Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from Brigham Young University
http://www.archive.org/details/kongerigetdanmar42trap
.- TL ^-
\yo\M > 1/ i:
vr::>'
zr~ .2 t j
MiA.i\ij;^
1,^
f'ORLAGT AF UNIVKRSITHTSBOGHANDLliR G. L'. C. GAD, KJØRIiNHAVN
TRAP BESKRIVELSE AF DANMARK
FJERDE BIND
J. P. TRAP
KONGERIGET
DANMARK
TREDJE OMARBEJDEDE UDGAVE
UNDER MEDVIRKNING AF
V. FALBE-HANSEN OG H. WESTERGAARD
UDARBEJDET AF
H. WEITEMEYER
DEL 2 bf
FJERDE BIND
HJØRRING THISTED AALBORG VIBORG OG RANDERS AMTER
KJOBKNHAVN MCM! FORLAGT AF UNIVFRSrnTSBOGIIANDLFR G. F. C. GAD
T R Y K T M l) s N I i: I. S K N »<: lY DICH E
U(hlL©
Aars Herred.
Sogne:
Havershv, S. 50 J. — Brorsirup, S. joj. — Ravnkilde, S. jo^. — Skiiuni, S. joy. — Giver^ S. J07. — Bhere, S. jog. — Ejdrup, S. jio. — Aars, S. j//. — Havbro,
5. J-/^. — Ulstrup, S. J14. — Vr Hornum, S. jij. — Hyllcbjær^, S. j/å. —
Flejshorg, S. ji6.
ars Herred begrænses mod X. af Slet Hrd., Limfjorden (Sebbersund) og Hornum Hrd., mod 0. af Hindsted og mod S. af Gislum Hrd., fra hvilket det for en Del skilles ved Lerkenfeld Aa. Dets storste Udstrækning fra 0. til V. er omtr. 4^8, fra N. til S. 2^2 Mil. De for det meste bakkede, den østl. Del temmelig højtliggende Jorder (Ens- høj, 297 F., 93 M.) ere gennemgaaende sandede, oftest med Sand og Grus, enkelte Steder med Al til Underlag. Af Vandlobene nævnes Halkjær Aa, der lober mod N. ud i Sebbersund. Herredet er helt blottet for Skov, undtagen mod 0. (i alt 1547 Td. Ld.). Det hører til de ufrugtbareste Herreder i Amtet (ved Matr. gnmstl. 35 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 50,644 Td. Ld. (5,07 \J^\\\y 289,15 n Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1445 Td. Folketallet var V2 18^0: 6423 (1801: 2782, 1840: 3654, 1860: 4544, 1880: 6132). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Gislum Hrd., i verdsl. Hens. horer det til Aars-Siet, Rinds-Gislum og Hornum Herreders Jurisdiktioner og Amtets Forligskredse
6. (Haverslev, Brorstrup og Ravnkilde S.), 7. (Skivum, Giver, Blære og Ejdrup), 8. (Ulstrup, V. -Hornum, Hyllebjærg og Flejsborg) og 9. (Aars og Havbro).
Aars Herred nævnes ikke i V'ald. Jrdb., men var dog til allorcde 1394, da det hed Arsoghhareth-, det er dannet af Dele af Hornum og Slet og maaskc flere Her- reder; fra 1660 borte det til Aalborghus Amt; se videre S. 34 L
Der er i Hrd. talt omtr. 7o0 jordfaste Oldtidsmonumcnter (deraf henved 20 Jætte- stuer, Dysser og andre Stenalders Stengravc, Resten Gravhoje); over Halvdelen er dog nu slojfct eller forstyrret; '/i \^^> vare 33 freJlyslc. De fleste kendes fra Sog- nene Brorstrup (omtr. 13()), Aars (i Åen nordl. Del llU>, Olstrup (95), Giver (70), Ejdrup (70) og Ravnkilde (Mt;.
S^4l©
Aars Herrod. — Havcislcv og Brorstrup Sogne.
503
Litt.: Indbcrcln. til Nationalmuseet om antikv. Undcrsogelser i A. Hrd., af Ar. Bahnson og E. Rondahl, 1885-88.
Haverslev Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Aarestrup i Hor- num Hrd., omgives af Brorstrup og Ravnkilde Sogne og Hornum Hrd. (Aarestrup og Sonderup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 3V2 Mil N. V. for Hobro og 4V4 Mil S. V. for Aalborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldedc. Ved Nordvestgrænsen løber Sønderup Aa.
Fladeindholdet 1896: 1760 Td. Ld., hvoraf 696 besaaede (deraf med Rug 128, Byg 96, Havre 310, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 48, Grentf. 19, Kartofler 40, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 358, Heslæt, Brak, Eng m. m. 407, Have 14, Skov 14, Moser 10, Kær og Fælleder 155, Heder 57, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 129 Heste, 543 Stkr. Hornkvæg (deraf 303 Keer), 409 Faar, 273 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 68 Td.; 16 Selvejergaarde med 53, 2 Arvefæstegd. med 7, 32 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 405 (1801: 168, 1840: 201, 1860: 265, 1880: 355), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomhed, 199 af Jordbr., 113 af Industri, 10 af Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I vSognet Byerne: Haverslev med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Vesiby. Grøftager Huse. Haverslevgaard hsiv 16 Td. Hrtk., 333 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 97 Kær og Græsningsjord, Resten Ager; til Gaarden høre et Arbejdcrhus og en Lægebolig. Gammel- og Ny- Overvad, Gde., Stai^sgde. ; Kragelund med Teglværk (Afoyggergd. under Nørlund).
Haverslev S., een Sognekommune med Brorstrup og Ravnkilde Sogne, horer under Rinds-Gislum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 333. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørlund og de fle- ste Tiendeydere i Sognet.
■ Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taam mod V. og Vaa- benhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Tre oprindl. Vinduer (nu tilmurede) og Nordderen ere bevarede. Korets Østgavl og Kirkens Sydside ere omsatte. Taarnet og det samtidige Vaabenhus ere af Kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten; Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet. Kirken har fladt Loft undtagen Koret, der er hvælvet. Altertavle fra 18. Aarh. med et Maleri (Korsfæstelsen). Ny Dobefont af Cement. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. I Taarnrummet Epitafium over Jorgen Morch til Norlund, f 1758, og Hustru.
Naver sltn'gaard solgtes 1876 af H. J. Svanholm for 154,000 Kr. til Etatsraad Kjellerup til Visborggd., hvis Enke nu ejer den.
Haver slev Hospital, der stiftedes omtr. 1650, vistnok af Gregers Krabbe til Tor- stedlund, er forlængst nedbrudt.
Ved Havcrslcv har der været to formentlige HcUigkilder, Stavisbjærg Kilde og Hvide Kilde.
Om Sognets Hist. se under Aarestrup S. 457 og Brorstrup S. 504.
Brorstrup Sogn omgives af Annekset Ravnkilde og Haverslev Sogn, Hornum Hrd. (Sønderup S.), Giver Sogn og Gislum Hrd. (Binderup, Tisted og Grynderup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 27.1 Mil N. V. for Hobro, 37.1 Mil S. for Nibe og 4V2 Mil S. V. for Aalborg. De noget højt- liggende, ujævne Jorder ere lermuldede med Sand- og Grusunderlag. Paa Nord- og Sydvestgrænsen løbe mindre Aaløb.
Fladeindholdet 1896: 3418 Td. Ld., hvoraf 1359 besaaede (deraf med \\\-c.\^i 13, Rug 307, Byg 147, Havre 552, Boghvede 5, Froavl 3, Blandsæd til Modonh.
504 Aalborg Amt.
133, Grontf. 81, Kartofler 54, andre Rodfr. 64), Afgræsn. 850, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 751, Have 12, Skov 10, ubevokset 11, Moser 24, Kær og Fælleder 303, Heder 43, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreatur hold 1898: 226 Heste, 898 Stkr. Hornkv. (deraf 420 Koer), 748 Faar, 377 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 106 Td.; 25 Selvejergaarde med 91, 36 Huse med
15 Td. Hrtk. og 14 jordlose Huse, »/* i Fæste og Leje. Befolkningen, »/, 1890: 418 (1801: 200, 18R): 215, 1860: 295, 1880: 388), boede i 79 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat. Virksomhed, 319 af Jordbr., 50 af Industri, 5 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brorsirup (1408: Brothersthorp)_med Kirke, Præ- stegd., Skole, Sparekasse for B. -Ravnkilde og Haverslev S. (opr. ^j^ 1874; 'Vs 1898 var Sparernes Tilgodehav. 186,737 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 15,744 Kr., Antal af Konti 815) og Valgsted for Amtets 4. Folketingskr.; Mejlhj (140S: Medhelby) med Forsamlingshus (opf. 1898) og Andels- mejeri. Mod N. V. Smoriip (Præstegd. indtil 1874) med 16 Td. Hrtk., 800 Td. Ld., hvoraf 300 Eng, 8 Skov, Resten Ager. Brorstrupgaard har
16 Td. Hrtk., 400 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 20 Plantage, Resten Ager; 1 Fæstehus. Vejrhøj gd., Hohnegd. ; Stensager Hiise.
Brorstrup S., een Sognekommune med Annekset og Haverslev S., horer under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv- ningskr.' 334. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørlund og de fleste af Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. To oprindl. Vinduer (nu tilmurede) og Xorddøren ere bevarede. Taarnet, af Granit- kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten, er fra gotisk Tid, nedrevet for 1769 i Højde med Skibet. Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet, Vaabenhuset er nyere. Ny Altertavle. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra Renæssancetiden. Stolestader fra 1634 og 1656; paa den øverste Stol staar 1661, H. Peder Pedersen Bay, Malene Samuelsdatter Vinding.
Et Vidne udgaves 1484, at Hr. Aage Frost, som boede i Smorupgaard og „ligger begraven for den søndre Dor i Brorstrup Kirke", var en fri Mand og 1281 gav nævnte sin Gaard til samme Kirke. Gaarden var Præstegaard indtil 1875, da den solgtes til Kapt. Bluhme til Nørlund.
Ved Smorup har staaet et St. Anne Kapel, som ifl. Kongebrev af ^'/^ 1552 skulde nedbrj'des, medens Materialet og Inventariet skulde overdrages til Brorstrup Kirke („siden Præsten har berettet, at Kapellet er ode, og der ikke holdes Tjeneste i det"). Paa D. Atl.'s Tid saas der endnu O. for Præstegaarden Rudera af dette „Frostes Kapel«.
Ved Smorup er der fredlyst 24 Gravhøje {Tinghøje og Skj'oldshøje).
Student Chr. Madsen fik 1547 Stadfæstelsesbrev paa Ravnkilde, Brorstrup og Haverslev Sogne. Ved Klemmebr. af 1555 bestemtes, at Præsten til de 3 Sogne skulde holde en Kapellan, som skulde bo i Præstegaarden i Haverslev, medens Præ- sten skulde beholde Smorup Præstegd. Se videre under Aarestrup S. 457.
Ravnkilde Sogn — den ostl. Del, omtr. ^e* regnes til Hindsted Hrd. — , det største i Herredet og Anneks til Brorstrup, omgives af dette og Havers- lev Sogne samt Hornum Hrd. (Aarestrup S.), Hindsted Hrd. (Rold og \'eb- bestrup S.) og Gislum Hrd. (Rorbæk og GrynJcrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/^ Mil N. N. V. for Flobro og 4V2 Mil S. S. V. for Aalborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 268 F., 84 M.) ere ler- og sandmuldede. Henved 7? er dækket af Skov (Norlund Sk.). Ved Østgrænsen lober Lindenborg (eller Rold-) Aa. Mod S. ligger Brastrup Sø.
Fladeindholdet 1896: 7108 Td. Ld., (hvoraf 1201 Td. Ld. i Matr. ere opførte
Aars Herred. — Brorstrup og Ravnkilde Sogne. ^Od
under Hindsted H.), hvoraf 2328 besaaede (deraf med Rug 516, Byg 327, Havre 1068, Boghvede 5, Spergel 16, Blandsæd til Modenh. 79, Grøntf. 76, Kartofler 132, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 1440, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1311, Have 34, Skov 997, Moser 298, Kær og Fælleder 135, Hegn 4, Heder 303, Veje og Byggegr. 253, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 368 Heste, 1489 Stkr. Hornkv. (deraf 836 Kocr), 1162 Faar, 802 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky Idsharlk. 1895: 207 Td. (31 Td. under Hindsted H.); 57 Selvejergaarde med 176, 106 Huse med 30 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse, »/s i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1890: 1023 (1801: 428, 1840: 500, 1860: 846, 1880: 1138), boede i 188 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 695 af Jord- brug, 3 af Gartneri, 173 af Industri, 4 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 46 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ravnkilde med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, For- samlingshus (opf. 1 900) samt Telefonstation ; Kirkegaarde (eller Over-Ravn- kilde); Ny Slim \ Skaarup (1403: Scorthorp); Fyrkilde\ Bras trup; Lille- Rør- bæk. Hovedgaarden Nørlund med Avlsgaarden Nørlund Ladegaard og Nørlund Skove (i disse, der mod 0. begrænses af den paa Ørredfiskeri rige Rold Aa, ligge et mindre Kalkværk, et stort Dampsavværk med elektrisk Driv- kraft til Ladegaarden, mange Fiskedamme, Tørvemoser, Arbejderboliger, Skov- fogedboligerne Tråds og Damborg og Jagthuset Conradsminde^ et tidligere Glasværk) har omtr. 58 Td. Hrtk.; under Hovedgaarden drives omtr. 43 Td. Hrtk., omtr. 2000 Td. Ld., hvoraf omtr. 800 Ager og Eng; for øvrigt danne Nørlund og Torstedlund Hovedgaarde, se S. 455, en samlet Ejendom paa omtr. 4200 Td. Ld., hvoraf omtr. 2000 Td. Ld. ere Skov, Resten Ager og Eng.
Ravnkilde S., een Sognekommune med Hovedsognet og Haverslev Sogn, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 332. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Nørlund og dv fleste Tiendeydere.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Kapel mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (undtagen Apsis, hvis Mure hvile umiddelbart paa Grund- stenene). Syddoren og Korbuen ere bevarede. Skibets og Korets Nordmur er om- sat. Kirken er hvælvet (undtagen Vaabenhuset), Taarnet er af Kvadre fra Skibets Vestgavl og af Mursten. Taarnrummet har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er nyt. Kapellet er opf. af Gude Galde i 17. Aarh. Over et tilmuret Vindue i dets Nordgavl findes en trekantet Vinduesgavl af Sandsten med et Menneskehoved i Midten. Den nu tilmurede Indgang fra Skibet til Kapellet dannes af en Renæssance- portal med to mandlige Figurer paa Siderne (Johs. Døberen og Moses?). Paa Over- partiet staar Aarst. 1657 og en Indskrifttavle, opsat 1657 af Verner Parsberg til Nørlund og Anna Galde, ifl. hvilken der i Kapellet hvile Ligene af Gude Galde og Hustru Helvig Marsvin og deres Sønner Jørgen, Ludvig og Mourids G., m. fl. (se for evrigt D. Atl. V S. 23). Altertavle fra 17. Aarh. med 4 udskaarne Fremstillinger af Scener af Lidelscshist., der ikke oprindel. hore dertil. Romansk Granitdobefont med kloverbladformet Kumme. Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen. Paa en Høj paa Kirkegaarden en Runesten, fundet paa Stenild Hede, en Tid liggende i Vaaben- huset foran Indgangen til Kirken, optaget \%(0 og opstillet paa sin nuv. Plads i 1870'erne (se Thorsen. D. Runemindesm. II S. 129).
Nørlund skal efter et Tingsvidne af 1484, fundet i Godsarkivet, oprindl. være bygget, ikke til et Herresæde, men til et „Roverskjul*", hvorfor Dronn. Margrethe lod det „nedherlægge". Den ældste kendte Ejer var Hr. Palle Marsk, der hed saa- ledes, fordi hans Farfader Hr. Palle Jonsen (Munk) i mange Aar i Vald. Atterdags Tid havde været Marsk. Den arvedes af Hr. Palles Son Hr. Ludvig Marsk, f uden Børn, hvorefter den omtr. 1517 tilfaldt hans Sosterson Hr. Joh. Bjørnsen (f 1534), der solgte N. til Peder Lykke, Lensmand paa Aalborghus. I Skipper Klements Fejde 1534 blev N. brændt. Fra 1571 tilhørte N. Ludvig .Munk, f 1602, og derpaa hans Enke Ellen Marsvin, Chr. IVs Svigermoder (Kirstine Munk er født 1598 paa Nør- lund), og kom senere til Gude Galde, f 1626, g. m. Ellens Søster Helvig .Marsvin. Med deres Datter .Anna kom Gaarden til Verner Parsberg, senere til Sonnen Gude
506
Aalborg Amt.
P., t 1092, hvis Enke Karen Krag (f 1737) 170:^ ægtede Admiral Knud Rccdta (t 1733). Paa Auktion 1737 blev N. (43, 74 og 335 Td. Hrtk.) kobt for 15,7iURd. af Told- og Postforvaltcr i Christianssand Michael Ries, der druknede 173". hvor- efter N. blev solgt 1741 ved Auktion for 2l,L>X) Rd. til Marcus Pedersen Morchs Enke Kirsten Pedersdatter Lessoe, der 1746 overdrog den til sin Son Jorgen Morch, t 1768, hvis Knkc Margr. Grotum Berg 1778 solgte X. (43, 74 og 407 Td. Hrtk.) for 43,000 Rd. til Kmhr. Iver Roscnkrantz-Levetzau til Restrup, med hvilket Stamhus N. var forenet under de to flg. Stamhusbesiddere Gehejmekonferensr. S. V. Raben- Levetzau og hans Broder Kmhr. Fr. Råben, der 1812 solgte Norlund til en Mand, der ogsaa kobte Torstcdlund; 1820-30 ejedes Gaardene af C. Neergaard, derpaa ai Krigsr. Rasm. Conradsen (f 1837), der 1834 anlagde Glasværket „Conradsminde'' i Skoven (nedlagt i 1860'erne) og' havde et Stutteri paaT Gaardene. Efter ham solgtes de (med 3-4æ Td. Hrtk. Bondergods) for 168,0(X) Rd. til senere Kmhr. A. T. Schiitte, der gjorde meget for at ophjælpe Ejendommene og anlagde Kalkværket; han solgte dem (med Skove, 9 Kirker, Glasværket Conradsminde, et Glasværk i Aalb. m. m.) 185T-for 625,000 Rd. til Kmjkr., senere Kmhc,, -S. \V. V. Mylius, Ejeren af Mylen-
Nørlund.
berg Gods, som dog atter 1801 maattte aftræde dem til SchLittc, der 1860 overdrog dem til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Kapt., Folketingsmand H. E. Bluhmc. — Den nuv., af "de gamle Grave omgivne Hovedbygning (den ældre „Roverborg** skal væsentlig kun have bestaaet af et Kampestenstaarn paa en lille Holm) er opf. l.'SI- 97 i et Engdrag paa en af store Kampesten opfyldt Grund af Ludv. Munk med for sin Tid uhyre Bekostninger (et uhjemlet Sagn sætter Opforeisen i Forbindelse med hans Frieri til Kilen Marsvin — de bleve gifte 1589 — ). Den bestaar af 3 Floje i to Stokv. af rode Munkesten med hoje, hvælvede Kældere. Midtflojcns Sidcpavil- loner have for været et Stokværk hojcre, men da de polske Hjæ-lpctropper i Sven- skekrigen 10r)8-o9 rovede Kobbertaget, forfaldt liygningcn. saa at det overste Stokv. styrtede i Graven (endnu i vor Tid er der fundet Murstykker der). En 4. Floj. der lukkede for liorggaarden, og hvori der var Porttaarn, er nedrevet i 18, Aarh. Gen- nemkorsien, der forte til den nu ligeledes forsvundne Vindebro over Graven, skal have haft meget svære Kobberporte, (iaarden har haft flere Taarnc; nu har den kun et ottekantet med Kuppel og Spir (IK)F.). der staar lige for Midtflojen. Her stod tidligere et hojt Taarn, hvis overste Halvdel paa Grynd af Brostfældighed ned- reves i Slutn. af 18. .Aarh.. Resten 185'). hvorefter det nuv. opfortes. Den smukke Pc^rtal paa Taarnct bærer L. .Munks og Ellen .Marsvins Vaabcner og Aarst. 1589.
Aars Herred. — Ravnkilde og Skivum Sogne.
507
Baade i Gaarden og i Værelserne har der været Billedhuggerarbejde i Sandsten og Egetræ, hvoraf en Del endnu er bevaret; saaledes er der i Stueetagen en sjælden, smukt udskaaren Dør med Drabanter ved Siderne, og i „Sakristiet", der støder til en hvælvet Sal, „Kapellet", findes en Sandstenskamin med Munks og Marsvins Vaabener og Aarstallet 1591. Paa 1. Sal er den store Riddersal; i den ostl. Fløj „Dronningens Værelse", en hvælvet Sal med Sandstcnssojle i Midten; ogsaa i Yder- enderne af begge Sidefløje er der hvælvede Rum med Midtsøjler. Gaarden, der var i Forfald siden Midten af 18. Aarh., saa at den til sidst næsien stod som Ruin, blev med stor Bekostning istandsat af Schiitte. Ladegaarden, omtr. 1000 Al. V. for Hoved- bygningen, stammer
KM'M
m
iliiii
.fiiiii
iitBii
fra samme Tid som denne; den afbrændte 1843, men opførtes atter paa de gamle Kampestensmure (se T. Becker, N., to Tids- billeder, i Folkekal. f. Danm. 1860 S. 24 flg., og Afbildn. af Byg- ninger fra N., i Tegn. af æld. n. Arkitekt. 1. S. 1. R. PI. 4 og lo og 1. S. 2. R. PI. o).
Om PrcEstegaarden (Anneksgd.) i Ravn- kilde se Saml. til j. Hist. X S. 37 Hg.
Ved Skaarup er der fredlyst 3 ret anselige Gravhøje, Trehøjene.
Skivum Sogn omgives af Annekset Giver, Blære og Ej- drup S. samt Hor- num Hrd. (Bislev, Veggerby, Suldrup og Sønderup Sogne). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l^/^ Mil S. for Nibe og 33/^ Mil S. V. for Aalborg. De højtlig- gende, for en Del bakkede Jorder (høj- este Punkt 214 F., 67 M.) ere sandmuldede. En Del Plantage (Plejlstrup og Lynnerup Plan- tager, Skivum Krat langs med Sønderup Aa, m. m.). Karakteristisk for Egnen ere de dybe Kløfter, der gaa ud til Skivum By fra en Sænkning, som menes at have staaot i Forbindelse med Limfjorden. Ved Lynnerup Plantage den lille Skjelso. Xordostgrænsen dannes af Sønderup Aa, Vest- grænsen af Halkjær Aa. Det nord!. Hjørne berøres af Landevejen fra Nibe til Hvalpsund og Svenstrup-Nibe-Aars Ranen.
Fladeindholdet 1896: 4045 Td. Ld., hvoraf 1244 besaaedc (deraf med Ru^^ 283, Byg 149, Havre 560, Boghvede 5, Spergel 38, Blands. til Modenh. 8, Grontf 62, Karton. 113, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 843, Hoslæt, Brak, En"- m m 707 Have 16, Skov 169, .Moser 31, Kær og Fælleder 213, Heder 715, V^je og By^^ge*
It-ti^foo-^ .
-'N3
Dør paa Norlund.
508 Aalborg Ami.
grunde %, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 152 Heste, 771 Stkr. Hornkv. (deraf 3\1 Koer), 987 Faar, ;^'>8 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 103 Td. ; 27 Sclvejcrgaarde med 87, 67 Huse med K> Td. Hrtk. Befolkningen, '/« 18^- ^^^ (1801: 18o, I84i): 282, 1860: 372. 18H0: 522), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomh., 361 af Jordbrug, 58 af Industri, 16 af Handel, 2 af Skibsfart, 49 af forsk. Daglejer- virks., 27 af deres Midler, og 30 vare under Fattigv. I Sognet en ret betydelig Virksomhed ved Afbankning af Egebark til Garverier.
I Sognet Byen Skivum (i Vald. Jordb. : Skithum) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. ^^j^ 1869; ^Vj 1898 var Sparernes Tilgodehav-. 37,512 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1714 Kr., Antal af Konti 297), Molle og Kobmandsforretn. Vegger med Forsamlingshus (opf. 1899), Kro, Bageri, Købmandsforretn. og Haandværkere samt Jærnbanest. Plandal, Ode., Lyn- ner npgde. Sønderlund, Gd.
Skivum S. , een Sognekommune med Annekset, horer under Hornum Hrd.'s Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Lands- tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 370. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og Norddøren ere bevarede. Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og af Mursten, er fra gotisk Tid. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er fra Renæssancetiden, Trefløjet Altertavle fra 15W med et godt ud- ført Maleri (Korsfæstelsen), med Ove Lunges og Anne Maltesdatters Vaabener. Ro- mansk Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil, skænket 1631 af Vogn Jensen (se under Veggergd.), Hustru og Børn. I Vaabenhuset er opstillet en Runesten, med Indskrift, men Navnet er borthugget (Antiqv. Tidsskr. 1843-45, S. 186).
Veggergaard ejedes fordum af en Smaaadels-, senere Selvejerbondeslægt Ged. 1496 nævnes Per Ged i V., der 1511 var Herredsfoged i Aars H., 1547 og 1562 Søren G. i V., der ogsaa var Herredsfoged, 1631 Vogn Jensen i V. — I Sønderlund boede 1553 en Laurids Ged.
I Vald. Jrdb. nævnes Ukar Mølle (Vegger?).
Plejlstriip Plantage, omtr. 60 Td. Land, er en af de første Privatplantager under Hedeselskabet. — Skivum Krat, langs med Sønderup Aa, har flere Steder helt Karakter af Skov, mest Egetræer, og har flere smukke Punkter (V^eggergds. Krat, Egelund og Højris Hulvej).
Giver Sogn, Anneks til Skivum, omgives af dette. Blære og Aars Sogne, Gislum Hrd. (Binderup S.), Brorstrup Sogn og Hornum Hrd. (Søn- derup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^1 ^ Mil S. S. V. for Nibe og 4 Mil S. V. for Aalborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 177 F., 55 M.) ere sandmuldede. Paa Østgrænsen lober Sønderup Aa, paa Vestgrænsen Halkjær Aa.
Fladeindholdet 1896: 2672 Td. Ld., hvoraf 764 besaaede (deraf med Rug 156, Byg 80, Havre 413, Grøntf. 6, Kartofler 52, andre Rodfr. 57), Afgræsn. 551, Høslæt, Brak m. m. 394, Have 8, Skov 8, Moser l5, Kær og Fælleder 137, Hegn 8, Heder 586, Stenmarker m. v. 163, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreaturhold 1898: 117 Heste, 541 Stkr. Hornkvæ^g (deraf 217 Kocr;, 602 Faar og 2:/) Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1H'>5: 64 Td.; 13 Selvejergaarde med 65 og 22 Huse med 9 Td. Hrtk. Befolkningen, >/< 18<>»: 239 (1801: 112, 1840: 146, 18^/3: 164, 1880: 264), boede i 38 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomhed, 194 af Jordbr., 16 af Industri, 10 af forsk. Daglejcrvirks. og 12 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Giver med Kirke og Skole; Kaiby\ Astrup \ Mos- hæk. Katbygd., Aagd. med anselig Plantage. '
Giver S., een Sognekommunc med HovcdsogiKt, horer under de samme
Aars Herred. — Skivum, Giver og Blære Sogne. 509
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 371. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Norlund.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. To oprindl. Vinduer, Sydderen og Korbuen ere bevarede. Ved Skibets Vestende ligger en tilhuggen Sokkelsten, der synes at have baaret en Stræbepille (noget Taarn har her næppe været). Vaabenhuset er fra nyere Tid. Altertavle med Thorvaldsens Christus i Gibs. Ny Døbefont af Cement (den gml. romanske Granitfont staar nu i Vaabenhuset). Tarvelig Prædikestol fra 19. Aarh. I Vaabenhuset er opstillet en 1895 i Kirkemuren fundet, 3 F. hej Runesten med skaalformede Fordybninger paa Bag- siden og med Indskrift paa Forsiden: ,Kali rejste« denne Sten over Thursun, sin Fader, en meget god Høvding".
Boghandler Søren Gyldendal (f 1802) er født 1742 i Sognet, hvor Faderen, Jens Mortensen Skoleholder, havde antaget Navnet G. efter en Dal Gyldendal (Gyveldal).
Lige N. for Mosbæk findes paa en lav, firkantet Banke Tomten af en Bygning, der har været omtr. 26. F. i F'irkant. Rummet er fyldt med Kalkbrokker, men uden Rest af Mursten. Traditionen siger, at det har været en Kirke. ■ Ved Giver har der været en hellig Kilde.
I Sognet fandtes 1898 en maaske fra Jærnalderen stammende Hus tomt.
Giver Sogn har tidligere været Anneks til Aars og Havbro Sogne, men var alt ved Klemmebrevet af 1555 annekteret til Skivum.
Blære Sogn omgives af Annekset Ejdrup, Skivum, Giver, Aars og Ulstrup Sogne samt Slet Hrd. (Gundersted S.). Kirken ligger 2 Mil S. S. V. for Nibe og 4V4 Mil S. V. for Aalborg. De noget højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere sandmuldede. Østgrænsen dannes af Halkjær Aa, der her løber gennem den omtr. 20 Td. Ld. store Laaen Sø, nu til Dels tør- lagt. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Løgstør Landevej til Nibe samt Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 4004 Td. Ld., hvorat 1054 besaaede (deraf med Rug 237, Byg 92, Havre 452, Boghvede 3, Spergel 68, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 33, Grøntf. 51, Kartofler 70, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 832, Høslæt, Brak, Eng m. m. 624, Have 12, Skov 16, Moser 10, Kær og Fælleder 107, Heder 1286, Flyve- sand m. v. 24, Veje og Byggegr. 36, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 698 Stkr. Hornkvæg (deraf 326 Køer), 873 Faar, 303 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 108 Td.; 31 Selvejergaarde med 92, 36 Huse med 15 Td. Hrtk. Befolkningen, Va 1890: 452 (1801: 231, 1840: 333, 1860: 376, 1880: 418), boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomhed, 367 af Jordbrug, 29 af Industri, 6 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Blære , ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1883), Sparekasse for B.-Ejdrup S. (opr. ^'/s 1S71; 'Vs 1898 var Sparernes Tilgodehav. 59,288 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5229 Kr., Antal af Konti 239), Andelsmejeri, Kobmandsforretn. og Jærn- banest.; Langdal, Troelstrup. Povlholm, Gd., har 13^/4 Td. Hrtk., 485 Td. Ld., hvoraf 110 Ager, 35 Eng, 40 kultiv. Kærjord, 4 Plantage og 260 uopdyrket og 40 opdyrket Hede; til Gaarden hore et Hus med 25 Td. Ld. opdyrk. Hede og en V^andmolle. Kjærgd., Fælledgd., Hestbækgd.
Blære S., een Sognekommune med Annekset, horer under Hornum Hrd. 's Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstuc- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. P^olketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 367. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeb^erne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadro paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, flere Vinduer og Nord- døren ere bevarede (nogle af Vinduerne og Norddoren tilmurede). Taarnot, af
510 Aalborg Amt.
Kvadre fra Skibets V'cstgavl og af Mursten, er fra gotisk Tid; det øverste Parti er omnuiret og forsynet med et Art Mansardtag, efter at Taarnet var nedblæst '*^;, 1869, ved hvilken Lejlighed Skibet led en Del. Taarnrummet, nu V'aabenhus, har mod S. en bred, buet Portal, opf. 1869; tidligere havde det Spidsbue ind til Skibet; nu er der en Mur. hvori en Dor. Altertavlen er en Ramme fra Renæssancetiden med en Kristusfigur ; paa Fodstykket: l"i91 og Rosenkrantzernes, Tornekrandsernes og Hyrernes Vaabener. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra 17. Aarh. I Taarn- rummet er indmuret en Sten med en udhugget Mand med en Tang.
Langdal var tidligere en Hovedgaard. Malte Nielsen skodede 1481 L. og Kjeldal til Viborg Stift. Senere tilhorte den Claus Nielsen Tornekrands, hvis Enke Fru Tale Roscnkrantz 1624 solgte den til Hartv. Kaas (se i øvrigt Personalh. Tidsskr. 1891 S. 104 flg.). — I Troelstrup har ligget en adelig Sædegaard. der 14^)<^ ejedes af Anne Gundesdatter Munk, 1501 af Fru Karen, Anders Breens Eftcrl. — Et Bygge- sted Fii'gilt i Blæ^e S. nævnes 1519.
Ejdrup Sogn, Anneks til Blære, omgives af dette og Skivum Sogne, Hornum Hrd. (Bislev S.), Sebbersund og Slet Hrd. (Ajstrup og Gundersted S.). Kirken, noget sydl., ligger omtr. 17-2 ^^il S. S. V. for Nibe og 3^/^ Mil S. V. for Aalborg. De noget højtliggende Jorder, der ere temmelig jævne paa enkelte isolerede Højdepunkter nær (Langager Hoje, 210 F., 66 M.), og som skraane ned mod Fjorden, 61*6 sandmuldede. Halkjær Skov. Ved Østgrænsen lober Halkjær Aa, ved Vestgrænsen Vidkjær Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstor til Nibe; Nordøsthjørnet berøres af Landevejen fra Nibe til Hvalpsund og Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 3939 Td. Ld., hvoraf 1197 besaaede (deraf med Rug 280, Byg 163, Havre 525, Boghvede 3, Bælgsæd 4, Spergel 31, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 31, Kartofler 116, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 842, Høslæt, Brak, Eng m. m. 828, Have 21, Skov 70, Moser 18, Kær og Fælleder 200, Hegn 3, Heder 722, Veje og Byggegr. 32, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 189 Heste, 768 Stkr. Hornkvæg (deraf 391 Køer), 1135 Faar, 240 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 138 Td.; 38 Selvejergaarde med 128 og 24 Huse med 9 Td. Hrtk. Befolkningen, V2 1890: 387 (1801: 244, 1840: 380, 1860: 447, 1880: 418), boede i 76 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomh., 295 al Jordbr., 29 af Industri, 6 af Handel, 7 af forsk. Dag- lejervirks., 15 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne.: Ejdrup med Kirke; Skjørbæk, ved Landevejen, med Skole og Kro. Skjør bæk Hedehuse. H o vedgå arden Z^iz/^Ær har 12 Td. Hrtk., 220 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 40 Kær, Resten Ager (Halkjær Skov, 50 Td. Ld., er solgt); ved Gaarden Fiskeri og Rørskær, Louisendal og Jakobsensnnnde (Parceller fra Halkjær) ; Elbækgd. ; Kjærsgd. ; Kjelddalgde. med Vandmølle. Kappes Vandmølle.
Ejdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter,' Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 366. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindelige Vinduer (til- muredc) og Norddoren ere bevarede. Skibets og til Dels Korets Sydside er ombygget 1891 (se Aarb. f. n Oldk. 1896, S. 261). I Sydmuren er indsat to Sten med ind- huggede Figurer og en Tympanon (vistnok fra Syddorcn) med et Kors, Taarnet er af Kvadre fra Skibets Vestgav! og af .Mursten. Taarnrummet har en nu tilmuret Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er fra Renæssancetiden. Altertavle fra Renæs- saneetiden med et Maleri. Romansk Granitd.)b-font, bestaacnde af to Kumincr, af hvilke den nederste er omvendt, prydode med Bladslyngninger og Dyretigurer. Prædikestol fra Rcnæssaneetiden. I Skibet et Krucifiks og et .M.idonnabillcde.
HalkjiTr tilhorte i katdsk Tid Viborg Bispestol; omtr. 138ii tilstod Per .Andersen Munk af Hedegaarde at have haft H. af liiskop Ib. for at ^lan skulde opbygge den Stiftet til Gode. 1 4 '.S og 146'> havde Niels Munk Gaarden i Forlening, 1493 en
Aars Herred. — Blære, Ejdrup og Aars Sogne. 511
Præst Hr. Gregers Jensen, 1509 Niels Kaas, 1517 Christen Pedersen. Ved Reform, kom den til Kronen. Fra 1544 ejedes den af Niels Axelsen Rosenkrantz (f 1581), deretter 1603 af Axel Nielsen R., senere af Jorgen Friis, f 1616, af Manderup Due, f 1660, Sonncn Jorgen D. , dennes Broder Bernt D., f 1699, hans Senncr Man- derup og Albr. Chrf. D., hvilken sidste 1726 solgte H. (31, 98, ialt 469 Td. Hrtk.) for 23,000 Rd. til Fr. Kjær til Borglum, der vistnok har afhændet den til And. Kjærulf, efter hvis Son Soren K. den 1731 ved Auktion (31, 52 og 314 Td. Hrtk.) blev solgt for 16,050 Rd. til Christen Andersen, f 1747, hvis Søster Mette Andersdatter og Svoger Jorgen Pedersen overdrog den til deres Søn Anders Egeberg, der 1772 solgte den for 24,000 Rd. til sin Svoger Didrik Andr. Colding, som 1795 afhæn- dede den for 43,100 Rd. til Math. Blegvad, der straks transporterede den til Andr. Dyhr. Han solgte den (31, 52 og 340 Td. Hrtk.) 1798 for 59,CXX) Rd. til Christen Friis fra Lundgd., der 1798 fik Bevill. til at afhænde Godset uden Tab af Hoved- gaardsfrihed for Gaarden. Han solgte den (29, 52 og 203 Td. Hrtk.) 1804 for 46,500 Rd. til Peder Mollerup; 1814 ejedes den af Peder Wandborg. Senere har den ofte skiftet Ejer ; bl. a. nævnes Weinschenck og A. Langballe, hvis Enke solgte den 1899 for 52,000 Kr. til den nuv. Ejer, S. Christiansen fra Hjørring. — Den gamle Hovedbygning, 3 Fløje af Mur og Bindingsværk og omgiven af Grave, er ned- reven, og en ny Bygning i 1 Stokv. med Frontespice og Kvist blev opf. 1852 af Grundmur.
Vester-Hedegaard i Ejdrup Sogn nævnes 1463.
Aars Sogn omgives af Annekset Havbro, Ulstrup, Blære og Giver Sogne samt Gislum Hrd. (Binderup, Gislum og Vonsild S.). Kirken, mod S., ligger 25/4 Mil S. S. V. for Nibe og \'^\^ Mil S. V. for Aalborg. De noget højt- liggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 195 F., 61 M.) ere sandede og sand- muldede. Østlig i Sognet løber Halkjær Aa^ der opstaar af to Bække i Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Løgstør til Hobro samt Hobro- Løgstor Banen og Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 6976 Td. Ld., hvoraf 2078 besaaede (deraf med Rug 461, Byg 201, Havre 973, Boghvede 18, Spergel 74, Blandsæd til Modenhed 15, Grenif. 109, Kartofler 142, andre Rodfrugter 80), Afgræsning 1453, Høslæt, Brak, Engm. m. 1162, Have 30, Skov 26, Moser 118, Kær og Fælleder 558, Heder 1329. Flyvesand 46, Veje og Bvggegr. 169, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 311 Heste, 1404 Stkr. Hornkv. (deraf 562 Koer), 1658 Faar, 713 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 186 Td.; 55 Selvejergaarde med 160, 68 Huse med 26 Td. Hrtk. og 51 jordløse Huse. Befolkningen, % 1890: 915 (1801: 380, 1840: 465, 1860: 507, 1880: 782), boede i 162 Gaarde og' Huse; Erhverv: 24 leveda af immat. Virksomhed, 642 af Jordbrug, 4 af Gartneri, ^»5 af Industri, 35 af Handel, 42 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 29 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Aars^ ved Landevejen, stor Landsby med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøj- og Landbrugsskole (opr. 1899), Forsamlingshus (opf. 1892), Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse for A.-Havbro S. (opr. ^-^/ig 1871; ^i/^ i898 var Sparernes Tilgodehav. 134,041 Kr., Rentef. 4 pCt., Rcservef. 2527 Kr., Antal af Konti 684), Bank for A. og Omegn (opr. 2^/5 1899), Andelsmejeri, Molle, Bryggeri, Maltgoreri, Maskinbyggeri (særlig Landbrugsmaskiner), Maskinsnedkeri, Far- veri, Uldstrikkeri, Bagerier, Købmandsforretninger, Haandværkere, m. m., Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Feb., Apr. , Sept. , Okt. og Nov.), Station paa Hobro-Logstor Banen og Endepunkt for Svenstrup-Nibe-Aars Banen (se S. 381), Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (i A. ud- kommer Aars Adresseavis; ved Byen et lille Anlæg); Pisselhøj\ Tandrup; Tolstrup\ Giindestrtip (1268: Gunorstorp) med Skole; Sj øs trup, ved Lande- vejen. Svenstrupgaarde \ Vester- og Øster- Ovstrup, Gde. (i Vald. Jrdb. : Ofhogstorp), med Vandmolle; Rævhale^ Gd., Pugholm, Gde., Stenild, Gd.
512 Aalborg Ami.
(i Vald. Jrdb. : Stcnwædlæ wat , o: Stcnvcjlevad), Dronningholm^ Gdc, Slemstrup^ Gdc. Dybvads Vandmolh-.
Aars S., een Sognekommune med Annekset, horer under Aars-Slet Urd. 's Jurisdiktion (Logstor), Aalborg Amtstue- og Farso Lægedistr. (Farso), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 368. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og begge Dore ere bevarede (Nordderen og Vin- duerne tilmurede). Over Syddoren en halvrund Tympanon med Kors. Taarnet er fra gotisk eller tidlig Renæssancetid, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten (paa Muren: 1857 og 1877). Det hvælvede LJnderrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er vistnok fra Renæssancetiden. Xy Altertavle med Thorvaldsens Christus i Gibs. Kalk fra 1554. Ny Dobefont af Sandsien. Pra^dikestol fra 1882 med gammel Himmel over. Paa Stolestaderne Navnene Mette Jørgensdatter og Mette Sorensdatter samt Aarst. 1666. Paa et Panel i Kirkens V'estende staar en Række Navne. I Skibet Series pastorum og et Krucifiks fra Renæssancetiden. Mindetavle over Præsten Lorents Pedersen Herch, j 1750. Ligsten over Provst Jens Nielsen, f 1651, og Hustru. I Vaabenhuset er opstillet en Runesten med Indskrift paa begge Sider: „Asser satte denne Sten efter Val-Toke sin Drot — Stenen her vil stande længe og Val-Tokes Navn vide bære" (se Antiqv. Tidsskr. 1843-45, S. 177 flg. og Wimtner, Danske Runemindesm. I S. 101 flg.).
Dalsgaard i Aars Sogn nævnes 1509. — Palle Lind pantsatte 1415 Ovstrup- gaard til Aars Kirke, som 1434 fik Skode paa Gaarden af Jes og Per Mortensen. — Fru Maren Krag til Rævhale nævnes 1654. — Slemstrup blev 1652 af Jfr. Elsebe Sandberg solgt til Henrik Bille og 1654 mageskiftet til Peder Harbou, hvis Hustru Maren Mund dede her 1661. Sennerne Peder og Claus H. skrev sig 1666 og 1682 hertil; men i alt Fald den sidste havde kort fer sin Dod 1667 skadet Gaarden til den bekendte Guldmager Vald. Daa.
I et Tingsvidne af 1492 fortælles, at i Bondekrigen under Chrf. af Bayern „Piissel- høw og Slemstrup bleve brændte, da blev Rwnslycke ogsaa brændt, og var her Orlog og Krig i Landet, da det blev brændt« (D. Mag. 3. R. III S. 261).
I Rævemose ved Gundestrup fremdroges 1891 i l^/j F. Dybde et pragtfuldt, interes- sant Sølvkar fra den ældre Jærnalder (vistnok 1. Aarh. e. Chr.). Det er omtr. P/j F. højt, 2 F. 2 T. i Gnmst. og er samlet af flere Stykker: en lav Kumme, paa hvis Bund der ligger en kredsrund Plade, og til hvis Rand der er fojet en lodret opstaaende Overdel, bestaaende af en ind- og udvendig Række firkantede Plader, der have været forbundne indbyrdes og med Kummen ved Jærnbaand og foroven baaret et Kant- beslag med Bæreringe. Pladerne ere prydede med graverede eller opdrevne Figurer, der gengive dels formentlige Guder og Gudinder, dels forskellige Scener (Dyrekampe, Krigeroptog m. m.) og Dyr, alt blandet mellem hinanden uden Orden. Karret, der vistnok er forfærdiget her i Landet, har sikkert været benyttet ved religiose Cere- monier; det har været hensat i Mosen som Offergave til Guderne, forsætlig skilt i sine enkelte Bestanddele. En af de firkantede Plader og det meste af Kantbeslaget manglede (se S. Muller^ i Nord. Fortidsminder I S. 35).
Ved Tolstnjp er der fredlyst 3 ret anselige Gravhøje.
I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at naar Præsten enten i Aars eller Havbro døde, skulde de to Sogne sammenlægges.
Havbro Sogn, Anneks til Aars, omgives af dette, Ulstrup, og V. -Hornum Sogne samt Gislum Hrd, (Farso og Vonsild S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^/^ Mil S. 0. for Løgstor og 37^ Mil S. V. for Nibe. De ujævne Jorder ere sandede og sandmuldede, enkelte Steder med Lerunder- lag. Ved Sydvest- og Vestgrænsen lober Trend Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Logstor til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3107 Td. Ld. , hvoraf 1215 be.saacde (deraf med Rug 240, Byg 156, Havre 523. Spergel 31, Blandsæd til Modcnh. 9, Grontf. 71, Kartofler 75, andre Rodfr. M^)), Afgræsn. 484, Hoslæt, Brak. Kng m. m. 762, Have 21, Skov 17, ubevokset 10, Moser 25, Kær og Fælleder 498, Hegn o. Heder 23, Veje og
Aars Herred. — Aars og Havbro Sogne. 513
Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 189 Heste, 970 Stkr. Hornkvæg (deraf 490 Keer), 556 Faar, 655 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 126 Td.; 30 Selvejergaarde med 110, 45 Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 484 (1801: 214, 1840: 277, 1860: 319. 1880: 444), boede i 81 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virk- somh., 392 af Jordbr., 4 af Gartneri, 34 af Industri, 8 af Handel, 7 af forsk. Dag- lejervirks., 16 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Havbro (Nørre- og Sønder-H.), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1885), Bageri og Planteskole; Jelstrup, ved Landevejen. Hovedgaarden Mølgaard har omtr. 26 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 400 Eng og Kær, 20 Plantage, 3 Have, Resten Ager; til Gaarden høre udmærket Tørveskær og ^\^T<iMx\k. Fæstegods. Lyng- hor g Huse, Annekshuse. Havhrogde., Torsgde. og Bandsholiiiy Ode. og Huse.
Havbro S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 369. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mølgd.
Kirken (1517 kaldet St. Karens Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granit- kvadre paa profileret Sokkel. Korbuen, eet Vindue og begge Dere ere bevarede (Nordderen tilmuret). Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og af Mursten, er fra gotisk Tid. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Ny Altertavle med et Maleri (Paaskem.orgen, Kopi). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1882. I Skibet et Krucifiks. Paa Korvæggene er der fundet Rester af Kalkmalerier (se Magn, Petersen, Kalkm. S. 52).
Mølgaard var 1406 en Del af Hr. Erik Iversen Lykkes modrene Arv. I 16. Aarh. ejedes den af Jak. Seefeld til Visborg, som 1581 mageskiftede den til Laurids Munk til Nysum (f 1601), der saa herefter tog Ophold paa M., som tilfaldt Sennerne Niels og Seren Munk. Dog vare de ikke Eneejere, thi de afkebte før 1616 deres Mor- broder Niels Mund en Søsterlod i Gaarden, hvilken deres Moder Karen Mund og hendes anden Ægtefælle Ernst Diede havde i Brug, og 1618 oplod Ernst Diede dem sin Hustrus Halvpart i Gaarden. Disse Brødre ejede M. til deres Død henh. 1652 og 1666, og 1667 solgte saa Christen Nielsen Munk M. (9 Td. Hrtk.) med 1 Gd. og 2 Bol til Claus Harbou til Slemstrup, der straks efter udlagde den for Gæld til sin Svoger Anders Schiøning i Havbrogd., f 1693, hvis Enke Else Pors ægtede Chr. Daniel v. Stoltzig, der 1717 solgte M. til Anders Kjærulf til Bjørnsholm, med hvis Datter Andrea Kirst. Gaarden kom til Konferensr. Henrik Hielmstierne; han solgte 1749 M. (11, 16 og 257 Td. Hrtk.) til Oberstlieutn. Wulff Casp. v. Luttichau, hvis Enkes Dødsbo 1775 skødede den (11, 36 og 221 Td. Hrtk.) for 16,750 Rd. lil Lieutn. Fr. Rubeck Chr. Biilow („Herregaardsslagteren'', f 1819), der 1774 havde ægtet Eva Louise Luttichau og 1796 solgte M. (11, 63 og 305 Td. Hrtk.) for 39,0æ Rd. til Hans Juul Glud, som 1803 skodede den for 51,000 Rd. og læ Dukater til Peder Kjeldsen, f 1846, hvis Familie endnu ejer den; den nuv. Ejer, Chr. Kjeldsen, fik den 1880 (efter at Bøndergodset var delt mellem Arvingerne; det er senere bortsolgt) for omtr. 180,0(0 Kr. — Hovedbygningen, opf. i Slutn. af 18. Aarh., bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv., dels af Grundmur, dels af Bindingsværk; den nuv. Ejer har til- bygget en Kvist paa Midtfiojen. (Om Mølgd. se Saml. til j. Hist. VI S. 81 flg.).
Havhrogaard ejedes 1401 af Lille Munk, 1454 af Gunde og Søren Munk, 1471 af Peder Munk, 1502 af S^ren Munk, 1542 og 1565 af Peder Munk, 1577 af Niels og Jens Munk; sidstnævnte dode 1636, og H. kom saa til hans Datter Anne, g. m. Niels Munk til Molgd., f 1652, og deres Søn Laurids M., f 1677; denne sidstes Son Bagge M. ejede endnu 1687 H., men maa have skilt sig ved den, thi 1698 blev H. Sædegaard (12 Td. Hrtk.) af Mads Jensen Brondum og Hustru Else Marie Peders- datter Dons solgt til Paul Lauridsen fra Hammelmose; 1699 udgav de dog et nyt Skøde paa den til Mag. Chr. Christensen Stistrup, Provst og Præst i Ullis. Else Dons havde arvet H. efter Anders Schiøning til Molgd. Siden kom den til And. Kjærulf ved Indførsel hos dens dav. Ejer Jens Jensen, men Kjærulfs Dødsbo solgte den 1737 ved Auktion til Borgmester H. Himmerich Grotum i Aalb. (f 1768) for 282 Rd.; han solgte den (12 og 49 Td. Hrtk.) til Student Peder Bering i Viborg, der 1779 solgte den (12 og 62 Td. Hrtk.) for 4500 Rd. til Bulow til Mølgd., der lagde den ind under denne Gaard.
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 33
514 Aalborg Amt.
Paa Biiiiihholm boede 1663 Fru Anne Munk fra Havbro, hvis Frænke Jfr. Mette Harbou dodj her 1672, 1673 Fru Annes Sonnoson Niels Munk. 1()75 hendes Sviger- sen Just Christensen. 1795 var den en Bondegaard paa o Td. Hrtk. under Molgd.
Torsgiiiird ejedes 148S af Christen Gron, 1498 og 1532 af Gunde Nielsen Munk. 1625 af Anders Friis, der havde forlenet den bort til den under Omdrup nævnte Poul Jakobsen (S. 515), men 1626 solgte den til Hr. Mogens Kaas.
Ulstrup Sogn omgives af Annekset Gundersted i Slet Hrd., Flejsborg, V.-Hornum, Havbro, Aars og Blære Sogne. Kirken, noget mod S. V., ligger 2^4 Mil S. 0. for Logstor og 2'^\^ Mil S. V. for Nibe. De noget hojtlig- gende, ujævne Jorder ere dels gode, dels sandede. I den sydl. Del lober et Tillob til Trend Aa\ mod N. ligger Øje So, omtr. 1 Td. Ld., ved Nordvestgrænscn Sjørup Sø, 35 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Nibe til Hvalpsund og Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 5859 Td. Ld., hvoraf 1726 besaaede (deraf med Rug 371, Byg 178, Havre 724, Boghvede 14, Spergel 56, Froavl 9, Blandsæd til Modenh. 29, Grontf. 132, Kartofler 144, andre Rodfr. 69), Afgræsn. 901, Høslæt, Brak, Eng m. m. 799, Have 17, Skov 183, Moser 69, Kær og Fælleder 350, Hegn 5, Heder 1630, Veje og Byggegr. 154, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 175 Heste, 1057 Stkr. Hornkv. (deraf 492 Koer), 1018 Faar, 573 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 130 Td.; 39 Selvejcrgaarde med 100, 79 Huse med 30 Td. Hrtk. og 21 jordløse Huse. Befolkningen, Vs 1890: 682 (1801: 234, 1840: 362, 1860: 403, 1880: 609), boede i 129 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomh., 540 af Jordbrug, 61 af Industri, 15 af Handel, 9 af forsk. Daglcjervirksomh., 23 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ulstrup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Kro, Markedsplads (Marked i Jan., Marts, Juli, Sept. og Decb.) og, i Nærheden, Horninn Stationsby med Jærnbanestation , Telegrafst. og Postekspedition; Søttrup med Skole, Forsamlingshus for Fri- menighed (opf. 1889) og Teglværk; Hvorvarp\ Graarup (c. 1400: Grub- thorp). Gaarde : Helminggd. (omtr. 9 Td. Hrtk.), Skønninggd., Lere, Tav- dal, Sondr up, Rubækgd., Toftgd., Fadestrup med \^andmolIe.
Ulstrup S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Aars-Slet Hrd. 's Jurisdiktion (Logstør), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 364. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hvanstrup, Farsø Sogn.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V*., Korsarm mod X. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kalkstenskvadre paa Sokkel, under Koret profileret, under Skibet med Skraakant. Den oprindelige Korbue, af Kalksten, og begge Dore ere bevarede (Norddoren tilmuret). Ved Korets Ostgavl ere to Stræbe- piller af Granitkvadre, Kalksten og profilerede Sokkelsten. Den i nyeste Tid til- byggede Korsarm er opfort af Mursten paa Soklen fra dot nedbrudte Parti af Skibets Nordmur. Taarnet er af Granitkvadre (maaske fra den nedbrudte Kirke i Lille Sjorup) og af Mursten. Det lille Taarnrum skilles fra Skibet ved en Dor. I Taarnmuren ere tre romanske Ligsten med Korsstave indsatte. Vaabenhuset er nyt. Altertavle med Thorvaldsens Christus i Gibs. Romansk Granitdobefont. Ny F'rædikestol. Præste- stol fra 1664. Klokke fra 1510.
Til Ulstrup skrev sig 1452 en Adelsmand Jens Andersen.
I Graarup laa fordum en adelig Sædegaard, der 1466 tilhorte Niels Elbæk, 1500 og 1533 .Munk Elbæk (Vognsen), I5h() dennes Son Palle .Munk.
Enevold Pedersen .Munk solgte 1661 Uehning^uiard til Jorgen Christoffersen Scefcld, men 1^84 ejedes den af Peder Munk, der 1686 solgte denne sin „Bonde- gæird" (11 Td. Hrtk.) til iiernt Due til Krastrup. 1757 var den en Bondegaard under Gundersledgd.
Ved Sottrup ligge 2 fredlyste Gravhoje.
Aars Herred. — Ulstrup og Vester-Hornum Sogne. 5 1 5
Vester-Hornum Sogn omgives af Annekserne Hyllebjærg og Flejs- borg samt Ulstrup og Havbro Sogne og Gislum Hrd. (Farsø S.). Kirken, mod S., ligger 2^U Mil S. 0. for Løgstør og 3 Mil S. V. for Nibe. De højtliggende, bakkede Jorder (Præstens Høj, 199 F., 62 M., med trig. Sta- tion) ere overvejende skarpsandede. Paa Sydgrænsen lober Trend Aa; en udtørret Del af Sjerup Sø (se S. 514) hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Nibe til Hvalpsund og fra Løgstør til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 2651 Td. Ld., hvoraf 869 besaaede (deraf med Rug 198, Byg 133, Havre 354, Blandsæd til Modenhed 55, Grentf. 40, Kartofler 46, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 565, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 580, Have 14, Skov 14, Moser 20, Kær og Fælleder 263, Hegn 3, Heder 237, Stenmarker m. m. 32, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 127 Heste, 679 Stkr. Hornkv. (deraf 288 Koer), 504 Faar, 349 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldsharik. 1895: 93 Td.; 22 Selvejergaarde med 78, I Fæstegd. med 4, 34 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 365 (1801: 163, 1840: 192, 1860: 222, 1880: 304), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomh. , 260 af Jordbrug, 42 af Industri, 9 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 5 vare under Fattig væs.
I Sognet Byerne: Vesier-Hormwi, ved Løgstørvejen, med Kirke, Præste- gaard, Skole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Andelsmejeri; Krogsirup \ Rise med Mølle. Hovedgaarden Ørndrup har I4V4 Td. Hrtk., 496 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 70 Kær, 36 udtørret Sø, 10 Hede, Resten Ager; til Gaarden 2 Lejehuse og et Teglværk. Homiunbro Vandmølle.
V.-Hornum S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Aars- Slet Hrd. 's Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 363. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirhen bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, flere Vinduer og Norddoren ere bevarede (Sydderen tilmuret). I gotisk Tid opfortes ved Vestgavlen et Taarn, hvis Underrum havde Spidsbue ind til Skibet; men denne er senere tilmuret og Taarnet nedrevet. Vaabenhuset er opf. af Kamp, vistnok i 16.-17. Aarh. Alterbillede (Christus med 3 Apostle) af Fru Ingemann. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Præstestol fra 1666. Series pastorum.
Ørndrup blev af Kong Hans forlenet til den bekendte Niels Clementsen. 1621 skrev en Adelsmand Poul Jakobsen sig til den, men den ejedes vist af Mikkel Nielsen Tornekrands, der 1624 solgte den til Anders Friis. Dog har vist den egentlige Ejer været Mikkel Nielsens afg. Hustru Ide Bjorn, thi hendes Sosterson Jorgen Ernst Worm skrev sig 1625 til 0. Anders Friis udkebte Poul Jakobsen, men solgte 1626 O. til Hr. Mogens Kaas, i hvis Tid den 1650 var beboet af en Smaaadelsmand Gert Thomesen. Hr. Mogens Kaas' Son Jørgen K. solgte 1662 O. til Fru Dorte Daa, hvis Foged paa Torstedlund 1672 solgte 9 Td. Hrtk. i den til Peder Jensen, der 1679 solgte den (24 Td. Hrlk.) til Licentiat Niels Hofmand, som 1695 solgte den med Tiender (32 og 18 Td. Hrtk.) til Christen Jensen Berregaard i Nibe, f 1710, hvis Enke Anne Cathr. Pedersdattcr 1713 ægtede Hak Henriksen Kampmann, f 1743, efter hvem den (11, 18 og 25 Td. Hrtk.) 1743 paa Auktion blev købt for 2861 Rd. af forrige Ejers Son Jens Berregaard, f 1757, hvorpaa den blev solgt for 4655 Rd. til Birkedommer Jens Kjær, f 1764, hvis Enke Vibeke Marie Hagedorn 1765 ægtede Kapt. Fomsgaard, der 1773 solgte O. til Mads Speilzer, som 1777 skodede den lil Soren Thomasen Nysum, der 1785 solgte den for 7700 Rd. til Major Fred. Rubeck Chr. Bulow, som 1793 afhændede den for 8900 Rd. til Major Chr. C. Luitichau t 1796. Den ejedes saa af Jens Christensen, f 1846, derpaa af Mikkel Kjeldsen til 1872, Th. Weinschenck til 1878, Per Kjeldsen til 1880, der solgte den 1880 for 130,000 Kr. til den nuv. Ejer, A. H. Schjerup. — Den gamle Hovedbygning af Bindingsværk brændte 1894, hvorefter den nuv., af Grundmur, 4 Fløje i eet Stokv.» opførtes.
Ved V.-Hornum er der fredlyst en Gravhøj.
33»
516 Aalborg Aml.
Hyllebjærg Sogn, Anneks til V. -Hornum, omgives af dette og det andet Anneks Flejsborg samt Slet Hrd. (Bjornsholni S.) og Gislum Urd. (Strandby og Farso S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. 0. for Logstor og 3^2 ^^il S. V. for Nibe. De især i Midten hojtliggende og bakkede Jorder (hojcstc Punkt 188 F., 59 M.) ere overvejende skarpsandede. Paa Sydgrænsen lober Trend Aa.
Fladeindholdet 18%: 1982 Td. Ld., hvoraf 562 besaaede (deraf med Rug 130, Byg 86, Havre 257, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 12, Grontf. 20, Kartofler 40, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 333, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 407, Have 4, Moser 9, Kær og FæMleder 276, Hegn 3, Heder 351, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 96 Heste, 429 Stkr. Hornkv. (deraf 163 Koer), 538 Faar, 130 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 67 Td.; 20 Selvejer- gaarde med 59, 18 Huse med 8 Td. Hrtk. og 7 jordlese Huse. Befolkningen, »/, 18W: 235 (1801: 144, 1840: 184, 1860: 161, 1880: 248), boede i 45 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 189 af Jordbrug, 17 af Indu- stri, 1 af Handel, 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hyllebjærg (1405: Hollebergh) med Kirke (noget S. 0. for Byen) og Skole. Holmgaarde. Bollrup, Od., Svensir upgd.
Hyllebjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An- neks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 362. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Taarn ere opf. af rode Mursten, vistnok i gotisk Tid, men Murene ere ofte omsatte, saaledes at alle oprindelige Enkeltformer ere udslettede. Taarnet er ombygget 1868. Taarnrummet har været hvælvet; nu har hele Kirken fladt Loft. Vaabenhusct er nyt. Ny Altertavle med et Maleri (C^hristus med Kalken). Heje Malmstager fra 1590 med Krabbernes og Reventlowernes Vaabener. Romansk Granitdobefont med Bladværk paa Foden (formodentlig har her tidligere ligget en i romansk Tid opf. Kirke). Prædikestol i Renæssancestil.
Holmgaarde (15, med Gods 42 Td. Hrtk.) blev 1707 af Gehejmer. Meyercrones Enke Kirstine Schroder solgt til And. Kjærulf til Bjornsholm.
Flej'sborg Sogn, Anneks til V. -Hornum, omgives af dette og det andet Anneks Hyllebjærg, Slet Hrd. (Bjornsholm, Vilsted, Ovdrup og Gundersted S.) og Ulstrup Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1% Mil S. 0. for Løgstor og 3 Mil S. V. for Nibe. De noget hojtliggende, bakkede Jorder (hojeste Punkt 170 F., 53 M.) ere skarpsandede. En Del af Sjørup Sø (se S. 514) hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til Logstør og Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 3123Td. Ld., hvoraf 784 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 96, Havre 349, Boghvede 5, Blandsæd til Modenh. 29, Grontf. 28, Kartofler 59, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 544, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 482, Have 8, Skov 13, Moser 26, Kær og Fælleder 128, Hegn 5, Heder 1026, Flyvesand m. v. 11, Veje og Byggegr. 72, Vandareal m. m. 24 Td. Kreaturhold 1898: 89 Hoste, 558 Stkr. Hornkv. (deraf 215 Koer), 626 Faar, 267 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 51 Td.; 13 Selvejcr-aarde med 38, 29 Huse med 12 Td. Hrtk. og 6 jordlose Huse. Befolkningen, •/, 18^>0: 271 (1801: 78, 1840: 117, 186U: 167, 18H0: 242), boede i 46 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 208 af Jordbr., 18 af Industri, 5 af Handel, 2 af forsk. Daglejcrvirks., 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Flejsborg^ ved Landevejen, med Kirke, Skole og Kro; Szin sirup \ Iyslru/>\ Lille Sjørup \ Gallen med Jærnbanehpl. og Tele- grafstation.
Flejsborg S., een Sognekommune med Hovedsognct og det andet Anneks,
Aars Herred. — Hyllebjærg og Flejsborg Sogne.
517
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.* 361. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret, Norddoren kan spores. I gotisk Tid blev der mod V. tilføjet et Taarn, hvis Under- rum fik Spidsbue ind til Skibet; senere nedreves Taarnet, og Spidsbuen tilmuredes. Vaabenhuset er nyt. Altertavle fra 17. Aarh. med et Kors i Midtfeltet. Ny Døbe- font af Cement. Prædikestol i Renæssancestil. I Muren er indsat en Sten med en romansk Dyrefigur. I Vaabenhuset er opstillet en Runesten med Indskr.: „Thorkel satte Sten efter . . . sen, sin Fader".
Ved L.'Sjørup paa en Skrænt ned mod Søen har der ligget en Kirke, opf. i romansk Tid af Granitkvadre; Grundplanen ses endnu. Omtr. 1885 borttoges de sidste Grundsten til Bygningsbrug. N. for Kirken har den indhegnede Kirkegaard endnu i Mands Minde været at se. Efter et vistnok urigtigt Sagn har Flejsborg Kirke ligget i Sjørup, før den rejstes paa sin nuv. Plads.
Gislum Herred.
Sogne: Rørbak, S, S^S. — Grynderupy S. 5/9. — Stenild, S. j^o. — Tisted, S. J^o. — Binderup, S. J".?/. — Durup, S. S22. — Gislum, S. J^S- — Vonsild, S. s^4' — Ullis, S. S^S' — Fovlum, S. S26. — Lovns, S. S27. — Alstrup, S. J2S. — Strandby.
S. J2g. — Farsø, S. JJ/.
islum Herred, det sydvestligste i Amtet, grænser mod N. til Slet og Aars Hrd. fra hvilke det for en Del adskilles ved Trend Aa, mod 0. til Hindsted Hrd., mod S. til Randers Amt (Onsild Hrd.) Viborg Amt (Rinds Herred), hvorfra det for storste De- len skilles ved Lerkenfeld (eller ^ Gjedsted) Aa, og mod V. til J) Limfjorden (Lovns Bredning, Hvalpsund og Risgaarde Bred- C---"^-// ning), i hvilken det mod S. V. ^.jiillr udsender en Halvø. Den stor- ste Udstrækning fra V. til 0.
er omtrent 4, fra N. til S. 2 Mil. Overfladen er meget
!^v^ 'lf^'■^-^''7t^^ vekslende, dog gennemgaaende
^"^-^rlyC^^ stærkt bakket (højeste Punkt Bavnehøj, 195 F., 61 ^ M.). Jorderne ere overvejende sandede med Sand og
518 Aalborg Amt.
Grus, nogle Steder med Al til Underlag. Paa Skov er det fattigt (i alt 1037 Td. Ld.); en Del Hedestrækninger. Det er Amtets ufrugtbareste Herred (efter Matr. gnmstl. 3 7 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgorelsen 1896 var Fladeindholdet 51,810 Td. Ld. (5,i5, D Mil, 295,8 Q Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1400 Td. Folke- tallet var Vs 1890: 6799 (1801: 3029, 1840: 3611, 1860: 4593, 1880: 6233). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Aars Hrd., f verdsl. Hens. horer det under Rinds-Gislum og Aars-Slet Herreders Juris- diktioner samt Amtets 6. Forligskreds (Rorbæk, Grynderup, Stenild, Tisted,. Binderup og Durup S.) og 9. Forligskreds (de ovrige Sogne).
Gislum Hrd. (saaledes ogsaa i Vaid. Jrdb.) borte i Middelalderen til Himmersyssel og fra 1660 lil Mariager Amt; se videre S. 341.
Der er i Herredet talt over 1000 jordfaste Oltidsmonumenter (deraf henved 40 Jættestuer, Dysser og andre Stengrave fra Stenalderen), men omtr. '/^ er nu mere eller mindre forstyrret eller slojfet; ^j^ 1900 vare 112 fredlyste. Monumenterne ere temmelig jævnt fordelte over hele Herredet; flest kendes fra Sognene Farso (omtr. 130), Vonsild (100), Tisted (95), Gislum (85). Alstrup og Stenild (hver 80).
Litt.: /C S. Testrup, Uddrag af Rinds Hrd.'s Kronike, i Saml. til j. Hist. I S. 364 flg. — W. Dreyer^ Oldtidsminder i den vestl. Del af Rinds og Gislum Hrd., smstds. X S. 184 flg. og 2. R. I S. 408 flg. — Lintrup, Visitatsb., smstds. 3. R. II S. 92 flg.
Rerbæk Sogn omgives af Annekserne Grynderup og Stenild samt Hindsted Hrd. (Horby, Dostrup og Vebbestrup S.) og Aars Hrd. (Ravn- kilde S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1^4 Mil N. V. for Hobro og 4 Mil S. S. 0. for Nibe. De noget højtliggende, ret jævne Jorder ere overvej- ende sandmuldede med Ler- og Grusunderlag. Paa Østgrænsen løber Sime- sted Aa. Gennem Sognet gaar Hobro-Lagstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 2219 Td. Ld. (heraf 459 Td. Ld., 11 Td. Hrtk., i Matr. opførte under Hindsted Hrd.), hvoraf 681 besaaede (deraf med Rug 166, Byg 10), Havre 324, Blandsæd til Modenh. 21, Grentf. 4, Kartoner 35, andre Rodfr. 30). Af- græsn. 587, Høslæt, Brak, Eng m. m. 439, Have 15, Skov 10, Moser 23, Kær og Fælleder 67, Heder 285, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur- hold 1898: 119 Heste, 576 Stkr. Hornkv. (deraf 276 Koer), 559 Faar, 292 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td.; 22 Selvejergaarde med 66 og 10 Huse med 2 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1890: 282 (1801: 121, 1840: 144, 1860: 197, 1880: 257), boede i 45 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh. , 229 af Jordbr., 8 af Industri, 8 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Rørbæk med Kirke, Præstegd. , Skole, Andelsmejeri og Jærnbanehpl. Hovedgaarden Rørhæk- Hovgaard (9^/3 Td. Hrtk., omtr. 200 Td. Ld.). Gaarden Volstrup, med Vandmølle, har I3V2 Td. Hrtk., 520 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 100 Hede og Græsfællcd, 15 Skov og Have, Resten Ager.
Rorbæk S., een Sognekommunc med Annekserne, horer under Rinds- Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægcdistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 335. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Volstrup.
Kirhen bcstaar af Skib og Kor med fladt Bjælkeloft. Den er fra romansk Tid at Granitkvadrc paa Sokkel med Skraakant. Vistnok ved .Middelalderens Slutn. lilfojcdcs mod V. et Taarn, som senere nedbrødes undtagen det nederste I'arli, der ved en
Gislum Herred. — Rorbæk og Grynderup Sogne. 519
delvis Ombygning 1875 indrettedes til Vaabenhus, medens et ældre Vaabenhus mod S. nedreves. Korbuen og et Par oprindl. Vinduer ere bevarede. En af Portalerne an- bragtes 1875 mellem Skibet og Taarnpartiet, ligesom der 1892 opførtes et lille Træspir paa Kirkens Vestende. I Korgavlen indsattes 1875 en Kvadersten med 5 halvkugle- formede Huller (for i det gamle Vaabenhus' Mur). Altertavle og Prædikestol ere i senere Renæssancestil. Granitdobefont med Bladornamenter. I Koret Epitafium over Præsterne Eskil Gyntelberg, f 1652, og Jak. Hansen Abel, f 1695, med deres Hustru.
Rørbæk-Hovgaard tilhorte i 16. Aarh, Familien Kruse, fra hvilken (Terkel Krabbe, f 1622, g. m. Dorte Kruse) den 1616 blev solgt til Claus Maltesen Sehesteds Enke Fru Anna Lykke til Noragergd., med hvilken den en Tid lang var forenet; 1703 blev den (9, med Gods 34 Td. Hrtk.) af Fru Elisab. Sehested til Barritskov solgt til Niels Lauridsen i Volstrup, som 1721 solgte den til Jens Andersen, der 1740 af- hændede denne sin med adelige Friheder beneficerede Sædegaard (8 Td. Hrtk.) med en Gaard (5 Td. Hrtk.) og 2 Huse for 600 Rd. til Erik Buch, hvis Svoger Clement Moller som Panthaver 1747 lod Gaarden sætte til Auktion og selv kebte den for 502 Rd., men solgte den 1748 for 550 Rd. til Thomas Karmark, f 1753, hvorefter den blev solgt til Majorinde Busch paa Korsøgd., der 1763 solgte den til Dines Christensen, f 1794, hvis Enke Kirsten Kjeldsdatter døde 1826 (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 274). Nuv. Ejer er J. C. Døcker.
Volstrup var fordum en adelig Sædegaard. Der nævnes 1405 en Væbner Jes Harbo i V. 1692 blev den (11 Td. Hrtk.) af Christen Lauridsen (der havde den fra Faderen Laur. Eskesen) solgt til Hans Pedersen Bødker i Viborg, og 1707 atter ved en af Mag. Th. Bie m. fl. afholdt Auktion solgt for 4509 Rd. (15, Tiender 10, Gods 63 Td. Hrtk.) til Jens Hansen Bergh til Boller (f 1717), der 1716 afhæn- dede den (i alt 115 Td. Hrtk.) for 42 Rd. pr. Td. Hrtk. til Søren Guldager, fra hvem den 1731 ved Tvangsauktion (11, Ml. 4, Tiende 20, Gods i alt 156 Td. Hrtk.) kom til Lene Rasmusdatter, Dines Pedersens Enke, for 5000 Rd. Hun solgte den (11, 4, 34, og 141 Td. Hrtk.) 1741 for 6800 Rd. til Jens Smidt, som 1754 solgte den for 10,300 Rd. til Ove J.Haugaard, der 1761 ved Auktion afhændede den for 13,400 Rd. til Major Peder Benzon, som 1764 solgte den til Oberstlieutn. C. H. Grotum, t s. A., hvis Bo straks solgte den for 13,200 Rd, til Christen Helming, f 1782, hvorefter den arvededes af Maren Nielsdatter Asferg, som 1783 ægtede Peder Quistgaard, der 1795 solgte V. med Gods for 21,400 Rd. til Jens Kjeldsens Enke Mette Lauridsdatter (t 1801), som 1800 overdrog V. for 22,776 Rd. til Svigersønnen Christen Dinesen, t 1828 (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 280 flg.). Nu ejes den af Chr. Stenilds Enke.
Ved Rørbæk er der fredlyst 4 anselige Gravhøje, ved Volstrup 2.
Rørbæk og Grynderup vare oprindl. Annekser til Durup, der ogsaa havde Stenild til Anneks; ved Klemmebrevet af 1555 tillodes det Præsten at holde en Kapellan, og det bestemtes, at der skulde oprettes to Pastorater efter Præstens Dod; dette skete 1577, da Rørbæk-Grynderup blev eet Pastorat, Durup-Stenild et andet; ved Reskr. af »0/5 1821 blev Stenild Anneks til Rørbæk (fra 1824) og Durup Anneks til Tisted- Binderup.
Grynderup Sogn, Anneks til Rorbæk, omgives af dette og det andet Anneks Stenild, Durup og Tisted Sogne samt Aars Hrd. (Brorstrup og Ravnkilde S.). Kirken , omtr. midt i Sognet , ligger 1 V2 ^^i^ N. V. for Hobro og 4 Mil S. for Nibe. De noget højtliggende, ret jævne Jorder (Store Stenhøj, 263 F., 72 M.) ere sandmuldede med Ler- og Grusunder- lag. Mod S. ligger Allesirup Sø. Gennem Sognet gaar Hobro-Løgstør Banen.
Fladeindholdet 1896: 2597 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Rug 227, Byg 1 15, Havre 481, Blandsæd til Modenh. 3, Grontf. 14, Kartofler 32, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 786, Høslæt, Brak, Eng m. m. 476, Have 13, Skov 3, .Moser 59, Kær og Fælleder 26, Heder 247, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 12 Td. Kreatur- hold 1898: 123 Heste, 642 Stk. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 528 Faar, 276 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 57 Td.; 14 Selvejergaardc med 44, 1 Fæstegd. med 4, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 7 jordlose Huse. Befolkningen, Va ^^^' 309 (1801: 126, 1840: 155, 1860: 172, 1880: 238), boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomhed, 269 af Jordbr., 3 af Gartneri, 16 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
520 Aalborg Amt.
I Sognet Byerne: Grvndtrup med Kirke og Skole; Kjnntrup\ Alles- trup. Gaarde: 7'ulslnip og Kjcnitrup.
Gryndcrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 337. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bcstaar af Skib og Kor samt V'aabenhus mod N. Skib og Kor. med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraakant, Vaabenhuset fra gotisk Tid af Granit og rode Munkesten. N'orddoren, der benyttes. Korbuen og Vinduerne paa Nordsiden (tilmurede) ere bevarede. Altertavle og Præ- dikestol i Renæssancestil (paa Alterbordet staar 1618). Romansk Granitdøbefont; paa Messingdobefadet er afbildet en Kvinde med et Spejl i Haanden. Alterstagerne ere fra 1642, skænkede af Christen Christensen i Kjemtrup, Alterkalken fra 1685.
Quistgaard i Gryndcrup nævnes 1496.
Ved Grynderup er der fredlyst 17 runde Gravhøje og 2 Langhøje.
Om Sognets Hist. se S. 519.
Stenild Sogn, Anneks til Rørbæk, omgives af dette, det andet Anneks Grynderup, Durup Sogn, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Randers Amt (Onsild Hrd.), hvorfra det skilles ved Simested Aa, og Hindsted Hrd. (Øls og Hørby S.). Kirken, noget sydl., ligger noget over 1 Mil N. V. for Hobro og 4^2 Mil S. for Nibe. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede med Ler- og Grusunderlag, noget ringere end i Nabosognene. Mod N. ligger Lille Sø {Hjeds Sø), omtr. 5 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Hobro til Løgstør og Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 3861 Td. Ld. (heraf den estl. Del, 957 Td. Ld., 17 Td. Hrtk., i Matr. opført under Hindsted Hrd.), hvoraf 1160 besaaede (deraf med Rug 285, Byg 104, Havre 625, Boghvede 8, Blandsæd til Modenhed 17, Grøntf. 16, Kartoner 53, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 900, Høslæt, Brak, Eng m. m. 680, Have 16, Skov 81, ubevokset 31, Moser 50, Kær og Fælleder 113, Hegn 16, Heder 681, Veje og Bvggegr. 123, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste. 783 Stk. Hornkvæg (deraf 360 Køer), 933 Faar, 295 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td.; 31 Selvejergaarde med 83, 33 Huse med 11 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, i/j 1890: 392 (1801 : 246, 1840: 250, 1860: 283, 1880: 373), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomhed, 320 af Jordbr., 20 af Industri, 29 af forsk. Dag- lejervirks. og 20 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Slenild (i Vald. Jordb.: Stenwædlæ vvat), ved Lande- vejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1890); Boldrup\ Røjdrup. Boldriip Huse. Hatincrup, Gd. og Andelsmejeri.
Stenild S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 336. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bcstaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke- loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa prortleret Sokkel. Korbuen og flere oprindl. Vinduer ere bevarede. I den senere Sliddclalder tilføjedes Taarnet, af Granit- kvadre og Mursten; det er ligcsaa bredt som Skibet, men lavt (dets øverste Del er vistnok nedbrudt). Spidsbuen ind til Taarnrummet er nu lukket ved et Skillerum med en Dor. .Altertavle og Prædikestol (den sidste fra 1619) ere i Renæssancestil. Stor romansk Granitdobcfont med i.over og .Mandehoveder. Paa Korbuen fandtes der 1883 Rester af Kalkmalerier fra omtr. Xl^i) (se M.i^ni. Petersen, Kalkm. S. 47).
I Sognet er der fredlyst 21 runde Gravhoje og I Langhøj.
Om Sognets Hist. se S. 519.
Tisted Sogn omgives af Annekserne Hinderup og Durup samt Grynderup Sogn og Aars Hrd. (Brorstrup S.). Kirken, mod S: V., ligger 2V4 Mil N'- V. for Hobro og 3*/.i Mil S. for Nibe. De hojtliggende, bakkede Jorder
Gislum Herred. — Grynderup, Stenild, Tisted og Binderup Sogne. 521
ere sandmuldede. En Del Hede mod 0. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hobro til Logbtor.
Fladeindholdet 18%: 3228 Td. Ld., hvoraf 1070 besaaede (deraf med Rug 250, Byg 135, Havre 555, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 36, Kartofler 47, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 846, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 741, Have 10, Moser 16, Kær og Fælleder 204, Heder 285, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreatur hold 1898: 140 Heste, 694 Stk. Hornkv. (deraf 255 Køer), 1012 Faar, 232 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selv- ejergaarde med 75, 30 Huse med 6 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1890: 365 (1801: 175, 1840: 195, 1860:259, 1880: 357), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 296 af Jordbr., 16 af Industri, 17 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tisied (Kongens T. ; i Vald. Jrdb. : Tystathe), ved Landevejen, med Kirke og Præstegd.; Bonderups ved Landevejen, med Skole. Alstruphede ^ Huse; Siensbjærg, Gd.
Tisted S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 339. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granit- kvadre, Skibet paa enkelt'. Koret paa Dobbeltsokkel. Dørene ere bevarede (den sydl. benyttes endnu, Norddoren er tilmuret). Korbuen er spids. Paa Korets Syd- side ses en Kvader med en udhugget Dyrefigur. Kirkens Xordside og Vestgavl, den sidste af røde Munkesten, ere ommurede; 1882 ommuredes Sydsidens Kvadre. Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Anselig, udskaaren Altertavle i Renæs- sancestil med Malerier; Prædikestol i s. Stil. Granitdøbefont med Dobbeltløver (det oprindl. Fodstykke mangler).
I Alstrup Hede, fælles for Tisted og Durup Sogne, ses Spor af en Landsby, der in. Sagnet er forsvundet før „Pestens Tid" (Gaardspladser, Indelukker osv.). Alstrup- Hedegaard nævnes 1487.
Kongen havde ifi. Vald. Jrdb. 6 Bol i Tystathe, vurderede til 6 Mark Guld. Deraf Navnet „Kongens Tisted**.
Ved Alstrup er der fredlyst 5, ved Bonderup 3 og ved Tisted 13 Gravhøje.
Om Sognets Hist. se S. 519.
Binderup Sogn, Anneks til Tisted, omgives af dette og det andet Anneks Durup, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Gislum Sogn og Aars Hrd. (Aars, -Giver og Brorstrup S.). Kirken, noget sydl, ligger 2^/^ Mil N. V. for Hobro og 374 ^^'^ S- ^^^ Nibe. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. Paa Syd- og Østgrænsen lober Lerkenfeld Aa. I Sognet krydses Landevejene fra Aalborg til Viborg og fra Hobro til Logstor.
Fladeindholdet 1896: 2687 Td. Ld. (heraf den nordostl. Del, I222Td. Ld., 39 Td. Hrtk., i Matr. opf. under Aars Hrd.), hvoraf 858 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 111, Havre 412, Boghvede 3, Spergel 3, Blandsæd til Modenh. 10, Grontf. 50, Kar- tofler 42, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 543, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 606, Have 7, Moser 171, Kær og Fælleder 244, Heder 201, Veje og Byggegr. 57 Td. Krea- turhold 1898: 163 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 250 Køer), 635 Faar, 24S Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 82 Td. ; 24 Selvejergaardc med 69, 35 Huse med 13 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolk- ningen, Vs l^W: 392 (1801: 144, 1840: 156, 1860: 187, 1880: 353), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 273 af Jordbr., 52 at* Industri, 26 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Store-Binderup med Kirke, Skole, Kro, Kobmandsfor- retn.. Teglværk, Molle, Farveri og Tele fons t. ; Z///t'-i?/>/^A/-///) med Missions- hus (opf. 1895), begge Byer ved Aalborgvejen. HøjsUv VandmoUc med Farveri og Stampeværk.
522 Aalborg Amt.
Binderup S. , een Sognekomnuinc med Hovedsognet og det andet An- neks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 340. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Den lille Kirke bostaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S, Skib og Kor, med Bjiulkeloft, ere fra romansk Tid af Granit til Dels paa profileret Dobbertsokkel. Let oprindl. Vindue spores. Senere Tilbygninger ere Taarnct, væsent- lig af Mursten og med Pyramidetag (tidligere har en Spidsbue fort ind til Skibet), og Vaabcnhusct. Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (den korsfæstede). Prædike- stol i Renæssancestil. Romansk Granitdobcfont. Klokken, uden Indskrift, er fra den tidligere Middelalder.
Ved Lille-Binderup er der fredlyst 4 Gravhoje, deribl. de to anselige Bjørnhøje.
Durup Sogn, Anneks til Tisted, omgives af dette og det andet Anneks Binderup, Grynderup og Stenild Sogne samt Viborg Amt (Rinds Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1^/^ Mil N. V. for Hobro og 4 Mil S. for Nibe. De hojtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. I den sydl. Del løber Tarsdal B^Ek. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til Logstør og Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 3278 Td. Ld., hvoraf 1012 besaaede (deraf med Rug 246, Byg 1 18, Havre 521, Blands. til Modenh. 9, Grontf. 31, Kartofler 42, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 979, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 580, Have 20, Skov 102, ubevokset 5, Moser 56, Kær og Fælleder 144, Heder 277, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste, 727 Stkr. Hornkvæg (deraf 301 Køer), 707 Faar, 336 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 92 Td.; 22 Selvejergaarde med 83, 24 Huse med 8 Td. Hrtk. og 14 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1^90: 324 (1801: 178, 1840: 207, 1860: 243, 1880: 351), boede i 54 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 250 af Jordbr., 28 af Industri, 15 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Durup med Kirke og Skole; Nørager med For- samlingshus (opf. 1894). Nøragtr JærnbaTiestation med Kro, Andelsmejeri, Købmandshdl. , Telegraf- og Telefonst. Hovedgaarden Nøragergaard har 20 Td. Hrtk., 570 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 35 Skov, 20 Torvemose, Resten Ager. Ømark, Ode. ; Lisen/orp, Gd. ; Torupgd. Tarsdal Mølle, baade Vand- og Vejrmolle (omtr. 3 Td. Hrtk., 120 Td. Ld. tiendefri Jord, tidhgere fraskilt Xoragergd., 1895 atter købt af den nuv. Ejer).
Durup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 338. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, oprindl. med .Apsis, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Xorddorcn, vistnok til Dels ombygget, benyttes endnu ; eet oprindl. Vindue (tilmuret) ses. I den senere Middelalder tilfojcdes Taarnet, af Granitkvadre og rode Munke- sten (paa Sysiden: .M. G. R. — .A. M. H. og 1780), og Vaabenhuset, ligeledes af Munkesten, med Kamgavl og Blindinger. Taarnrummct, med fladt Loft og Spidsbue ind til Skibet, er indrettet til Gravkapel. Vistnok i 2. Halvdel af 16. .Varh. blev Kor med Apsis nedbrudt og Koret genopf. i samme Bredde som Skibet, ligesom Kirken overhvælvedes. Ved en Restaur. 1885 (Arkit: Weber) omsaltes .Murene til Dels, og Korhvælvingen fornyedes. Altertavle og Orgel, nærmest i Rokokostil, ere sammen- byggede; Altermalerict (Gravlæggclscn) er fra 1638. Prædikestol i s. Stil. Romansk Granitdobcfont med Ornamenter (den blev i Slutn. af 18. Aarh. fort til Xorager- gaard, men gaves tilbage til Kirken 1878); sjældent .Mcssingdobefad med .Maria med Jesusbarnct og Bogst. C. M. — A. L. (o: Cl. .Maltesen Sehested og Anne Lykke) samt 1599. I Gravkapcllet, skilt fra Skibet ved en Smedejæ-rnsport, hviler i en Mar- morkibte Konfcrcnsr. H. C. Rosencronc, f 1774. L'ndcr Ko/et er en Gravhvælving. 1 Skibet Ligsten over Præsten Mikkel Sorensen, f 16<J2, med 7 Born.
yørartr^aarJ var vistnok blandt det gejstl. Gods, der ved Reform, tilfaldt Kro-
Gislum Herred. — Binderup og Durup Sogne.
523
nen. 1492 nævnes Vester N. 1551 mageskiftede Kronen denne Gaard til Hans Stygge, hvis Son Niels S. 1604 solgte den til Cl. Maltesen Sehested, hvis Søn Han- nibal S. 1640 solgte den til sin Broder Mogens S. Dennes Søn Axel S. udkøbte 1689- 94 sine Mcdarvinger og solgte saa 1705 N. (49 og 258 Td. Hrtk.) til Adam Ernst V. Pentz, der 1713 afhændede den for 7990 Rd. til Niels Arctander i Viborg, f 1723, hvorefter den 1724 (49, 104 og 312 Td. Hrtk.) blev købt for 1 1,000 Rd. i Kroner og 8600 Rd. Kur. af Major Iver Nic. Sehested, blandt hvis Kreditorer Prof. Edv. Londemann — adlet under Navn af Rosencrone kort for sin Død 1749 — 1730 overtog N. for 10,000 Rd. Han skødede den 1741 til sin Søn Kapt. Hans Chrf. R., siden Kon- ferensr. og Højesteretsassessor, f 1774. Sønnen M. G. Greve R. solgte 1800 N. (49, 104 og 332 Td. Hrtk.) og Testrupgaard (12, 40 og 142 Td. Hrtk.) for iæ,000 Rd. til Kancellir. Tolstrup og Ritmester, senere Oberst Schuchardt, f 1819, hvilken sidste 1801 overtog N. (49, 72 og 124 Td. Hrtk.) for 47,000 Rd. og efterhaanden frasolgte Gods og Tiender og 4 Parceller af Hovedgaarden og endelig omtr. 1810 Gaarden selv for 72,000 Rd. til en Fæstebonde fra Nørlund, J. Bisgaard, fra hvem den 1839 gik over til Sønnen Fr. B. (f 1879), som 1870 overdrog den til Sønnen, Lieutn.
Noragergaard.
R. B.; denne solgte den 1874 for 180,000 Kr. til Th. Hjorth, der 1888 solgte den for 150,000 Kr. til den nuv. Ejer H. Kjeldsen (tidligere til Restrup i Hvam S.). — Hoved- bygningen, opf. 1608 af Anna Lykke, bestod oprindl. af 2 Fløje af Grundmur i 2 Stokv. med Kviste; men den ene Fløj nedreves omtr. 1814. Oprindl. har Gaarden ligget omtr. 500 Al. nordligere; den endnu 1875 ret godt bevarede Borgplads, en regelmæssig firkantet Banke, 75 .Al. i Kvadrat og omgiven af tilgroede Grave, er nu udjævnet.
Store Durup og LilU' D. med Gaardsted nævnes 1485. En .Adelsmand Mads Lykke skrev sig 1511 til D. — Andbjærg Gaardsted nævnes 1487.
Ved Norager er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Torupgd. 1 Hoj og ved Durup 11 Høje samt en Hoj, der omslutter en mindre Jættestue (kun Kamret er tilbage).
Om Sognets Hist, se S. 519.
Gislum Sogn omgives af Annekset Vonsild, Aars Hrd. (Aars S.), Binderup Sogn og Viborg Amt (Rinds Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil N. V. for Hobro og 3 Vi Mil S. S. V. for Nibe. De hojtliggende, bakkede Jorder ere over- vejende skarpsandede. Gennem den nordvestl. Del gaar Hobro-Logstor Banen.
524 Aalborg Amt.
Fladeindholdet 18%: 2020 Td. Ld., hvoraf 908 bcsaacde (deraf med Rug 242, Byg 116, Havre 479, Boghvede 7, Blandsæd til Modenhed 15, Grontf. 57, Kar- tofler 49, andre Rodfr. 33). Afgræsn. 780. Hoslæt, Brak, Eng m. m. 596, Have 16. Skov 2, Moser 30, Kxr og Fælleder 354. Heder 95. Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 6 Td. Krcaturhold 1898: 158 Heste, 729 Stk. Hornkvæg (deraf 2% Koer). 903 Faar, 311 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 84 Td.; 27 Selvejergaarde med 71, 46 Fluse med 13 Td. Hrtk. og 11 jordlosc Huse. Befolkningen, V-i 1890: 465, (1801: 196, ISAO: 207, 1860: 313, 1880: 397), boede i 86 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksom- hed, 358 af Jordbr., 23 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: GisUivi med Kirke, Præstegd., Skole og Købmands- hdl. ; Nyrup. KjcUingta?id^de.
Gislum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farso Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 341. Lægd. Kirken tilhorer to Gaardmænd i Aars Sogn.
Kirhen bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke- loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. De oprindl. Døre og nogle Vinduer ses; Korbuen er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og Mur- sten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum, der nu er Forhal og har Spidsbue ind til Skibet, er fra gotisk Tid (se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 95); paa Vestmuren: 1747. Ny Altertavle med Thorvaldsens Christus. Prædikestol i senere Renæssance- stil. Romansk Granitdobefont med Rebsnoning og Lovværk; over Fonten Himmel fra 1726. Malmlysekrone fra 1735. Mindetavler over Præsterne Chrf. Christensen Kragbæk, f 1704, og Peder Witt, f 1728, samt over Forvalter Thom. Sørensen Bre- genholm, f 1744, og Hustru. En Tavle fra Reformationsfesten 1717.
Jens Mogensen i Gislum (synes af have været af Adel) nævnes 1468.
I Gislum Præstegd. er Historikeren Laiir. Engelstoft (f 1851) født 1774.
Herredstinget skal for være holdt V. for Nyrup i Heden, hvor endnu nogle af Tingstenene, omgivne af en Kreds af Sten, ses, senere ved Kirken (se Saml. til j. Hist. I S. 364).
Før Reformationen vare Gislum, Vonsild, Farsø, Testrup og Svingelbjærg (se VesterbøUe Sogn) Sogne forenede under een Præst; fra 1544 ble ve Farsø, Vonsild og Svingelbjærg udskilte; ifl. Resk. af ^/^ 1817 blev Vonsild Anneks til Gislum, medens Testrup kom til Simested (se fer øvrigt Testrup Sogn, Rinds Hrd.).
Vonsild Sogn, Anneks til Gislum, omgives af dette, Aars Hrd. (Aars og Havbro S.), Farsø Sogn og Viborg Amt (Rinds Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3V4 Mil N. V. for Hobro og S^/i Mil S. S. V. for Nibe. De højtliggende, noget ujævne Jorder ere overvejende skarpsandede. Gennem den ostl. Del gaar Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 5905 Td. Ld., hvoraf 1958 besaaede (deraf med Rug 466, Byg 230, Havre 958, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 10, Grontf. 131, Kartofler 115, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 1395, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1397. Have 27, Moser 59, Kær og Fælleder 402, Heder 5<J7, Stenmarker 11, Veje og Byggegr. 141, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 288 Heste, 1168 Stk. Hornkvæg (deraf 426 Køer), 1785 Faar, 519 Svin og 12 Geder, Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td. ; 55 Sclvejergaarde med 124, os Huse med 21 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen. '/.^ 18W: 8i)3 (18«^: 371, 1840: 376, 1860: 477, 1880: 679), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 645 af Jordbr., 56 af Industri, 27 af Handel. 6 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vonsild (Vognsild; 1186: Othenshyllc, 1473: Oden- seld, 1433: Otcnsild) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Kobmandshdlr. og Telefonsl.; Sroidrup (1478: Sooldrup, 1483: Suldrup);
Gislum Herred. — Gislum, Vonsild og Ullis Sogne. 525
Aforum ; Østrup med Skole, Jærnbane- og Telegrafst. samt KobmandshdI. ; Ves/nip med Missionshus (opf. 1899) og Mejeri. Aarupgaarde. Mejls- trup^ Gde. og Huse; Jorgejisminde, Gd.
Vonsild S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 342. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Lerkenfeld, Vesterbolle Sogn.
Den højtliggende Kirhe bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granilkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Syddoren, foran hvilken Vaabenhuset, af Granitkvadre og Mursten, er bygget, er bevaret (en Tympanon ved Vaabenhuset hidrører vistnok fra denne Dør); der- imod synes der aldrig at have været nogen Norddør. Paa det anselige Kor ses Spor af de oprindl. Vinduer. Korbuen er bevaret. Skibet har Bjælkeloft, Koret blev overhvælvet i Slutn. af Middelalderen, ligesom vistnok ogsaa Taarnet, af Granitkva- dre og Mursten og med Rundbue ind til Skibet, da opførtes. Granitalterbord. Allertavle i Barokstil med et forgyldt Kors. Prædikestol i Renæssancestil fra 1606. Romansk Granitdøbefont.
Peder Munk i Vonsild nævnes 1631. — I Morum har ligget en adelig Sæde- gaard, der 1546 tilhørte Søren Munk, 1560 dennes Børn Torlof og Marine M.
Ved Vonsild er der fredlyst en Gravhøj.
Om Sognets Hist. se S. 524.
Ullis Sogn omgives af Annekset Fovlum, Alstrup Sogn og Viborg Amt (Rinds Hrd.), hvorfra det skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 3^/^ Mil S. for Logstør. De ikke videre højtliggende, noget ujævne, mod S. dog mest lave og jævne Jorder ere overvejende sandede og muldsandede. Ved Sydvestgrænsen gaar Landevejen fra Løgstor til Vi- borg, ved Nordvestgrænsen Landevejen fra Aalb. til Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 2127 Td. Ld., hvoraf 624 besaaede (deraf med Rug 161, Byg 96, Havre 306, Boghvede 7, Kartofler 46, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 390, Høslæt, Brak, Eng m. m. 558, Have 16, Kær og Fælleder 316, Heder 194, Veje og Byggegr. 29 Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 488 Stk. Hornkvæg (deraf 173 Køer), 797 Faar, 146 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 79 Td.; 26 Selvejergaarde med 72, 19 Huse med 7 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, V2 ^890: 283 (1801: 173, 1840: 194, 1860: 216, 1880: 278), boede i 48 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 249 af Jordbr., 6 af Industri, 3 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ullis (147 5: WUis, 1485: Vuldis) med Kirke, Præstegd. og Skole; Sokbæk (1461 og 85: Syckebeck). Humhgaard.
Ullis S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gislum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farso Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 343. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken, paa en Sandbakke med stejlt Affald mod S., bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra Over- gangstiden, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, de øverste Dele dog af røde Munkesten. Den runde Korbue, af Munkesten, er vistnok oprindl. Norddoren er bevaret; paa Syddorens Plads sidder en Gruttesten, formodentlig i sin Tid benyttet som Vievandskar. Det lave Taarn (D. Atl. fortæller, at Liittichau iil Lerkenfeld gjorde det lavere 1745, da han lod Kirken reparere), af Granit og Munkesten, med Pyra- midetag og Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Vaabenhuset, af gule Mursten, er opf. 1872. Altertavle i senere Renæssancestil med et Kors i Midtfeltet. Prædikestol fra 1599. Granitdobefonten, med Løvefigurer i stærkt Relief, synes ældre end den nuv. Kirke. Stolestader fra 1618 og 1632. I Taarnrummet en l5ør i barok Renæssancestil fra en Prædikestol. Klokken, uden Indskr., er vistnok fra 14. Aarh. (Ifl. D. Atl. har „en Enkefrue, som har boet V. for Kirken, ladet den bygge, fordi hun en Julenat, da hun vilde køre til Fovlum Kirke, væltede paa en stor Sten, som endnu kaldes Julestenen" ; Stenen er nu fjernet.).
526
Aalborg Aml,
I Sognet er der fredlyst to Gravhoje.
Ullis-Fovlutu Sogne vare til omtr. 15()0 forenede med Lovns- Alstrup Pastorat.
Fovlum Sogn, Anneks til Ullis, omgives af dette, Alstrup Sogn, Lim- fjorden (Risgaardc Bredn.), Strandby og Farso Sogne og Viborg Amt (Rinds Hrd.). Kirken, mod S., ligger S^j Mil S. for Logstor og 4^^ Mil S. V. for Nibe. De ikke videre hojtliggende, mod X. bakkede, i ovrigt ret jævne Jorder ere sandede og sandmuldcde. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Logstor til Viborg, ved Sydostgrænsen Landevejen fra Aalb. til Hvalpsund. Fladeindholdet 1896: 2207 Td. Ld., hvoraf 799 besaaede (deraf med Rug 200,
Byg 109, Havre 394, Bog- hvede 3, Kartofler 59, an- dre Hodfr. 32), Afgræsning 506, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 511, Have 18, Kær og Fælleder 170, Heder 160, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 108 Heste, 397 Stkr. Hornkvæg (deraf 214 Koer), 624 Faar, 237 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 66 Td. ; 26 Selvejergaarde med 58, 18 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jordlese Huse. Befolkningen, Vj 1890: 287 (1801: 123, 1840: 160, 1860: 200, 1880: 289), boede i 52 Gaarde og Huse; Erhv.: 6 levede af immat. Virksomhed, 234 af Jordbr., 12 af Fiskeri, 11 af Indu- stri, 2 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 7 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne:
^.'.....v^'.v. :.>.:.■• ^-^ V z^^-. • ■:-^^'^-^^^^':^^A ^""'^'^"'^ mcd Kirke (noget ^^ -v;^^^- : nV • -S?f-,;r'> ;:--^;v ..-•::• .V^5^V%S^ S. V. fbrByen ved Lande- )i^^^J^..^..j^^:r}r^ui-.^^^^^^-^^^^ ^^^^^^ gj^^j^ ^g Forsam-
lingshus (opfort 1897); Do //er up; S/is /r up, ved Landevejen, med Vandmolle og Købmandshandel. Siistrup^aarde.
Fovlum S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 344. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Den hoje Kirke bcstaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, mod Halvkuppclhvælving, ere fra romansk Tid af GranilkvaJre paa en profileret Sokkel. Den tilmurede Syddor har Halvsojler paa Siderne, og i de 3 overste Sten i Rundbuen findes to mandl. Figurer og For- parten af et Dyr. Norddoren, uden [Relieffer, benyttes endnu. Det oprindl. Vindue i Apsis mod O. bruges endnu. Granitkorbuen er bevaret; en lign. Rundbue findes mellem Kor og Apsis. V'aabcnhusct er opf. 1879 i romansk Stil af rode .Mursten paa Granitsokkel (Arkitekt: l'aluJan). Sydmuren er re^>taur. i nyeste Tid. Udskaaren .Mter- tavlc som i Ullis. Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont Stolestader (fornyede 19(V)) fra K>82 og 16'X). Der er fundet Rester af Kalkmalerier (se M. Peter-
Fovlum Kirkes Sydporlal.
Gislum Herred. — Fovlum og Lovns Sogne. 527
sen, Kalkm. S. 48). Et Epitafium over Præsten Mag. Christen Stistrup, f 1712, med Familie, er forsvundet. Ifl. D. Atl. har der bag Alteret staaet Kister, hvori formentlig vare Ligene af to af Pastoratets Præster, da Præstegaarden laa i Dollerup, nemlig Hr. Morten, der druknede i Limfjorden, og hans Efterfølger Hr. Mads, der ved 1570 blev halshugget i Sognet paa et Sted midt mellem de to Kirker (de to Kister, der sidst stode her og nedgravedes paa Kirkegaarden, indeholdt dog Ligene af en Mand og en Kvinde, formentlig ovenn. Stistrup og Hustru). Naar Sagnet fortæller, at Rigsr. Jergen Lykke til Bonderup (Lerkenfeld) havde faaet Herredstingsdom over Præsten, fordi denne fra Prædikestolen havde lastet Hr. Jorgen for at have taget Dollerup Melle fra Præstegaarden og for at have nedbrudt Svingelbjærg Kirke og brugt Ste- nene til Opf. af Bonderup, er det dog urigtigt (se under Vesterbelle Sogn, Rinds Hrd.). Præsten blev vel henrettet, men det var for falske Lærdomme og Fornærmelser mod Regeringen, efter at han var demt ved gejstlig Ret (se Kolderup- Rosenvinge, Gamle Domme III S. XI flg.).
En Ftu Berete boede 1568 i Fovlum.
Lovns Sogn, det mindste i Herredet, bestaar af en i Limfjorden (Lovns Bredn. og Hvalpsund) udgaaende Landtunge, der ender i Knudshoved, og er mod Land begrænset af Annekset Alstrup Sogn. Kirken, mod N. 0., ligger 2V2 Mil N. 0. for Skive og 4 Mil S. for Løgstør. De især mod S. højtliggende og meget bakkede Jorder (Skovbakke, 146 F., 45 M.) med høje Skrænter ud til Fjorden (Melbjærg Hoved, 83 F., 26 M.) ere sandede og muldsandede. Mod N. 0. ligger den til Dels udtørrede Lovjis Sø. Gen- nem Sognet gaar Landevejen fra Hvalpsund til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 2076 Td. Ld,, hvoraf 668 besaaede (deraf med Rug 175, Byg 106, Havre 306, Boghvede 20, Grøntf. 3, Kartofler 47, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 500, Høslæt, Brak, Eng m. m. 407, Have 9, Moser 4, Kær og Fælleder 49, Heder 290, Stenmarker 105, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 97 Heste, 381 Stkr. Hornkvæg (deraf 168 Keer), 936 Faar, 264 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde med 72, 28 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, »'^ 1890: 569 (1801: 201, 1840: 316, 1860: 402, 1880: 504), boede i 105 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 135 af Jordbr., 260 af Fiskeri, 55 af Industri, 41 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lovns (1480: Louens, 1494: Lwens) med Kirke, Præstegd. og Skole; Hole, ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Teglværk og Købmandshdl. Hvalpsund Færgesfed m^å. Ovqv- fart til Sundsøre, Anløbssted for Dampskibe og Kro. Fiskerlejet Illerisøre med Kro og Markedsplads (Marked i Maj og Okt.). Ovenskov, Ode. og Huse; Skovgaarde \ Torpgaarde ^ Ode. og Huse; Overgaard, Gd. og Huse, Hessel- Skovhuse. Hovedgaarde n Hessel har l^^/g Td. Hrtk., omtr. 350 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager. Liengd.
I Sognet er der ret betydeligt Fiskeri, navnlig af Sild og Aal; 1897-98 fiskedes der ifl. Fiskeriberetn. fra 40 Baade for en Værdi af omtr. 40,000 Kr. Aal og 5000 Kr. Sild; desuden for over 5000 Kr. Torsk.
Lovns S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gis- lum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 346. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Hessel.
Den højtliggende, uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, fra den senere Middelalder, med Bjælkeloft (Koret har dog Spor af tidligere Hvælving), ere udv. af Mursten; Korbuen, af Mursten, er spids. Mod V. staar den nederste Del af et Taarn, væsentlig af raa Granit. Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid. Altertavle med Maleri, en Kopi af C. Bloch: Opstandelsen. Prædikestol fra 1576. Granitdobefont. Series pastorum. Epitafium over Præsten Chr. Stisser, f 1759.
528 Aalborg Amt.
Hessel (Hesæl) blev af Vide Videscn 1391 pantsat for „Hungertrang* til Peder Andersen Munk, der 1396 fiU kgl. Dom derpaa. Hr. Jens Terkelsen i H. nævnes 1411 (1419 nxcvnes Hr. Eiler Ronnow af ^Hoslc", men uvist, hvor dette H. ligger). Per Raa i Flesil nævnes 1470. Hr. Jorgen Lykke fik 1567 Hessel i Mageskifte med Kronen; dorpaa ejedes den i Beg. af 17. Aarh. af Rigsr. Jorgen Lunge til Od- den, 1647 af Vald. Daa, 1686 af Borgmester Chr. Spormann, der 1688 solgte den til Karen Foss, si. Peder Rosenstands, hvis Arvinger 1708 solgte Hessel (12, med Gods i alt 49 Td. Hrtk.) for 48 Rd. pr. Td. Hrtk. til Anders Moldrup paa Vestervig, som 1732 overdrog den (i alt 51 Td. Hrtk.) for 25Va ^^- Pr. Td. Hrtk. til sin Broder Peder Moldrup til Vestervig. Denne solgte den 1734 for 2150 Rd. til Gehejmekonfe- rensr. Vine. Lerche, og den var saa forenet med Lerkenfeld, indtil den 1775 blev solgt (15, Tiender 34, Bondergods 211 Td. Hrtk.) for 21,050 Rd. til Lieutn. Chr. Fr. Kaa- lund (g. m. en Datter af General Luttichau til Lerkenfeld), der 1797 solgte den for 32,500 Rd. til Niels Sev. Wurnfcldt, som alter ISæ afhændede den for 39,500 Rd. til Kobmand Niels Fr. Hillerup, der alt 1799 (I) havde erhvervet Bevill. til at fra- sælge Godset uden Tab af Hovedgaardsfriheden, men dog 1800 solgte H. for 40,100 Rd. til et Interessentskab (Jorg. Peter Rommedahl, Rasmussen paa Sejlstrup og For- valter Chrf. Nislev paa Hessel). Den ejedes derpaa en Tid af en Kebmand Aagaard og solgtes 1809 for 9170 Rd. til Niels Rostrup (f 1821), fra hvem den overtoges 1819 af Statskassen, hvorefter den 1823 solgtes for 3205 Rd. til P. O. Kastrup og A. Christensen, som 1829 solgte den for 5600 Rd. til J. L. Elle, f 1863, hvis Son H. C. Elle er den nuv. Ejer. — Den ved Fjorden hojt og smukt beliggende Hoved- bygning, oprindl. af Bindingsværk, er efterhaanden til Dels bleven ombygget af Grundmur af J. L. Elle og er i 1 Stokv. Den ældre Bygning har vistnok ligget N. for den nuv. paa en Banke, der til Dels er omgiven af Lavninger, og hvor der er oppløjet Murbrokker.
. Alstrup Sogn, Anneks til Lovns, omgives af dette, Limfjorden (Hvalp- sund), Fovlum og Ullis Sogne, Viborg Amt (Rinds Hrd.) og Limfjorden (Lovns Bredn.). Kirken, mod S., ligger 2^/^ Mil N. 0. for Skive og 4 Mil S. for Løgstor. De for det meste højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. En Del Hede, især mod N. Gennem Sognet gaar Lande- vejen fra Nibe til Hvalpsund ; Nordøstgrænsen berøres af Landevejen fra Løgstør til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 2540 Td. Ld., hvoraf 667 besaaede (deraf med Rug 204, Byg 73, Havre 311, Boghvede 16, Grentf. 4, Kartofler 53, andre Rodfr. 5), Afgræsn. 452, Heslæt, Brak, Eng m. m. 452, Have 9, Skov 23, Kær og Fælleder 68, Heder 731, Flyvesand 6, Stenmarker 72, Veje og Byggegr. 58 Td. Krea tur hold 1898: 107 Heste, 384 Stkr. Hornkv. (deraf 159 Koer), 988 Faar, 187 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 70 Td. ; 22 Selvejergaarde med 59, 25 Huse med 10 Td. Hrtk. og 5 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1890: 326 (1801: 140, 1840: 238, 1860: 269, 1880: 324), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 229 af Jordbrug, 44 af Fiskeri, 15 af In- dustri, 14 af Handel, 10 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Alstrup (1307: Allesthorp) med Kirke, Skole og Sparekasse for Lovns-A. og Ullis-F'ovlum Fast. (opr. ^5 1874; ^1/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 197,955 Kr., Rentef. 3^/5 pCt., Rescrvef. 7419 Kr., Antal af Konti 596). Hcstbcrkgd. med Mølle, xMaltgørcri og Køb- mandshdl. (Godthaab). Illertsgd.\ Elkji.rrgde.\ Gjedstedbro ^ Mølle og Huse; Titit^i^d.; S/rir/iid.\ Østcrgd.^ Sønder ^d.\ Kaidal, Gd. ; Lundgd.
Alstrup S., een Sognekommune med Flovcdsognct, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 345. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Hessel.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraa- kant. Den runJl^ucde Syddor benyttes endnu; Skibet har aldrig haft Norddor, der- imod ses paa Korcis Nordside en oprinJl., lille (lilmurcl) Dor. Eet oprindl. V^induc
Gislum Herred. — Lovns, Alstrup og Strandby Sogne. 529
paa Korets Nordside og Granitkorbuen ere bevarede. Det ved Middelalderens Slutn. • tilbyggede Taarn, af Granit og Mursten og med hvælvet Underrum, der har Rund- bue ind til Skibet, er i Beg. af 18. Aarh. gjort lavere, saa at dets Mure kun staa i Skibets Hojde. Vaabenhuset, af gule Mursten, er fra Nutiden. Ny Altertavle, i hvis Midtparti den korsfæstede med Maria og Johs. fra en ældre Tavle. Prædikestol i senere Renæssancestil. Bægerformet Granitdøbefont. Klokke, med Minuskelindskr., fra 1481.
Ved Alstrup er der fredlyst 3 Gravhøje, ved Hestbæk 2, deribl. den anselige Bavnehøj.
Strandby Sogn omgives af Annekset Farsø, Fovlum Sogn og Lim- fjorden (Risgaarde Bredn.) samt Slet Herred (Bjørnsholm S.) og Aars Hrd. (Hyllebjærg S.), fra hvilke det skilles ved Trend Aa. Kirken, noget vestl., ligger 3^2 Mil N. 0. for Skive og 2^\^ Mil S. for Løgstør. De højtlig- gende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. En Del Krat og Plantage samt Hede. Mod 0, ligger Sjørtip Sø, omtr. 5 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 7861 Td. Ld., hvoraf 1993 besaaede (deraf med Rug 618, Byg 161, Havre 796, Boghvede 41, Spergel 63, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 55, Grøntf. 26, Kartofler 175, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 1336, Høslæt, Brak, Eng m. m. 940, Have 23, Skov 792, ubevokset 270, Moser 32, Kær og Fælleder 553, Heder 1690, Flyvesand m. m. 115, Veje og Byggegr. 111, Vandareal 6 Td. Krea- turhold 1898: 240 Heste, 1154 Stkr. Hornkv. (deraf 553 Køer), 1630 Faar, 539 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 159 Td.; 49 Selvejergaarde 'med 129, 91 Huse med 30 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Be- folkningen, V2 '1890: 945 (1801: 356, 1840: 474, 1860: 657, 1880: 894), boede i 181 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 644 af Jordbr., 72 af Fiskeri, 72 af Industri, 27 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 53 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Sirafidby Kirke^ ved Landevejen, med Skole, Forskole, Mølle og Købmandshdl. og Byerne: Tandrup \ S/rartddj'gaardd, ved LandevejeUy med Forsamlingshus (opf. 1897); Grøiinerup med Skole, Forsamlingshus (opf. 189 7) og Købmandshdl.; Myrhøj, ved Landevejen; Ertbølle med Missionshus (opf. 1887); Risgde. Trendgaard med Mølle og Købmandshdl. Vester gde. ; Sjørupgde. ; Hovedgaarden Gunderupgd. har 2 8 Td. Hrtk. , omtr. ISOOTd. Ld., hvoraf 250 Eng, 980 Plantage, Resten Ager. Andre Gaarde: Stødeshohn (Afbyggergd. fra Gunderupgd.), Kjærsgd., Vadgd. (tidligere Præstegd.). LilleniøUc.
Strandby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Aars-Slet Hrd.'s Jurisdiktion (Logstør), Aalborg Amtstue- og Farso Lægedistr. (Farso), 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 372. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gunderupgd.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. o^ Vaabenhus mod S. Skib og Kor, det forste med Bjælkeloft, det andet med en senere indbygget Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (dog ogsaa nogen Al) paa smukt profileret Dobbeltsokkel. Syd- og Norddoren (sidste tilmuret) ere bevarede (i Syd- portalen en Dor mod Aarst. 1743) ligesom den halvrunde Granitkorbue. Alt i tidlig Tid er Skibet fori.rnget betydeligt mod V. Taarnet er fra den senere Middel- alder, forneden af Granitkvadre, foroven af røde Mursten i Munkeskifte, med Spids- bue ind til det kældcragtige Underrum (paa Taarnet staar: J. P. — G. H. 1741). Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilføjet. Kirken er restaur. 1804-96. Altertavle, med Malerier, og Prædikestol ere i Renæssancestil, sidste bekostet 1639 af Axel Juul til Bjørnsholm. Hoj Granitdøbefont. Over Korbuen Mindetavler over Toger Hofman til Gunderupgaard, f 1692, og Hustru Karen Hemmer, f 1704, begr. i Hvæl- vingen under Koret. I Kirken 3 Tavler over Viborgbisperne, Provsterne i Gislum Hrd. og Præstorne siden Reformationen. Tre Malmlysekroner fra 1724 og 1725,
Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 34
530
Aalborg Amt.
skænkede af nedenn. Niels Poulsen og Gabr. Hofmann, hvis Ligkister staa i Taarn-
rummct.
Gundcrupgixard ejedes 1443 af Ture Ranke, hvis Enke Fru Anne 1470 gav Gods
i Fredbjærg til Farso Kirke. Siden korn den til Kronen, der 1573 mageskiftede den.
Strandbygd. og Kjærsgd. til Kigsr. Bjorn Andersen, der efterlod dem til Dotrene
Sidsel og Margrethe. Sidsel B. ægtede 1588 Godslev Budde til Rodslet, der gjorde
G. til Herregaard, men senore solgte G., Kjærsgd. og halve Strandbygd. til Gude Galde, hvis Enke Helvig Marsvin 1632 solgte dem til Jmfr. Rigborg Arenfeldt, der 1633 købte den anden Halvdel af Strandbygd. af Joh. Brockenhuus. Kjærsgd. blev da beboet af en fattig Adelsmand Svend Fredberg. Jmfr. Rigborg, der kort efter ægtede Axel Juul, efterlod sine Gaarde til sin Son Niels J. , der 1668 mistede G. (43 og 171 Td. Hrtk.) ved Indforsel, som hans Frænde A.xel Iversen Juul gjorde hos ham for en Gæld paa ll,13o\'j Rd.; men Axel Juul solgte straks G. (21, med Gods i alt 166 Td. Hrtk.) for 6524 Rd. til Assessor Peder Sø- rensen Hofman i Randers. 1687 ejedes den af Kancelliassessor Peder Hiort, derpaa af Toger Hofman, f 1692, og Hustru (se under Kirken), 1709 af Niels Poulsen (g. m. Ger- trud Hofman), f 1745, hvis Arvinger 1746 overdroge den for 19,000 Rd. til Kapt., senere Oberst Jens de Poul- sen (se S. 139), der 1756 solgte G. (31, med Tiender og Gods i alt 3S1 Td. Hrtk.) til Thorn. Lund. Denne skodede den (31, i alt 345 Td. Hrtk.) til Etatsr. H. Chrf. Rosencrone, hvis Sen Marcus Gerh. Greve R. 1794 solgte G. med Tiender og Bønder- gods (31, 24 og 260 Td. Hrtk.) m. m. for 34,000 Rd. til Iver Kjærulf. Senere har den bl. a. i mange Aar været ejet af Familien Weinschenck, fra 1866 af Ivar K. W., indtil den 1885 ved Tvangsaukt. solgtes til Land- mandsbanken i Kbh., der har ladet store Hedestrækninger beplante. — Hovedbygningen, der brændte 1715, blev genopbygget 1716 i 3 Floje af Bindingsværk i I Stokv. ; af den midterste, Hovedfløjen. staar nu kun den vestl. Del, medens Re- sten ombyggedes af Grundmur i 1896. Paa Gaardens Mark tæt ved Lirne, en firkantet Plads (280x44'.) F.), hvorimellem en Grav, der strækkor
,-jt
0
Snit af en Kokkenmodding ved Erlbolle (fra Overfladen omtr. til Bunden).
have bygget Gaardon
189^>; Sideflojone ere ombyggede i 1891 og
Aaen ligger den gamle, nu fredlyste Borgplads, /
omgivet paa 3 Sider af dobbelte, lave Volde,
sig om alle 4 Sider. Der siges, at Godslev I'udde forst vild
der, men opgav Planen og opforte den paa det nuv. Sted.
StratiJbyj^aarJ ejedes 1435 af Laur. Nielsen, 1443 og 1499 af .Mikkel Lauridsen (Salien^oc); senere er den bleven udNkifiet i 4 Bondergaardc.
Om VaJgaard, der blev Præstogaard 1564 og var det indtil 1870, se Saml. til j. Hist. 3 R. Il S. 4ol ng.
Paa Gunderupgaards Mark N. V. for Vadgaard skal der have staact et Kapel;
Gislum Herred. — Strandby og Farse Sogne. 531
ved Gravning er der fundet Menneskeben (se ovenanferte Sted S. 404). I Nærheden har der været en hellig Kilde, Kapelkilde.
Erthølle har tidligere ligget omtr. ^4 ^^»1 østligere og hed da Ildrup; Bygnings- tomter, Bronde osv. vise dens Plads. — Ved Ertbelle hæver ud mod Limfjorden den isolerede, af Moler bestaaende Knude Erthølle Hoved sig.
I Sognet er der fredlyst 8 Gravhøje, deriblandt ved Risgaarde den anselige Grønhøj og Skjelhøj og ved Tandrup de to Tvillinghøje. Ved Ertbølle findes en Køkkenmødding, en af Landets anseligste, fra den ældre Stenalder, oprindelig henved 225 Al. lang, men efterhaanden er mere end ^/3 bortfort. Den bevarede Del er indtil 30 Al. bred og Skallagets Tykkelse indtil 3 Al. Ved Undersøgelser af Natio- nalmus. 1893-97 er der fremdraget over 8500 Oldsager og omtr. 20,000 Dyreknogler (af vilde Dyr og Hunde). Et 75 Al. langt Stykke af Dyngen blev fredlyst 1894.
I katolsk Tid tilhørte Strandby Kirke Vitskøl Kloster, hvis Munke havde Ret til med Bispens Samtykke at udnævne en Vikar til Kirken (se D. Mag. I S. 139), der tillige var Rektor ved Klosterets Latinskole. Efter Reformationen var Sognet et Pastorat for sig, men fik fra 1664 Bjørnsholm og Malle til Annekser; ved Reskr. af ^5/^^ 1805 bleve disse eet Pastorat for sig, og Strandby fik Farsø til Anneks.
Farso Sogn, det største i Herredet og Anneks til Strandby, omgives af dette, Fovlum Sogn, Viborg Amt (Rinds Hrd.), Vonsild Sogn og Aars Hrd. (Havbro, V. -Hornum og Hyllebjærg S.), hvorfra det skilles ved Trend Aa. Kirken, mod S. 0., ligger 3 Mil S. S. 0. for Løgstor og 4 Mil N. 0. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Vejrsæter, 169 F., 52 M.) ere sandede og sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nibe til Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 8304 Td. Ld. , hvoraf 2496 besaaede (deraf med Rug 616, Byg 283, Havre 1069, Boghvede 20, Spergel 68, Blandsæd til Modenh. 69. Grontf. 98, Kartofler 167, andre Rodfr. 104), Afgræsn. 1501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1541, Have 34, Skov 23, Moser 87, Kær og Fælleder 808, Hegn 5, Heder 1663, Veje og Byggegr. 134, Vandareal 12 Td. Kreaturhold 1898: 386 Heste, 1718 Stk. Hornkv. (deraf 784 Køer), 1757 Faar, 830 Svin og 52 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 239 Td.; 63 Selvejergaarde med 207, 104 Huse med 32 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 1057 (1801: 479, 1840: 539, 1860: 718, 1880: 939), boede i 187 Gaarde og Huse; Erhverv: 37 levede af immat. Virksomhed, 771 af Jordbr., 118 af Industri, 46 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Farsø, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Missionshus (opf. 1898), Forsamlingshus (opf. 1897), Amtss3'ge- og Epidemihus (opf. 1894; to Bygninger, hvoraf den ene for smitsomme Syg- domme; Plads for 8 -f- 10 Patienter), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse for Strandby-F. Sogne (opr. Vs 1877; ^'/a 1898 var Sparernes Tilgodeha/. 303,314 Kr., Rentef. 3^/5 pCt., Reservef. 11,298 Kr., Antal af Konti 842), flere Kobmandshdlr., Molle, Andelsmejeri (Fællcslykke) og Kro; Fandrup\ Fragtrup\ FrcdbjiFrg\ Gjøttrup\ Sløtlriip\ ri/wwrr///^ med Skole ; Ebdrup; Holme. Dammer gdc'. Ho vedgå arden Ifranslrnp har I9V4 Td. Hrtk., 555 Td. Ld., hvoraf omtr. 100 Eng, 17 Plantage, 3 Have, 210 opdyrket, Resten gml. Ager; til Gaarden hore Ulstrup- og V.-Hornum Kirketiender. Andre Gaarde : I/olmgd. , Taarup. Norrc- Taanip med Teglværk.
Farsø S., een Sognekommune med Hovedsognet, men delt i nordre og søndre Sognefogeddistr., horer under de samme Distrikter, Lands- og Folkc- tingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 3 73 (nordre) og 3 74 (sondre Distr.). Kirken tilhorer Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod X. Skib og Kor — Skibet med senere indbyggede Hvælvinger, Koret med gibsct Bjælkeloft —
34*
532 Aalborg Amt.
ere fra romansk Tid, dog med Spor af Overgangsstil, af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Den nordl. Portal, med Rundstave og en Dobbclllove paa Overlig- geren, benyttes endnu, idet det i den senere Middelalder tilbyggede Vaabenhus, af Mursten, er opf. foran den; Syddorcn er tilmurct. Flere oprindl. Vinduer (til Dels tilmurcde), med rige Profiler, og Granitkorbuen ere bevarede. Ved Middelalderens Slutn. tilbyggedes Taarnet, forneden af Granitkvadre, foroven af store Mursten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet; det har for været højere. Altertavle (den korsfæstede) i en gotisk Ramme. Præ^dikestol i Renæssance- stil. Granitdobefont med Dobbeltlover og Mandehoveder paa Kummen. I Skibet Lig- sten over Præsten Sorcn Hansen Viborg og ovenover Rester af et Epitafium over ham, t 1666, og Hustru og Born. Klokke, med Minuskelindskr., fra 1500.
Uvanstrup tilhorte 1494 Erik Pallesen, 1543 Niels Elbek, senere Iver Lykke, med hvis Datter Helvig H. kom til Christen Munk, der 1683 skodede den til Chri- sten Mikkelsen, f 1703, hvis Son Jens Christensen (f 1716) arvede den (16, med Gods i alt 73 Td. Hrtk.). Enken Helle Dor. Mortensdatter Sneld solgte den 1717 for 3950 Rd. til Andr. Thembsen, der 1719 solgte den for 3990 Rd. til Mogens Brondum, t 1731. 1735 blev H. solgt af Broderen Mads Brondum for 2(XX) Rd. Kr. og 500 Rd. Kur. til Christen Meisling, der 1742 skodede den til Mathias Lasson til Bjorns- holm, der 1756 solgte den (16, 35 og 91 Td. Hrtk.) til Jakob Colding, som 1758 solgte den for 9800 Rd. gr. Kur. og 10 Speciesdukater til Majorinde Stattlænder, f 1760, hvorefter den 1762 blev købt af Forpagteren, Christen Bierum, der 1768 solgte den til Major Hans Vilh. Kaalund, f 1777, hvis Enke Anne Elisab. Liittichau 1781 solgte H. for ll,0æRd. til Kancelliassessor Nic. Math. Host, der straks trans- porterede den til sin Svigermoder Maren Andersdatter Qvistgaard, Peder Damgaards Enke, der 1783 skodede den for 8650 Rd. til sin Brodersøn Jens Qvistgaard. Senere ejedes den af hans Svigersøn Kapt. Jelstrup; hans Enke skødede den 1827 til Aalborg Fattigvæsen, der ved Auktion 1829 solgte den for 11,961 Rd. til And. Stenild fra Rugtved og Christen Andersen Nørgaard, der s. Aar solgte den med Hornum og Ulstrup Kirker for 7961 Rd. til Godsforv. Spliid. Han afhændede den 1847 for 46,000 Rd. til Jak. Scavenius Ejlersen, der 1861 solgte den for 60,CKX) Rd. og en aarl. Liv- rente paa 7(X) Rd. til A. G. P. Wetche, som 1891 solgte den for 150,aX» Kr. til Søn- nen, den nuv. Ejer P. A. W. — Hovedbygningen, til Dels opf. omtr. 1840, be- staar af 3 grundmurede Fløje i 1 Stokv. ; den ene Fløj, Økonomibygningen, er opf. 1885.
I Pandrup boede 1677 (og endnu 1693) Fru Anne Munk, Enke efter Niels Munk til Havbro; hun solgte den af hende paaboede Halvgaard i Fandrup til Mag. Søren Sevel i Viborg.
Fredbjærg var oprindl. en Selvejerbondegaard, hvis Ejer Jens Jensen Fredberg 1450 adledes af Chr. I med en Stormstige i Vaabenet. Den tilhørte derefter hans Efterkommere (Christen F., Jens F. 1520, Jens F., f 1566 under Gotland, Poul P\ 1580, Jens F. 1608, Poul og Niels F. 1633). Niels F. pantsatte F. til sin Svoger Jørgen Pors (Borialsen), der arvede Part i den efter sin Hustru Else Fredberg, og sin Søn Jens Pors. Den arvedes af hans Børn Poul P., Anne P., g. m. Claus Harbou, der 1676 skrev sig til F., og Else P., g. m. Anders Schioning. Sidstn. udkøbte 1688 sin Svoger Poul Pors; 1667 havde han alt afkøbt sin Svigerfader en Halvpart i Gaarden (8 Td. Hrtk.), hvis Hovedgaardsfrihed han 1688 frasagde sig. — Paa en anden Gaard i Fredbjærg boede 1660 Laurids Munk. Den blev siden af And. Schioning mageskiftet til Poul Pors, der 1681 solgte den til sin Soster Else Pors. Vistnok den samme Gaard solgte Poul Pors 1694 til Chr. Mikkelsen i Hvanstrup.
Støttrufi var tidligere en Hovedgaard, der 1543 og 1577 ejedes af Poul Vognsen, 1577 af Sønnen Vogn Poulsen, begge af Slægten Benderup, 1579 og 1581 af en Fru Inger. 1677 og 1683 tilhorte den Christen Munk, men 1795 var den to Bon- dergaarde (8 Td. Hrtk.) under Molgd. — Holmgaard blev 16S0 af Niels Poulsen solgt til Albert Schade og var da et B(;l. — Ebdrupgaard ejedes 1471 af Erik Bugge og 1618 af Ernst Diede. — Dammcrgaard blev 1509 af Tyge Jensen Sce- feld solgt til Viborg Stift. — Marbja-rggaard i F'arso Sogn næ'vnes 1509.
I Fredbjurg, der navnlig i 17. og 18. .Aarh. har lidt stærkt af Sandflugt, som siges at væ-re begyndt fra .Myrhoj By og Hede i Strandby Sogn, har for været en Kirke, hvor efter Sagnet to adelige Jomfruer en Soridag efter .Messen stak deres Elskere ihjel. Til Bod gav de deres Gaard til Pra.'>,lcholJg, og den blev kaldet Taarup. Kirken blev nedbrudt og liycn lagt til Farso' Kirke (se D. Atl. VI S. 548). Paa en Ejendom i Fredbjæ-rg vises endnu Stedet, hvor \\iz\\ har staaet.
Gislum Herred.
Farse Soorn.
533
Farso og Vonsild horte indtil 1544 til Gislum Pastoral. Da bleve de et eget Pastorat med Svingelbjærg (Vesterbelle S., Rinds Hrd.) ; Præsten boade før i Vonsild, men fra omtr, 1480 blev Taarup Præstegaard; ved Resk. af "/^^ 1805 blev Farse Anneks til Strandby (se S. 531).
Ved Fredbjærg er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Farsø de 3 Kirkebæk shøje.
Slet Herred.
Sogne:
Kornum, S. S34- — Løgsted, S. SS4. — Bjørnsholm, S. SSS' — Malle, S. S40. Vilsted, S. J40. — Vindblæs, S. ^41. — Næsbor g^ S. s 42. — Salling, S. S4S. Ovdrup, S. S4S' — Gtindersted, S. J4S, — Farstrup, S. S46. — Lundby, S. S4g. Sebber, S. ^49- — Ajstrup, S. jj/.
1584^.
let Herred, det nordvestligste i Him- merland, begrænses mod S. 0. og S. af Aars og Gislum Hrd. og er i øv- rigt omgivet af Limfjorden (Livø Bred- ning, Løgstør Bredn., Aggersund, Nibe Bredn. og Sebbersund). Største Udstrækning fra V. til 0. er omtr. 3, fra N. til S. 2 V2 Mil- Til Herredet hore Livø samt nogle mindre Øer i Limfjorden. De ikke videre højtliggende, men for en Del bakkede Jorder have flere spredte Bakkepartier (højeste Punkt mod N. 0., Sebber Trehøje, 187 F. , 56 M.); Landet skraaner i det hele ned mod Fjorden , langs hvil- ken der findes store Kærstrækninger. Mod 0. og S. 0. ere Jorderne mere sandede, i øvrigt ret gode, muldsan- dede og muldlerede. Det er meget fattigt paa Skov (i alt 678 Td. Ld.) og hører til Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 2372 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Løgstør Købstad) 57,014 Td. Ld. (5,^1 C] Mil, 324,39 D Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1S95 2216 Td.
1648.
Folketallet i Landdistr. var Va 18^0 8003 (1801: 4528, 1840: 5i 1860: 6780, 1880: 7874). I Herredet ligger Købstaden Løgstor. I gejstlig Henseende danner det et eget Provsti, i verdsl. Hens. hører det under Aars-Slet Hrd. 's og Hornum Hrd. 's Jurisdiktioner samt under Amtets 7. Forligskreds (Sebber og Ajstrup S.) og 8. Forligskreds (de ovrige Sogne).
Slet Hrd., i Vald. Jrdb.: Slætæhæreth ^ ogsaa kaldet Vendæslæt Hrd., horte i Middelalderen til Himmersyssel; fra 1660 hørte det til Aalborghus Amt; se videre S. 341.
534 Aalborg; Ami. . *
Der er i Hrd. talt omtr. 550 jordfaste OldtlJsmonumcnter, deraf omlr. 45 Jætte- stuer, Runddysser, Langdysser og andre Stenalders Stcngravc, 4 Langheje, Resten runde Gravhojc; over 100 erc dog nu slojfede og omtr. 200 mere eller mindre for- styrrede; '/i ^*^^ ^'^^^ -^ fredlyste. Flest forekomme i Sognene Ovdrup (90), Gun- dersted (90), Farstrup (60), Bjornsholm (60) og Ajstrup (45).
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersegelser i S. Hrd., af A'. Bahnson og E. Rotuiahl, 1885.
Kornum Sogn, det mindste i Herredet og eet Pastorat med Løgstor Købstad og Logsted Sogn, omgives af Løgsted, Vindblæs, Salling og Næs- borg Sogne samt Limfjorden (Logstør Bredn.). Kirken, mod S. 0., ligger ^/j Mil 0. for Logstor. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jor- der (Korsbakke, 104 F., 32 ^L) ere sandmuldede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Løgstør til Nibe og Aggersund.
Fladeindholdet 1896: 1308Td. Ld., hvoraf 552 besaaede (deraf med Rug 144, Byg 92, Havre 215, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 11, Grentf. 29, Kartofler 36, andre Rodfr. 19), Afgræsn. 359, Heslæt, Brak, Eng m. m. 212, Have 6, Skov 25, Moser 9, Kær og Fælleder 102, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreatur hold 1898: 78 Heste, 441 Stkr. Hornkv. (deraf 149 Køer), 388 Faar og 154 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 96 Td.; 17 Selvejergaarde med 88, 16 Huse med 8 Td. Hrtk., og 12 jordlose Huse. Befolkningen, Vj 1890: 309 (1801: 129, 1840: 224, 1860: 281, 1880: 308), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede at immat. Virksomh., 182 af Jordbrug, 57 af Industri, 5 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kormun med Kirke og Skole; Øsier-Ørbæk\ begge ved Landevejen. Vestergaard har 14^/g Td. Hrtk., omtr. 170 Td. Ld.^ hvoraf 24 Eng og 3 Kær (Eng og Kær i Næsborg S.), Resten Ager. Kor- num-Øsfergaard har 16 Td. Hrtk., 178 Td. Ld., hvoraf 40 Eng (i Næs- borg S.), Resten Ager. Smak, Vand- og Vejrmølle.
Kornum S. , een Sognekommune med Løgsted , hører under Aars-Slet Hrd. 's Jurisdiktion (Logstor), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr. , 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 348. Lægd. Kirken tilhører Oberst Staggemeier.
Den uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, og er fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og et oprindl. Vindue ere bevarede (sidste nu tilmuret); Norddoren kan spores. Ved Skibets Vestende har der indtil Slutn. af 18. Aarh. været et Taarn, med Spidsbue ind til Skibet; Buen er nu tilmuret og foran er opf. et lille Vindfang, der sammen med en Bræddcbygning i Skibet danner en Art Vaabcnhus. Nyt Alter af Granitplader, fra 1891 (efter Tegn. af Prof. H. B. Storck). Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra Renæssancetiden. Klokke fra 15C0.
Ved Mageskifte med Viborg Bispestol af 1441 fik Vitskol Kloster Kornum og Løgsted Kirker med al biskoppelig Retlighed og Ret til at indsæ-tte og afsætte Præsier.
Indtil 1856 boede Præsien for Kornum-Logsted Sogne i Kornum (tidligere Ravns- trup, Legsted Sogn; se Saml. til j. Hist. X S. 33); ved Res. af »»/^ ^^^^ bestemtes det, at PræstegaarJcn skulde afhændes og Præ^sten bo i Logstor.
Løgsted Sogn, eet Pastorat med Logstor Kobstad og Kornum Sogn,, omgives af Logstor Kobsladsjordcr, Kornum, Vindblæs, Vilstcd og Malle Sogne samt Limfjorden (Logstor Brcdn.). Kirken, noget mod S., ligger ^/s
■ Hl "ftiwi-'iii
Slet Herred. — Kornum, Legsted og Bjornsholm Sogne. 535
Mil S. for Løgstør. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Løgstor til Viborg og Hobro samt Hobro-Logstor Banen. Om Løgstør Kanal, der gaar gennem Sognet, se S. 400.
Fladeindholdet 18%: 2562 Td. Ld. , hvoraf 1200 besaacde (deraf med Rug 276, Byg 189, Havre 422, Bælgsæd 7, Froavl 34, Blandsæd til .Modcnh. 30, Grøntf. 128, Kartofler 71, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 774, Høslæt, Brak, Eng m. m. 402, Have 14, Skov 13, Moser 14, Kær og Fælleder 60, Heder 16, Veje og Byggegr. 68 Td. Kreaturhold 1898: 161 Heste, 737 Stkr. Hornkv. (deraf 413 Køer), 648 Faar, 328 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 162 Td.; 44 Selvejergaarde med 143, 50 Huse med 19 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 595 (1801: 287, 1840: 377, 1860: 510, 1880: 542), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 372 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 43 af Industri, 17 af Handel, 96 af forsk. Daglejer- virks., 24 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Løgsted Kirke ^ ved Landevejen, med Skole og MoUe, og By- erne: Løgsted \ Mjallerup\ Ravns trup \ Vorinstrup^ ved Landevejen ; Vester- Ørbæk. Tolleriipgd. og -hus med Friskole. Toftebjærg^ Gd., Vor?nstrupgd., Løgstedgd.j Ravns trup gd. Rø gelhuse ^ Gde. og Huse.
Løgsted S., een Sognekommune med Kornum, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 347b. Kirken tilhorer Agent Wibroes Arvinger.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Tre oprindl. Vinduer (tilmurede), Korbuen og Norddoren ere bevarede. Syd- muren er omsat. Taarnet er forneden af Kamp fra Skibets Vestgavl, foroven at Mursten; Buen fra Underrummet, nu Materialhus, ind til Skibet, er senere tilmuret. Vaabenhuset er fra sen-gotisk eller Renæssancetid. Ny Altertavle (Christus) fra omtr. 1870 af F. L. Storch. Aherstager fra 1616. Romansk Granitdøbefont. Prædike- stol, skænket 1608 af „Løgstørs Mænd". I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. I Loftet et Skib, over Korbuen et Krucifiks. Series pastorum. Mindetavle over Herredsfoged P. C. Thorup, f 1760. I Taarnmuren er indsat en romansk Ligsten med Korsfigur. — Paa Kirkegaarden er der en hellig Kilde.
Adelsmanden Niels Roed skrev sig 1458 i Løgsted, men XAtib'i Ravnstrupgaard. — En Gaard i Vormstrup hed 1541 Abildgaard. — Om Sognets Hist. og Ravnstrup Præstegd. se Kornum Sogn.
Bjørnsholm Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Malle, Vilsted Sogn samt Aars Hrd. (Flejsborg og Hyllebjærg S.) og Gislum Hrd. (Strandby S.), fra hvilket det skilles ved Trend Aa, samt Limfjorden. Kirken, mod V. ved Fjorden, ligger 1^2 ^^i^ S. S. V. for Logstør. De ikke videre højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere mest sandmuldede med en Del Hedestrækninger (Næsby, Overlade og Falde Heder). Lundgaard Skov. Ved Stranden de smukke Kløfter Næsbydale. Gennem Sognet lober Bjørnsholm Aa, Afløbet for den ved Nordostgrænsen liggende Vilsttd Sø. Til Sognet hører Øen Livø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Logstør til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 10,726 Td.Ld. (deraf ere 6796 Td. Ld., 187 Td. Hrtk. i Matr. opførte under Aars H.), hvoraf 3255 besaaede (deraf med Rug 758, Byg 513, Havre 1283, Bælgsæd 5, Spergel 58, Frøavl 5, Blandsæd til Modenh. 192, Grøntf. 87, Kartoficr 205, andre Rodfr. 146), Afgræsn. 2138, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2304, Have 46, Skov 313, ubevokset 56, Moser 102, Kær og Fælleder 540,, Heder 1060, Stenmarker 772, Flyvesand m. v. 12, Veje og Byggegr. 121, Vandareal' m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 443 Heste, 2514 Stk. Hornkv. (deraf 1055 Koer) 2446 Faar, 886 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk
536 Aalborg Amt.
1895: 400 Td.; 74 Sclvcjergaardc med :il4, 10 Arvefæstcgd. med 40, K)0 Huse med 45 Td. Hrtk. og22jordlosoHusc. Bcfoikn ingen, »/^ 18^A): 17 16 (1801 : 635, 1840: 914, 1860: 1184, 1880: 1635), boede i 305 Gaarde og Huse; Erhverv: 74 le- vede af iminat. Virksomhed, 1(^85 af Jordbr., 46 af Fiskeri, 2.=»2 af Industri, 67 af Handel, 2 af Skibsfart, 70 af forsk. Dagiejervirks., 62 af deres Midler, og 58 vare under Fattigv.
I Sognet Bjarnsholm Kirke, en Floj af Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Ranum, ved Landevejen, med Præstcgd., Skole, Statssemina- rium, Fattiggaard (opr. 1894, Plads for 35 Lemmer), Sparekasse (opr. ^5 1872; ^Va 189S var Sparernes Tilgodehav. 178,400 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 12,067 Kr., Antal af Konti 600), Andelsmejeri, Molle, Kro og Telefonstation ; Næsby med Skole og Missionshus (i den gml. Skolebygn.) ; I\øftbjirrg\ Borregaard med Skole og Missionshus; SønJcrladt:\ Overlade med Skole og Missionshus (opfort 1891); Munk-Sjoriip med Skole. Tretid- huse, ved Landevejen, med Kro. Hovedgaarden Bjøm^Jiolm har 43 Td. Hrtk., 1050 Td. Ld., hvoraf 600 Ager, 180 Eng, 28 Park, Resten Kær, Oredrev m. m. Lundgaard har 30^/^ Td. Hrtk., 650 Td. Ld., hvoraf 190 Eng og Mose, 160 Skov, Resten Ager. Næsby gaar d hdiV IS^I^ Td. Hrtk., 165 Td. Ld., hvoraf 30 Eng og Kær, 10 Plantage, 5 Have, Gaardspl., Forstrand m. m., Resten Ager. Hovedgaarden Padkjær har omtr. 9 Td. Hrtk., 744 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 60 Hede, 30 Skov, Resten Ager. Elkangaard {Kjærgd.) har omtr. 18Td. Hrtk. ; Fad^ Gde. Øen Lh'ø har I7V4 Td. Hrtk., 590 Td. Ld., hvoraf 219 Ager, 6 Eng, 80 Skov.
Bjornsholm S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Slet Hrd.'s Jurisdiktion (Logstør), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 355 (nordre Del) og 356 (sondre Del). Kirken hører under Bjornsholm.
Bjørnsholniy ved Fjorden og Landevejen, er opstaaet af Vitskel Kloster, grund- lagt 1158 for Munke af Cistercienserordenen af Vald. I, der saaledes vilde vise sin Taknemmelighed mod Gud, fordi han, som det hedder i Stiftelsesbrevet, havde frelst ham ved Overfaldet i Roskilde 1157 og kæmpet med ham i den aabne Fejde, i hvilken han knuste Forræderne og blandt dem Nidingsdaadens Anstifter. Til Klo- sterets Oprettelse skænkede Kongen af sit Fædrenegods Landsbyen Vithscuele med alt Tilliggende; paa Ærkebisp Eskils Tilskyndelse overdrog han Styrelsen til den ansete franske Cisterciensermunk Henrik, der blandt de forste cisterciensiske Nybyg- gere var kommen til Sverige og her en Tid havde været Abbed for Varnhem Klo- ster, men nu paa Grund af Modgang havde forladt det med sine Munke. I alt kom der fra Varnhem 22 Munke og flere Konverser til Vitskol ; flere af disse droge dog snart efter tilbage til Sverige og efterfulgtes da af en Koloni Munke fra Esrom, der herefter blev Vitskols rette Modcrstiftelse. Klosteret blev indviet ^4 1 158 og helliget Jmfr. Maria; af dets danske Navn dannede Munkene det latinske Vitæ scJiola (Livets Skole). Ved Kongers og privates Gunst og Gave samlede Klosteret sig betydeligt Jordegods og mange Herligheder. Vald. Sejr tog det ikke alene i sin Beskærmelse og gav det fuld Immunitet for alle dets Besiddelser, men skænkede det ogsaa liere store Jordegodser, dcribl. Sundby paa .Mors; 1236 gav han det endvidere Immunitet for alle de Ejendomme, det havde erhvervet efter Luteranmodet 1215 — en Begun- stigelse, som ellers ikke kirkl. Stiftelser node. Chrf. I skænkede det bl. a. Ret til Vrag og strandet Gods paa Klosterets Forstrand; Erik Glipping, Erik Menved. Vald. IV og Chrf. af Bayern stadfæstede alle dets Friheder og Ilerligheder, og Chr. I lagde 1477 nogle af dets Gaarde ind under Klosterets frie Birk, Aal Birk (se ndfr.). Af dets Jordegods næ-vncs Gunderupgd., Strandbygd., Pandum, Næ'sby, Svenstrup, Aastrup, Birkclse, Krastrup, Vadgd., I'armer og Livo; af Læso ejede det en Tid en .Fjerdedel (se S. 187). Fremdeles ejede det flere Kirker, saaledes Strandby, Aal, Malle, Farstrup, Kornum, Logsted, Hals og Horup. Om dets fremragende Stilling vidner, at det alt i det for.stc Aarti efter dets Grundlæggelse kunde blive Moder for Om Kloster. I Spidsen for \'. Klo^,te^ stod en .Abbed og under ham en Prior 05 en
Slet Herred. — Bjornsholm Sogn.
537
Subprior. Flere af Abbederne vare beromte, saalcdes Henrik Christensen Torne- krands, senere Abbed i Esrom og Soro. F'ra gammel Tid hørte til det en Skole, som blev ved Magt længe efter den katolske Tid. Ved Reform, Indforelse fik V. ligesom andre storre Cistercienscrklostre Lov til fremdeles at bestaa, om det end nu blev Kronens Ejendom; 1538 stilledes det under Overopsyn af Soroabbeden, den ovenn. Henrik Tornekrands. Da den sidste Abbed — eller Forstander, thi han var gift og fungerede som luthersk Præst der paa Stedet — Anders Andersen, der havde faaet Forleningsbrev paa Klosteret 1537, resignerede 1563, forlenede Fr. II Henrik Gyldenstierne til Aagd. dermed; men 1573 bortbyttede Fr. II det mod Vinstrup Gd. og andet Gods paa Sjælland til Rigsr. Hr. Bjørn Andersen til Stenalt (f 1583j, og saaledes blev det Herregaard.
V., der nu kaldtes BJømsholm, arvedes af Sønnen Truid Bjørn, f 1590, g. m. Elmegaard Gyldenstierne, som efter Mandens Død fødte Sønnen Truid B. og derfor rnaatte føre Sag med sine Svogre Godslev Budde og Mikkel Tornekrands, der beskyldte hende for ved en fingeret Barnefødsel at have tilvendt sig Gaarden. Hun vandt Sagen og ægtede 1597 Gjord Kaas til Torupgd., der 11 Aar senere overbevistes om at have avlet to Børn med sit Søskendebarn Niels Kaas til Starupgds. Enke Bir- gitte Rosenkrantz; de bleve halshuggede i Kbh. (hun 1600, han 1616). Fru Erme- gaard overlod ved sin Dod 1532 (se Persh. Tidsskr. 2. R. VI S. 111 flg. og 3. R. I S. 284 flg.) B. til sine Søstersønner Holger Bille og Jesper Friis, hvis Enke Elsebe Ulfeld 1660 pantsatte det halve af B. til Svigersønnen Henr. Thott. B. forenedes senere af Axel Juul, der havde haft den 2. Halvdel, og arvedes af Sønnen Niels J., hvis Kreditor Joach. Kohlblat i Hamborg 1669 fik Indførsel i B. med xMølle (48 og 18 Td. H.); men B. kom saa til Niels Juuls Svigermoder Elisab. Friis, der testamenterede den til sin Dattersøn Claus Below, f 17CX), der afhændede den (da meget formindsket) 1689 lil And. Kjerulf, f 1735 (med sin Broder Laur. K. adlet 1724), som forogede Ejendommen betydeligt og af B. udskilte Gaardene Lundgd. og Pad- kjær. Han overlod 1726 B. til
Sønnen Søren K., og da denne døde 1730, solgte han B. til Kancellir. Peder Tøger- sen Lasson til Rodslet (493 Td. Hnk.) for 23,080 Rd. Den ejedes derefter af Sønnen Matthias L., t 1756, og dennes Søn Stiftamtm. Peder L., i hvis Tid den havde oo Td. Hrtk., med Tiender 104 og Gods 454, hvilket han alt paa Skiftet 1759 over- tog for 50,010 Rd. Efter hans Dod 1808 solgte Arvingerne 1809 B. med Lundgd. og Padkjær samt Tiender (i alt 635 Td. Hrtk.) for 208,100 Rd. til Joh. Casp. Mylius til Estruplund (f 1852), der 1828 for 214,216 Rd. maatte overdrage dem til Stats- kassen, der 1864 solgte dem; Bjornsholm solgtes 1867 til Ritmester Allan Dahl, fra hvem den 1872 solgtes til Marinekapt. H. L. R. Thalbitzer, f 1888, hvis Enke Ida Th. nu ejer den.
Klosterbygningerne have udgjort 4 sammenbyggede Længer omkring Frater- gaarden, langs hvis Indersider der har gaaet en hvælvet Omgang (se Billedet af Gaardens vestl. Fløj, paa hvilken Arkaderne skimtes under Kalkpudset). Den nordl. Længe var den nu forsvundne Klosterkirke, som ifl. enkelte Overleveringer skal have været en usædvanlig stor og pragtfuld Kirke, og det er fuldt ud blevet be- kræftet ved de af Prof. Løffler 1895-98 foretagne Undersøgelser (en Udgravning 1866-67 bragte intet videre Resultat). Kirken, der var opf. i 2. Halvdel af 12. .Aarh.. af rode Munkesten som Hovedmateriale, med iblandet Granit, har været en Korskirke med 3 Skibe baadc i Langhuset og Korsfløjene. Dens Forbillede har vel nærmes: været Klosterkirken i Citeau.\, uden at der dog kan være Tale om en nojagtig Efterligning. Særlig rigt og ejendommeligt var Højkoret; det havde lige Gavl mod O., men omkring det gik en Omgang, i hvis Yderside der var 9 halvrunde Apsidjr med Halvkuppelhvælvinger og foran disse Tøndehvælvinger , medens Omgangen selv havde Krydshvælvinger. Gennem Højkorets Mure var der Arkader ind til Om-
Rekonstruktion af Klosterkirkens Nordside. Efter J. B. Lefflers Udkast i Xationalmus. Arkiv.
538
Aalborg Amt.
gangen, der selv havde Arkader ud til Tværskibets Sidegange. Hojkoret, Sideski- bene og Tværskibets to Floje havde hvert 2 Krydshvælvinger; over Korset hænxdc sig en mægtig Krydshvæ^lving, og over denne har der antageligt været et Spir. Ved Udgravningen viste det sig, at den oprindl. Plan ikke er bleven gennemfort, idet man er standset med Langhusets forstc Arkade; Kirken har vårret omtr. 85 Al. lang — Korets Fkeddc 40, Tværskibets 65 Al. (som Lunds) — , men efter Planen skulde den vistnok have været 43 Al. længere. Efter at have lidt meget ved en Brand, der overgik Klosteret 1 287, er den ved Middelalderens Slutn. bleven ombygget, sammen med de ovrige Klosterbygninger, og har mistet en Del af sin oprindl. Karakter.
Efter Reform, er den efterhaanden forfal- den; 1563 blev den antagelig plyndret ibr sit Kobbertag, da Kobberet skulde bru- ges til „Skyts«; i Beg. af 17. Aarh. kunde den ikke mere bruges til Gudstje- neste, hvilken maatte holdes i Gaardens Fruerstue, og 1643 opfortes en ny Kirke. Denne maatte dog alt 1668 afloses af en tredje, den nuv. Kirke (K),der danner Bjørnsholms nordl. Flej og frembragtes ved, at der parallelt med Klosterkirkens Sydmur opfortes mod S. en anden Mur, vistnok væsentlig af Materiale fra Ruinen, som i Tidens Leb mere og mere ned- bredes og tilsidst overgroedes, indtil den nu er bleven af- dækket.
Den nuv. Hoved- bygning bestaar af 3 Fleje, hvoraf den nordl. som sagt er Kirken. Denne bestaar af Skib og Kor ud i eet med fladt Bjælkeloft; mod N. er et lille V^aaben- hus, paa hvis Gavl en Stabel til Klokken. Ind til Gaarden har Kirken fladbuedc Vin- duer og et Midtparti samt 2 Portaler ved Enderne, af hvilke den vcstl. har Niels Juuls fa-dr. og medr. Vaabener (den ostl. maskeret). Paa Alterbordet staa 2 Malm- stager fra 1641. Dobefontcn bestaar af to vilkaarligt sammenstillede Stykker, Basis og Kapitæl, fra romansk Tid (den gamle Dobefont fandtes tidligere paa Gundcrupgd.). Den runde Præ-dikcstol, fra .Midten af 18. Aarh., er skæ^nket af Joh. .Marie Kierulf, f. Bcnzon. I Kirken hæ-nger en Malmlysekronc fra s. Tid. Fra Koret forer en med en Smcdejæ-rn>gittcrdor forsynet Bucaahning ned til Axel Juuls Gravkapel (for hvæ'l- vet) med 13 Kister med Lig af lijornsholms Ejere. I Korgulvct 2 Ligsten over Kan- cellir. S. Kierulf, f 173", og over .Math. Lasson og Hustru; i Korvæ-ggen en Minde- sten over do to sidste. — Paa Kirkcgaardcn staar et obeliskformet Gravminde over Peder Lasson, f 18u8, og Hustru, f 1778.
Grundplan af Vitskol Klosterkirke. Efter J. B. Loffler.
Slet Herred. — Bjornsholm Sogn.
539
Af Gaardens to andre Fleje stammer den vestl. fra Klostertiden; den er i to Stokv., væsentlig af Munkesten i Munkeskifte paa Granitsokkel; nederste Stokv. har været dækket af to Rækker Krydshvælvinger; paa Sydsiden af overste Stokv. findes Rester af en Sandstenskamin fra senere Renæssancetid; paa den kamtakkede Sydgavl staar E. \V F. og 16[4]6. Ostfløjen, den nuv. Hovedbygning, er ligeledes i to Stokv. og af Munkesten paa Granitsokkel; ogsaa i dennes østmur er der Levninger fra Klostertiden, men i ovrigt skriver den sig fra forskellige Tider, til Dels fra en Restau- ration 1769; i nogle af Værelserne i 1. Stokv. findes Vægmalerier og et Loftsmaleri fra 18. Aarh. (se 111. Tid. ^^j^ 1899). Sydfiøjen, der var nyere, opf. paa Funda- menterne af en ældre Bygning, blev nedbrudt i Slutn. af 18. eller Beg. af 19. Aarh. Den smukke, store Have er anlagt af Peder Lasson. (Se Henry Petersen, i Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 65, og J. B. Løffler, Ruinerne af V. Klosterkirke, Kbh. 1900).
I Sognet har omtr. ^4 ^^^^ N. for Bjørnsholm ligget en Landsby Aal (Alæ), der ejedes af Vitskøl Kloster. Byens Kirke stod endnu ved Midten af 14. Aarh., og Stedet vises endnu (i D. Atl. kaldet „Aal Kirkegaard"). Ved Kirken var der et Birketing, som tilhørte Klosteret; det holdtes her indtil 1574, da det flyttedes til
^H:i\ll:%i/'r-^'^'
Bjornsholm vestl. Fløj.
^vesten for Borregaard i Heden paa Lidebakken ved den nordligste Høj paa Liden**. Her holdtes ogsaa „Bjornsholm-" eller „Klostermarkedet".
I Sønderlade boede 1624 en forarmet jydsk Adelsmand Gert Thomesen (Dan).
Livø (alm. kaldet Liv eller Livland) har ved Nord- og Vestkysten et Bakkedrag med til Dels stejle Bakker ud til Fjorden; mod S. lober den ud i den smalle, flade Liv Tap. Øen har en lille Skov og een Gaard, Livogd. — Om dens Beboelse i Oldtiden vidner Fundet af en Del Oldsager fra den ældre Stenalder, ligesom en Gravhøj paa Sydsiden, formentlig fra Broncealderen. I Vald. Jrdb., hvor den kaldes Lygh, for- tælles, at der var „Hus" og Harer; den er endnu rig paa Vildt. I et Beskærmelses- brev af Chrf. I for Vitskol Kloster nævnes den blandt Klosterets Ejendomme, og efter 1573 tilhørte den Bjornsholm, fra hvilken den senere solgtes; 1872 købtes den af A. W. R. Oppen-Schildon, der gjorde meget for Oen; nuv. Ejer er Direktør J. L. Jensen.
Ranum Statsseminarium er oprettet ifl. Res. af ^/j 1847 i Stedet for Seminariet i Snedsted (se S. 264) og aabnedes Vio ^^48 (der havde dog været et Seminarium i R. 1815-lf>, opr. af Præsten Ignatius Becher). Den forst opf. Bygning i 1 Stokv. med Gymnastikhus afløstes 1886 af en ny i 2 Stokv., ligesom der 1897 opfortes en ny Forstanderbolig. Direktionen bcstaar af Biskoppen over Viborg Stift og Provsten for Slet Hrd. ; det har en Forstander (indtil 1895 var det Sognepræsten for Bjørns-
540 Aalborg; Amt.
holm-Malle) og 5 Lærere. I Undervisningsaarct 1809-1900 var Elevernes Antal 69; indtil da havde Seminariet dimitteret 13.') I Lærere (se C. ,^f, C. Avols^aarJ, Semina- riet i Snedsted, 1812-48, og Ranum, 1848-98, Aalborg 1808).
Ved Ranum ligge to fredlyste Gravhoje.
Kjirrgaard var fordum IVæstegaard; den blev vistnok odelagt i Krigen 1657-59, thi ved den Tid flyttede Præsten til Ranum.
Bjornsholm-Malle blev henlagt ti( Strandby Sogn "/^ 1664, mod at der holdtes en Kapellan; 1817 ble ve de atter et eget Pastorat.
Malle Sogn, Anneks til Bjornsholm, omgives af dette. Vilsted og Log- sted Sogne samt Limfjorden (Løgstor Bredn.). Kirken, mod 0., ligger 7* Mil S. for Logstor. De temmelig lavtliggende og jævne Jorder, med enkelte Bakkepartier, ere overvejende sandmuldede. Til Sognet hore den ubeboede Lendrup Sandø og Sydvestspidsen af Vilsted So (se nedfr). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstor til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 2309 Td. Ld., hvoraf 859 besaaede (deraf med Rug 190, Byg 158, Havre 370, Spergel 3, Blandsæd til Modenhed 40, Grontf. 23, Kar- tofler 45, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 548, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 485, Have 13, Moser 49, Kær og Fælleder 102, Heder ISO, Stenmarker m. v. 10, Veje og Byggegr. 54, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 120 Heste, 605 Stkr. Hornkv. (deraf 237 Koer), 479 Faar, 147 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 115 Td.; 21 Selvejergaarde med 77, 4 Arvefæstegd. med 29, 14 Huse med 7 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, Vs 1890: 293 (1801: 142, 1840: 195, 1860: 204, 1880: 266), boede i 49 Gaarde og Huse; Er- hverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 200 af Jordbr., 17 af Fiskeri, 23 af In- dustri, 22 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Malle (1322 og 1340: Malug) med Kirke og Skole; Br ettrup (1210: Brutetorp, 1252: Brothorp); Vandsted (alle ved Lande- vejen); Lendrup. Østergaard har 19^2 Td. Hrtk. (3 Td. i Bjornsholm S,), 315 Td. Ld., hvoraf 47 Hede, Resten Ager. Svenstru^gd.^ Hedegd. Den sydl. Ende af Løgstør Kanal, med Havnebassin (se S. 400) og et rødt, fast Fyr ligger i Sognet.
Malle S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter og Landstingskr. som dette samt Amtets 5. Folketingskr. og 5. Ud- skrivningskr.' 354. Lægd. Kirken hører under Bjornsholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, eet Vindue og begge Dore ere bevarede (Vinduet og Xorddoren tilmurede). Murene ere flere Steder omsatte. Taarnel, af Kvadre og Mursten, er fra gotisk Tid. Taarn- rummet har Spidsbue ind til Skibet; under Taarnet er Gravkapel. Vaabenhuset er nyt. Alterbord af Granit med Relikviegemme. Altertavle fra Renæssancetiden med et nyt Maleri. Romansk Granitdobcfont med Himmel, som vistnok har hort til Prædi- kestolen, da de begge ere fra Renæssancetiden. I Kormuren en Sten med et Men- neskehoved og en Mindetavle over Præsten Thom. Blichfeldt, f 1742.
Bo Thomcscn „in Brutthorp" nævnes 1401 i et Vidne af Slet Herredsting; han forte Slæ'gten Langes Vaaben.
I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at „Pra^dikanteren" i Vitskol Kloster skulde være Kapellan til Malle Sogn, nyde Præsterenten af Sognet og underholdes i Klosteret.
Vilsted Sogn omgives af Annekset Vindblæs, Logsted, Malle og Bjorns- holm Sogne samt Aars Hrd. (Flejsborg) og Ovdrup Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil S. 0. for Løgsfor. Jorderne, med enkelte Bakke- partier, ere dels sandmuldede, dels, især omkring Byen Vilsted, lermuldede med Kalk, Sand og Ler til Underlag. Mod S. 0. findes en Del Hede. Til Sognet horer den honved 450 Td. Ld. store, ret fiskerige Vilsted Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Logstor til Hobro.
Slet Herred. — Malle, Vilsted og Vindblæs Sogne. 541
Fladeindholdet 1896: 3698 Td. Ld., hvoraf 937 besaaede (deraf med Rug 235, Byg 178, Havre 423, Spergel 12, Blands. til Modenh. 17, Grontf. 9, Kartofier 46, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 702, Høslæt, Brak, Eng m. m. 710, Have 13, Skov 3, Moser 35, Kær og Fælleder 180, Heder 687, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 388 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 763 Stk. Hornkvæg (deraf 319 Køer), 712 Faar, 244 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldsharlk. 1895: 164 Td.; 35 Selvejergaarde med 157, 28 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jord- låse Huse. Befolkningen, V2 1890: 446 (1801: 292, 1840: 336, 1860: 389, 1880: 425), boede i 75 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virk- somh., 287 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 63 af Industri, 16 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirksomh., 20 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vilsted med Kirke, Præstegd. , Skole, Forsamlinghus (opf. 1895) og Mølle. Gaarden Holkasjninde har ISVsTd. Hrtk., omtr. 215 Td. Ld., hvoraf I55V2 Ager, I8V2 Eng og Kær, 32 Hede (i Flejs- borg S.), Resten Have, Gaardspl., Veje m. m. Hyllestedgaard har 13 72 Td. Hrtk., 282 Td. Ld. , hvoraf 5 Eng (i Næsborg S.), 52 Hede (i Flejs- borg S.), 2 Tørvemose, Resten Ager. Stræt, Ode. Haldrupgde. Gaasied^ Od.; Grønnings Gd.; Gaiien-Møllegd.
Vilsted S. , een Sognekommune med Annekset , hører under Aars-Slet Hrd.'s Jurisdiktion (Løgstør), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Lands- tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 352. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Korets og Skibets estl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Sydvæggen er senere omsat og Nordvæggen helt ombygget 1885; i den sidstn. ere de oprindl. romanske Vinduer og Døre indsatte, men tilmurede. Senere, men endnu i romansk Tid, forlængedes Skibet mod V. omtr. 16 Fod, af hugne Sten, uden Sokkel, Syddøren lukkedes og en ny aabnedes længere mod V. I gotisk Tid opførtes en senere nedreven Korsarm mod S., med Spidsbue ind til Skibet, og Taarnet, der er lukket ind mod Skibet, men aabent mod V. i hele sin Højde; det har Pyramidetag. Vaabenhuset er fra sen Renæssancetid. Skib og Kor have Hvælvinger, der ere yngre end Korsarmen. Alterbord af Granit med Panel i Renæssancestil. Altertavle (Christus i Getsemane) af A. Dorph fra 1895. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæs- sancestil. Paa en Stol staar Aarst. 1584, paa et Par andre 1635. I Skibet et Kruci- fiks. Epitafium over Ida Amalia Hvass, f. Barfoed, f 1787, og Anna Mette Hvass, f. Lassen, f 1789. Om Rester af Kalkmalerier fra omtr. 1600 se J/. Petersen, Kalkm. S. 53.
Ved Vilsted har i ældre Tid ligget en Borg, der vistnok har tilhørt den bekendte Drost Hr. Laurens Jonsen (Panter) og siden hans Sønner Jens og Peder Laurensen. Sidstn. pantsatte 1342 V. til Vald. Atterdag, og Dron. Margrethe udkobte saa 1406 Jens Laurensens Svigersøn Hr. Jens Andersen (Brok) og 1407 Peder Laurensens Sønner Anders og Jens Pedersen af V. og „Strwdstrop Strede" og lod saa Borgen nedbryde, medens hun forlenede Poul Stigsen (Hvide) mod Godset, der vedblev at være et særegent Len og Birk til Chr. IVs Tid. — Paa en sid Eng, der vistnok i ældre Tid har staact under Vand, findes Spor af en Hustomt, en 63 F. lang, 40 F. bred og 2 F. høj Banke; S. og S. V. for den ses lignende flade Banker. Maaske ere de Levninger af ovcnn. Borg. N. for Engdraget ses Rester af en lav Vold.
Vindblæs Sogn, Anneks til Vilsted, omgives af dette, Logsted, Kor- num, Salling og Ovdrup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger over ^/^ Mil S. 0. for Logstor. De ret hojtliggende , noget ujævne Jorder ere sand- muldede. Ved Sydgrænsen lober Herredsbæk til Vilsted So. Gennem Sognet gaar Hobro-Logstor Banen.
Fladeindholdet 1896: 2889 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Rug 264, Byg 179, Havre 469, Boghvede 3, Ærter og Vikker 5, Grontf. 41, Kartotler 75, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 910, Høslæt, Brak, Eng m. m. 492, Have 11, Skov 8,
542 Aalborg Amt.
Moser 10, Kær og Fælleder 46, Heder 227, Flyvesand 61, Veje o- Byggegr. 61 Td. Kreatur hold 1898: 108 Heste, 624 Stk. Hornkvæg (deraf 269 Koer), 80o Faar, 2;^8 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1890: 128 Td.; 38 Selvejcrgaardc med 118,33 Huse med 10 Td. Hrtk. og 12 jord- løse Huse. Befolkningen, '/, 18W: 427 (1801: 179, 1840:;263, ISM: 302, 1880: 386), boede i 78 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomhed, 360 af Jordbr., 28 af Industri, 9 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vitidblæs med Kirke, Skole og Molle samt, noget østligere, Jærnbanestat ion med Telegrafst., Baptistkapel (opf. 1899) og Kro; En^thtrup. Aanipgd., Øster-Stræi^ Gd., Bjørnumsht^ Gde.
Vindblæs S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 353. Lægd. Kirken tilhorer Agent Wibroes Arvinger i Nibe.
KirJcgn bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Syddoren, eet oprindl. Vindue og Korbuen ere bevarede. Skibets Nordmur er omsat. Taarnet er af Kvadre fra Skibets Vestgavl og Mursten; Taarnrummet er Materialhus. Vaabenhuset er nN't. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede) af A. Dorph fra 1894. Ny Dobefont af Cement (den gi. granitfont i Materialhuset). Prædikestol fra 1626. I Taarnmuren er indsat en romansk Sten med en Dyrefigur.
Et Vidne udstedtes 1461 af Viborg Landsting, at St. Hans Kloster" i Viborg havde faaet ^Orupgaard" og „Orup" Mølle af Jep Kat, men 1473 solgte Niels Mikkelsen samme Gd. og Molle og en Gaard i „Waszdmarck" i Vindblæs Sogn til Bispen i Viborg; dog boede han endnu 1484 selv i „Orup", thi han havde 1478 erhvervet den tilbage ved et Mageskifte mod Viskum By.
I „Winblæsæ" ejede Vald. Sejr 2 Mark Guld.
Ved Engelstrup er den anselige Gravhøj Tinghøj fredl3'st.
Næsborg Sogn omgives af Annekset Salling — der skiller det fra det andet Anneks Ovdrup — , Farstrup Sogn, Limfjorden og Kornum Sogn. Kirken, noget sydl., ligger ^\^ Mil 0. N. 0. for Logstør. De højtliggende, til alle Sider jævnt skraanende Jorder med store Eng- og Kærstrækninger langs Fjorden (Marsken, Norrekjær) ere dels muldede og muldlerede, dels muldsandede. Paa Østgrænsen løber Tanbæk, gennemi Sognet Rihaa.
Fladeindholdet 1896: 4110 Td. Ld., hvoraf 1200 besaaede (deraf med Rug 272, Byg 299, Havre 469, Spergel 20, Blandsæd til Modenhed 12, Grøntf. 18, Kar- tofler 88, andre Rodfr. 20), Afgræsning 746, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1608, Have 8, Skov o, Moser 6, Kær og Fælleder 386, Heder 91, Stenmarker m. v. 9, Veje og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold 1898: 248 Heste, 1181 Stk. Hornkv. (deraf 467 Koer), 1281 Faar, 429 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 212 Td.; 46 Selvejergaardc med 188, 51 Huse med 13 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, \', 1890: 700 (1801: 404, 1840: 482, 1860: 564, 1880: 663), boede i 130 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 517 af Jordbr., 50 af Industri, 7 af Handel, 49 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nicshorg med Kirke, Præstcgd., Skole og Molle; Tohtrup. Havgaard Ifusc. Aggtrsundgaardc med Kro og P'ærgefart til N.-Aggcrsund. Næsborg, Gd., har 16^8 Td. Hrtk., 'omtr. 200 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, Resten Ager; 2 Huse. Nirsborggaard har 15 Td. Hrtk., 216 Td. Ld., hvoraf 120 Kng, Resten Ager. Fn Gaard i Xæsborg: I2V4 Td. Hrtk., omtr. 153 Td. Ld., hvoraf 36 Fng, Resten Ager.
Næsborg S., een Sognckommunc med Annekserne, liorer under Aars-Slct Hrd.'s Jurisdiktion (Logstor), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7.
Slet Herred. — Vindblæs, Næsborg og Salling Sogne. 543
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 349. Lægd. Kirken tilhører en tidligere Ejer af Brøndumgds. Arvinger.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkv^adre paa Sokkel med Skraakant. Begge de oprindl. Dore (tilmurede) og Korbuen ere bevarede. I gotisk Tid tilfejedes Taarnet, af Kvadre og Mursten. Taarnrummet, nu Vaabenhus, har haft Spidsbue ind til Ski- bet. (Der har tidligere været et Vaabenhus af Grundmur, der siden afløstes af et af Bindingsværk, se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 135). Alterbillede fra 18. Aarh. i ny Ramme. Romansk Granitdebefont, prydet med Buer og Tandsnit. Prædikestol fra 1596. Klokke fra 1547.
En Adelsmand Anders Vinters Bern skrives 1568 „i Næsborg".
Paa Gaarden Næsborg har der været Tingsted.
Historikeren, Bisp Chr. Th. Engelstoft (f 1889) er fadt 1805 i Næsborg Præstegd.
Sadling (eller Skarpsalling) Sogn, Anneks til Næsborg, omgives af dette, Kornum og Vindblæs Sogne, det andet Anneks Ovdrup, samt Lundby og Farstrup Sogne. Kirken, noget mod S. V., ligger 1 Mil 0. S. 0. for Løgstør. De for det meste noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldlerede og muldsandede. Østgrænsen berøres af Tanbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Logstør til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 3146 Td. Ld., hvoraf 1119 besaaede (deraf med Rug 238, Byg 250, Havre 416, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf, 90, Kartofler 76, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 659, Høslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 17, Skov 4, Moser 70, Kær og Fælleder 537, Veje og Byggegr. 57, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 258 Heste, 1196 Stkr. Hornkv. (deraf 451 Køer), 939 Faar, 465 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 211 Td.; 45 Selv- ejergaarde med 200, 38 Huse med 11 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1890: 596 (1801: 308, 1840: 396, 1860: 496, 1880: 616), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 402 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 73 af Industri, 8 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Salling mQå. Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897); Brøndum^ ved Landevejen, med Mølle og Andelsmejeri; Hemdrup, ved Landevejen, med Telefonst. Brøndumgaard \id,x 23 Td. Hrtk., 37 5 Td. Ld., hvoraf 160 Ager, 40 Eng, 15 Plantage, Resten opdyrket Kær. Povirup- gaard.
Salling S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 350. Lægd. Kirken tilhorer Oberst Staggemeier.
Kirken, en af de mærkeligste Landsbykirker i Jylland, bestaar af et treskibet Langhus og Kor med Apsis. Den er opf. i romansk Tid (%'istnok Midten ^f 12. Aarh.), udv. af tilhugne, indv. dels af tilhugne, dels af utilhugne Granitkvadre,, Skib og Kor paa Sokkel med Skraakant, Apsis, der er prydet med Pilastre og Rundbuer, paa profileret Sokkel.\ Hojkirkens Mure, med smaa rundbuede Vinduer, bæres af firkantede Piller, mellem hvilke Rundbuer fore ind til de lavere Sideskibe, ; der, lige- som Koret, mod O. ende i halvrunde .■\lternicher. ! I den senere Middelalder er der blevet tilføjet et Taarn over Hojkirkens Vcstende. Dette Parti, der muligvis danner Underbygningen for et oprindl. Taarn, aabner sig ind til Kirken med to, paa en rund Søjle hvilende Rundbuer; svarende til disse er der midt paa den vestl. Gavl- mur to Blindingsbuer. t Hojkirken og Koret havde Bjælkeloft, de 3 Apsider Halv- kuppelhvæl vinger, medens Sideskibf^ne afsluttedes af det temmelig flade Halvtags Sparreværk. ] Ved senere Ombygninger forandredes Kirken. Navnlig blev Taarnets everste Del nedbrudt (ved Slutn. af 17. Aarh., se Saml. til j. Hist, 3. R. II S. 134). og Underrummet, der vistnok har tjent som Forhal, blev afsondret fra Kirken ved en Mur, alle Skibe fik eet fælles Tag, og Sideskibene fik Bræddelofter, der naaeJe
544
Aalborg Amt
midtvejs ned i Rundbuerne. (Aarst. 1758 paa Vestgatlen betegner vistnok Tiden for disse Forandringer). I vor Tid er Kirken, der var meget brostfældig, omsat og saa vidt mulig fort tilbage til sin oprindl. Skikkelse under Ledelse af Prof. H. B. Storck; 1884 omsattes Korets og Apsis' Mure, og den gamle Anordning af Vinduerne gen- nemfortes <(ct af Vinduerne mod S. har Rundstav og en Perlerække til Indfatning)) 1890-91 ombyggedes Hojkirken og Sideskibene, saa at Kvadrene fik deres oprindl. Plads, Buerne ind til den tidligere Forhal aabnedes. og der indrettedes et Galleri over denne, Sideskibene fik atter deres Halvtage, og Kirken fik aaben Tagstol | den vestl. Del af det sydl. Sideskib indrettedes til Vaabenhus og den tilsvarende Del af
^^
•v-.'^>
m-^m
feH^M^i'^
Salling Kirkes Indre.
det nordl. Sideskib til Varmeapparat/ Klokken anbragtes i en Klokkcstol paa Kirke- gaarden^ Ny Altertavle af brændt Ler med farvet Glassur efter T^gn. af FI. B. Storck (se Tidsskr. for Kunstind. 18S7 S. 73). Prædikestol fra 17. Aarh. med Rantzaucrnes Vaaben, Romansk Granitdobefont med Baandslyn'_,'ningcr og en Haand, der bærer et Kors. (Se Aarb. f. n. Oldk. 1867, S. 145; Lviffh-r, Uds. over Danm. Kirkebygn. S. 86; Ministerialtid. 1892 Nr. 38),
BrenJiimjrnarJ blev 1397 af Anders Globs Enke solgt til Ridder Chr. Vendelbo, hvis Knke Klne Bugge 1401 solgte den til Dronn. Margrethe, som samtidig udkobtc andre Kjcre, nemlig Ur. Flef Klcfsen, der havde erhvervet et aabent Brev paa Godset ^Brynnom" af en vis Fru Frenbrjld, og Peder Nielsen (Gyldenstierne) af Aagd., der havde erhvervet sin Fjendom i den fra Ur. Jens Lykke. 1579 mageskiftede Kronen
4 •< 'I
Slet Herred. — Salling, Ovdrup og Gundersted Sogne. 545
den til Henrik Gyldenstierne til Aagd. ; 17o7 og 1794 var den en Bondegaard (12 Td. Hrtk.) under Krastrup; 1804 blev den frasolgt. Nuv, Ejer er J. C. Norss.
Povtrupgaard (Poghthorp) ejedes af Anders Glob og 1396 af Peder Andersen Munk. I 15. Aarh. var der Strid, om Gaarden horte til Salling eller Næsborg Sogn.
I et Mageskiftebrev af 1583 nævnes Brendum i Brøndum Sogn, Slet Hrd. ; maaske har der da ligget en Kirke her (se Aarb. f. n. Oldk. 1889, S. læ). — Ifl. D. Atl. (V S. 38) har Salling tidligere været Hovedsognet.
Biskop Jens Andersen Beldenak er født i Brendum, Sen af en Landsbyskomager.
Ovdrup Sq^n , Anneks til Næsoorg, omgives af det andet Anneks Salling, Vindblæs og Vilsted Sogne, Aars Hrd. (Flejsborg S.), Gundersted og Lundby Sogne. Kirken, noget nordl., ligger 1^4 Mil S. 0. for Løgstør. De noget højtliggende, bakkede, mod S. jævnere Jorder (Halbjærg, 136 F., 43 M.) ere overvejende skarpsandede. Paa Østgrænsen løber Tanbæk. Gennem det sydvestl. Hjørne gaar Hobro-Løgstør Banen.
Fladeindholdet 1896: 4331 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Rug 205, Byg 107, Havre 384, Boghvede 5, Bælgsæd 3, Spergel 7, Blandsæd til Modenhed 7, Grøntf. 96, Kartofler 87, andre Rodfr. 16), Afgræsning 600, Heslæt, Brak, Eng m. m. 358, Have 10, Skov 4, Moser 106, Kær og Fælleder 255, Heder 1945, Flyvesand 57, Stenmarker m. v. 20, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 109 Heste, 578 Stkr. Hornkv. (deraf 218 Keer), 873 Faar, 227 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td. ; 28 Selvejer- gaarde med 77, 22 Huse med 8 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1890: 326 (1801: 177, 1840: 215, 1860: 255, 1880: 337), boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomh., 275 af Jordbrug, 7 af Industri, 1 af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ovdritl> med Kirke og Skole; Braanip. Honihæk- gaarde. Øsferhedegd. , Gatteti-Hedegd.y Braaniphoim, Lolholm, Brads- have^ Ode.
Ovdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 351. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, eet oprindl. Vindue og begge Dore ere bevarede (Vindue og Norddor tilmurede). Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl, er fra gotisk Tid, men senere nedrevet til Skibets Hojde. Taarnrummet, nu Materialhus, havde for hoj Spidsbue ind til Skibet, men denne er senere lukket. Vaabenhuset er nyere. Altertavlen er et Maleri af A. Dorph fra 1897 (Christus vandrer paa Soen). Ny Dobefont af Sandsten. Prædikestol fra Renæssancetiden.
Ved Kongebrev af »/,2 1558 befaledes, at Slet Herredsting fremtidig skulde holdes midt i Herredet S. V. for Braarup „paa et Bjærg ved en lille Hej".
Ved Ovdrup er der fredlyst 2 anselige Gravhoje, ved Braarup ligeledes 2 Heje samt en af 4 Rundhøje og en 150 F. lang Langhoj bestaaende smuk Gruppe.
Gundersted Sogn, Anneks til Ulstrup, Aars Hrd., omgives af dette (Ulstrup, Blære og Ejdrup S.) og Ajstrup, Lundby og Ovdrup Sogne. Kirken, noget ostl., ligger 2 Mil S. 0. for Logstor og 1^/^ Mil S. V. for Nibe. De højtliggende, bakkede Jorder (Raasthøj, 196 F., 62 M.), ere sandede med store Hedestrækninger fra S. 0. til N. V. Ved Østgrænsen løber Vidkjær Aa; ved Sydvesthjornet ligger Navnsø, omtr. 4 Td. Ld. I den nordl. Del gaar Landevejen fra Løgstor til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 5157 Td. Ld. (herafere 1439 Td. Ld., 29 Td. Hrlk. i Matr. opf. under Aars H.), hvoraf 1021 besaaede (deraf med Rug 259, lU'g Trap: Danmark, Udg. 3. IV. 35
546 Aalborg Amt.
/
129, Flavrc 408, Spergel 3, Blandsæd til Modenhed '18, Grontf. 4.3, Kartoner 78, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 856, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 616. Have 9, Skov 54, Moser 37, Kær og Fælleder 162, Heder 2267, Stenmarker m. v. 72, V^eje og Byggegr. 38, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 146 Heste, 692 "Stk. Hornkvæg (deraf 272 Koer), 1044 Faar, 260 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 25 Selvejergaarde med 86, 23 Huse med 6 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 338 (1801: 182, 1840: 290, 1860: 306, 1880: 376;, boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 293 af Jordbr., 19 af Industri, 1 af Handel, 4 af forsk. Daglejer- virks., 11 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Gundcrsted Kirke ^ ved Hovedgaarden af s. Navn, med Skole, og Byerne: Borup, ved Landevejen; Lille- Ajstrup; Bjørn s trup. Hoved- gaarden Gunderstedgaard har 14^8 Td. Hrtk., omtr. 2200 Td. Ld., hvoraf 350 Ager, 25 Eng, 25 Skov, Resten Hede. Andre Gaarde: Vorm- strupy Hpjagergd.^ Borupgd.^ m. m.
Gundersted S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Aars- Slet Hrd.'s Jurisdiktion (Løgstor), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 365. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Hovedgaarden Gunderstedgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet er fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Dore ere bevarede (Norddoren tilmuret). Koret er fra Renæssancetiden af Mursten paa det tidligere, romanske Kors Sokkel. Taarnet, af Kvadre og Mursten, er vistnok samtidigt med Koret. Taarnrummet har en bred, flad Bue ind til Skibet. Vaabenhuset er nvt. Kirken har fladt Loft. Ny Altertavle med et Maleri (Christus). Kalk fra 1632. Ro- mansk Granitdebefont. Ny Prædikestol.
Gundersted o^aard tilhørte 1430 Malte Nielsen, der ogsaa ejede Pandum, 1462 Las Maltesen, 1490 Mogens Mogensen, og solgtes 1499 af Niels Maltesen til Viborg Bispestol, som dog ogsaa synes at have gjort et Mageskifte om den 1507 med Mogens Stampe, men vist 1516 mageskiftede den til Malte Lauridsen V^iffert, der nok forinden havde den i Forlening. 1584 ejedes den af Vine. Rosenkrantz og 1612 af dennes Brodersøn Niels R. Den kom siden til Bernt Due til Krastrup, som 1667 pantsatte den til Dr. Niels Benzon i Aalborg. Hans Søn, Oberst Manderup Due (f ved Helsingborg 1710) arvede G.; hans Enke Charlotte Amalie Gøye ægtede Grev Chr. Rantzau, der 1725 udkøbte Manderup Dues Arvinger af Krastrup (42 Td. Hrtk.) og G. (22) med Tiender og Gods (179 og 468 Td. Hrtk.) for 30,505 Rd. Den var saa forenet med Krastrup til 1794, da den blev kobt (22, 39 og 205 Td. Hrtk.) for 28,500 Rd. af U. C. Schmidten til Urup, som 1804 solgte den (21, 20 og 38 Td. Hrtk.) for 17,000 Rd. til Major Schuchardt til Noragergd. og Kapt. Leth til- Eskjær, som straks solgte den (21, 20 og 3^ Td. Hrtk.) for 17,800 Rd. til Kapt. Stiernholm, der samme Dig afhændede G. med Tiender (17 og 20 Td. Hrtk.) for 13,290 Rd. til Rasmus Skovgaard. Efter ham ejedes den fra omtr. 1830 af Laugesen, af Chr. Lassen til 1875, hvorpaa den solgtes for 132,000 Kr. til den nuv. Ejer J. B. Hagen. — Den omtr. 100 Aar gamle Hovedbygning bestaar af een Længe af Grundmur i I Stokv.
Farstrup Sogn omgives af Annekset Lundby, Salling og Næsborg Sogne, Limfjorden (Nibe Bredn.), Sebber og Ajstrup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. l^/^ Mil 0. N. 0. for Logstor. De for en Del højt- liggende og bakkede Jorder ere overvejende muldsandede,* nogle Steder muldlcrede med Sand og Kalk i Underlaget; mod N. V. en stor Engstrækning (Vaar Enge). Vaar Skov, Vaar Plantage, m. m. Kjolby So mod S. V. er nu udtorrct. Til Sognet hore nogle ubeboede Smaaoer i Limfjorden {Horn- giiardshohn, 'J'ølterne samt Halvdelen af Vaar- og Kyø I/olm).
Fladeindholdet 1896: 86'X) Td. Ld., hvoraf 2205 besaaede (deraf med Rug 692, Byg 368, Havre 812, Spergel 9, Froavl 43, Blands. til Modcnh. 56, Grontf. 10, Kartofl.
Slet Herred. — Gundersted og P'arstrup Sogne. 547
208, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 2005, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 3127, Have 30, Skov 176, ubevokset 12, Moser 145, Kær og Fælleder 624, Hegn 9, Heder 253, Flyvesand 5, Veje og Byggcgr. 91, Vandareal m. m. 8 Td. Kreatur hold 1898: 391 Heste, 1909 Stkr. Hornkv. (deraf 688 Koer), 2427 Faar, 479 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 329 Td.; 58 Selvejergaarde med 295, 76 Huse med 24 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse, V4 i Fæste og Leje. Befolk- ningen, Vj 1890: 935 (1801:661, 1840:775, 1860:888, 1880: 958), boede i 178 Gaarde og Huse; Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh., 645 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 100 af Industri, 9 af Handel, 5 af Skibsfart, 78 af forsk. Daglejer- virks., 30 af deres Midler, og 38 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Farsinip (gml. Form: Fatherstorp) med Kirke, Præstegd. (S. for Byen), Skole (V. for Byen) og Sparekasse (opr. ^^j^^^ 1888; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 28,711 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 867 Kr., Antal af Konti 114); Kjølby\ Stavn med Skole og Landingssted. HoA^edgaarden Krastrtip har 44^2 Td. Hrtk., omtr. 900 Td. Ld., hvoraf 600 Eng, 30 Naaleskov, Resten Ager, desuden andelsvis Brugsret til 1200 Td. Ld. Hede i Gundersted Sogn. Hovedgaarden Vaar har 32 Td. Hrtk., 925 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 112 Skov, 116 Plantage, 90 Kær og Mose, Resten Ager; til Gaarden nogle Huse og Farstrup Kirke- tiende. Hornsgaard har 17 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 72 Eng, 23 Kær og Mose, 50 Plantage og 25 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde: Risgd. , Hornskovgd. , Bromarkgde. , Ørsnæsgde. , Liindegde. Nymølle^ Vaar Molle.
Farstrup S., en egen Sognekommune, hører under Aars-Slet Hrd.'s Juris- diktion (Logstør), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 357. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Vaar.
Kirken, 1473 kaldet St. Mauritii og hans Stalbrodres Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Nordderen og eet Vindue (tilmuret) ere bevarede. Paa Skibets Sydside har ligget en, efter Sigende af Granit opf. Korsarm, der blev nedreven omtr. ved Midten af 19. Aarh. Taarnet, af Kvadre og Mursten, er vistnok fra gotisk Tid. Det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er i Renæssancestil, af Granit og Mursten. Alterbord af Granit med Relikviegemme, i hvilket fandtes en Blyæske med Relikvie (nu i Nationalmus.). Anselig Altertavle fra Midten af 17. .A.arh.; i Midten Nadveren. Paa Rammen Jørgen Seefelds, Barbara Fnis', Karen Sehesteds og Tyge Kruses Vaabener, paa Fodstykket Jochum Poulsens og Karen Benzons, der 1723 lode Tavlen reparere og male. Smukke Malmstager med Aarst. 15S5 og Juelernes, Friisernes og Bjorn Andersens Vaabener. Romansk Granitdobefont med Menneskehoveder paa Kummen. Smuk Prædikestol i Renæssancestil, skænket af Bjørn Andersen og Karen Friis. I Taarnrummet et Orgel. I Koret Mindetavle over Forpagter paa Vaar og Hornskov Christen Floy, f 1757. Ved Opgangen til Koret Ligsten over Joh. Nielsdatter Bugge, gift med Forpagter paa Vaar Lindegaard, t 1706. — Paa Kirkegaarden Monument over N. E. V. Hansen til Krastrup (f 1875).
Krastrup (Kragstorp, Kragstrup) tilhorte i Middelalderen Vitskel Kloster, der 1522 solgte den til Biskop i V^iborg Jorgen Friis; den ejedes derpaa af dennes Slægtninge (Brodersønnen Jorgen F., f 1616, hans Son Niels F., f 1639, hvilken sidste var saa forarmet, at .Arvingerne gik fra Arv og Gæld), saa af Manderup Due, f omtr. 1660, dennes Son Bernt D., f 1699, og dennes Son Oberst Manderup D., f 1710. Hans Enke Charlotte .Amalie Goye ægtede Grev Chr. Rantzau til Brahesborg, der 1725 købte K. (42 Td. Hrtk.) med Gunderstedgd. (22) med Tiender og Gods (179 og 468 Td. Hrtk.) af Manderup Dues Søskende, navnlig Broderen Albr. Chrf. Dues Kreditorer. Han solgte 1756 disse Gaarde til Etatsr. Geert de Lichtenberg, der 1757 transpor- terede Skødet til Marcus .Marcussen, senere Juslitsr., der \1^)\ skodede dem (42 og 22 Td. Hrtk.) og Vaar (50) med Tiender og Gods (252 og 761 Td. Hrtk.) til sin Son Poul Marcussen og Svigersøn U. C. Schmidtcn, hvilken sidste straks afstod sin Part
35*
548
Aalboig Amt.
/
til Svogeren, der 1R04 solgte K. (42, 135 og 201 Td. Hrtk.) til Hans Hansen. Den ejedes derpaa i mange Aar af dennes Familie, dcribl. ovcntuxvntc N. E. V. Hansen, indtil den blev solgt til Tregdcr. hvorefter den kohtcs af Ovcrauditor Wolff, der straks solgte den 18<)2 for 260,tXK^ Kr. til den nuv. Ejer H. J. V. C. Holm" til Louisen - dal. — Den nuv. Hovedbygning, der er omgiven af Grave, over hvilke forer en muret Bro med 4 Lover af Cement, er opf. i 18. og Beg. af 19. Aarh. og bestaar af 4 sammenbyggede Floje i 1 Stokv., de to af Grundmur, de to af Bindingsværk. En Del af Ladebygningerne er meget gammel, til Dels af Bindingsværk.
Vaar var en Avlsgaard under Vitskol Kloster, kom ved Reform, til Kronen og blev 1573 tillige med Klosteret af Fr. II mageskiftet til Bjorn Andersen, med hvis Datter Else Bjorn V. kom til Jorgen Friis til Krastrup (en anden Datter Margr. Bjorn var g. m. Jorgen Ernst Vorm, der ogsaa havde Del i Gaarden), hvis Sonne r Kansleren Chr. F., f 1639, og Anders F. arvede den, men Kanslerens Son Chr. F. mistede den 1647 ved Indforscl, som Jorgen Seefeld til Visborggd. gjorde hos ham. Jorgen S. ejede endnu 1661 V., men fra 1668 ejedes den af I)r. med. Niels Benzon (t 1674), hans Son Gehejmer. Niels B., dennes Son Konferensr. Peder B. (f 1735), der 1718 solgte den med Tiender osv. (50 og 73 Td. Hrtk.) til sin Fætter, Justitsr. Jochum Poulsen (f 1756), der ombyggede Gaarden 1722. Derefter var den forenet
^•^■'^'
f^.
- ^^
^w.._-. _-.H *«^
,S_...,„*«fk^
;■ 2: "*■>•• V*J!<
vlii.iv,::^'
^Å
5v^-_^ *■:
Vaar.
med Krastrup og Gunderstedgd., til En^en Karen Benzon 1760 solgte den (50, 73 og 275 Td. Hrtk.) til M. Marcussen. Dennes Svigerson U. C. Schmidten udkobte 1794 sin Svoger P. Marcussen af V. og solgte den (34, 22 og 54 Td. Hrtk.) 1803 til Generalauditor H. J. Lindahl og Birkedommer Bendix Claudi. Senere kobte Wulf Salo- mon den for 26,000 Rd. og frasolgte efterhaanden det meste af Bondergodset; 1809 solgte han den til et Konsortium. Senere ejedes den fra 1810 til 1856 af Jak. Trojel, fra 1856 af V. Buchtrup og fra 1871 af E. Helms, der 1889 solgte den for 230,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. G. Wolff Snedorff til Grevcnsvænge. — Bjørn Andersen opførte Gaarden af Bindingsværk paa en Banke paa den Plads, hvor nu Ladebygningerne staa. Da d'^n bræ-ndte 1587, lod Enken Karen P>iis neden for Banken ved Aaen opfore en ny, 15'>) fuldendt Hovedbygning, af Grundmur, i 3 F'loje i 2 Stokv. med Taarn og Spir og svære hvælvede Kældere af Granit; 1722 lod Joch. Poulsen Gaarden ombygge, idet han nedrev den ene Floj og Taarni-t samt nedbrod det ovcrste Stokv., saa at der nu kun staar to Floje i I Stokv,; de hwælvedc KæMderc cre nu til Dels odelagtc. En Sandstenstavle med Karen Friis* og Mandens Vaabencr og en lang Indskr. paa den ostl. F'loj ind til Gaarden minder saavel om hendes Opforelse af liygningcn som om Poulsens Ombygning. Poulsen udfyldte tillige Gravene og lod dem udlægge til Hiive.
Kj^Uiyganrd ejedes vistnok 1410 af lir. Chrislicrn Nielsen (Munk), der da var ^Fogcd" i Slet Hrd. Han^ Son Hr. Niels Christiernsen skrev sig 1462 og 1470 til
Slet Herred. — Farstrup, Lundby og Sebber Sogne. 549
K., men dennes Son Niels Nielsen solgte den 1492 til Biskop Niels Glob i Viborg. Siden ejedes den af Fru Else Bjørn, Jørgen Friis', og blev paa Skiftet efter hende udlagt til Sonncn Chr. Friis, som 1610 mageskiftede den til sin Fader.
Hornsgaard var 1760 en Forpagtergaard (17 Td. Hrtk.) under Vaar. U. C. Schmidten solgte den med Tienc^ (16 og 8 Td. Hrtk.) og 10 jordløse Huse for 7000 Rd. til Forpagter Soren Hauerslef, der 1796 opførte Hovedbygningen af Egebindingsværk. Nuv. Ejer er P. Winther, hvis Familie har haft den siden 1831.
Ved Lundegaarde har der tidligere staaet en Kirke (Skibets Længde omtr. 45, Korets 23 F.), hvis Grundsten ere benyttede til Bygningsbrug, men Tomten ses endnu. S. V. for den ses Spor af et lavt Dige; ved Udgravning er der fundet Ske- letter. Paa Mariebjærget ved Kjolby findes Mariekilde, som har været Sundhedskilde.
Lundby Sogn, Anneks til Farstrup, omgives af dette, Ajstrup, Gunder- sted, Ovdrup og Salling Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^2 Mil S. 0. for Løgstør. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere sandmul- dede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Løgstør til Nibe.
Fladeindholdet 1896: 3179 Td. Ld., hvoraf 694 besaaede (deraf med Rug 194, Byg 112, Havre 294, Blandsæd til iModenhed o, Grontf. 20, Kartofler 45, andre Rodfr. 19, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 593, Høslæt, Brak, Eng m. m. 440, Have 9, Skov 11, Moser 27, Kær og Fælleder 392, Heder 951, Stenmarker m. v. 16, Veje og Byggegr. 36, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste,^ 570 Stkr. Hornkvæg (deraf 198 Køer), 902 Faar, 165 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 81 Td.; 19 Selvejergaarde med 71, 39 Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 308 (1801: 212, 1840:253, 1860: 290, 1880: 296), boede i 54 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 211 af Jordbrug, 44 af Industri, 9 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks,, 10 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lundby^ ved Landevejen, med Kirke, Skole og Mølle; Frejstrup. Erkildsiriip, Ode. og Huse; Mølgaard med Vandmølle; Bellofte^ Gd.; Dybvadgd. med Teglværk; Fredsgd., Hylkjærgd., Briisaa VaTidmølle.
Lundby S., en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette, samt 5. Udskrivningskr.' 358. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Korbuen, enkelte Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Syddoren tilmurede). Taarnet, af Kvadre og Mursten, er vistnok fra gotisk Tid. Taarnrummet, nu Materialhus, havde for Spidsbue ind til Skibet, men denne er nu lukket. Vaaben- huset er nyt. Alterbord af Granit. Ny Altertavle. Romansk Granitdobefont. Præ- dikestol i sen Renæssancestil med Joch. Poulsens og Karen Benzons Vaabener.
Lundby var tidligere Anneks til Sebber Sogn; ved Reskr. af i°/ji 1819 blev det Anneks til Farstrup, medens Ajstrup, der indtil da havde været Anneks til Farstrup, henlagdes til Sebber.
Ved Hylkjærgaard er der fredlyst en Gravhøj.
Sebber Sogn omgives af Annekset Ajstrup, Farstrup Sogn og Lim- fjorden (Nibe Bredn. og Scbbersund). Kirken, mod S. V., ligger 2V4 Mil 0. for Løgstor og ^4 ^^i^ S. V. for Nibe. De noget højtliggende og ujævne (Sebber Trehøje, 187 F., 59 M., med trig. Station), mod N. 0 helt lave Jorder ere skarpsandede og sandmuldede. Til Sognet høre nogle ubeboede Holme i Limfjorden, Klosterholm, 38 Td. Ld., og Star tø lierne, omtr. 30 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 2199 Td. Ld., hvoraf 631 besaaede (deraf med Rug 208. Byg 130, Havre 2(>4, Grøntf. 3, Kartofler 75, andre Rodfr. 11), Afgræsn. o38. Høslæt, Brak, Eng m. m. 568, Have 14, Skov 28, Moser 87, Kær og Fælleder
550 Aalborg Amt
202, Heder <)8, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreatur hold 1898: 144 Heste, 712 Stkr. Hornkv. (donif 284 Koer), 1040 Faar og 239 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 113 Td.; 23 Selvejergaarde med 94, 3 Fæstegd. med 8 og 111 Huse med 9 Td. Ilrtk. og 18 jordlosc Huse, '3 i Fæste og Leje. Befolkningen, Va ^^^^' '^~ (1801: 721, 1840: 833, \S(jO: 782, 1880: 749), boede i 161 Gaarde og FIusc; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomhed, 305 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 113 af Industri, 26 af Handel, 41 af Skibs- fart, 79 af forsk. Daglcjcrvirks., 13 af deres Midler, og 60 vare under Fattigv.
I Sognet St'bberkloshr Kirke, ved Hovedgaarden Sebberkloster, og By- erne: Barvicr (1252: Barnæmyræ) med Præstegd. og Andelsmejeri; Valsted med Landingssted ; Schbersiuid med Kro og Bro over Sebbersund til Bislev S., Hornum Hrd. (se S. 459). Sebber Skole med Forskole, mellem de tre Byer. Hovedgaarden Sebberklosfer har 20 Td. Hrtk., omtr. 57 5 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 35 Skov (i Ajstrup S.), 30 Plantage, 100 Hede, 50 Mose, Resten Ager; til Gaarden hore en Molle, 4^/2 Td. Hrtk. Fæste- gods og Sebber Sogns Konge- og Kirketiende. Valstedgaard har 12^/g Td. Hrtk., omtr. 190 Td. Ld., hvoraf 95 Kær og Eng, 5 Gaardspl. og Have, Resten Ager; to Huse. Munkgaarde. Vandsted^ Gd., Svines fedgd., Munkholm, Gd.
Sebber S., en egen Sognekommune, horer under Hornum Hrd. 's Juris- diktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 359. Lægd. Kirken til- hører Ejeren af Sebberkloster.
Kirken bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Af den oprinde- lige, i romansk Tid opførte Klosterkirke staar nu kun den ostl. Del af Skibet til- bage, bygget af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. To Vinduer (nu tilmurede) og Norddoren ere bevarede. Kirken har intet Kor, men tresidet Afslutning i For- længelse af Skibet. I gotisk eller tidlig Renæssancetid blev den vestl. Del af Skibet nedreven. Sidemurene forlængedes af Mursten i Munkeskifte, de ydre Vægge i Skibets nederste Del omsattes, til Dels med Mursten, og Syddøren forhøjedes. Vistnok sam- tidig opførtes Taarnet, af Kvadre og Mursten i Munkeskifte. Taarnrummet havde ind til Skibet en senere tilmuret Spidsbue. Vaabenhuset er opf. i Renæssancetiden, af Mursten, med Kamgavle. Anselig udskaaren Altertavle (Nadveren) fra 1750. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol og et Pulpitur i Skibets Vestende ere fra 18. Aarh. I Skibets Loft en Malmlysekrone og to fuldriggede Skibe. Epitafium over Jørgen Gleerup til Sebberklosler, f 1727, og Else Hansdatter, f 1731, Ligsten over Jørgen Brockenhuus,! 1634, [over Karen Albretsdatter, J. Gleerups første Hustru, over Oluf Brockenhuus til Scbbergaard , f 1608, og Hustru Else Steen, f 1616. I Kirkens Ostende en udhugget Sten med 3 Menneskefigurer, Løvværk og Indskrift, efter Sigende fra St. Nicolai Kirke (se ndfr.).
Sehherklostcr eller Sebhergaard var i Middelalderen et Kloster, som hørte under Viborg Bispestol, men hvis Stiftelsestid er ukendt (første Gang nævnt 1268). Det husede Nonner, vistnok af Benediktinerordenen, og styredes af en Priorisse og en oftest adelig Prior, der beskikkedes af Viborgbispen. .Af dets Jordegods omtales bl. a. nogle Gaarde og Byggesteder i Ejdrup og Blære Sogne. 1520 paatænkte Bisp Jørgen Friis at overflytte Nonnerne i Vor Frue Kloster 1 Aalb. hertil. I hans Tid havde Klosteret sin værste Trængselstid; 1528 forlenede han det paa Livstid til sin Halvbroder, Viborgkantoren Niels Friis, men denne forsømte Klosteret i den Grad, at Nonnerne maatte klage til Kongen (de fik ikke deres retmæssige aarl. Provent; Bygningerne forfaldt, saa „at de ikke kunde ligge tort paa deres Sovebus for Regn") ; en 1 den .Anledn. nedsat kgl. Kommission fradømte ham derfor ogsaa 1520 Forle- ningcn, som han rigtignok snart efter synes at have faaet igen. Ved F^eformationen blev Klosteret inddraget under Kronen og 15:57 givet Chr. Friis i Forlening, bl. a. mod at han skulde underholde de tilbageblevne Nonner; 1561 forlenede Fr. II det til sin Moders Hofmcstcrinde Fru Anna Glob, Jørgen L'rncs Enke, og 1581 mageskiftede han det til Oluf Brockenhuus, f 16"8. Det ejedes saa af hans Son Joh. B., f 1619, dennes Fætter Jorgen B., f 1634, dennes Sonncr Sivert, Frands, Joh. og Ove, hvil- ken sidste dog 1670 tilskødede sin Broder Joh. sin Part i S. (7 og 68 Td. Hrtk.).
Slet Herred. — Sebber og Ajstrup Sogne. 551
Johans Sonner Peder, Jorgen og Casp. Chrf. B. skrev sig saa til S.; sidstn. fik 1677 Skede paa sit Sodskendebarn Sophie Amalie B.'s Part i S., men 1697 solgte han Gaarden (26, 3 og 96 Td Hrtk.) for 14,148 Rd. til Borger i Aalborg Anders Madsen Klæstrup, f 1707, hvis Arvinger 1708 solgte den til den tidligere Forpagter af Gaar- den, Jergen Glecrup, f 1727, hvorefter Sønnen Bagge Jørgensen G., f 1750, overtog S. (26, 23 og 300 Td. Hrtk.) ved Moderens Død 1731; hans Enke Henrikke Margr. Holst solgte 1781 S. (26, 23 og 220 Td. Hrtk.) til Svigersønnen Prokurator P. Lund, t 1791, for 24,000 Rd. Hans Enke Marie Gleerup ægtede 1793 Haslæreren C. P. Swindt (skilt fra ham 1797). Efter Marie Gleerups Død 1805 købtes S. 1806 af Baron Juel og Justitsraad Møller, som ved Auktion 1810 sol^-te den for 95,200 Rd. til Amtsforvalter H. Svanholm, som overlod den 1835 til sme Brodersønner Andr, og P. Svanholm; den sidste, f 1882, blev Eneejer 1838; nu ejes den af dennes Søn J. Chr. S. — Af Klosterbygningerne er der nu intet andet tilbage end en Del af Kirken. Den nuv. Hovedbygning, lidt S. V. for Kirken, 3 Fløje i 1 Stokv., er antagelig fra 18. Aarh., oprindl. af Bindingsværk, de to nu af Grundmur. Lade- bygningerne ere opf. efter en Brand 1833. (Se Saml. til j. Hist. VII S. 67 flg., og C. Svanholm, Notitser om S. og dets Ejere, Aalborg 1885).
Ved Sebberkloster ligger en fordum hellig Kilde, St. Pouls Kilde.
Paa St. Nicolai Bjærg, en høj Banke, der ligger lige V. for Vejen fra Sebber- sund, og som skal have været en 0 i gamle Dage, har der staaet en Kirke. Grunden opgravedes 1880 i Anl. af Sebbersundbroens Bygning. Kirken har haft et 44 F. langt og 26 F. bredt Skib og et 20 F. langt og 19 F. bredt Kor. Levninger af Kalk be- tegne endnu Stedet.
Ved Sebber er fredlyst en Gravhøj, den sydligste af „Trehøjene".
Ajstrup Sogn, Anneks til Sebber, omgives af dette, Farstrup, Lundby og Gundersted Sogne samt Aars Hrd. (Ejdrup S.) og Limfjorden (Sebber- sund). Kirken, noget østl., ligger omtr. 2 Mil 0. S. 0. for Løgstor og 1 Mil S. V. for Nibe. De mod V. noget højtliggende, i det hele ujævne Jorder ere skarpsandede og muldsandede. Gennem Sognet løber Kyø Aa. Halv- delen af Vaar- og Kye Holm hører til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2329 Td. Ld., hvoraf 640 besaaede (deraf med Rug 171, Byg 88, Havre 211, Boghvede 6, Bælgsæd 9, Spergel 13, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 6, Grøntf. 54, Kartofler 61, andre Rodfr. 18), Afgræsn. 620, Høslæt, Brak, Eng m. m. 419, Have 7, Skov 34, Moser 4, Kær og Fælleder 47, Heder 519, Veje og Byggegr. 30, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 82 Heste, 465 Stkr. Hornkv. (deraf 216 Køer), 779 Faar, 169 Svin og 5 Geder, Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 72 Td.; 22 Selvejergaarde med 61, 1 Arvefæstegd. med 3, 25 Huse med 8 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse, Va i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1890: 307 (1801: 199, 1840: 335, 1860: 329, 1880: 317), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksomh., 235 af Jordbr., 25 af Industri, 2 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Mid- ler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Store-Ajstrup med Kirke og Skole. Skovhuse, Gde. og Huse. Hoved gaarden Kyø har 14 Td. Hrtk., omtr. 450 Td. Ld., hvoraf 60 Eng og Mose, 30 Skov, 60 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde: Ajstrupgd.^ Kyødale^ Gd., Vidcriipgd. Røde Vandmølle.
Ajstrup S., en egen Sognckommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 360. Lægd. Kirken tilhører nogle af Sognebeboerne.
Kirken beslaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et oprindl. Vindue og Norddøren ere bevarede (tilmurede). Taarnet, af Kvadre og Mursten, er fra gotisk eller Renæssancetid. Taarnrummet, nu Vaabenhus, havde tidligere ind til Skibet en nu tilmuret Spidsbue. Kirken er restaur. 1869. Ny Altertavle med Thorvaldsens Christus og ny Prædikestol. Romansk Granitdøbefont med kløverbladformet Kumme. I Koret Ligsten over Mathias Mørch til Kyo, f 1741, og Hustru Karen Jorgensdatter Gleerup.
552 Aalborg Amt.
K)'i9 ejedes alt ved Aar 1400 af Slægten Tornekrands og tilhorte folgcnde af denne Slægt: Mikkel Nielsen 1401, Chrisiiern Mikkelsen 145S. Mikkel Christiernsen 1479, Niels Christiernsen, f lo 10, Erik Nielsen I5;i3. Mikkel Nielsen, f 1552, Niels Mikkelsen, f 1580; dennes Son Mikkel Nielsen, f 1652 som Slægtens sidste Mand, solgte \\. til Jorgen Due, som attei solgte den til Axel Roscnkrantz, der formodentlig solgte den til sin Svoger Just Hog, som 1626 afhæ^ndede den til Kansleren Chr. Friis. Antagelig kom den paa samme Vis som Vaar ved Indforsel til Jorg. Seefeld, som ejede den 1662, og hvis Son Ulr. S. 1668 solgte den (l^o Td. Hrtk.) til Albrecht Itzen i Kbh.; dennes Svigcrson Joh.Ad.de Clerque solgte 1711 K. (26 Td. Hrtk.) for 40a^ Rd. til Justitsr. Peder Benzon til Vaar, der 1718 afhændede den til Mathias Moreh, f 1741, hvis Enke Karen Gleerup dodc her 1748. Den kom saa til Assessor Gleerups Enke Flenrikke Margr. Holst (se S. 551), der forst 1758 gav sin Svigersøn Matt. Johs. Wederkinck Skode paa K. (27, 29 og 250 Td. Hrtk.) for 13,080 Rd., men 1779 solgte den til sin anden Svigerson P. Lund for 17,8(X}Rd. Dennes Enke .Marie Gleerup ægtede 1793 C. P. Swindt, som 1797 skodede K. (27, 29 og 265 Td. Hrtk.) for 37,aX) Rd. til M. N. Monrad, der straks efter solgte den (22, 18 og 55 Td. Hrtk.) for 22,500 Rd. til Fru Sophie Magd. Poulson, f. Dietrich, som 1803 solgte den for 26,000 Rd. til Sam. Dan. Warburg og Wulf Salomon fra Hamborg. Senere har den været ejet af M. Steinthai, Grosserer Olsen, Kbh., og Kmhr. Hofchef Greve A. L. F. Tramp, f 1863, hvis Søn, Lieutn. Greve Chr. T. nu ejer den. — Den grundmurede Hovedbygning, er opf. 1875 efter Tegn. af Arkitekt H. C. Stilling.
Ved Kyø er der fredlyst en Gruppe af 8 Gravhoje, ved St. Ajstrup en Hej med en 10 F. lang Stenkiste fra Slutn. af Stenalderen.
Ajstrup var tidligere Anneks til Farstrup Sogn og blev fra 1819 Anneks til Sebber.
I '
__-.--=!>
iborg Amt, den midterste Del af Nørrejylland, er det eneste jydske Amt, der ikke berøres af Havet. Det begrænses mod N. af Limfjorden (Venø Bugt, Kaas Bredn. , Lysen Bredn., Salling Sund, Livø Bredn., Risgaarde Bredn., Hvalpsund, Skive Fjord, Lovns Bredn. og Hjarbæk Fjord), i hvilken det udsender Halvøen Sallingland — • N. for denne ligger Øen Fur, der ogsaa hører til Amtet — , og Aalborg Amt (Gislum Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved Lerkenfeld Aa, mod 0. af Randers Amt (Onsild, Nørhald, Støvring og Galten Hrd.), mod S. 0. og S. af Aarhus Amt (Sabro, Gjern og Vrads Hrd.), fra hvilket det paa en Strækning skilles ved Gudenaa og Silkeborg-Langso, og mod V. af Ring- kjøbing Amt (Hammerum og Ginding Hrd.), mod hvilket Skive Aa danner Grænsen. Overfladen er i det hele højtliggende, i den nordlige Del mere jævn, mod 0. og S. til Dels stærkt bakket (Dejehoj, 345 F., 108 M., Store Hørbyhøj ved Amtets Sydspids, 417 F., 130 IVL, Rishoj, 336 F., 105,5 M-» Lyshøj, 299 F., 96 M.), i hele Amtet med Dalstrøg langs Aaerne, der bugte sig mellem Bakkerne. Sallingland er et i det hele tem- melig jævnt Plateau paa henved 100 F. Højde (Byhoj, 160 F., 50 M., Urhøje, 169 F., 53 M.), men ligeledes gennemskaaret af Lavninger. I flere af Herrederne findes store Hedestrækninger, og paa Vestgrænsen danner Al- heden en vidtstrakt, ensformig Slette, der skraaner mod V. og S. ned til Skive Aa. M. H. t. Frugtbarheden frembyder Amtet store Forskelligheder, men er i det hele af ringe Beskaffenhed, naar undtages den nordlige Del af Salling, der har gode Agerjorder. Ved Matr. gik der gnmstl. 27V2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (363 Td. Hrtk. paa 1 Q ^li^ svarende til Takst 4,5); i gnmstl. Faigtbarhed staa af de jydske Amter kun Aalborg, Hjørring, Ribe og Ringkjobing Amter lavere. I Midten af Amtet findes en Del mindre Søer. Af de mange Vandlob nævnes, foruden de ved Grænsen omtalte, Jordbro Aa, Skals Aa og Simested Aa, alle til Limfjorden, samt Alling Aa, Tange Aa og Norreaa, alle til Gudenaa.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 54,93 □ Mil (3024,^ n Km.), og kun Ribe og Ringkjobing Amter ere større. Af det samlede
5 54 Viborg Amt.
Fladeindhold udgorc de to Kobstædcr 1,05 D ^^il (57,8 Q Km.). Det op- maalte Fladeindhold, hvori Soplanens Vandareal (37 50 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes ^^|^ 1896 til 544,524 Td. Ld. (omtr. 299,488 Hckt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 181,861 (deraf med Hvede 180, Rug 42,309, Byg 26,611 — omtr. Halvdelen 6-radet — , Havre 80,084 — omtr. Halvdelen graa H. — , Blandsæd til Modenhed 6293, Boghvede 2839, Bælgsæd 352, Spergel 1087, Froavl 88, Kartofler 7877, Gulerødder 292, Foderroer 9107, Grontfoder 4676, Havesager m. m. 64); der henlaa til Brak 33,441, til Høslæt 24,417 og Afgræsning 126,194; Engarealet var 34,789. Fladeindholdet af Have var 3163, af Skov 24,532 bevoksede og 1722 ubevoksede Arealer, Torvemoser 10,761, Kær og Fælleder 15,968, Hegn og Læplantninger 543, Byggegrunde, Veje osv. 11,551 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 72,848, Flyvesand med 330 og Stenmarker med 702 og endelig af Vandareal foruden Soplanen 1706 Td. Ld. I Kornarealet spiller Dyrkningen af Havre, ligesom i Thisted og Aal- borg Amter, den overvejende Rolle, idet over Halvdelen af det saml. Kornareal anvendes hertil; men ogsaa Rugarealet er betydeligt og staar kun tilbage for Ringkjobing Amts ; derimod er Hvededyrkningen ganske forsvindende, og m. H. t. Bygavlen staar det ogsaa tilbage for de frugtbarere ostjydske Amter. Af de øvrige Hostafgrøder nævnes Boghvede og Spergel, ligesom der er betydelig Avl af Kartofler og Foderroer. Arealerne til Grøntfoder, men dog navnlig til Afgræsning ere meget betydelige, og kun i de to vest- jydske Amter ere de større. Brakarealet er ret stort i Forhold til de be- saaede Strækninger, men staar dog tilbage for de østjydske Amters. Der er store Engarealer, selv om de have større Betydning i de to vestl. og de nordl. Amter. Arealet af Skov er ikke stort (Statsskovene: Viborg Skovdi- strikt, i alt 7614 Td. Ld.), derimod findes en Del Moser og Kær. Inden for de ubenyttede Arealer er Hedearealet meget stort, over 7 □ Mil, langt større end i Alm. i de jydske Amter, men dog meget mindre end i Ring- kjobing og Ribe Amter.
Af Husdyr fandtes ^'^|^ 1898: 27,506 Heste, 117,237 Stkr. Hornkvæg (deraf 62,938 Malkekoer), 124,656 Faar, 58,063 Svin, 4 Æsler, 2040 Geder og 2735 Kaniner. Kvægavlen er af stor Betydning, men paa Grund af de store uopdyrkede Strækninger maa Kreaturstyrken i Forhold til Are- alet blive mindre end i de østl. og nordl. Amter, men langt storre end i de vestl., i Forhold til Folkemængden bliver Ordenen omvendt; her staar .Amtet hojcre end de mere tæ-t befolkede ostl. og nordl. Amter, men lavere end de vestl. Det er især Antallet af Faar (kun Ringkjobing Amt har flere) og Hornkvæg, som er meget stort, og Studefedning spiller endnu en betydelig Rolle; Amtet har ogsaa absolut stt det storste Antal Stude. Antallet af Heste er stort og i stærk Stigning, hvorfor ogsaa de yngste Aldersklasser — Fol og Plage — ere stærkt repræsenterede. Faareavlen
Viborg Amt. 555
er i Nedgang i den nyeste Tid, mednes derimod Antallet af Svin har været stærkt stigende, hvilket til Dels ogsaa gælder Malkekøerne. Hingste og Tyre hore aldeles overvejende til jydsk Race; af Væderne ere de fleste af Landracen, men der findes dog ogsaa en Del af Southdown- og Dishley- racen. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet ret udbredt; der fandtes 1898: 413,609 Høns, 1466 Kalkuner, 17,284 Ænder og 16,130 Gæs. Antallet af Bistader var ret betydeligt — 9623 — og staar kun tilbage for de to vestjydske Amters.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. var 7i .1899: 19,372 Td.; deraf var Købstædernes 302. Landdistrikternes Hrtk. fordelte sig ^/i 1895 saaledes, at der fandtes 68 større Landbrug paa 12 Td. Hrtk. og derover med 1748 Td., 4844 Bønder gaarde (1-12 Td. Hrtk.) med 14,698 Td., 8701 Huse (under 1 Td. Hrtk.) med 2532 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 92 Td. Hrtk. Endvidere var der 2566 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 4742 med 15,780 Td. Hrtk. Selvejergaarde, 131 med 514 Td. Hrtk. Arvefæ- stegaarde med Ret til at sælge og pantsætte og 39 med 152 Td. Hrtk. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse vare 10,443 med 2500 Td. Hrtk. Selvejer- og Arvefæstehuse, hvoraf 1894 jordløse. Af Fæste- og Lejehuse fandtes 824 med 32 Td. Hrtk., deraf 672 jord- løse. Ligesom i de andre jydske Amter med lav Bonitering findes der kun faa Gaarde med et større Hartkornstilliggende; derimod er Antallet af Gaarde med 4-8 og navnlig med 2-4 Td. Hrtk. meget stort; af sidstn. Klasse tæller Amtet saaledes flest af Landets Amter, og ogsaa de mindste Gaard- brug ere stærkt repræsenterede her ; Amtets store Udstrækning medfører i øvrigt, at der i det hele maa findes et ret stort Antal Brug, selv om det i saa Henseende staar tilbage for de frugtbarere østjydske Amter og for det endnu større Ringkjøbing Amt. M. H. t. Besiddelsesmaaden er Selveje det aldeles overvejende; af Arvefæstegaarde findes der nogle, men Antallet er ikke stort, selv om intet andet jydsk Amt har saa mange. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje det almindeligste. Af de jordløse Huse — kun Hjørring Amt har flere i Jylland — ere selvfølgelig ikke faa i Leje m. V.
Folketallet var Vg 1S90: 100,777 (1801: 41,564, 1840: 55,705, 1860: 71,557, 1880: 93,369), hvoraf Købstæderne 12,099 og Landdi- strikterne 88,678. M. H. t. til Befolkningstætheden staar Amtet langt tilbage for de tre østl. Amter og er ogsaa ringere befolket end noget af de tre nordl., men tættere befolket end Ringkjøbing og Ribe Amter. Paa 1 Q Mil kom der i 1890: 1830 Mennesker (33,23 P^^ ^ □ Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at 5644 levede af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillingsmænd ,
556 Viborg Amt.
Læger, Sagforcrc, Lærere, Videnskabsmænd osv.), 59,428 horte til Jord- brugernes Kl.isse, 343 til Gartnernes, 1558 til Piskernes, 16,501 til de in- dustridrivendes, 4232 til de handlendes, 91 til de sofarendes ; der var 6366, som horte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejervirk- somhed", 4388 levede af deres Midler, og 2226 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er Hovederhvervet og, som det ses, gav det omtr. '/j af Be- folkningen Underhold, hvilket er forholdsvis mere end i Alm. i Landets Amter; So fart og Fiskeri ere selvfolgelig ikke bet^'delige. I Sammenligning med de andre jydske Amter er ogsaa Industri og Handel af underordnet Betydning, hvorimod forholdsvis mange leve af deres Midler.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret V^1898-^73^^^^* Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 305,078 — 16 Kr. pr. Td. — , Bidrag fra Kobstæ-derne 2108, Indtæ^gt af Aktiver 17,496, Statstilskud til Viborg-Aalestrupbanen 140,000 Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 132,665, Medicinalvæsen 40,391, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 65,090, Amtsskolefond 25,740, Dyrlægevæsen 3736, Regu- lering af Vandlob 1407, Amtsraadet 4512 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede ^^3 1899 i Panteobligationer og Kapitaler 681,658 Kr. , i andre Kapi- taler 946,228 Kr., hvoraf største Delen er anvendt til Viborg-Aalestrupbanen, og faste Ejendomme til Værdi af 483,580 Kr., men skyldte 1,414,945 Kr. bort. Amts fattigkassen udredede s. A. til dovstummes Oplæring 2433, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold m. v. 8287 og som Bidrag til Sognekommunernes Fattig væsen 9509, og fik sine væsentligste Indtægter fra V4 pCt. Afgiften 548, Bøder 823, i Henhold til Plak. 1845: 821, Indtægt af Aktiver 245 7 samt i Tilskud fra Amtsfonden 18,000 Kr. Amts- fattigkassen ejede ^Ya 1899: 38,976 Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til samlet Beløb af 30,136 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle Forhold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekommunerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter udgjorde i 1898: paa Hartkornet 428,660 (gnmstl. c. 22V2 pr- Td. Hrtk.), paa Formue og Lejlighed 249,357, Indtægt af Aktiver 20,765, Afgifter efter Næringsloven 38,806; desuden udrededes Xaturalarbejde. uden for Paaligningen til samlet Værdi af 36,824 Kr. De væsentligste Ud- gifter vare: Fattigvæsen 221,127, Skolevæsen 279,455, Alderdomsunderst. 141,387 — s. A. modtoges 60,187 i Statstilskud — , Vejvæsen 78,758, Ud- gift ved Sogneraadene 12,478. Sognekommunerne ejede i Slutn. af 1898: i Kapitaler 133,129 Kr., i faste Ejendomme 2,65 1,126 og skyldte 1,260,684 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til éamlet Beløb af 133,607 Kr. Hvad Beskatningens Hojde angaar, staar Amtets Paaligning paa Hartkornet (til Amt og Sogne) over Jyllands som Gnmst. — kun Hjør- ring Amt staar med et højere Beløb — , medens Formue- Og Lejlighedsskatten udregnet pr. Td. Hrtk. er en Del lavere end Landsdelenes Gennemsnit, kun
Viborg Amt. 557
Randers og Aalborg Amter staa med lavere Beløb. Lægges de to Skattebeløb sammen, bliver det samlede Beløb ikke meget højere end for Jylland i Gnmst. ; lavere Belob have Randers, Aarhus Amtsraadskreds, Vejle og Aalborg Amter. Skatten pr. Td. produktivt Areal er forh. lav, men Udbyttet er jo heller ikke saa stort som andre Steder; de to vestjydske og Aalborg Amt have lavere Belob pr. Td. Ld. I Forhold til Høstværdien er det kun i Ringkjø- bing og Aalborg Amter, at Skatterne udgøre et mindre Beløb.
Amtet bestaar af Købstæderne : Viborg og Skive og Herrederne : Hind- horgy Harrey Nørre^ Røddings tilsammen Sallingland, FJends, Rinds, Nør- lyng, Sønderlyng^ Middelsom, Lysgaard, Hids og Hovlbjærg.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 76 Sognekommuner.
En Del af Amtet (Købstaden Skive, Sallingland og Fjends Herreder) udgør sammen med Thisted og en Del af Ringkjøbing Amt 8. Lands- tingskreds, medens Resten hører til 9. Landstingskreds. Amtet har 5 Folketingskredse.
I gejstlig Henseende hører Amtet dels under Viborg, dels under Aarhus Stift. Det omfatter 6 Provstier (hvoraf det sidste under Aarhus Stift) : 1) Viborg Købstads, 2) Sallinglands 4 Herreders, 3) Fjends, 4) Rinds og Nørlyng, 5) Middelsom og Sønderlyng og 6) Lysgaard, Hids og Hovlbjærg.
I jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 2 Købstads- jurisdiktioner, 4 Land jurisdiktioner: 1) Sallinglands 4 Herreders, 2) Fjends og Nørlyng Herreders, 3) Middelsom og Sønderlyng Herreders samt en Del af Hovlbjærg Herreds, 4) Lysgaard og Hids Herreder samt en Del af Hovlbjærg Herred. Rinds Herred er forenet til een Jurisdiktion med Gislum Herred i Aalborg Amt, og største Delen af Hovlbjærg Herred udgor en Del af Frijsenborg- Fa vrskov Birk (hvis øvrige Dele hører under Aarhus Amt).
Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Viborg-Thisted Amters Stiftsfysikat; der er 3 Lægedistrikter: 1) Viborg, 2) Skive og 3) Sjørup Distrikt, medens Hids Hrd. horer til Silkeborg Distr., største Delen af Hovlbjærg Herred horer til Frijsenborg Lægedistr. samt en Del af Middelsom, Sønderlyng, Norlyng og Rinds hore til Randers, Hobro og Farsø Distrikter. M. H. t. Oppeborselen af Skatter danner Amtet eet Amtstuedistrikt. Amtet har for Tiden 5 Branddirektorater: 2 for Købstæderne og 3 for Landdistrikterne (et for Norlyng, Lysgaard og en Del af Middelsom og Sønderlyng Hrd,, et for Sallingland og Fjends Hrd., et for Hids Hrd.); Rinds Hrd. hører til Hobro, Dele af Middelsom og Sønderlyng til Randers og Hovlbjærg til Hammel Branddirektorat.
Viborg Amt hørte i Middelalderen til Sallingsyssel (Sallingland og Fjends Hrd.), Himiner syssel (Rinds Hrd.), Ommersyssel (Middelsom, Nor- og Sonderlyng Hrd.),
558
V'ibotg Amt.
Lørersysscl (Lysgaard opj Hids Urd.) og Aabosyssel (Hovlbjærg Hrd.). Fra U>(iO bestod det for storstc Delen af Sknrhus Amt (SallingUiiid) og IlaUi Amt (Fjends, Middclsom. Norlyng og Rinds Hrd.), medens Sonderlyng og Hovlbjærg Hrd. horte til Dronnin£;horg og Lysgaard og Hids Hrd. til Silkeborg Amt. Ved Res. af *•'/, 1794 oprettedes Viborg Amt ved Forening af Skivehus og Hald Amter samt Hovl- bjærg og Sonderlyng Herreder af Dronningborg Amt; 1821 henlagdes endelig Hids Hrd. til det.
Litt. : St. St. Blicher, V. Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningsselsk., Kbh. 1839. — Festskr. ved V. Amts landokon. Forenings Jubilæum, Viborg 1896.
Viborg
iborg Køb- stad ligger omtr. iMid- tea af Nør- rejylland,! Nør- lyng Hrd., under 56<>27'2,65"n. og l^ 9' 58,9i" V. L. for Kbh. (beregnet for Domkirkens Kor). Den lig- ger højt paa en Bakke, som mod V. gaar over i et større Bakke- drag, men skraa- ner ned mod S. og 0. og mod 0. begrænses af den omtr. 500 Td. Ld. store, 7000 Al. lange og 800 Alen brede Viborg Sø, der deles i to omtr. lige store Socr — Nørre- og Søndersø — ved en 1854-55 anlagt Dæm- ning med en Stenbro, hvorover Landevejen fra Randers forer ind til Byen (den tidligere Dæmning med en Træ^bro anlagdes 1812 lidt N. for den nuv. af Asmildklostcrs P-jcr). Soen har Tillob N. fra og Aflob mod S. 0. gen- nem Mollcaa til Nørreaa. Særlig smukt tager Byen sig ud fra Randers- vejen (se Vignetten S. 553). Det hojesle Punkt er ved Provinsarkivet,
lI4iiSll
\y/.
D 3
83
K 4 f 3
il
E 4 D 3 E 2
!l
C 5
\nJfrs /
•TER-
r3
3
cm I
4
7K^ AvAv^aVj^ af'JTon^jt^ X>itmn.Mri W CJf^^f
VIBORG.
Ho.- .JP'W'T'
Viborg. 559
150 F., 47 M.; ved Domkirkens Vestside er der Il9,i8 F., 37 M. Afstan- den fra Skive er omtr. 3^/2, fra Løgstor 7 3/^, fra Nibe 8V4, fra Hobro 4 og fra Randers 5 Mil (ad Jærnbanen henh. 4, jo Mil, 31 Km., 10,^ Mil, 80 Km., 10,3 Mil, 78 Km., ll,i Mil, 84 Km., og 7 Mil, 53 Km.). Byen har med sine mange Haver og ubebyggede Pladser et meget betydeligt Fladeindhold; Købstadgrundens Omkreds er omtr. 7200 AL; den største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2300, fra V. til 0. 1600 Alen. Den er meget uregelmæssig bygget med mange snævre, til Dels (især mod S. og 0.) stejle Gyder og Stræder. Mange af Husene ere uanselige, men minde ikke ved deres Udseende om Byens Ælde ; den har ogsaa lidt af Ildebrande som faa andre danske Byer. Derimod bringe mange Gadenavne Tanken tilbage paa gamle Dage og dens fordums store kirkelige Betydning, saaledes Gravene, Riddergaden, St. Mathias-, St. Hans-, St. Mogens-, St. Mikkelsgade osv. Hovedaaren er St. Mathiasgade, der mod V. udmunder i Lande- vejen til Holstebro og mod 0. gaar over Hjultorvet og fortsættes i Lande- vejen til Randers over den ovenomtalte Dæmning. Mod N. gaar fra St. Mathiasgade over Gammeltorv St. Mogensgade, der udmunder i Landevejene til Skive og Aalborg; en anden Gade fra S. til N. er Store St. Mikkels- gade, der fører ud til det store Nytorv og fortsættes i St. Hansgade.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1900 omtr 161 Td. Ld. og Mark- jorderne 9530 Td. Ld. Byen havde Okt. 1900 30 Gader og Stræ- der og 3 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 682 (Oktober 1900: omtrent 7 70, hvoraf 550 paa Bygrunden). Flade- indholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 9691 Td. Ld.; deraf vare besaaede 2929, Afgræsn., Høslæt, Eng osv. 3820, Kær og Fælleder 32, Have 148, Skov 1841, Moser 109, Veje og Byg- gegr. 394, Heder 393 og Vandareal 16 Td. Hartk. var Vi 1S95 262 (herafere 2 inddragne under Bygrunden); deraf hørte 207 til 81 Gaarde og 48 til 180 Huse; 47 Gaarde og 49 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Nørreinølley Gd. med Vandmølle ved Søens Nord- spids, Vintmøllegd., ved Vint Sø, Gaardene Engelsborg, Møgelkjær, Li'se- ^orgiVj^ Td. Hrtk., omtr. 200 Td. Ld.), Øs/er-, Nørre- og Sønder-Tegl- gaard\ desuden Plantagerne Undallslnnd (se S. 572), Margreiheliind (paa- begyndt 1853), Liseborg Plantage og Statsplantagen Viborg Krat og Hede- plantage (omtr. 800 Td. Ld. ; overtaget af Staten ifi. Res. af -^e 1846).
Bygningernes saml. Brand forsikringssum var ^/g 1900 omtrent 10,869,000 Kr. (Antal af Forsikringer 7 72).
Om Graabrødre Landdistrikt se under Norlyng Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Domkirken, som bliver beskreven særskilt.
Sendersogns Kirke, mod S. i Byen ved St. Mikkelsgade og Sorte- brødre Kirkestræde, paa en ophojct Plads, den tidligere Kirkegaard, var fra forst af Kirke for Sortebrødreklosteret (se Vib. Hist.) og blev "^3 ^529 skænket Byen til Sognekirke. Den hidrører fra 2. Fjerdedel af 13. Aarh. og vilde have været et karakteristisk Eksempel paa en Bygning fra Over- gangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvis den ikke var bleven .saa for-
560
Viborg Amt.
vansket vod senere Ombygninger. Den ældste Del, Skib og Kor, er af rode Munkesten i Munkeskifte med sortglaserede og rode Teglsten i Indfat- ningen om Vinduerne (dog er der flere Steder udv. i Murene forneden tilhugne Granitkvadre). Koret fik Lys gennem hoje, smalle, endnu delvis bevarede Vinduer med let Tilspidsning i Buen og til Dels sammenstillede 3 og 3 (det midterste lidt hojere); særlig smukt fremtræde disse Vinduer paa den flade Altervæg mod O., hvor de ere anbragte i de 3 midterste af de 5, ved flade Halvsojler adskilte Blindingsfag, i hvilke Muren her er inddelt (Anordningen er dog forstyrret ved, at Gavltrekanten er erstattet med et skraat
Tegltag, og ved An-
bringeisen af 2 Støtte- piller). Vestgavlen hav- de Kamtakker og en smuk Blindingsdekora- tion , hvoraf betyde- lige Rester endnu fin- des. Fra Kirkens ældste Tid hidrorer vistnok og- saaet Sideskib mod S., af rode Munkesten, med Spor af Munkegangens spidsbuede Aabninger. I Slutn. af Middelalderen (Ursin siger dog 157 6 og 157 7) tilfojedes mod N. to storre Tilbygninger, af røde Munkesten i Munkesk. og med Møn- stermuring, af hvilke den ostl. er ældst, og op til Skibets Nordside mod V. opførtes 1634 et „Benhus", der ifl. en i Muren indsat Indskrift er bekostet af Christen Hjarbek og Hustru. Et Spir paa Kirkens Vest- ende opførtes 1605, men brændte 1615 tillige med Kirkens Overdel, hvorefter der 1696-1701 opfortes et omtr. 36 Al. hojt Taarn, der 1702 fik et 34 Al. højt Spir. Det berettes, at Christen Erichsen, Pra^st her fra 1679 til sin Dod 1711, lagde Grund- stenen til Taarnct, og at han lod Kirken udbedre og smykke paa egen Bekostning; herom minder en udv. i sydl. Kormur indsat romansk Vinducs- monolith, hvorpaa er indhugget: C E S og A O F (o : Chr. Erichsen og Hustru Anna Ostenfeldt) og 1697. Omtr. samtidig med dette Taarn er vistnok en Tilbygning mod S. ved Sideskibets Vestende, hvori en Vindeltrappe. I den store Ildebrand 1726 (se S. 581) bræ^ndte Kirken, og ved kgl. Res. af 1726 bestemtes, at den skulde nedlægges, hvilket dog afvæTgedes ved Menighedens Bestræbelser (^/g 1552 var der ogsaa udgaaet Ordre om, at Kirken skulde nedbrydes), og den genopbyggedes under Ledelse af Stall-
Sendersogns Kirke.
Viborg.
561
knecht (se under Domkirken), saa at den alt ^sy^ [793 kunde indvies. Men Restaurationen, hvorved den oprindl. Stil vistnok stærkt forvanskedes, var kun maadelig, og den har derfor ofte maattet repareres, saaledes mellem 1750 og 1760, 1771, 1835-36 (bl. a. Taarnet, paahvis Fløj stod 1835) og 1853 samt 1876, da Taarnet, med Pyramidetag, erstattedes af et nyt med blindingsprydede Kamgavle og hvælvet Underrum (Arkitekt : H. B. Storck) ; Adgangen til Klokkerne er ad forannævnte Vindehrappe.
Kirken er nu en treskibet Bygning med Midtskib og to lavere Sideskibe, Kor, af Midtskibets Bredde, og Taarn mod V. Uden Taarnet er Kirken indv. 70 Al. lang. Skibet er 27, uden Sideskibene 14 Al. bredt. Midtskibet har 3 spidsbuede Krydshvælvinger, Koret 1 tilsvarende og 1 (længst mod 0.) af Træ. Det nordl. Sideskib, som dannes af de to, ved en Døraabning forbundne Tilbygninger, har to uensartede, det sydl. Sideskib to halve Hvælvinger og længst mod 0., hvor et Rum er afskildret til Præsteværelse, en hel Kryds- hvælving. Adgangen til Kirken er gennem Tilbygningen ved det sydl. Sideskibs Vestende, men der paa- tænkes nu at omdanne Taarnets Underrum til Vaabenhus. Pladsen bag Alteret er aflukket ved et Panelrækværk (med Malerier af
Søndersogns Kirke omtr. 1730 (efter et Billede i Kirken).
Evangelisterne og Moses og Aron), og her ere Skriftestol og Varme- apparat (det sidste skal flyttes til en i nyere Tid opf. Halvtagsbygn. ved Østenden af nordl. Sideskib). Prægtig gotisk Passionsalter- tavle fraomtr. 1520 (restaur. 1886- 87 af Magn. Petersen), med forgyldt Billedskærerarbejde i Midtfeltet og Malerier paa Sidefløjene; den er
et nederlandsk Arbejde, 1728 foræret til Kirken af Fr. IV; den stod vist- nok før i Slotskirken paa Kbh.'s Slot (se Fr. Beckett, Altert., S. 159 ng. og T. LXII-LXIX). Prædikestolen, med forgyldt og malet Billedskærer- arbejde, har Fr. IV's og Chr. VI's Navnetræk. Trædøbefonten, fra 1730, har et gmlt. Messingdøbefad. Orgelet, i Kirkens Vestende, er fra 1887, tegn. af H. B. Storck. I Midtskibet hænger et Maleri fra 1736 (Christus paa Korset med Maria og Johs.), i sydl. Sideskib et Krucifiks fra 1674, efter Sigende fra den nedbrudte Norresogns Kirke. I Koret hænger en stor Malmlysekrone fra 1729, i hvert af Sideskibcne to mindre (to med Aarst.,
1732 og 1736).
Paa Stolestadernes Døre og Panelerne langs
Kirkemuren
er der malet religiøse, symbolske Billeder (omtr. 200) samt Christus og 22 bibelske Personer, alt dog uden Kunstværd, fra omtr. 17 30; paa et af dem er Kirken afbildet. Ved Alteret ligger en Ligsten over Borgmester Morten Hegelund, f 1574, og Hustru, og foran flere af Kirkens Døre hele eller itubrudte næsten helt udslidte Ligsten (deribl. en over Else Graae, f 1726). Under en stor Del af Kirken er der nogle og tyve murede Gravkældere, der dog ere tømte 1836, 1856 og 1884-85, idet Ligene ere nedsænkede paa Kirkegaarden (nogle Kisteplader opbevares i Kirken).
F^ladscn omkring Kirken, der ikke er benyttet til Kirkegaard siden 1808, Trap: Danmark, 3. Udg. I\'. 36
562 Viborg Ainl.
da den 113*0 Kirkegaard indviedes, blev nedlagt og beplantet 1S47. I det sydostl. Hjorne af Pladsen er en lille Hoj, hvorfra der er god Udsigt over Sonderso med Omgivelser.
Ved Kirken^ der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejer i Kapitaler 4243 Kr., i Jorder 106,418 D Al. (Lejeindtægt 1899: 343 Kr.) og i Legater 3628 Kr.
Et Menighedshus, ved Tausons Minde, er opf. 1893 (indviet "V12) for omtr. 16,000 Kr. efter Tegn. af Arkitekt Cl. A. Wiinholt. Det er en fir- kantet Rygning af rode Sten med en Overbygning og et lille Spir. Det indeholder i Midten en storre Sal, hvis kasseterede Loft er 28 F. over Gulvet, og to mindre Sale, der kunne sættes i Forbindelse med Midtsalon.
Kirkegaarden, mod N. i Byen, fælles for de to Sogne, indviedes Vio 1808 og er senere udvidet mod N. Den er nu 6-7 Td. Ld. Ved Ho- vedindgangen mod 0. er 1887 opf. et Ligkapel i Korsform af rode Sten (Arkitekt: H. A. Paludan).
Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Stænderpladsen, er opf. 1872-74 for omtr. 200,000 Kr. af Amtet med ^^24 ^g Kobstaden med ^24. af røde Mursten i italiensk Renæssancestil efter Tegn. af Arkitekt J. Tholle og fuldendt af Bygningsinspektor V. Th. Walther. Det er en anselig Bygning i 3 Stokv. med svagt fremspringende Floje samt bagved Raadhuset mod 0. en Arrestbygning med to runde Hjørnetaarne. Det indoholder Retslo- kaler for Viborg Byting, for Fjends-Xorlyng og Middelsom-Sonderlyng Her- reder og for Landsoverretten ; desuden en stor Festsal, Byraadssal, Amts- raadssal. Overrettens Justitskontor og dens Bibliotek, Stiftsbiblioteket (se S. 565), Arkiver og Raadhustjenerens Lejlighed. Arrestbygningen indeholder Plads for omtr. 40 Arrestanter (1 Dobbelt-, 32 Enkelt- og 2 større Celler). I Bytings- og Byraadssalen findes Portrætter af alle oldenborgske Konger, i Amtsraadssalen af alle Stiftamtmænd siden 1730, i Landsoverrettens Sal en Marmorbuste (H. Bissen) af A. S. Ørsted og Portræt (V. Marstrand) af Justitiarius Schønning (f 1862), i Byraadssalen desuden et Maleri af Wil- lumsen, „Glaspusteren", skænket af Grosserer B. Goldschmidt i Kbh. (f 1892).
Det gamle Raadhus, ved Gammeltorv, en Bygning af gule Mursten i 1 Stokv., med smuk Rokokoportal med Fr. IV's Navnetr. og Aarst. 1728, høj Kælder og et lille Spir paa Taget, er opf. eller ombygget 1728, efter at det tidligere, der var fra 16. Aarh. (1539 udgik Kongebrev om, at det skulde undersøges, hvorvidt Graabrødreklosteret egnede sig bedst til Raad- hus eller Hospital) og havde Trappegavle, var brændt 1726 (se S. 581). Det er repareret 1817; et nyt Spir opsattes 1859. Efter det nye Raadhus' Opforelse blev det en Tid overladt Garnisonen til Brug som Garnisonsskole ; nu indeholder det Politistation og Telefonstation samt Museum (se S. 565), det sidste i Stueetagen og paa Kvisten.
Katedralskolen, ved Gammeltorv, St. Mogensgade og Xytorvsgyde, er en anselig, grundmuret firflojet Bygning, hvoraf den ostl., bl. a. med Rek- torbolig, er i to Stokv. med Kælder, den vcstl. ligeledes i 2 Stokv., de andre i eet Stokv. ; den nordl. Floj har K:elder med Tøndehvælving ; des- uden er der et 1882-83 opf. Gymnastikhus ved Kompagnistræde, der tillige bruges som Festsal (sidstes Arkitekt: liygningsinspektor Walther). Bygningen blev købt af Staten 1760 efter Stiftamtmand K. H. Heincn (t 17 54) og ombygget fra 17 69, hvorefter den indviedes *7io ^^'- ('■^'■ staur. 1S42). Den indelmldcr efter Hore Om- og Tilbygninger 10 Klasse-
Viborg.
563
værelser, Biblioteksværelse (omtr. 16,000 Bd.), Fysik- og Naturhistorieværelse, Slojdlokale, m. m. Skolen har for Tiden 1 Rektor, 3 Overlærere og 7 Adjunkter; Ve ^^^^ havde den 85 Elever, deraf 24 i Realklasserne. Skolen har tillige en af Lærerne opr. Forberedelsesskole. Skolen er som Domskole vistnok oprettet omtr. samtidig med Bispestolens Indret- ning og Domkirkens Grundlæggelse; i alt Fald bestod den i 12. Aarh., da Hellig Kjeld var Skolemester (efter ham besørgedes Embedet ficmdeles af et af Domkapitlets Medlemmer). Paa Reformationstiden skal den have faaet sit Lokale paa det østl. Hj. af Skole- og St. Mathiasgade, senere var den i Domhusets nederste Stokv. Ved Fr. II's Gavebrev af ^12 1574 tillagdes der Skolen meget betydelige Tiender , dertil kom senere andre Dotationer, og den ejer nu hele Kongetienden af 23 Sogne i Sallingland og i Fjends
Det gamle Raadhus.
Hrd. tillige med Kornkongetienden af flere Sogne, hvoraf den saml. Indtægt er aarl. 851V2 Td. Rug, 859 V2 Td. Byg og 445V2 Td. Havre samt i Penge 42 Kr.; desuden ejer den" i Kapitaler 188,094 Kr. og nogle Jorder paa Viborg Bymark (omtr. 7 Td. Hrtk., 55 74 Td. Ld.) samt Stipendiefond og Legater til et Belob af 83,042 Kr. (se Htindrup, Lærerstanden i V. Katedralsk., Indbydelsesskr. 1875; Biskop, Mag. P. Villadsen og hans Bidr. til V. Skoles Hist., i Kirkeh. Saml. 3. R. IV S. 481 flg. ; Hist. Tidsskr. 3. R. IV S. 109 flg. og V S. 477 ng.) ; Saml. t. j. Hist. 3. R. I S. 16 flg.). Byens kommunale Skolevæsen omfatter en Borger- (Betalings-) og en Friskole. De rummes i to Bygninger, begge opf. efter Tegn. af Arkitekt C. Lange, Aarhus. Borger- og Friskolens Hovedbygning (indviet 1887), ved Rosenstræde, en anselig Bygning af rode Mursten i to Stokv. med Kælder, indeholder bl. a. 20 Klasseværelser og i Kælderen Pedelbolig, Legekælder (ogsaa paa Loftet er der Legeplads) og Lokaler og
3(>'
564
Viborg Aml.
Okonomilcjlighcd for Rornebcspisningen. Borgerskolens Pig c afdeling, i St. Nicolaigade, af rode Sten i 2 Stokv. med Kælder, indviet 1888, har 3 Klasseværelser og Inspektorbolig, hvori tillige 3 Klasse væ-relser. Ved Hovedbygningen i Rosenstrævle ligger tillige et Gymnastikhus. Be- talingsskolen havde '/lo ^^^^ ^^^ Drenge og 121 Piger i henh. 6 og 4 Klasser, Friskolen 229 Drenge og 232 Piger i henh. 8 og 7 Klasser. Be- talingsskolen har heldags, Friskolen udvidet halvdags Undervisning. Ved Skolerne er der ansat 1 Overkærer, 10 Lærere og 9 Lærerinder. Desuden ejer Kommunen Ves term ark og Loldrup Skoler samt Ves ter mark Pogeskole (paa Kobstadsjorderne i Graabrodre Landdistr.). — Teknisk Skole er oprettet 1871 paa Foranstaltning af Borger- og Haandværkerfor- eningen; 1893 sloges den sammen med den 1843 oprettede „Teknisk Søndagsskole", og ^^/i 1895 indviedes dens egen Bygning i Reberbanen, opf. af rode Mursten i gotisk Stil med Trappegavle og to Stokv. og Kælder
Provinsarkivet.
efter Tegn. af Cl. A. Wiinholt; den kostede 40,000 Kr., hvoraf Staten ydede 17,200 Kr. ; Kommunen skænkede Grunden; den havde 1899-1900 209 Elever i 2 5 Klasser og 12 Lærere. — Af Privatskoler nævnes Pien ges Real-Pigeskole, i Jærnbanegade, med Dimissionsret og 114 Elever i 6 Forberedelses- og 4 Realklasser ; Bygningen, af rode Mursten i to Stokv., er opf. 1895.
Provinsarkivet for Xorrejylland, ved Lille St. Hansgade (opr. 1889), er opf. 1890-91 af Staten for 150,620 Kr. paa en af Viborg Kommune skænket Grund efter Tegn. af Bygningsinspektor H. Kampmann og bestaar af en Arkivbygning (166 F. lang, 53 F. bred) og en Arkivarbolig med Forbindclscsbygning, af rode Mursten, med Kridtbaand, paa Granit- og Murstenssokkel ; i Arkivbygningens Vinduesblindingcr eru de jydske Byers Vaabener anbragte i bra^ndt Ler med Farver, i Kridtstensbaandcne i Ge- simsen de jydske Herrcdsvaabener. Bygningen indeholder et stort hvæ'lvet Rum, i sin halve Hojde delt af et Jæ-rnristgulv, 6-^ 2 mindre Arkivrum; Arkivarboligen har en Læsestue (se De Danske Proviiisark. Kbh. 1893).
Viborg.
56;
Viborg Museum, i det gamle Raadhus (tidligere i det 1871 nedbrudte Stænderhus, der laa tæt N. for Domkirken, og det nye Raadhus), er opr. 1861 (se Saml. til j. Hist. I S. 5 7). Det indeholder en Oldsagssamling (deribl. en smuk Saml. Broncealders Urner) og en Saml. Genstande fra den hist. Tid, særlig fra Middelalderen (et gotisk Monstranshus og Helgenbilleder fra Karup Kirke, en Altertavle, m. m.) og, fra Renæssance- og Rokokotiden, en betydelig Saml. af Kar til Oplysning om Jydepotteindustrien og en Samling vedr. Viborg By.
Stiftsbiblioteket, i Raadhuset (tidligere i Stænderhuset, derefter i Bispe- gaarden) er oprettet 1817; ved Testam. af 1879 har det faaet Prof., Dr. theol. Christen Hermansens Bogsamling,
Stiftamtshuset, paa Nytorv, Hj. af Store St. Hansgade, omtr. hvor for den
X.M
■-- j L'U'
m
-,. >»v.-.—
Stiftamtshuset.
1529 nedlagte St. Hans Sognekirke stod (Kirkens Taarn stod dog til 1584, da det tillige med Rester af Kirkegaarden slojfedes for at skaffe Forsam- lingsplads til Chr. IV's Hylding, hvorved Nytorv opstod). Gaarden er opf. 17 57 af Friedenreich til Palstrups Enke Anne Margr. (Familiens Vaaben staar paa Fa9aden ud til Torvet), 1824 kobt af Staten og omdannet til Embeds- bolig for Stiftamtmanden (den tidligere Gaard, der ejedes af Apoteker Dan. Friedenreich, brændte 1726). En Del af Gaardens store Grund med Sidc- bygn. ud til St. Hansgade solgtes 1844 til private. Gaarden er nu i to Fløje, den ene, ud til Torvet, af rode Mursten i 1 Stokv. paa Granitsokkel med Kælder samt Kvist baade paa Nord- og Sydsiden, og den anden, ud til St. Hansgade, i to Stokv.; den sidste, der indeholder Amtskontor, er 1895 ombygget af H. Kampmann i gotisk Stil med blindingsprydede Trappegavle af røde Mursten i middelalderlig Skiftegang paa Sokkel af tilhugne Granitkvadre.
566
Vibor^r Amt.
Bispcgaarden, O. for Domkirken, er en trcflojot Bygning. Oprindl. stod her en Kannikcrcsidens (sidst beboet af Kantor Niels Friis), der 1558 •af Domkapitlct udlagdes til F.mbedsbolig for Biskop Kjeld Juel, idet Kongen 1555 havde paalagt Kapitlet at anvise Bispen den forste Residens, der blev ledig. Gaarden, der siden da har været Bispegaard, brændte 1726, men genopfortcs af Stallknecht (se under Domkirken), bl. a. ved Tilskud af Bisp Trel- lund. D. Atl. beskriver den som en firflojet Bygn., hvoraf Hovedflojen var af Grundmur, de andre af BindingsvæMk. Nu er der som næ'vnt 3 Floje, der omslutte en firkantet Gaardsplads, som mod S. lukkes af en Mur med Port. Den nordl. Floj, Hovedbygningen, af rode og gule Mursten i to Stokv. med Kæl- der, er delvis opf. af Stallknecht ; Kælderen, fra den senere Middelalder, af Munkesten paa Kampestensfund. med to Rækker Krydshvælvinger (6 i hver Række) er en interessant Rest af den gamle Kannikeresidens ; en tilmuret Dor
WM if:fm %!éSU^ -"æ^—mmM
Stiftsprovstegaarden.
paa Sydsiden har vistnok kun lukket for en Kælderopgang (det hed for, at der fra den havde gaaet en underjordisk Gang under Soen over til Asmild Kloster). Ved Flojens Ostende er der 1887 opf. en grundmuret Bygning i I Stokv. i Stedet for en ældre af Bindingsværk. Vestflojen er i 1 Stokv. af Mursten paa Fundament af raa Kamp (Stiftsarkivet var for i dens sydl. Ende). Østflojen, i 1 Stokv., er af Bindingsværk. N. og N. 0. for Byg- ningen er en stor Have.
Stiftsprovstegaarden, Hj. af Sortebrodre Kirkestræ^dc og St. Leonis- stræde, er fra den senere Middelalder, af rode Munkesten i Munkeskifte (over- kalk.) i to Stokv. med Kælder, med fladt Loft, under den ostl. Del, idet Jordsmonnet skraaner stærkt mod 0. Bygningen har Trappegavle mod 0. og V.; kun den sidste, med smukke Blindinger, er dog velbevaret, den østlige har været nedtaget, men er nu genopfort. Der ses flere spidsbuede Vinduesaabninger, navnlig i 2. Stokv. Mod N. er der 1856 tilfojet en Udbygn. i to Stokv. med Kamgavle. Om Bygningens Anvendelse i den
Viborg. 567
katolske Tid vides intet (at den skulde være en Rest af Helligaandshuset, se S. 580, er der ingen Hjemmel for). Senere har den været i privat Eje; i 19. Aarh. brugtes den en Tid til Kvindefængsel; 1873 blev den købt til Stiftsprovstegaard.
Sindssygeanstalten, mod S. 0. i Byen, mellem Riddergade og Sonderso, er opr. af Staten ved Lov af •*/- 1875 og toges i Brug ^/.- 1877. Den er oprettet for Østifterne (undt. Kjøbenhavn) og Xorrejyll., optager kun uhelbredelig sindssyge, især af de mindre bemidlede Klasser og har blot een Forplejningsklasse, svarende til de andre Anstalters 3. Klasse (1,q8 Kr. dagl., for uformuende 55 Øre). Fra Beg. var den kun indrettet til at op- tage 300 Patienter (170 Kv. og 130 M.), men 1881 udvidedes den med 15, 1885 med 25 Pladser, saa at den nu har 340 (180 Kvinder, 160 Mænd); Vi ^^OO var der 341 Patienter (deraf 180 Kv.); i alt har der siden Oprettelsen indtil ^7io 1^00 været 655 Patienter. Ved Anstalten er ansat en Overlæge (den eneste kgl. ansatte Embedsm.), en Reservelæge, en Forvalter og Kasserer, en Bogholder, en Oldfrue, en Husholderske m. m. ; i alt er der til Anstalten knyttet omtr. 75 Funktionærer og Tyende. Direk- tionen bestaar af 3 Medlemmer med Overlægen som Formand. Anstalten har et Areal af 8,3 Td. Ld., hvoraf 6 Have. Den er opstaaet ved Omdan- nelse og betydelig Udvidelse (Arkitekt : H. B. Storck) af den tidligere Straffe- anstalt. Patient-, Administrations- og Økonomilokalerne findes i et sammen- hængende Bygningskompleks; Overlægeboligen ligger isoleret. Den Sal, der i Straffeanstaltens Tid benj^-ttedes som Kirke, er nu indrettet til Opholdsrum for de mandl. Patienter. Ombygningen 1876-7 7 kostede omtr. 420,000 Kr.
Den tidligere Straffeanstalt („Viborghus") blev oprettet ifl. kgl. Res. af ^"^/u 1743 som „Tugt- og Manufakturhuset i V.". Den var oprindl. kun bestemt for Forbrydere fra Norrejyll., men brugtes tillige i Beg. som Arbejdsanstalt for Byens fattige. Fabriksdriften (især Klæde, uldne og lin- nede Varer) var i det forste Aarh. tillige med Fangernes Underhold over- dragen til private Entreprenører og Interessentskaber under Statens Tilsyn, men gik fra 1845 helt over til denne. Dens Bygninger, opf. 1740-43 af Grundmur i 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv. og med Kælder, udvidedes 1843 med en Tilbygn. i 3 Stokv. og atter 1863-64 (Arkitekt: N. S. Nebe- long). Ved Res. af ^/g 1874 blev den nedlagt.
Viborg Hospital, N. for Tausens Minde, i ældre Tid kaldet det al- mindelige Hospital, er stiftet i Reformationstiden som en Forsorgelses- anstalt for træ*ngende fra Vib. Stift. Om de forste Skridt til dets Grund- læggelse hores i 1527, da Borgerne indberettede til Kongen, at mange fattige, syge Mennesker sogte til Byen paa Grund af dens centrale Belig- genhed i Jyll., men Borgerne kunde ikke huse dem, da Byen i den seneste Tid to Gange var brændt; for at bode herpaa havde Borgerne nu nedlagt nogle Gilder og deraf stiftet et Hospital. Til at rumme dette overdrog Kongen under -^/,2 1527 Borgerne et Hus ved St. Hans Kloster, hvilket tidligere havde tjent til Sygestue, og tillige fastsatte han, at Hospitalet skulde bestyres af to Præster og to Borgere; 1528 samtykkede han i, at Hospitalet maatte faa det Solv og andre Kostbarheder, der havde tilhort Julelaget og Svende Alter. Men Hospitalet kom dog ikke da i Stand, idet den kat. Gejstlighed modsatte sig Overdragelsen af St. Hans Sygestue. Kravet rejste sig dog snart igen, og Chr. III beordrede 1539 undersøgt, om det forladte Graabrødrekioster bedst egnede sig til Hospital eller Raadhus.
568
Viborg Ami.
Undcrsogclscn faldt ud til Gunst for det forste, og "^/,o 1541 stadfæstede Kongen, at Klosteret (undt. Kirken, se S. 580) maatte indrettes til Hospital, og at det skulde styres af et af Domkapitlets Medlemmer. Endvidere gav Kongen det 1545 en Gaard i P'ardrup og den gamle Hospitaisgaard Testrup- gaard (hvis Lemmer da flyttedes til Viborg); 1558 tillagde han det Lyng- sogaard (Vorde Sogn). Fr. II gav det ^/, 1583 en Fundats, hvorefter */3 af Lemmerne skulde være fra Byen, ^/g fra Stiftet; Forstanderen skulde være en Præst, til hvis Lonning Indtæ^gten af Vorde Præ^stekald henlagdes (fra Midten af 17. Aarh. blev en af Byens Borgere Forstander). I 17. Aarh. begyndte det at gaa tilbage for Hospitalet; 1641 tillodes Salg af dets øde Ejendomme, 1684 klagedes over, at der nu kun kunde under- holdes 31 Lemmer (for havde der været 60), 1699 maatte Testrupgd. og Lyngsogd. afliændes, og 1723 bortsolgtes ifl. kgl. Res. Resten af Hospi-
. r ■-•"-■• ;
M
a
. '. -s^''
J-<>'^.
Hospitalets Xordfloj.
talets Gods. I 18. Aarh. steg atter dets Indtægter, saaledes Kapitalformuen fra 8630 Rd. i 1743 til 20,000 i 17 79; 1768 var der 18 Lemmer, og 48 Personer uden for det undcrstottcdes. I Beg. af 19. Aarh. var dets Eksistens stærkt truet, idet der 1810 udkom en Res. om, at -/g af dets Renter, Tiender m. m. fremtidig skulde gaa til Byens Fattigvæ^sen, og at der i Hospitalsbygningen skulde indrettes Arbcjdsstue og Senge for fattige; men Res. blev ikke ret efterkommet, og ved Res. af ^/jq 1841 anerkendtes dets Berettigelse som særegen Stiftelse. Den nugældende Fundats er af ^'*l^ 1855, hvorved Lemniernes Antal ansattes til 21 Kvinder og 6 Nhænd; den er dog modificeret ved senere Bestemmelser, saaledes ved Resolution af ^'l^o 1893, hvorved Kvindernes Antal nedsattes til 17. Xu er Antallet 16; Lemmerne faa Husly, Varme, Lys, BræMidsel til ^Ladlavning, Lægehjælp og Medicin samt ugentlig 2,<;;, Kr. for de 12 ældste og 2,^-^ Kr. for de ovrige. Uden fur Stiftelsen nyde for Tiden 4 Personer Understottelse (to hver 30 Kr. 40 O., to hver 21 Kr. 66 Ore aarl.). Hospitalet ejede 1900 en
Viborg. 569
Kapital paa 9 7,890 Kr. (deri indbefattet en Del Legater) og 68 Td. Ld. paa Vib. Mark, 9^/9 Td. Hrtk., samt Kongetienden af Testrup Sogn og en Del af Gislum Sogn og Kongekvægticnden af 32 Sogne i Vib. Stift. Hos- pitalet bestyres under Stiftamtmandens og Biskoppens Direktion og Borg- mesterens og Sognepræsternes Inspektion af en Forstander. Den resid. Ka- pellan ved Domkirken er siden 1812 Præst ved Hospitalet.
Hospitalsbygningen bestaar af to større under en ret Vinkel sammenstødende F'loje mod N. og V. samt en lav Fløj, der udgaar mod V. fra den sidstes nordvestl. Hjørne og sammen med denne, en Gaardmur og et lavt Gærde omslutter en firkantet Gaardsplads. Nordfløjen, i to Stokv. af røde Munkesten i Munkeskifte (overkalkede) med Kamgavle, er den ældste, vistnok fra den tidlige gotiske Tid og oprindl. en Del af Graa- brødreklosteret, dog maaske ikke af een Støbning. Den østl., næsten ufor- styrrede Gavl har spidsbuede Blindinger og gamle Vinduesaabninger, hvilke ligeledes ses paa Fløjens Nordside, hvor de ere fladbuede, i 1. Stokv. om- fattede af en spidsbuet Blinding. Under den østl. Del er en oprindl. Kæl- der med 6 Krydshvælvinger i to Rækker, hvilende paa to firkantede, murede Piller. Paa Fløjens Nordside er der i ny Tid tilføjet en taarnlignende Ud- bygning med Kuppeltag og et Halvtagshus med Kamgavle. Vestflojen, i to Stokv., er væsentlig en nyere Bygning, ombygget efter Branden 1726; den indeholder bl. a. i øverste Stokv. en Kirkesal. Den meget svære Syd- mur i den lave Fløj, 1 Stokv., hidrører vistnok fra Munketiden; Nord- muren er derimod ny. Gaardmuren mod S. er opf. efter 1744, idet Hos- pitalet da solgte en der i Ruin efter Branden 1726 liggende Bygning (tid- ligere brugt af Prædikanten i Hospitalet) til Graabrodrekirken, mod at denne bekostede Muren opfort. En stor Have ligger N. og navnlig 0. for Hospitalet.
Amtssygehuset, hojt beliggende mod S. uden for Bygrunden, er opf. 1889 efter Tegn. af Arkitekt H. Ph. Smidth af Amtet (der ejer -/g) og Byen Cl^). Det bestaar af en Hovedbygning i to Stokv., et Epidemi- hus og et Lighus; desuden hører til det en stor Have. Det kan rumme 70-80 Patienter. Det gamle Amtssygehus, i Grønnegade, bestaaende af 4 Længer, opf. 1855-56, benyttes nu som Garnisonsskole. Bygningen ejes af Kommunen. Garnisonssygehuset, Rosenstræde, kan optage normalt 45, ekstraord. 70 Patienter; det ejes ogsaa af Kommunen.
Fattiggaarden, Nicolaigade, opf. 1883-84 af rode Mursten i to Stokv. efter Tegn. af H. A. Paludan, har Plads til omtr. 80 Lemmer, men paa- regnés kun gnmstl. at huse 46 Personer, hvoraf 36 Lemmer, Resten Funk- tionærer og betalende syge; Sygeafdelingen har Plads til 8 Mænd og 7 Kvinder. Desuden ejer Kommunen 3 Fattigboliger, i Gravene, Lille St. Hansgade og ved Eksercerpladsen, til i alt 10 Familier og 2 enkelte Personer.
Tvangsarbejdsanstalten, V. for Byen ved Skottenborg, en Bygning af røde Sten i 4 Fløje (østl. i 2, de andre i 1 Stokv.), er opf. 1881-82 (Arkitekt: Paludan) og tilhører Amtet; den har Plads for 30-40 Lemmer (dels til Forsorgelse, dels til Straf). Til Anstalten horer bl. a. en 2 Td. Ld. Have og en omtr. 7 Td. Ld. Mark.
Milde Stiftelser: Lars Worres Minde, Reberbanen, opr. 1851 af Købmand L. W. (f 1853) og Hustru (f 1893), ejer et Hus i 1 Stokv. til Fribolig for 8 Enker eller ugifte, enligt stillede Fruentimmer uden for Embedsklassen, og 4000 Kr., hvis Renter benyttes til Vedligeholdelse, Skatter osv., medens Resten uddeles til Beboerinderne; den bestyres af Byraadct.
570 Viborg Ami.
Haandværkcrforeningens Stiftelse, Reberbanen, opr. 1 865, med et Hus af rodo Mursten i 1 Stokv. til Fribolig for Haandværkcrc og deres Enker; den bestyres af HaandwTrkerforeningens Ikstyrclse. Alderdomshjem for Arbejdere, Skotteiiborg, opr. 1885, har et Hus i I Stokv.; det har egen Bestyrelse. Murer- og Tømrersvendeforeningens Stiftelse, i Lille St. Federstræde, har et Hus med Friboliger. Børneasylet, i Mogensgade, opr. 1875, i 1 Stokv., har Plads for 60 Born ; det bestyres af en Komité, hvori Byens to Sognepræster sidde. — Af V elgørenhedsfo reninger nævnes: Foreningen til Underst, af va^rdigc træ^ngende uden for Fattigvæ^senet (stift. 1846), den kvindl. Plejeforening (st. 1862), Bornebespisningsforeningen (stift. 1890), Vib. Amts Sygeplejeforening (st. 1881), Viborg Aflioldsforening (opr. 1888); desuden er Vib. Sædet for Vib. og Omegns Afholdskreds, der repræsenterer 42 Afholdsforeninger. Endvidere Vib. Fængselselskab (st. 1860).
Den nye Statsbanegaard, mod S. V. uden for B^'grunden ved Enden af Jærnbanegade, opf. efter Tegn. af Th. Arboe, toges i Brug ^/^g 1896, se S. 576 (den æ'ldre, opf. 1863, laa mod S. 0. ved Sonderso).
Gasværket, S. for Byen ved Mikkelsanlæg, toges i Brug ^/^q 1900 i Stedet for det 1859 anlagte Gasværk, der laa ved Sonderso i Nærheden af Sindssygeanstalten. Det er anlagt og drives af det dansk-engelske Gas- kompagni, med hvilket Kommunen har Kontrakt til ^/j 1925. Produktionen i 1899 var 13,530,000 Kbfd. Gas. — Vandværket, mod N. ved Norreso, med et Vandtaarn ved Skottenborg, er anlagt af Kommunen 1899- 1900. Vandet pumpes op fra Bronde, der ere borede ved Norresos Vest- bred; det gnmstl. Forbrug pr. Dogn er 3-4000 Td.
Posthuset ligger i St. Mathiasgade. Telegraf- og Telefonstationen i Jærnbanegade. Toldkammerbygningen, i Toldbodgade, er opf. 1896 efter Tegn. af Th. Arboe.
Som Garnison (fra 1865) for 9. Regiment, bestaaende af 6., 8., 29. og 39. Bataillon, ejer Byen flere Bygninger, der benyttes af Militæretaten. Eksercerhuset og Depotbygningen, begge opf. 1871, efter Tegn. af J. Tholle, ligge S. for Kirkegaarden ved Skottenborg. V. for Bygningerne ligger den omtr. 31 Td. Ld. store Eksercerplads. Garnisonssyge- huset se S. 569. Hovedvagten ligger ved Lille St. Hansgade, Krudt- huset uden for Nedergades Port. Et Soldaterhjem, opr. 1884, ligger i Rosenstræde. Der er ingen Kaserner; Militæret indkvarteres hos Grundejerne.
Af andre B^'gninger mærkes: Frimurerlogen, Jærnbanegade, en lille rod Bygning, opf. 1897, Borger- og Haand værker foreningen, Hj. af St. Mogensgade og Gammeltorv, 2 Stokv., købt 187 5. Dansk Arbej- derforening, Gronnegade, opf. 1882, Sparekassen, St. Mathiasgde., opf. 1868, efter Tegn. af Tholle, med en smuk Tilbygning, opf. 1889 efter Tegn. af Prof. H. C. Amberg, Kreditforeningen, Hjultorv, i to Stokv., opf. 1868 efter Tegn. af Tholle, en Varm badeans talt. Lille St. Hansgade, Viborg Teater (rummer omtr. 480 Tilskuere), i Hotel Phoni.x, St. Ma- thiasgade, Viborg Klub, St. Mathiasgade. Kodkontrolstationen, paa Hjultorv, er opr. 1896.
I Byen findes fig. Anlæg: Tausens Minde (ejer sig selv), anlagt
1835 af Plantor Schaldemose paa Graabrodre Kirkegaards Plads og en Grund, der tidligere horte til en Kannikeresidens N. for Stænderpladsen, noget over \/^ Td. Ld. I Anlægget er der i Anledn. af Keformationsfesten
1836 rejst et Mindesmæ-rke for I fans Taitsiti, en 7 F. hoj Stotte af
Viborg.
571
•^.^■^KT—r^i'- '-'■ ^- Il ! l_-f:>::ii&t^i Ji5>»^'■-^^''^-■".*^v-
Bremersandsten med et hvidt Marmorbasrelicf, af H. E. Freund, og Indskrift. Foran Støtten ligger en Ligsten, der har ligget paa Kirkegaarden over Hr. Jens Nielsen (Løvenbalk), f 1442, og Hustru, men som 1786 blev solgt og ført til Hinge Kirkegaard, hvor den gamle Gravskrift borttoges, medens der i de 4 Hjørnemedailloner (med Evangelistmærkerne) anbragtes en Indskr. om, at Tauson fra Stenen 1528 havde holdt sin første evange- liske Prædiken (en ganske urigtig Tradition); 183 5 førtes den atter tilbage til Vib. ; Indskriften fra 1786 er nu helt ødelagt. Ved Opgangen til Støtten staa to Ligsten, den ene romansk med Korsstavfigur, der 1623 er bleven benyttet paa ny som Ligsten, den anden fra 1667 over Else Pedersdatter. Ved Pladsens Ryd- ning 1896 afdækkedes Graa- brødrekirkens Fundamenter, men tildækkedes straks. Ved lave Væksthækker har man sogt at vise Kirkens Plads og Grund- plan; endog Alterbord, Alter- tavle og Prædikestol har man efterlignet ved Beplantning. Det smukke Anlæg Borgevold, 5-6 Td. Ld., er anlagt i 1860'erne af Slotsgartner T. Rothe ved Nørresø, hvor Dæmningen forer over. I Anlægget ligger det fredlyste Voldsted Siore Bor- gevold^ hvor Viborg Slot (se S. 57 7) har staaet. Voldstedet, der i nyere Tid er blevet noget omdannet og beplantet (mod S. og V. har der været Grave), er en ret anselig, noget uregel- mæssig firkantet, stejl Banke (højeste Punkt 36 F. , Gnmst. ved Foden 350 F.). Ved Ud- gravninger 1889-90 fremdroges Dele af Kampestensfundamenter og enkelte Mursten ; det syntes herefter, som om der til for- skellige Tider var foretaget Op- fyldninger for at danne Borganlægget. Lige N. for Voldstedet har ligget det midt i 19. Aarh. sløjfede, langt mindre Lille Borgevold, en naturlig Banke, som maaske slet ikke har hørt med til Borgen. I Anlægget staar et Monument for St. St. Blicher — Granitsokkel med Broncebuste og Reliefs, af Th. Thielemann — , oprindl. rejst 1866 paa Stænderpladsen, flyttet 1875, uden for Anlægget den 1867 opf. Salonen (Arkitekt: Tholle) paa en Odde i Soen (hvor den tidligere Dæmning gik over), i Anlægget en 1897 opf. Musik pavillon (Arkitekt: Hagemann) samt en Fiske- udklækningsanstalt, der tilhorer det af Arth. Feddersen stiftede .,Vib. Fiskeriselskab" (det har et lign. Anlæg ved Asmildkloster). Uden for
,.r.» „oo ^.; ^'"'^^^^M^pl^.:^^^?-;
Tausens Minde.
57,
Viborg Amt.
St. Mikkclsport langs mcJ Landevejen til Aarhus ligger Mikkclsanlæg, paabegyndt omtr. 1843. X. V. for Byen langs med Landevejen til Skive ligger Kommunens 1S53 paabcgyndte FMantage Undallslund , omtr. 300 Td. Ld.
Gamle Huse. Paa Grund af de mange Brande, navnlig den 17 26, er der kun faa ældre Huse. Foruden de alt omtalte offtl. B^'gninger (og dem, der omtales under B^'ens Hist.) nævnes flg. private. I St. Mogen sgade, over for Tausens Minde, ligger et Hus (Xr. 7), to Stokv. med Kælder, af røde Munkesten, dels i Munkesk., dels i uregelmæssigt Skifte, men uden
:i!h.
W^A
"^
^
■^ i ' i' a
V - ':, 1
4 Tr-i,-^ n^q a
.;■,;.
Husene Nr. 7 o;r 9 i St. Mo^cnscrade.
arkitektonisk Udsmykning. Ved en Smoge skilles det fra Xaboej end om- men (Xr. 9), der bestaar af to, væsentlig af rode Munkesten, men vistnok ikke samtidig opf. Partier: et Gavlhus, to Stokv. med Ka^lder, og en yngre Sidefloj langs Gadelinien, to Stokv. Den oprindl. Kamgavl mod 0. paa Gavlhuset nedtoges 1811, men 1884 er der atter opsat en blindings- prj'det Kamgavl (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg), ligesom Murene da rensedes for Kalkpudsct; i to runde Blindinger staa: 1520 (det omtrentlige Opforelses- aar?) og 1884; paa Sidcflojen 1643. Begge Husene (Xr. 7 og 9) siges at være opf. i 1. Halvdel af 16. Aarhundrede af Lan^lsdommer Jens Mogensen Hvide eller Mogens Thomsen til Damsgd. (se ///.w, Dipl. Vib. S. XLVII;. Nordligere i samme Gade ligger en anden Gaard, Xr. 31, der bestaar af
Viborg.
573
en Hovedfloj mod N. med Gavl ud mod Gaden og en Sidefløj mod 0. langs med Gaden med en taarnlignende Karnapbygn. og Port. Huset er i to Stokv. med Kælder under en Del af Nordfløjen og er i de nederste Partier — ved Nordfløjen og navnlig dennes Nordmur næsten op til Tag- skægget — af tilhugne Granitkvadre (deribl. flere Sokkelsten med Skraakant), i øvrigt af rode Mursten, bl. a. om de fladbuede Vinduer ; de havde opr. rund- buede Granitoverliggere. Huset stammer vistnok fra Reformationstiden, maaske opf. af Sten fra en af Byens mange, 1529 nedlagte Kirker (St. Mogens?; at det har tilhørt et St. Mogens Kloster, har intet paa sig, se S. 580). Byg-
' —iw^
/^i'p'//y
Huset Nr. 31 i St. Mogensgade.
ningen er undergaaet flere Forandringer, hvorom Aarst. 1643, paa Nord- fløjens Sydside, og 1649, paa Østfløjen, vidne; 1816 blev en Kamgavl paa Nordfløjens Østside og et Stykke af Muren nedtaget, og Karnappen fik Valmtag i Stedet for et tidligere Pyramidetag; endelig blev Bygningen 1885 (Arkitekt: Amberg) restaureret, da den var i høj Grad brøstfældig; den ostl. Kamgavl genopførtes (nogle løse Tal , der fandtes og mentes at skulle læses som 1460, opsattes paa den). Karnappen fik atter Pyramidetag, der opførtes en Kamgavl paa Østfløjens Sydside, og Murenes Overkalkning fjernedes. Et ved Restaurationen fundet Brudstykke af en Graniitympanon er indsat i Nordfløjens Sydmur; et lign. Brudstykke, der senere fandtes under BroKægningen, ligger i Gaarden. Huset benyttes nu til Borgmester-
574 Viborg Ami.
Og FIcrrcdsfogcdbolig og Kontorer. Af Bindingsværkshuse fra for 1726 ere ingen bevarede (et i Mogensgade, fra 1660, nedreves 1S33). Et Portovertra« med Snitværk (to Lover), Indskr. og Aarst. 1663 er indsat i Porten i et nyt Hus i St. Mathiasgade (Nr. 27). Af Bindingsværkshuse er det ældste vistnok St. Mathiasgadc Nr. 88, to Stokv., dog delvis omsat; paa et Træ- stykke staar en Indskr., Aarst. 1727 og Niels Jcpson Salling og Margr. Ledertoer. — I det nordl. Hjornested af Nytorvsgyde og St. Mogensgade, hvor det 1667 brændte Værtshus „Paradis" laa, findes hvælvede Kældere fra Renæ^ssancetidcn.
Indbyggerantallet var V2 1S90 8352, Nov. 1899 8350 (1801: 2379, 1840: 3343, 1860: 4861, 1880: 7653). — Erhverv 1890: 1520 levede af immateriel Virksomhed (deraf 646 Militær), 3140 af In- dustri, 1338 af Handel, 8 af Fiskeri, 1033 af Jordbrug, 522 af forsk. Dag- lejervirksomh., 287 af deres Midler, 340 vare i Sindssj'geanst., 155 nøde Almisse, og 9 vare i Fængsel. — Handelen hæmmes en Del ved, at Byens Ladeplads ved Hjarbæk Fjord er fjernet 1^/2 Mil.
Af frem mede Varer fortoldedes 1899 bl. a. : Bomulds- og Linnedgarn 4274 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 11,106 Pd., uldne Manu- fakturv. 8791 Pd., Vin 18,211 Pd., Glas og Glasvarer 30,252 Pd., Humle 4911 Pd., Stentoj, Fajance osv. 27,154 Pd., Kaffe 13,621 Pd., Olier 7030 Pd., Risengryn og Rismel 42,732 Pd., Salt 33,617 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 25,146 Pd., Tobaksblade og Stilke 64,264 Pd., Stenkul 115,060 Pd., Metaller og Metalvarer 721,843 Pd. samt Tømmer og Træ 78 Clstr. og 1636 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 8 Fartøjer og maalte Baade med i alt 78 Tons. I udenrigsk Fart indkom 3 med 78 Tons Gods og udgik 2 uden Ladning; i indenrigsk Fart udgik 1 Skib uden Ladning.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser, 55,521 Kr., Krigsskatten af Vareindførselen 4172 Kr., i alt 59,693 Kr. (454 Kr. mere end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 22,605 Kr. ; det produc. Udbytte var 264,947 Potter.
Der holdes aarl. 11 Markeder i Viborg: 1 i Jan. med Heste, 1 i Feb. med Heste og Kvæg, 1 i Marts, 1 i Apr. og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juni (Snapstinget) med Heste og Kvæg, 2 Dage i Sept. (Tofte- marked) med Kvæg, Faar og Heste, 1 i Okt. og I i Nov. med Kvæg samt Faar og I i Dec. med Heste og Kvæg. Torvedag hver Onsd. og Lord., desuden sidste Lordag i hver Maaned, fra Mikkelsdag til Jul hver Lørdag med lev. Kreaturer.
Af F'abrikker og industrielle Anlæg nævnes: Bryggeriet Odin (Akticselsk., opr. 1890; omtr. 20 Arbejdere), et Svineslagteri (Aktieselsk., opr. 1897; omtr. 16 Arbejd.), en Vatfabrik, 3 Uldspinderier og Farverier (Bentsens, Fallosens og Knudtzens), 2 Jærnsloberier (Hojers og Schnee- voigts), I Maskinfabrik (Eskild Philipsens), 1 Maskinfabrik (Ernst Philip- sens), 1 Cyclefabrik, Viborg Metalvarefabrik, 2 Savværker (Schourups og Logsirups), I Trævarefabrik (Riegels), 1 Skovlfabrik (Aktieselsk.), 2 To- baksfabrikker (Kroghs og Jensens, med 70 Arbejd.), 1 Garveri (Brøndums),
Viborg. 575
1 Mineralvands- og Brystsukkerfabrik, 2 Handclsgartnerier (Brostrøms, der 1864 har ankigt en Pkanteskole, N. for Byen, den største i sin Slags i Landet, og Riegels', S. for Byen), 3 Bogtrykkerier, m. m.
I Viborg udgives 1 Avis: „Viborg Stiftstidende" ; „Viborg Amtstidende'' og »Vib. Stifts-Folkeblad" udgives henh. i Silkeborg og Kolding.
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 458 Heste, 1478 Stkr. Hornkvæg (deraf 941 Køer), 1614 Faar, 808 Svin og 28 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged samt By- og Raadstucskriver, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borg- mesteren) bestaar af 15 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattigvæs., c) for Alderdomsunderst., d) for Skolevæs., e) for Brolægnings- og Vejvæs., f) for den offtl. Belysn., g) for Bygninger og Inventar, h) for Jordejendommene og Soen, i) for Beplantningen, k) for Redaktionen af Byraadets Forhandlinger; endvidere et Skatte-, et Torve-, et Legat-, et Vandvæsens- og et Arkivudvalg, samt et Udvalg for Udskrivning af Heste og et for Tilsyn med Plejebørn.
Finansielle Forhold 1898. Indtægter: Skatter 128,757 (deraf Grundsk. 9028, Hussk. 4876, Formue- og Lejlighedssk. 111,413, lignet paa Menigheden 3110, Bidr. fra Landdistr. 330), Afgifter ifl. Næringsloven 9876, Indtægt af Aktiver 21,070, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 7549, Tilskud fra Gaskompagniet 6469, Skolekontingent 5552 Kr.; Ud- gifter: Tilskud til Stat 2537, til Amt 1819, til Amtsskolefond 2464, Byens Bestyrelse 5806, Fatfigvæsen 24,337, Alderdomsunderst. 17,387, Skolevæs. 32,309, Rets- og Politivæs. 7863, Medicinalvæs. 6521, Gader og Veje 5732, Belysn. 2782, offtl. Renlighed 2965, Vandforsyning 1047, Brandvæs. 3727, Indkvarteringsvæs. 14,975, Lystanlæg 2080, afløst Højtids- offer 4800, Kirkeudgifter 3100 Kr. Kommunen ejede ^712 1^98 i Kapi- taler 136,310, i Ejendomme med Udbytte 234,390 og i Ejendomme uden Udbytte 346,000 Kr. og skyldte bort 449,440 Kr. ; under Byraadet var Legater til et Belob af omtr. 350,000 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6^/2 pCt. ; den anslaaede Indtægt var 2,723,600 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 1,865,350 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raad-, Ting- og Arresthuset og i Amtssygehuset, Skolerne, Militærbygningerne, Fattiggaarden og det gamle Fattighus, Vandværket og Vandtaarnet, 3 Fattigboligor, se S. 569, Musikpavillonen ved Borgevold, et Skovfogedhus og Plantorboligcn i Un- dallslund; desuden af Jorder: Anlæggene Borgevold med „Kildetoften" og ved St. Mikkelsport, Plantagen Undallslund, Eksercerpladsen, Sandgravene og flere mindre Jordstykker, samt Viborg So med Andel i Fiskeriet deri.
Politikorpset bestaar af Politimesteren, 1 Overbetjent, 2 Politibetjente og — navnlig til Besørgelse af Natpolititjcnesten — 3 Patrouillebetjente; desuden 2 Reservebetjente. Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektor, 1 Vandinspektor, 1 Adjutant, 7 Assistenter og 21 Underassistenter samt det tjenstpligtige Mandskab (mellem 20 og 45 Aar). Korpset deles i en Sluknings-, en Vandforsynings-, en Rednings-, en Nedbrydnings- og en Ordensafdeling ; den sidste (30 Mand under 1 Assistent og 2 Underassi- stenter) staar under Politimesteren, de øvrige under Brandinspektøren. (Byens Borgervæbning ophævedes ifl. kgl. Res. af ^7? 1843).
I Viborg By og Omegns Sparekasse (opr. ^^j^q 1828) var ^^3
576 Viborg Ami.
1899 Sparernes Tilgodchav. 4,566,380 Kr. , Rentcf. 3^/^ pCt., Rcscrvef. 432,276 Kr., Antal af Konti 7564. — I Arbejder Spare- og Laane- kassen i Viborg (opr. ^^/g 1873) var Sparernes Ti'godehav. 21,076 Kr., Rentcf. 3^2 pCt. , Rcservef. 1594 Kr., Antal af Konti 938. — Kredit- foreningen af Land ej end om s besid de re i Norrejyll. (stift. 1851) har Kontor i V. — Kjobenhavns Handelsbank har Filial i Viborg.
I gejstlig Hens. er Byen delt i to Sogne: Domkirkens, hvortil horer Graabrodre Landdistr., og hvormed tillige er forbundet Annekserne Asmild og Tapdrup, samt Sondersogn. Med Annekserne danner Viborg Kobstad eet Provsti; Sognepræsten ved Domkirken er Stiftsprovst for Viborg Stift og Provst for Viborg Amt.
I Viborg bo Siftam tmanden, der tillige er Amtmand over Viborg Amt, Biskoppen over Vib. Stift og Stifts fysik us for Vib. -Thisted Amter. Tillige har Landsoverretten for Norrejyll. (opr. ifl. Frdn. af *^/i 1805), der bcstaar af en Justitiarius og 8 Assessorer, Sæde her. Om Garnisonen se S. 570.
Viborg horer til 9. Landstingskreds og Amtets 2. Folketings- kreds, for hvilken den er Valgsted, Vib. Amts tuedis tr. (Amtsforval- teren bor her) og Vib. Lægedis tr. (Distriktslægen bor her) og har 2 Apoteker (Svaneapoteket og Ny Apotek). Den horer til 5. Udskriv- ningskreds' 161. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 67-103, 113-22, 130-46, 161 og 315-31.
Ved Vib. Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 2 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæ- senet en Bestyrer. Der er Stats tele fon og privat Telefon (jydsk Tele- fonselskab).
Viborg er Station paa den norrejydske Tværbane Langaa- Viborg- Struer; Strækningen Langaa-V. aabnedes -'/V 1863, V. -Skive ^"/lo 1864; se i øvrigt under Fredericia. Tillige er Byen Udgangspunkt for V i b.- A a 1 e s t r u p Banen; ifl. Lov af ^-j^ 1889 gaves der ^8/^ 1890 Vib. Amtskommune Koncession paa den, hvortil Staten tilskod 80,000 Kr. pr. Banemil og Halvdelen af Ekspropriationsomkostningerne; den 5 Mil lange Bane, der drives af Staten, aabnedes ^% 1893. For at skafte den bedre Tilslutning til Tvær- |
banen flyttedes Vib. Banegaard (ifl. Lov af V5 1894). Ved Lov af |
^^4 1900 bestemtes Anlægget af en Statsbane Vib.-Herning (de paa- 1
gældende Amts- og Kobstadskommuner skulle erstatte Statsbanen 25,000 Kr. I
pr. Mil, at betale med 7i5 ^^^^- i 1^ Aar). I Vib. solgtes i Driftsaaret [
1899-1900 84,333 Billetter, og der ankom af Gods, Kreaturer osv. 39,087 og afgik 8889 Tons.
Historie. Navnet skrives i Vakl. JorJcb. Wibjærgh og M'ybu:rgh\ omtr. 1317 fore- j
kommer Wiburgh, 13^8 Wiburg, 13V9 Wiborgh ; osv.; endnu M60 findes Wibcrgh; paa Latin kaldes den altid Vibcrgic; Navnet udl-jJcs sikkert af det oldn. ,Vi" eller „Ve", d: Helligdom, og „lij.xTg". Den horer til Landets ældste og mrcrkeligste fJycr, hvis Historie gaar tilbage i Oldtiden, da den var Hovedofferstedet for Norrejyll. ; den var Jyllands Hovedstad og Sædet for dets Landsting, og i lange Tider det Sted, hvor Kongevalg og Kongehylding hyppigst fandt .Sted, og de fleste viglige begivenheder i Landets Hi- storie erc indtil op i den nyere Tid knyttede til dens Navn. Det var saalcdes paa Vib. Ting, at L'lf Jarl lod Hardeknud udraabe til Konge 10J7; ogsaa Magnus den gode blev hyldet her 1(M2, ligesom Svend Fstridsen lo 13 og 1047, Harald Hein, Knud den hellige og Oluf Hunger. Det var her, at Jyderne toge Knud Magnussen
Viborg. 57 7
til Konge efter Erik Lams Dod; i Nærheden af Byen overvandt 1150 Svend Gralhe Knud, hvorefter den forste lod Byen befæste og gav den flere Privilegier; da Knud Aaret efter vendte tilbage, slog Svend ham atter ved Gjedsted S. for Vib.; da Vald. senere sluttede sig til Knud, lode de sig begge 1154 hylde paa V. Ting; efter Overfaldet i Roskilde 1157 var det her, at Vald. fremstod med Anklage mod Svend for hans Troløshed. Ogsaa efter at Vald. I havde fastsat Tronfelgcn, var det Skik, at Kon- gerne lode sig hylde for Nørrejyllands Vedk. paa Vib. Ting. Saaledes hyldedes Chrf. I her; Erik Glipping kronedes Juledag 1259 i Domkirken, og baade han og Sønnen Erik Menved opholdt sig ofte i V.; efter at den sidste 1313 havde dæmpet det Oprør, som de jydske Bonder havde vedtaget mod Kongen paa V. Landsting, opførte eller ombyggede han det befæstede Slot, der laa paa Borgevold, se S. 571 *). Ogsaa Chrf. II blev hyldet i V. ^^/j 1320, ved hvilken Lejlighed han udstedte den bekendte Haandfæstning, ligeledes Vald. V ^/^ 1326 og Vald. Atterdag -^/g 1340. Den sidste, ligesom sine Forgængere, opholdt sig flere Gange i Byen og udstedte Breve herfra og holdt Retterting her. Efter at Chrf. af Bayern var bleven hyldet her */4 1440, stadfæstede han to Dage efter Byens gamle Privilegier, de ældste, man kender (mange Gange senere bekræftede), og han begunstigede Byen paa andre Maa- der, saaledes ved at give den Toldfrihed "/g 1442 og ved ^/^ 1444 at sikre den mod Gejstlighedens Anmasselser, idet han forbed, at Prælater, Kanniker, Præster og Klerke uden- og indenbys maatte besidde Ejendomme i V., uden at de svarede Skat deraf. Chr. I hyldedes i V. ^sj^ 1448; paa en Forsamling her rejste en Del jydske Bisper og Rigsraader Oprorsfanen mod Chr. II, og det var ogsaa her, at Opsigelsesbrevet mod ham udstedtes 20/^ 1523, og at Fr. I hyldedes % 1523, ved hvilken Lejlighed han udstedte sin Haandfæstning og Chr. II's Love bleve brændte som skadelige og stridende mod gode Sæder. Ogsaa de senere Konger hyldedes her; den sidste var Chr. V (1655 som Prins).
Byen var en af de ældste danske Handelsstæder. Paa Harald Blaatands Tid op- holdt Islænderen Gisle Surson sig her for Handelens Skyld, ved hvilken Lejlighed han blev omvendt til Christendommen. Vib. var tidlig Nørrejyllands vigtigste Mønt sted og et af Rigets første Udmontningssteder fra Knud den stores indtil Chrf. II's Tid. Fra de fleste Konger i denne Periode kendes Monter herfra. De ældste vare vægtige og af engelsk Præg ; men snart, selv under Knud d. store, forringes Vægten her som andetsteds i Jyll. Paa Svend Estridsens og Harald Hens Tid sloges her Mønter, som ikke bare Kongens, men forskellige Møntmesteres Navne. Nogle Mønter under Knud d. store og Hardeknud fra en vistnok nærliggende By Orbæk staa utvivlsomt i Forb. med Udmontningen i Vib. Hvad der dog særlig karakteriserer Vib. i Middelalderen, er det stærke kirkelige Liv, der rørte .sig her, efter at den var bleven Bispesæde, og den fik som faa andre danske Byer et stort Tal Kirker og Klostre.
Foruden Domkirken og de 3 Klosterkirker (se ndfr.) havde Byen i katolsk Tid 12 Sognekirker, nemlig: 1) St. Stefans K. (først nævnt 1351), V. for Borgevold mellem SL Ibs- og St. Nicolaigade; 2) St. Nicolai K. (1452), ved det nordl. Hj. mellem St. Ibsgade og St. Nicolai Kirkestræde; 3) St. Ibs K. (1284), i det ostl. Hj. mellem St. Nicolaigade og Rosenstræde; 4) St. Mogens K. (1448), lige N. for Graa- brødrekirke i det sydl. Hj. mellem St. Mogensgade og Rosenstræde; 5) St. Hans Sognek. (1274), ved Nytorv; 6) St. Mathiæ K. (1307), paa Hjultorvs nordl. Side; 7) St. Budolfi K. (omtr. 12æ, en Tid lang tillige Klosterkirke), mellem Store St. Pederstr. og St. Mathiasgade; 8) St. Peders K, (1274), ved Ostsiden af Lille St. Pederstr.; 9) St. Mikkels K. (1159), mod S. i Lille St. Mikkelsgade ved St. Mikkelsport; 10) St. Trinitatis eller Drottens K. (omtr. 1200), i Hj. mellem St. Leonisir. og Riddergade; II) St. Villads K. (omtr. 120C>), i sydl. Hj. mellem Riddergade og det fordums St. Villadsstr.; 12) St. Mortens K. (1477), i nordl. Hj. mellem forann. to Gader. Dertil komme St. Laurentii Kapel, mod N. uden for Byen (ved Krudthuset), og St. Jørgens eller Jerusalems Kapel, mod S. uden for Byen (i Riegels Planteskole). .Eldrc Topo- grafer nævne endnu nogle Kirker, men deres Eksistens kan ikke bevises. Alle
*) Slottets Hist. er meget usikker. FCfter en gml. Fortegnelse over Sj.elcmcsser i Vib. Dom- kirke var det Svend Flstridsen, der ,lod bygge Borgcvold og sætte et stateligt Slot med to Taarne derpaa i sondre Side og Grave der omkring". Almindelig antages det dog. at det er opfort af Svend Grathe. Efter at Erik Menved havde ombygget det, maa det antages, at dot snart efter blev nedrevet ifl. Bestemmelsen i Chrf. II's Haandfæstning; senere omtales det ik!<e. (Den tidligere Antagelse, at Slottet endnu stod 1483, skyldes en Forveksling mod \'ib Slot i Finland).
Trap: Danmark, 3. Udg. IV. 37
578 Viborg Amt.
dem blevc do'^ staacnde længe efter. St. Laurcntii Kapel var alt lo28 givet Vikaren Jens Nielsen ^at bruge til hans Nytte". St. Nicolai Kirkelade skienkedes 1529 til Hans Tauson, og s. A.ir blev et Hus paa Kirkegaarden overladt til .Mester Chr. Pusel. St. reders Kirke blev af Fr. I givet til Hr. .Mogens Goye, og lo62 fik Fru Mette .Munk Stadfæstelse paa Kronens Rettighed i den. Drottens Kirke med Kalk, Sten og T(»mmcr gav Chr. III 1552 til /Krkedegn Anders Skovgaard. .Af St. Hans Sognekirke stod Taarnet til 1584 (se S. 565). Af St. Ibs Kirketaarn stod endnu paa Chr. IV's Tid et Stykke, hvori Stormklokken hang; men da flyttedes den til Dom- kirken. Af flere af Kirkerne er der i 19. .Aarh. fundet Fundamenter og derved gamle Grave.
Den vigtigste kirkelige Institution var Dom kapitlet, der indtil 1440 under Navnet St. MarU- eller Vor Frue Kloster udgjorde et Samlag af regelbundne Augu- stinerkanniker, i Spidsen for hvilke stod en Provst og en Prior samt, til Varetageisen af Gudstjenesten i Domkirken, en Kantor og en .Erkedegn. Kapitlets Oprindelse er ikke ganske sikker; mulig var der forst i Vib. et Benediktinerbo, som ved Bispe- stolens Oprettelse organiseredes som et Domkapitel; i alt Fald vides, at Kapitlet alt af Bisp FIcribert fik Privilegier, og at Knud d. hellige ogsaa gav det Friheder. Det blev tidlig en rig og begunstiget Institution. Vald. Sejr gav det 1239 Frihed for Leding, Vragsret paa Læso samt alle kgl. Rettigheder over dets vornede, et Privi- legium, der dannede Grundlaget for alle dets kgl. Privilegier. Bisp Niels skænkede det St. Mortens Kirke paa Fur, Lime Kirke (Salling) og Asmild Kirke, ved hvilken der oprettedes et Nonnekloster under dets Overhojhcd (s. d.); hertil kom Helstrup, Frebjærg, Norholm, Storvorde og Sejlflod Kirker samt betydeligt Jordegods, hvoraf nævnes Læso (se S. 187), Fur og Hovedgaardene Norholm og Tjeleris. Af Pave Alex. III fik det 1169 bekræftet Ret til Bispevalg. Denne store Magtstilling begyndte dog myndige Bisper i 14. og 15. Aarh. at angribe, og det kunde saa meget lettere ske, som der ved 1400 viste sig Tegn til Oplosning inden for Kapitlet. Det regel- bundne Klosterliv vilde nu ingen mere paalægge sig; man begyndte derfor at ind- tage verdslige Kanniker, og efter lange P'orhandlinger med Paven skete April 1440 Overgangen fra et regelbundet Klostersamfund til et alm. Domkapitel af verdslige Karmiker med 3 Prælaturer og 12 Præbender (se M. Mackeprang^ i Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 485 flg.). Efter denne Tid tog Kapitlets Magt af, og efter Reformationen herte den helt op. Det bestod dog længe, væsentlig som en Forsorgelsesanstalt for Byens gejstlige, der endnu nyde Indtægter fra Domkapitlet. Vor Frue Klosters Bygninger og Kannikeresidenserne have ligget væsentlig N. og O. for Domkirken. — Længe for Reform, var ogsaa et andet Kloster blevet ophævet, nemlig St. Btcdolfi Kloster, for Nonner af Augustinerordenen , knyttet til Kirken af s. Navn ; men om det ligesom denne allerede hidrørte fra 12. Aarh., er usikkert (det nævnes ferste Gang 1263). Dets senere Skæbne er næsten ubekendt; 1268 betænktes det i et Teslam., 1346 fik det noget Jordegods, 1461 omtales det endnu. Testrup siger, at det nedlagdes 1490 (Nonnerne ere da mulig flyttede til Asmild Kl.); Klosteret skal have ligget paa det estl. Hj. af St. Mathias- og Store St. Mikkelsgade, hvor der nu staar en gml. Hjornegaard, hvis Mure ud til de nævnte Gader ere af rede Munkesten og vise Spor af gamle Vinduesaabninger i Blindinger; tidligere skal der have været 2 Kamgavle. Snarere har Klosteret dog ligget ved St. Budolfi Kirke. — Af Byens tre andre Klostere angives St. Hans Kloster eller Korsbrødrcgaarden, for Munke af Johanniterordenen, at være stiftet 1160, men det maa være noget yngre. Der vides ikke meget om det ud over dets Godshistorie og Navnene paa en Del af Priorerne. 1447 fik det Fader Molle, -Dam og -Damsbund samt 5 Gaarde i Fabjærg Sogn, Skodborg Urd.; 1448 skænkede Erik Nielsen (Rotfeld) af Bratskov det en Pengesum og alt sit Gods i Salling; 1460 overdrog Anders Iversen det et ode Gaardsted i Aars Hrd. mod at maatte blive begr. i Klosterkirken. Det synes ved Reformations- tiden alt at have været i Forfald; om dets .Sygestue, der laa N. for Klosterkirken, hed det 1527, at den ikke mere brugtes efter sin oprindl. Bestemmelse; men dog lykkedes det ikke at faa den omdannet til alm. Hospital (se S. 567). Ved Reform, inddroges Klosteret og bortforlcnedes til adelige. Chr. III bevilgede 1552, at Kirken maatte blive et Domhus for Viborg Landsting, men 1573 tillod Fr. II, at Taarnet og to Kapeller paa Kirkens Nordside maatte nedbrydes, og 1576 bestemtes den gml. Bispegaard til Domhus. F^ndelig bestemte et Kongebrev af *'/„ 1578, at Kirke og Kloster skulde nedbrydes, og Materialet fra hin alene anvendes til Domkirken, fra dette halvt til Domkirken og halvt til Domhuset. 1671 skodede Chr. V Kloster- haven med et Hus (og .Asmild) til Kanccllir. V. Lange. Klosteret har ligget mod N.
Viborg.
579
i Byen nær ved St. Ibs Port, mellem St. Ibsgade og Nørrcso ; Rester fandtes i 19. Aarh. — Ei Sortebrødreklostcr skat være stiftet 1227; i alt Fald var det der 1246, thi da bestemtes, at der fra Vib. som fra andre danske Dominikanerklostere skulde sendes nogle Munke til Lifland. I Testamenter blev Klosteret betænkt bl. a. 1263, 1268, 1307 og 1456. Prioren Niels Jepsen overlod 1516 en Gaard i Lysgaard til Biskop Erik Kaas; 1523 fik samme Prior Vib, Bys Teglgaard overladt. 1529 maa Klosteret være kommet i Kronens Eje og saaledes vistnok alt da være rommet af Munkene, idet Jens Hvas da fik kgl. Befaling til at have Tilsyn med Klosteret, og s. Aar blev Kirken givet Byen til Sognekirke; 1530 fik Fru Anne Gyldenstjerne, Predbj. Podebusks Hustru, Ejendomsbrev paa et Hus i Sortebrødrcklosteret. Det har ligget op til Søndersogns Kirkes Sydside (se S. 560), med hvilken det for- mentlig har dannet en firfløjet Bygning, men nu er der intet Spor tilbage. Til Klosteret har vel ogsaa hørt fritliggende Huse, og et saadant er maaske den to
r^^::is..
Viborg omtr. 1670. Efter Resen.
1. Asmild Kloster. 2. Sondcrmollc. 7. St. Mikkels Brond. 8. Dumpen til Soen. 9. St. Mikkels Port. 10. Gravene. 11. Gamle Fortifikation. 12. Skansebankc. 13. Sparretoft. 14. Plads, hvor det Samle Landsting har staaet. 15. St. Mathias Port. 16. St. Hans Port. 17. St. Mogens Port. 13.
ftcdet, hvor fordum Papcgojcstangcn stod. 20. P'ærgehus. 21. Soen. 22. Borgcvold. 23. Bleg- ave. 24. Den gronne Odde 'i Soen. 27. Rispcgaardstoft. 28. Domkirken. 29. Bisperesidens. 30. „Adelens Gaarde, hvor de holdt i forrige Tider Bryllup". 31. „øde Plads, hvor gml. Bispegd. har staarjt". 32. „Gml. Bispegd., som nu er Landsdornmer^d.". 33. Domhuset. 34. Graabrodrekirke. 35 Hospitalet. 36. Stedet for St. Mogens Kirke. 37. Stedet for St. Ibs Kirke. 33. Fiskeboderne. 39. „Duebrodre ell. St. Hans Kloster stod". 40. Stedet for St. Villads Kirke. 41. Skoleboderne. 4''. Skolen. 43. Lones Kilde. 44. Stedet for St. Mortens Kirke. '*5. Stedet for Sortcbrodrokl. 46. Sortebrodrekirkc. 47. Raadhuset. 48. Gammeltorv. 49. Nytorv. 50. Hjultorv. 51. Stedet for St. Peders Kirke. 52. St. Mathiasgd. 53. St. Villads Kirkestr. "ell. Riddergd. 54. Renden. 55, Mellem
Sop -- ~ . - ^ .^ r r.. . . ,. o. w:, ,. ,„ , .. o. ,.-.... .
60.
Nicolaistr. o^^ Kirkestr. 70. Lonesstrædc. 71-72. None- og Sondre S-Ttcbrodrestr. 73. Gamle Bradepande. "74. Ny Bradepande eller St. Pederstr. 75-76. Store og Lille Vildtorfstr. 77. Vcster:;J. 78. St. Han^-tr. 79. „Picken gans". 80. Nytorvgyde. 81. Klostcrstr. 82. St. .Mogen^str. 33. .Mau'e- losstr. 84. Trangtrappc. 85. 'Mellem Risten. 86. Skoleristen. 87. Kirkestr. neden for Domkirken.
37'
eders Kirke 5''. ot. Mamiasga. 53. si. viiiaas t\irKe.sir. cu KiuuurL;i.i. 5+. Kciiut-ii. 35, .\icuein o-ydc 56. Norre Sogyde. 57. „Segydc af St. Mikkelsgade". 58. St. MiKi^eLsgd. 59. St. Villadsgd. ) St. Ibs"d. og Port. 62. Frands Berings Gyde 63. Jens Frises Gyde. 64. Skivemarked. 65. tédet for'st'. .Mogens Kirke. 66. Stedet for St. Ibs Kirke. 67. Rykind. f^S. Mellem Muren. 69. St.
580 Viborg Amt.
Stokv. hojc Bygning, til Dels opf. af Munkeslcn, St. Mikkclsgadc NV. 12. — Et Fruncisliinrrklostcr — HovcdUloslcr i Vib. Custodi — blev stiftet 12:^5 eller 12:^7; men det kom dog forst ret i Stand en Del Aar senere, da Grevinde Mariane af Ebcrstein og hendos Sonner, Marsken Ludv. Albertsen og Albert, ydede Hjælp til det og lode Bygningerne opfore. Det betænktes i Testamenter 12*63, 1268, 1307 og 14f>6, og 1274, 1295 og 1388 holdt Franciskanerordenen Kapitel her. Peder Harboe tilskodede det 1448 en Gaard i St. Mogens Sogn; 1518 bragtes Konventet til Observans. Ffter langvarige Fortrædeligheder, om hvilke Munken Jacobus Johannis har berettet, bleve Munkene vist ved Nytaarstid 1530 uddrevne, og 1541 omdan- nedes Klosteret til et alm. Hospital, som hvilket en Del af det endnu tjener, medens Resten nedreves i Midten af 18. Aarh. (se S. 567-68). Kirken, S. for Klosterbygningen, blev 1529 givet Byen til Sognekirke og blev benyttet til 1812, da den nedlagdes in. Res. af '^^/,.j 1809; Taarnet blev nedbrudt 1813. den ovrige Bygning 1830 (der var i Mellemtiden Tale om at anvende den til Galehus, Opdragelsesanstalt eller In- ternat for Natmandsfolk osv.). Kirken bestod af Skib og Kor med Apsis, et 1760-61 opf. Taarn mod \^ og Kapel og Vaabenhus mod S. samt mod N. to Udbygninger („Korskirken", opf. 1657, og „Læsekamret", 1696) Om dens Beliggenhed se S. 571. Inventariet findes nu delvis i Domkirken og Sondersogns Kirke samt i Kirker i Vorde, Randers og Holstebro. (.At Byen har haft flere Klostere, saaledes et St. .Mogens, cr urigtigt). — Desuden var der 3 milde Stiftelser. Uvist hvor laa et Hellig- aandshus (horende til de borgerlige Hospitalsstiftelser); det nævnes kun 1476; mulig er det sammensmeltet med et af Byens andre Hospitaler. Et St. Mikkels Hospital oprettedes 1159, idet Domkapitlet s. Aar skænkede Byens fattige St. .Mikkels Kirke til et Hospital, o: dens Indtægter skulde anvendes til dette Brug; 1498 tog Kong Hans Hospitalet og dets Forstander, Kanniken Jens Christiernsen, i sin Be- skærmelse. Det var saaledes utvivlsomt et af Gejstligheden styret Hospital ; det om- tales endnu paa Reformationstiden, Det laa mod S. uden for Byen ved St. Mikkels Port; Stedet, „den ode Kirkegaard", har senere været benyttet til Begravelsesplads for henrettede Misdædere. Endelig var der S. V. for dette Hospital en St. Jørgens Gaard for spedalske, ved hvilken Aar 1440 Hr. Peder Mathiesen var Forstander; da han tillige var Præst ved St. Mikkels Sogn, har St. Jorgens Gaard vistnok været nøje forbunden med St. Mikkels Hospital. 1542 var Spedalskhusct sikkert nedlagt; thi da overlodes St. Jørgens Kapellet (ogsaa kaldet Jerusalems K.) til Morten Hege- lund til Nedbrydning. Pladsen, hvor det har staaet, kaldes endnu „Kapelbakke" eller „Sygestuejord", og endnu i Midten af 18. Aarh. blev den brugt til Begravelses- plads, især for fremmede. — Ogsaa af Gilder havde Byen en Del, deribl. St. Knuds, de 11,000 Jomfruers eller Ursulas, St. Kjelds, St. Birgittes, St. Annas eller Præste- gilde, Julelaget m. m. Flere af disse nedlagdes 1527 (se S. 567). — Af hellige Kilder nævnes St. Kjelds K. (vistnok i Domkirken, se S. 588), St. Mikkels K., uden for St. Mikkels Port, Lones (Leonis K.), ved Leonisstræde, Kilden ved Borge- vold, og Jmfr. Maries Sundhedsbrønd, i Graabrodreklosterets Have.
Byen maa antages i Middelalderen at have haft omtrent den samme Udstræ^kning som nu, om den end har vædret tættere bebygget, især ned mod Soen. Som nævnt har den været befæstet med Volde og Grave, der strakte sig S., V. og N. om Byen, medens den mod Søsiden har været dækket af den ovenfor omtalte Borg. Gennem Befæstningen førte 5 Porte : St. Mikkels, St. Mathias, St. Hans (ell. Skottenborg), St. .Mogens og St. Ibs (ell. Nedergades) udenfor Gaderne af s. Navn. Hvornaar denne Befæstning er nedlagt, vides ikke; i Breve fra Kong Hans af 1496 og 1505 befaledes det Bor- gerne at holde Porte og Plankeværker om Byen i Stand; i 16. Aarh. er den dog vistnok bleven opgivet, dog slode Voldene en lang Tid cndtm (se Resens Kort, som dog ikke er helt korrekt), i 18. .Aarh, var der store Rester af dem, og endnu ses et lille lavt Stykke Vold med foranliggende Grav fra St. .Mogensgade, omtr. hvor Reberbanen udmunder, og mod Ost til St. Ibsgadc. Portene holdt sig til Dels endnu læ'ngere, længst St. .Mogens Port (der skal have været den vigtigste og var hvælvet) og St. .Mikkels, der 1841 fik Stakitporle.
Den fremragende Plads, som Viborg havde indtaget blandt Jyllands Byer i den katolske Tid, hæ-vdede den under Re for mationsrøret, ja den blev endog den forste By i Landet, hvor den nye Lære forkyndtes, og hvis Borgere ivrigst sluttede sig- til den. Da Hans Tausen 1525 af sin Prior i .Antvorskov Kloster sendtes til St. Hans Klo~,ter i Viborg for at paavirkes i katolsk .Aandafdets Prior Peder Jensen, vandt han denne saaledes, at han fik Lov at pr;edike i Klnstcrkirkcn (at han en Tid har været holdt i Fæ-ngsel og prædiket ud af \'mJucrne til Borgerne, cr sikkert urigtigt);
Viborg. 581
men da han snart felte sig utryg her, forlod han under Borgernes Beskyttelse Klo- steret og fik af Rektor ved Latinskolen, Jak. Skjonning (senere Vib. første lutherske Bisp) Lov til at prædike i dennes Sognekirke, St. Hansi Senere, da hans Tilhorer- kreds stadig voksode, prædikede han forst fra Benhuset paa Graabrodre-Kirkegaard, og snart efter tilf. ang Borgerne ham Adgang til Graabrodrekirken selv. Under Mod- stand fra Bispen Jorgen Friis (Optrinet i Graabrodrekirke, da Bispens Udsendinge fordrede, at han skulde forlade Kirken, er bekendt) og den katolske Gejstlighed, men understøttet af Venner som Tøger Je.isen (Lovenbalk) og den i Vib. fødte Jørgen Sadolin samt beskyttet af Kongen, der i Efteraaret 1526 havde udnævnt ham til sin Kapel- lan, dog med Tilladelse til foreløbig at blive i Vib., fortsatte han Reformationsværket. og 1529 blev han udnævnt til Sognepræst ved den Byen s. Aar skænkede Graa- brodrekirke. Vel forlod han i Efteraaret 1529 Vib., men Reformationen havde sejret, og Aaret efter satte de lutherske Præster Byens katolske Præsteskab i Ban, og Bor- gerne bemægtigede sig Domkirken. Ogsaa i Grevens Fejde have Viborgs Borgere upaatvivlelig deltaget og hyldet Chr. II; Skipper Klement havde en Tid, før han trak sig tilbage til Aalborg, sit Hovedkvarter her, og efter en gml. Beretning var det i Vib., at han tillige med Jens Hvas til Kaas henrettedes % 1536 (en Blykrone, der sattes paa Klemenis Hoved, opbevaredes længe i Domkirken).
Byens Storhedstid holdt sig op til Enevældens Indførelse. Tronfølgerne hyldedes her, Kongerne opholdt sig ofte her og holdt Retterting, og den var Samlingssted for den jydske Adel, som her forhandlede om sine Interesser eller mødte til sine Br\i- lupper og andre Festligheder, til hvilke Forsamlinger den havde sin egen Gaard (ved den nuv. Bispegd.), ligesom ogsaa mange adelige havde Gaarde i Byen, særlig ned mod Soen, hvor de opholdt sig ved Landstings- og Snapstingstider, men som ellers stode ledige. Snapstinget (eller Snapslandstinget), der nævnes første Gang 1442, kaldtes det første og fornemste Landsting i Aaret, der havde stor Betydning og var en vigtig Indtægtskilde for Byen, idet det tillige var Omslagstermin for hele Jylland og Marked og kaldte mange, endog Udlændinge, dertil. Det holdtes efter „12. Dag Jul" (Helligtrekongersdag), men rykkedes senere længere hen i Aaret; nu holdes det i Juni som alm. Marked, men staar i Betvdning tilbage for Toftemarkedet (se S. 574), tidligere kaldet Si. Mauritii Marked *).
Danske Atlas (IV S. 595) siger, at Vib. før Suveræniteten skal have langt over- gaaet andre jydske Købstæder i Formue og Indbyggernes Tal. Dog begyndte den allerede i denne Periode at gaa tilbage. Ved Brande ^^j^ 1567 og -^4 1615 (se ogsaa S. 567) ødelagdes store Dele af Byen, saa at der maatte tilstaas den Lettelser (1567 bleve de skadelidte fri for Skat og al kgl. Tynge i 5 Aar). Tre Gange i 17. .Aarh.'s Krige var Vib. besat af Fjender, 1627 af de kejserlige Tropper under Tilly, Schlick og Strozzi, 1644-45 af de svenske under Horn, Wrangel og Torstenson og 1657-58 af de svenske under Hans Beddeker; da de sidste havde forladt den, fik den en med Hen- syn til Udsugelse og Plyndring lige saa slem Indkvartering af de allierede, Branden- burgerne og Polakkerne ; Kurfyrsten af Brandenburg og General Montecuculi havde en Tid Kvarter her. Byen led meget ved disse Indkvarteringer, og Kommunen maatte for at rede sig ud af Gælden afhænde flere af sine Ejendomme og optage Laan.
Med Suverænitetens Indførelse tog Byen yderligere af i Velstand, da Adelens Møder her nu ophørte (det sidste var 1659 eller 1660). Og dertil kom andre Ulyk- ker. En stor Del af Byen, navnlig Graabrodre Sogn, bra^ndte ^^|^ 1667 (se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 511); under den skaanske Krig fortælles det, at Tilstanden var saa slet, at Gaardene, hvoraf mange stode øde, solgtes for V3 af Tagstenenes Værdi. og desuagtet maatte Byen betale 6000 Rd. i Krigsstyr; endnu 1682 laa de fleste af de brændte Gaarde i Ruiner. Den største Brand var dog den, der udbrød -^/g 1726 paa Hjultorv og først standsede, efter at over Halvdelen af Byen (71 Gaarde og 78 Huse) var lagt i Aske tillige med Domkirken, Sortebrødrekirke, Bispegaarden, Raadhuset og en Fløj af Hospitalet, og 215 Familier, deribl. næsten alle Byens Embedsmænd og de anseligste Borgere, vare blevne husvilde ; Skaden ansloges af Byen til 90,00(.) Rd.; Byen fik Konsumtionsfrihcd for 12 Aar (se Saml. til j. Hist. IV S. 410 flg.). Til Byens Genopbyggelse udskreves der en Skat over hele Danmark og Norge paa 52,700 Rd. De offtl. Bygninger bleve som nævnt S. 584 genopførte, men mange private havde ikke Penge til at rejse deres Huse igen, og langt op i
») Om Snapstinget (ogsaa: Snabsting), hvis Navn man urigtigt har villet udlede af Be- gyndelsesbogstaverne i „Scssiones novi anni primæ", se rrsin, Stifisst. Vib. S. 265 fli;., y. A'im/i. Snapsting, Drikting osv., i Saml. til. |. Hist. I S. 66 flg., og KolJcruj> Kos.^rtv.'M^^^, Gml. d. Dt'mme. 3. Saml. S. 123, Nr. 46 Anm. 1. St. Mauritii Marked nævnes forstc Gang 15_'0.
582 Viborg Amt.
vor Tid saas cruliiu ode Pladser efter Branden. I 18. Aarli. forte Hycn en hensyg- nende Tilviurelse; medens den endnu 167J havde 27(.M Indb., var Tallet 1760 sunket ned til \990\ den var da i Omfang vel den storste, men i Befolkning den mindste af de jydske Stiftsstæder næst Ribe. 1 Aarenc 1774 (Il Huse) og 1782 (6 Gaarde og 1 1 Huse) var der atter mindre Brande. Der fremkom fra Borgerne flere Andra- gender med Forslag til Byens Ophjælpning; saaledcs ansogtc de 1776 om Kon- sumtionsfrihed, 1788 bl. a. om, at der maatto opkræves Portpenge af dem, der pas- serede ud og ind af Byen, hvilket dog alt afsloges. Sidstn. Aar skildrede Borgerne Tilstanden saaledes : „af dens 2000 Indb. maatte 300 underholdes som fattige, hos 50 maatte der aarl. gores Udpantning for Skatter, og det samme vilde snart blive Tilfældet med alle^
I vor Tid er Byen dog gaaet betydelig frem; ved Slutn. af 19. Aarh. havde den mere end 5 Gange saa mange Indb. som ved Beg. Fraset hele Landets materielle Opsving, ere flere specielle OmstæMidigheder Aarsag til dette. Vel tabte Byen ved Ophævelsen af Landstinget 1805, hvorved ogsaa Snapstingets Marked helt sank i Betydning; men til Gengæ^ld fik L an dsover retten for Xorrejyll. sit Sæ^de her. Byen fik herved atter Præget af at væ^e Landsdelens Hovedstad, og det forogedes, da den ved de raadgivende Provinsialstænders Indstiftelse blev udvalgt til Modested for den jydske Stænderforsamling, der traadte sammen 1836 og holdt Moder her til 1848 i det i den Anledn. ombyggede Domhus (nedrevet 1871; se S. 586. Mødesalen var mod V. i overste Stokv.). I 1848 var Byen, som Sæde for Stænder- forsamlingen, stærkt med i Frihedsbevægelsen. Her holdtes saaledes, samtidig med Valget af de „erfarne Mænd", 22. og 23. Marts et alm. norrejydsk „Folkemode", hvor man, uden endnu at kende noget til Kasinomodet i Kbh,, vedtog omtr. lig- nende, til Dels endnu mere yderliggaacnde Beslutninger. Modet bidrog meget til at vække den store Begejstring i Jyll. i de følgende Dage. Der maa ogsaa nævnes Oprettelsen af et eget Toldsted 1841, ligeledes Jærnbaneanlæggene, de store Hede- opdyrkninger i Omegnen, og at den blev Garnisonsby 1865, ligesom de ved Hald holdte aarl. Lejrsamlinger, fra 1868 til 1880. — I Krigen 1807-14 blev Byen be- nyttet som Depot for Krigsfanger. — Byen er ofte bleven besogt af Kongerne i 19. Aarh., især af Fr. VI, bl. a. ved nogle af de her afholdte Væddekorseler og Vædde- ridt, 1831-35.
Der er flere Gange tænkt paa at gøre Byen til et Samlingspunkt for den viden- skabelige Uddannelse i Jylland. Baade Chr. III og Fr. II syslede med Tanken om at forbinde et Gymnasium med Latinskolen. Da Universitetsbygningerne i Kbh. brændte 1728, skal det have været paatænkt a: forlæ^gge Universitetet til Vib., og da det blev opgivet, foreslog Stiftsprovst Tychonius, at der oprettedes et Universitet i Vib.; 1793 ansøgte Byen om, at der maatte blive oprettet et Akademi, og 1840 og 1845 frem- sattes atter Forslag om et Universitets Oprettelse. I den nyeste Tid har Provins- ^ arkivet for Jyll. laaet sin Plads her. — Ved kgl. Brev af ^*j.j 1573 oprettedes i Vib. det første Apotek i Norrejyll. (det kom dog først i Stand 1577).
Af kendte Mæ^nd, der ere fødte i V., nævnes Biskop Jorgen Sadolin (1499), Historie- skriveren Viius Bering (1617), Nationaløkonomen O. C. Olufsen (1764) og Admiral, Marineminister C. Zahrtmann (1793).
Paa Markjorderne er der fredlyst 5 Gravhøje. — Ved Vintmolle ligger den be- rømte Danerlyng, hvortil knytte sig uhjemlede Sagn om Kongehyldning. De der liggende firkantede Pladser, indhegnede med lave Jordvolde, ere formentlig Dyrk- ningsstykker fra Oldtiden.
Litt.: Christen Erichsen, Vib. Byes Bcskr., Kbh. 1727 (et Uddrag af Forfatterens — Præ^st ved Sortebrodrekirke, f 1711 — store Saml. til Byens Hist., hvoraf det meste gik tabt ved Branden 1726; en Foliant findes dog endnu i Universitetsbibl.; de fleste Brevskaber, han har benyttet, brændte 1726). — A. C. Krog, Saml. Efterretn. om Vib. Byc, Viborg 1779. — ^f. R. Ursin, Stiflsstaden Vib., Kbh. 1819. — A. Heise, Dipl. Vibergense, Kbh. 1879. — G. Christensen, Illustr. Forer i V. og Omegn, Vi- borg 1873. - A.Heise, Uddrag af Thjurrings Skildr, af vib. Personligheder, i Saml. til j. Hist. IV S. 278 flg. (ogsaa benyttede af ovenn. Krog). — C. Gullex', Anliq. .Medd. fra V., i Saml. til j. Hist. II S. 97 flg. (og s. Forf. haandskrevne Notitser, i |
Vib. Museum). — L.Zinck, V. og dens hist. Minder, i „Rundt paa Jorden" 1871.
]li
Viborg. 583
Viborg Domkirke.
or Frue eller St. Marie Kirke, mod 0. i Byen paa en fri Plads, er Danmarks anseligste Granitkirke. Tidligere har der maaske staaet en Trækirke her. Grunden til Stenkir- ken blev lagt ved 1130 af Bisp Eskil (dræbt 1132), og Bisp Niels (f 1191) skal have fuldendt den ved 1169. Den var opf. af omhyggeligt tilhugne Granitkvadre — dog var der ogsaa anvendt rhinlandsk Tuf, i Kortaarnenes ovre Partier og Trifori- emes Blindinger, samt Al, i Kryptens Indervæg (til Rundingens Murvæk) og til en Alterniche i Vestvæggen, og Fraadsten, i Kryptens Hvælvinger og Kortaarnene — og ligesom Lund og Ribe Domkirker, om end med mindre rigt udformede Enkeltheder end disse, i ren romansk Stil som en treskibet Basilika. Mod V. begrænsedes Sideskibene af to firkantede Taarne, mellem hvilke Midtskibets Gavlside kun traadte et Par Al. frem. Dernæst var der et Tvær- skib mellem Skibet og Koret, hvilket havde halvnmd Apsis, og endelig var der — hvad der særlig adskilte Kirken fra Ribes og Lunds — paa Overgangen mellem Højkoret og Apsis to mindre, firkantede Trappetaarne. Fra en over- hvælvet Forhal mellem de vestl. Taarne førte en rundbuet Dor ind i Midt- skibet, der utvivlsomt fra Beg. havde Bjælkeloft, og som ved rundbuede, paa firkantede Piller hvilende Arkader aabnede sig ind til de med ribbelose Kryds- hvælvinger dækkede Sideskibe. Over Arkaderne var der i Højkirken Tri- forier og over dem atter smaa, rundbuede Vinduer, der gav Hojkirken Lys foroven. Maaske have Hojkoret og Korsarmene ogsaa været overhvælvede. Der var Halvkuppelhvælving i Apsis, den mest udformede Del af Kirken; den havde udvendig et maskeret Stokv., der ved Halvsøjler inddeltes i 3 hele og 2 halve, rundbuede Blindingsfag, hvoraf de 3 hele midterste vare forsynede med Vinduer, og ovenover et aabent Søjlegalleri. I Hjørnerne mellem Korsarmene og Højkoret var der to smaa Kapeller. Under Højkor og Apsis var der en treskibet Krypt, hvortil Nedgange fra Korsarmene, med 12 Hvælvinger, hvilende paa 10 Halvpiller og 6 runde Piller, hvoraf de to midterstes Søjleskafter af rød Porfyr, de øvrige af Granit, alle med tærningeformede Kapitæler med afrundede Hjørner. Over Korset har Kirken sikkert haft en Tagrytter. Endelig var der til forskellige Tider i Middelal- deren blevet tilbygget 3 Kapeller, nemlig ved sydl. Sideskib St. Annas Kapel, hvis Halvtag støttede sig til Korsfløjen, og Vor F'rues Kapel (fra omtr. 1400), der laa lige V. for St. Annas, samt ved nordl. Sideskib, støttende sig til Korsfløjen, St. Kjelds (fra 13. Aarh.).
Den første uheldige Forandring fandt sikkert Sted ved Ildebranden ^Ve 1501. Vestgavlene med Taarnene (undt. sydl. Taarns nederste Del) og Apsis* øverste Del med Galleriet ødelagdes helt , og kun Krypten blev urørt. Kirken blev dog snart, ved Bisp Niels Friis' Bestræbelser, genopf., med Anvendelse af Mursten, i sen-gotisk Stil, og vistnok efter en halv Snes Aar kunde Gudstjenesten atter optages. Hojkirkens Vestgavl var nu rykket tilbage til Taarnenes Linie, disse vare blevne bredere og havde faaet slanke, firsidede Spir, bag Triforierne var der opf. en Mur for at støtte Højkirkens Vægge, og langs dennes Ydervæg og Taget var der indrettet en Vægter- gang med Brystværn; samtidig fik Midtskibet Krydshvælvinger. Atter led Kirken meget ved Branden ^^5 1567 ; især ødelagdes Taarnspirene og Taget, Klokkerne smeltede, og Korsgavlene beskadigedes. Restaurationen toir Tid
584
Viborg Aml.
(1578 tillodcs det at nedbryde St. Hans Kloster og Kirke og at anvende Ste- nene til Domkirken og Domhuset), og da man ikke havde Midler nok til Istandsættelsen, tog BrostfVeldiglieden til. I 1694 bleve ved en Restauration af det Indre Væggene, isæT i Hovedskibet, som vare bemalede med adelige Vaaben, overkalkede; men allerede 1724 klagedes atter over Kirkens Brost- fældighed. Endelig gjorde Branden ^-'Ye 1^26 det næ^sten helt af med Kir- ken, idet kun Murene og nogle Rester af Hvælvingerne bleve staaende. Den blev vel genopfort i Lobet af 4 Aar (indviet '^/^ 1730); men Arbej- det, der lededes af Klaus Stallknccht fra Altona, som havde paataget sig det for en meget ringe Sum (han byggede paa Domkirken, Sortebrodrc- kirken, Bispegaarden, Raadhuset og en Floj af Hospitalet for i alt 36,000 Rd. !), var baade smaglost og slet udfort. De gamle, brostfældige Mure bi- beholdtes, de tomme Rum lukkedes med kalkpudset Bræddeværk eller ud-
;ZiM:>i
Viborg Domkirke fer Ombygningen, med Stænderhusct. Efter LithograR af F. W. Otte
fyldtes med Mursand, ildskornede Sten osv., Triforierne tilmuredes, der opførtes udsvejfede Gavle, og Taarnene fik grimme, blytækte Kalotter („Kaffe- kandelaag"); endelig blev Krypten lukket og benyttet til Gravkælder med Aflukker mellem Sojlerne. Der maatte stadig gribes til nye Reparationer ; saaledes 17 72-74, da en stor Mængde af Kirkens Ligsten odelagdes og Gravene forstyrredes, 1796-98 (under Krigen 1807-14 benyttedes Kirken en Tid til Kornmagasin!), og fra 1828, da Krypten restaureredes og Ligene optoges af den, til 1835, da et Konventhus ved Korets Sydside nedbrødes. Men alle Restaurationerne gik mere ud paa at dække over Brøstfældigheden end paa egentlig at afhjælpe den, og i 1850'erne var man paa det rene med, at der maatte tages anderledes alvorlig fat. En af Arkitekt N. S. Nebelong fortagen Undersøgelse 1859 og flg. Aar forte til det Resultat, at største Delen af Ydermurene maatte nedtages til Grunden, og hans Plan til en Re- stauration gik ud paa at fremdrage det oprindelige, 'hvor det fandtes, og erstatte det manglende i Overensstemmelse hermed. Undersøgelserne, ved
586
Viborg Amt.
hvilke man cftcrhaanJcn ved Kalkpudscts Fjernelse fik Øjet op for den oprindeIii;e v*^til, fortsattes, og da Kirkens Hvælvinger begyndte at aabne sig, og Kirken derfor maatte lukkes Aug. 1862, stemte ^det særlige Kirke- syn" (Hoyen, I lerholdt) sammen med Ncbelong for, at Kirken helt skulde ombygges. Stiftsprovst Wclding var bl. de ivrigste for Gcnopforelsen ; Rigs- dagen^ bevilgede ved Lov af »^/^ 1863 400,000 Kr.' til Vib., Maribo og Kalundborg Kirkers Restauration, hvilken Sum for Vib. Vedk. senere sup- pleredes dels ved nye Bevillinger, dels ved omtr. 100,000 Kr., der indkom ved privat Subskription over hele Landet. I Slutn. af 1863 begyndte den fuldstæ'ndigc Nedrivning (det manglede dog ikke paa manende Røster, saa- ledes 1865 fra Worsaac, om i det mindste til Dels at bevare Midtskibets Mure), saa- at kun Krypten og den nederste Del af Koret blev staaende,
og ^/^ 1864 begyndte Opforeisen med Nedlæg- gelsen af den forste Sten i den sydl. Korsfloj. Arbejdet lededes af Nebelong (f 187 1), der havde give.t Tegningen, derefter af J. Tholle (f 1871) og saa af H. B. Storck. Den nye Kirke ind- viedes ^^Iq 187 6. Det gamle Stænderhus, der laa tæt N. for Kirken, var blevet nedrevet 1871. Den nye Kirke, hvis Mure ere dels af rød, mangefarvet Granit fra Jylland, dels af graa, ensfarvet Grariit fra Uddevalla (Korsfloj- ene), Kernen af Mursten, staar nu væsentlig i den ovenfor skildrede, oprindelige Skikkelse, dog uden de i Middelalderen tilfojede 3 Kapeller samt Kon- venthuset. Ved den strengt gennemførte Stil og det ensartede Materiale gor Bygningen et særdeles harmonisk Indtryk. Dens udv. Længde er 111, Bredden i Skibet 36, i Korset 49 Al. ; den indv. Længde med Forhallen er 105, uden den 95^2 Al., Bredden noget over 31 Al., deraf Midtski- bet 14, Sideskibene omtr. 6 Al. (det nordl. lidt smallere); til Tagryggen er der 35, til Vesttaar- nenes Spir 67 72> til Kortaarnenes Spir 43, til Spiret over Korset 53\'2 Al. ; til Midtskibets Loft er der omtr. 26 Al. Over Apsis' nederste Stokv., der er inddelt som ovenfor omtalt, ses det aabne Sojlcgalleri med 10 Søjler; Rundingens Mur afsluttes af en rundbuet Frise, der fortsættes om hele Kirken; i Højde med Søjlernes Kapitæler i nederste Stokv. sidde to udhugne Menneskehoveder og nederst paa hver Side af det midterste Vindue ned til Krypten en udhugget Løve (se Ursin, S. 105). Paa Vestsiden af det nordl. Vesttaarn er indmuret en Sten med en Lindorm og et mindre Dyr underneden. Over s^'dl. Indgang til Lang- huset, som en Tid har væTet Hovedindgang, sidder en gammel Tym- panon med en Christusfigur (funden i den vestl. Brandmur om Domkirkens Kirkegaard), over nordl. Indgang ugsaa en gammel Tympanon med to modvendte Lover (fra den nedbrudte Graabrodrekirke), over Hovedind- gangen i Vestgavlen en ny Tympanon med Korsfigur m. m. Den nordl. og sydl. Indgang have hver 4 Sojler ved Siderne, den vestl. 6. Kirken er overalt tækket med Bly.
Grundplan af Domkirken.
Viborir Domkirke.
587
Gennem den med fladt Træloft dækkede Forhal mellem Vesttaarnene kommer man ind i Hovedskibet, hvis Gulv er af brændte, røde Fliser,'/ og som har fladt, kasseteret Træloft, hvis Felter ere prydede med Malerier med Motiver fra St. Michaelis Kirke i Hildesheim, udførte af F. C. Lund, efter
'^W'J>^f^.'-.^«-v;'
F^^ffSifJi
''WWf^
3
Domkirkens Indre, set fra Hovedindgangen.
Udkast af Storck (i de 7 store Midtfelter: Moses og David, Marias Bebudelse, Maria og Elisabeth, Christi Fødsel, Christus i Templet, Christi Daab, de 4 store Profeter; i Sidefelterne: de 12 smaa Profeter). Hver af Midtskibets Sidemure bæres af 6 firkantede, med Rundbuer forenede Piller, der att€r bære 6 lavere Piller, som ogsaa forenes med Rundbuer, mellem hvilke de smukke Triforier sidde; over disse findes tæt oppe under Loftet paa hver Side 7 Vinduer,
588
Viborg Aml.
der sammen med et stort \'induc i Vestgavlcn oplyse Hovedskibet. Side- skibene, med ribbelosc Krydshvælvinger (9^/^ Al. over Gulvet) oplyses hvert af 6 lignende \'induer, hver af Korsarmene af to store, tvedelte Vin- duer og Ilojkoret af 4 smaa, hojtsiddende Vinduer (2 i hver Side), Over Korsets Midte hæver sig en Kuppel, der bæres af 4, med Rundbuer for- enede Halvpiller. Korsarmene og Koret, til hvilket en Stentrappe (10 Trin) forer op, have ribbclose Krydshvælvinger, Apsis Halvkuppelhvæ^lving. Baade Kuplen (de 12 Apostle) og Apsis' Halvkuppel (Christus paa sin Her- ligheds Trone i Regnbueglorien og omgiven af Evangel istmærkcrnc — Mo- tivet fra Skibby Kirke, Horns Hrd.) ere prydede med Kalkmalerier, udf. af
Domkirkens Indre, set fra Koret.
F. C. Lund efter Udkast af Storck, ligesom ogsaa Hojkorets Hva^lving og Sidemure, Korsarmene og Sideskibenes Hvælvinger have malede Dekorationer. Disse Kalkmalerier ere dog allerede til Dels odelagte, og Joak. Skovgaard er 1899 begyndt at male Prover paa nye, og det er Meningen at ud- stræ'kkc disse Dekorationer til hele Kirken. Paa begge vSider af Kortrappen er Nedgang til Krypten. Den er 4 Al. under Kirkens Gulv, 22 Al. lang, 1372 Al. bred og d^l^ Al. hoj; i Vestvæggen er der en Alternichc, og paa hver Side to smaa firkantede, hvælvede Rum, svarende til de lige- ledes hvæ'lvede Smaakapeller ovenover i Hjornerne mellem Korsarmene og Hojkoret. I det sydl. Rum skal St. Kjelds Kilde have været. Krypten, hvori holdes Skriftcmaal, har Lys fra 7 smaa Vinduer, der sidde lige ved Jorden
Viborg Domkirke.
589
i Kor og Apsis. Det nordl. Kapel ved Koret indeholder Præsteværelse (til hvilket er Adgang ad en udvendig Stentrappe), i ældre Tid kaldet „Brev- kamret", idet der her stod en Del adelige og gejstlige Brevkister (ødelagte 1726). Ad Vindeltrapper i Kortaarnene er der Adgang (nu lukket) til det aabne Sojlegalleri paa Apsis.
Alteret, som staar paa sin oprindl. Plads, i Apsis, er af forgyldt Metal (Motiv fra Sal Kirke ved Skive), efter Tegn. af Storck udf. af Prof. C. Peters (det gi. Alterbillede fra 1730, den korsfæstede, af H. Krock, hænger nu i nordl. Kapel ved Koret; Figurer fra Alterrammen staa paa det sydl. Triforiegalleri). Døbefonten, i Midtskibet ved nordl. Korsarm, er
A^^^yyw ' ' ' I i^'j^
■i E5b F
iBLiiJi' iOil
- i H I' l_, 'lu. HF L..__^
^
I ^ s^A->'
.W ^__
^ \\vi\mUluliJ„ ^. VJW\A.^ Vil.^k.i-i
Tværsnit af Viborg Domkirkes Kor og Krypt. Efter Hcinr. Hansens Tegn. i „Danske .Mindesmærker*' I 1868.
af Granit. Prædikestolen, af Bremer-Sandsten, bæres af 3 polerede Granitsøjler, der hvile paa liggende Granitlovcr (modell. af H. Bissen). Det meget store Orgel, over Forhallen paa begge Sider af det store Gavl- vindue, er bygget af Kohne. I øvrigt er næsten alt Inventariet nyt, og aU,, Korstole (de gml. Kannikestole brændte 1726), Stolestader, Dore osv., ere dygtige Arbejder i romansk Stil. Kun faa ældre Ting ere bevarede, deribl. den foran Opgangen til Koret opstillede, 4^2 ^^^- h^je, syvarmede Lyse- stage („Lyskloven")> hvilende paa 3 Broncelover og med en paa Stangen fastgjort Bc-o'stol; den er efter en Indskrift forfærdiget i Liibeck 1494 og skænket Kirken af Kanniken Peder Povlsen; efter Branden 1726 blev den restaur. 1730 af Kaspar Konig fra Danzig (se Tegn. af æld. n. Ark. I.
590
Viborg Amt.
Saml. 2. I\. IM. 7). I Midtskibct lucngcr et midJclaldcrligt Krucifiks, i sydl. Korsarni 3 Mclgcnfigiircr fra Karup Kirke (skænkede af I*ast. Ras- mussen, Finderup), i hver af Korsarmene en stor Mcssinglysekrone, begge med Indskr. : Peter Jessen, Dorotliea Chatrine Ostenfcldt og Aarst. 1781. Kirken har desuden 7 andre Lysekroner.
Af de mange Begravelser, til Dels i særskilte Kapeller, Epitafier og Ligsten, der tidligere fandtes i Kirken, var der kun bevaret forholdsvis faa indtil Ombygningen, og der er endnu færre efter den. Under Forhallen er der 1869 indrettet en Gravhvælving (8 Krydshvælvinger, hvilende paa 3 Midtpillcr), hvortil der gennem en gammel Smedejærnsdor er Nedgang ad en Granitvindeltrappe i det sydl. Vesttaarn; selve Gravhvælvingen lukkes ogsaa af en gml. Smedej\Trnsdor.' Her staa 8 Kister (for i den 1663 indrettede „Sehestedske Begravelse'* mellem Vesttaarnene, hvor nu Forhallen er) med
Krypten.
Lig af Malte Sehested til Rydhave, f 1661, og hans 2. Hustru Margr. Reedtz, f 1697, Fr. Sehested, f 1726, og hans to Hustruer Else Margr. Rothkirk, f 1704, og Sophie Birg. Sehested, f 17 55, Iver Xic. Sehested, t 17 53, og Hustru Abel Margr. Schwaneveide, f 17 34, samt Oberstlieutn. Jens Sehested til Rydhave, f 1773 (stor Granitkistc, bekostet 1796 af Datteren Birg.). Fra denne Gravhvælving er der Indgang til et andet hvæ-lvet Grav- rum under nordl. Vesttaarn, hvori 3 Kister (for i Vor Frue Kapel, se S. 583, senest kaldet det Jessenske Kapel; det havde 4, paa en Midtpille hvilende Hvælvinger), der indeholde Ligene af Rektor P. Jessen, t 1780, og Hustru Dorothea Cathr. , f. Ostenfeldt, f 1798, samt efter Sigende Fru Gertrud Hofman til Sorbygd. ; i Sidevæ^ggene to Nh'ndctavler over ovenn. Jessen og Hustru og over Rektor Jens Ostenfeldt, f 1744, og Hustru. Nederst i nordl. Vcttaarn er der et 1665 indrettet hvæ-lvet Gravrum, der lukkes med en smuk Smedejærnsdor, hvorpaa to adelige Vaabenskjolde, Aarst. 1665 og Navnene Hans Juel, Klisab. Krag, Kjeld Krag og Sophie Krabbe;
Viborg Domkirke. 591
her staa 5 Kister med Lig af Kjeld Krag til Trudsholm, f 1673, og Hustru Sophie Krabbe, f 1693, Hans Juul til Staarupgd., y 1697, og Hustru Elisab. Krag, samt Ritm. Iver Krag til Trudsholm, falden ved Malmø 1677. I det lille Kapel (tidligere Sakristi) mellem Koret og sydl. Korsarm, før kaldet „Præstekapel", „Provstens Skriftekammer" eller „Vandals Kapel", staa 4 Kister med Lig af Generalmajor Gregers Daa, falden ved Gade- busch 1712, og Hustru Jeanne Marie Ruse, f s. A. (to smukt restaur. Metalkister) samt af Vald. Daa til Borreby, f 1691, og Major Chr. Kruses Datter Joh. Marie, f 17 13 (to læderbetrukne, messingbeslaaede Kister).
Af hist. berømte Personer, der ere blevne begr. i Kirken, nævnes først og fremmest flg. Endnu inden Kirken var færdig, jordedes her Domprovsten i Vib., Kjeld, f 1150, kanoniseret 1188, skrinlagt 1189; det 3 F. lange Helgenskrin af Træ med forgyldte Messingbeslag og Dragehoveder og med Lænker til Ophængning blev ødelagt ved Branden 17 26 (et af Dragehove- derne findes dog i Nationalmus.; se Henry Petersen, St. Kjelds Helgen- skrin, i Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 110 Og., og Nord. Ugebl. f. kat. Kristne 36. Aarg. S. 548 flg. og 891 flg.). Erik Glipping blev efter Mordet 1286 begr. i Koret foran Højalteret, i en dobbelt Kiste af Bly og Træ, der ned- sattes i en muret Grav; 1708 blev Graven, paa hvilken der 1638 var lagt en ny Træramme, aabnet, og ved Branden 1726 ødelagdes den næsten helt; 1863 blev Bunden af den murede Grav genfunden paa Foranledn. af Fr. VII; en Indskriftsten i Korgulvet betegner Stedet. I et lille Rum i Dør- aabningen til sydl. Kapel ved Koret opbevares nogle ved Undersøgelserne fundne Sager: Rester af Blykisten, Læderstykker, Stenen fra Kongens Sig- netring", et Stykke af hans Solv-Hostieæske osv. (se Aarb. f. n. Oldk. 1873 S. 263 flg.). I sydl. Kapel hænger en Hjælm, et Bryst- og Rygpanser og et afbrudt Sværd, som man før mente havde tilhørt Kongen; men de ere be- vislig flere Aarh. yngre. Den tidligere Antagelse, at der i kat. Tid og helt op til 1630 er blevet holdt Sjælemesser i Krypten for den myrdede Konge under Navn af „Vaadesang", er i alt Fald for den protestantiske Tids Vedk. urigtig (vistnok misforstaaet Tydning af „Ottesang", jydsk „Wuthesang" ; se A. Heise, i Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 380 flg.). At Svend Grathe har været begravet i Kirken, er ogsaa urigtigt (se under Torning Sogn, Lysgaard Hrd.). Den fra Vald. Sejr kendte Bisp Gunner (f 1251) var jordet foran Alteret i St. Kjelds Kapel, Kansleren Niels Kaas, f 1594, ved den øverste Pille paa Midtskibets nordl. Side, og Bisp Hans Vandal, f 1641, i ovenn. „Vandals Kapel"; ogsaa Bisp Henr. Gerner, f 1700, var jordet i Kirken; men disse Grave, foruden mange andre, ere nu forsvundne.
Af Ligsten og Epitafier, flere dog stærkt slidte og beskadigede, ere flg. bevarede. I sydl. -Korsarms Gulv: Ligsten over Bisp Niels Glob, f 1498 (anselig Sten med Billede i fuld Ornat; oprindl. i nordl. Korsarm; se Løjfler, Gravst. PI. XXX), over Lektor Petrus Johs. Høg, f 1603, og Hustiu, over Apoteker Dan. Friedcnreich, f 1706, og Hustru, over Morten Sørensen Hegelund, samt Stenplader fra to Epitafier, et over Kjeld Krabbe, f 1612 (bekostet af Enken Christence Juel), og et over Borgmester Cl. Christensen, t 1671. I Væggen i sydlige Sideskib ere indmurede 5 Ligsten: over Kantor Niels Friis, f 1557, og Hustru (med begges Billeder; afbild, hos Heise, Dipl. Vib., PI. IV), over Bisp Peder Villadsen, f 1673, over Bisp Peder Thøgersen, f 1594, over Præst Vilhelm Paludan, f 1634, og Hustru, og over Bisp Søren Glud, f 1693, og Hustru. Paa Muren ved Opgangen
592 Viborg Amt.
i det sydl. \'csttaarn hænger el anseligt P>pitafium over ovenn. Malte Sehe- sted og Hustru Margr. Reedtz samt Fr. Seiiested og hans to Mustruer, med Billeder af de to forste (istandsat 17 53 og 187 6). Ved Siderne af 6p- gangen ere indmurede to Ligsten begge fra 1566, den ene over Anna Martini, Lektor Niels Sørensen Juls Hustru, den anden ulæselig. I Væggen i det nordlige Sideskib ere indmurede 5 Ligsten: over Graabrodreguar dianen Johs. Kanuti, f 1506, med Billede (afbild, hos Heise, Dipl. PI. III) over Pra^st Andr. Skote, f 1594 (begge have for ligget i Graabrodrekirken) over Bisp Kjeld Juel, f 1571, og Hustru, over Dr. med. og Apoteker Joh Stabel, t 1738, Apoteker Ludolf Kappel, og deres Hustru Margr. Kirst Jelling, t 1770, og en Sten vistnok over Lektor Foss' Hustru Maren t 1588 (stæTkt slidt). I samme Væg en Granitsten, med en Dommedagsfrem stilling, fra den senere Middelalder. — I Kryptens Gulv en romansk Lig sten med Korsstav, funden i Kæret ved Borgevold ; i Rummet under sydl Kapel ved Koret opbevares en fragm. romansk Ligsten og en fragm Ligsten over Mette Sorensdatter Hegelund, i Rummet under nordl. Kapel en mandslang Granitkiste fra den tidligere Middelalder, funden 1863 stykkevis i Korets Sidemure (se Aarb. f. n. Oldk. 187 3 S. 271, hvor den er afbild.). — Paa Pillerne i Kirken hænge oliemalede Portrætter af Bisperne Henr. Gerner (skænket af Dronn. Louise), Joh. Trellund, f 1735, Andr. Woldike, f 17 70, Chr. M. Rotlbol, f 1780, P. Jakobsen Tetens, f 1805, Jens Bloch, f 1830, N. E. Øllgaard, f 1863, og O. C. Laub, f 1882. — I nordl. Kapel ved Koret hænger en Tavle, bl. a. med Fortegn, over Præsterne i Graabrodre- kirken fra Reformationen af.
Ad en Granitvindeltrappe i sydl. Vesttaarn er Opgang til Orgelet og Triforiegalleriernc ; Trætrapper føre videre op til Klokkerne, af hvilke der i hvert af Vesttaarnene er to (i alt Fald 3 af disse ere omstøbte 17 30 af Kaspar Konig); i Spiret over Korset er en lille, 1897 af Præst Ras- mussen, Finderup, skænket Klokke. Kirken har faaet Varmeapparat 1888 (under nordl. Korsarm).
Kirken har i kat. Tid haft et stort Antal Alt ere, hvoribl. det ovenn. St. Kjelds, Helligtrefoldighedsalter (i Helligaandskapellet), Vor Frue Alter, Helligkors Alter (i Helligkorskap.), Alle Helgens Alter, St. Mortens Alter, St. Hans Baptiste Alter og St. Botulphi Alter. Desuden havde den foruden ^t. Kjelds Helgenskrin en usæ^d vanlig Mængde Relikvier, saalcdes af St. Villads, noget af Vor Frues Haar og Klæder, et Stykke af de 5 Brod, noget af de 1 1,000 Jomfruer, noget af de 10,000 Riddere m. m. (se Ursin S. 119 flg.), hvad der ogsaa i høj Grad bidrog til Kirkens Anseelse.
Kirken var før omgiven af Kirkegaarde n, som mod V. var lukket med en Mur, der gik fra Raadhusct mod X. til Hjornestedet (se Resens Tegn., S. 5 79). I Muren var en 1 584 bygget Genncmkorselsport; en da anbragt Indskrift- sten blev 1749 flyttet til den indv. Side af Muren, og der blev ved Porten sat en ny Sten med Aarst. 1749; 1801 blev Muren nedbrudt, og Kirke- gaarden planeredes ISl 1. Indskriftstenene bevares nu i Rummet under sydl. Kapel i Koret, hvor der ligesom i nordl. Rum ligger en Del Brudstykker af romanske Sojlcr. N. og O. for Kirken laa i kat. Tid Kannikernes Boliger.
Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Sognepræst til Asmild-Tapdrup Sogne. Kirken ejede Okt. 1900 i Kapitaler 20,846 Kr. og i Jorder omtr. 40 Td. Ld. (Lejeafgift 1899: 1150 Kr.) samt Skavngaard Landgilde (af 17 Hondcrgaarde i Rinds Sogn, 200-225 Kr.
Viborg Domkirke.
595
aarl.) og Læsø Landgilde (fast Pengeafgift: 196 Kr.). Dens Gæld var 19,766 Kr.
Litt.: N.Høyen, i Danske Mindesmærker 1 S. 35 flg. — M. R. Ursbiy Stiftsst. Vib. S. 104 flg. — y. B. Løffier, Uds. over Danm. Kirkeb. S. 69 flg. - A. Heise, Dipl. Vib. - Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 589 Hg. — C. Gullev, Bidr. til V. Domkirkes Reparationshist., i Saml. til j. Hist. III S. 284 flg.
Skive
1900
J.TH.
kive Købstad ligger i Hind- borg Herred i det sydøstl. Hjørne af Halvøen Salling under 56^33' n. Br. og 3<> 33' 16,16" V. L. for Kbh. (beregnet for det gamle Kirketaarns Sydgavl). Byen ligger ved Skive Aas ven- stre Bred, omtr. 2500 Al.
^a ~'^"tS'- ^^^ ^^^^ Udløb i Skive
^^Q^^ Fjord, paa et mod Nordøst
^'^^J^M; opadstigende Bakkedrag
.j^^T^^^^k ^^^ temmelig brat Affald
^%ømi "lod s. og V. til store
' ""% Engdrag. Det højeste Punkt
^\'^^ i Byen er ved den gamle
^Æ& Kirke, 95 F., 30 M. , paa
å^-Møm To'-^^t e^ de^ 66,9 F., 21
SSM^^^i M., paa Østertorv ud for 'i^5p^ østergade 13,^ F. , 4 M,
^'^ ^
1/vv.^r^ M,K^^— -v«. ^^*^*^'^"^^'" ^^^ Viborg er
I-fil" r^lt^S^^^li ^"'^'■- ^V2, fra Nykjobing
rÆyi:ir..^C^^^ ^'/4 og fra Holstebro 4V2
r^^r^^^.,Ti|| ^^il (ad Jærnbanen henh.
V,'. v'-<=4 4,12 Mil, 31 Km. — med
" - . iAj^ Jærnbane og Damp færge — ,
""^'^^^ Jviil, 49 Km.).
Mil, 39 Km., og 6V2 Byens stør- ste Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1400, fra V. til 0. 2400 Al. Byen gør et tiltalende Indtryk, hvad enten man ser den fra Banegaarden, der ligger nede i Engdraget paa den anden Side af Skive Aa, over hvilken der foruden Jærnbanebroen fører en Bro fra Stationsvejen, eller ude fra Fjorden, eller man færdes i de til Dels temmelig stejle Gader. Særlig smuk og vid Udsigt er der fra Skovbakke og Bjornehoj mod N. og 0. Hoved- aarernc ere den fra N. til S. løbende Nørregade, der mod N. fører ud til Nykjo- bingvejen og mod S. fortsættes over Torvet i Adelgade, og de i østl. Ret- Trap: Danmark, 3. Udg. r\*. " 38
594 Viborg Amt.
0
ning lobcndc Gader Østergade og Tinggade, der udmunde i Østertorv og fortsættes mod 0. i Vejen til Stationen og Viborgvejen; mod V. fortsættes Østergade i den nye Frederiksgade, der udmunder i Holstebrovejen. Mange af de I Stokv. hoje Huse ere i de senere Aar blevne afloste af anse- ligere BygningcM-. Gamle Huse er der næsten ingen af.
Byens Kobstadsgrund udgjorde 1900 omtr. 83, Markjorderne 719 Td. Ld. (Juli 1900 indlemmedes omtr. 14 Td. Ld. af Landsognet i Bymarken"). Byen havde da 21 Gader og Stræder, 2 Torve og 2 Markedspladser. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 312 (Dec. 1900: 369, hvoraf 3 19 paa Bygrunden). Fladeindhold et af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 omtr. 780 Td. Ld.; deraf vare besaaede 235, Afgræsn., Hoslæt, Eng 383, Kær og Fælleder 13, Have 15, Skov 43, Heder 44, Veje og Byggegrunde 46 Td. Det saml. Hartk. var */, 1895 43 Td. (deraf 3*/^ inddragne under Bygrunden); deraf horte 15 til 9 Gaarde og 24 til 141 Huse; 5 Gaardbrug og 86 Husbrug dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligger Hcdemarksskohri.
Husenes saml. Brand forsikr ingssum var ^/g 1900 5,237,654 Kr. (Antal af Forsikringer 374).
Om Skive Landsogn se Hindborg Herred.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes : • Kirken, mod S. V. i Byen ved den gamle Markedsplads, er opf. 1896. 98 (indviet ^^/g 1898) efter Tegn. af Prof. Hans J. Holm i tidlig Renæ^s- sancestil af røde Mursten med Kridtstensbaand, paa en Granitsokkel. Kirken (udv. Længde 62 Al., Bredden 17, med Korsarmene 27 Al.) bestaar af Skib og Kor med lige Afslutn. mod S., to Korsarme mod V. og 0. og Taarn med kobbertækket Spir (125 F.) mod N. Skibet har Tøndehvælving med Stikkapper ud til de store rundbuede Vinduer. Koret, der er hævet 6 Trin over Skibet, har lav Krydshvælving; bag Alteret er Præstens Stol; da Jordsmonnet skraaner ned mod S., er der under Koret indrettet Skrifte- stol og Plads til Kirkens Varmeapparat. Korsarmene have hver to Kryds- hvælvifTger og Pulpiturer, til hvilke Adgangen sker gennem to smaa Ud- bygninger, med taarnlignende Kuppelbygninger, mellem Korsarmene og Koret. Taarnets Underrum tjener til Vaabenhus; over dette er der i Skibets Nord- ende et Pulpitur, og atter over dette har Orgelet sin Plads. Den ejendom- melige, fortrinligt malede Altertavle (Bjærgprædiken) er fra 1897 af A. Jern- dorff. Granitdobcfonten, Prædikestolen af udskaaret Egetræ, Stolestaderne i Skriftestolen, to Malmlysekroner i Korsarmene (den ældste fra 1699) samt de to Klokker (den ene fra 1591, med Indskrift) ere fra den gamle Kirke.
Kirkens Opforelse skyldes væsentlig Gaver fra Apoteker G. J. N. Nør- gaard og Hustru, der dels have skænket 35,000 Kr., dels testamenteret den 65,000 Kr., ved hvis Udbetaling i sin Tid Laanct fra Stiftsmidlerne vil blive tilbagebetalt.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en vSognepræ-st, der tillige er Præst ved Resen Sogn, og en Kapellan pro loco. Kirken ejer i Kapital 850 Kr., i Tiender og Landgilde af Landsognet omtr. 28 Td. Rug. 387^ Td. Byg, 297j Td. Havre og af Byens Hartk. 15 Td. Byg; desuden nogle Englodder,
') Ved Res. af n, iggi. %\^ ir3j og »/i, 1337 indlemmede^ no^Ic Arealer af Skive I^andsogn.
i
Skive.
595
der give i aarl. Leje 280 Kr. ; dens Gæld er 3400 Kr. til Skive Kommune og 65,000 Kr. til Vib. Stiftsmidler og en aarl. Livrente paa 1000 Kr. til Apoteker Norgaard og Hustru ; Gælden forrentes halvt af Staten, halvt af Kommunen. Den gamle Kirke (se Vignetten S. 593), S. 0. for den nye, fordum indviet til St. Peder (nævnt første Gang 1304), benyttes nu som Ligkapel og Reservekirke; den er opf. i romansk Tid (Slutn. af 12. Aarh.) af Granit, forlænget i 14. Aarh., og bestaar af Skib og Kor med tresidet Af- slutn., Taarn mod V., Korsfløj mod S. og Vaabenhus mod N. Altertavlen (Christi Fødsel), fra 1855 af C. Dalsgaard, hænger der endnu. Men det
^
iifr ■.II?
iiliiir
Skive Kirke
interessanteste ere dog de 1887 fremdragne Kalkmalerier, der dække alle Hvælvingerne og Pillerne, og som bl. a. indeholde Fremstillinger af Martyrer og Helgener (flere end der andetsteds er fundet i Landet), som Knud Konge og Knud Hertug; Malerierne ere fuldendte 1522, hvilket Aarst. til- lige med Niels Høgs Vaaben og Navn findes paa Malerierne (se Aarb. f. n. Oldk., 1888 S. 104 tig., /. Lohmann, Kalkm. i Skive Kirke, Skive 1890, og M. Petersen, Kalkm. S. 32). Kirken ventes istandsat ved Tilskud fra Staten og bevaret som nationalt Mindesmærke.
Byen har kun een Kirkegaard, ved den gamle Kirke, 3V3 Td. Ld. Fra den højtliggende Kirkegaard er der vid Udsigt over Skive Aas Dal.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet, to Stokv. med et frem- springende Midtparti, er opf. 1846 og ejes af Amtskommunen med ^'^ og
38*
596 Viborg Amt.
Kobstadcii med '/4- ^^^t indeholder bl. a. i Stuen Arrestforvarerbolig og 8 Arrestccllcr, paa 1. Sal en Retssal, der tillige benyttes som Ryraadssal (med et Oliemaleri af Fr. V.), et Forligskommissionslokale, en Raadhussal og Arkiv. Der paatænkes en Ombygning af Raadhuset og Tilbygning af et Arresthus. Et ældre Raadhus, omtr. paa samme Sted som nu, brændte 17 15, og efter den Tid benyttedes forskellige lejede Lokaler, indtil det nuv. Raadhus opfortes. Det kommunale Skolevæsen omfatter Borgerskole og Realskole. Borgerskolen, Østergade, er opf. 1844 i to Stokv. Realskolen, Frede- riksgade, med Dimissionsret, har en ældre Bygning, der er opf. 187 7 af et Aktieselskab og 1887 gik over til Kommunen, og en 1889 opf. Bygning, begge i to Stokv. Borgerskolen havde Juni 1900 13 Klasser og 47 5 Elever, Realskolen 9 Kl. og 187 Elever; ved Skolerne ere ansatte 9 faste Lærere og
2 Timekxrere, 4 faste Lærerinder og 2 Timelærerinder. — Teknisk Skole (opr. 1868), Nordbanevej, er opf. 1890 af rode Mu-rsten i to Stokv, efter Tegn. af Arkitekt Jensen, Aarhus, paa en af Kommunen skænket Grund af Industri- foreningen med Tilskud af Stat og private (med Inventar har den kostet 35,000 Kr.); 1899-1900: 202 Elever. — Desuden er der en privat Pigeskole.
Fattiggaarden, ved Nykjobing Landevej, er opf. 1869 og har Plads til 18 Lemmer. Amtssygehuset, beliggende meget hojt N. for Byen, ved Resenvej, er opf. 1885 efter Tegn. af Arkitekt H. A. Paludan; det bestaar af 3 Floje af røde Mursten i to Stokv., hvoraf den ene Floj er for epi- demiske Sygdomme, og har i det hele 84 Senge. Det ejes af Amtskom- munen med ^/^ og Købstaden med 74-
Milde Stiftelser: Madame Begeskovs Legathus, Sønderbyens Tværgade, oprettet 1788 af Inger Steenbloch, Enke efter Præsten Søren Bøgeskov, med to Huse i 1 Stokv. med 4 Friboliger for trængende uden for Fattigvæsenet; Stiftelsen, der ejer omtr. 3800 Kr., best^Tes af Sogne- præsten og Byfogden. Det Ramborgske Legathus, ligeledes i Sonder- byen, opr. 1844, har 4 Friboliger for Enker uden for Fattigvæsenet; det bestyres af Sognepræsten. Borger- og Haandværkerstiftelsen, Frederiks- gade, er opr. 1879, 2 Stokv. hoj af rcfde Mursten, hvori 16 Boliger (deraf 4 fri, de andre til moderat Leje) for trængende Borgere og deres Enker; Stiftelsen, der ejer omtr. 2100 Kr. og flere Legater, bestyres under Borgm. Tilsyn di 1 Byraadsmedlcm, I Medlem af de fattiges Kasses Bestyrelse og
3 af Borger- og Haandværkerforeningens Medlemmer. Apoteker Norgaards og Hustrus Børnehjem, Asylgade, af rode Mursten i 1 Stokv., er opr. 1882 af Apoteker N. ; Asylet, der har Plads til omtr. 50 Born, bestyres under Stiftsøvrighedens Tilsyn af Kirkeinspektionen. Apoteker Norgaards og Hustrus Arbejderhjem, Skovvej, af rode Mursten i 1 Stokv.,- er opf. 1890 med Fribolig for 4 Familier af Arbejderstanden; det bestyres af By- raadet. Arbejder-Sygekasseforeningens Stiftelse, i Nørre Allé, 2 Stokv. hoj, opf. 1892 med 9 Lejligheder til moderat Leje for Foreningens Medlemmer.
Et Gasværk, ved Horsensvejen, er anlagt 1896 for 135,000 Kr. ; 1899 producercJcs 263,266 Kubikm. Gas.
Skive har 2 Jærnbanestationer : Stationen paa den jydske Tvær- bane Langaa-Viborg-Holstcbro, O. for Aaen, opf. 1864, og Xordbanc- gaarden, for Enden af Nordbanevej, L'dgangspunkt for Skive-Glyngøre Banen, opf. 1884. Posthuset og Tclcgrafstationen har Lokale i Vester- gade; Toldkammeret, ved Havnen, har Lokale i Havnefogedboligen (Told- kontoret er paa Jærnbanestationen).
-— S—
Skive. 597
Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarden, ved Resenvej, opf. 1885; et Missionshus „Garizim", Christiansgade, opf. 1898, Ny Borger- og Haandværker forening, Frederiksgade, opf. 1883 (med Teater); Høj- skolehjemmet, Asylgade.
Byen har et smukt, 187 7 paabegyndt Anlæg, omtr. 8 Td. Ld., N. 0. for Byen ved Vejen til Krabbesholm. Desuden har Byen en omtr. 30 Td. Ld. stor Granplantning paa Bymarken.
Indbyggerantallet var 1. Februar 1890 3747 (1801: 520, 1840: 1015, 1860: 1709, 1880: 2521). Erhverv 1890: 334 levede af im- materiel Virksomhed, 79 af Jordbrug, 32 af Gartneri, 42 af Fiskeri, 14 af Søfart, 1515 af Industri, 927 af Handel, 669 af forskellig Daglejer- virksomhed, 92 af deres Midler, 4 nøde Almisse, og 39 vare i Fængsel. — Da Byen har et meget godt Opland i Sallingland og en Del af Landet mod S., er Handelen ret betydelig og har taget et stort Opsving i sidste Halvdel af 19. Aarh., til hvilket baade Jærnbanerne og den 1869 anlagte Havn have bidraget. Fiskeriet dreves ifl. Fiskeriberetn. 1897-08 fra 7 Baade; der fiskedes særlig Aal (Værdi: 1550 Kr.), Torsk (2300 Kr.) og Rejer (1500 Kr.).
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linned- garn 14,943 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 28,229 Pd., uldne Manufakturv. 19,406 Pd., Vin 35,895 Pd., Glas og Glasvarer 43,340 Pd., Kaffe 44,627 Pd., Risengryn og Rismel 14,469 Pd., Salt 180,884 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 45,570 Pd., Tobaksblade og Stilke 30,133 Pd., Stenkul 425,000 Pd., Kokes 76,000 Pd., Metaller og Metalvarer 454,138 Pd. samt Tømmer og Træ 2048 Clstr. og 9017 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Til inden- landske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. 12,620 Pd. Fedt, 43,205 Pd. Uld, 43,130 Pd. Huder og Skind og 107,034 Pd. Mos og Tang.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 10 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 227 Tons, deraf 1 Dampskib med 19,5 ^' og 20 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 67 og udgik 58 Skibe med henh. 3076 og 4 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 78 og udgik 73 Skibe med henh. 3211 og 480 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godt- gørelser, 76,279 Kr. , Krigsskatten af Vareindforselen 4729 Kr. , i alt 81,008 Kr. (2134 Kr. mindre end i 1898).
I Skive holdes aarl. 10 Markeder: 1 i Jan., 1 i Feb. og 1 i Marts med Heste og Kvæg, 1 i x\pr. og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juni med Heste, 1 i Juli, 1 i Sept. og 1 i Okt. med Heste, Kvæg og Faar samt 1 i Nov. med Kvæg og Faar.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Skive Jæmstoberi og Maskinfabrik (aarl. Omsætning omtr. 1 50,000 Kr., 55 Arbejdere), Nielsens Farveri, Spinderi og Klædefabrik (omtr. 25 Arbejd.), et Svineslagteri (omtr. 30 Arbejd.), et Tarmslibcri (omtr. 20 Arbejd.), en Papirposefabrik (14 Arbejd.), desuden nogle Tobaksfabrikker, Ølbryggerier, Fddikebryggori, Sildc- røgori. Mineralvandsfabrik, Lervarefabrik, Garverier, Savskæreri, m. m.
I Skive udgives to Aviser: „Skive Avis" og .,Skive Folkeblad*'.
Kreaturhold 1898: 167 Heste, 128 Stkr. Hornkv. (deraf 104 Køer), 310 Faar, 283 Svin og 13 Geder.
Byens Øvrighed bcstaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og
598 Viborg Amt.
Byskrivcr samt Herredsfoged og Skriver i Sallinglands Herreder, og et By- raad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Med- lemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Fattig- væs., c) for Alderdomsunderst. og Legater, d) for Skolevæs., e) for Havnen, Q^or Gasværket, g) for Mark- og Vejvæs., h) for Plantningen, i) for Kodkontrollen. Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 68,089 (deraf Grundsk. 3481, Hussk. 3474, F'ormue- og Lejlighedssk. 58,265, lignet paa Menigheden 2869 Kr.), Afgifter efter Næringsloven 7956, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 2995, Indtægt af Aktiver 2628, Skolekontingent 3466, Gasværk 17,969, Kodkontrol 1579 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 1279, til Amt 290, til Amtsskolefond 1087, Byens Bestyrelse 2795, Fattigvæs. 16,184, Alderdomsunderst. 6817, Skolevæs. 24,008, Rets- og Politivæs. 3910, Medicinah\TS. 6227, Gader og Veje 8070, Belysn. 3000, Brandvæs. 762, offtl. Renlighed 565, Anlæg 1067, aflost Højtidsoffer 2700, Kirke- udgifter 1885, Udg. til Kødkontrol 1189 Kr. Byen ejede ^Vi2 1^99 i Kapitaler 38,47 3 og i faste Ejendomme med Udbytte 212,645 og uden Udbytte 169,911 Kr. og skyldte bort 256,258 Kr. 'For 1900 var Skatte- proc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7 pCt. ; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,254,100 Kr., deraf var skattepligtig Indtæ^gt 961,750 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Raadhus og Sygehus, Sko- lerne, Fattiggaarden, Gasværket, et Sprojtehus, en Desinfektionsanstalt, Jorder til Værdi af 62,787 Kr. og Tiender til Værdi af 39,676 Kr.
Byens Brandkorps bestaar af en Sluknings-, en Nedbrydnings-, en Rednings- og en Vandforsyningsafdeling; alle mandlige Indb. mellem 20 og 50 Aar ere tj^nestepligtige. Under Brandkorpset sorterer et Ordenskorps. I Skive Bank (opr. ^5/^ 1857) er Aktiekapitalen 300,000 Kr. ; ^V^g 1^99 var Folio- og Indlaanskontoen 2,529,651, Vekselkontoen 1,506,134 Kr. — I Salling Herreders Spare- og Laanebank (opr. -% 1876) er Aktie- kapitalen 200,000 Kr.; ^i/^ 1900 var F'olio- og Indlaanskontoen 1,583,526 Kr., Vekselkontoen 648,5 79 Kr. ; Sparernes Tilgodeh. (indbef. i Indlaan) var 1,393,949 Kr., Rentef. 4V4 pCt., Antal af Konti 1985. — I Skive Sparekasse (opr. ^-^/g 1857) var ^i/g 1899 Sparernes Tilgodehav. 1,282,170 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 36,472 Kr., Antal af Konti 2173. — Des- uden er der en 1880 opr. Frimærkespareforening.
Havnen er anlagt 1869 henved ^4 ^^'1 ^^a Byen ved Krabbesholm for 60,000 Kr. Ved en af Staten 1870 anlagt Havnebane staar den i Forbin- delse med Jærnbanestationen. Havnen bestaar af eet Bassin, 22,632 □ AI., Dybde 8=^/4 F., Bolværkslængde 1290 F.; Havnepladsen er 52,378 G Al. (i Anl. af Limfjordens Uddybning udarbejdes Planer til Havnens Uddybning til 13 F. og Udvidelse i Bredden til 328 F., alt anslaaet til 120,000 Kr.). Havnevæ^senet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som F'ormand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer, hvoraf 2 kunne vælges uden for Byraadet. Havnekassen ejede 7i 1900 i Kapitaler 23,452 Kr. samt Havncfogedbolig , Maskiner m. m. til VæTdi 6500 Kr. ; dens Gæ'ld var 31,339 Kr. ; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 9400 Kr. Naar Dampskib ventes, tæ'ndes to rude og 2 gronne Fyr. Havnefogden har Ret til at lodse.
I gejstlig Hcns. er Skive med Landsogn forenet med Resen Sogn som Anneks. Desuden er der ansat en Kapellan pro loco.
Skive. 599
Skive horer til 8. Landstingskreds og. Amtets 1. Folketings- kreds, for hvilken den er Valgsted, Viborg Am tstue- og Ski ve Læge- distrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den horer til 5. Udskrivningskr.' 277. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 147-150, 158-60 og 277-314.
Ved Skive Toldst'ed er ansat en Toldforvalter og 3 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester (og 3 Ekspedienter), som tillige er Be- styrer af Telegrafstationen. Byen har Statstele fon og privat Tele- fon. Ved Havnen er ogsaa Telefonstation.
Skive er Station paa Tværbanen Langaa-Viborg-Struer (Strækningen Viborg-Skive aabnedes ^7io 1864, Skive-Struer ^^ii 1865; se i øvrigt under Fredericia) og Udgangspunkt for den S. 214 omtalte, ^jr^ 1884 aabnede Skive-Glyngøre Bane. I Driftsaaret 1899-1900 solgtes i Sk. 52,654 Billetter; der ankom af Gods, Kreaturer osv. 24,758 T. og afgik 14,226 Tons.
Historie. Skive, i Valdemar II's Jordebog kaldet Skyua (senere Schiffué), lige- som Kongsgaarden, der kaldes Skhhtægarthæ (det oldn. ski(^ betyder Planke eller en Indhegning af Planker), var paa Vald. Sejrs Tid Krongods og Kongsgaarden Kongens private Ejendom, og 1327 skænkedes Tredjedelen af Godset til Erik af Sønderjyll. som Arv efter hans Moder, Erik Plovpennings Datter; her var ogsaa et kgl. Birk, nævnt 1407. Byens ældste kendte Privilegier, hvori de ældre stadfæstedes, ere givne af Vald. V paa Danehoffet i Nyborg ^^/g 1326, senere mange Gange be- kræftede og udvidede, bl. a. -^/j 1443 af Chrf. af Bayern, da han opholdt sig paa Skivehus, 1530 og -2/12 1566. Byen omtales 1329 som en Del af det Gods, der blev givet i Pant til Marsken Ludvig Albertsen Ebersteins Arvinger. I øvrigt om- tales Byen kun sjældent; 1573 eftergav Kongen Borgerne en Del af Skatterne „fra den sidste Fejdes Tid" (om Skive Bymark, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 357 flg.). Fra 1660 til Oprettelsen af Viborg Amt 1794 var den Sæde for Amtmanden over Skivehus og Hald Amter. Ved kgl. Reskr. af ^^j^ 1727 forordnedes Herredstinget for Sallingland at skulle holdes i Byen. Den har vel i den nyere Tid lidt af Ilde- brande som de andre Byer, men det er dog først fra 18. Aarh., vi have Efterretning om saadanne, nemlig 1715, 1725 (da brændte „al den Del, som var tilbage 0% ikke afbrændte 1715"), 1748 og 1749; 1672 havde den 529, 1769 435 Indb., saa at den da var den tredjemindste Købstad i Jylland; den er vel ogsaa bleven fortrædiget i sin Handel af Aalborg (1708 klage Borgerne over dette). I 19. Aarh. er den imid- lertid taget stærkt til, saa at den nu har over 7 Gange saa mange Indb. som 1801, hvortil Grunden navnlig maa søges i de forbedrede Handelsforhold ved Aggerka- nalens Aabning (1841 blev Byen fuldstændigt Toldsted) og de senere Aars Havne- og Jærnbaneanlæg. — Byen har haft en Latinskole, der ophævedes 1739, hvorefter dens Indkomster henlagdes under Viborg Katedralskole (se om denne Heise, Dipl. Vib. S. 334 IL, og Saml. til j. Hist. IV S. 323).
Om de kirkelige Forhold ved Skive Kirke og Præstegaard og om den første lu- therske Præst her, Oluf Libbert, se Kirkeh. Saml. 2. R. V. S. 552 tig.
Om Skivehus se Landsognet.
Salling
eller Sallingland, der omfatter den nordvestl. Del af Viborg Amt: de 4 Herreder Hindborg, Norre, Harre og Rødding, er en Halvø, der skyder ud i Limfjorden mellem Skive Fjord, Hvalpsund, Risgaarde Bredn., Livo Bredning, hvori den til Salling horende 0 Fur ligger, Salling Sund, Lysen Bredn. (der afsætter Harre Vig), Kaas Bredn. og Venø Bugt. Mod S. 0. berører den Fjends Herred, i øvrigt begrænses den mod S. af Ringkjobing Amt (Ginding Hrd.). Om Overfladen se S. 553; Jorderne ere gennemgaaendc gode, muldede og
600
Viborg Amt.
sandede nioJ en Blanding af Ler. Vandløbene ere kun smaa; det største er Hinnerup Aa, der lobor mod'N. ud i Fjorden over for P'ur.
Salling (gnil. Form Sallin^holm, idet den vistnok har været en O) udgjorde i Middelalderen en Del af Sallingsysscl, se S. 557.
Halvocn har i Oldtiden været en ret vigtig Bcboolsesplads. Af Dysser og Jætte- stuer kendes vel næppe 20; derimod er der talt omtr. 1150 Gravhoje (uden Fur). Bebyggelsen synes at have været storst i Kystegnene, idet omtr. 860 af Oldtids- monumenterne falde paa de 17 Sogne langs Limfjorden.
Litt. : //. C. Strandgaard, Beskr. over Salling m. H. t. Fortiden og Fortidsmin- derne, i Saml. t. j. Hist. V S. 265 flg. ; se ogsaa s. Forf. smstds. VIII S. 165 flg. og X S. 340 flg. - Sallinglands Kirker I. Afd. Rødding Urd., beskr. af F. Uldall (med en Indledn. om Xorrejyll. Granitkirker, dS J. Helms), Kbh. 1885; 2. Afd. Norre Hrd., opmaalte under Ledelse af H. B. Storck, beskr. af V. Koch, Kbh. 1893. — P. C. Christcnsfti, Kæltringeliv i S., i Aarb. f. d. Kulturh. 1897, S 152 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersogelser af Hindborg, Harre, Rodding og Norre Hrd.'s Kirker, af F. Uldall, 1873—74.
Hindborg Herred.
Sogne: Skive Lafids., S. åoi. — Resen, S. 602. — Hem^ S. 604. — Dølby, S. 604. Hindborg, S. 60 j. — Oddens e, S. éoj. — Otting, S. éoy. — Brøndum, S. 6oy. Hvidbjærg, S. 60S. — Volling, S. 608.
''^\
S^^ i»»' V.'if^^;;;^,:;^^,^!:^,;^^
indborg Herred, det sydost- ligste og mindste i Salling, begrænses mod N.Ø. af Norre og Harre Hrd., mod V. af Rødding Hrd., mod S. af Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.) og Fjends Hrd. og mod 0. af Skive Fjord. Største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2, fra 0. til V. l^/^Mil. Højeste Punkt paa den over- vejende bølgeformede Over- flade er Bavnhoj, 110 F., 34,5 M. Skovarealet er 183 Td. Ld. Jorderne, se S. 599, høre til Amtets frugtbareste (ved Matr. gnmstl. 15^/^Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fla- deindholdet (med Skive Købstad) :0,526 Td. Ld. (:2,o«DMil, ll3„GKm.).
Hindborg Herred. — Skive Landsogn. 60 I
Landdistrikternes Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var 7i 1895 1168 Td. Folketallet var Vg 1890 i Landdistr. 4274 (1801: 2274, 1840: 2658, 1860: 3157, 1880: 4107). I Herredet ligger Køb- staden Skive. I gejstl. Hens. udgør det eet Provsti med Sallings andre 3 Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Sallinglands Herreders Juris- diktion og Amtets 2. Forligskreds.
Hindborg Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hærnhurghæreth (1407: Heneborgh.), herte i Middelalderen til Sallingsyssel, senere til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. 558.
Der er kun talt omtr. 160 jordfaste Oldtidsmonumenler (deraf 2 Dysser), og omtr. Halvdelen er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret ; ^/j^ 1900 vare 9 fred- lyste. Flest kendes fra Sognene Oddense (omtr. 45), Resen (25), Brendum (17) og Otting (17); se i øvrigt S. 600.
Skive Landsogn omgives af dennes Købstadsjorder, Resen, Dolby og Hem Sogne, Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), Fjends Hrd. (Fly og Dom- merby S.) og Skive Fjord. De mod N. og N. V. noget højtliggende og bakkede Jorder ere dels sandede, dels lerede og muldede. Skive Aa lober gennem Sognet efter at have dannet Vestgrænsen for den sydl. Del. Gen- nem Sognet gaa Landevejene fra Skive til Nykjøbing og Fursund, Holstebro Og Viborg samt Skive-Glyngøre Banen og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3342 Td. Ld. (2004 Td. Ld., 47 Td. Hrtk. opføres i Matr. under Fjends Hrd.), hvoraf 1045 besaaede (deraf med Rug 255, Byg 1 74, Havre 405, Boghvede 6, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenhed 57, Grøntf. 22, Kartofler 49, andre Rodfrugter 68), Afgræsning 724, Høslæt, Brak, Eng m. m. 641, Have 31, Skov 6, Moser 22, Kær og Fælleder 66, Heder 731, Veje og Byggegr. 69, Vand- areal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 152 Heste, 765 Stkr. Hornkv. (deraf 439 Køer), 808 Faar, 330 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 150 Td.; 36 Selvejergaarde med 129, 74 Huse med 21 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 932 (1801: 369, 1840: 388, 1860: 482, 1880: 731), boede i 139 Gaarde og Huse: Erhverv: 78 levede af immat. Virk- somh., 397 af Jordbr., 20 af Gartneri, 219 af Industri, 73 af Handel, 7 af Skibs- fart, 85 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Eger is med Skole; Bilstrup\ LtinJ, ved Holstebro- vejen, med Skole; Vinde med Vinde- Nørremark^ Gde. og Huse. Skivehus Skole. Skive Jærnbanehpl. Skive Fattiggaard (se S. 596). Ho vedgå ar- den Ny-Skivehus har 227^ Td. Hrtk., 226 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Gammel Skivehus, Villa, Gammelgde. , Aarbjærg, Glatlrup, Svans øgd., Engehorggde.
Skive Lands., een Sognekommune med Resen og fælles Kirke med Skive By, hører under Sallinglands Hrd. 's Jurisdiktion (Skive), \'iborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Ud- skrivningskr.' 314. Lægd.
Skivehus var tidligere et kgl. Slot (som dog vist ikke har haft stor Betydning), beliggende tæt ved Skive Bygrunds Sydgrænse; i et Dokum. af 1407 kaldes det ,det Slot og Fæste Skyvæ", hvilket tyder paa, at det har været befæstet. I øvrigt vides, at det tjente til Bolig for Lensmændene over Skivehus Len. Af disse nævnes 1375 Jac. Nielsen, 1407 Hr. Joh. Skarpenberg, 1439 Niels Eriksen Banner. 1460 Hr. Joh.
602 Viborg Amt.
Bjornscn, IU)l og 1408 Krik Bjonison, 1481 Bisp Niels Glob, 14S*; Oluf rcJcrscn Glob (Jog muligvis kun sin F-'rænde Hispens Foged paa SloUet), I.")i»3 Hiler Bryske, osv. 1()61 blev S. (40 Td. Hrtk.) med underliggende Gods af Vr. III overdraget til Rigsadmiral Ove Gjeddes Arvinger i Stedet for tabt Arvegods i Skaane. Son- ncn, Kaneellir. Ghr. G., der lo67 havde afkobt sin Broder Fr. Kiler G. en Flalvpart i S. (20 Td. II.), solgte 1693 S. (28 Td. H.) med Gods til Oberst Verner Parsberg til Kskjær og Astrup; dennes Fnke ægtede Gehejmer. Cl. Reventlow, der 1735 kobte S. (28 og 2o6 Td. FI.) for 30,0*X) I^d. af sin Stedson Joh. Parsbergs Bo. Revent- low solgte I7o0 S. for 12,iXX) Rd. D. C. til Amtmand, K'mhr. Baron Verner Roscn- krantz til Villestrup og Krabbesholm (f 1777), som 1773 solgte S. (28, 14 og 326 Td. H.) for 24 .(KV) Rd. til Overretsprok. Peder Lund, hvis Knke 1791 ved Auk- tion solgte S. (Bondergodset foroget til 337 Td. H.) for 40,1 f)0 Rd. til Justitsr. Chr. Lange til Kskjær. Senere ejedes den af Ktatsr. Axel Lassen, forhen til Astrup, og af Gcneralkommiss. Sehuehardt. Kfter at Godset var bortsolgt, henlagdes sterste Delen af Gaardens Jorder til den nye Hovedgaard Ny-Skivchus, N. V. for Byen, som ejedes en Tid af Lorenz Lund, der havde kobt den ved Auktion for 1 1,000 Rd. Solv; 1818 kobtes den ved Auktion for 16.566 Rd. Solv af H. Chr. Gjedde (11836), fra hvis Enke den 1853 gik over til Sonnen .\nd. G., der 1878 solgte den til Forpagter Th. Mejer paa Borglumkl. for 212,000 Kr. ; han solgte den 1885 for 215,CXX) Kr. til H. Glud, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, opf. 1866, er i 1 Stokv. af Grundmur med Frontespice; desuden er der en Sidefløj').
Svansøgd. ejedes 1678 af Margr. Broekenhuus, Hans Chr. Medings Enke. — F Engen V. for Svansogd. tindes et firkantet, af Grav og Vold omgivet Voldsted, fra hvis nordvestl. Hjorne der gaar en Ophojning ind mod Land, vistnok den gamle Dæm- ning, ad hvilken Vejen gik ud til Gaarden.
Ved Svansøgd. er der fredlyst 5 Gravhøje, ved Vinde 1.
Byen Braarup blev ifl. kgl. Brev af ^/^ 1546 aforudt og lagt ind under Skive By.
Resen Sogn, Anneks til Skive, omgives af Skive Lands, og Dolby Sogn samt Xorre Hrd. (Lyby S.) og Skive Fjord. Kirken, noget ostl., ligger over ^4 ^^*^ ^- ^^r Skive. De noget hojtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede. Krabbesholm Skov. Gennen Sognet gaa Landevejene fra Skive til Nykjobing og Fursund samt Skive-Glyngore Banen.
Fladeindholdet 1896: 1484 Td. Ld., hvoraf 582 besaaede (deraf med Rug 115, Byg 110, Havre 226, Blandsæd til Modenhed 58, Grøntf. 4, Kartofler 20, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 313, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 374, Have 22, Skov 95, Moser 11, Heder 35, Stenmarker 7, Veje og Byggegr. 38, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur- hold 1898: 83 Heste, 452 Stk. Hornkvæg (deraf 271 Koer), 289 Faar, 167 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 73 Td.; 17 Selv- ejergaarde med 65, 32 Huse med 7 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolknin- gen, V» 1890: 364 (1801: 168, 1840: 214, 1860: 269, 1880: 380), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 185 af Jordbr., 5 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 90 af Industri, 8 af Flandel, 37 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Resen med Kirke og Skole. H o v e d g a a r d e n KralhcsJiolm med Teglv. har 217? Td. Hrtk., 443 Td. Ld., hvoraf 7 5 Eng, 105 Skov, Have og GaardspL, 10 Teglværkspl., Huse osv., Resten Ager. Ved Krabbesholm Skive I/ain med Havnebane til Skive Banegaard (se S. 598). Andre Gaarde: Resengd. med Teglv., Røgild, Marielyst^ Dolby gd. Hagens Vandmølle.
•) Om del a:Id><te Si/v./tus' Ud-sccndc \ iJcs intcl. De Byp;nin;;cr, der omtales i en .if de .xldsto Synsforrctnin-cr, fra Ko^, synes ikko da at have v.xrcl mc;^'ct ^amlc. Ilovcjnnjcn, vistnok mod S., af Hindin;;sv;LTk i 1 Stol<v. med Kalder, an-ivcs opfort af Lensmanden Jorp. Friis (15'>5— 96); niod O. i HorK;,'aardon laa en Hmdinf^sv.erksbyKii. i I Stukv. op: mod N. en af Lensm.-inden Jak. H..- (15>6-16'>2) opf. Stald; desuden n.evnes bl. a. endnu et Bindings- værkshus, et ;:mlt. Furlhus og en gml. Kro. I 1. Halvdel af 17. Aarh. er der vel foretaget nogle Om- og Tilbygninger, men de gml. Bygnln;;er vare v.cseritlig bevarede, saa at det i en Synsfurrctn. af l'SSr, sj^^cs, at de Heste Huse vare s.ia brostf;cldige, at Lensmanden ikke kunde holde Hus der, f4»r der var bygget paa dem. Hovcdtlojcn, med Fruersluen, var da den gamle; mod O. i llorggaarden laa Jet gml. Hus; mod N. var et Hus. Iivori bl. a. Skriverstue; desu- den n.Lvnes bl. a et Fangctaarn (inuret under Jorden, oxentil lirk intet og t;ekt med Fj.elc). 1 <jml. Skivchus" Have tindes Kuin af et K.elderruin, „Hundehullef.
Kindborg Herred. — Skive Landsogn og Resen Sogn.
603
Resen S., een Sognekommune med Skive Lands., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 278. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboernc.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og Kor (vistnok noget yngre end Egnens ovrige Kirker), med fladt Loft, ere af Munkesten med iblandet Granit. Taarnrummet, skilt ved en ny Mur med en rund- buet Aabning fra Skibet, er hvælvet. Altertavle fra 1742 i Rokokostil; Prædikestol fra s. Aar. Romansk Granitdobefont. Epitafium over Justilsr. Jergen Rosenkrantz, t 1754, og Hustru Maria Elisab. de Roglinge, f 1716, og Bern, bl. hvilke Ritmester Chr. R., t paa Krabbesholm 1749 (se Personalh. Tidsskr. 4. R. II. S. 170). Klokke, fra Beg. af 15. Aarh., stobt af Nicolaus.
Krabbesholm skal oprindl. have bestaaet af to Gaarde SøfiJer- og Nørre-Skovs- hoved, som Marsken Niels Hog, Lensmand paa Skivehus, tilskiftede sig af Kong Hans, hvorefter han sammenlagde dem og gjorde dem til en Hovedgaard, der kaldtes
,'^-.'■'1' ' '. '"- •-■"-""' ,i' ■'■^.1 '''"^"j' ' '''- '
■^^^^^g^
Krabbesholm (se ogsaa Vignetten S. 600).
K. af næste Ejer, Iver Krabbe til Ostergd. (y 1561), g. m Niels Hogs Stifdatter Magdalene Banner. Deres Datter Dorte bragte K. til sin Mand Erik Lykke; den tilhorte derpaa hans Søn Hans L., der forodte sit Gods, hvorefter en af Kreditorerne Henr. v. d. Wisch 1632 solgte K. til Mogens Kaas (f 165^)), der efterlod den til sin Son Jens K., hvis Enke Karen Recdtz 1696 testamenterede den til sin Datter Joh. Sophie, Frands Juuls, der 1719 solgte don (31, Tiende 7, Mlsk. 4, Gods 202 Td. H.) for lo,a)0 Rd. d. C. til Major Fr. Sehested til Rydhave. hvis Enke Birg. Sophie Sehested 1743 for 400(3 Rd. gr. C. overdrog K. til sin Svigerson Kmhr. Amtmand Baron Verner Rosenkrantz, der tilkobtc Skivehus. Han solgte 1773 K. (31, 60 og 305 Td. H.) for 36,(;KX> Rd. til Grov Adam Tramp, der 1785 solgte den for 40,(XX) Rd. til Hans Rasmussen. En fig. Ejer var Generalmajor J. de Paulsen, t 1786. I Beg. af 19. Aarh. ejedes den af en Rasmussen, fra hvem den i 1820'erne gik over til Svigersonnen Jens Dalsgaard (Maleren C. Dalsgaards Fader). Hans Arvinger solgte den 1872 til Ingenior R. Fugl, der 1887 for 180,0(X)Kr. solgte don til Jægerm. T. R. Rosen, f 1898, hvis Son Chr. Rosen nu ejer don. — Hovedbyg- ningen, der ligger smukt vod Skive Fjord med vid Udsigt over Salling, Fjends Hrd. osv., bestaar af 3 Floje, der omslutte Borggaardon, med Grave mod S. og til dels O. Hovedflojen mod N., der er opf. af Iver Krabbe i 16. Aarh., er af rode
604 Viborg Ann.
Mursten og Granit i to Stokv. med K;vldor, Kamgavle og 3 Taarne. hvorat de to ind til Gaatden (et firkantet og et rundt) og et paa Nordsiden; den skal have haft et 4. Taarn, som blev nedbrudt i 18, Aarh. af V. Rosenkrantz, der lod Gaarden modernisere; Riddersalens Vægge og Loft erc prydede med Malerier fra 1755 (se J. G. Burman Becker, Vævede Tapeter og mærkelige Vægdekorationer, Kbh. 1800, S. 44); et gmlt. Maleri paa Gaarden viser, at et af Taarnene har haft et hojt Spir. samt at Udkorselen fra Gaarden over Gravene, som endnu til Dels omgive den, gik gennem en sirlig Port. Rosenkrantz flyttede ogsaa Ladegaarden, som for laa paa en hoj Bakke bag Skoven, ned til Gaarden, til et Sted, hvor der for var Have, fra hvilken en Vindebro forte over til det nedbrudte Taarn.
Paa Krabbcsholms Grund ligger SÅ:i7r Havn (se S. 598) og Udskibningssted, for hvis Benyttelse Byen udreder en aarl. Afgift til Gaardens Ejer.
Resengaurd, næn-nt i et Vidisse 1396, ejedes af Hr. Niels Bugge, der havde kobt den. — IIa<;;cns Mølle solgtes 1489 af Mr. Poul Laxmand til Viborg Bispedomme.
Hem Sogn omgives af Annekserne Dolby og Hindborg samt Brondum og Hvidbjærg Sogne, Ringkjobing Amt (Ginding Hrd.) og Skive Landsogn. Kir- ken, omtr. midt i Sognet, ligger ^/^ Mil N. V. for Skive. De ikke videre højt- liggende, noget bakkede Jorder ere overvejende gode, lerblandede Muldjorder, Vest- og Sydgrænsen dannes af den til Skive Aa løbende Krarupmolle Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Skive til Fursund og Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 1939 Td. Ld.. hvoraf 926 besaaedc (deraf med Rug 151, Byg 171, Havre 411, Blands. til Modenh. 56, Grontf. 13, Kartofler 8, andre Rodfr. 116), Afgræsning 518, Høslæt, Brak, Eng m. m. 418, Have 15, Skov 7, Kær og Fælleder 12, Heder 7, Veje og Byggegr. 33 Td. Kreaturhold 1898: 146 Heste, 868 Stkr. Hornkv. (deraf 316 Kocr), 568 Faar, 489 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 141 Td.; 31 Selvejergd. med 130, 30 Huse med 11 Td. Hrtk., 17 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 467 (1801: 229, 1840: 285, 1860: 343, 1880: 455), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomh., 261 af Jordbrug, 64 af Industri, 82 af forsk. Daglejer- virks., 25 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hem (1466: Hoom) med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og Andelsmejeri; Krarup. Brøfidujnbæk^ Gde. og Huse. Gaarde: Krarup-Ny gd.^ Kurgd., Haldborg.
Hem S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Sallinglands Hrd. 's Jurisdiktion (Skive), V'iborg Amtslue- og Skive Lægedistr., 8. Lands- tings-og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 303. Lægd. Kir- ken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; senere er Koret forlænget mod O., af Munkesten, Skibets Mure delvis omsatte, samt Taarn og Vaabenhus opforte, alt af Munkesten. Det hvælvede Taarnrum, ved en Gitterdor skilt fra Skibet, er Gravkapel for Generalmajor Jens de Paulsen, f 1786, og Hustru. .Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil, sidste med Aarst. 1711. Romansk Granildobefont.
Dølby Sogn, Anneks til Hem, omgives af dette og det andet Anneks Hind- borg, Oddcnse Sogn, Xorre Hrd. (Lyby S.), Resen Sogn og Skive Landsogn. Kirken, noget vestl., ligger ^4 Mil X. V. for Skive. De noget højtliggende, bølge- formede Jorder ere dels lerede, dels muldsandcde. Gennem Sognet gaar Lande- vejen fra Skive til Nykjobing ; Østgrænsen berøres af Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 2241 Td. Ld., hvoraf 1061 bcsaacde (deraf med Rug 179, Byg 211, Havre 476, Blandsæd til Modenh. 70, Grontf. 4, Kartofler 19, andre Rodfr. KU), Afgræsn. 652, Hoslæt, P>rak, Eng m. m. 415, Have 20, Skov 11, Moser 16, Heder 16. Veje og Byggegr. 48 Td. Kreaturhold 1898: 181 Heste, 818 Stk. Hornkv. (deraf 312 Koer), 635 Faar. 447 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskvldsharlk. 1H95: 131 Td.; 35 Sclvejcrgaarde med 123, 26 Huse med 8 Td. Hrlk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, Vt 18'^^>- '^-- (l^^^l:
Hindborg Herred. - Resen, Hem, Delby, Hindborg og Oddense Sogne. 605
273, 1840: 332, 1860: 372, 1880:415), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomh., 333 af Jordbr., 4 af Gartneri, 6 af Fiskeri, 36 af Industri, 6 af Handel, 7 af forsk. Daglejcrvirksomh., 18 af deres Midler, og 3 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Vester- Dølby (gml. Form: Dalby) med Kirke og Skole; Øster-Dølby\ Oksenvad \ Trtistriip\ Ejskjær (de 3 sidste ved Lande- vejen), lolstrupgd.^ Ves ter gd. Rud Vand- og Vejrmølle.
Dølby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 305. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (1505: St. Martini Kirke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaa- benhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Norddoren og flere oprindl. Vinduer ere bevarede. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet, er senere tilføjet af Munkesten (delvis ombygget 1871); Vaabenhuset er fra 1869. Altertavle med et Maleri fra 1857. Prædikestol i Renæssancestil fra 1643. Romansk Granitdøbefont.
Oksenvadgaard (Ouxenvandt) var 1390 ode og tilhørte Grinderslev Kloster. — Tolstrupgaarde^ to Gaarde, ble ve 1514 af Kjeld Iversen pantsatte og 1526 solgte til Bisp Erik Kaas, — Rud Mølle nævnes 1505.
Hindborg Sogn, Anneks til Hem, omgives af dette og det andet An- neks Dølby, Oddense, Otting og Brøndum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende, ret jævne Jorder ere dels lerede^ dels sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 1267 Td. Ld., hvoraf 621 besaaede (deraf med Rug 103, Byg 116, Havre 294, Blandsæd til Modenhed 44, Grøntf. 4, Kartofler 6, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 289, Høslæt, Brak, Eng m. m. 235, Have 9, Skov 5, Kær og Fælleder 21, Heder 51, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 88 Heste, 485 Stkr. Hornkv. (deraf 174 Køer), 350 Faar, 142 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.; 20 Selvejergaarde med 78, 22 Huse med 7 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 303 (1801: 162, 1840: 183, 1860: 226, 1880: 289), boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 242 af Jordbr., 23 af Industri, 2 af Handel, 11 at deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Hindborg (gml. Form: Hærnburg) med Kirke, Skole og Fattiggaard, opr. 1887, Plads for 28 Lemmer). Gravgd.^ Hoskjærgd., m. m.
Hindborg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 304. Lægd. Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Den lave og uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben- hus mod S. Skib og Kor, fra romansk Tid, ere af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Koret er senere blevet udvidet og ombygget. Taarnet, af Kvadre og Mursten, var tidligere overhvælvet og har Rundbue ind til Skibet (1872 slog Lynet ned i det). Hele Kirken har fladt Loft. Den er restaur. 1883. Paa Korets Blytag Aarst. 1743, maaske Tidspunktet for Ombygningen af Koret. Ny .Altertavle med et ^Maleri (Christus velsigner Borncne) af Anker Lund. Ny Prædikestol. Romansk Granitdøbefont.
Holmgaard nævnes 1526 i Sognet.
Oddense Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Otting, Hindborg og Dolby Sogne, Nørre Hrd. (Lyby S.), Harre Hrd. (Hjerk S.) Og Rødding Hrd. (Krejbjærg S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger P/g Mil N. V. for Skive, De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere ler- og sandmuldede. Nordgrænsen dannes af Viummolle Aa.
Fladeindholdet 1896: 3417 Td. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Rug 273, Byg 259, Havre 670, Blandsæd til Modenhed 100, Grøntf. 11, Kartofler 21, andre Rodfr. 91), Afgræsning 757, Høslæt, Brak, Eng m. m. 765, Have 19, Skov 15, Moser 5. Kær og Fælleder 74, Heder 268, Veje og Byggegr. 84 Td. Kreatur- hold IH9S: PX) Heste, 1138 Stk. Hornkvæg (deraf 350 Køer), 979 Faar, 427 Svin
606
Viborg Amt.
og 4 GcJcr. Ager og Kngs Hartk. og halv. Skovskyldshailk. 1895: 213 Td.; 43 SclvejcrgaarJe mod 'J03, 31 Huse mod 9 Td. Hrtk. og 20 jordlose Huse. Befolk- ningen, Vs J^'^^: 532 (1801: 3r)C\ 1810: 3oO, ISoO: 412, 1880: 570), boede i 98 Gaarde og iluse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 315 af Jordbr., 2 af Gartneri, 80 af Industri, 15 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Mid- ler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: OJdtttse (1464: Odens, 1499: V'odens, det samme Navn som Odense; Udtalen er Wojens) med Kirke, Præstegd., Skole (fælles for Oddense og Otting S.) og Folkehojskolc (opr. 1851 i Krejbjærg, flyttet til O. 1855); Fravimcrsltv\ Nestild med Fattiggaard (opr. 1888, Plads for 28 Lemmer); Kaastrup\ Lillc-Ramsuig. Gaarde og Huse: Vester.
)^/fjk
; r>,-^^v,'Tp^*^*^^?7'^«!^'»
'■''\
k
^ ^P^
^'^-'''^0'
Oddcnsc Kirkes Indre.
gaarde, Savs/rupgde. med Andelsmejeri, Ifolinhusi. Ranisinggaard \\:iv 15 Td. Hrtk.. 218 Td. Ld., hvoraf 10 Kng, 10 Hede og Mose (i Ronbjærg S.), 5 Have og Plantage, Resten Ager. 71wrshi*j\ GJ. i L. -Ramsing, har omtr. 12 Td. Hrtk., 240 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, Resten Ager. liligaard.
Oddense S., een Sognekommune med Annekset, horer under Salling- lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr'. 298. Lægd. Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Den hoje Kirke hestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og \'aabcnhus mod N. Skib, med senere indb. Il va-1 vinger, og Kor, med fladt Lofl, cre fra romansk Tid af Granilkvadrc paa pr(»nicret Sokkel, liegge Dore og flere Vinduer (nu tilmurcdc) erc b.-varede. Senere Tiltojelser ere Taarnet, med hva.Ivet Underrurn og af Gramt og Mursten, og Va;ibenhusjt, af Mursten. Paa Taarnet og Korbucn flere smukt
Hindborg Herred. — Oddense, Otting og Brondum Sogne. 607
tilhugne Granitsten (se Aarb. f. n. Oldk. 1881 S. 276 — 77). Ejendommelige, ved en Restaur. 1878 til Dels odelagte Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. {M. Petersen, Kalkm. S. 36). Altertavle fra 1602 (den korsfæstede) og Prædikestol, omtr. fra s. Tid, ere restaur. 1855. Granitdobefont.
Savs trup blev 1455 af Peder Nielsen pantsat til Biskop Knud i Viborg. 1519 var den beboet af en Bonde. 1663 var den to Bondergaarde, tiis. 18 Td. H„ til- hørende Hr. Ove Gieddes Arvinger. 1716 boede her Kapt. Niels Høg og 1728 hans Enke Dorte Giedde. 1780 var den delt i Over- og Neder-S., der af Johs. Hansen paa Astrup blev solgt for 3000 Rd. til Axel Rosenkrantz Lasson.
Bligaard blev 1514 af Henrik Steen solgt til Bisp Erik Kaas.
Ved Frammerslev er fredlyst en Gravhøj.
Om den lutherske Præst Peder Jensen, se Kirkeh. Saml. 2. R. V. S. 556 fl.
Otting Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Oddense, omgives af dette, Hindborg og Brøndum Sogne samt Rødding Hrd. (Krejbjærg og Balling S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1^/^ Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende og bakkede Jorder (Jeghøj, 191 F., 60 M., med trig. Stat.) ere ler- og sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 953 Td. Ld., hvoraf 410 besaaede (deraf med Rug 75, Byg 77, Havre 215, Blandsæd til Modenh. 11, Grøntf. 3, Kartofler 12, andre Rodfr. 17), Afgræsning 271, Høslæt, Brak, Eng m. m. 205, Have 7, Heder 37, Veje og Byggegr. 19 Td. Kreaturhold 1898: 60 Heste, 369 Stk. Hornkvæg (deraf 130 Køer), 370 Faar, 111 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 59 Td.; 14 Selvejergaarde med 56, 15 Huse med 3 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolk- ningen, V2 1890: 191 (1801: 126, 1840: 159, 1860: 195, 1880: 212), boede i 36 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virksomhed, 128 af Jordbr., 20 at Industri, 36 af forsk. Daglejervirks., 3 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen: Otting med Kirke. Otting- Udmark^ Ode. og Huse.
Otting S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 299. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, fra romansk Tid, ere af raa og hugget Granit. Norddoren og flere Vinduer (nu tilmurcde) ere bevarede; meget lille Korbue. Taarn og Vaa- benhus ere senere opf. af Mursten. Altertavle med et Maleri (Christus i Emaus). Prædikestol fra 1712. Romansk Granitdøbefont.
Brøndum Sogn omgives af Annekset Hvidbjærg, Hem, Hindborg og Otting Sogne, Rodding Hrd. (Balling S.), Volling Sogn, Rødding Hrd. (Haasum S.) og Ringkjobing Amt (Ginding Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger I Mil V. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølge- formede Jorder ere ler- og sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Fursund og Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 1983 Td. Ld., hvoraf 831 besaaede (deraf med Rug 153, Byg 154, Havre 357, Blands. til Modenh. 67, Grontf. 6, Kartofler 19, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 481, Høslæt, Brak, Eng m. m. 471, Have 13, Moser 62, Kær og Fælleder 35, Heder 48, Veje og Byggegr. 37, Vandareal m. m. 4 Td. Krea- turhold 1898: 119 Heste, 687 Stkr. Hornkvæg (deraf 240 Koor), 614 Faar og 272 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 140 Td.; 28 Selvejergaarde med 133, 38 Huse med 6 Td. Hrtk. og 19 jordlose Huse. Befolk- ningen, V2 1890: 403 (1801: 296, 1840: 27o. 1H60: 314, 1880: 396), boede i. 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomh. , 265 af Jord- brug, 11 af Gartneri, 5() af Industri, 4 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Brøndum (i Vald. Jrdb. : Brunnum) med Kirke, Præ- stegd. og Skole; Grore med Biskole; Rettnil>, ved Landevejen. Nifm- gaard\ Mølgaard. Fattiggaard (opr. 1883, Plads for 16 Lemmer).
Brøndum S., een Sognckommune med Annekset, horer under Sallinglands
608 Viborg Aml.
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstuc- og Skive Lægedistr., 8. Lands- tings- og Amtets 1. Folketingskr. sanU 5. Udskrivningskr.' 312. Lægd. Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, fra romansk Tid, ere af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraa- kant. NordJoren og et Vindue ere bevarede. Taarnet, af Mursten ligesom Vaa- benhuset, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Paa Taarnet staar 1747 (se D. Atl. IV S. 731). Alterbord af Granit. Altertavle fra 1616 i Renæssance- stil med et nyere Maleri. Romansk Granitdobefont. I Koret Epitafium med Maleri over Præsten Morten Brondum, f 1674, med Hustru og Born.
I Brondum ejede Vald. Sejr 13 Mark Guld. — I Grove laa en Gaard Grovholm, som Jes Gron 1468 og Jep Pusil 1469 solgte til Bisp Knud.
Hvidbjærg Sogn, Anneks til Brondum, omgives af dette og Hem Sogn samt Ringkjobing Amt (Ginding Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 Mil V. for Skive. De noget hojtliggende, bølgeformede Jorder (Bavn- høj, 110 F., 34,_r, M.) ere ler- og sandblandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Fursund og Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 1983 Td. Ld., hvoraf 641 besaaede (deraf med Rug 116, Byg 123, Havre 272, Blands. til Modenh. 27, Grontf. 19, Kartoner 34, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 386, Hoslæt, Brak, m. m. 366, Have 9, Moser 49, Kær og Fælleder 127, Heder 353, Veje og Byggegrunde 46, Vandareal m. m. oTd. Kreaturhold 1898: 98 Heste, 575 Stkr. Hornkv. (deraf 236 Koer), 617 Faar og 238 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 94 Td. ; 25 Selvejergaardc med 81, 41 Huse med 13 Td. Hrtk. og 15 jordlose Huse. Befolkningen, »/j 1890: 409(1801: 208, 1840: 274, 1860: 329, 1880: 406), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbrug, 48 af Industri, 48 af forsk. Daglejer- virks., 19 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Hvidbjærg^ ved Landevejen, med Kirke og Skole. Bøn- ding^ Gde. Holme gd. Krarupmølle, Gd.
Hvidbjærg S. , een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 313. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore og et Par Vinduer ere bevarede (Norddoren og Vinduerne tilmurede). Taarnet, med Pyramidetag, af Granit og Mursten, har hvæ^lvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Mursten. Ny Altertavle med et Billede (Christus i Getscmane) af A. Dorph fra 1898 (den gamle, fra 1750, er i Taarnhvæl vingen). Prædikestol fra Midlen af 18. Aarh. Romansk Granitdobefont, Paa Korvæggene er der fundet Spor af Kalkmalerier, paa Korbuen to Helgen- billeder (hvoraf det ene af Knud Hertug), de to sidste bevarede (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 98 flg., og M. Petersen, Kalkm. S. 32 og T. XXXIV). — I Kirkc- gaardsdiget en Sten med Runeindskrift (se Thorsen, D. RunemindesmæTker II S. 167).
Et Lovhæn'd paa HviJbjæ-rg Kirkegods toges 151 1 (se Ældste d. Arkivregr. II S. 352).
Erik Krabbe skrev sig 1621 til Binding.
Ved Hvidbjærg er der fredlyst 2 Gravhøje.
Volling Sogn, Anneks til Balling Sogn i Rodding Hrd., omgives af dette og Brondum Sogn samt Rodding Hrd. (Haasum og Ramsing S.). Kirken, mod N., ligger 1 7i Mil V. X. V. for Skive. De noget hojtliggende, bolgeformede Jorder ere ler- og sandnuildcdc.
Fladeindholdet 1896: 1137 Td. Ld., hvoraf 49<) besaaede (deraf med Rug 75. Byg 83, Havre 159. Filandsæd til Modenh. 97, Grontf. 7, Kartofler 7. andre Rodfr. 61), Af-ræsn. 2^A», Hoslæt, Brak, Eng m. m. 270, Have 9, Kær o^' Fælleder 37, Heder 25, Veje og Byg.^e^'runtle 42 Td. Kreaturhold 1898: 70 Heste, 416 Stkr. Hornkv. (deraf 18' » Kocr), 33S Faar og 295 Svin. Ager o^ Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 84 Td.; 23 Selvejergaarde med' 78, 15 Huse med 6 Td. Hrtk., 22 jordlose Huse. Befolkningen, »/i 1«'^': ->1 (1^01: 153, 1840: 187,
Hindborg Herred. — Brondum, Hvidbjærg og VoUing Sogne.
609
1860: 215, 1880: 253), boede i 53 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 168 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 38 al Industri, 13 af forsk. Daglejervirks.. 9 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Volling- Østerby med Kirke og Skole. Refsgaarde. I øvrigt spredte Bebyggelser.
Volling S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Salling- lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 310. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Den mærkelige Nordder og eet Vindue (nu tilmuret) ere bevarede. Taamet, af Granit og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere tilbyggede. Kirken har fladt Bjælkeloft. I Apsis (Halvkuppelhvælv.) et ejendommeligt Alterbord: en svær Granitplade med Relikviegemme, hvilende paa fire Søjler. Altertavle i Renæs- sancestil med Malerier af Jæger i Viborg. Prædikestol i s. Stil. Romansk Granitdøbefont.
Refsgaard hed egentlig RcevsJioved. Den var 1663 en Bondegaard (20 Td. H.), der tilhørte Mogens Krag, med hvis Datter Christence Marie den kom til Oberst Wentzel Fr. V. Rheder, der 1693 solgte den (med Gods 30 Td. H.) til Chr. Linde til Stenumgd.
'Wl^Ayrr
Nørre Herred.
yehjærg^ S. 6io. — Lyhy^ S. åio. Tise, S. 6iy. — Jtmget, S. 617.
Sogne:
Grinderslev, S. 611, — Grønning, S. 616. — Tortim, S. 618, — Selde, S. 6ig. — Ryljærg, S. 620.
"^^^ ^\^,V ''"■•^ '-\. '■
•Hé^^a " ^^MMMm^
Trap: Dm m.irl., :i. Udg. IV.
ørre Herred, det nordøstligste i Salling, begrænses mod S. V. og V. af Hindborg og Harre Hrd., mod N. og 0. af Lim- fjorden (Livø Bredn., Risgaarde Bredn. , Hvalpsund og Skive Fjord). Fra N. til S. strækker det sig 2^/4 Mil, storste Bredde fra V. tilø. er iV^ Mil. Høj- este Punkt paa den overvejende bølgeformede Overflade er Ur- høje, 169 F., 53 M. Skov- arealet er 353 Td. Ld. Jor- derne, se S. 599, hore til de frugtbareste i Amtet (efter Matr. gnmstl. 16V.I Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 25,603 Td. Ld. (2,r,y Q Mil. 141 □ Km.). Ager og P^ngs 30
610 Viborg Ami.
samt halv. SkovskylJshrtk. var Vi 1895 1572 Td. Folk etallc t var V^ 1890 5704 (1801: 3838, 1840: 3669, 1860: 4416, 1880: 5274). I gejstl. Hens. udgor det eet Provsti med Sallings andre 3 Herreder, i verdsl. Hens. horer det under Sallinglands Herreders Jurisdiktion og Amtets 1. Forligskr. (Junget, Torum, Rybjærg og Seldc S.) og 2. Forligskr. (de ovrige S.).
Norre Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Nergæhæreth, borte i Middelalderen til Salling- syssel, senere til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 230 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun en enkelt Dysse, Resten Gravhoje); men omtr. Halvdelen er nu slojfet eller mere og mindre forstyrret; Vio 1900 vare 31 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Grinderslev (omtr. 60), Gronning (40), Selde (30) og Tise (25); se i øvrigt S. 600.
Jebjærg Sogn omgives af Annekset Lyby, Grønning, Grinderslev, Rybjærg og Roslev Sogne samt Harre Hrd. (Roslev S.). Kirken, noget sydl., ligger 1^2 Mil N. for Skive. De bølgeformede Jorder ere overvejende lermuldede. Gennem Sognet gaar Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 2196 Td. Ld., hvoraf 910 besaaede (deraf med Rug 165. Byg 170, Havre 426, Blandsæd til Modenh. 55, Grontf. 13; Kartofler 19, andre Rodfr. 62), Afgræsn. 418, Høslæt, Brak, Eng m. m. 451, Have 20, Moser 5, Kær og Fælleder 66, Heder 239, Veje og Byggegr. 84 Td. Kreatur hold 1898: 144 Heste, 755 Stkr. Hornkv. (deraf 348 Køer), 614 Faar og 327 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 18%: 126 Td.; 32 Selvejergaarde med 109, 51 Huse med 16 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, i/, 1890: 665 (1801: 250, 1840: 346, 1860: 432, 1880: 472), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 82 levede af immat. Virksomhed, 352 af Jordbr., 93 af Industri, 28 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 58 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Jehjærg (1390: Idebærgh) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole, Folkehøjskole (opr. 1884), Forsamlingshus (opf. 1881), Sparekasse for J.-Lyby Past. (opr. ^7i2 1874; ^Vs 1^99 var Sparernes Tilgodehav. 58,966 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6040 Kr., Antal af Konti 37 7), Andelsmejeri. Mølle, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Nannerup\ Tiistriip. Brø'Jdinggd.^7us/ruf>gd.^ Hanghøj\Gå.
Jebjærg S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands Hrd. 's Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands- tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 380. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kir kg bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Bcg<;e JJore og et Par oprindelige Vinduer ere bevarede (Syd- døren og Vinduerne nu tilmurcdc). Taarnet, af raa Granit og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet og Pyramidciag; Vaahcnhusct er af .Mursten. Alterbord af Granit. Altertavle og I*rædikestol fra l^enæssancclidcn. Alterstagerne ere skænkede 1084 af Just .Arctandcr og .Mette Boeg. Romansk Granitdobefont. Klokken er stobt af Nicolaus i Beg. af 15. Aarh.
Jep Grøn solgte 14^8 Tustrupgaard til Bispen af Viborg.
Ved Jebjærg or der fredlyst 3 Gravhøje. — I en .Mose ved Jebjæ^rg er der gjort et stort, værdifuldt Depotfund fra Eironccaiderens Slutn., bcstaacnde af et stort Antal Smykkeringc, nogle Hæ'ngckar, Segle m. m.
Lyby Sogn, Anneks til Jebjærg, omgives af dette og Gronning Sogn,
Norre Herred. — Jebjærg, Lyby og Grinderslev Sogne. 6 1 1
Skive Fjord, Hindborg Hrd. (Resen, Dølby og Oddense S.) og Harre Hrd. (Hjerk S.). Kirken, mod V., ligger omtr. 1 V4 Mil N. for Skive. De bølge- formede Jorder ere lermuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Skive til Fursund og Nykjøbing samt Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 3037 Td. Ld., hvoraf 1262 besaaede (deraf med Rug 250, Byg 226, Havre 602, Blandsæd til Modenhed 65, Grentf. 14, Kartofler 37, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 674, Høslæt, Brak, Eng m. m. 662, Have 21, Skov 5, Moser 20, Kær og Fælleder 27, Heder 250, Stenmarker 21, Veje og Byggegr. 88, Vand- areal m. m. 5Td. Kreaturhold 1898: 183 Heste, 1055 Stkr. Hornkvæg (deraf 377 Keer), 916 Faar, 467 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 194 Td.; 39 Selvejergaarde med 184, 40 Huse med 10 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 606 (1801: 317, 1840: 369, 1860: 413, 1880: 524), boede i 105 Gaarde og Huse; Erhverv: 47 levede af immat. Virksomhed, 379 af Jordbr., 2 af Gartneri, 65 af Industri, 13 af Handel, 36 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 32 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vester- Lyby y med Kirke, Skole, Mølle og Jærnbanehpl. ; Øster-Lyby med Mølle; Intrup\ Bostrup med Kro. Gaarden Lisedal (i V.-Lyby) har I3V4 Td. Hrtk., 131 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 1 Skov, Resten Ager. Dalgd., Mølgd., Abelgd.
Lyby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 279. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne,
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbelt- sokkel. Koret synes at have haft Apsis. Syddøren er bevaret; Norddøren og nogle oprindl. Vinduer ere tilmurede. Det senere tilbyggede Taarn, af Munkesten, har hvælvet Underrum (nu Materialhus) ; Vaabenhuset er af smaa, røde Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Menneske- figurer paa den kløverbladformede Kumme (se Tegn. af æld. n. Arkitekt. 1. S. 3. R. PI. IV.). I Skibet et Krucifiks. Series Pastorum. Klokken er støbt 1410 af Nicolaus.
I L. (Lydeby) Kirke samledes Adelen og de fornemste Indb. i Salling og ud- stedte '/j 1375 et Dokument, hvori de forbandt sig til at holde „Guds Kirke og Kirkens Personer" ved deres Ret og Friheder, hvori de skulde være forurettede, da man troede derved at kunne alvende de Landeplager, som i den senere Tid havde hjemsøgt Landet.
Væbner Peder Hase gav 1425 en Gaard i Vester-Lyby, Søndergaard, til Præste- bordet i Lyby og til at være Præstens frie Sædegaard, mod Sjælemesser for sig og sine Forældre. — 1453 skænkede Væbner Jep Kat til Froslevgd. sin Gaard Abelgaard i Oster-Lyby til Præstebordet i Lyby. — Fru Inger Urne til Lybygaard nævnes 1630. — Dalgaard ejedes 1589 af Just Nielsen Skade.
Paa en høj Hedebakke mod S. 0. i Sognet findes et, mulig fra Oldtidens Slutn. eller den tidlige Middelalder stammende Befæstningsanlæg, Ridebanen, en kredsrund, lav Jordvold, der indeslutter en jævn Flade, ca. 80 F. i Gnmst.
I Bostrup Hede ligger en hellig Kilde, der endnu i 19. Aarh. besøgtes Valborg og St. Hansaften, og hvis Vand var godt for Børn med Fnat; som Vederlag kastedes en lille Mont i selve Kilden eller paa Bredden af den.
Ved den nu fredlyste Gravhøj Tingh^j mellem Bostrup og Vium holdtes i ældre Tid Sallings alm. Ting, og herhen lagdes Tingstedet igen ved Reskr. af ^'Z, 1688, da Sallings A Herreder og 2 Birker samt Fur sammenlagdes til een Jurisdiktion. — Foruden Tinghoj er der ved V.-Lyby fredlyst 1, ved O.-Lyby 5 Gravhoje.
Grinderslev Sogn, det storste i Herredet, omgives af Annekset Grøn- ning, Jebjærg, Rybjærg, Torum, Junget og Tise Sogne samt Limfjorden. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 2 Mil N. for Skive. De noget højt- liggende, bølgeformede Jorder (højeste Punkt 160 F., 50 M.) ere ler- og muldsandede. En Del Skov (Eskjær Sk., Skjcrris Sk.). Mod N. ligger den
39*
6t2
Viborg Aml.
for en Del udtorredc, omtr. 200 Td. Ld. store Brokholm Sø. 1 Sognet krydses Landevejene fra Hvalpsund til Nykjobing og fra Skive til Fursund. Fladeindholdet 18%: 5068 Td. Ld., hvoraf 1989 bcsaacdc (deraf med Hvede 6, Rug 282, Byg 418. Havre 757, Froavl 7, Blandsæd til Modenh. 273, Grontf. 55, Kartofler 37, andre Rodfr. 153), Afgræsn. 1032, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1040. Have 61, Skov 265, Moser 67, Kær og Fælleder 20<), Heder 298, Stenmarker 10, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur hold 1898: 283 Heste, 1451 Stkr. Hornkv. (deraf 732 Koer), KX^S Faar, 635 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 2^9 Td. ; 50 Selvejergaarde med 278, 57 Huse med 19 Td. Hrtk. og 45 jordlose Huse. Befolkningen, \ 189i): 1002 (1801: 475, 1840: 769, 1860: 838, 1880: 1075), boede i 183 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomh., 631 af Jordbr., 34 af Fiskeri^ 149 af Industri, 15 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 59 .vare under Fattigv. •
■ I Sognet Grinderslev Kirke ^ en Floj af Hovedgaarden af s. Navn, og
• 'ft^i^
^ C.
f ■'-..• \.. ^
fe;.,-" fetx-' : -
r- ■-'^•' ■-:--. J\ ■ V
v'c- ■•*-.' '.-.■•■ " ■" - '■■
.^V^- ^
^-^.
/•? /,'r'
■". /.J
\t\.'}^j^U>'»^
"^'tøy^^^^lTif^,
z:s^..
-,^A3i--viEtrti£<.-:
■<?i
♦Vi^^V*V^^I^''_'>.,,/ -">..•■'.«'.
XT.K_19CLfl..
^^ Mu^S^^^åå^mSMmMåMÅ^^^
Grinderslev Kirke.
Byerne: Grinderslez\ ved Skivevejen, med Kirke, Skole og Kro (Elisa- bethsminde); Breum, ved s. Vej, med Præstegd. og Fattiggaard (opf. 1S68, Plads for 50 Lemmer); Mogenstrup med Skole; Rær up \ Stovhy^ ved Hvalp- sundvejen; Vejsmark. Fire Hovedgaarde: Grindcrslivklosicr har 31 '/g Td. Hrtk., 462 Td. Ld., hvoraf omtr. 27 Eng, 1^]^ Skov, 2OV2 Mose og Kær, 25Vi> Hede, 6 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 5 Huse. N'ifrgaard har 28 Td". Hrtk., 469 Td. Ld., hvoraf ^2 Fng, 22 Skov, 10 Gaardspl. og Have, Resien Ager. Asfrup har 2772 Td. Hrtk., 441 Td. Ld., hvoraf omtr. 86 Kng og Græsningsjord, 41 Skov, Resten Ager, Kskjicr har omtr. 32 Td. Hrtk., 470 Td. Ld. (og Store- og LilU-Ro'hnlm, Tise S., i Limfjorden, omtr. lOTd. Ld.), hvoraf omtr. 20 Kng, 1 25 Skov, Resten Ager. Gaardep. iMngisgaard har 22 Td. Hrtk., 364 Td. Ld., hvoraf 98 Fng og Mose (88 i Junget S.), 16 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Ih lumfogedgd. , Ilavj^d.y Vihi^JL^d. (omtr. 12 Td. Hrtk.) med Lægeholig,- Sltjtrupgd., m. m. Rustid Windmidte.
Nerre Herred. — Grinderslev Sogn.
613
•' Grinderslcv S., een Sognekommune med Annekset, hører under Salling- lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 282. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
■ Den anselige Kirke, der udgjorde den sydl. Floj af Grinderslev Klosterbygninger (se ndfr.) og var indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Sideskib og Sakristi mod N. samt Vaabenhus, mod S. Skib og Kor med Apsis ere opf. i romansk Stil af tilhugne Granitkvadre med Bjælkeloft i Skib og Kor og Halvkuppelhv. i Apsis, der hvilede paa en meget høj Dobbeltsokkel og var prydet med 5, ved Halvsejler adskilte Blindinger, som afsluttedes hver med to Rundbuer. Apsis er senere omsat, til Dels med Mursten ligesom Sydmuren, hvori den ejendommelige Sydpor- ^al, der ved Siderne har to Dyreskikkelser og som bæksten en Sten med et af en Glorie omgivet Kors. Antagelig ved Slutn. af 16. Aarh.*) tilføjedes Taarnet, af Kvadre fra den ned- brudte Vestgavl og af Mur- sten, Nordmuren omsattes Itied røde Munkesten, der indbyggedes Stjernehvæl- vinger i Skib og Kor, og mod N. opførtes to sam- menbyggede Kapeller med Sadeltage og Gavle mod N., hvert med en Spidsbue ind til Skibet; senere ned- toges Gavlene, og Kirke- taget forlængedes ned over Sideskibet^ hvis Nordmur derved kun blev 5 Al, høj. Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyeste T'd. I 1878 blev Apsis restaur. (Arkit.: Paludan), ligesom den til- murede Syddor aabnedes. 1883—89 blev hele Kirken restaur. (Bygningsinspektor Walther), hvorved Sideski- bet fik sine. oprindl. Spids- gavle og Krydshvælvinger, en Gravkældcr under Koret istandsattes (to Gravkæl- dere under Skibet og en under Taarnet ere tillukkede og fyldte med Kister). Altertavlen, med et Maleri (N^adveren), og Prædikestolen, med to .Apostelligurer (vistnok fra en katolsk Altertavle), ere i Renæssancestil fra omkr. Aar UaX). Romansk Granitdobcfont. Paa de øverste Stolestader ere opsatte 4 udskaarne Endestykker fra M78 og omkr. 1500. I Skibet et Krucifiks; en Metallysekronc, skænket af Mette Mikkelsdatter Tougaard, f paa Astrup 1730. Kun faa Ligsten ere bevarede. I Korvæggen ere ind- satte to Sten over Niels Juel til Astrup, f lo7o. og Hustru Margr. Sandberg. f 1581, med deres Figurer, og over Bertel Kaas til Norgd. og Hustru, i Taarnrummot en over Hans Lykke til Havno, f 1653, og Hustru Johanne Nielsdatter Rotfcid til Eskjær, f 1577, med deres Figurer, og et Sandstcnsepitafium. opsat 1591 (?) af Erik Lykke med hans og Hustrus knælende Skikkelser og to Bo.ni, samt en Trætavle
Grinderslev Kirkes Sydportal.
•) 1575 uJ^'ik to Kongcbr. om, at, da Fru Johanne, lians Lykkes Knkc, havde berettot, at Kloster- kirken var moi^et brustf.eldifr, o^ Taarnet helt var faldet ned, o>; hun samtidit; havde tilbudt ; at bidra:;o til Ist.vndsætteNcn, skulde Kronens Bondcr i Hindsted Urd. og i Salling: hj.clpo til ved at fore Mursten og Kalk til Klosteret.
614 Viborg Aml.
med Chrf. Fnis til Astrups og Hustru Vibeke Juels Ahncr, opsat 1651. (Se J. B. Laf ler: G. Kloster og Kirk-J, i Kirkeh. Saml. 2. R. VI S. 716 flg.)-
Grituiirsliv Å'lostcr, for regelbundne k'annikcr af .Augustinerordenen, det eneste Kloster i Salling, er vistnok stiftet ved Midten af 12. Aarh.; i hvert Fald omtales det 1176, da Bisp Niels af Viborg stiftede et Broderskab mellem Vor Frue Kloster i Vib. (d: Domkapitlct) og Grinderslev Kl,, hvorefter dette fremtidig skulde staa i et vist Underdanighedsforhold til hint (efter detsSekuIarisation 1440, formentl. til Biskoppen) og Kannikernes Valg af deres Prior stadfæstes af Domkapitlet. 1234, 1275 og 1284 holdt Augustinerordenen Kapitel i Grinderslev. For ovrigt kendes ikke meget til Klosterets Skæbne, og kun faa Priorer kendes af Navn. Prior Hans Hansen var med i Forsamlingen 1375 i Lyby Kirke (se S. 611). Om det aandelige Liv i Klo- steret turde det saakaldte „Grinderslevhaandskrift", fra Slutn. af 15. Aarh., afgive Vidnesbyrd; det har hort til Klosterets Bibliotek og indeholder navnlig mystiske Skrifter af Suso, Bonaventura og Thomas a Kempis. Klosteret blev 1531 af Viborg- bispen forlenet til Hans Pogwisch; ved Reform, inddroges det under Kronen, og samtidig ophævedes vistnok alt Munkeliv. Derefter var det en adelig Forlening, indtil det 1581 af Fr. Il blev mageskiftet til Chrf. Lykke (se II S. 710), hvis Ar- vinger synes at have afhændet det til Iver Lykke (begr. i G. Kirke). Deres Sen Vald. L. dode 1657, og hans Enke Sophie Reedtz ejede endnu 1684 G., der 1688 tilhorte deres Datter Dorte L. , som efterlod den til sin Sosterdatters Datter Jmfr. Birg. Marie Arenfeldt, som 1750 solgte den (32 og 209 Td. H.) for 80,000 Rd. gr. C. til Math. Brunou fra Holstebro, der 1761 afhændede den (32 og 40 Td. H.) for 16,000 Rd. gr. C. til Thomas Lund, der 1763 solgte G. for 19,000 Rd. til Mads Biorn. Dennes Enke Birg. Nordkier solgte 1788 G. for 11,895 Rd. til Peder og Mikkel Kjeldsen, som 1791 skodede den for 12,800 Rd. til Ole Fr. Obel, der 1796 solgte den for 11,500 Rd. til Erhard Stiernholm, som 1804 solgte den (30 og kun oV-, Td. H. Bøndergods) for 18,000 Rd. til Jakob Himmerig Biorn; den solgtes 1840 for 24,000 Rd. til Sonnen M. V. B., som 1845 solgte den til P. M. Qvist; han afhændede den 1851 for 45,000 Rd. til R. J. Kirketerp, hvis Enke solgte den 1876 for 200,000 Kr. til den nuv. Ejer, H. T. Møller. — De vistnok af 3 sammenbyggede Fløje bestaaende Klosterbygninger (4. Fløj var som nævnt Kirken) ere forlængst forsvundne, idet Gaarden i Slutn. af 17. Aarh. blev opf. fra ny, dog til Dels paa de gamle Fundamenter. Den nuv. Hovedbygning er opf. 1886—87 af Grundmur i 1 Stokv. med et fremspringende Midtparti og to Sidefløje.
Nørgaards første kendte Ejer var Sti Munk, nævnt 1420 og 1471, derpaa Bertel Kaas 1477, dennes Søn Iver K. 1517, hans Søster ?del K., Mogens Jensen (Harbous), 1543 og 1558, hendes Datterbørn Mogens Spend 1570 og Inger Spend, g. m. Mads Pors, disses Datter Anne P. 1599, dennes Broder Hans Pors' Enke Anne Floris- datter 1638, hendes Søn Erik P., f 1645, hvis Enke Anne Skade ægtede Folmer Rosenkrantz, som 1655 solgte N. til Vald. Lykke til Grinderslevkl., hvis Enke Sophie Reedtz 1684 solgte den (36 Td. H.) med 4 Bondergaarde til Anne Jensdatter (Erik Grubbe til Tjeles Frillekone), som 1685 overdrog den til sin Svigersøn Fr. Ulr. Ulfeld. Den næste Ejer Erik Sterch overlod 1702 N. (30 Td. H.) til sine Sonner .Christen og Laurids, hvilken sidste 1703 købte Broderens Halvpart. Paa Auktion efter ham 1731 købte hans Søster Anne Eriksdatter, Præsten i Grinderslev Hans Brunnows Enke, N. (30, 27 og 98 Td. H.) for 3783 Rd., men hendes 2. Ægtefælle, Mads Jensen Brøndum solgte den 1745 for 5000 Rd. til Claus Vadum fra Aalb. Dennes Enke Mette Hansdatter Windc solgte 1747 N. for 35(X) Rd. til Peder Dam- gaard, hvis Enke Maren Andersdatter Qvistgaard 1779 oplod den (30, 70 og 221 Td. H.) for 25,000 Rd. til sin Son Christen Damgaard. 1804 blev den af Mette Damgaard, Mads Qvist jaards Enke, solgt til Sonnen Iver Q. for 52,0("X)Rd.; senere ejedes den af M. Q., O. Eckermann, Assessor Hein, Agent Nyholm og Overretssagf. L. Jensen; nuv. Ejer er E. H. licyer. — Hovedbygningen er som paa Grinderslevkl.
Astrup tilhørte omtr. 1440 Iver Juel, Fader til Bisp Hartvig J. i Ribe, dernæst Sønnen Kjeld Iversen, f 153''), Iver Kjeldsen, f 1556, der ogsaa ejede Stubbergd. og Ry bjærg, og Niels Kjeldsen, f lo73, Kjeld Iversen, f \(å)<). Just Brockenhuus 1619, der 1622 solgte A. til Chrf. Friis, hvis Son Otte F. mistede A., der blev udlagt for Gæld til hans Søster .Margr. F., som dog 16'^^ transporterede den til hans Datter Ehsab. F., der omtr. 1702 oplod den (32 Td. H.) til sin Moder Fru Birg. Lykke, t 1708, hvis Son Mogens Fnis 1714 solgte den til .Major Chr. Kruse, der ved Tvangsauktion solgte den (33 og 205 Td. H.) for 77u3 Rd. til Oberst Verner Pars- bcrgs Enke Christiane Barb. Rantzau, der 1727 overdrog den til sin Son Ritmester
Nerre Herred. — Grinderslev Sogn.
615
Joh. P. til Eskjær, hvis Bo 1735 solgte den (33, 14 og 277 Td. H.) for 30,000 Rd. til Kmhr., siden Gehejmekonfcrensr. Cl. Reventlow. Denne solgte 1750 A. til For- pagter paa Taarupgd. Peder Malling (senere Borgm. i Vib.) , som 1767 solgte den (34, 15 og 328 Td. H.) til Axel Rosenkrantz Lassen, der 1792 'fik Bevill. at sælge Godset og 1797 solgte A. (33, 13 og 120 Td. H.) for 35,2(X) Rd. til Forpagter paa Rugd. C. A. Tram. Efter at denne havde frasolgt Fæstegodset, solgte Enken den 1838 for 26,000 Rd. til V. F. Moldenhawer, hvis Arvinger solgte den 1847 for 50,0CX) Rd. til O. Eckermann til Norgd. og Justitsr. Ingerslev til Marselisborg, hvilke s. Aar overdrog den til Kancellir. Th. Funder fra Aarhus (f 1860). Hans Enke overdrog den 1868 til Svigersønnen A. L. H. Muller (f 1884), hvis Enke Kamma F. nu ejer den. — Den ældste Hovedbygning, med dybe Kældere, blev midt i 18. Aarh., da den var meget forfalden, nedreven af Malling og erstattet med en Bindings- værksbygn., hvoraf en Del staar endnu; i Flugt med den opferte A. R. Lasson 1773 en grundmuret Bygning i 1 Stokv. og 1786 for den estl. Ende af denne en grund- muret Pavillon i 2 Stokv. med høj Kælder.
Tæt ved Astrup staar paa et Volddige et 1 Al. 16 T. hojt, raat udhugget Kors
Eskjær.
(se Vignetten S. 609) af graaligrod Granit med Tovsnoning, vistnok fra omkring 1100, dog ikke paa sin oprindl. Plads (se Kirkeh. Saml. 3. R. I. S. 1 flg.).
Eskjær ejedes 1328 af Hr. Jep Nielsen. 1491 nævnes Hr. Niels Hog af Æskæ- kær, med hvis Datter Anne den kom til Niels Jensen Rotfeld og med deres Datter Johanne til Hans Lykke, f 1553, dennes Son Erik L., f 1602, dennes Son Iver L.. der kort efter 1618 maa have mistet den for Gæld. 1655 blev den af Niels Pars- berg pantsat til Hr. Otte Krag (da 96 Td. H., 1663 kun 79); 1664 fik Grev Chr. Rantzau Indførsel i E., men denne Ret afstod Greverne Ditl. Rantzau og Fr. Ahlefeldt 1681 til Niels Parsbergs Son Major Verner P. og hans Kæreste Mette Marsvin. Han solgte 1698 E. (63, 26 og 278 Td. H.) og Skivehus til Jfr. Christiane Barh. Rantzau, hvem han kort efter ægtede. Ved hans Død 1719 kom begge Gaarde til hans Son Joh. P., f 1730 som Slægtens sidste Mand, hvorefter hans Bo 1735 solgte E., Skivehus og Astrup til Gehejmer. Cl. Reventlow for 30,000 Rd., og han solgte E. 1750 til Mads Hastrup, f 1767. Paa Auktion i dennes Dødsbo 1768 blev E. (64, 58 og 270 Td. H.) kobt for 50,010 Rd. af Major J. C. v. Geistler, der 1781 solgte den for 49,100 Rd. til Christen Lange, af hvem den atter 1797 blev solgt for 93,350 Rd. til Etatsr. H. J. de Leth, f 1845, og Thomsen til Østergd., hvilke 1798 delte f:jendommen saaledes, at Leth fik E. (30, 18 og 93 Td. H.) og Thomsen Parcelgaardcn Langesgaard (16), Brokholm (13) med Tiender 39 og Gods 99 Td. II.
616 Viborg Ami.
Senere ovet toges E. a( Staten, der omtr. 1830 solgte den for 30,<XX."^ Rd. til Kammcrr. Gronheoh, f 1858, hvis Dodsbo solgte den for IJ'J.CKh.) Rd. til Baron J. E. Adeler, der 1869 solgte den for H?1,(\X) Rd. til den nuv. Ejer, cand. jur. Th. SehiJltc. — Den af brede Grave omgivne, treflojede Hovedbygning af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder er ombygget 1761 (Aarst. staar over Hovcdindgangsdoren); under den midterste Floj er der hvælvede Kældere med svære Piller, stammende fra en meget gammel Bygning; i den nuv. Ejers Tid er Bygningen bleven underkastet en Flovcd- rcstauration.
Mogenstrup var 1403 en Gaard, som Jes Pabe pantsatte til Hr. Joh. Skarpen- berg. 1469 blev den af Jep Pusil solgt til Bisp Knud i Viborg, der ogsaa kebtc Parter i den nf Jes, Christen og Nis Gron. 1498 tilhørte den en Adelsmand Mads Lykke. — Johannes Slet af Breum næ^vnes 1327.
Paa Grinderslcvkl. Mark ligger Breumkihh, ved hvilken Sagnet lader Troldene samles St. Hansnat.
I Klemmcbr. af 1555 hedder det, at „Sognepræsten til Gr. Kloster skal beholde den Gaard i Breum, som Hr, Oluf nu ibor, og skal samme Gaard altid herefter være Præ^stegd. i Sognet."
Ved Grindcrslev er der fredlyst 2 Gravhoje, ved Norgaard 2 og ved Breum 4, deribl. den anselige Hovtnandshtsj.
\. Grønning Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Grinderslev, omgives af dette, Jebjærg og Lyby Sogne samt Skive Fjord. Kirken, midt i Sognet, ligger 1^4 ^Hl N. for Skive. De noget højtliggende, især mod 0. bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Gennem Sognet, der gennem- strømmes af et mindre Vandlob, som falder i Skive Fjord, gaar Landevejen fra Skive til Fursund.
Fladeindholdet 1896: 1951 Td. Ld., hvoraf 718 besaaede (deraf med Rug 131, Byg 142, Havre 371, Blandsæd til Modenh. 12, Kartofler 11, andre Rodfr. 50), Af- græsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 365, Have 17, Kær og Fælleder 63, Heder 400, Stenmarker 18, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreatur hold 1898: 115 Heste, 553 Stkr. Hornkv. (deraf 223 Keer), 507 Faar og 248 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 108 Td.; 23 Selvejergaarde med 98, 24 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 380(1801: 203, 1840: 257, 1860: 292, 1880: 337), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 252 af Jordbr., 30 af Fiskeri, 51 af Industri, 11 af andre Érhv., 20 af deres Midler, og 10 vare under Fatligv.
\ I Sognet Byerne: Ves fer- Grønnings Øster-Grønning med Kirke og Skole. Gaarde: Grønris, Tordal, Grønninghe'de.
Grønning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og F'olketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 281. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne. ■
Kirken, paa en Banke, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (fladt Loft) med Apsis (halvkuppelhvælvet) ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Dore ere bevarede (Xorddoren og Vinduerne tilmurede, over Syddoren en Tympanon med Dyrefigur). Taarnct, af GranitkvaJre og Munkesten, med hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabcnhuset, af Munkesten, ere senere tilbyggede. Over Allerbordet en Niche med en Vase. Romansk Granitdobcfont med Menneske- og Dyrcfigurer paa Sandstensmidtstykket. Præ-dikestol i Renæssancestil. I Koret Monument over Frk. I'allene v. Gersdorff, f 1789, og Mindetavle over Jens .Maygaard, Forvalter paa .Astrup, f 1743.
I Sognet laa tidligere Hovedgaardcn l'ilshaTe, der 1488 ejedes af Niels Eskilscn Hog, t 1516, hvis Knke Kirsten Jensdatter nævnes 1521 og med sin Svigcrson Mads Jensen (Skade) 1518 skrev sig ti! F. ; de maatte afslaa Gaarden til Hr. Niels Hog. 1663 var den kun en Bondegaard (8 Td. H.), der tilhorte Regit/c Parsberg. og 1792 laa den under Astrup, men blev af \. R. Lasson solgt til Jens Christensen Foged. — Granninggaard ejedes 1579 af Kirsten Bjornsdatter Kaas.
Ved Vosbækkens Udlob i Fjorden ses endnu nogle gamle Volde og Ophojninger,
Norre Herred. — Grinderslev, Gronning, Tise og Junget Softne. 6 1 7
Levninger af den i D. Atl. (IV S. 746) omtalte Mol le, som Niels Juel til Astrup 1539 fik Kongens Tilladelse til at bygge der paa Kronens Grund. I Sognet er der fredlyst SGravhoje.
Tise Sogn omgives af Grinderslev og Junget Sogne samt Hvalpsund. Kirken, mod S., ligger henved 2^4 Mil N. N. 0. for Skive. De noget højt- liggende, ned mod Fjorden bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Store- og Lille Rotholni (se S. 612). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hvalp- sund til Nykjøbing. ' ' ■ • Fladeindholdet 1896: 2655 Td. Ld. , hvoraf 946 besaaede (deraf med Rug 178, Byg 191, Havre 423, Blandsæd 'til Modenhed 10, Gronif. 24, Kartofler 38, andre Rodfrugter 81), Afgræsning 476, Høslæt, Brak, Eng m. m. 499, Have 18, Skov 9, Moser 72, Kær og Fælleder 47, Heder 511, Stenmarker m. v. 29, Veje og Byggegr. 45 Td. Kreatur hold 1898: 142 Heste, 723 Stkr. Hornkv. (deraf 364 Køer), 841 Faar, 356 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hrtk. 1895: 135 Td.; 43 Selvejergaarde med 123, 39 Huse med 12 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 575 (1801: 378, 1840:. 381, 1860: 439. 1880: 539), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 leveda af immat. Virk- somhed, 399 af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 43 af Industri, 10 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
• I Sognet Byerne: Sønder-Tise^ ved Landevejen, med Kirke (noget N. for Byen), Præstegd. (opf. 1884), Skole, Sparekasse (opr. ^Vg 1876; ^'/s 1899 var Sparernes Tilgodehav. 96,096 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 4876 Kr., Antal af Konti 338) og Andelsmejeri (Dybækdal); Tisetorp, ved' s. Vej; Nørre-lise. Borgedige Huse. Gaarde: Dalsgd.^ Sundgaard, ved Sundsøre, med Kro og Færgefart til Hvalpsund Færgested (Lovns S.), Hedegde.j Øs ter- Hegnet^ Børstinggd.
• Tise S., en egen Sognekommune, horer under Sallinglands Hrd. 's Jurisdik- tion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets ,1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 284. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Marielyst ved Skive.
■ Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V,, Vaabenhus mod S. og Sakristi 'ved Korets Nordside, Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore ere bevarede (Norddoren tilmuret). Det hvælvede Sakristi, den ældste Tilbygn., er af Granit med jærnbeslaaet Egetræs- dør ind til Koret; Taarnet (paa Muren staar: 1787 og A, Q — M. R.), der har Pyramidetag og hvælvet Underrum ind til Skibet, og Vaabenhuset ere af Mursten. Allertavlen er et Maleri fra 1876 af Const. Hansen (Christus velsignende de smaa Børn). Prædikestol fra 1603. Granitdobcfont.
Tisé Bundgaard blev 1686 beboet af Niels Parsberg til Eskjærs Enke Helle Gyldenstierne, som da skodede den med 8 Afbyggerhuse til sin Datter Elisab. Pars- berg, Jørgen Høgs. — Hedegaard tilhørte i 16. Aarh. Knud Pedersen Gyldenstierne .og hans Son A.\el G. /
, Paa Grænsen af Tise og Junget Sogne bugter sig fra Gaasemose mod O. ud til Fjorden et gammelt Jorddige, Borgediget. I Gaasemose, hvor Sagnet vil, at der har ligget en Borg. er der truffet en mærkelig, gammel Stenbro. , ■ Tise var tidligere et eget Pastorat, hvis Præstegaard dog laa i Grettrup, Junget Sogn (se S. 618), Ifl. Reskr. af »'-/g 1824 blev Tise Anneks til Grinderslev; men ^-{^ 1864 bestemtes det, at det atter skulde være et eget Pastorat, hvilket skete "/^ 1884.
Junget Sogn omgives af Annekset Torum, Selde Sogn, Limfjorden (Ris- gaarde Bredn,), Tise og Grinderslev Sogne. Kirken, noget nordl., ligger 3 Mil N. N. 0. for Skive. De noget hojtliggende, bakkede Jorder (Urhoje. 169 F., 53 M.) ere Sand- og lermuldede.
' Fladeindholdet 1896: 2358 Td. Ld., hvoraf 1023 besaaede (deraf med Rut; 163, Byg 282, Havre 456, Blands. til Modcnh. 12, Grøntf. 6, Kartofler 3S, andre Rodfr. 06), Afgræsn. 376, Høslæt, Brak, Eng m. m. 509, Have 19. Skov 42.
618 Viborg Amu
ubevokset 51, Moser 64, Kær og FcxUcdcr 45, Heder m. v. 190, Veje og Byggcgr. 38 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste, 735 Stkr. Hornkvæg (deraf 300 Koer), 589 I'aar og 252 Svin. Ager og Fngs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 145 Td ; 32 Selvcjergaarde med 122, 49 Huse med 23 Td. Hrtk. og 15 jordlosc Huse. Befolkningen, Vi ^890: 492 (1801: 252, 1840: 275, 1860: 385, 1880: 499), boede i 97 Gaarde og Huse; Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 244 af Jordbr., 10 af Gartneri, 104 af Fiskeri, 76 af Industri. 7 af Handel, 1 1 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Junget med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. »9/3 1876; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 51,008 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 373 7 Kr., Antal af Konti 204) og Molle; Greitrup med Skole; Skove med Molle. Hovedgaarden Jungetgaard har 30 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 20 Strandeng, 150 beplantet, Resten Ager. Brokholm, Ode. og Huse; Skammergd,
Junget S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands- tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 285. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod Syd. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Senere nedbrodes Koret, og Skibet forlængedes mod O., hvor et nyt Kor opfortes, dels af Granit (vistnok fra den nedbrudte Kirke i Grettrup), dels af Mankesten. Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er opf. 1871. Altertavle og Prædikestol (sidste fra 1595) i senere Renæssancestil med Adelsvaa- bener. Romansk Granitdebefont. Series pastorum.
Jungetgaard tilhørte i 15. og 16. Aarh. Familien Skeel (Las S. 1513, Broderen Anders S., Son Herman S., f 1555); den sidste Ejer af denne Slægt var Albert Hermansen S., henrettet 1609 (jvfr. V. S. Skeel, Optegn, om Fam. S., S. 116— 17). J. tilhørte 1610 Bendix Rantzau, g. m. hans Datter Karen S., og 1624 dennes Svoger Peder Bille, der solgte den til Mogens Kaas til Tidemandsholm, som 1634 solgte den til Hans Bille, 7 1672; derefter ejedes J. af dennes Søn Steen B., hvis Enke Mette Sehested endnu 1719 ejede den, deres Son Konferensr. Jørgen B., f 1733, hvis Svigersøn Schack Vittinghof Greve Holck 1751 solgte den (40, 72 og 309 Td. H.) for 18,000 Rd. til Kommercer. Laur. Hviid, der 1766 arhændede den til Hof- junker Holger Sehested for 29,000 Rd. d. C., som 1768 ved Auktion solgte den for 32,0C'0 Rd. til Borgmester Johs. Bornemann i Viborg, f 1780, hvis Bo 1781 ved Auktion solgte den for 28,140 Rd. til Anders Mortensen Qvistgaard, f 1806, hvis Familie ejede den indtil 1876, da den solgtes til A. Gjedde, som 1894 solgte den for 130,0^10 Kr. til den nuv. Ejer, Forpagter A. Olesen. — Hovedbygningen, omgiven af næsten tilgroede Grave, skal være opf. midt i 16. Aarh. af Herman Skeel og bestaar af 3 Fløje, den midterste i 2 Stolcv., mest af Grundmur, noget at Bindingsværk.
I Grettrup, der har været et eget Sogn under Harre Herred, har staaet en Kirke, som Chr. 111 '^-\^ 1552 befalede nedbrudt, hvorefter Sogncfolket skulde soge Junget Kirke, der fik dens Sten, Tommer, Klokker o. a. Endnu i 2. Halvdel af 18. Aarh. var der Rester af den, og Kirkegaardcn med Dige laa udyrket indtil langt op i 19. Aarh. (se D. Atl. IV S. 743). En Overdel af en Døbefont, der findes paa Jungetgd., og et Stykke af en Granitsøjle i Junget Træstegd. menes at være fra Kirken.
Paa Skammergaards .Mark laa indtil omtr. 187() etgmlt. Befæstningsanlæg, Sl-ansen; det var af retvinklet Form og bestod af to af Grave og Volde dækkede Arme. — Paa Heden ved Brokhoim findes nogle gamle Diger.
Ved Jungetgaard ere tie to Urhøje fredlyste.
Torum Sogn, Anneks til Jimgct, omgives af dette, Selde Sogn, PLarre Hrd. (Aastcd og Tondering S.) samt Rybjærg og Grindcrslev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 27^ Mil N. for Sn<ive. De især mod 0. noget hojtliggcnde, bolgeformede Jorder ere sand- og Icrmuldede; nogen
Nørre Herred. — Junget, Torum og Selde Sogne. 619
Hede mod 0., dog mest opdyrket og beplantet. Paa Syd- og Vestgrænscn løber Hinnerup Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Fursund.
Fladeindholdet 1896: 2903 Td. Ld., hvoraf 1226 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 185, Byg 279, Havre 574, Blandsæd til Modenh. 62, Grøntf. 20, Kartoner 33, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 613, Høslæt, Brak, Eng m. m. 605, Have 19, Skov 4, Moser 119, Kær og Fælleder 52, Heder 219, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreatur- hold 1898: 192 Heste, 993 Stkr. Hornkvæg (deraf 454 Koer), 773 Faar og 466 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197 Td.; 42 Selv- ejergaarde med 177, 47 Huse med 20 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1890: 651 (1801: 309, 1840: 414, 1860: 552, 1880: 580), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 408 af Jordbr., 7 af Gartneri, 35 af Fiskeri, 58 af Industri, 16 af Handel, 34 af forsk. Daglejer- virks., 30 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Torum Kirkeby y ved Landevejen, med Kirke, Skole og Telefonst.; Hinnerups ved s. Vej; Møgeltoruvi med Skole og Mølle; Lille TorujH. Øster-Møjbæk^ Gde. og Huse; Lille- Sv er rig^ Huse. Gaarden Aagaardsholm har 2IV2 Td. Hrtk., 307 Td. Ld., hvoraf omtr. 10 Eng, 30 Mose, 6 Have, Resten Ager; to Huse. Torum (gml.) Præstegd\ Hege- lundj Gd.
Torum S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 286. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant ; Murene ere omsatte. Tilbygningerne ere væsentlig af Munke- sten. Eet oprindeligt Vindue (tilmuret) og Syddøren ere bevarede. Taarnrummet og Korsarmen ere hvælvede. Kirkens Indre er restaur. 1889. Altertavlen er et Maleri (Christus i Emaus) af Smith i Skive. Prædikestol fra 1713. Mærkelig ro- mansk firkløverbladformet Granitdobefont med Menneskefigurer.
Væbner Jep Pusel af Hegelund tilskødede 1469 Vib. Bispedomme en Del Gods i Salling; 1486 gav Lars Pusel Stadfæstelse paa alt det Gods, hans Forældre havde givet lil Sjælemesser i Vib. Domkirke (se Kirkeh. Saml. II S. 561).
Slamfaderen til F'amilien Torm, Mag. Erik Olufsen Torm, Præst ved Frue Kirke i Kbh., er født 1607 i Lille-Torum, Søn af Oluf Frandsen, f 1645 (sidstnævntes Epi- tafium hænger i Kirken).
Ved O.-Møjbæk er der fredlyst en Gravhøj.
Torum skal tidligere have været Hovedsognet.
Selde Sogn omgives af Annekset Aasted i Harre Hrd., Torum og Junget Sogne samt Limfjorden. Kirken, mod V., ligger 3*/^ Mil N. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sand- og lermuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Fursund.
Fladeindholdet 1896: 2816 Td. Ld., hvoraf 1214 besaaede (deraf med Rug 234, Byg 261, Havre 601, Blandsæd til Modenh. 7, Grontf. 14, Kartofler 31, andre Rodfr. 66), Afgræsn. 501, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 591, Have 24. Skov 23, .Moser 14, Kær og Fælleder 269, Heder 72, Stenmarker 43, Veje og Bvggegr. 65 Td. Kreaturhold 1898: 170 Hoste, 989 Stkr. Hornkva^g (deraf 437 Køer), 855 Faar, 315 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 202 Td.; 48 Selvcjergaarde med 182 og 57 Huse med 19 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, Va 18 W: 748 (1801: 3<)6. 1840: 464, 1860: 555, 1880: 703), boede i Hl Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomh., 450 af Jordbr., 44 af Fiskeri, 109 af Industri, 36 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Selde^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Lægcbolig, Sparekasse (opr. '-^3 1S76; -^Vj 1899 var Spa- rernes Tilgodehav. 143,203 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,274 Kr., An-
620 Viborg Amt.
tal af Konti 404), Markedsplads (Marked i' Apr. og Sept.), Mollc, Kro og Tclefonst.; Flovlruf>\ Lendum med Andelsmejeri („Xord-Salling"). Badum, Gdc, Kjt'Uitig-ihid , Huse. Hovedgaarde n Kjeldgaard har 25 74 '^*^- Hrtk., omtr. 440 Td. Ld. Branden, Udskibningssted, med Kobmandshdl.. Kro, Færgefart til Fur og Statstelefonst. Gaarde: Eskov (o: Skovgaard), Vester- Miijbcrk^ Rørbæk^ Frederiksborg. "*,'.. "'.j ri'
Selde S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands- tingskr. og Amtets I. Folketingskr. samt 5. Udskrivnirigskr.' 287. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Korsarme mod N. og S. og Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Flere oprindl. Vinduer og begge Dore ere bevarede (nu tilmurede). Den vestl. Del af Skibets Mure er senere tilbygget eller ommuret fra Grunden af, maaske af Sten fra Lund Kirke (se ndfr.). Af de senere Tilbygninger ere de hvælvede Korsarme af Granit og Mursten; den nordl. er vistnok den ældste, den sydl. antagelig opf. i 17. Aarh. som Gravkapel af Jorg. Rosenkrantz til Kjeldgd., senere Gravkapel for Bernt Due og hans Slægt. Taarnet, væsentlig af Munkesten, har Pyramidetag og hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet; Rummet var tidligere Gravkapel for Familien Stiernholm, men blev Forhal 1837, da et Vaabenhus mod S. nedreves. ■Kirken restaureredes 1868 — 70, da en stor Del af det gamle Inventarium, Grav- minder osv. fjernedes. Altertavlen er et Maleri af Const. Hansen (Christus); Præ- dikestolen er ligeledes ny. Roanansk Granitdobefont med Runeindskrift paa Foden, hvori Navnet Guthlif (se Antiqv. Tidsskr. 1861 — 63, S. 7, Thorsen, D. Runemindesm, II S. 169). Over Fonten et lille Maleri fra et Sandstensepitafium, der for var i sydK Korsarm, og fra hvilket ogsaa to Figurer over Doren til Forhallen hidrore. I Korets Nordvæg en Stentavle over Præst Joch. Fers, f 1717. {Se H. C. Strandgaard^ Optegn, om S. Kirke, i Saml. til j. Hist. IV S. 185 Hg.).
Paa en Bakke paa Kjeldgaards Mark, endnu kaldet Lundhoj, skal der have staaet en Kirke, Limd Kirke (se D. Atl. IV S. 743). Ved Stedet er der en Kilde.
Kjeldgaard (Kildegaard, efter en tidligere hellig Kilde ved Gaarden) tilherte Vib. Bispestol og tilfaldt ved Reform. Kronen. Den ejedes 1578 af Ove Juel, f 1600, derefter af dennes Brodersen Jens J., f 1634, hvis Datter Christence bragte den til Jørgen Rosenkrantz, der 1668 solgte den (84 Td, H.) til Fru Dorte Daa, Hr. Gregers Krabbes, der efterlod den til sin Svigersen Bernt Due, f 1699, hans Sen Manderup D., der 1709 solgte Gaarden (30, 10 og 224 Td. H.) for 12,344 Rd. til H. Stiernholm (f 1759), der 1755 overdrog den (32, 73 og 278 Td. H.) for 3262 Rd. i Kr. og 10,738 Rd. gr. C. til sin Son Rasmus S., f 1777, hvis Enke Anne Christine eilegaard Hvas 1783 afstod K. for 30,aO Rd. til sin Son Fr. S. (f 1810), som 1797 fik Bevill. at maatte frasælge Godset uden Tab af Hovcdgaardens Frihed. I Beg. af 19. Aarh. tilhorte K. med Østergd. (.\asted S.) Kammjrr. Moller, der bortsolgte en Del af Godset. Senere ejedes K. af Nyssum, f 1831, hvis Enke solgte don' 1838 for 33,000 Rd. til Jægerm. Cossel, der afhændede den 1853 for omtr. 70,000 Rd. til Wahl, og denne byttede den 1867 til Grevinde I. Tramp for Allinggd. ved Silke- borg; senere Ejere ere Sonnen Grev Tramp og A. L. Bruun indtil 1900, fra hvem den overgik til Livsforsikringsanstalten. — Den nuv. Hovdbygning, der er om- given af Grave (paa den ene Side mellem Borg- og Ladegaard dobbelte), er opf. 1787 af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist og med to Floje af Bindingsværk (for stod her en Bygning med Taarn), Paa et Sted i Haven, hvor Gaarden for skal have staaet (efter Sagnet indtoges den 1534 af Skipper Klement), findes Spor af Murværk og Grave.
I Sognet er der fredlyst 7 Gravhoje.'
Rybjærg Sogn, Anneks til Roslev i Harre Hrd., omgives af dette og Tondcring Sogn samt Torum, Grinderslev og Jebjærg Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^/4 ^^^l N- f"or Skive. De noget hojtliggcndc, bakkede Jorder ere overvejende krmuldeJe. Nordostgrænscn dannes af Hinnerup Aa. Gennem Sognvl gaa Lindevejene fra Skive til Fursund og fra Hvalpsund til Nykjobing',
Fladeindholdet 18'^6: 2619 Td. \A., hvoraf 10^3 bcsaacdc (deraf med Rug
Norre Herred. — Selde og Rybjærg Sogne.
621
192, Byg 200, Havre 502, Blandsæd til Modenh. 18, Grontf. 7, Kartofler 31, andre Rodfr. 93), Afgræsn. 505, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 565, Have 18, Moser 107, Kær og Fælleder 89, Heder 211, Veje og Byggegr. 77 Td. Kreaturhold 1898: 172 Heste, 895 Stkr. Hornkv. (deraf 355 Koer), 924 Faar og 340 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 165 Td.; 42 Selvejergaarde med 146, 40 Huse med 19 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, ^L 1890: 585 (1801: 258, 1840: 394, 1860: 510, 1880: 545), boede i 117 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomh., 421 af Jordbrug, 61 af Industri, 4 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 44 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne- Kirkeby med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1874; ^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 64,872 Kr., Rentef. 4V4 pCt., Reservef. 2032
|;!jiiiiiiiiii|sft: ..4
^■'iS^'W''--- -^'i.
Den sondre Portal paa Rybjærg Kirke.
Kr. , Antal af Konti 213); Rvl>j\crg, begge ved Landevejen; Htsihæk ; Vttriip med Fattiggaard (opr. 1880; Plads til 2% Lemmor); Ilhjærg med Molle. Gaarde: Rvbjtcrggd., GL Rvbjccrggd., Holmgd.
Rybjærg S., een Sognekommune med Hovedsognct, horer under Salling- lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 283. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bcstaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabcnhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og .Apsis, med Halvkuppelhv^elv.. erc fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Eet Vindue i Apsis og
622
Viborg Amt
begge Dorc med ualmindelig anselige Portaler crc bevarede; særlig mærkelig er Sydportalen (I)oren tilmurct) med sin Tympanon, hvori er udhugget Kirkens Værnc- helgcn, Bisp Nicolaus af Myra. Norddorcn dækkes af det senere tilbyggede Vaaben- hus, der væsentlig er af Munkesten ligesom Taarnet, der har Pyramidetag og hvælvet Underrum (nu Materialhus). Den overhvæ^lvede Korsarm er opf. af rode Sten 1766 som Gravkapel for Justitsr. M. Hastrup til Eskj\ær og aabnet 1856, da Kisterne ned- sænkedes paa Kirkcgaarden. Skibets Sydmur med Portalen er omsat 1876 (Arki- tekt: Uldall), og Kirkens Indre er restaur. 1887. Udskaaren Altertavle og Præ'dikc- stol i Renæssancestil. Stor romansk Granitdobefont. Klokke fra 1471. {^o. LøffUr, i Aarb. f, n. Oldk. 1873, S. 277 flg.).
I Sognet er Konferensr. Niels Rybcrg, Son af en Fæstebonde, fedt 1725 (f 1804).
Harre Herred.
Sogne: Aasted, S. 623. — Durups S. 62J. — Tendering, S. 62J. — Rositri', S. 626. — Hjerk, S. 627. — Harre, S. 628. — Navtrup, S. 62S. — Vile, S. 62g — Sahy,
S. åjo. — Fur, S. 630.
'jk-^^f^X
Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet l-^>ci n l^rn.). Ager og Engs Hrtk. samt halv 1134 Td. Folketallet var V2 1^90: 5621
arre Herred, det nordvestligste i Salling, begrænses mod 0. af Nørre, mod S. af Hindborg og Rødding Hrd., mod V. og N. af Limfjorden (Lysen Bredn. med Harre Vig, Salling Sund og Livø Bredn.). Til Her- redet hører Øen Fur. Størst Udstrækning fra N. til S. er omtrent 2 , fra 0. til V. P/^ Mil. Overnaden er gennemgaaende bakket og, især mod 0., noget højtlig- gende; Jorderne, se S. 599, høre til Amtets frugtbarere (efter Matr. 2OV4 Td. Ld. paa I Td. Hrtk.). Der er næsten ingen Skov (89 Td. Ld.). 22.919 Td. Ld. (2,30 D Mil.
. Skovskyldshrtk. var Vi IS95 (1801: 2183, 1840: 3260,
1860: 4089, 1880: 5064). I gcjstl. Hens. udgør det eet Provsti med Salling- lands andre 3 Herreder, i vcrdsl. Hens. hører det under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 2. Forligskreds (Hjcrk og Harre S.) og 1. Forligskr. (de øvrige).
Harre Herred. — Aasted Sogn. 623
Harre Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Hargæhæreth, hørte i Middelalderen til Salling- syssel, senere til Skivehus Len og fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. v558.
Der er talt omtr. 425 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf knap 10 Dysser og Jætte- stuer), men en Del er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; ^j^, 1900 vare 38 fredlyste. P'lest kendes fra Sognene Fur (omtr. 70), Navtrup (ScS), Vile (60) og Harre (60) ; se iovrigt S. 600.
Aasted Sogn, Anneks til Selde Sogn i Nørre Hrd., omgives af dette og Torum Sogn samt Tøndering, Durup, Navtrup og Sæby Sogne samt Fursund. Kirken, mod 0., ligger 3 Mil N. for Skive. De noget højtlig- gende, bakkede Jorder ere dels lermuldede, dels sandmuldede; mod V. en Del Hede. Gennem Sognet løber Hinnerup Aa^ der danner en Del af Østgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 3840 Td. Ld., hvoraf 1314 besaaede (deraf med Rug 238, Byg 267, Havre 554, Blandsæd til Modenh. 75, Grøntf. 27, Kartofler 44, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 665, Høslæt, Brak, Eng m. m. 941, Have 20, Skov 6, Moser 117, Kær og Fælleder 412, Heder 266, Stenmarker m. v. 33, Veje og Byggegr. 62, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 190 Heste, 1124 Stkr. Hornkv. (deraf 520 Køer), 901 Faar, 462 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 219 Td.; 42 Selvejergaarde med 197, 53 Huse med 21 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 630 (1801: 334, 1840: 435, 1860: 500, 1880: 591), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat, Virksomh., 384 af Jordbr., 29 af Fiskeri, 71 af Industri, 5 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aasted med Kirke (noget S. for Byen), Skole, For- skole, og Mølle; Nissum (1406: Næssom) med Fattiggaard (opr. 1889; PI. for 28 Lemmer); Nøreng\ Risum. Hovedgaarden Østergaard har 425/g Td. Hrtk., 513 Td. Ld., hvoraf 90 Eng og Mose, 40 opdyrket Kærjord, 13 Have, Skov og Gaardspl., Resten Ager. Andre Gaarde: Aa- stedskov gd.^ Nør eng-Torp^ Sæbygd.^ Søgd.
Aasted S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Salling- lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 289. Lægd. Kirken tilhører 3 Mænd i Pastoratet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Korsarm mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Syddoren og eet Vindue ere bevarede (nu tilmuredc). Taarnet og Korsarmen ere af Granitkvadre og Mursten, Vaabenhuset af Mursten. Skibet har fladt Bjælke- loft, Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet, Koret og Korsarmen ere hvælvede. Altertavle i senere gotisk Stil med et moderne Maleri og Sidefloje med udskaarne Figurer. Prædikestol fra 1589, Romansk Granitdobefont. I Korsarmen Ligsten over Iver Krabbe til Østcrgd. og Hustru Magdalene Banner, fra looS. samt over Lucas Krabbe og Hustru Inger Eriksdatter Skram, fra 1543. Over Korbuen Mindetavle over Axel Viffert, Son af Axel V. til Axel vold, fodt og f 1580. I Koret findes Kalk- malerier fra 16. Aarh. (se ^f. Petersen, Kalkm. S. 37).
Byen Nissum, „Næsum**, ejedes paa Droni;. .Margrethes Tid af Familien Krabbe (Niels K. i Slutn. af 14. Aarh.). som her havde en fast Borg. Næsum. Lucas Krabbe nedbrod den gml. Borg og opforte 1516 en ny '/< ^'^l'l- S. O derfor, som han kaldte Østergaard. Den arvedes af hans Son Iver, der fik Godset afrundet ved at bort- bytte en Del Strogods i Salling med Asmild Klosters forrige Gods i Aasted Sogn, hvilket Mageskifte fortsattes af Enken Margr. Hanner ; derfra gik den over til Datteren Anne Krabbe (1. g. m. Axel Viffert til Axclvold, 2. med Erik Kaas), dennes Soslcr- datler Fru Anna Brahe, Enke efter C. Lindenov til Bredely, hendes Sonner Hol-cr og Otte Lindenov; sidstnævntes Enke Vibeke Podebusk bragte O. til sin anden
624
Viborg Amt.
Mand KnuJ Ulfcld til Svenstrup, faklen 16o7. Hans Stifson Kmhr. Chr. Lindonov pantsatte l()^0 O. (48 Td. II.) til Provst Erik Olulsen Torm, efter hvis Dod IC«? Arvingerne, der 1673 havde gjort Indf^Tscl hos Chr. Lindenov, 1086 skodede O. til deres Sostcr Mette Torms /l!gtefællc Jens Henriksen, hvis Son var Fr. IV's Kammer- tjener, senere Politimester i Kbh. Erik Jensen Torm, f 1764. Hans Forældre solgte 1694 O. (40 og 199 Td. II.) til Forpagter paa Astrup Anders Hansen Hoycr, f 1727. Derefter ejedes O. af Borgmester Christen Jensen Basballe, efter hvem den 1747 blev solgt til Hospitalsforstandcr Niels Nielsen (f 1752) for 7864 Rd. ; hans Svigerson Christen Wassard solgte 1753 O. til Ritmester Chr. Lautrup, f 1754, hvis Enke Birg. Bliehfeld 1758 solgte den for 16,0æ Rd. til Niels Andersen Qvistgaard, f 1763, hvorefter hans Enke Joh. Marie Botum 1764 ægtede Chr. Kjærulf, f 1777; Stif- sonnerne Anders og Jens Q. kobte s. Aar O. for 31,330 Rd., men 1786 udkobte den forste sin Broder for 36CX) Rd. Andr. Q. dode 1792, og 0. (45, 35 og 218Td. H.) blev saa kobt af Kapt. Th. Thomsen paa Vindumovergd., der 1804 solgte O. (40, 73 og 221 Td. H.) m. m. for 10C\(XX) Rd. til Landvæsenskommissær Moller, M. Vestrup og Ilenn. Larsen; Thomsen fik den dog igen og ejede den til sin Dod 1823, da den overtoges af Nis Nissen til Spottrup, der ejede den til 1836. Senere har den været ejet af Kammerr. Tørsleff til Kollerup, Kultusminister E. E. Rosenern fra
:\ :a"^ij Lioji-!u::.^i>; .sT q^jøS*^
y^//jff//^V.
y .•■ ...
Østergaard.
1855 til 71, J. C. Brinck-Seidelin og O. v. Hedemann, nu af Vallo Stift. — Hoved- bygningen er den 1516 opførte (paa en Bjælke i den store Sal har staact „A. Dni 1516, den næste Tirsdag før Midfaste, lod Lucas Krabbe den forste Sten Lægge til denne Grundvold''), bestaaende af 4 sammenbyggede Floje, af Grundmur i to Stokv. med Kælder og Kamgavle, der omslutte en meget lille Gaardsplads; Borg- gaarden har for været omgiven af anselige Volde og Grave med Vindebro over; men i Beg. af 19. Aarh. sløjfedes Voldene, og Gravene fyldtes, saa at der nu kun er en Rest af Gravene mod N. og V. (Z. //ø/c-r, Personalh. Medd. til Berigtigelse af Ø.'s H;st., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 418 Hg.).
Østergaard Gods havde særlig Birkeret (Aasted Birk) indtil 1 688.
Sah\\i;'aard, for Sobygd., ejedes 1453 af Troels Jensen.
I et Kær V. for .Aasted ligger Jlohnshej, to firkantede P>anker (85x5-1 og 120x72 F.), hvor det gamle Sallini^hobn Slot skal have staaet; der skal endnu kunne findes Murbrokker. — 1 Bakkerne mod 0. ligge Skanser fu-, nogle anselige Jordhojninger; i Midten ligger en H<>j, som til Dels er omgiven af Vold og Grav; mod O. ses en stor, firkantet Indhegning. — I Heden mod N. ved .Aastedskovgaards Mark er der nogle lave Diger, som i forskellig Retning stræ-kke sig over flere Td. Ld. Traditionen vil, at der her har ligget en Fiskerby.
Ved .Aasted er fredlyst M^gdhaj og de to ved el .Melleniparti forbundne Galififufjc.
Harre Herred. — Aasted, Durup og Tendering Sogne. 625
Aasted Aa, der gennemlober Sognet, er en Rest af en Vig fra Limfjorden, der for har udskaarct de 4 Sogne Aasted, Selde, Junget og Torum som en O fra det ©vrige Salling.
Durup Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Tøndering, Aasted, Navtrup, Harre og Roslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 2^/4 Mil N. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølge- formede Jorder (Vejhøje, 121 F., 38 M.) ere sand- og lermuldede. Gennem Sognet gaar Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 1301 Td. Ld., hvoraf 602 besaaede (deraf med Rug 104, Byg 118, Havre 260, Blandsæd til Modenh. 46, Grontf. 9, Kartofler 23, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 255, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 324, Have 14, Moser 5, Kær og Fæl- leder 59, Heder 6, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreatur hold 1898: 80 Heste, 563 Stkr. Hornkv. (deraf 228 Køer), 387 Faar, 255 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td. ; 24 Selvejergaarde med 69, 46 Huse med 16 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^90: 435 (1801: 161, 1840: 228, 1860: 319, 1880: 381), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomhed, 208 af Jordbrug, 83 af Industri, 23 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Durup med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Købmandshdl., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; lovstrup. Durupgde.^ Gde. og Huse. ; Duruplund^ Gde, Vilholm^ Huse.
Durup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands- tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 290. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par oprindel. Vinduer og Norddøren ere bevarede. Taarnet, med hvælvet Underrum, der skilles fra Skibet ved en Mur og er Materialhus, er opf. af Kvadre og Mursten, Vaabenhuset af Mursten. Ny Altertavle med et tarveligt Maleri (den korsfæstede). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont.
Fru Karen Nielsdatter gav 1444 Damgaard i Tovstrup i Sjælegave til Dueholm Kloster.
Ved Sognets yderste Grænse mod S. ligger Tinghøj, hvorved der skal have været holdt Ting.
Tøndering Sogn, Anneks til Durup, omgives af dette, Aasted Sogn, Nørre Hrd. (Torum og Rybjærg S.) og Roslev Sogn. Kirken, mod N., ligger 2^2 ^^1 N. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere sand- og muldlerede. Gennem Sognet gaar Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 1596 Td. Ld., hvoraf 600 besaaede (deraf med Rug 91, Byg 127, Havre 329, Blandsæd til Modenh. 49, Grontf. 9. Kartofler 17, andre Rodfr. 68). Afgræsn. 318, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 459, Have 15, Skov 9, Moser 9, Kær og Fæ-Heder 17, Heder 22, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 111 Heste, 756 Stk. Hornkvæ^g (deraf 256 Koer), 412 Faar og 247 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 1 10 Td.; 27 Selvcjergaarde med 102, 24 Huse med 8 Td. Hrtk. og 12 jordløse Hus. Befolkningen, V2 ^^^^'' 379 (1801: 176, 1840: 222, 1860: 297, I8S0: 342), boede i 7^ Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 272 af Jordbr., 56 af Industri. 2 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Tønderiug xw^å Kirke, Skole og Molle. Movedgaarden Hegnet har 24'V4 Td. Hrtk., 271 Td. Ld., hvoraf 64 Eng, 3 Skov, Resten Ager. GerbjiPrggd. Bjerre Vandmølle.
Tondcring S. , een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de
Trap: Danmnrk. J. Ud;:. IV. 40
626 • Viborg Amt. '
samme Distrikter, LanJs- og Folkctingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 293. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirkt-n (indviet til St. Andreas) bestaar af Skib og Kor mod Apsis, Taarn mod \'. og Vaahonlms mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore (nordl. tilmuret) og flere Vinduer ere bevarede. Taarnct, af Granitkvadre og Mursten, har hvælvet Under- rum. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1871. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssanecstil. Romansk Granitdobefont. I Koret Ligsten over Anders Skeel til Hegnet og hans to Hustruer Fru Karen Flemming og Fru Bege Rosenkrantz (med Portrætfigurer). I den nordl. Kormur er tæn under Loftet indsat 4 Jydepotter, utvivlsomt Lydpotter (om et Sagn om dem se Saml. til j. Hist. III S. 410).
Hegnet siges at have tilhørt den beromte Hr. Niels Bugges Fader, Bugge Nielsen, men allerede fra Beg. af 15. Aarh. ejedes den af Familien Skeel (Anders S. 1443, der skal have faact H. med sin Frue Kirsten Nielsdatter Krag, Son Anders S. 1552, Søn Jakob S., f 1566, Broder Albert S., f 1568, Son Christen S., f 1595, Son Hr. Albert S., f 1639). Ved Anne Albertsdatter Skeel kom H. 1629 til hendes Mand Manderup Duc (f 1660). Endnu 1662 ejede Fru Anne Skeel H. (24) med Ml. (22 Td. H.); hendes Svigerdatter Birg. Recdtz overdrog den (300 Td. H.) 1692 til sin Son Manderup Due, hvis Enke Elisab. Friis ægtede Fr. Chr. Baron Holck, der 1708 solgte H. til Kapt. A. Deichmann, hvis Kreditor Tyge Thomsen 1724 solgte H. for 9000 Rd. til Fr. Kjær til Børglumkloster, som 1737 solgte den (31, 56 og 285 Td. H.) til Frands Rantzau Benzon, der 1754 skødede den til Ritmester Chrf. Muller, hvis Søn Lieutn. Selio Georg M. 1790 maatte gøre Opbud — H. (32, 39 og 261 Td. H.) blev da vurderet til 34,000 Rd. — og solgte Gaarden 1791 for 30,000 Rd. til Byfoged Ole Selmer i Skive, som 1792 transporterede Skødet til Forpagter Christen Jacobsen. Senere ejedes den af M. Qvistgaard til Jungetgd. , som solgte den 1838 (med 11, senere bortsolgte Fæstehuse) for 26,000 Rd. til J. C. Ingwersen (under en Forpagtning 1856—66 led den meget), efter hvem den overtoges af Sønnen J. C. I., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, vistnok fra Midten af 18. Aarh., er af Grundmur og bestaar af en Hovedfloj med Kælder og to Sidefløje, alle i 1 Stokv.; den er restaur. 1841 og 1883, da der tilføjedes en Karnap paa Hoved- fløjen.
Mod S. 0. i Hegnets Mark ligger i Kæret en omtr. 3 Td. Ld. stor Bakke, Volden ; omtr. midt paa den er der et ophøjet, halvkredsformet Voldsted, omtr. 60 F. i Gnmst., hvorpaa ses Murbrokker og Rester af Kalk.
Roslev Sogn omgives af Annekset Rybjærg og Jebjærg Sogn i Norre Hrd. og Hjerk, Harre, Durup og Tøndering Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil N. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bolgefor- mede Jorder (Kviehøj, 121 F., 38 M.) ere overvejende sandmuldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hvalpsund til Nykjobing og Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 1461 Td. Ld. (heraf er 346 med 19 Td. Hrtk. i Matr. opført under Nørre H.), hvoraf 579 besaaede (deraf med Rug 105, Byg 104, Havre 298, Blands. til Modenh. 12, Grontf. 3, Kartofler 16, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 333, Høslæt, Brak, Eng m. m. 335, Have 14, Skov 3, Moser 4, Kær og Fælleder 20, Heder 140, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 91 Heste, 451 Stkr. Hornkvæ'g (deraf 190 Køer), 464 Faar, 214 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 89 Td.; 26 Solvejergaarde med 80, 32 Huse med 9 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, »/i l«'^-" ^^6 (1801: 155, 1H40: 233, 1860: 265, 1880: 3U5), boede i 76 Gaarde og Huse; Er- hverv: 34 levede af immat. Virksomhed, 227 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 52 af Industri, 30 af Handel, 10 af andre Erhverv, 9 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Roshi^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1900), Apotek, Lægcbolig, Andelsmejeri, 2 Moller, Kro, Jærnhanc-, Telegraf- og Telcfonst.; Gamslru[>^ ved Landevejen. RosltT- Snabe^ Gd.
Roslev S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands
Harre Herred. — Tondering, Roslev og Hjerk Sogne. 627
Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 296. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (se Vignetten S. 622) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, samt Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dere (Syddoren tilmuret) og flere Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet; Vaabenhuset er af Bindingsværk. Altertavle og Præ- dikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont.
Roslev Mølle nævnes 1445 og 1531.
Ved Roslev er der fredlyst to Gravhøje.
Hjerk Sogn omgives af Annekset Harre, Roslev Sogn og Nørre (Je- bjærg og Lyby S.), Hindborg (Oddense S.) og Rødding Herreder (Krejbjærg S.) samt Harre Vig med Hjerk Nor. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil N. V. for Skive. De ret højtliggende, bakkede Jorder ere sand- og ler- muldede. Viummølle Aa^ der falder i Hjerk Nor, danner Sydgrænsen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Nykjøbing.
Fladeindholdet 1896: 2914 Td. Ld., hvoraf 1 121 besaaede (deraf med Rug 200, Byg 240, Havre 532, Blandsæd til Modenh. 57, Grentf. 6, Kartofler 26, andre Rodfr. 60), Afgræsn. 644, Heslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 16, Skov 16, Kær og Fælleder 89, Heder 285, Veje og Byggegr. 64 Td. Kreatur hold 1898: 188 Heste, 1030 Stkr. Hornkv. (deraf 376 Koer), 950 Faar, 277 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 179 Td.; 46 Selvejergaarde med 162. 37 Huse med 16 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, i/a 1^90: 559 (1801: 297, 1840: 390, 1860: 466, 1880: 603), boede i 110 Gaarde og Huse; Er- hverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 365 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 69 af Industri, 14 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Neder- og Over-Hjerk med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Vitim^ ved Landevejen, med Mølle (nævnt 1400); Bajhim (1420: Botum, 1435: Badennom), ved Landevejen. Bajlumgaard, Tinggaard.
Hjerk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands- tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 297. Lægd. Kirken tilhører Sognebcboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Begge Dore og et Par V^induer ere bevarede (Norddoren og Vinduerne til- murede). Taarnet, al Kvadre og Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Kvadre og Mursten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri fra Midten af 19. Aarh. Alterbord af Granitkvadre. Romansk Granit- dobefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnhvælvingen er fundet Kalkmalerier (se M, Petersen, Kalkm., S. 38). Klokke fra 1507.
Bajlumgaard er en gammel Hovedgaard. 1594 mageskiftede Steen Brahe Halv- parten af „Bajlumgaartt" til Ludv. Munk og Erik Lykke. Sidstnævntes Datter Jfr, Joh. Lykke ejede den 1623 og 1635, men 1637 solgte Gunde Rostrup denne sin Hovedgaard til Jorgen Hog af Todbol, f 1656. 1663 ejedes den (17 Td. H.) af Erik Blik, 1667 af en Niels Pedersen, siden af Andr. Rhode, efter hvem Lands- dommer Chrf. Bartholin (f 1714) arvede en Sostcrlod i *.^cn (i alt 93 Td. FL). Hans Arvinger solgte 1727 B. (12 Td. H.) m. m. for 38(HJ Rd. til deres Svoger Kapt. Peter Forst, f 1732, hvorefter den (12) s. A. med Hostrup (16) og GodstilliggenJe (221 Td. H.) blev solgt for 5550 Rd. til Etatsr. Selio Miiller, der 1740 solgte" begge Gaarde til Peder Panderup for 58(>) Rd. gr. C. Han solgte den 1744 til Niels Bang, der 1755 afh;endcde den for 630 Rd. til Niels Stefansen Tang. f 1789, hvis Son Stefan. T. ejede den 18i)4. Nuv. Ejer er Christen Jensen Tang.
I Sognet er der fredlyst 2 Gravhøje.
40*
628 Viborg Amt.
Harre Sogn, Anneks til Hjcrk, omgives af dette, Roslev, Tondering, Durup, Navtrup og Vile Sogne samt Harre Vig med Harre Nor. Kirken, omtr. midt i vSognet, ligger 2^1 ^ Mil N. V. for Skive. De ikke videre hojt- liggcndo, bolgeformcde Jorder ere sand- og Icrmuldcdc. Ved Nordgrænsen lober Harre Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Skive til Nykjobing.
Fladeindholdet 1S06: 1947 Td. Ld., hvoraf 693 bcsaaede (deraf med Rug 130. Byg 116, Havre 330, Blandsæd til Modenh. 12, Grontf. 15, Kartofler 40, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 334, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 393, Have 10. Skov 6, Moser 34, Kær og Fælleder 131, Heder 268, Stenmarker 38, Veje og Byggcgr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 105 Heste, 565 Stk. Hornkv. (deraf 228 Keer) , 610 Faar og 228 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td.; 28 Selvejorgaarde med 84, 43 Huse med 10 Td. Hrtk. og I5jordlosc Huse. Befolk- ningen, Va 1890: 443 (1801: 193, 1840: 226, 1860:328, 1880: 416), boede i 89 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 303 af Jordbr., 2 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 54 af Industri, 4 af Handel, 11 af andre Erhverv, 22 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: I/arre, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Handels- etablisscm. samt Udskibningssted ved det inderste af Harre Vig; S/øn- derupy ved Landevejen; Dahtrup med Vandmolle. Harrebjærg^ Gde. og Huse. Sønderiipgd.y m. m.
Harre S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folkelingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 295. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddoren og eet Vindue, nu tilmuret, ere bevarede. Taarnet, af Mur- sten med 4 Spidsgavle og Spir i Midten, er opf. 1869 i Rundbuestil (.Arkitekt : Thollc). Vaabenhuset (nu Materialhus) er af Mursten. Kirkens .Sydmur er omsat 1886 og det Indre fornyet 1888. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den korsfæstede). Prædikestol fra 1621. Romansk Granitdøbefont. Ved Indgangen til Vaabenhuset ligger en middelalderlig Ligsten med et Kors. ^
Per Nielsen i 5ø«c/^^w/, „Sintorp", nævnes ved 1340; 1420 lagde Hr. Niels Krabbe sine Gaarde Over- og Neder-Syndrop til det af ham indstiftede Alter i Dueholm Kloster. — Dalle Mølle nævnes 1386.
S. V. for Harre Kirke ligger nær ved Harre Vig mellem Lyngbakker Ruinen af y,Frue Kirke"" \ den har væsentlig været af Granit, dog findes ogsaa Rester af Mur- sten; en Del af Kormuren i 1 Al. Hojde staar endnu, Skibets Mure ere helt borte. En Hulvej ved Ruinen kaldes „Kapeldalen" og Bakkerne der omkring „Kapelbakkerne" (se Saml. til j. Hist. II S. 108 Og. og III S. 409 flg.).
Ved Harre ere de to Storhøje fredlyste.
I Harre- Vig (Brevig) opdagedes den forste Ostersbanke 1851.
Navtrup Sogn omgives af Annekserne Vile mod S. og Sæby mod N., i øvrigt af Harre, Durup og Aasted Sogne samt Limfjorden (Salling Sund). Kirken, midt i Sognet, ligger henved 3 Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere skarpsandede Muldjorder med en Del Hede-, Kær- og Mosestrækninger. Ved Sydgræ^nsen lobcr I larre Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Skive til Nykjobing og Skive-Glyngore Banen.
Fladeindholdet 1S96: 26S9 Td. Ld., hvoraf 782 bcsaaede (deraf med Ru^' 178, Byg 124, Havre 355. Blandsæd til Modenh. 25, Grontf. 9, Kartofler 46, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 441, Hoslæt, Brak. En^: m. m. 401, Have 14, Skov 12, Moser 147, Kær OJ5 Fælleder 72, Heder 747. Stenmarker m. v. 6, Veje og By^^egr. 61, Vand- areal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1K9.S: 88 Heste. 49;? Stkr. Hornkv. (deraf 269 Kocr), 726 Faar, 163 Svin og 10 Cicder. A;;er og Engs Hartk. o^ halv. Skov- skyldshartk. S3 Td.; 30 Selvcjergaarde med 6'>, 61 Huse med 16 Td. Hrtk. og 26
Harre Herred. — Harre, Navtrup og Vile Sogne. 629
jordlose Huse. Befolkningen, V2 ^890: 667 (1801: 223, 1840: 311, 1860: 436, 1880: 559), boede i 134 Gaarde og Huse; Erhverv: 42 levede af immat. Virk- somh., 313 af Jordbrug, 93 af F'skeri, 49 af Industri, 43 af Handel, 66 af forsk. Daglcjervirks., 46 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv. I Sognet drives ret betydeligt Fiskeri, især af Sild og Aal (1897-98: 14 Baade).
I Sognet Byerne: Navtriip med Mølle; Glynge med Kirke, Præstegd., Fattiggaard (opr. 1888, PI. for 28 Lemmer) og Skole; Bys/ed med Vand- og Vejrmolle. Glyngøre ^ S. for Glyngøre Odde, med Damp færgehavn (anlagt 1872, 1889 overtagen af Staten; Dybden 12 F.), Havn (8 F.), Endepunkt for Skive-Glyngøre Banen (se S. 215), Telegrafst., Skole og Gæstgiveri. Dalgaarde, Kjærgde. Høgedal og Glynge Hede, Huse. Phien Kro, før Overfart til vSalling Sund (se S. 303).
Navtrup S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Salling- lands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. • Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 292. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore og flere Vinduer ere bevarede (Nordderen og Vinduerne tilmurede). Vaaben- huset, af Mursten, er nyt. Kirken skal tidligere have haft Taarn. Alterbord af Granit (ved en tidligere Restauration fandtes en Blyæske med Relikvier). Altertavle i Renæssancestil med Thorvaldsens Christus i Gibs. Malmalterstager fra 1649. Ro- mansk Granitdobefont. Epitafium over Præsten Alex. Basballe, f 1738.
I Sognet er der fredlyst 9 Gravhøje.
Litt.: R. H. Kruse, Beskr. over N. Pastorat, i Saml. til j. Hist. III S. 388.
Vile Sogn, Anneks til Navtrup, omgives af dette og Harre Sogn samt Limfjorden (Salling Sund og Lysen Bredn. med Harre Vig). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger hen ved 2^/^ Mil N. V. for Skive. De noget højt- liggende, bakkede Jorder ere skarpsandede med nogle Hedestrækninger.
Fladeindholdet 1896: 1580 Td. Ld., hvoraf 458 besaaede (deraf med Rug 108, Byg 72, Havre 213, Boghvede 5, Kartofler 40, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 514, Ho- slæt, Brak, Eng m. m. 191, Have 6, Skov 3, Kær og Fælleder 106, Heder m. v. 275, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreatur hold 1898: 44 Heste, 246 Stkr. Hornkv. (deraf 129 Koer), 562 Faar og 83 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshrtk. 1895: 34 Td.; 11 Selvejergaarde med 25, 35 Huse med 9 Td. Hrtk. og 4 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 252 (1801: 159, 1840: 180, 1860: 222, 1880: 259), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv: 3 levede af immat. Virk- somh,, 97 af Jordbrug, 112 af Fiskeri, 20 af Industri, 3 af forsk. Daglejcrvirks. og 17 af deres Midler. — Betydeligt Fiskeri, som i Hovedsognet (10 Baade).
I Sognet Byen Vile (gml. Form: Vejel, Viil) med Kirke, Skole og Mølle. Kyhe Hiise\ Sønderhuse. Norupgde., Veslergd., TangelnK, Gd., Strandgaard, Skyldal, Gd.
Vile S., een Sognekommune med Hovedsognct og det andet Anneks Sæby, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.* 294. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkv.idre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore og flere Vinduer ere bevarede (N'nrddoren og Vmducrne tilmurede). Taarnet, af Granit, har Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabcn- huset, af .Mursten, har Aarst. 1795 og Bo-st. TTMT-OG. Malet Altertavle og Præ- dikestol. Romansk Granitdobefont med Korsfigurer.
Vestergaard var 1469 en Herregaard, der ejedes af Jes Persen. — SkyldalgaarJ nævnes 1412. — Ved Vile er der fredlyst 13 Gravhojc.
Litt.: se under Hovedsognet.
630 Viborg Amt.
Sæby Sogn, Anneks til Navtrup, omgives af dette og Aastcd Sogn samt Limfjorden. Kirken, mod S., ligger 3 Mil N. N. V. for Skive. De mod S. noget bakkede Jorder ere skarpsandede med nogle Hede- og Mose- strækninger. Til Sognet horer en Del af Grynnerup So, udtørret.
Fladeindholdet 1896: 1592 Td. Ld., hvoraf 439 bcsaaede (deraf med Rug 90, Byg 67, Havre 209, Blandsæd til Modenhed 14, Grontf. 7, Kartotlcr 27, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 282, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 389, Have 7, Moser 36, Kær og Fælleder 168, Heder 194, Stenmarker m. v. 43, Veje og Byggegr. 28, Vandareal m. m. 6Td. Kreaturhold 1898: 63 Heste, 345 Stk. Hornkvæg (deraf 154 Koer), 429 Faar og 123 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 46 Td.; 14 Selvejcrgaarde med 36. 22 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890:288(1801: 87, 1840: 153, 1860: 195, 1880: 235), boede i 59 Gaarde og Huse; Erhverv: 20 levede af immat. Virksomhed, 201 af Jordbr., 8 af Fiskeri, 15 af Industri, 12 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: &3y med Kirke; (j/;>7///^r«/> med Skole. Hellegde.^ Holmgde.y Kjærgd.
Sæby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks Vile, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 291. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og Vinduerne tilmurede). Smuk oprindl. Korbue af Granit. Udskaaren Altertavle med et Maleri (Christus), Romansk Granitdøbefont med Korsfigurer. Prædikestol i Renæssancestil.
Sognet har, ligesom den nordl. Del af Navtrup Sogn, lidt af Sandflugt, som ifl. D. Atl. (IV S. 738) begyndte omtr. 1747; men den er nu forlængst standset. I Heden findes Diger og Spor af anden ældgammel Opdyrkning.
Litt.: se under Hovedsognet.
Fur Sogn, det største i Herredet, bestaar af Øen Fur eller Furland (0,4 n Mil, 22 n Km.) i Livø Bredning, N. for Salling, hvorfra det ad- skilles ved det bugtede Fursund, paa det smalleste Sted omtr. 815 Al. bredt; mod N. er Øen skilt fra Livø ved det langt bredere Fav?iedyh. Kirken, paa Øens Sydøstkyst, ligger omtr. 3^/4 Mil N. for Skive. Øen er bredest mod N., omtr. 1 Mil, mellem Vestpynten Knudshoved og de to Østpynter Færker Odde og Engelst Odde; mod S. lober den spids til i Degen- eller Harvarp Odde. Øen har mod N. høje, lyngklædte Bak- ker, hvis højeste Punkt er den for sin vide Udsigt bekendte Lille Jens Høj, 242 F., 76 M., og som falde af til Kysten med temmelig bratte Skrænter. I Bakkerne fremtræde Moleret og Rodstenen, et jærnholdigt Sandstenskonglomerat, der flere Steder rager frem som smaa Klipper, saa- ledes N. for Lille Jens Høj i en lille Dal, der strækker sig ud til Fjor- den, og hvori den meget omtalte, 6-7 Al. høje „Røds/en"^ ligger, og ved Enden af Dalen i Havstokken. Den sydlige Del af Øen er lavere med helt jævne, gode, muldsandcde Agerjorder. Øen har flere Eng- og Kærstræk- ninger (som P'askjær og Vojlekjær), der vistnok tidligere have staaet under Vand og delt Øen i flere Holme, saaledes „Knuden" mod N. V. (ved Oversvømmelsen 1839 stodc disse Lavninger under Vand).
Fladeindholdet 18%: 3990 Td. Ld., hvoraf 1338 besaaede (deraf med Rug 248, Byg 219, Havre 533, Bælgs. 23, Blands. til Modcnh. 2t>, Grontf. 167, Kartofler 85, andre Rodfr. 30), Afgræsn. 5r^J, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 328, Have 24, Skov 34, .Moser 24, Kær og Fælleder 117, Hegn 10, Heder 1478, Stenmarker m. v. 29, Veje og Byggegr.
Harre Herred. — Sæby og Fur Sogne. 631
67 Ti Kreaturhold 1898: 142 Heste, 1083 Stk. Hornkv. (deraf 522 Koer), 1546 Faar, 441 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 197 Td.; 64 Sol vejergaarde med 14l\ 152 Huse med 56 Td. Hrlk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 1592 (1801: 398, 1840: 882, 1860: 1061, 1880: 1373), boede i 290 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomhed, 630 af Jordbr.. 7 af Gartneri, 502 af Fiskeri, 168 af Industri, 48 af Handel, 25 af Skibs- fart, 26 af forsk. Daglejervirks., 112 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvtrp, Nederby^ Madsbad og Debel, omtr. liggende i een Række, med Kirke, Præstégd., 2 Skoler (Hvirps og Debels), Missions- hus (opf. 1893), Lægebolig, Sparekasse (opr. ^/^ 1873; »Vg 1899 var Sparernes Tilgodehav. 187,949 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 13,868 Kr., Antal af Konti 506), Mejeri, Gæstgiveri, Kobmandshdlr., Handelsetablisse- menter, m. m. Gaarde og Huse: Vojel\ Engelst\ Dalager \ Anshede; Præ- stegde.\ Siindgde.\ Lujidgde.\ Griselgde.\ Pikhede \ Siisager\ Sønder gde.\ Blegager \ Kjønsborg. Ved Sydostkysten, ved Stenør Odde, Fur Mølle og Færgesledy med Overfart til Branden i Selde S. (se S. 620).
Foruden Agerbrug er Fiskeri Hovederhverv. Der fiskedes ifl. Fiskeri- beretn. 1897-98 fra 60 Baade især Aal (til Værdi af 63,000 Kr.), Sild (4000 Kr.), Flynder (7 500 Kr.) og Torsk (3500 Kr.).
Fur S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s Juris- diktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 288. Lægd. Kirken til- hører Hartkornsejerne.
Den lange, smalle Kirke (vistnok fra Beg. af 12. Aarh.), indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Kor, Apsis og den osll. Del af Skibets Nordmur ere opf. af Rodsten paa Dobbeltsokkel af samme Materiale og af Granit; Resten af Skibet er af Granit. Syddøren og flere Vinduer ere bevarede. Skibet har fladt Bjælkeloft, Kor og Apsis Hvælvinger. Taarnet, af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum (før Gravkapel, hvori Præsten Peder Schivve, f 1695, har hvilet) med Rundbue ind til SkibeL Sydmuren er omsat 1892 og det Indre fornyet 1899. Ny Altertavle. Romansk Granitdøbefont med Figurer af en Løve, en Drage, en Ørn og et Menneske samt Løvværksslyngninger. Præ- dikestol i Renæssancestil fra Beg. af 17. Aarh. (restaur. 19æ). Orgel fra 1899. Lysekrone, skænket 1703 af Hofmurmester Hans Olufsen og Hustru. I Loftet et Skib; Series pastorum.
Oens Navn — i Vald. Jrdb. Fuur, hvor der nævnes Hus og Harer (1169: Phur, senere Former: Fvver osv. ; Udt. er „Faarland") — udledes af Fyr, da Øen tidligere skal have været dækket af store Fyrreskove, hvad Moserne udvise, og hvis sidste Rester skulle være ødelagte af de kejserlige Tropper 1627. Øen har alt i Oldtiden været beboet. Der er talt omtr. 60 Gravhoje og 6 Dysser, deraf 5 Langdysser, men af de sidste er kun den 206 F. lange „Emmelsten** ved Debel tilbage; den var omsat med omtr. 60 Randsten (nu for det meste borte) og har indesluttet 2 Kamre. Af de forsvundne Langdysser hed en paa Lundgaards Mark „Prammen", en anden paa Madsbad Mark „Stenerbakken". Af Gravhøjene er der ved Madsbad fredlyst 3 (deribl. Lille Odinshoj), ved Pikhedegde. 2 og ved Sondergde. 2. I Middelalderen tilhørte øen Viborg Domkapitel (se Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 527 flg. og 565 flg., og Heise, Dipl. Vib.); Bisp Niels skænkede Kirken til Domkapitlet. Dog nævnes ogsaa adelige paa Øen, saaledes Mikkel Aagesen af Fur 131^) og Jens Mikkelsen af Fur 1365-93, begge af Krabbernes Slægt; Fru Marine, Hr. Jens Mikkelsens Datter, gav 1410 sin Hovedgaard Lundc'gaard paa Fur til Dueholm Kloster for Sjælemesser. Efterhaanden er vel Domkapitlet kommet i fuld Besiddelse af Øen, om end det laa i Strid om den, saaledes med Iver Krabbe til Østergaard, der søgte at faa Lunde- gaard tilbage. At der har ligget flere Hovedgaarde, er utvivlsomt, saaledes „Østed- holm'^y hvortil ovenn. Jens Mikkelsen skrev sig, og som vistnok har ligget paa en Holm ^Slottet" i Vigen paa Sydøstkysten. Ogsaa paa NorJvestkysten ligger et Voldsted, Gammelgaard. I 1. Halvdel af 18. Aarh. nævnes som Ejer af Øen And. Kjærulf til Kokkedal og Sodal, derpaa Enevold Braes til Kokkedal, senere Byfoged
632
Viborg Amt.
Bassescn i Nibe og Thygesen til Randrup, hvilke sidste solgte Oen til Beboerne i Beg. af 19. Aarh.
Rødstenen kan som nævntved Kirken benyttes som Bygningsmateriale. I „Red- stenen" inde i Dalen, til hvilken Sagnet om Bjærgmanden, der spaaede Vald. Atterdag, er knyttet, er der en lille Hule (en langt storre findes i Rodstenen ude i Havstok- ken, efter Sagnet gravet af engelske Krigsfanger i Beg. af 19. Aarh.). — Paa Syd- siden af Øens nordl. Bakkeparti ligger Helligkildcdalen, hvori 3 Kilder, hvis Vand vistnok tidligere har været anset for helbredende. — Tæt O. for Lundegaards Mark ligger „Røverstuen'^ y en Fordybning i Bakkerne, der tidligere skal have været Tilhold for Rovere (se D. Atl. IV, S. 767).
Litt. : K. H, Kruse, Beskr. over Øen F., i Saml. til j. Hist. V, S. 375 flg.
Rødding Herred.
s ogne: Rødding, S. åjj. — Krejhjærgy S. 636, — Ballmg, S. åjy, Ramsing, S. 6jg. — Lem, S. 640. — Vejby, S. 642.
Haasum, S. 6j8. Lime, S. 64 J.
ødding Herred, det syd- vestligste i Salling, be- grænses mod 0. af Hind- borg og Harre Hrd., mod S. af Ringkjøbing Amt (Ginding Herred) og er i øvrigt omgivet af Limfjor- den (Sønder-LemVig, Kaas Bredn. , Lysen Bredn.). Største Udstrækn. fra N. til S. og fra 0. til V. er omtr. 2 Mil. Jorderne, se S. 599, høre til Amtets mere frugtbare (ved Matr. gnmstl. 19 Td. Ld. paa I Td. Hrtk.). Skovarealet er kun 518 Td. Ld. Efter Opgørelsen 1896 varFla- deindh. 23,884 Td. Ld.
(2,3, D Mil, 131,60 n Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skov- skyldshrtk. var Vi 1895 1245 Td. Folketallet var V2 1890: 4870 (1801: 2123, 1840:2738, 1860: 3423, 1880: 4389). I gcjstl. Hons. danner det eet Provsti med
Rødding Herred. — Rødding Sogn.
633
Sallings andre Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion og Amtets 2. Fortigskreds.
Rødding Flrd., i Vald. Jrdb. Rythingshæreth (1404: Røding, 1407 : Rødhinge), hørte i Middelalderen til Sallingsysscl, fra 1660 til Skivehus Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 410 jordfaste 'Oldtidsmonumenter (deraf knap 10 Dysser og Jættestuer); men et større Antal er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; H^^ 1900 vare 39 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Lime (omtr. 100), Rødding (100), Krejbjærg (95) og Lem (70); se i øvrigt S. 600.
Rødding Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Krejbjærg,
Spottrup med Hovedindkorslen.
Balling, Ramsing, Vejby og Lime Sogne samt Limfjorden (Kaas Bredn.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 2 Mil N. V. for Skive. De bøl- geformede, mod O. noget højtliggende Jorder (Volshcde Hoj, 121 F., 38 M.) ere dels sandmuldede, dels skarpsandede med Lerunderlag. Ved Nord- østgrænsen ligger Mollerup Sa, hvis Afløb er Ri)dJing Aa (Spottrup So er nu udtørret).
Fladeindholdet 1896: 4833 Td. Ld. (35 indvundne vod Soudtorring), hvoraf 1861 besaacde (deraf med Rug 369, Byg 308, Havre 835, Blandsæd til Modenhed 100, Grøntfoder 40, Kartofler 93, andre Rodfr. 113), Afgræsn. 1138, Høslæt, Brak. Eng m. m. 10-15, Have 26, Skov 10, Moser 164, Kær og Fælleder 131, Heder 191, Stenmarker m. v. 26, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m, 152 Td. Krea- lurhold 1898: 267 Heste, 1372 Stk. Hornkvæg (deraf 691 Koer), 1562 Faar, 649 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 234 Td.; 59 Sclvejcrgaarde med 201, 111 Huse med 33 Td. Hr'tk. og 47 jordlose Huse, Befolkningen. >/» 18W: 1159 (1801: 381, 1840: 413, 1860: 75o, 1880: 997), boede i 230 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomhed, 729 af
634
Vibor": Amt.
Jordbr., 43 af Fiskeri, 177 af Industri, 18 af Handel, 5 af Skibsfart, 42 af forsk. Daglejcrvirks., 69 af deres Midler, og 48 vare under Fattigv.
I Sognet RijdJmi:^ Kirke og Byerne: Røddirig (gml. Form: Rythingc) med Præstcgd., Skole, Sparekasse (opr. Vi 1^84; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodehav. 59,695 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4595 Kr., Antal af Konti 491), 2 Moller, Andelsmejeri og Tclefonst. ; Mollerup \ Kjær\ Jystrup med. Skole; Kftud. Hovedgaarden ^^^//r///^ har 36 Td. Hrtk., 6iOTd. Ld., hvoraf 130 Eng, Resten Ager; en Molle. Hestehavegaard har \1^\^ Td. Hrtk., 172 Td. Ld. (omtr. Va i Krejbjærg S.), hvoraf 37 Eng, 17 dels uopdyrkede, dels opdyrk, og beplantede Bakker, Resten Ager. Grundvad^ Gde. og Huse, Kjærgde. Mølvadgd.^ SkovJiøjgd.^ Gammelliede (^y-Spøiirup), Gd.y Nymølle, Gd., med Teglv. og Færgefart fra Sillerslev, Mors.
Borggaarden paa Spottrup.
Rødding S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 301. Lægd. Kirken til- hører største Delen af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue og begge Dore ere bevarede (Vinduet og Sydd. tilmuredc). Vistnok ved Middelalderens Slutn. tilfojedcs Vaabenhuset og Taarnet, begge af Mur- sten, det sidste med hvælvet Underrum (tidligere Gravkapel) og Spidsbue ind til Skibet; paa Sydsiden staar: 1769, da det ombyggedes og vistnok fik det nuv. hojc, ottekantede Spir (Taarn med Spir: 73 F.). Den hvælvede Korsarm, af Kvadre og Munkesten og med Rundbue ind til Skibet, er opf, i Slutn. af 16. Aarh. som Grav- kapel for Familien Below (Kisterne nedsænkedes 1866 paa Kirkcgaardcn). Skib og Kor ere dækkede af en vistnok forholdsvis sent opf., ejendommelig Tondchvælv. Alter- tavle med et Maleri fra 1889 (Kopi efter A. Dorph). Alterstager fra ir)95 med Henr. Belows Navn. Præ'dikestol fra 1094 med s. Navn. Romansk Granitdobcfont.
Rodding Herred. — Rodding Sogn.
635
rwv«^t''WJt.»l^ tl,t«ll>W J.li^^.,)qWlM''Wj WAiy-'t/ '^}JKWWHhf'tmm7MJf:^'^'*
Epitafier bl. a. over Præsterne Kn. Brynnild, f 1589 (godt Portræt), og Erik Chri- stensen, f 1629, med to Hustruer (Portrætter), samt over Præsten Peder Tormsens to Hustruer (opsat 1695), over Forpagter Laur. Nielsen, f 1692, over Nis Nissen til Spottrup, t 1848, og over Præsten, Konsistorialr. Rasm. Rosendahl, f 1847. — Fra Kirken findes i Nationalmus. et Vievandskar af Granit og et mæ^rkeligt Granitalter- bord, med Relikviegemme, hvilende paa 4 Granitsøjler, af hvilke den ene forestiller en Bisp; det stod i Kirken til 1872.
Spøttrup (Spydtorp) har formodentlig været blandt det Gods i Rødding, som Hr. Christen Knudsen fik med sin Hustru Kirsten og solgte til Hr. Niels Bugge, thi dennes Datterson Hr. Joh. Skarpenberg skodede 1404 S. til Viborg Bispe- dømme, der lod Gaarden bestyre af en Official eller Foged (1423 Hr. Niels, 1463 Hr. Joh. Bjørnsen, s. A. Hr. Jens Lauridsen, 1486 Oluf Pedersen Glob, 151K) Niels Maltesen, 1525 Hr. Jep Lauridsen, 1534 An- ders Jensen). Biskop Jør- gen Friis fik 1523 Birkeret af Fr. I for hans Gaard Spytterup under Navn af Krøgeberg (Krejbj.) Birk. 1534 skal S. være bleven afbrændt af Skipper Kle- ment. Efter Reformationen var Rigsmarsk Otte Krum- pen den første, som 1559 blev forlenet med S., og da han døde 1569, fik Jakob Rostrup Brev paa at maatte indløse den af Krumpens Enke Fru Anne Lykke. 1570 blev Grev Giinther af Barby arvelig forlenet med S., som hans Forlo- vede Dorthe Krabbe beholdt efter hans Død 1572, ogsaa under sit Giftermaal med Benedikt Ahlefeld og som Enke efter ham. 1579 blev Henrik Bclow (f 1606) ar- velig forlenet med S., hvor- efter den gik over til Søn- nen Claus B., t 1620 (under Belovverne var der en 1595 begyndt Strid med Ejeren af Vadum Mølle og By i Lime Sogn om Fiskeriet i Spottrup So). Hans Enke Karen Lange ejede S., som af Sønnerne solgtes 1650 til Fru Sophie Staverskov til Refstrup, Enke efter Laur. Ebbesen til Sonnerup. Senere Ejere vare Oberst Mogens Kruse, der gjorde Opbud 1664 (eller 1665), Amtsskriver Joch. Kohlblatt i Kiel, Poul Kohlblatt (vistnok hans Son), der 1702 solgte S. (31. 28 og 221 Td. H.) til A.xel Rosenkrantz; hans Søn Gehcjmer. .Mogens R. (f 1776) solgte 1776 S. (45, 71 og 247 Td. H. m. m.) for 3^.S(H) Rd. til Kammerr. Matthias Richter, der 1784 mageskiftede S. (48. 103 og 267 Td. H.), takseret til 45,(XX) Rd., for Voldbjerg til Peder Nissen, f 1788; hans Enke Bodil Hiilerup overdrog 1803 S. for 61,500 Rd. til Sønnen Nis Nissen, der er bekendt som Logatstifter og gjorde meget for Gaarden og navnlig lagde Vægt paa Studeopdrætning, i hvilken Hens. han gjorde ^^q.xk til en Mi>nstcrgaard, som meget har bidraget til at fremme Land- bruget i hele Salling (om ham se Vib. Katedralsk. Program. 1852). Efter hans D.>d 1848 solgtes S. til et Konsortium, der frasolgte Bøndergodset, o^^ af hvis Medlem-
Vægtergang paa Spottrup.
636 Viborg Amt.
mer Niels Breinholt 18v^5 overtog den som Eneejer; han solgte den 1874 for 250,000 Kr. til den nuv. Ejer, Balle.
S. ligger nær ved Kysten paa en lavtliggende Grund og ved den nu udtørrede Spottrup So, som grænsede tæt op til Gaardens Vestside, og som har staaet i For- bindelse med Limfjorden. Bygningen har paa alle Sider været omgiven af dobbelte Volde og Grave, som endnu delvis ere bevarede paa Ost- og Nordsiden. Den indre Vold er endnu mod O. 13 Al. hoj. Mod V. ud for Porttaarnet har der fort en Bro over Gravene; der ses endnu nogle Pælestumper af Eg. Hvor gammel Bygningen er, vides ikke; men hvis den er brændt 1534 i Grevefejden, maa antagelig store Partier være Levninger af den afbrændte Gaard. Bygningen (nu overkalket) er at rede og gule Munkesten uden Granitsokkel og bestaar af 3 sammenbyggede Pleje i 3 Stokv. Til Tagrygningen er der omtr. 26 Al.; Ydermurene, der i Kælderen ere omtr. 3 Al. tykke, ere omtr. 15 Al. til Tagskægget. Ostflejen har en krydshv. Kælder med spidsbuede Grater og Gjordbuer, der hvile paa 4 murede Piller midt i Plejen. Sydflejen er hvælvet baade i Kælder og 1. Stokv.; i Kælderen er det flade Kryds- hvælvinger, der midt i Fløjen hvile paa murede Piller, i 1. Stokv. spænde de fra Mur til Mur i en elipseformet Bue med Stikkapper. I Nordflojen (hvor Riddersalen skal have været) er det Indre helt edelagt, idet der her (af ovenn. Breinholt) er indrettet Brænderi og senere Mejeri; men man kan dog se, at der ogsaa her i hvert Fald har været hvælv. Kældere. Mod V. er Nord- og Sydflejen forbunden ved en Mur, omtr. 3 Al. tyk og 1 1 Al. hej, hvori er indbygget et Portlaarn i 3 Stokv. ; oven paa Muren er en Vægtergang, der fører fra Nordfløj gennem Taarn til Sydfloj. Porten og det overliggende Rum (se Vignetten S. 632) ere hvælvede. Adgangen til Port- rummet og Vægtergangen er ad en muret Vindeltrappe i Taarnets Nordmur. Baade i Vægtergangsmur og i Portmure ses endnu de gml. Skydehuller, der for Portens Vedk. er vendt mod 3 Sider. Inde i Borggaarden findes to Trappetaarne, i det syd- esti. Hj. et firkantet med Sadeltag, i det nordostl. Hj. et rundt med blytækt Spir; i det runde Taarn er der Trævindeltrappe, i det andet dels Træ-, dels Murstensvindel- trappe. Gaarden er baade uden og inden meget forfalden og stærkt omdannet i Slutn. af 18. Aarh., da der bl. a. indsattes nye, store Vinduer i alle Fløjene. I Øst- og Nordfløjen er der et Par smaa middelalderlige Vindueshuller, af hvilke det i Ost- fløjen har korresponderet med en anden Etageinddeling end den nuv. Trods alt er dog S. en Type paa en middelalderlig Borg, der fortjente at bevares (der har været tænkt paa, at Staten skulde købe den). (Se Afbildn. i Studierejser af Kunst- akad. Elever II PI. 10, og Opmaalinger 1899 af C. Harild og Th. Møller, ved H. Kampmann). Ladegaarden, S. for Borggaarden, er opf. efter en Brand 1888.
Hestehavegaard (12 Td, H.) laa 1776 under Spøttrup. Nis Nissen solgte den til sin Svoger Justitsr. Stådel til Ullerup, Mors. Til Gaardens Drift horte fordum hoveripligtige Bønder, som købte deres Fæstegaarde af Nissen. — . En Adelsmand Chrf. Thomsen af Ejstrup nævnes 1558.
I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.
Krejbjærg Sogn, Anneks til Rødding, omgives af dette og Balling Sogn samt Hindborg Hrd. (Otting og Oddense S.), Harre Hrd. (Hjerk S.) og Limfjorden (Hjerk Nor og Lysen Bredn.). Kirken, mod S., ligger 2 Mil N. V. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldcde. Mod Vest ligger Mollerup Sø (se S. 633); gennem Sognet løber Gjedbæk.
Fladeindholdet 1896: 3341 Td. Ld., hvoraf 1000 besaaede (deraf med Rug 166, Byg 192, Havre 469, Blandsæd til Modenhed 52, Grontf. 12, Kartofler 21, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 638, Høslæt, Brak, Eng m. m. 582, Have 14, Skov 78, ubevokset 31, Moser 36, Kær og Fælleder 87, Heder 804, Stenmarker 15, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreatur hold 1898: 159 Heste, 941 Stk. Hornkvæg (deraf 340 Køer), iæ7 Faar og 326 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 186 Td.; 36 Selvejcrgaarde med 175,37 Huse med 11 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse, V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, »/a l^^X): 501 (1801: 350, 1840: 448, 18C/;: 440, 1880: 498), boede i \m Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomhed, 308 af Jordbrug, 9 af Fisken, 68 af Industri, 16 af Handel, 37 af forsk. Daglcjcrvirks., 30 af deres Midler, og 15 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Krejbjærg med Kirke, Skole, Kobmandshdl., Molle og Teglværk; Over og Neder-G inder up \ Nørre-Andrup. Buksager^Gd. O'^
Redding Herred. — Rodding, Krejbjærg og Balling Sogne. 637
Hu^é. Gaarde : Baadsgd.^ Gjedholm^ Bakkegd., Overgde.^ Gml. og Ny-Krej- bjærggd.y Hiunlegd., Norsgd. (nævnt 1458), m. m.
Krejbjærg S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 300, Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne."
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, oprindl. med Apsis (nedbrudt i Beg. af 19. Aarh.), ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Dere ere bevarede (Sydd. tilmuret), ligesom Korbuen. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er af Granit og Munkesten, Korsarmen (den yngste Tilbygn.) af samme Materiale (paa Gavlen staar 1790), Vaabenhusct af Munkesten. Koret har Bjælke- loft, Skibet og Korsarmen ere hvælvede; Skibet har Tøndehvælving som i Rød- ding K. Skibets Nordside er omsat 1879. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Christus paa Korset). Prædikestol uden Stil. Romansk Granitdøbefont.
Krejbjærg (1442: Kreyberg) var tidligere en Borg; 1488 skrev Iver Eriksen (Fasti) sig til Krejbjærggd. ; 1663 var den en af 8 Bønder beboet Gaard (45 Td. H.), til- hørende Vald. Daa; 1750 blev den, da beboet af 6 Mænd, af Kancelliassessor Jens Jørgen Hopp solgt til Peder Christensen Damgaard; 1779 var den delt i 4 Gaarde (39 Td. H.) og laa under Nørgaard. — Endnu ses O. for Krejbjærggd. det ret vel bevarede Krøgeherg Voldsted, en Banke, omgiven af en temmelig dyb Grav, der mod O. ud mod et Kær, som skal have staaet i Forbindelse med Limfjorden, er dækket af en Vold. Paa Banken er der fundet Rester af Mursten. Jens og Anders Nielsen i Overgaard nævnes 1495.
Bertel Nørgaard oprettede 1851 i Krejbjærg en Folkehøjskole, som 1855 flyttedes til Oddense (se S. 606).
Krejbjærg var fordum tillige med Rødding Sogn et eget Birk, Krøgeberg Birk, der 1523 henlagdes til Spottrup (se S. 635), indtil det 1688 med flere smaa Birker lagdes ind under Salling Herreders Ting.
Ved Ginderup er der fredlyst 4*/^ runde Gravhøje, ved Krejbjærg 7^/2 samt en Langhøj.
Balling Sogn omgives af Annekset Volling, Brøndum og Otting Sogne, alle i Hindborg Hrd., samt Krejbjærg, Rødding og Ramsing Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 V2 ^^i^ N. V. for Skive. De bølgeformede Jorder ere sand- og lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 2393 Td. Ld., hvoraf 940 besaaede (deraf med Rug 179, Byg 168, Havre 439, Blands. til Modenh. 51, Grontf. 21, Kartofler 27, andre Rodfr. 55), Afgræsn. 515, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 592, Have 16, Skov 18, Moser 8, Kær og Fælleder 27, Heder 201, Veje og Byggegr. 6^, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 148 Heste, 822 Stkr. Hornkvæg (deraf 296 Kocr), 771 Faar og 333 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 172 Td.; 35 Selvejergaarde med 167, 21 Huse med 5 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1890: 529 (1801: 267, 1840: 321, 1860: 363, 1880: 437;, boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 321 af Jordbr., 90 af Industri, 16 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Balling Kirke og Byerne: Nørre- og Søndcr-Balling med Skole, Købmandshdlr., Andelsmejeri og Telefonst. ; Vraa\ G^/^.c/med Præstegd. ; Nyby\ Nørreby, Nesbækgde., Vesterby, Gde., Niitru[), Gde., Bilgrav, Gde., Faar krog, Gd., m. m. Balling Over- og Neder- Vandmøller.
Balling S., een Sognekommune med Annekset, horer under Salling- lands Urd. 's Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Læ^gcdistr., S. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 302. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus og Korsarm mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel, under Skibet
638 Viborg Amt.
med Skraakant. under Koret med Profil. Begge Dore og flere Vinduer (Nordd. og Vinduerne tilmurede) ligesom Korbuen ere bevarede. Mod V. staar Underdelen af et Taarn af Granit med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, ligesom Taarnct vist- nok fra Middelalderens Slutn., er af rode Munkesten, den hvælvede Korsarm (maaske fra Slutn. af 16. Aarh.) med Rundbue ind til Skibet (for Begravelse), af lign. Materiale som Skibet. Altertavle i Renæssaneestil med et nyere Maleri (indtil 1870 var der Granitalterbord med Relikviegemme); nyere Prædikestol; Granitdobefont.
NesbiTkgaard blev 139,3 af Herman Iversen Pennow skodet til Gunde Nielsen. Siden kom den til Viborg Bisp, der 1423 kobte den med Molle af Jens Bratze. Bispen kobte endnu 1456 Nesbæk Molle med et ode Mellested af Bolde Olufsdatter. — Ove Tygesen i Bilgrav nævnes 1425. — I Bilgrav skal iHg. D. Atl. (IV S. 733) en Bisp i katolsk Tid have boet, „og paa samme Bys Ejendom næsten en Fjerding- vej V. for i Heden ses endnu Rudera af en anden gml. Bygning, samt hvor Ind- kørslen og Gravene derom have været, dette Sted kaldes endnu Holmgaard Slot"'. Endnu ses en firkantet, omtr. 100 F. lang og bred Flade, dækket af en Grav, navnlig mod O. Bilgrav tilhørte Viborg Domkirke.
,Gust Sogn i Salinge* nævnes 1465, mulig fordi Præstegaarden alt da laa i Gust.
Haasum Sogn omgives af Annekset Ramsing, Ringkjøbing Amt (Gind- ing Hrd.) og Hindborg Hrd. (Brøndum og Volling S.). Kirken, noget nordl. , ligger 1 ^/g Mil V. for Skive. De noget bakkede, mod S. helt jævne Jorder ere mod 0. muldede med Lerunderlag, mod V. lidt sand- muldede. Gennem Sognet løber Trævel Aa\ ved Sydgrænsen den omtr. 7-8 Td. Ld. store Skjørsø.
Fladeindholdet 18%: 2432 Td. Ld., hvoraf 828 besaaede (deraf med Rug 150, Byg 147, Havre 278, Boghvede 4. Blandsæd til Modenh. 102, Grontf. 33, Kartofler 34, andre Rodfr. 79), Afgræsn. 513, Høslæt, Brak, Eng m. m. 603, Have 12, Skov 22, Moser 71, Kær og Fælleder 188, Hegn 4, Heder 144, Veje og Byggegr. 42, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur hold 1898: 104 Heste, 659 Stkr. Hornkv. (deraf 318 Køer), 564 Faar og 405 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 115 Td.; 24 Selvejergaarde med 107, 29 Huse med 8 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 393 (1801: 152, 1840: 337, 1860: 340, 1880: 411), boede i 65 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede at immat. Virksomh., 254 af Jordbr. , 3 af Gartneri, 49 af Industri, 15 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Haasum med Kirke, Præstegd., Skole, Christens Hospital (opr. 175 7 af J. Hvas de Lindenpalm til Kjærgaardsholm osv., og Hustru Maren Loss, g. 1. Gang med Christen Linde til Kjærgaardsh., med et Hus til 5, nu 4 Lemmer, der faa hver 7 5 Kr. aarl. af Kjærgaards- holm) og Telefonst. ; Torp. Hovedgaarden Kjærgaardshobns Hovedparcel (omtr. 43/4 Td. Hrtk., 326 Td. Ld.) og dennes Parceller, deribl. : Nyholm (egentl. nu Hovedparcel), 17 Td. Hrtk., 223 Td. Ld. , hvoraf 33 Eng, Resten Ager, Vellumgaard, 15 Td. Hrtk., 20 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 23 Hede, Resten Ager, Lundholm (IOVj, Td. Hrtk., omtr. 250 Td. Ld.). Kjær- gaardsholm Kro og Kjærgaardsholm Aløllc (Aldcrshvile), med Farveri, Bomuldsvæveri, Valkeri, Bageri og Telefonst. Andre Gaarde: Grønholm, Vellumaagd. , Stengd. , Sønder gd. F a 1 1 i g g a a r d (opr. 1882; Plads for 2 2 Lemmer).
Haasum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Lands- tings- og Ringkjøbing Amts 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 311. Lægd. Kirken tilhorer Sognebcbocrne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor (tidligere med Apsis), med lijælkeloft, ere /ra romansk Tid af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant. Korets Ostmur er af Granit og .Munkesten , ligesom Sydmurcn, vistnok omsat efter en Brand. Norddoren, med 2 fritstaacnde
Rødding Herred. — Balling, Haasum og Ramsing Sogne. 639
Sejler, og et Vindue ere bevarede (tilmurede). Taarnet, af Granit og Mursten (Over- delen ombygget 1871), har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet; under Taarnet en tilmuret Begravelse. Vaabenhuset, fra 19. Aarh., er af Mursten. Ny Al- tertavle med Maleri (Christus) fra 1866. Romansk Granitdobefont. Dobefad, skæn- ket 1697 af Christen Linde til Volstrup. Epitafium over Melchior Glob til Vel- lumgd , opsat af Mogens Hog 1636, efter at det oprindl. Epit. var ødelagt 1628 af de kejserlige Tropper. Klokke fra 15. Aarh., støbt af Nicolaus.
Kjærgaardsholrn tilhorte Fru Sophie Bosdatter Hog, derefter hendes Søn Henrik Eriksen af Hostrup, dennes Enke Karen Nielsdatter Krabbe 1484, hendes Brodersøn Niels Krabbe 149S, hvis Svigersøn Eiler Lykke 1545 solgte den til Fru Anne Lange til Velliimgaard. Dennes tidligst kendte Ejer er Peder Hase 1423, hvis Enke Kirsten Krag ægtede Anders Skeel, deres Datter Anne Skeel fik Oluf Pedersen Glob; den ejedes af deres Søn Hr. Albrecht Glob 1516 og Sønnesønner Oluf og Melchior Glob. Sidstnævntes Enke Fru Anne Lange kobte som nævnt 1545 Kjærgaardsholrn og ægtede Gregers Ulfstand, der nedbrød Vellumgd. og opførte Kjærgaardsholm et andet Sted. K. blev] senere forøget med Jorderne fra den nedlagte Vellum By. K. ejedes derpaa af Sønnen Melchior Ulfstand og Fru Elsebet Viffert, hans Søster Fru Anne Ulfstand og hendes Mand Stygge Høg (f ca. 1630), deres Son Mogens H. (f 1661). K. havde da 43 Td. H., med Vellumgd. i alt 60. Mogens Høgs Dattersøn Jakob Ulfeld, der for sin tyranniske Fremfærd mod sin Hustru Christence Daa blev dømt til at udbringes til Østindien, men paa hendes P'orbon kom tilbage, arvede K., men efter at han 1688 var bleven ihjelskudt, ægtede Enken Mogens Kaas, som 1691 skrev sig til K. Fru Christences Arvinger solgte 1693 K. (43 og 115 Td. H.) til Anne Pedersdatter, Laur. Nielsens Enke, der straks solgte Gaard og Gods til Christen Linde, f 1706, der efterlod det til sin Søn Niels L. (f 1746), som lod Gaarden om- bygge. Deres Son Christen L. (f 1756) skødede 1751 K. (44 Td. H.), en Part i Stubbergaard (10) med Tiender og Gods (72 og 348 Td. H.) til Fuldmægtig ved K. og Landting Christen Olufsen, men købte det hele tilbage Aaret efter. Hans Enke Maren Loss ægtede Justitsr. Jørgen Hvas de Lindenpalm (f 1782), der solgte K. for 46,000 Rd. D. C. til Ritmester Joh. Glud, efter hvis Død 1766 Peder Obel købte K. (44, 75 og 359 Td. H.) for 51,040 Rd. D. C. Obel solgte 1777 K. til Mads Opitius, der maatte gore Opbud, hvorefter Obel 1779 tilbagekøbte Gaarden (44, 46 og 254 Td. H.) for 34,000 Rd. Han solgte den 1780 for 32,950 Rd. til Niels Wille- moes og Kammerr. P. Hansen. Sidstnævntes Enke Mariane Bernstorff udkøbte 1799 Willemoes af K. og fik Bevill. til at frasælge Bøndergodset uden Tab af Hoved- gaardsfriheden, men solgte den til Forvalter P. Holst (f 1826), der solgte Bønder- godset og udstykkede Hovedgaarden i Parceller, der senere ere blevne selvstændige Ejendomme (se ovfr.). 1820 købte U. C. Schmidten K. (14 T. H.), ufrit H. 7 og et Par Parceller (13 og 9 Td. H.) for 10,500 Rd. Solv. Senere har K. været ejet af F. Gramstrup, Sønnen L. G. og P. Sørensen, der i Beg. af 1880'erne nedrev den gml., af Volde og Grave omgivne tofiøjede Hovedbygning med Kælder (Voldstedet ses endnu) og opførte den"nuv., paa et andet Sted. Nuv. Ejer er Kjær- Jakobsen.
Ved Haasum er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ramsing Sogn, Anneks til Haasum, omgives af dette, Hindborg Hrd. (Velling S.), Balling, Rodding, Vejby og Lem Sogne samt Limfjorden (Sonder- Lem Vig). Kirken, midt i Sognet, ligger over I '/-i ^^»^ ^ - N. V. for Skive. De noget højtliggende, lidt bolgeformede Jorder ere sand- og lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 2278 Td. Ld., hvoraf 1038 besaaede (deraf med Rug 170, Byg 210, Havre 3a\ Blandsæd til Modenh. 154, Grontf. 21, Kartofler 31. andre Rodfrugter 151), Afgræsn. 258, Høslæt, Brak, Eng m. m. o08, Have 14, Skov 154, Moser 43, Kær og Fælleder 110, Heder 8, Veje og Bygt,-egr. 43 Td. Kreatur hold 1898: 123 Heste, 791 Stkr. Hornkv. (deraf 4fy2 Koer), 621 Faar, v559 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 132 Td.; 31 Selvcjergaarde med 115, 51 Huse med 17 Td, Hrtk. og 16 jordløse Huse, Befolkningen, Va 1890: 525 (1801: 146, 1840: IW, 1860:335, 1880: 508). boede i 103 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 332 af Jordbr.. 5 af Gartneri, 65 af Industri, 13 af Handel, 50 af forsk. Dav^lejervirks., 33 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ramshig med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1878), Andelsmejeri, Mølle med Bageri og Telefonst. ; St^ruhr- Andrup.
640 Viborg Amt.
Hovcdgaardcn Bustrup har 35 Td. Hrtk. , 728 Td. Ld., hvoraf 344 Ager, 126 Eng og Orcdrev, 166 Plantage, Resten Have, Gaardspl., Veje, m. ni. Andre Gaarde: Ihdegd., Visholm.
Ramsing S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folkctingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 309. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af smukt hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddoren og flere Vinduer ere bevarede (tilmurede). Taarnet, af rode Mursten og med Rundbue ind til Skibet, er opf. 1879 i Stedet for et ældre, Vaabenhuset, af Granit og Mursten, 1875. Hele Kirken har Bjælkeloft. Granitalterbord med Relikvie- gemme. Altertavle i senere Renæssancestil med Aarst. 1717 og Malerier. Prædike- stol i s. Stil. Granitdobefont.
Bustrup skal oprindl. have bestaaet af to Gaarde, den ene i Ramsing, den anden i Lem Sogn, og tilhørte Familien Krabbe: Morten K. og Hustru Karen Glob omtr. 1460; deres Datter Maren ægtede Jes Olufsen, som skrev sig til B., men 1457 solgte Fru Maren den til sin Soster Karen og sin Broder Mogens K. , hvis Son Rigsmarsk Tyge K. dede 1541. B. blev atlDrændt i Skipper Klements Fejde 1534. Derefter fulgte hans Søn, Rigsraad Erik K. (f 1564), hans Søn Tyge K. (se Lem Kirke) og Fru Ingeborg Juel. Senere ejedes B. af Christen Holck (f 1641) 1632, dennes Svigersøn Jens Høg og Caspar Gersdorff; 1651 overdroges den tillige med Lund Hovedgaard paa Mors for 53,980 Rd. til Regeringens Kreditorer Leonh. Marselis og Købmand A. B. Berns (f 1662); sidstnævntes Enke havde B. (70 Td. H.) 1663, derefter ejedes den af Berns Svigersøn Konferensr. Poul Klingenberg, Gehejmer. Jens Juel, Gehejmer. C. Giildencronc, der 1701 havde udkobt sine Brødre Vilh. og Jørg. af B., men 1703 solgte den (46 Td. H.) til Oluf W. v. Lassen, der 1752 solgte B. til Etatsr. Gerh. de Lichtenberg, som 1764 solgte B. (40, 131 og 375 Td. H.) for 20,000 Rd. til Kammerr. Peder Skov:, der overdrog den (46, 131, 361 og Kirkegods 57 Td. H.) for 40,000 Rd. til sin Søn Mog. Chr. Skow, der 1787 solgte den (47, 75, 308 og 26 Td. H.) for 42,200 Rd. til sin Broder Matth. S. (f 1805), i hvis Fa- milies Eje den var til 1869, da Matth. Skow solgte den for 75,800 Rd. til Baron J. E. Adeler (f 1882), hvorefter den købtes af Købmand Hans Broge (f 1900), hvis Arvinger nu eje den. — Hovedbygningen er opf. i 18. Aarh. af P. Skow (i Stedet for den ældre Bindingsværksbygn.), af Grundmur i 3 Fløje, 1 Stokv. — Tje- nerskabet hører i kirkl. Hens. fra gml. Tid til Lem Kirke.
I Breve fra 15. Aarh. nævnes Trædbensgaard og Gaarden Blesberg i Sognet.
Lem Sogn omgives af Annekset Vejby, Ramsing Sogn, Limfjorden (Venø Bugt med Sonder-Lem Vig) og Lime Sogn. Kirken, mod 0., ligger 2 Mil V. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder (Kloven- høj, 167 F., 52 M.) ere overvejende muldede med til Dels dybt Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 3027 Td. Ld., hvoraf 1325 besaaede (deraf med Rug 224, Byg 214, Havre 515, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 92, Grontf. 53, Kartofler 64, andre Rodfr. 156), Afgræsn. 504, Høslæt, Brak, Eng m. m. 431, Have 20, Skov 37, Moser 31, Kær og Fælleder 103, Heder 365, Stenmarker 132, Veje og Byggegr. 77 Td. Kreaturhold. 1898: 182 Heste, 1007 Stk. Hornkvæg (deraf 547 Køer), 780 Faar, 630 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk, 1895: 168 Td.; 42 Selvejergaarde med 142, 66 Huse med 26 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, V2 l^'^O: 731 (1801: 377, 1840: 421, 1860: 521, 1880: 654), boede i 138 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomhed, 496 af Jordbr., 5 af Gartneri, 4 P^iskeri, 107 af Industri, 1 af Handel, 53 af forsk. Daglejer\'irks., 27 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Lem Kirke med Præstcgd. og Byerne: N'firr e-Lem med Skole, P'orsamlingshus (opf. 1888), Fattiggaard (opr. 1888, Plads for 26 Lemmer), Sparekasse (opr. '^j^^ 1889; -^V-, 1899 var Sparernes Tilgodeh. 63,543 Kr., Rentef. 4-4Vj; pCt., Rescrvcf. 1819 Kr., Antal af Konti 371) og Andelsmejeri (Brodal); Vester- Lem \ Opperby m^id Skole og Forskole; Sønder- Lem. M o v c d g a a r d e n Hostrup har 15 Td . Hrtk., 295 Td . Ld . ,
Rødding Herred. — Ramsing og Lem Sogne.
641
hvoraf 20 Eng, 20 Mose, 1 5 Skov, 80 Græsningskær, Resten Ager. Andre Gaarde: I los trup Teglgd., Dahgd., FMesgd., Brunsgd., Ravnsgd., Brogd., Kurupgde.^ Kæmptgd.^ m. m. Hostrup Teglværk (aarl. Prod.: 2 Mill. Sten). Lem S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.'s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtslue- og Skive Lægedistr., 8. Lands- tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 307. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
-' ■■' - v^^i
v^^^>
Lem Kirke.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Korsarm og Vaaben- hus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Kvadre paa profileret Sokkel. Skib og Kor have fladt Loft, Apsis Halvkuppelhvælvinc:. Norddoren og flere Vinduer ere bevarede (alle tilmurede). Apsis er prydet med Halvsojler og Buer og mange arkitektoniske Enkeltheder. I Skibets, Korets og Apsis* Vægge findes mange Kvadre med figurlige Fremstillinger. Taarnet, af Granit og Mursten, har hvæfvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Mursten, Kors- armen (vistnok opf. i 15. Aarh. efter nogle i l^^rn) fundne Kalkmalerier, Gravkapel fra 1588, med underjordisk Gravhvælving; paa Gavlen: 1770) af Granit og Mur- sten og med spidsbuet Hvælving og stor Rundbue ind til Skibet og Koret. Alter- tivlc fra 1872 med et Maleri (Christus i Emaus) af Smith fra Skive. Prædikestol
Trap: Danmark, 3. Udj;. IV. *^1
642 Viborg Amt.
fra 1868. Romansk Granitdobefont. Paa et Stolestade Tyge Krabbes og Ingeborg Juuls Vaabcner og en Indskrift, der melder, at T. Krabbe i 1588 lod Kirken „opbygge paany", efter at den var bleven ,,slet afbrændt. Uden denne Mur, som stod igen". Kirken, der var tækket med Straa, brændte ved, at en Karl skod efter Duer paa Taget.
Hostrup (Haastrup) tilhørte 1457 Fru Karen Nielsdatter Krabbe, Henrik Eriksens Efterlev., 1638 Fru Anne Lykke, men 1639 solgte Fru Birg. Brahe, Enke efter Hans Casp. V. Reibnitz, den (21 Td. H.) med Kurupgd. osv. til Jorgen Rosenkrantz til Kjeldgd., som 1646 solgte den til Mogens Hog, hvis Datter Anne Margr. H. fik den udlagt i modr. Arv, men af hendes Ægtefælle Corfitz Ulfeld kobte Mogens Høg den tilbage 1648 og solgte den 1653 til Jmfr. Helle Sandberg, hvis Arvinger 1662 afhændede H. til Niels Nielsen, Borger i Skive, hvis Son af s. Navn 1687 solgte den til sin Stiffader Mads Lauridsen; dennes Enke Dorete Poulsdatter og hendes Bom Poul og Niels Nielsen og Else Cathr. Madsdatter solgte 1703 H. (16 og 7 Td. H.) for 1300 Rd. til Chrf. Bartholin til Kaas, hvis Arvinger 1726 oplod den til deres Svoger Kapt. Peter Forst for 3700 Rd. Efter hans Ded 1732 blev H. købt af Etatsr. Selio Muller med Bajlumgd. (11) og Gods (221 Td. H.) for 5550 Rd. Han solgte det hele 1740 for 5800 Rd. gr. C. til Peder Panderup, men Peder Pedersen P. skodede 1756 H. (16, 27 og 219 Td. H.) til Hans Hendr. Jørgensen, som atter 1761 solgte den til Malte Friis, der 1762 skødede H. med Overgd. paa Mors til Ritmester Glud til Kjærgaardsholm, hvis Dødsbo 1766 solgte H. for 14,600 Rd. til Jok. Tols- trup, som 1796 overdrog den (16, 27 og 19 Td. H.) for 11,900 Rd. til sin Søn Jørg. T. Den ejedes af denne Familie til 1855, da den gik over til Ch. Bracht (g. m. en Tolstrup), der 1881 solgte den for 130,500 Kr. til Grev Sigism. Schulin, og han solgte den 1900 for 85,500 Kr. til den nuv. Ejer, S. Kristensen Trærup. — Hoved- bygningen, i to Fløje i 1 Stokv., er opf. af Peder Panderup og restaur. 1881 af Schulin.
AhUdgaarde ble ve 1492 af Fru Gyde Ibsdatter af Bigum solgte til Bisp Niels Glob af Vib., men ejedes 1494 af Niels Roed.
Paa Marken mellem Norre- og Vester Lem har der ifl. D. Atl. (IV S. 734) staaet et Kapel, af hvis hugne Sten en Del skal være brugt til Bustrups Bygning. Nu er der intet Spor tilbage. Der ligger nu et Hus, „Kapelhuset". ' En hellig Kilde, der var ved Kapellet, er nu Husets Brønd ; den besøgtes længe efter Kapellets Nedlæggelse.
Ved Præstegaarden er Gravhøjen Hvilshøj fredlyst.
Vejby Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Lem, omgives af dette, Ramsing, Rødding og Lime Sogne. Kirken, mod S. 0., ligger 1^/^ Mil V. N. V. for Skive. De noget bakkede Jorder ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 1199 Td. Ld., hvoraf 514 besaaede (deraf med Rug 88, Byg 84, Havre 197, Blandsæd til Modenhed 35, Grontf. 20, Kartofler 20, andre Rodfrugter 70), Afgræsn. 188, Høslæt, Brak, Eng m. m. 277, Have 11, Moser 71, Kær og Fælleder 63, Heder 30, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreatur hold 1898: 63 Heste, 406 Stkr. Hornkv. (deraf 201 Køer), 384 Faar, 291 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 71 Td.; 16 Selvejergaarde med 58, 29 Huse med 13 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 260 (1801: 125, 1840: 163, 1860: 191, 1880: 228), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 181 af Jordbrug, 39 af Industri, 8 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vejby med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1898) med privat Pogeskole. Befryk^ GdQ. og Huse. Gaarde: Giuidesgd.^ Roesdal, Vtjbyvad.
Vejby S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 308. Lægd. Kirken tilhorer vSognebcboerne.
Den lille Kirke bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit, med tilhugne Hjornckvadre, pai Sokkel med Skraakant. Begge Dore og flere Vinduer ere bevarede (Sydd. og Vin- duerne tilmurede). Taarnct, af raa Granit og Mursten, har et tidligere hvælv. Under- rum med Spidsbue ind til Skibel. Vaabenhusct, fra nyere Tid, er af Mursten. Hele Kirken har fladt Loft. Alterbillede fra 1866 (Christus) af Jæ^ger i Viborg. Romansk Granitdobefont.
Vejbyi.>ad ejedes 1650 af Erik Krabbe.
Redding Herred. — Lem og Lime Sogne.
643
iiu^^;_.
Lime Sogn omgives af Rødding, Vejby og Lem Sogne samt Limfjorden (Venø Bugt og Kaas Bredn.)- Det vestL Punkt kaldes Kaashoved. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^\^ Mil V. N. V. for Skive. De noget højtlig- gende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede; mod S. findes Ler- bakker; en Del Hede mod N. V. Mod N. V. ligger den omtr. 100 Td. Ld. store Kaas So og den forkrøblede Egeskov Kaas Skov.
Fladeindholdet 1896: 4391 Td. Ld., hvoraf 1563 besaaede (deraf med Rug 277, Byg 195, Havre 641, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenh. 199, Grontf. 25, Kartofler 68, andre Rodfr. 149), Afgræsn. 729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 747, Have 23, Skov 197, Moser 21, Kær og Fælleder 211, Heder 654, Stenmarker 34, Veje og Byggegr. 112, Vandareal m. m. 100 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste, 976 Stkr. Hornkv. (deraf 519 Koer), 1415 Faar, 651 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 40 Selvejergaarde med 141, 59 Huse med 27 Td. Hrlk. og 22 jordlese Huse. Befolkningen, Va 1890: 772 (1801: 325, 1840: 445, 1860: 477, 1880: 656), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhv.: 18 levede af immat. Virk- somh., 548 af Jordbrug, 50 af Fiskeri, 75 af Indu- stri, 11 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirksomh., 30 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lime med Kirke, Mis- sionshus (opført 1889) og Skole; Aalbæk med Præstegaard og Skole ; Smedemark ; Vadum ; Sønderhede. Vester- og Øs fer-Hær up , Gaarde. Nørrehedemarky Huse. Hovedgaarden Kaas har 26 Td. Hrtk., 1016 Td. Ld., hvoraf 87 Eng, 145 Skov, 130 Mose og Oredrev, 266 Hede, Resten Ager; S^/g
Td. Hrtk. Fæstegods. Andre Gaarde: Nørrehede, Sindinggde., Vandborg, Bavns gd. , 'Ir ær up .
Lime S., en egen Sognekommune, hører under Sallinglands Hrd.'s Juris- diktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Ringkjobing Amts 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 306. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Kaas.
Den anselige og mærkelige Kirke, indviet til St. Vincentius, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Forhal mod V. med Taarn og Vaabcnhus mod S. Skib, af raa Granit, Kor med Apsis og Forhal, af Granitkvadre, ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skruakant, under Forhallen Dobbeltsokkel. Apsis er smykket med Lisener; men ejendommeligst er P'orhallen, hvis særlig tykke Mure maaske have været bestemte til at bære et oprindl. Taarn; fra Forhallen, hvis Ydermure smykkes af Pilastre og Hundbuefriser med Mandehoveder, forer en stor Rundbue mod O. ind til et i sin Tid værende smalt Rum, fra hvilket atter to Rundbuer, som i Midten hvilede paa en Pille, forte ind til Skibet; det smalle Rum har maaske baaret et Galleri. Enkelte
4r
Debefont i Lime Kirke.
644
Viborg Amt.
oprindl. Vinduer (et i Korrundingen bruges endnu), Korbuen og begge Dore samt en Dor paa Korets Sydside ere bevarede; den rigt udsmykkede Norddor og Doren i Koret, med mærkelig Ornamentik, ere tilmurede. Skibet har hojt Bjælkeloft, Koret og Forhallen senere indbygg. Hvælvinger. Paa Korets udv. Hjorner sidde to stærkt fremspringende Dyrefigurer af Sten. De senere Tilbygninger, Vaabenhuset (tidligere Gravkapel; paa Nordsiden af Kirken har der været et i 18. Aarh. nedbrudt Vaaben- hus), vistnok fra Middelalderens Slutn., og Taarnet, der er bygget over Forhallen, ere af røde Mursten; det sidste har rigt udsmykket Nordgavl; paa Nordgavlen staar: 1789. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Sjælden romansk Granitdebefont med figurlige Fremstillinger.
Kaas er Stamsædet for Adelsslægten af s. Navn. Paa Erik Glippings Tid nævnes Jens Nielsen af K., der endnu levede 1320. 1408 nævnes Jens Kaas til K., med hvis Datter Gaarden kom til Thomes Jensen og med deres Dalter igen til Christen Hvas 1492. I Skipper Klements Fejde blev K., der da tilherte Jens Hvas (se om ham S. 581), nedbrændt. Jens Hvas' Sen Christen H. dode ugift 1565, hvorefter
.„^,p-^^r"
?Æi:;>rS^:^.r.wj.;\-
isM.^- ::^:!/^i'u-. .,wjT-.
■^ — "^rjv- <-x
Kaas.
K. tilfaldt hans Farsøsterdatter Inger Gundesdattcr, Mikkel Nielsens Efterlev., hvis Søn Jens Hvas arvede den (f 1602). Sønnen Chrf. H. solgte 1630 K. til Niels Krag, f 1650, efter hvem den kom til Sønnen Oberst Mogens K., f 1676, og dennes Sønner Niels, Otte, Arent og Mogens K. , hvilke 1694 solgte den til Etatsr. Chrf. Bartholin, f 1714; hans Enke Mariane Grove dode 1733, og Sonnen Konfercnsr. B. solgte 1745 K. for 12,200 Rd. D. C. til Assessor Jens de Hofman, f 1785. Han oplod den (28, 69 og 211 Td. H.) 1769 for 24,0)0 Rd. til sin Svigersøn, Assessor Matth. Vandborg, f \y>(), hvorefter K. blev solgt for 57,7(X) Rd. til Raadmand Wissing, Forpagter Herschend og Prokurator Roedsted, der 1798 solgte den (28, 14 og 2 Td. H.) for 16,500 Rd. til Vandborgs Svigersøn Erh. Colding, f 1836. Hans Son H. C. overtog den for 24,r)00Rd.; efter hans Død gik den 1879 over til Søster- sønnen, den nuv. Ejer, E. C. Kallcrup. — Hovedbygningen, tæt ved Limfjorden, er opf. 1635 af Niels Krag (Aarst. og hans og Hustrus Vaxiben staa over Ind- gangen) af røde Sten i to Stokv. med hvælvede Kældere; paa det nordøstl. Hjørne skal have staaet et Taarn, hvoraf Muren endnu bærer Spor; ved Aar 1700 blev den „moderniseret"; 1879 restaureredes den saa vidt mulig i gml. Stil; Stuerne have Bjælkelofter; i Salen et Oliemaleri, efter Sigende af Fru Hofman. Bygningen skal
Redding Herred. — Lime Sogn.
645
være opf. paii s. Sted, hvor den efter Grevens Fejde byggedes. Før den Tid laa Gaarden noget ostligere i Haven, hvor den nuv. Ejer har ladet Grunden undersøge og fundet tykt Murværk paa Granitfundament; en Del af de tilhugne Granitkvadre findes i den nuv. Bygning. Der er Rester af Grave. Ladegaarden er af Egebin- dingsværk fra 18. Aarh.
I D. Atl. (IV S. 737) omtales en Gaard tæt ved Kirken, Lbnegaard, som da var Bondegaard, men tidligere skal have været en anselig Bygning, maaske en Lyst- eller Avlsgaard for de viborgske Kanniker. Lime Kirke underlagdes 1176 Dom- kapitlet.
Ved Aalbæk er der fredlyst 2, ved Kaas 16 Gravhøje.
Fjends Herred.
Sogne: Højslev^ S. 646. — Dommerhy^ S. 648. — Lundø, S. 648. — Ørslevkloster^ S. 64g. Ørum^ S. éji. — Taarup, S. 6,52. — Kvols, S. 6^4. — Borris, S. åjS- — Kobberup, S. 6sS' ~ Feldingbjærg, S. åj"/. — Gammelstrup, S. åjy. — Dav bjærg, S. 6^8. — Mønsted, S. 6sg. — Smollerup, 5. 661. — Vridsted, S. 66/. — Fly, S. 662. — Vrove, S. 66s. — Resen, S. 664. — (^Frederiks Sogn, S. 664).
ends Herred, det største i Amtet, begrænses mod N. V. og V. af Hind- borg Herred og Ringkjobing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa, mod Øst af Lysgaard og Nørlyng Herreder, fra hvilket sidste det til Dels skilles ved Fiskbæk Aa, mod N. af Limfjor- den (Lovns Bredn.), i hvilken det skyder ud som en Halvø mellem Hjarbæk- og Skive Fjord. Udstrækningen fra N. til S. er omtr. 5 Mil, fra 0. til V. er den største Bredde 2V2 Mil. De mod N. højtliggende og bakkede Jorder — høje- ste Punkt Davbjærg Daas, 221 F., 70 M. — skraane jævnt ned mod V. til Skive Aa; mod / S. strækker Alheden sig ind i Herredet, og fra den
il^4S Z^^ ^^^^ N. flere af NLirker og Enge afbrudte Hedestrækninger. Jorderne ere gennemgaaende sandede, mere eller mindre muldede. Det er fattigt paa Skov (i alt 1611 Td. Ld.). Af Aalobene mærkes Jordbro Aa til Limfjorden. Det horer til Amtets ufrugtbareste Herreder (ifl. Matr. gnmstl. 41 Td. Ld. paa I Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 78,351 Td. Ld. (7,35 □ Mil, 432,2 O Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1857 Td., Folketallet Vg 1890: 9350 (1801: 4268,1840: 5679, 1860: 6607, 1880: 8444). I gejst!. Henseende danner det et
646 Viborg Amt.
eget Provsti, i vcrdsl. Hens. horer det under Fjends-Norlyng Hrd.'s Juris- diktion og Amtets 3. Forligskr. (Hojslev, Dommerby, Lundo, Ørslevkl., Ørum, Kobberup, Vridsted, Fly og Vrove) og 3. Forligskr. (de ovrige Sogne).
Fjends Hrd., i Vald. Jrdb. Fyallanshæreth^ senere Fialands- og Fiætntzh., horte i Middelalderen til Sallingsyssel (maaske senere til Ommersyssel) , derpaa til Hald Len og fra 1660 til Hald Amt, se videre S. 558.
Der er talt omtr. 1450 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 10 Jættestuer og Dysser, 2 Langhøje, Resten runde Gravheje); men henved ^/^ er nu slejfet eller mere eller mindre forstyrret; ^lo ^*^^ ^^^^ *^2 fredlyste. De ere temmelig jævnt for- delte; flest kendes fra Sognene Kobberup (omtr. 200), Davbjærg (130), Resen (120), Mensted (100), Ørslevkl., Feldingbjærg og Taarup (hvert 95) og Fly og Vrove (hvert 90); i Lundo er der slet ingen.
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i F. Hrd., af S. Muller og E. Schiedte, 1886.
Højslev Sogn omgives af Annekserne Dommerby og Lijndo Sogne, Lim- fjorden (Skive Fjord), Ørslevkloster, Ørum og Kobberup Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 Mil 0. N. 0. for Skive. De mod N. 0. noget bakkede, ellers temmelig jævne Jorder ere overvejende sandmuldedé, med en Del Mosestrækninger. Gennem den sydvestl. Del gaa Landevejen fra Viborg til Skive og fra Skive til Virksund samt den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 6109 Td. Ld., hvoraf 1948 besaaede (deraf med Rug 566, Byg 288, Havre 754, Boghvede 8, Spergel 14, Frøavl 8, Blandsæd til Moden- hed 23, Grøntf. 72, Kartofler 135, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1527, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1196, Have 65, Skov 29, Moser 172, Kær og Fælleder 483, Heder 549, Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 120, Vandareal m. m. 6 Td. Kreatur- hold 1898: 346 Heste, 1376 Stkr. Hornkvæg (deraf 637 Køer), 1900 Faar og 522 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 224 Td.; 62 Selvejer- gaarde med 184, 100 Huse med 40 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolk- ningen, 1/2 1890: 1112 (1801: 491, 1840: 688, 1860: 800, 1880:952), boede i 202 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 671 af Jordbr.,
19 af Fiskeri, 176 af Industri, 17 af Handel, 10 af Skibsfart, 105 af forsk. Dag- lejervirks., 51 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Højslcv (i Vald. Jrdb. Høghæslef) med Kirke, Præ- stegd. , Skole og Forskole samt Mølle; Staarup med Skole; Svenstrup \ Sej s trup ; Halskov ; Vittkel med Skole og Molle ; Øs ter ris ^ ved Lande- vejen, med Højslev Jænihanestation med Telegraf- og Telefonst. samt Gæst- giveri og Andelsmejeri. De^iisgaarde, Majgde., Bruddal^ Gde., Skovs^aarde med Teglværk, Vinkdpht^ Gd. og Fluse ; Pøthuse. Hovedgaarden Stunrup- gaardhixr 22 Td. Hrtk., 550 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 150 Hede, Resten Ager; ved Gaarden en Torvefabrik (aarl. Prod.: 4 å 5 Mill. Torv). Baads- gaard har 18-74 Td. Hrtk., 361 Td. Ld., hvoraf 171 Eng og Kær, 6 Skov,
20 Hede, Resten Ager.
Hojslev S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Fjends- Xorlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Skive Læge- distr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 159. Lægd. Kirken tilhorer. Sognets Beboere og Ejeren af Staarupgd.
Fjends Herred. — Flejslev Sogn.
647
Den hoje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. samt Kapel og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis erc fra romansk' Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; flere oprindl. Vinduer og begge Dorc ere bevarede (Nordd. tilmurot), Sj'ddoren har 2 Halvsojler og Tympanon. I den senere Middelalder er tilføjet Taarnct, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum (tidligere Gravkapel) og Spidsbue ind til Skibet; Vaabenhuset og det hvælvede Kapel, opf. til Begravelse for Bjorn Kaas til Staarupgd., ere begge af Granit og Mursten. Skib og Kor have Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælv. Altertavle i Barokstil fra 1690, rcstaur. 1893, med et Maleri (Christus i Getsemane) af A. Dorph. Malmstager fra den senere Middelalder. Præ^dikestol fra 1585. Granitdobefont med Dobbeltlever og Mande- hoveder. I Vaabenhuset er indsat en Ligsten med Kors og Indskr. i Majuskler, fra den tidligere Middelalder (se Løffler, Gravst. S. 20 og PI. II). 1 Kapellet pragtfuld Lig- sten over Bjørn Kaas, f 1581, og Hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, f 1601, med Portrætfigurer, samt en Gravplade af Træ fra 1591 over Præsten Søren Ibsen, f 1585. Klokken, med Indskr. i Minuskier, er fra den senere Middelalder.
Staartipgaard (Starupgd.) ejedes 1397 og 1403 af Hr. Jep Lagesen Saltensee,
?f. --i *'i--^ ^^ ■ V W - YJ i»«. ^J=^H»k^\ ' ' / Tf ' "K^^f - tf ^.^ ir ~ cJ/^"^"^-^- ■ 'j* » 'V- ' ■••-^
JT.li.HCO
Staarupgaard.
saa af Sønnen Lage Jepsen og Fru Ide Juel; deres Datter Edel bragte den til Jens Nielsen Kaas, j 1489; derpaa fulgte Sønnen Niels K., f 1535, Sonnen Rigsraad Bjorn K., der 1564 af Fr. II fik Birkeret for S., f 1581, Sønnen Niels K., f 1597, dennes Svigersøn Albert Rostrup, der 1615 skrev sig til S., men synes at have afhændet den til sin Broder Gunde R. , som 1637 pantsatte den til Hr. Hans Lindenov, men endnu 1648 skrev sig til S.; derefter Hans Juul til Meilgd. (en Dattcrdatterson af den ældre Niels Kaas), som 1682 solgte den (48 Td. H.) til sin Svigersøn Henrik Friis, derpaa dennes Datter Elisab. F., f 1745, hvis Søster Lisbeth F., Priorinde ved Roskilde adl.l Jomfrukl., 1747 solgte S. (39, 71 og 270 Td. H.) til Kmhr. F. Berre- gaard, f 1757, hans Enke Fred. Henr. Grevinde Biinau (da g. m. David Vicomte af Stormontc) solgte 1760 S. med Grslevkl. og Strandet for 5S.UX) Rd. til Borgmester Jakob Lerche, som 1763 solgte S. for 21,50C> Rd. til Hans Hendr. Jørgensen, der 1768 afhændede den til Major Hans Møldrup, som 1782 afhændede S. til I. D. Grev Trampe, af hvis Bo den 1786 blev købt for 32,100 Rd. af C. Kondrup, der 1794 solgte den for 3*),0(>) Rd. til Bagge Lihme, som 1804 afhændede den (31, 71 og 4 Td. H.) for 32,8:y> Rd. til Christen Friis, f 1809. Hans Enke ægtede M. Sommer, som 1822 solgte S. til M. Revsgaard, der 1830 afhændede den til Kammcrr. F. V.
648 Viborg Amt.
Bering. Han oparbejdede Gaarden og solgte den 1855 til Stiftamtmand, Kmhr. L. P. Bretton (f 1880), fra hvem den gik over til Hypotekforeningen, der 1870 solgte den for 12,000 Rd. til L. Madsen. Derefter kobtes den 1878 af Kmhr. G. V. Kaas til Nedergd., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, nær ved Skive Fjord, er ligesom Ladebygningerne omgiven af de gamle Grave (uden om Gravene er der Spor af Vol- dene) og er opf. eller ombygget af ovenn. Bjorn Kaas i 16. Aarh. af Grundmur i to Stokv. med hvælvede Kældere og med to Taarne, hvilke nedreves af Bering.
Baadsgaard (17 Td. H.) blev 1763 af Jak. Lerche til Orslevkl. solgt til Gartner Fr. Lund, som 1773 solgte den for 2000 Rd. til Hans Henr. Jorgensen til Orslevkl. 1790 blev den med Deinsgd. (8 Td. H.) og Majgd. (17) af Eggert Nandrup tilskedet Sennen Jorgen Chr. N. for 8096 Rd. Nu ejes den af et Selskab.
En Nicolaus de Høgesløf nævnes 1346. — 1437 nævnes Halskovgaardy der havde tilhert en Fru Ane, hendes Sen Niels Ovesen og dennes Soster Maye Ovesdatter. 1699 ejedes den af Fred. Chr. Hug. — Majgaard eller Madegaard ejedes 1492—96 af Las Bratze, en Ætling af Saltenseerne paa Staarupgd. — Svenstrup og Holme- gaard m. m. Gods i Hojslev Sogn bleve 1409 af Roggiel Puge og hans Hustru Sophie Nielsdatter af Elkjær skodede til Bispen i Viborg. — Skvattegaard i Osterris solgtes 1432 af Jens Frost til St. Hans Kloster i Viborg.
Ved Bruddal er der fredlyst 1, ved Toftgaard 7 Gravhøje.
Dommerby Sogn, Anneks til Hojslev, omgives af dette og Kobberup Sogn samt Hindborg Hrd. (Skive Landsogn) og Skive Fjord. Kirken, mod N., ligger ^2 ^^^^ S. 0. for Skive. De noget bakkede Jorder ere sand- muldede med en Del Hede. En Del af den udtørrede Tastinn- eller Dom- merby Sø hører til Sognet (se S. 655). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Skive og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2296 Td. Ld. , hvoraf 613 besaaede (deraf med Rug 142, Byg 96, Havre 298, Blandsæd til Modenh. 3, Grontf. 11, KartoHer 33, andre Rodtr. 27), Afgræsn. 662, Heslæt, Brak, Eng m. m. 502, Have 10, Skov 2, Moser 4, Kær og Fælleder 97, Heder m. m. 362, Veje og Byggegr. 22, Vandareal m. m. 22 Td. Kreaturhold 1898: 62 Heste, 338 Stk. Hornkv. (deraf 153 Keer), 644 Faar, 175 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv, Skovskyldshartk. 1895: 67 Td. ; 22 Selvejergaarde med 59, 20 Huse med 8 Td. Hrtk, og 9 jordløse Huse. Be- folkningen, 1/2 1890: 275 (1801: 134, 1840: 173, 1860: 167, 1880: 259). boede i 48 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomhed, 215 af Jordbr., 26 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Dommerby (1462: Dumgerby, 1463-67: Dunngerby) ved Landevejen, med Kirke, Skole og Molle. Jegs/rup, Ode. og Huse. Dalsgaarde med Teglværk: Holmgaarde.
Dommerby S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An- neks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.* 160. Lægd. Kirken tilhorer største Delen af Sogne- beboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis og et senere tilbygget Vaaben- hus mod N. Kirken er opf. af Mursten med fladt Loft, Apsis har Halvkuppelhvælv. Den runde Korbue er vistnok oprindl. Navnlig Sydsiden er restaur. 1880. Alter- tavle fra 1858 med et Maleri. Prædikestol fra 1751. Granitdobefont.
Poul Nielsen i Dalsgaard nævnes 1467.
I Dommerby Hede er der fredlyst en Gruppe af 22 Gravhøje.
Lundø Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Hojslev, omgives mod Land af dette og Ørslevkl. Sogn og skyder i øvrigt ud i Limfjorden mellem Baadsgaard Vig og Lovns Bredn. som en smalt tillobende Halvø, der ender i Jelse Odde. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger l74^IilN. 0. for Skive. De lavtliggende, jævne Jorder ere til Dels sandmuldede. Eng-
Fjends Herred. -- Højslcv, Dommcrby, Lundo og Ørslevkloster Sogne. 649
strækningen mellem den tidligere 0 og det ovrige Land er ved Dæmning sikret mod Oversvommelse. Til Sognet horer den lille Holm Terviø.
Fladeindholdet 1896: 975 Td. Ld., hvoraf 286 bcsaaede (deraf med Rug 115, Byg 39, Havre 104, Spergel o, Grontf. 5, Kartofler lo), Afgræsning 224, Ho- slæt, Brak, Eng m. ni. 259, Have 5, Kær og Fælleder 71, Heder 88, Flyvesand og Stenmarker 22, Veje og Byggegr. 16, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 35 Heste, 167 Stk. Hornkv. (deraf 104 Køer), 390 Faar, 90 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 26 Td.; 12 Selvejergaarde med 20, 19Huse med 6 Td. Hrtk. og 8 jordlose Huse. Befolkningen, 1/2 1^90: 201 (1801: 122, 1840: 164, 1860: 159, 1880: 192), boede i 39 Gaarde og Huse ; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomhed, 111 ai jordbr., 29 af Fiskeri, 39 af Industri, 12 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lundø (i Vald. Jrdb. Lognø og Longhø) med Kirke, Skole og Mølle.
Lundø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.* 158. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere opf. i Overgangsstil, væsentlig af raa Granit og med Bjælkeloft. Den lille spidsbuede Korbue er mulig oprindl. ; den bevarede Norddor har Spidsbue. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, væsentlig af Mursten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Mursten. Altertavle med Fløje fra kat. Tid. Forgyldt og malet Prædikestol fra 1890. Granitdobefont. Et sjældent Krucifiks af forgyldt Kobber fra Middelalderen og et Lavatorium i Løveform ere nu i Nationalmus.
Ørslevkloster Sogn omgives af Annekset Ørum, Højslev og Lundø Sogne og Limfjorden (Lovns Bredn., Virksund og Hjarbæk Fjord). Kirken, midt i Sognet, ligger \^^V^\\ 0. N, 0. for Skive og 2^/^ Mil N. V. for Viborg. De mod V. noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels sandede, dels sandmuldede og lerblandede, med en Del Hede. Mod 0. Ørslevkloster Sø, omtr. 73 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Virksund til Skive og Viborg.
Fladeindholdet 1896: 5970 Td. Ld., hvoraf 1830 besaaede (deraf med Rug 480, Byg 265, Havre 718, Boghvede 15, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed 45, Grontf. 100, Kartofler 132, andre Rodfr. 71), Afgræsn. 1394, Høslæt, Brak, Eng m. m. 942, Have 30. Skov 70, Moser 10, Kær og Fælleder 296, Heder 1161, Flyvesand m. m. 35, Veje og Byggegr. 122, Vandareal m. m. 78 Td. Kreatur hold 1898: 239 Heste, 982 Stk. Hornkvæg (deraf 573 Koer), 2136 Faar, 562 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 196 Td.; 62 Selvejergaarde med 171, 66 Huse med 25 Td. Hrtk. og 52 jordlose Huse. Befolkningen, '/a 1890: 942 (1801: 439, 1840: 700, 1860: 757, 1880: 832), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 502 af Jordbr., 6 af Gartneri, 131 af Fiskeri, 66 af Industri, 17 af Handel, 6 af Skibsfart, 106 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Ørslei kloster Kirke^ en Fløj af Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Lund med Skole og Friskole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Mølle; Bødstrup\ Jlejlskoi^ med Præstegd.; Hald (1314 og 1319: Haal) med Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1900), Andelsmejeri, Molle, Kob- mandshdl., Kro og Telefonst. Fiovedgaarden Ørslevkloster har 35^/^ Td. Hrtk., 850 Td. Ld., hvoraf 480 Ager, 65 Eng, 40 Skov, Resten Hede og Kær. L.erkenborg (fordum Lejgaard), Od. (omtr. 7 Td. Hrtk.). l'irk sund lurrgehus med Overfart til Virksund Færgegaard.
Ørslcvkl. S., en egen Sognekommuqe, horer under Fjends-Xorlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Skive Lægcdistr., 8. Landstings-
650
Viborg Amt.
Og Amtets 2. Folkctingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 157. Lægd. Kirken til- hører Ejeren af Ørslevkl.
KirkeHy der har udgjort den nordl. Floj af Ørslev Klosterbygninger, bcstaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus og Kapel mod N. Skib, Kor og Apsis, alle med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, udv. af Granitkvadre, indv. af raa Granit, paa Sokkel med Skraakant; Koret har for været hvælvet; Apsis er senere forhojet med Mursten og har vistnok samtidig mistet sin Halvkuppelhvælv. Nogle oprindl. Vinduer skimtes; Norddoren er bevaret. Den halvrunde Korbue, af Mursten, er ombygget. Paa Korets Sydside har for en Der fort ud til Kloster- gaarden. De senere Tilbygninger ere væsentlig af Mursten; Taarnrummet er hvæl- vet. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil, restaur. 1736. Prædikestol fra 1740. Romansk Granitdobefont. I Koret et Epitafium og Ligsten over Fribytteren Mogens Heinesen, henrettet 1589 og efter Dommens Tilbagekaldelse 1590 begravet her. To Jærngitterporte fore ind til det for Familien Berregaard indrettede Gravkapel; men bag ved Gitterportene er Indgangen tilmuret, da Kapellets Hvælving styrtede ned 1835 og odelagde Kisterne, der vare af graa Marmor.
Ørsle-o Kloster (1268: Hostelef, 1275, 1472 og 1496: Østerlof) er grundlagt i den
Ørslevkloster, set fra Haven.
tidligere Middelalder (nævnt første Gang 1268) for Nonner formentlig af Benediktiner- ordenen. Det styredes af en Priorisse samt en Prior, der udnævntes eller hvis Valg i alt Fald stadfæstedes af Viborgbisperne indtil paa Chr. I's Tid, da Nonnerne fik Brev om, at ingen Prior kunde paatvinges dem mod deres Vilje (et Forhold, der paa Reformationstiden gav Anl. til Strid med Viborg Bispestol). Klosteret har sikkert ejet en Del Jordegods, og det havde sit eget Birk; 1472 fik det af Morten Jepsen (Seefeld) noget Gods mod at afholde Sjælemesser for ham og Familie. 1528 fik Skriveren paa Skanderborg Slot Hr. Svend Mogensen kgl. Stadfæstelse paa at være Prior paa Livstid for Klosteret. Ved Reform, kom det under Kronen og bortforlencdes til adelige, men Nonnerne fik Lov at blive boende (de nævnes endnu i et Lensbrcv fra 1571). Det blev 1584 af Fr. II mageskiftet til Hans Lindc- nov, f 1610, saa dennes Son. Hans L.. f 1620, hans Son Anders L., derefter Hr. Hans L., f 1642, dennes Datter Christence L. (f 1681), der 1664 testamenterede 0. til sin Datterdatter Sophie Amalie Friis, g. m. Generallieutn. Joh. Rantzau (f 1708); deres Datter Christence Lindenov W. bragte 0. til sin Mand Generallieutn. Grev Chr. Fr. Levetzau til Restrup, der 1719 solgte 0. med Tiender og Strandet med tilligg. Gods (27, 20, 19 og 443 Td. H.) til .Major, senere Etatsr. og Landsdommer Iver Nic. Sehested til Noragergd., der 1724 solgte G. til Oberstlieutn. Fr. Berregaard
Fjends Herred. — Ørslevkloster og Ørum Sogne.
651
(t 1724), hvis Enke Fru Marie Lassen derefter ejede don (f 1749), dernæst Sønnen Kmhr. Fr. B. (f 1757) og dennes Enke Fr. Henr. Grevinde Bunau, under hvilke Ejere 0. var forenet med Staarupgd. og Strandet, med 9 Kirker og over 700 Td. H. Bondergods. Grevinde Biinau solgte 1760 0. med Tiender, Strandet med Gods og Staarupgd. (27, 43, 19V8, 17 og 451 Td. H.) til Jak. Lerche, som 1768 afhændede Gaard og Gods (27, 42 og 315 Td. H.) og Strandet (27, 20 og 298 Td. H.) for 44,000 Rd. til Mikkel Ditl. Bering; 1794 kobte Kammerr. M. P. Richter 0. med Kirken og 288 Td. H. Bendergods for 53,000 Rd. D. C. og solgte største Delen af Godset til Bønderne (i 1804 alene 232 Td. H.). Hans Enke Elisab. Halchus Hofman solgte 1828 0. Hovedgd. med Sognets Konge- og Kirketiende for 15,000 Rd. til Svigersønnen Justitsr. H. 1. R. de Fonss, efter hvis Død 1859 Gaarden ejedes af Enken, f 1874, og derefter af Sønnen Fr. de F. (f 1878) og Svigersønnen A. Herskind, der nu er Eneejer,. — Hovedbygningen bestaar af 3 Fløje af røde Munkesten (overkalkede) i 1 Stokv.
^.
Kælder under Ørslevkloster.
med hvælvede Kældere under Sydflojen og den sydl. Ende af Øst- og Vestflojcn (2 Rækker Krydshvælv, under Sydfl.); de IV2 — 2 Al. tykke Ydermure ere for en stor Del fra Klostertiden, ligesom Kældrene; Kirken udgør den 4., nordl. Fløj. Gaarden blev omb3'gget af ovenn. Joh. Rantzau i Beg. af 18. Aarh.; Osttlojen er nu Stue- huset; i flere af Vædelserne findes Loftsmalerier. Ladebygningerne, dels af Grund- mur, dels af Bindingsværk (efter en Brand 1749 blevc de gcnopb^'ggede 1750-o3), ligge N. 0. for Borggaarden.
Ørum Sogn, Anneks til Ørslevkl., omgives af dette, Hojslev, Kobberup, Feldingbjærg og Taarup Sogne samt Limfjorden (Hjarbæk Fjord). Kirken, mod N. 0., ligger \^U ^^i^ ^- for Skive og 2^U ^^i^ N. V. for Viborg. De mod V. noget højtliggende, bakkede Jorder ere for en Del sandmuldede, med en Del Hede. Paa Østgrænsen lobcr Jordbro Aa. Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Skive, gennem den nordl. Del Landevejen fra Vib. til Virksund.
652 Viborg Amt.
Fladeindholdet 18%: 2814 Td. Ld., hvoraf 803 besaaede (deraf med Rug 232, Byg 107, Havre 331, Boghvede 8, Spergel 8, Blands. til Modenh. 26, Grontf. 11, Kartofler 56, andre Rodfr. 23), Afgræsn. 674, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 406, Have 18, Skov 16, Moser 27, Kær og Fælleder 152, Hegn 11, Heder 675, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 1 15 Heste, 444 Stk. Hornkvæg (deraf 238 Koer), 847 Faar, 289 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 68 Td.; 28 Selvejergaarde med 60, 31 Huse med 8 Td. Hrtk. og 12 jordlese Huse. Befolkningen, V« 1890: 391 (1801: 191, 1840: 253, 1860: 266, 1880: 334), boede i 69 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 275 af Jordbr., 39 af Industri, 9 af Handel, 16 af Daglejervirksomh., 40 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ørum (Nørre- og Sonder-Ø.) med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1883). Hovedgaarden Strandet (T^U ^^' Hrtk., 185 Td. Ld.). Gaarden Lille- Strandet, Ørumgd., Dront Møllegd, Stran- de tm øl le.
Ørum S. , en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 157. Lægd. Kirken tilhorer to Gaardmænd uden for Sognet.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (paa Koret ere de til Dels omsatte 1892). Flere Vinduer og de to Dere (Nordd. tilmuret) ere be- varede. Det i den senere Middelalder tilfojede Taarn, med Spidsbue ind til Skibet, er af Granit og Mursten; Vaabenhuset, af rode Mursten, er opf. 1894 (Arkitekt: Wiinholt) i Stedet for et ældre. Under Koret har været Begravelse for Strandets Ejere. Altertavle (restaur. 1899) og Prædikestol, begge i Renæssancestil, ere skæn- kede af Mogens Juel. Granitdebefont. Paa nogle Stolestader staa 1593 og E. Vestenis og Sophie Becks fædr. og mødr. Vaabener; paa et staar: D. W. S. A. H. G. og et Billede af Hans Juel, paa et andet M. G. K. M. J. H. og et malet Drenge- hoved; i øvrigt have Stolestaderne ejendommelige Malerier i Rokokostil (restaur. 1897).
Strayidet tilhørte 1527 Fru Ingeborg Eriksdatter Fasti, derefter Landsdommer i Jyll. Palle Juel, f 1589, Mogens Kruse 1624, hvis Enke Dorte Vesteni 1625 skænkede en Fjerdepart i S. til Jmfr. Anne Vesteni, som endnu 1636 skrev sig hertil, skønt Fru Dorte 1626 havde givet Iver Prip Skøde paa halve S. Selv har denne for- modentlig ejet en Fjerdepart, thi 1627 bortbyttede han ^/^ af S. til Claus Kaas mod Øland. Den nye Ejer solgte 1630 S. til Hans Lindenov, f 1642, hvis Datter Chri- stence, Claus Sehesteds, 1664 testamenterede den og Ørslevkl. til sin Datterdatter Sophie Amalie Friis, Disse Gaarde vare saa forenede til 1777, da H. H. Jørgensen (f 1788) solgte Ørslevkl. Enken Regina Christiane Lerche ægtede Forfatteren Anton Frantz Just (f 1829), som 1796 solgte S. (20, 8 og 10 Td. H.) for 10,100 Rd. til M. P. Richter til Ørslevkl., der straks solgte Hovedparcellen (10 Td. H.) for 6800 Rd. til Niels Severin Fogh, der 1801 solgte den for 5000 Rd. til Kmhr.inde Birg. Sophie Elisab. Sehested, f 1841, hvis Bo 1843 solgte den til Student Frands v. Biilovv, fra hvem den 1857 solgtes til V. Bering, f 1894, hvis Enke 1899 solgte den til den nuv. Ejer M. Knudsen. Hovedbygningen, over hvis Indgang der staar 1794, bestaar af en grundmuret Hovedfløj i 2 Stokv. med 2 lavere Tilbygninger af Bin- dingsværk.
Mod S. i Sognet findes en rundagtig lille Holm, Trælsborg, hvor der efter Sagnet skal have ligget en Borg.
Ved Sønder-Orum er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ørum var tidligere et eget Pastorat med Borris og Gammelstrup til Annekser; 1825 blev det Anneks til Ørslevkl.
Taarup Sogn omgives af Annekset Kvols , Norlyng Hrd. (Romlund S.), det andet Anneks Borris, Gammelstrup, Feldingbjærg og Ørum Sogne samt Hjarbæk P^jorJ. Kirken, mod N. 0., ligger 3 Mil 0. S. 0 for Skive og 1^/4 Mil N. V. for Viborg. * De i Midten noget hojtliggcnde, bakkede Jorder ere lerblandede, sandmuldede og skarpsandede. t^n Del Skov (Kvodstedlund, Taarup Plantxige, Dalgas Plantage) og Ilede (Revn Hede). Paa Nordvest-
Fjends Herred. — Ørum og Taarup Sogne. 653
grænsen lobcr Jordbro Aa, der optager ' den gennem Sognet lobende Kvod- sted Bæk, ved Sydostgrænsen Fiskbæk Aa. Gennem So^^net gaar Lande- vejen fra Viborg til Skive.
Fladeindholdet 18%: 4772 Td. Ld. , hvoraf 946 bcsaaeJe (deraf med Rug 306, Byg 117, Havre 326, Boghvede 43, Ærter og Vikker 6, Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 29, Grontf. 10, Kartofler 55, andre Rodfr. 44, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 808, Høslæt, Brak, Eng m. m. 513, Have 18, Skov 454, ubevokset 472, Moser 56, Kær og Fælleder 244, Hegn 31, Heder 1115, Stenmarker m. m. 15, Veje og Bygge- grunde 97, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 130 Heste, 562 Stkr. Hornkv. (deraf 300 Kecr), 1050 Faar, 225 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 106 Td. ; 35 Selvejergaarde med 95, 31 Huse med 11 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, Va ^890: 483 (1801: 236, 1840: 329, 1860: 388, 1880: 421), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv: 18 levede af immat. Virksomh., 359 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 28 af Fiskeri, 34 af Industri, 3 af Handel, 25 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
i Sognet Taartip Kirke, ved Hovedgaarden Taarupgd., og Byerne: Knud med Præstegd. (Dalsgd.) ; Borup med Skole og Andelsmejeri ; Kvodsitd\ Revn. Jordbro, Huse med 2 Vandmøller; Moesgaard mtå Skole. Hovedgaarden Taarupgaard med Bjørnhus og Dronningmaergd. har 29 Td. Hrtk., omtr. 7 50 Td. Ld., hvoraf omtr. 90 Eng og Græsning, 45 Hede, 23 Gaardspl., Have og Plantage, Resten Ager. Tejlsgd.\ Rismølle, Gd.
Taarup S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends- Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 155. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Taarupgd.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet. Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Kapel mod S. Kirken er oprindl. opf. i romansk Tid af råa Granit paa Sokkel med Skraakant, men kun Skibet staar tilbage; Kor og Apsis ere senere ombyggede med Mursten og enkelte Granitkvadre, og Skib og Kor fik Tønde- hvælvinger; Apsis har Bræddeloft. Eet oprindl. Vindue og begge Dore ere bevarede (Sydd. tilmuret). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, mest af Mursten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: 1774; ifl. D. Atl. skal det have haft 5 Spir), og Vaabenhuset (restaur. 1890). Kapellet, formodentlig opf. samtidig med Korets Ombygning, af Granitkvadre og med Kamgavl af Mursten, er indrettet til Gravkapel 'af Tonne Juul 1684. Altertavle i Renæssancestil. Prædike- stol fra Rokokotiden. Granitdobefont. I Kapellet, der nu er aabent og har under- jordisk Begravelse, et Epitafium over Tonne Juul, f 1684, og Hustru.
Taarupgaard nævnes 1519 (1345 og 1347 nævnes Peder Jensen af „Togæthorp", som mulig er denne Gaard), da den tilhørte Jens Kaas, 1541 Mogens Kaas, Kantor i Ribe og Kannik i Viborg, senere Kansler Niels Kaas, f ugift 1594, hvorefter T. tilfaldt hans Brodersøn Gjord K. , henrettet 1616 (se S. 557), der 1601 skodede T. til Broderen Niels Kaas til Birkelse, og saa dennes Søsterdatter Fru Vibeke Bild, Erik Rantzaus, der solgte den til Fru Ingeborg Parsberg, derpaa dennes Son Tonne Juul, g. m. Anna Cathr. Friis, f henh. lo84 og 1698 barnløse (paa den 1637 af Feli.x Fuchs støbte Klokke i Taarup Kirke staa 2 Vaabcner og Navnene Flemming Ulfeldt og Anna Elisab. v. d. Gniben). Ifl. deres Tcstament blev der af Gaard og Gods oprettet den Taampgaardske Stiftelse til Understøttelse for ugifte Damer*). Hovedgaarden var bortforpagtet indtil 1806, da dot ved kgl. Resol. tillodes, at den bortsolgtes mod Substitution af en Fideikommiskapital. Den købtes da af Kapt. E.
•) Den Taaru/>_^aarJskf Stiftelse var ifl. den oprindl. Fundats af «i/i l'^'^S oprettet til Understot- tclsc for 6 ificngcndc af Familien; Direktiunon skulde vekselvis fores af Juulerne og Fni- .scmo „ocr være fri for at gore Regnskab, uden alene som de for Gud og med en god Sam- vittighed" kan for^'vare". Itl. en ny Fund. af sij isis h.eve 6 Frokener i 1. Klasse hver Rontor af 8(KK) Kr., 6 i .:. Kl. hver Ronier af 6000 Kr. og 12 i *. Kl. hvor Rontor af 4!\"h) Kr. Under i'f'ji 1847 er der mod kgl. Approh. oprettet 2 Pladser for Familien alene, hvor mod H.evning af 320 Kr. Ingen kan indskrives, uden at være af Adel ellor Datter af en Mand i do 4 f.>rsto Rangklasser; kun «/4 af de indskrevne moa være Dotre afM.cnd i 4. Rangkl. De indskrevnes Antal er fastsat til i«. Stiftelsens Kapital udgjorde ^1 189S 284,765 Kr.
654 * Viborg Amt.
Miillcr til Mollerup (f 1827), der eftcrhaanden bortsolgte en Del af Fæstegodset og noget af Hovcdgaardens Firtk. Fra ham blev den 1824 overtaget af Statsgældsdirek- tionen, der s. Aar solgte den til F. L. Bahnson, efter hvis Dod den overtoges af Sonnen J. J. B., senere Krigsminister og Generallieutn.; 1897 overtoges den af Landmandsbanken. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven af de gamle Grave, over hvilke der har været en Vindebro, er opf. i Slutn. af 16. Aarh. af Niels Kaas i 3 Floje, Hovedflojen af rode Munkesten i 1 Stokv. (der skal have været et 2. Stokv., som nedtoges i 18. Aarh., og et Taarn) med hvælv. Kældere og Kamgavle, Sideflojene af Egebindingsværk. Til Haven slutter sig en Plantage, der anlagdes for omtr. 80 Aar siden.
I Sognet har ligget en Sædegaard Sl-ovs^-aarJ, som Fru Karen Krabbe og hendes Svigerson Otto Banner 1579 afstod til Kongen, der straks efter solgte den til Niels Kaas. — Paa Taarupgaards Mark findes svage Rester af Voldstedet, paa hvis nu dyrkede Plads der^ findes Murgrus og Murstensbrokker („Taarupgaard den rede lagde Skovsgaard ode").
Historiker og Statsminister Ove Malling er fodt 1748 paa Taarupgd., hvor Faderen var Forpagter (se S. 615).
Dalsgaard blev 1422 ved et Forlig mellem Jens Kaas og Bisp Lage Glob udlagt til Præstegaard.
I Sognet er der fredlyst 3 G rav hej e.
Reffn Sogn nævnes 1480 (Ældste d. Arkivreg. II S. 233).
Kvols Sogn, Anneks til Taarup, omgives af dette, Nørlyng Hrd. (Rom- lund og Fiskbæk S.), hvorfra det skilles ved Fiskbæk Aa, og Hjarbæk Fjord. Kirken, mod N. 0., ligger IV2 Mil N. V. for Viborg og 2V4 Mil 0. S. 0. for Skive. De noget hojtliggende, bakkede Jorder ere til Dels skarp- sandede Muldjorder. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Skive og Virksund.
Fladeindholdet 1896: 1204 Td. Ld., hvoraf 374 besaaede (deraf med Rug 102, Byg 50, Havre 162, Boghvede 11, Grøntfoder 12, KartoQer 19, andre Rodfr. 18), Afgræsn. 345, Brak og Eng 281, Have 5, Skov 45, Kær og Fælleder 38, Heder 100, Veje og Byggegr. 14 Td. Kreaturhold 1898 : 68 Heste, 279 Stkr. Hornkv^æg (deraf 140 Koer), 350 Faar, 194 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 45 Td.; 17 Selvejergaarde med 40, 17 Huse med 5 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkni:ngen, 1/2 1890: 243 (1801: 126, 1840: 174, 1860: 179, 1880: 263), boede i 47 Gaarde og Huse; Er- hverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 130 af Jordbr., 19 af Fiskeri, 42 af Indu- stri, 13 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks. og 21 af deres Midler.
I Sognet Byen Kvols med Kirke, Skole, Hospital (opr. 1681 af Tønne Juul; Hospitalet opf. 1698 af Enken Anna Cathr. Friis til 4 Lemmer, 1795 forøget til 5; 1815 fastsattes deres Hævning til lV2Td. Rug aarL og Renten af 325 Rd., medens der tillagdes Sognepræsten og Lærerne i Taarup og Kvols visse Renter, som udredes af den Taarupgaardske Stiftelse; ombygget 1894) og * Forsamlingshus (opf. 1888). Kiiregaard; Iløjgd., Mølgd., Hedegde. Nybro Kro, ved Landevejen.
Kvols S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 154. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Taarupgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant (under Koret Dobbeltsokkel). Flere Vinduer og begge Dorc ere bevarede (Sydd. og Vinduerne tilmurcde). Senere tilbyggede ere Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen, raa Kamp og .Munkesten, og med Rundbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: 1778), og Vaabcnhuset, af .Munkesten. Ny Altertavle med en Kristusfigur af Gibs. Smuk gotisk Kalk. Romansk Granitdobefont med ny indhuggede Figurer. Prædikestol i tidlig Renæssancestil.
Ved Kurcgaard er en Gravhøj fredlyst.
Fjends Herred. — Taarup, Kvols, Borris og Kobberup Sogne. 655
Borris Sogn, Anneks til Taarup, omgives af dette, Gammelstrup og Mønsted Sogne samt Norlyng Hrd. (Romlund og Ravnstrup S.), fra hvilket det skilles ved Fiskbæk Aa. Kirken, mod N. 0., ligger I^/g Mil V. N. V. for Viborg og 2 Mil S. 0. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. En Del Mose (Stormose) og Hede. Gennem Sognet gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896:. 1977 Td. Ld., hvoraf 574 besaaede (deraf med Rug 169, Byg 48, Havre 259, Boghvede 30, Spergel 14, Blands. til Modenh. 6, Grontf. 5, Kartofler 32, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 493, Høslæt, Brak, Eng m. m. 199, Have 9, Skov 9, Moser 195, Kær og Fælleder 102, Hegn 7, Heder 331, Stenmarker 7, Veje og Byg- gegr. 44, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898 : 79 Heste, 249 Stkr. Hornkv. (deraf 133 Køer), 531 Faar, 130 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 42 Td.; 12 Selvejergaarde med 36, 26 Huse med 6 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, Va ^890: 391 (1801: 105, 1840: 111, 1860: 136, 1880: 259), boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 226 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 52 af Industri, 4 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirksomh., 11 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Borris Kirke og Byen: Sparkjær med Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Andelsmejeri, Mølle, Bageri, Tørvefabrik med interessant Mose- brug, Økjær Moscbriig (det største i Landet; Aktieselskab, aarl. Prod. : 36 Mill. Tørv), KøbmandshdL, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. En Del af Riskjær Huse (Resten i Gammelstrup S.). Bor- risgd., Borrisliind, Lille- Taartipgde, Desuden 5 mindre Mosebrug i Sognet.
Borris S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 153. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra den senere Middelalder af raa Kamp med enkelte til- hugne Kvadre (vistnok fra en ældre Kirke) og Munkesten i Munkeskifte. De flad- buede Døre og Vinduer ere bevarede (Nordd. tilmuret). Skibet har fladt Loft, Koret Krydshvælving fra Renæssancetiden. Vaabenhusct er af Mursten. Altertavle med et Billede fra 1890 (Kopi efter A. Dorph). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1698. I Skibet et gotisk Krucifiks. Klokke fra 1512, i en Klokkestabel. Kirken har ifl. D. Atl. haft Kalkmalerier. — Da Kirken er brøstfældig, paatænkes den nedreven og en ny opf. i Sparkjær.
En Væbner Jes Harbou i Lille Tor up nævnes 1492.
I Sognet er der en fordum hellig St. Laus Kilde. — N. V. for Sparkjær fandtes i Heden for dens Opdyrkning en Del gamle Diger eller lave Jordvolde. Ved Spar- kjær er der fredlyst 10 Gravhøje.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Borris Kirke skulde nedbrydes og Sogne- folket søge til Gammelstrup Kirke „formedelst Kaldets Besværlighed, da Præsten hver Præstens Dag har over 3 stærke Mil at rejse, og Sognets Ringhed". Men Ordren blev ikke udført. Det var med Gammelstrup Anneks til Orum, indtil det ved Res. af '»/lo 1825 blev Anneks til Taarup.
Kobberup Sogn omgives af Annekset Feldingbjærg (der skiller det fra det andet Anneks Gammelstrup), Fly, Dommerby, Hojslev og Ørum Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil S. 0. for Skive og 2^/^ Mil V. N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Torrehoj, 222 F., 64 M., med trig. St.) ere sandmuldede. En Del Hede. I Sognet ligger en Del af den 1869-72 udtørrede, omtr. 1360 Td. Ld. store y\islum Sø. Ved Soby den omtr. 6 Td. Ld. store Molledam. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Vi- borg til Skive og fra Skive, over Paarup, til Vejle samt den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 5695 Td. Ld., hvoraf 1749 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 414, Byg 186, Havre 892, Boghvede 21, Bælgsæd 5, BUmds. til Modenh. H, Grontf. 12, Kartofler 91, andre Rodfr. UX>), Afgræsn. 1852, Hoslæt, Brak, Eng m. m.
656
Viborg Amt.
953, Have 23, Skov 202, Mobcr 50, Kær og Fælleder 118, Hegn 17, Heder 598, Veje oc; Byggcgr. 119, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898: 285 Heste, 10^)9 Stkr. Hornkv. (deraf 510 Koer), 1288 Faar, 513 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 122 Td.; 38 Selvejergaarde med 106, 48 Huse med 16 Td. Hrtk. og 17 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1^90: 690 (1801: 272, 1840: 308, 1860: 381, 1880: 524), boede i 1 19 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomh., 427 af Jordbrug, 47 af Industri, 6 af Handel, 141 af forsk. Daglejcrvirks., 25 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kobberup (1408: Kubbethorpe) med Kirke og Præ- stegd.; Søby med Skole, Vandmolle og Teglværk; Tashnn med Skole og Telefonst. Gamskjær^ Ode. og Huse ; Åjstrupgde. ; Røgind^ Ode. og Huse.
Kardybj Ode. Gaarden Søvange med Søby Vand- mølle, anlagt paa den udtørrede Tastum Sos Areal (1363 Td. Ld.; et 1872 opr. Aktieselsk.). Kobberup Sogn, een Sognekommune med An- nekserne, hører under Fjends- Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Vi- borg Amtstue- og Skive Lægedistr. , 8. Lands- tings- og Amtets 2 .Folke- tingskr. samt 5. Ud- skrivningskr.' 1 SO.Lægd. Kirken tilhører Sogne- boerne.
Den anselige Kirke, ind- viet til St. Mikkel, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaaben- hus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere i Overgangsstil (13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere op- rindl. Vinduer (til Dels til- murede) og den ejendom- melige Syddor, med frit- staaende Sojle paa hver Side og en Tympanon med Kors, ere bevarede. I den senere Middelalder er til- føjet det høje 'Taarn, af Granitkvadre og Mursten. Det store Vaabcnhus er af Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Ejendommelig Granitdobefont med Lover og Menneskehoveder. Paa Korvæggen er fundet Rester af Kalkmalerier (se ^fa^n. Petersen, Kalkm. S. 37).
I en Dal, Thorsdal, X. O. for Kirken har der været en meget besøgt hellig Kilde, St. Mikkels Brand.
Gamskjær nævnes 1464, men i et Vidne af 1548 hedder det, at den altid har været Kronens Ledingsgaard. — I Soby laa Kjærsgaard, som Joh, Anrep kobte 1626 af Erik iJille.
I Sognet findes Rester af en i vcstl. Retning gaaende Jordvold, der inde i Fly Sogn ender i en bredere Runding. Sagnet siger, at Dronn. Margrethe her paa Tastum Hede har haft sin Lejr mod Kong Albrecht.
Kobberup Kirkes Sydder.
Fjends Herred. — Kobberup, Feldingbjærg og Gammelstrup Sogne. 657
I Sognet er der fredlyst 10 Gravhøje og ved Kardyb en henved 600 F. lang, oprindl. tokamret Langdysse (næsten alle Randstenene ere fjernede).
Feldingbjærg Sogn, Anneks til Kobberup, omgives af dette, Ørum og Taarup Sogne, det andet Anneks Gammelstrup, Mønsted, Smollerup og Fly Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Vi Mil S. 0. for Skive og 2^2 Mil V. N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sand- muldede med en Del Hede. Paa Østgrænsen løber Jordbro Aa. Gennem Sognet gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 33llTd.Ld., hvoraf 901 besaaede (deraf med Rug 234, Byg 104, Havre 418, Boghvede 15, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 4, Grontf. 15, Kartofler 60, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 370, Have 13, Skov 88, ubevokset 320, Moser 50, Kær og Fælleder 177, Heder 591, Veje og Byggegr. 63. Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 533 Stkr. Hornkv. (deraf 256 Køer), 744 Faar og 312 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 75 Td.; 24 Selvejergaarde med 66, 37 Huse med 9 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1890: 445 (1801: 151, 1840:216, 1860: 210, 1880: 323), boede i 73 Gaarde og Huse; Erhverv: 28 levede af immat. Virksomh., 275 af Jordbrug, 92 af Industri, 12 af Handel, 13 af forsk. Dag- lejervirks., 17 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre- Feldingbjærg med Kirke; Sønder- Felding- bjærg-^ Troelstrtip med Skole; Stoholm med Andelsmejeri, Teglværk, Kro, Markedsplads (Marked i Maj og Sept.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Skolmstrup, Gde. og Huse, med Skovridergd. (Hedeselsk.) og Vandmølle. Gaarde: Grønkjær (6 Td. Hrtk.), Tor sø.
Feldingbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 151. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor .ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nordmuren og Korets Gstgavl ere urørte, med de oprindl. Vinduer; de øvrige Mure og Nord- døren ere omsatte. Taarnet er af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten, Vaabenhu- set nyere. Det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet, Kirken i øvrigt fladt Loft. Altertavle i sen Renæssancestil. Blystager med Joh. Anreps og Fru Tale Kaas' Navn og Vaaben, fra 1630. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæs- sancestil fra 1640. Klokke fra 1513. En Begravelse under Koret blev lukket 1863, og omtr. 20 Kister nedsænkedes paa Kirkegaarden.
Grønkjær ejedes 1626 af Søstrene Fru Tale Kaas, Joh. Anreps, og Jmfr. Magda- lene Kaas; førstn. solgte den 1637 til Otte Lunov, som vistnok solgte den til Hans Bille, der ejede den 1663, derefter Sønnen Steen B. 1688 (da 9 Td. H., tidligere 18, men ufri); dennes Enke Mette Sehested lod for øvrigt 1691.^ paa Tinge dens adl. Frihed og Retlighed, som den havde haft, offentlig aflyse, da den af Arilds Tid havde været en Bondegaard. 1751 var den en bortforpagtet Gaard under Jungetgd., men 1752 solgte Kommercer. Hviid den for 400 Rd. til Jens Mørch af Tranum Kirkegaard, som endnu 1787 ejede den. Nuv. Ejer er Laur. Pedersen. Flere Steder ved Gaarden er der ved Pløjning fundet .Murstcnsbrokker.
Fru Tale Kaas solgte 1637 Torsé til Verner Parsberg.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved Stoholm den anselige Tinghtfj.
Gammelstrup Sogn, Anneks til Kobberup, bestaar af to ved Monsted og Borris Sogne adskilte Dele og omgives af disse Sogne, det andet Anneks Feldingbjærg og Taarup Sogne samt Nørlyng Hrd. (Ravnstrup S.). Kirken, mod V. i den nordl. Del, ligger omtr. 2 Mil V. N. V. for Viborg og 1'/^ Mil S. 0. for Skive. De isæ^ i den sydl. Del noget hojtliggende og bak- kede Jorder ere dels lette Muldjorder, dels sandmuldcde og skarpsandcde,
Trap: Danmark. 3. Cd?. FV'. 42
658 Viborg Amt.
det sidste især i den sydl. Del. En Del Hede ; noget af Mønsted Plantage. Paa Vestgrænsen af den nordl. Del lober Jordbro Aa; her ligger mod N. den lille Birke Sø. Gennem Sognet gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2954 Td. Ld., hvoraf 793 besaaede (deraf med Rug 216, Byg 96, Havre 365, Boghvede 27, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 10, Grentf. 10, Kartofler 51, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 876, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 372, Have 12, Skov 14, Moser 48, Kær og Fælleder 72, Heder 729, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreatur hold 1898: 95 Heste, 366 Stkr. Hornkv. (deraf 195 Kocr), 691 Faar og 182 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td. ; 21 Selvejergaarde med 51, 5 Arvefæstegd. med 7, 31 Huse med 10 Td. Hrtk. og 2 jordlose Huse. Befolkningen, »/a 1890: 338 (1801: 185, 1840: 221, 1860: 245, 1880: 288), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 254 af Jordbrug, 23 af Industri, 16 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gamrnehtrup med Kirke og Skole; Fusager (sydl. Del). Riskjær Huse (se S 655). Hovedgaarden Lundgaard har 16 Td. Hrtk., 370 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 16 Kær og Mose, 64 Hede (i Feldingbjærg S.), Resten Ager; et Teglværk. Andre Gaarde: Bækkegd.^ Drengsgd.
Gammelstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 152. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Koret er af Granitkvadre, Skibet af Kvadre, raa Kamp og Munkesten, paa Sokkel med Skraa- kant; fladt Bjælkeloft (Kirken skal have haft Taarn). Syddøren og eet Vindue ere bevarede (tilmurede). Vaabenhuset er nyt. Ny Altertavle. Romansk Granitdebefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1608. Præstestol fra 1643, Degnestol fra 1614. Paa Stolestaderne Bildernes og Kaasernes Vaabener og Aarst. 1636 (?) og 1643. Gotisk Krucifiks. Under Koret er der Begravelse, hvor Preben Bild (se ndfr.) har hvilet.
Lundgaard ejedes af Mogens Justesen (Skovgaard), hvis Enke Anne Thomes- datter 1558 skødede den til sin Broder Hartvig Thomesen Juel, f 1572. Siden kom den til Preben Bild (f 1602), hvis Datter Fru Vibeke B. ejede den 1647 (f 1650). L. ejedes saa (33 Td. H.) af Hr. Mogens Kaas, f 1656, dennes Datter Fru Sophie K. (t 1663), Enke efter Fred. Parsberg, hendes Datter Mette P., g. m. Oberst Wolf Buchwaldt, der 1673 efter hendes Død ægtode Anna v. d. Wisch, hvem han over- drog L. (36 Td. H.) i Morgengave; men 1693 solgte de Gaarden (23 Td. H.) med Tilligg. for 26 Rd. pr. Td. H. til Tøger Ostenfeld, f 1725. Enken Sara Rasmusd. Over- gaard solgte 1727 L, (23 og 207 Td. H.) til Brødrene Christen Andersen og Gravers Nielsen, der 1730 solgte den til deres Svoger Assessor Christen Friis (f 1749). Derpaa ejedes den af Enken Joh. Kirst. Panderup og Sønnen Peder F., der overtog L. (23, 63 og 283 Td. H.) 1763 og 1793 overlod den for 39,400 Rd. til Sønnen Christen F., der 1797 solgte den (23 og 6 Td. H.) for 10,400 Rd. til Lars Wandborg Friis. Derefter ejedes den i længere Tid af Kammerr. O. Bering, senere af M. Jensen, hvis Søn Chr. J., der overtog den 1870, solgte den 1896 for 140,000 Kr. til den nuv. Ejer, H. J. Madsen. — Hovedbygningen er en Bygning i 1 Stokv.
I en Hede i Sognets nordl. Del ligger Dronning Margrethes Skanse (340 X 225 F.), en aflang, trekantet, noget forsænket Plads med omgivende Vold. Indefra set er Volden indtil 9 F. høj. Mulig er det \ ele dog kun en Sandtlugtsdannelse. — I Sognet er fredlyst 2 Gravhøje.
Gammelstrup var Anneks til Ørum, indtil det ved Res. af '^/j,, 1825 blev Anneks til Kobberup.
Davbjærg Sogn omgives af Annekserne Monsted og Smollerup og Vrove, Resen og P>ederiks Sogne samt Norlyng Hrd. (Finderup S.). Kirken, mod N. V., ligger 274 Mil V. for Viborg og henved 2 Mil S. 0. for Skive. De højtliggende og bakkede Jorder — Davbjærg* Daas, 221 F., 71 M., Flintbjærg, 213 F., 667-2 ^^-t ~~ ^''^ overvejende skarpsanJede; en bety-
Fjends Herred. — Gammelstrup, Davbjærg og Mensted Sogne. 659
delig Del Hede; en Del oX Sjøriip Statsplantage (Resten i Vrove S.). Ved Nordvestgrænsen løber Jordbro Aa; Søgaard Sø er udtørret. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Holstebro og fra Skive over Paarup til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 6059 Td. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Rug 356, Byg 125, Havre 644, Boghvede 21, Bælgsæd 8, Spergel 15, Blandsæd til Modenhed 4, Grøntf. 13, Kartofler 110, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1455, Høslæt, Brak Eng m. m. 530, Have 18, Skov 181, Moser 114, Kær og Fælleder 96, Heder 2250, Flyvesand 4, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 179 Heste, 613 Stkr. Homkv. (deraf 310 Køer), 1201 Faar, 287 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: IQQ Td. ; 36 Selvejergaarde med 93, 50 Huse med 16 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 605 (1801: 252, 1840: 350, 1860: 386, 1880: 532), boede i 109 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 412 af Jordbr., 57 af Industri, 9 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 42 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Davbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 38 Lemmer) og Vandmølle; i Nærheden mange Kalkbrud (se under Mønsted S. 660); Engedal. Sovsøgde.\ Knudsgde. med Skole ; Sejbækgde. ; Vedhovedgde. ; Harresi?'Uplund^ Gd. ; Søgde. ; Nygd.
Davbjærg S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends- Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjørup Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 145. Lægd. Kirken tilhører 7 Beboere i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Nordmuren er bevaret urørt med Dør og flere Vinduer; det øvrige er omsat. I Skibets Sydmur er indsat en Kvader med en staaende Løve. Del senere tilføjede Taarn er af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeforbandt, Vaabenhuset af samme Materiale og samtidigt. Taarnrummet, der har Rundbue ind til Skibet, er hvælvet. Altertavle fra Renæssancetiden. Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer og Planteslyngninger. Prædikestol i Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1575. Portræt af Præsten Peder Hegelund. f 1809. Series pastorum.
Ved Harrestrup ligger Voldstedet Harrestrup, ogsaa kaldet Drost Peders Hej, hvor Sagnet lader Drost Peder Hoseøl have haft sin Borg. Det er en naturlig, lille, rund- agtig Banke, hvis Sider ere gjorte stejlere, og hvis Top er aflladet; til den ene Side har den været beskyttet af Vandløb og side Strækninger; der er intet Spor af Mur- værk.
I Fundatsen for Tvis Kloster 1163 nævnes en Skorri 2X Daggebierch; i 15. Aarh. ejedes Davbjærggd. af Fru Ide Juel, Oluf Munks, i 16. Aarh. af Fru Kirsten Munk, Hr. Wolf Pogwischs. Kronen fik den i Mageskifte 1617 af Jørgen Skeel.
Monsted Sogn, Anneks til Davbjærg, omgives af dette, Smollerup, Feldingbjærg, Gammelstrup og Borris Sogne samt Nørlyng Hrd. (Ravnstrup og Finderup S.). Kirken, mod N. V., ligger 1^/^ Mil V. for Viborg og 2V4 Mil S. 0. for Skive. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med en betydelig Del Hede. Monsted Plantage, 360 Td. Ld. Rosborg So er udtorret. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 5269 Td. Ld., hvoraf 1469 besaaede (deraf med Rug 439, Byg 110, Havre 630, Boghvede 53, Bælt^sæd 5, Spergel 47, Blands. til .\lodenh. 18, Grøntf. 21, Kartofl. 119, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 1297, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 604, Have 19, Skov 34, Moser 82, Kær og Fælleder 41, Hegn 8, Heder 1623, Veje og Byggegr. 82, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste, 664 Stkr. Hornkvæg (deraf 278 Køer), 1091 Faar, 245 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: ll6Td. ; 41 Sclvejorgaarde med 96, 56 Huse med 19 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1^'>^^- f>32 (1801: 318, 1840: 369, 1860: 498. 1880: 681). boede i 126 Gaarde og Huse; Kr-
42'
660 Viborg Amt.
hverv: 11 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbr., 109 af Industri (deraf 63 af Kalkbrajndcri), 9 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Mønsted, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Kro, Molle og „Monsted Kalkværker og Fabrikker"; Toftuni med Teglværk; Gunddiind. Krogsgadrde\ Mørupgde. {\^12: Møvånx^)\ Mølgde\ Bryrup- gde. med Vandmølle; Rosgde. med Skole; Kovstriipgd., Rosborggd., Tovgd., MøgelbjcFrggd., Langskov hus , Gd.
Mønsted $., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Viborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 143. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Syddøren er bevaret; Nord- og Østmuren ere omsatte. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten, har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Mursten, er fra ny Tid. I Taarnets og Korets Mure findes bl. a. indsatte to Sten med Runeindskrifter (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 165). Altertavle i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Ligsten over Præsten Fr. Busch, f 1741, med to Hustruer og to Sønner. Klokke fra 14. Aarh. med ufors taaelige Tegn.
Roshorggaard var før en Hovedgaard. 1406 kendtes Hr. Mogens Munk at have det „Slot og Fæste Rotsborg" tillige med Kolding og Bygholm i Forlening. Mulig er den forbleven hos hans Efterkommere, thi 1578 mageskiftede Fru Karen Gylden- stierne til Boller den til Kronen. 1624 havde Nisls Munk den i Brug, og 1637 fik Jesper Lunov Livsbrev paa „en Kronens Gaard i Hald Len kaldet Rodtzborg". Fornævnte Kapt. Niels Munk (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 225 flg.) boede dog her endnu 1639-40, og ligeledes var den (17 Td. H.) 1663 en Officersgaard, beboet af Preben Banner. 1742 ejedes den (10 og 161 Td. H.) efter Faderen af Hans Hansen Rosborg til Frisholt (f 1752), efter hvem den (10, 24, i alt 118Td. H.) 1753 blev købt for 4414 Rd. af Jonas Aggerholm, (f 1783), g. m. Mette Palene Rosborg. Hun solgte 1785 R., Krogsgd. Mølle og Mønsted øde Mølle til Rud. Henr. Linde, f 1788, hvis Enke Aug. Elisab. Lund derefter ejede den.
Holtegaard i Mønsted nævnes 1472. — En Skov Wythogneth i Sognet nævnes 1362.
N. V. for Mønsted ligger den nu omtr. 500 F. lange Grøft Dronning Margrethes Skanse ^ der er dannet ved at kaste Jorden op til Siderne. Den gaar fra N. O. mod S. V. hen imod en Bæk; tidligere skal den have fortsat sig paa den anden Side Bækken over Lundgaards Mark. Grøften er 2 F. dyb.
Ved Møgelbjærg er der fredlyst 1 Gravhøj. — Paa en Holm i Rosborg Sø er der gjort et vigtigt Bopladsfund fra den yngre Stenalder med Stensager og Knogler af Husdyr.
I Davbjærg og Mønsted Sogne forekommer i store Mængder, indtil over 100 F. over Havet, Blegekridt, hvori er blandet Lag af Flint, og som fra ældgammel Tid er udnyttet til Kalk brænding. Brydningen foregik her tidligere paa en egen, meget ufuldkommen Maade som en Slags underjordisk Bjærgværksdrift, idet man mellem Bankerne gravede Gruber med saa lidt stejle Nedgange som muligt; helst gravede man ind fra Foden af en Bakke, og derpaa fortsatte man med underjordiske Gange, „Kover" (oftest 6 F. brede og høje), som stadig forlængedes og forgrenedes, undertiden flere 100 F. Inderst inde stod „Huggercn", som brod Kalken, medens andre bar den ud. Efter et Besøg af Fr. VI 1826 blev der for at forbedre Arbejds- maaden af Landhusholdningsselskabet 1829-30 anlagt paa Monsted Mark Frederiks Kalkbrud med 10 Ovne, som blev overladt de tidligere Ejere mod, at. disse drev det efter den udarbejdede Plan og under Tilsyn af Selskabet. Nu har man de fleste Steder indfort en mere rationel Drift og bryder Kalken i aabnc Grave; dog anlægges endnu paa Bunden af Gravene enkelte Kover, hvori Kalken brydes om Vinteren for at undgaa PVosten, der smuldrer den. .Monsted Gruberne overtoges 1872-73 af et Konsortium, der oprettede Mensted Kalkx'o-rkcr og meget ophjalp Driften; nu crc de indlemmede i det 1891 oprettede .Aktieselskab „De jydske Kalkværker". „Mønsted
Fjends Herred. — Mensted, Smollerup og Vridsted Sogne. 661
Kalkværker og Fabrikker* beskæftige 27 Arbejdere; den aarl. Produkt, er omtr, 16,000 Td. Kalk, foruden omtr. 1 Mill. Pd. pulveriseret Gødningskalk.
Smollerup Sogn, Anneks til Davbjærg, omgives af dette, Mønsted, Feldingbjærg, Fly og Vrove Sogne. Kirken, mod 0., ligger 2 Mil V. for Viborg og 1^/4 Mil S. 0. for Skive. De især mod 0. og S. noget højtlig- gende og bakkede Jorder ere for det meste sandmuldede, med en Del Hede. Qennem Sognet løber Laamim Bæk til Jordbro Aa, som danner Østgrænsen.
Fladeindholdet 18%: 3395 Td. Ld., hvoraf 1200 besaaede (deraf med Rug 309, Byg 103, Havre 619, Boghvede 6, Grøntf. 18, Kartofler 79, andre Rodfr. 62), Afgræsn. 964, Høslæt, Brak, Eng m. m. 485, Have 15, Skov 12, Moser 44, Kær og Fælleder 143, Heder 500, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreatur hold 1898: 167 Heste, 584 Stk. Hornkvæg (deraf 303 Køer), 907 Faar og 321 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 101 Td.; 36 Selvejergaarde med 84, 46 Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^90: 456 (1801: 193, 1840: 270, 1860: 373, 1880: 467), boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomhed, 325 af Jordbr., 42 af Industri, 6 af Handel, 38 af forsk. Daglejer virks., 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Smollerup med Kirke; Laanum (1392: Langnum) med Skole; Øster-Børsting. Rjørgd.\ Morbjærggd.
Smollerup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 144. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taam mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bræddeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Korbuen, Syddoren og et Par Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af røde Mursten paa Granitsokkel, er nyt. Nordmuren er omsat i ny Tid. Altertavle, Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil, de sidste med Aarst. 1652. Romansk Granitdobefont. I Skibet et lille, moderne Krucifiks; i Taarnet en Træplade over Else Gregersdatter, f 1642. Sjælden Klokke, med Indskr., fra den tidligere Middelalder.
I Smollerup har ligget en Hovedgaard, der 1468 erhvervedes af Viborg Bispe- stol ved Mageskifte med Kapitlet. Den nævnes endnu 1542.
Ved Smollerup er der fredlyst 5 runde Gravhøje og en 100 F. lang Langhøj, Karnlille Høj.
Vridsted Sogn omgives af Annekset Fly, Vrove og Resen Sogne samt Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/4 Mil S. for Skive og 37* Mil V. for Viborg. De noget bakkede Jorder ere til Dels skarpsandede med Eng- og Kærstrækninger langs Skive Aa og nogen Hede mod S. Mod S. gaar Landevejen fra Viborg til Holstebro.
Fladeindholdet 1896: 2463 Td. Ld., hvoraf 670 besaaede (deraf med Rug 209, Byg 44, Havre 302, Boghvede 9, Spergel 4, Blandsæd til Modcnh. 10, Grontf. 6, Kartofler 41, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 736, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 488, Have 6, Skov 9, Moser 55, Kær og Fælleder 126, Heder 325, Flyvesand m. m. 12, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreat urhold 1898: 99 Hoste, 364 Sikr. Hornkv. (deraf 154 Køer), 658 Faar og 256 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 74 Td.; 26 Selvejergaarde med 69, 14 Huse med 5 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, Va l«9C">: 222 (1801: 159, 1840: 182, 1860: 199 1880: 237), boede i 37 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh. 168 af Jordbr., 26 af Industri, 11 af Handel og 10 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Vridsted med Kirke, Prcestegd., Skole og Sparekasse (opr. Ve 1882; ^Va 1899 var Spar. Tilgodeh. 161,535 Kr., Rentef. 4 pCt.,
662 Viborg Amt.
Reservef. 10,987 Kr., Antal af Konti 896); Trevad (i Vald. Jrdb.: Try- wath) med Vandmolle og Andelsmejeri; Egebjærg. Hagehro Kro^ ved Landevejen.
Vridsted S. , een Sognekommune med Annekset , hører under Fjends- Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjørup Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 148. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, tidl. kaldt St. Ebbes, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben- hus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddoren og et Par Vinduer ere bevarede (Vinduerne til- murede). Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er nyt (der har for været en Udbygn. mod N., som „var bleven nedbrudt og til Vaabenhusets Istandsættelse an- vendt** ; ligeledes skal der have været en Udbygn. mod S.). Ny Altertavle med et Maleri (Christus). Ifl. Indskr. paa Kalken brændte denne med Kirken 1776. Ro- mansk Granitdøbefont med en Række Arkader. Prædikestol i Renæssancestil. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1581. I Skibet et gotisk Krucifiks.
N. for Hagebro Kro i Heden findes en Mængde firkantede Indhegninger med lave Jordvolde, formentlig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Ved Trevad er der fredlyst 1, ved Egebjærg 4 Gravhøje.
Fly Sogn, Anneks til Vridsted, omgives af dette, Vrove, Smollerup, Feldingbjærg og Kobberup Sogne samt Hindborg Hrd. (Skive Lands.) og Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 1 Mil S. for Skive og 3^/4 Mil V. N. V. for Viborg. De mod 0. noget højtliggende, bakkede Jorder ere for en Del skarpsandede , med store Enge og Kær langs Skive Aa; nogen, delvis beplantet Hede mod N.
Fladeindholdet 1896: 4731 Td. Ld., hvoraf 1605 besaaede (deraf med Rug 387, Byg 166, Havre 719, Boghvede 8, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 37, Grontf. 31, Karton. 87, andre Rodfr. 165), Afgræsn. 1094, Høslæt, Brak, Eng m. m. 953, Have 22, Skov 55, ubevokset 6, Moser 61, Kær og Fælleder 62, Hegn 9, Heder 794, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 238 Heste, 1004 Stkr. Hornkv. (deraf 505 Køer), 1159 Faar, 768 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 158 Td.; 41 Selvejergaarde med 139, 76 Huse med 19 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1890: 649 (1801: 273, 1840: 331, 1860:460, 1880: 631), boede i 114 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomh., 495 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 68 af Industri, 2 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fly (i Vald. Jrdb.: FI0) med Kirke, Skole og Mølle; Aakjær \ Iglsø (eller Ildsø \ 1537: Yelssø) med Kirke og Skole. Ør- hækgd. ; Kjærgd. ; Bregjidalgd.
Fly S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Skive Læge- distr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.* 149. Lægd. Kirken tilhorer Sognebe- boerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V,, Tilbygning mod S. og Vaabenhus mod S. Skibet, med Bjælkeloft, er fra romansk Tid af Granit paa Sokkel med Skraa- kant. Senere tilføjedes Taarnet, med hvælvet Taarnrum og Rundbue ind til Skibet, og Tilbygningen, ligeledes hvælvet og med Rundbue, begge af Granit og Munkesten. Vaabenhuset er nyt. Koret, med Fijælkcloft, er ny opfort 1880. Altertavle i Renæs- sancestil med Maleri (den gode Hyrde) fra 1895 af Joh. Rohde. Malmstagcr, skæn- kede 1684 af Christen Nielsen i Bregndal. Romansk Granitdobcfont. Prædikestol i Renæssancestil fra U//A .Stolestader fra 1634 og 1642. I Skibet et gotisk Krucifiks. I Taarnrummct (før Begravelse for Familien Friis, Lundgd.) Epitafium over Præsten
Fjends Herred. — Vridsted, Fly og Vrove Sogne. 663
Liicas Steenstrup, f 1751 ; i Vaabenhuset Ligsten over Hans Harder, f 1713, og over Murmester Jens Thomasen, f 1719. El Regelsekar fra kat. Tid findes i Natio- nalmuseet. — Paa Kirkegaarden mærkelig, tidlig middelalderlig Ligsten uden Indskr. med en Korsstav og to Stenkors for Enderne.
Jglsø Kirke er opf. 1894-95 (Arkitekt: Wiinholt) af rode Sten i romansk Stil i Korsform med en taarnlignende Overbygn. over Korset, der har dekoreret Kasetloft, medens Korsarmene ere hvælvede; desuden har den Apsis med Halvkuppelhv., hvori Alteret med oldkristelige Motiver. Klokken hænger i en Klokkestabel. — I Iglsø har der i Middelalderen staaet en Kirke, der nævnes 1465 og 1474, og af hvilken der endnu 1881 fandtes Levninger; Kirkegaarden medDige er endnu delvis synlig. I Galgehøj fandtes 1867 et Bæger af Messing, nu i Nationalmuseet.
Br egndalgaard nævnes hos Arent Berntsen som Hovedgaard, men betegnes 1660 som Bondegaard, da Iver Kaas til Ulstrup skødede den til Datteren Ingeborg, der havde ægtet en ufri Mand Mikkel Jensen Ravn. De solgte den 1671 til Enevold Kaas, som 1676 skedede den til Hans Juul til Staarupgd. 1572 havde Kronen mage- skiftet den til Niels Kaas til Taarupgd.
Fly (Flø) tilhørte 1231 Vald. Sejr og senere Erik Plovpennings Døtre. — I Sognet er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. ved Iglsø Kokshøj, der indeslutter to ret an- selige og velbevarede Jættestuer.
Svend Fredberg til Kjærgaard nævnes 1642.
Videbrev for Fly S., se Saml. til j. Hist. X S. 277.
Vrove Sogn omgives af Annekset Resen, Vridsted, Fly, Smollerup og Davbjærg Sogne. Kirken, mod V., ligger 2 Mil S. for Skive og 3 Mil V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Smedebjærg, 155 F., 49 M. , Thorshøj, 219 F., 69 M.) ere ler- og sandmuldede, for en ringe Del sandede; en Del Hede; en Del af Sjørup Plantage (S. 659). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Holstebro og fra Skive over Paarup til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 4508 Td. Ld., hvoraf 1470 besaaede (deraf med Rug 376, Byg 145, Havre 712, Blandsæd til Modenhed 9, Grøntf. 27, Kartofler 67, andre Rodfr. 131), Afgræsning 1157, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632, Have 22, Skov 383, ubevokset 147, Moser 12, Kær og Fælleder 136, Heder 407, Veje og Byggegr. 140 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 769 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Koer), 877 Faar og 544 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 133 Td.; 42 Selvejergaarde med 115, 42 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1890: 550 (1801: 265, 1840: 259, 1860: 316, 1880: 477), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 419 af Jordbrug, 46 af Industri, 17 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vrove (1507: Vroffue) med Kirke, Præstegd. og Skole; Vester-Børstitig\ Sjørup med Distriktslægebolig, Dyrlægebolig og Kro. Kjeldbjærggde. ; Vittruf^gd. Virkelyst^ Plantorbolig.
Vrove S., een Sognekommune med Annekset, horer under Fjends Norlyng Hrd/s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjorup Lægedistr. , 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 147. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Den velbevarede Nordside har tre oprindl. Vinduer og Portal med Søjler; Sydsiden og Apsis, med et oprindl. Vindue, ere om- satte. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Korbuen og Buen mellem Kor og Apsis ere bevarede (den sidste er Sakristi), Vaabenhuset er af Granit og Munkesten. En Til- bygn. mod S., hvis murede Spidsbue endnu ses, nedbrødes 1827 (se Kirkch. Saml. 4. R. IV S. 638 flg.). Altertavle i Renæssancestil med Kopi af Leonardo da Vincis Nadverc. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil fra U)C>9. Stole- stader med malede Allegorier, fra 1703-5.
664 Viborg Amt.
Børsting (Byrstyng) tilhørte 1284 Erik Plovpennings Dotre.
I Sognet er der fredlyst 3 Gravhoje, deribl. ved Kjeldbjærggd. Store Thors- høj og ved V.-Borsting den 30 F. hoje Møgdhøj. — Fra den nordl. Del af Sjorup Hede strækker sig gennem Sydspidsen af Smollerup Sogn ind i Davbjærg Sogn en temmelig lige Jordvold, Dronning Margrethes Vold, der ved begge Ender støtter sig til større, utilgængelige Strækninger. Den er utvivlsomt, en ældgammel Vej- spærring.
Resen Sogn, det storste i Herredet og Anneks til Vrove, omgives af dette, Vridsted Sogn , Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det skilles ved Karup Aa, Lysgaard. Hrd. (Karup S. V- Frederiks og Davbjærg Sogne. Kirken, mod V., ligger henved 2^/^ Mil S. for Skive og ligesaa langt V. S. V. for Viborg. De mod 0. til Dels bakkede, mod V. langs Aaen jævne og lavtliggende Jorder ere skarpsandede med Kær^og Mose samt Hedestrækninger, der dække henved Halvdelen af Arealet.
Fladeindholdet 1896: 8085 Td. Ld., hvoraf 1082 besaaede (deraf med Rug 367, Byg 56, HavTe 354, Boghvede 65, Bælgsæd 5, Spergel 77, Blandsæd til Modenh. 13, Grøntf. 30, Kartofler 72, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 1683, Høslæt, Brak, Eng m, m. 659, Have 9, Skov 8, Moser 240, Kær og Fælleder 294, Heder 3957, Flyvesand 4, Veje og Byggegr. 139, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898 : 128 Heste, 565 Stkr. Hornkvæg (deraf 261 Køer), 966 Faar, 241 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 93 Td.; 30 Selvejergaarde med 78, 62 Huse med 15 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 397 (1801: 155, 1840: 323, 1860: 365, 1880: 413), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 310 af Jordbrug, 31 af Industri, 7 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Resen (Sønder-R.) med Kirke og Skole; Råbes \ Høglid med Skole og Vandmølle. Koldkiirgde. (1203: Kaldækot, 1507: Koldkudt); Over- og Neder-Torp, Ode. og Huse. Moeshals^ Huse. Mølgd.y Kongenshus^ Od.
Resen S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 146. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke- loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Norddøren og et Par Vinduer ere be- varede (tilmurede). Sydvæggen og Korgavlen ere omsatte. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet Underrum (med Dør ind til Skibet), der nu tjener som Vaabenhus. Altertavle i Renæssancestil fra 1671. Døbefont af Træ fra 1710. Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Høgild er der fredlyst 1, ved Koldkurgde. 7 Gravhøje.
Ved Sognets Sydgrænse løber en Bæk i Skive Aa. „Midt i Bækken er der en Sten, paa hvilken man kan trine over Bækken; samme er en Skelsten, og paa den kan man kaste med Sten i 3 Stifter: Viborg, Aarhus og Ribe, 3 Sysler: Løver, Har og Ommer, 3 Amter: Silkeborg, Lundenæs og Hald, 3 Herreder: Lysgaard, Ginding og Fjends, 3 Sogne: Karup, Haderup og Resen, og 3 Bymarker: Karup, Hessellund og Høgild" (D. Atl. IV S. 672). Stenen er nu forsvunden.
Om Frederiks Sogn, hvoraf en Del (5764 af 12,454 Td. Ld., 33 af 68 Td. Hrtk., med 328 af 77 5 Indb. i 1890) horer til Fjends Hrd., den anden Del under Lysgaard Hrd., se dette.
Rinds Herred.
Sogne:
Vesterhølle, S. 666. — Østerbølle, S. 66S. — Gedsted, S. 66S. — Fj'elsø, S. 66g. Simested, S. 6 jo . — Testrups S. 6yi. — Hvam, S. 672. — Hvilsom, S. 6j4. Tostrupy S. 674. — jRovm, S. 67S. — Hersom^ S. 676. — Klejtrup, S. 678. Bjerregrav, S. 67^. — Laastrup, S. 680. — Skals, S. 681. — Ulhjærg, S. 682.
Lynderup, S. 68 j.
.(W*^
R
i-^
inds Herred ,- det nordøstligste i Amtet, begrænses mod S. af Nør- lyng Hrd., fra hvilket det skilles ved Skals Aa, mod 0. og N. af Randers Amt (Onsild Her- red) og Aalborg Amt (Gislum Herred), fra hvilket sidste det til Dels skilles ved Lerkenfeld Aa, og mod V. af Limfjorden 'C^Æ (Lovns Bredn., Virksund og Hjar- ' <^ bæk Fjord). Den største Udstræk- 2^^^^ ning fra N. til S. og fra V. til er omtr. 3 Mil. De ikke vi- dere højtliggende og temmelig /*^,(^ '-*^:^' \-f§ jævne, dog mod V. og N. bølge-
s^> , .,3«^^;åé'#^?-^"^^''tii f"™«"« •'°''*'' ^^"j"^'" p""*^''
WåM^^llf£&f- "^.Æ "^^--^d« sandmuldede og san-
dede med meget betydelige Hede- strækninger. Af Vandlobene nævnes Simested Aa. For Skov er det næsten helt blottet (856 Td. Ld.). Det hører til Amtets mindre frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. SP/g Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 71,693 Td. Ld. (7,i8 Q -Mil, 395,3 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1S95 2218 Td. Folke- tallet var V2 1890 9083 (1801: 4211, 1840: 5316, 1860: 5941, 1880: 7924). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Nørlyng Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Rinds-Gislum Herreders Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskr. (Bjerregrav, Laastrup, Skals, Ulbjærg og Lynderup) og Aalborg Amts 9. Forligskr. (Vesterbølle og Gedsted) samt Aalborg Amts 6. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Rinds Hrd., i Vald. Jrdb. Rinshæreth, horte i Middelalderen til Himmersysscl, fra 16^)0 til Hald Amt; se videre S. 008.
666 Viborg Amt.
Der er talt over 1600 jordfaste Oldtidsmonumcnter (deraf omtr. 40 Jættestuer og Dysser, Resten Gravhoje), men henved ^/g er nu slojfet eller mere eller mindre for- styrret; Vio ^^^^ ^'^^^ ^3- fredlyste. Flest kendes fra Sognene Simested (omtr. 215), Vesterbolle (170), Ulbjærg (160), østerbolle (140), Tostrup (105) og Fjelso (100).
Utt.: A'. S. Testrup, Uddr. af Rinds Hrd.'s Kronike, i Saml. til j. Hist. I S. 337 flg. _ IV. Dreyer, Oldtidsm. i den vestl. Del af R. og Gislum Hrd., smstds. X S. 184 ng. og 2. R. I S. 408 Hg.
Vesterbolle Sogn omgives af Annekset Østerbølle, Fjelsø og Gedsted Sogne og Aalborg Amt (Gislum Hrd.). Kirken, mod V., ligger 4 Mil N. for Viborg. De ikke videre højtliggende, bølgeformede Jorder ere sand- muldede, med betydelige, til Dels beplantede Hedestrækninger. Gennem den nordl. Del løber Lerkenfeld Aa, der for en Del danner Grænsen mod Aalborg Amt. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hobro til Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 6790 Td. Ld., hvoraf 2125 besaaede (deraf med Rug 515, Byg 262, Havre 1022, Boghvede 34, Spergel 16, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 90, Kartofler 94, andre Rodfr. 68), Afgræsning 1328, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1319, Have 23, Skov 94, Moser 7, Kær og Fælleder 489, Heder 1257, Veje og Byggegr. 131, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 332 Heste, 1366 Stkr. Hornkv. (deraf 524 Køer), 1907 Faar, 552 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 230 Td. ; 54 Selvejergaarde med 217, 55 Huse med 13 Td. Hrtk. og 12 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1890: 766 (1801: 430, 1840: 459, 1860: 532, 1880: 661), boede i 129 Gaarde og Huse; Er hv.: 37 levede af immat. Virksomhed, 570 af Jordbr., 79 af Industri, 7 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vesterhølle med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- us (opf. 1898) og KøbmandshdI. ; Kmidstriip; Glertip, ved Landevejen; Svingelbjærg med Skole. Hovedgaarden Lerkenfeld \izx IS'^j^ Td. Hrtk., 615 Td. Ld., hvoraf 44 Eng, 100 Kær og Mose, 158 Hede, 12 Aa og Veje, 8 Gaardspl. og Have, Resten Ager; et Teglv., en Vandmølle og ^/^ Td. H. Fæstegods. Sienildmosegaard med Parcellen Chris tinehohn har 17^/^ Td. Hrtk., 468 Td. Ld. (deraf Christineh. 3 Td. Hrtk., 142 Td. Ld.), hvoraf 75^/2 Eng og Mose, 38 Plantage, 8^2 bepl. Hede, 6 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager. Studstrtip^ Gd.
Vesterbolle S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds- Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Læge- distr. , 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 320. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirhen bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer og begge Dore, med Halvsøjlcr (Nordd. tilmuret), ere bevarede, I den se- nere Middelalder tilføjedes Taarnet — hvis hvælv. Underrum er Gravkapel og adskilt fra Kirken ved et Jærngitter — og Apsis, begge af Granit og Mursten, og Kirken overhvælvedes. Vaabenhuset er af Mursten. Skibets Sydside omsattes 1876. Udskaaren Altertavle fra omkring 170^). Granitdobefont med Dobbcllløver. Prædikestol fra 1632 med .Malerier. I Gravkapellet slaa to .Marmorkister, hvori hvile General W. C. V. Liittichau og Hustru Lucie .Magd. Ochscn. Kisterne i Gravhvælvingen under- neden ere 1878 nedsænkede paa Kirkcgaardcn. I en Hvælving under Koret hviler Kirsten Rosenørn, f 1694, g. m. nedennævnte P. Lerche. Series pastorum. Klokken, med Indskrift i .Majuskler, er fra 1420.
lerkenfeld er dannet af to Gaarde Bonderup og Kokholm. Bonderup solgtes 1455 af Per Godikscn, som havde arvet den efter sin Hustrus Moder, til Wolf Jen- sen; men alt 1442 var den beboet af HerredsfoLrden i Gislum Hrd., som boede her
Rinds Herred. — Vesterbelle Sogn.
667
endnu 1463. 1467 ejedes den af en velbyrdig Jes eller Jep Haning, hvis Sen Haning Jepsen el. Jensens Enke Inge Jepsdatter solgte Kokholm til sin Broder velbyrdig Svend Oluf Jepsen, der 1498 solgte den til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz. Inge ægtede siden en Bonde Christen Orn, og de pantsatte Bonderup til Niels Clementsen, hvis Enke Anne Mikkelsdatter 1540 afkobte Aage Jepsen i Svenstrup og hans Hustru Marin Laurensdatter den Del i B., som Marin arvede efter sin Broder, Haning Jep- sens og hendes Moder Inges Son. Formodentlig har Anne iMikkelsdatter solgt B. til Niels Lange, der 1554 mageskiftede den til Mariager Kloster, som 1555 skødede den og Kokholm til Hr. Jørgen Lykke (f 1584). Efter ham samledes B. af Rigs- admiral Claus Daa, f 1641; dernæst ejedes den af Sønnen Vald. Daa (f 1691), der- næst af Justitsr. og Landsdommer Peder Lerche, der 1677 fik den ved Indførsel og 1681 udløste en anden Kreditor Wolf Blome samt da gav den Navnet L. og 1695 oprettede den til et Stamhus. Tillige fik han Birketingsret til Gaarden (ophævet 1813). Efter hans Død 1699 gik Stamhuset over til Gehejmer. Vincents L., f 1742, derpaa fra 1735 til hans Søn General Grev Chr. L., der 1743 fik kgh Tilladelse til at om- bytte det med en Fideikommiskapital og solgte L. med Hessel, Tiender, Kirkeskyld og Gods (henh. 39, 12, 161, 13 og 425 Td. H.) for 29,500 Rd. til General Wulff Casp. v. Liittichau (f 1765), hvis Enke Lucie Magd. Ochsen døde 1775, i hvilket Aar L. blev købt af Ritm. Joh. Liittichau og Lieutn. Chr. Cæsar Liittichau (36, 131
"^.Xv
P- - Jg ""-^i^?^ C- ^""I^^p''- '^'v' ^'^^ ^'V^ •'&•■ -S
~^:^^5^??^?r^j;tf»-~-
-iiss;^^
Lerkenfeld, set fra Gaarden.
og 375 Td. H.) for 63,000 Rd., men sidstnævnte blev 1779 Eneejer efter at have udkøbt den 1777 afdode Joh. L.'s Arvinger. Han solgte den 1793 for 73,iX)0 Rd. til Brødr. Mikkel (f 1819), Jens (f 1846) og Peder Kjeldsen, i hvilken Families Eje den er forbleven; nu ejes den af Mathias K.'s Søn, H. K. — Hovedbygningen, der skal være opf. eller ombygget 1570 af Jorg. Lykke, bcstaar af en Midtfloj af Egebindingsv,, beklædt med een Stens Mur, i to Stokv. med hvælvede Kældere (Tendehvælv.), og to mindre Sidefløje i to Stokv., af Grundmur; ved Nordsiden af Midtfløjen er et rundt Taarn med Pyramidetag og en oprindl. Egevindeltrappe; en rundbuet Dør, med Halvsojler, paa Vestflojcn har fort ind til et tidligere overhvælv. Kapel (nu Mejeri); i Ostflojens 2. Stokv. er en stor Sal mod Kamin i Rokokostil og W. C. v. Liittichaus og Hustrus Navnetræk samt Aarst. 17(M-65. Der har været en 4. Fløj, som lukkede for Borggaarden mod N. Fra Midtfløjen gaa to mindre Side- fløje ud mod Haven. De gamle Grave findes endnu. {E. T. Kristensen, nogle Efter- retn. om L. ældre Hist., Viborg 1889).
1406 solgte Zacheus Myre sin Rettighed i „Westerbøli^ til Dronn. Margrethe. Talen er sikkert om Nedre Hovgaard, der beboedes af Knud Hakonsen og Fru Bodil, hvis Arvinger ligeledes 1406 solgte den til Dronningen. — I Knudstriip ejede Brødrene Christiern og Jep Benderup en Gaard, som Erik Hog 1537 solgte til Axel Juul. — Per Hvid af Sringelbjærg nævnes 1401.
Svingelhjivrg var i Middelalderen et eget Sogn og Anneks til Gislum, Vonsild og
668 Viborg Amt.
Farsø (se S. 525). Ifl. Kongebrev af ''/j^ 1566 blev Svingelbjærg Kirke nedbrudt, da Beboerne selv havde erklæret, at de ikke kunde holde den ved Magt, fordi kun 7 Gaarde ydede Tiende til den, og derfor begærede at maatte „fange Vesterbelle Kirke til deres Sognekirke". Dens Materiale anvendtes til Vesterbolle Kirke (se D. Kirkclove II S. 87); ogsaa Lerkenfeld Taarn skal være bygget af det, ligesom man i Laden til Mollen har fundet Sten fra Kirken, hvis Sted endnu paavises. Om Sagnet om Jørgen Lykke og Præsten Mads i Ullis, der bl. a. er behandlet i St. Blichers , Vinhandleren og Herremanden", se S. 527.
I Sognet findes flere Steder, saaledes paa Knudstrup Hede og navnlig paa Glerup Hede, firkantede, 100-200 F. store Pladser, indhegnede af lave Jordvolde, formentlig Dyrkningsstykker fra Oldtiden. — Der er fredlyst 9 Gravhoje.
Præsten i Vesterbolle Laurids Axelsen, f 1717, fortsatte de af Præsten i Ulbjærg- Lynderup Mads Farstrup begyndte Dagboger fra 16., 17. og 18. Aarh., udg. aflgn. Becher, Aalborg 1813.
Osterbelle Sogn, Anneks til Vesterbolle, omgiv^es af dette, Fjelsø, Hvam, Simested og Testrup Sogne samt Aalborg Amt (Gislum Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3^/4 Mil N. for Viborg- De mod N. V. og 0. noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede og skarpsan- dede, med en Del Hede. Nordgrænsen dannes af Lerkenfeld Aa, Sydøst- grænsen af Simested Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til Løgstor samt Hobro-Løgstør og Viborg-Aalestrup Banerne.
Fladeindholdet 1896: 3891 Td. Ld., hvoraf 1401 besaaede (deraf med Rug 310, Byg 151, Havre 710, Boghvede 24, Spergel 28, Blandsæd til Modenh. 11, Grøntf. 67, Kartofl. 68, andre Rodfr. 32), Afgræsn. RXM, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 622, Have 13, Skov 10, ubevokset 4, Moser 27, Kær og Fælleder 186, Heder 549, Stenmarker m. m. 6, Veje og Byggegr. 69 Td. Kreat ur hold 1898 : 184 Heste, 759 Stkr. Hornkv. (deraf 351 Køer), 1088 Faar, 330 Svin og 16 Geder. Ager og EngsHartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 117 Td.; 36 Selvejergaarde med 102, 53 Huse med 15 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 640 (1801: 234, 1840: 275, 1860: 354, 1880: 505), boede i 114 Gaarde og Huse; Er- hverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 500 af Jordbr., 68 af Industri, 27 af Handel, 22 af deres Midler, og 15 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: 0 sier bølle med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1890) og Jærnbanehpl. ; Bygti7n\ Aalestrup med Missionshus (opf. 1896), Jærn- bane-, Telegraf- og Telefonst. Ttiehøje, Gd. og Huse. Fuglsang, Gd.
Østerbølle S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 319. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (med Spor af Overgangsstil) af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer (eet paa Sydsiden med rige Profiler, se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 263), den halvrunde Korbue og begge Døre (Nordd. tilmuret) samt en Dør paa Korets Sydside (ligeledes tilm.) ere beva- rede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælv. Underrum; Vaabenhuset er ogsaa af Granit og Mursten. Restauration af Murene 1880 og 1891. Altertavlen er fra 1703. Prædikestolen er skænket 1603 af Christen Børialsen. Ny Granitdøbefont.
I Sognet er der fredlyst 5 Gravhøje.
Gedsted Sogn omgives af Annekset F'jelsø, Vesterbolle Sogn, Aalborg Amt (Gislum Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lerkenfeld Aa, Limfjorden (Lovns Bredn.) og Ulbjærg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3V2 Mil N. for Viborg. De ikke videre højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldsandede og skarpsandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Log- stør til Viborg og Hobro.
Fladeindholdet 1896: 2632 Td. Ld., hvoraf 984 besaaede (deraf med Rug
Rinds Herred. — Vesterbolle, Østerbolle, Gedsted og Fjelso Sogne. 669
233, Byg 143, Havre 402, Boghvede 17, Spergel 79, Blandsæd til Modenhed 3, Grontf. 33, Kartofler 45, andre Rodfrugter 28), Afgræsn. 644, Heslæt, Brak, Eng m. m. 437, Have 15, Moser 21, Kær og Fælleder 270, Heder 213, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreaturhold 1898: 184 Heste, 721 Stkr. Hornkv. (deraf 287 Koer), 1187 Faar, 375 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 155 Td.; 45 Scl vejergaarde med 139 og 47 Huse med 16 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 611 (1801: 264, 1840: 358, 1860: 332, 1880: 428), boede i 100 Gaarde og Huse; Erhverv: 35 levede af immat. Virksomh., 362 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 107 af Industri, 54 af Handel, 10 af forsk. Daglejer- virks., 28 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gedsted {\2Z^\ Geetsteth, 1307r Gettstæthæ) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1896), Forsamlingshus (opf. 1885), Afholdshjem (opf. 1900), Lægebolig, Sparekasse (opr. 22^5 1898; ^Va 1899 var Spar. Tilgodeh. .17,765 Kr., Rentef. 4 pCt., Antal af Konti 57), Kobmandshdl., Tang-Madrasfabrik, Farveri, Andelsmejeri, Kro, Stals- telefonst. og Postekspedition; Bys trup med Skole. Nørgd.^ Dalsgd., Holm- markgd.
Gedsted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 321. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarme mod N. og S. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede. I den senere Middel- alder tilføjedes Taarnet, med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og de hvælvede Korsarme samt Vaabenhuset, alle af Granit og Mursten. Ved en Restauration 1868 hævedes Vaabenhusets Bjælkeloft, saa at den smukke Norddør helt kom til Syne. I Vaabenhuset en gml. Egetræsdør med Indskr. Der er 1884-95 foretaget store Ombyg- ninger ved Kirken. Alterramme med Maleri af Fru Ingemann. Gammel egetræs- malet Prædikestol. Granitdøbefont. Under den nordl. Korsarm en lukket Gravhvæl- ving. I Spidsbuerne, der fra Korsarmene føre ind til Kirken, findes Nicher.
I Gedsted skal have ligget en Kongsgaard, fra hvilken (Geetstath) Erik Menved ^3 1289 udstedte nogle Privilegier for Vitskøl Kloster. Den kom senere i privat Eje, men blev 1408 tilskødet Dronn. Margrethe af Brødrene Per Sommer, Peder og Thomes Gedsted, hvis Vaaben var Hovedet af en Gedebuk. Gedstedgd. var da beboet af en Væbner Bratze, og endnu 1514 solgte Lars Bratze Gods i Gedsted til Bisp Erik Kaas. 1482 nævnes Mogens Nielsen i G.
Fjelsø Sogn, Anneks til Gedsted, omgives af dette, Ulbjærg, Tostrup, Hvam, Øster- og Vesterbolle Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 3^4 Mil N. for Viborg. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere sandmuldede med Klægunderlag, med en Del Hede mod V. Østgrænsen dannes af Simested Aa.
Fladeindholdet 1896: 3860Td. Ld., hvoraf 1215 besaaede (deraf med Rug 321, Byg 159, Havre 595, Boghvede 27, Blandsæd til Modenhed 8, Grontf. 16, Kar- tofler 60, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1239, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 547, Have 18, Skov 3, Moser 21, Kær og Fælleder 125, Heder 628, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 186 Heste, 732 Stk. Hornkvæg (derat 327 Køer), 1357 Faar, 302 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 120 Td.; 41 Selvejergaarde med 98, 66 liuse med 22 Td. Hrtk. og 6 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1890: 586 (1801: 226, 1840: 316, 1860: 368, 1880: 508) boede i 11 1 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 466 af Jordbrug, 45 af Industri, 7 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fjehø, beliggende om en lille So, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (indrettet 1890), Mølle og Kobmandshdl.; Kloirup med Skole; Ettrup.
670 Viborg Amt.
Fjelso S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 322. Lægd. Kirken tilhorer Sogneboerne.
Den hojtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddoren, med ornamenteret Overligger, og Norddoren (sidste til- muret) ligesom den halvrunde Korbue ere bevarede. I senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet. Det nye Vaabenhus, af Mursten og med Granitsokkel, er opf. i romansk Stil 1887 (Arkitekt :_.Paludan). Udskaaren Altertavle (restaur. 1895), skænket 1735 af Christen Sørensen i Vesterris. Prædikestol og Degnestol i Renæssancestil, den sidste fra 1634. Granitdobefont. Klokken er fra den tidligere Middelalder.
Ved Fjelso er der fredlyst en Gravhøj med et dobbelt Gravkammer, samt en af to parallelle, sammenbyggede Langhøje bestaaende, 552 F. lang Jordhøjning.
Simested Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Testrup, VesterbøUe, Hvam og Hvilsom Sogne samt Aalborg Amt (Gislum Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 3^/^ Mil N. N. 0. for Viborg og omtr. 2 Mil V. N. V. for Hobro. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldsan- dede og skarpsandede, med en Del Hede; ved Nordgrænsen Skat Skov. Simesied Aa løber gennem Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Aalborg og fra Løgstør til Hobro samt Hobro-Løgstør Banen og Vib.-Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 6794 Td. Ld., hvoraf 2264 besaaede (deraf med Rug 541, Byg 266, Havre 1051, Boghvede 13, Bælgsæd 4, Spergel 21, Frøavl 10, Blandsæd til Modenhed 43, Grøntf. 103, Kartofler 129, andre Rodfr. 82), Afgræsn. 1729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1075, Have 43, Skov 100, ubevokset 13, Moser 137, Kær og Fælleder 297, Hegn 10, Heder 933, Veje og Byggegr. 168, Vandareal m. m. 24 Td. Kreaturhold 1898: 291 Heste, 1468 Stkr. Hornkv. (deraf 740 Køer), 1680 Faar, 701 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk, 1895: 212 Td.; 70 Selvejergaarde med 182, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1107 (1801: 429, 1840: 592, 1860: 694, 1880: 1024), boede i 204 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virk- somh., 812 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 101 af Industri, 34 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Simested, ved Hobrovejen, med Kirke, Skole, Kro (noget 0. for Byen), JærnbanehpL, Telegraf- og Telefonstation; Toriip, ved s. Vej, med Skole og Kro; Gtddager\ Hverrestnip med Eveldrup Præstegd. (noget N. V. for Byen); Baandriip med Fattiggaard (opr. 1891, PI. til 20 Lemmer); Skjershale\ Korsø med Skole. Dalsgaard Huse. Hovedgaarden Korsøgaard har I5V2 Td. Hrtk., 600 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 70 Skov og Plantage, Resten Ager; Torvefabrikation. Grangd.j Bjerregd., Højslevmølle, Od., med Farveri.
Simested S., en egen Sognekommune, horer under Rinds-Gislum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægcdistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 317. Lægd. Kirken tilhører Viborg Sparekasse.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel, Eet Vindue ses; begge Dore (Sydd. tiimurct) ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum. Kirken er i de senere Aar undergaact flere Ombygninger paa Grund af Brostfældighed, blandt andet er Vaabenhuset opf. fra nyt 1884 i romansk Stil. Altertavle fra 1883 med Maleri af A. Dorph (den korsfæstede). Prædikestol fru 18S4 med Billeder af Evangclistcrno. Granitdobefont. Orgelet er skænket 1891 afFrk. Behrend.
Rinds Herred. — Fjelso, Simested og Testrup Sogne. 671
I Taarnet bag Orgelet et Billede af Hellevad til Korsøgd, Klokken er fra den senere Middelalder.
Kor Søgaard erhvervedes af Rigsraad Hr. Morten Jensen (Gyrstinge) omtr. 1447 kort før hans Ded, og han efterlod den til sin Søn Oluf Mortensen, hvis Datter Anne bragte Gaarden til sin Mand Peder Skram; den ejedes saa af deres Søn Erik S., t 1568, dennes Son Laurids S. 1569, hvis Datter Maren S. 1624 efterlod den til sine Søsterbørn Oluf og Lisbeth Daa, der 1634 solgte den til Hr. Mogens Kaas. Dennes Søn Erik K. ejede den (10 Td. H.) 1665, og siges den da tilforn at have været en Bondegd. Han mistede den 1666, da Christen Olufsen i Viborg gjorde Indførsel i den; denne solgte den 1681 til Peder Benzon til Havnø (f 1701), efter hvem Niels Benzon 1702 paa sine Broderbørns Vegae kompletterede K. med 200 Td. Bøndergods. 1721 solgte Ritm. Hans Benzon K. (14 Td H.) til Chrf. Rosenørn (t 1745), men paa Auktion efter dennes Søn Oberstlieutn. Peder R. 1775 blev den (14, 45 og 210 Td. H.) for 22,500 Rd. købt af Conrad Jørgen Friis (f 1778), hvis Dødsbo solgte den for 20,000 Rd. til Lars Hellevad og H. A. Tegder (f 1811), hvil- ken sidste 1796 afkobte sin Fætter hans Halvpart for 7200 Rd. Tegder solgte en stor Del af Godset. Hans Enke Kirstine Schaarup ægtede 1812 M. Galten Kruuse, der bortsolgte Resten af Godset. 1828 fik Forvalter Agier Skøde paa K. for 14,700 Rd.; 1848 købte Lund den for 12,000 Rd., fra hvis Søn den 1859 gik over til Grev C. F. E. Rantzau; 1872 købtes den for 29,000 Rd. af Fritze, 1887 for 1 17,000 Kr. af Poulsen, efter hvem den arvedes 1890 af cand. jur. Behrend; 1892 købtes den af V. Løhde, hvorpaa den jydske Kreditforening solgte den 1896 for 84,000 Kr. til den nuv. Ejer, Th. Smidt. — Bygningen, af Bindings v., er omtr. 150 Aar gammel; alle Avlsbygningerne, af Kamp, ere fra 1870'erne. Gaarden er omgiven af Grave.
Bjerregaard i Simested nævnes 1512.
Simested havde alt ved Reformationstiden Hvam og Hvilsom til Annekser. I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at der skulde holdes en Kapellan, med Bolig i Hvam; fra 1742 blev han residerende; men ved Reskr. af ^sj^q 1805 nedlagdes Em- bedet, og samtidig bleve Hvam og Hvilsom et Pastorat for sig (fra ^/^ 1806). Ved Reskr. af ^/^ 1817 blev Testrup Anneks til Simested; ^^/^^ 1825 bleve Hvam og Hvilsom atter Annekser til Simested, medens Testrup lagdes til Gislum og Vonsild (se S. 524) og V? 1859 til Vesterbølle-Osterbølle; 1879 udskiltes atter Hvam og Hvilsom, og Testrup kom igen til Simested.
I Sognet er der fredlyst 1 Høj med Gravkammer, 1 Langdysse, 3 Langhøje og 19 runde Gravhøje.
Testrup Sogn, Anneks til Simested, omgives af dette og Østerbølle Sogn samt Aalborg Amt (Gislum Hrd.), hvorfra det skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, midt i Sognet, ligaer 4 Mil N. N. 0. for Viborg og 272 ^lil N. V. for Hobro. De noget højtliggende, mod S. bakkede Jorder ere over- vejende sandede.
Fladeindholdet 1896: 2086 Td. Ld., hvoraf 722 besaaede (deraf med Rug 209, Byg 67, Havre 297, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 45, Grontf. 20, Kar- tofler 38, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 367. Have 12, Skov 146, ubevokset 8, Moser 28, Kær og Fælleder 64, Heder 172, Veje og Byggegr. 35 Td. K re at ur hold 1898: 50 Heste, 402 Stk. Hornkvæg (deraf 183 Køer), 357 Faar, 202 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 47 Td.; 9 Selvejergaarde med 38, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, '/a 1890:234(1801: 75, 184(^: 130, 1860: 145, 1880: 226), boede i 49 Gaarde og Huse; Erhverv: 2 levede af immat. Virksom- hed, 202 af Jordbr., 16 af Industri, 2 af Handel, 6 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Testrup med Kirke og Skole. Gaarden Vester ris har 12^4 Td. Hrtk., 510 Td. Ld. (i T. og Østerbolle S.), hvoraf 34 Eng, 162 Skov og Plantage, 10 Mose, Resten Ager; et Hus. Kastrup, Od. (8 Td. H.), Testrupgd. (6 Td. Hrtk.).
Testrup S., en egen Sognekommune, horer under Rinds-Gislum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farso Lægedistr., 9. Landstings-
672 Viborg Amt.
Og Amtets 5. Folkctingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 318. Lægd. Kirken tilhører Sognebcboerne.
Kirken^ ved Testrupgaard, bestaar af Skib og Kor ud i eet og Apsis, med Bjælkeloft. Oprindl. er Kirken opf. i 1. Halvdel af 15. Aarh. i gotisk Stil af rode Munkesten og be- stod af et overhv. Skib, et stort Kor med Apsis, med Bjælkeloft, to vistnok hvælvede Korsarme ved Korets Vestende og et Taarn mod V. Nu staar kun Koret med Apsis og Skibets ostl. Hvælving, der benyttes som Forhal. Det ovrige er nedbrudt, vist- nok væsentlig 1748, hvilket Aarst. staar paa den nuv. Vestgavl. De to Rundbuer ind til Korsarmene ses endnu, tilmurede. Alle Prydelser fra kat. Tid ere forsvundne. Altertavlen er i Barokstil med et Maleri (Christus i Getsemane) ; Prædikestol i Renæs- sancestil fra 1615. De øverste Stolestader ere fra 1721. Den største af Klokkerne gaves af Fr. II 1567 tU Viborg Domkirke, da dennes Klokker smeltede ved Branden. Testrupgaard var sikkert oprindl. en adelig Sædegaard; 1399 nævnes en Adels- mand Jacob Hemmingsen af „Teztorp". Senere kom den under Viborg Bispestol, og 1432 skal Bisp Herman have indrettet den til et Hospital, som Bisp Torlav omtr. 1439 indviede til St. Karen (undertiden kaldes det ogsaa St. Søren i Testrup). I Spidsen for Hospitalet stod en Forstander, der tillige var Præst for Testrup Kirke og Gislum Pastorat; fra 1511 til 1535 vare efter hinanden Chr. Nielsen, Villads, Mester Chr. Puszel , Jørgen Ebbesen, Erik Hog og Ib Lauridsen Forstandere (dog boede her 1503 tre Adelsmænd: Niels Juel, Thomes Skadeland og Ebbe Simonsen [Udsøn], 1532 Niels Juels Enke Fru Marine Nielsdatter). Til Hospitalets Fremvækst bidrog ikke lidet den nærliggende St. Sørens Kilde, en meget besøgt Valfartskilde. Ved Testrup holdtes endvidere aarl. Markeder, saaledes Dal Marked, der holdtes i Mar- kedsdal S. V. for Kirken (ifl. Testrup, se Saml. til j. Hist. I S. 363, laa den i øster- bølle Sogn); 1556 henlagdes disse til Hannedal, 1561 og paany 1574 til Hobro. Efter Reform, faldt Gaarden til Kronen, men vedblev endnu en Tid at være Hospital; 1542 fik Svend Juel Brev paa den mod at „besørge de fattige S3''ge Mennesker med god Værelse, Sengklæder o. a."; 1545 skænkede Chr. III den til Viborg alm. Hos- pital (se S. 568), der 1699 solgte den (12 Td. H.) og al Testrup By (i alt 43 Td. H.) for 1366 Rd. til Poul Lauridsen. Den ejedes 1717 af Hans Wassard (f 1720), hvis Enke 1751 solgte den (13 og 157 Td. H.) til Jak. Joh. Colding, der 1754 solgte den til H. Chrf. Rosenørn til Nøragergd. Hans Halvbroder Gehejmer. M. G. Greve Rosen- crone solgte den 1800 for 100,000 Rd. til Kancellir. Tolstrup og Ritm. Schuchardt, af hvilke førstn. solgte sin Part til Landsdommer Fønss. Nuværende Ejer er G. Hansen. — Hospitalet har ligget ved den vestl. Ende af Kirken; i Slutn. af 18. Aarh. saas endnu Rudera. En omir. 1860 ved Testrupgd. fremgravet Ruin (40 X 20 F.), med tykke, indtil 5 F. høje Mure af røde Mursten, er mulig en Rest af Hospitalet.
Kastrup og Vesterris vare fordum adelige Gaarde. Som Ejere af den første nævnes 1500 Laurids Skadeland, 1505 Jørgen Skadeland, siden Pors Nielsen af Slægten Børialsen, Søn Niels Pors 1595, Søn Jørgen Pors, der siges for Armod at have forladt Kastrup. Det maa være sket før 1637, thi da solgte Fru Ellen Marsvin den til Hr. Mogens Kaas. 1462 nævnes en Væbner Nis Jensen i Vesterris, 1546 Bertel Andersen i V., Væbner, derefter dennes Son Laurids Bertelsen Horby 158(), hvis Enke Anne Skade ægtede Peder Munk, der ogsaa skrev sig til V. Sammen med Laurids Bertelsen skrev Jørgen Harbou sig 1580 til V. Mulig der dog har været to Steder af dette Navn, thi 1618 skødede Fru Sophie Ulfstand V. „i Hornum Herred* til Iver Juul, der 1623 alT^rod denne Gaard og lagde Jorderne under Lundbæk.
Ved Testrup er der fredlyst 1, ved Vesterris 16 Gravhøje, deribl. den anselige Rishøj med to hosliggende, ganske lave Høje.
Om Sognehistorien se S. 524 og 671.
Hvam Sogn omgives af Annekset Hvilsom, Simested, Østerbolle, Fjelso, Tostrup og Rovm Sogne. Kirken, mod V. ligger 3^4 Mil N. for Viborg og 274 Mil V. N. V. for Hobro. De ikke videre højtliggende, bakkede Jorder ere sandblandede; nu er der næsten ingen Hede mere. Paa Nord- og Vestgrænsen lober Simested Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Aalborg og Vib.-Aalestnip Banen.
Fladeindholdet 1896: 3000 Td. Ld., hvoraf 1(>32 bcsaacde (deraf med Rug 261, Byg 91, Havre 511, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grontf. 27, Kar- totter 38, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 1118, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 467, Have 23,
Rinds Herred. — Testrup og Hvam Sogne. 673
Skov 29, Moser 12, Kær og Fælleder 56. Heder 146, Veje og Byggegr. 100, Vand- areal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 180 Heste, 671 Stk. Hornkvæg (deraf 334 Køer), 704 Faar, 337 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 91 Td.; 24 Selvejergaarde med 85, 22 Huse med 6 Td. Hrtk. og 9 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1890: 350 (1801: 190, 1840: 227, 1860: 249, 1880: 332), boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virk- somhed, 252 af Jordbr., 25 af Industri, 15 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres iMidler, og 7 vare under Fattig v.
I Sognet Byen Hvam med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og For- samlingshus (opf. 1895 og 1885), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbanehpl., Telegraf- og Telefonst. Tids trup gde. Hovedgaarden Lille- Restrup har 133/^ Td. Hrtk., 355 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 20 Plantage og Have, 35 til Huse m. m., Resten Ager. Kalle s trup gd. med Fællesmejeri , Sophies- minde^ Od., Restrup-Krog, Gd., m. m.
Hvam S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum Hrd/s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 316. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede. I senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet (senere tilmuret; Taarn- rummet er Materialhus). Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid ; Skibets Ostgavl er omsat med Mursten. Altertavle (med Nadveren) i Renæssancestil. Ny Prædikestol og Granitdøbefont. I Kormuren smuk Ligsten (før i Korgulvet), med Portrætfigurer, over Niels Harbou, f 1556, og Hustru Birgitte Munk.
Restrup (eller Lille- R^ nævnes alt før 1400, da Jens Pig skødede den til Ebbe Skytte, og 1470, da den tilhørte en Væbner Niels Pedersen, men 1476 Jens Nielsen og hans Hustru Elne Mogensdatter; han forte Munkernes Vaaben. Ogsaa en Fru Johanne Nielsdatter af R. nævnes og 1488 Christen Grøn af R. 1511 solgte Albert Skeels Arvinger den til Landsdommer Niels Clementsen, ved hvis Fald 1518 og derpaa flg. Død den gik over til Kronen, der overlod den til hans Enke. Hans Datter bragte den til Christen Harbou, hvis Fader Jens H. alt 1507 skrev sig af R. Han trættedes 1532 med Bisp Jørgen Friis om Tulstrupgd. i Hvam. Hans Søn- ner vare Niels H. (se under Kirken) og Jørgen H. til R.; sidstnævntes Son Otte H. og dennes Søn Niels H. skrives ogsaa til R., men have næppe været Eneejere, thi Niels H. fik 1624 tilskødet en Halvpart i Gaarden af sin Svigermoder Fru Else Krag, Laurids Lunovs. Niels H. solgte 1633 R. til Jesper Lunov, der alt med sine Brødre synes at have været Medejer forinden. Efter hans Død 1637 kom R. til hans Brodre Erik og Ove L. Siden kom en Halvpart til Fru Dorte Juul, efter hvem den gik i Arv til Chrf. Pachs, der 1645 solgte den til Hr. Mogens Kaas. Dennes Søn Erik K. skrev sig til R. Han mistede den (24 Td. H.) 1666 ved Indførsel, og den nye Ejer Karen Andersdatter Schiote, si. Alex. Romors, solgte den 1669 til Jens Jørgensen, Raadmand i Viborg, f 1685, hvis Arvinger 1686 solgte den til Forpagter paa Lojs- trup Peder Rasmussen, der 1691 frasagde sig alle Sædegaards Privilegier og solgte den (17 Td. H.) kort efter til Handelsmand i Fredericia Jak. Ros, men generhvervede den 1696 for dog straks at skode den til Hieron. Chr. Basballe. 1723 blev den af Margr. Mikkelsdatter, si. Ole Henriksens i Andi, skødet til hendes Svigersøn, Præsten i Mørke og Hvilsager Peder Sommer, f 1732 el. 33, men all 1726 blev den (17 og 31 Td. H.) solgt af Margr. Horn, si. Ritm. .Mikkel Suhrs, for 476 Rd. til Ridefoged paa Lynderup Christen Pedersen. Den flg. Ejer Oversekr. Chr. Moinichen købte Gods til og kompletterede Gaarden. Han solgte den (17 og 147 Td. H.) dog alt 1729 til Iver Jørgensen Abel. Senere tilhørte R. Gehcjmeraadinde Krabbe, hvis .ar- vinger solgte den til Kancellir. og Herredsfoged Chr. Sørensen Testrup, der 1751 solgte den (17 og 207 Td. H.) for 5990 Rd. til Soren Christensen, men 1764 paany fik Skøde paa den (17, 62 og 412 Td. H.) af sin Moder Maren Lynderup, si. Kancellir. Testrups; men ved hans Død 1773 faldt den tilbage til Moderen, efter hvem den 1781 blev kobt for 15,330 Rd. af Krigskommissær Testrup til Viflcrt;. holm, som 1799 overdrog den for lo,iO) Rd. til sin Søn Soren T. Senere ejedes åcv\ af
Trap: Danmnrk. 3. Udp. IV. •*«^
674 Viborg Amt.
Kammerr. H. Svanholm til Viftertsholm, der 1831 for 3600 Rd. solgte R. til Forpagter S. Norss, som 1837 solgte den for 7400 Rd. til C. N. Schmidt. Hans Enke solgte den, efter Fraskillclscn af Sophiesminde og Restrup-Krog, 1867 for 21,000 Rd. til H. Kjeldsen, som 1888 for 90,Ci00 Kr. overdrog den til Sonnen, den nuv. Ejer M. K. — Hovedbygningen er opf. 1870afGrundmur med hojt Midtparti og 2 Floje i I Stokv.
Østergaard i Hvam (6 Td. H,) ejedes 1663 af Fru Mette Munk, f 1670. — Tuls- trupgaarde blev 1502 af Hr. Predbjorn Podebusk skedet til Jens Harbou, der 1505 solgte den til Biskop Niels Friis. 1532 forte Christen Harbou Trætte om den med Jørgen Friis. — 1477 nævnes en god Mand ved Navn Tue i Hvajn.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhoje.
Om Sognchistorien se S. 671.
Hvilsom Sogn, Anneks til Hvam, omgives af dette, Simested Sogn, Aalborg og Randers Amter (Gislum og Onsild Hrd.) samt Klejtrup og Rovm Sogne. Kirken, mod 0., ligger 3^2 Mil N. N. 0. for Viborg og 1^2 Mil V. for Hobro. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere sandede; mod S. en Del Hede. Ved Nordgrænsen løber Simested Aa.
Fladeindholdet 1896: 4705 Td. Ld., hvoraf 1297 besaaede (deraf med Rug 298, Byg 140, Havre 626, Boghvede 30, Spergel 44, Blandsæd til Modenh. 10, Grøntf. 35, Kartofler 77, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1124, Høslæt, Brak, Eng m. m. 498, Have 14, Skov 4, ubevokset 15, Moser 43, Kær og Fælleder 182, Heder 1410, Veje og Byggegr. 113 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 784 Stkr. Hornkv. (deraf 353 Koer), 955 Faar, 317 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 105 Td.; 35 Selvejergaarde med 90, 55 Huse med 15 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 499 (1801: 221, 1840: 258, 1860: 302, 1880: 443), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh. , 410 af Jordbr., 27 af Industri, 7 af Handel, 5 af forsk. Dag- lejervirks., 28 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvilsom med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlings- hus (opf. 1894 og 1886); Tollesiriip\ Siøttriip (1408: Stothorp) med Skole. Vester- Gundestrup , Gd .
Hvilsom S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 315. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, Kor og Taarn, alle med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel; i Taarnet er der dog ved senere Ombygninger benyttet Mursten ; fra Under - rummet, der aldrig har haft Vinduer og mulig oprindl. har været Forhal, føre ind til Skibet to store Rundbuer, der i Midten hvile paa en Dværgsøjle, hvis Kapitæl prydes af Mandehoveder, medens Fodstykket har Bladornamenter, alt af huggen Granit; ved Siderne hvile Rundbuerne paa firkantede Granitpiller. Eet oprindl. Vin- due og to runde Lysaabninger i Korgavlen (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 285 og 291) samt de to Døre (Sydd. tilmuret) ere bevarede. Murene ere til Dels omsatte 1875 og 1887. Vaabenhuset, af Mursten, er senere opf. Gammel Altertavle (med Treenigheden) og Prædikestol, den sidste egetræsmalet med Billeder af Evangelisterne skinnende igennem. Granitdøbefont. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Ved Hvilsom er der fredlyst 3, ved Støttrup 1 og ved Tollestrup 4 Gravhoje.
Tostrup Sogn omgives af Annekset Rovm, Hvam, Fjclsø, Ulbjærg, Laastrup, Skals og Bjerregrav Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 272 ^l'l ^'- f'O^ Viborg og 2^/4 Mil V. for Hobro. De noget højtliggende og bakkede Jorder (mod N. Tulsbjærge, højeste Punkt 220 F., 69 M.) ere let- og skarpsandede. Gennem Sognet lobcr Simested Aa. En Del Hede. Gennem den sydl. Del gaar Viborg-Aalestrup Banen, ved Østgrænsen Lande- vejen fra Vib. til Aalborg.
Fladeindholdet 1896: 3832 Td. Ld., hvoraf 1176 besaaede (deraf med Rug 289, Byg 97, Havre 582, Boghvede 48, Spergel 45, Blandsæd til Modenh. 3, Grontf. 27, Karton. xA, andre Rodfr. 3*)), Afgræsn. 1031, Høslæt, Brak, Eng m. m. 397,
Rinds Herred. — Hvam, Hvilsom, Tostrup og Rovm Sogne. 67 5
Have 12, Skov 44, Moser 24, Kær og Fælleder 38, Hegn 4, Heder 1007, Veje og Byggegr. 92, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 167 Heste, 606 Stkr. Hornkv. (deraf 281 Koer), 942 Faar og 215 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td. ; 29 Selvejergaarde med 87, 30 Huse med 8 Td. Hrtk. og 4 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1890: 379 (1801: 210, 1840: 220, 1860: 239, 1880: 318), boede i 62 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virk- somhed, 292 af Jordbr., 13 af Industri, 33 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tostrup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlings- hus (opf. 1899), Lunds Stiftelse (opr. 1824 af exam. jur. Christen L., t 1827, med et Hus til trængende), Kro og Telefonst. ; Troelstrtip\ Ugleris. Spanggde., Thorsgd., Veskrgd., Frtiergd. Skinderup Vandmølle. Møldriipy se Rovm Sogn.
Tostrup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Lands- lingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 327. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Forhal eller Underbygning til et Taarn ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Fra Forhallen fore to, paa en firkantet Pille (forneden af Granit) hvilende Rundbuer ind til Skibet (nu tilmurede); senere er der over den nordvestl. Del af Forhallen opf. et Taarn af Mursten (maaske har der været et oprindl. Taarn). Syddoren og den lidt tilspidsede Korbue ere bevarede. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er ogsaa senere. Kirkens Mure ere delvis omsatte 1872 og 1889. Altertavle i Renæs- sancestil med Maleri fra 1850 (den korsfæstede). Prædikestol i s. Stil. Granitdøbe- font. I Koret et Træepitafium, opsat 1773 af Præsten Johs. Holst over hans ded- fedte Datter, og en Metalmindetavle over Dyrlæge Andr. Seerup, f 1821.
Spanggaard og Fruergaard have ifi. D. Atl. været adelige Gaarde. — Her har ligget en Gaard Skjeldbjærghus, som i Beg. af 18. Aarh. var ganske ede. — Lige- ledes nævnes 1469 Hedegaard Gaardsted og 1495 og 1511 Herritzdall Mølle. — Ved en Høj 0. for Skinderup Bro holdtes indtil 1688 Herredstinget. Tingstenene vare endnu bevarede i 18. Aarh.
Paa Spanggaards Mark laa fordum Mindriip Kirke, der ifl. D. Atl. dannede et Anneks til Tostrup, og hvortil hørte, foruden Spanggd., Dele af Fjelso (Ettrup By), Ulbjærg (Skinderup) og Laastrup (Borup) Sogne. Endnu i Slutn. af 18. Aarh. saas Rudera af Kirken, og der er endnu Spor af Kirkegaarden.
I Sognet er der fredlyst 24^/3 Gravhøje. Paa Ugeiris Mark ligger den 200 F. lange Langdysse Vathiishøj, hvis Randsten nu for største Delen mangle (nogle be- nyttedes ved Genopførelsen af Vib. Domkirke).
Rovm Sogn, Anneks til Tostrup, omgives af dette, Hvam, Hvilsom, Klejtrup, Hersom og Bjerregrav Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^2 Mil N. N. 0. for Viborg og 2 Mil V. S. V. for Hobro. De hojtliggende, bakkede Jorder (Hulhoj, 202 F., 63 M.) ere let- og skarpsandede ; mod N. en Del Hede. I Sognet Rovm Sø ell. Barso og Hale Se; gennem Sognet løber S/:als Aa. Gennem den nordvestl. Del gaa Vib. -Aalestrup Banen og Landevejen fra Vib. til Aalborg.
Fladeindholdet 1896: 4708 Td. Ld., hvoraf 1499 besaacde (deraf med Rug 388, Byg 105, Havre 764, Bælgsæd 6, Spergel 35, Boghvede 56, Blandsæd til Modenh. 5, Grøntf. 39, Kartofler 74, andre Rodfrugter 27), Afgræsning 1421, Høslæt, Brak, Eng m. m. 508, Have 12, Skov 13, ubevokset 20, Moser 27, Kæ^r og Fælleder 37, Hegn 6, Heder 1042, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur- hold 1898: 175 Heste, 713 Stkr. Hornkv. (deraf 346 Køer), 840 Faar og 306 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td.; 24 Selvejorgaarde med 56. 58 Huse med 19 Td. Hrtk. og 4 jordlose Huse. Befolkningen, V« IB^: 431 (1801: 151, 1840: 203, 1860: 262, 1880: 358), boede i 82 Gaarde og Huse; Erhverv: 4 levede af immat. Virksomh., 342 af Jordbr., 38 af Industri, 4 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
43*
676 Viborg Amt.
■ I Sognet Byerne: Rovin (1468: Rowm) med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1899 og 1890) samt Telefonst. ; Lutid. Møldrups paa Grænsen af Tostrup og Rovm S., med Jærnbane-, Telegraf- og Tele- fonst., Molle, Gæstgiveri og Mejeri. Gaarde: Nør ris y Taarupgd.^ Trængsel^ Skamris, Møldriipgd.^ Aastrupgd.y Skravad^ med Vandmølle.
Rovm S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 328. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirken bestaar .af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid paa Sokkel med Skraakant. Senere til- fejedes Taarnet, af Granit og Mursten, med lavt Pyramidetag, og Vaabenhuset, af Mursten, foran den oprindl. Dor (Nordd. er tilmuret); Korbuen og nogle Vinduer ere bevarede. En Del af Kirkens Sydside er omsat 1871; her en som et Dambrædt udhuggen Granitsten og en Sten med et Mandehoved; paa Taarnet en Sten, hvor- paa udhugget en Fisk med Rundbuer om. Udskaaren Altertavle med et Maleri (Nad- veren) og Prædikestol med Aarst. 1592. Romansk Granitdebefont.
I Lundy tidligere ogsaa kaldet Romlund, boede Poul Børialsen, adlet ^/g 1492, derefter hans Sonner Niels og Anders Poulsen 1542 og dennes Son Poul Andersen 1574-1634. Denne lille Hovedgd. kom saa til Claus Dyre, der 1653 solgte den til Laur. Friis, som 1654 pantsalte og 1661 skedede den (med Gods 47 Td. H.) til Erik Grubbe til Tjele, hvis Svigersøn Stygge Hog ejede den (24 Td. H.) 1663; men 1672 ejedes ^/^ af den af Werner Mattissen i Amsterdam. 1688 blev den (11 Td, H.) udlagt til Ryttergods.
Kjeld Persen i Rovm nævnes 1458. — Møldrupgd. ejedes 1405 og 1426 af Per MoUumsen, 1650 af Laur. Skinkel. — Aastrup (12 Td. H.) holdtes 1663 for en Herregaard og laa under Lynderup, hvortil den horte endnu 1778.
At Nørris skal være den Gaard, der er knyltet til Niels Ebbesens Navn, som af flere tidligere antaget, er urigtigt (se Sabro Hrd., Folby Sogn).
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
Hersom Sogn omgives af Annekset Bjerregrav, Rovm Sogn, det andet Anneks Klejtrup og Nørlyng Hrd. (Vammen og Pederstrup S.), hvorfra det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod S., ligger 2 Mil N. 0. for Viborg og 2 Mil S. V. for Hobro. De mod N. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandede med nogen Hede og store Engstrækninger langs Aaen. En Del dX Hærup (ell. Ørris) Sø, omtr. 150 Td. Ld., paa Østgrænsen, hører til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2950 Td. Ld., hvoraf 941 besaaede (deraf med Rug 239, Byg 105, Havre 491, Boghvede 12, Blandsæd til Modenhed 7, Grontf. 13, Kartofler 44, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 807, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 495, Haver 12, Skov 7, Moser 24, Kær og Fælleder 129, Heder 407, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 49 Td. Kreatur hold 1898: 118 Heste, 617 Stkr. Hornkv. (deraf 332 Køer), 670 Faar, 267 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 99 Td. ; 26 Selvejergaarde med 87, 33 Huse med 12 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1800: 408 (1801: 159, 1840: 255, 1860: 269, 1880: 364), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh., 285 af Jordbr., 47 af Industri, 7 af Handel, 20 af forsk. Dag- lejer\'irks., 14 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hersom med Kirke, Præstcgd., Skole, Forsamlings- hus (opf. 1886) og Sparekasse (opr. ^Va 1891; ^1/3 1899 var Spar. Til- godeh. 17,361 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 293 Kr., Antal af Konti 161); Ørris \ Aedtr-Holris (Hvoiris, Hulris); Troistrup. Ho ved gaard en A;'- Htrsomgiiard har 14 Td. Hrtk., 356 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 4 Skov, 10 Kær, 62 Hede, Resten Ager. Ifvolrisgd. (8V2 Td. H.). Sfuhlugd., Maricndcil, 0,- og V.- Teglgaard. (Parceller af Hersomgd.), Moscgd.^ ffolriskro.
Hersom S., een Sognekommunc med Annekserne,' horer under Rinds-Gis- lum Hrd. 's Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9.
Rinds Herred. — Rovm og Hersom Sogne.
677
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 330. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid — ifl. D, Atl. er den indviet St. Laurentii Dag 1150 (!) af Viborgbispen Eskil (se ogsaa Saml. til j. Hist. I S. 354); den Indskr. paa Kirke væggen, der mindede om dette, er nu forsvunden — af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer, begge Dore (Nordd. tilmuret) og Kor- buen ere bevarede. Vaabenhuset er af Mursten. Store Ombygninger paa Kirken 1882, 88 og 93. Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri (Christus). Prædike- stol i Barokstil. Granitdobefont med en Christusfigur og Mandehoveder. I Koret smukt Epitafium over Oberstlieutn. P. Rosenørn, f 1775 (to Genier, der holde en Mé- daillon med den afdedes Billede; han er begr. under Koret), og et mindre, begge af Wiedewelt, over Frk. S. A. Rosenørn, f 1784 (begr. paa Kirkegaarden).
Hersomgaard ejedes 1485 af Griis i H., 1496 og 1504 af Sti Vesteni, der solgte den til Hr. Niels Høg, hvis Arvinger endnu 1552 ejede den, 1606 af Fru Anne
'^'^^^^'W^l^lå^ø^l^^^
-^ ;^^■:^^^^^4S:i.-.■.;^i-^
"^•i^
r::i^<-*^' ... -"•' -^W "^Sf /-■S?€. .^A>åé^
^i^.>:^A>^f:^:
Hersomgaard, nedbrudt 1798 (efter en Tegn. fra 1796).
Lykke, Ludv. Munks, saa af Fru Johanne Skram, hvis Datter Fru Karen Lange, Claus Belows, 1632 solgte den til Fru Dorte Juul, Jorg. Kaas', der synes at have overdraget den til sit Søskendebarn Borete Juul, g. m. Knud Galt, der 1632 og 39 skrev sig til H. 1653 skrev Laur. Friis sig til H., mulig dog kun Bruger af den. thi alt 1647 tilhørte den Laur. Skinkel, som 1655 solgte den til Hr. Anders Bille, hvis Arvinger ejede den (39 Td. H.) 1663. I Svenskekrigen bleve dens Skove øde- lagte. 1689 ejedes den (22 og 95 Td. FI.) af Herluf Trolle, der 1699 solgte den for 41 Rd. pr. Td. H. til Chrf. Rosenørn. Dcrpaa ejedes H. af dennes Son Oberstlieutn. Peder R. (se under Kirken), efter hvem don (22, 50 og 294 Td. H.) 1775 blev købt for 25,200 Rd. af Major Chr. Rosenørn (Teilmann), der 1797 solgte den for 40,æ0 Rd. til Chr. Ditl. Liittichau, som 1798 solgte den til Landvæsenskommissær Gjørup og Herredsfoged Wissing for 40,500 Rd. ; de solgte den og Holris (34, 50 og 58 Td. H.) for 23,(>X) Rd. til Søren og Jens Tydsch. Godset blev bortsolgt, og Hoved- gaardcn udparcelleredes, og af dens Jorder oprettedes 6 Gaarde og 2 Huse. Hoved- parccllen Ny-Kersomgd. har siden haft mange Ejere, saaledes Kn. Toft, Karsten. Sackman og Schervin, som 1878 solgte den for omtr. 80,000 Kr. til BrockdortT, efter hvem den ved Konkursauktion købtes for omtr. 48,CXX> Kr. af den nuv. Ejer, H. Buch- Jacobsen. — Borggaarden brændte 1727 og Ladcgaarden 1730, men de opførtes
678
Viborg Amt.
igen af Roscnorncrne. Hovedbygningen, der laa noget fra den nuv. Ny-Her- somgd. (Gaardspladscn og Voldene ses endnu), blev nedbrudt 1798, da Gaarden udstykkedes. Hovedbygningen paa Ny-Hersomgd., opf. i Slutn. af 18. Aarh., er af Bindingsv. og Grundmur i 1 Stokv., flere Gange udvidet.
Holris pantsattes 1355 af Jens Raad og hans Husfrue Margr. til Tyge Skammelsen, Foged paa Aalborg. Af senere Ejere kendes en Niels Stigsen, som formentlig kun havde den i Forlening af Kong Hans, og Rigsraad Niels Clementsen, med hvis Datter Anne H. vistnok kom til Christen Harbou, f 1556. Derefter fulgte Sønnerne Niels, f 1560, og Jorgen, f 1593, Christen og Otto Jørgensen H. 1624, Søren. Jørgen og Niels Christensen H. 1630. Sidstnævnte udkobte sine Brødre og mageskiftede 1637 H. til sin pætter Christen Ottesen Harbou, som endnu 1674 ejede den, men oplod den til sin Stifdatter Anne Magd. Kruse, der ejede den 1682. Hun ægtede Fr. Ulrik Ulfeld, som efter 1691 afhændede den, vistnok til Chr. Cassius til Tanderup, der 1694 solgte den (15 Td. H.) til Chr. Fr. Bille, som 1705 solgte den for 2138 Rd. til Chrf. Rosenørn, og endnu ved Slutn. af 18. Aarh. laa den under Hersomgd.
Ved Hersomgd. er der fredlyst 1 Gravhøj. Ved Hvolrisgd. ligger den nu stærkt afgravede, anselige Møgelhøj\ der oprindl. har indesluttet to Jættestuer; den ene (undersøgt 1874) er endnu bevaret.
Klejtrup Sogn, Anneks til Hersom, omgives af dette, Rovm og Hvil-
som Sogne, Randers Amt (Onsild Hrd.) og Norlyng Hrd. (Lindum, Bigum og Vammen S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod 0., lig- ger 2^\^ MilN. 0. for Viborg og IV2 Mil V. S. V. for Hobro. De noget højt- liggende, bakkede Jorder ere sandede med store Hede- og Engstrækninger langs Aaen. En Del af den ved Vest- grænsen liggende Hærup Sø (se S. 676) hører til Sognet, ligesom en Del zX Klejtrup Sø, omtr. 300 Td. Ld., ved Østgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 5062 Td. Ld., hvoraf 1502 besaaede (deraf med Rug 349, Byg 181, Havre 789, Boghvede 33, Spergel 10, Grontf. 23, Kartofler 79, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1287, Høslæt, Brak,
Klejtrup Voldsted. Efter en Plan i Nationalmus. Arkiv.
1. Grave. 2. Pæleværk. 3. Holm. 4. Lavning. Eng m. m. 709, Have 16, Skov 35, Moser 5. Klejtrup Sø. 31, Kær og Fælleder 189, Hegn 3, He-
der m. m. 1176, Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 216 Heste, 965 Stkr. Hornkv. (deraf 390 Køer), 1154 Faar, 350 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 143 Td.; 38 Selvejergaarde med 124, 47 Huse med 19 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 510 (1801: 264, 1840: 350, 1860: 346, 1880: 453), boede i 88 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 420 af Jordbrug, 44 af Industri, 9 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Klejtrup med Kirke, Skole, Kro og Molle; Ilejring med Skole; Frtstrup\ Hærup. Skaarupgde., J)remstrupgcle.\ Kirstinelund, Od.
Klejtrup S., een Sognekommunc med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folkctingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 341. Lægd. Kirken tilhorer Sogncbcboerne.
Kirketiy paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (Skibets estl. SpiJsgavl er af Bindingsv.) paa Sokkel med Skraakant. No^le Vinduer, begge Dore (NorJd. tilmuret) og Korbucn ere bevarede. Fra den senere Middelalder ere
Rinds Herred. — Hersom, Klejtrup og Bjerregrav Sogne.
679
Taarnet, af Granit og Munkesten og med hvælvet Underrum, og Vaabenhuset væsentlig af Granit. Paa Vaabenhusets Mur en Kvader med to Kors. Betydelige Ombygninger af Murene 1880-93. Granitalterbord. Altertavle, med udskaaren Ramme og Malerier, fra 1694. Udskaaren Prædikestol med Sojier. Granitdøbefont.
Paa en Odde i den sydvestl. Del at Klejtrup So ligger det meget anselige, fredlyste Klejtrup Voldsted. Det bestaar af to stærkt fremtrædende omtr. firkantede Borg- banker af den ældste Type, anl. hojt i fast Terræn. Den mindre, nærmest Soen, har brat Fald til denne med Kampestensgrund; ved den større Banke synes det ene Hjørne afskaaret fra den ovrige Del ved en Grav. Uden om Voldstedet ligge nogle senere Byggepladser. Paa Stedet, der endnu ikke er undersøgt af National- museet, er der-y- saa vidt vides, ikke fundet Murrester. Om Borgens Historie vides intet; men at det har været en betydelig Kongeborg, derom vidne formentlig de mange Sagn, der ere knyttede til den. Det skal saaledes være her, at Kong Niels' Søn Inge blev sparket ihjel af en Hest 1121, hvorfor hans Tugtemester blev levende begravet her (se Suhm, Hist. af Danm. V S. 267). Ligeledes skal det være herfra, at Henrik Skatelars Hustru Ingrid flygtede med en Elsker; denne blev greben og ført til Kong Niels paa K., hvor han ogsaa begravedes levende. Endvidere have senere Sagn, der forst ere opstaaede i 18. Aarh., villet gøre den til den i Folke- viserne nævnte „Brattingsborg" og sætte den i Forbindelse med Niels Ebbesens Hi- storie, efter at man havde begyndt at fremdrage Gaarden Nørris i Rovm S. (se
^^
'^^
Klejtrup Voldsted.
S. 676) som dennes Gaard (se bl. a. Hist. Tidsskr. 6. R. III S. 106, og Sv. Grundtvig, Danm. gml. Folkev. I. S. 92 lig). Se ogsaa Saml. til j. Hist. I S. 351. — Johs. Friis til Klækthorp nævnes 1365. Klejtrup Gd. og Mølle laa 1625 til Vib. Kapitels Bona communa.
Lidt O. for Voldstedet paa „Oen" (nu landfast) findes der Murrester; maaske er det det Klejstrup , der ejedes af Oluf Munk og skal være afbrændt af Skipper Klement.^ K. var 1663 en Bondcgd. paa 31 Td. H, og laa til Vib. Domkirkes Præstekald.
I Hejring skal fordum have staaet en Kirke; ved Gravning paa Pladsen er man stødt paa Menneskeben og Rester af Ligkister. Flere tilhugne Granitkvadre fra Kirken ere indmurede i den nærmestliggende Gaard.
I Sognet er der fredlyst 1 Langhøj og 2 runde Gravhøje.
Bjerregrav Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Hersom, om- gives af dette, Rovm, Tostrup og Skals Sogne samt Norlyng Hrd. (Peders- trup S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod S. 0., ligger 2 Mil N. N. 0. for Viborg og 2^\^ Mil V. S. V. for Hobro. De bakkede Jorder ere skarpsandede, med nogen Hede og Engstrækninger ved Aaen. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Aalborg over Lovel Bro.
680 Viborg Amt.
•Fladeindholdet 1896: 2255 td. Ld., hvoraf 736 bcsaaede (deraf med Rug 213. Byg 72, Havre 345, Boghvede 23, Blandsæd til Modenhed 3, Grontf. 17, Kartofler 45, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 798, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 317, Have 4, Skov 16, Kær og Fælleder 87, Heder 243, Flyvesand 11, Veje og Byggegr. 37. Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 105 Heste, 380 Stkr. Hornkv. (deraf 196 Koer), 515 Faar og 190 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 59 Td.; 23 Selvejergaarde med 51, 17 Huse med 8 Td. Hrtk. og 4 jordlose Huse. Befolkningen, Vs 1890: 258 (1801: 132, 1840: 159, 1860: 189, 1880: 219), boede i 45 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virk- somhed, 178 af Jordbrug, 30 af Industri, 5 af Handel, 13 af andre Erhv., 11 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bjerregrav (1355: Byærgraff) med Kirke og Skole; Hørup med Vandmolle; Over-Holris. Bjerregravhede, Huse. Gaarde: Nør- sk(n\ Havgd.^ Navndrup^ Ode. med Vandmølle.
Bjerregrav S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An- neks, horer under Viborg Lægedistr., iovrigt de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 329. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant. Sydderen er bevaret (der har aldrig været Nordd.) ; Granitkorbuen er senere tilspidset. Vaabenhuset, af Mursten, er fra 1870'erne. Ud- skaaren Alterramme med et Maleri (Nadveren). Alterstager, skænkede 1703 af Ove Mangor til Sodal. Tarvelig, malet Prædikestol. Trædobefont.
Havgaard nævnes 1480; den ejedes 1545 af Adelsmanden Niels Poulsen (Børia!- sen), 1568 af dennes Søsterson Anders Blik, hvis Datter Abel Blik bragte den til sin Ægtefælle Niels Krag. Han har vistnok efter 1607 mageskiftet H. til Peder Munk til Beg, der 1624 solgte den til Fru Kirsten Juul, Henr. Sandbergs.
Ved Bjerregrav er der fredlyst 1, ved Hørup 1, og ved Holris 3 Gravhøje.
Laastrup Sogn omgives af Annekset Skals, Tostrup, Ul bjærg og Lynderup Sogne samt Hjarbæk Fjord. Kirken, mod S., ligger 1^/^ Mil N. for Viborg. De noget højtliggende, mod 0. og S. bakkede Jorder, ere san- dede og sandmuldede, med Hede mod N. V. Øst- og Sydgrænsen dannes af Simested (eller Laastrup) Aa, ved hvilken store Enge. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Løgstør over Lille-Vejle Bro.
Fladeindholdet 1896: 3563 Td. Ld., hvoraf 967 besaaede (deraf med Rug 269, Byg 123, Havre 395, Boghvede 47, Spergel 17, Grøntf. 31, Kartofler 54, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 969, Høslæt, Brak, Eng m. m. 417, Have 12, Skov 26, Kær og Fælleder 167, Hegn 4, Heder m. m. 953, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 625 Stkr. Hornkv. (deraf 303 Køer), 948 Faar, -280 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 123 Td.; 34 Selv- ejergaarde med 108, 39 Huse med loTd. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, Vj 1890: 457 (1801: 191, 1840: 288, 1860: 302, 1880: 376), boede i 77 Gaarde og Huse; Erhverv: 51 levede af immat. Virksomh., 286 af Jordbr., 60 af Industri, 11 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Laastrup (1343 og 1478: Laustrup), ved Lande- vejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Andels- mejeri (Engvejle) og Telefonst.; SønderBorup med Skole; Nørre-Borup med Mølle, en Del af Rind (Resten i Lynderup S.). Kjeldgaardstniude, Kro med Telefonst. Vie, Gdc. og Huse.
Laastrup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rinds-Gis- lum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 325. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Xorrcris, Lynderup S.
Rinds Herred. — Bjerregrav, Laastrup og Skals Sogne. 681
Kirken bestaar af Skib og Kor samt V^aabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit med Hjørnekvadre og hugne Sten om Vinduer og Dore, Flere Vinduer og begge Dore (Vinduerne og Sydd. tilmurede) ere bevarede. En blindet Rundbue i Vestgavlen har ført ind til en Forhal (mulig et Taarn, der forlængst er nedbrudt). Over Vestgavlen er der et lille Træspir. Vaaben- huset, af Munkesten, er fra den senere Middelalder; det har Kamgavle, ligesom Skib og Kor. Smuk gml. Altertavle med et nyere Maleri. Alterkalk fra 1553. Altersta- gernc ere skænkede af Chrf. Michelsen til Lundbæk 1590. Prædikestol med Malerier. Granitdobefont.
Laastrup er vel det Lafvcstorp, som 1351 ejedes af Rigskansleren Niels Jensen (Munk) og 1379 af hans Sønner Jens og Chr. Nielsen, 1404 af Ytti Nielsen, 1487 af Erik Persen. — 1488 pantsatte Jens Nielsen af Restrup Bjergegaard i Laastrup til Bisp Glob. — 1466 nævnes Erik Persen dX Rind og i et udat. Brev Per Eriksen af Rind.
I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje.
Laastrup-Skals blev ved Reskr. ^/g 1686 henlagt til Leet. theol. i Viborg, saa at Præsterne vare resid. Kapellaner; dette Forhold ophørte 1746 ifl. Reskr. af i*/g 1740.
I Laastrup Præstegd. er Sjællands Bisp Th. Skat Rørdam født 1832.
Skals Sogn, Anneks til Laastrup, omgives af dette, Tostrup og Bjerre- grav Sogne samt Norlyng Hrd. (Pederstrup, Løvel og Vorde S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og Hjarbæk Fjord. Kirken, mod S., ligger omtr. 1^/2 Mil N. for Viborg. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere mod N. og 0. for det meste sandede, i øvrigt muldsandede; store Enge ved Skals Aa og mod V. Paa Nordvestgrænsen løber Simested Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Løgstør, over Skals Bro og Lille Vejle Bro, og Vib. -Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 4815 Td. Ld., hvoraf 1615 besaaede (deraf med Rug 478, Byg 215, Havre 664, Boghvede 62, Spergel 19, Blandsæd til Modenhed 4, Grøntf. 40, Kartofler 88, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 1301, Høslæt, Brak, Eng m. m. 813, Have 28. Skov 51, Moser 47, Kær og Fælleder 588, Hegn 9, Heder 248, Veje og Byggegr. 112, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 330 Heste, 1110 Stkr. Hornkv. (deraf 563 Køer), 1483 Faar, 697 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 223 Td.; 60 Selvejergaarde med 200, 1 Fæstegd. med 4, 60 Huse med 19 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, V, 1890: 792 (1801: 388, 1840: 561, 1860: 624, 1880: 749), boede i 131 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, 565 afJordbr., 13 af Fiskeri, 77 af Industri, 27 af Handel, 78 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: .S'/^a/j- (1345 : Skalnæs), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1868), Forsamlingshus (opf. 1886), Sparekasse (opr. 3/j2 1876; ^i/^ 1900 var Spar. Tilgodeh. 67 1,978 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 32,373 Kr., Antal af Konti 1654), Markedsplads (Marked i Apr. ogSept.), Kro, Andelsmejeri (Gjolballe), Købmandshdlr., mange Haandværkere m. m. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Skringsfnip med Skole og Jærnbanehpl. ; Ejstrup med Teglv. Nederhede og Høkjærror, Ode. og Huse; Nørredavi, Huse. Hovedgaarden Holmgaard har 15 Td. Hrtk., 540 Td. Ld., hvoraf 260 Eng og Kær, 30 Skov, Resten Ager; 2 Huse og Tørvebrug. Dalsgaard. Trinderiipgd.
Skals S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 326. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Korsarm mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddoren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Fra den senere Middelalder er Taarnet, af Granit og rode Munkesten, med Pyramidetag og hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet (paa Taarnet staar: AK KV og 1737), og Vaabenhusct, af .Munkesten. Korsarmen, af rode Munkesten, med Rundbue ind til
682 Viborg Amt.
Skibet og Bjælkeloft, er vistnok fra Renæssancetiden. Ved en Restauration 1890-1900 ere bl. a. Murene delvis omsatte, smaa granitindfattcde Vinduer indsatte og Taarn- rummet aabnet ind til Kirken. Altertavle med et nyere Billede. Alterstager fra 1618. Gammel Prædikestol. Interessant Granitdobefont med Relieffer. Gamle Stolestader fra 1577 og 1632, i Korsarmen fra 1608.
Holmgaard tilhørte 1471 Sti Vestcni, 1561 Otto Lunov og 1604 dennes Son Laurids L. Derefter skal den have tilhort Rigsmarskcn Hr. Jorgen Lunge, saa Jens Juel til Froslev, som 1661 solgte den til Fru Anne Skeel, Manderup Dues, hvis Sen Jergen Skeel D. 1696 solgte den (19 og 197 Td. H.) til Dr. Frands Reenberg, som 1715 afhændede den til Assessor Bent Jespersen, hvis Enke Mette Cathr. Winther ejede den 1730. Derefter tilhorte den Anders KjærulX-og fra 1747 dennes Svigersøn Konferensr. Henr. Hjelmstierne, som 1750 solgte den (19, 44 og 226 Td. H.) til Generalmajor Liittiehau til Tjele, der 1755 afhændede den til Thomas Lund; han solgte den 1756 for 14,800 Rd. til Math. Wassard fra Kbh. (f 1774), hvis Enke Elisab. Cathr. Aagaard 1785 solgte H. for 23,000 Rd. til Købmand Søren Sørensen i Hobro, der 1796 afhændede den til Christen Friis til Halkjær for 40,(,XX) Rd. ; Friis overdrog sin Ret til Landsdommerne Gierulf og Fonss samt By- og Herredsfoged VVissing, hvilke 1799 solgte den (19, 56 og 46 Td. H.) for 28,600 Rd. til Anders Laursen og Jens Nielsen paa H. Godset blev paa denne Tid bortsolgt. Senere har den været ejet bl. a. af Lotterup og Dockedahl, efier hvem Kreditforeningen overtog den og solgte den for 40,CXX) Rd. til T. Cl. Jensen og V. Holstein-Rathlou ; senere solgtes den for 160,000 Kr.lil E. Holstein-Rathlou, der 1890 solgte den til den nuv. Ejer, V. Borup. — Den gamle Hovedbygning er af Bindingsværk i 1 Stokv.
Tyge Jensen af Skals nævnes 1365. — 1537 nævnes Christen Glob til Øster- gaard i Eistrup. — 1345 nævnes her Thomas og Gunulf Block og 1529 en Blocks- gaard, der da ejedes af Per Block.
I Sognet havde Vib. Domkapitel en Del Gaarde, hvorfor et af Domkirkens Præ- bender kaldtes „Skals Præbende". Desuden havde Kapitlet ved Skals Aa det vigtige, saakaldte „Kannikefiskeri", hvis Ejendomsret endnu tilhorer Kapitlet.
Ved Skringstrup er der fredlyst 1 Gravhøj.
Ulbjærg Sogn omgives af Annekset Lynderup, Laastrup, Tostrup, Fjelsø og Gedsted Sogne samt Limfjorden (Lovns Bredn. og Virksund). Kirken, midt i Sognet, ligger 2^/2 Mil N. for Viborg. De ud mod Fjorden bakkede Jorder ere sandede, med store Hedestrækninger mod 0. (Rækkeborg Hede). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Løgstør med Sidevej til Virksund.
Fladeindholdet 1896: 7172 Td. Ld., hvoraf 1846 besaaede (deraf med Rug 576, Byg 193, Havre 751, Boghvede 64, Spergel 40, Blandsæd til Modenh. 5, Grøntf. 92, KartoHer 91, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1809, Høslæt, Brak, Eng m. m. 679, Have 18, Skov 98, Moser 46, Kær og Fælleder 340, Hegn 4, Heder 2192, Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 120, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 235 Heste, 1950 Stk. Hornkv. (deraf 373 Koer), 1950 Faar, 385 Svin og 1 1 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk 1895: 192 Td. ; 55 Sclvejergaarde med 165, 1 Fæstegd. med 4, 53 Huse med 23 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolk- ningen, »/a 1890:619(1801: 389, 1840: 377, 1860: 408, 1880: 555), boede i 116 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed, .502 af Jordbr., 53 af Industri, 7 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 5 vare under Fattig\'.
I Sognet Byerne: Ulhjicrg (1411: Volberig) med Kirke, Præ^stegd., Skole, Forsamlingssal og Telcfonst. ; Gjørup med Skole og Hospital (opr. 1747 af Christence Hornemann, Enke efter Kommercer. Jens Gjorup, med et Hus til Skole og 4 Lemmer, hvoraf Skolelærerens Hustru skal væTC det ene); Stort-lorup med Missionssal ; Lille-'J'orup med Biskole; Skinnerup- gaarde \ Tohtrup med 2 Vandmoller; Sunffs/ru/> med Skole og Teglværk. V'irksundy Kro og Kærgegaard med Overfart til Virksund Færgehus, Ørslevkl. Sogn. Gaarde: Skov^d.^ Vase'^d.^ Ulstrupgd.^ Ilverrehus.
Ulbjærg S., een Sognekommunc med Annekset, horer under Rinds-
Rinds Herred. — Skals, Ulbjærg og Lynderup Sogne. 683
Gislum Hrd.'s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Farsø Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 323. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Villa Tajot i Lynderup Sogn.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med hojtliggende Bjælkeloft, ere fra romansk Tid paa profileret Sokkel. Sydportalen, med en rundbuet Overligger med to Løver, benyttes endnu; i Portalen en Egetræsdør med Indskrift og Aarst. 1591. Flere oprindl. V^induerses; Korbuen er bevaret. Fra den senere Middelalder ere Taarnet, med hvælvet Under- rum, og Vaabenhuset, begge af Granit og Mursten (paa Taarnet IFI MCP og 1747). .Korgavlen er omsat 1879, Skibets Sydside 1882. Altertavle fra 1601 i Renæssance- stil med et Maleri (Christus) af Jæger i Viborg. Prædikestol i Renæssancestil. Granit- døbefont. Stolestader fra 1574-75. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middel- alder. — I Præstegaarden opbevares en Oblatæske af Sølv med Indskrift, der med- deler, at den er givet af Sognefolket i Stedet for en, som de havde laant af Kirken for at udrede den af Fjenden i Svenskekrigen forlangte Skat.
Ulhjærg Mølle blev 1404 af Bisp Lage solgt til Ytti Nielsen. — Jens Eriksen i Sundstrup nævnes 1411. — 1396 nævnes Niels Nielsen i Todrup og 1452 Kirsten Kjeldsdattter qX Lille-Torup, 1467 Kjeld Pedersen til L.-T., 1492 Jens Harbou i L.-T. — Wanterberg til Skove nævnes 1404; den arvedes af Ytti Nielsen til Laastrup, 1495 solgte Jens og Anders Nielsen i Overgaard S. til St. Hans Kloster i Viborg. — Uhtrupgaard er mulig det Volstrup, hvortil Jens Harbou skrev sig 1505.
Ulbjærg- Lynderup Sognekald blev 1670 lagt til Vib. Bispestol som et Vicepastorat, der ifl. Reskr. af ^'/^ 1826 forandredes til, at det skulde svare en aarl. Afgift af 20 Td. Rug og 20 Td. Byg til Bispen i Viborg.
Ved Hverrehus skal der efter Sagnet have ligget et Slot.
I Sognet er der fredlyst 12 Gravhøje.
Lynderup Sogn, Anneks til Ulbjærg, omgives af dette og Laastrup Sogn samt Hjarbæk Fjord ; et Enklave ligger mellem Laastrup og Skals Sogne. Kirken, mod S., ligger 1^/^ Mil N. N. V. for Viborg. De noget bak- kede Jorder ere sandede og sandmuldede, med nogen Hede.
Fladeindholdet 1896: 3578 Td. Ld., hvoraf 960 besaaede (deraf med Rug 288, Byg 124, Havre 414, Boghvede 24, Grøntf. 20, Kartofler 46, andre Rodfrugter 40), Afgræsn. 1030, Høslæt, Brak, Eng m. m. 646, Have 26, Skov 54, ubevokset 15, Moser 3, Kær og Fælleder 247, Heder 536, Veje og Byggegr. 61 Td. Krea- turhold 1898: 143 Heste, 725 Stkr. Hornkv. (deraf 270 Koer), 980 Faar, 251 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 130 Td.; 25 Selvejergaarde med 110, 1 Fæstegd. med 4, 45 Huse med 16 Td. Hrtk. og 8 jord- løse Huse. Befolkningen, Va 1890: 436 (1801: 258, 1840: 288, 1860: 326, 1880: 405), boede i 77 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virk- somhed, 314 af Jordbr., 5 af Fiskeri, 44 af Industri, 10 Handel, 30 af forsk. Dag- lejervirks., 13 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lynderup med Kirke og Skole; en Del af Rind (Resten i Laastrup S.) med Skole. Hovedgaarden Lynderupgaard har 34 Td. Hrtk., 670 Td. Ld., hvoraf 260 Eng, 60 Plantage, 30 Hede, Resten Ager; til Gaarden hore en Molle og 4^4 Td. Hrtk. Fæstegods samt Fiskeri- retten i Laastrup Aa. Gaarden Nørreris har 16V.^ Td. Hrtk., 420 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 20 Plantage, 100 Hede, Resten Ager. Skoveny Gd.
Lynderup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskriv- ningskr.' 324. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Lynderupgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduerne og Nordd. tilmurede). Fra den senere Middelalder ere Taarnet, med hvælvet Underrum med ellipseformet Bue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granit og .Mursten; Taarnets Spidsgavle ere af Bindingsværk, .\ltertavle i Renæssancestil med et Maleri af Jæger i Vib. N'y Prædikestol. Alterstagcr fra 1585. Granitdobefont. I Taarnruinmet, der skilles fra
684
Viborg Aml.
Skibet ved en Jærndor med Aarst. 1743, er der et Epitafium, opsat af H. H. Lichten- berg til Bistrup over hans Brud Magd. Cathr. Juulson, f 1760, og hendes Forældre Johs. Juulson til Lynderupgd. og Maria Cathr. Poulsen, hvilke sidste have skænket Lysekronen i Skibet. I Kormuren en smuk Ligsten, med Figurer i Legemsstorrelse, over Stygge Roscnkrantz til Hevringholm og Lynderupgd., f 1578, og Hustru Maren Knob, t 1587.
Lynd<:rupgaard tilhorte i den katolske Tid Bispestolen i Viborg, der 1416 kebte den af Jep Kirt, og havde blandt sit Tilligg. en god Skov. I Bisp Niels Globs Tid 1490 og 1496 var den forlenet til Mogens Pedersen (Glob) og 1503 til Jep Friis. 1534 blev den afbrændt i Skipper Klements Fejde. Ved Reform, kom den til Kronen; Chr. III solgte 1544 Gaard og Gods (Skøde af 1553) til Chrf. Rosenkrantz til Hev- ringholm, f 1565; derpaa ejedes den af hans Broder Stygge R. (f 1578), hvis Datter Kirsten bragte L. til sin Mand Niels Skram. De flg. Ejere vare Verner Parsberg og hans Søn Niels P. Dennes Arvinger solgte 1662 L. til Eggert Abildgaard, hvis ødsle Hustru Fru Dorothea Lykke ødelagde Gaard og Skov, hvorfor Licentiat Peder Lassen
)^S^?5%r^
,P^»
m
^^.-fi
■^>>
^S"iW§^
^-^
Æ
'S..^^
§§s^^
^..ji^iii
^ ^'tiij^-'f'Ji^^t'^/^^
Lynderupgaard (se ogsaa Vignetten S. 665).
1667 gjorde Indførsel i Ejendommen (61 Td. H.), der da skal have haft i alt omtr. 700 Td. H. Han transporterede L. s. A. til Claus Reenberg, Borgmester i Viborg (t 1671), som samlede paa ny 230 Td. H. under Gaarden, der senere ejedes af Enken (t 1677) og i 1686 af Sønnen Rektor Mag. Jens R. (f 1733). Arvingerne solgte 1735 L. (38, 68 og 249 Td. H.) for 20,000 Rd. D. C. til Niels Poulsen til Gunderupgd. (t 1745), der overdrog den til sin Svigersøn Johs. Juulson. Senere gik den over til Etatsr. Lichtenberg til Bistrup, der 1763 solgte den til Malte Chr. Friis, som 1778 solgte den til sin Svigersøn Ole Chr. Secher (f 1779), hvorefter dennes Enke Mette Marie Friis ægtede Mogens Løttcrup, f 1803 (begr. paa Lynderup Kirkcgd.), der 1799 fik Bcvill. til at sæl;^c Godset uden Tab af Hovedgaardcns Frihed. FCftcr Enkens Død 1821 købtes L. af Grosserer Lund, Kbh., der 1828 for 40,000 Rd. solgte den med 23*0 Td. H. Bøndergods til et Konsortium, hvoribl. Brodr. Jens og K. Kjeldsen, af hvilke sidstn. blev Eneejer efter Jons' Død 18tO, og hvis Søn, den nuv. Ejer. J. K,, overtog den 1873 uden Gods. — Hovedbygningen er ifl. en Indskrift over Døren opf. 1556 af Chr. Rosenkrantz og bestuar af en Midtfloj og to Sidefløje af Egebindingsværk i to Stokv., hvoraf det øverste springer frem. Et Stykke af
Rinds Herred. ~ Lynderup Sogn.
685
Vestfløjen, af Kamp, i sin Tid Kapel, og et andet Stykke af s. Fløj, af Grundmur, er ombygget af den nuv. Ejer.
Narreris blev 1867 skilt ud fra Lynderupgd. Ogsaa den har man urigtigt villet sætte i Forbindelse med Niels Ebbesen, grundet paa at „Niels Ebbesens Enke" 1392 havde Ejendomme i Egnen (se Saml. til j. Hist. IX S. S.'Jo).
Ved Lynderup er der fredlyst 2 Gravhøje.
Nørlyng Herred.
Sogne:
Graahrødre Landd., S. 686. — Asmild^ S. 686. — Tapdrup^ S. 688. — Finderup,
S, 68<p. — Dollerup, S. 6go. — Ravnstricp, S. 6g4 — Vorde, S. 6g4. — Fiskbæk,
S. 6gs. — Romlund, S. 6g6. — Rødding, S. 6gy. — Løvel, S. 6g8. — Pederstrup,
S. 6gg. — Vammen, S. 6gg. — Bigum, S. yoo. — Lindum, S. yoi.
ørlyng Herred begrænses mod N. af Rinds Hrd., hvorfra det skilles ved Skals Aa, og Hjarbæk Fjord, mod V. af Fjends og mod S. og S. 0. af Lysgaard, Middelsom og Søn- derlyng Herreder samt mod N. 0. af Ran- ders Amt (Nørhald og Onsild Hrd.). Dets største Udstrækning er fra S. V. til N. 0. nrt^Si ^^^^- ^ ^^^^' Jorderne ere for en Del no- get højtliggende og bakkede, saaledes i Egnen om Viborg og ved Hjarbæk Fjord (højeste Punkt, Galgehøj, 217 F., 68 M.) og overvejende sandede og sandmuldede, med større, i Forbindelse med Alheden staaende Lyngheder i Midten og mod V. Det har en Del Skov (i alt 6389 Td. Ld.), navnlig mod N. 0. og i Egnen ved Hald. Det horer til Amtets ufrugtbareste ■1901. Herreder (ved Matr. gnmstl. 4bV4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgorelscn 1896 var Fladeindholdet (med Viborg Købstad) 60,021 Td. Ld. (6,01 □ Mil, 330,y □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skov- skyldshrtk. var Vi 1^95 1109 Td. Folketallet i Landdistr. var V2 1890 6308(1801: 2728, 1840: 3892, 1860:4758, 1880: 5839). I Her- redet ligger Købstaden Viborg. I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Rinds Hrd. (undt. Viborg Købstad og Annekserne Asmild og Tapdrup),
686 Viborg Amt.
i verdsl. Hcns. horer det under Sonderlyng-Middelsom og Fjends-Norlyng Hrd.'s Jurisdiktion samt Amtets 3. Forligskreds.
Nørlyng Hrd., i Vald. Jrdb. kaldet Lyungæhcereth nørræ, herte i Middelalderen til Ommersysscl, senere til Hald Len og fra 1660 til Hald Amt; se videre S. 558.
Der er talt over 1550 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 40 Dysser, Jættestuer og andre Stenalders Stengrave, Resten Gravhøje); men henved */^ er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; */jo 1900 vare 66 fredlyste. Monumen- terne ere ret jævnt fordelte; flest kendes fra Viborg Landdistrikter (omtr. 190), Ravn- sirup og Rødding (hvert 150), Vammen (140), Level (135), Dollerup (130), Vorde og Fiskbæk Sogne (hvert 120).
Viborg Graabrødre Landdistrikt, N. for Købstaden og 0. for Lande- vejen til Aalborg, omgives af Viborg Købstadsjorder, Vorde, Lovel og Rødding Sogne. De noget bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. Paa Østgrænsen ligger Loldrup Sø ^ hvoraf en Del horer til Distriktet.
Fladeindholdet 1896: 517 Td. Ld., hvoraf 184 besaaede (deraf med Rug 40, Byg 20, Havre 84, Boghvede 3, Blands. til Modenh. 13, Grentf. 3, Kartofler 9, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 160, Høslæt, Brak, Eng m. m. 87, Have 3, Skov 33, Kær og Fælleder 12, Heder 29, Veje og Byggegr. 8 Td. Kreaturhold 1898: 27 Heste, 130 Stkr. Hornkv. (deraf 72 Køer), 115Faar og 37 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 12 Td. ; 4 Selvejergaarde med 11, 5 Huse med 1 Td. Hrtk. og 1 jordlost Hus. Befolkningen, 1/2 1895: 53 (1801: 28, 1840; 36, 1860: 37, 1880: 52), boede i 8 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomhed, 44 af Jordbr. og 3 af deres Midler.
I Sognet: Nørgaard, Loldrup gaar de, med Skole, og Tovgaard.
Distriktet, der hører til Viborg Domkirkes Sogn og har Skole- og Fattig- væsen fælles med Købstaden, hører under Fjends-Nørlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2. Folke- tingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 134. Lægd.
I Sognet er der fredlyst 1 Gravhøj.
Asmild Sogn , Anneks til Domsognet i Viborg, omgives af Viborg Købstadsjorder, Viborg Sø, Tapdrup Sogn samt Middelsom Hrd. (Vinkel og Rind S.). Kirken ligger mod V. ved Viborg Sø. De højtliggende, bakkede Jorder (Odshoj 199 F., 62,5 M.) ere dels ler-, dels sandmuldede. Ved Syd- og Østgrænsen løber den fra Hald So kommende Nørreaa, der optager Mølleaa, som kommer fra Viborg So og lober gennem Sognet. Lidt Skov. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Randers (se S. 558) og Aarhus samt den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3145 Td. Ld., hvoraf 994 besaaede (deraf med Rug 264, Byg 117, Havre 370, Boghvede 14, Blandsæd til Modenh. 87, Grontf. 56, Kartofler 37, andre Rodfr. 47), Afgræsning 820, Høslæt, Brak, Eng m. m. 568, Have 32, Skov 164, Moser 61, Kær og Fæ-lleder 90, Hegn 4, Heder 24(>, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 147, Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1893: 143 Heste, 557 Stk. Hornkv. (deraf 401 Køer), 801 Faar, 256 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 97 Td.; 26 Selvejergaarde med 81, 45 Huse med 15 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse, ca. '/s i Fæste og Leje. Befolkningen, ^/^ 18W: 714 (1801: 193, 1840: 436, 1860: 655, 1880: 653)» boede i 120 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 175 af Industri, 7 af Handel, 77 af forsk. Daglejcrvirks., 34 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
Nørlyng Herred. — Viborg Graabrødre Landdistrikt og Asmild Sogn. 687
I Sognet Asmild Kirke og Byerne: Overlund, ved Randers vejen, med Skole; Gammel- Asmild. Lille- Asmild, Gde. og Huse. Hovedgaarden Asmildkloster har 23V2 Td. H., 333V2 ^d. Ld., hvoraf 200 Ager, 11 til Lejehuse, 46 Eng (8 i Tapdrup S.), 10 Mose, 20 Plantage og Have, Resten Græsningsjord, So, Hede, Gaardspl. og Veje; til Gaarden høre Brohuset (ved Broen over Viborg So), en stor Bygning, indrettet til Beboelse, og 7 Lejehuse, Asmild Sogns Kirke- og halve Kongetiende, Fiskeriet i Viborg Sø til Midten og et stort Rørskær i Soen. Bruunshaah Klædefabrik (Aale- mølle; anl. 1821, 65 Arbejdere, aarl. Produktion omtr. 70,000 Al. Klæde og heluldne Tøjer) med Skole. Søgaarde. Søndermølle med Fabrikation af fosforsur Kalk. Rindsholm, Gd., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Dalsgd.
Asmild S., een Sognekommune med Tapdrup, hører under Sønderlyng- Middelsom Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 97. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Asmildkl.
Kirken, den nordl. Flej af Asmildklosters Hovedbygn., indviet til St. Margrethe, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. (omtr. 41 Al. lang og over 9 Al. bred). Den er oprindl. opf. i romansk Stil, vistnok væsentlig af Granit og Fraadsten, og bestod af Skib og Kor, maaske med Apsis, samt Sideskibe, af hvilke der ved Udgrav- ning 1873-74 er fundet Fundamenter. Nu er det især kun de nedre Partier af Skibets Mure, navnlig Sydmuren, der staa tilbage, og hvor det oprindl. Materiale ses, medens alle senere Ombygninger ere af røde Mursten i Munkeskifte. Oprindl. have 5 lave Rundbuer, der bæres af firkantede Piller, ført fra Midtskibet ind til Sideskibene ; men da disse nedbrødes, vistnok først efter Reformationen (1892 fandt man paa Syd- muren Axel Juuls og Hustrus Vaabener), bleve Aabningerne tilmurede; dog ses de mod N. endnu til Dels som Blindinger. Sydmuren er forstærket ved de paa Indersiden opf. Piller, mellem hvilke 4 høje Rundbuer, som næsten naa op til Bjælkeloftet, der dækker Skib og Kor. Derimod hidrører Korets Ombygning og Udvidelse med de høje, spidsbuede Vinduer vistnok fra 13. Aarh., ligesom det lave Taarn. Udskaaren Altertavle og Prædikestol, i Renæssancestil, ere skænkede 1625 af Niels Krag og Hustru. Paa Skranken ved Knæfaldet Hans Langes og Hustru C. A. Gyldensparres Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning; paa Himlen over den staar bl. a. Høgernes Vaaben. Paa nogle Stqlestader Aarst. 1565 og Axel Juuls og Hustrus Vaabener. Orgelpulpituret, fra 1703, har Malerier af 9 oldenborgske Konger. Malingen af Loftet og Korskranken, i Rokokostil, er fra 1777. Broncelysekrone i s. Stil. Det hvælv. Taarnrum er Begravelse for Familien Braem; her hvile Kapt. J. Braem, f 1790, med Hustru og to Bom, og Edele Elisab. Gyldensparre, f 1717, Konferensr. Braems 1. Hustru. I Kirken et Portræt af en Præst. Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh. — Paa Kirkegaarden den Bruunske Familiebegravelse, hvor bl. a. hvile Johs. I. Bruun, t 1836, Højesteretsassessor P. D. Bruun, f 1864, og Etatsr. G. Bruun, f 1901.
Asmildkloster (1179: Asmiald; Asmind) var i Middelalderen et Kloster for Nonner af Augustinerordenen, grundlagt kort efter 1170 og knyttet til den noget ældre, ovfr. beskrevne St. Margrethe Kirke (at Klosteret alt byggedes omtr. 1130 og fra først af laa i Viborg, er urigtigt). Ved 1179 indrømmede Paven Domkapitlet i Vib. Overopsynet med Nonnerne og tilkendte Kapitlet som hidtil Besiddelsen af Asmild Kirke; samtidig tog han Nonnerne i sin Beskyttelse og fastsatte, at .A.ugustins Regel fremtidig stedse skulde overholdes der. Klosteret horte saalcdes under Domkapitlet, hvis Biskop eller Kanniker besørgede Gudstjenesten; Bisperne havde deres egen Gaard her (endnu 1543 nævnes Asmild Bispcgaard)^ og om den bekendte Biskop Gunner, f 1251, hedder det, at han ofte opholdt sig her, hvor han førte et gæstfrit Hus, og hvor han døde (det er mulig Rester af denne Gaard, som ses paa en Mark omtr. 200 Favne O. for Kirken). I Tidens Lob samlede Klosteret sig en Del Ejendomme, saaledes i Vib. By og i Asmild Sogn (bl. a, Rindsholm Skov, der 1535 dog tilskødedes Bisp Jørgen Friis), og det havde sit eget Birk; i Testa- menter betænktes det af og til, saaledes 12o8. I Spidsen for det stod en Priorisse (145(D nævnes Else Svendsdatter, 1489, 1530 og 1535 Maren Lauridsdattcr) samt en Prior (1175: Arnfast). Efter Reform, sekulariseredes Klosteret og inddroges under Kronen, der gjorde det til et Len, hvormed indtil 1671 som oftest de ældste Lands-
688 Viborg Amt.
dommere i Xorrejyll. vare forlenede. Nonnerne fik dog Lov til at blive boende, og de omtales endnu 1552. Efter 1660 boede Landsdommer Villum Lange (f 1682) paa Asmildkl, som han 1671 fik tilskedet sig som Privatejendom (se S. 578). Fra ham gik Gaard og Gods (Asmild 17, Skovsgd. 11, i alt 43 Td. Hovedgaardstakst og 100 Td. Gods) 1694 ved Skode fra de ovrige Arvinger over til Sonncn Justitsr. og Landsdommer Hans L., f 1711, hvis Enke Charl. Am. Gyldensparre 1744 testa- menterede A. til sin Datter og Svigersøn, Kapt. Joh. Bracm, f 1790 (der legerede be- tydeligt til Skole- og Fattigvæsen i Asmild-Tapdrup S.), som 1787 for 30,000 Rd. solgte A. (41, 13 og 231 Td. H.) til Kancellir. N.Skou til Randrup, der, efter at have forbeholdt sig Rindsholm Skov og Kro, solgte A., Skovsgd. og Bondcrgods for 74,000 Rd, til Provst Zahrtmann og Kammerr. Tetens (1791 havde Skou med kgl. Tilladelse bortsolgt omtr. 3^.2 Td. gml. Hovedgdshrtk. paa Vib. Bys Mark, mod at A. fremdeles skulde bære Skatterne, hvilket endnu finder Sted), og de afhændede s. Aar Gaarden og noget af Godset for 48,000 Rd. til Landsdommer H. M. Hoff, der frasolgte Godset og 1807 Skovsgd. Hoff fik Bevill. paa Anlægget af en Vase og Flydefærge over Vib. So, men gik fallit 1808, hvorefter A. med Sondermelle og Aalemolle samt Sog- nets Kirke- og halve Kongetiende solgtes 1809 for 37,000 Rd. til Justitsr. B.Bruun, t 1827, som 1812 anlagde Broen over Soen (se S. 558) og 1814 og 1815 fik Bevill. til Opkrævning af Bropenge. Hans Enke dode 1831, hvorefter A. arvedes af Sonnen, Højesteretsassessor P. D. B., f 1864, medens Sønder- og Aalemolle tilfaldt Broderen Johs. L B.; i Aalemolle havde Faderen anlagt ' Klædefabrikken (se S. 687). A, gik 1864 over til P. D. Bruuns Son, Etatsr. G. B., f 1901, der har gjort meget for Hede- sagen, og ejes nu af Kmhr. Liittichau til Tjele. — Af Klosterbygningerne er kun Kirken tilbage. De øvrige Bygninger brændte 1713, hvorefter væsentlig paa disses Grund den nuv. Hovedbygning, 3 Fløje i 1 Stokv., opbyggedes af Egebindings- værk, 1812 og 1825 ombyttet med Grundmur. Fundamenter af Korsgangen ere op- brudte i 19. Aarh.
Ved Bruunshaab er der fredlyst 11 Gravhøje. — I Broddenbjærg Mose er fundet et formentlig Priap-Gudebillede af Træ, vistnok fra Jærnalderen (se Aarb. f. n. Old. 1881, S. 369).
Ved Kongebr. af '/g 1545 annekteredes Asmild og Tapdrup til Vib. Graabrødre- SOgn (et nyt Brev udfærdigedes 1587, da Originalen var brændt ved Byens Brand). Ved Graabrødrekirkens Nedlæggelse 1812 forenedes de med Domsognet (ved Reskr. af ^^'/g 1812 var det rigtignok bestemt, at de skulde være et eget Pastorat). Ifl. kgl. Res. af */5 1878 udbetales aarl. 600 Kr. til Anskaffelse af en Præstegd. til Asmild- Tapdrup S.
Tapdrup Sogn, Anneks til Domsognet i Viborg, omgives af Asmild og Rødding Sogne samt Sønderlyng (Vejrum S.) og Middelsom Herreder (Vinkel S.). Kirken, mod S. V., ligger V2 ^^i^ ^- ^^r Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere muldede med Ler- og Sandunderlag. Tap- hede er nu for største Delen opdyrket. Sydgrænsen dannes af Nørreaa. Gennem Sognet gaa de to Landeveje fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 2267 Td. Ld., hvoraf 862 besaaede (deraf med Rug 212, Byg 129, Havre 388, Boghvede 14, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 26, Grontf. 41, Kartofler 19, andre Rodfr. 25), Algræsning 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 572, Have 13, Skov 76, ubevokset 16, Moser 37, Kæ-r og Fælleder 28, Hegn 19, Heder m. m. 32, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 116 Heste, 545 Stk. Hornkv. (deraf 339 Kocr), 560 Faar, 231 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk, og halv. Skovskyldshartk. 1895: 65 Td.; 18 Selvejergaarde med 54, 44 Huse med 10 Td. Hrtk. og 4 jordlose Huse. Befolkningen, V'> l^W: 391 (1801: 144, 1840: 247, 1860: 337, 1880: 369). boede i 69 Gaarde og' Huse; Er- hverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 258 af Jordbr., 2 af Fiskeri, 37 af Industri, 5 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: 'Japdrup med Kirke og Skole; 'l'isled med Andels- mejeri og Forsamlingshus (opf. 1901 paa Tisted Hede), begge ved Lande- vejen. Vibæk^ Gd., med Fattlggaard (opr. 1881; PL for 32 Lemmer), Fa- brik for Agerdyrkningsredskabcr og Molle. Surlcck^ Vandmolle. Sko7'sgiiard (omtr. 10 Td. Hrtk., 350Td. Ld.); Jijnrnsgaard.
Tapdrup S., een Sognckommune med Asmild, horer under de samme
Nerlyng Herred. — Asmild, Tapdrup og Finderup Sogne. 689
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 98. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhv., ere i Overgangsstil af Granit paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue i Apsis og begge Dere (tilmurede) ere bevarede ; Sydderen har 3 fritstaaende Sejler og tilsv. Ellipsebuer (se Aarb. f. n. Oldk. 1896, S. 269). Taarnet, af Granit og Mursten — Underrummet er Forhal — , er fra den senere Middelalder. Koret har Kamgavl af Mursten. Altertavle i Renæssancestil med Sidefleje, skænket 1613 af Berte Kaas, Herman Kaas', med et Maleri (Korsfæstelsen af A. Dorph, Kopi) fra 1883 i Midtfeltet. Prædikestol med Aarst. 1788. Trædøbe- font. Under Kirken lukket Begravelse, hvor bl. ^. hvile Frands Iversen Dyre, f 1569, og Hustru, hvis Billeder i Legemsstørrelse ere udhuggede paa en Sten i Kirken, og Corf. Ulfeld, falden f ved Kolbergheide 1644. {}% 1549 kgl. Brev om K. Reparation).
Skovsgaard er formodentlig den Gaard, der 1402 ejedes af Johs. Eskildsen (Krum- pen). Siden ejedes den vistnok af Væbneren Stig Nielsen, som 1481 skrev sig af Tapdrup, derefter af Frands Iversen Dyre, der ligeledes baade skrev sig til S. og til „Terpetorp". Han døde 1569 paa „Dyreholm", hvormed formentlig sigtes til samme Gaard. Ved hans Enkes Kirsten Mogensdatters barnløse Død kom S. til hendes Brodersøn Herman Kaas og dennes Søn Christen K., med hvis Datter Malene Sophie S. kom til Knud Holck. I alt Fald det sidste Par har dog sikkert kun været Ejer af Navn, thi alt 1625 tilhørte S. Fru Else Juel, Hans Lindenovs, og derefter hendes Børnebørn Hans og Anders Lindenov 1638, der arvedes af deres Moder Fru Else Thott, g, 2. med ovennævnte Corfitz Ulfeld, som efterlod den til sin Søster Margr. Andersdatter, fra hvem den dog straks 1652 blev solgt til Hr. Anders Bille til Dæk- ning af Fru Elses Gæld. 1694 var den en Ladegaard paa 10 Td. H. under As- mildkl. Hovedgaardstakst, og hertil laa den endnu 1787. 1830 købtes den af Johs. L Bruun, der anlagde Vibæk Fabrik. Nu ejes den af Lieutn. Thalbitzer. — Anselig Hovedbygning (Arkitekt: Meldahl).
Paa Taphede (Tapdruphede), der strækker sig gennem Tapdrup og Viskum Sogne, blev Junker Otto slaaet og tagen til Fange af Grev Gert */io 1334.
Finderup Sogn, eet Pastorat med Hovedsognet Dollerup og Ravnstrup, omgives af disse, Viborg Kobstadsjorder samt Fjends Hrd. (Monsted, Dav- bjærg og Frederiks S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger P/^ Mil S. V. for Viborg. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandede, for en stor Del dækkede med Hede. Nogen Skov og Plantage (Karup Krat, Sønder Krat, Findskov Plantage, hvoraf en Del er Guldborgland Plantage, og Finderup Plant.).
Fladeindholdet 1896: 4501 Td. Ld., hvoraf 917 besaaede (deraf med Rug 329, Byg 40, Havre 307, Boghvede' 47, Bælgsæd 4, Spergel 67, Blandsæd til Modenh. 22, Grøntfoder 34, Kartofler 60, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 1066, Høslæt, Brak, Eng m. m. 67, Have 9, Skov 266, ubevokset 46, Moser 29, Hegn 9, Heder 2030, Sten- marker 4, Veje og Byggegr. 53, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 55 Heste, 326 Stkr. Hornkv. (deraf 176 Køer), 609 Faar, 146 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 40 Td.; 15 Selvejergaarde med 24, 2 Arvefæstegd. med 4, 35 Huse med 12 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1890: 305 (1801: 161, 1840: 264, 1860: 263, 1880: 321), boede i 58 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomhed, 257 af Jordbr., 17 af Industri, 4 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Finderup (1300: Fyndorp, 1340: Fynnethorp, 1410: Finderup, 1415: Findetorp) med Kirke, Præstegd. og Skole; Agerskov. Hdlerupgde.\ Fløjgaarde; Falle Skovhus, Gd.
Finderup S., een Sognekomnume med Annekserne, horer under Fjends- Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 140. Lægd. Kirken tilhorer Sogncbeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og V'aabenhus mod S. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med en senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid af raa Granit.
Trap; Danmark. 3. Udg. IV. 44
690
Viborg Amt.
De oprindl. Dorc ere bevarede (tilmuredc). Korbuen er spidsbuet. For at faa Lov til at benytte Koret som Gravkapel lod Kmhr. Fr. Schinkel i Slutn. af 18. Aarh. Kirken betydeligt forlænge mod V. og det lille Taarn, med Pyramidetag og Aabning mod V., ligesom Vaabenhuset opfore, alt af Mursten. I Koret, der blev skilt fra Kirken ved en Mur og havde Indgang fra Kirkegaarden, kom til at hvile bl. a. Kmhr. Fr. Schinkel, f 1794, og Hustru, samt hans Forældre Amtmand Cl. Chr. S., f 1747, og Hustru. Efter 1860 nedsænkedes Kisterne paa Kirkegaarden, og Koret aabnedes atter. Altertavle i Renæssancestil, restaur. 1792. Prædikestol i Renæssancestil med fortrinligt udskaarne Fyldinger. Granitdøbefont. Nogle Stolestader fra 1653. — Paa
Kirkegaarden er Statsmanden og Forfatteren Ove Høegh- Guldberg (t 1808) begravet ; paa Graven en Granitsten med Indskr., og i Kirkemu- ren er indsat en hvid Mar- morsten med Indskriften : „Blandt Kirkegaardens Døde hviler Ove H.-G. ved sin Hustrues Side".
I Finderup foregik Mordet St. Cecilienat ^'^^ 1286 paa Erik Glipping, da han efter Jagten havde søgt Nattely i en Lade. Efter Mordet førtes hans Lig til Viborg (se S. 591). m. D. Atl. (IV S. 647) stod Laden, der efter Mordet blev brændt, paa den nuv. Kirkes Sted. Men det er ikke Tilfældet. Kort efter Drabet, vistnok allerede 1287, opførtes paa Stedet af røde Mursten et anse- ligt Bodskapel, 80 F. langt og 30 F. bredt, som stod til Midten af 16. Aarh. (nedbrudt ifl. Kongebrev af 23/^2 lo51), og Stedet for dette Kapel har man paavisti vore Dage og genfundet dets Grundsten; inden for dets Plan har man fundet mid- delalderlige Grave og Ske- letter. Paa Stedet, der lig- ger noget V. for den nuv. Kirke og i Nærheden af den gamle Præstegaards Plads, er der Nov. 1891, paa Bekostning af Stats- raad Thor Lange, rejst et 4 Al. højt Granitkors efter Tegn. af J. B. Lofflcr (omtr. som Visbykorset). Se Berl. Tid. 2^,^ og "/^ 1891.
Egnen har i ældre Tid været dækket at store Skove, især Eg, saaledcs Falleskov (1410 nævnes Skoven „Faldet", 1546 delt i Nørre- og Sondcr-F.), hvori Falle Skov- hus, den gml. Skovfogedbolig, laa. Skoven ødelagdes helt i Beg. af 19. Aarh.; endnu ses Spor af den.
Agerskov skødedes 1326 af Hagen Turison til Vib. Bispedomme.
Korset ved Finderup.
Dollerup Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Finderup, og Viborg Kobstadsjorder samt Lysgaard og Fjends Hrd. (Almind, Lysgaard og Frederiks S.). Kirken, mod S., ligger 1 V2 ^^'^ S. S. V. for Viborg. De højtliggende, navnlig ved Dollerup og Hald So stærkt bakkede Jorder
Nørlyng Herred. — Finderup og Dollerup Sogne. 691
(højeste Punkt Sorthøj, 274 F., 86 M.) ere skarpsandede med en stor Del Hede samt Skov og Plantage (Langsk., Tranesk., Inderø Sk., Fallesgaardes Plantage). Ved Sydostgrænsen ligger Hald Søy omtr. 620 Td. Ld., og dens Afløb Nørreaa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Karup og over Paarup til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 5413 Td. Ld., hvoraf 844 besaaede (deraf med Rug 240, Byg 63, Havre 375, Boghvede 17, Bælgsæd 6, Spergel 15, Blandsæd til Modenhed 21, Grentf. 17, Kartofler 46, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 840, Heslæt, Brak, Eng m. m. 342, Have 23, Skov 1312, Moser 25, Kær og Fælleder 123, Hegn 10, Heder 1177, Veje og Byggegr. 108, Vandareal m. m. 607 Td. Kreaturhold 1898: 109 Heste, 377 Stkr. Hornkv. (deraf 224 Keer), 662 Faar, 187 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 56 Td. ; 13 Selvejergaarde med 45, 43 Huse med 11 Td. Hrtk. og 18 jordlose Huse, ca. '/4 i Fæste og Leje. Befolk- ningen, Va 1890: 433 (1801: 146, 1840: 265, 1860: 330, 1880: 437), boede i 73 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomhed, 238 af Jordbr., 15 af Fiskeri, 123 af Industri, 1 af Handel, 15 af forsk. Daglejer virks., 13 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Dollerup med Kirke og Skole. Falles^aarde (1477:
/f^,i/-v/.'.^ ■•' ■ :..fi''-
Det tredje Halds Ruiner.
Fallith) med Plantørbolig ; Stanghede \ Nonhogaarde med Skole. Hoved- gaarden Hald (1374: Hall) har 23 Td. Ager og Engs Hrtk. og 4^/4 Td. Skovsk., 2500Td. Ld., hvoraf omtr. 600 Ager, 50 Eng, 700 Skov, 490 Hede, 40 Gaardspl., Have og Veje, 620 So (Hald So, der horer til Gaarden in. Dom af 1532); i Arealet er indbefattet Hald Teglgaard og Non Vandmølle (bortforpagtede) samt nogle Skovfoged- og Arbejderhuses Tilligg.; Bækkelund, med et ved Vandkraft drevet Savværk, der drives under Hovedgaarden, og et Sommerhotel (bortforpagtet). Dollerup Mølle med stort Uldspinderi (Vand- og Dampkraft, tiis. 185 H. Kraft; omtr. 100 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 300,000 Pd. Tricotagevarer).
Dollerup S., een Sognekommune med Hovedsognct og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 141. Lægd. Kirken tilhorer Sogncbeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Gra- nitkvadre paa Dobbeltsokkel, og et senere af Mursten opf. Vaabenhus ved Skibets Vestside. Eet oprindl. Vindue (tilmurct) og Korbucn ere bevarede. I Vaabenhusct er indsat en af Kirkens oprindl. Fortaler; paa Skibets Sydside er ved en Restaur.ition 1876 anbragt en Tympanon fra en af Portalerne. Altertavle med et af Fru M. D. Krabbe malet og skænket Billede (Kopi cfier Guido Reni). Granitdobetbnt. I Koret
44-
692
Viborg Ami.
et Rogelsekar fra kat. Tid og en Ligsten over Forvalter Christensens Hustru Cliarl. Am. Lind, f 1787.
Hald, hvis ældste Voldsted gaar tilbage til Oldtidens Slutn. eller den tidligste Middelalder, og om hvilken tidlige Sagn have en Del at fortælle, kan i Historien kun folges tilbage til 14. Aarh., da den ejedes af den fra Vald. Atterdags Tid be- kendte Niels Bugge (dræbt ved Middelfart 1359, se III S. 388), hvem Kongen for- gæves belejrede paa H. 1355. Han havde 1345-46 kebt den af Peder Ludvigsen (Eberstein) og hans Soster Margrethe. H. kom saa til Niels Bugges Svigerson Got- skalk Skarpenberg, der kort efter solgte den til Kong Vald., men for 1377 blev den pantsat til Timme Limbek, fra hvem Dron. Margrethe leste den 1387. Hun skæn- kede H. Slot og Gods 1393 til Viborg Bispestol mod, at det skulde nedbrydes og Materialet anvendes til Domkirkens Bygning, samt at der skulde ailioldes en aarl. Messe for hendes og hendes Forældres Sjæle. Borgen er dog bleven genopført af Bisp Jergen Friis (se ndfr.), der laa i stadig Strid med Vib. Borgere, som 1536
:,,r^,;|^/-=»-
Hald efter Resen.
1. Porthuset, hvorunder nogle gamle og ubrugelige Kældere, med en Vindebro. 2- Rudera af det gml. Br}-ggers. 3. Den gml. Fruerstuc. 4. Lysthuset. 5. Den nye Fruerstue. 6. P^angetaar- net, bygget 1538 af Bisp Jorgen Friis „til Tausanum, Borgm. Hegclund og Vib. Borgers., mens han kom selv forst dcrudi sig til liden Baade". 7. Voldene. 8. Smedien. 9. Stalden. 10. Brat- tingsborg. 11. Ladegaarden. 12. Hald Skov. 13. Gamle Hald Slot. 14. SlotsmoUen. 15. Soen.
sammen med Joh. Rantzau droge mod Bispen, der skal være sat fangen i det at ham selv paa Hald byggede Taarn. Efter Reform, kom Hald til Kronen, der gjorde den til Sæde for Lensmændene over Hald Len, bl. a. Henr. Rantzau, Otte Krumpen og Ulr. Chr. Gyldenlovc. Efter 1660 pantsatte Fr. III H. til de hollandske Jøder Samuel og Joseph de Lima, der fik Skøde paa den 1664 (mærk St. Blichers Novelle »Jøderne paa Hald"; se ogsaa „Dania", VIII S. 40: „Halds Frydeskrig"). Samuel de Limas Enke Rachel solgte 1703 H. (23, i alt 279 Td. H.) for 9770 Rd. til General- major Gregers Daa (f 1712, se S. 592). Hans Stifson Ove Henrik Baron JuelRysen- steen solgte 1717 FL for 9^X0 Rd. til Etatsr., Amtmand Hans Sccrup, hvis Svigersøn Justitsr., Landsdommer Enevold Heug 1731 arvede den (23, 60 og 467 Td. H.) Paa Aukt. efter ham 1741 købte Christen Hcug Gaard og Gods (i alt 412 Td. H.) for 11,500 Rd., men solgte den 1745 til Stiflamtm. , Baron Gyldcnkrone, hvis Enke Grevinde Knuth 17.50 solgte H. (23, 43 og 359 Td. H.) til Landsdommer Fr. Schin- kel, f 1794, hvorefter den 1797 blev solgt af hans Svigerson Kaptcjnlicutn. M. Braem for 29,244 Rd. til Ove Høegh-Guldbcrg. Efter hans Dod 1808 solgte Arving- erne H. for 46,00(3 Rd. til Landsdommer H. .\1. Hoff, fra hvis Bo den 1810 afhænde-
Nørlyng Herred. — Dollerup Sogn.
693
des for 55,400 Rd. til J. E. Rosborg og C. Tolstrup. Rosborg blev Eneejer 1826 og solgte den 1847 for 67,000 Rd. til Staten, som 1851 solgte den for 62,100 Rd. til F. Ant. M. Krabbe (af Damsgaard-Krabberne). Efter hans Død 1881 gik den for 231,092 Kr. over til Sonnen, Folketingets dav. Formand, Herredsfoged Chrf. Krabbe, som 1892 overdrog den til sin Son, Jægerm. A. K.
■ Nyere Undersogelser have paavist 4 Steder for Halds Beliggenhed, fer den nuv. Hovedgaard opfertes. Det ældste Hald, N. V. for Søen paa en Bakkeskraaning, er et ret vel bevaret Voldsted, der hører til den Gruppe gamle Borganlæg, som karakteri- seres ved, at de ligge hojt paa fast Grund og ikke dækkes af egentlige Volde; men det er af de mindste af den Art Voldsteder. Det er en aflang, firkantet Plads, som ved en Tværgrav er delt i to Dele, henh. 110x120 og 65-80 X 120 F.; uden om Pladsen er i Bakkeskraaningen en dybere Grav, over hvis Bund Banken har hævet sig 20 Fod. Dette ældste Hald, paa Resens Kort „Brattingsborg", har en senere Tradition villet udpege som „Valdemars Skanse'' under hans Belejring af Niels Bugge. (Se S. Muller, Vor Oldtid S. 646). Senere flyttedes H. ned til Søen paa en forhen helt af Vand omflydt Plads, lige over for Bækkelund Hotel. Dette andet Hald, „Gammelhald", er en oval, omtr. 20 F, høj Borgbanke, foroven 220 X 270
Hald Aar 1900.
F., der mod O. til Soen har et jævnt Affald, men paa de andre 3 Sider synes at have^ været omgiven af Vold og Grav. Det tredje Hald opfortes paa et Næs nordøstligere*' i Søen. Voldstedet, der er det betydeligste, bestaar af en aflang, firkantet Plads, paa alle Sider begrænset af hoje Jordvolde. Pladsen eller Borggaarden, hvis Bygninger nu næsten helt ere forsvundne, er 80 x 2t.» F. og ligger kun 6-8 F. over Soen ; Voldene ere 17-25 F. over Søen, 170 F. lange i G.-V. og 325 F. i N'.-S.; ind mod Land ere de dobbelt saa svære (omtrent 100 Fod i Grunden) som ud mod Søen. Uden for Vestvolden har der været en Grav. Adgangen fra Land til Borggaarden var ad en Landtange mod S. V., hvor der endnu findes svage Murlevninger af Porthuset. Ved Vestvolden staar Ruinen af et rundt Taarn af røde Munkesten, 30 F. i Gnmst., nu 21 F. hojt; det istandsættes nu. Paa Sydvolden findes Levninger af Murværk af raa Kamp. I Borggaardens sydl. Hjorne udgravedes 1829 Fundamenter af en Bygning, 74 X 28 F. M. H. t. Opførelscstiden for andet og tredje Hald er andet Hald rimeligvis Niels Bugges Hald, der blev nedbrudt ifl. Dron. Margrethes ovenn. Bestemmelse af 1393, og tredje Hald opf. af Biskop Jørgen Friis omtr. 1528; at de 3 sidste kat. Viborgbisper have resideret paa H., er sikkert urigtigt. (Efter oi ældre
694 Viborg Amt,
Antagelse var andet H. det ældste, tredje H. var bygget af Niels Bugge, forste H. var som nævnt kun en Skanse fra Belejr. 13a5, og paa Tomten af Bugges H. havde Jergen Friis opf. sin Borg). Tidligst i Slutn. af 1529 forlagde Jørgen Friis sin Residens til H., under hvilket han altsaa lagde Bispedømmets store Gods. Af det tredje Halds Bygninger i 2. Halvdel af 17. Aarh. har man et Billede hos Resen. Da de vare helt forfaldne, nedbrød Gregers Daa dem i Beg. af 18. Aarh. og opførte i Stedet en ny Hovedbygn. (det fjerde Hald), noget nærmere ved Soen end den nuv, (i Haven paa- vises Kældere deraf), i 1 Stokv. af Mur og Bindingsværk, og omgav den med en Have i fransk Stil. Endelig opførte Schinkel 1789 den nuv. Hovedbygning (det femte Hald)\ den er af røde Mursten i 1 Stokv. med et 3 Stokv. højt Taarn paa Midten. Schinkel paataenkte at oprette et privat Kapel paa Gaarden, hvad der vistnok har givet Anledn. til den Fortælling, at han vilde gøre Bygningen til Sognekirke. I et af Værelserne hænge Portrætter bl. a. af Brødr. Lima. I den store Have, med smukke Alleer, Ter- rasser osv., findes det franske Anlæg bevaret. (Se jf. G. Bur man- Becker, Efterretn. om de gamle Borge osv., I S. 141 flg. og III S. 90 flg.; A. Fabricius, H. og Omegn, Kbh. 1874; Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 197 flg.).
I Nærheden af Hald ligger Udsigtshøjen Guldbergshøj. — Om en Højrække se Frederiks Sogn.
Ravnstrup Sogn, Anneks til Dollerup, omgives af det andet Anneks Finderup, Viborg Kobstadsjorder og Romlund Sogn samt Fjends Hrd. (Borris, Gammelstrup og Mønsted S.). Kirken, midt i Sognet, ligger i Mil V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 161 F., 50,5 M.) ere overvejende sandmuldede med en Del Hede og nogen Plantage. Fiskhæk Aa løber gennem Sognet og danner noget af Vestgrænsen, hvor ogsaa Bredsgaard »S>, omtr. 16 Td. Ld., ligger. Gennem Sognet gaa Lande- vejen fra Viborg til Holstebro og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3140 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Rug 336, Byg 64, Havre 295, Boghvede 81, Bælgsæd 7, Spergel 27, Blandsæd til Moden- hed 7, Grøntf. 14, Kartofler 51, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 1178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 243, Have 8, Skov 140, Moser 30, Kær og Fælleder 84, Hegn 21, Heder 362, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 29 Td. Kreatur hold 1898: 89 Heste, 452 Stkr, Hornkv. (deraf 213 Køer), 646 Faar, 210 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 58 Td.; 11 Selvejergaarde med 18, 14 Arvefæstegd. med 28, 30 Huse med 12 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolk- ningen, Vj 1890: 357 (1801: 171, 1840: 190, 1860: 221, 1880: 292), boede i 60 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomh., 268 af Jordbr., 30 af Industri, 20 af forsk, Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ravnsirup ^ ved Landevejen, med Kirke, Skole, Mejeri og Vandmølle med Valkeværk samt Jærnbanehpl.; Jegsirup. Gaarde og Huse: Bredsgde., Gaarsdal, Hallum (1440: Halme).
Ravnstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 139. Lægd. Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere væsentlig af Granit i Overgangsstil. Nogle Vinduer og begge Døre (Vinduerne og Sydd. tilmurede) samt Korbucn ere bevarede. Taarnet, af Mursten med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er senere. Koret er til Dels om- bygget 1887 af rode Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Granit- døbefont.
Vorde Sogn, eet Pastorat med Fiskbæk og Romlund, omgives af Fisk- bæk Sogn, Viborg Kobstadsjorder, Graabrodre Landdistr., Lovel Sogn, Rinds Hrd. (Skals S.), hvorfra det skilles ved Skals Aa, og Hjarbæk Fjord. Kir- ken, mod N. V., ligger P/^ Mil N- N- V. for Viborg. De højtliggende, bak- kede Jorder (Galgehoj, 217 F., 68 M., med trig. St.) ere dels sandede og letmuldede, dels gode, muldede. Langs Fjorden gode Enge, mod S. nogen
Nørlyng Herred. — Dollerup, Ravnstrup, Vorde og Fiskbæk Sogne. 695
Hede og Lyngsø, omtr. 3 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Vib. -Aalestrup Banen og Landevejen fra Viborg til Løgstør.
Fladeindholdet 1896: 3775 Td. Ld., hvoraf 1351 besaaede (deraf med Rug 355, Byg 157, Havre 611. Boghvede 43, Bælgsæd 8, Grøntf. 35, Kartofler 84, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 1184, Høslæt, Brak, Eng m. m. 638, Have 21, Skov 52, Moser 66, Kær og Fælleder 133, Hegn 10, Heder 215, Veje og Byggegr. 90, Vandareal m. m. 15 Td. Kreatur hold 1898: 230 Heste, 814 Stk. Hornkv. (deraf 430 Køer), 1096 Faar, 514 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 115 Td. ; 42 Selvejergaarde med 98, 55 Huse med 17 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse. Befolkningen, ^a 1^90: 660 (1801: 353, 1840: 398, 1860: 499, 1880: 640), boede i 119 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virk- somh., 423 af Jordbr., 4 af Gartneri, 76 af Fiskeri, 77 af Industri, 10 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirksomh., 33 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vorde med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlings- hus (opf. 1884); Kjølseng (Kjølsen, o: Kjelds Eng) med Missionshus (opf. 1889), Vejr- og Vandmølle og Jærnbanehpl. ; Hjarbæk, Ladeplads med Havn, Kro og Statstelefonst. Navntoft, Gde. og Huse. Lyngsøgd. med Skole, Kjølsenggde.^ Lunds gde., Vor de gde.
Vorde S. , een Sognekommune med Annekserne , hører under Fjends- Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 136. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere i Overgangsstil af Granitkvadre. Nogle oprindl. Vinduer ses. Syddøren, i det senere opf. Vaabenhus, benyttes endnu (Dø- ren er skænket 1623 af Christen Worre til Kjærgd.), Norddøren er tilmuret. Den spidse Korbue bæres af et Par svære Gesimssten, paa den ene nogle udhugne Lind- orme (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 265). Taarnet, af Granit og Mursten og med Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Skibets og Korets Sydside er ombygget 1885. Altertavle og Prædikestol, sidste med .Aarst. 1671, ere fra Graa- brødrekirke i Vib. (se S, 580); herfra stammer ogsaa det sjældne Kors paa Messe- haglen. Granitdøbefont med Lovværk paa Kummen. I Skibet Epitafium over Anders Christensen i Lundsgd., f 1661, og Hustru, opsat af Sønnen, Præsten Niels Lunds- gaard til Ørslevkl. (Malerier af de afdøde).
Hjarbæks Betydning som Ladeplads for Viborg er nu forbi, efter at Jærnbanen er aabnet; Hjarbæk Toldsted ophævedes 1865, og Havnen, der anlagdes 1840 og senere udvidedes indtil 9 F., er nu opfyldt af Mudder og har ved det ydre Brohoved kun 3-4 F. Vand; nu istandsætles den paa Statens Bekostning. Nu er Fiskeriet Hovederhverv.
Ved Vorde er Gravhøjen Galgehøj fredlyst. — Ved Vordegd. ligger Voldbakken, en firkantet Borgbanke (75 X 95 F.) med Rester af omgivende Grave ; paa Banken er der opgravet Munkesten. Sagnet lader Rane Jonsen have ejet denne Borg.
Ved Vorde Kirke var et af Viborg Domkapitels vigtigste Birketing, som omfat- tede Vorde, Fiskbæk og Romlund Sogne, hvor Kapitlet havde mange Ejendomme. — I Fundatsen for Vib. alm. Hospital af "/, 1583 bestemtes, at Hospitalsforstanderen fremtidig skulde være en Præst, der tillige skulde have Vorde, Fiskbæk og Romlund Sogne, til hvilke han dog skulde holde en Kapellan. Allerede i 17. Aarh. synes dog de tre Sogne at være blevne et eget Pastorat.
Fiskbæk Sogn, Anneks til Vorde, omgives af dette, Viborg Købstads- jorder og Romlund Sogn samt Fjends Hrd. (Kvols S.), hvorfra det skilles ved Fiskbæk samt Hjarbæk Fjord. Kirken, mod V., ligger V\^ Mil N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med nogen Hede mod 0. I Sognet Fiskbæk Sø, omtr. 9 Td. Ld., og Rogenstrup »S>, 6 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Skive, over Nybro, og Vib. -Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 2422 Td. Ld., hvoraf 881 besaaede (deraf med Rug
^
696 Viborg Amt.
240, Byg 75, Havre 354, Boghvede 39, Bælgsæd 13, Spergel 6, Blands. til Modenh. 21, Grontf. 36, Kartofler 59, andre Rodfr. 38), Afgræsning 748, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 242, Have 14, Skov 34, Moser 27, Kær og Fælleder 41, Hegn 9, Heder m. v. 340, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: Hl Heste, 433 Stkr. Hornkv. (deraf 237 Koer), 509 Faar, 282 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 52 Td.; 21 Selvejergd. med 42, 45 Huse med 10 Td. Hrtk., 13 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1890: 418 (1801: 152, 1840: 229, 1860: 281, 1880: 346), boede i 81 Gaarde og Huse; Erhverv: I levede af immat. Virksomh., 294 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 30 af Industri, 41 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fiskbæk med Kirke, Skole, Vandmølle og Andels- mejeri; Rogens frup^ begge ved Landevejen; Løgstrup med Jærnbane- og Telegrafst. Melgde. Ørredgd. (1440: Ørre) med Teglværk. Vester gd.
Fiskbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet og -det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 137. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Gra- nitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og et i den senere Middelalder tilbygget Taarn mod V., med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet; men dets evre Del er senere nedtaget, og i Stedet er opf. et løgformet Bindingsværksspir med Fløjstang (restaur. 1900). Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd. og Vinduerne til- murede) samt Korbuen ere bevarede. Paa Korgavlen: FBSM. 1842 (o: Fiskbæk Sogne- mænd, der da købte Kirketienden). Prædikestol i Renæssancestil fra 1641. Malm- alterstagerne ere skænk. 1650 af Hans Olufsen og Else Bolisdatter, Løgstrup. Ro- mansk Granitdøbefont med Lovværk paa Kummen. I Skibet et Krucifiks, i Korgulvet Ligsten over Bøjle (?) Christensen i Løgstrup, f 1643, og Hustru Else Bolisdatter.
Ved Fiskhæk samledes en Del af den Flaade, hvormed Knud den hellige vilde drage mod England 1085. — Niels Mikkelsen Krabbe maatte 1408 afstaa Fiskbæk Gods til Dronn. Margrethe for Brud paa Tingfred; Hr. Tyge Krabbe fik Godset til- bage 1523. — Fra Gaarden Løgstrup stammer Familien Luxdorph, hvis første Med- lem Oversekretær Bolle L., f 1698, var Søn af en Bonde Christen Bollesen fra L., og som uddøde med Gehejmer. Bolle Willum L., f 1788. — Ørredgaard ejedes 1724 af Fr. Chr. Høg. — I Sognet har ligget en By Ormstrup, der nævnes 1355 og 1408, og et øde Byggested Knudslund (endnu er der et Hus af dette Navn), der nævnes 1443. (Flere Steder ses tydelige Spor af fordums Opdyrkninger). — I Sognet en stor, hvid Sten, Algestenen.
Ved Fiskbæk gjordes 1831 et betydeligt, i et Broncekar liggende, Møntfund, bestaaende af 8-9000 danske Kobbermønter (Borgerkrigsmønter), nedlagte i 1. Halv- del af H.Aarh. (se Nord. Tidsskr. f. Oldk., 1 S. 206).
I Sognet er der fredlyst 1 Dysse og 11 Gravhøje.
Romlund Sogn, Anneks til Vorde, omgives af det andet Anneks Fisk- bæk, Viborg Kobstadsjorder og Ravnstrup Sogn samt Fjends Hrd. (Borris, Taarup og Kvols S.), hvorfra det skilles ved Fiskbæk. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil N. V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Brunhøj, 169 F., 52 M.) ere sandede, med nogen Hede mod N. 0. og V. Det østl. Hjørne berøres af Vib. -Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 2863 Td. Ld., hvoraf 1032 besaacde (deraf med Rug 297, Byg 71, Havre 393, Boghvede 76, Bælgsæd 14, Blandsæd til Modenhed 6, Grøntf. 48, Kartofler 76, andre Rodfrugter 50), Afgræsning 953, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 262, Have 16, Skov 109, Moser 27, Kær og Fælleder 50, Hegn 9, Heder 338, Veje og Byggegr. 66 Td. Kreaturhold 1898: 89 Heste, 472 Stkr. Hornkv. (deraf 256 Køer), 583 Faar, 312 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 45 Td.; 18 Sclvejergaarde med 32, 42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 7 jordlose Huse. Befolkningen, »/j IB90: 352 (1801: 141, 1840: 194, 18rjO: 275, 1880: 337), boede i 60 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virk- somh., 258 af Jordbr., 4 af Gartneri, 51 af Industri, 3 af Handel, 9 af forsk. Dag- lejervirks. og 21 af deres .Midler.
Nørlyng Herred. — Fiskbæk, Romlund og Rødding Sogne. 697
I Sognet Byerne: Romlund med Kirke og Skole; Kirkebæk. Boller gde.\ Vejsbækgd.
Romlund S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Udskrivningskr.' 138. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, opf. i Overgangsstil, væsentlig af Granit, dog ogsaa af røde Mursten, og et 1872 opf. Vaabenhus, af Mursten, mod S. Dørene (den spidsbuede Nordd. er tilmuret) ere bevarede. Ny Altertavle med Maleri (Christus i Getsemane) af Wenzel Tornoe. Prædikestol fra 1685. Granitdøbefont. I Skibet et Krucifiks, med Indskr. fra 1704, og et Epitafium over Oluf Olufsen, f 1704, og Hustru.
Boller var fordum en By (1555 nævnes „Mikkel Ibsen udi B."; endnu 1625 ejede Vib. Domkapitel en Gaard i B.) og senere en Hovedgaard, der 1600 tilhørte en Adels- mand Niels Thomesen, der med sin Hustru Karen Krag er begr. i Kirken. Jørgen Rosenkrantz skødede 1668 B. til Mogens Krag, som 1669 solgte den for 270 Rd. til Brødr. Oluf (f 1704) og Christen Olufsen i Boller; den kom saa til Jørgen Peder- sen Schals, som 1720 solgte den til Adam Ernst Pentz, der straks solgte den med Mølle (8 Td. H.) til Stadskæmner i Vib. Jens Jørgensen Serup, der 1726 solgte den med Ml. for 2520 Rd. C., 344 Rd. i Kroner og 100 Dukater til Matth. Gandorff i Vib., sagtens paa dennes Hustru Cath. Kirst. Arctanders Vegne, thi paa Aukt. efter hende 1733 fik han selv for 2125 Rd. Skøde paa B. (8, 31 og 52 Td. H. m. m.). Han solgte den (8, 24 og 29 Td. H.) 1751 til Mads Rosborg, der endnu 1771 ejede den, men 1778 solgte Jacob Rosborg den (8, 23 og 47 Td. H.) for 5500 Rd. til sin Fætter Krigsr. Hans Rosborg. Dennes Enke A. Wassard ægtede Niels Ferslev, der 1797 solgte B. for 1 1,000 Rd. til Lars Wandborg Friis.
Rødding Sogn omgives af Annekserne Løvel og Pederstrup, Vammen Sogn, Sønderlyng Hrd. (Tjele, Viskum og Vejrum S.), Tapdrup og Asmild Sogne, Viborg Købst. og Landdistr. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 217 F., 68 M.) ere lerede og muldsandede; en Del Hede og Skov (Sødal Sk.). I Sognet Rødding 6>, den østl. Del af Loldrup Sø, hvorigennem MøUeaa løber, en Del af Rød Sø (se S. 699) samt Vansø.
Fladeindholdet 1896: 5371 Td. Ld., hvoraf 1713 besaaede (deraf med Rug 459, Byg 187, Havre 815, Boghvede 40, Blands. til Modenh. 32, Grontf. 49, Kar- tofler 68, andre Rodfr. 60), Afgræsn. 1452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 890, Have 24, Skov 290, Moser 47, Kær og Fælleder 138, Heder 695, Veje og Byggegr. 116, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 249 Heste, 1070 Stkr. Hornkvæg (deraf 541 Køer), 1394 Faar, 493 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 124 Td.; 36 Selvejergaarde med llJO, 73 Huse med 24 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 680 (1801: 248, 1840: 408, 1860: 446, 1880: 632), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh. , 493 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 84 af Industri, 3 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rødding med Kirke, Præstegd., Skole og Andels- mejeri; BatuTii (gml. Form: Bartum); Sønder- og Nørre- Ingstrup med Skole og Vandmølle. Ingstruphede ^ Ode. og Huse. Ho vedgå ar den Sødal har 20V8 Td. Ager og Engs Hrtk. og 4 Vi Td. Skovsk., omtr. 820 Td. Ld. (i R. og Løvel S.), hvoraf 80 Eng, 350 Skov, 120 Flede, Resten Ager. Andre Gaarde: Klarisgd., Søgd., Overgd., Over- og Neder-Kokholm, Mejlgd.
Rødding S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Fjends- Norlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landetings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 135. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadrc
698 Viborg Amt.
paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer i Koret (tilmurede) og Korbuen ere bevarede; Syddorcn benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Fra den senere Middel- alder ere Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet, og Vaaben- huset, af Mursten. Skibs og Kors Sydside samt Korgavl ere 1891 ombyggede. Altertavle i Rokokostil. Udskaaren Prædikestol fra 1646. Granitdobefont. Ved Ind- gangen til denne en Del ret værdifulde Alabasttavler med Fremstillinger i Haut- relief af Lidelseshist. m. m. (nogle af dem ere gaaede tabt i Nutiden). Prægtigt, baldyret Alterklæde fra kat. Tid. Paa Kirkevæggen et Billede af And. Kjærulf og Hustru, f. Braes (tidligere paa Sedal). I Koret stort Epitafium over Verner Parsberg til Sedal, hvis Lig tillige med andre findes i en Begravelse under Koret. Klokken, med Majuskelindskr., men uden Aarst., er. vistnok fra 14. Aarh.
Sedal skal tidligere have heddet Stapelgaard og tilhert Erik Glippings Kammer- svend Rane Jonsen, men være nedbrudt efter Kongens Mord og genopbygget paa sit nuv. Sted. I 16. Aarh. tilherte den Chrf. Parsberg (f 1608), derefter Sønnen Verner P., der endnu 1663 ejede S. (16 Td. H.). De flg. Ejere vare hans Broderdatter Ellen P., g. m. Ebbe Gyldenstierne, 1683 Jens Simonsen, hvis Enke Birg. Bille ægtede Ove Jensen Mangor, der 1707 solgte S. (19, 27 og 214 Td. H.) til Justitsr. Henr. Bille til Mejlgd., hvis Børn solgte den til Assessor Bent Winter; Sønnen Niels Bentsen W. pantsatte 1722 S. til Anders Kjærulf til Bjornsholm for 12,000 Rd., hvorefter denne 1729 fik Skøde paa Gaarden. 1749 solgte Peter Enevold Braes S. (19, 59 og 219 Td. H.), som han havde arvet efter sin Fader Didr. Chr. B., for 9000 Rd. og 50 Speciesdu- kater til Diderik Iversen paa Sødal (f 1764). Paa Auktion efter dennes Enke Ane Cathr. Friisenberg 1766 blev S. købt for 25,600 Rd. af Andr. Friisenberg; derefter fulgte Henrik F., f 1810, hvis Enke Anne Elisabeth Lauridsdatter Sundstrup 1813 ægtede Chr. Tolstrup til Hald, f 1817; 1826 købtes den af R. Bay for 6500 Rd., 1841 af J. Bjerregaard for 30,000 Rd.. 1847 af M. L. Kali for 45,000 Rd., hvorefter den 1860 overtoges af Statskassen, der 1866 solgte den for 60,050 Rd. til den nuv. Ejer, Kmjkr. P. L. Baron Petersdorff. — Hovedbygningen, der tidligere har været omgiven af Grave, er opf. 1865 af Grundmur i I Stokv., med 2 ældre Fløje.
Ved Rødding er der fredlyst 4 Gravhøje, ved Batum de 5 Vanhøje, ved Bjerre- gaard den anselige Store Viskumhøj.
I Klemmebrevet af 1555 siges, at Rødding og Love! Sogne efter den dav. Præsts Død skulde være Annekser til Sortebrødre Sognekirke i Viborg; Pederstrup Sogn henlagdes vistnok ogsaa dertil. Fra ^/^ 1728 til ^/g 1786 vare de 3 Sogne perpetu- erede til Kaldet og styredes af en Kapellan; da bleve de (ifl. Reskr. af 1776) et eget Pastorat.
Level Sogn, Anneks til Rødding, omgives af dette og det andet An- neks Pederstrup, Rinds Hrd. (Skals S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og Vorde Sogn samt Viborg Landdistr. Kirken, mod 0., ligger 1^4 Mil N. N. 0. for Viborg. De især i den sydl. og vestl. Del noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandede, enkelte Steder lerblandede, med en Del Hede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Aalborg og til Løgstor.
Fladeindholdet 1896: 5322 Td. Ld., hvoraf 1549 besaaede (deraf med Rug 389, Byg 144, Havre 720, Boghvede 48, Bælgsæd 5, Spergel 15, Blandsæd til Modenh. 36, Grøntf. 84, Kartofier 67, andre Rodfr. 38), Afgræsning 1318, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1002, Have 21, Skov 35, Moser 54, Kær og Fælleder 495, Hegn 8, Heder m. v. 750, Veje og Byggegr. 83, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 244 Heste, 915 Stk. Hornkvæg (deraf 455 Køer), 1350 Faar. 304 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldsbartk. 1895: 1 11 Td.; 36 Selvejcrgaarde med 96, 53 Huse med 15 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, '/a 1890: 585 (1801: 2U4, 1840: 292. 1860: 373, 1880: 494), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat. Virksomhed, 443 af Jordbr., 70 af Industri, 7 af Handel, 28 af forsk. Daglcjervirks., 22 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Løvel, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsam- lingshus (opf. 1882), Vandmølle og Telefonst. samt Valgsted for Amtets 5. Folketingskr. ; Aastrup med Teglværk; Havris\ Kistrup med Forskole.
Lovcl S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
Nerlyng Herred. — Rødding, Level, Pederstrup og Vammen SoRne. 699
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.* 134. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skibet og det lange Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Koret eet oprindl. Vindue; Korbuen mangler. De oprindl. Dere (Nordd. tr.muret) sidde umiddelbart ved Vestgavlen (maaske har da Skibet været længere). Fra den senere Middelalder ere det lille Taarn, af Granit og Munkesten, uden For- bindelse med Skibet og med aaben Spidsbue mod V. til Klokken, og Vaabenhuset, af Munkesten. Korgavlen er omsat i 19. Aarh. og den øverste Del opf. af Mursten. Korets Sydside er ombygget 1886. Altertavle, med Malerier, og Prædikestol ere i Barokstil. Malmalterstagerne ere skænkede 1722 af Bisp Lintrup. Granitdøbefont.
Ved Level er der fredlyst 1 Gravhøj.
Pederstrup Sogn, Anneks til Rødding, omgives af dette og det andet Anneks Løvel, Rinds Hrd. (Skals, Bjerregrav og Hersom S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og Vammen Sogn. Kirken, mod 0., ligger 1^/^ Mil N. N. 0. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere san- dede, med nogen Hede og Enge langs Skals Aa. Til Sognet hører den vestl. Del af den omtr. 500 Td. Ld. store Rad Sø. Gennem den nordvestl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Aalborg over Løvel Bro.
Fladeindholdet 1896: 2119Td. Ld., hvoraf 627 besaaede (deraf med Rug 168, Byg 68, Havre 301, Boghvede 9, Grøntf 50, Kartofler 23, andre Rodfr. 8), Afgræsn. 594, Høslæt, Brak, Eng m. m. 365, Have 5, Skov 16, Moser 3, Kær og Fælleder 162, Heder 291, Flyvesand 10, Veje og Byggegrunde 45 Td. Kreatur hold 1898: 105 Heste, 364 Stkr. Hornkv. (deraf 176 Køer), 597 Faar, 156 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 51 Td.; 20 Selvejergaarde med 44, 13 Huse med 6 Td. Hrtk., 4 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 229 (1801: 107, 1840: 158, 1860: 181, 1880: 204), boede i 41 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomh., 188 af Jordbr., 7 af Industri, 7 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Pederstrup med Kirke og Skole; Vraa. Løvelbro Kro. Flere Teglværker.
Pederstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An- neks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse, samt 5. Udskrivningskr.' 133. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødal.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granit paa Sokkel med Skraakant, og et af Bindingsværk senere opf. Vaabenhus mod N. Syddoren benyttes endnu. I nyere Tid er der foretaget Ombygninger af Murene (Korgavlen er af røde Mursten). Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri (Christus i Templet) af Jæger i Viborg. Prædikestol fra 1635. Granitdobefont med Lever og Menneskehoveder paa Kummen. Over Korbuen et Krucifiks samt St. Knud og en anden Figur, udsk. i Træ. Klokken er fra den tidligere Middelalder.
Dalsgaard er mulig den Gaard D., der 1354 ejedes af Laur. Nielsen og 1449 af Ove Tagesen og Fru Gissel Podebusk blev skodet til St. Hans Kloster i Viborg.
Vammen Sogn, eet Pastorat med Lindum og Bigum, omgives af dette, Rinds Hrd. (Klejtrup og Hersom S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, Peders- trup og Rødding Sogne samt Sonderlyng Hrd. (Tjele S.), fra hvilket det skilles ved Tjele Aa og Tjele Langsø^ af hvilken en Del horer til Sognet. Kirken, midt i Sognet, ligger 1^/41X111 N. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels muld-, dels skarpsandede, med Enge langs Skals og Tjele Aa. Fastruplund Skov. Den østl. Del af Rød Sø horer til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3929 Td. Ld., hvoraf 1366 besaaede (deraf med Rug 325, Byg 197, Havre 661, Boghvede 27, Bælgsæd 8. Blands. til Modenh. 23, GronV. 30. Kartofler 61, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1187, Høslæt, Brak, m. m. 798, Have 20, Skov 100, ubevokset 6, Moser 36, Kær og Fælleder 150, Hegn 4, Heder 175,
700 Viborg Amt.
Stenmarker 6, Veje og Byggegrunde 68, Vandareal m. m. 13 Td. Kreaturhold liS98: 188 Heste, 841 Stkr. Hornkv. (deraf 425 Koer), 1072 Faar, 381 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 120 Td. ; 30 Selvejergaarde med 95, 1 Fæstegd. med 5, 67 Huse med 20 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1890: 521 (1801: 263, 1840: 331, 1860: 413, 1880: 515), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomh., 385 af Jordbr., 58 af Indu- stri, 5 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vammen (12 iA-: Wathum, 1418: Wammendal) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1880), Købmandshdl. og Mølle; Fastrup\ Norup \ lorup. Gaarde: Fastruplund^ Sønderholm^ Søn- derups Hdvgd., Lægiagergd., Pøtgd.^ Ves ter gd. og Nævegd.
Vammen S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Fjends- Nørlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr.samt 5. Udskrivningskr.' 132. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Stamhuset Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Det brede, hoje Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Nogle oprindl. Vinduer og Kor- buen ere bevarede; en lign. Bue fører fra Kor til Apsis, men er senere tilmuret. Syddøren, med Sejle paa hver Side og Tympanon, benyttes endnu; Norddoren, med Halvsojle paa hver Side og et Kors paa den store Overligger, er tilmuret. Taarnet, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granit og Munkesten, ere fra den senere Middelalder. Sydsiden af Skib og Kor samt Apsis ere ombyggede 1875. Altertavle i Renæssancestil. Ny Granitdøbefont. I Vaabenhusets udv. Mur en middelalderlig Ligsten,
I Vammen boede 1626 en Adelsmand Niels Brun. — To Gaarde i V. hed 1455 Hoffuetloijcen n .
Ved Vammen er der fredlyst 4 og ved Torup andre 4 Gravhøje, deribl. de to Tinghøje. Ved Genopførelsen af Vib. Domkirke bortførtes bl. a. Granitsten fra en Jættestue, som helt ødelagdes.
Bigum Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Vammen, omgives af dette og mod 0. af det andet Anneks Lindum, mod N. af Rinds Hrd. (Klejtrup S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og mod S. af Sonder- lyng Hrd. (Vinge S.), paa hvis Grænse ligger Tjele Langsøy hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken, mod S., ligger 2^2 Mil N. 0. for Viborg og 1^/4 Mil S. V. for Hobro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerede og sandede. En Del Skov (Bigum Sk.).
Fladeindholdet 1896: 1693 Td. Ld., hvoraf 435 besaaede (deraf med Rug 102, Byg 66, Havre 214, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 3, Grontf. 10, Kartofler 16, andre Rcdfr. 14), Afgræsn. 314, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 237, Have 6, Skov 556, ubevokset 47, Moser 9, Kær 18, Heder 41, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreatur- hold 1898: 56 Heste, 291 Stk. Hornkvæg (deraf 133 Køer), 371 Faar, 97 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 53 Td.; 8 Selvejer- gaarde med 35, 3 Fæstegd. med 11, 22 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 201 (1801: 142, 1840: 169, 1860: 156, 1880: 191), boede i 35 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 134 af Jordbr., 16 af Industri, 3 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bigum med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. Vs 1886; 51/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 50,204 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 2494 Kr., Antal af Konti 273); Eriksirup. Bigum Huse.
Bigum S. , een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.* 131. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken, paa en Odde i Tjele Langso, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer ses; begge Døre (Sydd. tilmurct)
Nørlyng Herred. — Vammen, Bigum og Lindum Sogne. 701
ere bevarede; Norddoren har Halvsejler med som Mandehoveder formede Kapitæler. Taarnet, af Granit og Munkesten, er fra den senere Middelalder; Vaabenhuset, af Mursten, er langt yngre. Sydmuren er til Dels ombygget 1874 og 1888. Granit- debefont. I Koret lille Epitafium over Maren Eriksdatter Juul til Bigum, f 1600, samt Prydelser fra hendes Ligkiste.
I Bigum laa tidligere to smaa Hovedgaarde Østergaard og Vestergaard. O. eje- des 1471 af Simon Spend, og derefter af Sønnerne Anders og Jens S., hvilken sidste 1511 solgte den til Mogens Munk, hvis Datter Fru Ide Munk ejede den 1573. Vestergd. eller Bigumgd. ejedes 1468 af Jep Mogensen, 1489 af Datteren Gye Ibsdatter og hendes Ægtefælle Philip Unger, Sønnen Otte U. 1501, hans Søster Karen, g. m. Jep Brenderup, dennes Døtre Maren, Erik Juuls, der 1573 laa i Proces med Fru Ide Munk, og Jfr. Edel Jepsdatter. Med Maren Eriksdatter Juul (se under Kirken) kom Gaarden til Jesper Nielsen (Basse). Hun synes ogsaa at have erhvervet Ostergd., men Jesper Nielsen synes at være forbleven paa Bigumgd., thi 1613 skrev hans 2. Hustru Maren Knudsdatter sig endnu til B. De flg. Ejere vare Fru Kirsten Munk 1620, Chr. Grubbe, der 1624 solgte halve Ostergd. i B. til Iver Juul, Iver Lykke til B. 1623-47, Erik Grubbe 1638 og 1684, der sikkert solgte B. sammen med Tjele til Gert Didr. v. Levetzau, som 1713 frasagde den sin Frihed, da den i 20 Aar havde været en Bondegaard. "-^
Ved Bigum er der fredlyst 7 Gravhøje, ved Taarupgaard Skov 1.
Lindum Sogn, Anneks til Vammen, omgives af dette og Bigum, Rinds Hrd. (Klejtrup S.) og Randers Amt (Onsild Hrd.), fra hvilket det for en Del skilles ved Skals Aa, samt Sønderlyng Hrd. (Vorning og Vinge S.), fra hvilket det skilles ved Tjele Aa, som gennemløber Tjele Langs ø, hvis østl. Del ligger i Sognet. Kirken, mod V., ligger 2^/4 Mil N. 0. for Viborg og 1^2 ^^il S. V. for Hobro. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Ulvebjærg, 176 F., 55 M.) ere dels skarp-, dels muldsandede. Over '^\^ er dækket med Skov (en Del af Lindum Sk.). Gennem Sognet gaar Lande- vejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3813 Td. Ld., hvoraf 721 besaaede (deraf med Rug 169, Byg 106, Havre 343, Boghvede 24, Spergel 8, Grentf. 15, Kartofler 42, andre Rodfr. 12), Afgræsn. 454, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 572, Have 17, Skov 1395, ubevokset 39, Moser 47, Kær og Fælleder 441, Heder 68, Veje og Byggegr. 57 Td. Kre'a tur- hold 1898: 125 Heste, 610 Stkr. Hornkv. (deraf 259 Koer), 844 Faar, 230 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 112 Td.; 16 Selv- ejergaarde med 72, 8 Fæstegd. med 30, 38 Huse med 10 Td. Hrtk. og 11 jordlose Huse, c. V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1890: 409(1801: 275, 1840: 275, 1860: 291, 1880: 356), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomhed, 254 af Jordbr., 44 af Industri, 20 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lindum (1200: Lynum, 1467: Lyndom) med Kirke, Skole og Kobmandshdl.; Sjørringiy^ld : Sorind), ved Landevejen, med Skole og Kro. Hvornum Vasehus^ Od. ved Vasehusbroen. Jdasminde^ Skovridergd. ; Høndrup og Sørig\ Skovfogedhuse. Brobjærggd.^ C/s/tus, Od., Lokkegd.
Lindum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Hobro Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 130. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle Vinduer ses; Korbucn og bei;ge Dore, med Halvsojlcr, ere bevarede; ved den tilmurede Nordd. ere Kapitælerne Mandehoveder. Taarnet, af Granit og Munkesten, er fra den senere Middelalder (paa Taarnet Bogst. C. D. L. — H T. og Aarst. 1739), Vaa- benhuset, af Mursten, langt yngre. Paa den i nyere Tid ombyggede Korgavl en Kvader med et Mandchovcd. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede). Granitdobefont.
Bakkebal i Sjorring nævnes 1440.
Ved Lindum er der fredlyst 3, ved Sjorring 6 Grav hej e.
Sønderlyng Herred.
Sogne:
Tjehy S. 70S. — Vin^^ey S. yoj. — Ørum, S. yc6. — Viskum, S. 707. ~ Vejrum,
S. yoS* — Vorning S. 708, — Kvorning, S. 709. — Hammershøj, S. yio. —
Narhæk, S, "/ii. — Sønderbæk, S. 712. — Læsten, S. yi2. — Bjerregrav, S. 71 S' —
Aalum^ S. 714. — Taanum^ S. 716. — Hornhæk, S, jiy.
ønderlyng Herred omgives af Nørlyng Hrd., hvorfra det for en stor Del skilles ved Tjele Aa og Tjele Langsø, Middel- som Hrd., hvorfra det skilles ved Nørreaa, og Randers Amt (Galten, Støvring og Nørhald Hrd.). Størst Udstrækning, omtr. 4 Mil, er fra V. til 0. ; fra N. til S. er der højst l^/^ Mil. Overfladen er, naar und- tages Aadalene , der omgive Herredet, højtliggende og bak- ket, især mod Udkanterne (højeste Punkt: Vorning Bavne- høj, 220. F., 69 M., med trigonometrisk Station). Jor- derne ere mod V. skarpe og sandede, men blive bedre mod 0. og ere gode mod S. 0. Der findes en Del Skov (i alt 2390 Td. Ld.). Det hører til Amtets mere frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. I9V2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindhol- det 41,556 Td. Ld. (4,i6 Q Mi^ 229,o5 Q Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2040 Td. Folketallet var Vg l^O^- 6771 (1801: 3492, 1840: 4558, 1860: 5455, 1890: 6646). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Middelsom Hrd., i verdsl. Hens. horer det under Middelsom-Sonderlyng Hrd. 's Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskreds (Tjele, Vinge, Ørum, Viskum, Vejrum, .Vorning og Kvorning) og Randers Amts 3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Sendcrlyng Hrd., i Vald. Jrdb. Lyungæhæreth syndræ, horte i Middelalderen til Ommersysscl, senere til Dronningborg Len og fra 16^>0 til Dronningborg Amt; se videre S. 508.
Der er talt over 510 jordfaste Oldtidsmonumcnter (deraf knap 10 Dysser og andre
Senderlyng Herred. — Tjele Sogn. 703
Stenalders Stengrave, Resten Gravhøje); men over 2/3 er nu slejfet eller mere eller mindre forstyrret; Vio ^^^^O vare 39 fredlyste. Monumenterne ere talrigst i den vestl. Halvdel; flest kendes fra Sognene Vorning (omtr. 75), Ørum (70), Aalum og Kvorning (hvert 55), Tjele (50) og Sønderbæk og Vejrum (hvert 45).
Tjele Sogn omgives af Annekset Vinge, Kvorning, Ørum og Viskum Sogne samt Norlyng Hrd. (Rødding og Vammen S.), hvorfra det skilles ved Tjele Aa og Tjele Langsø. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/4 Mil N. 0. for Viborg og 2^/4 Mil S. V. for Hobro. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, paa sine Steder lerblandede. Til Sognet hører en Del af den 843 Td. Ld. siov^ Tjele Langsø, Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 4144 Td. Ld. , hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug 385, Byg 230, Havre 599, Blandsæd til Modenhed 124, Gremf. 6, Kartofler 39, andre Rodfrugter 48), Afgræsning 1085, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1142, Have 27, Skov 209, Moser 13, Kær og Fælleder 11, Heder 182, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreatur hold 1898: 186 Heste, 926 Stkr. Hornkv. (deraf 524 Køer), 864 Faar, 424 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 151 Td.; 18 Selvejergaarde med 115, 5 Fæstegd. med 21, 56 Huse med 15 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 546 (1801: 250, 1840: 306, 1860: 391, 1890: 494), boede 18901 89 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 358 af Jordbrug, 14 af Gartneri, 54 af Industri, 7 af Handel, 28 af forsk. Daglejer- virks., 17 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Tjele Kirke ^ ved Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Fov- lum (gml. Form: Føvlum), ved Landevejen, med Præstegd., Skole, Menigheds- hus (opf. 1900), Hospital (til Bolig for gamle trængende fra Tjele Gods), Sparekasse (opr. Vs 1867; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 47,620 Kr., Rentef. 3V2 pCt., Reservef. 3641 Kr., Antal af Konti 219) og 2 Kobmandshdlr.; Formyre ^ ved Landevejen; Rise. Fovlumhede ^ Huse. Hovedgaarden Tjele, under Stamhuset af s. Navn*), har 61^/8 Td. Hrtk., 550 Td. Ld. (foruden Skovareal og fraliggende Enge), hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Tjele Møllegd., Vesier- Tjele, Flarupgd, (omtr. 16 Td. H.).
Tjele S., een Sognekommune med Annekset, horer under Middelsom- Sønderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 102. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor med femsidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaaben- hus mod S. Den oprindl. Kirke bestod af Skib og Kor med lige Gavl, fra romansk Tid, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore ere bevarede; Nordd. er tilmuret, Sydd., der benyttes, har Halvsojler og Tympanon med Kors. I den senere Middelalder tilbyggedes Taarnet, af store Mursten paa Granitsokkel og med hvælvet Underrum. I 2. Halvdel af 16. Aarh. udvidedes Koret, saa at Sidemurene opfortes i Flugt med Skibets, og Korafslutningen — nu Sakristi, adskilt fra Koret — opfortes ; Kor med Afslutn. og Skib bleve hvælvede, det sidste med Tøndehvælving. Ombyg- ningen er foretagen af Jørgen Skram (hans og Hustrus Vaaboner findes paa Gjord- buen; 1573 fik han kgl. Tilladelse til at nedbryde Taarnet og de to nordl. Kapeller ved St. Hans Klosterkirke i Vib. for at benytte Materialet til at bygge paa T. Kirke).
•) Til Stapnhuset Tjele, som indbefatter Hovcdc^aardcnc Tjele og Vingecjd., hore omtr. 266 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 111, Skovsk. 9',!t, Bondcr-^ods lOOi'j, Kirketiende -»5 Td.. i Kideik{)mmi>^kapitaler omtr. 895,800 Kr., foruden ointr. 336 Td. ByLr i aarl. Arvef;estoafg. af bortsolgt C.ods. Hovedgaardenes Jordtilliggende ud^or omtr. ISOoTd Ld. foruden 164/ Td. Ld. Skov (i Bigum og Lindum Sogne) og omtr. 600 Td. Ld. Hedeplantning (i Tjele og Vingo Sogne).
704
Viborg Amt.
Vaabenhusct, af Mursten, er fra s. Tid. Altertavlen er et Maleri (Christus) af Adam Muller, skænket 1842 af Kmhr., Overpræsid. LUttichau. Prædikestol i Renæssance- stil med Jorgcn Skrams og Hustrus Vaabcner. Granitdobefonten er ifl. D. Atl. fra den nedbrudte Fovlum Kirke. De overste Stolestader, med Jorg. Skrams og Hustrus Vaab., have Aarst. 1589 og 1617 (restaur. 1885). To Mcssinglysekroner fra 1887, skænkede af Beboerne i Anledn. af Stamhusbesidderens Sølvbryllup. I Korafslut- ningens Gulv Ligsten over Erik Skram til Hastrup, f 1568, og Hustru; i Korets Nordmur Ligsten over Rigsr. Jorgen Skram, f 1592, og Hustru; deres Epitaf, hænger i Skibet. Smstds. Tavler over Erik Grubbe, f 1692, med Hustru Maren Juul, f 1647, og over Anna Grubbe Pedersdatter til Herlufstrup, f 1658. Paa Nordmuren pragtfuldt Epitafium af sort og hvidt Marmor og Alabast over Ritmester G. D. Levetzau, f 1737, udf. af Fr. Ehbisch 1740. I Taarnrummet; adskilt fra Kirken ved et Jærngitter, hviler Levetzau i en pragtfuld sort Marmorkiste, baaren af 6 Kvindeskikkelser af hvidt Marmor, af s. Kunstner. Der er fundet Kalkmalerier (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 34), som senere ere overkalkede.
Tjele omtales 1392, da Johs. Gunnissen og Hustru Marianna Iversdatter — der først havde været g. m. Niels Eskildsen, med hvem hun havde faaet Ejendommene —
|:|^i^->i:^lH i. i.
""■' ■^'' (?9'. EZl •'. Erfft^ RI!. fnP"
i\ kid ™ ■' lilill^^iji Isijdl • '- frilii
niiuiiMimiiiiii
^^^ffl
^^mmmmm^^^ésÉ-j^^.
Tjele, set fra Gaarden.
skødede deres Ejendomme i Sønder- og Nørlyng Herreder, deribl. Hovedgaarden „Thyelriis", til Provst Johannes og Vib. Kanniker. Ovenn. Niels Eskildsen havde en Broder Jep Eskildsen, hvis Søn Eskild Jepsen D. Atl. nævner som første Ejer af T. (Provsten og Kannikerne have vel altsaa kun faaet Andel i Godset). Efter Eskild Jepsen fulgte Sønnen Christen Eskildsen og saa dennes Halvbroder Laur. Mogensen (Løvenbalk), f 1500. Hans Søn Hr. Mogens Lauridsen, f 1536, havde med en skotsk Adelsdame Genete Jacobsdatter Cragengclt, f 1567 („den skotske Kvinde paa T.", se ogsaa Haslev Sogn) en Søn, Knud Mogensen, og en Datter, men overdrog ved sin Død T. til sin Søsters Mand Landsdommer Erik Skram, uagtet Sønnen søgte at bevise, at Forældrene havde været gifte og senere bl. andet fik Medhold af Uni- versitetet i Kbh. Efter Erik Skram fulgte Sonncn Rigsr. Jorgen Skram, der afbrød den hosliggende Bondeby, med 12 Gaarde, og lagde Jorderne under Hovedgaarden. Efter hans barnløse Død 1592 kom T. vistnok til hans Broderdatter Lisbet Laurids- datter Skram, Hcnr. Fklows; den ejedes i alt Fald 1654 af Fru Karen Lange, Enke efter deres Son CI. B. Hun solgte den s. Aar til Erik Grubbe, f 1692, hvis æ-ldste Datter Anna Marie (den yngste var den fra St. Blichers og J. P. Jacobsens Fortæl- linger bekendte .Marie Grubbe, se III S. 303) bragte T. til sin Mand Etatsr. Jorgen Arenfeldt til Rugd., f 1717, som 1698 for Gæld maatte sælge den (80) med Vingcgd. (13) og Tiender og Gods (i alt 597 Td. H.) for 20,0()0 Rd. til Ritm. G. D. Levetzau,
Sønderlyng Herred. — Tjele og Vinge Sogne. 705
f 1737, om hvis udsvævende, vilde Levned der paa Egnen fortælles meget (bl. a. at han gav Billedhuggeren Bestilling paa den under Kirken omtalte Marmorkiste med de Ord, „at ligesom Kvinderne altid havde været ham til Vilje, medens han levede, skulde de ogsaa bære hans Lig efter Døden", og at han ofte endte sine Sviregilder ovre i Kirken, hvor Kisten stod færdig). Paa Auktion efter hans Ded kobtes T. (80) og Vingegd. (13) med Tiender og Gods (46 og 491 Td. H.) af Generalmajor Chr. D. L. Liittichau (f 1767), der meget forbedrede Godset og ^^j^^ 1759 fik det oprettet til Stamhus. Nuv. Besidder er Kmhr. Chr. D. Liittichau, fhv. Finansminister. — Efter at Gaardcn var bleven afbrændt i Klementsfejden, blev den ombygget 1585 af Jørgen Skram. Hovedbygningen bestaar nu af et firkantet Kompleks, der indeslutter Borggaarden. Det meste af Nordfløjen og noget af Ostflojen er den 1585 opf. Bygning, af Grundmur i to Stokv. med Rundbuegesims langs Tagskægget og Spidsgavle. Over Porten i Nordfløjen staa Jørgen Skrams og Hustrus Navne og det Vers, som ogsaa staar paa Rønnebæksholm (se II S. 912). Ost- og Vestflojen ere til Dels lavere Bygninger. Sydfløjen, i to Stokv. med hvælvede Kældere og Kam- gavle, er den ældste Del, vistnok fra den Tid, T. var i Vib. Kapitels Eje; af en Synsforretning 1685 ses, at den har haft et Trappetaarn (se Saml. til j. Hist. IX S. 229). Paa Gaarden findes flere Værelser med interessante Dekorationer, saaledes en tidligere Riddersal i Sydfløjen med Krystalmønster og med Spor af rig Vægdeko- ration (se Mejhorg, GI. d. Hjem S. 26 og 31), et Stukloft, et Bjælkeloft osv.
Fovlum har været et eget Sogn; 1583 bevilgede Kongen Præsten i F. en Præste- gaard i hans Sogn og By (tidligere havde han ingen Præstegd. haft); 1656 blev F. og Tjele sammenlagte, „da F. Kald er saa ringe, at dets Indkomster ikke kan til- strække, hvorefter Kirken efterhaanden er forfalden, saa at i mange Aar ikke der udi har været prædiket" (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 124). Kirken i Fovlum har staaet, hvor den endnu af Byen benyttede Kirkegaard findes. Rudera af Kirken saas endnu i Slutn. af 18. Aarh. ; en Klokke er ført til Nørbæk Kirke, Døbefontens Kumme til Tjele Kirke.
1 Sognet er der fredlyst 1 Runddysse, 3 Langdysser (to af dem tokamrede) samt 6 Gravhøje (to af dem ligge delvis i Vinge Sogn).
Vinge (Nørre- V.) Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Tjele, omgives af dette, Kvorning og Vorning Sogne samt Nørlyng Hrd. (Bigum Sogn), hvorfra det skilles ved Ijele Langsø, af hvilken en Del hører til Sognet. Kirken, mod N. V., ligger omtr. 2^4 Mil N. 0. for Viborg og 2 Mil S. V. for Hobro. De noget højtliggende, mod Søen bakkede Jorder ere skarpe, enkelte Steder med Lerblanding. Paa Østgrænsen løber Tjele Aa og dens Tillob Vingemolle Bæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 1372 Td. Ld., hvoraf 461 besaaede (deraf med Rug 116, Byg 53, Havre 203, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenh. 25, Grontf. 15, Kar- tofler 14, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 345, Høslæt, Brak, Eng m. m. 353, Have 8, Skov 88, Moser 14, Kær og Fælleder 15, Heder 64, Veje og Bvggegr. 24 Td. Kreatur hold 1898: 79 Heste, 319 Stkr. Hornkvæg (deraf 186 Kocr), 229 Faar, 192 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 56 Td. ; 5 Selvejergaarde med 42, 2 Fæstegd. med 11, 11 Huse med 3 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse, »/a i Fæste og Leje. Befolkningen, »/j IWl: 186 (1801: 10^), 1840: 128, 1860: 139, 1890: 159), boede 1890 i 24 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 114 af Jordbr., 11 af Industri, 13 af forsk. Dag- lejervirks., og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vinge, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Molle. Hovedga arden Vmgegaard , under Stamhuset Tjele (se S. 703), har 25^8 Td. Hrtk., omtr. 505 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 55 Skov, Resten Ager. Karhlyst, Od. (9 Td. H.).
Vinge S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 103. Lægd. Kirken tilhorer Stamh. Tjele.
Kirkin bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvudrc
Trap: Dnnmark. 3. Ud^'. ^V. ^'^
706 Viborg Amt
paa Sokkel mod Skraakant, Taarn mod V., af Granit og Munkesten, med Spidsbue ind til Skibet, fra den senere Middelalder — senere er Overdelen nedbrudt i Højde med Skibet — , og Vaabenhus mod S., af Mursten, fra 1860'erne. Den oprindl. Norddor er tilmuret ; Syddoren har Halvsojle og Tympanon med et Par Griffer. Kir- ken er restaur. 1890-94 og forsynet med Klokkespir. Altertavle med et Maleri (Nad- veren) fra ISoO'erne, Prædikestol med Enevold Kruses og Hustru Anne Vinds Navne og Vaabener. Granitdobcfont med Rundbuer paa Foden.
Vingegaard nævnes 1447 og 1468 som ejet af Ofte Tagesen Reventlow til Winge; Jakob Offesen 1497, Soster Kirsten 1520, g. m. Enevold Kruse; og siden Son efter Fader: Enevold K. 1536 (V. skal være brændt i Klementsfejden 1534), Enevold K. 1564, Enevold K. 1580-1612, Datter Maren Kruse 1613. Hendes Fætter Chrf. K. solgte 1625 sin Del i V. til Iver Juul. En anden Part ejedes af Fru Karen Lange, Claus Belows, der 1632 solgte V. til Gunde Rostrup, hvis Broder Albert R. alt 1630 skrev sig til V. Gunde R. solgte 1637 V. til Palle Rodsteen, med hvis Datter Edel Claus Dyre fik V., som han 1647 solgte til Hr. Anders Bille, der straks mageskiftede den til Kronen. 1668 ejedes V. af Erik Grubbe, som da gav sin Tjener Rasmus Iversen Livsbrev paa V. (16 Td. H.). Siden kom den til Ritmester Levetzau og Generalmajor Liittichau, der lagde den under Stamhuset Tjele. — Hovedbygningen, i 1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1830 med Tilbygning fra 1860.
Ved Vinge er der fredlyst 2 Gravhøje.
Ved Klemmebrevet 1555 blev Vinge Anneks til Tjele.
Ørum Sogn, eet Pastorat med Vejrum og Viskum, omgives af dette, Middelsom Hrd. (Skjern S.), Kvorning og Tjele Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 13/^ Mil 0. N. 0. for Viborg og 2^/^ Mil S. V. for Hobro. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Burrehøj, 218 F., 69 M.) ere muldsandede og sandmuldede. Paa Sydgrænsen ligger den til Dels tilgroede Hidbæk Søj hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896 : 3829 Td. Ld., hvoraf 1383 besaaede (deraf med Rug ^30, Byg 180, Havre 648, Boghvede 20, Blandsæd til Modenh. 12, Grontf. 89, Kartofler 57, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 1000, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1052, Have 22, Skov 52, ubevokset 10, Moser 34, Kær og Fælleder 34, Heder 156, Veje og Byg- gegr. 70, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898: 198 Heste, 1038 Stkr. Hornkvæg (deraf 525 Keer), 1236 Faar, 418 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 150 Td.; 38 Selvejergaarde med 115, 1 Fæstegd. med 5, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 774(1801:305, 1840:374,1860:513, 1890: 737), boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhv. 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 535 af Jordbr., 89 af Industri, 21 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørum, ved Landevejen, med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro; Mollerup, ved s. Vej, med Skole, Forsamlingshus og Andels- mejeri; Velds\ Hulbæk. Øruinhede Huse, Velcis Huse. Velds Vandmølle.
Ørum S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Middelsom- Sønderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr, samt 5. Udskrivningskr.' 101. Lægd. Kirken tilhorer Sognebcboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbucn, Vinduerne mod N. og begge Dore ere bevarede; Norddoren har Sojler, paa hvis Kapitæler er udhugget Pelikaner (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S., 3. R.., PI. 4). Senere Tilbygninger ere Apsis (Sakristi), Taarnct, af Granit og Mur- sten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabcnhuset, af Mur- sten. Kirken er restaur. 1885 og 1889. Altertavle fra 1638 og Prædikestol fra 1607, som „Hr. Christen Jensen og Jakob Jørgensen lod gøre''. Granitdøbefont.
Vestergaard i .^Velyss'^ blev 1514-15 solgt af Erik Hvas og hans Soster til Bisp Erik Kaas.
Sonderlyng Herred. — Vinge, Ørum og Viskum Sogne. 707
Viskum Sogn, Anneks til Ørum, omgives af dette og Tjele Sogn, Norlyng Hrd. (Rødding S.), det andet Anneks Vejrum og Middelsom Hrd. (Mammen, Le og Skjern S.), hvorfra det til Dels skilles ved Nørreaa. Kirken, mod S. V., ligger IV2 Mil 0. for Viborg og S^/^ Mil V. for Randers. De noget højtliggende Jorder, afvekslende Bakker, Engdrag og Hedeflader, ere sandmuldede med Grus og Ler til Underlag. En Del Skov (Viskum og Thorsager Sk.). Den største Del dS Hulbæk Sø (se S. 706) hører til Sognet. Gennem den nordl. Del gaa Landevejene fra Viborg til Randers og Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3420 Td. Ld. (287 Td. Ld., med 6 Td. H. hare under Middelsom Hrd.), hvoraf 901 besaaede (deraf med Rug 263, Byg 102, Havre 366, Boghvede 31, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenhed 60, Grentf. 13, Kartofler 31, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 718, Heslæt, Brak, Eng m. m. 799, Have 20, Skov 482, Moser 58, Kær og Fælleder 150, Heder 222, Veje og Byggegr. 67 Td. Krea- turhold 1898: 159 Heste, 749 Stkr. Hornkvæg (deraf 404 Køer), 690 Faar, 355 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 118 Td. ; 22 Selvejergaarde med 105, 41 Huse med 12 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, Vi 1901: 391 (1801: 219, 1840: 318, 1860: 376, 1890: 339), boede 1890 i 69 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksom- hed, 265 af Jordbr., 23 af Industri, 6 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Viskum Kirke ^ ved Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Over- Viskum med Skole; Faardal\ Øby med Skole. Hovedgaarden Viskum har 33 Td. Hrtk., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf 100 Eng, 300 Skov, Resten Ager. Lunddorf, Gde. Store- og Lille ITiorsager, Gde. Dunkø, Gd.
Viskum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 100. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Viskum.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft (oliemalet med forgyldte Stjerner), af raa Granit, fra romansk Tid, samt Taarn mod V. (endnu paa D. Atl. Tid var der intet), med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og Vaabenhus mod N., med Kam- gavl, begge af Mursten. To oprindl. Vinduer og Syddøren (tilmurede) ere bevarede; den gamle Korbue er erstattet med en Træbue. Altertavle' med et Maleri (Christus i Templet, Kopi, se Molbech, Nord. Tidsskr., III S. 588). Prædikestol fra 1780. Granit- døbefont. Epitafier over Kancellir. Christen Juul, f 1788, og Hustru, samt over Else Juul, f. Bjerregaard, f 1841 (deres Begravelser paa Kirkegaarden). Mindetavle over Kmhr. H. H. Luttichau, f 1889, skænk, af Vib. Amts landokon. Forening.
Viskum hørte i kat. Tid til Viborg Bispestol og tilfaldt ved Reform. Kronen, der bortforlencde den 1543 til Morten Gron, saa til Joh. Bagge og hans Enke Jo- hanne, 1546 til Landsdommer Jens Mogensen, senere til Landsdommer Peder Kruse og dennes Enke, indtil Mourids Stygge 1579 tilbyttede sig den mod Herslevgd. Efter ham ejedes den af Søsteren Jfr. Inger S., saa af Søstersønnen Hans Dyre, der 1624 udkobte sit Søskendebarn Jfr. Berte Stygge af V., som han 1629 forærede til sin Dattersøn Ove Arenfeld; men siden kom han paa andre Tanker og solgte 1632 V. til Erik Lunov, der 1653 købte en Arvelod deri af Fru Anne Friis, Laurids Linde- novs. Erik Lunov solgte 1666 V. (hvis Udbygninger nylig vare brændte) til Bertel Jensen Dons, f 1669, og hans Enke Anne Tornsdatter og Børn solgte saa 1681 V. (27, i alt 155 Td. H.) for 4000 Rd. til Fr. Charisius, mon Handelen maa være gaaet tilbage, thi 1683 solgte de V. til Peter Hansen paa Holbækgd. 1694 lod Kronen den (33 og 156 Td. H.) stille til Auktion. 1730 ejedes don af Greve Christen Scheel, hvis Søn Greve Jørgen S. 1749 solgte den (33) og Hcmmestrup (30) med Tiender (41) og Gods (461 Td. H.) til Hans Christensen Juul til Tyrrestrup, f 1769; senere ejedes den af hans Søn Kancellir, Chr. J. (f 1788) og dennes Son Justitsr. Hans J, (t 1839) og Hustru Else Bjerregaard (f 1841), hvorefter den for 61.520 Rd. solgtes til R. Bay (for til Sodal), f 1848; den solgtes da for 6l,a>3 Rd. til Hofjægerm. Th. E. Neer-.uird. hvis Enke skodede den 1875 for 3U>,000 Kr. til Kmhr. H. H. Liitiichau til Tjele, efter hvis Død 1889 den arvedes af Broderen, Kmhr. C. L. til Tjele, der 1897 overdrog V. for 265,000 Kr. til Sonnen H. H. Luttichau, den nuv. Kjer. —
45'
708 Viborg Amt.
Hovedbygningen, i 3 Floje i 1 Stokv. af Grundmur, er opf. i .1780'erne; den sy dl. Fløj er dog noget ældre, den nordl. er opf. 1860. Ved Gaarden findes en Lystskov, „Vesterskoven" (16 Td. Ld.), med en obeliskformet Granitstøtte med Marmor- medaillon af Fr. VI, rejst til Minde om dennes Bcsog her, og en af Beboerne 1890 rejst Mindestotte for Kmhr. H. H. Liittichau. Det var her, at Præsten, Konsistorialr. Hans Bjerregaard (f 1860), en af Hedeselskabets Banebrydere, som ung Mand be gyndte sine Plantninger.
I Oby har ligget en Hovedgaard, ogsaa kaldet Viskumø, der 1461 ejedes af Lau- rids Jensen; siden kom den til Fru Anne" Lauridsdatter; 1492 nævnes Erik Bugge, 1542 Jørgen Bugge i Viskumo.
Ved Lunddorf er der fredlyst 1 Gravhøj.
Vejrum Sogn, Anneks til Ørum, omgives af det andet Anneks Viskum samt Nørlyng Hrd. (Rødding og Tapdrup S.) og Middelsom Hrd. (Vinkel og Mammen S.). Vejrum Sø er tilgroet. Kirken, mod S., ligger H/^ Mil 0. for Viborg. De noget højtliggende, ise^r mod S. bakkede Jorder ere over- vejende skarpe, dog nogle Steder med Ler til Underlag. Gennem den nordl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Hobro og Randers.
Fladeindholdet 1896: 2389 Td. Ld. (537 Td. Ld., 16 Td. Hrtk., høre under Middelsom Hrd.), hvoraf 781 besaaede (deraf med Rug 219, Byg 88, Havre 371, Boghvede 14, Blandsæd til Modenhed 34, Grontf. 15, Kartofler 31, andre Rodfr. 9), Afgræsning 663, Høslæt, Brak, Eng m. m. 567, Have 12, Skov 28, Moser 27, Kær og Fælleder 27, Hegn 6, Heder 163, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 506 Stk. Hornkvæg (deraf 288 Koer), 641 Faar, 227 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 67 Td.; 20 Selvejergaarde med 55, 59 Huse med 12 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 434 (1801: 192, 1840: 212, 1860: 252, 1890:451), boede 1890 i 84 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbrug, 81 af Industri, 11 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler> og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vejrum med Kirke, Skole og Forsamlingshus. Vejrumhede ^ Huse. Vejrumholt, Fuglsa?ig og S?ngsirup, Ode. Vejrumbro^ Kro. Bromølle.
Vejrum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.* 99. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Viskum.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Klokkehus af Bindingsværk mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere af tilhuggen og raa Granit (maaske har der været Apsis, hvad nogle Sten i Trappen til Kirkegaarden kunne tyde paa). Eet oprindl. Vindue, begge Døre (Nordd. tilmuret) og den runde Korbue ere bevarede. Vaabenhuset, af Mursien, er fra Midten af 19. Aarh. (i Stedet for et ældre). Allertavle med Maleri (Christus og Peder, Kopi fra 1830'erne, efter Klopstock). Tarvelig Prædikestol fra c. 1780. Granitdobefont. Et Egetræskrucifiks. Klokken, med Majuskelindskr., er fra 14. Aarh.
Ved Vejrum er der fredlyst 3 Gravhøje.
Vorning Sogn omgives af Annekserne Kvorning og Hammershøj, Sønder- bæk og Xorbæk Sogne, Randers Amt (Nørhald Hrd.) og Norlyng Hrd. (Lindum S.), fra hvilke det skilles ved Tjele Aa, samt Vinge Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^\^ Mil N. 0. for Viborg, 2V2 Mil N. V. for Randers og 1^/4 Mil S. S. V. for Hobro. De noget højtliggende, især mod N. bak- kede Jorder (Vorning Ravnehøj, 220 F., 69 M., med trig. Stat.) ere over- vejende skarpe, dog nogle Steder med Ler til Underlag. Noget gmlt. Ege- krat (Hvidding Krat) og nyere Naaletræsplantager.
Fladeindholdet 1896: 4337 Td. Ld., hvoraf 1451 besaaede (deraf med Rug 359, Byg 228, Havre 733, Boghvede 21, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 8, Grontf. 19, Kartoner 62, andre Kodfr. 16), Afgræsn. 1143, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 10:}:t
Senderlyng Herred. — Viskum, Vejrum, Vorning og Kvorning Sogne. 709
Have 23, Skov 183, Moser 49, Kær og Fælleder 234, Heder 150, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 190 Heste, 1008 Stk. Hornkvæg (deraf 471 Køer), 1362 Faar, 354 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 186 Td.; 39 Selvejergaarde med 164, 81 Huse med 22 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1901: 617 (1801: 404, 1840: 410, 1860: 467, 1890: 650), boede 1890 i 118 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 494 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 46 af Industri, 8 af Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vorning med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlings- hus (opf. 1895), Sparekasse (opr. ^\<^ 1884; ^i/^ 1899 var Spar. Til- godeh. 124,292 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4914 Kr., Antal af Konti 445) og Købmandshdl.; Hvidding mQå Skole, Fattiggaard (opr. 1880, PI. for 15 Lemmer) og Forsamlingshus (opf. 1894). Holme, Ode., Kjepsmark, Gd. og Huse. Vorninggaard eller Bjerregaard (11 Td. H.). Vorning- og Vinge Vandmøller.
Vorning S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Middel- som-Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 106. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Fussingø.
Den ret anselige og høje Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkup pelhv. og Granitgesims, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre ere bevarede; den t'lmurede Norddør har 3 Søjler paa hver Side og Overligger, der omgives af Rundbuer. Det vistnok tidlig til byggede, lave Taarn, af Granitkvadre (maaske fra en nedbrudt Kirke) og Mursten er en Del bredere end Skibet, til hvilket en senere gennembrudt Spidsbue fører ind den øvre Del af Taarnet skal være styrtet ned i 19. Aarh. Vaabenhuset er fra se nere Tid. Kirken er restaur. 1878 (Arkitekt: Olivarius). Udskaaren Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil fra 17. Aarh. Granitdøbefont med Dobbeltløver. En middelalderlig Ligsten paa Kirkegaarden (se LøffUr, Gravst., PI. VU).
I et Vidne af Sonderlyng Herredsting 1491 nævnes en Væbner Jens Grøn al Holme^ og alt 1446 nævnes en Jep Grøn af Holmegd., men denne sidste Gaard synes at have ligget i Bølling Hrd.
Morten Mortensen Hegelund, en af Reformationens Forkæmpere i Jyll., var Præst i Vorning, indtil han omtr. 1527 grundede en luthersk Menighed i Aalborg. Broderen Mads H., hans Efterfølger i Vorning, er ogsaa bekendt for sit Luthersind og sin Strid med Bisp Jørgen Friis. — Om en Nøddaab i Vorning Præstegaard se St. St. Blicher i „Eneboeren paa Bolbjærg".
Tæt ved Hvidding Skole skal der have staaet en Kirke; der er fundet Grund- sten, Kalk og Grus paa Stedet. — Ved Hvidding har der været en hellig Kilde. — Ved Vorning er der fredlyst 2, ved Hvidding o Gravhøje. — Som til mange andre Steder er Sagnet om Hagbarth og Signe ogsaa knyttet til dette Sogn, hvor der er en med Hagbarths Navn benævnt Hoj.
Kvorning Sogn, Anneks til Vorning, omgives af dette og det andet Anneks Hammershøj, Middelsom Hrd. (Skjern S.), Ørum, Tjele og Vinge Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 27^ Mil 0. N. 0. for Viborg, 2^^ Mil V. for Randers og 2V4 Mil S. S. V. for' Hobro. De hojtliggende Jorder, der mod N. ere jævnere, men mod S. med lyngklædte Bakkeskrænter sænke sig ned til Nørreaas Dal, hvilken Aa danner en Del af Sydgrænsen, og ved hvilken der er Enge, ere overvejende sandmuldedo. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 2559 Td. Ld., hvoraf 923 besaaedc (deraf med Hvede 3, Rug 211, Byg 169, Havre 462, Boghvede 8, Blandsæd til Modenh. 11, Grontf. 17, Kartofler 31, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 688, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 761, Have 12, Skov 16, Kær og Fælleder 124, Heder 12, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreatur- hold 1898: 141 Heste, 705 Stkr. Hornkv. (deraf 308 Køer), 852 Faar, 232 Svin
710 Viborg Amt
og 4 Geder. Ager og Engs. Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 19 Selvejergaarde med 8r>, 4 Arvefæstegd. med 34, 38 Huse med 8 Td. Hrtk. og 5 jord- løse Huse. Befolkningen, Va 1^>01: 388 (1801: 166, 1840: 225, 1860: 296, 1890: 381), boede 189(') i 72 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 312 af Jordbrug, 39 af Industri, 10 af Handel, 4 af forsk. Dagiejervirks. og 10 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Kvorning (i Knytlingesaga: Kornung), ved Lande- vejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), Mølle og Teglværk; Aarup. Aarupgaard har 12 Td. Hrtk., 210 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ag^r; Teglværk med Dampkraft. Kvorning Vandmølle.
Kvorning S., een Sognekommune med Hovedsognel og det andet Anneks, hører under Viborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 104. Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Fussingø.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Vaabenhus mod S., en senere Tilbygning af Mursten. Flere oprindl. Vinduer og begge Dore samt en lille Dør helt mod V. (denne og Nordd. tilmurede) ere bevarede. Kirken er restaur. 1882 og 1895; bl. a. er der opsat et lille Spir over Vestgavlen, medens et lille Taarn nedbrødes. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri fra 1882 (Bjærgprædikenen) af Siegumfeldt. Egemalet Prædikestol med Søjler. Granitdøbefont. Udskaarne Stolestader fra 1626; i en af Kvindestolene findes endnu den Trækiste, hvori Liget af det ved Voming omtalte Barn skal have ligget.
Hammershøj Sogn, Anneks til Voming, omgives af dette og det andet Anneks Kvorning, Middelsom Hrd. (Skjern S.), Læsten og Sønderbæk Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^1^ Mil 0. N. 0. for Viborg, 2V4 Mil V. for Randers og 2 Mil S. for Hobro. De noget højtliggende, mod S. bak- kede Jorder, med store Enge mod S., ere sandede og sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1894,: 2487 Td. Ld., hvoraf 859 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 208, Bvg 149, Havre 385, Boghvede 16, Spergel 17, Blandsæd til Modenhed 29, Grøntf. 17, 'Kartofler 21, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 642, Høslæt, Brak, Eng m. m. 772, Have 7, Skov 11, Moser 25, Kær og Fælleder 73, Heder 75, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreaturhold 1898: 144 Heste, 618 Stk. Hornkvæg (deraf 268 Køer), 941 Faar, 194 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 121 Td.; 24 Selvejergaarde med 103, 4 Arvefæstegd. med 9, 29 Huse med 9 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, V, 1901: 389 (1801: 245, 1840: 269, 1860: 303, 1890: 363), boede 1890 i 65 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede af immat. Virksomhed, 240 af Jordbr,, 48 af Industri, 7 af Handel, 25 af forsk. Dagiejervirks. og 7 af deres Midler.
I Sognet Byen Hammershøj (^Over- og Neder-II.)^YQå Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1890), Lægebolig, Dyrlægebolig, Kro, Andelsmejeri, Bageri, Købmandshdl. og Telefonst. Lundgaarde. Kringelhovgd.
Hammershøj S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, horer under V^iborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognct samt 5. Udskrivningskr.' 105. Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Fussingø.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granilkvadre paa Sokkel med Skraakant. De oprindl. Vinduer mod X. og begge Dore ere bevarede; Syddøren, der benyttes, har en Sojle paa hver Side og Rundbue. Taarnet, af Granit og Mursten, med Bjælkeloft og Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. 1881 ombyggedes Skib og Kor samt opførtes Apsis (i Stedet for et tidligere Sakristi), og 1882 opførtes et nyt Vaabenhus, af .Mursten (Arkitekt: Olivarius). Altertavle med Krucifiks. FVædikcstol i Renæssancestil. Granitdubefont mod Dobbeltlovcr.
Ved Hammershøj er der fredlyst 2 Gravhøje, Ornehajcne.
Sonderlyng Herred. — Kvorning, Hammershoj og Nørbæk Sogne. 7 1 1
Nørbæk Sogn, eet Pastorat med Sonderbæk og Læsten, omgives af Sønderbæk og Vorning Sogne samt Randers Amt (Nørhald Hrd.), hvorfra det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod 0., ligger 3^/2 Mil N. 0. for Vi- borg, 2 Mil N. V. for Randers og I V2 Mil S. for Hobro. De noget højt- liggende, temmelig jævne Jorder, med store Enge mod N., ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2342 Td. Ld., hvoraf 647 besaaede (deraf med Rug 151, Byg 113, Havre 313, Boghvede 11, Blandsæd til Modenh. 12, Grentf. 5, Kar- tofler 26, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 484, Heslæt, Brak, Eng m. m. 763, Have 10, Skov 14, Moser 34, Kær og Fælleder 126, Heder 194, Veje og Byggegr. 70 Td. Kreaturhold 1898: 110 Heste, 498 Stkr. Hornkv. (deraf 211 Keer), 620 Faar, 184 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 107 Td.; 18 Selvejergaarde med 100, 39 Huse med 7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, »/s 1901: 322 (1801: 131, 1840: 191, 1860: 233, 1890: 306), boede 1890 156 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 207 af Jordbr., 43 af Industri, 10 af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørbæk med Kirke, Præstegd. , Skole, Mølle, Køb- mandshdl. og Maltgøreri.
Nørbæk S. , een Sognekommune med Annekserne, hører under Mid- delsom-Sønderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 107. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, fra Overgangstiden, med Bjælkeloft, af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant, lavt Taarn mod V., fra senere Middelalder, af Granit og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhus mod N., af Bindings- værk, fra nyere Tid. Eet oprindl. Vindue og Norddoren, med Ellipsebue af Munke- sten, ere bevarede. Koret er ombygget i nyeste Tid. Altertavle med et Maleri (Nadveren) af Jæger i Viborg. Prædikestol med Bogst. GPS — NJS. Paa Malmalter- stagerne Palle Dyres og Marie Grubbes Initialer og Aarst. 1678. I Koret Mindetavle over Provst Jesper Pedersen Lindholt, f 1671, og Hustru (begr. ved Alteret).
I Sognet har ligget en Hovedgaard Nørbæk (Beg og Nørbeg). 1313 nævnes Petrus Muly de Bæg og Joh. Muli de Beg, 1328 Jakob Beg, 1343 Joh. Dyaconus de Begh, 1363 Petrus Hviid de Begh, 1396-1408 Mattis Nielsen af Beg. Derefter kom Beg til Slægten Pig, der kaldte den Pigsgaard. 1421 solgte Jens Pig og hans Svi- gersøn Bertel Esbernsen P. til Mogens Pig, der pantsatte den til Jens Kande (se under Fussingø), fra hvem Jens Pig indløste den. Dennes Son Ysick Jensen oplod før 1439 Gaarden til sin Svoger Bertel Esbernsen, hvis Enke Ingeborg Pig ægtede Anders Stigsen, der 1451 oplod sin Stifsøn Esbern Bertelsen sin Hustrus og sine Børns Arv i den af ham paaboede Gaard i Norre-Begh; Esbern Bertelsens Børn solgte denne Gaard til Christen Sommer. 1543 ejedes B. af Iver Blik, 1568 af Søn- nen Anders B. (begr. i Nørbæk Kirke); hans Søn Chrf. B. skrev sig snart til Nor- beg, snart til Sonderbeg; 1624 nævnes Peder Munk til B. og 1625 Peder Munk til Nørbeg, 1637-38 Fru Margr. Rantzau til Beg og til Nørbeg. 1636 ejedes den af Ove Christoffersen Blik, medens Erik og Enevold Christoffersen Blik arvede Sønder- beg; den sidste solgte 1649 sin Part til Erik Blik. Ove B. solgte 1657 Norbeg til Erik Grubbe, og samtidig solgte Erik B. Sonderbeg til Claus Dyre, der 1667 mistede den ved Indførsel til en ufri Mand Anders Jensen, der 1672 overdrog en Halvpart til sin Broder Christen Jensen, hvorefter Gaarden forsvinder. Nørbeg overlod Erik Grubbe til sin Datter Marie og Svigersøn Palle Dyre, der i nogen Tid beboede den, men 1688 nedlagde den som Hovedgaard. 1705 solgte Palle I), den (15 T. H.) med andet Gods til G. D. Levetzau til Tjele. (Se Chr. V. Christensen, Nogle Medd. om N., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 230 flg.).
Nørbæk, Sønderbæk og Læsten henlagdes '*/,^ 1680 til Domkirkekaldct i Vib., som skulde forsyne Sognene med en Kapellan (siden 1669 havde Sognepræsten til Graa- brodrekirke i Vib. Jak. Worm haft dem); ved Reskr. af ^^\^ 1817 bleve de atter et eget Sognekald (se Kirkeh. Saml. 3. R. V S. 654).
Ved Nørbæk er der fredlyst 2 Gravhøje.
712 Viborg Amt.
Senderbæk Sogn, Anneks til Norbæk, omgives af dette, Vorning, Hammcrshoj, det andet Anneks Læsten, Aalum og Bjerregrav Sogne samt Randers Amt (Norhald Hrd.). Kirken, omtr. i Midten, ligger 3^2 Mil -0. N. 0. for Viborg, l^/^ Mil V. N. V. for Randers og 2 Mil S. for Hobro. De især mod V. noget hojtliggende, i det hele ret jævne Jorder ere sand- muldede, med Enge langs Skals Aa, der danner Syd- og Sydostgrænsen, og nogen Hede mod V. Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet -1896: 2423 Td. Ld., hvoraf 656 besaaede (deraf med Rug 141, Byg 120, Havre 300, Boghvede 6, Blandsæd til Modenh. 5, Grentf. 44, KartoQer 32, andre Rodfr. 8), Afgræsning 386, Høslæt. Brak, Eng m. m. 665, Have 10, Skov 137, ubevokset 5, Kær og Fælleder 219, Heder 275, Veje og Byggegrunde 69 Td. Kreatur hold 1898: 127 Heste, 555 Stkr. Hornkvæg (deraf 254 Køer), 702 Faar, 167 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 116 Td. ; 24 Selvejergaarde med 107, I Arvefæstegd. med 4, 25 Huse med 5Td. Hrtk. og 17 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1901- 341 (1801: 125, 1840: 204, 1860: 234, 1890: 299), boede 1890 i 55 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 7 levede af immat. Virksomh., 226 af Jordbrug, 36 af Industri, 4 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sønderbæk med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Andelsmejeri, Kobmandshdl. og Teglværk; Rejstrup.
Sønderbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An- neks, hører under Randers Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 108. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og de senere Tilbygninger: Taarn mod V., af Granit- kvadre og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhus mod N., væsentlig af Granit, til Dels med profileret Sokkel (der skal være hidført fra Vorning Kirke) og Kamgavl af Mursten. Af oprindl. Enkeltheder findes nogle Vinduer, begge Døre (Sydd. tilmuret), den smukke Granitkorbue og de sjældne Konsolsten paa Skibets og Korets Hjørner. Kirken er restaur. i 1880'erne. Altertavle (restaur. 1894) og Præ- dikestol i Renæssancestil, sidste fra 1634. Smuk Alterkalk (maaske fra 13. Aarh.). Granitdøbefont med Dobbeltløver. De øverste Stolestader ere i Renæssancestil med adel. Vaabener. I Taarnrummet Ligsten over Maren Mikkelsdatter, f 1609, og hendes Mand Hans Jespersen Pedersen, der lod Prædikestolen opstille.
I Sønderbæk har ligget en Hovedgaard; 1616 nævnes Niels Krag til S., g. m. Abel Andersdatter Blik; se i øvrigt under Norbæk.
Ved Rejstrup er der fredlyst 1, ved Sønderbæk 10 Gravhøje.
Om Sognets Hist. se S. 711.
Læsten Sogn, Anneks til Nørbæk, omgives af det andet Anneks Sønder- bæk, Aalum Sogn, Middelsom Hrd. (Skjern S.) og Hammershøj Sogn. Kirken, mod S. 0., ligger 3V4 Mil 0- N. 0. for Viborg, l^/^ Mil V. N. V. for Randers og 2 Mil S. for Hobro. De noget højtliggende, særlig mod S. bakkede Jorder (Kragbjærg Høj, 186 F., 57 M., med stor Udsigt) ere sand- muldede, med nogen Eng og Hede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Randers.
Fladeindholdet 1896: 1373 Td. Ld., hvoraf 492 besaaede (deraf med Rug 115, Byg HO, Havre 227, Grontf. 39, Kartofler 17, andre Rodfr. Il), Afgræsn. 351, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 283, Have 6, Skov 5, Moser 19, Kær og Fælleder 16, Hegn 5, Heder 178, Veje og Byggegr. 18 Td. Kreatur hold 1898: 71 Heste, 351 Stk. Hornkvæg (deraf 167 Koer), 4M Faar, 137 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. SkovskylJshartk. 1893: 58 Td.; J Sclvcjcrgaard med 3, 13 Arvefæstegd. med 48, .33 Huse med 7 Td. Hrtk. og 2 jordlose Huse. Befolk- ningen, »/« l'->^-'l: ---i {Wn-. læ, 1840: 20-*, 18<^^: 228, 1890: 243), boede 1890 i 50
Sønderlyng Herred. — Senderbæk, Læsten og Bjerregrav Sogne. 713
Gaarde og Huse; Erhverv 1890:4 levede af immat. Virksomhed, 191 af Jordbrug, 23 af Industri, 19 af forsk. Daglejervirks., 4 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Læsten, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsam- lingshus (opf. 1894) og Mølle. Norge, Huse.
Læsten S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under Randers Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 109. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, lille Taarn mod V., til Dels af Mursten, med Spir, og Vaabenhus mod N., begge senere tilføjede. Nogle oprindl. Vinduer, Korbuen og Nordderen ere bevarede (maaske har der aldrig været Sydd.). Skibets Nordside, Kor og Vaabenhus ere ombyggede 1887. Nyt Alterbord med Kors. Gammel, tarvelig Prædikestol. Granitdøbefont.
I en Mose ved Læsten gjordes 1837 det største kendte, samlede Fund af Rav- perler, hvoraf omtr. 4000 nu ere i Nationalmus.; de vare vistnok nedlagte i et Trækar. Fundet hidrører fra en tidlig Del af den yngre Stenalder.
Bjerregrav Sogn omgives af Annekset Aalum og Taanum Sogne, Randers Amt (Støvring og Nørhald Hrd.), fra hvilket det til Dels skilles ved Skals Aas Biaa Kovsted Aa, og Sønderbæk Sogn, mod hvilket Skals Aa til Dels danner Grænsen. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4 Mil 0. for Viborg og 1 ^/4 Mil V. N. V. for Randers. De mod V. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandmuldede, med store Enge mod N. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Randers, Østgrænsen berøres af den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3012 Td. Ld., hvoraf 1082 besaaede (deraf med Rug 226, Byg 260, Havre 558. Kartofler 17, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 578, Høslæt, Brak, Eng m. m. 888, Have 20, Moser 320, Kær og Fælleder 47, Flyvesand 4, Veje og Byggegr. 71 Td. Kreatur hold 1898: 225 Heste, 946 Stkr. Hornkvæg (deraf 435 Køer), 906 Faar, 272 Svin og 44 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 246 Td.; 4 Selvejergaarde med 25, 49 Arvefæstegd. med 202, 92 Huse med 17 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1^1 •' 664 (1801: 398, 1840: 514, 1860: 650, 1890: 678), boede 1890 i 136 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 508 af Jordbrug, 5 af Fiskeri, 84 af Industri, 5 af Handel, 15 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bjerregrav med Kirke, Præstegd., Skole og Poge- skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Sparekasse (opr. Vii 1874; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 25,601 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5346 Kr., Antal af Konti 231), Jærnbanehpl. og Telefonst. ; Over-Fussing (i Vald. Jrdb.: Upfusing), ved Landevejen, med Fattiggaard (opr. 1871, PI. for 26 Lem- mer), Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle og Telefonst. Neder-BJerregrav, Gde. og Huse. Bjerregnrvholm og Over- Fiissingholm^ Huse.
Bjerregrav S., een Sognekommune med Annekset, horer under Middel- som-Sonderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv- ningskr.' 111. Lægd. Kirken tilhorer Stamh. Fussingo.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taain mod V., Vaaben- hus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib, med Bjælkeloft, Kor, med senore indb. Hvælving, og Apsis, med oprindl. Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Grunitkvadre paa Dobbeltsokkel og med profileret Granitgesims. Enkelte oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede; særlig smuk er Sydportalen (omsat 1883) med 3 Søjler paa hver Side, prydede med Bladornamenter paa Fod- stykker og Kapitæler. I den senere Middelalder forlængedos Skibet mod V., og
'■■< lli.W HIP
714
Viborg Amt.
Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum og bred Spidsbue ind til Skibet, tilfcjcdcs. Vaabenhus og Sakristi ere af samme Materiale som Taarnet. Smukt udskaarot Alterbord fra Chr. IV's Tid ; Alterbilledet (Christus som Barn) er malet af Kapt. Christiani. Prædikestol fra 1591, bekostet af Magister Petrus Gaspari. Granitdobefont. To Runesten, der fandtes ved Portalen 1883 som Grund- og Trappe- sten, og hvoraf den mindste er rejst over en Thorbjorn, staa nu i Vaabenhuset.
En By lov for Bjerregrav fra Midten af 17. Aarh., se Hist. Tidsskr. 1. R. IV S. 523 flg.
Aalum Sogn, det største i Herredet og Anneks til Bjerregrav, omgives af dette, Sonderbæk og Læsten Sogne, Middelsom Hrd. (Skjern^ V.- og Ø.- Velling og Helstrup S.), hvorfra det skilles ved Nørreaa, og Taanum Sogn. Kirken, ved Sydgrænsen, ligger 3^2 ^lil ^- for Viborg og l^/g Mil V. for Randers. De noget højtliggende, mod 0. bakkede Jorder ere sandmuldede, med Enge ved Norreaa og mod N., hvor Fussing Sø for en Del danner Grænsen. Omtr. ^4 ^f Arealet er dækket med Skov (Hesselbjærg Sk.,
m^^, f>j
^^^t%^"^
Aalum Kirkes Ydre.
Nedensk., Sonder-, Nørre- og Vestersk. m. m.). I Sognet Ftissitig Sø, 386 Td. Ld. Gennem den sydl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Randers. Fladeindholdet 1896: 4438 Td. Ld., hvoraf 1269 besaaede (deraf med Hvdc 21, Rug 234, Byg 299, Havre 549, Boghvede 8, Froavl 6, Blandsæd til Modenh. 31, Grentf. 70, Kartofler 26, andre Rodfrugter 23), Afgræsn. 641, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 875, Have 26, Skov 1187, .Moser 38, Kær og Fælleder 246, Heder m. v. 26, Veje og Byggegr. 129 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 930 Stkr. Hornkv. (deraf 482 Koer), 1176 Faar, 345 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 260 Td.; 3 Selvejcrgaarde med 62, 39 Arvefæstegd. med 177, 72 Huse med 14 Td. Hrtk. og 18 jordlose Huse. Befolkningen, »/^ 1901: 633 (1801: 411, 184U: 585, 18^): 680, 18W: 729), boede 1890 i 138 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomh., 403 af Jordbr., 4 af Gart- neri, 147 af Industri, 16 af Handel, 105 af forsk. Daglejcrvirks. og 13 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Aaiiim (i Vald. Jrdb. : Alum) med Kirke og Skole; Svindirig m^d Skole og Telefonst. ; Vennifig; Gjandrup. Hovedgaarden Fussingi), under Stamhuset af s. Navn, har SO'Vg Td. Ager og Engs H.
Sønderlyng Herred. — Bjerregrav og Aalum Sogne.
715
og 4V4 Td. Skovsk.; 1855 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 1140 Skov, 330 Kær, Resten Ager; desuden af Arvefæstegods 508 og af Lejehuse 6^/4 Td. H., Fus- singø Vand- og Fussingø Vejrmølle (sidste i Læsten S.) samt Bjerregrav, Aalum, Taanum, Vorning, Kvorning, Hammershøj, Kovsted og Raasted Kirker*). V^ols- irupgde. ^æ/w7;/å^</^ (Sortesogn), Huse. Hi?idshøj\SdiW&Tk. Fussing- Vasehus.
Aalum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 110. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Fussingø.
Den anselige Kirke (hele Længden 111, Bredden 26 F.) bestaar af Skib og Kor
m^^i^^^»Wl\l»l\lll
mm:
Mi^M&i
4, lirtrs^w
Aalum Kirkes Sydportal.
med Apsis, Taarn mod V. og V^aabenhus mod S. Skib og Kor med .\psis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Senere Tilbygninger ere Taarnet, af Granit og Mursten, med en sjælden a la greeque Bort, Renæssancet^avle (paa Ost- muren; Mogens Skeels og Helle Rosenkrantz* Initialer) og hvælvet LJnderrum med Rundbue ind til Skibet, og det hoje Vaabenhus, af Mursten, med Kamgavle. I den senere Middelalder ere ogsaa Skib, Kor og Apsis blevne overhvælvede. Nogle op- rind!. Vinduer i Kor og Apsis samt begge Dore (Vinduer og Nordd. tilmurede) ere bevarede; særlig interessant er den af Vaabenhuset dækkede Sydportal, der paa
•) Til Sumhusft Fussiti):^ horer omtr. 811 Td. Hrtk., hvoraf fri Jord 57, indtaget til Skov 4, Bondcrgods 5U, Kirke- og Kongetiendc 236 3/^ Td.. Bankaktier 8:00 Kr., i Fideiki>mmiskapitaler 193.636 Kr.
716. Viborg Amt.
hver Side har 3 Sejler og paa Tympanon Fremstilling af Maria med Barnet, de hel- lige tre Konger og Flugten til Ægypten. Koret er restaur. 1893. Altertavlen er et Maleri fra 1854 (Christus paa Olicbjærget, Kopi efter Bellini) i en Egetræsramme. Prædikestol fra 1601. Granitdobcfont med Dobbeltlover og Løvværk (se Vignetten S. 702). Nogle udskaarne Stolestader med adl. Vaabener. I Kormuren smuk Ligsten over Rigsr. Christen Skeel, f 1595, med Hustru og Born; ved Siden en Stamtavle over Familien. I Kormuren Ligsten, med to Figurer, over Albert Skeel og Hustru; smstds. Epitafium over Rigsr. Christen Skeel den yngre, f 1659, med to Hustruer, (udv. paa Apsis i et tilmuret Vindue er anbragt en Mindetavle over dem). I det til Gravkapel indrettede Taarnrum to pragtfulde Marmorkister med Ligene af Gehejmer. Chr. L. V. Plessen, f 1752, og Hustru; i Hvælvingen underneden staa 5 Kister med Lig bl. a. af Mogens Scheel v. Plessen, f 1749. En Gravkælder under Kor og Apsis er opfyldt af Kister. Der er fundet malede Dekorationer fra omtr. 1600 (se Magn. Peter setiy Kalkm. S. 38). — Paa Kirkegaarden staar en 1890 i en nærliggende Have lunden Runesten. (Om Kirken se Molbechs Nord. Tidsskr. III S. 596 flg.).
Fussingø (Fousingo) blev 1583 opbygget af Albert Skeel i Stedet for en ældre Gaard Gjendriip eller Generup, der skal have ligget ved Gjandrup og blev afbrændt i Grevens Fejde 1534 (Jens Kande til Generup 1438 og 1450, Oluf Sommer 1468, Chr. Sommer til Gjendrup 1530), og ejedes derefter i Familien fra Fader til Sen; Albert S. til Hegnet, f 1568, Rigsr. Christen S., f 1595, Rigsadm. Albert S., f 1639, Rigsr. Christen S., f 1659, Stiftsbefalingsm. Mogens S. (f 1694), der % 1688 erigerede Stamhuset. Ved hans Datter Charl. Am. Skeels (f 1 729) Giftermaal med Gehejmer. Chr. L. v. Plessen til Glorup (f 1752) kom F. til denne, der oprettede F. i Forbin- delse med Selso til et Stamhus for Familien ScheelPlessen (se II S. 174), der senere har ejet det (nu en Del af det „grevl. Scheel-Plessenske Forlods"): Overceremoni- mester Mogens S.-P., t 1749, Gehejmer. Chr. L. S.-P., f 1801, Kmhr. Mogens S.-P., f 1819, dennes Fætter Gehejmer. Mogens J. Greve S.-P., f 1853, dennes Søn Gehejmer. Wulff Henr. Bernh. Greve S.-P., f 1876, derefter hans Sen Magn. S.-P., f s. Aar, og hans yngre Broder Baron Otto, f 1888, hvorefter det (ved Højesteretsdom af ^o/^ 1895) gik over til den nuv. Ejer, deres Søster Grevinde Louise Emma Aug. Birg. S.-P. — Den Gaard, som Alb. Skeel opførte, laa paa en Halvø, tidligere en O, i Fussing Sø og var en stor Bygning med 3 Taarnrundinger; paa Halvøen ses endnu Spor af den og Havens store Lindealleer (i Viborg Museum findes en rekonstr. Tegn. af Bygningen). Men den blev nedbrudt i Slutn. af 18. Aarh., og i Stedet opførtes 1796-98 noget N. V. for den i meget smukke, ejendommelige Naturomgivelser den nuv. Hovedbygning (126 F. lang, 36 F. bred) af Grundmur i to Stokv. med høj Kælder. Paa en Bakke ved Vejen staar en, 1875 rejst Mindestøtte for Chr. L. S.-Plessen (f 1801), der gav Bønderne deres Gaarde i Arvefæste. — Ved F. laa indtil 1867 et „Stenhus*', 1 Stokv. af rode Munkesten, der benyttedes som Studestald, men før skal have været Sygehus (mulig det Stenhus, om hvilket Chr. Sommer i 1535 handlede med Prioren i Randers Helligaandskloster se Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 497 flg.).
Ved Venning er St. Kjeld født (se om ham S. 591); i V. var der længe en Gaard, som kaldtes Kjelds Gaard, og endnu er der en Plet Jord, som kaldes St. Kjeld.
Taanum Sogn omgives af Annekset Hornbæk, Randers Amt (Støvring Hrd.), Bjerregrav og Aalum Sogne samt Middelsom Hrd. (Helstrup og Grensten S.), fra hvilket det skilles ved Nørreaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 4V4 Mil 0. for Viborg og 1 Mil V. for Randers. De noget ^højt- h'ggende, til Dels bakkede Jorder ere muldsandede, med Enge ved Nørreaa. Gennem Sognet gaa den nordl. og sydl. Landevej til Randers.
Fladeindholdet 1896: 1975 Td. Ld., hvoraf 758 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 192, Byg 189, Havre 333, Boghvede 5, Blandsæd til Modenh. 6, Kartofler 26, andre Rodfr. 4), Afgræsn. 608, Høslæt, Brak, Eng m. m. 523, Have 18, Skov 13, Moser 6, Kær og Fælleder 5, Heder 9, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 203 Heste, 617 Stkr. Hornkv. (deraf 317 Koer), 735 Faar, 194 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 136 Td.; 34 Selv- ejergaarde med 127, 41 Huse med 9 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolk- ningen, Vs l^^l; 445 (1801: 218, 1840: 307, 1860: 358, 1890: 425), boede 18W i 79 Gaarde og Huse; Erhverv l89iJ: 17 levede at immat. Virksomh., 311 af Jordbr., 8 af Gartneri, 66 af Industri, 18 af forsk. Daglejervirks., 4 af deres Midler, og I var under Fattigv.
Senderlyng Herred. — Aalum, Taanum og Hornbæk Sogne. 717
I Sognet Byen Taamivi (Tanum) med Kirke, Skole og Andelsmejeri. Kløriipgaarde. Fladbrohede og Klørupmark^ Huse. Mosegd.\ Agentoftgd.
Taanum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Middelsom- Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 112. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Fussingø.
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med senere indbygget Hvælv,, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Taarnet samt Vaabenhuset, af Granit og Munkesten, tilføjedes. De oprindl. Vinduer mod N. og begge (tilmurede) Dore ere bevarede; over Sydd. en Tympanon med Flugten til Ægypten. Paa Vaa- benhusets Ostside et udhugget Mandehoved. Altertavle fra 1609, med et Maleri fra 1885 (Christus i Emaus) af Anker Lund. Prædikestol fra 1634. Granitdøbefont. Gml. jærnbeslaaet Egedor fra Vaabenhus til Skib.
Ved Taanum er der fredlysten Gravhej.
Taanum var tidligere et eget Birk. — Taanum var Anneks til Bjerregrav- Aalum, indtil det ved Res. af ^/jj 1875 blev et eget Pastorat med Hornbæk til Anneks.
Hornbæk Sogn, Anneks til Taanum, omgives af dette og Randers Amt (Støvring og Galten Hrd.), fra hvilket det mod S. 0. skilles ved Gudenaa, samt Middelsom Hrd. (Grensten S.), fra hvilket det skilles ved Nørreaa. Kirken, mod 0., ligger 4^/^ Mil 0. for Viborg og '^\^ Mil V. for Randers. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldsandede og til Dels lerede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers til Viborg og til Silkeborg samt, i den sydøstl. Del, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1456 Td. Ld., hvoraf 605 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 126, Byg 133, Havre 265, Boghvede 12, Blandsæd til Modenh. 22, Grøntf. 7, Kartofler 20, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 359, Høslæt, Brak, Eng m. m. 274, Have 17, Skov 24, Moser 25, Kær og Fælleder 67, Heder 24, Veje og Byggegr. 47, Vandareal m. m. 14 Td. Kreatur hold 1898: 147 Heste, 442 Stk. Hornkv. (deraf 218 Køer), 583 Faar, 156 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 138 Td.; 29 Sélvejergaarde med 128, 27 Huse med 8 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse, Vs i Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1^1: 398 (1801 : 219, 1840: 311, 1860: 335, 1890: 392), boede 1890 i 80 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 218 af Jordbr., 9 af Gartneri, 39 af Industri, 48 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 33 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Neder-Hornhæk med Kirke og Præstegd. (Sophies- minde); Over-Hornbæk med Skole.
Hornbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 113. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirhen bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke- loft, ere fra romansk Tid, oprindl. af Limsten, men ved Ombygning 1853 overalt skalmurede med Mursten og forsynede med Stræbepiller. Taarnet, væsentlig af Munkesten (Underrummet er Forhal), med Kamgavle, er fra den senere Middelalder. Paa Skibets Vestgavl ses en oprindl. Rundbuefrise i Limstenskvadre. Udskaaren Altertavle, med F'løje, fra kat. Tid, til Dels ombygget i Renæssancetiden. Prædike- stol fra 1637. Stolestader med .\arst. 1653. Granitdobefont med Dobbeltlover. Ege- træskrucifiks, vistnok fra 14. Aarh.
I Sognet har ifl. D. Atl. ligget Hovedgaardene Fruerlund, Stanumgd. og Lenhej, i 18. Aarh. omdannede til Bondergaarde.
Hornbæk var fra 1615 Anneks til Kristrup (Randers Amt, Sonderhald Hrd.), indtil det ved Res. af '/^ 1865 bestemtes at skulle være Anneks til Taanum, hvilket skete 1875.
Middelsom Herred.
Sogne: Vinkel, S. yig. — Rind^ S. 720, — Vindum, S. 721. — Bjerring, S. 722. Mammen, S. 723. — Hjermind, S. 724. — Le, S. 72^. — Hjorthede, S. 726. V.' Velling, S. 727. — Skjern, S. 727. — 0.- Velling, S. 72^. — Helstrup, S. 7 jo. Grensten, S. 7 jo. — Langaa-Torup, S. 731. — Vinge, S. 732.
P(|)II@
iddelsom Herred grænser mod N. og N. V. til Sønderlyng og Norlyng Hrd. , fra hvilke det skilles ved Nørreaa, mod S. V. til Lysgaard Hrd., mod S. til Hovlbjærg Hrd. og mod 0. til Randers Amt (Galten Hrd.), hvorfra det skilles ved Guden- aa. Den største Udstrækning fra V. til 0. er omtr. 4^/4, fra N. til S. højest IV4 Mil. De for det meste højtliggende og stærkt bakkede Jorder (højeste Punkt 282 F., 88,5 M.) ere over- vejende lette, sandede, dog og- saa muldsandede og muldlerede, med Hedestrækninger mod V. Skovarealet er ikke stort (i alt 3140 Td. Ld.). Det hører til Amtets mere frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 21^ \^ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 46,180 Td. Ld. (4,63 0 Mil, 254,9 n Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1922 Td. Folketallet var V2 1901 8509 (1801: 3752, 1840: 4939, 1860: 6596, 1890: 8533). I gejstlig Henseende danner det eet Provsti med Sønderlyng Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Middelsom- Sønderlyng Hrd. 's Jurisdiktion samt Amtets 3. Forligskreds (Vinkel, Rind, Vindum, Bjerring, Mammen, Hjermind, Le og Hjorthede) og Randers Amts 3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Middelsom Hrd., i Vald. Jrdb.: Mæthælsholmhæreth (senere Porm : Mejlsom) — det er næsten helt omflydt af Gudenaa og dens Biaaer Nerreaa og Tangeaa — , hørte i Middelalderen til Ommersysscl, senere til Hald Len og fra 1660 til Hald Amt; se videre S. 008.
Der er talt omtr. 8r>0 jordfaste Oldtidsmonumentor (deraf knap 10 Dysser og andre Stenalders Slengrave, Resten Gravhoje); men henved 2/3 er nu slojfet eller mere eller mindre forstyrret; '/lo I ^^00 vare 47Va fredlyste. Der kendes flere i den
Middelsom Herred. — Vinkel Sogn. 719
vestl. end i den ©sti. Halvdel, flest fra Sognene Vindum (om^r. 190), Rind (140), Skjern (120), Le (70) og Vinkel (65). Enkelte; Steder danne Højene sammenhæn- gende Rækker. Det er det Herred, hvor der er fundet de fleste Runesten.
Vinkel Sogn omgives af Annekset Rind, Vindum og Mammen Sogne samt Sonderlyng (Vejrum S.) og Nørlyng Hrd. (Tapdrup og Asmild S.). Kirken, noget vestl., ligger ^/4 Mil S. 0. for Viborg. De højtliggende, særlig mod 0. noget bakkede Jorder (Bavnhøj, 221 F. , 69 M.) ere ret godt muldede med Ler- og Mergelunderlag, med nogen Hede mod 0.; Randrup Skov. Paa Nordvest- og Nordgrænsen løber Nørreaa.
Fladeindholdet 1896: 4006 Td. Ld., hvoraf 1334 besaaede (deraf med Rug 360, Byg 227, Havre 569, Boghvede 10, Blands. til Modenh. 101, Grentf. 10, Kar- tofler 21, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1042, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1113, Have 17, Skov 138, Moser 57, Kær og Fælleder 31, Heder 208, Veje og Byggegr. 61, Vand- areal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 246 Heste, 982 Stkr. Hornkvæg (deraf 625 Køer), 957 Faar, 452 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skcv- skyldshartk. 1895: 170 Td.; 42 Selvejergaarde med 166, 45 Huse med 14 Td. Hrtk. og 13 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1901: 566 (1801: 312, 1840: 338, 1860: 403, 1890: 576), boede 1890 i^lOO Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomhed, 468 af Jordbr., 34 af Industri, 2 af Handel, 1 1 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vittkel med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Mis- sionshus (op f. 1895) og ForsamHngssal. Vigstrupgde.\ Odsgde.\ Nabegde.\ Horsdalgde. Hovedgaarden Randrup har 28V2 Td. H., 601 Td. Ld., hvoraf 110 Eng og Mose, 85 Skov, 46 Bakker og Plantning, Resten Ager; desuden ^/g Td. H. Fæstegods. Paa Randrup Mark et Andelsmejeri. Andre Gaarde: St.- og Lille Kjerrestrup og Engedalgd.^ Sønderhedegd.^ Nørgd. Randrup Vejr- og Vandmølle. Trojuholt^ Hus.
Vinkel S., en egen Sognekommune, hører under Middelsom-Sonderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr. , 9. Lands- tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 114. Lægd. Kir- ken tilhører Hartkornsejerne.
Den hoje Kirke bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halv- kuppelhv., fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel, og et i den senere Middelalder tilfojet Taarn, af Granit og store Mursten, med Pyramidetag (ifl. D. Atl. er Kirke og Taarn ombygg. 1744 af J. Friedenreich til Palstrup). Et Vaabenhus mod S. nedbrodes 1867 og Taarnrummet, med Bjælkeloft, indrettedes 1868 til For- hal; samtidig tilmuredes Sydportalen, med 3 Sejler paa hver Side og 3 Rundbuer, og der indsattes en Dor paa Taamets Vestside; Nordd., med en Sojle paa hver Side og med Overligger med Grif og Love, er ligeledes tilmuret. Nogle oprindl. Vinduer og den store Granitkorbue ere bevarede. Kirken er restaur. 1891. Altertavle (fra 1640) og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdobefont. Krucifiks. I Korgulvet en middel- alderlig Ligsten med Kors og Navnet Ubbe (se Léffler, Gravst., PI. V). Ligsten over Joh. v. Lennep og Margrethe Gladebek (begge Sten skulle indmures i Kirke- muren). Series pastorum.
Randrup ejedes i 14. Aarh. af Hr. Anders Ovesen Hvide, hvis Son Stig Andersen og Svigerson Hr. Svend Udson pantsatte den til Hr. Kjeld Mogensen. 1460 skal den have tilhort Christen Stygge, og 1530 og 1553 ejedes den af en yngre Christen Stygge, 1592 af Jens Mogensen Harbou, 1606 af dennes Svogre Erik Kaas og Knud Daa samt Sosteren Fru Edel Mogensdatter, efter hvilken sidste Hans og Iver Dyre arvede R.. som de 1636 solgte til Albert Rostrup og kort efter sammen med deres Medarvinger Jorgcn Kruse, Berte Stygge og Markor Kaas til Gunde Rostrup, hvilken sidste 1649 solgte R. til Hr. Anders Bille; hans Datter Mette B. bragte formodentlig R. til Hr. Niels Krabbe, f 1660, hvis Datter Elisab. K. ejede den 16»)4. Hun ægtede
720 Viborg Amt.
Herluf Trolle, der 1689 tilsikrede sin Hustru alt sit Gods, dcribl. R. (34 og 222 Td. H.). Deres Son Holger T. solgte 1726 R. til Forpagter paa R. Holger Clausen. Ved Auktion 1754 kobtc Oberst Liittichau til Tjele R., som han 1766 solgte for 20,000 Rd. til Laur. Buck, efter hvis Ded 1783 Dodsboct solgte R. til Kancellir. N.Skou, der afhændede Bøndergodset. Efter hans Død solgtes R. 1812 ved Aukt. ; 1837 solgte Krigsr., Branddirektør Bahnson den for 27,000 Rd. til J. H. Faber .fra Liibeck, f 1869, hvis Enke solgte den 1874 for 2CX),000 Kr. til den nuv. Ejer, C. Lund. — Hoved- bygningen er opf. 1847-48 af Grundmur i 1 Stokv. med Kælder og to Frontespicer.
Odsgaard tilhørte 1345 Jens Nielsen (Galskyt), hvis Søn Peder Jensen 1363 solgte sin Part i den til Hr. Chr. Vendelbo, medens Svigersønnen Johs. Brandsen solgte sin Hustrus Part til Hr. Jens Nielsen Løvenbalk til Avnsbjærg, der 1406 solgte O. til Dronn. Margrethe, der gjorde den til en Bondegaard. 1505 nævnes Laurids Skade- land til O., og 1646 skødede Knud Ulfeld O. med Ml. og Skov samt 9 Gde., nogle Bol og Gadehuse til Hr. Anders Bille.
I Vinkel maa have ligget en gammel Sædegaard, thi 1263 gav Fru Margrethe, Hr. Joh. Gunncsens Enke, til St. Claræ Kloster i Roskilde 9 Mk. Gulds Jord i Winclæ. Hr. Langsum Bardsun til Winclæ nævnes 1277 og 1346 Niels Jensen af Vinkel, der ferte Slægten Rotfelds Vaaben.
I Horsdal iødtes 1539 Præsten og Digteren Hieron. Justesen Ranch (f 1607), hvis Fader Just Lauridsen, tidligere kat. gejstlig, senere Præst i Vinkel-Rind, boede her og havde Odsgd. i Forlening af Kronen.
Sognet skal ifl. D. Atl. tidligere have haft store Skove.
Ved Randrup er der fredlyst 4 Gravhøje. N. og N. V. for Vinkel By findes en Gruppe paa omtr. 20, S. og S. V. for Byen en Gruppe paa omtr. 10 Gravhøje.
Rind Sogn, Anneks til Vinkel, omgives af dette og Vindum Sogne samt Lysgaard Hrd. (Sjørslev og Almind S.) og Norlyng (Vib. Købstads- jorder og Asmild S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 Mil S. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels lermuldede, dels sandmuldede og sandede. Paa Nordgrænsen løber Rindsbæk, der falder i den paa Nordvestgrænsen løbende Nørreaa. Gennem Sognet gaa Lande- vejene fra Viborg til Aarhus og Silkeborg og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2608 Td. Ld., hvoraf 1067 besaaede (deraf med Rug 260, Byg 126, Havre 517, Boghvede 27, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 20, Grontf. 20, Kartofler 54, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 726, Høslæt, Brak, Eng m. m. 512, Have 15, Skov 31, Moser 101, Kær og Fælleder 33, Heder 80, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreatur hold 1898: 146 Heste, 513 Stkr. Hornkv. (deraf 360 Køer), 630 Faar, 265 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Sko vskyldshartk. 1895:62 Td. ; 24 Selvejergaarde med 44, 59 Huse med 18 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, V» 1901: 473 (1801: 194, 1840: 277, 1860: 336, 1890: 468), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 330 af Jordbr., 2 af Gartneri, 69 af Industri, 8 af Handel, 24 af forsk. Daglejer- virks. og 17 af deres Midler.
I Sognet Byen Rijid med Kirke og Skole. Middelhede ^ Gde. Skaber Vandmølle. Rindsholm Mølle ^ se Asmild Sogn, S. 687.
Rind S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.* 115. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppclhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer, Granitkorbuen og Syddøren ere bevarede. Senere Tilbygninger ere Taarn, af Granit og .Mursten, med hvælvet Underrum (ifl. D. Atl. opf. fra Grunden af J. F*riedenreich til Palstrup, f 1755), og Vaabenhuset, af Mursten. Kirken er rcstaur. i ISHO'erne (Arkitekt: Paludan). Altertavle med et Billede („Kommer til mig") fra 1885 af Anker Lund. Krucifiks. Granitdobcfont. I Taamrummet, med Indgang med Aarst. 1786, er Gravkapel for den Hauch-Jcspcrscnskc Familie til Skavngd.
Meddhc'dc Gaard blev 1391 af Niels Hugges Datter Fru Elisab., Gotskalk Skar-
. Middelsom Herred. — Vinkel, Rind og Vindum Sogne. 721
penbergs Efterlev., skodet til Vor Frue Kirke i Vib. ; 1488 solgte Graabrodrene smstds. den til Bisp Niels Glob. — Skaber Vandmølle tilherte i sin Tid Domkapitlet i Vi- borg. Ifl. kgl. Brev af ^^/^ 1573 havde Kapitlet, Borgmester og Raad i Vib. i Nær- heden ladet „impe og opfrede" „Skaberkrat" (nu Hindsholm Skov, i Asmild Sogn). Allerede l'iSo nævnes en Skov „Rindsholm" ved Skaber Mølle, se S. 687.
I Sognets vestl. Del findes en Række Gravhoje (omtr. 90), der strækker sig ind i Vindum Sogns sydl. Del og ind i Bjerring, hvor den synes at ende; 6^/2 af de an- seligste i Rækken samt Raroehøj N. for Rind By ere fredlyste,
Vindum Sogn, det største i Herredet, omgives af Rind, Vinkel, Mammen og Bjerring Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Sal S.) og Lysgaard Hrd. (Høj- bjærg, Elsborg og Sjørslev S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa og dens Biaa Tange Aa. Kirken, mod 0., ligger 1^/4 Mil S. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels lerede, dels lermuldede, mod S. noget lavtliggende og sandede; nogen Hede, for en stor Del opdyrket, og betyde- lige Tørvemoser. En Del Skov (Statsskoven Vindum Sk.). Brandsirup Sø er omtr. 14 Td. Ld. (Faldborg Sø er udtørret); paa Sydvestgrænsen Vandet Mose. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Aarhus og den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 6808 Td. Ld., hvoraf 2373 besaaede (deraf med Rug 559, Byg 386, Havre lOOo, Boghvede 41, Bælgsæd 8, Frøavl 8, Blandsæd til Moden- hed 134, Grentf. 43, Kartofler 85, andre Rodfr. 96, andre Handelspl. 8), Afgræsn. 1498, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1058, Have 40, Skov 734, ubevokset 8, Moser 507, Kær og Fælleder 150, Heder m. v. 230, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 362 Heste, 1360 Stkr. Hornkvæg (deraf 881 Køer), 1192 Faar, 667 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 177 Td.; 50 Selvejergaarde med 135, 153 Huse med 42 Td. Hrtk. og 31 jord- lese Huse. Befolkningen. Va 1901 : 1414 (1801 : 398, 1840: 546, 1860: 880, 1890: 1409), boede 1890 i 266 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 127 levede af immat. Virksomhed, 935 af Jordbr., 130 af Industri, 28 af Handel, 81 af forsk. Daglejer- virks., 73 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vindum med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. ^^/^ 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,244 Kr., Rentef. 3V2 pCt., Reservef. 7797, Antal af Konti 532); Brandsirup med Kirke, Præstegd., Skole og Teglv. ; Faarup med Skole. Stenhuse. Vinduniskov og Skovmarken. y Gde. og Huse. Rødkjærsbroy Gde. og Huse, med Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Hovedgaarden Vindumovergaard har 25V2 Td. H., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Skavngd. (10 Td. H.), Lillemøltey med Vandmølle.
Vindum S., en egen Sognekommune, horer under Middelsom-Sønderlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 116. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vindumovergd., Brandstrup Kirke Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaa- benhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Graniikvadre paa Dobbeltsokkel. Nogle oprindl. Vinduer ere be- varede; Syddøren, med Søjle paa hver Side, benyttes endnu, men dens øverste Del skjules af Hvælvingen i Vaabenhuset, der ligesom Taarnet er senere, begge af Mur- sten, det nederste af Taarnet dog af Granit. Ved den gamle Nordd. en muret Trappe til Herskabsstolen. Taarnet, med hvælvet Underrum, har logformet Kuppel og otte- kantet Spir. Alterbillede (Christus i Getsemane) af Jæger i Viborg. Udsk. Prædike- stol med Søjler og Felter med Vaabenskjolde. Granitdøbefont med Bladornamenter. Over Korbuen et Trækrucifiks. Taarnrummet er Gravkapel (sidst rcstaur. 1871) for Kancellir. H. E. Steenfeldt, f 1779, og Hustru.
Brandstrup Kirke er opf. 1869-70 efter Tegn. af F. Uldall, for største Delen for Overskuddet af et af H. E. Steenfeldt til hans Familiebegravelscs Vedligeholdelse
Trap: Danmark, 3. Udj;. IV. 46
122 . Viborg Amt.
udsat Legat, af rode Mursten og bestaar af Skib, Kor og Vaabenhus med lille Spir over Skibets Vestgavl; fladt Loft. Alter med Krucifiks. Granitdobcfont fra Norre- sogns Kirke i Viborg.
Adelige i Vindum kunne spores langt tilbage, nemlig Hans Mattisen 1443, hans Enke Fru Birgitte 1476, deres Datter Mette, g. m. Hartvig Limbek, 1490, disses Datter, g. m. Joh. Bagge, 1543, hvis Datter bragte en Part til sin Ægtefælle Mads Gron; en anden Part ejedes af Jep Brun, hvis Hustru ogsaa var en Datterdatter af Hartvig Limbek. Disses Son Mourids B. skrev sig 1556 til V., som hans Son Niels B. 1626 solgte til sin Broder Hartvig B. (f 1629), hvis Son Mourids B. og Medarvinger 1632 solgte deres Ejendom i Gaarden til Iver Lykke, f 1648. Mads Grøns Andel gik vistnok i Arv til Sonnen Iver G., som synes at have solgt den til Jmfr. Agnete Friis, der 1568 skrev sig til W, men mulig kun havde Ophold her hos sin Svoger Mourids Brun. I Krigen 1628 blev V. ødelagt. Fra Iver Lykke kom V., nu kaldet Vindum- Overgaard "(ali 1630 omtales Vindumgd. og Vindum Nedergd., beg^e tilhør. Hartv. Bruns Arvinger), til Marsken Hr. Anders Bille, med hvis Datter Lisbet Jørgen Skeel til Arreskov tilgiftede sig den, og efter dennes Død 1696 tilfaldt den Sønnerne Erik, Mogens, .\lbert og Anders S., men sidstn. udkøbte 1698 Brødrene og mageskiftede 1700 V. (47, 247 Td. H. m. m.) for Mullerup til Christen Lauridsen Krarup, som 1708 solgte den (47, 69 og 255 Td. H.) til Janus Friedenreich til Palstrup (f 1755); efter ham kom V. til hans Enke Anne Margr. Linde og deres Svigersøn General- lieutn. C. Gotfr. Irminger (f 1764), hvis Enke og Børn 1779 solgte V. (47, 79 og 224 Td. H.) for 38,030 Rd. C. til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldts Enke Cathr. Marie Foss, som 1780 skænkede den til Math. Hansen Steenfeldt, der 1787 solgte den for 41,200 Rd. C. til Thom. Thomsen fra Erholm, af hvem Jean Arnold Fischer 1794 købte den for 50,000 Rd. C. Fischer solgte den 1804 til Kapt. Niels Secher til Trudsholm, Senere ejedes den af Generalkrigskomm. Schuchardt, der afhændede Bøndergodset, og fra 1819 af hans Stifson Justitsr. H. J. R. Fønss (f 1859), der købte den for 22,000 Rd.; 1827 købtes den for 4400 Rd. af Niels Gjørup, 1835 af V. F. Burmeister, 1841 for 33,000 Rd. af J. M. B. Jurgensen, 1853 for 65,000 Rd. af A. V. Nohr, 1859 for 73,000 Rd. af J. Chr. Holm, 1868 for 95,000 Rd. af H. J. C. Rendtorff, 1888 for 134,000 Kr. af A. G. Pedersen, hvis Enke nu ejer den. — Hoved- bygningen, 1 Stokv., er opf. 1648 af Grundmur sammen med Ladegaarden og senere indrettet til Hovedbygning.
Skavngaard, tidligere en lille By „Skaffuen'', skal ifl. D. Atl. (IV S. 691) være oprettet af to Bøndergaarde, der (13 Td. H.) 1663 laa under Hald, 1700 under Vin- dumovergd.; 1708 skænkede Chr. L. Krarup den m. m. (21 Td. H.) til Mads Andersen Listo, der 1731 skødede den til sin Svigersøn Seier .Sommer, som 1742 solgte den til Kapt. Jens Povlson, der 1749 solgte den til Hans Rafn, af hvem Janus Frieden- reich købte den 1750. 1779 solgte Fru Steenfeldt den (12, 24 og 88 Td. H.). vur- deret til 7950 Rd., til Erik Jespersen, hvis Enke Christiane Ulrika Hauch 1793 solgte S. for 15,500 Rd. til Etatsr. Chr. M. Folsach, som 1795 skødede den for 15,998 Rd. til sin Svigersøn Justitsr. Chr. Lange til Eskjær, der 1797 afhændede den for 20,300 Rd. til Kasserer Jørgen Gorm.
Den vestl. Del af Sognet, Brandsirup og Skavngd., udgjorde tidligere et eget Sogn, Faldborg (Faldbjærg) Sogn (ogsaa kaldet Brandstrup S.), hvortil Vindum var Anneks indtil 1653, da Paldborg Kirke snart efter paa Grund af Faldcfærdighed blev nedbrudt af Anders Bille, der skal have benyttet noget af Materialet til Lade- gaarden paa Vindumovergd. og maaske Vaabenhuset ved Vindum Kirke. Endnu ved 1870 saas Grundstenene, noget af Muren og af Kirkegaardsdiget; nu er Ste- det næsten ikke til at skelne (i Brandstrup nye Kirke og Kirkegaardsdiget findes flere Sten fra den). I kat. Tid har Vindum været Hovedsognet, og der var Præste- gaarden indtil 1520, da Bisp Erik Kaas „skiftede" Præstegaarden bort. Præsten flyttede da til Brandstrup, hvor han dog først 1573 fik anvist en af Kronens Gaarde til Præstegaard. Faldborg Kirke nævnes bl. a. 1471, 1476, 1503 og 1521; 1555 kaldes den „ode",
[ Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved Faarup en 145 F. lang Langhøj.
Litt: C. A. TJiyregod, Faldborg Kirke, i Saml. til j. Hist. II, S. 281 flg., og H. P, Schuster^ Faldborg Sogn, smstds. IV S. 1 flg.
Bjerring Sogn omgives af Vindum, Annekset Mammen og Hjermind Sogne samt Hovlbjærg Urd. (Gullev og Sal S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. 0. for Viborg. De hojt-
Middelsom Herred. — Vindum, Bjerring og Mammen Sogne. 723
liggende, for en Del bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels lerede, med en Del Eng mod S.; Bjerring Skov ved Østgrænsen. Gennem den sydl. Del gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2185 Td. Ld., hvoraf 908 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 138, Havre 417, Boghvede 35, Blands. til Modenh. 15, Grentf. 27, Kartofler 35, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 572, Heslæt, Brak, Eng m. m. 328, Have 16, Skov 108, Moser 48, Kær og Fælleder 84, Heder 40, Stenmarker 18, Veje og Byggegr. 53, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 133 Heste, 538 Stkr. Hornkv. (deraf 335 Keer), 511 Faar, 314 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 81 Td.; 23 Selvejergaarde med 63, 63 Huse med 18 Td. Hrtk. og 5 jordlese Huse. Befolkningen, Va 1901: 438 (1801: 181, 1840: 249, 1860: 367, 1890: 472), boede 1890 i 97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. •Virksomhed, 331 af Jordbr., 79 af Industri, 14 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen: Bjerring (1355: Biring, 1494: Bering) med Kirke, Præstegd. og Andelsmejeri. Bjerringhede og Bjerring- Neder mark. Huse. Bjerring Vejr- og Vandmølle, Serup gaar d.
Bjerring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom- Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), V^iborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 117. Lægd. Kirken tilhører Sognekaldet.
Kirken bestaar af Skib med Forhal mod V., Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaa- benhus mod N. Forhal, Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Til Forhallen, hvis tykke Mure kunne tyde paa, at den oprindl. har baaret et Taarn, føre fra N. og S. Portaler, hvoraf den nordl., der endnu benyttes, paa hver Side har to Søjler og en Halvsøjle samt Overligger med to Lover (se Vignetten S. 718). Forhallen er skilt fra Skibet ved en stor Granitrundbue. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og røde Munkesten, med hvælv. Underrum og lav Rundbue ind til Forhallen. Vaa- benhuset, af røde Mursten med Granitsokkel, opførtes 1889 (tidligere har der været et Vaabenhus af Bindingsværk) ved en Restauration (Arkitekt: Wiinholt), hvor- ved bl. a. ny Korbue af Mursten opførtes og Bjælkelofterne dekoreredes. Altertavle (fra 1617) og Prædikestol, med Malerier, begge restaur. 1889. Granitdøbefont. Series pastorum. En Begravelse under Koret, hvor bl. a. Præst Rasm. Christenen Fogh, f 1714, hvilede, fyldtes 1889. Paa Nordvæggen i Skibet er der fundet Kalkmalerier fra omtr. 1520 (M Petersen, Kalkm. S. 15). Se Studierejs. af Kunstakad. Elever, U PI. 7.
Mammen Sogn, Anneks til Bjerring, omgives af dette, Vindum og Vinkel Sogne, Sondcrlyng Hrd. (Vejrum og Viskum S.), Le og Hjermind Sogne. Kirken, mod 0., ligger 1^/^ Mil 0. S. 0. for Viborg. De højt- liggende, til Dels bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels lerede.
Fladeindholdet 1896: 3116 Td. Ld., hvoraf 1282 besaaede (deraf med Rug 290, Byg 207, Havre 609, Boghvede 8, Blandsæd til Modenhed 44, Grøntfoder 30, Kar- tofler 38, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 802 Høslæt, Brak, Eng m. m. 617, Have 20, Skov 107, Moser 65, Kær og Fælleder 24, Heder m. v. 130, Veje og Bvggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 784 Stkr. Hornkvæg (deraf 519' Koer), 707 Faar, 417 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 110 Td.; 39 Selvejergaarde med 83, 93 Huse med 27 Td. Hrtk. og 7 jord- løse Huse. Befolkningen, Va 1901: 675 (1801: 303, 1840: 393, 1860: 520, 1890: 667), boede 1890 i 136 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 534 af Jordbr., 3 af Gartneri, 60 af Industri, 6 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Mammen med Kirke, Skole, Missionshus og Forsam- ingshus (opf. 1897 og 1894) samt Mollc og Fottiggaard (paa Mammen Søndermark, opr. 1881, PI. for 26 Lemmer). Dalsgaarde\ Korreborg, Ode. Stribegaard. Hesselholt, Gd. og Huse. Herkegd.
46*
724 Viborg Amt.
Mammen S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 118. Lægd. Kirken tilhorer Sognekaldet.
Kirken bestaar af Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælv., fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, samt Vaabenhus mod N., fra 1853 af Mursten (med senere Tondehvælv. af Træ). Norddøren, med Flalvsejler og Tympanon med Dyrefigurer, benyttes endnu. Flere oprindl. Vinduer og Korbuen ere bevarede. Ved en Restauration 1886 (Arkitekt: Paludan) fik Kirken et lille Træ- spir paa Vestgavlen. Man fandt Spor af et forlængst nedbrudt Taarn mod V. Alter- tavle, restaur. 1886, med to Malerier af Wenzel Tornoe. Ny Prædikestol. Granit- døbefont. Gammelt Vievandskar med udhuggede Mandehoveder.
Under Bunden af den anselige Bjerringhøj fandtes i 1868 nedgravet i den op- rindl. Jordflade og omgiven af et Lag Blaaler en 10 F. lang, firkantet Kiste af Ege- planker; i den laa paa dunfyldte Puder et ubrændt Lig og derved Rester af Klæder af Uld og Silke samt to Stridsekser af Jærn, den ene med indlagte Sølvornamenter; over Graven fandtes en Broncekedel, to Træspande og et Vokslys. Fundet er fra omtr. ^XX) e. Chr. (se Aarb. f. n. Oldk. 1869 S. 203 flg.). — I en Grusgrav S. for xMammen By fandtes 1871 tæt under Jordoverfladen forgyldte Beslag til lo Mankestole samt Fragmenter af Beslag af drevet Arbejde, Laaseblik til et Træskrin, en Bronceskaal m. m., hidrørende fra Oldtidens Slutn. (se 111. Tid. ^/^ 1872).
Hjermind Sogn omgives af Annekserne Hjorthede og Le, Mammen og Bjerring Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Gullev og Gjerning S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^2 Mil 0. S. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 256 F., 70 M.) ere dels sandede, dels lermuldede. Hjermind Skov og Tulstrup Skov; langs Gudenaa Enge. Gennem Sognet gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2552 Td. Ld., hvoraf 937 besaaede (deraf med Rug 215, Byg 150, Havre 410, Boghvede 16, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 17, Grøntf. 51, Kartofler 32, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 570, Høslæt, Brak, Eng m. m. 426, Have 16, Skov 284, Moser 51, Kær og Fælleder 24, Heder 142, Veje og Byggegr. 100 Td. Kreaturhold 1898: 154 Heste, 543 Stkr. Hornkvæg (deraf 324 Køer), 587 Faar, 393 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshrtk. 1895: 100 Td.; 26 Selvejergaarde med 90, 48 Huse med 10 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 542 (1801: 242, 1840: 297, 1860: 411, 1890: 527), boede 1890 i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomh., 303 af Jordbrug, 87 af Industri, 32 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjertnind med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1880, PI. for 36 Lemmer), Missionshus og Forsamlingshus (begge opf. 1888) samt Sparekasse (opr. Vs 1883; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 48,657 Kr., Rentef. Z^U P^L, Reservef. 4465 Kr., Antal af Konti 422); Bjerringbro med Udskibningssted, Apotek, Lægebolig, Kobmandshdl., Molle, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i hver Maaned med Kreaturer), Jærn- bane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. 7 avlgaarde \ Sophie- ly si^ Gd., Østergd.^ Solgd.
Hjermind S., een Sognekommunc med Annekserne, horer under Middel- som-Sonderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtslue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 119. Lægd. Kirken tilhorer P^Jeren af Hemmcstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid, væsentlig at Kvadre af Al (senere er en Del af Murene skalmuret med Mursten) paa Granitsokkel med Skraakant, og et i den senere Middelalder tilbygget Taarn, af rode Munkesten, hvis Underrum, med Bjælkeloft, er Forhal. Taarnct har mulig for været højere.
Middelsom Herred. — Mammen, Hjermind og Le Sogne. 725
Korbuen, nogle Vinduer og begge Dore (sidste tilmurede) ere bevarede. Udskaaren Altertavle, med Nadveren (skal være skænket af en Bonde, der ejede KjcUinghøl i Hjorthede), og Prædikestol, begge i Renæssancestil. Granitdøbefont. Ligsten over Præsten Niels Jensen, f 1619, med to Hustruer, og over Herredsfoged Anders An- dersen, t 1623, med Hustru.
Den S. 708 omtalte H. Bjerregaard var 1798-1857 Præst i Hjermind, hvor han 1814-16 paa Præstegaardens Hede anlagde en 7 Td. Ld. stor Plantage. I Præste- gaardens Have staar en Runesten („Thulfr rejste denne Sten over sin Broder Rate, Broder sin"), paa hvis Bagside et indristet Skib (en anden Runesten er gaaet tabt), og en Obelisk til Minde om Fr. VI's Besøg her "/« 1827.
LunJtinggaard i Hjermind nævnes 1480. — Tavlgaard er mulig den 1510 nævnte jThoballe" ; 1447 skrev Oluf Torisen sig til „Taflæ". — Las Jensen af Kjærgaard i H. Sogn nævnes 1470.
V. for Hjermind Kirke paa et Sted, der endnu kaldes „Kappelet", har der ligget en mindre Kirke, hvis Grundsten endnu saas i Slutn. af 18. Aarh.
Ved Tavlgaarde er der -fredlyst 2 Gravheje, ved Hjermind 2, deribl. den an- selige Loddenhøj.
Le Sogn, Anneks til Hjermind, omgives af dette og det andet Anneks Hjorthede, Skjern Sogn, Sønderlyng Hrd. (Viskum S.), fra hvilket det til Dels skilles ved Nørreaa, og Mammen Sogn. Kirken, mod 0., ligger 2^4 Mil 0. S. 0. for Viborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandmuldede. En Del Skov (Hemmestrup Sk., m. m.); langs Nørreaa store Enge.
Fladeindholdet 1896: 3609 Td. Ld., hvoraf 1179 besaaede (deraf med Rug 233, Byg 145, Havre 599, Boghvede 28, Bælgsæd 14, Blandsæd til Modenhed 33, Grøntf. 23, Kartofler 59, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 867, Høslæt, Brak, Eng m. m. 860, Have 16, Skov 259, Moser 40, Kær og Fælleder 80, Heder m. v. 226, Veje og Byggegr. 80 Td. Kreaturhold 1898: 129 Heste, 606 Stkr. Hornkv. (deraf 322 Køer), 878 Faar, 269 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk og halv. Skovskylds- hartk. var 1895 124 Td. Der var 28 Selvejergaarde med 115, 35 Huse med 9 Td. Hrtk, og 14 jordløse Huse. Befolkningen Va 1901: 391 (1801: 265, 1840: 319, 1860: 409, 1890: 369), boede 11890 i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomh., 260 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 52 af Industri, 6 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks.. 16 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Z^ med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1889); Nørre- Tulsfncp. Krogsteder {Restrupkrog), Gd. og Huse; Knebberhcde og Mangehøje, Huse. Hovedgaarden Hemmestrup har 21 Td. H., omtr. 500 Td. Ld., hvoraf omtr. 50 Eng, 150 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Fruegde., Koldbæk, Tulstrupgd. og Hedemølle, med Molle.
Le S. , een Sognckommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 121. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra Overgangstiden, af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene ere til Dels ombyggede, den spidse Kor- gavl er af Mursten og Bindingsværk), samt et 1858 opf. Vaabenhus mod N., af rode Mursten. Nogle oprindl. Vinduer, Norddorcn og den lidt tilspidsede Korbue ere be- varede. Altertavle og Prædikestol, med Malerier, i Rokokostil. Granitdobefont med Mandehoveder paa Foden. Epitafium over Madam .\nne Cathrine Lassen, f 1736, og Herredsfoged Peder Høeg, f 1753. Klokken, i en Stabel paa Kirkegaarden, er fra den tidligere Middelalder.
Hemmestrup (1495: Himmestrup) blev 1511 af Johanne Hansdatter, Enke efter lange Jens Hvas, og Sønnen Erik Hvas overdragen til Landsdommer Niels Clem- montscn til .Avnsbjerg; derpaa fulgte Peder Ebbesen Galt til Palsgd., hans Svigersøn Erik Kaas til Lindbjærg (f 1578), dennes Enke Kirsten Pedersdatter Galt (f 1616), den egentlige Stifter af Hovedgaarden, Sonnen Mogens Kaas til Stovringgd. (f 1656), der samlede Godset (omtr. 2z^ Td. H), hans Datter .Mette K., hvis .Vrvinger 1695 solgte H. (21 og 218 Td. H.) til Fru Benedicte .Margr. Brockdorff, Jørgen Skecis,
726 Viborg Amt.
hvis Son Christen Greve S. og Sonnesen Jorgcn Greve S. derefter ejede den (1746: 39, med Tiender og Gods i alt 267 Td. H.). Sidstn. solgte den og Viskum 1749 til Hans Christensen Juul, f 1769, hvis Arvinger 1770 skodede den (39, 13 og 224 Td. H.) for 30,000 Rd. C. til deres Broder og Svoger Kancelh'r. Christen Juul til Vis- kum, som 1787 solgte begge Gaarde for 50,0(X) Rd. C. til sin Sen Hans J., der 1801 solgte den (24, 33 og 94 Td. H.) for 26,000 Rd. C. til Christen Hedegaard (f 1816), hvis Enke ejede H. til sin Død 1847, hvorpaa den gik over til Datteren, Enkefru Preetzmann, der 1853 solgte den til Th. H. Rendtorff. Han sammenlagde Store og Lille Hemmestrup og nedbrod den sidstes Bygninger 1858 (to fritstaaende Ælmetrær betegne, hvor Gaarden har ligget). Efter Rendtorffs Dod 1898 solgtes H. 1899 til Laursen. — Hovedbygningen, der ligger hojt, bestaar af en 1 Stokv. hej Byg- ning, opf. 1830, samt to Sidefloje, tidligere af Bindingsværk, (hvoraf den ene skal have været Hovedbygning), opf. af Grundmur af den nuv. Ejer. I Haven findes et Par høje, af H. Bjerregaard 1801 plantede Ædelgraner. (Om H. se Saml. til j. Hist.
n S. 175 ng. og 323 ng.).
Jep Tordsen i Knebherhede nævnes 1447. Paa K., paa det sydvestl. Hjørne af Mammen Bymark holdtes, ifl. Viborg Stiftsbog af 1620, dengang Herredets Ting. — N. for Le By paa en Bakke i Skoven skal der ifl. D. Atl. have ligget en Herregaard Restrup^ Rudera saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.; paa dens Grund ligger Krog- steder. — I Dalen neden for Le Kirke laa der i 17. Aarh. en Runesten, senere ført til Kbh.
I Sognet er der fredlyst et anseligt Dyssekammer, jfynovnen, staaende i den østl. Ende af en Langhøj, og 4 Gravhøje.
Hjorthede Sogn, Anneks til Hjermind, omgives af dette, det andet Anneks Le, Skjern, Vester-Velling og Vinge Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Gjerning S.). Kirken, noget nordl., ligger 2^j<^y[\\ 0. S. 0. for Viborg. De højtliggende, mod N. og S. bakkede Jorder ere dels sandede, dels ler- muldede. Nogen Skov (Elleshave). Gennem den sydl. Del gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2480 Td. Ld., hvoraf 885 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 198, Byg 165, Havre 404, Boghvede 17, Bælgsæd 7, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf. 24, Kartoner 30, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 667, Høslæt, Brak, Eng m. m. 415, Have 12, Skov 120, ubevokset 69, Moser 21, Kær og Fælleder 66, Hegn 7, Heder 148, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 132 Heste, 531 Stkr. Hornkvæg (deraf 310 Koer), 676 Faar, 313 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 17 Selvejergaarde med 79, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^01 : 409 (1801: 169, 1840: 214, 1860: 309, 1890: 395), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 292 af Jordbr., 53 af Industri, 3 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen: Hjorthede med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1892). Hjorthede Udjiytters teder. Gaarde: Sønder-Tuistrup ^ Sløvkrog ^ Kjellinghøl.
Hjorthede S., een Sognekommune med Hovecisognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 120. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Hemmestrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, i Overgangsslil, af Granitkvadre (Kor og østl. Del af Skibet) og raa Granit, samt af Mursten fra senere Ombygninger, og et 1883 opf. Vaabcnhus mod S. (i Stedet for et ældre), af rode Mursten. Den lidt tilspidsede Granitkorbue og begge Døre (Xordd. tilmurct) ere bevarede. Alter- tavle fra 1621 med udsk. Figurer, Troen og Haabct, samt et nyere Maleri (Kopi efter Bloch : Christus med Barnet). Granitdobefont. Klokken, i en Stabel paa Kirke- gaardcn, med Minuskelindskr., er fra 147;i.
Kjellinghøl, i et Tingsvidne af 1564 kakiet Ilølitigsholm og Hylingsholmy var fordum en Hovcd;^aard, der 1487 ejedes af Henning Hansen og' af Brodr. Erik og Ove Hase. Sidstnævntes Son Elcf H. solgte 1501 sin efter sin Fader og Farbroder ar- vede Part i K. til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, hvis Dattcrsons Dalter Fru Kirsten
Middelsom Herred. — Le, Hjorthede, V.- Velling og Skjern Sogne. 727
Rud ejede den 1557. Hun var g. 1. m. Herman Skeel, 2. m. Laurids Rostrup. Hendes Sen Albert Skeel, henrettet 1609, var g. med en Anne Kaas; maaske er Gaarden paa den Maadc kommen til Hr. Mogens Kaas til Støvring, der 1624 solgte den og „et Bolig Workrogh** m. m. til Hr. Jorgen Skeel, hvis Sen Christen S. siden ejede den, men da var den bortfæstet til Bønder. — Noget 0. for den nuv. Gaard nær ved Gudenaa ligger det 1891 fredlyste Voldsted i et indhegnet Vænge, „Graven". Det bestaar af to meget uregelmæssig firsidcde Voldbanker: en større mod S., 126x212 F. stor og 12 F. høj, og en mindre mod N., 80 F. lang og bred; de ere omgivne af Eng, og mod S. 0., endnu nærmere ved Aaen, findes en Vold, 416 F. lang og 15 F. høj, ■ der har inddæmmet Engen. Borgen, som vel har haft Havn ved Aaen, har ligget tæt indesluttet af store, nu forsvundne Skove.
Vester-Velling Sogn omgives af Annekset Skjern, Hjorthede, Vinge, Torup, Langaa og Ø.-Velling Sogne samt Sønderlyng Hrd. (Aalum S.), fra hvilket det skilles ved Nørreaa. Kirken, mod 0., ligger 3^2 Mil 0. S. 0. for Viborg og 1^2 ^^^^ V. S. V. for Randers. De højtliggende, med bratte Hedebanker langs Norreaas Dal, i øvrigt temmelig jævne Jorder ere lermul- dede, til Dels sand- og grusblandede ; langs Nørreaa store Enge. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3094 Td. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 230, Byg 205, Havre 513, Boghvede 26, Blandsæd til Modenh. 32, Grontf. 19, Kartofler 40, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 1049, Høslæt, Brak, Eng m. m. 641, Have 19, Skov 59, Moser 29, Kær og Fælleder 53, Heder 80, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 234 Heste, 888 Stkr. Hornkv. (deraf 377 Køer), 1153 Faar, 284 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 152 Td.; 31 Selvejergaarde med 138, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1^01: 554 (1801: 263, 1840: 370, 1860: 568, 1890: 559), boede 1890 i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat Virksom- hed, 432 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 58 af Industri, 9 af Handel, 6 af forsk. Dag- lejervirks. og 34 af deres Midler.
I Sognet Byerne: V.- Velling med Kirke, Præstegd., Skole, Forsam- lingshus (opf. 1889) og Sparekasse (opr. ^9/^ 1872; 21/3 1899 var Sparernes Tilgodehav. 70,510 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 7750 Kr., Antal af Konti 461); 7erp nxQd Skole; Lille-Torup. Dengsø, Gd.
V.-Velling S., een Sognekommune med Annekset, horer under Middelsom- Sønderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 123. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og V^aabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede; Syd- dørens Overligger har en Fremstilling af Christus. Taarnct, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder, Vaabenhusct, af rode Mursten, paa Granitsokkel, er i Stedet for et ældre opf. 1888 ved en Restauration af Kirken (F. Uldall). Altertavlen, med et nyt Maleri, og Prædikestolen ere fra Re- næssancetiden. Granitdobcfont med Dobbeltlover. .Mod V. i Skibet et Pulpitur med Malerier af Christus og Apostlene. 1 Koret Ligsten over Præsten Jens v. Haven, t 1778. I Skibet Mindetavle over Præsten Clemens .Miiller. f 1788. Klokken er fra den senere Middelalder. (Jdv. i Taarnniuren en middelalderlig Ligsten med Kors og Runeindskrift (se TJiorsen, Runemindesm. II Fig. 5<)).
Velling Birk var 1406 forlenet til Stig Andersen Hvide og hans Son Poul Stigscn.
Skjern Sogn, Anneks til V.-Velling, bestaar af to ved Hovedsognet og Hjorthede adskilte Dele og omgives, foruden af disse, af Vinge og Le Sogne samt Sonderlyng Hrd. (Aalum, Læsten, Hammershoj, Kvorning, Ørum og Viskum S.). Kirken, mod 0., i den nordl., storsle Del, ligger 2*74 Mil 0. for Viborg og 2V.i N^Jl V. for Randers. De for en Del højtliggende, noget
728 Viborg Amt
bakkede Jorder ere muldsandede med betydelige Enge omkring Norreaa, der løber gennem den nordl. Del. En Del Skov (Skjern Sk., Tindbæk Heste- have, m. fl.).
Fladeindholdet 1896: 4764 Td. Ld., hvoraf 1379 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 311, Byg 223, Havre 618, Boghvede 40, Bælgsæd 20, Blands. til Modenh. 23, Grentf. 37, Kartofler 51, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 1216, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1049, Have 31, Skov 664, ubevokset 10, Moser 50, Kær og Fælleder 88, Hegn o. Heder 186, Veje og Byggegr. 79, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 237 Heste, 971 Stkr. Hornkv. (deraf 465 Koer), 1342 Faar, 345 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 170 Td.; 36 Selv- ejergaarde med 147, 80 Huse med 21 Td. Hrtk. og 18 jordlese Huse. Befolk- ningen, V» 1*^1- -^84 (1801: 323, 1840: 509, 1860: 666, 1890: 690), boede 1890 i 142 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 454 af Jord- brug, 150 af Industri, 12 af Handel, 2 af Skibsfart, 18 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Skjern (1355: Skerne) Kirke og Byerne: Løvskal med Skole, Kro, Købmandshdl., Bageri og Farveri; Tindbæk med Skole og Fattiggaard (opr. 1884, PI. for 26 Lemmer). Stiibbenipgaard^ med Teglværk. Ihøgaarde
Skjern Voldsted.
(i den sydl. Del). Hovedgaarden Skjerngaard har 12 Td H., 392 Td. Ld., hvoraf 78 Eng, 124 Skov, 20 Kær og Mose, 39 Hede, Resten Ager. Karmark, Od. (omtr. 9 Td. H., 200 Td. Ld.) og Vandmølle. Tindbækgd.
Skjern S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Vib. Læge- distr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folkctingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 122. Lægd. Kirken tilhører Sogne- beboerne.
Den lille Kirke bcstaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib o^ Kor cre oprind!, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men Kirken er næsten helt ombygget 1887 (Arkitekt: Paludan) af det æ^ldre Materiale, Vaabenhuset, af store, røde Munkesten i Munkeskifte paa Granitsokkel, alt i romansk Stil. Skibet har fer- niseret Bjælkeloft, Koret en i senere Middelalder indb. Hvælving. Begge Dore, med Sojle og Halvsojle paa hver Side, ere bevarede; over den tilmurede Nordd. Tympa- non med to Lever. Da D. Atl. udkom, havde Kirken et lille spidst Taarn. Anselig udskaaren Altertavle (restaur. 1876) fra kat. Tid med Jmfr. Marias, Elisabeths og St. Catharinas Helgenbilleder i Midten; desuden Helgenbilleder paa Flojcne (en ældre Altertavle i Koret). Granitdobcfont, over hvilken et lille Krucifiks. Ved Vaabenhuset staa to Runesten, hvoraf den storste er funden i Ruinerne af Skjern Slot; den ene er et Brudstykke. Den storste er rejst af Sasgiridr, Finulfs Datter, over
Middelsom Herred. — Skjern og Øster- Velling Sogne. 729
Otinkar Usbjorns Son (se Thorsen^ D. Runemindesm. II S. 59); en Tydning er op- hængt i Kirken.
Skjerngaard antages at have været Ladegaard til Skjern Slot, der var et af de ældste Herresæder i Egnen. Af dets Ejere kendes 1347 den yngre Peder Vendelbo, som kalder det i Dokumenter „castrum meum Skærnæ", 1355 Jonas Hwit, „advo- catus in Skiimæ", 1419 Henning Podebusk, 1446 hans Enke Fru Kirstine Jensdatter, 1466 Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz ; derefter ejedes den af Sønnen Niels Eriksen R., f 1516, dennes Son Henrik R., f 1537, og dennes Broder Chrf. R. Ved hans barn- løse Død 1561 kom i alt Fald en Arvepart i den til hans Søsterson Hr. Erik Krabbe, hvis Datter Fru Anne K. 1 608 solgte den til Esge Brock ; dennes Svigersøn Frands Lykke ejede den 1638. En anden Part blev 1601 af Tage Krabbe mageskiftet til Kronen, der yderligere 1617 erhvervede en Part af Chrf. Gersdorff. Ifl. et Sagn skal S. være blevet ødelagt 1657 af de kejserlige Tropper, 1663 var S. delt i 3 Gaarde (12, 11 og 14 Td. H.), af hvilke den ene tilhørte Kronen, men var pantsat til Frands Lykke, den anden laa under Overgd., medens den tredje havde forskellige Ejere. Til disse Gaarde laa Skov til 390 Svins Olden. Godset blev af Chr. V skænket til General Fr. Arenstorff (f 1689), hvis Hustru (f 1728) af Levningerne opførte Kar- mark og det nuv. S., som begge solgtes 1721 af Henning Arenstorff til Kmjkr. Chr. Scheel til GI. Estrup (S. 34, K. 10 Td. H.). 1726 var S. (70, 33 og 312 Td. H.) indlemmet i Grevskabet Scheel, ligeledes 1795, da den ansattes til 70, 33 og 410 Td. H. (med Karmark). — Den nuv. Skjerngd. solgtes 1812 for 66,000 Rd. Banko- sedler til Gehejmekonferensr. H. v. Schilden-Huitfeldt til Clausholm, hvis Dødsbo solgte den 1822 til 12 Gaardmænd, der atter 1841 solgte den for 10,200 Rd. til Fr. Borch, efter hvis Enkes Død den 1887 solgtes for 52,400 Kr. til de nuv. Ejere, Propr. Chr. S. Poulsen og Sagfører N. Poulsen. — Hovedbygningen, af Grund- mur i 1 Stokv. med Kælder, er som nævnt fra Slutn. af 17. Aarh., restaur, 1842.
Noget S. for Gaarden paa en Forhøjning i en næsten udtørret Mose (tidligere Sø) ligger Voldstedet af Skjern Slot. Borgpladsen har været omgivet af en bred Grav og der udenom en Vold. Slottet har været opf. paa nedrammede Egepæle, oven paa hvilke er lagt en Grundvold af Kamp. Bygningen, af Mursten, har be- staaet af 4 sammenbyggede Fløje (udv.: 96 og 130 F.); ved den i en stump Vinkel udbyggede Nordfløj har der inde i Gaarden vistnok staaet to firkantede Taarne, af hvilke det østl. har været 16 F. i Gnmst. I den nordl. Vold er der fundet Levninger af en Bygning, 18 F. i Firkant, mulig et Porttaarn. (Grundtegn. og Afbild, af Ruinerne i Nationalmuseet, hvor der ogsaa er nogle Oldsager fra Ruinerne).
Karmark tilhørte 1340 Drost Peder og 1344 Niels Jensen.
Ved Vejlbæk N. 0. for Tindbæk findes en Gruppe af 25-30, væsentl. smaa, Gravhøje; 18 Høje, deribl. 4 af denne Gruppe, de øvrige ved Skjern og Lovskal ere fredlyste.
Øster- Velling Sogn omgives af Annekserne Helstrup og Grensten, Langaa og V.-Velling Sogne samt Sonderlyng Hrd. (Aalum S.), fra hvilket det skilles ved Nørreaa. Kirken, mod V., ligger 3^2 ^^il ^' for Viborg og P/4 Mil V. S. V. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 1585 Td. Ld., hvoraf 620 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 125, Byg 121, Havre 280, Boghvede 5, Blandsæd til Modcnh. 40, Grøntf. 11, Kartofler 12, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 433, Høslæt, Brak, Eng m. m. 345, Have 9, Skov 104, Moser 23, Heder 12, Veje og Byggegr. 39 Td. Kreaturhold 1898: 145 Heste, 474 Stkr. Hornkvæg (deraf 240 Køer), 536 Faar, 191 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 107 Td.; 25 Sclvejer- gaarde med 97, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, »/, 1901: 389 (1801: 165, 1840: 227, 1860: 272, 1890: 356), boede 1800 i 73 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 221 af Jordbr., 4 af Gartneri, 61 af Industri, 10 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ø.-Veliing med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899), Vejr- og Vandmølle, Fabrik for elektriske Anlæg, m. m. Velling Vandmølle.
Ø.-Velling S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Mid- delsom-Sondcrlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers
730 Viborg Amt.
Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv- nirigskr.' 127. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med højtliggende Bjælkeloft, af Granitkvadre, fra romansk Tid, men paa Grund af Brostfældighed helt ombygget 1875, indviet '^/j 1876 (F. Uldall) med Benyttelse af det gamle Materiale, samt Vaabenhus mod N. af røde Mursten. Norddorcn og de ældste Vinduer paa Nordsiden benyttes endnu. Paa Al- terbordet et Egetræskrucifiks (Billedhugger Fjeldskov). Prædikestol i Renæssance- stil. Ejendommelig Granitdobefont med Mandehoveder og Bladornamenter. Klokken, ' i et Lydhul i Vestgavlen, er fra den tidligere Middelalder.
Velling (Wæling) nævnes alt i Vald. Jrdb., anslaaet til 3 Mark Guld tillige med Byen, der var 5 Bol. Kronens Gods her blev Hovedstammen til det senere Ø.-Vel- Ung Birk,
Ved O.-Velling staa to fredlyste Helleristningssten, udgravede i den sløjfede Gravhøj Mandhoj.
. Helstrup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til 0. -Velling, orn- gives af dette og det andet Anneks Grensten samt Sønderlyng Hrd. (Taa- num og Aalum S.), fra hvilket det skilles ved Nørreaa. Kirken, mod S., ligger 4 Mil 0. for Viborg og 1 ^\^ Mil V. S. V. for Randers. De jævne Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede, med store Enge langs Nørreaa.
Fladeindholdet 18%: 1418 Td. Ld., hvoraf 398 besaaede (deraf med Hvede
4, Rug 91, Byg 76, Havre 178, Boghvede 9, Blandsæd til Modenh. 10, Grøntf. 6, Kartofler 13, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 307, Høslæt, Brak, Eng m. m. 510, Have 7, Skov 7, Kær og Fælleder 70, Heder 10, Flyvesand 77, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 115 Heste, 441 Stkr. Hornkvæg (deraf 193 Køer), 469 Faar, ^ 83 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 102
Td.; 16 Selvejergaarde med 90, 1 Fæstegd. med 7, 16 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. . Befolkningen, Va 1901: 195 (1801: 123, 1840: 178, 1860: 190, 1890: 222), boede 1890 i 39 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 180 af Jordbr., 22 af Industri, 4 af Handel og 7 af deres Midler.
I Sognet Byen Helstrup med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1900). Anesminde^ Gd.
Helstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.' 128. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle oprindelige Vinduer ses; Norddøren benyttes endnu. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, men senere (før 1768) er den øverste Del til Skibets Højde nedbrudt; paa Vest- gavlen staar OF og Aarst. 1843. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er fra nyere Tid. Flere Ombygninger ere foretagne 1875-77. Altertavlen er et Maleri (Christus i Emaus) i Egetræsramme. Prædikestol fra 1609. Granitdobefont med Løver og Bladornamenter. Klokken, i en Stabel paa Kirkegaardcn, er fra 14. Aarh.
1 Sognet nævnes 1750 Helstrupgd. (da 10, med Tiender 8, i alt 128 Td. H.), som Hans Adolf Høeg solgte til Forvalter Chr. Kollin. — Ved Helstrup har været en hellig Kilde.
Grensten Sogn, Anneks til 0. -Velling, omgives af dette og det andet Anneks Helstrup, Sonderlyng Hrd. (Taanum og Ilornbæk S.), fra hvilket det skilles ved Norreaa, Randers Amt (Galten Hrd.), mod hvilket Gudenaa danner Grænsen, og Langaa Sogn. Kirken, mod S., ligger 4 Mil 0. S. 0. for Viborg og I Mil S. V. for Randers. De i Midten noget højtliggende Jorder, der skraane ned til alle Sider, ere dels lerede, dels sandmuldede og sandede ; langs Aaerne store Enge og Kær. Gennem Sognet gaa Lande- vejen fra Randers til Silkeborg og den østjydske Læ'ngdebane.
Middelsom Herred. — O.-Velling, Helstrup, Grensten og Langaa-Torup Sogne. 731
Fladeindholdet 1896: 2187 Td. Ld., hvoraf 693 besaaede (deraf med Rug 163, Byg 146, Havre 303, Boghvede 10, Blandsæd til Modcnh. 14, Grentf. 15, Kartofler 21, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 612, Heslæt, Brak, Eng m. m. 722, Have 10, Moser 7, Kær og Fælleder 55, Heder 26, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 203 Heste, 710 Stkr. Hornkvæg (deraf 332 Køer), 827 Faar, 169 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 31 Selvejergaarde med 156, 30 Huse med 11 Td. Hrtk. og 11 jordlese Huse. Befolkningen, ^/.^ 1901: 389 (1801: 207, 1840: 312, 1860: 356, 1890: 382), boede 1800 i 68 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 299 af Jordbr., 26 af Industri, 12 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grensten med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1897); Sievnsirup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Mølle og Jærn- banehpl. Ledsager^ Gd. Fladbro Kro, ved Broen over Nørreaa (købt 1896 af Randers Kommune).
Grensten S. , een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An- neks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 129. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. og Bjælkeloft, samt Taarn mod V., ottekantet, foroven med Spir, alt i Rundbuestil af røde Mursten med Granit- sokkel. Den er opf. 1885 (indviet ^'/jq 1885) — efter at den lille Granitkirke, der laa paa samme Sted, var nedbrudt — efter Tegn. af Arkitekt Olivarius. Taarnrum- met er Forhal; over Indgangen i Vestmuren sidder en Granitsten, med Baandsløjfe- ornament, fra den gml. Kirke. Ny Altertavle med Maleri (den korsfæstede) af O. Mathiesen; ny Prædikestol. Granitdøbefonten og Klokken, fra den senere Middel- alder, ere fra den gml. Kirke. — Paa Kirkegaarden staar en Runesten med Indskrift: „Toke Smed rejste denne Sten efter Rifli, Esge Bjørnsens Son. Gud hjælp deres Sjæle" (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 155 flg.).
Ved Grensten er der fredlyst 2 Gravhøje.
Langaa-Torup Sogn omgives af Annekset Vinge, V. -Velling, 0. -Vel- ling og Grensten Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.) og Hovlbjærg Hrd. (Vellev S.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod 0., ligger 4 Mil 0. S. 0. for Viborg og 1 Mil S. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, muldlerede og muldsandede, med Enge langs Gudenaa. Norreskov. Langs Østgrænsen gaar den østjydske Længdebane, langs Sydgrænsen Tværbanen fra Langaa til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 3597 Td. Ld. — heraf 976 Td. Ld. af Gml. Torup Sogn -, hvoraf 1444 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 281, Bvg 252, Havre 601, Bog- hvede 8, Blandsæd til Modenh. 65, Grønlf. 50, Kartofler 4'l. andre Rodfr. 129), Af- græsn. 1023, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 35, Skov 188, Moser 77, Kær og Fælleder 70, Heder 109, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur- hold 1898: 273 Heste. 1031 Sikr. Hornkv. (deraf 560 Koer), 993 Faar, 461 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 220 Td. (heraf 62 af Torup S.); 52 Selvejcrgaarde med 204, 101 Huse med 15 Td. H. og 68 jord- lese Huse. Befolkningen, V2 ^'^^<>^'- l---^ - -"^'^ » Torup S. — (1801 : 454, 1840: 470, 1860: 633, 1890: 1007), boede 1890 i 191 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 172 levede af immat. Virksomh., 548 af Jordbr., 115 af Industri, 41 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midier, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Langaa med Kirke, Præstegd., Skole, Statsbanernes Planteskole, Missionshus (opf. 1899), Hospital (opr. 165 5 af Christen Skeel til Ulstrup og Hustru, med et Hus til 6 fattige). Sparekasse (opr. **/,<> 1872; '^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 43,944 Kr., Rentef. 3^/^ pCt., Reservet\ 3692 Kr., Antal af Konti 392), Gæstgiveri, Kobmandshdlr., Andelsmejeri, Bageri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (Byen er
732 Viborg Amt.
Knudepunkt paa den østjydske Længdebane og Tværbanen over Viborg; under Anlæg er ifl. Lov af ^^4 1900 en Langaa-Silkeborg Statsbane, se Silkeborg; i Nærheden forer en stor Bro over Gudenaa); Torup med Skole og Landboskole (opr. 1874). Hollerup, Gde. og Wwsq^ Johannesberg^ Gd. (9 Td. H.). Torupgde.
Langaa-Torup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mid- delsom-Sonderlyng Hrd.'s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr*. 125.-26. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Ulstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Det lave Taarn, af Granit og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten, ere fra den senere Middelalder. Ved en Restauration 1868 ombyggedes bl. a. Skib og Vaaben- hus fra Grunden af det gamle Materiale, Kor og Taarn istandsattes, og en ny Korbue af Granit opførtes (Arkitekt; F. Uldall). Nogle Vinduer og Norddoren (tilmurede) ere bevarede. Ny Altertavle i romansk Stil med Thorvaldsens Christus. Prædikestolen, i Renæssancestil, og Dobefonten, af Sten med Spidsbuer paa Kummen, ere fra den gamle Kirke. Ved Kirkens Ombygning fandtes flere Brudstykker af Runesten; en Runesten staar paa Kirkegaarden (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 123 flg.; en, der tidligere fandtes, er nu forsvunden). En middelalderlig Ligsten, med et Kors, sidder i Skibets Sydmur. Paa Kirkegaarden 'Monument over Præsten Eman. Otter- strøm, t 1864.
Den vestl. Del af Sognet var tidligere et eget Sogn, Torup Sogn (som hvilket det ogsaa til Dels betragtes endnu), indtil Kirken blev nedbrudt 1777 (ifl. Resol. 1772) og Beboerne henviste til Vinge Kirke. Kirkegaarden benyttes endnu. En Del af Granitkvadrene fra Kirken bleve benyttede ved Vinge Kirke (se S. 733), andre ved Langaa Kirkes Kor 1868. Kirkens Grundsten ere endnu bevarede. En Rune- sten, der laa i Korgulvet, er senere ført til Kbh. (se Wimmer, Indbydelsesskr. til K. Fødselsd. 1895 S. 39).
Baade ved Langaa og Torup har der været en hellig Kilde. — I Sognet (Torup) er der fredlyst 1 Gravhøj.
Vinge {Sønder- Vinge) Sogn, Anneks til Langaa-Torup, omgives af dette (Torup), V.-Velling, Skjern og Hjorthede Sogne samt Hovlbjærg Hrd, (Hvorslev og Vellev S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod N. 0., ligger 3 Mil 0. S. 0. for Viborg og 2 Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (højeste Punkt 246 F., 7 7 M.) ere sandede, muldsandede og muldlerede. Ulstrup Skov. Langs Sydgrænsen gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2171 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (deraf med Flvede 39, Rug 132, Byg 141, Havre 298, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 66, Grontf. 8, Kartofler 16, andre Rodfrugter 33), Afgræsn. 489, Høslæt, Brak, Eng m. m. 4(38, Have 14, Skov 336, Moser 27, Kær og Fælleder 44, Heder 54, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 123 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 297 Koer), 382 Faar, 259 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 87 Td. ; 13 Selvejergaarde med 80, 34 Huse med 7 Td. H. og 24 jordløse Huse. Befolk- ningen, Vs 1901: 366 (1801: 153, 1840: 240, 1860: 275, 1890: 434), boede 1890 i 74 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh. , 182 af Jordbr., 3 af Gartneri, 73 af Industri, I af Handel, 102 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Vinge med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Valgsted for Amtets 4. Folketingskreds; Råjnge med Skole og Vandmølle, Fattiggaard (opr. 1880, PI. for 20 Lemmer). Hovedgaarden Ulsiru[> har omtr. 4OV4 Td. Ager og Engs Hrtk. og S*/« Td. Skovsk., 1071 Td. Ld., hvoraf 58 Fng, 27 Mose, 500 Skov, Resten Ager; Ved Gaardcn Ulstrup Jærn- banestation med Telegraf- og Postekspedition samt Skovriderbolig, Lægebolig og Markedsplads (Marked i Maj og Sept.).
Middelsom Herred. — Langaa-Torup og Vinge Sogne.
733
Vinge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 124. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Ulstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Tilbygning og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant Eet oprindl. Vindue ses; Granitkorbuen er bevaret. Tilbygningen og Vaaben- huset, af Granitkvadre, ere opf. i 2. Halvdel af 18. Aarh. af Sten fra Torup Kirke (se S. 732). Paa Skibets Vestgavl et Spir (fornyet 1880). Kirken restaureredes 1872. Altertavle og Prædikestol i Rokokostil. Granitdobefont. I Skibet Mindetavle over Kammertjener Adam Wiirgler, f 1791. En Runesten, der fandtes 1869 under Kirkens Nordside, staar paa Kirkegaarden (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 149 flg.).
Ulstrup tilhørte i Slutn. af 14. og Beg, af 15. Aarh. Jens Brandtsen, Fader og Søn. Den sidste pantsatte og solgte senere U. 1404 til Hr. Niels Jensen (Levenbalk) til Avnsbjerg, der 1406 solgte den til Dronn. Margrethe, som nedlagde Herregaarden og gjorde U. til en By af 3 Bendergde. 1579 mageskiftede Fr. II U. til Rigsr. Christen Skeel til Hegnet og Fussingø mod Gods i Koldinghus Len. Ved Chr. Skeels Død 1595 kom U, med Hegnet til den yngste Søn Rigsmarsk Jørgen S, (f 1631), derpaa
^:^^^^p^i^;S^^M^gP^^^
Ulstrup.
til dennes Søn Gehejmer. og Stiftsbefalingsmand i Viborg Christen S. (f 1688), hans San Kmjkr. Jørgen S. (f 1695), dennes Enke Benedicte Margr. v. Brockdorff, hendes Søn Kmhr. og Oberst Christen S. (f 1731), hans Enke Augusta v. Winterfeldt, (f 1740), hendes Son Gehejmer, og Overstaldmester Grev Jørgen S, (f 1786), efter hvem denne Gren af Familien kaldte sig Scheel, og som 1767 skødede U. (54, 23 og 456 Td. H,) som mødr. Arv til Sønnen Grev Christen Scheel, Gesandt i Rusland (t 1771); derpaa dennes Enke Eleonore Råben (f 1808), der 1794 oprettede U. til et Stamhus, men 1798 begærede Erektionen ophævet. Hendes Son Grev Jørgen Scheel pantsatte 1809 U. til Bankier Gambrecht Moses i Hamborg for 160,000 Rd. D. C, hvilket Beløb transporteredes til den franske Statsminister Bourienne, der ved Auktion 1818 købte U, for 170,000 Rd., men overdrog Ejendommen for omtr, 70,000 Rd. til den danske Regering, som 1835 solgte Gaard og Gods for 118,200 Rd. til Over- retsprok. P. I. Knudsen. Denne overdrog Skødet til Hofbager Pipcr, som atter over- drog det til Forpagter, Kammerr. P, G. Kock, der anlagde Brænderier og Teglværker og afhændede Bøndergodset for 2-300 Rd. pr. Td. H.; han solgte U. 1850 for 150,000 Rd. til cand.jur. F. Mourier Petersen, der 1854 solgte den for 240,000 Rd. til Lens- greve F. M. Knuth til Knuthenborg, efter hvis Død den 1857 for 222,000 Rd. og Udredelsen af nogle Legater solgtes til Grev Jørgen Scheel til Gml.-Estrup, som atter 1868 afhændede den for 235,000 Rd. til den nuv. Ejer, Kmhr., Hofjægcrm. S. L. Greve Ahlefeldt- Laur vigen. — Hovedbygningen, der ligger smukt ved Gudenaa
734
Viborg Amt.
og omgives af en Have, med gamle Alleer, og til Dels skovklædte Banker, bestaar af 3 grundmurede Floje, hvoraf den nordl., i to Stokværk er opført omtr. 1590 af Christen Skeel, medens den sydl., ligeledes i to Stokv., og estl., 1 Stokv., ere opf. 1617 og 1622. Ved Hjornerne paa Nord- og Sydflojen, der have Spidsgavle, staa to ottekantede Taarne; midt paa Østfløjen er der et Porttaarn med smuk Portal; paa hver Side af den hvælvede Port staar en Sandstensfigur (efter Sagnet Grev Gert og Niels Ebbesen!); over Porten et Taarnur. — I Havegærdet ved Indgangen fra Vejen sidder en Runesten, Grøndalsstenen (eller Ulstrupstenen), den første, der om- tales i Litteraturen. Dens Indskrift, der er meget medtaget og efter gamle Sagn skulde indeholde en Spaadom om Danmarks Fremtid, tydes ifl. Wimmer (Indbydel- sesskr. til K. Fødselsdag 1895 S. 8flg.): „Tord rejste denne Sten efter sine Skippere Tore og Tove".
Lysgaard Herred.
Sogne: Vium, S. 7JS' — Almind, S. yj6. — Sjørslev, S. ijy. — Højhjærg, S. yjg. Elsborg, S. 741. — Grønbæk, S. 742. — Levring, S, 744. — Hørup, S. 744. Hinge, S. 74S. — Vinderslev, S. 746. — lorning, S. 748. — Lysgaard, S. 7^1. Frederiks, S. 7^2. — Karup, S. 7S4'
ysgaard Herred begrænses mod N. af Fjends, Nørlyng og Middel- som Hrd., mod 0. af Hovlbjærg Hrd. og Aarhus Amt (Gjern Hrd.), mod S. af Hids Hrd. og mod V. af Ringkjøbing Amt (Ham- merum Hrd.). Paa Sydvestgræn- sen løber Skive Aa, paa Østgræn- sen Gudenaa og paa en Del af Syd- østgrænsen dennes Biaa Alling Aa. Størst Udstrækning fra 0. til V. er omtr. 4, fra N. til S. 2^/4 Mil. Overfladen er især i den østl. Del ^ højtliggende og bakket, med dybe vj Indsnit mellem Bakkerne; højeste Punkt er Lyshøj, 299 F., 94 M.; ^'^F^'f'^X-^-^^^ den midterste og vestl. Del hører
^jj Alheden, der skraaner ned til Skive Aa med Enge og Moser; mod 0. ere Jorderne ret gode, ler- og muldblandede samt sandmuldedc. Det har en Del Skov (i alt 3479 Td. Ld.). Af Vandlobene mærkes Gudenaas Biaa Tange Aa. Det hører til Amtets ufrugtbareste Herreder (in. Matr. gnmstl. 4IV4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.).
Efter Opgørelsen 1896 Mil, 378,3 n Km.).
var Fladeindholdet 68,624 Td. Ld. (6,57 Q Hrtk. samt halv. Skovskyldsh. var 7i
Ager og Engs
Lysgaard Herred. — Vium Sogn. 735
1895 1664 Td. Folketallet var 1. Feb. 1901: 13,860(1801:4529, 1840: 6586, 1860: 9302, 1890: 12,950). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Hids og Hovlbjærg Herreder, i verdsl. Hens. hører det under Lysgaard og Hids samt en Del af Hovlbjærg Herreds Jurisdiktion og under Amtets 4. Forligskreds.
Lysgaard Hrd., i Vald. Jrdb. Lyusgardhæreth, herte i Middelalderen til Lover- syssel, senere til Silkeborg Len og fra 1660 til Silkeborg Amt; se videre S. 558.
Der er talt omtr. 1000 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun 1 Dysse, nogle Langhøje, Resten runde Gravhøje); men over 2/3 er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; Vio 1^^ v^'"^ 27 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Almind (omtr. 190), Torning (180), Vium (150), Frederiks (105) og Lysgaard (80). Flere Steder danne Højene sammenhængende Rækker, der sikkert betegne Færdselsveje, langs hvilke Oldtidsbefolkningen boede tæt.
Litt.: C. Molbech, Ethnogr. Skizze af en jydsk Hedeegn i Lysgaard Hrd., i Hist. Tidsskr. I S. 169 flg. og II S. 259 flg.; se ogsaa Tidsskr. for Lit. og Kritik III S. 407 flg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i L. Hrd., af S. Muller og E.Schiødte, 1879.
Vium Sogn omgives af Annekserne Almind og Sjørslev samt Torning, Frederiks og Lysgaard Sogne. Kirken, mod 0., ligger 1^/4 Mil S. for Vi- borg. De højtliggende, for største Delen jævne Jorder (Grevens Høje, 27 5 F., 86 M.) ere muldede med Ler- og Sandblanding. En Del Skov og Plan- tage, deribl. en Del af Statsplantagen Stendals Planlage (se S. 7 54). Vium Mose. Hvam Sø, Papsø og en Del af Nipgaard Sø (Resten i Torning S.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 3839 Td. Ld., hvoraf 1463 besaaede (deraf med Rug 306, Byg 173, Havre 724, Boghvede 4, Blandsæd til Modenh. 89, Grøntf. 31, Kar- tofler 65, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 824, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 36, Skov 358, Moser 297, Kær og Fælleder 101, Heder 93. Veje og Byggegr. 73. Vand- areal m. m. 50Td. Kreatur hold 1898: 260 Heste, 869 Stkr. Hornkv. (deraf a^2 Køer), 896 Faar, 496 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 95 Td.; 24 Selvejergaarde med 66, 97 Huse med 29 Td. H. og 18 jordløse Huse. Befolkningen. V2 1^01: 766 (1801: 249, 1840: 421, 1860: 548, 1890: 720), boede 1890 i 139 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomh., 456 af Jordbr., 3 af Gartneri, 124 af Industri, 16 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks. og 41 af deres Midler.
I Sognet Byen Vium med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. ^7 1879; 21/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 34,438 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 332 Kr., Antal af Konti 340). Hvam (Neder- og Over-H.), Gde. og Huse, med Skole og Telefonst. Hornskov, Huse. A^^/t- huse^QfdiQ. og Huse. Østermark, GåQ. H o v e d g a a r d e n ylZ/rj-zz/V/j/////^ har 12^8 Tel. H., omtr. 400 Td. Ld.*, hvoraf 40 Eng, 40 Skov, 60 Tørve- mose, Hede og Lyngbakker, Resten Ager; til Gaarden hare 3 Huse. Sten- dalgaard, Skovridergaard for Viborg Skovdistr., med Savværk og Telefonst. Papsøgde.^ Nipgde. Griindvad, Andelsmejeri.
Vium S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 63. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. o^ Vaabcnhus mod S. Skib o:r
736 Viborg Amt.
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddoren og flere oprindl. Vinduer ere bevarede. Taarnct, af Kvadre og rode Munkesten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til det hvælvede Skib; Koret har fladt Loft. Vaaben- huset er af Kvadre fra Kirken og raa Granit. Tilbygningerne ere vistnok fra 16. Aarh. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren) samt Jørgen Marsvins og Anne Hel vig Gyldenstiernes Vaabener og Aarst. 1652. Romansk Granitdobefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet et Maleri af Lidelseshisto- rien, malet i Aalborg 1737.
Marsvinslund var fra forst en Bondeby Baastrup paa 4 Gaarde, som gjorde Hoveri til Avnsbjærg; Gaarden blev 1654 opbygget af Jergen Marsvin, efter hvem den blev opkaldt (1662: 8 Td. H.). Den fulgte saa med Avnsbjærg til 1732, da Steen Jørgensen solgte den (l3Td. H.) til Lars Nielsen Schophuus, der 1740 skødede den til Gabriel Ferd. Milan, som 1745 afhændede den til Didr. Hansen, hvis Enke Margr. Dyssel 1749 solgte den til Raadm. Arnt Dyssel, f 1781, der 1757 skødede den til Peder Panderup. Af ham købte Enev. Berregaard Liigge 1761 M. og Baastruphus, men solgte dem (13 og 4 Td. H.) 1767 til Chr. Melchiorsen Nørager, som 1769 skødede dem for 4000 Rd. til Justitsr. Chr. Siegfr. Eenholm, hvis Enke Anna Marie Poulsen 1773 ægtede Major Joh. Haro v. Fochen. Han solgte 1776 M. for 5000 Rd. til Rud. Linde, som 1785 skødede Gaarden for 5400 Rd. til Major Hans Chr. Moldrup, der 1788 solgte den for 6000 Rd. til Laur, Ammitzbøl, der 1789 solgte den for s. Sum til Mette Cathr. Jespersen, Enke efter Bertel Langballe Clementin. Hun ægtede 1801 Anders Hansen, fra hvem den gik over til Brodersønnen P. S. H., derefter til dennes Søn, Landstingsm. Hans Jak. H. (f 1900), hvis Enke nu ejer den. — Hoved- bygningen, i 1 Stokv. med Kælder og Midtparti, er oprindl. opf. 1654 af Ege- bindingsværk; senere er den forlænget mod O., og mod S. er der tilbygget en Fløj.
Ved Vium Præstegaard, hvor Digteren St. St. Blicher er født "/j^ 1782, er der paa Hundredaarsdagen for hans Fødsel rejst en Mindesten. Faderen Niels Blicher var Præst her 1779-95.
Indtil Beg. af 19. Aarh. laa Nipgaard tæt ved Søen af s. Navn paa en Plads, hvor der endnu ses nogle uregelmæssige Højninger. „Gamle Nipgd.", hvor efter Sagnet det ældste Nipgd. laa, er en naturlig, flad Holm ved Søbredden; Murrester er der, saa vidt vides, ikke fundet.
Ved Vium er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Marsvinslund 10, deribl. den 15 F. høje Tinghøj.
Vium havde tidligere Lysgaard til Anneks, men fik i Stedet ved Reskr. af ^^/^ 1807 Sjørslev og ^'/jj 1816 tillige Almind til Anneks.
Litt.: N. Blicher, Topographie over V. Præstekald, Viborg 1795.
Almind Sogn, Anneks til Vium, omgives af dette og det andet An- neks Sjørslev samt Middelsom Hrd. (Rind S.), Nørlyng Hrd. (Asmild S., Viborg Købstadsjorder og Dollerup S.) og Lysgaard Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil S. for Viborg. De for største Delen højtliggende og bakkede Jorder, med Affald ned mod Ved Sø, der danner en Del af Nord- grænsen, men med bratte Bakkeskraaninger ned til Hald Sø, der danner Vestgrænsen, ere noget ringere end i Hovedsognet. Fra Bakkerne ved Hald Sø, med store Brunkullag, er der Udsigter over den smukke Egn. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 3773 Td. Ld., hvoraf 1538 besaacde (deraf med Rug 392, Byg 116, Havre 623, Boghvede 42, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 67, Grentf. 86, Kartofler 82, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 1100, Høslæt, Brak, Eng m. m. 577, Have 22, Skov 34, ubevokset 4, Moser 98, Kær og Fælleder 18, Heder m. V. 286, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 207 Heste, 797 Stkr. Hornkv. (deraf 501 Koer), 767 Faar, 435 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1896: 71 Td.; 28 Selvejergaardc med 46, 93 Huse med 25 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1*^-^1- ^^^8 (1801: 222, 1840: 332, 1860: 525, 18W: 669), boede 1890 i 126 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 496 af Jordbr., 66 af Industri, 7 af Handel, 3u af forskellig Daglejcrvirk., 32 af deres Midler, og 20 vare vinder Fattigv.
I Sognet Byerne: Ahnind med Kirke (noget mod 0. paa Vranum
Lysgaard Herred. — Vium, Almind og Sjørslev Sogne. 737
Bys Grund), Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Sparekasse (opr. ^^/^ 1883; 31/g 1899 var Spar. Tilgodeh. 27,840 Kr., Rentef. 32/4 pCt, Re- servef. 1847 Kr., Antal af Konti 157) og Molle; Vranum (gml. Form: Vrandum). Gaarde og Huse: Tostrup og Tolstriip. Gaarde: Petersdal, Snabegde., Mos/gd. med Mølle. Birgittelyst Kro.
Almind S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 61. Lægd. Kirken tilhører en Del af Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. (et Vaabenhus, mod S., er nedbrudt). Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre (tilmurede) ere bevarede. Flere Kvadre bære indhuggede Figurer. Taarnet, af Kvadre og røde Munkesten, er Vaabenhus (Indgang i Vestmuren); paa Taggavlen HESCMF. og 1779. Taarnrummet og Kor med Apsis have fladt Loft, Skibet er hvælvet. Altertavlen er et Maleri fra 1889 (Christus med Brødet; Kopi) af Lyders. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet en Kaarde og Kisteplade over Ritmester A. W. Falkenskiold, f 1778. I Skibet Epitafium over Laurens Buchholz samt Hustru og Børn, opsat 1708. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
I en Dal „Kapeldalen", der strækker sig ned til Hald Sø, har staaet et Kapel, 52 F. langt og 30 F. bredt, af raa Granit og Mursten, hvis Grundsten (et Par F. høj) endnu ses; alt 1623 var Kapellet Ruin. Ved Kapellet var der en fordums meget besøgt hellig Kilde, St. Margrethes Kilde (se „Kapellet ved Hald Sø", i Saml. til j. Hist. U S. 286 flg.).
Brunkullagene ved Hald Sø bearbejdedes en Sommer i 1850'erne, og Kullene be- nyttedes til en Klædefabrik i Viborg, men Foretagendet svarede ikke Regning.
Ved Almind er der fredlyst 3 Gravhøje, deribl. de to Hvislehøje.
Almind Sogn (kaldet Vranum S. 1451, 1458, 1488 og i Præsteberetn. fra 1623) har tidligere været Hovedsogn med Præstegaard i Almind og med Sjørslev til Anneks; ved Reskr. af ^*/g 1807 fik det Lysgaard til Anneks, medens Sjørslev henlagdes til Vium; ved Reskr. af 27/j2 1816 nedlagdes Pastoratet, og Almind blev Anneks til Vium, Lys- gaard til Torning.
Sjørslev Sogn, Anneks til Vium, omgives af dette og det andet Anneks Almind Sogn, Middelsom Hrd. (Vindum S.), Elsborg, Levring, Hørup og Torning Sogne. Kirken, mod 0., ligger 1^/^ Mil S. for Viborg. De højt- liggende, for største Delen jævne Jorder ere for en stor Del lermuldede, med nogle Hedebanker mod N., der grænse op til Vandet Mose, og nogen Skov (Avnsbjærg Sk., Duelund Sk. m. m.)- Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 4908 Td. Ld., hvoraf 2163 besaaede (deraf med Rug 470, Byg 341. Havre 807, Boghvede 6, Blandsæd* til Modenh. 266, Grøntf 47, Kartoner 79, andre Rodfr. 147), Afgræsn. 854, Høslæt, Brak, Eng m. m. 981, Have 45, Skov 413, Moser 173, Kær og Fælleder 21, Heder 128, Veje og Byggcgr. 122, Vandareal m. m. 3 Td. K rea tur hold 1898: 305 Heste, 1380 Stkr. Hornkv. (deraf 995 Køer), 617 Faar, 1035 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 174 Td. ; 44 Selvejergaarde med 145, 148 Huse med 29 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, V2 l^^l •• 1329(1801: 34d, 1840: 645, 1860: 948, 1890: 1234), boede 1890 i 235 Gaarde og Huse; Er- hverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 801 af Jordbr., 223 af Industri, 48 af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne* Sjørslev (1453: Sorsloff) med Kirke. Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1887) samt Sparekasse (opr. ^^\^ 1879; ^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 35,257 Kr., Rentef. 3V2-4 pCt., Reservef. 2669 Kr., Antal af Konti 408); Demstrup , ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898), Sparekasse, Andelsmejeri og Telefonst.; Vandet (Øster-, Mellem- og Vester-V.). Hovedgaarden Avnsbjivrg har 28^1 Td. Ager og Engs H. og 2 Td. Skovsk., 7 76 Td. Ld., hvoraf 55 p:ng, 220
Trap: Danmark. 3. Ud-. IV. 47
738
Viborg Ami.
Skov, 30 Hede og Plantage, 26 til 6 Lejehuse, Resten Ager. Gaarden Duelund med Humk Vandmølle har 22^/^ Td. H., 403 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 65 Skov, 24 Have, Gaardspl., Hegn, Veje og Mølledam, Resten Ager; 3 Huse. Andre Gaarde: Lisdund (1 1 Td. H.), Donsborg, Siens- borg^ Risbak, Brødlosgd.
Sjorslev S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 62. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Avnsbjærg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Eet Vindue (tilmuret) er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og rode Munkesten, med hvælv. Underrum (nu Vaabenhus) og Rundbue ind til Skibet, er vistnok fra 16. Aarh,, ligesom Korhvælvingen. Ved en af Steen Steensen 1 768 foretagen Restauration omsattes Sydmuren med Mursten og Murene forhejedes, Taarnet fik Portal mod V. og pyramideformet Spir, Skibet fladt Bjælkeloft,
Avnsbjærg.
Og Taambuen lukkedes med en Mur. Altertavle (med Thorvaldsens Christus i Gibs) og Prædikestol, begge i Louis XV^I's Stil, cre skænkede af Steen Steensen 1783 og 1770. Alterkalk med Marsvinerncs og Gyldenstierncrnes Vaaben. Granitdobefont med Dyrefigurer. Nogle udsk. Endestykker til Korstoie fra KoOo, oprindl. i Karup Kirke (se Tegn. af æ. n. Ark., 2. S. 2. R. PI. 12). I Skibet et Krucifiks fra sengotisk Tid, et Pulpitur i Louis XVl's Stil og et Epitafium over Steen Jorgenscn, y 1754 (se om dette Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 367 flg. og Personalh. Tidsskr. 1894 S. 129). Han og to Hustruer laa begravede under Altergulvet, men Jc ere senere flyttede ud paa Kirkegaarden i en Hoj, der indeholder den Stoensenske [•'amiliebegravclse, ved hvilken der findes Sojlcbascr og Kapit;cler fra Kirkens gamle Portaler. — I Kirken holdtes 151'3 et Mode mellem den oprorskc jydske Adel og Chr. Il's Udsendinge.
Arnshjærg (Avensbj.) ejedes 1377 af Niels Eriksen (Lovcnbalk) og 1391 af Hr. Jens Nielsen, der levede endnu 1434. A. arvedes af hans Sonner Mogens (1429) og Erik Jensen (1438), sidstnævntes Sonner Peder Eriksen (1447, 1488) og Hr. Erik Eriksen (1447, 1478), dennes Enke Fru Tore 1508, .Son Gert Eriksen og Dotre, der solgte Vs til Hr. Preben Podebusk, medens Rigsr. Niels Clemmcntscn (se Saml. til j. Hist. 2. R. I .S. 143 flg.) ved Indforsel fik -'/s; ved hans Dod 1518 inddroges hans Gods under Kronen (Eiler P>ryske havde 15'Jl A. i Forlening); men Sonnen, Rasmus Clemmcntsen, tik 1523 af Fr. I Skodc paa Faderens Del af Gaarden. Efter hans Dod
Lysgaard Herred. — Sjerslev og Hejbjærg Sogne. 739
1529 kobte "Rigshovm. Mogens Geye (f 1544) hele A. Dernæst ejedes A. af Sennen Chrf. G., t 1584, Peder Marsvin (f 1614), hans Sen Jørgen M., som 1655 solgte A. til Rigsmarsk Anders Bille til Damsbo; men allerede det flg. Aar tilhørte A. Erik Bille til Løgismosc, hvis Enke Mette Rosenkrantz 1669 solgte A. til Chrf. Ulfeld (t 1670); hans Enke Sophie Am. Krag bragte den i sit 2. Ægteskab til Grev Otto Rantzau, hvis Son Otto R. 1732 solgte A. (74), Marsvinslund (13) med Tiender (60) og Gods (i alt 467 Td. H.) til Kommercer. Steen Jørgensen (f 1754). Han overlod 1752 A. (i alt 439 Td. H.) for 30,000 Rd. C. til sin ældste Sen Etatsr. Steen Steensen (t 1800), der 1793 solgte A. (75, 108 og 325 Td. H.) for 72,000 Rd. C. til Hans Ammitz- bell, som 1798 med Birkedommer E. Chr. Møller solgte A. for 106,000 Rd. C. til Hans Ægidius og Søren Schiøtt, der 1803 afhændede den (69, 72 og 247 Td. H. m. m.) for 92,500 Rd. C. til Landsd. H. M. Hoff, hvorefter den 1809 solgtes til Generalaud. Lindahl, f 1812. Derefter ejedes den af Kammer. Gjørup; 1820 købtes den for 25,000 Rd. af Tiendekommissær L. C. Djorup, 1834 for 26,000 Rd. af H. Landmark, 1839 for 39,000 Rd. af E. Joh. Hepke, 1841 af Kammerr. Christensen, hvis Søn C. V. A. C. solgte den for 41,800 Rd. til P. Chrf. Neergaard, f 1870, hvis Enke Ida N. nu ejer den. — Hovedbygningen, 1 Fløj i 1 Stokv. med Kælder og bred Kvist paa Midten, er opf. af Egebindingsværk omtr. ved 1600 og i 18. Aarh. forsynet med en grund- muret Gavl mod S.; Bygningen er 1897-98 restaur. i gml. Stil (Arkitekt: Wiinholt); i Gavlen er indsat et Vaaben (Peder Marsvins og Mette Brahes). Fløjen har op- rindl. været Sidebygning til det af D. Atl. omtalte 3 Stokv. høje Hus med Kældere, der nu er nedrevet, Blicher omtaler ofte A., til hvilken mange af hans Barndoms- minder knytte sig, bl. a. i „Skytten paa A.*'.
Duelund er, ligesom Humlemølle, Liselund, Donsborg, Stensborg og Risbak, Parcel fra Avnsbjærg, til hvilken den var Ladegaard; den bortsolgtes i Beg. af 19. Aarh., for 19,000 Rd. af Lindahl. Humlemølle blev 1865 købt til Duelund (den 1855 tilkøbte Donsborg er atter frasolgt). Duelund tilhører nuv. Landbrugsminister, Hofjægerm. F. Friis, der købte den 1862 for 7 1,000 Rd. og har arbejdet den op til en fortrinlig Avlsgaard, Hovedbygningen, af Grundmur, 1 Stokv. med gennembygget Kvist, er opf. 1883 (Arkitekt: Paludan), Avlsbygningerne efter en Brand 18^5. — Da St. Steensen solgte Avnsbjærg, fraskilte han Liselund til sin Alderdomsbolig.
Ved Liselund er der fredlyst 1 Gravhøj.
Højbjærg Sogn omgives af Annekset Elsborg, Levring og Grønbæk Sogne samt Hovlbjærg Hrd. (Sal S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, og Middelsom Hrd. (Vindum S.), fra hvilket det skilles ved Tange Aa. Kirken, mod N. V., ligger 2 Mil S. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 217 F., 68 M.) ere overvejende lermuldede, dog nogle Steder sandmuldede og sandede, med Enge langs Aaerne og en Del Skov (Vodsk., Birkesk., Palstrup Plantage). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Aarhus, ved Nordgrænsen den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 3790 Td. Ld., hvoraf 1500 besaaede (deraf med Rug 344, Byg 213, Havre 549, Boghvede 56, Blandsæd til Modenh. 117, Grøntf. 60, Kar- tofler 52, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 853, Høslæt, Brak, Eng m. m. 617, Have 31, Skov 376, ubevokset 58, Moser 105, Kær og Fælleder 47, Hegn 5, Heder 115, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 198 Heste, 871 Stkr. Hornkv. (deraf 542 Køer), 649 Faar, 424 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 131 Td.; 27 Selvejergaarde med 110, 81 Huse med 20 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1^01 : 6<)0 (1801: 322, 1840: 451, 1860: 631, 1890: 718), boede 1890 i 133 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 44 levede af immat. Virksomh., 481 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 92 af Industri, 9 af Handel. 48 af forsk. Daglejervirks., 25 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Højbjærg^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingssal, Sparekasse (opr. Vi 1869; ^i/^ 1399 var Spar. Til- godeh. 40,256 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 799 Kr., Antal. af Konti 215), Mølle og Teglværk; Jafige med Skole, Fattiggaard (opr. 1881, PL for 3 S Lemmer), Jærnbanehpl. og Teglværk. Ho ved g aar den /'(//j-///// har 26^/4 Td. Ager og Engs H. og l^/g Td. Skovsk., 669 Td. Ld. (en mindre Del i Levring S.), hvoraf 25 Eng, 210 Skov, 7 5 Plantage, 6 Mose, 53 til 2 Fæstc-
47-
740
Viborg Amt.
huse, Resten Ager. Andre Gaarde: KJærsgd. (10-74 Td. H.), Højbjærggd, (9 Td. H.), 7Wr//r)// (1484: Tredeholt), Ravnholt, Trasborg, Taugebrohus. Højbjærg S., een Sognekonimune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 73. Lægd. Kirken tilhorer to Privatmænd uden for Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. To oprindl. Vinduer ere bevarede i Koret (tilmurede). I 15.-16. Aarh. opfertes Taamet, af Kvadre og rode Mursten ; det hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet. I 18. Aarh. (1723) gennembrødes Korets Østmur med to Doraabninger, der fere ind til et da af Friedenreich opf. stort Gravkapel, med 4 Krydshvælv., der hvile
Falstrup fra Haven
paa en Midtpille (paa Gavlen og Gitterdorene staa Friedcnreichs og Hustrus Navne samt Aarst 1757). Samtidig blev største Delen af Taarnet ommiiret (paa Sydsiden: JFR. AML. 1747) og Vaabenhuset, af røde Mursten, opfort. Ny Altertavle med et Maleri (Christus). Den gml. Altertavle fra 1586 er i Nation ilmus. (se Tegn. af æ. nord. Arkit. 1. S. 4. R. PI. 9 og 16, og Saml. til j. Hist. VIII S 371). Romansk Granitdobefont med Menneske- og Dyrefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Mcssinglysekronc, skænket 1734 af J. Friedenreich, Under Koret er en lukket Begravelse, hvor bl. a. Kancellir. P. Charisius og Hustru hvile. I Kapellet 10 Kister med Lig af Slægten Friedenreich. Palstrup ejedes 1483-86 af Las Braad, men havde kort forinden tilhort Tvilum Kloster, senere af Frands Dyre, hvis Enke Kirsten Mogensdatter 1571 solgte den til Ove Juul, g. m. hans Søsterdatter Johanne Kaas, og kom saa til deres Son Frands Juul og Svigersøn Holger Bille, som ejede den 1611, saa til Joh. Rantzau, som 1630 ma.-^cskiftede den til sin Svigerfader Chrf GersJorff (f omtr. 1635) mod Tanderup. Han maa straks have solgt <Å^n til Rigsr. Oluf l'arsberg. Den tilfaldt hans Sviger- sønner Lbbc Gyldenstierne og Otte Pogwisch, hvilken sidste 1662 solgte den til Corfitz Ulfeld, fra hvem den kom til Kronen, som 1663 mageskiftede den til Mogens
Lysgaard Herred. — Hejbjærg og Elsborg Sogne. 741
Friis. Fra ham kom P. atter til Otte Pogwisch, som 1672 solgte den (93 Td. H.) til Kancellir. og Amtmand Peder Charisius, der i sit Dodsaar 1683 skal have faaet et særligt Frihedsbrev paa P. og Eftergivelse af de resterende Skatter. Hans Sviger- søn Baron Const. Marselius til Marselisborg solgte 1694 P. (59 Td. H.) for 10,900 Rd. til Apoteker Daniel Friedenreich (f 1706), som ferst 1697 efter Proces med Charisius' Arvinger fik formeligt Skede paa P. Den ejedes derpaa af Sennen Major Janus F., f 1755, Enken Anne Margr. Linde (f 1759) og Sennen Chr. Dan. F. (f 1780), der 1771 overlod P. til sin Sen Major Frands F. (f 1780), der 1777 solgte P. (69, 48 og 329 Td. H.) for 55,750 Rd. til Chr. Linde Friedenreich (f 1786), som 1780 solgte den for 58,000 Rd. til Justitsr. Jac. Petersen Hygom (f 1780), hvorefter P. kom til Enken Ulrikka Antonette Sundt, som 1783 skedede den til sin Svigersen Ritm. C. Chr. V. Irminger, som 1786 solgte den for 64,000 Rd. til Generaladjud. Jens de Poul- son; denne udskilte Ravnholt og Kjærsgd. (den første skal 1788 være givet i Fadder- gave til Præsten i Hejbjærg Halds Sen Jens Poulson Hald) fra P. og afhændede 1792 P. til Kammerr. H. Gundorph, der frasolgte en Del af Godset og 1799 solgte P. (30 og 6Td. H.) for 17,380 Rd. til Henr. HoUesen, af hvem Landfoged S. J. G. Behrens (f 1828) 1804 kebte Hovedparcellen (26 Td. H.) for 45,000 Rd., hvorefter den 1834 gik over til hans Søstersøn H. P. Kelter, f 1840. Derefter ejedes den af W. V. Deurs: 1847 købtes den for 80,000 Rd. af Jagtjkr. A. Brun, der 1852 solgte den for 85,000 Rd. til C. J. Otto, som 1862 solgte den for 110,000 Rd. til G. Plenge, der 1871 afhændede den for 115,000 Rd. til den nuv. Ejer, Jægerm. F. Ræder. — Det ældste Palstrup har ligget paa to mindre Højninger i en nu udtørret Dam, „Gam- melgaards Kjær", N. V. for Gaardens nuv. Plads; mange Murstensbrokker ere fundne her. Efter at Gaarden var brændt, opførte Oluf Parsberg 1631 en Hovedbygning i to Stokv. med Taarn og Spir. Den nuv. Hovedbygning er opf. omtr. 1740 af J. Friedenreich af rode Mursten med ^/^ Al. tykke Mure i 2 Stokv. med Frontespice (F.'s og Hustrus Vaaben i Sandsten staa over Indgangsdøren). Den er dog kun den ostl. Fløj af Hovedbygningen, idet den vestl., i to Stokv. med Gennemkørselsport, nordl. og sy dl. bleve nedbrudte i Slutn. af 18. Aarh. af Gundorph. Gaarden er omgiven af en firsidet Grav (om Vinteren med Vand). Fra V. fører over Graven en Bro, ved hvis Endepiller der er 4 Sandstensløver, med Parsbergernes og Krusernes m. fl. Vaabener og Aarst. 1656. En endnu bredere Grav, ligesom den indre stam- mende fra Parsbergs Tid, omgiver atter Borggaarden, Ladebygningerne og et 4 å 5 Td. Ld. stort Vænge. Under de nye Staldbygninger er der fundet Grunden af en ældre Bygning.
I Sognet laa fordum en Hovedgaard Tange ^ der 1418 tilhørte Niels Pedersen Galskyt. — Kjærsgaard ejedes en Tid af Christen Harbou, 1536 af Brødr. Niels og Hans Lauridsen og 1565 af disses Sønner Laurids Nielsen og Laurids Hansen; men ogsaa Hr. Mogens Gøye skal have ejet K., der 1567 tilhørte hans Datterdatter Fru Mette Oxe.
Elsborg Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Hojbjærg, om- gives af dette, Levring og Sjørslev Sogne samt Middelsom Hrd. (Vindum S.). Kirken, mod S., ligger 1^/4 Mil S. S. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels sand-, dels lermuldede. Paa Nordostgrænsen løber Tange Aa, paa Nordgrænsen dens Biaa Langmose Bæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Aarhus, ved Nordgrænsen den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 1434 Td. Ld., hvoraf 779 besaaede (deraf med Rug 156, Byg 111, Havre 313, Boghvede 13, Blandsæd til Modenh. 65, Grøntfoder 23. Kartofler 29, andre Rodfr. 67), Afgræsn. 327, Høslæt, Brak, Eng m. m. 213, Have 10, Skov 42, iMoser 19, Kær og Fælleder 5, Heder 3, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 120 Heste, 444 Stkr. Hornkvæg (deraf 306 Koer), 300 Faar, 357 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 64 Td.; 16 Selvejergaarde med 47, o4 Huse med 17 Td. Hrtk. og 15 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1901 ^ ^^8 (1801: 142, 1840: 212, 1860: 316, 1890: 512), boede 1890 i 97 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomh., 312 af Jordbr., 127 af Industri, 10 af Handel, 27 af andre Erhverv og 16 af deres Midler.
I Sognet Byen: Elsborg med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 2/5 1874: »Va 1899 var Spar. Tilgodeh. 28,77 1 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2170
742 Viborg Amt.
Kr., Antal af Konti 170). Vindehbæk Huse. Elsborggd. (omtr. 9 Td. H.), BJerringi^d. Htyhjærg Vandmølle og Kro. Andelsmejeri ved Rødkjærsbro (se S. 721).
Elsborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 72. I-ægd, Kirken tilhorer Worres Stiftelse i Viborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore (tilmurede) og eet Vindue cre bevarede. Skibet har fladt Loft, Koret er hvælvet. Det lille Taarn, af Kvadre og rede Mursten, med hvælvet Underrum (nu Vaabenhus, med Portal i Vestmuren) og Rundbue ind til Skibet (paa Vest- og Sydmuren IA. og 1744), er vistnok fra 16. Aarh. Altertavlen er et Maleri af Jæger i Viborg. Romansk Granitdøbefont. Præ- dikestol i Renæssancestil (skal være fra Norresogns Kirke i Vib.).
Grønbæk Sogn omgives af Hejbjærg, Levring og Hinge Sogne, An- nekset Svostrup i Hids Hrd., fra hvilket det skilles ved Gudenaas Biaa Alling Aa, samt Aarhus Amt (Gjern Hrd.) og Hovlbjærg Hrd. (Vejerslev og Sal S.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod S., ligger 3 Mil S. 0. for Viborg. De især mod V. højtliggende, noget bakkede Jorder, med Enge langs Aaerne og nogle Tørvemoser mod 0., ere for største Delen sandede, enkelte Steder lerede. Ved Sydgrænsen ligger Alling Sø, omtr. 60 Td. Ld., hvoraf en Del hører til Svostrup Sogn. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg og Aarhus.
Fladeindholdet 18%: 6039 Td. Ld., hvoraf 2482 besaaede (deraf med Rug 618, Byg 317, Havre 1038, Boghvede 131, Spergel 52, Blands. til Modenh. 28, Grøntf. 40, Kartofler 147, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 1878, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 844, Have 44, Skov 123, Moser 224, Kær og Fælleder 102, Hegn 7, Heder 204, Veje og Byggegr. 110, Vandareal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 366 Heste, 1265 Stkr. Hornkvæg (deraf 844 Køer), 1103 Faar, 826 Svin og 45 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 173 Td.; 57 Selvejergaarde med 135, 151 Huse med 38 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1518 (1801: 485, 1840: 662, 1860: 1003, 1890: 1389), boede 1890 i 270 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 877 af Jordbr., 5 af Gartneri, 4 af Fisken, 222 af Industri, 36 af Handel, 2 af Skibsfart, 132 af forsk. Daglejervirksomh., 58 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grønbæk^ ved Silkeborgvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. 1759 af Chr. Fischer til Allinggd. m. m., med et Hus til 6 fattige, gamle, vanføre Lemmer; Hospitalet hører til den 1759 opret- tede „Chr. Fischers store Stiftelse", hvis Kapitals Renter uddeles til fattige i flere Sogne, til Testators Familie og til Hospitalet) og Sparekasse (opr. ^/5 1866; ^^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 57,657 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3602 Kr., Antal af Konti 332); Jller, ved s. Vej, med Forsamlingshus (opf. 1899), og Teglværker; AnSy ved s. Vej, med Skole, Missionshus (opf. 1887), Lægebolig, Molle, Andelsmejeri, Teglværker, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.) og Ladeplads ved Gudenaa; Braarup (i Vald. Jrdb. Brothærthorp) med Skole; Roe. Grøninrk I fuse \ /ller/tede, Gdc. og Huse; /ller/iuse; Bis og Naderupgde., Gde. og Huse. Ansgd. Konginshrohus, Kro med Kobmandshdl., ved Kongens Bro over Gudenaa paa Vejen til Aarhus.
Grønbæk S., een Sognekommune med Annekset, horer under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 76. Lægd. Kirken tilhorer Hartkornsejerne.
Kirken bcst.iar af Skib og Kor med Apsis, samt Taarn mod V. Skib (med fladt Loft) og Kor med .Apsis (senere overhvælvede) ere fra romansk Tid af Granitkvadrc
Lysgaard Herred. — Elsborg og Grønbæk Sogne.
743
paa Sokkel med Skraakant. Apsis er prydet med 4 fritstaaende Søjler, der bære Buer. Flere oprindl. Vinduer og Norddøren (tilmuret) ere bevarede; Syddoren, lige- ledes tilmuret, er delvis omdannet. I 15.-16, Aarh. tilføjedes Taarnet, af Kvadre og rode Munkesten; Underrummet (nu Vaabenhus med Indgang fra V.; et Vaabenhus mod S. nedbrødes 1862) havde tidligere en stor Rundbue ind til Skibet, nu lukket med en tynd Mur. Altertavlen bestaar af Thorvaldsens Christus i Gibs med en mo- derne Ramme. Alterstager, skænkede 1644 af Chr. Fischer. Døbefont af rødt Marmor. Prædikestol fra 1686, med smukt Snitværk. Stolestader fra 1687. I Skibet et stort Krucifiks fra den ældre Renæssancetid. Epitafium, med Portræter, over Præsten Niels Christensen Lind, f 1665, Hustru, Svoger Thomas Jensen, Præst i Hvorslev og Gjerning,
Grønbæk Kirke.
f 1684, hans Hustru. Præsten Søren Jensen, f 1664, og Præsten Otto Jensen, f 1723, med Hustru (opsat 1668). I Koret lille romansk Ligsten. I Skibet Ligsten over Peder Nielsen Fog, f 1672, og Hustru. I den oprindl. Syddor er indsat en Gravsten, med Por- trætfigur, over ovenn. Præst Søren Jensen. Paa Kirkegaarden Ligsten over Præsten Niels Pedersen Fog, f 1628, og en anden over Præsten Laurids Nielsen, f 1611, med Hustru. Klokken, med Minuskelindskr.. er fra 1485. Der er fundet Spor af Kalkmalerier paa Kor- og Apsishvælv. Paa Skibets Mur sidder en Sten med udhugne Menneskefigurer. (Om Kirken se Kirkeh. Saml. 2. R. IV, S. 121 fig., Saml. til j. Hist. VI S. 70 flg., og Tegn. af æld. n. Arkit. 1. S., 2. R. PI. 3).
V. for Grønbæk By har ligget ^Kongens Gaard'', der nævnes 1444. Hor ligger det saakaldte „Erik Glippings Jagthus'', Grunden af en middelaldcriig Bygning
744 Viborg Amt.
(indv. 34x20 F.), med l'V, F. tykke Mure, af Kamp og Mursten, der endnu staa i en Hojde af 4 F. ; paa Sydsiden er der Spor af en muret Indgang (se Saml. til j. Hist. VI, S. 73 ng.).
Byen Illcr (Jallær) nævnes i Vald. Jrdb., hvor den er ansat til 18 Mark Guld; Granbæk (Gronæbæk) var ansat til 5; desuden ejede Kongen da Roe (Rouægard) og Braarup (Brothicrthorp). — 1425 nævnes Over Rwæ og Neder Rivæ med en Gaard, kaldet Svend Die^ns Gaard. — Ris var 1399 en Gaard, som Peder Heg da skodede til Hr. Jens Nielsen Lovenbalk, der 1412 afhændede den til Alling Kloster. — Kongens Bro nævnes 1530.
Levring Sogn omgives af Annekset Hørup, Hinge, Grønbæk, Højbjærg, Elsborg og Sjørslev Sogne. Kirken, mod V., ligger 2^/4 Mil S. S. 0. for Viborg. En Biaa til Gudenaa løber her. De højtliggende, temmelig ujævne Jorder ere muldede, lerblandede med Lerunderlag. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1896: 35a5 Td. Ld., hvoraf 1542 besaaede (deraf med Rug 358, Byg 335, Havre 723, Blandsæd til Modenhed 26, Grøntf. 21, Kartofler 38, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 937, Heslæt, Brak, Eng m. m. 807, Have 28, Skov 18, Moser 82, Kær og Fælleder 23, Hegn 10, Heder 13, Veje og Byggegr. 75 Td. Krea- turhold 1898: 357 Heste, 1176 Stkr. Hornkvæg (deraf 808 Keer), 957 Faar, 649 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 195 Td.; 63 Selvejergaarde med 177, 51 Huse med 18 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolk- ningen, V2 1901: 878 (1801: 446, 1840: 587, 1860: 713, 1890: 979), boede 1890 i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 675 af Jordbr., 139 af Industri, 16 af Handel, 46 af forsk. Daglejervirks. , 51 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Levring, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole (opr. 1897), Andelsmejeri og Telefonst. ; Døssings Midstrup med Missionshus (opr. 1884), Friskole og Sparekasse (opr. ^^/^g 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 141,506 Kr., Rentef. S^/. pCt., Reservef. 9146 Kr., Antal af Konti 418); Hindhjærg med Mølle; Skovs- hor g med Skole, Fattiggaard (opr. 1879, PL for 32 Lemmer) og Mølle; Træholt. Gaarde: Dysbjærggd., Vesterskovgd.^ Holgzrsdal^ Klausholm (S^/g Td. H.), Pimieherg, Rotter dam, Levririggd. (T^/g Td. H.), Bukkrog og Skovs- borggd., Liseborg, Lillemølle.
Levring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 69. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Flere Vinduer og Norddøren (tilmuret) ere bevarede. I 15. Aarh. tilføjedes Taarnet, af Kvadre og store, røde Mursten; det hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Ski- bet; 1751 blev Taarnet delvis nedtaget og udv. ommuret med smaa røde Mursten; Buen til Skibet blev lukket med en Mur, og den oprindl. S3''ddør anbragtes i Taar- nets Vestmur. Ny Altertavle fra 1881 med et nyere Maleri (1881); den gml., fra 1745, opsat af J. Friedenreich i Stedet for en ældre, der „blev sat i Almind Kirke, i Steden for den, der 21. Juli 1743 befandtes afbrændt, med mere", hænger i Vaaben- huset Romansk Granitdobefont med Dyrcfigurcr. Ny Prædikestol. Epitafium over Præsten Adam Levin Hammer, f 1736, og Hustru. Ligsten over Præsten Elias Peder- sen, t 1594. Den ene Klokke er fra 1474.
Omtr. 1369 levede en .Mathæus Petersen de Dyssingh.
Ved Kjeldgaard (i Levring Fiy) har der været en hellig Kilde. — I Teglhojcn S. for Palstrup er der udgravet en Teglovn og fundet Brokker af store, rode Mursten.
Herup Sogn, Anneks til Levring, omgives af dette, Sjorslcv, Torning, Vindcrslev og Hinge Sogne. Kirken, mod N., ligger 2*/* Mil S. for Vi- borg. De højtliggende, mod 0. bakkede Jorder ere ler- og sandblan-
Lysgaard Herred. — Levring, Herup og Hinge Sogne. 745
dede Muldjorder. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Silkeborg og fra Randers til Ringkjøbing.
Fladeindholdet 1896: 2406 Td. Ld., hvoraf 1186 besaaede (deraf med Rug 241, Byg 233, Havre 512, Blandsæd til Modenh. 68, Grentf. 22, Kartofler 26, andre Rodfr. 83), Afgræsning 496, Høslæt, Brak, Eng m. m. 550, Have 45, Skov 27, Moser 20, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 267 Heste, 872 Stkr. Hornkv. (deraf 622 Keer), 484 Faar, 774 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 134 Td.; 45 Selvejergaarde med 109, 135 Huse med 24 Td. Hrtk. og 39 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1901: 1684 (1801: 318, 1840: 461, 1860: 659, 1890: 1360), boede 1890 i 240 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 138 levede af immat. Virksomhed, 587 af Jordbr., 12 af Gartneri, 353 af Industri, 114 af Handel, 66 af forsk. Daglejervirks., 77 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørups ved Landevejen, med Kirke, Ting- og Ar- resthus — opf. 1839, til Dels ombygget 1859; Plads for 8 Arrestanter — , Andelsmejeri og Mølle; Kjellerup (1490: Koldrup) — V2 1901 : omtr. 1000 Indb. — ved Landevejen, med Herredskontor (fra 1869), Herredsfogedbolig, Valgsted for Amtets 3. Folketingskr., Sessionssted for 5. Udskrivningskr.' Lægd 61-86, Missionshus (opf. 1899), Skole, Forskole, Realskole (opr. 1890), teknisk Skole (opr. 1893), Apotek, Lægebolig, Sparekasse for Lysgd. m. fl. Herreder (opr. ^4 1866; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 693,240 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 20,931 Kr., Antal af Konti 1524), Købmandshdlr., Mølle, Maskinværksteder, Ølbryggeri, mange Haandværkere, Hotel, Markedsplads (Marked i Apr., Maj, Sept. og Okt.; paa Markedspladsen en 1894 rejst Mindestotte for Folketingsmand Niels Albertsen), Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor (Byen er mod V. og N. omgiven af en 1889-97 anl. Plantage); Almtofte med Forskole. Dalsgaarde.
Hørup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 68. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken er opf. af Arkit. F. Uldall 1874 (indviet '^^l^^ 1877) paa samme Sted og væsentlig af samme Materiale som den oprindl., af Lynilden 1872 ødelagte Kirke. Den bestaar af Skib med Forhal, over hvilken et lille Klokketaarn med Pyramidetag, samt Kor, alt af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant i romansk Stil med Bjælkeloft. Norddøren, med Halvsøjler, er nu tilmuret; Syddoren, med 2 Søjler og en Halvsojle paa hver Side, er flyttet til Vestgavlen. Altertavlen er et Maleri (en af de kloge Jomfruer) fra 1876 af Dalsgaard. Romansk Granitdøbefont; Prædikestol i Renæssancestil (restaur. af Fjeldskov) ; Krucifiks i sen Renæssancestil og et Marie- billede fra gotisk Tid, alt fra den gamle Kirke.
Hinge Sogn omgives af Annekset Vinderslev, Hørup, Levring og Grøn- bæk Sogne samt Hids Hrd. (Lemming og Serup S.), fra hvilket det skilles ved Alling Aa. Kirken, mod S., ligger 3 Mil S. S. 0. for Viborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldede, dels ler-, dels sandblandede. Nogen Skov (Hingeballe Sk., Østergaard Sk.). Paa Sydgrænsen ligge Alling Sø (se S. 742) og Hinge Sø, 220 Td. Ld., hvilke til Dels hore til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3634 Td. Ld. , hvoraf 1434 besaaede (deraf med Rug 298, Byg 262, Havre 656, Boghvede 15, Blandsæd til Modenh. 48, Grøntf. 30, Kartofler 48, andre Rodtr. 76), Afgræsn. 687, Høslæt, Brak, Eng m. m. 793, Have 30, Skov 202, ubevokset 8, Moser 232, Kær og Fælleder 69, Hegn 11, Heder 47, Veje og Byg- gegr. 114, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 232 Heste, 929 Stkr. Hornkv. (deraf 65<> Kocr), 662 Faar, 575 Svin og 37 Goder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 103 Td.; 28 Selvejcrgaarde med 76, 97 Huse med 27 Td. Hrtk, og 13 jordløse Huse. Befolkningen, V« 19C)1: 815 (1801: 243, 1840: 40^>. 1860: HTi, 18W: 817), boede 1890 i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 18^)0: 42
746 Viborg Amt.
levede af immat. Virksomhed, 559 af Jordbr., 9 af Gartneri, 108 af Industri, 18 af Handel, 10 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hinge med Kirke, Præstegd. , Skole, Fattlggaard (opr. 1879, PI. for 25 Lemmer), Missions- og Forsamlingshus (opf. 1897 og 1891), Sparekasse (opr. ^g 1872; ^i/g 1899 var Spar. Tilgodeh. 41,604 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2010 Kr., Antal af Konti 281), Andelsmejeri og Telefonst. ; Hingeballe \ Astrup \ Fravsing (i Vald. Jrdb.: Fraxing) med Skole. Fravsinggd. (9 Td. Hrtk.). Marielyst (se ndfr.).
Hinge S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 71. Lægd. Kirken tilhorer Beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, samt Taarn mod V. Skib og Kor med Apsis (med fladt Loft) ere fra romansk Tid af rede Munkesten i Munkeskifte; Apsis har Sokkel med Skraakant samt et oprindl. Vindue (tilmuret). Taarnet, af store, røde Sten, er vistnok opf. 1779 (Aarst. i Plejen); Underrummet, med fladt Loft og Indgang mod V., har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, skænk. 1612 af Præsten Hans Serensen og Hustru. Stolestader fra Renæssancetiden. I Koret Epitafier over Præsten Christen Erichsen, f 1671, og Hustru. I Skibet Epitafium over Præsterne Soren Michelsen, f 1597, og Hustru, og Hans Sørensen, f 1632, og Hustru. Paa Skibets Væg er der fundet Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 35). Paa Kirkegaarden Ligsten over Chr. Lunov, f 1758, og over Jens Laasby Lunov, f 1784, samt en romansk Ligsten med Korsfigur.
Torsten af Hinge nævnes 1333 og en Gaard Dyregaard i Hinge Mark 1446.
I Hinge levede i mange Aar en „klog Mand", Bondelægen Mads Weis, f 1839, der af Regeringen fik Jus practicandi og i H. oprettede et Slags Kurhus for Folk, der lede af Benskade og lign.
Vinderslev Sogn, Anneks til Hinge, omgives af dette, Hørup og Tor- ning Sogne samt Hids Hrd. (Kragelund, Sinding og Serup S.). Kirken, mod 0., ligger 3 Mil S. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder (Fladbjærg, 298 F., 95,5 ^O ^""^ sandblandede og lerede Muldjorder, med store Engstrækninger langs Sydgrænsen. Ved Nordvestgrænsen ligger Hauge Sø (80 Td. Ld., 212 F. o. Havet), ved Østgrænsen Hinge Sø (se S. 745). Gennem den østl. Del gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 5610 Td. Ld., hvoraf 2572 besaaede (deraf med Rug 543, Byg 464, Havre 1202, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 59, Grøntf. 52, Kartofler 91, andre Rodfrugter 153), Afgræsn. 1006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1323, Have 39, Skov 97, Moser 231, Kær og Fælleder 37, Hegn 20, Heder m. v. 128, Veje og Byggegr. 132, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 439 Heste, 1622 Stkr. Hornkv. (deraf 1163 Koer) , 1092 Faar, 1214 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 182 Td.; 58 Selvejergaarde med 130, 189 Huse med 52 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^^ : 1461 (1801: 587, 1840: 718, 1860: 1035, 1890: 1413), boede 1890 i 283 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 1126 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 160 af Industri, 24 af Handel, 12 af andre Erhverv, 59 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vinderslev med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. ca. 1887), Andelsmejeri (Økilde), Kro og Teglværk; Elkjur; Hauge med Skole; Pedcrstrup med Sparekasse (opr. '/j 1870; ^1/3 1899 var Spar. Til- godeh. 68,665 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 4371 Kr., Antal af Konti 582), A/avsing med Skole, Forsamlingshus (opf. ca. 1900) og Mollc. Frnerliind, Ktvl 0^ Har r lak, Ode. og Huse; Lysdalgde.\ Hauge- Hede huse. Hoved- gaarden V inder slev gaar d , med Forpagtergaardene Vinder slev- Ny gd. og Maridyst (Hinge S.), har omtrent 27 Td. H., 584 Td. Ld., hvoraf 92
Lysgaard Herred. — Hinge og Vinderslev Sogne.
747
Eng, 53 Skov, 14 Mose og Kær, Resten Ager; til Gaarden høre ca. 35 Td. Ld. af Hinge So, hvoraf optages en stor Mængde god Mergel. Andre Gaarde: Vorgd.^ Fnglemosegd., HønJioU, Skovhiisgd.^ m. m.
Vinderslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 70. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vinderslevgd. og en Del af Beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taam mod V, Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dere og flere Vinduer, deribl. et Dobbeltvindue i Korgavlen, ere bevarede (tilmurede); rigest udstyret er den 1881 restaur. Norddor med 2 fritstaaende Sejler og en Halvsøjle paa hver Side (tidligere hensat i Taarnets Vestmur). Skibets Vestende har vistnok oprindl. været Forhal (der maaske har baaret et oprindl. Taarn), adskilt fra det øvrige Skib ved to Buer, der hvilede paa en Midtpille, hvis Fundamenter ble ve fundne 1879 under Skibets Gulv. Koret har profileret Granitgesims og to Halvsøjler i Hjørnerne. Senere tilføjedes Taarnet, af Granit og røde Munkesten ; det hvælv. Underrum, med Rundbue ind til Skibet, er nu Vaabenhus ; Nordportalen er indsat i Vestmuren. Hvælvingerne i Skib
'^m^^-
ii^^;:'"^^
&:l±^:u^iii■^iN.. :'::>??
^^?
Portaler fra Vinderslev Kirke, Vindue i Korgavlen og Søjle paa Korets Hjørner.
Og Kor ere vistnok samtidige med Taarnet. Altertavle (stafferet 1650) og Præ- dikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdobefont med Lovefigurer. I Koret Epi- tafium over Niels Skeel til Vinderslevgd., f 1561, og Hustru, opsat 1564 til Altertavle (!). Paa Skibets Hvælvinger er der Kalkmalerier fra omtr. 146(^ (Himmerige, Dom- medag, Lykkehjulet) og paa Korhvælv, nogle fra 2. Halvdel af 16. Aarh., deribl. adel. Vaaben og en Mand og Kvinde, der spille Kort; Sagnet fortæller, at Damen vandt den Sum, for hvilken Kirken blev bygget (se J/a^//. Petersen. Kalkmal. S. 37). Klokken, med Majuskelindskr., men uden .Aarst. — Paa Kirkcgaarden staa to lave Stenkors (se V^ignetten S. 734), der have været Endesten for en Gravsten fra romansk Tid; men Gravstenen mangler. Paa den ene Endesten er udhugget en Mand med Værktoj, sikkert Kirkens Bygmester, paa den anden bl. a. en Klokke (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 94 Hg.).
Vinderslevgaard tilhørte 1442-1501 Peder Eriksen Lovenbaik, hvis Datter bragte den til sin Mand Hans Skeel til Nygaard, dcrpaa deres Son Niels Skeel (f 1561). hvis Enke Karen Krabbe 1579 overdrog den til Kongen. Chr. IV bevilgede 1636 Anne FolquartsJatter at beholde V. paa Livstid, som Lensmanden paa Silkeborg havde bortfæstet til hende. 1651 blev V. forlenet til Mogens \\o^^ og 1658 til Hans Friis. Senere var V. forlenet til Oberst Ditlev Rantzau i hans og hans Frues Leve- tid, men tilhørte siden Amtmand Joh. Otto Råben, der solgte den til Hans Thomsen
748
Viborg Amt.
l^SMIZZSJ^K^SMa
ilipfJi'^ipQFir^Hj:^^
i.:^^:iii'l
Strcmborg, efter hvis Dod 1719 den blev delt mellem hans o Detrc, af hvem Chr. Fischer til AUinggd. atter sammenkoble den. Han solgte 1751 V. (21, 26 og 2")2 Td. H.) for 14,540 Rd. grov Cour. til Etatsr. Arnold Chr. Dyssel (f 1763), der 1756 afhændede V. for 19,800 Rd. til iMath. Johansen Wcdderking, der 1758 solgte den for 15,000 Rd. til Baron Chr. Fred. Juel-Rysenstcen, af hvem Assessor Jens Jorgen Bredahl (t 1774) 1759 kobte den. Boet solgte 1775 V. til Kapt. Math. Hansen Lund, som 1786 afhændede den for 34,000 Rd til Hans Hansen, der 1795 skødede den (21, 26 og 88 Td, H.) for 32,680 Rd. til Soren Chr. Glud (f 1838), som ægtede hans Datter og bort- solgte Godset; 1832 blev den kobt for 15,00C» Rd. af Th. S. Hansen, der 1841 solgte den for 32,000 Rd. til N. C. Ree; denne solgte den 1846 for 60,000 Rd. til J. Pilegaard Bay, hvis Enke 1866 skadede den for 70,000 Rd. til Svigersønnen C. Maule (f 1878), efter hvis Enkes Dod den 1895 for 176,200 Kr. gik over til hendes Børn, Frk. Helene Fox-Maule og Ingeniør C. Fox-Maule. — Hovedbygningen ligger paa en lav, flad og smal Odde i den vestl. Del af Hinge Sø ; Landtungen er gennemskaaren af
en 45 F. bred Grav. Af de gamle Bygninger er kun tilbage Stuehuset, 1 Stokv. af røde Munkesten paa høj Fod af raa Kamp, med Kælder og Kamgavle ; Murene ere i Kælderen 4, højere oppe 3 F. tykke. Oprindl. skal Gaarden have ligget paa Skolelod- den ved Vinderslev Kirke- gaard; der er her fundet Murbrokker, Brolægning og Jærnslagger.
Sagnet siger, at der ved Revl har ligget J^evl Slot, og man har villet vise Vold og Grave ; men disse ere kun Skeldiger og naturlige Render ; der er heller ikke fundet Grund- eller Mursten.
Ved Vorgaard er der fredlyst 6 Gravhøje.
Torning Sogn, det største i Herredet og hele Amtet, med Lys- gaard til Anneks, om- gives af Vinderslev, Hørup, Sjørslev, Vium (der skiller det fra Annekset), Frederiks og Karup Sogne samt Hids Hrd. (Enges- vang og Kragelund S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^/^ Mil S. S. V. for Viborg. De højtliggende Jorder ere i den østl. Del bakkede (Mogelhoj, 268 F., 84 M.), paa sine Steder med temmelig dybe Dalstrøg og bratte Kløfter, og for en stor Del lermuldede, i den vestl. Del jævne og magre, sandmuldede, med Heder, Grathehede (Graahede), Kompedal Hede, hvoraf dog store Dele ere beplantede og opdyrkede. I Sognet ligger Stat.splantagerne Kojiipedah Plantage og Halvparten af Ulvedals Planlage (Resten i Frede- riks S.). Haller Aa, Biaa til Skive Aa, lober gennem Sognet; mod N. ligger Mpgaard Sø, mod S. 0. Hauge Sø (se S. 735 og 746), hvoraf Dele høre til Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Vejle til Viborg og Skive.
Fladeindholdet 1896: lo,S40Td. Ld., hvoraf 3791 besaaede (deraf med Rug
Døbefont i Vinderslev Kirke.
Lysgaard Herred. — Vinderslev og Torning Sogne. 749
926, Byg 508, Havre 1702, Boghvede 38, Bælgsæd 8, Spergel 46, Blandsæd til Modenhed 104, Grontf. 64, Kartoner 187, andre Rodfr. 207), Afgræsn. 2073, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1637, Have 73, Skov 434, ubevokset 18, Moser 444, Kær og Fæl- leder 93, Hegn 14, Heder 6988, Veje og Byggegr. 236, Vandareal m. m. 38 Td. Kreaturhold 1898: 565 Heste, 2099 Stkr. Hornkvæg (deraf 1441 Keer), 1708 Faar, 1402 Svin og 56 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 212 *Td.; 71 Selvejergaarde med 143, 253 Huse med 69 Td. Hrtk. og 29 jord- løse Huse. Befolkningen, »/a 1901: 2142 (1801: 678, 1840: 1029, 1860: 1457, 1890: 1947), boede 1890 i 354 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 128 levede af immat. Virksomhed, 1240 af Jordbr., 311 af Industri, 37 af Handel, 103 af andre Erhv., 99 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tornmg(mi: Torning, 1478: Tornung) med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1883), Fattig- gaard (paa Ilkumgd., opr. 1880, PI. for 25 Lemmer), Sparekasse (opr. % 1873; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 70,543 Kr., Rentef. 47* pCt., Reservef. 5428 Kr. , Antal af Konti 533), Andelsmejeri, Mølle og Tele- fonst. ; Skræ, ved Skivevejen, med Skole; Ungstrup med Skole og Tele- fonst. ; Vattrup med Andelsmejeri; Nørre-Knudstrup, ved Horsensvejens Deling til Viborg og Skive, med Skole, Kro og Markedsplads (Marked i Juni). Gaarde og Huse : Ovstrupgde. med Skole ; Sønder- Kmidsiriip ; Ravn- holt'^ Graaskqvgde.\ Graagde.\ Oddermark; Bøgild med Opdragelsesan- stalt og Skole for forsømte Børn; Impgaarde (1497: Ympegd.) med Mølle. Gaarde : JMallinggd. ; Over- og Neder- Kj ær sholm ; Ravnsborg , Torning Øster gd.^ Kaner gd.\ Kraghøj \ Gadegd.\ Ulvrøge!; Bangshaab mQåMø\\Q\ Bækgd. Kjær sholm Mølle. Byer paa Heden: Stenrøgel ell. Over-Frede- riksinose med Teglværk; Graamose ell. Gml. Freder iks?nose\ Gml. Frede- riksdal ell. Kompedal med Skovfogedbolig; Sangild.
Torning S., en egen Sognekommune, hører under Lysgaard m. fl. Herre- ders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 67. Lægd. Kirken tilhorer nogle af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Skibet udvidet i 16. Aarh. af Materiale fra Kirken i Ungstrup (se ndfr.). Kirken har kun Vinduer i Sydmuren. Begge Dore ere tilmurede. I 1743 (Indskr. paa Taarnet) lod J. Friedenreich til Pals- trup Skibet forlænge mod V., et ældre Taarn nedtage og et nyt opfare, der mod V. har Indgang til Skibet under en hoj Bue, alt af rode Mursien. Altertavlen er et delvis forgyldt Alabast-Relief i sen-gotisk Stil. Alterkalk fra 1620 med Henrik Sand- bergs og Kirsten Juuls Navne og Vaaben. Romansk Granitdobefont, mulig fra Ungs- trup Kirke; Dobebækken, skænket 1661 af Niels Nielsen, Foged paa Kjærsholm, og Michel Andersen i Ungstrup. Prædikestol i Renæssancestil fra 1662. Bag paa Altertavlen en Kisteplade over ovenn. Henr. Sandberg, f 1588. I Koret Ligsten med legemsstore Portrætfigurer over samme, hans forste Hustru Tale Mallesdatter, Son Anders S., og anden Hustru Kirsten Juul, 11626. Under Koret er en tilmuret Begravelse for Familien Sandberg, samt for Provst M. Windfeldt, f 1773.
Kjærsholm har været en Hovedgaard, som i 16. og 17. Aarh. tilhorte Fami- lien Sandberg: Chr. S., falden 1568 i Sverige, Henr. S., Enken Kirsten Juul og Oberst- lieutn. Tyge S., falden ved Nyborg 1659. Dennes Arvinger Anders og Ulrik S. pantsatte 1666 K. (26 Td. H.) for 3500 Rd. til Hans Jorgen .\Iajoncr og Jakob Hasse i Viborg, der transporterede Pantet til Peder Jensen Bering, som atter 1681 overlod det til Lic. Niels Hofmand, f 1698, hvis Enke Kirsten Trane 1709 solgte K. (17, 19 og 48 Td. H.) til Janus Friedenreich, hvis Son Chr. D. F. 1771 overdrog den til sin Son Major Frands F., af hvis Dedsbo Kmjkr. G. D. Levetzau 1786 kobte K. (17, 36 og 2l6Td. H.) for 17,750 Rd. Han solgte den 1789 for 25,50i) Rd. til Insp. Jak. Broggcr, der 1792 solgte den for 25,lX>") Rd. til Peder Glud, som 1794 skodede Hovedgaarden for 8150 Rd. til Peder Kastrap og Thorn. Wissing, der 17<>6 afhæn-
7 50
Viborg Amt.
dede den for 12,(X^ Kd. til Andr. Laursen og Mads Mikkelsen Weierslcv, af hvem Peder Hansen fra Stenderupstrand 1799 kobte den for 12,770 Rd. I 19. Aarh. deltes Gaar- den i 8 Parceller, hvoribl. de ovenn. Over- og Neder-K. — K. har ligget paa to fir- kantede Pladser, omgivne af Grave og naturlige Indsænkningcr. Den ostl., storste Vold- banke var oprindl. en i Mosen udskydende Bakkearm, der ved en Grav mod S. afskares fra den øvrige Bakke og mod 0. og V. dækkedes af Grave, uddybede i Mosen. Den vestl. Banke, hvorpaa Borggaarden vistnok laa, hæver sig kun 10 F. over Engbunden ; mod N. ses endnu en Grav og der udenom en delvis sløjfet Vold. Paa Stedet ligge enkelte Munkesten. Til det nye Neder-Kjærsholm, paa den vestl. Voldbanke, er anvendt
Granitkvadre fra Ungstrup Kirke. Begildgaard købtes af Staten 1830 og overdroges Slesvigeren P. Schmidt (f 1885) for at ind- rettes til en Opdragelsesanstalt efter Fellenbergs Mønster. An- stalten (med 208 Td. Ld.) sorterer nu (ifl. Lov af % 1852) under Kultusministeriet og bestyres af en Forstander. Der findes i Reg- len 50-60 Drenge (se N. Bojsen, Medd. om den fellenbergske Op- dragelsesanstalt B.'s Institut i For- tid og Nutid, Silkeborg 1888, 3. Udg., Viborg 1900).
Til Grathehede (Graahede), der ligger i den sydl. Del af Sog- net og gaar ind i Kragelund Sogn, Hids Hrd., knytter Historien Be- retningen om Slaget ^3^^^ 1157 mellem Kongerne Valdemar og Svend og den sidstes Drab paa Flugten efter Slaget. Traditionen henlægger Kampen til det ved Bækgaard liggende -5<2'>^;«a/->l'j-^z]^<?, ogsaa kaldet Koksnapdiget (Kong Knaps Dige; Svend Knap o: Svend Grathe), en henved 700 F. lang, indtil 20 F. bred, nu indtil 3 F. høj Jordvold, der gaar fra N. V. til S. 0. hen over en Lavning mellem to Bakker og noget op ad disses Skraaninger. Langs den sydvestl. Side lobcr en ind- til 4 F. dyb Grav, fremkommen ved, at Jorden er opgravet for at danne Volden. Et 2æ F. langt Stykke af Digets bedst bevarede sydøstl. Del blev fredlyst 1879, 1893 købtes det hele af Staten. Diget er en Vejspærring vistnok fra den ældste Middelalder, op- kastet for at dække Overgangen over den X. for løbende Haller Aa. En anden Vold med Grav nordligere i Sognet sættes ogsaa i Forb. med Kampen. (Ved Gjedbæk, der danner Skel mellem Torning og Hørup Sogne, sejrede Svend over Knud 1151). Men hvad enten nu Kampen 1157 har staaet her eller noget østligere (i .MidJclsom Hrd.), er det utvivlsomt, at Svend er dræbt her i Sognet paa et Sted N. O. for Bækmarksdiget; thi paa Stedet, hvor Drabet foregik, op- førtes et Kapel, Graa Kapd, som vistnok nedbrødes efter Reformationen (1623 var det Ruin, 1852 bortfortes de sidste Kvadre, 1864-65 opbrødes Grunden helt). Kapellet var vistnok oprindl. af Træ, men ombyggedes senere af Sten til et Bodskapel, da Kongen var bleven jordet her straks efter Drabet. Graven laa N. for Kapellet og dækkedes af en tagformet Granitsten, der med Enderne hvilede paa to tvekloftedc Sten; 1892 fandtes her Skelettet af en Mand, der var dræ^bt ved et Hug i Hovedet.
Mindesten paa Grathehede.
Lysgaard Herred. — Torning og Lysgaard Sogne. 7 51
Paa Gravens formentlige Sted er der ^^j^^ 1892 afsløret en 15 F. høj Mindestette af Neksogranit med Kors, Vaabenskjold, Krone, Scepter og Sværd samt Indskr. : »Minde om Slaget paa G. Hede 23. Okt. 1157. Rejst ved Svend Magnussens Grav" (efter Tegn. af V. Koch, bekostet af Thor Lange). Paa Grathehede er der oftere fundet Okseblade af Jærn, hvoraf flere tilhøre 12. Aarh. (dels i Nationalmus., dels i jydske Samlinger). (Litt. vedr. disse Æmner: 111. Tid. 1860 Nr. 69; Henry Petersen, i Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 78 flg. og 111. Tid. i'/^, 1892; A. D. Jørgensen, i Hist. Tidsskr. 6. R. II S. 623 flg. og III S. 108 flg.; Johs. Steenstrup, „Vore Folkeviser" S. 215 flg. og Hist. Tidsskr. 6. R. III S. 226 flg.; M. H. Rosenørn, i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 159 flg.).
Ungstrup har tidligere været et eget Sogn. Kirken (opf. i romansk Tid af Kamp og Mursten, best. af Skib og Kor ud i eet, omtr. 67 F. lang) blev lukket ifl. Konge - brev af ^SjL^q 1558, og Sognefolket henvistes til Torning Kirke; 1560 befaledes den nedbrudt, og Materialerne overlodes til Torning Kirke, for at denne „des bedre kan forlænges", da Menigheden klagede over, at den var for lille. En svag Højning paa jævn Mark betegner Kirkens Plads; nu ses ingen Rester. Mange Granitkvadre ere anvendte til Præstegaarden, Skolen, Kjærsholm osv. I Nationalmus. findes herfra en romansk Ligsten (se Løffler, Gravst. PI. X). Kirken nævnes 1497. 1498 og 1524.
Kompedals (o :. Kongedals) Plantage anlagdes 1791 paa et ved Hedebrand 1783
ødelagt, omtr. 4850 Td. Ld. stort Terræn, hvor der havde dannet sig Klitter, ad- skilte ved alholdige, sure Lavninger, hvorfor ogsaa Plantningen mislykkedes; først i de senere Aar er Plantningen af Rodgran paa Klithojene lykkedes. Plantagen er nu omtr. 680 Td. Ld., deraf 115 ældre Skov; der beplantes aarl. omtr. 140 Td. Ld.
Lysgaard Sogn, Anneks til Torning, omgives af Almind, Vium, der skiller det fra Hovedsognet, og Frederiks Sogne samt Norlyng Hrd. (Dollerup S.), paa hvis Grænse Hald So (se S. 691) ligger. Kirken, mod S., ligger 1^/4 Mil S. S. V. for Viborg. De højtliggende, især mod X. bakkede Jorder (Lyshoj, 299 F., 94 M., med trig. St.) ere sandmuldede med grusblandet Ler til Underlag; nogen Hede mod N. V. Gennem det sydostl. Hjorne gaar Landevejen fra Viborg til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 2467 Td. Ld. , hvoraf 982 bcsaaede (deraf med Rug 227, Byg 112, Havre 448, Boghvede 5, Blandsæd til Modenhed 64, Grontf. 31, Kartofler 41, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 612, Høslæt, Brak, Eng m. m. 409. Have 14. Skov 34, Moser 82, Kær og Fælleder 8, Heder 234, Veje og Byggegr. 89 Td. Krca turhold 1898: 172 Heste, 550 Stkr. Hornkvæg (deraf 340 Kocr), 572 Faar, 29C> Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
752 Viborg Amt.
1895: 63 Td.; 24 Selvejergaarde med 50, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 7 jord- løse Huse. Befolkningen, »/^ 1901-: 490 (1801: 159, 1840: 212, 1860: 354, 1890: 486), boede 1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 328 af Jordbr., 86 af Industri, 9 af Handel, 7 andre Erhv., 40 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lysgaard med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. ^*/i2 1876; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 14,958 Kr., Rentef. 3V2-4 pCt., Re- servef. 1300 Kr., Antal af Konti 165); Sjørup. Gaarde og Huse: Bisbalh; Over- og Neder-Kaiballe ; Over- Testrup ; Kjiækkeborg. Neder- 7esfrup , Gd. (omtr. 7 Td. H.).
Lysgaard S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 66. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen og Syd- deren ere bevarede. Korets Ostmur og Skibets Vestende ere omsatte. Vaabenhuset, af smaa, rode Mursten, er nyt. Alterramme i Renæssancestil, med et 01ietr3'k, og Prædikestol, begge fra 1698. Romansk Granitdobefont. Over Korbuen et gotisk Krucifiks. I Skibet Mindetavler over Chr. Christensen af Neder-Testrup, f 1840, og Præsten H. N. Holten, f 1871. Sjælden Klokke fra den tidligere Middelalder.
Tæt N. for Kirken ligger den anselige, fredlyste Gravhej Lyshøj (se S. 751), hvorfra der er en storartet Udsigt over Hald Sø til Viborg og over de store Plan- tager i Omegnen. Paa Højen er der 1883 rejst en Granitmindesten for St. St, Blicher, der var Præst i Torning-Lysgaard 1819-25, og hvis Noveller særlig have denne Egn til Skueplads (her er saaledes Scenen for „E Bindstouvv"). — Ved Kat- balle er der fredlyst 3 Gravhøje.
Om Sognehistorien se S. 737.
Frederiks Sogn — hvoraf en Del i Fjends Hrd., se S. 664 — , be- liggende paa Alhedens nordl. Del, omgives af Annekset Karup, Torning, Vium og Lysgaard Sogne samt Nørlyng (Dollerup og Finderup S.) og Fjends Hrd. (Davbjærg og Resen S.). Kirken, noget østl., ligger 2 Mil S. V. for Viborg. De højtliggende, næsten helt jævne Jorder, kun enkelte Steder med Smaahoje og langstrakte Sænkninger, ere for en stor Del dækkede af Lyng, under hvilken en mere eller mindre dyb, men i det hele ret god Mor. En Del af Arealet er beplantet — en stor Del af Ståtsplantagerne Stendals PL med Ulvedals PI. og hele Havredals PI. ■ — ; desuden en Del Enge. I Sognet krydses ved Frederiks Kirke Landevejene fra Skive til Vejle og fra Viborg til Karup.
Fladeindholdet 1896: 12,454 Td. Ld. (5764 Td. i Fjends Hrd.), hvoraf 2352 besaaede (deraf med Rug 586, Byg 121, Havre 100 1, Boghvede 82, Bælgsæd 16, Spergel 85, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 2C)0, Kartofler 189, andre Rodfr.. 43), Afgræsn. 1915, Høslæt, Brak, Eng m. m. 389, Have 20, Skov 1320, Kær og Fælleder 34, Heder 6291, Veje og Byggegr. 132 Td. Kreatur hold 1898: 168 Heste, 9U9 Stkr. Hornkv. (deraf 484 Køer), 1169 Faar, 449 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 68 Td. (33 i Fjends Hrd.); 24 Selv- ejergaarde med 29, 128 Huse med 39 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1901: 862 — 341 i Fjends Hrd. - (1801: 422, 1840: 518, 1K6(): 598, 1890: 775), boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 49 levede af immat. Virksomh., 533 af Jordbrug, 71 af Industri, 22 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirksomh., 38 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognets sydl. Del (Lysgaard Hrd.) ligger Frederiks Kirke med Præ- stegaard og Byerne: Frederikshede eller Jfavredal med Skole, P^orsam- lingshus (opf. 1887), Andelsmejeri („Frederik") og Kro; Aarestrup. Ulve- dal, Gd. og Skovfogedbolig. Gaarde og Huse: Øster-Frederikshede eller
Lysgaard Herred. — Lysgaard og Frederiks Sogne. 7 53
Trehuse. I den nordl. Del (Fjends Hrd.) Byen Frederikshøj ^W. Grønhøj med Skole, Kobmandshdl., Mølle og Kro. Gaarde og Huse: Vester-Frede- rikshøj ell. Rest:nfdde\ Øster- Frederikshøj ^Vi. Sandkjær gde.\ Nørre- Frede- rikshøj ell. "Johuse', Sønder-Frederikshøj ell. Firhuse\ Benslehøj.
Frederiks S., een Sognekommune med Annekset, er delt i to Sognefoged- distrikter, hvoraf det sydl. hører til Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdik- tion (Kjellerup), det nordl. til Fjends-Nørlyng Hrd. 's Jurisdiktion (Viborg). i øvrigt til Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 64. (sydl. Distr.) og 142. Lægd (nordl. Distr.). Kirken tilhører Staten.
Kirken bestaar af Skib, af Mursten, opfort 1766 (indviet ^^/^), og Vaabenhus, af røde Mursten, opført 1866. Aar 1896 opførtes et lille Klokketaarn, over Skibets vestre Gavl. Kirken har fladt Loft. Altertavle og Prædikestol fra 1766. Alterbil- ledet er malet af C. A. Schleisner. Paa Alterets Bagside staar: „Alheden bygged op Kong Frederik den Femte, — De Tysker var han god og Kirken ej forglemte ; — Hans Søn, Kong Christian den Syvende af Navn, — Tog den i Naade an og fremmed hver Mands Gavn". Døbefont af Zink.
- .^"
^
•>>^,
.-, - ■.•^ . j
Høj række i Frederiks og Lysgaard Sogne.
Den egentlige Alhede ligger i Frederiks, Resen, Karup og noget af Torning Sogne, begrænset mod V. af Karup Aa mellem Hagebro Kro og Bøgelund, mod 0. omtr. af en Linie mellem Vedhovedgde. og Knudstrup (i videre Forstand bruges Navnet „Alheden" om Hedestrækningerne paa begge Sider af Karup Aa, den saakaldte „Karupflade", omtr, 12 Q Mil, hvortil Fjends, Lysgaard og Hids Herreder samt noget af Ringkjobing og Aarhus Amt høre). Det første alvorlige Forsøg, der gjordes paa at opdyrke Alheden, som tilsyneladende er helt horisontal, men i Virkelig- heden falder ganske svagt af til Karup Aa, var 1759, da Regeringen indkaldte omtr. lOOC) Kolonister (265 Familier, 965 Personer) fra Egnene ved Rhin og Main. De for- deltes i smaa Byer, der oprindl. vare byggede efter Rhinegnenes Monster med to snorlige Gader, hvori hvert Hus, af Mur- og Bindingsværk, var indrettet til to Fa- milier, og med en Brønd i hver Gade. Til Driften fik hver Mand et Par Stude, en Ko, Plov, Harve og Vogn. Efter at have afbrændt Lyngen saaode Kolonisterne forst Boghvede, dernæst Rug og til sidst Kartofler. Men man havde til Opdyrkning valgt nogle af de daarligste Strækninger uden Enge og Vandlob, og desuden vare de fleste Kolonister Haandværkere uden Kendskab til Landbrug. Resultatet var derfor kun daarligt, saa at mange af Kolonisterne snart tabte Modet og rejste tilbage eller flyttede andre Steder hen; 18 Familier bosattes saaledes paa Randbøl Hede i Ribe og Vejle Amter; 1768 var der kun 49 Famil'er, med 241 Personer, tilbage i de to Byer, Havre Jal og Grønhøj (Fredcrikshede og Frederikshoj), fra hvilke de andre ovenfor nævnte Bebyggelser senere ere udflyttede. Ved store Pengetilskud (17^)0-66: omtr. 3OO,0lX) Rd.) lykkedes det Regeringen at holde Resterne af Kolonisterne til Trap: Danmark, 3. UJ):. IV. 48
754 Viborg Amt.
Stedet, indtil de, særlig ved at bruge Hornkvæg som Arbejdsdyr og ved Kartoftel- avl (^Kartoffeltyskerne" var længe deres Spottcnavn), kunde hjælpe sig selv. I de første Aar boede i hver af de to Byer en teol. Kandidat, der prædikede, medens Præsten i Torning og den reformerte Præ^st i Fredericia besørgede Kommunionen for de dels lutheranske, dels reformerte Kolonister. Skønt den reformerte Præst vedblev at fungere indtil 1808, fik dog Kolonien alt 1764 sin egen lutherske Præst i Ungareren Oswald, der boede i Frederikshede; 1773 fik Præsten sin egen Præste- gaard, idet Kongen skænkede to Kolonigaarde, der vare opf. ved Kirken, til dette Brug. Nu ero alle Lutheranere. Kirkesproget var udelukkende tysk, indtil det ved kgl. Res. af ^^/g 1856 bestemtes, at det skulde være afvekslende tysk og dansk, og fra 1870 bruges alene dansk. Kolonisterne have efterhaanden arbejdet sig op til forholdsvis velhavende Folk ; skønt de endnu ved deres mørkere Lød robe deres fremmede Oprindelse, ere de dog nu til Dels smeltede sammen med den omboende Befolkning, have opgivet det tyske Sprog og indgaa Ægteskaber uden for Sognet.
Ogsaa Statens første Forsøg paa Træplantning i disse Egne mislykkedes til Dels paa Grund af Ukendskab til Hedernes Natur og de Træarter, der skulde be- nyttes. I den nordøstl. Del af Alheden anlagdes 1790 Stendals Planfag-e, omtr. 595 Td. Ld.; 1796 forøgedes den med Ulvedals Plantage, omtr. 433 Td. Ld., og 1828 kom Havredals Plantage, omtr. 332 Td. Ld., til. Til Beplantningen, der forestodes af G. W. Briiel, benyttedes alm. Fyr; men denne viste sig senere ikke at kunne trives her. Først da man særlig anvendte Rødgran, og da der ved Hedeselskabets Stiftelse kom nyt Liv i Træplantningssagen, trivedes Plantagerne. (Se F. C. Carstens, Bemærkn. over Alheden og dens Kolonier, Viborg 1839, og E. Dalgas, En Over- sigt over Hederne i Jyll., Aarhus 1866, Geogr. Billeder fra Heden, Kbh. 1870, og Hederne i Danm. og deres Trækultivering, Aarhus 1878).
Paa begge Sider af Skellet mellem Frederiks og Lysgaard Sogne strækker sig i en ret smal Stribe en tæt Række af Gravhøje (se Billedet S. 753). Mod N. fort- sættes Rækken ind i Dollerup Sogn, mod S. gaar den gennem Torning Sogn langt ind i Funder Sogn. Formentlig betegner den ligesom andre lign. Højrækker en æld- gammel Færdselsvej, ved hvilken man i Oldtiden boede tæt.
Øster -Aarestrup nævnes 1466; men 1486 var A. en Gaard, som Bisp Niels Glob i Viborg forlenede til Niels Andersen og hans Afkom i 300 Aar.
Karup Sogn, Anneks til Frederiks, omgives af dette og Torning Sogn, Hids Hrd. (Kragelund S.), Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skive Aa, og Fjends Hrd. (Resen S.). Kirken, mod N. V., ligger 3 Mil S. V. for Viborg. De højtliggende, næsten helt jævne Jorder (Gammel- lund Bjærg, 206 F., 65 M.), der høre til Alheden, ere sandede med store Hedestrækninger. I nogle Dalstrøg løbe Aaresvad Aa, Haller Aa og Valler- bæk, alle Biaaer til Skive Aa. Langs Aaen er der Enge, der i den nyeste Tid betydelig ere forbedrede og udvidede ved Engvandingsanlæg. Mod N. gaar Landevejen fra Viborg til Karup.
Fladeindholdet 1896: 4659 Td. Ld. , hvoraf 698 besaaede (deraf med Rug 292, Byg 22, Havre 172, Boghvede 76, Spergel 56, Blandsæd til Modenh. 7, Kartofler 66, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 1323, Høslæt, Brak, Eng m. m. 461, Have 6, Moser 5, Kær og Fælleder 285, Heder 1806, Veje og Byggegrunde 75 Td. Kreaturhold 1898: 97 Heste, 380 Stkr. Hornkv. (deraf 202 Køer), 585 Faar, 135 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 32 Td. ; 12 Sclvejergaarde med 18, 42 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, '/, 1901: 300 (1801: 111, 1840: 187, 1860: 221, 1890: 259), boede 1890 i 44 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 195 af Jordbrug, 20 af Industri, 8 af Handel, 14 af deres Midler, og 4 vare under P'attigv. • I Sognet Byerne: Kamp, ved Landevejen og Karup Bro, der fører over Aaen, med Kirke, Skole, Kobmandshdl., Vandmølle og Kro; Valler- bick med Skole, Missionshus (opf. 1898), Andelsmejeri (Hedcnshaab) og Vandmølle; Bøgelund. Gaarde: Stordal, Majlund.
Karup S., en egen Sognekommune, horer under de samme Distrikter, I^nds- og F'olketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.' 66. Lægd. Kirken tilhorer nogle Privatmænd.
Lysgaard Herred. — Frederiks og Karup Sogne.
755
Kirken bestaar af Skib, opf. i sen gotisk Tid af rode Munkesten i Munkeskifte med 3 Hvælvinger, og Vaabenhus mod V., opf. i ny Tid af smaa, røde Mursten. Skibets Ostmur er nyere. Begge de spidsbuede Døre, med Tympana, som i nyeste Tid ere genindsatte paa deres Plads, ere tilmurede, Kirken er kun en Levning af en i katolsk Tid anselig Bygning, kaldet St. Marie eller Vor Frue Kirke. Skibet har strakt sig længere mod 0., afsluttet af en femsidet Apsis, i alt med 7 Hvælvinger; mod N. og S. var der Korsarme, mod S. et Vaabenhus og mod V. et Taarn med Spir. Grunden til, at der her kunde rejse sig en saa anselig Kirke, var, at Karup i Middel- alderen var et berømt Valfartssted med en hellig Kilde, der besøgtes af Pilegrimme og syge i Mængde, og der tilflød Kirken rige Gaver; saaledes skænkede en Adels- mand Jes Quie og hans Hustru Margrethe 1486 en solvforgyldt Kalk, som Fr. III 1652 ombyttede med den, der nu findes i Kirken, medens den oprindelige indsendtes til det af Kongen oprettede Kunstkammer (nu er den i Nationalmus.). Oprindelsen til Kildens Ry for Hellighed skyldes efter Sagnet en blind, som ifl. en Drøm ba- dede sig i den og efter Paakaldelsen af Jmfr. Maria fik sit Syn igen, hvorefter der først opførtes et Kapel og senere Kirken. Efter Reformationen forfaldt den efterhaanden (1578 udgik Befaling til at skaffe Sognefolket Mursten og Tømmer til det forfaldne Taarn, 1589 Kongebrev om, at Spiret paa Taarnet, som Fr. II kort før sin Død havde befalet opsat paa sin Bekostning, nu skulde gøres færdigt og tækkes med Bly, thi Menigheden havde ikke Raad til at fuldføre det); 22/2 1714 blev Taarnet ødelagt ved Lynild. Da St. Jørgensen til Avnsbjærg 1744 havde faaet Kirken overdraget af Kongen, nedbrød han Apsis, den estl. Del af Skibet, de to Korsarme og Resterne af Taarnet. Kun faa Ting ere tilbage fra Kirkens Stortid. Altertavle (med Indskr. fra 1745 om Kirkens Omæn- dring) og Prædikestol lige- som Skrifte- og Degnestol ere opsatte ai St. Jørgen- sen. Granitdøbefont med Døbefad fra 1537. Af de 12, i Aaret 1505 forfær- digede Korstole (se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 2. R. PI. 12) er der nu kun to tilbage; de øvrige ere dels gaaede til Grunde, dels komne til andre Kirker, saaledes til Sjørslev (se S. 738). Indv. i Sydmuren sidder et Vievandskar af Granit, maaske det eneste i Landet, der har sin oprindl. Plads. I Sydportalens Blinding er indsat en til Dels ødelagt Ligsten over Johannes Avonis presbyter et provisor, f 1480 (Hovedet er nedad!). Gammel jæi-nbeslaaet Kirkeblok. Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1525. Et Monstranshus og nogle Helgenbil- leder findes nu i Viborg Museum (se S. 565), andre i Domkirken (S. 5^>0) og i Sjørslev Kirke (se S. 738). Alteret er restaureret 1900, ved hvilken Lejlighed ogsaa nogle Kalkmalerier paa Hvælvingerne fandtes (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 31).
Kilden, Vor Frue Kilde, er nu udtørret, men en grøn Plet paa Marken viser endnu dens Plads. Sagnet siger, at den blev tor, da en Mand havde vasket en blind Hest i den.
I Forbindelse med Kirken stod et Hospital, hvis Forstander Præsten i alt Fald til Tider var. Det nævnes første Gang 148(» og er næppe meget yngre end Kir- ken. Af Forstanderne nævnes den ovenn. Johs. Avonis 1480, Hr. .\ndcrs Nielsen 1484-87, Hr. Jens Ouszen 1489 (?), Hr. Peder Clementsen 1511, Hr. Mourids PouL sen 1525 og Hr. Søren 1537. Det var Hr. Mourids, som iværksatte det i det sati- riske Skrift: „En Samtale mellem Peder Smed og Atser Bonde" omtalte Bedrageri med et Helgenbillede (i et Hul i Figurens Hoved fvldte han Vand, som sivede ud gennem Ojenhullerne; se Kirkeh. Saml. 2. R. V S. 738 flg., 3. R. III S. 187 ng. og 4. R. I S. 552 lig.)- Overhovedet var det vel V'alfiirtsstedet, som betingede Hospitalets Stiftelse og Eksistens. Det bestod endnu 1537, thi da forte Forstanderen Trætte om en Gaard i Ungstrup ; men snart efter er del sikkert ophævet.
Et Kapel i eller ved Karup nævnes 1482, maaske det samme som et 149^>
48'
Tympanon paa Karup Kirkes Nordside.
!■; •\3'w>ni\mf».a,^
756
Viborg Aml.
uden Stcdsbctcgnelse nævnt „St. Margrethes Kapel", som man dog ogsaa har gættet paa, skulde være det samme som Graa Kapel (se S. 750).
At Karup paa Grund af disse Forhold i sin Tid har været en ret anselig By, er vel utvivlsomt (at den har været Kobstad, og at der er holdt Herredage her, er der dog intet, som bekræfter); den havde sin egen Birkeret indtil 1637, da Kongen lagde Birket ind under Lysgaards Herredsting. Navne som Bogelund og Majlund vise, at Sognet tidligere har haft Skov, og det har været langt mere bebygget end nu. Aar 1487 nævnes Vestergaard, Østergaard, KJelgaard, Skyttegaard i Karup, Hallers Byggested og et ede Byggested hedder jlskov.
Ved Karup ligger paa en et Par hundrede Kvadratal. stor Flade en Mængde Diger, Forhøjninger og Fordybninger, vistnok Vidnesbyrd om ældre Opdyrkninger. — Ved Karup er der fredlyst en Gravhøj.
Begyndelsen til Engvandingsanlæggene ved Karup Aa gjordes af Bonden Jens Stoulund i Beg. af 19. Aarh. og ere senere fortsatte af Hedeselskabet, der fra 1866 har anlagt flere Kanaler, saaledes Vallerbæk, Overskov, Klelund, Ludvigs og Karupmølles Kanal.
Karup var tidligere Anneks til Torning Sogn (1553 fik Sognepræsten i Karup Brev om, at Kronens Gaard i Torning sønden op til Kirken maatte lægges til en Præste- gaard til Karup Kirke), indtil det ved Reskr. af "/g 1787 blev Anneks til Frederiks Sogn. — Bisp Ejler stadfæstede 1485, at Karup Kirke maatte være Sognekirke, hvad den i øvrigt fra ældre Tid, ifl. Tingsvidne fra 1487. havde været.
Hids Herred.
Sogne:
Serup, S. JST* — Lemming, S. jjS. — Svostrup, S. jsg. — G£ødyad, S. j6i. —
BaUe^ S. 76^. — Sejling, S. yéj, — Sinding, S. 763. — Kragelund S. 764, — Funder,
S. 76J. — Engesvang, S. 766.
ids Herred, det sydligste i Aiii- tet, begrænses mod N. af Lys- gaard Hrd. og omgives i øvrigt mod 0., S. og V. af Aarhus Amt (Gjern og Vrads Hrd.) og Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.). En Del af Syd- og hele Østgrænsen dannes af Gudenaa, noget af Nordgrænsen af dens Bi- aa Alling Aa. Størst Udstrækning fra V. til 0. er omtr. SVg, fra N. til S. omtr. P/g Mil. Overfladen er højtliggende, men for det meste jævn med enkelte Bakkeocr (Rishøj, 336 F., 105,fi M.); Jorderne ere overvejende sandede, ofte med Underlag af Al; mod V. ligger en Del af Grathehede. Af Vandlobene nævnes den til Alling Aa løbende Lemming Aa. Paa Skov er det fattigt (i alt 1735 Td. Ld.). Det er Amtets ufrugtbareste Hrd. (ved Matr. gnmstl. 497.^ Td. Ld. paa I Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet
Hids Herred. — Serup Sogn. 757
45,610 Td. Ld. (4,57 DMil, -51,6 D Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 907 Td., Folketallet V2 1901: 7604 (1801: 2420, 1840: 3462, 1860: 5119, 1890: 7197). I gejstl. Hen- seende danner det eet Provsti med Lysgaard og Hovlbjærg Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Lysgaard og Hids samt en Del af Hovlbjærg Hrd. 's Jurisdiktion og Gamle Skanderborg Amts 4. Forligskreds.
Hids Hrd., i Vald. Jrdb. Hizhæreth, hørte i Middelalderen til Løversyssel, senere til Silkeborg Len og fra 1660 til Silkeborg Amt, indtil det 1794 lagdes ind under Skanderborg, 1799 under Aarhus og 1821 under Viborg Amt.
Der er talt omtr. 600 Gravhøje, men ikke en eneste Dysse eller Jættestue ; omtr. •/^ af Højene er dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; */jo 1900 vare 7 fredlyste. De ere ret ulige fordelte; i Funder, Kragelund og Engesvang Sogne er der tiis. talt omtr. 320, i Balle 1 10 og i Serup 70; Sejling, Sinding, Lemming og Svostrup Sogne have derimod tiis. kun 45.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af S. Muller og E. Schiødte, 1885.
Serup Sogn omgives af Annekset Lemming, Sejling, Balle og Sinding Sogne samt Lysgaard Hrd. (Vinderslev og Hinge S.). Kirken, mod N., ligger SViMil S. S. 0. for Viborg og 172^11 N. N. V. for Silkeborg. De højtliggende, mod S. V. noget bakkede (Tandskov Bavnehøj, 326 F., 102 M.), i øvrigt jævne Jorder ere overvejende sandmuldede. Østgrænsen dannes af Lemming Aa, Nordgrænsen til Dels af Hinge S0 (se S. 745), hvoraf en Del hører til Sognet, og Alling Aa. Serup Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3007 Td. Ld., hvoraf 1284 besaaede (deraf med Rug 294, Byg 223, Havre 541, Boghvede 23, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 47, Kartofler 49, andre Rodfr. 83), Afgræsning 650, Høslæt, Brak, Eng m. m. 720, Have 26, Skov 129, Moser 31, Kær og Fælleder 8, Heder 83, Veje og Byggegr. 71 Td. Kreatur- hold 1898: 233 Heste, 881 Stkr. Hornkv. (deraf 574 Køer), 551 Faar, 511 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 89 Td.; 29 Selv- ejergaarde med 64, 92 Huse med 24 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolk- ningen, Vs 1901: 665 (1801: 206, 1840: 257, 1860: 369, 1890: 675), boede 1890 i 128 Gaarde og Huse; Erhv. 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 462 af Jordbr., 101 af Industri, 13 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Serup (1424: Sæthorp) med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1900 og 1896), Sparekasse (opr. 7io 1881; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 7646 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 603 Kr., Antal af Konti 238) og Andelsmejeri (Alhambra): Resdal, ved Landevejen, med Skole, landskov og Høgdal, Gde. og Huse ; Holmgaarde. Signesminde^ Kro. Fællemark, Gd. Holm Vandmølle.
Serup S. , een Sognekommune med Annekset , horer under Lysgaard m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Læge- distr. , 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 79. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, 1542 kaldet St. Peders Kirke, bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V.
758
■Viborg Amt.
Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa Sokkel med Skraakant. Sydmurcn er omsat. To Vinduer og Norddoren ere bevarede (tilmurede). I 18. Aarh. er Taarnet» med hvælvet Underrum og Pyramidetag, tilfojct, af rode Mursten; i Vestgavlcn er den gamle Sydportal anbragt, med fritstaaende Sojler. Alter- tavle fra 1612, med Maleri (Christus) af Fru M. D. Krabbe efter Guido Reni. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet Epitafium, med Portræter, over Præsten Jorgen Nielsen Brandstrup, f 1662, med Hustru og 13 Børn (opsat 1651).
Stoffgaard i Serup nævnes 1555. — 1460 kendtes Maren Nielsdatter at have Holmgaard i Forlening af Ring Kloster.
Præsten til Serup fik 1555 Brev paa at faa Præstegaarden i Serup, der hidtil havde hert til Alling Kloster.
Serup Kirkes Portal.
Lemming Sogn, Anneks til Serup, omgives af dette, Sejling, Gjødvad og Svostrup Sogne samt Lysgaard Hrd. (Hinge S.). Kirken, mod V., ligger 3^/2 Mil S. S. 0. for Viborg og 1 Mil N. for Silkeborg. De hojtliggende, noget bakkede Jorder (Bavnbakke, 271 F., 85,^ M.) ere overvejende ler- muldede. Vest- og Nordgrænsen dannes af Lemming Aa, langs hvilken store Engstrækninger.
Fladeindholdet 1896: 3341 Td. Ld., hvoraf 1404 besaaede (deraf med Rug 314, Byg 231, Havre 557, Boghvede 10, Blandsæd til Modcnh. 87, Grontf. 52, Kartofler 65, andre Rodfr. 88), Afgræsn. 636, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 725, Have 20, Skov 44, Moser 313, Kær og Fælleder 32, Heder 84, Veje og Byggcgr. 82 Td. Krea- lurhold 1898: 222 Heste, 872 Stkr. Hornkv. rdcraf 638 Kocr), 542 Faar, 606 Svin og a) Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 111 Td.: 38 Selvcjergaarde med 85, 73 Huse med 26 Td. Hrtk. og 14 jordlose Huse. Be- folkningen, Vi 1^A)1: 791 (1801: 291, 1840: 377, 186(J: 613, 18W: 713), boede
Hids Herred. — Serup, Lemming og Svostrup Sogne. 7 59
1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomh., 488 af Jordbrug, 142 af Industri, 10 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Mid- ler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lemming med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Sparekasse (opr. ^^/^ 1872; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 27,342 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 1489 Kr., Antal af Konti 331) og Køb- mandshdl. ; Nisset med Skole. Lemming- Nørrehede , L.- Vesterby og L.- Vesterskot!^ Gde. og Huse. L.- Nygaard. Sønder gaar de, Neder gde., Kjærgde., Bonde gde.^ Kirke gd.
Lemming S., een Sognekommune med Annekset, hører under de samme Distrikter, Lands- og F'olketingskr. som dette samt ^5. Udskrivningskr.' 78. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I 1727 bleve Murene omsatte, hvorved alle oprindl. Enkeltformer udslettedes. Taarnet, hvis Underrum (med Adgang i Vestmuren) er Vaabenhus, er fra Slutn. af 18. Aarh., af rede Mursten. I Fløjen staar F. (Chr. Fischer til AUinggd.) og 1786. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur i Gibs. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Pulpitur, med Aabning i Vestgavlen ind til Skibet; paa Gelæn- deret Aarst. 1727.
*Ved Nisset skal have ligget en Herregaard; 1448 nævnes en Jens Nielsen af „Nestuedgaard", 1491 „Priors neszit". Gaardens Plads vises endnu: en lang, smal Dam og en herfra udskydende lang, smal Fordybning, mulig en Rest af en Grav. — I Sognet laa Riene Mølle ^ som Fru Else af Støvring 1438 skødede til Alling Kloster,
Lemming blev Anneks til Serup ifl. Kongebrev af ^/lo 1558,
Svostrup Sogn, Anneks til Grønbæk i Lysgaard Hrd., omgives af dette og Hinge Sogn i s. Hrd. samt Lemming og Gjødvad Sogne og Aar- hus Amt (Gjern Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod 0,, ligger 4 Mil S. S. 0. for Viborg og IV4 Mil N. 0. for Silkeborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Dansig Bakke, 258 F., 81 ^L) ere overvejende lermuldede, dog ogsaa for en Del skarpsandede. Paa Nord- grænsen løber- Alling Aa gennem Alling Sø^ omtr. 60 Td. Ld., hvoraf en Del hører til Sognet. En Del Skov og Plantage (Allinggd. Skov, Allingskovgd. Sk. og Borup Sk.). Gennem Sognet gaar Landvejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 5689 Td. Ld., hvoraf 2368 besaaede (deraf med Rug 556, Byg 287, Havre 708, Boghvede 67, Spergel 8, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. V;
265, Grøntf. 36, Kartofler 186, andre Rodfr. 250), Afgræsn. 1234, Høslæt, Brak, -^
Eng m. m, 1013, Have 48, Skov 572, Moser 149, Kær og Fælleder 106, Hegn 11, Heder 69,Veje og Byggegr, 113, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 284 Heste, 1342 Stkr. Hornkvæg (deraf 914 Køer), 645 Faar, 708 Svin og 23 Geder, Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 174 Td.; 37 Selvejergaarde med 152, 69 Huse med 22 Td. Hrtk, og 26 jordløse Huse. Befolkningen, V-2 1901: 972 (1801: 402, 1840: 614, 1860: 877, 1880: 968) boede 1890 i 173 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 588 af Jordbr., 8 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 135 af Industri, 3 af Handel, 135 af forsk, Daglejer- virks., 16 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Svostrup med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. V7 1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 16,010 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1141 Kr., Antal af Konti 221) og Færge over Gudenaa; l)ahgaarde\ Nebel', Gravballe, ved Landevejen, med Missionshus (opf. 1899), Forsam- lingshus, Fattiggd. (opr. 188 1, Plads for 39 Lemmer), Kro og Telefonst. ; Borup med Andelsmejeri (Boruplund). Asmildgaarde med Skole. Parcellerne af Ho- ved g aarden Allinggd. : Allingskovgaard, Allinggaard og Alling Vandinolle (med nogle mindre Ejendomme i Grønbæk Sogn) have tiis. 34*78 '^'^- '^• og E. Hrtk. og 4^/4 Td. Skovsk., 1646 Td. Ld., hvoraf 59 1 Ager, 148
.ir . in^;»j|_«j ■n.i.i I. »j. M|in».i;^lij»u,.n
760 Viborg Amt.
Eng og Græsning, 552 Skov og Plantager, 36 72 Tørvemoser, 34 Have, Gaardspl., Veje, m. m. og 284^2 til 28 Afbyggersteder og Huse; til Ejen- dommen horer stort Fiskeri i Gudenaa, Alling So og Aa; i Alling So op- tages fortrinlig Kalkmergel. Hovedgaarden Gravhallegaard har 21 Td. A. og E. Hrtk. og Vs Td. Skovsk., 685 Td. Ld., hvoraf 14 Eng, 70 Tørvemose, 22 Skov, Resten Ager; ved Gaarden en Tørvefabrik. Andre Gaarde: Nebdgd. (8V2 Td. H.), Borupgd. og Borupholm (8 Td. H.).
Svostrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Lys- gaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silke- borg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Ud- skrivningskr.* 77. Lægd. Kirken tilhører en Del af Hartkornsejerne.
Kirken^ indviet til St. Michael , bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Slutn. af 18. Aarh. opførtes Taarnet (i Fløjen F. 1788), af røde Mursten, Skibets og Korets Mure omsattes , og der indbyggedes Hvælvinger i hele Kirken. Indgangen er gennem Taarnets Vestmur; i Taarnrummet et Pulpitur, med Aabning i Skibets Vestgavl. Al- tertavlen er et gotisk Alterskab, hvis udskaarne Figurer ere erstattede af et Maleri (Jesus som Barn i Templet) af Jæger i Viborg, fra 1845. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Alling Sø, omgivet af Skov, har Alling Kloster ligget. Dets Stiftelsestid falder mulig efter 1231, da „Aluyng'' i Vald. Jrdb. nævnes som Kongens Gods, men i alt Fald før 1268, thi da betænktes „claustrum Alfing" i et Testamente. Det tilhorte formentlig Benediktinerordenen, i Spidsen for Munkene stod en Abbed ; Værne- helgenen var St. Hans (1444 kaldes Kl. „St. Johannis Kloster i Grønbæk"). Det synes efterhaanden at være blevet en ganske anset og rig Stiftelse. Abbeden her var en af de tre, til hvem Paven 1330 stilede et Brev om Hjælp til Opførelsen af den afbrændte Domkirke i Aarhus. Klosteret ejede, ifl. en 1580 optaget Registrant over dets Breve, Gaarde og andet Gods spredt i Hids, Hovlbjærg, Lysgaard, Rinds, Middelsom, Lisbjærg, Hasle, Sabro og Gjern Hrd., deribl. Hovedgaarden Kjærbygd. og Remstrup; desuden erhvervede det efterhaanden Grønbæk, Svostrup, Serup, Lem- ming, Ajdt og Vejerslev Kirker. Nogle af disse Besiddelser har det formentlig faaet ved Ophævelsen af Vejerslev Kloster, hvis Munke mulig ere henflyttede til Alling. Efter Reform, sekulariseredes Klosteret; den sidste Abbed Hans Lauritsen blev 1538 Præst til Grønbæk-Svostrup. A. var nu en Tid (ligesom ogsaa en Aarrække før 1536) forlenet til adelige; 1562 blev det med Allinggaards Bøndergods og Kirker som et særskilt Len forenet med Silkeborg Len, 1573 lagdes det helt ind under dette, og snart efter ere Bygningerne vel nedrevne. Tomten ses dog endnu som en lille Højning paa en lav, flad Skraaning. Ved en Udgravning omtr. 1820 er der blottet Grundsten, Flisegulv og Underdel af flere Mure, hvorefter det synes, at Klosteret paa sædvanlig Vis har bestaaet af 4 Fløje, hvoraf Kirken dannede den sydlige. Flere ved Allinggd., Alling Mølle o. a. St. henliggende Bygningsrester af Granit fra romansk Tid hidrøre maaske delvis fra Klosteret. I en Bakke tæt S. O. for det fandtes ogsaa en Teglovn, fuld af brændte Mursten (1577 og 78 tales om en Teglovn ved Alling Kloster). Se Saml. til j. Hist. I S. 173 flg. og VI S. 59 flg.
Aar 1661 skødede Kongen Allinggaard (38 Td. H.; da beboet ai 3 Bønder), der skal have været Ladegaard til Klosteret, med mere Gods til sin Vinskænk Chr. Fischer, f 1677, fra hvem den kom til Broderen Rasmus F. (f 1686), hvis Enke Kirstine 1708 skødede den (27 Td. H.) med Skov, Molle, Tiender og Gods til sin Søn Thomas F. (f 1718), hvis Enke Anne Poulsen 1719 solgte den (i alt 214 Td. H.) til Chr. Fischer (f 1774), der efterfulgtes af Jean Arnold Fischer, som nogle Dage før sin Død 1804 solgte A. (43 Td. H.), Gravballcgd. (13) med Tiender (171), flere Kirker og Gods (485) til Kapt. N. Secher til Trudsholm for 430,003 Rd. Han maa dog snart efter have afhændet den, thi 1805 nævnes Major Schuchardt med Medinteresscnter som Ejer; men 180^^ skødede Sechers Enke A. med Molle m. m. for 205,8rø Rd. til Schuchardt, der bortsolgte Godset og udstykkede Hovedgaarden i .A-llinggd., Allingskovgd. og Alling Molle, som afhændedes til forskellige Ejere. Allinggd. blev 1813 skødet til A. Lcdertoug. der 1814 solgte den til H.L.Poulsen; 1828 blev den med paahvilende Skatte- og Rontercstanccr solgt for 211 Rd. (!) til D. Poulsen, som 1838 so'gte den for 13,l(U Rd. til C. H. Vorbeck, der 1857 afhændede den
Hids Herred. — Svostrup og Gjedvad Sogne. 761
for 70,000 Rd. til Konsul H. P. Rygaard, der s. Aar solgte den til Bredr. J. R. og H. L. Hansen. De solgte den 1860 til Hofchef, Grev Tramp, hvis Enke 1867 solgte den for 51,000 Rd. til Landvæsenskomm. A. V. Wahl (se S. 620), hvorefter den 1886 ved Aukt. solgtes til et Interessentskab, der s. Aar solgte den for omtr. 70,000 Kr. til H. Th. Uldall Jørgensen. Han solgte den 1890 for omtr. 60,000 Kr. til Højesteretsadvok. S. S. Nellemann, der atter har samlet hele Ejendommen, idet han 1884 havde købt Allingskovgd. for 245,000 Kr. af sin Fader, Justitsr. L. N. og s. Aar Alling Mølle for 46,400 Kr. — Allinggd. og Møllen ligge meget smukt ved Aaen; Allingskovgd. ligger højt; fra dens Skov med stærkt kuperet Terræn er der smukke Udsigterover Alling Sø og Aadalen. Allinggd. 's Hovedbygning, af Bindingsværk i 1 Stokv. og Kælder med svært Loft af Egeplanker (nu væsentlig Funktionærboliger), er for- mentlig opf. af Chr. Fischer (f 1774); Allingskovgd. 's Hovedbygning, i 3 Fløje af Grund- mur med Kvist, er opf. 1847-48; Udbygningerne ere nyopførte eller ombyggede siden 1884 (se 7. B. Krarup, Beskr. af Landbr. Udv., III S. 453 flg., Kbh. 1899. — Allinggd., j,Mørkedal", omhandles i St. St. Blichers Noveller „Fruentimmerhaderen" og „Tuli- panen*).
Gravballegaard er oprettet af fire Gaarde i Gravballe By og tilhørte Jens Jensen Avnsbjærg (f 1706), derefter Niels Vendelbo, der testamenterede den til Chr. Fischer til Allinggd.; 1769 ejedes den af Andr. Fischer, derefter af Jean A.Fischer, efter hvis Død den 1805 ejedes af Schuchardt og Medinteressenter. Omtr. 1814 solgtes den af Kapt. Muller til C. C. Alberti (f 1831, Fader til Politikeren C. C. A., der er født her 1814), hvis Enke 1835 solgte den til A. Hillebrandt, f 1895, hvis Dødsbo 1897 solgte den for 157,500 Kr. til den nuv. Ejer, F. Neukirch. — Hovedbyg- ningen, 1 Stokv. af Grundmur, opf. 1866, bestaar af et Midtparti og to Sidefløje.
Svostruplund nævnes 1432, Svostrupdal 1530. — Asmildgd, var 1429 forlenet af Bisp Torluf til Mogens Jensen Løvenbalk,
Paa Kapelhøj mellem Allinggd. og Allmg Mølle skal der ifl. D. Atl. (IV S. 474) have staaet et Kapel, der brugtes endnu nogen Tid efter Reformationen.
Gjødvad Sogn omgives af Annekset Balle, Sejling, Lemming og Svos- trup Sogne samt Aarhus Amt (Gjern Hrd.), hvorfra det skilles. ved Gudenaa, der løber gennem Silkeborg Langsø^ hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken, noget østl., ligger 4V4 Mil S. S. 0. for Viborg og ^/^ Mil 0. N. 0. for Silkeborg. De højtliggende, især mod S. bakkede Jorder ere skarp- og muldsandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3343 Td. Ld., hvoraf 1356 besaaede (deraf med Rug 363, Byg 161, Havre 555, Boghvede 36, Bælgsæd 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 34, Grøntf. 38, Kartofler 87, andre Rodfr. 75), Afgræsn. 877, Høslæt, Brak, Eng m. m. 595, Have 24, Skov 44, ubevokset 5, Moser 96, Kær og Fælleder 55, Hegn 4, Heder m. v. 151, Veje og Byggegr. 135 Td. Kreaturhold 1898: 150 Heste, 669 Stkr. Hornkv. (deraf 504 Køer), 435 Faar, 291 Svin og 18 Geder. Ager og EngsHartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 66 Td. ; 24 Selvejergaarde med 52, 72 Huse med 14 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, V» 1901: 540 (1801: 217, 1840: 336, 1860: 459, 18^0: 519), boede 1890 i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 345 af Jordbr., 6 af Gartneri, 59 af Industri, 9 af Handel, 36 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Gjødvad A^'ry^t? og B y e r n e : Gjødvad {\-\^l og 1494: Gedeuadt) med Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1897 paa Marken); Resendal. Nørreskov Skole. Øster-Kejlstriip^ Gd. Fiskerianstalt ved Gudenaa til Ud- klækning af Laks og Ørred, med 6 Fiskedamme.
Gjødvad S., een Sognekommune med Annekset, horer under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 85. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med fladt Loft, og Kor, med vistnok senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid af Gra- nitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore og flere Vinduer ere bevarede (Vinduerne og Norddoren tilmurede). Taarnet, af Kvadre og store, rode Mursten i
w^rr
762 Viborg Aml.
Munkeskifte, er opf. i 15. Aarh. (paa V'estgavlen CF — CAR. 1755). Det hvælvede Underrum bar Rundbue ind til Skibet. Vaabenhusct er opf. i ny Tid af smaa Mur- sten. Restauration af Skibets Sydmur 1897. Altertavle i Renæssancestil med et nyt Maleri (den korsfæstede) af Schmidt-Sinding. Romansk Granitdobefont med Lovefigurer. Prædikestol i Renæssancestil, givet 1603 til Resen Kirke af Provst Niels Lauridsen Hase, Nogle Stolestader ere fra gotisk Tid. Epitafium over Klemen Fischer til V.- Kejlstrup og Hustru. Ved V^aabenhuset Ligsten over Præsten Peder Harch, y 1760. Fru Thore oplod 1414 sine Borns Gods i 0.- og V,- Kelstrup til Biskop Bo i Aarhus, men 1485 vidnes, at 0. -Kjelstrup i 40 Aar havde ligget til Ring Kloster. 1755 ejedes den af Regimentskvartermester Klemen Fischer (Søn af Laur. Christophersen til V.-K.; se Personalh. Tidsskr. VI S. 67 Hg.), hvis Dodsbo 1781 solgte den (6Va Td. H.) for 1505 Rd. til Peder Muller paa AUinggd., der 1789 afhændede den (41/2 Td. H.) for 2999 Rd. til Peder Glud. — Niels Mikkelsen i Resendal nævnes 1486.
Balle Sogn, Anneks til Gjødvad, omgives af dette, Sejling, Serup, Sinding, Kragelund og Funder Sogne samt Aarhus Amt (Vrads og Gjern Hrd.), fra hvilket det skilles ved Silkeborg Langsø^ hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken, mod 0., ligger 4 Mil S. S. 0. for Viborg og ^/g Mil N. V. for Silkeborg. De højtliggende , særlig mod S. bakkede Jorder ere for det meste sandede, enkelte Steder lerblandede. Ved Nordgrænsen ligger Gub Sø, fra 1883 næsten udtørret, ved Sydgrænsen Ørn Sø, af hvilke Dele høre til Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 5255 Td. Ld., hvoraf 2186 besaaede (deraf med Rug 523, Byg 288, Havre 952, Boghvede 33, Blandsæd til Modenhed 37, Grøntf. 62, KartoHer 161, andre Rodfr. 128), Afgræsn. 1246, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1026, Have 43, Skov 119, Moser 186, Kær og Fælleder 41, Hegn 8, Heder m. v. 213, Flyvesand 15, Veje og Byggegr. 167, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 285 Heste, 1089 Stkr. Hornkv. (deraf 748 Køer), 773 Faar, 677 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 39 Selvejergaarde med 96, 127 Huse med 33 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1176 (1801: 303, 1840: 481, 1860: 852, 1890: 1142), boede 1890 i 214 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomh., 639 af Jordbrug, 6 af Gartneri, 286 af Industri, 27 af Handel, 7 af Skibsfart, 90 af forsk. Daglejervirks., og 47 af deres Midler.
I Sognet Balle Kirke og Byerne: Balle med Skole; Hvinningdal {IA ^6: Huninghdall) med Forsamlingshus (opf. 1887); Øster- Bording med Skole; Alderslyst, Arbejderby. Vester-Bording, Gde og Huse; Overgde. Gaarden Vester-Kejlstrup har \S^U Td- H. (IV2 i Gjødvad S.), 763 Td. Ld., hvoraf 528 Ager, 28 Eng, 80 Skov, Resten til 10 Lejehuse; til Gaarden høre en Vejr- og en Vandmølle. Andre Gaarde: Kjærsgd. med Vandmølle.
Balle S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 84. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Koret og den ostl. Del af Skibet ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vin- due og Norddøren (tilmurede) samt Syddoren, med Tympanon og fritstaaende Sojler (se Vignetten S. 756), ere bevarede. Senere forlængedes Skibet mod V., af Granit- kvadre (fra et oprindl. Taarn eller fra en nedbrudt romansk Kirke), ligesom vistnok Vaabenhusct, af Granitkvadre og Mursten, opførtes; 1703 (Aarst. paa Vestgavlen) opførtes af smaa røde Mursten et Klokketaarn over Vestgavlen, restaur, 1776 (dette og liogstavcrne DFIF paa Taarn2t). Skibets og Korets Hvælvinger ere vistnok fra 15. Aarh. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur i Gibs. Romansk Granit- døbefont. Prædikestol i Renæssancestil; paa Lydhimlcn MH— CRK og Høgernes og Rosenkrantzcrnes Vaabencr. Nogle Stolestader have Aarst. l'/X). I Koret en Træ- tavle med Indskr., ifl. hvilken Kalk, Disk og Oblatæske ere skænkede 1763 af Daniel Fischer til V.-Kcjlstrup og Hustru. Klokken, med Majuskclindskr., er fra den tidli- gere Middelalder. 1 Koret er der fundet Indskrifter med Aarst. 1494 (se Ma^, Petersen, Kalkm. S. 31). Lille romansk Ligsten i Vaabenhusets Mur.
Hids Herred. — Gjodvad, Balle, Sejling og Sinding Sogne. 763
Vester Kejlstrup var 1662 en Bondegaard paa 13 Td, H. 1743 solgte Præsten Peder Lorens Norholm sin Part i V.-K. {V^\^ Td. H.) for 400 Sldl. til Chr. Fischer. 1755 blev den (med Gods, i alt 65 Td. H.) af Klemen Fischer (se S. 762) skødet til hans Son. Kammerr. Daniel F. (f 1784), hvis Dødsbo 1786 solgte den (11 og 120 Td. H.) for 22,707 Rd. C. til Niels Hastrup fra Vrejlevkl. (f 1815). 1804 blev en stor Del af Godset bortsolgt. Hastrups Enke ægtede 1817 Krigsr. G. H. Munch. Nuv. Ejer er Chr. Hee.
Hunningdal nævnes 1426 og synes at være tilfalden Erik og Las Hvas i Arv efter Hr. Elef Elefsen, men blev af dem 1446 solgt til Biskop Ulrik i Aarhus. Den nævnes endnu 1524, og 1489 tillige en Hunning Mølle.
Ifl. en uhjemlet, stedlig Tradition har der lige ved Gub Sø paa en lav Højning staaet et Kloster, og man sagde at have fundet Munkesten der. Nu er der ingen Bygningsrester.
Ifl. Kongebrev af \q 1558 blev Balle (tidligere ogsaa „Ryballe«) Anneks til Gjod- vad. Kongen tilstod 1573 Præsten i B. og Gjødvad „paa Grund af Kaldets ringe Indkomster, som han ikke kunde leve af, to Pund Kom aarl. af Silkeborg Slot.
Sejling Sogn, som har Sinding til Anneks, omgives af Balle Sogn (der skiller det fra Annekset), Gjødvad, Lemming og Serup Sogne. Kirken, mod V., ligger SVg Mil S. S. 0. for Viborg og ^/^ Mil N. N. V. for Silke- borg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere let lermuldede. Ved Syd- grænsen Gtib Sø (se S. 762).
Fladeindholdet 1896: 1706 Td. Ld., hvoraf 783 besaaede (deraf med Rug 178, Byg 145, Havre 328, Blandsæd til Modenhed 38, Grøntf. 28, Kartofler 23, andre Rodfrugter 41), Afgræsn. 368. Høslæt, Brak, Eng m. m. 388, Have 14, Skov 23, Moser 64, Kær og Fælleder 18, Heder 3, Veje og Byggegr. 41 Td. Kreaturhold 1898: 163 Heste, 571 Stkr. Hornkv. (deraf 405 Køer), 349 Faar, 321 Svin og 18 Geder. Ager og EngsHartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 75 Td.; 26 Selvejer- gaarde med 57, 51 Huse med! 18 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, Vj 1901: 465 (1801: 169, 1840: 239, 1860: 329, 1890: 425), boede 1890 i 81 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomh., 301 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 55 af Industri, 6 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sejling med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1881), Sparekasse (opr. ^^/^ 1872; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 42,047 Kr., Rentef. SVj pCt., Reservef. 1513 Kr., Antal af Konti 436), Mølle og Telefonst. ; Ebstrtip med Andelsmejeri. Bjørnholthtise ^ Ode. Gaarde: Lys/hav€gd,y Over lund, Elkjær og Mosegd.
Sejling S., een Sognekommune med Annekset, horer under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 80. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Taarn mod V., af røde Mursten. I Slutn. af 18. Aarh. ere Kirkens Mure omsatte og Portalerne flyttede til det samtidig opførte Taarn (i Flojen staar A. F. 1782), gennem hvis Vestgavl der nu er Adgang (tidligere var der dog ogsaa et lille Taarn). Skibet har fladt Loft, Taarnrum og Kor Hvælvinger. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur af Gibs. Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnet Lig- sten over Præsten Niels Henriksen Sinding, f 1748, og Hustru.
Vester-Elkjær Gaardsted i Sejling Sogn nævnes 1484. — Ifl. stedlig Tradition har der ved Sejling eller Ebstrup ligget en Gaard, hvorom Rester af Mur- og Tag- sten fordum vidnede. Stedet kan nu ikke paavises. — Ved Udtørringen af Guh Sø fandtes Murstenslevninger paa en Odde, der laa højere end den øvrige Sobund.
Sinding Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Sejling, omgives af Serup og Balle Sogne, hvilket skiller det fra Hovedsognet, Kragelund Sogn og Lysgaard Hrd. (Vinderslev S.). Kirken, omtr. midt i Sognet
764 Viborg Amt.
ligger 3V2 ^til S. for Viborg og I Mil N. V. for Silkeborg. De højtlig- gende, noget bakkede Jorder ere lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 1653 Td. Ld., hvoraf 761 besaaede (deraf med Rug 171, Byg 147, Havre 333, Blandsæd til Modenh. 13, Grontf. 29, Kartofl. 16. andre Rodfr. 52), Afgræsn. 332, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 378, Have 13, Skov 99, Moser 23, Kær og Fælleder 9, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreat ur hold 1898 : 135 Heste, 609 Stkr. Hornkv. (deraf 360 Køer), 213 Faar, 293 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 69 Td. ; 23 Selvejergaarde med 55, 42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 375 (1801: 155, 1840: 233, 1860: 272, 1890: 363), boede 1890 i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 275 af Jordbr., 60 af Industri, 8 af Handel, 12 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sinding med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1884), Andelsmejeri, KobmandshdI. og Telefonst. Søviose^ Ode. og Huse. Gaarde : Sinding- Øsiergd.^ Ballevad, Ungstrtipgd., Afiskovgd., Thoviasbjærg.
Sinding S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 81. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mdd V. og Vaabenhus mod S. Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Dobbelt- sokkel. To oprindl. Vinduer og begge Døre (Nordd., med fritstaaende Søjler og en Sten med udhuggede Skikkelser ved Siden, tilmuret; se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 2. R. Fl. 8) ere bevarede. Taarnet, af Kvadre og store, røde Mursten, har hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af samme Materiale som Taarnet. Altertavle i Renæssancestil med Christusfigur i Gibs. Romansk Granit- døbefont. Døbefadet er 1682 skænket af K. Pogwisch. Prædikestol i Renæssancestil, opsat 1589 af Præsten Micke!.
Skovgaard i Sinding nævnes 1512. — I Sinding oprettedes 1868 en Folkehøj- skole, ophævet 1889.
Ved Kongebrev af ^/^^ 1558 blev Sinding Anneks til Sejling.
Kragelund Sogn omgives af Annekset Funder, Balle og Sejling Sogne, Lysgaard Hrd. (Vinderslev og Torning S.) og Engesvang Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3^/4 Mil S. for Viborg og 1 V4 Mil V. N. V. for Silkeborg. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Rishøj, 336 F., 105,5 M.) ere dels muldlerede med Ler- og Grusunderlag, dels sandmuldede. En Del Hede- og Mosestrækninger. Vands og Stenholt Skov. Den paa Grænsen af Funder Sogn liggende Bølling So er nu udtørret.
Fladeindholdet 1896: 13,626 Td. Ld. (heri medregnet de 7010 Td., der ere udskilte til Engesvang Sogn, se S. 766; Sognet er allsaa nu 6616 Td. Ld.), hvoraf 3904 besaaede (deraf med Rug 975, Byg 371, Havre 1875, Boghvede 103, Bælgsæd 14, Spergel 19, Blands. til Modenh. 88, Grontf. 76, Kartofl. 245, andre Rodfr. 132, Havesager 5), Afgræsn. 2997, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 1602, Have 67 , Skov 338, ubevokset 86, Moser 1108, Kær og Fælleder 206, Hegn 13, Heder 3090, Flyvesand 52, Veje og Byggegr. 158, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: (alene for det nuv. Kr. Sogn): 241 Fleste, 833 Stkr. Flornkvæg (deraf 579 Koer), 756 Faar, 489 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. (med nuv. Engesv. Sogn) 1895: 101 Td. ; 29 Selvejergaarde med 48, 223 Huse med 53 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, »/s IBW: 1475 — det nuv. Kr. Sogn »/<. IWl: 851 Indb. — (1801 : 391, 1840: 5-14, 1860: 796. 1880: 119<"0, boede i 286 Gaarde og Huse; Erhverv: 49 levede af immat. Virksomh., 990 af Jordbr., 5 af Gartneri, 146 af Industri, 32 af Handel, 192 af forsk. Daglcjervirks., 33 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Artz^W////^/ med Kirke, Præs tegd., Skole, Forsamlings- hus (opf. 1894), 2 Kobmandshdlr., Mølle og Kro; Refshalc\ en Del af StenhoU (Resten i Engesvang S.). Mahnhøj, Biiskhede og Sindinghede, Huse.
Hids Herred. — Sinding, Kragelund og Funder Sogne. 765
Kolonier paa Heden: Christiajishøj med Skole, Frederiksdal med Forsam- lingshus (opf. 1898); Neder- Frederiksmose med Fattiggaard (opr. 1882, PI. for 26 Lemmer). Charlottenlund, Gd. med Teglværk.
Kragelund S., een Sognekommune med Annekset og Engesvang S., hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3, Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 82a. Kirken tilhører en Del af Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dere og flere Vinduer ere bevarede (Norddøren og nogle af Vinduerne tilmurede). Paa Sydportalens Tympanon, med 2 Løver, staar med Rune- skrift: „Ase bad Wagh rist" (afdækket 1879). Taarnet, forneden af Granitkvadre fra en nedreven romansk Kirke, foroven af Munkesten i Munkeskifte, var oprindl. aabent mod V.; (Aarst. 1768 paa Vestmuren). Vaabenhuset er, ligesom Taarnet, af romanske Kvadre, formodentlig fra den nedbrudte Kirke i Engesvang. Kirken er restaur. i de allersidste Aar. Ny Altertavle med Gibsfigur. Malmstager, skænkede 1631 af Peder Nielsen, Skriver i Staxhede, til Minde om hans Fædre, der ere begr. i Kirken. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil, opsat 1645 af Præsten Mads Andersen Bering, f 1697, og Hustru, hvis Ligsten er indsat i den tilmurede Norddør, over hvilken et gmlt. Træbillede; i Koret deres Epitafium. Et Par Stolestader ere fra 1654. I Skibets Vestende et Pulpitur fra 1647. Series pas to rum.
Refshale blev 1459 af Laur. Pedersen Kruse skødet til Alling Kloster. — Fraas- lund Byggested i Kr. Sogn nævnes 1452. — De ovenn. Kolonier paa Heden ble ve anlagte omtr. 1765.
Paa Kongehus Bakke 0. for Kragelund By skal der ifl. D. Atl. (IV S. 473) have staaet „Fr. ir s Jagthus^\ hvoraf der da endnu saas Rudera; nu findes der intet. — Ved Stenholt staar i et Havegærde en Sten med stærkt slidt Indskrift, tidligst fra 16. Aarh.
Funder Sogn, Anneks til Kragelund, omgives af dette. Balle Sogn, Aarhus Amt (Vrads Hrd.), Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.) og Enges- vang Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4^2 ^^i^ S. for Viborg og 1 Mil V. S. V. for Silkeborg. De højtliggende, mod 0. bakkede Jorder ere sandede, lerede og muldlerede med Sand, Ler og Grus til Underlag. Nogen Skov (Hørbylunde). Mod V. en Del Hede og Mose. I Sognet Ulv Sø. Ved Nordgrænsen en Del af den udtørrede Bølling So. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Silkeborg til Herning og Skanderborg-Skjern Banen.
Fladeindholdet 1896: 7990 Td. Ld. Cheri medregnet de 2893 Td., der ere ud- skilte til Engesvang Sogn, se S. 766; F. Sogn er altsaa nu 5097 Td.), hvoraf 2251 besaaede (deraf med Rug 555, Byg 253, Havre 1123, Boghvede 63, Blands. til Mo- denh. 41, Grøntf. 44, Kartofl. 101, andre Rodfr. 68), Afgræsn. 1608, Høslæt, Brak, Eng m. m. 961, Have 31, Skov 367, ubevokset 33, Moser 635, Kær og Fælleder 48, Hegn 13, Heder 1929, Veje og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 5 Td. Kreatur- hold 1898: (alene for det nuv. F. Sogn): 211 Heste, 791 Stkr. Hornkv. (deraf 506 Køer), 774 Faar, 361 Svm og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. (med nuv. Engesvang Sogn) 1895: 94 Td.; 30 Selvejergaarde med 67, 103 Huse med 27 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1890: 917 — det nuv. F. Sogn V-> 1901: 744 _ (1801: 286, 1840: 381, 1860: 552, 1880: 783), boede i 177 Gaarde og Huse; Erhverv: 55 levede af immat. Virksomh., 629 af Jordbrug, 3 af Gart- neri, 91 af Industri, 23 af Handel, 81 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Funder Kirkeby med Kirke, Skole og Forsamlings- hus (opf. 1897); Funder, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1897), Molle, Kro og Jærnbanehpl. En \)^\2X Paarup. Filinggaarde, Alnld- sk(W og Moselund, Gde. og Huse. Nør hede og Skjerskovhede, Huse. Hoved-
766 Viborg Amt.
goarden Stjliraard har Wj^ Td, H., 707 Td. Ld. (38 i Tern Sogn), hvoraf 255 Ager, 50 Eng, 95 Skov, 88 Plantage, Resten Hede. Andre Gaarde: lollund (1492: Thorlund), Nørskovgd.
Funder S., een Sognekommune med Hovedsognet og Engesvang S., hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.' 83. Lægd. Kirken tilhorer nogle af Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, hvælvede, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. To Vinduer og begge Dore ere bevarede (Nordd. og Vinduerne ere tilmurede). Vaabenhuset er opf. af Kvadre fra Kirken. Skibets Vestende, under hvilken der' har været Begravelse for Sejlgaards Ejere, er afskildret til Materialhus, hvorover et Pulpitur. Altertavle fra 1654 i Renæssancestil, med et Maleri (Nadveren), med Bogstaverne HL — MH — CRK samt Lindenovernes, Høgernes og Rosenkrantzernes Vaabener. Prædikestol i Renæs- sancestil fra 1608. Paa det nederste af Sokkelen i Sydportalen staar med Runer Navnet „Niklas".
S^jlgaard var 1662 en Bondegaard paa 2 Td. H., men 1733 en Avlsgaard paa 6*/8 Td. H., som Etatsr. Jens Jørgensen Serup da skødede til sin Svigersøn Lands- dommer Enev. Heug, efter hvem den (i alt 114Td. H.) 1740 blev paa Aukt. solgt for 4765 Rd. til Peder Christensen Holst; 1741 ejedes den af Christen Holst, f 1745, 1746 af Chr. Fischer, 1748-68 af Joh. Ellerup, f 1769, hvis Enke Gertr. Marie Breum 1770 solgte den (7, 7 og 90 Td. H.) for 11,650 Rd. til Amtsforv. Just Mich. Lund. t 1801, hvis Svigersøn N. Hastrup til Kejlstrup derefter ejede den. Efter hans Dod blev den ved Aukt. 1818 solgt til A. Pape og 1834 ved Aukt. til Ph. A. Ree, der 1837 solgte den for 12,600 Rd. til cand. phil. J. F. C. Haubroe, som 1845 afhæn- dede den for 30,0(X) Rd. til Firmaet Johs. I. Bruun til Bruunshaab. Dette solgte den 1854 for 51,000 Rd. til A. Neumann, hvorefter den ved Aukt. 1862 udlagdes til Fir- maet og overtoges for 40,700 Rd. af Etatsr. M. P. Bruun og 1900 ved Arv overgik til den nuv. Ejer, Fabrikejer B. Bruun. — Hovedbygningen, af Egebindingsværk med to Sidebygninger, alle i 1 Stokv., er formentlig opf. 1723 (dette Aarst. staar i en Mursten ved Indgangsdøren).
Fru Else Eriksdatter (Fasti) skrev sig 1527 til Funder. — Bjergisgaard iYmwåqv blev 1417 af Hr. Ebbe Willadsen givet til Vestervig Kloster, og Henr. Persen Prip gav s. Aarh. Moshmd til Kirken. Bjergisgd. nævnes endnu 1542.
Ved Ellinggde. er der fredlyst 3, ved Sejlgd. 4 Gravhøje.
Engesvang Sogn, det største i Herredet, omgives af Funder og Krage- lund Sogne, Lysgaard Hrd. (Torning og Karup S.), Ringkjøbing Amt (Ginding Hrd.), hvorfra det for en Del skilles ved Skive Aa, som ud- springer i Sognet, og Aarhus Amt (Vrads Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 4^4 Mil S. for Viborg og 2 Mil V. for Silkeborg. De højtliggende, for største Delen bølgeformede Jorder ere overvejende sandede, med store Hede- og Mosestrækninger samt nogen Eng. Gennem Sognet gaar Lande- vejen fra Viborg til Vejle og fra Silkeborg til Herning samt Skanderborg- Skjern Banen.
Sognet, der ifl. Res. af "/j., 1896 er dannet af Dele af Kragelund og Funder Sogne, har et Fladeindhold af omtr. 9'X)3 Td. Ld. Kreaturhold 1898: 228 Heste, 1028 Stkr. Hornkv. (deraf 616 Køer), 1137 Faar, 598 Svin og 47 Geder. Befolkning ^/^ 1901: 1025. Se i øvrigt under Kragelund og Funder Sogne.
1 Sognet Byerne: Engesvarig (1494: Inggisvvang), ved Viborgvejen, med Kirke, Præstebolig, Skole, Forskole, Mølle med Bageri og Købmandshdl.; Skygge med Skole; Paarup (en Del i Funder S.), ved Landevejenes Kr>'dsning, med Skole, Andelsmejeri (Egelund) og Kro ; StenJwlt (det meste i Kragelund S.). Gaarde og Huse: Elbæk\ Frederiksværk; Klode-Mølle^ Gd. med Andelsmejeri (Holdgaard); Julianehede (Over- og Neder-J.) med Skole og Missionshus (opf. 1901); Moselund (^det meste i Funder S.) med Torve-
Hids Herred. — Funder og Engesvang Sogne.
767
fabrik, Jærnbanest., Telegrafst. og Kro. Skyggehale, Huse; Ængesvanghuse. Engesvang Skiftespor med stor Tørvefabrik. Klosterlund^ Gd. og Huse. Engesvang S., een Sognekommune med Kragelund-Funder S., hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' Lægd 82b. Kirken tilhører Staten.
Kirken er opf. 1895-96 (indviet "/j 1897) af røde Mursten i romansk Stil (Arki- tekt: Frimodt Clausen) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Altertavle og Prædikestol af Egetræ; Alterbilledet er en Kopi af v. Dycks Christus paa Korset; Cementdebefont. To Lysekroner.
Omtr. paa Kirkens Plads har der i Middelalderen staaet en Kirke, der har været af hugne Granitsten (omtr. 53 F. lang, 20 F. bred) ; efter Sigende ere Stenene førte til Holgersdal eller Dalsgd. ved Kjellerup. I Tomten fandtes 1835 og 1837 to smaa Metalklokker og nogle Mønter fra Vald. Sejrs, Chrf, I's og Erik Menveds Tid; 1697 fandtes en Kælderruin og nogle Lertavler.
Om den tidligere Industri i Jæmudsmæltning af Myremalm, hvoraf der findes Lag saavel paa Karupfladen som længere mod O. og i Silkeborgegnen, minde Navne som Klode Mølle (Jærnet udsmæltedes i Kloder) og Malmhøj i Kragelund Sogn.
Hovlbjærg Herred.
Sogne: Sal, S. y68. — Gullev^ S. 770. — Hvorslev, S. yyo. — Gjerm'ng, S. 77/. — Vellev, S. 772. — Vejerslev, S. jys- ~ ^j'dt, S. 774. — Torsø, S. 773. — Hovlbjærg^ S. 776. — Granslev, S. 776. — Havrum, S. 778. — Sall, S. 77g. — Skjød, S. 780.
1901
deindholdet 39,597
ovlbjærg Herred, det sydøstligste i Amtet, begrænses mod V. og N. af Lysgaard og Middelsom Herre- der, mod 0. og S. af Randers
Amt (Galten Hrd.) og Aarhus Amt
(Sabro og Gjern Hrd.). Størst Ud- strækning fra V. til 0. er 3, fra N. til S. 2 Mil. Grænsen mod V. og N. dannes af Gudenaa; paa Nordøstgrænsen løber Gudenaas Biaa Lilleaa. Jor- derne ere bakkede og meget afvekslende, højest mod 0., hvor det Højdedrag, der danner Vand- skellet mellem Gudenaa og Lilleaa (højeste Punkt : Dejehøj, 345 F., 108 AL), ligger, samt ler- og sandmuldede og ret gode. Det har en Del Skov (i alt 3 864 Td. Ld.). Det hører til Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 17\/.jTd. Ld. paa I Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fla- Td. Ld. (3,c,6 D Mil, 218 Q Km.). Ager og
768 Viborg Aml.
Engs Har tk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2233 Td. Folke- tallet var Vs 1901 : 8311 (1801 : 3847, 1840: 4590, 1860: 6121, 1890: 8142). I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Lysgaard og Hids Herreder (undt. Skjod, der er Anneks til Lyngaa i Sabro Hrd.), i verdsl. Hens. høre Sal og GuUev S. under Lysgaard og Hids samt en Del af Hovlbjærg Herreds Jurisdiktion og Amtets 4. Forligskreds, Resten af Her- redet under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion og Aarhus Amts 3. For- ligskreds.
Hovlbjærg Hrd., i Vald. Jrdb. Haghælbiarghæreth, horte i Middelalderen til Aabo- syssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 558.
Der er talt knapt 500 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf kun omtr. 5 Dysser og Jættestuer, Resten Gravhøje), men henved ^/^ er nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; ^/jq 1900 vare 9 fre41yste. Monumenterne ere ret ligelig fordelte; flest kendes dog fra Sognene Vellev (omtr. 80), Ajdt (50), Skjød (45), Havrum og Gjer- ning (hvert 42), Granslev og V^ejerslev (hvert 40).
Sal Sogn omgives af Annekset Gullev, Vejerslev Sogn, Lysgaard Hrd. (Grønbæk og Hojbjærg S.) og Middelsom Hrd. (Vindum og Bjerring S.). Kirken, noget østl., hgger 2^2 Mil S. 0. for Viborg. De især mod 0. og S. 0. noget højtliggende og bakkede Jorder ere dels sandede, dels sand- muldede, særdeles gode. Gudenaa danner Grænsen mod S., V. og N. V. ; Frisholt (eller Onnstrup) Sø er 26 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Lande- vejen fra Bjerringbro til Ans.
Fladeindholdet 1896: 4258 Td. Ld., hvoraf 1585 besaaede (deraf med Rug 412, Byg 142, Havre 558, Boghvede 110, Bælgsæd 7, Spergel 36, Blands. til Modenh. 110, Grøntf. 48, Kartofler 74, andre Rodfr. 87), Afgræsn. 1100, Høslæt, Brak, Eng m.m. 570, Have 25, Skov 205, Moser 89, Kær og Fælleder 161, Hegn 18, Heder 375, Flyvesand 28, Veje og Byggegr. 72, Vandareal m. m. 30 Td. Kreatur hold 1898: 177 Heste, 770 Stkr. Hornkv. (deraf 482 Køer), 664 Faar, 369 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 156 Td.; 30 Selv- ejergaarde med 134, 71 Huse med 22 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse. Befolkningen, Vj 1901: 611 (1801: 276, 1840: 336, 1860: 518, 1890: 693), boede 1890 i 124 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 490 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 73 af Industri, 5 af Handel, 57 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Sal (1355: Salæ), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1881, PI. for 31 Lemmer), Sparekasse (opr. ^7i2 1866; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 69,609 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservcf. 2885 Kr., Antal af Konti 358) og Telefonst. Skibelund gaar de med Vand- og Vejrmølle. Vinkelhede, Huse. Hovedgaarden Orms trup har 4 P/4 Td. A. og E. Hrtk. og l'/g Td. Skovsk., 884 Td. Ld., hvoraf 400 Ager, 55 Eng, 240 Skov og Plantning, 26 So, 14 Gaardspl., Have m. m. og 89 under 10 Huse; til Gaarden horer godt Laksefiskeri i Gudenaa. Andre Gaarde: Brcdfwlt (iP/* Td. H.); Vinkelholm (8 Td. H.); Tinggd. Fær- gefarten over Gudenaa er nedlagt, da der 1879 er bygget en Bro ved Ans.
Hovlbjærg Herred. — Sal Sogn.
769
Sal S., een Sognekommune med Annekset, hører under Lysgaard m. fl. Herreders Jurisdiktion (Kjellerup), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 74. Lægd. Kirken tilhører Etatsr. Bruuns Enke,
Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod S. og Tilbygning mod N. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med 2 i den senere Middelalder indb. Hvælvinger, ere fra romansk Tid af Granitkvadre ; under Koret er Dobbeltsokkel. Syddoren og Korbuen ere bevarede. Dnn hvælv. Tilbygning, af Granitkvadre, er opf. i 18. Aarh. (paa Gavlen staar: JATR— EKA og 1756) som Gravkapel, der nedlagdes 1837; Vaabenhuset, omtr. fra s. Tid, er af Mursten og Bindingsværk. Over Skibets Vestgavl, hvorpaa: SDG og 1762, er opsat et lille Træspir. Altertavle i Renæssancestil; Prædikestol fra 1649, renov. 1763; Granitdøbefont. Series pastorum. I Korvæggen Ligsten over Niels Mikkelsen paa Ormstrup, f 1622, i Korgulvet Ligsten over Anne Elisab. Niim, f paa Ormstrup 1758. I Tilbygningens Vestmur er indsat en Ligsten med Kors og Navnet „Ingerth" i Runer. En anden Ligsten, med Kors, Figurer og Runeindskr., der har været indsat i Kirkegaardsdiget, er 1882 ført til Aarhus Museum (se Lo f ler, Gravst., PI. XI.)
Ormstrup (Worms- trup), der er opstaaet af to Torper, Ormstrup og Simenstrup eller Vestrup, ejedes 1344- 63 af Hr. Laurids Hvas, hans Efterleverske Fru Kirsten 1371, Sønnen Hr.LauridsH.,! 1430, g. 1. m, en Datter af Hr. Elef Elefsen, der bragte ham Dyrnæs og Dyrnæsfang med Lav- ind og mere Gods,der- næst med Fru Thore Eriksdatter Mus, der bragte ham Silkeborg med Gods. Af deres Børn blev Erik H. (f 1483) Eneejer, dernæst Enken Fru Kirsten Ormstrup
Jensdatter (feft. 1499),
Sønnen Jens Lange H. (f ca. 1503) og hans Hustru Fru Johanne Hansdatter fra Vindum. Deres Børn Erik og Anna H. solgte 1514-15 paa Grund af Gæld Ormstrup med Gods til Bispen af Viborg. O. kom efter Reform, til Kronen, som 1570 mage- skiftede den til Hans Johansen Lindenov, men fik den tilbage 1581. Fr. III overdrog 1649 O. til Rentem. Mogens Friis, der gav den Navnet Frisholt\ 1672 overdroges den (43, med Tiender og Gods i alt 600 Td. H.) af Mogens F. til hans Datter Mette, der ægtede Etatsr., Landsdommer C. Lindenov. Paa Aukt. efter hende 1733 købte Højesteretsprok. Andr. Lowsen F. (33, 36 og 233 Td. H.) for 14,æ0 Rd., men solgte den atter 1737 for 14,000 Rd. til Hans Rosborg til Haraldslund (f 1752), som 1750 overdrog den til Sønnen H. T. R. (f 1779), hvis Enke Anna Wassard ægtede Kam- merr. Niels Ferslev, der 1799 solgte F. for 71,500 Rd. til Ritmester H.G.Halling (t 1839); denne solgte Gaardene til Fæsterne, oprettede Parceigaardene Bredholt (1807), Gudenlund, Tinggd. m. fl. og lod Skovene omhugge. 1840 købtes F. for omtr. 80,000 Rd. af cand. phil. G. Ipsen, 1844 af Johs. Bruuns Enke fra Bruunshaab, der 1845 solgte den (uden Kirke) for 75,0vX) Rd. til G. Barner. Derpaa ejedes den af Schonheider, der 1855 solgte den for 1 15,000 Rd. til cand. med. Sandholt, som 1865 afhændede den for 128,000 Rd. til A. Buchwald, efter hvem den 1888 gik over til den nuv. Ejer, Hofjægerm. H. Estrup, der 1890 gav Gaarden dens gamle Navn Ormstrup. — Hoved- bygningen, 1 Fløj af røde Mursten i 1 Stokv. med Kvist og Kældere og frem- springende Gavle, er opf. 1867 paa den gamle Bygnings Plads (Hovedfloj i 1 Stokv. og to Sidefløje, alt af Egebindingsværk). En Bjælke, med Indskr. og Aarst. 1733, fra den gml. Bygning sidder nu i den østl. Bindingsværks Staldlænge. (Se F. Hvass, Saml. af .Mcdd. om Pers. og Familier af Navnet Hvass III, og Saml. til j. Hist. VII S. 201 flg.). Trap: Danmark, 3. Udp. IV. 40
^^ij^-^j-. 'v, - ^^j^^'i^^i'&så.
770 Viborg Amt. *
Litt.: y, Christensen, Beskr. over S. og Gullev Sogne, i Saml. til j. Hist. X S. 128 flg. Se ogsaa VII S. 203 rtg.
Gullev Sogn, Anneks til Sal, omgives af dette. Vejerslev og Gjerning Sogne samt Middelsom Hrd. (Bjerring og Hjermind S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^2 Mil S. 0. for Vi- borg. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede, gode mod S. og 0. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 2682 Td. Ld., hvoraf 1118 besaaede (deraf med Rug 276, Byg 186, Havre 514, Boghvede 21, Bælgsæd 9, Blandsæd til Modenh. 7, Grentf. 20, Kartofler 41, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 690, Heslæt, Brak, Eng m. m. 529, Have 18, Skov 52, ubevokset 5, Moser 71, Kær og Fælleder 81, Heder 66, Veje og Byggegr. 50 Td. Kreaturhold 1898: 171 Heste, 710 Stkr. Hornkv. (deraf 420 Køer), 602 Faar, 389 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 124 Td.; 33 Selvejergaarde med 102, 79 Huse med 22 Td. Hrtk. og 20 jordlese Huse. Befolkningen, V» 1901: 728 (1801: 216, 1840: 325, 1860: 412, 1890: 646), boede 1890 i 124 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 50 levede af immat. Virksomh., 414 af Jordbr., 118 af Industri, 24 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks. og 12 af deres Midler.
I Sognet Byerne: CwZ/^z; (1355 : Guthelef, 1406: Gudhløff) med Kirke, Skole (ny Skole under Opf. paa G. Mark) og Missionshus (opf. 1898); Bøge- skov ; Nødddund med Skole og Andelsmejeri. Kraghede og Bøjiderskoz\ Huse.
Gullev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 7 5. Lægd. Kirken tilhorer Etatsr. Bruuns Enke.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis, alt med Bjælkeloft (Apsis har vistnok oprind), haft Halvkuppelhvælv.), ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Enkelte oprindl. Vinduer og begge Dore ere bevarede; Nordd. er tilmuret, Sydd. har Tympanon med indhuggede Figurer, Senere opf. er Vaabenhuset, af Mursten; et Træspir paa Ski- bets Vestgavl er opf. 1769. Altertavle og Prædikestol fra 1769, forfærdigede af Math. Ulrichsen Sartz, med Malerier. Granitdebefont med Dobbeltløver m. m. I Ski- bet to Ligsten over Christen Christensen i Bøgeskov (lagt 1653) og over hans Søn.
To „Søstre" Fru Maren Christensdatter og Kirsten Olufsdatter gav 1396-97 en Gaard Gndløffskoff til Tvilum Kloster i Sjælegave. — I Gullev Bakke har der været en Sundhed skil de.
Litt.: se under Sal Sogn.
Hvorslev Sogn omgives af Annekset Gjerning, Ajdt og Vellev Sogne samt Middelsom Hrd. (Vinge S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil 0. S. 0. for Viborg. De højt- liggende, meget bakkede Jorder (Loddenhoje, 294 F., 92 M.) ere sandede og sandmuldede. Hvorslevgaard Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3240 Td. Ld., hvoraf 1285 besaaede (deraf med Rug 286, Byg 237, Havre 580, Boghvede 12, Blands. til Modenh. 11, Grøntf. 33, Kar- tofler 43, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 703, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 618, Have 22, Skov 185, ubevokset 6, Moser 55, Kær og Fælleder 89, Heder 187, Veje og Byggegr. 86, Vandareal m. m. 2 Td. Kreatur hold 1898: 255 Heste, 903 Stkr. Hornkvæg (deraf 515 Koer), 825 Faar, 484 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 38 Selvejergaarde med 146, 1 Fæstegd. med 2, 66 Huse med 18 Td. Hrtk. og 24 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 820 (1801: 291, 1840: 339, 1860: 474, 1890: 730), boede 1890 i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomh., 378 af Jordbrug, 192 af Industri, 38 af Handel, 6 af Skibsfart, 61 af forsk. Daglejervirks., 24 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
Hovlbjærg Herred. — Gullev, Hvorslev og Gjerning Sogne. 7 7 I
I Sognet Byerne: Hvorslev (1355: Hoslef, 1497 : Horsloff) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899) og Sparekasse (opr. --^/g 1872; 373 1899 var Spar. Tilgodeh. 40,285 Kr., Rentef. 3V2 pCt., Reservef. 3932 Kr., Antal af Konti 238); Amstrup; Aldrup\ Vidsirup med Skole. En Del af Ulstrupbro (Resten i Vellev S.) med Skole, Lægeboiig, Handels- etabl., Gæstgiveri m. m. Hvorslev gd. Hagens trup Vandmølle.
Hvorslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsen- borg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 92. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit og Fraadsten (sidste især i Hjernekvadrene). I den senere Middel- alder opfertes Taarnet, af Mursten med hvælv. Underrum, ligesom Skib og Kor overhvælvedes. Ved en uheldig Restauration 1869 fik bl. a. Taarnet et højt Spir, og Taarnrummet, hvis Hvælving nedtoges, blev Forhal, idet et Vaabenhus mod S. blev nedbrudt, og Sydportalen, med Halvsejler af Fraadsten, fjernedes. Altertavle, fra 1651, og Prædikestol i Renæssancestil; den sidste, med Aarst. 1650 og Oluf Parsbergs og Karen Kruses Vaabn., bæres af en Figur, Maria med Barnet, der er en Rest fra kat. Tid. Granitdebefont med Levefigurer og Mandehoveder. Lysekrone, skænket 1731 af Præsten Amdi Blichfeld og Hustru. I de sidste Aar er der fundet Kalk- malerier i Koret og i to Alternicher paa Siderne af Korbuen (restaur. 1899 af Kunst- maler Rothe).
Jens Pabe pantsatte 1388 Hotzløffgaard til Niels Madsen, som kaldes Fod, og 1489 blev den af Peder Hoffmand tilskedet en Jens Madsen. — Aldrupgaard havde 1770 16 Td. H. og laa under Grevsk. Frijsenborg. — Vidstrup maa være det Wytyesthorp, der nævnes 1355 som et Sogn i Hovlbjærg Hrd.
Paa Præstegaardens Mark har der været en hellig Kilde.
Gjerning Sogn, Anneks til Hvorslev, omgives af dette, Ajdt, Vejerslev og Gullev Sogne samt Middelsom Hrd. (Hjermind og Hjorthede S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^/^ Mil 0. S. 0. for Viborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. En Del Skov (Kirkesk., Nørrekrog). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3766 Td. Ld., hvoraf 1572 besaaede (deraf med Rug 353, Byg 300, Havre 717, Boghvede 9, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenhed 37, Grentf. 28, Kartofler 36, andre Rodfr. 86), Afgræsn. 721, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 838, Have 23, Skov 277, Moser 37, Kær og Fælleder 72, Heder 61, Flyvesand 44, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 279 Heste, 1042 Stkr. Hornkvæg (deraf 622 Keer), 770 Faar, 584 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 190 Td.; 41 Selvejergaarde med 162, 1 Fæstegd. med 3, 61 Huse med 20 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 676 (1801: 323, 1840: 451, 1860: 592, 1890: 636), boede 1890 i 1 18 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 434 af Jordbr., 96 af Industri, 15 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjerning med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Danstrup-, Tind med Molle; Bor r ids 0 (1467 og 76: Borris) med Fattiggaard (opr. 1879, PI. for 30 Lemmer) og Forsamlingshus. Stærkjær- gaar de (1399: Starkier) med Teglværk. Hesselbjærggaarde. Bundgaard (IOV2 Td. H.), Borridsølund, Gd. (8 Td. H.).
Gjerning S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.* 91. Lægd. Kirken tilhorer Grevsk. Frijsenborg.
49*
7 72 Viborg Amt.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og Kor mod Apsis erc fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Taarnet, af rode Mursten i Munkeskifte med enkelte Granitkvadre og hvælvet Underrum, er opf. i den senere Middelalder, da ogsaa Kirken overhvælvedes. Kirken er restaur. 1854 og 1869; i sidstn. Aar tilmuredes de sidste oprindl. Vinduer, Vaa- benhuset, af Mursten, opfortes, og Apsis' Halvkuppelhvælv. erstattedes med et fladt Loft, m. m. Altertavle fra 1869 med Thorvaldsens Ch ristus i Gibs; Alterkalk fra 1580, skænket af Provst Jak. Thuresen. Prædikestol i Renæssancestil. Lille Granitdobefont med Bladornamenter og Dyrefigurer. Klokke fra 1503, støbt af Gerhardus de Won. Ved en Restaur. 1900 fandtes Kalkfarvedekorationer paa Hvælvingerne.
Digsgaard i Gjerning og Tregaard i Tind nævnes 1432. — Hesselbjærggaard ejedes 1391 af Hr. Claus Krumpen og 1425 af Enken Sophie Olufsdatter, men fra sidstn. Aar kendes ogsaa et Hr. Thomes Jensens Skodebrev paa H. og Michelstrup. 1461 skrev Stig Vesteni sig til H. (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 43 flg.). — Stær- kjær blev 1399 af Hagen Tygesen pantsat til Hr. Elef Elefsen, der 1404 oplod Pantet til Elof Jensen, som 1419 skødede det til Aarhus Bisp, der samtidig fik Skøde derpaa af en vis Niels Pallesen og af Peder Lykke, der kort forinden havde købt Ejendomsret i S. af Henrik Langelow. Efter Reform, kom S. ind under Kronen (se Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 35 flg.).
Ved Danstrup er der fredlyst 3 Gravhøje. — Ved Gjerning har der været en hellig Kilde.
Vellev Sogn, det største i Herredet, omgives af Hovlbjærg, Ajdt og Hvorslev Sogne samt Middelsom Hrd. (Vinge og Langaa-Torup S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, og Randers Amt (Galten Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa. Kirken, noget vestl., ligger 3^2 ^^il 0. S. 0. for Viborg og 2^/4 Mil S. V. for Randers. De højtliggende, især mod N. bakkede Jorder (mod S. Dejehøj, 345 F., 108 M.) ere mod N. til Dels sandede, med Enge langs Gudenaa, i øvrigt lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 4848 Td. Ld., hvoraf 2144 besaaede (deraf med Rug 457, Byg 411, Havre 821, Boghvede 8, Bælgsæd 14, Blands. til Modenh. 182, Grøntf. 17, Kartofler 32, andre Rodfr. 201), Afgræsn. 1176, Høslæt, Brak, m. m. 903, Have 41, Skov 153, ubevokset 8, Moser 78, Kær og Fælleder 102, Hegn 9, Heder 124, Veje og Byggegrunde 108Td. Kreaturhold 1898; 375 Heste, 1581 Stkr. Hornkv. (deraf 938 Køer), 941 Faar, 791 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 299 Td.; 64 Selvejergaarde med 268, 114 Huse med 30 Td. Hrtk. og 76 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901: 1064(1801: 483, 1840: 636, 1860: 761, 1890: 1036), boede 1890 i 195 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomh., 672 af Jordb.«-., 6 af Gartneri, 164 af Industri, 46 af Handel, 64 af forsk. Daglejer virks., 33 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Velltv med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 9/2 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 64,432 Kr., Rentef. 3^^ pCt., Reservef. 5963 Kr., Antal af Konti 336) og Andelsmejeri; Enslti^\ Tosirup med Skole, Forsamlingshus og Molle. Kovdalgaarde. Hovedgaarden Østergaard, under Grevsk. Frijsenborg (s. d.), har 29 Td. H., 485 Td. Ld., hvoraf 60 Eng (en Del i Hovlbjærg S.), Resten Ager. Præstegaar d en har 11 Td. H., 90 Td. Ld. Andre Gaarde: ChristianshoU (Skovfogedgd.), Sophienlund med Kalkværk, Sparrtgd., JuelliiTid, ffolmgd., Ilolmris, Grev- haven , Friishæk, Vindbjærg, Afosegd., VtlltVgd. (for Kraghedigd.), Over- Aarup Vandmølle. Aabrohus Kro ved Broen over Gudenaa.
Vellev S., en egen Sognekommune, horer under Frijscnborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folkctingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 93. Lægd. Kirken tilhorer Grevsk. Frijsenborg.
Den ret anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og
Hovlbjærg Herred. — Gjerning, Vellev og Vejerslev Sogne. 7 73
Kor ere fra romansk Tid, væsentlig af Fraadsten, dog ogsaa af Granitkvadre, raa Granit og Al, paa Granitsokkel. Nogle oprindl. Vinduer og begge Døre ere beva- rede (tilmur.). I den senere Middelalder overhvælvedes Kirken, og Taarnet, af rede Munkesten med hvælv. Underrum, tilfojedes. 1863 genopbyggedes dets overste Del, der var falden ned for længe siden, og fik Spir, og Underrummet blev Forhal, idet et Vaa- benhus mod S. nedbrodes. Nyt Alter med et Maleri fra 1864 (Christus i Getsemane) af Th. Jensen. Prædikestol i Renæssancestil fra 1633. Granitdøbefont med Lover og Menneskefigurer. Orgel fra 1892. Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Af Ligsten, der 1863 indmuredes i Forhallen, nævnes en over Præsten Peder Hansen Randers, t 1651, og Hustru, og en over Herredsfoged Lars Jensen Leth, f 1600, og Hustru. Klokke fra 1393, stammende fra Nederlandene. Paa Korvæggen er der 1898 fundet Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 13. Aarh. (restaur. af Rothe), paa Skibets Væg et Kalkmaleri af St. Christoffer.
Østergaard ejedes 1460 af Eggert Vesteni, der med sin Hustru Eline Jensdatter endnu 1497 skrev sig til den, skønt han alt 1494 havde skødet den til Axel Lagesen Brok; men Hr. Axel havde undt ham Gaarden i Leje. 1501 tilhørte den Mogens Gøye, 1552 Fru EUine Goye, men var beboet af en Bonde; en flg. Ejer Hans Johan- sen Lindenov mageskiftede den til Kronen; 1662 tilhørte den (22 Td. H.) Mogens Friis, der lagde den under Grevskabet. — Bygningerne, af Grundmur, ere opf. 1839-41.
I Sognet synes at have ligget en Ejendom Vellevholm, der 1333 ejedes af Ebbe Galt og endnu nævnes 1512. — I en lavtliggende Eng ved Gaarden Holm har ligget en større Gaard, ^Holm Kloster^ ell. „Herregaarden** ; dens ligesom Broens og Gra- venes Plads ses endnu; ved 1870 fandtes endnu Grundsten og Murrester. — Et Bygge- sted Bjørns trup nævnes 1472.
Ved Tostrup er der fredlyst 1 Gravhøj. — Ved Vellev ligger den forstyrrede Tinghøj, hvor der skal have været holdt Ting. — Ved „Holm Kloster'* har der været en søgt hellig Kilde; en græsklædt Plet viser dens Plads; i Mands Minde ere syge Børn badede i den og Pengestykker henlagte ved den.
Vejerslev Sogn, eet Pastorat med Ajdt og Torsø, omgives af Ajdt, Gjerning, Gullev og Sal Sogne samt Lysgaard Hrd. (Grønbæk S.) , fra hvilket det skilles ved Gudenaa, og Aarhus Amt (Gjern Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaas Biaa Gjelaa. Kirken, noget sydl., ligger 374 Mil S. 0. for Viborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere muldede og lerblandede. Gennem Sognet løber Borre Aa^ Biaa til Gudenaa. En Del Skov (Bosk., Boballe Sk., Vejerslev Krat, Borre Sk.).
Fladeindholdet 1896: 2825 Td. Ld., hvoraf 1051 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 231, Byg 234, Havre 487, Blandsæd til Modenhed 19, Grontf. 18, Kartofler 15, andre Rodfr. 43), Afgræsn. 522, Høslæt, Brak, Eng m. m. 550, Have 20, Skov 492, ubevokset 27, Moser 8, Kær og Fælleder 33, Heder 20, Veje og Byggegrunde 84, Vandareal m. m. 17 Td. Kreatur hold 1898: 193 Heste, 730 Stkr. Hornkv. (deraf 485 Køer), 467 Faar, 296 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 130 Td.; 27 Selvejergaarde med 100, 1 Fæstegd. med 1, 48 Huse med 13 Td. Hrtk., 12 jordløse Huse. Befolkningen, Va ^'^^' 518 (1801: 218, 1840: 229, 1860: 333, 18<K): 485), boede 1890 i 87 Gaarde og Huse; Erhvervl890: 16 levede af immat. Virksomh., 366 af Jordbr., 66 af Industri, 10 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vejerslev (1203: Witherslef, 1345: Wettersleff, 1355: Wythyesløf, 1493: Veyersleff) med Kirke, Præstegd., Skole og For- samlingshus. Borre med Skole og Forsamlingshus. Vejershvgaard\ An gaard. Kaivads Vandmølle.
Vejerslev S., een Sognekommune mei Annekserne, horer under Frijsen- borg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsen- borg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folkctingskr. samt 5. Ud- skrivningskr.* 90. Lægd. Kirken tilhorer Grevsk. Frijsenborg.
Kirken, 85 F. lang og 28 F. bred, bestaar nu kun af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Korsarm mod N. Skib og Kor ere opf. i romansk Stil af Kvadre, væsentlig
PMP
774 Viborg Amt.
af Granit, dog ogsaa af Al, og have haft Apsis. I den senere Middelalder crc vistnok to hvælvede Korsarme tilfojede , ligesom Koret har faaet Krydshvælving, medens Skibets vestlige Del har beholdt sit flade Loft. Maaske har den estlige Side af Korsarmene haft smaa Apsidcr, idet der paa den tilbagestaaende nordl. Korsarms Ostmur ses en dobbelt Rundbue. Flest Spor af Bygningens ældste Arkitektur findes paa Nordsiden, idet her ses flere oprindl. Vinduer og Norddoren, afsluttet med en dobbelt Bue (tilmur.), ligesom Koret og Korsarmen her have Sokkel med Skraakant. Korsarmen har stor Rundbue ind til Skibet; paa den ene Kragsten en Slangefigur. I D. Atl. (IV S. 427) omtales en af Chr. Friis 1713 foretagen Restauration, ved hvil- ken Apsis og den sydl. Korsarm ere nedbrudte. Ved en Restauration 1854 ommuredes Skibets Sydside med rode Mursten, og et Rum afskildredes i dets Vestende, og over dette opfertes 1875 et Taarn af rode Mursten, med slankt Spir, og Taarnrummet gjordes til Forhal med Indgang i V., idet et Vaabenhus mod S. nedbredes (der var for et lille Træspir paa Vestgavlen) ; tillige forsvandt Vestgavlens Lisener (af Al- kvadre). Altertavle i Renæssancestil fra 1595. Prædikestolen, i Barokstil, er skænket 1717 af Skipper Niels Pedersen Borre af Randers (forlist 1717). Den gamle, oprindl. Granitdebefont, der for kort Tid siden fandtes i et Stendige vgd Fattighuset, benyttes nu (en yngre Granitdobefont, for Præstegaardens Have, er nu i Skorup Kirke). Epi- tafium over Præsten Anders Vinding, f 1682. I Kirken to Ligsten fre iX Aarh., begge med Korsstav og Indskr., den ene over „Petrus" (se Løffler^ Gravst., PI. III), den anden over „Margareta" (se Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 93 flg.). I Kirken en Runesten fra omtr. 1150 med Indskriften: „Iver huggede disse Runer over sin Broder Skalme".
Ved Kirken har i den tidlige Middelalder staaet Vejerslez> Munkekloster, af uvis Orden. Det nævnes kun i 1203, da der forekommer som Underskriver af et Dokum. en Abbed Ingemar. Snart efter maa det været ophævet; Munke og Jordegods ere mu- lig overforte til det nærliggende Alling Kloster (se S. 760), der i alt Fald kom i Besiddelse af Vejerslev By og Kirke (at V. Kloster, som formodet, først er nedlagt ved 1350, skyldes en urigtig Tydning af de to ovenn. Ligsten med Navne, paa Kirkegaarden). I Slutn. af 18 Aarh. skal der være fundet Fundamenter af Klosteret. En Brønd og et Kær tæt S. V. ved Byen bære endnu Navn efter det.
Nær ved det Sted, hvor Borre Aa falder i Gudenaa, ligger Voldstedet llenshorg (80x30 F.), hvor der i 18. Aarh. skal være fundet Mursten. Borgen skal i sin Tid have været beboet af en Herremand Erik Staale, som siges at have hjulpet til ved Kirkens Opførelse. — Bjergsgaard i „Borg" blev 1345 skødet til Alling Kloster af Mikkel Thomesen. Maaske er den den samme som den Borregaard (Avlsgaard til Uensborg?), som Gotskalk Rostrup 1407 skødede til Bisp Bo i Aarhus, og som 1530 blev tildømt Alling Kloster. For øvrigt laa ogsaa i Sognet en Brendegaard, som Bisp Bo 1407 købte af Hr. Elef Elefsen, og som atter nævnes 1443.
I Sognet har der ligget to Byer Knuhdnip og Sønderby, der skulle være lagte øde under Pesten 1350, og hvis Jorder siden lagdes ind under Vejerslev By.
Litt.: y. Christensen, V. og Ajdt Sogne, i Saml. til j. Hist. VI S. 281 flg.
Ajdt Sogn, Anneks til Vejerslev, omgives af dette, Aarhus Amt (Gjern Hrd.), det andet Anneks Torsø, Havrum, Hovlbjærg, Vellev, Hvorslev og Gjerning Sogne. Kirken, noget sydvestl. , ligger 3^2 Mil S. 0. for Viborg og 3 Mil S. V. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2103 Td. Ld., hvoraf 924 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 180, Havre 441, Blandsæd til Modenhed 11, Grontf. 14, Kartofler 21, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 519, Høslæt, Brak, Eng m. m. 415, Have 12, Skov 134, Moser 26, Kær og Fælleder 19, Heder 10, Veje og Byggegr. 43 Td. Krcaturhold 1898: 180 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 400 Køer), 472 Faar, 357 Svin og 3 Geder. .Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 116Td.; 31 Selvejcr- gaarde med 84, 4 Fæstegd. med 12, 66 Huse med 16 Td. Hrtk. og 19 jordlose Huse. Befolkningen, Va l'-^-^l: 529(1801: 252, 1840: 274, 1860: 383, 1890: 553), boede 1890 i 109 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 350 af Jordbr., 96 af Industri, 8 af Handel, 34 af forsk. Daglejcr- virks., 21 af deres .Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ajdt (Ajgt; 1425: Akthe) med Kirke, Skole, Fattiggaard (paa Marken, opr. 1869, PI. for 20 Lemmer), Lægebolig,
Hovlbjærg Herred. — Vejerslev, Ajdt og Torso Sogne. 775
Købmandshdl., Kro og Telefonst. ; Astrup \ Mondrup (1435: Mumdrup): Tungelund.^ Ajdthede^ Huse. Salpe/erhus, Gd.
Ajdt S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse, samt 5. Udskrivningskr.* 89. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding samt Vaabenhus. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælving, ere fra romansk Tid af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibets vestl. Del, af Munkesien, er Rest af et i den senere Middelalder opf. Taarn. Ved en Restauration 1856 erstattedes et Vaaben- hus mod S. af et nyt mod V. Nye Ombygninger 1878, 1885 og 1886, sidste af Prof. Walther, da bl. a. Vaabenhuset, af rode Mursten i romansk Stil, opfortes. Eet Vindue i Apsis, Kirkens bedst bevarede Parti (med Granitgesims), findes endnu; de tilmurede Døre spores. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1601, med et Maleri fra 1857 (Christus indvier Brødet) af T. M. Jensen. Prædikestolen er skænket 1659 af Tim Klausen Salpetersyder (fra Salpeterhus, hvor han havde anlagt et Salpeterværk). Granitdøbefont.
Jens Pedersen, som kaldes Lille Munk, af Tungelund nævnes 1407.
Ved Tungelund er der fredlyst 2 Gravhøje.
Litt. : se under Hovedsognet.
Torsø Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Vejerslev, omgives af det andet Anneks Ajdt, Havrum og Sall Sogne samt Aarhus Amt (Gjern Hrd.). Kirken, noget nordl., ligger 3^/^ Mil S. 0. for Viborg og 3 Mil S. V. for Randers. De især mod N. højtliggende og noget bakkede Jorder (Brunhøj, 302 F., 95 M.) ere sandede og sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 1369Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Rug 149, Byg 136, Havre 305, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 13, Kartofler 9, andre Rodfr. 55), Afgræsn. 324, Høslæt, Brak, Eng m. m. 277, Have 10, Moser 4, Kær og Fælleder 22, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 136 Heste, 488 Stkr. Hornkv. (deraf 332 Koer), 276 Faar, 296 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 86 Td.; 20 Selvejergaarde med 73, 36 Huse med 13 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1^1- 309 (1801: 133, 1840: 170, 1860: 238, 1890: 316), boede 1890 i 57 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomh. , 242 af Jordbrug, 46 af Industri, 6 af forsk. Daglejervirks. og 16 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Torsø (1433: Thorsoe) med Kirke, Skole, For- samlingshus og Mølle; Fiitting. Gaarden 7orsøhcnd hav IS^I^ Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 5^2 Eng> - Hede, Resten Ager. Torsøgd, med Fællesmejeri. Torsø Vandmølle og Vejrmølle.
Torsø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Udskrivningskr.' 88. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis, med Halvkuppelhv., ere fra romansk Tid, oprindl. af Al og Fraadsten, men ved Ombygninger i ny Tid er Materialet til Dels erstattet af Mursten, ligesom dens oprindl. Stil er forsvunden, navnlig ved en Restauration 1867, da Apsis fik fladt Tag i Stedet for det tidligere spidse, Skib og Kor fik Ge- sims af rode Mursten og Gavlkamme, og et Vaabenhus nedbrodes. Bedst bevaret er Apsis, med Lisener, der foroven ere forbundne ved fladtrykte Buer. Enkelte oprindl. Vinduer og Norddøren ses (tilm.). Taarnet (til Dels ombygget 1898), af røde Munkesten, med hvælv. Underrum, der nu er Forhal, er opf. i den senere Middelalder. Altertavle, med Udskæringer, og Prædikestol i Barokstil. Granitdobefont.
Torselund har tidligere været en adelig Gaard, til hvilken Claus Steen nævnes 1486. Den ejedes indtil 1833 af Grev Frijs-Frijsenborg, nu (fra 1888) af J. Black.
Ved Torsø er der fredlyst 2 Gravhøje.
Torso var Anneks til Sall, indtil det *2/, 1673 annekteredes til Vejerslev.
776 Viborg Amt.
Hovlbjærg Sogn omgives af Annekset Granslev , Havrum , Ajdt og Vellev Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 4^/4 Mil 0. S. 0. for Viborg og 2 Mil S. S. V. for Randers. De hojtliggende, noget bakkede Jorder ere lerede, med Enge ved Lilleaa. En Del Skov (Hovlbjærg Sk., Klostersk., Valborg Hegn). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg og Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 3670 Td. Ld., hvoraf 1169 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 232, Byg 251, Havre 528, Blandsæd til Modenhed 20, Grentf. 18, Kartofler 15, andre Rodfr. 100), Afgræsn. 605, Høslæt, Brak, Eng m. m. 597, Have 21, Skov 984, Heder 74, Moser 29, Kær og Fælleder 89, Veje og Byggegr. 93, Vand- areal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 211 Heste, 824 Stkr, Hornkv. (deraf 508 Køer), 509 Faar, 420 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 230 Td.; 41 Selvejergaarde med 203, 1 Fæstegd. med 2, 66 Huse med 12 Td. Hrtk. og 43 jordløse Huse, V5 i Eæste og Leje. Befolkningen, »/a 1901: 709 (1801: 391, 1840: 427, 1860: 521, 1890: 607), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 355 af Jordbr., 109 af Industri, 17 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hovlbjærg (1231: Haghalbearg, 1467 : Hoffuelbierg), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1877; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 20,358 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1300 Kr., Antal af Konti 165), Købmandshdl. og Tele- fonst. ; Kongsirup ; Hagsholni ; Bøstrup med Andelsmejeri og Mølle. Tjær- bæk, Gde., med Andelsmejeri; Frishind, Gde.
Hovlbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsen- borg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsen- borg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskriv- ningskr.* 94. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælke- loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. 1 den senere Middelalder tilføjedes det store Taarn, af Granit og røde Mursten i Munkeskifte, med Pyramidetag fra nyere Tid og hvælv. Underrum, der nu er Forhal, efter at et Vaabenhus mod S. var nedrevet 1863. Koret blev 1599 udvidet og hvælvet af Manderup Parsberg ifl. en Indskrift (Kalkmaleri) i Forhallen. Ved en Restaur. 1890 (Arkitekt: C. Kiilsgaard) er Koret atter ombygget og ligesom hele Kirken bragt tilbage til sin oprindl. Skikkelse. Anselig Altertavle, i Renæssancestil med to Sidefløje og Malerier, fra 1598, og Prædikestol, skænkede af Manderup Parsberg og Hustru, hvis Navne og Vaabn. tindes saavel paa disse som paa Alterstagerne og de øverste Stolestader. Granitdøbefont med Dobbeltløver. De oprindl. Døre ses udv. som Blindinger, i den nordl. Ligsten over J. Mikkel og Hustru fra 1609. Lysekrone, skænket af Grevinde Frijs-Frijsenborg ved Kirkens Indvielse 1890.
Hagsholm var før en Hovedgaard, der 1549 tilhørte Laurids Vestcni og derefter Brødr. Chrf. og Erik Vesteni, med hvilken sidste Familien uddøde 1607. Han solgte Gaarden til Manderup Parsberg; dennes Brodersøn Oluf P. (f 1661) arvede den og derefter hans Datter Anne Cathr. P., g. m. Generalkrigskonun. Otto Pogwisch, der 1662 skødede H. til Mogens Friis, som nedbrød den og lagde Godserne under Frij- senborg. Tæt S. for Hagsholm By ses Voldstedet af Hagsholm, en firkantet Borg- banke, omgiven af en bred, dyb Grav. Efter de endnu værende Rester af Grund- sten af Ydermurene har Gaarden været i 4 Floje, hver omtr. 1 20 F. lang. \)fii\ sydl. Fløj, vistnok Hovedfløjen, havde mod S. V. et rundt Hjornctaarn, og paa Midten, ind mod Gaarden, havde baade den og Veslfløjcn et Taarn. Midt gennem Nordfløjen gik Porten,
Granslev Sogn, Anneks til Flovlbjærg, omgives af dette, Havrum og Skjød Sogne samt Aarhus Amt (Sabro Hrd.) og Randers Amt (Galten Hrd.). Kirken, noget sydl., ligger 4V2 ^^il O. S. 0. for Viborg og 2V4 MH S. S. V.
Hovlbjærg Herred. — Hovlbjærg og Granslev Sogne.
777
for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere lerede. En Del Skov (Birkebakker, Hestehave, Østervoer, Søndervoer, Hasager Sk. m. m.).
Fladeindholdet 1896: 3041 Td. Ld. , hvoraf 1145 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 197, Byg 200, Havre 441, Blandsæd til Modenh. 99, Grontf. 37, Kartotler 16, andre Rodfr. 144), Afgræsn. 548, Høslæt, Brak, Eng m. m. 505, Have 30, Skov 592, ubevokset 45, Moser 40, Kær og Fælleder 53, Heder 5, Veje og Byggegr. 76 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 846 Stkr. Hornkvæg (deraf 559 Køer), 391 Faar, 497 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 225 Td.; 33 Selvejergaarde med 188, 3 Fæstegd. med 13, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse, over Va i Fæste og Leje. Befolknin- gen, Vj 1901: 540 (1801: 388, 1840: 392, 1860: 516, 1890: 599), boede 1890 i 113 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 363 af Jordbr., 3 af Gartneri, 106 af Industri, 13 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Granslev med Kirke, Skole, Fattiggaard (paa G. Mark, opr. 1879, PI. for 20 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1896), Spare-
Bidstrup.
kasse (opr. 1889; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 9361 Kr., Rentef. 4 pCt";, Reservef. 525 Kr., Antal af Konti 70) og Vandmølle; Kmid^tnip; Vrangs- irup. Rosenlund, Ode. Hovedgaarden Bidstrup, under Stamhuset af s. Navn, har 57V4 Td. Hrtk., omtr. 1500 Td. Ld., hvoraf 125 Eng, omtr. 950 Skov, Resten Ager; under Stamhuset drives 2 Vandmoller — Røde- og Voer M. — og en Afbyggergd. ; desuden hører dertil af Fæste- og Arvefæstegods i alt 58^4 Td. H., i Granslev, Skjød, Hclstrup, Laurbjærg og Lyngaa Sogne*).
Granslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.' 9 5. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Bidstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapol mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I 1766 lod Justitsr. H. H. de Lichtenberg Kirken næsten helt ombygge
•) Til Stamhuset Bidstrup hofcr ifl. Statskalenderen I93i|a Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 631;,, indtat;ct til Skov loi/j, Bondor<;ods 43, Kirke- og Kongetiende 72 Td.fi Bankaktier a:00Kr., i Kideikommiskapitaler omtr. 703,000 Kr.
778 Viborg Amt.
og tilføjede Taarnct, med Kuppel og Spir, Vaabcnhuset og Kapellet, alt af rode Mursten i Rokokostil, samt overhvælvede Koret; Skibet har fladt Loft. Doren ind til Kapellet er tilmuret 1879, og den Lichtenbergske Begravelse er nu paa Kirke- gaarden. Altertavle i Renæssancestil fra 1642. Prædikestol som Alteret. Granitdøbe- font med Dobbcltlovcr. Stolestader med Lichtenbergernes Vaaben. Paa Kirkegaarden en middelalderlig Ligsten med en kvindl. Figur med et Kors i Haanden.
Bidstrup nævnes 1345 og tilhørte 1347 Peder Jensen (Galsky t), siden Hr. Jens Falk til Vallø, med hvis Datter Kirsten den kom til Hr. Henning Podebusk og saa til Hans Eriksen 1461, g. m. Marine Henningsdatter Podebusk. Han solgte den til Oluf Sommer. Derefter tilhørte den Rigsr. Preben Podebusk og kom ved Giftermaal til Familien Gyldenstierne, nemlig Axel G. til Tim (f 1603), Søn Knud G., dennes Søn Arild G. og hans Broder Axel G., hvis Enke Christence Lindenov endnu ejede B. (33 Td. H.) 1662, men siden aftraadte den til sin Datter Ollegaard G., der bragte den til sin anden Mand, den bekendte Kaj Lykke; Fru Ollegaard boede til sin Død (1694) paa B., som derefter tilfaldt hendes Datter af 1. Ægteskab Sophie Am. Friis (f 1696), der bragte den til sin Mand Generallieutn. Joh. Rantzau ( f 1708). Hans Datter Christiane Barbara R. bragte B. til Oberst Verner Parsberg (f 1719), efter hvis Død Enken 1721 solgte Gd. og Gods (55, 18, 353, i alt 450 Td. H.) til Etatsr. og Landsdommer Mathias de Poulson; efter hans Død 1729 tilfaldt B. hans Svigersønner, af hvilke Oberst Anders Vinding 1732 udkøbte sine Medarvinger, men 1749 solgte B. til Etatsr. Gerh. Honnens de Lichtenberg (adlet 1739), der under ^/^ 1763 fik B. (55, 70, 513 samt Kirke- og Præstegæsteri 25 Td. H.) oprettet til et Stamhus, som dernæst ejedes af Sonnen H. H. de L. (f 1777), dennes Søn Kapt. G. H. de L. (f 1842), hans Søn, Kmhr. H. H. de L. (f 1867), dennes Datter, g. m. Hofjægerm., Major F. F. A. Honnens de Lichtenberg, hvis Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm. H. H. Honnens de L., overtog det 1892 efter Moderens Død. — Hovedbygningen, i 3 Fløje af Grundmur, 1 Stokv. med Kviste og meget ældre, hvælv. Kældere, er opf. 1698. Det Indre er istandsat omtr. 1760. Paa Gaarden findes en Saml. Kuriosa, uforan- dret fra Midten af 18. Aarh. Stald og Ladebygningerne ere opf. 1760; under Laden er inddraget det gml. Ridehus, opf. 1590 af Sidsel Oxe, Erik Podebusks (ifl. Indskr. paa en Bjælke).
En Adelsmand Anders Pedersen af „<7ra«i/^rj-/^^" nævnes 1344. Heidenrik Lunov oplod 1375 til Kong Vald. sin Gaard iV<f<?j/i?rzy med Grandisløffholm, IJaasagher og 2 Gaarde i Wongstrop, som han havde i Pant af Henrik og Timme Limbek. — 1597 skrev Fru Agathe Vesteni, Palle Friis', og Niels Friis sig til Vrangstrup.
Havrum Sogn omgives af Annekset Sall, Torsø, Ajdt, Hovlbjærg, Granslev og Skjød Sogne samt Aarhus Amt (Gjern Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 4V4 Mil S. 0. for Viborg og 2^\^ Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere frugtbare, dels sandede, dels lerede, med Ler- og Mergelunderlag. Paa Syd- og Østgrænsen løber Granslev Aa. En Del Skov (Korrild Sk., Havrum Sk., Frijsendal Bakker). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 2344 Td. Ld., hvoraf 906 besaaede (deraf med Rug 109, Byg 189, Havre 424, Blandsæd til Modenh. 30, Grøntf. 38, Kartofler 14, andre Rodfr. 101), Afgræsning 587, Høslæt, Brak, Eng m. m. 300, Have 19, Skov 381, Moser 44, Kær og Fælleder 59, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 3 Td. Kreatur hold 1898: 165 Heste, 726 Stkr. Hornkv. (deraf 415 Koer), 386 Faar, 343 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 161 Td.; 24 SeK'ejcrgaarde med 142, 2 Fæstegd. med 9, 30 Huse med 9 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse, ^4 > Fæste og Leje. Befolkningen, \ 1901: 474 (1801: 228, 1840: 284, 1860: 333, 1890: 419), boede 1890 i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 244 af Jordbrug, 72 af Industri, 18 af Handel, 51 af forsk. Daglejcrvirks., 19 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Havnan^ ved Landevejen, med Kirke, 2 Skoler, Forsam- lingshus (opf. 1896) og 3 Kobmandshdlr. Njar Pnrstegaard, 137-2 Td. H., 200 Td. Ager. Hovedgaarden Frijsendal, under Grevsk. Frijsenborg, har 58 V4 Td. H., omtr. 940 Td. Ld. (320 i Sall S.), hvoraf 76 Eng, 340 Skov,
Hovibjærg Herred. — Granslev, Havrum og Sall Sogne. 7 79
Resten Ager; nedfr. Gaarden et Teglværk (aarl. Prod.: omtr. 700,000 Murst.). Andre Gaarde: Kraglund^ Bolig for Grevsk. Frijsenborgs Overførsler.
Havrum S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Frijsen- borg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsen- borg Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Ud- skrivningskr.' 86. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder tilføjedes et Taarn, af røde Mursten; ved en Restauration omtr. 1850 opfortes et Vaabenhus V. for Taarnet og et andet mod S. nedbrødes; 1879 ombyggedes Kirken, idet bl. a. Granitkvadrene omsattes. Koret fik Spidsgavl og Kirken Gesimser af røde Mursten, Taarnet nedbrødes undt. det nederste Parti, der inddroges i Kirken, og der opfortes et nyt (50 Al.) mod V., af røde Mursten, med højt, ottekantet Spir; Taarnrummet blev Forhal. Udskaaren Altertavle, med Maleri (den korsfæstede), og Prædikestol fra senere Renæssancetid. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Orgel fra 1897 paa et Pulpitur i Kirkens Vestende.
Frijsendal oprettedes omtr. 1704 af Byerne Njær (1479: Nerstorp) og Terp (i alt 12 Gaarde) af Grev N. Frijs. Kun den Gaard i Njær, som er Præstegaard, blev tilbage.
Nj'cer (Nerdæ) udgjorde tidligere et eget Sogn, som nævnes 1479; dets Kirke nævnes 1524. Hvornaar Kirken blev nedbrudt, vides ikke. I Præstegaardens Have, den gamle Kirkegaard, findes stadig Menneskeknogler.
Chrf. Lauridsen (Udson) skrev sig 1580 til Havrum. I Havrum Skov findes en Borgplads „Gaardstedet"- . — Ved Havrum er der fredlyst en Gravhøj, Brunebjærg-'^
Sall Sogn, Anneks til Havrum, omgives af dette og Torso Sogn samt Aarhus Amt (Gjern Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 4^4 Mil S. 0. for Viborg, 3^4 Mil S. S. V. for Randers og 3 Mil 0. for Silkeborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende sandede, nogle lerede. Sall Skov, Kildcdal Skov. Paa Sydgrænsen løber Tulstrup Mollebæk, der løber i Søbygaard »S>, omtr. 150 Td. Ld., hvoraf en Del hører til Sognet. Langaa-Silkeborg Banen (under Bygning) gaar gennem Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2384 Td. Ld. , hvoraf 1164 besaaede (deraf med Rug 260, Byg 236, Havre 452, Blands. til Modenh 16, Grøntf. 56, Kartofler 22, andre Rodfr. 120), Afgræsning 490, Høslæt, Brak, Eng m. m. 397, Have 16, Skov 122, Moser 87, Kær og Fælleder 48, Heder m. v. 10, Veje og Byggegr. 47 Td. Kreatur- hold 1898: 198 Heste, 740 Stkr. Homkv. (deraf 509 Køer), 399 Faar, 426 Svin og 69 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 157 Td.; 33 Selv- ejergd. med 127, 1 Fæstegd. med 5, 79 Huse med 21 Td. Hrtk., 26 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^01 : 704 (1801: 327, 1840: 376, 1860: 551, 1890: 738), boede 1890 i 134 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 407 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 148 af Industri, 16 af Handel, 101 af forsk. Dag- lejervirks., 33 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Sali m^å Kirke, 2 Skoler, Forsamlingshus (opf. 1892), Sparekasse (opr. i-^g 1886; ^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 13,035 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 53 1 Kr., Antal af Konti 240), Kro og Kobmandshdlr. ; Aptrtip med Fattiggaard (paa A. Mark, opr. 1886, PI. for 18 Lemmer); Tulstrup med Vandmolle. Sallhedt , Huse. Eriksgaard\ Ladekjær, Gd. Krager o, Gd., Sandhøj gd.
Sall S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som deite samt 5. Udskrivningskr.* 87. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Taarn mod V.. væsentlig af rode Munkesten i Munke- skifte, fra den senere Middelalder. Sydportalen, med 2 Søjler paa hver Side og Menneske- og Dyrefigurer samt Bladornamenter paa Fodstykker og Kapitæler, er bo- varet; ved dens Vestside en udhugget Dyrefigur. Taarnet er i ny Tid restaur. med
780 Viborg Amt.
rundbuede Blindinger paa Gavlene. Ved en Restaur. 1873 bleve Granitkvadrene til Dels omsatte og Taarnrummet indrettet til F'orhal, medens et Vaabenhus mod S. nedbrodcs. Altertavle (se under Skjød K.) og Prædikestol fra Midten af 19. Aarh. I Skibets Vestendc et Pulpitur med Orgel fra 1893.
I Sognet har ligget en Hovedgaard Tidstrup, der 1433 ejedes af Ebbe Henriksen (Udson) og 1537 af hans Ætling Laurids Simonsen (Udson), 1546 dennes Søn Ebbe Lauridsen og 1611 sidstnævntes Søn Laurids Ebbesen, der 1625 skødede den til sin Fætters Datter Maren Kruse, Erik Krabbes. Siden tilhørte den Oluf Parsberg og kom derpaa til Grev Friis, der 1672 lagde dens Jorder under Frijsenborg. — I Sognet laa 1348 en Gaard Helbæk. — En Adelsmand Las Nielsen skrev sig 1453 „i Aptrup^ .
Sall havde tidligere Torsø til Anneks, indtil Torsø fra ^^/^ 1673 blev lagt til Vejerslev og Sall til Hammel. Gjern Hrd.; ved Reskr. af ^\^ 1802 blev Sall, fra 1812, Anneks til Havrum.
Skjed Sogn, Anneks til Lyngaa Sogn, Sabro Hrd., Aarhus Amt, om- gives af dette Amt (Sabro og Gjern Hrd.), Havrum og Granslev Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 4^/^ Mil 0. S. 0. for Viborg og 2V2 S. S. V. for Randers. De højtliggende, særlig mod N. og V. bakkede Jorder ere dels lerede, dels sandmuldede. Kvolbæk Skov, Torup Skov og Bodtoft Skov. Paa Vestgrænsen løber Granslev Aa.
Fladeindholdet 1896: 3067 Td. Ld., hvoraf 1375 besaaede (deraf med Rug 190, Byg 237, Havre 592, Blandsæd til Modenhed 46, Grøntf. 57, Kartofler 16, andre Rodfrugter 232) , Afgræsning 744, Høslæt, Brak, Eng m. m. 503, Have 20, Skov 287, ubevokset 4, Moser 26, Kær og Fælleder 14, Heder 22, Veje og Byggegr. 67, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 232 Heste, 904 Stkr. Hornkv. (deraf 625 Køer), 411 Faar, 591 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 192 Td.; 35 Selvejergaarde med 171, 1 Fæstegd. med 2, 67 Huse med 15 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^1: 629 <1801: 321, 1840: 351, 1860: 492, 1890: 684), boede 1890 i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 414 af Jordbr., 6 af Gartneri, 107 af Industri, 1 1 af Handel, 1 1 1 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjød med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1898); Brundt\ Kvolbæk. Lindgaarde \ Torup, Gde. Kirkeskov, Huse. Sølvsten, Gd., med Skole. Glæsborg, 2 Gde. Rottenborg, Od.; Gejlund, Gd. ; Helstrupy Gd. med Skovfogedbolig; Loptrup, Gd. med Mølle; Has- agergd.
Skjød S., en egen Sognekommune, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Viborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.' 96. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Taarn mod V. Norddoren spores. I den senere Middelalder er Kirken udvidet mod V., vistnok med et Taarn, af Mursten, hvis øvre Del senere er nedbrudt til Skibets Højde. Ved en Restauration 1870-71 blev bl. a. et nyt Taarn opf., med 4 Kamgavle og firsidet Spir, samt Underrum til Forhal, og samtidig nedbrødes et Vaabenhus (af Bindingsværk) mod S. Den rigt udskaarne Alter- tavle i Barokstil, skænket af Laur. Ebbesen (Udson), er flyttet hertil fra Sall Kirke. Prædikestol i Renæssancestil fra 1595. Granitdobefont med Lovefigurer. Et Malm- dobefad, med lat. Indskr. og Aarst. 1477, er forsvundet.
Lars Jensen i /Jelstrup nævnes 1455, Joh. Pors i H. 1473.
I Skjød By har der været en hellig Kilde, St. Heins Kilde.
ånders Amt, omtr. midt paa Jyllands Øst- kyst, begrænses mod N. af Aalborg Amt (Hindsted Hrd.), fra hvilket det for storste Delen skilles ved Mariager Fjord, mod V. af Viborg Amt (Rinds, Norlyng, Sonderlyng, Middelsom og Hovlbjærg Hrdr.), fra hvilket det for en stor Del skilles ved Skals Aa og noget af Gudenaa, mod S. V. af Aarhus Amt (Sabro, V.-Lisbjærg og Hasle Hrdr.) og mod 0. af Kattegat. M. H. t. Overfladen kan Amtet væsentlig deles i 3 Afsnit: ^) Partiet mellem Mariager Fjord, Skals Aa og Randers Fjord ; det er i den vestl. Del temmelig højtliggende og stærkt bakket (Hohoj, 352 F., 1 10,5 M.) og sænker sig mod 0. til det lave Kystland; af de smaa Vandlob, der lebe lil alle Sider, er Kastbjærg Aa (til Mariager Fjord) det storste. 2) Fortsættelsen af Midtjyllands Højdeparti mellem Randers Fjord og Aarhus Bugt, et til dels stærkt bakket Terræn, hojest mod V. og S. V. (Lysned, 417 F.» 131 M.) med stærkt indskaarne Aadale mellem Bakkerne; dot storste Vandlob er Alling Aa (til Randers Fjord). *) Djursland, den mellem Randers
782 Randers Amt.
Fjord og Aarhus Bugt udskydende Halvø, i hvis forgrenede Sydkyst Æbel- toft- og Begtrup Vig, skilte ved Helgenæs, og Kalø Vig skære sig ind; Djursland har kun ringe Højder, imellem hvilke store Lavninger — størst er den, hvori den udtørrede Sø Kolindsund ligger, og hvori Gren Aa flyder — , naar undtages ved Nordkysten (Høgebjærg, 236 F., 74 M.) og især mod S. omkring Kalø Vig (Kalø Bavnehøj, 325 F., 102 M.) og paa Mols (Agri Bavnehøj, 438 F., 137 M., og EUemandsbjærg, 314 F., 98,5 M-)- Øen Anholt hører til Amtet. Hvad Jordbundsforholdene angaar, er der hyppig Afveksling mellem frugtbare og magre Strøg, ofte med ret bratte Overgange. I det hele har den vestl. Del bedre Jorder end den østl. ; af de magre Sandjorder og Heder findes de fleste langs Mariager Fjord og Kattegat; en Del af Jorderne ere kalkholdige. Ved Matr. gik der gnmstl. 17 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk. (588 Td. H. paa 1 \J Mil, svarende til Takst 11,5); i gnmstl. Frugtbarhed er det det bedste af de jydske Amter. For øvrigt menes, at Amtet (ligesom Maribo Amt) boniteredes vel højt.
Amtets Størrelse var ifl. Arealopgørelsen 1896: 44,06 0^11 (2426 □ Km.); af de jydske Amter er kun Thisted og Vejle mindre. Af det samlede Fladeindhold udgøre Købstæderne 0,79 Q ^^il (^^,5 D Km.). Det opmaalte Fladeindhold, hvori Søplanens Vandareal (1900 Td. Ld.) ikke er medregnet, opgjordes ^^/^ 1896 til 437,891 Td. Ld. (omtr. 240,840 Hekt.). Heraf var besaaet Fladeindhold 161,090 (deraf med Hvede 2460, Rug 36,703, Byg 30,200 — aldeles overvejende 2-radet — , Havre 63,385 — mest hvid Havre — , Blandsæd til Modenhed 7349, Boghvede 1032, Bælgsæd 320, Spergel 492, Frøavl 1127, Kartofler 5336, Gulerødder 320, Foderroer 9637, Grøntfoder 2603, Havesager m. m. 126); der henlaa til Brak 34,379, til Høslæt 17,923 og Afgræsning 103,340; Engarealet var 32,972, Flade- indholdet af Have var 3009, af Skov 26,267 bevoksede og 137 7 ube- voksede Arealer, Tørvemoser 787 7, Kær og Fælleder 14,185, Hegn 321, Byggegrunde, Veje osv. 8733 Td. Ld. Af væsentlig ubenyttede Arealer var der Heder med 19,188, Flyvesand og Klit 4283, Stenmarker og For- strande 197 7 og af Vandareal uden for Søplanen 970 Td. Ld. Kornarealet udgør her, som i de to andre østjydske Amter, forh. set en langt større Del — om end noget mindre end i disse — af det saml. Areal end i de andre jydske Amter, og Brakarealet er derfor ogsaa forholdsv. større i Østjyl- land. Havren indtager det største Areal; men saavel denne som Rugen udgør inden for Kornarealet en mindre Andel her og i de andre østjydske Amter end i Jyllands øvrige Amter; til Gengæld er saa Dyrkningen af Hvede og navnlig af Byg langt mere udbredt i disse; efter Aarhus har Randers Amt det største Areal udlagt til Byg i Jylland. Kartoffelavlen er vel mere udbredt her end i Vejle og Aarhus Amter, men staar langt til- bage for det øvrige Jyli., hvorimod Arealet til Foderroer forh. set er en Del større i Østjyll. Boghvedearcalet er ret betydeligt; dog spiller navnlig
Randers Amt. 783
Frøavl en stor Rolle i dette Amt, og der anvendes hertil et større Areal end i noget andet af Landets Amter. Agermarkens Græsarealer indtage et meget betydeligt Areal, og Engarealet er ogsaa forh. set ret stort og navn- lig langt større end i Aarhus og Vejle Amter. Skovarealet er meget bety- deligt som i Østjylland overhovedet, medens paa den anden Side Moser, Kær og Fælleder forefindes i langt mindre Udstrækning end ellers i Jyll. De væsentlig ubenyttede Arealer ere naturligvis ogsaa mindre , og dette Amt har det mindste Hedeareal af Jyllands Amter, men dog henimod 2 □ Mil. Flyvesandsarealet er forholdsvis større.
Af Husdyr fandtes ^^|^ 1898: 30,583 Heste, 109,862 Stkr. Hornkvæg (deraf 64,730 Malkekøer), 98,942 Faar, 52,852 Svin, 2849 Geder og 2843 Kaniner. Husdyrbestandens Værdi opgjordes til 29,3 ^'^^^^- ^^-j ^^^ største Værdi inden for de jydske Amter efter Aarhus Amt. Sættes Vær- dien i Forhold til Folketallet, staar det øverst, i Forhold til Arealet staar kun Aarhus Amt højere; derimod staar Amtet langt nede i Rækken, naar man bruger Hartkornet som Maalestok — kun Thisted og Vejle Amter staa da med lavere Tal. Den store Værdi af Husdyrbestanden skyldes navnlig det store Antal Heste — flere end i noget andet Amt i Landet — , hvor navnlig de yngste Aldersklasser ere talrigt til Stede, hvilket tyder paa stærkt Tillæg som Salgsvare, men ogsaa Hornkvæget er meget talrigt; her har vel foruden Aarhus ogsaa Aalborg, Hjørring og Ringkjobing Amter flere, men Værdien er dog langt større i Randers A. end i disse tre. Svine- holdet er ikke særlig stort (kun mindre i Ribe og Thisted Amt.), medens Faareholdet er langt større end i de andre østjydske Amter. Svineholdet har været i stærk Opgang i den senere Tid; Fremgangen for Hestene var ogsaa betydelig, men for Faarene er der stærk Tilbagegang. Af bedæk- kende Handyr høre de fleste til jydsk Race. Inden for Fjerkræavlen er Hønseholdet ret udbredt og i stærk Stigning; der fandtes i 1898: 408,5 12 Høns, 2545 Kalkuner, 29,876 Ænder og 6400 Gæs. Antallet af Bistader var 5872.
Det hele Ager og Engs Hartkorn og halverede Skovskyldshrtk. var Vi 1900: 24,865 (halv. Skovsk. 83); deraf var Købstædernes 497. Land- distrikternes Hrtk. fordelte sig Vi 1895 saaledes, at der fandtes 139 større Landbrug paa 12 Td. H. og derover med 3571 Td., 4821 Bonder- gaarde (1-12 Td. H.) med 18,741 Td., 8561 Huse (under 1 Td. H.) med 1886 Td., samt forskellige andre Jordlodder med i alt 170 Td. End- videre var der 2506 jordløse Huse i Amtet. Af samtlige Gaarde vare 4714 med 21,250 Td. H. Selvejergaarde, 103 med 496 Td. H. Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte, 9 med 44 Td. H. Arvefæstegaarde uden denne Ret og 134 med 522 Td.H. alm. Fæstegaarde paa Livstid. Af samtlige Huse vare 9443 med 1744 Td. H. Selvejer- og Arvcfæstchuse, hvoraf 1465 jordløse; af Fæste- og Lejehuse
784 Randers Amt.
fandtes 1624 med 142 Td. H., deraf 1041 jordlose. Det samlede Antal Gaardbrug er ret betydeligt, og de findes navnlig i Klasserne med det større Hartkornstilliggende; deler man saaledes Gaardene i to Klasser paa over og under 4 Td. H., er dette det jydske Amt, der har flest Gaarde paa over 4 Td. H., medens paa den anden Side de smaa Gaarde udgøre et langt mindre Antal end i de andre Amter (bortset fra Thisted A.), hvilket selvfølgelig hænger sammen med den høje Bonitering. Bevægelsen fortsætter sig for saa vidt nedad, som det ogsaa er det Amt, der absolut set har det mindste Antal Huse paa 74 ^il 1 Td. H. ; af de smaa Huse med Jord (indtil ^4 Td.) har Amtet derimod mange og staar kun tilbage for Aarhus A. Antallet af jordlose Huse er ogsaa stort. M. H. t. Besiddelscsmaaden er Selveje det almindeligste; af Arvefæstegaarde er der ikke mange, dog har kun Viborg A. flere; alm. Fæstegaarde er der lidt flere af, kun Aalborg A. har flere. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje overvejende; af Husene med Jord er saaledes kun c. 600 i Fæste og Leje, omtr. som i Aalborg A.; af de jordlose Huse er derimod 7io undergivet Fæste- og Lejeforhold.
Folketallet var V2 1^01: 118,679 (1801: 49,858, 1840: 66,187, 1860: 85,763, 1890: 110,444), hvoraf Købstæderne 28,854 og Landdi- strikterne 89,825. M. H. t, til Befolkningstætheden staar det tilbage for de to andre østjydske Amter, men over alle Jyllands andre Amter. Paa 1 □ Mil kom der i 1901 : 2693 Mennesker (48,9i paa 1 Q Km.). Inddeler man Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig, at i 1890 levede 6410 af immateriel Virksomhed (Embeds- og Bestillings- mænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 53,025 hørte til Jordbrugernes Klasse, 546 til Gartnernes, 1342 til Fiskernes, 24,056 til Haandværk og Industri, 6963 til de handlendes, 415 til de søfarendes; der var 11,727» som hørte til Gruppen „andre Erhverv", hovedsagelig „forskellig Daglejer virk- somhed", 3736 levede af deres Midler, og 2224 vare under Fattigvæsenet. Landbruget er selvfølgelig Hovederhvervet, men tæller dog en forh. mindre Del af Befolkningen end i Nord- og Vestjylland; til Gengæld leve flere af Haandværk og Handel, men dog færre end i Vejle og Aarhus Amter; dette skyldes Østjyllands store Byer. Fiskeri spiller nogen Rolle som Er- hverv, Søfarten en meget lille.
Amtskommunens finansi elle Forhold i Aaret ^l^[S99-^^l^\900. Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 280,270 — 1 1,50 Kr. pr. Td. — , Bidrag fra Købstæderne 2049, Indtægt af Aktiver 8597, Tilskud fra andre Komm. til Fællesanliggendcr 6973; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 91,069, Medicinalvæsen 77,117, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 74,440, Amtsskolcfond 26,S04, Dyrlægevæsen 5013, Regulering af Vandlob 7896, Amtsraadet 4742, Bidrag til Sogne til Perso- ners Ophold paa Abnormanst., Kysthospitalet og Prof. Finsens Lysinstitut
Randers Amt. 785
6095 Kr. Amtsrepartitionsfonden ejede ^^/g 1900 i Panteoblig. og Kapitaler 354,802, og faste Ejendomme til Værdi af 317,000 Kr. , men skyldte 361,168 Kr. bort. Amtsfattigkassen udredede s. A. til døvstummes Oplæring 2353, i Anl. af afsindiges og Idioters Underhold 6100, andre Sygeudgifter 1274 Kr. og fik sine væsentligste Indtægter fra ^4 pCt. Afgiften- 1070, Bøder 729, i Henh. til Plak. 1845 878, Indtægt af Aktiver 2579- samt i Tilskud fra Amtsrepartitionsfonden 6000 Kr. Amtsfattigkassen ejede 'Vs 1900: 56,584 Kr.; desuden bestyres under Kassen Legatmidler til samlet Beløb af 13,691 Kr. — M. H. t. Købstædernes finansielle For- hold henvises til Afsnittene for hver enkelt By. — For Sognekom-^ munerne anføres af Indtægterne følgende: de paalignede Skatter ud- gjorde i 1899: paa Hartkornet 499,461 (gnmstl. c. I9V2 Kr. pr. Td. H.), paa Formue og Lejlighed 238,008, Ligning paa Menigheden 1270; Ind- tægt af Aktiver 21,516, Afgifter efter Næringsloven 31,805; desuden ud- rededes Naturalarbejde uden for Paaligningen til samlet Værdi af 43,306 Kr. De væsentligste Udgifter vare: Fattigvæsen 224,299, Skolevæsen 275,610, Alderdomsunderst. 191,619 — s. A. modtoges 94,090 i Statstil- skud ; — , Vejvæsen 86,823, Udgift ved Sogneraadene 11,449, Bidrag til Jærnbaneanlæg 38,550. Sognekomm. ejede i Slutn. af 1899 i Kapitaler 483,667 Kr., i faste Ejendomme 3,025,563 og skyldte 1,582,966 Kr. bort. Under Sogneraadenes Bestyrelse stod Legater til samlet Beløb af 128,662 Kr. Hvad Beskatningens Højde angaar, staar Amtets Paaligning paa Hart- kornet (til Amt og Sogne) lidt under Jyllands som Gnmst. — kun Aarhus Kreds og Ringkjøbing Amt have lavere Beløb — , ligesom Formue- og Lejlig- hedsskatten udregnet pr. Td. H. er langt lavere end Landsdelens Gnmst. og overhovedet den laveste i noget jydsk Amt. Det saml. Skattepaalæg bliver derfor ogsaa i Forhold til Hrtk. det laveste af de jydske Amter, men i Forhold til det produktive Areal er det højt og overgaas kun af Aarhus Kreds og Thisted Amt; ogsaa i Forhold til Høstværdien ere Skat- terne højere end i noget andet af Amterne i Jylland.
Amtet bestaar af Købstæderne: Randers^ Hobro, Mariager^ Grenaa og Æbeltoft og Herrederne: Onsild^ Gjerlev, Nørhald, Sløvring ^ Gallen, Rougsø, Sønderhald, Nørre, Sønder, Mols og Øsler-Lishjærg.
Amtets samtlige Landkommuner danne eet Amtsraadsdistrikt, der har 9 valgte Medlemmer. Amtet har i alt 74 Sognekommuner.
Amtet udgør sammen med gamle Aarhus Amt og en Del af Viborg Amt 9. Landstingskreds, og har 6 Folketingskredse.
1 gejstlig Henseende horer Amtet under Aarhus Stift og omfatter 4 Provstier: 1) Nørhald; Gjerlev og Onsild, 2) Støvring og Galten, 3) Rougsø, Sonderhald og Nørre og 4) O.-Lisbjærg, Mols og Sonder flerredor. 1 jurisdiktionel Henseende omfatter Amtet, foruden de 5 Købstads- jurisdiktioner, 5 Landjurisdiktioner: 1) Gjerlev og Onsild Her- Trap: Danmark, 3. LMg. IV. 60
786
Randers Amt.
reders, -) Norhald, Støvring og Galten Herreders, 3) Rougsø, Sønderhald og Østcr-Lisbjærg Herreders, 4) Norre- og en Del af Sønder Herreds og 5) Mols og en Del af Sønder Herreds.
Amtet hører til 4. Udskrivningskreds og til Aarhus Stifts- fysikat; der er 8 Lægedistrikter: 1) Randers, 2) Hobro, 3) Mari- ager, 4) Grenaa, 5) Æbeltoft, 6) Hornslet, 7) Ørsted og 8) Anholt. M. H. t. Oppeborselen af Skatter danner Amtet to Amtstuedistrikter: Randers og Æbeltoft. Amtet har for Tiden 9 Branddirektorater: 5 for Købstæderne og 4 for Landdistrikterne (et for Onsild Hrd., et for Støvring, Nørhald, Gjerlev, Galten, Rougsø og Sønderhald Hrd., et for
^SflÉS^£^5^^3^?^^^^>t:^^Sig^^
Storegade Nr. 13 i Randers („Niels Ebbesens Gaard").
Nørre- og en Del af Sønder Hrd. og et for Mols og en Del af Sonder Hrd.); Ø.-Lisbjærg Hrd. horer til Aarhus Branddirektorat.
Randers Amt udgjorde i Middelalderen Dele af Ommersysscl (Onsild, Gjerlev, Stovring og Xorhald Hrd.) og Aabosyssel (Galten, Sonderhald — med Rougso, som forst opstod senere — , Norre, Sonder, Mols og Ø.-Lisbjærg Hrd.). Fra 1660 borte det til Dronninghorg Amt (de vestl. Herreder) og Kalø Affil (de ostl.), indtil Ran- ders Amt oprettedes ved Res. af *!^ 1793; se i ovrigt under de enkelte Herreder.
Litt.: 7- ^' ^^(i^J, R- Amt, beskr. efter Opfordr, af Landhusholdningssclsk., Kbh. 1827. — y. />'. Krarup, Beskr. af Landbrugets Udvikl, i Danm., L del sydostl. Jyll., Kbh. 1800.
Randers
oo 32'
ånders Købstad ligger i Støvring Hrd. un- der 56<> n. Br. 02r
7mv9°°
39,,,- V. L. for Kbh. (beregn, for St. Mortens Kirke- taarns Spids). Byen ligger smukt ved Gudenaas nordl.Bred og ved dens Udmun- ding i Randers Fjord (se S. 812), dels paa et lavt Terræn ved Aaen, der her danner en Del Holme, dels paa en jævn Skraaning af det N, for Byen lejrede Bakkedrag Flinte- bjærg (191 F., 60 M., Hvilhøj er 202 F., 65 M.), omgiven dels af Enge mod V. og 0. langs Aaen og Fjorden, dels af en Krans afSkovplantningerpaaSkraa- ningen af Bakkedraget. Det højeste Punkt i Byen er paa Vejen ved dens Nordgrænse, 120,8 ^-y 38 M.; ved St. Mortens Kirke er der 18,8 ^•' 5,9 M. Afstanden fra Aarhus eromtr. 4V2» fra Viborg 5, fra Hobro 3^4 Mil (ad Jærnbanen henh. 7,g3 Mil, 59 Km., 7,Qj Mil, 53 Km., 4,^2 Mil, 3 1 Km.) og fra Mariager 2'^l_^ Mil. Byens stoiste Udstrækning er fra V. til O. omtr. 2800 AL, fra N. til S. 2600 AI. Naar undtages Hoved- gaderne, ere Gaderne i Byens gamle Del for største Delen snævre og krumme; mange Gader i de nye Kvarterer mod 0. og især mod N. V. (Slyngborgkvarteret) ere stejle. Husene ere for det meste anselige, i flere Stokv., ikke alene i de nyere Dele, men ogsaa i den gamle By, hvor de ældre Bygninger mere og mere vige Fladsen for nymodens høje Huse. Dog er der endnu bevaret en Del gamle Bindingsværkshuse og Kobmandsgaardc. Hovedgaderne ere: Søndergade, der begynder ved Havne-
50'
788 : Randers Amt.
pladsen og fortsættes i Storegade og Middelgade, hvorefter den forgrener sig mod N. V. i Kirkestræde og Vestergade, som forer ud forbi Jærnbanegaarden og udmunder i Landevejen til Viborg, og mod N. i Torvegade, der gaar til Raadhustorvet, fortsættes i Nørregade og under Navn af Adelgade fører ud til Landevejene til Hobro og Mariager; fra Storegade udgaar mod N. Brodregade, der støder til den mod 0. gaaende Slotsgade, fortsat i Østergade, som udmunder i Landevejen til Udbyhoj. Fra Havnepladsen fører mod S. over Aaen Sønderbro, delt i to Dele ved en af Holmene i Aaen: den indre, forhen en Vindebro, den ydre („Christian IX's Bro"), en 1865 anlagt Hængebro; herfra fortsættes Vejen gennem Strømine?i (Vorup og Kristrup S.)> en Slags Forstad til Randers, ud til Landevejen til Aarhus. ' Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 196 Td. Ld., Markjor- derne 3402 Td. Ld. Byen havde Marts 1901 82 Gader og Stræder og 5 Torve. Husenes Antal var i Marts 1901 1201, hvoraf 809 paa Købstadsgrunden. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 2598Td. Ld.; deraf vare besaaede 888, Afgræsn. 520, Høslæt, Eng, Brak 620, Fælleder 156, Have 126, Skov 45, Veje og Byggegr. 234 Td. Hartk. var Vi 1895 274 Td. (deraf 8 inddragne under Købstadsgrunden); heraf hørte 195 under 76 Gaarde og 7 I under 372 Huse; 23 Gaarde og 79 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Markjorderne bestaa af 3 Hoveddele: 1) Ejendomsvangene (Østervang, Vestervang, Vester- Nyvang, Udenvang, Vesterkjær, m. m.); 2) Voldum Mark, o: Jorder, der før laa til de nu forsvundne Byer Vallev, Stistrup og Hygind, hvilke Jorder, efter at have hørt til Frue Kirke og Kloster og senere til Mariager Kloster, 1554 bortarvefæstedes til Randers, som købte dem 1740; og 3) den gamle Fædrift, som til 2. Halvdel af 18. Aarh. alene benyttedes til Græsning. Paa Markjorderne, som ifl. Reskr. af ^^ii 1847 for en stor Del ere udskif- tede til Byens Grundejere, ligge et stort Antal Huse, nogle mindre Gaarde og en større Gaard Langevang (omtr. 18 Td. H.) samt Epidemihuset, Randers Damprebslaaeri, en Klædefabrik m. m.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var ^3 1901 22,463,566 Kr. (Antal af Forsikringer 1201).
Til Randers St. Mortens Sogn hører S t. Mortens østre Landdistrikt, der har Fattigvæsen fælles med Købstaden; se om dette Støvring Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes : St. Mortens Kirke nævnes allerede 1346; men af den dav. Kirke, mulig en langt mindre Granitkirke, er nu intet tilbage. Den nuv. Kirke, der staar paa den ældres Plads, er i sine oprindl. Partier opf. i gotisk Stil i sidste Halvdel af 15. og Beg. af 16. Aarh. og er bygget af store, røde Mursten (i Koret dog iblandet med gule) i Munkeskifte paa Granitsokkel, hvis Sten mulig til Dels have hort til den ældre Kirke. Kirken, der over- alt er hvælvet , bestaar af Midtskib og to lavere Sideskibe, et ligeledes lavere Kor med tresidet Afslutn. mod 0., Taarn mod V. og en i Hojde med Midtskibet opf. Tilbygning, St. Hans* Kapel, ved den ostl. Ende af Midtskibet mod S., samt et Sakristi ved Korets Nordside. Ved den østl. Ende af det nordl. Sideskib er der en muret, oprindl. Vindeltrappe, der danner Adgang til Rummet over dettes og Midtskibets Hvælvinger. Ved
Tm/> R'.K-H-rr fe/jt
rtrt/A- /iMy-/*i-
,K^
/ANG
KRUOTHUSl
-V-r^-
-. . KØ/E
(i
VOR
C'<//'^ oT r/u/i^
Tf^ ^.-JLyy^f^ -^"^F**-'-;*.-/ /!•«»>».-•■
E A I^ D E R S
Randers.
789
Korets Nordside maa der vistnok oprindl. tiave ligget et Sakristi; den rundbuede Dor ind til Koret ses endnu. For omtr. 130 Aar siden stod her en grundmuret, hvælvet Udbygning, der efter Reform, vistnok brugtes til Oplag for Kirkens Vin, og som har været Materialhus; i Slutn. af 18. Aarh. blev den aflost af det saakaldte „Kalkhus", hvori ogsaa Blypladerne til Kirkens Tage stobtes. Dette nedbrødes 1850, da det nuv. Sakristi, af smaa rode Mursten, opførtes (1882 indrettet til Varmeapparat). Taarnet, over Højkirkens vestligste Hvælvingsfag, med løgformet Kuppel og gennem- brudt Spir (76 Al. højt), er først opf. 1795-97 (Bygmester Chr. Mørup); dog har der i sin Tid været et Klokkehus, der synes at have staaet ved Korets Nordside (i et Dokum. fra 1496 nævnes Vor Frue Alter i Taarnet paa den nørre Side af Kirken; endnu 1625 nævnes Taarnet; af Kirkens
''■■'S-:.,^^WW^
St. Mortens Kirke.
Regnskabsbog fra 1634 — i Provinsarkivet i Vib. — ses, at Mester Hans fik 9 Mark for at have flyttet Østgavlen ind og nedtaget et lille Klokkehus). Kirkens Størrelse er meget anselig. Dens indv. Længde er 84 Al., deraf Koret 32V4, Bredden 31V2 Al., nemlig Midtskibet 1 1 og hvert af Sideskibene omtr. 7^4 Al., medens Resten optages af de omtr. 3 Al. brede, ottekantede Piller, der bære Hojkirkens Mure. Koret er 1 1 ^'4 Al. bredi; St. Hans' Kapel, hvis Sydgavl springer omtr. 372 Al. frem foran det sydl. Sideskib (det nordl. Sideskib fortsættes derimod i hele Midtskibets Længde), er omtr. 10^/4 Al. i Kvadrat. Hojkirkens 5 Hvælvinger (den vestl. skjules af Orgol- fa^aden) hæve sig 30 Al. over Flisegulvet, ligesom St. Hans' Kapels smukke Stjernehvælv.; Korets 3 Hvælvinger eie 19 Al., det sydl. Sideskibs 4 Hvæl- vinger 14 Al. og det nordl. Sideskibs 5 Hvælvinger 12 Al. hoje.
*At Kirken paa det nojeste har været knyttet til Byens Helligaandshus (se S. Kl 5), til hvilket den i øvrigt blev skænket 1489 af Kong Hans, ses endnu tydeligt paa det nordl. Sideskibs Fa9ade i Tryklejerne for Hvæl-
790
Randers Amt.
vingerne i den Omgang, der var paatænkt som Forbindelse mellem Hellig- aandshuset og Kirken, men som aldrig kom i Stand (godtgjort ved Ud- gravninger, i det mindste hvad den Floj angaar, der skulde strække sig langs Kirken). Hele Kirkens Bygning kan desuden først forstaas, naar den tænkes sammenbygget med en saadan Omgang. Da der intet L^'s kunde komme gennem det nordl. Sideskibs Ydermur, som skulde dækkes af den paatænkte Omgang, gjorde man, for at bode derpaa, fra først af det sydl. Sideskib langt høj-
W&W3^~~^ .
ere og gav det for- holdsvis store Vin- duer; de nuv. mod N. ere udhuggede langt senere, og kun deres øverste, spids- buede Del er det op- rindelige Murværk. Endnu 1609 (i „Ran- ders Byes W^ilckor og Artikler") hedder det: „den hellige Aands Kirke , som kaldes St. Mortens Kirke". Koret er, ifl. en Indskrift i Mi- nuskier paa den østl. Hvælv, over Alteret, opf. 1494 af Hellig- aandsklosterets Pri- or J., o: Jens Mathie- sen. At Kirken saa- ledes for en stor Del er opf. i Kong Hans' Tid, bestyr- kes ved en anden Indskrift paa Hvæl- vingen i St. Hans' Kapel, der siger, at Kongen „har grund- lagt dette Sted" (ifl. Resen skal der un- der Indskriften have
~/^pr:^::g-^
Kirkens Hovedindgang fra Vest.
staaet Aarst. 1522). Paa Hvælvingskapperne ses 3 Vaabener med Nav- nene: „Jens Nielsen til Ristrup, Væbner", og „Oluf Jens (o: Friis), Væbner, Lensmand til Kalo" — det 3. Navn, Otte „Philposzen" (Boistrup) til Tvedegd., er borte; se Kirkeh. Saml. 4 R. VI S. 13 — , vistnok Adelsmænd, der have været behjælpelige ved Kirkens Opforelse; Dekorationen blev genfundcn 1869-70 og atter opfrisket. Kapellet er vistnok det sidst tilbyggede Parti ; i alt Fald er der Tegn paa, at det ikke har hort med til den oprindl. Plan. Paa Reformationstidcn er Kirken gaaet over til Byen. I 1529 blev den anvist de ældre Menigheder til Vor Frue og St. Laurcntii Kirker (se S. 815)
St. Mortens Kirkes Indre 1893.
792 Randers Amt.
til Sognekirke, og 1542 tilsagde Chr. III Borgmester, Raad og Menighed at maatte beholde til evig Tid „den Helligaandskirke og Koret i Randers" til Sognekirke for Byen.
Kirken havde oprindl. 3 Hovedindgange, i V., S. og N. Den første, der 1700 kaldes „Ligporten" og da kun benyttedes ved Ligs Indførelse i Kirken, har en 1700 forfærdiget Port med interressant Billedskærerarbejde. Den anden, i 2. Hvælvingsfag fra V., blev tilmuret 1827 (den med godt Billedskærerarbejde dækkede Dør, fra 1688, skænket af H. J. Coep og Hustru, findes nu i Randers Museum); den tredje forte fra den paatænkte Omgang til det nordl. Sideskib (tilmuret 1869). Alle Vinduer have en karakteristisk Hulliste (som i Korsarmene paa Aarhus Domkirke, i Taarnet i Assens Kirke, i Aalso Kirke og i Vaabenhuset i Glenstrup). Højkirken og Sideskibene have en Gesims med flade Buer, der bæres af Konsoller. Koret har en langt simplere Gesims, hvilket sammen med andre Kendetegn synes at tyde paa, at man oprindl. har tænkt paa at gøre Koret højere, end det er. Gavlene prydes af Kamme. Murene støttes af Stræbepiller undtagen det nordl. Sideskibs, hvor Omgangen skulde være. I det Indre aabne sig ind til Sideskibene store Spidsbuer, der ere højest paa Sydsiden, hvor der over Buerne ses slanke, spidsbuede Blindinger, der altid have været lukkede, medens de langt lavere, tilsvarende mod N. oprindl. have været aabne ind til Sideskibets Rum over Hvælvingerne. Foran disse Aabninger synes der i Renæssancetiden til Dels at have været anbragt Pulpiturer, som senere ere fjernede. Oven over Aabningerne findes en Række lavere Vinduer under Højkirkens Hvælvinger. Den Spidsbue, der fører ind til Kirkens smukkeste Parti, St. Hans' Kapel, er langt højere end Buerne til Sideskibene. Den brede Spidsbue ind til Koret ligesom Gavlmuren over denne og Højkir- kens Hvælvinger ere fra 1634, idet disse sidste styrtede ned ^^/^j 1632 og genopførtes af Bygmester Jørgen Schøffel fra Kbh. (i ovenn. Regnskab fra 1634 omtales disse Arbejder); til Minde om Restaurationen er ov^r Korbuen malet Chr. IV's og Dronn. Anna Cathrines Vaabener med R. F. P. (Valgsproget) og Aarst. 1634 (under neden disse Vaabn. lod P. v. Spreckel- sen 1687 male sit Vaaben, da han havde ladet Kirken kalke). Paa Korets Sydside laa i sin Tid Eske Brocks (senere det Scheelske) Kapel, der vist- nok opførtes 1627, men snart efter nedbrødes for at give Plads for et større, der opførtes foran det midterste af Korets 3 Vinduer efter 1640 af J. Schøffel af gotlandske Sten i Renæssancestil; det havde Spir; ud- vendig var det prydet med Apostlene i to Rækker og en sort poleret Sten med Gravskrift i forgyldte Bogstaver; det var hvælvet og havde en underjordisk Gravhvælving. I Kapellet var der et Epitafium over Eske Brock, t 1625, og Hustru Christence Viffert, f 1624, med deres udhuggede Billeder. Af andre, der have hvilet i Kapellet, nævnes Tyge Brahe til Tostrup, t 1640, med Hustru, og Oberst Frands Brockenhuus til Overgd., t 1660, med Hustru. Kapellet blev nedbrudt 1801-2, og Kisterne nedsæn- kedes i Jorden. En lille Stentavle paa Korets Sydmur, opsat 1807, minder om Kapellet. Af større Restaurationer ved Kirken nævnes, foruden den i 1634, en i 1699, da de fleste af Tegltagene erstattedes med Blytage, en i 1826-28, da bl. a. Korets Tagrejsning sænkedes. Gulvene omlagdes og et nyt Læsekammer indrettedes i det nordl. Sideskibs Østende, en i 1856, der angik Taarnet, og en i 1862, da Vinduerne istandsattes. Endelig var der 1869-70 en indv. Reparation (kostede 16,000 Rd.), hvorved bl. a.
Randers. 793
cn Forhal i Midtskibets Vestende indrettedes, og Hvælvinger og Murværk bleve eftersete og dekorerede (Arkitekt: F. Uldall); 1882 indlagdes V^arme- apparat; 1887-88 restaureredes Kirken udv. (undt. Taarnet og Sakristiet), da der opførtes et Spir paa Trappetaarnet , og Kamgavlene, der vare forsvundne, genopførtes (Bygningsinspektør Walther med Bistand af Uldall) ; 1897 indlagdes Gas. Nu forestaar en Istandsættelse af Taarnet. - Den anselige Altertavle, med Billedskærerarbejde og i Midtfeltet et Maleri (Christus i Getsemane), er opsat ^^/^ 1765, skænket af Grosserer Niels Brock (f 1802), Indfatningen forfærdiget af Svogeren Agent Simonsen. Den katolske, pragtfulde Altertavle, der var anbragt i 1500 af Prior Jens Mathiesen (ifl. en forlængst forsvunden lat. Indskrift paa Kormuren), solgtes 1765 og flyttedes til Hald Kirke, Nørhald Hrd. (s. d.). I øvrigt udmærker Kirkens Inventarium sig ved rigt og godt Billedskærerarbejde i Barokstil. Saaledes nævnes: Prædikestolen, skænket 1686 af Købmand Søren Simonsen i Frederikshald, stafferet 1723 af Handelsmand Mikkel Justesen Randers, Korgitteret, med massive Messingbalustrer, skænket 1685 af Borgmester Niels Jacobsens Datter Maren (ombygget, til Dels ødelagt og gjort lavere 1826-28), Pulpituret under Orgelet, opsat 1693 af Peter v. Spreckelsen til Dronningborg, staff. af Jobst v. Overbeck i Hamburg, og „Funtelukkelsen" , en Skranke i St. Hans' Kapel (oprindl. i nordl. Sideskibs Vestende), nu Læsekammer, skænket 1695 af Handelsmand Christen Nielsen Randers og Hustru. Orgelet, forfærdiget 1751 af ovenn. Agent Simonsen (ombygget 1869-70 af Demant, Aarhus), har Fa9ade i Rokokostil. Døbefonten er fra 1826 af malet Fyrretræ ; kun den øverste Plade, af graa norsk Marmor er Levning af den gml. Font fra 1695. Det smukke Sølvdobefad, fra 1695 (omgjort 17 71), er skænket af ovenn. Christen Nielsen og Hustru. Af Epitafier hænge i Koret: 1) over Borgmester Niels Jacobsen, f 1624, og Hustru, opsat 1653 (Portræt- terne ere malede paa Mahogni 1870 af H. Siegumfeldt, til Dels efter det tidligere Billede paa Marmor) , 2) over Borgmester Peder Lasson, t 1618, og Hustru, 3) over Konsumptionsforv. Thom. Michelsen Bering, t 1734, og Hustru, og 4) over Sognepræst, forhenv. Rektor, Mag. Peter Estrup, t 1818 (af Marmor, med et Relief af Freund); i nordl. Sideskib: 5) over Borger Bendt Hansen, f 1622, og to Hustruer (med Portrætter af dem og deres Born), 6) over Farver og Kirkeværge Niels Mortensen, t 1746, og Hustru, og 7) over Dr. jur. Chr. Schønning, f 1673, Nicolai Ægidiesøn, f 1696, og deres Hustru Cathrina Thomasdatter, f 1694; i det sydl. Sideskib: 8) over Borgmester Mikkel Thygesen Hviid, f 1672, og Hustru, t 1680, opsat 1668 (med Portrætter), 9) over Jens Poulsen til Søbygd., t 1687, med Hustru Maren Madsdatter, f 1723, og Borg- mester Niels Mogensen, f 1666, med Hustru Karen Madsdatter, f 1710, opsat 1715, og 10) over Sophie Magd. Folsach, f 1794, g. m. Oberst Conr. Bokkelman,. og Frk. E. C. Bokkelman v. Albertin (deres Kister staa i en Gravhvælving under det sydl. Sideskib). Af mindre Mindetavler nævnes en over Amtsforv. Jul. H. Keyl, f 1718, og Hustru (Kisterne staa under Trappen fra nordl. Sideskib til Forstuen), en, der beretter, at Raadm. Niels Jacobsen og Hustru i 1613 stiftede en Lordag Aftensangprædiken, en om, at Raadm. Laur. Jacobsen 1605 gav en Lysekrone, og en fra 1627 over Hans Cremmerson og Hustru. Af de mange Ligsten, der laa i Gulvene indtil Restaur. 1S26-2S, da Begravelserne ryddedes
794 Randers Amt.
Og Kisterne udfortes paa Kirkegaarden, ere nogle levnede, bl. a. over Slotspræst Niels Adamsen, f 1587, med Hustru, over Raadm. Peder Pedersen, f 15.., med Hustru, over Raadm. Mogens Mogensen Schovv, t 1647, med to Hustruer, over Borgmester Peder Anchersen, f 1655, med to Hustruer, over Provst Hans Dinesen Mossin, f 1711, med hans 1. Hustru, over den ovenn. Kirkeværge Niels Mortensen, med Hustru, og over Kirkeværge Mads Pedersen Essenbæk, f 16.., med Hustru. Ved Fornyel- sen af Altergulvet og Anbringelsen af en ny Alterskranke 1897 fandtes to Ligsten, nu i Kormuren, over Provst Mag. Thøger Lassen, f 1608, med Hustru og Son, Præst Peder Thøgersen, f 1634, med Hustru, og over Raadm. og Tolder Mogens Nielsen, f 1648, med Hustru og Datter (i Pro- vinsarkivet i Vib. findes et Par Planer, antagelig fra 1. Halvdel af 18. Aarh., som give Oplysn. om alle de ældre Begravelser). I Læsekamret findes to Tavler over Præsterne ved Kirken siden Reform, og de reside- rende Kapellaner fra Slotskirkens Nedlæggelse 1698. Kirken har 8 Malm- lysekroner, hvoraf den ældste fra 1605, omstøbt 1641, da den ødelagdes ved Hvælvingernes Nedstyrtning 1632, og flere af Messing. Af Kirkens Klokker er den ældste fra 1637. En Runesten, der tidligere stod ved Kirkens Østende, er nu i Randers Museum (se L. Wiuwier^ Danske Rune- mindesm. II S. 245). En Kalk fra 1490 er nu i Gjerrild Kirke, Nørre Hrd., ved Grenaa (s. d.). (Litt. : Foruden de under Byens Hist. nævnte Værker se F. Uldall, St. M. Kirke i R., i Saml. til j. Hist. II S. 323 flg. og i Kirkeh. Saml. 4. R. IV S. 191 flg., samt Artikler i Randers Amts Avis Dec. 1894 og Jan. 1595). — Kirkegaarden omkring Kirken nedlagdes 1812; Pladsen planeredes og udlagdes til Torv.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og to residerende Kapellaner, hvoraf den første er Præst ved Hospitalet, den anden i Vorup Landsogn. Kirken ejede ved Udg. af 1900 30,000 Kr. i Kapitaler, en Ager i Vestervang (aarl. Leje 60 Kr.), en aarl. Arvefæsteafgift paa 10 Td. Byg af 2 Agre i Øster- og Nyvang, Vorup Sogns halve Kongetiende (omtr. 200 Kr.) og et Legat paa 76 Kr.; dens Gæld var 65,816 Kr.
En anden Sognekirke, St. Peders Kirke, opføres 1901 mod N. i Byen ved Markedspladsen og Mariagervejen, for Byens nordl. Kvarterer. Det bliver en Korskirke i romansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel med et over Midten opf. Taarn med Spir, efter Tegn. af Arkitekt Wiinholt.
St. Pauls Kirke, Hj. af St. Blichersgade og Hobrovejen, er opf. af Metodisterne 1898 (indv. ^Vi2) "^^^ Taarn og Spir (Arkit.: Jensen, Odense).
Katolsk Kirke, Ladegaardsgade, er opf. 1877-79 (indviet ^i/g 1879) af røde Sten med Taarn og Spir (Arkit. : Sophus Petersen). Med Kirken er forbunden en Præstebolig og en Skole. Den katolske Menighed i Ran- ders dannedes 1867.
Katolsk-apostolisk Kirke, Soren Mollersgadc, er opf. 1894.
Missionshuset „Saron", St. Blichersgade, af rode Mursten, er opf. 1890 af Indre Mission (Arkit.: Jensen Wærum). Et Missionshus paa Missionsvej, opf. 1872, er nu nedlagt.
Et Menighedshus, Hj. af Lille Voldgade og Søren Mollersgadc, er opf. 1895-96 af rode Mursten med glasserede Sten i gotisk Stil, for 43,000 Kr. (Arkit. : Jensen Wærum).
Synagogen, Nordregrave, er opf. 1858 efter Tegn. af Bygningsinspektor C. G. F. Thielcmann. Jøderne, der 1803 fik Tilladelse til at holde Guds-
Randers.
795
tjeneste i Randers, havde tidligere Synagoge i en dertil 1808 indrettet Bindingsværksbygning i Snaregade (se Randers Amtsavis Apr. og Maj 1895). Kirkegaarden („Dodsminde") ligger mod 0, uden for Bygrænsen mellem Udbyhojvej og Skovbakken. Dens ældste vestl. Del, 5,2 Td. Ld., indviedes ^9 1811; 1860 og 1885 udvidedes den mod 0. med henh. 47^ og 6^/4 Td. Ld. Et Ligkapel, paa den næstældste Del, i Rundbuestil med to Korsarme, er opf. for omtr. 20,000 Kr. 1876 (indv. 25/^ 1877) efter Tegn. af Arkit. F. Uldall. En lille Del af Kirkegaarden er overladt den kat. Me- nighed. Et Areal paa 10 Td. Ld. i Østervang N. 0. for Kirkegaarden er^ indkøbt 1900 til dens Udvidelse; her paatænkes ogsaa opført et Kapel. Af mere bekendte Mænd, der ere begr. paa Kirkegaarden, nævnes: Etatsr. D. Kirketerp, f 1792, Apoteker C. Faith. f 1818, Borgm. J. F. Carøe, f 1819, Borgm. S. A. Stadfeldt, f 1840, Plantør V. Schaldemose, f 1848, Justitsr.,
Herredsf. A. L. Reiersen, f 1850, Oberst C. F. S. Faber, f 1859, Borgm. L. C. Neckelmann, f 1865, Etatsr., Herredsf. H. Kampmann, f 1878, Legat- stifteren Søren Moller, f 1880, Etatsr., Borgm. Chr. Fischer, f 1885, Rit- mester H. Gether, f 1891, Prof., Rektor H. K. Whitte, f 1894, Læge H. N. Bay, f 1900. — Den mosaiske Kirkegaard, 3500 D AL, mellem Kirkegaarden og Indgangen til Skovbakken, er indviet 1807.
Raadhuset, paa Torvet, i to Stokv. er opf. 17 78 (hvor det tidligore, grundmurede, 1656 opf. Raadhus stod), 1796 forsynet med et Spir paa det høje Tag, restaureret udvendig 1865 og indv. 1898-99. Det ejes af Købstaden. Det indeholder Lokaler for Byraadet, Skifteretten, Kæmnerkontor og Kommunebogholderkontor samt Politistation. I Raadhuset hænge Olie- malerier af ovenn. Borgmestre J. F. Caroe og Chr. Fischer og af Legat- stifteren Grosserer Niels Brock, f 1802, og Hustru Lene Bredal, t 1786, Sognepræst Chr. F. C. Reiersen, f 1890, og Legatstifteren Soren Moller;
796
Randers Amt.
tillige et 1884 udf. vandfarvet Billede af Helligaandshuset før dets Re- stauration. (Om „Skipper Klements Sværd", der før hang paa Raadhuset, men nu er i Museet, se Saml. til j. Hist. V S. 340 flg.). — I det omtr. 1831 N. for Raadhuset tilbyggede (senere ombyggede) tidligere Arresthus er der indrettet Vagts tue for Dragonregimentets Vagtmandskab, militære Arrester og Forhorslokaler. — Foran Raadhuset paa Torvet staar en Bronce- statue af Niels Ebbesen, modeli. af Billedhugger Edv. Ring, paa Granitfodstykke efter Tegn. af Etatsr. V. Dahlerup, afsløret 2/,i 1882.
Ting- og Arresthuset, paa St. Laurentii Bakke, hvor før St. Laurentii Kirke stod, er opf. 1861-62 (taget i Brug '^/^^ 1862) for 92,300 Kr. efter Tegn. af Kmhr. F. Meldahl, i to Stokv. med Kælder i blandet gotisk Murstensstil. Det er fælles for Byen, for Nørhald, Støvring og Galten og for Rougsø, Sonderhald og Ø.-Lisbjærg Herreder, tillige afbenyttet af Amts-
Ting- og Arresthuset.
raad og Forligskommission. Det ejes af Byen med ^/3 og af Amtskom- munen med 2/3. Det indeholder bl. a. 32 Enkeltceller og 4 Fællesarrester, 3 Retslokaler samt Amtsraadssal og Arkiv.
Den lærde Skole, Vestergade, er en af røde Mursten 1857 opfort Bygning i to Stokv. med Kælder, efter Tegn. af Bygningsinspektor Thiele- mann; den er bygget for 47,000 Rd. af Randers Kommune, der har. Ejendomsret til den. Paa Gavlfa9aden, der vender ud til Gaden, staar paa en Marmorplade Opforelscsaaret og: „Samler Eder Skatte, som Rust og Mol ej fortære". I Forbindelse med Bygningen opfortes 1888 — 90 en Gymnastik- og Festsal (Arkit: Bygningsinspckt. Walther). Selve Byg- ningen indeholder, foruden Rektorbolig, 1 5 Klasseværelser (4 Realklasser) og i vestl. Sidefloj et Værelse med naturhist. Samling og Bibliotek (9000 Bd.). Skolen har for Tiden 1 Rektor, 2 Overlærere og 10 Adjunkter Skolen har tillige en af Lærerne opr. Forberedelsesskole. Der var V3
Randers.
797
1901 198 Elever, hvoraf 84 i Forberedelsesskolen. — Skolen er oprettet af Chr. III og havde sit første Lokale i en grundmuret Bygning i I Stokv. 0. forSt. Mortens Kirke, indtil den 1783 forlagdestil Helligaandshuset (se S. 799). (Se H. M. Fiemmer, Hist. Efterretn. om R. lærde Skole, Randers
1833—34; F. ^E. Hiindrup, Lærerst. ved R. lærde Skole, Randers 1872). Det kommunale Skolevæsen omfatter to Skoler: Den Bay-Kirke- terpske-Borgerskole, opkaldt efter Stifterne af to mindre Skoler, Etatsr. D, Kirketerp, der 17 78 oprettede en Skole paa Brødregade, og Købmand -J.N.Bay, der 1776 oprettede en lign. paa Kirkegade; 1821 fik de Lo- kaler i Friskolens Gaard, Hj. af Store Voldgd. og Kirkegd. ; 1844 sloges de to Skoler sammen. Dens nuv. Bygning, i to Stokv. med Kælder, Vestergade, er opf. 1846-47 og indeholder, foruden Klasseværelser, Bolig for Overlæreren. Den havde ved Udg. af 1900 355 Elever (209 Drenge og 146 Piger) i 1 1 Klasser, samt 1 Overlærer, 5 faste Lærere og 2 Lærerinder,
ujLég^^:^
^ &
i]fe3iai
^^-1^.1
^iJf:.
Teknisk Skole, til hojre Museet.
2 Timelærere og 1 Tim.elærerinde. Bygningen, der er forældet, skal nu adøses af en ny, der opføres i Søren Møllersgade (Arkit. : Jensen Wærum). Den Brock-Bredalske Kommuneskole (for kaldet ^Friskole"), oprettet 1817 og opkaldt efter Grosserer N. Brock og Hustru Lene Bredal paa Grund af de store Legater (13,100 Rd. C.), som de have skænket til Al- mueskolevæsenet. Skolen har to Bygninger: Drengeskolen, Xørrestræde, af røde Mursten i 3 Stokv., opf. 1867-68 (Arkit.: H. A. Paludan) med 14 Klasseværelser og Bolig for Overlærer og Pedel, og Pigeskolen, Markeds- gade, af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder, opf. 1884-85 (Arkit.: Olivarius), med 16 Klasseværelser og Bolig for en Pedel; Skolen havde ved Udg. af 1900 811 Drenge og 856 Piger, fordelte i 51 Klasser, samt 1 Over- lærer, 10 faste Lærere, 2 Timelærere, 16 faste Lærerinder og 3 Timelærer- inder. — Teknisk Skole er opr. 1852 af Haandværkerforeningcn med Lokale i Helligaandshuset og overgik til et særligt Selskab 1891, da den nuv. Bygning opfortes ved Frederikspladsen, af rode Mursten i to Stokv. med Kælder (Arkit. : Jensen Wærum). Undervisningen foregaar i en
798
Randers Amt.
■^ -"^ ■*'"Wr-i>ts"iipi--e:^,
Aftenskole, for alle Industriens Arbejdere, og en Dagsko le, der med- deler vordende Haandværksmestre, Fabrikanter, Dekoratører og Arkitekter teknisk Uddannelse; omtr. 600 Elever, hvoraf 10 pCt. i Dagskolen; i Aftenskolen er der 22, i Dagskolen 15 Lærere. — Af Privatskoler er der 20, hvoraf 3 med Dimissionsret, nemlig Randers private Real- skole, Norregade, opr. 1869, Bygningen indrettet 1874, 125 Elever; Frk. Nisteds Realskole for Piger, St. Blichersgade, og Frk. la Cours Real- skole for Piger, opr. 1876, Tøjhushave vej. Bygningen opf. 1893-94, 150 Elever; af de øvrige maa to kaldes private Borgerskoler, Resten nærmest Pogeskoler. En Handelsskole, opr. 1876, har Lokale i R. private Realskole.
Randers Mu- seum, stiftet 1893, Fischersgade , en 1891-93 opf. Byg- ning af røde Mur- sten i 2 Stokv. (det øverste har kun Ovenlys) med Kælder (Arkit. : P. Paulsen). Det indeholder en hist. Samling (st. 1872),iStuen, omfat- tende Oldsager, Min- der fra Byen osv., og en Kunstsam- ling, 1. Sal, med danske Malerier, Gibsafstøbninger og Raderinger; hver Af- deling har en selv- stændig Best3Telse. Bygningen er assu- reret for 52,800, den historiske Sam- ling for 35,000 og Kunstsamlingen for 46,250 Kr.
Helligaandshu- set, ved Nytorv N. N. 0. for Kirken, er et anseligt, middelalderligt Stenhus (49 Al. langt, 17 Al. bredt og 21 Al. hojt til Tagrygningen), der alm., men ikke uimodsagt, er opfattet som en Rest af Randers Hclligaandsklostei (se S. 815). Huset er opf. i 15. Aarh. af rode Munkesten, væsentlig i Munkeskifte paa et Fundament af Kampesten; det er i to Stokv. med Kælder under den sydl. P3nde og med Kamgavle mod N. og S., men ikke af een Støbning, idet den nordlige Del er lidt yngre (i Nordgavlen, sidst til- bygget, ligge Stenene til Dels i Blokskiftc). Vestsiden er Husets smukkeste og i arkitektonisk Hens. interessanteste Parti; Vinduer og Dore ere flad- buede (den nordligste Dør dog rundbuet), og de omfattes i 1. Stokv. af spidsbuede Blindinger, i hvis Buer der er anvendt sortglasseredc Sten; en stor Del af Murfladen er prydet af en Monstermuring, som ogsaa ses paa
m
Helligaandshuset.
Randers. 799
Sydgavlen, medens den paa Østsiden lige er paabegyndt og paa Nordgavlen helt mangler. Østsiden havde oprindl. kun (smaa fladbuede) Vinduer i 2. Stokv. Begge Stokv. og Kælder have fladt Bjælkeloft. Til Husets sydvestl. Hjorne har fordum stødt en Mur med en rundbuet Port.
Huset har i nyere Tid længe været i Privateje; 1783 indrettedes det til Latinskole (se S. 797); efter 1858 benyttedes det af Haandværkerfore- m'ngen og Tekn. Skole samt fra 187 7 af den hist. Samling. Da den første fik sin egen Bygning 1876 (se S. 797), foreslog et Byraadsudvalg at nedbryde Bygningen og udlægge Tomten til Torveplads; men Planen strandede, og tekn. Skole forblev i Bygningen indtil 1891, da den flyttede til sin egen Bygning. Byraadet tænkte nu atter paa at nedrive Huset; men efter lang- varige Forhandlinger og en heftig Polemik bestemtes det endelig 1893, at det skulde bevares. Restaurationen, hvortil Staten bevilgede 46,258 Kr. (ved privat Indsaml, indkom 26,712 Kr. til Byens Skadesløsholdelse for Torveplads) foretoges 1894-97 af Bygningsinspektør H. Kampmann og gik væsentlig ud paa at føre Bygningen tilbage til dens oprindl. Skikkelse. Den var nemlig efterhaanden, især ved Omdannelsen til Latinskole, undergaaet store Forandringer; bl. a. vare de oprindl. Dør- og Vinduesaabninger ud- murede og nye brudte og Gavlkammene vare huggede bort og det Indre omkalfatret og afdelt ved nye Skillerum. Bygningen var dog ikke mere medtaget end, at alle de oprindl. Dør- og Vinduesaabningers Form og Pro- filer kunde fremdrages. Gavlkammene opsattes; i 1. Stokv. udbrødes af praktiske Hensyn mod 0. nogle nye Vinduer. I det Indre omordnedes Skille- rummene, og de gamle Vinduesnicher med murede Bænke og smaa Fordyb- ninger samt Rester af malede Dekorationer fremdroges : i Stueetagen et terning- formet Vægmonster fra Bygningens ældste Dage og paa 1. Sal et Væg- mønster med Planteslyngninger og Vaabenskjolde fra 16. Aarh. I den vestl. Ydermur opdagedes i 2. Stokv. et Par „Hemmeligheder", smaa firkantede Rum med muret Sæde dækket af Egetræ, hvorfra fore murede Ror, som udmunde i Sokkelen under to Granitkvadre, der oprindl. have siddet i en romansk Kirke som Vinduesoverliggere. I Sokkelen indsattes tilhugne Granitkvadre. Udvendig paa Vestmurens sydl. Ende ud for 2. Stokv. opsattes en Svale (af Egetræ fra en nu nedreven Bindingsværksbygning i Byen), da flere Omstændigheder (en oprindl. Udgangsdør her, nogle Bjælkehuller over Stuevinduerne m. m.) kunde tyde paa, at der oprindl. havde været noget lign. Bygningen ejes nu af Kommunen; den benyttes nu bl. a. til Folke- bibliotek, omtr. 12,800 Bd. (i Rummet med det terningeformede Væg- monster), i Stueetagen, og til Byens Arkiv, paa 1. Sal, hvor der tillige findes en stor Forsamlingssal. (Litt. : Om Anvendelsen af det forrige Hellig- aandshus i R., Kbh. 1880. P. H. Jacobsen, Nogle hist. Notitser om Hellig- aandshusets Kob og Indretn. til Latinsk., i Randers Amtsavis ^j^ 1893. Henry Petersen, i 111. Tid. ^^/.^ 1893. //. Kampmann, i , Arkitekten" ^-/^ og ^^/2 1897. Se i øvrigt Litt. S. 815).
Hospitalet, Vestergade, er oprettet af Chr. III ved Fundats af -'Vj 15 58, som foruden Tiender og Jordegods (deribl. noget af dot, som ved Hellig- aandshusets Ophævelse 1541 var skænket til Aarhus Hospital) skænkede det den saakaldte Provstegaard , som i den kat. Tid var Bolig for det Medlem af Aarhus Domkapitel, der var Provst for Ommersyssel. Hospitalets F'undats blev givet af Fr. II ^-/^ 15 73. Stiftelsen optog oprindl. ogsaa sindssyge; men ved den fuldstændige Ombygning 1866-68 bleve disse
800 Randers Ami.
overforte til Aarhus og senere til Viborg paa Hospitalets Bekostning. Ifl. den nye Fundats af ^/^q 1868 er Hospitalet bestemt til Understøttelse for værdige trængende, der ere forsorgelsesberettigede i en Kommune i Jyll., men trængende af Aarhus Stift have Fortrinsret under Uge Vilkaar. Stiftelsen optager 100 faste Lemmer (hvoraf omtr. ^/g Mænd), som for- uden Husly faa Lys, Vask, Brændsel, Medicin og Lægehjælp samt ugentlig 3,50 Kr., der kunne forhøjes til 4 Kr. Ifl. Res. af ^6/^^ 1892 ere Under- støttelserne uden for Stiftelsen fastsatte til 50,000 Kr. aarl, fordelte i 200 Portioner a 50, 200 Portioner å 100 og 100 Port. å 200 Kr. aarlig. Stif- telsens Kapital var ^Vs ^^^^ 1,403,230 Kr. Foruden nogle Jordlodder og Enge af Hrtk. 5^/4 Td. ejer den Konge-Korntienden af 49 Sogne, Provste- kornsafgiften af 60 Kirker, Konge-Kvægtienden af nogle Sogne, m. m. ; den saml. Kornindtægt udgør aarl. omtr. 938 Td. Rug, 2007 Td. Byg og 2604 Td. Havre. Hospitalet bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Borgmesterens, Sognepræstens og Byfogdens Inspektion af en Forstander. Den 1. resid. Kapellan ved St. Mortens Kirke er Præst ved Hospitalet. — I Stedet for den gml. Provstegaard opførtes 1866-68 paa samme Sted en ny Bygning for 71,000 Rd. efter Tegn. af Bygningsinsp. Walther, 3 Fløje af røde Mursten for største Delen i 1 Stokv., der foruden Bolig til c. 100 Lemmer og til Økonomen indeholder Kirke i Hovedfløjen ud mod Gaden (smukt dekoreret med Bjælkeloft og Pulpitur langs Sidemurene), Ligkapel, Sygestue m. m.; 1899-1900 opførtes for omtr. 87,000 Kr. paa den Hospitalet tilhørende Naboejendom en Tilbygning (Arkit. : H. F. Estrup), af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder, væsentlig beregnet for ældre og svagelige Lemmer, da den afgiver større Bekvemmeligheder end den gamle; den indeholder ogsaa Forstanderbolig. - — Da Vognfabrikken jjScandia" blev flyttet, blev dennes Grund, der helt omsluttedes af Ho- spitalets Ejendom, købt 1897 af dette for 7 5,000 Kr. Det har egen Kirke- gaard tæt V. for Hospitalet.
Sygehuset, ved Hobrovejen, opf. 1869-70 af Kommunen, som ejer det, for omtr. 50,000 Rd. Det bestaar af en anselig Hovedbygning af røde Mursten i to Stokv. med Kælder (Arkit: H. A. Paludan); den er senere undergaaet flere Forandringer og Udvidelser, senest 1895-96, da der for omtr. 27,000 Kr. opførtes en Tilbygning mod V. i Forbindelse med Hovedfløjen, med Plads til 1 8 Senge (Arkit. : Jensen Wærum). Sygehuset har to Afdelinger, en civil (Plads til 78 Patienter) og en militær (30 Patienter), hver med sin Administration, men med fælles Økonomi. I Sidefløjen er offtl. Dampbadeanstalt, i en særlig Bygning offtl. Des- infektionsanstalt. Bygningerne ere brandforsikrede for 167,220 Kr. — Epidemi huset, N. for Byen ved Hadsundvejen, er opfort 1886, ejes af Byen med ^4 og Amtet med ^/^ og har 12 Senge; 1892 tilføjedes et Karantænehus for søværts ankomne, 8 Senge, 1895 en Afdeling for Difteritis- patienter, 26 Senge, og 1901 en for Skarlagens og Mæslingpat., 24 Senge (Arkt. : Olivarius).
Fattigforsergelses- og Tvangsarbejdsanstalten, Vestergade ved Vesterport, er grundlagt 1807, udvidet 1816 og 24, ombygget 1867 og 74 (for henh. 16,700 og 13,000 Rd.) og endelig 1888-89 dels ombygget, dels udvidet. Den udgør et anseligt Bygningskompleks af røde Mursten i to Stokv., en Del med Kælder, og bestaar af en egentlig Fattiganstalt med en Sygeafdeling paa 30 Senge og en Ar bejds- og Tvangsarbejds-
Randers. 801
anstalt for Mænd med Plads til 30 Forsørgelses- og Arbejdslemmer og 9 Tvangsarbejdsfanger. Foruden Bolig for Inspektøren, Overopsynsmanden, 2 Underopsynsmænd, Husholderske og Diakonisse indeholder Anstalten en Bedesal og Arbejds- og Spindestuer. Der er Plads til i alt 150 Lemmer; i 1899 var Gennemsnitsbelægningen 114. Bygningerne ere brandforsikrede for 103,97 5 Kr. Fattiggaarden har haft sin egen, ved Anstalten beliggende Kirkegaard (indviet ^712 1820), som blev nedlagt 1858.
Alderdomsasylet, Søren MøUersgade, en af Kommunen for omtr. 63,000 Kr., 1895-96 opf. Bygning i 2 Stokv. med Kælder af røde Mursten (Arkit. : Jensen Wærum). Foruden Lejlighed til Økonoma, Betjening og Lokaler til Økonomien har det Plads til 50 Beboere (gamle, svagelige Personer, der nyde Alderdomsunderst.), som foruden fuldstændigt Underhold faa et mindre ugentl. Pengebeløb. Det har stadig været fuldt belagt; hver Person har gnmstl. kostet omtr. 58 Øre pr. Dag.
Et St. Josephs Hospital, til hvilket et Areal uden Vederlag af Kom- munen er overdraget St. Josephssøstrene, skal opføres 1902 paa Hj. af Had- sundvejen og Fabers Allé (Arkit. : Jensen Wærum).
Milde Stiftelser: Haandværkerstiftelsen, Markedsgade, af røde Mursten i to Stokv. (Arkitekt: P. Hansen), er opf. 1868 for 16,000 Rd. af Haandværkerforeningen ved frivillige Tilskud og andre Bidrag; den har 12 Friboliger for trængende Haandværkere og deres Enker og yder desuden Pengeunderst, til enkelte uden for Stiftelsen. Den ejer omtr. 115,000 Kr., deri indbefattet nogle Legater, og har sin egen Bestyrelse. — Randers Børneasyl, Lille Voldgade, opf. 1847 i 1 Stokv. med Kælder, er opr. 1840 til Minde om Stænderinstitutionens Indførelse (senere udvidet); det har Plads for omtr. 200 Børn og har sin egen Bestyrelse. — Chr. IX's og Dron- ning Louises Jubilæumsasyl for Smaabørn, Missionsvej, er opr. til Minde om Regeringsjubilæet og taget i Brug ^^/j 1892; det har Plads for omtr. 80 Børn og har sin egen Bestyrelse.
Byen har to Jærnbanestationer: Hovedbanegaarden, mod S. V. i Byen ved Vesterport, fælles for den østjydske Længdebane og Grenaa- banen, tagen i Brug ^/g 1862 (flere Gange udvidet, en ny Banegd. paa- tænkes), og Hadsundbanegaarden, ved Fischersgade, tagen i Brug ^^j\q 1883. Desuden maa nævnes den for Byen vigtige Strømmen Station, aabnet 1876. Lige V. for Sønderbro er der af Staten 1898-1900 opfort en Jærnbro for Grenaabanen; den har kostet 37 5,000 Kr., er 380 F. lang og hviler paa murede Piller, en i Midten og to for Enderne.
Gasværket, mod S. V. i Byen ved Stationsvej, er anlagt 1853 af det engelsk-danske Gaskompagni, som ejer det, og er senere blevet betydeligt udvidet. Produktionen i 1900 var omtr. 54 Mill. engl. Kbfd. — Vand- værket blev anlagt 1873-74 for omtr. 150,000 Kr. N. V. for Byen ved Kilderne ved OvstmoUe (Mollen købtes for 7 5,000 Rd.. men solgtes atter med Hovedbygning, „Frovadsholm" og det meste af Arealet) med en Maskinbygning, en Vandbeholder til omtr. 3000 Td. \'and, m. m. ; 1881 anlagdes omtr. 12 F. højere og noget nærmere Byen en ny Beholder til 6500 Td. Vand, og 1897 bleve baade Bygninger og Maskinkraft udvi- dede og forøgede til det dobbelte. Hele Vandværkets Anlægssum angives til 485,500 Kr. Det genmstl. Forbrug pr. Dogn er omtr. 20,000 Td. (6000 ved dets Anlæg).
Trap: Danmark, 3. L'dg. IV. 51
802 Randers Amt.
Posthuset har Lokale i en Bygning i Hovmeden, Telegraf- og Tele- fonstationen har Lokale ved Havnen (den skal 1902 flyttes til et lejet Lokale i Storegade Nr. 8), hvor en ny Bygn. opføres (Arkit: Skovgaard).
Toldkammerbygningen, Hj. af Havne- og Karolinegade, af rode Mursten i to Stokv. med Taarnbygning paa Midten og Terrasse foran Fa- caden, efter Tegn. af Bygningsinspektør Walther, er opf. 1879-80 af Staten. Den gamle Toldkammerbygning, ved Havnen, opf. 1834, benyttes nu til Havnekontor, Borslokale og af det forenede Dampskibsselskab.
Som Garnison for 5. Dragonregiment har Byen flere militære Etablisse- menter. Det gamle Ridehus, ved Sandgade, blev opf. 1857 af Staten, væsentlig af Tommer og Brædder med Tegltag; 1892 blev det ombygget (Arkit. : Jensen Wærum) og fik grundmurede Sider og Gavle samt Skifertag. Det nye Ridehus, N. for Markedsgade, er opf. 1887 for 55,000 Kr. af Kommunen (Arkit. : Jensen Wærum). Rekrutkasernen, ved Ladegaards- gade, er opf. efter en Brand 1880-81 af Kommunen for 200,000 Kr. (Arkit.: Jensen Wærum). Møllegadens Kaserne er opf. 187 7 af Kom- munen, der ogsaa ejer den saakaldte „Fabrikstald", en ældre Bygning, omdannet til Kaserne for en Eskadron. Om Vagt s tuen se S. 796, Syge- huset S. 800; Sygestalden og Beslagsmedien ligge i Markedsgade. Eksercerpladsen, i Ny-Østervang, er 58 Td. Ld.
Nørrejyllands Tøjhus, et stort Bygningskompleks 0. for Byen ved Udbyhøj vej lige over for Kirkegaarden, bestaar af en Bygning i to Stokv. med en Hovedfløj og to Sidefløje, desuden en Kasernebygning, flere mindre Bygninger, et Vagthus og i nogen Afstand et Krudttaarn. Hovedbygningen opførtes 1801-2, enkelte af de mindre Bygninger 1805; Opførelsen kostede 34,000 Rd. C., hvoraf 20,000 Rd. vare udredede ved patriotiske Bidrag (over Indgangen staar bl. a. en Medaillon af Kronprins Frederik og: „Den bedste Regering helliget af den reneste Patriotisme"). Fra Bygningen blev der 1802 (se S. 804) anlagt en Vej gennem „Dronningens Have'' og fra Enden af denne gravet en Kanal ud til Fjorden, for at Kanoner og Am- munition kunde tilføres Tøjhuset. Kanalen benyttedes endnu 1851, men er senere tilgroet og opfyldt. Tøjhuset, der ejes af Staten, blev senere i nogle Aar benyttet som Lejrlasaret.
Af andre Bygninger mærkes: Amtmandsboligen, for Enden af Øster- gade, opf. 1828 (tidligere „Christineberg"), Embedsboliger for Sogne- præsten ved St. Mortens Kirke, Brødregade, opf. 1856, for 2. resid. Kapellan ved St. Mortens Kirke og Sognepræst for Vorup, Møllegade, opf. 1882, for Borgmesteren, St. BUchersgade, opf. 1891 (Arkit.: Olivarius), og for Herredsfogden over Rougsø m. fl. Her- reder, ved Tøjhushavcvej, opf. 1862; Amtstuen har Lokale i en Gaard paa Vestergade. Kornpakhuset, ved Havnen, er opført 1899-1900 for 200,000 Kr. af rode Mursten i 4 Stokv. med Kælder (efter Tegn. af Inge- niør Schouboe), Vejerboden, smstds., er opf. 1883; begge ejes af Havnen. Et offtl. Slagtehus med Kødkontrolstation, et anseligt Bygnings- kompleks, er opf. af Kommunen 1898-99 for 215,000 Kr. ved Markeds- pladsen (Arkitekt: Justitsr. H. Meyer og Olivarius). Frimurerlogen „St. Martin" har en 1881 opf. Bygning, Hj. af St. Blichers- og Soren Mollers- gade (Arkit.: Achen og Uldall), indviet ^^3 1882. Odd-Fellow Logen „Absalon", opr. ^^/^ 1885, har fra 1893 Bygning paa Tojhushavevej (tidligere Restaurationen „Rosenlund"). Nordisk Good-Tcmplar Loge,
Randers. 803
opr. 1892, har Lokale paa Niels Ebbesensgade ; desuden er der flere mindre Good-Templar Loger. Frelsens Hær har en Bygning i Provstegade. H a a n d- værkerforeningens Bygning, Vestergade, er en 1875-76 opf. Bygning i to Stokv. (Arkit. : Paludan), senere udvidet (den har et omtr. 3000 Bd. stort Bibliotek). Arbejdernes Forsamlingsbygning „Jylland", Vestergrave, er opf. 1899 (Arkitekt: Skovgaard). Klubben Harmonien, Østergade, har en Bygning med Teater (rummer omtr. 500 Tilskuere). I Vestergade er der et Højskolehjem, i Markedsgade et Soldaterhjem. — En væsentlig Del i den store Udvidelse, Byen har faaet i den sidste Snes Aar, skyldes det saakaldte Slyngborgkonsortium, der efter den ovenn. Søren Møllers Død 1880 købte Gaarden Slyngborg med omtr. 24 Td. Ld. og derpaa har anlagt det nye Slyngborgkvarter.
Af Velgørenhedsforeninger og andre Selskaber nævnes: Bombebøssen, opr. **/,^ 1824; Købmændenes Hjælpe forening, opr. 1860; Randers ældre Købmænds Liglav, opr. omtr. 1692 (N. H. Bay, R. ældre Kjøb- mænds Liglaugs Hist., Randers 1893), fra 1849 tillige et Understøttelsessel- skab for trængende Enker og Børn; Randers Skipperlav, opr. ^^/j 1780, et Understøttelsesselskab ; Randers Syge- og Begravelseskasse, opr. 1862; Bager-Liglavet, opr. 1735 (se R. C. Andersen, R. Bager- Liglaug, Randers 1885); Haandværkernes Sygekasse, opr. 1853; Jærnbanehaandværkernes Sygekasse, opr. 1861; Ligsocietetet „Den gode Hensigt for alle skikkelige Folk", opr. 7io 1801; Skomagernes Begravelsesforening, opr. 1780; Skrædernes Be- gravelsesforening, opr. 1796; Underofficerernes Ligkasse for Børn; Underofficerernes Enkekasses Understøttelsesforening, opr. *^/io 1868; det mosaiske Sygeplejeselskab, opr. ^^/^ 1819; Randers Arbejderes Bygge- og Alderdomsunderstøttelses-For- ening, opr. '7i 1874; Randers Arbejderes Sygekasse (2500 Medl.), opr. 1872; Haandværkernes Rejse- og Sygeforening med Svende- hjem, opr. 5/9 1883; Randers Afholdsforening, opr. ^e/^ 1879; Under- støttelsesforeningen, opr. ^^10 1868; Konfirmationsudstyrssel- skabet, opr. ^n 1887; Foreningen til fattige Børns Bespisning, opr. 1885; St. S te fan s foreningen (Foreningen for Menighedspleje ved Diakonisser), opr. ^/jq 1881; Husholdningsselskabet for Randers Amt (samt Hornbæk og Taanum Sogne i Viborg Amt), opr. -^i 1810; Haandværker foreningen, opr. 1848 (se K. Langdal Kris tensefi, Randers Haandværkerforening 1848-98, Randers 1898); Haandværkersangfor- eningen, opr. 1852; Borgerforeningen af 28. Maj, opr. 1841; Randers Arbejderforening (2300 Medl.), opr. 10/3 1867, med Bageri og Dampbadeanstalt (Nordregrave) ; Han dXi Is foreningen, opr. 1824; Kristelig Forening for unge Mænd, opr. 18S4; Randers borger- lige Skydeselskab, opr. -'/lo 1852; Randers Skyttekreds, opr. 1868; de danske Vaabenbrodres Afdeling i Randers og Omegn, opr. 1866; Foreningen Brage, opr. ^%i 1865 ved Sammensmeltning af Randers Musikforening og Foreningen af ^7i2 1857; Kunstfore- ningen, opr. ^/e 1851; Klubben Harmonien, opr. */i 1805 (drama- tisk Forening); Klubben Marielund, opr. 1845; m. m.
Af Pengeinstituter nævnes: Sparekassen for R. og Omegn, i Store Voldgade (Bygning opf. 1878-79; Arkitekt: Olivarius), Randers Diskonto- og Laanebank, Kirkegade, Handelsbanken i R. (Filial af Kbh.'s
or
804
Randers Amt.
<&
Handelsbank), Raadhustorvet, Landbosparekassen for R. Omegn, Store Voldgade. Om disse se nærmere S. 812.
Byen er overalt mod 0., N. og V. omgiven af smukke Anlæg, tiis. omtr. 46 Td. Ld., der meget bidrage til at forskønne Byen og skærme den mod Nordenvinde. De ejes af Kommunen. 0. for Byen mellem Tøj- huset og Gudenaa ligger Tøjhushayen, oprindl. kaldet Dronningens Have eller Marielund, omtr. 6 Td. Ld., væsentlig anlagt 1802-5 ved Generallieutn. Moltkes, Kmhr., Amtmand P. S. Fønss' og Justitsr. L. Hol- bergs Bestræbelser, senere fortsat af Plantør V. F. Schaldemose. I Haven
staa to fredlyste Gra- nitsøjler, der siges at hidrøre fra Essenbæk Kloster, hvorfra de efter Klosterets Nedlæggelse førtes til Stenalt af Fru Anna Krabbe (paa Søj- lerne staa AFK og Aarst. 1589), samt en Minde- støtte for Jyllands For- svar i Krigen med Eng- land, med en Portræt- medaillon af General- lieutn. A. L. Moltke (t 1810), oprindl. rejst paa en Høj ved Krudt- taarnet, flyttet tilsinnuv. Plads og fornyet 1852. Ved Aar 1820 paabe- gyndtes Beplantningen af Fabers Anlæg,omtr. 1 Td. Ld., V. for Tøj- hushaven og S. for den nu nedlagte lille Ride- bane; det skyldes dav. Lieutn. , senere Oberst C. F. S. Faber, der i flere Henseender har gjort sig fortjent af Byens Forskønnelse; han har saaledes plantet „Fabers Allé", N. for Byen. Beplantningen af Skovbakken, omtr. 20 Td. Ld., paa Skraaningen af Flintebjærg N. for Kirkcgaarden, paabcgyndtes 1829 (senere udvidet mod V. til Hadsundvejen) af Kmhr., Amtmand W. Lorentz, udført af ovenn. Schaldemose. I Anlægget, der strækker sig over et ret kuperet Bakkeparti, og hvorfra der er vide Udsigter over Randers og Guden- aadalen, findes to af Kommunen ejede Pavilloner, Skyd ep a villone n, opf. 1854 af det borgl. Skydeselskab (Arkit. : I*. Hansen), der senere solgte den til Kommunen, og Tepa villonen, opf. 1892-93 (Arkit.: Olivarius); desuden en Broncebusie af Fr. VII paa et Granitfodstykke, skænket 1862 af Galvanoplastiker Moller, Kbh., samt en 9 Al. høj Mindes totte af Granit
_,^_^^^^&
Gammelt Stenhus paa Raadhustorvet, Xr. 7.
Randers.
805
(Sokkel, Piedestal og Obelisk), rejst 1896 til Minde om de Mænd, der have gjort sig fortjente af Lystanlæggene; paa Støtten staa Navnene: Lorentz, Schaldemose, Faber og Gether (se nedf.). Allerede 1818 paabegyndtes Be- plantningen af Bakken uden for Vesterport ved Fattiggd., Vesterplantage eller Vesteraltan, omtr. 9 Td. Ld., væsentlig ogsaa af Schaldemose, se- nere fortsat af Faber og Toldkasserer, Ritmester H. L. Gether, hvilke to Mænd ogsaa iværksatte Plantningerne N. for Byen, omtr. 10 Td. Ld., der forbinde Skovbakken med Vesteraltan. Endelig har Kommunen 1896 for 36,600 Kr. købt Fladbro Kro (Grensten og Hornbæk Sogne, s. d.) med et Areal paa omtr. 94 Td. Ld., af hvilke omtr. 70 nu ere beplantede („Fladbro Skov"). Kommunen har ogsaa 1900 købt det 2 Td. store Eng-
Bindingsværkshuse i Brodregade, Nr. 24 og 26,
areal mellem Tojhushaven og Hadsundbanen (Se F. UUall, Lystanlæggene ved R., i „Museum" 1896, I Hbd. S. 280 flg. og 371 Hg.).
I et lille Anlæg for Enden af Østergade er der ^/^^ 1891 afslorct et Mindesmærke for St. St. Blicher, en rod Granitsokkel med Buste, modell. af Stein.
Gamle Huse. Næst Ribe, Aalborg og Aarhus turde R. være den jydske By, i hvilken de fleste gamle Bygninger ere bevarede Af middel- alderlige Stenhuse findes, foruden det S. 79S omtalte „Helligaandshus", endnu eet: Raadhustorvet Nr. 7. Det er 3 Stokv. med Kælder ((ladt Bjælkeloft), opf. i 15. Aarh. af rode Munkesten, nu delvis overpudset. Mod S. har det en smuk, blindingsprydet Kamgavl, mod N. har det oprindl. strakt sig længere, vistnok mindst til Torvestræde (noget af denne Del nedbrødes omtr. 1826); Rester af spids- og fladbuede Vinduer spores. Gaardsiden skju-
806
Randers Amt.
les af en formentlig i Slutn. af 18. Aarh. paasat Bindingsværkstilbyg- ning. Det er sagt, at Huset mulig er den i Folkeviserne omtalte „Paaske- sønnernes Gaard", opf. af Brødr. Niels, Peder og Anders Paaske; i hvert Fald er det urigtigt, som for antaget, at det er en Rest af Vor Frue Kloster (se N. //. Bay, Smaa Medd. om R., i Randers Amtsavis ^o/g 1894). En interessant Levning fra den senere Middelalder, mulig dog fra Renæssancen, er en Kælder, med 2^/2 Fag spidsbuede Krydshvælv., under en Del af det nye Hus paa Hj. af Torvegade og Raadhusstr. (se Randers Amtsavis ^^s 1895).
Af Bindingsværksbygn. ældre end 1650 ere bevarede: De to Søster- huse paa Brødre-
gade Nr. 24 og 26, maaske oprindl. een Gaard. De ere fraomtr. 1600 (paa en nu forsvunden Bjælke skal have staaet: 1592) i 2 Stokv., tiis. 15 Fag lange, delvis med en med Tøndehvæl- vinger dækket Kæl- der; Nr. 24 har 1898 faaeten Kvist- gavl. Husenes Fa- cade er i øvrigt ret velbevaret ; Stol- per og Skraastivere paa 2. Stokv. bære smukke Palmet-Or- namenter, paa Mel- lemstykkerne er der næsten overalt ud- skaaret Englehove- der og -vinger, og Overgangsfoden har ved Nr. 26 en Rankedekoration. Mulig fra 1640 er Raadhustorvet Nr. 1, to Stokv. med Kælder, med Fa9ade ogsaa ud mod Hovmeden og Lille Skidenstr. ; Overgangs- fød der. Mellemstykker og Knægte have paa 1. Stokv. simple Udskæringer og Profileringer, Fyldetømret staar delvis i Andreaskorsform. Af en prægtig Bindingsværksbygning i Kirkegade, 2 Stokv., efter Sigende opf. 1626, ned- brudt 1853, staar endnu en Sidefløj ud mod St. Kirkestræde, Nr. 2, to Stokv. paa højt Kampestensfundament; særlig smukt er Portpartiet med en udsk. Porthammer, hvorpaa Indskr. og Bomærker, der vise, at Bygher- ren har været Raadm. og Tolder Mogens Nielsen, f 1648. Under den nyopf. Hovedfløj i Kirkegade findes endnu de gamle Kældre, dels med Tønde- hvælvinger, dels med fladt Bjælkeloft. Interessantere er dog „NielsEbbesens Gaard", Storegade Nr. 13 (se ogsaa Bill. S. 786), 3Stokv., 13 Fag lang, med let profilerede Knægte under de let profilerede Bjælkehoveder paa alle Stokv. ;
Port i Store Kirkestræde Nr. 2.
Randers.
807
ved en Oppudsning 1895 er Udmuringen mellem Tømmerskelettet delvis malet som Mønstermurværk og Fundamentet som en høj Sokkel af raa Kamp; 2. Stokv. har overalt, 1. Stokv. delvis smaa, lave Vinduesaabninger; 3. Stokv. er endnu som oprindl. Kornlofter. Gaardsiden viser kun to Stokv. Ifl. en paa Portovertræet anbragt Indskr. er Huset opf. 1643 af Raadm. Jens Jensen. Et senere noget ombygget Bindingsværkshus i Brødregade Nr. 19, to Stokv., har lat. Indskr. og Aarst. 1584 paa Porthammeren. — Af Bindings- værkshuse fra Slutn. af 17. og fra 18. Aarh. nævnes flg. : Brødregade Nr. 25, ifi. Indskr. paa Portovertræet opf. 166- af Købmand Chr. Nielsen; Kirkegade Nr. 9 (Farvergaard indtil omtr. 1885) fra 1725, med tarveligt Snitværk paa Portpartiet; Storegade Nr. 11, med Indskrift og Aarst. 1741 over Porten, men vistnok opf. noget tidligere; Søndergade Nr. 3, fra 1763,
S??^:^^^-.^;^^^
Storegade Nr. 13, Gaardsiden.
bygget af C. H. Lund; Torvestræde Nr. 3, opf. 1772 af J. C. Moller; Torvestr. , Sidebygn. til Nørregade Nr. 1, fra 1760; samt de to Huse Vestergrave Nr. 46 og 48 (se Vignetten S. 781), af hvilke det første vist- nok er fra 1735 (paa et Stykke Egetræ i en Sidefløj staar: Anders Jensøn Ancker, Elisab. Ottisdatter og Aarst. 1735), det andet fra 1749. Alle disse Huse ere i to Stokv. ; en Ejendommelighed ved dem er, at Fa9a- derne næsten altid, selv ved de yngste Huse, ere knægtbyggede, men Knæg- tene kunne være ganske smaa. Et Bindingsværkshus i 1 Stokv., „Lille Rosengaard", ved Vestergrave, er opf. 1741 af Soren Andersen Mammen. Blandt de i nyeste Tid forsvundne Bindingsværkshuse nævnes: Loveapo- tekets gamle Bygning, Torvegade Nr. 12, nedbrudt 1893. Den var opf. af Borgm. Niels Jacobsen 1622 (mulig dog alt paabegyndt i Slutn. af 16. Aarh. af Borgm. Søren Hofmann) i 2 Stokv. med senere paasatte Svaler langs hele Gaardsiden; et Portovertræ mod udsk. Lovefigurer, en Engel og Bomærkeskjold samt Aarst. 1622, er nu med nogle Knægte og andet Træ-
808 Randers Amt.
værk fra dette Hus benyttet ved en Karnap i den nyopførte Gaards Side- bygning. Fremdeles „Apostelgaarden", Kirkegade Nr. 7, brændt omtr. 1860; den var ifl. Indskr. paa Portbjælken opf. 1667 af Borgm. Mads Hansen Benzon og havde Navn af de udsk. Egetræsfigurer (Christus med Apostlene og Evangelisterne) paa Bjælkehovederne mellem 1. og 3. Stokv. (nu næsten alle i R. Museum; en Tegn. af Huset i Trap, Danm., 1. Udg.). En Bin- dingsværksbygning Storegade Nr. 8, vistnok fra 17. Aarh., blev nedbrudt 1901 (se R. Amtsavis -^/s 1901). Fra andre nedbrudte eller stærkt moderniserede Bindingsværkshuse ere Overtræer med Indskrift bevarede. Saaledes sidder i Søndergade Nr. 1 en Dørhammer fra 1623, i Storegade Nr. 9 en Bjælke med Navnene J. R. Bay og C. E. Knabe og Aarst. 1757; i R. Museum findes et Portovertræ fra Nørregade Nr. 2 med Aarst. 1744, samt et Stykke Træ fra Østergade Nr. 2, med paa den ene Side det Spreckelsenske Vaaben og Aarst. 1690, paa den anden en Indskr. og Aarst. 1782 (oprindl. vistnok fra Dronningborg Slot). I Dansk Folkemus. findes et Portovertræ med Navnet Borgm. P. Anchersen og Aarst. 1618, fra det moderniserede Hus Torveg. Nr. 6. I privat Eje er et Portovertræ med Aarst. 1642, paa Storegd. Nr. 10. I Hornbæk opbevares en Dørover- ligger med Aarst. 1592, fra Østergrave. (Se/. Rohde, i Saml. til j. Hist. VIII S. 193 flg. — Gamle Bygn. i R., en Saml. Fotografier med Tekst, i R. ^luseum, Nationalmuseet o. a. St. — Tegn. af æ. n. Arkit. 1 S. 2. R., PI. 8, 12 og 15).
Indbyggerantallet var Febr. 1901 20,050 (1801: 4562, 1840: 6633, 1860: 9725, 1880: 13,457, 1890: 16,617). — Erhverv 1890: 1833 levede af immateriel Virksomhed, 6363 af Haandværk og Industri, 3228 af Handel, 447 af Jordbrug, 171 af Gartneri, 219 af Søfart, 39 af Fiskeri, 3364 af forsk. Daglejervirksomh., 636 af deres Midler, 299 nøde Almisse, og 18 vare i Fængsel. — Ved Siden af Haandværk og Industri, der have taget et betydeligt Opsving i de senere Aar, maa nævnes Handel og Søfart som Byens Hovederhverv. Større Skibe kunne gaa op til Byens Havn, og Randers er den eneste Købstad i Landet, der ligger ved et Vand- løb, op ad hvilket der er nogen Trafik af Betydning, idet der paa Gudenaa indtil Silkeborg er Sejlads med fladbundede Baade, „Kaage", der især føre Brænde, Tørv og Mursten*). Denne Trafik er dog betydeligt aftagen i de senere Aar paa Grund af Jærnbaneanlæggene. Færdslen paa Nørreaa, der næsten helt var ophørt, er nu atter tiltagen. Fiskeriet er nu ikke videre stort; det tidligere betydelige Laksefiskeri, der dreves fra Frisen vold Laksegaard ved Gudenaa, omtr. 1 Mil S. V. for Randers (Ørum Sogn, Galten Hrd., s. d.), er nu ophørt, idet den Laksegaarden tidligere tilkommende Eneret til Laksefiskeri er bortfalden ved Lov af ^4 1900, der i det hele ordner Fiske-
*) Fra Beg. af 19. Aarh. er der af Staten blevet gjort en Del for at scjlbargorc Gudenaa op til Silkebcr^i. Kfter at Randers Havnckommission 18mO og 1802 havde oprenset Stnek- ningen fra Kanders til Bjerring M«j11c, traadtc Staten til og .satte ved Laan den dav. Kjer af Silkeborg, Ovcrkrigskommi<s:er Ingerslev, i Stand til 1808-9 al anl.uggc Silkfborg Kanal, hvorved Aaen udgravedes paa en Strækning af 4 Mil til en Dybde af mindst 3 F., saa at den kunde besejles med Pramme, med en Trækvej langs Aaen. Men da Kanalen var utilfredsstil- lende, navnlig i dens ovre Del mellem Tan^e og Silkebcjrg, hvor den har temmelig stæ-rkt Fald og mange Krumninger, genoptoges Arbejdet 1851-55, idet Lohct mellem Tange og Svostrup reguleredes under \'anJhy;^nmgs!nsncktMr C. <"arlsens Ledelse (Omkostninger: 50,000 Kd.), og 1859 fuldendtes Arbejdet op til Silkeborg, med en Trækvej lan;,'s hele Strækningen (67, 50<J Rd ). Se Cariun, Berctn. om de ved Gudenaa mellem Silkeborg o«; Tange udførte Regulerings- arbejder, Kbh. \ii^>\. Forholdene ved Sejladsen ordnedes ved Lov af »i 1861 og kom da under Statens Kontrol. .\''*rrt\ta blev 1862-63 under Ledelse af R- Ilavnekommission op- mudret og reguleret op til Vibæk ved Viborg; men Arbejdet er ikke senere vedligeholdt.
Randers. 809
riforholdene i Gudenaa og Randers Fjord. Om Fiskeriet i Fjorden se 7. Leth, Oplysn. om Fiskerirettighederne i R. Fjord, Kbh. 1884.
Af fremmede Varer fortoldedes i Randers 1899 bl. a. : Bomulds- og Linnedgarn 87,775 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 118,606 Pd., uldne Manufakturv. 63,426 Pd., Vin 153,936 Pd., andre Spirituosa å 8^* 2649 Vrtlr., Glas og Glasvarer 76,976 Pd., Humle 46,144 Pd., Stentøj, Fajance osv. 43,965 Pd., Kaffe 211,309 Pd., Olier 2,064,383 Pd., Risen- gryn og Rismel 720,066 Pd., Stensalt 335,375 Pd., andet Salt 1,012,263 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 6,250,652 Pd., Tobaksblade og Stilke 93,359 Pd., fabrik. Tobak og Cigarer 6708 Pd., Stenkul 62,7 52,218 Pd., Metaller og Metalvarer 8,459,507 Pd., samt Tømmer og Træ 6680 Clstr. og 17,756 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. : 5825 Td. Byg, 6012 Td. Havre, 761,509 Pd. Flæsk, 133,566 Pd. Kød, 18,682 Td. Smør, 5320 Pd. Uld, 54,917 Pd. Huder og Skind og 282,760 Snese Æg. Til indenlandske Steder uden for Jylland udskibedes bl. a. : 10,378 Td. Havre, 11,074 Pd. Foderstoffer, 15,546 Pd. Flæsk, 171,403 Pd. Kød, 6350 Stkr. Hornkv. og Kalve, 12,585 Stkr. Faar og Lam, 141,168 Pd. Uld, 31,412 Pd. Krads- og Kalkuld, 808,222 Pd. Huder og Skind, 17,650 Snese Æg.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 24 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 2432 Tons, deribl. 3 Skibe paa mellem 200 og 400 T. hvert og 2 paa over 400 T. ; 6 vare Dampskibe paa tiis. 2145 Tons og med 505 H. Kraft. Fra Udlandet indkom 406 og udgik 365 Skibe med henh. 45,455 og 5648 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 278 og udgik 323 (henh. 123 og 127 Dampsk.) med henh. 23,941 og 13,584 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godtgørelser, 667,289 Kr., og Krigsskatten af Vareindførselen 21,355 Kr., i alt 668,644 Kr. (44,365 mere end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften ind- bragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 268,445 Kr. (21,418 Kr. mere end i 1898); det produc. Udbytte var 3,148,059 Potter, hvoraf 1710 udførtes til Udlandet og 151,055 til indenlandske Steder uden for Jylland.
I Randers holdes aarl. flg. Markeder: 2 Dage i Jan., 3 Dage i Feb. og 3 Dage i Marts med Heste, 1 Dag i Maj med Kreaturer, 2 Dage i Juni med Uld, 2 Dage i Juli med Heste, 2 Dage i Sept. med Hoste, Kvæg og Faar, 1 Dag i Sept. med Kvæg, Faar og Heste, 1 Dag i Okt. med Kvæg, Faar og Uld, 1 Dag i Nov. med Kvæg og Faar og 1 Dag i Dec. med Heste og Kvæg. Torvedag hver Onsd. og Lørdag.
Af større Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Fabrikken „Scandia" for Tilvirkning af Jærnbane- og Sporvognsmatcriel, m. m. (den købte 1896 Ejendommen Marienlyst 0. for Tojhushaven. se S. 800), et Ak- tieselskab, opr. 1876, Aktiokapit. 950,000 Kr. ; i 1900 beskæftigedes gnmstl. 376 Mand, og der afleveredes 308 Godsvogne, 37 Truckpersonvogne, 18 Personvogne, 2 Bagage-, 4 Pak-, 2 Post- og 2 Afkolingsvogne, 1 Konge- vogn med Bagagevogn samt 4 Sneplove. Buch trups Maskinfabrik, særlig Landbrugsmaskiner; Aktieselsk., oprettet 1897, Kapital 140,000 Kr.; omtr. 70 Arbejdere, aarl. Prod. for omtr. 140,000 Kr. Smiths Jærn- stoberi og Maskinfabrik, mod Majolikabrænderi ; Aktieselsk., opr. 1882, Kapit. 20,000 Kr.; omlrent 55 Arbejd., aarl. IVod. omtr. 70,000 Kr. Randers nv Jærnstøberi. K. Sørensens Jærnstoberi og
810 Randers Amt.
Maskinfabrik, særlig Landbrugsmaskiner; omtr. 20 Arbejd. Jærn- støberiet og Maskinfabrikken „Strømmen" (i Strømmen); Aktie- selsk., opr. 1875, Kapit. 168,000 Kr.; omtr. 100 Arbejd., aarl. Prod. for omtr. 220,000 Kr. Maskinfabrikken „Pasteur", med Kobbersmedie og Blikkenslageri, særlig Mejerimaskiner; Aktieselsk., opr. 1898, Kapit. 150,000 Kr.; omtr. 50 Arbejd. Randers Dørgrebs fa brik og Metalstøberi, den største i sin Slags i Landet; omtr. 20 Arbejd. Henriksens Vægt- fabrik, omtr. 10 Arbejd. Randers Trævarefabrikker; Aktieselsk., opr. 1898, Kapit. 250,000 Kr.; beskæftiger 38 mdl. og 3 kv. Arbejd, og forbruger aarl. omtr. 100,000 Kbfd. haardt Træ. Juuls Dampsnedkeri, Save- og Høvleværk (10 Arbejd.). Randers Dampsnedkeri og Listefabrik. Brødr. Steenbergs Damp-Saveværk (15 Arbejd.). Justesens Stolefabrik; omtr. 65 mdl. og 45 kv. Arbejd., Prod. for omtr. 250,000 Kr. Junckers Klædefabrik, 110 Arbejd., aarl. Forbrug: ^'
omtr. 300,000 Pd. Raamateriale. Randers Linnedvare fa brikker, Ak-tieselsk., opr. 1897, Kapit. 7 5,000 Kr., omtr. 24 mdl. og 22 kv. Ar- bejd., aarl. Prod. for omtr. 250,000 Kr. Randers Rebslaaeri; Aktieselsk., oprettet 1898, Kapit. 200,000 Kr.; omtr. 40-50 Arbejdere, aarl. Prod.: 8-900.000 Pd. Randers Handskefabrik, omtr. 130 mdl. og kv. Arbejd., aarl. Prod. for c. 300,000 Kr.*). Dampgarderobefarveri og kemisk Tøjrensningsanstalt (12-14 Arbejd.). Desuden 4 Farverier. Brygge- riet „Thor"; Aktieselsk., opr. 1898 ved Sammenslutn. af „Thor" og „Randers Bryghus", Kapit. 600,000 Kr.; 33 mdl. og 12 kv. Arbejd.; det solgte 1900 omtr. 13,450 Td. overgæret og 10,120 Td. underg. 01. Aktie- bryggeriet Hejmdal, opr. 1894, Kapit. 170,000 Kr.; 12 Arbejd. Brygge- riet „Strømmen" (6 Arbejd.). Randjers Spritfabrikker, der høre ind under „De danske Spritfabrikker" ; 52 Arbejd, og 7 Funktionærer, aarl. Omsætn. omtr. 1 Mill. Kr. Randers Dampbrænderi; Aktieselsk., opr. 1887, Kapit. 220,000 Kr., aarl. Prod. omtr. 360,000 Pd. Gær, 1,540,000 Potter Sprit og Brændevin og 1,560,000 Pd. sød Mælk. Randers Svine- slagteri, et Interessentskab, 20 Arbejd., aarl. Omsætning omtr. 2 Mill. Kr. Randers Andels-Svineslagteri (i Strømmen), 20 a 30 Arbejd. To Tobaksfabrikker (Thostrups og Terchilsens) , hvoraf den ene be- skæftiger 10 mdl. og 4 kv. Arbejd, samt 40 Børn, den anden omtr. 40 Arbejd. Bagernes Rugbrødsfabrik; Aktieselsk., opr. 1898, Kapit. 30,000 Kr., hvormed er forbunden en Dampbadeanstalt, paa Nordre- grave. Tændstikfabrikken „Merkur", anlagt 1854, omdannet til Aktieselsk. 1884, nu kaldet „De nord. Tændstikfabrikker", Aktiekap. 68,000 Kr.; 70 Arbejd., hvoraf 35 Børn; aarl. Prod. for omtr. 150,000 Kr. Randers Korkvarefabrik; 16 mdl. og 6 kv. Arbejd., aarl. Prod. omtr. 18 Mill. Propper. Glødenætsfabrikken „Phønix"; Aktieselsk., opr. 1899, Kapit. 25,000 Kr. Heerfordts Sæbefabrikker og Lysestø- beri. Sabroes Bitter fabrik (sælger 14-15,000 Flasker aarl.). En Rør- vævsfabrik. To større og to mindre Mineralvandsfabrikker. Ran-
*) Handskcmagcriet er en gammel, bcromt Industri i R. („saa bekendt som Randers Hand- sker") og var allerede almindelig der i 17. Aarh.; 1684 oprettedes Handskemagcrlavet i R., og 1685 havde det 16 .Mestre; det blomstrede især i 1. Halvdel af 18. Aarh., da det havde indtil 28 Mestre. Randers Handsker, der ior ovrigt ogsaa forf;erdiKcdos i Horsens og vare stærkt f>«>gte i Udlandet, syedes af Lammeskind og garvedes med l'ilcbark, hvad der gav dem den ejendommelige behagelige Lugt. I 2. Halvdel af 1». Aarh. tog imidlertid Industrien af. Kt nyt Ocsving fik den, da Kranskmanden Ch. L. F. Mattat (t 1852) indkaldtes til R. og 1811 anlagde den ovfr. nævnte Fabrik, der nu er den eneste storre, der er tilbage i Byen.
Randers. 811
ders Dampvadskeri. Buemans keramiske Fabrik. Randers Cementvarefabrik. Teglværket „Lille Bjellerup"; 40 å 50 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 4V2 Mill- Mursten foruden Tagsten og Dræn- rør. Et Kalkbrænderi (i Strømmen), aarl. Omsætn. omtr. 7000 Td. Kalk. Randers Margarinefabrik; Aktieselsk. opr. 1892, Kapit. 100,000 Kr.; 14 mdl. og 5 kv. Arbejd., aarl. Prod. omtr. IV2 Mill. Pd. Et større og et mindre Garveri (sidste i Strømmen). Et Baadebyg- geri, m. m. Desuden 5 Bogtrykkerier.
I Randers udgives 4 Aviser: „R. Amtsavis" (grl. 1810), „R. Dagblad", „R. Venstreblad" og „R. Arbejderblad" („Hobro", „Grenaa" og „Æbeltoft Dagblade" samt „Hadsten Folketidende" trykkes ogsaa i Randers).
Kreaturhold i Byen og paa Markjorderne 1898: 991 Heste, 1377 Stkr. Hornkvæg (deraf 1185 Køer), 546 Faar, 527 Svin og 43 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektor, og en Byfoged, der tillige er By* og Raadstueskriver, Byens Bestyrelse af et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer, hvortil slutte sig flere Embedsmænd, som Kæmneren, Kommune- bogholderen, Stadsingeniøren, Havneingeniøren, Bygnings- og Brandinspek- tøren, Fattig-, Sygehus- og Slagtehusinspektøren. — Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs. , b) for Havnevæs. , c) for Fattigvæs. , d) for Alderdomsunderst., e) for Skolevæs., f) for de tekniske Anliggender, g) for Markvæs., h) for Plantager og Lystanlæg, i) for de offtl. Bygninger, k) for Sygehusets Bestyrelse, 1) for Tilsyn med Plejebørn, m) for det offtl. Slagtehus og Kødkontrollen, n) for Byens Udvidelse, Bebyggelse og Regu- lering. Desuden mærkes Bestyrelsen for „De fattiges Kasse" , Bygnings-, Indkvarterings-, Kirke-, Skole-, Lignings-, Brand- og Sundhedskommissionen. . Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 285,891 (deraf Grundsk. 5784, Hussk. 17,549, Formue- og Lejlighedssk'. 260,997, Bidr. fra Landdistr. 1561), Afgifter efter Næringsloven m. fl. 29,305, Indtægt af Aktiver 115,052 (deraf af Vandforsyning 63,133), Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 22,132, Skolekontingent 9681, Indt. af Slagtehuset 15,650 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 5362, til Amt 945, til Amts- skolefond 5146, Byens Bestyrelse 25,281, Fattigvæsen 59,568, Alderdoms- underst. 43,640, Skolevæs. 64,772, Rets- og Politivæs. 28,135, Medicinal- væs. 34,179, Gader og Veje 45,817, Belysn. 8989, offtl. Renlighed 18,470, Vandforsyning 53,074, Brandvæs. 4207, Indkvarteringsvæs. 7 503, Lystan- læg 6597, Højtidsoffer m. m. 4281, Udgift ved Slagtehus 8213, ved den offtl. Badning 2085 Kr. Kommunen ejede ^Via 1899 i Kapitaler og Obli- gationer 267,431, i Ejendomme med Udbytte 1,204,441 og i Ejendomme uden Udbytte 748,582 Kr. og skyldte bort 1,346,200 Kr. Under Byraadet var ved Udg. af 1900 Legater til et Bclob af 806,293 Kr.; N. Brocks og Hustrus Legater (under egen Bestyrelse) udgøre 308,600 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 7,^ pCt. ; den an- slaaede Indtægt var omtr. 5,110,550 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 3,804,100 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Raadhuset, Andel i Ting- og Arrest- huset (fælles for By og Amt), de to Borgerskoler (i Vestergade og Søren Mollersgade), de to Kommuneskoler, Helligaandshuset, Fattiggaarden, Syge- huset, Epidemihuset (fælles for By og Amt), Alderdomsasylet, Vandværket,
812 Randers Amt.
det offtl. Slagtehus, Sprøjtehuset, det nye Ridehus, Kasernerne i Møllegade og Fabrikstræde, Rckrutkasernen, Sygestalden og Beslagsmedien, Gartnerhuset Marielund, de to Pavilloner paa Skovbakken, Fladbro Kro, to Ejendomme i Rosengade og en ved Hobrovej. Desuden af Jorder: et Jordstykke ved Steniannsgade, et do. i Norrestræde, et do. uden for Østerport, et do. ved Ridehus vej, Ridebanen, Eksercerpladsen, Renovationspladsen i Vestervang, 5 Arealer i Udenvang, 1 i Nyvang og I samt Lergravene i Lergravfaldene, Plan- tagerne, de til Borgmester- og Byfogedembedet tidligere henlagte Jorder, m. m. Byens Politi bestaar af 1 Politiassistent, 6 Politibetjente, 1 Overpatrouil- lebetj., 13 Patrouillebetj. og et Politikorps paa 20 Mand. — Brandkorpset bestaar af 1 Brandinspektor, 1 Vicebrandinspektør, 4 Assistenter, 2 Brand- mestre, 50 Brandmænd, I Tambur og 1 Bud.
I Sparekassen for R. By og Omegn (opr. ^^/^ 1829) var ^Ys 1899 Spar. Tilgodehav. 9,451,266 Kr., Rentef. 3^U pCt-, Reservef. 835,950 Kr., Antal af Konti 11,360. — IR. Diskonto- og Laanebank (opr. 3% 1854) var Aktiekapit. 500,000 Kr.; ^o/^ 1900 var Folio- og Indiaans- kontoen 3,907,587, Vekselkontoen 2,035,791 Kr. — I Landbospare- kassen for R. Omegn (opr. "/^ 1866) var ^i/^ 1899 Spar. Tilgode- hav. 1,213,961 Kr., Rentef. 3'74 pCt., Reservef. 43,605 Kr., Antal af Konti 1971. — I Kjøbenhavns Handelsbanks Afdeling i R. (opr. Ve 1876) var ^1/3 1899 Spar. Tilgodeh. 3,677,723 Kr., Rentef. 3'V4 pCt., Antal af Konti 3948. En Kreditbank er opr. ^s/^ i891.
Havneforhold. Sejladsen op til Havnen, der ligger omtr. 4 Mil fra Fjordens Munding, er i Løbet af 19. Aarh. meget lettet ved betyde- lige Reguleringer og Opmudringer af Fjordløbet, saa at nu Skibe af 15 F. Dybgaaende kunne gaa op til Byen. Selve Fjordløbet deles i en østl., større Del, den egentlige Randers Fjord, der gaar fra N. til S., og en vestl., mindre Del, der begynder ved Uggelhuse og gaar fra 0. til V. ind til Byen; den sidste Del regnes ofte som hørende til Gudenaa. Sejlløbet, der efterhaanden vil blive uddybet til 16 F., er 100-180 F. bredt. Havnen, som er udvidet betydeligt i 19. Aarh., saaledes 1830, 1868, 1881 og 89 samt 1897-98, er nu 15 F. dyb og 124,000 {J Al. stor; Havnepladsen er 64,700 O Al., Bolværkernes Lænede 2800 F.; Tørvebryggen, V. for Sønderbro, er Ånlægsplads for Kaagene , der gaa paa Gudenaa. Ved Indløbet til Randers Fjord paa dens Nordside ejer Randers Havn en Forhavn, UdbyJiøj ViniithaT7i, hvis Dybde er 13 F., og som er 14,000 □ Al. stor. Randers Havn ejer en isbrydende Bugserdamper. Havnevæsenet • bestyres af Havne- udvalget, der bestaar af 5 Medlemmer, hvoraf to kunne vælges uden for Byraadet. Ved Havnen er ansat en Havneingeniør, en Havnefoged og en Pakhusforvalter. Ved Udg. af 1900 var Havnens Aktiver 934,665, Pas- siver 854,716 Kr. Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 7 7,000 Kr. Paa Elkjær Bakke ved Indsejlingen til Fjorden er Ud by høj Fyr, et V^inkelfyr med hvidt, rodt og grønt Lys, der vises fra en hvid Bygning; Flammens Hojde o. Havet 100 F., Lysvidden 3 a 4 Mil. Ved Udbyhøj er der Lodsstation med 1 Lodsoldermand og 3 Lodser, der lodse ind til Byen samt til Frederikshavn, Lille- og Store Bælt; i Randers er der en Lods, der lodser til Udbyhoj.
I gejstlig Hens. danner Randers eet Sogn med Landdistr. Der paa- tænkes oprettet et nyt Sogn, St. Peders (se S. 794).
Randers. 813
Randers horer til 9. Landstingskreds og Amtets 2. Folketings- kreds, for hvilken den er Valgsted ligesom for 3. Kreds, og Randers Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her), og har en egen Stadslæge (Distriktslægen for R. Lægedistr. bor her) og 3 Apoteker: Løveapoteket (opr. 1634), Svaneapoteket (1831) og Kroneapoteket (1898). Den hører til 4. Udskrivningskreds' 437. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 304-11, 313-28 og 371-427.
Ved Randers Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldkasserer,
I Toldkontrollør og 9 Toldassistenter, hvoraf 1 er Strandkontrollør ved Udbyhøj, ved Postvæsenet I Postmester, I Postkontrollør 5 Ekspedienter og 4 Assistenter, ved Telegrafvæsenet I Bestyrer, 1 Overtelegrafist og
II Telegrafister. Randers har Statstele fon og staar i Forbindelse med de jydske Byer ved Jydsk Telefonaktieselskab.
Randers er efterhaanden bleven et ret vigtigt Jærnbaneknudepunkt, idet den er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes mod S. ^/g 1862 og mod N. ^^/g 1869 (se i øvrigt under Fredericia), og Udgangs- punkt for Randers-Grenaa Banen og Randers-Hadsund Banen. R ånders - Grenaa Bane n (8,50 Mil, 64 Km.), bygget ifl. Lov af '^^/^ 1873, aab- nedes "^^/g 1876 som Privatbane; ifl. Lov af '^/^ 1875 byggedes Aar- hus-Ryomgaard Banen (S.jg Mil, 39 Km.), der aabnedes ^/^g 1877 og dreves sammen med R.-Grenaa Banen som den „østjydske Bane". Da den imidlertid ikke svarede Regning, og der var Tale om at sælge den ved Tvangsauktion, gik den ifl. Lov af ^^/g 1881 over til at blive Statsbane. Randers-Hadsund Banen (5,31 Mil, 40,^ Km.), bygget som Privatbane ifl. Lov af 25/, 1881, aabnedes ^^I^q 1883. Paa Statsbanerne solgtes i Driftsaaret 1899-1900 142,266 Billetter; af Gods ankom 66,616 og afgik 59,032 Tons. Paa Randers-Hadsund Banen ankom 28,096 og afgik 31,367 Personer; der ankom 2,734,906 og afgik 14,810 Kgr. Gods.
Randers staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjoben- havn og Newcastle.
Historie. Navnet forekommer, saa vidt vides, ferste Gang i 2. Halvdel af 11. Aarh. Dets oprindelige Form er vistnok det islandske Ranciar6s\ i Vald. Jrdb. staves det „Randros" og „Rondrus" ; andre Former ere „Rand" eller „Rander" ; Saxo kalder Byen paa Latin Randrusium. Den sandsynligste Afledning af Navnet er vistnok ,Byen ved Mundingen af Aaen Rand", hvad enten dette nu er det gml. Navn paa Gudenaa eller maaske Norreaa. Aar 1086 nævnes Byen som Samlingsplads for Oprorerne mod Knud den hellige; for den endelige Kamp mellem Vald. og Svend Grathe 1157 bliver den nævnt som Medested for Valdemars Mænd; nogle Aar senere havde Kong Vald. et Møde her med den norske Høvding Erling Skakke. Under Borgerkrigen mellem Erik Plovpcnning og Abel skal den være bleven afbrændt 1247 af Abel; i alt Fald vides, at den brændte 1244. Mest historisk bekendt i Middelalderen er R. dog ved Niels Ebbesens Drab paa Grev Gert Natten til Lordag '/* l^'^O hvorefter han med sine Folk undkom over Randers Bro (bygget mellem 10S6 og 1157), hvis Planker i Forvejen vare løsnede. Ogsaa under Vald. .Atterdag omtales Byen, da Jyderne rejste sig til Opror paa Grund af de store Byrder, han paalagde dem. Et Slot, som Kongen lod bygge her, uvist hvor (se dog Saml. til j. Hist. 3. R. Il S. 5()9), og til hvilket Materialet ifl. Sagnet skal være taget af 1 1 nedbrudte Landsbykirker. blev indtaget 1357 af den jydske Adel, og 1359 belejrede Kongen den maaske kort forinden befæstede By, „rettende Skyts, Bukker og Blider rundt om", men do belejrede, forlaMles der, gjorde Udfald og opbræ^ndte Fjendens Lejr. Af Høvedsmænd paa det gamle Randershus nævnes Peder Laurensen (Panter) 1357, Eske Croch I3i)4 (antages at have været Broder til Niels Ebbesen) og Fikke Moltke 1365.
Hvornaar Byen er bleven Købstad, vides ikke. De første omtalte Privilegier for R. ere givne af Erik Men ved i Viborg */^ 1302; herved fik Indb. i R. (, villa forcnsis**)
814 Randers Amt.
Toldfrihed for de Varer, de solgte i Riget, uden alene paa Skanor Marked ; tillige stad- fæstede Kongen ^•'/^ 1311 de Rettigheder, som Indb. i R. (her kaldet „civitas") havde faaet under Kong Vald. (formodentlig Vald. Sejr), nemlig Jurisdiktion i Sager som Drab, voldeligt Overfald, Ran, voldsomt Husbrud og lign., som foroves inden Byens Grænseskel („Wibols pali**, o: Skelpæle), et Privilegium, der 1321 udvidedes til, at Byen i alle Sager skulde have sin egen Ret, med yderligere Bestemmelser om Uden- bysmænd. Senere ere Privilegierne bekræftede bl. a. 1356 af Vald. Atterdag, 1391 af Dron. Margrethe, 1436 af Erik af Pommern, 1441 af Chrf. af Bayern, 1483 af Kong Hans, 1514 af Chr. II og 1527 af Fr. I, ligesom ogsaa af Kongerne i den nyere Tid, saaledes ^^/^ 1566.
R. har i Middelalderen været en ret anselig Handelsby, hvis Omsætning dog vistnok for en stor Del har været i Hænderne paa Liibeckerne, om hvis Herredømme der her, saavel som i andre danske Byer, er flere Minder; saaledes har der midt i Byen mellem Brodregade og Middelgade været en blind Gyde „Peberslip", og Trang- stræde, 1465: Travnstr., 1491: Traffuenstr., vidner maaske ogsaa om lybsk Oprin- delse (se Randers Amtsavis ^^j^ 1894), ligesom mange Personnavne af tysk Afstam- ning stamme fra den Tid. Ogsaa Fiskeriet i Aaen, der dengang har været langt be- tydeligere end nu, og anden Næring, som Ølbrygning, har været af Vigtighed for dens Opkomst. Flere af Kongerne i Middelalderen søgte ogsaa at fremme Handelen. Saaledes gav Chrf. af Bayern 1445 Bevill. paa et efter hans Foranstaltning med Pæle indstukket Sejlløb i Fjorden, saa at Borgerne kunde have fri Gennemfart saavel som Pramgang oven i Fjorden, og ved Brev af 1457 fastsattes det, at ingen i Fjor- den maatte købslaa, før de kom op til Randers Broer, under Skibs og Gods' Forta- belse. Byen Ørsted, Rougsø Hrd. (s. d.), er altsaa allerede da ophort at drive Handel, eller er i hvert Fald derefter berøvet Retten dertil. At R. har været en ret anset Stad, kan ogsaa ses af, at den, om end periodisk, har været Møntsted, saaledes under Erik Ejegod, i Perioden 1147-57 og under Erik af Pommern, og at den har haft 3 Klostre og flere Sognekirker og Gilder.
Ældst var Vor Frue Kloster y for Nonner af Benediktinerordenen; det forekommer første Gang i 2. Tredjedel af 12. Aarh., da der nævnes en Nonne Thorgun; men i evrigt kendes meget lidt til dets Hist.; 1263 og 1268 betænktes det i Testamenter. I Spidsen for Kl. stod vistnok en Priorisse samt en Prior, hvis Indsættelse et Bytingsvidne af 1424 siger tilkom Kongen. Klosteret blev ophævet længe før Reformationen. Alt i Beg. af 15. Aarh. var det i Tilbagegang, Bygningerne i Forfald og Nonnerne faa ; paa Erik af Pommerns Anmodning overdrog derfor Aarhusbispen Ulrik i 1428 Klo- steret (undt. Kirken, Vor Frue K., der blev Sognekirke i R.) til Kartheusermunke, som heraf og af det ligeledes forfaldne Glenstrup Kloster skulde indrette sig en Ordens- stiftelse i Tjæreby, Gimming Sogn, Støvring Hrd.; fra 1431 haves en Supplik fra Kong Erik med pavl. Resol. om de to Klostres Omdannelse til Kartheuserbo. Noget Kartheuserkloster blev dog aldrig grundlagt; derimod vare de to Klostre 1445 i Birgittinernes Eje; */j 1446 udstedte Paven en Bulle om deres Overgang til Birgit- tinerne og 1451 paany en Bulle om, at Glenstrup og Vor Frue Kl. i R. maatte hen- lægges til Mariager Kloster; dermed vare de to Klostre ophævede for stedse (se Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 170 flg.). Snart efter ere vistnok Vor Frue Klosters Byg- ninger nedbrudte; de laa ved Raadhustorvot. Kirken blev som nævnt Sognekirke; '/g 1529 fik Borgerne efter Anmodning kgl. Tilladelse til at nedbryde den ; 1537 var den vistnok forsvunden. — Et Graabrødrekloster blev stiftet 1236. I Testam. vides det af og til at være blevet betænkt, bl. a. 1263, 1268, 1456, 1509 og 1514; des- uden fik det efterhaanden noget Jordegods, saaledes 1443 en Eng ved Essenbæk Klosters Hestehave og 1455 en Jord i Randers St. Peders Sogn. Aar 1467 forplig- tede Guardianen sig til „i den nye Kirke paa den norre Side ved Koret" at opfore et Kapel, hvor der skulde holdes 3 ugtl. Messer og en aarl. Begængelse for Anders Jacobsen Bjørn til Stenalt og Hustru; 1472 stiftede Otte Nielsen Rosenkrantz og Hustru (begge begr. i Klosterkirken) et andet Kapel, og 1497 optoges Medlemmerne af St. Barbara Gildet i Ordenens Broderskab. Af Klosterets Guardianer vides et Par at have været Provincialministre. 1503 blev Konventet bragt til Observans. Klosteret ophævedes 1530 og skænkedes af Kongen med alt Tilbehor til Rigshofmester Mogens Gøye, der dog endnu s. Aar overlod Kirken til Borgerne og den lutherske Præst Mattis Lang. Efter Mogens Gøyes Dod 1544 kom Klosteret tilbage til Kronen og omdannedes til Dronningborg Slot (se ndfr.)- — Yngst var Helligaandsklostcret. Oprindelig var det kun en borgerlig Hospitalsstiftclse som de smaa Helliggest- husc, der fandtes i adskillige Kobstæder. Det nævnes forste Gang 1417, men er vistnok en Del ældre (en Peder Nielsen Galde, nævnt 1400 som „Forstander i
Randers. 815
Randers", har mulig hørt hjemme her). Til Hospitalet var der som sædvanlig knyttet et lille Helligaandskapel. Skont Stiftelsen flere Gange slettedes med Afladsbreve og af Omegnens Adel med Gaver af Jordegods, vedblev den sikkert at være ringe, indtil den senest 1489 omdannedes til et Hospitalskloster med Helligaandsklosteret i Rom som Moderstiftelse. Saa kom især under dets to første Priorer, Jens Mathiesen og Laurids Nielsen, dets Glansperiode. Kong Hans skænkede Klosteret St. Mortens Kirke i R. mod, at der her skulde holdes en ugtl. Messe for hans og hans Slægt- ninges Sjæle, og fra nu af blev St. Mortens Kirke Klosterets egentlige Kirke, om den end ved Siden af synes vedblivende at have været Sognekirke; ved denne An- ledn. undergik den en hel Ombygning (se S. 790). Blandt de Gaver, Klosteret modtog omkring 1500, nævnes flg.: 1496 skænkede Sognepræsten i Gimming det en Fiske- gaard m. m. ved Randers Bro, og s. Aar fik det af Axel Lagesen Brock til Claus- holm nogle Gaarde i Hammelev og Laen samt en Fiskegaard; 1500 gav Jens Nielsen (Munk) til Restrup det noget Gods i Lyngaa, 1510 Tyge Jensen Seefeld af Dalsgd. en Gaard i Troelstrup, Rinds Hrd., og 1515 Aarhuskanniken Jens Eriksen en Gaard i Voldby, Gjern Hrd. I og ved Randers fik det desuden flere Abildgaarde, Haver og Jorder, „Priorgaarden" m. m. ; 1250 omtales, at det havde 3 Kalkovne ved Mari- ager Fjord. Reformationsrøret og andet gjorde dog Ende paa denne Stortid, og den sidste halve Snes Aar af Klostrets Bestaaen var en fortsat Nedgang. Da Chr. II 1522 forlangte en stor Skatteydelse af Gejstligheden, erklærede Klosteret, at det havde en Gæld paa 300(3 Mark; 1527 maatte det sælge flere Ejendomme, deribl. det ovenn. Helligaandskapel, der efter Reformen ved 1489 vist var blevet overflødigt. Fr. I lod 1530 foretage de første Skridt til dets Ophævelse som Kloster, og 1532 var det som alm. Fattig- og Sygehus underlagt verdsl. Øvrighed, idet Forstan- deren da forpligtedes til at gøre Mogens Gøye og Borgmester og Raad i R. Regn- skab vedr. Lemmernes Underhold. Endelig ophævedes det helt 1541, og dets Gods overdroges Aarhus Hospital, hvortil ogsaa Lemmerne førtes ; men som nævnt S. 799 blev noget af Godset atter frataget Aarhushospitalet, da det nye Hospital i Randers stiftedes 1558. Helligaandsklosteret har ligget noget N. for St. Mortens Kirke. Hvor- naar Bygningerne ere nedrevne, vides ikke, mulig ved 1550; det S. 798 omtalte »Helligaandshus" menes dog at være en Rest, men herom er der i de seneste Aar rejst Tvivl. St. Mortens Kirke staar derimod endnu som Sognekirke. (Se Artikler af y. o. Andersen, A^ H. Bay, C. Neergaard og G. Sternann , i Kirkehist. Saml. 4. R. I S. 74 og 764, 4. R. II S. 180, 4. R. V S. 68, 355 og 481, og 4. R. VI S. 1, 294 og 809)*). — Desuden horte til R. i Middelalderen en St. Jørgens Gaard for spedalske (se under Vorup S., Galten Hrd.).
Foruden St. Mortens Kirke, Vor Frue Kirke og Graabredrekirken (se ndfr.) havde Randers i Middelalderen endnu 3 Kirker. Paa Raadhustorvets Nordside laa St. Peders Kirke, opf. i den tidligere Middelalder af Kamp og Mursten, med to eller tre Skibe og et vistnok senere tilbygget Taarn (den nævnes 1455); af den sidste kat. Aarhus- bisp Ove Bille blev den overladt Borgerne i R., stadf. af Chr. III 1535; den er vist- nok snart efter bleven nedbrudt; men Taarnet, som Byen brugte som Klokketaarn, og som 1687 fik et nyt Spir, stod indtil 1795 (en Granitdøbefont som for stod paa Holmsgd. ved R., var maaske herfra). Af Kirken staar dog endnu et Murparti. Mellem Middelgade og Brødregades sydl. Del laa St. Clemens Kirke (nævnt 1403); 1532 fik Henning Baltersen Præsentats paa Kirken, men -^I^q 1540 tillod Kongen Borgerne i R. „at nedbryde den og Kirkegaarden og dermed bygge og holde de andre to Sognekirker ved Magt"; Taarnet skulde dog blive staaende. Ved Byens Brand 1671 ødelagdes Spiret, hvorefter Taarnet forfaldt og nedbrødes mellem 1724 og 1736. Taarngaden har Navn efter dette Taarn. I Ejendommen Matr. Nr. 300 paa .Middel- gade staar som Rest af Kirken et større Parti af rode .Munkesten i .Munkeskifte med Granitkvadre fornedon. Paa St. Laurentii Bakke (se S. 706) laa St. Laurcntii Kirke (nævnt 1483); samtidig med St. Peders Kirke overlod Ove Bille den til Borgerne, kgl. stadf. 1535; men '/g 1529 havde Kongen dog alt givet sm Tilladelse til. at den maatte nedbrydes og Sognefolkct søge Helligaandskirken; kort efter er den sikkert forsvunden. Omtr. 165() lod Borgmester Jesper Lauritzen paa Kirkebakken opfore et Kapel (nedblæst 1718, men genopf.), hvori han stiftede en Lørdagsprædiken, som varede til 1730, hvorefter Bygningen brugtes til at holde Ligprædiken i, indtil den solgtes 1771. Om et St. Hans Kapel se under Vorup Sogn, Galten Hrd. — Af Gilder omtales foruden det ovenn. St. Barbara Gilde, der havde Medlemmer af
•) At dor, som for antaget, o?:saa skulde have været et 4. Kloster, for Dominikanormunkc, er en Misfor>>taaclsc ; den , Sortebroder Aron fra R.inJors-, som med andre l)v)niinikancre U4'> sendtes til Linand, opholdt sig kun i R. som Terminsbrodor (fra Sortchrodrcklustret i Vibori,'.^)
816 Randers Amt.
begge Kon, et Si. Knuds Gilde, et Hellig Kors Lav, hvis daglige Messe holdtes i Graabrodrc Klosterkirke, et St. Katharime Gilde (det „store Præstegilde"), Frue Prastegilde de compassione (det „lille Præstegilde" ; dettes Skraa fra 1484 er trykt i C. Nyrop, Danm. Gilde- og Lavsskr. I S. 430). Ved Siden af disse gejst- lige Gilder var der et mere verdsligt, Guds Legems Lav eller Købsvendenes Lav, hvis Broderskab for det meste bestod af Kræmmere og Kobmænd og deres Hustruer, og af hvis Gildeskraa fra 1417 (se Nyrop, I S. 560) der er bevaret et Brudstykke.
At Byen har været befæstet i Middelalderen, er vel som ovfr. berørt sikkert; men i øvrigt vides intet om denne Befæstnings Beliggenhed (den har bestaaet af en „inderste" og „yderste" Grav, Porte og Broer og maaske Ringmur; se Kirkeh. Saml. 4. R. V S. 77 og 493 og VI S. 32 og 330) eller, om det ovenn. af Vald. Atter- dag byggede Slot har dannet et Led i den. Derimod ved man, at Byen fik en af Chr. III anlagt Befæstning i 1. Halvdel af 16. Aarh. Den har bestaaet i en Grav, der i en Halvkreds strakte sig om Byens nordl. Del fra Vesterport over Nørreport til Østerport, og inden for Graven var der atter dels en Vold (mod V.), dels en Mur (mod G.). Der var ingen Befæstning mod Sydsiden, hvor Sønderport (Sønderbroport, der dengang laa en Del vestligere end den nuv.) førte ud af Byen; her dannede Aaen tilstrækkeligt Værn. Se Resens Kort fra 1677 (gengivet i Trap, Danm. 1. Udg., og Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 205). Befæstningen blev ikke længe holdt ved- lige; allerede 1587 omtales Muren som forfalden, i Krigene i 17. Aarh., da R. var besat af Fjenden (se nedfr,), ses den ikke at have haft nogen Betydning, og 1687 siges Byen endog udtrykkelig ikke at være nogen Fæstning, om end Gravene endnu vare til. Af de sidste ses endnu Spor (navnlig i Haverne til Nr. 6 og 8 i Nygade), hvorimod der intet er tilbage af de gamle Porte. Om Vesterport, der stod paa Vestergade omtr. ud for det nuv. Hospital, fortælles, at den 1695 paany blev opsat af Tømmer. Om Nørreport, der stod paa Nørregade mellem Provste- og Fabrikstræde, ved man, at den havde Taarn med Hvælvinger samt Vindebro mod N. og fast Bro mod S. ind til Byen, og at den vistnok benyttedes til Fangetaarn („Randers Nørrebaand"); i alt Fald var under Taarnet en Daarekiste; ved Udgravninger 1873 (se Uldall^ Jyll. Posten '^/jo 1873 og Tegn. i Nationalmus.) er der fundet Rester af den. Porten solgtes til Nedbrydelse ^^/^ 1795. Østerport, som stod paa Frederikspladsen omtr. ud for Enden af Slotsgade, siges i Slutn. af 17. Aarh. at være yderlig forfalden; ved Udgravninger i 1900 (se Uldall, i Randers Amtsavis i Juni og Juli 1900, Op- maalinger og Fotografier i Nationalmus. og Randers Mus.) fandtes der Rester af den; i Brolægningen er der lagt et Par Granitsten med Bogst. 0. og P. for at betegne Stedet. (Se Artikl. af G. Stetnafiti, i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 203, 293 og 508).
I Beg. af den nyere Tid fik Randers ogsaa sit kgl. Slot, nemlig det omdannede Graabrødrekloster (se S. 814), der fra 1544 kaldtes „Randersgaard" eller „Vor Gaard i R.", men fra omtr. 1550 Dronningborg. Klosterkirken blev Slotskirke, foruden at den vedblev at være Bykirke. Chr. III opholdt sig oftere paa Slottet, saaledes Vin- teren 1551-52, da han her udstedte den Dronningborgske Reces, og Efteraar 1558; i øvrigt boede Lensmændene over Dronningborg Len her. Slottet var 1559-71 som Livgeding tillagt Dronn. Dorothea, efter hvis Død det atter kom til Kronen; Foraar 1573 holdt Fr. II Hus her; senere gæstedes det sjældnere af Kongerne. Blandt Lensmændene nævnes Eske Brock (f 1625), i hvis Dagbøger baade Byen og Slottet ofte omtales. I Krigen 1644-45 huserede de svenske slemt her, som det bl. a. ses af en Synsforretn. fra ^^/jj 1645 (se „Orion" Kvartalsskrift II S. 254 flg. og Randers Amtsavis ^s/^ 1894), og i Krigen 1657-60 har Slottet sikkert ogsaa lidt Skade. Efter 1660 solgtes det med Gods og Kirker til Peter v. Spreckelsen fra flamburg (adlet 1682), efter hvis barnløse Død 1706 det gik over til Søstersønnen Jobst v. Over- beck, t 1710, hvorpaa det som arveløst Gods faldt til Kongen, som lagde det ind under Ryttergodset, men ved Auktion '^^j^q 1721 solgte det med alt Tilliggende til Peder Thomassen Bering. Slottets Bygninger blcve nu nedrevne (ved Plak. af '^/k, 1721 anbefalede Kongen, at Slottet skulde nedbrydes tillige med Staldgaarden og al den Grund, som samme staar paa med tilh, Gaardsplads samt Frugt- og Lysthave); Materialet er til Dels anvendt til de to nye Fluje paa Clausholm. Slotskirken var alt nedlagt 1698 og Menigheden henvist til St. Mortens Kirke. Efter Bcrings Død blev Godset solgt ved Aukt, 1740, da Justitsr. H. Folsach kobie det meste. Rytter- godset — Hovedgaardstakst 135, Bøndergods, Skov- og Mollesk. 2230 og Tiender 45 Td. Hrtk, — solgtes ved Aukt. 1765, da de fleste af Beboerne købte deres Gaarde. En Del af Hovcdgaardstaksten og Godset kohtes af Etalsr. D. Kirketerp, som opbyggede en Gciard „Dronningborg" noget N. for Randers. Slotsgrundcn, som var unddraget Købstiidcns Jurisdiktion, indlemmedes først i Byen ved Reskr. af '^/,(>
Randers. 817
1819. Den nu saakaldte „Slotsgaard'^ er en Saml. Bygninger, der vistnok fer tjente til Staldgaard m. m. — Ved Omdannelsen fra Kloster til Slot er der foretaget flere Byggeforetagender, om hvilke man hører Tale navnlig i Beg. af I5o0'erne. Kronens Bender i Middelsom og Sonderlyng Hrd. fik 1551 Ordre til med Heste og Vogne og 2 Arbejdere hver at arbejde i 2 Dage paa egen Kost ved Slottet; 1552 ses, at Kongen i Bohus Len har forskrevet Tommer til Slottet, og s. Aar befalede han Vorup Kirke nedbrudt og Materialerne anvendte til Bygningen ; 1552 og flg. Aar arbejdedes der paa en Groft til Slotsmøllen, som Kongen lod opfore, og for at faa yderligere Materiale fik Lensmanden 1553 Lov til at nedlægge Kirkerne i Bjærgby (Støvring Hrd.), Erslev (Galten) og V.-Alling og Skjørring (Sønderhald); kun de to første bleve dog nedbrudte. Desuden benyttedes Materiale fra det omtr. 1550 afbrudte Tordrup Slot (Galten Hrd.; se ogsaa Glenstrup S.). Om Slottet haves Oplysninger, dels fra Synsforretn., bl. a. fra 1626, 29, 45, 46, 47, 48, 50 og 62, dels fra ovenn. Kort hos Resen. Som en fhv. Klosterbygning bestod det af 4 Fløje. Hovedfløjen, den sydl., var „af Grund opmuret og 3 Loft høj" ; i vestre Ende var Kongens Sal, i ©vrigt indeholdt Fløjen Dronningens Sal, Fruerstue, to Borgestuer, Slotsfogdens Kammer, Smørkælder, Saltkælder m. m.; paa Fløjens Nordside var et eller to smaa Trappetaarne ; paa Sydsiden var der en mindre Udbygning, ogsaa i 3 Stokv., bl. a. med Skriverstue. Vestfløjen var delvis nedbrudt 1646 („synes at have været 19 Fag Hus, muret af Grund, 4 Loft hoj, og har tilforn været kaldt Kongens Kan- celli*); det er vistnok en Rest af Fløjens Ostmur, der hos Resen mod V. lukker for Borgegaarden. I Østfløjen (1647: „hvor Lensmanden plejer at holde Hus") var der mod S. en Over- og en Neder Fruerstue og derunder to hvælv. Kældere; i øvrigt var der Køkken, Bryggers m. m. samt i Nordenden en Stald (1646 : før et stort Bryggers) ; Lofterne brugtes en Tid til Korn. Nordfløjen var Slotskirken, der bestod af Skib og Kor, med Hvælvinger, og et Taarn paa Nordsiden ; under Kirken var en hvælv. Kælder. Fra Østfløjen førte en Bro over den gamle Bygrav. Slotsmøllen (nedlagt ved kgl. Konf. af ^/g 1649) laa 0. for Slottet, og hvor den nuv. Slotsgaard (paa dennes Port stod endnu 1839: Chr. IV 1631) er, laa Staldgaarden og Smedien. Til Slottet hørte flere Haver, en Ladegaard Bjellerup (se St. Mortens Landdistr.) m. m. I>er er nu intet tilbage af Slottet; det har ligget mellem Frederikspladsen, Slotsgade, Brødre- gade og Burschesgade, saa at Sydflojen laa parallelt med Burschesgade, Slotskirken langs Slotsgade.
Ved Beg. af den nyere Tid tog R. ivrig Del i Reformationsrøret. Som den nye Læres første Forkyndere i R. nævnes Henning Baltersen (f 1552), Niels Christensen, vistnok før Munk i R. Graabrødrekloster, der blev den første evangeliske Præst ved St. Mortens Kirke (f 1566), og Mattis Lang (f 1557), der blev Præst ved Graa- brødre Kirke (se S. 814) og virkede her, indtil han 1537 blev Bisp i Aarhus (se Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 727 flg., 2. R. V. S. 790 flg. og 4. R, IV S. 188 og 205 flg.). Povl Helgesens Skrift: „En kort og kristl. Undervisning paa det hemmelige Stykke i Messen, som kaldes Kanon, med et føje Brev til Borgemestre og Raad i R.", der giver gode Oplysninger om Reformationen i Byen, lod Øvrigheden nagle til Kagen. I Grevens Fejde stod Byen paa Chr. III's Side. Efter Slaget ved Svens- trup flygtede de slagne Adelsmænd til R. (der ifl. Ordre af -^j^^ 1534 skulde befæ- stes), og Skipper Klement fulgte snart efter og slog Lejr N. for Byen paa Flinte- bjærg, men Adelsmændene sammen med Borgerne forsvarede sig saa tappert, at han ikke kunde indtage den, og da Vendelboerne „sloge sig fulde i Randers Burol", lede de Nederlag. Aaret efter gav Chr. III Byen et Beskærmelscsbrev mod Vendel- boerne, der havde truet med at hævne dette Nederlag, og berømmede Borgerne for deres Kongetroskab. Chr. III holdt Herredag her 1537, Fr. Il ligeledes ^'/^ 1573.
I øvrigt har vistnok denne Periode i Beg. af 16. Aarh. været mindre gunstig for Byen, hvortil en Brand for 1527 og en 1530, der lagde R. i Aske paa de grund- murede Kirker og Klostre nær, have bidraget. Ogsaa den foldende Tid har vel haft sine Ulykker. Saaledes bortrev Pesten IW2 mange .Mennesker, og 17. .Aarh. 's Krige lod den heller ikke uberørt; 1627 blev den indtaget af de kojserlige, som det synes uden Modstand (Befæstningen var vel da alt i Forfald, som ovfr. omtalt); 1644 be- satte den svenske General Helm. Wrangel FlitUebjærg; han havde sit Hovedkvarter i R. og lod Fæstningsværkerne udbedre (maaske den Skanse, der findes hos Resen S. for Byen — hvor nu Skanscmollen er -- stammer fra den Tid); ogsaa i Krigen 1657-60 var den besat af Fjenden. Men alligevel har 2. Halvdel af 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh. været en Stortid for Byen, da den under Landets alm. Fremvækst tog et stort Opsving, især ved Handel og Sofart. Driftige Købmænd skabte store For- Trap: Danmark, 3. Ud^. IV. 52
818 Randers Amt.
muer og bragte Glans over deres By. („Det liden Kiil, fordi mange Rentenerer boede der, og der var mange rede Penge*). Alt i Slutn. af Middelalderen havde Bredr. Niels, Peder og Anders Paaske „forbyggcd alle Borge", o: bygget Huse større end Borge; i den nyere Tid nævnes bl. a. Peder Anchersen (f 1655), tillige Raadm. og Borgmester, der „lod bygge og til Soen udrede herfra Stranden 30 Skibberumme", Niels Jacobsen (se under Kirken S. 793), Niels Mogensen (f 1666), tillige Borgm., Bredr. Mads Poulsen og Thomas Poulsen (f 1669), Michel Thygesen Hviid (f 1672), tillige Borgm., Mads Hansen Bentzen (f 1673), Familien Bay osv. Dr. Chr. Skjon- ning skrev i sit Klagevers ved Th. Poulsens Begravelse: „Du fede Laksestad, be- rømte Rigdomskiste, — Du som af Borgerslægt i danske Land fremviste — Det allerbedste Blod, din Poulsen, Hemmer, Hviid, — Din Hofmann, Bentzen og din Lasson fordum Tid". Af Verset ses, at Fiskeriet, særlig af Laks, endnu dengang havde stor Betydning for Byen. Af andre bekendte Varer fra R. nævnes foruden de S. 810 omtalte Handsker ogsaa Bryggeri af Burol, hvis Ry vistnok holdt sig til langt op i 18. Aarh. ; allerede i den S. 816 omtalte Gildeskraa fra 1417 spiller det en stor Rolle ; at det har været stærkt og meget søgt, kan man tænke sig af det Ord- sprog, der endnu brugtes op i 18. Aarh.: „Wer von R. kommt unbesoffen und ungeschlagen, der mag vom grossen Gliick sagen".
Efter Midten af 17. Aarh. kom der en alvorlig Nedgangsperiode. Krigen 1657-60 gjorde sit; dertil kom, at mange af Byens rige Familier efter 1660 købte Godser og drog deres Formuer fra Byen; men mest har en voldsom Brand 1671 skadet Byen (1672 havde den 2036 Indb.). Som Vidnesbyrd om dens Tilbagegang kan nævnes, at den i Forordn, af ^^j^ 1682 ikke var blandt de Byer, hvem det var tilladt at drive Handel med Udlandet, en Bestemmelse, der dog alt blev modificeret ved Reskr. af **/g 1687 og ophævet ^/g 1689. Denne Nedgang varede til langt op i 18. Aarh., da der atter i de sidste Aartier kom nogen Fremgang, særlig paa Grund af gunstigere Handelsforhold under den nordamerikanske Frihedskrig og flg. Aar. Af de driftige Købmænd paa den Tid maa særlig nævnes den S. 797 omtalte D. Kirketerp, der var den første til at bringe en Handel med Udlandet i Stand; Sejladsen paa Fjorden blev forbedret, og han byggede større Skibe, der for paa Frankrig, Spanien og Vestindien. Der kom atter Velstand til Byen, og dens Folkemængde (1769: 2718) tog stærkt til. Vel satte Krigen 1807-14 (i 1808 havde R. en Tid Indkvartering af 2 spanske Rytterregimenter, kort efter blev den Depot for engelske Krigsfanger) og de følgende trange Aar den noget tilbage, men den genvandt det snart, og efter Midten af 19. Aarh. er den vokset meget betydeligt ved forbedrede Havneforhold og de mange Jærnbaneanlæg ; de mange Nybygninger og Institutioner, der ere om- talte ovfr., vidne noksom herom.
Af bekendte Mænd, der ere fødte i R., nævnes: Etatsr., Landsdommer og hist. Forfatter Casp. Peter Rothe (1724-84), hans Broder Etatsr. og Forfatter Tyge Jesper R. (1730-95), den S. 797 omtalte Handelsmand og Legatstifter Niels Brock (1731-1802), Historikeren, Etatsr. H. F. J. Estrup (1794-1846), Historikeren Biskop J. B. Daugaard <1796-1867), Gehejmer. J. P. Trap, Grundlæggeren af dette Værk (1810-85), Indenrigs- minister og hist. Forfatter Math. H. Rosenørn (f. 1814), Violoncellisten C. L. Kellermann (1815-56).
Litt.: L. N. Randrop, Randers March, det er R. Stads Drifters Beskr., Dyders Berømmelse, itzige Ringheds Beklagelse, med Forønskning til Forbedring; Manuskr. fra 1698, udg. af J. M. Wintmøller, Sorø 1769, paany udg., Randers 1895 (se Saml. til. j. Hist. 3. R. I S. 295 flg.). — M. Galthen, Forsøg paa en Beskr. over Kiøbstaden R., Aarhus 1802. — S. A. Stadfeldt, Chorogr. og oeconom. Beskr. over R. Kiøbsted, Kbh. 1804. — y. F. Carøe, Efterretn. om R. og sammes nærmeste Omegn (fra Aug. 1813, med et Tillæg i Marts 1816), i Efterretn. for indenlandsk Kunstflid II S. 534 flg. — L. C. Neckehnann, Kortf. Uds. over R. Kjobstad i Aaret 1830, Randers 1830; s. Forf., R. Kjøbstæds hist.-topogr. Beskr.; den alm. Dels 1. Hæfte (indtil 1448) og den specielle Dels I. Hæfte (det sidste vedr. F'iskcriet i R. Fjord), Randers 1833. — R. Kjøb stads Vejviser^ 19CXJ. — Desuden henvises til de specielle Artikler, der <re nævnte i Teksten.
Hobro
Ii^a4>=ijcl)n@
obro Købstad lig- ger i Onsild Her- red under 56^ 38' 14" n. Br. og2H6'55" V. -^ ^-^ L. for Kbh. (be- regnet for Kirkens vestl. Ende). Byen ligger usædvanlig smukt mellem høje Bakker inderst inde ved Mar iager Fjord, her ogsaa kaldet Hobro Fjord, paa en Skraaning, der fra et Højdedrag S. for Byen løber ud paa en Landtunge mellem Fjorden (Østerfjord) og en mindre Del af Fjorden mod V., Vesterfjord, der optager Onsild
HMQ
901.
Aa, og som kun ved et smalt Løb er forbunden med den egentlige Fjord. Over Løbet forer en Bro over til Hørby Sogn (Hindsted Hrd., Aalborg Amt), hvor Hostrup Huse (se S. 500) kunne betragtes som Hobros Forstad, hvis omtr. 800 Indb. for en stor Del have Erhverv som Arbejdere i Hobro. Fra de høje Bakker baade S., N. og V. for Fjorden er der store, smukke Udsigter over Byen og Fjorden med dens lyng- og skovklædte Bredder. Det højeste Punkt i Byen er ved Vej- delingen ved Byens Sydende, 68 F., 21 M.; ved Kirken er der 45,8 ^-j ^^ ^^- Afstanden fra Randers er omtr. 3^/4, fra Aalborg 6 og fra Viborg 4 Mil (ad Jærnbanen henh. 3,93 Mil, 30 Km., 6,g Mil., 49,^ Km., og 11, i Mil, 84 Km.) samt fra Mariager 1^/^ Mil. Byens Udstrækning fra V. til 0. og fra N. V. til S. 0. er omtr. lige stor, 1500 Al. Hovedgaden er den fra S. til N. gaa- ende Adelgade, der mod S. forer ud til Landevejen til Randers og mod N. over den omtalte Bro til Landevejen til Aalborg. Byen har en Del 2 Stokv. høje Huse ; af ældre Bygninger er der saa godt som ini:cn bevaret.
Byens Købstadsgrund udgjorde l<)0r966,S60 Q AL, omtr. 69 Td. Ld., Markjorderne 1566 Td. Ld. Byen havde April 1901 II Gader og Stræder, 2 Torve og 4 Veje. Husenes Antal var Okt. 1900: 311, hvoraf 202 paa Kobstadsgrundcn. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 1635 Td. Ld.; deraf vare besaaede 669, Afgræsn. 520, Høslæt m. m. 183, Kær og Fæ'licder 42, Have 36, Skov 124, Stenmarker 4 og Veje oj
Byggegr. 54 Td.
Hartk. var Vi
820
Randers Amt.
1895 60 Td.; deraf horte 44 under 17 Gaarde og 15 under 89 Huse; 10 Gaarde og 20 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge Gaarden Loiiisendal ^ Blaakilde Mølles Fabrikker, Vindø Teglværk og Amerika Huse samt Hobro Skov.
Bygningernes saml. Brand forsikringssum var ^^q 1900 3,678,135 Kr. (Antal af Forsikringer 311).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes :
Kirken, paa en Bakke ved Adelgade, er opf. 1850 — 5 1 (indviet ^Vio) ^^^^^
Tegn. af M. G. B. Bindesbøll for 27,522 Rd. paa den samme Plads, hvor
Hobro Kirke.
den ældre Kirke laa. Den er bygget i gotisk Stil af afvekslende Skifter røde og gule Mursten paa hoj Sokkel af hugne Granitkvadre, af hvilke nogle ere fra den gamle Kirke, og bestaar af et Skib (indv. 40 Al. langt og 17 Al. bredt) og et Kor mod 0. (1 1 X IOVj Al.), over hvilket et Taarn (30 Al.) med firsidet tilløbende Spir (25 Al.). Skibet har Kamgavl med Murtinder mod V., og paa Nord- og Sydsiden er der tre lign., mindre Gavle, i hvilke de store spidsbuede Vinduer sidde. Kirken har Skifertag, Skibet en lidt tilspidset Tøndehvælving af Træ' (18 Al. til Toppunktet), Koret Kuppelhvælving af Mursten. Den vestl. Ende af Skibet optages af en lille Forhal. Hovedreparationer foretoges 1871 og 1889, ved hvilken sidste Lejlighed Hvælvingerne dekoreredes paany. Altertavlen, fra den gamle Kirke, er skænket 1699 af Byfoged Laur. Skipper og Hustru Mette Laurids-
Hobro. 821
datter Skaarup, hvilken sidste tillige med sin anden Mand Math. Pedersen Hamborg lod den male og staffere 1703; den er i Barokstil med en Del fritstaacnde Figurer: den korsfæstede i Midten med Moses og Johs. paa Siderne; nederst Nadveren i Hautrelief, øverst den opstandne Frelser. Præ- dikestolen, ligeledes i Barokstil med fritstaaende Figurer, og fra den gamle Kirke, er skænket 1698 af Laur. Sørensen Hobro og Hustru Maren Lau- ridsd. Skaarup. Gammel Granitdøbefont paa Træfod. Orgelet, over For- hallen, er fra 1889. Broncealterstager, skænkede 1604 af Niels Lauridsen og Anne Eskilsdatter. Broncelysekroner, skænkede henh. 1699 af ov^enn. Mette Skaarup og 1765 af M. Kirketerp. I Koret en Mindetavle af brunt Marmor over hende og hendes to Mænd Laur. Skipper, f 1699, og Math. Hamborg, f 1718, samt dennes 1. Hustru, Mette Sophie Calov, f 1699, og Børn (Tavlen har faaet Indfatning af hvidt Marmor 1887, og s. Aar er paa Kirkepladsen, hvor deres Grav nu er, rejst en Mindesten). I Skibet Epitafium over Handelsmand Morten Kirketerp, f 1765, og Hustru Ane Marie Wedege. I Koret en Stol med Aarst. 1546. I Forhallen staar en Runesten (se Z. Wimmer, Die Runenschrift, S. 246 flg.), der før har siddet i Kirkegaardsdiget mod S. (hvor Latinskolen har staaet), med Indskriften: „Denne Sten rejste Tore efter Karl den gode, sin Fælle, en saare brav Mand" (en anden Runesten , se Mon. Dan. S. 280, der skal have siddet over Indgangsdøren til en Gaard i Byen, forsvandt ved Branden 1813). Den lille Klokke, uden Indskrift, er fra Middelalderen. Paa Kirkepladsen, der nedlagdes som Kirkegaard 1842, ligge nogle Ligsten over Slægten Wassard.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst i Skjellerup. Kirken ejer nogle Jorder paa Byens Mark af omtr. 1 Td. Hrtk. samt Tiende, der svarer 86^/2 Td. Byg aarl.
Et Missionshus „Pnuel", Vestergade, af røde Mursten, er opf. 1895. • — Et Menighedshjem, Havnevej, af røde Mursten i gotisk Stil, er opf. 1897 (Arkitekt: F. Uldall).
Kirkegaarden, mod S. 0. uden for Byen ved Mariagervej, er anlagt 1842, udvidet 1870 og 85 (in. en Sten paa Kirkegaarden), 2V3 Td. Ld. Paa den stærkt bakkede Kirkegaard en Stenstøtte over 6 Soldater, der faldt ved Lundby % 1864, og 3 plumpe Sandstensfigurer (Apostle?), der skulle stamme fra Dronningborg ved Randers og maaske have haft Plads i Graabrodre Klosterkirke smstds.
Raad-, Ting- og Arresthuset, paa Torvet ved Vestergade, i to Stokv. af Grundmur (Arkitekt: Arboe), er opf. 1869 og ejes af Byen med ^3 og Viborg og Aalborg Amter. Det indeholder bl. a. i Stuen en Byraadssal, der tillige bruges af Forligskommissionen, og Arrestforvarerens Lejlighed, paa 1. Sal Retssalen, samt i Bagbygningen 9 Celler med Plads for 15 Arrestanter.
Kommuneskolen, Skolegade (den tidligere Skole, opf. 1821, laa paa Torvet ved den østl. Gadelinie, men brændte 1880), i to Stokv. af rode Mursten (Arkitekt: Arboe), er opf. 1881-82. Skolen, der har f:ulles Undervisning for Drenge og Piger og Ret til at afholde Borgerskoleek.samen (fra 1896), og som deles i en Fri- og en Betalingsskole, havde 7i 1^01 16 Klasser, 1 Skoleinspektor, 8 Lærere og 3 Lærerinder samt 456 Elever. Teknisk Skole, oprettet 1847 af Borgerforeningen, ved Havnevej, af rode Mursten i to Stokv., er opf. 1884 (Arkit.: E. Achen) for omtr. 13,000 Kr. ved Bidrag fra Stat, Kommune, Borgerforening og privat Tilskud; den har omtr.
822 Randers Amt.
60 Elever. Den private Realskole (et Aktieselskab), Vestergade, af rode Mursten i to Stokv., er opf. 1886; Undervisningen er fælles for Drenge og Piger; den har Dimissionsret, 7 Klasser og I Forberedelsesklasse, 2 Bestyrere, 2 Lærere, 4 Lærerinder og 1 Timelærer samt 7? 1900 103 Elever. Desuden er der en 1885 opr. Handelsskole og et mindre Pigeinstitut.
Fattiggaarden, uden for Byen i Horby Sogn ved Løgstørvejen (se S. 500), er indrettet 1888 paa Gaarden Rosendal; omtr. 25 Lemmer. Det gamle Fattig- og Sygehus, Vestergade, benyttes nu til Dels til alderdomsforsorgede. Amtssygehuset, ved Sønderalle, af røde Mursten i 1 Stokv. med Kælder (Arkit. : Arboe), toges i Brug 1881; det kostede 48,000 Kr., ejes af Byen med Vs og Aalborg Amt (V3), Viborg Amt (^/g^) og Randers Amt (^/24) og har 30 Senge.
Milde Stiftelser: Hobro Kommunes Alderdomsfriboliger, Mo- rellgade, 2 Stokv., er opf. 187 7 til Fribolig for trængende Familier; Stif- telsen, brandforsikret for 25,570 Kr., har en egen Bestyrelse. Apoteker Hansens og Hustrus Arbejderfriboliger, Vestergade, 1 Stokv., er opf. 1883 af Apoteker H. H. E. Hansen, med 6 Friboliger; Stiftelsen, der er brandforsikret for 8440 Kr., bestyres af Legatstifterne.
Gasværket, 0. for Havnen ved Fjorden, er anlagt 1897-98 for omtr. 117,000 Kr., udvidet 1900; 1899 forbrugtes 1 10,078 Kbm. Gas. Vand- værket, ved Fattiggaarden i Hørby Sogn, er anlagt 1885-86 for omtr. 47,000 Kr., udvidet 1899; Forbrug pr. Døgn omtr. 1800 Td. Vand.
Jærnbanestationen, N. 0. for Byen i Hørby Sogn, Station paa den østjydske Længdebane og Udgangspunkt for Hobro-Løgstør Banen, er opf. 1869 og nyttet noget mod S., da Banen til Logstør kom til; en Stations- spaserevej, der gaar mod 0. lige til Byen, er anlagt 1894 — 95 af Staten. — Posthuset ligger i Skibsgade, Telegrafstationen V. for Vestergade. Toldbodbygningen, ved Havnen, er opf. 1840, ombygget 1881, Told- kammerbygningen, ved Jærnbanestationen, er opf. 1893.
Af andre Bygninger nævnes: Præstegaarde n, Morellgade, opf. 1882, By- og Herredsfogedkontoret, Havnevej, Sparekassen, paa Torvet, to Stokv., opf. 1884 (Arkitekt: Achen), Landbosparekassen, Morell- gade. Et Teater rummer omtr. 37 5 Tilskuere.
Kommunen ejer: det vestl. Stykke af Hobro Skov, nærmest ved Byen, omtr. 8 Td. Ld.; her er 1898 af et Aktieselsk. opf. en anselig, smukt beliggende „Skov pavillon" ; samt den øs ti. Del af Skoven, „Øster- skov«, 45 Td. Ld., kobt 1897 for 9500 Kr. med et Skovfogedhus (Trak- tørsted); endvidere to smaa Anlæg, et ved Havnen og et ved Sygehuset.
Indbyggerantallet var 1. Februar 1901 3161 (1801: 488, 1840: 770, 1860: 1909, 1890: 2543). Erhverv 1 890: 281 levede af immate- riel Virksomhed, 175 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 37 af Fiskeri, 26 af Søfart, 945 af Industri, 548 af Handel, 408 af forskellig Daglcjervirk- somhed, 94 af deres Midler, og 19 node Almisse. Medens Jærnbaneanlæggene snarest have skadet Byens Handel ved at gøre Oplandet mindre, er Industri og Haandværk i god Opkomst i de senere Aar.
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linned- manufakturvarer 6040 Pd., uldne Manufakturvarer 4674 Pd., Vin 3151 Pd., Glas og Glasvarer 24,248 Pd., Humle 409 7 Pd., Stentøj, Fajance osv. 5529 Pd., Kaffe 22,889 Pd., Risengryn og Kismel 24,844 Pd., Salt 44,699
Hobro. 82 3
Pd., Sukker, Mallas og Sirup 31,935 Pd., Tobaksblade og Stilke 18,000 Pd., Stenkul og Kokes 6,605,495 Pd., Metaller og Metalvarer 572,984 Pd. samt Tømmer og Træ 791 Clstr. og 1399 Kbfd. Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af inden- landske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. : 509,700 Pd. Gød- ning og 1740 Td. Kridt. Til indenlandske Steder uden for Jylland ud- skibedes bl. a. 2955 Pd. Hvedemel, 143,000 Pd. Malt, 3028 Snese Æg, 144,684 Pd. Huder og Skind, 100,000 Pd. Gødning, 1078 Td. Cement og 24,003 Pd. Uld.
- Ved Udg. af 1899 var derved Toldstedet hjemmehørende 13 Fartøjer og maalteBaade paa i alt 405 Tons, deraf 3 Dampskibe paa tiis. 120 Tons og med 67 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 55 og udgik 35 Skibe med henh. 4729 og 436 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 155 og udgik 162 Skibe (af hvilke henh. 100 og 97 vare Dampsk.) med henh. 5033 og 3538 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godt- gørelser, 37,522 Kr. , Krigsskatten af Vareindførselen 1956 Kr. , i alt 39,478 Kr. (1342 Kr. mindre end i 1898). Brændevinsbrændings- afgiften indbragte, efter Fradrag af Godtgørelser, 326,786 Kr. (96,983 Kr. mere end i 1898); det prod. Udbytte var 3,830,266 Potter, hvoraf 1,588,470 udskibedes til indenlandske Steder uden for Jylland.
I Hobro holdes aarl. 12 Markeder: 1 i Jan. med Heste og Kvæg, 1 i Feb. med Kreaturer, 1 i Marts med Heste og Kvæg, 1 i Apr. og 1 i Maj med Kreaturer, 1 i Juni og 1 i Juli med Heste og Kvæg, 1 i Aug. med Kvæg og Faar, 1 i Sept. med Heste, Kvæg og Faar, 1 i Okt. og 1 i Nov. med Kvæg og Faar og 1 i Dec. med Kvæg, Faar og Heste. Torve- dag hver Fredag.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Jærnstøberi, overgaaet 1899 til et Aktieselsk., Aktiekapit. 70,000 Kr., 25 Arbejdere; Blaakilde Molles Fabrikker, Fabrikation af Kunstgødning, overgaaet 1899 til et Aktieselsk., Kapit. 200,000 Kr., 11 Arbejd., aarl. Prod. omt. 3 Mill. Pd.; Vindo Teglværk, omtr. 30 Arbejd., prod. omtr. 3 Mill. Sten aarl.; Spritfabrikken „Fortuna", omtr. 30 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 4 Mill. Potter Sprit; Bies Bryggeri, anlagt 1841 som Hvidtølsbryggeri, 1879 udvidet til Bayerskølbr., 20 Arbejd., aarl. Prod. omtr. 9000 Td. ; 1 Tobaksfabrik, 2 Farverier og Uldspinderier, 1 Garveri, 1 Bogtrykkeri, m. m.
I Hobro udgives 1 Avis: „Hobro Avis".
Kreaturhold 1898: 199 Heste, 486 Stkr. Hornkv. (deraf 306 Køer), 152 Faar, 227 Svin og 9 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Gislum Hrd., Aalborg Amt, og Rinds Hrd., Viborg Amt, og et Byraad, derforuden af Formanden (Borg- mesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staacnde Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Driften af Byens Fattiggaard, e) for Alderdomsunderst., f) for Brolægning, Gader og Veje, og Byens Ejendomme, g) for Skolevæs., h) for Gasværket, i) for Vandværket, k) for Affattelse af Valglister, 1) for Lystskoven.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 56,241 (deraf Gnmdsk. 107 5, Hussk. 3856, Formue- og Lejlighedssk. 51,310), Afgifter
824 Randers Amt.
efter Næringsloven 6091, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 3643, Ind- tægt af Aktiver 14,526, Skolekontingent 1980 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 811, til Amt 211, til Amtsskolcfond 799, Byens Bestyrelse 1967, Fattigvæs. 8498, Alderdomsunderst. 8716, Skolevæs. 14,887, Rets- og Politivæs. 4410, Medicinalvæs. 2631, Gader og Veje 5207, Belysn. 2599, Vandforsyning 6141, offtl. Renlighed 263, Brandvæs. 1176, Lystanlæg 840, afløst Højtidsoffer 2174 Kr. Kommunen ejede ^712 1^99 i Kapitaler 64,679, i faste Ejendomme 356,882 og skyldte bort 3 19,355 Kr. Under Byraadet var Legater til Beløb af 26,809 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Af- giften paa Formue og Lejlighed 6^/2 pCt. ; den anslaaede Indtægt var omtr. 1,013,800 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 746,650 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Andel i Ting- og Arresthuset og i Sygehuset, Skolen, Fattiggaarden Rosendal, med omtr. 200 Td. Ld., Gas- værket, Vandværket, den østl. og vestl. Lystskov, det gamle Fattig- og Sygehus (til Bolig for alderdomsforsorgede), et Sprøjtehus og Markeds- pladsen samt to smaa Plantageanlæg og en Del Jord (i alt 33 Td. Ld.).
Politikorpset bestaar af 2 Politibetjente og '2 Patrouillebetjente, Brand- korpset af 6 fastlonnede Brandsvende ; i øvrigt have alle mandl. Indb. fra 20 til 50 Aar Forpligtelse til at gøre Tjeneste i Korpset, men kunne fri- købe sig for 6 Kr. aarl.
I Banken for H. og Omegn (opr. ^^/^ 1892) er Aktiekapitalen 120,000 Kr.; 5Vi2 1S99 var Folio- og Indlaanskontoen 1,168,179, Vekselkontoen 473,563 Kr. — I Spare- og Laanekassen for H. og Omegn (opr. V3 1851) var ^i/g 1899 Spar. Tilgodehav. 3,903,109 Kr., Rentef. 4 pCt., Re- servef. 159,416 Kr., Antal af Konti 5431. — I Hobroegnens Land- bosparekasse (opr. 8/7 1886) var ^i/^ 1899 Spar. Tilgodeh. 1,500,205 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9783 Kr. , Antal af Konti 2580.
Havnevæsenet i Mariager Fjord er indrettet saaledes, at der ved Siden af de særlige Havnekasser i Hobro og Mariager findes en fælles Havnekasse, hvoraf udredes Udgift til Sejlløbets Vedligeholdelse gennem Fjorden samt til Hadsund Havn. Denne Havnekasse har en Gæld paa omtr. 195,000 Kr. og kan paaregne en aarl. Indtægt af Bro- og Havnepenge paa omtr. 28,000 Kr. Sejlløbet over Barren ved Fjordens Indløb og gennem Fjorden er 1899 uddybet til 14 F. ( 1 8 7 9 uddybedes den over Barren til 9 72 f'-)- Havnen ved Hobro, der er betydelig uddybet ved Udgravning af Grundene N. for Byen, er egentlig . først anlagt 1834, da der byggedes Bolværk og Skibsbro (før foregik Lad- ning og Losning paa Pramme og Baade); den er nu 12 F. dyb; Bolværkernes Længde er 245 Al.; Havnepladsen er omtr. 18,500 □ Al. Havnevæsenet besty- res af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 3 af Byraa- det valgte Medlemmer. Havnekassen har for Tiden ingen Gæld; den aarl. Ind-, tægt af Havne- og Bropenge er omtr. 7000 Kr. Ved Lov af ^^/g 1898 er der af Staten anlagt en 1^2 Fjerdingvej lang Havnebane fra Jærnbane- Stationen ad en Bro over Vesterfjord til Havnen, aabnet Dec. 1900.
I gejstlig Hens. danner Hobro eet Pastorat med Skjellerup Sogn, Onsild Hrd.
Hobro horer til 9. Landstingskreds og Amtets 1. Folketings- kreds, Randers Amtstue- og Hobro Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den horer til 4.Udskr iv n ingskr.' 426. Lægd og er desuden Sessionssted for Lægderne 332 — 46 og 418 — 20 af 5. Udskrivningskr.
Hobro. 825
Ved Hobro Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 3 Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 2 Ekspedienter, ved Telegrafvæ- senet 1 Bestyrer. Der er Stats te le fon, og Byen er desuden i Telefonfor- bindelse med de andre jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab.
Hobro er Station paa den østjydske Længdebane, aabnet ^^/g 1869, og Udgangspunkt for Statsbanen Hobro-Løgstør (8,9 Mil, 67 Km.), der er bygget ifl. Lov af ^^U 1889 og aabnedes 1893. I Driftsaaret 1899- 1900 solgtes i Hobro 55,729 Billetter; der ankom af Gods 15,965 og af- gik 10,959 Tons. Byen staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Mariager, Hadsund og Kjøbenhavn.
Historie. Navnet — gml. Form: Hofbroe — betyder vistnok Broen over Ho, det gamle Navn paa Onsild Aa (en anden Forklaring er: Broen, der ferer til Hov, et Offersted ved Fjorden). Sagnet fortæller i evrigt, at en Mand Ho byggede en Bro over det smalleste Sted ved Fjorden, hvor der hidtil havde været Færge, at han selv boede N. for Broen („Hostrup Huse"), men at han sammen med 12 andre Mænd, som boede i en By Kirkedal (en lang, dyb Dal „Kirkedal** ligger omtr. 1 Fjerdingvej O. for det nuv. Hobro), anlagde Hobro S. for Broen. Byens Navn fore- kommer vistnok første Gang i et Frihedsbrev for Mariager Kloster, udstedt af Chr. I 1449, hvori „Hobro Fjord" omtales. Dens ældste Kebstadsprivilegier kendes ikke; %o 1560 bekræftede Fr. II dem. Broen tilherte i 16. Aarh. Kronen; 1533 fik Niels Blok, Herredsfoged i Hindsted Hrd., kgl. Brev paa i sin Livstid at maatte beholde den, og ved Bevill. af ^9/^ 1574 fik Byens Borgmester og Raad Broen, ligesom senere Byfogden, indtil Brokornet bortfaldt i 19. Aarh. ved det nye Chausséanlæg. Tidli- gere herte Byen til Hald Amt under Stiftamtmanden i Viborg (medens det evrige Onsild Hrd. herte til Mariager Amt), indtil den ved Randers Amts Oprettelse 1794 lagdes ind under dette. Et Reskr. af ^'/g 1824, ifl. hvilket Byen skulde lægges ind under Aalborg Amt, blev omstodt 1830.
Ved en kgl. Rettertingsdom af 1537 {^Koldertip- Rosenvinge, Udv. af gml. d. Domme II S. 43 flg.) ble ve 12 Ejere i H, kendte berettigede til fremdeles at nyde og bruge Hobro Mark, saaledes som fra Arildstid havde været Tilfældet. Den gamle Bymark kaldes nu Østermark; Vestermark hørte tidligere under en Gaard Tvingstrup, som ved kgl. Gavebrev af V12 l^'^^ blev skænket Byens Borgmester og Raad.
Ved Beg. af den nyere Tid begunstigedes Byen paa flere Maader af Kronen. Til at samle Kongens Tiendekorn gaves der 1567 og 68 kgl. Befaling til at bygge et Kornhus ved Hobro. For at H. Købstad desmere kunde bygges, forbedres og ved Magt holdes, blev 1552 det Marked, som holdtes i Glenstrup, forflyttet til Byen; 1558 befaledes det, at det Marked, som holdtes i D3'bdal ved Testrup, skulde hen- lægges til Hannedal, og '/^ 1561 (gentaget '^^\^^ 1574) ble ve Testrup .NIarkeder hen- lagte til H.; vel blev det under ^sj^ 1578 atter tilladt at holde Marked i Dybdal ved Testrup, men 1635 bleve disse „Dalmarkeder" endelig henlagte til Hobro. I øvrigt har H. aldrig været nogen anselig By, og i den nyere Tid hæmmedes dens Frem- gang ved flere Ulykker; den led saaledes meget under Svenskekrigen 1657-60. Mest har den dog vistnok døjet under hærgende Ildebrande; den siges saaledes to Gange i ældre Tid at være brændt N. for Kirketrappen, ^s^'^ i^)90 brændte Halvdelen af Byen, nemlig „alt, hvad der var oven for Kirketrappen"; ^^/g 1812 brændte 26 Huse, */j 1813 10 Gaarde og Huse; den sidste Gang blev Uden paasat af en ISaarig Pige, der "/a 1814 henrettedes tæt uden for Byen. Aar 1672 havde Byen 343, l7o9 492, 1787 kun 465 Indb. Fra Midten af 19. .-larh. er den imidlertid tiltaget en Del, navn- lig ved at dens Handel voksede paa Grund af de forbedrede Havneforhold. Told- stedet var i ældre Tid ved Hadsund (opr. ^'^ 1581), senere flyttedes det til Mariager, vistnok 1592, da denne By blev Købstad, ' derpaa til H.; ved Reskr. af »^/^ 1672 henlagdes det til Mariager, dernæst ''/^ 1680 atter til Hadsund, igen til Mariager "/g 1780, indtil det 1839 omsider deltes mellem de to Købstæder.
Den S. 822 omtalte Hobro Skov skal i æ^ldre Tid have vædret ret stor (l»/^ Fjer- dingvej i Omkreds), men blev odelagt under de svenskes Indfald 1657-60. Den ejedes, ligesom Markjorderne, af forskellige Lodsejere; men da Lodderne i Tidens Lob vare forglemte, afgjordes ved Bytingsdom af -^3 1707, at Krattet skulde rebes og deles efter Lodsejernes Adkomster. De af Byens Indb., som ikke vare Lodsejere,
826
Randers Amt.
node dog fri Gerdselhugst til egen Fornodenhed. Skoven er udskiftet siden 1816, men Odelæggelsesværket blev fortsat af Skovejerne, indtil Skovens Indhegning blev paabudt 1858.
Blandt Byens Borgere maa nævnes Købmand ' Laurids Christensen Stistrup, f 1766 i Kbh., der skænkede det meste af sin Formue til et Legat, for hvis Renter der skulde trykkes danske Bibler til Uddeling blandt Almuen i Danm, og Norge.
Hobro Latinskole (se S. 821), der allerede nævnes 1553, nedlagdes 1739.
Litt.: Dorthea TJiomsen, Det forsvundne H. eller Fortiden og Nutiden, Hobro 1876. — V. Greibe, H., Mariager og Hadsund, Kbh. 1900.
Mariager
ariager Købstad ligger i Onsild Herred under 56^ 38' 53,8o'' n. Br. og2035'8,6i" v.L. for
Kbh. (beregnet for Arbejds- anstaltens østligste Punkt af v^f<>:^% Tagryggen paa iMidtpartiet). '*-^'^$W^y^ ^^" kigger meget smukt ved
'^:.
M^^^^taii^
kuperet Terræn, rundt om- given af høje, til Dels skov- klædte Banker, hvorfra der er vide Udsigter over Byen og Fjorden; særlig gælder det den omtr. 2000 Al. S. 0. for Byens Midte liggende Hohøj, 352 F., 110,5 ^U med trigon. Station; ogsaa fra Møllebakken („Dahlerups Bænk") 0. for Byen er der ^^= god Udsigt. Paa Vejen S. 0. i Byen er der 105,7F., 33 M., ved Kirken 53,^ F., 16,8 M., ved Havnebroen 2,2 F. Afstanden fra Hobro er 1 ^/4, fra Randers 2^/4 og fra Aalborg 6 Mil. Byens største Udstrækning fra N. til S. er omtr. 1300, fra V. til 0. 900 Al. ^De 3 Gader Østergade, Tegl- gades Bakke og Fuglesangsgade løbe sammen paa det lille Torv; den første forer mod X. 0. ud til Hadsundvejen, mod S. kommer man ud til Randers- og Hobrovejen; fra Vestergade forer en Markvej langs Stranden til den smukke Vesterskov. Flere af Gaderne ere stejle; Husene ere smaa og lave, for det meste omgivne af Haver. Ejendommelige ere Lovportene ved Indgangen til Byen (se Vignetten). Af gamle Bygninger er der kun faa. Byens K obstadsgrund var 1901 omtr. 50 Td. Land, Markjorderne omtr. 754^/2 Td. Ld., og der var 8 Gader og Stræder og 1 større og 1 mindre Torv. Husenes Antal var 1 16. hvoraf 96 paa Kubstadsgrunden. Flade ind-
MARIAGE Px.
Tntp A-sfcn—'fe,- v/"ftor,./,-n^,t Dttnm.trk /I7 f i/'/a
£■<■/,■ r^ryh fnr',.,,:\?
2 finfik' Aftrridi/rr'-
3 tin au //irTV<7.rÆt/»>/I>o/ra no Xtftr/r
A A/V"" ...
5 ^>-7 J-,u,v»^-.
6 ' Jfitriir/fif~..
7 if///-^
10 R,ta,nt,i.t
11 -iX/Vr- 3ify^r-
12 .j^v//v/»/..My la»t//>o-
13 • ^Mtrini/t
r åfi.SfJDSAWTJlT.
•■-ir ■
KLOSTERS J ORD ER^-,-Æ^«-^>/ ir^-^s j
A
1)
K
Mariager. 827
holdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 854 Td. Ld. ; deraf vare besaaede 347, Afgræsn. 186, Høslæt m. m. 164, Kær og Fælleder 3, Haver 17, Skov 38, Heder 32, Stenmarker 29, Veje og Byggegr. 33 Td. Hartk. var Vi 1895 41; deraf hørte 34 til 11 Gaarde og 6 til 30 Huse; 5 Gaarde og 9 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge, foruden Pleje- og Arbejdsanstalten, Epidemihuset og Skovpavillonen, Maria ger gaard^ omtr. 8 Td. Hrtk., og Marenviølle. Ved kgl. Approb. af ^Vs l'^5 bleve 36 Td. Ld. af Byens Fællesjorder bortsolgte til nogle af Byens Indb. mod en aarl. Afgift, Resten er udskiftet til Grundene ifl. Resol. af »/, 1847.
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var ^n 1900 894,316 Kr. (Antal af Forsikringer 130).
Om Mariager Landsogn se Onsild Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes: Kirken, mod S. V. i Byen, en Rest af den tidligere meget anselige Klosterkirke (se Landsognet), der opførtes af røde Mursten i gotisk Stil og fuldendtes i 2. Halvdel af 15. Aarh. , er nu en Slags Korskirke med 4 omtr. lige lange Korsarme samt Taarn mod V.; den udv. Længde fra V. til 0., med Taarnet, er 70, Bredden 18 Al.; fra N. til S. er Længden omtr. 50, Bredden 22 Al. Som alle Birgittinernes Kirker bestod den op- rindl. af et Langhus , der har været over 90 Al. langt (godtgjort ved Undersogelser af Prof. J. B. Løffler 1895), hvortil sluttede sig mod V. et Kor, til hvis Vestside atter var fojet et slankt Taarn, saa at Kirken i alt har haft en Længde af 120^2 Al. og en Bredde af 50 Al. Lang- huset var ved to Rækker, ved Spidsbuer forenede Piller — 4 frit- staaende, ottekantede og to Vægpiller i hver Række — delt i et Midtskib og to Sideskibe, alle tre omtr. lige brede og samlede under et fælles Tag, ligesom de mod 0. afsluttedes af en fælles Gavl, hvis store Murflade kun afbrødes af 3 spidsbuede Vinduer med Murpiller imellem, men uden Dor, idet Indgangene til Kirken vare mod N. og S. i Sideskibene helt mod 0. nær ved Østgavlen. Kun mod 0. ud til Kirkegaarden laa en Del af Kirken frit, idet den i øvrigt mod N. og S. var begrænset henholdsvis af Nonnernes og Munkenes Gaard. Langhuset havde 3 Rækker Krydshvælvinger, 5 Fag i hver, der i Midtskibet havde en Hojde af omtr. 40 Al., medens Side- skibene kun vare 25 Al. høje, ligesom Korets to Hvælvinger. Maaske have Højkirkens Mure, der altsaa ikke vare synlige udefra paa Grund af det fælles Tag, været prydede med Blindinger over Spidsbuerne, der for- bandt Pillerne. I det hele taget har Kirken vistnok i arkitektonisk Hen- seende været rigere udsmykket, end det ellers var Tilfældet ved Birgittiner- kirkerne, hvilket de endnu bevarede Rester af den oprindl. Bygning tyde paa. Inde i Kirken har dor langs Østgavlen og SiJeskibenes Ydermure omtr. 6 Al. fra Gulvet været en Omgang eller Pulpiturer (som i Maribo Kirke, se III S. 113), der hvilede paa lave Piller og flade Buer. Paa Omgangen mod 0. har maaske det saakaldte Jomfrukor for Nonnerne været, idet der her har været Indgang fra Nonnegaardens ostl. Længe. Pladsen under Omgangens Hvælvinger har vistnok været optaget af smaa Kapeller. Paa Nordsiden kendes kun eet, opf. ifl. Testam. af 1495 af Holger Eriksen Rosenkrantz; paa Sydsiden vides at have ligget 4, opf. af Lars
828
Randers Amt.
Mogensen (Lovenbalk) til Tjele, Jens Madsen (Munk) til Visborg, Erik Ottesen Rosenkrantz og Jens Olufsen til Bustrup, alle ligeledes fra 15. Aarh. ; desuden har der været et St. Annæ Kapel (maaske det samme som det, der i Kolderup-Roscnvinge, GI. d. Domme I S. 98, kaldes Otte Krumpens og hans Broders Kapel). I Koret mod \'., Munkekoret eller, som det senere kaldtes, „Domkirken**, stod i den katolske Tid Højalteret; men efter Reform, flyttedes dette til Langhusets Ostende, der saaledes blev Kor. Efter at Kirken efter Klosterets Nedlæggelse Aar 1588 var bleven Byens Sognekirke, hores der flere Gange om Restaurationer, saaledes 1603, da Kirkens Overdel var nedblæst, og efter Krigen 1627 — 29, da de kejserlige havde anrettet store Ødelæggelser, ligeledes 1694 og 1699. Men dens Brøstfældighed blev trods Udbedringerne til sidst saa stor, at der under Fr. IV var Tale om
Mariager Kirke og Kloster.
at nedbryde den og bruge Materialet til at bygge en mindre Kirke. Planen blev dog dengang opgiven, navnlig ved Provst Ph. H. Friedliebs Mellem- komst, og der blev endog tilvejebragt Penge til Restaurationsarbejder, særlig til Styrkning af Ydermurene, der vare svækkede ved Klosterbygningernes Nedbrydning (se Lands.). F2n Storm ^7i ^^^'^ svæ^kkede dog yderligere Bygningen; 1775 maatte Vestgavlcn ombygges, og da Kirken helt truede med at styrte sammen, udgik ^^/jq 1787 kgl. Befaling om at ombygge den. Paa dette Tidspunkt stod Kirken væsentlig i sin oprindl. Skikkelse med takkede Endegavlc og med svære Murpiller mellem de slanke, spids- buede Vinduer (i Pillen i Nordosthjornet var \'indeltrappe op til Rummet over Hvælvingerne) samt med de oprindl. Indgangsdøre, hvoraf den sydL var Hovedindgang. Hvælvingerne under Omgangen benyttedes til Dels
Mariager. 829
endnu til Gravkapeller; i et af Kapellerne, bag ved Alteret, var der dog indrettet Sakristi.
Den småglose, barbariske Ombygning, hvortil Midlerne tilvejebragtes bl. a. ved Tilskud fra alle Landets Kirker, udførtes 1788—89 under Le- delse af Bygmester Andr. Kruse, Horsens, og bestod i, at man nedrev Midtskibets og Sideskibenes 4 østl. Hvælvingsfag og ved den nye Østgavl opførte et lille, uanseligt Kor med fladt Loft, saaledes at dette sammen med „Domkirken" og Sideskibenes tilbagestaaende vestl. Hvælvingefag kom til at danne det nuv. Kors, medens Midtskibets vestlige Hvælving, der nu alt- saa danner Midtpartiet i Korset, fik fladt Loft, en Forandring, der dog vistnok ikke skyldes ^Ombygningen", idet denne Hvælving alt var styrtet ned længe før. Tillige nedtoges den øverste Del afTaarnet (omtr. 15 AL), der var 56^2 ^^- ^^i* °S ragede 23 Al. op over „Domkirken", men kun 4^/2 Al. over Langhusets Tagrygning, og hvis oprindl. spidse Spir i Tidens Løb var blevet afløst af et Sadeltag med Gavle i 0. og V. ; vistnok nu fik det det nuv. firsidede, spidst tilløbende Blytag. Hovedindgangen, over hvilken en Indskrift mælder om ^Ombygningen", henlagdes til den nordl. Korsfløjs Nordside ; et Stykke af den gamle Omgang her er nu omdannet til Vaabenhus ; det tilsvarende Stykke i den sydl. Korsfløj gjordes 1874 til Ligkapel. Det ældre Murstensgulv blev 1873 — 74 erstattet med et Flisegulv. Saaledes staar Kirken og venter paa sin Restauration.
Udskaaren egetræsmalet Altertavle fra 17. Aarh. med Nadveren i Midtfeltet og Apostlene ved Siderne, bekostet af Borgmester Hans Nielsen Drostrup og hans Svigersøn Licentiat Nicolaus Broberg i Aarhus, stafferet 1694 af Niels Kali, Præst i Als (Indskrifterne ere nu forsvundne); et udsk. Træbillede af Christus med Tornekronen, i Legemsstørrelse, som tidligere fandtes ved Alteret, er nu anbragt i et Rum bag dette. Paa Alteret to 7 armede Lysestager, skænkede 1899 af Oberst Voss, Fredericia. Et sjældent Alterklæde* formentlig broderet af Nonner, er fra Kirken. Udskaaren Præ- dikestol, staff. 1724 af Severin Benzon til Havnø og Hustru (restaur. 1874). Døbefont af gotlandsk Sandsten fra 1892, efter Tegn. af Prof. J. B. Loffler; den afløste en Font af Træ, der var skænket midt i 18. Aarh. af Etatsr. Math. Thestrup til Mariagerklostcr. Orgelet, i „Dom- kirkens" Vestende, er fra 1801 (Orgelbygger Peerstrup). I Midtpartiet hænge 3 Lysekroner fra 1746, 17 55 og 1789. Desuden findes i Kirken fra katolsk Tid en „Christi Grav", o: en Trækiste med tagformet Laag og indeni en Kristusfigur, samt et stort Trækrucifiks (6 AL), der skal have staaet over Alteret. I Koret hænger et Epitafium over de to sidste Abbe- disser i Mariager Kloster, Sidsel og Hilleborg Lykke, f 1582 og 1585, med deres malede Billeder (restaur. 1892 af Nationalmus.); i Præstens Værelse bag Alteret en Mindetavle over Rektor og Legatstifter Laur. Mortensen Hassing, t 1734; hans Ligsten ligger i Koret under Døbefonten. Af de mange Ligsten, der tidligere dækkede Gulvet, reddedes en Del ved Ombygningen 1788; ved Gulvets Omlægning 1873 — 74 bleve de indsatte i det indvendige af Mu- rene, medens Gravhvælvingerne undersøgtes og Ligene nedsattes i en Grav- hvælving, der midt i 18. Aarh. blev indrettet i Midtskibets Vcstende. Der findes Ligsten bl. a. over den sidste kat. Bisp i Borglum, Styge Krumpen, t 1551, med Billede (se Danm. Riges Hist. III S. 50; et Lig, der var indtørret som en Mumie, og hvis Træk lignede Billedet paa Stenen, laa længe i en aabcn Kiste og forevistes de besøgende som Bispens, indtil det IS 73
850 Randers Amt.
nedsattes i den nævnte Gravhvælv.), over Rigsmarsk Otte Krumpen, f 1569, og hans to Hustruer Drude Krummedige og Anne Lykke, med deres Billeder, over de ovennævnte Jens Madsen (Munk) til Visborg, med Hustru, og over Laur. Mogensen (Lovenbalk) til Tjele, f 1 500, med Hustru (se Løfler^ Gravst., PI. XXXI), over Kirstine Hog, f 1543 (g. 1. m. Lave Brock til Estrup, 2. m. Peder Lykke til Demstrup m. m.), og over Gertrud Lykke, f c. 1583, Soster til de to ovfr. nævnte Abbedisser. Paa Kirkegaarden ligger des- uden Brudstykket af en Sten fra omtr. 1480 over Johannes Johannis, „Presbiter in Jælingh". I Kirken er ogsaa bevaret en lille Sten af rød Granit med Indskriften: „Her ligger thii Krumpen Slecht", der har siddet over Krum- pernes Kapel (se ovfr.). Paa en Pille i den nordl. Korsfløj staar malet et Vaaben og: „Velbørdig Mand Thord Deign, som hidgaf gott Gozs, hans Siel Gud bevar" ; det var for malet paa en Pille i Koret, men ommaledes (forvansket) ved Ombygningen. Om Thord Degn har været begravet i Kirken, er dog tvivlsomt*). Af andre, der have hvilet i Kirken, nævnes Borgm. Hostrup fra Hobro (Epitafium), Overhofmester Henning Chrf. Holstein, t 17 53 (i Forhallen findes Epitafium over ham saavel som over J. A. Brask til Kjellerup, med Hustru), Etatsr. H. Folsach til Gjessinggd., t 17 58, Etatsr. Math. Thestrup, f 17 69 (hans Epitafium hænger i Kirken), og Kmhr. Frands Thestrup, f 1796. Udv. i Østgavlen ere indmurede to Sten (maaske fra Hov Kirke eller Glenstrup Kl.), den ene med to Løver, den anden med en Christusfigur ; de sad før paa hver Side af den nordl. Dør. Ved Gavlen staa tillige nogle Stensøjler, Kapitæler osv., der skulle være fra Hov Kirke eller fra St. Peders Kirke i Mariager. Af Kirkens 3 Klokker er den saakaldte Tiklokke, med Majuskelindskriften : Magister Nicolaus me fecK, fra den tidligere Middelalder (sidste Halvdel af 13: Aarh. ?). (Litt. : Artikler i Danske Magasin VI, særlig S. 236. flg. H. Dahlerups Mariager Kl. og Bys Hist., S. 65 flg. »S*. Bergsøe, Optegn, fra M. Kirke, i Saml. til j. Hist. VI S. 128 flg. F. Uldall, Klokkerne i M. Kirke, i Randers Amtsavis, 9/2 1873).
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Den ejede ved Udg. af 1900 9350 Kr. i Kapitaler og 35 Td. Byg som aarl. Kanon samt 28 Td. Rug, 96 Td. Byg og 74 Td. Havre, der ligesom ovenn. Kanon betales med Penge efter Kapitelstakst.
Kirkegaarden, ved Kirken, har 1894 ved Erhvervelsen af et Areal fra Mariagerkl. faaet en betydelig Udvidelse, saa at den nu er 4 Td. Ld. (Paa Kirkegaarden skal der tidligere have ligget noget, der hed „Marenborg").
Raadhuset, ved Torvet, 1 Stokv., med Indskriften: „Var ej Lov i Landet, havde den mest, som mest maatte gribe," er opf. 1821 — 22 og indeholder, foruden nogle mindre Lokaler, en Byraadssal og en Tingstue; i den sidste et Oliemaleri af Chr. V. Bag ved Raadhuset er 1860 opf. et Arresthus med 7 Arrester, deribl. en Fællesarrest. Raad- og Arresthuset ejes af Byen med */g og Amtet med -^g.
Den kommunale Borgerskole, Vestergade, to Stokv. af rode Mur- sten, er opf. 1893 paa en af Prof. Christen Rovsing (f 1889) m. fl.
•> Han levede paa Vald. Atterdags Tid, var Landstingshorer og Ejer af Bjerregaard i det ned- lagte Hov S^^K" <!s. d.) og doJc. længe f»»r Kirken blev f.erdig (rigtignok kan nans Lig senere være fort hertil fra Glenstrup Klosterkirke eller fra den nedrevne Hov Kirke), Man har for antaget ham for Forfatter til det bekendte Tillæg til Jvd'-ke Lov, ..Thord Degns Artikler", men det er sandsynligt, at Forfatteren er Thord Litle (se Saml. til j. Hist. II S. 230 flg.).
Mariager. 831
skænket Grund (Arkitekt: Achen); den havde ved Udg. af 1900 2 Lærere og 2 Lærerinder, 5 Klasser og 141 Elever (den tidligere Skolebygning, af Bindingsværk, paa Vestergade, var en gammel Kapellanbolig). En teknisk Skole, opr. 1895 af Haandværkerforeningen , har Lokale i Borgerskolen. Desuden er der et Par smaa Pogeskoler.
Byens Fattighus, Vestergade, 1 Stokv., er opf. 1843; det har 8 Lej- ligheder. — Epidemihuset, mod S. 0., uden for Byen, er opf. af Byen, som ejer Vioo' ^g Amtet; det har 12 Senge. — Pleje- og Arbejdsan- stalten, mod S. 0. uden for Byen paa Sødes Bakke, er opf. 1866 — 67 af Byen, der ejer 7ioo > ^S Amtet og bestaar af en Tvangsafdeling, en Arbejdsafdeling og en Plejeafdeling for syge og aandssvage; Plads til 43 Lemmer. Bygningerne bestaa af en Hovedfløj og 2 Sidefløje, alt i 1 Stokv. af gule Mursten (Arkitekt: Herholdt).
Posthuset og Telegrafstationen ligger i Kirkegade; Toldbodbyg- ningen, ved Havnen, er opf. 1822. Præstegaarden, i Fuglesangsgade, Embedsbolig fra 1868, er den tidligere Herredsfogedbolig; den har en 100 Al. lang Fa9ade og gamle, hvælvede Kældere. By- og Herredsfoged- bolig og Kontorer samt Byens Arkiv ere indrettede i den tilbagestaaende Del af Klosterbygningerne (se Lands.). Paa Hj. af Torvet og Kirkegade ligger en stor Bindingsværksbygning (Hotel Mariager) omtr. fra 18. Aarh.'s Midte. I Fuglesangsgade er der under et Par Steder hvælvede Kældere, maaske Levninger af tidligere Adelsgaarde.
S. for Byen ligger det smukke Anlæg Munkholm, omtr. 4 Td. Ld., til Dels ifl. Gavebrev af ^^2 ^^^^ skænket Byen af Etatsraad, Over- toldinspektor F. M. , Tetens. I Anlægget, der stoder lige op til den Mariagerkloster tilhorende Skov Himmelkold, er en Min des totte for ham, rejst 1876 af Byens Borgere, og en Udsigtspavillon. Paa Bakkerne langs Østergade er der 1871 paa Borgm. H. Dahlerups Initiativ anlagt en Plantage. Ogsaa Fiiglesangshakken mellem Byen og Arbejdsanstalten har Kommunen ladet beplante 1872 — 76, ligesom den 1898 har ladet op- føre en. Skovpavillon (Arkitekt: Olivarius) ved Munkholm. — Paa Øster- gade er 187 7 bygget en Granitniche med Metallovehoved (efter Tegn. af J. V. Dahlerup), hvorigennem en af de to Smaabække, der lobe gennem Byen, har Udlob. 0. for Byen ligger den smukke Maren Finds Dal.
Indbyggerantallet var l.Feb. 1901: 917(1801: 414, 1840: 564, 1860: 680, 1890: 761). Det er Landets mindste Kobstad, naar Sandvig paa Bornholm regnes sammen med Allinge. Erhverv 1890: 122 levede af immat. Virksomhed, 90 af Jordbrug, 1 1 af Gartneri, 26 af Fiskeri, 3 af Søfart, 249 af Haandværk, 147 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, 35 node Almisse, og 12 vare i Fængsel (mærk Ar- bejdsanstalten). — Byen har et meget lille Opland, Handel og Haandværk er kun ringe. De nedennævnte Tal give selvfohjelig ikke et Billede af Omsætningen i selve Byen, da Tolddistriktet ogsaa omfatter Hadsund samt Cementfabrikkerne „Cimbria" og „Dania".
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a.: Bomulds- og Linned- manufakturvarer 37,209 Pd., Kafi'e 3605 Pd., Sukker 1S4S Pd., Stenkul 2816 Td. og 42,171,342 Pd., Kokes 2,757,084 Pd., Metaller og Metal- varer 23,133 Pd. samt Tommer og Træ 1026 Clstr. og 3021 Kbfd. Desuden tilfortes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.
832 ' Randers Amt
Af indenland ske Frembringelser udskibedes til indenlandske Steder uden for Jylland samt til Udlandet bl. a. : fra Cementfabrikkerne „Cim- bria" og „Dania" 107,979 Td. Cement samt fra de s. Fabrikker og fra Aamolle 10,032 Td. Raakridt og 1219 Td. slemmet Kridt.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 3 8 Far- tøjer og maalte Baade paa i alt 566 Tons, deraf 5 Dampskibe paa 174 T. og med 113 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 164 og udgik 128 Skibe med henh. 16,570 og 1317 Tons Gods; i indenrigsk Fart indkom 836 og udgik 888 Skibe (deraf henh. 349 og 347 Dampsk.) med henh. 5915 og 22,649 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde, efter Fradrag af Godtgørelser, 32,361 Kr., Krigsskatten af Vareindforselen 156, i alt 32,517 Kr. (37 58 mindre end i 1898).
I Mariager holdes aarl. 4 Markeder: 1 i Feb. og 1 i Juli med Krea- turer, 1 i Okt. og 1 i Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag 1. og 3. Torsdag i hver Maaned med Kreaturer.
Af industrielle Anlæg i Byen nævnes et Andelsmejeri, et Hvidtøls- bryggeri og en Sodavandsfabrik; i Omegnen ligge flere Teglbrænderier for- uden de ovenn. Fabrikker.
Kreaturhold 1898: 62 Heste, 176 Stk. Hornkvæg (deraf 133 Køer), 152 Faar, 103 Svin og 13 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Onsild og Gjerlev Herreder, og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 7 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Skolevæs. og e) for Brolægnings- og Vejvæsen.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 10,815 (deraf Grundsk. 1187, Hussk. 728, Formue- og Lejlighedssk. 8626, lignet paa Menigheden 274), Afgifter efter Næringsloven 779, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 741, Indtægter af Aktiver 979, Skolekontingent 157 Kr. ; Udgifter: Bidrag til Stat 178, til Amt 141, til Amtsskolcfond 235, Byens Bestyrelse 478, Fattigvæs. 1273, Alderdomsunderst. 1436, Skolevæs. 3702, Rets- og Politivæs. 813, Medicinalvæs. 7 54, Gader og Veje 421, Belysn. 273, offtl. Renlighed 35, Brandvæs. 165, Lystanlæg 100 og aflost Høj- tidsoffer 626 Kr. Kommunen ejede 3«/,2 1899 i Kapitaler 12,688 og i faste Ejendomme 56,403 og skyldte bort 32,827 Kr. Under Byraadet var Legater til Belob af 707 5 Kr. For 1901 var Skatteproc. for Af- giften paa Formue og Lejlighed 5^/io pCt. ; den anslaaede Indtægt var omtr. 203,900 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 193,550 Kr.
Et Brand- og Politikorps, oprettet 1820, tæller omtr. 100 Mand.
I Sparekassen for M. og Omegn, opr. ^/n 1853, var "^^s 1899 Spar. Tilgodch. 474,806 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 22,722 Kr., Antal af Konti 852. • — I Landbosparekassen for M. og Omegn, opr. i^/„ 1888, var ^Vs )899 Spar. Tilgodeh. 277,684 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 567 5 Kr., Antal af Konti 334. — I Banken for M. og Om- egn, opr. *7io 1897, er Aktiekapit. 30,000 Kr. ; ^i/^^ 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 130,403, Vckselkontoen 84,726 Kr.
Da Vigen danner en naturlig Havn, har der aldrig været andet end en
Mariager. 833
Skibsbro, der 1804 ombyggedes og indrettedes væsentlig, som den nu er. Havnen er fra 5 til 14 F. dyb, Bolværkernes Længde 538 F., Havne- pladsenes Størrelse omtr. 8300 □ Al.; 1895 anlagdes en Baadehavn, 3 — 4 F. dyb. Havnevæsenet bestyres af et Havneudvalg, der foruden af Borg- mesteren som Formand bestaar af 3 af Byraadet valgte Medlemmer. Hav- nen ejede Vi l^^O i Penge 6445 og i Ejendomme og Løsore 2550 Kr. ; Indtægten af Havne- og Bropenge er aarl. omtr. 2000 Kr. Se S. 824.
I gejstl. Hens. danner Mariager eet Pastorat med østre og vestre Lands.
Mariager hører til 9. Landstingskreds og Amtets 1. Folketings- kreds, for hvilken den er Valgsted, Randers Amtstue- og Mariager Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskreds' 425. Lægd.
Ved Mariager Toldsted er ansat 1 Toldforvalter og 2 Toldassistenter samt 3 Strandkontrollører, henh. ved Hurup, Hadsund og Aisodde, ved Postvæsenet 1 Postmester, som tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Byen staar i Forb. med de jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab, i Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn og Byerne ved Fjorden.
Historie. Byen har vistnok oprindl. været en Landsby, der maaske har tilhørt Glen- strup Kloster og senere, efter at dette var ophævet, gik over til Mariager Kloster (s. d.) ; men man ved intet om Byen før dette Klosters Oprettelse, ja den nævnes endog først 1434, da Hans Valtersen tilskødede Klosteret sin Gaard der. Om ikke sin Op- rindelse skylder den Klosteret i alt Fald sin Fremvækst, især efter at dette havde faaet Brev paa en fri Havn ved Fjorden, da handlende og Haandværkere bosatte sig i Klosterets Nærhed og Skibsfart efterhaanden blev den lille Bys Hovederhverv, om det end kun var smaa Skibe, der kunde besejle Fjorden; navnlig var Udforselen fra Omegnens Teglværker og Kalkbrænderier ret betydelig i Beg. af den nyere Tid ; Chr. III lod hente store Skibsladninger Kalk til Kolding og andre Steder, Fr. Il og Chr. IV til Kronborg, Frederiksborg og Kjøbenhavn, ja der skete endog Udførsel til Tyskland. Ogsaa Folk, der søgte Klosteret, droges til Byen; saaledes vides enkelte adelige at have haft Gaarde i Byen. Købstadsprivilegier fik den dog vistnok forst ved Brev af "/g 1592, dergavlndb. Ret til at bruge saadan Handel og borgerlig Næ- ring og Købstadfrihed, som andre Købstæder i Riget nyde, navnlig samme Privi- legier som Hobro (de ældre Privilegier af 1449 og senere, der anføres i D. Atl., lyde paa Klosteret). Indtil 1592 har M. vel indtaget en Stilling omtr. som Flække, om end den ofte er bleven behandlet som Købstad; saaledes havde den 1457 et Byting, og 1486 nævnes baade Byfoged og Byskriver; 1536 opføres den ogsaa blandt Landets Købstæder, der sendte Afsendinge til Kjøbenhavn, og i de flg. Aar er der flere Eksempler paa noget lign. For øvrigt vedblev den længe at staa i .A.fhængig- hedsforhold til Klosteret, til hvilket den foruden Jordskyld og Kornafgift maatte yde Hoveri indtil 1631 eller 1634. Byen havde for ovrigt fra gammel Tid sin egen Kirke, 5/. Peders Kirke^ der vistnok har været Sognekirke for den oprindl. Landsb}' og laa omtr. paa Hj. af Teglgades Bakke og Kirkegade. Den er maaske bleven ned- brudt, efter at Klosterkirken var bleven Sognekirke; endnu paa Resens Tid (1677) stod dog Taarnet, hvori Byens Stormklokke hang; men 1729 var det forsvundet. Paa Pladsen er der fundet Murbrokker. Byen har ogi^aa i .Middelalderen haft et Hospital for fattige (forst nævnt i et kgl. Brev af 1490). senere kaldet „Kærlinge- gaarden" eller „Hr. Erik Ottesens fattige Folks Gaard" (Erik Ottesen Rosenkrantz gav Gods til Hospitalet 14% og 1503). I den katolske Tid har det vistnok været knyttet til Klosteret, efter Reformationen stod det under Lens:r..undene. Det nævnes sidste Gang 1650. Hvor det har ligget, vides ikke (maaske paa den nuv. Kirke- gaard eller paa Teglgades Bakke). Byens Ovri^hed var en Borgn-.oster og 5 Raadmænd ; ved Forordn, af "-^{^ 1682 blev de sidstes .Antal indskrænket til 2, ved Reskr. af "/lo 1^'^2 endog kun til en Byfoged. Forst 18oS fik M. atter Borgmester og Raad.
Nogen større By blev åi^x\ dog aldrig, og dens Tilbai;eL;ang bei^yndte allerede tidlig, vistnok endnu for den blev Kobstad. hvad der skyldles dels Klosterets Ned- læggelse som Forsørgelsesanstalt for adelige Kvinder, idet de adelige Familier da snart tlyttcde bort fra Byen, dels et Par store Ildebrande, ^- ^ 1573 og 15H3, dels Kalkbrændingcns .\ftagen, efterhaanden som de omliggende Skove ødelagdes ved
Trap: Danmark, 3. L'J i;. IV. 53
834
Randers Amt.
den skaanselslose Forbrug af Brændsel ; i Beg. af 18. Aarh. var den næsten helt standset. Efter Branden 1583 skal næppe Fialvdelen af de brændte Huse være bleven genop- fert, og Grundene udlagdes til Haver, Marker og Enge. Ogsaa den Omstændighed, at Landevejen mellem Randers og Aalborg, som fra gammel Tid gik over M. og gjorde Byen til det vigtigste Færgested over Fjorden, blev forlagt over Hadsund, vistnok i 1. Halvdel af 17. Aarh., har skadet den. I 17. Aarh. kom nye Ulykker over den lille By. Under Krigene var den besat af Fjender, saaledes 1627-29 af de kejserlige; ^^/^^ 1629 gav Kongen en Del brandlidte Frihed for Skat og Tynge, og dette gentoges 1636 for nye brandlidte. Efter Krigen 1657-60, i hvilken M. utvivl- somt har lidt meget, flyttede mange bort fra Byen; 1672 var der 370 Indb.; 1680 oplyste Borgerne i en Ansogning til Kongen, at der i de sidste Aar var brændt 16 Gaarde og 43 Huse, og at i alt 123 Ejendomme stode ødelagte eller ubeboede. I de flg. Aar var næsten al Næring ophort, bl. a. fordi Toldstedet 1680 var blevet forlagt til Hadsund (se under Hobro, S. 825), og Fattigdommen var overordentlig stor. Efter en ny Brand 1687 gav Kongen Byen Frihed for Skatter i 10 Aar. Atter i den nordiske Krig led den; 1732, 1764 og Vu ^"^^^ ^^^ ^^^ "Y^ Brande; dertil kom edelæggende Kvægsygdomme (1746-47 døde 148 Stkr. Hornkvæg). Aar 1769 havde Byen 402, 1787 393 Indb.; 1775 havde den kun eet Skib. Først op i 19. Aarh. er Byen kom- men noget lil Kræfter og har taget Del i Landets almindelige Opkomst, om den end er vedbleven at indtage den beskedne Plads som Landets mindste Købstad; Hobro og Hadsund ere dens lykkelige Konkurrenter. — I 1808 var en Afdeling spanske Tropper indkvarteret i M. ; 1864 var den en Tid besat af Preusserne.
En Latinskole, der grundlagdes af Chr. III, ophævedes 1739. Skolen laa N. for Kirken; en Rest af den, Graverboligen, staar endnu.
Litt.: //.Dahlerup, M. Klosters og Bys Hist., Kbh. 1882. - V. Greibe, Hobro, M. og Hadsund, Kbh. 1900.
Grenaa
renaa Købstad ligger i
Norre Herred
under
560 24'49„6"n.Br.
16 102
if4> Ad^^r^'^mm^mLWi^
og i-^J' 1,02" V. L. for Kbh. (beregnet for Kirkens Sydgavl). Byen ligger lige N. '1^ for Gren Aa , der ^*^ for har dannet Ud- lobet for den nu ud- ^ torreJe So Kolind- sund, paa et lavt og temmelig fladt Ter- ræn og over V4 Mil fra Kattegats hojeste l*unkt er ved Kir- kens Nordvesthjorne, 21,2 ^ "> ^»6 M., paa Vejene ved Byens Ost- og
1 il
Grenaa. 835
Vestgrænse er der 17, i Sondergade ved Bygrænsen 6,7 F.; kun N. for Byen hæver Egnen sig lidt; Bavnohoj, hvorfra der er Udsigt over Byen, er 130 F., 41 M. Afstanden fra Randers er omtr. 6^4, fra Ebeltoft 372 ^^^^ (^^ Jærnbanen henh. 8,5 Mil, 65 Km., og 4,3 Mil, 32,5 Km.). Byens største Udstrækning fra V. til 0. er omtr. 1400 Al., fra N. til S. højst 700 Al. Hovedgaderne ere Storegade og Lillegade, der fra Torvet føre mod V. til Randersvejen ; fra Torvet fører Østergade mod 0. til Havnevejen og Sønder- gade mod S. til Aarhusvejen. Blandt Husene, hvoraf flere i 2 Stokv., ere enkelte ældre Bindingsværksbygninger bevarede.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1901 omtr. 41^2 Td. Ld., Mark- jorderne omtr. 875V2 Td. Ld. Byen havde da 12 Gader og Stræ- der og 2 To-rve. Husenes Antal var 373, deraf 239 paa Bygrun- den. Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 957 Td. Ld.; deraf vare besaaede 454, Afgræsn. 108, Høslæt, Eng osv. 233, Have 16, Skov 30, Veje og Byggegr. 88 og Vandareal 28 Td. Det samL Hartk. var Vi 1895 64 Td.; deraf hørte 45 til 18 Gaarde og 12 til 94 Huse; 15 Gaarde og 88 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa Markjorderne ligge foruden en Del af Byen, der i Fortsættelse af Ga- derne er udbygget, med flere offtl. Bygninger (se ndfr.) og nogle indu- strielle Anlæg, Bavnehøj Møllegaard.
Husenes saml. Brandforsikringssum var 7io ^^^^ 3,570,312 Kr. (Antal af Forsikringer: 372).
Om Grenaa Landsogn eller Ganimelso'gn se under Nørre Hrd.
Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes : Kirken, midt paa Torvet, fordum indviet til St. Peder eller St. Gertrud (i Præsteindberetn. fra 1623 til Worm siges: I Nørre Hrd, er 17 Kirker -{- 1 Kirke paa Anholt, nemlig Grenaa Kirke eller St. Gertruds Kirke . . .), bestaar af Skib og Kor ud i eet. Sideskib mod N., Taarn mod V. og Ud- bygning mod S. Den er af Munkesten (Sideskibets nordl. og vestlige Yder- mur dog beklædt med Granitkvadre i 14 F. Højde) og er for den ældste Dels Vedk., Skib og Kor, opf. i gotisk Stil, vistnok i 14. Aarh., medens Taarn og Udbygninger ere senere tilføjede. Skib og Kor (90 F. langt, 39 F. bredt og 24 F. hojt) afsluttes mod 0. af en Kamgavl og har 4 Kryds- hvælvinger, hvoraf den ostl. er Koret. Sideskibet (88 F. 1., 1972 f"- br. og 15 F. højt) har ligeledes 4 Krydshvælv., hvoraf den ostl. er Sakristi og skilt fra Skib og det øvrige Sideskib ved Grundmur; Sidoskibets Tag er delt i 4 Afdelinger med Kamgavle mod N. Taarnet, hvis hvælv. Under- rum er Vaabenhus med Hovedindgangen i Vestmuren (til henved Midten af 19. Aarh. var den sydl. Udbygning Vaabenhus), har 4 blindingsprydede Kamgavle og et højt Spir {12 X 21 F., til Murtinden 56, med Spiret i alt 121 F.). Udbygningen mod S. (27V2 F. 1. og br. og 24 F. hoj) er hvælvet og har Kamgavl mocl S. Om Bygningen hores intet, f^r den ode- lagdes ved en Brand i Byen 1627, men snart efter genopførtes, maaskc af Materiale fra den nedlagte Gammelsogns Kirke (se S. 841); fra denne stammer vistnok en Del Kridtstenskvadre, indsatte i Skibets Vcstgavl og i Udbygningens Vestmur. Paa Taarnets Sydmur staar : 1760, vistnok Minde om en større Restauration. I 19. Aarh. er Kirken restaur. 1865-66, da bl. a. Hvælvingerne dekoreredes (Bygningsinspektor Walther), 1874-75 (Walther),
53-
836
Randers Amt.
da Taarnet fik de nuv. Kamgavle og Spiret samt Sideskibet de 4 Kam- gavle; 1884 restaureredes Udbygningen, fik Kamgavl og omdannedes til Skriftestol, 1892 restaureredes Sakristiet (Walther). Dekorationerne i Skriftestol og Sakristi ere efter Tegning af N. Fristrup. Altertavle fra Chr. IV's Tid med 2 nyere Malerier (opforgyldt af Maler Hartmann 1884) og Prædikestol fra samme Tid , begge i Renæssancestil. Døbefonten, af sort Marmor, er fra 1866; det nuv. Orgel, paa en muret Underbygning i Skibets Vestende, er fra 1881. I Skibet hænge 3 Lysekroner, de to fra 1697, den 3. fra 1724, i Sakristiet 4 Tavler med Navne paa Præster m. n., udf. 1892-93 af Arkitekt L.A.Petersen, i Taarnrummet et Epitafium over Byfoged Blichfeldt, f 1729. Kirkens 3 Klokker ere støbte 1648 af Claus Wandam. Ved Restaurationen 1866 forsvandt Kirkens Ligsten (mange
m^^ ^%»#
'^^^%,,
Grenaa Kirke.
♦ Lig nedgravedes paa Kirkegaarden) ligesom et Pulpitur i Kirkens Nordvest- hjørne, der siges at have været fra Gammelsogns Kirke. En kistcformet, middelalderlig Ligsten fra Kirken er nu i Nationalmus. (se LøffUr, Gravst. PI. X\0. — Den omliggende Kirkegaard planeredes 1822-40.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Gammelsogn. Kirken ejede ved Udg. af 1900 i Kapitaler 15,620 Kr. og i Jorder 6OV2 Td. Ld. (deribl. Kirkegaarden), omtr. 6 Td. Hrtk.; dens Gæld var 8353 Kr.
Et Missionshus „Zarepta", mod N. i Byen tæt ved Kirkegaarden, af rode Mursten i 1 Stokv., er opf. 1889. Et Menighedshjem, for Enden af Vestergade, af rode Mursten i 2 Stokv., er opf. 1894-95; Kirken har givet 3000 Kr. til dets Opforelse.
Kirkegaarden, N. for Byen, omtr. 4V2 Td. Ld., er indviet -V4 ^822
Grenaa. 837
(paa en Sten staar, at Generalkrigskommissær Chr. Fischer, f 1822, var den første, der blev begravet her), udvidet 1848, 1869 og 1896. Et Ligkapel, af rode Mursten i gotisk Stil med Kamgavle, er opf. 1831 (Bygningsinspektor Walther, Dekorationerne indv. efter Tegn. af N. Fristrup). Paa Kirkegaarden staar Kirkens gamle Granitdøbefont.
Raadhuset, ved Torvet, er opf. 1805 af Grundmur i 2 Stokv. med en Frontespice paa Midten og ejes af Byen. Det indeholder bl. a. en Byraadssal, en Retssal, Lokale for Forligskommissionen, Politistation og Arrestforvarerens Bolig. Et særligt Arresthus, med Plads til 13 Arre- stanter, er opf. 1879 i Forbindelse med Raadhuset. I Retssalen et Por- træt af Borgm., Justitsr. J. Aagaard, f 1852, og et Billede af Grenaa Havn, skænket 1895 af Frk. Caroline Benzon.
Kommuneskolen, Vestergade, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf. 1867, udvidet mod V. 1887. Skolen, der er Friskole, har 8 Klassevæ- relser, I Gymnastiksal og 1 Lærerværelse; ^/^ 1900 var der 6 Drenge- og 6 Pigeklasser, 5 Lærere og 4 Lærerinder samt 390 Elever (deraf 195 Piger). Teknisk Skole, mod S. V. i Byen, ved Plantagen, af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder og Tagetage, er opf. 1891 (Arkitekt: Overbanemester Jensen) ; den har 3 Klasseværelser i hvert Stokv. foruden 1 i Kælderen og Malerskole i Tagetagen og 150-60 Elever. Grenaa pri- vate Realskole, Lillegade, af røde Mursten i 2 Stokv., er opf. 1883; Skolen, der har Dimissionsret, har 7 Lærere og 106 Elever. Desuden er der en privat Pigeskole, Vestergade, opf. 1896 (32 Elever).
Fattiggaarden, mod N. 0. i Byen ved „Bag Byen", er opf. 1879, med Plads til omtr. 20 Lemmer. Amtssygehuset, ved Havnevejen, er opf. 1900 af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder efter Tegn. af Arkit. T. Olivarius ; det ejes af Amtet med ^/^ og Byen med Ye og har 20 Senge (det tidligere Amtssygehus laa N. for Byen og er nu solgt). Ved Siden af Amtssygehuset ligger det af Amt og By 1889 opførte Epidemihus (ejes af Amt med ^/g, af By med Ve)-
Milde Stiftelser: Grenaa Asyl, Vestergade, af røde Mursten i 1 Stokv., er opr. af Diakonisseforeningen 1882 (indviet 7io 1884) og har Plads til 40-50 Børn. Haandværkerforeningens Alderdomshjem, Ve- stergade, af rode Mursten i 2 Stokv., er opr. 1883 med 10 Friboliger for trængende Foreningsmedlemmer. Arbejderhjemmet af 1894, Øster- gade, af gule Mursten i 2 Stokv., er opr. af Købmand C. J. Momme med Friboliger for 12 Familier. Der er et 1879 opr. Velgørenheds- selskab.
Gasværket, ved Havnevejen, er anlagt 1897 for omtr. 115,000 Kr. ; 1899 produceredes 115,243 Kbm. Gas.
Jærnbanestationen , ved Østergade, er opf. 1S76; Posthuset og Telegrafstationen er i Stationens østl. Del. Toldbodbygningen, ved Havnen — der ligger omtr. 4000 Al. 0. for Byen, hvor der er op- staaet en lille By (se S. 840) — , er opf. 1871.
Af andre Bygninger nævnes: Embedsboligen forBy- og Herreds- fogden, ved Havnevejen, opf. 1898 (Arkit.: Hoffmeyer, Aalborg), Apo- . teket, Østergade, opf. 1899, Handels- og Landbrugsbanken, Store- gade, og Spare-, Laane- og Diskontoinstitutet, Storegade, af rode Mursten i 2 Stokv., opf. 1888. Handels- og Kontoristforeningen har Lokale ved Torvet.
Paa Torvet S. for Kirken, mellem denne og to store Kastanietræer, er
838
Randers Amt.
1884 rejst en Statue af Fr. VII (Kopi af Statuen i Odense). V. for Byen paa begge Sider af Randersvejen, er 1842 — 43 anlagt en smuk vel vedligeholdt Plantage, udvidet 1871 og flg. Aar, omtr. 31 Td. Ld., der med smukke Spaseregange fortsættes S. om Byen langs Aaen. En almin- delig Promenade for Beboerne er Chaussecn, der forer ud til Havnen.
Af gamle Bindingsværkshuse nævnes en stor Kobmandsgaard paa Torvet, Hj. af Kannikestræde, vistnok fra 18. Aarh.; 2. Stokv. kragerud, men i øvrigt er den uden Forsiringer; til Gaardsiden har den Svalegange. Paa Storegade, ved Torvet, findes ligeledes en stor, gammel Bindingsværks Købmandsgaard.
Indbyggerantallet var Vs 1901: 3257 (1801: 760, 1840: 902, 1860: 1636, 1890: 2933). Erhverv 1890: 388 levede af immat. Virk-
Gammel Kobmandsgaard paa Torvet.
somhed, 7 1 af Jordbrug, 21 af Gartneri, 84 af Fiskeri, 12 af Søfart, 1103 af Industri, 598 af Handel, 556 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 39 node Almisse. — Næst Handel, især med Landbrugs- produkter, er Haandværk og Industri Byens vigtigste Erhverv. Men ogsaa Fiskeriet, af Torsk og især af Rodspætter, har Betydning. Ifl. Fiskeriberetn. fangedes der i 1899—1900 i Grenaa og ved Gjerrilds Kyst af 158 Fi- skere fra 37 Kuttere bl. a. 13,776 Pd. Torsk og 94,606 Pd. Rodspætter, desuden 14,000 Pd. Aal, hvoraf en Del i Aalobet fra Kolindsund.
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a. : Bomulds- og Lin- nedgarn 97,668 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 5064 Pd., uldne Manufakturv. 10,560 Pd., Glas- og Glasvarer 21,104 Pd., Humle 2015 Pd., Kaffe 28,004 Pd., Risengryn og Rismel 55,814 Pd., Salt 70,359 Pd., Sukker, Mallas og Sirup 43,37 7 Pd., Stenkul 15,239,293 Pd., Metaller og Metalvarer 191,546 Pd. samt Tommer og Træ 1180 Clstr. og 378
Grenaa. 839
Kbfd. Desuden tilfortes fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske Frembringelser udførtes til Udlandet bl. a. 1025 Td. Kartofler; til indenlandske Steder uden for Jyll. udskibedes bl. a. 65,000 Pd. Rug, 204,800 Pd. Byg, 161,650 Pd. Havre, 1280 Pd. Flæsk, 4326 Pd. Kød, 3897 Stkr. Faar og Lam, 39,600 Pd. Huder og Skind, 58,018 Pd. Klude, 14,255 Snese Æg, 22,680 Pd. Græsfrø, 29,585 Pd. Kreaturben og 7595 Pd. Hø.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmehørende 53 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 690 Tons, deraf 1 Dampmuddermaskine paa 13 T. og 6 H. Kraft. I udenrigsk Fart indkom 66 og udgik 53 Skibe med henh. 6614 og 115 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 115 og udgik 144 Skibe (af hvilke 50 og 51 Dampsk.) med henh. 2943 og 1435 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godt- gørelser, 43,728, Krigsskatten af Vareindførselen 140 1, ialt 45,129 Kr. (4539 Kr. mindre end i 1898).
I Grenaa afholdes aarl. 4 Markeder: 1 i Marts og 1 i Juli med Heste og Kvæg, 1 i Sept. og 1 i Nov. med Kvæg og Faar. Torvedag hver Lord.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: Grenaa Dampvæveri, omtr, 100 Arbejdere, aarl. Prod. omtr. 25,000 Stkr. Bomuldstoj, 1 Jærnstoberi, 2 Kalkværker, der ejes af „De forenede Kalkværker", 1 Bogtrykkeri, m. m.
I Grenaa udgives 2 Aviser: „Grenaa Avis" og „Grenaa Folketidende". („Gr. Dagblad" udgives i Randers).
Kreaturhold 1898: 165 Heste, 209 Stkr. Hornkvæg (deraf 168 Køer), 119 Faar, 62 Svin og 6 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver samt Herredsfoged og Skriver i Nørre- og en Del af Sønder Hrd., og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdomsunderst., e) for Bro- lægnings- og Vejvæs., Q for Markvæs., g) for Plantninger, h) for kommu- nale Bygninger, i) for Legatvæs., k) for Gasværket, 1) for Renovations- væs., m) for Rigsdagsvalglister, n) for kommunale Valg.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 43,744 (deraf Grundsk. 1030, Hussk. 2053, Formue- og Lejlighcdssk. 40,661), Afgifter efter Næringsloven 5343, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 2103, Indtægt af Aktiver 10,234, Skolekontingent 880 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 846, til Amt 223, til Amtsskolefond 904, Byens Bestyrelse 3935, Fattigvæs. 10,653, Alderdomsunderst. 5015, Skolevæs. 12,840, Rets- og Politivæs. 4900, Medicinalvæs. 2203, Gader og Veje 11,985, Belysn. 2575, offtl. Renlighed 1414, Brandvæs. 190, Lystanlæg 405, Tilskud til Havnen 1000 Kr. Kommunen ejede ^Vi2 ^^^^ ^ Kapitaler 40,765 og i Ejendomme 384,135 Kr. og skyldte bort" 220,2 1 I Kr. Under Byraadet var Legater til Belob af 31,831 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Af- giften paa Formue og Lejlighed 672 pCt.; den anslaaede Indtægt var omtr. 946,300 Kr., deraf var skattepligtig Indtægt 638,050 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: Raadhusct, Arresthuset, Kommune- skolen, Fattiggaardcn, et Sprojtehus, Gasværket og Andel i Syge- og Epidemihuset; desuden af Jorder omtr. 878 Td. Ld., derunder Plantagen.
Byen har et Brand korps paa omtr. 300 Mand. En Afdeling heraf
840 Randers Amt.
er organiseret som et Politikorps paa 15 Mand under en Overbefalings- mand og en Næstkommanderende.
I Spare-, Laane- og Diskontoinstitutet for G. og Omegn, opr. so/g 1856, er Aktiekapitalen 44,000 Kr.; ^i/^ 1900 var Folio- og Ind- laanskontoen 1,236,289, Vekselkontoen 96,065 Kr. — I G. Handels- og Landbrugsbank., opr. 1894, er Aktiekap. 75,000 Kr. ; ^i/^^ 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 941,541, Vekselkontoen 203,183 Kr.
Havnen er i sin nuv. Skikkelse anlagt i 18. Aarh. ; 1874 — 78 ud- videdes den med et nyt Bassin, Yderhavnen (Arbejdet kostede omtr. ^2 Mill. Kr.); i 1899 er Inderhavnen ombygget og den ældste, 1812 anlagte Havn, der oprindl. var Aaens Udlob, bleven opfyldt. Yderhavnen er 71,800 n Al. og har en Dybde af 13-14 F. undt. i det sydvestl. Hjorne, hvor der kun er 5 å 12 F., Inderhavnen er 13,200 □ Al. og 7 til 10 F. dyb; Havnepladsen er 94,000 Q AL, Bolværkslængden i Yderhavnen 2030, i Inderhavnen 1080 F. Da Havnen saa godt som aldrig fryser til, har der været Tale om at gore den til en vigtig For- bindelseshavn mellem Sjælland og Jylland ; men Planen er foreløbig opgivet, og Havnen er desuden udsat for Tilsanding, vel navnlig fordi den mangler en beskyttende Mole mod N. 0. Havnen er en udmærket Fiskerihavn. Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borgmesteren som Formand og 4 valgte Medlemmer, hvoraf 2 uden for Byraadet. Havne- kassen ejede ved Udg. af 1900 3000 Kr. og skyldte 322,736 Kr.; den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge har i de sidste 3 Aar gnmstl. været 16,193 Kr. Ved Havnens to Brohoveder er der to Lede fyr, et rødt og et grønt. Ved Havnen er ansat 2 faste Lodser, der lodse mod N. til Frederikshavn, mod S. til Bælterne. En Havnebane, anlagt samtidig ved Randers-Grenaa Banen, forbinder Havnen med Jærnbanestationen. Ved Havnen er der en Redningsstation (opr. 1899).
1 gejstl. Hens. danner Grenaa eet Pastorat med Gammelsogn.
Grenaa hører til 9. Landstingskreds og Amtets 5. Folketings- kreds, for hvilken den er Valgsted, Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den horer til 4. Udskrivningskreds' 348. Lægd og er Sessionssted for Lægderne 348-70.
Ved Grenaa Toldsted er ansat en Toldforvalter og 4 Toldassistenter, hvoraf den ene er Strandkontrollør i Bønnerup, ved Postvæsenet I Postmester (og to Ekspedienter), der tillige er Bestyrer af Telegraf sta- tion en. Byen har Statstele fon og privat Telefonselskab.
Grenaa er Endestation for Randers-Grenaa Banen (se S. 813). I Driftsaaret 1899-1900 solgtes 30,975 Billetter, og der ankom 12,962 og afgik 12,862 Tons Gods. Byen har regelmæssig Dampskibsfor- bindelse med Kjøbcnhavn.
Historie. G. er en gammel By, der alt forekommer i Vald. Jrdb., hvor den nævnes som Konunglef og kaldes Grindhogh, maaske af det oldnord. Ord „grind", o: Bro; i Byens ældste Sigil (se S. 834) vises en Bæk, hvorover forer en Bro, som forbinder to Bygninger med Kors paa Gavlene; andre Former for Navnet cre: Grindugh (13:>4), Gryndu (1404;, Grindw (ir)(.i:j), Grinnow (1464), Grindæ (1441) osv. Den har i gamle Dage haft en langt gunstigere Beliggenhed end nu ved den da sejlbare Djursaa eller Gren Aa, som dannede .Mlobel for den udtorrede So Kolind- sund, der antages i gammel Tid at have væ-rct et SunJ, som fra Kattegat er gaaet mod V. ind til Randers Fjord (om Kolindsund se Kohnd Sogn). At Djursaa, som
Grenaa. 841
har givet de omliggende Egne Navn (Djursland, Djursæ nerre og sondre Herreder), har været et sogt Sejllob i Middelalderen, er der flere Vidnesbyrd om. Harald Haarderaade slog 1060 Svend Estridsens Flaade i Djursaa; det var her, Svend Grathe landede 1157, da han drog mod Valdemar efter Mordet paa Knud; 1165 løb den norske Høvding Erling Skakke ind 'i Djursaa og overfaldt en Del af den jydske Flaade, og der fortælles, at en nærliggende Købstad (Grenaa?) da blev plyndret. I øvrigt har Byen maaske i ældre Tid haft en nogen anden Beliggenhed; i alt Fald laa Gammelsogns eller Gammel-Grenaa Kirke ^ der maa antages at have været dens ældste Kirke, vistnok opf. i 1. Halvdel af 13. Aarh., 4-500 Al. V. N. V. for den nu- værende Kirke. Da denne vistnok først er opf. i 14. Aarh. (og vel som den stør- ste straks er bleven Sognekirke, medens den anden blev Anneks), har Byen altsaa en Tid haft to Kirker — hvad ogsaa Sigillet synes at antyde — , indtil den gamle Kirke nedlagdes 1558; den blev dog først nedbrudt efter 1627 (se Gammels.). Kirke- gaarden brugtes dog indtil 1740, særlig til fattige. Grenaa har dog aldrig været nogen By af Betydning, ligesom den heller ikke har haft noget Kloster, men vel en St. Jørgens Gaard for spedalske, der laa S. for Byen (se Aalsø S., Sønder Hrd.).
Hvomaar den har faaet Kobstadspri vilegier, vides ikke. Aar 1441 gaves Kronens Købstad Grenaa m. a. i Forlening til Otte Nielsen Rosenkrantz. De ældste kendte Privilegier ere fra 1445, da Chrf. af Bayern paa Grund af Borgernes Troskab mod Kongen og Riget gav dem Toldfrihed undt. for Skanør, Falsterbo og andre kgl. Sildelejer om Hosten (Privilegierne ere mange Gange senere bekræftede); 1500 gav Kong Hans dem den Frihed, at ingen paa 2 Mil nær maatte købe med Bonden uden Borgerne i G., og de, som boede omkring Byen og brugte dens Havn, skulde give 4 Sk. af hvert Skib, som bær 10 Læster eller mere, 2 Sk. af hver Skude og 1 Sk. af hver Baad, og at ingen maatte dele eller forfølge Borgerne uden ved deres By- ting med Loven; -^/j 1552 indrømmede Kongen Byen, at den til dens Havns og Skibs- bros Behov maatte oppebære 2 Sk. danske af hvert indenlandsk og 3 Sk. af hvert udenlandsk Skib, som kom til Byen; ^/^ 1571 befalede Kongen Lensmanden paa Kalø at afsætte den anden Borgmester, som Borgerne havde indsat, da de for kun havde haft een; 1595 gav Kongen Borgerne Frihed for indtil videre at betale By- skat og for at holde Bøsseskytter og Baadsmænd paa Grund af dens Uformuenhed til at faa Havnen repareret*); 1686 tillader Kongen, at Konsumtionen anvendes til Havnens Forbedring. Byen har i sin Tid drevet en ret betydelig Kornhandel, især paa Norge, fra det temmelig store Opland. I Præsteindberetn. fra 1623 siges om Byen: „Samme Købstad har været en fornem By i gamle Dage, da Sejlads smstds. og Havnen var ved Magt, forringes nu meget for Flyvesand af en Hede sonden op til Aaen, kaldes Brohede". 1 17. Aarh. blev den imidlertid sat meget tilbage, navnlig ved Ildebrande; 1627 brændte under Krigen Byens ostl. Del med Kirken (i et Kongebrev af ^/^ 1576 forbydes det rejsende at skyde i Byen, da der derved for- aarsages Ildebrande); ogsaa i de to andre Krige i 17. Aarh. har den vistnok lidt meget; 1672 havde den 453 Indb. I 18. Aarh. vedblev Tilbagegangen; i D. Atl. 1768 siges, at Havnen var forfalden, og at Byen før havde „haft 18 Fartøjer, men Skibsfarten har saaledes aftaget, at den nu kun har 7-8 Fartøjer fra 6 til 17 Læster, som gaa dels til Kbh. med Brænde, Korn og Fedevarer, dels til Norge med Korn, Malt og Fedevarer og tage Trælast og Jærn tilbage"; 1769 havde den 702 Indb. Først efter Midten af 19. Aarh. begyndte Byen at vokse, nærmest paa Grund af den for- bedrede Havn, der gjorde, at mange, som før søgte Randers, nu droges hertil. Endnu mere vilde det selvfølgelig gavne den, hvis den S. 840 omtalte Plan at gore Havnen til en Hovedforbindelseshavn med Sjælland kunde komme til Udforelse.
Byen har haft en Latinskole, der blev ophævet 1739. Ved Kongebr. af ^/^j 1558 (se Kirkeh. Saml. 3. R. VI S. 189) gives Kongens Gaard „Provstegaarden" i G. til Skole og Bolig for Skolemesteren (^°/g 1572 nævnes ogsaa en „Kongsgaard- i C); fra 1664 laa Skolen paa Lillcgade (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. UA)).
En Væbner Thord Madsen af Grenaa nævnes 1496-150").
Litt.: Kirkeh. Saml. 3. R. VI S. 371 flg. — I kgl. Bibi. finJjs et Haandskr. af Fr. J, V. Dau-w, Annotationer henh. til Købstaden G., Kirken og den latinske Skole, fra 1738.
») Et Svar paa et Brev af Chr. IV skal v.-cre indledet med de Ord: „Vi Grenaa Mænd selv niende af Guds Naade" (Suhm, Nye Saml. III S. IS9). En endnu morsommere Vcndmg er do?: den i en Ansoqning fra Byens 20 Borgere: „Vi G. Mænd af Guds Naade nitton og een .Mand an- soge naadi;^'st om at faa en Galge rejst til at hænge os og vore Efterkommere i" (se Kristensen Alrauehv, V. 103). Kolding l8';3-9+).
Æbeltoft
beltoft Købstad ligger i Mols
Herredunder 56^ 11' 4 1, 43"
n. Br. og 1^54' 1,9/ v.
for Kbh. (beregnet for
Kirketaarnets Spids) paa
Halvøen Hassens (Hasnæs)
langs med Æbeltoft Vigs østl. Side
i Retning fra N. til S., omgivet af
et kuperet Terræn med høje Bakker,
]i§^^ f ,^^1^^^^^'^ ^^ hvilke Skjelhøje, noget 0. for
'^^^^^ Byen, er den højeste, 195 F., 61 M. ;
^^^^ fra Højen, ligesom fra Skansen
mod S. (se S. 844), er der vid Ud-
''F^f'^^^^'^?(!f ^^^^ ^^'^^ ^^" smukt beliggende By
|:|£^^M ^S Vigen. Det højeste Punkt i By-
f~ ' WKf C rV"-^ • "iS^^^^ 1 ^" ^^ ^^^ ^^"^ Nordende, 49 F., ^l4ii!!i^^®^^^-'-4 15 M.; ved Kirken er der 27, ved P^Mi? ,%ii^^liifMi Byens Sydside 10 F. Afstanden fra
/g, fra Randers 672> f^^ Mil (ad Jærnbanen henh.
-?Er.
^^^^»
■.^m
4,3 Mil, 32,5 Km., 10,2 Mil, 76,5 Km., og 10,6 Mil, 79,5 Km.), f^a N. til S. er Byen omtr. 2000 Al., fra V. til 0. højst 500 Al. Ho vedaaren er Adelgade, der mod N. gennem Nørregade fører ud til Randersvejen og mod S. deler sig i Neder- og Overgade. Gaderne ere for en Del bak- kede og stejle, Husene for det meste smaa og uanselige, mange med høje Stentrapper; nogle, dog ikke videre gamle Bindingsværkshuse ere bevarede, især paa Adel- og Overgade. Ejendommeligt for Byen ere de mange Haver og de lange, svære Tangdiger langs Byens Vestgræ-nse ud mod Vigen.
Byens Købstad sgr und udgjorde 1901 omtr. 54 Td. Ld., Markjor- derne omtr. 1799 Td. Ld. Byen havde da 12 Gader og Stræder og 1 Torv. Husenes Antal var 227, deraf 202 paa Bygrunden. Fladeind- holdet af Byen med Markjorder var ved Opgorelsen 1896 1853 Td. Ld.; deraf vare besaaede 568, Afgræsn. 581, Høslæt m. m. 247, Kær og Fæl- leder 154, Have 13, Skov 218, Hede 8, Stenmarker 9, Veje og Byggegr. 52 Td. Det saml. Hartk. var Vi 1895 58 Td., hvoraf 32 hørte til 14 Gaarde og 13 til 44 Huse; 6 Gaarde og 27 Huse dreves fra Ejendomme i Byen.
Bygningernes saml. Brand forsikringssum var Vn 1900 1,645,331 Kr. (Antal af Forsikringer 220).
Om Æbeltoft Landdistrikt se under Mols Herred.
EBELTOFT
1 ^m^-Atf aij loliliunun^r' C 7
2 ,^é.-Å- D 3
4 IlmA- j:h,-/Mi - ' " D 3
«"» j'^/ tV /■''•trrJjiAtMi/or' ... C 3
6 A/<t/W C 6
7 iK/r7 . , D 2
8 ' ,Slam.rr^fkHJf C 6
9 • ^/^.u./f^' D 2
10 JWv D 6
1 1 JWfsfft/i'urt? C 6
--- 12 Jhu„/^i,.r C 4
13 - ''(,7) c 4
14 Si-ni' Snr^rr- C 3
15 „. 7?X-»t.di: D 4
10 'fr/mfr..cft'>i-^i2,./t//'y^0^ c 3
17 Jhfr/u^ ^-Imé^ - . D 4
EffrHryX- fi,r^,f.f^s.
|6
JL^^\.TO
-^K:-.
en 1 1 : f , I ■ r
/■-^<',, ,' .'
l!>02.
-; ,~;.:'--.--r-:v;
Æbeltoft. 843
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, mod S. i Byen ved Enden af Kirkegade, bestaar af Skib og Kor ud i eet, et smalt, hojt Taarn mod V. og mod N. en Tilbygning, dækket ved Forlængelse af Kirkens Tag, nu brugt som Ligkapel. Kirken (hvidtet undtagen Taarnet), hvis hele udv. Længde med Taarn er 1 1 5 F., er opf. af røde Mursten (kun indv. i Taggavlen mod 0. findes Kamp). Langhuset har 5 Krydshvælvinger, hvoraf den østligste udgør Koret, der er hævet 3 Trin over Skibets Gulv; den vestl. Del af Langhuset (de tre Hvælvingsfag) er den ældste, opf. i sengotisk eller Renæssancetiden. Det maaske senere tilbyggede Taarn (1458 kaldes Kirken „Kapel") er ligeledes af røde Mursten og har for haft Sadeltag og Kamgavle, men ombyggedes 1790-92 (Bygmester: Just Møller) og fik et højt, gennembrudt Spir (92 F.), og Taarnrummet, med fladt Loft, omdannedes til Vaabenhus (et tid- ligere Vaabenhus, mod S., der havde tjent til Begravelse for Præsten Mag. Knud Utrecht, f 1711, blev da nedbrudt). Over Hovedindgangsdøren i Taarnets Vestside staar en Tavle med Indskrift, der siger, at Taarnet blev ombygget og Kirkens Bygning betydelig forbedret 1792 ved Gehejmer. Ove Høegh-Guldbergs og Bisp H. F. Jansens Omsorg (der havde været en Reparation af Kirken 1771). Ved Restaurationen 1790-92 bleve de fleste af Kirkens Pulpiturer fjærnede, Gravkælderne tilmurede og en Mængde Lig- sten borttagne, hvoraf flere findes i Byen og Omegnen, brugte som Trappe- sten; en Del anvendtes til den 12 Trin høje Trappe, der fører op til Ind- gangen fra Gaden, saaledes en over R. Pedersen Lund, f 1618, en over Præsten Søren Albertsen, f 1673, med Hustru, og en over Kirkeværge Peder Rasmussen Mork, f 1692; nogle enkelte bevarede Ligsten forsvandt 1866-67, da Kirken fik nyt Flisegulv; 1869 indlagdes Dampvarmeledning. — Altertavlen, der er sammensat af ældre og nyere Dele, har øverst et Maleri af Opstandelsen, i Midten er udskaaret Korsfæstelsen, og derunder en Kopi af Leon. da Vincis Nadvere, udf. 1842 af C. E. Bøegh; paa Siderne er malet Evangelisterne Johs. og Matthæus; paa Bagsiden et gammelt Maleri. Solvkalken er skænket 1627 af Christen Madsen Kock og Hustru. Døbe- fonten (defekt) er af Granit, Prædikestolen, fra omtr. 1850, uden nogenPrydelse. Orgelet, med Chr. Vll's Navnetræk, er anbragt paa et Pulpitur; i Kirken 3 Messinglysekroner, den ene skænket 1667 af Birkefoged Jak. Nielsen, den anden 1694 af ovenn. Præst Utrecht (den tredje er uden Indskr.), og et Skib fra 19. Aarh. I Koret et Træepitafium over Borgmester Jens Hege- lund, t 1630, med Hustru og Datter, opsat 1620, bag Alteret en Sten- tavle over Præsten Niels Pedersen, f 1653, og Hustru. Paa Skibets Nord- væg et Maleri (Christus vandrer paa Soen), skænket 1886 af Malermester C. Hansen. Kirkens to Klokker ere fra 15 75. D. Atl. fortæller, at den har haft flere Klokker, men da den ligger saa langt mod S. i Byen, var een .ophængt i Raadstuespiret, en anden længere oppe i Byen; den sidste, „Pinken", hang i en Galge, som endnu stod i IS. Aarh. — Paa den be- plantede og indhegnede Kirkeplads er af Beboerne rejst en Mindestøtte for Præsten N. J. Jensen, f 1896, og Hustru.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst (og en Kapellan pro loco\ der tillige er Præst i Draaby. Kirken ejer i Kapitaler omtr. 10,000 Kr. og 3 7Td. Ld.; dens Gæld er omtr. 4000 Kr.
Kirkegaarden, mod 0. uden for Byen, anlagt ved 1830, er omtr. 2 Td. Ld. Midt paa Kirkegaarden under en Høj ligger begr. Borgmester
844
Randers Amt.
J. C. W. Stockfleth, f 1849, for hvem Beboerne have sat et Monument der.
Raadhuset, ved Torvet, er opf. 1840 af Grundmur i to Stokv. Det ejes af Byen (med ^a) ^S Amtet og indeholder Byraadssal, Retssal, Lokale til Forligskommissionen (tillige brugt som Udvalgsværelse), Arkiv og Bolig for Arrestforvareren samt Arrester for 9 Arrestanter. — Det gamle Raadhus, ved Torvet, opfortes 1576, restaur. 1710, og havde Spir med Klokke; som det nu staar, er det ombygget 1789 af Bindingsværk; Klokken i Spiret er omstobt 1803; Huset er nu udlejet.
Den kommunale Borgerskole (dannet 1820-21 ved Sammensmeltning af en Forskole og „den danske Skole"), Adelgade, 2 Stokv. , er opf. ^ ^ 1855 — 56, etGym-
'W^^^W^^
nastikhus 1898; Skolen havde Nov. 1900 5 Klasser for- uden en Realklasse , 4 Lærere og 188 Ele- ver. Teknisk Sko- le, Overgade, 2 Stok- værk, er opf. 1872 (omtr. 80 Elever). Desuden er der en privat mindre Pige- skole (26 Elever). Fattighuset, Søn- dergade, 1 Stokv., har Plads til 10 Lem- mer. Amtssygehu- set, ved Østerstræde, I Stokv., er opf. 1865 og ejes af Amtet; det har 8 Senge. Epidemihu- set , mod N. uden for Byen , omgivet af en Have, er opf. 1891-92 i 1 Stokv. med to Floje (Arkitekt: Olivarius) og ejes af B3'en (med ^/j) og Amtet; det har 12 Senge.
Jærnbanestationen, mod V. i Byen nær ved Kysten, Udgangspunkt for Æbeltoft-Trustrup Banen (se S. 847), er opf. 1901 (Arkitekt: Wenck) i to Stokv. By- og Herredsfogedkontoret er paa Adelgade. Post- huset og Telegrafstationen er paa Jærnbanestationen, Amtstuen og Toldkamret paa Søndergade. <
Af andre Bygninger nævnes Præ steg aard en, ved Kirken (Byfogedbolig til omtr. 1860). Der er et Velgorenhedsselskab og en borgerlig Understøttelsesforening. Byen har flere stærkt vandholdige Kilder. S. for Byen ligger „Skansen", en ret anselig Befæstning med Jordvolde, ved hvilke der skal være fundet Munkesten ; ved F'oden af den stejle Bakke løber en lav Vold; paa Bakken selv ligge to firkantede Skanser, der berøre hinanden i det ene Hjorne. Ingen af disse to Skanser synes at gaa tilbage til Middelalderen. Paa Skansen er der et Lystanlæg, omtr.
■^j^te
^^^S^Ss25^
Det gamle Raadhus.
Æbeltoft.
845
3 Td. Ld., anlagt 1876. Ved den nordl. Indgang til Byen, paa begge Sider af Randersvejen, er der to smaa Anlæg, omtr. 1 Td. Ld. Des- uden ejer Kommunen Æbeltoft Lystskov („ToUykke"), V4 ^^^^ S- ^^^ Byen, omtr. 62 Td. Ld., hvori den har en Skovfogedbolig og en 1877 opf. Pavillon.
Af Bindingsværksbygninger nævnes en paa Adelgade, vistnok fra 18. Aarh.; ud til Gaden er den moderniseret, men til Gaardsiden staar den endnu med Svalegange (se Billedet); ved Jærnbanegade ligger ogsaa en i det Ydre moderniseret Bindingsværksbygning med Svalegang til Gaar- den; paa „Juulsbakke", den Del af Adelgade, der ligger N. for Torvet, ligger et Bindingsværkshus („Uranienborg") fra omkring 1700 (se Vignetten, S. 842).
Indbyggerantallet var 1. Feb. 1901: 1469 (1801: 598, 1840: 929, 1860: 1313, 1890: 1284). Erhverv 1890: 192 levede af immat.
Gammel Gaard paa Adelgade.
Virksomhed, 114 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 21 af Fiskeri, 12 af Sø- fart, 495 af Industri, 176 af Handel, 183 af forsk. Daglejervirks., 65 af deres Midler, og 15 node Almisse. — Ifl. Fiskeriberetn. fiskedes der 1899-1900 i Æ. med Sletterhage af 56 Fiskere fra 9 Damjoller og 21 mindre Fartøjer 67,100 Pd. Torsk og 23,000 Pd. Aal.
Af fremmede Varer fortoldedes 1899 bl. a. : Bomulds- og Lin- nedm.anufakturvarer 2627 Pd., Glas- og Glasvarer 4005 Pd., Kaffe 1974 Pd., Risengryn og Rismel 9699 Pd., Salt 3000 Pd., Sukker 2821 Pd., Stenkul 1,835,302 Pd. , Kokes 82,296 Pd. og Metaller og Metalvarer 13,672' Pd. Desuden tilfortes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer. Af indenlandske PVembringelser udskibedes til Steder uden for Jylland 7086 Td. Malt, 2828 Faar og Lam, 35,172 Pd. Huder o- Skind, 13,405 Pd. Limlæder, 80,000 Stkr. Torv, 20,114 Pd. Tang, 50,000 Mursten og 5600 Pd. fersk Fisk.
846 Randers Amt.
Ved Udg. af 1899 var der ved Toldstedet hjemmchorende I Fartøj paa 27 Tons og 7 ikke maalte Baade. I udenrigsk Fart indkom 15 og udgik 16 Skibe med henh. 1698 og 12 T. Gods; i indenrigsk Fart indkom 328 og udgik 317 Skibe (henh. 233 og 233 Dampsk.) med henh. 3794 og 3499 T. Gods.
Told- og Skibsafgifterne udgjorde 1899, efter Fradrag af Godt- gørelser, 5719, Krigsskatten af Vareindførselen 156, i alt 587 5 Kr. (2513 Kr. mere end i 1898). Brændevinsbrændingsafgiften indbragte, efter Fradr. af Godtg., 6818 Kr. (467 mere end i 1898); det prod. Udbytte var 79,907 Potter, hvoraf 8439 udførtes til indenlandske Steder uden for Jylland.
I Æbeltoft holdes aarl. 4 Markeder: 1 i Feb., I i Marts og 1 i Juni med Heste og Kvæg, 1 i Sept. med Kvæg og Faar.
Af Fabrikker og industrielle Anlæg nævnes: 1 Garveri (anl. 1900, vil formentlig beskæftige omtr. 100 Mand), 1 Maltfabrik, 2 Bryg- gerier (det ene med Maltfabr.), 1 Brænderi, 1 Teglværk, 2 Møller og 1 Fællesmejeri.
I Byen udgives „Æbeltoft Avis" og „Æ. Folkeblad", („Æ. Dagblad" udgives i Randers).
Kreaturhold 1898: 129 Heste, 256 Stkr. Hornkvæg (deraf 177 Køer), 404 Faar, 203 Svin og 9 Geder.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Byfoged og Byskriver i Æbeltoft samt Herredsfoged og Skriver i Mols og en Del af Sønder Hrd. , og et Byraad, der foruden af Formanden (Borgmesteren) bestaar af 9 valgte Medlemmer. Staaende Udvalg: a) for Kasse- og Regnskabsvæs., b) for Havnevæs., c) for Fattigvæs., d) for Alderdoms- underst., e) for Brolægnings-, Vej-, Vand- og Lygtevæs., f) for Kommunens Jorder og Skov.
Finansielle Forhold 1899. Indtægter: Skatter 18,118 (deraf Grundsk. 336, Hussk. 1223, Formue- og Lejlighedssk. 16,117, lignet paa Menigheden 108, Bidr. fra Landd. 334), Afgifter efter Næringsloven 950, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 3163, Indtægt af Aktiver 4230, Skolekontingent 267 Kr.; Udgifter: Bidr. til Stat 320, til Amt 214, til Amtsskolefond 411, Byens Bestyrelse 965, Fattigvæs. 2288, Alderdoms- underst. 5016, Skolevæs. 6915, Rets- og Politivæs. 1822, Medicinalvæs. 1959, Gader og Veje 885, Belysn. 377, Vandforsyning 78, offentl. Ren- lighed 216, Brandvæs. 1356, Bidr. til Jærnbaneanlæg 67,260 Kr. Kom- munen ejede ^7i2 1^99 i Kapitaler 16,466 og i Ejendomme 133,437 og skyldte bort 101,412 Kr. Under Byraadet var Legater til Belob af 2000 Kr. For 1900 var Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed 6^/,Q pCt.; den anslaaede Indtægt var 428,000, deraf var skattepligtig Indt. 302,500 Kr.
Kommunens faste Ejendomme: det gml. Raadhus, Skolen, Fattig- huset, Skovfogedbolig og F^avillon i Skoven samt Andel i Raad- og Epidemi- huset; desuden en Del Jorder, deribl. Æbeltoft vSkov (væsentlig Eg og Bog), som giver Kommunen en aarl. Indtægt af omtr. 1000 Kr. ; endvidere har Kommunen i de senere Aar beplantet store Arealer med Naale- og til Dels Løvtræer (det beplantede Areal i alt omtr. 130 Td. Ld.).
Byen har 2 Politibetjente, hvoraf den ene er Arrestforvarer. Der er et
Æbeltoft 847
borgl. Politikorps, bestaaende af 1 Over- og 1 Underbefalingsmand samt 24 Medlemmer. Der er intet fast Brandkorps, men Borgerne ere pligtige til at gøre Tjeneste i Ildebrandstilfælde under I Brandinspektor og 2 Assi- stenter, der vælges af Byraadet.
I Sparekassen for Æ. og Omegn, opr. 28/^^ [829, var ^Vs 1^99 Spar. Tilgodehav. 883,636 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 71,844 Kr., Antal af Konti 984. — I Æbeltoft Bank, opr. ^^ig 1872, er Ak- tiekapitalen 30,000 Kr.; -'712 1899 var Folio- og Indlaanskontoen 431,078, Vekselkontoen (inkl. Kassekredit) 86,137 Kr.
Havnen ligger ude i Vigen, forbunden med Byen ved en 3-400 Al. lang Dæmning. Omtr. 17 54 anlagdes der en Skibsbro (for havde Byens Skibe maattet soge Vinterhavn i Aarhus). D. Atl. (1768) kalder Havnen god, men nogle Aar efter omtales den som ubrugelig, og saaledes blev den, indtil Stockfleth, Borgmester her 1821 — 31 (se S 844), paa egen Haand anlagde den nuv. Havn, hvorfor han afskedigedes. Den er dannet ved Opfyldning paa de to Sider og Moler paa de to andre; den storste (vestl.) af Molerne er anl. 1853 — 55; 1872 udvidedes Havnebassinet mod 0. med 56 F. i den sydl. og 36 F. i den nordl. Ende. Havnen er nu omtr. 550 n Al., Bolværkernes Længde 300 Al., Dybden 14 F. Havne- pladsen, efterhaanden foroget ved Opfyldning N. for Havnen, er omtr. 1 Td. Ld. Der anlægges 1901 en ny Havn N. for den gamle (Dybden omtr. 18 F., Bassinet 4 Td. Ld., og Havnepladsen forøges med omtr. 1 Td. Ld.). Havnevæsenet bestyres af Havneudvalget, der bestaar af Borg- mesteren som Formand og 4 af Byraadet valgte Medlemmer. Havnekassen ejede véd Udg. af 1900 i Kontanter 24,385 og i Pengeeffekter 600 Kr. og havde ingen Gæld; den aarl. Indtægt af Bro- og Havnepenge er omtr. 7500 Kr. Der er to røde Lede fyr, det ene paa Brohovedet, det andet paa Bakken „Skansen" ; desuden er til Vejledning for Indsejling i Vigen anbragt i Bunden af denne ved Nordmandshuset 2 Fyr (se Draaby Sogn). Ved Havnen er der 2 Lodser, der lodse til de nærmeste jydske Byer.
I gejstl. Henseende udgor Æbeltoft eet Pastorat med Draaby.
Æbeltoft horer til 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskreds, for hvilken den er V^algsted, Æbeltoft Amtstuedistr. (Amtsforvalteren bor her) og Æbeltoft Lægedistr. (Distriktslægen bor her) og har et Apotek. Den horer til 4. Udskrivningskr.* 329. Lægd og er Ses- sionssted for Lægderne 294 — 96, 312 og 329 — 47.
Ved Æbeltoft Toldsted er ansat 1 Told forvaltor og 3 Toldassistenter, hvoraf de to ere Strandkontrollorer ved Ruggaardsstrand og paa Mols (Klokkerholm), ved Postvæsenet I Postmester, der tillige er Bestyrer af Telegrafstationen. Æbeltoft har Stat s te le fon og privat Telefon.
Æbeltoft er Udgangspunkt for den private Æbel to ft-Trustru p Bane, anl. in. Lov af 1^3 1898 (ved Lov af »/^ 1894 var der forst vedtaget en Bane fra Æ. til Thorsager). Banen, der er 3 Mil, 22,- Km., og har kostet omtr. 950,000 Kr,, aabnedes -^/g 1901. Byen stuar i regelmæssig Damp- skibsforbindelse med Kjobenhavn, Horsens og Aarhus.
Historie. Navnet staves 1301 Æpplætofie, i;M7 .Eplætoft, 1356 .KbUetofthæ. 1532 Æbcltovtth osv.; man har ment, at det skal komme af ^.Abel" eller „.Kblc* (Abild); det sidste er vel det sandsynli.cjste, isxr da .Kblelræet findos i fiyens »Idste Sigiller (.Navnet latiniseredes til ^Pomagrma" og ^l'omagrium"). Fra Beg.
848 Randtrs Amt.
har Stedet vel været en Landsby eller et Fiskerleje og var Anneks til Draaby op til Reformationen (at det tidligere skal have været et eget Pastorat, er ikke sandsynligt). Men Navnet forekommer, saavidt vides, forste Gang i Erik Menveds Brev af ^i/^ 1301, hvorved .E. fik Kebstadsprivilegier; ^^/g 1317 udstedte Kongen et nyt, hvor- ved han gav Borgerne samme Lov og Vedtægt som Viborg og Aarhus. Dens Pri- vilegier ere mange Gange blevne bekræftede og udvidede, saaledes ^^/^ 1356, 1443, 1506, 1552, »Vs 1^^3, »»/^ 1607 og 3o/,i 1648 (alle, i det hele 17 Breve, opbevaredes fer i Bj'ens Arkiv, nu i Provinsarkivet i Viborg). Den Lov, der nævnes i Brevet af 1317, er vistnok den gamle slesvigske Stadsret, af hvilken Byen s. Aar fik tilsendt et Eksemplar fra Horsens (dens Ordlyd var ukendt, indtil Eksemplaret 1770 fandtes i Byens Arkiv; se P. G, TJiorsen, De med jydske Lov beslægtede slesv. Stadsretter, S. 31 flg.). Aar 1430 nævnes Bytinget, 1479 en Borgmester. I øvrigt omtales Byen kun lidt. Den led af Pesten 1619-20 og blev ilde medtagen i 17. Aarh.'s Krige, navnlig 1627-29, da den brandskattedes saaledes, at dens rige Præst Niels Pedersen (se S. 843) maatte forstrække den med Penge, og „den største Del af Byen blev nedskudt*. Som Virkningen af Krigen fortæller D. Atl., at „halve Gader ligge efter den Tid ede, og Stenmure af de gamle Huse lukke de adspredte Bygninger tilsam- men", ja endnu op i 19. Aarh. omtales øde Pladser. Men noget af Ødelæggelsen kan vel ogsaa skrives paa de flg. Kriges Regning; thi ogsaa 1643-45 led den Skade, og i Krigen 1657-60 havde de svenske deres Befæstning paa „Skansen" (der dog ikke skyldes dem, da den nævnes før den Tid; se S. 844), ligesom der dengang har staaet Kamp i Vigen mellem svenske og danske Skibe (ved Havnearbejder 1884 og 1893 er der gjort Fund fra den Tid, saaledes sidstn. Aar en Kanon (se Æb. Avis 1893, N. 270). Byens Hovederhverv var Søhandel, der navnlig var ret betydelig i 2. Halvdel af 17. Aarh., da Æ. voksede sin Konkurrent Grenaa over Hovedet (1672 havde Æ. 817 Indb.), havde store Købmands- og Pakhuse, Skibsbyggerier og en indbringende Trafik, især paa Bergen, ligesom den store Brændetransport fra de kgl. Skove i Omegnen bragte meget Liv (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 519); Re- geringen havde ogsaa et Kornmagasin der („Magasingaarden", der laa paa Adel- gade, nedbrødes 1806). D. Atl. siger, at Byen en Tid har haft 30 Skibe, og dens Borgere berette selv 1772, at den i forrige Tider havde nogle og tyve større Far- tøjer. I den store nord. Krig, da den mistede en Del af sine Skibe, indtraadte imid- lertid Vendepunktet; 1711 havde den endnu 18 Skibe paa 442 Læster, 1732-35 12, 1768 9, 1772 5 og 1798 kun 2 Skibe; 1769 havde den 562 Indb. og var mindre end Grenaa. I 19. Aarh. er den ogsaa kun gaaet lidet frem, om ogsaa de for- bedrede Havneforhold bragte noget mere Liv, og den er en af Landets mindste Køb- stæder; den nylig aabnede Jærnbane vil vel nok forøge dens Opland. — I Krigen 1807-14 var den ogsaa besat af Fjenden; 1808 laa her nogle af Spanierne. — Byen har haft to Porte, Nørre- og Østerport.
Byen har haft en Latinskole, opr. 1558 (se K. Brevb. ^/^j 1558), ophævet 1739. „Det gamle Skolehus, der var for lille til den canske Skole, blev solgt"; hvor det har ligget, vides ikke. — Sognepræsten N.J.Jensen oprettede 1874 en Folkehøj- skole, som nedlagdes 1891.
Litt.: L. J. Bøttiger, Æbeltoft og Omegn, Aarhus 1893.
3^®^
41r
'4te
Onsild Herred.
Sogne:
Mariager Lands., S. Sjo. — Falslev^ S. Sj^. — Hem, S. SjS- — Sem, S. 834. —
Svenstrup, S. SjJ. - Skjellerup, S. Sjå - S.- Onsild, S. 857. — N.-O/isild,
S. 8s8. - Hvorninn, S. Sjg. — Snæbum, S. 860.
nsild Herred, det nordvestligste i Amtet, begrænses mod 0. og S. af Gjerlev og Nørhald Hrd., fra hvilke det for en Del skilles ved Kastbjærg Aa, mod V. og N. V. af Viborg Amt (Nørlyng og Rinds Hrd.) og Aalborg Amt (Gislum og Hindsted Hrd.) og mod N. af Mariager Fjord, Det smalle Herred er omtr. 4 Mil fra V. til 0., største Bredde fra N. til S. er IV4 Mil. Overfladen er ret højt- liggende og noget bakket mod V. og især mod 0. '^/^7^'A^ V^ »^\\.\ (højeste Punkt: Hohøj, se
f^\' ^\^/?/'i' ^ f \^'^^''' ^* ^"^^^' ^^"^^^^^^ ^^^ ^" ^^^^ ^^^ sandede, ^ij^^ ^. ,^ -y/^-'T^^ ' ^' ^^^' nogle Steder blandede med Ler og muldede;
mod S. V. findes en Del Eng, mod N. og 1 Midten nogen Hede. Der er nogen Skov, især mod 0. (i alt 2048 Td. Ld.). Det er Amtets mindst frugtbare Herred (ved Matr. gnmsd. 24V4 Td. Ld. paa I Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 32,965 Td. Ld. (0,30 Q Mil, 17 1,7 □ Km.). Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 1174 Td. Folketallet i Landdistr. var V2 1^01 5241 (1801: 2189, 1840: 2648, 1860: 3251, 1890: 4587). I Herredet ligge Købstæderne Hobro og Mariager. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Gjerlev og Norhald Hrd., i verdsl. Hens. horer det under Onsild og Gjerlev Hrd. 's Jurisdiktion og Amtets 1. Forligskreds (S.- og N.-Onsild Sogne) og 2. Forligskr. (de øvrige S.).
Onsild Hrd., i Vald. Jrdb. Othænshyllæhareth {\2A0: OthcnshilLi. 1403: Othenshul, 1440: Wonsildh), horte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og fra 16()0 en kort Tid til Mariager Klosters Amt og derefter til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Herredet har i Oldtiden været en ikke uvigtig Bebocisesplads. Ved Mariager Trap: Danmark, 3. Udp. IV. 54
l<v>
^^'>^^^\t>.,^<^^'
iTH.
io^^^
wWikvVvMXJ*'
IQOO
850 Randers Amt.
Fjords Bred har der været flere Kokkenmoddinger, og af jordfaste Oldtidsmonumenter er der i Herredet talt omtr. 650 (deraf tiis. henv. 25 Jættestuer, Rund- og Langdysser og Dyssekamre, 15 Hoje med andre storre Stengrave, Resten Rundhoje), af hvilke dog kun omtr. 250 ere helt bevarede; */j 1901 vare 80 fredlyste. Flest kendes fra Mariager Lands. (omtr. 160), Svenstrup (95), Hem (75) og Hvornum (60).
Li"«.: Indberetn. til Nationalmus, om antikv. Undersøgelser i O. Hrd., af S. Muller, K. Bahnson, F. Koch og 77/. Bindesbøll, 1882.
Mariager Landsogn, det største i Herredet, omgives af Falslev, Sem, Hem og Svenstrup Sogne, Norhald Hrd. (V.-Torslev S.), Skjellerup Sogn, Mariager Fjord og Mariager Købstads Jorder. De højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt, Hohøj, se S. 826), med høje, kalkholdige Skrænter ud mod Fjorden, ere sandede og sandmuldede. En Del Skov (Hov Skov, Alstrup Krat, Bugges Sk., Vestersk., Himmelkold Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Mariager til Hobro og Randers.
Fladeindholdet 1896: 6358 Td. Ld., hvoraf 1964 besaaede (deraf med Rug 475, Byg 340, Havre 874, Boghvede 11, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 49, Grøntf. 83, Kartofler 88, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1614, Høslæt, Brak, Eng m. m. 799, Have 26, Skov 619, Moser 33, Kær og Fælleder 22, Heder 1184, Stenmarker 19, Veje og Byggegr. 73, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1898: 258 Heste, 1024 Stkr. Hornkvæg (deraf 636 Køer), 1388 Faar, 543 Svin og 61 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 240Td.; 60 Selvejergaarde med 211,1 Fæstegd. med 3, 92 Huse med 26 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 965 (1801: 474, 1840: 612, 1860: 752, 1890: 901), boede 1890 i 173 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 589 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 157 af Industri (67 ved Cementfabr.), 77 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 2 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hov (1343: Haugh) med Skole og Vandmølle; Flad- bjærg\ Trinderup\ Alstrup; Fjelsied med Skole (Testrup Sk.); Katbjærg, ved Hobrovejen; Brødløs (Broløs) med Mølle. Skalborg Huse. Hoved- gaarden Mariagerkloster har 22^\^ Td. H., 500 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 40 Skov, 100 Hede, Resten Ager; ved Gaarden mange Fiskedamme. Andre Gaarde: Frydensbjærg, Fra?idsbjærg, Voldstedlund^ Katbjærgodde^ Mar stile- borg (o : Marselisb.), Silleborg, (d : Cecilieborg), Jo??i/rubakken, Bjerregd. Hov- og Mare7i Vandmølle.
Mariager Lands., en egen Sognekommune, delt i et østre (Hov, Alstrup, Trinderup og Fladbjærg) og et vestre Sognefogeddistr. (Fjelsted, Katbjærg og Brodlos), hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Ran- ders Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folke- tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 407 (vestre) og 408 (østre Del). I gejstl. Hens. danner det eet Pastorat med Købstaden.
Mariager Kloster tilhørte Birgittinerordencn og var det andet og sidste Kloster, som denne Orden fik her i Landet. Efter alm. Antagelse grundlagdes det alt under Dronn. Margrethe; men da dets Moderstiftelse, Maribo, forst rejstes under Erik af Pommern, og da et Brev af 1524 siger, at „Gudstjenesten i Mariager Kl. var stiftet og begyndt af hojbaarne Herrer og Konger Erik af Pommern, Chrf. af Bayern, Chr. I og Hans*, maa det hidroré fra den forstes Tid, formentlig fra omtr. 1420; i alt Fald er det yngre end 1418, thi da ansøgte Kongen Paven om Aflad for de nord. Birgittinerklostre, men som disse nævnes kun Maribo, Vadstena i Sverige, Mariendal ved Reval og Marienvold ved Ratzeburg. Som M. Klosters Grundheggere nævner en Gravskrift i Hornslet Kirke (O.-Lisbj. Hrd.) „Otte Nielsen Ro-^cnkrantz og flere andre af Adelen". Det voksede hurtigt til et rigt og anset Kloster. Chr. I gav det 144<> Privilegium paa en fri Havn og Købmandshandel i den nærmest tilstødende Vig af
Onsild Herred. — Mariager Landsogn. 851
Hobro Fjord (se S. 825) og 1453 Brev paa Birkeret og andre Rettigheder; 146S an- modede han Paven om Hjælp til Bygning af den endnu ikke fuldførte Klosterkirke. Hans, Chr. II og Fr. I stadfæstede og udvidede M.'s Privilegier. Ligesom Maribo Kl. havde det dog sin vigtigste Støtte i Adelen, bl. a. fordi det fra den især hentede sit af Nonner og Munke med en Abbedisse og en Skriftefader bestaaende Personale ; mange adelige skænkede Penge eller Jordegods for Sjælemesser, for Ophold i Klo- steret eller for Tilladelse til at begraves i Klosterkirken; Novicerne medbragte ogsaa ofte Jordegods eller Penge. Ogsaa paa anden Maadc forøgede Klosteret sit Jordtil- liggende; saaledes fik det ved Midten af 15. Aarh. alle de Ejendomme, der hørte til de to nedlagte Klostre Glenstrup og Vor Frue i Randers (se S. 814); alene med det første fik det 6 Kirker, 3 Møller og en Del Gaarde og Bøndergods. Iflg. en Jordebog fra 1584 havde Klostret da omtr. 550 Gaarde og Huse, 31 Skove, 8 Møller, 8 Kirker, 3 Birker, Ret til Fiskeri i Randers Fjord m. m., og dette har vistnok omtr. svaret til, hvad Klosteret ejede i kat. Tid. Efter Reform, kom Klosteret under Kro- nen og stod fra omtr. 1542 under kgl. Lensmænd; sine Munke og Nonner beholdt det dog foreløbig, men Lensmændene skulde holde en Prædikant, der „skulde prædike og læse for Jomfruerne og de Folk, som indgivne ere. Guds rene Ord". Sidst i 1550'erne synes Munkekonventet at være opløst; Søsterkonventet holdt sig længere, idet Adelen ønskede at bevare Klosteret som et Henvisningssted for sine ugifte Døtre; endnu 1576 optoges en Søster; 1585 døde den sidste Abbedisse, Hilleborg Lykke. Endelig ophævedes Klosteret helt ^j^ 1588, idet Lensmanden Jak. Seefeld da fik kgl. Ordre til at omdanne Nonnegaarden til en Ladegaard, da den gml. Ladegaard var brøstfældig, „och Nunne er ødde". — Efter 1660 ophørte M. K. at være et kglt. Len, medens et af de nye Amter fik Navn efter det (se S. 518). Klosteret selv blev med tilliggende Gods som Hovedgaard solgt ved Skøde af **/g 1664 til Købmand Alb. Baltser Berns' Arvinger og Leonhard Marselis, dog med Forbehold af Indløsningsret. En af Berns' Arvinger, hans Svigersøn Generalpostm. P. Klingenberg (f 1690), bestyrede den, og da Fællesskabet mellem Arvingerne blev hævet 1680, gik den over til den anden Svigersøn, Frands Ludv. v. d. Wiele (f 1680), hvis Enke 1683 overgav den til Svigersønnen Rigsfriherre Andr. Pauli v. Liliencron (t 1700), som atter skaffede Gaarden Birkeret 1689. Hans Arvinger havde M. til 1713, da Kongen atter overtog det ifl. sin Indløsningsret for 64,750 Rd., hvilken Sum ved Højesteretsdom af 1716 formindskedes med 28,000 Rd., fordi Godset var forringet ved ulovlig Behandling af Skovene. Ved Aukt. 1720 solgte Kronen Gaard og Gods for 18,350 Rd. til et Interessentskab (Fuldmægtig M. Thebring og Amtsforv. P. Spør- ring), som atter 1724 maatte sælge M. til Justitsr. Severin Benzon, f 1726, hvis Enke s. A. solgte Gaarden (i alt 340 Td. H.) for 13,500 Rd. til Etatsr. Math. Thestrup (t 1769), efter hvem den ejedes af Sønnen, Kmhr. Frands T., f 1796 som Slægtens sidste Mand. Ved Aukt. 1798 solgtes M. til et Interessentskab (Major F. R. C. Biilovv, Kapt. E. C. Miiller og Amtm. P. S. Fønss), hvilket fik Lov til at bortsælge Bønder- godset og ligeledes begyndte at udstykke Hovedgaardsjorderne og ødelægge Skovene, hvorefter M. 1807 solgtes til F. V. Poulsen (f 1833), i hvis Tid Birkeretten atter op- hævedes; derefter ejedes M. af hans Enke (f 1862) og to Døtre, hvilke sidste for 200,000 Kr. solgte M. 1876 til Kmhr. J. M. Grevenkop-Castenskiold til Horbygd., og hans Arvinger solgte M. 1897 til den nuv. Ejer, Chr. Moller. — M. H. t. Kloster- bygningernes oprindl. Udseende (en Grundtegn. hos Resen er gengivet hos Dahlerup S. 86) bemærkes, at Nonnernes og Munkenes Bygninger som alm. laa adskilte, hver paa sin Side af Kirken. Nonnegaarden, N. og N. V. for Kirken, bestod af 3 Fløje, der sammen med Kirken omsluttede en firkantet Gaard. Munkegaardcn, S. V. for Kirken, bestod af 4 Fløje, ligeledes omsluttende en firkantet Gaard ; Nordfløjen (i Lensmæn- denes Tid: „Fadeburshuset") laa omtr. i Forlængelse af Kirken. Hertil sluttede sig flere andre Bygninger, og uden om det hele Kompleks var der Haver og Fiskedamme. Nu staar kun Kirken og den nordl. Fløj af Munkegaardcn tilbage; 1721-22 ned- brødes en Del af Nonnegaarden, og Resten samt en Del af Munkegaardcn nedbrødes 1724 af S. Benzon, der opførte en ny Ladegaard (af Bindingsv.) S. for Hovedbygningen; i Beg. af 19. Aarh. forsvandt det sidste af Munkegaardcns Ostfl.>j. — Den tilbagest. Fløj af Munkegaardcn (se Billedet S. 828) er opf. i 15. Aarh. i to Stokv. af gule Munkesten i Munkeskifte med spidsbuede Krydshvælvingcr i 1. St ■)kv. ; omtr. midt paa Sydsiden staar et formentlig i 2. Halvdel af 16. Aarh. tilbygget, ottekantet Trappctaarn (oprindl. med Klokkespir), over hvis Indgang en Sten med Indskr., der melder, at S. Benzon 1724 lod „denne Borgegaard forandre og forbedre samt Ladegaarden for- flytte og af ny opbygge, saasom begge forhen dels af .Elde vare forfaldne, dels de
64-
852 Randers Amt.
sterste gamle Huse med deres Hvælvinger af forrige Besiddere udi de Aar 1721 og 1722 nedbrudne, hvilket alene paa denne Sten til Efterkommernes Minde bliver an- tegnet. I Taarnets Væg sidder en Sten med Indskrift, som tyder paa, at den har siddet over en Lade; rundt om i Murene sidde udhuggede Christushovedcr. V. for Taarnet var i Lensmændenes Tid en Gcnnemkorselsport paa tværs gennem Byg- ningen, ^Morkestueporf*. Flojen havde i Tidens Lob lidt meget ved Vanregt og flere Reparat., til Dels med rode Mursten, navnlig var 2. Stokv. blevet ombygget i Beg. af 19. Aarh. Aar 1891 kebte Staten Flejen og lod den restaurere (Arkit.: Prof. H. C. Amberg); Murene rensedes for Overpudsning, de senere indsatte rede Mursten erstattedes med gule, der opførtes blindingsprydede Kamgavle i Stedet for de afval- mede Gavle, de spidsbuede Vinduesaabninger i 1. Stokv. genaabnedes, i 2. Stokv. gjordes de smallere og fladbuede. Hvælvingerne restaureredes, og Taarnet, hvis everste brøstfældige Del maatte nedtages, skalmuredes delvis (Vindeltrappen, af Ege- træ, er den oprindl.) ; ved Fløjens Nordside opførtes et nyt Halvtaarn med takkede Gavle, til Kokkentrappe. I 1. Stokv. er der nu Herredsfogdens og Borgmesterens Kontor, i 2. Stokv. hans Bolig. — Mariagerklosters nuv. Stuehus er opf. 1876 af Grundmur i 1 Stokv. (Om Klosteret se Danske Mag. VI ; Dahlerup^ M. Klosters og Bys Hist.; Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 170 Hg.; Aarb. f. n. Oldk. 1890 S. 284 flg.).
Ved Katbjærg har ligget Kaitehjærg Slot^ som under den jydske Adels Opstand mod Vald. Atterdag 1359 blev belejret af de kgl. Tropper, og Mikkelsdag drog Kongen selv over til Jyll. og forstyrrede Kattebjærg; men senere toge Jyderne det tilbage. Ved Fjelsted er der paa flad Mark Spor af et Voldsted: to lave Forhøj- ninger, der støde sammen i en ret Vinkel. — I Hov By ligger Bjerregaard^ hvorpaa Thord Degn (se S. 830) 1343 fik Pantebrev.
Sognet bestod tidligere foruden af Mariager Kloster af 3 Kirkesogne, nemlig Hov Sogn (nævnt 1442-91 og endnu 1552), Alstrup Sogn (1465-68 og 1565) og Fjelsted Sogn. Af den fra romansk Tid hidrørende Hov Kirke, der i sin Tid tilhørte Glenstrup Kloster og senere Mariager Kl., ses endnu Ruinen; nogle Sten, Søjler m. m. findesved Mariager Kirke (se S. 830); Granitdøbefonten med Dyrefigurer er i Nationalmus.
•I Sognet har der været en meget søgt hellig Kilde, St. Helenes Kilde; man mener, at den er identisk med en Kilde i Lyngbakkerne S. for Skoven Himmelkold. En anden, Marie Kilde, nævnes ogsaa. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 14).
I Sognet findes flere fredlyste Oldtidsmonumenter: ved Alstrup Ho høj {so. S. 826), forsøgt udgr. af Preusserne 1864, ved Brødløs 7 Gravhøje, deribl. de 3 anselige Trehøj'e, ved Katbjærg 2 Gravhøje med Jættestuer (begge udgravede. Fundene i Nationalmus.), nemlig Ortnehøj' (til Jættestuens Kammer er der føjet et lille Side- kammer; Dækstenene mangle overalt undt. over Sidekamret) og Jordhøj (Kamret 9 F. langt og indtil 7 F. højt, Gangen 19^/^ F. lang); samt ved Voldstedlund en Grav- høj, Dronningehøj'en, med en udgravet, mindre Jættestue, og den 150 F. lange Lang- dysse Kongehøj'.
Om de tidligere store Kalkbrud ved Fladbjærg og Assens i Falslev Sogn se Dahlerup, Mariager Kl., S. 110.
Falslev Sogn, hvortil Vindblæs S. i Gjerlev Hrd. er Anneks, omgives af Mariager Lands., Sem Sogn, Gjerlev Hrd. (Vindblæs S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa, og Mariager Fjord. Kirken, ved Østgrænsen, ligger 1 Mil 0. N. 0. for Mariager. De hojtliggende, mod S. noget bak- kede Jorder (Simonshøj , 207 F. , 65 M.) ere overvejende sandmuldede, for en stor Del beplantede.
Fladeindholdet 1896: 1821 Td. Ld., hvoraf 577 besaacde (deraf med Rug 119, Byg 95, Havre 238, Boghvede 4, Grontf. 63, Kartofler 49, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 365, Høslæt, Brak, Eng m. m. 199, Have 16. Skov 124, Kær og Fælleder 43, Heder 319, Stenmarker 124, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 88 Heste, 311 Stkr. Hornkv. (deraf 224 Kocr), 483 Faar, 192 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 95 Td.; 23 Sel vejergaarde med 85, 43 Huse med 10 Td. H. og 29 jordlose Huse, »/s « Fæste og Leje. Befolk- ningen, Va J^<-'1- 1*^^2 (1801: 172, 1840: 238, 1860: 295, 1890: 890), boede W)0 i 84 Gaarde og Huse; Erhverv WX): 15 levede af immat. Virksomh., 209 af Jordbr., 22 af Fiskeri, 523 af Industri (284 ved Ccmcntfabr.), 8 af Handel, 9 af Skibsfart, 87 af forsk. Daglejcrvirks., 12 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
Onsild Herred. — Mariager Landsogn, Falslev og Hem Sogno. 853
I Sognet Byerne: Fahlez' med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 1871; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 108,862 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 6157 Kr., Antal af Konti 535); Assens, ved Landevejen, med Cementfabrikken Dania, et 1886 opr. Interessentskab, aarl. Prod. omtr. 200,000 Pd. Cement, 500,000 Pd. Slemmekridt og 8000 Pd. Kridt, omtr. 350 Arbejdere (Udforsel til Europa, Asien og Amerika); til Fabrikken høre 5 Td. Ld. Kolonihaver, Forsamlingssal med Teater, Sygekasse, Læge, Brugsforening m. m.. Ballegaard har 12 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 70 Skov, SO Hede, Resten Ager; ved Gaarden 2 Planteskoler. Cement- fabrikken O'mbria , et 1873 opr. Aktieselsk. , Aktiekapit. 254,000 Kr. Fabrikken udgor et stort Bygningskompleks med Udskibningssted ; aarl. Prod. Cement omfr. 100,000 Td., 150 Arbejd, (se S. 831-32). Blæsborg, Gd. lus Vandmølle.
Falslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjer- lev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 413. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaa- benhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa pro- fileret Dobbeltsokkel. Flere Vinduer og begge Dore ere bevarede (S3'dd. og Vindu- erne tilmurede; se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 261 og 279). Taarnet, af Kvadre fra Skibets Vestgavl og store røde Mursten, har Underrum med fladt Loft og en nu tilmuret Rundbue ind til Skibet. Oprindl. var Taarnet aabent forneden mad en stor Spidsbue i Vestmuren. Vaabenhuset, med fladt Loft, er af samme Materiale som Taarnet. Alterbord af huggen Kamp. Altertavle med et nyere Maleri (Kopi). Præ- dikestol i sen Renæssancestil, malet 170L Romansk Granitdøbefont. Flere af Fami- lien Kruse ere begr. i Kirken. I Midtgangen nogle Ligsten.
Ballegaard, før en Hovedgaard, ejedes 1430 af Mikkel toruse af Balle; derpaa fulgte (Søn efter Fader) Laur. Pedersen 1459-71, Peder Lauridsen K. 1478-84, Ene- vold K. 1492, Chrf. K. 1510-36, Peder K., Landsdom, i Norrejyll., f 1562. Laur. K., f 1597, der opbyggede Gaarden af Bindingsværk 1582, Mogens K., f 1624, Otto K., t 1628, Tyge K., f 1650, og Otto K., f 1699 (en m*ed Kruserne beslægtet .Addsm. Anders Lounkjær skrev sig 1480 til B.). Sidstn. Otte K. solgte 1684 B. (12 Td. H.) til Chr. Jensen ved Vivebro, der 1685 solgte den til Otte Kruses Fæstemø Eva Margr. Pentz, men 1698 gik den atter og nu for stedse ud af Krusernes Eje, idet Otto K. da solgte den (17, med Gods i alt 93 Td. H.) til Forpagter Hans Axelsen Stenberg. I 1698; hans Enke Mette Graa ægtede 1701 Jak. Bastrup, som 1707 skodede 6. til Anders Laursen af Torrild, f 1716. Efter Enkens Død 1748 overtoges den af en af hendes Arvinger, Toldkontrollør Niels Jørgensen, f 1770, hvis Døtre Anne og Kir- stine Margr. 1771 skødede den til deres Søster Sybille og hendes Ægtefælle Niels Hvass (t 1799). I 19. Aarh. har den bl. a. tilhørt det Huitfeldtske Fideikommisgods (1823-27), Kapt. J. F. Neckelmann og Familien Glenstrup; nuv. Ejer er F. C. Glenstrup.
I Assens laa tidligere en Adelsgaard; 1469 og 1490 nævnes Jep Henriksen af A., Væbner, 1504 Mads Knudsen, 1509 Mogens Knudsen og 1520 Knud .Madsen, Væbner, i A. ; 1546 solgte Knud Madsen Gaarden til Peder Kruse. — Ogsaa i Falslex' har vistnok været en Adelsgaard, thi 1581 nævnes Falslev Godses ode Mark.
Ved Ballegaard er der fredlyst 2 Gravhøje, den ene omsluttende en Jættestue, ved Falslev Gravhøjen Simojish^j. — I Simons Mose er der fremdraget et interessant Depotfund fra den ældre Broncealder, bestaaende af 1 Armring samt 10 lave Bronce- skaale af norditalisk .Arbejde.
Hem Sogn omgives af Annekset Sem, Mariager Lands, og Svenstrup Sogn med dets Enklaver samt Norhald Hrd. (Gassum S.) og Gjerlev Hrd. (Kjærby og Gjerlev S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, noget sydl., ligger henved ^/^ Mil S. O. for Mariager. De hojtliggende, bak- kede Jorder (Mogelhoj, 319 F., 100 M.) ere overvejende sandmuldcde. En Del Skov (Kjellerup Sk., Hem Sk., Skrodstrup Sk.).
854 Randers Aml.
Fladeindholdet 1896: 3290 Td. Ld., hvoraf 853 besaaede (deraf med Rug 201, Bvg 175, Havre 3<)8, Grontf. 27, Kartoner 35, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 708, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 498, Have 11, Skov 622, ubevokset 31, Moser 45, Heder 475, Veje og Byggcgr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 502 Stkr. Hornkvæg (deraf 295 Kecr), 743 Faar, 299 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 151 Td.; 28 Selvejergaarde med 117, 4 Fæstegd. med 15, 50 Huse med 18 Td. Hrtk. og 3 jordlose Huse, V* » Fæste og Leje. Be- folkningen, Va 1901: 428 (1801: 303, 1840: 376, 1860: 407, 1890: 386), bo- ede 1890 i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomhed, 266 af Jordbr., 63 af Industri, 26 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hem med Kirke og Præstegd.; Skrødstnip med Skole, Missionshus (opf. 1897) og Mølle. Skrøds trup- Skov, Huse. Kv o trup- gaarde. Charlottenpris, Od. Vasehus ^ Gd. Nyinølle, Vandmølle.
Hem S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr'. 411. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Kjellerup, Svenstrup S.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaaben- hus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue (tilm.) og Syddoren (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 274) ere bevarede. Skibet er mod V. i romansk Tid afdelt fra Hovedrummet ved en Mur og en firkantet Midtpille, forbundne ved Rundbuer. Denne afskildrede Del har oprindl. raget op over Skibet som et lavt Taarn; i gotisk eller tidlig Renæssancetid ble'" den Rordl. Del af Taarnet nedtaget, medens den sydl. Del forhejedes med store, røde Mursten og understøttedes i Skibet med en indbygget Spidsbue. Paa Taarnets Vest- mur staar: NIS. 1766. (Se ZÉT^/é'r, Udsigtosv., S. 144flg.). Vaabenhuset er væsentlig af Kvadre fra Taarnet. Alterbord med Trækors. Prædikestolen er ny. Den gotiske Alterkalk er skænket af Johs. Harthbo og Hustru, vistnok fra Slutn. af 16. Aarh. Granitdøbefont. I Skibet Epitafium (restaur. 1900), paa hvis tomme Indskrifttavle en Kisteplade over Anne Nielsdatter, f 1595 paa Dronningborg. I Vaabenhusets Mur en romansk Ligsten med et Kors.
I Kvotrup (Kaathorp, ogsaa Kortrup) laa fordum en Hovedgaard, der 1483 ejedes af Jørgen Poulsen, 1488 og" 1490 af Jep Povelsen, Væbner, 1525 af hans Søn Mourids Jepsen, af hvis Sønner Jørgen Mouridsen til K. faldt 1565 ved Svarteraa, medens Niels Mouridsen døde 1605 som sidste Mand af sin Slægt (Benderup). Sidstes Datter Else havde 1580 paa K. Bryllup med Chrf. Lauridsen Secfeld. En Søster Jfr. Anne Nielsdattcr, f 1593, ligger begr. i Hem Kirke. Chrf. Seefelds Børn arvede K., men Jorg. Seefeld solgte sin Part til Broderen Viffert S. 1631. Begge døde barnløse, og K. kom da til Svogeren Axel Urne, der alt .1638 skrev sig til K.; efter ham overtoges K. af Panthaveren Anker Povelsen i Randers, der solgte den til Grev Mogens Friis, som mageskiftede den til Kongen, fra hvem den 1665 blev tilskødet Ludvig Lorensen. Hans Enke Elisab. v. Dort afstod 1692 til sin Søn Nicolai Lorensen sin Brugsret til K.
Anders Jonsen af Skrøxstorp nævnes 1334.
Ved Hem er der fredlyst 8 Gravhøje, deribl. Møgelhøj {\^ F . høj). Ved Hem har der været en hellig Kilde.
Hem og Sem vare tidligere et eget Pastorat, men ble ve ved Reskr. af ^\ 1684 forenede med Mariager, indtil de atter 1808 (Reskr. af ^e/^ 1803) bleve eet Pastorat.
Sem Sogn, Anneks til Hem, omgives af dette, Mariager Lands., Falslev S. og Gjerlev Hrd. (Vindblæs, Kastbjærg, Enslev og Gjerlev S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, mod S., ligger 1 Mil S. 0. for Mari- ager. De højtliggende, stærkt bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2379 Td. Ld., hvoraf 623 besaaede (deraf med Rug 132, Byg 97, Havre 298, Boghvede 7, Bælgsæd 6, lilandsæd til Modenhed 5, Grøntfoder 29, Kartoner 47), Afgræsn. 461, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 296, Have 9, Skov 46, Kær og Fælleder 58, Heder 794, Flyvesand 59, Veje og Byggegr. 33 Td. Krea- tur hold 1898: 9<j Heste, 316 Stkr. Hornkvæ-g (deraf 180 Køer), 444 Faar, 156
Onsild Herred. — Hem, Sem og Svenstrup Sogne. 855
Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td., 15 Selvejergaardc med 57, I Fæstegd. med 8, 39 Huse med 11 Td. Hrtk. og 2 jordlese Huse. Befolkningen, V2 ^^^ • -^0 (1801: 149, 1840: 183, 1860: 237, 1890: 290), boede 1890 i 57 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomhed, 184 af Jordbr., 76 af Industri, 1 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks. og 18 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Sem (1340, 1380 og 1396: Seem, 1458: Zeem; udt. Siem) med Kirke; Eddenip. Grove Skole.
Sem S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 412. Lægd. Kirken tilhorer en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaa- benhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddoren er bevaret; et Par Vinduer i Koret spores. Taarn o^ Vaabenhus ere opf. i 18. Aarh. af Kvadre fra Skibets Vestgavl og store rede Mur- sten. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle, med et Maleri fra 1901 (Kopi af C.Bloch: Opstandelsen), og Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. Romansk Granitdobefont. Paa Korhvælvingen fandtes 1883 to, nu overmalede Figurer. Epitafium over Christen Christensen Kremer af Edderup, f 1736.
Ved Sogneskellet mod Enslev er der midt i en Mose en lav, afrundet Jordhojning, Hovskov ell. Tovskov (50 X 80 F., 5 F. høj), vistnok et Voldsted ; der er fundet enkelte Jærnvaaben og Rester af en Pælebro, som mod S. har forbundet Pladsen med fast Land. — Ved Sem er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. Møgelhøj (24 F. hej).
Om Sognehist. se S. 854.
Svenstrup Sogn, Anneks til V. -Tørslev, Nørhald Hrd., omgives af Hem Sogn og Mariager Købstadsjorder og Lands, samt Nørhald Hrd. (V.-Torslev, Asferg og Gassum S.). Kirken, noget vestl., ligger '/^ S. S. V. for Maria- ger. De højtliggende, særlig mod N. 0. bakkede Jorder (Midtbjærge, højeste Punkt 338 F., 74 M.) ere sandmuldede, sandede og grusede. Nogen Skov. Midt i Sognet ligge True eller Svensirup So (13-14 Td. Ld.), gennem hvilken Øsierkjær Aa lober, mod S. 0. Kjellerup Sø (14 Td. Ld.), hvorfra Kastbjærg Aa har sit Udløb. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Mariager til Randers.
Fladeindholdet 1896: 3571 Td. Ld., hvoraf 765 besaaede (deraf med Rug 191, Byg 164, Havre 367, Blands. til Modenh. 18, Kartofler 18, andre Rodfr. 5), Afgræsn. 702, Høslæt, Brak, Eng m. m. 412, Have 14, Skov 156, ubevokset 15, Moser 50, Kær og Fælleder 10, Heder 1361, Veje og Byggegr. 56, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 121 Heste, 502 Stkr. Hornkv. (deraf 252 Koer), 593 Faar, 239 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 18^5: 128 Td. ; 20 Selvejergaarde med 108, 3 Fæstegd. med 12, 28 Huse med 8 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, Va l^^l^ -<^^9 (1801: 212, 1840: 228, 1860: 301, 1890: 323), boede 1890 i 59 Gaarde og Huse*; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomhed, 220 af Jordbr., 6 af Gartneri, 42 af Industri, 35 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 4 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Svenstrup med Kirke, Skole og Vandmølle; 'rrue\ Gunderup. Hovedgaarden Kjellerup, ved Landevejen, har 32^/^ Td. A. og E. Hrtk. og 2V4 Td. Skovsk., l630Td. Ld. (i Svenstrup og Hem S.), hvoraf 350 Ager, 80 Eng, 400 Skov, 120 Plantage, Resten Hede- banker og So; til Gaarden en Vandmølle. Svenstrup Hovgaard, S^/g Td. H., 300 Td. Ld., Lykkemark, Gd., Avnsfj.rrg Ifedegl , Bagggd.
Svenstrup S., een Sognekommune med Hovedsognct, horer under Onsild- Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Kanders Amtstue- og Mariager Lægc- distr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. LMskrivningskr.' 410. Lægd. Kirken tilhorer Sogncbeboerne.
856 Randers Amt.
Kirken bestaar af Skib, med fladt Loft, og hvælv. Kor, Taarn mod V. og Vaa- benhus mod S. Skib og Kor erc fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Flere Vinduer (tilmurede) og Syddoren ere bevarede. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er opf. i Renæssancetiden af Kvadre fra Skibets Vestgavl, store Mursten og tilhuggen Kamp; Murene ere senere omsatte. Vaabenhuset er vistnok samtidigt med Taarnet, af Kvadre, senere ommuret med smaa Mursten (1568 udgik Kongebrev om, at alle Kirker i Aarhus Stift skulde hjælpe Kirken med '/^ Dl. hver, da den var meget bygfældig). Altertavle og Præ- dikestol ere 1779 opsatte af Poul Møller til Skovsgaard. Alterstager med Knud Mogensen Løvenbalks Navnetræk og Vaaben, fra 1588. Præstestolen, fra 1694, er nu i Randers Museum. Romansk Granitdobefont med Løvefigurer. Døbefad, skænket af ovenn. Knud Mogensen og Hustru. I Skibet Ligsten fra 1584 over dem og over Jens Brask, f 1685, og Hustru.
Kjellerup (Navnet maaske af flere i Nærheden værende Kilder) tilhørte i 14. og 15. Aarh. Jens Ubbesen, Thomas Jensen, Jens Thomesen ved Aar 1415, Jep Hege- dal 1430 og 1462, senere Chrf. Kruse 1521, Peder Kruse, Landsdom, i Nørrejyll., 1551, Jørgen Bernekov 1561-65 og Henrik Gyldenstierne, som 1579 mageskiftede K. til Kongen, der igen mageskiftede den til Knud Mogensen Løvenbalk. Flg. Ejere vare Erik Høg, f 1612, hvis Broder Christen H. 1627 solgte den til Enevold Seefeld, som mageskiftede den tillige med Svenstrup Hovgd. til Axel Urne, g. m. Anne Rod- steen; han ejede K. 1646. Knud Rodsteens Enke Else Vind solgte K. 1655 til Claus Dyre til Sindinggd., som 1678 solgte den (12, med Mølle og en Del Gods i alt 103 Td. H.) til Borgmester i Randers Joh. Steenbek. Derefter fulgte Kommercer. Hans Benzon til Sohngaardsholm, f 1715, der 1715 solgte K. (11, med Mølle og Gods i alt 29 Td. H.) for 3000 Rd. til Fuldmægtig Jens Brask, f 1747 (Son af den under Kirken nævnte), hvis Enke Sidsel Cathr. Hostrup døde 1771, hvorpaa K. (17, med Tiender og Gods i alt 277 Td. H.) gik i Arv for 20,000 Rd. til Sønnen R. A. B., t 1800, og dennes Søn Jens Andr. B. (f 1818), hvis Enke Kirstine f. Ring 1833 solgte den til Forvalter Christen Juul, f 1848, der testamenterede K. til den nuv. Ejer, C. J. H. Brask. — Den nuv. Hovedbygning, lavt beliggende paa en flad Tunge i Soen, der tidligere har været skilt fra Land ved en Grav, er opf. 1887-88 i 3 Fløje af Grundmur paa Kampestenssokkel med takkede Gavle i 1 Stokv. Den tidligere Bygning var opf. i 3 Fløje af Bindingsværk af J. Brask (f 1747), der lod de gml. Grave opfylde og underlagde Gaarden den afbrudte By Kjellerups Jorder (den nævnes alt 1699 som afbrudt).
Svenstrup Hovgaard havde alt 1492 adelig Ejer, Erik Juel, og 1502 Hans Iversen Juel. Med Birgitte Lauridsdatter Munk erhvervede Tyge Kruse S., som saa tilhørte deres Sønner Chrf. K. 1580-1608 og Laurids K., f 1609. Med disses Broderdatter Karen Enevoldsdatter K. kom S. til Oluf Parsberg, der 1629 solgte den, som da i den kejsl. Fejdetid var lagt øde, til Enevold Seefeld. Den havde saa Ejere fælles med Kjellerup. Claus Dyre pantsatte den 1666 til Fru Ide Lunge, og hans Enke Ingeborg Rodsteen pantsatte den 1675 for 2r)0 Rd. til Søren Vinter i Mariager. Se- nere tilfaldt den Kronen og var ved Beg. af 18. Aarh. beboet af Jægermester Joh. Chrf. v. Zepelin, men Kongen solgte den 1722 til G. D. Levetzau paa Tjele, der 1723 solgte den til Jens Mortensen, Forpagter paa Holbækgd., der s. A. solgte den (13 Td. H.), da regnet for en Bondegd., til Dines Pedersen i Randers. 1755 afhæn- dede Forpagter Niels Randrup og Peder Dinesen til Bækmark og Holmgd. halve .S. H. (6 Td. H.) m. m. til førstnævntes Broder Christen Jensen paa S. H. Nuv. Ejer er fra 1867 P. Aarup.
I True boede 1469 en Bonde Las Bugge, der skal have været en Sonnesøns Sønnesøn af den bekendte Hr. Niels Bugge, men havde mistet sin Adel, fordi hans Moder ikke var af Adel, og af samme Aarsag al sin Arv til de Flemminger.
Kjellerup By, nævnt 1699 som nedbrudt, har ligget O. for Hovedgaarden K. Tæt S. I'or den sidste har der staaet et Kapel.
Ved Kjellerup er der fredlyst 6 Gravhøje, ved Gundcrup 1, ved Svenstrup 3 og ved True 3. — Ved Kjellerup har der været 3 hellige Kilder, St. Knuds Kilde, Sykilde og Plovmands Kilde.
Skjellerup Sogn, Anneks til Flobro, omgives af dennes Kobstadsjorder, Hobro Fjord, Mariager Lands, og Norhal J Hrd. (V. -Torslev og Glcnstrup S.), hvorfra det skilles ved den fiskenge Ghtistrup So (636 Td. Ld., 45 F. over H., 108 F. dyb), af hvilken en Del horer til Sognet. Kirken,
Onsild Herred. — Svenstrup, Skjellemp og S.-Onsild Sogne. 857
noget nordl., ligger 7-2 ^^^ 0. for Hobro. De højtliggende, temmelig jævne Jorder, med til Dels stejle Skrænter ud til Fjorden (her findes den smukke „Ørnedal"), ere sandmuldede og sandede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Hobro til Mariager.
Fladeindholdet 18%: 2927 Td. Ld., hvoraf 982 besaaede (deraf med Rug 228, Byg 161, Havre 486, Boghvede 12, Blandsæd til Modcnh. 27, Grentf. 9, Kartofler 33, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 753, Høslæt, Brak, Eng m. m. 443, Have 17, Skov 125, Moser 19, Kær og Fælleder 81, Heder 448, Stenmarker 14, Veje og Byggegr. 42 Td. Kreaturhold 1898: 139 Heste, 541 Stkr. Hornkvæg (deraf 345 Keer), 647 Faar, 287 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 106 Td.; 26 Selvejergaarde med 92, 35 Huse med 14 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 341 (1801: 212, 1840: 211, 1860: 281, 1890: 311), boede 1890 i 59 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 228 af Jordbr., 31 af Industri, 6 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skjellerup (1403: Scelvetorp) , ved Landevejen, med Kirke og Skole; Attdnip^ ved Glenstrup Sø; en Del af Gjettrup (Resten i V.-Tørslev S.). Skovsgaard har 12^/8 Td. H., omtr. 472 Td. Ld., hvoraf 262 Ager, 10 Eng, 100 Skov, Resten Hedebakker og Fjordstrand; 3 Lejehuse. Åndriipgd. ; Strandholt, Gd.
Skjellerup S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 402. Lægd. Kirken tilhører en Gaardejer i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Limsten uden Sokkel. Norddøren og eet Vindue (nu tilmur.) ere bevarede. Senere ere Murene delvis omsatte med Mursten. Taarnet er vistnok fra gotisk Tid, af utilhugne Kampesten; Taarnrummet er ikke forbundet med Skibet. Vaabenhuset er af hugne Kvadre og Mursten. Altertavle med et nyt Maleri (Kopi af C. Bloch: Christus i Getsemane). Granitdøbefont. Prædikestol i Re- næssancestil. I Vaabenhuset to romanske Ligsten med et Kors.
Skovsgaard ejedes i 17. Aarh. af Jørgen Seefeld til Visborggd., derefter fra 1661 af Borgm. Hans Drostrup til Kollerup, f 1684, og dennes Enke Else Helvad. 1662 siges, at den er bygget paa Drostrups egen Skovjord og taget af hans Bønders Hede og et Stykke Eng. Senere tilhørte den Peder Jensen Vintmøl, f 1733, efter hvem den ved Åukt. blev købt med Tiender (10 og 11 Td. H.) og noget Gods for 4000 Rd. af Borgmester i Aarhus Ditlev Eggers. Hans Enke Maren Jensdatter Vintmolle solgte den (10, 11 og 44 Td. H.) til Forvalter Hans Thornson, f 1766; derefter ejedes den af Chrf. Rougtved til Odden indtil 1770, og Amtsfor\\ Lang, der 1773 solgte S. (9, 25 og 78 Td. H.) til Kmjkr. Hans Benzon, som 1777 solgte den for 14,000 Rd. til sin Fader Konferensr. Joh. Benzon til Sohngaardsholm, der atter solgte den til Poul Møller, hvis Enke Johanne Færs 1786 skødede den til sin Fuldmægtig N. S. Wiirn- feld for 10,000 Rd. Nu ejes den af Kapt. J. E. Bluhme.
I Gjettrup skal have ligget en Kirke. — Ved Skjellerup Kirke holdtes 1688 Herredstinget.
I Sognet er der fredlyst 8 Gravhøje, deribl. ved Skovsgaard Grenhaj og Alshaj. — I Ørnedalen har der været en hellig Kilde.
Sønder-Onsild Sogn omgives af Annekset X.-Onsild, Hvornum Sogn, Viborg Amt (Norlyng Hrd.) og Norhald Hrd. (Glenstrup S.), fra hvilket det skiilos ved Kongszuid Mølhaa, en, Biaa til Skals Aa, der ogsaa danner noget af Sydvestgrænsen og iober gennem Sognets sydl. Del. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger ^/4 Mil S. S. V. for Hobro. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, enkelte Steder lerede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til Viborg og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2855 Td. Ld., hvoraf 8o7 besaaede (deraf med Rug 2tV>,
858 Randers Amt.
3vg 168, Havre 407, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 31, Grontf. 13, Kartofler 21, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 805, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 767, Have 10, Skov 38, ubevokset 14, Moser 14, Kær og Fælleder 151, Heder 134, Veje og Byggegr. 50 Td. Kreaturhold 1898: 155 Heste, 655 Sikr. Hornkv. (deraf 255 Koer), 749 Faar, 201 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk, 1895: 149 Td. ; 28 Selvejergaarde med 142, 18 Huse med 7 Td. H. og 11 jordløse Huse, Va i Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1901: 396 (1801: 239, 1840: 253, 1860: 270, 1890: 365), boede 1890 i 61 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomh., 239 af Jordbr., 43 af Industri, 5 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: S.-Onsild (gml. Form se S. 849), ved Landevejen, med Kirke, Præstcgd., Skole, Missionshus og Forsamlingshus (opf. 1894 og 1880), Andelsmejeri, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. samt Post- ekspedition; Ulstrup. Sparehuse. Kongsvad Vandmølle.
S.-Onsild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 405. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vin- duer og Syddoren ere bevarede, Nordd. og en Der i Korels Sydmur tilmurede. Taarnet, af Granitkvadre, er fra gotisk Tid og var før forbundet med Skibet ved en oval, nu tilmuret Aabning. Nyt Vaabenhus af Munkesten. Altertavle fra 17. Aarh. med et Maleri (Nadveren). Paa Kalken Indskriften: „Det af Præsten Boecks Huus bortstjaalne Kalk og Disk har han og velædle Hr. Kirke Patron Peder Kircheterp, Køb- mand i Hobro, paa fælles Bekostning erstattet". Romansk Granitdøbefont. Prædike- stol fra 1640 med Lydhimmel fra 1681.
Ved S.-Onsild er der fredlyst en Gruppe af 5 Gravhøje samt Stolpehøj.
Nørre-Onsild Sogn, Anneks til S.-Onsild, omgives af dette, Hvornum Sogn, Aalborg Amt (Hindsted Hrd.), fra hvilket det skilles ved Onsild Aa (der ogsaa danner Sydvest- og en Del af Sydgrænsen), Hobro Købstadsjorder og Norhald Hrd. (Glenstrup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger '^j^ Mil S. V. for Hobro. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sand- muldede. Mod S. 0. gaar Landevejen fra Hobro til Viborg, mod V. den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2002 Td. Ld., hvoraf 676 besaaede (deraf med Rug 158, Byg 119, Havre 326, Boghvede 6, Blandsæd til Modenhed 12, Grontf. 17, Kartofler 28, andre Rodfr. 10), Afgræsning 538, Høslæt, Brak, Eng m. m. 463, Have 10, Skov 43, Moser 16, Kær og Fælleder 21, Heder 196, Veje og Byggegr. 37 Td. Kreaturhold 1898: 108 Heste, 480 Stkr. Hornkvæ-g (deraf 197 Koer), 503 Faar, 144 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 70 Td.; 17 Selvejcrgaarde med 61, 29 Huse med 9 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse, V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 295 (1801: 140, 1840: 149, 1860: 178, 1890: 302), boede 1890 i 55 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 233 af Jordbrug, 30 af Industri, 19 af forsk. Dag- lejervirks. og 9 af deres Midler.
I Sognet Byen N.-O/ist'ld med Kirke og Skole. Mikkelborg og Ra'vbakke, Huse. Fyrkat Vandmølle.
N. -Onsild S., een Sognckommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 406. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra ro- mansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korets Mure ere senere omsatte fra Grunden. Skibet har fladt Loft, Koret Krydshvælving. Taarnet er opf.
Onsild Herred. — Sender-Onsild, Nerre-Onsild og Hvornum Sogne. 859
i gotisk Tid af Kvadre fra Skibets Vestgavl; dets everste Del er i ny Tid om- muret med smaa Mursten; paa Syddoren staar: 1710. Ved en Restaur. 1898 om- byggedes Skibets Sydside, hvorved Sporene af Syddøren forsvandt, et Vaabenhus mod S., af Granitkvadre og Mursten, nedbrødes, og Taarnrummet, før aabent mod V. med en stor Spidsbue, blev Forhal. Altertavle fra 1663 med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra omtr. s. Tid som Altertavlen. Klokke fra 14. Aarh., uden Indskr., med Aftryk af 4 Medailloner.
Ved Onsild Bro slog Kong Niels 1132 Erik Emune, som nær var bleven tagen til Fange, men reddedes af Bjørn Jærnside (Harald Kesjas Son) og Aage Christiernsen (Svend Aagesens Fader), der holdt Broen mod Fjenderne, indtil Erik havde naaet sine Skibe. Et Synsvidne fra 1490 over Onsild Bro siger, at den da nylig var sat i Stand. Traditionen henlægger Kampen 1132 til et Overgangssted over Onsild Aa, der udmunder omtr. 2000 Al. 0. for Olst Kirke, og som i sin oprindl. Skikkelse mulig er fra Oldtidens Slutn. Endnu ses Rester af den stensatte Vej ; den førte i en Bue over Aaen og Engene paa begge Sider og fortsatte sig i Hulveje. Et 500 F. 1. og 50 F. br. Stykke Jord med Rester af Vejen og 3-4 Hulveje er fredlyst Aar 1900. Paa dette Areal ligger en Gravhøj. — Paa Lokes Hede er der fredlyst en 225 F. lang Langhøj og 5 runde Gravhøje.
Hvornum Sogn omgives af Annekset Snæbum, Viborg Amt (Rinds og Nørlyng Hrd.) — fra hvilket det for en Del skilles ved Klejtriip Sø (se S. 678), hvoraf en Del hører til Sognet, og Skals Aa — , S.- og N.- Onsild Sogne samt Aalborg Amt (Hindsted og Gislum Hrd.). Kirken, mod S. V., ligger 1^4 Mil S. V. for Hobro. De for en Del højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. Nogen Skov (Trinderup Sk., Lille Mølle Krat). I den østl. Del gaar den østjydske Jærnbane.
Fladeindholdet 1896: 3658 Td. Ld., hvoraf 1261 besaaede (deraf med Rug 292, Byg 169, Havre 586, Boghvede 23, Spergel 8, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 41, Grøntf. 36, Kartofler 55, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 1062, Høslæt, Brak, Eng m. m. 579, Have 21, Skov 98, Moser 29, Kær og Fælleder 142, Hegn 4, Heder 398, Flyvesand m. v. 9, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 167 Heste, 883 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 851 Faar, 404 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 120 Td.; 38 Selv- ejergaarde med 100, 71 Huse med 19 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, V, 1901: 656 (1801: 218, 1840: 313, 1860: 411, 1890: 624), boede 1890 i 120 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 435 af Jordbrug, 95 af Industri, 5 af Handel, 47 af forsk. Daglejer virks., 18 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvornum (Hornum) med Kirke, Præstegd. og Skole; Brøndum med Skole. Hovedgaarden 7 rinder up har 18 Td. H., 570 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 70 Skov og Plantning, 70 Hede, Resten Ager; til Gaarden en Mølle. Brøndum og Lille Vandmøller.
Hvornum S., een Sognekommunc med Annekset, horer under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 403. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Trinderup.
Kirkeji bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V^ og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granilkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vin- duer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Nordd. t.Imur.). Hele Kirken er overhvælvet. Den blev restaur. indv. IS()7. Taarnet er at" Granitkvadre og store rede Mursten; Underrummet har Spidsbue ind til Skibet. Det store V^aabenhus bærer udv. Aarst. 1793. Altertavlen er et Maleri (Kopi af Leon. da Vinei: Nadve- ren). Granitdøbefont. Epitafium over Major Muderspaeh til Trinderup og Familie. — Paa Kirkegaardcn ligge begr. L. og J. Ring samt Vandborg (so ndfr.).
Trinderup tilhørte i første Halvdel af 15. .Aarh. Niels Gjed, som skodede den til Glcnstrup Kloster, hvorfra den med dets øvrige Ejendomme kom til Mariager Kl. og efter Reformat. til Kronen, der formodentlig solgte den til Otte Nielsen .Munk til Gjesinggd. Senere Ejere vare Poul Stigsen Hvide 1535, dennes Halvbroder
860
Randeis Amt.
Henrik Krag, med hvis Datter Maren K. T. forst kom til Bagge Griis og efter hans Dod til hendes 2. Husbond Niels Fredberg, der 1642 skrev sig til T. Hendes Son Palle Griis solgte 1656 T. til Erik Grubbe, hvis bekendte Datter Marie G. bragte den til sin anden Ægtefælle Palle Dyre, der 1700 solgte den (13 Td. H.) til For- valter paa Mariager Kl. Fr. Olufsen, f 1715, hvis Enke Mette Sorensdatter 1730 solgte den for bOOO Rd. til Kapt. Fr. v. Muderspach, f 1745 som Major; den ejedes saa af hans Enke Fru Anne Helvig Marsvin, f 1763, hvorefter Sønnen Kapt. C. Chr. V. M. (t 1787) 1764 overtog T. (14, 25 og 141 Td. H.) for 14,000 Rd. Enken Mette Marie Bachmann solgte 1787 T. (i alt 140 Td. H.) til Laurs Ring, f 1793, hvis Enke Margr. Lauridsdatter dede 1798, hvorefter deres Sen J. R. (f 1837) overtog T. (14,43 og 139 Td. H.) for 29,000 Rd. Derefter købtes den (med 130 Td. H. Bøndergods m. m.) for 20,000 Rd. af M. P. Vandborg, f 1859, efter hvis Enkes Død 1881 den (uden Gods) for 100,000 Kr. gik over til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Landstingsm. H. C. D. la Cour. — Hovedbygningen, 2 Fløje i 1 Stokv., af Grundmur, er opf. 1861.
I Hvornum har boet Adel, thi 1394 nævnes Niels Pedersen i H. og 1424 Jes Poulsen i H. — Just Ibsen i Brøndumdal nævnes 1492.
Ved Brøndum er der fredlyst 1 Gravhøj, ved Hvornum 1 Runddysse samt 4
Gravhøje, deribl. de 3
Snæbum Sogn,
det mindste i Her- redet og Anneks til Hvornum, omgives af dette samt Aal- borg Amt (Gislum Hrd.) og Viborg Amt (Rinds Hrd.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger IV4 Mil V. for Hobro. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmul- dede. Ved Nordøstgrænsen løber Simested Aa.
Fladeindholdet 1896: 16l5Td. Ld., hvoraf 550 besaaede (deraf med Rug 130, Byg 76, Havre 247, Boghvede 8, Spergel 30, Blandsæd til Modenhed 10, Grontf. 14, Kartofler 25, andre Rodfr. 9), Afgræsn. 520, Høslæt, Brak, Eng m. m. 170, Have 6, Skov 15, Moser 16, Kær og Fælleder 5, Heder 305, Veje og Byggegr. 25 Td. Krea- turhold 1898: 69 Heste, 374 Stkr. Hornkvæg (deraf 172 Koer), 467 Faar, 165 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 40 Td. ; 11 Selvejergaarde med 30, 30 Huse med 10 Td. Hrtk. Befolkningen, Va 1901: 189 (1801: 70, 1840: 85, 1860: 119, 1890: 195), boede 1890 i 36 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 167 af Jordbr., 8 af Industri, 5 af Handel, og 11 af deres Midler.
I Sognet Byen Sjurhum (1472: Snebung), omkring en lille So, med Kirke og Skole. Gaarden Østcr-Giuideslrui).
Snæbum S., een Sognekommune med Hovedsognct, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 404. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den lille Kirke bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor cre oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. .Senere cre .Murene nedtagnc indtil et Par Skifter over Soklen og paany opf. af Mursten ograaKamp. .Syddøren er bevaret, Nordd. tilmuret. Taarnet,hvis IJnderrum ikke er i Forbindelse med Skibet, og Vaabcnha^^et ere af (iranitkvadre og Mursten. Kirken
3^^:,^'^<i;tiÅ^-^^.^-^':^:£±ii:T'^h$Ciit
1
'vi^^^\j^vi?Å:--,rtataW&aaS^
Jættestue paa Snæbum Mark.
Onsild Herred. — Hvornum og Snæbum Sogne.
861
har fladt Loft. Altertavle med to Malerier. Romansk Granitdebefont. Udsk. Præ- dikestol med Henrik Krags Navn.
Ved Snæbum er der fredlyst 10 anselige G r av h eje samt en 24 Fod hoj Grav- høj, der indeslutter to ualmindelig smukke og velbevarede, imponerende Jættestuer (den nordlige Stues Kammer er 123/^ F. langt og indtil 5V2 F. hejt, den sydliges IP/3 F. langt og indtil 6^2 F. hejt, Gangene henh. 17^/2 og 24 F. lange). Jætte- stuerne synes kun at have været benyttede en kort Tid i Stenalderen, idet de ved Nationalmus. Undersogelser 1895 og 1896 viste sig omtr. jordfri og med kun faa Skeletter og Oldsager.
Gjerlev Herred.
Sogne:
Vindblæs, S. 862. — Udbyneder, S. Såj. — Kasthjærg, S. 866. — Dalbyneder,
S, 868. — Dalby over, S. 868. — Raaby, S. 86g. — Sødring, S. 870. — 0.- Tørslev^
5. 872. — Gjerlev, S. 872. — Enslev, S. 87 j. - Kjærby, S. 874.
jerlev Herred, det nordøstligste i Amtet og den yderste Del af Halv- øen mellem Mariager- og Randers Fjord, begrænses mod V. af Ons- ild Hrd., fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa, mod S. V. af Nør- hald Hrd., i øvrigt mod S. 0., 0. og N. af Randers Fjord, Kattegat . og Mariager Fjord. Fra V. til 0. er der højest omtr. 2, fra N. til S. 2V4 Mil. Overfladen er i det hele lavtliggende og temmelig j'ævn, særlig ved Kastbjærg Aa og mod 0. ved Kattegat, hvor der er store Eng- og Kærstrækninger; i Midten er der højere, mod N. V. hæver Loddenhoj sig til 200 F., 63 M. ; Jorderne ere for en stor Del lerede og muldede, enkelte Steder sandede. M. H. t. Frugtbarheden svarer det til Amtets Gnmst. (efter Matr. 16 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 34,940 Td. Ld. (3,50 D ^^il, 193,^ D I^'m.), Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2174 Td., Folketallet V2 1^01 : 7618 (1801: 3642, 1840: 4599, 1860: 5707, 1890: 7053). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Onsild og Norhald Herreder, i verdsl. Hens. horer det under Onsild-Gjcricv Hrdr.*s Jurisdiktion samt Amtets 2. Forligs-
■iJM
4'ioo-
862 Randers Amt.
kreds (Vindblæs, Udbyneder, Kastbjærg, Dalbyover og Kjærby S.) og 3. Forligskreds (de ovrige S.).
Gjerlev Hrd., i Vald. Jrdb. Herlefhæreth (!), hørte i Middelalderen lil Ommersyssel, fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Der er i Herredet talt henved 400 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf 8 Lang- og Runddysser og omtr. 10 Stenalders Heje med store Gravkister, Resten Rundhøje), men over ^/s er nu slojfet eller mere eller mindre forstyrret; ^\y 1901 vare 56^2 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Vindblæs (omtr. 105), Ø.-Torslev (75), Udby- neder (50) og Gjerlev (42). Langs Fjorden findes flere Køkkenmøddinger.
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i G. Hrd., af F. Uldall, 1875—76.
Vindblæs Sogn, Anneks til Falslev, Onsild Hrd., omgives af Udbyneder og Kastbjærg Sogne, Onsild Hrd. (Sem og Falslev S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa, og Mariager Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^4 Mil 0. N. 0. for Mariager. De i Midten og mod S. noget højtliggende, bakkede Jorder (Loddenhoj, 200 F., 63 M.) ere dels lerblandede, dels sandmuldede, sandede og skarpsandede, med en Del Eng, især mod S. Nogen Skov (Havkjær, Ajstrup Krat). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4744 Td. Ld., hvoraf 1748 besaaede (deraf med Rug 380, Byg 273, Havre 685, Boghvede 11, Spergel 15, Blandsæd til Modenh. 37, Grøntf. 205, Kartofler 116, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 1185, Høslæt, Brak, Eng m. m. 851, Have 27, Skov 144, Moser 41, Kær og Fælleder 99, Heder 541, Flyvesand m. v. 17, Veje og Byggegr. 87 Td. Kreatur hold 1898: 233 Heste, 878 Stkr. Hornkv. (deraf 538 Køer), 1320 Faar, 490 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 206 Td.; 54 Selvejergde. med 173, 116 Huse med 31 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 957 (1801: 470, 1840: 628, 1860: 814, 1890: 888), boede 1890 i 183 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 644 af Jordbrug, 123 af Industri, 12 af Handel, 3 af Skibsfart, 21 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Vindblæs Kirke ^ ved Landevejen, med Skole og Byerne: Norup med Andelsmejeri og Jærnbanest.; Haderup; Z;'j/r/^/ med Skole; Ajstrup \ Nebstrup med Teglværk og Jærnbanehpl. Hadsundhuse (Sondre H.) med Kro, Færgeoverfart til Hadsund, Endestation for Randers-Hadsund Banen og Telegrafst. Lundskoi\ Huse. Åajnølle^ Kridtslemmeri og Jærnbanehpl. Gaarden Kragelund har 12 Td. H., 138 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 2 Have og Skov, 30 opdyrket Hede (i Sem S.), Resten Ager. Rcevsbækgd. med Teglv.
Vindblæs S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Onsild- Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 417. Lægd. Kirken tilhorer Hartkornsejerne.
Den hojth'ggcnde, hoje Kirke bestaar af Skib og Kor, hojt Taarn (brugt som Sømærke) mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Hvælvinger, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa profileret Sokkel. Begge Dore og en Dør i Korets Sydside ere bevarede (N'ordd. og Kordorcn tilmur.) Portalerne bære mær- kelige indhuggede Fremstillinger (Thor med Midgaardsormen, den sidste paa Sok- kelen, Lammet med Korset, Kundskabens Træ, Lindorme og Lover m. m.; se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 273;. Taarn og Vaabcnhus ere fra åen senere Middelalder, af Mursten. Kirken er restaur. 1886 og flg. Aar. Altertavle fra 1747 i Rokokostil. Koinansk Granitdobcfont. Prædikestol i Renæssancestil.
Gjerlev Herred. — Vindblæs og Udbyneder Sogne.
863
T^M^
m^^'\ f^^m>^p^jf^^$^:^: fi^.^m^é^ø'^!ii^i:] n^,^^
■ . - •^1 &^- /^',-- \
Kragelund tillige med Aamølle og en Gaard i Haderup tilhørte i Beg. af 14. Aarh. Hr. Jep Flæp, Kongens Marsk, og bleve 1328 tildomte Hr. Peder Vendelbo. Siden berettes, at K. var pantsat til Axel Jepsen (Thott) og 1447 (!) blev indløst af Niels Andersen (Munk) til Visborg; Axel Jepsens Enke ægtede Hr. Brock (!), som forbrød K. til Kongen, som saa 1448 (!) gav Gaarden til Tyge Jensen (Seefeld). Sikrere er det, at Hr. Axel Lagesen (Brock) 1494 solgte Gaarden til Oluf Friis, efter hvem den gik i Arv til hans Søstersøn Laurids Munk, der 1533 indværgede den med Lovhævd. Hans Sønner Chrf. og Jesper M. trættedes 1552 om den med Ene- vold Jensen (Seefeld), men den blev tildømt Chrf. Munk. 1688 skødede Kirsten Hansdatter, si. Licentiat Nicolaus Brobergs, til Jmfr. Frederikke Ane Pentz den af hendes Broder og Svoger Daniel Kailou sidst beboede Bondegaard K., hvilken (10 32 og 18 Td. H.) Jmfr. Pentz 1697, da Enke efter Amtmd. Ove Lange til Falken- Steen, solgte til Hans Hansen Guldager, som 1702 afhændede den (8 Td. H.) til Assessor Bent Winter paa Visborggd., hvis Arvinger 1718 skøde- de den med Tiender (8 og 19 Td. H.) og Gods til Præsten i Ud- byneder Hr. Peter Chr. Piper. Denne solgte 1721 K. (i alt 32 Td. H.) for 1700 Rd. i 8 Skillings Stykker og 40 Rd. i danske Kr. til Niels Pedersen paa Neragergd., f 1735, hvis Enke Maren Pe- dersd. 1736 ægtede Jørgen Hornbech, som 1741 solgte den til Hr. Jokum Klog, Præst i Vindblæs, der 1749 afhændede den (5, ialt 29 Td. H.) til sin Em- bedsbroderiBrøndum, Hr. Hans Rosenkilde, t 1758.
Om Hadsund Told- sted se under Hobro S. 825. — En Jærn- bane bro over Fjor- den til Forbindelse af de to Hadsundbaner skal ifl. Finansloven 1900-1 opføres af Sta- ten med Tilskud fra Randers og Aalborg Amter samt Jærnbanerne (anslaaet til omtr. 450,000 Kr.).
I Sognet er der fredlyst 34^^ Oldtidsmonumcnter: ved Ajstrup en Gruppe af 9 Gravhøje samt 8 Hoje {d^nbL Hane h^f) og en stenomsat Langhøj; ved Haderup 6 Høje; ved Lystrup Vl^ Hoje; ved Nebstrup 4 og ved Norup 2 Hoje samt en 170 F. lang Langhøj med enkelte Randsten. Paa den flade Forstrand langs Fjorden er der truffet flere Kokkenmøddinger, deribl. ved .-Kamolle (undersøgt af Nationalmus.), Hadsundhuse og Rævsbækgd.
Sognet var fra 1630 henlagt til det residerende Kapellani i .Mariager, indtil det ved Reskr. »'/^ 1742 blev et eget Pastorat; »/j 1873 blev det Anneks til Falslev.
V. ■_^L,,,«Th*>i.!t£ltl.Jt'/.t.5Lj..' ,.'-„', ^-- ; - — -J.
my^m^
H l<?oo
Portal paa Vindblæs Kirkes Kors Sydside.
Udbyneder Sogn, det storste i Herredet, omgives af Vindblæs, Annekset Kastbjærg, Dalbyover, Dalbynedcr og Sodring Sogne samt Kattegat og Mariager Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil 0. for Mariager. De noget hojtliggende og bakkede, kun i den ostl. Del lavtliggende og jævne
864 Randers Amt.
Jorder ere afvekslende muldsandede, sandede og lerblandcde, med store Eng- og Kærstrækninger langs Kattegat, hvorfra flere Vige skære ind og danne Øer og Halvøer {Pkitcnie^ Saltholmen) ; mod S. 0. nogen Hede. En Del Skov (Skovshoved, Overgaard Sk., Mollekrat). Nogle ubeboede Smaaøer — Træ- skjelbakkehohn , Pie lien ^ Hesseltørre^ Mej I pi el — i Indløbet til Mariager Fjord hore til Sognet. Mod S. V. i Sognet ligger Udbyover Sø, omtr. 40 Td. Ld. Gennem den sydl. Del gaar Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 8084 Td. Ld., hvoraf 2133 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 479, Byg 403, Havre 840, Bælgsæd 4, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 206, Grentf. 31, Kartofler 63, andre Rodfr. 97), Afgræsn. 697, Hoslæt. Brak, Eng m. m. 2236, Have 75, Skov 317, Moser 50. Kær og Fælleder 2033, Heder 335, Veje og Byggegr. 119, Vandareal m. m. 89 Td. Kreaturhold 1898: 410 Heste, 1952 Stkr. Hornkvæg (deraf 992 Koer), 2082 Faar, 746 Svin og 52 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 410 Td.; 56 Selvejergaarde med 378, 126 Huse med 31 Td. Hrtk. og 21 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1^01: 1498 (1801: 655, 1840: 767, 1860: 1042, 1890: 1397), boede 1890 i 246 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 73 levede af immat. Virksomh., 893 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 192 af Industri, 56 af Handel, 122 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Udbyneder med Kirke, Præstegd., Skole, Hospital (opr. 157 7 af Rigsr. Jørgen Lykke til Overgd., med et Hus til 6 fattige, der aarl. hver faar 18 Skp. Rug, 18 Skp. Byg og 12 Kr. m. m., alt af Overgd.), Andelsmejeri (Haastoft), Købmandshdl. og Telefonst. ; Bjerre \ Klallrvp\ Udbyover \ Havndal^ en i de sidste 20 Aar om Stationen op- staaet By, med offtl. Politiret for Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdikt., Spare- kasse for Udbyneder-Kastbjærg Komm. (opr. 1871; ^^3 1899 var Spar. Tilgodeh. 141,817 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5973 Kr., Antal af Konti 849), Haandværkere, Farveri, Uldspinderi, Maltgøreri, Teglv., Andelsmejeri, Købmandshdl., Gæstgiveri, Afholdshotel, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Skole mellem Havndal og Udbyover. Udbyneder kjær, Madsdige, Heslehave, Gildehøj og Veslerskovmark, Huse. Hovedgaar- den Overgaard med Gaarden Arensborg, under Fideikommisgodset Overgd., har 99V4 Td. H., 1978 Td. Ld., hvoraf 250 Eng, 240 Skov, 38 Gaardspl. og Have, 609 Oredrev og Kær, 85 Kanaler og Vejler, 32 Inddæmning og Enge, Resten Ager; Gaarden JiiUaneholm , hgeledes under Fideikommis- godset, har 53/g Td H., 228 Td. Ld.*)- Gaarden Charlollendal hd.v 33 Td. H., omtr. 600 Td. Ld., hvoraf 250 Ager, 100 Eng, 15 Have og Planlage, Resten Græsningsjord. Fuglsøgaard har omtr. 25 Td. H., 407 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 40 Græsning, 34 Skov, 7 Veje og Sø, 6 til nogle Huse, Resten Ager. Vellinggaard (11 Td. H.). Overgaards Mølle.
Udbyneder S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild- Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 418. Lægd. Kirken tilhører Besidderen af Fideikommisg. Overgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Opgang til Herskabsstolen, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod N. Den ældste Del, Skibets ostl. og Korets vestl. Del, er fra romansk Tid af rode Munkesten, Eet Vindue, Skibets to Dore og en Dor i Korets Nordmur ere bevarede (tilmur.). Senere forlængedes Skib og Kor, og Taarn og Vaabcnhus opfortes, alt af Munkesten; samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib
•) Til Fidfikomtntsf;o<Uet Ozcrgaard^ der omfatter v4-c ovcnn. Gaarde, horer lait 140'/^ Td. Hrtk., hvoral fri Jord IO31/,. Hondertjods 1, Kirke- o;; KonKCticndc 30; i l'-ankakticr 3200, 1 Fidcikom- mkkapitaicr 25,500 Kr. Jordtilliggendet ud^'or rX)6Td.Ld. foruden omtr. 240 Td. Ld. Skov.
Gjerlev Herred. — Udbyneder Sogn.
865
og Kor. Det hvælv. Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Altertavle i Renæssance- stil fra 1666, med rige Udskæringer. Dobefont af Træ (den romanske Granitfont, med Dyrcfigurer, er i Nationalmus.). Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Ligsten over Rigsr. Jergen Lykke, f 1583, Hustru Beate Brahe og 3 Senner; Epitafium over den ene af disse, Chr., opsat 1585. Under Koret Gravhvælving med Lig af Famili- erne Lykke og Arenstorff. I Skibet Begravelse for Præsterne. Series pastorum. Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh. Paa Hvælvingerne Kalkmalerier fra omtr. 1450-1500 (rest. 1898 af E. Rothe). Taarnets Tømmerværk brændte «/s 1892 ved en stor Brand i Byen, som edelagde Skolen, Hospitalet, 11 Gaarde og 14 Huse. Overgaard ejedes 1547 af Rigsr. Jorgen Lykke, som 1545 af Kronen havde tilbyttet sig 12 Gde. og 2 Bol i Udbyneder Sogn, af hvilke han nedlagde de 5 Gde. og deraf oprettede O. Efter hans Død 1583 fulgte hans Søn Rigsr. Henrik L., f 1611, hans Sønner Jørgen L. (f ugift 1616) og Chr. L. (f 1619), deres Broder Frants L. (f 1655), dennes Søn den bekendte Kai L. (f 1699?), hvis Søster Chri- stence bragte O. til sin Mand Oberst Frands Brockenhuus til Sebberkl. og efter
"^^^S?S^Si- _,^^
Overgaard.
hans Død 1660 solgte Gaard og Gods 1661 til Rentem. Chrf. Gabel, der s. A. skødede den til Oberst Fr. v. Arenstorff til Rosenau (f 1689), der ægtede Christence Lykke. Hans 2. Hustru Augusta Elisab. Rumohr arvede den og overdrog den (114, 70 og Gods) for 49,æO Rd. til Stedsønnen Etatsr. Fr. v. Arenstorff (f 1731), der arvedes af Enken Marie Antoinette Liliencron, som paa Grund af store Godskøb nær havde spillet Fallit (f 1739). Dernæst fulgte Sonnen Konfcrensr. og Landsdom. Fr, V. A., der 1743 paa Skiftet efter Faderen overtog O. for 53,500 Rd. og afbe- talte Gælden ved at sælge af Godset (f 1762), hans Enke Ollegaard Sophie Ide Rantzau (til 1775), deres Son Etatsr. Fr. Chr. v. A. (f 1793). der overtog O. (115, 72 og 477 Td. H.) 1772, hans Son Major og Kmhr. Fr. v. A. (f 1844), der paa Skiftet 1798 overtog O. for 127,500 Rd., 1799 solgte Gaard og Gods, men snart efter købte det tilbage, senere afhændede næsten hele Bøndergodset, 1805 byggede Arensborg (af Materialet fra ostlige Sidefioj) i Stedet for det nedrevne FæTge- hus, 1807 Overgaards 2[alle, ligeledes Gaarden Charlottendal, og 1835 oprettede O. til Fideikommisgods; hans Enke Joh. Marie Charl. Jermiin fik kgl. Tilladelse til at afhænde Resten af Bøndergodset; efter Sønnen, cand. jur. Johs. Fr. v. A.'s Død 1873 gik O. over til dennes Son, den nuv. Besidder, Hofjægcrm. Fr. v. A. —
Trap; Danmark. 3. Ud^'. IV. 55
866 Randers Amt.
Hovedbygningen, smukt beliggende ved Fjorden, omgiven af Skov, er vistnok opf. 1545 47 og bestod oprindl. af 3 Flojc af Grundmur med 2 anselige Taarne, medens Borggaarden paa den 4. Side var lukket af murede Piller med Stakitværk imellem. Vestre Sidefloj nedreves 1730-32, estre Sidefloj i Beg. af 19. Aarh.; nu staar kun Hovedflojen, med to nyere Sidefløje, alle i 2 Stokv., samt inde i Gaarden ved Hovedflojen et rundt Taarn med Aarst. 1730 og kobbertækket Spir (124 F.); i Taarnet en Vindeltrappe, der forer op til Værelserne.
Fuglsøgaard var 1661 en til Overgd. hørende By Fuglsø, men 1775 en Avls- gaard (28, 3, 3 og 21 Td. H.); Fr. v. Arenstorff solgte den (29, 18 og 51 Td. H.) 1801 for 20,000 Rd. til Forpagteren paa F., Lieutn. P. Poulsen, der opførte Gaar- dens Bygning til Dels af Materiale fra den ene Sidefløj og det ene Taarn paa Over- gaard, hvilke han ogsaa havde købt.
Klattrup var tidligere et eget Sogn, nævnt 1477 og 1549, med Byerne Oster- skov og Vesterskov ; af Klattrup Kirke, der har ligget 0. for Byen, skal der endnu have været Spor i 19. Aarh. Ogsaa Udbyover har været et eget Sogn, nævnt 1524 og 1549, med en egen Kirke.
Ved Udbyover er der fredlyst 4 Gravhøje og en lille Langdysse. — I Udby- neder er der en fordum hellig Kilde, Stenkilden.
Kastbjærg Sogn, Anneks til Udbyneder, omgives af dette, Dalbyover og Enslev Sogne, Onsild Hrd. (Sem S.) og Vindblæs Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1^2 ^i^ ^- ^^J* Mariager. De noget højtlig- gende, til Dels bakkede Jorder (Aalbakke, 136 F., 43 M.) ere sandede og sandmuldede; en Del Eng. I den vestl. Del løber Kastbjærg Aa (Kjærby Aa). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers- Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 2781 Td. Ld., hvoraf 1011 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 166, Havre 465, Blands. til Modenh. 56, Grontf. 17, Kartofler 31, andre Rodfr. 72), Afgræsn. 489, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have 23, Skov 32, ube- vokset 19, Moser 56, Kær og Fælleder 283, Heder 156, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 191 Heste, 770 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 928 Faar, 377 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 184 Td.; 28 Selvejergaarde med 170, 51 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1^01: 515 (1801: 251, 1840: 322, 1860:402, 1890: 458), boede 1890 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 297 af Jordbrug, 64 af Industri, 6 af Handel, 59 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kastbjærg (gml. Form: Kasbjærg) med Kirke, Skole og Vandmølle; Øster-Kondrup. Hovedgaarden Triidsholm har 34 Td. A. og E. Hrtk. og V4 Td. Skovsk., 914 Td. Ld., hvoraf omtr. 300 Ager, 250 Eng og Kjær, 60 Skov (Havkjær i Vindblæs S.), 27 5 indtaget til Plan- tage, Resten Gaardspl., Have og Oredrev; nogle Lejehuse; stort Tørveskær.
Kastbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt ^. Udskrivningskr.' 416. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vin- duer og begge Dore ere bevarede (Vinduer og Nordd. tilmur.). Taarnet, hvis Under- rum har fladt Loft, er opf. af Kvadre og Munkesten i gotisk Tid, samtidig med at Skib og Kor fik Hvælvinger. Vaabenhusct, af smaa Mursten, er fru nyeste Tid. Altertavle fra 1599. Døbefont, af Træ, og Prædikestol i Renæssancestil, fra 1655. Gotisk Alterkalk fra St. Jacobs Kirke i Viborg. Over Korbuen Adelsvaaben med Navnene Jacob Høg, YvM Elisab. .Maltcsdatter og Fru Marine Bryske samt Aarst, 1604. I Koret Ligsten (med n.'usten Icgernsstorc Portrætfig.) over ovcnn. Jacob Ilog, f 1610, og hans 1. Hustru Elisab. Maltcsdatter, f 16UJ. Under Koret en lukket Begravelse. I Skibet Epitafium over E*rovst Villads Nielsen, f 1681, og Hustru; han er begr. i Udbyneder Kirke; Kirkeejeren salte sig imod, at Epitiifict opsattos der.
Gjerlev Herred. — Udbyneder og Kastbjærg Sogne.
867
Trudsholm nævnes 1381, da Mogens Jensen overgav Gaard og Gods til Hr. Christiern Vendelbo, for at denne skulde udløse ham og hans Stalbrødre af det Fangenskab, hvori de vare, at beholde, til Hr. Vendelbo var fyldestgjort derfor. 1387 fremviste Hr. Chr. Vendelbo sine Brevskaber paa T. paa Landstinget i Viborg, hvor ingen gjorde Indsigelse mod hans Ret (Suhm, Hist., XIV. S. 179.). Senere ejedes T. af Rigsmarsk Otte Krumpen, der formodentlig har arvet den efter sin Fader Jørgen Pedersen K., g. m. Ellen Thott. Efter Hr. Ottes Dod 1569 kom T. til hans Søsters Sønnesøn Jacob Hog (f 1610) og dennes Søn Just H., hvis Enke Anne Rantzau 1623 solgte T. til Landsdom. Niels Krag (f 1650); dernæst til dennes Søn Landsdom. Kjeld. K. (f 1673), hvis Enke Fru Sophie Krabbe 1693 solgte T. (307 Td. H.) til Otte Marsvin til Aalegd. (f 1725), hvem hun ægtede. Efter hendes Død ægtede Otte Marsvin Fru Helene Marie Hovenbek til Palsgd. Enken fik udlagt T. (66, 26 og 343 Td. H.), men døde kort efter; derpaa fulgte Sønnen Etatsr., Landsdom. Peder M. (f barnløs 1758), og hans Enke Regitse Sophie Reedtz testamenterede ved sin Død 1760 Gaard og Gods til sin Slægtning Frk. Hedvig Margr. v. Råben, der ægtede Kmhr. og Major Erik Rosenkrantz Baron Holck til Holckenhavn, hvem hun
XTH <«)»»
Trudsholm (se ogsaa Vignetten S. 861).
overlevede til 1791. Deres Datter Sophia Dorothea Holck bragte T. til sin Mand Tycho v. Arenstorff, som 1804 solgte den til Kapt. Niels Secher (56, 61 og 306 Td. H.) for 95,000 Rd.; han overdrog den (55, 61 og 210 Td. H.) s. A. for 108,085 Rd. til sin Svoger Provst Ole Ankersen Secher, der 1807 solgte den til Peder Mørch Secher. Senere har den været ejet af Neergaard, G. H. Koch (f 1871), Sønnen E. Koch og Johansen, hvorefter den ved Tvangsauktion 1885 købtes for 141,500 Kr. (deri Dalbyovcr Kirke) af den nuv. Ejer J. Schwensen. — Hovedbygningen, omgiven af Grave, bestaar af en Hovedtløj i to Stokv. med Kælder (under Ind- kørselsporten er den hvælv.), af rode Munkesten (3 F. tykke Mure) paa hoj Kampe- stenssokkel, samt to Sidefløje, i 1 Stokv. Over Indgangsporten paa Hovcdflojen staar Aarst. 1654 og Kragernes og Hogcrnes Vaabn. (i Havestuen er der et Maleri paa Træ med Jac. Høgs og Elisab. Maltesdatter Sehesteds , seksten Aner"). Side- fløjene ere opf. senpre, den ene vistnok af Etatsr. Peder Marsvin, der foretog store Ombygninger. Inde i Gaarden har der tilhojre for Porten staaet et Taarn. Paa den nuv. Gaards Plads har der for staaet en af Otte Krumpen opf. Bygning — en gml. Beretn. siger, at han kaldte „Lindholm*" Trudsholm efter sin Frue (Drude Krummedige) — ; men før den Tid har Borgen ligget en Fjerdingvej N. O. for den nuv., hvor man endnu ser det gamle Fo/c/.f/c't/, bestaaende af flere atlang-firkantede Forhøjnin-
55*
868 . Randers Amt.
ger, omgivne af Grave og Volde og vistnok i ældre Tid hver omflydte af Vand ; paa den hojeste af Forliojningcrne, længst mod N., har den egentlige Borg ligget; her er fundet Rester af Murværk; i en Synsforretn. af 1521 omtales Trudsholm som en ede Gaard, der har været omgiven af Grave, Volde og Dæmninger. (Se Saml. til j. Hist. IX S. 1 flg. ; paa T. opbevares et Kort fra 1800 over Gaarden).
I Sognet har ogsaa ligget Hovedgaarden Skjøtterup (Skytfrup), hvortil Jørgen Krumpen skrev sig 1475, hans Enke Anne Roscnkrantz 1506 og Sonnen Otte Krumpen 1556. Jorgen Krumpen lod genopføre Kasthjærg Mølle (nævnt under Vald. Atterdag), der var bleven ode for Jep Axelsens Forsømmelses Skyld, eller (som andetsteds berettet) fordi Bisp Jens Iversen (Lange) lagde den øde for ham.
Ved Kastbjerg er der fredlyst de to anselige Galgehøje og Møgelhøj (18 F. høj), paa Trudsholms Marker Venskahshøj og Lohnhøj (20 F. høj).
Dalbyneder Sogn omgives af Annekset Dalbyover, Udbyneder, Sødring og Raaby Sogne. Kirken, mod V., ligger henved 2 Mil 0. for Mariager. De højtliggende Jorder mod S. ere til Dels gode, muldede med Ler- eller Kalkunderlag; den store ostl. Del er Enge og Kær.
Fladeindholdet 1896: 1420Td. Ld.. hvoraf 497 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 100, Byg 106, Havre 210, Blandsæd til Modenhed 3, Grentf. 36, Kartofler 19, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 165, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 10, Skov 13, ubevokset 19, Moser 18, Kær og Fælleder 206, Veje og Byggegr. 25 Td. K re at ur hold 1898: 139 Heste, 531 Stkr. Hornkvæg (deraf 264 Køer), 564 Faar, 218 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 100 Td.; 22 Selvejergaarde med 96, 26 Huse med 4 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 387 (1801: 203, 1840: 247, 1860: 287, 1890: 327), boede 1890 i 53 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksom- hed, 220 af Jordbr., 37 af Industri, 5 af Handel, 3" af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dalbyneder^ smukt beliggende i en af Bakker om- given Dal, med Kirke, Præstegd., Skole, Højskole (opr. 1895) og For- samlingshus (opf. 1898); Binderup. Dalbynederkjær og Dalhyttederlund^ Ode. og Huse.
Dalbyneder S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild- Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 420. Lægd. Kirken tilhorer Fideikommisg. Overgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med senere Hvælvinger, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Flere Vinduer og begge Døre (Sydd. og Vinduer tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten, med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet, samt Vaabcnhuset, af Mursten, i hvis ene Mur et Vievandskar af Granit er indsat. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Christus og en Synder). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Under Koret er begr. Præsten Joh. Jensen, f 1653, og Hustru; den smukke Ligsten er indsat i Kormuren. 1 Taarnet Epitafium over Forpagter paa Demstrup Otto Galthcn, f 1733, Ellen G., f 1735, og Peder G., f 1731 (begr. under Taarnets Gulv). Series pastorum for Udbyneder, Dalbyneder, Tørslev, Gjerlev og Vindblæs Sogne.
Jens Pelé i Binderup nævnes 1416. Mulig ogsaa Adelsslægten Binderup eller Benderup (jfr. Kvottrup, Tustrup osv.) har sin Herkomst og sit Navn fra denne By.
Dalbyover Sogn, Anneks til Dalbyneder, omgives af dette, Raaby, 0. -Torslev, Gjerlev, Enslev, Kastbjærg og Udbyneder Sogne. Kirken, mod N. 0., ligger 1^/4 Mil 0. S. 0. for Mariager. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende gode, muldrige Lerjorder, blandede med Sand, med Lcrundcrlag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Kanders til Hadsund og Kanders-Hadsund Banen.
Gjerlev Herred. — Kastbjærg, Dalbyneder, Dalbyover og Raaby Sogne. 869
Fladeindholdet 1896: 1833 Td. Ld., hvoraf 840 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 185, Byg 184, Havre 399, Blandsæd til Modenh. 9, Grentf. 24, Kartoner 9, andre Rodfrugter 24), Afgræsn. 530, Heslæt, Brak, Eng m. m. 387, Have 10, Moser 12, Kær og Fælleder 6, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreaturhold 1898: 202 Heste, 736 Stkr. Hornkv. (deraf 401 Keer), 789 Faar, 268 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 185 Td.; 36 Selvejergaarde med 175, 33 Huse med 10 Td. H. og 7 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1901: 436 (1801: 222, 1840: 250, 1860: 302, 1890: 420), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh. , 308 af Jordbr., 42 af Industri, 10 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dalbyover med Kirke og Lægebolig; Dalbyover Stationsby med Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Vinstrup med Skole og Forskole; Stangerum. En Gaard i Vinstrup har 12 Td. H., 118 Td. Ld. (14 i Raaby, 3 i Ø.-Tørslev S.), hvoraf 18 Eng, Resten Ager.
Dalbyover S. , een Sognekommune med Hovedsognet , hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 404. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Trudsholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Hvælvinger, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Syddøren er bevaret. Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet, er opf. samtidig med Kirkens Hvælvinger i den senere Middelalder af Granitkvadre og Munkesten; restaur. 1891. Vaabenhuset er i ny Tid opf. i ro- mansk Stil af røde Mursten paa Granitsokkel i Stedet for et ældre. Altertavle og Prædikestol i Rokokostil. Døbefont af Træ. Kirken er restaur. indvendig 1901. Taarnets Underrum har været Gravkapel for Etatsr. Peder Marsvin til Trudsholm, f 1758, og Hustru; deres Kister ere nu nedsatte under Taarnet. Epitafium over Degnen Niels Bach, f 1802, med Hustru. I Vaabenhuset staar en Runesten, fundet 1882 i Kirkegaardsdiget {Wimmer^ D. Runemindesm. II, S. 139).
I Stangerum nævnes 1469 en Væbner Lave Kjeldsen.
Ved Vinstrup er der fredlyst et fritstaaende Dyssekammer. — I Dalbyover har der været en hellig Kilde.
Dalbyover var Anneks til O. -Tørslev, indtil det 1763 (ifl. Reskr. af ^/^ 4759) blev Anneks tilVindblæs; Vi 1873 (Reskr. af ^»/^ 1872) blev det Anneks til Dalbyneder.
Raaby Sogn omgives af Annekset Sødring, Dalbyneder, Dalbyover og Ø.-Tørslev Sogne samt Randers Fjord. Kirken, noget vestl., ligger omtr. 2 Mil 0. S. 0. for Mariager. De mod V. noget højtliggende, temmelig bak- kede, mod 0. lavtliggende og jævne Jorder ere lerede, muldede og sandede, med Enge og Kær langs Fjorden.^ Til Sognet hører den lille 0 Odpold. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj; Nordvesthjornet berøres af Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 3603 Td. Ld., hvoraf 1063 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 235, Byg 245, Havre 482, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 5, Kartoner 34, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 799, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1309, Have 20, Skov 38, ubevokset 21, Moser 58, Kær og Fælleder 162, Heder 59, Veje og Byggegr. 70 Td. Krcaturhold 1898: 271 Heste, 1049 Stkr. Hornkvæg (deraf 577 Køer), 1199 Faar, 353 Svin og 39 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 238 Td.; 40 Selvejcrgaarde med 210, 102 Huse med 25 Td. Hrtk. og 8 jordlose Huse Befolkningen, »/a 1^1: ^^39 (1801: 367, 1840: 477, 1860: 6r)2, 1890: 821), boede 1890 i 170 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 34 levede af immat. Virksomhed, 382 af Jordbr., 27 af Fisken, 169 af Industri, 24 af Handel, 2 af Skibstart, 106 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Raaby ^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (paa Raaby Mark; opr. 1881, PI. for 20 Lemmer),
870 Randers Amt.
Sparekasse (opr. 1872; ^Va 1899 var Spar. Tilgodeh. 164,944 Kr., Rentef. 4 pCt., Rcservef. 7338 Kr., Antal af Konti 499) og Kobmandshdl. ; største Delen af Knejstcd^ ved Landevejen (Resten i Ø.-Torslev S.). En Del af Udbyhøj Vasehuse med Anlægsbro og Vinterhavn (se S. 812), Færgested med Overfart til sondre Side af Fjorden, Toldassistent- og Telegrafstation. Kjærhuse\ Demstrtip Huse. Hovedgaarden Denistrup har 35 Td. H., 620 Td. Ld., hvoraf omtr. 200 Eng, 100 under Plantning, Resten Ager; 3 Huse. Devistrup Mølle,
Raaby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 422. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Flere Vin- duer (tilmur.) og den med Sejler og figurlige Fremstillinger prydede Norddør ere bevarede. I den senere Middelalder fik Kirken Hvælvinger. Samtidig opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har. Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og store røde Mursten, og Vaabenhuset, af afvekslende Bælter af rode og gule Munke- sten. Paa Skibets Sydside har tidligere været en Tilbygning; Grundstenene ses endnu. Anselig udskaaren Altertavle i Barokstil fra 1655 (rest. 1893). Alterstager fra 1616. Romansk Granitdobefont. Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. I Taarnet Begravelse for Præsten Christen Lauridsen, f 1779, med Hustru, samt Epitafium over dem. Over Korbuen et sent-gotisk Krucifiks. |Klokke, uden Indskr., fra 14. Aarh. I Vaabenhusets og Trappetaarnets Mure sidde to romanske Ligsten.
Denistrup ejedes af Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) til Tim, hans Søn Erik Eriksen til Fogelvik (f 1477), dennes Søn Abraham Eriksen G. (f 1520), der solgte D. til Hr, Peder Lykke til Hverringe m. m. (f 1535), hvis Datter Anne bragte den til sine Mænd Rigsr. Anders Bille til Søgd. og Rigsmarsk Otte Krumpen; senere af Rigsadmiral Peder Munk til Estvadgd. og Sødringholm, med hvilken sidste D. længe var forenet, fra 1674 hørende under det 1742 nedlagte Grevskab Løvenholm. Dens Hrtk. var 1738 78 og tilligg. Gods 420 Td. 1742 blev D. (78Td.H.) med Sødring- holm (29,. med Tiender 42 og Gods 491 Td. H.) solgt til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldt, der 1772 solgte D. (78, 31 og 339 Td. H.) til Kammerr. Matth. Secher, som ogsaa ejede Sedringholm og 1790 solgte D. (56 Td. H.) for 9000 Rd. til For- valter N. Bach; denne solgte den 1804 for 25,000 Rd. til Forpagter paa Estrup O. Esmarch. Senere har den været ejet af Forvalter Jespersen, A. Berg til Sodring- holm, Sønnen J. M. Berg, G. Borup, C. Chr. Bloch, Berthelsen og Vildau, derpaa af Grosserer Alfred Hage, der købte den for 120,000 Rd., senere bl. a. af S. Olsen, efter hvem „De Spanjerske Legater" overtog den 1900 for 125,000 Kr. — Hovedbygningen er af Grundmur i 1 Stokv. med Kvist; Hovedfløjen er om- bygget 1865 af Hage; en Sidefløj, af Grundmur, er opf. \^K)0, en anden er af .Bin- dingsværk. Da den ældre Gaard, som har været omgiven af Grave, var forfalden, lod ovenn. Steenfeldt en ny opføre af Bindingsværk.
I Raahy (Rogby) har ligget en større Sædegaard, thi 1428 nævnes Mikkel Nielsen i R. og 1477 Iver Jepsen og Mikkel Jepsen i R.
Fru Anne Lykke Pedersdatter, Enke efter Otte Krumpen, oprettede i Raaby for 4 fattige ved Demstrup et Hospital, hvortil hun lagde 2 Gaarde i Dalbynedcr. Hospitalet er for længe siden forsvundet.
Ved Demstrup har ligget en Sundhedskilde, TJickilJen.
Raaby var tidligere ligesom Sodring (fra 1633) Anneks til Dalbynedcr, indtil det blev et eget Pastorat med Sodring til Anneks ved Reskr. af '®/,j 1872.
Sødring Sogn, Anneks til Raaby, omgives af dette, Dalbynedcr og Udbynedcr Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S., ligger 2^4 ^^»1 ^- for Mariager. Jorderne ere, med Undt, af en Bakke i Midten, hvorpaa Sodring By ligger, lavtliggende og jævne samt skarpsandcde, med store Enge og Kær. Sodringholm Skov. Paa Nordgrænsen skæTcr Storevejle sig ind ; her
Gjerlev Herred. — Raaby og Sodring Sogne. 871
ligger Holmen Eskeplei^ ved Indløbet til Randers Fjord de ubeboede Smaa- øcr Mellenipolde.
Fladeindholdet 1896: 2711 Td. Ld., hvoraf 494 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 128, Byg 120, Havre 166, Blandsæd til Modenhed 32, Grontf. 3, Kartofler 17, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 311, Høslæt. Brak, Eng m. m. 622, Have 11, Skov 469, Kær og Fælleder 507, Heder 249, Stenmarker 5, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreatur hold 1898: 112 Heste, 457 Stkr. Hornkv. (deraf 263 Koer), 656 Faar, 130 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hartk og halv. Skovskyldshartk. var 1895 100 Td.; 17 Selvejergaarde med 89, 1 Fæstegd. med 1, 41 Huse med 10 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen Va 1901: 333 (1801: 209, 1840: 279, 1860: 303, 1890: 313), boede 1890 i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 204 af Jordbrug, 10 af Fiskeri, 51 af Industri, 5 af Handel, 5 af Skibsfart, 21 af forsk. Daglejervirks.. 6 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet By Qn Sødring med Kirke, Skole og Sparekasse (opr. 1872). Hovedgaarden Sødringholvi har 29 Td. H., omtr. 1100 Td. Ld., hvoraf omtr. 150 Eng, 5 50 Skov, 150 Græsning eller Oredrev, Resten Ager. En Del af Udbyhøj Vasehuse (se S. 870).
Sødring S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 419. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Sødringholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus (nu Gravkapel) mod S. Skib og Kor, med tresidet Afslutning, ere opf. af rede Munkesten i 15. Aarh. — et Sagn lader Jmfr. Gunder eller Gundelil, der boede paa „Sodringborg" paa Erik Ejegods Tid (!), opføre Kirken. Flere af de dels spids-, dels ellipsebuede Vin- duer ere bevarede. Senere Tilbygninger ere en Forlængelse af Skibet mod V., Taamet (pyramideformet Tag), hvis Underrum (nu Vaabenhus med Indgang fra V.) har fladt Loft, og Vaabenhuset (Gravkapel for Familien Secher). Skib og Kor have Hvæhnnger, vistnok samtidige med Ydermurene. Altertavle i Barokstil med Snitværk (Treenigheden), rest. 1897. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibet Epitafium over Præsten Niels Secher, f 1768, og Hustru.
Sødringhobn y som man har sat i Forbindelse med det ovenn. „Sødringborg", erhvervedes i 13. Aarh. af Om Kloster dels fra Biskop Peder Elavson, dels fra Johs. Jude, men 1248 overdroges det atter til sidstn. Senere Ejere vare Lave Brocken- huus, Rigsadmiral Peder Munk til Estvadgd. (f 1623), Statholder Gert Rantzau (t 1627), hans Søn Grev Chr. R. (f 1663), dennes Søn Grev Ditl. R., der under */5 1674 fik sine tre Hovedgaarde S., Demstrup og Gjesingholm oprettede til Grev- skabet Løvenholm, der 1726 blev inddraget af Kronen, da sidstnævntes Søn Chr. D. Rantzau var bleven skudt af sin yngre Broder, som derfor dømtes til livsvarigt Fængsel. Kronen forlenede det 1732 til Grev Fr. Chr. Danneskiold-Samsoe. S. havde 1738 29 Td. H., Tiender 42 og Bøndergods 491. Greven fik 1742 Tilladelse til at nedlægge Grevskabet, hvorpaa S. og Demstrup s. A. solgtes som AUodial- gods til Kancellir. Hans Eilersen Steenfeldt, der 1744 afhændede S. (29, 12 og 200 Td. H.) til Præsten Niels Secher (f 1768); derefter ejedes S. af Enken Joh. Margr. Anchersen (f 1775), efter hvis Bestemmelse den (med Tiender 25, i alt 282 Td. H.) overtoges for 20,^2 •/» Rd. og indestaaende 2lkX) Rd. Legatpenge af Sønnen, Kammerr. Matth. S. (f 1794), hvis Enke Adolfine Sophie Muller ISæ solgte den (30) med 26 Td. af Demstrups Hovedgaardstakst, Tiender 56 og Gods til S. (325) og til Demstrup (219 Td. H.) for 114,5(i0 Rd. til H. Ammitzbøll, Landinspektor Fr. Wessenberg, Niels Secher, Anker Secher og Jørgen Morch Secher (henholdsvis af Kjærgd., Kjærbygd. og Skaffogd.), dor 1802 solgte don (,29, 13. 298 Td. H. etc.) for 64,325 Rd. til Anders Berg; han solgte den 1807 t:l Overkrigskomm. M. A. Secher, efter hvem den har tilhort Krigr. Jens Rahbek, Oberst Miiller og Forstkand. Holsten; nuv. Ejer er C. F. H. Holsten. — Hovedbygningen, som afbrændte 1752, er opf. af ovenn. Præst Niels Secher og bestaar af en Hovedfloj i 1 Stokv., med fremspringende Midtparti med Kvist, og 2 Sidefløje, hvoraf den ene af Bindingsværk. — Sodringholm havde Birkeret indtil 1637, da Chr. Rantzau af Chr. IV fik Birkeret for Gjesingholm (Løvenholm).
Sodring var Anneks til Vor Sogn, Rougso Hrd., indtil det 1633 annekteredes til Dalby ncdcr; se videre S. 870.
872 Randers Amt.
Øster-Tørslev Sogn omgives af Raaby, Dalbyover og Gjerlev Sogne samt Nørhald Hrd. (Hald og Tvede S.), hvorfra det for en Del skilles ved Tvcde Aa, og Randers Fjord. Kirken, mod V., ligger 2 Mil 0. S. 0. for Mari- ager og 2^4 Mil N. N. 0. for Randers. De mod 0. noget højtliggende og bakkede Jorder ere dels skore Lerjorder, dels sandmuldede og gode Sand- jorder, med store Enge og Kær ved Fjorden. 0.- Tørslev Aa lober ud i Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Udbyhøj og Ran- ders-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 4323 Td. Ld., hvoraf 1602 besaaede (deraf med Hvede 17, Rug 316, Byg 375, Havre 763, Blandsæd til Modenh. 43, Grentf. 8, Kartofler 24, andre Rodfr. 56), Afgræsn. 1077, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1368, Have 56, Skov 3, Moser 50, Kær og Fælleder 134, Veje og Byggegr. 30, Vandareal m. m. 3Td. Kreaturhold 1898: 422 Heste, 1534 Stkr. Hornkv. (deraf 822 Køer), 1664 Faar og 651 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1896: 373 Td.; 44 Selvejergaarde med 166, 26 Arvefæstegd. med 148, 6 Fæstegd. med 35, 114 Huse med 24 Td. Hrtk. og 7 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1901: 1140 (1801: 656, 1840: 852, 1860: 969, 1890: 1118), boede 1890 i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 698 af Jordbr., 32 af Fiskeri, 184 af Industri, 28 af Handel, 64 af forskellig Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: 0. -Tørslev^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Sparekasse (opr. 1871; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 48,849 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 3423 Kr., Antal af Konti 446), Kro, Kob- mandshdlr. , Kalkværk, Mølle, Ølbryggeri, Andelsmejeri og 3 Teglværker samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Jlshøj\ ved Landevejen, med Vand- værk; Tørring med Skole og Vandværk; en Del af Knejsted (Resten i Raaby S.). Hvilehtise. Aagaard.
Ø.-Tørslev S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 1 . Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 414. Lægd. Kir- ken tilhører Ejeren af Gjesinggd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, samt Taarn mod V. Den er opf. 1875 — 76 (indviet ^^/g) paa en tidligere romansk Granitkirkes Plads og med delvis Benyttelse af de gamle Materialier (Arkit. : F. Uldall). Taarnrummet er Vaa- benhus, med Indgang fra V. Fra den gi. Kirke ere Altertavle, med et nyt Midt- parti (Christus hos Maria og Martha, af Billedhugger V. Fjeldskov), Prædikestol og Debefont af Egetræ, alle i Renæssancestil. Krucifiks. Epitafier over Provst Rasmus Jensen, f 1646, med Hustru, over Provst Jens Arentsen Printsier, f 1704, med 2 Hustruer, og over Degnen Chr. Fred. Friis, f 1770, med Hustru.
Ved Ø.-Terslev er fredlyst Gravhøjen Kirkehøj. — I og ved Ø.-Torslev har der været to hellige Kilder, St. Mortens og St. Niels' Kilde.
Gjerlev Sogn omgives af Annekset Enslev, Dalbyover og Ø.-Torslev Sogne, Norhald Hrd. (Hald S.), Kjærby Sogn og Onsild Hrd. (Hem og Sem S.); paa Nordvestgrænsen løber Kastbjærg Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, hgger Vj^^WX S. 0. for Mariager og 2 Mil N. N. 0. for Randers. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende gode, muldrige, sandblandede Lerjorder, med en Del Eng. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 2883 Td. Ld., hvoraf 1226 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 268, Byg 258, Havre 580, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grontf. 16, Kartofler 26, andre Rodfr. 44), Afgræsn. 755, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 623, Have 28, Moser 84, Kær og Fælleder 1(.», Hegn 3, Heder 70, Veje og Byggegr. 79 Td. Kreaturhold 1898: 236 Heste, 996 Stkr. Hornkvæg (deraf 578 Koer), 909
Gjerlev Herred. — O.-Torslev, Gjerlev og Enslev Sogne. 873
Faar, 413 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 214 Td.; 43 Selvejcrgaarde med 1%, 8') Huse med 17 Td. Hrtk. og 32 jord- løse Huse. Befolkningen, Va 1901 : 883 (1801 : 317, 1840: 400, 1860: 523, 1890: 792), boede 1890 i 154 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 426 af Jordbr., 4 af Gartneri, 164 af Industri, 45 af Handel, 98 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gjerlev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. , Skole, Missionshus og Forsamlingshus (opf. 1890 og 1896), Lægebolig, Sparekasse (opr. 187 1; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 83,960 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 7070 Kr., Antal af Konti 382), Kro, Andelsmejeri, Mar- kedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Bleiis- trup med Skole. Siolshjærg Huse. Vindbyltindgaarde. Nørlanggaard med Mølle; Nør ager gd.\ Blenstriipgd.
Gjerlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 423. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn O. for Koret og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Eet Vindue og begge Portaler (Nordd. og Vinduet tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, af røde Munkesten (senere delvis ommuret), opførtes. Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. 1867 i Stedet for et ældre. I 1900 blev Skibet forlænget mod V. med eet Hvælvingsfag. Altertavlen bestaar af et Krucifiks af Egetræ. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Rokoko- stil fra 1762. I Koret Ligsten over Præsten Anders Pedersen, f 1631, og to Hustruer.
Blenstrupgaard var før en Hovedgaard; 1481 nævnes Niels Nielsen af B. og 1486 Jes Mikkelsen af B. ; 1551 blev den af Hans Stygge mageskiftet til Kronen. — Vindbylund (1430: Winberlum) var vistnok før en Hovedgaard. Ved Kongebrev af 1542 blev den givet tilbage som fri Ejendom til Enevold Jensen Seefeld, hvis Forfædre før havde skænket den til Helligaandshuset i Randers.
I Blenstrup, mod N.. har der staaet en Kirke. Paa Stedet er der oppløjet Kalk, og der er i ny Tid taget tilhugne Granitsten, deribl. Sokkelsten med Skraakant.
Enslev Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Gjerlev, omgives af dette. Dalbyover og Kastbjærg Sogne samt Onsild Hrd. (Sem S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 1^/4 S. 0. for Mariager og 2^4 Mil N. N. 0. for Randers. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere som i Hovedsognet, med nogen Eng.
Fladeindholdet 1896: 1148 Td. Ld., hvoraf 474 besaaede (deraf med Rug 92, Byg 99, Havre 201, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntfoder 30, Kartofler 15, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 253, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 221, Have 11, Skov 3, Moser 134, Heder 26, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 81 Heste, 342 Stkr. Hornkv. (deraf 216 Koer), 347 Faar, 179 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 79 Td.; 16 Selvejergaarde med 69, 41 Huse med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, Va l^^l : 320(1801: 142, 1840: 179, 1860: 233, 1890: 336). boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomhed, 219 af Jordbr., 58 af Industri, 6 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Enslev med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1897), Teglværk og Telefonst. Bjerregaard.
Enslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 421. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
874 Randers Amt.
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer (tilmur.) og Syddorcn, med Halvsojler og udhuggede Figurer, ere bevarede. Granit- korbuen bærer Spor af Brand (formodentlig Branden 1689, se ndfr.). 1 den senere Middelalder overhvælvedes Skib og Kor; samtidig tilfojedes Taarnct, af Granitkvadre cg Mursten, samt Vaabenhuset, af Mursten. Tarvelig Altertavle med et malet Kors, Prædikestol fra 1702. Som Dobefont tjener midlertidig et lille Bord.
Christiern Persen af Enslei' nævnes 1492. — Enslev By undergik en stor Brand »Vs 1689.
Kjærby Sogn, Anneks til Hald i Nørhald Hrd., omgives af Gjerlev Sogn, Norhald Hrd. (Hald og Gassum S.) og Onsild Hrd. (Hem S.), fra hvilket det skilles ved Kastbjærg Aa. Kirken, mod N. V., ligger 1 Mil S. 0. for Mariager og 2 Mil N. for Randers. De højtliggende, noget bak- kede Jorder ere sandmuldede og sandede.
Fladeindholdet 1896: 1410 Td. Ld., hvoraf 455 besaaede (deraf med Rug 110, Byg 93, Havre 216, Blandsæd til Modenh. 6, Kartofler 16, andre Rodfr. 11), Afgræsning 321, Høslæt, Brak, Eng m. m. 280, Have 8, Kær og Fælleder 136, Heder 184, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreaturhold 1898: 99 Heste, 324 Stkr. Hornkvæg (deraf 185 Koer), 443 Faar og 132 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.; 11 Selvejergaarde med 54, 5 Fæstegd. med 28, 18 Huse med 3 Td. Hrtk. og 4 jordlose Huse. Befolkningen, • V2 1^-^01 ^ 210 (1801: 150, 1840: 198, 1860: 180, 1890: 183), boede 1890 i 34 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomhed, 119 af Jordbr., 29 af Industri, 24 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Kjærby med Kirke, Skole og Vandmølle. Kjærby gaard (omtr. 5 Td. H.).
Kjærby S. , een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Onsild- Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 415. Lægd. Kirken tilhører Sognepræsten i Falslev.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod 0. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, Skibet paa Sokkel med Skraakant, Koret paa Dobbeltsokkel. Flere Vinduer og begge Dere (Vinduer og Sydd. tilmur.) ere bevarede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget Hvælving. Samtidig med denne er det lave Taarn opf. O. for Koret, af Mursten. Vaabenhuset, af Mur- sten, er ligeledes nyere. Større Restaur. 1893, hvorved bl. a. Sydsiden omsattes (Arkit.: Ahlmann). Altertavle i Rokokostil med et nyt Maleri (Christus velsig- nende et Barn). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont.
Ved Kjærby er der fredlyst 10 Gravhøje.
Kjærby var i ældre Tid Anneks til Gjerlev-Enslev; \f^ 1626 forenedes det med Kapellanict i Mariager, ^% 1630 blev det Anneks til Falslev, indtil det *o/,o 1816 annekteredes til Hald.
Nerhald Herred.
Sogne: Glenstrup, S. SyS- — ^.- Tørslev, S. S77. — Asferg, S. 878. — Faarup, S. Sjg. Kovsted, S, 880. — Spentrup, S. 881. — Gassum, S. 882. — Hald, S. 883- Tvede, S. 885. — Linde, S. 886.
PS-S^
Vé^$^
ørhald Hrd. grænser mod N. til Onsild og Gjerlev Hrdr., mod 0. til Randers Fjord , mod S. til Støvring Hrd. , hvorfra det for en Del skilles ved Kovsted Aa, og mod V. til Viborg Amt (Sønderlyng og Nørlyng Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa. Det er fra V. til 0. over 3^2* fra N. til S. højest 1 V4 Mil. De for største Delen højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt ved Hald By, 331 F., 104 M.) ere mod N. sandede, mod S. og 0. ret gode, muldlerede. Der er lidt Skov (643 Td. Ld.). Mod V. løber Kaatbæk til Skals Aa. Det hører til Amtets middelgode Herreder (ved Matr. gnmstl. 171/4 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 30,041 Td. Ld. (3,01 D Mil, 165,7 D Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds- hrtk. var Vi 1895 1718 Td., Folketallet var V2 ^^Ol: 5421 (1801: 2785, 1840: 3493, 1860: 4175, 1890: 5277). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Onsild og Gjerlev Herreder, i verdsl. Hens. horer det under Onsild og Gjerlev Hrdr.'s og Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdik- tioner samt Amtets 1. Forligskreds (Glenstrup), 2. Forligskreds (V.-Tørslev) og 3. Forligskreds (de øvrige Sogne).
Nørhald Hrd., i Vald. Jrdb. Hallæhæreth, hørte i Middelalderen til Ommersyssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Der er i Hrd. talt knap 600 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf tiis. omtr. 25 Jætte- stuer, Lang- og Runddysser, omtr. 5 Stenaldershøje med andre storre Stengrave, omtr. 10 kredsrunde Stensætninger, Resten runde Gravhøje) ; men heraf er nu over »/, sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; »/i l^^Ol vare 34 fredlyste. Flest kendes fra Sognene Gassum (omtr. 145), Glenstrup (105), Asferg (85), Hald (70) og V.-Tørslev (55).
Glenstrup Sogn omgives af Faarup og V.-Torslev Sogne, Onsild Hrd. (Skjellerup S., Hobro Kobstadsjorder, N.- og S.-Onsild Sogne), fra hvilket det
'-•f>Bli*WB.'
Tu-yw " *■' ffw ■S'i-'WWT^lt."-'!
imimi'jiwBj^mw.
876 Randers Amt.
for en Del skilles ved Ghnsirup Sø — af hvilken en Del horer til Sognet (se S. 856) — og Kongsvad MoUeaa, samt Viborg Amt (Nørlyng og Sonderlyng Hrdr.), fra hvilket det til Dels skilles ved Skals Aa. Kirken, mod N., ligger ^/^ Mil S. S. 0. for Hobro og ^Va Mil N. V. for Randers. De til Dels hojtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandede, enkelte Steder med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers og Viborg til Hobro og den ostjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4529 Td. Ld., hvoraf 1555 besaaede (deraf med Rug 363, Byg 292, Havre 734, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grentf. 28, Kartofler 44, andre Rodfr. 55, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 1060, Heslæt, Brak, Eng m. m. 915, Have 27, Skov 18, iMoser 30, Kær og Fælleder 196, Heder 389, Veje og Byggegr. 188, Vandareal m. m. 151 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste, 1143 Stkr. Hornkv. (deraf 596 Keer), 1103 Faar, 451 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 233 Td.; 41 Selvejergaarde med 209, 70 Huse med 22 Td. Hrtk. og 8 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1901 : 680 (1801: 358, 1840: 436, 1860: 500, 1890: 641), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomhed, 433 af Jordbr. , 4 af Gartneri, 70 af Industri, 11 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Glenstriip (gml. Form: Glechingstorp, 1403 : Glandstorp, Glønstrup) med Kirke og Præstegd. ; Holmgaarde med Skole og Spare- kasse (opr. 1880; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 7301 Kr., Rentef. 3^/5 pCt., Reservef. 789 Kr., Antal af Konti 153); Karlhy^ ved Landevejen; Handest (1312: Halnest, 1452: Hannest, 1524: Hanlest), ved Lande- vejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Ilderhuse. Gaarde: Hustimgd.^ Bilidt^ Gundestrupgde.^ Mejlbjærggd. (8 Td. H.), Kirkholm^ Mølgd. Kongsvad Vattdmølle.
Glenstrup S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr. 's Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 401. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken (hvidtet), den tidligere Klosterkirke (se ndfr.), fordum kaldet „de 3 Ma- riers Kirke", bestaar af Skib og Kor ud i eet (indv. Længde 81 F., Bredde 23 F.), lavt Taarn mod V. (19 X 20 F.) med Pyramidetag og Korsarm mod N., nu Vaaben- hus. Taamet er samtidigt med de ældste Partier, eller endog maaske den eneste Del fra tidlig Middelalder, idet Kirken efterhaanden er undergaaet store Foran- dringer. Den nuv. Kirke er opf. af Mursten, huggen og raa Granit, Limsten og Fraadsten. Tidlig er det oprind!. Kor nedbrudt og Skibet forlænget mod 0. og afsluttet med lige Gavl. Ved Aar 1500 er den heje, smukke, hvæ4v. Korsarm af Munkesten, med blindingsprydet Kamgavl, tilfojet; et Vindue i Gavlen omgives af en karakteristisk Hulliste; Korsarmen har, ligesom den samtidig opf. søndre Kors- arm, der nu er nedbrudt (paa Kirkegaarden ses endnu Fundamenter af den), været forbunden med Skibet ved en Spidsbue, nu lukket ved et Skillerum. Samtidig med Korsarmcne fik Langhuset 4 Krydshvælvinger (den ostl. dog mulig yngre), hvoraf den vestl. for længe siden er styrtet ned og erstattet med Bjælkeloft, maaske 1764, hvilket Aarst. staar paa Taarnet, der har været meget hojcre; dets øverste Stokv. er maaske styrtet ned og har revet Hvælvingen med sig (den nuværende Klokke er fra 1766). I Taarncts Underrum, der for har været Forhal, findes Bjælke- loft og Rundbuer af Limsten, medens Taarnet ellers er af raa Granit. Fra For- hallen har fort en dobbelt Rundbue ind til Skibet; men i Slutn. af Middelalderen undermuredes den med et Skillerum, paa hvis til Skibet vendte Side maledes „St. Christoffers Billede i fuld Corpus" (senere overhvidtet) ; en lign. Rundbue synes at have aabnet sig mod V^ Ny Altertavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen, i Jakobskirken i Kbh.) fra 1895 (den ældre udsk. Altertavle, den korsfæstede, hæ^nger i Kirkens vestl. Ende). Dobefont af Granit, Muret Prædikestol med Sojler og Mandehoveder af Limsten (restaur. 189}). I Koret Ligsten over Provst Peder \Ve-
Norhald Herred. — Glenstrup og V.-Torslev Sogne. 877
dege, f 1731, og Hustru, i Vaabenhusct en anden over Præsten H, Chr. Adolph, f 1820; i Korgavlcn ere indsatte to Ligsten (fer paa Kirkegaarden) over Præsterne Jens Horby, f 1637, og Th. Ursin, f 1782. (Om Kirkens Forfald i Beg. af 17. Aarh. se DaJilerxtp, Mariager Kl. S. 44 flg.). I Vaabenhuset en 1890 opsat Runesten fra Handest hedbrudte Kirke, med Indskriften: „Toke satte denne Sten efter sin Fader Gole, en saare brav Mand". En anden Runesten fra Kirken er nu i Nationalmus. (Se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 148 og 241).
Glenstrup Kloster, ogsaa Nørre Kl., indviet til St. Marie, husede Munke af Benediktinerordenen under Styrelse af en Abbed. Det grundlagdes i den tidligere Middelalder (i hvert Fald for 1261), efter Sigende af en Adelsmand Svend Bo og hans Hustru Inger Thot; men dets Hist. er kun lidet kendt. I Testam. betænktes det af og til, saaledes 1268 og 1396; bl. dets Besiddelser nævnes 6 Kirker (Hov, Vester-Terslev, Svenstrup, Handest, Mov og Als), nogle Hovedgaarde, en Del Bøndergods og Bolsteder, 3 Meller m. m. I Beg. af 15. Aarh. kom Kl. i Forfald, og efter flere Forhandl, kom dets Gods midt i 15. Aarh. til Mariager Kl. (se S. 851), medens det selv ophævedes og Bygningerne vel snart efter nedbredcs, undt. Kirken. Paa en Eng N. for Glenstrup By, omtr. 6 — 700 Al. fra Kirken, spores en Dam og en Dæmning, og her viser Traditionen, men sikkert med Urette, Klosterets Plads; der er aldrig fundet Kalk eller Murrester der. Klosteret har utvivlsomt været sammen- bygget med Kirken.
Baade i Karlby og i Handest har der været Kirker, som skulle være nedbrudte til Opførelsen af Dronningborg Slot. Af Karlby Kirke fandtes endnu 1838 Ruiner, da de opbrødes for at anvendes til en ny Bro ved Glenstrup Sos vestl. Ende; Tomten er nu næsten ukendelig; i Heden O. S. O. for den ses endnu Diger, Levninger af den nu udflyttede By. Handest Kirke, endnu nævnt 1524, laa O. for Han- dest By. ' Ved Præstegaarden er der en 1901 restaureret Kilde, den fordum meget besøgte hellige Mariekilde (Marekilde). — Ved Glenstrup er der fredlyst 3 Gravhøje.
Vester-Tørslev Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Glenstrup, Faarup og Asferg Sogne samt Onsild Hrd. (V.-Torslevs Anneks Svenstrup, Mariager Lands, og Skjellerup S.). Kirken, mod N., ligger 1 Mil S. 0. for Ho- bro, 1 Mil S. V. for Mariager og 2^\^ Mil N. V. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende grusede og sandede, med nogen Eng, og Hede mod S. Paa en Del af Nordgrænsen løber Østerkjær Aa^ der forbinder True So i Svenstrup Sogn og Glenslrup »S>, der ligger paa Vest- grænsen, og hvoraf en Del hører til Sognet (se S. 856).
Fladeindholdet 1896: 1369 Td. Ld., hvoraf 419 besaaede (deraf med Rug 91, Byg 79, Havre 219, Blandsæd til Modenh. 3, Kartofler 20, andre Rodfr. 5), Af- græsn. 278, Høslæt, Brak, Eng m. m. 249, Have 6, Skov 11, Moser 39, Kær og Fæl- leder 80, Heder 233, Veje og Byggegr. 15, Vandareal m. m. 39 Td. Kreaturhold 1898: 67 Heste, 306 Stkr. Hornkvæg (deraf 176 Keer), 272 Faar, 213 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 62 Td.; 15 Selvejergaarde med 56, 23 Huse med 6 Td. Hrtk. Befolkningen, V2 1^01: 179 (1801: 135, 1840: 147, 1860: 149, 1890: 182), boede 1890 i 38 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af immat. Virksomh., 126 af Jordbrug, 13 af In- dustri, 7 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: V^-Tørslev med Kirke, Præstegd. og Skole; største Delen af Gj et ir up (se S. 857). Skalborg- og Bolsbjærg I fuse.
V.-Torslev S., een Sognckommune med Annekset, horer under Onsild- Gjerlev Hrdr.'s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskriv- ningskr.* 409. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Kjellerup.
Den lille, smalle Kirke bcstaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, Taarn, med Py- ramidetag, mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Limstenskvadre; senere er der anvendt Mursten. Flere Vinduer og Norddorcn (til-
878 Randers Amt.
murede) ere bevarede. Taarnet, af raa Granit, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere tilfojcde. Alterbord med Kors. Granitdobefont med Dyrehovedcr. Prædike- stol fra 18. Aarh. Epitafium over Præsten N. Lachmanns Hustru Margr. Seiling, f 1726 („Saa længe der er fisch i Glenstrups huule Soe, — schal Hendes Dyd og Navn i Torslef aldrig doe"). I Vaabenhuset er 1870 opstillet Gjettrupstenen, en Runesten, der fandtes paa Gjettrup Mark; paa Stenen staar: „Halle, Lites Son, rejste denne Sten efter sin Broder Asulv (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 221). Ved V.-Torslev er der fredlyst: en Langdysse, en Runddysse, et Dyssekammer (paa Dækstenen skaalformede Fordybninger), 5 Gravhoje samt et Oldtidsmonument, bestaaende af 6 i Rundkreds stillede Sten.
Asferg Sogn omgives af Annekset Faarup, V.-Tørslev Sogn, Onsild Hrd. (Svenstrup S.), Gassum og Spentrup Sogne, Støvring Hrd. (Borup og Raasted S.), hvorfra det skilles ved Kovsted Aa, og Kovsted Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1% Mil S. 0. for Hobro, \^\^Vi\\ S. S. 0. for Mari- ager og 1^2 ^^il N, V. for Randers. De højtliggende Jorder ere dels skør- lerede og muldede, dels sandede; mod N. Kaathede. Gennem den nordl. Del lober Kaatbæk\ mod 0. den næsten udtørrede Bundløs Sø. Ved Syd- vestgrænsen gaar Landevejen fra Randers til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 4039 Td. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Rug 305, Byg 269, Havre 641, Boghvede 5, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 27, Grontf. 22, Kartofler 47, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 951, Høslæt, Brak, Eng m. m. 612, Have 32, Hegn 5, Skov 62, ubevokset 122, Moser 149, Kær og Fælleder 33, Heder 531, Veje og Byggegr. 106, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 230 Heste, 885 Stkr. Hornkvæg (deraf 467 Koer), 819 Faar, 553 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 218 Td.; 39 Selvejergaarde med 197, 98 Huse med 21 Td. Hrtk. og 9 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1901: 737 (1801: 347, 1840: 412, 1860: 563, 1890: 760), boede 1890 i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 452 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 118 af Industri, 24 af Handel, 80 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Asferg (1453: Asferi) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1883; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 45,296 Kr., Rentef. 4-4V3 pCt. , Reservef 3799 Kr., Antal af Konti 281), Borne- og Arbejdersparekasse (opr. 1880), Købmandshdlr. m. m. ; Kaatrup\ Ejstrup med Mølle. Svallinggaard har 13^2 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, Resten Ager; 1 Hus med Smedie. Præstegaarden har ll^/gTd. H., omtr. 94 Td. Ld., Østervaiig, Od., med Teglværk (IOV2 Td. Hrtk., 217 Td. Ld.; desuden 145 Td. Ld. af Kaathede). GL Pushus, Gd. (før Kro).
Asferg S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norhald m. fl. Herreders Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 395. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med senere Hvælvinger, og nedre Del af Taarnet ere fra romansk Tid, dels af Limstenskvadre, dels af raa Granit; senere er der anvendt Mursten, saalcdes til Taarnets øvre Del, i gotisk Stil med Kamgavle, og Vaabenhuset. Taarnet, der er bredere forneden, har en senere indbygget spidsbuet Hvælving og Rundbue ind til Skibet. Syddoren med Sojler og Tæ-rningckapitælcr er bevaret; Norddoren spores; den halvcirkelformede Korbue, med Sojle paa hver Side, er oprindl. (D. Atl. kalder Kirken en Korskirke). Gammelt Granitalterbord; Altertavle fra 1901 (med Kopi af C. Bloch: Chrislus i Gctscmane). Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa de overstc Stolestader Aarst. 1636 og 1637. Stcnepitafium over Præ^sten Laur, Es- kildsen Vivild, f 17.34, og Hustru (bcgr. under Gulvet). En Runesten fra Kirken er nu i Nationalmus. (se Wimmer, I). Runemindesm. II S. 234 flg.).
Nørhald Herred. — Asferg og Faarup Sogne. 879
Griis Poulsen af Asferg nævnes 1447, Laur. Munk af A. 1584. — I Kaatrup (Kovtrup) skal der fordum have været en Herregaard, tilhorende Levetzauerne.
Ejstrupstenen, en Runesten, der er funden paa Ejstrup Mølles Mark, er nu i Nationalmuseet.
I Sognet findes det orfttr. 4060 F. lange Dandige (spændende over en stor Bue, som Kaatbæk danner), en 4-6 F. hoj og omtr. 30 F. bred Jordvold (uden Grav), der er opf. i Oldtidens Slutning eller den tidl. Middelalder og har skullet tjene til Værn og Landafspærring. Navnet Dan er ogsaa knyttet til mindst 10 Gravhøje der i Egnen. — Omtr. i Sogneskellet mellem Faarup og Asferg staar Kaatshej. — Ved Asferg er der fredlyst 2 Gravhøje samt et Monument, best. af en Gravhøj og en Stenkreds, forbundne ved en Række Sten.
I Ejstrup Mølle er Sprogforskeren Ivar Abel (f 1788) født 1700.
Litt. : Asferg og Bjerregrav samt omligg. Bønderbyers Vide- og Vedtægtsbog, i Saml. til j. Hist. IX S. 261 flg.
Faairup Sogn, Anneks til Asferg, omgives af dette, V. -Tørslev og Glenstrup Sogne, Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa, og Kovsted Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1^2 Mil S. S. 0. for Hobro, l^/^ Mil S. V. for Mariager og 1^/4 Mil N. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandmuldede, for det meste med Kalkunderlag, med store Engstrækninger mod V. og S. Gennem Sognet løber Kaatbæk, ligesom Landevejen fra Randers til Hobro og den østjydske Jærnbane gaa gennem det.
Fladeindholdet 1896: 1914 Td. Ld., hvoraf 578 besaaede (deraf med Rug 126, Byg 109, Havre 249, Blandsæd til Modenh. 32, Grentf. 6, Kartofler 20, andre Rodfr. 35), Afgræsn. 398, Høslæt, Brak, Eng m. m. 547, Have 13, Skov 61, Moser 71, Kær og Fælleder 10, Heder 199, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 491 Stkr. Hornkv. (deraf 251 Køer), 501 Faar, 193 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 119 Td. ; 23 Selvejergaarde med 115, 28 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 388 (1801: 177, 1840: 205, 1860: 241, 1890: 393), boede 1890 i 70 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 203 af Jordbr., 61 af In- dustri, 35 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Faarup med Kirke, Skole, Læge- og Dyrlægebolig, Mølle, Kobmandshdl. , Teglv., Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Tele- fonst. samt Postekspedition; Ørrild. Ny Purhus, Kro, Andelsmejeri, Mølle og Kobmandshdl. Vestergaard, Øster gd., Faarup Hedegd.
Faarup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 394. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Limstenskvadre og huggen Granit. Syddoren, til Dels skjult af Vaabenhusets Loft, er bevaret , Nordd. tilmuret. Korbuen er en dobbelt Rundbue af Limsten. I den senere Middelalder indb3'gge*-l<2S Hvælvinger i Skib og Kor, og det anselige Vaabenhus, af rode Munkesten og med Kamgavl, opførtes, ligeledes et Taarn mod V., hvoraf endnu 1806 saas Spor; der fandtes da i Vestgavlen, som blev ombygget, en Sten med Aarst. 1742. Oprindl. Alterbord af Limstenskvadre. Ny Altertavle i Renæssancestil (.Arkitekt: Jensen Værum), med .Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen). Prædikestol i Renæssancestil fra 1634 med muret Fod. Granitdobe- font med Rundbuefrise og Bladornatnenter. Epitafium over Raadm. Skøtte og Hu- stru Else Klog. Klokken, i Vaabenhusets Gavl, er fra \-\. .Aarh. uden Indskr. Paa Korbuen er der fundet Kalkmalerier (restaur. 1890, se ^f. Petersen, Kalkm. S. 19), ligesom ogsaa ellers i Kirken, fra 1. Halvdel af 13. Aarh.; paa Korhvælvingen er opfrisket en Kalkdekoration fra 15. Aarh.
En 1875 opr. Folkehøjskole i Faarup nedlagdes 1878.
^Mv. tf» ''."gj' *»''■'»>'■ vrm' m'fxm'-M»m'Xf\i.mmiiifm'9 'iiif'9'^v':^m>sim>mmsm'-mv*'^mim!mm»K^!immMXi\i
880
Randers Amt.
Kovsted Sogn omgives af Faarup og Asferg Sogne, Støvring Hrd. — Annekssognct Raasted — , hvorfra det skilles ved Kovsted Aa, og Viborg Amt (Sondcrlyng Hrd.), hvorfra det delvis skilles ved Skals Aa. Kirken, mod S., ligger IV4 Mil N. V. for Randers og 2 Mit S. 0. for Hobro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende sandede, med Enge og Kær langs Aaerne. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hobro og den ostjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1709 Td. Ld., hvoraf 714 besaaede (deraf med Rug 118, Byg 147, Havre 358, Blandsæd til Modenh. 18, Grentf. 8, Kartofler 22, andre Rodfr. 39, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 406, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 316, Have 11, Skov 27, Moser 103, Kær og Fælleder 65, Heder 37, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 105 Heste, 461 Stkr. Hornkvæg (deraf 254 Keer), 462 Faar, 257 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 122
Td.; 20 Selvejergaarde med 118, 15 Huse med 4 Td. Hrtk. og 11 jordlese Huse. Befolkningen, V2 1901: 323 (1801: 194, 1840: 223, 1860: 289, 1890: 311), boede 1890 i 54 Gaarde og Huse; Er- hverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 183 af Jordbr., 65 af Industri, 3 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kovsted med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Terp^ ved Lande- vejen, med Mølle. En Gaard i Kovsted har 18 Td. H., 150 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 10 Tørveskær, Resten Ager. Gaar- dene Brohjærg^ Stensgaard og Vindingholm .
Kovsted S., een Sogne- kommune med Annekset, horer under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 393. Lægd. Kirken tilhører Stam- huset Fussingø.
Kirhen bestaar af Skib og Kof, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Granitkorbuen, flere Vinduer mod N. og Syddoren, med Halvsojler, Tærningekapitæler og Over- ligger med Baandslejfe, ere bevarede; Norddoren er tilmuret. 1 den senere Middel- alder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre og store Mursten i Munkeskifle, og Vaabcnhuset, af Mursten, opfortes, Taarnrummct er ikke forbundet med Skibet. I Vaabenhuscts Ostmur et Vievandskar i en Niche (oprindl. Korn- knusestcn fra Oldtiden). Altertavle og Prædikestol ere i Rcna^ssanccstil (begge restaur.). Granitdobefont med Lovcfigurer. I Vaabcnhuset en 1898 opstillet Ligsten over Præsterne Jens Brasch, f 1654, og P. Brasch, f 1683, en mindre Sten over ferstn. og en Ligsten fra tidligere Middelalder med Kors og Lovvæ^rk.
1 Sognet skal der have været en Herrcgaard, SUnsgaard, hvis Plads endnu skal kunne spores i Kæret S. for Kf>vsted By, ligesom Navnet endnu er bevaret for en Gaard i Byen.
Sydportalen i Kovsted Kirke.
Nerhald Herred. — Kovsted og Spentrup Sogne.
881
. Spentrup Sogn omgives af Asferg Sogn, Annekssognet Gassum, Hald og Linde Sogne samt Stovring Hrd. (Lem og Borup S.)- Kirken, midt i Sognet, ligger IV4 Mil N. for Randers og 1% Mil S. S. 0. for Mariager. De højtliggende Jorder ere sandmuldede og til Dels lerblandede; nogen Hede mod N. I Sognet udspringer Kovsted Aa, som danner noget af Syd- grænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Mariager og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 18%: 3273 Td. Ld., hvoraf 1263 besaaede (deraf med Rug 247, Byg 259, Havre 645, Bælg-
sæd 8, Blandsæd til Modenh. 15, Grøntf. 14, Kartofler 21, andre Rodfr. 52), Af- græsn. 790, Høslæt, Brak, Eng m. m. 715, Have 33, Skov 15, ubevokset 4, Moser 18, Kær og Fælleder 23, Heder 33 1 , Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 207 Heste, 822 Stkr. Hornkv. (deraf 447 Køer), 919 Faar, 378 Svin og 36 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 199 Td.; 38 Selvejergaarde med 181, 65 Huse med 18 Td. Hrtk. og 1 1 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^1- 663(1801: 334, 1840:494, 1860: 548, 1890: 607), bo- ede 1890 i 124 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksom- hed, 377 af Jordbr., 9 af Gartneri, 109 af Industri, 9 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
m,
^^*^y.^n^
St. St. Blichers Grav paa Spentrup Kirkegaard.
I Sognet Byerne: Spentrup med Kirke ,
Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1871; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 30,189 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 5531 Kr., Antal af Konti 217), Kro, Jærnbane- og Telegrafst. ; Hastrup^ ved Landevejen ; Jennum (gml. Form: Enum). Risage rgaanl \\:ir 16 Td.H., 243 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 10 Have, Plantning og MoUedam, Resten Ager; 1 Hus og VandmoUe (Hastrup M.). Præstegaarden har 12 Td. H., 191 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 86 Hede, Resten Ager. Andre Gaarde: Spcntnipgd.^ Nøragergd.^ Birkemosegd., m. m.
Spentrup S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. sanit 4. Udskrivningskr.* 396. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne. . :.;
Kirken bcstaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren, Korbucn Trap: Danmark. 3. Udg. IV. 56
882 Randers Amt.
og flere Vinduer erc bevarede. Murene ere delvis omsatte ved en Restauration 1884. Vistnok allerede tidlig blev Kirken udvidet mod V. ved Tilbygning af et stort Taarn, af Granitkvadre; i den senere Middelalder blev dette nedtaget, og en Pille opf. midt i Taarnrummet med Buer mod N. og V., paa hvilke der opførtes et nyt Taarn^ af Munkesten, som kun indtager V4 af det gamles Plads. Samtidig fik Skib og Kor Hvælvinger; Væibcnhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Kirken blev restaur. 1884. Paa Korbuen fandtes 1882 interessante Kalkmalerier fra omtr. 1200 (restaur. af J. Kornerup, se Aarb. f. n. Oldk. 1884, S. 110 flg., og M. Petersen Kalkm. S. 19). Den udsk. Altertavle, i Barokstil, er skænket 1706 af Præsten Hans Brdchner (f 1710) og Hustru. Granitdobefont. . Prædikestol i Barokstil. Mindetavler over Provst Søren Pedersen Asferg, f.l698, og Hustru, over Provst Hans Pedersen Brochner, f 1780, og over hans Søn Arild Friis Brdchner, f 1778. Ligsten og Epitafium over Præsten Christen Nielsen Randers, f 1616, og Hustru. Series pa- storum. I Kirkens Vestgavl er indmuret en romansk Ligsten.
Paa Kirkegaarden ligger Brudstykket af en Runesten, der udtoges af Kirke- muren 1884 (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 130 flg.), og over St. St. Blichers Grav, Præst her 1825—47, f 26/^ 1848, er der 1864 rejst en Mindesten (Kampe- sten med Lyre, Laurbærkrans og Mindevers). Gravstedet er restaur. 1901.
I Hastrup laa fordum en Hovedgaard, som 1396 ejedes af Hans Kruse og 1452 arvedes af Iver Blich. — Peder Ascersen af Enutn nævnes 1401.
Gassum Sogn, det største i Herredet og Anneks til Spentrup, omgives af dette, Hald Sogn, Gjerlev Hrd. (Kjærby S.), Onsild Hrd. (Hem og Svens- trup S.), hvorfra det for største Delen skilles ved Kastbjærg Aa, og As- ferg Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil S. for Mariager og IV2 Mil N. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerblandede, sandmuldede og sandede, med nogen Eng, stort Tørveskær mod V. og be- tydelig Hede mod 0. Nogen Skov (Dyrby Krat). I den nordl. Del ud- springer Kaatbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mariager.
Fladeindholdet 1896: 5255 Td. Ld., hvoraf 1544 besaaede (deraf med Rug 343, Byg 269, Havre 707, Spergel 8, Blandsæd til Modenhed 83, Grontf. 33, Kartofler 45, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 1080, Høslæt, Brak, Eng m. m. 778, Have 21, Skov 151, ubevokset 61, Moser 161, Kær og Fælleder 89, Heder 1230, Veje og Byggegr. 139 Td. Kreaturhold 1898: 267 Heste, 1079 Stkr. Hornkv. (deraf 533 Køer), 1168 Faar, 440 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 232 Td.; 50 Selvejergaarde med 209, 102 Huse med 22 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 743 (1801: 407, 1840: 507, 1860: 578, 1890: 766), boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 573 af Jordbrug, 84 af Industri, 19 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gassiivi, ved Landevejen, med Kirke, Skole og For- samlingshus (opf. 1886); Hvidsten ^ ved Landevejen; Dyrby. Ratidrupgaarde med Fattiggaard (opr. 188 1 ; PI. for 18 Lemmer). Gde. og Huse: Ballegaarde, Sparrehuse. Dyrby-Hovgaard \\q.t 14 Td. H., 266 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, 35 Skov, Resten Ager. Allesirupgd., Søgd.
Gassum S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Mariager Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognetsamt4.Udskrivningskr.'397.Lægd. Kirken tilhorerSognebeboerne
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra ro mansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte Norddøren kan spores; eet Vindue (tilm.) er bevaret. I den senere Middelalder op førtes Taarnct, af Granilkvadre og Munkesten (delvis ommuret 1846). Det hvælv Underrum, med Indgang fra S., er Vaabenhus. Samtidig med Taarnct ere Hvæl vingerne i Skib og Kor. Et Vaabenhus, mod S., er nedrevet. Alterbord af Lim stcnskvadre. Altertavle i Barokstil, skænket af Kancellir. Peder Rosenorn til Tvilumgd Romansk Granitdobefont. Dobefad fra 1615. Prædikestol i senere Renæssancestil Paa de overste Stolestader Aarst. 1564 samt Fru Maren Ibsdatters Navn og flere Vaabner.
I Dyrby (Dyærby, Deyerby, Deggcrby) laa fordum en Hovedgaard , der ejedes
Nørhald Herred. — Spentrup, Gassum og Hald Sogne. 883
1401 af Jep Nielsen, 1430 af dennes Søn Niels Jepseti, hvis Døtre Maren og Else ægtede Jep Poulsen (Benderup) og Anders Christensen, der begge 1469 skrev sig til D. Endnu 1543 ejedes den af en Niels Poulsen, men synes saa at være kom- men til Henrik Gyldenstierne til Aagd., der 1579 mageskiftede den til Kongen.
I Hvidsten laa en Hovedgaard, som 1343 tilhørte Nicolaus Jonsun, 1428—78 Anders Benderup, 1499 og 1525 hans Søn Jep B., hvis Datter Maren ægtede Erik Juul, fra hvem den kom til Las Munk, der 1584 skrev sig til H. Den blev 1623 af Laurids Ebbesen til Tulstrup bortmageskiftet til Kronen.
I Kæret N. forDyrby ligger det 1892 fredlyste Voldsted Ulvholm Slot, en firsidet Borgbanke (100 F. 1. og br., 15 F. høj), der har været omgiven af Grave samt mod O., S. og V. af en lavere Vold; mod S. V. er der en vistnok oprindl. Aabning i Volden; paa Bankens sydostl. Hjørne er der en lille, rund og stejl Jordhøjning, Ulvholm nævnes som Hovedgd. under Chr. I, og Sagnet lader Dyrby Hovgd. have været dens Lade- gaard.
Ved den nordvestl. Gaard i Randrup har der staaet en Kirke (eller et Kapel), hvoraf der endnu ses tydelige Rester. Gamle Diger og et Gadekær ved Kirketomten vise, at der har været en By. — Ogsaa ved Dyrby og Hvidsten (nævnt 1419 som et Sogn) skal der have staaet Kirker, men af dem findes ingen Rester.
Fra Halekjær mod S. til Glovdal modN. gaar over en omtr. 3100 F. lang Stræk- ning Trevolden, en vistnok tidlig middelald. Vejspærring, der bestaar af 3 jævn- sides løbende lave Jordvolde, adskilte ved to smalle, ikke dybe Grave; foran den estl. Vold løber atter en Grav. Monumentets hele Bredde er 70 — 75 F., Voldenes Højde 1—6 F. Kun en lille Rest mod S. og en omtr. 590 F. lang Rest mod N. (fredlyst 1890) ere nu bevarede; det mellemliggende Parti sløjfedes 1869. — Ved Dyrby er der fredlyst en Stenkreds samt 7 Gravhøje, deribl. de to anselige Kulshøje og HestbjcergJi øj.
Hald Sogn, hvortil Kjærby, Gjerlev Hrd., er Anneks, omgives af Tvede, Linde, Spentrup og Gassum Sogne samt Gjerlev Hrd. (Kjærby, Gjerlev og Ø.-Tørslev S.), hvorfra det for en Del skilles ved Ø.-Tørslev Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger IV2 ^^»1 N. N. 0. for Randers og 1^/^ Mil S. 0. for Mariager. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Kirkebakken, 282 F., 88,5 M.) ere overvejende lerede og lermuldede; nogen Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 189o: 3996 Td. Ld., hvoraf 1572 besaaede (doraf med Hvede 12, Rug 334, Byg 349, Havre 756, Boghvede 8, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 19, Grøntf. 11, Kartofler 31, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 1009, Høslæt, Brak, Eng m. m. 707, Have 25, Hegn 7, Skov 82, Moser 16, Kær og Fælleder 16,Heder 460, Veje og Byggegr. 100 Td. Kreaturhold 1898: 289 Heste, 1130 Stkr. Hornkv. (deraf 666 Køer), 991 Faar, 552 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 256 Td.; 54 Selvejergaarde med 231, 110 Huse med 25 Td. Hrtk. og 14 jord- løse Huse. Befolkningen, V2 1^1 = 889 (1801: 360, 1840: 498, 1860: 663, 1890: 842), boede i 1890 i 184 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomh., 592 af Jordbrug, 1 14 af Industri, 20 af Handel, 20 af forsk. Dag- lejervirks., 41 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hald^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1870; ^Vs 1899 var Spar Tilgodehav. 28,673 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 2313 Kr., Antal af Konti 442), Vandværk, Jærnbane- og Telefonst.; Storby med Skole: Moslrupgaarde.
Hald S., en Sognekommune med Annekset, horer under Norhald m. fl Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og LægeJistr., 9. Lands tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 398. Lægd, Kirken tilhorer Hartkornsejerne. ' %>-
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit- kvadre paa profileret Sokkel. Syddoren, med Sojlcr og Terningkapitæler, benyttes
56*
884
Randers Amt
endnu; Nordd. er tilmuret. I den senere Middelalder fik Kor og Skib Hvælvinger, og Taarnet, V^aabenhuset og Sakristiet, af Granitkvadre og navnlig Munkesten, til- føjedes. Det hvælv. Taarnrum og Sakristiet anvendes nu som Materialhuse. Kir- kens Nordside omsattes 1872, Sydsiden 1876. Altertavlen (et gotisk Alterskab fra omtr. 1500, der 1765 flyttedes fra St. Mortens Kirke i Randers, se S. 793) har i Midtfeltet en Fremstilling af Treenigheden, paa Siderne Jmfr. Marie og St. Morten, paa Flojene de 12 Apostle og de 4 store Kirkefædre m. m., alt i Snitværk
i^^"^
■i^
I
il
I
MiÉM:
X._J.
Hald Kirkes Kor, med Altertavle.
(se Fr. Beckett, Altert., S. 68 flg.). Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Re- næssancestil (restaur. 1876). Orgel, skænket 1900 af Particulicr Chr. Winther. For faa Aar siden fandtes Kalkmalerier paa Korbuen (restaur. af J. Rohde) og nogle paa Skibets Hvælvinger, dcribl. to V'aahcnskjoldc, hvoraf man ser, at Hvælvingerne ind- byggedes omtr. 14W.
I Stovby har fordum ligget en Hovcdgaard; 1469 nævnes Christen og Oluf Persen, Væbnere af S.
Nørhald Herred. — Hald og Tvede Sogne. 885
Ved Hald siges Vidrik Verlandsen at have boet (se Peder Syvs Viser S. 41 flg. og Suhm. Hist. af Danm. II S. 162 flg.).
I Hald har der været en hellig Kilde. Ved Hald er der fredlyst 11 Gravhøje.
Hald var Anneks til Borup, Støvring Hrd., indtil det ved Reskr. af "/^ 1786 blev et eget Pastorat, hvortil Kjærby annekteredes '^/jo 1816.
Tvede Sogn omgives af Annekset Linde, Hald Sogn, Gjerlev Hrd. (Ø.- Tørslev S.), Randers Fjord og Støvring Hrd. (Mellerup, Støvring og Harrids- lev S.). Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 V2 ^^^ N- ^- fo^ Randers. De mod V. noget højtliggende, lidt bakkede Jorder ere lermuldede, mod 0. sand- blandede, med Enge. Nogen Skov (Hungstrup Sk., Lunden). Gennem Sognet løber Itede Aa^ der ved Nordgrænsen falder ud i Fjorden. Gennem Sog- net gaar Landevejen fra Randers til Udbyhøj.
Fladeindholdet 1896: 2093 Td. Ld., hvoraf 750 besaaede (deraf med Hvede
20, Rug 114, Byg 153, Havre 354, Blandsæd til Modenh. 41, Grøntf. 6, Kartofler
21, andre Rodfr, 39), Afgræsn. 460, Høslæt, Brak, Eng m. m. 460, Have 11, Skov 192, ubevokset 4, Moser 16, Kær og Fælleder 153, Heder 16, Veje og Byggegr. 26, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 174 Heste, 629 Stkr. Hornkvæg (deraf 363 Køer), 523 Faar, 398 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 155 Td. ; 17 Selvejergaarde med 113, 5 Arvefæstegd, med 34, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse, ^^ i Fæste og Leje. Be- folkningen, V« 1901:436(1801:245, 1840: 299, 1860: 336, 1890: 394), boede 1890 i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh., 270 af Jordbr., 4 af Gartneri, 67 af Industri, 4 af Handel, 2 af Skibsf., 10 af forsk. Dag- lejervirks., 18 af deres Midler, og 4 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Tvede ^ liggende paa Banker paa begge Sider af Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og Telefonst.; Skalmstrup. Hovedgaarden Gjessinggaard ho-v 54 Td. A. og E. Hrtk. og Z^j^lå. Skovsk., 873 Td. Ld. (i Tvede, Hald, Ø.-Tørslev S. og Mariager Lands.), hvoraf 117 Eng, 208 Skov, Resten Ager; omtr. 66 Td. Ld. af Arealet drives under to Vandmoller; desuden hører til Gaarden af Fæstegods 36^8 og af Arvefæstegods 188^/4 Td. H. Tvedegaarde, Bjerregaarde. Gade- og Hjørnekjær Vafidfiiøller.
Tvede S., een Sognekommune med Annekset, hører under Norhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 400. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjessinggd.
Kirken bcstaar af Skib, med fladt Loft, og Kor, med Hvælv., Taarn mod V. samt Vaabenhus og Tilbygning mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer, Norddoren, en hlle Dor paa Korets Sydside (alle tilmur.) og Syddoren, med Halvsojler, der fortsættes paa Over- liggeren som en Baandslojfe, ere bevarede. Taarnet, af Munkesten, senere delvis ombygget af smaa Mursten, er ifl. en Indskrift opf. 1584 af Christen Munk til Gjessinggd. til Begravelse. Det hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet. Vaa- benhuset, med hvælv. Træloft, og Tilbygningen ere opf. af Mursten i Slutn. af 18. Aarh.; den sidste er Gravkapel og har Opgang til et Pulpitur, .-Mtcrtavle, Prædike- stol (begge fra 1594) samt Doren mellem Vaabenhus og Skib (fra 1586) ere skæn- kede af ovenn. Christen Munk og Hustru (begge f 1612). Deres Ligsten, fra 1585, med Billeder, findes i Taarnet. Granitdobefont. Mindetavle, malet paa Glas, over. Præsten Jens Lykke, f 1647, med Hustru og Born, og en over Præsten Rasmus Poulsen, t 1602, med 3 Hustr. Epitafium over Etatsr, H. Folsach, f 1758, med 2 Hu- struer. I Vaabenhusct en Sten med Fordybninger, i Middelalderen anvendt som Lampe
Gjessinggaard, som Sagnet har villet sætte i P'orb. med Høvdingen Thorkil Geysa under Svend Fstridsen, tilhørte Oluf Friis, Lensmand paa Kalo (f omtr. 1501), hans Søstersøn Otte Munk 1521, Niels M. 1549, hans Son Christen V^. (^f 1612); hans Søster Kirstine M. , g. m. Henrik Krag til Trinderup, solgte lolS G. til Iver Juul
886 RandersjAmt.
til Villestrup, der 1621 fik Skode paa Ilungstrup af Anders Friis til Krabbcsholm, som havde ejet den siden 1609; dernæst hans Son Malte J. (f 1648), hans Datter Margr. J. , g. m. Mourids Putbus til Einsidelsborg (f 1689), deres Datter Anna Sidonia v. P., der 1713 solgte G. (87 og 313 Td. H.) til Kancellir. Gothard Braem (adl. 1713), efter hvis barnlosc Dod 1733 G. kom til Etatsr. H. Folsach (f 1758), hans Son Krigs- og Landkommissær Etatsr. Chr. Michael de F. (adlet 1760), der 1793 skodede G. (87, 158 og 410 Td. H.) for 70,000 Rd. til sin Sen Generalkrigs- kommissær Hans de F. (f 1830); derefter gik den over til Sonnen Hofjægerm. Johs. F. (f 1878), dennes Broderson Hofjæ^germ. J. v. F. til Ristrup, der overdrog den 1894 til Sønnen, Lieut. C. v. F., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen er opf. 1747 i 1 Stokv. med Kældere og Kviste , af Grundmur paa Fundament af raa Kamp , der vistnok stammer fra den ældre Bygning; desuden er der to Sidefloje af Bindingsværk. Tvedegaard var fordum en Adelsgaard, der 1468 ejedes af en Pors, 1480 af Philip Ottesen (Bojstrup), en Halvbroder til Oluf Friis paa Gjessinggd., og omtr. 1500 af Otto Philipsen (se S. 790). — Bjerregaard var en adelig Gaard, der 1600 ai Kronen blev mageskiftet til Christen Munk til Gjessinggaard. — I Nærheden af Gjessinggd. laa Hovedgaarden Hungstrtip; den tilhørte 1466 Niels Munk, 1511-49 hans Søn Lars M., 1556 dennes Sønner Niels og Jesper M., 1570 Lars Jespersen M. (t 1601), 1601—9 Eske Brock, der solgte den til Anders Friis, som 1621 af-
/«#'
■tvi^i.',,«^ ,/ „ ,■■ .:.;--,-; ■'V- \\:- ;, . ■'"■\-[, ■■■■.■ '■';:'■'• J ^- " -., ' ■ . - -L ' - ~l"^^~l^^
Gjessinggaard, set fra Haven.
hændede den til Iver Juul. Hvis Chr. Munk til Gjessinggd., som der siges, bar ejet H., maa det være en ganske kort Tid umiddelbart fer eller efter Eske Brock.
Linde Sogn, Anneks til Tvede, omgives af dette, Hald og Spentrup Sogne samt Stovring Hrd. (Harridslev og Lem S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 V4 Mil N.Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere skørlerede og lermuldede, med en Del Eng. I Vesthjornet gaar Landevejen fra Randers til Hadsund.
Fladeindholdet 18%: 1864 Td. Ld., hvoraf 749 besaaede (deraf med Rug 162, Byg 165, Havre 362, Blandsæd til Modenh. 3, Grontf. 13, Kartofier 18, andre Rodfr. 26), Afgræsn. 502. Hoslæt, Brak, Eng m. m. 386, Have 12, Skov 23, Moser 23, Kær og f^ælleder 28, Heder 113, Veje og Byggegr. 28 Td. Kreaturhold 1898: 160 Heste, 554 Stkr. Hornkv. (deraf 303 Køer), 539 Faar, 265 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. .Skovskyldshartk. 1895: 123 Td.; 31 Selvcjergaarde med 110, 40 Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 383 (1801: 228, 1840: 272, \Wå): 308, 1890: 381), boede 1890 i 75 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede at immat. Virksomh., 302 af Jordbr., 43 af Industri, 4 af Handel, 11 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
Nørhald Herred. — Tvede og Linde Sogne.
887
I Sognet Byerne: Linde med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1897); en Del af Mejlby (Resten i Harridslev S.). Lindegaarde. Linde- gaard Vandmølle.
Linde S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 399. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Vindue (tilm.) og Syddoren ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre fra en nedbrudt Kirke ogafMurstenj med Underrum med fladt Bjælkeloft og Rundbue ind til Skibet, er opf. i den senere Middelalder samtidig med, at Koret overhvælvedes. Skibet har fladt Loft. Vaabenhuset er opf. 1837 af Granitkvadre og smaa Mursten. I dets Vest- side er indsat en romansk Ligsten med et Kors. Ved en Restaur. 1900 blev Ind- gangen forlagt til Taarnets Vestside, og Sydportalen flyttedes til den ny indv. Ind- gangsder. Altertavle med Korsfæstelsen og Prædikestol med de 4 Evangelister, ma- lede. Romansk Granitdobefont med Rundbuefrise, Løvefigurer og Rebsnoning.
Lindegaard ejedes 1355 af Erik Nielsen (Saltensee), som pantsatte den til Johs. Svendsen, hvis Sen Svend Skobe 1401 overdrog den til Dronn. Margrethe, der 1407 gav L. og Tjæreby til Aarhus Domkirke (Udv. af d. Diplomer, S. 315). Efter Re- format, tilhørte den, med Mølle, Hr. Jergen Lykke til Overgd. , som 1549 mage- skiftede den til Kongen. 1614 fik Mogens Kaas til Støvringgd. L., et øde Mølle- sted i „Lindbjerg Sogn" med Skov i Mageskifte af Kongen.
Støvring Herred.
Sogne:
St, Mortens ø. Landd., S. 888. — Borup, S. 88g. — Raasted, S. 8go. — GiJtiining, S. Sgi. — Le/Hy S. 8g2^ — Harridslev, S. 8g2. — Albcek, S. 8gs. — Støvring, S. 8g^. —
Mellerup, S. 8g6.
•¥é4>3
tovring Herred begrænses mod N. af Norhald Hrd., mod 0. og S. af Ran- ders Fjord, mod S. V. af GaUen Hrd. og mod V. af Viborg Amt (Sonder- lyng Hrd.). Udstrækningen fra V. til 0. er 2V2 Mil, fra N. til S. er der højst 1 Mil. De mod N. ret højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt 240 F., 7 5 ^L) med jævnt Fald mod S., ere muldede og lerholdige, rige paa Enge.
M^iri^Æ^e^l<^a\ Der er kun lidt Skov (681 Td. Ld.),
mest mod 0. Det er Amtets frugtba- reste Hrd. (ved Matr. gnmstl. IOV2 Td. Ld. paa I Td. II.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Randers Købstad) 21,006 Td. Ld., 2,^^
888 Randers Amt.
□ Mil, 117,8 n Km.)- Landdistr. Ager og Engs Hartk. samt halv. Skov- skyldshrtk. var Vi 1895 1698 Td. , Folketallet i Landd. Vs 1901: 4612 (1801: 2388, 1840: 3178, 1860: 3686, 1890:4163). I Herredet ligger Købstaden Randers. I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Galten Hrd., i verdsl. Hens. horer det under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Juris- diktion samt Amtets 3. Forligskreds.
StøVTing Hrd., i Vald. Jrdb. Styfrmghæreth^ hørte i Middelalderen til Ommer- syssel, senere til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se S. 786.
Der er kun talt omtr. 180 jordfaste Oltidsmonumenter, deraf 3 Dysser, Resten runde Gravhoje; men ^/g er nu sløjfet, og af de øvrige ere kun knap 20 nogen- lunde velbevarede ; ingen ere fredlyste. Flest kendes fra Sognene Borup (omtr. 35), Randers Kobstadsjorder (35), Raasted (35) og Gimming (25).
Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersygelser i S. Hrd., af F. Ul- dall, 1874.
Randers St. Mortens østre Landdistrikt {Dronningborg Distr.) omgives af Randers Kobstadsjorder, Randers Fjord, Gimming og Lem Sogne. De højtliggende, jævne Jorder, naar undtages nogle Bakker mod V. ved Randers Bymark (se S. 787), ere lermuldede. Paa Vestgrænsen løber Ladegaardsbæk til Gudenaa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Ran- ders til Udbyhoj samt Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1020 Td. Ld., hvoraf 443 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 47, Byg 105, Havre 200, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 7, Kartofler 12, andre Rodfrugter 29, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 208, Høslæt, Brak, Eng m. m. 259, Have 12, Skov 61, Moser og Kær 4, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreatur hold 1898: 66 Heste, 277 Stkr. Hornkv. (deraf 159 Køer), 122 Faar, 59 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 106 Td.; 10 Selvejergaarde med 96, 13 Huse med 3 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse, Vs i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 590 (1801: 72, 1840: 140, 1860: 137, 1890: 192), boede 1890 1 32 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 108 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 35 af Industri, 24 af forsk. Daglejervirks. og 4 af deres Midler.
I Sognet Torupkjæry Huse med Forsamlingshus (opf. 1894). Ho ved - gaarden Dronninghorg (Parcel af Dronningborg Ladegaard) har 26^4 Td. H., 265 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 60 Skov, Resten Ager; 4 Lejehuse og et Teglværk. Hovedgaarden Bjellerup Ladegaard (ligeledes Parcel af Dr.), med Teglværk, har 25^/^ Td. H., 194 Td. Ld., hvoraf 34 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Rismøllegd. {Schotigaardsminde), Marien- borg {9^U Td. H.), Rahrseje (8V4 Td. H.), Thorupgd., Dronningborg Mølle. Siden 1895 er opf. en Del Huse, til Dels beboet af Arbejdere paa Fabrikken Scandia, som nu ligger i Distriktet (s. S. 809), med Skole.
Distriktet, een Sognekommune med Randers Købstad, med hvilken det har Fattigvæsen tilfælles, hører under Norhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 387. Lægd.
Bjellerup Ladegaard lilhorlc tillige med Byen af s. Navn Mariager Kloster, fra hvilket <iiQ.n 1552 kom til Kronen, hvorefter den var Ladegaard til Dronningborg Slot. \(J)2 ejedes B. L. (50 Td. H.) af Lucas v. Sprcckelscns .Arvinger i Hamborg; 1683 tilskt^cJe Benjamin Wiese, Bernt Hart Clausen, Joachim Wichmand in. fl. til Peter V. Sprcckeisen si. Joachim Bechmands Part i B. L.; 1707 tilhortc den P. v. Spreckel-
Støvring Herred. — SU Mortens ø. Landd. og Borup Sogn. 889
sens Søstersøn Jobst v. Overbeck. Fr. IV lagde B. L. til det dronningborgske Rytter- distrikt og indrettede den til Barakker; 1765 blev den med Tiender og Bøndergods (54, 103 og 374 Td. H.) for 60,605 Rd. solgt til Etatsr. D. Kirketerp (f 1792), der delte Gaarden i to Parceller, »hvoraf den ene beholdt Navnet B. L., medens den an- den kaldtes Dronningborg. Den første ejedes 1773-92 af Hans Randrup, senere af Fasting, Mads Broch og Sønnen L. B. F. Broch, som 1875 solgte den til N. Mogen- sen; 1896 købtes den for 165.000 Kr. af den nuv. Ejer, Etatsr. J. C. Ankerstjerne. Hovedbygningen, opf. 1877 — 78, bestaar af 2 Fløje, 3 Stokv. med høj Kælder. Teglværket, anlagt af den nuværende Ejer, producerer indtil 2 Mill. Sten aarl. — Dronningborg solgte Kirketerp 1775 (63, 102 og 304 Td. H.) for 70,000 Rd. til Kmhr. Chr. Fr. v. Juel, der 1784 solgte den til Sukkerrafinadør N.Ammitzbøll, der 1803 solgte den til Oberst F. v. Arenstorff, f 1844, hvorefter den kom til Kammerr. Langballe (f 1870) og dennes Søn Henr. Langballe, "^den nuv. Ejer. Hovedbyg- ningen, en Hovedfløj i 2 Stokv. og to Sidefløje, er opf. i Slutn. af 18. Aarh.
I Distriktet har tidligere ligget flere Byer, saaledes foruden Bjellerup, Bræstrup^ StistruPy Hygind og Vallev (se S. 788). Rismøllegd. var tidligere en Vandmølle, derpaa en Stampemølle, nu en Gaard; den senere oprettede Dronningborg Vejrmølle fik dens Mølleskyld omtr. 1780. Hvidemølle (opr. i Stedet for Slotsmøllen, se S. 817), der tidligere laa i Distriktet, blev 1876 inddraget under Randers Købstad og nedbrudt. Over den 1 Stokv. høje Bindingsværksbygn. sad tidligere en Sten med Indskrift, at Raadm. Mogens Nielsen og Hustru i 1643 havde ladet den bygge paa Ejerens Bekostning.
Borup Sogn, det største i Herredet, omgives af Randers Købstadsjorder, Lem Sogn, Nørhald Hrd. (Spentrup og Asferg S.), Raasted Sogn og Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.). Kirken, mod V., ligger ^/^ Mil N. V. for Ran- ders. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere skørlerede, lermuldede og grusblandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers til Hobro og Mariager.
Fladeindholdet 1896: 3766 Td. Ld., hvoraf 1627 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 304, Byg 328, Havre 798, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 19, Kartofler 20, andre Rodfr. 79, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 1080, Høslæt, Brak, Eng m. m. 822, Have 36, Hegn 3, Skov 4, Kær og Fælleder 28, Heder 80, Veje og Byggegr. 73, Vandareal m. m. 12 Td. Kreaturhold 1898: 324 Heste, 1241 Stkr. Homkv. (deraf 695 Køer), 854 Faar, 510 Svin og 38 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 299 Td.; 45 Selvejergaarde med 280, 1 Fæstegd. med 3, 83 Huse med 16 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 764(1801: 421, 1840: 569, 1860: 764, 1890: 756), boede 1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 494 af Jordbr., 146 af Industri, 5 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 44 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Borup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Mølle; Bjærgby^ ved Mariagervejen; Helsted med Skole og Fattiggaard (opr. 1879, PI. for 20 Lemmer); det meste af Kondrup (Resten i Raasted S.) med Telefonst. Helstedhuse. Gaarden Hovrnark (før „Kondruphald" og „Frederikkesminde") har 15 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager. Ovstinølle, Gd. {Frøvadsholm, se S. 801), har 13 Td. H. ; en Gaard i Helsted: 15 Td. H., en Gaard i Bjærgby: UVjTd. H.; en Gaard i Kondrup: 11^/^ Td. H., 100 Td. Ld. Andre Gaarde: Fisker gd. {Ans s e nb e i mir), Ilenrikseje, Egegd., Bræstrupgd., Kirke gd.
Borup S., en egen Sognekommune, horer undor Xorhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 3S5. Lægd. Kirken tilhorer Hartkornsejerne. - , .
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), flere Vmducr og Korbuen ere bevarede. I
890 Randers Amt.
den senere Middelalder bleve Skib og Kor overhvælvede, og Taarnet (restaur. 1687 af nedenn. Spreckelscn), med hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset^ af Munkesten, tilfojedes. Gravkapellet er 1692 opf. af P. v. Spreckel- scn (t 1706), med Smcdcjærnsdor ind til Skibet; i Kapellet hans Kiste. Den udsk. Al- tertavle, fra 1690 i Barokstil, og Malmalterstagerne ere skænkede af Spreckelscn. Prædikestol i Renæ^ssanccstil fra 1612. Nyt Orgel. Over Korbuen et Maleri: Kobber- slangen i Ørkenen. I Vaabcnhuset Ligsten over Provst Jørgen Serensen i „Roxo" Hrd. (f 1602) og Hustru, fra 1583. Under Koret tilmuret Begravelse med flere Kister.
Ovstmelle^ oprindl. „Øverstmolle" i Modsætning til „Nederstmolle", der har ligget ^/^ Mil sydligere tæt O. for Hornbæk (nedlagt, da Hvide Molle blev bygget, se ovfr.), er en gammel Molle, der altid har været Domæne, horende under Dronning- borg Slot, indtil Fr. III ^''/^ 1662 tilskodede „Øffuerst Molle til Borger og Handelsmand Carl Roessenmeier udi Kbh. med Frihed, Hojhed og Herlighed, som ellers Adelsgods felger og folge bor". Senere er den ved Giftermaal gaaet over til forskellige Ejere, hvoribl. nævnes en Steen, Peder Lassen Borup og Laur. Ploug, derpaa Familien Faith, af hvilken Lieutn. G. Faith opforte en Hovedbygning med Taarn og en Vejr- mølle samt gav den Navnet Frovadsholm. Efter at Randers Kommune havde købt Ejendommen til Vandværket (se S. 801), solgte den atter det meste af Arealet med Hovedbygningen til M. J. A. Neckelmann, den nuv. Ejer.
Vandet fra Borup Molle forsvinder, efter at have dannet en Bæk paa nogle hun- drede Al. Længde, i Jorden mellem nogle Fordybninger, der kaldes Kalkgrave og ere fulde af ophobede Flintesten. Paa en Del af Markerne S. for Byen ligesom paa den tilgrænsende Helsted Mark er Jordens Overflade sunken undertiden en Favn eller mere, hvorved der fremkom et vandlost Hul; man har ment, at Vandet løber til Gudenaa eller til Ovstmølle Aa.
Borup havde tidligere Hald til Anneks (se S. 885). — I Bjærgby har ligget en Kirke, der nedbrødes ifl. Kongebrev af -'/- 1553, for at Materialet kunde anvendes ^til Grundvold for Slotsmollen ved Dronningborg Slot.
Raasted Sogn, Anneks til Kovsted, Nørhald Hrd., omgives af dette Hrd. (Kovsted og Asferg S.), Borup Sogn og Viborg Amt (Sønderlyng Hrd.). Kirken, mod N., ligger 1 Mil N. V. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere letrhuldede med Kalkunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hobro og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1916 Td. Ld., hvoraf 889 besaaede (deraf med Rug 188, Byg 178, Havre 403, Blandsæd til Modenh. 40, Grontf. 8, Kartofler 14, andre Rodfr. 56), Afgræsning 542, Høslæt, Brak, Eng m. m. 363, Have 13, Hegn 4, Skov -15, Moser 15, Kær og Fælleder 24, Heder 17, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 156 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 320 Kocr), 513 Faar, 232 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 160 Td.; 29 Selvejergaarde med 155, 22 Huse med 5 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse, */s i P'æste og Leje. Befolkningen, V2 1901: 362 (1801: 201, 1840: 261, 1860:325, 1890: 339), boede 1890 i 59 Gaarde og Huse; Erhverv IS^K): 19 levede af immat. Virk- somhed, 266 af Jordbr., 30 af Industri, 6 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks. og 6 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Raasted (1406: Rolsted), ved Landevejen, med Kirke, Skole, P'orsamlingshus (opf. 1898) og Telefonst.; Svejstrup {\211 \ Sweghestorp); en Del af Kondrup (se S. 889). Gaarde: Blegvadgd., Buggesholm^ I/cdegd.^ Johajuielyst^ m. m. Raastedbro^ Andelsmejeri.
Raasted S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under Norhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægcdistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 392. Lægd. Kirken tilhorer Stamh. F'ussingø.
Kirken bcstaaraf Skib Og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Skib og Kor ere væsentligst af Limstenskvadre. Koret med Rundbucfrise og Lisener paa Hjurncrne, fra romansk Tid, med Bjælkeloft. Flere Vinduer, Syddoren, med Halvsojler og Kapitæler, og Korbucn ere bevarede. Taarnet og Vaabcnhuset ere fra den senere
Støvring Herred. — Borup, Raasted og Gimming Sogne. 891
Middelalder, af Munkesten. Altertavle i Renæssancestil. Alterbord af Limstenskva- dre. Granitdobefont. Prædikestol i Rokokostil.
I Kondrup (Kommæthorp) boede 1319 en Adelsmand Peder Eskildsen.
Gimming Sogn omgives af Annekset Lem, St. Mortens 0. Landd., Randers Fjord samt Albæk og Harridslev Sogne. Kirken, mod N. ligger V4 Mil N. 0. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere lermuldede, med gode Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Udbyhoj og Randers-Hadsund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1828 Td. Ld., hvoraf 676 besaaede (deraf med Hvede M, Rug 123, Byg 171, Havre 335, Blandsæd til Modenh. 13, Kartofler 9, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 610, Have 11, Skov 17, Kær og Fælleder 13, Heder m. v. 12, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 176 Heste, 727 Stkr. Hornkv. (deraf 327 Koer), 640 Faar, 195 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 198 Td.; 25 Selvejergaarde med 190, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolk- ningen, \ 19(M: 395 (1801: 275, 1840: 374, 1860: 401, 1890: 418), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomh., 219 af Jordbr., 6 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 59 af Industri, 77 af forsk. Daglejer- virks., 21 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Gimmirig med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899) og Jærnbanehpl. ; Tjæreby med Skole og Forsamlingshus (opf. 1893). IWtipdal og Bimkedal^ Vandmøller. I Tjæreby er der 5 Gaarde paa over 12 Td. H. : 1) 16 Td. H., 145 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, Resten Ager (1 Hus); 2) 15 Td. H., 128 Td. Ld. , hvoraf 60 Eng, Resten Ager; 3) 143/4 Td. H., 125 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; 4) UVg Td. H., 105 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; og 5) en paa 15 Td. H., 117 Td. Ld.
Gimming S., een Sognekommune med Annekset, horer under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amt^tue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 386. Lægd. Kirken tilhører et Interessentskab.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue, Granitkorbuen og begge Døre ere bevarede; Syddoren har Overligger med Baandsløjfe (Vinduet og Nordd. tilmur.). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med Rundbue ind til Skibet. Vaa- benhuset, af Mursten, er opf. 1842. Ombygning af Skibets Nordside 1899. Alter- tavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen) fra 1899. Ny Dobefont af Træ (den gml. Granitdøbefont er solgt ved Auktion i 19. Aarh.). Udskaaren Prædike- stol i Renæssancestil. Smuk Malmlysekrone i Renæssancestil.
Tjærehygaard blev af Dronn. Margrethe 1407 givet til Aarhus Domkirke; den ejedes 1510 af Peder Lykke til Demstrup. — De to Torupgaarde og Kvernbæk Mølle til- hørte Hr. A.xel Lagesen Brock til Clausholm, der solgte den til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, som 1496 gav Godset til de fattige i Kjærlingcgaarden i Mariager (se S. 833), hvis .\dkomst dog bestredes af senere Besiddere: .Mogens Goye, Eskil Gøye og Fru Eline Gøye, .Mour. Olufsen Krognos' Efterlev, (se Dahlerup, Mari- ager Kl., S. 151).
I Tjæreby har der ligget en Kirke, nævnt sidste Gang 1524. Det var her, at der i 1. Halvdel af 15. Aarh. paat;enktes opf. et Kartheuscrkloster (se S. 814). Paa Kirkens Tomt er der oppløjet Grundsten og Murbrokker; i en nærligg. Gaard findes herfra nogle tilhugne Vinduessten af Gramt.
Gimming S. var ved Reskr. af '-^Ve ^"-- henlagt til et af de to residerende Kapellanier i Randers; men efter at det ene aT disse ifl. Reskr. af 2«/^ 1803 var ned- lagt, blev Gimming tillige med Lem et eget Pastorat, der dog vedblev at bestyres af Kapellanen i Randers og senere af en Vicepastor, indtil Gimming 1856 hk en Præstcgaard, hvorpaa Kaldet blev selvstændig besat.
892 Randers Amt
Lem Sogn, Anneks til Gimming, omgives af dette, St. Mortens ø. Landd., Randers Kobstadsjorder og Borup Sogn samt Nørhald Hrd. (Spentrup og Linde S.). Kirken, midt i Sognet, ligger over ^2 ^i^ N. N. 0. for Ran- ders. De hojtliggende, temmelig jævne Jorder ere skorlerede og muldede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Had- sund Banen.
Fladeindholdet 1896: 1277 Td. Ld., hvoraf 531 besaaede (deraf med Rug læ, Byg 144, Havre 273, Blandsæd til Modenh. 3, Kartofler 6, andre Rodfr. 4), Afgræsn. 357, Haslæt, Brak, Eng m. m. 338, Have 6, Skov 3, Kær og Fælleder 12, Heder 13, Veje og Byggegr. 15 Td. Kreaturhold 1898: 132 Heste, 499 Stkr. Homkv. (deraf 255 Koer), 515 Faar, 156 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 114 Td.; 25 Selvejergaarde med 111, 19 Huse med 2 Td. Hrlk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 270 (1801: 179, 1840: 238, 1860: 243, 1890: 283), boede 1890 i 47 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh. , 195 af Jordbrug, 32 af Industri, 32 at forsk. Daglejer virksomh., 10 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lem med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1876), Mølle og Jærnbanehpl. Brastruphohn^ 2 Gde.
Lem S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 387. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge med Sejler prydede Døre (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 274) og eet Vindue ere bevarede. Skibet har fladt Bjælkeloft, Koret senere indbygget Hvælving, med Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm., S. 25). Taarnet (restaur. 1760 og 1901), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er opf. i den senere Middelalder af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset er af Mursten. Anselig Altertavle i Renæssancestil med Eske Brocks og Christence Vifferts Navn og Vaabn. og Aarst. 1615 og 1616. Den ældre kat. Altertavle (restaur. 1900) hænger nu i Vaabenhuset ; paa de yngre Sidefløje staa Claus Hardens og Rebekka Schinkels Navne og Aarst. 1661. Prædikestol i Renæssancestil fra 1671. Romansk Granitdebefont med Dobbeltløver.
I Sognet har ligget Hovedgaarden Sørup med en Vandmølle i Lindal og Jomfru- løkken (nu en Del af Randers Mark) samt en Laksegaard i Fjorden. Den ejedes af Erik Nielsen (af Slægten Abildgaard) og^ dennes Søn Niels Eriksen, der 1407 gav og skødede S. til sin Frænde Biskop Niels Jacobsen Lunge i Strengnæs, dog at han skulde indløse den fra Panthaveren Biskop Peder i Roskilde (forhen i Aarhus), der havde 98 lødige Mark tilgode derpaa. Senere ejedes S. af Marqvard Lauritsen; Hans Stygge til Holbækgd. mageskiftede den 1551 til Kronen, hvorefter den laa under Bjellerup Ladegaard.
Lem var tidligere Anneks til Borup, men blev fra 1722 henlagt til et af de to resid. Kapellanier i Randers; se videre under Gimming S. 891.
Harridslev Sogn, med Enklaver i Linde Sogn, omgives af Annekset Albæk, Støvring Sogn, Nørhald Hrd. (Tvede og Linde S.) og Gimming Sogn. Kirken, noget sydl., ligger 1 Mil N. 0. for Randers. De hojtlig- gende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede med gode Enge ved Fjorden. Lindbjærg Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ran- ders til Udbyhøj.
Fladeindholdet 1896: 2598 Td. Ld., hvoraf 1105 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 230, Byg 277, Havre 511, Blandsæd til Modenhed 8, Grontf. 8, Kartofler 24, andre Rodfr. 35), Afgræsn. 830, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 44-1, Have 20, Skov 70, Moser 23, Kær og Fælleder 7, Hcdor 58, Veje og Byggegr. 41 Td. Krea- turhold 1898: 257 Heste, 1042 Stkr. Hornkvæg (deraf 569 Kocr), 1099 Faar, 415 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 228 Td.; 51 Sclvcjergaarde med 205, 98 Huse med 23 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolk-
Stcrvring Herred. — Lem, Harridslev og Albæk Sogne. 893
1901: 778 (1801: 358, 1840: 525, 1860: 647, 1890: 761), boede 1890 i 162 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 478 af Jordbr., 6 af Gartneri, 1 af Fiskeri, 114 af Industri, 2 af Handel, 77 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midier, og 30 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Harridslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole; Lindbjærg\ en Del af Mejlby (Resten i Linde S.) med Skole. Lind- bjærggaarde\ Vanggaarde og GrøTibækgde.
Harridslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 389. Lægd. Kirken tilhører Støvringgd. Kloster.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men senere delvis ombyggede med smaa Mursten, vistnok efter en Brand. Eet Vindue er be- varet (tilmur.); Syddoren benyttes endnu (Nordd, tilm.). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med hvælvet Underrum med Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af Munkesten, tilføjedes. Altertavlen er et Maleri (Opstandelsen) af Schleisner, fra 1866. Prædikestol i Barok- stil, skænket af P. v. Spreckelsen, med hans Vaaben. Granitdøbefont. Paa Skibets Hvælvinger findes Kalkmalerier fra omtr. 1450 (se Magn. Petersen, Kalkmal. S. 22).
Lindbjærggaard var fordum en Adelsgaard, der af Kongen blev solgt eller ud- lagt i Betaling til ØUegaard Gyldenstierne, Enke efter Chr. Friis til Lyngbygd., hvis Broder Oberst Hans Friis til Clausholm 1658 købte Halvparten af hende.
Mejlby har tidligere haft en Kirke, af hvilken Grunden laa hen indtil for en Snes Aar siden; nu er der Pløjeland. — En smuk Runesten, der længe sad i et Stendige i Mejlby („Aane rejste denne Sten efter sin Søn Askel, som døde med Tore i Oresund"), er nu i Randers Museum (se Witnmer, D. Runemindesm. II, S. 213).
I den saakaldte Gallemose er der fremdraget et stort og vigtigt Depotfund fra den ældre Broncealder, med flere Okseblade, Ringe m. m.
Albæk Sogn, Anneks til Harridslev, omgives af dette, Støvring Sogn, Randers Fjord og Gimming Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil 0. N. 0. for Randers. De mod N. noget højtliggende og bakkede, mod S. lavtliggende og jævne Jorder ere lerede og lermuldede, med store, fortrin- lige Enge langs Fjorden ; mod S. den næsten tilgroede Laa Sø, omtr. 30 Td. Ld. Østrup Skov.
Fladeindholdet 1896: 2946 Td. Ld., hvoraf 647 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 107, Byg 183, Havre 315, Blandsæd til Modenh. 5, Grøntfoder 3, Kartofler 18, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 385, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1656, Have 12, Skov 120, Kær og Fælleder 90, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 192 Heste, 816 Stkr. Hornkvæg (deraf 386 Køer), 710 Faar, 263 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 318 Td.; 31 Selvejergaarde med 275, 54 Huse med 21 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 472 (1801: 339, 1840: 423, 1860: 455, 1890: 442), boede 1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 349 af Jordbr., 56 af Industri, 2 af Handel, 15 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Albæk med Kirke, Skole og Mølle; Vest nip med Andelsmejeri; Østrup. To Gaarde i Albæk have 1) 13^/^ Td. H., omtr. UOTd. Ld., hvoraf 62 Eng, Resten Ager; 2) \2^^ Td. H., 100 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; to Gaarde i Ves tru p : 1) 1372 Td. H., 120Td. Ld., hvoraf 56 Eng, 1 Plantage, Resten Ager (1 Hus); 2) I3V2 Td. H., 112 Td. Ld. hvoraf 53 Eng, Resten Ager; 1 Gaard i Østrup: 13 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Resten Ager.
Albæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og F^olketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 338. La^gd. Kirken tilhorer Støvringgd. Kloster.
894 Randers Amt.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Limstenskvadre paa Sokkel mod Skraakant, med Lise- ner paa Hjornernc, hvorfra Rundbuer udgaa. Senere ere Murene, navnlig i Skibet, blevne omsatte, og en Gesims af smaa rode Mursten opfort. Eet oprindl. Vindue i Korgavlen spores. Skibet har en ejendommelig Tøndehvælving fra Renæssancen, Koret (der staar skævt til Skibet) Krydshvælv, fra den senere Middelalder. Taarn, med hvælv. Underrum og Pyramidetag (i Flojen : 1750), og Vaabenhus, af store rode Mursten, ere fra gotisk Tid. Ny Altertavle med et Maleri (Christus i Emaus) af Schleisner, fra 1864. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbelt- øver. I Skibet Mindetavle over Herredsfoged Peder Nielsen Østrup, f 1653, med Hustru og Born.
I Østrup har ligget en Bispegaard, af hvis Lensmænd kendes 1460 Hr. Niels Christiernsen (Munk) o^ 1480 dennes Son Jens Nielsen, 1511 Gert Eriksen Løven- balk og ved 1530 Hr. Joachim Lykke. Ved Reformat. kom den til Kronen og lag- des 1547 under Dronningborg Len. Omkring Voldstedet, der er bevokset med større Træer, og hvorpaa der findes en Mængde Sten, ses Spor af Volde og Grave; en meget stor Grusgrav er ført ind i Borgbanken. Bygningen blev nedbrudt i Lensmanden Hans Stygges Tid (^f 1568). — 1374 nævnes Niels Jonsen af Albæk.
Albæk har udgjort et eget Birk, der endnu eksisterede 1655. — Kirken blev 1277 af Bisp Tyge skænket til et nyt Præbende ved Aarhus Kapitel.
Støvring Sogn omgives af Annekset Mellerup, Randers Fjord, Albæk og Harridslev Sogne samt Nørhald Hrd. (Tvede S.). Kirken, mod S., ligger IV4 Mil 0. N. 0. for Randers. De mod N. (Koldbakke, 200 F., 63 M.) og V. noget hojtliggende og bakkede, mod 0. til Fjorden skraanende og jævne Jorder ere lerede og lermuldede, med Enge langs Fjorden. En Del Skov (Søndersk., Koldbakken, Nørresk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mellerup.
Fladeindholdet 1896: 2082 Td. Ld., hvoraf 731 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 127, Byg 155, Havre 305, Spergel m. m. 4, Blands. til Modenh. 41, Grøntf. 10, Kartofler 22, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 447, Høslæt, Brak, Eng m. m. 441, Have 17, Skov 336, ubevokset 13, Moser 32, Kær og Fælleder 7, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 162 Heste, 676 Stkr. Hornkvæg (deraf 379 Køer), 508 Faar, 295 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- harlk. 1895: 181 Td.; 36 Selvejergaarde med 172, 42 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^01: 476 (1801: 321, 1840: 308, 1860: 345, 1890: 484), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 20 levede af immat. Virksomh., 333 af Jordbr., 45 af Industri, 11 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirksomh. og 46 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Støvring med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlings- hus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1876; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 25,567 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2094 Kr., Antal af Konti 231) og Telefonst. Aastrup y Ode. og Huse. Hovedgaarden StøvrmggaarJ, med Jomfrukloster, hvori et Kapel, har omtr. 38-74 Td. Hrtk., omtr. 920 Td. Ld., hvoraf 420 Skov, Resten Agerland (deraf 300 fri Hovedgaardsjord og 200 Bønderjord inddraget til Beplantning).
Støvring S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- lingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 390. Lægd. Kirken tilhorer Stovringgd. Kloster.
Den højtliggende Kirke (vistnok indviet til St. Nicolaus) bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadrc paa profileret Sokkel. Norddoren, med Søjle paa hver Side, er bevaret; der er Spor af flere oprindl. Vinduer. Skibet har fladt Gibsloft, Koret er i den senere Middelalder blevet hvælvet. Vaabcnhuset er opf. af rode Mursten i 1865 i Stedet for et ældre, af Bindingsværk. Et Taarn, mod \^, er nedbrudt, vistnok i 18. Aarh. Altertavle i Rokokostil fra 1633 med et .Maleri (den korsfæstede). Prædikestol i Barokstil fra
Støvring Herred. — Albæk og Stovring Sogne. 895
1720. Paa Dobefonten, af Sandsten, findes Mogens Kaas' og Hustru Sidsel Friis* Navne og Vaaben samt Aarst. 1631. Samme Navne og Vaabn. paa Alterstagerne, fra 1621. I Koret en Fortegnelse over Frøkenerne paa Stovringgd. indtil 1801.
Støvringgaard ejedes ved 1319 af Paine Jonsen af „Stifring**, der forte Slægten Juuls Vaaben, senere maaske af Hr. Niels Bugge, derpaa af hans Svigersøn Hr. Christiern Vendelbo (f omtr. 1400); hans Datter Else bragte den til sine to Mænd Axel Jepsen (Thott) og Lyder Holck, hvilken sidste nævnes til „Steueringe" 1434 og 1437. Efter Fru Elses Død kom S. til Sønnen Jep Axelsen Thott, dernæst til hans Søn Axel Jepsen Th. og dennes Enke Margr. Andersdatter Bjørn, efter hvem hendes Brødre, deribl. Jacob Andersen Bjørn, arvede S. Efter ham (omtr. 1525) fulgte hans Enke Margr. Povelsdatter, deres Datter Dorthe, g. 1. m. Chrf. Haak, 2. m. Oluf Glob til Vellumgd., Niels Kaas til Birkelse (f 1620) og hans Broder Rigsraad Hr. Mogens K. til Restrup (f 1656), dennes Søn Jens K., dennes Enke Birgitte Urne, hvis Mands Broder Jørgen K. (f 1692) arvede S., men mistede den vistnok 1672 ved Indførsel til Biskop Svane og Thomas Fuiren. Ogsaa den be- kendte Generalmajor H. Løvenhielm fik 1680 Indførsel i en Part af S. Hojeste-
^^i"'^'
3?
1 - ^/-^r^'V^
Æti:^.
Støvringgaard, set fra Haven (se ogsaa Vignetten S. 887 : Indkørselen).
retsass. og Justitsr. Diderik Fuiren (f 1686) kobte 1685 Vs af S. (11 Td. H.) af Oberst Chr. Fred. v. Marschalck til Osteraa; derefter fulgte Sønnen Baron Diderik F. d. y. (t 1700) og dennes Søster Baronesse Christine F., g. m. Gehcjmer. Jens Harboe (t barnløs 1709). Enken (f 1735) oprettede ved Testam. af -^/,i 1735 (kgl. Fund. »-/g 1745) S. til et Jomfruklost er, til hvilket hun skænkede S. med Bøndergods og Tiender samt en Kapital paa 15.2(X:) Rd. i Kr. og 43,956 Rd. C. m. m., til Ophold for 1 Priorinde og 12 Jomfruer, alle Dotre af Mænd af de forste 5 Rangklasser. Priorinden fik 120, Jomfruerne hver 80 Rd. aari. Senere er Hævingen forskellige Gange forøget, saa at Priorinden nu faar l(») og hver af de 12 Konventualinder 6(» Kr. aad. foruden Bolig og Underhold i Klosteret. Desuden er der 19() Ekspektant- inder, hvoraf de 20 ældste (selv om de maattc have faaet liolig paa Kl.) hver faar 500, de næste 25 400, de næste 35 30) og de na^ste 50 20^ Kr. aari. Ved Klosteret. hvis Direktion bcstaar af Stiftamtmanden og Biskoppen over .-\arhus Stift, er ansat en Godsforvalter. Dets Kapitalformue udgjoVde ^^'.^ 1899 1,407,049 Kr. (hvoraf ikke rentebærende 16,930 Kr.). — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, over hvilke forer en muret, hvælvet Bro. ligger smukt næ'r ved Fjorden mellem Sonder-
896 Randers Amt. .
og Nørreskov. Den er opf. af Niels og Mogens Kaas 1622-23 og bestaar af 3 grund- murede Flojc i N., 0. og S., alle i 2 Stokv. med Kældere og Spidsgavle. I Øst- fløjen findes i 1. Stokv. i den saakaldte Sommerspisesal et Billede af Stifterinden og flere andre Portrætter, og i 2. Stokv. et Kapel, hvori Sognepræsten for Støvring holder Gudstjeneste (fra omtr. 1736). Haven er anlagt af Christine Fuiren i fransk Stil med Terrasser, store Lindealleer og klippede Buksbomhækker, i hvilke ses Bogst. CF. I Sønderskov er der Kirkegaard for Konventualinderne.
Mellerup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Støvring, om- gives af dette, Norhald Hrd. (Tvede S.) og Randers Fjord. Kirken, mod S., ligger IV2 Mil N. 0. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og lerblandede, med Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mellerup. .
Fladeindholdet 1896: 975 Td. Ld., hvoraf 441 besaaede (deraf med Hvede 5, Rug 83, Byg 85, Havre 183, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 7, Grontf. 20, Kartofler 13, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 208, Høslæt, Brak, Eng m. m. 229, Have 14, Skov 10, Kær og Fælleder 35, Veje og Byggegr. 38 Td. Kreatur hold 1898: 124 Heste, 550 Stkr. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 460 Faar, 205 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 94 Td. ; 23 Selv- ejergaarde med 81, 73 Huse med 13 Td. Hrtk. og 36 jordløse Huse. Befolk- ningen, V2 1901: 505 (1801: 222, 1840: 340, 1860: 369, 1890: 488), boede 1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 81 levede af immat. Virksomh. (heraf 57 Højskoleelever), 229 af Jordbr., 24 af Fiskeri, 79 af Industri, 19 af Handel, 10 af Skibsf., 18 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Mellerup (Over- og Neder-M.), ved Landevejen, med Kirke, Valgmenighedskirke, Skole, Folkehøjskole (opr. 1880), Forsamlings- hus, Købmandshdl., Kro og Færge til Voer i Rougsø Hrd. Sædovgaarde.
Mellerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 391. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand, Valgmenighedskirken Menigheden.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. Vaabenhuset, af store, røde Mursten, med Kamgavle, er fra den senere Middelalder. Altertavle fra 1621 med et nyt Maleri (Nadveren). Paa Alterstagerne Mogens Kaas' og Sidsel Friis' Navne og Vaaben og Aarst. 1631. Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol fra 1634 i Renæssancestil. Over Korbuen et Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Klokken, i Vestgavlen, uden Indskr., er fra den senere Middelalder.
Valgmenighedskirken, paa en Bakke, er opf. 1890 af røde Mursten og be- staar af Skib og Kor med Bjælkeloft; Klokken hænger over Vestgavlcn. Som Altertavle tjener et forgyldt Kors. Granitdøbefont. Ved Siden af Kirken ligger Præsteboligen.
Ved Indgangen til Kirkegaarden staar en B u s t e af Højskolens Forstander Jens Bek, t 1893, udf. af N. Holm.
iréu©
Galten Herred.
Sogne:
Vorup, S. 8g8, — Haslum, S. 8gg. — Ølst, S. goo. — Værum, S. go/. — Ørum,
S. go2. - Lavrhjærg, S. go4. — Lerbjærg, S. gos. — Galten, S. goj. —
Vissing, S. go6. — Voldnm, S. goj. — Rud, S. gii. — Ødum, S. gii. — Hadbjærg,
S. gi2. — Halling^ S. gi4.
alten Herred begrænses mod N. af Støvring Hrd., mod N. 0. og 0. af Sønderhald Hrd. mod S. 0. af Ø.-Lisbjærg Hrd. og omgives for øvrigt af i\arhus Amt (V.-Lisbjærg og Sabro Hrd.) og Viborg Amt (Hovlbjærg, Middelsom og Søn- derlyng Hrd.), fra hvilke det for en stor Del skilles ved Gudenaa og dens Biaa LilJeaa. Fra V. til 0. er der højest 2=^/, Mil, fra N. V. til S. 0. omtr. ligesaa langt. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Lysned, 417 F., 131 M.), gennemskaarne af dybe Aadale, ere mod N. overvejende sandede, i den sydl. Del mere eller mindre muldrige Lerjorder. Skovarealet er 2040 Td. Det horer til Am- tets frugtbareste Herreder (efter Matr. 12^/2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 36,086 Td. Ld. (3,5.^ D Mil, 199,3 G Km.). Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2847 Td., Folketallet V2 1^01: 9072 (1801: 4594, 1840: 6010, 1860: 7146, 1890: 8469). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Støvring Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskreds.
Galten Hrd., i Vald, Jrdb. GaltLinhæretli, horte i Middelalderen til Aabosyssel (1355 udgjorde Sognene Orum, Værum, Lavrbjærg og Nielstrup „Bro fjerding"), senere til Kalo Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; fra 1794 horte det til Havre- ballegaard og Stjernholm Amter og indlemmedes forst 1799 i Randers Amt.
Der er kun talt omtr. l'\'^ jordfaste Oldtidsmonumenter (deribl. ikke een Dysse eller Jættestue, lutter Gravhojc); men heraf cre nu mindst 150 slojfede, og af Resten ere kun henved 25 nogenlunde bevarede; 1 er fredlyst. Flest Monumenter kendes fra Sognene Odum (omtr. 55), Voldum (45) og Galten (40).
Litt. : Indberetn. til Naiionalmus. om antikv. Undcrsogelscr i G. Hrd., af F. Uldall, 1874-75.
2é<>a
Trap: Danm.irk, 3. Udi?. IV.
898 Randers Amt.
Vorup Sogn cll. St. Mortens søndre Landsogn, eet Pastorat med 2. resid. Kapellani i Randers, omgives af Gudenaa, Randers Kobstadjorder, Haslum Sogn og Sonderhald Hrd. (Kristrup S.). Kirken, om.tr. midt i Sognet, ligger ^4 ^^^^ S. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og sandede. Langs Østgrænsen gaar Lande- vejen fra Randers til Aarhus, midt gennem Sognet Landevejen fra Randers til Silkeborg, mod N. Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 1301 Td. Ld., hvoraf 505 besaaede (deraf med Rug 107, Byg 80, Havre 236, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grøntf. 4, Kar- tofler 44, andre Rodfr. 21), Afgræsn. 270, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 279, Have 14, Skov 10, Kær og Fælleder 193, Heder 10, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreatur- hold 1898: 121 Heste, 338 Stk. Hornkv. (deraf 232 Koer), 275 Faar, 168 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Har tk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 103 Td.; 26 Selv- ejergaarde med 86, 85 Huse med 7 Td. Hrtk. og 11 jordlose Huse. Befolkningen, ^/g 1901:1286(1801: 309, 1840: 390, 1860: 589, 1890: 804), boede 1890 i 130 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 134 af Jordbr., 30 af Gartneri, 278 af Industri, 41 af Handel, 4 af Skibsf., 224 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vorup (gml. Form: Vordrop, Voretorp) med Kirke, Skole og Forskole. Vortipkjær, Huse. Den vestl. Del af Sirøinvien (Resten i Kristrup S.), Forstad til Randers, paa begge Sider af Landevejen flere industrielle Anlæg (se S. 809-11) samt Jærnbane- og Telegrafstation (se S. 801). Blækhuse. Skafiderborggaarde. Skansemølle.
Vorup S., en egen Sognekommune (hvis Fattigv. faar 30 Rd. aarl. af Randers Købstads Fattigvæs.), hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdik- tion (Randers) — Strømmen er dog ved kgl. Res. af ^^i 1840 henlagt under Randers Politijurisdiktion — , Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 384. Lægd. Kirken tilhører Kommunen.
Kirkejt er opf. 1876 (indviet s/^^) i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: F. Ul- dall) og bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt lille Vaabenhus mod V. og Klokkekam paa Skibets Vestgavl; Murene have Lisener, Friser under Gesimsen og Baand af sort glaserede Sten. Kirken har fladt Bjælkeloft, dekoreret i gotisk Stil. Alterbord og Altertavle af Egetræ med en Kopi (af Siegumfeldt) efter Blochs Maleri i Holbæk Kirke; ny Døbefont af Granit. Prædikestol af Egetræ.
Vorup har i kat. Tid udgjort et eget Sogn og haft sin egen Kirke. Det antages alm., at Kirken har været identisk med det St. Hans' Kapel, der nævnes sammen med Randers' St, Jørgens Gaard for spedalske som dennes Kapel. Dette er dog usikkert, ligesom ogsaa om St. Jørgens Gaard virkelig har ligget i Vorup Sogn (Spcdalskhuscts og Kapellets Plads siges at have været ved Byens Hovedvej fra S., i Vorupkjær). St. Jørgens Gaarden nævnes første Gang i et Testam. fra 1263; sammen med Kapellet blev den af Chr. I skænket til Mariager Kloster (stadf. af Chr. II 1514); i 1542, da St. Jørgens Gaardene overalt i Landet befaledes lukkede som selvstændige Stiftelser, er denne sikkert ogsaa bleven nedlagt. Vorup Kirke blev ved Kongebrev af ^^/^ 1552 befalet nedbrudt (se S. 817), og Menigheden henvistes til St. Mortens Kirke i Randers (Ordren gentoges 1568). Men Kirkegaardcn benyttedes til 1876, da der an- lagdes en ny ved Kirken,
I Vorupkjær har der ligget en Gaard Fruerliind (maaske den Gaard, hvor Niels Ebbesen og hans .Mænd ifl. Visen bandt deres Heste, for de droge ind til Randers) og en Skov af s. Navn; endnu 1651 nævnes Gaarden, og 1698 omtales Fruerlund som et Krat, men i .Mands Minde havde der væ-ret store Ege. S. Aar nævnes ogsaa Klarup Krat, en Levning af en Skov mellem Vorup og Tcbbestrup i Haslum Sogn. Nielstrup- eller Kjærs M^lle nævnes 1484; paa Reformationstiden tilhørte den Rigs- hofm. Mogens Goye og senere hans Børn (itl. et Tingsvidne fra 16(.)()). Paa Grund af Vandmangel var den 1718 forvandlet til en Stampcmollc. Den horte under Claus- holms Hovcdgaardstakst og nedlagdes paa Dronn. Anna Sophies Tid. En Synsfor-
Galten Herred. — Vorup og Haslum Sogne. 899
retning blev optaget 1687 over det edeliggende Møllested i Vorupkjær, „det afhugne Skovland, kaldet Fruerlund", Kirkeskoven, Klarup Skov og Tyersholt, som da laa til den nye Gaard i Vorup (Skanderborggd.) og Husene i Tebbestrup, for det meste tilhorende Oberst Hans Friis til Tustrup. Til Clausholm var i 1391 erhvervet Næs Færgegaard og Fruerlund og 1460 og 1462 Bistoftegaard og andre Gaarde i Vorup. — Det 1355 nævnte Nielstrup Sogn (se S. 911), endnu omtalt 1524, er vistnok iden- tisk med Vorup Sogn (se O. Nielsen, Vald. Jrdb. S. 96).
Ved Strømmen Station ligger der en fordum hellig Kilde, St. Helene Kilde.
Haslum Sogn omgives af Annekset Ølst, Galten, Vissing, Værum og Ørum Sogne, Viborg Amt (Middelsom og Sønderlyng Hrd.), Vorup Sogn og Sønderhald Hrd. (Kristrup S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over V2 Mil S. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede, med Engstrækninger {Hasliimø) langs Gudenaa, der danner Nordvestgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers til Silkeborg, Skanderborg og Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 3235 Td. Ld., hvoraf 1312 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 236, Byg 270, Havre 591, Boghvede 9, Blandsæd til Modenhed 12, Grentf. 11, Kartofler 45, andre Rodfr. 67, andre Handelspl. 10), Afgræsn. 880, Høslæt, Brak, Eng m. m. 711, Have 31, Hegn 4, Skov 73, Moser 5, Kær og Fælleder 87, Heder 75, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 287 Heste, 1085 Stkr. Hornkv. (deraf 583 Køer), 734 Faar, 475 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 254 Td. ; 55 Selvejergaarde med 238, 65 Huse med 16 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 738 (1801: 396, 1840: 662, 1860: 654, 1890: 758), boede 1890 i 144 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 36 levede af immat. Virksomh., 571 af Jordbr., 2 af Gartneri, 95 af Industri, 1 af Handel, 7 af Skibsf., 5 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hasltim (Haslund) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus, Mølle og Andelsmejeri; Tebbestrup med Skole og Forsam- lingshus; Sønder-Borup^ ved Landevejen. Haslumkjær., Gde. og Huse. Gaarden Engelsholm har l/Vg Td. H. , omtr. 200 Td. Ld. , hvoraf 16 Eng (10 i Kristrup S.), 6 Skov, Resten Ager. Gaarden Frederiksdal har IS^/g Td. H., 148 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 2 Tørvejord (Eng og Mose i Kristrup S.), 3 Gaardspl. og Have, Resten Ager. Andre Gaarde : Amstrup (1501: Ommestrup; se dog S. 902), Andersborg, Carlsberg med Tegl- værk, m. m.
Haslum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 383. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. ttilmur.), Korbuen og flere Vinduer ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen (maaske 1517, se D. Atl. IV S. 423) indbyggedes Hvælvinger, Skibet forlængedes mod V. og Vaabenhuset opfortes. Senere er Kirken flere Gange restaur., især 1869, da det vistnok i 1763 opf. lille Taarn atlostes af et nyt; V'aabenhuset ombyggedes 1868; 1892-93 blev Inventariet restaur. Altertavle i Renæssancestil fra 1601 med et nyere Maleri (Christus velsignende .Menigheden). Alterstagerne ere skænkede af Provst Rasmus Kjeldsen, f 1587. Udsk. Prædikestol, opsat 1612 af Præsten Jens Jensen. Romansk Granildobefont med Dobbcltlover. Stolestader fra 1665 og 1670. Over Korbuen et gmlt. Krucifiks, I Skibet et 1688 opsat Epitafium over Provst Otto Thomesen Lyngaae, f 1671, og HusLru.
Frederiksdal, oprindl. en BondegJ., samledes af Boghdlr. Smith, Randers, der op- førte Hovedbygningen 1830; H. C. Kassel delte Gaardens Tilligg. 1863 mellem det nuv. Engelsholm (o: Englandsholm) og Frcderiksdal, der beholdt omtr. ^'3 Td. Ld. Den sids^e solgtes 1863 til K. Houmann, der s. .\ar solgte den for 35,000 Rd. til
57-
900 Randers Ami.
dav. Justitsr. F. Hvass, som tilkobte 42 Td. Ld. fra Haslum Præstcgd.; 1877 solgtes den for 108,0(X) Kr. til Klitgaard, der fratraadte don 1896, hvorefter den overtoges af Etatsraadindc Hvass, som 18Q8 solgte den for 80,00) Kr. til nuv. Ejer Søren Hansen (se Fam. Hvass V S. 142). Engelsholm ejes nu af A. Andersen.
I S.' Borup har ligget en større Sædegaard, der 1428 ejedes af Nis Hvid og 1456 af Per Hvid, hvis Enke Karine Iversdatter 1478 skødede den til Hr. Axel Lagesen Brock.
Ølst Sogn, Anneks til Haslum, omgives af dette, Galten, Rud og Voldum Sogne samt Sonderhald Hrd. (Aarslev, Essenbæk og Kristrup S.). Kirken, mod S., ligger ^4 ^^^^ S. S. 0. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede. Gennem Sognet løbe Alling Aa og Landevejen fra Randers til Aarhus.
Fladeindholdet 18%: 3300 Td. Ld., hvoraf 1355 besaaede (deraf med Hvede 55, Rug 233, Byg 253, Havre 582, Blandsæd til Modenh. 81, Grøntf. 14, Kartofler 26, andre Rodfr. 111), Afgræsning 943, Høslæt, Brak, Eng m. m. 678, Have 28, Hegn 9, Skov 106, Moser 50, Kær og Fælleder 25, Heder m. v. 32, Veje og B3^ggegr. 71, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 275 Heste. 1160 Stk. Hornkv. (deraf 625 Køer), 645 Faar, 432 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky Idshartk. 1895: 242 Td.; 46 Selvejergaarde med 227, 62 Huse med 13 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, »/•» 1^-^01: 641 (1801: 387, 1840: 471, 1860: 598, 1890: 687), boede 1890 i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomhed, 483 af Jordbr., 4 af Gartneri, 99 af Industri, 8 af Handel, 54 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ølst, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Askildrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1891) og en Gaard „Slottet"; Rohdrup\ Trustrup med Forsamlingshus (opf. 1899); Gimierup. Hovedgaarden Brusgaard hd^v 23^2 Td. H., 350 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 25 Skov, Resten Ager; en Vejr- og Vandmølle samt 4 Huse. Gaarden Eriksborg har 19^/2 Td. H., 320 Td. Ld. (i Ølst, Kristrup, Essenbæk og Aarslev S.), hvoraf 1572 ^"Sj ^V2 Mose og Skov, Resten Ager. Gaarden Birkeholm'. 13 Td. H., 152 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 6 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører et Hus, „Billethuset". Andre Gaarde: Mikkelstrup, Holmgd., Karlslund, m. m.
Ølst S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 382. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget Hvælving. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Syddøren har Halvsøjler og Baandsløjfe (se ogsaa Aarb. f. n. Oldk. 1880 S. 307). Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. 1857. Siden 1867 er Kirken bleven delvis restaur. (Arkit. : Uldall), idet Kvadrene ere blevne omsatte og et Klokke- taarn opf. over Vestgavlen. .Altertavlen er et Maleri (Christus og den samaritanske Kvinde) af Dorph fra 1896. (Den mæTkelige gml. Altertavle fra omtr. 120C>, jif drevet og forgyldt Kobber, er nu i Xationalmus.). Alterstager fra 1586 med Vaabcner. skæn- kede af Niels Jonsen Viffert til Torstedlund. Ejendommelig Døbefont, af Klæbersten (?), med ottekantet Kumme med Dyrefigurer. Ny Prædikestol.
Brusgaard ejedes ved 14U.I af Christiern Jonsen, 1408-58 af Hr. Niels .Munk, ogsaa kaldet Mus, hans Søn Anders .Munk (ell. .Mus) 1469-97, dennes Datter Karen M., g. m. Mikkel Krabbe til Tandrup, deres Dattor Anne K., g. m. Jon Madsen Viffert til Torstedlund, deres Son Niels Jonsen V. (y 1595 ugift), hans Søskendebarn Niels Krabbe, dennes Sønner Lucas K. (1580) og Kjeld K.' (f 1612), Jens Juel, Datter El- scbe J., g. m. Ove Juul ([• 1616;; deres Datter Dorte ægtede Rud. v. Offenberg, der 1675 skrives lil B., men 1678 tik .Marie Worm, si. Kommissæ-r Peder Lassens, Ind- førsel i den, og 1679 tilskødede Fru Elsebc hende B. (72 Td. H.). .Marie Worm ægtede General Math. Numsen (adl. 1688), og de solgte 1695 B. med Tiender (,5(> og 30Td. FL) og Gods til Oberst Holger Roscnkrantz (11704); den kom saa til
Galten Herred, — Ølst og Værum So^ne, 901
hans Enke Anne Brahe (f 1722) og Son Sokapt. Niels R., som 1744 solgte B. (50, H og 298 Td. H.) til Grev Conr. Ditl. Reventlow (f 1750), som lagde B. under Stam- huset Frisenvold, hans Son Grev Chr. Ditl. R. (f 1759), dennes Datter Juliane, g. m. preussisk Statskansler C. A. Hardenberg-Revcntlow, deres Son Grev Chr. H. A. H.-R., der tiltraadte B. efter Moderens Dod 1793 og efter meddelt kgl. Bevill. af i^/j 1798 til Salg af Frisenvold, Lojstrup og B. (285 Td. H.) 1799 solgte B. Hovedparcel (37. Tiender 23. m. m.) for 18.500 Rd. til Hans Jordhøj og Ulrik Thomsen; Ritmester Baron Krag- Juel-Wind til Stensballegd. fik derefter 1799 Skede paa B. for 19,500 Rd., men solgte den 1801 til S. Søndergaard (f 1854), der 1847 solgte den til C. E. Bay; derefter købtes den 1852 af J. P. Hansen, hvis Enke ægtede Jak. Møller; nu ejes den af Hansens Son, Alfr. H. — Hovedbygningen blev opf. i Beg. af 19. Aarh. af Bindingsværk i Stedet for den gamle grundmurede B3^gning, som Søndergaard lod nedrive; Bygningen, i 1 Stokv., af Grundmur, er ombygget 1889, med Kvist til Gaard og Have. I Haven ses den gml. Borgplads med Grave, nu udtørrede.
Lidt N. for Teglgaarden i Askildrup Hede skal der i Middelalderen have været en Kirke, paa hvis Tomt der i 19. Aarh. endnu fandtes Murbrokker. Den nævnes dog intetsteds med Navnet Askildrup Kirke; man har ment, at den er den samme som Hinge Kirke (se S. 906).
Værum Sogn omgives af Annekset Ørum, Haslum og Vissing Sogne. Kirken, noget vestl., ligger over ^/^ Mil S. V. for Randers. De noget højt- liggende, bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede. 'Nogen Skov (Haslum Sk., m. m.) og en Del Eng langs Gudenaa (Værumo, et Enklave). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 1904 Td. Ld., hvoraf 707 besaaede (deraf med Hvede 28, Rug 114, Byg 146, Havre 333, Blands. til Modenh. 5, Grøntf. 26, Kartofler 8, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 501, Høslæt, Brak, Eng m. m. 390, Have 15, Hegn 4, Skov 138. ubevokset 3, Moser 4, Kær og Fælleder 83, Veje og Byggegr. 58 Td. Kreaturhold 1898: 162 Heste, 635 Stkr. Hornkv. (deraf 341 Køer), 373 Faar, 286 Svin -og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 170 Td.; 39 Selvejergaarde med 157, 59 Huse med 10 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 496 (1801: 290, 1840: 372, 1860:461, 1890: 499), boede 1890 i 105 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 27 levede af immat. Virksomhed, 264 af Jordbr., 92 af Industri, 5 af Handel, 84 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Værum^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1871; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 15,227 Kr., Rentef. 3^/5 pCt., Reservef. 1390 Kr., Antal af Konti 247) og Andelsmejeri. Værum- gaard har 15 Td. H., 140 Td. Ld. , hvoraf 26 Eng, 9 Skov, Resten Ager. Saml. af Gaarde: Værum-Fælled. Langager lund, Gd. Værum Vandmøllf.
Værum S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norhald m. fl. Hrd. 's Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 381. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboernc.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, erc fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), Korbucn og eet Vindue ere bevarede. Kamgavlene ere senere ommurede med Mursten. Vaabcnhuset, fra gotisk Tid. er til Dels ommuret 1886. Altertavle i Barokstil med et .Maleri (Ch ristus i Gctsemane). Gammel Granit- døbefont med Lovetigurer. Prædikestol fra 1877. Mindetavler over Christen Pedersen Sommer, opsat 1696, og over Provst Xiels Wedel, y 177'>, med Hustru, bogr. under Korgulvet med deres Born, deribl. Faderens Efterfolger Soren W., f 1787, med Hustru. Klokke, uden Indskrift, fra den senere Middelalder.
Eggert Vesteni pantsatte 1463 N'^rregaard i Værum til Hr. Axel Lagesen Brock.
I Sognet skal have ligget Byen Damdru^, der var ode 14(>). Ligeledes laa her Kjutrs Mallt\ der næppe er den samme som den nuv. V^ærum Vandmølle, da Nonne- klosteret i Randers 1374 ejede 2 Moller og 4 Gaarde i Werm Sogn, og da Kjær
902 Randers Ann.
Ml. s. Aar af Hr. Anders Offcscn blev tilskodct Kronen med Tordrup Slot m. m. Imellem Haslum og V^ærum Byer har ligget B3'en Onuncstrup, hvis Mark endnu kaldes Ommestrupjorden (se dog S. 899).
Ørum Sogn, Anneks til Værum, omgives af dette og Haslum Sogne, Viborg Amt (Middclsom Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa, samt Lavrbjærg og Vissing Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 Mil S. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Lysned, 417 F., 131 M., med trigon. Stat.) ere ler- og sandmuldede, med Enge langs Gudenaa. Lidt Skov (Lamsk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 3298 Td. Ld., hvoraf 1266 besaaede (deraf med Hvede 58, Rug 226, Byg 257, Havre 498, Bælgsæd 6, Blandsæd til Modenh. 96, Grentf. 31, Kartofler 19, andre Rodfr. 75), Afgræsning 773, Høslæt, Brak, Eng m. m. 713, Have 30, Skov 207, ubevokset 10, Moser 42, Kær og Fælleder 179, Heder 10, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 278 Heste, 1032 Stkr. Hornkv. (deraf 605 Koer), 692 Faar, 484 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldsharlk. 1895: 268 Td.; 50 Selvejergaarde med 254 og 72 Huse med 13 Td. Hrtk. Befolkningen, V2 1890: 644 (1801: 441, 1840: 523, 1860: 619, 1890: 679), boede 1890 i 128 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virk- somhed, 485 af Jordbr., 3 af Gartneri, 123 af Industri, 15 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Øruni Kirke ^ paa en Bakke, og Byerne: Væt med Skole, Forsamlingshus og Telefonst. ; Jehjærg med Skole, Forsamlingshus og Tele- fonst. Hovedgaarden Frisenvold har 21^/2 Td. H., 251 Td. Ld., hvoraf 22 Skov, Resten Ager og Eng. Hovedgaarden Christianslund (Parcel af Frisenvold) har 22^/8 Td. H., 255 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 65 Skov, Festen Ager. Ørumgaard hdiV il^j^lå. H., 130 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 5 Skov, Resten Ager. Gaarden Lundbjærg har omtr. 12 Td. H., 248^/2 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 19 Skov, 50 Plantage, Resten Ager; Store Lund- gaard har 14 Td. H., 17 5 Td. Ld., hvoraf 9 Eng (mest i Galten S.), 8 Skov, Resten Ager; 56 Td. Ld. af Jorden ere meget svære Lerjorder („Beg- jord"). Frisenvold Lakse gaar d,
Ørum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 380. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke^ vistnok indviet til St. Morten, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dere, med Sojler, ere bevarede (Nordd. tilmur.). I den senere Middelalder indbyggedes Hvælving i Koret, og Taarn og Vaa- benhus, begge af store, rode Mursten og med Kamgavl, tilføjedes; Skibet har deko- reret Bjælkeloft. Taarnet (med Spir) blev nedbrudt 1818 i Højde med Skibet og den tilbagestaaende Del forenet med dette. Ved en Restaur. 1891-92 (Arkit.: Ahl- mann) blev der bl. a. opf. en Tagrytter over Taarnets Vestgavl. Altertavlen (restaur. 1866) er et Snitvæ^rk fra gotisk Tid med Fremstillinger af Gud Fader med Christus, Jomfru Maria og St. Morten, samt paa Fløjene Apostlene, Granitdøbefont. Udsk. Prædikestol. Mindetavler over Jacob Mathiesen Meier, f paa Friscnvold 1730, og over Knud Mammen. Klokken er 1638 givet til Graabrodrekirke i Viborg. Nogle Kalkmalerier fra Renæssancen fandtes 1891. (Se om Kirken Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 2H2).
Frisenvold hed tidligere Tordrup Slot og Torupgaard og ejedes 1310 af Joh. Niclcssøn, senere af Marsk Stigs Efterkommere; 1342 af Offc Andersen, dernæst af Hr. Anders Offcsen (f 1404), der 1374-75 solgte T. til Kong Vakl., men efter Kongens Død alligevel beholdt T. til sin Dod, hvorefter hans Børn Stig Andersen og Christine Andcrsdatler, Hr. Svend Udsens, maatte overdrage Gaarden til Dronn. Margrethe, der ogsaa 14(Xi atkobte Zachcus .Myre hans Part i T. 1419-29 næ^'nes
Galten Herred. — Ørum Sogn.
903
Peder Lykke som Kongens Hovedsmand paa T. 1501-1544 havde Rigshofm. Mogens Gøye T. i Pant tillige med Galten, Hovibjærg og Gjerlev Hrdr., og dernæst hans Sen Albert G. 1544-48. 1548 blev Hans Stygge forlenet med T., 1573 Jergen Skram til Tjele, hvorefter T. blev forenet med Dronningborg Len ; Slotsbygningen var alt afbrudt omtr. 1550 (se S. 810). Ved Skede af 25/^ 166I blev Gaarden solgt til Ge- hejmer. Mogens Friis (f 1675), der 1664 opbyggede den under Navnet Frisen vold og •/^ 1672 fik Godset oprettet til Baroniet Frisenvold, der 1683 ophævedes, idet Enken da paa Grund af Gæld maatte sælge F. til Kongen, der 1684 solgte den til Storkansler Conr. Reventlow (f 1708), som 1703 skødede F. (86, 188 og 532 Td. H.) med Lejstrup og Kalo til sin Svigerdatter Benedicte Margr. Brockdorff, der med sin Ægtefælle Overjægerm. Chr. Ditl, R. oprettede 1731 af F,, Lejstrup og Kalø et Stam- hus paa i alt 2049 Td. H., som efter hans Død 1738 tilfaldt Sønnen Gehejmer. Conr. Ditl. R. (f 1750), der 1744 lagde Brusgaard under det, dennes Søn Chr. Ditl. R. (f 1759), hans Datter Juliane Frederikke Christiane (f 1793), g. m. preussisk Statskansler G. A. Hardenbcrg-Reventlow (f 1822), deres Son C. H. A. H.-R., der til- traadte Stamhuset efter Moderens Død, men 1798 ifl. kgl. Bevill. afhændede F. til Andr. Strøver, som udstykkede Godset 1799. Senere Ejere have været Kapt. Kelp, hvis Enke solgte den ved Aukt. 1836 til H. Chr. Øckenholt, Krigsassess. Ad. Hein og Lundby, af hvem S. Preetzmann købte den 1853; nuv. Ejer er fra 1888 hans Søn, Landbrugskand. S. P. — Den gamle Hovedbygning var opf. 1664 af Mogens Friis (den var „ikkun maadelig", ifl. D. Atl.); den nuv. opførtes vistnok i Beg. af
Frisenvold Laksegaard.
19. Aarh. af Bindingsværk i 1 Stokv. og er restaur. 1888. (Om F. se Saml. til j. Hist 3. R. II S. 26 flg.).
Ved Udstykningen 1799 opstod Parcellerne Christianslund, Orumgaard, Lundbjærg og Frisenvold Laksegaard. Ckristianslundkoh\.Qs\l'^9 for 10,010 Rd. af Baron V. Rosen- krantz (f 1823), 1824 ved Aukt. for 22,iæRd. Solv og de rest. Skatter af Broderen Helg. Rosenkrantz, 1829 for 10,000 Rd. Solv og oOæ Rd. Sedler af Prokurator L. Ostenfeld, 1858 ved Aukt. for 58,601) Rd. af C. Christensen, 1876 for 240,00) Kr. af Grev Chr. B. Reventlow og 1896 for 145,l>00 Kr. af den nuv. p:jer, A. E. C. H. Lø- venskjold. Hovedbygningen er opf. 1S35 af Bindingsværk i 1 Stokv.; Midtpartiet ombyggedes 1881 af Grundmur i 2 Stokv. Ørumgaard ejes nu ogsaa af Løven- skjold, Lundbjærg af Fabrikant S. .A. V. Houmann.
Frisenvold Laksegaard var allerede til 1661, da den næ\ nes i .Mogens Friis' Skøde, og Laksefiskeriet har fra gml. Tid hort til FriscnvolJ.. Efter dens Udstyk- ning ejedes Fiskergaarden af .-Xpotckerne Chrf. Kaith (f 185;?) og hans Son G. C. Faith, der 1879 solgte den til Svigersonnen, Exam. jur. S. Ostenfeld. Den engang indbringende Fangst af Laks, Orred og Hælt, hvorpaa Fiskergaarden havde en i de senere Aar meget omstridt Eneret, er nu ophørt, idet Eneretten er bortfalden ved Lov af '/^ l^KK), der ordner Fiskeriforholdene i Gudenaa og Randers Fjord og i det hele gaar ud paa at oparbejde Aaen til et Laksevand. Lakscgaarden solgte Osten- feld 1898 for 153,978 Kr. til Staten, der nu har indrettet den til Forsøgsstation. Der fanges nu kun Laks til Indvinding af Lakseæg, som efter at være befrugtede sendes
904 Randers Amt.
til Udrugningsstationcrno i Silkeborg og Holstebro. Saa snart Befrugtningsarbejdet er endt, slippes Hun- og Hanlaksen atter fri. En af de 6 Opsynsmænd ved Fiske- riet i Gudenaa har Station ved Frisenvold. (Se T. Leth, Oplysn. om Fiskcrirettigh. i R. Fjord, 1884; Fiskcriberctn. for Finansaaret 1899-19æ S. 243 flg.).
Mellem Frisenvold Hovedgd. og Laksegaarden ses endnu Voldstedet af Tordrup Slot.
I Sognet har ligget Ørum By og Tordrup By, i hvilken en Molle nævnes 1374 og 1406.
I Væt har der været en hellig Kilde. — Ved Lundbjærg er der fredlyst en ret anselig Gravhøj.
Lavrbjærg Sogn omgives af Annekset Lerbjærg, Vissing og Ørum Sogne samt Viborg Amt (Middelsom og Hovlbjærg Hrd.) og Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa og dens Biaa Lilleaa. Kirken, mod S. V., ligger 1^/^ Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere ov^ervejende lerede og lermuldede, medens de i Dalen, undt. Engdraget langs Aaerne, ere sandmuldede. En Del Skov (Norsk., Essendrup Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Silke- borg og, langs Sydvest- og Vestgrænsen, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 2347 Td. Ld., hvoraf 843 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 187, Byg 140, Havre 372, Blandsæd til Modenh. 50, Grentf. 8, Kartofler 25, andre Rodfrugter 51), Afgræsn. 595, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 410, Have 21, Skov 340, Moser 12, Kær og Fælleder 51, Heder 41, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreatur- hold 1898: 170 Heste, 644 Stkr. Hornkv. (deraf 309 Koer), 423 Faar, 279 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 142 Td.; 19 Selvejergaarde med 129, 62 Huse med 12 Td. Hrtk. og 5 jordlose Huse. Befolk- ningen, V2 1901: 600 (1801: 273, 1840: 326, 1860: 421, 1890: 555), boede 1890 i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomhed, 291 af Jordbr., 9 af Gartneri, 120 af Industri, 31 af Handel, 40 af forsk. Daglejer virks., 12 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byer ne: Lavrbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsam- lingshus (den gamle Skole) med Telefonst., Lægebolig, Andelsmejeri, Sav- mølle, Jærnbane- og Telegrafst. ; Essendrup. Hovedgaarden Løjsirup ^ med Ladegaarden Gerhardsmifide , har henved 7 Td. H., 240 Td. Ld., hvoraf 130 Skov, Resten Ager, Eng og Mose. Gaarden Gerhardslyst (St.- Løjstrup), Parcel af Løjstrup, har 25 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 50 Eng og Mose, Resten Ager. Gaarden Over-Løjsirup har 14^/^ Td. H., 210 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 42 Skov, 7 Have, Gaardspl. m. m.. Resten Ager. Nørskovgd, (8V4 Td. H., 160 Td Ld.); Nygd. Nymølle, Vandmolle. Bøs- bro Kro med Telefonst.
Lavrbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9, Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 379. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gerhardslyst.
Kirken bcstaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dorc (Nordd. tilmur.) ere bevarede; eet Vindue kan spores. Vaabcnhuset, med Kamgavl, er opf. i den senere Middelalder af store, rode Mursten i Munkeskifte. Altertavle med et Maleri (Christas taler til Disciplene) af Fru Ingemann. Granitdobcfont med Dobbcltlevcr. Prædikestol i Renæssancestil fra 1615. Stolestader fra 1566. I Koret Epitafium af Sandsten og .Marmor, ifl. 1). Atl. opsat over Sandbergerne, der hvile i en Gravhvælving under Koret, forsynet med et lille .Mter med en Tavle i Renæs- sancestil. I N'ordportalen er indsat en Ligsten over Fru Anna Sommer, Chr. Sand- bergs Enke, med hendes Billede og Vaaben. I Vaabenhuset en Runesten.
Løjstrup var fordum en By (endnu nævnt \(f)() og 1631), hvori var en Adels- gaard (Lotenstorp), som 1351 tilhortc en Niels Jensen og 1408 en Adelsmand af
Galten Herred. — Ørum, Lavrbjærg og Lerbjærg Sogne. 905
Slægten Sommer, saa Christen Sommer, dennes Søn Oluf S. til Ginnerup (Fussingø) 1461-88. Senere tilhørte L. Familien Sandberg: Chr. S. til Kvelstrup og Isgaard, g. m. Anna Sommer, deres Søn Anders Sandberg, f 1567, hans Søn Mads S. (f 1507), hvis Enke Sophie Rostrup ægtede Steen Brahe. Dennes Svigersøn Hr. Fr. Reedtz solgte 1636 L., som han 1631 havde købt af Mads Sandbergs Broder Ulrik, til Jacob Grubbe, som 1637 solgte den til Hr. Oluf Parsberg. Dennes Svigersøn General- krigskomm. Otte Pogwisch solgte 1662 L. (54 Td. H.) til Mogens Friis, der solgte den til Kongen, som 1684 alhændede den til Storkansler Conr. Reventlow, hvis Søn Chr. R. indlemmede L. (56, 92 og 217 Td. H.) i det af ham 1731 oprettede Stamhus Frisenvold (se S. 903). Efter dettes Opløsning blev L.'s Hovedparcel (16 Td. H.) solgt 1799 for 10,733 Rd. til Landinspektor Fr. Wesenberg og har senere tilhørt Kapt. G. H. de Lichtenberg til Bidstrup (f 1842) og Sønnen, Jægerm. F. de L., efter hvem den solgtes til C. Thorup, der 1899 udskilte Gerhar dslyst, som han selv be- holdt, medens han solgte L. for 75,000 Kr. til E. Muller, den nuv. Ejer. — Løjstrups nuv. Hovedbygning, der tidligere har været omgiven af Grave (se bl. a. en Synsforretn. fra 1693 i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 33), er opf. 1843-45 og bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv., med høj Kælder under Midtfløjen, af røde Mursten. I Essendrup har der været en Hovedgaard; 1462 nævnes Svend Orm af E.
Lerbjærg Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Lavrbjærg, om- gives af dette, Vissing og Galten Sogne samt Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa. Kirken, mod S., ligger 1^/^ Mil S. S. \. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere stærklerede og lei^uldede. Langs Sydgrænsen ved Lilleaa gaar den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 950 Td. Ld., hvoraf 346 besaaede (deraf med Hvede 27, Rug 38, Byg 73, Havre 153, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 10, Grøntf. 12, Kartofler 5, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 231, Høslæt, Brak, Eng m. m. 252, Have 5, Skov 95, Moser 3, Heder 4, Veje og Byggegr. 14 Td. Kreaturhold 1898: 87 Heste, 298 Stkr. Hornkvæg (deraf 170 Koer), 156 Faar, 122 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 58 Td.; 10 Selvejergaarde med 51, 24 Huse med 7 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, V2 l^^i ^ 200 (1801: 109, 1840: 126, 1860: 162, 1890: 219), boede 1890 i 45 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 119 af Jordbr., 32 af Industri, 12 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Lerbjærg med Kirke, Skole, Købmandshdl., Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegratstation samt Vandværk. En Gaard i Lerbjærg har 1 1 ^/g Td. H., 180 Td. Ld.
Lerbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet , hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskriv- ningskr.' 378. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Vaabenhuset, af smaa, rode Sten, er yngre. Granitkorbuen og begge Dore (Nordd. tilmur.) ere bevarede ; Sydd. har Karmsten med utydelige Figurer og Overligger med Dyrefigurer. Restaur. af Kirken 18<)6. Granitalterbord med Thorvaldsens Christus i Gibs. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Granitdo- befont. Paa nogle Stolestader Aarst. 1640 og 16v')4; paa .-Mtorskranken er indsk.: Amoldus V. Wolden, 1743.
Galten Sogn omgives af Annekset Vissing, Hasliim, Ølst, Rud og Hadbjærg Sogne, Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa, og Lerbjærg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/^ Mil S. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghoj, 243 F., 76 M.) ere overvejende stærklerede og lermuldcde, med Enge langs Aaen. Paa Vestgrænsen lober Vissing Bæk til Lilleaa. I det nordøstlige Hjørne gaar
906 Randers Amt.
Landevejen fra Randers til Aarhus, langs Lilleaa den ostjydske Længde- bane. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Skanderborg.
Fladeindholdet 1896: 3039 Td. Ld., hvoraf 1649 besaacde (deraf med Hvede 59, Rug 276, Byg 329, Havre 783, Boghvede 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 34, Grontf 18, Kartofler 24, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 1231, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 800, Have 30, Skov 79, Moser 40, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1S98: 383 Heste, 1438 Stkr. Hornkv. (deraf 779 Køer), 916 Faar, 735 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 322 Td.; 65 Selvejergaarde med 302, 143 Huse med 18 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, »/a 1901: 1488 (1801: 480, 1840: 689, 1860: 814, 1890: 1292), boede 1890 i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 80 levede af immat. Virksomhed, 672 af Jordbr., 11 af Gartneri, 330 af Industri, 34 af Handel, 90 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Galfeji med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1869; ^i/g 1899 var Spar. Tilgodeh. 10,224 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1743 Kr., Antal af Konti 266), Andels- mejeri og Telefonst. ; Vititerslev med Skole; Erslev \ Hinge med Skole. Ballegaarde, Hinge Udjlyitersteder. Hadsien Jær7iha7testation med Had- siens Siationshy paa Vinterslev Mark (se i øvrigt Hadsten S., Sabro Hrd.). Ny-Ølsivad^ Hus (Kroen her er nedlagt og de tidligere Heste- og Kvæg- markeder forlagte til Randers).
Galten S., een Sognekommune med Annekset, horer under Nørhald m. fl. Hrdrt's Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 376. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten og Limstenskvadre paa Sokkel med Skraakant, Lisener paa Hjørnerne og Rundbuefrise under Gesimsen. Korbuen, af Limsten, er bevaret; Dørene ere tilmurede, ligesom Vinduerne mod N. og 0., saa at Kirken kun faar Lys fra S. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Taarnet, med hvælv. Underrum, er opf. 1698 af Conr. Reventlow; det er ottekantet for oven og ender i et ottek. Spir. Ved en Restaur. 1868 (Murerm. Kiilsgaard) blev bl. a. et Vaabenhus mod S. nedbrudt og Indgangen forlagt til Taarnets Vestside. Altertavlen, i Renæssancestil, er restaureret 1872 og fik da et Maleri (den korsf.) af Dorph; Alter- stager fra 1584. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Orgel fra 1899. I Koret smuk Ligsten med Figurer over Erik Nielsen Tornekrands til Kollerup, f 1561, og to Hustruer: Ingeborg Juel, f 1536, og Ellen Kaasdatter, f 1559. Over Korbuen Træepitafium over Thorn. Juel til Estrup m. m., f 1647, og Hustru Maren Orning, f 1648; deres Ligsten nu i Taarnet. I Koret Mindetavle over Provst Peder Nielsen Galthen, f 1728, og Hustru (begr. inden for Sydportalen).
Buckisgaard i Galten nævnes 1504.
I Erslex^ har der i Middelalderen været en Kirke, nævnt 1448 og 1524 („Aarsløff Kirke"); efter at den vistnok i nogen Tid havde staaet lukket, fik Lensmanden paa Dronningborg Slot (se S. 817) ^7^^ 1553 i^gi. Tilladelse til at nedbryde den for at benytte Granitstenene til Grundvold for Slotsmøllen. Kirken har ligget O. for Byen paa Erslevgaards Grund, paa „Kirkeageren"; dens Plads vises endnu; der er oppløjet Sten med Kalk. — Ogsaa Hinge har været et eget Sogn, nævnt 1431; Kirken nævnes 1531 og 1532; den har dog maaskc alt dengang været lukket. Den menes at have ligget lidt S. for Byen paa „Kirkebakken", hvor der er fundet mange Kampe- sten. En anden Formodning er, at Hinge Kirke har ligget N. for Byen paa Askildrup Hede, se S. 901. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 68 flg. og 78 flg.).
Vissing Sogn, Anneks til Galten, omgives af dette, Lerbjærg, Lavr- bjærg, Ørum, Værum og Haslum Sogne. Kirken, noget sydl., ligger IV2 Mil S. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og sand- muldede. En Del Skov (Tuso Sk., Bybæk Sk., m. m.). Paa Nordost- og Østgrænsen lober Vissing Bæk.
Fladeindholdet 1896: 2136 Td. Ld., hvoraf 690 besaacde (deraf med Hvede
Galten Herred. — Galten, Vissing og Voldum Sogne. 907
17, Rug 126, Byg 159, Havre 333, Blandsæd til Modenh. 12, Grontf. 15, Kar- tofler 9, andre Rodfrugter 17), Afgræsning 551, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 447, Have
18, Skov 381, Moser 5, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 164 Heste, 689 Stkr. Hornkv. (deraf 355 Kocr), 429 Faar, 293 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 162 Td.; 32 Selvejergd. med 154, 46 Huse med 8 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1^01: 410 (1801: 260, 1840: 358, 1860: 430, 1890: 460), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 334 af Jordbr., 63 af Industri, 8 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Vissing med Kirke, Skole, Andelsmejeri og Telefonst. Enkelte Gaarde: Holtgaarde ^ Trængsel {Nyborg), Øksenholt, Duelund, Frydensang, Ilolbækgd.
Vissing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 37 7. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu (Nordd. tilmur.) I den senere Middelalder fik Skibet Hvælvinger (Koret har sit oprindl. Bjælkeloft), og Vaabenhuset, af store, rode Mursten i Munkeskifte med Kamgavl, opfortes. En Brand har tidligere hjemsøgt Kirken, saa at Granitkvadrene vare skørnede; 1879 ombyggedes Koret, 1890 omsattes Sydsiden. Udsk. Altertavle (rest, 1901) i Renæssancestil fra 1633 med Malerier; Prædikestol i s. Stil fra 1611. Granitdøbefont.
Peder Lykke i Vissing nævnes 1446. — Af Vissing By brændte ^/g 1775 14 Gaarde og 12 Huse.
Voldum Sogn omgives af Annekset Rud, Halling Sogn, Sønderhald Hrd. (Skader, Krogsbæk, Lime, Mygind, Hørning og Aarslev S.), hvorfra det for en Del skilles ved Alling Aa og dens Biaa Rosenholm Aa, samt Ølst Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1^/^ Mil S. 0. for Randers. De højt- liggende, til Dels bakkede Jorder (Bavnehøj, 269 F., 84,5 M.) ere overvej- ende kalk- og muldblandede Lerjorder, med Enge mod N. En Del Skov (Mygind Sk., Dyrehave). Fra S. til N. løber Skader Aa gennem Sognet.
Fladeindholdet 1896: 3556 Td. Ld., hvoraf 1427 besaaede (deraf med Hvede 26, Rug 231, Byg 293, Havre 607, Blandsæd til Modenh. 97, Grontf. 17, Kartofler 32, andre Rodfr. 119, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 787, Høslæt, Brak, Eng m. m. 760, Have 48, Hegn 8, Skov 324, Moser 76, Kær og Fælleder 10, Heder 14, Veje og Byggegr. 88, Vandareal m. m. 12 Td. Krea tur hold 1898: 276 Heste, 1063 Stkr. Hornkv. (deraf 617 Køer), 616 Faar. 709 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 322 Td.; 5 Selvejergd. med 153, 30 Arvefæstegd. med 131, 4 Fæstcgd. med 24, 47 Huse med 11 Td. Hrtk. og 12 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1901 : 590 (1801: 474, 1840: 544, 1860: 577, 1890: 599), boede 1890 i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomh., 357 af Jordbr., 79 af Jndustri, 11 af Handel, 2 af Skibsf., 93 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Voldum med Kirke, Præstegd., Skole, „Voldum Hos- pital" (ved Kirkens Kor, bygget af Oberst Hans Friis, dot. med 4000 Kr. 1710 af Storkansler Grev C. Reventlows Enke Sophie Amalie Hahn, for 6 Lemmer, der foruden Fribolig aarl. faa ca. 7 5 Kr. ; Hospitalet skal ombygges), „Den Oppen-Schildenske Stiftelse" (opr. 1875, til S Lemmer), Sparekasse (opr. 1872; ^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 43,850 Kr, Rentef. 3-74 pCt., Reservef. 2708 Kr., Antal af Konti 311), Vandværk og Telefonst.; Hvalhse; Rigtnip. Hovedgaardene Clausholm har 92 Td. A. og E. Hrtk. og 137^ Td. Skov- skyld, omtr. l860Td. Ld., hvoraf 120 Eng, 1160 Skov, Resten Ager; til Gaarden hore af Fæstegods 30 V., af Arvefæstegods 282 Td. H.; og Schil- denseje: ^2^1^ Td. H., omtr. 400 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager, begge
908
Randers Aml.
under Fidcikommisgodset Clausholm*); ved Clausholm Mølle, Kalkbrænderi og Teglværk. Mdhmmølle, V'andmollc.
Voldum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald ni. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 374. Lægd. Kirken tilhorer Clausholm.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (indv. Længde omtr. 53,
Bredde 13 Al.), Taarn
ti
M
mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken er ho- vedsagelig opf. 1606 af Peder Brahe og Hu- stru samt Svigerson Otte Marsvin — efter at den gamle Kirke var revnet en Sendag un- der Gudstjenesten og derpaa falden ned om Natten — i Renæssan- cestil af store, rode Mursten med Fyld iMu- rene fra den gamle, af Fraadsten opf. Kirke. Vaabenhuset, af rede Mursten med Kamgavl og Blindinger, og den vestl. Del af Skibet, som er det hvælv. Underrum af et Taarn, der ligesom Vaaben- huset har været senere Tilbygning, ere dog Rester af den gamle Kirke. Paa Korgavlen, med Kamme og Blin- dinger, staa Bygher- rernes Navnetr. og Aarst. 1606. Kirken har, foruden den æl- dre vestl. Hvælving, o Hvælvinger, der stamme fra 1606. Det nuv. Taarn, der er noget yngre, har Pyra- midctug; Underrum- met, hvortil kun er Adgang udefra, har været Gravkapel, men staar nu tomt. Det Indre udmærker sig ved sit rige Snitværk i Barokstil paa Inventariet og sine smukke Ligsten. Den udsk. Altertavle, med Nad- veren i Midten, Prædikestolen, der bæres af Moses, Stolestader og Herskabsstol ere skænkede 1678 af Oberst Hans Friis. Udsk. Dobefont af Træ; det æ^ldrc Dobe- fad har Herluf Trolles og Birgitte Goyes Vauben og Aarst. 1570. Den mindste Klokke, uden Indskr., fra den senere Middelalder, synes at have tilhort en anden
*) Til FiJeikomnthi^oJset Clausholm, der indhcfattcr Hovcdt,'a.irdcnc (""lausholm, Schildcnscje o^ Sophic-AmalicKd. (Todhj.rr- S.), Ji«'ror saml. Hrtk. 327 'Id., hvoraf fri Jord 144</„ indtaget til Sk(*v 201',. Hondcr'^'ods 3'!;., I'>ankakticr 7ow Kr., i Fidcikommiskapitalcr omtr. 298,4(X) Kr. foruden aarl. Arvcf;tstcaf;:ilt' af b<.rtsoI;^'t Gods 2254 Td. iJyg. Hovcdgaardcncs Tilligg- udgor 15^->Td. I,d. foruden llOjL^Td. U. Skov.
-^^^^^zz,.,:;
Mogens Goyes Ligsten i Voldum Kirke.
Galten Herred. — Voldum Sogn. 909
Kirke. I Korvæggen er 189<^) opsat to Ligsten (før i Gulvet), 1) over Rigshofm. Mogens Goye, f 1544, med hans to Hustruer, Mette Albrechtsd. Bydelsbak og Margr. Clausd. Sture, og 2) over hans Sen Axel Goye, f 1537, med hans ud- huggede Billede. I Korgulvet Ligsten over en anden Son, Eskild G. til Gunderslev- holm, t 1560, og Hustru Sidsel Bryske, og over Otte Gyldenstierne, f 1551, og Hustru Helvig Gøye. I det ældre Taarnrum staa 3 Marmorkister med Lig af Math. Wilh. Huitfeldt, t 1803, og Hustru samt Berthe Grevinde Moltke, f. Huitfeldt. f 1787.
Clausholms (Klaxholm) ældste kendte Ejer var Hr. Ove Nielsen 1314-48, hvis Son Lage Ovesen til C. var en af Hovedmændene for det jydske Opror 1368. Med hans Datter Ide kom C. til Niels eller Jens Jensen Brock, dræbt 1404 af Jens Niel- sen (Levenbalk) til Avnsbjærg, hans Son Lage Jensen, f 1435, dennes Son Hr. Axel Lagesen, f 1498, hans Datter Pernille Brock, g. m. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak, deres Søn Laurids Albrechtsen, f 1500 som Slægtens sidste Mand, og Datter Mette Bydelsbak, g. m. Rigshofm. Mogens Gøye, f 1544, som opførte en ny Hovedbygning, hvorpaa C. deltes mellem hans Bern Albert G., f 1558, og Ellen G.,
T^^^r^
n
■A-r-
m
•i-4
^-v.-'^>
Clausholm, set fra N.
g. m. Mourids Olsen Krognos ; af Godset tilfaldt der hende 83 Gaarde og Bol og 3 Moller. Efter hendes Død 1565 blev Gaarden atter samlet i Familien Goyes Be- siddelse (først Oluf Mouridsen Krognos, f 1573, og derefter Chrf. Goye, f 1584) og kom derefter til Peder Brahe, g. m. Margr. Goye, deres Datter Mette B., g. m. Otte Marsvin til Dybæk; disses Datter Helvig Marsvin, g. m. Oberst Hans Friis, f 1697, som efter eget Sigende tappert forsvarede C. mod Svenskerne 1658; efter Helvig Marvins og hendes Datter Christiane Barbara Friis' Dod (henh. 1678 og 1670) delte Hans Friis C. med Svigersønnen Brigader Joh. Rantzau, der 1684 havde cjjort Ind- førsel i C. (166, 32 og 151 Td. H.) for 40,410 Rd., som Svigerfaderen^ var ham skyldig, men for hvilken Sum han alt 1683 havde solgt Gaard og GoJs til Stor- kansler Grev Conr. Reventlow (f 1708). Den havj^le 1()S5 '^5, 32 og 1044 Td. H. 1712 bortforte Fr. IV fra C. Conr. Reventlows Datter .Vniia Sophie, den senere Dronn., og 1718 købte han C. af hendes Moder Sophie Am. Hahn. Efter Fr. IV's Dod 1730 blev Anna Sophie forvist til C, f der 1743. Aaret efter sol-tcs C. (.193, 88 og 934 Td. H.) for 61,000 Rd. til Justitsr. Chr. v. d. Maase, f 1753. ^hvorefter C. (95, 88 og 949 Td. H.) .solgtes 1758 for 80.(XX) Rd. til Geliejmer. Math. Wilh. Huitfeldt (y 1803), der m)0 afhændede C. (195, 88 og 1126Td. H.) for 250,tVvO Rd. til sin Svigersøn, Gehejmckonfercnsr. Hans Heinr. Friccius v. Schilden, der 1805 antog Navnet v. Schil- den-Huitfeldt og døde barnlos 1816, efter at han havde oprettet et holstensk og
910
Randers Amt.
et Jydsk Fideikommis af sine Ejendomme. Det jydske Fideikommis (opr. */g 1810), der bestod af C, Schihfenscjc, oprettet til Hovedgaard 1809, og Sophie Amaliegaard, en tidligere Skovriderbolig, bestemte han for Enken, f 1819, hvorefter det tilfaldt hans Broderdatter Rosalie v. Schilden, 1. g. m. Herm. v. Schilden til Horst (f 1819), og 2. m. C. R. A. V. Oppen, preuss. Major, optaget i dansk Adel 1834 med Navne: Oppen-Schilden (f 1872). Efter at Besidderindcn af det holst. Fideikommis var dod 1859, gik det over til Rosalie v. Oppen-Schilden, medens det jydske Fideikommis til- faldt den nuv. Besidderindj, Sophie Magdalene Baronesse Berner-Schilden-Holsten til Baroniet Holstenhus (se III S. 658). — Af Mogens Goyes Bygning er intet til- bage, uden hvad der af Sten og Tommer er anvendt ved den 1699, i Rokokostil opf. Hovedbygning, der staar paa s. Plads. Den bestaar af en Midtflej (indv. 127 F.), der ligger i V.-Ø., to nordl. Sidefloje (hver 102 F.) og 2 sydl. Sidefløje (hver 31 F.), alle af svær Grundmur i 2 Stokv. paa hoj Granitsokkel med Kældere (hvælv, under Midtflojen og Nordflojene) og afvalmede Gavle. Midtfløjens Nordfa9ade har et fremspringende Midiparti, der rager op over Tagskægget og har Fromespice samt
:n<r»'"7f?V«:svfi- -y^"^
|
\^ |
||||
|
i ■ ' "^ |
||||
|
! |
||||
|
ol ''I |
^(^ |
- |
1 '• |
|
|
jsfe? |
bfe |
'-:::, |
-'Z |
■<^^^-åJ^^^^(^
arr^r^-^.
m: h
mm
i^^^-^
Værelse paa Clausholm, Midtficjens 1. Stokv. („Overhofmesterindens Værelse'').
hoj Stentrappe op til Hovedindgangen; over Døren, med Halvsojler af blaa gotlandsk Sten, ses Reventlows Marmorbuste og en latinsk Indskr. med Aarst. 1699 (Sydfa- 9aden har haft et lign. Midtparti). Midtflojen og de to Nordfløje ere opf. af Revent- low, de to Sydfleje af Fr. IV 1722-23 (under Landkonduktor J. D. Planitz' Ledelse), til Dels af Sten fra Dronningborg Slot (se S. 816); de fleste Sten ere dog købte paa Ryomgd. Borggaarden, mod N., der til Dels er brolagt med tilhugne Granitsten fra Droniin'^borg, har mod N. været lukket af en senere nedreven Mur, hvori der var to Jærngitterporte. Det Indre er helt bevaret, som det var i Dronning Anna Sophies Tid, med prægtige Stuklofter (i 12 Værelser; et kuppeldannet Stukloft i Riddersalen, Midtflojens 2. Stokv., er senere nedtaget), til Dels af C. II. Brenno, Stuk over Kami- ner og Døre, Gobclinstapeter (i 2 Værelser), Væg- og Loftsmalerier, hvoraf et fore- stiller Anna Sophies Bortførelse fra C., osv. Et Kapel, indrottet af Reventlow i 2. Stokv. i Vcstflojen mod N, og rigt udstyret af Dronningen, er nu ubenyttet. Over de brede, vandrige Grave, der omgive Bygningen, fører mod N. fra Borggaarden en med Lindetræer beplantet Dæmning (tidligere var der en Vindebro, som 1735 afløstes af en fast Egetræsbro med 4 Statuer ^i Morians Lignelse" med Lygter paa Hove-
Galten Herred. — Voldum, Rud og Ødum Sogne. 9 I I
derne) over til „Ridestaldgaarden", begra,nset af to Bygninger i O. og V., af rede Mursten i to Stokv. med Genncmkorselsporte; de, ligesom en Del af Ladebygningerne, bleve 1719 af Kongen indretlede til Barakker for 3 Rytterkompagnier. S. for Hoved- bygningen fører over Graven en Træbro til Haven, der er anlagt paa Terrasser („Voldene"), oven over hvilke ligger Ladegaarden, der af Fr. IV ombyggedes fra Bindingsværk til Grundmur, til Dels af Sten fra Dronningborg. (Se Kommissionsfor- retn. over Cl. ^/^ 1743, og Rytterdistr. Kontorskopibeger 1720 flg., i Rigsarkivet). Imellem Voldum og Clausholm skal der have staaet et Kapel; nogle Marker der kaldtes endnu paa D. Atl.' Tid „Kapelsagrene". — Voldum Birk bestod fra 1472 til 1668, senere Clausholm Birk til 1820, da det ophævedes.
Rud Sogn, Anneks til Voldum, omgives af dette, Halling, Ødum, Had- bjærg, Galten og Ølst Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 72 Mil S. S. 0. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere stærkt lerede og ler- muldede. Gennem den vestl. Del gaar Landevejen fra Randers til Aarhus.
Fladeindholdet 18%: 2355 Td. Ld., hvoraf 1052 besaaede (deraf med Hvede 18, Rug 196, Byg 229, Havre 494, Blandsæd til Modenhed 35, Grentf. 6, Kartofler 11, andre Rodfr. 63), Afgræsn. 710, Heslæt, Brak, Eng m. m. 477, Have 14, Skov 22, Moser 20, Kær og Fælleder 6, Heder 8, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreatur hold 1898: 208 Heste, 805 Stkr. Hornkv. (deraf 392 Keer), 427 Faar, 203 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 212 Td.; 21 Selvejergd. med 128, 11 Arvefæstegd. med 78, 42 Huse med 4 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Be- folkningen, Va 1901- -^45 (1801: 296, 1840: 412, 1860: 423, 18Q0: 472), boede 1890 i 85 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 325 af Jordbr., 59 af Industri, 4 af Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 6 vare. under Fattigv.
I Sognet Rud Kirke, paa en Banke, med Skole, og Byerne: Nielstrup med Andelsmejeri (Enighed) og Telefonst.; Bramstrup\ Hallendrup. Dros- trupgaarde\ Stohdrupgde. Ahtrupgaard med Vandmolle har 22^/2 Td. H. og 2V8 Td. MoUesk., 227Va Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 8 Skov,' 3 Have, Resten Ager; til Gaarden hore desuden et Hus og et Tegh^ærk. ■ Rud S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 37 5. Lægd. Kirken tilhorer Clausholm.
Kirhen bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Granitsokkel med Skraakant. Korbuen, flere Vinduer (tilmur.) og begge Døre (Nordd, tilmur.), med interessante Overliggere, ere bevarede. Flere Ombygninger, navnlig 1722 og 1877-78; 1888 op- fortes Vaabenhuset af røde Mursten i rom. Stil. Altertavle og Prædikestol i Renæs- sancestil; paa den sidstes Fod et udsk. Billede: Gud med den korsfæstede foran sig, en Rest af den kat. Altertavle i Skader Kirke. Granitdobefont med Dobbeltlover.
I Nielstrup har ligget en Hovedgaard, hvortil skal have hort Gods, som græn- sede til Randers Fjord. — Ogsaa i Alstrup har været en Hovedgaard, som blev til- dømt Essenbæk Kloster 1406; 1744 var den en Bondegaard (15, for 23 Td. H.) under Clausholm. — At det S. 899 nævnte Nielstrup Sogn ikke har ligget her, viser et Dokum. al 1445, hvori nævnes en Gaard „i Nielstrup i Rude Sogn."
Ødum Sogn, det storste i Herredet, omgives af Annekset Hadbjærg, Rud og Halling Sogne, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Mejlby S.) og Aarhus Amt (V.-Lis- bjærg og Sabro Hrd.), fra hvilket det for en Del skilles ved Lilleaa. Kir- ken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^/4 Mil S. S. 0. for Randers. De højt- liggende, bakkede Jorder (Digerhoj, 325 F., 102 M.) ere sandede, sand- muldede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Aarhus og langs Vestgrænsen den ostjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 4481 Td. Ld.. hvoraf 20^8 besaaode (deraf med \\\-^^\c
912 Randers Amt.
15, Rug 366, Byg 397, Havre 960, Blandsæd til Modenh. 47, Grontf. 33, Kartofler 24, andre Rodfr. 20o), Afgræsn. 1230, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 865. Have 28, Skov 112, Moser 67, Kær og Fælleder 10. Heder 10, Veje og Byggegr. 108 Td. Kreaturhold 1898: 385 Heste, 1455 Stkr. Hornkvæg (deraf 882 Koer), 643 Faar, 1107 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky Idshartk. 1895: 353 Td.; 55 Selvejergd. med 338, 1 Arvefæstcgd. med 1, 70 Huse med 13 Td. Hrtk. og 21 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1901 ^ 911 (1801: 496, 1840: 673, 1860: 774, 1890: 807), boede 1890 i 146 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 591 af Jordbr., 7 af Gartneri, 96 af Industri, 16 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 1 1 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ødum ^ ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole. Sparekasse (opr. 1876; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 54,216 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 1664 Kr., Antal af Konti 392), Andelsmejeri og Teglværk; Astrup \ Taastrup \ Selling med Skole, Mølle og Teglværk; Røved\ Langskov med Molle og Teglværk. Gaarden Haraldsuiark har 22 Td. H., 335 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 15 Skov, Resten Ager; 3 Huse. laastrupgaard hSiV 14 V4 Td. H., 172 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Amdrupgaard har 123/g Td. H., 134 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 8 Skov, Resten Ager. Til Gaarden er knyiiet Ødu?n Landdosko/e (opv. 1896). Gaarden Højstrup {iox Kirstenseje): 12 Td. H., 125 Td. Ld. Ebbestrup- gaard: ll^/gTd. H., 140 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 5 Skov, Resten Ager; 1 Hus og en Vandmolle. Andre Gaarde: Sellmggd., Gunderuplund {\0 Td. H.), Da77igd. Taabæk Vandmølle. Roved Mølle.
Ødum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 371. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den store Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere Ira romansk Tid af Fraadsten paa Granitsokkel med Skraakant, med Rundbuefrise under Gesimsen og Mandehoveder paa Hjernerne af Korsokkelen. Flere oprindl. Vinduer, begge Dere og en Dør paa Korets Nordside spores; Korbuen er bevaret; Kirken faar kun Lys fra Sydsiden. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvæl- vinger, og Taarnet, af store, rede Mursten, opfertes; den øverste Del faldt ned 1734 og blev ved Genopførelsen lavere; Taarnrummet er nu Forhal. Hvælvingsribber og Gjordbuer ere dekorerede efter nogle 1873 fundne Dekorationer. Altertavle, fra 1593 (restaur. 1896), og Prædikestol, fra 1634, ere i Renæssancestil. Granitdobefont. De øverste Stolestader have Aarst, 1671 og Niels Drostrups til Kollerup og Anna Graves Vaabn. Epitafium, med Maleri, over Præsten Niels Fogh, f 1654, med Familie (hans Navn staar ogsaa paa et Stolestade med Aarst. 1652).
Amdrup nævnes 1578 som Hovedgaard. Senere var den en Bondeby paa 5 Gaarde, som paany samledes af Obcrstlieutn. Jørgen Vind, f ved Gadebusch 1712, Den ejedes siden af Cathrine Hansdalter Ovit, si. Niels Nielsen Hjersings, f 1724, hvis Arvinger 1725 solgte „A. By eller Gaard" (18, ialt 97 Td. H.) for 5260 Rd. til Kongen, som 1766 solgte A. (21 Td. H.) for 4767 Rd. til Jacob Rosborg til Haraldslund, hvis Enke Christine Marie Sveistrup ejede den 1791. — Ifi. kgl. Gavebrev af ^^l^ 1633 var Ødum Sognekald benaadet med et enligt Sted, ,Hare-, Harild- eller Haralds- mark^, dog imod Afgift og Landgilde til Kronen; men under Fr. III fik fiaron C. Marselis kgl. Skode paa Flcrligheden; en fig. Ejer Hans Rosborg byggede her Ila- raldshindy i det tilgrænsende Grundfør Sogn, V.-Lisbjæ-rg Hrd. (s. d.). Fra denne er senere Ilaraldstnark udskilt som en selvstæ'ndig Gaard; nuv. Ejer er S. C. Brask. Hovedbygningen er opf. 1857.
En By Ulstrup i Sognet næ'vnes 1330 og 1500; den ostl. Del af en ved .Astrup By liggende Skov kaldes endnu „Ulstrup Buske".
Hadbjærg Sogn, .-\nncks til Ødum, omgives af dette, Rud og Galten Sogne samt Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa.
Galten Herred. — Odum og Hadbjærg Sogne. 913
Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. 0. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghoj, 267 F., 84 M.) ere sandede, sandmuldede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Aarhus og, langs Vestgrænsen, den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 1993 Td. Ld., hvoraf 871 besaaede (deraf med Rug 198, Byg 192, Havre 392, Blandsæd til Modenh. 23, Grentf. 3, Kartofler 13, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 380, Have 13, Skov 62, IVloser 31, Kær og Fælleder 8, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur- hold 1898: 157 Heste, 649 Stkr. Hornkv. (deraf 393 Køer), 356 Faar, 269 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 26 Selvejergd. med 135, 47 Huse med 10 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1901: 413 (1801: 262, 1840: 358, 1860: 446, 1890:427), boede 1890 i 86 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 299 af Jordbr., 71 af Industri, 9 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hadbjærg med Kirke, Skole og Telefonst. Hoved- gaarden Kollerup har 23V4 Td. H., 358 Td. Ld., hvoraf 250 Ager, 31 Eng, 68 Skov, Resten Græsningsjord ; til Gaarden hører en Vejr- og Vand- mølle.
Hadbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 372. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere i Over- gangsstil (vistnok fra 1. Halvdel af 13. Aarh.) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Den tilspidsede Korbue og begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede; Syddøren er ret rigt udstyret; nogle oprindl. Vinduer ses (se Aarb. f. nord. Oldk. 1894 S. 235 og 1896 S. 282). I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Vaaben- huset, af Granit og store Mursten, tilføjedes. I den vestl. Spidsgavl hænger Klokken. Kirken er restaur. 1881 og flg. Aar. Altertavlen, i Renæssancestil, er restaur. 1900 og har et Maleri (Christus vandrende paa Søen) af A. Dorph. Udskaaren Prædike- stol fra 1664. Granitdøbefonl. Træepitafium, opsat 1664, med ulæselig Indskrift.
Kollerup (Koltorp) ejedes 1313 af Anders Pedersen, senere af Sorte Jens Lagesen af Slægten Udson, hvis Son Lage Jensen ejede den 1421, men døde barnlos, hvorfor K. tilfaldt hans Søster Karen, g. m. Mads Jensen (Munk) til Visborg, og derefter deres Søn Hr. Jens Madsen. Med dennes Datter Jollien (o : Juliane) kom Gaarden til Lars Lunov , nævnt 1485 og 1489, Sønnen Jens L. 1503, dennes Søskende- barn Erik Nielsen Tornekrands (f 1561). Hans Datter Maren ægtede Hartvig Juel, der kun efterlod sig en Datter Ingeborg J., g. m. Manderup Parsberg, men da hun døde barnløs, kom K. til hendes Farbroder Chrf. Juel (f 1588) eller vel snarere dennes Son Thomes J. (f 1647 barnløs), derefter til dennes Søsterdatter Dorthe Abild- gaard, Enke efter Wenzel Rothkirch, 1656. 1662 blev den (38 Td. H.) af Kronen udlagt til Hr. Ove Gjeddes Arvinger, der 1663 mageskiftede den til Mogens Friis, fra hvem den kom til Land-Rets Notarius Marcus Kohlblatt i Hamborg, som 1666 solgte den til Hans Nielsen Drostrup, hans Son Kancellisekr. Niels D., f 1675 (?), dennes' Datter Karen D., g. m. Mag. Eiler Jacobsen Eilertz, der 1680 kobte en Halvpart (12^2 Td. H.) i K. af Hans Brochmand, der havde arvet den efter sin Hustru Anne Eriksd. Grave, men 1692 solgte Gaarden til Grev Conr. Reventlow. Oberst Ditl. Reventlow solgte 1715 K. (25. i alt 76 Td. H.) til Erik Baggesen Giorup. f 1746; derefter fulgte Erica Cathr. Sommer, g. m. Jacob Tryde, f 1751, derefter med Christen True. der 1754 solgte K. til Greve Chr. Friis, som 1760 i sit Tcstam. botcmte, at K. (20 Td. H. m. m.) bestandig skulde folge Frijsenborg, men 18(VJ solgte Grevinde Krag-Juel- Vind-Frijs ved Aukt. K. (25 og 226 Td. H.^) for 66,s:>() Rd. til Kobmand i Randers Hans Chr. Hansen, der 18ti3 solgte den (25 og 116 Td. H.) for 4.),314 Rd. til Anders Sjelle; senere har den været ejet af Overkrigskommissær Jobs. Dahl (f 1815), en liay (Forvalter paa Clausholm). Bertel Lihme og fra 1835 af Holloscn, senere af lians Torslcfl' og hans Son, hvorefter den nuv. Ejer, M. J. Hviid, kobte den 1889 for 16.').0(K) Kr. — Den nuv. Hovedbygning er opf. omtr. 1840 af Grundmur og be- sta»ir af en .Midltloj og to SidoHoje, alle i 1 Stokv. Udbygningerne brændte 1899.
Trap: Danmark, 3. UJ^. IV. 5H
914 * Randers Ami.
Haven er terrasseformet med Grave. Om den gml. Bygning, af Bindingsværk, 3 Floje i V., N. og S. i to Stokv. med Kældere under V^est- og Nordflojcn og et Taarn i Borggaarden ved Nordtlojcn, se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 33.
Hadbjærg var for Anneks til Galten- Vissing. I Slutn. af 16. Aarh. sogte Præsten i Ødum om at maatte faa Hadbjærg til Anneks, og ^g 1583 udgik Kongebrev om, at Sagen skulde undersoges; forst ^^/g 1823 blev H. dog Anneks til Odum.
Halling Sogn, Anneks til Soby og Skader i Sønderhald Hrd., omgives af dette Hrd. (Skader S.), Ø.-Lisbjærg Hrd. (Mejlby S.), Ødum, Rud og Voldum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2^4 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede. Halling Skov.
Fladeindholdet 1896: 1291 Td. Ld., hvoraf 542 besaaede (deraf med Rug 107, Byg 115, Havre 262, Blandsæd til Modenh. 20, Grontf. 6, Kartofler 3, andre Rodfr. 29), Afgræsn. 358, Høslæt, Brak, Eng m. m. 249, Have 7, Skov 91, Moser 17, Kær og Fælleder 4, Veje og Byggegr. 18, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 102 Heste, 375 Stkr. Hornkv. (deraf 190 Keer), 239 Faar, 150 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 93 Td. ; 14 Selv- ejergd. med 89, 20 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordlese Huse. Befolkningen, ^o 1901: 210 (1801: 121, 1840: 206, 1860: 178, 1890: 211), boede 1890 i 42 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomh., 118 af Jordbr., 40 af In- dustri, 12 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.
I Sognet B y e rn e : I/ai/ing med Kirke, Skole og Telefonst. ; Villejidriip (1406: Windeldorp).
Halling S., een Sognekommune med Søby og Skader, hører under Nør- hald m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 373. Lægd. Kirken tilhører Clausholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Den er opf. 1880 i romansk Stil efter Tegn. af Arkitekt F. Uldall af rede Mursten paa høj Granitsokkel med Skraakant, dannet af Kvadre fra den gamle forfaldne Granitkirke, der nedbrødes 1879. Kirken har Bjælkeloft. Over Vestgavlen, der har en Gruppe af 3 Vinduer, er der en Klokkekam. Ny Altertavle af Egetræ med Figurer fra den gml., katolske Tavle. Prædikestol i Renæssancestil fra den gml. Kirke. Granitdøbefoni.
Jens Pedersen af Halling nævnes 1328.
Holbaky S. <pis.
Rougsø Herred.
Sogne: Udby, S. giy. — Voer, S. 9/7. — Estruplund, S. gi8. Ørsted, S. gig.
ougsø Herred, det mindste i Amtet, danner en Landtunge, der skyder mod N. ud mellem Randers Fjord og Kattegat, og begrænses i øv- rigt mod S. af den fra Randers Fjord indtrængende Grund Fjord og Sønderhald Hrd. , fra hvilket det for en Del skilles ved Hejbæk og Hevring Aa. De noget højt-
^^^^^^ta^^l^^^^ kiggende, men overvejende tem-
^^P^f^ill^^ ""'^^^ J^"^"^ ^'''^^' ^^^J''*^ ^"""^^
mmmmmåMMmi^^m
141 F., 44 M.) ere dels gode, muldede Lerjorder, dels sandede. I den sydøstl. Del løber Hevring Aa. Der er meget lidt Skov (480 Td. Ld.). M. H. til Frugtbarheden horer det til Amtets middelgode Herreder (efter Matr. gnmstl. 18 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 19,440 Td. Ld. (IjDsDMil, 107,5 n Km.). Ag^r og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds- hrtk. var Vi 1895 1079 Td., Folketallet V2 ^"^^^ • "^^^^ (1801: 2234, 1840: 2804, 1860: 3687, 1890: 4470). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønderhald og Nørre Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Rougsø m. fl. Hrdr. 's Jurisdiktion og Amtets 3. Forligskr.
Herredet har i ældre Tid været en 0, idet den KærstrækAing mellem Grund Fjord og Kattegat paa Sydgrænsen, hvori nu Hejbæk og noget af Hevring Aa løbe, op- rindelig har været et Sund; 1203 nævnes Utby in Jkoxø og 1282 Vilgrip Provst i Roxho. Kærdannelscn hviler paa hvidt Strandsand med Rester af Osters- og iMus- lingeskaller. Paa Valdemars Jordebogs Tid var Herredet ikke til, men udgjorde en Del af Senderhald Hrd. og horte som saadan til Aabosyssel. Senere herte det til Dronningborg Len og fra 1660 til Dronningborg Amt; se videre S. 786.
Der er i alt kun talt omtr. 25 jordfaste Oldtidsmonumenter Meraf to Langdysser, Resten Gravhoje); Traditionen berotter om flere Hoje, hvis Plads dog ikke lader sig eftervise. Kun omtr. o Monumenter ere endnu delvis bevarede; intet er fredlyst.
Holbæk Sogn omgives af Annekset Udby, Randers Fjord, Voer, Ørsted og Estruplund Sogne samt Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2^/^
916 Randers Ami.
Mil N. 0. for Randers. De noget hojtliggende, men temmelig jævne Jorder^ med enkelte Bakker mod Fjorden og Kattegat, ere dels frugtbare, lerede og lermuldede, dels for en mindre Del sandmuldede og sandede, med Enge og Kær ved Fjorden. Ud for Sognet ligger i Fjorden den ubeboede Kar- holm^ der for storste Delen horer til Favsing Sogn, Sønderhald Urd.
Fladeindholdet 1896: 3307 Td. Ld., hvoraf 1221 besaaede (deraf med Hvede 71, Rug 218, Byg 264, Havre 528, Boghvede 4, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 31, Grontf. 12, Kartofler 31, andre Rodfr. 59), Afgræsn. 834, Høslæt, Brak, Eng m. m. 803, Have 16, Skov 93, Moser 21, Kær og Fælleder 249, Heder m. v. 16, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreatur hold 1898: 255 Heste, 1061 Stkr. Hornkv. (deraf 644 Køer), 883 Faar, 601 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 216 Td.; 34 Selvejergd. med 191, 4 Arvefæstegd. med 12, 74 Huse med 13 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901 : 742 (1801: 406, 1840: 562, 1860: 706, 1890: 791), boede 1890 i 147 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomhed, 573 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 107 af Industri, 18 af Handel, 4 af Skibsf., 4 af forsk. Dag- lejervirks., 23 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv,
I Sognet Byerne: Holbæk med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1872, PI. for 20 Lemmer), Andelsmejeri (Bos), Købmandshdlr. og Telefonst. ; Kåre (143 7: Kardhæ) med Skole og Købmandshdl. ; det meste af Ingerslev (Resten i Estruplund S.) med Købmandshdl. Hoved- gaarden Holbækgaard har 38 Td. H., 676 Td. Ld. (lidt i Udby S.), hvoraf 136 Eng, 100 Skov, Resten Ager; 6 Lejehuse. Ingerslev gaard har 153/4 Td. H., 203 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 8 Skov og Have, Resten Ager; 1 Hus. Holbæk Mølle.
Holbæk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougso m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 328. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Holbækgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Far Vinduer (tilmur.) ere bevarede ; Dørene ses. I Renæssancetiden fik Skib og Kor Tøndehvælving, Koret udvidedes, og Korbuen fjernedes. I den senere Middelalder tilføjedes Vaabenhuset, af Mursten, og Taarnet, af Granit og Mursten; dets nederste to Stokv. have Krydshvælvinger, Underrummet Spidsbue ind til Skibet. I D. Atl.'s Tid havde Taarnet ottekantet Spir, „hvis øverste Spids staar paa 8 høje Pillarer" ; nu er der Spidsgavle. Rigt udsk. Altertavle i Barokstil med Relieffer, opsat 1682 af Birthe Skeel. Romansk Granitdøbefont med Løvværk, og over den en Himmel fra 1697 med Birthe Skeels og Niels Rosenkrantz' Navne og Vaabn., hvilke ogsaa stua paa en Tavle med Aarst. 1664 ved den udskaarne Prædikestol i Renæssancestil. Stole- stader med Mourids Stygges og Anne Lykkes Navne og Vaaben. I Korgulvet (under hvilket Gravhvælv, for Holbækgaards tidligere Ejere) smuk Ligsten over Hans Stygge og Hustru Christence Strangesen, med Portrætfigurer. Klokke med Majuskelindskr., uden Aarst.
Holbækgaard skal have tilhørt Kammersvend Rane Jonsen, senere ejedes den af Familien Munk, saaledes 1340 af Hr. Peder M. Dernæst nævnes Hr. Johan Paulsen (Munk) 1408, Magnus Pedersen (Munk) 1410, Væbner Knud M. 1426, Provst i Rougso (se Saml. til j. Hist. V S. 62) Nis M. 1446, Chr. M. 1460 og en Fru Elne 1494. Ved 15. .Aarh.'s Slutn. kom H. til Aarhus Bispestol og bortforleiicJes med Rougso Hrd. til Adelsmæ^nd, saaledes /\ndcrs Jakobsen (Hvittenstiern) 1523 og hans Enke Fru Marine Lunov 1537. Ved Rcformat. kom den til Kongen, der 1540 forlenede den til Hans Stygge, f 1568, som 1514 kobte H. Den arvedes af Sønnen Mourids S., f K/>3, hvis Enke Anne Lykke 1613 solgte H. til Albert Skeel til Fus- singø, t 1639; derefter hans Son Christen S., f 1659; hans Datter Birthe S., f 1720 (se om hende II S. 3' >8), bragte S. til Generallieutn. Niels Rosenkrantz (f 1676) og oprettede 17(U H. til et Stamhus, for hvilket hun fik Birkcrettighcd -'Vo 1701 (forst ophævet 1852), og som arvedes af hendes Broderdatter Charl. .Xm. Skeel, hvis .Mand Gchejmcr. Chr. L. v. Plessen (y 1752) 1727 med k-1. Tilladelse solgte H. (58, 28 og
Rougsø Herred. — Holbæk og Udby Sogne. 917
379 Td. H.) til Etatsr. Axel Bille til Orumgd., f 1739, hvis Enke Sophie Seefeld 1751 overdrog H. (58, 62 og 326 Td.H.) til sin Son, Gehejmer. Henr. Bille-Brahe (f 1789); han solgte den 1765 til Konsistorialr. Joh. Ernst Tegder (f 1779), hvis Enke 1780 solgte H. (58, 26, 325 Td. H. m. m.) for 41,000 Rd. til Hans Ammitzboll, der 1791 solgte den for 52,000 Rd. til sin Fætter Kapt. Rasmus A. (f 1850). Derefter bort- .solgtes Godset, medens Hovedgaarden med Tilligg. købtes af Etatsr. A. Mourier- Petersen, der 1893 solgte den til den nuv. Ejer, Jægerm., Fideikommisbesidder H. Qvistgaard. — Hovedbygningen, der endnu til Dels er omgiven af Grave, er opf. 1562 og bestaar af een Fløj af Grundmur i 2 Stokv. med høj Kælder; Ind- gangen har tidligere været gennem et stort Taarn med Vindeltrappe, men paa Grund af Brøstfældighed blev det nedrevet i Beg. af 19. Aarh. Over Hovedindgangen sidder en Sten med Chr. Skeels og Hustru Birg. Ruds Vaabener og Aarst. 1645. (Se K. Hansen, D. Ridderborge I S. 37 ^^.y
En Rettertingsdom 1499 beretter, at Kardeholm fordum kaldtes Roxø Haffwe, og at Jens Hasenberg, Ridder, i Roskilde for Kong Vald. tilskødede en velbaaren Mand Niels, kaldes Bugge, sin „Haffwe" i Roxø, og at Axel Jepsen (Thott) — e'n~Datterdattersøh af Hr. Niels Bugge — siden fik den paa Skifte med sin Svoger Jørgen Krumpen.
Den i engl. Krigstjeneste bekendte Generallieutn. Alb. Borgaard, f 1751, er født i Sognet 1659.
Udby Sogn, Anneks til Holbæk, er den nordligste Spids af Halvøen og omgives mod S. af Holbæk Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 2^/^ Mil N. 0. for Randers, De for en Del noget højtliggende, bakkede Jorder ere ler- og sandmuldede samt skarpsandede, med Enge og Kær ved Fjorden og Kattegat.
Fladeindholdet 1896: 2116 Td. Ld., hvoraf 738 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 187, Byg 129, Havre 303, Boghvede 6, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 7, Grøntf. 22, Kartofler 28, andre Rodfrugter 42), Afgræsn. 470. Høslæt, Brak, Eng m. m. 363, Have 10, Hegn 7, Skov 21, Heder 267, Stenmarker m. m. 219, Veje og Byggegr. 19 Td. Krea tur hold 1898: 130 Heste, 563 Stkr. Hornkv. (deraf 314 Køer), 541 Faar, 248 Svin og 25 Geder. Ager og Engs H artk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 87 Td.; 24 Selvejergd. med 74, 58 Huse med 13 Td. Hrtk. og 14 jord- løse Huse. Befolkningen, V2 1901: 466 (1801: 256, 1840: 292, 1860: 345, 1890: 445), boede 1890 i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 280 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 1 1 af Fiskeri, 68 af Industri, 9 af Handel, 30 af Skibsf., 10 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Udby med Kirke, Skole, Sparekasse (opr. 1872; ^^3 1899 var Spar. Tilgodeh. 118,565 Kr., Rentef. 3^/4 pCt., Reservef. 8511 Kr., Antal af Konti 650) og Mølle. Udbyhøj, Lodsstation og Fyr, paa Elkjær Bakke (se S. 812), med Skole (paa Ringvangen) og Kobmandshdl. Udbygaard har I8V2 Td. H., omtr. 300 Td. Ld., hvoraf 229 Ager, 26 Eng, Resten Hede og Kær. Ryderne^ Ode.
Udby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 328. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Holbækgaard.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af store, rode Mur- sten paa Sokkel med Skraakant. Syddøreu og eet (tilmur.) Vindue ere bevarede. Taarnet (med Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er opført i gotisk Tid af Granit og Munkesten. Vaabenhuset. af smaa Mursten, er Ira nyere Tid. Udsk. Altertavle i Barokstil med Niels Rosenkrantz* og Birthe Skeels Vaabn., fra 1682. Prædikestolen, fra 1688, Stolestaderne, .-Vlterstagerne og Dobefadot, fra 1689, bæ^e de samme Vaabn. som .\ltertavlen, liges« )m disse ere malede paa Kormuren med Aarst. 1686. Klokke med Minuskelindskrift fra 1474.
Paa Udby Mark er en hellig Kilde, endnu besogt ved Midten af 19. Aarh. (efter Sagnet tabte den sin Kraft, da en blmd Hest vaskedes i den).
Voer Sogn, det mindste i Herredet og adskilt fra Annekset Estruplund ved Ørsted Sogn, omgives af dette og Holbæk Sogn samt Randers Fjord. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 Mil 0. N. 0. for Randers. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere ler- og sandmuldede samt sandede.
918 Randers Ami.
Fladeindholdet 18%: 1914 Td. Ld., hvoraf 684 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 199, Byg 130, Havre 296, Blandsæd til Modenh. 11, Kartofler 23, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 501, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 447, Have 7, Skov 3, Moser 7, Kær og Fælleder 168, Heder 73, Veje og Byggegr. 24 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 463 Stkr. Hornkvæg (deraf 255 Køer), 666 Faar, 174 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 99 Td.; 8 Selv- ejergd. med 39, 13 Arvefæstegd. med 39, 3 Fæstegd. med 10, 48 Huse med 10 Td. Hrtk. og 12 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1^01: 414 (1801: 240, 1840: 311, 1860: 384, 1890: 408), boede 1890 i 89 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 265 af Jordbr., 30 af Industri, 15 af Handel, 11 af Skibsf., 49 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Voer (gml. Form: Oræ) med Kirke, Præstegd., Skole, Kornmagasiner, Kro, Kobmandshdl., Anløbsbro for Dampskibe (ved Broens Yderende 13 F.), Færgested med Overfart til Mellerup (Støvring Hrd.) og Telefonst. ; en Del 2X Lille-Sjørup (Resten i Ørsted S.).
Voer S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr/s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 326. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Stenalt.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra rom. Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer, Norddøren og en Dør paa Korets Sydside ere tilmurede, Syddøren benyttes endnu; Korbuen er bevaret. I gotisk Tid tilføjedes det lille Taarn (Taarn- rummet ikke forb. med Skibet) af store, røde Mursten, med Pyramidetag; Vestsiden hviler paa 2 Piller med 3 store, spidsbuede Aabninger. Vaabenhuset, af Mursten med afskraaet Tag, er vistnok senere. Ny Altertavle (Forklarelsen) af Billedhugger Fjeldskov, fra 1874. (Den gml. Altertvl., i Renæssancestil, med Bjørn Andersens og Hustruer Sidsel Ulfstands og Karen Friis' Vaabener, fra 1573, er opsat i Skibets Vestende). Romansk Granitdøbefont med Løver, Ørne og Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil, med Evangelisterne (af Fjeldskov), fra 1874. Stolestader fra 1604 og 1607. Præstestol fra 1649. I Skibets Vestende en Ligsten med Indskr. : F. Bvol Mws og 1431; en romansk Ligsten med Korsfigur ligger ved Indgangen til Vaaben- huset. Der er 1898 fundet Kalkmalerier fra omtr. 1500.
Estruplund Sogn, Anneks til Voer, hvorfra det skilles ved Ørsted Sogn, omgives af dette og Holbæk Sogn samt Kattegat. Kirken, mod N., ligger 3 Mil 0. N. 0. for Randers. De for en Del noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende lermuldede, dog langs Kysten til Dels sandede, med Engstrækninger. Nogen Skov (Hulsk., m. m.).
Fladeindholdet 1896: 2767 Td. Ld. , hvoraf 1120 besaaede (deraf med livede 59, Rug 208, Byg 258, Havre 436, Bælgsæd 4, Spergel 4, Blandsæd til Modenh, 23, Grøntf. 17, Kartofler 36, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 536, Høslæt, Brak, Eng m. m. 501, Have 17, Hegn 8, Skov 189, Moser 31, Kær og Fælleder 294, Heder 17, Veje og Byggegrunde 48, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 220 Heste, 930 Stkr. Hornkv. (deraf 537 Køer), 642 Faar, 511 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 178 Td. ; 29 Selvejergd. med 169, 49 Huse med 8 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, »/^ 1901: 575 (1801: 263, 1840: 332, 1860: 508, 1890: 625), boede 1890 i 116 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomh., 398 af Jordbrug, 92 af Industri, 9 af Handel, 71 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 17 vare .under Fattigv.
I Sognet Esiruphind Kirke ^ ved Gaarden af s. Navn, og Byerne: Store- Sjørtip, omkring en Sø, med Skole og Telefonst.; Tørslev med Skole; en Del af Ingerslev (Resten i Holbæk S.). Hovedgaarden Eslriiplimd har 343/4 Td. H., 610 Td. Ld. (i Estruplund, Holbæk og Ørsted S.), hvoraf 105 Græsareal, 146 Skov og Plantage, 3 Torvemose, Resten Ager. Tørs- levgaanl har I7V4 Td. H., 235 Td. Ld. (en Del i Voer S.), hvoraf 22 Eng, 2 Skov, 3 Mose, Resten Ager; 1 Hus. En Gaard i Ingerslev (2
Rougso Herred. — Voer, Estruplund og Ørsted Sogne. 919
sammenlagte Gde.) har 13 Td. H. , 172 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 12 Skov, Resten Ager; 2 Huse. Hevritig Mølle, Vand- og Vejrmølle.
Estruplund S. , een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter , Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskriv- ningskr.* 327. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Stenalt.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor med lille Apsis, Taarn mod V. og Vaa- benhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af store, rode Munke- sten. Paa Skibet Rundbuefrise, paa Nordsiden baaren af Sejler. Begge Døre og eet Vindue ere bevarede (Nordd. og Vinduet tilmur.). Senere i Middelalderen forlænge- des Skibet mod V.; samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarn, med Pyramidetag, og Vaabenhus, med Kamgavl og Blindinger, opfertes af Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Ornamenter og Fi- gurer. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. Der er 1899 fundet Kalkmalerier over hele Kirken, fra 1537. Den ene Klokke er meget gammel.
Estruplund (ifl. D. Atl. oprindl. Ladegaard til Hevringholm) ejedes af Anders Jørgensen Friis, Eske Brock (f 1625), hans Svigersøn Frands Lykke 1638 (i Ting- bogen for 1680: „For 53 Aar siden stode 2 Bendergde. ved E., som bleve afbrudte, og Jorderne underlagte Hovedgaarden"), dennes Søn Kaj L. Kommissærerne i dennes Bo udlagde 1662 E. til Herredsfoged i Bjeverskov Hrd. Peder Gad for 2514 Rd.; der- efter ejedes den af Knud Jensen 1671-80, Maren Jensdatter Hammel, Oberst Joh. Rantzau, Laurids Erichsen Vraae 1689, f 1712; hans Enke Else Eskildsd. solgte 1723 E. (34 og 215 Td. H.) til Justitsr. Jacob Kaalund, f 1744, hvorefter den 1745 paa Aukt. blev solgt for 11,720 Rd. Sølv i 8 og 10 Skillingsstykker til Kancellir. Hans Eilert Stenfeld, der straks overdrog Buddet til Forpagter paa Mariagerkl. Haiis Vincentsen Tørslev, som 1765 overdrog den (34 og 210Td. H.) til sin ældste Søn Laurs Chr. T., f 1783; hans Enke Anne Margr. Schifter solgte 1785 E. (33 og 215Td. H.) for 30,000 Rd. til Chrf. Møller fra Aalykkegd., der 1787 overlod den for 25,000 Rd. til sin Son Hans Adolf M., f 1791, hvorefter den (34 og 204 Td. H.) paa Aukt. blev købt for 38,100 Rd. af Kancellideputeret Grev Preben Brahe Schack til Stenalt, med hvilken E. var forenet til 1806, da Greven solgte den for 98,000 Rd. til Kapt. J. C. Mylius (f 1852), som 1851 overdrog den (i alt 175 Td. H.) for 80,000 Rd. til Sønnen, Kmjkr. S. W. V. M., og han solgte den (32 og 25 Td. H.) 1853 for 120,000 Rd. til Brygger H. Muller og Kapt. Fr. Buchwald til Anneberggd., hvilke 1854 afhændede den til sidstes Søn Lieutn. J. Chr. B. for 81,405 Rd., fra hvem Sparekassen Bikuben overtog den 1899 for 219,500 Kr. — Den nuv. Hoved- bygning er opf. 1863 af røde Sten. I den paa en høj Skrænt smukt anlagte Have er en høj, klippet Bogehæk.
Tørslevgaard er en gammel adelig Sædegaard, thi 1412 nævnes Jon Nielsen i T., 1462 Niels Henriksen Prip i T., 1477 Maren Torbernsdatter i T. og 1610 Fru Kir- sten Munk smstds.
Estruplund var Anneks til Ørsted, indtil det blev Anneks til Voer 1761 (Reskr. af % 1751).
Ørsted Sogn, det største i Herredet og Amtet, omgives af Estruplund, Holbæk og Voer Sogne, Randers Fjord med Grund Fjord, Sonderhald Hrd. (Vejlby, Gjesing og Vivild S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Hej- bæk og Hevring Aa, samt Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger 2V2 Mil 0. N. 0. for Randers. De for en Del noget højtliggende, bakkede Jorder ere gode, muldede og lerblandede, en mindre Del sandede (Hevring Hede, „Lykken" og „Bakkerne"), med meget betydelige Engstrækninger. Stenalt Skov. De tidligere Hollandsbjccrg Holme i Grund P^jord ere nu inddæmmede.
Fladeindholdet 1896: 9336 Td. Ld. (deraf op fores i .M.itr. 4(jO i Sonderhald H.), hvoraf 3185 besaaedc (deraf med Hvede 32, Rug 671, Byg 690, Havre 1263, Froavl 42, Blands. til Modcnh. 153, Grontf. 14, Kartofl. 142, andre Rodfr. 174), Afgræsn. 2379, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2817, Have 46, Hegn 11, Skov 174, Moser 84, Kær og Fælleder 78, Heder m. v. 422, Veje og Byggcgr. 135, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 698 Heste, 2820 Stkr. Hornkv. (deraf 1506 Kocr), 2715 Faar, 1126 Svm og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 499 Td.; 96 Selvejergd. med 4(>t), 1! Arvcfæstcgd. med 30, I Fæstegd. med 5, 247 Huse med 53 Td. Hrtk.
920 Randers Amt.
og 68 jordlosc Huse. Befolkningen, '/a 1901: 2146 (1801: 1069, 1840: 13U7, 1860: 1744, 1890: 2201), boede 1890 i 431 Gaarde og Huse; Erhverv 189C): 107 levede af immat. Virksoinh.. 1280 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 7 af Fiskeri, 389 af Industri, ICO af Handel, 199 af forsk. Daglejervirks., 66 af deres Midler, og 50 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørsted, stor, kobstadlignende Landsby med Kirke, Præstegd., Missionshus („Bethesda", opf. 1899), Skole, teknisk Skole (opr. 1881), Tinghus (Lokale i Fattiggaarden) med Politistation, Syge- og Epi- demihus (opf. af Amtet 1885, med 25 Senge), Fattiggaard (paa Ørsted Mark, opr. 1881, PI. for 32 Lemmer), privat 'Haandgerningsskole med Pogeskole, Distriktslægebolig, Lægebolig, Dyrlægebolig, Apotek (opr. 1867), Farveri, Bryggeri, 2 Moller, Andelsmejeri, Kobmandshdlr., m. m.. Gæst- giveri, Statstelefonst. og Postkontor; Hevritig med Skole og^-Forsamlingshus (opf. 1891); Bode med Skole; Hollandshjærg med Skole og Forsamlings- hus (opf. 1894); en Del af Zz7/t?-6/'^rw/> (Resten i Voer S.). Hovedgaar- den Ste7ialt med Christianslu7td har 105^/8 Td. A. og E. Hrtk. og ^/g Td. Skovsk., omtr. 2200 Td. Ld. (i Ørsted, Voer, Gjesing og Marie Mag- dalene S.), hvoraf omtr. 400 Eng, 800 Skov, Resten Ager; desuden høre til Stenalt omtr. 2IV2 Td. H. Fæstegods og 98 Td. H. Arvefæstegods. Sandgaard, Langtoftegd., Lykkegd., Maariipgd., Højgd., Bomhøje, Gd.
Ørsted S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 325. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Stenalt.
Den anselige Kirke (udv. Længde med Taarnet 127 F., Skibets Bredde 33 F.) be- staar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer og begge Døre (Vinduer og Sydd. tilmur.) ere bevarede. Begge Portaler ere rigt smyk- kede med Billeder; paa den sydl. ses saaledes til højre Frelseren med Korsglorie, Syndefaldet m. m., til venstre en Konge og derunder Løvværk, og paa Overliggeren et Par Løver; den nordl. har ligeledes Figurer paa hver Side og paa Overliggeren Frelseren. Ogsaa paa andre Steder i Murene findes Stenbilleder, saaledes mod S. en Frise med Christus og Evangelisterne (se Vignetten S, 915). I den senere Mid- delalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre og store Mursten, med hvælvet Underrum og Pyramidetag, og Vaabenhuset, med Kamgavl, tilføjedes. Ved Korets Sydside har været et 1595 af Jak. Bjørn og Anne Krabbe opf. Gravkapel; (i Kapellet lod Anne K. 1597 opsætte en rødlig Sten med Stenalts Ejeres Navne); det blev solgt 1826 og nedbrudt, og Ligene nedsænkede i et Hjørne af Kirkegaarden. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV's Navnetræk. Paa Alterstagerne Jak. Bjørns og Anne Krabbes Vaabn. og Aarst. 1594. Romansk Granitdøbcfont med Mandehoveder paa Foden. Prædikestol i Renæssancestil med Vaabn. og karakteri- stiske Karyatider. Paa de øverste Stolestader Vaabner og Aarst. 1607. Under Kor- buen en Tavle med Indskr., der melder, at Anne Krabbe 1613 har givet en Kalk og Disk af Sølv og ladet en Kande gøre af den gml. Kalk; Kalken er en af de præg- tigste i Landet (se Tidsskr. for Kunstind. 1889 S. 198). Orgel fra 1892. I Skibet Malmlysekrone, givet 1685 af Chr. Seefeld og Hustru (Kronen vist fra 1588). I Kor- væggen en pragtfuld Ligsten, med Portræltigurer, over Bjørn Andersen, f 1583, og hans to Hustruer Sidsel Ulfstand og Karen Friis, og en anden (beskadiget) over Sønnen Jak. Bjørn, y 1596, og Hustru Anne Krabbe, f 1618. Af andre Ligsten nævnes en over Mette Nielsd. Rosenkrantz, f 1436 (f^nkc efter Laur. Muus), med Billede, og en over Anders Jakobsen Bjorn, f 1490, og Hustru Anne Lauridsd. Muus, begge i Taarn- rummet. I Skibet Epitatium, med Portrætter, over Præsten Thøger Nielsen Ferslev, f 1670, opsat 1666 af ham og hans 2. Hustru Gertrud Jensdatter. Paa Hvæ-l vingerne er der fundet Dekorationer fra omtr. 157U.
Stfiialt (Stenholt; om en Jmfr. Gunder paa Stcnalt, se Skjorring Kirke, Sonder- hald Hrd.) ejedes af Bo Leigel, der 1375 solgte Gaarden m. m. til Jens .Muus, derpaa dennes Sonner Laur. og Strange .M., hvilken sidste senere overdrog Broderen al sin
Rougso Herred. — Ørsted Sogn.
921
Arv. Laur. M. tog 1433 Laas paa Gaarden, men døde uden Sønner, hvorfor S. kom med Datteren Anne til Anders Jakobsen Bjorn, f 1490, Sønnen Gamle Bjørn Andersen {bekendt fra Drabet paa Povl Laxmand), hans Sønner Henrik og Anders Bjørnsen, dennes Son Bjørn Andersen den yngre, f 1583, hans Son Jak. Bjørn, f 1596 som Slægtens sidste Mand. Efter Enken, Anne Krabbes Død 1618 blev S. solgt til Ene- vold Kruse til Hjermeslevgd. m. m., f 1621. Efter hans Enke Ellen Marsvins Død 1632 tilfaldt S. deres Sønnesøn Tyge Tygesen Kruse, f 1649, hvis Moder Fru Karen Sehested arvede S. og bragte den til sin 2. Mand Jørgen Seefeld til Visborggd., f 1667, derpaa Sønnen Chr. S., hans Søn Kapt. Mogens S., der med sin Moder 1713 solgte S. (81, Tiender 111 Td. H. m. m.) til sin Svoger Etatsr. Axel Bille til Holbækgd. m. m., f 1739, som 1730 fik kgi. Bevill. paa, at S. maatte hore under Holbækgd.s Birketing, og hvis Enke Sophie Seefeld 1751 overdrog S. (94, med Estruplund, 123 og 399 Td. H.) til den ældste Søn Etatsr. Knud Bille, f 1787. Hans Datter Ida Skeel B. bragte S. til sin Mand Grev Fr. Chr. Schack til Stamhuset Giesegd. (t 1790), der 1768 fik Skøde paa hendes Søsters og Svogers Sophie Seefeld Billes ■og Major Axel Rosenkrantz' Halvpart i S. Under '^^1^ 1787 oprettedes S. til et
mm
,;•'■' ^.v-;l
,'J' ,' i^-^^^'-si
1 ',.'rn.v"-'':-^!--~^
-i
:v--^-\\
"■^
^,.
•1 ^—^
i:m!å
Portaler fra Ørsted Kirke,
Stamhus (80, 111, 442 Td. H.), hvori 1802 ogsaa Estruplund indlemmedes (se S. ^19), for Sønnen Grev Preben lirahc Schack, der dog allerede '^''j^., 1805 fik Bevill. til at afhænde Stamhuset imod en Fidcikommiskapital paa 12o.(XX^)Rd., hvor- efter S. 1810 blev solgt til Generalkrigskommiss;er B. Holm og fra 1812 ejedes af Kmjkr. (senere Gehcjmcr) Fr. S. Råben til Beldringe, derpaa Solieutn. J. Kraft Dine- sen Vedel, Etatsr. H. J. Hansen til Bramstrup (f 1832), Statskassen, og fra 1823 af General Frands Chrf. Biilow (f \S-\A), der 1824 solgte den til Hojesteretsadvokat Jens Laasby RottbøU (f 1824) og Etatsr.. Stænderdeputcret Malrhe Bruun Nyegaard (t 1877), der 1842 solgte Gaard og Gods for 227,(X>) Rd. til P. Chr. Bruun, som 1847 overdrog den til Sonncn, den nuv. Ejer, Kmhr., Hotjægerm. R. Bruun. — Den nuv. Hovedbygning, der ligger lavt, næston holt omgiven af .Moser og Kær, er opf. ved Aar 18l>0 i italiensk Stil^if Grundmur med tludt tag og bostaar af 1 Floj i 2 Stokv. med Kælder. Den tidligere Bygning, som da blev nedbrudt, var opf. af Bjorn Andersen den y. ; den var omgiven af Grave og bestod af 3 grundmurede Fløje i 2 Stokv.; over Graven førte fra S. en Bro, ad hvilken man gennem en hvielvot Port kom ind til Gaarden; i Bygningen var et Kapol. 1 Haven har staaet en af Anne Krabbe opstillet Runosten, der nu er forsvunden. Om de to Sojlor, som have staaet ved Indkorslen til dcngml. Bygning, se under Randers S. 8i>4. I Skovon er anlagt en V'ildande- park. — Omtr. ^j^ Mil S. for Stenalt ved Udkanten af Skoven har den nuv. Ejer paa
922
Randers Aml.
en nedlagt Fæstegd. 1866 opf. en herskabelig Bolig med Taarn og Spir, Christians- lund. (Om St. se K. Hansen, D. Ridderborge I S. 1 flg.).
Ved Kirken staar en grundmuret gml. Kirkelade, der 1639 indrettedes til et Hospital af Tyge Kruse og 1649 fornyedes af Jørgen Seefeld samt 1738 forbed- redes af Axel Bille; det var indrettet til 14 Lemmer; 1869 solgtes Bygningen til Kommunen, der afgav den til Økonomilejlighed for Forstelæreren, og Renten af Kapi- talen, nu 10,000 Kr.. uddeles til 14 Almisselemmer.
Mikkel Poulsen i Orstcd nævnes 1458.
At Herredet for har været en 0, er alt omtalt S. 915, og Ørsted skal i gamle Dage have været dens Kobstad (se S. 814), der har staaet i umiddelbar Forbindelse med Fjorden og Havet. Fra den S. 915 omtalte Kærstrækning skyder der sig en lang, smal Arm op til Byen, og mod S. V. i Byen findes et Gadekær, som Traditionen lader være en Rest af Havnen, og hvori der i 19. Aarh. skal være fundet et Skibs- anker; baade her og mod S. ved det fordums Indlob til Havnen har der været Rester af Fortojningspæle ; en Gade i Byen kaldes Toldbodgyde.
Byen Bode, der ligger nærmere ved Grund Fjord, skal have været Ørsteds Ladeplads. Det meste af Ørsted By, 49 hele og halve Bol med Præstegaarden, brændte ^i/^ 1696 (Bircherods Dagb. S. 318), og ^^/^ 1777 brændte 7 Gaarde og 17 Huse. Præ- stegaarden er nyopf. efter en Brand ^^/g 1899.
Sanderhald Herred.
Sogne: Kristrupy S. g2j. — Virrings S. ^24. — Essenbæk, S. g2j. — Favsing, S. g2'/. — Avning-, S. g2g. — Vivild, S. gjo. — Vejlby, S. gS2. — Gjesing, S. gjS- — Nørager, S. gsS' — Marie Magdalene, S. gS7' — Koed, S. gs8. — 0.- Alling, S, gjg. — V,- Alling, S. g^o. — Aarslev, S. g4i. — Hørning, S. g^i, — Hvilsager, S. g44. — Lime, S. g^å. — Mygind, S. 9^7. — Skj'ørring, S. 9.^7. — Krogsbæk, S. g^S. — Søby, S. g^g. — Skader, S. g^g.
*>MS.^^^K
^JBfllLSA
ønderhald Herred, det største og midterste i Amtet, begrænses mod N. af Randers Fjord med Grund Fjord og Rougsø Hrd., fra hvilket det til Dels skilles ved Hejbæk og Hevring Aa, samt Kattegat, mod 0. af Nørre Hrd., mod S. af Sønder og Ø.-Lis- bjærg Hrdr. og mod V. af Galten Hrd. Fra V. til 0. er det højst 4V4, fra N. til S. 2^4 Mil. Overfladen er meget afvekslende; de højtliggende og bakkede Jorder ligge mest mod V. og S. (Tothoj, 284 F., 89 M. ; mod N. nær ved Grund Fjord hæver Helligbjærg sig dog til 252 F., 79 M.), mod N. og 0. cre de overvejende lavtlig-
Sønderhald Herred. — Kristrup Sogn. 923
gende og jævne med store Kærstrækninger, saaledes mod Rougsø og Norre Hrd. Ogsaa Jordbeskaffenheden er meget forskellig, bedst mod V., hvor den er muldet, leret og lerblandet, i øvrigt middelmaadig, for en stor Del sandet. Af Aaerne, der bugte sig mellem Bakkerne, mærkes Alling Aa med dens Biaaer Skader Aa og Rosenholm Aa. Herredet er ret rigt paa Skov, særlig mod 0. (i alt 6639 Td.). M. H. t. Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Hrdr. (ved Matr. gnmstl. I7V2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Flade- indholdet 74,785 Td. Ld. (7,^ Q Mil, 412,^ Q Km.). Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 4150 Td., Folketallet V2 1901: 16,303 (1801: 7302, 1840: 9689, 1860: 12,296, 1890: 15,117). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Rougsø og Nørre Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Rougsø m. fl. Hrdr. 's Jurisdiktion og Amtets 7. Forligskreds (Hvilsager), 4. Forligskr. (Koed) og 3. Forligskr. (de øvrige Sogne).
Sønderhald Hrd., i Vald. Jrdb. Hallahærethy herte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er. talt omtr. 675 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf omtr. 3 Jættestuer, 25 Langdysser, 10 Runddysser, 10 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, Resten Gravheje; henved ^/^ er dog nu sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; Vi 1901 vare 11 fredlyste. Dysserne og Jættestuerne kendes især fra Herredets østl. Del, Højene ere mere jævnt fordelte, sparsomst dog i den sydvestl. Del, tæt- test mod 0. Flest Monum. kendes fra Sognene Koed (omtr. 105), Nørager (60), Vivild, Virring, V.-AUing, Lime og Favsing (hvert 40).
Litt.: Præsternes Indberetn. til Worm om Aarhus Stift 1623, udg. af O.Nielsen.
Kristrup Sogn omgives af Randers Købstad, Randers Fjord, Essen- bæk Sogn og Galten Hrd. (Ølst, Haslum og Vorup S.). Kirken, mod N. V., ligger ^4 ^1^1 ^- ^- ^^^ Randers. De højtliggende, bakkede Jorder, med lave Engstrækninger langs Fjorden, ere overvejende muldsandede. Gen- nem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa samt Randers-Grenaa Banen og, langs Vestgrænsen, Landevejen til Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 3847 Td. Ld., hvoraf 1526 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 316, Byg 287, Havre 707, Blandsæd til Modenhed 25, Grontf. 37, Kartofler 53, andre Rodfr. 97), Afgræsning 895, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1054, Have 31, Skov 37, ubevokset 6, Moser 86, Kær og Fælleder 84, Heder 22, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1304 Stkr. Hornkv. (deraf 772 Koer), 732 Faar, 391 Svin og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 312 Td.; 77 Selvejergde. med 273, 196 Huse med 36 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, »/., \90\\ 2835 (1801: 782, 1840: 1148, 1860: 1646, 1890: 2024), boede 18^0 i 343 Gaarde og Huse: Erhverv 1890: 84 levede af immat. Virksomh., 610 af Jordbr, 31 af Gartneri, 17 af Fiskeri, 689 af Industri, 121 af Handel, 6 af Skibsf., 353 af forsk. Daglcjervirks., 50 af deres Midler, og 63 vare under Fattigv.
1 Sognet Byerne: Kristrup (i Vald. Jrdb.: Christiærnsthorp, 1320: Christorp) med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1897): Romalt (Over- 'og Neder R.) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898) og Andels-
924 Randers Amt.
mejeri; PaJerup med Andelsmejeri (Moselund); Miinkdnip med Skole; Siaanum\ en Del af Strømmen (se S. 898) med Garveri, Kalkbrænderi, Andelsmejeri og Ølbryggeri. Stribsig Huse. Viis/rupgde.^ Gde. og Huse. Neder gde., Krogtiiosegde. Munkholm^ Gd., Bækholm ^ Gd., Hohnsgd., m. m. Kristrup S., en egen Sognekommune, horer under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 324. Lægd. Kirken tilhorer den Hørningske Stiftelse.
Kirken, indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor vare oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel, men af denne Bygning (se Sallinglands Kirker, Rodding Hrd., S. XVI) staar kun et lille Parti mod V., medens Resten i 1847 nedbrødes og paany opførtes af Mursten. Over Vestgavlen opfortes en Tagrytter, hvis Spir opsattes 1855. Kirken har fladt Loft. Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (Ch ristus i Templet) af Frk. C. Preetzmann. Prædikestol i s. Stil fra 1640. Romansk Granitdøbefont med Dob- beltløver. Præstestol fra 1651. Epitafium over Præsten Niels Jensen Winther, f 1695, og Hustru, opsat 1677, med Maleri. — Paa den nye, 1870 anlagte Kirkegaard, ved Vejen til Aarslev, er et Ligkapel (Arkitekt: Fr. Uldall) opf. 1887.
Ved Romalt har ligget en Gaard Ørnehoved^ med Gods i Kristrup og Virring Sogne, som ved Gavebrev af '^/^ 1276 blev skænket af de brunsvigske Hertuger Albert og Johs. til deres Frænde Grev Albert af Eberstein og hans Arvinger, Ejen- dommen er vistnok tilfaldet Estrups Ejere som uindløst Pant. Ifl. et Pantebrev af 1377 erkender nemlig Hr. Peder Albertsen at være Hr. Jens Andersen af Essendrup skyldig 500 Mark rent Sølv, hvorfor pantsættes til denne „min Gaard Ornehoved cg alt mit i Kristrup Sogn beliggende Gods", inkl. Indlosningsretten til hans øvrige Ejendomme, Fiskegaarden indbefattet. En nu forsvunden Laksegaard i Fjorden hed Ørnegaarden^ Og paa Kristrup Mark nævnes ved Udskiftninger „Ørnehøjsblokken" og „Greveholmen".
I Staanum har ligget en Hovedgaard, der skal have været ejet af Hvide Slægten. 1396 skødede Gunde Esbernsen Staffnumgaard m. m. til Jens Jensen (Brock), hvis Enke Fru Ide Lagesd. 1407 fik Skøde paa Gaarden af Anders Jepsen Stygge i Gli- berup; 1463 tilhørte S. hendes Sønnesøn Hr. Axel Lagesen (Brock). — ID. Atl. nævnes en anden Hovedgaard, Enhøj.
Kristrup har været et eget Birk. Ved Privilegium af 23/^ 13 20 (konf. af Vald. Atterdag '^^{^ 1344 for Peder Albertsen) skænkede og bekræftede Chrf. II Hr. Albert Albertsen, „sin kære Frænde, de Lov^e i Sognet Christrup, som kaldes Birkelove, med alle de Rettigheder og Herligheder, som Hr. Alberts Fader og hans Forgængere i vore Forfædres Tid erkendes hidtil at have haft". Birket ophørte, da det og Essen- bæk Birk 1688 forenedes med Sonderhald, Rougsø og O.-Lisbjærg Hrdr. med fælles Tinghus i Skoven S. for 0. -Alling.
I Kristrup brændte ^9/^ 1869 5 Gaarde og 41 Huse; Sommeren 1873 var der atter en stor Brand. — I Romalt brændte ^/j^ 1877 13 Gaarde og 22 Huse.
Kristrup har tidligere haft Hornbæk, Sønderlyng Hrd., til Anneks (se S. 717), indtil det 1876 blev et eget Pastorat.
Virring Sogn, med Enklave i Hørning Sogn, omgives af Annekset Essenbæk, Hørning og Favsing Sogne samt Grund P'jord og Randers Fjord. Kirken, mod S., ligger l^/^ Mil 0. S. 0. for Randers. De mod S. højt- liggende og bakkede Jorder ere muldblandedc Ler- og Sandjorder, med Enge langs Fjorden. Floes Skov. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og FJanders-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3875 Td. Ld., hvoraf 1534 bcsaacdc (deraf med Rug 370, Byg 2.V», Havre fy »7, Boghvede 3, Spergel 6, Froavl 4, Blunds, til Modcnh. 41, Grontf. 37, Karto.Hcr 72, andre Rodfr. 139, andre Handclspl. 4), Afgræsn. lt)63, Høslæt, Brak, m. m. 658, Have 32, Skov 117, ubevokset 25, Moser 123, Kær og Fælleder 1H2, Heder 17, Veje og Byggegrunde 122 Td. Kreatur hold 1898:282 He^^tc, 1089 Sikr. Hornkv. (deraf '>29 Kolt), 996 Faar, 430 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. .Skovskyldshrtk. 1895: 237 Td.; 57 Selvejergde. med 203,
Senderhald Herred. — Kristrup, Virring og Essenbæk Sogne. 925
146 Huse med 30 Td. Hrtk. og 16 jordlose Huse. Befolkningen, V2 1^01: 1144 ■(1801: 476, 1840: 681, 1860: 923, 1890: 1063), boede 1890 i 226 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 493 af Jordbr., 2 af Gartneri, 94 af Fiskeri, 210 af Industri, 32 af Handel, 7 af Skibsf., 115 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Virring med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1881, PL til 37 Lemmer), Sparekasse (opr. 1871; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 34,050 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3700 Kr., Antal af Konti 238) og Kro; Ammelhede; Floes med Teglværk og Jærnbanehpl. ; Langkastrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1896) og Mølle; Uggelhuse med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Kro, Ladeplads, Jærnbane- og Telegrafst. Enkelte Gaarde: Overgaard, Virringgd.^ Kirke gd . (i En- klavet), m. m.
Virring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø, m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 320. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Den smalle Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af raa Granit og Limstenskvadre. Korbuen (se Aarb. for n. Oldk. 1895 S. 233 flg.) samt Nordderen og 2 Vinduer (tilmur.) ere bevarede. Skibets vestl. Del er Underdelen af et oprindeligt Taarn (samme Højde og Bredde som Skibet), der brændte 1799 og styrtede ned 1800; en Tagrytter er senere opf. paa Vestenden. Taarnets tilbagestaaende Del, med Rundbue ind til Skibet, er af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Vaabenhuset, af Mursten, er fra den senere Middelalder. Altertavlen er en Kopi af Bloch's „Paaskemorgen", malet 1897 af Mourier-Petersen. Døbefont af Træ; den oprindl, romanske Granitdøbefont staar i Præ- sternes Kirke i Kbh. Udsk. Prædikestol fra 1665. Stolestader fra 1618. I Taarnrummet en Ligsten over Præsterne Thomas Christensen, f 1584, og Rasmus Andersen, f c. 1619, og deres Hustru, med Brystbilleder. I Vaabenhuset en over 4 F. hoj Runesten med Indskr. „Gudmund, Tokes Son, gjorde denne Hoj efter Sasser. Starkad rejste Stenen efter den døde. Thor vie dette Mindesmærke" (se IVimmer, D. Runemindesm. II S. 151 flg.), en Ligsten med Korsstav, fra den tidligere Middelalder og et Vievandskar.
I Præsteindberetn. fra 1623 omtales ved Ammelhede en Grav med 2 store Sten, en paa hver Ende, „Kongehøjen, hvori Kong Amlet menes begr.*. Det har vistnok været en Langdysse. Paa Præstegaardsmarken er der fredlyst en Gravhøj. Paa et højt Terræn V. for Virring er der undersøgt en større Gravplads fra den romer- ske Jærnalder, i hvis Grave er fundet Sæt af Mad- og Drikkekar af Ler.
Essenbæk Sogn, Anneks til Virring, omgives af dette, Hørning og Aarslev Sogne, Galten Hrd. (Ølst S.), Kristrup Sogn og Randers Fjord. Kirken , midt i Sognet , ligger 1 Mil 0. S. 0. for Randers. De højtlig- gende og bakkede Jorder ere overvejende sandede og sandmuldede, med Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Æbeltoft og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3692 Td. Ld., hvoraf 1345 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 303, Byg 191, Havre 6(^8, Boghvede 6, Frøavl 7, Blandsæd til Modenhed 40, Grøntf. 25, Kartofler 53, andre Rodfr. 105). Afgræsn. 771, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1104, Have 22, Skov 75, ubevoksede 11, Moser SS, Kær og Fælleder 87, Heder m. V. 111, Veje og Bvggegr. 73, Vandareal m. m, 5 Td. Kreaturhold 1898: 290 Heste, 1043 Stkr. Hornkvæg (deraf 529 Køer), 845 Faar, 415 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 18<>5: 220 Td.; 42 S^lvejergde. med 206, 82 Huse med 14 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen. 1/3 1901: 726 (1801: 311, 1840: 539, 1S60: 647, 18<K): 73o)..boode 18'H) 1 156 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomh.. 530 i\i Jordbr., 96 af Industri, 9 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks., lo af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
926 Randers Amt. * .
I Sognet Essenbæk Kirke (i Asscntoft) og Byerne: Assentoft^ ved Lande- vejen, med Skole og Andelsmejeri (Birkehoj); Z^rfij-Zrw/) med Skole og Telefonst.; Tamviestrtip. Tavimestnipgaard har I2V2 Td. H., 250 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, Resten Ager. Drastrupgaard har 13 Td. H., 196 Td. Ld., hvoraf 54 Eng, 15 Skov og Plantage, Resten Ager. Kios fergaarde \ Lade- gaarde \ Essenbækgd.^ Langager gd. Volkmølle^ Vejr- og Vandmølle, med Jærnbanehpl. *
Essenbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og^Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr/ 321. Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Estrup.
Kirken (se Vignetten S. 922) er opf. 1868-69 (indviet 28/^^ 1869) efter Tegn. af Arkit. F. Uldall, S. for den ældre Kirke, der laa paa en Banke ved Essenbækgd. og ned- brødes paa Grund af Brostfældighed. (Kirkegaarden med Diget og Porten staar endnu). Kirken, der er af rode Mursten paa Sokkel af Granitkvadre fra den gi. Kirke, er i rom. Stil og bestaar af Skib og Kor i eet med Apsis, med dekoreret Bjælkeloft, samt Taarn, med ottekantet Spir (42 Al.), mod V. Taarnets Underrum er Vaabenhus, med Adgang fra V. Altertavlen er et Maleri (Christus og Farisæerne) af A. Dorph (den gml. kat. Altertavle købtes af en Antikvitetshandler). Romansk Granitdobefont med Dobbeltlover (længe i Haven ved Gml. Estrup, formentlig fra Essenbæk Kl.).
Essenbæk Kloster, indviet til St. Laurentius, var stiftet af Knud Lavards Svigersøn Stig Hvide (f 1151) som Bolig for Munke af Benediktinerordenen. Mulig var det oprindl. opfort paa en anden Plads, end det senere indtog, thi 1180 nævnes, at der foretoges en Forandring ved Klosteret. I Testamenter blev det oftere betænkt, saaledes 1268 og 1396, og paa denne og anden Vis samlede det sig efterhaanden betydeligt Jorde- gods, som det bl. a. frem^aar af Lovhævder og Stadfæstelser fra 1424, 1438, 1479, 1492 og 1500. Foruden Essenbæk Sognekirke (1424: „som man kalder gammel Essenbæk"), Virring og Fløjstrup Kirker og Ejendomme i disse 3 Sogne havde det en Del Gods i Favsing, Aarslev, Hørning, Lime, Gjesing (Gjesingholm), Glæsborg, Tøstrup, Rimso, Voldby, Homaa, Egens, Mejlby, Mørke, Hornslet, Bregnet, Skjodstrup, Egaa, Ødum, Gimming, Albæk. Harridslev, Mariager, Dalbyover, Udbyneder og Kastbjærg Sogne samt i Hovlbjærg, Middelsom og Hjelmslev Hrdr. Ikke langt fra Klosteret ved dets Hestehave og Enge laa Ladegaarden, og i Fjorden en Fiskegaard. Om det aande- lige Liv, der rørte sig i Klosteret, turde en der udarbejdet hist. Aarbog (til 1323) vidne. Den sidste Abbed var Jens Thomsen, som 1516 af Chr. II havde købt Klo- steret frit for Borgeleje; da han blev affældig, valgte Munkene selv (fordi „Kloste- rets Gods daglig vindes fra det, og Brødrene i lang Tid ikke have faaet deres Nød- tørft efter deres Regels Udvisning") Adelsmanden Hans Emiksen til deres Forstander, hvilket Valg Fr. I 1529 bekræftede; Hans Emiksen skulde dog underholde Abbed og Munke, holde Gudstjenesten vedlige osv. Ved Reform, inddroges Klosteret under Kronen; sidst i 1540'erne blev det lagt under Dronningborg Len. — Hvornaar det er kommet i privat Eje, vides ikke. I 17. Aarh. tilhørte E. Eske Brock, dernæst Oberst Hans Friis til Clausholm, som 1697 oprettede Stamhuset Hevringholm for sin Brodersøn Oberst Christen F., der efter sin Broder Gregers F.'s Død arvede E. og Tustrup og indlemmede disse Godser i Stamhuset. Dette gik efter Chr. Friis' barnløse Død 1727 over til hans Farbroders Dattersøn Gcncrallieutn. Chr. Rantzau- Friis og efter hans Død 1731 efter en langvarig Proces til Grev Joachim Beck-Friis i Skaanc, som 1782 fik kgl. Bevill. til at sælge Stamhuset og 1785 solgte Tustrup og E. (31 Td. H.) for 71,(X)0Rd. til Generalauditør Chr. Kallager, der 1787 afhæn- dede E. for 75,0(jO Rd. til Kmhr. P. S. Fonss til Løvenholm og Borgmester Caroe i Randers, der udstykkede Gaardcn, solgte Godset til Fæsterne og Hovedparccllcn (30 Td. H.) for oKXJRd. til Niels Christensen Kutsch, som yderligere udparcellerede, saa at der nu kun er en Bondegaard (ved den 1868 nedbrudte Kirke) med Navnet tilbage. Essenbæk Birk var allerede ophørt 1688. — Naar Klosterbygningerne ere nedbrudte, vides ikke. De have ligget N. for Klostergaardcn paa Engen ved Gudcnaa. En lav, firsidet Jordhøjning med Bygningsfundamcnter betegner endnu Tladscn. Det har været et firflojet Kompleks, af hvilket Kirken sikkert har været den sydl. Fløj. Ved en af Nationalmuseet W)') foretagen Undersøgelse er der afd;okket noget af Kirkens Underparti, navnlig Sydmurcn (Fundament af raa Kamp og derover et Par Skifter af rode .Munkesten i .Munkcskifle;. Midt i Fratergaarden ses Rester af en
Senderhald Herred. — Essenbæk og Favsing Sogne. 927
stensat Brønd. Paa Klosterkirkegaarden er der i ny Tid fundet rnurede Grave. Om et Par Granitsøjler se S. 804.
Mellem Drastrup og Langkastrup er en Dal, Svendsdal, som efter Sagnet har Navn efter en søndcrjydsk Konge Svend Langfod, som skal være falden og begravet der (Suhm, Hist. af Danm., II S. 454). De store Skove mellem Dalen og Romalt (Kristrup Sogn) erc for længe siden forsvundne. - Neden for Asscntoft ud mod Engen har der været en hellig Kilde.
Favsing Sogn omgives af Annekset Avning, 0.- og V.-Alling, Hør- ning og Virring Sogne, Grund Fjord og Vejlby Sogn. Kirken, mod V., ligger 2 Mil 0. for Randers. De for en Del højtliggende, bakkede Jorder (Hellig- bjærg ved Estrup, 253 F., 79 M., med trig. Stat.) ere overvejende sand- muldede og sandede, med Enge langs Fjorden og Øst- og Sydgrænsen, der dannes af Alling Aa (Estrup Aa). En Del Skov (Lunden, Nørkjær, Klibo). En Del af Karholm i Randers Fjord (se S. 916) hører til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Ørsted og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 4760 Td. Ld., hvoraf 1427 besaaede (deraf med Rug 373, Byg 232, Havre 595, Boghvede 8, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 21, Grøntf. 10, Kartofler 75, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 1336, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1105, Have 40, Skov 598, ubevokset 22, Moser 26, Kær og Fælleder 113, Heder 19, Veje og Byggegr. 74 Td. Kreaturhold 1898: 272 Heste, 1139 Stkr. Horn- kvæg (deraf 675 Køer), 1344 Faar, 490 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 305 Td.; 50 Selvejergd. med 276, 3 Fæstegd. med 14, 80 Huse med 15 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^01: 850 (1801: 496, 1840: 632, 1860: 718, 1890: 873), boede 1890 i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 586 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 120 af Industri, 11 af Handel, 83 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Favsing (gml. Form: Faxinge), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895) og Andelsmejeri; Lilived med Skole og Kobmandshdl. ; Draymnelsirup med Skole; Grund. Hovedgaarden Gatmnel Estrup ^ under Stamhuset Estrup*), med Af- byggergaarden ChristensviiTide (Avning S.), Gl.-Estrtip MøUegaard^ Kar- holm, Gl.-Estrtip Krogaard^ Molshuset og Øen Hjælm; Stamhusets Ejen- domme ligge i Favsing, Avning, Marie Magdalene S., Hjælm i Æbeltoft Landdistrikt.
Favsing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 317. Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Estrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er bevaret, et Par Vinduer ses. I gotisk Tid tilføjedes V'aabenhuset og Taarnet, med Bjælkeloft (oprindl. Hvælv.); i Beg. af 19. Aarh. nedbrødes Taarnet til Skibets Hojde, og senere opførtes en Tagrytter over Vestgavlen. Fra den senere Middelalder ere Hvælvingerne i Skib og Kor (den 3. Hvælv, i Skibet synes dog at være fra nyere Tid); paa Hvælvingerne er der fundet (nu overhvidtede) Kalkmalerier fra omtr. 1550 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 2.S). Altertavle i Renæssancestil, med et Relief (Nad- veren). Malmdøbefont. Udsk. Prædikestol 1 Renæssancestil. I Taarnrummet (forbundet med Skibet) Ligsten fra 1584 (for i Korgulvet), med 2 Portrætfigurer, over Gregers
•) Til Stamhuset Estrup, dcf indbefatter ovcnii. JIovcJ.uM«rJ. h.»ror 313'/jTd. H. af alle Sla-s, hvoraf fri Jord 9i>/», Skovenes !{rtk. 51 4. Skovsk. 14' 4. Bondergods 50, Kirke- og Kongctieridc 155 Td; i Bankaktier 13,400 Kr., i Fideikommiskapitaler o.ntr. 1,5S4.I51 Kr. Sk(»varealet ud^ji^r omtr. 1300 Td. Ld.
928
Randers Amt.
Tnidscn Ulfstand til Estrup og Torup, f 1582, Hustru Karen Banner og Sen Trud. I Vaabenhuscts Ydermur en romansk Ligsten med Korsstav.
Gammel Estrup (1397: Esendrop, 1406: Esendorp) har kun været i to Familiers, Brocks og Skeels, Eje. Den nævnes forst 1340, da Grev Gerts Sønner i Freden med Vald. Atterdag tilbagegave Anders Jensen denne hans faste Borg, hvorfra deres Fader havde fordrevet ham. Hans Enke, Johanne Brock, efter hvem Familien tog Navn, stillede sig paa Oprorernes Side mod Kongen, som derfor 1359 ødelagde E. Sønnen Jens Andersen B., senere Drost, f 1408, var derimod en Tilhænger af Kongen. Den- nes Søn Eske Jensen B. (f 1441, se S. 221) arvede E.; hans Son Lave B., bekendt for sin Voldsomhed (han dræbte 1468 Borger Niels Paaske i Randers), begyndte at samle Bøndergodset og fik 1469 Birkebrev paa alt sit Gods i Favsing og Avning Sogne: Estrup Birk, der 1700 udvidedes til det senere erhvervede Gods og bestod til Midten af 19. Aarh. Efter hans Død 1503 ejedes E. af Enken Kirstine Høg — g. 2. med Peder Lykke — indtil 1529, da Børnene Niels og Ide, g. m. Trud Ulfstand til Torup, tiltraadte deres Fædrearv og delte E. og Vemmetofte (se II S. 871) saale- des, at den forste fik 2/3, den sidste V3 i BygningerneV medens Bøndergodset m. m. var fælles. Herved opstod Sameje, hvorved to Familier kom til at bo paa Gaarden,
._A-a^r
^'
■mmiåL^^i^^
'^i6\:^'.
^://<'^^y^..\
hJULi^
Ml-i.i£il2iii.
Gammel Estrup, set fra O.
og da disse atter forgrenede sig i andre Familier (Gyldenstierne, Bille, Bryske), kom der fiere Samcjcre og idelige Stridigheder mellem dem. Niels Brock fald't ved Svenstrup 1534, hans Son Lave B. ved Svarteraa 1565; dennes Son, Rigsr. Eske B., t 1625 som den sidste Mand af Slægten, samlede atter Godset ved 1587 at ud- kebe Carl Bryske til Margd. (f 1613). Hans Datter Ide B. bragte E. til sin Mand Jørgen Skeel til Sostrup (Benzon), Skjærvad m. m., f 1631; dernæst fulgte Sønnen Christen S. „den rige", f 1688, og dennes Son Kmjkr. Jørgen S., f 1695, hvis Enke Bene- dicte Margr. Brockdorff (f 1739; 2. g. m. General Grev Chr. D. Reventlow) -^ji, 1697 oprettede E. til et Stamhus for Sønnen Kmhr. Christen S., f 1731, der af sine andre Gaarde oprettede Grevsk. Scheel. De tig. Besiddere af Stamhuset vare hans Søn Gchejmer. Grev Jørgen Scheel, f 1786, dennes Sonneson Kmhr. lorgcn S., t 1825, hans Son Christen S., f 1844, og dennes Søn Kmhr. Jørgen S., f 1889, hvis Enke Grevinde Christiane D. C. Scheel er den nuv. Bcsidderindo.
Gammel Estrup, et af Landets stolteste Herresæder, ligger omgiven af Skovo og Enge mellem Alling Aas vestl. Bred og det ovfr. nævnte Helligbjærg. Hovedbyg- ningen, der sikkert ligger paa don samme Plads som den tidligere Borg fra 14.- 15. Aarh., stammer i sin nuv. Skikkelse hovedsagelig fra Slutn. af 16. og 1. Halvdel af 17. Aarh. og er opf. i gotisk Renæssancestil, med Trappegavle. Den beslaar at 3 sammenbyggede Flojc, i 3 Stokv., paa Granitsokkel, af nKlc Munkesten (Kærnen
Sonderhald Herred. — Favsing og Avning Sogne. 929
af Mursten og Kamp) i Krydsskifte, Midtflojens ostl. Fa9ade dog i Munkeskifte. Murtykkelsen er ofte over 3 Al. og storst i Ydermurene, men aftager opad (paa to Steder er der murede Trapper i Ydermurene). Den vestl. Fløj, Midtfløjen, har hvælv, kvælder og ved Hjernerne paa Vestfa9aden to ottekantede, 4 Stokv. høje Taarne med fladt Tag og Murstens Balustrade samt midt paa samme Fa9ade en Udbyg- ning med blindingsprydct Kamgavl og hvælv. Gennemkørselsport. Den sydl. Side- fløj har hvælv. Kælder, midt paa Sydfa9aden en Hængekarnap og paa Fa9aden ind til Borggaarden et ottekantet Trappetaarn (Egetræsvindeltrapper) med Kuppel, aaben Arkade og Spir. Den nordl. Sidefløj, uden Kælder, er noget lavere end de to andre. I Hjørnet mellem Nord- og Midtfløjen inde i Borggaarden staar et Trappetaarn som det ved Sydfløjen. En 4. ostl. Fløj i 1 Stokv., til Dels af Bindingsværk, der lukkede for Borggaarden, er nedrevet i 2. Halvdel af 19. Aarh. og erstattet med en muret Altan. Den ældste Del af Midtfløjen, hvis Fa9ade ind til Gaarden har en Række Spids- buer i 1. Stokv., er vistnok fra 2. Halvdel af 15. Aarh. ; dog kan godt dennes og Nordfløjens Murkærne være endnu ældre. Oprindelig synes Midtfløjen (etter Skifter og Tingsvidner fra 1523, 1531, 1551 og 1577) at have været Hovedfløj (Brockernes Bolig i Samejetiden), den nordl. Fløj Mellemfløj (Ulfstanders, Gyldenstierners, Billers og Bryskers Hus) med Gennemkørselsport, medens den lave Østfløj har været Bryggers m. m., og der ikke har været nogen Sydfløj. Da Eske Brock var bleven Eneejer, byggede han meget, da Bygningerne vare brøstfældige (endnu 1577 var der opf. nye Huse paa de andre Lodtageres Grund), navnlig skyldes vistnok Syd- fløjen og Taarnene ham og Svigersønnen Jørgen Skeel (den sidstes og Hustrus Vaaben og Forbogstaver samt Aarst. 1650 stod før over Sydfløjens Taarndor, hvor nu det Skeelske Vaaben er indsat). Det Indres Indretning er væsentlig fra Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh.; i mange Værelser findes Lofter med Malerier og Stuk, dekorerede Paneler og Døre, Gobelins m. m. ; Riddersalen, i Sydfløjens 2. Stokv. mod V., har Stukloft og Gobelins, hvori det Skeelske Vaaben og Afbildninger af de Skeelske Gaarde ere indvævede (fra omtr. 1700; Gengivelser, ved R. Mejborg, findes i Nationalmuseets Arkiv); under Riddersalen er et hvælv. Kapel, hvis Altertavle har Chr, Skecis (f 1688) Vaaben;, i Taarnværelset ved Siden af er denne Skeels Labo- ratorium (han var ivrig Alkymist). Paa Gaarden findes en stor Portrætsamling. Borggaarden er helt omgiven af en Grav, og uden om denne er der atter mod V. og S. en ydre, noget bredere Grav; paa Dæmningen mellem Gravene er der en klippet Lindeallé. Over Gravene fore murede Broer (opf. af Jørgen S., f 1786) mod V. til Ladegaarden, der bestaar af flere Bygninger af røde Munkesten, fra omkring 1600, en med hvælv. Gennemkørselsport og Renæssancegavle, en anden er Lade og Ridehus (indrettet af Chr. S., f 1786, der var en stor Hestekender og havde et Stutteri paa den til Godset hørende 0 Hjælm). Paa Ladens sydvestl. Fa9ade er der tilmu rede Skydeskaar. En 3. Bygning har Renæssancegavl og et rundt Trappetaarn Nordligere ligger den af 4 Længer bestaaende Avlsgaard (brændt i 2. Halvdel af 19 Aarh., genopf. 1874 med de gamle Mure, af røde Munkesten). N. for Borggaarden ligger den smukke Have, gennemskaaren af Grave og omgiven af høje, midt i 18. Aarh opf. Mure; i Haven to Orangerier, ligeledes fra 18. Aarh. (Litt. : T.A.Becker, i Folkekal. f. Danm. 1852 S. 79 flg. — I Rigsarkivet: Voss Saml.; Topogr. Saml. paa Pergam. og Papir; Beckers Rcgistr. over Breve paa Gml. E.).
I Lunden er 1889 indrettet en Familiebegravelse, hvori hvile Jørgen Scheel, t 1889, hans Svigerdatter Ingeborg S., f. Brøchner, f 1890), samt Christen Scheel, t 1844, og Hustru (se S. 930).
Avning Sogn, Anneks til Favsing, omgives af dette, V^ejlby, Gjesing, Marie Magdalene og 0. -Alling Sogne. Kirken, mod V^, ligger 2^j^ Mil 0. for Randers. De overvejende lavtliggende, jævne Jorder ere sandede og skarp- sandede. En Del Skov (Taarup Sk., Holmene, Avning Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet l89o: 3372 Td. Ld., hvoraf 980 besaacde (deraf med Rug 267, Byg 116, Havre 330, Boghvede 23. Spergel 6, Blandsæd til Modenh. 94, Grontf. 10, Kartofler 75, andre Rodfr. ."^8), Afgricsn. ^^>4, Høslæt, Brak, Eng m. m. 563, Have 20, Skov 610, ubevokset 18, Moser 55. Kær og Fælleder 169, Heder 141, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreatur hold 1898: 174 Heste, 552 Stkr. Hornkv. (deraf 357 Koer), 697 Faar, 266 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: h)4 Td.; 22 Selvcjergde. med 75, 116 Huse med
Trap: Danm.uk. V UJ- fV. 59
930 Randers Ami.
23 Td. Hrtk. og 1 jordlost Hus. Befolkningen, »/s 1901: 832 (1801: 271, 1840: 332, 1860: 513, 18^)0: 787), boede 1890 i 170 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 61 levede af immat. Virksomh., 434 af Jordbr., 141 af Industri, vSl af Handel, 61 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 23 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Avning^ ved Landevejen, med Kirke, Skole, Hospital (opr. af Jorg. Skeel, f 1631, og Jorg. Scheel, f 1786, med et Hus for 7 Lemmer og en Forstanderinde), Lægebolig, Sparekasse (opr. 1874; ^^\^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 26,340 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1891 Kr., Antal af Konti 332), Kobmandshdl., Molle, Bageri, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Tele- fonst.; Jaarup. Christensminde, Gd., se -S. 927. En Skovridergaard.
Avning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 318. Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Estrup.
Kirhen bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkv. paa Sokkel med Skraakant, Apsis, med Halvkuppelhv., af raa Kamp. Flere Vinduer (tilmur.) og Syddoren ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen eller Beg. af den nyere Tid ind- byggedes der Hvælvinger i Skib og Kor, og Murene forhejedes, af store, rede Mursten; 1616 forlængedes Skibet mod V. og Taarnet (med Rundbue ind til Skibet) tilføjedes, af Mursten. Det hvælv. Gravkapel er opf. af Jørgen Skeels Enke Bene- dicte Margr. Brockdorff, af vekslende Skifter smaa røde og gule Mursten og paa Granitsokkel. Ved Taarnets Vestside er i nyere Tid opført en Halvtagsbygning af røde Sten (nu Materialhus). Rigt udskaaren Altertavle i Renæssancestil med Skeel- ernes og Brockdorffernes Vaabener. Døbefont af Træ fra 1736. Prædikestol i Renæssancestil. Paa de øverste Stolestader Skeelernes og Winterfeldternes Vaabn. I Kapellet, skilt fra Kirken ved en Smedejærnsdor, findes et pragtfuldt Marmorepi- tafium over Jørgen Skeel, f 1695, opsat af Enken, og 14 Kister (11 af Marmor, 3 af Sandsten med Marmorplader til Indskrifterne), med Ligene af ovenn. Jørg. Skeel, hans Søn Christen Scheel, f 1731 (flere af ham erobrede Faner have hængt i Kapellet), dennes Hustru Augusta f. Winterfeld, f 1740, deres Søn Jørg. Scheel, t 1786, dennes to Hustruer Lucia f. v. Thienen, f 1743, og Charl. Louise f. v. Plessen, f 1801, russ. Gesandt Christen Scheel, f 1771, og Hustru Eleonore f. v. Råben, f 1808 paa Ulstrup, og disse sidstes 5 Børn, deribl. Kmhr., Oberstlieutn. Jørg. Scheel, f 1825, og hans Hustru Mette Christiane f. Bille, f 1844. I en Grav- hvælv, under Skibet have Grev Christen Scheel, f 1844, og Hustru Christiane f. Pind, t 1855, hvilet (se S. 929). Paa Hvælvingerne er der fundet Kalkmalerier fra 1562 (se M, Petersen, Kalkm. S. 29).
En Taarupgaard nævnes 1530.
Vivild Sogn, skilt fra Annekset Vejlby ved Gjesing Sogn, omgives af dette og Nørager Sogn, Kattegat og Rougso PIrd. (Ørsted S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Hevring Aa. To Enklaver mellem Gjesing og Nørager Sogne hore til Sognet. Kirken, mod S., ligger 3^4 Mil 0. for Randers. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede og sandede, med store Enge mod V. Rokkenbolt Skov, Bendes- kjær Skov, plantede i den nyeste Tid.
Fladeindholdet 1896: 4771 Td. Ld., hvoraf 1865 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 471, Byg 288, Havre 563, Blandsæd til Modenh. 245, Grøntf. 50, Kartofler 59, andre Rodfr. 183), Afgræsn. 1096, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1157, Have 29, Skov 237, Moser 36, Kær og Fælleder 19, Heder m. v. 211, Stenmarker 57, Veje og Bygi^cgr. 58, Vandareal m. m. 4 Td. Kreatur hold 1898: 381 Heste, 1474 Stkr. Hornkv. (deraf 947 Køer), 1076 Faar, 843 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 348 Td.; 62 Selvcjergde. med 339, 64 Huse med 9 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse, ca. V* > Fæ^ste og Leje. Befolkningen, Va 1^1' 1007 (1801: b(A, 1840: 788, 186U: 919, 189U: 98<.)), boede 18^'0 i 193 Gaarde og Huse; Erhverv 18W: 31 levede af immat. Virksomh., 58o af Jordbr, 2 af Gartneri, 189 af Industri, 27 af Handel, 1 1 1 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 15 vare under Fattig v.
Senderhald Herred. — Avning og Vivild Sogne. 931
I Sognet Byerne: Vivild med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1887), Sparekasse (opr. 1881; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 140,485 Kr., Rentef. 3^5 pCt., Reservef. 8160 Kr., Antal af Konti 634), Købmands- hdlr., Fællesmejeri, Kro og Telefonst. ; Lystrup (1320: Liufstorp) med Skole, Forsamlingshus (opført 1900), Fattiggaard (paa Lystrup Mark, opr. 1870, Plads for 26 Lemmer), Mølle, Købmandshandel og Telefon- station; Nielstriip med Vand- og Vejrmølle. Vivild Huse. Vindings minde y Huse. Hovedgaarden Hevringholm har 41 Td. H. , 1028 Td. Ld. , hvoraf 150 Eng, 160 Skov, 130 opdyrket Sandmark, 118 Lynghede, 20 Plantage og Gaardspl., Resten Ager. Julianeholm, Parcel af Hevringholm, har 35 Td. H., 415 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, 130 Skov (i Nørager S.), Resten Ager. Vidtskue, Gd. (9V2 Td. H.), Skovkjær, Ode., Store Sorvad, Gd.
Vivild S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 315. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Sydd. tilmur.) ere bevarede, og flere Vinduer spores. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (med Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af store Mursten, og der ind- byggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Chri- stus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont med Figurer og Løvværk. Prædike- stol i Barokstil fra 1662. I Skibets Vestende Pulpitur fra 1663. Epitafium, med Maleri med Portræter, over Clemen Jensen i Nielstrupgd., f 1677, og Hustru, samt Degnen Rasmus Sørensen, f 1679, og Hustru. I Koret Ligsten over Jørgen Rosen- krantz til Hevringholm, f 1551, Erik R., f 1561, og Peder R., f 1570. I Skibet Ligsten over Oberst Chr. Friis til Hevringholm, f 1727.
Hevringholm (1401: „Holm", 1397 „Hefringholm") er Rosenkrantzernes gamle Stamsæde (se A. Heise, i Personalh. Tidsskr. 2. R. III S. 155 flg.). Af Ejerne kendes Hr. Erik Nielsen 1355, Hr. Iver Nielsen 1356—69, Hr. Jens Nielsen 1361—77 (disse tre vare Brødre), Niels Iversen 1377 (f omtr. 1412), Hr. Niels Jensen til Tange 1411 (Sønner af Iver og Jens Nielsen), Otto Nielsen til Bjørnholm 1466 (t 1477), Anders Nielsen, kaldet Stygge (Sønner af Niels Jensen) i Sameje til 1466, Eiler Styggesen 1515 (f omtr. 1535), dennes Søn Chrf., hvis tre Sønner Jørgen, Erik og Peder ere begr. i Vivild Kirke. Peder R. (f 1570) og den fjerde Broder Stygge R. (f 1571) vare de sidste Ejere af denne Slægt. Sidstnævntes Datter Karen R. bragte 1582 H. til sin Mand Niels Skram til Urup, f 1601, hvis Datter Elsebe Skram, g. m. Eske Bille til Svanholm, 1608 solgte H. for 50,000 Dl. til Eske Brock til Estrup, f 1625. H. tilfaldt hans jmgste Datter Elisab. B., g. m. Frands Lykke til Overgd., f 1655, dernæst deres Søn, den bekendte Kaj L. , efter hvis Domfældelse H. tilfaldt Kongen. Godset udstykkedes, dog med Indløsningsret for dem, der bleve Ejere af Gaarden, og denne (72 Td. H.) kom 1664 til Oluf Daa (se II S. 914) og udlagdes 1666 som Mødrenearv til hans tre Sønner, der 1667 solgte den, da den var for vidtløftig for dem, til Oberst Hans Friis (et Salg, som mellem Fader og Sønner fremkaldte en Proces, der ved Højesteretsdom faldt ud til disses Fordel), som indløste Bøndergodset og paany gjorde H. til en komplet Hovedgd. ; "/s 1697 oprettede han af H. (79 og 356 Td. H.) et Stamhus for sin Brodersøn ■Oberst Christen Friis, der efter Broderen Gregers F. 's Død arvede Tustrup og 1726 for at efterkomme sin Farbroders Vilje oprettede af H., Tustrup og Essenbæk et nyt Stamhus. Efter hans Dod 1727 tilfaldt H. hans Farbroders Dattersøn Generallieutn. Chr. Rantzau-Friis, f 1731, efter hvis barnløse Dod H. efter en langvarig Proces mellem Familierne Below og Beck kom til Oberstlieutn. Joakim Beck, der derefter kaldte sig Beck-Friis, f 1762; hans Son Grev Joakim B.-F. fik 1782 Tilladelse til at afhænde Stamhuset, og 1783 solgte han H. (7^ og 363 Td. H.) for 34,840 Rd. til Laur. Sørensen af Hevring MoUe, der 1796 solgte den (26 og 134 Td. H.) for 3:),2^i0 Rd. til Kmhr., Amtm. P. S. Fonss til Lovcnholm (f 1824), der udparcellerede Gaarden, afhændede Bøndergodset og nedbrød den gamle, af Frands Lykke ved
59'
932 ^ Randers Amt.
1650 opf. Hovedbygning for at genopfore den paa et bekvemmere Sted, nær ved Kysten. Efter hans Ded solgte Aalborg Hospital, der havde Gaarden i Pant, den 1828 til Mogens Chr. Kjeldsen, som tillige med Sønnen Christen K. og Svigersønnen Distriktslæge Zimmcrmann solgte den 1862 for 164,000 Rd. til den nuv. Ejer, M. S. Olsen. — Den nuv. Hovedbygning er som nævnt opf. af Kmhr. Fenss nærmere ved Kysten i Stedet for den ældre, hvis Materiale til Dels er benyttet. Den bestaar af een oprindl. Længe i 1 Stokv. af Egebindingsværk; 1870 tilbyggedes en grundmuret Længe, 1 Stokv. Det firkantede Voldsted af den af Frands Lykke opf. Gaard (3 grundmurede Floje, i 2 Stokv. med hvælv. Kældere, Taarn og Kapel) saas endnu for nogle Aar siden S. V. for den nuv. Gaard; nu er det udjævnet. Det var en meget stor, 3 — 5 F. hej Banke, omgivet af en omtr. 20 F. bred, nu tilgroet Grav, og uden om den en lavere Vold. Paa Banken er der fundet Funda- menter af to lange Bygninger mod S. og O.; Grundstenene ere dog helt opbrudte. (Om H. se K. Hansen^ Danske Ridderborge, 1832 S. 65, og K. Barner, Familien Rosenkrantz' Hist., Kbh. 1874).
Julianehohn er ogsaa opf. af Kmhr. Fenss, som 1817 solgte den til J. Lassen Faurschou; 1827 — 38 ejedes den af Overkrigskom. Jørg. Mørch Secher, derpaa af Chrf. Neergaard, der solgte den til N. Friis; nuv. Ejer er Chr. Friis.
I Nielstrup har ligget en Adelsgaard, som 1511 tilhørte Niels ell. Jens Chri- stiemsen (Væbner), 1543 Fru Karen, derefter Chrf. Lunov til Rygd. omtr. 1580 — 1607, saa Eske Bille til Ellinge, der 1608. solgte den for 14,000 Rd. til Eske Brock til Estrup, efter hvis Dod den tillige med Hevringholm tilfaldt Svigersønnen Frands Lykke og dennes Søn Kaj L. ; efter hans Fald er den maaske udlagt til Kreditorerne, og Hovedgaarden ved Godsets Adsplittelse bleven øde. Dens Plads vises endnu lidt O. for Byen (se K. Hatisen, D. Ridderborge, 1832, S. 116 flg., og Vedel Simonsen, Bidr. til Eske Brocks Levnedsbeskr. S. 68, 76 flg.).
En By i Sognet, Vodkjær, nævnes endnu 1608. N. for Sorvad Bro og V. for Gaarden Lille Sorvad har efter Sagnet ligget en By, Brokjær (mulig den samme som Vodkjær).
Vejlby Sogn, Anneks til Vivild, fra hvilket det skilles ved Gjesing Sogn, omgives af dette, Avning og Favsing Sogne og Rougsø Hrd. (Ørsted S.), fra hvilket det skilles ved Hejbæk. Kirken, mod V., ligger 3^/2 Mil 0. for Randers. De bølgeformede Jorder ere sandmuldede og sandede. Sydvestgrænsen dannes af Alling Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Ørsted og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 2654 Td. Ld., hvoraf 1054 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 265, Byg 149, Havre 355, Boghvede 12, Ærter og Vikker 3. Frøavl 12, Blandsæd til Modenhed 99, Grontf. 24, Kartofler 51, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 692, Høslæt, Brak, Eng m. m. 664, Have 16, Skov 27, ubevokset 20, Moser 20, Kær og Fælleder 98, Flyvesand m. m. 14, Veje og Byggegr. 48 Td. Kreaturhold 1898: 249 Heste, 742 Stkr. Hornkv. (deraf 442 Koer), 785 Faar, 310 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 177 Td.; 39 Selv- ejergde. med 161, 79 Huse med 15 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, Val901:861 (1801: 266, 1840: 363, 1860: 475, 1890: 784), boede 1890 i 143 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomh,, 366 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 229 af Industri, 51 af Handel, 78 af forsk. Daglejer virks. og 23 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Vejlby med Kirke; Allingaabro^ ved Landevejen, med Skole og privat Skole, teknisk Skole, Garveri, Farveri, Karteri, Bageri, Damp- Sav- og Høvleværk, Kalkv^ærk, Maltgoreri, Maskinfabrik, Trælastforretn., Gæstgiveri, Markedsplads (6 Markeder), Jærnbanc-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Vejlby Skole ligger paa Marken, ^U^\-\\ fra Byen; Allestrup; Tøjstriip med Molle. Udbygaarde, Klitbo, Hedemark, Gde. og Huse. Korsholt, Huse. Gm^Yåma Juh'elund (IOV2 Td. H., 170 Td. Ld.) og Aliesir upgd. (IOV2 Td. H.).
Vejlby S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 316. Lægd. Kirken tilhorer den Horningske Stiftelse.
Senderhald Herred. — Vivild, Vejlby og Gjesing Sogne. 933
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Kor- buen, enkelte Vinduer og begge de interessante, med udhugne Figurer prydede Døre ere bevarede (Sydd. tilmur. ; se Løffler, Udsigt S. 104, og Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 277 flg.). I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, med hvælv. Underrum og Pyramidetag, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af røde Mursten, opførtes. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont. Kirken er rest. 1899— 1900 (Arkit. : Clausen, Aarhus). Paa Korbuen er der fundet Kalkmalerier fra omtr. 1300 og fra Midten af 16. Aarh. (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 20).
Julielund, tidligere Kjærgaarden^ ejedes af Monsr, Just Holst, f 1754, som Aaret før solgte den til sin Svoger Forpagter Eggert Chrf. Tryde, der 1754 skødede den (13, i alt 81 Td. H.) til Krigsr. Jac. Adler. — Mikkel Assersen i Tygstrup 1471 førte adeligt Vaaben.
I Vejlby har været en nu forsvunden Runesten. — Ved Udbygaarde har der været en hellig Kilde.
Vejlby har tidligere været et eget Pastorat. Den sidste Præst i Vejlby var Anders Rud.
Gjesing Sogn, det storste i Herredet, omgives af Annekset Nørager, Vivild Sogn, Rougsø Hrd. (Ørsted S.), Vejlby, Avning, Marie Magdalene og Koed Sogne samt Nørre Hrd. (Nimtofte og Ørum S.). Kirken, mod V., ligger 3^/4 Mil 0. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede, sandede og skarpsandede , med store Mosestrækninger og nogen Hede. Store Dele ere dækkede af Skov (Løvenholm Sk., Eldrup Sk., Højholt Sk. m. m.). Paa Nordvestgrænsen løber Hevring Aa. Midt i Sognet ligge Langsø og Gjesing Mose. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 7440 Td. Ld., hvoraf 1916 besaaede (deraf med Rug 522, Byg 253, Havre 703, Boghvede 7, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 183, Grøntf. 26, Kartofler 70, andre Rodfr. 140), Afgræsn. 1083, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1207, Have 30, Skov 1668, ubevokset 111, Moser 646, Kær og Fælleder 123, Hegn 6, Heder 515, Veje og Byggegr. 95, Vandareal m. m. 40 Td. Kreaturhold 1898: 248 Heste, 1094 Stkr. Hornkv. (deraf 639 Køer), 1046 Faar, 558 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 226 Td.; 33 Selv- ejergd. med 207, 1 Fæstegd. med 2, 57 Huse 'med 16 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse, c. Va i Fleste og Leje. Befolkningen, V2 1^01: 774(1801: 407, 1840: 478, 1860: 644, 1890: 806), boede 1890 i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 30 levede af immat. Virksomhed, 452 af Jordbr., 5 Gartneri, 112 af Industri, 16 af Handel, 158 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre- Gjesing med Kirke, Præstegd., Skole, Fattig- gaard (opr. 1880, PI. for 28 Lemmer) og Købmandshdl.; Sønder-Gjesing med Andelsmejeri og Telefonst. Krusborg^ Gde. Stenbergholt, Huse med Skole og Skovridergaarden Dyrbæk. Hovedga arden Løvenholm^ med Afbyggergaarden Georgsminde, har 58 Td. A. og E. H. og H^/g Td. Skovsk., 3554 Td. Ld. (i Gjesing, Vivild og Ørsted S.), hvoraf 1523 Ager, 84 Eng, 1557^2 Skov, Resten So, Hede og Mose; til Gaarden hore et Tegl- værk; en Tørvemose, Nielstrup Vand- og Vejrmolle (Vivild S.) og omtr. 4^2 Td. H. Fæstegods. Hovedgaarden Sorrad har 41 Td. H., 462 Td. Ld.", hvoraf 60 Eng, 29 Skov, 40 Mose og Kær, Resten Ager; til Gaarden en Mølle og et Teglværk. Kjærhavegd. har 13 Td. H., 161 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 4 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Eldrupgd. (gml. Form: Ælmæthorp), Søholt. Højholt, Skovfogedhus. Dyrballe, Skovridergd.
Gjesing S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rougsø m. n. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Ørsted Lægedistr.,
934 . Randers Amt.
9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 313. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Løvenholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vin- duer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Sydd. tiimur,). I den senere Middel- alder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og Taarnet, af Granitkvadre og Mur- sten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og det store Vaabenhus, af Mursten og raa Granit, tilføjedes. Altertavle og udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdobefont. Maleri af Provst Søren Hansen Olgod, f 1694, med to Hustruer. Den lille 'Klokke, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Løz'etiJiobn hed tidligere Gjesingholm og blev tillige med 5 Bol fra St. Hans Kloster i Viborg 1445 tilskødet Essenbæk Kloster, der ejede N.- og S.-Gjesing til Reformationen. Ved denne Tid kom G. til Familien Banner , nemlig Erik Eriksen Banner, t 1554, Anders Eriksen B., f 1583, hans Sønner Erik B., f 1597 ugift, og Otto B. (f 1625), der 1608 solgte G. (om Underhandlinger om G. med Eske Brock
.■S,P
r Løvenholm, set fra Haven.
til Estrup se Vedel Simonsen, Bidr. til E. B.'s Levnedsbeskr. S. 74 flg.) lil Gert Rantzau til Breitenburg, f 1627; hans Son Overstatholder Chr. R., f 1663, fik G. 1637 oprettet til et Birk (senere Løvenholms Birk, ophævet 1800); dennes Søn Gehejmer., Statholder Ditl. R. (f 1697) fik Vs 1^74 Grevskabet Løvenholm op- rettet af sine Hovedgaardc G., Demstrup, Sødringholm, Eskjær i Salling (udgik 1681, se S. 615) og Skovgaard i Koldinghus Amt. Af hans Sønner blev Chr. Ditl. R. 1721 skudt paa Jagten paa Foranstaltning af sin Broder Vilh. Adolf R., der 1726 blev dømt til livsvarigt Fængsel (f 1734), hvorefter Grevskabet tilfaldt Kronen. Chr. VI genoprettede ^'-'/^ 1732 Grevskabet L. for Grev Fr. Chr. Danneskjold-Samsoe, som 1733 med kgi. Bcvill. frasolgte Skovgaard og 1742 Demstrup og Sodringholm og "/, 1742 fik Tilladelse til at nedlægge Grevskabet. 1738 bestod det afL. (JorJsk. 85, Skovsk. 18, Tiender 33, Gods Jordsk. 620, Skovsk. og Mlsk. 11), Demstrup (77, 3^8, 416 og 4) og Sødringholm (,28, 1, 42, 487 og 4 Td. H.). Han solgte det som Allodium til sin Broder Grev U!r. Ad. D.-S.. hvis Enke solgte det (102, 33 og 636 Td. H.) in. kgl. Bevill. af ^o/^ 1751 for 40,000 Rd.; Gaarden beholdt grevelige Rettigheder, indtil den 1827 overtoges af Staten. L. tilhørte derefter Regiments- kvartermester Søren Seidelin (1751 — 53), Kammerr. Niels Basse til Hindsgavl, Kan- cellir. Hans Fønss (1756—83), f 1791, der 1783 overdrog L. (67, Skovsk. 18, Af- byggerc 18, Tiender 33, Bøndergods. 614, hvoraf 20 Td. H. under Sorvad) for 74,000
Sendernald Herred. — Gjesing og Nørager Sogne. 933
Rd. til sin Søn Kmhr., Amtm. P. S. F., som solgte Bøndergodset og 1813 Gaarden til et Interessentskab (Etatsr. Saaby, Overkrigskommissær Kemp, Baron Eggers og Kammerr. O. Esmarch); dette solgte L. 1817 for 180,000 Rd. til Etatsr. Hansen fra Fyn; 1827 overtog Statskassen den for resterende Skatter, og 1831 solgte Staten den til Etatsr. Saabys Arvinger og Skibskapt. Krøyer, hvilke 1833 afhændede den til H. Frelsen fra Flensborg, som 1836 solgte den til Forpagter paa Estrup Christen Pind, efter hvis Enke den 1874 købtes af Konsul la Cour; 1887 købtes den for 520,000 Kr. af Hofjægerm. C. A. F. Neergaard (Landstingsmand, f 1901), hvis Dødsbo nu ejer den. — Den af Grave omgivne Hovedbygning bestaar af to sammenbyggede Fløje: en østl. (120 F. lang) og en sydl. (96 F.), begge af røde Munkesten i to Stokv. med til Dels hvælv. Kældere under Østfløjen (en 3., vestl. Fløj, i 1 Stokv., nedreves i 19. Aarh.). I Sydfløjen ind til Gaarden er Hoved- indgangen med en frontespicelign. Kvist over; paa østfløjens Hjørner ud til Graven staa to runde Taarne (under det nordl. et Fangehul) med spidse Tage; ved samme Fløj ind til Gaarden har for været et 3. rundt Taarn, hvori en Egetræsvindeltrappe (vistnok den, hvor den videnskabelige Glarmester Alb. Holst fra Hornslet 1616 fandt en Runeindskr. om en Herremand Eggert Ugerup !), og som vist har haft et højt Spir, hvori en Klokke, der 1705 førtes til Gjesing Kirke. Bygningerne siges opf. af Anders Banner i 2. Halvdel af 16. Aarh., fra hvilken Tid i alt Fald Øst- fløjen vistnok er, medens Sydfløjen synes noget yngre. De 1732 meget brøstfældige Bygninger (de havde da været ubeboede i omtr. 70Aar; se ogsaa Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 30) bleve restaur. af H. Fonss, hvis Søn udstyrede det Indre. Over Graven fører en Bro mod N. til Ladegaarden (Bygningerne, af Grundmur, ere opf. i Stedet for de tidligere, af Bindingsværk, der brændte under Pind, og ere senere udvidede), mellem hvilken og Graven der er Rester af en ydre Grav; mellem Gra- vene har vistnok den Portbygning staaet, der nævnes endnu 1732. V. for Gaarden har ligget et 1729 opf. Tinghus, af Bindingsværk. I den 12 Td. Ld. store Have, S. for Gaarden, er der bl. a." Kanaler og et Lysthus, indv. udstyret i Louis XVI's Stil. Paa det gml. Gjesingholm har der været et Kapel, foran hvis Dør der fra Beg. af 17. Aarh. laa en romansk Ligsten med Bispefigur og Runeindskrift, der senere blev flyttet og forsvandt, indtil den atter fandtes og 1821 flyttedes til Kbh. (nu i Nationalmus.); se G. Stephens , Runehallen, S. 14 flg. — I Løvenholms Skove findes Kronvildt.
Sorvad var før en By med 5 Gaarde, hvoraf 1744 oprettedes en Ladegaard (18 og 19 Td. H.) til Løvenholm, som af P. S. Fønss 1804 blev solgt for 24,600 Rd. og 200 Dukater til Anders Hviid, hvis Søn P. Hviid 1872 solgte den for 150,000 Rd. til C. H. Greve Moltke til Lystrup, som nu ejer den. — Hovedbygningen, opf. 1804 og 1854 — 55 af Grundmur, er een Fløj, i 1 Stok-v. med Kvist ud til Haven.
Munkegaard og Vestergaard i Gjesing nævnes 1509.
Ved Løvenholm er der fredlyst: paa en svag Hojning i Dyremose en Lang- dysse og paa en Højning i Fuglsømose en smuk, lille Runddysse.
Nørager Sogn, Anneks til Gjesing, omgives af dette, Vivild Sogn, Kattegat og Norre Hrd. (Fjellerup og Glæsborg S.). Kirken, mod V., lig- ger 3^4 Mil 0. for Randers og 3 Vi ^^1 V. N. V. for Grenaa. De mod N. højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, med en Del Mose og Hede. I Sognet udspringer Hcvring Aa\ mod S. ligger Dyr Sø.
Fladeindholdet 1896: 5898 Td. Ld., hvoraf 2111 besaaede (deraf med Rug 639, Byg 271, Havre 686, Boghvede 6. Ærter og Vikker 35, Froavl 6, Blandsæd til Modenhed 170, Grontf. bO, Kartofler 85. andre Rodfr. 161), Afgræsn. 1564, Høslæt, Brak, Eng m. m. 943, Have 21, Skov 182, ubevokset 72, Moser 499, Kær og Fælleder 31,' Heder 288, Flyvesand m. v. 40, Veje og Bvggcgrundo 104, Vandareal m. m. 42 Td. Kreatur hold 18^)8: 303 Heste, 1065 ^Stkr. Hornkv. (deraf 651 Køer), 1163 Faar, 505 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 207 Td.; 55 Selvejergd. med 184, 84 Huse med 23 Td. Hrtk. og 5 jord- løse Huse. Befolkningen, Va ^^^^'- "<J3 (1801: 357, 1840: 435, 18oO: 624, 18<X): 775), boede 1890 i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 600 af Jordbr., 11 af Fiskeri, 66 af Industri, 27 af Handel, 31 af forsk. Da^lejervirks., 34 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: A'orager med Kirke, Skole og Missionshus (opf.
936 Randers Amt.
1892) og KobmandshdI..; lustrup med Kobmandshdl. og Pogeskole; Ry- gaardsstrand med Skole. Saml. af Gaarde og Huse : Rygaarde^ Mogenstrup, Skozgaardt-, Fjerupgaarde med Skole. Enkelte Gaarde: Nørager Hedegd. (127 Td. Ld.), Peter sholm^ Marienborg, Hanstedgd., Sultenborg (før Kro), Fredenslund (omtr. 9 Td. H.), Johannelund m. fl. Nymølle^ Vandmølle.
Nørager S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 314. Lægd. Kirken tilhører Løvenholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant. Flere Vinduer og begge Dore ere bevarede (Nordd. og Vinduerne tilmur.). Skibet har Bjælkeloft, Koret Tende-, og Apsis Halvkuppelhvælving. Senere tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Munke- sten. Paa Taarnets Sydside staar HF— ET, 1701, Mmde om en Rcstaur. Alter- tavle med et Maleri (Christus velsigner de smaa Born). Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1575. Under Koret lukket Begra- velse for Ejerne af Løvenholm.
Rygaard eller Rudgaard har været en Hovedgaard, der ifl. Sagnet skal have tilhørt Hvide-Slægten, som siges at have ejet hele Nørager Sogn (Sagnet fortæller ogsaa, at der endnu for Knud den Stores Tid levede paa Rudgd. en hedensk Høv- ding, Rani, Stig Hvides Morbroder, som blev begravet paa Stedet; Enken, Karen, lod sig med sine Børn døbe efter hans Død, men lod sig dog begrave hos sin Mand, og Børnene opførte et Kapel over Graven). Johs. Papes Arvinger tildømtes 1338 deres Gods i Nørager Sogn, han har vel ejet R. Senere ejedes Rygaard af Jens Lagesen (Udson) 1388, hvis Hustru kaldes Anne Rani til Rygaard. deres Datter Karen, g. m. Mads Jensen Munk (ogsaa en Jes Palnesen nævnes 1441), Sønnen Hr. Jens Madsen 1457 — 95, af hvis Døtre Ellen fik Hans Lykke, der 1486 skrev sig til R., og Julien ægtede Laurids Lunov, hvis Søn Jesper L. til R. druknede 1498 i Sverige, Brødrene Niels og Lars Lunov 1543—58; i Niels Lunovs Enke Fru Anne Bliks Tid brændte R., og hun kom nøgen derfra uden Klæder og Sko; Jesper Nielsen L. 1570, hans Broder Chrf. L., der 1585 solgte R. til Erik Lykke d. y. til Skovgd. og Stensmark (f 1592); dennes Børn Jørgen og Falk L. solgte 1612 R. til Eske Brock til Estrup, efter hvis Død 1625 R. med Hevringholm og Nielstrup arvedes af han.s Svigersøn Frands Lykke til Overgd. (f 1655) og hans Søn den bekendte Kaj L. 1673 boede en Niels Thomesen paa R., der da næppe mere var en Hovedgd. Nu er den 4 Bøndergaarde.
En anden Hovedgaard i Sognet, Skovgaard („Skoff"), ejedes 1511 af Fru Ellen, dernæst af Erik Lykke d. æ. og hans Enke Anna Kaas, i hvis Ejetid Gaarden og Adkomsterne brændte 1541, derefter af Sønnen Erik Lykke d. y,, f 1592, hans Son Falk L, 1619, Fru Dorete Juul, Jørgen Kaas' Efterlev., 1638, Hans Juul, som 1648 solgte S. til Hr. Just Hog, Axel Sehested til Tim, hans Son Kjeld Krag S., Adam Ernst Pentz til Mejlgd., Otto Kruse til Østergd., hans Enke Eva Margr. Pentz, deres Svigersøn Kapt. Simon Sivers, f 1727, H. Weghorst, f 1746, Grev Jørgen Scheel, som 1754 solgte S. til Krigsr. Jac. Adler; Kancellir. Niels Hansen, g. m. sidstes Enke, solgte S. 1760 til Hans Moldrup, hvorefter den har været 3 Bønder- gaarde. — Voldstedet af S., fredlyst 1885, er en firkantet Borgbanke, 180-215 F. bred og 5-8 F. høj over de nu udtørrede Graves Bund. Der ses svage Rester af Bygningerne, navnlig af den sydl. Fløj (omtr. 127 X 22 F.), hvoraf der staar Murstenspartier til 4-6 F. ; den nordl. Floj (omtr. 15C)x30 F.) er næsten helt for- svunden, ligesom ogsaa den vestl. Fløj, Hovedflojen (138x26F.); mod O., hvor en Bro har fort over Graven, har der staaet et Porttaarn ; i øvrigt synes Borggaardeji at have været aaben her. Den oprindl. Brolægning i Gaarden er bevaret under Grøn- sværen. (Om Rudg. og Skovgd. se K. Hansen, D. Ridderborge, 1832, S. 109 tig., og 121 fig. og Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 298 fig.).
Mogenstrup var ogsaa fordum en Hovedgd., der 1355 af Ebbe Galt blev solgt til Nicolaus Holck, som samtidig fik en Anpart i Gaarden i Pant af Thure Jonson. Dog ejedes M. 1392 atter af et Medlem af Slægten Galt, Hr. Jens Lagescn.
En Gaard „Fjelerupgd,'', der ejedes af Eske Brock til Estrup (f 1625), maa an- tages at være Fjerupgaard (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 325 fig.)
Ved Skovgaard er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Tustrup en Hoj, omsluttende en
Søndcrhald Herred. — Nerager og Marie Magdalene Sogne. 937
ikke udgravet Jættestue (Kamret omtr. 32 F. langt), samt en Runddysse og et Dyssekammer med Gang.
Marie Magdalene Sogn {Marie Malene S.) omgives af Annekset Koed, Gjesing, Avning, Ø.-AUing, Lime og Hvilsager Sogne samt 0. -Lisbjerg Hrd. (Thorsager og Skarreso S.), fra hvilket det skilles ved Ryom Aa. Kirken, mod S. 0., ligger Z^U ^^il ^- S. 0. for Randers og 3 V4 Mil V. S. V. for Grenaa. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede, sandede og lerblandede, med en Del Eng og Mose samt store Skove (Fjeld Sk., en Del af Gl.-Estrup Sk., m. m.). En Del af den omtr. 25 Td. Ld. store Valhim Søy paa Østgrænsen, horer til Sognet; gennem Sognet gaar Randers-Grenaa Banen med Forgrening fra Ryomgaard til Aarhus.
Fladeindholdet 1896: 6686 Td. Ld., hvoraf 1527 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 423, Byg 245, Havre 5C9, Boghvede 34, Bælgsæd 9, Spergel 13, Blandsæd til Modenh. 134, Grontf. 15, Kartofler 60, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1128, Høslæt, Brak, Eng m. m. 776, Have 31, Skov 1826, ubevokset 200, Moser 557, Kær og Fælleder 146, Hegn 13, Heder m. v. 193, Veje og Byggegr. 254, Vandareal m, m. 35 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 807 Stkr. Hornkv. (deraf 501 Køer), 1001 Faar, 334 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hart k. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 164 Td. ; 24 Selvejergde. med 125, 1 Arvefæstegd. med 4, 1 Fæstegd. med 3, 68 Huse med 14 Td. Hrtk. og 59 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 954 (1801: 295, 1840: 409, 1860: 554, 1890: 911), boede 1890 i 156 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomhed, 562 af Jordbr., 3 af Gartneri, 126 af Industri, 24 af Handel, 127 af forsk. Daglejervirks, 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Marie Magdalene (udt. Marm'lin) med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Forsamlingshus (opf. 1893) og Sparekasse (opr. 1874; ^Vj 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,148 Kr., Rentef. 3^/5 pCt., Reservef. 7210 Kr., Antal af Konti 470); Pindsirup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Jærnbane- og Telegrafst. ; Bøjslnip ; Ryom Siaiionsby med Andelsmejeri, Teglværk, Kobmandshdl., Mølle, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition. Bninmuse^ Bjærghuse og Siadsvasehusmark^ Huse. Hoved- ga arden Gammel- og Ny- Ryomgaard med Gaarden Marienhof har 575/g Td. H., omtr. 1160 Td. Ld. (i Marie Magd. og Koed S.), hvoraf 100 Eng, 160 Skov, 100 Mose m. m.. Resten Ager; til Gaarden hore en Vand- og en Vejrmølle, et Teglværk og omtr. 6 Td. H. Fæstegods. Andre Gaarde. Margrelheliind^ Frederikslund (før Kragelund) med Teglv. (Parceller af Ry- omgd.); Grøtiholt, Klemslrupgd.^ Siadsvasehus. Skovridergaarden Rosenborg.
Marie Magdalene S. , een Sognekommune med Annekset, horer under Rougsø m. fl. Hrd. 's Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 311. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, stort Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel ved Korets Sydside. De ældre Dele, Kor og Apsis, ere opf. 1458 af Hr. Otte Kielsen Rosenkrantz og Hustru, af Munkesten med Sokkel af Granit- kvadre fra en ældre Kirke, paa et Sted, ,hvor Træer og Skov tilforn stod* (D. Atl.). Lidt yngre er Skibet, hvis Hvælvinger ere indbyggede omtr. lo'H) af Niels Eriksen Rosenkrantz og Hustru Birgitte Olufsdatter; deres Vaahn. og Navne ere malede paa €n af Hvælvingerne; paa Korhvælv, er der en Bladdekoration. Et Par Vinduer i Apsis og Norddøren ses. Skibet faar kun Lys fra Syd. Taarnot. der før har haft Spir (nedbrudt 1739), er opf. 1503 af Mogens Juel, det hvælv. Gravkapel vistnok 1639 (paa Gavlen: H. G. og 178<>). Vaabonhusot, af .Mursten som de andre Til- bygninger, er ogsaa fra en senere Tid. .\itertavlj med et Maleri (den korsfæstede ; den gml. Tavle i Kapellet) og Mogens Juels og Hustrus Vaabn. Granitdobcfont med Vaabener og et Bomærke. L'dsk. Prædikestol i Renæssancestil. I Kapellet Epitalium
938 Randers Amt.
over Etatsr. P. Fogh, f 1753, med 3 Hustruer, samt en Del Kister; under Kapellet en Gravhvælv. I Taarnrummet Ligsten over Christen Mikkelsen Bering, f 1701, og Hustru. Over Vaabenhuscts Dor vokser der i Muren et Ronnctræ.
Ryomgaard ejedes af Landsdom. Mogens Pallesen Juel, f 1605, g. m. Birgitte Eriksdatter Rosenkrantz (hvis Fader og Farfader synes at have ejet Gaardcn), Borge R., Axel Galt, der fik den tildomt ved Rettertingsdom 1608 (efter at have fort Proces med Birgitte Rosenkrantz og Broderen Børge R.), Enevold Kruse til Kjellerup og Stenalt, f 1621, hans Son Jorgen K., f 1666, hvis Arvinger fragik Gæld og Arv efter ham, Mag. Laur. Bording, f 1677, der 1671 lod sig den udlægge for Gæld (se Personalh. Tidsskr. 2. R. II S. 91), Dr. Rasmus Bording, f 1703, hvis Søster Magdalene (11720) var g: m. Etatsr. Peder Fogh, der 1713 købte R. (i alt 339 Td. H.) for 20,000 Rd. af sine Svogre Justitsraaderne Povl Glud og Hans Nansen; efter Foghs barnløse Død 1753 kom hans Søstersøn Jorgen Fogh Wilster, f barnløs 1756, hvis Enke ægtede Oberstlieutn. Palle Kragh Hoff til Høgholm, f 1798, hans Søn Landsdom. Henr. Mule H., der købte R. (63, 75 og 329 Td. H.) 1799paaAukt. for 92,100 Rd.; 1804 fik Peter Marcussen Wodschou Skøde paa Gaardens Hoved- parcel (26 Td. H.) for 55,aX) Rd. (| 1824). Derefter ejedes den bl. a. af V. P. Brockenhuus 1825—34 og Th. Carstensen, der 1854 solgte den til den nuv. Ejer, E. Mourier-Petersen, som tillige har købt Parcellerne Ny-Ryomgd. og Marienhof. — Hovedbygningen ligger paa en Holm, mod N. begrænset af et Engdrag, hvori- gennem Afløbet fra Vallum Sø løber, mod 0., S. og V. omgivet af Eng- og Kær- strækningerne ved Ryom Aa. Den er opf. omtr. 100 Al. N. for en ældre Gaard 1642-43 af Jørg. Kruse (hans og Hustrus Navne, fædr. og mødr, Vaabn. samt det sidste Aarst. staa paa Sandstensportalen ved Hovedindgangen) og forandret af P. K. Hoff og bestaar af en Midtfløj mod N. og to korte Sidefløje mod O. og V. med afvalmede Gavle, alle af rode Munkesten paa Granitsokkel i 2 Stokv., med hvælv. Kældere under Midtflojen. Dennes vestl. Del samt Vestfløjen ere opf. 1768 af Hoff (hans og Hustrus Navne og Vaabn. staa paa Vestfløjens Sydgavl) , som vistnok ogsaa har nedbrudt Ostfløjen — undt. det Stykke, der endnu staar — , Midtfløjens hoje Gavle, det ottekantede Taarn, der stod paa Midtfløjens Nordøst- hjørne og et rundt Trappetaarn paa samme Fløjs Sydfa9ade. Ladegaarden, mod 0., er opf. af røde Munkesten (vistnok fra den ældre Gaard), Laden 1633 og Stald- bygningen 1635.
I Sognet har der været en By Ryum.
Ved Marie Magdalene har der været en meget søgt hellig. Kilde, Marie og Magdalenes Kilde \ efter Sagnet bleve to Jomfruer Marie og Magdalene helbredede ved den, hvorfor de byggede et Kapel her, som senere blev nedbrudt og afløst af den nuv. Sognekirke. Ogsaa ved Bøjstrup har der været en hellig Kilde.
Koed Sogn, Anneks til Marie Magdalene, omgives af dette og Gjesing Sogn, Nørre Hrd. (Nimtofte og Tøstrup S.), Sonder Hrd. (Kolind S.) og Ø.-Lisbjærg Hrd. (Skarresø S.)- Kirken, mod S., ligger \^\^ Mil 0. S. 0. for Randers og 2^2 Mil V. S. V. for Grenaa. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede, med Engstrækninger (i det udtorrede Kolindsund). Nogen Skov (Vedø Sk., Stadsborg Sk., det meste af Skoven ved Frederikslund). Paa Sydgrænsen lober Ryom Aa, paa Østgrænsen Nimtofte Aa; paa Vestgrænsen ligger en Del af Vallum Sø (se S. 937). I den sydl. Del gaar Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 4094 Td. Ld. — heraf 348 Td. Ld. indvundne ved Soud- tørring [Kolindsund] — , hvoraf 1560 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 363, Byg 345, Havre 502,- Boghvede -9, Bælgsæd 4, Blands. til Modcnh. 86, Grontf. 25, Kar- tofl. 58, andre Rodfr. 1U6), Afgræsn. 911, Høslæt, Brak, Eng m. m. 810, Have 32, Skov 285, Moser 67, Kær og P'ællcder 84, Heder 210, Veje og Byggcgr. 131, Vand- areal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 234 Heste, 815 Stkr. Hornkvæg (deraf 518 Køer), 677 Faar, 320 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 211 Td.; 39 SelvejcrgJe. med 196, 61 Huse med 13 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolk- ningen, »/» l'^'^l: 749 (1801: 267, 1840: -152, 18^/): 557, 18W: 722), boede ISW i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomh., 424 af Jordbr., 112 af Industri, 21 af Handel, 87 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Mid- ler, og 1 1 vare under F*attigv.
Senderhald Herred. — Marie Magdalene, Koed og Øster- Alling Sogne. 939
I Sognet Byerne: Koed (1333: Couit) med Kirke, Skole og Forsam- lingshus (opf. 1888) ; Attriip med Skole; Kjær ende. Korupskov, Gd. og Huse. Hovedgaarden Vedø har 38 Td. A. og E. Hrtk. og IV4 Td. Skovsk., 644 V2 Td. Ld. (deraf 128 Td. Ld., der tillagdes Gaarden ved Kolindsunds Tørlægning, uden at Hrtk. forøgedes), hvoraf 80 Eng og Kær, 120 Skov, Resien Ager; til Gaarden en Vandmølle. Hedevigs ly si, Gd.; Siadsborg, Gd.
Koed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Grenaa Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.' 312. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp og Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dere (Nordd. tilmur.) og et Vindue ere bevarede. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Koret (Skibet har Bjælkeloft), der samtidig forlængedes mod O., idet en oprindl. Apsis nedbredes. Samtidig opførtes Taarnet, af store, Tøde Mursten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af raa og klevet Granit og Munkesten, delvis ombygget 1776 af P. K. Hoff, der har opsat et Solur over Vaabenhusdøren. Altertavle fra 1705 i Barokstil med et Maleri (Nadveren). Døbefont i Barokstil, af Træ. Udsk. Prædikestol i Renæssance- stil fra 1638. I Koret Ligsten med Portrætfigurer over Anders Sandberg, f 1567, med Hustru og Datter. Kisterne, der for stode i Taarnrummet, ere nedgravede paa Kirkegaarden.
Vedø, der har Navn af Byen Vede, som laa tæt N. for Gaarden og endnu var til paa D. Atl.'s Tid, ejedes af Anders Christensen Sandberg til Kvelstrup, hans Enke Gjertrud Krabbe, deres Søn Tyge S., hans Enke Ellen Rostrup, en kort Tid Gert Bryske (f 1651), g. m. Kirsten Tygesdatter Sandberg (f 1647 paa Vedø), der- efter Rigsr. Fr. Reedtz (t.l659), dennes Søn, Amtmd. Jørgen R. 1662-81 (f 1682), Anders Christensen 1688, Erik Henriksen 1687-1704, hans Enke Anne Svendsdatter (t 1714, g. 1. m. Niels Thomesen paa Rudgd.), der delte V. (22, 47 og 214 Td. H.) mellem sin Datter Nille Marie Behr og sin Son Anders Nicolai Behr. Førstn. (f 1759) ægtede Konsistorialr. Mag. Fr. Thomesen Lyngby (f 1734) og testamenterede 1758 V. (22, 74 og 262 Td. H.) til sine afdøde Sønners Halvbroders Sonnedatter Nille Olerica Reinfranck og hendes Forlovede Henrik Jacobi Boesen, Fuldmægtig paa Gaarden, senere Krigsr. 1775 solgte Enken V. (22, med Sorupgd. 8, Tiender 55 og Gods 265 Td. H.) for 33,440 Rd. til Oberstlieutn. Palle Kragh Hoff, der 1795 solgte den (30, 59, 270 og Tøstrup Præstegd. 8 Td. H.) for 48,745 Rd. til Rasmus Chri- stensen til Østergd., f 1803. Derefter ejedes den af hans Enke, Baron Jørgen Rosenkrantz til Sophiendal (1811-25), Kapt. J. N. Kastrup (f 1825), hvis Enke solgte den til Krigsassessor J. B. Secher, som ejede den 1835-47, derpaa Sønnen A. J. Secher, der 1873 solgte den for 264,0)0 Kr. til Aktieselsk. Kolindsund, som 1884 afhændede den for 315,000 Kr. til den nuv. Ejer, Henning Møller. — Den gamle Hovedbygning, omgiven af Kærstrækninger, mod S. af det udtørrede Kolindsund, bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. af Bindingsværk.
Atirup var før en Hovedgaard, der 1429 ejedes af Paine Lille og 1445 af Fru Else i Atrop; 1629 skodede Chrf. Lunov sin Gaard A. Hovgaard i Sønderhald Hrd. til Chrf. Gersdorff.
Ved Attrup har ligget y^Koed Slot", hvis Voldsted, en lav, firkantet Banke (120x 150 F.), omgiven af Grave, ses endnu; Stedet er nu dog helt overplojet.
Ved Koed er der fredlyst en Langdysse og to ret anselige Gravhøje.
Koed var Anneks til Nimtofte indtil '*/q 1775, da det blev .Anneks til Marie Magdalene Sogn.
Øster-Alling Sogn omgives af Annekset V. -Alling, Favsing Sogn, fra hvilket det skilles ved Alling Aa, Avning, Marie Magdalene, Hvilsager og Lime Sogne. Kirken, mod N. V., ligger 2V4 Mil 0. S 0. for Randers. De mod S. noget højtliggende, bakkede Jorder ere letmuldede med Lerunderlag, med Enge langs Aaen.
Fladeindholdet 1896: 2201 Td. Ld., hvoraf 795 besaaede (deraf mod Rug
940 Randers Amt.
204, Byg 123, Havre 345, Blandsæd til Modenh. 62, Grontf. 9, Kartofler 23, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 544, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 623. Have 15, Skov 10, Moser 58, Kær og Fælleder 117, Veje og Byggegr. 38 Td. . Kreaturhold 1898: 199 Heste, 649 Stkr. Hornkvæg (deraf 378 Koer), 478 Faar, 314 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 137 Td.; 30 Selvejergde. med 126, 45 Huse med 1 1 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolk- ningen, Va 1901: 483 (1801: 236, 1840: 243, 1860: 291, 1890: 448), boede 1890 i 83 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 320 af Jordbr., 64 af Industri, 38 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 5 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: 0. -Alling med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1896 og 1888), Sparekasse (opr. 1895; ^Vg 1899 var Spar. Tilgodeh. 24,907 Kr., Rentef. 3^/^ pCt., Reservef. 241 Kr., Antal af Konti 105), Andelsmejeri og Telefonst.; J?/>;^(1203: Rind) med Skole og Ølbryggeri. Rmgsø, Huse. Ovsirupgaarde, med Mølle, deraf den ene paa 13 Td. H., 164 Td. Ld., hvoraf 24 Eng, Resten Ager. Præstegaar- den har 12 Td. H., 136 Td. Ld., hvoraf 54 Eng, Resten Ager. Ringgaard (8 Td. H.).
Ø.-Alling S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rougsø m. ' fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 319. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Estrup.
Kirketiy indviet til St. Karen, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben- hus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørne- kvadre. Taarnet, af samme Materiale, er mulig fra samme Tid og har Rundbue af Granit ind til Skibet. Korbuen og Norddøren (i Vaabenhuset) ere bevarede, Sydd. er tilmur., enkelte Vinduer spores. Vaabenhuset er opf. i den senere Middelalder af raa Granit og Munkesten. Skibet har nyt kaseteret Bjælkeloft, Koret (en senere indbygget) Hvælving, Taarnrummet Bjælkeloft. Altertavle (ændret 1900) og Præ- dikestol, fra 1610, i Renæssancestil. Granitdøbefont med Løvefigurer og Mande- hoveder. Stolestader fra 1617. Series pastorum. I Vaabenhuset en Runesten (før foran Kirkedøren) med Indskr. : „Tore rejste denne Sten efter Fastulv myge" (se Wimnier^ D. Runemindesm. II S. 167). I Skibet og paa Korets Hvælving er der Kalkmalerier fra Beg. af 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 25).
Ovstrupgaard samt 1 Gaard og 2 Bol i O.- Alling blev 1344 paa Hald Herreds Ting af Johs. Laurensen Mule skødet til Iver Nielsen. Den siges at have været ejet af Ove Stigsen, som skal have bygget Kirken og dræbte Esbern Udsen (se V. -Alling Sogn), og have sit Navn efter ham. Ved Ovstrup Dam vises endnu Gaardens Plads.
Vester-Alling Sogn, Anneks til Ø.-Alling, omgives af dette, Lime, Skjørring og Hørning Sogne, fra hvilket sidste det skilles ved Alling Aa. Kirken, mod N. V.,. ligger 2 Mil 0. S. 0. for Randers. De mod S. noget højtliggende, bakkede Jorder ere fortrinligt muldede med Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 1341 Td. Ld., hvoraf 578 bcsaaede (deraf med Rug 139, Byg 81, Havre 233, Blandsæd til Modenhed 43, Grøntf. 16, Kartofier 15, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 367, Høslæt, Brak, Eng m. m. 301, Have 8, Moser 32, Kær og Fælleder 33, Veje og Byggegr. 20 Td. Kreaturhold 1898: 130 Heste, 435 Stkr. Hornkv. (deraf 243 Koer), 394 Faar, 171 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskvldshartk. 1895: 99 Td.; 23 Selvejergaarde med 94, 11 Huse med 5 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, V2 l^^-^l : 232(1801: 170, 1840: 175, 1860: 20^^ \m)\ 240), boede 1890 i 44 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomh., 203 af Jordbr., 15 af Industri, 9 af forsk. Daglejer- virks. og 10 af deres Midler,
I Sognet Byen V.-AlUtig med Kirke, Skole og Kobmandshdl. Hede- gaarde.
Søndeihald Herred. — Ø.-Alling, V.- Alling og Aarslev Sogne. 941
V.-AUing S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhorer Stamh. Estrup.
Den lille Kirke, indviet til St. Jørgen, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre og have Bjælkeloft. Korbuen og Syddøren ere bevarede, enkelte Vinduer spores. I Korgavlen er der indv. tæt under Loftet indmuret tre Lydpotter. Vaabenhuset er en sen-middelalderlig Tilbygning, af raa Kamp og Mursten; i dets Mure ere to romanske Ligsten med Korsstave indsatte, medens en tredje ligger som Tærskel- sten. Altertavlen er et gotisk Alterskab; i Midten Gudfader m. m. , paa Fløjene Apostlene, foroven St. Jørgen og St. Katharina. Romansk Granitdøbefont. Præ- dikestol i Renæssancestil. Om Befalingen til Kirkens Nedbrydelse 1553 se S. 817.
I Sognet skal have ligget en Gaard Bolhave, som tilhørte Esbern Udsen, der byggede V.-Alling Kirke og blev dræbt af Ove Stigsen i Ovstrup. Rudera af Gaarden saas endnu i 18. Aarh. — I V.-Alling' boede 1371 Jortred, Niels Jensen Mackeprangs Enke.
Aarslev Sogn omgives af Annekset Hørning og Essenbæk Sogn samt Galten Hrd. (Ølst og Voldum S.), fra hvilket det paa Sydgrænsen skilles ved Alling Aa. Kirken, mod S. 0., ligger 1^4 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede eller lerblandede.
Fladeindholdet 1896: 1284 Td. Ld., hvoraf 587 besaaede (deraf med Rug 119, Byg 107, Havre 254, Blands. til Modenh. 26, Grontf. 28, Kartofler 13, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 396, Høslæt, Brak, Eng m. m. 217, Have 8, Skov 16, Moser 13, Heder 13, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 120 Heste, 490 Stkr. Hornkvæg (deraf 238 Køer), 320 Faar, 157 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 109 Td.; 22 Selvejergde. med 102, 32 Huse med 7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse, c. ^/^ i Fæste og Leje. Befolkningen, ^/g 1901: 311 (1801: 222, 1840: 314, 1860: 339, 1890: 273), boede 1890 i 64 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 147 af Jordbr., 61 af Industri, 8 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byen: Aarslev med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1887), Molle og Telefonstation. ÆJs/rupgaard har 14 Td. H., 183 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 3 Mose, Resten Ager. Aarslev Mølle har 13 Td. H., 138 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 7 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Elisaholi, Vandborg, Charlottehøj, Birkehics.
Aarslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 323. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirhen (i kat. Tid Præbende til Aarhus Kapitel), indviet til St. Karen, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra ro- mansk Tid af huggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddoren (til- muret), paa hvis Tympanon Christus paa Korset (se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 281), og et Vindue ere bevarede. I 1868 blev Kirken delvis ombygget (.\rkitekt: V. Puck i Aarhus), Skibet forlængedes betydeligt mod V., hvor en høj Klokkekam opfortes, og Vaabenhuset tilføjedes, alt væsentlig af Mursten og cementpudset. Altertavlen, i Renæssancestil, er rest. 190(V, i Midtfeltet et Maleri (Mariæ Bebudelse) af Frk. C. J. Preetzmann, fra 1844. Alterstager, skænkede 1656 af Jmfr. Anne Lange. Døbe- font af Træ i Renæssancestil. (Den oprindl. Granitfont, med Dobbeltlover, staar i Præstegaardens Have). Prædikestol i Renæssancestil. Malmlysekrone, skænket 1698 af Præsten Ole Pedersen Ove og Hustru.
Efter Sagnet har der i XaThedcn af Birkehus staact et lilic Kapel, indviet til St. Nicolaus. Stedet vises endnu, men der er ingen Bygningsrcster.
Hørning Sogn, Anneks til Aarslev, omgives af dette, Essenbæk, Vir- ring, Favsing, V.-Alling, Lime og Mygind Sogne samt Galten Hrd. (Voldum S.). Kirken, noget vestl., ligger IV2 ^^'1 S. 0. for Randers. De til Dels
942 Randers Amt.
højtliggende Jorder (Sorthoj, 203 F., 64 M.) ere mod V. jævne og lermul- dede, mod 0. sandmuldede, med Engstrækninger mod N. og S. Paa Syd- grænsen lober Alling Aa; Hald So, paa Nordgrænsen, er udtørret. Gen- nem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 18%: 4266 Td. Ld. (deraf ca. 80 indvundne ved Soudtørring, Hald Sø) hvoraf 1812 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 385, Byg 278, Havre 740. Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 69, Grøntf. 19, Kartoner 50, andre Rodfrugter 227), Afgræsn. 982, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1058, Have 26, Skov 95, Moser 150, Kær og Fælleder 19, Heder 61, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreatur hold 1898: 134 Heste, 1217 Stkr. Hornkv. (deraf 619 Køer), 767 Faar, 438 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 333 Td.; 49 Selvejergde. med 314, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse, c. V* i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 794 (1801: 499, 1840: 659, 1860: 697, 1890: 769), boede 1890 i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomh., 517 af Jordbr., 96 af Industri, 4 af Handel, 1 af Skibsf., 83 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hørning med Kirke, Skole, Hospitalet „Den Hørningske Stiftelse" (se ndfr.), Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 187 5; ^Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 16,090 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 2243 Kr., Antal af Konti 162), Vandværk og Telefonst.; Gtc?idestriip\ Lnnd\ Krogsager \ Moeskjær med Mølle; Fløjsirup med Skole. Hoved- gaarden Tusirup har 46 Td. H., 580 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 80 Skov, Resten Ager; til Gaarden hore 8 Arbejdshuse, et Hus i Hørning By, et Teglværk og et Kalkbrud samt 1 Td. H. Fæstegods. Raah alle gaar d, med Teglværk, har 21 Td. H., 280 Td. Ld. Gaarden Pi?idsminde har 19^2 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 17 Eng (5 i Essenbæk S.), 5 GaardspL, Have og Skov, Resten Ager; til Gaarden et Kalkbrud. Gaarden Ravnholt i^ Gun- destrup) har 12 Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 6 Eng (i Essenbæk S.), 5 Skov, Resten Ager. Gundesirupgaard (9 Td. H.).
Hørning S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 322. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.
Kirken (i kat. Tid et Præbende til Aarhus Kapitel), fordum kaldet St. Trinitatis Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Korsarme mod N. og S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Fire Vinduer og Norddøren (tilmurede) ere bevarede. I den senere Middelalder fik Kirken Hvæl- vinger, og de hvælv. Korsarme og Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, til- føjedes. Taarnet, hvis hvælv. Underrum er Forhal, har et ottekantet, gennembrudt Spir (102 F.), der vistnok stammer fra en Restaur. i Beg. af 18. Aarh. (paa Sand- stensportalen i Vestmuren staar: 1726), da Hvælvingerne prydedes med legems- store Relieffigurer i Stuk. Ved en Restaur. 1886-88 (Bygningsinspektør Walther) fandtes i Murfylden en udsk. og bemalet Planke (nu i Nationalmus.), der viser, at her oprindl. har staaet en Trækirke, vistnok fra omtr. 1000 (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 383 fig.). Altertavle i Barokstil, skænk, af Oberst Hans Friis (f 1697), med et nyt Maleri (den korsfæstede) af A. Fritz. I Alterskranken udsk. Figurer af Christus og Apostlene. Af Kirkens Kar, der opbevares i et Jærnskab i Muren, nævnes et Solvdobefad med Friis- Vaabenet. Døbefont af Smcdejærn fra 1649, skænket af Bisp Peter Vmstrup (i Hørning Hospitalforstandcrs Have staar en rom. Granitdobefont, i en Gaard i Gundestrup en lign., maaaske fra Hurning og Fløjstrup Kirker). Udsk. Præ^dikestol i Renæssancestil fra 1641. I den sydl. Korsfløj et af II. Friis skænk. Orgel og en lille Altertavle, der siges at være anvendt af ham i Felten og paa Rejser. Den nordl. Korsarm er af Friis indrettet til Gravkapel, skilt fra Skibet ved et Smcdejærnsgitter; i Kapellet et af Th. Quilinus udf. Epitafium over Friis, med hans knælende Billede af hvidt Marmor, hans to Hustruer og Datter (med Basrelieffer), hvilke tillige med andre hvile i Hvælvingen under Kapellet. Stor Malm- lysekrone. Series pastorum. Mindetavle over Mikkel Kasmusscn, f 1630, og Hustru.
Senderhald Herred. — Hørning Sogn.
943
Tustrup var en Bondeby paa 4 Gaarde, der af Fr. III tilskødedes Oberst Hans Friis (t 1697), som 1657 kompletterede den til Hovedgaard med Gods fra Claus- holm og 1695 oprettede T. Gaard og Gods (73 og 393 Td. H.) til et Stamhus for sin Brodersøn, Oberstlieutn. Gregers F., efter hvis Død 1711 det tilfaldt dennes Broder Oberst Chr. F., der 1726 oprettede et nyt Stamhus af T. og Essenbæk i Forening med Stamhuset Hevringholm (f 1727 som Slægtens sidste Mand) ; se videre S. 931. Grev Joakim Beck-Friis fik 1782 Tilladelse til at nedlægge Stamhuset og solgte 1784 T. (74) og Essenbæk (31) med tilligg. Gods (740 Td. H.) for 71,000 Rd. til Chr. Kallager til Mejlgd., der 1787 solgte begge Gaarde (74, 31 og 733 Td. H.) for 75,000 Rd. til Amtm., Kmhr. P. S. Fonss til Løvenholm og Borgmester Joh. Fr. Carøe -i Randers. Disse solgte s. Aar T. (73 og 270 Td. H.) foc 35,000 Rd. til Anders Dyhr, der 1789 fik Tilladelse til at udparcellere, uden at Hovedparcellen mistede sin Frihed, hvorefter han 1795 solgte denne (T. Østergd., 24 Td. H.) for 6525 Rd. til Anders Sørensen Møller, f 1805, hvorefter Enken Anne Levinsen Ægtede Skipper Laur. Peter Dienstmann. En anden Parcel (12Td. H.) solgte Anders
gn'i.;yii
wm.
1
Hørning Kirke. I Baggrunden Hospitalet
Dyhr 1795 for 3263 Rd. til Anders Christensen Moller af Gundestrup og en tredje af s. Størrelse til s. Pris til Christen Pedersen Refsbech, der 1804 solgte denne (11 Td. H.) for 6000 Rd. til Lieutn. Erik Paulsen, som 1800 paa Aukt. havde kobt den anden Parcel til for 4450 Rd. af Niels Christensen Tøger. Derefter ejedes den 1808-9 af Gehejmekonferensr. Schilden-Huitfeldt til Clausholm, som overdrog den til Baron Holger Rosenkrantz, hvorefter den 1832 købtes af .And. Pind, der 1860 over- drog den til Sønnen, Lieutn., Jægcrm. J. Pind; han solgte den 1898 for 311,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hcrm. Løvenskjold. — Hovedbygningen, opf. 180<~>, be- staar af en Midtfloj i 2 Stokv. og 2 Sidefløje (opf. 1862), "i I Stokv., af Grundmur.
Pindsminde er samlet af 3 Bondergaarde 1860 af den nuv. Ejer, Justitsr. O. Høy, der ogsaa ejer Ejstrupgd. i .-Xarslev Sogn. — Kavnholt ejes af N. Levinsen, hvis Familie har haft den siden 17oO.
Krogsager var endnu 1530 en Gaard Krogsagergaard ; 13f)8 nævnes Oluf Jensen af Krogsager. — Mod O. i Sognet findes tæt ved Alling Aa, der i gamle Dage skal have været sejlbar, en aflang rund Bakke Bratlingsborg, hvor Sagnet vil vide, at der har været en Borg.
944 Randers Amt.
Den Hørningske Stiftelse^ med en trcflojct Bygning i 1 Stokv. med Kamgavle» ved Kirken, er opr. 1697 af ovenn. Hans Friis; den afgiver Fribolig foruden Læge- hjælp, Brændsel osv. samt aarl. 88 Kr. foruden Naturalier til en Værdi af 60 Kr. til hvert af de 12 Lemmer; desuden gives der aarlig Understottelse til 16 træn- gende uden for Stiftelsen, til 5 forældreløse Skoleborn og 8 fattige Adelspersoner, samt til Læreren i Horning og Organisten i Ostbirk. Stiftelsen, der ejer omtr. 230,000 Kr., Aarslev, Horning, Vivild, Vejlby, Kristrup og Ostbirk Kirketiender samt omtr. 4 Td. H. Bøndergods, bestyres under Justitsmin. Overtilsyn, Biskoppens Direktion og Sognepræstens Inspektion af en Forstander.
Fløjsirup har fordum været et eget Sogn, hvis Kirke (indviet til Jmfr. Marie; efter Sagnet er den opf. af en adelig Jomfru, der strandede ikke langt derfra) til- hørte Essenbæk Kloster, der ogsaa ejede 7 Gaarde og 2 Bol i Horning samt Gaarde i Byerne Balle, Gundestrup, Krogsager, Lund, Moeskjær og Tustrup 1479 og 1482. Sognet^ var Anneks til Virring, men paa Grund af dets Ringhed og den besværlige Vej fra* Virring blev Kirken afbrudt, formentl. i 16. Aarh., og Byen henlagt til Hor- ning Sogn undtagen det under Virring Sogn omtalte Enklave. Af Kirken (nævnt 1406, 1424, 1456 og 1492), der laa ostl. i Byen, fandtes endnu i Slutn. af 19. Aarh. Kalk og Murstensbrokker; paa Kirkegaarden er der opgravet Menneskeben og Ligkistestumper.
I Fløjstrup Bakker har der været en hellig Kilde.
Hvilsager Sogn omgives af Annekset Lime og Marie Magdalene Sogn, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Thorsager, Mørke og Hornslet S.) samt Krogsbæk og Skjørring Sogne, med et Enklave mellem Lime og 0.- Alling Sogne. Kirken, mod N., ligger 2^/^ Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, deis lerede og lermuldede, med store Enge mod N. 0., hvor Ryom Aa danner Grænsen, og mod S. V., hvor Rosen- holm Aa er Grænsen. En Del Skov (Hvilsager Sk., Termestrup Sk., Hol- mene, m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 3935 Td. Ld., hvoraf 1362 besaaede (deraf med Rug 283, Byg 260, Havre 541, Blands. til Modenh. 123, Grentf. 11, Kartofler 26, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 722, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1040, Have 32, Skov 386, ubevokset 30, Moser 149, Kær og Fælleder 89, Veje og Byggegr. 103, Vand- areal m. m. 21 Td. Kreaturhold 1898: 245 Heste, 1087 Stkr. Hornkvæg (deraf 656 Køer), 659 Faar, 464 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 230 Td.; 36 Selvejergde. med 213, 72 Huse med 17 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, ^2 1^01: 611 (1801: 359, 1840: 393, 1860: 578, 1890: 666), boede 1890 i 125 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 443 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 107 af Industri, 14 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hvilsager ^ højt beliggende, med Kirke, Præstegd.. Skole, Forsamlingshus (opf. 1891) og Sparekasse (opr. 1872; ^Ys ^^^^ ^^^ Spar. Tilgodeh. 29,597 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 2162 Kr., Antal af Konti 273); Bendstrup^ ved Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1891); Terrnestrup^ ved Landevejen, med Skole og Mølle. Hovedgaarden Skafø- gaardy med Afbyggergaarden Højholl og Ejendommen Fjeld^ den sidste i Marie Magdalene Sogn, har 54^/4 Td. Ager og Engs Hrtk., 342 5 Td. Ld. (i Hvilsager, Marie Magdalene og Thorsager S.), hvoraf 1739 Skov, 330 Eng, Kær, Mose og Soplan, 670 Ager; ufri Jord (dels indtaget til Skov, dels Moseareal, dels henlagt under Huse og mindre Steder) 35^/4 Td. H. og 3^/g Td Skovsk. Dalsgaard, i Enklavct, har 20 Td. H., 342 Td. Ld. (i Hvilsager, Lime og Ø.-Alling S.), hvoraf 80 Eng, 42 Skov, Resten Ager; til Gaardcn en Molle og et Teglværk. Bovlandsgaard. To Gaarde af Bøj, ti (se Lime S). Lilli niøllt, V^andmolle.
Hvilsager S., een Sognekommunc med Annekset, horer under Rougso m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Læge-
Senderhald Herred. — Hørning og Hvilsager Sogne.
945
distr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.''
Kirken tilhorer Sognebeboerne.
310. Lægd.
Den højtbeliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med tresidet Afslutning, ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Et Vindue i Koret er bevaret. Senere tilføjedes Taarn (med højt Spir; paa Vestsiden en muret Portal med Bogst. N. B. og A. H.) og Vaabenhus, af Mursten. Aar 1772 (Indskrift over Vaabenhusets Dør) blev Kirken, der har Bjælkeloft, næsten helt ombygget af Niels Behr til Skaføgd. Rigt udsk. Altertavle fra den senere Middel- alder. Romansk Granitdobefont. Kalk og Disk, fra 1663, ere skænkede af Erik Bille og Fru Anne Trolle. I Taarnrumniet lukket Herskabsstol. Over Vaabenhus- døren et Orgel. Stolestader i Renæssancestil fra 1651. I Kirken et stort Skib med Indskr. : Erindring af den Bæhrske Familie 1809 (den har haft Begravelse under Vaabenhuset, men 1894 nedsænkedes Kisterne paa Kirkegaarden). I Koret Ligsten (med Portrætfigurer) over Jens Lunov til Bendstrup, f 16.., og Hustru Fru Elline Brockenhuus, f 1587, samt over Foged paa Skaføgd. Oluf'Pedersøn, f 1691.
Skaføgaard.
Skaføgaard var oprindl. en Bondeby (Skaby eller Skabo) paa to Gaarde, hvis Beboere 1551 opsagdes af Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f 1596). Gaarden tilfaldt derefter Enken Dorte Lange, f 1613, derpaa Sønnen, den bekendte Holger R., f 1642, dennes Søn, Rigsr. Gundc R., f 1675, som 1647 solgte S. til Steen Bille, der 1666 overdrog den til sin Svigersøn Henr. Ditl. Grev Holck, hvis Enke Grevinde Mette Bille 1708 overdrog S. (65 Td. H.) med Tiender og Gods til sin Svigersøn Ritmester Pros Mund (f 1710) for 18,000 Rd., han havde udlagt for hende, og en aarl. Livrente af 300 Rd., men han gav hende atter 1709 Fuldmagt til at sælge Gaarden, hvorefter hun 1710 solgte den for 17,5<X^ Rd. til Thomas Nik. Behr. f 174^); derpaa ejedes den af Niels Behr, f 1778, og dennes Son Poul B. (f 1786). der overtog den (65, 33 og 340 Td. H.) paa Aukt. i Faderens Dødsbo for 53,a;K> Rd. Enken Anne Morch solgte 1797 S. (65, 14 og 243 T. H.) for 60,a\') Rd. til sin Søster- søn Kammerr. Jørgen Mørch Secher, f 1852, bekendt som en dygtig Landmand. Enken solgte s. Aar Hovedgaardcn med 16 Td. FL Bøndergods for 72,æ0 Rd. til den nuv. Ejer, fhv. Konseilspræsident J. B. S. Estrup, der efterhaanden afhændede Resten af Bøndergodset til Fæsterne, opbyggede Gaarden Højholt 1855 paa Hedejord og sammenkøbte Fjeld, ligesom han tilplantede store Arealer (i alt omtr. 1100
Trur- Danmark. 3. Ud- IV. 60
946 Randers Amt.
Td. Ld.), opdyrkede Moser og anlagde Veje. — Hovedbygningen, der helt er omgiven af Grave, er opf. paa en Holm 0. for en lille So („Skaby Sø") 1580- 82 af Jørg. Rosenkrantz og bestaar af en Midtfloj (123 F.) i Retning N. V.-S. 0. med afvalmede Gavle (de hoje Gavle ere nedtagne før 1786), og to Sidefløje (36 F.), der udgaa mod N. 0. fra Midtdøjens Hjørner, og som have Renæssance- gavle, alle Fløje af røde Munkesten paa Sokkel af Kamp (kun tilhuggen mod N. 0. ind til Borggaarden) i I Stokv. med høje, næsten overalt hvælv. Kældere og med meget hojt, teglhængt Tag (Kældervinduerne ere senere gjorte firkantede, kun paa Nordvestfa^aden have de den oprindl., cirkelrunde Form). Paa Midtfløjens Yder- fa9ade er der to Karnapper med Renæssancegavle og 3 (1856 opsatte) Kviste; Nordvestfløjens Yderfa9ade har en lign. Karnap (en tilsvarende paa Sydøstfløjen er nedtaget). I Borggaarden, i Hjørnerne mellem Midt- og Sidefløje, har der staaet to firkantede, med Renæssancegavle prydede Karnaptaarne, og mellem dem langs Midt- fløjen har der været en Buegang, over hvilken Taget var ført ud, støttet paa en paa Gangens Brystværn opført Bindingsværksmur. Men dette Parti nedbrødes 1811, og i Stedet kom en Stentrappe, der førte op til Indgangen, indtil der 1857-58 opførtes et svært Trappetaam med svejfet Gavl. Mod N. 0. afsluttes Borggaarden delvis af en høj Mur, der tidligere har lukket hele Gaarden, men senere mod N. 0. er bleven erstattet med en Bygning (delvis i 1, delvis i 2 Stokv.), der bruges til Forpagterbolig m. m. ; til denne slutter sig atter mod S. 0. en i 19. Aarh. opf. Bygning (Mejeri). Mellem Forpagterboligen og Nordvestfløjen staar en med disse ved høje Mure forbunden 2 Stokv. høj Portbygning af Munkesten med hvælv. Gennemkorselsport, hvori de gamle Egetræsportfløje, og Kviste med svejfede Gavle mod N. 0. og S. 0. samt paa hver Side af Porten et kuppelprydet, firkantet Taarn og paa Sydsiden et rundt Taarn med Kuppel. Inden for Muren mellem Portbygningen og Nordvestfløjen er der en 1870 opf. Buegang. Værelserne i Portbygningen ere ud- styrede fra Midten af 18. Aarh. med Stukarbejde, Dørmalerier osv.; i øvrigt er den indre Udstyrelse fra Beg, og Midten af 19. Aarh. I en Stue, med Bjælkeloft, i Midtfløjen staar et Egetræsskab (7 Al. højt, 6 Al. br.) i Renæssancestil med pragt- fuldt Billedskærerarbejde og J. Rosenkrantz' og Dorte Langes Bogst. og Vaabn. (se Tegn. af æ. n. Arkit. 2. S. 1. R. PL 13). I Sydøstfløjen har der været et af Dorte Lange indrettet Kapel med nu forsvundne Loftsmalerier og flere udsk. Renæs- sancedøre, nu anbragte andetsteds. Over Graven (mellem den og Søen findes der en smal Dæmning, „Volden") forer fra Portbygningen en Dæmning med murede Vanger (tidligere var der Vindebro) over til den mod N. V. liggende Ladegaard, der paa de 3 Sider er omgiven af Grave, og som bestaar af to Gaarde med Port- bygning, delvis ogsaa opf. af J. Rosenkrantz. I Haven, mod S. 0., med meget gamle Elletræer, er der et 1852 fundet Granitvievandskar med udhuggede Figurer.
I Bendstrup har ligget en Hovedgaard, der tilhørte Øm Kloster, som 1492 mage- skiftede den til Laurids Lunov; 1595 ejedes den af Jens Lunov, senere af Holger Rosenkrantz, der 1642 udlagde den til Bondejord. Dens Plads vises endnu, mod N. V., V. og S. V. omgiven af Kær; ved Udflytningen af en Gaard i Bendstrup i 2. Halvdel af 19. Aarh. fandtes Kældrene af en gml. Gaard.
Hvilsager var Anneks til Mørke i ø.-Lisbjærg Hrd., indtil det ved Rcskr. af */, 1851 med Lime til Anneks oprettedes til et eget Pastorat, ved hvilken Lejlighed Dagstrup By og Trellegaard lagdes fra Hvilsager til Mørke Sogn. Præstegaarden i Hvilsager er opf. 1852.
Lime Sogn, Anneks til Hvilsager, bestaar af to ved en smal Strimmel forbundne Dele og omgives af Hovedsognet, Marie Magdalene, 0.- og V.- Alling, Hørning og Mygind Sogne, Galten Hrd. (Voldum S.), Krogsbæk og Skjørring Sogne. Kirken, mod V., ligger 2 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere ler- og sandmuldede. Paa Nordvest- grænsen løber Alling Aa, paa Sydvestgrænsen Rosenholm Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet IH%: 3243 Td. Ld., hvoraf 1460 bcsaaede (deraf med Rug 340, Byg 266, Havre 657, Boghvede 3, Blandsæd til Modonh. 45, Grontf. 11, Kartofler 37, andre Rodfr. 99), Afgræsning 860, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 573, Have 18, Skov 20, Moser 111, Kær og Fælleder 105, Heder 28, Veje og Byggegrunde 66 Td. Kreaturhold 1898: 275 Heste, 933 Stkr. Hornkvæg (deraf 4c)8 Koer), 617 Faar, 3H4 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
Senderhald Herred. — Hvilsager, Lime, Mygind og Skjørring Sogne. 947
1895: 213 Td.; 51 Selvejergde. med 199, 68 Huse med 14 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 737 (1801: 383, 1840: 459, 1860: 548, 1890: 702), boede 1890 i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 499 af Jordbrug, 80 af Industri, 21 af Handel, 55 af forsk. Daglejer- virks., 18 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lime med Kirke, Skole, Forsamlingshus (op f. 1894) og LægeboUg; Lemmer med Forsamlingshus (opf. 1895); Hejlskov] Bøjen med Skole; Kastrup. Limegaard. Gl.-Ovstrup^ Gd. Skjelbro Kro.
Lime S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 307. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Clemens, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og Nordderen (tilmuret) ere bevarede. Vaabenhuset er opf. i den senere Middelalder, af Munkesten; senere har det faaet et lille Træ- spir, hvori Klokken hænger. Altertavle i Barokstil fra 1727. Alterbord af Granit- kvadre. Paa Alterskranken staa 12 Apostelfigurer, der have hert til en kat. Altertavle. Granitdøbefont. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1641. Prædikestol i Renæssancestil.
Claus Knudsen i Kastorp nævnes 1408.
Sognet, hvori der er store Kalkgruber („Limgrave"), var i Middelalderen tillige med Skjørring Sogn et Præbende til Aarhus Kapitel; ved Brev af '^\ 1309 blev det henlagt til Omunger Syssels Provsti. Aarhus Katedralskole ejer Tienden af nogle Gaarde i Lime By, ligesom der til Skolen betales 24 Td. Rug aarl. af Præste- embedet. Lime var vistnok et Pastorat for sig, indtil det i 17. Aarh. blev Anneks til Aarslev og Hørning Sogne; ved Reskr. af ^7 1851 blev det Anneks til Hvilsager.
Mygind Sogn, det mindste i Herredet, skilt fra Annekserne Skjørring og Krogsbæk ved Lime Sogn, omgives af dette og Hørning Sogn samt Galten Hrd. (Voldum S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/^ Mil S. 0. for Randers. De noget Højtliggende, temmelig jævne Jorder ere ler- muldede og kalkblandede. Paa Vestgrænsen løber Rosenholm Aa, der falder i Alling Aa, som danner Nordgrænsen.
Fladeindholdet 1896: 602 Td. Ld., hvoraf 272 besaaede (deraf med Rug 61, Byg 56, Havre 121, Grøntf. 7, Kartofler 5, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 110, Hø- slæt, Brak, Eng m. m. 179, Have 7, Moser 22, Veje og Byggegr. 12 Td. Kreatur- hold 1898: 55 Heste, 235 Stkr. Hornkvæg (deraf 132 Køer), 136 Faar, 78 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 63 Td.; 14 Selv- ejergde med 56, 23 Huse med 6 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, V, 1901: 190(1801: 142, 1840: 161, 1860: 181, 1890: 218), boede 1890 i 43 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 116 af Jordbr., 40 af Industri, 3 af Handel, 41 af forsk. Daglejervirks. og 2 af deres Midler.
I Sognet Byen Mygind med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1898) og Mølle.
Mygind S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 306. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Rosenholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Sydd. tilmur.), eet Vindue og Korbuen ere bevarede. Senere forlæn- gedes Skibet mod V. omtr. 8 Alen, af Kvadrene fra åQ,n nedrevne Vestgavl og raa Granit. I nyere Tid tilføjedes Taarn med Pyramidetag (efter 1768) og Vaaben- hus, begge af Mursten. Paa Alterbordet et Kors. Granitdobefont.
Ved Mygind er der to Kilder, Vor Frue KilJc og Helligkilden.
Skjørring Sogn, Anneks til Mygind, hvorfra det er skilt ved Lime Sogn, omgives af dette. Hvilsager og det andet Anneks Krogsbæk. Kirken, mod S. V., ligger 2V4 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, temmelig
60-
948 Randers Amt.
jævne Jorder ere sandmuldcde, ler- og kalkblandede. Rosenholm Aa danner Syd- og Sydvestgrænscn. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 1024 Td. Ld., hvoraf 430 besaaede (deraf med Rug 101, Byg 68, Havre 195, Blandsæd til Modenhed 21, Kartofler 8, andre Rodfr. 35), Afgræsning 228, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 297, Have 13, Skov 6, Moser 25, Kær og Fælleder 3, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreaturhold 1898 : 96 Heste, 346 Stkr. Hornkvæg (deraf 206 Koer), 170 Faar, 171 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 76 Td.; 11 Selvejergde. med 68, 37 Huse med 8 Td. Hrtk. og 2 jordlese Huse. Befolkningen, Va 1901: 238 (1801: 136, 1840: 153, 1860: 210, 1890: 211), boede 1890 i 48 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 2 levede af immat. Virksomh., 130 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 72 af Industri og 5 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Skjørring (1348: Skoringh) med Kirke, Skole, Forsam- lingshus (opf. 1890), Andelsmejeri og Mølle; Aridi. ÅJidigaard har 14^/2 Td. H., 183 Td. Ld. (i Skjørring og Krogsbæk S.), hvoraf 35 Eng, Resten Ager; 4 Huse.
Skjørring S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.' 308. Lægd. Kirken tilhører Aarhus Katedralskole.
I Stedet for den gamle, brøstfældige Kirke, der var af Granit og Mursten uden Taarn, er 1886-87 opfort en ny (Arkitekt: Walther) i romansk Stil af Granitkvadre. Den bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. med Spir og flad Rejsning (Skifertag). Kirken har Bjælkeloft. Altertavle af A. Dorph (Jesus og Synderinden). Granitdebe- font fra den gml. Kirke. Ny Prædikestol.
Som nævnt under Lime Sogn var Kirken i sin Tid et Præbende til Aarhus Ka- pitel, og Kirken tilhorer derfor Aarhus Katedralskole. Om Befaling til Kirkens Ned- brydelse 1553 se S. 817.
Krogsbæk Sogn, Anneks til Mygind, hvorfra det er skilt ved Lime Sogn, omgives af dette og det andet Anneks Skjørring, Hvilsager Sogn, Ø.-Lisbjærg Hrd. (Hornslet S.), Søby Sogn og Galten Hrd. (Voldum S.). Kirken, mod N. V., ligger 2^4 Mil S. 0. for Randers. De noget højtlig- gende, for en Del bakkede Jorder ere dels sandede og sandmuldede, dels lerede, lermuldede og kalkblandede. Største Delen af Rosenholm Skov. Øst- og Nordgrænsen dannes af Rosenholm Aa.
Fladeindholdet 1896: 2670 Td. Ld., hvoraf 951 besaaede (deraf med Hvede 7, Rug 195, Byg 178, Havre 442, Blandsæd til Modenh. 12, Grentf. 18, KartoHer 24, andre Rodfr. 73), Afgræsn. 512, Heslæt, Brak, Eng m. m. 619, Have 18, Skov 321, Moser 181, Kær og Fælleder 8, Hegn 6, Heder 7, Veje og Byggegr. 47 Td. Krea- turhold 1898: 187 Heste, 728 Sikr. Hornkv. (deraf 405 Køer), 380 Faar, 326 Svin og 28 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 161 Td. ; 29 Selvejergde. med 149, 74 Huse med 11 Td. H. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, */» 1901: 566 (1801: 307, 1840: 355, 1860: 451, 1890: 548), boede 1890 i 113 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomh., 366 af Jordbr., 73 af Industri, 5 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Karlhy med Kirke, Skole og Forskole, Forsamlings- hus (opf. 1900) og Telefonst.; Faarup. Borupgaard (10^ I ^ Td. Il, 152 Td. Ld.). Glavindsniinde, Od.
Krogsbæk S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.' 309. Lægd. Kirken tilhorer Stamhuset Rosenholm.
I Stedet for di^n gamle, brøstfældige Kirke, der nedbrødes 1901 og var af Granit og Mursten uden Taarn, opførtes s. Aar i å^n sydvestl. Ende af Karlby en ny Kirke (Arkitekt: V. Haugsted) i romansk Stil, af Granit og røde Mursten. Den har Tøndehvælving. Paa Alterbordet et Kors. Ny Prædikestol. Gml. Granitdobefont.
Faarup er maaskc det /art/rw/>, hvortil Væbneren Christen Hegedal skrev sig 1491.
Sønderhald Herred. — Skjerring, Krogsbæk, Søby og Skader Sogne. 949
Seby Sogn omgives af Annekset Skader og Krogsbæk Sogn samt 0.- Lisbjærg Hrd. (Hornslet, Todbjærg og Mejlby S.). Kirken, mod N., ligger 2^4 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Søby Høje, 224 F., 70 M.) ere muldede med Lerunderlag. Nogen Skov (en Del af Estrupbirke). Mod N. ligger Østersø.
Fladeindholdet 1896: 1735 Td. Ld., hvoraf 735 besaaede (deraf med Rug 135, Byg 135, Havre 366, Blandsæd til Modenh. 14, Grontf. 8, Kartofler 12, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 490, Høslæt, Brak, Eng m. m. 340, Have 11, Skov 95, Moser 12, Heder 3, Veje og Byggegr. 41, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 140 Heste, 452 Stkr. Hornkv. (deraf 248 Køer), 206 Faar, 175 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 102 Td.; 19 Selvejergde. med 73, 1 Arvefæstegd. med 1, 4 Fæstegd. med 17, 36 Huse med 10 Td. H. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 324 (1801: 181, 1840: 262, 1860: 261, 1890: 312), boede 1890 i 63 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 186 af Jordbr., 48 af Industri, 20 af Handel, 15 af forsk. Dag- lejervirks., 20 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Søby med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1890) og Sparekasse (opr. 1872; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 31,036 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1784 Kr., Antal af Konti 288); Estrupgaarde, 2 Ode., med Sophie- Amaliegaards Teglværk.
Søby S., een Sognekommune med Annekserne Skader og Halling i Galten Hrd., hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folke- tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 305. Lægd. Kirken tilhører Fideikommisg. Clausholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vin- duer, Korbuen og begge Døre ere bevarede (Nordd. og Vinduer tilmur. ; mod V. paa Granitportalen et udhugget Dyr). Skibet har fladt Loft, Koret senere indbygget Hvælving. Senere tilføjedes Taarnet, af Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten og Granit. Altertavle fra 1895 med et Maleri (en af de fem kloge Jomfruer, Kopi efter Dalsgaard, malet af Fru M. D. Krabbe) ; gml. Prædikestol. Granitdøbefont med en Figur paa Foden. Mindetavle over Provst Jørgen Madsen, f 1696, og Hustru. I Blindingen af Norddøren en Bispefigur af Egetræ fra den ældre Altertavle.
I Sognet ligge 4 Gravhøje paa et Plateau, der er 211-14 F.
Skader Sogn, Anneks til Søby, omgives af dette, Galten Hrd. (Voldum S. og det andet Anneks Halling) og Ø.-Lisbjærg Hrd. (Mejlby S.). Kirken, mod N., ligger 2 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere muldede med Lerunderlag. En Del af Skoven Estrupbirke.
Fladeindholdet 1896: 1395 Td. Ld., hvoraf 665 besaaede (deraf med Rug 134, Byg 140, Havre 329, Blands. til Modenh. 9, Grontf. 6, Kartofler 11, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 355, Høslæt, Brak, Eng m. m. 298, Have 9, Skov 27, Moser 6, Kær og Fælleder 10, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 148 Heste, 523 Stkr. Hornkvæg (deraf 277 Køer), 340 Faar, 204 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 116 Td.; 30 Selvejergde. med 105, 26 Huse med 10 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 272 (1801: 175, 1840: 258, 1860: 311, 1890: 270), boede 1890 i 56 Gaarde og liuse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 206 af Jordbr., 18 af Indu- stri, 8 af Handel, Il af forsk. Daglcjervirks., 18 af deres MiJler, og o vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Skader {\Z\9: Skathrith, 1524: Skadert) med Kirke, Skole, Mølle og Telefonst.; Østrup\ Knags trup. Vide, Huse. Grimskjær- gaard.
950
Randers Amt.
Skader S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr. 304. Lægd. Kirken tilhorer Fideikommisg. Claus- holm.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer, Kor- buen og begge Dere ere bevarede (Nordd. og Vinduerne tilmur.). Skibet har fladt Loft, Koret senere indbygget Hvælving. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1870 i Stedet for et ældre af Bindingsværk. Altertavle fra den senere Middelalder med udsk. Figurer. Granitdobefont med Rundbuer. Gml. Prædikestol. Uden for Syd- døren en romansk Ligsten.
Skader ejedes 1319 af Johannes Basse.
Nørre Herred.
Sogne: Grenaa Lands,, S. gji. — Hatnmelev, S. gS2. — EnsIeVy S. gsS' — Karlby, S. gS4' ~ Voldby, S. gsS- — Veggerslev, S. gså. — Villersø, S. gjå. — Gjerrild, 5. 9J7. — Hemmedy S. gåo. — Rimsø, S. g6o. — Kasthjærg, S. g6i. — Fjellerup S. g62. — Glæsborg, S. gåj' — Ørum, S. g66. — Ginnerup, S. géy. — Nimtofte, S. g6S. — Tøstrup, S. g6g. — Anholt, S. gyo.
^^ørre Herred, det næststørste i Amtet, udgør det nord- østl. Hjørne af Djursland og begrænses mod V. af Søn- derhald Herred og mod S. af Sønder Hrd., hvor Grænsen dannes af det ud- tørrede Kolindsunds Hoved- ^ kanal, og omgives i øvrigt af Kattegat. Til Herredet /Ja horer Øen Anholt. Fra V. til 0. er Herredet hojst 3V4, fra N. til S. 2V4 Mil. Over- fladen er ikke videre højt- liggende, med helt jævne Strækninger mod 0. og S. ; højeste Punkt mod N. er Høgebjærg, 236 F., 74 M. Den østl. Del har meget gode ler- og muldblandede Sandjorder, den vcstl. magre, til Dels skarpe Sandjorder. Ved Kysten i Gjerrild Klint og i Bakkerne mod S. ned til Kolindsund træder Kalkfor-
Senderhald og Nørre Herreder. — Skader Sogn og Grenaa Landsogn. 951
mationen frem. Der er en Del Skov, mest mod N. (i alt 4991 Td.). Det hører til Amtets ufrugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 22 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Grenaa Købstad) 60,021 Td. Ld. (6,oi Q Mil, 330,9 Q Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskyldshrtk. var Vi 1895 2502 Td., Folketallet i Landd. V2 ^^Ol : 10,332 (1801: 4503, 1840: 5637, 1860: 7887, 1890: 10,007). I Herredet ligger Købstaden Grenaa. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønderhald og Rougsø Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion og under Amtets 4. Forligskreds undt. Anholt, der hører til 6. Forligskr.
Nerre Hrd,, i Vald. Jrdb. Dyursæ Nørrahæreth, herte i Middelalderen til Aabo- syssel, senere til Kale Len og fra 1660 til Kale Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 1120 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 5 Jættestuer, 45 Langdysser, 30 Runddysser, 40 Dyssekamre eller ikke nærmere bestemmelige Dysser, 20 Langheje, Resten runde Gravheje); men over ^/g er nu slejfet og ^3 niere eller mindre forstyrret; */i 1901 vare 47 fredlyste. Baade Stengravene og Højene ere talrigst i den estl. Del; flest kendes fra Sognene Testrup (omtr. 265), Ørum (205), Hemmed (120), Ginnerup (100), Nimtofte (95) og Glæsborg (85).
Litt.: J. V. Nissen, Bidr. til Skildr, af Forhold i N. og Sender Hrdr., i Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 97 flg. H. Storck, V. Ahlmann og V. Koch, Grenaa Egnens Kridtstenskirker , Kbh. 1896. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Under- segelser i N. Hrd., af Magn. Petersen, 1886.
Grenaa Landsogn eller Gammelsogn omgives af Grenaa Købstad- jorder, Enslev, Voldby og Hammelev Sogne samt Kattegat og Sonder Hrd. (Aalsø S.), fra hvilket det skilles ved Gren Aa. De ikke videre højtliggende (mod N. V. dog Tyvhøj, 159 F., 49 M., med trig. Stat.) og noget bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede. Gennem det syd- vestl. Hjørne gaar Landevejen fra Randers til Grenaa og Grenaa Havn.
Fladeindholdet 1896: 2079 Td. Ld., hvoraf 1034 besaaede (deraf med Rug 268, Byg 227, Havre 364, Boghvede 3, Blandsæd til Modenh. 9, Grontf. 10, Kar- tofler 65, andre Rodfr. 87), Afgræsning 477, Høslæt, Brak m. m. 366, Have 11, Skov 3, Kær og Fælleder 44, Heder m. v. 77, Veje og Byggegr. 67 Td. Kreaturhold 1898: 213 Heste, 658 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 689 Faar, 418 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 159 Td.; 41 Selvejergde. med 140, 62 Huse med 19 Td. Hrtk. og 50 jordløse Huse. Befolkningen, \ 1901: 1094 (1801: 247, 1840: 291, 1860: 499, 1890: 890), boede 1890 i 167 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 367 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 299 af Fiskeri, 107 af Industri, 20 af Handel, 4 af Skibsfart, 32 af forsk. Daglcjervirks., 20 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aasinip med Skole; Bredstnip (hvorunder Havnevejen, se under Grenaa, med Skole) med Kalkbrud (tilhorende „De jydske Kalk- værker" ; drives ikke til Stadighed); Dolmer-, Rohstriip. Vester-Hesseldal, Gde.
Grenaa Lands., der har Kirke fælles med Købstaden, er en egen Sognekom- mune og hører under Norre og en Del af Sonder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), ÆbeUoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr. , 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 349, Lægd.
952 . Randers Amt,
I Aastrup Ina en Hovedgaard, som 1397 og 1409 af Jep Nielsen Kirt og Hustru Else, Datter af Hr. Peder Gjodescn, blev tilskodet Om Kloster, der 1415 fik Skede af Ebbe Henriksen (Udson) paa al hans Hustrus Ret i A.; 1464 lejede Klosteret Gaarden bort til Vælbneren Oluf Bosen, som endnu 1489 boede her. — I Dolmer boede 1581 Agnete Mikkolsdatter Hvas.
Den anselige Tyvhøj (eller Thorshøj) er fredlyst.
Sognet har tidligere været et eget Kirkesogn, der forst 1558 blev Anneks til Kebstaden. Kirken, som forst blev nedbrudt efter 1627, laa V. N. V. for Grenaa Kirke (paa Kobstadjorderne ; se S. 841); efter en af Nationalmus. 1893 foretagen Undersogelse har den lille Kirke været opf. væsentlig af Kridtstenskvadre uden Sokkel og har bestaaet af Skib og Kor fra rom. Tid samt Forhal (Taarn?) mod V. og Vaabenhus mod S., begge senere tilføjede (se Jyllandsposten ^^/^j 1893). Kirke- gaarden benyttedes indtil 1740.
Hammelev Sogn, adskilt fra Annekset Enslev ved Grenaa Lands., om- gives af dette og Voldby Sogn samt Kattegat. Kirken, mod V., ligger henved ^2 ^^^^ ^' ^' ^- ^^^ Grenaa. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder, til Dels med kalkagtige Klinter ved Kysten {Fornæs, omtr. 25 F.), ere muld- og sandblandede med Kalkunderlag, undtagelsesvis lerblandede.
Fladeindholdet 1896: 2089 Td. Ld., hvoraf 879 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 222, Byg 223, Havre 281, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 25, Grøntf. 7, Kartofler 38, andre Rodfr. 72), Afgræsning 320, Hoslæt, Brak m. m. 571, Have 9, Skov 96, Kær og Fælleder 5, Stenmarker 181, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreatur- hold 1898: 170 Heste, 622 Stkr. Hornkv. (deraf 423 Koer), 714 Faar, 484 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 165 Td.; 30 Selv- ejergd. med 161, 23 Huse med 2 Td. Hrtk., 14 jordløse Huse, ^/^ i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 414 (1801: 290, 1840: 358, 1860: 447, 1890: 409), boede 1890 i 71 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 309 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 35 af Industri, 3 af Handel, 8 af forsk. Daglejer- virks., 6 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet 'Byen IIam77ielev med Kirke, Præstegd., Skole, Redningsstation (opr. 1840) og Mølle. Fornæs Fyr, paa Jyllands østligste Punkt (hvidt Blinkfyr med roterende Sirene af meget sjælden Konstruktion; det vises fra et 85 F. højt, 1892 opf. rundt Granittaarn — det tidligere firkan- tede Taarn var opf. 1839 — , Flammens Højde 101 F. o. Havet, Lys- vidden 4 Mil, se S. 235) med Taagesignal, Signalstation (aabn. 1899) og Signalstation for Is, Telefonstation og Fyrmesterbolig samt Bolig til 2 Assistenter (se Vignetten S. 950). Hovedgaarden Stensniark har 36^/4 Td. H., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf 100 Skov, 200 Oredrev og Græsnings- •forstrand, Resten Ager. Hammelev gaard (10 Td. H.); Langager, Gd. (9^/4 Td H.).
Hammelev S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion] (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 350. Lægd. Kirken tilhorer Tiendeyderne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa en profileret Sokkel og foroven med en Rundbuefrisc af Kridtsten. Norddoren er delvis bevaret (tilmur.). Paa Skibets Sydside staar: N. C. S. og 1630, paa Nordsiden A. M. 1669. Taarnct (med Aarst. 1820), der har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabcnhusct, begge af Mursten, ere fra den senere Middelalder. Kirken har Hvælvinger (undt. Vaabenhusot). Alter- tavlen er et .Maleri {(Ik:.?^ velsignende Christus) af Fru Ingemann. Kalken er 1671 ska,*nkct af Christen Jensen Broch. Romansk Granitdobefont med Lovvicrk. Udsk. Prædikestol i Rcn.xssancc.stil. .Mindetavle med lat. InJskr. over Prastcrne Ove Christensen Nimtofte, f 1644 (?), og Hustru, og hans Svigerson Christen Jensen
Nerre Herred. — Grenaa Lands., Hammelev og Enslev Sogne. 953
Broch, t 1677, og Hustru Marie Ovesdatter, samt den førstes Sen Christen (se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 301 flg.). Series pastorum. I en tilmuret Krypt under Skibet cre flere Præster begr.
Stensmark herte ifl. Vald. Jordeb. til Kronens Gods og var forlenet bort indtil 1575, da Kongen mageskiftede den ode Gaard med to Aalegaarde til Erik Lykke til Skovgaard; hans Son Falk L. mageskiftede S. til Sostrup (Benzon), hvorefter Gaarden (1726: 41 Td. H.) laa under Grevskabet Scheel og senere under Stamhuset Benzon. Herfra blev den solgt 1839, med Rettigheder som fri Hovedgaard, til Aug. la Cour til Timgd,, der 1845 solgte den til Svigersønnen N. P. la Cour, som 1855 solgte den til Major A. W. Dinesen til Katholm (f 1876); nuv. Ejer er hans Sen Hof- jægerm. W. L. Dinesen til Katholm. — Rovedbygningen, opf. 1872, er een Flej, i 1 Stokv. med Kælder og Taarn.
Enslev Sogn, Anneks til Hammelev, fra hvilket det er skilt ved Grenaa
Enslev Kirke.
Lands., omgives af dette, Voldby og Ginnerup Sogne samt Sonder Hrd. (Vejlby og Aalso S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, der løber gennem det udtorrede Kolindsund, og Grenaa Kobstadjorder. Kir- ken, ved Sydgrænsen, ligger ^/o Mil V. for Grenaa. De ujævne Jorder ere sand-, ler- og muldblandcde, for storste Delen med Kalkunderlag. Mod N. V. findes Lejer af Rullostenskalk, der brydes og brændes i Grenaa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 2120 Td. Ld., hvoraf 89 1 besæudo (deraf med Hvede 21, Rug 216, Byg 218, Havre 249, Bælgsæd 5, Froavl 11, Blandsæd til Modenhed 98, Grontf. 6, Kartofler 12, andre Rodfr. 54), Afgræsning 375, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 487, Have 13, Skov 50, Moser 7, Kær og Fælleder 235, Hegn 7, Heder m. v. 4, Veje og Byggegr. 51 Td. Kreaturhold ISOS: 180 Heste, 62o Stkr. Hornkv. (deraf 434 Koer), 456 Faar, 253 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 146 Td.; 22 Selvejergde. med 143, 20 Huse med 3 Td. Hrtk. og 12 jordlose Huse. Befolkningen, '/» ^'^^'' 377 (1801: 168, 1840: 168,
954 Randers Ami.
1860: 247, 1890: 326), boede 1890 i 54 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 258 af Jordbr., 29 af Industri, 22 af forsk. Daglejer- virks. og 11 af deres Midler.
I Sognet Byen Enslev med Kirke og Skole. A'^Z/Wj-ww^/, Huse (en Del i Vejlby S.). Hovedgaarden Chrisiiansmiridc har 27^/4 Td. H. (deraf 16 fri Hovedgaardstakst), 375 Td. Ld. (40 i Villerso S.), hvoraf 2^ Eng og Mose, 8 Skov og Plantage, 5 Græsjord og Veje, Resten Ager; til Gaarden hore et storre Hus („Nybrohuset") og et Arbejdshus. Slemminge- gaar^ he^T 24 Td. H. (omtr. 9 i Ginnerup S.), 450 Td-. Ld., hvoraf 38 Eng, 47 Skov, Resten Ager; 5 Lejehuse. Djursgaard \ids lå^/gTd. H., 242V2Td. Ld., hvoraf 35 Eng (i det udtørr. Kolindsund), 20 Skov og Have, 2V2 Kalkbrud, Resten Ager; 4 Huse. Aagaard (for KiriaJ)^ Gd. (nV2Td. H.); Enslev gd. Kirial, Huse.
Enslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 351. Lægd. Kirken tilhorer nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtsten, Taarnet og Vaabenhuset, af Mursten (paa Taarnet Aarst. 1817), fra den senere Middelalder. Skib og Kor have en Rundbue- frise, Koret tillige Rester af en rigere Udsmykning med Kridtsten. Nordderen (tilmur.) er bevaret. Kirken er senere bleven overhvælvet (undt. Vaabenhuset). Altertavle fra omtr. 1700 med et nyt Maleri (Kopi af C. Bloch: Christus med Barnet). Prædikestol fra 1582. Romansk Granitdobefont med Ornamenter. Ligsten over Skovrider Matthis Nielsen Skiotz, f 1721, og over Anders Andersen, f 1725. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.
Christiansjfiinde hed tidligere Debelhede, som 1329 af Ridder Peder Gjedesen blev solgt til Ut Ebbesen (Annaler for nord. Oldk. 1846, S. 322; det ældste kendte Diplom paa Dansk). Ejendommen, der senere henlaa ubebygget, tilhørte Svend Udsen og hans Arvinger og udgjorde dernæst en Del (24 Td. Hrtk.) af Grev- skabet Scheels og Stamhuset Benzons Hovedgaards Mark, indtil Gaarden 1839 blev solgt til Møller fra Viborg, der udvidede Gaarden, bl. a. ved Tilkøb af Fæstegaarde i Villersø Sogn, og gav den Navn; 1847 blev den for 39,000 Rd. købt af H. Hoeck, 1879 for 113,000 Kr. af den nuv. Ejer, Chr. Hviid. — Hovedbygningen, en Fløj i 1 Stokv. med Kælder, er opf. 1847 — 48. Tæt ved Gaarden ses Murstens- rester af en gml. Bygning.
Slenuningegaard (for Over-Slemmingegd.) er sammenkebt af Gods, der næsten helt har hørt til Skjærvad ; nuv. Ejer er Redaktør C. M. Moller, Horsens, der købte den 1884 for 170,000 Kr.
Enslev menes at være det „Joensløff i Nørreherred Dyres" (o: Dyrsø), hvor Grev Gert og hans Son Henrik 1338 forundte Stig Andersen Kronens Gods for Gods i Rinde, Bregentved og Thuekjer. — Kirialgaard, nu Aagaard, er vel det „Kildal", hvortil en vis Niels Pedersen skrev sig 1329. Siden boede Hr, Svend Udson her.
Ved Aagaard er fredlyst en lille Langdysse, omsluttende et ret anseligt Grav- kammer med Gang.
Karlby Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Voldby, Veggerslev og Gjerrild Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S. V., ligger over ^/4 Mil X. for Grenaa. De jævne Jorder, med indtil omtr. 30 F. høje Kalk- og Kridtstensklinter ved Kysten, ere sandmuldede og lerblandede med Lerunderlag.
Fladeindholdet 1896: 876 Td. Ld., hvoraf 482 bcsaacde (deraf med Rug 97, Byg 134, Havre 167, Bælgsæd 11, Froavl 4, Blands. til Modcnh. 8, Grontf. 4, Kartofler 17, andre Rodfr. 40), Afgræsn. K^6, Moslæt, Brak m. m. 192, Have 7, Kær og Fælleder 55, Stenmarker m. v. 7, Veje og Byggcgr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 126 Heste, 393 Sikr. Hornkv. (deraf 274 Kocr), 339 Faar, 224 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 97 Td.; 2 Sclvejcrgde. med
Nørre Herred. — Enslev, Karlby og Voldby Sogne. 955
16, 22 Fæstegd. med 78, 9 Huse med 3 Td. Hrtk. og 7 jordlese Huse, næsten alle i Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1901: 235 (1801: 173,1840:224, 1860: 242, 1890: 279), boede 1890 i 41 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 194 af Jordbrug, 24 af Fiskeri, 30 af Industri, 21 af forsk. Daglejervirks. op 1 af sine Midler.
I Sognet Byen Karlby med Kirke, Præstegd., Skole og Telefonstation.
Karlby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrdr.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistn, 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskriv- ningskr.* 352. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og Skibets ostl. Del ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre, men senere paa store Partier restaur. med Mursten, Koret helt ombygget. Senere tilføjedes Skibets vestl. Del, Taarnet, der mod V. er aabent med en høj Spidsbue, og Vaabenhuset, alt af Mursten. Over den tilmur. Norddør sidde to i Kalksten udførte romanske Relieffer. Skib og Kor have Hvælvinger. Tarvelig Altertavle med et Maleri (Nad- veren). Romansk Granitdøbefont med Ornamenter. Tarvelig Prædikestol. Series pastorum.
Karlby tilhørte Øm Kloster ifl. Biskop Svends Testamente af 1183; 1406 blev K. tillige med Knustrup paa Rettertinget tildømt Kronen,
Midt i den flade Eng ved Veggerslev Aa ligger et formentlig Voldsted: to Holme, den sydl. 100 F. i Gnmst., 6 F. høj, den nordl. 60 F. i Gnmst., 3 F. høj, med en indbyrdes Afstand af omtr. 40 F. Bygningsrester ses ikke.
Voldby Sogn, Anneks til Karlby, omgives af dette, Veggerslev, Vil- lersø, Enslev, Grenaa Lands, og Hammelev Sogne samt Kattegat. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved ^/^ Mil N. for Grenaa. De mod V. noget højtliggende, i øvrigt jævne Jorder, med indtil omtr. 50 F. høje Kalk- og Kridt- stensklinter ved Kysten {Sangsirup Klint)^ ere sandblandede med Underlag af Kalk eller Grus og Klæg.
Fladeindholdet 1896: 2439 Td. Ld., hvoraf 1356 besaaede (deraf med Rug 309, Byg 295, Havre 443, Bælgsæd 7, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 89, Grøntf. 35, Kartofler 55, andre Rodfr. 120), Afgræsn. 404, Høslæt, Brak, Eng m. m. 571, Have 23, Kær og Fælleder 30, Heder 5, Veje og Byggegr. 49 Td. Kreatur- hold 1898: 290 Heste, 948 Stkr. Hornkv. (deraf 648 Køer), 791 Faar, 737 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 268 Td.; 69 Selvejergde. med 250, 62 Huse med 18 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolk- ningen, V« 1901: 819 (1801: 428, 1840: 512, 1860: 628, 1890: 841), boede .1890 i 151 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 552 af Jordbr., 7 af Gartneri, 49 af Fiskeri, 146 af Industri, 36 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Voldby med Kirke, Skole, Folkehojskole (opr. 1868), Forsamlingshus (opr. 1S94), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst.; Sangstrup med Skole og Missionshus (opf. 1894); Tliorsø med Skole, Molle og Tele- fonst. Voldbygaard\ Sølysl, Gd.
Voldby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette. Kirken tilhorer nogle Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor, ligesom det noget senere tilføjede Taarn, ere fra romansk Tid af Kridtsten, men Koret er tidlig helt ombygget og har da vistnok faaet den tresidede Afslutn.; over Vaabenhusloftet staar paa en Kridtsten i Muren: 1379, vistnok Tiden for denne Ombygning; sam- tidig trre vel Hvælvingerne i Langhuset og Taarnet indbyggede. Vaabenhuset og det hvælv. Kapel, fra gotisk Tid, ere af Mursten, Ogsaa mod S. har der været et
956 Randers Amt.
Kapel (paa dettes Sted er der i Muren indsat en Ligsten over Præsten Jens Peter Aastrup, f 1809). Alterbord af Kridtsten. Rigt udsk. Altertavle i Renæssancestil. Prædikestol i s. Stil fra 1606. Romansk Granitdobefont med Dyreskikkelser. Stole- stader fra 1683. I Skibet to Epitafier, P over Præsterne Peder Anchersen, f 1729, og Kjeld Bog, f 1739, samt deres Hustru Marie Hoffmann, f 1796, og 2) over Præsten Jeremias Miiller, f 1756; Mindesten over sidstes Son Lucas M., f 1781. I Vaabenhuset en Ligsten med Indskr. : Peder Mauritsen, f. i Voldby. Paa Vægge og Hvælvinger fandtes der 1891 rige og mærkelige Kalkmalerier fra 15. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 22).
Ved Thorso er der fredlyst en 120 F. lang Langhej Melsækken, samt en Gruppe af 7 runde Gravhøje, deribl. de anselige Skjelhej og K'dngshøj.
Veggerslev Sogn omgives af Annekset Villersø, Rimsø, Gjerrild, Karlby og Voldby Sogne. Kirken, mod X., ligger henved 1 Mil N. N. V. for Grenaa. De jævne Jorder ere sandmuldede og lerblandede med Mergel- og nogle Steder Lerunderlag; en Del Mosegrund.
Fladeindholdet 1896: 937 Td. Ld., hvoraf 417 besaaede (deraf med Rug \\\ Byg 112, Havre 144, Kartofler 18, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 95, Høslæt, Brak, m. m. 236, Have 4, Moser 6, Kær og Fælleder 150, Heder 4, Veje og Byggegr. 25 Td. Kreaturhold 1898: 106 Heste, 379 Stkr. Hornkvæg (deraf 255 Køer), 307 Faar, 287 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 90 Td.; 3 Selvejergde. med 12, 17 Fæstegde. med 67, 3^ Huse med llTd. Hrtk. og 9 jordløse Huse, omtr. ^^ ^ Fæste og Leje. Befolkningen, ^/^ 1901: 320(1801: 216, 1840: 239, 1860: 2o3, 1890: 316), boede 1890 1 60 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 215 af Jordbr., 5 af Gartneri, 59 af Industri, 19 af forsk. Daglejervirks. og 2 af deres Midler.
I Sognet Byen Veggerslev med Kirke, Præstegd. og Skole. Gaarde: Ernstmark ^ Høgeho, Castor, PoUua\ Hojgd.
Veggerslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sonder Hrdr.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 353. Lægd. Kirken tilhører Grev C. W. Sponneck.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taam mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men senere delvis restaur. med Mursten. Eet Vindue er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere Tilbygninger. Skib og Kor ere hvælvede. Alterbord af raa Granit. Altertavlen er sammenstykket af ældre og nyere Dele, med et Maleri fra 1895 (Christus i Getsemane); bag Alteret den gml. Alter- tavle. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol af samme Arbejde som Altertavlen. Ligsten over Dorthe Margr. Hansdatter Hammer, f 1730, g. m. Provst Peder Hansen Riese.
I Veggerslev har ligget en adelig Sædegaard, der 1460 ejedes af Niels Pallesen og 1474 af dennes Søn Godske Nielsen, hvis Vaaben var en halv Ørn og een eller to Bjelker.
Villersø Sogn, Anneks til Veggerslev, omgives af dette, Voldby, Enslev, Ginnerup, Kastbjærg og Rimso Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger ^/2 Mil N. V. for Grenaa. De temmelig jævne Jorder ere ler- og muld- blandede Sandjorder; en Del Torvemose.
Fladeindholdet 1896: 890 Td. Ld., hvoraf 399 besaaede (deraf med Rug 93, Byg 88, Havre 148, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 6, Grontf. 10, Kartofler 22, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 192, Hcvslæt, Brak m. m. 170, Moser 52, Kær og Fælleder 33, Heder 12, Veje og Byggegr. 28 Td. Kreaturhold 1898: 64 Fleste, 219 Stkr. Hornkv. (deraf 141 Koer), 2ob Faar, 126 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1595: 58 Td.; 15 Selvejergde. med 54, 18 Huse med 4 Td. Hrtk. og 7 jordlose Huse. Befolkningen, »/j 1*^*1: --** (1801: 76, 1H40: 88, ISO*.«: 178. 1890: 248). boede 1890 i 42 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 16'^ af Jordbrug, 14 af Industri, 6 af deres Midler, og 46 vare under Fattigv.
Nørre Herred. — Voldby, Veggerslev, Villersø og Gjerrild Sogne. 95 7
I Sognet Byerne: VilUrsø med Kirke og Skole; Dahtrup med Fattig- og Arbejdsanstalt, opf. 1880 af røde Mursten, en Hovedfløj og to Sidefløje, Arkitekt : S. Petersen (fælles for Veggerslev-Villersø, Gjerrild-Hemmed, Rimsø- Kastbjærg og Fjellerup-Glæsborg Komm. ; PI. for 150 Lemmer).
Villersø S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette.. Kirken tilhører en Gaard- ejer i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vin- duer ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, med aaben Vestside, og Vaabenhuset, begge af Mursten. Skibet og Koret ere hvælvede. Altertavle fra 18. Aarh. med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Ny Prædikestol. Paa Døren til et af Stolestaderne Aarst. 1694. Lille Messinglysekrone fra 1723. Kisteplade over Birkedommer Peder Bay i Grenaa, f 1787, og Hustru.
Gjerrild Sogn omgives af Annekset Hemmed, Rimsø, Veggerslev og Karlby Sogne samt Kattegat (mod V. ligger et Enklave af Rimsø S.). Kirken, mod S., ligger 1^/^ Mil N. N. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende Jorder, med bratte Kalkklinter ved Kysten {Gjerrild Klint ^ indtil 80 F.), ere sandmuldede og lerblandede, med store Enge mod S. 0. og Skove (Benzon Dyrehave, Oversk., Grøndal, Limovn Krat, Møllekjær, Nedersk., Mellemholm, Stensholm). Farvandet uden for Gjerrild By kaldes Gjerrild Bugt. Gjerrild Sø er udtørret.
Fladeindholdet 1896: 4847 Td. Ld., hvoraf 1485 besaaede (deraf med Rug 395, Byg 346, Havre 465, Frøavl 4, Bælgsæd 3, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 90, Grøntf. 18, Kartoner 56, andre Rodfr. 91), Afgræsn. 742, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1023, Have 31, Skov 1068, Moser 68, Kær og Fælleder 30, Heder 223, Flyve- sand m. V. 93, Veje og Byggegr. 77, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 296 Heste, 993 Stkr. Hornkv. (deraf 649 Køer), 1637 Faar, 572 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 214 Td.; 2 Selv- ejergde. med 45, 40 Arvefæstegd. med 145, 53 Huse med 10 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse, næsten alle i Fæste og Leje. Befolkningen, ^2 1^01: 725 (1801: 501, 1840: 578, 1860: 670, 1890: 746), boede 1890 i 117 Gaarde og Huse; Er- hverv 1890: 26 levede af immat. Virksomh., 513 af Jordbrug, 10 af Gartneri, 24 af Fiskeri, 117 af Industri, 15 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks. og 6 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Gjerrild (1342: Gærvvyld) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamhngsiius (opf. 1899), Andelsmejeri, Kro og Telefonst. ; Stok- kebro (Forts, af Gjerrild By); Brøndstrup med Vand- og Vejrmølle. Hoved- gaarden Benzon^ under Stamhuset af s. Navn*), har 34V4 Td. A. og E. Hrtk. og 4^8 Td. Skovsk., omtr. 1066 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 466 Skov, Resten Ager — foruden omtr. 1600 Td. Ld. Skov paa dertil indtaget Bondejord (23^/4 Td. H.): til Gaarden horer et Teglværk ved Gjerrild Strand. Paa Knudshoved, den nordostl. Pynt, Gjerrild Fyr (hvidt, fast Fyr, der vises fra en Træbygning; Flammens Højde 60 F., Lysvidden 3^2 ^^'0- Lang- holm^ Gd.
Gjerrild S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbcltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 354. Lægd. Kirken tilhorer Stamh. Benzon.
•) Til Stamhuset Benzon^ der indbefatter ovenn. Hovcdgaard, hore 533 Td. Hrtk., hvoraf fri Jord 35, indtaget til Skov 27, Bøndergods 386i/.., Kirke- og Kongetiendc 85 Td. ; i Bankaktier 14,00), Fideikommiskapital 43,800, Appendix dertil 29,000, Apanagefond 100,000 Kr. Hele Skovarealet er omtr. 2000 Td. Ld.
958
Randers Amt.
Kirhen bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Korsarm mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa Dobbeltsokkel. Langs Taget har lobct en, nu for storste Delen odelagt, Rundbuefrise; Korgavlen er ved Pilastre delt i Felter; Norddoren spores. 'Taarnet, med Spidsbue ind til Skibet, Vaabenhuset og Korsflojen, væsentlig af Mursten, ere fra den senere Middelalder, (den nederste Del af Taarnet, af Kridtsten, synes dog at være fra romansk Tid). Kirken er samtidig bleven overhvælvet (undt. Vaabenhuset). I det af Kridtsten opf. Alterbord findes et Rum til Akerkarrene, lukket med en Dor med gotisk Jærnbeslag. Udsk. Altertavle fra Beg. af 18. Aarh. med Nadveren i Midtfeltet. Gotisk Alterkalk fra 1490 fra Helligaandsklosteret i Randers (kun Foden er gml.). Romansk Granit- dobefont med Dyrefigurer og en smuk Træbaldakin i Renæssancestil. Rigt udsk. Prædikestol, med Himmel, fra 17. Aarh. Epitafier over Præsten Gregers Otto Jo-
"^\ f
-^ -<' ■
.Vv
LiiM.
,å
i -^\^
Benzon.
chumsen Bruun, f 1742, og over Degn Jacob Pedersen Fredberg, f 1740. I Kor- gavlen en romansk Ligsten.
Benzon, tidligere Sostrup, nævnes første Gang 1388, da Jens Lagesen (Udson) tilskødede Hr. Svend Udson sit Gods Sorstorp og Wibckjær i Nor Herred Dyrs. Hr. Svends Enke Christine, Anders Offesen (Hvide) af Thorups Datter, ejede S. 1428. Derpaa fulgte hendes Datter Gertrud Svendsdatter (f 1460), 1. g. m. „lange Jens**, Stamfader til Mur-Kaaserne, 2. m. Hr. Niels Munk til Brusgd. Efter hende gik S. over til Sønnen Anders Munk, 11505, hans ' Datter Gertrud Andersdatter, g. m. Jens Hvas (henrettet 1536, se S. 581), deres Sønner Just Hvas (y 1557) og Christen H. (t 1565-70). S. gik derefter tillige med Kaas i Arv til deres Soskendeburn Jørgen Gundesen, der tidligere skrev sig til Veggerslcvgaard. Flan blev tillige med sin Søster Ingers .Kgtefællc Mikkel Nielsen (der førte en Lillie i sit Vaabcn) og Lukas Krabbe, der havde sat sig i Besiddelse af Jens Hvas' Gods, ved Axel Juel tiltalt lil dettes Forbrydelse, fordi Jens Hvas havde givet sig til Skipper Klcmcnt og udi saa Maade fort Avindskjold mod Riget. Dommen, afsagt V» ^^^I P^'^^'^ Rødding HcrreJsting, gav Paastanden Medhold, men S. var, som Jens Hvas' Hustrus Arve- gods, næppe indbefattet herunder. Ved Brev af ^''/g 1572 tillodcs det J. Gundesen
Nerre Herred. — Gjerrild Sogn.
959
med Medarvinger at beholde, hvad de havde. Jergen Gundesen (f omtr. 1575-78) efterfulgtes i Besiddelsen eller Bestyrelsen af S. af sin Søster Fru Inger, j 1581-3, derpaa hendes Sen Jens Hvas, der skiftede med sine Søstre og 1586 overdrog S. med Mølle, Skove, 6 Gaarde og 1 Gadehus til Rigsr. Jacob Seefeld, f 1599; efter dennes Enke Fru Sophie Bille, f 1608, tilfaldt S, deres Søn Hans S., der 1612 og 1613 maatte sælge S. og Skjærvad (det fortælles, at han havde bortspillet dem; da han havde tabt den ene Gaard, sagde han, at det var bedst, de fulgtes ad; deraf Ordsproget, „de følges ad som Sostrup og Skjærvad") til Rigsr. Jørgen Skeel, f 1631, derpaa dennes Sønner Axel S:, f 1637, og Christen S., f 1688, hans Son Kmjkr. Jørgen S. f 1695, hvis Søn Kmhr. Oberst Christen S. (f 1731) Vio ^'725 af de fire Hovedgaarde S., siden den Tid kaldet Scheel (135 Td. H., med Stensmark og Debelhede), Skjærvad, Orbækgd. (med Tiender 180 og Gods 1686 Td. H.) og Skjern (70, 33 og 312 Td. H.), i alt 2523 Td. H., oprettede Grevskabet Scheel. Under de to flg. Ejere Sønnen Gehejmer. Jørgen S. (f 1786) og dennes Sønnesøn Kmhr. Oberstlieutn. Jørgen S. (f 1825) afhændedes efterhaanden Godset, indtil Regeringen
Bondegaard paa Stokkebro Mark.
1823 lod Grevskabet stille til Auktion for resterende Skatter og sig tilslaa. Den solgte alle de til Grevskabet horende Godser, undt. Skjern, 1829 til Ritmester Jacob Benzon, som ved Bevill. af -^/^ 1829 deraf oprettede Stamhuset Benzon. En Kom- mission, -der nedsaltes 1839 for at ordne Stamhusets Sager, bortsolgte Skjærvad, Orbækgd., Stensmark og Debelhede samt en Mængde Tiender og Bøndergods. Efter J. Benzons Død 1840 tilfaldt Stamhuset hans Son Kmhr. E. Benzon, f 1888, derefter dennes Søster Albertine og efter hende den yngre Søster A. M. E. Mylius Benzon (g. m. Kmhr. S. Benzon til Ronningesogd.), f 191.U (jfr. Højesteretsdom af */n 1894), hvis Sønnesøn, Lieutn. Sigismund Mylius, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der ligger mellem Skove og er omgiven af Grave, er ifl. en Indskr. over Porten opf. 1599-1606 af Jacob Seefeld og Sophie Bille af rode Munke- sten paa Granitsokkel og bestaar af 3 sammenbyggede Floje: Midtfloj i Retn. fra N. V. til S. O. og to mindre Sidefløje, der gaa mod N. O., alle i 3 Stokv. med hvælv. Kældere og Spidsgavle. Midt paa Midttlojen er Indkorselsporten med Sand- stensportal i Renæssancestil og Indskr., og over den en Frontespicegavl, paa hver af Sidefløjenes Yderfa9ader en firkantet Karnap med \'indoltrappe. I Borggaarden, hvis fjerde Side er aaben, staa mellem Midt- og Sideflojcne to ottekantede Taarne, hvoraf det ostl, 1879 har faaet Spir. Bygningen blev delvis restaur. 186o. I en Kor- ridor i .Midtfløjen findes en sjælden Samling af Hjortetakker. Over Graven fører fra
960 Kanders Amt.
Porten en muret, hvælvet Bro over til Forpagterboligen og Ladegaardcn mod S. V. I Skoven mod S. staar et Granitmonument for Kmhr. Benzon, f 1888, rejst 1889 af Godsets Beboere. (Se om B. Familien Hvas, II).
Stokkebrogaard blev 1348 af Fru Karine, Hr. Svend Skubbes, solgt til Hr. Niels Bugge og ejedes siden af dennes Datterson Hr. Joh. Skarpenberg. 1470 solgte Mourids Nielsen Gyldenstierne den til Hr. Axel Lagesen Brock; den var ved denne Tid vistnok forlenet til andre Adelsmænd (Oluf Bosen i „Brogaard" 1463 og Lave Persen i Stokkebro 1493), thi den gik formodentlig i Arv til Hr. Axels Datterdatter Fru Mette Bydelsbak, Hr. Mogens Gøyes, hvis Sonnedatters Son Otte Brahe Pedersen 1618 solgte den til Jorgen Skeel.
Paa Stokkebro Mark ligger en ejendommelig Bondegaard, hvis Stuehus og Ladebygninger ere af røde Mursten i en Slags Spidsbuestil, men med straatækte Tage.
Paa Stokkebro Mark findes en meget stor Boplads fra den ældre Stenalder (Fund herfra i Randers Museum).
Hemmed Sogn, Anneks til Gjerrild, omgives af dette, Rimsø og Glæs- borg Sogne samt Kattegat. Kirken, mod S., ligger 1^2 ^^il N. V. for Grenaa. De hojtliggende, bakkede Jorder (Hessebrønds Høj, 187 F., 59 M., med trig. Station), med temmelig bratte Klinter ved Kysten, deribl. Siavnshovedy 113 F., 35,5 ^^-j ^^^ skarpsandede (det ufrugtbareste Sogn i Herredet), med nogen Hede og store Skove og Plantager. Paa Sydvest- og Vestgrænsen løbe Treaa.
Fladeindholdet 1896: 3282 Td. Ld., hvoraf 890 besaaede (deraf med Rug 283, Byg 135, Havre 257, Spergel 16, Frøavl 22, Blands. til Modenh. 50, Grentf. 43, Kartofler 48 , andre Rodfr. 34) , Afgræsn. 684, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 340, Have 8, Skov 1059, Moser 23, Kær og Fælleder 75, Hegn 4, Heder 96, Stenmarker m. V. 39, Veje og Byggegr. 62 Td. Kreatur hold 1898: 134 Heste, 397 Stkr. Hornkv. (deraf 259 Keer), 807 Faar, 194 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 93 Td.; 21 Selvejergde. med 50, 7 Fæstegd. med 17, 41 Huse med 14 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse, c. ^/^ i Fæste og Leje. Befolk- ningen, 1/2 1^01- 371 (1801: 224, 1840: 239, 1860: 294, 1890: 365), boede 1890 i 78 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 206 af Jordbr., 47 af Fiskeri, 28 af Industri, 10 af Handel, 48 af forsk. Daglejervirksomh. og 12 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Henwied med Kirke, Skole og Vandmølle; Bøntierup med Skole og Toldassistentstation; Emmedsbo. Stenhøje Od., Albertine- lund^ Od.
Hemmed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folkeiingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 355. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Benzon.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp med tilhugne Hjørnekvadre. Eet Vindue er bevaret. Vaa- benhusct, af Mursten, er fra senere Tid. Som Altertavle tjener Thvorvaldsens Chri- stus i Gibs. Romansk Granitdøbefont; Dobefad med Holckernes og Juelernes Vaa- bener. Prædikestol i Renæssancestil.
Ved Emmedsbo er der fredlyst en lille Langdysse med et sekssidet Kammer med Gang. — Ved Stavnshoved har der været en hellig Kilde.
Rimsø Sogn omgives af Annekset Kastbjærg, Glæsborg, Hemmed, Gjerrild, Veggerslev og Villcrso Sogne; mod N. har det et Enklave i Gjer- rild Sogn. Kirken, noget ostl., ligger over 1 Mil N. V. for Grenaa. De noget højtliggende, for en Del bakkede Jorder ere overvejende sandede, med Flyvesand enkelte Steder.
Nerre Herred. — Gjerrild, Hemmed, Rimsø og Kastbjærg Sogne. 961
Fladeindholdet 1896: 2422 Td. Ld., hvoraf 866 besaaede (deraf med Rug 285, Byg 143, Havre 310, Bælgsæd 7, Freavl 3, Blands. til Modenh. 13, Grentf. 8, Kar- tofler 47, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 546, Høslæt, Brak, Eng m. m. 326, Have 10, Skov 12, ubevokset 76, Moser 32, Kær og Fælleder 67, Heder 250, Flyvesand 191, Veje og Byggegr. 46 Td. Kreatur hold 1898: 161 Heste, 435 Stkr. Hornkv. (deraf 307 Keer), 722 Faar, 329 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 113 Td.; 20 Selvejergaarde med 51, 11 Fæstegd. med 46, 46 Huse med 14 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, c. Vs i Fæste og Leje. Befolk- ningen, V« 1901: 437 (1801: 219, 1840: 251, 1860: 386, 1890: 397), boede i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 255 af Jordbr., 3 af Fiskeri, 94 af Industri, 7 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rimsø (1455: Rimsøøe, 1494: Rimzøe; i D. Atl. : Rømsø) med Kirke, Præstegd., Skole, Forskole og Vandværk; Emmelev med Missionshus (opf. 1892) og Teglværk; Albæk (i Enklavet). Højskov og Svapkjær^ Huse.
Rimsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskriv- ningskr.' 356. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Benzon.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraa- kant, men senere delvis restaur. med Mursten. Et Par Vinduer ere bevarede; Syd- portalen, af hvilke Dele vare førte til Benzon, opstilledes atter paa sin Plads 1895; 1896 hævedes Vaabenhusets Loft, saa at Granitbuen over Indgangen igen blev synlig. Hvælvingerne i Kirken ere fra senere Tid ligesom Taarnet, af Granitkvadre og Mur- sten, og Vaabenhuset, af Mursten. Alterbord af raa Granit. Altertavle fra 1900 med Kopi af Blochs Maleri i Jakobskirken, Kbh., malet af C. Holsøe. Romansk Granit- døbefont (med Indskr. : „Denne Funt blef fløt af Tornet op i Altergolfet Anno 1686"); Debefad fra 1599, skænket til Kirken 1689; Trælaag til Fonten fra 1587. xMindesten over Marcus Sørensen Schierph, f 1692, og Hustru, over Præst Simon Rasmussen, f 1696, og Hustru (begr. under 3 Sten i Koret). Kisteplader med Indskr. over Præ- sterne U. Volquartz, f 1822, og David Seidelin, f 1837. I Taarnet Epitafium (restaur. 1892) over Præsten Jens Sørensen Broge, f 1747. Klokken, med Indskr. i Minuskier, er fra den senere Middelalder.
En Runesten, der før har siddet i Kirkemuren, fundet i flere Stykker, er 1889 opstillet paa en Høj paa Kirkegaarden. Den spidst tilløbende Sten er over 10 F. høj (den største af alle jydske Runesten) og har Indskriften : „Tore, Enraads Broder, rejste denne Sten efter sin Moder [og sin Søster, to gode Kvinder; Døden er den] værste Ulykke for Sønnen" (se IFimmer, D. Runemindesm. II S. 64 flg.). — Præ- stega arden, af Egetræsbindingsværk, er vistnok fra 17. Aarh.
] Rinist* har ligget en Hovedgaard, der 1430 og 1443 tilhørte Torbern Esgesen (Udsøn) og 1455-94 Svend Torbernsen (et Hus i Rimsø kaldes „Slottet"). — De to Albækgaarde ødelagdes 1704-19 af Sandflugt. — I Emmelev brændte 11.-12. Marts 1820 alle 6 Gaarde og nogle Huse.
Ved Rimsø er der fredlyst to anselige Gravhøje.
Kastbjærg Sogn, Anneks til Rimso, omgives af dette, Villerso, Gin- nerup og Glæsborg Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger over 1 Mil N. V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede, med et betydeligt Torveskær.
Fladeindholdet 1896: 2450 Td. Ld., hvoraf 1068 besaaede (deraf med Rug 296, Byg 180, Havre 353, Bæigsæd 5, Blandsæd til Modenh. 146, Kartoner 39, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 677, Høslæt, Brak, Eng m. m. 451, Have 13, Skov 20, ubevokset 15, Moser 46, Kær og Fælleder 64, Heder 28, Flyvesand 16, Veje og Byggegr. 52 Td. Kreaturhold 1898: 197 Heste, 572 Stkr. Hornkvæg (deraf 370 Koer), 643 Faar, 312 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 120 Td.; 37 Selvejergaarde jned 111, 32 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen.Va 1901:432 (1801: 196, 1840: 239, 1860: 404, 1890: 441), boede
Trap: Danmark. 3 \5'i^. IV. 61
962 Randers Amt.
i 81 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 9 levede af immat. Virksomh., 324 af Jordbr., 2 af Gartneri, 59 af Industri, 5 af Handel, 17 af forsk. Daglcjervirks., 21 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kasibjærg med Kirke, Skole og Mølle; Skindbjærg med Kalk- og Teglværker; Selkjær (1311 : Siælgiærn, 1360: Siælker) med Andelsmejeri og Mollc. Kastbjærggaard (6 Td. H.); Havndal^ Gd.
Kastbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 357. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand. __.,
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere Tilbygninger (paa Taarnet Aarst.: 1834). Kirken har Hvælvinger, undt. Vaabenhuset. Ny Altertavle med et Maleri (Christus i Getsemane) fra 1870. Paa Alterbordets Træbeklædning stod for en Indskrift, ifl. hvilken Alteret blev plyndret af Polakkerne, men atter 1661 klædt af Herredsfoged Soren Pedersen og Birgitte. Romansk Granitdebefont. Stolestader fra 1649, 1651 og 1665. Prædikestol fra 1589.
Fjellerup Sogn omgives af Annekset Glæsborg, Sønderhald Hrd. (Nørager S.) og Kattegat. Kirken, noget nordl., ligger over 2^/^ Mil N. V. for Grenaa. De mod S. højtliggende, temmelig jævne Jorder (Hegedal Bavnehøj, 179 F., 56 M., med trig. Stat.) ere overvejende sandede, med nogle side Strækninger. Nogen Skov (en Del af Oversk.).
Fladeindholdet 1896: 3293 Td. Ld., hvoraf 860 besaaede (deraf med Rug 265, Byg 133, Havre 283, Boghvede 5, Bælgsæd 6, Spergel 6, Frøavl 7, Blands. til Modenhed 35, Grontf. 23, Kartofler 52, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 768, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 562, Have 17, Skov 499, ubevokset 48, Moser 44, Kær og Fæl- leder 35, Heder 208, Flyvesand m. v. 190, Veje og Byggegr. 49, Vandareal m.m. 6Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 501 Sikr. Hornkv. (deraf 320 Køer), 706 Faar, 258 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. var 1895 71 Td.; 20 Selvejergde. med 56, 54 Huse med 12 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse, c. Vs i Fleste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 488 (1801: 221, 1840: 318, 1860: 355, 1890: 499), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomh., 225 af Jordbrug, 16 af Fiskeri, 89 af Industri, 13 af Handel, 136 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fjellerup med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlings- hus (opf. 1896), Vejr- og Vandmølle, Andelsmejeri og Telefonst. ; Hegedal. Hovedgaarden Østergaard har 25 Td. A. og E. Hrtk. og 4^/3 Td. Skovsk., IOO9V2 Td. Ld., hvoraf omtr. 100 Eng, 300 Skov, Resten Ager.
Fjellerup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskriv- ningskr.' 362. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Nogle Vinduer ere be- varede. Taarnet, af rode .Mursten, og Vaabenhuset, af raa Granit og Mursten, ere senere tilføjede, ligesom Kirken er forlænget mod V. Taarnrummet (for Gravkapel) er skilt fra Skibet ved to Smedejærns Gitterdore med Aarst. 17UH og Pentzernes og Krusernes V'aaben. Som Altertavle tjener Thorvaldsens Christus i Gibs. Alterstager, skænkede 1592 af Chrf. Mikkelsen Tornekrands og Hustru Dorete Juul, med Toinc- krandsernes og Juulcrncs Vaabn. Romansk Granitdobefont. Prædikestolen er skænket af Dorctc Juul og hendes Ægtefcelie 1592. Epitafium (med Portrætter) over Anna Mollerup, y paa Ostergd. 1734. Under Korbuen Ligsten over Frederikke Sophie, t 1783, og Chrf., f 1793, Born af Præsten Thom. Hog Moller.
Nerre Herred. — Kastbjærg, Fjellerup og Glæsborg Sogne. 963
Østergaard ejedes 1486 af Erik Persen Glob, saa af Søren Juul til Hedegd., hans Søn Axel J. til Villestrup, f 1577, dennes Datter Dorete J., g. m. Chrf. Mikkelsen Tornekrands til Lundbæk, hendes Broder Ove J., f 1604, hvis Søn Hans J. 1648 solgte e. til Morten Skinkel, f 1669, g. m. Elisab. Høg (f 1676), Erik Høg til Høg- holm og Kongstedlund, hans Søn Baron Iver Juul Høg, f 1683; Enken Hille Trolle ægtede Gehejmer., Generallieutn. Palle Krag til Katholm, som 1695 solgte Mejlgd. (63) og e. (31) med Tiender (52) og Gods (314 Td. H.) for 18,000 Rd. til Adam Ernst Pentz til Aastrup, som 1699 skodede O. (31, 9 og 70 Td. H.) til sin Svoger Otte Thygesen Kruse til Balle, hvis Enke Eva Margr. Pentz 1718 solgte O. til Henrik Weghorst, der 1730 solgte 0. (31, 8 og 101 Td. H.) til Christen Scheel til Grevsk. Scheel, hvis Søn Jørgen S. igen 1754 solgte den til Krigsr. Jacob Adler, f 1756; Kancellir. Niels Hansen, g. m. den forrige Ejers Enke Anne Lisbet, solgte 1760 O. (31, 8 og 203 Td. H.) til Forpagter Hans Mollerup, f 1768, der 1766 ved Aukt. solgte den for 23,000 Rd. til Kancellir. Hans Fønss til Løvenholm, som 1770 skø- dede e. til Chr. Barfod, fra hvem den 1773 blev købt paa Aukt. for 19,240 Rd. af Forpagter Peder Gommesen Errebo. Denne solgte 1782 O. for 26,000 Rd. til sin Broder Simon Groth E., efter hvis Død 1783 Enken Elisab. Thorbjørnsen ægtede Rasmus Christensen, der 1795 solgte O. for 29,000 Rd. til Iver Ammitzbøll. Af ham købte Raadm. i Aarhus Hans Peter Ingerslev 1798 0. (31, 8 og 81 Td. H.) for 30,000 Rd., men solgte den alt 1800 for 37,000 Rd. til Niels Thomsen Secher til Hjortshøjlund, der 1804 overdrog den (29, 9 og 23 Td. H.) for 28,000 Rd. til sin Broder Overkrigskommissær Jørgen Mørch S., som 1827 solgte den til sin Sviger- søn Aug. Busck; senere ejedes den af P. Mørch Schmidt (f 1838), hans Svoger N. Schou (t 1841), hans Enke, og P. C. Schou, der 1889 solgte den for 111,000 Kr. til den nuv. Ejer, Hofjægerm. N. J, C. G. Juel. — Hovedbygningen, er i 3 Fløje, i 1 Stokv., af Bindingsværk undt. Ostfløjen, der er ny opf. 1890.
Ved Fjellerup er der fredlyst en endnu delvis jordfyldt Jæ tte s tue, hvis Kammer ved en Skillevæg af Sten er delt paa tværs (den ene Afdel. 10 F, den anden 9 F. lang); Gangen er 12 F. lang. — Ved Hagenbjærg Gd. er der en hellig Kilde.
Litt.: C. Reiersen, Bidr. til F. Sogns Presbyterologi og Sognekrønike, i Saml. til j. Hist. III S. 1 flg.
Glæsborg Sogn, det storste i Herredet og Anneks til Fjellerup, om- gives af dette, Sonderhald Hrd. (Nørager og Gjesing S.), Ørum, Ginnerup, Kastbjærg, Rimso og Hemmed Sogne samt Kattegat. Kirken, mod 0., ligger IV2 Mil N. V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere over- vejende sandede. Gennem Sognet løber mod N. til Kattegat Sorteaa. Paa Nordøstgrænsen løber Treaa. En Del Skov (Hagensk., Nedersk., Ajg- holm Sk., største Delen af Oversk., m. m.).
Fladeindholdet 1896: 8638 Td. Ld., hvoraf 2609 besaaede (deraf med Hvede 20, Rug 787, Byg 345, Havre 829, Boghvede 10, Bælgsæd 5, Spergel 26, Frøavl 61, Blandsæd til Modenhed 226, Grontf. 53, Kartofler 134, andre Rodfr. 113), Af- græsn. 2219, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1133, Have 36, Skov 1401, ubevokset 76, Moser 137, Kær og Fælleder 189, Hegn 10, Heder 415, Flyvesand, Stenmarker m. V. 280, Veje og Byggegr. 123, Vandareal m. m. 10 Td. Kreatur hold 1898: 363 Heste, 1395 Stkr. Hornkvæg (deraf 827 Køer), 1478 Faar, 685 Svin og 33 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 239 Td.; 48 Selvejergde. med 185, 1 fæstegd. med 4, 136 Huse med 49 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse, c. 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, Vj ^901: 1140 (1801: 457, 1840: 546, 1860: 884, 1890: 1032), boede i 209 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 48 levede af immat. Virksomhed, 761 af Jordbr., 119 af Industri, 32 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirks., 28 af deres Midler, og I var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Glæsborg med Kirke, Skole, Lægebolig, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Sept.) og Telcfonst. ; Lacn (1440: Lande); Stt:nvad\ Hedegaard med Skole og Missionshus (opf. 1896). Sietivadhcde^ Huse , med Skole. Glæsborg Kjær, Huse, med Skole. Ivedhiise. Kiikktrhuse. 'J'ranehuse. Hytlen, Huse. Treaa, Mølle med Udskibningssted. Hoved- gaardcn Mejlgaard med Afbyggergaarden Birkelund har 7 7^/^ Td. A.
61*
964 Randers Amt.
Og E. Hrtk. og 11 Td. Skovsk., omtr. 3000 Td. Ld., hvoraf omtr. 350 Eng, 1700 Skov, Resten Ager; under Huse horer 22^2 Td. H. ; store Mosekulturer. Tiistrupgaardc. Mejigaard Mølle.
Glæsborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 363. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Mejlgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Dore (Sydd. tilmur.) ere bevarede. Taar- net (med Aarst. 1799) og Vaabenhuset, begge af Mursten, ere senere tilføjede. Taarnrummet har før været Gravkapel for den Rosenornske Familie. Kirken har Hvælvinger (undt. Vaabenhuset). Ved en omfattende Restaur. 1898 (Arkitekt: V. Dahl) førtes Kirken saavidt muligt tilbage til den oprindl. Skikkelse (atter indviet -^/a 1899). Altertavle (forfærdiget 1618 af Ib Snedker og Geuert Schult af Odense) og Prædikestol i Renæssancestil, skænkede 1617 af Jørgen Kaas og Fru Dorete Juul, med deres Vaabn. og Navnetræk (et Epitafium over dem er nu borttaget). Alter- kalk fra 1683 med Trollernes og Juelernes Vaaben. Forstykker af Stolestader fra 1620 med Kaasernes og Juulernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Ligsten over Niels Marqvardsen til Mejlgd., f 1560, og Hustru Fru Dorete Nielsdatter samt Sønnen Niels (se Saml. til j. Hist. V S. 66 flg.), med Portrætfig. Paa Korhvælvingen er der fundet Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh. {M. FeterseUy Kalkm., S. 28), og lign. Dekorationer paa Væggene og Hvælvingerne fandtes ved den sidste Restaur.
Mejigaard ejedes af Niels Griis, efler hvem en Broderlod i „Medelgaards Mark" 1345 tilfaldt Vongot Pedersen, der s. Aar solgte M. til Peder Marqvardsen. M. eje- des derefter 1464-68 af Iver Andersen (Skjernov eller Marqvardsen), som maaske har faaet den efter sin Hustru Mette Munk, Enke efter Jep Axelsen Thott til Støv- ringgd., thi efter deres Død havde hendes Born af 1. Ægteskab Axel Jepsen og Fru Ellen, g. m. Jørgen Krumpen, Andel i M. tillige med deres Halvsøskende. Fru Ellens Søn Jacob Krumpen og hans Halvbrødre Biskop Stygge Krumpen og Rigs- marsk Otte Krumpen ejede M. i Forening med Iver Andersens Søn Marqvard Iversen, som bortsolgte en Del af Tilliggendet. Men hans Søn Niels Marqvardsen Skjernov samlede atter M. ved at udkøbe Slægten Krumpen og de andre Medejere; han døde • 1560 som Slægtens sidste Mand (den under Kirken nævnte Søn Niels var omkommet 1540 ved et Slagsmaal paa Gml. Estrup), efter at have testamenteret M. (tillige med Hedegd.) til sin Fætter Landsdom. Axel Juul til Villestrup, f 1577. Derefter ejedes M. af hans Sønner Absalon J. (f 1589) og Ove J. til Palstrup (f 1604), hvis Son Frands J. 1613 solgte M. og Hedegd. m. m. til Jørgen Kaas til Gjelskov (f 1619), der var g. m. hans Søster Dorete, efter hvis barnløse Død M. kom til hendes Søster- søn Chrf. Bille, der afkøbte Sten Bille Hedegd.; efler hans barnløse Død solgte Arving- erne 1663 Gaarden til Erik Høg til Kongstedlund og Bjørnholm, hvis Søn Iver Juul H. bestemte dem til Ejendom for sin Hustru Hille Trolle, der senere ægtede Oberst Palle Krag til Katholm og 1695 solgte M. (63 Td. H.) og Ostergd. til Adam Ernst Pentz til Aastrup, der 1703 solgte M. til sin Svoger Justitsr. Henr. Bille, f 1708, h\is Enke Ingeborg Kirstine Pentz 1711 ægtede Kjeld Krag Sehested; hun døde 1719, hvorefter hendes Arvinger 1720 solgte M. med Tiender (56) og Gods (225 Td. H.) til Oberst Poul Rosenørn, f 1737 som Generalmaj.; derefter fulgte hans Søn .\Iajor Joh. Nic. R., hvis Enke Sophie Am. Dyre ægtede Generalmaj. Otto Chrf. V. Osten, som 1769 solgte Gaard og Gods (63, 82 og 386 Td. H.) for 60,(X)0 Rd. til Chr. Kallager fra Ruballegd. („den gale K.", en for sit ekscentriske Væsen bekendt Godsejer, der efter at have været under Opbud 1788-92 blev taget i Forvaring ifl. Højesteretsdom, fordi han havde skudt en Politibetjent i Randers, og senere dodc som sindssyg paa en Gaard ved V^ejle; se „.Museum'', 1894 2. Hb. S. 149); han solgte 1783 .M. for 63,5(M Rd. til Kmjkr. Hans Fr. v. Bruggcmann (f 1800), hvis Enke Charl. G. D. Korbitz 1804 solgte M. for 165,<:KX) Rd. til Postdirekt., Etatsr. Kolderup-Rosen vinge og Proprietær Peter Schandorff, hvilke 1805 atTiændede Gaard og Gods (63, 55 og 345 Td. H.) for 255,(.»J Rd. til Kmhr. Baron Adam Chrf. Knuth til Lilliendal. Denne solgte 1810 .M. til Kammerr. Lars Lassen, fra hvem Statskassen maatte overtage den 1823; Staten solgte den 1839 for 75,2(0 Rd. til Konsul Hansen fra Aalborg, som 1840 afhændede Gaard og Gods for 120,000 Rd. til Justitsr. (se- nere Etatsr.) Peter Neergaard til Furslcv; han solgte Å<zn 1845 for 145,000 Rd. til Jægerm. C. F. Olsen (f 1869;, der 1868 solgte den til Ritmester, Baron F. Th. A.
Nerre Herred. — Glæsborg Sogn.
965
Juel-Brockdorff, f 1888, efter hvem den arvedes af den nuv. Ejer, Hofjægerm. Juel, der ogsaa ejer Østergd. (Se: Nogle Dokum. vedk. M., i Saml. til j. Hist. V S. 39 flg.). — Hovedbygningen, omgiven af Skove mod N. og V. og af Grave, er opf. 1573 af Axel Juul og Hustru Kirsten Lunge, hvis Vaabn., Navne og Brystbil- leder staa over Porten, og bestaar af 3 sammenbyggede Fløje af Mursten (hvide), alle i 3 Stokv. med Kamgavle. Ved Midten af Sydfa9aden af Midtfløjen, der ligger i Retning V.-O., staar et firkantet Porttaarn, med hvælvet Gennemkørsel. Kuppel og gennembrudt Spir og to senere Udbygninger (Karnapper); inde i Borggaardens sydvestl. Hjørne staar et Trappetaarn. Bygningen var fra først af i 2 Stokv.; ved en Ombygning 1891 (Arkitekt: A. Klein) fik den een Etage til, Kamgavle og nyt Spir paa' Porttaarnet. Trappetaarnet er opført i 1880'erne. Ladegaarden ligger mod S. — Omtr. 1000 Al. S. O. for Bygningen er der mellem høje Banker endnu Spor af et Voldsted, „Gammel Mejlgaard".
Hedegaard har ogsaa før været en Hovedgaard, der i sin Tid ejedes af Brun Eriksen, Søren Juul, hans Søn Niels J., dennes Søn Søren J. til Ostergd. 1500-41,
%hå^-
II
m
i-ii««1h'rÉ ffTitTVÅjlttr^iiiPi3BM
Mejlgaard.
dennes Søn Landsdom. Axel J., der forenede Hedegd. med Mejlgd,, med hvilken den fulgte til 1694, da Palle Krag solgte H. til Ad. Ernst Pentz, der atter solgte den til sin Svoger Henr. Bille til Bangsbo, hvorefter den kom ind under Grevsk, Løven- holm og blev nedlagt som Hovedgd. — En By Skjerbæk, der laa paa Mejlgaards nuv. Hovedgaardsmark, og som bestod af 11 Gaarde og 17 Huse, blev ligeledes nedlagt 1711 tillige med Skjerbæk Molle (se Saml. til j. Flist. V S. 48).
Tustrupgaard var 1619 en Gaard , der af Erik Friis solgtes til Jørgen Kaas.
Egnen har været langt mere skovbevokset tidligere. En voldsom Orkan 1557 ødelagde imidlertid Skovene om Mejlgd. og Hedegd.; flere hundrede Træer styr- tede om, og mange tusinde knækkedes, saa at de senere gik ud; fra denne Tid hidrøre de store Hedestrækninger i denne Egn. — I Mejlgaard Skove skal det sidste Vildsvin i Landet være skudt i Beg. af 19. Aarh. Der findes Kronvildt.
Ved Stenvad er fredlyst en mindre Jættestue samt en Runddysse og en Langdysse, hver omsluttende et sekssidet Gravkammer med Gang. — Ved Mejl- gaard ligger omgiven af .Ajgholm Skov den bekendte store Kokkenmodding fra den ældre Stenalder, der flere Gange er undersøgt, navnlig af Worsaae 1850, N. F.
966 Randers Amt.
B. Sehested 1880, A. P. Madsen 1888 og Jap. Steenstrup. Dyngen, som nu ligger inde i Landet, omtr. 20 F. o. Havet, paa en lav Hojning, er i Oldtiden bleven ophobet umiddelbart ved Stranden, idet der da her skod sig en Bugt ind fra Kattegat. Skal- laget har været indtil 8 F. tykt. Udstrækningen fra N.-S. omtr. 400, fra Ø.-V. CO- HO F. Den tilbagestaaende Del fredlystes 1896. Dyngen har en egen Interesse, idet det var Undersogelscn 1850, som ledte til at erkende Kokkenmoddingernes rette Natur (se N. F.B. Sehested, Arkæol. Undersøgelser 1878-81, S. 151; Aarb. f. n. Oldk. 1888 S. 299; W.Sørensen, Hvem er Opdageren af Stenalderens Affaldsdynger?, Kbh. 1899).
Ørum Sogn omgives af Annekset Ginnerup og Glæsborg Sogn, Sønder- hald Hrd. (Gjesing S.) samt Nimtofte og Tøstrup Sogne. Kirken, mod N. 0., ligger over 1^2 ^^il V. N. V. for Grenaa. De højtliggende, temmelig bak- kede Jorder ere for en stor Del skarpsandede, med store Enge mod N. Ramten Skov. I Sognet ligge Ra?n/e?t og Dysiriip Søer. Ved Nordgrænsen udspringer Ørum Aa^ som derpaa løber mod S. gennem Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 7379 Td. Ld., hvoraf 2729 besaaede (deraf med Rug 782, Bvg 363, Havre 966, Boghvede 26, Bælgsæd 22, Frøavl 28, Blandsæd til Modenhed 228, Grontf. 27, Kartofler 150, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 2145, Hø- slæt, Brak, Eng m. m. 1139, Have 30, Skov 252, Moser 461, Kær og Fælleder 210, Hegn 6, Heder 214, Stenmarker 50, Veje og Byggegr, 135, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1305 Stkr. Hornkvæg (deraf 763 Køer), 1447 Faar, 694 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky Idshrtk. 1895: 225 Td.; 56 Selvejergde. med 192, 131 Huse med 33 Td. Hartk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, Va l^^l • ^'^^^ (1801: 309, 1840: 484, 1860: 900, 1890: 1156), boede 1219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virk- somhed, 707 af Jordbr., 194 af Industri, 39 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ørum, i Ørum Aas Dal, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1896), Mølle og Telefonst. ; Overbroen, skilt fra Ørum By ved Aaen; Kni med Knikelde^ 3 Gde. ; Dy s trup \ Ramien (1203: Ramptun, 1404: Ramptæn) med Skole, Missionshus, Mølle og Teglværk; Ulstrup. Ramtenhede, Gd. og Huse; Ulstruphede^ Gde. og Huse; Ørbækhede^ Gd. og Huse; Løliken^ Huse. Hovedgaarden Ørbækgaard har 29^2 Td. H., 686 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 386 Skov og Plantage (deraf 200 tilplantet), Resten Ager, 4 Arbejderboliger og noget Arvefæstegods; Bas- landgd. ; Kvisthus, Gd. Trudva?ig, Gd. Gammelmølle^ Vandmølle.
Ørum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd. 's Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskriv- ningskr.* 358. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mejlgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Vaabcnhus mod S. og Kapel, nu Sakristi, paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, de senere Tilbygninger af Mursten. Begge Dore, med Søjler, ere bevarede (Xordd. tilmur.). Kirken er overhvælvet (undt. Vaabcnhusct). Kirken er restaur. 1867 og 1870. Altertavlen er et Maleri (de 3 Kvinder ved Graven) af Const. Hansen, fra 1835, malet paa et kat. Alterskab, der er blevet overstroget 1592. Smuk gotisk Alterkalk. Granildobefont. Prædikestol fra 17.-18. Aarh. Epita- fium over Præst i Hornslet Hans Hcstermanns Hustru Susanna Cappcl, f 1774, over Provst Lorcnts Heerfordt, f 1784, og Hustru, over Præst Laurids Rasm. Ledemark, t 1694 (i Præstehogen er noteret, at han havde rejst udenlands med en Rosonkrantz, og da Polakkerne vare i Landet, havde nogle Offieercr Kvurtcr i Præ^stcgaarden og kunde godt lide ham for hans Sprogfærdighed og Kyndighed i Musik, hvorfor Sog- net sparedes for at blive plyndret; nogle af Stolene havde tidligere Indskrifter paa Polsk). Ligsten over Provst Jae. Cappel, f 1742. Series paslorum. Paa Væggene er der fundet Kalkmalerier og Skriftsprog fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (so Af. Petersen,
Nørre Herred. — Glæsborg, Ørum og Ginnerup Sogne. 967
Kalkm. S. 27). — N. 0, for Kirken laa i Kirkegaardsmuren en Kirkelade af rode Munkesten; 1860 fjernedes Resterne, og Tomten hører nu til den nye Kirkegaard.
Ørhækgaard ejedes af Henning Podebusk 1442, Baard Jensen 1446, siden de Rosenkrantzer : Hr. Otte Nielsen, Hr. Erik Ottesen, Holger Eriksen, Otte Holgersen, dennes Svigersøn Dider. Quitzow 1547, Jørgen Friis 1598, Iver Friis 1601-13, Erik Rantzau, der 1616 solgte den (30 Td. H.) med Gammelmølle, Baslandgd. osv, til Jørgen Skeel, hvis Son Christen Skeel 1662 ejede den (42 Td. H.). Senere hørte den til Grevskabet Scheel og takseredes 1795 til 36 Va Td. H. Ager og Eng, 5V"> Skov, Tiender 46^2* Bøndergods 385, i alt 473^2- Derefter har den tilhørt Peter Amdi, Lorents Holger Ingstrup, Christen Levring, Kmjkr., Premierlieutn. J. A. J. Liitzen 1855-56, O. Pontoppidan og N. og H. Nørgaard, fra hvem' den 1897 blev overtaget af Sparekassen for Kbh. og Omegn, den nuv. Ejer. — Bygningen, 4 Læn- ger i 1 Stokv., er opf. af Grundmur i 19. Aarh. N. for Aaen ses endnu det gamle Ørbækgaards Voldsted med Rester af Grave og Spor af Bygningsrester; S. V. for Voldstedet ses en mindre Voldbanke med Grav foran. — N. for Gaarden har efter Sagnet Ørbæk By ligget; der ses endnu Spor af Bygningsrester.
Omtr. en halv Fjerdingvej N. O. for Ramten By har staaet et St. Annas Kapel (Agrene deromkring kaldes endnu „Nord- og Syd- St. Anna Agrene"), hvis Funda- ment (omtr. 44 Al. langt) af Granitkvadre saas endnu for nogle Aar siden, ligesom der er Rester af tildannede Kridtsten (som Brudstykker af Søjlehoveder, m. m.) og af Murkalk. Mange af Stenene ere anvendte i Ramten By, Ørum Mølle og Over- løbsbroen; en Kælder paa Gml.-Estrup skal være bygget af Sten herfra. Ogsaa i Kni har der været Fundament af en Kirke.
Ramten Hede bærer tydelige Spor af tidligere Opdyrkninger. — Ørum By med Præstegaarden brændte */j2 1710.
Ved Overbroen er der fredlyst Firhøjene (4 runde Gravhøje, der ligge i en tæt Række) samt Bavnehøj og Myrehøj, ved Dystrup de to Tvihøj'e (forbundne ved et Mellemparti). Af Sognets omtr. 30 Stengrave ere fredlyste: i Horsemosen en Rund- dysse, ved Ulstrup en tokamret Langdysse, og ved Ramten Hede en Runddysse og to tokamrede Langdysser. Ved Kni har der været en Sundhedskilde, Kongekilden.
Ginnerup Sogn, Anneks til Ørum, omgives af dette, Glæsborg, Kast- bjærg, Villersø og Enslev Sogne, Sonder Hrd. (Vejlby, Lyngby og Albøge S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, og Tøstrup Sogn. Kirken, mod S., ligger 1 Mil V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jor- der (højeste Punkt 200 F., 63 M.) ere sandede. Nogen Skov (Trustkast, Fannerupgaard Sk.), Mod S. V. løber Ørum Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 4679 Td. Ld., hvoraf 1891 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 453, Byg 273, Havre 669, Boghvede 10, Bælgsæd 6, Frøavl 30, Blands. til Modenh. 221, Grøntf. 7, Kartofler 58, andre Rodfr. 125, andre Handelspl. 8), Afgræsn. 1118, Høslæt, Brak, Eng m. m. 951, Have 35, Skov 375, Moser 36, Kær og Fælleder 147, Hegn 9, Heder 18, Veje og Byggegr. 98 Td. Kreaturhold 1898: 285 Heste, 907 Stkr. Hornkvæg (deraf 582 Køer), 629 Faar, 602 Svin og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 188 Td.; 26 Selv- ejergde. med 177, 40 Huse med 11 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse, c. ^/g i Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1901: 778 (1801: 240, 1840: 318, 1860: 487, 1890: 744), boede i 141 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virk- somhed, 429 af Jordbr., 5 af Gartneri, 97 af Industri, 7 af Handel, 175 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ginnerup med Kirke, Skole og Telefonst. ; Fanneriip (1404: Farændorppæ) med Skole; Mastrup, ved Landevejen, med Skole. Hovedgaarden Skjærvad , med VandnioUe og Afbyggergaardene N'eer- gaardsrninde og Hol??iegaard, har henved 44 Td. H. (hvoraf 36 under Hovedgaarden), 1200 Td. Ld., hvoraf 130 Eng, 445 Skov, 15 Veje og Byggepl., Resten Ager; til Gaarden en Vand- og Vejrmølle. Asgaard har ^SV^Td. H., omtr. 450 Td. Ld. , hvoraf 66 Eng, 24 Kær, 7 Skov og Have, Resten Ager. Gaarden Constantia har 15 Td. H. , 320 Td. Ld.,
968 Randers Amt.
hvoraf 20 Eng, 10 Skov, Resten Ager. Faniierupgaard^ med Pumpe- station, Vandmolle og Bageri, har 1 3=^/4 Td. H., 374 Td. Ld., hvoraf 135 Ager, 69 Eng og Græsningsjord, 100 Slvov og 70 i det tørlagte Kolind- sund. Neder- Slemtninge^ Huse.
Ginnerup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 359. Lægd. Kirken tilhører Grev Sponneck.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere vistnok fra sent i 14. Aarh. (den østl. Del og Koret dog vist senere ombyggede), af raa Granit, Kridtsten og røde Mursten i uord- net Skifte; Norddøren kan spores. Taarnet og Vaabenhuset, af røde Mursten, ere senere tilføjede. Kirken har Hvælvinger (undtagen Vaabenhuset). Altertavle i Rokokostil med et Maleri (Disciplene i Emaus) af H. C. Levy, fra 1875. Romansk Granitdøbefont. Tarvelig Prædikestol. I Skibet et Krucifiks. Ligsten over Forpagter paa Skjærvad Christen Jensen Vinther, f 1770, og over Forpagter paa Orbækgd. F.Hansen, f 1782. I Vaabenhuset Ligsten over Borgmester i Grenaa Joh. Welovv, t 1685.
Skjærvad (Skærewath) blev 1386 tilskødet Hr. Jens Andersen (Brock) til Estrup af Dronn. Margrethe, der havde kobt den af Hr. Thure Knudsen og Vilhelm de Swawen „fratruelis dni. VVilhelmi militis". Hr. Jens Andersen efterlod S. til sin Sønnesøn Lage Jensen, hvis Søn Hr. Axel Lagesen 1455 lejede den til Væbneren Niels Munk, der endnu 1464 boede her. Med Hr. Axels Datterdatter Fru Mette Bydelsbak kom S. til Hr. Mogens Gøye (f 1554), derpaa til hans Datter Ide, g. m. Otte Rosenkrantz til Næsby holm, deres Datter Sophie Rosenkrantz (f 1571), g. m. Jak. Enevoldsen Seefeld til Visborggd. (f 1599), deres Datter Birthe S. (f 1593), g. m. Erik Kaas til Voergd., hendes Fader og hans Enke Sophie Bille (f 1608), Sønnen Hans Seefeld, der 1613 solgte S. til Jørgen Skeel, hvis Son Christen S. ejede S. (68 Td. H.) 1662, hvorefter S. laa under Grevskabet Scheel (1795 havde den i alt 814 Td. H.), senere under Stamhuset Benzon indtil 1840, da den solgtes til Kmhr. Chr. Benzon til Christiansdal; senere har den tilhørt Chr. Fr. Jul. Risom og Joh. Andr. Neer- gaard, der 1856 solgte den til Brødr. Etatsr. J. F. Carøe og C. F. Carøe, hvis Arvinger (Gross. Carøe, Pastor Carøe og Dr. Jantzen) nu eje den. Hovedbygningen, en Fløj i 1 Stokv., er af Bindingsværk med 2 Kviste og Kamgavle. (Et Billede af den gamle Bygning findes paa Tapeterne paa Gml. Estrup, se S. 929). Ved Skjærvad MøUeaa paa lavt Terræn ligger det gamle Voldsted: en større aflang-firkantct Banke, omgiven af en Grav og der udenfor en lavere Vold; paa Banken ses endnu Mur- levninger; nu er der anlagt en Frugthave, Voldene ere beplantede og Gravene for- vandlede til Enge. S. for Voldstedet ses Spor af gamle Fiskedamme ; to af dem ere i ny Tid istandsatte. — Af Skjærvad Bøndergods, som overdroges Kmhr. Benzon med omtr. 540 Td. H., solgtes det meste af ham og Risom, og heraf oprettedes senere flere større Avlsgaaarde, deribl. Slemmingegd. i Enslev Sogn samt Asgaard (nuv. Ejer: H.H.Vester) og Constantia (Ejer: Herlufsholm Skole).
Fannerupgaard hørte i sin Tid under Grevsk. Scheel, derpaa under Stamhuset Benzon; den ejes fra 1872 af Aktieselskabet Kolindsund.
Ved Ginnerup og Fanncrup findes Rester af Køkkenmøddinger. En interes- sant Køkkenmødding (fra den yngre Stenalder) har ligget ved Fanncrupgd.; de sidste Rester af den forsvandt 1895 ved en af Nationalmuseet foretagen Undersø- gelse. — Ved Fannerup er der fredlyst 5 Gravhøje, af hvilke de 4 høre til Grup- pen Sekshøjene; ved Ginnerup er der fredlyst en Langdysse med et anseligt Grav- kammer med Gang, ved Neder-Slcmmingegd. en Jættestue (Jordhøjen og Gangen ere væsentlig sløjfede). — Ved Mastrup er der Spor af en Kirke, med Kirkegaard. — Ved Fannerup har der været en hellig Kilde.
Nimtofte Sogn omgives af Annekset Tøstrup, Ørum Sogn og Sonder- hald Hrd. (Gjesing og Koed S.). Kirken, mod V., ligger 2V2 Mil V. for Grenaa. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede og skarp- sandede. I den vcstl. Del løber Nimtofte Aa. Gennem Sognet gaar Ran- ders-Grenaa J3ancn.
Fladeindholdet 1896: 3231 Td. Ld., hvoraf 1250 besaaedc (deraf med Rug 367,
Nørre Herred. — Ginnerup, Nimtofte og Tøstrup Sogne. 969
Byg 170, Havre 490, Boghvede 4, Bælgsæd 7,. Spergel 6, Blands. til Modenh. 43, Grøntf. 23, Kartoner 35, andre Rodfr. 104), Afgræsn. 1188, Høslæt, Brak, Eng m. ra. 470, Have 14, Skov 44, Moser 20, Kær og Fælleder 74, Heder 82, Flyvesand 40, Veje og Byggegr. 34, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 611 Stkr. Hornkv. (deraf 367 Køer), 617 Faar, 328 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 96 Td.; 25 Selvejergde. med 89, 43 Huse med 7 Td. Hartk. og 36 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901:579(1801: 195, 1840: 299, 1860: 421, 1890: 538). boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 260 af Jordbrug, 139 af Industri, 32 af Han- del, 29 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nimtofte, 0. for Aaen, med Kirke, Skole, Missions- hus (opf. 1893), Lægebolig, Markedsplads (Marked i Feb. og Okt.), Kro; SvenstruJ> (under Sonderhald Hrd.), V. for Aaen, med Præstegd., Forsamlings- hus (opf. 1893), Andelsmejeri, Mølle og Telefonst. ; Mogenstrups Sjønip. Sjørupgaard har 15 Td. H., 468 Td. Ld. (i Nimtofte, Tøstrup og Marie Magd. S.), hvoraf 40 Eng, 8 Skov, Resten Ager; 4 Lejehuse. Sønder- skovgde. med Mølle; Kolstriip^de.\ Battrupholt, Od.; Raviten Møllegd.
Nimtofte S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd. 's Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Ud- skrivningskr.' 360. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af raa og tilhuggen Granit paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer og Norddøren ere bevarede (tilmurede). Taarnet og Vaabenhuset, af Mursten, ere fra senere Tid. Kirken har fladt Loft. Altertavle fra Slutn, af 17. Aarh. med et Maleri (Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbe- font. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Ligsten over Søren Andersen Møller af Ramten Mølle, f 1707. I Skibet 3 Malmlysekroner, skænkede 1884-85 af H. P. Grouleff og Hustru.
Sjørupgaard laa 1775 under Vedø og havde 1795 8 Td. H. — Ved den østl. Ende af Sjørup Sø har ligget Byen Sj'ønip, der ødelagdes ved en Brand i Beg. af 19. Aarh.; endnu i Slutn. af Aarh. saas Rester af Brønde, Havediger og Brolæg- ninger. — Paa Hyttebakken ved Kolstrup har der før været en Glashytte, hvoraf endnu ses Spor. — Ved Mogenstrup er der fredlyst en Gravhøj, indesluttende en Jættestue. I Mogenstrup har der været en hellig Kilde.
Tøstrup Sogn, Anneks til Nimtofte, omgives af dette, Ørum og Ginnerup Sogne samt Sonder Hrd. (Albøge og Nodager S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal, og Sonderhald Hrd. (Koed S.). Kirken, mod N., ligger l^/^ Mil V. for Grenaa. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og skarpsandede, med Enge ved Kolindsund.
Fladeindholdet 1896: 3747 Td. Ld., hvoraf 1661 besaaede (deraf med Hvede 97, Rug 352, Byg 363, Havre 661,^ Boghvede 3, Bælgsæd 15. Frøavl 4, Blands. til Modenh. 15, Grøntf. 45, Kartofler 40, andre Rodfr. 66). Afgræsn. 1002, Høslæt, Brak, Eng m. m. 814, Have 13, Skov 37, ubevokset 8, Moser 12, Kær og Fæl- leder 97, Hegn 6, Heder 23, Stenmarker 33, Veje og Byggci^T. 40 Td. Kreatur- hold 1898: 246 Heste. 670 Stkr. Hornkv. (deraf 397 Køer), 743 Faar, 286 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshitk. 1895: 149 Td. ; 27 Selvejergde. med 137, 39 Huse med 12 Td. Hartk. og 32 jordløse Huse, c. V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, '/a 1901: 563 (1801: 214, 1840: 325, 1860: 436, 1890: 606), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 443 af Jordbr., 78 af Industri, 3 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks. og 9 af deres Midler.
I Sognet "Byerne: 7 øs trup med Kirke og Skole; Skijfard; Sh'e sted med Skole og Missionshus (opf. 1884). Tøstmpgaard (for ChristinebJiPrg) har
'970 Randers Amt.
15 Td. H., omtr. 320 Td. Ld., hvoraf 4 Eng (i Ørum S.), 50 Plantage, Resten Ager; under Gaarden horer Gaarden Lykkcslund (4^/3 Td. H., 155 'Td. Ld.). Kovsirupgaardc.
Tøstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 361. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirhen bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Dore (Nordd. tilmur.) ere bevarede. Taarnet, af Gra- nitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere tilfejede (paa Taarn- gavlen Aarst. 1778). Kirken er overhvælvet (undt. Vaabenhuset). Altertavle fra omtr. 1700, med et Maleri (Nadveren), opmålet 1839. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Mellem Skib og. Vaabenhus en smuk jærn- beslaaet Dor. Series pastorum for Testrup (ophængt 1898).
Ved Tøstrup ligger i Bunden af en smal, dyb Dal en sterre, vistnok ved Kunst noget tildannet Banke, „Slottet" ; Murlevninger findes ikke. I Sivested ligger en Gaard, ■som ogsaa kaldes „Slottet".
Ved Kovstrup ere de to jævnsides liggende Pogehøje fredlyste; af de omtr. 20 ■Stengrave, som kendes i Sognet, ere fredlyste : ved Testrupgd. en Runddysse med sekssidet Gravkammer med Gang, ved Testrup 2 Runddysser og 3 Langdysser (en af disse trekamret).
Tøstrup var et eget Pastorat indtil 1775, da det blev Anneks til Nimtofte. Fra den nu nedbrudte Præstegaard findes i Randers Museum en Egebjælke med Indskr,, at Gaarden brændte '/j, 1741.
Anholt Sogn bestaar af Øen Anholt i Kattegat, beliggende omtr. 7 M\\ N. 0. for Grenaa, 8 V2 Mil S. 0. for Læsø og 13 Mil N. V. for Helsingør, under omtr. 54® 44" n. Br. Øen har Form som en Kile med sin bredeste Ende mod V., omtr. ^j Mil, medens den mod N. 0. løber ud i en Spids, „Totten" ; fra S. V. til N. 0. er der omtr. 1 V4 Mil. Den er 0,37 Q Mil, 20 D Km. Naar undtages Farvandet paa Sydøstsiden, „Pakhusbugten", der er dybt og rent, er Øen ligesom Læsø omgiven af farlige, ofte langt udskydende Grunde og Rev; saaledes ligger ved Nordøstspidsen det over 1 Mil lange JØsferreVy som ender i Knoben\ ved Nordvestpynten ligger Nordvesirevct og mod S. V. Siensøre. Fra en smal, sandet Forstrand hæver Øens vestl. Del sig i høje, med Græs, Marehalm og Senegræs bevoksede Bakker af Moræneler og tilføget Sand til over 100 F., skilte ved smalle Lavninger; -det højeste Punkt, Sønderbjærg, 154 F., 48 M., ligger mod S. V. ; Nord- bjærg mod N. V. er 124 F., 39 M. Men allerede lidt inden for Kysten falde Bankerne brat af til et Engdrag (før en Vig, derefter en Indso med Holme), der skiller dem fra Øens østl. Del, som er et lavtliggende, ode •Sletteland, opfyldt af Stenrevler med Flyvesand og Miler. Kun Bakkerne mod V., der ere dæ^kkede af et tyndt Lag Muld, ere noget opdyrkede. Af de iidligere Skove (se ndfr.) er ingen tilbage; i de sidste Aar har man dog begyndt at beplante Højlandets Bakker.
Fladeindholdet 1896: 3666 Td. Ld., hvoraf 105 besaaede (deraf med Rug 67, Byg 11, Havre 21, Kartofler 6), Afgræsn. 113, Hoslæt, Brak, m. m. 61, Have 4, Skov 45, ubevokset 89, Kær og Fælleder 34, Flyvesand, Klit m. v. 3202, Veje og Byggcgr. 13 Td. Kreaturhold 1898: 25 Heste, 62 Stkr. Hornkvæg (deraf 46 Koer). 308 Faar og 36 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 10 Td.: 1 .Sclvcjergd. (i'ræstegaardcn) med I, 36 Huse med 9 Td. Hrtk. og 5 jord- løse Huse, alle i Fæste og Leje. Befolkningen, '/a 1901: 296 — hvoraf omtr. 10.) Arbejdere ved Havneanlægget — (1801: 129, 1810: K^), X^iid: 146, 1890: 174), boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv 1890; 29 levede af imtnat. Virksom- hed, 27 af Jordbr., V)\ af Fiskeri, 3 af Industri, 5 af Handel, 2 af forsk. Dag- lejervirks., og 7 af deres .Midier.
Nerre Herred. — Tøstrup og Anholt Sogne. 971
Paa Øen ligger mod V. lige 0. for Bankerne Anholt By med Kirke, Præstegd., Skole, Distriktslægebolig, Mølle, 2 Kroer og Telefonstation. Midt paa Øen ligger Oskhakke Fyr^ et hvidt, fast Vinkelfyr, paa den 78 F. høje Ostebakke; det vises fra et Skur, Flammens Højde 84 F., Lysvidden 2V2 ^liJ- Paa Nordostkysten næppe V4 ^il fra Totten er Anholt Fyr, et hvidt Blinkfyr, der vises fra et 136 F. højt, rundt og hvidt Taarn af Mursten; Fl. Højde 130F., Lysvidden 4V2 Mil. Ved Fyret er Rednings- station (med en Baad her og en ved Byen), Telegraf- og Statstelefonst. samt Toldassistentstation. Uden for Knoben ligger Fyrskibet Anholt-Knob, l'/^Mil 0. N. 0. for Fyrtaarnet (hvidt Blinkfyr; Fl. Højde 30 F., Lys- vidden 23/^ Mil).
Det vigtigste Erhverv er Fiskeri, særlig af Tunger, Rødspætter og Slet- var, men ogsaa Pigvar, Kuller, Torsk og Rokker; ifl. Fiskeriberetn. 1899- 1900 fangedes der af 25 Fiskere fra 6 mindre Fartøjer i alt for en Værdi af 8744 Kr., deribl. 27,520 Pd. Sletvar, 3900 Pd. Pigvar og 8385 Pd. Tun- ger. Ogsaa Bjærgningen ved Strandinger er en Indtægtskilde (se ndfr.). Beboerne byggede før selv deres Baade, som de eje, delte i „Selskaber", ligesom der endnu er en Del Husflid. Skibsfart er der ikke, da Beboerne ikke fare til Søs. Agerbruget er overordentlig ringe paa Grund af Øens Ufrugtbarhed (366 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.) ; mest dyrkes Rug. Øen har ingen Havn; der anlægges dog nu en Havn ved Nordvestpynten (saml. Bevill. : 990,000 Kr., 1. Gang ydet ved Finansl. 1899-1900; ventes færdig Efteraaret 1902). Postforbindelsen, med Sejlbaad, foregaar over Grenaa 2 Gange ugtl.
Ved Toldstedet fortoldedes 1900 bl. a. 206,375 Pd. Stenkul og 173 Clstr. og 32,464 Kbfd. Tommer. Paa Øen var der ved Udg. af 1900 5 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 49 Tons. Der indkom fra Udlandet 98 Skibe med 4906 T. Gods og udgik 97 uden Ladning; fra Indlandet indkom 13 Skibe med 274 T. Gods og udgik 17 med 48 T. Gods. Postbaaden har 1899 (paa 77 Rejser) indfort 1000 og udført 600 T. Gods.
Anholt S., en egen Sognekommune, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Anholt Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 364. Lægd. Kirken ejer sig selv.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet (uden Korbue) samt Taarn mod V. Den er opf. 1818, da den ældre Kirke var bleven ødelagt under den engelske Okkupation, af smaa gule Mursten i romansk Stil med Bræddeloft; Taarnet har fir- sidet Pyramidetag; dets Underrum er Forhal; over Indgangen fra V. staar paa en Rude Fr. VTs Navnetræk og Aarst. 1818. Ny Altertavle (Vandringen paa Søen), malet 1890 af C. Rasmussen; den gml. Altertavle (over Døren), hvis Indfatning lige- som Prædikestolen mulig skriver sig fra en Restauration af den ældre Kirke 1683, €r et Maleri (Nadveren) fra 1819. Granitdobefonten, med Kors paa Kummen, er meget gammel (vistnok fra 13. Aarh.). I Skibets Loft hænger et Skib fra 1819. I Forhal- len er indmuret en Stentavle med Indskriften: „Anno 1683 hafve dette Lands Hus- bond edele Hans Rostgaard kgl. Maist. Ambts Forwalter ofver Cronborg Ambt med sin Son Friderich Rostgaard hiulpen, at denne Kirche er blefven repareret. Jens Rostgaard". Den ældre Kirke skal ikke have været ældre end Tiden noget efter Reformationen, idet Ok:x\ efter en tvivlsom Beretn. for siges at have været Anneks til Morup Sogn i Halland*). — Paa Kirkegaarden er begravet .Major .Melsted, der faldt her 1811 (se S. 973).
Øen kaldes i V'ald. Jrdb. Antind\ Beboerne selv kalde den Ane\ Overgangen er vel sket fra Anundo (og Anon); Navnet kan udledes af Mandsnavnet Anund eller
•) Præstckaldct var fer kun rini^c. Kon;:cn ti!st(>J ISil Pr.xstcn Peder Knudsen Kons;etiondon af Voldby Sogn; 1567 tilstodcs der Kaldet Kronen^ Part af Korn- ojx Kv;us:tionden af Voldh}- Sojijn, da Kaldet ikke havde den nodvcndip;e Indkomst; 168O paalagdes det .Aarhusbispcn at sor^^e for, at præsten tik af Honderno Fisketionde oq; andre lovbefalede .AT^ifter; 1706 kbijede Pncstcn over sin elendige Tilstand, osv. So videre Chr. Bruun, Pr. Rostgaard, I S. 408 H;^.
972
Randers Amt.
af den paa Ænder rige O (se 5. Bugge, Arkiv f. n. Filologi, 1890 S. 244); 1441 er Navnet forvansket til Anolt, 1482 og 1486 til Anaol. Øen er bleven befolket alt i den tidligste Oldtid. Der er vel ikke paavist Kokkenmoddinger, ikke heller Grav- hoje, Dysser eller andre Stengrave; men navnlig paa den ostl. Del er der opsamlet Tusinder af Oldsager fra ældre og yngre Stenalder, dels Forarbejder, dels færdige Sager i brugelig eller beskadiget Stand; endvidere findes meget Affald fra Flinttil- hugning. Sagerne henligge ofte i stort Antal omkring Stenlægninger, der formentlig have tjent som Ildsteder. Fra Broncealder og Jærnalder synes der derimod ikke at være Minder. Oen tilhørte i ældre Tid Kronen (1441 forlenedes Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz med A. og Grenaa), der 1668 solgte den til Toldforvalter Peder Jensen Grove, hvis Enke 1674 blev gift med Hans Rostgaard til Kraagerup (f 1684). Sennen Fr. Rostgaard, under hvem Øen 1711 blev plyndret af de svenske, lagde den med
Sejrø og Neksele ind under det af
ham 1741 oprettede Stamhus Kraa- gerup, og den hører endnu til det Stamhuset substituerede Fideikom- mis (se II S. 66); nuv. Besidder er Kmhr. F. C. R. v. d. Maase.
Bjærgning ved Strandinger har i lang Tid været en god Ind- tægt for Beboerne („hver lever kri- stelig og nærer sig af Vrag" ; som bekendt blev Fr. Rostgaard i høj Grad opbragt paa Holberg, fordi han havde valgt A. til Skueplads i Peder Paars), om end disse ere aftagne ved de gode Fyrvæsens- foranstaltninger. Af 337 Strandin- ger i Randers Amt i 1 808-8 1 faldt de 125 paa Anholt; 1882-87 stran- dede der 34, 1894-99 31 Skibe. Beg. til Fy r væsen et blev gjort under Fr. II, idet der »/g 1560 udgik kgl. Ordre om at opsætte en „Fyr- pande" paa A., og ^^/j2 s. Aar gentoges Ordren, at en „Fyrlampe" skulde opsættes; senere udgik der jævnlig Kongebrev om, at Fyrlam- pen skulde passes. Fra først af brugtes der Træ til Fyringen, men den tidligere Antagelse, at det var ved Fyret, at Øens store Skove af Fyr, Gran og Enebær ere ødelagte, er ikke rigtig, thi ^/^ 1564 forbod Kongen, at der maatte hugges Ved i Skoven paa A., da den ellers vilde blive øde, og endnu 1591 var der saa megen Skov, at den tjente som Sømærke. Det, der ødelagde Skoven, var Beboernes skaanselsløsc Hugst i den til Tjæreudkogning. og senere kom Sandflugten, der især fra 1643 tog Overhaand og helt gjorde det af med den. Fra Beg. var Fyret vistnok et Papegojcfyr (se S. 40); senere blev det vistnok ligesom paa Skagen omdannet til et Taarnfyr, en „Lygte" (se et Billede i „Danmarks Natur", Kbh. 1899, S. 281), og fra 1623 blev der indrettet et Vippefyr med Benyttelse af Stenkul (1622 gjorde Chr. IV Akkord med Wigel Anchus om Anlæggelsen af en „Fyrbakke" efter hollandsk Monster), hvilket holdt sig til 1788, da der opfortes et 112 F. hojt Taarn med et aabcnt Blusfyr, hvilket 1805 fik Lanterne og 1838 som det sidste lukkede Kulfyr om- dannedes til et Spcjifyr; endelig opførtes 1881 det nuv. Taarn, og Fyret blev et Linsefyr. (Om Skoven se J. Deichmann Branth, Bot. Tidsskr. 2. R. I S. 195 flg.. og K, y, V. Stt'cnstrup, Tidsskr. for Skovvæsen, VIII S. 82 flg.; om Fyrvæsenet V. A. Secher, i Saml. til j. Hist. 3. R. II, og C. D. Bloch, i Tidsskr. for Sovæs. Ny R. XXXlil S. 430).
En vigtig Erhvervskilde for Øen var ogsaa tidligere Sælhundefangsten
Anholt Fyr.
Nørre Herred. — Anholt Sogn.
973
(se Bruun, Rostgaard I S. 145); men den er næsten ophørt, som man mener fra den engelske Okkupation af Øen 1809-14, da Englænderne ved deres Skyden paa Dyrene fordrev dem. Ved Englændernes Ankomst lagde de omkring Fyrtaarnets østlige Side et Værk med V'olde og Grave, forsynet med Kanoner, ligesom der i Taarnet var anbragt svært Skyts og i Muren Kasematter til Garnisonen, som bestod af 400 Mand. Et Forsog, som en dansk Ekspedition, best. af Kanonbaade og omtr, 1000 Mand under Anførsel af J. C. Falsen, gjorde paa at tilbageerobre Øen 26.-27. Marts 1811, mislykkedes helt og kostede Major Melsted og flere andre Livet; i det hele var der 300 døde og saarede (se Ugebl. „Dannebrog", 1881-82, S. 827). Øen er meget rig paa Harer, Hons, Vildænder og Edderfugle. — Chr. IX besøgte øen ^*/g 1871. Litt.: L. Bynch, Efterretn. om A., i „Iris og Hebe«, 1802. — T. A. Becker, Nogle Bidr. til Øen A.'s Hist., i „Orion'' IV. — V.Boye, A. En topogr.-antiqu. Skizze, i Saml. til j. Hist., 1. R. VI, S. 39 flg. — Tauber, Fra et Ophold paa A., i Geogr. Tidsskr. VI, 1889. — E. T. Kristensen, Øen A. i Sagn og Sæd efier Folks mundtl. Medd., Kolding 1891. — A. Riis Carstensen, A., i Danm. i Skildr, og Bild. I S. 274 flg. — Beskr. til geol. Kort over Danm., Kortbl. Læsø og Anholt, ved A. Jessen, Kbh. 1897. — F. J, V. Daun, Præst paa A. 1736-42, har beskr. A. i et Haand- skr., Kgl. Bibi. Kallske Manuskriptsaml.
Sender Herred.
Sogne:
Aalsø, S. g74. — Hoed, S. 977. — Vejlby, S. gyS. — Homaa, S. gyg. — Lyngby
S. g8o. — Albøge, S. g82. — Hyllested, S g 8 3. — Rosmus, S. g8s, — Tirstrup,
S. g86. — Fugls lev, S. g8S — Feldballe , S. g8g, — Nødager , S. ggo. —
Kolind, S. gg2. — Ebdrup, S. ggS-
ønder Herred grænser mod N. til Nørre og Sønderhald Hrdr., hvor Grænsen dannes af det udtørrede Kolindsund, mod V. til Ø.-Lisbjærg Hrd., mod S. til Mols Hrd. og mod 0. til Kattegat. Fra V. til 0. er der højst 3, fra N. til S. 2V4 Mil- Overnaden er ikke videre højtliggende og for en stor Del jævn; højeste Punkt, Gratbjærg, 209 F., 66 M., hgger mod S. 0. Jorderne ere overvejendesand- muldede, sjældnere lerede. Ved Kysten, ved Glatved Strand, fremtræder Kalk for- mationen, m.edens den i Her- redet ofte danner Underlaget. Af Skov findes der en Del (i alt 3536 Td. Ld.), især i Midten og paa
m
974 • Randers Amt.
Østkysten. Det horer til Amtets mindre fiugtbare Herreder (ved Matr. gnmst. 2OV4 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet 55,752 Td. Ld. (5,^9 D Mil, 318,73 D Km.). Ager og Engs Hartk. samt halv. Skovskyldshrtk. var »/^ 1895 2589 Td., Folketallet Vj 1901: 10,428 (1801: 4598, 1840: 6939, 1860: 8853, 1890: 10,376). I gejstl. Henseende danner det eet Provsti med Mols og Ø.-Lisbjærg Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s og under Mols og en Del af Sonder Hrd.'s Jurisdiktioner samt under Amtets 4. Forligs- kreds (Aalso, Hoed, Vejlby, Homaa, Lyngby og Albøge) og 5. Forligskreds (de øvrige S.).
Sønder Hrd., i Vald. Jrdb. Dyursæ Syndræhcsreth, hørte i Middelalderen til Aabo- syssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 675 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 3 Jættestuer, 57 Langdysser, 55 Runddysser, 32 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, et Par Langhøje, Resten runde Gravhøje); heraf er dog nu over ^/s sløjfet og over ^/s. mere eller mindre forstyrret; ^/j 1901 vare 30 fredlyste. Baade Stengrave og Høje findes i størst Antal i den nordl. Del; flest kendes fra Sognene Nødager (omtr. 200), Lyngby (90), Aalsø (70), Hoed og Albøge (hvert 60).
Litt.: y. V, Nissen, Bidr. til Skildr, af Forhold i Nørre og S. Hrdr., i Saml. til j. Hiet. III S. 97 fig. — H. Storck, Grenaaegnens Kridtstenskirker, 1896. — Indbe- retn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i S. Hrd.. af J. B. Løffler, 1880.
Aalsø Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Hoed, Homaa og Vejlby Sogne, Nørre Hrd. (Enslev S., Grenaa Købstadjorder og Garn- mels.), fra hvilket det skilles ved Gren Aa, og Kattegat. Kirken, mod V., ligger henved ^/^ Mil S. S. V. for Grenaa. De mod S. 0. noget højt- liggende og bakkede (Pynten Havknude, omtr. 40 F., ved Kysten), i øvrigt lavtliggende og jævne Jorder ere afvekslende sandede, sandmuldede og ler- blandede, med en Del Skov (Katholm Sk., Høbjærgkjær, Harebjærg, Dovne Buske, Lichtenbergs Plantager, m. fl.). Krag Sø er 44 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Aarhus og Æbeltoft samt Randers-Grcnaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 7754 Td. Ld., hvoraf 2559 besaaedc (deraf med Hveda 51, Rug 564, Byg 526, Havre 868, Boghvede 6, Bælgsæd II, Froavl 8, Blands. til Modcnh. 242, Grøntfoder 22, Kartoner 58, andre Rodfr. 203), Afgræsn. 1129, Hø- slæt, Brak, Eng m. m. 1475, Have 46, Skov 1389, Moser 17, Kær og Fælleder 105, Hegn 23, Heder 680, Flyvesand m. v. 92, Veje og Byggegr. 147, Vandareal m. m. 92 Td. Krcaturhold 1898: 374 Heste, 1620 Stkr. Hornkvæg (deraf 983 Køer), 1144 Faar, 755 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk, og halv. Skov- skyldshrtk. 1895: 361 Td.; 45 Sclvejcrgde. med 336, 1 Fæstegd. med I, 83 Huse med 23 Td. Hrtk. og 81 jordløse Huse, '/s i Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1901: 1189 (1801: 610, 1840: 831, 1860: 1122, 1890: 1218), boede i 196 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 87 levede af immat. Virksomh., 759 af Jordbr., 5 af Gartneri, 18 af Fiskeri, 217 af Industri, 4 af Handel, 72 af forsk. Daglejcrvirks., 22 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Aalsø (1501: Aalsoy), ved Landevejen, med Kirke,. Præstegd., Skole, Fattiggaard (paa Aalso Mark, opr. 1874, PI. for 51
Sønder Herred. — Aalsø Sogn. 97 S
Lemmer), Andelsmejeri, Mølle og Jærnbanest. ; Aahrode med Skole, Spare- kasse (opr. 1872; ^i/^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 8834 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2103 Kr. , Antal af Konti 112), Forsamlingshus (opf. 1889)^ Andelsmejeri og Telefonst. ; Høbjærg\ Fug/sa^/g med Skole. Hovedgaar- de n Katholm har 84 Td. A. og E. Hrtk. og S^/^ Td. Skovsk., omtr. 3000 Td. Ld. (deraf 180 i Hoed S.), hvoraf omtr. 1000 Ager, 200 Eng, 1200 Skov, Resten Hede, Klitter og Soer; til Gaarden høre en Vandmølle, et. Dampsavværk og største Delen af Glatved Kalkbrud (Hoed S.). Hoved- gaarden Hessel har 59^^ Td. H., 1738 Td. Ld., hvoraf 371 Eng og Græsgang, 262 Skov, 12 Veje, 100 Hede, 46 Sø, Resten Ager; desuden 1% Td. H. Fæstegods; til Gaarden horer stort Rørskær. Grenaa Mølle. Brejdablik, Gd. (Aalsrodegd.). Pedersniinde, Gd.
Aalsø S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa. Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 365. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Katholm.
Kirken^ indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaaben- hus og Kapel mod S. samt Sakristi (nu Ligkapel) paa Korets Nordside. Af den op- rindl., i romansk Tid af raa Kamp opf. Kirke staar kun Skibets Vestgavl og en Del af Sidemurene. Omtr. 1450 tilfejedes Taarnet, af Munkesten, med Rundbue ind til Skibet. Vistnok samtidig nedbrodes det oprindl. Kor, Skibets Mure forlængedes mod 0. og fik flad Mur, og Vaabenhuset og Sakristiet opførtes, alt af Mursten. Thomas Fasti til Vennergd. lod Kirken hvælve (cirkelrunde Hvælvinger) 1596; hans Enke Christence Bryske lod 1601 Taarnrummet og Vaabenhuset overhvælve samt om- byggede dettes Gavl i Renæssancestil (Indskr. herom i den næstsidste Hvælving mod O.). Gravkapellet er opf. 1611. Altertavlen er et anseligt Snitværk i Renæs- sancestil, skænket 1602 af Christence Bryske, restaur. 1899 med et nyt Maleri (Kopi af Blochs Christus consolator) af Luplau- Jansen. Alterkalk, skænket 1700 af Fru Hille Trolle til Hogholm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance- stil, skænket 1609 af Fru Christence Bryske. Orgelet, foran Buen ind til Taarnet, er skænket 1743 af Margrethe Benzon. I Skibet tre Malmlysekroner, af hvilke den ene er skænket 1731 af Major Henr. Hoff til Hessel, den anden 1741 af Mette Ben- zon. Ligsten over Mogens Lykke til Hessel, f 1620, over Niels Krabbe til Hessel,. t 1564, og Hustru Fru Anne Ugerup, f 1568, over Strange Fasti til Katholm (med Portrætfigurer), f 1569; i Gravkapellet, skilt fra Kirken ved en Jærngitterport, en pragtfuld Ligsten af sort Marmor over Tiiomas Fasti til Vennergd., f 1600, og Hustru Fru Christence Bryske, f 1611 (med Portrætfigurcr, udf. 1600). Epitafium af Marmor over Gchejmekonferensr. Peder Rosenorn. f 1790, og Hustru Ulr. Hedevig v. Hey- nen, f 1772, udf. af J. Wiedewelt (deres Marmorkister staa i Hvælvingen under Kapellet). Mindetavle over Præsten Mag. Jens Buch, f 1736, og Hustru; Epitafier over Præsten Soren Kjeldsen, f 1666, og Hustru samt fjorten Barn (Maleri) og over Palle Krag til Katholm, f 1723, og Hustru Hille Trolle, f 1722 (de to sidstes Kister samt Sonnen Niels Trolle Hogs, nu nedsænkede paa Kirkegaardcn, stod tidligere i Kapellet paa Fastis Ligsten). Paa Kirkegaardcn er den af St. St. Blicher besungne Søren Mikkelsen Kande (f 1860) begravet, der 1815 frelste en ved Grenaa skib- bruden Skipper (se Hist. Tidsskr. 6. R. I S. 536 flg.). Paa hans Gravsten (se Vignetten S. 973) staar nogle Vers af Blichers Digt.
Katholm er vel det „Collis Catti" eller ^Kattebjærg", som Huitfeld omtaler (I S. 519). 1419 ejedes K. af Iver Bryske, senere af Rigsr. Strange Nielsen til Nor- holm, dennes Son Claus Strangesen, hvis Datter .Anne bragte den til sin Mand Chr. Fasti til Vennergd., f 1557, der gjorde K. til en Hovedgaard, til hvilken hans Son Thomas F. efter Faderens Dod samlede betydeligt Gods (f IolX)). K. ejedes dcrpaa af hans Enke Christence Bryske f 1611 (der i Aarhus lod opfore el grund- muret Hus, „Trods-Katholm"), som havde Livsbrev paa K. og 1608 kobte Gaarden og sammes Birk (allerede nævnt 1564, forst nedlagt 1812) af sin afdode Mands Slægtninge; derpaa ejedes den af hendes Broder Karl B. til Margd. (f 1631), hans Son Trud B., der 1616 solgte K. til Rigsadmiral Albert Skeel, som 1626 fik Birke- ret til K. og 1630 overdrog Gaarden til sin anden Son Otte (f 1646), dernæst dennes
976
Randers Amt.
Søn Albert S. (tl667), hvis Dcatter Else S. ved sin Dod 1683 efterlod K. til sin Mand Generallieutn, Jens Maltesen Sehested, der 1684 maatte mageskifte sig sin Svoger Chr. Reedtz's Part i K. (26) og i. Hessel (18 Td. H.) for Boller i Vendsyssel og fik Skode paa en anden Part (8 og 5 Td. H.) af Fru Anne Rammel, Peiter Reedtz's Enke. Han og Hustru Margr. Rammel solgte 1691 K. (60 Td. H.) til Fru Hille Trolle (Enke efter Baron Ivar Hog) og hendes anden Mand Gehejmer. Palle Krag, efter hvis Dod 1723 K. blev stillet til Aukt. og kobt (49, Skov 16, Tiender 113 og Gods 309 Td. H.) for 21,200 Rd. af Generalmaj. Poul Rosenem til Mejlgd. (f 1737); K. ejedes derefter af hans Enke og Son Gehejmekonferensr. Peder R. (f 1790), der 1776 afstod Gaarden (54, 110 og 310 Td. H.) til sin Sen Kmjkr. Mathias Peter Otto R. tit Ulriksholm, som 1804 solgte Gaard og Gods for 127,000 Rd. til Jens Jergenscn og Niels Riis, der dog straks afstod sin Halvpart til Jorgensen. Denne solgte K. 1813 til H. L. Reininghus, i hvis Opbudsbo den ved Aukt. 1818 blev kebt af Krigsassessor J. B. Secher og N. Jergensen, hvilke ejede den til 1823, da den ved Aukt. kobtes af Stats-
1^
■i 4!)l'/ iP/j/'i
1 :;//{;
Katholm.
kassen, som ved Aukt. 1839 solgte den til Kmhr., Major A. W.Dinesen (f 1876), der meget forbedrede Driften; nuv. Ejer er hans Son, Hofjægerm. W. L, Dinesen. — Hoved- bygningen, beliggende nær ved Kysten mellem Skov, er omgiven af Grave og bestaar af 3 sammenbyggede Fleje, alle af rede Mursten med Granitsokkel ; Nord- og østflejen ere opf. 1588-91 i gammel gotisk Stil af Thomas Fasti, i 2 Stokv. med Renæssancegavle, Udbygninger og hvælvede Kældere; mellem Flojene inde i BorggaarJen staar et firkantet Taarn; ved det nordvestl. og sydostl. Hjorne ud mod Gravene 2 ottekantede Taarne med Halvsojlcr paa Hjornjerne helt op til Taget og P}'ramidctage; den tredje Floj, Vestfiojen, i 1 Stokv,, er opf. 1622 af Albert Skeel. I Ostflojcns Gang og i det firkantede Taarn findes 9 smukt udsk., vistnok oprin- delige Dore (en er afbildet i Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 2. R. PI. 11). Desuden er der flere Stuklofter, Vægmalerier i Riddersalen, osv. Over Gravene fere to Broer til Lade- gaarden og til Haven, der ligger mod N. og har gamle Lindealleer.
Hessel ejedes af Niels Swev 1328, Hr. Christen Kaas 1391, Jens Olufsen 1421- 33, Christen Mikkelsen Rud r458-7o, hans Sen Jens Rud 1471-S3, Niels Krabbe 1503-6-1, Hartvig Kaas til Mollerup (f 1625), som 1623 skal have solgt den til Rigs- admiral Albert Skeel til Katholm m. m., hans Son Otte S. og Sonnoson Albert S.,
Sønder Herred. — Aalse og Hoed Sogne. 977
sidstnævntes Datter Else S. og hendes Mand Jens Maltesen Sehested. Derefter kom den til Sonnen Malte Skeel (f 1712), hvis Enke Anne Kirstine Lange ægtede Major Henr. Hoff, som 1749 skødede H. (64 Td. H.) for 18,000 Rd. til sin Sen Lieutn. Malte Sehested H., hvis Enke Anne Meulengracht Schou 1762 solgte H. (64) med Grenaa Molle (14) og Gods (281 Td. H.) til Major Jacob Preben Banner v. Heye, der 1764 solgte den paa Aukt. til Raadm. og Fyrforvalter Hans Olufsen, f 1766, for 30,030 Rd. Paa hans Dødsbos Aukt. købte Ritmester Chr. Ehrenreich v. Brock- dorff H. og Grenaa Ml. for 28,600 Rd., men solgte den 1769 for 34,200 Rd. til For- pagter Søren Jensen Mønsted (f 1786), hvis Enke Bolette Engelbreth 1792 overdrog H. for 31,000 Rd. til sin ældste Son Otto Chrf. Mønsted, der 1798 solgte begge Gaarde (64 og 13 Td. H.) med Gods (275 Td. H.) for 63,000 Rd. til Kammerr. Christen Lang. Han solgte den 1835 til sin Svigersøn Vedel, der solgte den 1840 for 98,000 Rd. til C. G. de Lichtenberg (f 1868), som bortsolgte Godset; derefter ejedes den af hans Enke og fra 1889 af den nuv. Ejer, Sønnen Lieutn. G. de Lichtenberg. — Hovedbygningen, 3 Fløje i 1 Stokv., er opf. af Bindingsværk ved Midten af 18. Aarh.; Midtfløjen og Vestfløjen (med Kælder) ere ombyggede 1802 af Grundmur.
I Aalsrode, som tidligere har været et eget Sogn, har ligget en adelig Sædegaard, der 1468 og 1479 tilhørte Peder Palnesen, 1477 Joh. Daa, i 17. Aarh. Gregers Bryske. Her laa ogsaa Hovedgaarden Kastrup, som tilhørte Aarhus Domkapitel indtil 1580, da den mageskiftedes til Kronen, som 1581 solgte den med Fæ vejle til Iver Juel. — Til Fuglsang skrev sig 1477 Væbneren Jens Rud fra Hessel. — Strandmøllen havde 1455 ligget til Om Kloster i 100 Aar; den er maaske den samme som Grenaa Vand- mølle, der brændte og nedlagdes 1702, i Stedet for hvilken Vejrmøllen er opført.
Ved Søndermølle, i det nordvestl. Hj. af Hessel Hede (i Middelalder og nyere Tid kaldet Brohede, se S. 841), ligge to større, af Sandflugt dannede Banker. I den nordl. er der i 1870'erne tilfældigt truffet gmlt. Murværk og Fundament af store Granit- sten. 1 den sydl. Banke blottedes i 1860'erne Levninger af 5 F. tykke Kampestens- mure, der efterhaanden nedbrødes til Bygningsmateriale; ligeledes fandtes Brokker af Munkesten, Tagsten (Hulsten) m. m. Sidstn. Rum var Levning af en firkantet Byg- ning (40 F. i O. og V., 24 F. bred). S. for den fandtes en Del Mønter fra Tiden 1250-1450, og O. for den en Begravelsesplads med en Del Skeletter (et af dem laa i en af flade Sten muret Grav). Mulig er denne Ruin en Levning af det Spedalskhus St. Jørgens Gaard med Kapel, som hørte til Grenaa, og som nævnes 1520, da Chr.' II's Kapellan Niels Torkildsen paa Livstid blev forlenet med det mod at holde Gaard og Kapel ved Magt og give de fattige, syge Mennesker deres rette Under- hold; senere havde Mag. Jesper Brochmand Gaarden i Forsvar; sandsynligvis er den bleven nedlagt 1542 samtidig med Landets andre Spedalskhuse; 1562 var den ©de, og Godset henlagdes da til Aarhus Hospital. — Aar 1455 nævnes et „Bro Hos- pital hos Grenaa**', som Chr. I da forlenede til Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz mod, at han skulde bygge og forbedre Hospitalet og give det fattige Folk deri deres Renter og Rettighed. Mulig er det identisk med St. Jørgens Gaard. — Brogaard, hvis Besidder Oluf Boszen havde 2 Fjerding Jord af Grenaa Mark i Leje af Øm Kloster, nævnes 1463.
Paa en af Katholms Marker er der en større, nu delvis forstyrret Boplads fra den ældre Stenalder. — Ved Katholm, S. for Skovridergaarden, findes en fordum hellig Kilde, hvortil valfartedes endnu midt i 19 Aarh.
Hoed Sogn, Anneks til Aalsø, omgives af dette, Homaa, Lyngby og Rosmus Sogne samt Kattegat. Kirken, ved Vestgrænsen, ligger 1^2 ^^il S. S. V. for Grenaa. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere af- vekslende sandede, sandmuldede og lerblandede. Ved Glatved Strand findes en Revle af Saltholmskalk, der strækker sig ud i Havet. Vest- og Sydgrænsen dannes af Hoed Aa.
Fladeindholdet 1896: 1764 Td. Ld., hvoraf 805 besaacde (daraf med Hvede 7, Rug 195, Byg 188, Havre 289, Boghvede 3, Bælgsæd 8. Froavl 4, Blands. til Modenh. 25, Kartofler 19, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 363, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 329, Have 11, Skov 22, Kær og Fælleder 39, Heder m. v. 104, Veje og Byggegr. 90 Td. Kreaturhold 1898: 115 Heste, 451 Stkr. Hornkv. (deraf 307 Køer), 248 Faar, 210 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 101 Td.; 29 Selvejergde. med 96, 30 Huse med 5 Td, Hrtk. og 47 jordløse Huse, c. ^/j i Fæste og Leje. Befolkningen, V« 1^1: 487 (1801: 253, 1840:362, 18f'>(.): 467, 1890: 535), boede i 95 Gaarde og Huse; Erhverv 189<): 8 levede af
Trap: Danmark, 3. Udg. r\'. 62
978 Randers Amt.
immat. Virksomh., 204 af Jordbrug, 5 af Fiskeri, 222 af Industri, 27 af Handel, 58 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Jloed (ilSS: Hagethuet, 1257: Hagæthwet) med Kirke, Kro og Kobmandshdl. ; Øster-Balle \ Glafved {\2S1 : Glappethwæt, 1456- 93: Glaptuid) med Skole og Kalkbrud (aabnet 1882; det hører for største Delen under Katholm og Rugd. ; det beskæftiger omtr. 50 Arbejdere og producerer aarl. omtr. 1000 Kub. Favne Kalk); Glatved Strand^ Huse.
Hoed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 366. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne..
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Af den oprindl. i romansk Tid af raa Granit og tilhugne Hjørnekvadre opf. Bygning staar nu kun Skibets Vestgavl og en Del af dets Sidemure. I Slutn. af Middelalderen nedbrødes Koret, Skibet forlængedes mod 0., hvor det fik tresidet Afslutn., Murene forhøjedes, og Hvælvinger indbyggedes. Noget senere tilføjedes Taarn og Vaaben- hus. Alle Tilbygninger ere af Munkesten. Kirken synes at have haft en Tilbygning mod N. lige over for Vaabenhuset. Altertavlen er sammenstykket fra forskellige Tider, med flere Malerier. Paa Knæfaldet Hogers og Kragers Vaaben. Romansk Granitdobe- font. Prædikestol i Renæssancestil fra 1689. I Vaabenhuset er indmuret en Ligsten (før i Kirkegulvet) over Herredsfoged Niels Sørensen, f 1655 (bekendt fra Dommen over Vejlby præsten).
Hoed nævnes i Bisp Svend af Aarhus' Testam. af 1183 blandt de Byer, hvori han testamenterede Om Kloster Ejendomme. — Ved Oster-Balle er der fundet Rester af en gml. Teglovn, hvorved Munkestensbrokker. — Ved Øster-Balle er der fredlyst en Runddysse, ved Hoed en Høj med et anseligt Dyssekammer med Gang (Kamret 5 F. højt).
Hoed var Anneks til Hyllested indtil 1581, da det blev Anneks til Aalsø.
Vejlby Sogn omgives af Annekset Homaa, Aalsø Sogn, Nørre Hrd. (Enslev og Ginnerup S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hoved- kanal, og Lyngby Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger ^\^ Mil S. V. for Grenaa. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere overvejende sandmuldede med Kalkunderlag. I det sydøstl. Hjørne gaar Randers- Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 2376 Td. Ld., hvoraf 1157 besaaede (deraf med Hvede 44, Rug 220, Byg 237, Havre 410, Frøavl 42, Blands. til Modenh. 51, Grøntf. 25, Kartofler 21, andre Rodfr. 107), Afgræsn. 610, Høslæt, Brak, Eng m. m. 481, Have 15, Skov 17, Kær og Fælleder 30, Stenmarker m. v. 6, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 218 Heste, 618 Stkr. Hornkvæg (deraf 399 Køer), 319 Faar og 391 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 169 Td.; 37 Selvejcrgde. med 162, 30 Huse med 6 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Be- folkningen, V-i 1^01: 472 (1801: 220, 1840: 351, 1860: 355, 1890: 483), boede i 93 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 384 af Jordbr., 63 af Industri, 5 af Handel, 2 af forsk. Daglejervirksomh. og 11 af deres Midler.
• I Sognet Byerne: Vejlby med Kirke, Præstegd. og Skole; 7'ohtriip\ Dalsgaarde\ Rtvn. Kolindsund ^ Huse (en Del i Enslev S.). Hoved- gaarde n Ingvorstrup har omtr. .20 Td. H., omtr. 280 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 21 Skov, 50 i det udtørrede Kolindsund, Resten Ager. Næsgaard^ i Kohndsund (200 Td. Ld.); Dalsgaarde. Lillemølle, Vandmolle.
Vejlby S., een Sognekommune med Annekset, horer under Norre og en Del af Sønder Hrd. 's Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.* 367. Lægd. Kirken tilhorer Fjeren af Katholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Kirken bestod
Sønder Herred. — Hoed, Vejlby og Homaa Sogne. 979
oprindl. af Skib og Kor, opf. i romansk Tid af Kridtstenskvadre paa en tredobbelt Sokkel. Vestgavlen og Koret vare smykkede med Pilastre, og langs med Taget løb en Rundbuefrise. Norddoren er bedst bevaret (se Løffler, Udsigt osv. S. 104). I den seneste gotiske Tid tilføjedes Taarn og Vaabenhus, af Munkesten ; samtidig gennem- brødes Vestgavlen med en Rundbue, Koret nedreves, Skibets Mure forlængedes mod 0., og et nyt, hvælv. Ker opførtes. Altertavle i Renæssancestil med Røgernes Vaa- ben, fra 1588. Paa Knæfaldet Høgers og Kragers Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol i Renæssancestil. Paa Stolestaderne Aarst. 1637 og 1695. Epitafium over Anders Jensen Haslund til Ingvorstrup, f 1760, og Hustru. I Skibsgulvet flere Ligsten, bl. a. over Rasmus Pedersen Møller til Ingvorstrup, t 1710, og Hustru. Paa Skibets ^æ.%z^ ^^ ^er fundet Kalkdekorationer fra 1. Halv- del af 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm., S. 26).
Ingvorstrup skal være anlagt og have Navn efter Ingvor Beske; den tilhørte 1441 og 1446 Ove Henriksen, Væbner, vistnok af Slægten Lunov, 1486 hans Søn Laurids Ovesen. Den bekendte latinske Digter og Professor Erasmus Glad (Lætus) er født paa I. 1526, Søn af Herredsskriver Mikkel Ingvorsen. der boede paa I. Senere ejedes 1. af Mogens Lykke (f ugift 1620) og hans Fader Chrf. L. 1662 var I. en Bondegaard (19 Td. H.), der tilhørte Fru Ide Lunge, men 1688 solgte Fru Margr. Krabbe, si. Erik Rosenkrantz's, den til Rasmus Pedersen i Skjærvad Mølle, som 1695 skødede den (13 Td. H.) for 2000 Slettedl. i danske Kroner til Renteskriver Søren Rasmussen. Peder Lauridsen Begtrup, der ejede I. 1713, solgte den 1718 for 2000 Rd. Kr. og 600 Rd. i 8-Skillingsstykker til Hr. Palle Krag og Fru Hille Trolle paa Katholm, der 1720 afhændede den til Lieutn. Jokum Fr. Bille (f 1722 „hastig paa sin Seng"). Hans Enke Frederikke Am. ægtede 1723 Sr. Mathias Jessen, der 1724 solgte I. (med Gods i alt 92 Td. H.) for 4419 Rd. til Jochum Lihme, der før 1733 afstod den til sin Moder Fru Anna Fisker, f 1735. Paa Aukt. efter hende blev den 1737 købt af Isak Hansen Gøe, Købmd. i Æbeltoft, og Anders Haslund for 2260 Rd., saaledes at sidstn. købte Godset (79), men Gøe Gaarden (12 Td. H.); men 1738 solgte denne ogsaa Gaarden til Haslund (f 1760), der arvedes af Sønnen Jens Severin H. (f 1772), af hvis Dødsbo Forpagter Vilh. Fr. Fahrenhorst fra Olstedgd. 1773 paa Aukt. købte Ingvorstrup (12, med Gods i alt 111 Td. H.) for 4700 Rd. ; 1776 solgte han Gaarden for 8400 Rd. til Poul Behr, der 1780 afhændede den (22, Godset 41 Td. H.) for 4100 Rd. til Kmjkr. M. P. O. Rosenørn paa Katholm. Siden ejedes I. af Knud Høyer til Fævejle 1793 98, Otto Mønsted 1799-1804, M. Secher (senere til Trudsholm) 1805-7, Ole Secher (senere til Hjortshojlund) 1808, Kam- merr. O. Esmarch 1808, Kmjkr. Adeler (senere til Høgholm) 1811, Chr. Rosenørn 1812-17, Lorentz Petersen 1818-26, P. Kjær, Niels Jørgensen, Jens Hansen Mose- gaard, J. V. R. Møller, Gustav Secher og fra 1897 af de nuv. Ejere, P. N. og F. G. Secher. — Hovedbygningen er opf. 1872 i Villastil.
I Tolstrup har ligget en Hovedgaard, som tilhørte Evert Moltke af Helsinge, der fik den med sin Hustru Ingeborg, men 1406 pantsatte den til Knud Gotskalksen og 1416 til Jep Herlugsen Brymle. Fra sidstn. kom den ved Arv til Hr. Jens Grims Hustru, hvis Ægtefælle 1426 pantsatte den til Jens Olufsen af Hessel; dennes Ar- vinger Fru Kirsten Hartvigsdatter Bryske og Jens Rud solgte 1479 T. til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, hvis Svigersøn Hr. Eskild Gøye ejede den 1482, til Dels som Arving efter Hr. Jens Grims Frue Cathrine Rud (se Fam. Hvass. III S. 48, 50, 69, 124 flg.).
I Vejlby nævnes 1441 Væbnerne Henrik Jensen og Peder Sab, og i Reefne 1345 Jens Mikkelsen og 1441 Væbner Jep Nielsen.
Præsten i Vejlby Søren Jensen Qvist blev 1625 dømt fra Livet for at have dræbt sin Karl og henrettet 1626 paa Sønderhcrreds Ting; han blev begravet ved Vaaben- huset paa Aalso Kirkegaard. En Del Aar efter blev Sagen genoptaget paa Foran- ledning af Sønnen Peder (senere Præst i Vejlby), og dot viste sig. at der var begaaet et Justitsmord; to af Vidnerne, der havde aflagt falsk Ed, ble ve henrettede (1634). Et senere Sagn udpegede Soren Qvists Hustru som den, der havde begaaet Mordet. Begivenheden er benyttet af St, St. Blicher i Novellen „Præsten i V." (se S. Kjær, Præsten i V., Kbh. 1894).
Ved Revn har der været en Sundhedskilde, Kallekilden,
• Homaa Sogn, Anneks til Vejlby, omgives af dette, Aalso, Hoed og Lyngby Sogne. Kirken, mod N., ligger 1 Mil S. V. for Grenaa. De noget højt- liggende, bolgeformede Jorder ere dels sandmuldede, dels lerblandede. Gen-
62*
980 Randers Amt
nem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Æbeltoft og Randers-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 2350 Td. Ld., hvoraf 1167 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 281, Byg 267, Havre 382, Bælgsæd 6, Blands. tit Modenh. 93, Grontf. 12, Kartofler 22, andre Rodfr. 96), Afgræsn. 660, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Have 19, Skov 48, Moser 7, Hegn 10, Heder m. v. 6, Veje og Byggegr. 38, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 178 Heste, 662 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Koer), 304 Faar, 343 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 121 Td.; 29 Selvejergde. med 105, 54 Huse med 16 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse, V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 529(1801: 198, 1840: 335, 1860: 584, 1890: 566), boede i 102 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levde af immat. Virksomhed, 341 af Jordbr., 72 af Industri, 2 af Handel, 94 af forsk. Dag- lejervirks., 10 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Homaa (1496: Humo, 1517: Hommo), ved Lande- vejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Lund, ved Lande- vejen. Homaahede, Gde. og Huse, med Skole. Lyngdalgaard har 15^/g Td. H., 375 Td. Ld., hvoraf 15 Skov, Resten Ager; 1 Hus. Lundskov- gaard (før Chris lenslund) har 12^8 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 44 Skov, Resten Ager; 2 Arbejderboliger. Lille- Lykke sholni^ Gd.
Homaa S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 368. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Fævejle.
Kirken^ indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. opførte i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den seneste gotiske Tid er denne Bygning bleven nedbrudt og paany opf. af det gamle Materiale med ind- blandede Munkesten. Samtidig indbyggedes Hvælvinger, og Taarn (restaur. 1777) og Vaabenhus opførtes, af Munkesten. (Se Dækstenen over Sydportalen hos Løffler, Udsigt osv. S. 106). Altertavle fra Midten af 18. Aarh. med Malerier. Paa Knælaldet Røgernes og Kragernes Vaabn. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance- stil. Paa Stolestaderne Aarst. 1635. Mindesten over Præsten Fr. Chr. Worsøe, f 1791, og Hustru. ^
Lyngdalgaard er dannet af 3 sammenlagte Bøndergaarde i 1. Halvdel af 19. Aarh.; den købtes 1872 for 170,000 Kr. af A. Govertz Jensen og udlagdes 1895 til Prioritetshaverne, Lensgreverne Schaffalitzsky de Muckadell og Reventlow. — Lund- Skovgaard er en Afbyggergaard fra Hessel, som 1894 gik over til den nuv. Ejer, Fr. Lichtenberg.
Paa Heden mellem Homaa og Lykkesholm skal have ligget to Gaarde, Gylsgaard og Ramets gaard,
Lyngby Sogn omgives af Annekset Albøge, Tirstrup, Rosmus, Hoed, Homaa og Vejlby Sogne samt Nørre Hrd. (Ginnerup S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1^/4 Mil S. V. for Grenaa. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere mod N. sandmuldede og sandede, mod' S. lerede og lerblandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Grenaa til Æbeltoft samt Randers-Grenaa Banen og Trus- trup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 5889 Td. Ld., hvoraf 2710 besaaede (deraf med Hvede 93, Rug 577, Byg 561, Havre 859, Boghvede 3, Bælgsæd m. m. 11, Froavl 21, Blands. til Modenh. 249, Grontf. 15, Kartofler 61, andre Rodfr. 259), Afgræsn. 1459, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1181, Have 45, Skov 153, ubevokset 3, Moser 62, Kær og Fælleder 103, Flyvesand m. v. 29, Veje og Byggegr. 118, Vandareal m. m. 23 Td. Kreatur hold 1808: 460 Heste, 1682 Stkr. Hornkv. (deraf 1113 Kocr), 801 Faar, 993 Svin og 47 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 384 Td.; H) Selvejergde. med 369, 103 Huse med 15 Td. Hrtk. og 98 jordløse Huse. Befolkningen, »/a l^-^^l • l''-'-^ (l^^l^ ^^3« 18-^^- 916, 1860: 1205,
Sønder Herred. — Homaa og Lyngby Sogne. 981
1890: 1531), boede i 260 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 75 levede af immat. Virksomh., 885 af Jordbr., 5 af Gartneri, 300 af Industri, 64 af Handel, 145 af forsk. Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lyngby med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole („Djurslands Folkehøjsk."), Andelsmejeri (Engvang) og Mølle; Obdrup, ved Landevejen; Trustrup, ved Landevejen, med Skole, Realskole (opr. 1898), Lægebolig, Andelsmejeri, Kalkværk, Ølbryggeri, Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj, Aug. og Oktbr.), Jærnbanestation — Station paa Randers- Grenaa Banen og Endepunkt for Trustrup-Æbeltoft Banen, se S. 847 — , Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Fladstrup; Alielev \ Suldrup. Hovedgaarden Lykkesholm har 21^1^ Td. A. og E. Hrtk., IV^ Td. Skovsk., 440 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 60 Skov, Resten Ager. Hoved- gaarden Fævejle har 26 Td. H., 364 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 34 Skov, 70 af det udtørrede Kolindsund, Resten Ager. Obdrupgaard^ hvorunder Parcelgaard drives, har 28 V2 Td. H., 570 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 50 Skov, Resten Ager; 8 Huse. Frederiksdal (i Saldrup) har I9V2 Td. H., 220 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 2 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Petersborg, Gd. Nygaard.
Lyngby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 369. Lægd. Kirken tilhører for største Delen Ejeren af Fævejle.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og det oprindl. Kor ere fra romansk Tid af Kridtstens- kvadre paa Sokkel med Skraakant, med et Arkadegalleri langs Taget (se Løffler, Udsigt osv. S. 103). Begge Døre ere bevarede (Sydd. tilmur.), eet Vindue spores. I den seneste gotiske Tid opfortes Taarnet, 78 F. (rest. 1796), af Munkesten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet. Samtidig forhøjedes dette, og der ind- byggedes Hvælvinger. Kort Tid efter nedbrødes Koret, Skibets Mure forlængedes mod 0. og fik en tresidet Afslutn., væsentlig af de gamle Materialier. Samtidig op- førtes Vaabenhuset og Sakristiet (hvælv., nu Ligkapel). Anselig, udsk. Altertavle fra 1666 (den korsfæstede m. m.). Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædike- stol i Renæssancestil fra Chr. IV's Tid. Det lille Orgel har tilhørt Lyngby Semina- rium. Ligsten (med Portrætfigurer) over Tyge Sandberg til Isgd., f 1587, og Hustru Ellen Rostrup. I Taarnet Mindetavle over Præsten Niels Sørensen Nyekirk, f 1651, hans Eftermand Svend Sørensen Leth, f 1685, og deres Hustruer. Stolestader fra 1616. Paa Kirkegaarden ligge en romansk Ligsten med Figurer (se Løffler, Gravst. PI. XIV) og en anden fra 1. Halvdel af 15. Aarh. over Andreas Kysen, med hans Vaa- ben. Kirkegaardsmuren, af raa Kamp, var før 1853-54, da den nedbrødes til sin halve Højde, 5-6 F. tyk og indtil 12 F. høj (Sagnet fortæller, at en adelig Jomfru byggede Kirken, hvorefter hendes Søster lovede at bygge en Mur, der var dyrere end Kirken; Muren kostede 1 Sk. mere end Kirken).
Lykkesholm ejedes af Erik Juel 1552, Børge Trolle, Enk Hog 1643; dereftei hørte L. (1662: 21 Td. H.) ligesom Fævejle under Baroniet Hogholm, til den 1802 ifl. kgl. Bevill. blev frasolgt. Den (21, 74 og 213 Td. H.) blev købt 1803 paa Auk- tion af Otto Chrf. Monsted for 55,000 Rd. og 50 Dukater; han ejede den indtil 1826, da den blev købt af Achton og P. M. Mønsted (se under Fævejle); efter Achtons Død ægtede Enken Justitsr. Westergaard, der 1874 overdrog den til Stifsonnen O. M. Achton; han solgte den 1897 for 258,000 Kr. til den nuv. Ejer, Jørgen Blach. Hovedbygningen, i 1 Stokv. med høj Kælder, af Grundmur, med 2 Fløje af Egebindingsværk, er opf. 1804. Ladebygningerne ere opf. 1854-55 af Grundmur.
Fævejle tilhørte før Reformationen Aarhus Bispestol. 1580 blev den tillige med Kastrup i Aalsrode (Aalsø Sogn) mageskiftet til Kronen (om dens Anvendelse til Præstegaard se S. 986), der 1581 mageskiftede den til Iver Juel; 1621 ejedes den af Fru Kirsten Sandberg, senere af hendes Ægtefælle Gert Bryske (f 1651), kom saa til Hr. Fr. Reedtz, hvis Søn Jørgen R. ejede den (21 Td. H.) 1662 og 1664 skodede
982 Randers Amt.
den til Matheus Rudolphus Rcinfranck (f 1680); derpaa tilhorte den Lisbet Margr. Reinfranck, senere Palle Rosenkrantz, og 1681-1802 horte F. under Baroniet Heg- holm (1766 havde den 40 Td. H.) ; 1802 solgtes den af Generallieutn.indc Sehe- sted for 55,000 Rd. og 50 Dukater (40, Tiender 59, Bondergods 202 Td. H.) til For- pagter Knud Høyer (f 1821). Ved Dodsboaukt. 1829 solgtes den med Gods og Tiender for 8100 Rigsdalersedler til P. J. Moller, hvorefter den 1833 for 1 1,300 Rd. Sølv solgtes til Ejerne af Lykkesholm, Achton og^P. M. Mønsted, der s. Aar delte de to Ejendomme, saa at Mønsted beholdt F. ; efter ham fik 1868 Sønnen N. J. A. Mønsted, den nuv. Ejer, Gaarden for 46,000 Rd. — Hovedbygningen er opf. 1875 i. Villastil. (Om Fævejle se „Fra Griffenfeldts Dage«, i „Museum" 1890 S. 114 flg.
Obdrupgaard (i 13. Aarh. : Abæthorp) var 1441 Ladegaard under Bjørnholm og hørte senere sammen med denne. I dens nuv. Skikkelse er den sammenlagt af Bøndergaarde i 1840'erne af la Cour; nuv. Ejer er L. Thiel. I Haven ligger en kredsrund Borgbanke, 20 F. høj, 60 F. i Tværm. foroven, omgiven af en Grav og udenfor en meget udjævnet, 5 F. høj, omtr. 25 F. bred Vold. Paa Banken har staaet et rundt Taarn (Donjon); der er endnu Spor af Kalk og Munkesten (se S. 987).
Væbneren Ove Sab i Allelev (Ahvæløffue) nævnes 1429.
Præst i Lyngby Hans Peter Barfoed — Fader til Historikeren Fr. Barfod, der er fedt i Lyngby 1811 — oprettede 1812 her et Skolelærerseminarium, for hvilket Sognepræsterne vare Forstandere, indtil det blev nedlagt 1874. Bygningen benyttes nu som Kommuneskole. — Om Lyngby og Albøge Sogn se under Rosmus (S. 986).
Albøge Sogn, Anneks til Lyngby, omgives af dette, Tirstrup og Nød- ager Sogne samt Nørre Hrd. (Tøstrup og Ginnnerup S.), fra hvilket det skilles ved Kolindsunds Hovedkanal. Kirken, mod 0., ligger l^/g Mil S. V. for Grenaa. De højtliggende, bølgeformede Jorder ere sandede og skarpsan- dede. I den sydl. Del løber Nygaard Aa. Gennem Sognet gaar Randers- Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 3512 Td. Ld., hvoraf 1568 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 332, Byg 302, Havre 573, Boghvede 32, Frøavl 70, Blands. til Modenh.
17, Grøntf. 71, KartoHer 54, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 917, Høslæt, Brak, Eng m. m. 687, Have 21, Skov 37, ubevokset 4, Moser 47, Kær og Fælleder 86, Heder 21, Flyvesand 63, Veje og Byggegr. 59 Td. Kreaturhold 1898: 238 Heste, 666 Stkr. Hornkv. (deraf 427 Køer), 804 Faar, 353 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 145 Td.; 28 Selvejergde. med 131, 50 Huse med 14 Td. H. og 54 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 676 (1801: 312, 1840: 361, 1860: 454, 1890: 633), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomh., 360 af Jordbr., 60 af Industri, 19 af Han- del, 156 af forsk. Daglejervirks. og 16 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Albøge med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1892); Hallendrtip (gml. Form: Haldenthorp) med Jærnbanehpl. : Søby, Albøge?}iark, Huse, med privat Skole. En Gaard i ""Alboge og Søby har 13 Td. H. Søby gaard.
Albøge S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 370. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor erc oprind!, opførte i romansk Tid af Granit- kvadre paa Sokkel med Skraakant. Ved Midten af 16. Aarh. blev denne Fiygning nedreven og den nuv. opført, delvis af det gamle Materiale. Samtidig indbyggedes der Hvælvinger, og Taarnet, med aaben Vestside, opfortes. Vaabenhuset er noget yngre (.Aarst. 1793 angiver Tiden for en Rcstaur.). Altertavlen er sammenstykket fra forskellige Tider, med Aarst. 1698; i Midten et Maleri (Hyrdernes Tilbedelse) af C. Tilly, fra 1855. Romansk Granitdobcfont med Dyrefigurer. l'rædikestol fra Slutn. af 17. Aarh., med Kragernes og Hogorncs Vaahn. og Aarst. 1740. Mindetavle over Præsten Lauritz Jensen, j 1620. Klokken, uden Indskr., fra den tidligere Middelalder, er omstøbt 19UiJ.
Sønder Herred. — Lyngby, Albege, Hyllested og Rosmus Sogne. 983
Ved „Nederst" er der en betydelig Kekkenmodding fra den ældre Stenalder, henved 350 F. lang.
Hyllested Sogn omgives af Annekset Rosmus, Tirstrup og Fuglslev Sogne, Mols Hrd. (Draaby S.), fra hvilket det skilles ved Havmølle Aa, og Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil S. S. V. for Grenaa og 1 V2 Mil N. 0. for Æbeltoft. De noget højtliggende Jorder ere mod N. og V. grusmuldede, mod S. og 0. lerede, derimellem det ufrugtbare Bakke- parti „Hyllested Bjærge" (Gratbjærg). Et Bakkeparti, Arnakke, mod S. V., løber ud til Kattegat \ Jærnhatten ved Havmølle Aas Udløb, 156 F., 48 M. Gennem Sognet gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 2552 Td. Ld., hvoraf 1151 besaaede (deraf med Hvede 39, Rug 256, Byg 238, Havre 367, Boghvede 12, Bælgsæd 3, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 89, Grøntf. 6, Kartofler 41, andre Rodfr. 93, andre Handelspl. 4), Af- græsn. 580, Høslæt, Brak, Eng m. m. 327, Have 11, Skov 58, Moser 106, Kær og Fælleder 244, Stenmarker 13, Veje og Byggegr. 62 Td. Kreaturhold 1898: 168 Heste, 546 Stkr. Hornkvæg (deraf 359 Koer), 482 Faar, 260 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 121 Td.; 32 Selvejergde. med 106, 57 Huse med 14 Td, Hrtk. og 36 jordløse Huse, ^/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 506 (1801: 278, 1840: 616, 1860: 635, 1890: 532), boede i 108 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomhed, 236 af Jordbr., 3 af Gartneri, 138 af Industri, 3 af Handel, 91 af forsk. Daglejer- virks., 26 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hyllested (1180: Hildestat), med Kirke, Præstegd., Skole og Jærnbanest. (fra 1902 Marked); Skovgaarde med Skole. Hylle- sted-Bjærge^ Gd. ; Kjærsholm ell. Fiskergaarde, Gd. Hulgade^ Huse. Holme- gaard^ Gd. Hyllestedhohn^ Andelsmejeri.
Hyllested S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sonder Hrd. 's Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt- 4. Udskrivningskr.* 342. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Rugd., Rosmus Sogn.
Kirlien bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp med tilhugne Hjornekvadre. I Slutn. af Mid- delalderen tilføjedes Taarn og Vaabenhus af raa Kamp og Mursten, Det hvælv. Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet, der samtidig fik Hvælvinger. Altertavle i Renæs- sancestil, med et Maleri (Nadveren) af Trane fra 1751. Ved Alteret en Kridtstens- kvader, der har siddet i Alterbordet som Relikviegemme. Romansk Granitdobefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Orgel fra 1858. I Vaabenhuset Ligsten over Præsten Jens Pedersen Welling, f 1655, og hans to Hustruer. Bag Alteret Rester af en Stol fra Aarhusbispen Niels Clausens Tid (1491-1520).
Paa det sydvestl. Hjørne af Jærnhatten er der fundet Spor af en gml. Teglovn med Munkestensbrokker. — Ved Foden af Jærnhatten er der truffet en stor Sten- alders Boplads. I Hyllested Bjærge er der et velbevaret Gravkammer.
Rosmus Sogn, Anneks til Hyllested, omgives af dette, Tirstrup, Lyngby og Hoed Sogne samt Kattegat. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1^/^ Mil N. N. 0. for Æbeltoft og ligesaa langt S. S. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende Jorder ere grusmuldede, rige paa Kalksten, undt. i den højtliggende Del mod N. V., hvor de ere lerede, med en Del Skov (Son- dersk.. Dyrehave, Lunden m. m.). Nord- og Nordostgrænsen dannes af Hoed Aa. Mod 0. ligger Nørresø\ 80 Td. Ld. (Sonderso er udtorr.). Gennem Sognet gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 5089 Td. Ld., hvoraf 1873 besaaede (derai med Hvede 63. Rug 385, Byg 432, Havre 570, Boghvede 3, Bælgsæd 6, Blands. til Modenh. 233, Grøntf. 15, Kartofler 37, andre Rodfr. 129), Afgræsning HXM, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1076, Have 27, Skov 720, Moser 187, Kær og Fælleder 64, Stenmarker
984 Randers Amt.
m. V. 16, Veje og Byggegr. 60, Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1898: 312 Heste, 1163 Stkr. Hornkv. (deraf 722 Koer), 566 Faar, 652 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Sko vskyldshrtk. 1895: 247 Td.; 46 Selvejergde. med 231, 80 Huse med 15 Td. Hrtk. og 70 jordlose Huse. Befolkningen, Va 1901: 1051 (1801: 360, 1840: 498, 1860: 656, 1890: 1048), boede i 192 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 564 af Jordbr., 3 af Gart- neri, 5 af Fiskeri, 265 af Industri, 13 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Rosmus (1180: Rezmoze, 1495: Rosmosze) med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Sparekasse (opr. 1866; 'Vs 1899 var Spar. Tilgodeh. 230,532 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 27,733 Kr., Antal af Konti 706) og Jærnbanest. ; Ø/-/// med Andelsmejeri; Atirup med Skole; Balle (Vester-B. ; 1492: Ballord) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Andelsmejeri, Vand- og Vejrmølle samt Jærnbanest. Hovedgaarden Rugaard med Gaarden Frydensbjærg har 4478 '^*^- ^' ^S E. Hrtk. og 173/4 Td. Skovsk., 1788 Td. Ld., hvoraf under Rugd. 440 Ager, 108 Eng, 670 Skov og Plantage, under Frydensbjærg 225 Ager og 70 Eng, Resten under Huse og mindre bortforpagtede Ejendomme; til Godset høre et Kalkbrud ved Glatved Strand, Hyllested og Rosmus Kirke- og Konge- tiende samt omtr. 34 Td. H. Bøndergods, 682 Td. Ld., (i Hyllested og Hoed Sogne). Aitrupgaard har I6V2 Td. H., 285 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 12 Skov, 16 Tørvemose, Resten Ager; 3 Huse. Ørupgaard har I2V2 Td. H., 224 Td. Ld. (19 i Tirstrup S.), hvoraf 12 Eng og Tørvemose, 14 Skov, 4 Gaardspl. og Have, Resten Ager; 3 Huse. Holmen^ Huse. Nygaarde\ Ennegaarde. Udskibningssted og Strandkontrollørbolig S. 0. for Rugaard.
Rosmus S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.* 344. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rugd.
Kirken (1517 : „Vor Frue Kirke*) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben- hus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Kridtstenskvadre, med maskeret Arkadegalleri langs Taget. Ved Slutn. af gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af raa Granit og Mursten, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet. Samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Senere bleve Skibets Ydermure Tid efter anden ommurede, saa at Kridtstenskvadrene borttoges, og Vaabenhuset opførtes. Koret, med Apsis, blev nedbrudt 1864 og et nyt med lige Gavl opført, .af røde Mursten. Altertavle fra Slutn. af 18. Aarh., med et Maleri (Nadveren). Romansk Granitdøbefont med Dyreskikkelser. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. Orgel fra 1858. Under Koret har der været Begravelse for Ejere af Rugd.
Rugaard. I sit Testam. af 1183 skænkede Bisp Svend i Aarhus Om Kloster forskellige Ejendomme i denne Egn, navnlig i Rosmus Sogn (der nævnes saaledes Gaarde i Attethorp [Attrup], Ogethorp [Orup], Røzmose og Eninge [Ennegaarde]), som væsentlig kom til at tilhøre Klosteret; Rosmus Kirke har sikkert ogsaa tilhørt det og været bestyret af Munke, der udsendtes derfra. Derfor har der sikkert boet Munke i Rosmus. Som deres Opholdssted udpeger Traditionen en Gaard lige V. for Kirken; ved en Ombygning af Gaarden i 1880'erne fandt man et svært Funda- ment af raa Kamp som Rest af en ældre Bygning. Sagnet tilføjer, at der fra Gaar- den har gaaet en Løngang hen til Kirken. N. for Koret, henimod den nordl. Kirke- gaardsmur skal der endnu i Jordens Overflade spores en langagtig Hobning af raa Kamp, lagt i Kalk, der udpeges som Løngangen, Den sidste Abbed i Om Kl., Hr. Jens Simensen, blev ved Klosterels Nedlæggelse 1560 aflagt med det under samme hørende Rosmus Sognekald og fik Præstegaarden og Rugaard (der skal have Navn af en ved Skovens Rydning opstaact By Rowe eller Rude) samt en anden Gaard i Sognet (se videre ndfr,); 1545 havde alt Chr. III oprettet Rosmus Sogn til et eget Birk (senere Rugaards Birk, ophævet 1803). Fr. II mageskiftede 1578 dette Birk med Rugd. for Viufgd. i Koldinghus Len til Hans Axelsen Arenfeldt til Palsgd. (11611), der afbrød Rude By og opførte Rugaards Hovedbygning. Gaarden gik over til Sønnen Mogens A., f 1671 som Stiftamtmd., hvis Son Kmjkr. Hans A. 1682
Sender Herred. — Rosmus Sogn.
985
solgte Rugd. (72 Td. H. med to Tiender og meget Gods) til sin Fætter Jørgen A., f 1717, der er bekendt for sine Hekseforfølgelser med Vandprøver (i Smededammen, uden for Gaarden), Pinebænk og Baal, ved hvilke han benyttede sig af Skarpretter Mester Herman Høkers Hjælp; han solgte 1707 ved Aukt. R. (39, Skov 18, Tiender 64 og Gods 45 Td. H.) til sin Son Axel A., hvis Kreditorer 1737 sol -te den (39, 18, 49, Gods Jordskyld 421, Mollesk. 31 Td. H.) ved Aukt. for 28,000 Rd. til Gene- ralmajor Chr. Lerche til Lerkenfeld; han solgte den 1743 til Gehejmer. Jak. Benzon (t 1775), som i sit Testam. af 1766 bestemte, at der af R. og Cathrinebjærg (se II S. 296) skulde oprettes et Stamhus (1263 Td. H.), som han ved sin Død overlod til Brodersønnen Kmhr. Chr. Benzon tillige med 80,000 Rd., for hvilke denne 1779 til- købte Tirsbæk, hvorhen han flyttede; 1787 ombyttede han med kgl. Bevill. sit første Stamhus med Christiansdal (se III S. 410). R. solgte han 1788 for 71,050 Rd. til Kapt. Jak. Hanson til Lyngsbækgd., der 1798 solgte den for 124,000 Rd. til Kammerr. P. Bech til Kragerupgd., og han solgte den 1799 for 200,000 Rd. til Overkrigskom-
^^^-'^ø\^i
m3 ^ ».v^'^r ■V-:v-:^^£'V>^^^^^!:'!>i
Rugaard.
missær H. P. Ingerslev og Told- og Konsumtionsskriver H. A. Stochman. Sidstn. blev udakkorderet 1800 mod, at Ingerslev overtog alle paa Godset hvilende Hæftelser og leverede Stochman 4400 Fv. Bøgebrænde a 4 Rd. Ingerslev fik s. .^ar Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed. Efter hans Død 1830 gik R. over til Sønnen C. P. R. Ingerslev (til Marselisborg), der 1835 for 50.æ0 Rd. solgte den til Svogeren M. J. Schjott, som 1857 afhændede den til HoQægerm., Landstingsmd. P. C. F. Mourier-Petersen, f 1898, hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, som ligger meget smukt mellem Skov ved Norreso ikke langt fra Kysten, er som nævnt opf. i Slutn. 16 Aarh. af Hans Arenfeld og bestaar af en Hovjdfloj i Retning N.-S. af røde Munkesten paa Granitsokkel i 2 Stokv. med hvælv. Kæidere og Spidsgavle med Forsiringer; ved hver Ende af Bygningen staar der et ottekantet Taarn, langs begge Fa9aderne er der lige under Tagskægget en Række Skydehuller og forneden en Række smaa Vinduer, vistnok ogsaa Skydob.uHer. For har der paa Midten staaet "et Porttaarn; da det nedbrødes, opfortes over Indgangen en P>ontespice, der ned- toges af Mourier-Petersen. Til Bygningen støder i Retning V.-O. en Sidefløj i 1 Stokv. En tidligere Bindingsværksbygning, ligeledes i V.-O., blev nedbrudt 1857. Det Indre er til Dels moderniseret. I sondre Taarn findes et Værelse, „Hamborg*.
986 Randers Amt.
som Jørgen Arenfeldt havde indrettet til sig, og hvor han skjulte sig, naar Kredi- torerne kom til Gaarden. De tidligere Grave og Volde ere udjævnede og til Dels be- nyttede til den store, smukke Have. Ladegaarden ligger V. for Hovedbygningen. — Mellem Soen og Kysten ligge 3 Ulvcgrubcr (4-5 Al. i Firkant, nu overgroede), an- lagte til Udryddelse af Ulvene. Om R. se K. Hanse?i, D. Ridderborge, 1832, S. 147 flg.
Da Rugd. bortmageskiftedcs 1578, lod man for at holde Hr. Jens Simensen skades- løs Præsten i Lyngby-Alboge bytte Kald med ham, dog saaledes at denne Præst foruden at faa Rosmus Sogn beholdt Albøge Sogn og Lyngby Præstegaard, medens Fævejle (se S. 981) overlodes Hr. Jens (f 1579) som Præstegd. Ved Kongebrev af 1581 bleve Lyngby og Albøge atter forenede („som de altid tilforn have været"), Rosmus blev Anneks til Hyllested og Hoed til Aalso. (Se Kirkehist. Saml. 3. R. Hl S. 102 flg.).
Ved Ørup er der fredlyst en lille Langdysse, ved Balle en Runddysse og et Dyssekammer af sjældnere Form.
Tirstrup Sogn omgives af Annekset Fuglslev, Hyllested, Rosmus, Lyngby, Alboge, Nodager og Feldballe Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1^2 Mil N. for Æbeltoft og 2V4 Mil S. V. for Grenaa. De især mod N. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandede og skarpsandede, med en Del Skov (Hestehave, Nørresk., Søndersk., Søholt Sk. m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Grenaa til Aarhus og Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 4926 Td. Ld., hvoraf 1626 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 436, Byg 254, Havre 408, Boghvede 21, Bælgsæd 16, Spergel 40, Frøavl 60, Blands. til Modenhed 125, Grontf. 18, Kartofler 70, andre Rodfrugter 117), Afgræsn. 1301, Høslæt, -Brak, Eng m. m. 930, Have 54, Skov 459, ubevokset 30, Moser 81, Kær og Fælleder 56, Heder m. v. 324, Veje og Byggegr. 58, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 225 Heste, 898 Stkr. Hornkv. (deraf 561 Køer) , 822 Faar, 479 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Ha rtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 199 Td.; 37 Selvejergde. med 183, 74 Huse med 16 Td. Hrtk. og 50 jord- løse Huse, Vs i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 770 (1801; 308, 1840: 654, 1860: 693, 1890: 902), boede i 147 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 501 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 163 af Industri, 30 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 67 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tirstrup (1235: Tistorp, 1404: Tyffstorp), ved Landevejens Deling, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (oprettet 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 30,158 Kr., Rentef. 32/5 pCt., Reserver. 3695 Kr., Antal af Konti 274), Mølle, Kalk- og Teglværk, Kro, Markedsplads (Marked i Marts og Sept.) og Telefonst. ; Drammelsirtip (1203: Dragmosthorp) med Fattiggaard (Raamosegd.) for Tirstrup-Fuglslev, Hylle- sted-Rosmus og Lyngby-Albøge Komm. (opr. 1880, PI. for 67 Lemmer); ØksenmøUe med Vandmølle; Graaskgaarde. Nøruphuse. Hovedgaarden Høgholm har 32 Td. A. og Engs Hrtk. og 7V2 Td. Skovsk., 560 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 150 Skov, Resten Ager; 5 Huse. Hovedgaarden Bjørnholm har 22 Td. A. og E. Hrtk. og 4 Td. Skovsk., 352 Td. Ld., hvoraf 64 Eng, 46 Skov, Resten Ager; desuden 2^2 Td. H. Fæstegods. Dramvielstrupgaard har I2V2 Td. H., 186^2 Td. Ld., hvoraf 12^2 Eng, 5 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Nøruphmd^ Gd. Skramsø?nølle^ Vandmølle.
Tirstrup S., een Sognekommunc med Annekset, hører under Mols og en Del af Sonder Hrd.'s Jurisdiktion (.Ebeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 343. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hogholm.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus ved Taarnets Vestside, Sakristi mod N. og Gravkapel mod S. Skib og Kor vare oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre, men bleve nedbrudte i 2. Halvdel af 15. Aarh., hvor- efter den nuv. Bygning opfortes 1465 („Hellig tre Kongers Kirke", ifl. Fræsteind- beretn. fra 1623 dog indviet til St. Fiotulf; af Otte Nielsen Roscnkrant;^, væsentlig af Munkesten, med 5 Hvælvingsfag og tresidet Afslutn. mod 0. Fra omtr. 1535
Sender Herred. — Rosmus og Tirstrup Sogne. 987
hidrere Gravkapellet og Sakristiet (hvælvet), begge med Kamgavle. Senere tilfejedes det mod V. aabne Taarn. Paa Kirkens Nordside laa et Vaabenhus, der for omtr. 20 Aar siden nedbrødes, hvorefter det nuv. opfertcs. Altertavlen er et gotisk Snitværk fra omtr. 1500, med Gudfader med den korsfæstede m. m. Debefont af Kalksten, vistnok fra omtr. 1500. Paa Dobefadet Juulers og Parsbergers Vaabn. Ejendommelig Prædike- stol af Kalksten med Løvværk, fra 15. Aarh., vistnok Landets ældste (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 1. R. PI. 2). Ligsten 1) (med Portræifigurer) over Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, f 1516, Hustru Fru Birgitte Thott og Datter Jmfr. Katerina, 2) (med Portrætfigurer) over Just Høg, f 1649, og Hustru Anne Rantzau, f 1656. Epitafium over Præsten Ole Christensen Norup, f 1671, med Hustru og 5 Børn. Lille Kruci- fiks fra c. 1200, et større fra 15. Aarh. I Gravkapellet hænge o Egetræs Mindetavler fra 1535 over Medlemmer af Slægten Rosenkrantz; smstds. en Kiste med Liget af Lovise Dorothea Sehested, f. Lengnick, f 1795. Under Kapellet en muret Begra- velse med flere Kister, deribl. Fru Elisabeth Høgs, f 1676, og Hr. Iver Høgs, f 1683. Høgholm tilhørte i 14. .Aarh. Familien Hvide og kaldtes da Bjørnholm, 1361 ejedes den af Marsk Stig Andersen, der havde arvet Godset efter sine Forfædre og selv opførte Gaarden (f 1369), hvorfra han ledede den jydske Adels Oprør og trodsede Kongen. B. arvedes af hans Sønnesøn Kr, Anders Ovesen, f omtr. 1420, hans Søn Ove Andersen (f ugift), dennes Moder Fru Else Krognos, der bragte den til sin 2. Ægtefælle Hofmester Otte Nielsen Rosenkrantz (f 1477), der udløste sine Medejere Ove Tagesen Reventlow og Henrik Tagesen R. (f 1441; hans Andel i B. skænkede Kongen efter hans Henrettelse til Otte Nielsen R.), skaffede Bjørnholm Birkeret 1459 (senere Høgholms Birk, ophævet 1812) og efterhaanden sammenkøbte betydeligt Gods. Derefter fulgte Sønnen Hofmester Erik Ottesen R., f 1503, der ogsaa udkøbte flere Parthavere, Sønnen Niels Eriksen R., f 1516, Søn Henrik Nielsen R., f 1537, dennes Broder Chrf. R., f ugift 1561, hvorefter H. deltes i flere Dele, der ejedes af Krabber, Thotter, Skramer o. fl., af hvilke Chrf. Rosenkrantz's Søster Annas Børn med Rigs- marsk Tyge Krabbe, nemlig Rigsr. Erik Krabbe (f 1564), Niels Krabbe til Hessel og Morten K. til Bøgsted, fik den største Del. Erik Krabbes Søn Chr. Kr. arvede Faderens Del og sammenkøbte en stor Del af det øvrige. Senere kom B., rimeligvis ved Salg efter Chr. Krabbes Død, til Just Høg til Østrup, der ejede Gaarden 1626, samlede en Del af Godset (1627 solgte Fru Ellen Rostrup til Jfr. Abel Bryske en An- del i B., som hun selv havde købt af Hans og Iver Dyre, samt Jørgen Kruse) og døde 1649; dernæst hans Son Erik H. (f 1673), dennes Søn Iver Juul H., der af B., Fæ vejle og Lykkesholm under ^\ 1681 fik oprettet Baroniet Høgholm (f 1683), hans Enke Fru Hille Trolle, g. 2. m. Generallieutn. Palle Krag, hendes Son af 1. Ægteskab Baron Niels Trolle H. (f ugift 1700), efter hvem Moderen beholdt Stam- huset til sin Død 1722, hvorefter det tilfaldt Grev Chr. Danneskjold-Samsoe, f 1728; Sønnen Grev Fr. Chr. D.-S. solgte, ifl. kgl. Tilladelse af 1748, Baroniet H. 1753 til Grev Adam G. Moltke til Bregentved, der 1754 solgte det (H. 64, 108 og 324, Fæ- vejle 40, og Lykkesholm 20, 63 og 275 Td. H.) til Gehejmer. Volrath Aug. v. d. Liihe, der 1761 solgte H. til Oberstlieutn. Palle Krag v. Hoff til Ryomgd., som atter 1766 solgte [Baroniet (125, 171 og 642 Td. H.) til Generallieutn. Joh. Fr. Sehested (t 1784), hvis Enke Pauline Fabricius Tengnagel solgte (ifl. kgl. Bevill. af 1801) 1802-3 Fævejle og Lykkesholm, og 1804 H. (64, 38 og 297 Td. H.) ved Aukt. til Overkrigskommissær H. P. Ingerslev til Rugd. for 285,200 Rd. Han solgte den 1805 til Generalkrigskommissær Marcussen, som bortsolgte Godset og to Parceller af Hovedgaarden, Bjørnholm og Nygaard (sidste i Lyngby S.). Som Kreditor i Marcussens Opbudsbo solgte Regeringen H. 1822 ved Aukt. til Oberstlieutn. J. E. Adler, som faa Aar efter blev Baron, hvorimod Privilegiet med Frihedshartkornet efter 10 Aar skulde inddrages; han solgte H. 1835 for 46,000 Rd. til Laur. Ingerslev, der 1836 solgte den for 41,000 Rd. til M. Kirketerp, hvis Enke overdrog den 1874 til den nuv. Ejer, Sønnen C. S. Kirketorp, for 125,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, ved Landevejen, er opf. 1788 i moderne Stil og bestaar af en Fløj i to Stokv. Den gamle middelalderlige Borg, der laa paa s. Sted paa en firkantjt Banke, omgiven af Grave, er for længe siden nedbrudt; kun Murstensbrokker minde om den. Mod O. og V. var den utilgængelig ved Vand og Mosedrag; mod S. V. og N. O. laa der to befæstede Gaarde Drammelstrup og Obdrup, af hvilke især den sidste var et vigtigt Udenværk, bestaaende af eet Taarn, hvoraf der endnu ses Levninger (se S. 982). Det nuv. Bjørnhobn — saavel som Nøruplund — er som nævnt Parcel af Hog- holm; den har fra 1842 været i Familien Sechers Eje; nuv. Ejer er P.N.Secher, der overtog den 1898 for 160,000 Kr. Hovedbygningen, opf. i Beg. af 19. Aarh.,
•988 Randers Amt.
bestaar af en Hovedfloj af rede Mursten i 1 Stokv. med høj Kælder og to Side- boje (for af Bindingsværk, 1874-75 ombyggede af rode Sten). Udbygningerne ere -opf. efter en Brand 1889.
I Drammelstrup havde Aarhus Kapitel en Hovedgaard, hvortil 17 Fæstere gjorde Hoveri (dertil 2 Moller 1203); et Stutteri smstds. blev 1203 skænket til St. Clemens Kirke i Aarhus af Bisp Peder Vognsen.
Fuglslev Sogn, Anneks til Tirstrup, omgives af dette og Hyllested Sogn, Mols Hrd. (Draaby S.), fra hvilket det skilles ved den 814 Td. Ld. store Stubbe Sø — af hvilken en Del hører til Sognet — og dens Afløb Havmølle Aa, samt Feldballe Sogn. Kirken, mod N., ligger 1^4 Mil N. N. 0. for Æbeltoft og 2 Mil S. S. V. for Grenaa. De især mod N. og S. 0. fioget højtliggende, i øvrigt temmelig jævne Jorder ere sandede og sand- muldede. Jevshoved Skov (Jev Sø er udtørr.). Gennem den sydøstl. Del gaar Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 2804 Td. Ld., hvoraf 1064 besaaede (deraf med Rug 301, Byg 144, Havre 318, Boghvede 74, Spergel 6, Frøavl 69, Blandsæd tU Modenh. •66, Kartofler 50, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1078, Høslæt, Brak, Eng m. m. 327, Have 11, Skov 111, ubevokset 3, Moser 18, Kær og Fælleder 89, Heder m. v. 70, Veje og Byggegr. 28, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 486 Stkr. Hornkvæg (deraf 278 Koer), 748 Faar, 244 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 87 Td.; 27 Selvejergde. med 79, -33 Huse med 8 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 327 <1801: 259, 1840: 391, 1860: 399, 1890: 331), boede i 64 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 232 af Jordbr., 45 af Industri, 6 af Handel, 2 af Skibsf., 7 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fuglslev med Kirke og Skole; Gravlev med Vand- Tnølle (meget smukt beliggende), Teglværk og Jærnbanest. Søholt^ Gd., 475 Td. Ld., hvoraf 80 Skov.
Fuglslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 345. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, i kat. Tid : Vor Frue Kirke, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere oprindl, opf. i romansk Tid af raa og Wøvet Granit med tilhugne Hjørnekvadre. I gotisk Tid opførtes et Taarn, der senere atter nedbrødes, samtidig med at Skibets Sydmur nedtoges og flyttedes omtr. 4 Al. længere mod S.; Koret nedreves, og Skibets Mure fortsattes mod O., hvor de fik -en tresidet Afslutn. Kort efter indbyggedes Hvælvinger, og et Kapel og et Vaa- benhus, begge mod N., nedbrødes. Efter 1768 opførtes det nuv., mod V. aabne Taarn og Vaabenhuset. Tarvelig Altertavle fra 1833 (før stod paa Alteret Jørg. Aren- feldts Vaaben, hans og Hustrus Brystbilleder!, ligesom i Rosmus Kirke). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 18. Aarh. Præstestolen er et smukt sent-gotisk Ar- . bejde, fra 1491-1520, med Aarhusbispcn Niels Clausens Vaaben. I Skibet et lille Kruci- fiks. Partiet bag Alteret er 1704 indrettet til Begravelse for Etatsr. Jorg. Arenfeldt til Rugd. (nogle Paneler herfra ere 1901 forte til Koldinghus), Kisterne staa under Gulvet.
SømølU med Søholt (30 Td. H.) blev 1680 af Handelsmand i Aarhus Dines Pe- dersen Winds solgt til Frands Rode. Siden ejedes den af Byfoged i Æbeltoft Jørg. Rasmussen, f 1699, hvis Enke Øllegaard Povlsdatter saa solgte ,Søc Molle- gaard, nu Soe .Molleholt kaldet" for 940 Rd. Kroner til Herredsfoged Styge Thomson, t 1707 (begr. i Fuglslev Kirke), hvis Enke Cathr. Vesterholtz ægtede Ridefogden paa Skjærso Adrian Becher, f 1738, hvorefter hun 1739 solgte S. (9) med Skov- og Mollesk. (7) og Gods (55 Td. H.) for 6(X)0 Rd. til Borger i Æbeltoft Jens Jensen Rohde, t 1769; dennes Enke Elisab. Poulsd. Helles dode 1775 efter 1772 ved Aukt. at have solgt S. (i alt 77 Td. H.) for 12,0X)Kd. til Sonncn Poul Helles Rohde, der 1786 solgte S. (HO) med Skov- og MoIlcsk. (7) og 4 Gaarde i Skovsgde. (19 Td. H.) for 14,630 Rd. til Kapt. Georg Chrf. Slyrup. 1795 blev den solgt til Birkedom- mer Soren Asch.
Sønder Herred. — Fuglslev og Feldballe Sogne. 989"
I Fuglslev By holdtes fer et Marked 3 Gange aarl. ; 1552 henlagdes det tit Æbeltoft.
Ved Gravlev, N. for Havmølle Aa, findes en større Køkkenmødding.
Feldballe Sogn omgives af Annekset Nødager, Tirstrup og Fuglslev Sogne, Mols Hrd. (Draaby, Agri og Egens S.) — fra hvilket det til Dels- skilles ved Ulstrup Aa og Kolaa — , Ø.-Lisbjærg Hrd. (Bregnet og Thors- ager S.) samt Ebdrup Sogn. Kirken, noget østl., ligger 1^2 Mil N. V. for Æbeltoft og 3 Mil S. V. for Grenaa. De for en Del højtliggende og bak- kede Jorder (Møgelbjærg, 264 F., 83 M.) ere mod S. V. lerblandede og muldede, i øvrigt overvejende sandede og skarpsandede. Nogen Skov (Ve- stersk., Stærkjær, Abildhoved). Mod 0. ligger Øje Sø og Langsø (Korup Sø paa Nordvestgrænsen er udtørret). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Æbeltoft og Grenaa.
Fladeindholdet 1896: 6161 Td. Ld., hvoraf 2128 besaaede (deraf med Hvede 100, Rug 635, Byg 312, Havre 642, Boghvede 72, Spergel 11, Frøavl 132, Blandsæd" til Modenhed 38, Kartofler 84, andre Rodfr. 99), Afgræsn. 1847, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1185, Have 35, Skov 273, Moser 85, Kær og Fælleder 4, Heder 452, Flyvesand 103,. Veje og Byggegr. 40, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 364 Heste, 1021 Stkr. Hornkv. (deraf 607 Koer), 1599 Faar, 506 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 250 Td.; 57 Selvejergde. med 227, 101 Huse med 22 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 888 (1801:; 435, 1840: 644, 1860: 818, 1890: 854), boede i 190 Gaarde og Huse; E rhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomhed, 531 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 1^2 af Indu- stri, 24 af Handel, 57 af forsk. Daglejer virks., 54 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Feldballe^ ved Æbeltoftvejen, med Kii-ke, Præstegd.,. Skole, Forskole og Telefonst.; Taastrup^ ved s. Vej, med Fursaniiingshus (opf. 1898); Essig, ved Landevejen; Skaarup \ Kejlstrup med Skole, Mis- sionshus (opf. 1890) og Telefonst.; Ulstrup^ ved Æbeltoftvejen, med Kro og Vandmølle. Hovedgaarden Mølleriip^ med iVJ'w^//^ (Vejr- og Vand- mølle) og Gaarden Eriksminde (5V2 Td. H., 7 5 Td. Ld.), har 44 Td. H., omtr. 700 Td. Ld., hvoraf omtr. 60 Eng, 180 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 5 Huse og, foruden ovenn. Moller, en Vandmølle.
Feldballe S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr'.. 346. Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod å. Skib og Kor ere fra Beg. af 13. Aarh. af Munkesten paa profileret Sokkel. Flere Vinduer og begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede. I Slutn. af Middelalderen opfortes Taar- net og Vaabenhuset, begge af Munkesten. Senere blev Taarnets Underrum forbundet med Skibet ved en Rundbue. Kirken har fladt Loft. Altertavle fra 1607 med et Maleri (Kopi af C. Blochs Jesus velsigner de smaa Børn). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Mellem Skib og Kor et Tralværk fra Renæs- sancetiden. I Koret Ligsten over Hartvig Kaas, f 1625, og Hustru (med Portrætfi- gurer). Rummet bag Alteret er lukket med Dore, hvorpaa Roscnkrantzernes, Gyl- denstiernernes og Schackernes Vaabn. ; det indeholder Epitafier over Knud Gyldenstierne, I 1682, Amtmd. Joach. Schack, f 1703, og deres Hustru Elisabeth Roscnkrantz, t 1721, med en lang, af hende selv forf. Gravskr. Under Gulvet er der Hvælvinger med Begravelser.
Møllerup kaldtes 1289 Mylnthorp og ejedes da af Marsken Stig Andersen, der skal have bygget den. Den tilhørte dernæst hans Son Anders Stigsen, dennes Son Stig Andersen den yngre (f 1369), dennes Sønnesøn .Anders Ovesen (f c. 1420), hvis Datter Inger bragte den til sin Mand Jacob ell. Joachim Hermansen Flemming til Knudstrup, f 1457 (en Slægtning af hende Henrik Stigscn [Hvide] skrev sig dog
990 Randers Amt.
endnu 1438 til M.). Dernæst fulgte deres Son Anders Flemming til Gjelskov, dennes Datter Inger Flemming 1513, g. m. Wulf Skovgaard, hendes Søsterdatter Magdalene Emmiksen, g. m. Albert Maltesen Viffcrt til Gjelskov 1541, disses Son Christen , Maltesen* Viffert til Albæk (f 1592), hvorefter M. arvedes af Herman Kaas og Hart- vig Kaas til Hessel, Sonner af Erik Kaas, en Svoger til ovenn. Albert Maltesen Viffert; da Hartvig K. dode barnlos 1625, arvedes hans Part af hans Broderbern Iver Kaas til Ulstrup og Anna Nielsdatter Kaas (f 1650), g. m. Hartvig Bille til Damsgd. (f 1649); han blev 1626 Eneejer af M., dernæst hans Datter Hilleborg B., g. m. Predbjorn Gyldenstierne til Bogensholm, i hvis Tid (1662) M. havde 30 Td. R, deres Son Knud G. (f 1682), hans Enke Elisab. Rosenkrantz (2. g. m. Amtmd. Joach. Schaek), deres Datter Hilleborg Gyldenstierne (f 1734), g. m. Oberstlieutn. Chr. Trolle (f 1710), deres Son Kmhr. Knud T. (f 1760), hvis Enke Birgitte Res- torff døde 1790; efter deres Testam. skulde M. og Bogensholm være inddragne under Stamhuset Rosenholm, men Gehejmer. Fr. Chr. Rosenkrantz afslog Tilbudet og tilkøbte sig af de andre Arvinger (1790 af Birg. Restorffs Broderdatter Margr. Elisab. Restorff, g. m. Major Peder Lassen v. Post) M., som han igen 1796 solgte til Land- væsenskommissær Rasmus Miiller, nemlig M. (40), Tiender (85) og Gods (243 Td. H.) for 70,500 Rd., for hvilken Sum Miiller 1799 overdrog den (efter Fradrag af 11 Td. H. Bøndergods) til Kapt. Erik Chr. Muller til Mariagerkl. m. m. (f 1827), der 1799 fik Bevill. til at frasælge Godset uden Tab af Hovedgaardsfriheden for M. Rasmus Schmidt købte 1827 M. (med 34 Td. H. Kirke- og Bøndergods) for 31,000 Rd., frasolgte Resten af Godset og solgte M. 1863 for 160,000 Rd. til Grev Fr. Ahlefeldt-Laurvigen, f 1888, efter hvis Enkes Ded 1900 den overtoges af Sønnen, Grev W. Ahlefeldt-Laurvigen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, der er om- given af Grave (dels udgravede, dels dannede af naturlig Aa), bestaar af 3 sammen- byggede Fløje, nemlig en Hovedfloj i Retning V.-Ø., opf. 1681 af Bindingsværk, senere beklædt med een Stens Mur, i 2 Stokv. med Kælder under den vestl. Ende, og to mod N. udgaaende Sidefløje i 1 Stokv., hvoraf den østl. er opf. 1722, medens den vestl., fra 1743, er nyopf. 1868 af Grundmur. Over Midtfløjens Port ind til Borg- gaarden staar Knud Trolles og Hustrus Navne, Vaabn. og en Indskrift, der siger, at Huset blev opf. 1751 (d: restaur. ; den har vel da faaet den ydre Beklædning af Sten). Porten, som før var i den østl. Ende af Bygningen, flyttedes til sin nuv. Plads af Kapt. Muller. Fra Porten fører en muret Bro over til Ladegaarden, der blev afbrændt 1709 af en Mordbrænder, men straks genopf. af Elisab. Rosenkrantz; store Dele af Ladegaarden ere opf. i 1860'erne. (Om M. se K. Hansen, D. Ridder- borge, 1876, S. 203 flg.).
En stor Del af Feldballe Sogn laa i Middelalderen til Aarhus Bispestol, som der havde Birk. Dette er formodentlig blevet grundlagt ved, at Bisp Ebbe gav til Bispe- stolen bl. a. i „Fællæbalg" og „Tostorp" 6 Mark Guld med et Bol i sidstn. By; Birket blev 1564 forøget med Ebdrup By. Birket og Havreballegaards Len afstod Kronen 1661 til Gabriel Marselis som Vederlag for Leverancer. — Marsk Stig An- dersen udstedte 1287 en Forsikring til Aarhus Kapitel om, at hans Folk eller Til- hængere ikke skulde tilføje dets Besiddelser paa Skramsholm (formodentlig den høje Del af Sognet ved Oje- og Langsø) eller andetsteds nogen Overlast eller Ulempe. — I Ulstrup holdtes Sønder o^ Mols Hrdr.'s Ting indtil 1756, da det henlagdes til Æbeltoft. — I Ulstrup var et Marked, som 1757 henlagdes til Æbel- tofl. — En i Feldballe 1867 oprettet Folkehøjskole nedlagdes 1870.
I Taastrup Plantage er der fredlyst en smuk Runddysse; til det sekssidede, 5 F. høje Kammer, der dækkes af en kolossal Overligger, fører en længere Gang.
Nedager Sogn, Anneks til Feldballe, omgives af dette, Ebdrup og Kolind Sogne, Nørre Hrd. (Tøstrup S.), Albøge og Tirstrup Sogne. Kirken, mod N., ligger 2V4 Mil N- N. V. for Æbeltoft og ligesaa langt S. V. for Grenaa. De i den nordl. Del noget højtliggende og ujævne Jorder ere over- vejende sandede og skarpsandede. Nogen Skov (Horst ved Sk., Plantager). I den sydl. Del gaar Landevejen fra Aarhus til Grenaa, i den nordl. Ran- dcrs-Grenaa Banen.
Fladeindholdet 1896: 7290 Td. Ld., hvoraf 2750 bcsaaede (deraf med Hvede 17, Rug 852, Byg 473, Flavre 878, Eioghvedc 137, Bælgsæd 7, Spergel 44, P>øavl 71, Blands. til Modenh. 25, Kartofler 130, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 223o, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1334, Have 39, Skov 223, ubevokset 92, Moser 126, Kær og Fæl-
Sønder Herred. — Feldballe og Nødager Sogne.
991
leder 14, Heder 344, Veje og Byggegr. 129, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 397 Heste, 1283 Stkr. Hornkv. (deraf 843 Koer), 1319 Faar, 700 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 256 Td.; 67 Selv- ejergde. med 217, 127 Huse med 39 Td. Hrtk. og 20 jordlese Huse. Befolkningen, V, 1901: 1048(1801: 549, 1840: 695, 1860: 942. 1890: 1109), boede i 244 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 714 af Jordbr., 206 af Industri, 25 af Handel, 85 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nødager med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus (opf. 1891) og Sparekasse (opr. 1881; ^^^ i899 var Spar. Tilgodeh. 59,754 Kr., Rentef. S^/g pCt., Reservef. 8171 Kr., Antal af Konti 219); Kjeldsirup med Fattiggaard (opr. 1873; PI. for 30 Lemmer); Peder s trup
■(fffffrffffffft'CN-
^v^it^^,
Nødager Kirke.
med Pogeskole; Horstved\ Stabrand (1387: Stabrun, 1416: Staffbrund) med Forsamlingshus (opf. 1896); Krarup med Skole og Forskole; Maariip med Molle; Maarupvad^ Gd. Tlbjærggd.\ Skaarup gd.
Nødager S., eeri Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. bom dette samt 4. Udskrivningskr.' 340. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridlstenskvadre. med et fint udarbejdet Arkade- galleri langs Taget (se Løffler, Udsigt osv. S. 103). Eet Vindue og Norddoren, med Halvsojler, ere bevarede (tilmur.). Vistnok allerede i Slutn. af 12. Aarh. opfortes det 3 (oprindl. 4) Stokv. høje Taarn (restaur. 1789), af Granitkvadre, med Portal, med en Kampscene i Tympanon, mod V. (se Løffler, Udsigt, S. 139). Ved Slutn. af gotisk Tid blev Koret nedbrudt, Skibets Mure forlængedes mod O. og afsluttedes med en flad, blindingsprydet Mur med Kamgavl. Samtidig indbyggedes Hvælvinger i Langhuset og i Taarnels Underrum, der aabnedes ind til Skibet med en Spidsbue.
99:
Randers Amt.
J
I
I Skibets Sydmur er indrettet i Murtykkelsen en Trappe, der forer op til et lille Rum med en muret Pult, hvorfra Messen er bleven læst for Menigheden. Vistnok samtidig opfortes Vaabenhusct. 1869 blev Portalen i Taarnet, der da var tilmuret, atter aabnet, Syddoren lukkedes, og Vaabenhuset blev Materialhus. Altertavle i Re- næssancestil med Chr. IV's Navnetræk og Aarst. 1647; i Midtfeltet et Maleri (Nad- veren, efter Rubens). Kalk fra 1651. Romansk Granitdøbefont, med Rebsn. Paa Debefadet Urnernes og Arenfeldternes Vaabn. og Aarst. 1579. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. Paa Nordvæggen er der fundet Rester af Kalkmalerier fra 14. Aarh. I en Plantage er der af Kolind Landboforening 1900 rejst en Mindesten for Lærer C. C. Yde. — Ved Pederstrup har der været en hellig Kilde. Der findes
mange fredlyste Old-
iiMlP!^^ Ve'd^'llbjærg'^3 Grlvi
heje og en tokamret Langdysse, ved Maar- up 5 Gravhøje (der- ibl. den anselige Store Sortehøj), en trekam- ret Langdysse , 4 Runddysser og 1 Dys- sekammer,ved Peders- trup en Langdysse, ved Skaarupgaard en Rundd.,ved Kjeldstrup 3 Langdysser og 2 Runddysser, ved Sta- brand 1 Langdysse og 1 Runddysse.
Stabrand var end- nu 1586 et eget Sogn.
Kolind Sogn
omgives af Anneks- et Ebdrup, Ø.-Lis- bjærg Hrd. (det an- det Anneks, Skarre- sø), SønderhaldHrd. (Koed Sogn.) og Nødager Sogn. Kir- ken, mod N., ligger 2V2 Mil V. S. V. for Grenaa og lige- saa langt N. N. V. for Æbeltoft. De især mod S. noget højtliggende, ujæv- ne Jorder ere overvejende lette, for en Del sandede, med gode Enge og Kærjorder langs Aaerne. Ved Nord- og Nordvestgrænsen lobe Ryom Aa og dens Biaa Korup Aa. I den iiordl. Del gaar Randers-Orenaa Banen. Fladeindholdet 1896: 170oTd. Ld., hvoraf 777 besaacde (deraf med Hvede 9, Rug 208, Byg 142, Havre 264, Boghvede 24, Bælgsæd 7, Frøavl 4, Blands. til Modenhed 26, Grontf. 18, Kartofler 34, andre Rodfr. 41), Afgræ^sn. 410, Hoslagt, Brak, Eng m. m. 391, Have 13, Skov 8, Moser 45, Kær og Fælleder 11, Heder m. v. 7, Veje og Byggcgr. 43 Td. K re at ur hold 1898: 159 Heste, 402 Stkr. Hornkvæg (deraf 275 Køer), 431 Faar, 175 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Har tk. og halv, Skovbkyldshartk. 1895: 91 Td.; 23 Selvcjergde. med 82, 46 Huse med 9 Td. Hrtk. og 10 jordlose Huse. Befolkningen, Va ^^^^ - 632 (1801: 155, 1840: 219, IH(/): 2ol, 18'X): 423), boede i 98 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
Ti
m
mkmåå
GSi^-W^i
::-::mm
Nødager Kirkes Messepult.
Sønder Herred. — Nødager, Kolind og Ebdrup Sogne. 993
43 levede af immat. Virksomhed, 251 af Jordbr., 73 af Industri, 38 af Handel, 7 at forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Kolind (med Ny-Kolind, omkring Jærnbanestationen) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Andelsmejeri (Kolindsund), Gæstgiveri, Kro, Markedsplads (8 Markeder aarl.), Købmands- hdlr., Haandværkere osv. samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Post- ekspedition; Biiktrup (gml. Form: Bukkethorp, 1416: Buckedrop) med Mølle.
Kolind S., een Sognekommune med Annekserne, horer under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr/ 347. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Omtr. midt i 16. Aarh. ommuredes Ydermurene med raa Kamp og Mursten, og det mod V. aabne Taarn (rest. 1776) og Vaabenhuset (rest. 1775) tilføjedes. Altertavle i Renæs- sancestil. Alterstager fra 1670. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance- stil Mindetavle, opsat 1617 over Provst Johs. Gregersen, f 1593, og over Præsten Christen Lucassen Mariager, f 1681, og Hustru (Portrætter). Ligsten over Præsten Søren M. Munk, f 1770, og Hustru. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. I Vaabenhuset staar en Runesten (opdaget 1868 som Tærskel mellem Vaabenhus og Kirke) med Indskr: „Toste, Asveds Smed, rejste denne Sten efter Tove sin Broder, som døde ostpaa (se Wimnier, D. Runemindesm. I S. 134 flg.).
I Buktrup var 1416 en Adelsgaard, der tilhørte Fru Marine Pallesdatter.
Kolindsund, der nu er en frugtbar med Agre og Enge opfyldt Strækning paa Grænsen af Nørre- og Sønder Hrd., ligger i den største af de Lavninger, der gennem- skære Djursland. Kolindsund har utvivlsomt i ældre Tid været et Sund, som trængte ind fra Kattegat mod V. og gennem Lavningen, hvori Ryom og Pindstrup Mose ligge, har staaet i Forbindelse med Grund Fjord og saaledes afskaaret den nordlige Del af Djursland som en 0. Senere har den nordvestl. Del lukket sig, og Kolind- sund blev en So (Dyrsø, Djursø), der var omtr. 4000 Td. Ld., 2V4 Mil lang, kun Vs ^ */* ^^^^ bred, og som havde Afløb til Kattegat gennem den lille Gren Aa. Aar 1872 dannedes Aktieselskabet K. (Aktiekapital: 1,350,000 Kr.), der af de omtr. 150 Lodsejere fik Tilladelse til Søens Tørlægning mod at afstaa til dem gratis et Stykke Søbund, i Forhold til de forskellige Ejendommes Søgrænse, hvad der har givet disse Landbrug et mægtigt Opsving. Selskabet købte Fannerupgaard (se S. 968), hvor der er Pumpestation, og 1873 Vedø, hvilken sidste den dog atter 1884 solgte (se S. 939). Det egentlige Udpumpningsarbejde begyndte Foraaret 1874, men Tør- lægningen var først fuldendt i Beg. af 1880'erne. efter at Selskabet havde haft flere Uheld, saaledes 1875, da en vestl. Dæmning gennembrødes. Søbunden ligger flere Steder indtil 6 F. under dagl. Vande i Kattegat. Jorden er gennemgaaende af for- trinlig Beskaffenhed, idet Søbunden var dækket af et Dyndlag, der ved Boring fl. St. fandtes at være over 50 F. tykt, dels blaalerlignende Dynd fra Saltvandstiden, dels mudret Dynd fra Forstrandsperioden, det sidste til Dels som Overlag, dog er det første paa store Strækninger paa Overfladen. Af Arealet ejer Selskabet omtr. 2600 Td. Ld., medens Lodsejerne fik omtr. 1000 Td. (Om Tørlægningen se H. Lunøe, Tekn. Forenings Tidsskr. 1880-81, S. 149 flg.).
S. for Kolind Jærnbanestation har der været en større Køkkenmødding, nu udgravet og forsvunden.
Ebdrup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Kolind, omgives af dette, Nødager og Feldballe Sogne samt Ø.-Lisbjærg Hrd. (Thorsager S. og det andet Anneks Skarreso), fra hvilket det skilles ved Korup Aa. Kirken, mod N. V., ligger 2V2 Mil N. V. for Æbeltoft og 3 Mil V. S. V. for Grenaa. De for en Del noget højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandede og skarpsandede. Gode Eng- og Kærjorder langs Korup Aa.
Fladeindholdet 1896: 1580 Td. Ld., hvoraf 507 besaaede (deraf med Rug 198, Byg 63, Havre 134, Boghvede 36, Spergel 10, Frøavl 7, Blands. til Modenh. 7, Kartofler 38, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 401, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 140, Have
Trap: Daninark, 3. UJg. IV. 63
994
Randers Amt.
5, Skov 18, Moser 56, Kær og Fælleder 339, Heder 75, Veje og Byggegr. 39 Td. Kreaturhold 1898: 111 Heste, 307 Stkr. Hornkvæg (deraf 202 Køer), 430 Faar og 141 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 56 Td.; 18 Sclvejergdc. med 48, 35 Huse med 8 Td. Hrtk., og 5 jordlose Huse. Befolk- ningen, V« 1901: 228 (1801: 106, 1840: 166, 1860: 198, 1890: 211), boede i 44 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 4 levede af immat. Virksomh., 162 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 16 af Industri, 6 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Ebdrup med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1899) og Sparekasse (opr. 1882; ^Vs 1^99 var Spar. Tilgodeh. 120,877 Kr., Rentef. 4 pCt., Reserver. 6861 Kr., Antal af Konti 480). Sølille, Ode. og Huse. Frellinggd. ; Oldmosegd.
Ebdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 4. Udskrivningskr.' 341. Lægd. Kirken tilhorer en Del af Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren er tilm.; Syddøren anvendes endnu. Ved Slutn. af 16. Aarh. tilføjedes Taarnet, af raa Granit og Mursten, med aaben Bue mod V. (rest. 1786). Vistnok ved Slutn. af 18. Aarh. tilføjedes Vaabenhuset. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Christus paa Korset). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen. En romansk Ligsten er indsat i Vaabenhusets Østvæg.
I Ebdrup ejede Glenstrup Kloster 1366-1427 en Del Gaarde. I Byen var en Adelsgaard, som 1366 ejedes af Bent i E., 1444 af Jens Ubbesen og 1457-58 af Jep Bugge. — Sognet blev 1564 henlagt til Feldballe Birk.
Mols Herred.
s ogne:
Æbeltoft Landdistr.y S. ggS' — Dradby, S. 997. — Agri, S. 999. — EgenSy S.
1000. — Knebel y S. 1000. — Rolse , S. 1002. — Tved, S. looj. — Vistoft ^
S. 1004. — Helgenæs, S. 1006.
Herre.d, den sydlige Del af Djurs- land , be- grænses mod N. af Sønder og Ø.-Lisbjærg Herreder — hvor Grænsen til Dels dannes af Stubbe Sø og dens Aflob til Katte- gat : Havmolle Aa, og mod V. Kolaa • — , i øvrigt af Kattegat og bestaar væsent- lig af to Halvøer : en ostl. (Hassens, Hasnæs, ell. Æbel- toft Halvøen) mellem Katte- gat og Æbeltoft Vig, og
Sønder og Mols Herreder. — Ebdrup Sogn og Æbeltoft Landdistrikt. 995
en vestl. (det egentlige Mols) mellem, denne og Kalø Vig; navnlig den sidste er stærkt indskaaren (Begtrup- og Knebel Vig). I den nordl. Del af Herredet er der fra 0. til V. 2^/2 Mil. Overfladen er overvejende højtliggende og stærkt bakket, især paa den vestl. Halvø, hvor Agri Bavnehøj i Mols Bjærge hæver sig til 438 F., 137 M. ; EUemandsbjærg paa Helgenæs er 314 F., 98,5 M.; kun langs Kalø Vig er Overfladen til Dels lavtliggende og jævn. Jorderne ere gennemgaaende sandede og skarpsandede, langs Kalø Vig mere muldede og lerholdige. Øen Hjælm hører til Herredet. Der er meget lidt Skov (i alt 1358 Td. Ld.). Det hører til Amtets mindre frugtbare Herreder (ved Matr. gnmstl. 20V2 Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgørelsen 1896 var Fladeindholdet (med Æbeltoft Købstad) 33,033 Td. Ld. (3,3i Q Mil, 182,25 n Km.). Landdistr. Ager og Engs Hrtk. samt halv. Skovskylds- hrtk. var Vi 1895 1538 Td., Folketallet i Landdistr. V2 ^901: 6150 (1801: 3810, 1840: 4915, 1860: 5884, 1890: 6556). I Herredet ligger Købstaden Æbeltoft. I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Sønder og Ø.-Lisbjærg Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Mols og en Del af Sønder Hrds. Jurisdiktion og Amtets 5. Forligskreds.
Mols Hrd., i Vald. Jrdb. Mulnæs^ hørte i Middelalderen til Aabosyssel, senere til Kalø Len og fra 1660 til Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt knapt 400 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf omtr. 3 Jættestuer, 6 Langdysser, 15 Runddysser, 50 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, et Par Langhøje, Resten runde Gravhøje); men deraf er over */^ sløjfet og knapt Halv- delen mere eller mindre forstyrret; ^/^ 1901 vare 9 fredlyste. Flest Monum. kendes fra Sognene Agri (omtr. 95), Vistoft og .Ebeltoft Landd. (hvert henved 75) og Draaby (50); mærkelig nok er Halvøen Helgenæs og Tved Sogn ret fattige paa Monu- menter (henh. 10 og 25).
Litt.: Z. J, Bøttiger, Æbeltoft og Omegn (Mols), Aarhus, 1893. — J. Kattrup, Fordums Folkeliv paa Mols, i Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 38 Hg. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i M. Hrd., af 5. Muller og E. Schiødte, 1877-78.
Æbeltoft Landdistrikt bestaar af Sydspidsen af Halvøen Hassens, omgiven mod N. V. og N. af Draaby Sogn og Æbeltoft Kobstadjorder, i øvrigt af Kattegat, samt af Øen Hjælni^ der ligger ^/^ Mil 0. for Halvøens Sydspids Hasenore („Ørhagen"). De paa Halvøen højtliggende og bakkede Jorder (Hjulbjærg, 162 F., 51 M.) ere overvejende sandede; mod S. er Egnen („Øer") jævn. Lidt Skov (Elsegaarde Sk.). Om Hjælm se ndfr.
Fladeindholdet 1896: 2324 Td. Ld., hvoraf 744 besaacde (deraf med Rug 203, Byg 121, Havre 233, Boghvede 22, Spergel 10, Froavl 9. Blands. til Modenh. 18, Grontf 37, Kartoller 26, andre Rodfr. 63), Afgræsning 668, Høslæt, Brak, Eng m. m. 319, Have 9, Skov 52, Moser 6, Kær og Fælleder 397, Heder t>4, Sten- marker 30, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 102 Heste, 449 Stkr. Hornkvæg (deraf 237 Køer), 801 Faar, 210 Svin og 12 GoJjr. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 91 TJ.; 15 SelvejergJe. med 75, 25 Huse med 11 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, Va l"*^^^ = 244 (1801: 104, 1840: 129, 1860: 203, 1890: 237), boede i 39 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 17 levede af immat. Virksomhed, 190 af Jordbr., 9 af Industri, 1 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks. og 11 af deres Midler.
63*
996
Randers Amt.
I Distriktet Byerne: Elsegaarde (gml. Form: Æbclsjogde.) med Skole; Skovgaarde med Skole. Rane Ladegaard (i Elsegaarde) har I3V2 Td. H., 251 Td. Ld. (40 i Draaby S.), hvoraf 40 Eng, 14 Skov, Resten Ager. Paa Hjæhn er et Fyr omtr. paa Øens hojeste Punkt, 143 F., 45 M. (hvidt, fast Fyr med Blus hvert Minut, der vises fra et 59 F. højt, hvidt Taarn; Flammens Hojde 160 F., Lysvidde 4^^ Mil), med Fyrmesterbolig.
Distriktet, fra 1868 en egen Kommune med Fattig væsen fælles med Køb- staden, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbel- toft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folke- tingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 339. Lægd.
Halvaen Hassens (Hasnæs) var oprind), et eget Birk, der omtales 1445 og 1688. Paa dens sydl. Spids ved Elsegaarde tæt ved Stranden ligger ved Rans Bæk% der fer var Udløb for den nu udtørrede Vestensø, et velbevaret, 1894 fredlyst Vold- sted, Rane La- degaard, (efter Sagnet ejet af Rane Jonsen), en regelmæssig firsidet Borg- banke, 90 F.for- oven,noget sæn- ket i Midten og omgiven af nu tilgroede Grave, over hvis Bund Banken hæver sig 14 F.; ved en Kanal have Gravene staaet i Forbindelse med Havet. Ved enafNationalm. 1894 foretagen Undersøgelse fandtes en Jærn- økse, men hver- ken Murværk eller Bygningsfundamenter. — Paa Rane Ladegaards Mark gjordes 1889 og 92 Guld- fund (Værdi omtr. 500 Kr. ; i Nationalmus.). — Kongsgaarden Æbelsjøgaard omtales 1479. — Kronens Skov (Bjørnskjær Skove) omkring Æbeltoft var ødelagt 1707 (se S. 848).
Den 98 Td. Ld. store ø Hjælm (i Vald. Jrdb. : Hiælm, 1307: Hialm, 1317: Hyelm, 1431: Hyalm; den har vel Navn af sin Form) hæver sig fra en lav Forstrand, hvorpaa gamle Strandvolde, med stejle Brinker til een stor Banke; kun et Par smalle Kløfter dan- ner nogenlunde Adgang til Banken. Øen har alt været beboet i den tidlige Oldtid. Der findes vel ingen Dysser eller Gravhøje, men navnlig oppe paa Højlandet, dog og- saa ved Brinkerne, er der optaget ikke faa Stenalders Redsf:aber; paa Forstranden er fundet en Broncehalsring fra Broncealderen. At H. ogsaa har været beboet i den tidlige Middelalder, turde tre Voldsteder vidne om. Disse, der ere anlagte paa naturlige Banker, ere for alle blevne opfattede som henhørende til den Befæstning, Marsk Stig 1290 anlagde paa Øen („haver nu Hjælm faaet Horn"); men de synes at tilhore forskellige Tider. Det æ-ldste Voldsted, Skaadehakken, fra den ældste Middelalder eller mulig Oldtidens Slutn., ligger mod S. 0. Det er en naturlig, spids, lille Bakke- top, lige ved Brinken, som ved en indskuarcn Grav, der til begge Sider ender aabcnt i Brinken og saaledes har ligget tor, er skilt fra Bankens Fod. Bankens Tværm. for- neden er 60, dens Højde over Gravens Bund omtr. 17 F. ; paa dens Overdel har der kun været Plads til et lille Taarn. Murrester er der ikke fundet, men dybt i Jorden en Bjælke. Fra en lidt senere Tid stammer det andet, meget større Voldsted mod V'. ved Brinken, Kastclshanken. En tor Grav har i en stor Bue fort fra den stejle Brink mod Havet omkring Foden af en Bakkcknude, omsluttende en Plads paa 100
Skaadebakken paa Øen Hjælm. (Fra S. Muller; Vor Oldtid).
Mols Herred. — Æbeltoft Landdistrikt og Draaby Sogn. 997
X 200 F. ; den flade Overdel hæver sig 20-25 F. over Bunden af den nu stærkt ud- jævnede Grav. Heller ikke her er fundet Murrester; paa Skraaningen lige S. for Banken er der fundet smaa, runde Broncestykkcr og smaa firkantede Bronceplader, vistnok falske Monter, som Marsk Stig lod præge her. Dette Voldsted synes opgivet, da Marsken omtr. midt paa Øen og paa dens hojeste Punkt 1290 anlagde sin Borg, hvor Fyrtaarnet nu staar. Den aflang-firkantede Borgbanke er en naturlig Bakke- knude, der er bleven omgivet af en Grav, hvorover Borgpladsen nu hæver sig 20 F.; men Graven har vistnok oprindl. været dybere og vandfyldt; nogen Vold var der ikke. Efter Marsk Stigs Død paa Hjælm 1293 erklæredes Oen for norsk Ejen- dom; men 1306 eller 1307 blev den indtaget af Erik Menved og Borgen nedbrudt. Nu findes saa godt som ingen Levninger (enkelte Munkestensbrokker) ; ved Gravning, baade tidligere og 1894 (ved Nationalmus., under hvis Tilsyn den nu staar) fandtes 3-4 AL dybt et Kulturlag, nærmest Rest af Grunden; det indeholdt bl. a. Jærnspiger, Trædele, Benstykker, Potteskaar, Lcrklumper og halvbrændt Ler. Om Oen har haft egentlig Bebyggelse, efter at den var kommen under Kronen, vides ikke. Senere var der et kglt. Stutteri; ^^ju 1524 gav saaledes Kongen Borgmester i Æbeltoft Mourids Pedersen Befalingsbrev paa Oen og „paa de Og, som derpaa ere", og i s. Brev siges, at Fiskerne ikke maa ligge og fiske der, da de forhugge Skov og Krat, som Øgene skulle have Skjul af. 1631 fik Frands Rantzau til Rantzausholm Oen, „hvor- paa kan fødes mindst 18 Hopper". Senere tilhørte den Gammel-Estrup, hvorunder den endnu er. Dette holdt ogsaa en Tid lang Stutteri der; i 19. Aarh. bortforpagtedes den, og der opførtes en Forpagtergaard (endnu 1808 omtales Oen som ubeboet). Efter at Staten havde købt omtr. 9 Td. Ld. af Oen, opførtes 1855 det ovenn. Fyrtaarn.
Draaby Sogn, det største i Herredet og Anneks til Æbeltoft, omgives af Æbeltoft Landdistr. og Kobstadjorder, Agri Sogn, Æbeltoft Vig, Sonder Hrd. (Feldballe, Fuglslev og Hyllested S.), fra hvilket det skilles ved Stubbe Sø (hvoraf en Del hører til Sognet, se S. 988) og Ulstrup og Havmalle Aaer, samt Kattegat. Kirken, mod 0., ligger omtr. ^/g Mil N. N. 0. for Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghøj, 267 F., 84 M. ; Skjel- høje, se S. 842) ere i den østl. Del muld- og lerblandede, i øvrigt over- vejende skarpsandede. En Del Skov (Slorsk., Kjælder Sk., Dyrehave, m. m.). Draaby Sø er omtr. 99 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Æbeltoft til Grenaa og Aarhus og Trustrup-Æbeltoft Banen.
Fladeindholdet 1896: 8928 Td. Ld., hvoraf 2996 besaaede (deraf med Hvede 32, Rug 826, Byg 471, Havre 858, Doghvede 21, Bælgsæd 14, Spergel 26, Froavl 185, Blands. til Modenhed 139, Grontf. 50, Kartofler 119, andre Rodfr. 251), Afgræsn. 2029, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1063, Have 40, Skov 645, ubevokset 7, Moser 151, Kær og Fælleder 1286, Heder 320, Stenmarker m. v. 224, Veje og Byggegr. 117, Vand- areal m. m. 50 Td. Kreatur hold 1898: 549 Heste, 1826 Stkr. Hornkvæg (deraf 1127 Køer), 2888 Faar, 1087 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 341 Td.; 96 Selvejergde. med 313, 133 Huse med 27 Td. Hrtk. og 92 jordløse Huse. Befolkningen, »/^ 1901: 1510 (1801: 863, 1840: 1247, 1860: 1538, 1890: 1661), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomh., 1004 af Jordbr., 14 af Gartneri, 46 af Fiskeri, 245 af Industri, 27 af Handel, 169 af forsk. Daglejer virks., 69 af deres Midler, og 59 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Draaby (i Vald. Jrdb. : Draghby, 1416: Drowby) med Kirke, Skole og Jærnbanest.; Boeslum med Skole; Holme med Skole og Fattiggaard (opr. 1881, PI. for 30 Lemmer); Stubbe^ ved Stubbe So; Egsmark^ ved Landevejen; Handriip med Skole, Kapel (opf. 1901) og Kalk- og Teglværk; Lyngsbæk. Kragkjær ^ Ode. og Huse. Hovedgaarden Skjcprsø har 22V4 Td. H., omtr 800 Td. Ld., hvoraf 180 Eng, Kær og Mose, 100 gml. Skov, 300 Naaleplantning (plantet fra 1860), Resten Ager; ved Gaarden et Fællesmejcri og Jærnbanestation. Hovedgaarden Lyngs- hækgaard har I9V2 Td. H., 845 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 85 Skov| 120
998 Randers Amt.
Kær, Mose og Hedebakker, Resten Ager ; 5 Huse. Frederikkesviinde^ *Gd. (Parcel af Skjærso), har 13 Td. H., 165 Td. Ld., hvoraf 65 Eng, Resten Ager; 1 Hus. Andre Gaarde : Kobber gaard^ Mariedal, Havmølle, Margrethelund, Godihaab. Ørnebjærginølle og Skovmølle, Vandmøller.
Draaby S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' Lægd 337 (ostre) og 338 (vestre Distr.) Kirken tilhører Ejeren af Skjærsø.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Tilbygning mod N. Kor og Apsis er fra romansk Tid af Munkesten; et Vindue er bevaret; Hvæl- vingen i Apsis er oprindelig, Korhvælvingen senere indbygget. Skibet, af Munkesten, er opf. i gotisk Tid; dets vestl. Del er Underrummet af et senere nedbrudt Taarn. Taamet og Tilbygningen (nu Materialhus) ere opf. henh. 1739, af Admiral Rosen- palm, og ved 1730, som Gravkapel af Chr. Benzon, hvis Stenepitafium før hang der (i Gravkældrene i Koret Lig af Skjærsøs Ejere). Altertavle, delvis fra gotisk Tid, med et Relief fra 18. Aarh. (Nadveren). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Herskabsstol med Chr. Benzons Navnetræk og Vaaben. Epitafium (med Portr.) over Peder Andersen til Lyngsbækgd., f 1683, og Hustru. I Korvæggen Ligsten over Falk Gøye (f 15v^4) og Hustru (med Portrætfig.). Ligsten over Præst Lauers Jacobsen Fabricius, f 1725. Tre Messinglysekroner. I Koret er der fundet Kalkmalerier, til Dels restaur. 1893 (se M. Petersen, Kalkm. S. 21), og i Alteret et Madonnabillede, kolor. Træsnit fra 15. Aarh. (nu i Nationalmus.).
Skjærsø ejedes 1343 af Johs. Magnusson; 1371 nævnes Fru Inger af S., Hr. Aage Steks Enke. Senere har den været ejet af Rosenkrantzerne, thi Rigshofm. Mogens Gøye, f 1544, fik den efter sin Moder Mette Eriksdatter Rosenkrantz (g. m. Eskil Gøye, f 1506). Derefter gik den over til Sønnen Falk Mogensen G^yé (t 1554) og dennes Søn Falk Falksen G., f 1594, som opførte Gaardens Bygninger og Laden (med Aarst. 1592), den sidste af svært Egetømmer, efter Sigende hugget paa Holmen og givet ham af Chr. IV, fordi han i en Turnering havde overvundet en engelsk Ridder. Derefter fulgte Sønnen Falk Falksen Gøye jun., f 1651 barnløs. Flg. Ejere vare Eske Brock, Claus Pogwisch, hvis Enke 1632 skødede sin Part i S. til sin Søn Henning P., Henrik Rantzau til Schmoel, der 1636 fik Skøde paa den Del af S., som Thomas Eggertsen i Kiel 1631 havde faaet ved Indførsel hos Henrik V. d. Wisch for 3240 Rd., Just Høg, f 1646, hans Søn Jørgen H, der ejede den 1662, da den havde 43 Td. H, men mistede den 1679 ved Indførsel for 2035 Rd., han var Hans Math. Benzon, f 1704, skyldig. Dennes Enke Christine Glud skødede 1717 S. (74, Hl og Gods, i alt 480 Td. H.) til sin Son Chr. Benzon for 22,590 Rd. Denne oprettede af S. (i alt 496 Td. H.) i«/^ 1722 et Stamhus, der ved hans Dod 1730 tilfaldt hans Søster Sophie Am. B., g. m. Gehejmer. og Admiral Andr. Rosenpalm, f 1754, derefter dennes Fætter Stiftamtmd. Ulr. Chr. Nissen, f 1756, hans Broder Generalmajor Chr. Siegfr. Nissen-Benzon, f 1763, dennes Datter Christine Sophie N., g. m. Oberst J. L. Wauvert, som 1804 overdrog det til Datteren Frederikke Christiane VV., g. m. Ritmester Henr. Fischer, f 1794, deres Søn Major J. L. Fischer-Benzon (adlet 1805, f 1833), der 1806 fik Tilladelse til at nedlægge Stamhuset, hvorpaa S. 1812 med Afb^'ggergaarden Frederikkesminde, Draaby Kongetiende og Kirketiende, m. m. blev solgt for 196,00:) Rd. til Jens Klitgaard til Bangsbo (f 1843) og Pastor Hans Fønss; den første blev Eneejer 1815, fra hvem Staten 1823 overtog S. for Skatterestancer og 1825 solgte den for 2400 Rd. til Laur. Ulr. la Cour, f 1875, be- kendt som udmærket Landmand; han overdrog den 1873 for 188,000 Kr. til Sønnerne Kapt., Forstander J. C. la Cour (f 1898) og J. la Cour, som nu med førstes Enke ejer den. — I Stedet ior den af Falk Gøye opfortc Flovedbygning opfortes den nuv. 1853 af Grundmur, bestaaendc af en Midtfloj med Kvist og 4 mindre Sidefløje, alle i 1 Stokv. Den 1833-34 opf. Lade brændte 1887, hvorefter en ny opfortes. De brede Grave mod V., S. og O. ere nu væsentlig fyldte og Soen mod N. tilgroet. (Om S. se Fr. Barfod, L. U. la Cour og Ellen Kirst. Poulsen, Kbh. 1877).
Lynj^sbock'^i-aarJ. der sikkert tilhørte Kongen, i alt Fald 1615-75, beboedes 1534- 44 af Birkefoged Niels Glad, 1615 af Christen Sorenscn og 1675 af Forp. P. Anderson, der maaske har kobt den; derefter ejedes den af Byfoged Plans Jacobsen (f 1714), og hans Sonner Mag. Hans Ilanson, Præst i Knebel (f 1720), og Mag. Jac. Hanson,
Mols Herred. — Draaby og Agri Sogne.
999
li
Agri Sogn omgives af Annekset Egens, Rolse, Knebel og Vistoft Sogne, Æbeltoft Vig, Draaby Sogn og Sønder Hrd. (Feldballe S.). Kirken, mod S. V., ligger henved 1^2 ^il V. N. V. for Æbeltoft. De højtliggende, meget bakkede Jorder {Mols Bjærge] Agri Bavne- høj, 438 F., 137 M., med trig. Stat.) ere dels lerede og lermuldede, dels sandede og sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 3727 Td. Ld., hvoraf 1483 besaaede (deraf med Hvede 1 6, Rug 4 1 5, Byg 258, Havre 567, Boghvede 48, Spergel 43, Froavl 20, Grentf. 8, Kartofler 60, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 1195, Heslæt, Brak, Eng m. m. 376, Have 18, Skov 67, Moser 18, Kær og Fælleder 36, Heder 385, Stenmarker m. v. 44, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 276 Heste, 718 Stkr. Hornkv. (deraf 437 Køer), 1316 Faar, 326 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshrtk, 1895: 174 Td.; 55 Selvejergde. med 157, 75 Huse med 17 Td. Hrtk. og 16 jordlosc Huse. Befolkningen, i/j 1901:670(1801:422, 1840: 518, 1860: 632, 1890: 730), boede i 144 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 28 levede af immat. Virksomh., 492 af Jordbrug, 126 af Industri, 14 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Agri (1487: Agrij) ' Gravtrx> i Agri Kirke med Kirke, Præstegd., Skole, Missionssal (indr.
1897) og Sparekasse (opr. 1869; ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 78,066 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 5446 Kr., Antal af Konti 395); Bas- balle; Femmøller (smukt beliggende); Grønfeld med Skole. Vraa^ Ode. Og Huse, Andelsmejeri. Strandkjær, Ode. KerrisviøUe (efter Familien Kerri), Gladsmølle (efter Fam. Glad; tidligere Kannikemølle) og Overmtdle, Vandmoller.
Præst i Agri (f 1722), sidstes Enke Birg. Pedersd. Lihme (f 1762), hendes Son Kan- cellir. I. Hanson (f 1763), hvis Enke Marie Elisab. Hutfeld skødede L. (16, Skov- og Møllesk. 12, Gods 205 Td. H.) for 24,000 Rd. til Sønnen Kapt. Jak. Hanson (f 1813), hvis Søn Kapt. I. J. Hanson dode 1821; hans Svoger Thøger Asch (senere Præst) maatte afhænde den omtr, 1824 til Prokurator A. Hansen, hvis Enke solgte den 1835 for 20,000 Rd. til N. S. Mønsted, hvis Son H. P. F. M. 1876 overtog den for 84,000 Kr. og endnu ejer den. — Hovedbyg- ningen, opf. 1784, er af Grundmur il Stokv. med to Sidefløje.
Paa de lyngklædte Bakker nordl. paa Egsmark Bymark og paa Bakkerne V. for Skjærsø ses som Vidnesbyrd om Opdyrkning, mulig alt fra Oldtiden, smalle højryggede Langagre; Agrene strække sig i lige Rækker fra Bakkernes Fod op mod Top- pen. — Under Stigs Bjærg ved Lyngsbæk lader Sagnet Marsk Stig være begravet; andre Sagn sige, at Marsken har nedgravet en Skat her. — Paa Karlsbjærget ligger et Par velbevarede Gravhøje. — Ved Boeslum har der været et Par Sundheds- kilder.
Draaby har som nævnt S. 848 før været Hoved- sognet.
wæmmmmm
1000 Randers Amt.
Agri S., een Sognekommune med Annekset, horer under Mols og en Del af Sonder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 335. Lægd. Kirken tilhører to Frokner Monsted.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Koret og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af raa Granit. Syddoren er bevaret. Senere bleve Kirkens Mure forhojede og Hvælvinger indbyggede. Derpaa forlængedes Ski- bet omtr. 20 F. mod V. (rede Mursten og raa Kamp), hvor Taarnet, med stor Bue mod V. (senere tilmuret), tilføjedes. Vaabenhuset, af røde Mursten, er opf. i 18. Aarh. som Ligkapel for Familien Hanson fra Lyngsbækgd.; men ovenn. Prokurator A. Hansen lod det i 19. Aarh. indrette til Vaabenhus og Ligene (11) nedsænke paa Kirkegaarden. Altertavle i Renæssancestil fra 1689 med et nyt Maleri (Disciplene i Emaus). Ro- mansk Granitdebefont. Prædikestol i Renæssancestil. Series pastorum. Epitafium over Præst Jens Pedersen Hadsten, f 1705, og 2 Hustruer. Fire Gravtræer fra c. 1600 (se S. 299), det ældste over Præst Peder Olsen, f 1599.
Agri Sogn var et Præbende og Kannikedom til Aarhus Domkapitel ; det blev 1 545 henlagt til Underholdning for Rektoren ved Aarhus Skole. Sognets Kongetiende blev 1674 perpetueret til Aarhus Lektorat, senere Rektorat. — Essendrup Gaard og Molle (nu Femmøller-) og Strandkjær Gaard nævnes 1487 og 1511 som tilhørende Erik Hvas' Enke; 1511 solgtes de med mere Gods til Niels Qemensen, Lensmand paa Kalø.
Ved Nedbrydelsen af et gmlt. Hus i Agri fandtes 1847 i Skorstenen indmuret en Krukke med en Mængde danske Skillemønter til et Beløb af omtr. 106 Rd.; den ældste Mønt var fra 1611, den yngste fra 1788.
I Nærheden af Grønfeld i en lav Højning, Slottet^ der paa to Sider er omgiven af Vandlob, er optaget gamle Mursten. — Ved Agri er der fredlyst en smuk Rund- dysse samt de to paa Toppen af høje Bakker liggende anselige Stabelhøje (15 og 20 F. over Bakkerne).
Egens Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Agri, omgives af dette og Rolse Sogn, Kalø Vig (Egens Vig), Ø.-Lisbjærg Hrd. (Bregnet S.) og Sønder Hrd. (Feldballe S.), fra hvilke det skilles ved Kolaa og Ovst Bæk. Kirken, mod V., ligger 1^/^ Mil N. V. for Æbeltoft. De temmelig jævne Jorder ere overvejende lerede og lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 599 Td. Ld., hvoraf 291 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 41, Byg 66, Havre 134, Blands. til Modenh. 3, Kartofler 6, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 142, Høslæt, Brak, Eng m. m. 130, Have 10, Moser 4, Veje og Byggegr. 22 Td. Kreatur hold 1898: 78 Heste, 209 Stkr. Hornkv. (deraf 133 Køer), 168 Faar, 107 Svm og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshrtk. 1895: 53 Td.; 17 Selvejergde. med 49, 36 Huse med 4 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1^^* 230 (1801: 150, 1840: 161, 1860: 192, 1890; 271), boede i 51 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomh., 145 af Jordbrug, 15 af Fiskeri, 55 af Industri, 12 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Egens (1330: Egens, o: Egenæs) med Kirke og Skole.
Egens S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 330. Lægd. Kirken tilhorer en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skibet er oprindl. opf. i romansk Tid af raa Granit. I Renæssancetiden er det blevet nedtaget til Grunden og opf. paany, af det gamle Materiale og rode Munkesten. Vistnok sam- tidig tilføjedes Taarnet, med aabcn Vestside, og Vaabenhuset. Senere ommuredes Taar- nets øverste Del. Allertavle fra licg. af 19. Aarh. med Malerier. Romansk Granitdobe- font. Prædikestol i Renæssancestil. Den lille Kirke bruges som Sømærke.
Knebel Sogn omgives af Annekset Rolse, Agri, Vistoft og Tved Sogne samt den fra Kalo \'ig indtrængende Knebel Vig. Kirken, mod V., ligger IV2 Mil V. for .-Ebeltoft. De hojtliggende, bakkede Jorder (mod S. 0. en
Mols Herred. — Agri, Egens og Knebel Sogne. 1001
Del af Mols Bjærge) ere lerede og lermuldede, nog ledog sandede og skarp- sandede, nu til Dels beplantede.
Fladeindholdet 1896: 1369 Td. Ld., hvoraf 623 besaaede (deraf med Hvede 19, Rug 138, Byg 143, Havre 254, Blandsæd til Modenh. 3, Grentf. o. Kartofler 33, andre Rodfr. 25), Afgræsn. 299, Høslæt, Brak, Eng m. m. 180, Have 9, Skov 64, ubevokset 22, Moser 4, Kær og Fælleder 6, Heder m. v. 137, Veje og Byggegr. 23 Td. Kreaturhold 1898: 128 Heste, 404 Stkr. Hornkv. (deraf 219 Køer), 506 Faar, 184 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 88 Td.; 22 Selvejergde. med 82, 27 Huse med 6 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1^01: 327 (1801: 220, 1840: 264, 1860: 330, 1890: 362), boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 200 af Jordbr., 3 af Fiskeri, 53 af Industri, 17 af Handel, 2 af Skibsf., 26 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Knehel {X^l'ii'. Knudbyelj, 1446: Knudebøll, 1487: Knudhbøl) med Kirke, Præstegd., Skole og Sparekasse (opr. 1873; ^^\^ 1899 var Spar. Tilgodeh. 86,878 Kr., Rentef. S^/^ pCt., Reservef. 7699
'/^^'■r,i'//t,i;fÅ
;^tt^V^.^
Runddysse ved Knebel.
Kr., Antal af Konti 353); Skjellerup. Ved Knebel Vig Thorup-Pakhus (se S. 1003), Anlægsbro for Dampskibe (16 F. ved Brohovedet) og Telefon- station. Lyngegd. ; Aldershvile^ Gd.
Knebel S., een Sognekommune med Annekset, horer under Mols og en Del af Sander Hrd.'s Jurisdiktion (.Ebeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 336. Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Aldershvilc.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af raa Granit. Senere, vistnok i 17. Aarh., bleve Murene forhojcde med 3 Skifter Mursten, Skibet forlængedes henved 20 F. mod V. (raa Granit), hvor et lille Klokketaarn opfortes (1738), Vaabcnhuset tilføjedes, af rode Mursten, og Koret fik Flvælving. Nyt Alterbord i Renæssance- stil og Alterbillede (Christus i Getsemane); paa Alterbordet et Billede af den torne- kronede Christus. Kalk, udfort 1660 for Dal-Regimentet i Stettin, skænket 1676 af Generalmajor A. Sandberg, der havde taget den ved Christiansstad (se Aarb. f. n. Oldk. 1888, S. 121). Romansk Granitdobefont. Dobefad fra 1618. Prædikestol i Renæssancestil. Degnestol i Renæssancestil fra 1634. I Koret Portræt (fra 1661) af Præst Albert Jensen, f 1671, og to Kvinder. Epitafium over Præst Hans Hendrichson ■ Holst, f 1772. Ligsten over samme.
1002 Randers Amt.
Hethe Nielsen og Christine Christiernsdattcr stadfæstede omtr, 1390 det Skede, som Christiern Nielsen af Vasekjær gav Hr. Jakob Olsen Lunge paa Skeldorp og Skeldorp Fang.
Ved Skjellerup har der været en hellig Kilde, St. Hans Kilde. — Ved Knebel ligger en af Landets smukkeste og mest imponerende Runddysser (fredlyst 1860). Det seks- sidede Kammer, hvortil en kort Gang forer, er dækket af en kolossal Overligger (1 1 F. lang) ; om Dyssens Fod er en tæt Kreds af 23 ualmindelig svære Randsten (indtil 7 F. høje). Se Billedet S. 1001.
Knebel og Rolsc vare Annekser til Tved indtil 1551, „fraskilte ved Hr. Christens Død", da Knebel blev et eget Pastorat med Rolse til Anneks.
Rolse Sogn, Anneks til Knebel, omgives af dette, Agri og Egens Sogne samt Kala- og Knebel Vig. Kirken, mod S. V., ligger 1^/4 Mil N. V. for Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende lerede og lermuldede.
Fladeindholdet 1896: 1627 Td. Ld., hvoraf 858 besaaede (deraf med Hvede 34, Rug 156, Byg 207, Havre 374, Blands. til Modenh. 4, Grentf. 10, Kartofler 21, andre Rodfr. 50), Afgræsn. 429, Høslæt, Brak, Eng m. m. 249, Have 16, Moser 4, Kær og Fælleder 14, Stenmarker 29, Veje og Byggegr. 28 Td. Krea- turhold 1898: 184 Heste, 527 Stkr. Hornkv. (deraf 321 Køer), 406 Faar, 232 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Sko vskyldshrtk. 1895: 139 Td.; 40 Selv- ejergde. med 129, 47 Huse med 10 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, V, 1901: 466 (1801: 271, 1840: 383, 1860: 456, 1890: 539), boede i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomhed, 329 af Jordbr., 1 af Gartneri, 7 af Fiskeri, 107 af Industri, 17 af Handel, 21 af forskellig Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Rolse Kirke (1448: Roldsøø, 1483: Roelsze, 1489: Rollsø), ved Kysten og Gaarden af s. Navn, og Byerne: Vrinders (1486: Vrindes, 1489: Wrinnde, 1576: Vrinæs) med Skole, Missionshus (opf. 1899), Mølle og Telefonst. ; Andrup. Elkjær., Skovgaarde., Morienskjær., Ode. og Huse. Hovedgaarden Rolsegaard^ med Alder shvile (se S. 1001), har 26^/3 Td. H., 305 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 5 Have og Park, Resten Ager; 2 Huse.
Rolse S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 330. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Rolsegd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit. 2 Vinduer ere delvis bevarede. I Renæs- sancetiden indbyggedes Hvælving i Koret. Senere (omtr. 1700) forlængedes Skibet mod V. (med raa Kamp), hvor Taarnet, med stor Bue mod V., opførtes. Samtidig tilføjedes Vaabenhuset, tidligere Gravkapel. Omtr. 1800 blev Taarnet lukket mod V., dets Overdel nedbrødes og erstattedes af et lille Spir, Korgavlen ommuredes m. m. Skib og Vaabenhus have fladt Loft. Ny Altertavle med Bord i Renæssancestil og med Kopi af Blochs Maleri i Holbæk Kirke; paa Alterbordet Maleri af den torne- kronede Christus. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1634. I Korets Ydermur en Sten med 4 adl. Vaaben, fra 1648.
Rohegaard laa før i en By Rolse. Af Ejerne nævnes: Johs. Hviding 1328, Mårten Nielsen i Roldseo, Væbner, 1448, Gunde Nielsen 1511, g. m. en Datter af Christen Hvas, der skal have ejet R. og maaske faaet den ved Giftermaal med Mårten Nielsens Datter, dennes Søn Jørgen Gundesen, dennes Søster Hilleborg, g. m. Mikkel Nielsen, deres Datler Margr. Mikkelsdatter (Hvas), g. m. Erik Krag (f 1606), Søn Jørgen K. (t 1643), der 1606 solgte den til Hans Skade; derpaa fulgte dennes Svigersøn Vogn Hvas 1655-62 (da 31 Td. H.), Enken Kirsten Skade 1669, hendes Svoger Jesper Vognsen, f 1687, hvis Søn Jens Vognsen 1689 skødede R. til sin Svoger Ritmester Otto Andr. v. Lindenquist til Øste/-gd. Denne solgte 1691 R. for 40 Rd. pr. Td. \\. Hovedgaardstakst og 25 Rd. pr. Td. H. for det besatte Gods, men kun 12'/.^ Rd. pr. Td. H. af det ode Gods til Bodil Pedersd., si. Poul Nielsens i Strandkjær, hvilket Skøde hans Arvinger 1693 gentog (nu til Bodil Pedersd.) og Ridefoged Hans Jacobsen. Sidstn. udvidede Ejendommen, til Dels ved Nedlæggelse af Rolse By, opbyggede Gaarden
Mols Herred. — Rolse og Tved Sogne. 1003
og solgte den 1706 (46 Td. H.) til Amtmand Jochum Gersdorff (f 1745), hvis Søn Konferensr. Chr. G. dode 1757, hvorefter dennes Sen Ritmester Jochum G. ved Aukt. 1768 solgte R. (46, 31 og 204 Td. H.) for 27,300 Rd. til Forpagter paa Vosnæsgd. Thornsohn (f 1789), hvis Dodsbo 1790 ved Aukt. solgte den for 30,000 Rd. til Svigersonnen Iver Hansen fra Laage, hvorefter den ejedes af Kapt. Erik Chr. Muller til Mellerup 1807-11, Kapt., Vinhandler Lorents Petersen til 1816, Forpagter Jens Dinesen, f 1816, Niels Poulsen, f 1830, Sonnen Poul P. , f 1879 (der oprettede Gaarden Aldershvilé), hvis Svigersøn, den nuv. Ejer, Chr. Ludv. Hansen (Iver Hansens Sønnesen) 1878 overtog Gaarden. — Den nuv. Hovedbygning, paa det lille Næs, der skyder ud mellem Kalø- og Knebel Vig, bestaar af en Midtflej, opf. 1880 af Grundmur, og to ældre Sidefløje af Egebindingsværk, alle i 1 Stokv. I Forstuen er indsat en sort Marmortavle med Fortegn, over Gaardens tidligere Ejere. En ældre, nu nedreven Hovedbygning, i 3 Fløje, skal være opf. 1770-80 (den ene Fløj dog 1849). Ved Vrinders har der været en hellig Kilde.
Tved Sogn bestaar af Halvøen, der skyder ud i Kalø Vig mellem Knebel- og Begtrup Vig, og grænser i øvrigt mod Land til Knebel og Vistoft Sogne. Kirken, mod N. 0., ligger 2 Mil V. for Æbeltoft. De (undt. paa Landtangen mellem Knebel og Begtrup Vig) højtliggende og bakkede Jorder (Møgelhoj, 246 F., 7 7 M.) ere dels lerede og lermuldede, dels san- dede og stenede. TilUrup Sø er 10 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 4538 Td. Ld., hvoraf 2106 besaaede (deraf med Hvede 55, Rug 442, Byg 437, Havre 710, Boghvede 4, Spergel 7, Frøavl 12, Blandsæd til Modenhed 118, Grøntf. 19, KartoHer 153, andre Rodfr. 148), Afgræsn. 1027, Høslæt, Brak, Eng m. m. 693, Have 38, Skov 78, Moser 20, Kær og Fælleder 369, Heder 28, Stenmarker m. v. 104, Veje og Byggegr. 64, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 376 Heste, 1344 Stkr. Hornkv. (deraf 841 Køer), 1430 Faar, 674 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 286 Td.; 77 Selvejergde. med 257, 103 Fluse med 27 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse. Befolkningen, V« 1901: 1160 (1801: 734, 1840: 942, 1860: 1088, 1890: 1161), boede i 229 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 714 af Jordbr., 8 af Gartneri, 33 af Fiskeri, 210 af Industri, 36 af Handel, 22 af Skibsfart, 48 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tved (1327: Thweth, 1487: Tuedh), ved Knebel Vig, med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1899), Fællesmejeri, Sparekasse (opr. 1871; ^i/g 1899 var Spar. Tilgodeh. 165,091 Kr., Rentef. 3V5-4 pCt., Reservef. 7936 Kr., Antal af Konti 442); Thortip med Fattiggaard (opr. 1881, Plads for 29 Lemmer), Andelsmejeri, Mølle (Tved M.) og Lægebolig samt Thorup Pakhus med Kro, Kobmands- hdl., Markedsplads (Marked i Maj, Sept. og Okt.) og Telefonst. ; Tillemp (1320: Tyhvlthorp, Tilderup og Tildorp) med Skole; Eg\ Bjødstrup (1310: Byornsthorp); Landhorup\ Blaakjær med Moller; Dejgrel (1320: Diger- hoveth) med Skole, MoUe og Anlægsbro for Dampskibe, Afholdshjem (opf. 1897), Teglværker og Udskibningssted. Hovedgaarden Isgaard har 25V8 Td. H., 470 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, Forstrand og Skrænter, 50 Skov og Plantage, Resten Ager ; en Bondegaard drives sammen med Ejendommen ; Aalefiskeri. Hovedgaarden Kvehlrup har 227^ Td. H., 302 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, 10 Skov, 22 til Dels beplantet Strandjord, Resten Ager; en Molle.
Tved S., en egen Sognekommune, horer under Mols og en Del af Sonder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 334. Lægd. Kirken til- hører Sognebeboerne.
Kirken, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor med .A.psis, Vaahenhus mod S. og Gravkapel ved Skibets Vestgavl (paa D. .\tl.*s Tid var der et lille Taarn af Bindingsværk). Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjernekvadre. Eet Vindue og Norddoren (tilmuret) ere bevarede. I Renæssancetiden
1004 Randers Amt.
indbyggedos Hvælvinger i Skib og Kor; senere, vistnok i 17. Aarh., tilføjedes Vaa- benhuset, med Hvælving. GravkapcFlet, i hele Skibets Bredde, er opf. i 18. Aarh., med en nu tilmuret Spidsbue ind til Skibet, af rode Mursten. Altertavle i Renæssance- stil fralo92 med et nyere Maleri (den korsfæstede). Kalk og Disk ere 1657 skæn- kede af Anders Sandberg til Kvelstrup og Hustru Ingeborg Krabbe. Romansk Granitdobefont. Prædikestol i Renæssancestil. Præstestol, foræret 1655 af Præst Christen Rasmussen. I Kapellet, der er den Gersdorft'ske Familiebegravelse, staa 15 Kister, den ældste fra 1710; nogle Portrætter ere nu fjernede. Kisteplade med Indskrift over Jmfr. Dorete Maria Sandberg, f 1660. Under Skib og Kor findes to {nu tomme) Begravelser. Paa Korbuen er fundet Kalkmalerier fra 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 27). Paa Kirkegaarden er der 1894 opf. et Ligkapel.
Isgaard (Egsgaard) har tilhort Hvideslægten og senere Aarhus Bispestol, kom ved Reformationen til Kronen og blev bortforlenet; 1544 kebtes den af Anders Christensen Sandberg (f 1559) og havde fra den Tid ofte Ejere fælles med Kvels- trup, saaledes Anders Sandbergs Son Tyge Sandberg (f 1587), hans Datter Kirsten Sandberg, g. m. Gert Bryske til Katholm, Peder Gersdorff 1638, hvis Søsterson Frands Rantzau 1651 sammen med sin Svoger Joh. Brockenhuus solgte I. til Jochum Gersdorff, hvis Datter Dorte G. 1666 ejede den. Hun ægtede Amtmand Otte Krabbe, som 1677 mageskiftede I. (550 Td. H., Godset indbefattet) mod Aakjær (800 Td. H.) til Rentem. Chr. Gersdorff (f 1725), hvis Søn Jochum G. (f 1745) tillige ejede Rolsegd. og Kvelstrup. Dennes Sønnesøn af s. Navn (f 1781) solgte 1773 I. (38) med Kvelstrup (22) med Tiender (26) og Bøndergods (402 Td. H.) for 50,000 Rd. til Kammerr. Ole Marcussen (f 1831), der 1826 for 12,000 Rd. solgte I. til Chr. Leeme^'er, Forpagter paa Kalø (f 1843). Han mageskiftede den mod Strandsgaard (Vistoft S.) til Niels Pedersen (f 1862), der solgte den, den Gang næsten udyrkede Gaard 1857 for 100,æ0 Rd. til Gust. Krøger, og han afhændede den 1890 for 253,000 Kr. til den nuv. Ejer, Kmjkr. J. H. Krieger. — Hovedbygningen er opf. af Gersdorfferne i 1. Halvdel af 18. Aarh., i 3 Floje af Bindingsværk; den er ombygget i 1850'erne og 1890'erne og bestaar nu ligeledes af 3 Fløje i 1 Stokv., hvoraf Midt- fløjen har et bredt Indgangstaarn. En høj Terrasse fører ned til Haven, hvori en mindre Sø. I en Højning tæt 0. for Gaarden ses endnu Grunden af en firkantet Bygning. Af det gml. Isgaard ere mange Mursten indsatte i de nye Ladebygninger ; to dekorative, ret anselige Sandstens-Halvfigurer i Renæssancestil ere bevarede.
Kvelstrup er Sandbergernes gamle Familiesæde. Af Ejerne af denne Slægt næv- nes 1420 Hr. Henrik S., dennes Søn Ulrik S., saa 1462 Anders Christiernsen, hvis Efterkommere ogsaa antoge Navnet Sandberg, saa Søn efter Fader: Christen Andersen, f 1517, Anders Christensen, f 1567, Hr. Ulrik S. til Løjstrup, f 1636, Generalmajor Anders S. (f 1677 som Slægtens sidste Mand), hans Enke Ingeborg Krabbe, f 1692. Senere tilhørte K. fra omtr. 1692 Chr. Gersdorff (f 1725), Jochum Gersdorff (f 1745), hans Søn Konferensr. og Amtmd. Chr. G. (f 1757), dennes Søn Ritmester Jochum G. (f 1781), dernæst Kammerr. Ole Marcussen, som 1795 solgte K. (13, Tiender 9 Td. H.) for 13,990 Rd. til Ole Nic. Hansen paa Kalø, f 1799, hvis Dodsbo 1799 ved Aukt. solgte den (22, 8 og 5 Td. H.) for 20,530 Rd. til Købmand i Randers Hans Chr. Hansen, der 1804 solgte den for 28,OC>0 Rd. til Kystbefalingsmand Erik Rugaard; han solgte den for 12,<-O0Rd. 1834 til Niels Pedersen paa Isgd., som forogede Jord- tilligg. og 1839 for 22,003 Rd. solgte den til Jens Risager Poulsen, hvis Son, Chr. S. P., den nuv. Ejer, overtog den 1873. — Hovedbygningen er opf. 1794 og bestaar af 2 Fløje i 1 Stokv. Den gamle Gaard har ligget S. V. for den nuv., i Haven; der ses Spor af to vinkelret sammenstodende Grave, der udgaa fra en Lavning mod S.; paa den lille aflang-firkantede Plads er der truffet Murlevninger.
Tved Sogn var i kat. Tid Præbende til Aarhus Domkapitcl. — Om Tved Kirke og Slueursfabrikation i Dcjgret se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 62 og 98.
I Præstegaardshaven har der været en hellig Kilde.
Vistoft Sogn omgives af Tved, Knebel og Agri Sogne, Æbeltoft Vig, Helgenæs vSogn og Begtrup Vig. Kirken, mod S. V,, ligger 1^2 ^^^^ ^'- for Æbeltoft. De hojtliggende, især i den nordl. Del bakkede Jorder (Mols Bjærge; Trehøje, 404 F., 127 M.) ere dels lerede og lermuldede, dels sandmuldede, sandede, skarpsandede og stenede. Mod N. 0. Bogens Sø, omtr. 20 Td. Ld.
Fladeindholdet 1896: 4122 Td. Ld., hvoraf 1526 besaacdc (deraf med Hvede 56, Hug 425, Byg 295, Havre 521, Boghvede 8, Spergel 11, Frøavl 20, Blands. til Modcrih. 32, Grontf. 9, Kartofler 80, andre Rodfrugter 69), Afgræsning 1057,
Mols Herred. — Tved og Vistofte Sogn. 1005
Hoslæt, Brak, Eng m. m. 518, Have 18, Skov 196, ubevokset 12, Moser 57, Kær og Fælleder 56, Heder 511, Stenmarker m. v. 61, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m. m. 30 Td. Kreaturhold 1898: 326 Heste, 839 Stkr. Hornkvæg (deraf 523 Keer), 1492 Faar, 441 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshartk. 1895: 200 Td.; 61 Selvejergde. med 185, 79 Huse med 15 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1^01 • 776(1801:522, 1840: 645, 1860: 720, 1890: 818), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 497 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 22 af Fiskeri, 126 af Industri, 32 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 15 vare under Fattig v.
I Sognet Byerne: Vistoft (1443 og 55: Westhofft, 1464: Vesstoft, 1476: Wetztoffth) med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1884), Fællesmejeri og Telefonst. ; Strands med Skole, Forsamlingshus (opf. 1900), Sparekasse (opr. 1869; 21/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 207,031 Kr., Rentef. 3^5 pCt., Reservef. 10,095 Kr., Antal af Konti 355) og Telefonst.; Begtrup (1320: Becketorp) med Forsamlingshus (opf. 1900); Fuglsø (1320: Fug- læsiø) med Kro; Vidtrup (1203: Weddethorp) ; Bogens; Toggerbo. Sær- bæky Ladeplads med Anlægsbro for Dampskibe (ved Brohovedet 13 F.), ved Begtrup Vig. Klokkerhobn, Gd., med Strandkontrollørstation. Læger- holmgaarde. Bogensholm, Gd. Rødegaard.
Vistoft S., en egen Sognekommune, horer under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (.Ebeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 332. Lægd. Kirken tilhører til Dels Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Granit med tilhugne Hjørnekvadre. Begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede. Vistnok i 15. Aarh. nedbrødes Vestmuren, og Skibet forlængedes mod V. Over den nye Vestgavl opførtes et Klokketaarn, aabent mod V. (senere tilmuret), med Pyramidetag; samtidig tilføjedes Vaabenhuset, af store røde Mursten. Kirken har fladt Loft, undt. Koret, hvis Hvælving er fra 16.-17. Aarh. Altertavle i Renæssancestil, skænket 1666 af Præsten Christen Christensen og Hustru, med et Maleri (Christus velsigner Menigheden) af Pastorinde N. Jensen. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1627 med smukt udsk. Dør. Præstestol fra 1666. Et af Stolestaderne har Aarst. 1681. I Korvæggen Ligsten over Provst Soren Jonsen, f 1608, og Hustru, og over Herredsfoged Anders Pedersen, f 1666. — Paa Kirke- gaarden et Lighus, opf. 1894.
Bogensholm var forhen en Hovedgaard, der 1420 ejedes af Johs. Slet, hvorefter den tilhørte Aarhus Bispestol, der 1491 lod den indværge med Lovhævd. Ved Re- format, kom den til Kronen, der 1579 mageskiftede den til Mourids Stygge, hvis Søstersønner Hans og Iver Dyre med deres Svoger Jørgen Kruse 1627 solgte B. til Fru Ellen Rostrup, der straks skænkede den til sin Datterdatter Jfr. Abel Gertsdatter Bryske, f ugift; 1662 ejedes den (12 Td. H.) af Erik Hardenberg Gyldenstierne, hvis Fader Henrik G. dog 1669 solgte den til Knud Bille til Skjerrildgd., som straks efter mageskiftede den til Prcdbjorn Gyldenstierne til Mollerup 1669; derefter ejedes den af hans Søn Knud G. (y 1682), dennes Datter Hilleborg G., g. m. Oberstlieutn. Chr. Trolle, deres Son Kmhr. Knud T., hvis Enke, født RestortT, efterlod den til sin Broderdatter Margr. Elisab. Restorff og hendes Ægtefælle Major Peder Lassen v. Post til Holmegd., der 1790 solgte sin Arvepart til Gehejmer. Fr, Chr. Rosenkrantz, som 1797 solgte B. (12 og 50 Td. H.) for 10,000 Rd. til Claus Gaardsted. Nu- værende Ejer er Rasmus Skjøt. — B. har oprindl. ligget O. for den nuv. Gaard i den flade Eng. Voldstedet spores endnu som en svag Forhøjning, ofntr. 100 F. i Gnmst., omgiven af en Grav (eller maaske snarere 3 mindre Forhi-ininger, indbyrdes adskilte ved Grave og omgivne af en fælles Grav). Der er for oppiojet Mursten her.
I Strands var tidligere en Hovedgaard, der 1420-58 tilhørte Knud Slet og 1490 kom til Aarhus Bispestol. — I Vistoft ligger Rodcgaard, oprindelig kun en Bolig med Gods til, der opfortes af Bodil Pedersdatter, Enke efter Herredsfoged Anders Pedersen, i Slutn. af 17. Aarh. og gik over til Svigersønnen Provst Laur. Aagaard, hvis Enke omtr. 1730 solgte den til Forvalter Chr. Hasselbalch (f 1759), hvorefter den ved .^ukt. 1760 solgtes til J. E. Hauch, f barnlos 1782, og snart efter adsplittedes Godset. En mulig Levning af Gaarden er et lille Stykke gml. Mur (af utilhuggen
1006 Randers Amt.
Kamp og Mursten) i Kirkegaardsdigot og en Mængde Murstensbrokker, der findes paa den af Landevejen genncmskaarne Karlshoj.
Paa hoj, jævn Flade ved Vistoft ligge de to fredlyste Brunhøje (18 F. hoje); paa Toppen af meget hoje Bakker ved Viderup ligge de fredlyste 3 anselige Trehøje, — Paa Begtrup og Viderup Jorder har der været hellige Kilder.
Et Vedtægts- og et Grandebrev for Vistoft By, se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 1 fig.
Helgenæs Sogn bestaar af den Halvo, der skyder ud mellem Begtrup og Æbeltoft Vig og kun ved den omtr. 350 Al. brede Landstrimmel „Draget" hænger sammen med Vistoft Sogn! De i Midten og mod S. højtliggende og meget bakkede Jorder (EUemandsbjærg, 314 F., 98,5 ^^O ^^^ *^^^s sand- muldede og lerblandede, dels sandede. Sydspidsen af Halvøen er Sletter- hage. Vænge So er udtørret.
Fladeindholdet 1896: 3964 Td. Ld., hvoraf 1547 besaaede (deraf med Hvede 9, Rug 467, Byg 301, Havre 472, Boghvede 18, Spergel 22, Frøavl 27, Blandsæd til Modenhed 37, Kartofler 54, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 1465, Høslæt, Brak, Eng m. m. 611, Have 16, Skov 38, ubevokset 8, Moser 34, Kær og Fælleder 37, Heder 12, Stenmarker m. v. 126, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kre- aturhold 1898: 270 Heste, 892 Stkr. Hornkvæg (deraf 560 Køer), 1221 Faar, 446 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 167 Td. ; 59 Selvejergde. med 148, 89 Huse med 18 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse. Befolk- ningen, V« 1901: 776 (1801: 524, 1840: 626, 1860: 725, 1890: 777), boede i 169 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomhed, 487 at Jordbr., 2 af Gartneri, 29 af Fiskeri, 121 af Industri, 16 af Handel, 7 af Skibsf., 3 af forsk. Daglejervirks., 68 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Helgenæs Kirke (1186: Helghanes, i Vald. Jrdb. : Hælghænæs) og Byerne: Stødov med Præstegd., Skole, og Telefonst. ; Fejrtip (1360: Fæghædorp); Borup (1320: ^oWior^) \ Es by med Skole og Telefonst.; Ørby med Kro. Kongsgaarde (3 Ode.) med Telefonst. Stengaarde (2 Gde.). Helgenæs Mølle. Klægbjærg, Gd. ; Vigabet, Gd. Sletter hage Fyr (Vinkel- fyr, der vises fra et 52 F. højt, hvidt, rundt Taarn, opf. 1894 af Beton; Flammens Højde o. Havet 53 F., Lysvidden 3^4 Mil) med Taagesignal.
Helgenæs S. , en egen Sognekommune, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 331. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.
Den højtliggende Kirke (Sømærke) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaaben- hus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af raa Granit. Norddoren er tilmuret. I 18. Aarh. (paa Taarnet: 1773) blev Skibet forlænget mod V. omtr. 15 F., Taarnet, med stor Bue i Vestmuren, og Vaabenhuset, af rode Mursten, opførte og Hvælving indbygget i Koret. Senere blev Taarncts Vestbue tilmuret og Underrummet forbundet med Skibet. Kirkens Indre og Inventariet er rest. 1884-85. Granitalter- bord med Træbeklædning i Renæssancestil. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (den opstandne). Kalk fra 1638. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssance- stil. Ligsten ov^er Præst Chr. Redlich Boserup, f 1786, og over Provst Oluf Sorenson Dal, skudt 1628 af de kejsl. Tropper, og Hustru. Ligtræ over Jon Persen Skriver, f 1580. Epitafium over ovenn. Boserup. Under Skibets Gulv en lukket Begravelse.
Helgenæs nævnes oftere i Historien. I Harald Blaatands sidste Regeringstid blev han af Sønnen Svend Tveskæg overfalden her med en Flaade og slaaet paa Flugt, ligesom Saxo her lader ham falde for Palnatokes Skud, medens Knytlingesaga hen- lægger den sidste Scene til Isefjorden. Ved Helgenæs slog Magnus den godes Flaade 1044 Svend Estridsen. Blandt de Ejendomme, som Bisp Peder Vognsen 1203 skien- kede til St. Klemens' Kirke i Aarhus, var ogsaa Helgcnæsgaard, formodentlig den samme, som senere kaldtes Kongsgaard (se ndfr.), og hvor iflg. D. Atl. de kgl. Jagt- betjente opholdt sig, naar Kongen holdt Jagt her; H. var holt Krongods indtil omtr. I66^j. Helgenæs var for, i alt Fald fra 15. Aarh., et eget Birk, hvis Fogder varede kgl. Bestyrere af Kongsgd. ; 1523 fik Jens Pedersen Bassi Bekræft, paa det Livsbrev, han havde paa Kongsgaarden, og 1524 Brev paa at maatte være fri for de to Svin,
Mols Herred. — Vistoft og Helgenæs Sogne.
1007
han fer gav Kronen, saalængc han var Foged paa H. ; Birket synes at have været til endnu i 1. Halvdel af 17. Aarh.
Sogneskellct mellem Helgenæs og Vistoft dannes af Dragsjniiren, en sikkert ældgammel Vejspærring, der strækker sig tværs over den lave Tange, dog saa- ledes, at den til begge Sider ender 50-70 F. fra Stranden (Tangen har muligvis i ældre Tid været smallere). Den er bygget af raa Kampesten, indtil 3 F. store, der ligge løst ovenpaa hinanden, ret uregelmæssig og højst i 3 Lag. Murens Højde er 2-3 F., Bredden omtr. 5 F., hele Længden omtr. 570 F. En gml. Præsteberetn. til O. Worm fra 1623 (da mindst 100 Aar gml.) lader Diget være opf. af Marsk Stig for at afspærre det ham tilhorende Helgenæs („saa er der gjort en Stenmur af oster Havet og udi det vestre Hav, med Plankeværk ovenpaa, saa at ingen kunde komme ud af Landet uden Marsk Stigs Minde, hvilket Muren, som endnu staar af det ene Hav og ud i det andet, noksom vidner, endog Plankerne ere bortraadnede"). Under den første slesvigske Krig blev Murens Nordside dækket med Jord, og noget S. for Muren anlagdes en befæstet Stilling, hvis Jordvolde med Skydehuller ses endnu; neden for Voldene er der dybe Grave. Fra Helgenæs gik 1849 Olaf Rye med sin Afdeling over til Fyn, faa Dage før han faldt ved Fredericia.
Kongsgaårde blev (15 Td. H.) 1740 (da 2 Gde.) af Antoinette Rhode i Viborg skødet til Herredsfoged Peder Høeg, der Aaret efter solgte en af dem for 50 Rd. pr. Td. H. til Præ- sten paa Helgenæs Hr. Melchior Olufsen Sommerfeldt. 1789 var den en Bondegaard (5 Td. H.) under Lyngsbækgaard. Ude i en lille næsten tilgroet Sø, tæt ved Bredden, findes endnu Pladsen, hvor den befæstede Del af den gml. Kongsgaard laa. Det er en rund, lav Holm, omtr. 70 F. i Gnmst.; man har fundet Murstensbrokker paa den.
Øster-Lisbjærg Herred.
Sogne: Skarresøy S. looS. — Thorsager, S. loog. — Bregnet, S. 1012. — Mørke^ S. loij. Horns let y S. 10 16. — Skjøds trup, S. 1020. — Hjortshøj, S. 1021. — Egaa, S. 1022. Todbjærg, S. 1024. — Mejlby, S. 102J.
K
?^
.^.^>^^?
Vi^
1610
vv^^r^-t.—
ijT^ '* la 30 nu j< mi' '^»'■''•'iL in •• •• U • »'
'->_ ^{f^s^m
ster-Lisbjærg Herred be- grænses mod S. 0. og 0. af Mols og Sønder Hrdr., mod N. af Søn- derhald og Galten Hrdr., mod V. af Aarhus Amt (V.-Lis- bjærg og Hasle Hrdr.) og mod S. V. og S. af Kalø Vig. Ud- strækningen fra V. til 0. er omtr. 3, fra N. til S. hojst 2 Mil. Over- fladen er for en Del bakket og højtliggende; Kampehoj er 372 F., 117 M., Kalo Bavnehøj 325 F., 102 M., Trehøje 329 F., 103 M. kun langs Vigen er Terrænet lavt. Jorderne ere ved Vigen meget gode, ofte lerede og dybtmuldcde med godt Underlag, mod V. og N. ret gode, ofte lerblandede, mod
1008 Randers Amt.
N. 0. derimod meget ufrugtbare, overvejende skarpsandede. Herredet er ret vel udstyret med Enge og Moser; af Skov har det en Del, især i Midten og ved Vigen (i alt 283S Td. Ld.). Som Helhed horer det til Amtets frugtbareste Herreder (ved Matr. gnmstl. 12^/^ Td. Ld. paa 1 Td. Hrtk.). Efter Opgorelsen 1896 var Fladeindholdet 39,804 Td. Ld. (3,99 D^W, -19,g9nKm.). Ager og Engs. Hrtk. og halv. Skovskylds- hrtk. var Vi 1895 2903 Td., Folketallet Vi ^901: 10,332 (1801: 4991, 1840: 6477, 1860: 7928, 1890: 10,231). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Mols og »Sonder Hrd., i verdsl. Hens. hører det under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion og under Amtets 3. Forligskreds (Tod- bjærg og Mejlby) og 7. Forligskr. (Skarresø, Thorsager, Bregnet, Mørke og Hornslet), medens Hjortshøj og Egaa Sogne høre under Aarhus Amts 1. Forligskr.
Ø.-Lisbjærg Hrd., i Vald. Jrdb.: Lithæsliarghæreth, borte i Middelalderen til Aabosyssel og var delt i 2 Skibsreder, Koningshibelse og Bispskihelse^ hvilket vel har fremkaldt dets senere jurisdiktionelle Deling i O.- og V. Lisbjærg Hrd., dog vistnok først omtr, 1500. Senere herte 0,-Lisbjærg Hrd. under Kalø Len og fra 1660 under Kalø Amt; se videre S. 786.
Der er talt omtr. 525 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf 2 Jættestuer, 25 Lang- dysser, 17 Runddysser, 6 Dyssekamre eller ikke nærmere besteml. Dysser, Resten Gravhøje), men omtr. Halvdelen er nu sløjfet og over ^/^ mere eller mindre forstyrret- */i 1901 vare 16 fredlyste. Medens Gravhojene ere nogenlunde jævnt fordelte, findes Stengravene næsten alle i Bregnet Sogn og den sydl. Del af Thorsager og Mørke Sogne. Flest Monum. kendes fra Sognene Bregnet (omtr. 125), Thorsager (120), Todbjærg (70), Skjødstrup (55) og Mørke (40).
Litt. : Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i Ø.-L. Hrd., af F. UldalL 1874-75.
Skarrese Sogn, Anneks til Kolind og Ebdrup i Sonder Hrd., omgives af Thorsager Sogn, Sonder Hrd. (Ebdrup og Kolind S.), fra hvilket det skilles ved Korup Aa, og Sonderhald Hrd. (Koed og Marie Magdalene S.), fra hvilket det skilles ved Ryom Aa. Kirken, noget østl, ligger 2V2 Mil N. V. for Æbeltoft og 3 Mil V. S. V. for Grenaa. De noget bakkede Jorder ere sandede og skarpsandede, med gode Enge og Kærjordcr langs Korup- og Ryom Aa. Gennem den vestl. Del gaar Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 2910 Td. Ld., hvoraf 1031 besaaede (deraf med Rug 396, Byg 105, Havre 302, Bo-hvede 92, Spergel 23, Froavl 10, Blandsæd til .Mo- denh. 9, Grontf. 8, Kartofler 49, andre Rodfr. 37), Afgræsn. 895, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 511, Have 10, Skov 5, ubevokset 5, Moser 78, Kær og Fælleder 250, Hegn o, Heder m. v. 52, Veje og Byggcgr. 63, Vandareal m, m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 160 Heste, 478 Stkr. Hornkvæg (deraf 305 Koer), 732 Faar, 186 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 94 Td.; 30 Selv- ejcrgde. med 82, 37 Huse med 11 Td. Hrtk. og 7 jordlosc Huse. Befolkningen, »/, IWl: 346 (1801: 190, 1840: 219, 18C/J: 240, 1890: 33u), boede i 67 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 259 af Jordbr., 24 af Industri, 17 af fursk. Daglcjcrvirks., 9 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
øster Lisbjærg Herred. — Skarresø og Thorsager Sogne.
1009
I Sognet Byerne: Skar ns ø med Kirke og Forsamlingshus (indv. 1898); Asirtip\ Mcsballe med Skole og Optagelseshjem for ukonfirmerede Piger; 'Jprrild. Gaarde: Balle ^d., Bassegd., l'jcrrild-Mosegd.^ m. m.
Skarresø S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet An- neks, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.'s Jurisdiktion (Æbel- toft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folke- tingskr. samt 4. Udskrivningskr.* 294. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af store, røde Munkesten i Munkeskifte, Koret paa Granitsokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte; Norddøren (tilmur.) og Korbuen ere bevarede. 1773 tilføjedes Taarn og Vaa- benhus, begge af røde Mursten (paa Taarnet H. G. og 1773). Taarnrummet har Rundbue ind til Skibet. Udsk. Altertavle i Barokstil. Granitdøbefont. Prædikestol
Thorsager Kirke.
i Stil som Altertavlen, ligesom denne bekostet af Etatsr. Peder Fogh til Ryomgd. Præstestol fra 1683.
Ved Skarresø og ved Ballegaard har der været hellige Kilder.
Skarresø var fra 1. Halvdel af 17. Aarh. indtil -'^l^ \llb Anneks til Marie Magda- lene Sogn, da det blev Anneks til Kolind-Ebdrup.
Thorsager Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Bregnet og Mørke Sogn, Sonderhald Hrd. (Hvilsager og Marie Magdalene S.), Skarresø Sogn og Sonder Hrd. (Ebdrup og Feldballe S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3^/^ Mil S. 0. for Randers og 2^/.i Mil N. V. for Æbeltoft. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder ere overvejende sandede, nogle lerede og lermuldede. Klokkerholm Skov. Midt i Sognet udspringer Thorsager Aa, der optager den paa Østgrænsen lobende Korup Aa. Gennem Sognet gaar Aarhus-Ryomgaard Banen.
Trap: Danmark, 3, Udg. IV. 64
O
1010
Randers Amt.
Fladeindholdet 1896: 6453 Td. Ld., hvoraf 2245 besaacde (deraf med Hvede 68, Rug 626, Byg 3v35, Havre 872, Boghvede 48, Spergel 25, Froavl 34, Blandsæd til Modenh. 30, Grontf. 16, Kartofler 96, andre Rodfr. 91, andre Handelspl. 4), Af- græsn. 1740, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 1007, Have 44, Skov 180, Moser 377,
f: : ■
"j^^JT^t^^c'^!^
A^^?^''^!^^;^^?^^^^^?:^?'?^^^
Må
KfC
mmMMM. •
iii wåm
t'^-.
:
låil-il
1irii:Tin&5-i!r:.Ict-:,--.
'4' ' '' ' '
HW-.-V
liJTi'ls^^
-::;r. ''vS-^ nm;« [ClJ ^3 Jt," "
;-?i:/^J?,?.^^v^
- Js -éll
S.
Thorsager Kirkes Indre,
Kær og Fælleder 470. Hegn 5, Heder 180, Stenmarker 44, Veje og Byggegr. 161 Td. Kreaturhold 189H: 422 Heste, 1383 Stkr. Hornkv. (deraf 815 Koer). 1429 Faar, 534 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 349 Td.; 66 Selvejcrgdc. med 312, 1 Fæstcgd. med 6, 141 Huse med 28 Td. Hrtk. og 22 jorJlose Hu:^c. Befolkningen, »/-i 1901: 1157(1801: 701, 1840: 847, \H(/): HCf), WK): 1187), boede i 237 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:
Oster Lisbjærg Herred. — Thorsager Sogn.
lOll
60 levede af immat. Virksomhed, 705 af Jordbr., 2 af Gartneri, 192 af Industri, 49 af Handel, 98 af forsk. Daglejervlrks., 48 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Thorsager (i Vald. Jordb. Sthorsakær, vistnok en Skrivefejl) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Spare- kasse (opr. 1868; ^Va 1S99 var Spar. Tilgodeh. 126,266 Kr., Rentef. 33/^ pCt., Reservef. 634S Kr., Antal af Konti 580), Andelsmejeri, Kro, Mølle, Jærnbane- og Telegrafst. ; Faarup\ Skrejrup\ Rostved med Skole. Smogen og FAlev, Gde. og Huse. Hvitvedgaard (lOV^ Td. H.).
Thorsager S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Æbeltoft Amtstue- og Hornslet Læge- distr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 295 Lægd. Kirken tilhorer Ejeren af Kalø Hovedgaard.
Kirken ligger paa Toppen af en hej, stejl Bakke, der kun mod S. skraaner jævnt, og behersker helt Landsbven. Den er en af Landets Rundkirker og ligner paafaldende
Bjernede Kirke (II S. 62'8). Den
bestaar af Rundbygningen, et lige- sidet Kor med Apsis mod O., et Vaabenhus mod S., der ligger i syd- vestl. Retning , og en Udbygning modV.(ferTaarn). Denoprindl. Del, Rotunden og Koret med Apsis, er opf. i romansk Tid, c. Aa'r 1200, vistnok af Aarhusbispen Peder Vogn- sen (f 1204), der var af Hvidernes Slægt, som ogsaa opførte Bjernede Kirke, og er helt af store, rode Mur- sten i Munkeskifte. Rotunden (indv. Tværmaal omtr. 20 Al.) har 9 smaa Krydshvælvinger (10'/\ Al. over Gulvet), der aldeles ligne dem i Bjernede, og som bæres af 4 svære, henved 8 Al. hoje Murstenspiller med rigt profilerede Sokler og tra- pezskjoldede Kapitæler. Ad en Vindeltrappe indvendig i Rotundens sydvestl. Side kommer man op
over Hvælvingerne til et 3^-2 Alen højt Rum (21^4 Alen i Tværmaal), der mod N. 0. og S. 0. har smaa, som Skydehuller dannede Lysaabninger; midt i Rummet staa 4 firkantede, lave Piller, der forbindes ved brede Rundbuer, og som danne Underbygningen for det lille firkantede, med Pyramidetag forsynede Taarn, der hæver sig midt over Rotundens omtrent kegleformede Tag. Rotunden, der faar Lys gennem rundbuede Vinduer, har kun een Portal mod S. V,, udvendig om- given af 3 runde False. Den halvcirkelformede Korbue har næsten samme Bredde som Skibet, hvad næppe er oprindeligt. Paa hver Side af Korbuen sidder en dyb, smal Niche. Koret (8\j Al. langt og br.) har Krydshvælving, Apsis (3V.> dyb og 7^4 Al. bred) Halvkuppelhvælving. I den senere Middelalder tilføjedes foran Portalen Vaabenhuset (med Bjælkeloft) med Kamgavle (det viser Spor af senere at være for- højet, da de ovre Partier ikke have .Munkeskifte) og mod V. et 28 Al. højt Taarn, ligeledes med Kamgavle (maaske er dog dets nedre Del oprindl.); det hvælvede Underrum har Rundbue ind til Skibet. Ved en gennemgribende dygtig Restauration 1877-78 (indviet "/jq 1878; Restaur. kostede omtr. 40,a)0 Kr.) 'under Ledelse af Bygningsmspektor, Prof. Walther blev Taarnet nedbrudt i Fløjde med Koret og fik Spidsgavl ligesom Koret, der ogsaa i Tidens Løb var blevet udstyret med Kamgavl ; ogsaa Vaabenhusgavlen omdannedes; Portalen fik sit oprindelige Udseende, Yder- murene rensedes for deres Hvidtning, og største Delen skalmuredes, saa at den rode Farve atter traadte frem, og alle Spor af oprindl. Former fremdroges, saaledcs Rundbuefrisen paa Korpartiet, der kun delvis var bevaret, ligesom den vestl. Udbyg- ning fik en lign. Udsmykning; det Indre fik en Dekoration i Kalkfarve, og det meste af
64-
Grundtegning af Thorsager Kirke.
1012 Randers Amt.
Inventariet tornycdes. Hele Kirken er tækket med Bly. Altertavle, med et Maleri af A. Dorph (Christus i Gctscmane), Prædikestol, med Basrelieffer (Christus, Peder og Paulus), Stolestader og Dore, med Palmegrene, ere alle nye af Egetræ i romansk Stil. Gammel Granitdobefont. En Malmlysekronc i Renæssancestil er i Nutiden flyttet hertil fra Bregnet Kirke; en anden er skænket Kirken 1708. I Kirken to Krucifikser fra Renæssancetiden. Kirkens to Klokker hænge i Rummet over Rotundens Hvæl- vinger. I Rotundens Ydersider er der indsat 3 Ligsten med Kors, hvoraf to have den tilspidsede middelalderlige Form (se Løffler , Gravst. PI. III). (Om Kirken se Loffler, Udsigt osv. S. 257 flg.. og Blom, i Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 65). — Paa Kirkegaarden et Ligkapel, opf. 1885.
Hviti'edgaard med Skov til 42 Svins Olden solgte Grev Mogens Friis 1674 til Bjørn Albrechtsen i .Ebeltoft; 1703 solgte Henr. Poulsen den (14 Td. H.) til sin Fætter Erik Henriksen, og 1754 skodede Nille Marie Behr, Consistorialr. Fr. Lyng- bys Enke, den for 700 Rd. til Erik Frisenbergs Enke Elisab. Andersd. Østergaard, som 1765 overdrog den for s. Pris til sin Son Jacob Eriksen Frisenberg, der 1791 solgte den for 1550 Rd. til Dines Simesen fra Randers. Nuv. Ejer er Søren Knudsen.
De Markeder, der 1582 henlagdes til Thorsager fra Marie Magdalene Sogn, bleve 1601 flyttede til Grenaa. — I Thorsager fødtes 1730 kgl. Hofbilledhugger Jens Karlebye (f 1812).
I arkæologisk Hens. frembyder Sognet ikke liden Interesse. Ved Smogen er der fredlyst 7 Gravhøje, deribl. de to Poldhøje, samt en hlle Stensætning, ved Gaarden Nyskov en Gravhoj, og ved Rostved en Langdysse, en smuk Runddysse og 3 Grav- høje, af hvilke en, mulig to, indeslutter Jættestue. Flere Steder i Sognet er der af- dækket Stenkister fra den romerske Jærnalder, med Sæt af Mad- og Drikkekar af Ler; ved Rostved er der undersøgt en Gravplads fra romersk Jærnalder, ved Thors- ager en fra førromersk og romersk Jærnalder, og ved Gaarden Haag er der 1895 gjort et i Norden hidtil . enestaaende Fund fra den yngre Broncealder: en Bronce- støbers Arbejdsplads, med mange Fragmenter af Smeltedigler, Støbeformer af Ler, Lerklinirjger fra Smelteovne o. a., endvidere Ler, Karskaar, Broncesager, Dyre- ben, m. m. Ved Nyskov har der været en hellig Kilde, som endnu besøgtes ved Midten af 19. Aarh. ; dens Plads er nu næppe kendelig.
Bregnet Sogn, Anneks til Thorsager, omgives af dette og Mørke Sogn, Kalø Vig samt Mols Hrd. (Egens S.), fra hvilket det skilles ved Kolaa, og Sønder Hrd. (Feldballe S.). Kirken, noget sydL, ligger 2 Mil N. V. for Æbeltoft. De højtliggende, bakkede Jorder (Kalø Bavnehøj, 325 F., 102 M.) ere stærkt muldede, mere eller mindre sand- og grusblandede Lerjorder, med en Del Skov (Hestehave, Kohave, Ringelmose Sk., Bjødstrup Sk.). Gen- nem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus og Randers til Grenaa og Æbeltoft.
Fladeindholdet 1896: 4170 Td. Ld., hvoraf 1720 besaaede (deraf med Hvede 124, Rug 276, Byg 425, Havre 622, Bælgsæd 9, Frøavl 4, Blandsæd til Modenhed 113, Grøntf 35, Kartofler 27, andre Rodfr. 85), Afgræsn. 728, Høslæt, Brak, Eng m. m. 814, Have 45, Skov 633, Moser 8, Kær og Fælleder 13, Hegn 13, Stenmarker 74, Veje og Byggegr. 119 Td. Kreaturhold 1898: 412 Heste, 1219 Stkr. Hornkv. (deraf 771 Køer), 687 Faar, 666 Svin og 30 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skov- skyldshrtk. 1895: 365 Td.; 52 Selvejergde. med 336, 3 Fæstcgde. med 16, 119 Huse med 13 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, */* i Fæste og Leje. Befolkningen, Va 1901: 1332 (1801: 601, 1840: 716, 1860: 907, 1890: 1271), boede i 218 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 113 levede af immat. Virksomhed, 544 af Jordbr., 4 af Gart- neri, 1 al Fiskeri, 291 af Industri, 86 af Handel, 189 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Brcgtui Kirke og Byerne: Korup; Bjødstrup^ ved Landevejen, med Skole; Rønde, ved Landevejen, med Mis- sionshus (opf. 1888), Skole, Hojskole (opr. 1894), Lægebolig (2 Læger), Dyrlæge, Kobmandshdlr., Haandværksdrift, Cementstøberi, m. m., Kro, Mar- kedsplads (Marked i Marts, Scpt. og Nov.), Telegraf- og Telcfonst. samt Postkontor; Følle, ved Landevejen, med Skole, Vand- og Vejrmølle samt Køb- mandshdl. (i F. udgives Adresseavisen „Kalø Vig"). Hov ed gaarden Kalø
Ø.-Lisbjærg Herred. — Thorsager og Bregnet Sogne.
1013
har 8lV4Td. A. og E. Hrtk. og éVg Td. Skovsk., 1450 Td. Ld., hvoraf 80 Eng (i Thorsager S.), 650 Skov (70 i Thorsager S.), 70 Forstrand og Kalø Ruins Terræn, Resten Ager; 41^/8 Td. H. Jord er udtaget til fri Raa- dighed og bortforpagtet. Gaarden Hannesrnitide har 13^8 Td. H., 110 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 7 Skov, 3 Have og Gaardspl., Resten Ager. En Gaard i Følle {Røndegd) har 15 Td. H., 170 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager. Nappedam, Ladeplads, med Toldkontrolst. og Anlægsbro (10 F. Vand).
Bregnet S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Æbeltoft Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som .disse samt 4. Udskrivningskr.' 296. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kalø.
Kirken, smukt beliggende ved Udkanten åf Kohave, bestaar af Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutn., Taarn mod V. og Vaabenhus mod S., alt opf^ samtidigt i gotisk Tid af store røde Mursten. Syddøren benyttes endnu, Nordd. er tilmuret. Kirken faar kun Lys fra S. Skib og Kor have oprindelige Hvælvinger; paa Kor- hvælvingen findes malet Aarhusbispen Jens Iversen Langes Vaaben, og Kirken er da rimeligvis opført i hans Tid (1449-82). Kirken er restaur. 1872 (Arkit.: Byg- ningsinspektør Walther) og fik da Dekoration i Kalkfarve. Altertavlen er et nyere
( '- -■t*:':/'J 'tr^^'^'t
'•»^^^^^^^^
'T^//-
■^'^':^.^--
Kalø Ruiner.
Maleri (den korsfæstede) af Major S. Schack. Romansk Granitdobefont med Mande- hoveder og Dyrefigurer. Prædikestolen, med Evangelistfigurer af Billedhugger Fjeld- skov, er fornyet. Orgel fra 1884; Glasmaleri i Koret fra 1893. Kirkens gamle Klokke uden Indskr., fra 12. Aarh., er siden 1898 i Nationalmus. — Paa Kirkegaarden et Ligkapel, opf. 1894.
Kalø (1323: Calvø, 1484: Kallø; vistnok af Kalv, en lille O eller Holm, jvfr. Fænø Kalv, Strynø Kalv og andre lignende) nævnes første Gang 1313, da Erik Menved efter at have dæmpet Bondeopstanden i Jylland lod Banderne opfore et befæstet Slot her. Dette blev ifi. Bestemmelserne i Chrf. Il's Haandfæstning af 1320 nedbrudt i dette Aar, men maa dog kort efter være opbygget, idet Claus Limbek 1340 var Høveds- mand paa K. Slot, og i Forliget i Spandau mellem Vald. Atterdag og Holstenerne bestem- tes, at han skulde indiose Nørrejylland, og at K. med den fjerde Del af Provinsen skulde indløses først; i dette Dokum. ansattes „det Hus Kalfo" til 10,000 Mark lødigt Sølv. 1343 indløste Stig Andersen af Bjørnholm Slottet fra Claus Limbek og hans Arvinger, men sidstn. havde det atter i Pant 1348. 1364 nævnes Hr. Gunder Jakobsen, 1365 Hr. Fikke Moltke og 1369 Niels Muus som Hovedsmiend paa K., endvidere 1370 Jens Pelæ, 137'> Hr. Jens Andersen (Brock), Jep Truelsen, 1423 Hr. Peder Mogensen, 1439 Bo Høg, 1458 Erik Lunov; Vald. Atterd. havde pantsat Slottet til Aarhus Bispestol, men 1407 indløste Dronn. Margrethe det. Af de fig. Lensmænd nævnes Otte Nielsen Rosenkrantz til Bjørnholm (f 1477), 1483 Oluf Stigsen, l48o Oluf Friis,
1014
Randers Amt.
1505 Jep Krumpen, 1507 Niels Clemensen, 1514-54 Erik Eriksen Banner, der her bevogtede Gustav Vasa, hvem det 1519 lykkedes at flygte til Liibeck, Jørgen Rosen- krantz til Rosenholm, den senere Regeringsraad, 1563-96, i 17. Aarh. Rigsmarsk Jcrgen Skeel til Sostrup, Kansler Christen Thomesen Sehested, Kansler Just Hog til Gjorslev, Gunde Rosenkrantz til Vindinge og hans Broder Erik R. til Rosenholm, i hvis Tid K. Len blev inddraget ved Suverænitetens Indforelse; et af de nye Amter blev kaldet Kalø Amt (se S. 786). Slottet forærede Chr. V 1670 til Ulr. Fr. Gylden- løve, der efter at have boet her en kort Tid lod Bygningerne nedbryde 1672 og Materialerne anvende til Palæet paa Kongens Nytorv i Kbh., det senere Charlotten- borg.
Slottet laa paa Vestenden af en lille O dybt inde i Kalo Vig, kun forbunden med Landet ved en smal, stensat Tange, og paa Oens højeste Punkt (66 F.) paa en natur- lig Banke, der falder brat af mod V. til Havet, medens den paa de andre Sider gaar jævnere over i Terrænet. Til Værn for Borgen var der i Banken mod N., Q. og S. indskaaret ret dybe og brede Grave, som vare tørre. Skønt Slottet som nævnt først omtales 1313, menes dog Borgpladsen efter hele sit Anlæg at høre til de tidlig-middel- alderlige Voldsteder og altsaa før at have baaret en Borg. Om Udseendet af den senere Middelalders Kalø Slot vides næsten intet; formentlig har det bestaaet af et befæstet Taarn, flere mindre spredtliggende Bygninger og en Ringmur. Det Slot, der nedbrødes 1672, var en firfløjet Bygning. I en Synsforretn. af 1641 beskrives det:
Den sydl. Fløj (grundmur.) med
Vigen
Grundtegning af Kalø Slot.
Lensmandens Værelser og Gennem- kørselsport; den vestl. Fløj med Køkken og Bryggers; fra vestl. til nordl. Fløj en gml. Brandmur (for Vægtergang), op til hvilken et Halvtagshus; den nordlige Fløj (grundmur., 2 Loft høj), hvori Skri- verstue; fra nordl. til østl. Fløj et Stakitværk og en lille Have mellem Muren og Stakittet; den østl. Fløj (grundmur., med hvælv. Kælder), „som Parisis Kammer findes i", og med et Kapel; et stort Taarn mel- lem østl. og sydl. Fløj (Fangetaarnet, 3 Loft højt; øverst paa Taarnet en hvælv. Vægtergang og en Hvæl- ving); et grundmuret Porthus, hvor- fra der gik en Mur hen til østl. Fløj og en til sydl. Floj (at der i 17. Aarh. er foregaaet flere Foran- dringer, navnlig at ældre Bygninger da ere nedbrudte, ses af Synsfor- retn, fra 1607 og 1629; her nævnes bl. a. et Par smaa Stenhuse nordl. i Borg- gaarden, et gmlt. Bindingsværkshus, 3 Loft højt, og et Par Vægtergange; ligeledes nævnes Fiskedamme ved Slottet, der i Fjendens Tid, o: Krigen 1627-29, siges at være ødelagte. Til Slottet hørte ifl. Synsforretn. af 1641 to Ladegaarde: den ene paa Øen neden for Slottet, best. af 4 Længer (deribl. Ridestalden og derved en Brond, og Laden), den anden („Over-Ladegaard") paa fast Land i en Skov, ogsaa 4 Længer (i den østl. Porten). — Den imponerende Borgplads er endnu væsentlig bevaret. Af Slottet staar derimod kun lidt, navnlig det nederste af en Ringmur (Kampesten og Munkesten, nu indtil 6-8 F. høj) og Rester af det fra Middelalderen stammende store Taarn mellem østl. og sydl. Floj. Det er firkantet, omtr. 36 F. i Kvadrat, nu omtr. 22 F. højt; men den øverste Del er afbrudt, og det er aabent helt op igennem; ligeledes er Siden mod V. S. V. i 10 F. 's Bredde aaben op igennem; der ses Rester af Dør- og Vinduesaabninger. Murene, omtr. 7 F. tykke, have været opf. af Munkesten, en indre og en ydre Beklædn. om en Kerne af Murstensbrokker, Kalk- mørtel m. m. ; Beklædningen mangler nu næsten helt. Taarncts Fod ligger sikkert et godt Stykke under nuv. Jordoverflade. S. G. for Fiorgbankcn paa Ocns lavere Del ses svage Spor af Bygningsfundamcnter (Ladcgaardcn?). Den stensatte Vej ud til Øen stammer vistnok fra Slutn, af 16. Aarh.; 1576 tik i alt Fald Jørgen Rosenkrant2S Ordre til at maatte anvcnd-j 2(J0 Dl. af Slottets Indkomster til en Stenbro over »Kalø Flaske", da det var farligt at komme over den. — Tæt N. V. for denne Vej
Ø.-Lisbjærg Herred. — Bregnet og Merke Sogne. 1015
ligger paa fast Land Rester af en Skanse, „Gravensholm". (Om K. se K. Hansen^ D. Ridderborge; 1832, S. 161 flg.). I Nationaimus. er der Fund fra Kale.
Den nuv. Hovedgaard Kalø^ der ligger omtr. */^ Mil N. N. O. for Ruinen, var fordum Ladegaard („Over-Ladegaard«) til Slottet. 1690 blev den (1 1 1 Td. H.) af Kongen mageskiftet til Grev Conr. Reventlow for 470 Td. H. i Fyn og Jyll.; 1731 indlem- medes den i Stamhuset Frisenvold; ved dettes Oplosning 1802 blev Gaard og Gods solgt til Justitsr. Secher, der transporterede Kobet (111, 71 og 477 Td. H.) for 217,000 Rd. til Kammerr. Morten Leemejer (f 1819), efter hvem den overtoges af Staten, som for 88,000 Rd. (kun Skatterestancerne!) solgte den 1824 til Senator M. J. Jenisch i Hamburg; den gik efter ham over til Sønnen M. J. Jenisch (f 1857) og er endnu i Familiens Eje; den nuv. Ejer er Legationsr. M. R. J. — Hovedbygningen, antagelig fra Midten af 18. Aarh., bestaar af 2 Floje i et Stokv. En Jagtpavillon er opf. 1898 (Arkitekt: H. Kampmann).
I Rønde havde Kronen en Gaard (nuv. Kappelgd.), der 1570 blev anvist som Bolig for en resid. Kapellan i Thorsager og Bregnet, som tillige var Slotspræst paa Kale.
Ved Følle er der fredlyst 2 Gravhøje. — 0. for Bregnet Kirke findes et svagt Kildevæld, der fordum ansaas for hellig Kilde („Tobiæ Kilde«) og var god for øjensvage.
Merke Sogn omgives af Thorsager og Bregnet Sogne, Kalø Vig, Horn- slet Sogn og Sønderhald Hrd. (Hvilsager S.). Kirken, mod N. V., ligger 2^/4 Mil N. N. 0. for Aarhus og 3^/4 Mil S. 0. for Randers. De især mod S. og i Midten noget højtliggende og bakkede Jorder ere mod S. gode, lerede og dybtmuldede, mod N. mindre gode, endog sandede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers og Aarhus til Grenaa og Æbeltoft samt Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 5007 Td. Ld., hvoraf 2401 besaaede (deraf med Hvede 90, Rug 422, Byg 476, Havre 1005, Blandsæd, til Modenh. 39, Grontf. 39, Kar- tofler 59, andre Rodfr. 268), Afgræsn. 1264, Høslæt, Brak, Eng m. m. 888, Have 54, Skov 114, Moser 8, Kær og Fælleder 133, Hegn 7, Stenmarker 8, Veje og Byggegr. 130 Td. Kreaturhold 1898: 462 Heste, 1574 Stkr. Hornkv. (deraf 970 Køer), 790 Faar, 953 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskylds- hartk. 1895: 380 Td.; 77 Selvejergaarde med 335, 195 Huse med 27 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse (18 Td. høre til Arvefæstegd. uden for Sognet). Befolkningen, Va 1901: 1628 (1801: 645, 1840: 815, 1860: 1188, 1890: 1622), boede i 299 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 102 levede af immat. Virksomhed, 887 af Jordbr., 304 af Industri, 91 af Handel, 132 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 54 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Mørke (1416: Myrke) med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (opr. 1868: ^1/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 106,900 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 10,560 Kr., Antal af Konti 607), Mølle, Bageri, Køb- mandshdl., Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Maj og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Balk (udt. Bale; 1490: Ballov); Ugelbølhy ved Aarhusvejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Mølle og Telefonst. ; Ommesirup , ved Randersvejen, med Skole, Folkehøjskole („Mørke Folkehøjsk. " , opr. 1869) og 2 Teglværker; Dagsirup med Skole Og Fattiggaard (opr. 1868, PI. for 25 Lemmer). Langmørke, Ode. og Huse. Balskovgaard, under Rosenholm, har 23V4 Td. H., 310 Td. Ld., hvoraf 2 Eng, 50 Skov, Resten Ager. Ommeslrupgde. ; Falkjærgde., Gde. og Huse. Trellegaard.
Mørke S., en egen Sognekommune, horer under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Æbeltoft Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 297. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rosenholm.
Den høje Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syd-
1016 Randers Amt.
døren, med Sojler og Baandslojfe paa Overliggeren, er bevaret; Norddørcn, en lille Der paa Korets Sydside og flere Vinduer ere tilmurede; ved Syddøren, den lille Dør i Koret og over Vaabenhusct sidde Sten med udhugne Figurer. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og det lave Taarn, med hvælv. Underrum (en Del af Kirken), og Vaabenhusct, af store rode Munkesten, opførtes. Altertavle i Renæssancestil med Chr. IV's Navnetræk og Aarst. 1631; i Midtfeltet et Maleri (Christus og Maria Magdalene). Romansk Granitdobefont med Løvværk og Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. Orgel fra 188L I Vaabenhuset staar en ganmiel jærnbunden Kiste. — Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.
OmmestrupgaarJe var fordum en Hovedgaard, som 1430 tilhørte Ove Ovesen og 1578 af Kronen blev mageskiftet til Jmfr. Birg. Rosenkrantz for Nebbe; maaske er den efter hendes Død 1586 gaaet over til Kirstine Rosenkrantz, g. m. Niels Skram til Urup.
Da Hvilsager herte op at være Anneks til Mørke 1851 (se S. 946), bleve Dag- strup By og Trellegaard fra Hvilsager Sogn henlagte til Mørke Sogn.
Hornslet Sogn omgives af Morke Sogn, Kalø Vig, Skjødstrup, Hjorts- høj og Todbjærg Sogne samt Sonderhald Hrd. (Søby, Krogsbæk og Hvils- ager S.)- Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil S. 0. for Randers og 2V2 ^lil N. N. 0. for Aarhus. De dels bakkede, dels jævne Jorder ere af- vekslende sandede og grusede, lermuldede og lerblandede, med betydelige Skove (Sophie Amaliegaards Sk., Rosenholm Sk., Hestehave, m. m.). Rosen- holm Aa udspringer mod V. i Sognet og løber mod N. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Grenaa og Æbeltoft samt Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 5765 Td. Ld., hvoraf 2064 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 407, Byg 409, Havre 828, Blands. til Modenh. 105, Grøntf. 25, Kartofler 49, andre Rodfr. 208), Afgræsn. 1090, Høslæt, Brak, Eng m. m. 907, Have 74, Skov 1196, Moser 148, Kær og Fælleder 29, Hegn 8, Heder 28, Stenmarker m. V. 13, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 7 Td. Kreatur hold 1898: 342 Heste, 1469 Stkr. Hornkv. (deraf 904 Køer), 625 Faar, 828 Svin og 86 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 339 Td.; 68 Selvejergde. med 302, 1 Fæstegd. med 5, 177 Huse med 28 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse, c. V4 i Fæste og Leje. Befolkningen, V2 1^01: 1700(1801: 780, 1840: 978, 1860: 1184, 1890: 1634), boede i 324 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 92 levede af immat. Virksomh., 974 af Jordbr., 4 af Gartneri, 311 af Industri, 61 af Handel, 99 af forsk. Daglejervirks., .42 af deres Midler, og 51 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hornslet med Kirke, Præstegd., Skole, Degnegaard, Amtssyge- og Epidemihus (opf. 1891 af Amtet, Arkitekt: Olivarius; det bestaar af Hovedbygning med Kælder og en SideOoj samt Epidemihus og har 23 Senge), Hospital (ved Kirken, opf. af Holger Rosenkrantz til Rosen- holm, 11642, Fund. af ^s/^g l^-^^, for 5 fattige, 1872 udvidet til 7 Lemmer, 1890 indrettet til 2 Lejligheder til 2 Mænd, Kvinder eller Familier af Stamh. Rosenholm, som faa fri Bolig, Brændsel og hver 70 Kr. aarl.), Fattiggaard (opr. 1871, PL for 25 Lemmer), Apotek, Distriktslægcbolig, Sparekasse (opr. 1872; ^i/g 1899 var Spar. Tilgodch. 67,113 Kr., Rentef. 4 pCt, Reservef. 3087 Kr., Antal af Konti 611), Købmandshdlr., Haandvær- kere m. m., Afholdshjem med Forsamlingssal, Valgsted for Amtets 4. Folke- tingskr., Jærnbane-, Telegraf-, og Telefonst. samt Postekspedition; Tindrup med Mølle; Rodshrc^ ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus, Andels- mejeri (Vestcrkjær) og Mølle; Eskerød; Krajbjærg med Skole. Hornslet- huse'^ Havhuse. Ho v e dgaar den /?^j't7///6'/w, under Stamhuset af s. Navn*), der i alt har 207 Td. H., omtr. 1620 Td. Ld. (i Hornslet og Krogsbæk Sogne) — deraf under Hovedgaarden omtr. 73 Td. H. — , hvoraf 520 Ager,
*) Af Stamhusets Hrtk. er 73'/4 fri Jord, 24>,'.^ indtfl?;ct til Skov, 5 BonJer^'ods, 963 .j Kirke- 05 Kongetiende; til Stamhu■^ct lu>ro i l-'idoikommiskapitalcr 6«>3,7:'> Kr., i Bankaktier 6S00 Kr.
Ø.-Lisbjærg Herred. — Mørke og Hornslet Sogne.
1017
300 Eng, 800 Skov. Reginehøj og Frankrig, Huse. Skrald og Sophiehind, Skovriderboliger.
Hornslet S., en egen Sognekommune, horer under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 298. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rosenholm.
Kirken, der 1310 og 1355 benævnes „Vor Frue og alle Helgeners Kirke i Horn- slet" (1516 omtales „St. Nicolai Sognekirke i H.**, se ndfr.), bestaar af Skib og Kor ud \ eet (47 Al.), Taarn mod V. samt Vaabenhus og Gravkapel mod S. Kirken er oprindl. opf. i 2. Halvdel af 13. Aarh. af raa. Granit, Men af denne Bygning staar kun Langhuset tilbage, idet den i den tidlige Renæssancetid dels er ombygget, dels meget udvidet, navnlig af Jørgen Rosenkrantz, der 1560 fik jus patronatus
\1
". ^:h
å^'^'V
is):^
- K
^':^
at7:r'".«^:^-'~'^^safe^;aa^a^^
Hornslet Kirkes Kor.
til Kirken. I Stedet for det gamle Kor opfortes et større med tresidet Afslutn., Skibet forlængedes mod V., Taarnet og Gravkapellct (hvælvede) opfortes, og Hvælvin- ger indbyggedes (den oprindl. Del af Skibet er dog maaske alt hvælvet i Middel- alderens Slutn., ligesom Vaabenhuset til Dels stammer fra denne Tid), alt af røde Mursten. Der findes Spor af den oprindelige Xorddor og nogle Vinduer. I nye- ste Tid er Taarnrummet, der har været Kapel, omdannet til Forhal, saa at Kir- ken nu har to Indgange. Altertavlen, forestillende Lidelseshistorien, er dobbelt; den inderste har Relieffer af Alabast, Korsfæstelsen i Midten (fra 1.'74), den yderste af Træ, med Malerier paa Sidefløjene, bekostet 1674 af Erik Rosenkrantz, restaur. 1854. Paa Altertavlens Fod staar Jorg. Rosenkrantz' og Dorte Langes Vaabn. og Navnetræk, paa Alterstagerne de samme og Aarst, 1592. Rom:'.nsk Granitdobefont med Træbeklædning i Barokstil, fra 1699, med Fru Margr. Krabbes og hendes to Mænd Bjørn Ulfeldts og Erik Rosenkrantz' Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil fra 1567 med udsk. Figurer. Den smukt udskaarne Præstestol, fra omtr. s. Tid. med Jørg. Rosenkrantz' og Hustrus Vaabn. og Portrætmedailloner, er enestaacnde i sin Form (se Tegn. af æ. n. .\rkit., 2. S. 1. R. PI. 14). Orgel fra 1899. Som Rosen-
1018 Randers Amt
krantzernes Gravkirke er den rig paa pragtfulde Epitafier og Ligsten; der findes Gravhvælvinger under Koret, Kapellet og Taarnet. Der er Ligsten 1) over Otte Nielsen Rosenkrantz, f 1477, Hustru Else Holgcrsd. Krognos, f 1410, og deres Datter; Stenen, med tre Portrætfigurer, er forfærdiget 1470 af Johs. Priggel og er flyttet at Jørgen Rosenkrantz hertil fra Graabrodrekirke i Randers (se La^'/c'r, Gravst., S. 36 og Tvl. XXV); 2) over Erik Ottesen Rosenkrantz, f 1503, og "Hustru Sophie Hen- riksd. Gyldenstierne, f 1487 (se LøJ^/cr, Gravst., S. 37), forst begr. i Mariager Kloster, flyttede hertil at Jorg. Rosenkrantz; 3) over Fru Anne Mcinstrup, Holger Eriksen Rosenkrantz*, dræbt paa Ringsted Landsting 1535; 4) over Holger Holgersen Rosenkrantz til Boller, f 1534, 5) over Gunde Lange til Bregninge, f 1564, og Hustru Karen Breide, f 1550. I Apsis' Mure er indsat Ligsten over Holger Eriksen Rosenkrantz til Boller, f 1496 (forst begr. i Mariager Kl.), og over Otte Holgersen Rosenkrantz til Boller, i Taarnrummet over sidstes Hustru Margr. Gans, begge f i Liibeck 1525, senere begr. i Ut Kirke ved Boller, men 1642 flyttede hertil. I Kapellet en Ligsten over Jørgen Rosenkrantz, f 1596, og Hustru Dorte Gundesdatter Lange, f 1613, samt deres Søn Otte, f 1582; smstds. deres Epitafium. Af andre Epitafier nævnes et over ovenn. Erik Ottesen Rosenkrantz, et prægtigt Marmorepitafium over den lærde Holger Ro- senkrantz, f 1642, og Hustru Sophie Brahe, f 1646, og et over deres Sen Erik Rosenkrantz, f 1681, og hans 3 Hustruer Margr. Skeel, Mette Rosenkrantz og Margr. Krabbe, samt et Maleri over hans Søn Iver Rosenkrantz, f 1745. Til Epitafiet over Erik Rosenkrantz er lænkel en Bog med Messingbind, der indeholder Ligtalen over ham og danske og latinske Vers, hvori han lovprises, samt et Slægtregister over Familien. I Gravkælderne findes foruden de ovennævnte begravede bl. a. Amtmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm, f 1690, Fru Charl. Am. Rosenkrantz, f. Scheel, t 1763, Fru Birgitte Rosenkrantz, f. Gersdorff', f 1751, Fr. Chr. Rosenkrantz, f 1802, og hans Hustru Dorothea Reedtz, f 1801, m. fl. I Vaabenhusets ovre Stokv. har været opbevaret et Bibliotek (nu paa Rosenholm), opr. af Holger Rosenkrantz, ud- videt af Iver Rosenkrantz og forøget med lat. og græske Klassikere af Pastor M. Riise til Nimtofte. — Paa Kirkegaarden staar et 1898 afsløret Mindesmærke over Sognepræst F. Falkenstjerne, f 1896.
Rosenhobn^ de berømte Rosenkrantzers Herresæde, tilhørte under Navnet „Holm", „Holme" eller „Holmgaard" i 15. Aarh. Familien Petz (Anders Petz 1416, Peder Krabbe, 1506, g. m; Marine Petzdatter), indtil den 1506 kom til Aarhusbispen Niels Clausen Skade. Ved Reformat. tilfaldt den Kronen, der 1559 mageskiftede den til Jørgen Ottesen Rosenkrantz (f 1596), som gav den dens nuv. Navn, opførte Hovedbygningen (se ndfr.), samlede betydeligt Gods til den og skaffede Godset Birkeret 1574 (op- hævet 1852). Derpaa fulgte hans Søn, den lærde Holger Rosenkrantz, f 1642, som gjorde R. til et Samlingssted og Opdragelsesanstalt for unge adelige og borgerlige (se jf. O. An- dersen,W. R. den lærde, Kbh. 1896), og dennes Søn, Gehejmer. Erik R. (f 1681), under hvem det lærde Liv paa R. fortsattes (han havde et Laboratorium, Apoteker, flere Ekser- citsmestre osv.); 1662 skødede han R. (78 Td. H.) til Fru Margr. Krabbe, Bjørn Ul- feldts, hvem han senere ægtede. Hendes Arvinger solgte R. 1717 til Fru Elisab. Rosenkrantz til Mollerup, Generalmaj. Schacks Enke; 1727 solgte hendes Søsterdatter Hilleborg Gyldenstierne, Oberst Chr. Trolles, R. (61, 54 og 457 Td. H.) til sin Mor- broder, Gehejmer. Iver Rosenkrantz (f 1745), som 1743 oprettede R. til et Stamhus (67, 78 og 521 Td. H.), der tilfaldt Sønnen Gehejmer. Fr. Chr. R., f 1802 barnlos, hvor- efter fulgte Erektors Farbroder, Jorg. Rosenkrantz til Kjeldgaards Sonnesøns Sonnesøn Baron Iver Rosenkrantz til Villestrup, f 1815, dennes Sønner Chr. (f 1817), Verner (t 1823) og Holger R., hvilken sidste aftraadte det til sin Son, Kmhr. H. H. Rosenkrantz, 7 1879, hvis Sønnesøn, Hofjægerm. H. C. O. Rosenkrantz, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der er tæt omgiven af Grave, er opfort 1559-67 af Jørgen Rosenkrantz. Den bestaar af 4 skævt sammenbyggede Fløje af røde Munkesten, med Baand af brændte Formsten og Cement, paa Granitsokkel. Hovedflojen, i Ret- ning N. O.-S. \^, har to Stokv. og til Dels hvælvet Kælder samt frontespicelign. Gavle og paa Yderhjørnerne to runde Taarne med Kuppelspir; midt paa Fa*;aden ind til Borggaarden er der en Kvist med frontespicelign. Gavl og i 1. Stokv. en tilmurct Arkade. Parallel med denne Floj ligger Portflojen, I Stokværk og hvælvet Kælder; midt paa Yderfa9aden staar et firkantet Taarn med kobbcrklædt Kuppel, Arkade og Spir (saaledcs var Taarnets Afslutn. oprindl., men i Beg. af 19. Aarh. blev Kuppelen nedtaget og erstattet med en spidst tillobende Blyhætte; 1893 op- sattes <^(:n nuv. Kuppel). Gennem Taarnet er der hvælv. Genncmkorselsport med Portal med Granitsøjler, hvilke ligesom nogle tilhugne Granitsten om Portflojens Vinduer cre fra romanske Kirkebygninger (se ndfr.). Over Porten en Sandsten med
O.-Lisbjærg Herred. — Hornslet Sogn.
1019
Jørgen Rosenkrantz' og Hustrus Vaabener og Navne samt en Indskr., der viser, at Bygningen er fuldfort 1567. Portflojen er paa Hjornerne flankeret af to firkantede Bygninger med frontespicolign. Gavle, den nordostl. 3 Stokv. og Kælder, den syd- vestl. 2 Stokv. og Kælder, samt en Kvist paa Fa9aden mod S. V. (her har tidli- gere siddet en Karnap). Hoved- og Portflejen, sikkert de ældste Dele, have vistnok oprindl, været forbundne med Ringmure, der senere, maaske alt i Slutn. af 16. eller Beg. af 17. Aarh. (paa en Kamin i den sydvestl. Forbindelsesfløj staar: 1576) ere benyttede som Ydermure for de lave Fløje (I Stokv. og til Dels hvælv. Kælder), som nu forbinde Hoved- og Portflejen. I Gaarden har der vistnok staaet et Trappe- taarn. Den indvendige Indretning stammer væsentlig fra Iver Rosenkrantz' Tid; han lod Værelserne drage med Gobelins og Guldlæder m. m, (i flere findes endnu smukke Gobelins); dog hidrore et hvælv. Rum (Rester af Sandstensornamenter paa Loft og Vægge) samt en hvælv. Gallerigang i Hovedfløjens 1. Stokv. fra Opførelsestiden. I denne Fløjs hvælv. Kælder findes et 1604 indrettet Kapel, hvori der endnu holdes regelmæssig Gudstjeneste; det har nyt Inventar, deribl. en Altertavle af A. Dorph,
^Å I
\\
"^'^
-I^l-
yiu::j9.:.^^:r :^3
%&
r^-
'y'"^^'^
l^^di^^^:i^.Ji:^^-^ti:^^::::.^iZ^i^:^^iM r ^- - - "' -r- . ^
Rosenholm.
Synderen knælende ved Korset (den gml. Altertavle, af Alabast i Renæssancestil, findes nu i Bedekamret paa Rosenholm); den oprindl. Dobefont er af Sandsten; smukke vasa sacra af Sølv. Paa Gaarden er bevaret to Sandstenskaminer, den ene med Jørg. Rosenkrantz' og Hustrus Vaabn. og Aarst. 1576 (se ovfr.), den anden med Holger Rosenkrantz', og en interessant Samling af Portrætter, navnlig af den Rosen- krantzske Familie (det righoldige Arkiv fortes i sin Tid til Kbh. af Statsminister Niels Rosenkrantz, og efter hans Dod af Broderen Gehejmer. .M. G. R. til Norge, hvor det gik tabt ved Branden i Fredcrikshald 1826). — Over Graven forer fra Porten en Dæmning af klovet Kamp med Jærnrækværk (for har der været Vinde- bro) over til Haven, hvor den i 1890'erne nedrevne „gamle Staldgaard*^ laa, til Dels omgiven af Grave og best. af 3 Fløje, af rode Munkesten i 1 Stokv., opf. samtidig med Hovedbygningen; dog er bevaret et firkantet, 1899 restaur. Taarn (, Holger Rosenkrantz' Taarn"*), af Kridtsten og rude Munkesten, i to Stokv., hvoraf det underste er hvælv.; som Grundsten er benyttet en Granitsten, hvorpaa er ud- hugget en Mand i gejstligt Skrud og Indskriften „St. Nicolaus" ; Murene have Kridt- stenspilastre, med korinthiske Sandstenskapitælcr, forbundne med Kridtstensbuer; udv. forer en Trappe op til 2. Stokv. S. for Hovedbygningen ligger Ladcgaarden,
1020 Randers Amt.
dels nyopf., dels ombygget i 19. Aarh. — I Haven staar en 1873 rejst Mindestøtte af grønt iMarmor for Baron H. H. Roscnkrantz, f 1879.
I Eskered har ligget en Hovcdgaard, som Jens Simonsen (Udson) 1514 skødede til Om Kloster. En ufri, Jens Prang, fik 1560 Brev paa Eskerod. — Skivegaard med Mølle laa, „hvor Rodskov nu (1429) er bygt", og var Paine Lille af Attrups rette Arv; 1445 vidnes, at Vesterskibinggaard var Fru Else i Attrups rette Arve- gods. Per Hind solgte 1458 en Halvgaard i Rodskov til Erik Lunov. 1503 gjorde Iver Lunov Lovhævd paa Skivegd. i Rodskov, men afhændede den 1509 til Omkloster mod at faa Livsbrev paa den. 1516 trættedes Klosteret om den med Niels Lunov. 1560 blev Rodskovgd. af Jens Thomesen til Hjermeslevgd. mageskiftet til Kronen, der 1567 gav Chrf. Lauridsen Brev paa den. — Solegaard i Hornslet nævnes 1503.
Paa Drorup Mark ved Krajbjærg ligger Ruinen af St. Nicolai Kapel. omtr. 60 F. lang og 31 F. bred; det har bestaaet af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn. ; de 4 F. tykke Mure af Kamp og Munkesten staa endnu til en Hojde af 2-3 F. ; Dør- aabningen mod N. og S. ses endnu. Tæt ved Ruinen, mod N., har været en hellig Kilde, som endnu besøgtes ved Midten af 19. Aarh. -^ I Hornslet har ogsaa ligget et St. Karens Kapel, hvor der ogsaa har været en hellig Kilde, ligesom ved Rod- skov. — I Sognet har ligget en Gaard Skovlkjær (se Saml, til j. Hist. 3. R. II S. 456).
Litt.: Medd. om Hornslet S. og Omegn i 16. Aarh., i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 437 flg.
'Skjedstrup Sogn omgives af Hornslet, Hjortshøj og Egaa Sogne samt Kalø Vig. Kirken, mod S. V., ligger 1^/^ Mil N. 0. for Aarhus og 3^/^ Mil S. 0. for Randers. De især mod N. og V. højtliggende, temmelig ujævne Jorder (Kampehøj, 372 F., 117 M.) ere overvejende lermuldede. En Del Skov (Havsk., Horsehave, Savmøllesk., Vosnæspynt, Gedehave, Busket- terne, Indelukket). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Grenaa og Æbeltoft og Aarhus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 1896: 4173 Td. Ld., hvoraf 1872 besaaede (deraf med Hvede 130, Rug 265, Byg 408, Havre 754, Blandsæd til Modenh. 116, Grøntf. 9, Kar- tofler 20, andre Rodfrugter 169), Afgræsning 896, Høslæt, Brak, Eng m. m. 794, Have 61, Skov 382, Moser 28, Kær og Fælleder 8, Hegn 4, Stenmarker 21, Veje og Byggegr. 111, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 343 Heste, 1461 Stkr. Hornkv. (deraf 960 Køer), 382 Faar, 749 Svin og 35 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 416 Td.; 68 Selvejergde. med 397, 100 Huse med 19 Td. Hrtk. og 31 jordløse Huse. Befolkningen, V2 1901: 1184(1801: 573, 1840: 805, 1860: 928, 1890: 1138), boede i 225 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 72 levede af immat. Virksomh., 619 af Jordbr., 6 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 223 af Industri, 39 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 60 vare under Fattigv. / .
I Sognet Byerne: Skjødsfrup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1893), Fattiggaard (opf. 1879, Plads for 34 Lemmer), Lægebolig, Molle, Bageri, Købmandshdl., Haandværksdrift, Jærn- banehpl. og Telefoncentralst. ; Vorre (1245: Wortu, 1427: Høgwordhe, 1485: Wordow) med Andelsmejeri (Lykkesholm) og Telefonst.; Sega 1/ med Skole; Hjelmager \ Stiidstriip\ Aastrup med Andelsmejeri (Aastruphoj); Svinbo. Ganwiel-Løglen (før Kro), Skovridergaard, Udskibningssted med Købmandshdl. Hoved gaarden Vosnæsgaard har 84^4 Td. A. og Engs Hrtk. og 4 Td. Skovsk., 1100 Td. Ld. (deraf 80, beplantet med Skov, i Hornslet S.), hvoraf 30 Eng, 400 Skov, Resten Ager. Gaarden Ay- Løgltu, ved Lanwlevejen, har 17^2 Td. H., 146 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, Resten Ager; 3 Huse; ved Gaarden Kro, Markedsplads (Marked 1. Onsdag i hver Maancd), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. Andre Gaarde: Aastrupgd. (c. 8 Td. H.), Bøgelykke (c. I 1 Td. H.), Vorregd. (c. 9 Td. H.), GriTelykke^ 2 Gde., Jfohnegd.^ Indrupgd. m. m. Vasken^ Cd., ved Landevejen (tidligere Kro).
Ø.-Lisbjærg Herred. — Hornslet, Skjødstrup og Hjortshøj Sogne. 1021
Skjødstrup S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 299. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Vosnæsgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabcnhus mod S. Koret og Skibets østl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Karnis. Syd- portalen, med svære Karmsten med Halvsøjler og Gesimssten med Relieffer samt Tympanon med Dyrefigur, og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. I den senere Mid- delalder forlængedes Skibet mod V., Hvælvinger indbyggedes, og Taarn, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (forhøjet paa Reformations- tiden) opførtes, alt af store Mursten. Udsk. Altertavle fra 1600, istandsat 1699 af Fru Margr. Krabbe, der samtidig har skænket Prædikestolen. Romansk Granitdøbe- font med Løvefigurer. Epitafier over Søren Rasmussen Rytter paa Indrupgd., f 1634, med Hustru (med Portr.), og over Sønnen, Præst Rasmus Sørensen R., f 1670, med 2 Hustruer, opsatte af sidstn. I Koret Ligsten over Christen Juel til Donslund, f 1608, og Fru Karen Strangesdatter. Ved Døbefonten Ligsten over Jesper Thygesen til Kirkholts Datter, Kirsten, f 1655. I Vaabenhuset et Par romanske Ligsten med Korsstav, paa den ene tillige et Dyr (se Løffler, Gravst., PI. I og X). Paa Hvæl- vingsribberne ere fremdragne Kalkdekorationer fra omtr. 1500 (se M. Peter sen^ Kalkm., S. 24). Series pastorum. — Paa Kirkegaarden et 1893 opf. Ligkapel.
Vosnæsgaard ejedes af Oluf Jepsen 1486, Ebbe Strangesen 1497, hans Broder Claus S., dennes Datter Maren Clausdatter, g. 1. m. Godske Holck 1543, 2. m. Morten Svendsen (Orning); Claus Strangesen havde en Søn Otto Clausen, hvis Datter Karen Strangesdatter (bekendt af Processen mod Chrf. Rosenkrantz) ægtede Christen Juel til Donslund; dernæst nævnes som Ejere Søstrene Fru Anne Friis, Gert Ro- senkrantz's, og Jfr. Lisbet Friis 1624, deres Søstersøn Stiftamtmand Ebbe Gylden- stierne, der solgte den til Erik Rosenkrantz (f 1681); i hans Tid havde den 63 Td. H., og 1668 fik den Birkeret. Hans Arvinger skødede 1682 Gaarden til hans Enke Fru Margr. Krabbe, efter hvem den 1717 kom til hans Søn Gehejmer. Iver R., som 1719 skødede Gaarden (70, 85 og 514 Td. H.) til Konferensr. og Amtmd. Joch. Gers- dorff (t 1745); dernæst hans Søn, Konferensr., Amtmd. Chr. G. (f 1757), dennes Søn Gehejmekonferensr., Stiftamtmd. Poul Rosenørn G. (f 1810), som 1808 solgte V. til Kammerr. Jørgen Mørch Secher, der afhændede den 1811 til Ditm. Fr. Ladiges; han solgte den 1835 til Admiral Joh. W. Corn. Krieger (f 1857), efter hvem den 1860 blev købt for 320,000 Rd. af Jægerm. J. V. Saxtorph; han solgte den 1870 for 400,000 Rd. til Kmhr. A. V. O. Greve Knuth, hvis Søn, Hofjægerm. G. H. F. Greve K. overtog den 1889. — Hovedbygningen, der 1725 opførtes fra ny af Bindings- værk, er ombygget til Grundmur af Admiral Krieger, saa at nu kun noget af Grunden er bevaret. Den bestaar af en Hovedfløj (hvid), i to Stokv. (det øverste paabygget 1897) med Kælder, og to Sidefløje i 1 Stokv. (se Vignetten S. 1007).
Hr. Peder Skram mageskiftede 1446 Damsgaard i „Skipstrup" Sogn, Lisbjærg Hrd., til Om Kloster. I Middelalderen ejede dette Kloster det meste af Sognet. — To forsvundne Byer, Vosnæs og Indrup, bleve 1656 inddragne under Vosnæsgd. — Ved Segalt har ligget en Gaard Kirkeholt, som i 17. Aarh. oprettedes til Adelsgaard af Holger Rosenkrantz og senere ejedes af Jesper Thygesen, hvorefter den snart er bleven nedlagt og vistnok lagt under Segalt. Borgpladsen med Spor af Volde og Grave saas endnu i 19. Aarh., ligesom der er oppløjet store Munkesten og andre Levninger af en gml. Bygning. Sænkningen S. V. for Banken har været Sø; nu er der Eng, der endnu kaldes , Kirkeholts Dam« (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 460 flg.).
I en lille Mose ved Præstegaarden, Hedeliskjccr, er der fundet Vaaben (Sværd, Spyd, Pilespidser, Skjolde m. m., fra Folkevandringstiden; flere af dem bære ^lærker af Hug eller ere forsætlig beskadigede. Fundet tyder paa, at der her har staaet en Kamp.
Skjødstrup var indtil 1537 .Anneks til Hornslet; det blev da et eget Pastorat, hvortil Elsted, V.-Lisbjærg Hrd., var Anneks fra omtr. 1574 til 1874.
Hjortshøj Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Egaa, Skjødstrup, Hornslet og Todbjærg Sogne samt Aarhus Amt (V.-Lisbjærg Hrd.). Kirken, mod S. V., ligger IV2 ^I'l N. N. 0. for Aarhus og SV, Mil S. O. for Randers. De ikke videre højtliggende Jorder ere overvejende lerede og lermuldede. Gennenf Sognet gaar Aarhus-Ryomgaard Banen.
1022 Randers Amt.
Fladeindholdet 1896: 1960 Td. Ld., hvoraf 1014 bcsaaede (deraf med Hvede 80, Rug 144, Byg 207, Havre 434, Blandsæd til Modenhed 32, Grontf. 20, Kar- tofler 13, andre 'Rodfr. 84), Afgræsn. 410, Hoslæt, Brak, Eng m. m. 360, Have 26, Skov 57, Moser 20, Kær og Fælleder 14, Hegn 7, Veje og Byggegr. 50 Td. Krea- turhold 1898: 183 Heste, 804 Stkr. Hornkv. (deraf 510 Koer), 227 Faar, 474 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 199 Td.; 48 Selvejergde. med 187 og 57 Huse med 12 Td. Hrtk. Befolkningen, Va 1901: 688 (1801: 259, 1840: 378, 1860: 507, 1890: 589), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomhed, 374 af Jordbr., 3 af Gart- neri, 98 af Industri, 14 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hjortshøj med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle, An- delsmejeri (Viruplund), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. ; Kankhølh\ Hes- selhalle med Folkehøjskole (opr. 1875) og Mølle; Brands/nip med Skole. Soriemose^ Huse; Virup Skoz\ med Huse. Gaarden Kirstineborg hdiV 16^/2 Td. H., 140 Td. Ld. (i Hjortshøj, Egaa og Elsted S.), hvoraf 3 Eng, 4 GaardspL, Have m. m.. Resten Ager; 1 Hus. Gaarden Hjortshøjhmd m^å Saastrupgd. (sidste i Elsted Sogn) har 26^8 ^d. H. (deraf Saastrupgd. II Vs)* 230 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 16 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Øster- gaard har 137g Td. H., 104 Td. Ld., 3 Eng, 14 Have og GaardspL, Resten Ager. Andre Gaarde: Georgsrninde^ Kankhøllegd.^ Stenaagd.
Hjortshøj S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- og Lægedistr., 9. Lands- tings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 301. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn., hejt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid (senere ombyggede) af raa og huggen Granit. Syddøren er bevaret; flere Vinduer spores. I den senere Middel- alder fik Kirken Hvælvinger, og Taarn (samme Bredde som Skibet) og Vaabenhus tilfejedes, af Mursten. Altertavlen (den korsf.) er malet 1877 af Lyders. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer. Prædikestol i Rokokostil. Epitafium, med Portr., over Præsten Knud Eskildsen Hjortshøj, f 1674, med Hustru og Børn, opsat 1672. I Taarnet en lukket Stol for Thomas Secher til Hjortshøjlund, fra 1788. Der er fundet Kalkdekorationer fra Slutn. af 15. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 23).
Niels Mogensen tilskødede 1262 Øm Kloster al sin Ejendom paa Hjortshøj Mark, hvor Klosteret allerede 1242 havde Jord. Af Hjortshøjlunds Ejere nævnes Jens Pedersen Rask, der 1704 solgte den (5 Td. H.) for 300 Rd. til Jmfr. Edel Sehested, f 1716 i Ægteskab med Major Liitzow, saa Herredsfoged Mikkel Abelsen, som havde købt den 1731, men 1733 solgte den til Kapt. Cai Bertram v. Brockdorff; 1742 fik Christence Friis Thornsohn Skøde paa H., men 1759 solgte hun som Enke efter Peder Borre Gaarden (6 og 30 Td. H.) for 4900 Rd. til Amtmd. Baron Gersdorff, der 1768 solgte den for 5200 Rd. til Fuldmægtig paa Vosnæsgd. Niels Rhode. Denne skødede 1771 H. for 9200 Rd. til Thomas Secher, der 1808 overdrog den til sin Søn Ole Olesen Secher (f 1845), hvis Enke Anne Ammitzbøl 1847 solgte den (15 Td. H.) for 37,500 Rd. til Otte Vilh. Synnestvedt, der transporterede Købet for 46,000 Rd. til Holger la Cour. Han skødede den 1854 for 62,500 Rd. til H. Hastrup, der 1856 solgte den for 73,C03 Rd. til C. J. G. Berner ; han solgte den 1860 for 84,000 Rd. til Kmjkr. F. Folsach, som 1874 solgte den for 190,000 Kr. til den nuv. Ejer, J. Secher. — Hovedbygningen havde før 3 Fløje; i 19. Aarh. nedreves de to, og den tilbagestaaende Midtlløj forlængedes. — Saastrupgd. har hørt til Ejendommen siden 1846.
Paa Hjortshøj Mark har der været en endnu i 19. Aarh. meget besøgt hellig Kilde; oprindl. var den aaben som en Brønd og stensat, men nu er den fyldt med Marksten.
Hjortshøj har tidhgere haft Elev og, fra '^/^ 1674, Egaa til Annekser, indtil Elsted og Elev ble ve oprettede til eet Pastorat ved Res. af ^/^ 1874.
Egaa Sogn, Anneks til Hjortshøj, omgives af dette og Skjødstrup
Ø.-Lisbjærg Herred. — Hjortshøj og Egaa Sogne. 1023
St)gn, Kalø Vig og Aarhus Amt (Hasle og V.-Lisbjærg Hrdr.), hvorfra det for største Delen skilles ved Egaa. Kirken, noget sydl., ligger 1 Mil N. X. 0. for Aarhus og 4 Mil S. 0. for Randers. De ikke videre højtliggende Jorder ere overvejende fortrinlig lermuldede. Gennem Sognet gaar Lande- vejen fra Aarhus til Grenaa og Æbeltoft; Nordvestgrænsen berøres af Aar- hus-Ryomgaard Banen.
Fladeindholdet 18%: 2826 Td. Ld., hvoraf 1374 besaaede (deraf med Hvede 46, Rug 208, Byg 332, Havre 497, Boghvede 4, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 64, Grøntf. 36, Kartofler 30, andre Rodfr. 152), Afgræsn. 571, Høslæt, Brak, Eng m. m. 562, Have 38, Skov 90, ubevokset 9, Moser 8, Kær og Fælleder 31, Heder 79, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 252 Heste, 1068 Stkr. Hornkv. (deraf 742 Køer), 382 Faar, 595 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 286 Td.; 61 Selvejergde. med 269, 114 Huse med 17 Td. Hfitk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, Va 1901: 917 (1801: 469, 1840: 670, 1860: 832, 1890: 947), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 47 levede af immat. Virksomhed, 466 af Joi-dbr., 8 af Gartneri, 94 af Fiskeri, 143 af Industri, 31 af Handel, 113 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Fgaa (1310: Ego, 1313: Eku, 1320: Ekhøgh, 1414: Æghæ) med Kirke, Skole, Friskole, Forsamlingshus (opf. 1899), Mølle (Rishøj M.) og Telefonst. ; Skjerring, ved Landevejen, med Skole, Missionshus (opf. 1888), Fattiggaard med Asyl (Kukstrup; opr. 187 7, PI. for 18 Lemmer), Mølle, Bageri og Telefonst.; en Del af Lystrup (1320: Liufstorp) med Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Skjer- ring-Miinkgaard har U^/g Td. H.. 150 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov (Kastrup Skov i Hjortshøj S.), Resten Ager, Andre Gaarde: By fiksminde, Bækgd.^ m. m.
Egaa S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 300. Lægd. Kirken tilhører halvt Beboerne og er halvt i privat Eje.
Kirken, i kat. Tid kaldet Simonis og Judæ Kirke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa og kløvet •Granit. Korbuen og Syddøren (delvis) ere bevarede, Nordd. og flere Vinduer spores. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, og Taarn, med hvælv. Underrum (før Gravkapel, nu Materialhus), og Vaabenhus tilføjedes, af store røde Mursten. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri (Nadveren) fra 1873 af Lyders i Aarhus. Antimensalet, fremdraget 1898 og restaur. af E. Rothe, er et Maleri (Kong David m. m. og Aarhusbispen Ove Billes fædr. og mødr. Vaaben) fra 1523, vistnok skænket af Kantor i Aarhus Georg Samsing. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Rigt udsk. Prædikestol i gotisk Stil. Orgel fra 1897. Ligsten over Herredsfoged Anders Pedersen, f 1650. I Koret er opsat en Ligsten med Billedet af to Mænd -og en Kvinde, alle fra Skjerring-Munkgd.; hun hed Maren Welowsdatter, f 1650, <ien ene Mand Søfre- (ulæseligt), f 1617, den anden Peder Andersen, f 16. . — Paa Kirkegaarden et 1896 opf. Ligkapel.
Skjer ring- Munk ^aard (der siges at være opbygget af Materialer fra Kirkeholt, •se S. 1021) ejedes af Eskil Goye 1565, Jørgen Hartvigsen, Holger Rosenkrantz. Erik Rosenkrantz, som 1669 solgte den til Jesper Thygesen i Kirkeholt, hans Søn Thyge Jespersen til Mattrup og Skaarupgd., der 1694 skødede S.-M. (32 og 58 Td. H.) til Enevold Randulf; denne solgte 1701 „Skjerringgd." til Ritm. Frans Conr. Riise (t 1707), hvis Enke Dor. Trane døde 1711, hvorefter deres Arvinger ved Aukt. 1711 solgte S.-M. for 3748 Rd. til Justitsr. og Kancellir. Hans Nansen (f 1716, begr. i Egaa Kirke), hvis Enke Maren Thygcsdatter 1718 ægtede Sr. Rasmus Randlef (f 1755), i hvis Tid Gaardon brændte to Gange (1727 og 1728). Efter ham ejedes den af Axel Thornsohn (f 1769), hvis Enke Edel Margr. Bering 1775 solgte S.-M. (8 og -61 Td. H.) for 8000 Rd. til Andr. Speitzer, der 1777 skødede den for s. Pris til Birke- •dommer Rasmus Muller, som 1793 solgte den for 14,.5CH} Rd. til Peder Rasmussen
1024 Randers Ami.
Schmidt (f 1836). Hiins Svigerson Christen Moller Schmidt kobte den for 10,000 Rd. og solgte den 1865 for 3o,(,\X) Rd. til Sonnen, Landvæsenskommissær P. Schmidt, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, 1 Stokv. af Egebindingsværk, er opf. efter Branden 1728.
En Runesten, der 1814 fandtes i et Stengærde ved Egaa, er nu i National- museet (se IVimmer, D. Runemindesm. II S. 217). — Ved Skjerring nævnes en Vand- melle 1242 og 1489.
Egaa var oprindl. et Præbende til Aarhus Domkapitel og bestyredes af Kapellaner, 1548 forlenedes Skolemesteren i Aarhus med Egaa Præbende og Kannikedom smstds. Se videre under Hjortshej Sogn S. 1022.
Todbjærg Sogn omgives af Annekset Mejlby, Sønderhald Hrd. (Søby S.), Hornslet og Hjortshøj Sogne samt Aarhus Amt (V.-Lisbjærg Hrd.). Kirken, mod S. V., ligger IV2 iMil N. for Aarhus og 3V4 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Ballehøje, 372 F., 117 M.) ere dels sandede og grusede, dels lermuldede og lerblandede. Paa Nordvest- grænsen lober Rosenholm Aa.
Fladeindholdet 1896: 4405 Td. Ld., hvoraf 2146 besaaede (deraf med Hvede 49, Rug 342, Byg 404, Havre 849, Freavl 5, Blandsæd til Modenh. 139, Grontf. 42, Kar- toHer 42, andre Rodfr. 272), Afgræsn. 1006, Høslæt, Brak, Eng m. m. 882, Have 40, Skov 104. Moser 90, Kær og Fælleder 43, Hegn 5, Heder m. v. 16, Veje og Byggegr. 69, Vandareal m. m. 4Td. Kreaturhold 1898 : 400 Heste, 1613 Stkr. Hornkv. (deraf 965 Køer), 767 Faar, 947 Svin og 50 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovsky-ldshrtk. 1895: 325 Td.; 58 Selvejergde. med 300, 103 Huse med 25 Td. Hrtk. og 1 7 jordløse Huse. Befolkningen, V<j 19(^1: 1014(1801: 535, 1840: 741, 1860: 940, 1890: 1057), boede i 210 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 42 levede af immat. Virksomh., 655 af Jordbr., 188 af Industri, 21 af Han- del, 81 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Todbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opr. 1886, PI. for 35 Lem.mer) Mølle og Telefonst. ; Haanip med Telefonst; Linaa\ Balle med Skole; Beiidstrup med Skole og Andelsmejeri (Esben- hus) med Forsamlingssal ; Grøttrtip. Risvang (paa Haarup Mark), Ode. og Huse. Ballehøj ^ Gd. og Huse. Hovedgaarden Skaarupgaard har 433/4 Td. A. og E. Hrtk. og V2 Td. Skovsk. (deraf 34 fri Hovedgaards- takst), 490 Td. Ld. (noget i V.-Lisbjærg Hrd.), hvoraf 29 Eng og Tørve- mose, 75 Skov, 15 Have, Gaardspl. m. m.. Resten Ager; to Fæstehuse. Sophie-Avialiegaard ^ under Fideikommisgodset Clausholm (se S. 908), har I68/4 Td. H., 445 Td. Ld. (i Todbjærg, Hornslet og Søby S.), alt Ager. Bendstrupgaard har 13^/g Td. H., 126 Td. Ld., hvoraf 6 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Edelslimd, Haarupgd., Overgd.
Todbjærg S., een Sognekommune med Annekset, horer under Rougsø m. fl. Hrdr.'s Jurisdiktion (Randers), Aarhus Amtstue- (6 Td. H. under Randers Amtstue) og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.' 302. Lægd. Kirken tilhorer to Privat- mænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod Syd. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Korbuen og begge Portaler (Norddørcn tilmur.) med StenbilieJer paa Siderne og paa Tympana ere bevarede; flere Vinduer spores. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger, og Taarn og Vaabenhus, af Granitkvadre og Munkesten, tilfojedcs. Senere blev Taarnets Overdel nedbrudt i Hojdc med Skibet. 1854 opførtes et lille Klokketaarn over Vaabenhusct. I det hvælv. Taarnrum, med Spidsbue ind til Skibet, er der Begravel- seskapel for Familien Secher paa Skaarupgd. l*aa Korgavlen er der 2 Mandehoveder i Granit samt Bogst. P. N. S. og Aarst. 18lH; udvendig i Vaabenhusets Gavl- mur 2 middelalderlige Ligsten med Billeder, Altertavle med 3 Gibsfigurer (dcribl.
O.-Lisbjærg Herred. — Todbjærg og Mejlby Sogne. 1025
Thorvaldsens Christus i Gibs) og Prædikestol i Renæssancestil. Alterstager fra 1580. Romansk Granitdobefont med Dobbeltlover. Epitafium over Sognepræst Niels Rasmussen Bramstrup (f 1630), opsat 1620 (eller 1627). Series pastorum. Over Korbuen et Maleri med Scener af Christi Liv, opsat 1725 af Peder Jensen Murer og Hustru.
Skaarupgaard tilhørte i Chr. II's Tid Kronen, der 1522 gav Severin Poulsen Livsbrev paa den. Aar 1650 var den en ode Gaard, som det bevilgedes Gunde Rosenkrantz til Vindinge og Skafogd. (f 1675) at maatte tage; 1662 pantsatte han den til Henr. Thott (,i den Tid, han var ude af Landet [han forlod Landet 1662], blev Gaarden ved Nattetide af onde Mennesker nedrevet og plyndret", fortæller D. Atl.). Senere Ejere vare Anne Laurentze 1670, Kammerassessor Jesper Nielsen Hut- feld (t 1696), der opbyggede Gaarden, hvor den nu staar, og 1686 solgte den (38 Td. H.) med IV« Gd. og 6 Gadehuse for 2600 Rd. til sin Svoger Thyge Jespersen til Mattrup (f 1706); 1709 solgte Anna Mikkelsd. til Kattrup, si. Daniel Fischers, S. (26, Tiender 143, i alt 448 Td. H.) til Etatsr. Ole Krabbe til Bjerre (f 1728), hvis Enke Ide Sophie Giedde 1733 solgte den (26, 173 og 236 Td. H.) til Oluf Olufsen, t 1759 som Kommercer., hvorefter den tilfaldt dennes Stifdatter Edel Nielsd. Secher (1769), hvis Bo skødede den (26, 159 og 306 Td. H.) for 41,227 Rd. til en af Ar- vingerne, Peder Nicolai Secher (f 1819), der 1803 overdrog den (26, 158 og 362 Td. H.) for 160,000 Rd. til sin Søn Justitsraad Niels Jørgen Secher, hvorefter den tilhørte Statskassen 1824-38; denne solgte den til Agent N. Nyholm, som bort- solgte Godset, hvorefter den 1847 gik over til Chr. Fr. J. Risom (f 1850); hans Enke ægtede Læge E. Glæsel i Aarhus ; efter hende købtes Gaarden af den nuv. Ejer, Ingeniør Hans E. Jessen, for 345,000 Kr. — Hovedbygningen, opf. 1770 af Egebindingsværk, er i 1 Stokv. med to Fløjhuse ; den er af nuv. Ejer restaur. og væsentlig ført tilbage til sin oprindl. Indretning. — Ved Udkanten af Skoven ved Skaarupgd. ligger en Banke, Ommestruphøj (100 F. Tværmaal, 25 F. høj), om hvis Fod der synes delvis at være Spor af en Grav; det er mulig det ældste Skaarup- gaards Voldsted.
Paa Skaarupgaard har der været en af Landøkonomen J. B. Krarup ledet Land- brugsskole (se Haraldslund, Grundfør Sogn, V.-Lisbjærg Hrd.), der oprettedes 1855 og 1867 nyttedes til Davgaard ved Vejle.
Sophie- Amalie gaard, opkaldt efter Storkansler Reventlows Enke Sophie Am. Hahn, er oprettet af to Gaarde, Hedegd. i Todbjærg og Elkjærgd. i Hornslet Sogn.
Ved Grøttrup har ligget en Herregaard Gravensgaard, hvis Plads vises mellem høje Bakker; det er en uregelmæssig Borgbanke, der nu kun hæver sig 1-1^2 F- over Omgivelserne ; mod N. 0., N. V. og S. har den været dækket af Moser og en Dam, i øvrigt af Grave mellem Moserne og Dammen. Bygningsrester er der ikke fundet.
Mejlby Sogn, Anneks til Todbjærg, omgives af dette, Sønderhald Hrd. (Skader S.), Galten Hrd. (Halling og Ødum S.) samt Aarhus Amt (V.- Lisbjærg Hrd.). Kirken, mod S., ligger 2 Mil N. for Aarhus og 2^4 Mil S. 0. for Randers. De højtliggende, noget ujævne Jorder (højeste Punkt 301 F., 95 M.) ere overvejende lermuldede. Paa Vestgrænsen løber Nibæk.
Fladeindholdet 1896: 2135 Td. Ld., hvoraf 1045 besaaede (deraf med Hvede 19, Rug 153, Byg 179, Havre 469, Blandsæd til Modenhed 22, Grontf. 24, Kartoner 11, andre Rodfr. 166), Afgræsn. 568, Høslæt, Brak, Eng m. m. 392, Have 16, Skov 77, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 159 Heste, 763 Stkr. Hornkv. (deraf 416 Koer), 265 Faar, 331 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 150 Td. ; 30 Selvejergd. med 140, 53 Huse med 10 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, Vi l^i.^l- *^64 (1801: 238, 1840: 308, 1860: 393, 1890: 456), boede i 87 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 10 levede af immat. Virksomhed, 284 af Jordbr., 108 af Industri, 9 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks.. 7 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byen Mejibv (1486: Medelby) med Kirke, Skole, Forskole, Sparekasse (opr. 1872; ^'/j 1899 var Spar. Tilgodeh. 48,325 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservcf. 5750 Kr., Antal af Konti 318), Dyrlæge, Brugsforening med Forsamlingssal, Bageri, Handelsgartneri og Telefonstation. V^nholl, Huse. Kalstrupgaard har 167^ Td. H., 195 Td. Ld., hvoraf 8 Eng, 6
Trap: Danmar!<. 3. UJg. IV- »)5
1026 Randers Amt.
Skov, Resten Ager. Gaarden Kratmestrup: 13 Td. H., 330 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 40 Skov, Resten Ager. Ogstrupgaard'. 13 Td. H., 203 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 13 Skov, Resten Ager. Gaarden Bygballe^ 13 Td. H., 146 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 9 Skov, Resten Ager; 1 Hus i Karlby Sogn. Andre Gaarde: Mejlgd.^ Dyrgd.
Mejlby S., een Sognekommune med Hovedsognet, horer under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.' 303. Lægd. Kirken tilhorer Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor, med Ap- sis, ere oprindelig opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. 1874 maatte Kirken paa Grund af Brostfældighed næsten helt ombygges (Arkit.: Uldall); kun Apsis, med den oprindl. Halvkuppelhvælv., og største Delen af Koret lodes urorte ; de i den senere Middelalder indbyggede Hvælvinger fjernedes, Kirken fik Bjælkeloft, og Vaabenhuset, af hugne Granitkvadre, opførtes. Den tidligere Syd- dor, med Tympanon med Figurer, opsattes som Indg. til Vaabenhuset; Nordd., lige- ledes med Tympanon, og flere Vinduer ere tilmurede. Altertavle og Prædikestol fra den gamle Kirke. Romansk Granitdøbefont med Løv\'ærk og Dyrefigurer. Kirken ind- viedes 6/^2 1874.
Kalstrup blev af Niels Jonsen i Underup skødet til Essenbæk Kloster 1450, men tilhørte 1511 Øm Kloster. Den ejedes senere af Erik Rosenkrantz, der 1669 solgte den til Jesper Thygesen til Skjerring-Munkgd, ; den kom en Tid under Dronningborg Rytterdistrikt, men blev 1765 solgt til Jens Thygesen, Amtsforvalter i Aarhus, og ejedes senere af Prokurator Westergaard i Aarhus 1794, Mads Bygballe (f 1800), hvis Enke ægtede Jens Iversen Lanng; han solgte den 1832 til Joh. Hansen, som 1855 solgte den (9 Td. H.) for 28,000 Rd. til Mogens Christensen Mohnsen (f 1890), der sammenlagde den med den ene Bygballegd.; efter Enkens Død 1898 overtoges den af Sønnen J. Chr. Mohnsen, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen er opf. 1794- 96 af Egebindingsværk, i 1 Stokv. med Frontespice mod Gaard og Have.
Krannestrup har forhen været en By. Gaarden tilhørte Jens Bjelke til Kjærbygd., som 1697 solgte den (11 Td. H.) til Forpagter paa Favrskov Niels Nielsen; 1725 var den en Bondegaard under Amdrupgd. og blev med denne købt af Kronen, som 1766 solgte den for 2280 Rd. til Niels Jensen Degn, der straks afstod den til Niels Behr til Skaføgd. (f 1778); den ejedes af hans Søn Poul B. (da 11 Td. H., Tiender 19, i alt 92). Hans Enke Anne Mørch solgte den 1792 for 5000 Rd. til Mads Meu- lengracht; derefter ejedes den af J. .lacob Wiid 1802, Hans Bech 1813, Enkens 2. Mand Jørg. Pind (f 1857) og A. Hviid, efter hvem Kreditforeningen overtog den; den solgte den 1896 til den nuv. Ejer, J. Pedersen.
Der har i Sognet ligget en By Bygballe, der senere samledes i 2 Gaarde. Den nuv. Bygljallegaard ejes af J. E. Helms.
TILLÆG OG RETTELSER TIL FJERDE BIND
s. 6, L. 5 f. n. Stude-, 1. Skude-.
S. 40, L. 25. straatækt og (ifl. D. Atl.) et, 1. straatækt (ifl. D. Atl.) og et.
S. 40, L. 6 f. n. «/„ 1. 8/e.
S. 46, L. 15. 300, 1. 3000.
S. 51, L. 28 f. n. overskallet, 1. forskallet.
S. 53, L. 7. overskallet, 1. forskallet.
S. 56, L. 9. Tilføj : Gaarden Møjen.
S. 60, L. 6. blindingsprydede Kamgavle, 1. blindingsprydet Kamgavl.
S. 67, L. 18 f. n. 1901 er der blevet an- sat en Præst.
S. 74, L. n. Rebild, 1. Ræbild.
S. 78, L. 9. Hostrup, 1. Hastrup.
S. 79, L. 22 Efter Juelernes tilføj : og Bil- lernes.
S. 82, L. 9 f. n. og Jfr. Marie, udgaar.
S. 89, L. 12. Stentavle med 64, 1. Træ- tavle med 62.
S. 92, L. 25. Fyret tændtes "/j^ 1900.
S. 103, L. 10 f.n. Efter Kirke, tilføj: „St. Mathæi Kirke". Den blev indviet ^/^ 1901.
S. 104, L. 33. Tilføj : Klokken, uden Ind- skrift, er fra 14. Aarh.
S. 106, L. 1. efter andre Gaarde, tilføj: S.-Ravnholt.
S. — , L. 4. delt i Fjerdingerne Albæk, Lyngsaa, Vorsaa og Soraa, udgaar.
S. — , L. 16. Fladbue. 1. Rundbue.
S. 108, L. 1. i et vestl. og ostl. Sogne- fogeddistr., 1. i Fjerdingerne .\lbæk, Lyngsaa, Vorsaa os Søraa.
S. 115, L. 12 f. n. Filialkirken indviedes
*/„ mx
S. 126, L. 26. eller Lungernes, udgaar. S. 130, L. 1. Ide, Done, 1. Ide Dorte. S. 132, L. 11 f. n. 1. Altertavle med et
Maleri fra 1898 (Christus velsignende
et Barn). S. -, L. 6 f. n. Tilføj: Lille Klokke. med
S S. S.
S.
S. S.
S.
s.
I s. s.
s.
i s.
s. s.
! s.
i ^•
' s.
is. 's.
i
s.
■ s.
Runeindskr. (vistnok den eneste hidtil
kendte med Runer), vistnok fra 12. Aarh. . 145, L. 14 f. n. I Vraa er opf. en Valg- menighedskirke, indviet ^^/g 1900. . 159, L. 6 f. n. ved Kirkens Sydmur, 1.
i Vaabenhuset. . 162, L. 4. 1. Ny Altertavle med et
Maleri (Christus annammer Syndere). . 172, L. 14. midti 12. Aarh., 1.: vistnok
i 13. Aarh.
. 175, L. 13. Klokken er omstøbt. . 177, L. 3. Efter Altertavlen, tilføj: med
et nyt Maleri (Prospekt af Jerusalem). . 188, L. o f.n. 300, 1. 309. ,217, L. 7 f. n. Øster-, tilføj: Nørre-. , 218, L. 10. 1898, 1. 1880'erne. , — , L. 11 f. n. udt. Hjordals, 1. udt.
Hjordels. , 229, L. 24. Fanen, 1. Korset.
236, L. 7 f. n. Vaaben med Tavlbrædt,
1. Granitkvader med T.
252, L. 17 f.n. Nordside, 1. Sydside.
252, L. 5 f. n. Tilføj : I Vaabenhuset en
Runesten (se Wimmer, D. Runemin-
desm. II S. 181).
260, L. 13. 1472, 1. 1462.
267, L. o. Tilføj: omstøbt 1885.
269, L. 16 f. n. Ved Klokken tilfoj : omstøbt i 1880'erne.
270, L. 7 f. n. Østmur, 1. Sydmur. — , L. 6 f. n. Efter Bladornamenter til- foj: (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 291). 277, L. 18 f. n. 18. Aarh., 1. 15. Aarh. 280, L. 14 f. n. .Midtskibet og Side- skibene osv., 1. Sideskibone have fra forst af haft aaben Tagstol, og det samme har vistnok ogsaa været Til- fældet med .Midtskibet og Korsfløjene. 2^^8, L. 24. Korbucn, 1. Kirken.
3(>6, L. 26. romansk, 1. gotisk. 312, L. 22, NicL«,en, I. Nissen.
028
S. 319, L. 17. efter Tegn. af H. J. Holm, udgaar.
S. 326, L. 10. Tilfoj : Mærkelige Altersta- ger, nu i Nationalmus.
S. 331, L. 24. 1483, 1. 1486.
S. 342, L. 16 f. n. 2,^ Mil, 1. 3,^.
S. 348, L. 18 f. n. Altertavlen er skaaren 1616-19 (se Saml. til j. Hist. 3R. IIIS. 61).
S. 352, L. 6 f. n. ««/^ 1554, 1. ^i/^ 1554;; Skolen er ikke stfTtet 1554, men er noget ældre; se Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 408.
S. 366, L. 20 f. n. 375, 1. 374.
S. 394, L. 20. Veggerby, 1. Bislev.
S. 403, L. 2. Tilfoj : Mogens Heinesen var en kort Tid efter Fr. II's Død for- lenet med Oen.
S. 436, L. 15 f. n. Kirken tilhorer osv., 1. Kirken er af Viborg Bispestol bortfor- pagtet til Ejeren af Klarupgd.
S. 437, L. 21 f. n. Samme Rettelse som foregaaende.
S. 438, L. 22. 28*/8, 1. 23«^/g.
S. - , L. 23. 550, 1. 537.
S. — , L. 23. 50, 1. 37.
S. — , L. 26. 27, 1. 29«/g.
S. 439, L. 16. en uanselig Længe, 1. 3 uanselige Længer.
S. 441, L. 7 f. n. Tilføj: samt firkantet Midttaarn.
S. 451, L. 5. 1517, 1. 1547.
S. 455, L. 10 f. n. Klokken er omstøbt.
S. 488, L. 9. 1666, 1. 1667.
S. 501, L. 5 f. n. Tilføj: Et Røgelsekar er nu i Nationalmus.
S. 504. L. 13. Valgstedet er 1901 flyttet til Aars.
S. 511, L. 5 f.n. Tilføj: Valgsted (se S. 504).
S. 524, L. 22. 3R. III, 1. 3 R. U.
S. 536, L. 24. Slet, 1. Aars-Slet.
S. 573, L. 4 f. n. Sydside, 1. Sydende.
S. 577. L. 22 f. n. 1452, 1. 1304.
S. 577, L. 18 f. n. 1307, 1. 1304.
S. 578, L. 24 f. n. 1263, 1. i 1. Tredjedel af 13. Aarh.
S. 582, L. 13. 5, 1. 3.
S. — , L. 19 f. n. "/, 1. "/,
S. 594, L. 10 f. n. 1591, 1. 1511.
S. 608, L. 10. Tilføj: Klokke fra 1506.
S. 611, L. 26 f. n. Tilføj : Klokken er om- støbt 1890.
S. 632, L. 5. en langt større osv., 1. en lang Stolle, endende i en Skakt, findes i Moleret i Havstokken; den er gravet i 1809 for at finde Kul.
S. 640, L. 26 f. n. (f 1900) osv., udgaar.
S. 667, L. 9. 1584, 1, 1583.
S. 692, L. 7 f.n. 1731, 1. 1736.
S. 739, L. 16. 41,800 Rd., 1. 116,500 Rd.
S. 742, L. 1 f. n. Kor med Apsis (senere overhvælvede), 1. Kor (senere over- hvælvet) med Apsis (oprindl. Hvælv.).
S. 745, L. 24 f. n. 1877, 1. 1874.
S. 747, L. 16. Nordportalen osv., udgaar.
S. 754, L. 3 f. n. en egen Sognekommune, 1. een Sognekom. med Hovedsognet.
S. 754, L. 1 f. n. nogle Privatmænd, 1. Beboerne.
S. 768, L. 5 f. n. 884, 1. 824.
S. 772, L. 9. Won, 1. Wou.
S. 782, L. 13. ll,j, 1. 7,2.
S. 815, L. 17. 1250, 1. 1520.
S. 836, L. 12. Wandam, 1. van Dam.
S. 894, L. 14 f. n. 1. 37^« Td. A. og E. Hrtk. og 3Va Td. Skovsk., 835 Td. Ld., hvoraf 470 Skov, 105 Eng og Kær, Resten Ager.
S. 899, L. 15 f. n. Sokkel med Skraakant, 1. profileret S.
.S 900, L. 16 f. n. Klokketaarn, 1. Klokke- kam.
S. 912, L. 25 f. n. Nordside, 1. Sydside
S. 919, L. 12. Klokken, uden Indskr., 1. med Majuskelindskr.
<^
^
STOR PRISNEDSÆTTELSE
lABiiii smisTii;
EN HAANDBOG AF ' Or. V. FALBE-HANSEN og Dr. WILL. SCHARLING,
PROFFSSORER VED RJOBENHAVNS LMVERSITET
5 BIND OG 1 SUPPLEMENTBIND
For 61 Kr., nu 15 Kr.
J
IN DHOLD:
I. Naturkræfterne, Befolkningen, Kapital og Arbejdsløn.
800 Sider samt 7 farvetrykte Kort og Planer. II. Skovbruget, Landbruget, Industrien, Forsikringsvæscnet, Kreditforeninger, Sparekasser, Foreningslivet. 796 Sider samt 2 farvetrykte Kort.
III. Samfærdselsmidlerne, Omsælningsmidlerne, Omsætnin- gen. 564 Sider samt 1 farvetrykt Kort.
IV. Forfatnings- og Forvaltningsforhold, Valgstatistik, Fi- nansstatittik. 570 Sider samt 1 farvetrykt Kort.
V. Kirke- og Undervisningsvæsen, Medicinalvæsen og Sund- hedspleje, Retspleje, Forsvarsvæsen, Kommunerne. 432 Sider. SUPPLEMENTBIND: Danmark i 1890 omfattende Aarene 1877—90. 670 Sider samt 1 farvetrykt Kort.
Efter Aftale med vedkommende Boghandler kan Værket leveres bindvis med et Bind a 2 Kr. 50 Øre ad Gangen. Enkelte Bind kan, saavidt Forraad haves, kobes særskilt a 3 Kr.
FAAS I ALLE BOGLADEB
G. E. C. GAD
UmVF.RSITKTSnOGHANOt.Kl«
iHil'i A l»0 Cf'f »jCSf'
:,.■■•]-••- vin? ^^i^