korsf;estel .loile. .lævtie og troskyldige Men- nesker sagiles de at være, tuen intet Mititiel kunile bringe ilem fra deres Tro. De frygtede ikke Doden, thi de troede paa et bedre Liv hinsides Graven. Untier Forfidgelser tyede de lil deres fredhellige, iiiorke, underjordiske Gravsteder, Katakomberne, og liisse deres Samlingssleiler og Helligdomme sogle ile efter fattig iEvue at hygge og smykke med Billedkunst. Den var intet amtet end en mal Kflerklang af den hedenske,

47

Fig. 93. .\frodile

■d (len

(le.ide

iitikl Dekoralionsbillede

apel.

UIM.I.I)KUNSIfc.N

Alaliiiis uf nofjcl, tier selv kun vur AlKlans, den liiivdc sit ejendoninieline Tegnsprog, men var ude af Stanil lil al skabe noycl virkelit;! kunslnerisk nyt. I dens forste og hedste Tid muler den lyse og lette Dekora- tioner som de ponipejianske, Havender, llavliesle, Eruter o« Fugle ses mellem Itosenranker og Laurbær- grene ved Siden af Symboler som Kristi Monogram, Fisken, Lammet med Mielkespatiden og Duen Den forsoger undertiden en Forlrælskildring af den affinde, men nojes i Heglen med ved Fremslillingen af en Skikkelse i lion med udbredte Arme at give en almindelig Betegnelse for den afdødes fromme Sjæl. Den fremsiller Hermes som Hjordens Ucskytler med Lammet paa sine Skuldre, men ved den gode Hyrde lænkes der paa en anden end Hermes. Den fremstiller Sangeren Orfeus, bvem Skyggeriget lilbagegav sit Olfer, men tænker derved paa en anden end Orfeus. Denne anden viser sig forst i de senere Fremstillinger som en ung, skæglos Idealskikkelse, en jammerlig anden eller tredje Haands Kfterligning af de græske. Den kors- fæstede fremslilles ikke, del ;eldsle Millede af liam er den Karrikalur med .Kselshoved, en græsk Skoledreng har tegnet paa en Mur i Kom for at spotte en Kammerat,

Den kristne Kirke, der sejrede med Konstantin den Store og snart bredte sig vidt over Verden, frelste ikke Kunsten fra Forfald. Kunsten levede paa en Arv og havde ikke ved nyt Arbejde og Studium stræbt at forøge den Kapital, (irækerne havde skallet lil Veje. Saa maalle der jo efterhaan<len gaa Svind i .\rven. Finheden og Skønheden i Enkelthedernes Hehandling tables forst, Forholdene blev plumpe og urigtige, Ævnen til at udtrykke det sjælelige Indhold formindskedes, Ynden i Bevægelserne forsvandt. Da omsider selve Herredomiiiet over Fremslillingen af de fri Bevægelser n;esten var niislel, var Slorsledelen af Kapitalen sat overstyr. Usikkert blev der famlet, naar en Figur nu skulde have en anden Stilling end den tørre ret op og ned; Kunstens AlTældighed lod den gaa i Barndom paany. Kn lille Del af den gode Arvs gamle Herlighed blev dog længe tilbage : Ævnen til at give Figuren Kraft, Storhed og Værdighed ved en simpel Holdning. Denne Best af god, antik Tradition var gennem den første og største Del af Middelalderen den kristne Billedkunsts faste Stoltcstav, den lammes Krykke, det blege Genskær fra en længst nedrunden Sol. det svage Lvs i Mørket.

4. Loflsbillede fra Domitillas Katakombe. I Midlen

Orfeus, i Indramningens fire Feltei : Mose ved

Klippen, Daniel mellem Løverne,

Lasari Opvækkelse og

David med

Slyngen.

(ide AarliJ. Rom. ICflc

^^dfea

II.

t virkning.sfuhit Optrin i Henrik Ibsens > Kejser og Cialilæerc skildrer Miidcl mellem (let af Julian den frafaldne ledede Tog, der gaar til .XpoUontemiilet, og kristne Fanger, der fores til Martyrdoden. Sangen til Pris for Solens Lys, Rosernes Krans. Livsglæden og Livsnydelsen, krydses af Sang, som takker for I-idelsen og for den voldelige Dod, der bringer Hlodvidnernes Sjæle til Paradiset.

Saaledes stod de ny Tanker mod de gamle. Saalcdes vendtes op og ned paa Forestillingerne om Livets Hensigt og det rette Maal for Menneskenes .\ttraa. Le- gemet var bleven et Sjælens Fangebur, en .Vandens Fjende, det >Kodt, for hvilket Satan stillede sine Snarer, og hvis Lyst det gjaldt om at dode. Mose Lov havde forbudt al Menneskefrem- stilling, og yderligtgaaende Fanatikere forlangte, at dette Forbud ogsaa skulde opretholdes i den kristne Kirke, at ikke de svage Sjæle skulde fristes til lien hedenske Billeddyrkelse.

Dog vi.ste Billedkunsten sig snart efter Kristendommens Sejr at være den en god og nyttig Tjener. Mosaikarbejdct fik en sa'rlig ærefuld Stilling ved Udsmykningen af de nyrejsle Kirker. Den hedenske Tro havde kun tildelt del uuderor(hicde ()i)gaver og væsentlig anvendt det til (iulvene, det egnede sig jo slet ikke for at naa hoj kunstnerisk Finhed i Tegning og Farve. Men denne sogtes ikke mere. De kolde Sten og farvede Glaspaster, der uforandrede kunde trodse Tidernes Tand, egnede sig fortrælTeligl til stræng og myndig Tale om Kvighedens funklende Glans, til udtryksfuldt og klart at fremstille det, som fremfor alt skulde læres og tros. Mægtigheden hos den Herre, der raadedc over Liv og Dod, over .lorden og over Himlen.

»Fn Trone var sat i Himlen og En sad paa Tronen«,- siger .lohannes' .\abenbaring. I hans hojre Haand var en Bog, og om Tronen var fire Dyr, -det forste ligt en Love, det andet ligt en Okse. det tredje havde .Vnsigt som el Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en llyvende Orn.« Det er Frenislillin.uen af denne Kristi Forherligelse, der oftest vender tilbage pau Hæders|)ladsen i Kirkerne, de lire Dyr opfattes som Symboler for Kvangelisterne Markus, Lukas, Matthæus og Johannes; under den tronende Kristus anbringes jævnligt til begge Sider Apostlene eller andre hellige Personer. Paa Mosaikbilledct i den romerske Kirke Santa Pudeuziana troner Kristus, omgiven af .\postlene, i det himmelske Jerusalem under et ædelstenssmykket

hILl IIIKUNSTEN

Fi-A. OG. Mosaikbilicdet i S. Cosma-e-Daminno (6te Aaih.) l\om.

Kors, Kirkens Navn er skreven i Livsens Bog, Jollernes og Hedningernes Kirke er fremstillede som to Kvinder, der rækker ham Kninse, o« Evangelisternes Tegn ses i Luften. Billedet er udfort sidst i det

fjerde Aarh. og har endnu mærkeligt tro bevaret antik Figurstil. .Vt Kristus er afbildet skægget, var da noget nyt, som vakte For- argelse; efter en Legende skal en Malers Hænder være visnede, fordi han havde fremstillet Kristus som Zeus. Den strænge og myndige Majestæt, de kristne Kunstnere stræbte at udtrykke, taler (log med endnu større Stemningsmagt fra det — henved halvandet Aarhundrede senere — mægtige Mosaikbillede, der fylder Halv- kuplen bag Altret i den romerske Kirke San Cosma-e-Damiano. I symmetrisk Anordning ses her Apostlene Peter og Paul ved Jor- (lantloden fremføre hellige Martyrer og Kirkens Bygmester for ikrcs Herre; i Frisen under Billedet kommer 12 Lam fra Jerusa- lem og Betlehem til Guds Lam, som staar i Midten. Gengivelsen

97. Den gode. Hyrde (4de Aaih.?) Lateranet. Stærkt restavrereret. Se S. 4S o 52.

Fig. 9S. Kristi Daab. Mosaikbillede i den ortodokse Menigheds Baptisleriuni. Ravenna (5te Aarh.). Se S. 62.

.MIDDKI.ALDERHN OG RKNÆSSASCF.NS FKEtlllltL'I)

£aB^garjo»!aB»»-»dK»aMt!g^»-iH^

Fig 99. Kejser .Tusliiii

cd liiskni, Maxiinil!;in o« ilerps FoIjjp Mnsnik i S Vil.-ilf 'CAe A.irh 1. Ravenna. So S 52.

efter Billedet lader let dels Figurer synes Karikaturer, stive og blodløse er de ofisaa, men den. der har sel Originalen, vil vanskeligt glemme disse uhyggeligt hojtidelige Helgenskikkelser, der rejser sig truende op i den mørkeblaa Himmel, eller denne kæmpestore Kristus, der med Kcjserholdning og i guldvirket Dragt staar paa Morgenrodens brogede Skyer og taler om Livet hinsides Graven. Kn Føniksfugl i et Palmetra- skal tjene dette til billedligt Symbol.

En lille, gravslillc Provinsby har dog bevaret de Heste og mærkeligste Minder fra hin Ti<1. der var dens Storhedsdage. Ravenna var i Hegyndelsen af det 5te Aarh bleven den vcstromerske Kejsers Residens, stad og blev efter Kejserrigets Fald Hovedstad for Odoaker og Theodorik. Til de ældste af dens Mosaiker

FiR. 100. ProMnn I\ni;is HyTinnlinsIt Mini.nliirhilloHc (lOde li.. Idl. nniiicl iimleivisos nf Mi-lodioii. Ily»niilinsk Minl.nn

Anrli.) NMli.inall.iblii.tfk.t i l':iiis. Sr S. ^2. billode (10. .\«rli.) Nalionalhibtiotokct i I'aiiv S.- S. .-.■.'

OlI.l.l.OKUNSTtN

;^.

>«1 T> r

Snitværk paa Urnæs Kirke i Norge (llle Aarh.),

g:^ (ler Innfjl er de htd-

?^® ste, horer Udsmyk-

-^ iiinf{en af den or-

tliodokse Monit'licds

' . I)aabskirke( Hiiptiste-

riuni). I Kuplen ses

i Kristi Daalj; l-'lodgu-

den fra Jordan —

en Figur, der jo

skyldes hedensk Tænkeinaade - hol- der et llaandklæde for Kristus. Kndnu skonnere og pragt- 'a fuldere er Kcjserin- ' ' den Galla Placidias Kapel med den her- lige dvhlhlaa (jrund „^ baade for Loftet med \ il! dets Kors og Stjerne- il kranse og for de il, enkelte Billeder, af I ^ hvilke det ypperlig- , ' ste viser den gode j'.r Hyrde, ikke hingerc y som den landlige Ungersvend med Lammet paa sine Skuldre,saaledes som han er fremstillet i hvis fine Haand Lammene soger for at kærtegnes. To Guldgrundsmosaiker i Kirken San Vitale frem-

IfJ

^^Qm

en Statue i Lateranet, men som en ædel Kongeson, til Senere blev Ravenna underlagt den byzantinske Kejser, stiller Kejser .lustinian og Kejserinde Theodora, som med et stateligt Folge bringer Gaver til Kirken. Figu- rerne er stive og ceremonielle, som det anstaar sig saa ophojede Væsner, baade Kejseren og Kejserinden, den forhenværende Skøge, har Guldglorier som hellige Personer. Men Hovederne, især Mændenes, er levende og karakterfulde, aabenbart portrættro. Damerne har de store, forundret straalende Øjne, der alle- rede var Oldtiden kære; Portrætbillederne ligner i Karakter de sent-græske fra de ægyptiske Grave.

I Justinians Hovedstad, det til Konstantinopel omdannede Byzanz, byggede han den mægtige Sofiekirke, som han og hans Efterfølgere lod smykke med Mosaiker. Støttet paa Rester af antike Traditioner fortsattes her ned gennem Middelalderen en Kunst, som sogte at behandle de kirkelige Æmner med storstilet Vær- dighed, men som med Rette er kommen i Vanry for sin Kulde, sin trætte og triste Gammelmandsstivhed, sin uhyre Kedsommelighed. Billedhuggerkunsten ofredes som Syndebuk ved Udgangen af den lange, bitre og blodige Kamp mod Billeddyrkelsen (726 — 842), en Kamp, som Paavirkning fra Muhammedanismen, der forkastede al Menneskefremstilling, havde medvirket til at rejse. Malerkunsten synes efter Maadeholdets

Sejr at have vist nogen Tilbøje- -^^^iSsk lighed til at søge Ungdomskilden ved den byzantiske Kunsts Udspring. Baade hedenske Forestillinger og liedensk F'remstillingsform frem- træder i det 10de Aarh. mærkelig rent og klart i en græsk Salme- bogs Miniaturbilleder. Der ses Profelen Esaias staa i Bon mel- lem Natten, fremstillet som en rolig, tankerig, værdig Kvinde- skikkelse, og Morgenroden, der hopper frem som et muntert Drengebarn. Der ses ogsaa den unge David, som, omgiven af sin Hjord, undervises i Harpespil af Melodiens Muse, medens Ekko tit- ter frem bag en Søjle og Bethle- bems Bjærggud lytter til. Det var særlig Miniaturmalerne, som fra

Fig. 103. Irsk Ornamentik i el Evangeliehaandskrin fra det 7de Aarh. Dublin. Tid til anden VOVede at givC Til-

MS

MlbDlil.ALDEREN OG RKNÆ.SbANCUNb IHI.HUKLL)

slulningcn til nnlike I'orhilledcr IiidtTlighed of^ Styrke. Men den byzantinske Kunst faldt hurtigt atter til Ho i de lilvanle Ma- nerer , fortsatte uanfægtet den mekaniske, upersonlige og aandsforladte (ienlagelse af gamle Skabeloner i Andagtsbilleder med ud- tryksløse Madonnaer og gnavne Helgeu- (igurer. Trods dens dybe Allældighed ved- varer Fabrikationen af dem endnu. Endnu den Dag idng maler gr;eske Munke slige IJilleder efter udforlige l''orskrifter fra ;eld- gande Tider, Forskrifter, der giver gamle gr.xskc Filosofer og Digtere Plads mellem l'rofeterne, og i .\nvisningen for Fremstil- lingen af Kristi Daab medtager Flodgudcn fra Baptistcriet i Ravenna.

Cicnnem en stor Del af Middelalderen havde Konstantinopel ikke alene soni Ilan- delsstad samme Betydning som London nu, men nød ogsaa for den Dygtighed og Smag, der udmærkede Kunst- og Kunstflidsarbcj- derne derfra, et lignende Ry, som l'aris i vore Dage har eller liar haft. Til Vestcrlandene indlbrtes et stort .\ntal af byzantinske Smaa- billeder, IJfenbensrelielfer, Boger med sirlige Miniaturbilleder, udmierkel udforte luiudje- arbcjdcr, kostbare Stofler med pragtfulde Bro- derier, — som den vidunderlige Kejserkaabe, (ler i Rom bevares i Peterskirkens Sakristi. Overalt blev disse smukke Sager beundrede, mange Steder blev de efterlignede. Tør- lieden kunde ikke skræmme, thi intetsteds skod Billedkunsten friske Skud. Hvor den ikke var helt barbarisk, arbejdede den med Former, der var alledte fra de romersk-old- kristeligc.

Der var dog én mærkelig Fremtoning, som ikke liavde dette lUlspring. Den Dyre- ornamentiU, som skabtes eller udvikledes af irske Munke i det forste Aartusinds sidsti' Aarhundreder, stod i den allerstierkeste Mod- sætning til Antikens klassiske Klarhed. Den lod kunstfærdigt snoede Linjer og Baand ud- munde i fantastiske Dyrehoveder og brydes i besynderlige Krydsningei-, hvis Virvar Ojet vanskeligt kunde udrede. Frankerne liai- sogl at efterligne denne Ornamentik, uuii særligt folte Nordboernes Smag for de dunkle Gaader sig tiltalt af Drageslyngningerne , det val-, som bar de en Stemning med sig fra Vinternætternes Droniuie om Kogleriet i en barsk Natur, iivor Lindormen rugede ovei- sit (Udd, indtil den lapre Bidder red ud og borede sil troldomsviede Sværd i dens lljierle. blev snildt sammensatte Drageslvngnin

MX^^^.^-'^;

Iia VahlvjtiMnd paa Island (l2le .Vaih'>. Nalional- inuset't i Kobenhnvu,

Paa mange norske Trækirker fra den tidlige Middelalder fremslillede i udnuerket Snitværk. Et s;vrlig smukt Eksempel paa ejendommelig nordisk iniddelulderlig Billedkunst giver en Kirkcdor fra Island. Folkevisen fortæller, at en Løve, som Kong Didrik af Bern (Theodorik i Ravenna") med stor l-'are havde udfriet fra en Drages Klor, trofast fulgte ham alle Dage. Nederst i den øverste af Dorens to store, cirkelrunde Felter f;rlder Helten, ridende paa sin gode Ganger, den grumme Drage, hvis Hale er snoet om Lovens Bagkrop. Foroven folger Loven som en Hund — og med Hundehalsbaand — sin Herre, som rider paa ,Iagt. og ses længst til- højre at siu'ge sig til Døde paa hans (Irav. 1 Dørens nederste Rundkreds er lire lede Drager sammen- slyngede i en selsoin Knude.

1 de middelalderlige Kalkmalerier i vore Kirker finder vi dog intet, vi tor tilkende et nordisk Sa-rpnv^. I danske Landsbykirker fra Middelaldei-ens ældste Tid, den »romanske« Periode, tra-llVr vi ofle paa Ha-ders- |)ladsen samme højtidelige og virkningsfulde Fremstilling f. Eks. i Skibby ved Roskilde, Alsted ved Soro,

UILLI-.UKU'NSTKN

Homansk Kalkmaleri fra Sæbv Kirke ved Tis Sii. I 2le Aarli.

106. Statuer fra Portalen af Domkirken Cliartres. Midten af det 12te Aarh.

Haf^estcd ved Holbæk, Sæljy vod Tis So. - Oiiif^iven af de fire I'.vangolisttogn tioiicr i en iiiandeirormct Cilorie Kristus nied Livets Bog i iiøjre llaaiid, til Siderne staar i Heglen Marie og .lohanncs, hver fulgt af en langel, undertiden Marie og Mag- dalene med et Par Kirkefædre. Vi har set, livorfra Frem- stillingen stammer, det er Efterlilang fra den oldkristelige Kunst (ig de romerske Mosaiker. I Tyskland og Frankrig var Stilen i alt va'sentligt den samme, selv om Dygtigheden i for.skellige l-'gne var ulige og stedlige Skoler fulgte særlige Vaner eller forskellige gejstlige Ordner sarlige Regler. Thi overalt var den stærke Gejst- lighed ikke blot Menneske- aandcns Formynder, men Hærer for al Dannelse og Ivultur, ogsaa den kunstne- riske; Klerke og Munke raa- dede for Billedvalget, Klerke og Munke var Kunstnerne selv alle tilhobe. Overalt lorte Kunsten samme præste- ligt va-rdige og præsteligt myndige Tale. udtrykte dybe eller ophojede Tanker i de samme stivnede, konventio- nelle Former. Men selv den mest raumietorre eller teknisk udygtige romanske Billedkunst tbrstaar i Reglen at skaffe Holdning i Linjerne og ud- mærket dekorativ Virkning, den véd sig i Arkitekturens SoJd og er den en ydmygt lydig og klogtig nyttig Tie- r- ,«- r. . ,t j ;

■' T\ 1- ■''o '.1^ fig 10/. Romansk Madonna med

ner. Derfor skal vi maaske Barnet, chartres. 12te Aarh.

54

MII)l)i;i.M.I)i;ni;x OO HKXÆSSAXCIiSS FKEMBRL'D

r-ig. 108. C.olisk Madd.ina inc.l Barnel, Domkirktn i Amieiis (i:Ule AaihJ

Fin. II II, I- 1

i-l U''-

!<• »klo- al .Icl

I"ig. 109. .ICi'ket'iigleii Gabriel. Donikirkru i Heiins 03<le Aarh.).

betæiiki' os paa at sific : Fy Dig an. hvor du er sort' Med alle sine Mandler har den Dyder, Nutiden ode kan liave Aarsag til at misunde den oi;; som derfor l'ortjener al afjtes.

Omtrent ved Aar 1200 begynder et nyt Liv at rore sia. Kunsten gaar over i Lægmandshænder og skilter Karakter. Den tjener fremdeles Kirken, men den laler ikke længere Latin til Menigheden. Mest paaraUleiule ses Forandringen, naar de ældre af de Statuer, <ter paa de franske og tyske Dom- kirker slaar i H;ekke ved Portalerne, sammenlignes med de senere. Hvor er de ældre lojerligt stive, lange og smalle Figurer, blod- og livlose Stoller, klistrede ind paa Muren uden Ævne til den mindste Bevægelse? I-'riei-haaiulen kommer der bedre Skik paa deres Fiuliold. Klædebon og Ansigtstræk: Ho- vederne bliver smukke. Trinvis gaar det fremad. Figurerne fra den sidste Del af den romanske Pe- riode kan vivre ret friskt og dygtigt behandlede, en og anden Madonna virkelig! indtagende, som hun sidder inajest:elisk tronende uied et lille, gammel- idogt og pr;vslev;er<ligl Krislusbarn paa sil Skod. Saa synes en skunne Dag disse Statuer at være

llll.l.l.DKL NSILN

birviie kedf uf ut sliia saa still i tjeled oy stirre ret uil i Luften, ile vender si« til Siden, (i|idat>er at de liur en N:il)o, laar Lyst at tale nu-d ham »H sif-er i al Uskyldig- hed et l'ar (Jrd, som det falder saa naturligt at sige, Micn som i Virkeli}4lieden er rcvolMlioiiiere, en Tryllcfoiw mular, der skaber en ny Kunst. Det er de simple Drd, som ogsaa lod Kopislen i .livenlyret om Lykkens (ia- hisciiei- vaagne op af en lang og en s:cr Drøm: ^Lad os nu v:iri' Mennesker!«

De hlivcr netop til Men- nesker. Madonna griber den (ienstand. hun sad saa stramt og præsenterede for Verden, ser, at del er hendes egen Dreng, løfter ham be- væget op i sine Moderarme og smiler til ham. Længe, længe var det siden, at Ver- den i Billedkunsten havde set et Smil; i de mange Aar- luind reder, der var rundne siden Hedenskabets sidste Fe- ster, havde den stedse set streng Alvor i de stirrende Blikke, underliden Taarer, Sorg og Cl ru, aldrig det lyse, varme Smil. Selv de hellige .\|)ostle trækker nu under- liden paa Smilebaandet. Ær- keenglen Gabriel, som over- bringer Bebudelsen, er dog • » .— r,^^^^^^' ^^^^^^ ^^M^i ^^^ den. der straaler mest over

Hl. ! |l '^ '„ « ^f |-alB^^Bg;jSiBBHHp»WIWBt<w|^B hele Ansigtet, ja smiler, saa r ..p. . ■ "^Q^*^ 1^ ■Vl^fifef*^'%' ^IfffPRH^VHlww— -^^^ Ojnene misser. En anden _"lWHtC . -&-- .111^ M '■' ^Kf^JlJ y. h^\\ikiM i i^^^Km t 1 .\rt af Smil, det lumske, ser

vi hos den gamle Frister, der — fyrstelig klædt og med en velfyldt Pung i Haanden — henvender sig til en af de uhoviske, »daar- lige Jomfruer« , som med Latter eftertrykkeligt bevid- p. ,,, ,, ,, I „ ,,.,„, ner ham, at hun er ham

ri^. 111, i.)u[iiKii Ki'ii 1 lieinis. '

ganske og aldeles til Tjeneste. I .arkitekturen afløser den gotiske« Stil den romanske. »Gotisk< er kun et Øgenavn, der antyder lav og barbarisk Byrd; i Virkeligheden er den udgaaet fra Datidens Kullurbrændpunkt, fra Hjærtet af Frankrig. Den stille, simple Værdighed i de tungt solide romanske Former viger nu for en spillende, sitrende l'ro. en begejstret Himmelstræben, et lyriskt Sværmeri, der stræber at udslette Indtrykket af Stof- fets Tyngde og ofte gemmer Murfladerne under et Broderi af arkitektonisk og plastisk Pynt, som f. Eks. i Domkirken i Reims. Kniplingsfinhcden i de ligurrige Portaler med Spidsgavlene, i de elegante Galle- rier, de gennembrudte Taarne. Stræbepillernes sirlige Stavværk, Sprængbuerne , alle de blomsterkronede Smaaspir, alle de smekre Sojler, alle de mange Nischer, Fodstykker og Baldakiner for den uhyre Vrimmel af Statuer, lader Kirken synes et kæmpemæssigt Stykke Guldsmedearbejde, et kostbart Relikvieskrin i glim- rende P'iligranarbejde. Statuernes Antal paa denne ene Kirke er over 2,300 — to tusind, tre hundrede. Der er alle Biblens Patriarker, alle kære Helgene og alle Frankrigs gamle Konger, desuden bibelske Optrin og Legendehistorier, selv Genremotiver som de 12 Maaneder i .\rbejde. i den ene af Nordsidens Portaler ses Jammeren paa Guds Vredes forventede Dag. de Døde lofter besværligt Kisternes Laag og kravler frem

h6

Mii)Di;L.\r.i)ERi;N og ui;n.essanxi;ns iukmuuvd

Miik"'A "i	d
Pf ^H
B.^'^^AtaJ^^l
■ilM	■

Fig. 112. Apostel (l3de Anrh). Si. Chapelle. Paris

113 Kristus (t.tde Aarli,). Domkirken i Aiiiiens.

Fig

1 1 1 Apiist.l St. Cliapelle.

for Donimen, der lader Englene varsomt bringe de bitte smaa Boni. som belcgaer tie gode Sjæle, til Abra- hams Skod, medens Satan lænker sin Fangst til Helvedes Grytle. Hojl opjie fra Afsatser paa Murene freni- luder Vandrender l'ormetie som fantastiske Dyr. Den, der er stegen op i Notrc Dame Kirkens Taarn for derfra at nytlc Udsigten over Paris, vil næppe have glemt det løjerlige Selskab af Stenuhyrer, Djævles Af- kom med Hekse og Dyr, alskens Troldloj, som, ventende elter Signalet fra Knglcn med Basunen paa Kirke- skibets (lavlspids, lu'liler sig frem paa I5altistradens Hjorner og stirrer med deres onde, rovbegivrligc Ojnc ud over Byen. Tiden havde saa brogede Dromme; mange af dem i)inte som Marcridt.

Hædersnavnet »den middelalderlige Beniessance« skænkes undertitlen til det trettende Aarhundrciles Glansperiode for den franske Skulptur. Mindst af alt bragte den dog en denfoilelse af Antiken. Den er ikke grundig i Studiet, kender lidet til den nogne Form og Menneskeskikkelsens Bygning, magter heller ikke ret den fri Bevægelse, — tlens Figurer har ogsaa sjælilcnt syniterlig Flatis til at rore sig paa de snævre Piller. — Men den forstaar at udtrykke sine egne Idealer, at give Figurerne sj;elcligt Indhold, venlig Vær- dighed til de gotle llelgne, englemild Ilidtlsalighed til de fromme Ilelgenintler, tier vugger sig i Hofterne med den svajede Blomsterstængels Yntie, medens Kjolens elegante Folder ordner sig i sirlige Smaa- krusningcr ved deres Fodder. Allermest Ynde, Sodme t)g Skonhed lægger den i Skildringen af > Rosen over alle Kvinder;, hende, om hvem ogsaa vore Forlætlre sang: »Iliin er den vænest' i Verden til, hun kaldes Himlens Kejserinde-«. Selve Himlens Konge saMlcs ntesten i Skygge (hv den uskyldsrene, naaderigc Jomfru Maria, der gaar i Forbon hos ham for den syutlefulde Jord.

Den ny Kunst fortos fra Fraidirig til Hhinegnene og til tiet indre af Tyskland. Flere Figurer paa Dom- kirken i Baniherg er Ft'torligniiiger af Statuer i Ueims. Baaile her og antietsteds, f. Eks. paa Domkirken i Nauniburg, er tiog den ny Stil i Sktilpttiren optaget motl et selvsta-iuligt Talent, der især forstaar at give en glimrende livfuld Portrælkarakleristik af de hojrornemme Herrer og Damer, der ved store tiaver til

111M.EDKL'\STC.N

Fig. 115. Den hellige Mo- desta, Chartres (13. Aarh.),

Fig 117. Madonnastalux (Kri- slusbarnet afsltidt). Nolre Dame. Paris (13de Aarh.)

De

Fig. 118. r.rovinde Regelindis Domkirken i Naumburg. (13de Aarh.).

Kiiken eller i)aa anden Maade havde fortjent .1-^re.spladser i dens Portal, indvarsler den senere nordiske Kunsts energiske Realisme.

Inde i den gotiske Domkirkes blode, dæmpede Belysning tindrer Glasmalc- riernes skarpe og stærke Farver mod de graa Sojlebundtcr, der bærer de hoje Hvælvinger, luer som blændende Juveler, som Lyset fra en pragtfuld Solnedgang mellem Træstammerne i en Skov. Men Malerkunsten havde Grund til at fole sig forfordelt ved at faa Fremstillingen af dem anvist som en af sine Hovedopgaver. De store Murllader var tagne fra den, og trods de mange kuriøse Haandskrifls- illustrationer har den gotiske Malerkunst i Landene paa denne Side af Alperne ikke frembragt synderligt af Betydning, for Statfelimaleriet her hævede sig til stor Anseelse og stort Værd paa en Tid, da der allerede længst var brudt Malerkunsten ny og glimrende Baner i Italien.

Efter de lange, mørke Tider, da ogsaa Italiens Billedkunst var sunken dybt i Forfald, fremstod i Midten af I3de Aarh. dens første Berømthed, Billedhugge- ren Niccolo Pisa n o. Mat og vegt havde Forgængerne sluttet sig til Rester af antik Tradition, han saa og erkendte, hvad der var tabt, studerede nøje og be- undrende de antike Skulpturer, hans Fødeby Pisa havde bevaret. Reliell'erne paa Prækestolen i Daabsbygningen i Pisa vidner om hans energiske Stra'ben efter :it genvinde .\ntikens Stil og Aand, Figurer er laante fra antike Sarkofager og Marmorvaser; ved det nyfødte Kristusbarn hviler Jomfru Maria i samme Stilling som Figurer paa etruriske Kister og hendes Værdighed er som en hedensk Gud- indes. Behandlingen efterligner ret tro Haandværket fra den sene Kejsertid. Højst mærkeligt er dette Arbejde, betagende og begejstrende vil næppe nogen ærlig Mand kalde det. Kunstneren interesserer som en sen Efternoler efter An- tikens svundne Sommer eller som en tidlig Forlober for Renæssancens endnu fjerne Vaar. Han er i hvert Tilfælde en enlig Svale. Ingen følger hans Spor,

De rigtuilstyrede Prækestole var komne i Mode. ¥ov Sienas havde Xiccolo til Medhjælper haft sin Søn Giovanni Pisano, hvis Faders ulige Kunstner- ejendommelighed aabenbarer sig i Pistojas og i den nu sønderlemmede Præ'kestol,

58

MIDDKI.AF UI;HF;N og ItlvN/ESSAXCENS FREMBRUD

(Icrviir 11(1 furl !il Dom- kirken i l^isn. Fade- rens Molivcr, uiiilcr- lidcn lians Koinixisi- tioner, er der iidlor- mede i en ny Aand. der mildner del siren- ge, bojer det stive, fjerner hver Krindrinti om Antikens kolde Ho o,!4 tilslrælier Iii- derli{4licd, dramnlisU Liv, Udiryk for Sjæls bevægelsen; ligesom Faderen misbruge! han Boret for al naa malerisk Spil og over- læsser Kom|)<)sitioner- ne med l-"igurer. Hans Behandling er ofte flyglig og skødeslos, hans Komposilioner forvirrede, men der er varm og sand Fo- Iclse i hans Skildring af Modrenes Fortviv- lelse under Barne- mordets Gru eller af den korsfæstede Kri- slus, frisk og umid- delbar Xaturiagttagel- se i hans l'reiiistilliiig

af Jomfru Maries Moderglæder og undertiden en næsten barsk Karakterstyrke Mænd. Det er Giovanni Pisanos Veje, Udviklingen folger, hans Maal og Hensigt

ig. 119. Niccolo Pisano ^omlr. 1200—1280). Pelief fra den 12G0 fuldforte Prækestol i Bebudelsen, tilli. Marie ved det ny odte Barn og Forkyndelsen for Hyrderne I Korgru Krlstusharnet vaskel

.Minen hos hans hellige den nærmeste Eftertids Kunstnere forslaar og deler.

Ogsaa i Malerkunsten begynder nu en Stræben efter at skaffe Fremstillingen Varme. Liv og Naturlighed. Den byzanlinske Slil kastes ikke hovedkulds paa Dør. Men naar Kunstnere som Florentineren Cimabue eller D u c e i o di H u o n i n s e g n a i Siena endnu slutter sig til den i deres Pragtbilleder af majestæ- tiske Madonnaer, giver de dog Marie en Mildhed og Krislus en naturlig Barnlighed, de byzantin- ske Malere ikke havde fundet paa at soge. I Duccios store .\lter- værk indtager desuden Smaabille- derne af Lidelseshistorien — uag- tet byzantinske Forbilleder er be- nyttede — ved Inderligheden I Fremstillingen af den rolige Taal- mod. med hvilken den mildt be- drøvede Kristus bærer Smerte og Spot. Rorende er den .lubel. slige Billeder vakte i hin billeil- fattige Tid. Medens Klokkerne kimede, bares det i stor Froees- sion gennem Gaderne, hvis Boder var lukkede, til dets Plads i Kir- ken, og langvejs fra kom Folk for at beundre del. Ilojtidsfuld er ogsaa Kunstnerens Betegnelse a'' sit Billede: »Hellige Guds Moder, skænk Sienas Borgere I-'red, skænk Dueeio Liv, llii saaledes har han ,. ,.,, , . „. , , ,...„ ,,,.„, „ ..ni,.

lis 1^ (.miviuiiu Pisnno (onilr. 12l>0— IS'iSt. Uarnrnuirdcl. lU-lici ir; malet Dig!« ,•„,.,, Pia-kcslol i Kirken S, .Vndrea i l>isloja.

Ii-ii t.til iiil>l-

IIILI.EDKUNSTF.N

Fi;;, 121. Duccio: Midtpartiet af det 1308 — 1310 malte Allerv:irl< til Domkirke

liuccio: liristi 'l'ilfangetagelse. Fra Allerværltet i Siena.

l-'icrp :if llalit-ns IJvcr liavile :illcri-(le — som i Oldtiden de gi'æske — skolt'dannende Kunst- nere. Naar Klorens kom til at iiidtiif^e Forstepladscn, skyldes (let (^i(n:iljiies ;^eiii:ile l-'lev, Uon- (lesoiinen (liotto, et af de tre eller lire Ktiiislnernavne, næsten hvert eneste .Menneske i Italien kender, uagtet hans kiinsliieriske l'orm saglens maa forekomme (le fleste Ntitldsmennesker ret siddende bariili;^. Han angiver l'igtirerne i store Masser tiden Finhed i Eiikellliedernes Tegning eller i liehandlingen af Lys og Skygge. Hovederne er ensfor- mige med plumpe Kæber og Øj- nene synes rykkede Næseroden lur tuer. Der er ingen Perspek- Itv, Maleren sælter ikke sine I'igurer paa forskellige Planer i litinimet, alle er lige nære og lige tydelige. Hans Bygninger er Legetojshiisc, Træerne Lege- tojstræer. .Men Kunstnerævnen, som arbejder med denne ufuld- komne Form, er en af de stør- ste. Han griber som F'ortæller altid Opgavens Kærne; Fremstil- lingen er simpel, klar, storladen, skildrer med lige Kraft det ven- ligt milde og det lidenskabeligt bevægede, giver rammende Ud- iryk for alle Følelser og alle Stemninger Fremfor alle andre er han Malerkunstens store Re- formator. De hellige Figurer skildres ikke længere konventionelt i en overjordisk F"jærnhed, de bliver levende Men- nesker, hvis Sjælsbe- vægelser vi ser og forstaar. Det er Ven- depunktet; mørkt er der bagude, lyst er der fremefter.

Italiens første go- tiske Kirke byggedes over Frans af Assisis Grav. Men Stilen er i Hallen ulig den franske og bevarer her brede Rum med store Murflader, paa hvilke Malerkunsten kunde, ja indbodes til at søge kraftig monu- mentaf Virkning. Man- ge gode Malere med- virkede til Udsmyk- ningen af Mindesmær- ket for den Helgen, der om Aar 1200 havde

60

MIDDELALDERKN OG liKX.USSAXCKNS KIIKMIIIUI)

været llaliciis nandcli^jc Vækker og derved ogsaa for Kunsten haft mindeværdig Be- tydning. Han havde udfriet det i)crson- lige Folelsesliv fra den præstelige Tvang, lært, at det guddommelige ikke blot skal tros og tilbedes, men tilegnes i Inderlig hed. Kristi Liv skal staa ret levende for den kristnes Tanke ; .Julenat kn;ilede Frans af Assisi med sine Venner i et Skovkapel ved en liftcrligning af Ucthlehcnis Krybbe. I denne Krybbe kan maaskc den natura- listiske Stræben i Italiens Kunst siges at være født. Han sogle al leve Kristi Liv om igen, i Fattigdom, i Forsagelse, i Ydmyghed, men fremfor alt i virksom Kærlighed til sine Medmennesker, ja, til sine Medskabninger. Han delle sit Hrod med Fuglene og prækede for dem, han sankede Orme og Larver fra Vejene, at ingen skulde træede dem sonder, han bad ("lartnerne skaane de gamle Tra-er, Blom- sterne og Græsset. IJimniellegemerne og Elementerne er ogsaa Guds Skabninger, »lerfor vor Slægt; hans »Solsang« kalder Solen, Vinden og den glade Ild vore Brø- dre, Maanen, det »ydmyge og kyske« Vand og den altnærende Jord vore Sostre. En Veninde i Herrens Tjeneste ser han endog i »vor Soster, den legemlige Dod<. Trods al denne Mildhed var der revolutionært Stof i en Lære, som nedbrød Kirkens gamle Skranke mellem de indviede Præ- ster og den Menighed, som havde lystret dem blindt, i et Eksempel, som gav det levende Liv Æren fremfor de døde Bog- staver; — sit ny Testamente, den eneste Værdigenstand, han ejede, bortgav F'rans til en fattig, der bad ham om Brod.

I Overkirken i .\ssisi fremstillede den unge Giolto i en lang Række Kom- positioner Heli^c- nens Liv med alle de Vidunderlighe- der, Sagnot kort efter dennes Dod havde tildigtet det. Paa Undcrkirkciis niorke Hvælvin- ger har han se ncre malt (ire .W- legorier; den m;er- keligste viser Ki i- stus, som trolovci" l'rans med Fat- ligdommen. (iiot- tos berømte Ven, Digteren Dante, siger, at hun i 1100 Aar havde siddet Enke efter Kristus, som hun ene af alle tro- fast fulgte paa Korset. Giotlo

a'kiT for Fiiglrnc. Ovrrkirkc:: i .U-i-l

Illl.l I.DKl'.VSTIiN

Flg. 125. Frans nf Assisis Biyllup med F.HIi^iI.-inui

Uutlfrkirkcn I Assisi

Mfiin.ll roilurlinelscn af Fiil- ti({iloninicn kunsllct o^ liur ■ iiilt;ilt si^ mod di'n i et

1)1^1; liilliMkl visiT IioikIc- \(jiii en li'U Heks med lum- ske Ojne, Drenge kuster '-.len efler hende , Torne slikker i hendes Pjalter.

M;eikeligere og mester- ligere er <log de lunge Hil- Icili-iekker, han malte I \ienakirken i l'adua. iJct ri- ud. som om Kirken var !. I hængt med Ta-ppcr, !iil- lidernes dyblblaa (irund virker stærkt og smukt, l'.iikelliieder, dei' synes lidt lojerlige, er ofte dekorativt Ijirettigede. de urimeligt siiiaa Bygninger er en med Vilje fordringslos holdt An- tydning af Sledforhold. Mange af l'reinstillingerne er gribende udtryksfulde. Saaledcs- den fra Templet bortviste Joakini, der sorg- overvældet vandrer som en Sovngænger (il sine Venner Hyrderne, og røres ved al genkendes af Voglerhun- den. liller Jomfru Maries Bejlere, som knæler i taus Forventning ved det Alter, hvor hver af dem har nedlagt en Kvist; for den af dcin, Gud udvælger, vil den bladløse Gren skyde Blomst. Eller Eli- sabeth, som bojer sin gamle Ryg og med tindrende Glæde ser o|) i Maries Ansigt. Storladne Kompositioner viser Lazari Opvækkelse, Korsfæstelsen, Gravlæggel- sen, Opstandelsen. Magter Giotto end ikke ret Smertens Udtryk i Ansigtets Miner, forstaar han at give det lued Kraft og Klarhed i Figurernes Bevægel- ser, som f. Eks. i Billedet af Klagen ved Kristi Lig. Endnu fortrinligere og langt skønnere byggede Kompositioner har Giotto mod Slutningen af sit Liv malt i den florcntiske Fransiskaner- (Graa- brodre) Kirke Santa Croce. En vidun- derlig Kraft o^ Hojhed udmærker isæi- Billedet af Helgenens Dod*).

I Italien var ofte samme Kunstner Maler, Billedhugger og Arkitekt. Giotto tegnede Planerne til det smukke Klokke- taarn ved Domkirken i Florens, nogle af dets Relieffer antoges tidligere udfortc efter hans Udkast, blandt andre den ind- tagende Fremstilling af Astronomen, der med sin Kvadrant i Haanden ser op til Natten. »Og gennem Himmelsloret ud der skinner Ojne fuldklarc,. — mildt ser den kære, store Gud henieii med sin

Fig. 126. Astrouomien. Relief pa:i Klokketaarnet i Florens.

62

*) Frans af Assisi sagdes >sligmatiseret«. det vil sige mærket med Kristi Vunder. Derfor søger lier en vantro Thomas efler Saaret i hans Side — og omvendes ligesom Aposlleu.

MlDDliLALDEUKN OG HK XÆSSANCKNS I IlEMRULU

Sljerncskarc«, som der staar hos Ingcm;niii. Af Taarnels Reliefier tillægges nu i Heglen alle de ældste Andrea Pisa n o. En egen ædel plastisk Skønhedsfolelse udmærker ogsaa dennes Hoved vierk, vn Bronzedør paa Haptislerlet i Florens. l'riin- slillingens jævne og udtryksfulde Simpellicd har <log sikkert Giottos Eksempel lært ham.

Ved Giotto havde den italienske Malerkunst gjort et saa kæmpemæssigt Fremskridt, at den i hundrede Slilstandsaar sundede sig paa det. Giot- tos Elever og Elevernes l';iever stræhte efter Jivne at give hans Aand og hans Form til et Utal af Billeder med hellige Historier eller med si)idsliii- dige Allegorier. Siena bevarer dog sin særlige Malerskole, der ikke stærkest attraar den slaaende Naturlighed eller det dramatiske Liv, men trofast vedbliver — endog længe efter at Renæssancens ny Stil i det 15de Aarh.s Begyndelse ellers over- alt omformer den italienske Malerkunst — at elske og dyrke det folelsesbaarne blide, den festlige Ciuldgrundspragt, de line, blode Linjers milde Me- lodier. Næst efter Giotto er Sieneseren Simone Martini det 14de Aarh.s mest ansete Maler, Dig- teren Pctrarcas Ven som Dante var Giottos. I Underkirken i Assisi har han fremstillet den hel- lige Martins Liv; særligt indtager det Billede, hvor Kristus, omgiven af sine Engle, stille svæver ned til den sovende Helgen og vedkender sig at have faaet Halvdelen af den Kappe, Martin delte med den fattige Tigger. I Sienas Baadhus har han foruden et mærkeligt Rytterportræt mail en Ma- donna tronende under en Baldakin og omgiven af de saliges Hærskare; i Henseende til Rigdom, Pragt og straalende Festlighed i Virkningen tor Billedet kaldes enestaaende. Den Figur, som bedst betegner de sienesiske Ma- leres Idealer — og tillige selve Byens — lindes dog i en anden af Raadhusets Sale, i den Sal, som Å m brogio Lorenzetli liai- smykket med en kunstigt udspekuleret Allegori af den vise Styrelse, og med Billeder, der dels viser dennes gode Frugter, naar den glade Ringdans gaar i Byens (iader, og Land- manden kan passe sin Mark og sin Host, dels ogsaa hvor galt det gaar, naar Styrelsen er slet. Mellem Dyderne paa den gode Styrelses Trone sid- <ler :Freden«, yndefuldt lilbagehcnet i en lidt drcjit Stilling, hojre Haand un- der Kinden, venstre med Olivengrenen i Skiuiel: Sjæ'len udhviler i roligi- og skonne Dromme.

Til de mierkeligsto V;vi- ker af det Ude Aarh.s italienske Malerkunst ho- rer liere af de BiUedræk-

.\mb.ogio I.orenzetli (Ude Aarh.) .Fredeu- Ira el VægbiUede i Raadluisel i Siena.

Fig. 12S. Aiidie;« do Fireutc (14dc A:irh.). Kirknis Voglfre. Brudstykke fra dol spanske li. Mouijjliedvu symboliscro ved Faareuc, Domiuikaiicrue ved llmideiie.

Ilir.l.r.DKUNSTKN

ker, (ler i over 300 Meiers Længde dækker de ubrudte Murflader paa den eRer Giovanni Pisanos Planer rejste Bjgning, der indhegner den gamle Kirkegaard — paa italiensk: Campo santo — i Pisa. Dens Jord var paa 53 Skibe hentet fra Golgatha. Ofte kan jo i Datidens Billeder den filosofiske Allegori være vidt- løftig og vanskelig at fatte. Det gælder ikke blot Lorenzettis Fremstillinger af det kloge Regimente, det gælder endnu mere Andrea da Firenzes Billeder i det spanske Kajjel ved S. Maria Novella i Florens med Forherligelsei- af Dominikanermiinkene, der paa et Billede fremstilles som sortspættede Kolere, fordi Domini canes betyder Herrens Hunde. Anderledes let at forstaa er i Pisa den gribende Fremstilling af Dodens Triumf.

Under Orangetrær er et elegant Selskab bænket i en Have, hvor der musiceres og .samtales om Kærlig- heden. Ingen af dem ser den uhj-re, rædselsfulde Kvinde med det flagrende hvide Haar og med Klør paa Hænder og Fødder; baaren af Flaggermusevinger suser hun imod dem med loftet Lé. Døden — den "Sorte Dod« — liar allerede nedmejet Menneskene i tætte Skarer; Engle og Djævle slaas om de smaa nøgne Sjæle, der drages de dode af Munden. Til venstre staar en Gruppe af saadanne vanfore Tiggere, som man endnu den Dag idag paafaldende hyppigt moder i Italien; de udstrækker bedende deres Arme eller Armstumper mod Døden, der vender dem Ryggen. Paa et flagrende Stykke Papir har de optegnet deres fælles Bønskrift:

»Da Ljkkcn os saa grusomt har forladt,

kom til os, store Læge for al Nod,

ræk os den sidste Nadver, kære Dodl

Billedets venstre Halvdel forlæller Historien om de tre Konger, der paa et Jagtparti pludseligt stedes overfor tre aabnc Grave med halvt forraadnede Lig. Hundene tuder, Hestene snuser og skraber, Selskabet gribes af Gru. En Eneboer træder frem og beder dem mindes, at samme Skæbne venter dem alle. Til- højre for delte Billede er en storladen Fremstilling af Dommedag; i flammende Vrede river Kristus Kjortlen fra Saaret i sin Side og lofter sin Hojre for at bortstode de fordømte. Billederne antages malle af Fran- cesco Traini, en Maler fra Pisa; tidligere gik de for at være Arbejder af Florentineren Orcagna,' — ved sin fine Skønhedssans baade som Maler og Billedhugger den mest fremragende af Giottos Efterfølgere.

Mange af disse — Taddeo og Angelo Gaddi, Antonio Veneziano o. a. — opliver gærne deres

MII)I)i;i.M,I)l:iil;N og UENÆSSANCKNS FRIiSinRLD

Rilicdcr ved niorsonime (icnrcmoliver; Mesterens sik- re Greb paa det vigtige og væsentlige liar de iklie. De furtæller ofte friskt og godt, men viser sjældent synderlig Sans for den individuelle Karakter, og deres Heliand- liiig af den enkelte Figur er i rieglen overfladisk eller kej- tet, 1 rent formel Henseende temmelig indholdsløs. Bil- ledkunsten vilde atter være stivnet i Manér, hvis ikke Interessen for Menneske- figuren var kaldt alvor- ligt til Live i begyndelsen af det 15dc Aarh. ved Ind- gangen til den ny Periode i Kunstens og Kulturens Hi- storie, som har faaet det stolte Navn Ue na-ssa ii ce n ('Genfodelsen«).

Menneskeligiircn, som l;en- ge syntes frciuslillet gennem en uklar eller utilstrækkelig Erindring, blev nu i)aany studeret med den mest ind- trængende Opmærksomhed, paany gengivet i ubeskaaren Formfinhed og Karakterfj'l- de. Ikke blot i Italien, men ogsaa oppe i Nederlandene, hvor Brødrene van Eyck da skabte en Malerkunst, der fuldt saa vel som den itali- enske ævncde at gengive Tin- genes Udseende paalideligt og porfrættro. Men de italienske Kunstnere slog sig ikke til Ro ved dette Mnal; for ret at kunne udforme deres personlige Skonhedsforestillinger sogte de at trænge til Bunds i Erkeniielsca af Tingenes Væsen. Kække og flittige Granskere strx'bte at udlinde Lovene for alle perspektiviske Fæno- mener, at tiltvinge sig Kendskab til Menneskelegemets Bygning gennem grundige Studier af den nogne Form og anatomiske Undersøgelser. Overalt arbejdede de paa at erstatte Middelalderens morke Vankundighed med klar videnskabelig Indsigt, at gore Menneskeaanden til Herre paa den Jord, hvor den hidtil havde staaet usikker og frygtsom, omgiven af lutter Gaader, den ikke troede at kunne lose.

Antiken var deres Læremester. Italienske Digtere og Lærde, — forst Petrarca, hvis kæreste Skal var en græsk Homer, han næ'|)pe kunde tyde, — havde peget mod Oldtidens Kulturliv som den straalende Top, hvorfra Menneskene var sunkne, og hvorhen det alter gjaldt om at linde Vejen. Afskrifter af Oldtidsforfal- terne opsøgtes overalt, og Lærere fra Konstantinopel holdt sogte Forelæsninger i Florens over det glemte græske Sjirog. El veltalende Vidnesbyrd om Kunstnernes Iver og Begejstring for Studiet af .\nlikens Hester giver en af de Anekdoter, Maleren Vasari i det IGde Aarh. har optegnet i sin Samling af Kunstnerbiografier. Lige bjemkommen fra Rom traf Billedhuggeren Donatello paa Domkirkcpladsen i l'lorens nogle Kunstnere, der stod i Samtale om Antikens Herlighed, og fortalte dem da, at han undervejs havde set el Vidunder af en antik Vandkumme med ypperlige Reliell'er, men desvæ-rre ikke tegnet den. Hans ældre Ven Brunclleschi, oprindeligt Billedhugger, senere Bygmester og Renæssanccarkitekturens geniale Skaber, lyttcile efler. og fik en saa ubetvingelig Længsel efter at se dette Stykke, at han straks i sin .\rbejdsdragt og med TrætoHcr vandrede den 10 MII lange Vej til Byen med Kummen for al faa den tegnet. Og Renæssancens Kunstnere stræbte efter bedste yF^vne at efterligne den antike Ornamentik, de optog hedenske .Emner ved Siden af de kristelige, ja, fortes efterhaanden til i Fremstillingen af den nogne Figur at se den rellc Provesten for Kunstnernes Dygtighed. De troede omsider selv, at de arbejdede i den rigtige antike Stil, ligesom Kolum- bus troede al være kommen til del gamle Guldland Indien efter al være landet i en ny Verdensdel.

Nogen virkelig Genfødelse af Antiken kunde Rena>ssancens Kunst ikke blive. Kunslnersja-Iene havile Tanker og Drømme, den antike Verden aldrig havde kendt. Kunsten lik endnu sine llcsto 0|>gaver fr* Kirken og tjente denne lydigt og tro, uden synderligt at agte den uforsonlige Modsa-tning mellem Forsagel- scslæren og den Menncskeforherligelse, der, alle Vedta\glor til Trods, begejstredes for nogne Ideallegouicr. Renæssancens Kunst er, som Julius Lange har sagt, "en Traad lla^ttet af to Slrænge, af Rodt og af Sort.«

r.orcnzo f.lilberli (1381 — 1455). Skabelsen og Syndefnldet Relief fra de BsUige Brouzedøie paa Baplisleriet. Florens.

65

niLl.l.DKlJNSTUN

Fii;. m. Jucopii ik'lla yiicicia (i:!71-l lis). Ailiim en hw. ilUi

r.liliivi-lscii al' Paradis. Relief Ira Portalen paa San Pelroiiiu.

Bologna.

I-ig. 132. Donalello (l3Si;-1468>. Portrxlbusle (NiLcolo da Czzaiio). Florens.

En anden Art uf i.)oIiI)L'1IIic(I i Kcnu'Ksanccns Kunst slaniiner Ira Ki'.islntTkaraklererni'S Forskclligl)c'<l. Di-l sliurke ct^ Uet hliilc; modes un krydses. Ved .'il- den at den spænsti^e, hidsif^e, mandige Hner;ji, som er den egcnllit'e Surdeje i lten;essancens Kunst, frem- træder en efjeii mild Skonliedsghede; ved Siden af Arbejder, der viser Kamp ined llammende M(id for al lose du vanskeligste Op^'iver, slaar .\rl)ejder, livis V;esen er Vaarblomstens sarte Ynde. Ved Siden af den rode Str;en}i er en lyseblaa, som undertiden skjuler den sorte. Af Hcnæssancens moiislernivende llorentiiiske Hilled li u{}{>crc rc)jræscnlerer Oonatello Styrken, ilcn lidt yngre Lucca de 11a Hobbia Ynden.

Donatcllo er den, der mest har bidraj-et til at i!,\\c Kunsten en ny Aand og Stil. Men han er ikke den tidligste af (jcnncmbrudsmændene. .ICldre er en liojtbegavet liilledhugger fra Siena, Jacopo della Quereia, som efter antikc Forbilleder har anbragt guirlandebærende (ienier paa Fodstykket af (Jravmæ- Ict i Domkirken i Lucca med den skønne Figur af den lieiisovede Fyrstinde, og som i Heliellerne |)aa en Kirkeportal i Bologna lader de gainniellestament- lige Skikkelser fremtræde med en saa storladen Kraft i de udtryksrige Bevægelser, at han kan regnes blandt Michelangelos Forgængere. Ældre end Oonatello var af Kunstnerne i selve Florens, der dog maa regnes for Renæssancens egentlige Hjem, baade Brunel- leschi og G hiber ti. De to havde ved deres Re- liclTremstillinger af Isaks Ofring sejret sammen i den Konkurrence, der Aar 1401 var afholdt for Udsmyk- ningen af et Par Bronzedøre til Ba|)listeriet i Flo- rens. Hvor nydeligt (Ihiberti end havde formet Isaks Figur, hans Komposition er mat og tam i Forhold til det stormende Liv i hans Konkurrents. Men Bru- nelleschi gav Afkald paa at faa Del i Arbejdet, og Ghiberti udførte ikke alene disse Bronzedøre, men senere endnu et Par andre, de verdensberømte, som Michelangelo erkendte værdige til at være Paradisets Port. Kompositionernes muntert brogede og festlige Rigdom viser en ny Stil i Skulpturen; Reliefferne virker som Malerier med deres Vrimmel af Smaafi- gurer, der perspektivisk formindskes indefter mod Baggrunde med Bjærglandskaber eller Pragtarkitektur. Ghiberti er dog for lind og mild, for udpræget ku» .Mester for Figurer af ringe Størrelse, for ofte kær i det gamle, gotiske, sirlige Sving paa Figurerne, til helt at kunne regnes for den ny Tids Mand.

For den ildfuldt energiske Donatellos haardhæn- det faste Naturalisme er den skarpe, strænge, be- stemte Karaktergivning et langt vigtigere Maai end den saakaldte Skønhed. Statuen af den hellige Georg har han indblæst sin egen Sjæl. I sine enkle, klare, faste Omridslinjer er det den unge Renæssances mest veltalende og virkningsfulde Figur, Kunstens mester- ligste Skildring af en helstøbt Heltesjæls Mod og l'rods Kry er han, som han staar der urokkelig paa sine skrævende Ben med de ledige Hænder ved det korsmierkede Skjold, han er i Rustning, men uden Vaaben, alligevel knejser det skægløse Hoved stolt paa den senestærke Nakke og det hvasse Blik under de rynkede Bryn udfordrer kækt den Fjende,' hvis Nærhed han vejrer. Han frygter ikke Kampen, han elsker den, den er ham Livets bedste Krydderi, hans uforskammet overlegne Tillid til sin usvigelige:

CG

Mllil)lil.ALUl:llL.N OG UENÆSS.VSCIiNS FHbMUHUD

ydre og indre Kraft lader ham synes Sejren vis. - En lignende marvfuld Karakterislik udmærker IJona- tellos Frenislilling af de sære Personligheder, lian liar præsenteret som Evangelister elier l'rofeter eller iloljl med senere glemte — bibelske Navne. Men

særligt elsker han Florcns' Skytspatron, Doberen .lo- hannes, den ubojeligt kække, der fra sin Ørken rin- gede en ny Tid ind for Menneskene. Donatellos Tanker har fnlgt Doberens Liv, fra denne var Knosen med den brændende Sjæl, indtil han blev den gamle, af Selvplager ud|)inte og udtærede I'anatiker, det uhyggelige l-"uglesUræmscl, som Donatello har vist os i en sælsom Statue, han fuldførte i sine Oldingeaar. Næst efter Døberen holder han Golialhs Overvinder IiDJst i Ære; en af hans Davidstatuer er den forste, grundigt behandlede nogne Statue siden Antikens Tid. lovrigl interesserer de levende Karakterer Do- 'uatello fuldt saa bojt som de bibelske Navnkundig- heder. Ingen af alle Hcn:cssancens vidunderlige Por- trætbuster overtræfler Donatellos i Karaklerfylde; den saakaldte Niccolo da Uzzano, et løjerligt Fuglekranic med sorte Ojne, er med sine paamalede Farver næ- sten skr;emmende livagtig.

Men Donatello forstaar sig ogsaa meget godt paa Skønhed, naar det skal være. Uagtet han i paafal- dende ringe Grad synes at have interesseret sig for Kvinden, er den fine og blj' Jomfru Marie i hans store Relief af Bebudelsen en endog overordentlig dejlig Figur. Han havde studeret Antiken grundigt, og skønt han sikkert — som de Heste i Henæssancen — mest i den saa en Opfordring til at søge Natur- sandhed, Liv, Karakter, saa han ogsaa, at der var andet og mere. Sammen med en Række dramatisk livfulde Reliefkorapositioncr og andre anselige Arbejder

Fig. 13». Donatello; RytlerslaUie af Oattomehita. I'adua.

Fli. \3X. Doiialello: St. Goors. Florcns.

udførte han for Byen Padua den mesterlige Rytterstatue af Hærføreren Gattenielata. der rider frem ]iaa sin præglige, stærke Hest med samme ideale Wærdighed som Mark Aurel paa den antike Rytterstatue i Rom. Medaljoner med antike Kompositioner udgik fra Dona- tellos V;rrksted, og der er utvivlsomt Paavirkning Ira antike Sarkofager i hans Helieller med syngende og dansende Børn. Kaade og uvorne l'nger er del. de har en stor Skælm bag Oret ligesom Donatellos Statue af .\mor. Under deres viltre og sløjende Leg, son> Donatello har fremstillet paa Sangertribunen til Flo- rens Domkirke, mangler de den Tækkeliglied, der ud- ma^rker de ædle og fine BørnesHk'<elser, som Lucca della Robbia paa Tribunens Modstykke lader istemme melodiske Korsange eller tr;vde i Dans til Herrens Pris. .Men Donatellos er nok saa levende, hans San- gortribune desuden som dekorativ Komposition friskere og virkningsfiddere.

llll.l.l:i>Kl NSTKN

Fig. 137. Andrea della RoLbia (1435—1525) Medaljon fra Hitlebernshospilalet. Florens

Fig. 138. Mino da Fiesole (1431 — 1484). Portrætbuste af Piero de Medici. Florens.

MIDDELAI.DERF.N' OG ItENÆSSANXENS FREMBRID

Fig. 130.

Desiderio da Sctlignano (1428—1464) Portnelbiisle af en Prinsesse fra Urbino. Berlin.

Det er dog forstaacligt, at de fleste foretrækker

Luca della liobbias. Ved sin fine Skønhedssans, sin

milde Følelse, sin dybe Elskelighed, fortjener han til-

f'iiide den Magt over alle lljærter, som er ham vis.

Hans Fremstilling af den gamle Elisabeth, der knæler

for .lomfru Maria, er vel den unge Renæssances skon-

neslc (Iruppe og et af dens mest indtagende Værker.

Indtagende er alt, hvad der er kommen fra denne

Kunstners Maand; ingen forstaar mere nænsomt og

lint at skildre den ubevidste Ynde hos Madonna, den

friske og sode Enfoldighed hos alle de buttede Smaa-

børn, der er som Guds Engle at se til. Især udbred- tes hans Berømmelse ved hans farvede og emaljerede

Urændllersreliefl'er med hvide Figurer mod blaa Bund.

Udmærkede Arbejder af samme Art skyldes ogsaa hans

Brodersøn, Elev og trofaste Efterligner A n dre a della

Hobbia, saaledes de bedaarende Medaljoner med

Svøbelseborn paa llittebornshospitalet i Florens og

flet følelsesfulde Relief af Mødet mellem den hellige

Dominikus og Frans af Assisi. Hos Andreas Son Gio- vanni bliver Behandlingen løsere. Farverne ofte grelt

brogede, som i Pistoja-Hospilalets morsomt realistiske

Frise af Barmhjertighedens Gerninger.

En Skare udmærkede florentinske Billedhuggere, —

U e s i d e r i o il a S e 1 1 i g n a n o , B c r n a r d o og Anto- nio Rossellino, Benedetto da Majano, Mino

da Fie sole, — ■ staar i Gæld til Donntello og Luca

della Robbia, mest til Donatello. .Mie forstaar de at

variere Madonnafremstillingen i henrivende RelielTer,

efter de hyppige Bestillinger paa [lompose Gravmæler at udfore imponerende Mesterværker, og — sidst, ikke

mindst — at skabe vidunderligt sjælfulde og karakterrige Portrætbuster.

Ogsaa for den italienske Malerkunst bringer Begyndelsen :,f det femtende Aarhundrede Fornyelsens

glimrende Vaarlid. Tuidnu paa Overgangen fra den gamle Periode staar en mærkelig Helgenskikkelse.

Fra Giovanni da F'i- esole, >dcn englelige«, som han med Rette kaldtes, var Dominika- ncrmunk; Vasaris Hi- storier om hans utro- lige Uskyld og Fromhed er ikke halvt saa vid- underlige som selve hans Kunst. Som ingen an- den forstaar han at skildre Himmerigs Fest. uaar Kristus kroner Ma- ria som sin Brud un- der de Saliges Lovsange. Han maler de Engle, som enhver, der har gemt en l-'rindring om Barnosja-lcns nronime. erkender for de sande. I Billedet af Pomniedag lader han dem favne de frelste Sjæle og fore disse ved Haanden i Kivdedansen paa Para- disliavens Blomstereng. Hans F"arver er som Hyazinlherncs brogede, rene og klare, uden dy- bere Skygger end Skum- ringen i Blomslorbxge- rels Bund. Han er

14

Fig. 140. Fra Gioviiiiiii da Ficiolc (,1387 - 1 (."..'il. [.I'r.i« er en Forkortelse af Frale, 3; Broder). Krislus modtages som Pilgrim nf Munkene, Fresko i S. Maroo-Klostiet. Florcus.

UlLLKUKUNsntS

ul^hkki- af DiiiiiiiieilagsliilleJcl i Akadcmiel

niiiiilre lur o^ skuarcMi i I-'()riii(>ivnii)({cn cml l-'ornæn- ^i-ini-, hans l.injc>ruriiij{ er Miiidi)> o(> yiiileruUI. Allcr- hfilst IT Ii;mi i tk- mange i rfsk(il>illi-ilcr, liaii malte i San Mari-ii-Kldstiet i Flo- riMis, der hfnj^e var hans iljeni. Den blide Indcrh;^- hed, den stille og smerte- tunge Vemod i disse Uille- dei- ni ver dem en selsomt Hl ilieiide Ma^t (IverFrem- inedlierlu-rgels Dur ses to lioniinikanermunke, som i lien Pilgrim, der heder om Husly, genkender Kristus, der provcr lljierterne og paa Dommens Dag vil min- des den I5arinli|:erlighed, 'ler er vist den ringeste af lians Hrødre. Endnu mier- Ideligere er den store, for- underligt stilf;erdige l'rem- slilling af den mildt sorg- fulde Kristus paa Korset inelk'ui Hoverne: Kirkens fornemste Lærere, fortrin- ligt individualiserede, er til Stede, de hai- jo alle med hnendende Sjæle og blodende Mjæ-rtcr fait sig n;erværende paa Golgatha. Vi behovede intet skriftligt Vidnesbyrd for at vide, at slige Billeder maltes under Bøn og Taarer. Med Rette berømt er ogsaa den skonne F'remstilling af Bebudelsen, hvor Englen og Jomfruen med korslagte Anne bojer sig for hinanden med lige gudhengiven Ydmyghed og englelig Uskyld.

Længe for disse Billeder maltes, liavde l'iesoles yngre Samtidige kæmpet for al forny Malerkunsten, l'aolo Ucello gennem sin monomane Lidenskab for Studiet af de iierspektiviske F;enoraener, Andrea del C.astagno gennem sin brutale Realisme. Masaccio er den forste store Mester i Ren;essancens Malerkunst. Fattig og lidet bemærket har han levet sit korte Liv. Men længe efter hans Dod blev Bran- c-aceiernes Kapel i den florentinske Kirke S. Maria del Carmine, som han havde smykket med Fresker, regnet for Kunstnernes bedste Studieskole. Det betydeligste af hans Billeder i dette Kapel viser Kristus,

som afkræves Skat og byder Peter hente denne ved en So fra Gabet af en Fisk. Af det magre Motiv har Maleren •skabt en uforlignelig storla- den Komposition, Billedels liehandling har en glimrende Lredilc og Kraft, Behand- lingen af Lys og Skygge en hidtil uset Finhed: for for- ste Gang bryder Malerkun- sten Billedlladen og opnaar en næslen illusorisk Virk- ning. De mægtige, alvors- iiddé Skikkelser, Masaccio \iser os, er Renæssancens energisk villende og hand- lende Mand, der træder fast og sikkert paa Jorden uden at hensma^gte i Droinmerier. Paa en smal Pille har han skaffet Plads til en drama- tisk Fremstilling af Uddri- velsen fra Paradis, Adam skjuler Ansigtet i sine Hæn-

ricsole; Belnultlseii. San Marco. Tlorens. der, Eva SOger at dække

MII)lJi:i..U.lJl;HEN OG HKN.USSAXCI-.XS Fisi:.Muia-|)

F:g. 143. Masaccio rM01-H28). Skallens Miinl. S. Maiia dtl Cai mine. l'lo

(Ion Nnf^cnlicd, hun foler som .Skam, o^' jamrer si;^ lydt. Trods enkclle L'fiildkomiiu'iiliudcr i Tef^iiin^cii ei- Masaccios Kiiiisl liojcre udviklcl, mere fuldiiiodeii Kimst end lians nærmeste Eflerfolgercs.

l-'ili|)|)o U|)pi, hans Læiiiiij^, var Munk mod sin Vilje. Da han omsider borlforle en Xoniie, han havde haft til Model, blev dog baade ban og hun loste fra deres Klosterlofter. Der er ogsaa en god Del \'crdsliglied i hans Kunst. Fornojeligt friske er hans store Freskobillcder i Domkirken i Pralo. sær- ligt det, hvor Salome danser i rode Sko. Mest ind- lagende er dog Malerens Mailonnabilleder, elskværdige Idyller, der viser den pur unge Moders Lykke og Taknemmelighed for sit Barn; hun lægger ham paa Skovens Mlomslerenge for ret at beskue ham. I et beromt liundbillede er den lidt forknytte Madonna aabenbart Nonnen Luerezia med Malerens lille I-"ilip- pino paa Skodet; i Baggrunden bringer Besogende Fodevarer til hendes Barselseng. Underligt nok er (le italienske Madonnaer altid blonde.

Som alle Datidens bedste llorentinske Kunstnere havde ogsaa l"iiippo Lippi fundet en Heundier i Cosiuio af Medici, som 1 I;M tik Magten i Florens. Hig var C.osimo, han havde fra sin F'ader arvet l.SO.OOO (uildgylden, efter Datidens Foriiold en fyr- slelig Formue. Men den Sum, Mediceerne i ^iO .\ar af deres egen Kasse anvendte til nlmennytlige Oje- med og fortrinsvis til Kunst, belob sig til ()():!.()()() (iylden. l'lorens skylder dem en god Del af ilcw (l.'aiis og de Tillokkelser, Byen endnu har bevaret.

lliiskapcllet i deres Palads blev dekoreret af B e- nozzo ("io//oli med Fremstillinger af de hellige tre Kongers Bejse med dens store Hofstat gennem fanlasti:;ke Bja-rgegnc: Toget snoer sig ad Klippestier, (hikker o|) mellem Klofter og rider frem i Forgrun- den med Jægere og Munde. En stor Del af l-"igu- rerne er l'ortneler. den i)iiriinge Konge viser os saaledes (^osinios Sonneson, den senere som Statsmand og Di"U'r luTomlc l.oren/o den prægtige. Fra sin

Vif III Mavaocio: Itliliivrlseii af Para.lij.

71

UILI.EDKUNSTF.N

LærcT l-'ii'sole liar Gozzoli bevaret Kxr- lijjlieden til du lette, lyse Farver og ri(^ Anvemlclse af rorK.vldiiiiig ; ilet liele vir- ker iiic«! siriialenili' l'eslli'^lietl som et Uliiiircnde l-'éievenlyr. Maleren hører hverken lil de dybeste eller t^nindigste, men lians letllydeixle, fantasirige og un- ilerholdende l'orl;elling er altid elskvær- dig og furniijelig, ikke mindst i l-'reni- stillingerne al' del gamle Testamente paa l'isas ærv;erdigc Campo saiitos Mure. Noalis Historie har givet ham Lejlighed til at skildre en munter italiensk Vin- host og Mediceerne figuierer atler ved IJahelslaarnets Bygning.

Den heromteste — eller hyppigst omtalte -- al' Datidens llorcniinske Ma- lere er dog sikkert Sandro Botticelli, Filippo Lippis bedste Kiev. Sierligt i England, hvor en moderne Hetning i Malerkunsten har taget ham til Monster, bliver han ofte prist i høje Toner*). Hans Hilleders slanke Skikkelser med de l)lo(lt svungne Omrids besnærer ved deres poetiske Stemning, ved det rorende Udtryk i deres smukke, heldende IIovc-

Fig H5. Filippo I.ippi (f- O""

Bcilin.

*) ]'.i engelsk Vittighedsblad lader den ene ar to unge Herrer, der vendei' lijem fra et Sel- skali. sige til den anden: >l)u dummede Dig godt, da Værtinden spurgte, om Du holdt meget af Botticelli, og Du svarede, at Du foretrak Chianti. Botticelli er ingen \'in, det er en Ost.«

Benozzo Gozzoli (f. 1420, d. efter 1497). Loreazo den prægtige som den ene af de hellige Ue Konger. Brudstykke af Oekorationcn i Palazzo Riccardi. Florens.

Mir)Di;t.Ar.nF.IU;N og KENiESSANCENS PREMBRL-D

liii.i.i.iiKi nmi;n

Fit;. US. Filipiiiiio I.ippo (ll.")ft-l.">OI) Den heil. lii'iiihards Syn. Badia-Kiikcn. Floicns

»k-n danser de Ire Gralicr i (Ilm-cs lelte Flor en Elverpigedans, Mer nes (Irene, en af Vaarens (Hiddonime spreder Uoser fra sit Skod, e fortryllende poetiske Stemning er denne Allegori paa Foraaret dog lende, ilen altfor unaturlige Gratie, der i stedse storre Doser faar Plads i Botticellis Kunst. Efter at viere bleven en fanatisk Tilhænger af Bodsprædikanten Sa- vonarola, vrider og krummer han sine hellige Figurer for at give dem det hojeste Udtryk af Aandlghed. For religiose (iruhlerier forsonite han tilsidst sin Kunst og endte sit Liv som en ussel Stakkel, der levede af de fordrevne Medicecrs \aade.

Ilos Filip pino Lippi, Malerens og Nonnens Son. kan eidielte Figurer undcrli<len robe, at han er Botticellis Lærling. V. Eks. Ternen tilvenslre paa det Kobenhavns Kunstmuseum tilhorende Billede, der følelsesfuldt skildrer Gensynet mellem .lomfru Marias Forældre, ila den gamle Joachim hjemvender fra sin Landllygtiglied hos Hyrderne. Del horer til hans seneste Stallelibilleder, og staar i Farven, der er haard og grel, langt tilhage for de ældre, af hvilke det bedste viser Madonna, som, fulgt af sine nydelige Engle, aabenbarer sig for den hellige Bernhard under hans Studier; han er som en redelig gammel Tjener, iler hjærterort og ærbodig mod- tager en Nnadesbevisning af sit hoje Herskab. Til Fi- lippinos storste Fortjenester hører F'uldførelsen af Bran- caccikapellets Dekoration, som Masaccio havde efterladt

der, ved deres laiikefulde, be- driivede Blik, der virker dob- belt stærkt, forrli del oflc er ili'l centrale i Billeder', hvor alt er saa siraalende lestligl. som del soninici' sig del l'a- radis ellei' .\rkudien, de Ireni- ."itiller. Del er skønne Sjæle, som Livet synes al have budt beske Skull'elser eller soni maaske plages af del .Misnioii og de Bekymringer, Lorenzo den prægtige bar udlall i en Sonnet :

..Mild (Icl. Ji-(4 afskyr, viljeios jcu

drives. ii(> lii'iiijc'S biil't Mind Kvi)>lic'(leiis

Sommer. .Ii'H kal(lc-r Dodcii, ræddes, iiaar

den kommer: ieg si>t;er Ficd, hvor Fred dog aldrig trives, i

Belydeli^;e l-'reskobilleder, pragtfulde .Mterværker og mange nydelige Madonnabille- der har Botlicelli malt. Mest beundres dog i Beglen to Bil- leder, han har malt til en af .Meiliceernes Villaer efter Mo- liver fra et Festdigt. Det ene fremstiller en kysk, gylden- haarel, lidt frysende Venus, som paa sin Muslingeskal blæses over Havet ved Zeli- rernes Pust til en Kyst, hvor l'"oraai'et r;ekker hende en Kappe. I (let andet tagei" Kærlighedsgud inden sit Bige i Besiddelse, I Laurbierlun- kur strækker sin Tryllestav mod Træer- n anden favnes af en Vindgud. .Med sin ikke fri for det lidt all'eklcrte og smæg-

iPlipimi I.ipp.

MrODKI.AI.HKHKX 00 ItEN.KSSANCliNS FUEJlbULU

ui'uldcndt. Filippino iwiar vtl ingcnhindc l-'orna-nj^i'- icns Mæf^ti^lu'd, men del vilde v;rrc ubillifit ikUi' :il føle vurm Heimdring for den (ine KnnikleiisliU i den Skare af Forlra-lligurer, lian efter Dalidens Skik har indført i Billederne af hellige .iMiincr. Det var en Skik, der højligt forargede den str;vngc Savonarola. som havde level sammen med Kiesoles Billeder San Marco-Klostret; de Malere, der fulgte denne Skik, bragte efter hans vrede Ord Ofre til Molok og trak det guddommelige i Snavset. Den, der i saa Henseende liavdc Aarsag til at fole sin Samvittighed allermest betynget, var Domenico Cihir 1 andaj o. Hans overlegne Talent viser sig smukkest i de store l-'reskobillcder i den llorenlinske Kirke Santa Maria Novellas Kor. De var bekostede af Familien 'l'orna- bnoni, hvorfor denne med Slægt og Venner i alle Billeder er indforte som Bi- eller Hovedpersoner Ved Jomfruens Fodsei rejser saaledes den hellige Anna sig med Møje op i sin Seng for at hilse paa <le indtrædende Damer Tornabuoni, en af disse hai- taget den lille |)aa Skødet og smiler veidigt til del kære Barn. Savonarola havde Het, Billederne passer daarligt for en Kirke. Men saaledes som de er, er <ie det pragtfuldeste Monument over Livet i Datidens Florens, Disse fornemt anstandsfulde, fuldendt og <)lsidigt dannede Mennesker er her skildrede af en af dem selv i en yilerst sandfærdig, men tillige slillulil Fremstilling. Hvad l'arllienonslVisen var for .Mheii paa Pei-ikles' Tid, det var Cdiirlandajos l-"reskcr for det 15de Aarh.s Florens: det Spejl, i hvilket Menne- skene saa deres Billede, saaledes som de ønskede at se det opfattet og som de foi-tjente al faa del opfaltel.

Ul. Amlna ilcl V.

inoi'cliio (U-

BILLEDKUNSTEN

To isicr ved y|)|jerli{>t' UroncearlK-jder højst frem- ragende UiUedlui(>(>ere, Aiitunio I'olhijuolu og An- drea Verroccliio, bør nævnes mellem Datidens bed- ste llorentinskc Malere, om end der kun er levnet os snare lidet af deres Malerkunst. lifter Vasaris Cdsago opgav Verroccliio Maleriet, da en fortryllende Kngle- skikkelse, som hans unge L:erling, Lconardo da Vjnci, havde malt i hans liilledc af Kristi Daah, aldeles for- dunklede Resten; Historien er ikke troværdig, om end tiilledet virkelig ser ud til at vitre fuhirort al' Verroc- chios geniale Elev. Som Billedhugger er Verrocchio fremfor alle Bindeleddet mellem Donatcllo og Høj- renæssancens store Mestre. Hans Statue af den halv- voksne David er gennemfort med en saadan Omhu og Finhed i Formhehandlingen, at Knusens magre Arme næsten gor Indtryk af at være afstøhte over Naturen; del rigtlokkede Hoved besjæles af det line og levende Smil, som Leonardo senere blev Mester i at gengive. Som en mærkelig Forgænger for denne fremtræder Ver- rocchio ogsaa i sine sjælfulde Busler og Relielfer og ikke mindst i sin store Grupi)e af Kristus, der for den vantro Thomas blotter Saaret i sin Side, en Gruppe, i hvilken Figurernes Haandbevægelser er saa overordent- lig udtryksrigt talende. Men Verrpcchios stolteste Me- sterværk er dog hans sidste Arbejde, Rytterstatuen af Hærføreren Colleoni, den ypperste — i alt I-'ald deu mest virkningsfulde og stemningsrige — af alle Rytter- statuer i Verden. Colleoni gik med sine Lejesvende snart i Tjeneste hos én Magt, snart hos en anden, efter hvor der var mest at tjene, han kæmpede for Milano mod Venedig og for Venedig mod Milano, var dygtig og heldig og samlede sig saa store Skatte, at han kunde leve som en Fyrste med sin Hofstat og sin Hær paa sit befæstede Slot, hvor Kristian den forste under Rej-

Flg. 152. Verrocchio: David. Florens.

sen fra Danmark til Rom var hans Gæst. Hans Rytter- statue rejstes i Venedig, som han havde testamente- ret sine Rigdomme. Stiv og strunk sidder den panser- klædte Herre i Sadlen paa den stærke Hingst, der skri- der frem med drønende Hovslag; Minen i det sel- somme Løveausigt, som Hjælmen omramnier, har skræmmende Barskhed, udtrykker kold Haan og bitter Menneskeforagt, hele Skikkelsen har en truende Væl- dighed, der tydeligt nok er tilstræbt af Kunstneren som den ideale Feltherres Særpræg. Det er Jernmen- nesket med den ubøjelige Viljestyrke, der uskræmmet forfølger sit Maal over Dynger af Fjendelig, den snær- rende, skrækindjagende Blodhund, der aldrig griber fejl af sit Bytte. For os synes det maaske snarere at være den vederstyggeligste Militarisme, der rider til Hest, end just et Ideal, der har Krav paa vor sympatetiske Beundring. Men Renæssancen tænkte paa dette Funkt anderledes. Længslen efter en saa- dan ideal Kraft, der magtede at genoprette det søn- drede Italien, har dikteret Statsmanden Macchiavelli hans berømte Bog om »Fyrsten«.

Colleoni var i Virkeligheden saa brav en Mand, som hans Haandtering tillod, ogsaa en skikkelig Mand at se til; italienske Medaljer har bevaret os portræt- tro Billeder baade af ham og af hans kongelige GæsL De italienske Henæssancemedaljer er ligesom de antike

Fig. 133. Verroccliio: CoUeonis Rytlerslatue. Venedig.

mii)di;i,ai,df,ri;n oo hknæssanxess fkembrcd

Fig. 154. IliiliensUc Rcnæssanccmedoljer. 1-2 (lilvenslre) Viltore Pisano (f. omlr. 13S0, d. 1451): I.innello d"Eslcs Bryllups- medalje. 3-4 (i Midten) Pi.sano: Mednlje. præget for Kong Alplionso af Neapel. 5-6 (lilllejre) Malteo da Pa^li : Medalje,

nrægtl for Isota af Rimiiii.

Monter sande Mestci værker i deres Art; Nutiden liiir ined Rette sof^t at la-re al' dem. De allerypperste skyl- des den norditalienske Maler V i 1 1 o r e Pisano. Stor Aj^t fortjener den fine dekorative Sans, med hvilken f. Kks. Forsidens Indskrift i l.io- nello d'l'"stes Urylliipsniedalje er anbrajit otn llcrtufioiis karakterfulde Prolilhoveile, Haf{siden viser Amor, der lærer Loven — en Hentyd- niiif^ til Navnet LioncUo - at synge. Paa Baf^siden af en Medalje, udfort for Hrii- dens Fader, Konj" .Mfoiis af Neapel, er Orne og Cirihbe ved et dræbt Haadyr afhil- dede med samme line oj" skarpe Karakteristik, som udinærker IMsanos malede Dyrefremstillingcr. Pisa nos Flev, Matleo da Pas ti, skyldes den smukke Medalje med den kloge Isola af l!i minis Portra'lhiliede, liaj'-

Kig. 155. Piero della Francesco (f. omtr. 1420, Portræt al' Federigo di Monlofeltro. Umzierne.

d 1192^ Florens

sidens Elefant er hendes Husbonds Vaahen.

Om Medaljerne erindrer mange af den tidlige Hcnæs- sances malede P^o^llpo^t^a^- ter, saaledes Piero del la Francescos karakterlro Billeder af den mindre smukke end udmærket brave Hertug Federigo og hans Ge- malinde, eller de stilfulde og ynderigc Kvindcjnirlrxtcr, der nu tilskrives Picros Læ- rer nomenico Vcneziano. Hjemmehorende i en lille Bjærgby er Piero dclla Fran- cesco uddannet i Florcns. hvorhen han som ganske ung fulgte sin I.ærer som hans Medhjælper. Hans Bil- leder — hvoriblandt de Fresker, iler i en Kirke i .\rezzo fremstiller (iolgatha- korsets underfulde Legende. er Hovedv;erkerne — har ikke de indsmigrende Elgen- skaber, der lettest gor en Kunstner folkck.ær, deres

UlMJ.liKUNSTtN

ti. Luca Signorelli (f. omlr. 1450. d. 1523). IldregQen, der bebud Oommeas Dag. Af Freskobillederiie i Orvietos Dorakirke.

i-jendoiniiielif{c TillrækniiiKKkrart beror |);i:i (len sja-lilne Alvor i Folel.seii, ileii sjaliliie (iriinditflKMl i Sludict, paa den fulde lleiii^ivelse, med hvilken Maleren har l'ordyhet sin ' ''■o Kunst. Huj un stieiij.; Alvor i den kunstneriske Stra.-- I)en udmærker o^saa hans l'Jcv Luca Si}{norelli fra (^ortona, en udmærket Kunstner, hvis st;erke iMierjji sa-rli-i vaj- rettet mod at tilvinde sif^ Herre- (lomuiet over den no;;ne Menneskeskik- kelse. At der fattedes ham det gamle (irækenlands Vilkaar for slige .Studier, viser sig vel foleli^t, Figurernes Hevæ- •^i Iser og Forkortninger kan i hans Bil- leder ofte være tvungne, deres Stillin- ger undertiden lidt uskønne, — han har en sær l'orkærlighed for skrævende Men, - - deres Muskulatur hærer Præ- get af at være studeret efter anatome- rede Lig og ikke efter levende Menne- sker. Men trods disse .Mangler og uagtet Signorellis Farvegivning jævn- lig er lor eller grel, er altid den man- dige Kraft i hans Billeder .F^re værd, og hans Freskobilleder i Orvietos Dom- kirke et af Renæssancens mærkeligste Storværker. De skildrer i en Række store og meget ligurrige Kompositioner, hvad der skal ske mod Dagenes Ende, Antikrists Komme og F'ald, Benradenes Opstandelse fra Gravene og Iklædelse af Kodet, Udvælgelsen til den evige Kval og den evige Glæde. Tidligere var det kun de Fordonite, som fremstilledes uden Klæder, Signorelli lader ogsaa de Salige, ja, selv et Par af Englene, være nogne. Fremstillingen af de F-ortabtes (Iru, da de overgives til Dæmonernes Pinsler, af de Saliges taknemmelige Blik mod Himlen, hvorfra Paradisets Roser daler ned over dem, af Ildregnens For- færdelighed, af hele den Rædsel, der griber Menneskene, da Jorden aabnes og Sol og Maane taber deres Lys, kan i Storladenhed og gribende Magt maale sig med Dantes Digtersyner af det, der er hinsides Graven.

Ganske anderledes er de Malere, der danner den umbriske Skole. Som deres Landsmand F'rans af Assisi er det blide og omme Sjæle, der ikke eg- ner sig til at sætte Domsbasunen for Munden. Der paastaas rigtignok, at Skolens Hovedmester, Pietro Peru- ikke var slet saa gudhengiven, som hans Billeder lader for-

gi no. Elev af Verocchio og Lærer for Rafael, mode. F;n stor Følelsens Inderlighed præger dog umiskendeligt baade hans Freskobillede i en florentinsk Kirke af Kristus paa Korset og hans smukke Fremstilling af Sorgen og Klagen ved Kristi Lig. Mellem de Værker af Datidens ypperste Malere, der smykker Væggene i det sikstinske Kapel, er Peruginos Billede af Kristus, der overgiver Peder Nøglerne, et af de bedste, maaske det virkningsfuldeste. Men senere er den rigtbegavede Mesters Billeder blevne ret ensformige; atter og atter har han gentaget de samme Stillinger, de samme heldcnde Hoveder, hvis Udtryk af cnergilos Smægten kan nærme sig det fromladne og det lidt vammelt .sodlige. Bernardino Pinturicehio, den anden af Skolens store Talenter, naar vel ikke Peru- «ino, hvor denne er bedst, men holder sig fri for del sentimentale; hans fornojelige Friskhed, hans ejen- dommeligt lyse og tindrende Elskværdighed gør det let at forstaa, at han i boj Grad har behaget Samtiden

78

MIDDELAI-DEUEN OG RF.SÆSSANCnNS FREMBRUD

Og i slort Omfang blev an- vendt til at dekorere Kirker og l'aladscr. Næppe noget Sted i Verden har en Malers Dekoration tildelt Heboelses- runi niere af Skonhed, af Hygge og festlig Pragt, end Pinturiccliios Dekoration har givet de Sale, han i Vatika- net smykkede for den be- rygtede Pave Aleksander den sjette. Dekorationens Saiii- virken med Hummels Arki- tektur er fuldendt, Ivnkelt- (igurerne desuden ofte ny- delige, liere af de ideale Kvindehoveder har den mesl indtagende Ynde. Et Billede som det, der paa en af Bag- væggene fremstiller den hel- lige Katarinas Dispul med de hedenske Filosofer foran den romerske Kejser, virker fortryllende med de stærke Farver i Draglerne hos den brogede Forsamling, hvor der baade er Hiddere og 'l'yrkerprinser, med del op- liojede Guld, der baade glim- rer fra Træernes Lysparliei' i det herlige Baggrunds- landskab og funkler fra de fremspringende Sojier paa den sorle Triumt'port i Bil- ledets Midte. Samme slraa- lende Festlighed , samme Ævenlyrstenining udmærker de lyse, vidunderligt velbe- varede F'reskobiileder , i hvilke Pinluriechio senere, for Dekorationen af det Rum ved Sienas Domkirke, hvor Messebogerne opbevares. rremstillc<le Optrin af Pave Pius den andens Liv. — Tidligere troede man i Reglen at vise det l.")de Aarh.s ilalienske .Malere

I-ig. 157. Pielro Periigino (1 I 16— 1.-.24). Klagen ved KrUU I.ig. Pahi/.io Hilli. Floreiis.

Fi«. 15S. liii IIovoil.l Ilf

iliiui Piiiliiriccliiii (Ui.^i- 1.513). LiUcf^orisk l-'igur. Borgin-Vu'rcl- orne. Vatikniict.

Pinliiriccliii :>r Mu>ikeii.

: FiRuror fra fii .illfgorisk Frclu^lillillg Horsia-VaroKcrne Vnlikmiol.

BILI.KIIKI'NSTCN

lilslia-kkilifi JErv vcil lios dem at aner kende famlende Tillub lil at udtrykke den Skonhcd , som llojremcssancens Mestre senere viste forklaret Del vil jo aldrig knnne omtvistes, at Kiilael ok Tizian har fremhrai^t mere fuliliinKlen Kunst. Men selv om l-'rn;!ttr:eenies vi;^li}4sle Udbytte utvivlsomt er de modne Fru^ler, er deres ISlomster do(; paa anden Vis stor Beun- di-inf" værd, Og Stemningen fra Vaarbloiii- sternes sarte o;; line Ynde magter Som- meren i hele sin l-"vlde ikke at bringe til- bage. iJet l.')de Aarli.s tidlige Henæssancc er Vaaicns Tid, Kunsten har da endnu ikke naaet den Modenhed, som i næste Øjeldik vil blive syg og plettet Overmo- denhed. Del er den Tid, da det spirer og gror overalt i Italiens Kunst, da Jord- bunden overalt frembringer en Mangfol- dighed af uligeartcdc. personligt ejendom- melige Talenler, for hvilke kun Ungdoms- varmen, Ungdomskraflen og det Ungdom.s- niod, der higer kækt mod Idealets Ilojde. er fælles. Ilvormange af dem fortjente ikke - udover de allérede omtalte — at nævnes med Ære og 'J"ak! F. Eks. en Ma- ler som I'iero della Francescos Lærling Mclozzo da I-'orli, hvis store Billede af Pave Sikstus den fjerde, otngiven af sin Slægt, horer til Portrætmaleriets ædleste Mesterværker. Men naar Fremstillingen skal begrænses lil den knappeste Oversigt, er det vel endog nodvendigt at gaa hur- tigt forbi en saadan Navnkundighed som den bolognesiske Guldsmed og Maler Fran- cesco Francia, der 1 sine blide Andagts-

Fig. 100. .Vmirea Maiilegn.n '1430—1.506). Midtpailiel af .Miret i S. Zeiio.

billeder er Peruginos Aandsfrænde og Jævnbyrdige, for blot endnu at <lvæle ved Mantegna og Venetianerne.

Andrea Mantegna var som Barn bleven adopteret af Maleren Squarcione fra Universitetsbyen Padua, en Mand, der havde rejst viden om, — endog til Grækenland, — for at opsoge og aftegne Mindesmærker fra den klassiske Oldtid, og paa Udbyttet fra disse Rejser grundlagt en Malerskole, i hvilken 137 unge Kunstnere skal have sogt deres Uddannelse. Mantegna har som ingen anden stu- deret, dromt og digtet sig tilbage til deu antike Tid med dens

Fig. 161. Mantegna: Kristus som den Udende Forsoner. Kunstmuseet. Kobenhavn.

80

MiDni;i.ALiJi:ni;N og renæssancens fuemhuud

102. Maiilcg

Briulstvkke nf Loftsdekoralioncn i Castello di Corle. Mnntua.

storladne Arkitektur, lierlij;e Hilledhuggerværker, mærkelige Dragter, Rustninger og Vaabcn. Baade i hans Ungdoms Fresker i I'.remilani-Kirken i Padua af Helgenlegender og i lians Alderdoms store Vandfarvebilleder af Cæsars Triumftog har hans Fantasi arbejdet Haand i Haand med hans arkæologiske Lærdom for at genfremstille Antiken i hele dens Skonhed og Majesta-t. Med glo^cnde Iver og utrættet Flid søgte han ogsaa at overføre dens strenge og sikre Formbeliandling i sine egne Arbejder. Han kmi undertiden synes os vel streng og tor; selv i sine smukkeste Hilleder — som Alterværket i Verona — har han ikke de llorcn- tinske og umbriskc Male- res indsmigrende, blide Ynde, men han ejer til Gengæld en slorhiden Kraft, en ejendommelig ædel og sjælfuld Alvt)r, som ikke er mindreværd. Kt lille Hillede af ham i Koben havn s Kunstmuse" um fremstiller Krislus, som — halvt hyllet i sine Ligklæder — i den gr\- eude l'aaskemorgen si<l- der paa en (antik) l'or- fyrkiste og fremviser sine Vunder, medens to jam- rende l'2ngle yder ham Stolle. Hovedernes Ud- tryk er mislykkede, blev- ne til saa afskrækkende ("irinuicer, at deres Smcr-

yt. oiiilr. 14 2S, li. l.TlO). .\lu-rliilledcl i S. Za

■ili|! Malt l5uS.

Kl

Hll.l.l'.OKLNSTl.N

li'iis Trio mister sin Viikiiiiif{, iiu-ii Sli-mninns:insliinel er siniiiit, Aii(>r(liiiiii4eii [4liiiiri'iulc hoitlniii^^sliiid n^ (iciinfiii- loiclsfii ovcronifiitliH urimdiH ; Kristi Krcip t-r s:i:i fast nn slort formet som Miirmorkropiiene Ira Oldtiden. Inder (ir)!- tjidiiiis Iloj iini- Maleren fremstillet el antikt Marmorbrnd Kt af Maiitt'Knas niærkeliKsle Værker er l)ekorati()iien af en Sal i Mantnas l'alads, hvor han i en Ka-kke djiervl karak- terfulde l'ortnelhilleder har fremstillet Optrin af Marktjrcv l.odovieo (ionzanas I'amiljeliv, 1 Miilten af Salens l.oft har han so^t al i!,\\c en skull'ende l-'remstillinK af den aahne Himmel over cl H;ekv;erk, ved hvilkel skonne Kvindehoveder titter frem mellem vinf{ede Sniaahorn, alt er set nedenfra i l'iskeperspeklivets stejle Forkorlnin}{ opefter. Det her ;^ivne Ivksempcl er senere ofte blevel M^l, — ikke altiil li«e lieldi<>t. —

Fra Malerskolen i Padua paavirkedes nianf^c tjode Malere fra det mvrliggende Venedi}«, hl. a. 15a rlol om meo Vi vari ni, Carlo (".rivcUi og de to Brødre (lenlile og Giovanni Hel 1 i ni, med hvis Soslcr Mantegna var gift. (liovannis Hilleder af Sorgen ved Kristi Lig slutter sig n;ei- til Manlegna.s Kunst. Sa-rligt gribende er ét, hvor den dode Kristus holdes op- rejst i den aahne (irav af Marie og .lohannes, Moderen lofter Ligets kraftlose Ilaand og lægger sit gande, forgræm- mede Ansigt tæ-t ind til Sonnens; hendes Hjærte er ved al l)riste ved Tanken om de Lidelser, han udstod, for de l)rustne Ojne lukkede sig saa fast og den halvtaabne Mund udstedte sit sidste Suk.

Ved sine senere Billeder har Giovanni Hellini faaet den Ijeslemmcnde Indllyilejse |)aa den venetianske Malerskoles Udvikling. De italienske Stallelibilledcr var længe blevne malte med >; Tempera- Karver, del vil sige Farver, opløste i Figensaft og Ægge- hvide. Den tekniske Be- handling af disse Farver var niojsoramelig, deres Samstemning vanskelig at beregne, — det var næsten ikke muligt senere at mørk- ne en Skygge, der forst var malt for lys. — • Italienerne saa med største Beundring den Farvernes line Sammen- sætning og straalende Lys- kraft, de nederlandske Ma- lere vidste at give deres »01ie«-Malerier; hvad enten det nu var selve Farvernes Bindemiddel eller kun Fer- nissens Sammensætning, der var deres Hemmelighed. Ita- lienske Malere havde med mere eller mindre Held for- sogt at anvende Olierne, men Nederlændernes Fremgangs- raaadc blev forst kendt, efter at A n t o n e 1 1 o il a Messina havde faaet sin Uddannelse hos dem. Hans mesterlige smaa Mandsportræter viste en lysende Glød og Glans i Farven, en saa fuldendt malerisk Finhed i Gennem- forclsen, som aldrig forhen

MIIJOEI,AI,Di;UliN or, IlENÆSSANCKNS l'HK>fBlun

•var sel i iUiliensk Malerkunst. — Kftcr al Anlonello da Mcssiii^i havde bosat sig i Venedig, blev del el llovedmaal for (liovanni Hellini ved de ny tekniske Midlers Hjælp at forbinde den ^i^;e- sle Farvepragt med din blideste l-'arve(inhed. Kndnu som Ol- ding over de SO forfolger liaii utrietlet delte Maal og synes endda al udvikles i Kap|)eslri(i med sine geniale Kiever (iior- gione og Ti/.ian. Der foregaai- ikke synderligt i lians billeder, ol'test viser de i meget simple {Irupperinger Figurer i roligt anstandsfulde Stillingei', paa et Far af de bedste er en indta- gende Madonna omgiven af værdige Ilelgenskikkelscr, medens Smaaengle musieerer ved Foden af Ilendes Trone. Hyppigt an- vender han lyse, landskabelige Haggrunde af stor Skonlied, og Farvernes Sammenspil bar altid en udsogl mild og fyldig Har- moni. Yngre venetianske Malere, som C.ima da Conegliano. Mario liasaiti o. a., har efter bedste .F>viie og ofte med Held sogt at tilegne sig hans Fortrin. Fl af de største Talenter fra denne Overgangstid i den venetianske Malerskole har dog fundet sine egne mærkelige Veje. Det var Villore C.arpaceio. Mellem alle de rige Kunstskatte, Venedig endnu bar bevaret, er der faa, der overrasker. fuMigsler og lorlryller i bojere (irad end de Billedrækker, Carpaecio malte til Foisamlingssalene for for- skellige Broderskaber. Særlig den bellige Ursulas Legende bar han fortalt med en bedaarende Friskhed og Livfuldbed i Fan- tasien, der til de Æventyregne, hvor Handlingen foregaar, bar overført Figurer, Dragter, Bygningen og bele Stemningen fr;i Datidens Venedig. Endnu den Dag i Dag er jo Venedig med sine Kanaler, (londoler og gamle Paladser en af Verdens ejen- <lommeligste Byer; at den dengang var endnu dejligere, viser de Billeder, i bvilke Giovanni Bellinis ældre Broder (ientile — <ien Maler, der paavirkede ("arpaccio mest — med roi-ende Ombu og Troskyldigbed har skildret deus maleriske Sær- præg og brogede Folkeliv. Del er ved aabne, sol fyldte Havneplad- ser i et idealise- ret Venedig, at <"arpaccio lader de engelske (le saudier andrage l'rsulas Fader om hendes Haand og senere bjembrin- ge lians Afslag. Del er venetian- ske Intcriiirer, vi .ser i del Billede, hvor Ursula for sin Fader opreg- ner sine Indven- dinger mod liif- lermaalel og be- lror ham sine Valfartsplaner, og i den nydelige Fremstilling af den fromme Kon- gedatter, der lig- ger i sin store Himmelseng trygt sovende og godt drommende med høj Haand uii-

l-ig. iciti

BILLLOKUNSTEN

(ler Kind, iiieilfiis t-n lui- gfl slille sviiver ind ad Doren. ()t{ dft er Itarak- tcrlro l'orlrii-ter af sine iiyshorn, f;iir|):iccio har (^ivc'l i a(lslulli}{c- af Hille- (liTni's maiin*' liipersoner. Men trods luikcltliedcr- nt's ii;{e .Miiii;>r<)ldi({hed l:il)CT linn intet Ojeljlik Helheds virk ni liftens nio- niirnentalc Iluldning af Syne.

Omtrent paa samme Tid malte lians Memlin({ (>|)pe i Nederlandene en ikke mindre lieromt Kæk- ke Fremstillinfjer af Ur- snlas Leflende. Maaske er den sarte Skonhed i hans Miniatiirhilleder paa Ur- sulaskrinet i Brui^gc fuldt saa indtagende som Car- ])accios <ljærve Kraft. Men Carpaccios tilhører en Malerkunst, hvis Higdom paa gierende .Safter lod tlen stige fra det udmær- ket gode til det endnu bedre; den nederlandske Malerkunst begyndte der- imod allerede ved Aar 1500 at blegne og visne. Forudsætningerne for dens glimrende Blomstring i det 15dc .\arli. er end- nu utilstrækkeligt kendte. I det 14de .\arh. havde Malerskolen i Koln været den mærligste og bedste nord for Alperne. Dens ideale Stræben og Følel- sesinderlighed samstem- mer med Middelalderens mystiske Sværmerier, som netop i Koln havde frem- ragende Talsmænd. Sko- lens ypperste Mester, Ste- phan Lochncr, tilhører dog forst den Tid, da al- lerede en ny Kunst var brudt frem i Nederlandene. Han har kendt denne uden at være bleven omvendt til dens Realisme. Han vedbliver som sine Forgængere at male fromme Sjæle i lidt skrøbelige Legemer, blide rielgene og skære .Jomfruer med store runde Barnepander og troskyldige Barneøjne, ofte sænker de blufærdigt deres Blik. Der er ikke lidt af en nordisk Fiesole i den Kunstner, der har givet Præget af en saa ren paradisisk Uskyld til det skønne »Domkirkebillede« i Køln med Kongernes Tilbedelse og lil den henrivende lille Madonna i Rosenlunden, hvor Smaaengle sidder i Rundkreds i Græsset og musicerer for at glæde hendes Dreng.

En Kolner-Skolen fremmed Stræben mod det natursande og virkelighedstro viser sig allerede i det 14de Aarh.s Slutning i nederlandske Miniaturbilleder, hvis Landskabsantydninger undertiden er mærkelige. Med største Klarhed, Kraft og Fynd fremtræder Naturalismen hos de udmærkede nederlandske Billedhuggere, der om Aar 1400 arbejdede ved det burgundiske Hof i Dijon. Fortrinlige er deres store Gravmæler med de prægtige Porlrætfigurer af de afdøde og de mange glimrende livfulde Smaastatuer, der omgærder Sarko- fagernes Sider og fremstiller Ligfolget, opløst i Sorg og Graad. Allerfortrinligst er dog den saakaldte »Moses- brond«. et af Billedhuggerkunstens Hovedværker. Den udfortes af Hollænderne Claus Sluter og Claus de Werve og dannede oprindeligt Fodstykket for et stort Krusifiks. I de seks legemsstore Statuer af gammel-

Fig. 168. Claus Slutor (d. 1405) og Claus de Werve (d. 1439).

Dijon.

llIDDr.I.AI.DEnRN 0(1 UKNÆSSANCENS FltEMIillll)

testanienllige Figurer paa dens Sider er Hensynet til at meddele dem ideal, ophøjet Værdighed vel ikke glemt, men dog bleven ganske underordnet Viljen til at skabe stor- stilede Karakterskikkelser af den mest slaa- endc Livfuldhed og i ubeskaaren personlig Kjendommelighed. Samtidens Lærde, de ærværdige og klogtige gamle Teologer, der beundredes som Aandcns Stormænd, har aabenbart afgivet Forbilledet for Frofeternc. Kr det end sikkert ikke Fortræter, virker de ganske som Portrieter. Antikens Skon- hcdsforestillinger er aldeles ikke tagne med paa Raad, Middelalderens kun delvis, selve Naturen alleimest; de gamle Profeter for- kynder frejdigt en ny Messias.

Men alligevel er den store Revolution, <ler sker, da Brodrene Hubert og Jaji van Eyck i den nederlandske Malerkunst grundfæster et nyt Verdensrige, saa i)lud- sclig, saa omfattende, saa betydningsfuld, at der i hele Billedkunstens Historie ikke er noget, der mere næ~rnier sig til at ligne et Mirakel.

Aar 1432 opstilledes i et Kapel i Sankt Bavokirken i Gent det store Alterværk, der er Grundstenen for Nederlandenes Maler- kunst, vel for hele det moderne Maleri. Var det aabnet, visle det 12 Billeder i lo Hækker. Foroven den tronende Gud mellem Jomfru Maria, Doberen Johannes, syngende Engle og yderst til Siderne det forste Menneskepar, forneden Lammets Til- bedelse, lil hvilken alle fromme Skarer strømmer sammen, Eneboere og Pilgrimme, Kristi Stridsmænd og de retfærdige Dom« mere. Flojenes Ydersider visle, naar Alle- ret var sanimenlukket, under en F"remslil- ling af Marie Bebudelse, Statuer af Johan- nes den Dober og Johannes Evangelist ved Siden af Forlrælligurcr af Allerværkets (liver, Jodokus Vydt, og hans Hustru. !-;fter Uammens Faaskrill var Værket be- gyndt af Hubert van Eyck, hvem ingen overtraf.', og cflcr hans Dod fuldfort af lians yngre Broder Jan, »i Kunsten den anden <.

Det er ikke alene i ydre Henseende, at Brodrene, der oi)fandt eller fuldkommen- gjorde Oljemaleriels tekniske Behandling, lornyedc Malerkunsten. Det Slor, som for de ældre Malere, der nojetles med luse, iiverlladiske Figuromrids mod den traditio- nelle Guldgrund, synes at have dækket den sande Natur, har de Hænget og kastet lil Side. Alt er hos dem studeret med slorsle Troskab, med intelforglemmende Opmærk- somhed; Lysets rige .\fskyguinger af Far- ven, de fineste Former i Kinder, .Mund og Ore, Pragtkhedningernes Stofkarakter og Monster, Smykkernes Guld, Juveler og Per- ler, Landskabet; — for forsle llang i den kristelige Malerkunst lyser Hinden frisk og blaa over det gronne Grås, de dunkle Sko- ve og de fjerne Horisonters Dis. Geuuem-

Fig. 169. Hubert van Eyck (d. 1 t2G) og Jan van Eyck (d. 1440). Genleralterct.

Midtpartiet endnu paa sin oprindelige Plads i S. Bavo Kirken, Fløjene i

Berlin, undtagen de i BrQssel bevnrefle Billeder af .Vilam og Eva.

Fig. 170. Itubcrl van Fjck: JomftiiM.irlr Brudstykke af Gfiiler«Ilepft.

I«

IIM.I.KUKl'NSTKN

Fig. 171. Adam fra Genteralteret. Museet i Biussel.

Fig. 172. Da hellige Eaeboere. Flaj fra Geoterallerat. Museet i Berlin.

Fig. 173 Eva fra GeateraltereL Museet i Brdssel.

førelsen cr et Vidunder af taalmodigt paapasselig Omhu. Den tindrende iilare Farve er maaske endnu mere beundringsværdig end Figurernes Formgivning, der anstrenger sig vel ængsteligt for at faa alting med og ikke altid ævner at slippe udenom det lidt kejtede eller stive. Adam og Eva er i deres Afklædthed fremstillede med en Redelighed, der ikke med god Vilje forglemmer at gore Regnskab for et eneste af Modellernes Haar, men uden den Begejstring, en Italiener kunde føle ved i Behandlingen . af det nøgne Menneskelegeme at træde i Antikens hellige Spor. Og at uddybe Studiet af Menneskelegemet ved anatomiske Undersøgelser, Betragtninger over de skønneste Forhold o. 1., er slet ikke faldet Nederlænderne ind. Vaa Eyckernes Reformation af Malerkunsten havde jo ikke som den Renæssance, der samtidigt brød freiii i Italien, fortrinsvis Fremstillingen af de skønne Menneskeskikkelser til Maal. Den stræbte at favne videre, den udpegede hver lille Blomst, hver Form, paa hvilken Lyset spreder sine Straaler, som noget, hvis Skøn- hed Malerkunsten havde Ære af sandhedskærligt al fremstille til Menneskenes Glæde.

MlUDhLALUhltLN Oli llhSÆSSANCKNS FlUiMBKUU

Ved sin storladne, slillc )iøili(lsriil(le Komposition er '"■cntcraltcret ilet inægtit^sto Mindesmærke, iMiddelalde- rcns Tankeverden liar efter- ladt si}} i nordisk Maler- kunst. Dets ideale Skik- kelser er ganske vist ikkf tichandlede med Italiener- nes lette Smidighed, men «Icn dybu Ærefrygt, med hvilken de foles frenislilli- dc, mætter Billedet med gribende Stemning. Den stilfærdige Jomfru Marie, der studerer saa from I opmærksomt i sin Bønne- bog, er forskellig fra Ita- lienernes som et nordisj; Kvindeideal fra etsydlandsk, men i sig selv ikke rin- gere. Til det j|)perligsli- af alt det ypperlige hører de ærværdige Eneboere, »ler stavrer frem ad en stenet Klippevej. Mellem de retfærdige Dommere udpeger Traditionen to Ho- veder som Portræler af Malerne. Kn ældre Mand med el tankefuldt Blik an- gives for at være Hubert, der vel har Hovedparten i .Mterværket, men af hvem ellers intet Arbejde er os kendt, en skæglos Yngling for at være Broderen Jan, som efter mange Rejser bosatte sig i Brugge, og af hvem der er os bevaret en lille Kække Andagtsbilicdcr og Portræter.

I Reglen er det Bille- der af meget ringe Omfang. Undertiden er de foruden med Malerens Navn beteg- nede med hans simple Valgsprog: Som jeg kan«. Han har sagtens beskedent villet sige, at han trods al Flid og Umage ikke har

været i Stand til at give det pletfri Spejlbillede af Naturen, han har onsket al give. >Soni Jeg kan, men ikke som jeg vil. * Han har dog retmæssigt kunnet hævde, at saa rent og tro. som han har gengivet dette Spejlbillede, har ingen anden ævnct at give det. Hvert enkelt af sine .\rbejder har han trofast stræbt al fore til den yderste Fuldkommenhed, det var ham muligt at naa. I-'t af hans mærkeligste Billeder er el Dobbellportræt, en italiensk Kla'dehandler, der staar med sin Trolovede eller Hustru ved Haandcn i en Stue. Manden gor trods sit line Racepræg en lidt komisk Figur med sin snurrige hoje Hat, sin hævede liHJre Haaiid og sin betivnkelige .\lvorsmine. Men hvor er det en levende og karaklerlro Skildring af et mærkeligt Menneske I Damen, der er klædt i Datidens besynderlige og miskl;i>dende Modedragt. li.ir et lidt dukkeagtigt Hoved, men Udtrykkel er smukt. Saa er der Stuen med de aabne Vinduer, med i\cn statelige Messinglysekrone, hvis ene Lys er tændt, med den store Seng og det runde Spejl, der afspejler Rummel og lo indtrædende l'ersoner. Det er alt mail med en pligttro Nojagtighed, en Skonhed i Farven, en Finhed i Lysvirkningen, som ingen for van Kyckerne nogensinde havde ilromt om al opnaa. Del er vel endog lvivlson)l, om der nogensinde senere er malt el ypperligere Inleriorbillede. Maaske giver dog Billedet af Kansleren Rollin, som kna>ler for Madonna, den fyldigste Besked om alle Jan van Kycks .Kvncr. Der er for

ck: .\riiuliiiii og hnns lltislrii. F.omlon.

87

iiii.l.i:i>KiiNsii s

Flg. 175. Jau van l'vcU: Kansleren r.ollin tilbedende Madonna. Louvre.

NVeyclen i,t onilr 1 100, ri. 1461). Allervæik. Museet i Berlin.

ilcl forsk* t-ii i(i<l' lii({cnile .liiiiirru M:iriu, lille <>)■ Itiittet, men lin <>•> ny(lcli;{, 80in hvor hun lykkes l)i-(lst U)v .Miileren, selv om liun m:in({lcr <lc itali- enske Miidonnaers stilliihlf Klegant-e oti cr nogi't sliv i Niikkcn, mt-ilons hun viirsoml hol- (ItT (lul lillf Dren- {ieharn al' ægle nordisk Karakter. Der er dernæst i den aahne, kirkc- li^^nenilc Hal et luterior af udsø{{t l'inlied i 'J'oncr- ne og udsø}>t De- likatesse i Be- handlingen. Der er endvidere Ud- sigten over Urtc- gaarden lil Byen ved I-loden , set med det nyvaagnc Bliks omme Be- tagethed af den n_\s()|Klagede Na- tur. Der er en- deligl Kansleren selv i sin pragt- fulde og dejligt malle Dragt og med sit mester- ligt karakterisere- de kloge Stats- mandshoved. Han ser mod Madonna med dette mær- keligt andagtsful- de, alvorligt op- mærksomme Blik, der haade skuer skarpt og fjærnt, cl Blik, der ret ofte giver Sjæls- udtrykket til Jan van Eycks sniaa Mandsporlræter og lader dem se lul som drøm- mende Forskere, som Kunstnere eller Opdagere.

Efter hvad vi tror al kunne skonne, har Brø- drene van Evf.ks Virksomhed be- stemt Karakteren

S. s

.\iii)ni:i.Ai.i)r-ui;N or, hknæssancens fhembrl-d

Fig. 177

:if hele del 15de Aarh.s ypperlige nederlandske Malerkunst, uagtet vi kun med Sikkerhed ved, al den lidet fremragende Maler l'elrus Kri- stus har været Lærling af Jan van Eyck. Ved Jan van Kycks Død stod Byen Uryssels offici- elle Maler, Piogier van der ^Vcyden fru Tournai, som Nederlandenes betydeligste og be- romleste Kunstner. Kan benytter van Kycker- nes sirlige Malcmaade og straalende Farvepragt, men hans Kunstnerkarakter er yderst forskellig fra deres. Deres Figurer har stille Sjæle og bruger ikke .stærke Bevægelser, Kogler van der \Yeyden fremstiller med Forkierliglied de liden- skabeligt bevægede Optrin, det vilde og vold- \ somme Sjæ'lsojn'or, Jammeren ved Kristi sam- menfaldne Lig, der loses af Korset, den daa- iiende Jomfru Maria, de fordiinitc Sjæles l'iiislcr og Kval. lian har ikke van Lyekernes laalmo- dige Omhu i Studiet af de line maleriske Virk- ninger, hans Form kan va-rc haard, skarp, kan- tet og tør, Bevæ'gelserne stive og ufri, men der kan være en gribende, ja rystende Alvor i hans veltalende Fremstilling af den knugende Sorg, der ikke linder Lise i Taarer eller Ord. Uagtet van der Weydens Dygtighed i del rent maleri- ske ofte er beundringsværdig, synes han mere end van I->ckerne at have staael i el nært F'or- hold til liilledhuggcrkunslen. F'ra Tournai stammede sikkert ogsaa en anden dygtig Maler, hvis Navn er ukendt eller tvivlsomt, og som derfor eller et af sine Ilovedva-rkers oprinilclige Plads gaar under Beiuvviielsen »Mesteren fra F'lémalle . 1 formel Henseende ligner hans Billeder ofte Bogier van der Wevdens, men hau

l"ig. 17S. Haui Meuillug: Portræt. FraiiLfu;l «. M.

BII.I.IIDKUNSTBN

linder særlig Por- nojelst i c-ii udforlig Skildrin)< af de hyn- fiflifif, rjj^tiidslyrt'di- ncderliiridske Slur- ruiii, livori han fi- ler Datidens enful- difie Skik indlogerer den hellige Familie. Hogier van der Weyden foretog i 1450 en Pilgrims- rejse til Hom, men lige saa lidt som de andre Nederlændere lod han sig paavirkc af italiensk Kunst. Italienerne beundre- de deiiiiiod de ne- derlrmdske .Malere og bestilte ofte Bil- leder hos dem. l-;i af de anseligsle o^ bedste Værker af den gaiulc iicderlandski- Malerskole er det store Alterværk, der af Medicecrnes Agent i Briigge sar bestilt hos H ngo van der ("■o es til en Kirke i Klorens , og som endnu i denne By giver et særligt glim- rende Vidnesbyrd om, at Nederlænder- nes paa mange Punkter naive Ma- lerkunst godt taaler at ses ved Siden af Italienernes. Der er ikke alene saa me- gen Elskværdighed

i Hovedbilledets Skildring af Madon- nas. Hyrdernes og Englenes Glæde over det lille, nogne Kri- stusbarn, der er lagt paa Jorden til al- mindelig Beskuelse, der er ogsaa en saa- dan Finhed og Kraft i Karakteristiken af de brune Hyrder og Fløjenes sjælfulde Portrætfigurer, — især en lille Pige med et mut Barneudtryk, — at Italienerne har kunnet studere et saadant Billede med betydeligt Udbytte. Ghirlandajo har efterlignet Hyrderne i et af sine Billeder.

Den mest berømte, den folkekæreste af alle van Eyckernes Efterfølgere er Rogier van der Weydens Kiev, den tyskfodte Hans Memling, der i det lode Aarh.s Slutning levede i Brugge, agtet og skattet, som han fortjente at være det. Maaske kan med Rette baade Rogier van der Weyden og Hugo- van der Goes betegnes som betydeligere, i hvert F'ald stærkere søgende, villende, kæmpende Talenter. .Men der er allige- vel ingen, der i højere Grad end Memling forener alle den gamle nederlandske Malerskoles mest hjærtevin- dende Egenskaber, dens varme Glæde over Lysets og Farvernes Skønhed paa Vorherres velsignede Jord, dens fine Nænsomhed i Gennemforeisen af alt, fra de juvelbesatte Guldsmykker paa Figurernes folderige Dragter til Baggrundslandskabernes fjærne Træer og Høje under den sølvllimrende Æter. Af alle de stilfær-

Fig. 179. Hans Memling: Madonna mellem Engle. Florcns.

A .\ ■ V fcXO ■ b r At i J>-^V£.l:i_:Lå-k^a=3ga--" -g-^

HANS MEMLIiNG

(F. i Narhoiliii af Mainz omtr. 1430?. d. i Miunj;'' H!'^> PORTRÆT AF MARTIN van NII^UWKXHOVK StUa.vs Hosi-irAii- r. RiuT.fiK

MII)Di;i..\I.UEKIiS OG KENÆSSANCES'S FKKMKia'D

(lii^c ^lammclflamskc Malere er Meniliog inaaske (len, livis Følelse har mindst Sving og mest sHillo Dybde. Kn Hække af hans ypperste Arbej- der lindes i Hriignes St. Hans-Mospital, hvor han el'ler et uhjemlet Sagn selv skal have sogt Pleje og Fred fra Verden. Dér er et af hans skonnesle Hilleder af den strengt alvorlige, una'r- nic'ligt tiiHligc Joinlrii Marie med Kristusbarnet paa sit Skod mellem Engle og llelgne. Dér er det beromte Helikvieskrin, paa hvilket Meiuling i en lia-kke nydelige og yndefulde Sniaabilledcr har skildret, hvorledes Ursula og hendes mange .lomfruer rejser til Kom for at faa Pavens Vel- signelse og paa Tilbagevejen alle finder Martyr- dodcn i Køln. Dér er endeligt det allerbedste af Memlings mange gode Portiatbilleder, Por- trælet af Martin van Nieuwenhove. Sammen med et Madonnabillede af samme Størrelse har <let dannet et lille Alter til at klap|)e sammen; derfor folder den unge Mand sine Ilænder over den opslagne Bonnebog. Man synes, som næ- sten alle Memlings Modeller, al have faaet til- delt noget af Malerens eget blide Sind og dybe Sjælefred. IJag hans Nakke ses over et aabent- staaende Vindu et Glasmaleri med hans Navne- helgen, den hellige Martin, der deler sin Kapiie med den fattige Betler; han synes selv ikke min- dre from og retskalTen. Hans line, varme Lød, hans violette Dragt og Vinduerne med Glasmaleriet i de brogede Farver er malte med det mest fuldendte Mesterskab. Udmæ-rkede Billeder af Mending har i øvrigt allerede i gam- mel Tid fundet Vej vidt ud i Verden, til Galle- riet i Florens, til Kirkerne i Liibeck og Dan/.ig. 1 Nederlandenes nordlige Pi'ovinser, det nu- værende Holland, havde Malerkunsten da i alt xæsentligl samme Karakter, som i det egentlige

Flandern. Haarlenmiermaleren Albert van Ouwaters Fremstilling af Lasari Opvækkelse er især mær- kelig ved F'arvens Kraft og ved den maleriske Finhed i Behandlingen af det Kirkeinterior, hvor Maleren har ladet Handlingen foregaa. Hans begavede Kiev Gcertgen tot Sfnl Jans, der i et af sine Billeder med beundringsværdig F'inhed i Følelsen og i Studiet har fremstillet Kristi Lig. hvilende nioil .lomfru Marias Skod, har allerede indladt sig paa at karakterisere de i deres brutale IK-vslighed komiske l'olketypcr, af hvilke de senere Tiders hollandske Malere havde saa stor Morskab. Han interesserer sig ogsaa levenilc for Billedernes landskabelige Baggrunde ligesom en tredje Maler fra Haarlem, Direk Houts. der nedsatte sig i Léjweii og udnævntes til denne Bys ollirielle Malor. Ofte kan jo de gamle nederlandske Malere forekomme os besynderligt naive i deres Fremstillingsnuiade og Figurtegning. Direk Bouts er dog den naiveste af dem alle. I et af sine Billeder bar han fremstillet den hellige lu-asmus' grusonuiie Martyrdød; Tarmene bliver haspede ud af hans Liv. Han taaler det uden at kny, Bodlerne vinder dem op som om det var Tougværk, kun deres Miner udtrykker klart, at Arbejdet ikke er dem behageligt, og selv den haarde Tyran

gribes af vag Medfølelse ved at se et saa taal-

somt lidende Lam. Tydeligere end nogen anden i-øber ogsaa Bouls, at Nederkendernes Behand- ling af den menneskelige Skikkelse ikke hviler paa den faste og sikre Grundvold, Italienerne havde skaffet sig for denne ved Ihærdige Stu- dier af Menneskelegemets Bvguing. Hans l'Igu- rer er tynde, siualle, stive som Sild, de staar usikkert paa deres lange Storkeben øg Maleren viser den beklageligste rbeha'udighed, naar han maa indlade sig med Fortkortniugens vanskelige Kunst. Men hvor spagfærdigt han end gengiver Sjælsbevægelsernes Udtryk, rammer han ilem med stor Sikkerhed og Finhed, hans Behandling

or omhyggelig og smuk, hans Landskaber ny- n^ ,si („-crig.!. loi suii .lai.MiSilc Aarh ). delige, ofte overraskende stemningsfulde og lians uf iiilirdfi i Wieu.

180. .\lborl van Ouwatei- (lode .\aili.). I.asari Opv;i'kkel-.o. Berlin.

lill.I.tUKl NSIIA

Fig. 1S2. Dlrck BouU (f. omlr. 1420, d. 1173) Deu liflliije Erasmus' Mai Ijiliiiii Peleisldrkeii i I.éwen.

«1 David (d. 1523). Madonna mellem Helge

rific OU iniltle l'ui--

vctiivniiit^ iiltid ovfror<lc'iitli({ dej-

lig

Hvor nian^c ny l-'i)rsoj; iler end vovedi-s af den ne- derlandske Muler- kiinsl, Træet hav- de dog allerede straks, da det skud al' Jorden, haarel

sine modneste Friif^ter. Ilos Gen- teraltcrets Skabere var der en mere energisk Stræben eftc r al mestre Herredømmet over den menneskelige Skikkelse, end vi Iræffer hos nogen af deres Efterføl- gere. Ilos saa elsk- værdige og dygtige Malere som Meni- ling og Bouls over- ser vi i Glæden over deres mange Dyder gerne deres Svagheder, skøndt de er aabenbare nok; vi vilde selv ikke undvære dem, thi de synes os uadskilleligt for- bundne med Egen- skaber, der er os dyrebare. Fejl føl- ger med Fortrin, som Skyggen med Lyset; den mest lydefri Kunst er ikke altid den bed- ste. Men det er klart, at en Maler- kunst, der i saa høj Grad som den gamle nederland- ske faldt til Ro in- denfor sin snævre Begrænsning , af- fandt sig med sine

Skrøbeligheder som uafvendelige og ikke havde Tan- ke for at søge at blive dem kvit, ikke gennem et helt Aar- hundrede kunde

bevare samme Friskhed og Kraft. Allerede hos Mem- lings dygtige Elev. Hollænderen Ge-

92

MIOUEI.AI.DEUbN OG KtNÆSSANCRNS KHRMUKUO

rard David, der trofast malle enkelte dramatiske Æmner og mange huslige Andaglsbilledcr i Lærerens Stil, er der Tegn til, at Skolen gaar nedad, er ved al stivne og mattes. Og da det 16de Aarh. kommer med sine ny Tanker og selv til Nederlandene bringer glimrende Vidnesbyrd om <lcl høje og fri, i et og alt storstilede og fuldkomne Mestcrska'j, Hojrenæssancens ilalicnske Malerkunst havde i Kje, er det ude med den. Den viser sig |iludscligt i det ny Lys besk;eninicnde fattig og enfoldig og upassende gammeldags, en Olding, der har overlevet sig selv og helst hurtigst muligt bor gaa i sin Grav.

Oet er iovrigt ikke alene Oljebllledernc, der lærer os at skatte de gamle nederlan<lske Malere. De Tapeter, der er vævede efter deres Tegninger, hører til de skonnesle i Verden. Hønncboger og andre llaandskril'ter har de smykket med yderst sirligt behandlede og henrivende nydelige Vandfarve- .Miniaturer; Maanedsbilledcrne i del saakaldle »Breviarium Grimani« i Venedig er med Rette særlig berømte. Endeligt bor det mindes, at de i Fællesskab med dygtige Billedskærere har udfort pragtfulde .\lterværkcr med ud- skaarne, forgyldte og malede Figurer i Hovedteltcrne og Billeder paa Fløjene. Under Katolicismens sidste Tid i Danmark var slige .■Mterværker en sogt Pryd for vore Kirker, rigtignok var det mesl tyske Arbejder af denne .\rt, vi modtog herhjemme, i det l.'xle "Aarh.s Slutning havde Tyskland ikke blot mange behæn- dige Billedskærere, nirn ogsaa ikke faa Billedhuf^gere af Rang, saalcdes i Nurnberg den friske og djærve Adam Kraft og i Wurzlnng den følelsesfulde Tilman Riemensch n eide r.

Del 15de Aarh. s tyske .Malerkunst er efter Stephan Lochners Tid kun mere eller mindre klodset Efler- ligning af den nederlandske. Kun en eneste af Datidens tyske Malere, Martin Schongauer, kan med Rette •■egnes mellem Verdenskunstens virkelige Mestre, og det ikke paa Grund af sine Billeder, men paa Grund uf sine smukke Kobberstik. Guldsmedene, der paa Metalplader havde indgraveret Tegninger, som skulde udfyldes med >Niello ens sorte Masse, havde fundet paa at tage Aftryk af Pladerne for at kunne beregne Virkningen under Udarbejdelsen. Det blev snart forstaaet, at der ad denne Vej kunde naas en Mangfoldig- gorels« af Rilleder som gennem Bogtrykkerkunsten en Mangfoldiggørelse af Boger. Samme Maal søgtes gennem Udviklingen af Træsnittet, Altryk af den Tegning, der stod ophøjet i Træstokkene, naar Grunden om den var bortskaaren. Ogsaa italienske Kunstnere anvendte disse Fremgangsmaader, .Mantegna har selv gengivet nogle af sine storstilede Kompositioner i Kobberstik.

Størstedelen af det 15de Aarh s franske Malerkunst er ogsaa stærkt paavirket fra den nederlandske. Det ga'lder b ;ade om de mange franske Minialurmaleres udmærkede Arbejder og om de Billeder, som Nicolas Froment o. a. udførte for den kunstelskende Kong Rene i Provence. Den ypperslc af Aarhun- dredets franske Malere, Jean Fouquet, er dog stærkere paavirket fra Italienerne. Baade i sine smukke Miniaturer og i sine Portrætbilleder er han en ejendommelig og fremragende Mester, som ingen af de sam- tidige Tyskere kommer nær. I Spaniens Malerkunst var den nederlandske Stil næsten eneraadende. Sær- ligt synes Spanierne at have følt sig tiltalt af Bogier van der Weydens mørke .\lvor, som ogsaa paa mange af de tyske Kunstnere havde gjort stærkt Indtryk. L.ænge efter at den gamle nederlandske Stil overalt var forladt, bortsmeltet for Hojrenæssancens straalende Sol, søger den spanske Maler Luis de .Morales skaanselslost bitre Udtryk for den dybeste Lidelse og dybeste Smerte og maler endnu Jomfru Maries Sorg ved Kristi mishandlede Lig i Rogier van der Weydens Aand, næslen i hans Stil.

Fi(j, 1S4. Hogipr vim der Weydens Stil Krislushovcdct pnn Veronikas Svededug. Aniwerpeii.

FIg. IS

Oruzi>- Mil.iiio.

III.

DC storsle Gaver,« siger Maleren Vasari i sit biografiske Værk, »daler ved Himlens Naade ned til Menneskene. Underliden samles hos en enkelt baade Skønhed, Ynde oy Talent paa en saadan Maade, at hele hans Virken bliver guddommelig, overtrælTer all, hvad andre kan udrette, og viser, at den skyldes Guds Gavmildhed og ikke menneskelig Kunst. Det sans hos Leonardo da Vine i. Hans Legemsskonhed er aldrig noksom prist, enhver af hans Gerninger var piæget af uendelig Ynde, og hvad end hans Vilje valgte af vanskelige Maal, naaede han dem let og sikkert. Rige og mangfoldige var hans .Evner og forenede med vidunderlig Smidighed, hojbaaren og storladen var stedse hans Aand og hans Attraa. Vidtberonit l)lev hans Navn, hojt æret af hans Samlid, dog endnu mere af senere Slægter.t

Alle Fuldkommenheder synes i eneslaaende Grad forenede hos delle Menneske, der i 1452 var født i den lille Bjærgby Vinci som uægte Son af en Bondepige og af en jævn Landsbynotar. Skøn som en af Aniikens Gudeskikkelser var han tillige saa stærk, at han kunde vride en Klokkeknevl og med en Finger knække en Hestesko. Han var en glimrende Fægtemester og en fuldendt Rytter. Han vandt alle Hjærter, siger Vasari, saa megen daarende Fortryllelse var der i hans Tale. Til den Solvliilh, han selv havde dannet og stedse bar hos sig, improviserede han aandrige og velklingende Vers. Han var ikke alene — som ogsaa andre af de store italienske Kunstnere — paa samme Tid Maler, Billedhugger, Arkitekt, Musiker og Poet, han var tillige Matematiker, Mekaniker, Ingenior, Naturforsker og Anatom, i Sandhed et »Overmenneske?, det mest alsidige Geni, Historien kender, den videste Intelligens, der nogensinde er rummet i en Menneske- hjærne. Hans efterladte Optegnelser, nedskrevne med en besynderlig Spejlskrift, der paa østerlandsk Vis er fort fra hojre til venstre og som det har kostet megen Besvær at tyde, viser, at han som Tænker og Forsker var langt forud for sin Tid. Han har forudanet mange af de Opdagelser, for hvilke senere Tider har hostet /Kren.

Han var ogsaa som Maler en Soger og Forsøger. Ofte afbrod han et Arbejde, der synes os godt paa Vej til det fuldkomne, fordi en Drom om en endnu mere ideel Fuldkommenhed fik Magten i hans Sind. Da tilmed mange af hans Arbejder er forsvundne, er der kun levnet forholdsvis faa Kunstværker fra hans Haand. Ukendte er os alle de mærkelige Arbejder, han skal have udfort kort Tid efter at han forlod Ve- rocchios Værksted, saaledes det Skjold, paa hvilket han efter Studier af alskens væmmeligt Kryb havde komponeret et skrækindjagende Uhyre. Tilintetgjort er den store Rytterstatue, han efter lange Tiders For- beredelser og Overvejelser havde udfort for Herskeren af Milano, hvem han i mange Aar (1492 — 1499) tjente som Kunstner, Musiker, Feltingenior og Opfinder af mekaniske Kunststykker til Brug ved Hoffets Fester. Tilintetgjort er ogsaa den af Leonardos Samtid hojtbeundrede, til Raadhuset i Florens udførte, Karton af Hytterkampen, om hvis ildfuldt dramatiske Liv vi dog kan gore os en Forestilling gennem en Tegning fra en langt senere Tid efter en af Kartonens Hovedgrupper: fire Ryttere, der kæmper om en Fane, medens to af deres stejlende Heste bides. Andre af Leonardos Hovedværker er kun levnede os i Ruiner.

Kun en Ruin er det berømte, gennem utilfredsstillende Gengivelser over al Verden kendte, store og herlige Nadverbillede, han i et Kloster i Milano malte paa Spisesalens Endevæg. Bag det lan^e Bord sidder i Billedets Midte den ædle, blide, vemodige Kristus; han har udtalt Ordene »En af Eder vil forraade mig?« og derved pludseligt bragt sine Bordfæller i det hæfligste Sjælsopror. Med Italienernes stærke Haandbevæ- gelser udtrykker Apostlene — enhver efter sin ejendommelige Karakter — Bestyrtelse, Harme, Sorg, Tvrvl eller Bevidstheden om Uskyld. Kun den skumle Judas krammer nieci sin griske Haand om Pengeposen og stirrer skrækslagen mod den, der i hans Sjæls Dyb har læst hans hemmelige Brode. Medens i de ældre Billeder Judas enfoldigt var bleven udpeget som Skurken ved at sidde alle de andre fjærnt, har han her

94

LIONARDO DA VlNCl

(V. 1452 paa Villa Viiici ved Empoli i Italk-n, d. 1519 paa Slottot C.loux ved Amboiso i iMankris) POHTHÆT AF MONNA LISA GHKHARDINI. Louvuk

IIOJHI-.N.ESSANCIiN, DET SliKSTtNOL AAUU.

Plads mellem de ypjierslc :if Apostlene; l'eler, licr netop varsomt vender sin Kniv fur ikke at saare Judas, Ijojer sig bag hans Hy^ til Johan- nes for at hede denne s[)(ii't;e Kristus, hvem Forra'deieii er. En saadan Frenislilhrig af det øjehlikkelige I,iv, der hlusser op ved et Oid, (\vr er falden som Gnisl i 'lOn- der, var aldrig forlien set. I-injcvirkningen og Liiije- llugten i denne Komposilion

— med lo Grujjper af tre op- hidsede Apostle paa hver Siile af Kristi urokkelige Sjælefred, — er genneiul;er.kt og gennemført med et Me- sterskab, der end ikke over- tnell'es af Oidtitlens ypperste Kunst. Endelig har l.eo- nardo i selve Form- og l'"ar- vebehandlingen fort Maler- kunsten O]) til dens hojeste Spids. Med ham begynder

— som forhen med (liotto Og med Masaccio — en ny Tid i den italienske Kunsl. All det gande blegner og forsvinder , »llojreniessmi- cens« Manddomslid ei' inde, L'ngdomstroskyldigliedeii og l'nudomsenfoldigheden foi' stedse forbi.

Næslen lige saa bernml som Leonardos Nadverhille- de er hans Portr;i't af in florentinsk Skimhed, Mona 1-isa. Han siges at have arbejdet paa det i fire Anr uden al faa det helt fuld- endt; senere medtog han det til Frankrig, hvor han levede sine sidste Aar. Uag- tet Portrætels Far\er er me- get mørknede og delvis ud- slukte, har det bevaret sit vidunderlige, næsten dcTmoniskc Liv. der lokker hver henfarende >!enneskesl;pgt ind i samme Fortryllelses Net og lader den ængstes og forvirres af den selsonmie Sodme og ('e.i selsomme Spot i denne gaadefuldc Kvinde.sjiels evigt smilende Ojne og Mund. Oettc besynderligt levende Smil har han genfundet for mange af sine Idealskikkelser, det er baade hos Jomfru Maria og hos Anna i det mær- kelige Billede, hvor Madonna, siddende paa sin Moders Skod, hojer sig frem mod Kristusbai nel der leger med et Lam. Ogsaa i mange af Leonardos llaandlegniuger straaler et seLhevidst og overmodig! Sniil fra Portrætstudier og Ideallioveder. Leonardos 'tegninger, der altid er fængslemie, fordi de indvier os i en stor Aands Tanker og Forsøg, og ofle overordentlig dejiige, vi.scr iovrigt ikke blot Studier af del skonne. men ogsaa af det hæslige. For at kunne naa Formernes ideale Harmoni har han sogt al gore sig Rede for alle Disharmonier, iagttaget eller selv o|)l'undet sk:enimende Misforhold eller Misdannelser og i en Hække sære Vr;vngl)illeder efterligrct den lunefuldt skabende Naturs tilsyneladende Fejltagelser eller Misgreb.

Af Leonardos mange Kfterlignere er Hernardino Luini den bedste. l-"n ejendommelig indt.igende Ynde og Mildhed uilnuvrUer baade hans store Fresker og hans Slallelihilleder, af hvilke Hryslhilleilet af den hellige Katarina lindes i Kunslmuseel i Kobenhavn. Del luldende Hoved, der er formet efter Leonar- dos ideale Type, betragter os med et blidt tungsindigt Smil i t)jne og Mund; i dette uforglemmeligt sj:vl- fulde Ldtryk synes en lolelsesrig Kvindenaturs sarte Sværmeri blandet med Helgenindens vise Sagtmodighed og Kongedatterens hoje Sja-lsadel. St;erkt paavirket fra Leonardo er ogsaa .Maleren Sodoma, der trods sil rige Talent kan v;ere utækkelig overlladisk eller ulækkelig blodsoden.

T.coiinrilo da Viiicl: Den hellige Annn, Jomrni Marie og Krislush.irnel

93

BIM.KOKL'NSTEN

187. n-Miiardiiio liellige Kntarinn

131 .Iler /.■.:i2). Den et, Kobcnliavn.

Ilvor manne fijærtcr I.eoiiarild forslod nt vinile, et var (ler (log, sniii viir hum lukket. Det \:ir cl af de største og l)eiKle. tier no^ieiisinde liar banket i et Meiineskebryst, 0(5 (Icl lilliorle en Kunstner, der i Vierd o^ lietydnin^ ingen- lunde staar lilhaHe for Leonardo selv, Michelangelo iJuo- narolli. De var modsatte Naturel-, Ild og Vand. Leonar- dos var den kolde; under sin stadige So^;en efter at fore Sonden dybest I alle Naturens Lønkamre, glemte han meget, han ikke burde glemme, lian havde en kort Hukommelse for Venner og Velgorere, og viste sig stedse villig til at tjene hvilken Magthaver, det skulde v:cre, med sine ildspy- ende Krigsmaskiner og sin Kunst. Han ringeagtede de Kn- foldige, der ta-ndte Vokslys til .1-JC for de blinclc liilleder og troede jiaa den Religion, han selv har forherliget. Hvor Leonardo var kold, var Michelangelo luende Glod. I sære og mægtige K:empeskikkclser sogle lian Form for sit Hjær- tes Dromme, Liengsler og Lidelser, sin Higen mod Sljær- m'riie, sin hiije l-'oragl for Lavsind og Usselhed, sin sorg- fulde Sjæls blusende Uro og rigt bev:egede Stemningsvcrden. Han hører nieppe til de Icllest forslaaelige Kunstnere, men han er dog fra hin (iuldalder den største af de store. Ingen anden naar ham i titanisk Vælde.

Michelangelo blev, da del hverken ved haarde Ord eller torre l'rygl lykkedes hans Fader al undeilvinge hans Kunst- nertrang, sal i La-re hos den florentinske Maler Domenico (ihirlandajo. Læreren har ikke paavirket ham synderligt, og Malerkunsten blev ham ikke synderlig kær, uagtet han allerede i sin Ungdom har udfort saa betydelige billeder som Hundbilledet af den knælende Madonna, der vender sig tilbage for at modtage Krislusbarnct fra dels l'lejeladcr, medens nogne Ynglinge, der intet har med Handlingen af skalle, efter Signorellis I'orbillede fylder Baggrunden. Den storladne og mesterligt byggede Komposition er dog aabenbart en Plastikens Værk; allerede fra sin Amme, en Stenliuggcrkone, mente Mi- chelangelo at have inddrukket sin Forkærlighed for Billed- huggerkunsten. Under Vejled- ning af Billedhuggeren Berlol- di, en Elev af Donalello, havde han studeret Mediceernes Sam- ling af antike Skulpturer i Klo- slerhaven ved San Marco og efterlignet en af dem saa godt, at Lorenzo af Medicis tog sig af ham og gav ham et Værelse i sit Palads. I de urolige Aar, der fulgte efter Lorenzos Død, opholdt Michelangelo sig af- vekslende i Bologna, Florens og Bom. Hvor glimrende en teknisk Dygtighed, der end ud- mærker hans plastiske Begj'n- derarbejder, frastødes vi dog ofte af Bevægelsernes overdrev- ne Sirlighed eller af noget blødt og smægtende, der er den senere Mester ganske fremmed. Men allerede 25 Aar gammel udførte han i Rom et glimren- de Mesterværk, den store, virk- ningsfuldt komponerede Mar- morgruppe af Madonna, der sidder i stum Sorg med Sønnens

Fig. 188. Michelangelo Buonarotti (1475 -1564). Den hellige Familie. Florens.

IIØJKKNaiSSAS'CEN, DET SKKSTLNUI-; AARH.

Fig. IS'.i. MichclntiBelo: Da

»Aldrig en Mester n()){eii Tanke foiler, .som ej i Maiinorblokken forst \ar hjemme; •-Ual Tanken loses ud fra Stenens (".emme. iiiaa Haanden lystre, medens Aanden 1,'locler.

Ædle og lioje Dame! hos Uig moder jeg Liv og Uod, det gode og det slemme; formaar min Kunst min \'ilje ej at fremme, da kun for Kunstnerævnens IJrist jeg hoder.

Mod Amor og Din ("nnmlied i min Kvide

jeg derfor ikke taabeligl \il larme,

ej heller sukke: .Skæbnen skyldes Noden I

Thi Dod og Medynk ved hinandens Side

bor i Dit ISiyst, skondt jeg, trods al min Varme

som ringe Kunstner til min Lod faar Dodcn.i

Mange ni' Davidslnlueiis Uesyiulcrliglu-tliT forklares og umiskyhies ved, al Kunstneren er kommen tilkort ved sin forliiigi'ede Mar- morhlok, som han har forsogt at iiiinyllc i største Uilslr;i-kning. Men l-'ornihehanilliu- gen af alle luikeltheder er livl'idd og me- sterlig, Slillingen og llovedel har el steiu- ningsluhll Udtryk af Vilje og 'l'rods. Det er en Karakter i Slægt med DonalcUos hellige Georgs og med Miehelangelos egen.

1 Kappestrid med Leonardo, hvem han

kraftløse Lig i sil Skød. — Hjemkaldt til Florcns af sia ned- lidcnde Fader, fik han her en stor og ærefuld Opgave. Af en lorhuggct Marmorblok, iler i mange Herrens Aar havde lieidig- gel jiaa Ail>ejds|)ladsen ved Domkirken, skulde han udfure en Kicmpeskikkelse. Del blev den »Gigantc, som kaldes David og som er Kuben bavnerne velkendt fra den Bronzeafstobning. der intetsteds i deres Uy kan finde sin rette Tlads. Men lironze- alslobiiingen forvansker dens Karakter, hele Kunstværkcis S;rel er .saa at sige knyttet til Marmorets Stof. Den er jo slet Ikke bleven til som de moderne Billedhuggerarbejder, der kan be- stilles i Marmor eller Bronze, ligesom man ønsker; vælger man Marmoret, sendes Gibsmodellen til Italien, hvor dygtige Haand- værkere ved en sindrig, ganske mekanisk Metode overforer den i dette' Slof, saa Billedhuggeren selv højst har Ulejlighed med den sidste Afpudsning. Miehelangelo havde ingen stor Ler- eller Gibsmodel, kun en Voksskitse, der angav hans Grundtanke, ingen Hjælpere, selv ikke til det groveste Arbejde. Han skulde borthugge Marmoret, indtil han havde befriet den Figur, som efter en Tanke, han i flere af sine Digte har udtrykt, laa bundet derinde. StoH'ets Form befrugicde hans F'anlasi, saaicdcs som dets Karakter bestemte hans Behandling.

En af Michelangelos Sonetter til Vitloria Colonna lyder saaledes:

hin. 190. Miclle

iiigclo. Monos. Fra Julius II'; Vhicoli. Rom.

Giaviiiii.-1«. S. Pirlro in

iiii.i.p.i)ki;nstkn

Fig. 191. Michelangelo:

-Statuer, bestemte for Juli

læle. Louvie.

liadcde blindt og uretfærdig, udforle Michelangelo efter at være bleven færdig med David, en Karton fer et Billede til Raadhnsct i Klorens. Ligesom Medbejlerens er den gaaet til Grunde; gennem Kopier har vi Antydningen af den Dristighed og Kraft, med hvilken de badende Soldater, der overra.skes af et Kampsigaal, her var fremstillede. Kort Tid efter kaldtes Michelangelo til Rom af Julius den anden, en stridbar og voldsom Natur, men tillige en klog og dygtig Pave med stor Handlekraft og store Planer, desuden en ud- mærket Støtte for de ypperste Kunstnere. Michelangelo skulde udfore det stolte Gravmæle, Paven i levende Live onskede sig rejst. Men der hvilede en saadan Vanskæbne over dette Foretagende, at Michelangelo senere kaldte det sit Livs Tragedie. Det var planlagt som Verdrns pragtfuldeste Skulpturværk med over 40 Statuer og med Relieffer i Mængde, men da det omsider rejstes 40 Aar efter at det var paabegyndt og 32 Aar efter Pavens Dod, fik det kun en eneste Statue, der helt skyldtes Michelangelo, nemlig den berømte Kolossalstatue af Moses. Efter at have forladt Sinai med Guds Bud paa Lovens Tavler, sidder han og overskuer Israeliternes Lejr, hvor Folket danser om Guldkalven. Der er Vrede, Smerte, vemodig Menneske- foragt i hans Blik, under hans indre Ophidselse leger Haanden uvilkaarligt med hans lange Skæg; saa rent forgæves har han haabet at kunne drage Menneskene af Snavset.

Af de ufuldførte Figurer, bestemte for Pavens Gravmæle, er lo Statuer af bundne Fanger, — Slaver, som de kaldes, — naaet Fuldendelsen nærinest. Den j'ngste vaander sig i pinefulde Drømme om tabt Fri- hed og brusten Lykke, med venstre Haand stotter han sit Hoved, der er tungt af Sorgens Tanker, hnire Haand forer han mod Hjærlet for at dulme dets Uro og besværge det til at falde til Hvile. -1 Modsætning til denne haabløse Selvopgivelse slider den ældre Slave i sine snærende Baand, drejer trodsigt Hovedet og løfter Blikket anklagende mod Himlen.

Kn af de mange Hindringer, Udførelsen af Julius den andens Gravmæle luodte, var Pavens egen Befa- ling til Michelangelo om at udsmykke Loftet i d^t sikstinske Kapel. Fra Foraaret 1508 til Efteraaret 1512 var Michelangelo, uagtet han erklærede ikke at være Maler, forvist til de høje Stilladser under ivapellets

MICllKI.ANCil'LO lUONAUUOIl

([-. i C'.:i|)rcso 147."). d. i Hom ITitU) PUUl'ETEN JEUEMIAS. Fha Loi-Tiir i Vatikankts sikstinski: Kai>i:i.. Uom

nOJRKNÆSSANCEX, DET SEKSTENDE AAIIII.

102 Micliclanselo: Hi

ellegcmirnes Sknbelse. BnidstykUc af I.ofu>t I det sikilinslic; Kmi.cI.

Loft, hvor liMii iKi'sten uden Me<llij;i'l|>, i (ien most ubekvemme Arbejdsstilling og med Fnrvcrne dryp;icnde i sil Ansigt, udCorte det mægtigste Storværk, Malerkunsten har skabt. Midtfelterne i det smalle lUims lioje Loft fremstiller Hibelliislorien fra Skabelsen til Syndlloden; til begge Sider er luikeltligurer af Profeter og Sibyller og dniiiper af Kristi l"orf;edre. Hent som Oekoration er anven<lt en Vrimmel af nogne Ynglinge dg Horn.

Mest gribende og sloiladent er Skabelsesmythen fremstillet. Ingen anden Kunstner har fromslillel en troværdig .Tehovah; Michelangelo har ojjfattet Verdensaltets almægtige Herre fra en Side, der muliggjorde, at han i hele sin Vælde blev menneskelig forslaaelig for os. han er her fremstillet som den slorste skabende Kunstnir. Skikkelsen har herved faaet Storhed, Alvor og Dybde. Vi ser i et af 1-ellcrne Jehovah fra Hyggen, da lian som en Stormvind kommer susende gennem det lomme Verdensrum. Tllliojre i samme Felt viser han sig atter, Engle geiumer sig halvt i hans Kappes flagrende Folder, et Vink af hans udstrakte Hænder byder de rullende Kloder, Sol og Maane, at standse paa deres Plads I Hilledet af Menneskets Skabelse svæ-ver han, baaren af sine Fngle, mild og kærlig mod Adam, der ligger udstrakt pan den Jord, af hvilken han er dannet og soiu han cn<hui halvt tilhorer, og kun i Droiume rejser sit Kn:v. vender sil lio ved, og med forventningsluld Attraa efter at frigores fra del dodo Stof lofter sin llaaiul mod ("lUds udstrakte Finger. Fra den udslraaler Livskraften som en elektrisk dnist, saa de slappe Former kan rejse sig meti en levende Sjæl. 1 del næste af Loftels Felter lader Michelangelo Kva jublende takke og ]>risc sin Skaber for den Lykke det er at være kaldt lil Livet og Lyset. Samme uforlignelige Hojhed og Mæglighed i Freni- slillingen har ogsaa alle Loftels Profeler og Sibyller. I Virkeligheden er den persiske Sibylle kun en gammel Kone, dei- ])aa Grund af sil svage Syn maa fore si:. Hog l:vl lil sine Ojne. 1 Virkeligheden er selv Grub- leren Jeremias, med hvem Michelangelo sikkert har haft saMlig Medfolelse, en gammel Mand med Sorg i Hjertet. Men Opfattelsens Storladenhed har fort dem til en Verden over vor. Golhe bekender, al »la han forlod dette Kapel, vilde selv Naturen ikke smage ham ret, fordi han ikke ævnede at se den med Michel- angelos Storsyn

For Pave Klemens den syvende udf(u-le Michelangelo lo Gravmæler til Mediceernes Gravkapel ved San Lorenzo i Florens. Slatuerne af de to afdode. Loren/o og Giuliano, er Idealligurer, Hepr.xsenlanter f\jr det virksomme og betragtende Liv; sivrlig stemningsrig er Statuen af Lorenzo. kablet »den tankefulde . en slor llj;clm skygger over hans alvorlige Træk. Paa Sarkofagerne er parvis anbragl Figurer, der fremsiiller Døgnets lire Tider. De ligger der noget usikkert, lilsyneladendc nodadgli.icndc. og tieres Stillinger er

!)S)

KII.LIiDKUNKTEN

a;ilieiihart bestemte ved Kuiisliierens Ma){lbuil, tkke Nuturens Love. Men hvud Kunstneren i ili-n linr villet u<l- tiykkc af bedske Tiin- 'aci-, har han naaet. .\li)r;{enr()den strækker sig i L'heli:if{ over al vaa^^nc til lievidsthed, Tusmørket slirrer frem for sig, medens Tan- kerne dvæler i vemo- dige Minder. Dagen vender over de vældige Kæmpcskuldre del let skitserede Hoved mod os med Udtryk at bil- ter Haun Kg vild Trods; det er ikke frydefuldt, hvad I);igens Øjne ser. Og Natten, den gande Jættekvinde, af hvis Moderskod haade Lys, Liv og Dod er slegne, sover tungt og Iræt. Da Figuren var færdig, fandtes ved den el Vers, der smigrede Mi- chelangelo ved at kal- de den levende, »tal til hende og hun vil svare.« Michelangelo formede Svaret saale- dcs: »Kær er mig Søv- nen, end kærere al være af Sten i Skam- mens og Skændslens Tid. Vel er del for mig, at jeg ikke kan se og ikke kan føle; (lerfor væk mig ej. j^g beder Dig, tal sagte ! i Paa denne Tid kæm- pedes den sidste Kamp for Florens Frihed. Kejser og Pave havde forenet sig for al gen- indsætte de fordrevne Mediceer til Herrer i Byen. Uagtet Michel- angelo var knyttet til denne Slægt ved mange Baand og netop udforte (iravmælerne for den, var hans Fødebys Ære ham saa viglig, al han med stor Dygtighed og Energi ledede dens Befæstning og Forsvar. Mediceerne log ham snart til Naade, da den var bleven indlaget ved Forræderi, men han forlod den faa Aar efter og levede Resten af sit Liv i Rom. F'or Paul den tredje malte han paa Endevæggen af det sikstinske Kapel det mægtige Dommedagsbillede, hvor alle de hellige viser deres Marlyrredskaber til den skægløse, helt nøgne Kristus, der forlornet lofter sin højre Haand for at bortsløde de usle og onde Sjæle. De hvirvles gennem Luften ned til den Baad, der færger dem til Straffens Boliger, medens tilvenstre de salige stiger mod Himlen; Kunstneren har i sin sorgfulde Menneskeforagt ikke ladet Undtagelserne gaa i Glemme. løvrigt var han mod Skilningen af sit Liv mest virksom som Bygmester, Peterskirkens uhyre Kuppel, Verdens største, er i all væsentligt udfert efter hans Plan.

Da Michelangelo næsten 89 Aar gammel døde 1564, var den italienske Kunsts Guldalder længst forbi. Den Kunvtner, hvis korte Virken betegner dens Højdepunkt, Rafael, — egentlig Raffaelo di Giovanni Santi, — havde da alt i 40 Aar hvilet i sin Grav. Intet Kunstnernavn har lydt videre over Verden og er oftere

Fig. 19.3. Michel.iMHelo: Gravmælet over Lorenzo de' MPilici. Tilveuslre paa Sarkofagpn Tus tilhøjre Morgenred.-n. Kirken S. Loreuzo. Florcns.

IHIJIIKNMiSSAXCIiN. I)l;r SKKSTKVOI-; AAIIH.

nævnt med ærbø- dig Beundring Tirc AiirliundrcdersUin- slxiftelser i Snuig har aldrig sogl at frænge ham Ira 'l'ronen. Hun vui- jo alle Ihildgiidin- dcrs mest erklære- de Yndling, ejede en ganske eneslaa- ende Rigdom at' kunstneriske .liv- ncr, magtede det stærke som det blide, del store som <let flne, og alle lians Ævner stod i l'ulderdt Ligevægt «)g Samklang. Hvad l'.al'aels lykkelige llaand berorte, lik den harmoniske

Skønheds evige Adelsmærke, lian lærte at' alle og vedblev dog at væ- re sig selv.

Han var fodt i Urbino, hvor Fade- ren, Giovanni San- li, var en hæderlig Andenrangs -Maler, der har givet sine hellige Figurer -- og selv llierony- mus' Løve — et rDrende Fræg af Skikkelighed. Ra- fael var kun II Aar, da Faderen døde ; de forste Bil- leder, vi kender fra hans Haand, viser ham som Ferugi- nos trofaste l-;iev og ICfterfolger. Men allerede i dem er der en Skønhed og Fiidied, som sætler dem over Lærerens og alle andre iim- briske Maleres \'ær- ker, selv hvor Ra- fael — som i et Rillede af Jomfru Marias Tiolovelse — kun med smaa .lindringer har ko- pieret L;ererens Forbillede. - I 1504 bosatte den da 21aarige Rafael sig i Florens. Pet var netop i den (læringens Stund, da den ny Tid aabenbarcdc al sin Magt og Herlighed i Leonardos og Michelangelos Kar- toner til Florens" liaadhus. Ralael fandt en erfaren Ven og Raadgiver i Fra Ha rtoloni ni eo . der eflir Savonarolas tragiske Dotl i mange .\ar havde levet nedslaaet o^ uvirksom i sit Kloster, indiii han be>temle sig til atter at dyrke .Malerkunsten og — gerne med den dygtige Albertinellis Medhjælp - - udforlc en Oei smukke og holdningsfidde Alterværker. Hvor meget end Ralael lærte af Fra Rarlolonimeo, hvor stærkt og

1!)4. Rnfael: »Slorliertuncns Ma.lii

(Mndoima ilcl Gr

aV riiii-r.«n.-

IIII.LI.UKUNSTEN

'•-•==^

Fig. 195. Rafael; Tegning til Billedet af ilen hellige Georg.

Fig 196. Rafael: Selvportræt

197. Ral:>el: Gravlæg

Borgliesc-Sanilingen. Rom. 102

dybt lum end paavirkedes al' Leonardos luldeiidt line Formbc'haiidliiiji on af Mi- cliclaiijielos dristige Mcsler- kraft, svigtede han ikke sin egen Natur. Med retmæssig Tillid til sin Følelses og Smags faste Lede- og Lykke- stjærruT bevarede lian en SincNligevægt, der selv i Mrydningsliden skærmede ham mod famlende Forsøg ))aa at folge de andres Ba- uer. Netop da skabte han en lang Hække af de idvlli- ske Madonnabilleder, hvis blide, harmoniske Sk(tnhed har sikret dem og ham almen l'olkeyndest , Billeder som ! Storhertugens > Madonna*. »Madonna med Stillidsen«:, den skønne Gartnerskec og ;- Madonna i det grønne«. Desuden udmærkede Portræ- ter og det friske lille Bil- lede af den hellige Georg, dor fælder Dragen med sin Lanse. Hans første Forsøg paa en rigl bevæget drama- tisk Komposition er en næ- sten altfor nøje overtænkt Fremstilling af Kristi Grav- læggelse, den mangler niaa- ske nogen Varme og Liv, men en Figur som den unge Fige, der vender sig for at støtte den segnende Madonna, er — uagtet Stillingen sag-

DOJRENÆSSANCKN, DI-.'I SLKSTtNDIi AAI'.II.

Fig. JUS. Uafael; Briulslykkc af >UispulU'S hojre Side. Slanzirue i Valikautt.

lens er ();i;ivirkcl Tra Michelangelo

- - aigte »rafae- lisk« i sin Skør- hed.

Paa Bygmeslc- ren liramantes Opfordring kald- tes Rafael I50K lil Kom for at ud- smykke i-n Hæk- ke Pragtrum i Va- tikanet. I)et forsi malte af dem var oprindeligt be- stemt til liibliu- teksrum. Loft <>« Væ;<fje dekorere- des med l-'rem- stillin^^er af Teo- lo(;ien. FiUisoflon. [.ovkyndighcdeii og l)i;;tekunslen Den dejlige Kom- position lil Poe- siens Forherligel- se lader Muserne og Diglerne paa Bj;ergel Parnas lytlc lil Apollons gutUlommelige Vi- olinspil. Da Kor- soniiigNhiTcn op- fattedes som Kri- stendommens (irundvold, staar midt i del store Hillede. som frem- stiller Teologien.

— den saakaldte Disputa . — - del

indviede Nadver- brud paa .Miret. Til begge Sider ses livfulile drup- pcr af Kirkens Stoller og andre fromme Mænd, der forsker i Skriflernc og stri- des om deres Ud- lytlning eller i Kkslase stirrer op mod selve Tre- enigheden i don anbne Himmel el- lermod demlvalg- le Hellige, som i opliojel M;ijesta't troner paa den llalvkreds afsky- er, som omgiver Forsonerens (ilo- rie. I sin klare og slrciigo — i

IIM.I.I.DKLNSII.S

Ilovedlrækkfnc svmnielriskc — Anordning siør detle med stor Omlui gcnueiurorle Bilk-dc en ijribende høj- tidelig og storladen Virkning. Friere, men ikke raindre mægtig og mesterlig, er Kompositionen i del mod- svarende Billede, den saakaldle »Skole i Athen«. Indsigten i de jordiske Anliggender repr;esenteres her ■^\ Oldtidens Vise. I en ideal Pragtarkitektur, beslægtet med den, Bramanle vii keliggjorde i Peterskirken, samtaler de indbyrdes eller underviser de unge; tilhøjre jubler Lærlingene ved at se Arkimedes — med Bramantes Træk — genialt bevise en geometrisk Læresætning. To af de storste Tænkere fremtræder i Billedets Midte. Don kloge, energiske Aristoteles vender sig halvt mod sin Sidemand og opfordrer ham til ikke at glemme Virkelighedens Verden. Men den gamle Platon peger opad meil sin hojre Haand, han hæv- der, al .lorden og alt det skabte kun er en Alglans af Gud.

Datidens Tankeverden fremtranler i disse Billeder for os med en Mægtighed, der mellem Malerkunstens monumentale Mesterværker giver dem en Plads umiddelbart efter Michelangelos samtidigt malte Loftsbilleder i det sikstinske Kapel. Allerede i den næste af Vatikanets »Stanzer , som Værelserne kaldes med deres italienske Xavn, har den med Bestillinger overbebyrdede Mester i langt større Omfang benyttet sine Elevers Hjælp. Dog horer to af dette Rums Billeder baade i Kompositionen og særligt i Farvegivningen til Rafaels fortrinligste. Det ene viser, hvorledes en tvivlende Præst blev omvendt, da han ved Messen i Bolsena saa Nadverbrodet dryppe Blod; det andet fremstiller Englene, der straffer Tcmpelroveren Heliodor. Uagtet dette skele i Makkabæernes Tid, bæres i Billedet Pave Julius den anden ind for at se derpaa; som Englene uddrev Heliodor af Templet, vilde han uddrive Franskmændene af Italien. Han døde, medens Sa- lens Dekoration endnu var under Arbejde; paa det næste af dens Billeder er hans Efterfølger. Leo den tiende af Huset Medicis, afportrætteret som den Pave, der ved Apostlene Peters og Pauls Hjælp frelser Rom fra Hunnerkongens vilde Horder. Vindusvæggens elTektfulde Fremstilling af den straalende Engel, som be- frier Peter af F"ængslet, sigter til den ny Paves eget Fangenskab hos Franskmændene. I et tredje af Værel- serne skildies i en michelangelosk storstilet Komposition en Ildebrand, der bærger et af Roms Kvarterer (il borgos), men standses ved en Paves Bøn. Desværre skyldes Billedets Udforelse Elevhænder, h\'is Plumphed i de endnu senere af Stanzernes Billeder stiger til det rent afskræ-kkende. Efter Itafaels Udkast har ogsaa hans Elever dekoreret Vatikanets aabne Søjlegang (Rafaels Loggier) med prægtig Oinamentik i

104

HOJiti-.x.iisSAXCES, uF.T si;ksti;ni>i: aahii.

Fi;r. 201 htdss:

Ilafnel: Psylic biin^^, Iven. Udknsl lil en al I. Farnesina

ed SU..I1- i Villa

Rafael: ModilsUidier III Kfu •Traiistiguralionen'

antik Smay og med smukke bibelske Komposilioner oppe i Sojiegangcns llvielvingeiv — l.ige frenir;igendc

ved deres fuldendte Linjeskonhed og deres rige Tankeindhold er Hat'acls Fremstillinger af Apostelbistorien

i en Hække Kartoner for Tapeter, som skulde smykke del sikstinske Ka|)el. Uagtet de stærkt iii-vægede

Opti-in lier er skildrede med den mest glimrende dramatiske Krall, er der en fuldt .saa gribende Magt i

Fremslillingeinc af Paulus, der for Athens Borgere forkynder

(len (lem ukcndle (iud, hvis .\ller de har rejst, eller af den op-

slanilne Kristus, der med Ordene Vogt mine Faar!« overgiver

Himmerigs Nøgler til Peter, der knæler forrest i Apostlenes

Skare. Skonnest er dog maaske det vidunderlige Fiskcdræt«.

Hl dejligt Landskab med skrigende Traner paa Strandbredden

i Forgrunden omgiver Genezarelli Sø, hvor i den ene af to

Smaabaade I'angslen drages op, medens i den anden Peter

synker i Knæ for Alnalurens Herre.

Hafacls Mesterskab i at uaa festlig og monumental Virkning vi.ser sig næsten med lige lllans i hans F'reske af Sibyllerne i en romersk Kirke og i hans F'reske i Villa I-'arnesina af Nym- fen (jalatea, der sejler frem over Havel fulgt af dets (lud- (lomme. Kompositionen af Loflsdekorationen i Villaens Have- sal har en eiu-staaende ))raglfuld dekorativ Holdning. Psykes og .\mors Kæilighedshislorie er l'orlalt i <le trekantede llv;i'l vingsllige; dens lykkelige Udgang i det egentlige Loft. Men Ivleverne har ikke æviiet at bevare den fuldendte Finhed og Ynde. der udmærker Rafaels dejlige Tegninger til disse UiUe- <ler. I'ormen er bleven klodset, Farven renl hæslig: ile kobber- inde iiogne Kropjje ski'iger mod en Luft som niorkeblaa Sol- dalcrbukser.

Uagtet alle liisse store dekorative 0|igaver synes tilstrække- lige til al beslaghvgge selv en meget frodig Genius' Tid og Kraft for mange .Aar, har Pafael samtidig skabt en lang Kæ-kke mesterlige SlalVelibilleder. Der imellem nuinge Portræter, der

som Hillederne af Julius den anden og af Leo den tiende ^^^ .^y.. „„f,,,,. p„rir»i !«r \nsfio Doiii

eller Doljbclli)ortrælel i Palazzo Ooria eller Porlrætet af Grev VitiudMvkkc). ^■lo^cll^.

lUj

BlI.I.KKKL'NSrEN

CHsti^linne, liøier til Nfnlerkimstenr. allcry]>|ic'r&tc. Desudun mange skøa- DC Miiiloiiii:il<illc'(lLr,l)l!in(ll hvilke det nu'd lU'ltc hiTDiiilc-sli- er deii »siks- tinske Madoiiiiu«. I^'urliæiii^unc er dragne til Side for ilet himmelske Lyshav, i hvilket Ilimmeldruauiu- (>cn svæver med Guds Søn i sine Arme over to af de llelf>nc. iler fjaar i Forbon hos dem for Menne- bkeiie, den hellige Siksliis og den hellige Harhara. To Smaaengle ser Ira Hilledets nederste Kant op mod Madonna med et tankefuldt drøm- mende Udtryk, som naar Guds Higes Herlighed aahenhares for Menne- ske- eller Kuiislncrsj;elen. Visionen, AMlieiihariiigen af den himmelske Skoiihed og Magt i dens højeste Majestæt og mest straaleiide F"or- klarelse, er fremstillet i flere af Rafaels seneste Arbejder. I et lille, men storladent Hillede har han vist Profeten lizechiels Syn, .leliovah, der svæver frem, baareii af l-A'angelistcmes Tegn. I Hilledet af den hellige Cæcilie staar den unge Helgeninde mellem fire alvor- lige llelgne og lytter betagen til l*)nglcsangi;n oppe i Skyerne, me- dens PibeiMie i det Orgel, hun hol- der i sin Haand , sagte glider ud og ned mod Jorden, hvor allerede de verdslige Musikinstrumenter lig- ger sønderbrudte. Endelig har Ha- t'ael i sil sidste Arbejde fremstillet 'Transfigurationen«, Kristi Forkla- relse paa Bjærget.

Ligesom en Del af Stanzernes Hilleder og Loftet i Villa Far- nesina , er ogsaa flere af Ra- faels senere StalTelibilleder util- fredsstillende udfort af de mange FJever. der strømmede til den ven- nesæle Kunstner. Det gælder f. Eks. > Frans den forstes Madonnac og Billedet af den hellige Mikael. »Kolde i Lysene og sorte i Skyggerne, som om de var af Jærn eller havde hængt i Røg,« kaldes de i et Brev fra den venetianske Maler Sebastiano del Piombo til Michelangelo. Den egensindige Himmelstormer forstod ikke at skalte Mildheden og det vise Maadehold i Rafaels Arbejder. Han bistod villigt Sebastian del Piombo, som uden at være nogen stor Aand havde Venetianernes skønne Farvegivning og som i sine bedste Portræter kan naa Rafael ret nær; Michelangelo gav ham sine Kompo- sitionsudkast og Studietegninger for at han ved deres Hjælp kunde blive Rafael en farlig Medbejler. En Kardinal havde samtidigt bestilt en Altertavle hos Rafael og en hos Sebastian. Denne malte en prægtig Komposition af I^asari Opvækkelse, især Lasarus, som søger at fri sig fra Ligklæderne, har Præget af Mi- chelangelos Stil. Rafael vilde egenhændigt og med den yderste Anspændelse af sine Ævner male et Billede af Kristi Forklarelse og heri udtrykke Moilsælningen mellem den himmelske Herlighed og Jordelivets Nød, de salige Sjæles Fred og Menneskenes magtesløse Uro. Nederst i Billedet bringer eu Folkeskare den stakkels vanvit- tige »maanesyge < Dreng frem for Kristi Disciple, der ikke formaar at hjælpe og peger mod Bj;erget, hvor deres Mester gik op. Under Hilledets Udarbejdelse blev Rafael, der alt i nogen Tid havde lidt af et sagtens ved Overanstrengelse fremkaldt Tungsind, angrebet af en hidsig Feber. Han døde Langfredag lo20, kun 37 Aar gammel. Eleverne fuldforte »Transfigurationen«.

-Med de store Mestres smaa Elever gaar Billedkunsten atter nedad. Selv den berømteste af Rafaels Lærlinge, Gu il i o Romano, har lidet eller intet af Mesterens Skonliedssans. Michelangelos mange Efler-

Fig. 204. Rafael: Kristi Forklarelse paa Bjærget ( »Transfigurationen ■). Vatikanet. Rom.

106

HA FA KL LO SANTI

(K. i rrbiiKi 14,S3. d. i Hoin i:.-J(li DKN SIXTINSKI-: MADONNA. Maiit ni Kiitui n San Sisro i Piacinv.a. Caii i ku i i Okksdkn

HØJHr:NÆSSANXEN. IJKT SKKSTENDE AAltll

1-ig. 205. Andr

liMplislcr

1 100—1529! I Klorens.

Kristi Daab.

lignorc stræber at overbyde ham i Anvendelsen af s;i:i(lnnne svære Fornier o;^ dristige Slillinj^cr, gen- nem livilke ban sogte at udtrykke sine .Sjælsstemnin- ger ojj Tanker Men da Kfterlignerne mangler Sjælen og Tankerne, bliver den miclielangeloske Stil hos dem kun tom og frastødende Maner. De staar ikke alene langt tilbage for Forbilledet, men ogsaa for Michelange- los noget ældre Samtidige, den florentinske Billedhugger Andrea Sansovino, livis Arbejder, f. Eks. Bronze gruppen af Kristi Daab paa Baptislerict i Florens, h:ii noget af Hafaels indtagende Mildhed og Ynde. Af di- med Hafael samtidige florentinske Malere var Andrea del Sarto det mest glimrende Talent. I et stort Antal statelige Fresker og Andagtsbilleder — og enkelte hojst fortrinlige Portræter — viser han el overlegent teknisk Mesterskab, undertiden ogsaa en vindende Klskværdig- hed. Hans Tegning, Farvcgivning og Kompositions- ævne er lige beundringsværdige, han bar blot ikke aandelig Alvor og Dybde nok til al komme ved Siden af de storslc

Det er just heller ikke disse høje Dyder, der sær- ligt udmærker den navnkundige Antonio Allegri da Correggio. Sammenlignet med Leonardo, Michelan- gelo eller Hafael er denne glimrende Maler og bedaa- rende glødende Lyriker som Tænkei- og Aand temmelig ubetj'delig. Men med en Hensj'nsloslied, der ikke er ringere end selve Michelangelos, hævder han sin per- sonlige Opfattelse og bryder som Lænker for dens Fri- hed de ærværdigste Traditioners urorie Haand. Lysel svøber i hans Billeder alle Farver i et Tryllcslor og straaler frem mod Skyggernes blode, halvtklarc Dæm- ring (»Clairobscuret«) med en vi<iun<k'rlig poetisk eller musikalsk Stemningsmagl. Frem for alle tidligere Malere stræber han efter skuffende Virkning. I sine store Freskodekoralioner i l'armas Kirker fremstiller han de hellige Figurer og Flnglcnes Skarer i den allerede af Mantegna forsøgte »Fiskeperspektiv«, den stejle Forkortning opefter; Manglen paa Hold- ning i det Virvar af Kropiie, Arme og Ben, som slikker ud fra Skyerne, har rigtignok ladet den Muierdreng, der paastod, at Marias Himmelfart i Domkirkens Kuppel lignede en Frøragoul, fælde en uforglemmelig, virkelig klassisk Kritik. Indholdet i Coi icggios ejendommeligste Arbejde er (Uædeiis hur- tigt opblussende og hurtigt fortærede I'lammcr, en jublende, overstrømmende, svimlende Henrykkelse, den højeste Salighedsfolelse, den sødeste Sjælerus. Han lader den gribe hellige og verdslige Personer, Ma'ud og Kvinder, Oldinge og Børn: alle Øjne faar samme fugtige Tindren, alle Læber samme blode Smil: i hans Billeders ojjhedede Lufl trives hver- ken Anemonei- eller Liljer, kun duftsvangre Boser. En Række af hans Alterværker i Dresdein r Galleriet viser, hvorledes han Skridt for Skridt fjærner sig fra den gamle strænge Værdighed og nærmer sig del smivgtende og vamle. Sin rette Tumleplads har Correggios Talent fundet i den klassiske Elskovs- have, hvor ("indernes letsindige Fader knytter For- bindelser med Jordens skonne Døtre. Som Sntyr lister Zeus sig i den dunkle Skt)v til den slumrende Antiope, hvis nogne Krop i Correggios Billede lyser mere blændende end Rammens Guld. Som gylden Begn daler han i Skødet paa den barnligt uskyl- dige Danac, som Sky lader han Jo nyde altforglem- mende Vellysl i sin Favn. I'orvandlet til Svane besøger han Leila, medens hun med et Par andre unge Piger bader sig i en Skovsø. Saaledes for-

rit;. 206. Anlimi.

.Mlegrt da Corrcgulo (1494 — 1534). M«doaD« med IIpIiiiic Protden.

llll.l.tDKUNSlliN

i 1	W^v|J-|^		i'
1	# ^	^ -^	ifeL^ ,1
h 1	k ^j ' ■-'.
^-' f	r^isik^^iM|
^ «

Fig. 207 Correggio Leda. Borlin,

kliires i Kedlen (lorrt'KK'os liillede, ilufj lucppe riKliKl, (Ilt liur vistnok været Male- rens llcnsif^t at vise tre Boj- ninf^slornier af Verbet »at fiske , ilet er Leda selv, der Idisl undsi-li){t vi^er Idbaj^e li)i- (len |)a;ilræiineiide Svane, M'iiere villijil inodlU){er dens ICurteyn og sidst sender et venlif^t ATskedsblik til dens l'liiHl. Det store Ledalioved er tilmålt i nyere Tid, en str;enj; Moralist havde borl- skaaret det (i|)rindeli({c for at odelægtje billedet. Stræn- •^v Moralister har jo ugsaa Orurd til at forarges over (^)rret;{i'"s Kunst, om end (len Sanselii^hed, der frem- Ira'der saa aahent og util- slor-t, i Virkeligheden er mere sund og ren end den, iler i meget af den senere Kunst hilvt maskeret leger iiK'd det pikante.

.\llcrede ved Midten af del l()de Aarh. var Venedig i Italien det eneste Sted, hvor Malerkunsten endnu stod i fuld Blomstring. Uen fuldkomne Sjælssundhed, der var forbunden med Venelianernes rolige Skon- hedsdyrkelse, holdt dem fri for al den Unatur og Maner, i hvilken Hesten af Italiens Malerkunst hurtigt dukkede ned. I deres Hilleder har de digtet al den Skønhed, deres Ojne saa, endnu rigere og fuldkomnere, liilledernes ideale Festlighed, hvor de fyldigste, prægtigsle Farver er stemte i vidun<lerlig Samklang, bringer i lige Grad OJnene Glæde og .Sjælen Behag. Tizian er Venedigs største Mester; hans jævnaldrende Med- discipel hos Giovanni Hellini. Giorgione, maa dog regnes for Højrenæssancens egentlige Banebryder i den venetianske Malerkunst

Giorgone dode ganske ung, og da hau lik mange Efterlignere, er det endnu ikke fuldt opklaret, hvor

mange Værker der er os bevarede fra hans llaand. Overfor man- gle af dem er det ikke let at sige, hvad de egentlig forestiller. Uette gælder naturlig- vis ikke et Arbejde som det statelige Alter- værk, der endnu findes i hans Fødeby Castel- franco og som viser to Helgne, en Munk og en Soldat, paa Vagt ved Siderne af Madon- nas lioje Trone, ej hel- ler (let herlige Billede af (len nøgne Skønhed, (ler ligger slumrende i (len fri Natur, det er Kvindeidealet i sin høj- este Fuldkommenhed,

Kærlighedsgudinden Venus, som ogsaa Ti- zian ofte senere har fremstillet paa samme Fig. 2ns. Giorgione [egenflig Giorgio Barbarelli] (1477? — 1510). Venus. Dresden. Vis. Anderledes for-

108

nojnEN.nsSANcicx, dkt sekstende aauii.

holder det sig f. Eks, med (let Billede, der har banrel Navnet »Stjernetyderne«. Tre Mænd er paa deres Aftenvandrin{5 stand- sede foran en mørk Klippe; den ene, en Yn<;l!n}<, foretager, sid- dende paa en Sten, en Opinaaling eller Beregning, den anden lytter opmærksomt til. hvad (li'n tredje, en Olding, har at fortælle ham. Billedet er ri- meligvis med R'^tte bleven forklaret som fremstillende en antik Digtnings .Sagn om Roms Grundlæggels '. Oldingen hedder Kvan- der og viser .lilneas de Hojc, paa hvilke Rom blev rejst. Men ligesom i andre af ("liorgiones Billeder, hvis Æmner er endnu gaadefiildere - »Gior- gioncs Familje,« »den landhge Koncert« o.fl. har Maleren min- dre attraaet. at give en klar Besked om de fremstillede Optrin end gennem Farvci-- nes rige, bløde Har- monier og de skønne Baggru ndslandskaber at naa en ejendomme lig mystisk eller ro- mantisk Stemnings- virkning. I »den land- lige Koncerti har to unge Mænd og en no- gen l'lojtespillcrske ved Solfahlstid taget Plads paa Grøns været; en Nymfe henter dem Vand fra en Brønd. Hvad er del, den un- ge venetianske Lutli- spillcr saa indtra-n- gende forklarer sin Sidemand Hyrden '? Taler han — ligesom Hovedpersonen i en anden »Koncert« af Giorgione om Mu- sikens Magt og til dens Pris'.' Eller er det en Digter, der fortæller, hvorledes Inspirationen fører ham til de Saliges

Fi};. 2fln. riiorgioue: >l)eii landlige Koiicerl « I.ouvre,

3 ^

2: S

? 5. ^ <2. ri

- ■§ -■ ^ s

3. i E o "■

= 3 g-as

- R 9 = _

B o "^ - <2

^ s* - i =

= £<:?"■

=. 3 g-= s^

a 3 _ i? ^

s -1 cra r;

a n S f

■ S5 ~ 2 en d i,-

'^ I g- = =

IlOJHKNÆSSANXIiN. OliT SI£KSTKNOIi AAUII.

Øer, livor NynirciiK' kva-^c: hans .SJ;l'1 iiicil .so<l Mii.sik og læsker liiins 'l'ijr.sl med Drik fra lielline Kilder? \'i ved det ikke, men Hilledel fortryller ved sine Farver o;; sin Sleiiininj4, det virker som en dejlif^ Drom, rummer en Art af blid, veniodit> l'oesi, der kun kan udtrykkes at Farvernes Kunst.

Hvad Mesterskabet i det rent maleriske anj^aar, er Tizian doj; ubetinget Italiens y))persle Kunstner. Der er en egen kærnesund Kraft i hans Kunst. Han havde ikke ophørt at male, - og ikke engang ophørt at male godt, - da han næsten 100 Aar gammel blev bortreven af Pesten; — »var Pesten ikke kommen, havde han saamænd level endnu«, sagde Julius Lange engang i Spøg. — Den ])inligc Anspændthed, KraftanspaMulelsen, der tru- er med at stige mod det bristefærdige, ligger ham ganske fjærnt; Tizian synes altid al have haft friske Kræfter i Behold og at være ganske ukendt med Mathed eller Afslappelse. Aar efter Aar skabte han i sit lange Kunstnerliv ny Mesterværker, saa let som et godt Træ- hver ny Vaar bringer friskt Løv eller hver ny Høst saft- rige Frugter. Sit eget Sinds lykkelige Harmoni overforte han i sine Arbejder, og det faldl ham saa naturligt at give dem Prægel af ædel og ophøjet Skønhed, at del ide- ale Skær, han lægger over den Verden, han fremstiller, Ingen Sinde synes søgt.

Mivrkeligt nok er ingen af Venedigs yi)perste Kunstnere fodl i selve Hven. Tizian kom som 9 Aars Barn dertil fra sit Hjem i Bjærgbyen Pieve de C.adore. Han synes ikke al have været .særlig tidligt moden som Kunstner. Mange af hans Ungdomsbilleder viser stærk l'aavirkning fra Læreren Giovanni Bellini; Giorgiones Indflydelse har dog haft slorsl Betydning for hans Udvikling. Uden Paavirkning fra Giorgione vilde Tizian ikke have malt et Billede som det, der kaldes »den himmelske og den jordiske Kærlighed . sikkert hans skønneste og beromtestc, uagtet man — son) jo ogsaa overfor mange af liiorgiones Billeder — ikke ret ved, hvad det forestiller. Paa Kanten af en antik Brønd, hvis Vand røres af en lille .\mor, sidiler en nøgen Kvinde, der lofter en Bogelseskaal i sin venstre llaand og synes at henvende en indtrængende Opfordring til den puakhvdle, skønne Dame, der ogsaa har laget Plads paa Brøndens Kant og tilsyneladende sky og modstræbende lytter til hendes Ord. Hvem af de to, der har mest Ret !il at gaa for »himmelsk . har altid været tvivlsomt; Billedet er niaaske rigtigt forklaret som en Fremstilling af Venus, der frisier Medea eller Helena eller en anden af de Kvinder, som af Kærlighodsgudinden har ladet sig lokke paa Afveje og i Ulykke. I [loelisk Stemningsfylde staar det ikke tilbage for noget af Giorgiones Billeder, og del overtræll'er dem alle baade i Farve- og i l"ormskønhed. Der er en vidunderlig dejlig gylden Tone ovtr den nogne Krop mod det skarlagensr()de Drapperi, over den hvidkhvdte Dame med de rode .Frmer og den graa Handske og over det brunlige Baggrundslandskab, i hvilkel — ligesom allerede i Giorgiones Billeder — Aftenstemningen er angivet ved, at de lavere Bygninger under Solens siilsle Farvel kaster Skygger op

til

HII.I.ICOKl'NSIIA'

|i;i;i (le hojerc. L'!i;4lcl Tizian næppe liai- tilslriebt iit i-ricrli|{ne Anliken, i-r Aiilikcns Aiinil (>ti Opriilteisc næppe iio({enfiinde riiiael nærmere enil I delle Hillciles slil- tiilile o({ ynderine, nøfjne KvindeNkikkclse. Flere :if Ti/iiiiis skonneste Hilleder har iinlike /ICniner. Kl ;if ile niesl forlryllende visci- (ind Hakkus' Mude med den skonne Ariadne, der er bleven ffirladt al" sin Iro- lase KIsker. I'aa sin med Fanlere for- sp;endle Vo{{n korcr lian frem i Spidsen for el To;> al Nymfer, Fauner o^ Satyrer, af kaaile .Skdv-^nddomme, der sUtjer frem fra den diinkU'. Iicliij^e Lund, hvor de liar ofrel li! (ludernes l-'ader. Elskoven har raml Hakkus som et Lyn, han slyrler mod Ariadne of< Stjernekransen funkler allerede over hendes Hoved som en Gave fra hen- des guddommeii(;e Hrudf^om. Den i^amle l'ans Hige er her paauy kaldt til Live, det liedenske Arkadien med Nydelses-Tilvæ- relsen generobret af Kunsten. Lifjesom (;i()rf>iones Venus er Tizians - mindre kolif>t kyske Uilleder af Kærlighedsgudinden — Stu- dier af lydefri o;,' yppigt blomslrendc kvin- deli{5 Skønhed. Frenislillin{;en af denne Skonlied er et Hovediemne for Tizians Kunst, han lader den fremtræde under mange Navne, som Flora, som Eva, som Marie Magdalena og — ofte som den

hellige Jomfru.

Til Tizians mærkeligste Arbejder med bibelske -Emner horer hans Ungdomsbil- lede af »Skattens Mont . En lumpen Sjo- ver kommer slikkenile med et Pengestykke og sporgcr, om det er tilladt at give Kej- seren Skat. Den ædle, fornemme, aands- overlegne Kristus — en af de ypperligste Krislusfigurer, Kunsten har frembragt — læser Nedrigheden i Spørgerens Sjæl og siger ham sit kloge, afvisende Svar. Bil- ledet er udarbejdet med en utrolig Omhu i Udforclsen af alle Enkeltheder, som Haar og Skæg; efter et gammelt Sagn var det her Tizians Agt at vise, at han var i Stand til at gennemføre et Billede ligesaa om- stændeligt som den tyske Maler Albrecht Diirer. Men han ansaa ikke dette for Malerkunstens sande Maal og fjærnede sig stedse mere fra denne Arl af Gennem- førelse. For det ypperste Mesterværk mel- lem Tizians religiøse Billeder regnes i Reglen det 1518 fuldførte store Billede af Marias Himmelfart. Apostlene, der er samlede ved hendes Grav, betages af Him- mellængsel ved at se hende svæve stille paa Sk>er mellem Englcskarer op i det himmelske Lyshav mod den ventende Brudgom. Kompositionens Storladenhed, Flugten i Fremstillingen og Farvernes Pragt gør det til et af de mest virkningsfulde Billeder, Malerkunsten kan opvise. Men fuldt saa indtagende er maaske nok Tizians elskværdige Skildring af Jomfru .Maria, der som Barn i Overværelse af en broget Folkeskare spaserer op ad Templets store Trappe, og det storstilet pompøse, fuldendt nieslerligt malte store Alterværk, i hvilket Helgnene fører Familjen Pesaro frem til Audiens for Madonna og hendes buttede Barn. Tilintetgjort ved en Kirkebrand er Billedet af Petrus .Martyr, der segner for Morderhaand, medens hans flygtende Ledsagers Veraab synes at genlyde mejlem Skovens store Stammer. .Men ogsaa andre af Tizians Billeder viser, at han var Mester for at udtrykke det smerlefuldt gribende, saaledes Fremstillingerne af Kristi Tornekroning og af Apostlene, der bærer Mesterens

2l:^. Tiziar

Maria

iieir.Trt. Akademiet

cdig.

112

-^ - 5

HOJRENÆSSANCIiN, »l-.T SliKSTENUE AAHH.

Lif5 til Graven, medens Aftenskum- rinfjcn falder. Det ene Hillede af Tornckroninticn er fra Tizians se- neste Aar, han var godt o{4 vel 90, da han malte det. Nærved set, sy- nes lk'han(llint<i'n llygliU ok l'aiii- k-nde, brede Strøf^ o;} brof^ede Klat- ter, men set i tilbørlig Afstand sam- ler Virkningen sig og bliver endog ualmindelig lyldig og smuk. Flere yngre Malere fandt denne Behand- ling cflerlig]iclsesv;erdig; den saa- kaldte - Impressionisme < boldt alle- lede (la sit Indtog i Malerkunsten.

Ikke mindst beundringsva-rdig er Tizian i sine Portratbilleder. Deres Farvevirkning har dcii mest udsøgte Harmoni, skønt di' sjældent pranger med mange og brogede Farver, ofte er det kun en sim- pel sort Dragt og en hvid Ilalslin- ning, der fremhæver Hovedernes varme, gyldne I. ød. Opfattelsen er altid storladen og l'ortræternes enkle Holdning har en egen lin og skon Værdighed, ukunstlet Fornem- hed, virkelig Adel. Tizians Dame- portræter viser os Virkelighedens gode Forbilleder for hans Skildrin- ger af den ideale kvindelige Skøn- hed. Mellem Mandsportræterne trælfer vi Malerens hoje Velyndere som Hertugerne af Ferrara og Ur- bino, og som Pave Paul den tredje, — det store, skitsemæssigt malte Hillede af den væsellignende Pave med sin Søn og Sønnesøn, er et af Malerens mesterligste. Et dejligt Por- tra't, Tizian malte af Hertugen af Fer- rara, til hvem han havde malt »Skat- tLMis Mønt«, »Bakkus' Møde med

.\riadne» og liere andre af sine skønneste Billeder, behagede Kejser Kari den femte saa stærkt, at denne udbad sig det overladt og fik det. Kejseren hørte til Tizians varmeste Beundrere, og Tizian har malt glimrende l'ortrætbilleder af ham, han tilstod Maleren store Æresbevisninger og skal efter Sagnet ikke have holdt sig for god til at bukke sig efter nogle Pensler, Tizian havde tabt. Filip den anden satte ikke mindre Pris paa den store Kunstner; da denne klagede over, at en ham lilslaaet Pension blev ham uregelma'ssigt betalt, sendte Kongen Guvernøren i Milano Betalingsordren med de Ord: I ved, hvor meget jeg er interesseret i denne Ordre, fordi den vedrører Tizian, sørg for at den bliver udfort paa en saadan Maade, at jeg ikke l'aar Lejlighed til at gentage den.«

F"aa Aar yngre end Tizian er Palma Vecchio (o : den ældre Paltna), særlig berømt for sine Billeder af venetianske Skt)nheder med det udslagne — ■ rodgyldent farvede — Haar. Tizians Levetid er den vene- tianske Malerkunsts Glansperiode, mange udmærket dyglige Kunstnere er enten ligefrem Elever af dens store Mestre, — som Sebastiano del Pioiubo, der var Giorgioncs Lærling, eller Paris Bordone, der var Tizians, — eller har i hvert F'ald fra dem modtaget en Paavirkuing, der har været bestemmende for deres Udvikling, — • saalcdes Lorenzo Lotto, l'ordinone og Moretto. Samtidigt havde Venedig en fremragende Billedhugger (og Bygmester) i Florentineren Jacopo Taiti, efter sin Lærer i Reglen kaldet Jacopo Sansovino, hans smukkeste Statue, der løvrigt er udfort, for han slog sig neil i Venedig, fremstiller Bakkus, der fryder sig over den Vinskaal, han lofter mod Lyset. Næst efter Giorgione og Tizian er dog Tintoretto og Paolo Veronesc den venetianske Kunst største Beronitheder. De stod ved Tizians Dod som de ypperste Malere i Venedig, i hele Italien, i hele Vorden.

Jacopo Kobusti, eller F"aderens Bestilling kaldet >il Ti ntorello«, Farveren, satte sig som Maal at forene Michelangelos Tegning med Tizians F'arve. Han skrev del paa Væggen i sit Atelier for ikke at glemme det. Uagtet Tizian skal have frygtet ham som en Medbejler, naaede han ingen af Delene, hans Tegning er overlladisk ved Siden af Michelangelos, hans F'arvegivning tung og glansløs ved Siden af Tizians. Han har udført et uhyre Antal store Billeder, mange af dem er llygtigl og skødesløst bobandlcde, meu der er mango

30 »3

Fig. 214.

Alfcins af Esle, Hprliig nf Ferrnra. Martrid

HII.I.LUKLNSTEN

Jacopo Pnliim Veccliio (f. omtr. U80. d 15

nieii CO Tiieolocopiili. Valilcl .el C.jeco i4S. d. 1U14). Portræt. KuQslmuseei, Kobciiliuvii.

andre, (ior er prægtige og storstilede Kompositio- ner, hvor Figurernes Be- Fig 2ifi. Jacopo Sansovino (I48r.— vægeiser har en beun- lo/U) Bakkus. Florens. dringsværdig Frihed og

Kraft, og Behandlingen virkeligt viser en overlegen Mester- haand. Han har malt en Mængde ypperlige Portræter. Tid- ligere var et ypperligt Knæbillede i Kobenhavns Kunstmuseum af en ældre, sortklædt Herre med et noget skummelt Ud- seende anset for at være et Selvportræt af Tintoretto, det har den noget »impressionistiske« Behandling, der havde gjort meget stærkt Indtryk paa Tintoretto, da han saa Tizi- ans fornævnte Billede af Kristi Tornekroning. Det skyldes dog en anden Maler, der havde studeret den gamle Mesters Impressionisme med ikke mindre Beundring, ;el Greco . Grækeren, som han blev kaldt, efter at han havde taget Op- hold i Spanien, hvor han efter forst at have gjort Lykki- med Billeder i Tizians Stil, eflcrhaanden som han udvikled.- sin sære Originalitet med forskrækkende Hensynsløshed, blev meget omstridt, hadet af de gamle Malere, beundret af mange blandt de unge, og af de fleste mellem Publikum anset for forrykt. Han er en af de mærkeligste Forgængere for det 17de Aarh.s store spanske Malerkunst.

Et endnu langt mere glimrende Talent end Tintoretto var Paolo Caliari, som efter sin Fodeby Verona kaldtes Ve- ronese. Forst som udviklet Kunstner bosatte han sig i Ve- nedig, hvor Tizian, der ikke holdt af Tintoretto, ydede ham

114

hojren.'es>anc;kn, det skkstenue aaiiii.

Veroncse MS2S — 15SS) Bryllupet i Kana. Louvre.

fuld Anerkendelse. Den straalende, rige Festlighed, der udmærker hans Billeder, gor dem enestaaende i deres Art, deres fornojeligt friske og lette Behandling viser et ualmindeligt sikkert Oje og en ualmindelig sikker Haand. Hans Dekorationer i Dogepaladsets Praglrum sætter Tintorettos helt i Skygge. Men aller- hedst er Veronese dog i sine bcromtc store og storladne, overdaadigt figurrige og prægtige G;vstebudsbilleder, et af de niærkeligsle Udtryk for Henæssancens lyse og sunde Livsglæde, uagtet .Emnerne er bibelske og Bil- lederne var malte til venetianske Klostre, hvor de rigtignok var mange fromme Sinii til stor Forargelse, lui eller anden ret ligegyldig Person fra Biblen har faaet tildelt Værtens Rolle og Kristus sidder ba-nket blandt de mange glade (mester, hvor han ved forstc Ojekast ikke altid er let at finde. Et Par af disse Bille- der fremstiller, hvor herligt det gik til ved Bryllupet i Kana, da Vandet blev til Vin. Det storste og ypperligste af disse fortes under Napoleons Felttog fra Italien til Paris, hvor det efter Kejserens Fald fik Lov at forblive, nieiiens alt det andet, han havde ranet, gik tilbage; Tilbagesendelsen af dette kolossale Lærred regnedes som altfor vanskelig og farefuld. Det omfatter (iOO Kvadratfod : selv anseligt store Lærre- der ser i dets Naboskab ud som smaa Frimærker. Mellem den store Skare Bryllupsgæster ved Gildebordet i Hesteskoform ses foruden Kristus Kejser Karl den femte, Frans den ft)rste. Sultan Soliman og andre af Ruropas Herskere, det er et i Sandhed kongeligt G;vstel)ud. Musikniitcrp.e i Forgrunden er Venedigs bedste Malere, Tizian, Tinloretto og Veronese selv er mellem dem. I Baggrunden er Kokke og Tjenere paa en Balkon beskaftigede med Anretningen; de hvide Marmorjialadser, der fjærnere borte hæver sig mod den blaa Himmel, forhojer Indtrykket af dette Renæssance-Féeris vidunderlige Pragt.

Men med Veronese er ogsaa den venetianske Malerskoles Kraft næslen udtomt. Del hjalji den ikke, at Jacopo Bassano opfandt en ny Specialitet i Landskaber med Genreligurer, der uilgaves lor bibelske Per- soner og gerne sattes i elfektfuld Belysning, Genren fortsattes af hans lire Sonner i on omfattende og interesselos Fabrikproduktion. Den venetianske Malerkunst Forsteslilling i Kunsten er ude med det 16dc Aarhundrede.

For Nederlandene og Spanien, der i det 17de Aarh. blev Stormagterne i Kunsten, er det U)de .\arh. i alt væsentligt en Overgangens og Forberedelsens Tid. I Frankrig virkede da formlen de Beromlheiier, der indkaldles fra Italien — som Leonardo da Vinci og senere den florentinske Billedhugger og Guldsmett Benvenuto Cellini, der med al sit Talent, sin store Energi og glimrende tekniske .Kvne dog ikke er nær saa vidunderlig, som han i sin kosteligt livfulde og farverige, naivt pralende Selvbiografi tror sig at være, — enkelte meget dygtige Kunstnere, om de end synes smaa mod de italienske Storheder. Den bedste Maler er Fran^ois t^louet, der i sine smaa og y<lerst sirligt genneniforle l'orlrætbilleder nærmer sig de

115

HII.I.KDKUNSTIiN

(■ainie Nedprlæiideres Finhed. I frnnsk Billcil- hu^^t^erkunst forlriunger eflerlinamlcn itulieiisk Indflydelse den fru den l)urf{undiske Billed- lui(;^ersk()le nedurveile ({umnielda^s Slra-iiglied o^ Alvor, der endnu i Aarhundredets begyn- delse (>or sig gældende i inan(>c fortrinll^'c V;erker. Eller Aarhumlredets Midte udforer Jean Goujon sine Skulpturer hl. a. cti

druppe af Diana, der slutter sig til Mjorten, med en næsten overdrevent sirlig ug smi- dig Elegance, som allerede her forekonitncr os ægte og ejendommelig fransk.

Den lyske Billedkunsl har i det 16de Aarh.s Hct^yndelse en kort og glimrende Blomstrings- tid. De samme stærke aarnlclige Slroiiiiiinger, der fremkaldte den store Kirkerefoiination, lod Billedkunsten fornyes i energisk Sandheds- slræben. Den rige llandclsstad Nurnberg, som endnu ved de mange Minder fra svundne Tider er en ualmindelig stilfuld og stemnings- rig By, var da for Tyskland Kunstens Iloved- .siede. Dér virkede Billedhuggeren Ailaiii Kraft, som bl. a. i Rækker af niarvlulde Helielfer liar fremstillet Kristi Lidelseshistorie med gri- bende Magt og Stemningsfylde; der frembragte mod Slutningen af sit Liv den ypperlige Bil- ledskærer Ve i I S to SS nydelige Arbejder, der lidet lader ane, at han — bogstaveligt — var brændemærket som Forbryder. Dér arbejdede ogsaa Bronzestøberen Peter Vischer, den lyske Skulpturs allerberømteste og allerfortrin- ligste Mester. Af de lo kolossale Figurer, han udførte til Kejser Maksi milians Gravmæle, er især Statuen af Kong Arthur beundringsværdig et uforlignelig karaklerfuhlt Billede al en ægte tysk Hidtler, — med Helle er Statuen nævnt som Bevis for, at Billedkunsten kan være farverig uden at benytte Farvernes fljælp; ingen vil tvivle om, at Kongen er blond med blaa Øjne og rødligt Skæg. — Sammen med ^i^e fem Sønner udforte Peter Vischer sit Hovedværk, den saakaldte »Sebaldus-Grav«. Bronzemonumentet, der omslutter Helgenskri- net og dets Fodstykke, eflerligner i sine Ho- vedtræk slank og luftig gotisk Kirkearkitektur, men alle »Sebaldus-Graven^s rige Enkeltheder, ReliefiFer og Statuer og fantastisk dekorativ Pynt, er ægte Rcnæssancekunst og udførte med en glimrende Opfindelsesævne, en F'risk- hed og Bredde i Behandlingen, en Skønheds- sans og Storstilethed, som i tysk Kunst er yderst sjælden, næslen eneslaaende. Paa Hel- genskrinets F"odstykke har Peter Vischer an- bragt sit eget Portræt, et yderst fornøjeligt Billede af en jovial, brav og dygtig Haand- værksmester med Hue og Skodskind. Nurnbergs allerstørste Berømthed er dog Maleren Albrecht Durer. Tyskerne sætter ham ofte ved Siden af Italiens største Kunstnere og hævder undertiden, al han overtræffer dem i sædelig Alvor og i Tankedybde. Han har dyrkel Kunsten med den mest trofaste og vedholdende Ærbødighed; hvad enten det gælder de teoretiske Videnskaber, Perspektiv og Forholdslære. eller Karakteristiken af et Hoved] en Haand, en Plante, en Eghjort eller en Fuglefjer, er Durers Studier lige grundige, samvittighedsfulde og beundrings- værdige. Hans Fantasirigdom er aldeles overvældende. »En god Maler,*, skriver han selv, »har indeni sig saa fuldt op af Skikkelser, at han, selv om det var ham muligt at leve evigt, altid fra de indre Tanker, om hvilke Platon taler, kunde gyde noget nyt ind i sine Værker.t Hans egen Tankeverdens Skatkammer syntes i Sandhed uudtømmeligt. Mange af de maaske mere tankefatlige og mindre sædeligt alvorlige itali-

Fig. 219. Peter Vischer (d. 1529). Kong Arthur, Innsbruck.

ALBRIGHT UCKEH

IF. i NiMiiberg 1471, d, i s. Hy I.VJ81

i'oin u.i: r ai" nii:iu)\YMrs iiolzscir'bkh. borgmkstku i nCrnhkrc.. i.vjiv

MlHI.IN

HØJIIFNMSSSANCEN, DET SF.KSTKNDE AAIUI

cnske Malere har il I lige vel visse for- tryllende Egenska- ber, som Durer kunde have Aarsag til at misunde dem.

Ilavdc han levet i Italien, vilde han efter Hafaels Mening maaske have over- gaaet sine italienske Kaldsfæller. To Gan- ge har han besogt Norditalien, furste Gang i sin grønne Ungdoms Vandreaar, lige efter at han havde forladt sin Lærer Michael Wol- gemutlis store Værk- sted for Maleri og Billedskærerarhejde Ti Aar senere var lian der i la'rigere Tid og følte smerte- ligt den store For- skel paa Kunstens Yilkaar her og i sit Iljcm; »hvor vil jeg komme til at fryse og længes mod Solen,« skriver han, ■ her er jeg Herre, hjemme en Snylte- gæst.« Han lærte adskilligt af Malerne

i Venedig, Padua og Bologna, bl. a. Interessen for det nogne. Men han var nu engang ikke saa lykkelig al være fodt i Arkadien, hvor den naadige Himmel gav Kunstnerne eu sikker Skonhedssaus i Vuggegave Hvor grundigt han end studerede Formerne, hvor strengt og bestemt han end gennemforte dem, han forstod ikke at udv;elge de skonne. Hvor smaaligt omhyggeligt han end gjorde Rede for alle Eiikclihedei-, greb han fejl af Helhedens Harmoni. Han havde ikke Ævne til at fremtrylle den ideale Skønhed. Og han havde heller ikke helt de g.imle Nederlænderes naive 0|)fatteIse af Tingene, som de er, eller deres Kunslncrglæde over Lyset og Farven.

Betragtningen af hans Malerier er ikke altid nogen Øjnenes Lyst. Kompositionci-ne er ofte udmærkede. Motiverne aandfulde, Fortællin- gen fængslende. Foleisen a'gte og tin. Tegningen trods mange Sær- heder virkelig mesterlig. Farven er i Reglen ligegyldig, undertiden afgjort ubehagelig. Til de i enhver Henseende bedste af hans Bille- der hører Fremstillingen af Kongernes Tilbedelse, til de beromteste hans sidste Værk, to Par væ-rdige Apostelfigurer, i hvilke man med r.ette eller med Urette har villet genkende >~(ie lire Temperamenter«, og som virkeligt har en god Del af den Helhed og Simpelhed i Hold- ningen, som Durer selv beklagede, at han vanskeligt kunde naa, men rigtignok tillige en fordringsluld Behagen sig som Karakterskikkelser, der ikke er helt vindende. I Durers Portrivtbilleder er ofte baade Karakteristikens Kraft og Gennemforeisens l-'lid den højeste Beundring værd. Til de i begge Henseender allermest fremragende horer Bille- det af Durers Ven, den foi-nemme Raadslierre Hieronymus llolzsclui- lier, energisk Tiihæ-nger af den lutherske Reformation, som Maleren selv en Tidlang var hengiven. Hvert Haar er malt, ja, selv Vindues- sprossernes .Vfspejling i hans blaa Ojne. Ogsaa han er en Karakter- skikkelse af Rang og véd det desværre selv altfor godt, han skaber sig lidt, hvad der dog uden al Tvivl er Malerens Fejl.

.\lbrpcht nnrcr (MTV — l.?2S). KonRPnnes Tllbcdd<:e. Florens.

.\ll)r Ilflrer: riiekroaon <

MnilAnnn mrd utbbcnkUk.

117

tlll,l,F.l)KL'NSTEN

L'ligcyppcrligfre end i sine liilleder er Durer i sine Icgiiinjjer. Kobber- stik iin Tnt'snit. Medens l'enslen li^!f?er hani nonet tun^t i lliianden, lorstaar han al fø- re en Slrcx med fuldendt Sikkerhed, l'riskhed (>n Ynde. Hans Studieletinin- ;;er efter Menne- sker, Dyr OU Land- skal)er er vidun- derligge, — tnan;{e af sine liedsie Fi- Hursludler har han lernet paa en Hejse

i Nederhindene, iivoi han fik l.ejhg- hed til at (•'"'« den danske Konj^e Kri- stian den anden sin Opvartning og fotaie ham sine Kobberstik. — Men ogsaa i hans Kom- posilionstegningcr, f. Eks den Hække Fremstillinger af Kristi Lidelseshi- storie, der er teg- nede paa gront Pa- pir og derfor kal- des den grønne Passion«, eller i den Fantasileg, som har givet sig frit •Spil i Bandtegnin- gerne til Kejser Maksimilians Bøn- nebog, har Behand- lingen en indtagen- de Lethed og Skøn- hed. Kunstnerens glimrende Idérig- dom viser hans Tra s it og Kobber- stik skønnest og fyl- digst. Træsnits- rækkerne »Johannes Aabenbaring«, »Marias Liv«, den »store« og den »lille Passion«, er Træsnitkunstens fornemste Mesterværker, forhen havde den ikke naaet saa kraftig en Virkning, senere har den ikke bevaret en saa ædel og stilfuld Simpelhed, for blot at tale om det ydre. Durers Kobberstik, der jo skj'ldes hans egen Haand, er dog endnu værdifuldere. De fleste af Durers malede Madonnaer er matte og kedelige, Madonnaerne i hans Kobberstik er næsten alle henrivende. Blandt Durers mange ypperlige Kobberstik vil vel i Reglen tre nævnes som de mærkeligste. Det ene er det hyggelige Billede af den hellige Hieronymus i sin Stue. hvor Solen gennem de mange smaa Flaskebund.sruder skinner ind paa Helgnen ved Arbejds- bordet og paa Gulvet, hvor hans Husdyr, Hunden og Loven, ligger halvtsovende. Del andet er den stem- ningsrige Fremstilling af Melankolien«. Træt og trist sidder en laurbærkranset og vinget Kvinde med Haanden under Kind, i Skødet holder hun en stor Passer, og ved hendes Fødder ligger Haandværksred- skaber som Symboler paa Menneskenes travle Virken. Ved en stor Krystal staar Alkymisternes Smeltedigei, et Barn sidder paa en Møllesten og foretager Beregninger; modsat det trygt sovende Dyr har Mennesket medfødt Trang til al trænge ind i Erkendelsen af Tingenes Væsen, vil bygge sig Stiger for at naa op til

Frg. 222. Albr. Durer; >MeIankolien«

HOJHKXÆSSANCEN. IJli'I S H K ST K MJ li AAIIH

det Tankens liøjc Taarn, livorfi'a del overskuer alt i Klarhed. Men, jo mere liin Kvinde grubler over Til- værelsens ^^aadc- fulde lUiner. des stærkere sanunen- snøres hendes Hjer- te i kvalfuld Kor- visnin}5 om Menne- skeviljens of^ Men- nesketankens dybe Afmagt; hun ser, at Livet rinder hen som Timeglassets Sand og at dets Indhold kun er ulilfredsstillel Hi- gen efter det, der er lige saa iiop- naaeligt som at gribe Uegnbuen el- ler falle Kometens Varselstegn- Mod- svarende Hilledel af Melankolien er det maaske endnu ypperligere Blad,

der fremstiller »Ridderen, Doden og Djævlens. Me- dens Dagens sidste Lys falder paa Klipperne og Hjærg- byen, rider Hid- deren i fuld lUist- ning frem i en Hulvej, fulgt af sin tro Hund, der ikke uden (Trund er ilde til Mode, Ihi Doden rider hen mod dens Herre og viser ham

del ul){mhorlige Timeglas, og bag ham fuidiler Dja'V- lens bogærlige ( 'jne, og Uhyret lofter sin skarjje Klo, for al gribe del for- venlede Hylle. Men Ridderen er uden lYj'gt og skolier end ikke lii de gyselige Spogelser; han viger ikke fra den Vej, Pligten byder h:im at tolge. — Den Kunstner, der har skabt disse Hilleder, har alene derved, selv om han som Maler slel ikke horer lil de storste, mdlcgnel sil Navn paa en uforlabclig Hædersplads i Kunstens llisloric. —

Ved Siden af Diirer er del Hans llolbein den yngre, der kaster mesl t'.lans over Henivssancens tyske Malerkunst, Kiev af sin 1-ader, Hans Holbein den ældre, en særdeles dygtig Maler i Augsburg, blev han tidligt udviklet og optraadle allerede 18 Aar gammel i Hasel som en ypperlig Kunslner, senere rcjsle han lil Frankrig og lil l-.ngland, hvor han doile .som Henrik den ollendes llol'maler. Hans boromlesle Værk er >Horgmester Meiers Madonna^. — dels Herommelse skyldes iovrigl mere den gamle Kopi i Drcs- dener-Cialleriel end den langt fortrinligere Original, der hndes paa .Slollel i Darnisladt og ses uf fa-rre — Da Hasel var ved at blive en proteslanlisk Hy. bestille den strængt katolske Horgmesler hos Molbcin et Hillede. han vilde skænke lil en Kirke, og hvor han og hele hans Familie skulde v.vre fremstillede under dcu hellige Jomfrus Ucskyllelse, Hun slaar i en Nische med Krislusbarncl paa sine Arme. lilvenslre knæler

Fin. 22.1 .\ll>r nflrcr: Hidderon, noiien og Pja>vlcn.'

119

»II.LEDKUNSTKN

HANS llOLliELX ^Dln Ynghei

(F. i Aiigsburn 1497, cl. i I.oiulon 154S')

STUDIETKGXING liFTKU ANNA MEYKH TIL MADOW AMIl.l.EDET I DAUMSTADT

Ml'SEET I BaSKI,

HØJREX.r.SSANCEX, DKT SEKSTENOE AAIIH.

-i;; 226 lians Holbein : Døden og den Blindr. Træsnit fra >I)adodniucn<.

l5<)if;niostercn ved sine to Sodiut, tilliojre hans al'dode og hans anden lluslru ved Siden af Dalleien. I M()ds;elniiig lil Diirers Arbejder har Hilledet en lige saa fri og slion og slorladefl Holdning som den italienske 1 1 oj renæssances Værker. Farven er ypperlig, Hehandliiigen let og nydelig, (let er en virkelig Maler, som har malt det. Den yndcrige Madonna er niaaske den mest fuldendt skønne, der er frembragt af en nordisk Kunst- ners Haand. Portrætligiirerne er alle hojst fortrinlige.

Holbein var eller blev frenifor alt Portra-tmaler. Oer levede omtrent samtidig med Holbein saa udni:erkel dygtige tyske Portnelmalere som Bernhard Strigel og (^hristoph Amberger, men Holliein overgaar dem dog alle. lian luirer som Portrælmalor til Verdens allerypijerste, ingen har sikrere og skarpere gengivet Karakteren af de forskellige Fysiog- nomier uden at lægge lil eller tage fra. Opfattelsen og Gennemforeisen har overalt den storsle Ærlighed og Paaiidelighed. Uagtet Dragler og Bi- ting er behandlede med nænsom og nydelig Omhu, gor Karaklerskildringen af den fremstillede Person sig dog stedse ga-ldende som Hovedsagen. Hans Billede af den fede Tyran Henrik den ott; nde er et historisk Dokument af boj Rang, og hvis Kongen blot med tilstrækkelig Opmærksomhed havde betragtet Holbeins Portræt af .\nna af Kleve, i hvilket han blev dødelig forelsket, vilde han have undgaaet de Skuffelser, Modellen bragte ham. .Med lige Mesterskab har Maleren karakteriseret de elegante engelske Hof- mænd og en gammel .Sa-rling som Kansleren Thomas .Morus, Kristian den

andens indtagende elskværlige Datter Krisline. Flertuginde af Milano, og kloge Stuelærde som Erasmus af Uotterdani eller Astronomen Nikolas Kratzer, gejstlige Herrer og Hansestædernes i London bosatte jævne tyske Købmænd. Til disse horer den unge Mand, som Holbein har vist os siddende i sit hyggelige, grønne Kontor, hvor Negliken i Glasset staar paa .Vrbejdsbordets brogede Tæppe: han bryder lige et Brev med Adressen: -'At afgive til min Broder, den ærlige Jorgen Gisze, i London i England. < Ikke mindre beun- dringsværdige end Ilolbcins malede Portiæter er hans let og aandl'uldt bchaii<llede Portrættegninger ; Studiet lil Borgmester Meiers halvvoksne Dalter paa .Madonnabilledet horer til de fortrinligste mellem dem.

Uagtet Holbein har behandlet bibelske .luiiner og monumentale Opgaver i smukke og betj'delige Bille- der, er det Arbejde, der ved Siden af Borgmester Meiers Madonna og Portræterne mest har biilraget til at gøre hans Navn beromt. en Hække sraaa Illustrationstegninger, der blev skaai-ne i Træ>snit og samlet i den Bog, der kaldes Holbeins »Dodedans . Med glimrende Kraft og Vid fortæller de om den Magt, der kom ind i Verden ved .\dams og Evas Brode, fulgte Adam, da han i sit Ansigts Sved stred for Foden, hverken sparer Kejser. Konge eller Pave, det lille Barn eller den unge Brud, god eller ond, rig eller fattig, leger med sit Bytte, som Katten med Mu.sen, og kun synes glemme den Stakkel, der paakalder Doden som den store Be- frier. Ogsaa tidligere havde jo Kunsten — I. Eks. i Billedet i Pisas »Campo santo - gjort sig til Tolk for de triste Tanker om Dodens .\lmagt, men medens disse i Italien fortrængtes af glade Hymner til Ære for Livets Fest, fik de i Tyskhmd ny Næring ved Religionskampenes og Bondekrigens Rædsler. Doilen som Voldsmand er Æninet for et af Augsburgeren Hans Burgk- inairs ypperlige Træsnit, og den originale og fantasirige Stras- burger-Maler og Træsnitlegner Hans Baldung, kaldet Grien, har i et af sine mærkelige allegoriske Billeder fremstillet en ung Kvinde, der b.ævende modtager Dodens gyselige Brudgomskys.

Andre af den tyske Renæssanees Kunstnere, de saakaUlte Smaameslre , — Georg Penz og Aldegrevcr, Brodrene Hans ug Sebald Beham, — har størst Betydning ved de mange smaa og nydelige Kobberstik, de udførte med Diirer som Forbillede. Mere fremragende er Albreeht Altdorfer, om ikke just ved sin tekniske .Evne, der kun er ringe, saa dog ved sin naive Elskværdighed og friske poetiske Foleise. Landskabet og Land skabssfemninger spiller ofte en IVemtra-deiide Rolle i hans Bille- der og Kobberstik. I et af Billederne ses den hellige l""amilie. der paa Flugten til Ægypten holder Rast udenfor en Kystby ved en Praglfonlæne, i hvis Vand Kristusbarnet plasker med sine smaa Hænder, luedens Englebørn leger for ham og musi- cerer paa Kummens Kant. Endnu fornojeligere og ejendomme- gere er dog hans Billede af Jomfru Marias FodseL Barselsengen er anbragt i Sideskibet af en ma-gtig Kirke, og en hel Borne- 11^.22: iiiin-; iviiami- k.iia.i Grin, ir omtr. ure skole af Sniaaen^ile svinger sig jublende i en stor Runddans ,1. 1545^ Dodaus K.vs. B.vei.

121

Hir.l.l.DKl'NSIKN

o])|(c (iiiiKfirit; Kirkens liojf TillLT.

Nii'sli'lter Durer og Hol- bcii) er 1. 11 ku s Crai.acli (len lyske Kenæssances be- i'oinlcste Maler. Men do({ ikke cicii bedste. Den bedste er Miilthias ('■ i' u n c wa I d. en melankolsk Særling, af livein kun n)e({et faa Udle- der er os bevarede, mærk- værdige Hilleder med en Del I^liimplietl, men nieil iiaimindeli;; me^jen Dja-rv- lied, Kraft 055 Storhed, des- uden med en malerisk Virk- ning og en Fylde, tysk Ma- lerkunst ellers ikke naar. Utallige er derimod tie Bille- der, der udgik fra C.ranarhs Vicrksled i Wittenberg. Han var de saksiske Kurfyrsters llofmaler og havde stor Hy for sin Kunst og for sin Hurtighed i at male, flere Gange hlev han udnævnt til

Wittenbergs Morgmester Nogle nf hans Alterværker er paavirkede fra (Jrunewald, i andre gor han sig til Tals- mand for Reformationens Tanker. Han var nær knyt- tet til dens ledende Mænd. fra hans Værksted sendtes en Mængde Ko()ier og Ko- piers Kopier efter hans Por- træter af Luther og Me- lanchlon til alle de refor- merte Lande. Mærkeligst er hans snurrige, mytologiske og allegoriske Billeder med deres uoploselige Blanding af skalkagtig Humor og ufri- villig Komik. Hvor han fremstiller den trojanske Kongeson Paris, som skal udpege den skønneste af de tre skønneste Gudinder, fremstiller han Paris som en tysk Ridder i Rustning, vækket af sin gode Søvn af en graaskægget Ridder, der skal være Guden Merkur, og de tre nøgne Pigeborn koketterer paa en Maade, der lidet anslaar sig Gudinder. Ret koket er altid den Skønhed, han lader smile til os med skraatstillede, besynderligt kinesiske Øjne. Undertiden hedder hun Eva, undertiden Diana, .ludith. Moderkærlighed, Fau- nens Hustru, oftest Venus. Til Malerens bedste Arbejder hører det danske Kunstmuseums i:ksemplar af hans ofte gentagne Fremstilling af Amor, der, efter at have taget en Bikage fra en hul Egestamme, klager sig til sin Moder over Biernes Stik. Med alt det sære kinesiske har Venus' Skikkelse en egen stilfuld Ynde. For dem, der muligt kunde betvivle, al Billedet var moralsk, har Maleren i dels ene Hjørne anbragt føl- gende (latinske) Vers:

Som iiaar den lille Kupido fra Kulien raner sig Honning, og af den rasende Bi slinges med sniærtcnde Brod, snaledes ogsaa den korte og liærgendi- Lysl, som vi atlraar, folgcs af svidende Vé og blandes med diavclig Sorg. —

Fig. 2

122

^^^B >r . ^- ti^i.1^/ ^•	. "A	o
	^
1	l^'^r^*
3	W^

iiili.kukl'nsii;n

I"ig. 230. Quinlen Massys: VcksMlererea og haus Hustru. Louvro.

Fig. 231. Quinten Massys; Portra-l. Frankfurt am Main.

Uii ik'l fiuslc KL-nilsk;ili til den ilalieoske Ilojreiia'Nsani'i's slore CJtTiiini^er naaede .S'edet- hiiidene. stod Quinten .Miis.sy.s dér som den >. |)|nTsli- .Maler. Efter .Saj^iiel var han oprin- (lcli;'t .Smed; med l'ietle har den skønne

.SmcdejuTns Kntndindfalning udenfor Antwer- pens Dumkirke v:eret antaget for hans Værk ; :il' K:i'rli;{lied lil en Malers Datter skal han være hieven Maler lian bryder ikke nic-il den gamle nederlaM<lske Malerskules Tradi'.io- lier, men vifter i sine Hovedværker ikke til- bage for Fremstillingen af legemsstore Figurff. (Iramaliske Kompositioner med ofte grelt virk- ningsfulde Modsætninger, og han gengivet Sjalsbeviegelseriies llygligsle l'dtryk med stor Klarlie<t og Kraft, ofte ogsaa med stor Fin- lietl. Hans beromteste og ypperste Værk er ilet store Fiojalter, han begyndte 1508, samti- dig med, at Michelangelo begyndte Dekoratio- nen af det sikslinske Kajjels Loft. — • Midt- billedet fremstiller Sorgen ved Kristi Lig, sær- lig gribende er .Madonnas forgræmmede Hoved og Apostlen Johannes' Afskcilsblik paa .Meste- rens Lig. Ligegyldig for al denne Vé sidder i Baggrunden paa Kanten af Golgathavejen to .Mænd, af hvilke ilen ene spiser Fro- kost, og den anden hælder Sandet af sine Sko. l-'lojbillederne fremstiller Herodes' dæstebud og .Vpostlen Johannes' grusomme Martyrium. I l'>o(lk'i-iie. der fyrer under den store Gryde, i hvilken Apostlen skal steges, har Maleren ff)r- sogt en energisk Karakteristik af den mest dyriske Raahed. I Skildringen af det hver- dagsaglige — eller selv af det hæslige — fandt Massys ny Opgaver for Kunsten. De talrige gamle Kfterligninger af hans Billede med Veks- ollereren og hans Hustru, der sidder i deres Kontor, ivrigt beskæftigede med Optællingen elg Undersøgelsen af alt det Guld, som Veks- ellercrens Gnierhænder har bunket sammen, viser, at Billledet har gjort Lykke og Opsigt som noget mærkeligt nyt. Genrefremstillin- ;4erne i Kunsten fik ogsaa vigtige Impulser ved den samtidige hollandske Maler Lukas van Leidens Kobberstik, udførte med glim- rende teknisk Færdighed, men rigtignok Med- iiejleren Durers uendeligt underlegne, hvad .\and og Folelse angaar. I de bedste af dem er enten bibelske Æraner Paaskud for rene (ienrebilleder, eller rene Genrebilleder frem- satte uden noget Paaskud.

Quinten Massys var en højst fortrinlig Por- trætmaler. I saa Henseende tilfalder ogsaa megen Ros og Beundring hans Samtidige Jan M ab lise, Barend van Orley og Jan van .Scorel, de tre, der havde den triste Rolle at fore den nederlandske Malerkunst ind paa I efterligningen af den italienske, hvis umisken- delige Overlegenhed enfoldigt antoges at bero paa en ypperlig og lethandelig Recept for l'ormskonhed. De senere Manierister og Pe- danter, der behersker det 16de .Aarh.s neder- landske Malerkunst, indbilder sig at have naaef alle Italienernes Fortrin, selv Michelangelos sikre Formkendskab og geniale Dristighed.

HØJRENÆSSANCEN, 1)ET SEKSTENDE AARH.

I)c skryder nic<l deres Lærdom, udponser vaiiviltige Allegorier, samnienslillcr nøgoe Muskclmænd. sete i de mest uriiiic'litje o<< uniuli^c l'orkortnin<<er og Forvridninger, frembringer kluntede Misfostre og uliyre Sniagløslicder, der næsten ser ud som kande, ond- skal)sfulde Karrikaturer af den Kunst, der var dem allermest dyrebar.

Men de samme Malere, hvis Forsug i det op- højede er saa sorgeligt mislykkede, har skænket os ganske udmærkede Portrælbilleder. Hvor Maalel er den muligst tro l^flcrligning af Naturen, kan Skabe- riet vanskeligt linde Plads. .Medens den italienske Malerkunst u<lenfor Venedig i Midten af det 16de Aarh. var i det jammerligste Forfald, maltes endnu gode Portræter af Bronzino i Florens og udmær- kede Fortræter af Moroni i Bergamo. Og efter at den tyske Malerkunst paa samme Tid var afblomstret, hindrer udelukkende de Portru'ter, der maltes afNi- eolas Neufchatel i Nurnberg og C. hrisloph Schwarz i Munchen, den fra at ligne en fuldkom- men Ørken. I Nederlandene var selv en Manierismens Ypperstepræst som Frans Floris, der havde den sørgeligste Indflydelse paa s»n Hærskare af Fiever, en virkelig Mester i Portrætfaget Oni end de holland- ske Malere, der i del 16de Aarh. malte store Gruppe- billeder af Skyttelaugene eller andre Korporationer,

næppe alle kan regnes for egentlige Mestre, er de dog værdige Forgængere for deres store Efterfolgere i det 17de Aarh. Med skarpest Karaktersans har Scorels Elev, Anthonis Mor, fremstillet os Datidens ofte besynderligt skumle Fysiognomier. Han opholdt sig nogle Aar i Spanien, hvor han i Sanchez Cocllo fik en dygtig Elev og Kflerfølger som Holl'els Portrætmaler.

Ved Siden af de mange Maleie, der kroede sig af deres Dannelse og talte el Folket uforstaaeligl Latin, havde Nederlandene i det ICile Aarh. dog ogsaa enkelte Kunstnere, der talte et Sprog, Menigmand bedre kunde forstaa. Saaledes den mærkelige 11 i e-

Pieler Breugliel den ældre: Faslcns Slrid med Fasle- luvn. Skil->e. Kunbtmuseet. Kolicnbavn.

ronymus Bosch, der is:er er berømt for Skildringen af alt det fantastiske Troldtøj, han indforer i Billeder med Æmner som den hellige Antonius Fristelser eller de onde l"ng- les Fald. Lignende Smirriglie(ii'r Irenistilles ogsaa af Pieler Breu gh i' 1 , til Forskel fra senere Malere af samme Navn kaldet »Bonde- Breughel«, fordi han var bondefodt og des- uden jævnligt malte udmærket sanddru og karakterfulde Billeder af Bøndernes Liv; aabenbart havde han ogsaa lljærtet paa Fat- tigfolks Side. Sine overvættes figurrige bibel- ske Konijjosilioner giver han Samtidighedens Præg; Kristus slæbes til el flamsk Rettersted, fulgt af den samme brogede M;engde, der i del 16de Aarh. deltog i den Art hyppige P'or- lystelser; under Bønderkonernes haabløse Jamren myrder Kejserens jærnkladte Solda- ter en snefuld Vinterdag alle de uskvldii;e Børn i Bethlehems lille Landsby udenfor Kro- en og Kirken. Bag en Maske af bondsk

Enfoldighed siger Maleren os, at Menneskehehedens Martyrium ingenlunde er forbi. I sk;emtefulde Allego- rier fremstiller han det fede og det magre Kokken, Kampen mellem Sparebøsser og Pengekislen. Kampen mellem Fasten og Fastelavn, el til.synehidende uskyldigt Motiv, men som giver Maleren Lejligheil til at an- t\(le den evige Strid mellem ForKUlleidiedcn og det lede Vcllcvnet. Under tilsyneladende lyslig Spasen ud- trykker han de bitreste og dybeste Sandheder om Livets haarde Vilkaar og luulflelter den Vold og den Falskhed, som har Magten. I el gribende uhyggeligt Billede har han fremstillet Dødens endelige Triumf Legioner af Sjjøgelser jager Menneskene, der er skræmte fra Sans og Samling, iml i en mørk Uaas, en slør Fælde, en uhyre Ligkiste. Til et af Breughels ypperste Arbejder er Motivet taget fra Ordsproget: Naar eii Blind leder en anden, falder begge i Aaen. Ciennem en flamsk Landsby stavrer en K;ede af blinde Stodtlero iorsigti^l og famlende frem mod Forgrunden, hvor Føreren styrter ned i .\aens bløde Dynd. Saaledes gaar efter Malerens Tanke Menneskene gennem Livet uden at ane de Sten, hvorover de vil snuble, frem mi'd den slille, dybe (irav, der er os alle vis.

Fig. 233. Picter Breuglicl ilen ældre: BoiuleljsliRlicd. Wien.

Fig. 234. Giiido Reni (1575 — 1642\ Morgenroilcii sirnr Blomster foran Solgiuleiis Vogn. Pnl.nzzo RospiRliosi. Roiii.

IV.

Henimod Aar 1600 .stræbte iiiarif^e begavede Kunstnere ad forskellige Veje at genoprette den dybt .sunkne italienske .Malerkunst. I Bologna og Horn sogte Malerne af Familien Caracci at danne en Skole, der skulde vinde Kral't ved et grundigt Studium af alle de storrc Mestre fra Blomstringstiden, hvis forskelligartede Fortrin det gjaldt om at udva'lgc og sammensmelte til en hojere Fuldkommenhed. I Modsætning til disse Malere, der kaldes : 1-^klektikerne« (de udvælgende og mæglende), søgte en anden (Iruppe, der fik sit Hovedkvarter i Neapel, Frelsen i en energisk og ubarmhjertig Naturalisme.

Men fælles for Tilhængerne af begge Retninger — og for de samtidige italienske Billedhuggere, blandt hvilke Loren zo Bern i ni er den behæ'ndigste Virtuos — er Tilbøjeligheden for grove Etfektmidler. Den maleriske Virkning i deres Arbejde er kraftig nok, tit mere skuffende end i de ældre Maleres Værker, men den er uden Finhed. Udtrykkene hos Statuernes eller Billedernes blidt bevægede eller lidenskabeligt oprørte Figurer taler liojrostet og tydeligt nok, men uden at røre os dybt, vi fæster ikke ret Lid til Talens Oprig- tighed, særligt ikke, naar den vil tolke blide og inderlige Følelser. Derfor er i vor Tid Interessen betyde- ligt kølnet — og Priserne dalede — for de forhen saa navnkundige Dygtigheder,der slut ede sig til Caracciernes Skole: Guid o Reni, Do- menichino, Guercino, Sassoferato o. a. Maaske vurderes de undertiden for lavt. Guido Renis store Loftsbillede af Morgenrøden, der strør Blomster foran Solgudens Vogn, om hvilken Aarstidsgudindcrne træder deres lette Dans paa Skyer- ne, er i hvert Fald en af de l)ragtfuldeste Fesldekoratio- iier. Verden kan opvise, yp- perligt komponeret, delvis ogsaa ypperligt i Farven; stemningsfuldt virker Mor- gengryet i Luften over den blaa Sø og det neutralt to- nede, nedstemte Landskab.

Foreren for Naturalisterne var -Michelangelo Amerighi,

Fig. 23.1. Michelangelo Caravaggio (lJ68 — 1609). Spilleiiie. Pala//.o Sciarra. Horn. efter sin Fødeby kaldet Ca-

12U

I)1;T SYTTLNDi; AAIIlirNOIll.DI.

ra va gf^io, en vold- som og lidenskabelig Natur, Drabsmand og Fredlos, og sær- ligt vindende er han heller ikke i sin Kunst. Fra sin fat- tige og ubemærkede Stilling som Med- hjælper hos en daar- lig romersk Mode maler tiltvang han sig mod et alminde- lig Opmærksomhed ved et dristigt C.vch af et Virkeliglieds- æmne, en l-'remslil- ling af spillende Sol- dater; den ene er en Slyngel, der spil- ler falsk og af en Medhjælper faar Be- sked om Modstan- derens Kort 1 al den Haahed, Maleren i dette og andre af sine Billeder fører os for Øje, søgtes Lægedom for den Flovhcd , der som Skimmel havde lagt sig over Italiens Ma- lerkunst. Ogsaa for sine Billeder af hel- lige ;Kmner tog hau Modeller fra den la- veste I"olkeb:vrme. Med alt det raa ejer Caravaggios Værker

en Oprindelighed, en marvfuld Kraft, soui da var el Særsyn, en egen dyb Soiguiodighed, som virker fæng- slende. Opgivelsen af hvert Forsøg paa at fremstille udvalgte og skonne Former. t)pm:erksonihed for de kunstneriske Værdier, en tro Skildring af I.ivel k\inde indvinde, var vel det eneste Princip, som dengang bod Udviklingsmuligheder for Malerkunsten

Faa Malere har øvet saa stærk en Indllydelse paa deres Samtid, og der er mvppe nogen anden, hvis Indllydelse saa hurtigt har bredt sig saa vidt i Verden. Selv hans Modstandere y l^klektikerne«, erkendte i hans Kunst visse Fortrin, som burde sannnensiueltes med de store Mestres. Det var ikke blot mange ita- lienske Malere, som tog ham til Forbillede, det var ogsaa Franskmænd og Nordboere, særligt de rejse- lystne Malere fra Utrecht, ogsaa enkelte Hanske. Overalt maltes i Caravaggios Stil med stærke Lysparlier og bælgmørke Skygger (ienrebilleder med legemsstore Figurer, afskaarne ved Knæet, eller store bibelske Billeder med Benyttelse af lurvede .Modeller fra Gaden.

Caravaggios bedste l-"lev var dog Spanieren Jusepc de Hibera. Bosat i Neapel, beskyldtes han for at have været Medlem af en Bande, der salte sig til Maal at fordrive alle Medbejlere fra Byen og virkeligt naaede at udjage Annibale Caracci, Cuido Beni .og Domenichino, den sidste skal have taget sin Ood over denne Behandling. I sine senere Aar blev Ribera paa Grund af Gra-mmelse over sin Oatlcrs K;erligbedsfor- hold til Don Juan d'Austria menneskesky og mistede sin Arbejdslvsl. Blandt »Naturalisternet er Uibeni den største tekniske Begavelse, en glimrende Virtuos i at føre sin Pensel, en eneslaaende Mester i Fremstil- lingen af de nøgne, udtærede, grelt belyste Oldingekroppe. I hans Skildringer af de gamle Kneboeres og Selvplageres lidenskabelige Fkstase lyser ofte en (død af hans Hjemlands vilde og uhyggelige Fanatisme. Med Velt)ehag har ban ga-rne fremstillet modbydelige Martyrseener eller Slagterier af neapolitanske Sjovere, der foregives at væne hellige Personer; det llaaede Monneskekod synes at have va-ret ham et særligt lifligt Skue. Paa Kobenhavns gamle Slot fandtes lire mylhologiske Torturseener af ham; tidligere liavde de lilhort en Kunstelsker i Anistenlam, nu-n Kunstelskerens Kone havde forset sig paa Billederne og fodt en Dreng, hvis Fingre var krumiue og misdannede, som den furieplagede tiudefornærmer Iksions paa Biberas Maleri. Trods denne let raa Bøddelnatnr formaar Bihera ofte at faiigsle ved sin maleriske l\vgligbed. undertiden ogsaa ved en egen uiork Melankoli; faa har bedre udtrykt den tunge, ilumpe, nagende Sorg.

sepe (le liibera (1588-1650). Dcu hollii

rfliuloniæus' Marlyriii

Madri>l.

1-J7

UII.LKUKL'NSTUN

Fig. 238. Velasquez (1599— 16G0). Kristus

Nogel af ticn samme Skummi-llied, der pr:i'«er ile lleslc :if Hiberas Værker, Ht-ntindes ofle i del 17de Aiirli s spanske Kunst. Triste Asketskikkelser, hvis Sjæle huser Inkvisitionens llijjær, fremlrjuder i Malerier af Francisco Ziirharan og af Herrera den ældre, I Alonso Canos mærkværdi^'e Træstatnetle al" den hellige Frans, der slaar stiv som en Støtte i sin Munkekulle med de frysende Ilænder stukne i dens .ICrmer, og nic<l del uhyggeligt magre Selvplager-Hoveds bra-n- dende Blik rettet mod lllmlen, hvis bedste Forhanilelser han i sin ærlige Hellighed sagtens nedkalder over al Verdens Vantro.

Ganske anderledes er Karakteren af den Kimsl, der < r (is skænket af Spaniens største og ædleste Mester, Don Diego de Silva y Velasquez. Han er lige saa fuld- Uoinmen sjælesund som selve Tizian Men Drømmene om del ideale har liden Magi over hans Sind; uden Forkærlighed for Forbrydertyper eller for vanvittige Fanatikere er han en ligcsaa energisk Naturalist som Caravaggio eller som Hihera, ja, sandere og bedre Naturalist end nogen af dem, der an- tog .sig delte Navn. Den slaaende Natursandhed i hans Arbej- der er sledsc forbunden med Simpelhed, Storhed og udsogl Finhed i Opfattelsen.

Kfler først at have været Elev af den lidenskabelige Her- rera den ældre, gik Velast(uez i Lære hos sin Svigerfader Francisco Pacheco, en meget dannet, men noget mal Maler, der i sit Værk om Malerkunsten anbefaler den slr;engeste Rettroenhed og den strængesle Tilslutning til Italienerne som Kunstens Ilovedbetingelser Stærkere end fra sine Lærere paavirkedes Velasquez fra Hibcra. med hvem han paa en af sine Rejser til Italien sluttede et Venskab, der har givet Eftertiden den bedste, næsten eneste. Anbefaling for Riberas Person. .Men Velasquez er en endog i høj Grad original og selvstændigt udviklet Kunstnerpersonlighed: selv Kammeratskabet med det flamske Geni Rubens under dennes Ophold i Spanien, satte ingen Mærker i hans Kunst. Anbefalet til Filip den fjerde af den almægtige Minister, Hertugen af Olivarez, levede Velazquez i Madrid som Kongens Hofmaler i største Ære og Anseelse; Hoftjenestens Byrder menes at have fremkaldt den Sygdom, der bevirkede Kunstnerens Død.

Velasquez' religiøse Malerier er forholdsvis faa. For det ypperste mellem dem regnes den simple og storladne Fremstilling af den kors- fæstede Kristus, hvis tykke Haar halvt har los- net sig under Tornekronen og som et Sørgeslør dækker en Del af Ansigtet. Enkelte af Vela.s- quez' Billeder har mythologiske Navne. I et af dem viser han os Bakkus, rigtignok ikke den Gud, som efter Antikens Forestillinger sværmede begejstret i den dunkle Lund, hvor Stormene lier og Menneskets Fod aldrig naar hen, men det Drankernes naadige Forsyn, den svenske Sanger Bellmann har prist i lystige Viser. Ledsaget af en spidsoret Faun, kranser Bakkus de dygtigste af Spaniens Svirebrødre og giver dem sine gode Gaver. I en anden ligesaa djærvt realistisk Fremstilling lader Velasquez Solguden Apollo bringe Smedeguden Vulkan, der" arbejder i sit Værksted med sine Svende, den triste og for- 'bausende Efterretning, at Smedegudens smukke Kone er grebet i at være ham utro med Krigs- guden. Beundringsværdig er i begge Billeder ivursci .Madrid forudea de maleriske Fortrin og den glimrende

128

DET SYTIENDF. AArUIUNIinEDE

Humor, der end ikke strejfer nof^et raat og |)lutiipt, den skar- pe Portrii'tkarakteri- stik af alle Figurer. Vehis(|uez' egenliijje Storhed er jo dog hans Slorheil son» Porlnefnialcr. Flere af de ældre Mestre, f. Kk.s. Holl)i'in, æv- ner vel paa deres Vis al give lige saa lin og rammende

KaraU lerskildring, men bundne til en stor Vidtloftighed og

Omstændelighed i Billedernes Gennem- førelse, fonnaar de dog ikke at hensætte Karakterskikkelser- ne for os med en saadan plastiskKraft. en saadan frisk Liv- agtighed , som Ve- lasquez ved sit vid- underlige Mester- skab i det rent ma-

Fig 239. Velasqucz: Bakkus mellem Drankerne. Madrid.

leriske véd at skaffe

tilveje. En utrolig Sikkerhed i Viljen, i Øjet og i Ilaanden tillader ham selv af Portrætopgaver, som andre Malere sagtens vilde have fundet iitakruMninelige og all'ærdiget med sluv Huline, at skabe Hilleder. <ler ved fioldningens ædle Værdighed og ivrall, Bclumdlingens Skonhed og Djærvlied, Farvernes line og milde Har- moni, horer til Ma- lerkunstens ypperste Mesterværker. Oflc har han maatlet ma- le — ogsaa i store Hyttcrportræler — Kongen med det slove Ansigt, Dron- ningerne i den stive og uformelige span- ske Hofdragt, Prin- sesser, Prinseborn og den rævesnu, vel- nærede Slalsmini- sler. Han har gjort det med nsvækket Sandhedskarlighed og usvækket Styrke. Tit HolIVls l-'ornoj- else malle han en lang Hække Portræl- billcoer af Narre, Dvæ-rge, Spasmage- re, halvlfjoilede Ori- ginaler og Ciadeligu- rcr. De horer til de mærkeligste, dy- beste og fineste Vær- ker; alle disse Stak- lers aandelige og le- gemlige Besynder- ligheder er frem-

l-iK. 210.

i'hisqiu'2 : 129

.\pullu i Viilkau) Smrilir Madrid.

Hlf.I.r.tlKl'XSTKN

slillel med en K;i ruklciiroKk:ih, iler overhi'viser om sin S;iiul<lriilie(l, skyr Kiiri'ik:i(iii'enN Overil livelse, nn ved sin Alvor vi- ser human Med- følelse selv for Menneskeiitjlieilens Miiiii lios Iilioterne. N;iliifli^;vis beteg- ner Ikmi ilo^ Niir-

afilifjhedcn som saadan, hvor han ser den. Saaledes i den saakulilte ilel Horro, den ge- inyllif^e, pluskæbe- de Prallians af en (ieneral, der træ- der saa kry paa de erobrede Faner. Nogle har lueglet at tage ham for en virkelig ()f(ii-er og anslaaet ham til at være en af Madrids Spasmagere*).

Foruden en Del Enkellportræter,— af hvilke det rødt i rødt malte Portræt af den frastødende Pave Innocens den tiende horer til de fortrinligste, — har Velasquez malt Jagtscener med mange Pot trætfigu- rer og i et ind- tagende Billede fremstillet sit eget Atelier, hvor han under Arbejdet faar Besog af et lille Prinsesse- barn og hele hen- des Hofstat. Hans store Genrebillede af Tapetfabriken, hvor Kvinderne ar- bejder i Forgrun- den, medens nogle fine Damer i et

ivelsen af Fæstningen Breda.

l.<ir maaske bemærkes, at ogsaa det af ham Giorgione tillagte Billede, »Den landlige Koncert«, er omtvistet kun en dygtig Efterligners Værk.

•) Enkelte har ment. at Portrælet ikke er malt af Velasquez. Ef- ter Forfs Skøn med Urette," men da han ikke har set Velasquez Billeder i Spanien, til- lægger han her sil Sken ringe Vægt. Del og efter nogles Mening

DIKCO VKLASQUKZ

{\-. i Sevilla l.">y>l, il. i M:ulri.l \M0^

VOIVVHMT AF FKl/lllKHUKN ALESSANDHO DHL HOUUO. Miskkt i Hi iu in

BARTOLOMÉ ESTÉLAN MURILLO

(F. i Sevilla 1617, d. i s. By 1682) TlGGF.RnRKNGEN. I.ouvhe

DET SYTTIiSDE AAIlULNUntUE

højere og fjrernere Rum bc- trajiter de færdige Tapelcr, er ruldkomiiient moderne i sin Aaiid; Billedet er vel v;u- sentli^ frenistaaet af Inter- esse for det maleriske Mo- tiv, men skænker doj» ogsaa afgjort Arbejderne venligt deltagende Opmærksomhed, lit udmærket Historiemaleri i Ordets bedste Betydning har VelaM(uez givet i sil Billede af den hollandske Fæstning Bredas Overgivelse til Spaniernes General Ani- brogio Spinola. Han er ste- gen af sin andalusiske Hest og klapper den hollandske Hæ'rforer, som med en :ei- bødig Knæbojning rækkei- ham Fæstningens Nogle. venligt paa Skulderen nieil uskrømtet Anerkendelse at det heltemodige Forsvar. Baade Spanierne, over hvis Hoveder de lange, lige Lan- ser gor en ypperlig Virk- ning, og deres nordiske Fjender er karakteriserede med vidunderlig fin og ind- trængende Forstaaelse af deres nationale og personlif,e l^jendommeligliedcr. Ogsaa enkelte mesterlige Landskabsstudier har VelaM|ucz malt.

I gamle Dage havde Navnet Velasciuez med Urette mindre Klang end Navnet Hartolomé Frléban Murillo. Uddannet under ivrige Studier af italienske og flamske Maleres Værker, er Murillo dog ejendom- melig spansk i sit religiose Sværmeri, sin glødende begejstrede Hyldest af den sode og yndige Madonna, der staar med Maanen under sine Fødder og Blikket mod den hojeste Himmel; hun er den ubcsmilludc Jomfru, under hvis Beskyttelse Filip den fjerile havde givet sit Kongerige. Murillo besnærer for let ved et Overniaal af Smægten, men han har aabenbart selv været alvorligt be- laget af de Visioner, han liar fremstillet. Hans Arbejder er ulige, undertiden i enhver lleiiseenile ydci-st tarvelige, under- tiden smukke og elskværdige, ogsaa meget dygtigt malte. Til hans mest vindende horer Billederne af Sevillas og Ma- drids lyallede (iadedrenge, der sjældent synes at have fore- taget sig andet end at spise eller spille Kort.

Hvor sødlige end Murillos Billeder olie kan være, uaar

Flg.

Murillo (IC 17 -82).

tllige

iilnnius af Pa

;ihaloi' Rosa ( lill.') — TIlV Kailnuis. KuiisUiiUM'i't, lu.lieuliavii.

l-iC. 243 Sal\alor Bosn: .' bunslmusccl. KoIm i

Ull.l.l;l»KUNSTEN

	r^m	■		■	^^■'
	-^^9	n		■	^^^1
B^"^	^^	^		1
	y.'%^	1 1^1		^^B	a

24«. Adi\m F.lslieimer (1578 — 1620). Tobias og Englen. Kunstmuseet, Kobenliavii.

(le ilo)< ikke den kvalmenile Vamnicllied, Miiii liiiiles i (len samtiili){e italienske M;iiiT (l;iili) l)()icis overslikketic o« ;^l;ins|jillc(lli({iiPii<le - men iUn>, i sin Tid inet<el beuiulrcile — Frenislillingcr :if (len stneileftilde Madonna eller af (len snieiieltilde Kristus. I)et ypperste 'i'alent i Datidens italienske Malerkunst var Kiberas IClev Sa I vator Kosa. Kf- ter lorst i Neapel al have været Med- lem af »Modens I'orhiind«. der sogte llievn over de spanske Voldsmænd, flygtede lian efter Masanicllos Nederlag til Hom, hvor han ved bidende Salirer tirrede Maler-AUademiet. Sltilningen af sit Liv till)iagte han ved Storhertugens Hof i Florens, ;eret og beundret baade som Maler, Mtisiker og Digler. Der er ogsaa sand Diglernatur i hans ofte nuirkt tungsindige Landskaber med skumle Hitler o;^ dybe .\fgrtiade, i hans stoiiiiiiiigsl'tilde Fietiislilliiig al I'rofelen Jonas, der forkynder Guds Stranedom- me for Niuivcs Indbyggere, i det aand- fulde Hillede af Kadmus, der paa Gud- inden Minervas Befaling har saael Tæn- derne af den slimede Drage, han har fældet. Med de fem Krigere, der vil blive tilbage, naar Hesten af Dragesæden, blodlorstige SoldalerHanditter, der arbejder sig ivrigt op af Jorden, er dræbt i indbyrdes Kan"p, skalKadmus grundlægge Hyen Theben paa de ode Klipper. Men Malerens Behandling er oftest noget flygtig og Farven noget tung.

Mærkeligere end de Kunstnere, Halien selv frembragte i det 17de Aarh., er mange af de Malere, der opholdt sig her kortere eller længere Tid for at studere Landets gamle Kunst og evigt unge Natur. Velas- quez havde været her gentagne Gange. I Aarhundredets Begyndelse levede i. Hom dels eneste inærkelige tyske Maler, Adam Elsheimer. I ganske smaa og pillent gennemfarte Hilleder gengav han sine Indtryk af Naturensomheden mellem Kampagnens Huiner eller i Albanerbjærgenes Skove, og sogle at forhoje deres poetiske Virkning ved raylhologiske elier bibelske Figurer, en Nymfe, som flygler for en paatrængende

Skovgud, eller Tobias og Eng- len jjaa Vandring mod del tikendte Fjærne, eller Sama- ritanen, som finder Røver- nes Olfer, eller den hellige I'"amilje, som paa Flugten til /l-^gypten en stille Nat, da den opgaaende Fuldmaane er ved at fordunkle Stjær- nernes Glans, nærmer sig Hyrdernes Baal. Der var iu)get i disse beskedne Smaa- billeder, der overraskede som noget nyt. Der var Hjærtc og Følelse i dem. Og naar (ie hollandske Malere, der i Begyndelsen af det 17de Aarh. kom til Italien, ikke netop havde den Ærgærrighed at træde i Caravaggios Fodspor, indtoges de af Elsheimers Værker, og søgte at efter- ligne deres romantiske Na- turpoesi eller at bygge vi- dere paa Skildringen af .Eventyrstemningen i del fan- tasliske Osterland, Elsheimer

247. Nicolas Poussin (1594-I6fi3). Eudamidas' Testamente. Den Moltkeske '^^^'''^ .""^'V^' ^^°"? ,^^,1 ' ^"^

Malerisamling. Kobenhavn. Scenen for de bibelske Optrin.

DET SVTTENDF. AARHUNDItEDE

Fig. 24S. Claude Lorrain (1600 — 1682) Morgenen. St. Petersborg.

I Rom levede ogsaa det 17de Aarh s betydeligste franske Malere Storsledelen af deres Liv. Det var her, at Nicolas Poussiii under Studier af Antiken, Rafael og Tizian naacde en ædel og slorlatlcn Stil i sin Kunst. Han er stedse i Frankrig bleven beundret som Nationens ypperste Klassiker; Napoleon med- førte paa sit Tog til Ægypten et Kol)berstik efter hans Billede af rEudamidas' Testamente*, Frenistillingeo af en fattig korintisk Borger, som paa sin Sotteseng, medens Lægen foler efter Hjærtets matte Slag og en Notar nedskriver lians sidste Vilje, udmærker to af sine Venner ved at lade <lcni arve Forsorgelsesplistcn for sin Moder og Datter. Den afmaalt værdige Holdning, den klare, gennemtænkte Gruppering oj. smukke Linjeføring er Dyder, der genfindes i alle Malerens Billeder; han har Ord for at være en meget »lilosotisk« Maler, fordi han ansaa Omtanken for en af de vigtigste kunstneriske Egenskaber. Det skorter underliden Poussins Værker paa frisk Livfuldhed, han er sjældent fuldkommen fri for en Smule akademisk Torhed. I sine Landskaber ordner han plastisk skonnc Bjærgformer og Træmasser til pompose Kompositioner, han er Grundlæggeren af det saakaldte »heroiske« Landskabsmaleri.

Den ypperste Mester i den LandsUal)skunst, som omdigter Naturindtryk til fri Kompositioner af stor- stilet Festlighed, er dog Poussins Landsmand Claude Gellé, efter sit Hjemsted Lothringen kaldet le Lor- rain. En gammel Beretning vil vide, at han i sin Ungdom som en fattig Postejbager var kommen til Rom. hvor han lærte Malerkunsten og levede det meste af sit Liv. Han var ikke som Poussin en Vismand i Malerkunstens Teori og lærd Kender af de gamle Mestres vigtige Fortrin, han var en frisk, naiv, glodende begejstret Elsker af Naturens Herlighed, og sogte at gengive dens mest straalende Pragt, dens Rigdom, dens Vnde, dens Duft, dens smellende Slenuiingsskonhcd i Billeder, hvor Solglans lyser over stolte Trægruppers brede Kujiler eller over Havne med hojlmastede Skibe og hvide Paladser, lian maler ofte Solen -selv, naar den nær llorizonten spejler sig i del slore Havs sagte vuggende Bolger og sender sin gyldne Slraaleglans, der giver Skyggerne Genskær, ud over Luften, Rygninger, Lov og Græs. Den hojtidelige, ideale Harmoni, der udmærker Claude Lorrains Landskaber, synes at tilhore en skonnere Verden end vor eller i hvert FaKl længstsvundne Tiders mere parailisiske Natur; derfor er med Rette hyppigt deres Figurer bibelske eller antike Skikkelser. Hans Rilleder g.jorde Lykke og fremkaldte mange Elterligninger. Salvator Ro.sa har for- søgt sig i hans Stil og na-sten alle de Hollændere, der om Midten af det 17de Aarh, be.sogle Italien og herfra tog /Emnerne for deres Landskaber, er slærUl paavirkede af Claude Lorrain. Nodvendigheden for at hævde sin l':jend()iiisret til sine Kompositioner siges at have v.æret Aarsag til, at han samlede Tegninger efter sine Kom|)osilioner i en Bog, der kaldes »Sandhedens Bog«.

Det 17de Aarh.s franske Malerkunst havde desuden i Pierre Miguard og Philippe de Champaigne

133

BILIJ20KL'.\STI N

	^^■f	■p	r ^-^T^^^H	i^^l
	HV^^^^L.1	^^		^^1
	^^MU^^^KAv^^I	H	uJJ	^ Ji
^^^^^^lu!^ ^ 5	jV5 ^vJ •'•		-"^Mp f	/^I^^H
^mf -.1	,,	'^^^V M		^H| i''* '''.3M* BBhM
^^^^^^^^	^q[	B	^3	^^Hk -- ^-J^^M^^^^^^^^I

Fig. 249. Rubens (1577 — 1640). Salomons Dora. Kunstmuseet, Kobenhavn.

dygtige Portrætmalere, i le Sueur en følelsesfuld Skildrer af religiøs Grebetlied, i Callot en villig og opfindelsesrig Tegner og Raderer, i Ludvig den fjortendes Hofmaler Charles Lebrun en dreven Virtuos, hvis store, figurrige Lærreder med Fremstillinger af mange ophøjede Æmner dog ikke har bevaret samme Interesse som Brodrene Lena i ns indtagende jævne og ligefremme Billeder af maleriske Motiver fra Sam- tidens Liv.

Alligevel bliver i dette Tidsrum den franske Kunst langt fordunklet af Nederlandenes. Efter den lange Opstandskrig mod Spanien var Nederlandene bleven delt ; det katolske Flandern, de sydlige Provinser, det nuværende Belgien, faldt til Føje, de nordlige, protestantiske Provinser blev et nyt og mægtigt Hige, den hollandske Republik. Og Nederlandenes Malerkunst, der hidtil hovedsageligt i Syd og Nord havde haft samme Karakter, blev ogsaa delt i to væsensforskellige og begge hojst udmærkede Kunstskoler.

Antwerpen, der allerede med Quinten Massys var bleven en af Malerkunstens Storbyer, men senere havde lidt haardt under Oprorskrigen, blev Hovedstaden for den ny flamske Kunst. Efter de mørke Træng- selstider synes Livslysten her at være blusset op med overmodig Styrke. At Malerkunsten her kom til at udfolde saa megen Herlighed, skylder den dog fornemmeligst en enkelt Mesters glimrende Geni. Petrus Paulus Rubens var født i en lille tysk By, hvorhen hans Fader paa Grund af et Forhokl til en letsindig Prinsesse var forvist. Men allerede som Barn var han kommen til Antwerpen, hvor lian lærte at male. Han fortsatte sin Uddannelse ved otte Aars Ophold i Italien, hvor han flittigt studerede Tizian og andre af de store Mestre uden at tage mindste Skade paa sin stærke og friske Oprindelighed. Hjc-mkommen til Ant- werpen blev han Høvdingen for en stor Malerskole og udførte med sine mange Elevers Hjælp et uhyre Antal Billeder og Billedrækker. Overskares de i Strimler paa en Alens Højde, vilde de kunne strække sig over adskillige Mil. Han fik hurtigt europæisk Berømmelse og udførte for fremmede Hoffer omfangsrige Arbejder, der skaffede ham fuldtop baade af Guld og af Ære. Da han var en højtdannet og verdenserfaren Mand, betroedes der ham endog vigtige diplomatiske Hverv.

Rubens' Farvegivning har blændende Pragt og straalende Skønhed, hans Pensel arbejder med en aand- fuld, overlegen Friskhed, der gør det til en udsøgt Nydelse at følge dens letle Leg. Hans Fantasirigdom og Fortællekunst staar i Højde med hans Mesterskab i det rent maleriske. Ligesom Digteren Shakespeare,

134

DET SYTTENDE AARllfNDnEDE

(let i Belhlchem. Mfliicliec.

Samtidens store Ko- lorist i Litteraturen, anvender lUibens alle Midler - selv de voldsomme - - for at give Fremstil- lingen Farverigdom, LMtryksfylde, gri- llende Troværdig- hed, overbevisende Veltalenhed. Han maler med Fortrin de hæl'ligt bevægede Optrin, ærer Hov- dyrvildskaben lios Dyrene som hos Menneskene, frydes ved Kindernes Hliis- sen og Iljærternes Banken, Lidenska- bernes brusende Storme og Natur- drifternes løsslupne Flammer. Hans Fi- gurer har ikke de italienske Idealskik- kelsers Skonhed og Anstand. Del er plumpe, blonde Flamlændere og yppige Flamlænderinder, hvis gode Huld jævnligt overgaar, hvad der tiltaler vor Smag. Deres Sanseliv ytrer sig uhæmmet af al Kultur; del er en Slægt med ubrudt Friskbed og Kraft, en Shegt, der lever helt i Nuet, jubler i Lyst og hyler i Smerte, vuggede af ^\cn Livets store Boigegang, der forer den op paa Glædens højeste Toppe og ned i Lidelsens dybeste Afgrunde.

Antwerpens Domkirke har endnu bevaret Bubens' storstilede og betagende effektfulde Fremstillinger af Kristi Kors, der rejses og Liget, der loses ned fra Korset. Men ogsaa mange andre af hans bibelske Bille- der er Mesterværker af udtryksrig dramatisk Skildri[ig. F. Eks. Billedet af Salomons Dont. Omgiven af de gamle, tvivlraadige Raadsberrer har den unge Konge befalet Bodlen at sønderdele det skrigende Barn, da den rette Moder styrter sig paa Knæ og blot beder for Bar- nets Liv, saa niaa det gærnc gives hendes Modpart, den frække Løgnerske, der lofter sit l^^orklæde for at modtage den hende tilkendte Halvdel. Et Vink fra Kongen by- den Bødlen al stand- se; Naturens Sand- hedsrøst hnrtalt. End- nu beundringsværdi- gere er dog Billedet af Barnemordet i lielh- leheni. Fortvivlede Modre forsvarer deres Spæde som rasende Ulvinder, en flænger Bodlens Ansigt med sine Negle, en anden bider i Røverens Arm, en tredje skærer sine Ilænder til Blods for at slanilse det dræ- bonde Vaaben. Over- vundne Modre segner

i .Mniagt eller jamrer Flg. 251. IUiIh'us: hmi>tnercii o« limis Huslru, Helm« Fourmtnl. I der*« H»t«, MOncti»n.

BII.I.FnKrNSTEM

Dyck (1599 — 1641). Sir Endymion Porter og Kunstner

over (le smaa Lig; midt I lillleilet viser en Moder sit dru:|jte Uarns l>l(idl(>e Klæde Trods man^e ISilIcder af oprivende Sørgespil er Kær- nen af Hubens' Kunstnerna- tur en munter Livsglæde. Takkel være denne, bliver i hans Uehandling sciv de tørreste Allegorier — som tien lange Ha-kke store Laer- rede til Maria af Medicis Forherligelse — siraalende Festskuespil. I den antike Tid ser han ikke blot Helte- tiden, men ogsaa den lykke- lige Guldalder, da Nymfer og Fauner ravede i Hus gen- nem Skoven under Anførsel af den gamle Fyldebolte og F'læskevom Silen, og da alle Drifter rørte sig lige saa frit, kraftigt og lystigt som i d(;n malte Nutid kun i Hondekermessernes vildeste Orgier. Et saadant har han fremstillet i et af sine ypper- ste IJilledcr. Dets Skildring af den flamske Bondefests uforbeholdne Hyldest af Ve- nus og Hakkus har en saadan overdaadig Livsfylde, at det trods alle hollandske Genremaleres Forsøg i samme Retning staar som det ypperste Mesterværk i sin Art.

Til de y|)|)erste af Rubens' glimrende livfuldt opfattede Portræter horer Billedet af den gamle, hvid- klædte Abbed Yrsselius med den lakrode Baggrund; l-"ormcn af hans Pande, Blikket i hans Øjne og Karak- teren af de runkne, foldede Hænder er gengivne med uovertræifeligt Mesterskab. F"or mange smukke Por- trætstudier har Malerens to Hustruer været Modellerne. Efter sin første Hustrus Dod giftede Hubens sig. .53 Aar gammel, med den 16aarige Helene F'ourment. Om hans fyrige F'orelskelse i denne blonde og buttede Krøltop, i hvilken han saa sit Kvindeideal legemliggjort, vidner adskillige Billeder, smukkest maaske det, der viser ham lede hendes Fjed en Foraarsdag gennem Haven til en Pavillon, han har ladet bygge efter sine Planer og bestemt til Lykkens Tempel. Det skønnes af dette Billede, at Rubens var en dygtig Arkitekt, og tillige, at han var Naturven, i mange aandfulde Landskaber har han stræbt at fremstille Naturens mest glansfulde Majestæt. Men særligt indtager dog Billedets frimodige Bekendelse af, at Maleren ansaa sig selv for Lykkens erklærede Yndling.

Rubens' ypperste Elev og Medhjælper var Anton van Dyck. Haanden var djærv og kraftfuld som Mesterens egen, men Aanden mildere og vegere. De ejendommeligste af hans bibelske Billeder er følsomme, endog lovligt sentimentale Fremstillinger af Smerten ved Kristi Død. Kun som Portrætmaler hører van Dyck til Verdens ypperste Kunstnere. Særligt de Portræter, han malte i Italien, har den mest udsøgte Skønhed i Opfattelsen, Holdningen og Farven. Ingen forstaar bedre end van Dyck at give sine Portræter Præget af ædel Fornemhed, værdig Anstand, vindende Tækkelighed, en høj Aandskulturs venligt forekommende Elskværdighed smukt forenet med udsøgt aristokratisk Elegance. Deres hvide langfingrede Hænder ko- ketterer maaske jævnligt i altfor kunstige Stillinger, og efterhaanden som Portrætbeslillingernes Mængde til tog, efter at van Dyck var bleven bosat i London og levede der som Hoffets og den fine Verdens højl- beundrede Portrætmaler, fik Fornemheden i van Dycks Portræter rigtignok stedse stærkere Præget af ud vortes Moderaanerer. Han levede et letsindigt Liv og døde ung; hans mange Efterlignere fik ikke hans Talent i Arv, men fæstnede til Skade for Ærligheden i Portrætopfattelsen Regler for passende Verdensmands- tone i Portrætmaleriet )å la van Dyck«.

Væsensmodsat van Dyck er en anden af Antwerpener-Skolens store Talenter. Hvis van Dyck synes at være en meget forfinet Rubens, synes Jacob Jordaens at være en meget forgrovet Rubens. Han havde ikke været i Italien at læ're belevne Sæder og Skikke, hans Smag er tvivlsom, hans Skemt saftig og drøj. men der er foruden store Ævner for det maleriske et velsignet Humør i hans Billeder af de fedtbovnende Flamlændere, af Lystigheden paa Helligtrekongers Aften, naar Bønnekongen drikker og Ungdommen piber, som Alderdommen synger, af Satyren, der er Bondens Gæst og opdager, at Menneskemunden ikke er til at stole paa, thi den aander i Hænderne for at give dem Varme og blæser paa Suppen for at gøre den kold. Men intet morer Jordaens mere end en godt lasket Kvindekrop. Lige flæskede er hans Nymfer, der til Ære for Herkules danner det bugnende Overflødighedshorn og den tugtige Susanne, der vasker sine snavsede

136

FKTHUS PAULUS KUBllNS

(K. i Sicfii'ii 1577, d. i Antwcrpoii KMOi l'OHTHÆT AF AHHKDEN MATTHÆUS YHSSKLllS Ki vstmi si:i:t. Kohkmi vvn

DET SYTTENDE AAKH UNljKEUE

Fig. 253. Jncob Jordaons (1593 — 1G78). Susanne og de lo r.atnle. Knnslinuseet. Kohmliav

Fødder, d;i de to lystne (iamle kommer halsende uden at indgyde

hende nogen Frygt ; hun synes, det er kostelige I, øjer Et af Jor- daens' bedste Hil- Icder (i Stock- holm) fremstiller Kong KandauUis' grumme Huslru, der lod sin MantI dræhe, fordi han hemmeligt havde givet en Tjener Lejlighed til at forvisse sig om hendes Skønhed. Hos Jordaens er hun blevet en ge- mytlig Matrone, der med et lunt Smil viseres, hvor odselt Naturen har udstyret hen- des Ryg og Bag. .lordaens falder ikke i alles Smag, men han er no- get helt for sig selv.

Frans Snyders hjalp ofte Rubens og Jordaens med at male de levende eller dodc Dyr. Frugter og livløse Genstande paa deres Billeder. Han maler kun saadanf, men maler det med en lelhaandel Dygtighed, saa hans Billeder i Kraft, Fylde, Pragt og festlig Virkning ikke staar tilbage for Rubens' .Xrbcjilcr. .Mindre betydelige er de flamske Landskabsmalere. .Men mellem Genremalere var der baaile el betydeligt Talent og et virkeligt Geni. Geniet, Adrian Brouwer, var rigtignok et forfaldent Geni, en Zigojnernatur, en Galgenfugl, der baade medens han var i Lrcre hos Frans Hals i Haarlcm og senere, medens han sad som Statsfange i Antwerpens F;estning, hitlcde i)aa et Utal af gale Sireger og svirede stærkt paa Kro- erne ; — ogsaa F'ængslel havde en Kro, endda nud udmærket 01. — Han maler mest kaade Krostue hilleder, men med en mageløs Livfuldhed, med en vidunderligt rammende Karakteristik af Udlrykkil hos de dosigt drukne eller af det spillende Blink i f>jnene paa en F'yr, der lofter sit Glas; uforligneligt er ogsaa i hans Kvaksalverbilledcr Udtrykket hos det stakkels Offer under Operatorens Behandling. Rubens og Rembrandt var med Rette varme Beun- drere af Brouwcrs Kunst. Talentet David Teni- ers (den yngre) var paa virket af ham og malte med stor Penselvirtuositet et umaadeligt Antal Bille- der af lignende lystige Æmner. De bragte hnm stor Velstand og Stillingen som Ilofnialer i Brussel, men uagtet de er overordentligt dygtigt og behæn- digt behandlede, synes de noget matte og torre ved Siden af Brouwers.

Hvor rig og udmærket end det 17dc Anrh.s flamske Malerkunst var, Hollands var dog endnu bedre. I delle ny Land havde Kunsten ny Betin- gelser. Landet var |)rolestantisk, og Kunsten derfor uden den viglige Stolle, den ellers overall havde

;.^H|»3^a«S'*f^5r;s-^rna|ftt>:^:^i^iS!^

Fig. 254 Adri.in Broiiv

er (r. pnilr. 1605. MOiichen.

d 16S«V ForWndinsen

137

Hll.l.EDKl'NSTEN

Pig. 255. Frans Ilnis: Bnidiitykke af cl Dcbbellportræt. (• Kunstneren selv og hans Hustru«). Amsterdam.

I'undcl i (li-ii katolske Kirkes umandclitjc Forbrug af Aller- vifrker. Den havde ej heller her Konner og Fyrsier al Ijene oj,'' behage. Den sogte og (andt sin Styrke hos de velslillede Horgere, ja, langt ud i Folkels hi ede Lag iJeg tror ikke,« skriver en Fraiiskiiiaiid fra Holland 1051, ..at <lcr andelsleils lindes saa mange gude .Malere scjin lier, et- hvert Mus IT IVldt med særdeles smukke Hiliedcr, og der er ikke saa l'allig en Horger, al han ikke ejer Hiijeder i sit Hjem.« Antallet af hin Tids flinke hollandske Malere er ganske uoverskueligt. Selv i en Mængde af de hollandske Smaahyer Ij'ndtes der Maler-Lang, Lukas-dilder, som de kaldtes, fordi Fvangelislen Lukas efter et Sagn har været Maler. Under en saa umaadelig Konkurrence kunde ikke alle Malerne tjene lige godt. Mange af dem var fattige, og nu'ilem de fattigste var desværre mange af de bedste.

Portra-tnialeiiet var Malernes sikreste Vej til at vinde (Juld og /l're. Republikens stolte og selvfolende Borgere salte megen Pris paa at faa sig selv og sine Ægtefæller for- evigede i slatelige Porlrætbilleder. Man tnell'er i alle Galle- rier disse holdningsfulde og nydeligt behandlede Porliietcr fra det 17dc Aarli.s Begyndelse af Hollændere og Hollænderindcr i elegante Silkedragter med Pibe- eller Kniplingskraver; aldrig er der |)aa nogen anden Tid og i noget andet Land malt el saadanl Utal af Portra-ter; at lade sig male var da en Mode, en ren Mani. Michiel Miereveld i Delft pralede af at have malt omtrent 10,000 Portrietbilleder. Lige saa dygtige — og næsten lige saa produktive — var Jan van Ravesteyn i Haag, Paulus Moreclse i l'trecht, Thomas de Keijser, Nicolas Elias — og senere Hartholomæus van der Helst — i Amsterdam, for blot al nævne nogle af de mest fremragende. — At der ogsaa mellem de os lidet kendte Kunstnere fandtes forlrinlige Porlrætmalere, viser det danske Kunslmuseums fortryllende Billede af en hol- landsk Borgmester, der staar i et Landskab med sin Hustru ved Haanden; skont Billedets Maler er ubekendt, IT det en af Sandingens allerfineste Perler. — Alle de nævnte Kunstnere saltes dog i Skygge af Portræt- maleriets store Mester i Harlem, Frans Hals, thi han forstaar som ingen anden at give sine Porlræter lindrende og brusende Liv, det lyser i deres Øjne, det er i deres Minespil, deres Stillinger, deres Hænder. det ruller dem i Blodet gennem Kroppen som Uro og Bevægelighed. Han lader os tro, at netop den Livs- fyrighed og Opromthed, han som ingen anden formnar at skildre, var et fremtrædende Karaktertræk hos den Menneskeslægt, han har malt, og deri Iror vi sikkert rigtigt. Hans Farvegivning er .sjældent særlig

udsøgt, men hans ofte næsten pralende Hotte Pensel- foring med de skarpe, brede, dristige Strøg passer til Karakterisliken af hans Modeller saa godt som nogen Handske til nogen Haand. Hans Hovedværker er otte store og figurrige Sk>tlelaugs- og Forstander- billeder, der endnu bevares paa Raadhuset i Haar- lem. De gaar fra hans Ungdom, da han var kæk og kry, fra 1616, det Aar, da ban maatte love Øv- righed at indskrænke sin Drukkenskab og holde op med at prygle sin Kone, til hans sene Oldingeaar, til 1664, da han var oppe i de 80, rystede stærkt paa Haanden og nærede sig kummerligt ved en Fat- tigunderstøttelse. Men det sidste er trods Haandens Vaklen fuldt saa godt som det første, ja trænger maaske et Stykke længere ind fra Masken til Sjælen end noget af de tidligere. Enhver, der har set denne Billedrække, vil bevare et uforglemmeligt Indtryk af dens sunde og stærke, friske og glade Skikkelser, ret nogle Pokkers Fyre, der, overmodige af deres Ung- dom og Kraft, bærer deres Hat, som de vil, og tøm- mer de store Glas til Bunds uden at blinke. Det er Billeder som disse, der i Sandhed er historiske, de lærer os Historie, som er til at tro paa.

I det, der kaldes Historiemaleriel, var det kun faa hollandske Malere beskaaret at skabe Billeder af blivende Værd. Hvad enten de behandlede bibelske og mythologiske Æmner paa den gamle akademiske Manér eller efterlignede Caravaggio eller sluttede sig til Elsheimer eller paavirkedes af Flamlænderne, er deres Billeder os omtrent lige usmagelige. Egentlig F.g. 25(3. Uembrandt: Seivportra.!, Privateje. England. er der kun én af de hollandske Malere, der i slige

y. - :

^ - >•

;z - :/:

— z v.

: 3

FRANS HALS AMMEN MKl) l?AUNi:r. Hkhiin

DKT SVTTEN'DE AARHCNmiF.UP,

Fig. 257.

ii'*g-

Fremstillinger form;inr at betage os helt. Del er Rembrandt van l'iijn. Han er ilike alene langt den ypperste af alle Hollands Malere, han er et af Verdens storsle og dybeste (lenier. Erkendelsen af hans Værd er forst langsomt trængt igennem; hvis for 100 Aar siden en Mand havde spaaet, at Kenibrandt i vor Tid vilde blive regnet for Hafacls Jævnhyr- dige og endda tiltriekke de Heste kunslinteresscrede Menne- sker stærkere end llafael, vilde denne Profet være bleven anset for moden til at forvares i en Daarekiste. Rembrandts Rjcndommeliglied har været for stærk til at blive let forstaael. Han tilstræber ikke den klassiske, ideale Skonhed og frem- stiller selv ofte det grimme, naar det synes ham udtryksfuldt. Han ser paa Verden som et hollandsk Borgerbarn uden at bruge Anlikens eller den italienske Renæssances velanbefalede Briller. .Men han ser den dog ikke i det samme nøgterne Lys, i hvilket vi andre opfatter den, thi han er en Drommer og Digter og desuden som Maler et forvovent Geni, der har sine personlige Fordringer til Farvers og Toners i<leelle Samklang. Han er Opdageren eller Skaberen af en hel ny Skønhcdsverden. Hans Kunst rummer en Stemning, en .Eventyrpoesi, som ingen anden Kunst bringer paa samme Maadc, den giver vid Tumleplads for ubestemte Anelser og sære Drømmerier. Hans Billeders brede Mørke synes andet og mere end den Skygge, andre Malere anvender. Det er næslen som en Nat, hvor al Ghede og alt Liv ligger bundet, eller som en Magt, der tovende og kæmpende viger for del Hakkende Lys, som funkler og gløder i Fest eller sniger sig frem som Skæret fra en Tyvelygte og overrasker Udtrykkene for Sjælelivets lønligste Dybder.

Saaledes blev dog forst Karakteren af Rembrandts Malerkunst, da den var udviklet til fuld Modenhed. Det er nu ubetinget Rembrandt fra hans senere Tid, vi sætler højst, Rembrandt, da han fik Skyld for al klatte, og da han ikke længere søgte andet Maal end at tilfredsstille sig selv. Den gamle Mand med de posede Kinder og de bedrovede Øjne, vi ser i hans seneste Selvportræter, er os uendeligt kærere end den pyntede Spradebasse i Sch jiorlræterne fra hans fejre Ungdom. Men ogsaa i sine tidligere .\rbejder viser han sig som Geni, selv i de første. .\f sine tarvelige Lærere havde han ikke lært synderligt, den ene af dem horte til Elsheimers Efterfølgere og havde givet ham Anvisning paa et fantastisk Sceneri for bibelske Fremstillinger. Hjemme i Leiden, hvor Rembrandts Forældre var velstillede Møllcrfolk, arbejdede han med Jærnllid for at forisætte sin Udilannelse og lære sig selv den vanskelige Kunst, i det dodc Rillede at fange Udtrykket for en levende Sjæl. Efter Spejlet gjorde han Studier af de forskellige .\nsigtsudtryk; naar Mo- deren sad hensunken i slille Tanker, tog han hende til Model; efter gande Fyre med langt Skæg malte han yderst sirlige Smaabilleder af Ai)oslle. Kfterhaandcn vovede han sig til større og vanskeligere Kompositio- ner. En Fremstilling af Judas, der forgieves vil tilbagegive Blodpengene, var saa gribende udtryksfuldt, al den vakte stor Begejstring hos en indllydelsesrig Kunstven. Rimeligvis gav detle Anledningen til, at Rem- brandt 1631 nyttede til Am- sterdam. Han fik her Be- stilling paa et Gruppebillede af Lægerne ved Professor Tulps anatomiske Forelæs- ning. I'^n saadnn Samling Lægejiortræter malles ellers i ret stive Opstillinger, Rem- brandts var et virkeligt Bil- lede, (ler gengav lloresalens tyste Stemning i en udmar- ket Komposition, og Profes- soren syntes at leve med Liv og Sjæl i sin l'orklaring af Musklerne i Ligets Ann. En Mængde Portrætbestillin- ger strømmede ind til den ny Stjærne, ogsaa en Række Andagtsbilleder til Statholde- ren blev ham overdragne. Lykken var ham da i alle Maader god, han ægtede en rig og elskværdig Pige, Saskia van Uilenburg, hvis friske og bullede Ansigt han ofte har vist os i sin Kunst.

1 HJ12 mislede han hende Fig. 2:.a. Hi-mi>raiuii: Amsioni^i

139

Hailirlng.

Bll.l.enKliNSTEN

KiK

(It : Kristus i Eniaus. Kunstmuseet, Kobcnliavn.

cfler 8 Aars Samliv. Samme A;ir liildfortes <lft hiToiiile KolosKal- hillcdc, som kaldes Natli'vaulcri', ua){let ilfl er l'orlrii'lfr af cl Skytti-koii)|ia;{iii , der I IJagslys, CMidda Sol- lys, skul r>kkc tid I il en Sklvesky(liiin(>. Knptajn i>n l.itjiiiaiit ;4aar loraii i Samtale, Skyllerne lader Bos- serne, iTic'deiis Trom- nieslatieren kalder dem til Udrykning, og l-'ændriken udfolder Kom|)aj4iiiels Hanner. Dures brusende be- v;egede Udmarsch har nofjel saa liojtidsfuldl, som om den gjaldt Kamp for Arne og Hjem. Farvestemnln- •^oa er ret dyster og Solskierel kun som (let, det en klar Som- mcrdat; gli<ler ned i en trang Gaard. Sam- tiden har vistnok fundet, at Rendirandt her med vel stærk Egensindighed har skaltet og valtet med de Personer, der havde betalt ham mange Penge for ot blive malte. Efterhaanden gik det op for Folk, at Hcmbrandts Billeder havde Sæilieder, der stedse tiltog og fjærnedc dem fra alt, hvad man ellers var vant til at se og agte. Modesmngen vendte sig fra ham ; hurtigt som hans Lykkes Sol var steget, dalede den atter. Uden Forstand paa Penges Værd, ivrig og odsel Kunstsamler, som lU'mbrandt var, lik han økonomiske Vanskeligheder, der vedblev at vokse indtil han 1C51J erklæredes insolvent. Saa uiaattc hans Husholderske og Søn efter bedste .Evne sørge for ham.

Ulykken blev ham tro, han over- levede dem begge.

Forst de Trængselsaar, der be- gynder med Saskias Dod, skylder vi Rembrandts vægtigste bibelske Frem- stillinger. I Forhold til dem synes Rubens' og Italienernes smagfulde og festlige Kompositioner udadvendte og arrangerede, de har sjældent den F'olelsens stille Inderlighed, der gør Piembrandts Bibelfortolkning saa hjærtegribende , de har ikke den visionære Kraft, som ser og lader os se Patriarkernes Husliv og Susan- nes Skræk i I5adet eller Josefs Hjem, med Marie ved Vuggen, hvor Barnet drømmer om Guds Engle, og som trods alle Urimeligheder i Kostymet lader alt synes slaaende virkeligt, overbevisende sandfærdigt. Bitter vemodig er Rembrandts Skildring af den blege, fattige, mishandlede Kri- stus, som paa sine -nøgne Fødder gaar ud i den onde Verden for at trøste alle de syge og sorgfulde, de smaa og de svage, og som ikke en- gang synes føle sin Gærning fuld-

Fig. 2G0. Rembraudl: Mollea. Privateje. England. bragt paa Korset, men i Paaske-

140

	=	5^	^
^s:	^		z.
x.	r	'^	—
X	7	w	^
_1_*	^	X	>:
"^	—	X
*-^		>•	;-
_	3	«	'^
■■*	z.	C	x
-^	—	v;	X
X	5		3

~ i'-

BET SVTTKNDE AAKII L'NOKEDE

im.i.F.UKUNSTi;>j

Ki;; :i62.

Den in.lskc livllc

Privateje. Galii

nioifjnen sniffer si}> fra sin Gr:iv Uir iillir at forkyiiilc den deinokriitiskc McntuskekærlitiluMls Kvangcliuiii i i'^riiuiis.

Mange herlige bilielskc Frcnislil- lin'^cr har Keiiilirandt fjivel i sine Ii;i.l(iiiif.cr. De er henveil :iOO i '1 allel 1.(4 overtraller lan»{t alt andet, livad Haderkiinsten har frendiraKl. Aiilallet paa hans malede Hilleder aiislaas til omtrent jOO. Desuden liar han efterladt os mange aand- liddl tegnede Skitser, hans Landskahs- tcgninger er i al deres fordringsløse Jævnhed den naturalistiske Land- skiihskunsts yjjperste Mestervjerker. L'aglet iler i mange af hans malede Landskaber er hollandske Klementer, — som f. Eks. i det dejlige Billede af Mollcn, der oppe paa en hoj Ua- slion fanger det sidste Aftcnskier paa sine store Vinger, - - har de i Heg- len en mere fantaslisk Karakter og viser os ikke Holland, men et Drom- nienes eller .Eventyrets Rige.

Forst Tiden efter Nattevagten, ja forst Tiden ved og eller Rembrandts Fallit, skylder vi hans fortrinligste Portrælbillcder. Et af de mærkeligste er Rilicdet af den polske Rytter, som paa sin hvide Racehest rider ud i et oslerlandsk Landskab. Ogsaa andre er vidunderlige, men der er dog et, som ved sin .Storrelse og Helydning overgaar Resten. Det er Billedet af Forstanderne for Khedemagerlaugef, malt 1(361, omtrent samtidigt med det sære og gribende mægtige — for Amsterdams Raadhus bestemte ^ Kolossalbillede af Ba- taverhovdingen Claudius Civilis' Sammensværgelse mod Romerne. Laugsforstanderne er samlede ved et Bord med et rodt persisk Ta-ppe, formodenllig for at gennenigaa Regnskaber; en rejser sig halvt som for at svare en Person, der maa tænkes foran Rilledct. Kompositionen er enkelt uden det dramatiske Liv, som

i (let 20 Aar tidligere Billede af Skytterne, Figurerne har ikke disses brogede, ma- leriske Dragter, kun sorte Frakker og hvi- de Kraver. Men Ma- leren har her naaet sit Kunstnerlivs sta- dige Attraa, at give Livets sande Karak- ter og Udtrykket for den levende Sjæl, og at male med Farver, der funkler, gloder og blænder, som om Straaler fra selve den gyldne Sol var smel- tede ind i dem. Ma- lerkunsten som Far- vernes Kunst er al- drig naaet højere end i delle og andre af Rembrandts seneste Arbejder, f. Eks. »Jø- debruden« , formo- dentlig den gamle' Bo- as, der nedbeder Vel- signelsen over Ruth.

263. Rcmbraiidl: iJiMleljruden«. Amslerdam. Farvetonerne Staar

r^ i -r.

^ ■? T =

^ _ w <:

X. e 2

DliT SYTTKNUIi AAlUiUMiHEUB

mod liJjiHiiilcii med en l'raj^l. en Sodiiie, en Vclklanj;, der vir- ker pna Øje og Sjii'l, som den linesU- Mu- sik paa Øre Ofj Sjii-I. De lærer os, hvad egentlig Malerkunst er, — eller kan v;crc.

Medens lU'mbrandt gik i sin (irav som cn ensom og fattig Mand, en af de Heste glemt eller ringeagtet Maler, gik det aiUiiil- Jige af hans l';iL'ver bedre. Gerard Don havde været hans Lærling, da han gen- nemførte sine tidlig- ste Arbejder sirligt og omstændeligt. Don vedblev al udarbejde sine smaa (iemebille- der med en saadan Flid, Taalmod og l'jn- . telighed, al endog hver enkelt Traad i Tæi)perne viser sig at være malt med, naar Hillederne ses gennem Korstorrelses- glas. Indholdet er ikke betydeligt, men den maleriske Virk- ning smuk og Udfø- relsen paa sin Vis beundringsva'rdij^ I5e- iMidret blev den og- saa; Maleren lik i Leiden talrige l-^lter- folgcre, af hvilke is;i r 1' r a n s v a n M i e r i s ofte naar ham nær. Men ved at vække falske Forestillinger

om Malerkiinslens Maal og l'ligter har Leidens Smaamcsiro liekhigeligt meiivirUet til den hollandske Malerkunsts Forfald

Flertallet al Hembiaiidls l'.lever or upersonlige og derfor uf.irnojelige Kfterlignere af deres store Mester. Til de dygtigste borte Ferdinand Mol og Govert Flinik, der begge lejlighedsv is har malt gode Hillcder med store Portrætgrupper, den forste af Forstanderne for et Hospital, den anden af et Skytlekompagni. Da Itembrandt f^ik af Mode, omvendte de sig begge under almindeligt Kifald til >len llove. akademiske Stil. der j^envandt sit Hy for at være den klassiske.

Andre af Datidens hollandske Malere stræbte hver i sit saMlige Fag og paa sin særlige Vis at givo sanddru og urilryksfulde Hilleder af det Liv og den Natur, der omgav dem. Fn Gruppe af Genremalerne Iremslillede under Auforsel af Frans Hals' yngre Kroder Dirk Hals Soldaterlivets lyslige .Fvenlyr og Sol- skaber bos eller med ^;alanle Damer. De Heste bollan.lske Genremalere viser en overstrommende Munter- hed, uagtet Livet næppe altid bod dem saadanne glaile Fesler og godt dækkede Horde, som ileres Hillcder fremstiller. Den genialesle af dem alle, .Ian Sten. er tillige den mest overgivne Spasmager. Som Student. Maler, Hrygger og lilsidsl VærlshusboMer i Leiden levede ban el letsindigt og uordentligt Liv. hvis ofte kummerlige Kaar dog aldrig forstyrrede hans gode Lune. Han er en enestaaende vittig og glimrende For- tieller; som Sjælellvsskildrer og Karakterlegner viger han i hollandsk Kunst kun Pia. Isen for Hemhrandt. Men han bar altid en Ska-lm bag Oret. Han lilosoferer. men uden Surhed, han 'satiriserer, men uden Heskhed og Galde. Han er altid godmoilig og elskværdig, glad blandt <le .ylade. Livsnydelsens Apostel, ilpr unilskylder Kodets Skrobelighed og kun lader Gengældens strenge Gudinde træde frem med eu ringlende

Fi«.

14.'<

BlLLtUKUNSlCN

Fig. 265. Picter de Hooch : Morgeiiloilcltet. Am^tcrdnm.

N;irrebjrpMc i sin 1 1 nand Hun er tillige

■ Ile ypiicTJif" som Ma- :. r-, y|i|icrli;'sl niaaske

(let liL-ilsIc af sine Anne Doklorhilleder,

■ '.'■n koslcli^f Krenistil- iiif" af (U-n Jallcrlixe, luiiimc Doktor, iler

;4iavilctl.sk (U'iiionstre- 1 IT, medens han føler lien unge Dames uro- lige Puls. Øjnenes Fc- lieiHlnns , den tørre, lorslende Miinil on Ud- trykkets .SmæKlen siger lis, at den imfje Pige II- syg af luiter Sund- lied, af ub.endig og ulaiilnio<li(4 Livslyst, af l.:enj;sel mod Glæden irj, l.yUkcn. Derfor fal- iliT Staklens Hoved ni.at og hedt mod Pu- den. I et andet lige- artet Hillede sidder Doktoren ved den sy- ■ii's Seng, en Kone liringer et (ilas Vin ; et Par Hunde leger ved Dorcn, paa Bag- va'ggen hænger et stort Billede nf Kentaurer, der bortfører Nvmfer.

Fig. 266; P. Janss

Stuen fejes. Privateje Paris.

Meningen nicd disse Billeder har Maleren selv for- klaret ved sin Paaskrifl i)aa et af dem:

»Her hjælper ikke Medicinen,

llii Elskovs Ild forvolder Pinen •• -

Men (ien, der foretrækker den rent maleriske Skonhed for den aandfulde Fortælling og Folelsens milde Varme for det straalende og glimtende Vid, vil af de hollandske Genremalere sætte Pieter de Hooch over Jan Steen. Pieter de Hooch viser os oftest Hverdagslivet i de hollandske Hjem, Ko- nen eller Pigen sysler ved deres daglige Dont, Mo- deren passer Vuggen. For Jan Steen og de fleste andre hollandske Genremalere var Baggrunden en Biting. Pieter de Hooch har sat sit Talents bedste Kraft ind paa at vise os Stemningen og den udsøgte maleriske Virkning af de hollandske Borgerstuer, hvor Solen straaler ned paa Gulvenes tærnede Tavl, eller af de hyggelige Gaarde paa smukke Sommer- dage, naar der er bedst i det fri. Som Interiør- maler gaar hans Elev Janssens ham ofte skuffende nær. Mange af Pieler de Hoochs senere Billeder er svage og sortladne, han var ikke paaskønnet efter Værd, og det har rimeligvis brudt hans Kraft. Sine bedste Billeder har han malt i Delft, hvor han, efter at have været Kammertjener paa et Herre- sæde i Byens Nærhed, bosatte sig nogle Aar og fandt en beslægtet Kunstnensjæl i Maleren Johan- nes Vermeer. Denne interesserer sig saa -godt som udelukkende for de rent maleriske Opgaver, hans nu meget sjældne Billeder har kun laa Figu- rer, ofte kun en enkelt, en Kone, der helcier Mælk

.IAN STEEN

{V. i Leiden oniti-. lO'JC. d. i s. \\y K!?!)")

I)1-:N SVdl-: V\C,K Hk.smiskit i Amstkhdam

PB^"

PIKTEK DE HOOCII

(V. i Uotterclam 11!^!), d. i Amstorilam'.' efter 1G77)

UDKNFOR HUSET EN SOMMERDAG. Rigsmuseet. Amsti:iu>am

-/: r:

DKT SYTTENDE AAltH UNUHEHB

i et K:ir eller en lidt diikkea^lif; Dame, (ler staar op mod cii hvid IJaj^firund o^ pynter sijl, eller læser el lirev eller mu- sicerer, men den maleriske Virkning o'^ Hehandliiif^ er saa udsoj^t og fortrinlig, at Vermeer fra Dell't med Rette liar gcn- vun<let Ry som en af Hollands bedste Kunstnere. E\. Par af hans Billeder fremstiller Gadcprospcktcr : uagtet Hol- land havde mange lorlrinlige Arkitektur- malere, som Immanuel de Witte, en mesterlig Skildrer af de hvide Kirke- interiører, og Jan van der Hey( der netop var Specialist i Gadeprospi ter, naar ingen af dem nær den Fylde og Glans i Virkning, som gor Vermeei s l'ros|)ekt af Byen Deift til et af den hol- landske Kunsts mærkeligste Mesterværker. Det er vel ogsaa forst og fremmest den tekniske Fortræffelighed, vi beundrer hos Genremalerne Gerard ter Borch og Gabriel Metzu, der med et yderst elegant Foredrag skildrer det hojere Sel- skabsliv og de fine Damer, i alt Fah de fint klæ-dle Damer. Men Metzu viser tillige i sine Torvebilleder og i et nyde- ligt Billede af et sygt Barn paa Moderens Skod megen Elskværdighed, og ter Borch er ikke alene mærkelig som en uover- truffen og uovertræffelig Maler af Dame- kjolernes Atlask, han forstaar som faa at fange Sjælelivets Udtryk i det rolige Blik. Derfor er han en ypperlig Por- trætmaler; Fornemheden i hans senere Smaaportræters Stil og Farveholdning tyder paa, at han paa sin Rejse til Spa- nien har lært at beundre Velasciuez. .Meget disse Kunstnere er Bondelivsmalercn Adriaen van O stade. Paavirket fra Brouwer malle han oprinde-

l"jg.268. Adrian van O.slado (U'.IO.V.) MoiUreii i 11iim1.>icii. Uiuloiiiit;

UILI.FDKUNSTEN

Fig. 270. Jan van Govtrii (1596 — 1G5G). Prospekt af Dorlrecht. Amsterdam.

Il;>t k:\M\r OU llotlc Hill>'- iliT af (li'ikkeiKte Hondti', men ericriKiuiiileii icndii- (les hans Syn (i^ huns Op- fattelse; I sine hedsle l'.il- leder o}4 udni:i'i'kede Hade- rinder har han set im-d Venlij4hed, næsluii Omlicd, paa sine |ihiiii]inæs('de Monder, uii, ni\vl en ind- ta(4endc elskv:ei'di),' Skil- drinj4 af deres rorende Familjeliv o^ fatli;{e Son- (laKs^jheder. Isack van Ostade, Adriaens yngre IJroder, har fortrinsvis skildret Vintcrroriiojelsenie i det fri og Livet uden for maleriske Kroer.

Af de egenllige Land- skabsmalere hlev de Kunst- nere, der som Jan Uoth o. m. a. malle italienske Motiver under Paavirkniiig af Claude. Lorrain, højst agtede og bedst betalte. For os har de ringe Be- tydning i Forhold til de udmærkede Kiiiistnere. der malte deres eget kære Land. Medens Poussin og Claude Lorrain, Salvalor Rosa og Hiihens, |)aa forskellig Vis havde stræbt at skabe en ideal Landskabsarkitektur, søgte van Goyen, van der Neer og Ilobbema kun at gengive Hollands ejendommelige Natur med storst Sanddruhed og bedst rammende Karakteristik. Dog satte de sig ikke som Nutidens Naturalister ud paa en Mark med deres Lærreder og Stalfelier for at af- kopiere et Motiv med fotografisk I*aalideligl^?d. Oe digtede Billederne ret frit efter Studietegninger og ansaa den fuldendt harmoniske Hilledvirkning for det allermest fornodne. De indbød saa at sige Naturen hjem til sig ved at lade Billederne gengive deres kæreste Minder og bedste Iagttagelser fra Vandringerne ude paa Landet. Flodpartierues og Kanalprospekternes uendelige Rigdom af maleriske Motiver har allerede Ksaias

van de Velde behand- let i sine snurrigt gam- meldags malte Land- skaber. HansElev.Ian van Goyen gengiver disse Æmnermed fuld- endt Mesterskab, med glimrende Livfuldhed og Lethed i Behandlin- gen, med en indtagende harmonisk Farvevirk- ning i de fine, milde, graalige Toner. Isa'r elsker han Silhouetter- ne af statelige Byer op mod en disig Luft, i hvilken store, bløde Skyer sejler frem og skifter Former; atter og atter har han frem- stillet Dortrecht, der med sit hullede Kirke- taarn, sine Møller, Hu- se og Haver hæver sig over Floden med den.s mange Færgebaade og Fiskerfartøjer. Under

l'ig. 271. Aert van der Neer (1603 — 77) Maaneskinsaflen i Udkanten af en hollandsk By. Privateje. Kbli. Paavirkning af Van

146

— = if:

DET SyTTENIJK A AHII USDKKUK

(idvcn or S :i I om on Viin H 11 ys<l;i fl iid- »InniU't til en iidmaT- ki-t I'"renistiller :if del liy{;t>clif^e Søndiif^sliv ved de liolhindske l'lodbreddcr. Ogsaa Aertvan derXecr sof^er sine Motiver ved Flodbredderne, men kun for sine Vinterhilleder vælger- lian l)a<islyset. Med en vidunderli«^ poetisk Stemningsfylde skil- drer han de stille Af- tener, naar Luften gløder i Solnedgan- gens Glans; oftest ma- ler han dog Nattens dybe Naturfred, Fuld- maanen, der bryder frem mellem Skyerne og glitrer i Vandets duggede Spejl af dunkle Træer og Huse, eller det fantastiske Sk:er i Mørket fra en

IJærn Ildebrand. Meindcrt Hobbe-

ma foretrækker Landsbyernes male- riske Udkanter jjaa de smukke klare Som- merdage, særligt Idyl- lerne ved de plaprende Vand- møller, hvis røde Tage ligger hyggeligt i Læ af gronne Træ- grupper. Kt af hans bed- ste og mærkeligste Hilleder viser i\en lige .Allé af lange, tynilc, s|)arsomt lovede Stam- mer, der forer ind til en hul- landsk By. Det jævne, for- dringsløse Motiv er opfattet med den sikreste Sans for dets maleriske l^jendomnielig- hcd og Skønhed. Men disse udmærkede Kunstnere vandt ringe Paaskønnelse; ingen af dem har gennem hele Liv- et fortjent saa stor en Sum, som der ofte i vore Dage er belalt for et enkelt af deres Hilleder-. Van doyen var nødt til at soge sig Fortjeneste ved Spekula- tioner i Huse. Hilleder og Tu- lipanløg, van der Neer maatte brødføde sig som Ki-ovæit. Ilobbema som Toldbetjenl. .laeob van Huisdael, den ypperste af alle Hollands Landskabsmalere, endte sit Liv paa Fattighuset i Haarlem, Ogsaa han malte oprinde-

Fif! 272 Jacol) van Ruisdacl (lG28 rller 29— 1C82). Egclra-t

ved Ka-rel. Kunslnuiscel. Kubenhavn

BIM.IiDKUNSTEN

lil^t ægle liolhindske .ICnincr. Hans Moti- ver v:ir niere niiinKe- :irte(lc t-nd de undre

liolhindske l.and- skiihsiiiiileres , ofle endnu lieskednerccncl <leres. Hverken hans ISilledeis s:i;{tmodi;{t oiiiliyHtieli;;e lieliand- linj^ eller nonet riiork- liidne Kiirver er syn- derligt brillerende. Men enten han maler

en enkeltslaaeiidc Mulle mod en skyet Luft eller Stranden ved Scliweninfieii eller L'dsigien Ira Klitlerne over Hlej^epladserne ind til llaarlcm eller Solstrejfet over en Kornmark ved en Mondegaard eller blot en (Jriiiipe af gamle Kgetræer ved et lille sivkranset Kær, er Opfattelsen af Natur- stemningen indtagen- de sjulfuld. l-;fter- liaanden faar Ruisda- cls Billeder Præget af et stedse mørkere Tungsind. Han bygger rigere og digter friere Kompositioner for at udtrykke Naturens hojtidsfulde Majestæt; under den hollandske Efleraarshimmels mægtige Skymasser indsætter han Klipper, Borge, niorke Graner, brusende Vandfald og rivende Siromme. Elcnienlerne for disse melankolske Skildringer af en barsk Hostnatur, der trues af Fattigdommen og Døden, synes Ruisdael at have laget fra de Landskaber, i hvilke Allart van Everdingen gengav sine uforglemmelige Minder fra et Besog mellem Hojnordens Bjærge.

Ruisdael har tillige malt enkelte yjiperlige Sobilleder. Soen var jo da i Sandhed Hollændernes Vej til Kos og Magt, og om deres Kærlighed til den vidner den store Skare af udmærke^ic hollandske Somalere,

blandt hvilke Simon de Vlieger, Hen- drik Du bbel s, Jan van de Ca pelle, W i 1 1 e m van de Velde og Ludolf B a c k h u y s e n er de mærkeligste. De to sidstnævnte har ofte fremstillet Søslag fra Krigene mod England, men det er ikke i slige Æmner, de hollandske Sømalere er bedst. Det er i ganske hver- dagslige Motiver som Soen i frisk Blæst eller Stranden i Hav- blik. I Romanen Da- vid Copperfield har Dickens ladet Navnet Yarmouth være for- bundet med Mindet om en Sondagmorgen, ' da Kirkeklokkerne

van de VeUlc (1635 eller 1S3G—1G72), Engene ved Finden Uerlin. ringer, Børnene slaar

148

-f. ri ^

IIII.I.IDKI'SSTEN

slillcilc's i simikke Bilkilcr, en Citron paa et Fad ved Siden af cl Glas Hhinskvin, Resterne af et Frukost- 1)01(1, Frugter, OpstiliiDjier af maleriske (ienstaiide. I)c slemme Fremmedord Nature morte« og »Slilllebeii betcuiier denne Art af Maleri, i hvilken l'ieter Claesz, de to Malere llcda, Willem Kalf, Jan Da vids/ de lleem o. m. a. var udmærkede Mestre. Ogsaa HIomstermaleriet fortes i Holland til den liajeste l'iildkommenhed oji huldt sig endnu oppe, da veil det 18de Aarh.s Hegynilelse Hesten af hollandsk Kunst \:ir afslappet og udmattet, Frans Hals' Kæklled betragtet som en L'ngdomsdaarskah, Hemhrandls som et lykkeligt besejret Kietleri, og almen Heundring hvldcde Hiddcr .\driaen van der NVerff, hvem ilet Ivkke- des al forene den slorste l-'lovhed i liidhoidet med den videst drevne slikkede l'roperlu-d i (iennemforélsen. lindnu da kunde de Malerojne. som ellers var blevne forunderligt dosige, tr;elte og matte al at iagttage Naturen, se skarpt og lint paa de store, rige Blomsterbuketter i en Vase, glæde sig over Stengiernes svungne Linjer, der syntes i Fagt med ny Idealer for Arkitektur og Dekoration, fordybe sig i hengivelsen af stribede Tulipaner og spraglede Negliker. allehaande Hlomsterarter, ja, selv Fluerne, Myrerne og Dugdraaberne paa Planternes Ulade. Den utrolige Omhu, den utrættelige Taalmodighed, med hvilken .Ian van Huysiims lilomsterbilleder er udforte, er. fordi (len har et fornuftigt Maal. I'ak og l'aaskoniielse værd. De horer ikke til den gande, hollandske .\l:ikrsl<(jlis storsle .Mcsterv;erker. .Men de er dens sidste.

il Willemez Heda (1 7(Ie A.aih ). Resierne af Frokostbord. Fredensborg.

JEAN-ANT0IX1-: HOL'DON

(F. i \'ersaillos 1741. d. i l>;iiis l.S28>

l'OItriiÆTSTATUI-: AF VOLTAIRE. Théatkk fkan<,:ais. I'aius

Walleaii (1681 — 1721) Indskibningen lil ICaTlighcdens U. l.ouvre.

V.

IKoiiinId til (iet 17(ie Anrli. er det ISde for Billcdkuiisteii en riiiijero Tid. Lænse er det endog med l'i'ctte l)lcvi'n belriiiitet som de væiste SiiKigsforvildelsers fordom mel tj^e Periode. For en ny Kunstretning, der lik sin Messi;is i Thorvaldsen, linigte billedhuggerkunsten tilbage til at dyrke de antike Guder i Aaml t)g Sandhed, forte Hilledhuggerkunslen et Liv, som vel i mange Maader kunde gore en Omvendelse beliov. nie.j som dog ikke var aldeles daadlost. Den var ofte koket behagelysten, niesten behagesyg, opsat paa at gore Virkning ved ydre Midler, selv eller mest ved de grove, den gengav liallctstillinger og Halletopstillinger, mcdlog endog i Marmoret Ballettens Skyer og Røg. Hog. hvad der i saa Henseende forargede Thorvaldsens Tid. kan ikke forarge vor, der har set alle rimelige Hegler for plastisk Skonhed brudte med stærkere Trods. Fattedes der end i Heglen det ISde .Varh.s Hilledhuggerkunst stræng aamlelig .\lvor. kunstnerisk .\lvor i Arbejdets Udforelse har dens bedste Ma'ud ikke manglet, og mange virkelige Mestorva-rker skyldes deres I lænder. Allerede fra Seklets allerforste Aar er et hojst fremragende plastisk .Monument, nemlig den hojt begavede tyske Bygmester og Billedhugger .\ndreas Schluters glimrende virkningsfulde Hylterstatue af den store Kyrfyrste. Den er det i kunstnerisk Henseende værdifuldeste af de olTentlige Skulpturmonumenter i Berlin, ligesom l-Yederik den femtes Hylterstatue er det af de offentlige Skuliiturmonumenler i Kobenhavn. Det taler dog til Fordel for hin Tids ofte altfor haanligt omlalle Skulptur. Hylterstatuen paa .Amalienborg Plads skyldes den franske Billedhugger Saly, hans mere beromte Landsmand Faleonet har udfort Peter den Stores Staliio i SI Petersburg .Men den bedste af det 18de .\arh.s franske Billedhuggere er dog Hou- don, der foruden udmærket smukke og ædle Statuer af en Helgen og af Diana har givet os en lang Hække slraalende livfulde og glimrenJe karakterrigc Portrivtler af sin Tids mærkeligste Ma>nd, derimellem den kostelige Statue af den gamle Voltaire. Selv i Væ^rkcr af de Billedhuggere, iler mere var Modesmagens villige Tjenere, kan Figurernes Dukkekarakter og noget alfeklerle Lader være forbunden med en Ynde. for hvilken det vilde være ubilligt at lukke sine Ojne.

Del er ogsaa ved deres line Sans for en Ynde, der er u<lsogt, om end lidt kunstlet, at Flertallet af det ISde Aarh.s Talenter i .Malerkunsten vindei- deres Sejre. Fremfor alle .\ n lo i ne \Va 11 ea u . -de .galante F'eslers Maler . Han maler Hyrder og Hyrdinder af samme. \rt som dem. vi træller i Smaaligurer af Por- eellæn fra Sachsen eller Sevres; — Porcellænstilvirkningen var opfundet af Kineserne, men blev forsi ved det 18de Aarh.s Begyndelse kendt i Europa. — Men der er en ejendommelig blod og indlagende Stenminj^

151

HILI.KDKL'XSrtN

Lors mi'on a. vos aUraits , A-t'on recoDTS å. rimpofinre

Fig. 280 J. M. Moreau le j«une (1741— 1814). Toilettet. Illustration lU Cliansuus de la Borde 17 73.

Hg. 281. D. Chodowiecki (1726 — 1801). Den lui^'e .Moder.

152

over liiins rre(nslilliii)> af disse elcKunle llynli-pur, (Ilt indskiber f,\^ (il Kærli^lieds- Ijiidindeiis O, livor fjlade, siiiaa Gmliburn pynter op til evij^ Itryllupsrest med (Guirlan- der af Uoser uilen 'lorne. Tilmed er Wat- teaus I^ensel yderst smidig og ele^^anl, han er en Maler, der forslaar at male. I^aa laii};l {{rovere Vis virker l-'rant^'ois l!ou- clier, den talentfulde l'"raf{onard o^ mange andre af det 18dc Aarli.s franske Malere som Kierliulieds^^udindens Præster. I*j;ernt fra disse staar (^lia r d i n , der som en af de ;.;amle llolhendere vielser yderst beskedne Æmner, snart en fortr\llende elskvierdigt opfattet huslig Scene fra en jævn Borger- kones Hjem, snart kun en Kobberkasseroile og andre (lenslande. Uagtet .Stoll'et i hans (iengivelse maaske ofte faar en sær Lighed nie<l Ferskenhud, ejer alle Chardins Smaa- liilleder en udsøgt Farvefinhcd og henrivende Virkning.

Det 18de.\arh.s kunstneriske Ævner raaa jo iovrigt ikke bedoimnes alene efter de Hillcder, der ses i Museerne. Mange af disse Billeder har her tabt meget af den Virkning, de havde paa deres oprindelige riads i de hoje llerskabssalc, der var ud- .slyrcde med »Rokokoens« prunkende l'ragt eller senere, i Ludvig den sekstendes Tid, tiied en utrolig fortinet Smagfuldhed. .Møb- lerne var ofte nok saa store Kunstværker som Statuerne eller Malerierne. Marie An- toinettes Mobelsnedker R i esc n er er i sit Fag en Mester, til hvilken ingen anden Tid kan opvise Magen. Om den stilfulde Virk- ning af Datidens Rum, hvis pudrede Kaval- lerer og allaskklædte Damer næsten ogsaa synes os at være Kunstværker, faar vi god Besked gennem de mange kobberstukne Illuslrationer til Datidens Boger, især de nydelige Illustrationer, der skyldes Moreau le jeune. Uagtet dennes fine franske Elegance ganske mangler hos den over- vættes frugtbare tyske Illustrationstegner Chodowiecki, giver ogsaa denne værdifulde Bidrag til Opfattelsen af hin Tids Smag og hin Tids Liv.

F"ra Frankrig udgik i det 18de Aar- hundrede alle Moder, ogsaa Moderne i Kunsten. Dog var ingenlunde alle Eu- ropas Kunstnere lige afhængige af An- visninger fra Paris. I Venedig, hvis maleriske Kanalpartier tro og dygtigt blev gengiviie i Canalcttos og Fran- cesco Guardis Prospekter, virkede Giovanni IBattista Tiepolo, hvis flot og livfuldt malte Dekorationer viser en mærkelig Afglans af Paolo Veroneses rige F'esllighed. Og England havde sia ganske selvstændige o{| hojst fortrinlige Malerskole. Dens forsle store Beroml- hed er William Hogarth. Uagtet flere af hans Billeder afgjort viser Talent for det maleriske, er det ikke den maleriske Skonhed, han har dyrket. Moralen er

J. B. S. CllAKDlN

^l'. i l'aris 1G'.)!1. il. i s. IJy ITT'Jl

BOHDBØNNKN. Louvue

SIK JOSHUA REYNOLDS

(F. i l'lymptoii 1723, cl. i London 1792) POUTR.KT AF MISS HINCIIAM

r

UliN NYKHIi TID

hans Mnal, Satiren hans Vaaben; gennem det Utal al' grove Karrikaturcr, der llok- kes i hans overfyldte Koni- jiositioncr, søger han at liiulllclte sin Samtids Laster. I Billedra'kUer, der ordner sig som Akterne i en Kome- die me<l tragisk Udgang, har han fremstillet Skøgens I.iv, Levemandens Skæbne, Kmi- veniensægteskabets Roman fra Ægtcskal)skontraktens Al- slnttclse mellem Parrets hoj- fornemme Forældre, indtil Manden dræbes af Konens IClsker, og Konen tager Gift efter Elskerens Henrettelse. I Modsætning til Hogarlh. for hvem Kunsten kun er et Agitationsmiddel i Mora lens Tjeneste, erUeynolds og Gal nsbo rough sande Malere og hojst fortrinlige Malere, hvis l'ortrielhilledcr har en Holdning, en Hle- gance, en Skonhed og Fylde i Virkningen og i Farven, der gor dem til sande Me- sterværker. Reynolds havde uddannet sin Teknik og sin I^arvc ved omliygge- lige Studier af de gamle Mestre, Tizian, van Dyck, Hembrandt o. a., og holdt i Akademiet, hvis Formand han var. Foredrag om deres Fortrin og om Malerkunstens Teori. I et af disse Foredrag paastod han, at en Maler al- tlrig bor lade de blaa Farver være fiemherskende i noget Billede. Gains- borough malte da et Billede af en ung Knos, klædt i det stærkeste Blaa fra Top til Taa, og dette straalende Me- slerv;erk, den blaa Dreng«, beviser rigtignok, hvor farligt det er at sige : Man skal aldrig. Gainsborough var et Nalurbarn, der ikke som Ueyuolds var erfaren i Beglernc og rettede sig efter dem. lovrigt var de begge omtrent lige ypperlige; efter deres Portræter '■■) at domme, har den engelske .lord i hin Tid haft en vidunderlig Higdom paa fine, bcdaarcnde Kvindeskikkelser. Maaske har Malerne dog undeitiden til Modellernes Skonhed fojet endnu lidt for egen Hegning. Naar Heynolds ikke maler Portræter, kan hans Bille- der undertiden være |)lettet af nogen Sodlighed, og hos den sidste af de mange dygtige engelske Portrætmalere, der sidst i del ISde og i Begyndelsen

') Uet i S:iilr}k gcii(;ivne l'orlræt nf Miss liiiiKhaiii eUiT licyiioUls' M.nleri giver ved morIo for lleprodiiktioiien ulieldige Omstivndiglicder ikUe tilslrækUeli};! Iioje Forestillinger om deu Ypperliglied, Ueynolds" Portræler k:iu nna.

Ih ! Ii:.',i7— 17i;i '

w s, >y?

f.r.iig- vlirii.l>l\kki- . l'iiv.u.

IIII.M:i)KLNSTIiN

FiK. 2S4.

(177:. — 1831). Afli'ii. (F.t Krigsskib fores i Havn for al ophugge

:lf (let l'Jdc Alllll.

Iiliver lians Kfierfol- ULTf, hos Til o mus Lii w roiices luiar Si)illi({licik'ii ofte nær (jni-iisc'ii iif (let v.iinle. GaiiislKJi'Mu^hs :i:in(l- Tulde Liindskaber

KrtindliiKdu den engel- ske L.iiid.skiihsktinst, som to lremi'<i;j!ende Kiinsliicre i det l'Jde A;ii h s lie^yndelse li:e- veile til stor Hetyd- niiiH- I Strid med den nimlndeiige Kfter- lifiiiiiit; af dl- fi«""!*' I. herreders brunede Inrver sogtc John i.onstable med li- (lc-iiskal)clig Sandfier- di^lied at give fuld- koMiiiien karaktertro liilleder af den Na- tur, der i Dmegiien af (lo engelske Lands- byer gronncdes friskt for hans Ojne, og — som han selv har ud- trykt det, — synles sige ham ; Jeg er Op- standelsen og Livel. l,;enge overset og ringeagtet i Englan{i, havde Constable en betydningsfuld Indflydelse paa den franske Malerkunsts Udvikling. T urners smukke Ungdomsarbejder viser stærk Paavirkning fra ældre Landskal)skunsl, endog et videnskabeligt grundigt Studium af den, i nogle af sine Billeder har han næsten skuffende efterlignet ('laudc Lorrain. Men hans personlige Allraa fremtræder med stedse større llensynsloshcd, han vil indfange Lyset, brede det gyldent og vibrerende ud over sine Billeder eller lade

det gnistre og blænde i Flammer som et fantastisk Fyrværkeri. Malerens senere Arbejder fremstiller os snarere besynderlige, ofte geniale Digterdrømme, end tro Skildringer af Virkelighedens Verden.

Ved Aarliundredskiftet var den spanske Maler Goya dog en endnu dristigere Oprorer mod Traditionerne og mod Modesma- gen, som da sværmede for Kfterligningen af Antikcn. De antike /Emner stemmede ikke med hans Tilbojelighed, de religiøse ikke med hans Talent, men Goyas l'ortrætbillcdcr af hans kongelige Hofs Personer eller af andre spanske Herrer og Damer, hans to Studier eller samme smukke Model i samme Stilling, nogen og paaklædt, hans Fremstillinger af Folkeforlystelser. Genrenio- tlver og rent fantastiske .Emner, har en tindrende Livfuldhed i Opfattelsen, en koloristisk Kraft, en overmodig Kækhed i Be- handlingen, som gor Maleren til en af den nyere .Malerkunsts mest originale og tiltrækkende Personligheder. Mange af hans glimrende Kaderinger er en Satire med Næb og Klor over Da- tidens spanske Forhold, en Satire, der hverken skræmmes af .\ltret eller Tronen. Hvor stærkt de end fængsler ved Fremstil- lingens kaade Galgenhumor og gnistrende Talentfuldhed, synes de os rigtignok ofte gaadefulde Rebusbilleder, hvis Oplosning vi savner.

Den Beundring for Antiken, der sidst i det 18de .\arh. havde vundet saa stor en Magt, var jo egentlig ikke noget nyt. Be- næssancens gode Baadgiver var aldrig bleven glemt. Den havde i det 17de Aarh. ogsaa været Poussins. Reaktionen i Neder- landene efter det 17de Aarh. s dygtige Realisme fordorate denne i Antikens hellige Navn, men Antikens Præster her var riglig- nok sølle Pedanter uden kunstnerisk Værd og Belvdning. Ander-

I"i«. 2X.-.. l"rancisco Goya (17ir.-l.S2S) -De hæger sig.

liaderiiig fra ■Capriclios.. (Del er saa skadelig! al

ha\e Klor, al del eiidug hos Troldloj liliver forbudt)

154

I)i;n Nvi;nr tid

ledes var de Kunsl-

lurc, der forte eller

afslutlede lU-aktioiien

mod Hokokolidcns

Udskejelser, I5eha<ie-

syge ofi Ovcrlladisk-

hcd. De havde foi-

uden belydelif^t større

Talent betydeligt stor-

re Kendskab til (r^

Forstaaelse af antik

(■viinst. Det var ikke

blot (lens .lønner, de

iinski'de dyrkede, dem

liavde Rokokoen ikke

for.somt, det var dens

Aaiid, de vilde mane

tilbage, for at den

kunde skalle Menne- skel're instillingen stør- re Alvor, Værdighed og Værdi. Den Kunst- retning, der kaldes

Ny-Klassieismen«, og hvis Velmagtsdage omtrent stræ-kker sig

fra Ludvig den 16des Tronbestigelse til Napoleons Fald, var ikke alene forberedt ved den tyske Lærd'* W'inekelmanns Studier over den græske Billedhuggerkunst, ved engelske .\rkiteklcrs Opmaalingcr af .\lhens Tempelruiner og ved Udgravningerne i de genfunilne Byer Herkulanum og Pompeji, den havde væsentligst sit Udspring i Lede ved og Længsel bort fra al den Unatur, Kunstlcthed og Forlojelhed, der havde regeret i det Samfund, hvis Grav blev gravet af den store Revolution.

Til Retningens forste og bedste Mænd horer den svenske Billedhugger Sergei, uagtet hans j'ppersle .\rbejde er det forste, han udførte, efter at han i Rom havde studeret Antiken og forkastet den ■'afskyelige franske Manér«. Det er Statuetten af den unge Faun, der efter at have udsovet sin Rus, vaagner o\i til en ny Dags Liv og Glæde, en Figur, der er lige saa beundringsværdig ved Formgivningens Ypperlighcd, som indtagende ved sin Friskhed og Elskværdighed. Større europæisk Ry har den engelske Billedhugger Flaxman ved sine stilfulde Konturtegninger til Illustrationer af Oldtidens Digtcrv;crker, og Italieneren C.anova, der har udfort prægtige Gravmæler, men hvis virtuosmæ-ssigt udførte .\rbejder ikke altid kan kendes fri for Behagesygens gamle Last. (^anova erkendte selv, at den ny og storladne Stil , han ikke helt havde ævnct at naa, prægede den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsens Statue af den sejrrige .lason, der skrider bort efter at have erobret det gyldne Skind. Allerede Thorvaldsens Lærer paa Akademiet

i København, den lærde — altfor sprænglærde - — Maler Abildgaard, havde indpodet ham den dybeste Beundring for Antiken, og med største Interesse havde Thorvaldsen fulgt So'i

Fig. 286. Jolum Tobias Sergei (1740 -18H). Ilvilenilc Faua.

KP	■
Wk^	^M
^^ICiLi W^	>^^^H
W^KKlm	^..''^H
w^m	1' >i^
^^n i	w >\M
^^H|v ■ 1	kji H ^m

l'"ig. 287. Tliuivalilscii: .fasoii.

Fig. 201. ri.cn.iMscn. l'olcokl.

Ull.l.liDKrNSTliN

:llcK>-

Woilfaldr

HcKlu

I.ig.

ilcrjyden CarslciiK' :i;iii(llul<li- Forsog jjaa al skul>i; slor- slik't nxiiHiiiicnIaU- KiijiipDsilioni'r. uug- icl disse ved Male- 1 ens Brist paa leit- nisk Aivnv sjii'Idc'iil IdiU's videre end lil IcKilide r. Ikast.

Ilva. i der i 'llior- valilsens Slatne af .lasun, det l'orste he- l\ delige Arl)ejde,haii iHllortc i Horn ofi ilet Værk, der hifjde I li iindstene<i lil hniis Kimstiu-rh;edei oj; \ ei'deiisrN', Ijctefine- de en ny Mand og en ny Stil, var ikke alene Hellens stolte. selvl)evi(lsle Mandif^lied, en Mandijjlied, Paryktiden ikke havde forstaaet al udti-ykke, det var o^saa Statuens l'nidkoinne harmoniske Ligevæf^t, dens <)])li()jede Ho, der efter Hokokotidens febrilsk uiolij'e Fagter syntes aahenbare en virkelig Genfodelse af Antikens Skiinhedsadel. De samme Dyder udnia'rkede alle de mange Arbejder, Thorvahlsen iidforle gennem sit lange og lykkelige Kunstnerliv, selv saadanne, hvis Motiver ■ — undtagelsesvis — syntes at være af lidet stilfærdig Natur, f. l--ks. den herlige Statue af Merkur i Færd med at dræbe det Uhyre, hvis hundrede (Ijne har lukket sig under hans Flojtespil. Alle Thorvaldsens dejlige Helieller, ligefra Fremstillingen af den gamle Priamos, der bonfalder Akilleus om at faa sin Sons Lig, eller den jiompose F'rise af Vcrdenserobreren Aleksanders festlige Indlog i Uabylon indtil den Medaillon af den himmelske .lulegbedc, Mesteren komponerede i sin hoje Alderdom, viser en ufejlbar sikker Skonlicdsfolelse. en frodig Skaberkraft, en vidunderlig Ævne til vedvarende al linde IJnjevirkninger af indtagende rytmisk Higdom og harmonisk Velklang. Disse hoje Egenskaber minder om Anlikens Mesterværker. Men Thor- valdsen synes os dog nu ikke rigtig »antik«. Ikke alene, fordi hans Studium af den enkelte Form ikke er saa indtrængende grundigt, som hos Antikens og Renæssancens — selv Rokokoens — bedste Rilledluiggere. Han ejer ikke de gamle Grækeres friske Fyrighed, hans Kunst er mattere og mildere, hans Gude- og Helte- skikkelser synes dosige i I'oi hold lil deres. Der var hos Thorvaldsen foruden en Grækers varme Skon- hcdsglæde en Nulidsnordbos træge og kolde Blod. Han var jo fodt i Gronnegade. Han havde endda lil rent pcisonlige Egenskaber et Overmaal af Blidhed, af Barneuskyld, af haruilos Godlidejibed. der end ikke forlader ham, hvor han skalkagtigt viser Kærlighcdsgutlens Valde. Hans Statue af Krigsguden holder i sin

Haand Amors Pil. I en anden F'remstilling af den barske Åres har han tæmmet denne til en vennesæl Fremforer af den livsalige Fred.

Thorvaldsens rolige Maadehold er uden den grivske Underslrom af brusende beva^get Liv. Men i al deres Kølighed er hans Figurer dog ikke kolde. De viser en i Sandhed stor Kunst- ners kærlige Dyrkelse af den Skonhed, der var ham den ideale. Saaledes som Fystinde Baria- tinska staar i sin ranke Kyskhed, virker hun som en ren Skonhedsaabenbaring. Billedstot- tens stolte Ro er næsten overmenneskeligt ojdiojet, men den har som Michelangelos Adam eller som en Kvindestatue, om hvilken et Old- tidssagn fortæller, modtaget den guddommelige lieaandelse og en levende Sjæl. Næppe nogel andet Værk af nyere Skulptur naar denne F"i- ■j,uv i fuldendt jjlastisk Dejlighed. Hendes far- ligste Konkurrenter findes endila i Thorvaldsens egen Virksomhed, i Værker som f. Eks. Statuen af Fyrst Potocki, der fra de Saliges Øer vemo- digt skuer tilbage paa Livels Ijrogede Uro. Eller det store Pavemonuments Statue af den him- melske Styrke, der træder den stærkeste Helts iioKi.psivike. Kolle under sin l-"od. Lige udlrvksfuldt tolker

Fig. 2S9. TliorvalilMu: Merkur. l"i

BEUIKL THOKVAl.DSEN

(V. i KohcMiliavii 1770, il. i s Hv 1844')

PORTRÆTSTATUK AF FYHSTINDK HAHIAllNSKA Imoiuvipsuns MiSKr>.

nEN NYi;HK TIIJ

disse Fi^jiircr den dybeste Sjalefred. Ikl;e foi- no;'cn iinlik fiiidddin. men for delle del liojesle af iille jordiske oj^ hiinmelske (iodei- l)r.endle den slille, kl;ii-e Alleriid i Tliorvaldsens llj:erle. Det er Sjælefreden, som Ilaabel fra ukendte I^f^ne skrider frem for al brin}{e os. Del or Sjielefreden, som med Xatlen oj; dens 'rvillin<5born paa blode Vin-jer daler ned over den stakkels .loi'd. Og Tliorvaldsens sa-^tmodige Kii- slijs, — den indlioidsrif^eslc KrisUisstatiie, nof^cn Tids Kunst bar skalil, — udl)reder kærlif^t sine .\rmc for at sij^e til alle de 'I'ræltc o}^ de Sorgfuble: Min Fred være med Kder!

IlDJlbenndret af sin .Samtid, modtoj; Tborvaldsen en Mænj^ ic ære- fulde Heslillinger ])aa monumenlule Værker fra Italien, Schweits, Polen. Kngland og især Tyskland, der iovrigl ikke var ganske blottet for due- lige Billcdbuggere. Berlineren .1. G. Schadow og lians mere beromle I';ilerfolger Haueli, Skaberen af det store Monument for Frederik den anden og lians Mænd og af del smukke (iravmælc over Dronning Louise, har jævnligt givet en skarpere Personkarakteristik end Thor- valdsens monumentale Porlrætkunst, hvis Hærlbrere er fredbringende Velgorere, og hvis Forskere og Digtere — selv den lidenskabelige Hy- ren — er blide og tankefulde Drommcre. I Frankrig var Thorvaldsen mindre beundret, for delle Land var hans Virken saa godt som uden Betydning. Dér havde allerede længe for hans Fremlræilen XvKlassi- fismens Forgudelse af Anliken fundcl en fremragende Talsmand i Ma- leren Jaqucs Louis David.

David omvendte sig til Antiken, som man omvender sig til en Heligion, og virkede i Paris som den ny Lieres fanatiske Oll'erpræsl og Kiellerforfolger. Medens Thor- valdsens Forkyndelse af Anlikens Herlighed kom med Lise og Fred og ved sine stille Skønhedssyner lod Tankerne svieve bort fra Døgnets Strid, kom Davids som en brusende Storm med Svobeslag, med Torden- taler, der raable ])aa Daad, Lynglimt, der krævede Menneskeliv. Han frem- stillede ikke den stolle >hindiglie(l alene for dens Skonheds Skyld. De gamle Romeres staalsatle Karakterer fores af ham frem paa Seenen for at begejstre Saniti<ien til at folge lieres ,i;lorv:erdige l',ksem|)cl, glode for Fædrelandet som Horalierne og Leonidas, ofre alt jiaa F'rihedens Sag som Bepublikaneren Brulus, der har dodsdomt sine egne Sonner, fordi de var kongeligtsindede Forrædere. Bil- ledel af Bi-ulus var bestilt af Liulvig deii sekstende og udstillet ITSD. Under Bevolutionen var David blandt (le mest ydcrligtgaaende, han stemte i Konventet for Kongen.s Dod og forherligede i et mærkeligt Billede den myrdede Marat som et Side- stykke til lien korsfævslcde Kristus. Senere blev han Napiileons llofma- ler, efter Kejserdiinimets Fald levede han landllyglig i Briissel.

Hans store, biddrende ileltebil- leder kan ikke længere begejstre. Uagtet Tableauerne er dygtigt arran- gerede, Iriekker vi uvilkaarligl jiaa Smilebaandet ved al se Horatiernes energiskt skrævende Ben. Mange af de Oid, hvis Virkninger staar med l"i}<. Z'.ii.

Sorizuil. l.oiivre.

MII.LEDKUNSTKN

iiinlslc'ltiliy nioflskrift paii Ilislo- riens Uhiilc-, hilcr ikke til os (i}> vækker kim vor Foriindrinn ved deres forældede Slil. De liar level, de er dode. Kun den simple Siinillied it^ den virkelige Skonhed bevarer i Kunsten det evif^e Liv. David vil leve gen- nem sine l'orlræthilleder. hen Ijedsic IJel af hans rcfornialiii-i- ske Sinehen var hans Krav til et slnenKt, alvorligt of^ redelifit NatursUidium, der ikke hef^ik Snyderier for at sidire og sode. l'aa <h'iine Klii)|)e(>rund byygede han de Templer, der er sunkne 1 lUiiner. Men naar han ikke vil v;i're Dijilcr, er han en for- trallVliti .Maler, en stor Kunstner, der opiiaar alt, den udso^le klas- siske Skcuihed i Billedet af .Mine Rccamier, den ved Dybde og Sanddruhed mest gribende Ka- raklerskildring i andre l'orlra'ler af mindre skonne l'ersoner, selv den line l^lskværdighed i det liv- fulde Portræt af Mme. Seri/.iat og hendes Harn.

De Billeder med antike .Em- ner, der maltes af Davids mange Elever, har ikke synderlig In- teresse. Baron Gérard er mest viniiende i sine hojst ele- gante Fortrætcr. Med et stort Talent, som allerede antyder ny Veje for den franske Malerkunsts Udvikling, malte Gros Billeder fra Napoleonskrigene og af an- dre aktuelle .Emner, hvad der bevægede David til at sende denne sin Yndlingselev indtrængende Advarsler om ikke at svigte den store Stil. Den store Stil har i Da- tidens franske Malerkunst sin talentfuldeste Repræsentant i Pierre Prudhon, en følelsesfuld og ynderig, indtagende, ofte bedaarende Kunstner. Han bryder sig ikke stort om den strænge Romerdyd, elsker af antik Kunst mest det levende Smil hos Prakslteles' Faun og skyr ikke at raadfore sig med Kætterne Leonardo og Correggio for selv at faa delle Smil i sin Magt.

Én lille Nation staar 1 stor Taknemmelighedsgæld til David. Mellem de unge Mænd, der lyttede til den erfarne Lærers vise Ord om det ærlige og llitlige Naturstudium som den eneste sikre Grundvold for Maler- kunsten, ar en blaaojet Sonderjyde, C. W. Eckersberg, til hvem Danmark salte sit Haab eller at de to eneste fremragende Malere, Landet havde haft, den lærde Abildgaard og den begavede Portrælmaler Jens JueJ, begge var dode. Davids Raad passede udmærket Eckersbergs retsindige Kunstnernatur, der havde saa megen Kærlighed til Jorden og ganske manglede Ævner til at følge Lærerens Flugt i Højhed og Blæst. Saa malle da Eckersberg med den mest rørende Omhu, med den mest nøjeregnende Samvittigheds- fuldhed for Sanddruhed i stort og smaat, sine nydelige Studier af maleriske Partier i Rom, sine mange Por- træter, blandt hvilke det med ærbødig Beundring malle Portræt af Thorvaldsen er det mærkeligste, fordi det er det aaudfuldesle, og sine mange smaa Sobilleder, hvor hvert Skibstoug er taget med, men Friskheden i Luftens Lys og Soens Farve ikke glemt. Og alle sine kære Elever, ja, hele den ældre danske Malerkunst, meddelte Eckersberg sin ømme Ærbødighed for Naturen, men ogsaa lidt af sin Forsagthed og af sit Hang til Nusleri. Blandt Eckersbergs Elever er Christen Købke en højtbegavet xMaler, hvis bedste Arbejder, Sniaaportra>ter og Billeder fra Kobenhavns hyggelige Udkanter, vilde være til Ære for et hvilketsomhelst Lands Kunst. Senere blev Kærligheden til det hjemlige Dyrkelsen af det nationale. Fædrelandets Pris istemtes i mange Toner, de blødeste og fineste klinger os i Mode fra Lundbyes poesirige Landskaber og dybt elskvæn-dige Billeder af Dyrenes Liv. P. C. Skovgaard søgte at gengive den danske Naturs plastiske Skønhed, Kyhn dens Stemningsrigdom, Genremalerne Folkelivspoesien. Udenfor disse Bestræbelser falder Constantin Hansens nnerkelige Forsøg paa at dekorere det københavnske Universitets Forhal i ren an- tik Slil og Størstedelen af ^Yilhelm Marstrands frodige Virksomhed, der omfatter Æmner af enhver Art,

w. i:cke

(1783-1853): Porlræt af TliorvaUlsen. Kunstakad. Kblivn.

"^^ -■ >.

DES NYEHIC TID

Portr.Tlcr. itnlicnsko Folkefester, Flliislrationer lil Ilolbori^s Komedier o« til Hoiiumen om Hiddereii af den bedroveliyc Skikkelse, Fami- lieidyller, Rejseminder <)<^ storladne bibelske Motiver, skemlefiilde Iiulfald oj; alvorsfiddc Optrin af I)anm:uks Historie. 1 Oplindelses- ævne of^ Skaberkraft naar han do storstc Kunstnere nær. Men endnu friskere og yp- perlif^cre end i sine færdige Billeder er Mar- strand i sine letlx'linndlede Skitser og i sine Tusinder af vidfuldc Tegninger. Ogsaa hos andre af de ældre danske Malere har Forar- bejderne til Billederne v;eseutlige Fortrui for selve Billederne, hvis Udlbrelse altfor ofte er bleven mat og tam og tor. Den danske Ma- lerkunst levede sit eget afsondrede Liv. ganske upaavirket af den Higen for at naa malerisk Kraft og Glans, som længst havde faael Mag- ten i den franske. Kndnu et godt Stykke efter det lOde Anrh.s Midte saa Franskmænd med Undren i den danske Malerkunsts gam- meldags Teknik l'ræg af Traditionerne fra Davids Skole.

Naturligvis holdt Traditionerne fra Thor- valdsen sig længe i den danske Billedhugger- kunst. II. E. Freund har i nogle af sine Arbejder tilstra'bt en str:vngcre antik Stil end hans Mester attraaede; i sin aandfulde og fan- tasirige Ragnaroksfrise vovede han sig i Kast med den nordiske Mytheverden, hvis Guder den svenske Billedhugger Fogelberg fremstil- lede i pomjjose Kolossalstaluer. II. V. Bissen sluttede sig ojiriudeligt meget nojc til Thor- valdsens Stil, men blev ved sin jævne og djærve »Landsoldat« i Fredericia Talsmand for en ny Tids nationale Aand. Karaktcrop-

fattelsen af de Personer, han har fremstillet i sine mange Monumenter og Portrietbyster. er lin og sanddru, paa den fineste (Jennemarbejdelse af Formen lagde han i sine Statuer ikke altid synderlig V;egt. I saa Hen- seende har hans Medliejler .lerichaus bedste .Vrbejder — som den virkningsfulde i>Pa nierjaeger- og Grup- pen af Herkules og llebe eller Grui)periie af Adam og Eva — umiskendelige Fortrin.

Det 19de Aarh.s bedste franske Skulptur har fjærnet sig langt fra alle Thorvaldsens Idealer. I Sleilcl for Omridslinjernes sarte Skonhed har den sogt Lys- og Skyggespillets mest maleriske Virkninger, i Steilel for Finheden Kraften, i Stedet for den plastiske Ro det varmt ])ulserendc Liv. Det bruser i Franfois Rudes geniale Fremstilling paa den slorc Triumfbue i Paris af Marscillaiscn som Krigens Genius, vel det alleryi)i>ersle af den nyere franske Skulpturs Mesterva-rker. Frihedssangens a^ggende Raab kalder alle fri- hedskære Fædrelandsvenner, unge og gamle mellem lU-publikens Borgere, til Kamp nuxi Tyrannerne; Vaab- nene klirrer under en ubetvingelig Helleskares taktfaste Udmarseh. Der er faa Ma^ml. naar vi tæller dcni. men vi aner Legioner. Samme friske Livfuldhed udraa-rker Raryes Bronzer med deres fiddendt mesterlige Karakteristik af Rovdyrenes Vildskab og Styrke, C.arpeaux's glimrende talentfulde og glimrende etVektfuldc Gruppe af »Dansen« udenfor den store Opera i Paris, Grupiiens dansende Kvinders kuade Skogeujne vakte i sin Tid Forargelse. De franske Billedhuggere har i Italien mere raadspurgl Renæssancen end .\nliken. Stærkt |)aavirket fra Michelangelo er Carpeaux's gribende Skildring af l'golino, som med sine Sonner af- venter HuMgersdoden i l"angetaarnet. Med eiulnu vildere l-jiergi. med ofte forskrækkende llensynsloshed og Særhed, har den geniale Auguste Ro din, Nutidens mærkeligste Billedhugger, sogt al træde i Miclulange- los Fodspor

Om (le milde og blide blandt Renæssancetidens Kunstnere minder ofte den milde og blide Paul Du- bois. Af de 1 allegoriske Figurer paa hans pragtfulde Gravmæle over en fransk General er vel Kriger- model« michelangelosk i sin Stemning, men ikke i sin Stil. udnuvrket godt er ot Renæssanceforbillede be- nyttet i den skonne Statue af Troen . Det ypperste af Dubois' Va-rker som Billedhugger, — han har som Maler udliirt meget smukke Portræter turde dog vel va-re hans indtagende ynderige Statue af den

nyskable Eva. l'"oruden de alt nævnte har taliige andre talentfulde og i teknisk Henseende glimrende dyg- tige Kunstnere virket fil den Iranske Kullurs Hæder, og den har givet Forudsa-lningerne for næsten alt del bedste. Nutidens Skulptur har frembragt i andre Lande. l'yskland har nok i ilet liV .\arli s sidste Halvtlel haft enkelte Billedhuggere, der har va-rct tlinkere end Resten, men ingen, som I'rankrig for Alvor kan have Grund til at misunde det.

Fig. 29G. Frnnr

Ull.l.l.UKL'NSifc.\

l"ig. 2U7. Eiigi-ne Delacroix (1798-1803) Dante og Virgil i rnilirverilenen. T.o

Ofj il()(^ er (k'l end- nu lanKl mere ved sin Malerkunst end ved sin Skulptur, at l'rankiin i del l'Jde Aarli. Ian;4t liar over- f^aaet alle andre Na- tidjier. Da man l>c- ;4\nille al finde Dyr- kelsen af de ura-ske (jiider urimelig of^ de romerske lielte nofjel ke(leli;ie I l,:en}{den, fik Ueaklionen mod Ny-Klassieisnien i de forskellige Lande for- skellig Form. I Tysk- land ovede Fr. O ver- beek og de saakaldte >Nazareuerei Bod for Tilbedelsen af Afgu- derne ved at omven- de sig til Katolicis- men sv:eniie for Mid- delalderens fromme Maleri, forsommeFtjr- men som nogel altfor hellensk og foragte Farven som noget alt- for jordisk. Corne- lius fremlraadte i dybsindige monumentale Malerier som en vildfarende flJosofisk Aand, der hverken agtede eller forslod Kunst al male. I Frankrig syntes derimod Xy-Klassicismen for den senere Slægt altfor bleg og kold, ny »romantiske* Retning krævede her Liv, Stemning, Varme, selv Lidenskabens Ild fremfor alt Farve, beundrede l^ugheiulerne, der havde bevaret eller udviklet Forstaaelsen af Malerkunst som Farvekunst. ;l oysaa den franske Skulptur tilstræbte, havde Malerkunsten endnu bedre Midler til at naa.

Det romantiske Maleri i Frankrig begynder med Théo- dore Gericault, hvis beromteste Værk er det 1819 ud- sliLede storstilede Kolossalbillede af de Skibbrudne fra Fre- gatlen Medusa. Lifter Skibets Undergang har i 12 Dage en stedse formindsket Skare af halvtnøgne, forsultne, fortvivlede Stakler drevet om paa en Tommerflaade i Oceanet. Geri- cault har fremstillet det Ojeblik, da den Brig, der vil bringe de faa Overlevende Frelse, kommer til Syne i Horisonten. Trods den brune Farve og de hist og her vel akademiske F'igurer, er det et mægtigt gribende Billede i den ny Tids Aand Men Gericault dode som ganske ung, og Engene Delacroix blev den romantiske Skoles store llovedmester. Hans tidligste Billede fremstiller Digteren Dante, der led- saget af Virgil, tærges over Helvedes Sump, hvor vredagtige Sjæle endnu kives med hverandre. Allerede dette Ungdoms- værk viser den Fyrighed og storladne Kraft i Opfatlelsen, den Djærvhed i Behandlingen og den Ski)nhed i Farven, Aom Malerens senere Billeder ejer i endnu rigere Maal. Deres Æmner er ofte hentede fra Shakespeare, Byron, Gotlie og andre Digtere; han udvælger sig gerne Optrin, hvor Li- denskaben koger, og han forstaar næsten lige saa veltalende som Rubens, der mellem Forlidens Kunstnere var hans nærmeste Forbillede, at udtrykke den højeste dramatiske Spænding. I nogle Billeder har han behandlet .Emner fra den græske F'rihedskrig, i andre .Minder fra et Ophold i Marokko, hvor han med Henrykkelse havde set en storre Farvepragt end F'rankrig kunde vise ham. Stejlende Hestes Vildskab, Løvers og Tigeres Grumhed har næppe nogensinde i"ig. 2on, Ingres (1780- 1SC7). Dameporirat. Nanies. nogen anden Maler fremstillet os saa godt. Men trods den

sine den den Den Ilva

lliO

.1. A. 1). INGRES

(K. i M()nt;\iil);iii 1780, d. i Paris 18137)

PORTRÆTTEGNING. Louvre

DEN NYEKE TIIJ

udprægede Forkærlij^hed i Delacroix' I5il-

leder for del iheiiioniske og rovdyrs- vilde, (ier lader Medea slagte sine Horn,

og Hamlet med kold Spot betragte den

stakkels l'oloniiis' Lig, er de mærkede af

en folsoni og sorgmodig Poesi, der roljcr

dem som det li)<ie Aarli.s ægte Horn;

selv Orkenodets Hovdyr forlærer deres

Hytte med en melankolsk IJmætteligiu-d,

som rynker Brynene med Udtryk af sjæ- lelig Lidelse. Vi er allerede nu gledne

saa langt bort fra al denne romantiske

Vildskal), at den ofte mere vækker vor

Forundring end vor oprigtige Begejstring.

Men ved sil friske, sta'rke og eg^'nsindigc

Talent, sin nervose Ildluldlied, sin mægtige

Fantasis straalende Funklen og (jlodcn og

sin vidunderlige Farvekunst staar alligevel

Delacroix som den storste Genius i del

19de Aarb.s Malerkunst.

Krilikcn, der ofte med Held bar hen- vendt sig til Menneskenes I'ordomsfuldlu'd og Sneversyn, fordomte enstemmigt deri- caults Billede af >Mcdusas< Skibbrudne og mishandlede ofte Delacroix paa den ' stupideste Maade. Dog var ikke alle lians Modstandere lige uværdige. Der var mel- lem dem en meget betydelig Kunstner, Akademikernes Hovedmand, Ingres. Som

Ridder for den sirlige, omsorgsfulde Teg- ning, for den rene Linies Skonbed, tilbad han Rafael og fordomte I^elacroix saa vel som de gamle Kolorister Rubens og Rem- brandt. Fraset den altid beundringsvær- dige Tegning er rigtignok Flertallet af lians Billeder med antike eller middelalderlige Moliver uden Tillokkelser, men i det ny- delige Hillede af Kilden og især i sine Portræter er Ingres en virkelig Mester, en af de store. Ingres' Porlrættegningcr bo- rer til de klassiske Mesterværker. Langt mere falmet er det Rv. der for vore Fædre omstraalede Horace Vernet og Paul Delaroche. Horace Vernet malle" med stor Lethed, men ogsaa stor diskhed, store Krigsbilleder og oslcrlandske .Emner. Af For- tidens politiske Historie, som især belgiske Malere havde op- taget til Hehanilling, valgte De- laroche gerne saadanue Optrin, hvor Doilen gor l^nde paa Fyr- stehøjbed, eller i hvert Fald dens Skygge staar truende. Hans Billeder af forskellige triste Mord- og Henrettelsesscencr horte til Datidens mest beun- drede Malerier. Senere lik Ili- storiemaleriet andre l'ornier. I ganske smaa Hilleder, der uden al være Kunst af storste Va-jit og Varme, imponerer ved ()|)- fatlelscus og Heliandllngcns spillende Aandrighed, lader Mcissonier os kigge gennem Noglehuller ind til det 17de og 18de Aarb.s Mennesker, viser ikke de sædvanlige llislorie-

299. Inirrcs

cporlræl. Louvre.

Xavnene Overna-

i

Fi«. .fOn. E. Ml'

ni.T ;i8I,S- 161

N'npoli'

IIM.I.KUKL'NSTRN

.jife'i^'Itr.-.^'^'V

Fig. 301. J. F. Millel (ISl J— 1S7:,\ V.iRlorpi

PaslellcRning.

Iiilledcrs hojtuleIi({e Slivstikkere , iiifii (iiidtfulk, iler lever et l.iv som vort, o^ <I()K el l.iv, (ler sy- nes rit^ere p:ia Poc si, f<it<li (let i iKtjcre Grad var oinjjivet af SkonluMJ. Anilre af Mcissoniers liilicder lilliorer allerede den Art af udtryksfuldt lortællende Historie- maleri, som senere vandt saa stor He- rmnmelse gennem talentfulde Maleres Skildrintjer af den fransk-tyske Krij4s hlodigc Kampe. Gen- tat^ne Gange liar Meissonier fremstil- let Napoleon, 1807 paa .ICrens Tinde, hilset af den sejrrige • iardes stormende Jubel, 1814 mørk og tankefuld paa Til- bagetoget gennem Ruslands ode Sne- marker. Meissoniers Trvllemagt til

Tryllemagt til at

lommnne svundne Tider liar dog den tyske Maler Adoljjh Menzel ejel i endnu liojcre Grad. I glimrende llustrationstcgniuger og ypperlige Billeder har han gjort det Mirakel al lade Frederik den anden, hans Hof,

rig, 302, Millel: .\nenboTliicn (..Vngt-Itis

hans Soldater, hele hans Tid, genopstaa lyslevende og i ube- skaaren Karakterfyl- de. Ofte har dog Menzel, som ved sin Intelligens og kunstneriske Kraft er den ypperste af det 19de Aarh.s ty- ske Kunstnere, vendt sine skarpe Ojne mod sin egen Tid, f Eks. i et udmær- ket Billede af Arbej- det i en stor Smedie. Er der fra det 10de Aarh.s Midte franske Malere, der ;i lierede — som De- hiroche og Vernet — fra Lyset er gled- ne ind i Skyggen, lindes der til Gen- g eld andre, som fra Skyggen er stegne frem til Lyset. Saa- ledes Hondelivsma- leren Mil let, der gennem en stor Del af sit Liv maatte

DRN NYi;rtr; tid

kæmpe iiieil l'iillifjilom on Nml oj" ciid- nil ISo'J ikke kunde fa.i sit liillede af Hrændelui^^f^crcn o^ Dixleii', el af lians yppersle, antaget paa den aarlige Pariserudslillirg, men livis Værker nu betales med svimlende Summer. Ved sin liojc Alvor og gri- bende F'olelsesvarme bar han naaet (iet storstilede og 0|)lH)jede i simple Skildringer af Landalnuiens j;evne, dagligdags Liv, det tunge Træileri for Foden, der nok kan faa en og anden til som Fablens lirændehugger at paakalde den store Hjælper. Trost er Hjemmets Faniilieglæder, Trost ogsaa Samlivet med den store Natur, der selv synes dele Menneskenes stille Aftenandagt, naar en fjærn Kirkeklokkes bløde Toner ringei- So- len ned. Millet udvisker det indi- viduelle til Fordel for det typiske og lægger fremfor alt Vægt paa Kom- positionens monumentale Holdning. Den som »Realismens« Apostel og som Kcmmunard beronde .Maler C o ur bel lader ofte sine Kompcisi- lioner synes urimeigt tilfældige, men giver undertiden en Personkarakteri- stik af ma'rkelig Dybde og Kraft, og har desuden et vidunderligt Mester- skab i det rent maleriske. Realis- mens virkelige Repræsentanter i Da- tidens franske Kunst var maaske dog de ypperlige Karikaturtegnere Dau- mier og (iavarni. Senere har Realismens stnvnge Sandhedsilyrkelse i fransk Malerkunst halt saa ulige- artedc Tilluengere som Hastien- Lepage, hvis noget blege Billeder med et yderst elegant Foredrag

gengi\er fine Porlrætstudicr af l.andsbyfolk, og som Man el, der paavirket af Velasque/ og Goya i sine yderst djærvt og dristigt malle Hilleder iiar vaMet »Impressionismens« Banebryder, som Degas, der med fuld- endt Mesterskab har fremstillet Hallilskolens Tortur for de smaa Danserinder, og som Rafael li, der med en sær og selvdannet Teknik har givet vidunderligt udtryksfidde Ka- rakterbilleder af Smaaborgernes og Arbejdernes Liv.

Næsten lige saa længe som Millet har hans Samtids ypperste Laml- skabsmalere maatlet vente efter Paa- sktinnelsen. Selv den indsmigrende blide G o rot, der — som fordum Claude Lorrain — ■ gærne skildrer et Arkadien, et Drommcnes Land, hvor alt er Velklang, feagtig Skon- hed, hvor Duggens Perler hænger i Mlade og i (ir;es, og Nymferne over de solvgraa l'jige mellem Tranernes frodigt loxede Kupler træder sa.i let en Dans, at ingen af de tindrcnile Draaber falder mod .lorden, C.orot er dog paa ingen Maade i'ingere, hvor han holder sig til klart bestem- te, ofte jievnt fordringslose, jordiske Lokaliteter. Ingen har bedre for- i-ig

nt: .\noii Vi-d noi-gK

Kr-.insk Privat.ji-

SKovrii rriin>k Privjilrjc.

UlLLIiUKl'SSTEN

stnael al Ircriilryllc Skonhcden i LufllaKt'nes ilisi^o Sl«r, al lade ane Moi-fieiiens og Al'leiiens friske Kolighed, hele Nalu- rciis balsamiske Dufl. Alligevel er Théodorc Housseau endnu storre, Ihi han er mandigere og dybere, liar ikke sin bcslcinte Tonarl eller Melodi, men uddyber iiiiil samme n;eslen barske Alvor o^; lliiergi de mest forskelli^^ailede Mo- liver. Han 11 ar en egen melankolsk Samfolelse med Naluren, hvert Træ er ham en levende Organisme med sin ejendom- melige Karakter. Den franske Landskabskunst har andre store Kolorister, — iJaubigny, Dyrmalcren Troyon o. 11.

- - Houssean er alligevel den marvfuldcstc, den niægligsle. I Kngland sammensvor ved .Midlen af del l'.lde Aarh.

nogle unge Mennesker, Hosselti, Millais og II ol man 11 lin t, sig i det præralaelitiske Uroderskab . Kfter deres Skon havde kun den italienske Kunst fur Hafael forenet den rede- ligste Sanddruhed og den liGJeste Poesi. I Billeder med reli- giose og middelalderlige Æmner, Hilleder, der indtil den mindste Enkelthed var omhyggeligt gennemførte med streng realistisk Troskab, stræbte de at skabe en ny stor og skon Kunst, der skulde omvende Menneskene til de rette Idealer og den rette Tro. Millais fulgte senere Naturalismens slagne Landevej, Ho selti — der ogsaa som Digter har Hetydning

— vedblev at hige mod den ideale Skonhed og malte ideale SUonheder. Hans mærkeligste Kfterfolger er Burne Jones, lUr med Forkærlighed liar behandlet Legeriden om den hel- lige Graal og andre middelalderlige Sagn. Med en streng Slilf'uldhed, laant fra Botlicelli, fremtræder i hans Billeder sarte, blege, blodløse og i sig selv udtrykstomme Figurer som Drømmesyner af en hojst poetisk Stemningsvirkning. NYatts har ikke alene malt ualmindeligt veltalende Allegorier, men ogsaa ualmindeligt karakterfuhie Fortrætcr. Begejstrin- gen for det Skonhedspræg, Acn tidlige Renæssance gav sine uanseligste .\rbej(ler, har ledet liere nyere engelske Kunstnere til fortjenstfulde Bestra-belser for at genfode Kunsthaa'ndvær- l;e;, der haardt trængte til en Genfødelse. Opgaven er iøvrigt vanskeligere end den hyppigt regnes for at være.

Det er ikke alene engelske Malere, der i Nutiden har søgt at hæve sig til hoj digterisk Flugt. I Frankrig har Gustave Moreau med sine funklende Farver malt Billeder af en selsoni Eventyrpragt og Eventyrstemning, medens Puvis de G havannes, der kun elsker de graa og blege Toner, de enkle store I-ormer og en egen vemodig Stilhett i Stemningen, er bleven Nutidens storste Mester i det dekorative Maleri. Tyskland har Bocklin og Max Klinger. Med al sin skønne poetiske F"olelse og sin overdaadige Fantasirigdom er Bocklin dog ikke uplettet af den t\'ske Smagløsheds triste Dynd, i hvilket selv et saa stort og mærkeligt Talent som Klingers stedse synes at glide dybere ned.

Det er jo af Nutidskunst dog ikke blot den franske, engelske og tyske, som er Opmærksomhed værd. Det er ogsaa den amerikanske med Whistler, den russiske med Bépin, den spanske med Fortuny. den italienske med Segantini, den belgiske med .Meunier, den hollandske med Jacob Maris, og i\vn nordiske. Hvad Norge angaar, er dets Kunst steget højt i Værd, efter at NVerenskiold og den Kunslner- shvgl, til hvilken han horer, har knyttet den noje til Landet selv. Efter at Sverigs Malerkunst i det ISde Aarh. havde haft en smuk Tid ved ypperlige Portrætmalere, uddannede i fransk og engelsk Skole, gik den tilbage i Betydning, og ved det 19de Aarh. s Midte stod den af Delacroix paavirkede Hockert ret ene med sit Mesterskab i det maleriske. Men en yngre Slægt har atter fort den svenske Kunst mægtigt fremad. Dansk Malerkunst har, uden at opgive det bedste af sin Fortids Traditioner, bl. a. i Kroyer og Viggo Johansen faaet Kunstnere, der ikke blot i Nationens egne Tanker, men i hele Verdens Ojne, er den til største Hæder.

Dog, naar vi ser, hvor forskelligt Nutiden opfatter Værdien af kun 50 Aar gamle Kunstværker fra hvorledes den almindeligt opfattedes den Gang, saa ved vi jo, at der endnu maa gaa et Spand af Aar, for den nyeste Kunst virkeligt kan føres freni for Historiens Domstol. Fremfor at optælle flere af de Navne, den venteligt vil bevare i sin gyldne Bog, turde det derfor være rimeligt at kaste et Afskedsblik til den Billedkunst, som skyldes andre Racer end vor egen, en Billedkunst, som virkeligt tilhører Historien. Rem- brandt saa med varm Interesse paa de nydelige persiske Miniaturbilleder, og de fortjener Interesse, men Muha- meds Forbud mod Menneskefremstilling har dog hindret den egentlige Billedkunst fra at faa samme Betyd- ning hos hans Tilhængere som deres Arkitektur og deres dejlige Orname.ilik. Indien har en gammel Kunst, som mærkeligt nok er uddannet under svag andenhaands Paavirkning Ira Oldtidens græsk-romerske. Indien har atter paavirket Kina og andre Riger; de højtidelige Statuer, der viser den store Budha i sin evigt uforstyrre-

164

:ill5. Dante Gabriel Ros lieljiulelsen. Tale-Galler

.c - T.

^^^^X'^J'K/W-.'.

— X -

X	:.	i_	~
„^	t£	T.	r-
~	=	y.	r
^	7-.	IC	<-'
■J'.		'^	s
	L:_	*>
■V-	-	■/-	r
		•^

?^ z

g^ i

DE\ NYICKIi TID

Fi«. 306. Japa

lif^c Ho, har forskellifje hiulliistiske Lande kunnet f^ore oinlrent Une HO'it. Men Kina har o^jsaa i en fjærn Oldtid udviklet en ejendouinielij; liilledkunst al' hoj Hanj;. Hen har skabt en Skulptur, som uden al cjc den fineste Formforstaaclse uiej^ct goiit har ævnet at udtrykke baadc det alvorsfuldt ophojcde oj4 det muntre, en Malerkunst, der uden at kende de perspektiviske Love og uden at anvende Skygger, i lette Vandfarve- eller Tuschtegninger ])aa Silke eller Papir, har fremstillet udtryksrige .Menneskeskikkelser, baade strenge og blide, men fremfor alt tro tolket en inderlig Nalurghvde, en llammende Naturtilbedelse. Vi kender desværre kun lidt til denne længst forsvundne Kunst fra en fjærn Fortids dunkle Kina, men hos denne Kunst har .lapans staaet i Lære. Begavede japanske Kunstnere har optaget den, efterlignet den og udviklet den videre. indtil i den nyeste Tid den eurojjæiskc Kullurs Indtrængen i Japan ogsaa har omformet Landets Kunst. De har med tindrende Livfuldhed, med spillende Vid, vist os .Menneskenes snurrige Færden og E-'olkctrocns lystige eller skra'kindjagcnde Skikkelser. De har med folelsesfuld Begejstring — og tillige med en vidun- derlig lin Sans for dekorativ Skønhed — fremstillet os alle deres elskede Naturs smaa og slore Herligheder. Blommetræernes rosenskærsfarvede Sne i det tidlige Foraar, alle Blomsters sarte Ynde, .\bcrnes l'udsighed. Tranernes Sirlighed, Banilnisskovens kvidrende Spurveflokke. Vildgæssenes Flugt forbi Maanen, Ffleraars- niorgenens klamme Taageslriber, det stolte, hoje, hellige Bjærg Fuji med Sneens brede, hvide Kappe over sin To|). Den F'riskhed, Sikkerhed, Kraft, det Fynd, med hvilke de japanske Kunstnere har formaaet at udirykke utrolig meget med utroligt lidt, og f. Fks. i -syv kække l'enselstrog har skilserel et Billede af en springende Hest, er egnet til at vække Misundelse hos mange af I-Europas Kunstnere. — lovrigt ogsaa hos en Forfatter, der paa et lille Sidetal, der ikke maa overskrides, skal give en Oversigt over Billedkunsten i Oldtiden, Middelalderen, Benæssancen, det 17de, det 18de, det 19de .^arh., og endda foje Kina — Japan til som Halen. —

Det er i Londons Xationalgallcri. man oppe under Loftet hvser denne hojlidelige Indskrift: >Med For- tidens Mestre, hvis VaMker har slaaet .\arhundreders Prove, lor ingen Nutidskunslner ligne sig . Strenge Ord, sande Ord. Den, der vil siedes for de! ypperste, BilK'dkunsten har skabl, maa soge tilbage til Old- tidens Athen, Rena\ssancens Florens, Bom. Venedig, det 17dc .\arh.s .\msterdam, .\nt\verpen og Madrid. Og dog er det kun rimeligt, om vor Interesse er særlig varm for Nutidens Kunst, den Kunst, der henvender sig netoj) til os og som vi ser blive til for vore Ojne. Vi folger derved kun Forlidens F.ksempel. Selv om vi overvurderer den nyeste Kunst en Smule, er det undskyldeligt, thi ogsaa denne Tilbojelighed har været kendt fra den graa Oldtid. .Mlercde Skjaldenes I'ader, den gamle Homer, vidste derom, da han sagde: ■Ol-t er jo Menneskets \'is den S.Tiig forlriidij^ :\t prise, som er det nyeste Kvad, der de Lyttende kommer lor Ore «

Fii;. aO,S. Japansk Maler: Splinten. !■• llcsl.

bk Maler (17GU — KSJL

Forfatteren kan næppe tro. at en meninfisforstyrrende Trjkfejl Side 5, 14de Linje fra oven, vil have ladet hele Omtalen af Ægypten synes en Stinks. Thi af Sammenhænfjen er det indlysende, at »to Aar- skal rettes til »to Tusind Aar«, Dette er Sætternissens værste Ujjlspilstrcg. selv om der ogsaa er andre ubehagelige Trykfejl, f. Eks. S. 1!) Ketisodotos i Stedet for Ketisodotos, og S. 12] IJrodrene Hans og Sebald Beham i Stedet for Brodrcne Barthel og Hans Sebald Beham, Ertéban S. 131 og Estélan paa Folgebladet som et af Murillos Fornavne i Stedet for Estéban, som er det rigtige, S. 143 Jan Sten i Stedet for Jan Steen.

Side 12. Linje 19, burde der ikke staa >i Parthenons indre Gaard«, men »under Loftet indenfor I'arthenons j-dre Sojle- nekkcr«, S. 22, Linie 15 »Byen« Knidos i Stedet for »Oen« Knidos, S. 37, Linje IG fra neden, i Stedet for Hovedet af den bjælmede Afrodites »et Kvindehovede, undertiden forklaret som den hjælmede Afrodfte.« Motivet fra Myrons .Marsj'as, er S. 11, Linje 20 fra neden, forklaret i Overensstemmelse med ny Hovedværker over Æmnet (af Collignon. Helbig o, a.), den Forklaring, som (med sidste L'dgave af Burckardts Cicerone) forst kom Forfatteren i Hænde, da .-\rket var trykt, er dog utvivlsomt den rigtige, Athene har slaaet .\larsyas Flojten af Hænde. Kunsten er noget gammelt, men Kunsthistorien noget nyt. Ved mange flittige Forskeres Anstrengelser vindes der saa at sige hver Dag en Smule mere Klarhed over meget af det, der længe har været dybt begravet i Fortidens Morke, Fuld Klarhed vil vel aldrig naaes, men det vilde jo være trist for Videnskaben, om den ikke vedvarende kunde bringe selv en paa den nyeste Forsknings Resultater bygget Fremstilling af Billedkunstens Historie Berigtigelser og Tilfojelser.

De værste Fejl i en Bog er altid de Mangler, Forfatteren ikke selv kan se. Jeg ser dog godt, at denne Bog lider af en væsentlig Grundmangel, som en æret .Anmelder ikke har behovet at læse mange af dens Blade for at opdage og med Foje at beklage. Jeg formaar hverken at dele hans Smag, efter hvilken den antike Kunsts sene Efteraar er fuldt saa til- talende som den græske Vaars fejrcste Blomstring, eller at beundre hans Syn, der ikke i Krigerhovedet af Skopas (Fig. 39, S. 20) kan finde noget Udtryk af sjælelig Lidelse; — Læseren har let ved at sammenligne den med en af de Figurer, i hvilke Kunsten har naaet det stærkeste Udtryk for sjælelig Kval, Michelangelos Slave (Fig. 191, S. 98, Statuen tiihojre), og efter sine egne Ojne domme, om Anmelderen eller jeg har Ret. — Men selv om hverken Anmelderens Smag eller Syn be- rettiger den overmodige Tone, i hvilken han har fundet for godt at lufte sin Lærdom, har han aabenbart soleklar Ret i at sige: Denne Bog er ikke i Stand til at opdi-age Læsere, som møder uden Forudsætninger, til selv at kunne se og dømme Kunst rigtigt.

Hvis dette, som han tror, kunde naas ved en grundig Behandling af en lille Buket særlig karakteristiske Kunstværker, vilde mange Skribenter — og mellem dem vel undertiden ogsaa denne Bogs Forfatter — have gjort Mirakler uden at ane det. Det vil desværre heller næppe ved at medtage en kortfattet Redegurelse for Tekniken kunne lykkes at skrive en paa- lidelig Anvisning paa at blive Kunstkender i Lobet af fire Timer. Dertil fordres sikkert Bistand af den sorte Kunst, som jeg ikke torstaar.

Lige saa lidt som en Naturhistorie formaar at meddele Læseren Nydelsen af Nattergalens Sang eller af Blomsternes Duft. kan en Kunsthistorie give Læserne Nj'delsen af Kunstens Værker. Den fortæller kun, hvilke ma'gtige Træer og hvilket Væld af herlige Blomster af enhver Art, der er at finde paa Kunstens hoje Bjærg. Men selv Muhamed maa gaa til Bjærget, Bjærget kommer ikke til ham. Bjærget bliver staaende, medens alle de kunstneriske Oversigters Papirer blæses bort og erstattes med andre. Den, der vil have sin Glæde af Kunst, maa sege til selve Kunstværkerne og ikke nøjes med at læse om dem. Kunsthistorien soger kun at væie ham til Nytte dels ved at oph'se, hvor Kunstværkerne historisk horer hen, hvad der altid fremmer den rette Forstaaelse af dem, dels ved at antyde, hvad Mennesker, der holder af dem, regner for at være deres ejendommelig Værd. Hvor umuligt det er — i alt Fald for mig — at gore denne Værdi fuldt indlysende, har jeg ofte med Smerte erfaret, ogsaa medens jeg skrev denne Bog. Undertiden har jeg søgt Trost i den Tanke, at jeg dog vistnok, da jeg i min Opvækst gerne ønskede at vide lidt om Kunstens Historie, men fandt de Kunsthistorier, jeg traf, for torre eller vidtløftige, med Glæde vilde have grebet en Fremstilling som den her givne og læst den med Udbytte. Men om den virkeligt er i Staiid til at være Mennesker til Glæde eller til Nytte, er jo rigtignok dens Forfatter den allersidste, der har Adkomst til at bedømme.

FORTEGNELSE OVER KUNSTNERNAVNE.

J Parentes er nuKlvct n(i),''<- af Navnenes Udtale Ikke faa Navne udtales paa Oanik. som de skrives, iidcn Hensyn 111 drt .strenfjt koricUtc-, saaledes Chodowiecki (hodowietski) Rubens (Kybbcns; van Goyea Cfan kroie).

Al)il<lKanrd S. 153 — 158 Alberlinclll 101 Aldcurever 121 Alkamenes 17 AUegri = Coirrggio AltdoifiT 121 Am beige r 121 Ameriglii = Caravaggio Apelirs 42

nacUliiiyzen (baklmjsen)

118 naldung, H. 121 narloloinmeo, Fra 101 linryc (hari) 159 liasaili 8:! liassaiio 115 Tiasticn I.cpage (basljeng

lopnsj) IM liehani. n. og II. S. 121 lieijpren, A. v. 149 Bellini, Ccillile (djen-

lilcl S2 Bellini, Giovanni (djo-

vanni) 81, 82 Berchcni 119 Bernini 126 Bissen, II. VV. 159 Bol, r. 113 Borch, ter 145 liordone 113 lioseh, II. 125 Both, .1 146 Botticelli (bottisjcIli172—

74. Boucher (busjé) 152 Bouts 91 — 92 Bramanle 103, 104 Bronzino 125 Brouwer 137 Brucghcl, P. (broRpI) 125 Bnmellcschi Oeski) 65,

66 Buonaroti=MichclangcIn Buoninscgaa (senja) =

Duecio Biirgkmair 121 Burne .lones (horn djaans) 164 Bøcklin 164

r.allot 134

r.analello 152

r.ano, A. 128

Canovo 155

Capelle 148

Caracci (ratsjl) 126

C.aravaggioCvatsjo) 126 —

127 Carpaoeio (patsjo) 82-84 C.arpranx (poh) 159 Carstens 156 Castagno (slanjo) 70 Cellini f.<!,iællini) 115 rhampaigne (sjanipani)

133 Chardin (sjnrda-ng) 152 Chavanncs, Piivis ile (pyvis do sjavann) 164 r.hodowieeki 152 r.rtvelli 82

Cimabuc (stjimabue) 59 Chies?:, P. 150 Clouet (Uhi-ch) 115-116 CoCllo fkneljo^ 125 Conegliano 83

Conslable (konstæbel) 1 54 Cornelius 160 Corot (koro) 163 Correggio (korætsjo) 107-

108 Courbet (kurbæ) 163 Cuyp, A. (kojp) 149 Daumier (domi(5) 163 Daubigny (dobinji) 164 David, C.<:'rard 92—93 David, J. I.. (da\id|i

157 — 158 Degas 163 Deksamenos 39 Dclaeroix (dolakroa) 160-

161 Delaroehe (dolarosj) 161 Dolci (doIts.ii)l32 DomCnicliino (kino) 126 Donatello 65—67 Dou 143 Dubl>els 148 Dubois, P. (dyboa) 159 Duecio (Dutsjo) 59—60 Dyck,-s'an (fan dajk) 136 Dflrer 116-119 Kckersbcrg, C. \V. 158 Elias, N. 138 Elsbeiiner 132 Enfronios 41 Evainctos 39 Everdingen 148 Evck, II. og J. van (njk)

85—88 Falconet Ckoneli) 151 Fidias 11—15 Fiesole, Fra Giovanni da

69—70 Fiesole, Mino da 68—09 I'iloksenos 46 Firenze, A. da 63—64 Flaxman 155 Flinck, G. 143 Floris 125 Fogelberg 159 Forli, Melozzo da 80 Forluny 164 Fouquel (fnkæ) 93 Fragonard 152 Frjmcesco, Piero della (sjeska) 77—78 Francia 80 Freund 159 Froment (froninng) 93 Gaddi, T. og A. 64 Gainsborough (gænsboro)

153 Gavarni 163 Gertgcn tot Sint .Ians 91 Gellce (sjele) = I.omiin Gerard (sjerahr) 158 Gerieaidt (sjerikoli) 160 Ghiberti 66 Ghirlandiijo 75 Giorgione (djordjone)l OS-

110 Giotto (djotlo'j 60—62 Ciocs, II. V. der 90 Goujon (gusjong) 116 (ioya 154

Goyen. J. v. 146

(lozzoli 71 — 72 Greco. el 114 Gros (groh) 158

GrOncwald 122 Guardi 152 Guercino fstjino) 126

Hals, D. 143 Hals, Frans 138 Ilan.sen, Constanlin 158 Ilcda, W. C. og G. W.

150 Ilcem, J. D. og C. de 14 9. 150 ' Helst, B. V. der 138 Herrera 128 Heydc, .1. v. der 145 Ilobbema 147 Hogarth 152—153 Ilokusai (lioksaj) 106 llolbein 119-121 Ilondeeneler 119 lloorli. P d. 14 1 II..nd.in (liudong) 151 llnnt, Holman (br,nt)l64 Hnysum, J. v. 150 Ilockcrt 164

Ingres (ænggcr) 161

.lanssens, P 144 Jerichau 159 Johansen, V. 161 Jordaens 130—137 Juel 153

Kalf 150 Kefisodotos 19 Keijser, Th. de 13S Kimon 39 Klinger 164 Kraft, Adam 93, 116 Kristus, P. 89 Krover, P. S. 164 Kyhn, V. 15 8 Kobkc 158

Lawrence flaavræns) 154 I.ebrun (Inbrong) 134 l.enain (lona*ng) 134 I.eonardo 94 — 95 Leiden, L. v. 124 I.ippi. Filippino 74 — 75 I.ippi, Filippo 71 — 72 I.oohner, Stephan 83 — 81 I.orenzetti, A. 63 Lorrain, Claude (klaadt

lorræng) 133 Lotto, L. 113 I.uini 95 — 96 Lundbye 158 I.ysippos 25 — 26

Mabiise (mabys) 124 Majano, B. da 69 Manet (mnua-) Mantegna (tenja) 80— 82 Maris, J. 164 Marstrand 158—159 Martini. S. 03. Masnccio (masatsjo) 70 —

71 Massys (nia.snjs) 123 —

124 Meissonier (ma'sonje^IOl Mruiling 84, 89—91 Menzell62 Messina. A. da 82 Mesteren fra Flenialle

88—89 Metni 14-.

Meunicr rnionnie) 104 Michelangelo (inikkclang-

sjclo) 96-100 Miercvcid 138 Micris 143

Mignard (niiniar) 133 Millct (niileh) 162 Mor, A. 125 Morales 93

Morcau, G. fmoroh) 164 Moreau le jcune (le

.sjohn) 152 Moreclso 138 Moretio 113 Moroni 125 Murillo (muriljo) 131 Myron 11

Neer, A. v. der 146 —

147 NenrchateUnojsjalel) 125

Ostade, A. og J. 143 —

146 Orcagna (ork.anja) 64 Orley 124 Ouwater 91 Overbeck 160

Pacheco 128

Palma vecchio fvækkio)

113, 114 Pasiteles 34 Pasti. M. da 77 Penz 121

Perugino (sjino) 78 Pinturiccliio (rikkio) 78 Piombo, S. del 106 Pisano, A. 63 Pisano, G. 58—59 Pisano, N. 58—59 Pisano, V. 77 Pollajuolo, A. (sjolo) 76 Polygnot 42 Pcilyklet 16—17 Pordenoiie 113 Potter, Paulus 149 Poussin (pusieng) 132 —

133 Praksiteles 21 — 22 Prudhon (prydongt 158 Pa'onios 18

Quercia. J. della 66

Rafael 100—106 Baueh 157 Bavesteijn 138 Rembrandt 138—143 Reni. G. 126 Ripin. E. 164 Reynolds (Ra-naals) 153 Ribera 127-128 Riemenschneiiler 93 Riesener (rissena-hr) 152 Robbia. della. I- .\. og

G. 06. 08—69 Robusli = Tinlorello Bodin (.rodirng') 159 Romano, G. 106 Rosa, S. 131 Rosellini,. A. or B. 69 Bosselti, n. G, 164 Rousseau. Th. (^russoh''

164 Rubens 1S4 136 Rude irydl) 159

Rul»daH, J. '.s

'rnJwInH 147 - ; . -, S.-dy 's.-illii IDl Sanw.vin'. A. l'iT Sanjovino. J. 113—111 .SanU. G. 101 Santi, B. = nnfaelll SaHo, A. del 107 Sassofcrmlo 1 26 Schadow. J. G 157 .SehlQIer. A. 131 Schongauer 93 Schwarz. Clir. 125 Srorel 121 Segantini 16« Seleukos 42 Sergei 155

Settigoano ^%cltinjano) 69 Signorelli fsinjo) 78 Skopas 20—21 Skovgaard. P. C. 158 Sluter. Claus (slytlcr; (4 Snyders (snajdcrs) 137 Sodoma 95 Stoss, Veil. 116 Strigcl 121 Squarciooc fskvarlv

jaane^ 80 Steen, J. 143 — 144 Sueur, Ic (losjohr) 134

Taiti = J. Sansovino Tenicr? 137

Theotocopuli = el Greco Thorvaldsen 155—157 Tiepolo 152 Tintorelto 113—114 Tizian titsian) 108—113 Traini 64

Troyon (iroajongl 164 Turner (inmcr) 154

Ucello (utsjello) 70

Vecellio = Tiiinn Velasquex 128—131 Vcldc, A. ^■an de <\^()

149 Velde. E. v. d 140 Velde. W. v. d 147. I4S Vene/iano. A. 64 Yene/iano, 11. 77 Vernel. I!, (\-emch) 161 Vemieer fx-=f'» 144—145 Verocchio vrokkio) "5-

—76 Verone.se 114—115 Vinci = Lconardo Viscbcr. P. '\-=V 116 Vi\'arini. B. 82 VIicgcr (>-=r^ ILS

Walleau (-lohl 151— 1 52 Watts (vaals* 101 \Veeni\ 149 Werenskiold 164 WerlL A v. de 150 Werwe. Claus de S« Woyden. R. v der 88—90 Whisller 10« Wille. E de 1«5 Wolgeniulh 117 Wouwermann. Ph 149

Ze

«3

Zurbar.m 128

FOHTKON'KLSr: OYl-H FOI.r.F.m.ADi: Til. 1!II.I.I:I)KL'NSTI:N.

III Sidi'

Efter Kefisddotos: Freden med Hi(;donisnuden 19

I'niksiteles: Hermes med Dionysosbaniet 21

\'eiiiis fra Milo 25

Saiidro HoltiecUi : Foraaret 7 1

Hans Memlinj^: Martin van Niemvenliovc 'Jl

I.eunardo da Vinci : Monna Lisa Uj

Mielielanjjelo: Profeten Jeremias 99

Hafael: Den sikstinsUe Madonna lOli

Tizian : liaklius og Ariadne 112

All)reel\t Diirer: Hieronymus Holzseludier 117

Hans Holl)ein: Studietegning efter Anna Meyei 121

Peter lireugliel : De Hlinde 125

Velas(|nez: Alessandro del Borro VM)

Murillo: Tiggerdrengen 131

Kubens: Matthæus Yrsselius . 136

Frans Hals: Oflieerer i St. Jorgens Skyltelag 138

Frans Hals : Ammen med Barnet 138

Benibrandt: Skyttekompagniets Udrykning 140

Uembrandt: Forstanderne for Klædemagerlauget .... 142

Til Slit."

Jan Steen : Den syge Pige 144

Piefer de Hooch: l'denfor Huset 144

Johannes Vermeer: Prospekt af Deift . 145

lli>hbema: Alleen ved Middelharnis 147

Jacob van lUiiMlael: Mollen ved Wijek-bij-Durstede. . 148

Paulus Potter : Ung Tyr 149

Houdon: Voltaire 151

Chardin : liordbonncn 152

Heynolds: Miss Bingham 153

Thorvaldsen : Fyrstinde IJai iatinska 156

David : Madame Récamier 158

Marstrand : Lystighed i et Osteri 158

Ingres: Portrættegning 161

Adolph Menzel: Frederik den Andens Fløjtekoncert. 102

J. F. Millet : Brændehuggeren og Døden 163

Corot : Landskab 163

Erik Werenskiold: En Bondebegravelse 164

P. S. Kroyer: Komiteen for den franske Kunstudstill. 164 Viggo Johansen: Aftenselskab 164

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Side

Forord 2

Indledning ,. . • . 3

I. Oldtiden 4

II. Middelalderen og Kenæssancens Frembrud 49

III. Hojrenæssancen, det sekstende Aarhundredc 94

IV. Det syttende Aarhundredc 126

V. Den nyere Tid 151

Rettelser, Efterskrift 166

Fortegnelse over Kunstnernavne 167

Fortegnelse over Folgebladene 168

-.' -^

:'j^\

PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

u	N^:^«	■^ a^ ■ ^H ^H
i\ .r- '? ^^1	BRIEF
	^^Hk diflE'^ liikt H	N
"^i	^^V ^^^H *^H	1 >< 0041510
S:	i åtm/*^ '^^l
^\*^.4>.^^i
læ.

_^v

l'«

fir m

>*•

< _ ■ „

*.* .ii _ JR /* .^ 4

. .Ji' ® *. wir « M ■ 4 « *« # •

-m « •* ■« i^

■^C'^-^'«^'*?«^

^^^^	i^n
1
T	D
1	■■

^^T	1 1 1
■m

■ri .^^*-^^

^•^W .•• <•• '^

i . OL ?l I

■i -i. -it .5 A t.

:^:vit

wl^.

f^i^É'^^iyW^^"''