Skip to main content

Full text of "Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie"

See other formats 


\xm: 


AAllBØGER 


FOR 


NORDISK  OLDKYNDIGHED  OG  HISTORIE, 

UDGIVNE  AF 

DET  KONGELIGE 
NORDISKE   OLDSKRIFT-SELSKAB. 

1868. 


k.iObenhavn. 

I  COMMISSION  I  DEN  GYLDKNDALSKE  BOGHANDEL 

THIELES    BOGTRYKKERI. 


llBR/i/^^. 


x^. 


;!AY  2  2  1974 


'^ 

.^A^ 


^i^i^ry  GF  TC^::^^^ 


DL 
in« 


INDHOLD  AF  AARGANGEN 

18  6  8. 


^^s 


Side 

1.  O.  Blom:   nogle  Iagttagelser  angaaende  Materialet  i  den  ældre 

Jernalders  Vaabcn 1. 

2.  G.  Stephens:  om  de  ældste  old-nordiske  runeindskrifter 14. 

3.  J.  Kornerup:  om  nogle  i  danske  Kirker  opdagede  Kalkmalerier. 

(Hertil  Tavle  1) 29. 

4.  L.  F.  A.  Wimmer:  professor  G.  Stephens  om  de  ældste  nor- 
diske runeindskrifter 53. 

5.  C   ISjtgelhardt:  en  emaileret  Bronceskaal  fra  den  ældre  Jern- 
alder.    (Hertil  Tavle  'I) 76. 

ig  el  hårdt:  Udsigt  over  Museet  for  de  nordiske  Oldsagers 

Tilvækst  i  Aarene  1863-67.    (Hertil  Tavle  III)...     81. 

7.  A.D.Jørgensen:  de  sønderjydske  Strandfrisers  foregivne  selv- 

stændighed i  middelalderen  (jevnfør  S.  395) 167. 

8.  H,  Rink:  om  Grønlændernes  gamle  Tro  og  hvad  der  af  samme 

er  bevaret  under  Kristendommen 192 

9.  L.  F.  A.  Wimmer:  den  historiske  sprogforskning  og  modersmålet.  257. 

10.  C.  F.  Bricka:   om  Limfjordens  Forbindelse  med  Vesterhavet  i 

det  Ilte  Aarhundrede 313. 

11.  C.  G.  V.  Faber:  Efterretninger  om  »Nordisk  Museum«  i  Odense.  334. 

12.  K.  Gislason:   -ri5r  som  sidste  Led  i  sammensat!«'  oldnordiske 

Qvindenavne 351. 

13.  K.  Gislason:  Målfylling 353. 

14.  K.  Gislason:  en  Halvstrophé  af  Hallvardr  Håreksbiesi  fortolket.  359. 

15.  A.  D.  Jørgensen:   de  historiske  efterretninger  om  Danevirke.  365. 
16     A.  D.  Jørgensen:    Tillæg  fil  afhandlingen  om  Strandfriserne.  395. 


/  Texten  findes  følgende  Afbildninger: 

Sid« 

33-48.     Kalkmalerier  fra  Hellig  Tre  Kongers  Kapel  i  Roskilde  Dom- 
kirke (Fig.  1),  Skibby  K.  (Fig    2  og  3),  Hagested  K.  (Fig.  4),  Sæby  K. 
(Fig.  5)  cg  Hiorlunde  K    (Fig.  6—8). 
77.  Emaileret  Broncespænde  fra  Vimose  ved  Odense  (i  Museet  for  de 

nordiske  Oldsager  i  Kjøbenhavn). 
99.  Plan  af  en  Langdysse  paa  Tømmerup  Mark  ved  Frederiksværk. 

100 og  104.  Oldsager  fra  Stenalderen  i  Oldsagsamlingen  i  Kjøbenhavn: 
firkantede,  buede  Stenstykker  af  ukjendt  Brug  (Fig.  2  og  3),  Perler  og 
Smykker  af  Rav  (Fig.  4—6). 

106  og  118  Gravsteder  fra  Bronceal  deren  i  en  Høi  ved  Anslel  i 
Sønderjylland  (Fig.  7)  og  i  Skelhøi  i  Nørrejylland  (Fig.  15). 

106—127.  Oldsager  fra  Broncealderen  i  Oldsagsamlingen  i  Kjøben- 
havn: en  Stenhammer  (Fig.  8),  Guldbelægning  til  et  Bronceskjold 
(Fig.  9),  Kar,  Knive  og  en  Meisel  celler  Celt)  af  Bronce,  fra  en  Høi 
paa  Voldtofle  Mark  paa  Fyn  (Fig.  10—14),  Kronring  og  to  Bronce- 
spænder  fra  GallerhøI  paa  Lolland  (Fig.  16  —  18). 

133    Fra  den  ældre  J'-rnalder:  BronceHng  fra  Holbæk  Egnen  (Fig.  19a-b) 

136.  Fra  Mrllem-Jernalderen,  i  Museet  for  de  nordiske  Oldsager  i 
Kjøbenhavn:  Broncespænde  fra  Bornholm  (Fig.  20). 

144—158.  Fra  den  ældre  Middelalder:  Sølv -Hængesmykker  (Fig. 
21—22),  en  Gravsten  fra  Kjerte  Kirkegaard  paa  Fyn  (Fig.  23—26), 
et  Graastens  Døbekar  fra  Vendsyssel  (Fig.  27),  en  Hængelampe  af 
Malm  (Fig.  28),  en  Skakbrik  (Riskop  tilhest)  af  Hvalrostand  (Fig. 
29-30)  —  alle  i  Museet  i  Kjøbenhavn. 

341.  Lille  Efterligning  i  Bronce  af  et  Sværd  (Fig.  1). 

343.  Smaa  Dyre  figurer  (en  And,  en  Due  og  en  Ko)  af  Bronce,  hørende 
til  Fundet  fra  Veirupgaard  ved  Odense  (Fig.  2-4). 

345—346.  Tværsnit  af  skaaldannede  Huller  ved  Fraugdegaard  nær 
Odense  (Fig.  5 — 6). 

349.  Fire  Brændtlerskar  sammestedsfra  (Fig.  7—10).  Originalerne  til 
sidstnævnte  Fig.  1-4  og  7-10  ere  i  det  Nordiske  Museum  i  Odense 

Alle  Afbildninger,  med  Undtagelse  af  341,  i,  ere  kemityperede  af 
J.  Magn.  Petersen,  som  ogsaa  har  stukket  Pladerne  I  og  IH  I  Staal. 
Plade  n  er  udført  i  Th    Berghs  lithogr.  Institut. 


NOGLE  IAGTTAGELSER  ANGAAENDE  MATERIALET 
I  DEN  ÆLDRE  JERNALDERS  VAABEN. 

AF  ARTILLERICAPITAIN  OTTO  BLOM. 


Det  er  formodenligt  gaaet  mange  Andre  ligesom  Forfatteren 
til  disse  Linier,  at  der  nemlig  ved  Betragtningen  af  de 
smukke  Vaaben  fra  den  ældre  Jernalder  har  paatrængt  sig 
os  det  Spørgsmaal,  om  disse  mange  Sværd-  og  Spydklinger 
have  staaet  ligesaa  høit  i  Henseende  til  Materialets  Godhed 
og  techniske  Beskaffenhed  som,  hvad  Forraskjønheden  og 
Arbeidets  ydre  Fuldendthed  angaaer.  Dette  Spørgsmaal, 
som  ligger  saa  nær  idetmindste  for  den,  der  selv  giver  sig 
a,f  med  Vaabentechnik,  falder  i  det  Væsenlige  sammen  med 
det,  hvorvidt  den  ældre  Jernalders  Vaaben  ere  smedede  af 
Staal  eller  af  Smedejern. 

Den,  hvem  Forskjellen  mellem  Staal  og  Smedejern  ikke 
maatte  staae  klart  for  Øie,  skal  jeg  tillade  mig  at  erindre 
om,  at  Techniken  skjelner  mellem  tre  Hovedvarieteter  af 
Jernet,  der  i  Henseende  til  deres  fysiske  Egenskaber  og 
dermed  sammenhængende  praktiske  Anvendelighed  ere  høist 
forskjellige,  uagtet  de  alle  staae  hverandre  meget  nær  i 
Henseende  til  den  chemiske  Sammensætning,  idet  de  nær- 
mest maae  opfattes  som  Legeringer  af  Jern  med  forholds- 
viis  ringe  Mængder  af  Kul.  Det  chemisk  rene  Jern  fore- 
kommer ikke  i  det  daglige  Liv  og  bruges  ikke  i  noget  tech- 
nisk  Øiemed.  En  saameget  større  Rolle  spiller  det  saakaldte 
Stang-  eller  Smedejern,  i  hvilket  Jernet  er  blandet  med  en 
ringe  Mængde,  indtil  ^  Procent  Kulstof;  det  lader  sig  saa- 
godtsom  ikke  smelte,  endsige  støbe,  men  lader  sig  lettelig 
tildanne  til  hvilkensomhelst  Form  under  Hammeren;  det  be- 
sidder desuden  en  Egenskab,  som  af  andre  Metaller  ikkun 
Platinet  vides  at  have  tilfælles  med  det,  og  paa  hvilken 
Smedejernets  Anvendelighed  for  en  meget  væsenlig  Deel  be- 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1868.  1 


2  OM    MATERIALET    I    DEK    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN. 

roer,  den  Egenskab  nemlig  at  lade  sig  »sveitse«;  det  viF 
sige:  to  Stykker  Smedejern,  der  hvidgloende  bringes  under 
Hammeren,  lade  sig  smede  sammen  til  eet  Stykke.  En 
anden  Forbindelse  af  Jernet  med  2— 5^  Procent  Kulstof, 
hvoraf  igjen  en  større  eller  mindre  Deel  kan  være  chemisk 
eller  blot  mechanisk  indblandet  i  Jernet,  kaldes  Støbejern 
og  er,  trods  den  ringe  Forskjel  i  Sammensætningen,  i  mange 
af  sine  fysiske  Egenskaber  høist  afvigende  fra  Smedejernet; 
det  er  meget  haardere  og  sprødere  end  dette,  og  lader  sig 
aldeles  ikke  smede,  endsige  sveitse;  derimod  er  det  forholds- 
viis  let  at  smelte  og  lader  sig  ved  Støbning  fremstille  i 
hvilkensomhelst  Form;  deraf  har  det  faaet  sit  Navn,  og 
derpaa  beroer  den  udstrakte  Anvendelse,  det  efterhaanden 
har  vundet  i  Løbet  af  de  senere  Aarhundreder.  Staalet 
endeligt  er  den  tredie  Varietet  af  Jernet,  som  med  Hensyn 
til  Kulstofmængden,  der  falder  mellem  ^  og  1),  — 2  Procent, 
ligger  mellem  Smede-  og  Støbejernet;  ligesom  det  sidste 
kan  Staalet  smeltes,  ihvorvel  kun  ved  meget  høi  Varme; 
det  duer  dog  ikke  til  ligefrem  at  støbes  til  den  Form,  det 
skal  have;  men  det  saakaldte  Støbestaal,  der  kun  er  sæd- 
vanligt Staal,  som  for  at  gjøres  eensformigt  heelt  igjennem 
har  været  smeltet  i  Digler,  saavelsom  Bessemerstaal,  der 
ved  Tilvirkningen  vindes  i  smeltet  Tilstand,  maa  efterat 
være  størknet  ligesom  andet  Staal  bringes  under  Hammeren 
for  at  gjøres  brugeligt  og  for  at  formes  til  Redskaber;  lige- 
som Smedejernet  lader  Staalet  sig  smede  og  sveitse,  ihvor- 
vel mindre  let;  forud  for  Smedejernet  har  Staalet  en  Egen- 
skab, der  gjør  det  fortrinligt  skikket,  efter  vore  Begreber 
uundværligt  til  saagodtsom  alle  Slags  Egværktøi,  den  Egen- 
skab nemlig  at  lade  sig  hærde.  Der  kan  vel  bibringes 
Smedejernet  en  vis,  dog  ikke  betydelig  Haardhed  i  Over- 
fladen ved  at  overhamre  det  koldt;  men  heelt  anderledes 
er  den  Hærdning,  Staalet  modtager,  naar  det  stærkt  opvar- 
met afkøles  pludseligt  f.  Ex.  ved  at  puttes  i  koldt  Vand; 
ved    paany    at  varme   det   og   dernæst  lade    det   afkøle   sig 


I 


OM    MATERIALET    I    DEN    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN.  6 

ganske  langsomt  kan  man  igjen  afhærde  det,  og  man  er 
saaledes  istand  til  at  bibringe  Staalet  den  for  dette  eller 
hiint  Øiemed  tjenlige  Haardhedsgrad,  saaledes  at  man  ikke 
berøver  det  en  anden  vigtig  Egenskab,  nemlig  Elasticiteten. 
Den  for  Staalets  særlige  Anvendelse  betydningsfulde  Eien- 
dommelighed,  at  det  tager  imod  Hærdning,  udgjør  tillige 
dets  fornemste  Særkjende  fra  Smedejernet;  thi  foruden  at 
man  kan  skjelne  mellem  disse  to  Materialer  ved  chemisk 
Undersøgelse,  ligesom  ogsaa  ved  Brudfladernes  Udseende 
samt  ved  at  prøve,  hvorledes  de  tee  sig  under  Hammeren, 
har  man  det  simpleste  og  sikkreste  Kjendemærke  paa,  hvad 
der  virkeligt  er  Staal,  deri,  at  Filen  aldeles  ikke  bider  paa 
det,  naar  det  er  hærdet.  Imidlertid  er  det  ikke  muligt  at 
drage  en  fuldkommen  skarp  Grændse  mellem,  hvad  der 
nærmest  skal  henregnes  til  Staalet  og  hvad  man  hellere 
skal  benævne  Smedejern;  imellem  begge  ligger  der  nemlig 
Varieteter  baade  med  Hensyn  til  Kulstofmængden  og  til  de 
fysiske  Egenskaber^  hvorved  der  dannes  en  umærkelig  Over- 
gang imellem  dem;  det  kan  stundom  være  vanskeligt  nok 
at  sige,  eller  det  beroer  rettere  paa  et  Skjøn,  hvorvidt  man 
skal  give  et  Stykke  Jern  Navn  af  Staal  eller  af  Smedejern, 
naar  det  vel  til  en  vis  Grad  tager  imod  Hærdning,  men 
dog  paa  ingen  Maade  lader  sig  hærde  saameget,  at  det 
staaer  sig  mod  Filen.  I  Nutidens  Technik  forekomme  disse 
mellemfaldende  Jernsorter  kun  undtagelsesviis,  fordi  man  til 
de  fleste  Øiemed  lægger  Vind  paa,  og  man  derhos  har  det 
i  sin  Magt  at  tilvirke  enten  Smedejern  eller  Staal,  begge 
Dele  med  sine  charakteristiske  og  hver  paa  sin  Side  og  til 
sin  Brug  lige  nyttige  Egenskaber  fuldstændigt  udprægede; 
men  der  har  været  en  Tid,  hvor  man  langtfra  har  været 
saavidt  Herre  over  Udbyttet  af  Jerntilvirkningen,  som  man 
er  det  nuorastunder. 

Det  er  sikkert  nok,  at  man  i  Oldtiden,  saasnart  man 
har  lært  at  kjende  og  tilvirke  Staalet  og  er  kommet  under 
Veir  med  dets  Egenskaber,    fortrinsviis   har  anvendt  det  til 

1* 


4  OM    MATERIALET    I    DEN    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN. 

VaabeD  og  især  til  Sværdblade;  thi  der  gives  ingen  Red- 
skaber, og  der  gaves  især  ingen  i  hiin  Tid,  for  hvilke  den 
Haardhed,  forbunden  med  Elasticitet  og  Styrke,  som  man 
kan  bibringe  Staalet,  var  af  saa  stor  Betydning.  Man  kan 
derfor  trygt  gaae  ud  fra,  at  har  den  ældre  Jernalders  Folk 
overhovedet  kjendt  Staalet,  saa  maa  dette  Materiale  gjen- 
findes  blandt  Vaabnene  og  navnlig  blandt  Sværdene. 

Fra  Schweiz,  hvor  den  ældre  Jernalder  er  repræsenteret 
i  nogle  af  Fundene  i  Pælebygningerne,  paastaaes  det,  at 
Sværdklingerne  alle  ere  af  blødt  Smedejern,  og  den  samme 
Erfaring  vil  man  have  gjort  ved  samtidige  Fund  i  Frankrig. 
Sværdene  ligne  nærmest  de  i  vore  Moser  fundne  damascerede 
Sværd;  langs  ned  ad  Midten  af  Bladet  har  Jernet  en  flam- 
met Textur  i  Overfladen,  hvorimod  Eggen  paa  begge  Sider 
bestaaer  af  en  mere  homogen  Slags  Jern;  det  formodes,  at 
man  efter  Evne  har  hærdet  Eggen  paa  disse  Jernklinger  ved 
kold  Overhamring,  ligesom  man  endnu  i  vore  Dage  gjør  det 
ved  Leeblade*).  Betragter  man  Vaabnene  fra  de  danske 
antiqvariske  Moser,  saa  finder  man  strax  en  Deel,  om  hvilke 
man  uden  Betænkning  kan  sige  sig  selv,  at  de  ikke  kunne 
være  af  Staal,  men  maae  være  af  Smedejern;  der  er  fundet 
Sværdklinger  og  Spydsodder,  der  ere  bøiede  og  vredne  paa 
en  saadan  Maade,  at  de,  om  de  havde  været  af  Staal,  nød- 
vendigviis  maatte  være  brudte  istykker**);  de  maae  være 
af  Smedejern  og  have  været  gjort  gloende,  inden  de  have 
kunnet  bøies  saaledes;  paa  andre  Vaaben  finder  man  dybe 
Hug,  der  ikke  have  efterladt  Skaar  som  i  en  Staalklinge, 
men  formelige  Flænger  i  Jernet  af  henved  en  Tommes 
Dybde*").     Uagtet  det   saaledes  er  sikkert  nok,   at  man  i 


*)  Jrfr.   Desor:   Die  Pfahlbauten   des  Neuenburger  Sees,   P.  75  og 

99   Anmærkningen. 
*)   See  f.  Ex.   Engelhardt:   Nydam  Mosefund,   PI.  VII,   Fig.  13  og 

PI.   XI,  Fig.  23  og  25. 
**)  See  Nydam   Mosefund    Pi.   X,    Fig.   1.      Ganske   lignende    ere 

fundne  i   Viemosen. 


OV    MATERIALET    I    DEN    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN.  5 

den  ældre  Jernalder  har  taget  tiltakke  med  Vaaben  af  endog 
temmelig  blødt  Smedejern,  tænkte  jeg  mig  dog,  at  man 
muligviis  stundom  ogsaa  kan  have  havt  Vaaben  af  Staal. 
For  om  muligt  at  komme  paa  det  Rene  hermed  henvendte 
jeg  mig  til  det  oldnordiske  Musæum  om  at  faae  udleveret 
nogle  for  dette  uanvendelige  Brudstykker  af  Vaaben  hidrø- 
rende fra  forskjellige  af  de  danske  Mosefund  for  at  under- 
søge dem  lidt  nøiere,  et  Ønske,  som  blev  imødekommet  med 
al  den  Beredvillighed,  som  enhver  om  end  aldrig  saa  be- 
skeden antiqvarisk  Bestræbelse  forud  kan  gjøre  sikker  Reg- 
ning paa  at  møde  hos  Musæets  Embedsmænd. 

Jeg  var  saa  heldig  at  modtage  fem  Brudstykker  af 
Vaaben,  alle  fra  den  ældre  Jernalder,  hvis  Undersøgelse  har 
givet  følgende  Resultater. 

1)  Et  lidet,  af  Rust  stærkt  medtaget  Brudstykke  af  en 
damasceret  Sværdklinge,  fundet  i  Nydam  Mose  i  Sundeved. 
Jernet  i  dette  Stykke  tog  kun  meget  svagt  imod  Hærdning 
og  kan  ikke  benævnes  Staal.  Brudstykket  var  for  lille  og 
for  gjennemædt  af  Rust  til,  at  det  var  muligt  at  smede  det 
saaledes,  at  man  kunde  tilveiebringe  en  virkelig  Brudflade, 
hvis  Udseende  kunde  have  givet  yderligere  Oplysning  om 
Materialets  Beskaffenhed. 

2)  Et  omtrent  5  Tommer  langt,  fuldkomment  vel  con- 
serveret.  Brudstykke  af  en  tveegget  Sværdklinge,  slebet  i 
saakaldte  Facetter,  fundet  i  Viemosen  i  Fy  en.  Dette  Stykke 
tog  fuldkomment  mod  Hærdning  og  fremviste  desuden  det 
fiinkornede,  tætte,  chrystallinske  Brud,  der  er  charakteristisk 
for  godt  Staal;  som  en  yderligere  Prøve  paa  Staalets  Be- 
skaffenhed lod  jeg  mig  af  et  lille  Stykke  deraf  udsmede  et 
Knivsblad,  som  jeg  ved  daglig  Brug  i  længere  Tid  har 
fundet  at  være  meget  godt,  uden  derfor  at  ville  gaae  saa 
vidt  at  benægte,  at  man  jo  hos  en  Knivsmed  kunde  kjøbe 
sig  en  ligesaa  god  Kniv  af  engelsk  Staal.  Om  at  det 
nævnte  Brudstykke  bestod  af  virkeligt  og  tilmed  godt  Staal, 
er  der  ingen  Tvivl. 


6         OM  MATERIALET  I  DEN  ÆLDRE  JERNALDERS  VAABEN. 

3)  Et  henved  3  Tommer  langt,  af  Rust  noget  angrebet 
Brudstykke  af  en  Sværdklinge,  der  formodenlig  har  været 
ganske  simpelt  afsmedet,  idetraindste  ingen  synlige  Mærker 
bar  hverken  af  Slibning  i  Facetter  ellar  Damascering.  Det 
hidrører  fra  Fundet  i  Dallerup  Sø  i  Nørrejylland.  Ligesom 
det  foregaaende  tog  Stykket  fuldkomment  mod  Hærdning  og 
er  altsaa  af  Staal,  uagtet  Brudet  ikke  er  saa  fiinkornet  og 
smukt  som  ved  hiint. 

4)  Et  lille,  tilsyneladende  ganske  simpelt  afsmedet, 
men  vel  bevaret  og  næsten  fuldstændigt,  rudeformet  Spyd- 
blad, fundet  ligesom  Nr.  2  i  Viemosen.  Jernet  tog  vel 
svagt  imod  Hærdning,  men  frembød  et  grovkornet  chrystal- 
linsk  Brud;  det  er  ikke  Staal,  men  haardt  eller,  som  Sme- 
dene kalde  det,  storøiet  Smedejern. 

5)  En  henved  5  Tommer  lang,  af  Rust  stærkt  medtaget 
Kastespydsod  af  den  Slags,  som  har  en  lang  Læg  mellem 
Dellen  og  Bladet,  funden  i  Kragehul  Mose  ved  Flemløse  i 
Fyen.  Jernet  tog  meget  lidt  imod  Hærdning  og  kan  med 
Sikkerhed  benævnes  Smedejern,  ihvorvel  Stykket  var  for 
spinkelt  og  medtaget  til  at  der  lod  sig  frembringe  nogen 
tydelig  Brudflade  paa  det. 

Det  fremgaaer  som  første  Resultat  af  denne  Undersø- 
gelse, som  man  maaskee  tør  vente  udstrakt  videre  ved  given 
Leilighed,  at  man  utvivlsomt  i  den  ældre  Jernalder  har 
kjendt  Staalet  og  brugt  det  til  Vaaben,  uagtet  man  ogsaa 
har  hjulpet  sig  med  et  Materiale,  der  ikke  kan  kaldes  andet 
end  Smedejern,  om  det  end  til  en  vis  Grad,  stundom  neppe 
mærkeligt,  tager  mod  Hærdning. 

Den  Omstændighed,  at  det  undersøgte  Brudstykke  af 
en  damasceret  Klinge  var  af  Smedejern  —  hvad  der  maa- 
skee vil  vise  sig  at  være  Tilfældet  med  alle  saadanne  fra 
vor  ældre  Jernalder  —  stemmer  vel  overens  med,  hvad  man 
som  ovenfor  bemærket,  har  iagttaget  i  Frankrig  og  Schweiz, 
men  er  iøvrigt  forsaavidt  paafaldende  nok,  som  man  maatte 
formode,   at  Vaaben   paa   hvis  Forarbeidning  der  har  været 


OM    MATERIALET    I    DEN    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN.  7 

anvendt  saamegen  Kunstfærdighed,  ogsaa  maatte  være  til- 
virkede af  det  fortrinligste  Materiale,  raan  paa  den  Tid  har 
raadet  over.  Havde  den  damascerede  Klinge  været  sam- 
mensveitset  af  Staal  og  Smedejern,  f.  Ex.  ved  at  omlægge 
en  Staalskinne  med  Jerntraad  i  kunstige  Slyngninger  og 
efter  at  have  gjort  begge  Dele  gloende  at  bringe  dem  under 
Hammeren,  saa  er  det  rimeligt,  at  hvad  der  nu  er  tilbage 
af  Sværdklingen,  efterat  den  har  henligget  saam^nge  Aar- 
hundreder  i  det  svagt  syrlige  Mosevand,  vilde  have  viist  sig 
at  være  Staal,  medens  det  bløde  Jern  først  var  blevet  for- 
tæret; dog  er  det  ikke  godt  at  sige  noget  derom  med  Be- 
stemthed. 

Det  vilde  være  overilet,  om  man  af  Mangelen  eller 
Forekomsten  af  Staalvaaben  i  Fundene  vilde  drage  Slut- 
ninger om  disses  større  eller  mindre  Ælde.  Staalet  og  det 
blødere  Jern  ere  utvivlsomt  brugte  samtidigt  som  Materiale 
for  Vaaben.  De  fleste  Sværdklinger  fra  Viemosen  ere  af 
dem,  der  ere  slebne  i  Facetter;  men  selv  om  de  alle  ere 
af  godt  Staal  ligesom  det  ovennævnte  Brudstykke  Nr.  2, 
saa  er  Spydbladet  Nr  4  og  mange  andre  Vaaben  fra  selv- 
samme Pindested  utvivlsomt  af  Smedejern;  af  Sværdene  fra 
Nydam  var  det  langt  overveiende  Antal  damascerede  Klin- 
ger; men  selv  om  disse  alle  vare  af  Smedejern,  saa  maa 
denne  Mose  dog  ogsaa  i  sin  Tid  have  gjemt  Staalvaaben, 
aldenstund  Omegnens  Beboere  vide  Besked  om  fortrinlige 
Knive,  som  Landsbysmeden  i  gamle  Dage  har  forfærdiget 
af  Vaaben  fundne  i  Mosen.  Fra  Kragehulfundet,  der  rime- 
ligviis  er  et  af  de  yngste  af  Mosefundene,  hidrører  Spyds- 
odden Nr.  5,  der  er  af  temmelig  blødt  Smedejern.  Muligt 
er  det,  at  man  fortrinsviis  har  benyttet  dette  mindre  gode, 
men  lettere  overkommelige  Materiale  til  Kastespyd,  der  bog- 
staveligt talt  vare  bestemte  til  at  kastes  bort  i  Kampen, 
og  at  man  idetmindste  af  og  til  vil  kunne  gjenfinde  Staalet 
i  de  Spydsodder  til  Haandspyd,  der  ere  os  bevarede  i  saa 
god  Stand,   at   der  ved   dem    endnu    er   rig  Leilighed  til  at 


8        OM  MATERIALET  I  DEN  ÆLDRE  JERNALDERS  VAABEN. 

beundre  den  Formskjønhed  og  ydre  Fuldendthed  af  Arbeidet, 
som  man  maa  gaae  til  Italiens  og  Spaniens  berømteste 
Vaabensmede  i  det  16de  Aarhundrede  for  at  finde  Magen  til. 

Forekomsten  af  Staalet  jævnsides  med  Smedejernet  i 
den  ældre  Jernalders  Vaaben  maa  vistnok  opfattes  som  et 
Vidnesbyrd  om,  at  man  ved  Tilvirkningen  af  Staalet  har 
maattet  arbeide  noget  paa  Lykke  og  Fromme  og  derfor 
har  faaet  ét  høist  forskjelligt  Produkt.  Det  er  neppe  tro- 
ligt andet,  end  at  man  har  bestræbt  sig  for  at  tilvirke  Staal, 
men  at  man  tidt  i  dets  Sted  har  faaet  Smedejern.  Metal- 
industrien har  rimeligviis  forsaavidt  ikke  staaet  paa  noget 
høiere  Standpunkt  end  som  i  Broncealderen;  i  denne  tid- 
ligere Periode  er  det  meget  rimeligt,  at  man  heelt  vel  har 
lagt  Mærke  til,  at  man  stundom  ved  Tilvirkningen  fik  en 
Bronce,  der  fortrinsviis  egnede  sig  til  Værktøi  og  Vaaben, 
nemlig  naar  man  ved  Udsmeltningen  fik  den  Legering  af 
Kobber  med  10—12  Procent  Tin,  som  nuomstunder  kaldes 
Kanonmetal;  men  man  var  ingenlunde  istand  til  med  Sik- 
kerhed at  tilveiebringe  netop  denne  Blanding;  man  fik  stun- 
dom Legeringer  med  ikkun  enkelte  Procent  Tin,  stundom 
andre  med  over  tredive  Procent;  alt  hvad  man  kunde  gjøre 
for  at  raade  Bod  paa  denne  Usikkerhed,  synes  at  have  været, 
at  man  fortrinsviis  brugte  de  mere  vellykkede  Udsmeltninger 
til  saadanne  Redskaber,  ved  hvilke  Metallets  Beskaffenhed 
var  af  meest  Betydning,  saaledes  navnlig  til  Sværd,  og  der- 
imod tog  de  mindre  vellykkede  Udsmeltninger  til  Gjenstande, 
hvor  Beskaffenheden  var  mere  ligegyldig.  Lignende  For- 
hold have  rimeligviis  gjort  sig  gjældende  i  den  ældre  Jern- 
alder, ved  hvis  Metaludsmeltning  man  sommetider  har  været 
saa  heldig  at  frembringe  Staal,  men,  som  det  synes  næsten 
hyppigere  har  faaet  et  Produkt,  der  mere  eller  mindre  har 
nærmet  sig  til  Smedejernet. 

I  vore  Dage  bruger  man  saa  godt  som  udelukkende 
den  Fremgangsmaade,  at  udsmelte  Jernet  fra  Malmene  i 
Form  af  det  kulstofrige  Støbejern;  dette  kan  igjen  omdannes 


OM    MATERIALET    I    DEN    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN.  9 

ved  en  Proces,  som  kaldes  Ferskningen,  og  som  gaaer  ud 
paa  ved  en  Slags  Udbrænding  at  borttage  en  Deel  af  Kul- 
mængden i  Jernet;  man  kan  paa  denne  Maade  forandre 
Støbejern  til  Staal,  eller  man  driver  sædvanligt  Processen 
endnu  videre,  saa  at  man  kommer  til  det  endnu  kulstof- 
fattigere Smedejern,  hvilket  sidste  man  da  igjen  kan  for- 
vandle tilbage  til  Staal  ved  formedelst  en  langvarig  Ud- 
glødning med  Kulpulver  at  lade  Jernet  ligesom  indsuge 
noget  mere  Kulstof.  Selv  den  nyeste,  af  Bessemer  opfundne 
Methode  for  Tilvirkningen  af  Staal  følger  samme  Spor,  idet 
den  som  Raamateriale  benytter  Støbejern,  der  ferskes  til 
Smedejern  og  dernæst  igjen  forvandles  til  Staal.  Men  i 
Oldtiden  maa  man  have  brugt  heelt  andre  Fremgangsmaader, 
eftersom  man  dengang  ikke  kjendte  eller  ialtfald  ikke  brugte 
Støbejernet*).     Der   er  al  Rimelighed  for,  at  man  ved  Til- 


*)  Spørgsmaalet  om,  naar  man  har  begyndt  at  udsmelte  Jernet 
af  Malmene  i  Skikkelse  af  Støbejern ,  og  naar  man  dernæst 
har  begyndt  at  støbe  Gjenstande  deraf,  har  den  største  In- 
teresse for  Artilleriets  Udviklingshistorie,  men  er  langtfra  bragt 
paa  det  Rene,  En  Angivelse  om,  at  man  har  Smaagjen- 
stande  støbte  af  Jern  fra  den  romerske  Keisertid ,  skal  jeg 
lade  staae  ved  sin  Værd.  Den  ældste  Forfatter  om  Jerntil- 
virkning, Georg  Agricola  (1556),  omtaler  endnu  ikke  Støbe- 
jernet, og  dermed  stemmer  det  vel  overeens,  at  en  stor  Kanon- 
kugle, som  er  funden  paa  Valpladsen  ved  Øxnebjerg,  og  som 
gjemnies  i  det  oldnordiske  Musæum,  er  af  Smedejern.  Først 
i  1574  omtales  Udsmeltningen  af  Støbejern  udtrykkeligt.  Imid- 
lertid maa  denne  Proces  dog  være  endeel  ældre;  ellers  kunde 
umuligt  allerede  i  1592,  som  det  f.  Ex.  fremgaaer  af  et  Ar- 
keli-Regnskab for  Kjøbenhavns  Slot ,  den  største  Deel  af 
Artillerimateriellet  bestaae  af  »gaadne  Jernstøcker«.  Spredte 
Vidnesbyrd  om  Jernstøbningen  træffer  man  desuden  meget 
tidligere,  ihvorvel  Støbejernsgjenstande  fra  det  16de  Aarhun- 
drede  og  endnu  mere  fra  det  15de  ere  overordenligt  sjeldne; 
de  ældste  bevarede  ere  formeentligt  et  Par  smaa  Støbejerns- 
kanoner,  som  gjemmes  i  schweizerske  Tøihuse  og  angives  at 
være  tagne  fra  Carl  den  Dristige  ved  Murten.  Det  ældste 
tilforladelige  Vidnesbyrd  om  Brugen  af  Støbejernet  findes 
niaaskee   i   et  Regnskab  fra  1412  fra   Byen    Lille,   hvor  der  er 


10  OM    MATERIALET    I    DEN    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN. 

virkningen  af  Jernet  fra  Malmene  har  fulgt  den  primitive 
Methode,  som  kaldes  den  cataloniske,  fordi  den  endnu  den 
Dag  idag  skal  være  i  Brug  ved  Pyrenæernes  sydlige  Fod, 
paa  Corsika  og  somme  Steder  i  Italien,  hvorhos  den  fra 
ældgammel  Tid  har  været  i  Brug  hos  Hinduerne  og  tillige 
efter  de  nyere  Reisebeskrivelser  benyttes  af  visse  Neger- 
stammer, der  trods  deres  iøvrigt  barbariske  Standpunkt 
skildres  som  Mestere  i  den  Kunst  at  tilvirke  og  smedejern; 
i  Tydskland  er  det  ikke  100  Aar  siden,  at  den  benyttedes 
somme  Steder  under  Navn  af  »Rennarbeit«,  og  i  Jemteland 
og  Dalarne  tilvirkedes  endnu  i  Begyndelsen  af  dette  Aar- 
hundrede  det  saakaldte  Osmundsjern  efter  samme  primitive 
Methode*).  Fremgangsmaaden  bestaaer  deri,  at  en  temme- 
lig lille  Ovn  fyldes  med  Ved  eller  Trækul  samt  Jernmalm; 
ved  Forbrændingen  udskilles  Jernet,  der,  naar  Ovnen  er  ud- 
brændt, gjenfindes  som  en  saakaldet  »Luppe«  eller  »Ulv«, 
d.  V.  s.  som  en  Klump  af  mere  eller  mindre  staalartet 
Smedejern,  blandet  med  den  af  Malmens  Bjergarter  dannede 
Slagge,   hvilken   sidste   bortskaffes   ved   gjentagne  Gange  at 


Tale  om  nogle  Bøsser  af  Støbejern  (Jvfr.  Henrard :  Histoire 
de  l'Artillerie  en  Belgique,  Bruxelles  1865,  P.  169).  P.  A. 
Munch  antager  rigtignok,  at  et  i  et  Brev  fra  Biskop  Haakon 
i  Bergen  af  Okt.  1338  benyttet  'Udtryk  »Lurksjern«  ,  o: 
Rlumpejern,  skulde  betyde  Støbejern  (see:  Det  norske  Folks 
Historie  2.  Afd.  1.  Bd.,  P.  353,  ofr.  P.  330);  men  denne  Ud- 
lægning er  vistnok  meget  tvivlsom,  og  man  kommer  for- 
meentligt  Sandheden  nærmere  ved  at  antage,  at  det  betegner 
Smedejern  i  den  første  raa  Tilstand  som  »Luppe«  ,  hvori  det 
vandtes  ved  hin  Tids  Jernudsmeltning,  medens  »teint o  Jern 
da  betegner  det  i  en  mere  forædlet  Skikkelse  som  Stang- 
jern e.  si. 
*)  Jvfr.  Åkermann:  Jernet,  dess  historia,  frambringende  och  be- 
arbetende,  (Fahlun  1863)  P.  12  o.  flg.  Benævnelsen  Os- 
mund  forekommer  allerede  i  en  Forordning  af  Kong  Magnus 
Smek  fra  1340,  og  betegnede  en  tilvirket  Klump  Smedejern, 
der  skulde  veie  24  Pd.  (see  P.  A.  Munch  paa  det  ovenfor 
citerede  Sted). 


OM    MATERIALET    I    DEN    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN.  11 

bringe  Luppen  gloende  under  Hammeren.  Paa  denne  Maade 
kan  man  udvinde  baade  Staal  og  Smedejern  og  de  mellem 
begge  faldende  Varieteter;  af  samme  Luppe  kan  endog  en 
Deel  være  Staal  og  Resten  Smedejern.  Jo  mindre  Ovnen 
er,  jo  lavere  altsaa  Temperaturen  og  jo  kortvarigere  For- 
brændingen har  været,  desto  fattigere  paa  Kul  vil  det  ud- 
vundne Jern  være.  Hvorvidt  Produktet  skal  nærme  sig 
mere  eller  mindre  til  Staal,  afhænger  blandt  andet  af,  hvor 
stærkt  Træk  der  har  været  i  Ovnen,  noget,  hvorpaa  Veir- 
liget  alene  kan  øve  stor  Indvirkning.  Ved  Opfindelsen  af 
Blæsebælgen  maa  man  dog  allerede  i  Oldtiden  have  vundet 
et  Middel  til  nogenlunde  at  beherske  Ovngangen  og  derved 
gjøre  Produktionen  af  Staal  noget  lettere  og  sikkrere,  uden 
at  man  dog  derved  har  havt  det  i  sin  Magt  ganske  at  sikkre 
sig  imod,  at  man  i  samme  Smeltning  fik  baade  Staal  og 
det  kulstoffattigere  Smedejern. 

Overgangen  fra  den  ovenfor  omtalte  primitive  Tilvirk- 
ning af  Smedejern  og  Staal  umiddelbart  fra  Malmene  til 
den  nu  almindeligt  brugelige  Fremgangsmaade ,  at  udsmelte 
Jernet  fra  Malmene  som  Støbejern,  hvilket  dernæst  ved 
yderligere  metallurgiske  Behandlinger  omdannes  til  Smede- 
jern og  Staal,  er  utvivlsomt  skeet  successive,  og  det  er  for- 
modenligt derfor,  at  det  falder  saa  vanskeligt  at  udpege 
det  Punkt  i  den  senere  Middelalder,  da  den  har  taget  sin 
Begyndelse.  Overgangen  har  nemlig  i  det  Ydre  væsenligt 
kun  bestaaet  deri,  at  man  har  bygget  Udsmeltningsovnene 
større  og  især  høiere  (derfor  benævnes  Jernværkernes  Ud- 
smeltningsovne  endnu  Høiovne  i  Modsætning  til  de  ældre, 
smaae  og  lave  Ovne,  man  i  gamle  Dage  brugte),  samt  at 
man  har  taget  en  mekanisk  Kraft,  fra  første  Færd  vistnok 
Vandkraft,  til  at  drive  Bælgene;  det  er  nemlig  den  længere 
Paavirkning  af  den  større  Hede,  der  bevirker,  at  Jernet  op- 
tager saameget  Kulstof  fra  Brændselet,  at  det  kan  smelte 
fra  som  Støbejern.  Man  opnaaer  ved  Høiovnsbrugen  et 
sikkrere  Produkt  og  samtidigt  en  Besparelse  af  Brændsel  og 


12  OM    MATERIALET    I    DEN    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN. 

en  fuldstændigere  Udvindiug  af  alt  Jernet  i  Malmene,  hvoraf 
igjen  følger,  at  man  er  istand  til  at  bruge  fattigere  Malme 
end  fordum;  i  England  skal  der  have  existeret  Jernværker, 
der  i  Aarhundreder  ikke  udsmeltede  Jern  af  andre  Malme 
end  af  Slaggehobene  fra  Oldtidens  og  Middelalderens  Jern- 
tilvirkning. Paa  den  anden  Side  havde  den  primitive  Frem- 
gangsmaade  en  for  hiin  Tid  meget  væsenlig  Fordeel,  den 
nemlig  at  producere  meget  reent  og  godt  Jern  og  det  selv 
af  mindre  gode  Malme.  En  saadan,  der  er  meget  udbredt, 
som  saaledes  ogsaa  forekommer  i  vort  metalfattige  Fædreland, 
og  som  desuden  er  temmelig  righoldig,  er  den  saakaldte 
Myremalm;  nuomstunder  brydes  den  slet  ikke  eller  ialtfald 
kun  meget  lidt,  fordi  det  deraf  efter  Nutidens  Fremgangs- 
maade  udvundne  Jern  er  fosforholdigt  og  derfor  skj ørt;  men 
Erfaringen  viser,  at  man  af  denne  samme  Myremalm,  som 
nu  vrages,  ved  Hjælp  af  den  cataloniske  Fremgangsmaade 
kan  skatFe  sig  en  Luppe  af  fuldkomment  reent  og  godt, 
noget  staalblandet  Smedejern*).    Og  Myremalmen  er  ei  alene 


*)  Uagtet  det  egenligt  ikke  har  noget  at  gjøre  med  Sagen  her, 
vil  jeg  dog  ikke  undlade  i  Forbigaaende  at  fremsætte  til 
mulig  senere  Stadfæstelse  en  Tanke,  der  rigtignok  endnu  ikke 
er  og  ikke  skal  udgives  for  Andet  end  en  løs  Gisning.  Det 
er  bekjendt  nok,  at  man  paa  gamle  Sværdblade  fra  det  16de 
og  17de  Aarhundrede  jævnligt  finder  indslaaet  et  ganske  eien- 
dommeligt  Mærke,  der  benævnes  »Ulven«,  eller  paa  fransk 
og  spansk  »Hunden«  (le  chien ,  el  perro) ;  ofte  findes  det 
alene,  stundom  er  det  ledsaget  af  et  Tal  især  ofte  Tallet 
1414,  og  ikke  sjældent  af  Sværdfegerens  Navn,  f.  Ex.  Andrea 
Ferara  eller  endog  Navne  paa  Solinger  Klingesmede  fra  det 
17de  Aarhundrede.  Den  spanske  Tradition ,  at  Ulvsklingerne 
skulde  skrive  sig  fra  den  første  bekjendte  Toledosværdfeger, 
Julian  del  Rey  kaldet  »el  Moro«  ,  der  efter  Granadas  Ind- 
tagelse gik  over  fra  Boabdils  i  Ferdinand  den  Katholskes 
Tjeneste,  er  neppe  meget  at  lide  paa;  og  stort  mere  bevendt 
synes  heller  ikke  den  tydske  Tradition,  ifølge  hvilken  Ulven 
skulde  være  de  Passauer  Klingesmedes  Mærke  fra  Aaret  1414. 
Det  forekommer  mig  derimod  langt  troligere,  at  Ulven  kun 
er  et  Mærke,  som   skal  betegne,  at  Klingen  er  forfærdiget  af 


OM    MATERIALET    I    DEN    ÆLDRE    JERNALDERS    VAABEN.  13 

meget  udbredt,  baade  i  Norden  og  i  Tydskland,  men  den 
forekommer  tillige  saaledes,  at  den  er  let  at  bryde;  den 
frembyder  en  for  Oldtidens  Technik  meget  brugbar  Malm, 
som  man  ikke  behøvede  regelmæssig  Bjergværksdrift  for  at 
skaffe  sig.  Det  er  herefter  forklarligt,  at  man  hertillands  i 
Middelalderen  og  maaskee  i  Oldtiden  har  brudt  og  udsmeltet 
Myremalmen,  saa  at  der  endog  er  blevet  svaret  Landgilde 
deraf,  ligesom  der  findes  Slaggehobe,  som  vidne  om  fordums 
Jernudsmeltning.  Det  er  forsaavidt  tænkeligt,  at  Vaabnene 
fra  vore  antiqvariske  Moser  ei  alene  kunne  være  smedede 
herhjemme,  men  at  selv  det  Jern,  hvoraf  de  ere  forfærdigede, 
kan  være  brudt  indenfor  Landets  Grændser;  det  skal  dog 
villigt  indrømmes,  at  der  er  flere  Ting,  som  gjøre  det  lidet 
sandsynligt,  f.  Ex.  Klingesteraplerne  med  romerske  Bog- 
staver, og  at  det  i  ethvert  Tilfælde  ikke  staaer  til  at  be- 
vise; thi  selv  om  det  skulde  være  muligt  at  godtgjøre,  at 
Jernet  hidrører  fra  Myremalm,  ved  Hjælp  af  chemisk  Ana- 
lyse, saa  maa  det  erindres,  at  man  ogsaa  i  andre  Lande 
fordum  har  benyttet  Myremalmen,  fordi  den  var  den  let- 
test tilgængelige,  saaledes  navnlig  ogsaa  i  Norge  og  Sver- 
rig,  hvor  man  ialtfald  først  henimod  Middelalderens  Slut- 
ning begyndte  ved  virkelig  Bjergværksdrift  at  fremdrage  de 
rige  Skatte  af  langt  fortrinligere  Jernmalme,  som  Fjeldet  der 
gjemmer  i  sit  Skjød. 

luppesmedet,  altsaa  af  reent  Staal,  ikke  af  Ferske-  eller  Ce- 
mentstaal, der  rimeligviis  oprindeligt  har  været  af  meget 
ringere  BeskaflFenhed ;  isaafald  bortfalder  det  Besynderlige  i 
at  finde  Klingesmedenes  Navne  saa  tidt  indslaaede  paa  Ulvs- 
klingerne.      Dog  det  er  som   sagt  kun   løs   Gisning. 


14 


OM  DE  ÆLDSTE  OLD-NORDISKE  RUNE- 
INDSKRIFTER. 

AF  PROF.  GEORGE  STEPHENS. 


1  sidste  nummer  (bd.  7,  hefte  3)  af  »Tidskrift  for  Philologi 
og  Pædagogik«,  s.  211— 252,  har  den  dygtige  Norske  sprog- 
gransker Prof.  Sophus  Bugge  skrevet  en  lærd  og  lærerig  af- 
handling (»Bidrag  til  Tydning  af  de  ældste  Runeindskrifter. 
I.«),  hvori  han  har  forsøgt  at  tolke  en  del  af  de  ældste 
Nordiske  runeindskrifter  i  henhold  til  den  lære  som  grund- 
vold, at  den  ældste  Nordiske  runerækkes  Y  er  itdlyd-B,  og 
ikke  selvlyd  A,  som  jeg  havde  foreslået,  og  som  forudsættes 
i  mine  tolkninger.  I  det  han  om  Y  antager  Prof.  P.  A. 
Munchs  getning  med  hensyn  til  et  par  stene,  og  fører  den 
videre  til  alle  stene,  vedtager  han  hvad  jeg  så  længe  har 
hævdet,  at  Y  ialtfald  ikke  er  M,  som  i  det  senere  Nordiske 
eller  Skandinaviske  runealfabet,  samt  at  disse  ældste  Nord- 
iske mindesmærker  ikke  viser  os  et  sprog,  der  kan  kaldes 
•  grammaticalsk  Islandsk«  —  og  idetmindste  disse  to  af  mine 
læresætninger  kunne  vi  derfor  nu  regne  som  beviste  og  al- 
mindelig optagne  —  giver  han  læsninger,  hvoraf  de  fleste 
ellers  ikke  blive  væsenlig  forskellige  fra  mine,  medens  andre 
afvige  meget.  En  del  af  de  enkeltheder  han  fremfører,  har 
jeg  fået  talt  om  i  mit  svar*)  til  Doctor  L.  F.  A.  Wimmer. 
Med  hensyn  til  Prof.  Bugges  sindrige  forsøg  i  det  hele  taget, 
vil  jeg  kun  bemærke  følgende. 

1.  At  vi  ikke  bør  ty  til  overdreven  gamle  ord  og 
former,  hvor  simplere  udveje  tilbyde  sig.  Men  en  del  af 
de  former  Prof.  Bugge  har  construeret  ere  så  »archaiser- 
ende«,   at   man   ikke   kunde  tænke  sig  dem  i  Skandinavisk, 


*)   Aarbøger  for  Nordisk  Oldkyndighed  og  Historie,   1867,   Hefte  3, 
8.  177—231. 


OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE -INDSKRIFTER.  15 

uden  ved  at  gå  endnu  mange  århundreder  længer  tilbage  i 
tid  end  disse  mindesmærker  tilstede,  ligesom  slige  former 
da  også  ere  ukendte  i  Old-Engelsk,  som  vi  kende  langt 
tidligere  end  Skandinavisk.  Den  verbale  to-tals  form,  han 
foreslår,  er  ukendt  i  aMe  Skando-Gotiske  sprog  undtagen 
Møso-Gotisk.  Som  exempler  på  hvad  jeg  mener,  vilde  jeg 
nævne  min  lærde  vens  WITADA-HALAIBAN  (Tune-sten)  med 
betydning  krigsfælle\  hans  SINGOSTER  (Tune-sten)  med  be- 
tydning ældste-,  hans  totalsform  WARITU  (Varnum-sten), 
dualis  af  verbum  i  præteritum,  1ste  person;  hans  HAITINAR 
(Tanum-sten)  som  nominativ  singul.  mase.  i  betydning  hedt 
(heitinn),  kaldt-,  hans  i  Skandinavien  aldeles  uhørte  ord  lAH 
(Varnum-sten)  for  og-,  allt  sager  som  da  vel  dog  måtte 
høre  til  det,  der  kommer  til  at  tale  imod,  at  de  former 
Bugge  får  ud  af  indskrifterne,  kunne  være  ægte  »Skandina- 
viske«, i  den  betydning,  hvori  Bugge  og  hans  skole  vil  have 
det.  Jeg  vilde  vistnok  have  fået  temmelig  ilde  at  høre, 
hvis  det  var  mig,  der  havde  fremført  disse  slemme  ord  og 
former,  i  henhold  til  den  opfatning,  at  Y  er  A. 

2.  At  vi  ikke  kunne  vente  på  selvsamme  særdeles  gamle 
mindesmærke,  side  om  side  med  så  overdreven  gamle  former, 
at  finde  forholdsvis  ny.  Og  dog  står  sammen  med  de  nys 
nævnte  overdreven  gamle  sager  ikke  ét  eneste  exempel  på 
nominativendelser  med  -S,  der  alligevel  findes  på  mindes- 
mærker med  den  yngre  slags  runer.  Ja  på  det  mindes- 
mærke, der  vel  med  størst  sikkerhed  kan  regnes  til  de 
allerældste  blandt  de  af  Prof.  Bugge  omhandlede,  Gallehus 
Guldhorn,  have  vi  (efter  hans  læsning)  HLEWAGASTIR  og 
HOLTINGAR,  ikke,  som  vi  dog  åbenbart  måtte  vente  i  3dje 
og  4de  århundrede  efter  Christus,  HLEWAGASTIS  og  HOL- 
TINGAS. 

3.  At,  aldeles  bortset  fra  det  usandsynlige  (jeg  siger 
ikke  umulige)  i  Prof.  Bugges  ord  og  ordformer,  må  vi  da 
ialtfald  kræve,  at  de  lede  til  rimelige  og  sædvanlige  formler^ 


16  OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RDNE-INDSKRITTER. 

Men   hvem   har  nogensinde   hørt   om  en  sådan  formel  j   som 

den  Prof.  Bugge  læser  på  Tune-sten,  at 

ARBINGA  SINGOSTER  ARBINGAN,   OpLINGOR  DOHTRIR, 

ARVINGERS  ÆLDSTE  ARVINGER*),   ODLINGAS 

DØTRE, 

have   gjort  et  eller  andet,   uden  at  én  eneste  af  dem,   ikke 

engang  den  »ældste«,  af  disse  foregivne  »arvingers  arvinger«, 


^)  Med  hensyn  til  det  underlige  udtryk  narvingers  arvinger a^  så 
tror  jeg  at  Prof.  Bugge  har  misforstået  Hargstenen  i  hvilken 
han  søger  sin  støtte.  Ved  at  han  må  lade  ARFS  ARFAIR 
betyde  »arvens  arvinger«  ,  ikke  »arvingers  arvinger«  ,  (skønt 
formen  ARFAIR,  i  stedet  for  ARFAR,  dog  vel  må  stride  mod 
hans  egne  theorier),  få  vi  da  ud,  at  disse  »arvens  arvinger« 
rejste  denne  sten  over  deres  Fader,  —  men  uden  at  engang 
nævne  hans  navn,  hvilket  dog  vel  var  det  mindste  de  k\.ade 
gjort,  da  de  ARVEDE  eiendom  efter  ham.  Men  jeg  finder 
intet  »ARVENS  ARVINGER«  på  stenen.  ARF  er  et  mans- 
navn,  den   omtalte   Faders  navn. 

Af  materialier  have  vi ,  foruden  den  dårlige  text  hos 
Liljegren  (No.  273),  Bautil  No.  558;  Bures  Ms.  No.  7;  Bures 
Sveonum  Runæ  No.  175;  Bures  kobberstik;  Aschans  Ms.  120 
Monumenta,  No.  86;  P.  Dijkmans  Hist.  Anm.  s.  91.  Ved  at 
sammenholde  disse,  få  vi  vel   som   text: 

KUPLEF  AUK  SIHUIPR,  ALTULF,  ARFS  ARFAIR, 
LETU  HAKUA  STEN  AFTIR  FAPUR  SIN,  OK  SIHBORH, 
MOPOR  HANS. 

Som  må  oversættes,  da  den  afdødes  navn  står  tydligen 
på  stenen : 

KUTHLEF  OG  SIHUITH  og- ALTULF,  ARF'S  ARV- 
TAGERE,  LODE  HUGGE  denne-STEN  EFTER  FADER  SIN, 
OG  efter-SIHBORH,   MODER  HANS. 

Således  var  KUTHLEF,  SIHUIT  og  ALTULF  ARF'S 
børn,  og  SIHBORH" S  bornebørn.  »ARVENS  ARVINGER« 
forsvinde.  Som  ARF  er  her  et  mansnavn,  så  have  vi  anden- 
steds det  runske  ARUA  (=  ARFA)  som  qvindenavn.  —  Til- 
med betvivler  jeg,  at  ARFS  hmde  stå  med  ARFAIR  i 
meningen  Arv,  arvegods;  i  så  fald  fik  vi  vel  ARFI  (eller 
AT  ARFI)  i  dativ,  som  på  andre  steder,  ARFI  (eller  ARFA), 
nom.,  ARFI  (dat.),  en  arving  til  arvet,  ikke  ARFI  (eller 
ARFA)  nom.,  ARFS  (gen.),  en  arving  AF  arvet.  Så  vidt 
jeg  véd,  forekommer  dette  ARFS  ARFAIR  kun  på  denne  sten. 


OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE -IND  SKRIFTER.  17 

nævnes  ved  navn!  Slig  udeladelse  af  hovedsagen,  af  navn, 
er  jo  sikkert  nok  noget  uhørt  i  vore  tusinder  af  grav- 
skrifter med  runer.  En  gravindskrift  indeholder  i  det 
mindste  ét  ord:  den  afdødes  navn.  Omtaler  den  fremdeles 
hvem  der  reiste  mindesmærket  og  hvem  der  huggede  ind- 
skriften, så  er  det  altid  for  at  meddele  navn  på  den  slægt- 
ning eller  ven,  som  »rejste  sten«,  eller  »ristede  runer«, 
eller  gjorde  begge  dele. 

Således  fremdeles  med  Varnum-stenen.  Hvor  skulle 
vi  gå  hen  for  at  finde  nogen  indskrift,  der  blev  sidestykke 
til  Prof.  Bugges: 

UBAR  HITE  HARABANAR  WIT  lAH  EK  ERILAR  RUNOR 
WARITU. 

O^^LU  HIT,  HARIBAN,  VI-TO  OG  JEG  ERIL  (=-  JARL) 
disse-RUNER  vi-to-SKREVE, 
uden  to  navne  forud  for  WIT?  Efter  Old-Nordisk  sprogbrug 
kan  VI-TO  OG*  JEG  ikke  siges,  uden  den  tiltalte  iforvejen 
véd  hvem  VI-TO  ere.  I  alle  de  håndskrifts-exempler,  som 
Prof.  Bugge  omtaler  ere  navnene  allerede  kendte,  have  stået 
tidt  forud  —  uden  at  tale  om  grammatiske  forskelligheder. 
Så  er  det,  at  vi  få  de  velbekendte  Old- Nordiske  (Old- 
Skandiske  og  Old-Engelske)  idiomer,  hvorefter,  dersom  et 
Personalpronomen  forenes  med  et  mansnavn,  OG  forbigås, 
men  Pronomenet  settes  i  Dualis  eller  Pluralis  i  samme 
kasus  som  Personsnavnet.  Sådan  en  ordforbindelse  som  til 
ex.  BIARN  AUK  PAIR  BIRUpR  (hvoraf  mange  forekomme  i 
runeindskrifter),  betyder  BIARN,  som  den  ældste  levende 
broder  og  de  andres  representant,  OG  DE  (hans  andre) 
BRØDRE,  hvilke,  som  indbefattede  under  BIARN,  ikke  be- 
høve at  nævnes.  Men  sådant  noget  som  HARABAN,  VI-TO, 
OG  JEG  (EN  ANDEN),  hvor  det  hele  er  1ste  person,  og 
HARIBAN  alligevel  skal  være  3dje  person,  hvor  VI-TO  har 
ristet  runer,  begge  to,  og  hvor  dog  kun  den  ene  er  JEG, 
—  sådant  noget  har  min  ærede  ven  virkelig  aldrig  fundet  i 
nogen  indskrift,  og  heller  ikke  i  nogen  bog. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1868.  2 


18  OM   DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE -IND  SKRIFTER. 

Og  nu  Prof.  Bugge's  læsning  af  Tanura-sten.  Har  nogen 
nogensinde  set  eller  hørt  om  —  og  det  på  noget  eneste  af 
alle  runemindesmærker  tilsammen    —   en  gravskrivts-forrael 

som  denne: 

PRAWINGAN  HAITINAR  WAS, 
TRAVINGE'S  KALDT  det-BLEV? 
Hvad  var  det,  der  kaldtes  således?  Hvem  gætter?  Hvem 
kan?  Er  det  en  sten?  Er  det  en  høj?  Har  Prof.  Bugge 
fundet  exempel  på  slig  udeladelse?  De  to,  ogsaa  i  andre 
henseender  her  lidet  passende  exempler,  han  herved  kommer 
til  at  omtale,  de  nævne  netop  nominativet,  det  ene  STIN*), 
det  andet  BRU.  Om  broen  siges  udtrykkelig,  hvem  den 
skal  opkaldes  efter  (KUNAR),  fordi  den  ikke  skulde  opkaldes 
efter  den  der  havde  hygget  den  (HAKUN);  og  at  broei^  be- 
høvede et  navn,  det  er  der  ikke  noget  påfaldende  i; 
navnet  kom  for  broens  skyld;  men  en  gravsten  sættes  for 
navnets  skyld. 

4.  Tre  af  Prof.  Bugge's  tolkninger  hvile  på  formler 
som:  EK,  med  navn  efter:  »JEG,  N.  N.  gjorde,  skrev.« 
Men  jeg  har  sagt,  at  ingen  slig  indskriftsformel,  med  runer, 
eller  med  andre  bogstaver,  kendes  i  de  vestlige  lande  fra 
oldtiden.  Den  viser  sig  først  i  middelalderen.  Prof.  Bugge 
siger,  efter  Prof.  Dietrich,  at  sådanne  formler  skulle  findes 
i  Phøniciske  indskrifter.  Men  Phøniciske  indskrifter  høre 
ikke  vesten  til.  Lad  dem  ligge.  Sådanne  kunde  også 
findes  i  Sanskritiske  eller  Kinesiske  eller  Mahomedanske 
eller  Malaiske,  eller  i  endnu  længer  bortliggende  lande. 
Prof.  Bugge,  ligeledes  efter  Dietrich,  siger  at  der  skal  være 
Græske  exempler.    Men  det  er  der  ikke.    Iblandt  de  uhyre 


*)  Jeg  kan  ikke  følge  min  lærde  medarbeider  i  hans  nye  læs- 
ning af  Års-stenen.  Ei  heller  kan  jeg  huske  et  eneste 
exempel  på  adverbet  HIR  (her)  med  encliticon  SI  (HIRSI). 
Dette  SI  bruges  kun  som  encliticon  til  pronominer.  Og  Prof. 
Bugge  overser  at  Års-stenen  har  en  hel  side  med  oplysninger 
om  VALTOKE, 


m   DE   ÆLDSTE    OLD-MORDISKE    RtlfE-lJ^DSKRIFTÉR.  l9 

masser  af  levnede  Græske  indskrifter  er  der  2  eller  3,  hvor 
vi  have:  først  navnet,  så  verbum  i  1ste  person  singularis. 
Men  dette  er  kun  en  ualmindeligere  vending  istedenfor: 
navn  med  verbum  i  3dje  pers.  sing.  laltfald  findes  intet 
JEG  efterfulgt  af  navnet.  JEG-et,  hele  argumentets  kærne, 
mangler  aldeles.  Så  nævner  Prof.  Bugge  (efter  Dietrich) 
exempler  fra  Old- Engelske  Diploraata  och  Møso- Gotiske 
dokumenter.  Slige  juridiske  formler  fra  den  Kristne  tid  og 
middelalderen,  affattede  efter  den  tids  Kristen -Romerske 
Lovvæsen,  på  denne  måde  skrevne  i  pergamentsdokumenier, 
forefindes  i  hundredevis.  Hvorfor  ikke  tage  sagen  simplere? 
Istedenfor  en  håndfuld  pergaments-aktstykker,  som  begynde 
med  JEG,  hvorfor  ikke  vende  sig  til  de  hundreder  og  atter 
hundreder  pergamenter  fra  Kristne  lande,  hvor  vidne-under- 
skrifter forekomme  med  denne  velbekendte  lovformell  Lad 
os.  blive  ved  England,  siden  Prof.  Bugge  går  derhen;  lad 
os  tage  kun  det  første  dokument  i  Kemble's  samling,  om 
hvis  ægthed  Kemble  ikke  nærer  tviv],  1ste  bind  side  16, 
tid  676  efter  Kristus,  et  juridisk  dokument  som  alle  de 
andre  (et  gavebrev  på  et  jordstykke  ved  Bath  i  England). 
Det  slutter  således: 

»Signum  manus  Osrici  regis,  qui  hane  cartam  donationis 
fieri  rogaui.  f 

Ego  Aethelredus  rex  consensi  et  subscripsi.  \ 
Ego  Theodorus,   gratia  dei   archiepiscopus,   testis  sub- 
scripsi. -}• 

Ego  Leutherius,   acsi  indiguus,  episcopus  subscripsi.  -J- 
Ego  Uuilfridus  episcopus  consensi  et  subscripsi.  f 
Ego  Hedda  episcopus  consensi  et  subscripsi.  -J- 
Ego  Frignualdus  episcopus  consensi  et  subscripsi.  -J- 
Ego  Saxulfus  episcopus  consensi  et  subscripsi.  -}- 
Signum  Baldredi.  f 
Signum  Osuualdi.  *J- 
Signum  Gadfridi.  -J- 
Signum  Aethelmodi.  f« 

2* 


20  OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE-INDSKRIFTER. 

Dette  er  på  Latin,  i  hvilket  sprog  da  de  fleste  gamle 
dokumenter  i  England  og  i  hele  Europa  ere.  Men  vi  have  da 
også  lignende  på  de  forskellige  landes  egne  mål,  især  i  England, 
og  i  dem  finde  vi  den  samme  brug  af  JEG.  Lad  os  tage  det 
første  oldengelske  dokument  hos  Kemble,  1ste  bind,  side  114, 
udstedt  afAethilbald  af  Mercia  anno  743—5.    D^t  begynder: 

»f  In  lisses  dryhtnes  noman  håelendes  cristes  IC  AEDEL- 
BALD  cincg  waer  beden  from  {)åem  årfullan  bisceope  mil- 
rede  {)aeti  ic  him  åléfde  .  .  .  .«     Og  ender \ 

»•J-IC  AETHELBALD  cincg  mine  ågene  sylene  trymmende 
HIC  heo  wråt. 

-J-  Milred  bisceop  fåre  hålegan  r6de  tåcen  he  heron 
gefaestnode. 

f  Ingwuald  bisceop  geSafiende  he  hit  wråt. 

-j-  Alda  cinges  gefera  he  hit  wråt.« 

Her  siger  kun  kongen  JEG*).  Vi  ville  tage  det  næ§te 
hos  Kemble,  1ste  bind  side  185,  under  Offa  konge  af  Mercia, 
år  789  efter  Kristus.     Det  ender: 

•)-J-  Ic  offa  {)urh  cristes  gyfe  myrcena  kining  Sås  mine 
geoue  mid  rode  tåcne  gefaestnige. 

•}•  Ic  aldred  wigracestres  undercining  fås  ylce  geoue 
gefaestnige. 

f  Ic  eådberht  bisceop  fas  ylce  fing  gefaestnige. 

-I"  Ic  berhtun  3is  ylce  gefaestnige.« 

Af  sådanne  JEG'er  kunne  vi  på  korteste  varsel  finde 
tusinder.  Men  hvad  har  sådant  at  gøre  med  de  hedenske 
og  barbariske  folk  og  de  fra  dem  stammende  gamle  monu- 
mentale formler?     Den  MERILA,  som  skrev: 

IK  MERILA  BOKAREIS  HANDAU  MEINAI  UFMELIDA, 

JEG,  MERILA,  BOGAFSKRIVER  (?  Bogfører),  med-HÅND 

MIN  UNDERSKREV, 

*)  Den  første  Franske  konge  der  i  sine  offentlige  handlinger 
brugte  formlen  EGO  foran  sit  navn,  var  Robert  II,  fra  996 
til  1031.  —  N.  de  Wailly,  Elements  de  Paléographie ,  fol. 
Vol.  1,  8,  356,  Paris  1838. 


OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE-INDSKRIFTER.  21 

på  det  lille  pergamentsblad  fra  Neapel,  hvor  der  findes  fire 
andre  sådanne  dokumenter,  alle  med  JEG  og  navnet,  han 
var  en  Kristen  mand  i  en  Kristen  bij,  skrivende  en  qvittering, 
efter  de  Kristnes  måde,  for  en  sum  af  60  skilling,  samt  for 
en  »KAUTSYON«  (så  kalder  han  det)  stor  160  skilling, 
stilet  af  diacon  Alamod;  dette  dokument  udfærdiger  han 
efter  den  gængse  Kristne  form,  overleveret ►  af  Kristen- 
Romerske  retslærde.  Er  det  nu  muligt  at  alt  dette  kan 
angå  hedenske  barbarers  rune -ristninger?  Hvad  har  en 
Kristen  eller  Romersk  skomagers  eller  skrædders  eller  bog- 
afskrivers qvittering  -  JEG,  JOHN  THOMAS,  TILSTÅR  HER- 
VED AT  HAVE  MODTAGET  .  .  .  .  &c.  —  med  de  hedenske 
Nordboers  eller  de  ældste  halv-kristelige  monumentale  udtryk 
at  gøre?  Mindre  end  intet.  Vi  vide  jo  alle,  at  vore  hedenske 
forfædre  aldrig  kendte  eller  brugte  pergaments -dokumenter. 
De  eiede  ingen  pergamentsliteratur,  ingen  skrevne  lov- 
formler. Al  eiendom  overdroges,  alle  betalinger  gjordes, 
alting  udførtes  ved  symbolske  handlinger  eller  ord,  i  vidners 
overværelse,  eller  på  thinge.  Det  skrevne  dokument  ind- 
førtes af  Romaniseret  Kultur  og  Romaniseret  Kristendom*). 
Og  den  Kristne  Kirkes  og  de  Kristne  domstoles  udtryksmåder 


*)  Kemble  siger  i  Codex  Diplomaticus,  Vol.  1,  1839,  s.  VH:  »I 
hele  Europa  rådede  Latinernes  skikke  med  hensyn  til  doku- 
menterne. Erobrerne  optog  villig  de  dele  af  de  undertvungnes 
lov-væsen,  som  vedkom  de  ny  livsforhold,  som  erobringen  selv 
medførte;  og  de  sociale  fornødenheder,  som  der  ikke  var 
sørget  for  i  deres  egen  uskrevne  sædvane-ret.  Det  formale 
studium  af  Romerretten  vedblev  endnu  i  7de  århundrede  .  .  . 
Særlige  skikke  og  særlige  tilbøjeligheder  hos  hvert  enkelt 
folk  og  mange  tilfældige  omstændigheder  havde  uden  tvivl 
bidraget  til  at  frembringe  store  afændringer  i  det  overleverede 
system;  men  i  det  hele  hørte  formlerne  Kejserdømmet  og 
Kirken  til.  Ti  blandt  Longobarder,  Franker,  Øst-  og  Vest- 
goter,   o.   s.  V vedblev  Kirken    som    samfund    at  leve 

nnder  Lex  Romana;  ....  og  i  lige  forhold  med  gejstlig- 
hedens indflydelse  stod  de  Romerske  og  Kirkelige  formers 
fremhersken.« 


22  OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RDNE-INDSKRIFTER. 

(både  verdslige  og  gejstlige)  vare  ikke  så  lidt  forskellige  fra 
det  som  anvendtes  af  barbarene  og  disses  nærmeste  afkom  på 
RISTEDE  GENSTANDE.  Men  hvis  dette  er  så,  hvis  en  sådan 
formel  som  JEG,  JOHN  THOMAS,  SKREV  DISSE  RUNER  (eller 
GJORDE  DETTE)  ikke  kunde  findes  i  de  gamle  rune-tider  på 
indristede  sager,  ja,  da  MÅ  de  derpå  grundede  læsninger  falde 
bort  af  sig  selv.  Vist  er  det,  at  ingen  sådan  formel  (før  end 
i  middelalderen)  på  rune-ristede  eller  ikke  rune-ristede  ting 
—  af  de  mange  tusinder  ristede  sager,  der  endnu  ere  til- 
bage, —  er  endnu  opdaget  (så  vidt  jeg  véd)  i  hele  vesten^ 
med  undtagelse  af  de  få,  som  et  par  lærde  nylig  have  for- 
søgt at  finde  på  disse  Old-Nordiske  rune-indskrifter. 

Formodenlig  vil  min  højagtede  ven  ved  nærmere  efter- 
tanke ikke  fastholde,  som  et  brugbart  argument,  sin  hen- 
visning til  den  Kristne  Bøn  fra  midten  af  middelalderen,  som 
er  indhuggen  i  Tingvoldkirke  i  Norge,  og  som  er  affattet  på 
ældre  Norsk  og  ender  med  det  Latinske  ord  VALETE*). 
Og  denne  bøn  har  ikke  engang  JEG  fulgt  af  navn,  og  det 
er  netop  et  kirkeligt  og  juridisk  dokument.  —  Ligeså  lidt 
kan   det  hjelpe   os  at  omtale   dette  JEG  i  andre  kirkelige 


')  I  denne  rune -ristning  beder  bygmesteren  om  de  troendes 
bønner  for  sin   sjæl: 

EK  BiP,  FIRI  GUPRS  SAKAR,  YPR  LÆRPA  MENN 
ER  UARPUÆITA  STAP  PÆNNA,  OK  OLLA  PA  ER  RaPa 
KUNNU  BØN  MINA,  MINNISK  SALO  MINNR_[_j_  HÆL- 
GUM  BØNOM.  EN  EK  ET  GUNNAR,  OK  GÆRt>I  EK 
HUS  PÆTTA.     UALETE. 

Jeg  beder,  for  Guds  shyld^  eder  Icerde  mænd^  som  vogte 
sted  delle  ^  og  alle  dem  som  læse  kunne  bøn  min,  at -mindes 
sjæl  min  i  hellige  banner.  Men  jeg  hed  Gunnar,  og  gjorde 
jeg  hus  dette.     Farvel! 

Heri  ere  Jlere  ulovlige  og  »umulige«  ordformer,  —  at  sige 
efter  de  herrers  mening,  som  overalt  fordre  »grammatikalsk 
Islandsk.«  Men  alle  disse  ubehageligheder  skydes  tilside  i 
den  »almindlige  Skrivemaade«  som  her  anvendes  af  Prof. 
Bugge.  Dette  »almindehg  Skrivemåde« -system  er  en  skuffelse, 
og    har    gjort   megen    skade    i    studiet   af  Islandske    skrifter, 


OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE-INDSKRIFTER.  23 

fraser,  som  JEG'et  i  en  mands  sidste  Vilje  (Testament), 
eller  i  det  gamle  Kristne  Skriftemål :  »JEG  BEKENDER  FOR 
GUD  ALMÆGTIG,  OG  FOR  ALLE  HANS  HELGENE,  OG  FOR 
DIG,  GUDS  MAND,  AT  .  .  .«  Ej  heller  vilde  nogen  kunne 
bevise,  at  ikke  alene  JEG,  men  også  jAMEN  og  ERKEENGEL 
og  CAUTION  og  FYRE  UNSER  og  60  SKILLING  og  mere  så- 
dant, var  Old'Nordiske  monumentale  rime  formler ,  —  siden 
han  havde  fundet  dem  i  Møso-Gotiske  håndskrifter! 

5.  Vi  have  så  mange  exempler  på  -O  og  -U  som 
endelse  i  3dje  person  singular.  præteritum  i  verber,  endog 
i  indskrifter  med  de  senere  Skandinaviske  runer,  at  vi  ikke 
ville  spilde  flere  ord  derpå. 

6.  Tune-sten.  Prof.  Bugge  omtaler,  at  mine  afbild- 
ninger af  denne  sten  ikke  ere  nøjagtige  i  enkelte  småting, 
og  giver  nogle  forbedringer.  Herved  om  end  indirekte  og 
mod  hans  vilje  og  hensigt,  kunde  der  vækkes  mistanke  mod 
min  nøjagtighed.  Derfor  kunde  Prof.  Bugge  passende  have 
udhævet  for  sine  læsere  (der  dog  ikke  alle  behøve  at  være 
mine  læsere  tillige)  at  hans  nye  smårettelser  ikke  ere 
rettelser  til  min  text,  men  til  hans  egen.  Ti  mine  tegninger 
(efter  de  materialier,  jeg  DEN  GANG  havde)  af  Tunestenen 
—  som  jeg  aldrig  har  sét  —  bleve  velvillig  eftersete  og 
rettede  AF  PROF.  BUGGE  SELV  efter  selve  stenen,  som  han 
havde  for  sig,  hvad  jeg  udtrykkelig  og  med  taknemlighed 
har  fremhævet  i  min  bog  s.  247,  8*).  Min  afbildning  er 
da  hans,    og   dens  ufuldkommenheder  (for  så  vidt  de  have 

Folk  vilde  ikke  »forfærdes«  og'  »fornærmes«  over  de  mang- 
foldige uligheder  og  ejendommeligheder  i  dialekt  og  stavning 
på  de  indristede  mindesmærker  —  hvis  de  daglig  så  de 
samme  ting  i  de  trykte  bog-teæter.  Men  i  de  fleste  nyere 
udgaver  sé  de  kun  en  behagelig  og  »grammatikalsk«  ens- 
formighed ! 
*)  Side  247:  »the  whole  carefully  checkt  and  corrected  from  the 
stone  itself  by  Prof.  SOPHUS  BUGGE. «  Side  248:  »But, 
thanks  to  the  kindness  of  my  friend  Sophus  Bugge,  I  have 
now  the  pleasure  of  giving  copies  absoluiely  perfect.u 


24  OM    DE    ÆLDSTE    OLD -NORDISKE    RUNE -INDSKRIFTER. 

noget  at  betyde)  hans,  ikke  mine.  Et  ypperligt  papirs- 
aftryk,  sendt  mig  ved  Prof.  O.  Ryghs  velvilje,  kom  mig  for 
sent  ihænde  til  at  kunne  bruges  af  mig  og  af  artisten. 
Den  vilde  have  gjort  tegningen  endnu  mere  naturtro  end 
den  er  bleven.  Jeg  fik  den  imidlertid  tidsnok  til,  at  den 
kunde  give  mig  yderligere  beroligende  forvisning  om,  at  der 
ingen  unøjagtighed  af  nogen  betydning  er  i  tegningen.  Og 
selv  som  sagen  står,  skulde  jeg  næsten  mene,  at  der  endnu 
ikke  af  noget  lignende  hugget  mindesmærke  /  hele  Europa 
er  givet  en  smukkere  og  pålideligere  afbildning  end  min  af 
Tune -stenen.  Hvilken  forskel  fra  tidligere  afbildninger! 
Og  det  skønt  jeg  ikke  har  været  istand  til  selv  at  efterse 
stenen.  Opholdet  i  Christiania  er  dyrt,  og  jeg  er  fattig. 
Så  meget  større  tak  og  hæder  til  Professorerne  Bugge  og 
Rygh,  som  så  velvillig  have  hjulpet  mig.  —  Desuden  kommer 
den,  der  kun  får  Prof.  Bugges  ord  for  øje,  til  at  tro,  at  jeg 
har  foreslået  at  læse  DALIDUN  STAINA,  medens  jeg  i  virke- 
ligheden har  foreslået  at  læse  DÆLIDUN  (SET)A  STÆINÆ. 
DALIDUN  STAINA  er  ingenting.  Men  DÆLIDUN  SETA 
STÆINÆ  (toge  del  i  at  sætte  stenen)  er,  efter  min  for- 
mening, simpelt,  naturligt  og  »grammatikalsk«. 

De  »rettelser«  Prof.  Bugge  giver  til  mine  afbildninger, 
ere  følgende: 

A.  1ste  side.  R  i  AFTER  skulde  være  mere  åbent  i 
midten;  R,  og  ikke  1^.  Det  er  sandt.  Første  side  var  alle- 
rede chemityperet,  og  det  lod  sig  ikke  mere  gøre  at  ind- 
føre denne  rettelse  på  zinkpladen.  Da  sagen  tillige  var 
aldeles  uvæsenlig,  fik  formen  [(.  at  passere.  Prof.  Bugge 
udpegede  det  for  mig,  og  jeg  vilde  have  omtalt  det  i  texten; 
men  det  blev  glemt  mellem  massen  af  små  enkeltheder. 

B.  2den  side.  I  mit  [SET]A,  hans  [AFTE]R,  ser  han, 
ligesom  jeg,  »det  nederste  af  4  rette  stave«,  og  tilføjer 
fremdeles:  »og  jeg  tror  endnu  temmelig  bestemt  at  sé  Spor 
af  en  femte « .  —  På  papirsaftrykket  kan  jeg  ikke  finde  spor 
af  et  femte  bog$ta.v.    Skulde  der  have  været  et  femte,  kunde 


OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE -INDSKRIFTER.  25 

jeg  lade  ordet  være  SETTA  eller  SETIA,  former  som  vi  jo 
kende  andenstedsfra,  fra  stene  og  fra  bøger.  Bogstavfor- 
dobbling  er  ikke  sjælden  på  disse  Old- Nordiske  mindes- 
mærker. 

C.  »Sporene  af  Runerne  13 — 14  (Runerne  efter  %\^)  til- 
lade ikke  anden  læsning  end  M  YER«.  —  Her  må  jeg  være 
så  dristig  at  gøre  indsigelse.  Min  afbildning  følger  nøjagtig 
Prof.  Bugges  egen  tegning  af  disse  stave.  Ligesom  mit 
facsimile,  således  viser  papirsaftrykket,  som  jeg  har  for 
mig,  tydelig,  at  stykket  mellem  armen  på  h  og  siden  af  I 
er  sprunget  af  på  stenen;  altså  er  det  aldeles  umuligt  for 
nogen  at  bruge  de  ord  »tillader  ikke  anden  læsning  endM  Y«. 
Man  kan  have  lov  til  at  sige  »forbyder  ikke  læsning  som 
MY«,  lige  som  man  kan  sige:  »tilbyder  nærmest  læsning 
som  h  I  Y».  Jeg  foretrækker  det  sidste.  Prof.  Bugge  det 
første.  Det  bliver  da  læsning  af  det  hele,  taget  sammen, 
der  får  at  afgøre  dette  enkelte  punkt.  Men  om  hele  Prof. 
Bugges  læsning  af  denne  side  af  stenen  kan  fastslå  hans 
læsning  »SINGOSTER«,  derom  tror  jeg,  må  man  altid  nære 
tvivl. 

D.  »Paa  Rune  20  er  vistnok  noget  skallet  af,  men 
den  er  dog  sikkert  FA;  R  strider  mod  Sporene  på  Stenen«. 

—  Min  afbildning,  nøjagtig  efter  Bugges  egen  tegning,  til- 
lader at  læse  F  og  tillige  P,  dog  måske  snarest  det  sidste. 
Papirsaftrykket  tillader  at  læse  F  og  tillige  P ,  måske  dog 
snarest  det  første.  Jeg  helder  nu,  med  Pruf.  Bugge,  til  at 
læse  F  (mit  Æ).  Men  pd  afbildningen  vilde  forskellen,  på 
grund  af  skade  på  stenen,  blive  næsten  umærkelig. 

E.  Ved  sit  Ol»UINGOR,  indrømmer  Prof.  Bugge  at  »et 
ved  INGO  afledet  Kvindenavn  OPUINGO  er  mig  aldeles  ufor- 
klarligt«,  drager  derfor  først  [\  i  tvivl,  foreslår  så  ^  som 
gisning,  og  optager  så  derefter  OpLINGOR  som  virkelig  læst. 

—  Med  papirsaftrykket  for  mig,  betænker  jeg  mig  ikke  på 
at  sige,  at  bogstavet  tydelig  er  i  mine  øjne  h,  og  aldeles 
ikke  h,   samt  at  h  ikke  er  dårligere  hugget  end  flere  andre 


26  OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE-INDSKRIFTER. 

runer  på  denne   sten.      På  min  afbildning  står  [\  nøjagtig 
som  på  papirsaftrykket. 

F.  •4de  Rune  i  2den  Linje  (Ing)  er  uheldig  tegnet 
hos  Stephens;  dens  Form  er  mere  lig  de  Former  af  denne 
Rune,  som  ellers  findes  i  Indskriften.«  —  Deri  har  Prof. 
Bugge  ret,  som  papirsaftrykket  viser.  Men  han  rettede 
den  ikke  i  min  til  ham  oversendte  tegning,  og  da  papirs- 
aftrykket kom,  var  det  for  silde. 

G.  »Foran  STAINA  er  sikkert  to  Prikker,  ikke  én 
Prik«.  —  Ligesom  ved  foregående  nummer,  viser  papirs- 
aftrykket at  Prof.  Bugge  har  ret.  Men  han  glemte  at 
korrigere  denne  fejl  i  min  tegning. 

Dette  er  nu  alle  rettelserne.  Altså:  3  virkelige  små- 
unøjagtigheder, K  for  R.,  hagerne  i  runen  NG  ikke  tæt  nok 
sammen,  endelig  én  prik  for  to  prikker  efter  STÆINÆ.  Det 
første  kunde  ikke  mer  rettes  på  afbildningen,  og  jeg  glemte 
at  nævne  det  i  min  text.  De  to  andre  småting  overså  Prof. 
Bugge  selv,  da  han  velvillig  sammenholdt  min  tegning  med 
stenen  og  rettede  den. 

Jeg  kunde  her  i  forbigående  omtale  et  exempel  på, 
hvormeget  tolkningen  af  det  hele  nødvendigvis  påvirker  enhver 
runologs  opfatning  af  de  enkelte  tegn.  Jeg  læser  (ligesom 
Munch*),  der  imidlertid  gør  ^,  mit  Æ,  til  A,  og  P,  mit  W,  til  V): 

WITÆI  GÆHÆLÆIBÆN. 
Prof.  Bugge  foretrækker  at  tage  det  som: 
WITADA  HALAIBAN. 


*)  Munchs  2den  læsning  af  Tunestenen  er  åbenbart  langt  mindre 
bekendt  end  den  1ste.  Derfor  aftrykker  jeg  her  den  2den 
(efter  » Aarsberetning  fra  Foreningen  til  Norske  Fortidsmindes- 
mærkers Bevaring«,  for  år  1856,  afgiven  1857,  s.  72 — 78.  På 
dette  sted  foretrækker  Munch  Z  som  gengivelse  af  Y: 

EK  VIVAZ  AFTER  VODURIDE  VITAI  GAHALAIBAN 
VORAHTO  R[unaz]. 

ARBINGA  SINGOSTEZ  ARBINGUNO  (eller  ARBIN- 
GANO)  pUINGOZ  DOHTRIZ  DAEDUN  ....  VODURIDE 
STAINA. 


OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE-INDSKRIFTER.  27 

Han  tilføjer:  »DA  er  Binderune,  som  i  DALIDUN  paa  den 
modsatte  Side.  Man  tør  ikke  antage,  at  I  X  F  [min  IGÆ, 
Munchs  IGA]  kunde  skrives  sammen,  saa  at  det  aldeles 
kom  til  at  sé  ud  som  M  skrevet  sammen  med  F^,  især  naar 
I  måtte  slutte  et  Ord  (eller  et  Sammensætningsled)  og  X 
begynde  et  andet«.  —  Og  alligevel  siger  han  4  sider  efter, 
om  de  to  runer  S  og  I  (^),  hvor  ^  (S)  og  I  ere  ristede 
tæt  sammen,  netop  på  en  sådan  måde,  at  de  se  ud  som  k 
ristet  omvendt:  »I  første  Linje  er  Rune  7  og  8  sikkerlig 
som  alle  har  læst,  M  SI;  de  to  Runers  Træk  ere  løbne  i 
hinanden;  men  det  er  aldeles  tydeligt,  at  det  ikke  er  til- 
sigtet at  skrive  dem  sammen;  Runen  for  S  vender  ellers  i 
denne  Indskrift  til  den  anden  Side«.  —  Hvad  nu  end  har 
været  »)tilsigtet« ,  er  det  klart  nok,  at  disse  to  bogstaver 
ere  »løbne  i  hinanden«,  det  vil  sige  ere  ristede  tæt  sammen, 
lige  som  I G  på  den  anden  side.  Og  vi  vide  alle,  hvor 
overmåde  tidt  ét  og  samme  bogstav  (især  S)  har  forskellige 
former  på  én  og  samme  sten.  Altså,  hvad  man  »ikke  tør 
antage«  på  den  ene  side  af  stenen,  det  skal  meget  passende 
og  »sikkerlig«  »antages«  på  den  anden.  Ikke  alene  i  runer 
ristede  tæt  sammen,  men  også  i  binderuner,  hører  tidt  det 
ene  bogstav  til  ét  ord,  det  andet  bogstav  til  et  andet  ord. 

Men  alle  Prof.  Bugges  3  mikroskopiske  rettelser  vare 
aldeles  unødige  i  en  så  kort  afhandling,  og  havde  intet  at 
gøre  med  hans  nye  læsninger.  Skulde  noget  siges,  kunde 
Prof.  Bugge  da  ikke  have  udtrykt  sig  omtrent  saaledes?: 
Chemitypierne  af  Tune-stenen  ere  ypperlige,  et  mesterstykke  af 
den  Danske  artist  J.  Magnus  Petersen.  Den  ærværdige  gamle 
blok  lever  op  igen  under  hans  hænder ,  og  indskriften  gives 
med  forunderlig  nøjagtighed.  Men  Ret  i  AFTER  skulde  have 
været  mere  åbent ,  f^ ,  o^  jeg  selv  har  overset  2  andre  lige  så 
små  afvigelser  fra  stenen,  den  gang  da  jeg  (i  1862)  sammen- 
holdt de  af  Prof.  Stephens  sendte  omhyggelige  tegninger  med 
stenen  selv  (som  han  aldrig  har  set)  og  rettede  dem. 


28  OM    DE    ÆLDSTE    OLD-NORDISKE    RUNE -INDSKRIFTER. 

Medens  jeg  da  nu  takker  min  højt  agtede  ven  for  haus 
værdifulde  arbejde,  og  medens  enhver  sådan  høflig  og  vel- 
sindet og  tillige  virkelig  selvstændig  og  kyndig  kritik  er  et 
velkomment  bidrag  til  runeliteraturen,  er  jeg  dog  ikke  istand 
til  at  se,  at  Prof.  Bugge  har  borttaget  grundstøtterne  for 
min  tolkningsmåde  i  sin  he'lhed;  og  særlig  ikke,  at  han 
skulde  have  svækket  betydningen  af  de  mange  steder,  hvor 
Y  står  således  (i  forlyd  og  indlyd)  at  det  UMULIG  kan 
blive  endelsen  -R,  —  en  kendsgerning,  som  jeg  synes  mine 
modstandere,  særlig  Prof.  Bugge,  skulde  være  modige  og 
oprigtige  nok  til  selv  åbenlyst  at  erkende  i  spidsen  af  deres 
afhandlinger.  Derved  ville  de  også  på  dette  punkt,  som  i 
alle  andre,  følge  deres  virkelige  leders,  P.  A.  Munchs  tanker. 

Men  denne  literaturens  mark  kræver  mange  arbejdere. 
Alle  kunne  de  udrette  noget,  rette  ét,  give  ny  vink  om 
andet.  Nye  fund  ville  føre  os  videre.  Om  50  eller  100  år 
véd  man  meget  mere  om  disse  ting  end  vi  nu  gøre.  Mine 
velvillige  og  højagtede  og  kyndige  medarbejdere*),  som 
have  hjulpet  mig  så  meget  og  så  ufortrødent  gennem  det 
møjsommelige  foretagende,  lad  dem  have  laurbærbladene,  og 
lad  tornene  være  min  del.  Måske  min  opfatning  kommer 
til  at  stå  ene  i  min  levetid.  Og  måske  dens  tid  kommer 
alligevel.  Og  bliver  udfaldet,  at  jeg  har  uret  —  skal  jeg 
ikke  være  sén  til  at  tilstå  det,  når  jeg  virkelig  ser  andre 
på  sikker  vej.  Alt  mit  arbeide  har  dog  ikke  været  spildt; 
det  har  værnet  mangt  et  kosteligt  mindesmærke  mod  for- 
sømmelse eller  undergang,  og  skaffet  det  så  længe  tilside- 
satte studium  virkelig  hjælp. 


*)  Det  glæder  mig  at  kunne  omtale,  at  Prof.  S.  Bugge  og  Prof. 
01.  Rygh  ere  ifærd  med  et  omfattende  værk ,  med  afbild- 
ninger, over  Norges  Rune -mindesmærker.  Norges  Folk  og 
Storting  vil  vide  at  sørge  for,  at  arbejdet  ikke  hindres  eller 
standses  for  nogle  hundrede  dalers  skyld! 


IM^IF 


29 


OM  NOGLE  I  DANSKE  KIRKER  OPDAGEDE  KALK- 
MALERIER. 

AF  J.  KORNERUP 


Vet  er  bekjendt,  at  en  stor  Mængde  af  vore  danske  Lands- 
bykirker i  deres  Oprindelse  gaae  tilbage  til  Valdemarernes 
Tid  og  saaledes  have  en  ganske  anselig  Alder.  De  tilhøre 
en  Tidsalder,  i  hvilken  en  betydelig  Virksomhed  udvikledes 
i  den  kirkelige  Bygningskonst,  idet  man  i  den  med  stor 
Iver  begyndte  at  ombytte  de  gamle  nordiske  Trækirker  med 
nye  Stenkirker.  Med  nogle  Undtagelser  findes  de  bedst 
bevarede  og  anseligste  af  Landsbykirker  fra  den  første 
Valdemars  Tid  paa  den  jydske  Halvø,  medens  derimod 
Øerne  i  denne  Henseende  staae  tilbage.  Se  vi  for  Exempel 
hen  til  de  fleste  sjællandske  Landsbykirker,  vil  det  ikke 
kunne  nægtes,  at  man  ved  Indtrædelsen  i  dem  kun  mod- 
tager et  tarveligt  Indtryk  og  faaer  som  oftest  kun  et  ringe 
antiqvarisk  Udbytte.  Man  finder  et  af  lave  svære  Hvæl- 
vinger trykket,  kjælderagtigt  Rum  med  et  Præg  af  Raahed 
og  Uhyggelighed,  som  bringe  Mange  paa  den  Tanke,  at  raa 
og  uhyggelige  Kirker  betegne  en  gammel  og  barbarisk  Tid. 
Og  dog;  viser  det  sig  ved  en  nærmere  Undersøgelse,  at  disse 
Kirker  fra  den  tidligere  Middelalder  fordum  have  udmærket 
sig  ved  en  efter  vore  fattige  Forhold  rig,  ja  undertiden  end- 
ogsaa  pragtfuld  Udstyrelse,  men  at  det  er  de  senere  Tider, 
især  efter  Reformationen,  som  have  bragt  Raaheden  ind. 
Ligefra  Midten  af  det  16de  Aarhuridrede  og  til  vore  Dage 
har  Hvidtekosten  aarlig  anrettet  sine  Ødelæggelser,  saa  at 
de  idelige  Overstrygninger  med  Kalk  ikke  alene  forlængst 
have  begravet  den  gamle  malede  Udsmykning,  som  vi 
her  nærmere  ville  dvæle  ved,  men  endogsaa  berøvet  de 
architektoniske  Former  deres  oprindelige  Skarphed  og  Nethed. 
Foruden  Hvidtningen  har  væsentlig  en  anden,  hyppigt  fore- 


30  OM   KOGLE   1    DaKSO:    ilRltER   OI^DAGEDÉ    KALKMALERIER. 

kommende  Forandring  bidraget  til  næsten  ganske  at  omdanne 
Kirkerne,  nemlig  Indbygningen  af  Hvælvinger  istedet- 
for  de  oprindelige  Lofter  af  Egetøramer,  en  Forandring,  som 
allerede  begyndte  i  det  I4de  Aarhundrede  og  fortsattes  til 
Reformationen.  For  at  sætte  Kronen  paa  Værket,  foretager 
man  endnu  de  mest  hensynsløse  Udvidelser  af  de  gamle 
rundbuede  Vinduer,  som  ofte  erstattes  af  store  spidsbuede. 
Man  synes  at  antage,  at  der  ikke  let  kan  bringes  for  meget 
Lys  ind  i  Kirkerne,  og  dog  tjener  netop  en  heldig  Fordeling 
og  noget  sparsom  Anvendelse  af  Lyset  overmaade  meget  til 
at  frembringe  en  for  Øiet  velgjørende  Ro  i  Kirkens  Hal.  I 
de  gamle  Basilikaer  vare  Vjnduerne  helt  smaa  og  smalle,  og 
i  Middelalderens  gothiske  Kirker  var  Lyset  dæmpet  med 
malede  Ruder.  Blandt  vore  Kirker  kunde  man  henvise  til 
Roskilde  Domkirke  og  Sorø  Kirke,  som  udmærke  sig  ved 
en  smuk,  rolig  Belysning  fra  smaa  høitsiddende  Vinduer, 
hvorved  Øiet  undgaaer  at  blændes  og  Architekturen  træder 
uforstyrret  frem.  — 

Det  ér  en  velbekjendt  Sag,  at  vore  Kirker  i  Middel- 
alderen have  været  forsynede  med  en  paa  Væggene  malet 
Udsmykning.  Ved  Istandsættelser  saa  man  ofte  gamle  for- 
underlige Billeder  titte  frem  under  Kalken  for  snarest  mulig 
igjen  at  begraves  under  Hvidtningen.  Ligeledes  havde  man 
lagt  Mærke  til,  at  der  fandtes  Levninger  af  Malerier  oven- 
over de  senere  indsatte  Hvælvinger.  Vore  Kildeskrifter 
omtalte  dog  kun  undtagelsesvis  saadanne  Malinger,  naar  det 
f.  Ex.  berettes  om  Biskop  Arnold  af  Roskilde,  der 
levede  i  Begyndelsen  af  det  12te  Aarhundrede,  at  han  for- 
nyede den  maleriske  Udsmykning  af  Klostret  i  Roskilde*). 
Men   hist  og  her  havde  der  dog  bevaret  sig  enkelte  gamle 


*)  SCRIPT.  RER.  DAN.  I,  379  ..  .  »picturam  etiam  ejusdem  mona- 
sterii  renovavit«.  Det  er  upaatvivlelig  Domkirken  der  her 
er  ment  med  Udtrykket  Monasterium.  Se  SteenFriis:  »Ros- 
kilde Domkirkes  Beskrivelse«,  1852,  Side  51. 


OM  NOGLE  i  DANSKE  KIRKER  OPDAGEDE  KALKMALERIER.      Bl 

Kalkmalerier  paa  Vægge  og  Hvælvinger,  som  aldrig  havde 
været  overhvidtede,  f.  Ex.  i  Tiustrup  K.  i  Sjælland,  i 
Vinderslev  K.  nord  for  Silkeborg,  i  Oddense  K.  i  Sal- 
ling og  i  Sulsted  K.  i  Vendsyssel.  Den  sidstnævnte  Kirkes 
Malerier,  der  iøvrigt  høre  til  de  raaeste  af  denne  Slags 
Frembringelser,  ere  i  historisk  Henseende  mærkelige  fordi 
de  ere  betegnede  baade  med  Aarstal  og  Konstnerens  Navn. 
Ved  Siden  af  de  høist  barnlige  Skildringer  paa  Hvælvingen 
af  Frelserens  Lidelser  staaer  der  nemlig,  at  Ⱦrlig  og 
velbyrdig  Mand  Just  Høg  til  Vanggaard  har  ladet 
denne  Kirke  udmale  i  Herrens  Aar  1548  ved  Hans 
Maler  fra  Randers.«  Man  ser  heraf,  at  den  gamle  Skik, 
at  male  Billeder  paa  Kirkehvælvingerne  ikke  ophørte  pludse- 
ligt ved  Reformationen,  som  man  skulde  formode,  men  paa 
enkelte  Steder  endnu  fortsattes  en  kort  Tid  derefter.  Men 
det  skulde  ikke  vare  længe  inden  de  lutherske  Biskopper, 
med  en  fra  deres  Standpunkt  let  forklarlig  Iver,  stormede 
løs  paa  den  gamle  katholske  Konst,  især  paa  Helgen- 
billederne. I  den  fyenske  Biskop  Mester  Jacob  Madsens 
Visitatsbog  vil  man  paa  mange  Steder  kunne  se,  hvor  glad 
Bispen  var,  naar  han  kunde  faae  udryddet  nogle  af  de 
»Skarns-Billeder«,  som  han  kaldte  dem. 

Et  af  de  første  Forsøg  paa  at  opdage  gamle  over- 
kalkede Billeder  i  vore  Kirker  skete  allerede  iAaret  1826*). 
Ved  hin  Tid  fik  Roskilde  Domkirke  indvendig  en  gjennem- 
gaaende  Udbedring,  og  to  Forskere  fik  da  Lov  til  at  under- 
søge Væggene  i  de  hellige  tre  Kongers  Kapel,  hvorved 
man  fandt  en  Del  af  Helgenbillederne  i  nederste  Række, 
blandt  hvilke  man  i  Billedet  nærmest  ved  Døren  troede  at 
gjenkjende  Kong  Christian  d.  1stes  Portrait**).  Det  viste 
sig  imidlertid  senere  (1856),  at  dette  Billede  forestillede 
den   store  Christofer,    der   bærer  Jesusbarnet  over  Vandet. 


*)  Behrmann:    »Roskilde  Domkirke«,  1832,   Side  101. 
**)  E.  C.  Werlauff:  De  hellige  tre  Kongers  Kapel«,  1849,  Side  12. 


32  OM    NOGLE    I    DAKSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER. 

Paa  den  østlige  Mur  opdagedes  Rigsvaabnet,  som  staaer 
ovenover  Kong  Christian  I.s  dengang  ubekj endte  Grav.  Man 
nøiedes  imidlertid  hermed  og  var  endogsaa  i  Tvivl  om  at  disse 
Billeder  fortjente  at  bevares,  men  lod  dem  dog  heldigvis 
henstaae  uden  at  overkalke  dem.  Der  skulde  hengaae  over 
30  Aar  inden  der  blev  tagen  en  Bestemmelse  i  denne  Sag. 
Da  var  det,  at  Direkteuren  for  vore  antiqvariske  Mindes- 
mærkers Bevaring,  Etatsraad  Worsaae,  med  Iver  tog  sig  af 
den  og  lod  Kapellet  med  dets  Hvælvinger  helt  afdække  og 
Billederne  istandsætte  ved  Maleren  Hr.  Zeuthen  i  Aarene 
iSol—bS.  Dette  Kapel  har  en  ikke  ringe  Betydning  i 
Kalkmaleriets  Historie,  idet  man  nemlig  her  har  en  fuld- 
stændig gjennemført  malerisk  Udsmykning  fra  1464.  Ikke 
alene  den  hele  Stil  i  dette  Værk  bærer  Præget  af  det  an- 
givne Tidspunkt,  Kapellets  Indvielsesaar,  men  flere  Om- 
stændigheder tyde  bestemt  hen  paa,  at  Billederne  virkelig 
ere  malede  ved  hin  Tid.  Kapellet  var,  som  bekjendt,  særlig 
indviet  til  de  hellige  tre  Konger,  for  hvilke  Kong  Christian 
den  Første  nærede  stor  Ærbødighed,  hvorfor  han  ogsaa  paa 
sin  senere  Reise  til  Rom  dvælede  i  Køln  forat  besøge  deres 
Grav  i  Domkirken.  Ved  Afdækningen  1857  fandtes  nu 
netop  legemsstore  Billeder  af  disse  tre  Konger,  bringende 
Gaver  til  Jesusbarnet,  der  fra  Moderens  Skjød  rækker 
Hænderne  ud  imod  dem.  Kongernes  Dragter  stemme  nøje 
overens  med  Christian  d.  Førstes  Tid.  Den  yngste  af  dem, 
»Melchior« ,  er  klædt  i  en  noget  ungdommeligere  Paaklæd- 
ning  (Fig.  1)  end  de  to  Andre.  Han  har,  mærkeligt  nok. 
Klodser  under  Fødderne.  Efter  den  ældre  Skik  er  Melchior 
endnu  ikke  fremstillet  som  Mohr;  thi  det  var  først  senere, 
at  man  i  Tydskland  faldt  paa  den  Tanke,  at  den  ene  af  de 
tre  Konger  skulde  være  kommen  fra  Æthiopien.  Over  Kong 
Christian  I's  og  Dronning  Dorotheas  Grave,  som  opdagedes 
i  1843,  staae  deres  Vaabenskjolde  malede  paa  Muren. 
Kongens  Vaaben  holdes  af  en  Ridder  og  en  Vildmand.  Det 
indeholder  foruden  Danmarks   og  Norges  Mærker  ogsaa  tre 


OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER. 


33 


Kroner  for  Sverig  og  er  saaledes  et  Unionsvaaben,  men  med 
Huset  Oldenborgs  Mærke,  to  røde  Bjælker  i  gult  Felt, 
i    Hjerteskjoldet. 


Fig.  1. 


Dronning  Doro- 
theas Vaaben,  der 
holdes  af  en  Dame 
og  en  Page,  har  de 
samme  Mærker 
men  tillige  hendes 
€get  Familievaa- 
ben ,  den  bran- 
denborgske  røde 
Ørn.  Over  disse 
Skjolde  staae  den 
hellige  Johannes 
Apostel  og  den 
hellige  Dorothea, 
Dronningens  Be- 
skytterinde.  Og- 
saa  ses  over  en 
af  Buerne  ind  til 
Kirken  St.  Anna, 
til  hvem  man  véd, 
at  Kapellet  ogsaa 
var  indviet.  Alt 
dette  synes  at 
bekræfte,  at  Ma- 
lerierne ere  sam- 
tidige med  Indvielsen  1464.  Istandsættelsen  af  den  malede 
Udsmykning  i  Hellig  ti'e  Kongers  Kapel  gav  iøvrigt  Anled- 
ning til  en  nøiere  Undersøgelse  af  Roskilde  Domkirkes  Indre, 
hvorved  dens  nu  ved  Justitsraad  Friis's  Bestræbelser  gjen- 
givne  gamle  Dekoration  bragtes  frem. 

Et  Par  Aar   forinden  Hellig  tre  Kongers  Kapel  i  Ros- 
kilde  blev  afdækket,   var  der  imidlertid   sket   en   mærkelis: 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1868.  3 


Fra  Hellig  tre  Kongers  Kapel  i  Roskilde. 


34  OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER. 

Opdagelse  i  Skibby  Kirke  ved  Issefjorden  i  Hornsherred. 
Denne  Kirke  fortjener  i  flere  Henseender  Opmærksomhed. 
Den  er  den  anseligste  paa  hele  Egnen  og  er  opført  i  ren 
Rundbuestil  af  den  samme  Kalktuf  eller  »Fraadsten«  *)  som 
vi  finde  i  alle  de  ældste  Kirker  omkring  Issefjorden.  Skibby 
Kirke  bestaaer  af  et  stort  Langhus,  et  firkantet  Chor  og  en 
stærkt  fremtrædende  Chorrunding,  som  udvendig  er  prydet 
med  flade  Murpiller  og  smaa  Rundbuer.  Alt  viser  tydeligt, 
at  Kirken  maa  være  opført  allerede  i  det  12te  Aarhundrede 
samt,  at  den  fra  først  af  har  havt  Bjælkeloft  baade  i  Lang- 
huset og  i  Choret,  medens  derimod  Halvkuplen  i  Chor- 
rundingen  er  oprindelig.  Omtrent  midt  i  det  14de  Aar- 
hundrede ere  Hvælvinger  af  Teglsten  blevne  indbyggede  i 
Kirken.  I  Langhuset  hvile  Hvælvingerne  paa  fritstaaende 
Piller,  hvorved  altsaa  tvende  Skibe  fremkom  og  Triumfbuen 
paa  en  uheldig  Maade  spærredes  paa  Midten.  Det  synes, 
som  om  man  ikke  har  havt  Mod  til  at  spænde  enkelte 
Hvælvinger  over  det  temmelig  brede  Rum,  hvis  Mure 
ikke  heller  vare  beregnede  paa  at  yde  den  tilstrækkelige 
Modstand. 

Ved  en  Istandsættelse  i  Aaret  1855  opdagede  man  til- 
fældigt under  Kalken  paa  Chorets  Hvælving  en  Mængde 
med  brogede  Farver  malede  Billeder,  som  derpaa,  efterat 
Direkteuren  for  vore  Mindesmærkers  Bevaring  havde  faaet 
Underretning  derom,  bleve  helt  afdækkede  og  istandsatte 
af  Hr.  Zeuthen,  hvortil  Udgifterne  bestredes  af  Direktionen, 
efterat  ogsaa  Kirkeejeren  Hr.  Kammerherre  Hafner  velvilligt 
havde  tilladt,  at  disse  Arbeider  maatte  foretages  i  Kirken. 
Alle   disse  Billeder  ere   malede   paa  tør  Kalk  med  brogede 

*)  Etatsraad  Steenstrup  har  i  det  kgl.  Oldskriftselskabs  Møde 
d.  10  Decbr.  1867  yttret  en  Formodning  om,  at  Fraad- 
stenen  i  de  sjællandske  Kirker,  blandt  andre  i  Hjørlunde, 
muligen  er  hidbragt  fra  Skaane.  Ved  en  nøiere  Under- 
søgelse af  Sten  fra  denne  Kirke  havde  han  fundet,  at  den 
lignede  Kalktuf  fra  Bennesta  i  Skaane. 


OM  NOGLE  I  DANSKE  KIRKER  OPDAGEDE  KALKMALERIER.      35 

Farver  paa  hvid  Grund.  Omridsene  ere  meget  skarpt  an- 
givne med  mørke  Linier,  og  Billederne  ere  i  det  Hele  mere 
udførte  som  farvede  Tegninger,  end  som  egentlige  Malerier, 
der  træde  rundt  frem  ved  Hjælp  af  Formens  Fremhævning 
med  Lys  og  Skygge.  Selve  Tegningen  lider  af  en  paa- 
faldende  Mangel  paa  Forhold  og  Bevægelse.  Men  uagtet 
alle  disse  øienfaldende  Feil,  er  der  et  besynderligt  Liv  og 
noget  Udtryksfuldt  udbredt  over  dette  gamle  barnlige  Billed- 
værk, ligesom  det  ogsaa,  betragtet  som  en  Helhed,  giver 
en  malerisk  Udsmykning,  der  hæver  sig  ud  over  den 
øvrige  ensformigt  hvidtede  Kirke.  Maleriet  bærer  det  14de 
Aarhundredes  Præg  i  Prydelser,  Stil  og  Dragter.  Navn- 
lig henpege  de  Ringbrynjer  og  Hætter,  som  Soldaterne  ved 
Christi  Grav  bære,  paa  en  temmelig  gammel  Tid,  neppe 
yngre  end  Midten  af  det  14de  Aarhundrede,  ligesom  ogsaa 
Indskrifterne  have  store  romanske  Munkebogstaver. 

Paa  nordre  Kappe  ser  man  Marie  Bebudelse,  Marie, 
der  giver  Jesusbarnet  Die,  og  ved  Siden  af  hende  den  gamle 
Josef,  der  hviler  sig  paa  en  Stol  med  Haanden  under  Kind. 
Tilhøire  ere  den  hellige  Simeon  og  Anna,  der  velsigne  Jesus- 
barnet.  Paa  østre  Kappe  er  Lidelseshistorien  fremstillet  i 
Hudfletteisen,  Korsfæstelsen  og  Opstandelsen.  Foroven  svinge 
et  Par  Engle  Røgelsekar.  Paa  søndre  Kappe  er  Domme- 
dag malet.  Englen  blæser  i  Basunen,  Jesus  sidder  som 
Dommer  over  alle  Mennesker,  og  fra  hans  Mund  udgaaer 
Dommersværdet.  Over  ham  ere  Sol  og  Maane  barnligt  frem- 
stillede med  Ansigter.  Tilvenstre  staae  de  Salige  i  lange 
Klæder  og  prise  Herren  med  udstrakte  Hænder.  Paa  en 
Skriftrulle  læses :  aaaa  Banaoiaxi.  Nedenunder  dem  ses  en 
Sky,  som  betegner,  at  de  ere  i  Himlen.  Tilhøire  ses  de 
Fordømte  med  Indskriften:  acia«  msLGDiaiJi.  Nøgne,  blodige 
og  fortvivlet  vridende  Hænder  vende  de  sig  bort  fra 
Jesus.  Over.  deres  Hoved  svæver  en  kulsort  Djævel  med 
Flagermusvinger  og  et  Pinselsredskab;  nedenunder  slaa 
Flammerne    dem   imøde   fra  Helvedsgabet.      1   dette  Billede 

3* 


36  OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER. 

træde  vore  Forfædres  barnlige  Forestillinger  os  ret  levende 
imøde.  Vi  se,  hvorledes  de,  med  deres  i  at  føre  Penslen 
uøvede  Hænder,  have  stræbt  at  afmale  Dommens  forfærde- 
lige Dag  saa  gribende,  som  muligt.  I  en  Tid,  da  Folket  var 
uvidende  og  de  Færreste  forstode  at  læse,  maatte  der 
Billeder  til,  for  paa  en  sandselig  og  anskuelig  Maade  at 
minde  den  Indtrædende  om  Religionens  Hovedpunkter.  Man 
har  derfor  ogsaa  kaldet  saadanne  religiøse  Billeder  Biblia 
pauperum. 

Paa  vestre  Kappe  ses  foroven  den  hellige  Ridder 
Morten  tilhest,  hvorledes  han  med  sit  Sværd  deler  sin 
Kappe  og  giver  Halvdelen  til  en  nøgen  Tigger.  Nedenuder 
(Fig.  2)  ride  tre  Konger  i  prægtige  Dragter  med  Kroner 
paa  Hovedet  og  Jagtfalke  paa  Haanden  samt  med  et  Par 
Hunde  efter  sig  —  et  mærkeligt  Minde  om  Fyrsternes  Jagt- 
glæder i  Middelalderen.  Flere  Enkeltheder  ved  deres  Paa- 
klædning,  f.  Ex.  Halskraven  og  de  snævre  Ærmer  med 
Knapper  fra  Haandleddet  til  Albuen,  minde  om  Christofer  H's 
Dragt  paa  den  Broncestatue,  som  hans  Søn  Valdemar  Atter- 
dag lod  anbringe  paa  hans  Grav  i  Sorø  Kirke.  Tilhøire  ses  tre 
Benrade,  af  hvis  Hoveder  Kroner  falde  og  om  hvis  Ben  Slanger 
vikle  sig.  Af  den  dertil  hørende  Indskrift  kan  man  kun  forstaae 
Begyndelsen:  »Qvod  sumus-,  Resten  lader  til  at  være  op- 
frisket paa  en  misforstaaet  Maade.  Dog  synes  det  af  de  enkelte 
forstaaelige  Ord  at  fremgaae,  at  det  har  været  den  gamle  Malers 
Mening,  at  ville  skildre  os,  hvor  forgjængelig  denne  Verdens 
Herlighed  er*).     Den  mørke,  uhyggelige  Stemning,  som  paa 


*)  Indskriften    har   vistnok    været    af  et    lignende    Indhold ,    som 
paa    en    Gravsten    i    Heinhem    paa    Gulland    fra    Aaret    1333. 

Paa  den  læses:  sv  :  qd  :  gris  :  qd  :  as  :  ipse  :  fvi  :  o:  Sum  qvod 
eris,  qvod  es  ipse  fui.  Se  Carl  Save:  »Gotniska  Ur- 
kunder«  1851  og  P.  A.  Save:  »Antiqv.  Tidsskrift  fOr  Sverige« 
I,  101.  Stockholm  1864.  Over  adskillige  gamle  Kirkegaards- 
porte,  findes  lignende  Indskrifter,  der  skulle  udtrykke  en  ad- 
varende Henvendelse  af  de  Døde  til  de  Levende.  (Efter  vel- 
villig Meddelelse  af  Prof.   Stephens.) 


OM  NOGLE  I  DANSKE  KIRKER  OPFAGEDE  KALKMALERIER. 


37 


en  saa  anskuelig  Maade  aabenbarer  sig  i  dette  Billede,  er  ret 
betegnende  for  Middelalderen  og  møder  os  ogsaa  i  mange 
af  vore  gamle  Kjæmpeviser.    I  Italien  malede  den  samtidige 


Fig.  2. 


Fra  Skibby  Kirke. 

Konstner  Ore  agn  a  sit  verdensberømte  Maleri  »Dødens 
Triumf«  i  den  store  Gravhal  (»campo  santo«)  i  Pisa,  men 
rigtignok  med  en,  især  i  Forhold  til  sin  Tid,  fuldendt  Konst. 


38  OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER. 

Nedenunder  den  vestre  Kappe,  paa  den  halvrunde  Triumf- 
bue, er  der  malet  et  prægtigt  Baand,  der  dannes  af  Drager, 
som  slynge  Hoved  og  Hale  i  hverandre.  Denne  udmærkede 
Prydelse,  der  viser  tilbage  til  romanske  Forbilleder,  er  en 
af  de  tortrinligste  Enkeltheder,  vi  kjende  (se  Fig.  2)  i  de 
hidtil  her  i  Landet  opdagede   Kalkmalerier. 

Afdækningen  af  Malerierne  paa  Chorhvælvingen  førte 
til  en  i  antiqvarisk  Henseende  endnu  langt  vigtigere  Op- 
dagelse, som  ogsaa  dengang  vakte  en  ikke  ringe  Opmærk- 
somhed hos  Alle,  der  havde  Sands  for  Fædrelandets  Old- 
sager, nemlig  Fundet  af  et  Maleri  paa  Chorrundingens 
Hvælving  i  Skibby,  et  Maleri,  som  man  erkjendte  for  at  være 
langt  ældre  end  Alt,  hvad  man  hidtil  havde  kjendt 
af  denne  Slags  i  Danmark.  Da  Kalken  forsigtigt  af- 
dækkedes, fandt  man  først  Levninger  af  Billeder,  der 
aabenbart  vare  jævnaldrende  med  de  ovenfor  skildrede  paa 
Chorets  Hvælving,  men  under  dette  sad  atter  det  omtalte 
Maleri,  som  utvivlsomt  var  samtidigt  med  Kirkens  Op- 
førelse og  saaledes  i  ethvert  Tilfælde  neppe  yngre  end 
Slutningen  af  det  1 2te  Aarhundrede.  Maleriet  fylder  hele 
Halvkuplen  og  har  oprindelig  været  Alterbillede.  Det  er 
malet  paa  en  fin,  glittet  Kalkpuds,  paa  hvilket  det,  især  i 
Betragtning  af  sin  høie  Alder,  sidder  meget  fast.  Der 
yttredes  derfor  ogsaa  den  Formodning,  at  det  var  et  virke- 
ligt Frescomalefi,  eller  med  andre  Ord:  et  i  den  vaade 
Kalk  malet  Billede,  som  man  havde  for  sig.  Dette  er  dog 
noget  tvivlsomt.  Dersom  Billedet  var  malet  »al  fresco« 
ligesom  de  antike  Malerier,  skulde  man  kunne  vente  at 
finde  tvende  eiendommelige  Kjendemærker,  nemlig  de  i  den 
vaade  Kalk  indridsede  fordybede  Omrids  og  de  saakaldte 
Stødfuger  eller  Øgningerne.  Man  udfører  nemlig  i  Fresco- 
maleriet  et  mindre  Stykke  ad  Gangen,  skjærer  Omridset  ud 
og  lader  næste  Gang  pudse  et  nyt  Stykke  ved  Siden  af  det 
forrige.  Saavidt  jeg  har  iagttaget,  har  jeg  hidtil  ikke 
fundet  Noget,  der  tyder  paa,  at  vore  Forfædre  have  kjendt 


OM  NOGLE  I  DANSKE  KIRKER  OPDAGEDE  KALKMALERIER.      39 

en  saadan  Fremgangsmaade.  Imidlertid  er  dog  baade  den 
glittedePuds  og  den  Omstændighed,  at  Farverne  sidde  saa 
fast  paa  den  uden  at  være  blevne  udviskede  af  Hvidtningen, 
høist  paafaldende.  I  ethvert  Tilfælde  maa  et  meget  kraftigt 
Middel  have  været  anvendt  forat  binde  Farverne. 

Maleriet  i  Alternichen  i  Skibby  fremstiller  Vor  Herre  i 
overnaturlig  Størrelse,  tronende  i  sit  Høisæde  som  Menig- 
hedens Konge  og  Lærer  (Tavle  I).  I  hans  Glorie  ses  Korsets 
Tegn.  Den  ene  Haand  udstrækker  han  høitidelig  til  Velsignelse ; 
i  den  anden  holder  han  Evangeliebogen  og  i  hans  Skød  ligger 
Jordkuglen.  Hans  Kjole  er  rødbrun  og  Kappen  hvid,  svøbt 
under  den  høire  Arm  og  smykket  med  en  perlebesat  Bræmme. 
Omkring  Herren,  paa  den  dybe  blaa  Grund,  som  skal  fore- 
stille Himlen,  viser  sig  en  ægformet  Regnbue,  uden  om 
hvilken  Evangelisternes  bekjendte  Mærker:  Englen,  Løven, 
Oxen  og  Ørnen  svæve.  Paa  begge  Sider  staae  Evange- 
listerne, lange  magre  Skikkelser  med  lyse  Kapper,  i  hvilke 
Folderne  ere  let  angivne  med  rødbrune  Linier.  Haaret 
ligger  omkring  deres  Pander  i  regelmæssige,  stive  Lokker 
og  deres  Ansigter  udtrykke  Alvor.  Under  dette  Billede 
er  der  malet  en  smuk  Bort  med  en  Mængde  Rammer, 
hvori  ses  eventyrlige  Dyr  af  en  (Fig.  3)  usædvanlig  kjæk 
Tegning,  saasom  Løver,  Ørne,  Panthere  og  Lindorme. 
Det  hele  Maleri  er  udført  i  Overeensstemmelse  med  Johannes' 
Aabenbaring  4de  Kap.,  i  hvilket  Evangelisten  skildrer  et  Syn, 
hvor  han  ser  Herren  sidde  paa  en  Trone  i  Himlen.  Uagtet 
Tegningen  i  dette  Billede  langtfra  kan  kaldes  god,  ligesom  selve 
Anordningen  er  altfor  symmetrisk  og  det  Hele  for  tydeligt  har 
Præget  af  en  stivnet,  forældet  Konst,  kan  man  paa  den 
anden  Side  ikke  frakjende  dette  gamle  Maleri  en  høitidelig 
Ro  og  en  religiøs  Alvor.  Ja  maaske  er  det  Indbildning, 
men  det  forekommer  os,  at  noget  Helligt  og  Ærværdigt  er 
udbredt  derover.  Egenskaber,  der  ere  af  Vigtighed  ved 
et  Alterbillede,  og  som  maa  bøde  paa  Manglen  af  ideal 
Skjønhed. 


40 


OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER. 


Fig.   3. 


Men  hvad  der  især  er  slaaende  ved  Betragtningen  af 
Maleriet  i  Alternichen  i  Skibby,  er  dets  øiensynlige  Slægt- 
skab med  de  gamle  byzantiske  Malerier  i  Grækenlands  og 
Italiens  Basilikaer,  hvor  som  bekjendt  ganske  lignende 
Billeder  forefindes  baade  i  Mosaik  og  udførte  med  Penslen. 
Ja  selv  naar  man  stiger  ned  i  Roms  Katakomber,  vil  man 
i  de  Frescobilleder,  som  dér  ere  malede  ved  de  Christnes 
Grave  i  det  6te  og  7de  Aarhundrede  allerede  finde  lignende 
Fremstillinger*)  i  hvilke  man  ogsaa,  ligesom  i  Skibby  Kirke, 
finder  den  bekjendte  Typus  for  Herrens  Ansigt,  som  igjennem 
Middelalderen  fastholdtes  over  hele  Christenheden,  om  den 
end  tilsidst  udartede  til  en  stiv,  død  Maske,   i  hvilken  det 


*)  L.  Perret:   o  Cataconibes  a  Rome« ,  Paris  1851.     C.  Schnaase: 
»Geschichte  der  bildenden   Kiinste«    1844,   III,   175. 


OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER.  41 

mere  kom  an  paa  at  give  Udtrykket  af  en  majestætisk 
Strenghed  end  af  en  ideal  Skjønhed. 

Fremstillingen  af  Herren  i  sit  Høisæde,  omgiven  af 
Evangelisternes  svævende  Mærker,  var  i  den  ældre  Middel- 
alder saa  gjennemgaaende  udbredt,  at  vi  ogsaa  hos  os  gjen- 
finde  den  i  gamle  Kirker  baade  malet  og  udhugget  i  Sten, 
f.  Ex.  paa  Kirken  i  Vestervig,  paa  Portalen  af  Vor 
Frue  Kirke  i  Aalborg,  paa  flere  Døbefonter,  ligesom  og- 
saa paa  de  bekjendte  i  Kobber  udhamrede,  forgyldte 
Altere  i  Jylland  (Sahl,  Stadil,  Ølst,  Sindbjerg) 
fra  Slutningen  af  det  12te  Aarhundrede,  og  da  navnlig  midt 
paa  Alterbordets  Forside,  » Antemensalet«.  Senere  hen  da 
Middelalderens  religiøse  Stemning  tog  en  anden  Retning, 
fremstillede  man  ikke  mere  den  i  stræng  Majestæt  tronende 
Herre,  men,  idet  man  dvælede  ved  Frelserens  Lidelser, 
blev  som  oftest  den  Korsfæstede  en  Hovedgjenstaud  for 
Konsten*). 

Efterat  Opmærksomheden  engang  var  vakt  ved  Skibby- 
Fundet,  paafulgte  snart  Opdagelsen  af  lignende  Kalkmalerier 
i  tre  andre  gamle  Kirker  i  Sjælland,  af  hvilke  de  to 
ligesom  Skibby  laa  i  Issefjordens  Nærhed  og  vare  byggede 
af  samme  Materiale  som  den,  Fraadsten. 

I  Hagested  Kirke  i  Tusse  Herred  foretog  Direkteuren 
for  de  antiqvariske  Mindesmærkers  Bevaring  i  Somren  1862 
i  Forbindelse  med  Forfatteren  en  Undersøgelse  af  den  hvælvede 
Alterniche,  paa  hvilken  han  allerede  tidligere  havde  be- 
mærket nogle  kredsformede  Ophøininger,  som  han  antog  for 
Glorier.  Det  viste  sig  da  ogsaa  strax,  at  Halvkuplen  under 
et  tykt  Lag  af  Hvidtekalk  var  prydet  med  et  Maleri  i  en 
lignende  Stil,  som  det  i  Skibby,  men  at  der  her  ikke  kunde 
være  nogen  Tvivl  om,  at  Maleriet  var  malet  paa  tør  Kalk 
med   en   Slags   Limfarve.      Men   ogsaa   her   var  Kalkpudsen 


*)   N.    Høyen :     »Om    kirkelig    Konst«.       Danske    kirkehistoriske 
Samlinger,   II. 


42 

fint  bearbeidet  og  glittet. 
Glorierne,  der  sprang  i 
Tomme  frem  fra  Grunden, 
bestode    af   Gibs,    vare 
modelerede   i   Folder  og 
forgyldte.     Disse  Glorier 
omfattede  Hovederne  paa 
Christus,   Maria  og  Jo- 
hannes i  en  B'remstilling, 
der    væsentlig    var    den 
samme,   som  den  oven- 
for   beskrevne:     nemlig 
den  i  Høisædet  tronende 
Herre,  om  hvilken  Evan- 
gelisternes vingede  Mær- 
ker svæve  paa  himmel- 
blaa    Bund.       Dog    be- 
mærkes nogle  Afvigelser. 
Af  de   fire  Evangelister 
ses    her    kun   Johannes. 
Bag  ham  staaer  en  En- 
gel, og  tilvenstre  staaer 
Maria,  tilbedende  Herren 
med   udstrakte  Hænder. 
Ved     Siden     af    hende 
ses  Englen  Gabriel  med 
Stav  og  Kugle.    Omkring 
Maleriet    bemærkes    en 
smuk  Bort  med  en  Blan- 
ding  af   »a  la  grecque« 
Baandet  og  Firkløveret. 
Nedenunder    er    der    et 
bredt   Baand    med   Pal- 
metter i  brogede  Farver 
og    paa    Muren    er    der 


Fig.  4. 


Fra  Chorbuen  i  Hagested  Kirke. 


OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER.  43 

malet  et  folderigt  Tæppe,  maaske  til  Minde  om  Forhænget  i 
Jerusalems  Tempel.  Ogsaa  paa  Triumfbuen  og  omkring  denne 
opdagedes  Billeder.  Paa  Underfladen  af  denne  Bue  fandtes 
et  ret  vel  bevaret  Maleri  med  2  Apostle,  der  staae  inden  i 
et  Slags  Portaler  med  Bøger  i  Hænderne  (Fig.  4).  I  selve 
Buens  Midte  er  det  Guds  Lam  (»agnus  dei«)  malet  med  en 
Glorie  paa  hiinmelblaa  Bund.  Malerierne  i  Hagested,  der 
med  Kirkeejerens,  Kammerherre  Castenskjolds  velvillige  Til- 
ladelse istandsattes  1862  og  1866,  ere  upaatvivlelig  noget 
yngre  end  det  i  Skibby,  maaske  fra  den  første  Halvdel  af 
det  13de  Aarhundrede,  ligesom  de  ogsaa  i  Tegning  og  det 
Storslaaede  i  Holdningen  staae  tilbage  for  hint.  Ikkedesto- 
mindre  har  denne  gamle  Udsmykning  en  meget  malerisk 
Sammenstilling  af  Farver,  hvis  Virkning  end  mere  hæves 
ved  de  fra  den  byzantinske  Stil  stammende  gyldne  Glorier. 

I  Aaret  1864  skete  der  næsten  samtidigt  to  nye  Fund 
af  lignende  Kalkmalerier  fra  den  ældre  Middelalder,  nemlig 
i  Sæby  Kirke  ved  Tissø  og  i  Hjørlunde  Kirke  ved 
Slangerup. 

Sæby  Kirke,  tæt  ved  hvilken  Esbern  Snare  boede 
paa  Sæbygaard,  maa  antages  at  have  været  til  allerede  i 
det  12te  Aarhundrede.  Den  har  den  for  de  ældste  Kirker 
sædvanlige  Grundform  og  afsluttes  i  Øst  med  en  stor  hvælvet 
Alterniche.  Bygningen  er  opført  af  kløvede  Kampesten  med 
Qvadre  i  Hjørner  og  Buer  af  Fraadsten.  I  Alternichen 
opdagedes  og  afdækkedes  et  temmelig  fuldstændigt  Maleri, 
der  var  udført  paa  en  fast,  glittet  Kalkpuds.  Atter  her 
gjenfinde  vi  væsentlig  den  samme  Fremstilling  som  i  Skibby 
og  Hagested  eller  vel  nærmest  som  i  den  sidstnævnte  Kirke; 
thi  ogsaa  her  se  vi  Maria  med  udstrakte  Hænder,  tilbedende 
sin  guddommelige  Søn;  men  ved  Siden  af  hende  staae  tre 
Evangelister.  Christus  sidder  ikke  her  i  et  Høisæde  med 
Pude,  men  paa  en  Regnbue.  Maleriet  omgives  af  en  gul 
Bort,  paa  hvilken  der  er  malet  Prydelser,  som  skulle  fore- 
stille  Perler    og   Ædelstene    eller  Bjergkrystaller.      Neden- 


44 


Fiii.  5. 


under  ses  en  prægtig  byzantinsk 
Bort  (»Mæander«).  Billedet  synes 
at  nænne  sig  i  Alder  til  det  i 
Skibby  og  er  et  af  de  smukkeste 
i  sit  Slags  hos  os,  ligesom  det 
ogsaa  tager  sig  malerisk  ud  paa 
Afstand.  Triumfbuen  i  Sæby  er 
udmalet  paa  en  eiendommelig  og 
smagfuld  Maade  med  5  Medaillons, 
omgivne  af  et  fint  Net  af  Orna- 
menter og  Perlemønstre  paa  rød 
Bund.  I  Medaillonerne  ses  qvinde- 
lige  Brystbilleder  med  Perleringe 
i  Ørene  og  perlebesatte  Spænder 
paa  Brystet.  Paa  Hovedet  have 
de  eiendommelige  lave  Kroner,  be- 
satte med  Perler.  Disse  Billeder 
(Fig.  5)  minde  paafaldende  om 
Forestillinger  paa  byzantinske 
M  0  n  t  e  r  fra  det  1 2te  Aarhundrede. 
Omkring  et  af  dem  staaer  med 
store  romanske  Bogstaver:  psaianais. 
Paå  et  af  de  andre  staaer  .  .  .  jtxs; 
rimeligvis  har  der  staaet  axRirss. 
Meningen  er  den,  at  man  har  villet 
fremstille  de  kristelige  Dyder: 
Fides,  Spes,  Caritas,  Patiencia, 
Justitia  eller  Modestia*). 


*)  Paa  Triumfbuen  i  den  gamle  S  t. 
Ibs  Kirke  i  Roskilde,  en  Byg- 
ning fra  det  12te  Aarhundrede, 
ses  et  Maleri,  der  forestiller  en 
Konge  med  Krone  og  Scepter, 
maaske  St.  Knud.  Kronen  har 
den    samme    ældre,     lave    Form 


i^mm 


Fra  Sæbv  Kirke. 


I 


OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER.  45 

Hj  ør  lun  de  Kirke  ligger  paa  en  høi  Bakke  ved  Lande- 
veien,  en  Fjerdingvei  syd  for  Slangerup.  Kirken,  der  har 
en  ret  anselig  Størrelse,  er  utvivlsomt  en  af  de  ældste  i 
Nordsjælland.  I  Kildeskrifterne  nævnes  Hjørlunde  som  et 
særegent  Herred:  »provincia  Jørlundehærit« ,  saa  at  Kirken 
rimeligvis  har  været  den  første,  der  byggedes  i  dette  Herred. 
Den  bestaaer  af  et  Langhus  og  et  aflang  firkantet  Chor 
samt  et  senere  tilføiet  Taarn  i  Vest.  Alle  de  oprindelige 
Dele  ere  opførte  af  Fraadsten,  blandede  med  enkelte  kløvede 
Kampesten.  Der  vise  sig  ved  en  nøiere  Undersøgelse  be- 
stemte Spor  at  at  Choret  tidligere  har  havt  en  halvrund 
Udbygning,  en  Absis  i  Øst.  Allerede  i  Middelalderen  er 
denne  Absis  bleven  nedbrudt  og  Choret  forlænget  i  Øst. 
Kirken  har  oprindelig  havt  et  høit  Bjælkeloft  og  en  rig 
Udmaling  paa  en  fin  glittet  Kalkpuds.  Ved  en  senere  Ind- 
bygning af  Hvælvinger  er  allerede  i  Middelalderen  de  gamle 
Malerier  blevne  overskaarne  og  meget  forstyrrede.  Da 
Kirken  i  1864  skulde  hvidtes,  fandt  man  under  Kalken 
de  omtalte  mærkværdige  gamle  Billeder.  I  Langhusets  østre 
Ende,  paa  Muren  omkring  den  smalle,  halvrunde  Triumfbue 
ser  man  Maria  og  Martha,  der  anraabe  Christus  om  Hjælp 
(Fig.  6)  og  ved  Siden  deraf  Lazari  Opvækkelse.  (Allerede 
i  Freskomalerierne  i  Roms  Katakomber  træffe  vi  hyppigt 
dette  Æmne  malet*).  Tilhøire  ser  man  Peder,  der  hugger 
Øret  af  Malkus.  Resten  af  dette  Billede  dækkes  af  Hvæl- 
vingsbuen,  men  har,  tydeligt  nok,  fremstillet,  hvorledes 
Elerren  forraades  af  Judas.  Foroven  ses  en  vandret  Bort  (a  la 
grecque),  der  betegner  det  tidligere  Bjælkelofts  Høide.  For- 
neden er  tilvenstre  malet:  Christus  hos  Lazarus  med  Martha 
og  Maria.      Lazarus    har    en  Slags  Bispehue   paa  Hovedet; 


som  paa  Brystbillederne  i  Sæby  Kirke.     Om  de  andre  Malerier 
i  St.  Ibs  Kirke,   se  Steen  Friis:    Beretning  om  Restaura tions- 
arbeiderne  i  Roskilde  Domkirke.    1860.      Kirkehistoriske  Sam- 
linger. 1861. 
*)  Perret:    »Catacombes   a  Rome«,   Paris   1851. 


46 


OM  NOGLE  I  DANSKE  KIRKER  OPDAGEDE  KALKMALERIER. 


Martha  holder  en  Skaal  i  Haanden  og  taler  ivrigt  til  Herren. 
Tilhøire  for  Triumfbuen  er  den  Korsfæstede  fremstillet  efter 


Fig.  6. 


Om  Chorbuen  i  Hjøflunde  Kirke.     Nr.  1. 


den  tidligere  Middelalders  Brug  med  adskilte  Fødder.  Sol- 
daten med  Spydet  staaer  ved  Siden 'af  Korset  saavelsom 
Maria.  Hendes  Ansigt  er  sorgfuldt  og  hun  vrider  sine 
Hænder  (Fig.  7).  Alle  disse  Billeder  træde  frem  paa  en 
mørk  blaa  Grund.  Hovedfigurerne  have  Glorier  af  Gibs, 
modelerede  i  Folder  og  forgyldte.  Farverne  sade  mærk- 
værdigt fast  paa  den  glittede  Puds,  saaat  ogsaa  her  kunde 
der   være   en  Tvivl  tilstede,    om  det  ikke  var  Freskomaleri. 


\ 


OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER.  47 

Fig.  7. 


Hjørlunde.     Nr.  2. 

I  Triumfbuens  Uiiderflade  ses  to  langstrakte  Engle,  der 
holde  en  Glorie*!  Buens  Midte.  I  Glorien  staaer  det  Guds 
Lam  med  Fanen.  Naar  vi  erindre,  at  Lammet  fandtes  paa 
samme  Plads  i  Hagested  Kirke,  maa  vi  formode,  at  noget 
Vedtaget  ligger  til  Grund  herfor.  Paa  den  nordre  Væg  i 
Choret  opdagedes  Brudstykker  af  tre  Malerier:  Christi  Indtog 
i  Jerusalem,  Maria  med  Barnet  og  den  hellige  Nadver.  Disse 
Billeder  ere  allerede  tidligere  end  Langhusets  Malerier  blevne 
forstyrrede  ved  Hvælvingens  Indbygning.  Ornamentet  omkring 
det  lille  rundbuede  Vindu  saavelsom  den  brede  Bort  under  Bille- 
derne fortjene  særlig  Opmærksomhed  for  deres  smukke  Tegning 
og  maleriske  Sammenstilling  af  Farver,  der  bestandig  omskifte. 
Borten  er  fyldt  med  Rammer,  i  hvilke  sidde  Brystbilleder  af 
Hellige  med  Palmegrene  i  Hænderne.     Fantastiske  Blomster 


48  OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER. 

Og  Fugle  danne  de  øvrige  Motiver.  Fugle  forekomme  hyppigt 
i  den  tidlige  Middelalders  Konst  f.  Ex.  i  Katakomberne  i 
Rom.  De  have  sikkert  en  sindbilledlig  Betydning.  I  det 
bekjendte  Digt  af  Erkebiskop  Anders  Suneson,  »Hexaé- 
meron«  betegnes  ved  Fuglene  »de  Retfærdige,  der  flagre 
mod  Himlen  paa  Dydernes  Vinger  og  synge  yndigt  for 
Skaberen«*).     (Fig.  8.) 

Fie.  8. 


Malet  Bort  i  Hjøilnnde  Kirkes  Chor. 

Der  kunde  nu  vistnok  hos  Mange  reise  sig  en  Tvivl 
om  at  disse  Billeder  virkelig  skulde  være  saa  gamle,  som 
vi  have  antaget,  og  om  de  medrette  kunne  føres  tilbage  til 
det  12te  eller  i  alt  Fald  til  Begyndelsen  af  det  13de  Aar- 
hundrede.  Men  vi  maa  lægge  Mærke  til,  "^t  vi  allerede  nu 
kunne  opstille  en  hel  Række  af  disse  Malinger  i  romansk 
eller  byzantinsk  Stil;  thi  foruden  de  nævnte  Steder,  kan  jeg 
paapege  Levninger  af  lignende  Billeder  i  adskillige  andre 
gamle  danske  Kirker;  saaledes  over  Hvælvingen  af  den  be- 
kjendte Fjenne sløvlille  Kirke,  der  er  bygget  i  den  første 
Halvdel  af  det  12te  Aarhundrede  af  Asger  Ryg**);  i  Slag- 
lille   ved   Sorø,    i  Udby   ved   Holbek,    i   Sonnerup   ved 

*)  Fr.  Hammerich :    »En  Skolastiker  og  en  Bibeltheolog«    Kjøben- 
havn  1865.     S.  123. 
**)  I.  I.  A.  Worsaae:   Fjennesløvlille  Kirke  ved    Sorø  i    »Danske 
Mindesmærker«,  2det  Hefte,   S.  11.      Kjøbenhavn  1862. 


OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER.  49 

Roskilde,  i  Veng  ved  Skanderborg*),  i  Romb  ved  Lemvig, 
i  Vilslev  ved  Kongeaaen  og  endelig  i  tre  sk aan ske  Kirker 
(altsaa  gamle  danske  Mindesmærker)  nemlig  i  Wæ  Kirke, 
der  opførtes  omtrent  1170  med  Understøttelse  af  den  første 
Valdemar,  Dronning  Sofie  og  Erkebiskop  Eskil,  i  Strø  og 
fremfor  alt  i  Bjerresjø  ved  Ystad,  hvor  de  mærkeligste 
af  alle  vore  gamle  Kalkmalerier  ere  opdagede,  hvorom 
nedenfor  mere.  (De  mangfoldige  Billeder  fra  den  senere 
Middelalder  især  paa  Hvælvinger  i  Spidsbuestil,  som  i  de 
sidste  10  Aar  ere  fremkomne  i  Danmark,  ere  der  her  ikke 
Tale  om.)  Alle  de  her  nævnte  Kirker  tilhøre  ifølge  deres 
Architektur  og  Materiale  (huggen  Sten)  utvivlsomt  det 
12te  Aarh undrede.  Naar  der  nu  i  dem  alle  forekomme 
Billeder  og  malede  Prydelser  at  den  ofte  omtalte  Slags, 
komme  vi  til  den  rimelige  Slutning,  at  disse  Billeder 
ere  samtidige  med  Kirkebygningerne  som  oprindelige 
Dele  af  dem,  idet  navnlig  Fraadstenskirkerne,  paa  Grund  af 
deres  ved  Materialet  fremtvungne  Fattigdom  paa  architek- 
toniske  Former,  især  maatte  trænge  til  Farverne  som  et 
udsmykkende  Led.  Den  glatte  Freskopuds,  Stilen  i  Figurerne, 
Klædedragterne,  Prydelserne  og  Guldglorierne,  Alt  viser  hen 
til  hine  fjerne  Tider  og  til  Oprindelsen  fra  Byzans  og  fra 
Rom.  Disse  Billeder,  hvis  konstneriske  Mangler  falde  let 
i  Øinene,  have  da  en  ikke  ringe  antiqv arisk  Betydning 
som  de  ældste  Spor  af  en  Malerkonst,  der  tillige- 
med den  christelige  Bygningskonst  er  vandret  her- 
ind fra  Syden.  Naar  vi  betragte  dem  fra  denne  Side,  vil 
det  vistnok  ikke  her  være  nødvendigt,  at  føre  noget  Forsvar 
for  dem;  men  vi  ville  erkjende  deres  Værd  og  Berettigelse 
i  Kirkerne,  naar  de  nu,  efterat  have  været  begravede  i  Aar- 
hundreder,  atter  bringes  for  Dagens  Lys.  Naar  vi  betegne 
disse  Billeder    som    de    tidligste   Spor    af   en   Malerkonst   i 


*)   I.  Kornerup :  Veng  Klosterkirke  i  »DanskeMindes  mærker«, 
5te  Hefte,   Side  29.      Kjobenhavn  1864. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1868.  4 


50  OM    NOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER. 

Danmark,  raaa  vi  erindre,  at  denne  Konst  synes  at  have 
været  ubekjendt  for  vore  hedenske  Forfædre.  Vi  vide,  at 
disse  forstode  sig  godt  paa  at  forarbeide  Vaaben,  Smykker 
og  Redskaber,  ligesom  ogsaa  Sagaerne  lære  os,  at  de  vare 
øvede  i  al  Slags  Udskjæring  i  Træ,  og  at  de  udviklede  en 
egen  Konst  i  denne  Retning  ved  Udsmykning  af  Høisæde- 
støtter  og  ved  Gudebilleders  Forarbeidning.  Disse  Gude- 
billeder have  ogsaa  været  belagte  med  Farver;  men  af 
nogen  egenlig  Malerkonst  findes,  som  sagt,  i  den  hedenske 
Tid  intet  Spor. 

Efterat  vi  have  dvælet  ved  nogle  af  de  ældste  og^ 
mærkeligste  Kalkmalerier,  der  ere  opdagede  i  danske  Kirker, 
raaa  vi  her  endnu  erindre,  at  allerede  i  Halvtredserne  gjorde 
man  i  Sverig  en  Mængde  høist  mærkelige  Opdagelser  af 
gamle  Kalkmalerier,  der  i  Fuldstændighed  overgaae  hvad 
der  hidtil  er  fundet  hos  os.  Disse  Opdagelser  skyldes  navn- 
lig den  svenske  Artist  Hr.  Mandelgrén,  som  i  adskillige 
Aar  med  sin  Regjerings  Understøttelse  bereiste  Sverig  og 
fremdrog  gamle  Kirkemalerier  i  Skaane,  Vermeland,  Smaa- 
land  o.  fl.  St.  Nogle  af  de  Kirker,  i  hvilke  der  fandtes 
Malerier,  vare  af  Træ  med  eiendommelige  Tøndehvælvinger, 
der,  efter  at  Hvidtningen  var  fjernet,  fandtes  helt  bemalede  med 
Billeder,  af  hvilke  de  ældste  antoges  at  høre  til  Begyndelsen  af 
13de  Aarhundrede  (?).  Hr.  Mandelgrén  har  udgivet  Udbyttet 
af  sine  Arbeider  i  et  Pragtværk:  »Monuments  Scandi- 
naves  du  moyen-åge«,  Paris  1862,  der  er  tilegnet 
Keiser  Napoleon  III.  Af  dette  Værk  vil  jeg  henlede  Op- 
mærksomheden paa  Malerierne  i  Choret  afAmenehærads 
Rå  da  i  Vermeland  især  fordi  de  bære  Datoen  1323.  Der  staaer 
nemlig  under  Hovedbilledet:  »Anno  domlni  MCCCXXIII 
hæc  scripta  sunt  de  beata  Maria  virgine.«  Maleriet 
forestiller  Marias  Kroning  i  Himlen,  og  dets  hele  Stil  er  tyde- 
ligt nok  yngre  end  de  ovenfor  omtalte  Billeders  i  Skibby, 
Hagested,  Sæby  og  Hjørlunde.  Derimod  synes  Malerierne 
i  Bjerresjø   Kirke    i   Skaane,    der    vare   de   første,    Hr. 


OM    NOGLE    1    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER.  51 

Mandelgrén  udgav,  og  som  utvivlsomt  ere  de  ældste  og 
mærkværdigste  af  dem  alle,  at  være  samtidige  med  og  i 
samme  Stil,  som  de  omtalte  Billeder  i  de  sjællandske  Kirker. 
De  ere  imidlertid  langt  fuldstændigere  end  vore,  hvilket  især 
har  sin  Grund  deri,  at  de  ere  malede  paa  en  oprindelig 
Tøndehvælving,  der  bedækker  Choret,  paa  hvilken  Hvælving 
de  havde  bevaret  sig  udmærket  godt.  Saadanne  Tønde- 
hvælvinger over  Choret  er  et  eiendommeligt  Træk  ved  mange 
af  de  ældste  Landsbykirker  i  Skaane,  som  vi,  naar  Born- 
holm undtages,  ikke  kjende  noget  tilsvarende  til  i  Danmark, 
hvor  i  Almindelighed  Choret  oprindelig  alene  var  dækket  af 
et  Bjælkeloft.  I  Italien  findes  lignende  Tøndehvælvinger  med 
Malerier  fra  det  13de  og  14de  Aarhundrede  f.  Ex.  i  Capellet 
Madonna  dell'  Arena  i  Padua,  der  er  malet  af  den 
berømte  Giotto. 

Naar  Hr.  Mandelgrén  i  Texten  til  det  omtalte  Værk 
siger,  at  disse  gamle  Malerier  vidne  om  Hænder,  der  vare 
mere  øvede  i  at  bruge  Sværdet  end  Penslen,  maa  det  dog 
herved  bemærkes,  hvad  de  ældre  Billeder  angaae,  at  der 
er  en  stor  Sandsynlighed  for,  at  hine  gamle  Malere  ere  ud- 
gangne  fra  Klostrene,  de  eneste  Arnesteder  for  Konst  og 
Videnskab  i  den  tidligere  Middelalder,  kort  sagt,  at  det  har 
været  Munke,  der  have  malet  disse  Billeder.  Vor  egen 
Klosterhistorie  er  vel  fattig  paa,  eller  næsten  blottet  for 
Oplysninger  i  denne  Retning;  men  det  er  noksom  bekjendt, 
at  Forholdene  i  den  tidligere  Middelalder  medførte,  at 
Munkene  selv  maatte  studere  Alt,  hvad  der  henhørte  til 
Kirkernes  Opførelse  og  Udsmykning.  Udlandets  Konst- 
historie  indeholder  flere  Meddelelser  om  Geistlige,  der  selv 
have  udøvet  Konsten.  Det  berømte  Abbedi  Cluny  i  Frankrig 
udsendte  saaledes  ikke  faa  Architekter  og  Malere  over  hele 
det  vestlige  Europa*). 


*)    »Il  n'est  pas   douteux,   que  Cluny  n'ait  fourni  a  TEurope  occi- 
dentale   des    architectes    comme    elle    fournissait    des    clercs 

4* 


52  OM    KOGLE    I    DANSKE    KIRKER    OPDAGEDE    KALKMALERIER. 

Adskillige  vigtige  Punkter  med  Hensyn  til  disse  Billeders 
Alder,  Teknik  og  Ophavsmænd  trænge  ganske  vist  til  en 
klarere  Oplysning  og  Bestyrkelse,  end  vi  nu  ere  istand  til 
at  give;  men  forhaabentlig  vil  man  ved  fremtidige  Opdagel- 
ser, som  der  er  saa  rig  Leilighed  til,  da  en  stor  Mængde 
Billeder  endnu  dækkes  af  Kalken,  komme  til  endnu  klarere 
Kundskab.  Hvad  man  især  kunde  ønske,  var,  at  forsøge 
paa  at  fremdrage  en  fuldstændig  Udsmykning  i  en  af  de 
Kirker,  som  have  bevaret  deres  oprindelige  Bjælkeloft  og 
som  høre  til  de  ældste  hos  os. 

Imidlertid  yder  det,  som  vi  have  fundet  paa  Sjælland 
af  Kalkmalerier  fra  det  12te  og  Begyndelsen  af  det  13de 
Aarhundrede,  et  hidtil  ukjendt  Bidrag  til  at  danne  os  et 
Billede  af  vore  ældste  danske  Landsbykirkers  Indre.  Bjælke- 
loftet, det  svage,  dæmpede  Lys  fra  de  smaa  høitsiddende 
Vinduer,  Farverne  og  Guldglorierne,  der  glimrede  ved  Alter- 
lysenes Skin,  have  unægteligt  maattet  frembringe  et  helt 
anderledes  maleriskt  og  stemningsfuldt  Indtryk,  end  de  kolde, 
hvidtede  Flader,  belyste  af  et  skjærende  Daglys.  Høist 
mærkeligt  er  det,  i  de  beskrevne  Billeder  at  gjenkjende 
det  byzantinske  Præg  og  at  se,  hvorledes  den  christelige 
Dannelse  har  ført  de  samme  konstneriske  Former  med  sig 
over  hele  Europa  selv  op  til  Norden.  Den  byzantinske 
Malerkonst  var  tilvisse  udartet  til  en  stivnet  og  mat  Over- 
levering; men  ikkedestomindre  ejede  den  dog  endnu  gode  Egen- 
skaber: Alvor  og  Værdighed,  forenet  med  en  østerlandsk 
Pragt,  der  viser  sig  i  de  skjønne  Prydelser,  den  rige 
Farvesammenstilling  og  de  gyldne  Glorier.  Selv  udsprungen 
af  den  antike  Malerkonst,  der  besad  en  ganske  ander- 
ledes Skjønhed   og  Frihed,   indeholdt  den  endnu  en  Spire  i 


réformateurs,  des  professeurs  pour  les  écol^s,  des  peintres, 
des  savants,  des  médecins,  des  ambassadeurs,  des  évéqves, 
des  souverains  et  des  papes«.  VioUet  le  Duc:  Diction- 
naire  de  l'architecture  fran^aise  I,   107. 


LUDV.  r.  A.  wimmer:  de  ældste  nordiske  runeindskrifter.     53 

sig,  hvoraf  en  nyere  og  bedre  Smag  kunde  udvikle  sig  i 
Konstens  Fædreland  Italien  ved  de  store  Malere  Cimabue 
(1250— 1800)  og  Giotto  (1300— 1350).  Om  end  den  havde 
tabt  sig  noget  paa  Reisen,  var  dog  den  samme  Spire  bragt 
op  til  det  høie  Norden,  men  døde  her  hen  som  en  fremmed 
Blomst,  omplantet  i  en  ufrugtbar  Jordbund,  hvor  den  savner 
Lys  og  Varme. 


PROFESSOR  G.  STEPHENS 
OM  DE  ÆLDSTE  NORDISKE  RUNEINDSKRIFTER. 

AF  LUDV.  F.  A.  WIMMER. 


i  årbøger  for  nord.  oldk.  og  hist.  1867,  s.  177  ff.  har 
prof.  Stephens  leveret  et  bidrag,  der  er  rettet  særlig  til 
mig  som  svar  på  min  afhandling  sammesteds  s.  1—64,  i 
hvilken  jeg  for  det  førs,te  viste,  at  prof.s  behandling  af 
de  ældste  nordiske  runeindskrifter  var  aldeles  forfejlet,  og 
dernæst  anviste  den  efter  min  overbevisning  eneste  rigtige 
vej  til  fortolkningen  af  disse  indskrifter.  Professoren  « håber 
at  kunne  tydeliggore  sig  for  læsere,  som,  uden  at  være 
særlige  fagmænd,  har  interesse  for  sagen »  (s.  184).  Da  jeg 
skrev  min  afhandling,  bemærkede  jeg  udtrykkelig  (s.  50), 
at  "jeg  i  hele  denne  afhandling  havde  forudsat  grundig 
kundskab  i  den  nordiske  sproghistorie  hos  læserne,  og  derfor 
på  mange  steder  kun  havde  anvendt  få  ord,  hvor  en  længre 
udvikling  ellers  havde  været  nødvendig«.  Det  vil  deraf  ses, 
at  prof.  S.  og  jeg  har  skrevet  for  læsere  på  helt  forskelligt 
standpunkt;  og  ligeså  forskelligt  som  vort  publikum  er, 
ligeså  forskellig  er  også  vor  behandlingsmåde.  Som  den- 
gang jeg  skrev  min  forrige  afhandling  kan  jeg  også  nu  kun 
tage  hensyn  til   « fagmændene »,  og  mit  svar  til  prof.  S.  kan 


54       LDDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER. 

derfor  blive  meget  kort.  Prof.  S.s  afhandling  falder  foruden 
en  indledning  og  slutning,  der  begge  udmærker  sig  ved  et 
stærk  lyrisk  sving,  men  forresten  ikke  vedkommer,  sagens 
kærne,  i  to  hovedafdelinger.  I  den  første  søger  han  at 
imødegå  «de  mest  fremtrædende  af  mine  mange  anklage- 
punkter« ,  i  den  anden  vender  han  sig  til  en  kritik  af  min 
egen  behandling  af  indskrifterne.  Jeg  skal  omtale  hver  af 
disse  to  dele  af  prof.s  arbejde   for  sig. 

Med  hensyn  til  den  første  del  opregner  prof.  S.  22 
« anklagepunkter«.  Prof.  kunde  have  taget  sig  sagen  meget 
lettere,  da  alle  mine  anklagepunkter  i  virkeligheden  føres 
tilbage  til  ét  eneste.  Jeg  har  delt  prof.s  værk  i  to  dele, 
hvoraf  den  ene  indbefatter  afbildningerne  af  mindes- 
mærkerne, den  anden  teksten,  fortolkninger  o.  s.  v. 
Den  første  del  af  værket  har  jeg  rost  og  det  i  udtryk,  der 
forekommer  mig  at  være  stærke  nok,  skont  prof.  har  en 
anden  mening,  hvorom  senere;  den  anden  del  har  jeg  der- 
imod erklæret  for  fuldstændig  forfejlet,  for  stridende  mod 
alle  sproglove.  Ikke  en  eneste  af  alle  disse  læs- 
ninger og  fortolkninger  er  rigtig.  »Ikke  én?«  sporger 
prof.  (s.  199).  «Ikke  engang  en  eneste  af  dem,  der  intet 
Y  frembød  til  at  vildlede  mig?»  Mit  svar  kan  gives  med 
det  ene  lille  ord,  der  er  så  tydeligt,  at  det  ikke  kan  frem- 
kalde skygge  af  tvivl  eller  misforståelse  —  »Nej!«  For  at 
bevise  dette  har  jeg  først  påvist  det  uholdbare  i  hele  prof.s 
sprogbetragtning,  dernæst  det  forfejlede  i  hans  fortolkninger 
i  det  enkelte.  Jeg  skrev  o'g  skriver  som  sagt  kun  for  folk, 
der  er  grundig  hjemme  i  nordisk  sproghistorie;  at  rigtig- 
heden af  mine  beviser  er  indlysende  for  dem,  véd  jeg,  og 
da  prof.  nu  kun  gentager  alle  sine  gamle  påstande  i  en 
anden  form,  vil  jeg  ikke  spilde  et  ord  mere  på  dem,  da 
jeg  ellers  ligeledes  atter  måtte  gentage,  hvad  jeg  én  gang 
har  sagt  —  til  ingen  nytte,  da  jeg  dog  ikke  vil  kunne  over- 
bevise prof.  S.,  hvad  jeg  naturligvis  aldrig  har  håbet,  og 
da  de,  der  er  inde  i  sagen,  ikke  behøver  yderligere  beviser. 


LUDV.  F.  A.  WIMMER  :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RDNEINDSKRIFTER.        55 

Hvert  ord,  jeg  tidligere  har  anført,  fastholder  jeg 
altså  fremdeles.  Men  jeg  skal  dog  fremdrage  en  enkelt 
side  af  prof.  S. s  svar,  da  det,  som  beregnet  på  »lægfolk« 
i  sin  helhed  er  af  en  ganske  ejendommelig  beskaffenhed; 
at  Rask  aldrig  havde  opstillet  de  tre  punkter,  der  af  prof. 
S.  stemples  som  « Rasks  lov»,  alene  som  skælnemærker 
mellem  nordisk  og  germansk,  har  jeg  sagt  med  spærrede 
og  fede  typer;  prof.  S.  kan  naturligvis  ikke  svare  noget 
hertil;  men  hvad  gor  han  så?  «han  appellerer  til  enhver 
læser  —  « fagmændene')  hører  dog  vel  ikke  med  —  ,  om 
disse  tre  ikke  så  at  sige  allevegne  regnes  for  de  tre,  for 
de  afgOrende?  I  skolebøger  og  sproglige  afhandlinger  alle- 
vegnefra  (og  ikke  mindst  fra  Skandinavien)  omtales  sjælden 
fler  end  disse  tre»  (s.  185—86).  Det  er  unægtelig  et 
stærkt  stykke  at  kalde  Rask  til  regnskab  for  hvad  galt  der 
kan  siges  i  en  «skolebog»>  (!!)  og  »sproglig  afhandling" 
mange  år  efter  hans  død ! !  At  forsvare  Nordens  storste 
sproggransker  overfor  slige  angreb  anser  jeg  mig  ikke  for 
kaldet  til;  her  er  alt  forsvar  overflødigt,  og  hver  stavelse, 
jeg  tidligere  har  udtalt  med  hensyn  til  dette  sporsmål,  står 
urokkelig  og  uimodsigelig  fast.  —  Hvad  der  anføres  særlig 
mod  mig  i  anledning  af  de  andre  »anklagepunkter«),  jeg  har 
fremført  mod  prof.,  er  helt  igennem  af  samme  beskaffenhed, 
beregnet  på  « lægmænds«  tarv.  Et  eksempel  er  tilstrækkelig 
til  at  oplyse  dette;  jeg  tager  det  allerførste;  hvad  der 
gælder  her,  gælder  også  de  andre  punkter;  når  jeg  taler  i 
øst,  svarer  prof.  i  vest.  »Anklagen«  formuleres  således  af 
professoren  (s.  192):  «I  min  «Rune-literatur»  skal  jeg  have 
udeladt  »adskillige  af  de  allervigtigste  afhandlinger  (f.  eks. 
af  P.  A.  Munch)« »,  og  svaret  lyder:  «Tvertimod.  Jeg  har 
udtrykkelig  udtalt,  at  disse  arbejder  er  næsten  utallige,  og 
at  jeg  kun  giver  de  mest  fremtrædende  iblandt  dem, 
især  dem,  der  afhandler  den  ældste  slags  nordiske  runer.« 
Men  nu  er  P.  A.  Munchs  afhandlinger,  således  som  jeg 
tidligere   har    vist,    foruden  Bredsdorffs   om  guldhornet,    de 


56       LUDV.  F.  A.  WIMMER:    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RrNElNDSKRIFTER. 

eneste  af  alle  dem,  «der  afhandler  den  ældste  slags  nordiske 
runer«,  som  har  bragt  sagen  frem,  de  eneste,  hvorpå  den 
senere  forskning  har  kunnet  bygge;  de  er  af  alt,  hvad  der 
tidligere  er  skrevet  om  de  ældste  runer,  det  allervig- 
tigste; at  udelade  dem  i  en  udsigt  over  rune-literaturen, 
der  kun  skal  medtage  det  mest  fremtrædende,  anser 
jeg  derfor  nu  som  tidligere  for  en  fejl,  og  man  sammen- 
holde nu  prof.  S. s  »tvertimod  o.  s.  v.«  med  min  »anklagen. 
—  Da  jeg  som  sagt  ikke  agter  at  gentage,  hvad  min  tid- 
ligere afhandling  har  bevist,  iler  jeg  mod  enden  af  første 
del  af  prof.s  «svar»  og  standser  kun  et  ojeblik  ved  det  21de 
»anklagepunkt« ,  da  det  der  kunde  få  udseende  af,  at  jeg 
havde  begået  en  uretfærdighed  mod  prof.  ved  at  optage  hans 
forklaring  og  gore  den  til  min.  Prof.  behandler  her  formlen 
••ejer  mig»  med  stor  vidtløftighed  og  belærer  os  om,  at 
denne  formel  er  fuldstændig  sikkret  fra  de  ældste  tider  til 
nutiden;  det  er  sagtens  for  « lægmændenes«  skyld,  vi  får 
disse  underretninger;  for  os  andre  er  de  temlig  overflødige. 
Men  prof.  benytter  nu  dette  imod  mig  på  en  ejendommelig 
måde,  idet  han  ender  sit  forsvar  med  følgende  ord:  "Smykker 
som  Dalby  diademet  med  indskrift  LUJiRO  og  Hiralingoje 
spændet  med  indskrift  HÆRISO  findes  både  i  mænds 
og  kvinders  grave,  og  mange  agtværdige  granskere  have 
for  mange  tider  siden  læst  dem  som  mandsnavne  med  O, 
ejer:  LUpR  EJER.  HÆRIS  EJER.  Men  Hr.  W.  har  gjort 
den  opdagelse,  at  LUpRO  er  et  kvindenavn,  og  den  op- 
dagelse, at  HÆRISO  (om  forladelse!  jeg  læser  HARISO)  er 
et  kvindenavn.  At  de  måske  er  kvindenavne,  har  jeg  for 
længe  siden  omtalt  i  min  ordliste.  Det  samme  var  Hr. 
Haighs  mening.  Og  det  samme  er  Hr.  W.s.  Men  kan  denne 
mening  ikke  fremsættes  med  sindsro  og  høflighed?  Og 
hvorfor  udstede  forbud  mod  denne  formel  EJER  (mig),  som 
findes  på  så  mange  sager  i  alle  nord.  lande?«  Næst  efter 
at  have  givet  prof.  S.  den  forsikkring,  at  en  gransker  i 
mine  tanker  ikke  i  mindste  måde  bliver  mindre  "agtværdig«, 


LUDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.        57 

fordi  han  begår  fejl  —  og  prof.  S.  selv  står  netop  i  aller- 
hojeste  grad  for  mig  som  en  agtværdig  gransker,  uagtet 
hans  hele  runetolkning  er  én  stor  fejl  — ,  må  jeg  med 
hensyn  til  den  sidste  del  af  prof.s  svar  bemærke,  at  den 
der  omtalte  « ordliste »  jo  endnu  er  i  prof.s  private  eje,  såat 
det  var  mig  umuligt  at  vide,  hvad  der  står  i  den,  og  den 
uret,  jeg  efter  disse  ord  af  prof.  kunde  synes  at  have  be- 
gået mod  ham,  således  reducerer  sig  til  intet.  Men  sæt 
endog,  at  jeg  havde  kendt  denne  ordliste,  sæt  at  prof.  i 
sin  fortolkning  havde  sagt,  at  vi  enten  kunde  oversætte 
disse  indskrifter  ved  Lut)r  ejer,  Hæris  ejer,  eller  ved 
kvindenavnene  Lu|)ro,  Hæriso,  så  vilde  derfor  min  anke 
have  været  ligefuldt  begrundet,  da  her  kun  er  et  således, 
ikke  noget  enten-eller.  ((Hvorfor  udstede  forbud  mod 
denne  formel  ejer  (mig)?»  Det  er  en  ganske  snild  vend- 
ing at  give  sagen,  NB.  for  den  læser,  som  ikke  af  min 
afhandling  har  kunnet  sé  grunden  til  dette  forbud,  «at 
oldnord.  d  i  den  periode,  hvortil  disse  mindes- 
mærker hører,  umulig  kunde  hedde  o«  (s.  55).  I 
denne  og  mine  andre  ytringer  sammesteds  finder  jeg  hverken 
nogen  oprørt  sindsstemning  eller  nogen  uhøflighed;  det  hele 
er  kun  udtrykt  så  klart,  kort  og  bestemt  som  mulig  for  de 
læsere,  der  kender  nordisk  sproghistorie.  Når  prof.  S. 
finder,  at  min  mening  ikke  er  fremsat  med  sindsro  og  høf- 
lighed, antager  jeg,  at  det  ligger  i,  at  han  som  Englænder 
ikke  altid  har  forstået  mine  danske  udtryk  rigtig,  og  en 
bestyrkelse  herpå  finder  jeg  i  hans  lige  efter  følgende  be- 
mærkning om  {)yiya,  da  jeg  er  overbevist  om,  at  prof.  S. 
ikke  forsætlig  har  villet  forvanske  mine  ord.  Jeg  har  s. 
24 — 25  med  hensyn  til  prof.s  t)yiya  på  Istaby-stenen  (hvor 
der,  som  jeg  har  læst,  står  [)aiaR)  sagt:  ((Dog  er  jeg  ikke 
sikker  på,  hvorledes  prof.  S.  vil  have  ordet  t)yiya  udtalt; 
for  ham  selv  synes  det  efter  hans  udtalelser  om  bogstaverne 
U  og  Y  at  være  meget  uklart;  jeg  er  nærved  at  tro,  at  han 
i  det  her  nævnte  ord  tillægger  Y  to  betydninger,  først  som 


58       LCDT.  r.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER. 

selvlyd  (dansk  Y)  og  dernæst  som  halvselvlyd  (engelsk 
Y).»  Dette  gengives  af  prof.  S.  således  som  det  22de  af 
mine  »anklagepunkter« :  « Jeg  kommer  med  en  så  monstrøs 
form,  pYIYA  (acc.  pi.  =  disse),  at  Hr.  Candidaten  «ikke 
engang  kan  udtale  den»!»  (med  anførselstegn,  som  om  det 
var  mine  ord!!).  Hr.  professorens  svar  på  anklagen,  som 
han  selv  har  rejst,  lyder:  «Det  er  slemt.  Jeg  kan-,  hvorpå 
han  nævner  ord,  som  han  ikke  kan  udtale;  det  er  mig 
naturligvis  aldeles  ligegyldigt  at  få  disse  underretninger, 
ligeså  lidt  som  det  vedkommer  sagen,  om  jeg  kan  udtale 
ordet  eller  ikke,  hvorom  jeg  ikke  har  ytret  en  stavelse; 
jeg  vilde  kun  vide,  hvorledes  prof.  S.  opfattede  de  to  Y'er, 
og  at  jeg  var  fuldstændig  berettiget  til  at  afæske  ham  en 
forklaring  herom,  viser  de  ord  Bugge  i  sin  afhandling  om 
de  ældste  runeindskrifter  i  filol.  tidskr.  VII  bruger  om  prof. 
S.s  læsning  af  Berga-stenen  Saligastiy:  «S.  gengiver  K 
ved  Y  uden  at  jeg  kan  sé,  om  dette  er  ment  som 
konsonant  =j,  eller  som  vokal«  (s.  245);  akkurat 
samme  tvivl,  som  jeg  har  haft  og  fremdeles  har  med  hensyn 
til  professorens  opfattelse  af  Y!  Om  prof.  S.  eller  Bugge 
eller  jeg  kan  udtale  former  som  Saligastiy,  J)yiya,  er  jo 
en  ganske  uvedkommende  sag. 

Idet  jeg  går  over  til  anden  del  af  prof.  S.s  «svar», 
der  indeholder  en  kritik  af  min  behandling  af  disse  mindes- 
mærker, er  jeg  også  her  så  heldig  at  kunne  svare  med  få 
ord;  kun  hvor  striden  mellem  prof.  og  mig  gælder  rene 
fakta,  er  jeg  nødsaget  til  at  udtrykke  mig  lidt  udførligere. 
Prof.  S.  kan  for  det  første  ikke  forstå  de  skælnemærker, 
jeg  har  opstillet  mellem  nordisk  og  germansk  i  denne  Qærne 
tid.  At  prof.  fra  sit  sproglige  standpunkt  ikke  kan  forstå 
mig,  undrer  mig  virkelig  ikke;  at  hvert  ord,  jeg  har  anført, 
imidlertid  forholder  sig  rigtig,  skont  jeg  ikke  i  min  afhand- 
ling i  årbøgerne  har  fremstillet  dette  særdeles  vigtige  og 
interessante  punkt  så  udførlig,  som  det  fortjente,  vil  yder- 
ligere fremgå  af  et  arbejde,   som  om  kort  tid  vil  udkomme. 


LDDV.  F.  A.  WIMMER:    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.       59 

Uagtet  nemlig  min  mening  endog  i  alle  enkeltheder  efter 
det  jeg  har  ytret  i  årbøgerne  vil  stå  klar  for  den  læser, 
der  er  tilstrækkelig  inde  i  de  behandlede  sporsmål,  har  jeg 
dog  her  med  vilje  været  endnu  mere  kortfattet  end  i  be- 
handlingen af  de  andre  sporsmål.  Grunden  hertil  er,  at 
jeg  samtidig  med  afhandlingen  i  årbøgerne  udarbejdede  en 
anden  afhandling  om  »navneordenes  bojning  i  ældre  dansk«, 
hvor  hele  runesporsmålet  atter  er  optaget  og  den  forskel- 
lighed, vi  finder  mellem  nordisk  og  germansk  på  disse  ind- 
skrifters tid  videre  udviklet;  mit  svar  til  prof.  S.  med 
hensyn  til  dette  punkt  har  således  i  virkeligheden  været 
skrevet  samtidig  med  min  første  afliandling  i  årbøgerne,  og 
jeg  er  derfor  så  heldig  angående  de  yderligere  oplysninger 
at  kunne  henvise  prof.  S.  til  den  omtalte  afhandling,  der 
uden  tvivl  vil  være  udkommen,  inden  disse  linjer  er  trykte; 
navnlig  vil  jeg  bede  prof.  om  at  lægge  mærke  til  s.  39—48, 
men  forresten  at  gore  sig  bekendt  med  afhandlingen  i  dens 
helhed,  da  han  på  forskellige  steder  ikke  blot  vil  finde 
flere  nye  og  meget  vægtige  « anklagepunkter  »> ,  men  navnlig 
fordi  jeg  gennem  hele  den  nævnte  afhandling  stadig  har 
benyttet  de  ældste  runeindskrifters  former  til  at  oplyse  og 
forklare  de  yngre  former  i  de  nordiske  sprog,  idet  jeg  har 
set  mig  istand  til  for  første  gang  at  give  en  sammenhæng- 
ende skildring  af  en  vigtig  side  af  modersmålets  sprog- 
lære i  den  historiske  udvikling  fra  de  ældste  tider  gennem 
alle  de  perioder,  hvorfra  skriftlige  mindesmærker  er  os 
overleverede,  til  den  sprogform,  som  viser  sig  i  vore  ældste 
håndskrifter,  navnlig  af  de  gamle  love.  Efterat  både  min 
afhandling  i  årbøgerne  og  min  afhandling  om  navneordenes 
bojning  i  ældre  dansk  var  skrevet,  er  der  jo  forøvrigt,  som 
prof.  S.  véd,  •fremkommet  et  andet  bidrag  til  de  ældste 
indskrifters  fortolkning  fra  en  af  de  dygtigste  nordiske 
sproggranskere,  prof.  Bugge  i  Kristiania,  hvorved  hele  dette 
sporsmål  så  at  sige  er  bragt  til  sikker  afslutning,  og  det 
vil  ikke-  kunne   undgå   prof.  S. s   opmærksomhed,    at  Bugge 


60       LUDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER. 

uden  at  kende  min  afhandling,  som  han  udtrykkelig  havde 
ensket  ikke  at  få,  forend  han  havde  afsluttet  sin  egen 
undersøgelse  om  samme  æmne,  med  hensyn  til  bedommelsen 
af  indskrifternes  sprogform  er  kommen  til  det  selvsamme 
resultat  som  jeg,  og  det  endogså  næsten  med  de  selvsamme 
ord.  Når  jeg  (årbøgerne  s.  .57)  har  givet  følgende  karak- 
teristik af  sproget  i  disse  indskrifter:  oVi  har  sét,  at 
sproget  i  disse  indskrifter  stod  på  et  meget  gammelt  stand- 
punkt, så  gammelt,  at  det  i  flere  tilfælde  viste  ud  over 
gotisk  (bevarelse  af  stamnieudlyden  i  navneordene);  at  det 
imidlertid  netop  på  den  tid  i  mange  punkter  vilde  falde 
sammen  med  gotisk,  kunde  vi  i  forvejen  slutte  os  til. 
Sprogets  nordiske  karakter  fremgår  imidlertid  ikke  blot 
af  R  i  endelsen,  men  også  af  former  som  ek,  gastiR, 
runaR  {)aiaR'),  kunde  jeg  ikke  ønske  nogen  bedre  bekræft- 
else heraf  end  Bugges  ord  (s.  223):  "Af  den  foran  givne 
tydning  vil  det  være  klart,  at  indskriftens  sprogform  er 
mere  antik  end  nogen  hidtil  bekendt  germansk  sprogart 
med  undtagelse  af  gotisk;  sproget  er  åbenbart  ikke  det 
samme  som  i  Vulfilas  bibeloversættelse,  men  står  dog  på 
væsenlig  samme  trin  som  gotisk,  er  i  enkelte  stykker  mere, 
i  andre  mindre  antikt.  EK  synes  at  tale  for,  at  sproget 
er  nordisk«  (hvilket  derpå  videre  bevises).  «Også  nomina- 
tivsmærket  R  taler  for,  at  sproget  er  nordisk«  og  s.  236: 
•  Tunestenen  lægger  derfor  ny  vægt  til  de  grunde,  som 
ledede  mig  til  at  tage-  guldhornindskriftens  sprog  for 
nordisk.«*  Dette  med  hensyn  til  de  af  mig  angivne  grunde 
for  at  indskriftsproget  er  nordisk,   modsat  germansk. 

*)  Foruden  Bugges  afhandling  er  også  enkelte  strøbemærkninger 
om  disse  indskrifter  fremkomne  på  forskellige  steder,  efter  at 
min  afhandling  var  trykt  (således  af  en  dansk  ind- 
sender i  «Ny  illustrerad  Tidning o  29.  Juni  og  3.  Aug.  1867); 
men  da  de  alle  er  fulde  af  urigtigheder,  kun  yderligere  forvirrer 
sagen  og  viser,  at  forfatterne  aldeles  ikke  har  kunnet  magte 
det  foreliggende  spOrsmål,  kan  jeg  her  intet  hensyn  tage  til  dem, 
hvad  jeg  også  for  største  delen  af  personlige  grunde  er  forhindret  i. 


LUDV.  F.  A.  WIMMER  :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.        61 

Prof.  S. S  anden  bemærkning  gælder  min  forklaring  af 
den  måde,  på  hvilken  W  i  det  ældre  runealfabet  gik  over 
til  Y  i  det  yngre;  atter  her  har  professoren  været  i  det 
uheldige  tilfælde  at  misforstå  mig,  idet  han,  skont  han  af- 
trykker mine  ord,  dog  i  sin  forklaring  af  dem  udelader 
noget  af  det  vigtigste.  Jeg  har  (s.  40)  sagt:  «da  det  ældre 
alfabets  M  (m),  der  som  ruin  endnu  findes  på  Helnæs-stenen 
i  ordet  Khl>hWht  kuj)umut,  gik  over  til  Y  (9),  idet 
her  som  ellers  to  stave  i  det  ældre  alfabet  blev  til  én  i 
det  yngre,  måtte  man  som  tegn  for  slutnings-R  nødven- 
digvis vælge  formen  A  for  at  forebygge  misforståelse.  I 
det  ældre  alfabet  var  det  derimod  ligegyldigt,  om  tver- 
stregerne  sattes  foroven  (Y)  eller  forneden  (/k);  i  begge 
tilfælde  blev  det  den  samme  rune  o.  s.  v.»  «Nu  er  da 
sagen  klaret.  Hemmeligheden  er  oplyst«,  udbryder  prof., 
og  så  klarer  han  yderligere  sagen  —  alt  til  brug  for  « læg- 
mændene«. Ja!  sagen  er  ganske  vist  klaret,  men  ikke  på 
den  af  prof.  S.  angivne  måde;  når  de  to  stave  i  PS,  W  blev 
til  én,  fik  vi  ganske  naturligt  9  (navnlig  på  jyske  stene), 
9  (Tryggevælde  stenen),  og  herfra  er  overgangen  til  Y  som 
lettere  at  indriste  da  ikke  vanskelig  at  forklare;  prof.  S.  har 
overset  det  lille  9  i  parenthesen,  der  er  af  stor  vigtighed. 
I  det  hele  var  det  mig  kært,  om  man,  når  mine  ord  gen- 
gives, vilde  medtage  alt  hvad  der  er  sagt  på  vedkommende 
sted,  da  alt  det,  der  siges  af  en  forfatter,  som  ikke  forstår 
at  bruge  overflødige  ord,  har  en  betydning. 

Prof.  S. s  tredje  og  sidste  bemærkning  endelig  gælder 
den  betydning,  jeg  har  tillagt  Y  og  min  deraf  følgende  læs- 
ning af  indskrifterne.  Det  er  mange  ord  prof.  her  har  an- 
vendt; jeg  skal  svare  så  kort  som  mulig,  idet  jeg  først  be- 
rigtiger nogle  misforståelser  i  prof.s  opfattelse  af  det,  jeg 
har  sagt.  Prof.  formulerer  « loven«  om  dette  Y  i  7  punkter; 
da  der  ved  »loven«  menes  det,  jeg  skal  have  ytret  om 
det  nævnte  Y,  og  da  jeg  omtrent   kun  har  sagt  en  syvende 


62       LIDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER. 

del  af  hvad  prof.  S.  finder  i  mine  ytringer,   må  jeg   nojere 
omtale  de  7  punkter,  han  gor  til  mine  påstande: 

1)  «T  skal  altid  og  kun  være  -R».  Ja!  hver  rune 
har  kun  én  betydning,  som  prof.  selv  siger;  det  er  ialtfald 
konsekvent  af  prof.  altid  og  kun  at  læse  Y  som  A.  Havde 
jeg  sagt,  at  T  undertiden  var  R,  undertiden  A  og 
undertiden  M,  da  vilde  prof.  have  haft  grund  til  og  ret 
i  at  anke  over  min  vilkårlighed. 

2)  «Alle  ord  med  dette  R-finale  skulle  slutte  med  runen 
Y».  Noget  sådant  har  jeg  intetsteds  sagt,  da  jeg  anså  det 
for  overflødigt  at  sige,  at  det  sidste  bogstav  i  ordet  skulde 
stå  sidst. 

3)  «Ord  i  indskrifter  skulle  altid  læses  og  deles  så- 
ledes, at  Y  står  i  enden  af  ord.  Hvor  man  endda  ikke 
kan  gore  dette,  forbydes  læsning  ubetinget.«  Det  er 
dristigt  at  tillægge  mig  de  ord,  da  jeg  endogså  har  læst 
ord,  hvor  den  ikke  står  i  slutningen;  prof.  vil  måske  behage 
at  efterse  min  afhandling  s.  31  not.,  hvor  jeg  udtrykkelig 
siger  om  Y:  «det  er  ikke  nødvendigt,  at  den  skal  være 
det  sidste  bogstav  i  ordet«  og  derpå  anfører  eksempler, 
hvor  den  ikke  er  det! 

4)  «Dog  tillades  også  at  sige,  at  dette  Y  er  -S,  det 
bløde  S,  det  S-finale,  som  siden  blev  til  -R  i  Skandinavien 
(skont  en  anden  særlig  rune,  h  eller  ^ ,  for  lyden  S  haves 
både  som  sluttende  bogstav  og  ellers).«  Misforstået;  jeg 
har  sagt,  at  det  var  vanskeligt  at  afgore,  om  det  bløde  S 
i  disse  indskrifter  (ialtfald  i  de  ældste  af  dem)  allerede  var 
gået  over  til  R,  om  vi  altså  skulde  læse  Y  som  « blødt«  S 
eller  som  R,  hvilket  forresten  i  og  for  sig  var  ligegyldigt 
(med  hensyn  til  prof.s  parenthes  skal  jeg  ligeledes  i  en 
parenthes  bemærke,  at  4  aldrig  bruges  som  S  på  de 
ældste  mindesmærker,  men  kun  på  de  yngre;  denne  prof.s 
påstand  er  en  af  de  storste  fejl,  der  kan  begås  med  hensyn 
til  det  ældre  alfabets  tegn;  på  Istaby- stenen  er  H  =  a; 
prof.  S.  læser  den  jo  her  selv  som  Y,  ikke  som  S!). 


LUDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.       63 

5)  «Som  følge   af  det  foregående,    og    fordi    der    skal 
skal   P   være  A.»     Hverken    som    følge    af    det 

foregående,  eller  alene  fordi  der  skal  være  et  A;  jeg  og 
min  »skole«  har  ganske  andre  stærke  og  afgorende  grunde; 
men  herom  en  anden  gang,  når  jeg  kommer  til  at  belyse 
runernes   oprindelse   og   de  to  alfabeters  indbyrdes   forhold. 

6)  »Det  tillades  vilkårligt  at  regne  P  for  0».  Aldrig t 
på  Istaby-stenen  er  *i  a;  F  har  jeg  der  gengivet  ved  å  — 
ikke  som  prof.  S.  behager  at  forvanske  min  læsning  ved  Å  — , 
og  ved  dette  å  har  jeg  betegnet  den  scheva-lyd,  der  er 
almindelig  i  de  ældste  indskrifter,  og  som  på  Istaby-stenen 
er  udtrykt  ved  F,  modsat  det  rene  a.  Men  dette  er  noget 
helt  andet  end  »vilkårlig  at  regne  P  for  0»>. 

7)  «For  det  under  §  3  omtalte  tilfælde,  hvor  læsning 
ubetinget  forbydes,  gives  følgende  simple  og  nemme  lovbud, 
hvorved  enhver  mulig  vanskelighed  letteligen  fjernes:  — 
hvor  som  helst  Y  ej  kan  være  -R,  har  man  bare  at  nægte 
dets  tilværelse.  I  så  fald  beskyldes  udgiveren  for  forvansk- 
ning. Man  behøver  ikke  selv  at  have  sét  mindesmærkerne ^  for 
at  gOre  denne  besktjldning .  For  denne  sidste  g  ville  vi  dog 
ikke  gore  hele  skolen  ansvarlig;  den  er  Hr.  W.s  eget  og 
særlige  bidrag,  medens  han  i  de  andre  kun  følger  sin  skole. 
Og  lad  os  sé,  om  Hr.  W.  særlig  kan  bære  sit  særlige  an- 
svar.« Det  er  det  dødbringende  slag,  prof.  fører  imod  mig; 
men  han  er  ædelmodig;  han  vil  ikke  straks  sønderknuse 
n^ig;  jeg  skal  have  et  ojebliks  betænkningstid,  og  imidlertid 
gdr  prof.  en  lille  digressjon,  hvor  han  beklager  sig  over,  at 
»skolen«  uagtet  alle  disse  love  kun  har  kunnet  læse  2^ 
korte  indskrifter.  Ikke  at  tale  om  at  denne  indvending 
efter  Bugges  afhandling  falder  bort,  er  den  også  aldeles 
urigtig  ligeoverfor  mig,  da  jeg  i  min  afhandling  af  de 
længre  indskrifter  rigtignok  kun  har  læst  guldhornet, 
Istaby-  og  Tune -stenen  i  sammenhæng,  men  dog  på  for- 
skellige steder  har  givet  bidrag  til  læsning  af  næsten  alle 
indskrifter  og   til   bedommelse   af  deres  sprog,    bidrag,   der 


64       LCDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER. 

yderligere  er  forøgede  i  min  tidligere  omtalte  afliandling 
ora  navneo.s  bojning.  Med  undtagelse  af  de  to  store  blek- 
ingske  stene  hører  jo  i  virkeligheden  de  tre  af  mig  læste 
indskrifter  til  de  allerlængste  med  de  ældre  runer;  at 
jeg  også  foruden  andet  har  læst  f.  eks.  Strårup-diademet  og 
fibulaen  fra  Himlingoje  omtaler  prof.  S.  ikke  på  dette  sted; 
skont  hver  af  disse  indskrifter  kun  indeholder  ét  eneste 
ord,  viser  dog  prof.s  egen  læsning,  hvor  vigtig  det  kan  være 
at  få  også  de  allermindste  indskrifter  rigtig  tydede.  Grunden 
til  at  jeg  i  min  første  afhandling  om  disse  indskrifter  ikke 
straks  gav  alt,  hvad  jeg  selv  holdt  for  rigtigt,  var,  at  jeg 
anså  det  for  det  vigtigste  at  lægge  en  sikker  og  tryg  grund- 
vold, hvorpå  der  kunde  bygges  videre;  meget,  som  jeg  den- 
gang med  fuldkommen  subjektiv  sikkerhed  kunde  have  for- 
tolket, holdt  jeg  derfor  tilbage  til  jeg  en  anden  gang  håbede 
at  komme  til  at  behandle  indskrifternes  sprog  o.  s.  v.  ud- 
førligere. Prof.s  indvending  med  hensyn  til  de  2^  ind- 
skrifter er  derfor  aldeles  uden  betydning;  havde  prof. 
selv  læst  i  indskrift  rigtig  og  erklæret  sig  ude  af  stand 
til  at  fortolke  resten,  da  havde  han  gjort  langt  mere  for 
denne  sag  end  nu  ved  at  læse  alle  indskrifter  urigtig. 
At  prof.  efter  at  have  omtalt  mine  læsninger  ikke  finder  de 
former,  jeg  har  fået  frem,  bedre  end  sine  egne,  kan  jeg 
naturligvis  ikke  beklage  mig  over;  men  når  han  sporger, 
hvorved  de  udmærker  sig  fremfor  hans,  kan  jeg  ikke  tjene 
ham  i  atter  at  gentage  hvad  jeg  engang  har  anført  både 
om  hans  egne  og  om  mine  former.  Jeg  skal  kun  yderligere 
henvise  ham  både  til  Bugges  afhandling  og  til  min  afhand- 
ling om  navneordenes  bojning,  hvor  de  omtalte  former  vil 
findes  nærmere  forklarede. 

Til  prof.s  bemærkninger  om  min  indskriftforklaring  slutter 
sig  en  anke  over  den  vilkårlighed  jeg  har  anvendt  ved  på 
et  par  steder  at  foretage  rettelser,  uagtet  jeg  ligesom  prof. 
har    opstillet    den    grundsætning,    at    man    skal    tage    ind- 


LUDV.  F.  A.  WIMMER  :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.        65 

skrifterne  som  de  findes  uden  at  forandre  de  enkelte  tegn. 
Desuagtet  har  jeg  1)  på  Tune-stenen  læst  d  ae  dun  istedet- 
for  dal  i  dun;  da  Munch,  der  noje  havde  undersøgt  stenen, 
var  i  tvivl  om  der  stod  d  ae  dun  eller  da  li  dun,  o:  M  (E) 
eller  11  (LI),  fulgte  jeg  ham  i  at  læse  det  første.  Hvor 
-vanskeligt  det  er  at  afgore  et  sådant  sporsmål,  viser  jo 
første  linje  af  samme  side  på  stenen,  hvor  Munch  ligeledes 
Jæste  E,  men  hvor  prof.  S.  læser  LI;  at  der  virkelig  står 
E  sér  man  nu  af  Bugges  afhandling.  At  jeg  har  været  i 
tvivl  om,  hvad  der  skulde  læses,  viser  « navneordenes  bojn.« 
s.  45,  hvor  jeg  søger  at  forklare  begge  ord,  der  begge  kan 
give  god  mening.  2)  på  Berga-stenen  har  jeg  vilkårlig 
forandret  K  til  Y;  da  K  ikke  findes  i  den  ældre  nord. 
runerække,  kom  det  an  på  at  finde  en  betydning  for  den; 
hele  sprogformen  i  indskrifterne  kunde  her  lede  os;  enien 
måtte  Y  være  tegn  for  S,  såat  vi  fik  navnet  i  ef. ,  eller  for 
R  (navnet  i  nf.);  at  den  ikke  var  S,  viser  den  helt  forskel- 
lige fjorm  af  dette  bogstav  i  det  samme  ord;  altså  måtte  K 
her  være  lævning  af  Y.  Dette  er  ikke  forvanskning,  men 
det  er  den  art  konjekturer,  som  er  nødvendige  ved  læsning 
af  alle  mulige  gamle  indskrifter;  men  kun  når  man  med 
sikkerhed  kender  indskrifternes  sprogform,  kan  man  gore 
konjekturer  med  held.  Også  Bugge  har  gjort  sig  skyldig  i 
denne  ((forvanskning«  og  læser  Y.  At  vi  begge  har  været 
ret  heldige  i  vor  forvanskning  viser  et  brev,  jeg  modtager 
fra  Bugge,  medens  jeg  nedskriver  disse  bemærkninger;  han 
meddeler  mig  deri,  at  Dr.  Hans  Hildebrand  i  Stokholm  har 
undersøgt  Berga-stenen;  ((der  står  i  ordet  saligastiR 
virkelig,  som  vi  begge  har  formodet,  Y  (og  derefter  en  prik), 
ikkeK.o  Når  jeg  3)  på  Krogstad-stenen  har  læst  stainaR, 
idet  jeg  antager  den  anden  rune  for  at  betyde  'f ,  er  det 
også  kun  nødvendig  anvendelse  af  konjekturalkritik;  men 
den  side  af  filologien  er  prof.  S.  ligeså  fremmed  som 
sproghistorie. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.    1868.  5 


66       LTOV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER. 

Efter  denne  digressjon  kommer  den  egenlige  kærne  af 
prof.s  svar  til  mig,  det  særlige  ansvar,  han  så  smukt  har 
formuleret  i  sit  7de  punkt  og  nu  med  al  magt  vælter  på  mig. 
Jeg  er  villig  til  at  bære  dette  ansvar,  endog  i  den  form, 
hvorunder  prof.  har  fremsat  det.  Jeg  har  sagt  og 
siger  fremdeles,  at  Y  i  disse  indskrifter  stadig 
er  -R  (som  dog  ikke  nødvendig  behøver  at  stå  i  ordets 
slutning,  skont  jeg  rigtignok  fra  de  ældste  indskrifter  ikke 
har  et  eneste  eksempel  at  anføre,  hvor  den  ikke  står  i 
slutningen).  Prof.  anfører  nu  11  eksempler,  de  eneste,  hvor 
han  på  mekanisk  håndgribelig  måde  finder  afgorende 
bevis  for,  at  dette  Y  aldeles  umulig  kan  være  R-finale.  Ikke 
et  eneste  af  disse  11  afgiver  den  ringeste  skygge 
at  bevis;  jeg  skal  så  kort  som  mulig  gore  det  af  med 
alle  11.  Først  indskrænkes  nu  de  U's  antal  betydelig; 
prof.  kaster  nemlig  ved  en  beklagelig  forvirring  mindes- 
mærker med  yngre  og  ældre  runer  mellem  hinanden;  ja 
endog  på  nogle  af  de  alleryngste  indskrifter  finder  han  sit 
yndlings-Y  i  betydning  A:  nr.  9  (Voldtofte- stenen)  går 
ud  blandt  beviserne,  da  den  har  ruulfR  sts,  hvor  det 
sidste  er  en  forkortning,  som  det  nu  er  umuligt  med  sikkerhed 
at  tolke;  når  jeg  (årb.  s.  62)  mente,  at  det  måske  kunde 
læses  s  at  i  stain,  var  det,  fordi  jeg  antog  indskriften  for 
ufuldendt;  en  anden  tolkning  er  mulig,  derfor  satte  jeg 
forsigtig  måske;  hovedsagen  ligeoverfor  prof.  S.  er,  at  vi 
her  har  /k  =  R;  denne  sten  går  ud  blandt  profs  beviser. 
Det  samme  gælder  no.  10  (Vordingborg-stenen),  hvor 
jeg  endnu  antager,  at  der  skal  læses  +,  ikke  Y;  prof.  S. 
oplyser  os  om  alle  de  besværligheder,  han  har  haft  for  at 
finde  Y  på  denne  sten;  det  viser  tilstrækkelig,  at  min  påstand 
er  rigtig,  at  det  ikke  kan  sés;  hverken  i  den  morke  niche 
i  rundetårn  eller  i  museets  lyse  runehal  har  jeg  kunnet 
opdage  Y,  men  derimod  er  +  jo  ganske  tydelig  i  de  to 
første  ord  aft  aj)i8l;    derfor   er   det  mer  end  sandsynligt, 


LUDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.       67 

at  det  også  tandtes  i  fa[)ur*.  Egenlig  behøvede  jeg  slet 
ikke  at  opholde  mig  ved  disse  indskrifter  med  yngre  runer, 
da  de  ikke  vedkomfner  sagen;  det  samme  gælder  prof.  S. s 
no.  11  (Thisted- s  ten  en),  en  af  vore  yngste  runestene, 
om  hvilken  jeg  nu  som  tidligere  påstår,  at  den  ikke  inde- 
holder én  eneste  ældre  rune,  at  Y  altså  her  er  M;  min 
læsning  skal  jeg  dog  gæmme  til  en  anden  gang,  da  jeg  ikke 
vil  bedrøve  prof.  S.  ved  at  ødelægge  hans  poetiske  fortolk- 
ning af  denne  sten  og  lade  den  skonne  «Thoræ,  Tads  sol«, 
forsvinde.  Det  var  de  tre  håndgribelige  beviser;  der  er  8 
tilbage;  af  disse  udgår  fremdeles  som  sten  med  yngre  runer 
no.  2  (Tj  an  g  vi  de -s  ten  en),  hvor  Y  må  være  M,  som  Save 
gengiver  det,  men  hvor  runerne  forresten  ikke  med  sikkerhed 
kan  tydes  af  Save,  hvis  tegninger  prof.  S.  har  benyttet.  Lige- 
ledes på  den  som  no.  1  anførte  K  onghell -stav  er  runerne 
i  det  hele  uforklarlige;  et  håndgribeligt  bevis  for  at  Y  ikke 
er  -R  vilde  dette  mindesmærke  forresten  ikke  kunne  yde,  da 
Y  jo  ikke  står  forrest  i  indskriften;  mine  ytringer  om  denne 
indskrift  s.  25 — 2Q  står  endnu  ved  fuld  magt  ligeoverfor 
prof.  S. s  aldeles  tydelige  læsning  af  runerne.  No.  3 
Orstad-stenens  Yl^  er  ganske  vist  umulig  efter  min 
forklaring  af  Y,  og  Y  kan  ikke  stå  der;  men  at  den  i 
virkeligheden  heller  ikke  står  på  stenen,  behøver  jeg  ikke 
at  rejse  til  Kristiania  for  at  overtyde  mig  om,  men  kun  at 
sé  på  tegningen  hos  prof.  S.  og  dermed  sammenholde  hans 
ord  (s.  259):  «The  two  upper  lines  can  be  well  made  out, 
and  the  third  may  be  redd  with  at  least  tolerable  certainty 
notwithstanding  its  injuries. »>  Ser  man  nu,  hvor  fortrinlig 
netop  utydeligheden  af  Y  er  gengivet  på  prof.  S. s  tegning, 
er  det  næppe  overilet,  når  jeg,  ledet  af  den  betydning  Y 
ellers  har,    i    tillid    til  prof.  S. s    ord    og    tegning   har 


*)  ikke  sandsynlig,  men  heller  ikke  umulig  var  også  %  med 
betydning  a  som  på  Hojetostrup-stenen  og  sammen  med  + 
på   Snoldelev-  og  Flemløse-stenen. 

5' 


68       LUDV.  r.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.      * 

erklæret  indskriften  i  sidste  linje  for  så  utydelig,  at  Y  ikke 
kunde  skælnes.  Nu  tilstår  prof.  S.  jo  selv,  at  den  er  « noget 
udvisket";  men  det  er  uheldigt  for  et  mekanisk  håndgribe- 
ligt bevis.  No.  4  Belland-stenen  begynder  efter  prof.  S. s 
tegning  med  Y< .  «Men  YC  bliver  efter  Hr.  W.s  system 
umuligt.  Denne  sten  tier  han  da  ora.»  Ikke  så  umuligt, 
som  prof.  S.  antager.  Da  jeg  havde  bemærket,  at  grav- 
indskrifterne fra  den  ældre  jærnalder  som  oftest  var  meget 
korte,  kun  indeholdende  den  dødes  navn,  i  det  hojeste  med 
tilfojelse  af  et  ord,  der  betegnede  «mindesten-  (sml.  ».navneo.s 
b6jn.»  s.  46  not.*,  s.  74  not.*),  således  som  vi  på  Stenstad- 
stenen  finder  Iging^on  halaR  («I.'s  sten»),  på  Tanum-stenen 
Pravingan  haitinaR  vas  («Thravinges  blev  den  [stenen] 
kaldt«,  eller  stenen  selv  tænkt  talende  i  1ste  pers. :  »Thravinges 
blev  jeg  kaldt«),  og  da  endelsen  -an  på  Belland-stenen  gjorde 
det  sandsynligt,  at  vi  havde  navnet  i  ef.,  formodede  jeg,  at 
runen  Y,  der  stod  foran  ef.  Ke{)an  var  sidste  bogstav  i 
ordet  (staina)R,  der  styrede  Kepan  i  ef.;  dog  var  jeg 
meget  i  tvivl,  om  der  virkelig  på  stenen  selv  fandtes  Y,  da 
det  kun  sås  på  den  ene  tegning  hos  prof.  S.  Min  her 
omtalte  formodning,  ifølge  hvilken  Y  meget  godt  kunde  stå 
efter  »systemet«,  havde  jeg,  forend  jeg  kendte  noget  til 
Bugges  afhandling  om  disse  indskrifter,  meddelt  K.  J.  Lyngby; 
senere,  da  jeg  af  Bugges  afhandling  så,  at  han  var  kommen 
til  samme  resultat,  at  der  på  stenen  stod  et  navn  i  ef.,  men 
ikke  omtalte  Y  i  begyndelsen  af  indskriften,  meddelte  jeg 
også  ham  min  formodning;  han  har  hertil  svaret,  at  der 
vistnok  ikke  findes  noget  Y,  men  kun  tilfældige  rifter  i 
stenen.  Uagtet  Y  altså  her  aldeles  ikke  var  umulig  efter 
mit  system,  falder  denne  sten  i  ethvert  tilfælde  bort  blandt 
prof.s  beviser.  Sit  ote  bevis  henter  prof.  S.  fra  Tanem.- 
stenen,  hvor  han  «tydelig  læser«  MÆNISLYU;  hvor 
tydelig  alt  dette  er  kan  efterses  på  tegningerne  hos  prof.  S. 
s.  269—70;  dette  Y  er  jeg  berettiget  til  at  forbigå.  No.  6 
omhandler  skjoldbuglen    for    Thorsbjerg;    heller  ikke 


LTJDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.        69 

denne  indskrift  strider  mod  <(systemet)>,  uagtet  jeg  er  i  tvivl 
med  hensyn  til  fortolkningen;  men  her  er  flere  muligheder 
at  vælge  imellem,  som  jeg  skal  nævne,  da  de  kan  få  betyd- 
ning for  forklaringen  også  af  andre  indskrifter;  enten  kan 
man  antage,  at  de  enkelte  ord  ikke  er  skrevet  helt  ud, 
såat  vi  fik  forkortninger  (sml.  f.  eks.  navnet  marila  på 
Etelhem-smykket,  der  er  skrevet  mrla);  eller  vi  kunde 
anvende  samme  forklaring,  som  den  jeg  har  givet  af  ind- 
skrifterne på  pilene  fra  Nydam-mose  (sé  min  afh.  s.  26 — 27); 
eller  hele  indskriften  kunde  endelig  være  en  barbarisk  efter- 
ligning af  en  romersk  indskrift,  således  at  de  latinske  bog- 
staver var  gengivet  ved  de  nærmest  liggende  runer,  men 
uden  at  det  hele  forresten  havde  nogen  bestemt  betydning 
for  runeristeren;  denne  sidste  forklaring,  der  vil  blive  af 
vigtighed  med  hensyn  til  fortolkningen  af  flere  af  brak- 
teaterne,  vil  måske  også  på  enkelte  punkter  kunne  hjælpe 
os  frem,  når  det  gælder  sporsmålet  om  runernes  oprindelse. 
Denne  indskrift  er  mig  således  i  flere  henseender  vigtig  og 
kommer  ikke  i  mindste  måde  i  strid  med  mit  « system«  eller 
mine  «love».  Tilbage  står  endnu  kun  prof.s  no.  7—8,  der 
begge  behandler  Vimose-hovl;  at  prof.  vil  bruge  den 
som  håndgribeligt  bevis  mod  mig  to  gange  er  mig  rigtignok 
en  gåde,  da  jeg  jo  selv  har  sagt,  at  Y  på  det  ene  sted  var 
ganske  tydelig,  hvorimod  vi  på  det  andet  sted  ikke  havde  Y, 
men  at  det,  der  af  prof.  S.  var  antaget  for  tverstregerne  i 
denne  rune,  var  senere  ridset  i  træet.  Prof.  S.  er  bleven 
i  hojeste  grad  forbittret  over  denne  hensynsløse  påstand,  og 
han  har  derfor  fra  musæets  embedsmænd  fået  en  attest  for 
—  at  mine  ytringer  i  virkeligheden  er  rigtige.  Den  nævnte 
attest  lyder  nemlig  således:  «i  den  fjerde  rune  i  Tll>Y{  er 
sidestreger  tydelige,  skont  den  til  hojre  er  noget  mere  rund- 
agtig  end  afbildningen  udviser,  og  runerne  YW  på  hovlens 
overside  synes,  hvad  enten  de  betegner  to  eller  tre  bogstaver, 
at  være  rigtig  gengivne  på  afbildningen.«  Efter  en  meget 
omhyggelig  undersøgelse  af  hovlen,  kom  jeg  til  det  resultat, 


70      LDDV.  r.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER. 

at  den  fjerde  rune  i  det  omtalte  ord  ganske  vist  havde 
sidestreger;  men  da  disse  streger  aldrig  med  I  kunde  danne 
runen  Y,  eller  nogen  anden  rune,  der  fandtes  i  den  længre 
række  (langt  nærmere  lå  ialtfald  P),  da  hverken  Y  (eller  P) 
desuden  med  rimelighed  kunde  antages  at  stå  på  dette  sted, 
og  da  jeg  også  i  den  anden  rune  I  fandt  sidestreger  for- 
neden (men  heller  ikke  her  kunde  vi  have  /k),  sluttede  jeg, 
at  det,  prof.  S.  havde  antaget  for  tverstregerne  i  Y,  var 
senere  ridser  i  hovlen,  såvelsom  sidestregerne  i  den  anden 
rune;  sådanne  ridser  kunde  jo  navnlig  let  komme  på  bløde 
træsager,  efterat  den  egenlige  indskrift  var  ristet;  de  kunde 
endogså  have  været  i  træet,  forend  indskriften  ristedes. 
Attesten  oplyser  jo  også  kun,  at  der  er  « sidestreger »,  samt 
at  den  til  hojre  er  unojagtig  på  tegningen,  netop  den  samme 
iagttagelse,  der  bragte  mig  til  at  anse  disse  .« sidestreger » 
for  ikke  at  høre  til  runen ;  jeg  tilfojede  som  yderligere  bevis 
for  rigtigheden  heraf:  « skulde  man  læse  den  Qerde  rune 
som  Y,  måtte  man  endnu  mere  læse  den  anden  som  J^» ; 
dette  vigtige  punkt  har  prof.  S.  ikke  ladet  attesten  give 
oplysning  om.  Om  den  af  attesten  omtalte  del  af  indskriften 
på  toppen  af  hovlen  var  mine  ord;  « af  alt  det,  der  dernæst 
følger,  er  kun  den  første  rune  (P)  og  den  kort  efter  følgende 
Y aldeles  klare;  alt  det  øvrige  kan  man  intet  sikkert  få  ud  af » ; 
attesten  omtaler  ikke  runerne  mellem  P  og  Y  og  af  de  efter 
Y  følgende  tegn  kun  M  og  siger  derom,  at  disse  tegn  « synes« 
at  være  rigtig  gengivne  på  afbildningen;  det  samme  synes 
j®g>  og  jeg  har  ikke  med  et  ord  sagt,  at  denne  del  af  ind- 
skriften var  unojagtig  på  tegningen;  men  jeg  har  sagt,  at 
runerne,  der  fulgte  efter  Y  (både)  på  hovlen  selv  (og  på 
tegningen),  var  så  utydelige,  at  man  intet  sikkert  kunde  få 
ud  deraf;  attesten  bevidner  jo  yderligere  dette,  da  den  er 
i  tvivl,  om  det  lige  efter  Y  følgende  tegn  er  en  eller  to 
runer;  om  de  øvrige  tegns  tydelighed  har  prof.  ikke  ønsket 
attest,  men  den  behøves  heller  ikke,  da  enhver,  der  sér 
prof.s  tegning,    vil  være   enig  med  mig  i,    at  der  hører  en 


LUDV.  F.  A.  WIMMER :     DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.        71 

ualmindelig  stærk  og  dristig  fantasi  til  i  de  dér  afbildede 
runer  at  finde  ordene  aWili  ejer  le-skaft- (h6vlen)i>.  For 
ofi*enliggorelsen  af  denne  attest  er  jeg  forsåvidt  prof.  S. 
taknemlig.  —  Hermed  er  jeg  da  færdig  med  alt,  hvad  prof.  S. 
har  at  anføre  til  sit  forsvar  mod  mig;  hans  (mildest  talt) 
voldsomme  udtryk  henregner  jeg  nemlig  ikke  blandt  grunde; 
det  var  hans  11  (^mekanisk  håndgribelige  beviser 9. 
De  går  allesammen  samme  vej  som  alle  hans  fortolkninger; 
ikke  ét  af  dem  indeholder  endog  det  mindste  spor 
af  bevis.  Y  er  dog  R,  overalt  R  og  kun  R  —  NB.  i 
de  ældste  nordiske  indskrifter.  Ligeoverfor  prof.  S. s  »be- 
viser« skal  også  jeg  nu  opregne  mine  beviser;  men  jeg 
tager  naturligvis  kun  de  mindesmærker,  der  henhører  til  de 
ældste,  og  kun  sådanne,  hvor  de  enkelte  runer  i  indskriften 
er  utvivlsom  sikkre,  medens  prof.  S.  ligeoverfor  mig  blandt 
sine  11  obevisero  har  været  nødt  til  enten  at  ty  til  mindes- 
mærker med  yngre  runer,  som  slet  ikke  vedkommer  sagen, 
eller  blandt  de  ældre  at  vælge  sådanne,  hvor  indskriften 
enten  er  aldeles  utydelig  eller  endog  fuldkommen  ulæselig. 
Bjorketorp-  og  Stentofte-indskrifterne  medtager  jeg  ikke 
blandt  mine  beviser,  da  de  i  det  hele  er  mig  uforklarlige, 
uagtet  det  netop  i  de  ord,  jeg  kan  læse,  viser  sig,  at  også  på 
dem  Y  (A)  bruges  som  R  (run aR,  ronoR;  -volafR  o.  s.  v.)» 
Ellers  findes  Y  (Å)  i  betydning  r  på  følgende  mindesmærker: 

Istaby- stenen  5  gange,  Berga- stenen  1  gang,  Moje- 
bro  2  gange.  Krogstad  1  gang,  Tanum  1  gang,  Varnum 
4  gange,  Lindholm  2  gange.  Hermed  er  vi  færdige  med 
de  ældste  svenske  mindesmærker  med  denne  rune,  da  Etelhem- 
smykket,  Upsala-øksen  og  Gommor-stenen  ikke  har  den; 
det  samme  gælder  Sølvesborg-stenen ,  der  slet  ikke  hører 
til  de  ældste  indskrifter,  hvorom  et  andet  sted;  Konghell- 
staven  har  jeg  omtalt. 

I  Norge  har  Tune -stenen  den  5  gange,  Stenstad 
1   gang,    Reidstad  2  gange,    Orstad  1   gang.    Tomstad 


72       LUDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER. 

1  gang,  Bratsberg  1  gang,  og  så  er  vi  færdige  med  Norges 
mindesmærker. 

Af  de  danske  indskrifter  har  Thors  bjerg  skjoldbugle 
den  1  gang,  Thors  bjerg  dupsko  2  gange,  hovlen  fra 
Vimose  1  gang,  Gallehus  2  gange.  Hermed  er  vi  fær- 
dige med  denne  rune;  det  er  de  eneste  steder  på 
de  hidtil  bekendte  mindesmærker,  fundne  iNorden, 
hvis  indskrifter  i  det  hele  er  utvivlsom  sikkre^ 
hvor  vi  finder  denne  rune. 

Vi    vil   nu   sé,    hvorledes   Y  på    disse    33   steder    kan 
passe  i  «systemet»);  vi  finder  da: 
I)  i  nævne  form  ental: 

1)  nævneformsendelsen -aR  (Mojebro  2gange*,  Krog- 
stad 1  gang,  Tanum  1  gang,  Varnum  2  gange, 
Lindholm  2  gange.  Tune  1  gang.  Stenstad 
1  gang,  Reidstad  2  gange,  Orstad  1  gang, 
Thorsbjerg  dupsko  1  gang,  guldhornet   1  gang). 

2)  nævneformsendelsen  -r  (Istaby  1  gang). 

3)  nævneformsendelsen  -iR  (Istaby,  Berga,  Brats- 
berg, Thorsbjerg  dupsko  og  guldhornet  hver 
1   gang). 

4)  nævneformsendelsen  -ur  (Tomstad  1  gang). 
n)  i  ejeform  ental: 

5)  ejeformsendelsen  -or  (Tune  1  gang)**. 

III)  i  nævneform  flertal: 

6)  nævneformsendelsen  -eR  (Tune   I   gang)**. 

7)  nævneformsendelsen  -Ir  (Tune   1   gang). 

IV)  i  genstandsform  flertal: 

8)  genstandsformsendelsen  -or  (Varnum  1   gang). 

9)  genstandsformsendelsen  -aR  (Istaby  2  gange). 


*)    også  i  slutn.  af  1ste  linje  antager  jeg    nemlig,    at    der    skal 

læses  -aR,  ikke  -jr. 
**)  idet  jeg  holder  mig  til   Bugges  formodning  o{)lingoR    og  til 
hans  forklaring  af  singosteR. 


LUDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.        73 


V)   endelig  i  to  forholdsord: 

10)  aftaR  (Tune  1  gang,  Istaby  1   gang). 

11)  ubaR  (Varnum  1   gang). 

Når  vi  nojere  grammatisk  vil  bestemme  de  her  opreg- 
nede former,  hvori  R  forekommer  i  slutningen,  har  vi: 

1)  nf.  ent.  hak.  af  a-stammer  med-  bevaret  stamme- 
udlyd,  altså  med  endelsen  -aR  15  gange  og  uden 
stammeudlyd  1  gang  endelsen  -r  alene  (på  den 
yngre  Istaby-sten). 

2)  nf.  ent.  hak.  af  ja-  (eller  i-)  stammer  på  -iR 
5  gange. 

3)  nf.  ent.  hak.  af  u-  stammer  på  -ur  1  gang. 

4)  ef.  ent.  huk.  af  a-  stammer  på  -or  1  gang. 

5)  nf.   flert.    hak.    af    et    tillægsord    endende    på    -cr 

1  gang. 

6)  nf.  flert.  huk.  af  en  stamme  på  -lar  endende  på 
-triR  1  gang, 

7)  gf.  flert.  huk.  endende  på  -or   1  gang    og    på   -aR 

2  gange  (den  yngre  Istaby-sten). 

8)  endelig  r  brugt  i  slutning  af  forholdsordet  aftaR 
2  gange  og  i  ubaR  1  gang. 

Alt  dette  passer  ganske  fortrinlig  med  det  af  prof.  S. 
så  forhadte  « system«;  det  er  alt  netop  som  det  skal  være 
efter  « skolens«  regler.  At  jeg  af  de  33  steder,  hvor  runen 
Y  med  sikkerhed  findes  på  de  ældste  mindesmærker 
sér  mig  istand  til  at  forklare  de  31 ,  vil  man  vel  anse  for 
tilstrækkeligt,  såmeget  mere  som  det  32te  (hovlen)  ikke 
kommer  i  strid  med  mit  « system«,  eftersom  jeg  der  ikke 
kan  læse,  hvad  der  står  mellem  F>...Y;  men  det  kunde 
jo  godt  være  et  navn  på  -aR  eller  -iR  som  Tunestenens 
vivaR;  det  33te  sted  endelig  (Thorsbjerg-skjoldbugle)  har 
jeg  foran  sagt  min  mening  om.  Efter  det  her  udviklede 
kan  jeg  betragte  sporsmålet  om  betydningen  af  Y 
på  de  ældste  mindesmærker  i  Norden  for  afgjort 
med   fuldkommen,    uimodsigelig   sikkerhed.   —   Det 


74       LUDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER. 

er  ikke  min  hensigt  ved  denne  lejlighed  at  give  nærmere 
fortolkning  af  mindesmærkerne  i  det  enkelte;  jeg  ønsker  at 
opsætte  dette  såvelsom  en  udførligere  fremstilling  af  sprog- 
form o.  s.  V.,  indtil  slutningen  af  prof.  S. s  værk  foreligger 
offenligheden.  Jeg  skal  derfor  heller  ikke  spilde  min  tid 
på  en  yderligere  strid  med  prof.  S.  om  de  her  behandlede 
sporsmål.  Kun  en  slutningsbemærkning  må  det  derfor  ved 
denne  lejlighed  være  mig  tilladt  at  gore  til  prof.  S.  Gennem 
hele  prof.s  afhandling  mod  mig  går  der  et  indgroet  had  til 
noget,  der  af  prof.  kaldes  « skolen »,  «den  tyske  filologiske 
skole«,  hvortil  jeg  da  regnes;  prof.  kan  ikke  finde  ord,  der 
er  hårde  nok,  når  det  gælder  at  bekæmpe  denne  skoles 
kætterske  lærdomme.  Navnet  har  prof.  imidlertid  selv  døbt 
skolen  med;  hvad  han  forstår  ved  tysk  filol.  skole,  tyske 
filologer,  er  det,  der  i  den  nyere  tid  er  almindelig  bekendt 
under  navnet  "sammenlignende  sprogvidenskab,  komparativ 
filologi').  Prof.  hader  denne  videnskab,  og  det  med  god 
grund,  da  det  er  den,  der  så  hurtig  og  afgorende  har  slået 
alle  hans  skonne  fantasier  til  jorden,  såat  der  ikke  er 
bleven  sten  på  sten  tilbage  af  den  hele  bygning.  Ja,  jeg 
tilstår  gærne  prof.  S.,  at  jeg  hører  til  denne  videnskabs 
dyrkere,  den  videnskab,  der  dog  af  prof.  med  endel  uret 
stemples  som  tysk,  da  den  for  de  gotiske  sprogs  vedkom- 
mende blev  grundlagt  af  vor  udødelige  Rask,  men  rigtignok 
ført  videre  af  den  med  alle  sine  fejl  hojtbegavede  og  geniale 
J.  Grimm,  for  det  videre  studium  af  alle  «jafetiske»  sprog 
blev  grundlagt  ved  Bopps  store  skarpsindighed  og  kombina- 
tionsgave  og  senere  ført  videre  af  forskere  som  Schleicher, 
Curtius  o.  s.  V.,  for  kun  at  nævne  de  storste  navne  på 
mænd  af  den  retning  i  « skolen«,  til  hvilken  jeg  har  sluttet 
mig,  den  videnskab,  der  vel  kun  er  omtrent  50  år  gammel, 
men  som  dog  i  den  tid  har  vundet  de  storste  sejre  og  ikke 
mindst  netop  ved  tolkning  af  gamle  ubekendte  indskrifter. 
Prof.  S.  har  vist  hørt  tale  om,  hvorledes  Lassen,  Burnouf 
og  Rawlinson  netop  ved  hjælp  af  denne  videnskab  uafhængig 


I 


LUDV.  F.  A.  WIMMER :    DE    ÆLDSTE    NORDISKE    RUNEINDSKRIFTER.        75 

af  hinanden  på  samme  måde  tolkede  kileindskrifterne  fra 
Akhæmenidernes  gamle  rige;  prof.  S.  véd  måske  også,  at 
to  danske  sprogforskere,  hvoraf  den  ene  atter  var  skolens 
grundlægger,  R.  Rask,  og  den  anden  endnu  er  en  af  vor 
hojskoles  storste  prydelser,  har  knyttet  deres  navne  til 
disse  indskrifters  tolkning.  Ingen  af  de  her  nævnte  mænd 
var  Tyskere,  det  er  ikke  nogen  særlig  tysk  filologi,  den  har 
strakt  sig  ud  over  hele  Evropa  og  har  overalt  en  mængde 
dyrkere;  hvad  den  allerede  har  udrettet  i  den  korte  tid, 
hvori  den  har  levet,  varsler  om  en  stor  fremtid,  og  som 
den  engang  vandt  sin  store  afgorende  sejr  ved  tolkningen 
af  kileindskrifterne  i  Persiens  gamle  sprog,  således  vil  den 
atter  ofte  vinde  sejre  ved  at  fortolke  gajnle  indskrifter  og 
ved  at  tilintetgore  fortolkningsforsøg,  der  trodser  de  sikkreste 
sproglove  og  kun  hører  hjemme  i  fantasiens  verden.  Når 
derfor  prof.  S.  til  slutning  udtaler  den  formodning,  at  jeg  om 
30  år  véd  langt  mindre  end  nu,  så  skal  jeg  vel  vogte  mig  for 
at  optræde  som  spåmand  med  hensyn  til  mig  selv  personlig 
30  år  frem  i  tiden;  men  ét  véd  jeg  med  sikkerhed  nu,  og 
det  er,  at  videnskaben  (eller  i  professorens  sprog  « skolen«, 
«den  tyske  filologi«)  længe  inden  de  30  års  forløb  vil  være 
kommen  såvidt,  at  enhver,  der  beskæftiger  sig  med  nordisk 
sproghistorie  vil  kende  disse  indskrifter  og  deres  sprog  ligeså 
godt  som  de  yngre  runeindskrifter  nu  er  kendte,  og  får  da 
om  de  af  prof.  varslede  30  år  tilfældig  en  læser  prof.  S. s 
og  mine  afhandlinger  i  hånden,  vil  han  sikkert  undre  sig 
over,  at  det  for  så  få  år  siden  kunde  være  nødvendigt  for 
alvor  at  gore  indsigelse  mod  påstande  som  de  af  prof.  S. 
fremsatte. 

Januar  1868. 


76  EN  EMAILERET  BRONCESKAAL  FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER. 

EN  EMAILERET   BRONCESKAAL   FRA   DEN  ÆLDRE 
JERNALDER. 

(Kjøbenhavns  Oldsagsamling  C  93.) 

Af  C    ENGELHARDT. 

(Hertil  Tavle  II.) 


XJlandt  mange  vigtige  Forøgelser,  som  Museet  for  de  nor- 
diske Oldsager  har  taaet  i  Aaret  1867,  er  der  en  emaileret 
Bronceskaal,  funden  ved  Tørvskær  i  sex  Fods  Dybde  i 
Maltbæk  Mose  ved  Malte,  et  lille  Stykke  nord  for  Konge- 
aaen og  omtrent  midtveis  mellem  Ribe  og  Kolding  i).  Mosen 
skal  være  en  80  Tønder  Land  stor,  deri  medregnet  en  lille 
Sø  i  dens  Midte.  Denne  fekaal,  som  er  prydet  med  antike 
Mønstre  af  Løvværk  og  Takker  i  forskjelligfarvet  Email, 
der  er  af  en  smuk  Virkning,  er  2J  Tommer  høi  og  af  4^ 
Tommers  Tværmaal  i  Aabningen;  dens  Bund  dannes  af  en 
meget  tynd  Bronceplade  af  2'^  Tommers  Tværmaal,  der  i 
Oldtiden  er  indsat  i  Stedet  for  den  oprindelig  vistnok  tykkere 
Bund;  den  fandtes  nedsat  i  et  Lerkar,  af  hvilket  kun  den 
nederste  Del  er  bevaret.  I  Nærheden  opgravedes  nogle 
ubetydelige  Stykker  af  Yderskallen  af  et  Oxehorn. 

Allerede  den  Omstændighed,  at  den  fandtes  saa  dybt 
i  Mosen,  gjør  det  rimeligt,  at  den  er  fra  Oldtiden,  thi 
Middelalders  Sager  træffes  neppe  i  den  Dybde.  De  antike 
Motiver  i  Prydelserne  gjøre  det  endvidere  naturligt  at  hen- 
føre den  til  det  Afsnit  af  vor  Oldtid ,  hvor  vi  træffe  romerske 
Konst-  og  Industrigjenstande,  om  end  ikke  i  forholdsvis 
stort  Tal,  jevnsides  med  en  overveiende  Mængde  barbariske, 
gammel-gotiske  Sager  og  med  enkelte  Gjenstande,  i  hvis 
Former  og  Prydelser  de  to  Kulturstrømninger  ligesom  brydes, 
saa  at  det  er  vanskeligt  at  sige,  til  hvilken  Side  de  helst 
bør  regnes.      Et   andet  Udtryk   for   de  to  Grundtræk  i  vor 


^  )    I   samme    Mose    er    der    tidligere  fundet  to   Broncelurer   —    se 
Ant.  Tidsskrift  for  1861,   Side  24  og  25. 


l^L^-  ' 


EN  EJMAILERET  BRONCESKAAL   FRA   DEN  ÆLDRE   JERNALDER. 


77 


ældre  Jernalder  ere  Indskrifterne,  der  som  bekjendt  enten 
ere  med  latinske  Bogstaver  eller  med  de  ældste  hidtil  kjendte 
Runetegn.  Men  Skaalen  har  ingen  veiledende  Skrifttegn; 
Brudstykkerne  af  Lerkarret,  hvori  Skaalen  var  nedsat,  give 
ingen  sikker  Oplysning  om  Alder  og  Oprindelse,  og  blandt 
vore  egne  ældre  Jernalders  Oldsager  er  den  hidtil  ene- 
staaende.  De  eneste  Eksempler,  vi  derfra  have  paa,  at 
Emailkonsten  har  været  øvet  af  Datidens  Folk,,  ere  fire  al- 
deles ens  Broncespænder,  fundne  ved  Gravningerne  i  1865 
i  Vimose  paa  Fyn;  se  ved- 
staaende  Figur  og  jevnfør  i  disse 
Aarbøger  for  1867,  Side  255; 
de  ere  af  temmelig  raat  Arbejde, 
uden  antike  Mønstre  og  synes 
bestemt  at  høre  til  den  gotiske 
Side  af  vor  ældre  Jernalder  og 
henimod  dennes  Slutning  i  fjerde 
eller  femte  Aarhundrede  af  vor 
Tidsregning.  Om  disse  Spæn- 
ders indre,  langagtig-firsidede 
Aabning  ere  Border  af  gul  og 
sort  Mosaik-Email,  der  bestaaer 
af  Smaadele  af  en  glaslignende 
Masse,  som  ere  sammenbrændte 
indbyrdes  og  i  Metalpladens 
Fordybninger.  Indlægningerne 
derimod  i  de  fire  fritstaaende 
Ovaler  i  Midten  og  i  de  tre 
halvrunde  og  ovale  Hulheder  foroven  og  forneden  paa 
Spænderne  ere  virkelige  émaux  champlevés  i  røde,  grønne 
og  blaa  Farver. 

EmaiP)   er   et  med  metalliske  Oxyder  farvet  Glasstof, 
som  flydende  heldes  paa  den  Overflade,  det  skal  pryde.    Er 


Emaileret  Broncespænde  fra  Vimose.  1 


')    Hebræernes  haschmal   (nævnt  hos  Ezechiel);    Grækernes   elec- 
tron;  —  snialtum ,  éraail,   Schraelz. 


78  EN  EMAILERET  BRONCESKAAL   FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER. 

der,  som  det  her  er  Tilfældet,  med  Meisel  eller  ved  Støb- 
ningen frembragt  Huulheder  og  Fordybninger  paa  Overfladen, 
bestemte  til  at  modtage  Emailen,  kaldes  den  og  den  dermed 
prydede  Gjenstand  émail  champlevé').  Efter  de  nyeste 
Forskninger 2)  er  denne  Konst  oprindelig  østerlandsk,  i 
Brug  hos  Ægyptere,  Grækere  og  Etruskere;  men  allerede 
mere  end  200  Aar  før  Christus  synes  den  at  være  ophørt  i 
Grækenland,  og  Romerne  øvede  den  ikke.  I  det  Mindste 
lader  Plinius  den  uomtalt,  og  Philostrat  siger  i  sine  Icones 
(I,  28)  ved  Beskrivelsen  af  en  Vildsvinejagt  og  Hestetøiets 
smukke  Udstyrelse  og  Farvepragt,  at  »Barbarerne  ved 
Oceanets  Bredder«  (og  dermed  forstaaes  efter  Plinius'  Geo- 
grafi de  keltiske  Folkefærd  i  Britannien  og  Nordfrankrig) 
»helde  disse  Farver  paa  glødende  Erts;  de  klæbe  sig  fast 
og  blive  haarde  som  Sten,  saaledes  at  Tegningen,  som  de 
fremstille,  holder  sig  godt.«  Forfatteren  var  Græker  og 
kaldtes  ved  Begyndelsen  af  tredie  Aarhundrede  til  det 
romerske  Hof  af  Septimius  Severus'  Hustru;  han  havde  vel 
neppe  fremhævet  Barbarers  Konstfærdighed.  i  Emailering, 
som  øiensynlig  er  ment  med  nysnævnte  Ord,  hvis  Konsten 
havde  været  kjendt  i  Rom  eller  i  Grækenland  paa  hans 
Tid.  Hans  Ord  om  at  denne  Konstflid  øvedes  af  Barbarerne 
ved  Oceanets  Bredder  ere  blevne  stadfæstede  ved  en  vis 
Klasse  af  engelske  Oldsagfund,  i  hvilken  emailerede  Gjen- 
stande  ikke  ere  sjeldne.  Disse  Fund  høre  til  den  yngste 
keltiske  3),  eller  som  den  af  nogle  Forfattere  kaldes,  romersk- 
britiske  Periode,    der   har   flere   Grundtræk   fælles  med  vor 


*)  Andre  Emailer  som  cloisonné  —  indlagt  mellem  tynde  Mel- 
lemvægge af  Metal,  relief,  og  det  egenlige  Emailmaleri  ved- 
komme os  ikke  her,  da  de  dels  overhovedet  ikke  høre  til 
Oldtiden,   dels  ikke  til  det  Tidsrum  af  den,   som  vi  her  tale  om. 

2)  Navnlig  af  A.  Labarte  i  hans  »histoire  des  arts  industriels 
au  moyen-åge»    Paris  1862 — 64. 

«)  Pladerne  XIV  til  XX  i  Kemble's  af  A.  W.  Franks  udgivne 
•  horæ  ferales«  ,  London  1863,  give  en  Udsigt  over  nogle  af 
de  vigtigste  Minder  om   denne  Kultur. 


EN  EMAIIERET  BRONCESKAAL   FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER.  79 

ældre  Jernalder;  den  indeslutter  saaledes  i  sig  Jernets  første 
Fremtræden  i  England,  er  uden  organisk  Forbindelse  med 
den  tbrudgaaende  Broncealder,  og  skjøndt  Oldsagerne,  af 
hvilke  vi  hente  Kundskab  om  den ,  oftere  ere  fundne  sammen 
med  romerske  Gjenstande,  vise  de  dog  ikke  tydelige  Spor 
af  klassisk  Paavirkning.  Det  er  uden  Tvivl,  at  fordybet 
Emailarbeide  var  i  almindelig  Brug  blandt  Briterne  i  denne 
yngste  keltiske  Periode'. 

Et  Sidestykke  til  Maltbækskaalen  er  fundet  ved  Bartlow 
i  Essex')  i  en  Gravhøi,  der  bestod  af  vandrette  Lag  af 
Jord  og  Kalk  af  mellem  nogle  faa  Tommers  og  omtrent  en 
Fods  Tykkelse  og  indesluttede  en  Egetræskiste  af  langagtig 
firkantet  Form,  i  hvilken  vare  hensatte:  en  Del  Glaskar^ 
tildels  af  Flaskeform  —  det  ene  af  dem  fyldt  med  brændte 
Menneskeben  — ,  to  Broncekar,  en  Br.  Lampe,  en  Br» 
Leirstol  til  at  lægge  sammen,  to  Strigilis  af  Bronce,  et 
lille  Lerkar  og  en  emaileret  Bronceskaal,  som  senere  er 
gaaet  tabt  ved  en  Ildebrand,  men  hvis  nære  Slægtskab  med 
den  i  en  dansk  Mose  fundne  er  umiskjendelig.  Det  engelske 
Gravsted  hører  efter  de  i  lignende  Fund  trufne  romerske 
Mønter  til  andet  Aarhundrede.  Skaalen  har  vel  antike 
Motiver  i  sine  Prydelsers  Form,  men  det  særegne  og 
uromerske  er,  at  Email  er  anvendt.  Da  den  sidstnævnte 
Konsts  Frembringelser  netop  vare  gængse  i  Lande,  hvor 
den  Afdøde  vel  har  levet  sine  sidste  Aar,  kunde  det  være 
passende,  at  sligt  et  eiendomligt  Minde  om  Landet  var  med 
blandt  Gravens  Udstyr. 

Der  er  ogsaa  en  emaileret  Skaal  fra  Pyrmont,  som 
skal  omtales  med  et  Par  Ord  2).  Den  laa  et  Par  Fod  under 
Jorden  ved  et  Kildevæld  og  y>i  dens  Nærhed  i^  romerske 
Mønter  og  Fibulæ  af  romerske  og  romersk-barbariske  Former,, 
hvilke  Gjenstande  antoges  nedlagte  til  forskjellige  Tider  som 


^)    Archaeologia  britannica  XXVI,  300.  pjvfr.   ogsaa  samrae  Værk 

XXV,  XXVIII  og  XXIX. 
'^)    Efter  Jahrbiicher  d.  Vereins   v.  Altherthumsfreunden  im  Rhein- 

lande,   38,47  (for  Aar  1865). 


80  EN  EMAILERET  BRONCESKAAL  FRA  DEN  ÆLDRE   JERNALDER. 

OflFringer  til  Kildenymfen.  Skaalen,  hvis  Form  er  forskjel- 
lig  fra  det  danske  og  det  engelske  Eksemplars,  bliver  af 
Labarte  henført  til  11*^  Aarhundrede,  medens  Andre  mene, 
at  den  er  fra  Oldtiden. 

Maltbæk  Skaalen  er  sikkert  nok  fra  Oldtiden,  og  der- 
med er  eet  Skridt  gjort  til  dens  rigtige  Forstaaelse.  Dens 
store  Lighed  mod  Bartlow  Skaalen,  der  af  A.  Labarte  op- 
føres blandt  »émaux  occidentaux  prfmitifs« ,  gjør  det  ogsaa 
sikkert,  at  den  er  fra  vor  ældre  Jernalder  og  vel  rimeligst 
fra  denne  Periodes  tidligste  Tid.  Om  dens  Oprindelse, 
romersk  eller  barbarisk,  vil  der  jo  vistnok  endnu  i  nogen 
Tid  være  forskjellige  Meninger,  thi  det  er  endnu  meget 
vanskeligt  at  bestemme,  hvormegen  Indflydelse  romersk  Konst 
og  Konstfærdighed  har  havt  paa  Barbarerne  i  Riget  selv  og  ved 
dets  vidtstrakte  Grændser,  og  hvormeget  »Barbarerne«  have 
vidst  ikke  blot  at  bevare  deres  Eiendomligheder  i  forskjellige 
Retninger,  men  ogsaa  at  virke  paa  deres  mægtige  Modstandere. 
Man  er  undertiden  vistnok  altfor  hurtig  til,  fordi  der  træflfes 
utvivlsom  romerske  Gjenstande  i  et  samlet  Fund,  strax  at 
erklære  det  hele  for  romersk.  Med  Hensyn  til  Emailarbeider 
have  vi  Philostrats  Yttring  om,  at  Konsten  øvedes  af  Bar- 
barer og  paa  den  anden  Side  den  samtidige  romerske  Lite- 
raturs  Taushed  om  indenlandske  Emailarbeider  ligesom  ogsaa 
Manglen  paa  dette  Slags  Arbeider  blandt  romerske  Oldsager, 
der  dog  forøvrigt  i  saa  mange  Menneskealdre  have  været 
Gjenstand  for  en  særdeles  Opmærksomhed.  For  os  vilde 
det  Østerlandske  ved  Skaalen  ikke  være  paafaldende  eller 
overraskende,  da  mange  kosteligt  damascerede  Jernvaaben 
fra  vore  Moser  og  fremfor  Alt  Sølvhjelmen  fra  Thorsbjerg 
Mose  føre  Tanken  netop  i  den  Retning'). 


^)  En  eniaileret  Jernhjelm  i  Louvre-Samlingen ,  funden  i  et  gam- 
melt Leie  af  Seinefloden .  skal  ogsaa  have  et  bestemt  udpræget 
østerlandsk  Udseende  og  tilskrives  af  V.  Le  Duc  (i  Revue 
archéologique  for  1862)  en  Høvding  for  en  af  Attilas  Horder, 
altsaa  Midten  af  fjerde  Aarhundrede. 


81 


UDSIGT   OVER  MUSEET  FOR  DE  NORDISKE  OLD- 
SAGERS TILVÆKST  I  AARENE  1863—67. 

AF  CONR.  ENGELHARDT. 

(Numrene  i  Klammer  henvise  til  Samlingens  Fortegnelser). 


Uer  er  oftere  yttret  Ønske  om  at  faae  en  Fortsættelse  af 
de  Udsigter  over  Museets  Forøgelse,  som  tidligere  ere  blevne 
meddelte  i  Oldskrift  Selskabets  Skrifter.  Mange  mindre 
betydelige  Fund,  som  ikke  egne  sig  til  at  gjøres  til  Gjen- 
stand  for  særskilte  Beskrivelser ,  kunne  dog  paa  denne 
Maade  blive  kjendte  i  lettere  Udkast  med  oplysende  Af- 
bildninger, samstemmende  Fund,  som  ere  eller  ved  Lei- 
lighed  kunne  blive  nyttige  for  Forskningen,  stilles  sammen 
og  saaledes  snarere  komme  i  det  rette  Lys.  I  »Antiqvariske 
Annaler«,  3  og  4  Bind  findes  den  første  Fortegnelse  over 
Samlingens  Vækst;  den  gaaer  fra  1816  indtil  31  August 
1827.  I  disse  Aar  var  Forøgelsen  1730  Nr.,  som  Stykke 
for  Stykke  ere  beskrevne  i  den  Orden,  hvori  de  indkom. 
Nu  vilde  det  være  et  særdeles  vidtløftigt  og  dog  neppe 
hensigtssvarende  Arbeide  at  lade  Museets  omhyggeligt  førte 
Fortegnelser  trykke  som  det  dengang  skete  uden  at  samle 
Stoffet  under  større  Oversigter.  I  «Nordisk  Tidsskrift  for 
Oldkyndighed«  findes  dernæst  »Efterretninger  om  nordiske 
Oldsager«,  navnlig  for  Tidsrummet  1828—35,  med  Finde- 
stederne som  Hovedafdelinger,  altsaa  efter  Amter,  Herreder, 
Sogne  osv.  Endelig  indeholde  Aarsberetningerne  fra  det  kgl. 
nord.  Oldskrift- Selskab  Meddelelser  for  Aarene  1838—50, 
ordnede  i  to  Afdelinger:  Hedenold,  som  indbefatter  Sten-, 
Bronce-  og  Jernalderen,  og  den  kristelige  Tid,  som  deles  i 
ældre  og  yngre  Middelalder  og  den  nyere  Tid.  Og  dermed 
hørte  Meddelelserne  om  Samlingens  jevnlige  Forøgelse  op. 
Det  vilde  fordre  større  Plads,  end  Aarbøgerne  kunne 
indrømme,  paa  engang  at  give  en  om  end  kortfattet  Udsigt 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.   og   Hist.  1868.  6 


g2  TREDERIK    DEN    SYVENDES    SAMLING. 

for  Tiden  fra  1851  indtil  nu,  naar  det  skulde  gjøres  med 
nogen  Nytte  og  ikke  indskrænke  sig  til  en  enkelt  af  Kul- 
turperioderne, der  alle  kunne  gjøre  Fordring  paa  vor  Op- 
mærksomhed. Der  er  derfor  valgt  et  mindre  Tidsrum,  de 
fem  sidste  Aar,  i  hvilke  Forøgelsen  er  indført  i  Fortegnelserne 
under  henved  3000  Nr.;  maaske  bliver  der  ad  Aare  Leilighed 
til  at  give  en  Udsigt  over  Forøgelsen  for  Aarene  1851  — 1863. 
Dette  Tidsrum  har,  som  det  allerede  kan  sluttes  af 
det  anførte  høie  Tal,  været  særdeles  vigtigt  for  den  nationale 
Samling.  Foruden  den  sædvanlige  aarlige  Tilgang,  som  ved 
sin  jevne  Tiltagen  vidner  om,  at  Sands  for  Oldsagernes 
Bevarelse  mere  og  mere  udbreder  sig  i  alle  Kredse,  er  der 
kommen  mange  usædvanlige  Forøgelser.  Blandt  disse  maa 
først  anføres  den  afdøde  Kong  Frederik  den  syvendes 
Privatsamling,  som  blev  skjænket  Museet  af  Lensgrevinde 
Danner.  Den  bestod  af  en  Mængde  smukke  og  mærkelige 
Stensager,  af  flere  meget  lærerige  samlede  Fund  af  Bronce- 
sager  og,  for  den  ældre  Jernalders  Vedkommende,  navnlig 
af  et  lille  men  godt  Udvalg  af  de  to  store  sønderjydske 
Mosefund  fra  Thorsbjerg  og  fra  Nydam ,  saaledes  at  dog 
ogsaa  nogle  af  disse  mærkelige  Minder  fra  det  gammel- 
danske Land,  som  nu  ikke  længere  er  vort,  have  fundet 
Plads  i  den  nationale  Samling,  hvor  de  ikke  vel  kunde 
undværes  uden  at  savnes  stærkt.  Det  vigtige  Fund  fra  en 
Gravhøi  ved  Søllested  paa  Fyn  ')  og  to  sjeldne  Vikinge- 
sværd ^)  vare  Berigelser  for  den  yngre  Jernalder.  Af- 
delingen for  Middelalderens  og  den  nyere  Tids  Vaaben  blev 
ligesom  nyskabt  ved  Tilvæksten  fra  den  kongelige  Privat- 
samling, og  der  kom  liort  sagt  til  næsten  alle  Museets  for- 
skjellige  Afdelinger  nyttige  og  vigtige  Gjenstande  i  et  Tal 
af   henved  7000  Nr.,    som    vare    samlede   i   den   korte   Tid 


1)  Beskrevet    med    Afbildninger    i    Antiquarisk.    Tidsskrift    1861, 
Side  16;  og  i  Illustreret  Tidende  III,  259,  af  I.  I.  A.  Worsaae. 

2)  I.  I.   A.  Worsaae,  i  Illustreret  Tidende  II,  291. 


I 


FYNSKE    MOSEGRAVNINGER.'  83 

siden  1860  indtil  Kongens  Død  i  1863,  efterat  en  omtrent 
ligesaa  stor  Samling  af  danske  Oldsager  var  gaaet  tilgrunde 
ved  Frederiksborg  Slotsbrand  den   17  December  1859. 

Udbyttet  af  de  planmæssige  Undersøgelser,  som  efter 
Museets  Foranstaltning  ere  blevne  foretagne  i  to  fynske 
Moser,  Kragehul  ved  Flemløse  og  Vimose  ved  Odense,  var 
ligeledes  meget  betydeligt.  Det  sidste  Fund,  som  ved  de  i 
Aaret  1865  udførte  Gravninger  kan  ansees  for  sluttet, 
afhjalp  desuden  et  Savn,  som  var  blevet  følelig  for  Sam- 
lingen i  Kjøbenhavn,  navnlig  efterat  de  to  sønderjydske 
Mosefund  vare  fremkomne  og  indlemmede  i  den  Flensborgske 
Samling,  det  nemlig,  ikke  at  have  et  stort  samlet  Fund  fra 
den  ældre  Jernalder,  hvis  Tid  med  nogen  Sikkerhed  kunde 
bestemmes,  og  om  hvilket  da  mange  mindre  Fund  kunde 
grupperes  efter  deres  Tidsfølge.  Slige  større  samlede  Fund 
ere  nyttige,  netop  fordi  man  tør  antage,  at  hvad  der  er 
nedlagt  samlet  ogsaa  maa  være  omtrent  samtidig  af  Oprin- 
delse eller  da  i  det  mindste  have  været  i  Brug  omtrent  til 
samme  Tid.  Ved  Spørgsmaal  om  Tid  og  Anvendelse  af 
enkeltvis  fundne  Oldsager  faaer  man  ofte  Veiledning  netop 
af  de  større,  indholdsrige  Fund. 

Som  en  tredie  vigtig  Tilvækst  maae  de  Gjenstande 
nævnes,  som  efter  Opløsningen  af  Skulptursamlingen  i  1866 
afgaves  til  Museet.  Det  var  navnlig  Tiden  efter  Reforma- 
tionen, som  derved  fik  en  god  Forøgelse  af  Drikkekar  og 
Huskar ,  Kameer ,  udskaarne  Elfenbenssager ,  en  sjelden 
Samling  af  Uhre,  flere  Møbler  og  huslige  Gjenstande. 

Et  vigtigt  Skridt  til  lettere  Overblik  af  Mindesmærkerne 
var  Flytningen  af  Runestene  og  andre  større  Sten-Mindes- 
mærker fra  Rundetaarn  og  Trinitatis  Kirkegaard.  Ved  den 
fortjente  Oldforsker  Ole  Worms  vistnok  velmente  Foran- 
staltning vare  nemlig  ved  Aar  1652  en  Del  Runestene  fra 
Landets  forskjellige  Egne  sendte  til  Kjøbenhavn,  hvor  de 
bleve  hensatte  ved  Trinitatis  Kirke.  Efter  den  store  Ilde- 
brand 1728   fik   de    en    sørgelig .  og   barbarisk  Medfart,   idet 

6* 


34  RUNESTENES    FLYTNING    I    1866. 

flere  af  dem  forsvandt  og,  som  man  formoder,  bleve  brugte 
blandt  andet  som  Grundstene  i  en- af  de  nærliggende  Gader 
(Aabenraa).  De  fire  tiloversblevne  bleve  lang  Tid  efter 
opstillede  i  Nicher  paa  Rundetaarns  Gang,  hvor  de  imidler- 
tid ikke  havde  godt  Lys.  I  1866  bleve  disse  og  de  senere 
tilkomne  endelig  efter  Etatsraad  Worsaaes  Foranstaltning 
flyttede  ned  i  Oldsagsamlingen  og  smukt  opstillede  i  For- 
salen og  et  tilstødende  Værelse,  hvor  de  have  saa  godt  et 
Lys ,  som  det  for  Øieblikket  kan  skaffes.  De  ere  nu 
let  tilgængelige  for  Enhver,  som  har  Interesse  for  disse 
sproglige  Mindesmærker,  og  den  bedre  Plads,  de  nu  have, 
vil  vistnok  bidrage  sit  til,  at  flere  beskjæftige  sig  med 
deres  Tydning,  end  det  hidtil  har  været  Tilfældet.  Dertil 
ere  de  nu  komne  i  nær  Forbindelse  med  hvad  der  løv- 
rigt  er  levnet  fra  den  Tid,  til  hvilken  de  høre,  og  til 
hvis  Belysning  de  yde  et  saa  væsenligt  Bidrag,  .og  staae 
ikke  længere  som  et  afbrudt  og  enkelt  Led  i  Rækken  af 
vore  Kulturminder. 

Ogsaa  i  Museets  indre  Liv  have  de  fem  sidste  Aar 
været  en  bevæget  Tid.  Den  21de  Mai  1865  døde  dets  vel- 
fortjente Bestyrer,  Konferentsraad  C.  J.  Thomsen,  som 
havde  seet  dets  første  Barndom  i  Aarhundredets  Begyndelse, 
da  det  en^nu  kunde  rummes  i  nogle  Skuffer  i  et  Værelse 
bag  Universitets-Bibliotheket  paa  Rundetaarn,  som  i  1832 
havde  flyttet  det  til  fem  Værelser  paa  Christiansborg  Slot, 
og  derfra  i  1853  atter  til  dets  nuværende  Lokale  i  Prindsens 
Palais.  Ved  hans  utrættelige  og  varme  Omsorg  for  dets 
Forøgelse  og  Ordning  var  det  blevet  til  en  rig,  harmonisk 
udviklet  og  for  sin  Tid  vel  ordnet  Samling,  og  han  vaagede 
vedholdende  ovpr  dets  Interesser  til  alle  Sider.  I  sine  sidste 
Leveaar  modtog  han  paa  Museets  Vegne  den  Samling,  som 
Kong  Frederik  den  syvende  havde  tilveiebragt.  De  øvrige 
større  Forøgelser,  de  fynske  Mosers  Udgravning,  Skulptur- 
samlingens Opløsning  og  Fordeling  og  Runestenenes  Flyt- 
ning falde  derimod  i  den  nuværende  Bestyrers  Tid. 


SAMLINGENS    OMORDNING.  85 

Og  i  den  falder  ogsaa  Samlingens  nuværende  Ordning 
og  Opstilling,  som  ved  Siden  af  andre  Arbeider  er  skreden 
rask  frem,  og  som  nu  (i  Marts  Maaned  1868)  er  gjennem- 
ført  i  sine  Hovedtræk.  Den  bringer  større  Klarhed  og' 
bedre  Oversigt  over  det  rige  Stof,  gjør  det  lettere  fremtidig 
strax  at  indordne  nye  Forøgelser  og  maa  i  alle  Henseender 
betragtes  som  et  betydeligt  Fremskridt.  Omordningen  var 
nødvendig,  ikke  blot  for  at  skaffe  Plads  til  den  store  og 
usædvanlige  Tilvækst,  som  Kong  Frederik  den  syvendes 
Samling  og  de  store  Mosefund  have  givet,  men  ogsaa  for 
at  komme  ind  paa  nye  Veie,  som  Videnskabens  Fremskridt 
gjorde  det  ønskeligt  for  Samlingen  at  betræde,  da  de  gamle 
ikke  længere  syntes  at  strække  til.  Der  var  en  Tid,  da 
man  gik  ud  paa  at  tilveiebringe  store  Rækker  af  ensartede 
Oldsager;  samlede  Fund  bleve  derfor  adsplittede  og  hvert 
Stykke  stillet  sammen  med  lignende  Gjenstande  ,  som 
havdes  iforveien.  Og  dog  maa  ogsaa  Thomsen,  skjønt  han 
intetsteds  har  udtalt  det  og  maaske  er  bleven  ledet  af  sit 
vidunderlige  Blik  og  P'ølelse  af  det  rigtige  snarere  end  af 
klare  Grunde  og  Beviser,  have  bygget  sin  Fremstilling  af 
de  tre  efter  hinanden  følgende  og  saa  væsenlig  forskjellige 
Kulturperioder  netop  paa  de  samlede  Fund,  som  han  vel 
havde  i  Hænde  og  indførte  i  Fortegnelserne,  men  som  ikke 
bleve  holdte  sammen  i  Museet.  Man  vil  vide,  at  et  af  de 
første,  maaske  det  første  Fund,  som  blev  opstillet  samlet, 
var  det  vigtige  Indhold  af  Egekisten  fra  Bolderslev  ved 
Aabenraa^),  og  at  dette  var  i  1848.  Suiterne  eller  Ræk- 
kerne tilfredsstillede  imidlertid  ikke  længe  efterat  de  først 
havde  gjort  deres  Tjeneste  og  navnlig  blandt  andet  oplyst 
om  mange  Gjenstandes  Brug  og  udryddet  urigtige  Meninger 
som  f.  Eks.  den,  at  Stenøxerne  vare  Tordenstene  og  Sym- 
boler o.  s.  V.  Men  nu  ere  vel  alle  enige  om,  at  det  væsenlig 
er  de  samlede  Fund,  som  der  skal  bygges  paa  til  Oplysning 


)   Beskrevet  i  Nordisk  Tidsskrift  III,  283. 


36  SAMLINGENS    ORDNING. 

om  Kultur,  Sæder  og  Skikke,  navnlig  i  de  Tider,  som  ligge 
forud  for  ethvert  endog  nok  saa  svagt  Spor  af  skreven 
Historie.  Ved  den  nye  Ordning  har  Opmærksomheden  været 
henvendt  paa  at  opfylde  denne  Fordring  til  et  velordnet 
Arbeidsstof.  Og  den  kunde  fyldestgjøres  uden  i  nogen 
væsenlig  Grad  at  svække  de  større  Rækker  af  ensartede 
Gjenstande,  som  ogsaa  have  deres  Betydning;  thi  der  var 
nok  til  begge  Dele.  Naar  Gjenstandenes  Tal  engang  bliver 
stort  nok,  og  de  fornødne  Arbeider  kunne  blive  udførte, 
vil  heller  ikke  den  Fordring  til  en  velordnet  Samling  kunne 
afvises,  at  den  maa  byde  Leilighed  til  Undersøgelser  om 
mulige  Forskjelligheder  i  Kulturudviklingen  i  Danmarks 
forskjellige  Egne.  Enkelte  Eiendomligheder  ere  berørte  i 
det  Følgende,  f.  Eks.  Egekistefundene ,  større  Samlinger  af 
Ravsmykker,  Jordfæstelse  og  Ligbrand  i  den  ældre  Jern- 
alder o.  s.  fr.  I  flere  af  Samlingens  Afdelinger  er  en  slig 
topografisk  Ordning  allerede  nu  gjennemført.  Indenfor  de 
større  Rammer  ere  atter  Affaldsdynger  og  saakaldte  « Kyst- 
fund«  udskilte  fra  Gravfundene  og  dermed  nærmest  beslæg- 
tede Gjenstande;  i  Broncealderen  ere  større  Mark-  og 
Mosefund  opstillede  for  sig.  Gravfundene  for  sig;  Mellem- 
jernalderen er  skilt  fra  den  ældre  Jernalder,  og  til  Veiled- 
ning  for  de  Besøgende  er  der  sat  Overskrifter  ved  Ind- 
gangene og  over  mange  af  Skabene. 


Ved  Slutningen  af  1867  vare  Gjenstandene  indførte  i 
Museets  Fortegnelser  under  27614  Nr. ;  det  virkelige  Tal  er 
imidlertid  meget  større,  da  mange  enkelte  Nr.  indbefatte 
flere  Stykker. 

Museet  er  ordnet  saaledes: 
]ste    Hovedafdeling:     den    hedenske    Tid    med    sine    Under- 
afdelinger: 

a.  Stenalder  (Kjøkkenmøddinger  og  Kystfund,  Værk- 
steder (?),  Mark-  og  Mosefund,  Gravfund  samt 
enkeltvis  fundne  Oldsager). 


ORDNING    OG    PLAN. 


87 


b.  Broncealder  (Gravfund  ved  Menneskeskeletter  og  ved 
Levninger  af  brændte  Lig,  Mark-  og  Mosefund). 

c.  Jernalder:  Den  ældre  fra  omtrent  Midten  af  tredie 
Aarhundrede  af  vor  Tidsregning  til  hen  i  femte 
Aarhundrede;  Mellemjernalderen  til  heni  ottende 
Aarhundrede;  den  yngste  Jernalder  til  omtrent  1030, 
ved  hvilken  Tid  Kristendommen  kan  antages  at  have 
været  almindelig  udbredt  i  Danmark.  I  de  tre  nys- 
nævnte Tidsrum  ere  Gjenstande  fra  Grave,  fra 
Marker  og  fra  Moser  samlede,  ethvert  Slags  for  sig 
og  tillige  i  større  topografiske  Delinger:  Sjæland, 
Fyn,  Nørrejylland  og  Sønderjylland. 

Ijden  Hovedafdeling,  den  kristelige  Tid,  som  indbefatter: 

a.  Den  ældre  Middelalder  eller  Rundbuestilens  Tid  indtil 
omtrent  ved  Aar  1300;  b.  den  yngre  Middelalder  eller 
Spidsbuestilens  Tid  indtil  Reformationen  1536,  med  sine 
Delinger:  Kirken  og  det  borgerlige  Liv;  c.  den  nyere 
Tid  indtil  Enevælden   1660. 

Det  er  vanskeligt  at  trække  aldeles  skarpe  Grændser 
for  en  Samling,  og  denne  standser  heller  ikke  brat  ved  1660, 
men  bevarer  ogsaa  fra  Tiden  efter  Enevælden  enkelte  Gjen- 
stande, som  f.  Eks.  Vaaben,  der  have  tilhørt  berømte  Mænd, 
Almuesmykker,  Møbler  osv. ;  og  det  er  et  særeget  Held,  at 
vi,  ved  Siden  af  den  oldnordiske  Samling  og  som  en  Fort- 
sættelse af  den,  paa  Rosenborg  Slot  have  en  historisk  Sam- 
ling, der  omfatter  Enevældens  Tid  her  i  Landet  og  bevarer 
mange  betydningsfulde  Minder,  som  uden  blivende  Sted  let 
kunde  være  gaaet  tabt. 

Stenalder. 

En  ny  Kilde  til  Kundskab  om  Stenalderens  Kultur  ere 
Affaldsdynger  eller  Kjøkkenmøddinger,  hvor  tilhug- 
gede Flintredskaber  Og  forarbeidede  Bensager  træffes  mellem 
betydelige  Lag  af  Østersskaller  og  andre  Levninger  af  Da- 
tidens   Fødemidler,    og    de    saakaldte    «Kystfund»,     som 


38  stenalder;  affaldsdynger  og  kystfund. 

væsenlig  indeholde  blot  tilhuggede  men  uslebne  Flintredskaber 
af  simple  Former.  Disse  Slags  Fund  ere  opdagede  paa  mang- 
foldige Steder  i  Danmark,  navnlig  ved  Kattegatets  Kyster, 
og  deres  Tal  forøges  stadigt. 

I  de  sidst  forløbne  Aar  er  der  saaledes  opdaget: 

1.  En  Affaldsdynge  ved  Hanstedbro  ved  den  vestlige 
Ende  af  Nordstrand,  en  Vig  af  Horsens  Fjord  (20450—55, 
21321-26).  Fra  den  haves;  en  Del  Skrabere,  Flækker, 
Meisler,  Brudstykker  af  Lerkar,  Hjortetakker,  marvkløvede 
Knogler  af  Kronhjort,  Vildsvin  og  Fugle,  samt  Skaller  af 
Østers  og  Blaamuslinger. 

2.  Paa  den  lille  Æskholm  ved  Samsø  er  der  formoden- 
lig ogsaa  en  Affaldsdynge;  af  den  ere  optagne:  en  Flække, 
et  tresidet  Boreredskab,  nogle  raat  tilhuggede  Stykker, 
Fliser  og  Affald  —  alt  af  Flint  —  samt  Skaller  af  Østers 
og  Blaamuslinger  (A  238).  Stedet  er  endnu  ikke  nærmere 
eftersøgt. 

3.  Fra  den  bekjendte,  nu  næsten  bortkjørte  Dynge  ved 
BUidl  nær  Frederikssunds  Færgegaard^)  er  indkommen  en 
lille  Efterslet  (A  296— 8):  en  saakaldet  Planke,  Flækker 
og  raa  Tilhugninger,  af  Flint— ildskørnede  Stene,  samt 
Østers-  og  Snegleskaller  og  en  Dyreknogle. 

4.  « Kystfund »  fra  Æskholmen  i  Samsøs  Østfjord 
(A  225— :^7).  Over  hele  Øen,  der  er  omtrent  atten  Tønder 
Land  stor,  fandtes  spredte:  Blokke,  Flækker,  Skrabere, 
smaa  tresidede  Øxer,  Bor,  Knuder  og  raat  tilhuggede  Stykker 
samt  Fliser  og  Affald  —  alt  af  Flint  — ;  maaske  Levninger 
af  et  Værksted  for  Tilhugning  af  Flintredskaber.  Enkelte 
af  Sagerne  ere  ildskørnede. 

5.  Hvad  der  er  opsamlet  paa  Magleø  i  Bodalsmosen 
ved  Nidløsegaard,  nord  for  Sorø  (20704-33,  21979-90, 
22362  og  A  285—7),  kan  henføres  til  Flintblokke,  som 
ere    blevne    benyttede    til   Afspaltning    af  Flækker,    mange 

^)    Videnskabernes   Selskabs   Oversigter  1851. 


AFFALDSDYNGER  OG  KYSTFUND.  89 

Flækker  (Knive),  Skrabere,  trekantede  Kiler,  meiseldannede 
Redskaber,  « Knuder«  samt  enkelte  Brudstykker  af  slebne 
Redskaber  —  alt  af  Flint.  Disse  Oldsager  findes  spredte 
over  hele  Øen  og,  efter  den  af  Etatsr.  Worsaae  foretagne 
Undersøgelse,  navnlig  i  smaa,  tragtdannede  Fordybninger 
med  kulsort  Jord,  blandet  med  Levninger  af  Trækul  og 
Aske  samt  Skaar  af  tykke  Lerkar,  i  hvis  Masse  grovt  Grus 
er  indæltet.  Hullerne  ere  aabenbart  gamle  Kogesteder,  og 
ligesom  Findestedet  saaledes  ikke  er  en  sædvanlig  Affalds- 
dynge, kan  Fundet  heller  ikke  siges  at  være  et  « Kystfund  •>, 
skjønt  Oldsagernes  Form  og  Forarbeidning  vise  Samtidighed 
med  begge  disse  Slags  Fund.  Det  stemmer  med  Hensyn 
til  de  Omstændigheder,  under  hvilke  det  er  fremkommet, 
en  Del  overens  med  Hesseløsamlingen  (se  Side  95)  og  bliver 
maaske  nærmest  at  anse  for  et  ældgammelt  Værksted  for 
Flintsager. 

Som  fælles  Eiendomlighed  for  Flintsagerne  fra  begge 
disse  Slags  Fund,  Affaldsdynger  nemlig  og  Kystfund,  kan 
det  fremhæves,  at  de  næsten  udelukkende  kun  ere  raat  til- 
hugne og  uden  Spor  af  Slibning,  at  de  ere  smaa  og  vel 
som  oftest  bestemte  til  at  sættes  i  Indfatninger  og  skæftes, 
og  at  Formerne,  med  Undtagelse  af  Flækkernes,  ere  væsenlig 
forskjellige  fra  de  Stensagers,  som  Gravene  indeholde.  De 
have  næsten  udelukkende  været  benyttede  som  Egværktøi: 
Øxer,  Knive,  Meisler,  Bor  o.  s.  v.  Skrabere  træffes  sjeldent 
i  Kjøkkenmøddinger. 

Den  nye  Side  af  Stenalderen,  som  viste  sig  i  begge 
Slags  Fund,  hvilke  navnlig  fremkom  i  stor  Mængde  mellem 
Aarene  1850—60  dels  ved  Etatsr.  Steenstrups  og  Worsaaes, 
dels  ved  Leirekomiteens  Undersøgelser,  er  bleven  opfattet  fra 
to  Synspunkter;  flere  have  deri  set  Minder  fra  en  ældre, 
raaere  og  mindre  udviklet  Tid  af  Stenalderen,  en  Modsæt- 
ning til  den  Tid,  som  hvis  mest  fremtrædende  Eiendom- 
ligheder  vi  have  Jættestuerne  og  de  deri  fundne  større  og 
ofte   slebne   Redskaber.      Andre    betragte    disse   Fund    som 


90  ÆLDRE    STENALDER. 

hidrørende  blot  fra  en  anden  Side  af  et  for  hele  Stenalderen 
i  sine  væsenlige  Træk  fælles  Kulturliv;  det  kan  altsaa  gjerne 
være  de  samme  eller  dog  samtidige  Mennesker,  som  have 
dannet  Affaldsdyngerne,  henkastet  eller  tabt  Kystfundene 
og  bygget  Jættestuerne  og  Dysserne ').  En  væsenlig  Forskjel 
foruden  den  mellem  raat  tilhugne  og  smukt  slebne,  mellem 
gjennemgaaende  smaa  og  ofte  forbausende  store  Flintsager, 
skulde  den  være,  at  Dyngedannerne  kun  havde  eet  Husdyr, 
nemlig  Hunden,  ipedens  den  yngre  Stenalder,  som  Etatsr. 
Worsaae  er  tilbøielig  til  at  troe,  skulde  have  kjendt  nogen 
Kvægavl.  Om  der  end  efter  de  baade  i  Nord  og  Syd, 
i  Sverig  og  i  Sveits,  gjorte  P'und-)  synes  at  være  Sandsyn- 
lighed for,  at  ogsaa  vort  Stenalders  Folk  mod  Periodens 
Slutning  og  i  Kulturens  fuldeste  Udvikling  har  kjendt  andre 
og  flere  Husdyr  end  Hunden,  have  dog  vore  egne  Undersø- 
gelser ikke  endnu  bragt  noget  afgjørende  Bevis  for  Kjend- 
skab  til  Kvæghold  eller  Kornavl  i  den  nordiske  Stenalder. 
Siden  den  om  Stenalderens  Tvedeling  førte  Menings- 
udveksling blev  sluttet,  ere  ingen  nye  og  afgjørende  Kjends- 
gjerninger  fremkomne.  Derimod  ere  alle  enige  om,  at  der 
maa  tillægges  dette  Kulturtidsrum  en  lang  Varighed  her  i 
Danmark.  Derom  vidner  blandt  andet  ogsaa  den  næsten 
utrolige  Mængde  Oldsager,  som  efter  mange  Tiders  Ødelæg- 
gelser og  en  ikke  ubetydelig  Udførsel  til  fremmede  Lande, 
navnlig  til  England,  endnu  ere  tilhage  i  offenlige  og  private 
Samlinger;    andre   komme   stadigen   frem   af  Jordens  Skjød, 


')  Se  den  mellem  Etatsr.  Steenstrup  og  Worsaae  forte  Discus- 
sion  om,  hvorvidt  Stenalderen  efter  disse  Fund  kan  deles  i  et 
ældre  og  et  yngre  Tidsrum:  Videnskabernes  Selskabs  Oversigter 
fra  1848 — 61;  Worsaae,  om  Danmarks  tidligste  Bebyggelse, 
1860;  Steenstrup,  Menneskeslægtens  tidligste  Optræden  i 
Europa  (Universitets  Program)  1862. 

2)  Se  herom  Kellers  Beretninger  om  Pælebygningerne  i  Sveits 
og  Antiqvarisk  tidskrift  fdr  Sverige  I,  262  o.  flg. 


ÆLDRE    STENALDER.  91 

Og  der  er  ingen  Aftagen  kjendelig  i  den  aarlige  Mængde, 
men  vel  snarere  det  modsatte.  Et  saadant  længere  Tidsrum 
kan  ikke  have  været  uden  Forandringer.  Fredelige  Faa- 
virkninger ,  eller  organisk  Udvikling  af  det  givne ,  eller 
maaske  ogsaa  Indvandringer  maae  sikkert  have  fundet  Sted, 
og  Forandringen  vil  være  foregaaet  i  en  af  to  Retninger, 
den  maa  have  været  til  det  bedre  eller  til  'det  værre  med 
Hensyn  til  Arbeidsdygtighed,  Formsands  og  hvad  andre 
Færdigheder  man  kan  se  af  vore  Stensager,  at  Folket  har 
besiddet.  Det  er  imidlertid  vist,  at  Udvikling  og  Forandring 
ikke  er  ensbetydende  med  Fremskridt;  det  sees  f.  Eks.  paa 
Jernalderens  Minder.  Og  den  Hjælp,  vi  for  disse  sidstes 
Vedkommende  have  i  fremmede  Oldsager,  navnlig  Mønter, 
til  at  bestemme  enkelte  Funds  Alder  og  dernæst  gjennem 
Ligheder  og  Uligheder  paavise  en  gradvis  Udvikling  af 
Kulturen,  savnes  aldeles  i  Stenalderen,  saa  at  vi  her  maae 
gaae  en  anden  Vei  for  at  se,  hvad  der  muligen  er  det 
yngste. 

Ligesom  man  paa  nogle  Steder  i  Sydeuropa  ret  klart 
kan  paavise  Broncealderens  Slutning  gjennem  saadanne  Fund, 
som  vise  eiendomlige  Former  fra  Broncetiden,  blandede  med 
Egværktøi  (som  Sværdklinger  og  Knivsblade)  afJern^),  synes 
der  ogsaa  her  i  Danmark  at  være  Overgangsfund  mellem 
Stenalderen  og  Broncealderen.  Henhen  tør  regnes  store 
Stenkister,  der  ere  ligesom  en  Efterligning  i  en  mindre 
Maalestok  af  Stentidens  Jættestuer,  og  som  indeholde 
ubrændte  Menneskelig  og  Broncesager.  Herhen  høre  saa- 
danne Fund,  hvor  Broncesager  findes  i  Forbindelse  med 
Stenhamre  af  Former,  som  ogsaa  ere  opdagede  i  Jættestuer, 
og  som  altsaa  gjøre  det  sandsynligt,  at  de  ere  omtrent 
samtidige  med  den  store  Mængde  ofte  udmærkede  Øxer, 
Knive,    Spyd,   Benredskaber   og   hvad  andet  nævnes  kan  af 


^)    Hallstatt  og  flere  nord-italienske  Fund. 


g2  ÆLDRE    STENALDER. 

Jættestuernes  sædvanlige  Indhold,  og  at  disse  altsaa  i  det 
hele  taget  høre  til  Stenalderens  Slutning  hos  os.  De  Fund, 
som  her  ere  hentydede  til,  ere  vel  ikke  ret  mange,  heller 
ikke  alle  lige  tydelige,  men  dog  altid  nok  til  at  bringe  det 
til  en  høi  Grad  af  Sandsynlighed,  at  Broncekulturen,  hvad 
enten  den  nu  skyldes  Indvandringer  eller  ei,  har  truffen 
Stenalderen  paa  Høidepunktet  af  dens  Udvikling.  Ogsaa  den 
Omstændighed  synes  at  være  et  talende  Vidnesbyrd  herfor, 
at  Stenalderen  intetsteds,  saavidt  hidtil  kjendes,  findes  saa 
stærkt  udviklet  som  netop  her  i  Norden.  Vore  Knive  og 
store  Meisler  for  Eksempel  (jvfr.  Side  102,  19—21)  vække 
Forundring  i  Udlandet,  hvis  tilsvarende  .Stykker  ere  mindre 
og  mindre  vel  forarbeidede.  Formodenlig  ligger  Grunden 
deri,  at  Stenalderen  hos  os  har  varet  noget  længere  end  hos 
Sydligere  Folkeslag  og  faaet  Tid  til  at  naae  en  høiere  Ud- 
vikling, større  Arbeidsdygtighed  og  mere  Herredømme  over 
det  vanskelige  Arbeidsstof,  som  i  Reglen  skulde  bruges, 
nemlig  Flintstenen. 

Naar  Jættestuerne  og  Dysserne  med  deres  Indhold  af 
Vaaben  og  Egværktøi  og  andre  Redskaber  hos  os  høre  til 
et  Tidsrum  nærmest  henimod  Broucetidens  Begyndelse  og 
vel  ogsaa  strække  sig  ind  i  denne  og  altsaa  i  nogle  Til- 
fælde kunne  være  samtidige  med  den,  —  og  naar  de  i 
Affaldsdynger  og  »Kystfund«  opsamlede  Flintstykker  væsen- 
lig maae  have  tjent  til  Egværktøi,  men  dog  ere  saa  meget 
forskjellige  i  Former,  Størrelser  og  Arbeidsmaade  fra  dem, 
der  kjendes  fra  de  førstnævnte  Findesteder,  synes  det  rime- 
ligt at  forklare  disse  Forskjelle  ogsaa  som  Forskjelle  i  Tid. 
Men  fordi  man  synes  berettiget  til  at  skjelne  mellem  et 
ældre  og  et  yngre  Tidsrum  indenfor  Stenalderen,  hvis  Varig- 
hed vi  gjerne  kunne  sætte  til  eet  eller  flere  tusind  Aar, 
er  det  ikke  sagt,  at  Overgangen  mellem  dem  skulde  være 
brat.  Flere  Grunde  synes  tværtimod  at  tale  for  en  gradvis 
Overgang  mellem  hvad  der  for  os  stiller  sig  som  det  ældste 


ÆLDRE    STENALDER.  93 

Og  som  det  yngste.  Heller  ikke  er  man  kommen  saa  vidt, 
at  man  ved  hver  enkelt  Oldsag  kan  sige,  om  den  hører  til 
en  ældre  eller  yngre  Afdeling  af  Stenalderen.  Men  det  er 
allerede  et  vigtigt  Skridt  fremad,  hvis  Hovedtrækkene  i 
Udviklingsgangen  ere  rigtigt  paaviste  saaledes,  at  der.  af 
det  raaere  og  mindre  udviklede  er  fremgaaet  en  Kultur, 
som  har  efterladt  sig  et  saa  storartet  Minde  som  Jætte- 
stuerne. Endnu  er  meget  gaadefuldt  ved  den  Tid,  som 
Kjøkkenraøddingerne  og  Kystfundene  høre  til,  og  til  en 
tarvelig  Belysning  af  den  « ældre  Stenalder«  mangle  endnu 
Gravsteder  fra  den  Tid;  saameget  have  imidlertid  de  ofte 
omtalte  Affaldsdynger  blandt  andet  bragt  næsten  til  Vished, 
at  Urbeboerne  ikke  vare  Kannibaler. 

Vi  gaae  nu  over  til  et  eget  Slags  Fund,  Sporene  som 
det  synes  af  Værksteder  for  Tilslagning  og  Hugning,  Slib- 
ning og  øvrige  Forarbeidelse  af  Flintsager.  Jevnfør  Side  88, 
Nr.  4  og  5. 

6.  Paa  den  store  med  Stene  oversaaede  Sandslette 
paa  Øen  Anholt  mellem  Sandklitterne  og  de  græsgroede 
høie  Bakker,  bag  hvilke  Byen  ligger,  er  der  ved  en  Efter- 
søgning af  Kand.  V.  Boye  i  1866  og  før  og  efter  den  Tid 
navnlig  ved  Pastor  Carlsens  Omhu  opsamlet  en  stor  Mængde 
Flintsager  O  (7338-42,  11574-82,  12824-38,  13613, 
21226-30,  A  145— 214,  A  355— 64).  Da  Findestederne 
oftere  ere  eftersøgte,  kan  Anholt  Fundet  give  et  Begreb  om 
hvilken  Mængde  Gjenstande  der  paa  flere  Steder  her  i 
Landet  ligge  spredte  paa  Jordens  Overflade,  og  nogle  Tal- 
størrelser ere  derfor  ikke  uden  Interesse.  Det  indeholder: 
328  Blokke  til  Afspaltning,  570  Flækker,  366  Skrabere, 
140  smaa  trekantede  Øxer,  50  Meisler  og  meiseldannede 
Redskaber,  105  raat  tilhugne  Øxer,  5  halvrunde  Stykker 
med    Eg,     24    raat    tilhugne    runde    Stykker    (»Knuder«), 

1)   Jevnfør  ogsaa  Antiqvarisk  Tidsskrift  1849,  213. 


94  STENALDER  ;    VÆRKSTEDER. 

48  tilhuggede  FJiser  og  Flækker,  114  raat  tilhuggede  Stykker, 
som  vanskelig  lade  sig  beskrive,  3  tilhugne  Øxer,  50  Brud- 
stykker af  slebne  Øxer,  2  Brudstykker  af  bedre  tilhugne 
Spydspidser,  2  Brudstykker  af  tilhugne  Smalmeisler,  33  tre- 
kantede Pilspidser,  36  Brudstykker  af  lignende,  og  en  ganske 
overordenlig  Mængde  sønderbrudte  Flækker  og  andet  Affald, 
fremkommet  ved  Tilhugning  af  Flintredskaber.  Flere  af 
Sagerne  vare  ildskørnede.  Gjenstande  af  Graasten  ere  ikke 
fundne.  Paa  nogle  Stykker  seer  man,  at  Feil  i  Hugningen 
eller  i  selve  Arbeidsstoffet  have  afbrudt  x\rbeidet  og  saaledes 
vel  bevirket,  at  Stykkerne  bleve  bortkastede  som  ubrugelige. 
Disse  Ting  findes  pletvis  spredte  over  Sandsletten  og  navnlig 
paa  og  ved  smaa  Jordhøie,  dækkede  med  ildskørnede  Rulle- 
stene, og  som,  efter  Pastor  Carlsens  Undersøgelse,  ikke  ere 
opkastede  af  Menneskehaand.  Hr.  Pastor  Carlsen  fremhæver 
endvidere  som  eiendomligt,  at  hvert  forskjelligt  Slags  Flint- 
redskab har  ligesom  sin  Plads.  Saaledes  samledes  over  to 
hundrede  Skrabere  og  skraberdannede  Redskaber  af  ham 
paa  en  kun  70  til  100  Kvadrat-Alen  stor  Plet  tæt  øst  for 
Byen.  Sammen  med  Skraberne  fandtes  en  Mængde  Affald 
af  Flinttilhugning  og  enkelte  ildskørnede  Stene,  men  iøvrigt 
ingen  andre  Redskaber.  Ildsteder  har  man  ikke  truffet, 
saalidt  som  Lerkar  eller  Levninger  af  Dyr,  som  tjente  til 
Føde  for  Øens  daværende  Beboere.  —  Legationssecretair 
C.  C.  A.  Gosch  har  gjort  mig  opmærksom  paa,  at  det 
allerede  for  henved  200  Aar  siden  var  bekjendt,  at  der  var 
Rigdom  af  »trekantede  Flintstykker«  (Flækker)  paa  Anholt. 
Ole  Borch  har  nemlig  i  1676  meddelt  følgende  til  det  af 
Thomas  Bartholin  udgivne  Tidsskrift:  »Acta  medica  et 
philosophica  Hafniensia«,  vol  IV,  p.  177: 

Trekantede  Flintstykker  fra  Anholt. 

Denne  0  hæver  sig  i  Codans  Bugt;  lille  og  berygtet  for 
mange  Skibbrud,  er  den  mærkelig  derved,  at  der  ved  Efter- 
søgning paa   dens  Kyster  findes   en   uendelig  Mængde  sorte, 


95 

hvide  og  brogede  Flintstykker  skjulte  i  Sandet,  sex  Finger- 
breder  lange,  een  Tomme  brede,  alle  trekantede,  ligesom 
spidsede  ved  Menneskehaand  og  som  oftest  saaledes  til- 
skærpede, at  de  kunde  have  tjent  til  Israeliternes  Om- 
skærelse, som  efter  Josvas  Paabud  skulde  foretages  med 
Stenknive.  I  denne  vor  Jernalder  tjene  de  til  andet  Brug; 
thi  naar  de  med  Hamren  ere  huggede  i  passende  Stykker, 
meddele  de  hurtig  Ild  til  Geværlaasen  og  tjene  som  Tønder 
til  Krigernes  Ildrør. 

(Silices  Anholdini  triangulares.     D.  Olai  Borrichii. 

Insula  haec  porrigitur  in  sinu  Codano,  minuta  illa  quidem, 
et  naufragiis  multorum  infamis,  uno  hic  laudanda,  quod  si 
quis  arenas  littoris  ejusdem  scrutetur,  infinitos  reperiat  sili- 
ces nigros,  albos,  varios,  in  sabulo  hine  inde  sepultos,  ad 
sex  transversos  digitos  in  longitudinem  protensos,  latos 
digitum  unum,  omnes  triquetros  ae  si  manu  artificis  fuissent 
acumina;ti,  et  lateribus  plerumque  in  illam  aciem  excitatis, 
ut  Josuæ  servire  potuerint  cultris  saxeis  filiorum  Israel 
circumcisionem  imperanti.  Nunc  ferreo  hoc  seculo  in  alios 
vocantur  usus:  malleo  enim  in  frusta  convenentia  divisi 
stlopetorum  rotulis  ignem  prompte  ministrant,  et  fomitis 
incendiarii  loco  fulmineis  bellatorum  tubis  ancillantur.) 

7.  Hesselø  i  Kattegatet,  fire  Mile  nord  for  Sjæland, 
er  ligeledes  rig  paa  Stensager,  men  de  findes  der  under 
noget  egne  Forhold  (20221-6,  20356—8,  21207  —  10, 
22308—17  og  A  439— 475).  Øen  er  omtrent  hundrede 
Tønder  Land  stor.  Efter  Fyrinspekteur  Groves  og  navnlig 
efter  afdøde  Marinelieutenant  Mariboes  Undersøgelser  findes 
Sagerne  paa  temmelig  høie  og  steile  Skrænter  paa  Øens 
sydøstlige  Pynt  og  ved  Foden  af  Skrænten  langs  hele  Øens 
Kyst.  De  ligge  pletvis  i  Lag  paa  ni  til  atten  Tommers 
Tykkelse  og  paa  undertiden  80  Fods  Længde  under  Græs- 
tørven ,  der  kan  være  omtrent  en  Fod  tyk.  Fundet  be- 
staaer  navnlig  af  Flintsager:  15  Blokke  til  Afspaltning  af 
Flækker;    omtrent  130  Skrabere   og   Flækker  dels  til  høire, 


gg  stenalder;  værksteder. 

dels  til  venstre  Haand;  over  200  Fliser  med  tilhuggede 
Kanter;  henved  100  store,  næsten  firsidede,  uformelige  Øxer 
eller  Hamre,  mellem  henved  4  og  llj  Tommer  lange  —  paa 
mange  af  dem  er  der  ved  Slag  og  Hug  omtrent  paa  Midten 
frembragt  en  Indknibning,  der  vel  har  tjent  til  at  fæstne 
Skaftet  (Dobbeltøxer)  —  65  Bor  og  Meisler;  20  Kugler, 
der  maaske  som  visse  Mærker  synes  at  tyde  paa  have  været 
brugte  til  at  støde  og  knuse  med;  flere  halvmaanedannede 
Redskaber,  det  største  5J  Tommer  langt  og  4  Tommer  bredt; 
flere  smaa  trekantede  Øxer;  en  raat  tilhuggen,  hjertedannet 
Harpunspids,  en  tresidet  Pilspids  og  en  meget  betydelig 
Mængde  Affald  fra  Tilhugning  af  Flint;  en  beskadiget  og 
gjennemboret  Sandstensskive;  2  Slibestene  (7  og  7^  Tommer 
lange);  Brudstykker  af  flere  omhyggeligt  tilhugne  Spyd- 
spidser af  Flint,  af  slebne  Flintøxer  og  af  Graastenshamre, 
det  ene  med  begyndt  Hulboring;  —  samt  mange  Skaar  af 
Lerkar,  ofte  prydede  med  indridsede  Streger  og  med  Huller, 
der  ikke  gaae  helt  gjennem  Karrets  Sider.  Lieutenant  Mariboe 
opsamlede  158  Skaar  med  Prydelser  og  mente,  at  de  større 
Kar  maatte  oprindelig  have  været  af  mellem  15  og  18^  Tom- 
mers Tværmaal  i  Aabningen.  Hist  og  her  fandtes  Knogler  af 
Sælhunde;  de  vare  tildels  itubrudte,  havde  Mærker  af  skarpe 
Redskaber  og  vare  svedne  af  Ild.  Der  opdagedes  derimod 
ingen  Østersskaller  eller  Levninger  af  andre  spiste  Dyr,  end 
Sælhunde,  som  endnu  talrigt  samle  sig  paa  et  Stenrev 
nordvest  for  Øen;  ligesom  der  heller  ingen  Bensager  ere 
opdagede.  Blandt  de  fundne  Oldsager  ere  flere  ildskørnede. 
Hist  og  her  fandtes  store  Ildsteder,  en  fastliggende  Rulle- 
sten nemlig  med  mindre  Stene  lagte  omkring  den,  eller  en 
lille  Brolægning  til  at  henstille  Karrene  paa.  Omkring  slige 
Ildsteder,  af  hvilke  det  største  var  sex  Alen  i  Kvadrat, 
fandtes  mange  smaa  ildskørnede  Stene,  deriblandt  ogsaa 
Brudstykker  af  slebne  Kiler,  og  gjerne  ogsaa  Potteskaar 
i  Mængde;  ligesom  ogsaa  Jorden  var  blandet  med  Kul- 
støv   og    Kulstumper.      Flintfliser    og    andet  Aff'ald     fandt 


stenalder;  værksteder.    .  97 

Lieutenant  Mariboe  paa  mange  Steder  i  Dynger   og  navnlig 
om  en  eller  anden  stor  Sten. 

8.  Paa  Helnæs,  en  Halvø  ved  Assens  af  omtrent 
samme  Størrelse  som  Anholt,  har  Skolelærer  Runge  i  flere 
Aar  samlet  hvad  der  paa  dette  begrændsede  Omraade  kom 
frem  paa  Overfladen,  naar  Markerne  vare  pløiede,  og  navnlig 
paa  en  Mark,  som  syd  for  Møllen  høiner  sig  omtrent  24  til 
30  Fod  over  Havet,  mod  hvilken  den  har  en  steil  Skrænt 
(21910—42,  A  490—543):  Flækker,  Skrabere  og  Øxer, 
Meisler,  Bor,  halvmaanedannede  Stykker  og  en  Mængde 
forskjellige  andre  Redskaber. 

9.  Ved  Valløby  (Kjøge)  er  der  paa  Præstegaardens 
Mark  ved  Pramaaen  opsamlet  en  Mængde  trekantede  smaa 
Øxer,  skedannede  Skrabere,  Flækker,  saakaldte  »Knuder« 
samt  Brudstykker  af  slebne  Øxer,  —  alt  af  Flint  (20436  —  49, 
20679—703).     Marken   er   omtrent  fire   Tønder  Land   stor. 

10.  Et  andet  Værksted  for  Tilhugning  af  Flintsager 
er  trufi^et  paa  Marker  ved  Vester  Egesborg  ved  Nestved 
(21348,  22321,  A82— 88,  A  130-4)0-  Dyrelevninger  og 
Lerkar  ere  ikke  fundne,  men  vel  enkelte  raat  tilhuggede 
Flintstykker  (Meisler),  nogle  Flintflækker  og  en  lille  Øxe, 
huggen  af  et  slebet  Redskab.  Fortrinsvis  synes  det  dog 
at  have  været  Skrabere,  som  ere  blevne  tilhugne  der.  Af 
dem  er  der  opsamlet  over  250  Stykker  og  tillige  flere  Blokke 
til  at  spalte  dem  af.  De  laae  i  et  fra  den  omgivende  Jord- 
masse forskjelligt  Slags  Jord  i  Pletter  paa  et  Par  Alen  i 
P^irkant.  Gjenstandene  ere  givne  til  Samlingen  af  Gaard- 
fæster  Peder  Jørgensen  i  Vester  Egesborg. 

11.  En  Mængde  Brudstykker  af  slebne  og  uslebne 
Flintredskaber  samt  Kugler  af  Flint  ere  opsamlede  paa 
Rengegaards  Mark  i  Stevns  (20761—64.);  og  flere  lignende 
Findesteder  kjendes,  men  de  have  endnu  ikke  givet  et  saa 
betydeligt  Udbytte  som  ovennævnte. 


^)    Se   herom  i  disse  Aarbøger  I,  305. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  t868. 


98  stenalder;  værksteder. 

Det  fælles  ved  alle  disse  Fund  er  den  store  Mængde 
Flintsager,  som  ligge  spredte  over  et  begrændset,  ikke  ret 
stort  Oraraade  og  ikkun  dækkede  af  Græstørven  eller  Flyve- 
sandet. Paa  Hesseløen  og  paa  den  Side  88,  ^  nævnte  Magleø 
omtrent  midt  paa  Sjæland  træffes  ogsaa  andre  Spor  af 
Menneskelivet,  nemlig  Kogesteder.  De  franske  Fund,  som 
nærmest  kunne  sammenstilles  med  vore  fra  Anholt,  Helnæs 
o.  a.  ansees  for  Levninger  fra  Flintsagers  Tilhugning  paa 
vedkommende  Steder,  og  vore  Fund  blive  vel  ogsaa  nærmest 
at  betragte  som  saadanne  Levninger,  omendskjønt  de  mange 
færdige  og  brugelige  Gjenstande  —  to  Hundrede  Skrabere 
f.  Eks.  paa  een  Plet!  —  kunne  vække  nogen  Tvivl  om, 
hvorvidt  hele  Sandheden  er  truffen,  naar  man  betegner  dem 
som  Værksteder.  Det  er  imidlertid  værdt  at  lægge  Mærke 
til,  at  det  kun  ere  saadanne  simplere  Redskaber  som  navnlig 
Flækker  og  Skrabere,  der  findes  i  større  Mængde.  Slebne 
Øxer  og  Knive  ere  næsten  altid  kun  tilstede  i  Brudstykker, 
altsaa  mislykkede  og  ubrugelige  eller  sønderbrudte.  Det  er 
vanskeligt  at  sige,  til  hvad  Tid  disse  Fund  høre.  Paa 
Steder,  hvor  Betingelserne  for  et  godt  Værksted  vare  for- 
haanden,  have  Slægter  maaske  i  en  lang  Række  af  Aar 
afløst  hinanden,  og  der  er  intet  Bevis,  end  ikke  nogen 
Sandsynlighed  for,  at  alt  det,  der  henligger  paa  slige 
Steder,  skulde  være  ganske  samtidigt.  Derimod  ligge  alle 
disse  Fund  afgjort  indenfor  Stenalderen,  og  en  Del  af  deres 
Indhold  taler  ogsaa  for  en  senere,  yngre  Tid  af  denne 
Kulturperiode. 

Blandt  mærkeligere  Gravfund  fra  de  fem  sidste  for- 
løbne Aar  nævne  vi  følgende: 

12.  En  Langdysse  med  Jættestue  ved  Hammer  i  Præstø 
Amt  (21107—40).  O  .  - 


)    Beskrivelse  af  V.  Boye  i  Annaler  for  nord.   Oldkyndighed  og 
Hist.  1862,  323. 


stenalder;   gravfund.  99- 

13.  Paa  en  Langdysse  paa  Tømmerup  Mark  ved  Grønne - 
Søgaard  nær  Frederiksværk  fandtes  to  Stenkamre,  der  husede 
flere  Menneskeskeletter  i  en  med  Stene  stærkt  blandet  Jord- 
fyld. Dyssen  var  53  Fod  lang  fra  Øst  til  Vest  og  af  om- 
trent 25  Fods  Middelbrede  fra  Nord  til  Syd,  (se  vedstaaende 
Grundplan,  Fig.  1,  som  er  optagen  af  Arkitekturmaler  J. 
Kornerup.)      I   det   ene   af  Kamrene   fandtes:    en   Flintøxe, 


Fig.  1. 


■'-~m^'^\2.''^^\'-^X^}i~r^Si^Mr^''"^'^''"      w 


iSE'l 


en  Hulmeisel  af  Flint,  to  Øxhamre  af  Graasten,  tre  Flint 
Spydspidser  og  Brudstykker  af  lignende,  en  lille  Ravperle 
og  et  Lerkar.  Det  andet  noget  mindre  Kammer,  som  blev 
undersøgt  af  Etatsr.  Steenstrup  og  Worsaae,  indeholdt:  en 
sleben  Flintøxe,  en  Spydspids  af  Flint,  nogle  Ravperler  og 
Brudstykker  af  gjennemborede  Hundetænder  samt  af  Lerkar. 
(22081—95.) 

14.  »Stendysse  eller  ovalt  Stenkammer  med  Indgang » 
—  paa  ^e/woP5  Mark  ved  Assens  (A  97  — 101.)  Langs  Side- 
stenene indeni  Kamret  og  ved  svage  Spor  af  Menneskeben 
optoges  følgende  Oldsager:  Fire  Øxer,  en  Smalmeisel,  fire 
Flækker,  —    af  Flint  —   samt   et  ubestemmeligt  Stykke   af 

7* 


100 


stenalder;  gravfund. 


en  finkornet  rød  Sten  (se  Fig.  2)  3^  Tr.  langt,  1/^  til  ly\ 
Tr.  bredt  og  med  fire  Huller.  Dette  Stykke  er  ikke  eneste 
i  sit  Slags.  Museet  havde  alt  iforveien  to  noget  lignende, 
men  af  Ben  og  med  kun  to  Huller;  det  ene  afbildet  i  Wor- 
saaes  Nordiske  Oldsager  Fig.  85;  de  ere  fundne  i  Sten- 
kister paa  tem  til  sex  Fods  Længde  og  femten  til  atten 
Tommers  Brede  i  en  Gravhøi  paa  Langeland.  ')  I  enhver 
af  Kisterne  vare  to  Skeletter,  ved  hvilke  forøvrigt  Intet 
fandtes.      Senere    er   et    lignende  Stykke    af   rød   finkornet 

Fig.  2.  i. 


Fig.  3.  f 


Sten  fundet  sammen  med  nogle  Stensager  og  Ravperler  ved 
Gaarden  Stensbjerg  ved  Sønder  Hoptrup,  syd  for  Haderslev. 
(Fig.  3).  Det  er  2  Tr.  langt,  1^  Toinme  bredt  og  h^-r  fire 
Huller,  et  i  hvert  Hjørne. 

15.  I  en  stor  Jættestue  paa  Bygholms  Nørremark  ved 
Horsens  (A  411 — 15)  fandtes  ved  Levninger  af  flere  Menne- 
skelig en  smukt  tilhuggen  Flintdolk,  fem  Spydspidser  af 
Flint  mellem  5J  og  12J  Tr.  lange  og  en  Flintflække,  til- 
huggen som  Skraber  langs  den  ene  Kant.    I  Høiens  østlige 


1)    Annaler  for  nord.   Oldk.  og  Hist.   1840,  166. 


STENALDER;  GRAVFUND.  101 

Side  stode  Urner,  der  indeholdt  brændte  Ben  samt  Knive  og 
Niptænger  af  Bronce.     (B  151 — 3.). 

16.  To  til  tre  Alen  under  Toppen  af  »Ventehøi«  — 
paa  Heinstrupgaards  Mark  ved  Roskilde  —  men  flere  Alen 
over  det  oprindelige  Jordsmon  var  en  Kiste  af  omtrent  sex 
Fods  Længde  sat  i  Retning  V— 0  af  utilhugne  Stene,  hvis 
Mellemrum  vare  udfyldte  med  Fliser;  den  var  dækket  med 
middelstore  Sten  Overliggere,  og  dens  Bund  var  strøet  med 
Sand.  I  den  laa  et  Menneskelig  med  Hovedet  mod  Vest; 
ved  Skuldrene  stode  to  raat  arbeidede  Lerkar,  det  ene  af 
Bægerform  med  Indknibning  tæt  under  Mundingen  og  af 
5i  Tr's  Høid^;  ved  hoire  Haand  laa  en  Flintdolk.  Desuden 
optoges  af  Kistens  Indre  tre  Flintdolke,  den  ene  med  fir- 
sidet  Haandtag.  Kisteformen,  som  minder  om  de  Side  107 — 9 
under  Nr.  32  til  37  anførte  Gravsteder  fraBroncealderen,  Kistens 
ringe  Størrelse  i  Modsætning  til  Jættestuernes,  dens  Plads 
oppe  i  Høien  og  de  deri  indeholdte  Oldsager,  alt  dette 
synes  at  tale  for,  at  den  horer  til  Stenalderens  Slutning. 
(A  328.) 

17.  Et  andet  Gravsted,  der  vel  ogsaa  tør  regnes  til 
den  Tids  Slutning,  er  truffet  i  en  Hoi  ved  Nyhollegaard  i 
Smørum  Sogn  ved  Kjøbenhavn  (20995.)  Det  var  en  Kiste, 
sat  af  temmelig  flade  Stene,  otte  Fod  lang.  I  den  laa  et 
Menneskeskelet  og  ved  dettes  høire  Skulder  en  temmelig 
flad  Øxhammer  af  Sten. 

18.  Et  hidtil  i  sit  Slags  enestaaende  Fund  fremkom 
ved  en  af  Kammerraad  Jørgensen  for  Kong  Frederik  den 
syvende  foretagen  Undersøgelse  i  en  Hoi  paa  Rammediget 
i  Nærheden  af  Lemvig  (27268),  hvor  der  mellem  Levninger 
af  et  brændt  Lig  fandtes  nogle  Flintsager,  nemlig  fire  Pil- 
spidser, en  Flise  med  tilhuggede  Sider  og  en  Spydspids, 
hvilke  Gjenstande  ere  stærkt  brændte.  ^) 


)    Omtalt  i  Antikv.  Tidsskrift  for  1861,   Side  11. 


J  02  STENALDER. 

En  meget  betydelig  Mængde  Stensager  ere  fundne  og 
findes  endnu  stadigen  enkeltvis  i  Moser  og  paa  Marker  som 
Vidner  om,  at  Folket  har  færdedes  vidt  og  bredt  over  hele 
Landet.  De  fleste  af  vore  største  og  mest  udviklede  Sten- 
oldsager,  Øxer,  Dolke,  Knive,  Spyd  osv. ,  ere  trufne  saa- 
ledes  enkeltvis  og  under  Omstændigheder,  som  gjøre  det 
indlysende,  at  de  maa  være  tiltældigen  tabte  eller  nedlagte, 
men  derimod  ikke  oprindelig  have  hørt  med  til  Indholdet 
af  Gravsteder,  hvorfra  de  da  senere  ved  Jordarbeider  og 
Jevning  af  Høie  skulde  være  blevne  spredte  over  Markerne. 
Mange  af  disse  Pragtstykker  vidne  endvidere  om  den  store 
Fuldkommenhed,  som  Stenalderen  med  sine  ^maa  Midler 
har  naaet  til  her  i  Norden,  hvor  den  uden  Tvivl  har  faaet 
bedre  Tid  til  at  udvikle  sig,  end  i  andre  europæiske  Lande; 
de  staae  ligesom  et  Slags  Forbilleder  for  den  senere  lige- 
ledes kraftige  og  ligeledes  noget  eiendomlige  Udvikling  i 
Vikingetiden,  hvor  Vaaben,  Ridetøi  og  Runestene  have  et 
vist  storartet  og  særeget  Præg,  ligesom  det  er  Tilfældet 
med  Stenalderens  Minder  fra  dennes  Slutning,  med  Jætte- 
stuerne nemlig  og  de  større  veltilhuggede  og  velslebne  Old- 
sager.    Blandt  saadanne  Pragtstykker  fremhæve  vi: 

19.  En  Hulmeisel  af  Flint,  sleben  paa  alle  fire  Sider  og 
ikke  mindre  end  16|  Tr.  lang.  (A  374.)  Den  skal  være 
fra  Egnen  ved   Vordingborg. 

20.  En  Graastens  Kniv  eller  Meisel  med  Haandtag, 
Form  som  Worsaaes  Nord.  Olds.  Fig.  27;  den  er  10  Tr. 
lang  og  er  funden  i  Jorden  i  Gjerum  Sogn  ved  Frederiks- 
havn (21257.) 

21.  En  usædvanlig  stor  Fuglepil  af  Ben,  11 J  Tommer 
lang,  med  fire  store  Modhager  i  den  ene  Side,  er  fra  en 
Mose  i  Nærheden  Sit' Frederikssund  (A378.),  og  en  lignende 
Pil,  men  kun  omtr.  6  Tommer  lang,  af  Form  som  »Nord.  Olds.« 
Fig.  75  skal  være  fra  Egnen  ved  Frederiksborg  (A.  1 19.) 


stenalder;    mark-  og  mosefund.  103 

Af  større  samlede  Mosefund  omtales  følgende: 

22.  I  en  Dybde  af  fire  til  sex  Fod  i  Hæbelstrup  Mose 
i  Hallund  Sogn  ved  Aalborg  (22203)  fandtes  elleve  halv- 
runde Flintredskaber  samlede,  mellem  5|  og  8  Tommer 
lange,  Former  omtrent  som  »Nord.  Olds.«  Fig.  58.  De  ere 
alle  forsynede  med  Saugtænder,  alle  med  en  eneste  Und- 
tagelse fuldstændige  og  alle  uden  tydelige  Spor  af  Slid  eller 
Brug.  Fundet  blev  overladt  Samlingen  af  det  historiske 
Selskab  i  Aalborg. 

23.  I  en  lille  Tørvmose  i  Storskoven  ved  Donse  (Hørs- 
holm) opgravedes  i  en  Dybde  af  to  til  tre  Fod  og  ved 
Siden  af  en  stor  Egestub  syv  Øxeblade  af  Flint  dels  blot 
tilhuggede  dels  slebne,  mellem  4^  og  10  Tommer  lange. 
(A  477-481). 

24.  Et  andet  samlet  F'und  af  13  Flintredskaber  er 
fra  en  Mose  ved  Sandbjerg  ligeledes  i  Nærheden  af  Hørs- 
holm (A  482— 9).  Det  bestaaer  af:  en  ualmindelig  stor 
Raspe  eller  Spydspids  med  Saugtænder  (12J  Tr.  lang),  to 
smaa  Meisler,  den  ene  sleben,  den  anden  kun  tilhuggen  — 
og  ti  smaa  Øxeblade.  Begge  disse  Fund  ere  Gaver  fra 
afdøde  Konferentsraad  Forchhammer. 

Undertiden  træffer  man  ogsaa  Stenoldsager  iJord- 
høie,  men  udenfor  mulige  Gravsteder  i  disse,  som  det 
f.  Eks.  var  Tilfældet  i 

25.  en  Høi  ved  Freilev  nær  Aalborg  (20747  —  49.), 
hvor  man  fandt  et  Stentrug,  i  hvis  Hulning  der  laae^  en 
Spydspids  af  Flint,  Halvdelen  af  en  sleben  Flintøxe  og 
nogle  Ravperler.  Truget,  som  blev  slaaet  itu  til  Brostene, 
skal  have  været  omtrent  fire  Fod  langt  og,  paa  henved  tre 
Fods  Længde  og  i  en  Dybde  af  en  ni  Tommer,  have  været 
udhulet  i  en  glat  aflang  Runding.  Et  lignende  Stentrug  eller 
rettere  Halvdelen  af  et  saadant,  en  stor  Graasten  nemlig 
af  19  Trs.  Længde  med  en  Hulhed  af  85  Trs.  Dybde,  16 
Trs.  Længde  og  1 1  Trs.  Brede,  er  fundet  paa  Omø  (22329). 


104 


stenalder;  ravsmykker. 


Endvidere  skulde  man  nævne  nogle  mærkelige,  samlede 
Fund  af  Ravsmykker.  De  fleste  større  Samlinger  af  Rav- 
sager fra  Oldtiden  ere  hidtil  komne  fra  Jylland,  hvis  Kyster 
vel  have  været  rige  paa  Rav.  Den  største,  som  Museet 
har,  er  saaledes  fra  en  Mose  ved  Læsten  nær  Randers  og 
indeholder  4000  Perler  og  Smykker. 

26.  Fra  Gaardmand  Aggers  Mose  ved  Kjær,  Tørring 
Sogn,  Ringkjøbing  Amt,  erholdtes  henved  1800  Stykker 
Perler  og  Hængesmykker  af  Rav  (A  43—50).  De  laae  i 
et  Lerkar,  som  stod  ti  Fod  dybt  i  Mosen. 


Fig.  4.  f. 


Fig.  6.  i. 


Fig. 


27.  En  anden  Samling  paa  henved  200  Stykker  er 
ligeledes  vistnok  forsætlig  nedlagt  i  Jorden  og  ikke  tabt 
eller  tilfældig  kommen  deri.  (Jevnfør  under  Nr.  25  det 
fra  en  Høi  ved  Freilev  nær  Aalborg  nævnte  Fund).  Disse 
Ravsmykker  nemlig,  der  ere  tilskaarne  som  Cylindre  eller 
af  uregelmæssige,  naturlige  Former,  dog  i  enkelte  Tilfælde 
noget  tildannede  af  Menneskehaand  og  alle  gjennemborede, 
laae  tre  Fod  dybt  i  Jorden  i  et  kuglerundt  Hul,  dannet  af 
flere  Smaastene  og  dækket  af  en  større  Sten.  Findestedet 
er  paa  Vesterby gaards  Brakmark  bag  Ravne  bjerg  Banke  (ved 


STENALDER ;     RAVSMYKKER. 


105 


Kallundborg)  og  tæt  ved  et  Mosehul.  (A  392—99).  Blandt 
Smykkerne  fremhæves  tre  med  indborede  Huller  langs  Kan- 
terne ,  et  af  Form  som  de  i  Broncealderen  forekommende 
flade  Dobbeltknapper  (Fig.  4)  og  et,  som  Fig.  5  viser. 

28.  Henved  200  hele  Ravperler  og  en  Mængde  Brud- 
stykker af  lignende,  af  runde  eller  langagtige  Former,  op- 
dagedes ved  at  pløie  Resterne  af  en  Kæmpehøi  paa  Stag^ 
strup  Mark  ved  Thisted  (A  76—77).  Nogle  Aar  tidligere 
var  der  i  samme  Høi  fundet  en  Stensætning,  i  hvilken  et 
Broncesværd  var  henlagt.  Det  er  vel  tvivlsomt,  om  Rav- 
perlerne høre  til  Stenalderen  eller  til  Broncealderen. 

29.  Et  ualmindeligt  Hængesmykke  af  Rav  af  ved- 
staaende  Form  (Fig.  6)  44  Tr.  langt,  optoges  i  otte  F'ods 
Dybde  af  en  Mose  paa  Samsø  (A  102.)  Det  er  gjennem- 
boret  for  oven,  og  langs  Siderne  ere  Huller  indborede  i  om- 
trent \  Tommes  Dybde;  den  ene  af  Bredsiderne  er  prydet 
med  indridsede  Streger. 

Broncealder. 

Vi  omtale  først  nogle  Gravsteder  med  Indhold, 
som  kunne  henføres  til  et  ældre  Tidsrum  af  denne  Kultur- 
periode. ^) 

30.  En  Jættestue  1  »Brønhøia  ved  Enslev  i  Nærheden 
af  Grenaa,  som  er  bleven  benyttet  til  Jordfæstelse  ind  i 
Broncealderen  (B  3).  2)  Stenkamret  var  sat  af  tretten  util- 
hugne Sidestene  med  tre  svære  Overliggere,  som  inde- 
sluttede et  Rum  af  14  Fods  Længde  og  5  til  8  Fods  Brede, 
men    kun    3    Fod    høit.      Øverst    i    dette    usædvanlig    lave 


^)  Om  dens  Gravsteder  og"  om  dens  Deling  i  et  ældre  og  et 
■yngre  Tidsrum  henvises  til  J.  J.  A.  Worsaaes  Skrift  »Om 
en  ny  Deling  af  Steen-  og  Broncealderen«  i  Videnskabernes 
Selskabs   Oversigt  for  1859. 

2)  Undersøgt  og  beskreven  af  J.  Jensen,  se  Aarbøger  for  nord. 
Oldk.   og  Historie,  1866,   Side  207. 


106 


BRONCEALPER;    UBRÆNDTE    LIG    I    JÆTTESTUER. 


Kammer  laae  ved  et  Menneskelig  en  Broncenaal  og  en  lille 
Perle  af  Guldtraad,  men  dybere  nede  henved  tredive  Menneske- 
skeletter  med    Sten-   og   Benredskaber   og   andet   for  Sten- 
alderen sædvanligt  Gravgods.      Gravstedet  hører  altsaa  op- 
rindelig  til   den    sidstnævnte  Tid,    men  er  ogsaa  blevet  be- 
nyttet til  et  ubrændt  Lig  fra  den  paafølgende  Kulturperiode. 
31.     Et   omtrent  jevnaldrende  Fund,    vistnok   ligeledes 
fra   en   tidlig  Tid    af  den   nordiske   Broncealder,    er   fra   en 
stor  Gravhøi  ved  Anslet,  Fjelstrup  Sogn  mellem  Christians- 
felt  og  Haderslev.  (B  58 — 60)    I  den  stensatte,  omtrent  tre 
Fod  brede  Gang  til   et  Jættestue   eller   et   stensat  Kammer 
var   der  tæt   udenfor  Indgangen   en  Udvidelse   paa  tværs  af 
Gangen,  i  hvilken  et  Menneskelig  laa  og  ved  det:  en  Spiral- 
fingerring af  dobbelt  Guld- 
traad i  sex  Omgange;  — 
Brudstykker  af  et  Bronce- 
sværd,  hvis  Fæste  er  støbt 
over    en    Lerkjerne,     og 
som  saavidt  det  kan  sees 
af  de  bevarede  Levninger 
har   havt   Form    som    det 
i    Atlas    for   nord.    Oldk. 
III,  17  afbildede;  —  samt 
en    Øxhammer    af    Sten, 
5  Tr.    lang    (se    Fig.    8). 
GangensSidestene  vare  tre 
til  fire  Fod   høie.      Selve 
Kamret,    hvis   Grundplan 
vedstaaende  løse  Skitse  i 
Fig.  7  viser,  var  omtrent 
firsidet,    fem  Fod  i  Kva- 
drat  og   sat   af  sex   omtrent  3  Alen  høie  Stene  med  Spid- 
serne   nedad    og    i    lidt    indadheldende    Stilling    samt    med 
jevnere  Sider  mod  det  Indre;    Overliggere  omtales  ikke.      I 
Kamret   laae   to   Menneskeskeletter,    men   ved   dem   fandtes 
aldeles  Intet. 


Fig.  8. 


broncealder;  ubrændte  lig  i  større  stenkister.  107 

Vi  gaae  dernæst  over  til  Grave,  hvor  det  nedlagte  be- 
stemt viser  hen  til  Broncealderen,  og  som  paa  Grund  af 
deres  mere  og  mindre  regelmæssige  dannede  Stenkister 
af  omtrent  Mandslængde,  der  ligesom  minde  noget  om 
Stenkamre  fra  den  foregaaende  Kulturperiode,  og  fordi  Jord- 
fæstelse er  anvendt  i  Modsætning  til  den  senere  brugelige 
Ligbrand  antages  for  at  høre  til  den  ældre  Broncealder. 

32.  »Huelhyv«  i  Aasted  Sogn  ved  Skive  (B  130-3). 
Man  traf  i  dens  sydøstlige  Side  en  stensat  Gravkiste  i  lige 
Linie  med  det  omgivende  Jordsmon,  tæt  ved  Udkanten, 
knap  fire  Fod  inde  i  Høien,  og  mærkeligt  nok  noget  krum, 
saa  at  den  følger  Høiens  Runding.  Den  var  sat  af  tre  Side- 
stene mod  Vest,  fire  mod  Øst,  een  Sten  ved  hver  Ende  og 
fem  Overliggere  eller  Dækstene,  alle  med  den  glattere  Side 
indad  mod  Graven.  Længden  fra  Nord  til  Syd  var  8  Fod, 
Breden  ved  den  nordlige  Ende  1^  Fod  og  ved  den  sydlige 
2  Fod,  Høiden  If  Fod.  Dens  Bund  var  lagt  med  blaalige, 
skiferagtige  Fliser  af  et  Slags,  som  endnu  træffes  i  Bakkerne 
ved  Stranden  paa  den  nordre  og  søndre  Side  af  Fur  — 
paa  I  til  1^  Tommes  Tykkelse;  den  største  var  tre  Kva- 
dratfod stor.  I  Kisten  var  et  syv  til  otte  Tommer  tykt 
Lag  Muld,  hvori  fandtes  Spor  af  næsten  opløste  Ben,  der 
saae  ud  til  at  være  kløvede  paalangs  (jevnfør  Fundet  Nr.  38  fra 
Hørbygaard,  Side  109),  et  Broncesværd  omtrent  som  Atlas 
for  nord.  Oldk.  B  III  Fig.  17,  nemlig  med  Ringe  om  Greb- 
spidsen; en  Broncekniv  med  krumt  Blad;  Brudstykker  af 
en  Br.  Niptang;  Brudstykker  af  en  Fibula  som  Nord.  Olds. 
Fig.  228  samt  en  oval  Armring,  dannet  af  en  firsidet  Guld- 
stang.  Udenom  hele  Kisten  fandtes  gult,  fedt  Ler  med 
indblandede  smaa  Stene.  Fundet  indsendtes  med  omhyggelige 
Oplysninger   fra  Skolelærer  Strandgaard  i  Selde  ved  Skive. 

33.  Omtrent  midt  i  en  Høi  ved  Hovstrup  (Henne  Sogn 
nær  Varde)  stødte  man  paa  et  af  store  Stene  dannet,  regel- 
mæssigt Gravkammer,  6  Fod  langt  i  Retning  Øst  til  Vest 
og    2\   Fod    bredt,    og    deri    »Spor«    af   Ben,    formodenlig 


20^  broncealder;  større  stenkister. 

ubrændte,  da  brændte  Ben  holde  sig  bedre  og  ere  lettere 
kjendelige  som  saadanne.  Paa  Bunden,  som  var  belagt  med 
Smaastene,  laa  i  det  sydvestlige  Hjørne  Brudstykker  af  et 
Sværd  eller  en  Dolk  af  Bronce,  som  syntes  at  have  været 
nedlagt  i  en  Træskede  (22134.) 

34.  Høi  ved  Smnølle  i  Seierslev  Sogn  paa  Mors  (B 
12—14.)  Den  indeholdt  en  af  Cement-')  og  Kampesten 
dannet  Kiste  paa  4^  Fods  Længde  og  1  Fods  Brede,  med 
Kampestens  Overliggere.  I  Jordfylden  laae  nogle  Levninger 
af  Menneskeben  —  som  det  formodes  ubrændte  —  en  itu- 
brudt  Broncedolk  med  flad  Grebtunge  og  en  Dobbeltknap 
af  Bronce  med  en  fordybet  Stjerneprydelse.  »Ved«  det  ene 
Hjørne  af  Kisten  stod  et  Lerkar  og  derved  laa  et  Brud- 
stykke af  en  Flint  Spydspids. 

35.  I  »Tyrhøiii  ved  Bjergby  paa  Mors  (B  7—9)  var 
en  Gravkiste,  sex  Fod  lang  og  to  Fod  bred,  sat  af  mindre 
Kampesten,  brolagt  med  Haandstene  og  dækket  med  smaa, 
flade  Cementstene  •).  Levninger  af  Lig  omtales  ikke;  føl^ 
gende  Oldsager  optoges:  et  ufuldstændigt  Broncesværd,  hvis 
Fæste  er  støbt  over  en  Kjærne  af  brændt  Ler,  og  hvis 
Form  er  som  Atlas  for  nordisk  Oldkyndighed  B  HI,  17  ''^) 
—  en  dobbelt  Spiralfingerring  af  Guldtraad  og  en  itubrudt 
Br.  Haarnaal  med  rund  og  flad  Knap. 

36.  Ved  en  Gravning  i  nHavrhøi^^  ved  Fredsø  paa 
Mors  traf  Kjøbmand  Schade  i  den  sydlige  Side  af  Høien 
paa  en  stensat  Grav  med  Overliggere,  6  Fod  11  Tr.  lang, 
mellem  16.1  og  30  Tommer  bred;  dens  Bund  var  lagt 
med  Smaasten.  Paa  Bunden  af  Kisten  Og  omtrent  midt  i 
den  laae:  et  Sværd,  nedlagt  som  det  synes  i  Skeden,  en 
Krog   til   et   Sværdbælte,    2  smaa    »tutuli«,    en  lille  Meisel 


')    Paa  Øens   Nordkyst  findes   endnu   mange   Cementstene. 

-)  Det  Slags  Fæster  synes  at  tilhøre  en  tidlig  Tid  af  Bronce- 
alderen.  Det  er  blandt  andet  ogsaa  paa  et  af  de  i  Ege- 
kister  fundne  Sværd. 


broncealder;  gravfund,  109 

med  Skaftrør,  en  lang  Klemme  af  usædvanlig  Form  og  en 
krum  Kniv;  alt  af  Bronce,  —  men  ingen  Levninger  af  Lig. 
(Formodenlig  altsaa  et  Slags  Kenotaf)  (21020-26). 

37.  Brudstykker  af  en  Sværdklinge  af  Bronce  samt 
en  Broncecelt  eller  lille  Øxe,  der  synes  at  have  havt  Øsken, 
ere  optagne  paa  Bunden  af  et  Gravkammer  af  6  Fods 
Længde  (Øst  til  Vest)  og  5  Fods  Brede  (Nord  til  Syd)  i 
en  Høi  ved  Svingelhjerg  By  ved  Hobro.  Paa  Kamrets  Bund 
laae  desuden  nogle  Menneskeben.  To  Rækker  reiste  Stene 
dannede  Indgangen  til  Kamret  i  Høiens  sydøstlige  Side. 
(20932—3).     Jættestue? 

Undertiden  har  Graven  været  anlagt  i  en  stor  Sten- 
dynge og  som  det  synes  været  dækket  af  Træplanker, 
som  i  følgende  to  Tilfælde. 

38.  Paa  en  Høideryg  ^Kulbjerg«  paa  Hørhygaards 
Mark  ved  Holbæk  (21331—2)  fandtes  ved  en  af  Etatsr. 
Worsaae  foretagen  Undersøgelse  indeni  en  Jordhøi  en  anselig 
Stendynge,  i  hvilken  og  paa  hvis  Bund  der  var  et  otte  til 
ti  Tommer  tykt  Lag  Kul  og  Aske  blandet  med  adskillige 
som  det  synes  spaltede  Dyreknogler.  (Jvfr.  det  tidligere 
under  Nr.  32  nævnte  Fund  fra  Aasted.)  Derover  opdagedes 
ved  opløste  Dele  af  ubrændte  (?)  Menneskeben  en  itubrudt, 
ti  Tommer  lang  Broncedolk.  Liget  synes  at  have  været 
dækket  af  en  Træplanke  og  over  denne  var  et  Lag  Tang 
tæt  sammenpakket.  Høien  bestod  i  de  øverste  Lag  af  tæt 
stampet  Ler  og  var  otte  Fod  høi. 

39.  Fra  en  Høi  i  Jægersborg  Hegn  ved  Kjøbenhavn, 
udgravet  af  Kong  Frederik  den  syvende  i  August  1863* 
(25761—78).  Den  var  300  Fod  i  Omkreds  og  12  Fod  høi;- 
omtrent  10  Fod  inde  i  den  fandtes  en  Kreds  af  mindre 
Stene.  Ind  imod  Midten  var  der  en  Hob  Stene  af  henved 
tyve  Fods  Tværmaal  og  tre  Fods  Høide,  i  hvis  Midte  Graven 
var  indrettet:,  et  langagtigt,  firkantet  Rum,  ti  Fod  langt, 
tre  Fod  bredt  og  neppe  en  Fod  høit,  med  Vægge  sim- 
pelthen dannede  af  uregelmæssige  Stene,   ingen  større,   end 


110 


BRONCE alder;     GRAVFUND. 


at  en  Mand  kunde  magte  den,  og  formodenlig  oprindeligt 
dækket  af  Træplanker,  da  der  ikke  fandtes  Overliggerstene. 
Overalt  ved  Siderne  og  paa  Bunden,  som  var  dækket  af 
ganske  smaa  Rulle-  eller  Strandstene,  saaes  Spor  af  for- 
kullet Træ.  Omtrent  midt  i  Graven  laae  paa  et  Tværmaal 
af  henved  fjorten  Tommer  Levninger  af  en  tynd,  bladagtig 
Guldbelægning  med  indpressede  Prydelser  af  vedstaaende 
Form   (Fig.   9)    til    et   tyndt    Bronceskjold,  i)   som   var  lagt 


Fig.  9.  I 


over  et  stærkt  irret  Broncesværd,  en  Broncekrog  til  Sværd- 
remmen, af  hvilken  det  anførte  »tykke  Læder«  formodenlig 
ere  Levninger,  samt  fire  smaa  Broncestykker  af  Former  som 
Nord.  Olds.  207  men  meget  mindre;  de  ere  vel  altsaa  Be- 
slagstykker   til    Sværdremmen.      Over    og    under    Vaabnene 


^)  Smaastykker  af  en  lignende  Belægning  af  Guidblik  paa  et 
Bronceskjold  ere  fundne  i  Kogehøi  i  Egnen  ved  Løgstør 
(22079 — 80)   sammen  med  Brudstykker  af  en   Bronceklinge. 


BRONCE  alder;     GRAVFUND.  111 

vare  tykke  Stykker  Egetræ  henlagte,  formodenlig  for  at 
beskytte  dem.  Længere  mod  Øst  i  Graven  opdagedes  en 
Paalstav  af  Bronce  med  Levninger  af  Træskaftet;  noget 
derfra  en  Bronce  Meisel  og  atter  noget  fra  den  en  stærkt 
irret  Br.  Naal.  Alle  disse  Gjenstande  vare  ligeledes  inde- 
sluttede eller  omgivne  af  Træstykker.  I  Gravens  vestlige 
Ende  stod  et  Lerkar,  fyldt  med  Sand.  Levninger  af  Lig 
synes  ikke  at  være  trufne;  muligen  er  Høien  med  sit  op- 
rindelige Indhold  lagt  til  Minde  om  En,  der  døde  fjernt  fra 
Hjemmet  eller  paa  Havet.  (Kenotaf).  Det  skal  endvidere 
anføres,  at  der  i  Høiens  øverste  Lag  fandtes  to  smaa  Sten- 
sætninger med  brændte  Menneskeben  og  i  den  ene  desuden 
en  lille  Broncekniv  med  ombøiet  Grebtunge.  I  samme  Høi 
fandtes  en  Egetræs  Lysestage  bestaaende  af  et  firsidet  fladt 
Understykke  af  4^  Tommers  Tværmaal  og  en  Lysepibe  af 
3  Trs.  Høide. 

Ubrændte  Menneskelig  fra  denne  Tid  findes  ogsaa  hen- 
lagte i  store  og  svære  undertiden  endog  dobbelte  Egetræs- 
kister, dannede  af  tilhugne,  spaltede  og  udhulede  Stammer; 
Halvdelen  af  en  saadan  er  fremstillet  i  »Nord.  Olds.«  293. 
De  ere  trufne  i  fjorten  Jordhøie  i  Nørre-  og  Sønderjylland; 
det  sydligste  Findested  er  Uge  vjed  Aabenraa,  det  nordligste 
Sandbækmark  ved  Flynder  Kirke,  syd  for  Lemvig  —  for 
gamle  Danmarks  Vedkommende,  thi  lignende  Grave  kjendes 
fra  Ditmarsken,  Meklenborg,  Bøhmen  og  Storbritannien. ^ ) 
Med  den  afdøde  Konges  Samling  fik  Museet  følgende  mærke- 
lige Fund  af  dette  Slags : 

40.  Fra  nysnævnte  Sandbækmark  ved  Flynder  Kirke  — 
se  disse  Aarbøger  1866,   Aarsberetning  S.  4  (25743—46). 


1)  Nærmere  herom  kan  eftersees  i  Worsaaes  »Slesvigs  eller 
Sønderjyllands  Oldtidsminder«,  1865,  Side  30  til  36;  samme 
Forfatter  i  Illustreret  Tid.  1861,  S.  246;  A.  P.  Madsens  Af- 
bildninger,   5  og  6te   Hefte. 


112  broncealder;  egekister  med  dbrændte  lig. 

41.  Fra  Trenhøi  ved  Vester  Vamdrup  nær  Kolding  — 
se  A.  P  Madsens  »Afbildninger  af  danske  Oldsager«,  5te 
Hefte.   (25726—38.) 

42.  Fra  Store  Kongshøi  paa  Havdrup  Mark  ved  Kol- 
ding, hvor  der  udgravedes  fire  Egekister,  af  hvilke  de  to 
vare  dobbelte.  (25710—24).     Madsens  Afb.,  6te  H. 

Det  synes  vel  i  Almindelighed  rigtigt,  at  disse  Ege- 
kistefund  høre  til  en  ældre  Periode  af  Broncealderen,  men 
de  ere  neppe  jevnaldrende  eller  samtidige  i  strengere  For- 
stand. Der  findes  bestemt  udpra^gede  P^rskjelle  f.  Eks.  i 
Sværdenes  Former,  som  vistnok  tyde  paa  Forskjel  i  Tid. 
Fundet  fra  Nøragerhøi  paa  en  Mark  ved  Emmerlev  nord  for 
Høier  turde  være  det  ældste,  da  det  nærmest  stemmer  med 
hvad  der  kjendes  fra  store  Stenkister  med  ubrændte  Ske- 
letter. Brugen  af  Egekister  har  efter  de  hidtil  gjorte  Er- 
faringer været  indskrænket  til  den  jydske  Halvø. 

43.  Endelig  ere  »ubrændte  Ben«  fundne  paa  store, 
flade  Stene  foroven  i  en  Jordhøi  paa  Gaarden  Femhøis  Mark 
veå  Uvelse  i  Nærheden  af  Slangerup  (B  18 — 24).  Ved  disse 
Ben  laae  nogle  Broncesager:  en  overbrudt  Armring,  en 
Haandledring,  to  Knapper,  en  Synaal,  en  Syl,  Brudstykker 
af  en  Saug  og  en  »tutulus«  —  hvilke  Gjenstande  nærmest 
minde  om  hvad  der  ofte  findes  ved  brændte  Ben  i  Gravkar 
af  Ler. 

Blandt  de  mange  forskjelligt  indrettede  Gravsteder,  som 
indeholde  Levninger  af  brændte  Lig  fra  denne  Periode, 
nævne  vi  først  Stenkister  af  omtrent  Mandslængde,  lignende 
de  nylig  Side  107  omtalte.  Det  mærkeligste  af  de  tidligere 
Fund  af  dette  Slags  er  fra  en  Høi  ved  Hvidegaard  ved 
Lyngby  nær  Kjøbenhavn ');  d-et  maa  ansees  for  et  af  de 
ældste  Eksempler  paa  Ligbrand  her  i  Norden. 


1)    Beskrevet    af   C.    F.   Herbst   i  Annaler   for    nord.   Oldk.    1848, 
Side  336. 


BRONCEALDER ;     GRAVE    MED    BRÆNDTE    LIG.  113 

44.  En  lignende  Stenkiste,  6  Fod  lang,  var  i  en  Høi 
paa  Allerupgaardens  Mark  ved  Holbæk  (B  52—53).  I  den 
optoges  ved  »som  det  synes  brændte  Ben«  et  Broncesværd 
med  massivt  Hefte  og  en  Del  Levninger  af  Skeden  med  Til- 
behør. 

45.  I  den  sydvestlige  Side  af  Svalhøi  paa  Sienge  ved 
Hasle  paa  BornhoM  (B70— 71)  fandtes  en  stensat  Kiste, 
syv  Fod  lang,  to  Fod  bred  og  tre  Fod  høi,  dannet  af  tre 
og  tre  Sidestene,  to  Gavlstene  og  tre  Overliggere.  Midt  i 
den  laa  en  Bunke  brændte  Ben  og  derpaa  et  Broncesværd, 
som  ikke  er  kommen  tilstede,  samt  to  Bronceknive,  af 
hvilke  den  enes  Haandtag  endte  i  et  Dyrehoved  (Former 
som  (»Nord.  Olds.«   163  og  164). 

AQ.  I  en  Høi  ved  Borregaard  (Løgstør)  fandtes  et 
Gravkammer  »af  Størrelse  som  en  stor  Ligkiste.«  Deri  op- 
toges: et  lille  Lerkar  indeholdende  brændte  Menneskeben, 
og  et  kort  Broncesværd,  hvis  Grebtunge  har  otte  Sømhuller 
(B.  154-5). 

47.  Her  kunde  vel  ogsaa,  under  Henvisning  til  begge 
de  paa  Side  109  under  38  og  39  anførte  Fund,  omtales  et 
Gravsted  i  en  Jordhøi  ved  Tudse  nær  Holbæk  (25739 — 42) 
hvor  brændte  Menneskeben  vare  nedlagte  i  en  afEgeplanker 
dannet  Kiste.  Ved  Benene  laae  et.  Broncesværd  med  spids 
Angel  og  Levninger  af  Træskeden  samt  en  Paalstav  (Meisel) 
af  Bronce. 

De  i  det  foregaaende  omhandlede  Gravsteder,  større 
Stenkister  af  Mandslængde  (med  brændte  og  ubrændte  Lig), 
Egetræskister  (med  ubrændte  Lig)  og  Kister  af  Egeplanker 
i  større  Stendynger  (med  brændte  og  ubrændte  Lig)  vise  i 
det  hele  taget  en  vis  Lighed  i  Gravgodset  og  regnes  vist- 
nok med  rette  til  den  ældre  Broncealder.  Men  det  maa 
ikke  lades  usagt,  hvad  allerede  ovenstaaende  kortfattede 
Uddrag  af  nogle  Beretninger  om  Fundene  ville  have  vist,  at 
det  i  mange  Tilfælde  er  tvivlsomt,  om  Ligene  have  været 
brændte  eller  ei,   og  endog  i  nogle  Tilfælde,   om  der  over- 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  8 


114  broncealder;   grave  med  brændte  lio. 

hovedet  har  været  Lig  i  Gravstedet.  Ogsaa  her  trænger 
man  høiligen  til  flere  paalidelige  Undersøgelser,  inden  hele 
Spørgsmaalet  om  Udviklingsgangen  i  Bronce  Kulturen  kan 
bringes  paa  det  rene.  Planmæssige  Undersøgelser  burde 
imidlertid  ikke  opsættes  for  længe,  thi  Høiene  forsvinde  mere 
og  mere  helt,  eller  der  graves  dog  i  dem  snart  hist  og 
snart  her  af  Nysgjerrighed,  øieblikkelig  Interesse,  som  ikke 
er  vedholdende  og  naaer  Maalet,  i  Forventning  om  Skatte  og 
af  andre  Bevæggrunde.  Som  Materialet  nu  foreligger,  synes 
det  imidlertid  at  være  saa,  at  Ligbrand  vel  har  været 
samtidig  i  nogen  Tid  med  Jordfæstelse,  men  at  mindre  Sten- 
kister og  smaa  Stendynger,  der  indeslutte  brændte  Ben,  og 
Lerkar  med  brændte  Ben  høre  til  den  yngre  Broncealder.*) 

Man  træffer  nemlig  hyppig  i  Jordhøie  smaa  Sten- 
kister af  en  tre  Fods  Længde,  altsaa  omtrent  halvt  saa 
store  som  nysnævnte,  med  Levninger  af  brændte 
Menneskeknogler  og  med  Broncesager,  som  have  en 
noget  anden  Karakter  end  de  tidligere  nævnte. 2) 

48.  Et  af  de  mærkeligste  af  de  herhenhørende  Fund  er 
fra  en  Høi  paa  Voldtofte  Mark  ved  Assens  i  Fyn  (20080 — 84 
og  26430—6)  med  et  Gravkammer  af  tre  Fods  Tværmaal,  opsat 
af  Stenflækker  og  med  en  Sten  til  Overligger.  Deri  stod  en 
Broncespand,  (Fig.  10)  fyldt  med  brændte  Ben,  og  omsvøbt 
med  grovt  uldent  Tøi  med  syede  Sømme,  om  hvilket  der 
var  lagt  en  Dyrehud.  I  Karrets  Indre  synes  der  at  have 
været  bredet  hvidt  Linned,  og  som  Laag  har  formodenlig 
et  nu  krumbøiet  rundt  Stykke  Bronce  tjent;  dette  (Fig.  10  a) 


»)  Worsaae,  En  ny  Deling  af  Steen-  og  Broncealderen ,  1860, 
Side  25. 

-)  Det  er  interessant  at  sammenligne  de  smaa  symbolske  Sværds 
Former  med  de  virkelige  Vaabens ,  som  ere  fundne  i  større 
Stenkister.  Museet  har  omtrent  50  saadanne  smaa  Sværd, 
men  ingen  blandt  dem  af  de  Former,  som  nu  ansees  for  de 
ældre.  Dermed  stemmer  det  ogsaa,  at  de  hyppig  findes  i 
eller  maaske   snarere  ved   Urner  med   brændte   Ben. 


BRONCEALDER;    GRAVE    MED    BRÆNDTE    LIG. 


115 


Fig.  10  a.  i. 


Fig.  10.  I 


Fig.  10—10  a.     Fra  en  Høi  paa  Voldtofte  Mark  ved  Assens. 


|]g  BRONCEALDER;    GRAVE    MED    BRÆNDTE    LIG. 

har  paa  begge  Sider  et  temmelig  tykt  Lag  af  en  brun, 
harpixagtig  Masse  blandet  med  store  uregelmæssige  Stykker 
Rav,  og  som  hyppig  findes  anvendt  i  Broncetiden  dels  som 
et  Slags  Kit,  dels  til  Indlægning  i  Fordybninger  paa  Vaaben 
og  Smykker,  hvor  den  vel  ogsaa  ved  sin  fra  Broncen  for- 
skjellige  Farve  har  tjent  som  Prydelse.  Den  findes  i  store 
runde  og  gjennemborede  Kager  nedlagt  i  Moser,  og  Brud- 
stykker af  slige  Kager  træff'es  mellem  andet  Gravgods  i  Lerkar 
fra  Broncealderen,  (JevnførSide  119,52  o.  flg.  og  Side  124,  66). 
I  Spanden  vare  følgende  Gjenstande  nedlagte  paa  de  brændte 
Ben:  en  Guldarmring,  som  er  hul  paa  den  indvendige  Side 
og  ved  hver  Ende  har  en  udvidet  Knap  (denne  Ring  er 
ikke  i  Samlingen)  —  fire  Stangknapper  af  Former  som 
Nord.  Olds.  269  (Figuren  længst  tilvenstre)  de  to  af  Guld, 
de  to  af  Bronce,  med  S  dannede  Prydelser  —  to  Bronce- 
knive  (Fig.  12  og  13).  Som  det  synes  have  ogsaa  tre  smaa 
fine  og  tynde  Bronceskaale  (Fig.  11)  af  3^  Tommers  Tvær- 
maal  været  nedlagte  i  Spanden;,  af  dem  ere  Brudstykker 
bevarede;  omtrent  midtveis  paa  Bugen  ere  Overdel  og  Under- 
del nittede  sammen.  Paa  Gravens  Bund  laa  endvidere  en 
Broncecelt  med  Levninger  af  Træskaftet.  (Fig.  14).  Spandens 
og  Skaalenes  Former  saavelsom  Prydelserne  paa  Stang- 
knapperne tale  for,  at  dette  Fund  hører  til  Broncetidens 
Slutning. 

49.  I  to  smaa  Gravkister  i  nVedshøia  i  Vedstrup 
Sogn  nær  Roskilde  (20505—13),  som  vare  satte  af  Stene 
og  hver  havde  en  tyk  Træplanke  som  Laag,  hvilken  atter 
var  dækket  med  flere  Lag  Tang,  indeholdtes  ligeledes  brændte 
Ben  samt  et  Sværd,  hvis  Haandtag  er  omviklet  med  et 
smalt,  tyndt  og  fladt  Guldbaand,  en  Kniv  med  krumt  Blad, 
et  lille  symbolsk  Sværd  omtrent  som  »Nord.  01ds.»  Fig. 
156,  en  stor  dobbelt  Knap  med  Guldbelægning  paa  Over- 
siden, en  Niptang,  et  Sylblad  og  en  Naal  med  tre  frem- 
staaende  Knapper  paa  Hovedet  —  alt  af  Bronce. 


BRONCE ALDER;     GRAVFDND    VED    BRÆNDTE    LIG. 


117 


Fig.  12.  i. 


Fig.  13.  i. 


Fig.  11.  i. 


Fig.  14. 


Fig.  11  —  14.     Fra  en  Høi  paa  Voldtofte  Mark  ved  Assens. 


118 


BRONCEALDER  ;    GRAVE    MED    BRÆNDTE    LIG. 


50.  I  ^^Skelhøii'  ved  Asgaard  mellem  Grenaa  og  Randers 
(B  74— 79) ,  en  stor  Jordhøi,  hvis  Fod  var  omsat  med  en 
Stenkreds,  stødte  man  fem  Fod  under  Toppen  og  syv  Fod 
over  Jordsmonet  paa  en  Stendynge,  som  dækkede  en  Kiste, 
der  var  3  Fod  3  Tr.  lang,  1  Fod  3  Tr.  bred  og  7  Tommer 
høi  indvendigt  Maal  og  var  sat  med  særdeles  Omhu  af  sex 
utilhugne  Kampestene  med  fire  Overliggere,  der  meget 
nøiagtigt  passede  sammen,  og  Fugerne  vare  desuden  tættede 
med  tynde  Fliser.  (Fig.  15)  Bunden  var  lagt  med'Haandstene, 
der  vare  dækkede  med  et  Lag  hvidt  Sand,  og  her  laae  mellem  en 

Fig.  15. 


Dynge  brændte  Menneskeben  tre  Armringe,  dannede  af  brede 
Broncebaand,  to  Spiral  Fingerringe  af  Broncetraad,  som  begge 
øiensynlig  havde  været  nedlagte  i  Graven  i  en  forbukket  og 
fortrykket  Tilstand,  en  Syl  og  Brudstykker  af  en  Fibula 
af  Bronce  samt  en  lille  Perle  af  mørkegrønt,  næsten  sort 
Glas.  Det  er  hidtil  saa  omtrent  den  eneste  Gjenstand  af 
Glas,  som  kjendes  fra  Broncealderen  her  tillands,  og  den  taler 
for  at  Graven  hører  til  en  sen  Tid.  Undersøgelsen  er  fore- 
tagen af  Exara.  pol.  J.  Jensen  i  August  Maaned  1866. 


BRONCE alder:    GRAVE    MED    BRÆNDTE    LIG.  119 

51.  I  den  østlige  Side  af  en  Høi  ved  Østbij  i  Selsø 
Sogn  nær  Roskilde  stødte  man  i  tre  Alens  Dybde  paa  en 
Stenkiste,  omtrent  halvtredie  Fod  lang,  under  en  Hob  Haand- 
sten.  1  Kisten  laa  paa  skraas,  fra  et  Hjørne  til  det  diagonalt 
modsatte,  en  Sværdklinge  af  Bronce  med  fem  Broncenitter 
til  Hjaltet,  af  hvilket  kun  en  lille  rudedannet  Endeknap  var 
levnet,  og  under  Sværdet  brændte  Ben.  (21342). 

52.  Som  en  Eiendomlighed  blandt  Broncealderens  Grave 
maae  dobbelte  Stenkister  anføres,  som  ere  opdagede  i 
Jordhøie  i  Egnen  ved  Pederstrup  og  i  Kjøng  Sogn  nær 
Nestved;^)  enhver  af  Siderne  er  dannet  af  to  opretstaaende 
Stene,  den  ene  udenfor  den  anden,  medens  Dæksten  og 
Bundsten  ere  enkelte.  I  enhver  af  dem  stod  et  Lerkar 
med  brændte  Ben  og  i  et  af  Karrene  (fra  »Svalehøi«)  vare 
tillige  nogle  smaa  Broncesager,  en  Naal  nemlig  og  en 
Kniv,  samt  et  Stykke  Harpixkage  (21103 — 5). 

Til  Oplysning  om  Harpixkagernes  Brug  som  Kitmiddel 
og  som  Gravgods  mærke  vi  endvidere  følgende  Fund:  I 
et  Lerkar  med  brændte  Ben,  fundet  i  en  »Stenhvælving« 
paa  Vallund  Mark  ved  Kolding,  laae  flere  større  og  mindre 
Stykker  af  denne  Masse,  der  bestaaer  af  Tjære  af  Birke- 
bark, maaske  blandet  med  Rav,  og  som  formodenlig  har 
været  brugt  til  at  kitte  Laaget  med  (20822).  Et  Stykke 
Harpixkage,  tildannet  efter  Karrets  Runding  ved  Mundingen, 
som  om  det  havde  tjent  til  at  kitte  Laaget,  fandtes  sammen 
med  en  Spiral  Fingerring  af  Bronce  ovenpaa  brændte  Ben 
i  en  Urne,  der  udgravedes  af  en  Høi  ved  Vedhæk  nær  Kjøben- 
havn.  (8218).  Et  Stykke  af  denne  Masse  var  endvidere 
lagt  ovenpaa  de  brændte  Ben  et  Lerkar  fra  en  Høi  i  Ruthsker 
Sogn  paa  Bornholm  (18445).  Jevnfør  endvidere  om  Harpix- 
kager  Side  116  og  124,66. 


)    Beskrevne  af  V.   Boye  i  Aarbøger  for  nord.  Oldk.   og  Historie, 
1866,  21  r. 


120  broncealder:  grave  med  brændte  lig. 

53.  Ved  Pløining  af  en  Høi  paa  Starup  Mark  ved 
Kolding,  stødte  man  paa  en  Urne  forsynet  med  Laag  og 
fyldt  med  brændte  Ben,  ovenpaa  hvilke  en  Haarnaal,  en 
Syl  og  en  Ring  —  afBronce  —  vare  henlagte.  (B  65— 67). 
Lignende  Fund  som  dette  ere  særdeles  hyppige.  Derimod 
er  det  noget  sjeldnere,  at  Broncesager  findes  ikke  i  men  ved 
Siden  af  Urner  som  det  var  Tilfældet  i 

54.  en  Høi  ved  Aagerup  nær  Roskilde  (21481 — 5). 
Urnen  gik  itu;  en  Dolkeklinge,  to  Knive,  hvis  Skafter  ere 
belagte  med  tyndt  Guldblik,  en  Haarnaal  og  en  Stangknap 
indsendtes  til  Museet. 

55.  Undertiden  er  Gravurnen  tæt  omgiven  af  en  lille 
Dynge  sammenpakkede,  haandstore  Stene.  Et  saadant 
Gravsted  er  truffet  i  Svanehøi  ved  Overkærhy  nær  Kjerte- 
minde  (22074— 77).  Mellem  de  brændte  Ben,  som  Karret 
indeholdt,  laae  nogle  Smykker  og  Redskaber  af  Bronce, 
nemlig  et  indvendigt  hult  Armbaand  med  ombøiede  Ender, 
en  Haarnaal,  en  glat  Fingerring,  Brudstykker  af  to  Knive, 
en  Niptang  og  en  Syl. 

Endelig  skal  her  ogsaa  mindes  om,  at  Gravsteder  med 
brændte  Liglevninger  og  Gjenstande  fra  Broncetiden,  i  et 
enkelt  Tilfælde  endog  Gjenstande  af  Jern,  ere  trufne  i  en 
naturlig,  ikke  af  Menneskehaand  opkastet  Banke  ved  Vester 
Egesborg  ved  Nestved^).  Det  synes  titvivlsomt,  at  slige 
Gravsteder  høre  til  Slutningen  af  Broncealderen,  da  denne 
Kultur  var  ved  at  blive  afløst  af  Jernalderen,  men  endnu  i 
nogen  Tid  bestod  ved  Siden  af  den. 

Nogle  af  de  i  Broncetiden  benyttede  Gravkar  af  Ler 
udmærke  sig  ved  en  eiendomlig  Form,  som  f.  Eks.  det  i 
Antiqvarisk  Tidsskr.  1858—60  Side  278  afbildede,  som  inde- 
holdt brændte  Ben   og  derimellem   en  Kniv  og  en  Niptang, 


')    V.   Boyes  Meddelelser  i  Aarbøger  f.  nord.   Old.  og  H.    1866, 
Side  231. 


BRONCEALDER ;     MARK-    OG    MOSEFUND.  121 

begge  af  Bronce ;  fundet  ■paa.Christiansmindes  Mark  ved  Jægers- 
pris (26337—9). 

En  stor  Mængde  Gjenstande  fra  Broncealderen  ere  op- 
gravede paa  Marker  og  i  Moser.  De  have  ofte  været  ned- 
lagte paa  en  egen  betegnende  Maade  som  f.  Eks.  under  en 
stor  Sten  paa  Marken  eller  i  Udkanter  af  Høie  og  Grus- 
bakker og  ere  tilmed  ofte  inden  Nedlægningen  behandlede 
saaledes,  at  der  kan  være  Anledning  til  at  prøve,  om  ikke 
nogle  af  dem  ere  Offringer,  som  ved  den  egne  Behandling 
og  Nedlægning  ere  viede  til  Guderne,  medens  andre  kunne 
være  hengjemte  Skatte  eller  Dele  af  Metalarbeideres  Forraad. 
Den  Skik  i  Jordens  Skjød  at  nedlægge  Gaver  til  Guderne 
kan  for  Fundene,  som  høre  til  Broncealderens  Slutning, 
maaske  tydes  som  Paavirkning  af  den  fremtrængende  og 
snart  herskende  Jernkultur,  hvor  slige  Oflfringer  utvivlsomt 
vare  i  Brug,  endog  efter  en  saa  paafaldende  stor  Maalestok, 
som  den  ældre  Jernalders  Mosefund  i  deres  Helhed  ere 
Vidnesbyrd  om.  ^)  Om  man  end  maa  tro,  at  Jernet  og 
den  dermed  følgende  Kultur  er  kommen  til  Norden  ved  en 
Indvandring,  maae  de  to  Folk  dog,  som  alt  sagt,  vistnok 
længe  have  færdedes  ved  hinandens  Side. 

Af  de  Mosefund,  som  Museet  har  erhvervet  i  de 
sidste  fem  Aar,  ere  følgende  mærkelige: 

56.  Paa  Bunden  af  en  Mose  ved  Taarup  nær  Stubbe- 
kjøbing  paa  Falster  udgravedes  nogle  tildels  ufuldstændige 
og  brudte  Broncesager:  to  Armringe,  en  Spydspids,  to 
Meisler,  fire  Segler  og  et  tyndt  Kar;  endvidere  mange  Brud- 
stykker af  simple  Lerkar,  enkelte  Stykker  Trækul  og  en 
Mængde  Dyreknogler,  som  ikke  ere  nærmere  undersøgte. 
(21572-  8). 


1)  Jevnfør  J.  J.  A.  Worsaae  »om  Mosefund  fra  Broncealderen«  i 
Aarbøger,  1866,  S.  313;  og  samme  Forftr.  »om  Betydningen 
af  vore  store  Mosefund  fra  den  ældre  Jernalder«  i  Vidensk. 
Selsk.   Oversigter,  1867,   Side  242—264. 


122  BRONCEALDER;    MOSEFUND. 

57.  Fra  Øgemose  ved  Kirhendrup  paa  Fyn  ere  følgende 
Broncesager (19068— 70,  25790—93  og  97—98,  B 86-90): 
fem  tynde  drevne  Skaale  med  Ører,  to  Hængekar,  fire 
»tutuli,"  to  usædvanlig  brede  Spiral  Armringe,  fire  brede 
Haandledsringe  og  36  Cylindre  mellem  li  og  2  Tommer 
lange,  som  formodenlig  have  dannet  et  Bælte.  Alle 
disse  Gjenstande,  af  hvilke  de  fleste  efterhaanden  ere  er- 
hvervede af  Museet,  laae  sammenpakkede  saaledes,  at  flere 
Stykker  vare  satte  indeni  hinanden;  Fundet  er  øiensynlig 
forsætlig  nedlagt  i  den  nuværende  Mose. 

58.  Ved  Aarup  i  Hedensted  Sogn  mellem  Horsens  og 
Veile  ere  Tid  efter  anden  opgravede  af  en  Mose :  to  massive 
ensdannede  Bronce  Haarringe,  to  Spiral  Haandledsringe  af 
brede,  udvendigt  konvexe  Broncebaand  med  graverede  Pry- 
delser, en  Armring  af  Br. ,  en  massiv  Guldhaarring,  til- 
dannet ved  Filning  saaledes,  at  den  seer  ud  som  om  den 
var  vreden,  og  tre  spiraldannede  Øskner  af  Guld  med 
skaaldannede  Endeknapper.  (18891,  22032—3,  22181, 
22187 — 8,  B  25).  Haandledsringen  er  et  af  vistnok  faa 
Eksempler  paa,  at  Gravernaalen  kjendtes  i  Broncealderen, 
da  Gjenstandene  som  bekjendt  sædvanligen  støbtes. 

59.  I  en  Mose  veå  Eiby  nær  Odense  fandtes  samlede: 
to  ufuldstændige  Spiralarmbaand,  en  Meisel  («Celt«),  en  Syl, 
alt  af  Bronce,  og  Brudstykker  af  Broncetraad  (22217 — 19). 

60.  En  Armring,  tre  »tutuli«,  en  itubrudt  Spydspids,  to 
Paalstave,  en  Meisel,  to  hele  Saugblade  og  nogle  Brudstykker 
af  lignende,  —  alt  af  Bronce  —  og  et  lille  Stykke  ufor- 
arbeidet  Rav  ere  opgravede  paa  en  flad  Eng  ved  Skydehjerg 
i  Nærheden  af  Assens  (20858—66). 

61.  Af  en  Mose  i  Nærheden  af  Dyrehorg^  Horne  Sogn 
ved  Faaborg  (B  42—44)  opgravedes  Brudstykker  af  et  tyndt 
Hængekar  med  opstaaende  Øskner  og  hvis  Bund  var  prydet 
med  koncentriske  Ringe.  Fire  dobbelte  Spiralringe  af  tynd 
Guldtraad  skjønnedes  at  have  ligget  i  det.  Fundet  er  øien- 
synlig forsætlig  nedlagt  i  Mosen. 


broncealder;    mosefund.  123 

62.  Ved  Tørvskær  i  en  Mose  ved  Taarup  i  Frørup  Sogn 
ved  Nyborg  (B  158 — 62)  optoges  samlede  paa  et  Sted  af  omtrent 
en  Kvadratalens  Størrelse  og  i  en  Dybde  af  omtrent  to 
Fod  følgende  Broncesager:  et  Hængekar  af  6^  Tommers 
Tværmaal  med  retvinklede  Ører  og  prydet  paa  Undersiden 
med  koncentriske  Ringe  og  Kredse  i  ophøiet  Arbeide  — 
omtrent  Halvdelen  af  en  vreden  Halsring  af  Form  nærmest 
som  »Nord.  Olds.«  220  —  tre  Stykker  af  en  oval,  hul 
Ilaandledsring  med  hule  Knapper  ved  Enderne  —  Beklædning 
til  et  Sværdfæste  —  den  yderste  Spids  af  et  Spydblad,  en 
Tomme  lang  —  to  massive  Støbeknolde  og  en  lille  Klump 
smeltet  Metal  —  syv  rundagtige,  tynde  Plader,  hver  af  en  halv- 
anden Tommes  Tværmaal,  af  uvis  Bestemmelse;  flere  af  dem 
ere  ufuldstændige  —  nogle  sammenbukkede,  flade  Stykker 
Metal  —  alt  af  Bronce  —  og  desuden  et  halvrundt  Flint- 
redskab med  uregelmæssige  Saugtænder,  5i  Tr.  langt,  af 
Form  som  «Nord.  01ds.»  58.  Broncesagerne  ere  sammen- 
bøiede  og  itabrudte  alt  fra  Oltiden  af  og  synes  at  være 
Dele  af  en  Metalarbeiders  Forraad;  muligen  have  de  været 
i  Karret,  da  dette  nedsattes  i  Mosen. 

63.  Ved  Pløining  af  en  Mose  ved  Laagerup  ved  Nysted 
fandtes  i  1863  et  Bronce  Hængekar,  i  hvilket  følgende 
Broncesager  vare  nedlagte:  Brudstykker  af  et  Hængekar, 
af  en  Sværdklinge  og  af  Spænder  samt  en  lille  Celt.  (20753—  8). 
I  samme  Mose  og  omtrent  10  Alen  fra  dette  Findested  var 
der  i  1862  udgravet  en  Del  Broncesager  (20215—20). 

64.  Tre  udmærket  smukke  ug  velbevarede  Bronce- 
sværd  fandtes  samlede  i  en  Lavning  ved  Kanter  af  et  Vand- 
løb nær  Tidselholt  ved  Svendborg  (B  120—1).  De  ligne  i 
Former  Sværdene  i  »Nord.  01ds.»  125-  128;  Fæsterne  ere 
støbte  over  en  Lerkjerne.  Alle  tre  vare  brudte  i  flere 
Stykker  og  udentvivl  i  Oltiden  nedlagte  i  samme  Tilstand, 
hvori  de  nu  ere.  De  to  af  dem  fik  Museet  som  Gave  fra 
Gaardens  Eier,  Proprietair  Jørgensen. 


J24  broncealder;  mosefund. 

65.  I  en  Mose  ved  Preilerup  i  Odsherred  fandtes  to 
Fiskekroge  af  Bronce,  3  Tr.  lange. i)  (25803—4) 

(66).  I  Aaret  1867  opgravedes  i  Tangmose  ved  Stare- 
klinte By  under  Baroniet  Adlersborg  (ved  Holbæk),  i  en 
Dybde  af  halvanden  Fod,  sex  runde,  flade  og  gjennemborede 
Harpixkager  eller  Skiver,  som  meget  neiagtigt  vare  stablede 
den  ene  oven  paa  den  anden.  De  ere  omtrent  7  Tommer  i 
Tværraaal,  enhver  af  dem  rigelig  |  Tomme  tyk;  paa  to,  som 
ere  sammenklæbede,  findes  Indtryk  som  af  en  Snor  ved  den 
ene  Side  af  Hullet;  de  synes  saaledes  at  have  været  ned- 
lagte sammenbundne.  (Fundet  eies  af  Baron  Zytphen). 
Lignende  gjennemborede  Harpixskiver  ere  fundne  i  Moser 
ved  Holte  nær  Kjøbenhavn  (DXXXVHI]),  paa  »Skoven« 
nær  Jægerspris  (8261),  ved  Sengeløse  (12535),  ved  Hersted- 
vester nær  Kjøbenhavn  (2  Stykker,  14097)  og  paa  Falster 
sex  Stykker  samlede  (omtalte  i  Ant.  Ann.  1,  131).  De 
ere  mellem  6  og  11^  Tommer  i  Tværmaal.  Jevnfør  end- 
videre om  Harpixkager  Side  116  øverst  og  Side  119,  52.  o.  flg. 

Andre  Mosefund  fra  denne  Tid  se  Fundene  70 — 75. 

Mange  Mark  fund  vise  umiskjendeligt  Slægtskab  med 
nogle  af  de  nysnævnte  Mosefund. 

67.  I  en  Grusgrav  ved  Kostrædehanker  i  Kjøng  Sogn 
vedNestved  (B  31 — 35)  udgravedes  saaledes  en  stor  Bronce 
Siskaal  (11^  Tomme  i  Tværmaal)  som  foruden  to  saakaldte 
otutuli«  af  Br.  og  en  Br.  Fibula  af  Form  nærmest  som 
»Nord.  Olds.«  231  ogsaa  indeholdt  et  Br.  Hængekar,  i 
hvilket  atter  to  Spiralfingerringe  af  Guldtraad  vare  nedlagte.  '^) 


^)  To  lignende  ere  komne  fra  Egnen  ved  Skjelskør  (13235 — 6); 
et  Brudstykke  pied  indskaarne  Stregeprydelser  er  fundet 
sammen  med  en  Bronceknap  oven  i  en  Urne,  som  udgravedes 
af  en  Høi  ved  Kragelund  nær  Viborg  (10616);  Museet  eier 
endvidere  en  Fiskekrog  af  Ben  med  Modhage  og  to  Hak  for- 
oven, 3.^  Tr.  lang;  Findestedet  er  ukjendt.    (22251). 

2)  Jevnfør  A.  P.  Madsens  "Afbildninger  af  danske  Oldsager«, 
13de  Hefte. 


BRONCEALDER ;  MARKFUND.  125 

Fundet  er  mærkeligt  i  flere  Henseender.  Det  er  nemlig 
sjeldent  at  træffe  Sager  fra  Broncealderen  »i  Grusgrave, 
hvilke  derimod  hyppig  ere  benyttede  i  den  ældre  Jernalder 
til  Gravsteder  og  til  Henlæggelse  af  Offergaver.  Siskaalen 
er  dertil  enestaaende  for  denne  Tid,  medens  Kasseroller  og 
Sier  derimod  hyppig  forekomme  i  den  ældre  Jernalder,  men 
de  ere  mindre  og  af  en  anden  Form  og  Arbeidsmaade  end 
denne  Siskaal.  Fundet  hører  efter  sit  Indhold  og  efter 
Stedet,  hvor  det  blev  truffet,  til  Broncealderens  Slutning. 

68.  Yeå  Speilsgaard,  Hvidbjerg  Vester  Nor  nær  Thisted 
(B  27—28)  opdagedes  i  en  Høi  to  afhuggede  Stykker  af 
Spiralfingerringe  af  tynd  Guldtraad  og  nogle  Broncesager: 
Brudstykker  af  en  Dolk,  af  en  Dopsko  til  en  Skede  (som 
»Nord.  Olds.«  120  b)  og  af  en  Haarring,  et  fladt  riflet 
Armbaand,  Niptang,  Kniv  og  Syl. 

69.  IGallerhøi  ved  Stokkemarke  nær  Maribo  (22232—5, 
C  31)  fandtes  samlede:  en  Bronce  Haarring  (Fig.  16),  som 
noget  ligner  »Nord.  Olds.«  Nr.  219;  den  er  massiv,  for- 
synet med  tre  og  tredive  Takker  paa  Oversiden  og  knapt 
5|  Tommer  i  Tværmaal;  den  ene  Fjerdedel  er  indrettet  til 
at  aabnes  om  et  rundt  Hængsel  med  en  Prydelse  foroven 
som  en  Blomst  med  fire  Blade;  tre  Spænder  af  omstaaende 
Form  (Fig.  17  og  18),  af  drevne  Plader  paa  3|  Tr.  i 
Tværmaal;  Tornene  ere  bortrustede  men  synes  at  have 
været  af  Jern;  Brudstykker  af  et  lignende  Spænde  og  flere 
løse  Led  af  en  Kjæde  af  sammenbøiede  flade  Baand  — 
alt  af  Bronce.  Disse  Gjenstande  kunne  vistnok  henføres 
til  Broncealderens  Slutning.   (Jevnfør  Nr.  71). 

Foruden  i  slige  større,  samlede  Fund  træffes  denne 
Tids  Sager  hyppig  ogsaa  enkeltvis  eller  som  det  ofte  er 
Tilfældet  f.  Eks.  med  snoede  Halsringe  og  Haarringe  og 
med  Lurer  parvis. 

70.  En  Bronce  Haarring  af  Form  som  Nord.  Olds. 
222  med  to  store  runde  Endeknopper,  paa  hvilke  en  egen 
Prydelse  af  tre  i  et  fælles  Midtpunkt  sammenstødende  Halv- 


126  broncealder:  mark-  og  mosefund. 

buer  er  dannet  i   ophøiet  Arbeide,    blev  funden  i  en  Mose 
ved  Egeslevmagle  ved  Skjelskør  (21489.) 

71.  Kronring  af  Br.  (som  »Nord.  Olds.«  Fig.  219) 
fra  en  Mose  ved  Stohberup,  Løsning  Sogn  ved  Horsens 
(22240).  —  En  lignende,  5|  Tr.  i  Tværmaal,  er  funden  ved 
Pløining  paa  Øen  Hjelmen  ved  Ebeltoft  (B  172). 

72.  To  massive  Haarringe  af  Bronce  med  Hager,  som 
gribe  ind  i  hinanden,  ere  fundne  i  Gimlinge  Enghave  ved 
Slagelse  (20928,  B  47.) 

73.  To  massive  Armringe  af  Guld  (saakaldteEdsringe)  — 
som  Nord.  Olds.  Fig.  367  —  opgravedes  af  en  Mose  ved 
Buskyminde  i  Vedby  Sogn  ved  Slagelse  (C  S3— 84).  En 
lignende,  men  med  ophævede  Mæander  Prydelser,  er  funden 
ved  Gravning  paa  Thorehy  Mark  ved  Saxkjøbing  paa  Lolland. 
(C  101).  Dette  Slags  Ringe  tilhøre  formodenlig  Bronce- 
tiden,  da  en  af  »Edsringene«  i  Museet  er  funden  sammen 
med  en  Bronce  Spydspids,  en  anden  af  dem  sammen  med 
to  Spiral  Armbaand  af  dobbelt  Guldtraad  og  mange  tildels 
lignende  Ringe  træffes  sammen  med  Gjenstande  fra  Bronce- 
alderen. 

74.  To  Broncelurer  fra  Maltbæk  Mose  i  Malte  Sogn, 
omtrent  midtveis  mellem  Ribe  og  Kolding  (21246).  Jevnfør 
Beskrivelse  og  Afbildning  i  Antiquarisk  Tidsskrift  1861, 
Side  24. 

75.  To  ensdannede  Broncelurer  med  Kjæder  ere  fundne 
paa  sex  Fods  Dybde  i  Folvisdam  paa  Nedergaard  Mark  ved 
Græstrup  nær  Horsens  (22302). 

Vi  ville  særskilt  omtale  Støbeformer,  fordi  de  have 
en  forøget  Betydning  i  vor  Tid,  hvor  der  fra  flere  Sider  er 
reist  Indvendinger  mod  Broncesagernes  indenlandske  For- 
arbeidelse,  ved  hvilken  Støbningen  var  det  væsenlige.  Den 
svenske  Naturforsker  og  Archæolog,  Professor  emer.  Nilsson 
har  tilskrevet  Phoenicierne  en  udbredt  Handelsvirksomhed 
her  i  Norden  og  omkring  i  Europas  Kystlande  og  udleder 
deraf  Broncekulturens  Udbredelse  i  denne  Verdensdel.     Dr. 


BRONCEALDER;  FUND  FRA  GALLERHØI. 


127 


Lindenschmit  i  Mainz  mener,  at  den  stammer  fra  Etrurerne, 
som  skulle  have  sendt  deres  Handelsvarer  omkring   og  paa 

Fig.  16.  J. 


Fig.  17.  i. 


Fig.  18.  I, 


Broncespænde.  Bagside  af  et  andet    lignende 

Broncespænde. 

Fig    16-18  fiøre  til  Fundet  (Nr.  69)  fra  Gallerhøi  ved  Stolikemarke. 


128  broncealder;  støbeformer. 

den  Maade  udbredt  Civilisationen.  Begge  se  altsaa  det 
almindelig  orientalske^)  i  Broncekulturen ,  men  tage  ikke 
Hensyn  nok  til  de  store  Forskjelligheder,  som  trods  al 
Lighed  let  iagttages  ved  Broncerne  fra  forskjellige  Lande, 
og  som  vilde  være  uforklarlige,  hvis  disse  stammede  fra 
det  samme  Folks  Handelspladser  i  disse  Egne  eller  fra 
et  Folk  som  Etrurerne,  der  tidlig  kjendte  Skrifttegn,  af 
hvilke  der  hidtil  ikke  er  fundet  mindste  Spor  paa  Gjen- 
stande  fra  Broncealderen  hverken  her  eller  i  sydligere 
Lande  f.  Eks.  ikke  i  det  store  og  vigtige  Fund  fra  Hall- 
statt,  som  dog  bestemt  hører  til  den  yngste  Broncealder  i 
Sveits.  Man  kan  heller  slet  ikke  være  enig  med  Dr. 
Wiebel,  som  i  sine  kemiske  Studier  af  Oldsager-)  kommer 
til  det  Resultat,  at  denne  Kulturs  Vugge  skulde  have 
staaet  i  England,  naar  ellers  Intet  taler  for,  at  dette  Land 
har  været  et  Kultur  Midtpunkt  undtagen  netop  den  Om- 
stændighed, at  det  har  frembragt  Tin  og  Kobber,  der  ere 
de  Bestanddele,  som  blandede  i  et  vist  Forhold  give  Bronce. 
Disse  Metaller  kunne  i  Oldtiden  ogsaa  været  frembragte 
andensteds,  uden  at  dette  just  nu  er  tilstrækkelig  oplyst.' 
Broncekulturen  er  rimeligvis  af  orientalsk  Oprindelse,  og 
den  er  sikkert  nok  et  Mellemled,  som  næsten  alle  Europas 
nuværende  Nationer  og  deriblandt  da  navnlig  ogsaa  Grækerne 
og  Romerne  have  gjennemgaaet  for  at  naae  fra  Stenalderen 
over  i  Jernalderen.  De  stærke  Forskjelle  maatte  frem- 
komme, fordi  Gjenstandene,  om  end  Kulturen  oprindelig 
var  en  fremmed,  efterhaanden  bleve  arbeidede  i  selve 
Landene,  og  de  mange  Støbeformer,  som  ere  opdagede  hvor 
der  overhovedet  er  nogen  livlig  Interesse  for  Oldtidsminderne, 
tale  for,    at  det  forholder  sig  saaledes.      Men  man  tør  fra 


')  Etrurerne  ere  nemhg  efter  hyad  man  synes  at  være  enig  om 
et  Orientalsk  Folk  som  en  13  til  1400  Aar  før  Kristi  Tid 
fra  Asien  er  indvandret  i  Norditalien. 

2)    i  26r.  Bericht  der  Kieler  Gesellschaft,  1865. 


BRONCEALDER;    STØBEFORMER.  129 

første  Haand  af  ikke  vente  sig  ret  mange  af  det  Slags 
Gjenstande.  Mange  Støbeformer  have  vistnok  været  af  let 
forgængelige  Stoffer  som  Ler,  Sand  og  Vox');  de  bleve 
ikke  nedlagte  i  Gravene;  saaledes  er  det  vel  kun  de  til- 
fældig tabte,  som  vi  kunne  vente  at  finde.  Museet  eier 
ikkun  8  Støbeformer,    de  sex  af  Sten,  de  to  af  Bronce. 

Af  dem  ere  følgende  indkomne  i  de  sidstforløbne 
fem  Aar. 

76.  Halvdel  af  en  Form  til  at  støbe  smaa  Øxer  (saa- 
kaldte  Celter)  i.  Den  er  af  fin  Sandsten  med  Glimmer  og 
skal  være  funden  paa  Sjæland  (20653.) 

77.  Halvdel  af  en  Støbeform  af  Sandsten  til  med  den 
ene  Side  at  støbe  Saugblade  og  med  den  anden  Knive; 
funden  ved  Ellinge  nær  Nyborg  (25831).    Jevnfør  Fund  81. 

78.  Halvdel  af  en  Støbeform  af  Bronce  til  Paalstave 
(Meisler),  8]  Tr.  lang;  funden  i  en  stor  »Stenknude«  paa 
en  Mark  YQdiNørup  nær  Veile  (21774).   111.  Tid.  6  B,  S.  258. 

79.  En  ganske  lignende  Halvdel  af  en  Bronce  Støbe- 
form til  Paalstave  er  i  halvsmeltet  Tilstand  opsamlet  paa 
Frederiksborg  Brandtomt  (25833). 

80.  En  Sandstensforra  til  Celter  er  funden  i  Skaane 
(25832); 

81.  en  anden  til  krumme  Saugblade  fandtes  i  en  Mose 
ved  Ellinge  By  nær  Nyborg  (19483),  formodenlig  sammen 
med  ovennævnte  Nr.  25831  (Fund  77). 

Som  et  Fund,  der  maaske  ogsaa  er  yidne  om  inden- 
landsk Fabrikation  af  Bronce  kan  her  nævnes  tre  Læs 
store  Klumper  af  sammensmeltet  Metal,  som  ved  1859  bleve 
opgravede  under  et  Stengjerde  paa  en  Mark  ved  ØslOs  i 
Nærheden  af  Thisted.  To  af  disse  Klumper  bleve  indsendte, 
Resten   »begravede«  'i  en  dyb  Lergrav.    Efter  Undersøgelse, 


')    Jevnfør  A.  Morlots  Afhandling  i   Oldskriftsel skabets  Méiuoires 
for  1866. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.    1888.  9 


130  ÆLDRE  JERNALDER;  GRAVFUND. 

som  blev  foretagen  af  Konf.  Forchhammer,  Prof.  Steenstrup 
og  Mekanikus  Winstrup,  bestaaer  den  ene  af  disse  Klumper 
af  næsten  rent  Kobber  med  en  yderst  ringe  Tilsætning  af 
Tin;  dens  Ydre  er  til  en  ikke  ringe  Dybde  iltet  (oxyderet), 
hvilket  tyder  paa,  at  den  maa  have  ligget  meget  længe  i 
Jorden;  den  veier  lU  Pund. 

Den  ældre  Jernalder. 

Gravsteder  med  ubrændte  Lig  træflfes  i  Grusbanker. 
Ligene  ere  ofte  simpelthen  nedgravede  i  Jorden  uden  be- 
skyttende Planker,  Bræder  eller  Stene;  Vaaben ,  Smykker 
og  Kar  ere  hensatte  og  henlagte  ved  dem.  Hvor  Ligbrand 
har  været  i  Brug,  ere  de  opsamlede  Levninger  blevne  ned- 
lagte i  Kar  af  Ler,  eller  undertiden  at  kostbarere  Stoflfer 
som  Bronce  og  Glas,  og  mellem  de  brændte  Ben  træflfes 
smaa  Gjenstande  som  Knive  og  Niptænger.  Det  er  ikke 
klart,  om  disse  to  Gravskikke  ere  ganske  samtidige.  Lig- 
brand synes  at  have  været  almindelig  Skik  paa  den  jydske 
Halvø  saa  langt  mod  Syd  som  vore  Oldtidsminder  ere  trufne, 
medens  Jordfæstelse  synes  at  have  hersket  næsten  udeluk- 
kende paa  Sjæland;  paa  Fyn  derimod  seer  det  ud  til,  at 
begge  Gravskikke   have  været  anvendte  omtrent  i  Flænge). 

82.  Ved  Aasø  i  Glumsø  Sogn  nær  Ringsted  er  der  saa- 
ledes  fire  Fod  dybt  i  en  Grusgrav  truflfet  et  Menneskeskelet, 
som  var  dækket  med  Stene.  Ved  dette  Lig  fandtes  flere 
Vaabendele,  Kar,  en  Træspand  og  Beslag  til  en  Æske,  hvilke 
Gjenstande  synes  samtidige  med  de  to  sønderjydske  Mose- 
fund (21272—9,  22361  og  C  4)  2). 

83.  En  Del  mærkelige  Oldsager  ere  Tid  efter  anden 
udgravne   af  Kulshjerg  Grusbanke  ved  Norup  i  Nærheden  af 


*)  Jemfør  Fortegnelsen  i  Engelhardt,    »Nydam  Mosefund,«    1865, 

Side  44—62. 
''^)   Sammesteds  Side  50. 


ÆLDRE  JERNALDER;  GRAVFUND.  13  1 

Odense,  (22167—71,  22212—15,  22299  0-  Ved  et  Menne- 
skelig fandtes:  et  Lerkar,  et  stærkt  sammenbøiet  tveegget 
Jernsværd  (Fig.  b  i  Aarbøger  for  1866,  Side  318),  samt  en 
Skjoldbule,  en  Spydspids  og  en  Kniv  af  Jern.  Et  andet 
Lig  laa  med  I'ødderne  mod  Nord;  ved  Siden  af  Hovedet 
fandtes  en  Sølvnaal  og  Brudstykker  af  to  Broncefibulae  samt 
af  en  Benkam  med  tresidet  Overstykke;  bag  Hovedet  stod 
et  Lerkar,  fyldt  med  Jord  og  deri  Levninger  som  det 
synes  af  en  bred  Jernkniv;  paa  Ligets  ene  Finger  sad  en 
Spiralfingerring  af  Bronce. 

84.  I  Toppen  af  en  Høi,  som  ligger  paa  et  høit  Punkt 
ved  Kneverheder,  en  halv  Mil  fra  Sæby  og  fra  Havet,  ud- 
gravedes flere  Lerkar  fyldte  med  brændte  Ben.  Et  Par  af 
dem  vare  hensatte  paa  en  stor  Sten  med  Slibebane  paa  den 
ene  Side.  Den  er  22  Tr.  lang,  15  Tr.  bred  og  9  Tr.  tyk 
og  ligner  Stenalderens  Slibestene.  »Sammesteds«  optoges: 
en  Guldberlok  af  Form  som  Worsaaes  »Nord.  Olds.«  378 
og  Brudstykker  af  en  lignende;  to  Perler  af  Guldblik; 
Brudstykker  af  en  guldbelagt  Broncefibula;  en  Jernspyd- 
spids, brudt  i  tre  Stykker,  af  Form  som  »Nord.  Olds.«  346 
og  med  Levninger  af  Træskaftet  og  af  firskæftet  Tøi,  i 
hvilket  den  har  været  svøbt;  en  spids  Jernbule  med  Dele 
af  Træskjoldet;- et  sønderbrudt  Skjoldhaandtag  af  Jern,  ind- 
svøbt i  Lærred;  to  prydede  Lerkar,  flere  ubestemmelige 
Brudstykker,  og  et  Brudstykke  af  en  Granitsten  med  to 
glatte  Sider  og  en  indsleben,  rund  Fordybning.  Alle  disse 
Ting  ere  maaske  Mindegaver  til  dem,  hvis  brændte  Ben 
vare  nedlagte  i  Urnerne  (22220—30). 

85.  Et  stort  Lerkar,  fyldt  med  brændte  Ben,  stod  tre 
Fod  dybt  i  Gruset  paa  Gaardspladsen  i  Ntj  Hevringholms 
Hovedgaard  ved  Randers  (C  53).  Paa  de  brændte  Ben 
laa  et  Jernknivsblad  med  Ryg  og  Grebspids;  Kniven  var 
71  Tommer  lang  og  brudt  i  tre  Stykker. 


1)  Jevnfør  Engelhardt    »Kragehul  Mosefund«    1867,   Side  13. 

9* 


132  ÆLDRE  JERNALDER;  GRAVFUND. 

86.  Flere  Lerkar  med  Levninger  af  brændte  Menne- 
skelig opgravedes  paa  flad  Mark  ved  Åastorp  By  i  Taps 
Sogn,  nord  for  Christiansfelt  (22237).  I  et  af  dem  laae 
tillige:  to  Broncefibulæ  af  Form  som  »Nord.  Olds.«  388 
eller  389. 

Blandt  Markfundene  fra  denne  Tid  nævne  vi: 

87.  Et  vigtigt  Fund  af  Guldsager  fra  Brangstrup  i 
Ringe  Sogn,  sydvest  for  Nyborg  (22259—81)')-  l^et  kan 
henføres  til  omtrent  Aar  400.  De  romerske  Guldmønter, 
som  det  indeholdt,  ere  fra  Tiden  mellem  250—350. 

88.  En  Bronce  Kasserolle  og  Si,  et  Broncehaandtag 
til  en  Kasserolle  og  forbukkede  Brudstykker  af  en  saadan. 
Brudstykker  af  sorte  Lerkar  og  af  en  Træspand  ere  fundne 
tilligemed  nogle  Knogler  ved  Thorslunde  nær  Høie  Tostrup 
vest  for  Kjøbenhavn  (21816—18). 

89.  Romersk  Sølvmønt  (Denar  af  Antouinus  Pius)  fra 
Ibsker  Sogn  paa  Bornholm  (21771). 

90.  To  romerske  Broncemønter,  prægede  for  Konstantin 
den  store  og  hans  Sønner  (306—37)  og  for  Konstantins  II 
(323—51)  skulle  være  fundne  paa  Kollemorten  Mark  i  Ny- 
kirke Sogn  ved  Veile  (C  56). 

91.  Paa  en  Mark  ved  Skals  nær  Viborg  oppløiedes  en 
Spiralfingerring  af  Guld  og  Brudstykker  af  en  Broncehank 
til  et  Kar  (C  25—26). 

92.  Ved  Favervraa  vest  for  Christiansfelt  ere  opgravede 
en  Skjoldbule  og  en  Spydspids,   begge  af  Jern  (22124—5). 

93.  En  høire  Menneskehaand  af  støbt  Bronce,  4f  Tr. 
lang,  er  funden  etsteds  paa  F^/n  (25499).  Tommelfingeren 
er  udstrakt;  de  fire  andre  Fingre  lukkede;  Haanden  afbrudt 
ved  Haandleddet*-^).     Den  er  af  romersk  Oprindelse. 


^)  Beskrevet  af  C.  F.  Herbst  i  Aarbøger  for  nord.  Oldk.  og 
Historie,  1866,   Side  327,  med>  Afbildninger. 

''^)  Til  Sammenligning  gjøre  vi  opmærksom  paa  en  meget. lig- 
nende ,  men  venstre  Haand ,  der  ligeledes  er  uregelmæssigt 
overbrudt  ved  Haandieddet,  6  Tr.  lang,  og  som  er  funden  yed 


ÆLDRE  jernalder;  MOSEFUND. 


133 


[ 


Det  vigtigste  og  rigeste  antikvariske  Udbytte  fra  vore 
Moser  er  fremkommet  ved  planmæssige  Gravninger  paa  to 
fynske  Findesteder,  Kragehul  ved  Flemløse,  en  lille  Mose, 
som  blev  udgraven  i  1864  og  65,  og  Vimose  ved  Allesø  i 
Nærheden  af  Odense,  hvor  den  seneste  større  Udgravning 
af  Oldsager  fandt  Sted  i  1865')- 

Der  er  endvidere  i  1866  foretaget  en  Gravning  efter 
Oldsager  i  Knarremose  ved  Ruthsker  paa  Bornholm,  fra  hvilken 
der  allerede  i  1832  var  indsendt  Oldsager  —  stærkt  sam- 
menbankede, tynde  Broncekar,  en  Broncehank  til  en  Kjedel, 
flere  Rembeslag  og  Skjoldrande  af  Bron.ce,  Brudstykker  af 
Jernsværd  samt  en  Dopsko  af  Jern  (3330—6).  Ved  oven- 
nævnte Undersøgelse  udgravedes  Brudstykker  af  et  dama- 
sceret,  tveegget  Jernsværd  og  en  Bronceknap  til  et  Sværd- 
fæste (C  46);  men  Vandet  hindrede  Arbeidets  Fortsættelse. 


Bottkamp  nær  Preetz  i  Holsten  sammen  med  en  massiv  Ring 
af  Bronce  med  en  indfattet  romersk  Broncemønt  af  Nerva 
(Omskrift:  IM  CAES  NERVA  TRAIAN  AVG  GERMAN)  og 
med  ophævede  Prydelser  forestillende  Blomster  og  andet  paa 
Ydersiden  (25497  og  98 ;  begge  fra  Kong  Frederik  den  syvendes 
Samling).      Fig.  19  a  og  b  vise  en  noget  lignende  Broncering, 


Fig.  19.  a. 


Fig.  19  b. 


der  ligeledes  tidligere  var  i  den  afdøde  Konges  Eie  og  skal 
være  funden  i  Egnen  ved  Holbæk;  den  indfattede  Mønt  af 
Bronce  har  paa  Forsiden  Omskriften  DIVO  TRAIANO  PARTH. 
AVG.  PATRI;  paa  Bagsiden  en  staaende  Fugl.  Den  var 
hidtil  ukjendt  i  Bronce,  men  haves  i  Guld  (Cohen,  Nr.  *294). 
')  Engelhardt,  »Kragehul  Mosefund«,  Kjøbenhavn  1867,  og  »om 
Vimose  Fundet«  i  disse  Aarbøger  1867  Side  233  o.  flg. ; 
J.  J.  A:  Worsaae  »om  Betydningen  af  vore  store  Mosefund« 
i  Vid.   Selsk.   Overs,  for  1867,   Side  242  o.  flg. 


]34  ÆLDRE    JERNALDER;    MOSEFTND. 

Fra  Balsmyr,  en  Mose  ved  Klemensker  paa  Bornholm, 
kom  der  i  1832  et  mærkeligt  Fund  af  Jernvaaben  og  halv- 
smeltede og  sararaenbankede  Broncesager.  Denne  Blanding 
af  Jernalders  Sager  med  forsætlig  ødelagte  Ting  fra  Bronce- 
alderen  er  endnu  uforklaret  og  hidtil  eneste  i  sit  Slags. 
Det  er  efter  tidligere  Indberetninger  ikke  klart,  om  disse 
Gjenstande  just  laae  samlede  i  Mosen,  og  det  i  1866  ind- 
sendte, som  skrev  sig  fra  Gravningerne  i  1832,  gav  ingen 
nye  Oplysninger.  Man  ønskede  derfor  meget  at  foretage 
planmæssige  Gravninger  paa  dette  Findested,  men  Mosen 
stod  i  1866  under  Vand,  og  Forsøget  maatte  da  opsættes  til 
bedre  Tider  (2578-90,  B  50— 51,  C  22). 

94.  En  Baad,  som  ligner  den  i  Vimosen  paa  Fyn  i 
1865  udgravede,  fandtes  i  en  Dybde  af  sex  til  syv  Fod  i 
Ubberup  Mose  ved  Gladsaxe  i  Nærheden  af  Kjøbenhavn 
(C  89).  Den  er  udhulet  af  en  Egestamme;  8  Fod  lang, 
2{  Fod  bred  og  noget  over  een  Fod  dyb.  Breden  ved  Enderne 
er  21  Tr.  I  dens  Nærhed  udgravedes  en  Aare  af  omtrent 
3  Fods  Længde  ' ). 

95.  Ved  Tørvgravning  i  Porskær  Mose  i  Underup  Sogn 
ved  Horsens  fandtes  et  Spiral-Armbaand,  dannet  af  et  sølv- 
blandet  Guldbaand,  omtrent  1  Tomme  bredt  ved  Enderne, 
smalere  i  Midten  og  prydet  paa  hele  Ydersiden  med  ind- 
slaaede  Trekanter,  der  ere  udfyldte  med  Streger;  et  for- 
bukket Stykke  af  en  vreden  Stang  af  sølvblandet  Guld,  af- 
huggen  ved  begge  Ender;  et  Brudstykke  af  et  tveegget  Jern- 
sværd, en  Jernspydspids  og  en  Knogle  (C  114— 118).  Med 
disse  Sager  fandtes  nogle  Menneskeben  (?)  og  nogle  Spyd- 
spidser, »)Som  atter  kastedes  ned  i  Mosen.« 


^)  En  noget  lignende  Baad  (»Ege«),  ligeledes  udhulet  af  en  Træ - 
^itarame,  samt  en  Aare  med  bredt  Blad  til  begge  Ender  og  af 
omtr.  tre  Fods  Længde  ere  fundne  i  en  Mose  mellem  Bruns- 
haab  og  Sondermølle,  .en  halv  Mil  fra  Viborg,  og  ere  i  sidst- 
nævnte Bys   Oldsagsamling. 


mellem-jernalder;  gravfund.  135 

96.  Den  mærkeligste  af  de  enkeltvis  fundne  Gjen- 
stande  er  en  emaileret  Bronceskaal  fra  Malthæk  Mose  ved 
Kolding  (C  93)  0. 

IMellem-Jernalderen-)  eller  Tiden  mellem  femte  og 
ottende  Aarhundrede  udvikledes  megen  Pragt  i  store,  under- 
tiden noget  plumpe  Spænder  med  overlæssede  og  fantastiske 
Prydelser,  i  en  forbausende  Rigdom  af  Guldringe  af  alt 
Slags,  navnlig  Smykker,  men  ogsaa  brugte  som  Betalings- 
midler, og  i  et  eget  Slags  Hængesmykker  eller  Amuletter 
af  Guld,  de  saakaldte  Brakteater,  af  hvilke  nogle  synes  at 
vise  hen  til  bysantinske  Forbilleder.  Ogsaa  de  fremmede 
Mønter,  som  findes  sammen  med  disse  Gjenstande,  ere  som 
oftest  prægede  for  østromerske  Keisere. 

Man  kjender  endnu  kun  faa  Gravsteder  fra  Mellem- 
Jernalderen,  og  det  er  endnu  ikke  oplyst,  om  Jordfæstelse 
har  været  den  sædvanlige  Gravskik. 

97.  I  den  saakaldte  Skovhave  paa  et  høit  Sted  af 
Birkende  Mark  ved  Odense  (22366)  fandtes  et  Menneskelig, 
ved  hvis  Hals  og  Arme  der  laa  64  Perler  af  Rav,  Mosaik, 
blaat  Glas  og  glasseret  Ler;  en  Del  af  Ravperlerne  ere 
kjendeligt  dreiede  og  have  fordybede  Linier  om  Kanterne. 
Ved  Ligets  Hoved  stod  et  Lerkar  fyldt  med  Jord. 

98.  To  Jordhøie  paa  Møllebakken  vestlig  ovenfor  Gud- 
hjem paa  Bornholm  (C  6 — 12  og  32—43).  Den  ene  var 
omtrent  160  Fod  i  Omkreds  og  af  kun  halvanden  Fods 
Høide.  Midt  paa  dens  Bund  fandtes  et  tyndt  sort  Lerkar 
staaende  paa  en  flad  Sten  og  omgiven  af  utilhugne  runde 
Stene;  ingen  af  dem  større,  end  at  en  Mand  kunde  magte 
dem.     Karret  var  prydet  med  et  skraatstribet  Baand  i  op- 


1)  Beskreven  af  C.  Engelhardt  i  disse  Aarbøger,  1868,   S:  76— 80. 

2 )  Første  Gang  fremstillet  i  1865  af  J.  J.  A.  Worsaae  i  hans 
Skrift  »om  Slesvigs  eller  Sønderjyllands  Oldtidsminder«  S.  69 
— 87.  Jevnfør  C.  Engelhardt  »Kragehul  Mosefund«,  Kbhvn. 
1867,  hvor  der  S.  18 — 26  er  givet  en  Udsigt  over  de  mærke- 
ligere Fund  fra  denne  Tid. 


136 


»DELLEM- JERNALDER ;    GRAVFUND. 


høiet  Arbeide  og  fyldt  med  »>Askea  og  sort  Muld;  i  Jorden 
omkring  det  opsamledes: 

tre  Fibulae,  de  to  afBronce  og  bøiledannede,  den  tredie 
af  Sølv  og  forgyldt  (Plade  III,  Fig.  1); 

en  Sølv  (Haar)  Naal  med  smaa  Halvmaaneprydelser; 
tre  Perler    af  Sølvblik,    trukne    paa    en    temmelig  tyk 
Broncetraad  (PI.  IIT,  Fig.  6),   flere  Ravperler  og  Perler  af 
spiraldreiet  Sølvtraad,  som  formodenlig  have  været  Mellem- 
stykker i  Perlerader  (Plade  III,  Fig.  8); 

et  større  og  nogle  mindre  Stykker  gulagtigt  Glas  med 
Spor  af  Tilhugning,  og  som  vel  vare  bestemte  til  at  lave 
Smykkestene  af. 

Den  anden  Jordhøi,  af  ligesaa  '  stor  Omkreds  men 
tre  Fods  Høide,  var  allerede  jevnet,  da  Meddeleren  i  1866 
kom  til  Stedet.  Af  hvad  der  endnu  kunde  sees,  synes  det, 
at  en  Kreds  af  sex  til  syv  Fods  Tværmaal  paa  Høiens 
Bund  havde  været  omgiven  af  jevnt  store  Stene,  hver  enkelt 
omtrent  svarende  til  en  Mands  Kræfter;  i  Midten  har  der 
været  ladet  Plads  til  et  eller  flere  Lig,  som  have  hvilet 
paa  en  finere  og  mere  muldet  Jord,  end  den,  der  var  uden- 
for Stenkredsen,  og  Liget  eller  Ligene  have  vel  været  dækkede 
med  de  mange  Smaastene,  som  nu  vare  spredte  omkring  paa 
Pig  20.  Stedet.     Ved  at  rydde  Pladsen 

i  Midten  fandtes  nogle  Stumper 
ubrændte  Ben  og: 

en  Broncefibula  af  den  tid- 
lige Bøileform;  tre  Broncefibulae 
med  Niello  og  Belægning  af  Sølv 
og  Guld,  samt  ved  Spiralfjedren 
bag  paa  de  to  Levninger  af 
uldent,  vævet  Tøi;  Brudstykke 
af  en  Fibula  som  de  sidstnævnte 
(Plade  III,  Fig.  4  og  5).  Til 
Sammenligning  med  det  Plade  III 
ved  f^ig.  7  fremstillede  Brudstykke 


MELLEM- JERNALDER  ;    GRAVFUND.  137 

af  en  Broncefibula  afbildes  her  (Fig.  20)  et  fuldstændigt  Spænde 
af  samme  Slags,  som  ligeledes  er  fundet  paa  Bornholm. 

et  rundt  og  fladt  Broncespænde  med  Torn; 

Brudstykker  af  en  flad  Broncering  (Hals- eller  Armring); 

flere  runde  og  langagtige  Perler  af  tyndt,  forgyldt  Sølv- 
blik med  indpressede  Prydelser;  de  have  indvendig  været 
udfyldte  med  Træ  for  at  styrke  dem;  en  omtrent  fire  Tr. 
lang  rund  Broncestang,  som  disse  eller  lignende  Perler  synes 
at  have  været  trukne  paa.  To  Perler  af  rød  Stenjord  og 
en  større  rund  og  grønlig  Glasperle  med  Rifler  paa  Ydersiden; 

en  lille  Guldring  af  to  Spiralomgange,  lige  afskaaren 
ved  den  ene  Ende;  den  er  temmelig  lille  til  at  have  været 
Fingerring  og  har  maaske  tjent  som  Pengering  (PI.  III,  Fig.  2) ; 

to  smaa  Broncenaale  med  Ringe  i  Øskenerne; 

to  smaa  halvrunde,  guldbelagte  Sølvbeslag,  som  ende  i 
Dyrehoveder  og  bagpaa  have  Nitter  (Plade  III,  Fig.  3); 

et  Spindehjul  til  enHaandten;  det  er  en  rund  gjennem- 
boret  Sandstensskive  af  halvanden  Tommes  Tværmaal; 

en  lille  Broncedopsko  til  en  Sværdskede  med  den  navn- 
lig fra  Kragehul  Mosefund  (PI.  I,  Fig.  18)  bekjendte  Prydelse 
af  fremstaaende  Sømhoveder; 

samt  Skaar  af  to  tynde  Lerkar,  som  maaske  alt  i  Old- 
tiden ere  blevne  trykkede  itu  mellem  Stenene. 

Hvad  der  er  fundet  i  Høiene  paa  Møllebakken  synes 
at  tilhøre  en  tidlig  Tid  af  denne  Periode,  maaske  femte 
Aarhundrede,  da  paa  den  ene  Side  flere  Former  og  Prydelser 
minde  om  de  seneste  Fund  i  den  ældre  Jernalder  og  paa 
den  anden  de  for  Mellemjernalderen  eiendomlige  Fibulae 
her  ere  .mindre  grotesk  udviklede  end  det  er  Tilfældet  i 
mange  andre  P^und. 

99.  Maraske  det  følgende  Fund  ogsaa  i  det  mindste 
tildels  kan  henføres  til  denne  Tid.  Det  er  fra  en  Høi  paa 
en  Parcel  af  attende  Selveiergaard  i  Vestermarie  Sogn  paa 
Bornholm  (C  .57—61)  hvilken  har  været  benyttet  dels  til 
Gravsted   dels   til   i   dens   Udkanter   at  henlægge  Sager,   af 


138  MELLEM-JERNALDER;    GRAVFUND. 

hvilke  nogle  inden  Nedlægningen  ere  blevne  behandlede  paa 
hin  egne  Maade,  som  har  givet  Anledning  til  at  tro,  at 
slige  Gjenstande  ere  viede  til  Guderne  og  givne  dem  som 
Offergaver.  I  denne  Høi,  hvis  Indre  bestod  af  Jord  og 
mindre  Stene  i  uordenlig  Blanding,  fandtes  saaledes  paa 
flere  Steder  Lerkar,  fyldte  med  brændte  Ben  og  Kulstumper, 
og  andre,  som  kun  vare  fyldte  med  Jord.  I  dens  nordlige 
Side  udgravedes  paa  ringe  Dybde  en  Del  af  et  Menneske- 
skelet og  tæt  derved  et  aflangt  firsidet  Spænde  af  Jern  og 
to  Broncefibulae  af  (romersk)  Bøileform.  Et  eenegget  krum- 
bøiet  Jernsværd  med  Spor  af  Skeden  —  Form  som  Annaler 
for  nord.  Oldk.  1849,  III,  2  —  og  Brudstykker  af  et  lig- 
nende Sværd  fandtes  i  den  sydlige  og  vestlige  Udkant  af 
Høien. 

Den  største  Del  af  Minderne  fra  vor  Mellem-Jernalder 
ere  fremdragne  af  Jordens  Skjød  uden  Forbindelse  med 
Menneskelig. 

100.  Saaledes  fandtes  følgende  Smykker  tolv  Fod  dybt 
i  en  Bakke  ved  Lundby  i  Nærheden  af  Vordingborg  (C  102 

—  108):  en  stor  Broncefibula  af  noget  lignende  Form  som 
"Nord.  Old.«  384  med  prydede  drevne  Sølvplader  og  ind- 
fattede blaa  Glasstykker  —  tre  mindre  Fibulae  af  Bøileform 

—  og  efternævnte  Gjenstande,  som  maaske  engang  vare 
Dele  af  et  Halssmykke:  halvmaanedannede  Hængeprydelser 
med  Øskener,  spiraldreiede  Bronceperler,  nogle  smaa  Perler 
af  Glas  og  brændt  Ler  af  forskjellige  Farver  og  106  Rav- 
perler, blandt  hvilke  de  ti  have  en  særegen  Form,  idet  de 
ere  indknebne  omtrent  paa  Midten.  Tre  Alen  over  disse 
Ting  opdagedes  en  Urne  og  et  Menneske-Skelet,  ovenpaa 
hvilket  en  Række  Stene  laa. 

101.  En  Del  Redskaber  og  Værktøi  af  Jern  —  tre 
Leer  paa  mellem  16J  —  IBJ  Tommers  Længde  og  med  frem- 
staaeude  Tapper;  en  Øxe,  der  ligesom  flere  i  Moserne  fundne 
er  skilt  i  flere  Stykker;  en  »Celt« ;  et  Bor  af  over  1 1  Tommers 
Længde;  flere  Meisler;  en  itubrudt  Uldsax  og  tre  Redskaber 


MELLEM-JERNALDER.  ]  39 

af  ukjendt  Bestemmelse  —   ere  udgravede  af  en  Jordhøining 
paa  Skovslunde  Mark  nord  for  Kjøbenhavn.    (21589 — 98)'). 

102.  Fra  Skodborg  ved  Kongeaaen  er  indsendt:  en 
særdeles  smuk  og  smagfuld  Guldfibula  med  farvede  Glas- 
stykker indlagte  mellem  smaa  opstaaende  tynde  Guldplader 
(verre  cloisonné) ;  en  oval  Guldring  ligeledes  med  Prydelser 
indlagte  med  farvede  Glasstykker,  og  som  maaske  har  hørt 
til  en  lignende  Fibula;  tre  Guldbrakteater  og  fem  smaa  røde 
og  grønne  Perler  (20880—2,  20997  og  221,38)  O- 

103.  Paa  en  Mark  ved  Skierne  nær  Stubbekjobing  fandtes 
en  stor  og  særdeles  vel  bevaret  Sølvfibula  med  fantastiske 
Dyrehoveder,  Firben  og  Slanger,  forgyldt  og  paa  flere  Steder 
prydet  med  Niello  (22147)  3). 

104.  En  Guldmønt,  som  er  en  tro  Efterligning  af  en 
af  Honorius'  (395  —  425)  Mønter,  kun  at  Bogstaverne  staae 
fra  høire  til  venstre,  formodenlig  fordi  Arbeideren  har  glemt, 
at  de  skulle  stikkes  omvendt,  er  oppløiet  i  Østermarie  Sogn 
paa  Bornholm  (Kongl.  Møntkabinet). 

Fem  Guldbrakteater  af  to  Typer  med  Forestillinger  af 
overhuggede  Slanger  nærmest  som  flere  paa  Tavlerne  IX  og 
X  i  Atlas  for  nordisk  Oldkyndighed,  navnlig  som  181,  190 
og  191  ,  ere  efterhaanden  i  de  senere  Aar  fundne  et  Steds 
paa  Grændsen  mellem  Nørre-  og  Sønderjylland.  Aftryk  af 
to  af  dem  ere  i  Samlingens  Arkiv. 

Endnu  skulle  vi  minde  om  et  prægtigt  damasceret, 
tveegget  Jernsværd  med  Prydelser  paa  Heftet,  som  sikkert 
vise,  at  det  hører  til  denne  Tid.  Det  er  udgravet  af  Bildsø 
Mose  ved  Valdbygaard  nær  Slagelse  og  er  i  Hofjægermester 


^)  Lignende  Fund  af  Værktøi:  fra  Thiele  ved  Viborg  og  fra 
Snoldelev  ved  Kjøbenhavn  (Annaler  for  nord.  Oldk.  1858,  S.  191), 
fra  Vimose  ved    Odense   (disse  Aarbøger  1867,   S.   246). 

''^)  Worsaae  »om  Slesvigs  eller  Sønderjyllands  Oldtidsminder«,  S.  81, 
med  Afbildninger;  G.  Stephens  »old-northern  runic  monuments« 
S.  561,  ligeledes   med   Afbildninger. 

^)  Afbildet  i  C.   Engelhardts    »Kragehul  Mosefund«    Side  24. 


140  YNGRE  JERNALDER;  MARKFUND. 

Bechs  Samling.  Et  lignende  Sværd,  næsten  Magestykke  til 
dette,  kjendes  fra  det  mærkelige  Skibsfund  i  en  lille  Høi 
ved  Ultuna  nær  Upsala^). 

Den  yngre  Jernalder  —  Tiden  fra  8  de  Aarhundrede  indtil  ved 
Aar  1030  -  eller  Vikingetiden  er  Nordens  glimrende  Periode. 
De  Minder  vi  have  tilbage  fra  den  udmærke  sig  ved  en  sær- 
egen storladen  Pragt  i  Former  og  Prydelser.  De  fleste  af 
vore  Runestene  høre  til  denne  Tid.  Foruden  de  vigtige 
Forøgelser,  som  denne  Afdeling  af  Museet  fik  dels  ved 
Runestenenes  Flytning,  dels  ved  Optagelse  af  Kong  Frederik 
den  syvendes  Samling,  navnlig  to  Vikingesværd,  oppløiede 
saralede  paa  en  Mark  paa  Magleø  under  Taarnborg  Gods  ved 
Korsør,  paa  et  Sted  hvor  der  tidligere  har  været  en  lille 
Høi,  (25683 — 84)  og  det  prægtige  Gravfund  fra  Søllested  i 
Fyn  (25581 -- 600)-)  bør  nævnes: 

105.  Nogle  Mønter  og  andre  Sølvsager,  som  ere  frem- 
komne ved  Pløining  mellem  nogle  smaa  Jordhøininger  ved 
Munkegaarden  i  Ibsker  Sogn  paa  Bornholm  (21459—77):  en 
snoet  Haandledsring,  en  prydet  Sølvplade,  Perler  af  Sølv- 
blik med  Prydelser  i  kornet  Arbeide,  Ørenringe  og  ?indre 
Ringe,  Kjæder,  snoede  Hals-  og  Haarbaand  og  Barrer. 
Mønterne  vare  bysantinske,  kufiske,  engelske,  svenske,  bø- 
miske  og  tydske  i  et  Tal  af  866  hele  og  en  Del  Brud- 
stykker og  den  yngste  af  dem  fra  Aar  1000  og  1006. 
Hele  Skatten  havde  som  det  synes  været  nedlagt  i  en  Træ- 
kasse, og  næsten  alt,  baade  Mønter  og  Smykker,  var  itu- 
hugget.      De   talrige  Snit  i   de   afhuggede  Sølvstykker,   der 


')  Bildsø  Sværdet  er  afbildet  og  beskrevet  i  Illustreret  Tidende, 
7de  Bind.  1866,  Side  272  og  274.  —  Om  Ultunafundet ,  se 
Skandinaviske  Naturforskeres  syvende  Møde,  Kristiania  1856, 
Side  644. 

2)  Begge  Fund  ere  beskrevne  (med' Afbildninger)  af  J.  J.  A.  Worsaae 
i  Illustreret  Tidende  2det  Bd.,  1861,  S.  291—92  og  3die  Bd., 
1862,  S.  259.  Jevnfør  ogsaa  for  Søllested  Fundets  Vedkom- 
mende Antiquarisk  Tidsskrift  1861,  Side  16  o.  flg. 


YNGRE    JERNALDER;    MARKFUND.  141 

have  tjent  som  Betalingsmiddel  efter  Vægt,  ere  formodenlig 
gjorte    for    at    prøve    Metallets   Godhed,    dets   Hvidhed    og 

Blødhed  O- 

106.  Et  noget  lignende  Fund  af  Sølvsmykker  —  glatte 
og  riflede  Hals-  og  Armringe,  Kjæder,  —  Stænger  og  Barrer, 
hvilket  alt  er  brudt  og  hugget  itu,  samt  Mønter,  af  hvilke 
den  yngste  er  præget  mellem  Aarene  946 — 955,  er  fra 
Egnen  ved  Jyndevad  i  Burkal  Sogn  mellem  Tønder  og  Flens- 
borg (20952—60).  Mønterne  ere  for  største  Delen  kufiske, 
dertiæsjt  engelske,  franske,  tydske,  italienske  og  een  fra 
Bysants. 

107.  Ved  Kulhmgaarden  nær  Jægerspris  (21053,  21244 
og  21770)  er  i  en  Mose  fundet  afhuggede  Stykker  af  fladt 
hamrede  Sølvbarrer,  af  Hals-  eller  Armringe,  snoede  af 
Sølvtraade,  af  flade  Sølvarmbaand  o.  s.  v.  samt  nogle  Mønter, 
blandt  hvilke  de  yngste,  som  ere  prægede  for  Kong  Ædelred 
den  anden  af  England,  vise,  at  Fundet  maa  være  nedlagt 
omtrent  ved  Aar  1000. 

108.  En  ufuldstændig  Sølvring,  snoet  af  sex  Sølvsnore, 
som  enhver  for  sig  atter  er  sammensnoet  af  to  Traade  — 
11  Tommer  i  Tværmaal  —  og  en  ligeledes  ufuldstændig 
konstigt  flettet  Sølvkjede  ere  fundne  ved  Stevntoffi  (25566 — 7). 

Dette  Slags  Fund  (105—108),  der  ere  særdeles  hyppige 
fra  Hedenskabets  sidste  Tid  her  i  Norden,  minde  levende  om 
Steder  i  Sagaer,  f.  Eks.  den  om  Egil  Skallegrimsen,  hvor 
Nedgravning  og  Henlæggelse  af  Penge  og  Smykker  maa 
bero  paa  Forestillingen  om,  at  slige  gjemte  Skatte  vilde 
komme  En  tilgode  i  det  næste  Liv.  Og  de  ere  ogsaa 
Vidnesbyrd  om  en  betydelig  Handel  med  Arabien  eller 
arabiske  Provinser,  om  end  denne  Handel  vistnok  ikke 
har  været  direkte,  men  er  gaaet  gjennem  mellemliggende 
Folkefærd. 


)  Jvfr.  C.  F.   Herbst  i  disse  Aarbøger  1866,  Side  389. 


]42  YNGRE    JERNALDER. 

109.  To  skaaldannede  Spænder  lignende  Nord.  Olds. 
421  bleve  fundne  ved  Harvning  paa  en  Mark  under  Eriks- 
holms  Gods  ved  Holbæk.  (11869  og  22178) 

110.  I  en  Høi  [Odsherred  ere  to  skaaldannede  Spæn- 
der fundne  sammen  med  Brudstykker  af  et  tredie,  som 
det  siges  ved  et  Kvindelig.  (25643 — 4)  De  to  ere  omtrent 
ens,  af  4  og  4^  Tommers  Længde  og  prydede  med  Orme- 
slyngninger i  drevet,  gjennembrudt  og  forgyldt  Arbeide  samt 
med  fem  fremstaaende  Halvkugler;  Former  nærmest  som 
»Nord.  Olds.«  421. 

111.  En  gjennembrudt  Overdel  af  et  skaaldannet  Spænde, 
lignende  Nord.  Olds.  422,  er  opgravet  af  en  Mose  ved  Hede- 
husene  ved  Roskilde  (G  112). 

112.  Et  Brudstykke  af  en  Runesten  er  i  Marts  Maaned 
1866  opdaget  ved  Norre  Stenderup  fem  Fjerdingvei  nord  for 
Kolding.  (C  87)') 

Ved  den  Side  83  omtalte  Flytning  af  Runestene  bleve 
følgende  bragte  fra  Rundetaarn  og  Trinitatis  Kirkegaard  til 
Prindsens  Palais:  2) 

Stenen  fra  Vordingborg  (Th.  S.  350;  St.  S.  335)^); 
Tryggevælde  ved  Kjøge  (Th.  S.  30,  St.  S.  807);  Snoldelev 
ved  Roskilde  (Th.  S.  13  og  243,  St.  S.  345);  Sandby  ved 
Ringsted  (Th  paa  flere  Steder);  Brudstykke  fra  Baarse 
ved  Præstø  (Th.  292,  Antikv.  Ann.  4,  233)  —  paa  Sjæland; 

Sørup  ved  Svendborg  paa  Fyn  (Th.  Side  115;  Ant. 
Ann.  3,  353); 

Bregninge  (Nord.  Tidsskrift  f.  Oldk.  I,  320  og  325)  og 
Tirsted  (St.  Side  798)  —  paa  Lolland; 


')    Stephens,   Old-northern  runic  monumeDts,   Side  582. 

-)  Om  de  middelalderlige  Mindesmærker,  som  ved  samme  Leilig- 
hed   fik  Plads  i  Museet,   se   blandt  andet  Side   145  og    148. 

3)  Som  Forkortninger  i  Henvisningerne  ere  brugte:  Th.  om  Pro- 
fessor Thorsens  »De  danske  Runemindesmærker«,  Kbhvn.  1864; 
St.  om  Professor  Stephens'  nysnævnte  Runeværk. 


ÆLDRE    MIDDELALDER.  143 

Sønderkirkeby  paa  Falster  (St.  S.  730); 

Eistrup  Mølle  ved  Asferg  nær  Randers  (St.  S.  637); 
Egaa  ved  Randers  (Nord.  Tidsskr.  2,  S.  242);  Glenstrup 
ved  Hobro  (Antikv.  Ann.  I,  129);  Brønderslev  ved  Aalborg 
(St.  S.  659)  -   i  Nørrejylland. 

Sørup  Stenen  og  Brønderslev  Stenen  ere  fra  den  kristne 
Tid,  og  maaske  ogsaa  en  enkelt  af  de  andre  er  yngre  end 
Aaret  1030. 

Den  ældre  Middelalder 
er  Tiden  mellem  1030,  da  Kristendommen  kan  antages  at 
være  almindelig  udbredt  i  Danmark,  og  henved  1300,  da 
Rundbuestilen  (den  romanske  Stil)  er  afløst  af  Spidsbue- 
stilen eller  Gotiken.  I  den  tidlige  kristne  Tid  indtager 
Geistligheden  sin  Plads  ved  Siden  af  og  ofte  over  Krigeren 
og  Statsmanden;  Kirkehyrden  forener  ofte  som  Biskop  alle 
tre  Værdigheder  i  sin  Person.  De  mindre  Mindesmærker, 
som  ere  os  levnede  fra  den  Tid,  ordne  sig  ligesom  af 
sig  selv  i  kirkelige  og  krigerske.  Mark-  og  Mosefund 
blive  nu  sjeldnere  og  tilhøre  alle  denne  Periodes  Begyndelse, 
og  enkelte  af  de  under  1 — 4  nævnte  større  Sølvfund  kunne 
maaske  høre  til  Tiden,  ligesom  det  ogsaa  kan  være  Tilfældet 
med  en  og  anden  af  Runestenene.  Vaabnene  ere  i  det 
hele  taget  sjeldne,  og  største  Delen  af  det  bevarede  skriver 
sig  fra  vore  Kirker. 

113.  Markfund  fra  Harrendrup  Skov  ved  Middelfart 
(D31— 34):  Ved  at  grave  langs  en  Grøft  opdagedes:  Et 
Armbaand,  dannet  af  en  krumbøiet  tynd  Guldplade,  der  i 
Midten  er  }  J  Tomme  bred,  og  hvis  Ender  ere  lagte  over 
hinanden  og  loddede  sammen;  det  er  af  temmelig  raat 
Arbeide.  —  Et  Hængesmykke,  der  er  dannet  af  en  forgyldt 
Sølvmønt  med  riflet  Øsken  og  Ring.  Paa  Mønten,  som  er 
overbrudt,  findes  et  Kors  staaende  paa  tre  Trin  og  ved  dets 
Sider  to  Brystbilleder.  Den  er  en  barbarisk  Efterligning 
af  en   af  Keiser   Basilius  2den   og   hans  Broder  Konstantin 


144 


ÆLDRE    MIDDEf^ALDER. 


Iltes  Mønter  (975— 1025),  med  ulæselig  QiRskrift  paa  For- 
siden og  en  ligeledes  ulæselig  og  uforstaaelig  Indskrift  med 
latinske  (?)  Bogstaver  paa  Bagsiden.  Saadanne  barbariske 
Efterligninger  af  græske  og  romerske  Mønter  ere  ikke 
sjeldne  i  Oldtiden  (jevnfør  f.  Eks.  den  foran  paa  Side  139 
under  104  omtalte  Guldmønt). —  Hængesmykke  af  en  rund, 
noget  hulbøiet  Sølvplade,  der  har  svage  Spor  af  Forgyld- 
ning, og  paa  hvilken  med  takkede  Omridslinier  er  frem- 
stillet Brystbilledet  af  en  Mand  med  oprakte  Hænder  og 
med  tre  Kors  udgaaende  fra  Hovedet;  det  er  formodenlig 
et  Kristusbillede.  Pladen  er  omgiven  med  en  riflet  Sølvring 
med  Øsken  ogRing(Fig.21).  —  Et  lignende  Sølv  Hængesmykke 
med  en  lignende,  men  endnu  mere  barbarisk  Forestilling.  — 
Paa  alle  tre  Smykker  sidder  Ringen  til  at  bære  dem  i  saa- 
ledes,   at  Forestillingerne  komme  til  at  staae  paa  Hovedet. 


Fig.  21.  j. 


Fig.  22.  |. 


114.  Forgyldt  Bronce  Hængesmykke  (21519)  fra  Egnen 
mellem  Roskilde  og  Leire;  paa  det  sees  et  kronet  Mands- 
hoved  med  en  Omskrift  af  latinske  Munkebogstaver,  der  ikke 
er  tydet  (Fig.  22).  » Det  er  neppe  muligt  at  afgjøre,  hvilken  af 
de  tre  samtidige  Konger,  Svend  Grathe,  Knud  den  femte 
eller  Valdemar  den   første,    der   er  fremstillet  paa  det«  ^), 


1)    CF.  Herbst,   Bjergsted  Møutf  und,  i  disse  Aarbøger  1866,  403. 


ÆLDRE    MIDDELALDER.  145 

men  der  er  ingen  Tvivl  om,  at  det  er  fra  de  nævnte  Kon- 
gers Tid.  Ogsaa  her  sidder  Øskenen  med  Ringen  til  at 
bære  det  i  bagvendt. 

115.  Et  Hængesraykke  som  er  dannet  af  en  stor,  for- 
gyldt Kobberbrakteat  omgiven  med  en  Rand  af  riflet  Kobber- 
traad  med  Øsken  og  Ring.  Forestillingen,  som  nærmest 
minder  om  den  paa  bysantinske  Mønter  fra  omtrent  Aar 
1000,  er  et  stort  Jerusalemskors  paa  et  Fodstykke  (Golgata) 
og  ved  hver  Side  af  Korset  et  kronet  Brystbillede  af  en 
Mand.  Omskriften  er  hverken  fuldstændig  eller  til  at  tyde. 
Det  skal  være  fundet  i  Nærheden  af  Roskilde  (D  61). 
Ligesom  paa  de  ovennævnte  Hængesmykker  sidder  ogsaa 
her  Øskenen  med  Ringen  paa  et  for  os  feilt  Sted,  men 
da  dette  synes  at  være  almindelig  paa  tidlig  kristelige 
Hængesmykker,  har  det  vel  havt  sin  Grund  og  er  ikke  til- 
fældigt'). 

116.  Et  af  de  tidligste  kristelige  Minder  her  i  Norden 
og  vistnok  ogsaa  et  indenlandsk  Arbeide  er  en  Mindesten 
eller  Gravsten,  som  opgravedes  ved  Aaret  1820  paa  Kjerte 
Kirkegaard  (ved  Assens),  hvor  den  var  sunken  noget  ned  i 
Jorden.  (DLXVl^)'^)  I  1866  blev  den  flyttet  fra  Trinitatis 
Kirkegaard  til  Oldsagsamlingen  i  Prindsens  Palais.  Det  er 
en  massiv  tagdannet  Granitblok  af  5^  Fods  Længde,  rigelig 
2  Fods  Brede  og  20  Tommers  Høide,  hvilende  paa  to  Graa- 
stens-Fodstykker  (Fig.  23).  Paa  alle  fire  Side  findes  Forestil- 
linger i  halvtophøiet  Arbeide.  Paa  den  ene  Langside  (Pig.  24) : 
en  langstrakt,  gaaende  Løve  med  et  Menneskehoved  i  Munden, 
hvorved  der  formodenlig  er  tænkt  paa  Ordene  i  Peters  1ste 
Brev  5,  8:    eders  Modstander  Djævlen   gaaer  omkring  som 


'.)  Jevnfør  bl.  andre  ogsaa  et  hos  Stephens  (i  Runic  Monu- 
ments, Side  510)  afbildet  Smykke  fra  Sverig,  og  en  Guld- 
brakteat fra  Lerbro  Sogn  paa  Gulland,  afbildet  i  Annaler  for 
1842,   Side  129. 

2)    Antikvariske  Annaler  4,  204. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  10 


146 


ÆLDRE    MIDDELALDER. 


Fig.   26. 


en  brølende  Løve  og  søger  hvem  han  kan  opsluge. »  Paa  den 
anden  Langside  (Fig.  25)  :  en  Mand,  som  spænder  Pilen  paa  sin 
Bue  i  Kamp  mod  en  Centaur,  væbnet  med  et  Skjold;  der- 
næst en  Engel  med  Vinger  og  Straaleglands  om  Hovedet, 
som  med  begge  Hænder  løfter  en  lille  Menneskeskikkelse, 
Billedet  af  den  afdødes  befriede  Sjæl,  foran  sig.  Da  Cen- 
tauren  forestiller  de  onde  Lyster  og  Fristelserne,  kan  hele 
Fremstillingen  vistnok  tydes  saaledes,  at  den  afdøde  har 
været  efterstræbt  af  Menneskets  Fjende,  men  har  bekæmpet 
sine  onde  Lyster,  saa  at  hans  Sjæl  efter  Døden  af  Englen 
bliver  baaren  op  til  Paradisets  Glæder.  Paa  den  ene  af  Ende- 
stykkerne (Fig.  24),  findes  en  Menneskefigur  med  en  Stav  i  den 
høire  Haand  og  et  Kors  i  den  venstre,  som  holdes  op  mod 

Brystet,  og  paa  den  modsatte  Flade 
synes  Kristi  Navnetræk  at  være 
fremstillet  (Fig.  26).  Dog  maa 
det  bemærkes,  at  Stenens  Over- 
flade er  bleven  meget  ru  og  har 
lidt  en  Del  af  Tidens  Tand  og  af 
Fugtighed,  saa  at  flere  af  Figu- 
rerne ere  utydelige.  En  noget 
lignende  Mindesten,  men  fra  en 
senere  Tid,  findes  paa  Sjørring 
Kirkegaard  (ved  Thisted);  en  om- 
trent samtidig  med  Runeindskrift 
og  latinsk  Indskrift  i  Stockholms  Nationalmuseum  (fra  Bot- 
kirke  i  Sodermanland)  og  flere  i  England  ' ).  Vi  have  ingen 
bestemte  Data  til  Oplysning  om  Kjertestenens  Alder,  men 
da  den  efter  Konststilen  synes  at  være  en  Del  ældre  end 
Gjesingholm  Stenen  (næstfølgende  Nr.  117),  feiler  man  neppe 
meget,  naar  man  sætter  den  til  Ilte  Aarhundrede. 


')    Cutts,     Sepulchral    Slabs    and    Crosses    of    the    Middle    Ages, 
London  1849,  paa  flere  Steder. 


ÆLDRE    MIDDELALDER. 


147 


Fig.  23. 


Fig.  24. 


10* 


148 


ÆLDRE    MIDDELALDER. 


117.  Ligstenen  hd^  Gjesingholm ,  forhen  Løvenholm  (ved 
Randers),  som  ved  oftnævnte  Flytning  fra  Trinitatis  Kirke 
ligeledes  blev  opstillet  i  Samlingen  (DLXVI  <=),  er  en  flad 
mørk  Granitsten,  paa  hvilken  Biskop  Thore  af  Ribe  (1 1 14 — 34) 
er  fremstillet  i  halvt  ophøiet  Arbeide.  Under  Bispen  sees 
Kristus  som  det  Guds  Lam,  der  bærer  al  Verdens  Synd; 
her  fremstillet  som  en  Væder,  der  støtter  Korset  med  det 
ene  Forben.  ').  I  Runeindskriften  findes  eet  Ord  med  latinske 
Bogstaver.  Stenen  er  2  Alen  14  Tr.  lang,  18^  Tr.  bred 
foroven,  16  Tr.  forneden  og  fra  4  til  8  Tommer  tyk.  2) 

Fig.  27. 


118.  Et  Graastens  Døbekar  fra  Vendsyssel  af  28  Tom- 
mers indvendigt  Tværmaal  har  paa  Ydersiden  en  mærkelig 
Fremstilling  i  halvt  ophøiet  Arbeidg  af  en  Menneskeskikkelse 
(maaske  en  Kvinde),  staaende  mellem  to  mod  den  vendte 
Løver,  der  synes  at  bide  i  dens  Bryster  (?)  Paa  den  anden 
Side  staae  to  mod  hinanden  vendte  Løver.  3)  Lignende 
Forestillinger  af  to   mod    hinanden  vendte  Dyr  ofte  med  et 

')    Jevnfør  med  Hensyn  til  denne  Fremstilling  det  Side  154  nederst 

anførte. 
2)    Beskreven    (med    Afbildning)    af  Prof.    G.    Stephens    i   Illustr. 

Tidende,  8de  Bind,   1867,   Side  397. 
^)    Jevnfør  Åarbøger  for  nord.   Oldk.  og  Hist.   1866,  345. 


ÆLDRE    MIDDELALDER.  149 

Menneske ,  et  Træ  eller  en  Søile  med  en  Skaal  mellem  sig 
ere  gængse  i  den  ældre  Middelalders  kirkelige  Konstværker 
og  kunne  følges  gjennem  Middelalderen  langt  ind  i  Oldtiden. 
Det  ældste  Eksempel  paa  dette  Slags  Forestillinger,  som 
vi  have  herhjemme,  er  paa  Hængesniykker  fundne  ved  Brang- 
strup  (afbildede  i  disse  Aarbøger  1866,  Tavle  IV  Fig.  1 
og  2),  men  de  ere  udentvivl  af  bysantinsk  Arbeide,  medens 
Døbekarret  vistnok  er  indenlandsk  Arbeide.  Forestillingen 
paa  det  skal  maaske  sige,  at  Mennesket,  inden  det  renses 
i  Daabens  hellige  Vande,  fortæres  af  sine  onde  Lyster,  som 
ere  fremstillede  ved  vilde  og  glubske  Dyr.  (21047).  Jevnfør 
ogsaa  Skakbrikken  Nr.  131   Side  l58. 

I  den  katolske  Tid  indviedes  Alterbordet  ved  Ned- 
læggelse eller  Indmuring  af  Helgenlevninger.  Oprindelig 
havde  man  høitideligholdt  Martyrernes  Fødselsdage,  saaledes 
kaldtes  de  Dage  paa  hvilke  de  havde  lidt  Martyrdøden, 
ved  deres  Grave  paa  Kirkegaardene  eller  i  Katakomberne; 
senere  flyttedes  deres  jordiske  Levninger  ind  i  Kirkerne,  og 
naar  der  var  en  underjordisk  Kirke  eller  Krypt  fik  Mar- 
tyrens Kiste  sin  Plads  i  denne  og  lige  under  Altret  i  den 
øvre  Kirke.  Derved  kom  der  for  den  katolske  Bevidsthed 
en  vis  Forbindelse  mellem  Alterbordet  og  Martyrgraven,  og 
efterhaanden  som  Kristendommen  bredte  sig  ud  ogsaa  over 
mange  Lande,  som  ikke  havde  Martyrer  for  Troen,  maatte 
man  lade  sig  nøie  med  mindre  Levninger,  der  nedlagdes  i 
Alterbordet  ligesom  i  en  Martyrgrav.  Det  er  gjerne  smaa 
Blyæsker  som  f.  Eks.  den  i  Nord.  Olds.  Nr.  529  afbildede, 
der  bevaredes  i  Hulningen  af  en  større  Sten  eller  af  et 
større  Stykke  Træ  og  dækkedes  af  en  Serpentinsten  eller 
anden  Sten.  Ved  Istandsættelser  af  Altrene  fra  den  katolske 
Tid  er  der  efterhaanden  fundet  en  stor  Mængde  slige  smaa 
Helgen-  og  Martyrgrave,  og  mange  høre  vistnok  til  Tiden 
før  1300. 

119.  Egetræsplade  med  Ligsten  af  Serpentin  fra  Gosmer 
Kirke  mellem  Horsens  og  Aarhus  (D  17);  den  var  indmuret 


J50  ÆLDRE    MIDDELALDER. 

i  Alterbordets  Fodstykke.  Træpladen,  10]  Tommer  i  Firkant, 
noget  over  en  Tomme  tyk,  er  forsynet  med  et  Skydelaag. 
Serpentinstenen  dækker  et  regelret  firsidet  hult  Rum  i  Træ- 
pladens Midte  og  deri  gjemmes  nogle  Relikvier,  en  Bensplint 
og  et  lille  Stykke  Rav,  indsvøbte  i  Tøi;  paa  et  Papir  staaer 
skrevet  »parvum  frustum  de  sto  teobabaldo«  —  med  opløste 
Forkortninger. 

120.  Ved  Nedbrydning  af  det  gamle  Alterbord  i  Freslev 
Kirke  under  Bregentved  Gods  (D  66—68)  fandtes  i  1867 
midt  i  Overfladen  en  firkantet  glat  Kalksten,  omtr.  8  Tommer 
i  Firkant  og  henved  en  Tomme  tyk  og  under  den  en  lille 
Relikviæske,  dannet  af  en  sammenlagt  Blyplade,  med  sit 
Indhold  af  nogle  Benstumper  og  smaa  Stykker  Silketøi. 
Dybere  nede  i  Bordet  omtrent  mod  Midten  laa  en  lignende 
lille  Blyæske,  som  ligeledes  indeholdt  nogle  smaa  Stykker 
Silketøi. 

121.  Lignende  smaa  Relikviæsker,  som  oftest  sammen- 
lagte af  en  som  et  Kors  udskaaren  Blyplade,  ere  indsendte 
fra  Hallenslev  Kirke  ved  Slagelse  (D  26—27)  —  hermed 
fulgte  en  rund  Dæksten  af  Serpentin  af  hénved  tre  Tommers 
Tværmaal  og  ^  Tommes  Tykkelse  —  og  fra  Skjolde  Kirke 
ved  Horsens  (21237);  i  den  sidstnævnte  var  der  nogle 
Stumper  Silketøi,  et  lille  ringdannet  Broncespænde  uden 
Torn  og  en  Frugtkjerne. 

122.  Om  en  fra  Hostrup  Kirke  ved  Tønder  indsendt 
Relikviæske  har  C.  F.  Herbst  givet  Meddelelse  i  Slesvigske 
Provindsialefterretninger,  4de  Bd.,  Side  162.  Den  indesluttede 
foruden  nogle  i  Silketøi  svøbte  Benstumper  en  Pergaments- 
seddel med  latinsk  Skrift,  hvoraf  det  sees,  at  Høialteret  var 
indviet  i  1477  til  Ære  for  Jomfru  Marie,  Hellig  Laurentius, 
Marie  Magdalene  og  Andreas  (20950). 

123.  En  Hængelampe  af  Malm,  5  Tr.  bred,  med  Laag, 
paa  hvilket  en  fritstaaende,  udgraveret  Due,  og  som  hænger 
i   en   sytten  Tommer  lang  Malmkjæde,    er   oppløiet   paa   en 


ÆLDRE    MIDDELALDER. 


151 


Mark  under  Thiele  Gods  (Randers)  paa  et  Sted,  hvor  Thiele 
Munkekloster  tidligere  skal  have  staaet  (21490).    Fig.  28. 


Fig.  28. 


Ligesom  man  saaledes  ved  Altrenes  Indvielse  nedlagde 
Helgenlevninger  i  dem,  hensattes  der  paa  dem  ved  Høitider 


J52  ÆLDRE    MIDDELALDER. 

kostbare  Skrin,  som  gjemte  Minder  om  ofte  mange  Helgener, 
og  man  bar  Helgenlevninger  paa  sig,  indesluttede  i  kostbare 
Kors  som  f.  Eks.  det  i  Nord.  Olds.  510  afbildede  af  Guld 
fra  Ourø  i  HolbæksQorden  eller  Sølvkorset  Nr.  51 1  samme- 
steds fra  Gundsemagle  ved  Torkildstrup  paa  Falster. 

124.  Halvdelen  af  et  Relikvikors  af  Hvalrostand  blev 
optaget  af  Jordfyld  fra  Herlufsholms  Kirke  (D  58).  Det  er 
2i  Tr.  høit  og  1 1  Tr.  bredt.  Paa  det  sees  i  halvt  ophøiet 
Arbeide  Kristus  paa  Korset  med  den  for  den  ældre  Middel- 
alder sædvanlige  Beklædning,  Fødderne  jevnsides  og  kors- 
delt  Straaleglands  om  Hovedet.  Korset  er  foroven  gjennem- 
boret  og  var  saaledes  bestemt  til  at  bæres. 

125.  Den  vigtigste  Forøgelse,  som  Museet  har  faaet 
af  kirkelige  Gjenstande  i  Tidsrummet  1863—67,  er  Alteret 
eller  rettere  sagt  Alterprydelserne  fra  Lisbjerg  Kirke  ved 
Aarhus  (D  287),  nemlig  til  Forsiden  af  Alterbordet  (ante- 
pendium eller  antemensale)  og  til  Midtstykket  med  en  stor 
Rundbue.  Disse  Prydelser  bestaae  af  mange  større  og 
mindre  Kobberplader  med  Fremstillinger  af  den  hellige  Skrift 
i  drevet  og  halvtophøiet  Arbeide,  brunt  ferniserede  og  for- 
gyldte, og  som  ere  nittede  paa  og  bøiede  om  temmelig 
tykke  Egeplader;  enkelte  af  Arabeskerne  ere  malede  med 
Forgyldning  paa  den  brune  Fernisgrund,  medens  Mariebilledet 
med  Kristusbarnet  er  støbt.  Det  hele  er  stærkt  forgyldt  og  har 
paa  mange  Steder  havt  formodenlig  forskjelligfarvede  Smykke- 
stene, der  nu  alle  paa  een  nær  ere  borttagne  eller  udfaldne. 

•Breden  er  rigelig  5  Fod  og  Høiden  8  Fod,  som  ere  fordelte 
saaledes,  at  Antependiet  er  3  Fod  5  Tr.,  Mellemstykket  1  Fod 
3.J  Tr.  og  Buen  3  Fod  4J  Tr.  høie.  Paa  Antependiet  findes 
en  Fremstilling  af  Livet  i  det  himmelske  Jerusalem  (civitss 
HiKRvsA  +)  med  Jomfru  Marie  som  Hirameldronning  holdende 
Jesubarnet  paa  sin  Arm  og  omgiven  blandt  andet  af  tolv 
kvindelige  Figurer  (ligesom  Kristus  med  sine  tolv  Apostle) 
af  hvilke  de  ti  forestille  Dyder  og  de  to  Helgeninder  (sca 
BRI6IDX  og  sex  TKcLs).      Alle  Figureme    ere    omtrent  ens,   og 


ÆlDRE    MIDDELALDER,  153 

Konstneren  har  øiensynlig  ikke  havt  mange  ydre  Kjendetegn 
til  Raadighed,  en  Omstændighed,  der  torøvrigt  tjener  med 
til  Bestemmelse  af  Konstværkets  Alder,  da  det  først  var 
henimod  1250,  at  Særtegnene  bleve  almindelige.  Indskriften 
paa  Rammen,  af  hvilken  kun  de  tre  Sider  ere  læselige, 
medens  den  fjerde  ved  Tidernes  Ugunst  og  daarlig  Behand- 
ling paa  en  Tid,  da  man  ikke  forstod  at  skatte  dette 
Mindesmærke,  er  udslettet,  har  Hensyn  til  de  billedlige 
Fremstillinger;  der  staaer  nemlig,  med  opløste  Forkortninger 
og  tildels  i  Munkevers: 

+    HORX.OR    VT    IN-tRETIS    REQVI6M    DVOl    TEMPVS    h^BGTIS  : 

+    NE    FORIBVS    CLSVSIS   (JIES    VOS    NOiN    SVD^T    SVRIS  :  (X)  + 

+    VENlTe    BENEDICTI    PSTRIS    MEI    PERCiPITE    BEGiWM    QVOD    VOBIS 

+    PXRTSTVM    EST   SB    ORICINE   OlVNDl    SlCEl   DOMINVS  :  (X) 

(»Jeg  paaminder  Eder  at  gaae  ind  til  Fredens  Rige,  medens 
I  have  Tid,  for  at  ikke,  naar  Dørene  ere  lukkede,  mit  Øre 
ikke  skal  høre  Eder.  Kommer,  I  min  Faders  Velsignede, 
og  tager  det  Rige  i  Arv,  som  er  Eder  beredt  fra  Verdens 
Grundvold  blev  lagt,  siger  Herren.«) 

I  sex  Runddele  paa  Rammen  om  Antependiet  ere  de 
fire  Evangelisters  Symbolske  Mærker,  som  de  aabenbaredes 
for  Ezekiel  (I,  10)  og  som  Johannes  saa  dem  i  sine  Syner 
(4,  7):  Ørn  (+  loh'ANNEs)  Menneske  (mathkvs)  Kalv  (lvcss)  og 
Løve  for  Markus,  alle  bevingede  og  med  Straalegland^  om 
Hovederne.  Endvidere  Kristus  som  det  Guds  Lam,  der 
bærer  al  Verdens  Synd,  her  en  Væder,  hvis  ene  Forben 
støtter  et  Kors,  og  i  den  sjette  Runddel  to  kæmpende  Dyr. 

Paa  Mellemstykket  findes  en  af  den  tidlige  Middelalders 
mest  yndede  og  maaske  hyppigst  gjentagne  konstneriske 
Fremstillinger,  Kristus  kommen  i  sin  Herlighed  for  at  dømme 
levende  og  døde,  og  omgiven  af  Apostlene.  Han  holder 
i  sin  Haand  Livets  opslaaede  Bog,  hvori  læses:  egu  sva  vis 
vERiTss  El  VITS,  »Jeg  er  Veien,  Sandheden  og  Livet«,  og  ved 
hans  Fodskammel  ligge  to  Løver  i  Henhold  til  Ordene  i  en 
af  Davids  Psalmer  (91,  13)    -»Paa  Løver  skal  du  træde  og 


J54  ÆLDRE    MIDDELALDER. 

paa  Øgler  og  stampe  paa  Løveunge  og  Drage.«  Blandt  de 
mange  andre  Særkjender,  som  omgive  Herren,  træffe  vi  her 
ogsaa  Solen  og  Maanen,  personifiserede  efter  klassisk  Op- 
fattelse, som  to  Brystbilleder  nemlig,  Solen  med  to  Fakler 
og  Maanen  med  een.  Til  begge  Sider  staae  tolv  Apostle, 
alle  ligesom  Kristus  med  nøgne  Fødder,  med  lukkede  eller 
aabne  Bøger  og  Straaleglands  om  Hovederne;  ikkun  Peter, 
kjendelig  ved  Nøglerne,  er  udmærket  fremfor  de  øvrige  ved 
en  perleprydet  Straaleglands  lig  den  om  Kristi  Hoved,  dog 
at  den  ikke  er  korsdelt.  Paa  Rammen  om  Mellemstykket 
ere  følgende  tre  leoninske  Verslinier: 

+    OBIIBVS    EXVTIS    REX   £"6    TVS   IVSSX   SECVTIS 

.    QVE    FV€RIT   MERCES    DIC    REX    QVl    CVNCTS   COhERCES 

.   SMe    M€V    VVLTV    CV    NIL    R€0\SNEBIX.   1NVLTV0\    •/ 

(»For  dem,  o  Konge!  som  have  forladt  alt  og  fulgt  dine 
Bud,  siig  Konge,  som  styrer  alt,  hvad  Lønnen  skal  være? 
(Matth.  19,  27  —  28).  For  mit  Aasyn  skulle  I  staae,  naar 
Intet  bliver  ustraffet  (paa  Dommens  Dag)«.) 

Under  den  aabne  Bue  har  der  været  tre  fritstaaende 
Figurer,  af  hvilke  kun  den  midterste  er  tilbage,  men  ufuld- 
stændig. Den  Korsfæstede  er  fremstillet  med  aabne  Øine, 
uden  smerteligt  Udtryk,  som  den,  der  seirede  over  Døden; 
han  bærer  derfor  Livsens  Krone,  ikke  Tornekronen,  og 
Fødderne,  der  ere  jevnsides  og  uden  Naglegab,  hvile  paa 
et  Slags  Skammel  (suppedaneum).  De  to  manglende  Figurer 
ved  begge  Sider  have  sikkert  været  Maria  ved  den  høire 
Side  og  ved  den  venstre  Johannes.  Nærmest  hertil  slutte 
sig  to  store  Runddele  paa  Buens  brede  Fodstykker,  den  ene 
med  en  typologisk  Scene  af  det  gamle  Testamente,  Isaks 
Offring  (1ste  Mose  Bog  22,  12)  der  er  den  gamle  Pagts 
Forbillede  for  Kristi  Død.  Abraham  sparer  ikke  sin  eneste 
Søn,  og  denne  bærer  selv  Brændoffrets  Træ  ligesom  Guds 
Eenbaarne  selv  bar  sit  Kors;  Væderen,  som  ved  Hornene 
hængte  i  Busken,  og  som  blev  offret,  blev  derefter  Forbillede 


ÆLDRE    MIDDELALDER.  155 

for  Kristus  paa  Korsets  Træ  og  brugtes  i  Fremstillinger  af 
agnus  dei  i  Stedet  for  Lammet.  Saaledes  f.  Eks.  paa  Altrene 
fra  Lisbjerg  og  fra  Tyenstrup,  paa  Ligstenen  fra  Gjesingholm 
(se  foran  Side  148,  Nr.  117)  og  for  at  tage  et  Eksempel 
andensteds  fra  paa  en  Sølvbrakteat  fra  Valdemar  den  Store 
(se  Plade  V  Nr.  27  i  disse  Aarbøger  for  1866). 

Den  forklarende  Omskrift  paa  Buen  er  tildels  i  gamle 
Munkevers : 

+   IN    CRVCIS    HOC   SI6N0    DSNTV    MEDICSMINS    LI6N0 
:    HIC   SSNSTVR    HOMO    QVI    TRSXI'B    VVLNER7C   POWO 
+    QVSLIS   CERMS    HOMO    PRO    TE    CRVCISMINS    PORTO 
.    CREDITO    NEC   DVBITS   MORS    MGX    VITX    TVS 
:  •    SBSQ    NOTICIS    CR€ST0RIS    SVI    OMI  .  HOOlO    PeCVS    € 

(»I  dette  Korsets  Tegn  gives  Lægedom  ved  Træet;  her  læges 
Mennesket,  som  fik  sine  Saar  af  Æblet.  Du  seer,  o  Menneske, 
hvilke  Pinsler  jeg  bærer  for  dig.  Tro  og  tvivl  ikke  om,  at 
min  Død  er  dit  Liv.  Uden  nogen  Kundskab  om  sin  Skaber 
er  Mennesket  som  Markens  Dyr«). 

Øverst  paa  Buen  ere  syv  mindre  Buer  i  aftagende  Størrelse 
med  Kristus  i  sin  Herlighed,  omgiven  af  Marie  (+  ses  oisris) 
og  Johannes  (+  iohs  gwsngklist)  Kosmas  og  Damianus  og  to 
knælende  og  tilbedende  Engle.  De  to  Helgene,  som  havde 
deres  Fødselsdag,  den  Dag  de  lede  Martyrdøden,  her  i  Norden 
den  27de  September,  vare  Læger  paa  Sicilien  og  bleve  hen- 
rettede under  Kristenforfølgelsen  Aar  303.  Da  de  ere  de 
eneste  Helgene,  der  findes  paa  disse  Alterprydelser,  kan 
man  formode,  at  Alteret  oprindelig  har  været  viet  til  dem. 

Rammerne  og  Buen  ere  prydede  med  Sammenslyngninger 
af  Planter,  Fugle,  firfødede.  Dyr,  Centaurer  og  Mennesker. 
Dyr  og  Mennesker  ere  i  urolig  Bevægelse  og  i  indbyrdes 
Kamp.  De  kunne  ikke  betragtes  som  blotte  Prydelser,  men 
fremstille  vistnok  tillige  Verdens  lidenskabelige  og  urene 
Kampe  i  Modsætning  til  det  Fredens  og  Hellighedens  Rige, 
som  Hovedforestillingerne  vise.  Gjennem  Bestiarierne  eller 
Beskrivelser   af  Skabningens   og  Fantasiens   forskjellige  Dyr 


156  ÆLDRE    MIDPELALDER. 

var  man  i  Middelalderen,  navnlig  i  Ilte,  12te  og  13de  Aar- 
hundrede,  fortrolig  med  Billedernes  Indhold.  Hele  Karakteren 
i  dem  minder  stærkt  om  den ,  der  findes  i  vævede  Tæpper, 
hvis  Brug  var  almindelig  i  den  katolske  Kirke,  og  som 
allerede  fra  8de  Aarhundrede  af  forskreves  fra  Orienten  og 
Syrien;  de  kaldes  cortina  Alexandrina,  pallia  Tyria  og  vela 
Byzantea  et  Syrica.  Saracenske  og  senere  ogsaa  bysantinske 
Arbeidere  vævede  i  Palermo  prægtige  Tøier  af  dette  Slags 
til  de  normanniske  Hertugers  Brug;  vi  have  udentvivl  Prøver 
paa  slig  Vævning  i  de  Tøier,  som  optoges  af  Kong  Knuds 
Helgenskrin  i  Hellig  Knuds  Kirke  i  Odense,  og  som  nu  til- 
dels bevares  i  Oldsag -Museet.  Maurerne  bragte  denne 
Haandgjerning  til  Spanien,  og  selv  længe  efterat  den  var 
bleven  indenlandsk  i  Vesteuropa,  vedbleve  dog  orientalske 
Mønstre  at  være  yndede  og  gængse.  Endnu  i  trettende 
Aarhundrede  kaldes  det  Slags  Arbeidere  i  Paris  »tapiciers 
de  tapis  sarazinois«.  Tæppe-Mønstrene  kunne  vistnok  i  det 
hele  taget  betragtes  som  Forbilleder  for  mange  Reliefer  paa 
Kapitæler,  Portalbuer  og  Forsider  fra  Rundbuestilens  Tid'). 
Lisbjerg  Alteret  er  ikke  enestaaende  i  Danmark;  vi 
kjende  syv  andre,  som  stemme  med  det  i  Konststil  og 
Arbeidsmaade,  i  Udsmykning,  i  Valg  af  Indhold  og  dets 
Ordning,  og  som  derfor  vistnok  ogsaa  ere  samtidige  med 
det.  Museet  eier  et  fra  den  nedbrudte  Tvenstrup  Kirke  ved 
Horsens;  det  prægtigste  og  bedst  bevarede  er  i  Sal  Kirke 
mellem  Holstebro  og  Skive;  i  Ølst  K.  ved  Randers  og  i 
Stadil  K.  ved  Ringkjøbing  ere  kun  Antependier  eller  Be- 
klædninger til  Alterbordenes  Forside,  medens  Prædella  eller 
Mellemstykke  og  Bue  nu  maqgle  og  maaske  aldrig  have 
været  der,  da  de  formodenlig  oprindelig  have  været  Hoved- 
altere,  medens  Lisbjerg,  Tvenstrup  og  Sal  Altrene  kunne 
tænkes  at  have  været  Sidealtere  i  den  katolske  Tid.     End- 


')  Jvfr.   Springers    ikonografische   Studien  i  5te   Bind   af  Mittheil. 
d.  k.  k.   Central-Commission  zu   Wien. 


ÆLDRE    MIDDELALDER.  157 

videre  findes  der  efter  Arkitekturmaler  J.  Kornerups  Med- 
delelse til  Direkteuren  for  de  antikvariske  Mindesmærkers 
Bevaring  Levninger  af  et  lignende  Antemensale  i  Sinbjerg 
Kirke  nord  for  Veile.  I  Sønderjylland  kjendes  kun  eet, 
nemlig  Antependiet  i  Kværn  K.  i  Angel  og  i  Skaane  et  i 
Lyngsiø  K.  ^). 

Efter  Konststil  og  Indhold,  Bogstavformer  og  mange 
Enkeltheder,  som  det  er  vanskeligt  at  paavise  forstaaeligt 
uden  Afbildningers  Hjelp,  høre  disse  Altere  til  den  anden 
Halvdel  af  12te  Aarhundrede,  og  de  bør  holdes  i  Ære  ogsaa 
som  Minder  om  den  Pragt,  hvormed  de  Kirker  af  Kampsten, 
Tuf-  og  Brændtsten  bleve  udstyrede,  som  trindt  om  i  Dan- 
marks Land  dengang  afløste  de  tidligere  Træbygninger.  Men 
nu  ere  lignende  Altere  ikke  længere  almen  forstaaelige,  og 
der  vises  dem  heller  ikke  altid  den  tilbørlige  Omhu.  Da 
Lisbjerg  Kirkeeiere  ønskede  at  afhænde  den  gamle  Alter- 
tavle, blev  den  erhvervet  af  Museet  mod  et  nyt  malet 
Alterbillede. 

Af  Gjenstande,  som  ikke  høre  til  Kirkens  Omraade, 
henlede  vi  Opmærksomheden  paa  følgende : 

126.  Et  tveegget  Jern  Slagsværd,  fundet  i  et  Vandløb 
paa  Skjellet  mellem  Tornemark  og  Skafterup  Marker  ved 
Skjelskør,  tre  Fod  under  Jordsmonet  (D  261).  Det  har 
en  flad  Knap  og  lige  Parerstang;  Pladsen  mellem  disse  ere 
7  Tommer  lang;  Sværdets  hele  Lægde  4  Fod. 

127.  Et  Broncesegl,  hvori  er  indgraveret  St.  Peter 
siddende  med  Pavekrone  paa  Hovedet  og  Nøgle  i  venstre 
Haand.  Omskriften  er  +  s  :J:  aouvivu  X  ssuaiDi  +  pa-BRi  X  fxbrorvjii'  hoRs 
(21308).     Det  er  indsendt  fra  Horsens. 

128.  Gjørding  Herreds  Segl  (21438).  Det  er  rundt, 
af  Bronce  og  i  det  er  graveret  en  til  venstre  Side  ridende 
Riddersmand  med  halvt  fældet  Lanse  og  Tøndehjelm  paa 
Hovedet.      Omskriften   er   +  saaRaivoi  cvRiNa  hgrgth;    gjennem 


^)   Omtalt  i  Brunius,  Skånes  konsthistoria,  Side  545. 


158 


ÆLDRE    MIDDELALDER. 


andet  v  og  næstsidste  a  er  der  en  Streg.  Tværmaal  2^  Tr. 
Efter  Dragten  og  Bogstavformerne  synes  det  at  være  fra 
trettende  Aarhundrede.     Indsendt  fra  Ribe. 

129.  Et  Signet  af  Rav  i  Form  J^f  et  spidst  Skjold; 
paa  den  halvrunde  Bagside  er  der  en  Øsken,  paa  Forsiden 
et  Kors  mellem  Solens  og  Maanens  Stjernebilleder  og  derom 
en  Indskrift  med  Munkebogstaver,  som  paa  et  Par  nær  (b  o  l) 
ere  ulæselige.     Det  skal  være  fundet  paa  Fyn  (D  268). 

130.  En  Sølvfingerring,  paa  hvis  udvendige  Side  findes 
følgende  Bogstaver  udfyldte  med  Niello:  +  niahOLsus  sKivTÆBaRcu; 
funden  under  et  gammelt  Hus  iSaxkjøhing  {2\\4c?i),  Nærved 
Assens  ligger  en  Sogneby,  som  hedder  Skydebjerg. 

131.  En  2i  Tr.  høi  Skakbrik,  udskaaren  af  Hvalros- 
tand og  forestillende  en  Biskop  tilhest  med  Tøilen  i  venstre 
Haand.  Den  høire  stikker  han  rolig  i  Gabet  paa  en  Drage 
eller   andet  glubende,   firbenet  Dyr,   hvorved  Tanken  vel  er 


Fig.  29.  -  j  -  Fig.  30. 


ÆLDRE    MIDDELALDER.  159 

den,  at  det  onde  er  magtesløst  og  uskadeligt  i  Kamp 
mod  den,  der  stoler  paa  Gud.  Venstre  Arm  dækkes  af  et 
langagtigt,  trekantet  Skjold.  Den  er  funden  ved  Gravning 
dybt  i  Grunden  til  Bikubens  Gaard  i  Silkegade  i  Kjøhen- 
havn  (D  16). 

132.  Skakbrik  af  Hvalrostand,  3^  Tr.  høi  (D  35). 
En  Konge  sidder  med  foldede  Hænder  paa  en  Tronstol. 
Paa  Stolens  ene  Side  er  indridset  et  lille  Hagekors  (rt) 
og  paa  Bagsiden  -L  indeni  en  Sirkel.  Den  blev  oppløiet 
ved  Hjortespring, 

133.  Et  fladt  Broncestykke  med  Runer  indridsede  paa 
begge'  de  brede  Sider,  maaske  en  Amulet,  er  1867  funden 
ved  Gravning  i  Roskilde  mellem  Maglekilden  og  Domkirken 
(D  29).  Det  er  3J  Tr.  langt,  ^  Tomme  bredt,  rundet  i  den 
ene  Ende  og  gjennemboret  og  forsynet  med  en  Broncering 
i  den  anden.  Af  Runerne  kunne  læses  paa  den  ene  Side 
Mh+H.D  (Sivarth)  og  paa  den  auden :  iV[\Y^  (Olufr)i). 

DeriyngreMiddelalder,  Spidsbuestilens  Tid  eller  Tids- 
rummet fra  omtrent  Aar  1300  indtil  Kirkeforbedringen  1536. 

134.  Skibskanon  af  smedet  Jern  og  indrettet  til  Bag- 
ladning, noget  over  5  Fod  lang,  fæstet  ved  Jernringe  til  en 
94  Fod  lang  Egetræs  Bjælke  (21552)  2).  I  dens  Hovedrør 
var  en  Graastens  Kugle,  omgiven  af  et  Krydsslag  af  Kabel- 
garn. Kanonen  blev  optagen  af  et  Vrag  af  et  Krigsskib, 
bygget  af  Egetræ,  to  Mile  nord  for  Øen  Anholt.  Der  op- 
toges ialt  otte  Kanoner.  Under  Skibets  Dæk  vare  tre  Rum 
med  Stangkugler  af  smedet  Jern,  Stenkugler  af  forskjellige 
Størrelser  og,  i  Midtrummet,  én  Del  Menneskeben  samt 
Støvler  og  Sko  af  Læder,  et  Tinbæger  og  en  Tintallerken 
(maaske  Kalk  og  Disk).  Vraget  menes  at  høre  til  Tiden 
mellem  1350—1400. 


')   G.   Stephens,   The  old-northern   runic  monuments,   Side  864. 
2)  Afbildet  i  » Gammelt  Skyts  fra  Ude— IGde  Aarh.«  Kbhvn.  1859, 
PI.  3  B. 


IQQ  YNGRE    MIDDELALDER. 

135.  En  gammel  Stridshammer  af  Bronce  med  Jern- 
næb,  funden  ved  Volmerstoft  ved  Bov  i  Nærheden  af  Flens- 
borg (21558).  Den  er  rigt  graveret  og  paa  Knoppen  er  f| 
indgravet. 

/cl-36.  Drikkehorn  med  forgyldt  Indfatning  ved  Mund- 
stykket og  to  Mellemringe.  Endebeslaget  mangler.  Det  er, 
uvist  naar,  fundet  paa  den  tidligere  Klosterkirkegaard,  nu- 
værende Latinskoles  Gaard,  i  Flensborg  (D7)M-  Indskriften, 
som  findes  paa  Ringen  ved  Mundstykket,  er  paa  det  sidste 
Bogstav  nær  læst  rigtigt  af  Abrahamson.  saaledes :  help  .  got . 
ut  not  drink  :  ik  nicht  so  starv. 

Efterhaanden  er  der  samlet  en  Del  Fund  fra  Ruiner 
af  gamle  Borge  omkring  i  Landet,  navnlig  fra  de  nu  ud- 
tørrede Grave  om  slige  gamle  Bygninger.  Et  af  disse  skulle 
vi  omtale. 

137.  Ved  Oprensning  af  Søen,  som  omgiver  Rugaard 
Slot:  Vaaben  som  Dolke,  Knive,  Spydspidser,  Armbryst- 
bolte;  Redskaber  som  Øxer  og  et  Slags  Baadshage;  glas- 
serede  Kakkelovnsfliser  og  andre  Gjenstande  (20773—801). 

Fra  Tiden  efter  Reformationen: 

138.  En  Del  Sølvsager,  som  kunne  være  skjulte  under 
den  svenske  General  Torstensons  Indfald  i  Jylland,  1643—  49, 
fandtes  ved  en  Istandsættelse  af  Taaning  Kirke  (ved  Skander- 
borg) under  Tagværket  (20910—18):  et  forbukket  Bæger, 
fem  Skeer,  en  Kjæde,  et  Par  Bælter  med  Sølvbeslag,  o.  s.  v. 
Det  yngste  Aarstal  paa  Sagerne  er  1628. 

139.  Andre  lignende  Sølvsager  ere  opdagede  ved  at 
gjennemgrave  et  nyt  Aaløb  paa  en  Mark  ved  Plougslund  i 
Grene  Sogn  ved  Kolding  (D  40—44).  De  108  Sølvmønter, 
som  fandtes  sammen  med  dem,  ere  navnlig  fra  Christian 
den  fjerde  og  Frederik  den  tredie,  mellem  Aarene  1616  og 
56,  og  Sagerne  ere  saaledes  formodenlig  nedgravede  under 
Carl  10  Gustavs  Indfald   her  i  Landet  1657—60.      Det  er. 


^)  Se  Antikv.  Annaler  2,  388  og  398  (med   Afbildning). 


I 


NYERE    TID    (efter  1536).  161 

foruden  de  nævnte  Mønter,  en  Skaal,  to  Spiseskeer,  en  Del 
Dupper,  Knapper  og  Maller,  —  alt  af  Sølv.  Skaalen  og 
Skeerne  ere  mærkede  Eske  Pedersen  (M  N  D  og  P)  og  paa 
Skeerne  er  desuden  Aarstallet  1651.  I  Nærheden  fandtes  Lev- 
ninger af  en  Tønde  eller  andet  Kar  af  Træ,  hvori  Sagerne 
muligvis  have  været  gjemte. 

140.  Et  vævet  Tapet,  som  synes  at  være  fra  Christian 
den  tredies  Tid  (21280).  Det  er  kommet  fra  Haderslev  og 
antages  at  have  været  paa  Haderslevhus  Slot,  hvor  Christian 
den  tredie,  der  inden  sin  Tronbestigelse  var  Statholder  i 
Hertugdømmerne,  ofte  opholdt  sig.  Deri  er  vævet  en  paa 
en  Trone  siddende  Fyrste,  omgiven  af  Fruer  og  Riddere; 
foran  Tronens  Fod  trille  to  Pager  med  Kugler.  Høide  8  Fod, 
Brede  henved  6  Fod. 

141.  Omtrent  fra  samme  Tid  er  et  Stykke  Panel  i 
kinesisk  Smag  med  Arabesker,  Menneskefigurer  o.  s.  v.  konstigt 
indlagte  med  farvet  Ben,  Elfenben,  og  Perlemoder  (21366). 
Det  stammer  maaske  fra  det  gamle  Kjøbenhavns  Slot. 

142.  Et  vævet  Tapet,  formodenlig  fra  Midten  af  16de 
Aarhundrede;  9  Fod  2  Tr.  høit,  5  Fod  7  Tr.  bredt,  med 
Fremstillinger  af  Historien  om  David  og  Bathseba  og  en 
bred  Blomsterbort.  Det  er  erhvervet  ved  Bytning  med 
Rosenborg  Samlingen  (D  286). 

Ved  Skulpturmuseets  Opløsning  afgaves  til  Oldsag- 
samlingen blandt  andet  ogsaa  en  Mængde  Uhre,  baade 
Stueuhre  og  Lommeuhre,  som  i  Forening  med  hvad  Museet 
alt  i  Forveien  havde  af  lignende  Slags,  nu  danner  en 
mærkelig  Samling. 

143.  I  den  fremhæves  Tycho  Brahes  Sølvlommeuhr 
med  dobbelt  Kasse  (D  125).  Paa  den  indre  Kasse  er 
Brahernes  Vaabenskjod  graveret,  Tycho  Brahes  Navn  med 
Aarstallet  1597  og  derover  paa  en  Seddel  Valgsproget  »quo 
fata  me  trahunt«.  I  Værket:  »Robert  Gi .  .  .  kin  Fleetstreet 
Fecit.«      Den  berømte  Astronom   skal  have  foræret  det  til 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  11 


1(52  NYERE    TID    (efter  1536). 

Statholder  Henrik  Rantzov,   og  senere  var  det  i   det  Kgl. 
Danske  Selskabs  Samlinger^). 

144.  En  Broncefigur  forestillende  Atlas,  der  bærer 
Himmelkuglen,  paa  hvilken  alle  de  af  Tycho  Brahe  iagt- 
tagne Fixstjerner  ere  betegnede  (D  146). 

Af  Minderne  om  historisk  bekjendte  Mænd,  ogsaa.fra 
en  nyere  Tid,  som  Museet  har  faaet  i  de  senere  Aar,  skulle 
vi  sluttelig  omtale  et  Par. 

145.  En  Guldseglring  med  Familien  Brahes  Vaaben- 
skjold,  hvorover  O.  B.  og  Indskriften  nei?  sts  nmn  sietp  iniJie, 
som  maaske  har  tilhørt  Oluf  Brahe  den  Halte,  der  døde 
udenlands  hos  Christian  d.  anden  (20665).    Funden  i  Skaane, 

146.  Forgyldt  Sølvpokal,  inden  i  hvis  Laag  findes  Ul- 
feldternes  Vaaben,  hvorom :  »Flamming  .  von  .  Ulfeldt .  1647.« 
Den  hviler  paa  tre  forgyldte  Ulve  (D  77). 

147.  Det  norske  Riges  Kantsier  og  Stiftamtmand  i 
Throndhjem  Ove  Bjelkes  Haglbøsse  (21753). 

148.  Peter  Tordenskjolds  Pistoler,  paa  hvis  Halse  et 
kronet  Skjold,  hvori:  PT.  SKJOLD  (21741);  hans  Pallask 
med  Aarstallet  1717  paa  Klingen  (21742);  —  et  egenhændigt 
Brev  fra  ham  til  »Monsieur  de  Winge,  Lieutenant  de  Artillerie 
de  Dannoisse« ,   dateret  Marstrand  1  August  1719  (19027). 

149.  Captain  Peter  Gribs  Pallask  til  ventre  Haand  — 
han  havde  mistet  den  høire  Arm  i  Slaget  ved  Strømstad  — 
paa  Klingen:  »Dieu  mon  espérance,  l'epée  pour  madéfence«; 
—  hans  Signet:  et  over  to  Ankere  hvilende  Vaabenskjold, 
hvori  en  Grib  over  to  korslagte  Kanoner,  graveret  i  en 
tresidet  Karneol  i  Sølvindfatning  (21743,  22078). 

150.  Den  Flensborgske  Patriot  Frants  Bøckmanns 
Sværd  (22336) '0. 


1)  Langebek    »Det  danske  Selskabs  Begyndelse  o.  s.  v.«,  Kbhvn. 

1748,  Side  353. 
^)   Afbildet  i  Illustreret  Tidende  for  1865,  Nr.  321. 


Henvisning. 


163 


Samlings  Nr. 

Side 

Fund 

Samlings  Nr. 

Side 

Fund 

20653. 

129, 

76. 

21342. 

119, 

51. 

665. 

162, 

145. 

348. 

97, 

10. 

679-703. 

97, 

9. 

366. 

161, 

141. 

704-33. 

88, 

5. 

438. 

157, 

128. 

747-49. 

103, 

25. 

459-77. 

140, 

105. 

753-58. 

123, 

63. 

481-85. 

120, 

54. 

761-64. 

97, 

11. 

489. 

125, 

70. 

773-801. 

160, 

137. 

490. 

150, 

123. 

822. 

119. 

519. 

144, 

114. 

858-66 

122, 

60. 

552. 

159, 

134. 

880-2. 

139, 

102. 

558. 

160, 

135. 

910-18. 

160, 

138. 

572-78. 

121, 

56. 

928. 

126, 

72. 

589-98. 

138, 

101. 

932-3. 

109, 

37. 

741-42. 

162, 

148. 

950. 

150, 

122. 

743. 

162, 

149. 

952-60. 

141, 

106. 

753. 

162, 

147. 

995. 

101, 

17. 

770. 

141, 

107. 

997. 

139, 

102. 

771. 

132, 

89. 

21020-26. 

108, 

36. 

774. 

129, 

78. 

047. 

148, 

118. 

816-18. 

132, 

88. 

053. 

-     141, 

107. 

910-42. 

97, 

8. 

103-5. 

119, 

52. 

979--90. 

88, 

5. 

107—40 

98, 

12. 

22032-33. 

122, 

58. 

143. 

158, 

130. 

074-77. 

120, 

55. 

207-10. 

95, 

7. 

078. 

162, 

149. 

226-30. 

93, 

6. 

079-80. 

110, 

Anm. 

237. 

150, 

121. 

081-95. 

99, 

13. 

244. 

141, 

107. 

124-25. 

132, 

92. 

246. 

126, 

74. 

134. 

107, 

33. 

257. 

102, 

20. 

138. 

139, 

102. 

272-79. 

130, 

82. 

147. 

139, 

103. 

280. 

161, 

140. 

167-71. 

130, 

83. 

308. 

157, 

127. 

178. 

142, 

109. 

321-26. 

88, 

1. 

181. 

122, 

58. 

331—32. 

109, 

38. 

187-88. 

122, 

58. 

ir 


164 

HENVISNING. 

samlings  Nr. 

Side 

Fund 

Samlings  Nr. 

Side 

Fund 

22203. 

103, 

22. 

A119. 

102, 

21. 

212-15. 

130, 

83. 

130-34. 

97, 

10. 

217-19. 

122, 

59. 

145-214. 

93, 

6. 

220-30. 

131, 

84. 

225-37. 

88, 

4. 

232-35. 

125, 

69. 

238. 

88, 

2. 

237. 

132. 

86. 

285-87. 

88, 

5. 

240. 

126, 

71. 

296-98. 

88, 

3. 

251. 

124, 

Anm.  1. 

328. 

101, 

16. 

^259-81. 

132, 

87. 

355-64. 

93, 

6. 

299. 

130, 

83. 

374. 

102, 

19. 

302. 

126, 

75. 

378. 

102, 

21. 

308-17. 

95, 

7. 

392-99. 

104, 

27. 

321. 

97, 

10. 

411—15. 

100, 

15. 

329. 

103, 

25. 

439-75. 

.95, 

7. 

336. 

162, 

150. 

477-81. 

103, 

23. 

361. 

130, 

82. 

482-89. 

103, 

24. 

362. 

88, 

5. 

490-543. 

97, 

8. 

366. 

135, 

97. 

B3. 

105, 

30.. 

25497-99. 

132, 

93. 

7-9. 

108, 

35. 

566-67. 

141, 

108. 

12-14. 

108, 

34. 

581-600. 

140. 

18-24. 

112, 

43. 

643-44. 

142. 

110. 

25. 

122, 

58. 

683-84. 

140. 

27-28.  ' 

125, 

68. 

710-24. 

112, 

42. 

3i-35. 

124, 

67. 

725-38. 

112, 

41. 

42-44. 

122, 

61. 

739-42. 

113, 

47. 

47. 

126, 

72. 

743-46. 

111, 

,  40. 

50-51. 

134. 

761-78. 

109, 

39. 

52-53. 

113, 

44. 

790-93. 

122, 

57. 

58-60. 

106, 

31. 

797-98. 

122, 

57. 

65-67. 

120, 

53. 

803-4. 

124, 

65. 

70-71. 

113, 

45. 

831. 

129, 

77. 

74-79. 

118, 

50. 

832. 

129, 

80. 

86-90. 

122, 

57. 

833. 

129, 

79. 

120-21. 

123, 

64. 

26337-39. 

121.  . 

130-33. 

107, 

32. 

430-36. 

114, 

48. 

151-53. 

100, 

15. 

27268. 

101, 

18. 

154-55. 

113, 

46. 

A  43-50. 

104, 

26. 

158-62. 

123, 

62. 

76-77. 

105, 

•  28. 

172. 

126, 

71. 

82-88. 

97, 

10. 

C4. 

130, 

82. 

97-101. 

99, 

14. 

6-12. 

135, 

98. 

102. 

105, 

29. 

22. 

134. 

Samling^s  Nr.  ■ 

Side 

HENVI 
rund 

5NING. 

Samlingrs  Nr. 

Side 

Ibo 

Fund 

C  25-26. 

132, 

91. 

D17. 

149, 

119. 

31. 

125, 

69. 

26-27. 

150, 

121. 

32-43. 

135, 

98. 

29. 

159, 

133. 

46. 

133. 

31-34. 

143, 

113. 

53. 

131, 

85. 

35. 

159, 

132. 

56. 

132, 

90. 

40-44. 

160, 

139. 

57—61. 

137, 

99. 

58. 

1.52, 

124. 

83-84. 

126, 

73. 

61. 

145, 

115. 

87. 

142, 

112. 

66-68. 

150, 

120. 

89. 

134, 

94. 

77. 

162, 

146. 

93. 

135, 

96. 

125. 

161, 

143. 

101. 

126, 

73. 

146. 

162, 

144. 

102-8. 

138, 

100. 

261. 

157,     . 

126. 

112. 

142, 

111. 

268. 

158, 

129. 

114-18. 

134, 

95. 

286. 

161, 

142. 

D7. 

160, 

136. 

287. 

152, 

125. 

16. 

158, 

131. 

Sjæland  129,  m.  142.  Kjebenhavn  158,  isi.  161,  ui.  Hjorte- 
spring 159, 132.  Skovslunde  138,101.  Vedbæk  119.  Jægersborg  Hegn  109,39. 
Hørsholm  103,  23  og  24.  Holte  124,  66.  Frederiksborg  102,  21.  Glads- 
axe 134,  94.  Sengeløse  124,  66.  Smørum  101,  17.  Herstedvester  124,  66. 
Høie  Testrup  132, 88.  Roskilde  144, 114.  145, 115.  159, 133.  Hedehusene  142, 111. 
Vedstrup  116,49.  Selsø  119,  si.  Aagerup  120,54.  Heinstrupgaard  101,  le. 
Frederikssund  88,3.  102,  21.  Uvelse  112,43.  Jægerspris  121.  124,66.  141, 107. 
Frederiksværk  99, 13.  Hesselø  95, 7.  Holbæk  132,  Anm.  2.  Hørbygaard  109,38. 
Eriksholm  142, 109.  Allerupgaard  113,  44.  Tudse  113,  47.  Preilerup  124,66. 
Adlersborg  J24,  66.  Odsherred  142, 110.  Vesterbygaard,  Raliundborg  104,  27. 
Samsø  105,  29.  Æskholm  ved  Samsø  88,  2  og  4.  Glumsø,  Ringsted  130,82. 
Freslev  150,  120.  Nidløsegaard ,  Soro  88,  6.  Gimlinge,  Slagelse  126,  72. 
Buskyminde  126,  73.  Hallenslev  150,  121.  Valdbygaard  139.  Taarnborg, 
Korser  140.  Valløby,  Kjoge  97, 9.  Rengegaard  97, 11.  Tornemark ,  Skjel- 
sker  157, 126.  Omø  103,  25.  Herlufsholm,  Nestved  152,  m.  Vester  Eges- 
borg 97,  10.  120.  Kjøng  S.  119,  62.  124,  67.  Hammer,  Præste  98,  12. 
Vordingborg  102, 19.    Lundby  138, 100. 


Bornholm.  Hasle  113,46.  Ruthsker  119.  133.  (Knarremose). 
Ibsker  132,  89.  140, 106  (Munkegaard.)  Klemensker  134  (Balsmyr).  Gud- 
hjem 135, 98.    Øster  Marie  139, 104.     Vester  Marie  137, 99. 


16(J  HENVISNING. 

liOlland-Falster.  124,  eo.  142.  143.  Thoreby,  Saxkjebing  12G,  73. 
Laagerup,  Nysted  123,  es.  Stokkeinarke,  Maribo  125,  69.  Taarup,  Stubbe- 
kjeblng  121,  56.     Skjerne  139, 103. 


Fyn  132, 93.  142.  158,  129.  Vimose ,  Odense  133.  Eiby  122,  69. 
Norup  130,  83.  Rugaard  160, 137.  Kirkendrup  122,  67.  Birkende  135,  97. 
Eliinge,  Nyborg  129, 77  og  81.  Taarup  123,62.  Brangstrup  132,87.  Overkærby, 
KJerteminde  120,65.  Harrendrup,  Middelfart  143, 11;$.  Kjerte,  Assens  145,  iie. 
Skydebjerg  122,60.  158,130.  Voldtofte  114,48.  Søllested  140.  Flemløse  133. 
Helnæs  97,8.  99,  u.  Dyreborg,  Faaborg  122,  ei.  Tidselholt,  Syend- 
borg  123,  64. 


Morrejylland  143.  Vendsyssel  148,  ns.  Gjerum,  Frederiks- 
havn 102,  20.  Kneverheder,  Sæby  131,  84.  Stagstrup,  Thisted  105,  28. 
Speilsgaard  125, 68.  Øsløs  129.  Sømølle,  Mors  108, 34.  Bjergby  108,35. 
Fredsø  108,36.  Kogehøi,  Legster  110,  Anm.  Borregaard  113,46.  Freilev, 
.4alborg  103, 26.  Hallund  103, 22.  Aasted,  Skive  107,  32.  Skals,  Viborg  132, 91. 
Thiele  150, 123.  Anholt  93,6.  159,  i34.  Svingelbjerg,  Hobro  109,37.  Ny 
Hevringholm,  Randers  131,  85.  Gjesingholm  148,  117.  Asgaard  118,  50. 
Enslev,  Grenaa  105, 30.  Hjelm  0  126, 71.  Lisbjerg,  Aarhus  152, 125.  Taaning, 
Skanderborg  160,  i38.  Horsens  157,  127.  Gosmer  149, 119.  Hanstedbro  88, 1. 
Bygholm  100,  15.  Skjolde  150,  121.  Løsning  126,  71.  Græstrup  126,  75. 
Underup  13^,95.  Aarup  122,68.  Nørup,  Velle  129, 78.  Nykirke  132, 90. 
Vallund,  Kolding  119.  Starup  120,63.  Stenderup  142, 112.  Vamdrup  112, 4i. 
Havdrup  112,42.  Plougslund  160, 139.  Malte  126,74.  135,96.  Rammedige, 
Lemvig  101,  18.  Flynder  111,  40.  Kjær,  Rlngkjeblng  104,  26.  Hovstrup, 
Varde  107,33.     Gjørding  H.,  Ribe  157, 128.     Skodborg,  Kongeaa  139, 102. 

Sonderjylland.  Taps,  Chrlstlansfelt  132,86.  Favervraa  132,92. 
Anslet  106,  31.  Haderslev  161, 140.  Sønder  Hopstrup  100.  Flensborg  160,  ise. 
Bov  160,136.     Jyndevad,  Tender  141,  loe.     Hostrup  150, 122. 


^^iKfu.^^i^'-^'^i'^ 


J.  Mnyn  fetrr.ren     se. 


I 


167 


DE    SØNDERJYDSKE   STRANDFRISERS   FOREGIVNE 
SELVSTÆNDIGHED  I  MIDDELALDEREN. 

AF  A.  D.  JØRGENSEN. 


Intet  er  så  vanskeligt,  og  intet  må  man  i  historien 
være  varsommere  med,  end  slutninger  efter  analogi  fra  et 
forhold  til  et  andet  lignende.  Medens  det  ganske  vist.  netop 
er  gennem  dem  det  geniale  blik  på  historien  viser  ,sig,  så 
er  heller  intet  mere  vildledende  og  al  historisk  sikkerhed 
opløsende,  end  slige  slutninger,  når  de  ikke  er  forenede 
med  en  kritik,  der  med  samme  skarpsindighed  opdager  den 
væsenlige  forskel,  som  altid  vil  være  tilstede  ved  siden  af 
en  større  eller  mindre  lighed. 

Det  er  uden  al  tvivl  slige  falske  analogier,  der  har 
skabt  den  historiske  doktrin  om  et  i  middelalderen  selv- 
stændigt Friserfolk  i  Sønderjylland.  Ikke  at  tale  om  de 
ældre  kritikløse  forfattere;  ogsaa  A.  J.  L.  Michelsen  har  i 
sit  fortjenstfulde  skrift  »Nordfriesland  im  Mittelalter«  (Schles- 
wig  18j?8),  og  med  ham  Falck  og  de  nyere  danske  for- 
fattere*) betragtet  den  som  grundlag  for  enhver  forståelse 
af  denne  særegne  lille  folkegrens  historie.  Det  er  her  ana- 
logien med  Ditmarsken,  der  hævdede  sin  uafhængighed  så 
godt  som  gennem  hele  middelalderen,  som  har  forledet  tørst 
Friserne  selv,  senere  også  historikerne  til. at  antage  dem 
for  en  lige  saa  uafhængig  stamme,  der  sent  bøjede  sig  for 
kristendommen,  og  endnu  senere  for  de  danske  kongers 
herredømme.  Intet  kunde  da  også  synes  naturligere,  end 
at  disse  øde  og  usikre  holme,  hvis  beboere  bevisligt  havde 
deres  egne  love  og  eget  sprog,  tillige  fra  arildstid  holdt  sig 


*)  Hammerich,  Danm.  under  Valdem.  II,  25  ff.  Stemann,  Gesch. 
des  offentl.  u.  Privat  -  Rechts  d.  H.  Schl.  I,  17  f.  53.  135. 
Trap,   Beskrivelse   af  hert.    Slesvig,   s.    123  flf. 

Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist..  1868,  12 


168       DE    SØNDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

uafhængige  af  alle  naboer,  siden  Ditmarsken,  der  dog  la 
langt  ugunstigere,  gjorde  det.  Forskellen  er  kun  den,  —  men 
den  er  tillige  afgørende,  —  at  Danmark  fra  umindelige  tider 
var  et  samlet  kraftigt  rige,  medens  Nordtyskland  på  korte 
afbrydelser  nær  indtil  den  nyere  tid  var  adsplittet  og  svagt. 
Før  vi  imidlertid  indlader  os  på  en  undersøgelse  af  Fri- 
sernes politiske  stilling  i  den  ældre  tid,  en  undersøgelse, 
der  på  grund  af  kildernes  fattigdom  må  strække  sig  til  alt, 
hvad  vi  kan  overkomme  af  ældre  efterretninger,  skal  det 
indrømmes  og  slås  fast  som  en  kendsgerning,  at  største 
delen  af  dem  indtil  den  nyere  tid  havde  egne  love  og  ejen- 
dommelige retsvedtægter,  grundede  i  de  særlige  naturforhold 
og  det  afvigende  sprog.  Allerede  den  ældre  slesvigske 
stadsret  deler  Friserne  i  dem  med  frisisk  og  dem  med 
dansk  ret*),  eller  som  man  vel  med  en  kortere  betegnelse 
kunde  sige:  Strandfriser  og  Sysselfriser**),  Utlandets  eller 
marskens  og  gestens  (gøsens)  beboere.  Men  den  forskellige 
lovgivning  har  selvfølgelig  intet  med  den  politiske  afhængig- 
hed eller  uafhængighed  at  bestille.  Det  var  i  sig  selv  det 
ene  naturlige,  at  man  til  en  tid,  da  der  intet  kendtes  til 
fremmed  retssprog,  og  da  hvert  lovområde  var  langt  mindre 
end  nu,  lod  de  frisisk  talende  jsgne  blive  udenfor  den  be- 
vægelse, der  ellers  gik  gennem  alle  beslægtede  lande,  at 
samle  love  og  vedtægter  i  større  lovbøger,  og  til  samme 
tid  de  mange  mindre  thinglag   til  større  helheder.     Det  var 

*)  Frysones  de  lege  Frysonica  —  de  lege  Danica  — .  Thorsens 
slesv.  Stadsretter  s.  11. 
**)  Navnet  Strandfriser  bruges  i  middelalderen  (Annal.  Stadenses  ad 
1252) ;  de  tre  herreder  med  dansk  lov  var  lagte  til  de  sønder- 
jydske  sysler,  Kærherred  til  Ellem- ,  de  to  Gøsherreder  til  Isted- 
syssel.  Navnet  »Nordfriser«  er  senere,  (1424  siges  dog  alt  »Frisia, 
que  est  dicta  Norfrisia«,  Script,  r.  D.  VII,  404),  og  dannet  med 
hensyn  til  de  sydligere  Øst-  og  Vestfriser.  (I  modsætning  til  sys- 
lerne kaldtes  de  øvrige  13  herreder:  Tønning,  Gerding,  Holmbo, 
Lundebjerg,  Edoms,  Pelvorm,  Biltring,  Viriks,  Bøking,  Horsbøl, 
Før  øster-  og  vesterherred  og  Sild,  i  almindelighed  blot  »herre- 
derne«). 


DE    SØNDERJ.     STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGITED.        169 

Qgså  i  god  overensstemmelse  med  denne  grundtanke,  at 
man  alligevel  optog  de  halv  frisiske  og  halv  danske  herreder 
på  fastlandet  i  syslerne;  thi  her  lignede  de  naturlige  for- 
hold, og  altså  en  stor  del  af  lovgivningen,  langt  mere  de 
østlige  egnes,  og  det  danske  sprog  kunde  heller  ikke  være 
fremmed  for  den  del  af  folket,  der  var  berettiget  til  at 
møde  på  thinge. 

Friseregnen  har  ligesålidt  som  de  andre  danske  lande 
nogen  egen  historieskriver  fra  middelalderen.  Der  haves 
dog  en  række  korte  optegnelser  i  årbogform  på  plattysk, 
den  såkaldte  »Ej dersteds  krønike«,  der  af  mange  er 
bleven  anset  for  at  være  et  godt  grundlag  for  forskningen*). 
Forfatteren  ses  imidlertid  selv  at  have  været  tilstede  ved  en 
begivenhed,  han  fortæller  til  året  1461;  hvad  der  altså  er 
synderligt  ældre,  må  han  have  øst  af  andre  skriftlige  kilder 
eller  af  folketraditionen.  Det  er  nu  troligt  nok,  at  der  har 
foreligget  enkelte  tarvelige  optegnelser  fra  en  ældre  tid, 
men  disse  har  da  i  alle  tilfælde  været  så  usikre  og  ind- 
byrdes modsigende,  at  det  er  meget  vanskeligt,  for  ikke  at 
sige  umuligt,  at  udskille  det  sande  fra  det  upålidelige. 
Næsten  alt  hvad  krøniken  fortæller  har  nemlig  den  uheldige 
egenskab  at  stride  mod  det  vi  kender  andensteds  fra,  og 
ikke  på  nogen  måde  kan  betvivle,  og  det  giver  i  alle  til- 
fælde ikke  nogen  tillid  til  det,  vi  ikke  kan  kontrollere  ved 
hjælp  af  andre  kilder.  Dette  fuldendte  præg  af  upålidelig- 
hed er  dog  undgået  de  ældre  historikere ,  Hvitfeldt  indbe- 
fattet, Kornelius  Hamsfort  alene  undtagen**),  og  de  nyere 
har  været  for  stærkt  forudindtagne  for  krøniken  til  ikke  at 
finde  en  mild  forklaring  til  alle  disse  misligheder. 


*)  Den  er  trykt  i  Falcks    »staatsbiirgerliches  Magasin«    for  1828, 
s.  695  ff. 
.**)   Scriptores   rer.  Dan.   I  2Y1 :  —  testibus   annalibus   Ejderstaden- 
sibus  ,     qvi    tamen    ita    sunt    conscripti    ut    illis    parum    fidei 
tribuam.  —  Huidfeld,  (kvartudg.),  I,  222  ff. 

12* 


170       DE    SØNDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

Hvad  annalerne  fortæller  om  højvande  og  oversvømmelser 
kan  være  rigtigt  nok,  der  kan  have  været  særlige  kilder  at 
øse  af  i  den  henseende;  det  vedkommer  os  imidlertid  ikke 
her,  og  det  kan  ikke  afgive  nogen  målestok  for  bedøm- 
melsen af  de  andre  efterretningers  værd. 

Meget  tvivlsomt  er  det  derimod  vistnok  alt,  hvad  der 
fortælles  om  trækapellers  opbyggelse  i  Ejdersted  ved  år 
1103,  1109  o.  s.  V.;  thi  det  synes  at  udgå  fra  samme  forud- 
sætning som  andre  senere  efterretninger,  at  nemlig  Utland 
blev  omvendt  langt  senere  end  landets  andre  egne.  Denne 
anskuelse  er  det  der  har  ført  Meyer  til  på  sit  kort  over 
Frisland,  som  det  antages  at  have  set  ud  ved  1240,  at 
afsætte  hedenske  templer,  og  sagn,  der  ikke  synes  at  være 
synderlig  ældre,  taler  endog  om  en  sidste  hedning  på  Sild 
i  året  1284*).  Der  kan  vel  intet  anføres  af  historiske 
kendsgerninger,  der  umiddelbart  modsiger  annalernes  beret- 
ning om  kristendommens  indførelse  eller  befæstelse  blandt 
Strandfriserne  i  begyndelsen  af  det  tolvte  århundrede,  men 
der  er  dog  meget  der  taler  imod  en  slig  antagelse,  om  det 
end  kan  være  rimeligt  nok,  at  enkelte  hedninger  kan  have 
holdt  sig  her  indtil  det  elvte  århundrede,  ligesom  f.  ex.  i 
Vendsyssel  eller  på  Bornholm.  Hvad  der  taler  stærkest 
imod  et  andet  forhold,  er  især  selve  de  endnu  bevarede 
gamle  kirkebygninger.  Som  bekendt  var  det  først  henved 
midten  af  det  12te  årh.,  at  man  her  i  Danmark  begyndte 
for  alvor  at  tage  fat  på  opførelsen  af  stenkirker,  og  at 
denne  sag  derpå  havde  så  stor  fremgang,  at  landet  vistnok 
alt  et  par  slægtled  efter  var  som  oversået  med  disse  byg- 
ninger. Men  fra  selvsamme  tid  er  nu  hovedkirkerne  blandt 
Strandfriserne,  forsåvidt  ikke  vandfloder  har  ødelagt  de 
gamle    former.     Både    bygningsemnet,    tuf   fra   Rhinegnene 


*)  Hammerich,  Danmark  under  Valdemarerne,  II,  s.  28.  Helveg, 
d.  d.  kirkes  hist.  til  reform.  I,  s.  320  f.  Slesvigske  Pro- 
vindsialefterretninger,  IV,  s.  157. 


DE    SØNDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆltolGHED .        171 

eller  gråsten,  og  bygningsstilen,  de  runde  buer,  tykke  mure 
og  små  vinduer,  er  de  samme  som  vi  finder  dem  ved  de 
nærmeste  hovedkirker,  Ribe  og  Slesvig.  Slige  kirker  træfi'es 
endnu  i  Kejtum  og  Morsura  på  Sild,  den  store  Johannes- 
kirke på  Før  og  Gammelkirken  på  Pelvorm,  ligesom  i  Brek- 
lum  og  Svabsted  på  fastlandet*).  Men  dette  synes  på  det 
bestemteste  at  tyde  på,  at  Friserne  dengang  havde  en  lig- 
nende udvikling  bagved  sig  som  landets  andre  egne,  og  at 
kristendommen  var  dybt  rodfæstet  hos  dem  gennem  flere 
slægtled. 

Det  er  dog  især  annalernes  politiske  efterretninger,  der 
her  skal  beskæftige  os,  da  de,  hvor  underligt  det  end  må 
lyde,  egenlig  er  det  eneste  vidnesbyrd  fra  en  noget  ældre 
tid  om  Strandfrisernes  formente  selvstændighed.  Summen 
af  disse  politiske  efterretninger  er  da  snart  talt  op;  thi  det 
er  igrunden  kun  den  ene  om  Abels  fald  der  findes,  men 
så  til  gengæld  i  flere  forskellige  former,  uvist  hvormange. 
Først  fortælles  der  nemlig  udførligt  til  året  1145  om  to 
tog,  Abel  gjorde  mod  Friserne;  derpå  atter  kortere  til 
1202;  endelig  til  1204  og  1200  om  tog  af  kong  Valdemar, 
hvorved  der  dog  øjensynlig  tænkes  på  det  samme.  Det 
må  nu  vistnok  antages,  at  forfatteren  har  taget  disse  for- 
tællinger efter  ældre  optegnelser,  idetmindste  i  hovedsagen, 
og  at  han  dertil  har  føjet  hvad  traditionen  har  vidst  at 
berette;  men  der  er  den  mislighed  derved,  at  ingen  af  dem 
er  rigtig  underrettet,  eller  har  kunnet  undgå  fejltagelser  i 
de  simpleste  ting.  Således  med  hensyn  til  årstallet,  der 
ikke  gives  rigtigt  af  en  eneste,  skøndt  ingen  ældre  kilde 
ellers  er  i  tvivl  om  det.  Endvidere  med  hensyn  til  dagen, 
der  af  annalerne  angives  at  have  været  den  29de  Juni, 
medens  disse  sætter  den  14  dage  senere  uden  nærmere 
at  bestemme  den.     Kongens  navn  angives  to  steder  urigtigt 


*)  Trap,   statist,  topogr.  Beskr.   af  hertugd.   Slesvig,  s.  193,  199, 
215,  244,  255. 


172       DE    SONDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

som  Valdemar,  medens  atter  til  gengæld  to  forskellige  tog 
blandes  sammen,  et  ved  vintertid,  da  den  hellige  Kristians 
billed  var  med,  og  et  efter  midsommer,  på  hvilket  kongen 
faldt.  Begge  disse  tog  henføres  til  kong  Abel,  og  det  så- 
ledes, at  vintertoget  fortælles  efter  det  andet,  men  med 
tilføjelse  af,  at  det  havde  fundet  sted  længe  før  (»in  vor- 
tiden«)*). Historien  ved  intet  om  dette  tog;  derimod  gjorde 
Erik  et  samme  år  som  han  blev  myrdet,  hvorved  han 
mistede  mange  folk**),  og  det  er  da  rimeligvis  det,  tradi- 
tionen har  kendt  og  henført  til  Abel.  Ligeså  modsigende 
er  beretningerne  med  hensyn  til  kongens  drabsmand;  ved 
1145  kaldes  han  en  »wagentimmermann« ,  ved  1204  siges 
der,  at  Abel  blev  »doet  gesteken  van  einem  edelen  Fresen«. 
Hele  den  givne  situation  er  derhos  fuldstændig  misforstået 
og  set  i  en  langt  senere  traditions  belysning;  der  siges,  at 
Abel  »wolde  diisse  Lande  sere  vornichtigen« ,  og  al  de 
efterat  have  besejret  ham  gav  sig  frivillig  under  »hertug 
Knud  i  Slesvig«,  en  beretning,  der  ikke  let  kan  være  op- 
stået i  det  første  århundrede  efter  begivenheden. 

Men  når  således  alt  hvad  der  nogenlunde  kan  kontrol- 
leres, viser  sig  at  være  i  den  grad  upålideligt,  hvad  skal 
man  så  tænke  om  resten?  Hvem  vil  så  sige  god  for  den 
tale.  Friserne  fører  på  thinge,  og  som  igrunden  er  hoved- 
hjørnestenen for  den  hele  tro  på  deres  selvstændighed  og 
»frihed«?  De  vilde  holde  fast  ved  de  privilegier,  den  ær- 
værdige kejser  Karolus  havde  givet  deres  forfædre  til  tak 
for  deres  troskab,  sagde  de,  »og  før  de  vilde  hylde  kong 
Abel  og  give  ham  skat  og  skyld,  vilde  de  alle  dø,  eller 
og  kong  Abel  skulde  dø«.  Denne  hele  tale  er  lånt  fra  det 
store  Frisland,  hvor  man  fremsatte  de  mest  eventyrlige 
fordringer  til  fyrsternes  vedtagelse,  alt  under  navn  af  kejser 


*)  s.   Hammerich,  D.   under  V.  II,   s.  29. 
**)   Scriptores  r.   D.  I,  s.  245:  1250,  hoc  anno  rex  Ericus  a  Fresia 
est    fugatus ,     niilitibus    suis    qvam    plurimis    interfectis.      Et 
postea  in  nocte  St.   L.   etc. 


DE    SØNDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED.        173 

Karls  privilegier*).  At  imidlertid  vore  Friser  aldrig  har 
tænkt  på  sligt,  ligesom  de  aldrig  har  tjent  Karl  den  store 
eller  nogen  anden  tysk  kejser,  er  vistnok  hævet  over  en- 
hver tvivl;  det  var  først  det  15de  århundrede  med  alle 
sine  uklare  rørelser  og  sin  opvågnende  trang  til  national 
sammenslutning,  der  kunde  bringe  sligt  ind  i  Ejdersteds 
annaler.  Det  var  da  heller  aldrig  faldet  dem  ind  at  sætte 
den  ørn  i  deres  segl  og  våben,  der  var  det  ydre  tegn  på 
Karls  friheder,  tvertimod  førte  de  frisiske  herreder  næsten 
alle  skib  og  plov  i  deres  bomærke,  som  det  bedst  sømmede 
sig  for  et  fredeligt,  om  end  kækt  og  frihedselskende  folk, 
der  som  enhver  anden  almue  kun  da  kom  i  våben,  når 
man  vilde  gå  den  for  nær,  særlig  i  pengesager. 

Og  andet  var  det  i  virkeligheden  ikke  det  drejede  sig 
om  1252,  da  Abel  besluttede  at  tugte  de  genstridige  under- 
såtter. Herredagen  havde  bevilget  en  skat,  der  nu  også 
afkrævedes  Friserne;  de  undskyldte  sig,  hedder  det,  med 
at  digerne  kostede"  så  meget,  men  kongen  vilde  tvinge  dem. 
Det  samme  var  sket  et  par  år  tidligere,  da  kong  Erik  drog 
ud  mo^  dem  med  sine  mænd  og  led  et  stort  tab;  dengang 
skal  de  dog  have  bekvemmet  sig  til  at  betale  en  rund  sum. 
Men  denne  holdning  var  ingenlunde  enestående  for  Friserne; 
Erik  kaldtes  »Plovpenge«  overalt,  fordi  han  opkrævede  en 
usædvanlig  skat,  og  Skåningerne  fordrev  ham  fra  Lund  året 
før  han  måtte  vige  for  Friserne;  også  de  måtte  dog  falde 
tilføje  og  betale**).  Det  samme  gentoges  på  Sælland  i 
Kristoffers  tid,  nogle  år  derefter;  bønderne  satte  sig  op 
mod  konge  og  adel  og  måtte  undertrykkes  i  blodige  kampe; 
det  var  den  trange  overgang  fra  bondefrihed  til  herrevælde. 
Senere,  efter  den  lovløse  tid,  måtte  Valdemar  Atterdag  be- 
gynde forfra  og  i  en  række  kampe  skaffe  lovene  gyldighed. 
Også   denne   gang    var   Friserne    blandt   de   genstridige,    de 


*)   Michelsen,   Nordfriesland    s.   44. 
**)   Annal.   Esrom,   i   Script,   r.   D.   I,   s.  245. 


174       DE    SONDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

var  som  Sønderjyllands  Vendelboer;  men  de  måtte  atter 
bukke  under  for  den  nye  kongevælde  og  mere  ydmygt  end 
nogensinde  før  love  skat  og  hærfølge*).  Heller  ikke  den- 
gang var  det  noget  politisk  fjendskab  der  opgjordes;  thi 
få  år  iforvejen  havde  de  godvillig  lovet  prins  Otto  hjælp 
mod  Holstenerne ,  og  som  der  fortælles  endog  skjult  ham 
hos  sig  i  et  helt  år;  det  gik  dem  som  Nørrejyderne,  først 
hjalp  de  en  dansk  kongesøn  på  tronen,  derpå  gjorde  de 
oprør  mod  ham.  Og  når  da  ordet  »frihed«  måske  engang 
iraellem  slap  med  ind  i  deres  kampråb,  —  og  at  det  har 
gjort  det,  kan  der  neppe  være  tvivl  om  —  da  må  der  der- 
ved ingenlunde  tænkes  på  politisk  selvstændighed,  men  som 
i  reglen  også  i  vor  tid  på  social  uafhængighed  og  selv- 
regering. Således  kæmpede  Skåningerne  for  deres  »frihed« 
mod  Absalon  og  hans  mægtige  frænder,  der  vilde  lægge 
adelens  og  kirkens  åg  på  dem,  og  Magnus  Eriksøn  lovede 
dem  i  åbne  breve  at  hævde  denne  deres  frihed;  Eskils 
oprør  mod  kong  Erik  Emun  med  den  sællandske  almue 
»brugte  frihedens  navn«  o.  s.  v.**).  Der  er  her  selvfølgelig 
ingensteds  tale  om  ophøret  af  den  politiske  forbindelse  med 
rigets  andre  dele,  kongemagtens  afskaffelse  eller  sligt;  det 
er  en  væbnet  modstand  mod  noget  nyt,  hvad  enten  det  er 
en  lov,  en  skat  eller  en  konge,  der  ikke  er  vedtagen  efter 
landets  skik  og  frie  vilje.  Almuen  har  da  intet  andet  at 
gribe  til  end  også  på  sin  side  at  anse  grundlaget  for  alt 
samfundsliv,  den  offenlige  fred,  for  brudt  og  væbne  sig  mod 
den  der  brød  først.  Det  er  det,  de  gamle  årbøger  be- 
dømmer fra  herrernes  synspunkt,  når  de  pludselig  afbryder 
deres  latinske  bemærkninger  for  at  indskyde  de  foragtelige 
ord,  der  blev  brugte  om  almuens  opstand  paa  Sælland  1256: 


*)    Se   aktstykkerne   hos   Michelsen,   s.   190  AF. 
**)   Saxo,     ed.   Muller,     p.   664:     »sub    titulo  libertatis«;     p.   907: 
»Scaniensibus     scribebatur    —    Magnum     repetendæ    Hbertatis 
,    auctorera   habituros«;   p.  960:    »qvasi  tuendæ  libertatis  gratia«. 


DE    SONDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED.        175 

»kådkarlene  blev  alle  galne  med  køller«*);  det  var  fattig- 
mands våben  mod  herrernes  sværd  og  brynjer,  og  på  få 
undtagelser  nær  måtte  de  der  førte  dem  bukke  under  i 
hele  Evropa. 

Fra  dette  synspunkt  må  nu  uden  al  tvivl  begivenhederne 
i  Ejdersted  1252  ses;  samtiden  fandt  dem  kun  påfaldende, 
fordi  kongen  her  fandt  sin  bratte  død;  den  så  deri  ingen- 
lunde almuens  nødværge  mod  statsmagtens  formentlige 
overgreb,  men  alene  himlens  forfærdelige  hævn  over  broder- 
morderen, en  opfyldelse  af  Eriks  sidste  ord,  »at  hans 
broder  skulde  dø  en  endnu  skændigere  død,  hvis  han  ikke 
omvendte  sig«.  Abels  fald  fuldendte  ligesom  den  folkelige 
opfattelse  af  Erik  som  en  helgen  og  Abel  som  en  ond  ånd, 
ligesom  hungersnøden  i  kong  Olavs  tid  var  det  store  af- 
gørende jertegn  for  Knuds  hellighed. 

Men  når  det  nu  end  herefter  må  anses  for  afgjort,  at 
der  ingen  originale  frisiske  efterretninger  haves  fra  en  ældre 
tid,  der  tyder  på  landets  selvstændighed,  og  at  den  eneste 
begivenhed,  der  senere  kunde  synes  tjenlig  til  baggrund  for 
en  slig  anskuelse,  fordi  den  indeholdt  et  så  dramatisk  mo- 
ment som  et  kongedrab,  ikke  på  nogen  måde  kan  bære 
denne  forklaring,  —  så  kunde  der  jo  dog  tænkes  andre 
begivenheder  og  andre  forhold,  der  vejede  langt  tungere, 
ja  endog  talte  afgørende  for  den  nævnte  opfattelse  af 
Strandfrisernes  stilling.  Men  dette  er  så  lidet  tilfældet,  at 
vi  tvertimod  skridt  for  skridt  kan  følge  dem  tilbage  til  den 
ældste  historiske  tid  som  utvivlsom  danske  undersåtter  og 
en  del  af  det  danske  folk  og  rige. 

Det  er  bekendt  nok,  at  Friserne  nævnes  som  Valde- 
mar Sejrs  trofaste  ledsagere,  og  at  han  især  brugte  dem 
mod  Ditmarskerne,  deres  gamle  uforsonlige  fjender.  Dog 
nævnes  også  to  af  dem  mellem  hans  huskarle,  Sven  Starke 


*)   Script,    r.   D.   I,    168.       »Kådkarlene«     bruges    med     hån    om 
bønderne:    de  der  bor  i  kåd,   husmænd. 


176       DE    SONDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

Og  Broder  Ganliog  (eller  Gavling),  der  i  enekamp  nedlagde 
to  af  kejser  Fredriks  bedste  mænd*),  hvorefter  Tyskerne 
trak  sig  tilbage  sydfor  Elben  (1215).  Også  den  samtidige 
jordebog  indeholder  et  vægtigt  vidnesbyrd  om  at  Utland  var 
en  uadskillelig  del  af  riget;  dets  herreder  er  nemlig  sat  i 
skat  som  alle  de  andre,  og  de  nærmest  liggende  af  dem 
skal  give  kongen  og  hans  »hær«  frit  ophold  i  tre  døgn  om 
sommeren  og  tre  om  vinteren,  »når  han  ligger  ved  Dane- 
virke«.  At  endel  af  skatten  i  Frisland  kaldes  »vennegave« 
(wingift),  er  ingenlunde  enestående,  men  har  sit  tilsvarende 
i  Eriks  sællandske  lov,  der  (3,  63)  gør  forskel  på  »lovstud« 
og  »gavestud«,  (laghæ  stuth,  giæf  stuth),  idet  den  første 
kan  opkræves  som  anden  lovlig  gæld ,  den  anden  der- 
imod ikke. 

Men  at  Strandfriserne  i  henseende  til  skatter  stod  på 
selvsamme  fod  som  de  andre  herreder,  alene  med  de  und- 
tagelser digevæsenet  muligvis  medførte,  fremgår  alt  af  en 
tidligere  begivenhed  med  fuldstændig  sikkerhed.  I  striden 
mellem  de  to  konger,  Sven  Eriksøn  (Grade)  og 
Knud  Magnussøn  tog  denne  sidste  nemlig  som  bekendt 
i  året  1151  sin  tilflugt  til  Frisernes  marskegne,  efterat  han 
var  bleven  slagen  anden  gang  i  nærheden  af  Viborg.  Fri- 
serne holdt  ligesom  Jyllands  øvrige  beboere  med  Knud  og 
optog  ham  i  en  lille  borg  ved  Mildefloden;  til  gengæld 
lovede  han  dem  en  nedsættelse  af  deres  årlige  skat  til 
kongen.  Sven  belejrede  og  overvandt  dem  imidlertid,  som 
Saxe  fortæller  især  ved  Valdemars  tapperhed,  og  det  var 
med  nød  og  neppe  at  Knud  undslap  med  nogle  få  af  sine 
mænd.  Sven  pålagde  dem  nu  som  oprørere  en  bøde  af 
2000  pund  sølv  foruden  den  gamle  skat;  men  de  gik  til 
Valdemar  og  bad  ham  i  deres  navn  at  tilbyde  Sven  et  nyt 
slag;  efter  deres  mening  var  det  nemlig  kun  ved  uheld  og 
enkeltes   uforsigtighed   de   havde   tabt  første  gang.     Sejrede 


*)   Script,  r.   D.   I,  165. 


DE    SØNDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED.        177 

de  da,  skulde  han  stå  ved  Knuds  bud  om  en  nedsættelse 
af  landgilden;  sejrede  han,  vilde  de  betale  bøderne  dobbelt. 
Sven  indlod  sig  imidlertid  ikke  på  dette  skifte  og  de  måtte 
finde  sig  i  den  skæbne  der  overgik  hele  Jylland*).  Men 
heraf  fremgår  da  atter,  at  Strandfriserne  alt  dengang  fra 
umindelige  tider  havde  været  kongen  skatskyldige,  og  at 
selv  deres  dristigste  forventninger  kun  gik  ud  på  en  ned- 
sættelse af  denne  skat,  medens  de,  da  det  gik  galt,  ligesom 
andre  besejrede  oprørere  måtte  betale  svære  bøder.  At 
Friserne  også  i  andre  henseender  af  de  regerende  behand- 
ledes ligesom  de  andre  egne  af  landet,  fremgår  af  de  få 
diplomer  fra  denne  tid  der  nævner  dem.  Således  gav  kong 
Erik  Lam  i  året  1141  Odense  Knudskirke  30  mark  af  sine 
årlige  indtægter  på  øen  Sild,  og  Absalon  påbyder  den  al- 
mindelige ydelse  af  tienden  i  Sønderjylland,  både  på  denne 
og  hin  side  af  Slien,  som  også  i  de  sydlige  frisiske  herreder, 
medens  de  andre,  som  det  synes,  måske  på  grund  af  de 
bekostelige  diger,  har  været  fritagne  for  den  ene  tredjedel, 
der  faldt  til  bispen**). 

Heller  ikke  Saxe  forbigår  et  så  mærkeligt  landskab 
som  Friseregnen  var  med  tavshed,  tvertimod  giver  han  både 
i  sin  indledende  almindelige  beskrivelse  af  de  danske  lande, 
og  senere  i  anledning  af  kampen  mellem  Knud  og  Sven, 
adskillige  træk  til  en  skildring  af  det  dille  Frisland«  (Frisia 
minor),  som  han  kalder  det  efter  sine  klassiske  forbilleder. 
Men  det  fremgår  tydeligt  nok  af  hele  hans  beskrivelse,  at 
det  kun  var  ham  bekendt  på  anden  eller  tredje  hånd,  og 
det  gennem  mindre  vel  underrettede  folk.  Når  han  således 
siger,  at  landet  om  vinteren  ligner  en  sø  og  at  man  da  kan 
sejle,  hvor  der  om  sommeren  sås  og  høstes,  idet  landet 
frugtbargøres  ved  disse  oversvømmelser,  da  har  han  sikkert 
uvilkårlig   overført   billedet   af  de   sællandske  og  jydske  åer 


*)  Saxo,  p.  689—91. 
**)  Thorkelin,  Diplom,  p.  246  og  61, 


178       DE    SOJTDERJ.     STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

Og  Søer  og  deres  frodige  enge,  på  Utlandet,  og  han  har 
intet  kendt  til  Vesterhavets  golde  saltvand  og  de  daglige 
strømninger  i  det.  Men  ligeså  løst  er  det  han  siger  om 
Utlands  historie.  Engang  var  disse  egne  ubeboede,  »da 
kom  en  gren  af  det  store  frisiske  folk,  der  søgte  nye  bo- 
pæle, hertil,  og  gjorde  det  lave  sumpede  land  fast  ved  sit 
ihærdige  arbejde.  Derpå  kom  landet  under  vore  konger«*). 
Hele  denne  formodning  om  en  indvandring  af  P>iserne  syd- 
fra, efterat  hovedmassen  af  folket  havde  fundet  et  hjem 
ved  Nordsøens  sydkyst,  kan  være  sand,  men  den  er  neppe 
sandsynlig.  Hos  Saxe  står  den  i  alle  tilfælde  som  en  af 
de  mange  ethnogratiske  meninger,  der  intet  værd  har,  fordi 
de  går  ud  fra  aldeles  vilkårlige  og  tilfældige  forudsætninger. 
Det  eneste  han  vidste,  var  det  faktum,  at  de  sønderjydske 
Friser  nu  »stod  under  vore  konger«  og  havde  gjort  det  fra 
umindelige  tider;  Saxe  havde  ikke  nogensomhelst  bestemt 
efterretning  eller  endog  blot  et  bestemt  sagn  om  dette  for- 
holds oprindelse;  —  thi  efter  hele  den  måde  han  omtaler 
dem  på,  måtte  han  ellers  have  fortalt  det  her. 

Eør  vi  forlader  Saxe  vil  det  være  det  rigtigste  at  om- 
tale endnu  et  sted  hau  nævner  vore  Friser,  skøndt  han 
også  her  sikkert  er  mindre  vel  underrettet.  Det  er  i  be- 
retningen om  de  lovløse  tilstande  under  kong  Nils,  før 
Knud  blev  hertug  i  Sønderjylland,  da  Henrik  af  Venden 
hærgede  op  ad  halvøen  ikke  mindre  end  på  øerne.  Saxe 
har  ikke  nogen  klar  forestilling  om  stedsforholdene  her  og 
derved  forvirres  også  selve  den  historiske  sammenhæng  for 
ham.  Således  siger  han,  at  Venderne  ikke  blot  hærgede  i 
egnen  omkring  Ejderen,  men  også  »alle  de  strækninger  der 


*)  Saxo,  p.  689:  hos  a  Frisonum  gente  conditos ,  nominis  et 
lingvæ  societas  testimonio  est;  qvibus  novas  qværentibus  sedes 
ea  forte  tellus  obvenit;  qvam  palustrem  primura  ae  huniidam 
longo  duravere  cultu.  Administratio  deinde  provinciæ  sub 
nostris  regibus  esse  coepit.  Jfr.  p.  688:  Frisiara  minorem,  quæ 
et  ipsa   Danicarum   est  partium. 


DE  SØNDERJ.  STRANDFRISERS  FOREGIVNE  SELVSTÆNDIGHED.    179 

ligger  mellem  den  vold  vi  kalder  Danevirke  og  Slesvig«« ; 
ja  de  angreb  endog  selve  byen  ved  hemmelig  at  skaffe  folk 
ind  i  den  på  skibe  o.  s.  v.*),  —  en  beretning  der  tydelig 
røber,  at  han  ikke  kendte  de  lokaliteter  han  taler  om.  Det 
er  da  let  at  forstå,  hvorledes  han  også  kan  bringe  Friserne 
med  ind  i  disse  begivenheder  uden  at  have  havt  bestemte 
eller  klare  efterretninger  om  deres  holdning  i  den  tid.  Han 
siger  da,  at  de  indenlandske  var  ligeså  meget  at  frygte 
som  de  udenlandske,  thi  Friserne  tilligemed  Ditmarsker  og 
Holster  hærgede  og  stjal  dag  og  nat  i  håb  om  at  undgå 
retfærdighedens  arm,  siden  der  ingen  jarl  var  i  Sønder- 
jylland**). Der  vilde  nu  ganske  vist  intet  være  til  hinder  for, 
at  også  Friserne  i  hin  lovløse  tid  kunde  have  slået  sig  løs 
og  deltaget  i  fredsbruddet;  men  selv  om  så  var,  vilde  det 
ikke  have  berettiget  Saxe  til  at  stille  dem  op  ved  siden  af 
Ditmarsker  og  Holster,  der  her  vel  ved  anticipation  kaldes 
»indenlandske«,  men  dog  for  forestillingen  træder  i  en  be- 
stemt modsætning  til  de  Danske;  thi  Friserne  var  netop 
ikke  vore  landsmænd  i  den  betydning  Holsterne  var  det  da 
Saxe  skrev,  men  i  samme  betydning  som  Thyboerne  eller 
Lålikkerne.  Ganske  anderledes  og  langt  rigtigere  opfattes 
da  også  deres  stilling  af  den  ældre  kilde,  der  giver  os  Knud 
hertugs  levnedshistorie  fra  første  hånd:  de  legender,  der 
læstes  over  ham  ved  skrinlæggelsen  i  Ringsted  1170.  Her 
siges  der  nemlig  om  tiden  før  Knud  blev  hertug,  at  der  på 
grund  af  lovløsheden  var  så  stor  fare  for  Vendernes  hærtog, 


*)  Saxo,  p.  621 :  At  Henricus ,  ob  superioris  pugnæ  successura 
audaciæ  incrementis  evectus ,  littorales  Danos  piratica  laces- 
sendo  non  solum  Eidoræ  finitima,  sed  etiam  cuncta  Slesvico 
valloque ,  quod  Danorum  opus  vocamus ,  interjecta  vastabat. 
Ipsam  interdura  urbem,  illatis  clara  per  navigia  copiis,  impro- 
vidam  aggrediebatur. 
**)  Saxo,  p.  622:  Æque  civis  ut  hostis  formidabatur.  Quippe 
Fresones  cum  Holsatiis  ae  Dytmerschis,  impunitatis 
spe  ob  præfecturæ  vacatiouem  concepta,  dies  latrociniis,  noctes 
furtis  emetiebantur,   etc. 


180   DE  SONDERJ.  STRANDFRISERS  FOREGIVNE  SELVSTÆNDIGHED. 

at  kongen  selv  ikke  kunde  opholde  sig  en  nat  i  Slesvig 
»uden  Frisernes  beskyttelse«*).  Det  var  altså  så  langt 
fra  at  disse  slog  sig  til  rigets  fjender,  at  de  tvertimod  ud- 
gjorde kongens  sikkerhedsvagt. 

Der  er  endnu  en  kilde  fra  omtrent  samme  tid  med 
hentydninger  til  Friserne  og  deres  forhold,  som  er  bleven 
tagen  til  indtægt  for  påstanden  om  deres  politiske  selv- 
stændighed,  nemlig  Slesvigs  gamle  stadsret.  Det 
hedder  nemlig  i  g  30,  at  Sysselfriserne  skal  betale  6  skilling 
i  told  for  hver  læst  salt,  Strandfriserne  derimod  12,  og 
Michelsen  forklarer  det  af,  at  de  måtte  betale  som  udlæn- 
dige,  medens  hine  var  landsmænd**).  Den  samme  betragt- 
ningsmåde gør  sig  også  gældende  i  de  forskellige  formod- 
ninger, der  er  opstillede  over  stadsrettens  afFattelsestid,  idet 
man  er  gået  ud  fra,  at  grænsen  mellem  Friserne  under 
dansk  og  dem  under  frisisk  ret  havde  samme  betydning, 
som    den  mellem  Danske  og  Tyskere  ved  Ejderen***). 

Men  noget  sligt  ligger  dog  sikkert  ikke  i  lovens  tanke. 
Hele  toldlovgivningen  er  her,  som  det  strax  se.s,  endnu  i 
sin  første  barndom;  tolden  er  en  meget  bekvem  skat  for 
konger  og  købstæder,  og  den  pålægges  med  stor  vilkårlighed 
og  uden  nogen  skønsomhed,  som  det  bedst  falder.  Således 
er  det  her  endnu  gennemgående  skibet  og  vognen,  ikke 
varerne,  der  skal  betales  told  af,  kun  vendisk  kvæg  og  frisisk 
salt  gør  en  undtagelse  fra  denne  regel.  Skibet  er  frit, 
når  det  går  til  en  dansk  havn,  går  det  derimod  udenlands, 
skal  der  betales  af  det,  forskelligt  efter  mandskabets  stør- 
relse. En  'vogn  der  går  fra  byen  svarer  fire  skilling,  om 
den    skal   til   Iluglestad,    sex,   går   den  til  Rensborg,    tolv. 


*)  Vita  Canuti  ducis,  lectio  II:  ibi  erat  tempore  illo  pro  defecfu 
juris  et  justicie  tam  assiduus  Sclavorum  incursus,  quod  ipse 
rex,  nisi  munitus  Frisonum  presidio,  illic  pernoctare 
non  potuit.  (Abhandl.  der  Gesellschaft  der  Wissenschaften  in 
Gettingen  VIII). 
**)  Nordfriesland,  s.  57. 
***)  Thorsens  stadsretter,  indledn.   s.  26  ff. 


\ 

DE  SøNDERJ.  STRANDFRISERS  FOREGIVNE  SELVSTÆNDIGHED.   181 

om  den  skal  over  Ejderen;  her  begynder  afgiften  altså 
strax  udenfor  byens  grund ,  tilsøs  først  udenfor  rigets 
grænse".  Der  kan  altså  ikke  lægges  nogen  særlig  vægt  på 
modsætningen  mellem  Rensborg  og  Holsten,  siden  den  alt 
findes  mellem  Buglestad*)  og  Rensborg,  det  er  afstanden 
der  bliver  det  afgørende  for  bedømmelsen.  Men  på  samme 
måde  må  da  uden  al  tvivl  modsætningen  mellem  de  for- 
skellige Friser  opfattes;  de  danske  hørte  til  samme  syssel 
som  byen,  og  i  forhold  til  dem  var  de  andre  fremmede, 
som  der  udtrykkelig  siges  på  et  senere  sted  i  loven**),  og 
de  boede  kun  halvt  så  langt  fra  byen  som  Strandfriserne. 
Der  er  endnu  en  anden  bestemmelse  i  stadsretten,  der 
kunde  synes  at  bestyrke  den  antagelse,  at  Friserne  holdtes 
for  et  fremmed  folk,  idet  der  siges  at  »fremmede  fra  hertug- 
dømmet Saxen,  Fri  s  land,  Island,  Bornholm  og  anden- 
stedsfra«  skal  betale  arvekøb  i  byen.  Men  heller  ikke 
dette  har  noget  på  sig.  Thi  for  det  første  er  det  meget 
tvivlsomt,  hvorvidt  der  her  ved  Frisland  (Frysia)  er  tænkt 
på  det  sønderjydske  landskab,  der  senere  i  loven  kaldes 
Utlandia  (§  76);  af  sammenstillingen  med  Saxland  kommer 
man  snarere  til  at  tænke  på  det  der  ellers  kaldes  Fresia, 
Nordsøens  sydkyst,  da  loven  synes  at  lægge  an  på  at 
nævne  fjerne  lande,,  der  kan  pynte  op  og  indgyde  ærbødig- 
hed for  byens  vidtstrakte  forbindelser***).  Og  for  det  andet 
er  det  meget  tvivlsomt,  om  stadsretten  ikke  også  her 
igrunden  tænker  sig  enhver,  der  ikke  er  født  i  syslet,  eller 


*)  Huhelstath,  rimeligvis  det  1285  nævnte  Huglæstath  i  Haddeby 
sogn,  s.  Kok,  sønderjydsk  folkesprog,  II,  191. 
**)  §  20:  si  uero  sunt  extra  sysæl,  in  ciuitate  tenentur  vt 
hospites  respondere  — .  Nyere  stadsret  §  108:  isset  ok 
dat  de  horen  buten  de  sysel,  so  scolen  ze  antworden  in 
der  Stad  alse  gheste. 
***)  Sml.  §  30:  mercatofes  ituri  in  Gutiam  vel  alias  extra  reg- 
num  Datiæ  — .  Åbenrå  skrå  §  46:  nullus  —  suum  conci- 
uem  —  extra  ciuitatem  nostram  in  Skania  vel  alibi  conuenire 
debet  —  ;   o.  s.  v. 


182       DE    SøXDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

vel  endog  i  byen,  som  fremmed,  og  som  forpligtet  til  arve- 
køb. Idetmindste  forstår  Flensborg  skrå  det  således,  når 
den  modsætter  »bymen,  thær  fød  ær  hær  i  by«  Og  »all 
gæst  ie  hvathæn  the  kummæ«  (g  11).  Også  det  at  Born- 
holm nævnes  mellem  de  fremmede,  taler  for,  at  det  slet 
ikke  ligger  i  lovens  tanke  at  skelne  mellem  Danske  og  ud- 
lændinge i  vor  tids  betydning,  men  kun  at  nævne  nogle 
vellydende  exempler  på  udenbys   »gæster«. 

Der  foreligger  altså  heller  ikke  i  Slesvigs  stadsret 
nogetsomhelst,  der  berettiger  til  at  opstille  en  anden  eller 
større  forskel  mellem  de  sønderjydske  Friser  indbyrdes, 
eller  mellem  Strandfriserne  og  rigets  andre  indbyggere,  end 
den  loven  udtrykkelig  nævner:  Friser  med  dansk  og  med 
frisisk  ret. 

Når  vi  går  tilbage  i  tiden  fra  borgerkrigenes  og  stads- 
rettens  dage,  hører  vi  intet  til  Friserne  i  nogen  historisk 
kilde.  Det  skulde  da  være  i  den  usikre  tyske  efterretning, 
at  Normannerhøvdingen  Rurik  i  året  857  drog  hjem  fra 
Dorstad  og  af  den  danske  konge  Erik  fik  den  del  af  riget, 
der  ligger  mellem  Ejderen  og  havet*);  er  denne  opgivelse 
nemlig  nøjagtig,  må  den  gå  på  Ejdersted,  det  gamle  fl9d- 
delta;  men  der  er  vistnok  et  så  stort  misforhold  mellem 
denne  lille  besiddelse  og  de  tillavninger,  søkongen  gør  for 
at  få  den,  at  man  snarere  må  tænke  sig  det  som  en  unøj- 
agtig angivelse  af  et  større  len,  og  da  nærmest  Sønder- 
jylland. 

Men  denne  de  ældre  kilders  tavshed  om  de  frisiske 
egne  hos  os,  der  i  og  for  sig  er  så  naturlig  —  thi  hvor 
ofte  nævnes  Angel,  Sundved  o.  1.?  —  har  vakt  Friser- 
vennernes forbavselse  og  vantro  i  høj  grad,  og  de  har  der- 
for fundet  ikke  få  efterretninger,  der  efter  deres  mening 
kan    og    altså    bør    henføres    til    dem.       Således    først    hos 


*)  R.   —   partern  regni,     quæ    est    inter  mare  et  Egidoram  cura 
sociis  suis  possedit.      Annales  Fuld.  a.  857. 


DE    SØNDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED.        183 

Adam  af  Bremen,  det  elvte  århundredes  nordtyske  poly- 
histor. Han  fortæller  nemlig  blandt  andet  om  Harald  Blå- 
tand, at  han  efter  Sven  Estridsøns  sigende  gav  Friserne 
og  Saxerne  love,  som  de  holdt  endnu  på  hans  tid,  hundrede 
år  efter,  og  dette  har  man  da  uden  videre  villet  henføre 
til  de  danske  Strandfriser*).  Men  dette  forbyder  sig  selv 
af  flere  grunde,  blandt  andet  fordi  Adam  slet  ikke  kan 
have  kendt  de  sønderjydske  Strandfrisers  hæderlige  stamme, 
endnu  mindre  deres  lovgivning.  Han  nævner  nemlig  meget 
ofte  Friserne,  thi  næst  Saxerne  stod  ingen  folkestamme 
kirken  i  Bremen  så  nær,  han  ved  at  fortælle  såre  meget 
om  deres  forhold  i  fred  og  krig,  men  han  ved  ikke,  at  der 
boede  folk  nord  for  Ejderen,  der  talte  deres  sprog,  ligeså- 
lidt  som  han  f.  ex.  ved  af  noget  Danevirke  at  sige.  Thi 
han  tier  ikke  blot  om  disse  mærkelige  strandboere,  men 
han  fornegter  dem  endogså  ligefrem  ,  idet  han  gentagne 
gange  lader  hele  kysten  her  være  beboet  af  Danske,  og 
det  endog  i  modsætning  til  F'riserne.  Således  siger  han, 
at  Helgeland,  der  interesserer  ham  særdeles,  ligger  mellem 
Friserne  og  de  Danske,  og  at  Nordsøen  mod  øst  grænser 
til  de  Danske  og  Normændenes  land,  mod  vest  til  England 
og  mod  syd  til  Frisland  og  Saxen**).  Det  er  jo  desuden 
netop  det  storslåede  ved  Svens  omtale  af  Harald,  at  han 
siger,  han  gav  love,  ikke  blot  for  de  Danske,  men  også 
for  folkene  hinsides  Elben ,  Saxer  og  Friser ,  som  han 
hjemsøgte  med  hærskjold  og  aftvang  agtelse;  bygder  som 
Utland  og  Holsten  er  der  her  slet  ikke  tænkt  på. 

Ligesålidt  kan  der  være  alvorlig  tale  om,  at  det  af 
Adam  nævnte  »Farria«  skulde  være  Før  eller  en  større 
strækning  af  Utland,    skøndt   en   række   forfattere   har  søgt 


*)   Michelsen,   s.  48  ff. 
**)   Pertz:   nionumenta  Gem.    VII  369:   Fosetisland  —  quæ   sita  est 
in  confinis  Danorum  et  Fresonura.     p.  372:    Occidentalis  oceanus 
a  meridie  Fresos  tangit  —  a   solis   ortu  håbet   Danos 
ostiumque   Baltici  maris  et  Nordraannos  etc.    — . 

Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  13 


184       DE    SONDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

at  forsvare  denne  påstand*).  Der  fortælles  nemlig,  at 
biskop  Ejlbert  (ved  1050)  på  vejen  til  Fyn  led  skibbrud 
og  oprettede  et  kloster  på  Farria,  hvorpå  det  blev  lagt  til 
Odense  bispedømme.  Men  der  kan  ikke  være  tvivl  om,  at 
jo  Adam  antager  denne  0,  der  senere  kommer  til  at  figurere 
i  pave-  og  kejserdiplomer  i  over  hundrede  år,,  for  den 
samme  som  Helgeland,  så  nøje  betegner  han  den**).  Skulde 
det  altså  være  så,  at  Farria  (den  0,  Ejlbert  kom  til)  i 
virkeligheden  dog  var  Før,  —  og  der  kan  neppe  afgøres 
noget  for  eller  imod  en  slig  antagelse  —  så  viser  Adams 
ord  i  alle  tilfælde,  at  han  anså  den  for  at  være  Helgeland, 
der  havde  kirkehistorisk  navnkundighed,  idetmindste  i  Bremen, 
fra  biskop  Vilhads  tid,  og  at  han  altså  end  ikke  kendte  Før. 
Vi  har  endelig  efterretninger  fra  vor  histories 
morgengry,  der  ialmindelighed  henføres  til  de  sønder- 
jydske  Strandfriser.  Einhards  årbøger  fortæller  nemlig,  at 
de  danske  konger,  brødrene  Harald  og  Reginfred,  i  året 
S13,  da  tyske  udsendinge  kom  for  at  underhandle  med  dem, 
ikke  var  hjemme,  men  »var  dragne  til  Vesterfold  med 
hæren;  det,  siges  der,  er  den  yderste  del  af  deres  rige  mod 
nordvest  og  peger  over  mod  Brittaniens  nordspids;  dets 
høvdinger  og  folk  negtede  dem  lydighed ,  men  de  blev 
undertvungne«***).  De  lærde  har  nu  vel  altid  været  meget 
uenige  om,  hvor  dette  Vesterfold  skulde  søges,  men  de 
fleste,  også  af  de  nyere  forfattere,  giver  dog  Michelsen  ret 


*)  Senest  og  fyldigst  digekonduktør  C.  Bruun  i  »Slesy.  Provind- 
sialefterr. «  IV,  152  ff. 
**)  Pertz  VII,  369: —  Farriam  insulam,  quæ  in  ostio  fluminis 
Albiæ  longo  recessu  latet  in  oceano  — .  Hæc  insula  contra 
Hadeloam  sita  est  ...  Heiligland  dicatur  ...  — . 
***)  Qui  tamen  eo  tempore  domi  non  erant,  sed  ad  Westarfoldam 
cum  exercitu  profecti,  quae  regio  ultima  regni  eorum  inter 
septentrionem  et  occidentem  sita  contra  aquilonalem  Brittaniæ 
sumraitatem  respicit,  cujus  principes  ae  populus  eis  subici 
recusabant.  Quibus  perdomitis  etc.  Pertz,  raonumenta  Ger. 
I,  p.  200. 


DE    SØNDERJ.     STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED.        185 

i,  at  det  må  være  omtrent  det  samme  som  det  vi  nu  kalder 
Utland*).  Den  nødvendige  baggrund  for  denne  antagelse, 
at  Gøtrik  og  hans  nærmeste  efterfølgere,  der  omtales  i  de 
tyske  annaler,  kun  var  konger  i  Jylland,  eller  vel  endog 
kun  i  Sønderjylland,  må  jo  nu  imidlertid  anses  for  kuld- 
kastet ved  dr.  Jessens  »Undersøgelser« ,  og  det  synes  ikke 
at  den  derefter  har  noget  sikkert  holdepunkt.  Navnet 
Vesterfold  findes  desuden  ingensteds  brugt  om  Strand- 
frisernes hjem;  thi  jordebogens  »VYæstenland«  er  neppe 
andet  end  en  særlig  anvendelse  af  den  endnu  på  østkysten 
brugelige  betegnelse  »e  Væsten«  og  »Vesterbo«  om  hele  den 
vestlige  halvdel  af  landet  og  dens  beboere,  (og  det  omfatter 
da  også  i  jordebogen  alle  øerne  fra  Fanø  til  Helgeland),  så  at  der 
intet  kan  sluttes  af  det  til  fordel  for  et  bestemt  navn,  der  ellers 
kun  fiijdes  i  et  norsk  landskab.  Den  omstændighed,  at  der  tid- 
ligere på  Nordstrand,  i  Byltringherred  lå  to  landsbyer,  Vester- 
og  Øster-Wold*),  kan  derimod  så  lidt  tale  for,  at  hele  landet 
er  bleven  kaldet  Vesterwold  (og  at  dette  da  er  det  samme 
som  Vesterfold  er  atter  usandsynligt),  at  man  snarere  kunde 
slutte  det  modsatte  deraf:  betød  »wold«  på  frisisk  noget 
der  kunde  være  betegnende  i  et  bynavn,  vilde  det  neppe 
kunne  bruges  om  en  hel  landstrækning.  Men  lige  så  usand- 
synligt er  det  efter  hele  den  historiske  situation,  som  den 
skildres  af  Einhard,  at  antage,  at  kongerne  var  i  Utland. 
De  tyske  udsendinge  kom  til  dem  med  fredstilbud  og  med 
deres  fangne  broder  Hemming;  de  holdt  et  møde  med  de 
danske  stormænd,  og  afgjorde  deres  ærende  med  dem;  »thi 
kongerne  var  ikke  hjemme,  de  var  i  Vesterfold,  i  den  nord- 
vestligste del  af  deres  rige«.  Man  kan  herved  ganske  vist 
ikke  uden  tvang  tænke  på  et  tog  i  den  sydligste  del  af 
deres  rige,  og  det  mod  et  folk,  der  sikkert  ikke  vilde  være 


*)   Dahlmann,   Gesch.  v.  Dånm.   I,   s.  26.      Michelsen,   Nordf.  s.  42. 
Schiern,  hist.   stud.   H,   s.  206.      Maurer,   Bekehrung  des  norw. 
Stammes  I,   s.  53. 
**)   Schiern,  hist.   stud.  II,  s.  206. 

13* 


186       DE    SØNDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

undgået  Karl  den  stores  blik  som  en  værdifuld  forbunds- 
fælle, hvis  det  blot  en  eneste  gang  havde  gjort  mine  til  at 
optræde  fjendtligt  mod  de  danske  konger  som  sådanne;  thi 
ingen  var  som  han  en  mester  i  den  politik  at  rejse  fjender 
i  ryggen  på  sin  modstander.  Men  ligeså  tvungen  og  uhold- 
bar hele  forklaringen  bliver,  når  der  ved  Vesterfold  tænkes 
på  Sønderjyllands  Vesterland,  ligeså  naturlig  og  let  for- 
ståelig bliver  den,  når  der  tænkes  på  det  norske  Vesterfold 
ved  Kristjaniafjord.  Det  var  det  danske  riges  yderste  egne 
mod  nord,  —  at  det  tillige  lå  mod  vest  sluttede  Tyskeren 
sig  vel  til  af  navnet  —  der  hvor  efter  de  utydelige  geo- 
grafiske forestillinger,  der  er  ejendommelige  for  hin  tid, 
landet  vender  sig  over  mod  Brittanien.  Men  at  det  danske 
rige  i  oldtiden  strakte  sig  helt  op  langs  Kattegattets  kyst 
er  der  såre  meget  der  taler  for;  det  var  først  Norges  sam- 
ling og  storhed  under  Harald  Hårfager  og  hans  slægt,  der 
efterhånden  løsnede  hine  egne  fra  deres  gamle  forbindelse 
med  »Danevælden« ,  der  indbefattede  kyststrækningen  fra 
Øland  til  Skiringsal.  Dette  fremgår  ikke  blot  af  de  senere 
kongers  stadige  fordring  på  »Vigen«,  der  strækker  sig  så 
langt  ned  i  tiden  som  til  Valdemarerne,  men  også  af  den 
rejseberetning  Normanden  Ottar  gav  kong  Alfred  i  England 
ved  år  900.  Han  siger  nemlig,  at  man  i  fem  dage  kunde 
sejle  fra  Skiringsal,  »der  ligger  sønden  i  Norge«  (i  Vester- 
fold), til  Hedeby,  således  at  man  hele  tiden  havde 
Danmark  tilvenstre.  I  de  tre  første  dage  havde  man 
rum  sø  tilhøjre,  i  de  to  sidste,  altså  vel  fra  syd  for  Anholt, 
ud  for  Mols,  Jylland  og  småøerne,  medens  man  nu  også 
fik  øer  tilvenstre*). 

Der   må  imidlertid  udtrykkelig  tilføjes,    at  spørgsmålet 
om    hvor    Einhards   Vesterfold    er    at   søge    ingenlunde   har 


*)  Scriptores  r.  D.  II,  p.  113 — 18:  »da  he  thiderveard  seglode 
fram  Sciringesheale,  tha  væs  him  on  thæt  bæcbord  Denaraearc, 
and  on  thæt  steorbord  vid  sæ  thry  dagas  etc.  Sml.  N.  M. 
Petersen :  gml.-nord.  geografi  I,  s.  282  ff. 


DE    SGNDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED.        187 

nogen  afgørende  indflydelse  på  det  større  spørgsmål  om 
Strandfrisernes  selvstændighed  i  oldtiden.  Selv  om  det 
nemlig  var  dem,  der  813  havde  negtet  de  to  konger  lydighed, 
vilde  det  ikke  bevise  andet  end  at  disse  ikke  var  almindelig 
anerkendte  i  riget,  hvad  der  jo  desuden  fremgår  tydeligt 
nok  deraf,  at  de  kort  efter,  endnu  i  samme  år,  bukker 
under  for  Gøtriks  sønner,  der  kom  tilbage  fra  deres  land- 
flygtighed i  Sverig  og  nu  hævdede  tronen  i  en  række  af  år, 
medens  Reginfred  faldt  og  Harald  gik  til  Tyskland  og  lod 
sig  døbe  af  Ludvig  den  Fromme  for  at  få  hjælp  mod  sine 
medbejlere. 

Jævnsides  med  den  påstand,  at  det  var  de  to  brødre 
Reginfred  og  Harald,  der  først  undertvang  de  »frie  Friser« 
i  Jylland,  står  den  anden,  lige  så  uhjemlede,  at  Gøtrik 
hærgede  deres  land  og  tog  en  vanærende  skat  af  dem. 
Medens  det  hist  var  en  norsk  bygd,  hvis  navn  skulde  ud- 
tydes på  Utland,  er  det  her  Nordsøens  rige  sydkyst,  det 
store  Frisland,  der  volder  misforståelse*).  Einhard  for- 
tæller, at  Karl  i  året  810  fik  efterretning  om,  at  en  dansk 
flåde  på  200  skibe  havde  gjort  landgang  ved  Frislands 
kyst,  hærget  øerne  og  fastlandet,  slået  indbyggerne  i  tre 
slag  og  tvunget  dem  til  at  betale  en  skat,  af  hvilken  alt 
100  pund  sølv  var  udredte.  Det  er  næsten  ubegribeligt, 
hvorledes  nogen  har  kunnet  falde  på  at  forstå  alt  dette 
om  de  danske  Strandfriser.  Gotrik,  der  nogle  år  før  havde 
opholdt  sig  i  Slesvig  for  at  påse  grænsevirkets  opførelse, 
skulde  være  gået  tilsøs  for  at  overfalde  et  folk,  der  boede 
dør  om  dør  med  ham;  skulde  have  vovet  sig  ind  mellem 
de  små  lave  øer  med  200  skibe,  være  gået  i  land  —  op  på 
Jyllands  fastland  —  for  i  tre  slag  at  besejre  folk,  der  lå 
værgeløse  for  hans  landhære  fra  øst?  Men  er  det  menings- 
løst at  tænke  sig  tildragelsen  på  denne  måde,  og  må  det 
indrømmes,    at   landgangen  skete  i  det  nuværende  Holland, 


*)  Michelsen,  s.  41.      Schiern,    hist.  studier  II,  s.  207. 


188       DE    SONDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

da  er  det  en  ren  vilkårlighed  at  antage,  at  der  med  øerne 
tillige  skulde  være  tænkt  på  de  jydsk-frisiske,  thi  de  kaldes 
udtrykkelig  »Fresiaco  littori  adjacentes«.  Og  Einhard  anede 
sikkert  ligesålidt  som  Adam,  at  der  blev  talt  frisisk  nord 
for  Ejderen*). 

Men  der  er  ikke  blot  intet  i  de  ældste  kilder,  der  i 
ijerneste  måde  taler  for  Strandfrisernes  selvstændighed  og 
tilværelse  som  politisk  folk,  der  er  tvertimod  afgørende 
kendsgerninger,  der  taler  for,  at  de  så  langt  historien  går 
tilbage,  har  været  en  del  af  det  danske  rige,  forskellig  fra 
de  andre  dele  i  sprog  og  lovgivning,  lig  dem  i  alle  politiske 
forhold.  Disse  kendsgerninger  er  rigets  ældgamle 
grænse  med  dens  virke,  og  Utlandets  inddeling  i 
herreder. 

Oldtiden  kender  ingen  anden  grænse  for  Danmark  mod 
syd  end  Ejderen.  Annalerne  fra  det  niende  og  tiende  år- 
hundrede nævner  den  end  ikke  udtrykkelig  som  sådan,  de 
forudsætter  den  som  given.  Vel  er  det  bleven  som  en  hi- 
storisk trossætning,  at  denne  flod  i  freden  mellem  Karl  og 
Hemming  811  blev  udtrykkelig  bestemt  som  grænse,  men 
det  er  ikke  des  mindre  en  falsk  antagelse,  der  kun  støtter 
sig  til  en  af  Adam  af  Bremens  mange  misforståelser  af 
den  ældre  tids  forhold.  Kampen  mellem  Gøtrik  og  Karl 
drejede  sig  ikke  om  noget  grænsespørgsmål,  den  var  foran- 
lediget ved  kejserens  store  fremgang  i  Saxen  og  særlig 
hans  voldsomme  behandling  af  landet  nord  for  Elben.  De 
Danske  måtte  frygte  en  mulig  fare  af  dette  naboskab,  når 
en  så  stor  magt  som  Karls  satte  sig  fast  umiddelbart  op 
til  grænsens  dybe  skovstrækninger,  og  de  ønskede  at  stanse 
ham,  mens  det  endnu  var  tid,  ved  at  støtte  Saxernes  og 
Vendernes  modstand  mod  hans  vælde.  Denne  kamp  er  det 
Hemming  opgiver  efter  Gøtriks  mord;  freden  sluttedes  ved 
Ejderen   og   bekræftedes   af  rigets  stormænd,    tolv  fra  hver 


*)  Sml.   Saxo,  ed.  M.  p.  437. 


DE  SØNDERJ.  STRANDFRISERS  FOREGIVNE  SELVSTÆNDIGHED.   189 

side.  Siden  de  vel  underrettede  annaler  intet  melder  om 
fredens  indhold,  kan  der  vel  ikke  være  tale  om,  at  den  gik 
ud  på  andet,  end  at  de  to  fyrster  skulde  lade  hinandens 
lande  i  fred  og  så  forresten  lade  alt  blive  ved  det  gamle. 
Et  par  år  før  havde  jo  Gøtrik  iøvrigt  bygget  et  virke  langs 
landeskellet,  eller  som  Einhard  udtrykker  det,  langs  Ejderens 
nordlige  bred  fra  Østersalt  til  Vesterhavet;  han  havde  tænkt 
sig  det  tilfælde,  at  det  kunde  falde  Karl  ind  at  forfølge  sin 
sejr  over  Nordalbingerne  videre  mod  nord. 

Men  når  det  er  givet,  at  der  i  Karl  den  stores  tid 
ingen  tvivl  var  om,  hvor  Danmarks  grænse  var,  når  der 
ingen  forsøg  gjordes  på  at  forandre  den  sydfra,  når  historie- 
skriverne på  den  tid  slet  ikke  antyder,  at  der  var  noget 
grænsespørgsmål  til,  end  sige  at  det  afgjordes  i  den  ene 
eller  den  anden  retning,  så  er  dermed  tillige  Strandfrisernes 
politiske  stilling  givet.  Det  vilde  være  utænkeligt,  at  et 
folk  som  det  danske  skulde  tålt  en  selvstændig  stamme 
indenfor  sine  grænser,  og  det  på  det  mest  udsatte,  det 
farligste  sted.  Ligesågodt  kunde  det  have  overleveret  Dane- 
virkes  nøgler  til  de  hamborgske  grever;  thi  den  fjende,  der 
ikke  kunde  finde  vej  gennem  Ejdersted  og  Gøsherred,  når 
disse  egne  var  tilgængelige  uden  Danmarks  minde,  vilde 
sikkert  heller  ikke  finde  gennem  Danevirkes  port,  om  den 
stod  på  vid  væg.  Først  når  man  går  ud  fra  den  bestemte 
forudsætning,  at  Friserne  var  selvskrevne  til  at  bevogte 
Ejderens  sumpede  bredder,  bliver  det  forståeligt,  at  der 
aldrig  tales  om  noget  tysk  indfald  ad  den  vej,  men  at  de 
stærkeste  hære  måtte  op  mod  virket,  hvor  Sønderjyllands 
hele  mandskab  kunde  byde  dem  brådden.  Derfor  kunde 
det  sydfra  tage  sig  ud,  som  om  hele  Ejderens  nordlige  bred 
var  befæstet,  på  en  eneste  gennemkørsel  nær,  og  derfor 
kunde  det  fuldstændig  undgå  de  Qernereboende  Saxere,  at 
der  mod  vest  boede  folk  som  talte  en  anden  tunge  end  de 
Danske:  de  nærmest  boende,  Ditmarskerne,  havde  mere 
end  engang  lejlighed  til  at  erfare,    at   det   nationale  slægt- 


190       DE    SØNDERJ.     STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED. 

skab   idetniindste   i   dette   tilfælde   langtfra   betød   så  meget 
som  det  politiske  fællesskab. 

Utlandets  inddeling  i  herreder  findes  i  Valdemars  jorde- 
bog, og  der  er  ingen  grund  til  at  antage  den  for  yngre  end 
det  øvrige  lands.  Thi  vel  er  det  rimeligt,  at  der  oprindelig, 
da  landets  adskilte  bygder  fulgte  hver  sin  udvikling,  har 
været  andre  navne,  og  da  selvfølgelig  frisiske,  for  disse 
thinglag;  men  fra  det  øjeblik  af  riget  havde  dannet  sig  af 
alle  de  enkelte  lande,  fra  det  øjeblik  det  havde  fæstnet  sig 
indenfor  sine  grænser,  og  da  navnlig  den  mod  syd,  kan  der 
neppe  være  tvivl  om,  at  den  ensartede  inddeling  i  herreder 
har  fortrængt  de  særlige  navne,  de  større  uligheder  i  om- 
fang og  andre  forskelligheder,  der  må  antages  at  have  ud- 
viklet sig  fra  først  af  i  det  af  naturen  adsplittede  land. 
Men  inddelingen  i  herreder  er  helt  igennem  af  nordisk  op- 
rindelse, den  fandtes  ikke  syd  for  Slien,  medens  den  er 
eneherskende  nord  derfor,  og  også  i  den  henseende  falder 
altså  Strandfsisernes  land  afgjort  til  den  danske  side.  At 
det  ikke  tillige  er  lagt  til  noget  syssel,  som  Jyllands  andre 
egne  og  som  de  herreder,  der  dels  indeholdt  Friser,  dels 
Danske,  har  rimeligvis  som  før  omtalt  sin  hovedgrund  deri, 
at  lovgivningen  og  lovsproget  var  forskelligt;  men  det  kan 
tillige  have  sin  grund  i  de  særegne  forhold  ved  landeværnet. 
Der  kan  nemlig  neppe  være  tvivl  om,  at  jo  de  tre  sysler, 
der  havde  fællesthing  ved  Urnehoved,  var  særlig  udlagte  til 
at  forsvare  virket  ved  første  opbud,  hvorfor  også  den  jarl, 
der  sattes  til  lande  værn  her,  idetmindste  senere  havde  en 
del  af  deres  krongodser  i  forlening  og  ret  til  at  udtage 
hærmænd  hvor  han  vilde  i  dem*).  De  frisiske  lande  hørte 
nu  langt  ned  i  tiden  umiddelbart  under  kronen,  og  det 
synes  at  bestyrke  den  antagelse,  at  de  i  krigstid  havde  et 
særligt  hverv  ved  Ejderens  nedre  løb,  der  gjorde  dem  uaf- 
hængige af  jarlen  i  Slesvig ,    ligesom    de   var  uafhængige  af 


*)  Jydske  lov,  3,  8. 


DE    SØNDERJ.    STRANDFRISERS    FOREGIVNE    SELVSTÆNDIGHED.        191 

Urnehoved  thing.  —  Derfor  kaldtes  Strandfrisernes  land, 
idetmindste  i  en  senere  tid,  fortrinsvis  »herrederne«,  i  mod- 
sætning til  syslerne,  og  de  selv  »kongens  Friser«  i  modsæt- 
ning til  hertugens*),  og  de  var  så  lidt  fritagne  for  den 
almindelige  værnepligt  og  kongeskat,  at  de  endog  efter 
jordebogen  netop  skulde  være  med  til  at  holde  kongen  frit 
i  tre  dage  om  sommeren  og  tre  om  vinteren,  når  han  lå 
med  hæren  ved  Danevirke  og  derfra  plejede  at  gå  til  Ut- 
land**);  ligesom  det  jo  efter  det  forhen  omtalte  var  dem 
der  holdt  vagt  om  kong  Nils  under  hans  ophold  i  Slesvig  by. 
Det  synes  herefter  at  være  godtgjort,  at  Frisernes  ind- 
lemmelse i  det  danske  rige  falder  forud  for  al  historie, 
ligesom  selve  rigets  samling,  og  at  forbindelsen  mellem  dem 
og  rigets  andre  dele  ikke  på  noget  punkt  i  hele  middel- 
alderen har  været  brudt  anderledes  end  den  for  en  kort  tid 
kunde  være  det  for  enhver  anden  del.  Hvad  de  gjorde  i 
kampen  mellem  Knud  og  Sven,  gjorde  de  som  partigængere 
i  borgerkrigene;  hvad  de  gjorde  mod  Abel  og  Valdemar 
Atterdag,  gjorde  de  som  danske  oprørere  og  som  en  mis- 
fornøjet almue  mod  kongens  formente  overgreb.  Fra  dette 
synspunkt  må  alt  hvad  der  vides  om  dem  i  tidens  løb  forstås, 
ethvert  andet  fører  til  misforståelser  og  uholdbare  theorier. 


*)  Kejser  Sigismunds  dom  af  28  Juli  1424:  de  et  supra  Jucia 
australi,  in  qua  situata  sunt  Sleszwik,  Gottorp,  aliisque  ad 
ipsam  Juciam  pertinentibus  vna  cum  silua  Danica,  insula 
Ålsen  et  pravincia  Frisie,  herden  vulgariter  nominata  .  . 
Anti-slesv. -holst.  Fragm.  14,  81.  83.  Kristoffer  overdrager 
grev  Gert  blandt  andet  »des  Kuninges  Fresen«,  1332.  Michel- 
sen, Urkundensamlung  II,  s.  82. 
**)  Script,  r.  D.  VII,  p.  522.  Arældshæret.  Danæwyrki  cum 
eydærstath  et  Lundæbiarghæret  cxx  marcas  puri  et  procura- 
tionem  trium  noctium  in  estate  cum  exercitu  sicut  consvevit 
rex  in  utlandiam  transire.  Item  procurationem  III  noctium  in 
hyeme  vel  dccc  marcas  denar.  —  —  Lundæbyærgh.  12  m.  p. 
Thynningh.,  Giæthningh.,  Holm,  Hæfræ.  de  istis  v  håbet  rex 
L  m.  puri  pro  wingift  et  L  m.  p.  pro  stuth  præter  appa- 
ratum   vj   noctium   qui   pertinet  ad   danwyrky. 


192 

OM    GRØNLÆNDERNES     GAMLE     TRO     OG     HVAD 
DER   AF  SAMME  ER  BEVARET  UNDER  KRISTEN- 
DOMMEN. 

AF  H.  RINK,   INSPEKTØR  FOR  SYDGRØNLAND. 


Ved  Kristendommens  Indførelse  blandt  Grønlænderne 
overførte  man  enkelte  af  deres  tidligere  Begreber  under  en 
forandret  Skikkelse  paa  Kristendommen.  Navnlig  gjorde 
man  deres  høieste  Væsen  eller  Viisdoms-Kilde,  Tornarsuk, 
til  de  Kristnes  Djævel,  og  stadfæstede  saaledes  ialtfald  dets 
virkelige  Tilværelse.  Deres  øvrige  Tro  lod  man  mere  eller 
mindre  upaaagtet,  og  da  samme  støttede  sig  til  en  Over- 
levering, som  vedblev  at  fortsætte  sig  jævnsides  med  den 
europæiske  Underviisning,  men  ganske  selvstændig  for  sig 
indtil  den  Dag  idag,  have  de  derved  ogsaa  bevaret  Kund- 
skaben om  deres  gamle  Tro,  saa  at  man  endnu  kan  lære 
den  af  deres  Mund  ligesaa  godt,  og  tildeels  langt  klarere 
og  omstændeligere,  end  af  de  europæiske  Beretninger  om 
de  oprindelige  hedenske  Indvaanere.  Hvad  der  er  anført  i 
en  Afhandling:  «om  Folketro  i  Norden«  af  B.  Grøndal  i 
Annaler  for  nordisk  Oldkyndighed  1863,  nemlig  at  det  især 
er  de  underordnede  Guder  eller  Magter,  som  endnu  vedlige- 
holde deres  Anseelse  efter  den  nye  Læres  Indførelse,  finder 
en  særegen  Anvendelse  her.  Thi  her  er  rigtignok  ogsaa  det 
mest  Overordnede  blevet  stadfæstet  som  virkeligt  værende, 
men  ved  dets  Forvandling  til  Djævelen  er  det  kommet  til 
at  indtage  en  anden  Plads  i  Forestillingen.  Hvad  derimod 
den  underordnede  x\andeverden  angaaer,  da  har  denne  ikke 
alene  i  dens  Heelhed  vedligeholdt  sig,  men  den  har  ogsaa, 
alt  som  den  stod  fjernere  fra  Tornarsuk,  bevaret  sin  op- 
rindelige Skikkelse,  mindre  besmittet  af  den  Skam,  der  blev 
kastet  paa  denne. 

Overleveringen  af  den  gamle  Tro  skeer  gjennem  Sagn- 
fortællingen, den  dertil  knyttede  Forklaring  og  Anvendelsen 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  193 

deraf  paa  det  daglige  Livs  Begivenheder.  Sagnene  ere  to 
Slags:  de  ældre  eller  egentlige,  og  mere  eller  mindre  for 
alle  Eskimoer  fælleds  Sagn,  og  de  nyere,  som  mere  ere  et 
Slags  Krøniker  for  visse  Egne  eller  visse  Slægter.  De 
sidste,  saaledes  som  vi  kjende  dem  fra  Grønland,  gaae 
sjeldent  længer  tilbage  end  150  til  200  Aar;  det  historiske 
er  ogsaa  i  dem  i  Reglen  behandlet  som  Mythe,  med  stærk 
Anvendelse  af  det  Vidunderlige,  selv  paa  de  allernyeste 
Begivenheder,  og  medens  de  gamle  Sagns  Antal  synes  at 
være  temmelig  begrændset,  vilde  de  nyere,  dersom  de 
samledes  fra  hele  Grønland,  muligen  gaae  i  tusindviis.  Ved 
denne  Anvendelse  af  det  Vidunderlige  paa  den  nyere  Tid 
kan  man  forklare  sig,  hvorledes  Troen  paa  den  gamle 
Aandeverden  har  kunnet  vedligeholde  sig  saaledes,  at  den 
endnu  vel  næsten  er  ligesaa  levende,  som  i  gamle  Dage, 
naar  man  nemlig  tillige  betænker  den  store  Kløft  mellem 
de  Indfødte  og  Europæerne,  fra  hvilke  de  nye  Begreber 
skulde  indføres,  men  som  endnu  bestandig  ere  som  Fremmede, 
der  kun  midlertidig  opholde  sig  iblandt  dem.  De  Indfødte 
have  endnu  daglig  for  Øie,  at  saavel  deres,  som  disse 
Fremmedes  Livsophold  alene  beroer  paa  det,  som  hine  have 
lært  af  deres  Forfædre.  Det  er  ikke  her,  som  i  andre 
Lande,  hvor  samtidig  med  Kristendommens  Befæstelse,  og 
fredet  ved  denne,  europæisk  Konstflid  har  udvidet  Erhvervs- 
kilderne, men  Alt  tærer  kun  paa  det  Gamle.  Grønlænderen 
har  endnu  daglig  den  samme  Kamp  at  bestaae,  umiddelbart 
for  at  friste  Livet,  som  i  gamle  Dage.  Kommer  hertil,  at 
de  Indfødte  ikke  kjende  andre,  end  deres  eget  Lands,  fra 
den  øvrige  Verdens  saa  forskjellige  Naturforhold,  og  at  de 
af  andre  Folks  Levemaade  heller  ikke  kjende  andet,  end 
hvad  de  leilighedsviis  kunne  see  hos  de  faa,  i  Grønland 
bosatte  Europæere,  vil  man,  om  det  end  er  vanskeligt  ret 
levende  at  sætte  sig  ind  i  deres  Forestillingskreds,  dog  let 
kunne  tænke  sig,  at  den  aandelige  Føde,  som  kan  tilføres 
dem   af  Fremmede ,    aldrig   vil  kunne  erstatte  den,    som  de 


194  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

have  i  deres  Sagn,  og  at  disse  derfor  ligesaa  sikkert  ville 
vedligeholde  sig,  som  Tanke  og  Indbildningskraft  fordre 
Næring.  Der  kan  i  saa  Henseende  heller  ikke  drages  nogen 
ligefrem  Sammenligning  mellem  Grønlænderne  i  deres  Laud, 
og  Almuen,  sondret  fra  de  øvrige  Stænder,  i  et  europæisk 
Land.  Thi  Europæerne  ere  og  blive  kun  som  Fremmede  i 
Grønland,  de  støtte  ikke  de  Indfødte  i  noget  væsentligt 
Punkt,  hvad  disses  Livsophold  angaaer,  og  om  end  den 
indfødte  Erhververs  Stilling  ved  deres  Nærværelse  er  bleven 
forringet  er  dog  endnu  mere  eller  mindre,  ligesom  tidligere, 
alt  det  forenet  i  hans  Person,  som  i  europæiske  Lande  er 
sondret  i  forskjellige  Stænder,  der  gjensidig  støtte  hver- 
andre, og  i  Tidernes  Løb  blande  og  atter  sondre  sig  ind- 
byrdes. Denne  Mellemting  mellem  Selvstændighed  og  Af- 
hængighed afspeiler  sig  ogsaa  i  den  Indfødtes  Tro,  ved 
Tvivl  og  Modsigelse  i  samme.  I  Hovedsagen  giver  han 
efter  og  stoler  blindthen  paa  den  europæiske  Lære,  men  i 
Enkelthederne,  naar  han  overladt  til  sig  selv  skal  røgte 
sit  Livs  farlige  og  besværlige  Gjerning,  som  han  veed 
Europæerne  ikke  forstaae  sig  paa,  tvivler  han  atter.  Her 
faaer  Troen  paa  de  underordnede,  usynlige  Magter  atter 
Overhaand  hos  ham.  De  onde  frygter  han,  og  de  gode, 
som  vaage  over  ham,  naar  han  færdes  ene  i  sin  skrøbelige 
Kajak,  troer  han  dog  muligen  endnu  at  kunne  faae  Hjelp 
af,  ja  han  paakalder  dem  endogsaa.  Det  sidste  troer  han 
dog  at  maatte  holde  hemmeligt,  det  øvrige  vedkjender  han 
sig  mere  eller  mindre,  men  dog  mindst  ligeover  for  den 
europæiske  Lærer,  og  møder  han  den  ringeste  Modsigelse, 
saa  indrømmer  han  alt  men  bliver  dog  ligefuldt  ved  sin  Tro. 
Det  kan  efter  det  Foregaaende  ikke  undre  os  meget, 
at  der  i  Grønlændernes  Sagnfortælling,  som  ikke  alene  er 
skabt  af  de  Indfødte,  men  tillige  maa  være  afpasset  efter 
deres  Evner  og  Smag,  ikke  findes  saa  godt  som  det  ringeste 
Spor  af  Paavirkning  gjennem  Fremmede,  og  at  den  ikke 
omhandler   det   ringeste,    som  de  ikke  selv  have  havt  Lei- 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  1 95 

lighed  til  at  see  i  deres  eget  Land.  Den  betegner  paa  en 
vis  Maade  ogsaa  en  skarp  Grændse  mellem  Europæerne 
og  de  Indfødte.  Thi  vel  gives  der  enkelte  Europæere,  som 
have  grønlandske  Familier,  leve  i  Huus  med  dem  og 
endog  have  tilegnet  sig  noget  af  det  grønlandske  Erhverv, 
men  selv  om  disse,  hvad  der  dog  er  sjeldent,  have  opnaaet 
nogfen  Færdighed  i  Sproget,  saa  ere  de  dog  ikke  med,  naar 
det  kommer  til  Sagnfortællingen.  De  høre  da  ikke  efter 
eller  forstaae  den  ikke,  den  lader  dem  ligesaa  eller  mere 
uberørt  og  kold,  end  Fortællingen  om  europæiske  Begiven- 
heder lader  Grønlænderen.  Men  derimod  forstaaer  ethvert 
grønlandsk,  og  saaledes  vedkommende  Europæers  eget  Barn 
strax  den  indfødte  Sagnfortæller,  og  denne  er  en  yndet 
Gjest  i  ethvert  grønlandsk  Huus  endnu  i  vore  Dage.  Denne 
Forskjellighed  ligger  ganske  naturligt  deri,  at  der  til  den 
gjensidige  Forstaaelse  vilde  udfordres,  saavel  fra  Euro- 
pæerens som  fra  Grønlænderens  Side,  Forklaring  og  Efter- 
tanke, og  derpaa  strander  Opmærksomheden.  Den  er  saa- 
ledes begrundet  i  Opdragelsen,  og  denne  atter  i  Levemaaden 
og  Erhvervet,  der  endnu  danner  den  samme  Kløft  mellem 
begge,  som  tidligere. 

Det  som  imidlertid  udgjør  den  største  Vanskelighed 
ved  Forstaaelsen  af  de  grønlandske  Sagn  selv  for  den,  der 
stiller  sig  dem  som  Opgave,  er  netop  den  før  omtalte  Ind- 
blanding af  den  gamle  Tro  næsten  overalt  i  disse  Fortæl- 
linger. De  ere  ligefrem  en  Rettesnor  for  denne  Tro,  og 
naar  man  spørger  en  Grønlænder  om  en  bestemt  Lærdom  i 
samme,  saa  udleder  han  Hjemmelen  derfor  af  bestemte 
Sagn,  som  han  saa  anfører.  Uagtet  Troen  saaledes  paa 
den  ene  Side  vedligeholdes  ved  dem,  forudsættes  den  dog 
atter  i  dem  paa  hvert  enkelt  Sted  som  bekjendt.  For- 
tælleren giver  sig  ikke  af  med  at  forklare  i  selve  Fortæl- 
lingen. Det  Enkelte  skal  fremgaae  af  det  Hele,  og  omvendt. 
Af  den  Indfødte  kan  man  vel  sige,  at  det  læres  paa  samme 
Maade,    som    han   har   lært   sit   eget   Sprog;    vi   Fremmede 


196  GRøia:-ÆNDERNÉS    GAMLE    TRO. 

Støde  ogsaa  herved  paa  ganske  lignende  Vanskeligheder, 
som  ved  Sproget  Ved  at  udgive  en  Samling  af  Sagnene 
paa  Dansk  (Eskimoiske  Eventyr  og  Sagn,  1866)  blev  dette 
mig  ret  indlysende;  jeg  har  efter  den  Tid  samlet  endnu 
omtrent  ligesaa  mange  Sagn  til,  som  i  hiin,  og  det  især 
ved  selv  at  opskrive  dem  efter  mundtlig  Fortælling.  Der- 
hos har  jeg  ved  at  erkyndige  mig  hos  forskjellige  Indfødte 
søgt  Forklaring  paa  meget,  og  ved  at  sammenholde  dette 
med  det,  som  vi  finde  hos  Egederne,  Crantz,  Glahn,  Da- 
lager o.  A.  om  de  hedenske  Grønlændere,  har  jeg  søgt  en 
Ledetraad  til  Forstaaelsen  af  de  mange  Forestillinger,  der 
udenfor  deres  Sammenhæng  forekomme  os  saa  fremmede 
i  bemeldte  Sagn.  Adskilligt  kunde  jeg  ogsaa  derefter  ønske 
at  rette  eller  tilføie  i  hiin  Samling,  saavel  hvad  Valget  af 
passende  Benævnelser,  som  og  Forklaringer  angaaer,  om 
end  disse  Mangler  kunne  være  tilgivelige  paa  Grund  af 
Æmnets  Nyhed.  I  efterstaaende  Oversigt  har  jeg  søgt  at 
sammenstille  det,  som  saaledes  er  blevet  mig  bekjendt  om 
Grønlændernes  gamle  Tro,  i  en  sammenhængende  Form,  og 
ved  hvert  Afsnit  tilføiet,  hvorledes  de  paagjeldende  Fore- 
stillinger endnu  opfattes  af  de  Kristne.  Til  den  rette  For- 
staaelse  af  begge  Dele  kan  det  ikke  noksom  fremhæves, 
at  den  gamle  Tro  har  dannet  sig  efter  den  for  et  Jagtfolk 
særegne  og  fra  vor  saa  forskjellige  Livsanskuelse,  ved 
hvilken  Deling  af  Arbeide  og  Forskjel  paa  Stand  og  Eien- 
dom  ere  forsvindende,  hvorimod  den  personlige  Duelighed 
i  een  og  samme  Retning  træder  i  hine  Betingelsers  Sted  i 
Samfundslivet.  Naar  der  saaledes  i  europæiske  Folkesagn 
er  Tale  om  skjulte  Skatte,  om  fortryllede  Prindser  og 
Slotte,  saa  træffe  vi  i  de  grønlandske  paa  Tryllemidler  til 
at  opnaae  Kraft,  Behændighed,  Usaarlighed  o.  s.  v. ,  men 
der  kjendes  ikke  til  anden  Anseelse,  end  den,  som  saa 
atter  følger  umiddelbart  af  disse  Egenskaber,  eller  til  anden 
Rigdom,  end  den,  som  bestaaer  i  deres  Besiddelse. 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  197 

Det  er  indlysende,  at  de  Ufuldkommenheder,  som  fra 
Kristendommens  første  Begyndelse  have  ledsaget  dens  Ud- 
bredelse mere  eller  mindre  overalt  i  Verden,  her  maatte 
blive  større  end  nogetsteds.  Reisen  til  og  Bosættelsen  i 
Landet  vare  for  de  første  Europæere  saa  vanskelige,  at 
de  ved  dem  alene  kunde  opnaae  en  vis  Navnkundighed. 
Sproget  var  aldeles  ubekjendt,  og  der  savnedes  ethvert 
Hjelpemiddel  til  dets  Forstaaelse.  Havde  Sproget  ogsaa 
været  bekjendt,  saa  vilde  dog  Oversættelsen  af  den  hellige 
Skrift  i  samme  have  været  en  Umulighed,  eftersom  det 
savnede  Udtryk  for  talrige  af  de  allersimpleste  Begreber, 
vedkommende  deels  Naturen,  deels  Menneskelivet,  som  findes 
i  Skriften,  og  som  ere  Beboerne  af  næsten  alle  andre 
Himmelstrøg  og  rigere  befolkede  Lande  ligesom  medfødte, 
ikke  at  tale  om  afledte  eller  høiere  Begreber  og  Udtryk. 
Naar  det  saa  ogsaa,  hvad  der  vel  haves  Midler  til,  lykkes, 
af  det  grønlandske  Sprog  at  danne  passende  Betegnelser 
for  saadanne  Begreber,  saa  blive  dog  selve  Begreberne 
noget,  som  endnu  den  Dag  idag  maa  læres  Grønlænderen 
som  noget,  der  kun  vedkommer  eller  findes  i  fremmede 
Lande.  Paa  den  anden  Side  maatte  Synet  af  de  første 
Fremmede,  som  ankom  i  Skibe  fra  det  aabne  Hav,  og  af 
det,  som  de  førte  med  sig,  hos  de  Indfødte  vække  Tanken 
om  Trolddom  eller  Forbund  med  høiere  Magter,  saa  at  dé 
fremmede  Lærere  for  dem  ikke  alene  vare  Lærere,  men, 
og  det  vel  hovedsagelig,  tillige  Mennesker  af  en  Slægt,  der 
havde  en  saadan  særegen  Begavelse,  og  Ordets  eller  den 
hellige  Skrifts  Magt  blandede  sig  derfor  sammen  med  den 
Magt,  som  Forkynderne  havde  i  nysbemeldte  Egenskab 
eller  som  Europæere  alene,  et  Forhold,  som  udentvivl  giver 
Anledning  til  megen  Misforstaaelse  i  al  nyere  Missions- 
virksomhed  overhovedet.  Man  vil  af  alt  dette  kunne  dømme 
om  den  Afstand,  der  maatte  være  mellem  Meningen  af 
Skriftens  Ord,  eller  den  rene  Kristendom,  og  den  Mening, 
hvori  Grønlænderne   opfattede    den   paa  dem  anvendte  Kri- 


198  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Stendom.  Da  Grønlænderne  jo  allerede  som  Hedninge  vare 
et  fredsommeligt  Folkefærd,  hvis  indbyrdes  daglige  Samliv 
endog  i  visse  Henseender  havde  et  større  ydre  Præg  af 
oprindelig  Kristendom,  end  vort  eget,  var  den  Opgave,  at 
tilveiebringe  et,  efter  det  ydre  Skin  kristeligt  Samfundsliv, 
ikke  vanskelig,  naar  man  først  havde  overvundet  de  andre 
Vanskeligheder  ved  Bosættelsen  i  Landet.  Det  gjaldt  nærmest 
kun  om  at  give  Tilliden  til  Europæerne  og  Tilslutningen  til 
dem  Varighed  og  en  mere  ordnet  Form,  hvorimod  den 
Opgave,  i  en  lignende  Grad  at  anvende  Kristendommen 
efter  de  Indfødtes  Tarv,  og  derefter  at  omskabe  deres 
Samfundsliv  paa  en  for  dem  frugtbringende  Maade,  neppe 
vil  blive  løst  af  Nogen. 

Hyldingen  af  den  europæiske  Myndighed  i  Troessager 
er  senere  bleven  til  en  Overlevering  og  er  som  saadan  nu 
ganske  befæstet.  Men  der  er  endnu,  som  omtalt,  den 
samme  skarpe  Adskillelse  mellem  de  Indfødte  og  de  euro- 
pæiske Lærere,  der  endnu,  som  i  Missionens  første  Dage, 
umiddelbart  maae  opretholde  Kristendommen  iblandt  dem. 
De  Indfødte,  der  opdrages  paa  selve  Missionspladsene  og 
saaledes  daglig  kunne  see  dem,  staae  ganske  paa  samme 
Trin,  som  de,  der  voxe  op  paa  Steder,  hvor  Missionæren 
kun  kommer  engang  om  Aaret.  Jævnsides  med  det  ydre 
Samqvem  med  Europæerne  vedligeholde  de  Indfødte  en, 
efter  Kristendommen  lempet  Overlevering  af  den  gamle 
Tro,  i  hvilken  ingen  Europæer  har  nogensomhelst  Deel- 
tagelse.  Denne  Overlevering  kan  ikke  ganske  sættes  i 
Lighed  med  gammel  Overtro  eller  Levning  af  Hedenskab  i 
europæiske  Lande,  eftersom  den  danner  et  mere  sammen- 
hængende og  med  de  kristelige  Forestillinger  sammensmeltet 
Hele,  der  udentvivl  har  uddannet  og  befæstet  sig  samtidig 
med  Kristendommens  Indførelse,  og  senere  holdt  sig  ganske 
uforandret.  Der  synes  saaledes  allerede  i  lang  Tid  at  have 
været  en  fuldkommen  Stillestaaen  i  saa  Henseende,  og  der 
er    saameget    mindre    Udsigt    til    nogen    Forandring,     som 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO  199 

Fattigdom  og  Mangel  paa  indbyrdes  Samqvem  blandt  Kystens 
Beboere  mere  og  mere  gjøre  det  blotte  umiddelbare  daglige 
Livsophold  til  deres  Hovedopgave.  Man  har  ogsaa  af  og 
til  sendt  Indfødte  til  Danmark  og  uddannet  dem  der,  for 
gjennem  dem  at  virke  paa  deres  Landsmænd,  men  de  blive 
derved  enten  til  Europæere  i  nysomtalte  Betydning,  eller 
og  gaae  de  atter  ganske  op  i  det  grønlandske  Samfund, 
uden  at  øve  nogen  europæisk  Indflydelse,  endog  blot  paa 
deres  egne  Slægtninges  eller  Huusfællers  Begreber.  Disse 
synes  neppe  engang  at  bryde  sig  synderligt  om  at  høre 
dem  fortælle  om  hvad  de  have  oplevet  i  Europa.  Paa  de 
Indfødte  ialmindelighed  er  deres  Indflydelse  end  ikke  til  at 
spore.  Hvad  dem  selv  angaaer,  da  medfører  den  europæiske 
Halvdannelse  en  paafaldende  Udvikling  af  Evnen  og  Lysten 
til  at  efterligne  eller  til  alt  x4.rbeide,  som  ikke  udfordrer 
selvstændig  skabende  Tanke.  De  formaae  ikke  at  bringe 
deres  tidligere  Begreber  i  Samklang  med  den  europæiske 
Kundskab,  som  de  mene  at  skulle  bære  til  Skue,  og  deres 
Væsen  og  Tale  erholde  derved  et  vist  paataget  Præg. 

Da  de  grønlandske  Benævnelser  kun  saa  høist  ufuld- 
komment kunne  gjengives  efter  deres  Bogstavlyd,  naar  de 
skulle  optages  i  dansk  Skrift,  uden  Anvendelse  af  særskilte 
Bogstaver  eller  Tegn,  ere  saadanne  Benævnelser,  hvor  de 
første  Gang  forekomme  i  Efterstaaende,  tilføiede  efter  den 
grønlandske  Skrivemaade,  saaledes  som  den  er  opstillet  af 
S.  Kleinschmidt  i  hans  grønlandske  Grammatik,  I  denne 
Anledning  bemærkes: 

Bogstavet  n  udtales  som  en  Ganelyd,  der  staaer  imellem 
kr  og  g. 

Bogstavet  r  udtales  som  et,  dybt  i  Ganen  udtalt, 
tydsk  ch. 

Bogstavet  s  s  udtales  som  et  ganske  blødt,  tydsk  sch. 

Accenternes  Betydning  er  den  sædvanlige. 

Derimod  har  jeg,  ved  at  optage  Ordene  i  det  Danske, 
for  hine  Bogstaver  ligefrem  brugt  k,   r   og   s,   og  istedetfor 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.   og  Hist.  1868.  14 


200  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Accenterne  tildeels  fordobblet  Vokalerne.  Endvidere  er 
Hovedordenes  grønlandske  Fleertalsform ,  som  dannes  ved 
Slutningsbogstavet  t,  med  mere  eller  mindre  Omsætning  af 
den  sidste  Stavelse,  eller  og  ved  i  og  e,  naar  der  under- 
forstaaes:  »hans«  eller  «deres«,  tildeels  bibeholdt  i  det 
Danske. 


Almindelige  Forestillinger  om  Tingenes  Væsen,   Verden  og 
Menneskelivet,  samt  dettes  Opholdere. 

1.  Sjæl  og  Legeme.  Alle  levende  Væsener,  Menne- 
sker og  Dyr,  have  Sjæl  og  Legeme.  Sjælen  staaer  i  en 
vis  Forbindelse  med  Aandedrættet,  der  udgaaer  fra  samme; 
den  er  ganske  selvstændig  og  kan  endog  midlertidigt  for- 
lade Legemet  og  atter  vende  tilbage  til  samme,  saa  at 
altsaa  Sjælens  Fraværelse  ikke  synes  aldeles  ubetinget  at 
forudsætte  Legemets  Livs  Ophør.  Den  er  forsaavidt  ulegem- 
lig eller  oversandselig,  som  den  ikke  kan  opfattes  ved 
Menneskets  aln^indelige  Sandser  men  kun  ved  en  særegen 
Sands,  som  findes  hos  Mennesker  i  særegne  Tilstande  eller 
af  særegen  Begavelse.  Den  viser  sig  da  at  være  af  samme 
Form  og  Udseende,  som  det  Legeme,  der  tilhører  den, 
men  kun  af  en  finere  eller  luftigere  Beskaffenhed.  Den 
menneskelige  Sjæl  fortsætter  sit  Liv  efter  Døden  og  fører 
da  en  Tilværelse,  som  foreløbigen  mere  eller  mindre  svarer 
til  det  levende  Menneskes.  —  Saaledes  er  den  almindelige 
Tro;  som  afvigende,  eller  ialtfald  mindre  sikkert  paaviselige 
Forestillinger  kunne  endnu  følgende  tilføies:  Der  siges  i 
europæiske  Beretninger,  at  man  ogsaa  har  tillagt  livløse 
Gjenstande,  selv  af  en  nok  saa  betinget  Selvstændighed, 
saasom  menneskelige  Redskaber,  Sjæle.  Denne  Paastand 
turde  muligen  finde  en  Støtte  i  Forestillingen  om,  at  visse 
Eiendele  (see  nedenfor  E)  synes  at  have  været  knyttede 
til  Sjælen  i  en  lignende  Grad  som  Legemet,   men  forøvrigt 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  201 

turde  den  vel  hidrøre  fra  en  Forvexling  med  de  efter- 
følgende Begreber;  man  sporer  ialtfald  neppe  sligt  i  den 
øvrige  Tro  eller  i  Sagnene,  ikke  engang  for  Planternes 
Vedkommende.  Leilighedsviis  bemærkes  her,  at  jeg  ikke 
paa  et  eneste  Sted  erindrer  at  have  seet  Planter  eller 
Planteliv  indtage  en  Plads  i  Grønlændernes  tidligere  Tro 
eller  digteriske  Forestillinger.  Man  kan  alene  af  dette 
Træk  see,  hvor  vanskeligt  det  maa  være  at  oversætte 
Bibelens  Sprog  for  dem  saaledes,  at  det  kan  fremkalde 
levende  og  tydelige  Forestillinger.  Derimod  er  der  noget 
mere  Rimelighed  for,  at  man  ogsaa  tildeels  har  tillagt 
Dyrenes  Sjæle  en  vis  Udødelighed.  Ligeledes  sporer  man 
hist  og  her  Forestillinger  om  Sjælevandring,  saavel  mellem 
afdøde  og  levende  Mennesker,  som  mellem  Mennesker  og 
Dyr,  men  det  er  uvist,  om  disse  ikke  ere  at  forstaae 
billedligt.  Endelig  tales  der  om,  at  den  menneskelige  Sjæl 
i  visse  Tilfælde  kan  deles,  beskadiges,  ja  vel  endog  øde- 
lægges, men  saa  omvendt  atter  sættes  sammen  og  udbedres. 
Nysnævnte  Sjælevandring  beskrives  endnu  tildeels  ogsaa 
saaledes,  at  en  Deel  af  den  Enes  Sjæl,  f.  Ex.  en  Afdøds, 
kan  gaae  over  i  den  Andens  og  derved  bevirke  en  Lighed. 
Men  ei  heller  disse  Forestillinger  kan  der  tillægges  synderlig 
Betydning  i  deres  Forhold  til  det  Hele. 

2.  Ting  og  Eier.  Hele  den  synlige  Verden  be- 
herskes paa  oversandselig  Maade  af  visse  »Eiere«  i  høiere 
Betydning,  eller  Inue  (Fleertal  af  inua,  dens  eller  dets 
Menneske  eller  Eier,  deels  i  almindelig,  deels  i  høiere  Be- 
tydning, af  inuk,  et  Menneske),  og  hver  af  dem  øver  sit 
Herredømme  paa  et  vist  Omraade,  der  i  Navnet  er  udtrykt 
deels  efter  dets  Udstrækning  i  Rummet,  saasom  Indlandets 
eller  et  bestemt  Fjelds  Eiere  eller  Eier,  deels  efter  de 
Midler,  hvorigjennem  de  herske,  saasom  bestemte  Drifters 
og  Lidenskabers  Eiere,  hvilket  Navn  vi  her  ville  bibeholde 
iflæng  med  Inua,  skjøndt  det  nærmest  svarer  til  lavere 
Guddomme    eller   Aander.      I    første   Tilfælde   ligger    der    i 

14* 


202  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Betegnelsen  ikke  altid  en  Forklaring  af  vedkommende  Eiers 
væsentligste  Egenskab  eller  Magt,  men  snarere  kun  af  hans 
Opholdssted;  man  turde  derfor  maaskee  antage,  at  Beteg- 
nelserne i  dette  Tilfælde  heller  ikke  svare  til  den  oprinde- 
lige eller  til  den  mere  fuldstændige  Troeslære,  og  at  man 
ved  et  bedre  Kjendskab  til  samme  vilde  kunne  betegne 
dem  alle,  som  i  sidste  Tilfælde.  Begrebet  synes  forøvrigt 
at  have  en  næsten  ubegrændset  Anvendelse,  og  deels  til- 
lægges der  enkelte  ubetydelige  Omraader  en  særskilt  Eier, 
deels  maa  der  til  forskjellige  Troeslærdommes  Forklaring 
forudsættes  en  saadan,  om  den  end  ikke  udtrykkelig  er 
benævnt.  Dog  omtales  Tingenes  Inue  overhovedet  vel  kun 
forsaavidt  disse  gjennem  dem  øve  Indflydelse  paa  Menneskene. 
En  Eier  forudsætter  Forestillingen  om  en  Person  eller  en 
Sjæl,  men  denne  behøver  ikke  at  have  Legeme,  og  den 
nærmeste  Gjenstand  for  dens  Omraade  kan,  som  omtalt, 
være  hvadsomhelst,  altsaa  udentvivl  ogsaa  en  Samling  af 
Ting,  der  agerede  hver  for  sig  have  deres,  altsaa  under- 
ordnede Eiere.  Sjælen  maa  efter  Døden  betragtes  som 
Eier,  baade  af  det  efterladte  Legeme,  saalænge  der  endnu 
findes  Levninger  af  samme,  og  tillige  af  sine,  her  paa  Jorden 
benyttede  Eiendele  i  snevreste  Forstand. 

3.  Verden  efter  dens  Rumforhold.  Jorden  med 
det  af  den  baarne  Hav  hviler  paa  Støtter  og  skjuler  under 
sig  et  aabent  Rum  med  en  særskilt  Verden,  Underverdenen, 
til  hvilken  der  hovedsagelig  er  Adgang  gjennem  Havet 
dog  vel  og  gjennem  Jordens  Kløfter.  Over  Jorden  udgjør 
Himlen  ligeledes  en  Verden  for  sig,  men  denne  forestilles 
dog  som  baaren  af,  eller  en  Fortsættelse  af  Jorden,  idet 
man  vel  nemlig,  i  Lighed  med  hvad  man  seer  i  Bjerglande 
ialmindelighed,  tænker  sig  den  som  Toppen  af  et  høitLand, 
hvis  Fod  man  paa  Grund  af  Afstanden  ikke  kan  see.  Den 
blaae  Stjernehimmel,  hvoraf  den  begrændses,  synes  man  at 
have  tænkt  sig  som  af  fast  Beskaffenhed  og  dreiende  sig 
om  Spidsen   af  et  høit  Bjerg.     Paa  dette   er  der  altsaa  et 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  203 

virkeligt  Land  med  Bjerge,  Dale  og  Søer.  Reisen  derhen 
forestilles  som  gaaende  ud  over  Havet,  derpaa  stigende 
gjennem  Luften  til  man  atter  støder  paa  fast  Grund.  De 
menneskelige  Sjæle  komme  efter  Døden  enten  til  Under- 
eller til  Oververdenen.  Underverdenen  har  afgjort  For- 
trinet, den  er  rig  paa  Varme  og  Næring,  —  en  naturlig 
Forestilling  for  et  Folk,  der  lever  af  Havet,  som  daglig 
yder  sine  Rigdomme,  uafhængigt  af  Aarstid  eller  Solens 
opvarmende  Straaler,  og  i  hvis  Skjød  der  jo  maatte  synes 
at  være  Kilde  til  mere  Varme  og  Liv,  end  der  i  Aarets 
Løb  kommer  fra  Solen.  Sammesteds  findes  derfor  ogsaa 
de  lyksalige  Afdødes  Boliger,  men  for  at  naae  til  disse, 
maatte  de  i  5  Dage  glide  ned  ad"  en  ujævn  Klippeflade. 
De  der  kom  til  Oververdenen,  forestilles  som  staaende  i 
Telt  omkring  en  Indsø  og  lidende  Kulde  og  Mangel,  men 
dog  egentlig  ikke  underkastede  yderligere  Pine  eller  Straf. 
Naar  de  spille  Bolt  med  et  Hvalroshoved,  bemærker  man 
dette  paa  Jorden  som  Nordlys.  De  kaldes  derfor  ogsaa 
Boltspillerne  (arssartut  eller  arssarnerit).  Den  nuværende 
Jord  og  som  Følge  deraf  vel  ogsaa  Himlen  ville  engang 
ødelægges  eller  forandre  sig,  nemlig  naar  Støtterne  ere 
hensmuldrede,  saa  at  de  ikke  mere  kunne  bære  dem. 
Mennesker  af  en  vis  Begavelse  kunne  opdage,  i  hvad  Til- 
stand Støtterne  ere. 

4.  De  høieste  Magter.  Der  er  intetsteds  Tale  om 
nogen  Skabelse  af  Verden  eller  nogen  Skaber,  og  der 
findes  kun  enkeltstaaende  og  tildeels  indbyrdes  afvigende 
Fortællinger  om  Menneskenes  og  visse  Dyrearters  Oprindelse 
af  Jorden  eller  af  allerede  givne  Skabninger,  forøvrigt 
tænkes  Alt  som  værende  fra  Begyndelsen  og  underkastet 
de  omtalte,  mod  Menneskene  deels  fjendtlige,  deels  venlige 
Eieres  Herredømme.  Men  der  gives  en  Magt,  som  synes 
at  regjere  over  alle  disse  underordnede  Magter,  kan  tvinge 
dem  til  at  tjene  eller  til  ikke  at  skade  Mennesket  og  maa 
antages    at    raade    for    Menneskets    Skjæbne    efter    Døden, 


204  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Denne  Magt  kaldes  Tornarsuk  (idrndrsuk)  og  forestilles 
som  et  personligt  Væsen,  der  hverken  er  Mand  eller  Qvinde. 
Foruden  denne  findes  der  endnu  en  anden,  ligeledes  ialtfald 
overordnet  Magt,  der  ligesom  er  Kilden  til  det  legemlige 
Liv  og  Velværen  her  paa  Jorden,  og  stadigen  om  ikke 
skaber,  saa  dog  forsyner  med  det  Nødvendige  hertil. 
Denne  forestilles  som  en  Qvinde  og  kaldes  Arnakuagsak 
(arnamagssåK,  som  ogsaa  betyder:  gammel  Qvinde  ialminde- 
lighed). 

Der  er  givet  Menneskene  visse  Midler,  ved  Hjelp  af 
hvilke  de  paa  oversandselig  Maade  kunne  bekæmpe  det 
Onde  og  opnaae  det  Gode  ialmindelighed.  Over  disse  Midler 
raade  blandt  Menneskene  nærmest  Angakut  (Fleertal  af 
angdkoK).  Til  at  blive  Angakok  udfordres  der,  at  Ved- 
kommende, ved  at  paakalde  Tornarsuk,  fik  denne  til  at 
aabenbare  sig  for  ham  og  give  ham  Hjelpeaander,  Tor  nat 
(Fleertal  af  tdrnm)  d.  e.  visse  af  Verdens  underordnede 
Eiere,  til  at  hjelpe  sig  med  Raad  og  Daad,  naar  det  be- 
høvedes. Han  opnaaede  derved  tillige  den  høieste  menne- 
skelige Viisdom  og  Kundskab  om  alt.  Troen  vedkommende. 
Tornarsuk  er  derfor  Kilden  til  al  Viisdom  og  al  Hjelp  paa 
det  Oversandseliges  Omraade.  Han  har  tillige  sit  Sæde 
under  Jorden  i  de  lyksalige  Boligers  Land,  selv  hjelper 
han  Menneskene  dog  kun  gjennem  Angakut,  og  disse  atter 
almindeligviis  kun  gjennem  Tornat,  og  det  er  kun  gjennem 
Kamp  og  Selvovervindelse,  at  man  kan  opnaae  hiin  Aaben- 
baring,  af  hvilken  Grund  han  saa  atter  for  det  almindelige 
Menneske  kan  være  den  Frygtindgydende.  Dette  er  hvad 
der  kan  siges  om  Tornarsuk  ialmindelighed,  men  Kundskaben 
til  dette  Væsen  var  vel  nærmest  en  Hemmelighed,  som 
eiedes  af  Angakut,  og  hvad  de  derom  meddeelte  til  Mængden, 
var  vel  mere  end  alt  andet  lempet  efter  Omstændighederne. 
Deraf  komme  de  forskjellige  og  besynderlige  Forestillinger 
om  Tornarsuks  Udseende  og  Egenskaber,  som  de  første 
Europæere    angive    at    have    opspurgt    blandt    de   hedenske 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  205 

Grønlændere,  samt  endvidere  den  næsten  fuldstændige  Taus- 
hed  om  samme  i  Sagnene,  og  endelig  ere  de  nuværende 
Grønlænderes  Begreber  derom  blevne  endnu  mere  forvirrede 
ved  Tornarsuks  Forvandling  til  Djævelen. 

Arnakuagsak  har  sin  Bolig  dybt  under  Havet.  Fra  en 
Bakke,  som  staaer  under  hendes  Lampe  udgaae  Sødyrene, 
som  næsten  udelukkende  afgive  alle  Midlerne  til  Menneskets 
Underhold.  Naar  de  forsvinde  fra  Havets  Overflade,  da 
skeer  dette  fordi  hun  holder  dem  tilbage,  og  Aarsagen 
hertil  ere  da  atter  de  saakaldte  Ag  die  rutit,  som  hænge 
om  hendes  Ansigt  og  fremkalde  hendes  Uvillie.  Der  siges, 
at  disse  vare  mishandlede,  eller  i  Dølgsmaal  fødte,  menne- 
skelige Fostre,  altsaa  Frugterne  af  Menneskenes  hemmelige 
Forbrydelser.  Det  var  en  af  Angakuts  vanskeligste  For- 
retninger, at  formilde  hende  ved  at  befrie  hende  fra  disse 
Hindringer,  hvorpaa  hun  atter  udsendte  Sødyr.  I  de  ældre 
Skrifter  er  hun  fremstillet  som  den  »fæle  Qvinde«,  som  et 
ondt  Væsen,  der  tog  Sødyrene  bort  fra  Havet.  Jeg  har 
først  selv  fulgt  denne  Anskuelse,  men  ved  nærmere  Under- 
søgelse, og  navnlig  ved  at  udspørge  de  nulevende  Grøn- 
lændere, fundet,  at  den  er  urigtig.  I  Navnet  ligger  sim- 
pelthen blot  Betydningen  af  «en  gammel  Qvinde«,  og  i  de 
grønlandske  Sagn  er  en  saadan  det  stadige  Billede  paa 
Sparsommelighed  og  klog  Forvaltning  af  Forraad,  ligesom 
selve  hendes  Kjøn  tillige  turde  være  Billedet  paa  det  fødende 
og  paany  skabende  i  Naturen.  Hun  er  altsaa  ikke  den, 
der  borttager  Sødyrene,  men  vel  den,  som  kan  nægte  at 
forsyne  med  dem,  og  det  Frygtelige  og  Farlige,  hvormed 
hun  er  omgiven,  er  saaledes,  ligesom  ved  Tornarsuk,  kun 
Billedet  paa  de  Onder,  som  Mennesket  selv  her  i  Livet 
har  at  kæmpe  med.  Det  skulde  da  være,  at  man  i  en 
ganske  overført  Betydning,  ved  at  betragte  hende  som  den 
legemlige  Verden  og  Tornarsuk  som  den  evige  Fornuft, 
kunde  knytte  Forestillingen  om  det  Onde  til  hende,  men 
denne  Betragtning  hører  sikkert  ikke  hjemme  her.     I  Hen- 


206  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

seende  til  hendes ,  Oprindelse  og  Forhold  til  Tornarsuk 
finder  man  forskjellige  Beretninger  i  de  gamle  Skrifter, 
men  af  lignende  Beskaffenhed,  som  de  ovenomtalte  angaaende 
Tornarsuks  Udseende  og  Egenskaber. 

Ligesaalidt  som  der  er  Tale  om  nogen  Skabelse  af 
Verden,  ligesaalidt  tillægges  der  Tornarsuk  nogen  Deel  i 
Menneskeslægtens  første  Oprindelse.  De  første  Mennesker 
antages  at  være  opstaaede  af  Jorden.  Efter  Nogle  skal 
det  første  Menneske  have  været  en  Mand,  ved  Navn  Kallak, 
og  denne  skal  have  skabt  den  første  Qvinde  af  en  Tue. 

Vi  saae,  at  Tornarsuk  gjennem  Tornat  og  Angakut 
var  Kilden  til  al  høiere  Hjelp  for  Mennesket,  men  ved 
Siden  af  denne  søgtes  der  tillige  en  anden,  ligeledes  over- 
sandselig  Hjelp,  der  betragtedes  som  ulovlig  og  slet,  og 
hvis  Benyttelse  betegnedes  som  Hexeri.  Ved  Hexeriet 
brugtes  der  Ord,  altsaa  en  Henvendelse,  men  man  finder 
intetsteds  Oplysning  om,  hvo  der  paakaldtes  i  Hexeriet, 
og  det  synes  derfor,  som  om  der  til  Grund  for  samme  har 
ligget  Troen  paa  et  ondt,  og  Tornarsuk  modsat  Væsen, 
men  som  man  senere  har  glemt  at  personliggjøre.  Det 
samme  Væsen  turde  da  vel  være  det,  som  drog  Sjælene 
til  sig  til  Oververdenen,  efter  Døden,  med  mindre  man  be- 
tragtede denne  Vei  som  den  naturlige  for  den  med  Aande- 
drættet  beslægtede  Sjæl,  saa  at  den  maatte  følge  denne  af 
sig  selv,  hvis  den  ikke  af  en  høiere  Magt  blev  draget 
nedefter. 

5.  Godt  og  Ondt.  Alle  Vedtægter  eller  Love  og 
Skikke  vare  mere  eller  mindre  ligefrem  begrundede  i  Troen. 
Paa  Grund  af  Vedtægterne,  der  satte  meget  snevre  Grændser 
for  Stands-  og  Eiendomsforskjel,  maatte  Frugten  af  den 
Enkeltes  Arbeide  mere  ligefrem  komme  hans  Næste  tilgode, 
end  dette  er  Tilfældet  hos  andre  Folk.  Derfor,  og  paa 
Grund  af  de  Farer,  som  dette  Arbeide  medførte,  maatte 
den  personlige  Opofi'relse  for  samme  blive  til  en  Hoveddyd, 
som  jo   saaledes   ogsaa  i  Virkeligheden   kom  til  at  omfatte 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  207 

flere,  i  de  kristelige  Lærebøger  som  særskilte  opførte  Pligter 
mod  Næsten.  Det  er  derfor  heller  intet  Under,  at  den 
saa  godt  som  er  Omqvædet  i  alle  Sagnene,  og  at  Indbild- 
ningskraften stiller  sig  den  Opgave,  at  hæve  den  til  den 
høieste  Fuldkommenhed.  Derimod  ansaaes  det  for  en  Dyd, 
der  alene  tilkom  Qvinden,  med  Klogskab  og  Sparsomme- 
lighed at  forvalte  det  Erhvervede.  Naar  ved  Siden  af  disse 
Dyder  Vedtægterne  overholdtes,  saa  var  der  kun  en  mere 
indskrænket  Anvendelse  for  Barmhjertighed  og  andre  lignende 
Dyder,  der  blive  mere  fremtrædende  i  Handlinger  hos  Sam- 
fund, hos  hvilke  der  er  større  Omskiftelser  i,  og  Forskjel 
paa  de  Enkeltes  Kaar.  At  imidlertid  ogsaa  Menneske- 
kjærlighed  saaledes  i  almindelig  Betydning  ansaaes  for  paa- 
budt ved  høiere  Love,  end  de  menneskelige,  derom  vidne 
Sagnene  tilstrækkeligt.  Paa  den  anden  Side  synes  man  at 
have  anseet  for  den  høieste  Grad  af  Synd  eller  Slethed 
det,  der  ligesom  indbefattede  al  Afvigelse  fra  Vedtægterne, 
nemlig  Hexeri,  da  samme,  foruden  den  slette  Hensigt  tillige 
forudsatte  et  hemmeligt  Forbund  med  en  Magt,  der  var 
hele  Samfundet  fjendsk.  Blandt  Fristelserne  til  det  Onde 
bortfaldt  de,  der  fulgte  af  Havesyge,  næsten  ganske; 
Sandseligheden  var  vel  ogsaa  mindre  fremtrædende,  men 
Ærgjerrigheden  og  Herskesyge  kunde  snarere  lede  til  Vold 
og  Misgjerning. 

At  det,  som  ifølge  det  Nysnævnte  var  at  betragte 
som  Godt  og  Ondt,  ogsaa  virkelig  ansaaes  for  Dyd  og 
Synd,  det  vil  sige,  at  man  antog,  at  der  fandtes  gud- 
dommelige eller  høiere  Love,  foruden  de  menneskelige, 
fremgaaer  deels  af  Forestillingerne  om  Straf  og  Belønning 
i  dette  Liv,  ved  overnaturlige  Magter  (see  Afsnit  C),  deels 
af  Forestillingerne  om  Livet  efter  dette,  angaaende  hvilke 
vi  rigtignok  besidde  færre  Oplysninger.  Men  naar  der  i 
ældre  Skrifter  om  Grønlænderne  endog  siges,  at  de  ikke 
engang  havde  Benævnelser  for  Dyd  og  for  Synd,  da  har 
dette  blandt  andet  vel  sin  Grund  deri,  at  saadanne  almindelige 


208  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Begrebers  Benævnelse  mest  har  hjemme  i  Lærebøger  og 
Videnskab,  hvorimod  man  i  Livet,  og  saaledes  ogsaa  i  For- 
tællingen, nævner  Dyder  og  Laster  enkeltviis.  At  de  be- 
tragtedes som  saadanne  forstodes  af  Sammenhængen  og 
behøvede  ikke  at  fremhæves.  Dog  mangle  de  almindelige 
Benævnelser  heller  ingenlunde  i  Sproget.  Hvorledes  man 
antog,  at  en  høiere  Retfærdighed  straffede  det  Onde  allerede 
her  i  Livet,  fremgaaer,  som  sagt,  tilstrækkeligt  af  Sagnene, 
og  det  vil  deraf  fremlyse,  at  ialtfald  neppe  noget,  som  efter 
kristelige  Folkeslags  Anskuelse  er  ondt,  har  været  anseet 
for  noget  Godt,  naar  muligen  undtages  visse  bestemte 
Skikke,  vedrørende  det  ægteskabelige  Forhold,  og  en  vis 
Art  af  Blodhævn,  om  hvilken  det  dog  er  tvivlsomt,  hvor- 
vidt den  har  været  anseet  for  tilladelig.  Men  til  heraf 
at  uddrage  en  fuldstændig  Sædelære,  vilde  der  foruden 
Skjønsomhed  udfordres  et  Kjendskab,  som  vi  neppe  kunne 
erhverve  os.  Her  bemærkes  kun,  at  meget  af  hvad  der 
for  os  kunde  synes  haardt  og  raat  maa  skrives  paa  den 
haarde  Naturs  Regning,  mod  hvilken  Samfundet  har  havt 
at  kæmpe,  og  at  en  uskjønsom  og  blot  af  det  umiddelbare 
Indtryk  ledet  Anvendelse  af  vore  Grundsætninger  paa  dette 
let  kan  lede  til  det  Modsatte  af  hvad  der  tilsigtes. 

Ifølge  de  oftomtalte  ældre  Beretninger  havde  Grøn- 
lænderne nogle  Sagn  om  Oprindelsen  til  Døden  i  Verden, 
idet  den  tilskrives  nogle  Ord,  som  de  første  Mennesker 
skulle  have  udtalt.  Disse  Ord  maae  formodes  at  have 
været  enten  Bøn  eller  Hexeri,  altsaa  Henvendelse  til  en 
høiere  Magt,  der  da  lod  Døden  komme  over  Menneskene. 
Angaaende  Straffen  og  Belønningen  i  en  anden  Verden 
siges  der  kun,  at  Hexe  og  onde  Folk  kom  i  Oververdenen, 
hvorimod  de,  der  havde  udført  store  Bedrifter  eller  døiet 
Ondt  her  i  Livet,  navnlig  Mænd,  der  omkom  paa  Havet, 
og  Qvinder,  som  døde  i  Barnsnød,  kom  til  Underverdenen. 
Ved    «onde   Folk»    kan   der   kun    forstaaes   saadanne,    som 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  209 

Samfundet  misbilligede,  men  Straffen  bestod  kun  i  Mangel 
paa  Velværen.  Der  siges  endelig,  at  engang  efter  Verdens 
Undergang  skulde  alle  Sjæle  henflyttes  til  stille  Boliger,  i 
hvilke  de  ikke  mere  førte  et  saadant,  til  det  jordiske 
svarende  Liv.  Dog  er  det  uvist  om  denne  Forestilling 
virkelig  har  havt  nogen  almindelig  Udbredelse. 

De  kristne  Grønlænderes  Forestillinger  om 
Foranstaaende, 

Tornarsuk  indtager  nutildags,  i  Egenskab  af  Djævelen, 
en  vigtig  Plads  i  Forestillingen.  Han  sees  jævnlig  paa 
mange  Steder,  efter  Sigende  med  Underkroppen  dirrende, 
som  naar  noget  sees  ^'ennem  opvarmet  Luft,  og  han  for- 
svinder atter  brat  under  Jorden.  Han  er  nu  alene  den 
Frygtelige.  Arnakuagsak  blev  af  de  første  Missionærer 
gjort  til  Fandens  Oldemoder,  hvorfor  hun  ogsaa  nu  tildeels 
kaldes:  »Moderen  til  ham  dernede.«  Hun  ansees  ikke  for 
noget  ondt  Væsen,  og  skjøndt  man  vel  troer,  at  Gud  raader 
for  Alt,  tillægger  man  hende  dog  en  vis  indskrænket  Raa- 
dighed  over  Sødyrene;  men  med  Angakut  er  ogsaa  enhver 
Mulighed  for,  ligefrem  at  henvende  sig  til  hende,  forsvunden. 
For  at  betegne  Synden  indførte  Egede  ligefrem  det  danske 
Ord  i  det  grønlandske  Sprog  (saasom  »synderronek«.  Synds- 
forladelse), hvilket  Grønlænderne  altsaa  kun  kunde  tillægge 
Betydningen  af:  «det,  der  er  det  europæiske  Samfund 
imod",  og  hvorunder  navnlig  maatte  indbefattes  enhver  af 
de  gamle  Skikke,  som  kunde  foranledige  selvstændigt 
Sammenhold  eller  en  ikke  af  Europæerne  ledet  Domstol 
for  Sæderne.  Overeensstemmende  hermed  ordnedes  ogsaa 
Dyderne.  Der  er  senere  indført  Benævnelser  for  Synd  og 
Dyd,  tagne  af  det  grønlandske  Sprog,  men  selve  Begre- 
bernes Orden  er  den  samme,  og  nu  ganske  befæstet.  I  de 
herrnhutiske    Menigheder    betegnes    Dydige    og    Syndere    i 


210  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

daglig  Tale  endog  ligefrem  ved  »Lydige«  og  "Ulydige«, 
nemlig  mod  Missionærene. 

Den  kristne  Himmel  have  Grønlænderne  ret  sindrigt 
henlagt  udenfor  eller  over  den  Hvælving,  der  begrændser 
den  gamle.  Under  hiin  fortsætte  Boltspillerne  endnu  deres 
forrige  Tilværelse,  og  man  gaaer  ikke  gjerne  udenfor  alene 
i  stærke  Nordlys,  da  Boltspillerne  nemlig  som  Sjæle  kunne 
svæve  ned  og  tage  En  med  sig.  Ifølge  Sagnene  har  man 
saavel  seet  en  Aabning  danne  sig  i  den  faste  Himmel- 
hvælving, og  gjennem  den  hørt  Psalmesang  ovenfra,  som 
ogsaa  ved  et  Slags  Sjælevandring  (see  C,  2)  foretaget 
Reiser  gjennem  den  gamle  Himmel  og  op  til  den  kristelige. 
Da  Sjælene  i  den  gamle  Himmel  vare  de,  der  forskjødes 
af  Tornarsuk  eller  Djævelen,  var  det  saaledes  lettere  at 
bringe  Forestillingen  om  dem  i  Samklang  med  den  nye 
Lære,  end  den  om  Underverdenen.  Det  hedder,  at  Sjælene 
af  de  sidste  Angakut,  som  ikke  rigtig  vilde  omvende  sig, 
kunde  høres  efter  Døden  brølende  at  fare  ned  i  Jorden. 
Forsaavidt  man  senere  har  søgt  at  forklare  sig  den  store 
Modsigelse,  der  opstod  derved,  at  Underverdenen  blev  til 
Helvede,  da  troer  jeg,  at  det  er  skeet  ved  at  foretage  Om- 
flytninger med  Sjælene  i  de  Gamles  Over-  og  Underverden, 
men  i  det  Hele  skyer  man  vist  at  tænke  herpaa.  Derimod 
er  Forestillingen  om  Jordens  Støtter  og  Verdens  Undergang 
gaaet  over  i  den  kristelige  om  Dommedag,  og  der  tales 
især  i  de  herrnhutiske  Menigheder  ofte  om  Støtternes 
mulige  Beskaffenhed,  især  ved  indtrædende,  paafaldende 
Veirforhold. 

Hvad  Forestillingen  om  Verdens  underordnede  Inue 
angaaer,  da  er  denne  nu  omtrent  som  fordum,  hvorom  dog 
nærmere  i  det  Følgende,  og  endelig  er  den  om  Sjæl  og 
Legeme  aldeles  uforandret  gaaet  over  i  Kristendommen. 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  211 


Om  Yderverdenen  og  dens  oversandselige  Magter  i  deres 
Forhold  til  Mennesket. 

Hele  den  synlige  Verden  var,  som  vi  saae,  underkastet 
Magthavere,  Tingenes  Inue,  der  øve  et  oversandseligt  Herre- 
dømme deels  over  Tingene  ialmindelighed,  deels  derigjennem 
paa  Menneskene  isærdeleshed.  Udentvivl  maatte  saaledes 
enhver  oversandselig  Indflydelse  af  Yderverdenen  paa  Menne- 
sket kunne  henføres  til  et  vist  Omraades  Inua  eller  Eier, 
men  dette  kan  ikke  altid  bestemt  paavises  i  Folketroen, 
saaledes  som  vi  kjende  den,  ei  heller  udtrykker,  som  vi 
saae,  Benævnelsen  eller  Eiets  Gjenstand  altid  den  egentlige 
Magt,  som  Eieren  er  i  Besiddelse  af,  men  undertiden  blot 
hans  Opholdssted.  Saaledes  maae  f.  Ex.  Ingnersuit  (see 
B,  3)  kaldes  Strandbreddens  Eiere,  skjøndt  deres  Magt 
nærmest  har  Kajakfarten  til  Omraade.  I  visse  Tilfælde 
optræde  Magthaverne  som  virkelige  synlige ,  besjælede 
Væsener,  Mennesker  og  Dyr,  eller  ialtfald  som  disses,  fra 
Legemet  i  en  vis  Grad  frigjorte  Sjæle,  og  det  oversandselige 
Herredømme,  som  de  udøve,  optræder  kun  som  et  Tillæg 
til  deres  øvrige  Egenskaber.  I  andre  Tilfælde  ere  ogsaa 
Væsenerne  selv  overnaturlige,  men  der  tillægges  dem  ogsaa 
almindelige  Egenskaber  og  et  Liv  for  sig,  ligesom  Mennesker 
og  Dyr,  og  det  omtalte  Herredømme  udgjør  ligeledes  kun 
en  Deel  af  deres  Egenskaber.  Men  i  visse  Tilfælde 
endelig  ere  de  baade  oversandselige,  og  de  betegnes  eller 
beskrives  hovedsagelig  kun  som  visse  Magters,  saasom 
Søvnens,  Madlystens  Inue  eller  Personliggjørelser;  og  det 
er  saaledes  kun  i  disse,  at  den  Forestilling,  som  vi  maae 
antage  at  ligge  til  Grund  for  dem  alle,  ogsaa  virkelig  er 
tydeligt  udtalt  i  Benævnelsen.  I  det  andet  af  det  nævnte 
Slags  Tilfælde  ere  de  fleste  af  de  paagjeldende  Væsener 
opstaaede  af  virkelige  levende  Væsener,  som  Forfædrene 
have   kjendt,    deels   i   deres   tidligere   Hjem,    deels   medens 


212  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

de  endnu  fandtes  i  Grønland,  saasom  af  Mennesker:  In- 
dianerne og  muligen  de  gamle  Nordboer.  Man  har  udrustet 
disse  med  overnaturlige  Evner,  lignende  som  i  det  første 
Slags  Tilfælde,  og  efterat  de  ere  blevne  blot  til  Sagn,  har 
Indbildningskraften  formet  videre  paa  dem,  og  saaledes  om- 
skabt dem  til  reent  overnaturlige  Væsener.  Der  er  saaledes 
neppe  Tvivl  om,  at  hvis  de  nyere  Europæere,  efterat  have 
besøgt  Landet,  senere  aldrig  mere  havde  ladet  sig  see, 
vilde  de  være  blevne  optagne  blandt  disse. 

Angaaende  Samqvemmet  med  overnaturlige  Væsener 
bemærkes,  at  disse  ikke  altid  ligefrem  kunne  opfattes  med 
almindelige  Sandser,  men  at  der  hertil  udfordres  en  sær- 
egen Sands  eller  Begavelse.  lalmindelighed  viser  de  sig 
som  Lysning  eller  Ild.  Synet  af  dem  kan  hos  det  alminde- 
lige Menneske  deels  volde  Død  eller  Stivkrampe  (tata- 
mingneK,  Ihj eiskræmmer),  deels  være  Varsel  om  en  Slægt- 
nings Død  (jiåsdrneK).  Desuden  kunne  visse  i  Frastand, 
eller  uden  at  sees,  forvolde  Tarneerunek,  d.  e.  Sjælens  Ud- 
tagelse af  Legemet  (tarnérune/c;  tarnérutoK,  den,  som  er 
berøvet  Sjælen,  eller  vel  og  den  saaledes  udtagne  Sjæl). 
Det  Menneske,  som  har  Evne  til  at  kunne  bemærke,  om 
noget  Overnaturligt  eller  i  det  Hele  Fremmed  er  i  Nær- 
heden eller  kan  ventes,  kaldes  nalussaeruton  (egentlig:  ikke 
uvidende  om  noget),  som  ogsaa  bruges  om  Spaadomsgave 
i  det  Hele.  De  levende  Væsener,  der  enten  have  denne 
Gave  eller  selv  kunne  øve  en  overnaturlig  Virksomhed, 
kaldes:  uimdinaK  ingitsut« ,  d.  e.  »som  ikke  ere  blot  saa- 
ledes« ,  nemlig  som  andre  af  deres  Art.  Stor  Sorg  eller 
Fortvivlelse  over  en  nær  Slægtnings  Død  frembragte  som 
oftest  en  Tilstand,  som  betegnes  ved  suildr/cineK,  og  som 
hestod  i,  med  Forsæt  at  opsøge  og  trodse  det  Skrækkelige, 
som  i  dette  Tilfælde  blev  til  suildrmt,  d.  e.  Middel  til  at 
dæmpe  Fortvivlelsen. 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  213 

1.     Mennesket  selv,   overfor  andre  Mennesker. 

Sjælen  kan  efter  Døden  optræde  som  Gj enganger  for 
de  Levende.  Sandsynligén  gjør  den  dette  i  Egenskab  af 
det  døde  Legemes  Inua.  Thi  Gjengangeren  viser  sig  mest 
i  Nærheden  af  samme,  og  saalænge  det  endnu  er  ubeska- 
diget. Sjælen  lever  endog  i  de  første  Dage  i  Graven. 
Selve  Synet  af  Gjengangeren  kan  volde  Tatamingnek,  men 
i  Reglen  giver  han  sig  kun  tilkjende  ved  Fløiten  (uvin- 
giarneK)  eller  ved  at  lade  det  synge  for  Folks  Øren  (avi- 
uiartornek).  I  sidste  Tilfælde  giver  han  tilkjende,  at  han 
gaaer  omkring  og  beder  om  Føde,  hvorfor  det  og  endnu 
er  Skik  at  svare,  naar  det  synger  for  Øret:  »Tag  efter 
Behag« ,  nemlig  af  mit  Forraad.  De  Afdøde  maae  antages 
at  kunne  gjengjelde  de  dem  her  i  Livet  beviste  Velgjer- 
ninger,  thi  de  ere  Skytsaander  for  deres  Børnebørn  og 
vistnok  især  for  dem,  der  opkaldes  efter  dem.  Men  den 
Dræbte  siges  at  kunne  hævne  sig  paa  Drabsmanden  ved 
at  »fare  ind  i  ham«,  med  mindre  denne  har  slugt  et  Stykke 
af  hans  Lever.  Mon  denne  besynderlige  Tro  skulde  grunde 
sig  paa  den  Tanke,  at  Drabsmanden  ved  denne  Handling 
viste,  at  han  i  sin  Samvittighed  virkelig  ansaae  Drabet 
for  berettiget?  Den  Døde  kan  ogsaa  hindres  fra  at  komme 
igjen  ved  at  sønderlemmes,  og  i  det  en  Deel  af  ham  hen- 
lægges i  en  gammel  Grav.  Mere  eller  mindre  er  der  Fare 
ved  Alt,  hvad  der  enten  hører  til,  eller  har  været  i  Berø- 
ring med  Liig  eller  brugt  ved  Begravelser,  eftersom  det 
under  visse  Omstændigheder  kan  fornærme  Tingenes  Inue, 
og  derved  volde  forskjellige  Ulykker.  Alene  Berøring  med 
Dødningebeeu  kan  volde,  at  den  berørte  Deel  af  Legemet 
bortvisner.  Det  samme  gjelder  om  den  Afdødes  Slægtninge 
i  Sørgetiden,  da  de  kaldes:  pujorlut,  og  maae  holde  sig 
inde  og  iagttage  visse  Regler,  da  Synet  af  dem  kan 
skræmme  Havets  og  Luftens  Inue  og  volde  Misfangst  og 
Uveir. 


214  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Et  Menneske,  som  paa  Grund  af  Forurettelse  ganske 
unddrager  sig  Samfundet,  kaldes  K  i  vigt  ok  (KivigtoK)^  og 
opnaaer  som  saadan  en  Deel  af  Gjengangerens  Egenskaber. 
I  Reglen  skeer  dette  ved  Flugt  til  Indlandet,  undtagelses- 
viis  ud  over  Havet  (og  muligen  endog  opefter,  see  nedenfor: 
Himmellegemernes  Eiere).  En  Kivigtok  opnaaer  overnaturlig 
Legemsfærdighed,  bliver  Nalusaerutok,  og  lærer  at  forstaae 
Dyrenes  Tale.  Han  kan  hævne  sig  paa  Menneskene,  og 
siges  at  skulle  leve  til  Verdens  Undergang,  hvorfor  han 
ogsaa  veed  Besked  om  Jordens  Støtters  Beskaffenhed. 

Et  Barn  eller  Foster,  som  fødes  i  Dølgsmaal,  bliver 
til  en  særegen  Gjenganger,  som  kaldes  An  gi  ak  {angiaK\ 
Moderen  kaldes  ångialiK).  Denne  opholder  sig  i  Nærheden 
af  Moderen  og  søger  til  hendes  Bryst  medens  hun  sover, 
men  drager  forresten  ud,  deels  i  en  Kajak,  lavet  af  et 
Hundehoved,  for  at  kæntre  Kajakmænd,  deels  paa  Land- 
jorden, for  at  ihjelskræmme  Mennesker  og  forvolde  andre 
Ulykker,  alt  for  at  hævne  sig,  især  paa  dem,  der  have 
foranlediget  Moderens  Forbrydelse.  Hvis  denne  forinden 
Fosterets  Fødsel  allerede  er  bleven  Kivigtok,  bliver  Angi- 
ak'en  hængende  ved  hende  {kinguneralik) ,  indtil  hun  har 
udøvet  den  samme  Hævn.  Som  noget  fra  Angiak'en  for- 
skjelligt  og  meget  sjeldnere  omtales  Børn,  der  enten  strax 
ved  Fødselen  eller  senere,  naar  de  mishandles,  forvandles 
til  Uhyrer,  der  opsluge  deres  Huusfæller. 

En  Angerdlartugsiak  var  et  Menneske,  som  ved 
Opdragelsesmaaden  havde  erholdt  den  Evne,  at  han,  naar 
han  engang  omkom  i  Kajak,  atter  gjenoplivedes  og  førtes 
tilbage  til  Landet,  i  hvilken  Tilstand  han  da  kaldtes  An- 
giniartok  (angardlarlugsian  betyder  egentlig:  »uddannet 
til  at  vende  tilbage  til  Hjemmet«).  Drengebarnet  maatte  i 
den  Anledning  fra  spæd  af  vænnes  til  at  kunne  taale  for- 
skjelligt  Ildelugtende,  samt  til  aldrig  at  pine  eller  for- 
trædige Hunde,  og  aldrig  at  modsige  gamle  P'olk,  men 
roligen  finde  sig  i  hvad  disse  sagde.    Endelig  maatte  Faderen, 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  215 

hvergang  han  satte  Drengen  i  Kajak  for  at  øve  ham,  ved 
Bøn  anraabe  sine  afdøde  Forældres  eller  Bedsteforældres 
Sjæle  om  at  beskjærme  ham.  Naar  en  saadan  forulykkedes 
i  Kajak,  tabte  han  først  Bevidstheden,  men  vaagnede  atter 
nede  i  Dybet,  og  var  da  ledsaget  af  sine  Bedsteforældres 
Sjæle,  som  veiledede  ham  ind  til  Landet.  Hans  Hoved  var 
indhyllet  i  Fangeblæren,  og  han  havde  et  løst  Skind  til 
Kajak.  Visse  Omstændigheder,  deriblandt  ogsaa  Synet  af 
Kristne,  kunde  bortskræmme  ham,  hvorpaa  han  søgte  Land 
paa  et  andet  Sted.  Naar  han  endelig  kom  iland,  hvilket 
synes  at  være  skeet  om  Natten ,  blev  han  omringet  af 
Stedets  Hunde,  der  viste  sig  for  ham  i  Menneskeskikkelse, 
og  beskyttede  ham  imod  at  drages  ud  til  Havet  igjen. 
Inde  i  Huset  skulde  han  gribes  af  2  Mænd  og  berøres 
paa  det  blotte  Legeme,  hvorefter  han  atter  tabte  Bevidst- 
heden, og  saa  endelig  kaldtes  ilive  ved  Hjelp  af  sin  Barne- 
vise. Naar  man  forgjæves  havde  ventet  paa  ham  i  5  Dage, 
pleiede  man  at  opgive  ham. 

2.  Dyrene. 
I  Sagnene  optræde  Dyrene  hyppig  talende  og  handlende 
som  Mennesker,  eller  i  Menneskeskikkelse.  Dette  er  vel 
deelviis  at  forstaae  som  blot  Fabel,  men  i  visse  Tilfælde 
troes  der  ogsaa  virkelig  paa  en  Evne  hertil  hos  Dyrene, 
og  saadanne  Dyr  optræde  da  tildeels  i  overnaturlig  Skikkelse 
og  kunne  øve  samme  Virkning  som  de  menneskelige  Gjen- 
gangere.  Ligeledes  tyde  Sagnene,  saavelsom  visse  Skikke 
med  Hensyn  til  Dyrenes  Fangst  og  Benyttelse  paa,  at  man 
har  forudsat  et  Slags  Fornuft  eller  en  høiere  Sands  hos 
visse  Dyr,  men  det  er  her  atter  uvist,  om  det  ikke  er  at 
forstaae  saaledes,  at  det  er  Dyrenes  eller  en  vis  Magts 
Inua,  som  virker  igjennem  dem.  Herpaa  synes  at  tyde  den 
almindelige  Tro,  som  betegnes  ved  akilerar/iussineK  {egentlig: 
Ønske  om  Gjengjeldelse),  og  gik  ud  paa,  at  Gavmildhed 
mod  Andre,    med  Jagtens  Udbytte,    vilde   blive   gjengjeldet 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  15 


216  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

ved  forøget  Held  i  Fangsten,  og  omvendt.  Forøvrigt  op- 
træde Dyrene  som  Gjengjeldere  baade  af  Ondt  og  Godt. 
Blandt  de  Forestillinger,  der  ikke  betragtedes  blot  som 
Fabel,  ville  vi  anføre : 

Hunden  kan  være  Nalusaerutok,  og  i  visse  Tilfælde 
gjengjelde  Godt  (see  foran:   Anginiartok). 

Rensdyrene  kunne  hevne  sig  paa  den,  der  dræber 
mange  unge  Dyr,  ved  at  volde  hans  Børns  Død.  Fugle, 
især  visse,  kunne  hevne  sig  af  samme  Grund. 

Med  Hensyn  til  Sælhunde  er  der  forskjelligt  at 
iagttage,  saavel  ved  Fangsten  som  ved  at  benytte  det 
dræbte  Dyr.  Men  det  er  ogsaa  især  dem ,  som  kunne  an- 
tage Menneskeskikkelse  og  hevne  sig  i  visse  Tilfælde,  naar 
der  dræbes  for  mange  af  dem  paa  et  enkelt  Sted.  De 
hente  da  et  Stykke  Driviis  fra  Østkysten,  siges  der,  benytte 
det  som  Baad,  og  overfalde  Menneskene  ved  Nattetid.  De 
kaldes  da  Umiarissat  og  ere  frygtede  overalt.  Ved  Synet 
af  dem,  bliver  man  stiv  og  ubevægelig.  Kun  ved  visse 
bestemte  Midler  kan  man  bortskræmme  dem,  de  forvandles 
da  atter  til  Sælhunde  og  forsvinde  i  Søen.  Billedligt  bruges 
Benævnelsen  ogsaa  om  fjendtlige  Overfald  om  Natten  over- 
hovedet. Umiarissat  roede  nemlig,  siddende  forlænds*  og 
holdende  Aaren  udenfor  Baaden,  ligesom  Indianerne  paa 
deres  Kanoer,  og  som  det  bruges,  naar  man  lydløst  vil 
liste  sig  paa  en  Hval. 

3.  Overnaturlige  eller  fabelagtige  Væsener. 
Ingnersuit  (Fleertal  af  ingnerssuan ,  egentlig:  »stor 
Ild«)  have  deres  Boliger  under  Jorden,  i  Klipperne  langs 
Strandbredden,  hvor  de,  under  sædvanlige  Forholde  dog 
usynlige  Indgange  til  dem  findes.  De  ere  2  Slags:  de  øvre, 
til  hvilke  Indgangen  er  ved  Høivandsmærke,  og  de  nedre, 
som  boe  dybere  nede.  De  øvre  {mersugkat  eller  ftutdlit) 
ere  alene  gode  Aander,  der  beskytte  Kajakmanden.  De 
have  i  det  Hele  Skikkelse  som  Mennesker,  men  hvid  Hud- 


GRØNLÆNDERNES     GAMLE    TRO.  217 

farve,  som  Europæerne,  og  ganske  smaa  Næser,  samt  rød- 
lige Øine,  som  Maager.  Naar  Klippevæggen  har  aabnet 
sig,  og  man  kommer  ind  til  dem,  treffer  man  en  smuk 
Strandbred,  og  derover  deres  Huse,  med  Tilbehør  af  Baade 
og  Redskaber,  alt  efter  grønlandsk  Skik,  men  smukkere  og 
med  Overflødighed  af  Forraad.  Ligeledes  drive  de  deres 
Fangst  paa  Havet  i  Kajakker.  Naar  en  Kajakmand  er  ene, 
har  han  gjerne  en  Ingnersuak  til  Ledsager  og  Hjelper,  men 
han  kan  ikke  selv  see  ham.  Der  siges,  at  hans  Øie  blendes 
paa  den  Side,  og  at  Ingnersuit  kun  kunne  sees  i  større 
Afstand.  Det  hænder  derfor  ofte,  at  man  seer  to  Kajakker, 
men  naar  man  kommer  nærmere,  er  der  kun  een,  og  denne 
veed  ikke  af,  at  der  har  været  nogen  anden  i  hans  Nærhed. 
De  nedre  (atdlit)  adskille  sig  fra  hine  derved,  at  de  hverken 
have  Hovedhaar  eller  Næser,  samt  at  de  gaae  ud  paa  at 
stjæle  Kajakmændene,  især  de  dygtigste.  Ligesom  ved  en 
usynlig  Magt  drages  disse  bag  efter  dem  og  gjennem 
Brændingen  ind  til  deres  Opholdssteder,  hvor  man  strax 
sønderbryder  deres  Redskaber,  bringer  dem  ind  i  Huset, 
skjærer  Næsen  af  dem  og  holder  dem  i  piinligt  Fangenskab. 
Dog  omtales  det  som  en  Trøst  i  Nøden,  at  blive  tagen  af 
Ingnersuit,  istedetfor  at  drukne.  Begge  Slags  kaldes  og 
atdliarutsit,  underjordiske,  hvorimod  Menneskene  atter  af 
dem  kaldes  Kdumammt,  eller:  »de  i  Dagslyset  boende«.  De 
ere  de  mest  omtalte  i  hele  Aandeverdenen,  og  der  skal 
have  været  et  Sagn  om,  at  de  oprindelig  vare  de  Menne- 
sker, som  levnedes  efter  en  Syndflod. 

Kajarissat  (Fleertal  af  Kajariafi)  ere  Kajakmænd  af 
overordentlig  Størrelse,  som  altid  synes  at  have  opholdt  sig 
udhavs,  udenfor  de  yderste  Jagepladse.  Foruden  anden 
Trolddom  forstaae  de  sig  paa  at  fremkalde  Storm  og  Uveir, 
idet  de  bestige  et  Stykke  Driviis,  og  blæse  gjennem  et  lille 
Rør.  Deres  Aarer  have  kun  eet  Blad,  ligesom  Aarerne 
paa  Indianernes  Kanoer.    Stumper  af  indianske  Birkebarks- 

15* 


218  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO, 

baade,  som  leilighedsviis  drive  op  paa  Kysten  af  Grønland, 
henføres  til  dem. 

Kungusutarissat  (Fleertal  af  KungusutariaK) ^  som 
nærmest  svare  til  vore  Havmænd,  betegnes  som  Havets 
egentlige  Inue.  De  ere  særdeles  Yndere  af  Rævekjød  og 
Rævehaler,  som  derfor  offres  til  dem,  for  at  opnaae  Held  i 
Fangsten.     Ogsaa  ere  de  Fjender  af  ulydige  Børn. 

Jnugpait  (Fleertal  af  inugpak)  ere  Kæmper,  som  boe 
paa  Landet  hiinsides  Havet  {akilineii).  De  leve  ligesom 
Grønlænderne,  men  deres  Kajakker  ere  saa  store,  som 
Skjær,  og  Dyrene,  som  de  jage  efter,  ere  i  Forhold  hertil. 
Man  har  undertiden  seet  deres  Sælhunde  og  Dele  af  deres 
uhyre  Fangeredskaber,  som  dreve  paa  Søen,  langt  udhavs. 
Mest  omtalte  ere  dog  Maagerne  fra  hiint  Land:  de  treffes 
af  dem,  som  vove  sig  langt  udhavs,  og  man  har  i  Frastand 
seet  dem  tage  og  bortføre  Kajakmænd.  Derfor  betegnes 
ogsaa  undertiden  borteblevne  Kajakmænd  som  »tagne  af  de 
store  Maager  til  Føde  for  deres  Unger«.  Paa  et  andet 
Sted  af  Akilinek  boer  der  lignende  Kæmper,  som  kun 
have  eet  Øie.  Der  tales  og  om  forskjellige  fabel- 
agtige Havdyr  ialraindelighed,  saasom  Havedderkoppen, 
der  er  af  uhyre  Størrelse  og  Hurtighed,  Havlusene,  der  op- 
fylde et  Belte  midt  imellem  Grønland  og  Akilinek,  Sæl- 
hundene, som  altid  leve  i  Dybden,  og  ikke  fanges  af  al- 
mindelige Mennesker.  Langt  udhavs  findes  nogle  Smaadyr 
i  Havet,  som  kaldes  avingat  og  afgive  de  kraftigste  Amuleter 
til  at  dræbe  Fjender  med  Paa  Labrador  betyder  dette 
Navn:  Lemminge,  hvilket  Dyr  ikke  findes  i  Grønland. 

Tornit  (Fleertal  af  tunen,  som  nok  er  det  oprindelige 
eskimoiske  Navn  paa  en  Indianer)  ere  de  vigtigste  af  Ind- 
landets Inue.  Deres  Boliger  findes  tildeels  ogsaa  i  Egne, 
som  besøges  af  Mennesker,  men  Indgangene  til  dem  ere 
ligesom  skjulte  under  Plantevæxt  og  Muld.  De  ere  dobbelt, 
eller  flere  Gange  saa  store  som  Menneskene,  med  hvilke  de 
forøvrigt  have  Skikke  og  Levemaade  tilfælleds.    Der  hersker 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  219 

i  det  Hele  gjensidigt  Fjendskab  mellem  dem  og  Menneskene, 
som  de  kalde  Kystboer;  dog  kunne  de  ogsaa  optræde  som 
Beskyttere  for  Flygtninge  fra  disse,  samt  indgaae  Svoger- 
skab med  dem.  De  ere  meget  vise  og  troldkyndige.  De 
søge  ogsaa  Erhverv  paa  Havet,  men  befare  dette  uden 
Baad,  og  kun  i  Taage,  eller  som  det  hedder:  »)havende 
Taagen  til  Kajak«. 

Blandt  Indlandsboerne  nævnes  endnu  følgende: 

Inorutsit  (Fleertal  af  inoruseK),  som  nærmest  kunde 
kaldes  Kæmper,  og  nævnes  iflæng  med  Tornit. 

Igaligdlit  (Fleertal  af  igalilik) ,  som  gaae  omkring, 
bærende  paa  deres  Gryder,  i  hvilke  de  koge  med  det  samme. 
Løsrevne  Skymasser  mellem  Bjergene,  har  jeg  undertiden 
hørt  sige  om,  at  de  vare  Røgen  fra  dem. 

Iserkat  (Fleertal  af  isseraK,  d.  e.  den  Skjulte,  som 
sjeldent  sees)  beskrives  efter  en  Særegenhed  ved  deres  Blik 
eller  Øine,  nemlig  som   »blinkende  paalangs«. 

Inuarudligkat  (Fleertal  dS inuarudUgan),  Dvergmenne- 
sker,  skulle  stamme  sydfra,  og  fordum  have  staaet  i  Forbund 
med  Kystboerne,  men  senere  have  sondret  sig  fra  dem  og 
være  vandrede  nordpaa.  De  have  et  »Pegevaaben« ,  hvor- 
med de  kunne  dræbe  blot  ved  at  sigte,  og  de  have  lært 
Europæerne  Forfærdigelsen  af  Skydevaaben.  Deres  Boliger 
ere  Mønstre  paa  Reenlighed,  ligesom  disses.  I  det  Hele 
ere  de  velsindede,  og  have  endog  skjenket  enkelte  Menne- 
sker deres  Pegevaaben,  men  strengt  forbudt  dem  at  mis- 
bruge det  mod  andre  Mennesker. 

Erkigdlit  (Fleertal  af  ernilik)  have  en  Overkrop  som 
Menneskenes,  men  Underkrop  som  Hundenes.  De  ere  for- 
trinsviis  gode  Bueskytter,  bære  Pile  i  ordentlige  Koggere 
paa  Ryggen,  og  ere  uhyre  hurtige,  som  alle  Indlandsboere. 
De  beskrives  som  fæiske  og  afskylige  Væsener.  Ifølge  et 
Sagn  ere  de  opstaaede  ved  Ægteskab  mellem  en  Qvinde  og 
en  Hund,  nemlig  af  den  ene  Halvdeel  af  Børnene,  hvorimod 
den   anden   Halvdeel   sendtes  tilsøes  og  blev  til  Europæere. 


220  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Sjeldnere  nævnes  iTarrajarsuit  eller  Skyggerne  (Fleer- 
tal  af  tarrajarssnaK) ,  og  Narrajout  eller  Tykmaverne 
(Fleertal  af  ndrrdjdk). 

Som  mere  fjernende  sig  fra  Forestillingen  om  Menne- 
sker maae  vel  nævnes  de  forskjellige  Eiere  af  bestemte 
Dele  af  Indlandet.  Saaledes  beskrives  en  Indsøes  Inua, 
som  ef  Uhyre  med  store  Øine  og  lange  Haar.  Som  be- 
stemte Fjeldes  Inue  nævnes  Amarsiniouk,  der  bærer  en 
Pels  med  Børnehætte,  og  Kuinasarinouk,  et  Uhyre  med 
skarpe  Kløer.  Begge  komme  tilsyne  ,  farende  frem  af 
Klippevægge,  den  første  for  at  bortføre,  den  anden  for  at 
sønderrive  Menneskene. 

Følgende  Væsener,  der  have  Dyreskikkelse,  men  dog 
tillægges  høiere  Egenskaber,  hensættes  ogsaa  til  Indlandet 
og  især  til  de  af  sammes  lisørken  fremragende  Landdele: 

Am  ar  ok  {amaroK^  i  Fleertallet  amarKut),  hvorved  i 
andre  eskimoiske  Lande  menes  Ulven  ,  men  som  her  i 
Grønland  er  et  aldeles  fabelagtigt  Dyr.  Dens  Størrelse 
beskrives  i  Reglen  derved ,  at  den  bærer  et  stort  Rensdyr 
i  sit  Gab.  Den  er  Nalusaerutok,  saa  at  man  ikke  kan 
skjule  sig  for  den,  og  den  kan  selv  i  Frastand  tage  Sjælen 
ud  af  Mennesket.  I  et  Sagn ,  som  handler  om  et  Barn, 
der  paakalder  Styrkens  Inua,  viser  Amarok'en  sig  og  skjenker 
det  Styrke;  dog  er  det  uvist,  om  den  selv  er  Styrkens 
Inua,  eller  sendes  af  denne. 

Kil  i  vf  ak  er  et  Dyr  med  skarpe  Kløer  og,  efter  Nogle 
6,  efter  x\ndre  10  Been.  Kjøddet  paa  det  dræbte  Dyrs 
Been  kan  3  Gange  paany  voxe  ud  igjen,  naar  man  har 
spiist  det. 

Kuvdlugiak  er  en  Orm  af  uhyre  Størrelse,  men  af 
Skikkelse  som  en  Kaalorm,  med  mange  Been.  Dens  Legeme 
er  lutter  Tælle   og  den  er  uhyre  hurtig  i  sine  Bevægelser. 

Kukigsouk  og  Aussik,  som  nævnes  i  nogle  Sagn, 
synes  at  være  lignende,  eller  maaskee  de  samme,  som  de 
to    sidstnævnte.      Sjeldnere    omtales    Avarkiarsuk,     som 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  221 

boer  i  Landisens  Revner  og  kan  knuse  Steen  med  sina 
Tænder,  ligesom  og  Kæmperæve,  Kæmpeharer  og  en 
Kæmpefugl,  der  med  sit  Næb  kan  udhule  Klipper. 

Den  iisklædte  Bjørn  (nanoK  sermilik)  lever  ogsaa 
paa  den  indre  Landiis,  men  kommer  undertiden  med  sammes 
Brudstykker,  lisfjeldene,  gjennem  listjordene  ud  til  Havet 
og  Yderkysten.  Den  har  ingen  Haar  for  paa  Hovedet,  og 
naar  den  bliver  gammel,  overgroes  dens  Krop  med  en  Skal 
af  lis.  Forresten  er  den  skabt  som  lisbjørnen,  men  af 
uhyre  Størrelse  og  begavet  med  særegen  Kløgt.  En  anden 
Bjørn  omtales  som  havende  et  spidst  Horn  i  Nakken,  der 
tjener  den  til  Vaaben. 

Oververdenen  er  ogsaa  befolket  af  forskjellige  høiere 
Væsener ,  foruden  de  afdøde  Menneskers  Sjæle.  Hertil 
høre  navnlig  Eiere  eller  Beboere  af  Himmellegemer, 
som  ere  Mennesker,  der  i  levende  Live  blive  borttagne  fra 
Jorden,  men  endnu  ere  knyttede  til  den,  og  aflægge  Besøg 
paa  den.  De  ere  muligen  at  betragte  som  et  Slags  Kivigtut, 
der  have  taget  Retningen  opefter.  Der  er  bleven  paastaaet, 
at  de  ere  hine  Himmellegemer  selv,  ikke  deres  Inue;  dog 
er  jeg  ikke  kommen  til  denne  Anskuelse,  skjøndt  de  i 
Fortællingsformen,  i  Sagnene  betegnes  iflæng  paa  begge 
Maader.  MaanensEier  var  en  Mand  ved  Navn  Aningaut, 
og  Solens  hans  Søster.  Han  var  forelsket  i  hende,  og  idet 
han  en  Nat  efterstræbte  hende,  bleve  de  begge  løftede  op 
i  Luften,  samt  forvandlede,  og  anviste  deres  nuværende 
Bopæle.  Forsaavidt  Tanken  i  denne  Forvandling  var  den 
om  Straf  eller  Forviisning  fra  Menneskenes  Samfund,  turde 
man  vel  antage,  at  Tanken  om  Blodskam  ligger  til  Grund 
for  dette  Sagn.  Solen  og  Maanen  hade  hver  deres  eget 
Kjøn.  Om  Solens  Eier  tales  der  ikke  meget  i  Sagnene; 
i  Fortællingerne  om  Menneskenes  Besøg  paa  Maanen  om- 
tales en  Qvinde  af  skjønt  Ydre,  men  paa  Ryggen  som  en 
Beenrad,  dog  er  det  ikke  ganske  klart,  om  det  er  Solens 
Eierinde,    som  derved  menes.     Saameget  desto  vigtigere  er 


222  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

derimod  den  Plads,  sora  Maanens  Eier  indtager  i  Sagnene. 
I  hans  Hjem  siges  der  at  være  koldt,  og  han  lader  det 
snee  over  Jorden ;  han  aflægger  Besøg  paa  Jorden,  og  driver 
Fangst  der,  men  altid  i  Slæde  og  paa  Isen.  De  Dyr,  som 
han  jager,  ere  betegnede  ved  visse  Pletter,  og  han  taaler 
ikke,  at  Andre  gjøre  Indgreb  i  hans  Fangst.  Han  kan 
tage  Sjælen  ud  af  Menneskene,  og  gjør  det  nok  især  ved 
de  dueligste  Mænd,  for  at  benytte  dem  i  sin  Tjeneste, 
hvorhos  han  dog  paa  den  anden  Side  viser  en  vis  God- 
modighed og  Agtelse  for  Mod  og  Duelighed.  Qvinderne 
maae  vogte  sig  for  ham,  da  de  ubevidst  kunne  blive  frugt- 
sommelige ved  ham,  af  hvilken  Grund  forskjelligt  maa  iagt- 
tages. Med  at  stirre  paa  Maanen  maa  man  især  vise  For- 
sigtighed. Formørkelser  synes  at  have  været  anseete  for 
Tegn  paa  Fortørnelse  hos  vedkommende  Eiere. 

Erdlaveersissok,  d.  e.  Indvoldsudtageren ,  er  en 
Qvinde,  som  boer  i  et  Fjeld  ved  Siden  af  den  Dal,  som 
man  skulde  igjennem,  naar  man  paa  Veien  til  Maanen  var 
kommen  gjennem  Luften  og  havde  naaet  Land.  Skjøndt 
hun  betegnes  som  dette  P^jelds  Inua,  er  hun  dog  snarere  at 
betragte  som  Latterens  Inua,  idet  hun  ved  sin  Person  og 
sine  Bevægelser  søgte  at  friste  Menneskene  til  Latter,  men 
saasnart  det  blot  lykkedes  hende  at  fremkalde  det  ringeste 
Smiil  hos  Nogen,  havde  hun  strax  Magt  over  ham,  skjar 
ham  op  og  udtog  hans  Indvolde.  Maanen  var  hendes 
Fjende,  og  beskyttede  og  veiledede  Menneskene  ved  at  be- 
kæmpe hende.  I  sin  Vrede  truer  hun  med  at  omstyrte 
Jordens  Støtter. 

Stjernerne  eller  deres  Eiere  forekomme  kun  sparsomt 
i  Sagnene,  saasom  i  Form  af  hemmelighedsfulde  Gjester, 
der  have  indfundet  sig  hos  Folk,  som  boede  paa  afsides 
Steder,  hvorpaa  de  atter  saaes  forsvinde  op  i  Luften.  I  de 
ældre  Forfatteres  Skrifter  finde  vi  derimod  Fortegnelser 
over  visse  Stjernebilleder  eller  Stjerner,  med  de  til  dem 
knyttede  Forestillinger.    Saaledes  kaldes  3  Stjerner  i  Orions 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  223 

Belte:  Siagtut,  eller  de  Adspredte,  hidrørende  fra  3  Menne- 
sker, som  vare  paa  Fangst,  men  forvildede  sig  og  bleve 
optagne  til  Himlen.  To  Stjerner  i  Taurus  kaldes  Iversut, 
eller  Mennesker,  som  opføre  Syngestrid  o.  s.  v. 

Blandt  Væsener,  der  omtales  sjeldnere  og  mere  dunkelt, 
er  Igdluinak,  et  Menneske,  som  er  kløvet  paalangs  og 
kun  udgjør  den  ene  Halvdeel  af  et  almindeligt  Menneske. 
En  saadan  indfinder  sig  ogsaa  som  hemmelighedsfuld  Gjest 
hos  Folk,  der  bosætte  sig  paa  afsides  Steder. 

Hvad  endelig  angaaer  de  mere  ulegeralige  Eiere, 
der  ere  at  betragte  som  mere  rene  Personlig gjørelser 
eller  Inue  af  visse  Magter,  da  omtales  disse,  paa 
samme  Maade  som  Tornarsuk,  sjeldnere  i  Sagnene.  Men 
der  er  noget,  som  tyder  paa,  at  der  har  været  indrømmet 
de  enkelte  Troeslærere  en  vis  Frihed  i  at  opstille  saadanne 
underordnede  Guddomme ,  hvor  Forestillingen  udkrævede 
det.  Som  de  mere  almindelige  ville  vi  her  efter  de  ældre 
Forfattere  anføre: 

Luftens  Ei qy (silap  inua),  som  dyrkedes  gjennem  for- 
skjellige  Skikke,  der  sigtede  til,  ikke  at  fortørne  ham. 

Silagigsortok,   som  volder  godt  Veir. 

Madlystens  eller  SpisensEier  {nerrup  inua),  som 
frister  Menneskene  til  at  spise. 

Søvnens  Eier  {^iniy  inua),   som  frister  til  at  sove. 

Inerterrisok ,  d.  e.  Forbyderen,  som  gjennem 
Angakut  foreskriver  Menneskene  visse  Afholdenheds-Regler. 

Ligesom  de  fabelagtige  Væsener  udentvivl  ere  endnu 
flere,  end  ovenfor  er  anført,  saaledes  har  man  sikkert  ogsaa 
almindeligen  tillagt  endnu  flere  Magter  eller  Omraader  deres 
bestemte  Eiere.  Som  et  Exempel  kan  anføres,  at  der  gives 
et  Sagn,  hvori  der  omtales,  at  selve  en  bestemt  Sagnfor- 
tælling har  sin  Eier,  som  kan  vise  sig  og  skræmme  den,  der 
fortæller  den.  Mærkeligt  er  det  dog,  at  man  intetsteds  finder 
Kjærlighedens  Magt  personliggjort,  muligen  et  Beviis  paa  den 
ringe  Betydning,  man  har  tillagt  den  under  disse  Himmelstrøg. 


224  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

De  kristne  Grønlænderes  Forestillinger  om  Foran- 
staaende. 

lalraindelighed  kan  man  ve]  sige  om  Alt  hvad  der  i 
dette  Afsnit  er  afhandlet,  at  der  troes  paa  dets  Tilværelse, 
som  i  gamle  Dage.  Samme  blev  jo  ikke  modsagt,  men 
snarere  gjennem  Troen  paa  Tornarsuk  stadfæstet  ved  den 
kristelige  Lære.  Egede  lærte  endog  udtrykkeligt,  at  Ingner- 
suit  vare  underordnede  Djævle,  som  han  vilde  bede  Gud 
om  at  bekæmpe  ved  Englene.  Daaben,  der  enten  skal  for- 
rettes eller  ialtfald  bekræftes  af  en  Europæer,  betragtes 
indtil  en  vis  Grad  som  et  Middel,  der  beskytter  mod  Alt, 
hvad  der  i  Aandeverdenen  enten  er  frygteligt  eller  paa- 
lægger Menneskene  Tvang  og  Afholdenhed.  Men  forsaavidt 
det  paa  den  anden  Side  er  Mennesket  venligt,  forsmaaer 
man  ikke  den  Hjelp,  det  uopfordret  yder.  At  Grønlænderen 
gjennem  Læsning  og  Underviisning,  udenfor  det  Kirkelige, 
skulde  rokkes  i  den  heromtalte  Tro,  der  ligesom  ud^ør  det 
Digteriske  i  hans  Forestillingskreds  og  indeholder  dybere, 
billedlig  Sandhed,  ligger  vistnok  endnu  fjernere.  De  store 
Udørkener,  paa  hvilke  han  i  sin  Ensomhed  færdes,  opfordre 
ogsaa  ligesom  af  sig  selv  til  at  befolkes  med  saadanne 
Indbildningskraftens  Fostre.  For  Øieblikket  kunne  hine 
Midler  til  Oplysning  vel  siges  ganske  at  mangle,  ialtfald  vil 
deres  Indflydelse  i  saa  Henseende  neppe  nogensinde  være 
til  at  spore. 

Med  Hensyn  til  Enkelthederne  ville  vi  anføre  føl- 
gende: 

Benævnelsen  suilårKut,  som  er  det  idelige  Omqvæd  i 
Sagnfortællingen,  mindes  jeg  neppe  at  have  seet  i  grøn- 
landske Bøger  af  andet  Indhold  end  ligefrem  Sagn,  skjøndt 
den  vel  bruges  i  det  daglige  Liv,  i  Betydning  af  Tidsfordriv 
ialmindelighed. 

Man  troer  endnu  paa  Pujortut,  og  har  tildeels  udvidet 
den  samme  Tro  til  Pujortugsat,  d.  e.  dem,  for  hvilke  Døds- 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  225 

fald  blandt  Slægtninge  ere  nærforestaaende,  idet  man  mener, 
at  de  af  denne  Grund  have  Uheld  i  Fangsten. 

Gjengangere  og  Kivigtut  høre  endnu  til  Dagens  Orden 
overalt.  De  sidstnævnte  antages  nu,  ved  deres  Flugt  at 
indgaae  Forbund  med  Tornarsuk  og,  efter  Nogle,  at  skulle 
leve  til  Dommedag.  De  færdes  blandt  Indlandsboerne  og 
de  gamle  Kivigtut,  og  hele  den  gamle  Sagnverden  lever 
ligesom  op  for  dem  igjen.  De  frygtes  meget,  hvilket,  saa- 
vidt  bekjendt,  ikke  mere  er  Tilfældet  med  Angiak'er.  Lige- 
ledes har  man  og  endnu  indtil  de  seneste  Aar  seet  Umia- 
rissat,  og  skudt  efter  dem,  og  man  troer  endnu  paa  anden 
Hevn  fra  Dyr  eller  disses  Inue,  men  iagttager  neppe  synder- 
ligt i  den  Anledning.  Anginiartut  kunne  ikke  mere  opstaae 
blandt  Døbte.  Dog  skulle  de  endnu  bemærkes  i  Juliane- 
haabs  Omegn,  maaskee  formedelst  de  hedenske  Østlændinges 
Nærhed.  I  de  herrnhutiske  Menigheder  troer  man  tildeels, 
at  de  Døde  ikke  kunne  komme  som  Gjengangere,  naar  de 
ere  begravede  af  europæiske  Missionærer  paa  Missions- 
pladsens  Kirkegaard;  de  skulle  i  saa  Fald  end  ikke  kunne 
give  en  Fløitelyd  fra  sig,   siges  der. 

Fremfor  alt  troer  man  endnu  paa  Ingnersuit,  og  man 
opdager  Saar  paa  de  dræbte  Sælhunde,  som  ikke  passe  til 
Fangerens  Vaaben,  men  maae  hidrøre  fra  en  Ingnersuak, 
der  som  usynlig  Hjelper  har  ledsaget  ham. 

Frygten  for  Indlandets  Beboere  og  især  for  dets  fabel- 
agtige Dyr  gjør,  at  visse  Fjorde  gjerne  undgaaes,  og  at 
man  især  nødigen  vover  sig  paa  Indlandsisen.  Godthaabs 
Fjord  siges  nu  i  en  lang  Tid  at  have  været  forskaanet  for 
Amarok'en. 

Man  viser  endnu  Forsigtighed  med  at  stirre  meget 
paa  Maanen.  Men  om  selve  Maanens  Eier  endnu  driver 
Fangst  i  de  danske  Ilandelsdistrikter,  er  mig  ikke  bekjendt. 
Det  er  mig  fortalt,  at  Grønlænderne  af  den  herrnhutiske 
Menighed  skulle  troe  sig  berettigede  til  at  skjende  paa 
Luftens   Eier,    fordi   Missionærene   have   lært  dem,    at  man 


226  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

skal  foragte  det  Jordiske.  De  øvrige,  Oververdenens  og 
de  ikke  synlige  Omraaders  Eiere  troer  jeg  ikke,  at  der 
tales  meget  om  i  det  daglige  Liv.  Mindst  af  alle  agtes 
vistnok  Inerterrisok. 

C. 

Mennesket  i  dets  Forhold  til  det  Oversandselige. 

Der  er  givet  Menneskene  Midler  til,  udenfor  Naturens 
Orden  at  opnaae  det,  de  i  givne  Tilfælde  tilsigte.  Disse 
Midler  ere  deels  givne  gjennem  den  Kundskab,  hvis  høieste 
Grad  kaldes  Angakounek  (angåMneK,  det  at  være  An- 
gakok), Præstedømme,  stamme  altsaa  fra  Tornarsuk  og  ere 
derfor  gode,  eller  rette  Troesmidler,  deels  ere  de  ad  hem- 
melig Vei  givne  af  en  ubekjendt  Magt ,  og  kaldes  da 
Kusuinek,  d.  e.  Hexeri  {kiisuineK). 

De  gode  Midler,  eller  Troesmidlerre,  ere  enten  saa- 
danne,  som  kunne  gives  til  og  benyttes  af  Menneskene 
ialmindelighed,  eller  og  bestaae  de  deri,  at  visse  Mennesker 
ere  i  Besiddelse  af  visse  Gaver  i  en  bestemt  Retning,  disse 
Mennesker  høre  da  til  »imdinaK  ingitsuti*.  Forsaavidt  disse 
ikke  selv  derved  have  opnaaet  en  vis  Grad  af  Angakounek 
læres  eller  erholdes  alle  Midlerne  kun  gjennem  Angakut. 
Under  Midlernes  Afbenyttelse  skjuler  der  sig  selvfølgelig 
altid  en  Dyrkelse  eller  Tilbedelse  af  en  høiere  Magt.  For- 
saavidt denne  har  staaet  klar  for  Benytteren,  har  den  vel 
nærmest  været  en  af  Tingenes  underordnede  Inue,  de  Af- 
dødes Sjæle  derunder  indbefattede,  men  selv  om  man  ikke 
vil  betragte  Tornarsuk  atter  som  Eier  af  dem  alle,  maa 
han  altsaa  dog  siges  at  være  bleven  dyrket  gjennem  alle 
Midlerne,  ifølge  deres  Oprindelse. 

1.    Almindelige  Troesmidler. 

Disse  ligge  enten  i  Handlinger  eller  i  Ord,  eller  og 
deelviis   i   Besiddelsen    af   en    bestemt   legemlig   Gjenstand. 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  227 

I  første  Tilfælde  kunne  de  indbefattes  under  Leveregler 
og  Offringer.  I  andet  Tilfælde  ere  de  Bøn  ogPaa- 
kaldelse,  og  naar  disse  anvendes  paa  det  tredie,  opstaaer 
deels  Amulet  en,  deels  et  ganske  særegent  Middel,  som 
kaldes  Tupilek. 

Leveregler,  Atdlernek,  bestode  fornemmelig  i 
Faste,  men  angik  desforuden  ogsaa  Klædedragt,  Ophold  i 
fri  Luft  og  de  daglige  Sysler  i  det  Hele.  De  vedkom  deels 
regelmæssige  Tilstande  i  Menneskelivet,  navnlig  Qvindens, 
Barnets  og  de  Sørgendes,  deels  særegne  eller  tilfældige, 
navnlig  Sygdomme.  De  vare  deels  givne  eengang  for  alle, 
deels  foreskreves  de  for  visse  Tilfælde,  men  de  overholdtes 
meget  strengt.  Gjennem  Levereglerne  synes  man  nærmest 
at  have  dyrket,  foruden  selve  Inerterrisok,  Luftens  og  andre 
Omraaders  Inue,  som  raadede  for  Veirlig  og  Fangst,  saa 
og  de  Afdødes  Sjæle. 

Offringer  {mingulerterrinen  eller  aitsuineK)  havde  en 
mere  indskrænket  Anvendelse.  Naar  undtages  de  til  Kun- 
gusutarissat,  vare  de  især  rettede  til  bestemte  Steders, 
navnlig  visse  Fjeldes,  Forbjerges  og  lisfjordes  Inue,  og  an- 
vendtes hovedsagelig  kun  paa  Reiser,  for  at  undgaae  de 
Farer,  der  truede  paa  saadanne  Steder.  Man  brugte  da  at 
kaste  Fødevarer  og  andre  Brugsgjenstande  ud  i  Havet  paa 
Forbireisen.  Sjeldnere  maae  Bærsamlere  paa  visse  Steder 
henlægge  et  Offer.  Herunder  maae  vel  ogsaa  henregnes  de 
særegne  Opmærksomheder,  som  de  enkelte  Steders  Inue 
hver  for  sig  forlange,  saasom  at  nogle  fortørnes  naar  man 
smiler  til  dem,  andre  naar  man  peger  paa  dem,  og  atter 
andre,  naar  en  Fremmed  reiser  forbi  dem  første  Gang. 

B-øn  eller  Serranek  {serraneK;  serrassoK,  en  Bedende) 
og  Paakaldelse  {Kernainen).  I  Bønnen  udtales,  saavidt 
vides,  blot  det,  som  vedkom  Ønsket,  uden  at  Opfylderen 
udtrykkelig  nævnes.  Paakaldelsen  indeholder  derimod  blot 
en  Opfordring  til  en  bestemt  Magthaver  om  at  komme  til 
Hjelp  {Kernarpå,  han  paakalder  ham).    Det  er  uvist  om  den 


228  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

første,  eller  i  det  hele  nogen  af  Delene  kunde  skee  ved 
Hjelp  af  selvvalgte  Ord.  Det  almindelige  var  ialtfald,  at 
disse  vare  aldeles  bestemte,  givne  eller  lærte,  samt  lige- 
ledes knyttede  til  et  bestemt  Tonemaal,  i  hvilket  de,  halvt 
syngende,  maatte  fremsiges.  En  saadan  bestemt  Bøn  kaldes 
Serrat  (i  Fleertal:  serratit),  og  den  kunde  vedkomme  hvad- 
somhelst,  saasom  Sundhed,  Fangst,  Hjelp  mod  Farer  og 
Fjender,  kort  sagt,  saavidt  de  gode,  og  for  tilladelige  an- 
seete  Ønskers  Omraade  strækker  sig.  Enhver  Serrat  havde 
saaledes  sit  bestemte  Formaal,  hvorimod  Paakaldelsen  blot 
gjaldt  Hjelp  ialmindelighed  ved  en  bestemt  Hjelper.  Om 
der  til  sidste  ogsaa  altid  hørte  bestemte  Ord,  er  uvist.  En 
Serrat  antoges,  ifølge  sin  Natur,  at  have  Kraft  i  og  for  sig, 
for  Enhver,  der  blot  kjendte  den.  Den  var  derfor  Gjen- 
stand  for  Eiendomsret,  Kjøb  og  Salg.  Jo  mere  denne  Side 
af  den  fremtraadte,  var  den  altsaa  reent  overtroisk,  eller 
blot  Trylleord.  Derimod  erholdt  den  en  dybere  Betydning, 
altsom  Benytteren  i  den  henvendte  sig  til  en  bestemt  Magt, 
eller  tænkte  paa  Ordenes  Giver  eller  Hjemmel.  Disse 
Personligheder  faldt  udentvivl  almindeligviis  sammen,  og 
maae  antages  at  have  været  Benytterens  afdøde  nærmeste 
Slægtninge.  Thi  deels  vide  vi,  at  Bønnerne  i  visse  Tilfælde 
ligefrem  vare  henvendte  til  disse,  deels  erhvervedes  de 
almindeligviis  ved  Arv,  og  vare  saaledes  visse  Slægters 
Eiendom.  Missionær  Glahn,  der  først  har  gjort  opmærksom 
paa  dette,  kalder  dem  derfor  Huusbønner,  altsaa  Bønner 
til  Huusguder.  Paa  samme  Maade  var  Paakaldelsen  ogsaa 
i  Reglen  henvendt  til  Bedsteforældrenes  Sjæle  og  anvendtes 
som  saadan  især  mod  Tatamingnek.  Den  oprindelige  Er- 
hvervelse af  enhver  Serrat  maa  antages  at  være  ske^t  ved 
en  Angakok,  eller  ved  en  ^nmåinaK  ingitsoK^^,  og  paa  en  fra 
disses  almindelige  Aabenbaringer  forskjellig  Maade.  Man 
veed  dog  neppe  noget  bestemt  herom,  sandsynligviis  fordi 
deres  Erhvervelser  ogsaa  af  deres  Eiere  henlagdes  til  en 
umindelig  Tid.     Undtagelsesviis   siges  der  i  et  Sagn,   at  en 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  229 

Serrat  til  at  dæmpe  Søgangen  lærtes  ved  at  lytte  til  en 
Maages  Stemme.  Serranek  øvedes  især  af  gamle  Mænd, 
som  under  denne  Handling  blottede  Hovedet  ved  at  trække 
Pelshætten  halvt  ned,  til  bag  om  Ørene. 

Amuleter,  Arnuat  (Fleertal  af  arnuan),  vare  smaa 
Gjenstande,  som  man  deels  stadig  førte  med  sig,  baarne 
paa  Kroppen  eller  indsatte  i  Redskaber,  deels  erholdt  til 
Anvendelse  i  givne  Tilfælde.  Det  kommer  altsaa  her  først 
an  paa  selve  Gjenstandens  Natur,  førend  den  blev  til  Amulet. 
Man  brugte  dertil  de  mest  forskjellige  Gjenstande,  men  som 
det  synes  altid,  enten  Dele  af  Menneskers  og  Dyrs  Legemer 
eller  og  Ting,  som  antoges  at  have  været  visse  Menne- 
skers eller  høiere  Væseners  Eiendele  eller  staaet  i  en  nær 
Berøring  med  dem.  Deres  heraf  udledede  Betydning  op- 
traadte  vel  tillige  som  sindbilledlig,  saasom  naar  en  Lax 
antoges  at  kunne  gjøre  en  Mand  smidig  og  ikke  til  at  gribe, 
saa  og  naar  Amuleten  blot  var  et  udskaaret  Billede,  f.  Ex. 
en  Kajakmand  til  at  sætte  inde  i  Kajakken,  for  at  hindre 
den  fra  at  kæntre,  men  i  mange  Tilfælde  kan  man  ikke 
efterspore  en  saadan  Betydning,  og  da  nu  tillige  den  op- 
rindelige Gjenstand  kunde  have  forskjellig  Værdi  som  Eien- 
dom,  maa  man  have  forudsat,  at  der  ogsaa  kunde  hefte  en 
bestemt  Kraft  ved  den,  eller  at  en  vis  Magts  Inua  virkede 
igjennem  den.  Blandt  de  Sager,  som  saaledes  stode  høit  i 
Værdi,  nævnes  Avingat  (see  foran :  B,  3),  Stykker  af  Remme, 
som  man  meente  at  Angakut  havde  været  bundne  med  under 
deres  Fangenskab  hos  de  nedre  Ingnersuit,  saa  og  Stumper 
af  Inuarudligkats  Slibestene,  hine  til  at  gjøre  unge  Kajak- 
mænd dygtige,  disse  til  at  skaffe  Usaarlighed.  Man  brugte 
og  Dele  af  Klæder,  som  Europæerne  havde  baaret,  eller  af. 
det  som  man  fandt  mest  gaadefuldt  blandt  deres  Frem- 
bringelser. Den  Dyrkelse,  som  har  ligget  i  Vurderingen  af 
den  oprindelige  Gjenstand,  maa  saaledes  antages  at  have 
været  rettet  mod  enten  Sjælen  af  det  Væsen,  der  har  eiet 
dem,    eller    muligen    en    høiere   Magt,    som    har    givet   det 


230  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

sainme  Væsen  visse  Egenskaber.  For  at  nu  Gjenstanden 
kunde  blive  til  en  Amulet,  udfordredes  der  Anvendelse  af 
en  Serrat  paa  den,  og  den  var  da  brugbar  for  den,  som 
man  gav  den  til.  Men  hvis  den  var  bestemt  til  kun  at 
anvendes  i  visse  givne  Tilfælde,  saa  udfordredes  der  tillige 
en  anden  bestemt  Serrat,  som  gjorde  den  kraftig  og  angav, 
hvad  den  skulde  udrette.  Endelig  naar  det  hændtes,  at 
Eieren  i  sidstnævnte  Tilfælde  ikke  havde  Amuleten  hos  sig, 
kunde  han  anvende  Paakaldelse.  Forøvrigt  gjelder  om 
Amuletens  Betydning  det  samme,  som  er  anført  om  Bønnen. 
Den  kunde,  som  et  synligt  Erindringstegn,  lettere  styrke 
Tilliden  til  en  høiere  Hjelp  og  derved  skabe  Aandsnær- 
værelse.  Hvert  Menneske  havde  sin  eller  sine  Amuleter, 
og  de  vare  for  det  almindelige  Menneske  tildeels  det  samme 
som  Tornat  for  Angakut.  Ordentligviis  erhvervedes  de 
nærmest  fra  Forældrene  og  i  den  tidligste  Barndom.  Gamle 
Qvinder  synes  at  have  besiddet  størst  Kjendskab  til  dem. 

En  Tupilek  var  et,  ved  Konst  lavet,  levende  Dyr, 
som  paa  Opfordring  kunde  antage  Skikkelse  af  forskjellige 
Dyr,  og  udsendes  til  at  ødelægge  Fjender.  Man  tog  i  den 
Hensigt  Been  eller  Levninger  af  forskjellige  Dyr,  indhyllede 
dem  i  et  Skind,  lagde  denne  Pakke  i  en  Elv,  og  anvendte 
en  Serrat  paa  den,  hvorpaa  man  satte  den  i  Havet  og  atter 
anvendte  en  Serrat,  som  angav,  hvad  Skikkelse  den  skulde 
antage,  og  hvad  den  skulde  udføre.  Sjeldnere  nævnes  et 
saadant  lavet  Dyr,  som  kun  kunde  være  eet  bestemt,  især 
en  Nanuliak,  d.  e.  en  lavet  Bjørn.  Tupilek'en  adskiller  sig 
fra  Amuleten  derved,  at  det  var  Benytteren  selv,  som  ogsaa 
erhvervede  sig  den,  og  at  Erhvervelsen  maatte  skee  i  fuld- 
kommen Hemmelighed.  Dette,  saavelsom  det  at  Hensigten 
altid  nærmest  var  en  Andens  Skade,  kunde  tyde  paa,  at 
denne  Konst  var  Kusuinek,  hvilket  dog  bestemt  modsiges 
af  de  Nulevende.  Det  er  jo  nemlig  ikke  den  enkelte  Hand- 
lings, men  selve  Konstens  Overleverings  eller  Udsprings 
Hemmelighed,    der   stempler  Hexeriet  som  noget  Ondt;    og 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  231 

hvad  Hensigten  angaaer,  da  kan  denne  jo  ialtfald  være 
god,  nemlig  forsaavidt  den  er  Forsvar,  eller  ialtfald  rettet 
mod  en  Fjende,  der  af  Samfundet  ansees  for  at  have  for- 
tjent den  paatænkte  Straf.  Hensigten  kan  paa  den  anden 
Side  ogsaa  være  ond,  uden  derfor  at  helliges  ved  Midlet, 
eller  uden  at  Midlet  derfor  bliver  slet.  Saavel  Serratit  og 
Arnuat,  som  selve  Angakounek  kunde  misbruges,  ja  endog 
øves  i  Forening  med  Kusuinek  og  derved  gjøre  dette  endnu 
forkasteligere.  Derfor  kunde  vel  og  især  Tupilek'er  ofte 
tilskrives  Hexemestre  (de  nævnes  næsten  altid  som  lavede 
af  Mænd).  Der  er  ogsaa  den  Omstændighed  ved  en  Tupilek, 
at  den  siges  at  kunne  vende  sig  mod  sin  Ophavsmand  og 
fortære  ham,  naar  han  begaaer  en  Feil  under  Handlingen 
eller  udsender  den  mod  en  Fjende,  som  beskyttes  ved  en 
høiere  Magt;  heri  udtaler  sig  altsaa  tydeligt  en  Straf  for 
Misbrug. 

2.    Mennesker  med   særegen   Begavelse. 

Tarneerunek,  Sjælens  Udtagelse  af  Legemet,  kan 
skee  enten  ved  udvortes  Aarsag  (see  ovenfor:  B)  eller,  ialt- 
fald efter  Nogle,  ved  visse  Drømme  eller  lignende  Sjæls- 
tilstande. I  begge  Tilfælde  forudsættes  vel  en  mulig  Til- 
bagevenden til  Legemet,  men  Tilstanden  beskrives  noget 
afvigende  og  dunkelt.  I  naturlig  Henseende  synes  Fore- 
stillingen at  være  udgaaet  fra  den  om  Besvimede  eller 
Skindøde.  Den  saaledes  befriede  Sjæl  kan,  især  naar  det 
er  skeet  ved  Drøm,  eller  ved  Maariens  Inua,  bereise  Verdens- 
rummet og  bringe  Efterretning  derfra  ligesom  Angakut. 

Pivdlingajak ,  fjollet,  og  Pivdlerortok ,  af- 
sindig. Jo  høiere  Grad  Afsindighed  naaer,  eller  Sandsen 
og  Dømmekraften  for  det  Synlige  og  Nærværende  taber  sig, 
desto  mere  bliver  Mennesket  klartseende  for  det  Skjulte  og 
Tilkommende.  En  Pivdlerortok  tillægges  der  endog  Evne 
til  at  gaae  paa  Vandet  og  til  fortrinsviis  at  optræde  som 
Gjenganger  samt  Lyst  til  at  opæde  Mennesker.    En  saadan 

Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist..  1868.  16 


232  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

ansees  derfor,  trods  sin  større  Spaadomsevne,  kun  for  farlig, 
hvorimod  en  Pivdlingajak  synes  at  have  været  anseet  for 
nyttig  for  Beboerne  af  en  Bygd. 

Piarkusiak  {pidrKUsiaK)  var  et  Barn,  som  havde  havt 
flere  forudgangne  Sødskende,  der  alle  vare  døde  som  smaa. 
Et  saadant  ansaaes  for  ligesom  at  staae  under  en  høiere 
Indflydelse.  Man  gav  det  en  særegen  Klædedragt  og,  frem- 
for andre  Børn,  Tilladelse  til  at  gjøre  og  lade  hvad  det 
vilde.  Det  ansaaes  især  for  at  have  Kraft  til  at  modstaae 
Hexeri,  eftersom  man  nemlig  tillagde  dette  Deel  i  de  tid- 
ligere Sødskendes  Død. 

Atdlerutigissak,  d.  e.  »den,  for  hvis  Skyld  der  er 
iagttaget  »Atdlernek« ,  var  et  Barn,  som  ved  Opfostrings- 
maaden  havde  erholdt  en  lignende  Evne  til  at  modstaae 
Hexeri.  Moderen  maatte  under  dets  spæde  Alder  kun  spise 
en  enkelt  Bid  om  Dagen  og  kun  drikke  af  en  Muslinge- 
skal, saa  at  hun  blev  ganske  afmagret. 

Kiligtisiak  var  den,  der  i  sin  Barndom  var  bleven 
opdragen  af  en  Angakok  til  at  være  Nalusaerutok.  Dette 
skete  især  derved,  at  han  tog  Barnet  paa  Skjødet  under 
Aandebesværgelsen. 

Kelaumasok  og  Nerfalasok  vare  Folk,  som  havde 
forsøgt  paa  at  blive  Angakut  og,  uden  at  kunne  opnaae 
dette,  dog  havde  faaet  Evne  til  at  opdage  skjulte  Ting  og 
Aarsager.  De  udførte  dette,  den  første  ved  at  lade  Hovedet 
binde  til  en  Løftestang  og  bevæge  frem  og  tilbage,  den 
anden,  liggende  paa  Ryggen. 


Ku  SU  in  ek,  Hexeri.  Dettes  Betydning  i  Modsætning 
til  alt  det  Foregaaende  have  vi  ovenfor  omtalt.  Dets  Hen- 
sigt var  altid  rettet  paa  Andres  Skade,  og  Bevæggrundene 
altid  egenkjærlige  i  snevreste  Betydning,  nemlig  saadanne, 
som  ikke  billigedes  af  Samfundet ,  i  de  fleste  Tilfælde 
Misundelse.     Det  var,   som  vi  saae,    ondt  i  og  for  sig  som 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  233 

Middel,  afseet  fra  Hensigten.  Dog  er  det  et  Spørgsmaal, 
om  det  ikke  kunde  tabe  ialtfald  sin  borgerlige  Strafvær- 
dighed derved,  at  dets  Gjenstand  tilfældigen  ogsaa  var  det 
øvrige  Samfunds  Fjende.  Til  Udøvelsen  udfordredes  der 
visse  Handlinger  og  visse  Ord  {oKalugpilungneK).  Ved  de 
første  benyttedes  fortrinsviis  deels  menneskelige  Liig  og 
Grave,  deels  visse  Leddyr,  navnlig  Vandkalven,  Mariehønen 
og  Edderkoppen.  Ved  Dele  af  Liig  anbragte  paa  Fange- 
redskaber eller  blandede  i  Fødemidler,  bevirkede  man  Uheld 
i  Fangst,  Sygdom,  Afsindighed  og  Død.  Ved  at  afskjære 
Stykker  af  dræbte  Sælhunde  og  henlægge  dem  i  Grave 
gjorde  man  den,  som  havde  erhvervet  dem,  uheldig  i  sit 
Erhverv.  Men  alt  maatte  foretages  paa  en  bestemt  Maade 
og  med  Anvendelse  af  visse  Ord,  saaledes  som  det  lærtes 
ved  Overlevering.  De  der  havde  opnaaet  en  vis  Grad  i 
Konsten,  kaldtes  Iliseetsut  (Fleertal  af  ilisttsoK),  Hexe 
eller  Hexemestre.  Saadanne  kunde  som  Sjæle  forlade  deres 
Legeme  og  være  hos  dem,  de  vilde  skade.  De  vare  da 
kun  synlige  for  Angakut  og  Nalusaerutut,  og  viiste  sig  sorte 
fra  Fingrene  til  Albuen.  De  vare  hjemfaldne  til  borgerlig 
Straf,  navnlig  Dødsstraf,  især  naar  det,  som  sædvanligst, 
var  gamle  Qvinder. 

De   kristne  Grønlænderes  Forestillinger   om 
Foranstaaende. 

I  den  kristelige  Underviisning  blev  vort  Begreb: 
»Hexeri«,  eller  hvad  der  svarer  dertil,  betegnet  ved  Ser- 
ranek.  Derimod  er  paa  den  ene  Side  Kusuinek,  saavidt 
vides,  ikke  engang  nogetsteds  bleven  omtalt  ved  samme, 
og  paa  den  anden  Side  bleve  Levereglerne,  endog  forsaavidt 
de  synes  at  være  virkelige  Sundhedsregler,  ligeledes  be- 
handlede som  Hexeri  og  ukristelige.  Grønlænderne  betragte 
derfor  vel  nu  de  af  Hedningene  for  gode  anseete  Midler 
som  upassende  for  Kristne,  men  forøvrigt  tillægge  de  dem 
ikke   alene   den   samme  Kraft  som  fordum,    men  de  skjelne 

16* 


234  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

ogsaa  endnu  mellem  dem  og  Kusuinek,  næsten  som  mellem 
Godt  og  Ondt.  Med  Hensyn  til  den  endnu  stedfindende 
Benyttelse  af  hine  bemærkes  ialmindelighed,  at  saagodtsom 
Alt,  hvortil  der  udfordredes  Selvovervindelse,  altsaa  Leve- 
reglerne, saavidt  vides,  ganske  er  gaaet  af  Brug,  som  jo 
ogsaa  naturligt,  naar  man  troede,  at  Daaben  og  de  andre 
af  Europæerne  udførte  kirkelige  Handlinger  kunde  erstatte 
dem.  Det  samme  gjelder  om  hvad  der  stod  i  mere  umid- 
delbar Forbindelse  med  Angakut,  men  det  øvrige  benyttes 
endnu  jævnligen  efter  Omstændighederne,  alt  eftersom  man 
kan  undgaae  Opsigt  ligeoverfor  det  europæiske  Tilsyn. 
Blandt  andet  ville  vi  anføre  Følgende: 

OfFringer  paa  Reiser  bruges  endnu,  saavidt  vides, 
temmelig  almindeligt. 

Arnuat  bruges  endnu  meget  almindeligt,  og  som  Følge 
deraf  maae  visse  Serratit  ogsaa  endnu  være  levende.  Men 
de  sidstnævnte  ere  vanskeligere  at  komme  efter.  Som 
Exempel  vil  jeg  blot  anføre,  at  man  etsteds  for  ganske 
nylig  saae  en  Kajak  røre  sig  ligesom  af  sig  selv.  Eieren 
lod  da  en  Anden  skyde  med  en  Bøsse  ind  i  den  forfra  og 
bagfra,  hvergang  sigende  et  Ord.  Ved  nærmere  Under- 
søgelse viiste  det  sig,  at  den  Mand,  som  han  dertil  be- 
nyttede, var  en  Piarkusiak,  og  det  er  aabenbart,  at  Ordene 
skulde  være  Serratit,  og  at  en  Iliseetsok  antoges  for  at 
sidde  i  Kajakken.  Til  Arnuat,  som  skaffe  Sundhed  og 
langt  Liv,  bruges  især  Barnets  Navlestreng  og  Moderkage. 
Arnuat  anbringes  ogsaa  endnu  paa  Kajakken,  men  der 
hører  sikkert  et  øvet  Blik  til  at  opdage  dem.  Ligeledes 
bruges  endnu,  som  fordum,  europæiske  Gjenstande,  navnlig 
Kaffebønner  (siden  Kaffe  er  bleven  en  yndet  Drik)  og 
Stumper  af  Aviser.  Men  mærkeligt  nok  bruger  man,  saa- 
vidt vides,  intet  af  hvad  der  har  Hensyn  til  Kristendommen 
som  Amulet  eller  i  det  Hele  i  overtroisk  Hensigt.  Man 
kan  hertil  selvfølgelig  ikke  henregne,  at  Qvinderne  under- 
tiden istemme  en  Psalme,    naar   der  er  Fare  paa  en  Baad, 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  235 

thi  det  er  neppe  engang  en  bestemt  Psalme,  som  bruges 
dertil.  Det  eneste,  jeg  har  kunnet  opspørge,  er  at  man 
tegner  Kors  for  at  skræmme  Afsindige  med,  baade  uaar 
de  rase,  og  naar  de  komme  som  Gjengangere.  Ligeledes 
har  jeg  hørt  tale  om  nogle  høist  besynderlige  Anvendelser 
at  Psalmebogsblade,  blandt  andet  som  Forladning,  naar 
man  har  skudt  efter  Umiarissat  (see:  B,  2).  Man  seer  og 
hører  jævnlig  endnu  Tupilek'er. 

Blandt  de  særegent  begavede  Mennesker  have  endnu 
Afsindige  og  Piarkusiat  beholdt  deres  Anseelse,  hvorimod 
de  øvrige,  saavidt  vides,  ikke  mere  forekomme,  eller  ialtfald 
ikke  tillægges  nogen  Kraft.  Piarkusiat  giver  man  ogsaa 
paa  nogle  Steder,  syd  for  Julianehaab,  den  afstikkende 
Dragt.  Dette  skeer  ogsaa  muligen  andetsteds,  men  paa  en 
mindre  iøiefaldende  Maade. 

Troen  paa,  at  Kusuinek  udøves,  er  endnu  maaskee 
ligesaa  almindelig,  som  i  gamle  Dage,  da  det  bruges  til  at 
forklare  ganske  almindelige  Begivenheder,  navnlig  Uheld  i 
Fangst  og  Børns  Død.  Leilighedsviis  kan  her  anføres,  at 
jeg  flere  Gange  har  hørt  Europæere  fortælle  om  Grøn- 
lændere, der  troede,  at  de  havde  slugt  Smaadyr  i  deres 
Drikkevand,  og  at  de  skulde  døe  deraf.  Dette  er  ikke 
andet  end  Frygt  for,  at  Vandet  har  været  forhexet,  og 
grunder  sig  paa  bestemte  Sagn. 


Angakounek  eller  Præstedømme. 

Om  Betydningen  afAngakut  er  der  talt  ovenfor 
(A,  4).  Deres  Stilling  kunde  opnaaes  baade  af  Mænd  og, 
om  end  sjeldnere,  af  Qvinder;  og  der  gaves  to  eller  muligen 
endog  flere  Grader  i  samme.  I  de  ældre  Skrifter  betegnes 
den  høiere  Grad  aldeles  skarpt  ved  angdkoK  pitlik,  men 
Sagnene  og  de  nuværende  Grønlændere  kjende  ikke  til 
denne  bestemte  Grad,    hvorimod  de  omtale  de  større  og  de 


236  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

mindre  Angakut  som  adskillende  sig  paa  forskjellig  Maade. 
Derimod  synes  selve  Angakok-Graden  at  have  været  mere 
skarpt  begrændset.  Uddannelsen  til  samme  begyndte 
som  oftest  fra  Barndommen  af,  idet  en  Angakok  først  op- 
drog Barnet  som  Kiligtisiak.  Det  overvandt  derved  Skrækken 
for  Aandeverdenen,  og  dets  Blik  aabnedes  for  samme.  Men 
senere  udfordredes  der  Selvvirksomhed,  nemlig  Fasten  og 
Paakaldelse  at  Tornarsuk  under  Ophold  paa  eensomme 
Steder.  Sjælen  opnaaede  derved  en  vis  Frigjørelse  fra 
Legemet  og  Omverdenen,  Tornarsuk  viste  sig  omsider  og 
gav  Lærlingen  en  Tornak  (tdrnafc),  d.  e.  en  hjelpende  Aand, 
som  han  senere  ved  visse  Midler  kunde  hidkalde,  naar  det 
behøvedes.  Medens  dette  foregik,  tabte  Lærlingen  sin  Be- 
vidsthed, og  naar  han  vaagnede  igjen,  vendte  han  tilbage 
til  Mennesker.  Angaaende  den  nærmere  Maade,  hvorpaa 
alt  dette  skete,  fortælles  der  forskjelligt,  saavel  i  de  ældre 
Skrifter,  som  af  de  nuværende  Grønlændere.  Det  er  en 
gjennemgaaende  Forestilling  i  flere  Sagn,  at  der  til  den 
forudgaaende  Uddannelse  som  Kiligtisiak  hørte  Overvindelse 
af  Frygt  for  Grave  og  Opnaaelse  af  Evne  til  at  kunne 
see  disses  Inue.^  Endvidere  tales  der  endnu  paa  mange 
Steder  om  angdkusarfit ,  d.  e.  Klippehuler,  i  hvilke  der 
fandtes  en  Steenflade,  og  paa  samme  en  mindre  Steen, 
med  hvilken  den  vordende  Angakok  maatte  gnide  paa  hiin, 
indtil  Tornarsuk  lod  en  Stemme  høre  fra  Jordens  Dyb. 
Efter  Nogle  var  det  kun  de  mindre  Angakut,  som  opstøde 
paa  denne  Maade,  hvorimod  de  større  lode  deres  Blod  ud- 
suge af  Orme  eller  Kryb  i  en  indtørret  Indsø,  hvorved  den 
omtalte  Besvimelse  indtraadte.  Der  tales  om,  at  de,  efterat 
være  vaagnede  til  Bevidsthed,  befandt  sig  nøgne,  men  at 
deres  Klæder  saa  kom  flyvende  til  dem. 

Naar  Nogen  efter  dette  hemmelige  Samqvem  med  Tor- 
narsuk atter  kom  tilbage  til  Menneskene,  udfordredes  der 
endnu,  at  han  skulde  aabenbare  sig  (sarKiimemeK) ,  eller 
første   Gang  holde   sin   Tornak  til   sig   og  benytte   den.     I 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  237 

Mellemtiden  siges  der,  at  man  kunde  kjende  hans  Tilstand 
derpaa,  at  han  ved  at  gaae  sank  med  Fødderne  ned  i 
Klippegrund  ligesom  i  Snee,  og  desuden,  efter  Nogle,  at 
han  maatte  døe,  hvis  han  ikke  aabenbarede  sig  inden  en 
vis  Frist,  alt  vel  ifølge  Forestillingen  om  en  ham  iboende 
Magt.  Saavel  Angakut,  som  Iliseetsut  kunde  af  Nalusaerutut 
kjendes  derpaa,  at  deres  Aande  for  dem  viste  sig  lysende 
som  Ild. 

En  Angakok  havde  ikke  een,  men  flere  Tornat, 
og  hertil  kunde,  saavidt  bekjendt.  Størstedelen  af  de,  i 
andet  Afsnit  nævnte,  Landets  og  Havets  Inue  være  tjenlige. 
Blandt  dem  som  ikke  kunde  haves  til  Tornat,  vare:  Amar- 
siniouk,  de  nedre  Ingnersuit,  samt  vel  og  Oververdenens 
og  de  mere  ulegemlige  Inue  og  i  det  Hele  saadanne,  som 
kun  vare  ene  af  deres  Slags.  Derimod  fandtes  blandt 
Tornat  ogsaa  menneskelige  Sjæle,  nemlig  deels  Kivigtut's 
og,  mærkeligt  nok,  fraværende  Europæeres,  déels  Afdødes 
Sjæle,  desuden  forskjellige  Dyrs  eller  dyriske  Levningers, 
saasom ,  efter  Sigende ,  Havets  Snegles  eller  Muslingers 
Sjæle,  eller  vel  rettere  Inue.  Med  Hensyn  til  den  for- 
skjellige Tjeneste,  de  skulde  yde,  vare  eet  Slags  Tornat 
blot  raadgivende,  andre  vare  Hjelpere  i  Fare,  og  atter 
andre  brugtes  til  Hevn  og  Ødelæggelse.  Det  første  Slags 
kaldtes  Erkungassut  (Fleertal  af  emungasson)  og  skal,  efter 
Nogles  Forklaring,  have  boet  i  visse  Havskaldyrs  Skaller. 
Enhver  Angakok  havde  sin  Erkungassok.  Han  skildres 
som  uundværlig  paa  Grund  af  sin  Kløgt,  men  forøvrigt 
uden  Kraft.  Alligevel  vil  han  selv  ogsaa  gjerne  gjelde  for 
den  stærke,  han  er  ved  Paakaldelserne  den  første  til  at 
indfinde  sig,  og  vil  være  med  ved  hver  Leilighed,  selv  hvor 
det  gjelder  om  Kamp  mod  Fjender.  Han  kommer  da  gjerne 
galt  afsted,  saa  at  Angakok'en  selv  maa  hjelpe  ham,  men 
alligevel  roser  han  sig  til  Slutningen  af  hvad  han  har  ud- 
rettet. Til  det  andet  Slags  synes  navnlig  de  øvre  Ing- 
nersuit,   Tornit   og   Inorutsit    at   maatte   regnes,    og   til   de 


238  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

sidste  de  saakaldte  Tougdlit  (Fleertal  af  iMik,  bevæbnet 
med  Stødvaaben),  der  henføres  blandt  Indlandets  Kæmpe- 
fugle, men  viiste  sig  med  glødende  Vaaben;  desuden  Kuvd- 
lugiak  o.  A.  Ogsaa  omtales,  men  kun  paa  et  enkelt  Sted 
en  Angakok,  der  havde  Hamme  {pdn),  d.  e.  kunde  paa- 
kalde Dyr,  som  laante  ham  deres  Hamme  til  at  iføre  sig; 
en  saadan  kunde  da  kaldes  pélik. 

Angakut  vare  anerkj endte  Lærere  og  Dommere  i 
alle  Spørgsmaal,  Troen  vedkommende,  og  saaledes 
navnlig  med  Hensyn  til  alt  hvad  der  ifølge  det  Foregaaende 
var  at  iagttage  ligeoverfor  det  Overnaturlige,  men  i  Hen- 
seende til  Kusuinek  selvfølgelig  kun  forsaavidt  det  gjaldt 
om  at  bekæmpe  samme.  Da  nu  Troen  paa  saa  mange 
Maader  greb  ind  i  Vedtægterne  og  Samfundslivet,  vare 
Angakut  ogsaa  at  betragte  som  et  Slags  verdslige  Over- 
hoveder, forsaavidt  Folket  i  det  Hele  anerkjendte  saa- 
danne.  Endelig  bestode  deres  Forretninger  ogsaa  i,  selv 
ligefrem  at  yde  den  Hjelp,  som  de  saaledes  i  tvivl- 
somme Tilfælde  skulde  give  Raad  og  Anviisning  for. 

Med  Hensyn  til  Maaden,  hvorpaa  Forretningerne 
øvedes,  er  at  bemærke,  at  dette  skete  deels  paa  almindelig 
Maade,  ved  Benyttelsen  af  de  samme  Midler,  som  ogsaa 
staae  til  andre  Menneskers  Raadighed,  deels  paa  den  for 
Angakut  særegne  Maade,  ved  Benyttelse  af  deres  Tornat. 
1  første  Tilfælde  vare  deres  Handlinger,  paa  det  Over- 
sandseliges  Oraraade,  at  henføre  under  de  foran  omtalte 
Midler  og  Evner,  navnlig  Serranek  og  Nalusaerunek,  kun 
udmærkede  ved  Graden  af  det  Vidunderlige  og  Virksomme. 
Selvfølgelig  udartede  Forretningen  herved  som  oftest  til 
den  blotte  Konst  at  blende  Tilskuerne  og  den  blotte  Hen- 
sigt at  vinde  Fordeel  og  Anseelse  eller,  som  jo  ogsaa  ofte 
i  vore  Dage,  at  rette  sig  efter  Folks  Smag  og  Fordom. 
Blandt  saadanne  Konster  nævnes  angmaineK,  som  bestod  i 
at  aabne  Maven  paa  en  Syg,  udtage  og  rense  Tarmene  og 
bringe  dem  i  Orden  igjen.      Man  skulde  troe,   at  dette  var 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  239 

et  blot  Sagn,  men  Glahn  skriver  derom,  at  han  vidste  om 
bestemte  Syge,  at  de  havde  betalt  denne  Lægedom  meget 
dyrt.  Til  lignende  Slags  maa  man  vel  og  henregne  Sjælens 
Udbedring  hos  Syge,  samt  tarrartorneK^  eller  at  spaae  i 
Vand  om  borteblevne  Personer  og  Sager.  Undertiden  vistes 
saadanne  Konster  blot  til  Underholdning  eller  i  Kappestrid. 
I  det  andet  Tilfælde  derimod  betegnes  Angakut's  Forret- 
ninger vedTorninek  (tdrnineK),  som  var  den  for  dem  sær- 
egne Maade  at  have  Samqvem  med  Aandeverdenen  paa. 
Dette  skete  enten  ved  at  hidkalde  enTornak,  forelægge 
ham  Spørgsmaal  og  forklare  Svaret,  eller  derved,  at  An- 
gakok'en  selv  begav  sig  paa  Aande flugt  (ilimarneK)  for 
at  undersøge  og  udrette  det,  som  Spørgsmaalet  var  om, 
eller  endelig  derved,  at  han  stevnede  de  onde  Aander  for 
sig,  bekæmpede  og  tilintetgjorde  dem.  Til  Torninek  ud- 
fordredes ordentligviis,  at  det  skete  for  en  Kreds  af  Til- 
hørere i  et  Huus,  og  at  dette  gjordes  fuldkommen  mørkt, 
efterat  Angakok'en  havde  ladet  sig  binde  med  Hænderne 
paa  Ryggen  og  Hovedet  mellen  Benene,  samt  hensætte  paa 
Gulvet,  ved  Siden  af  en  Tromme  og  et  ophængt  Saale- 
skind,  hvis  Raslen  skulde  ledsage  Trommens  Lyd.  Derpaa 
istemmede  Tilhørerne  en  Sang,  og  naar  denne  var  forbi, 
begyndte  Angakok'en  sin  Paakaldelse  (Kernaine/c)  af  Tor- 
narsuk eller  af  Tornat,  ledsagende  sin  Stemme  med  Trommen 
og  Skindet.  Ankomsten  af  en  Tornak  bemærkedes  af  Til- 
hørerne deels  ved  en  særegen  Lyd,  deels  som  en  Lysning 
eller  Ild.  Hvis  det  nu  kun  var  Oplysninger  eller  Raad, 
som  forlangtes,  hørte  man  Angakok'en  spørge  og  derpaa 
en  Stemme  ligesom  udefra  svare,  og  der  siges,  at  denne 
Stemme  i  enkelte  Tilfælde  kom  fra  Tornarsuk  selv,  men 
almindeligviis  fra  Tornak'en,  samt  at  den  i  Reglen  var 
uklar,  og  da  maatte  forklares  nærmere,  deels  af  denne, 
deels  af  Angakok'en.  Begav  Angakok'en  sig  derimod  paa 
Aandeflugt,  da  skete  dette  gjennem  Aabninger,  som  dannede 
sig  i  Huset,   navnlig  paa  bestemte  Steder  under  Taget,  alt 


240  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

efter  Angakok'ens  Grad.  Tilhørerne  meente  da  at  kunne 
bemærke  Lysning  og  Luftning  udefra.  Derpaa  syntes  han 
at  være  forsvunden,  indtil  han  endnu  samme  Nat  atter  lod 
sig  høre,  som  tilbagevendt,  og  gav  Beretning  om  hvad  han 
havde  seet.  Hans  Flugt  kunde  skee  gjennem  Luften,  saa- 
velsom  under  Havet  og  Jorden,  og  ligesom  han  selv  efterlod 
sig  Spor,  der  kunde  sees  af  andre  Angakut,  saaledes  kunde 
han  ogsaa  see  Kjølvandet  af  bortdragne  Baade  længe  bag- 
efter. Var  det  endelig  en  ond  Aand,  som  skulde  bekæmpes, 
navnlig  en  Angiak  eller  Iliseetsok,  da  kaldtes  en  saadan 
til,  ligesom  Tornak'en,  blev  adspurgt  angaaende  Andres  og 
egne  Forbrydelser  og  derpaa  om  fornødent  dræbt  eller 
tilintetgjort  ved  særegne  Fremgangsmaader.  Først  efter 
fuldendt  Torninek  maatte  Huset  atter  oplyses,  og  Angakok'en 
viste  sig  da  løst  fra  sine  Baand.  Som  noget  særskilt  fra 
Torninek  maa  vel  anføres  den  Virksomhed,  hvorved  Angakut 
benyttede  de  dem  givne  Midler  i  deres  egen  Tjeneste, 
nemlig  ved  at  paakalde  deres  Tornat  til  Hjælp  i  Farer, 
saa  og  naar  de  undtagelsesviis  bekæmpede  en  Angiak  under 
aaben  Himmel  eller  ved  høi  lys  Dag. 

Forøvrigt  kunde  de  nævnte  Handlinger  samme'nstilles 
paa  forskjellig  Maade.  En  Angakok  kunde  saaledes,  naar 
han  kæntrede  i  Kajak,  paakalde  sine  Tornat  blandt  de  øvre 
Ingnersuit,  af  disse  reddes  og  bringes  til  deres  Boliger,  og 
under  Opholdet  der  foretage  Torninek  og  bekæmpe  en  af 
deres  Iliseetsut.  Ligeledes  kunde  han  ved  Aandeflugt  be- 
give sig  til  andre  Mennesker  eller  til  Indlandsboerne  og 
under  Opholdet  hos  disse  foretage  Torninek  og  skuffe  dem, 
han  besøgte,  ved  at  hidkalde  sin  hevnende  og  ødelæggende 
Tomat. 

Det  er  jo  aabenbart,  at  der  ogsaa  ved  Torninek  be- 
nyttedes særegne  Færdigheder,  som  fremkaldte  Sandsebedrag 
hos  de  Tilstedeværendes  Hørelse  og  Syn,  men  vel  at  mærke 
Bedrag,  der  forlangtes  af  Embedet  som  saadant,  ikke  Paa- 
fund  af  sammes  enkelte  Udøver,    medmindre  han  misbrugte 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  241 

sin  Stilling,  altsaa  mere  eller  mindre  kun  Bedrag  i  samme 
Forstand,  som  naar  saadant  tilsigtes  ved  visse  Skikke  hos 
ethvert  Folk,  alt  efter  sammes  Dannelsestrin.  Som  en 
Følge  deraf  var  Udøveren  selv  til  en  vis  Grad  underkastet 
det  samme  Bedrag,  hvilket  og  fremgaaer  af  den  overspændte 
Tilstand,  hvori  Angakut  skulle  have  befundet  sig  efter  fuld- 
endt Torninek,  og  af  deres  egen  Tro  paa  Aandeverdenen 
og  paa  deres  Sjæls  Evne  til  midlertidigen  at  forlade  Legemet. 
Naar  en  Angakok  10  Gange  forgjæves  havde  forsøgt  Tor- 
ninek eller  Paakaldelsen  af  sin  Tornak,  altsaa  med  andre 
Ord  ikke  havde  kunnet  fremkalde  den  attraaede  Tilstand 
hos  Tilhørerne  og  sig  selv,  siges  han  at  have  maattet  op- 
give sin  Stilling.  Endvidere  kunde  saavel  Kusuinek,  som 
og  visse  overnaturlige  Paavirkninger  fra  andre  Væsener 
deels  gjøre  hans  Handlinger  frugtesløse  eller  endog  for- 
dærvelige for  ham  selv  eller  Tilhørerne,  deels  berøve  ham 
hele  hans  Evne  til  Angakounek.  Saaledes  siges  der,  at 
Tilstedeværelsen  af  Pujortut  og  af  en  Angialik  under  Tor- 
ninek kunde  bringe  Fordærvelse  over  alle  de  Tilstede- 
værende, og  at  under  visse  Omstændigheder  Fugle,  som 
vare  berøvede  deres  Æg,  kunde  hævne  sig  ved  at  fratage 
En  hans  Angakounek. 

Med  Hensyn  til  Øiemedet  vare  Forretningerne 
i  Hovedsagen  følgende: 

At  give  Rettesnoren  for  Alt  hvad  der  vedkom  Troes- 
midlerne  (C,  1   og  2). 

At  hjelpe  i  bemeldte  Sygdomstilfælde,  deels  ved  at 
anordne  disse  Midler,  deels  ved  selv  at  benytte  og  an- 
vende dem. 

At  udfinde  Aarsagen  til  forefaldende  Ulykker  i  det 
Hele  ved  Hjelp  af  Torninek,  hvilket  tillige  indbefattede  en 
Dommermyndighed,  idet  bestemte  Personer  kunde  udpeges 
som  saadanne  Aarsager,  enten  formedelst  Vedtægternes 
Overtrædelse,  Forbrydelser  eller  Hexeri. 


242  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Isærdeleshed  at  opdage  borteblevne  Menneskers  Skjæbne 
og  Opholdssted  og  at  efterspore  Fjender,  samt  bekæmpe 
disse,  ved  Torninek  og  Serranek. 

At  bekæmpe  overnaturlige  Fjender,  navnlig  Angiak'er 
(ångiarsornek),    der  kun  kunde  sees  og  tanges  af  Angakut. 

At  give  Veiledning  for  Alt  hvad  der  var  at  iagttage 
ved  Reiser,  Fangst  og  Erhverv  i  det  Hele,  af  Hensyn  til 
det  Oversandselige. 

At  skaffe  godt  Veir  (silagigsaineK) ,  formodentlig  ved 
Hjelp  af  Serranek. 

At  skaffe  Fangst  {angusorsaineK  eller  pilersaineK),  nemlig 
ved  at  hidkalde  Sødyrene.  Denne  meget  omtalte  og  vigtige 
Forretning  udførtes  hovedsagelig  ved  Aandeflugt,  som  da 
kaldtes  samungnarnen ,  d.  e.  at  begive  sig  nedefter,  nemlig 
til  Arnakuagsak,  hvorom  er  talt  ovenfor.  Veien  til  hende 
gik  først  over  de  Afdødes  blodige  Vei  og  forbi  deres  Op- 
holdssteder, dernæst  over  et  Svælg,  ad  en  glat  Klippe,  der 
var  i  omdreiende  Bevægelse,  og  tilsidst  forbi  en  farlig 
Hund,  der  bevogtede  Huset,  ind  igjennem  Indgangen,  hvis 
Gulv  var  en  skarp  Kant,  som  Ægen  af  en  Kniv.  Ved 
Synet  af  den  Ankommende  holdt  Arnakuagsak  en  Fjervinge 
til  den  svagt  brændende  Lampe  for  ved  Lugten  at  faae 
ham  til  at  besvime,  og  derpaa  begyndte  Kampen  for  at 
frarøve  hende  Agdlerutit,  under  hvilken  han,  som  altid, 
kunde  kalde  sin  Tornak  til  Hjelp.  Naar  dette  var  udført, 
var  alt  det  Skrækkelige  forsvundet.  Qvinden  var  formildet. 
Lampen  blussede  livligt  op,  den  store  Hund  logrede,  og 
Tilbageveien  frembød  ingen  Vanskeligheder.  En  anden  Art 
af  Angusorsainek  benyttedes,  efter  Sigende,  af  de  lavere 
Angakut  og  bestod  i  at  paakalde  en  Tornak,  der  kaldes 
Kivingak  og  viste  sig  som  et  lisfjeld,  der  paa  den  ene 
Side  var  fladt  og  bedækket  med  Sælhunde.  Naar  det  vendte 
denne  Side  til,  kastede  det  Sælhunde  ud  i  Havet,  men 
hvis  der  blev  begaaet  en  Feil,  saasom  hvis  en  Angialik  var 
tilstede,    kunde   det  vende   den  steile  Side  til,    styrte  over 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  243 

Huset  og  ødelægge  det.  Sin  naturlige  Forklaring  finder  vel 
Angusorsainek  i  en  dybere  Kjendskab  til  Naturen,  ved 
Hjelp  af  hvilken  Angakok'en  kunde  forudsee,  naar  der  atter 
maatte  indtræde  Forandring  i  Veirlig  og  andre  Betingelser 
for  Fangsten. 

Naar  en  Angakok  kaldtes  til  en  Syg  af  nogen  Anseelse, 
og  han  saae,  at  der  ikke  mere  var  noget  at  haabe  for 
denne,  pleiede  han,  om  muligt  med  flere  i  Forening  at 
trøste  ham  paa  høitidelig  Maade,  idet  han  under  dæmpet  Sang 
og  Trommespil  skildrede  Lyksaligheden  hiinsides  Graven. 

Angakut  brugte  under  deres  Forretninger  et  særegent 
Sprog,  dannet  mest  ved  billedlige  Udtryk  og  Ordbytninger 
af  det  almindelige  grønlandske.  Noget  findes  derom  hos  de 
ældre  Forfattere,  men,  saavidt  vides,  er  kun  meget  lidet 
deraf  kjendt  hos  de  nuværende  Grønlændere. 

Ved  en  Angakoks  Død  forefaldt  der  i  Reglen  Særsyn. 
Det  var  som  om  hans  Sjæl  havde  særlig  Vanskelighed  ved 
at  forlade  Legemet,  han  kunde  henligge  som  halvdød  og 
leve  op  igjen  gjentagne  Gange.  Efterat  Døden  var  paafulgt 
og  5  Dage  forløbne,  viste  han  sig  let  som  Gjenganger. 

De  kristne  Grønlænderes  Forestillinger  om 
For  anstå  aende. 
Ligesom  det  udentvivl  var  en  Skuffelse,  naar  de  første 
Europæere  troede  at  have  overbeviist  Grønlænderne  om,  at 
deres  Angakut  vare  Bedragere,  saaledes  findes  der  heller 
neppe  nogen  Grønlænder  nu,  som  nærer  Tvivl  om,  at 
Angakut  virkelig  have  været  i  Besiddelse  af  de  Evner,  som 
nu  berømmes  i  Sagnene.  Formedelst  Troens  Anvendelse 
paa  Livet  skyldes  jo  vistnok  ogsaa  dem  væsentligst  den 
Kraftudvikling  hos  de  oprindelige  Eskimoer,  som  gjorde,  at 
de  kunde  befolke  Grønlands  øde  Kyster  og  uddanne  det 
Erhverv  og  den  Levemaade,  paa  hvilke  den  nuværende  Be- 
boelse ene  og  alene  beroer.  Da  saaledes  baade  Europæerne 
og   de   nuværende   Indfødte   kunne   siges   endnu    at    leve    af 


244  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Frugterne  af  Angakounek,  kan  dette  jo  heller  intet  Bedrag 
have  været.  Derimod  lykkedes  det  vel  Europæerne  at  bi- 
bringe Grønlænderne  den  Tro,  at  de  selv  vare  endnu  større 
Angakut  og  at  Grønlændernes  Angakut  virkede  ved  Djævelens 
Magt.  Det  er  ogsaa  endnu  paa  denne  Maade,  at  den 
tænkende  Grønlænder  søger  at  forsone  Fortidens  Ukriste- 
lighed med  dens  Virkelighed.  Men  til  Forsøg  paa  endnu 
at  drive  Angakounek  har  man  siden  Kristendommens  Ind- 
førelse kun  hørt  lidet  eller  intet.  Samme  erstattes  nu  i 
Eet  og  Alt  af  den  europæiske  Myndighed  i  det  Hele. 
Heller  ikke  engang  de  Indfødte,  der  af  Missionen  bruges 
som  underordnede  Lærere,  kunne  ved  denne  deres  Stilling 
siges  at  have  nogen  Myndighed,  der  kan  sammenlignes  med 
den,  der  er  forbunden  med  blot  at  være  Europæer.  Da 
denne  Hylding  af  den  europæiske  Myndighed  ikke  alene  er 
begrundet  i  den  nuværende  Samfundstilstand  men  tillige  er 
bleven  til  en  Overlevering,  maa  man,  for  ret  at  kunne  for- 
staae  den,  gaae  tilbage  til  Europæernes  første  Bosættelse  i 
Landet.  Det  kan  neppe  feile,  at  de  første  Fremmede,  som 
de  Indfødte  saae  ankomme  i  Skibe  fra  det  aabne  Hav,  bleve 
satte  i  Klasse  først  med  Tornit  og  Ingnersuit  og  senere 
efter  nærmere  Bekjendtskab  med:  imåinaK  ingitsut  eller 
Angakut.  Det  er  bekjendt,  at  Hollænderne  saavelsom  de 
første  Danske  bleve  anmodede  om  at  aande  paa  syge  Folk 
og  paa  Kastevaaben ,  at  Stumper  af  Europæernes  Klæder 
bleve  brugte  til  Arnuat,  og  at  de  mere  oplyste  Angakut 
indrømmede,  at  Europæerne  vare  endnu  større  Angakut, 
end  de  selv.  Vi  have  i  det  Foregaaende  udviklet,  af  hvilke 
Grunde  de  kristelige  Lærdomme  kun  ufuldkommen  kunde 
forstaaes  af  de  Indfødte.  Da  det  var  lykkedes  at  nedbryde 
deres  Angakuts  Myndighed,  overførtes  den  Tillid,  som  man 
havde  næret  til  disse  i  Egenskab  af  blind  Tro,  selvfølgelig 
paa  Europæerne.  Der  er  senere  gjort  et  Par  Forsøg  paa 
at  løsrive  sig  fra  den  europæiske  Myndighed  ved  at  danne 
et  selvstændigt  kristeligt  Samfund.   Ophavsmændene  optraadte 


GRØNLÆM)ERNES    GAMLE    TRO.  245 

som  Profeter,  Begyndelsen  skete  under  kristelige  Former, 
men  saa  fulgte  Kristendom  og  Hedenskab  i  den  vildeste 
Forvirring.  Troen  paa  at  have  opnaaet  et  Samqvem  med 
den  kristelige  Aandeverden  uden  europæisk  Mellemvirkning 
tillagde  de  meningsløseste  Indfald  Værd  af  Aabenbaringen, 
saa  at  disse  Frafaldne  omsider  grebes  af  tilsyneladende 
Vanvid,  og  at  deres  Samfund  snart  igjen  opløste  sig  og 
atter  endte  med  blind  Underkastelse  under  den  europæiske 
Myndighed.  Disse  Forsøg  staae  altsaa  nu  kun  som  et 
sørgeligt  Vidnesbyrd  om,  hvorlidet  det  er  lykkedes  at  gjøre 
Kristendommen  frugtbringende  i  de  Indfødtes  Samfundsliv, 
og  synes  at  tyde  paa,  at  Samfundstilstanden  vilde  blive 
værre,  end  den  har  været  i  den  hedenske  Tid,  hvis  den 
europæiske  Myndighed  ganske  faldt  bort.  Saaledes  kommer 
det  da,  at  de  Indfødte  nu  den  Dag  idag  ansee  det  for 
naturligt  og  begrundet  i  Kristendommen,  at  der  behøves 
Tilladelse  og  Bistand  fra  en  dertil  bemyndiget  Mand  fra  en 
fremmed  Verdensdeel  for  at  faae  Barnets  Daab  bekræftet, 
blive  konfirmeret,  indgaae  Ægteskab  o.  s.  v. ,  ja  i  de 
herrnhutiske  Menigheder  finde  de  sig  endnu  i  den  mest 
utrolige  daglige  Indblanding  i  deres  reent  huuslige  Sager. 


E. 

Troen  i  dens  Anvendelse  paa  Livet,  Sæder  og  Skikke. 

Under  Stammens  store  Adspredelse  udgjorde  Sagnet 
og  sammes  Hovedindhold,  Troen,  det  eneste  fælleds  Baand, 
ligesom  og  atter  Troens  Bærere,  Angakut,  afgave  den 
nærmere  Sammenknytning  for  de  enkelte,  mindre  Samfund. 
Troen  var  derfor  mere,  end  hos  andre  Folkefærd,  Rette- 
snoren for  alle  Vedtægter  lige  ned  til  det  daglige  Erhverv 
med  de  til  samme  hørende  Redskaber  og  deres  Afbenyttelse, 
og  herpaa  grunder  sig  atter  det  Faste  og  Uforanderlige  ved 
disse,  efterat  de  engang  i  en  ukjendt  Fortid  havde  uddannet 
sig.      Naar  vi  derfor  alligevel  skulle  udsondre  visse  Skikke 


246  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

som  verdslige,  maae  vi  dermed  kun  mene,  at  Troen  mindre 
umiddelbart  havde  med  dem  at  gjøre.  Vi  have  ovenfor 
(A,  5)  allerede  omtalt  Begreberne:  Eiendom  og  Stand. 
Gjenstandene  for  Eiendom  kunde  deles  i:  1)  hvad  en 
Person  umiddelbart  selv  brugte  som  Klædning  og  Redskab; 
dette  gaves  endog  Eieren  med  i  Graven,  og  man  kan  vel 
antage,  at  Sjælen  blev  anseet  for  sammes,  ligesom  for 
Legemets  Inua.  2)  Hvad  der  efter  visse  Vedtægter  havdes 
sammen  med  visse  Slægtninge  og  blandt  dem  optagne  Per- 
soner; hertil  hørte  Baad  og  Telt  eller  alt  hvad  der  brugtes, 
eller  hvad  der  af  Fodemidler  erhvervedes  om  Sommeren. 
3)  Hvad  der  mere  eller  mindre  havdes  sammen  med  Be- 
boerne af  det  samme  Huus,  og  4)  af  den  samme  Bygd  eller 
Vinter-Boplads,  alt  efter  bestemte  Vedtægter  for  Deling, 
navnlig  saavidt  angaaer  Jagtens  daglige  Udbytte  om  Vinteren. 
5)  Saadanne  erhvervede  Gjenstande,  som  ansaaes  for  fuld- 
kommen Fælledseiendom,  afseet  fra,  hvo  der  havde  deel- 
taget  i  Erhvervet.  Hver  af  disse  Klasser  Eiendele  havde 
sine  mere  eller  mindre  skarpe  Grændser,  udover  hvilke  det 
Overskydende  maatte  falde  ind  under  den  næstfølgende,  og 
saaledes  tilsidt  under  5,  som  ellers  navnlig  indbefattede 
alle  meget  større  Sødyr,  navnlig  Hvaler,  men  Grændserne 
vare  i  det  Hele  saa  snevre,  at  man  med  Rette  kunde  kalde 
hele  Folket,  i  Modsætning  til  andre  Folkefærd,  eiendoms- 
løst.  Man  behøver  vel  neppe  at  betragte  som  Undtagelse 
det  Overskud,  som  der  kunde  samles  af  visse  Gjenstande 
til  dermed  at  drive  indbyrdes  Handel,  thi  deels  var  denne 
Handel  saare  ringe,  deels  gik  den  atter  kun  ud  paa  at  er- 
hverve Fornødenheder  indenfor  de  anførte  Grændser,  navnlig 
saadanne,  som  kun  fandtes  i  visse  Egne.  Endvidere  have 
vi  ovenfor  antydet,  at  Stand  eller  borgerlig  Anseelse 
beroede  paa  den  personlige  Duelighed,  hvorunder  bliver  at 
indbefatte  Angakok- Viisdom,  samt  at  Deel  i  hiin,  uden 
selv  at  besidde  denne,  kun  kunde  erhverves  ligesom  i  Eien- 
domsklassen  2,  nemlig  ved  Slægtskab.      Endelig  bemærkes, 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  247 

at  Rettergangen  efter  Formen  deels  var  reent  verdslig, 
nemlig  den  saakaldte  Syngestrid  i  offentlige  Forsamlinger, 
og  Blodhævnen,  deels  beroede  paa  Angakut,  men  i  begge 
Tilfælde  maatte  jo  Troen  ligge  til  Grund  for  Bedømmelsen, 
ligesom  og  i  det  første  selve  Sæderne  gjordes  til  Gjenstand 
for  Rettergangen. 

Naar  man  nu  gjennemgaaer  Troen  i  dens  Enkeltheder, 
vil  det  ikke  være  vanskeligt  at  paavise  dens  Sammenhæng 
med  hvad  der  her  er  nævnt  om  Eiendom,  Stand  samt  Lov 
og  Ret.  Vi  ville  her  blot  fremhæve  Følgende.  Det  er  ind- 
lysende, hvad  Betydning  Forestillingen  om  de  Afdødes  Sjæle 
som  Skytsaander  for  deres  Efterkommere  og  med  deres, 
dem  som  Pant  efterladte  Serratit  og  Arnuat,  altsaa  Slægt- 
skabsbaandet  i  det  Hele,  har  havt  i  de  første  to  Henseender, 
og  i  den  sidste,  nemlig  Lov  og  Ret,  udtaler  den  sig  ved 
Blodhævnen.  Slægtskabet  bestemte,  som  vi  saae,  i  hvilken 
Grad  Nogen  kunde  optages  i  Eiendomsfælledskab  med,  eller 
vente  at  blive  forsørget  af  Andre,  saa  og  blive  deelagtig  i 
en  Andens  borgerlige  Anseelse.  Blodhævnen  var  ingenlunde 
Selvtægt,  men  en  borgerlig  Pligt,  et  paa  Grund  af  For- 
holdene ligesaa  nødvendigt  Onde,  som  Dødsstraf  ved  Bøddelen 
i  kristelige  Lande,  hvorvel  dog  undtagelsesviis  Mord  ogsaa 
straffedes  af  Samfundet  efter  en  fælleds  Raadslagning,  naar 
det  nemlig  gjaldt  en  afgjort  frygtet  Forbryder.  Men  Spørgs- 
raaalet  er,  om  fortsat  Blodhævn,  altsaa  som  Hevn  paa 
selve  Blodhævnens  Udøver,  har  været  anseet  for  tilladelig. 
Dette  paastaaes  rigtignok,  men  den  synes  hverken  efter 
Sagnene  eller  ifølge  sin  Natur  og  sine  Følger  at  kunne 
have  været  hyppig. 

Til  at  sikkre  den  indbyrdes  Forstaaelse  og  hindre  For- 
urettelse af  den  Svage,  alt  indenfor  det  Spillerum  af  Vil- 
kaarlighed,  som  Vedtægterne  og  de  naturlige  Forhold  lode 
staae  aabent,  maatte  blandt  andet  Forestillingerne  om  Aki- 
lerarkussinek,  og  om  Hevn  ved  Gjengangere,  Kivigtut, 
Angiak'er,    Serratit  Arnuat   og  Tupilek'er  være  virksomme, 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  17 


248  GRøNLÆNDERNi!.S    GAMLE    TRO. 

saameget  mere,  som  Sagnet  især  lægger  disse  Midler  i 
Hænderne  paa  de  af  Naturen  svage. 

Med  Hensyn  til  Skikkene  under  de  enkelte  Livsom- 
stændigheder  bemærkes  Følgende: 

Barnet  erholdt  strax  efter  Fødselen  et  Navn,  idet 
man  opkaldte  det  efter  enAnden,  især  efter  en  afdød 
Slægtning.  Dette  synes  at  være  udført  ved  et  Slags  Ser- 
ranek,  og  der  lagdes  stor  Betydning  deri.  Man  meente  der- 
ved at  skaffe  den  Afdøde  Ro  i  Graven  og  troede  paa  et 
Slags  Sjæleslægtskab  mellem  Navnerne,  saa  at  den  Afdødes 
Egenskaber,  ja  endog  Egenheder  gik  over  paa  den  Levende. 
Det  var  dennes  Pligt  at  hævde  hiins  Ære  og  navnlig  at 
trodse  de  Indflydelser,  som  havde  voldet  hans  Død  (akissar- 
tornen).  Var  han  saaledes  omkommen  paa  Havet,  maatte 
Navnen  saameget  desto  mere  lægge  Vind  paa  at  kunne 
trodse  dette  i  sin  Kajak.  Skjøndt  det  saaledes  givne  Navn 
vedblev  at  være  Barnets  egentlige  Navn,  brugtes  dog  som 
oftest  eet  eller  flere  andre  til  at  benævne  det  med  i  det 
daglige  Liv;  thi  naar  dets  Navne  var  en,  først  nylig,  eller 
under  særdeles  sørgelige  Omstændigheder  Afdød,  turde 
dennes  Navn  ikke  udtales  eller  nævnes  til  dagligt  Brug. 
Der  gaves  da  den  Levende  tillige  et  andet  Navn,  som  saa 
atter  paa  samme  Maade  kunde  blive  byttet  mod  et  tredie. 

Ved  Børneopdragelsen  anvendtes  der,  som  det 
synes,  aldeles  ingen  Straff'e,  men  vel  Trudsler  med  straff'ende 
Aander,  navnlig  Kungusutarisat.  Forøvrigt  gik  Opdragelsen, 
for  Drengenes  Vedkommende,  vel  kun  ud  paa  at  uddanne 
dem  til  Erhververe.  Den  øvrige  Opdragelse  overlodes  til 
Omgivelserne  og  tor  Qvindens  Vedkommende  til  den,  senere 
hendes  Mand  tilkommende  Tugtelsesret. 

Skjøndt  der  i  ganske  enkelte  Sagn  er  noget,  som 
tyder  paa,  at  man  ved  Ægteskabers  Afslutning  har  brugt 
et  Slags  Vielse,  synes  denne  Handling  forøvrigt  at  være 
foregaaet  paa  reent  verdslig  Maade.  Blandt  de  Ugifte  her- 
skede der  skarpe  Regler  for  Sædelighed.    Men  Overtrædelsen 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  249 

af  det  ægteskabelige  Forhold  ved  Konebytten  o.  a. ,  synes 
i  og  for  sig  ikke  at  have  været  anseet  for  noget  Ondt, 
naar  det  skete  med  Vedkommendes  Indvilligelse,  og  især 
naar  Hensigten  derved  var  stilet  paa  Afkom,  navnlig  mand- 
ligt Afkom,  hvorimod  den  blotte  Sandselighed  i  og  for  sig 
var  Gjenstand  for  oflFentlig  Paatale. 

Under  Sygdomme  og  andre  tilstødende  Uheld  be- 
nyttedes, gjennem  Atdlernek  og  paa  andre  Maader,  Troen 
af  Angakut  til  at  skaffe  sig  Lydighed. 

Ved  Dødsfald  og  Begravelser  iagttages  forskjellige 
Skikke,  som  havde  Hensyn,  deels  til  den  Afdøde,  deels  til 
de  Efterlevende.  Man  lagde  den  Døde  ned  paa  Gulvet, 
for  at  betegne  Ønsket  om  at  han  maatte  komme  til  Under- 
verdenen. Østlændingene  sænke  af  samme  Grund  Ligene  i 
Havet.  Derimod  bleve  Ligene  af  Forbrydere  sønderlemmede 
og  adsplittede. 

Man  overholdt  5  Sørgedage,  og  af  Hensyn  til  de  Efter- 
levende maatte  der  iagttages  forskjelligt,  for  ikke  at  for- 
nærme de  høiere  Magter  ved  de  Sørgende  (pujortut)  eller 
ved  noget,  som  havde  været  i  nærmere  Berøring  med  den 
Døde. 

De    ved   Kristendommen    medførte   Forandringer    i 
Foranstaaende. 

Det  gjelder  her  for  en  Deel  kun  om  at  gjentage  hvad 
der  allerede  hist  og  her  er  anført  i  det  Foregaaende,  for 
at  man  deraf  og  af  Sagens  Natur  skal  kunne  slutte  sig  til 
den  nuværende  Samfundstilstand  blandt  Grønlænderne.  Lige- 
som overalt  i  Verden  Religionen  mere  eller  mindre  er  bleven 
anvendt  i  Statens  og  Politikens  Tjeneste,  saaledes  er  dette 
ogsaa  skeet  her,  ved  Varetagelse  af  Europæernes  Tarv  lige- 
overfor de  Indfødte,  paa  den  ene  Side  vistnok  med  mere 
Skaansel  og  Hensyntagen  for  de  sidstnævnte,  end  i  de  fleste 
andre  Lande,  hvor  Europæerne  have  bosat  sig  som  Ny- 
byggere,   men  paa  den  anden  Side  ogsaa  uden  tilbørligt  at 

17* 


250  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

betænke,  at  de  Indfødtes  Tarv  her  mere  end  andetsteds 
paa  Længden  falder  sammen  med  Nybyggernes,  eftersom 
Landets  hele  Værdi,  saavidt  hidtil  kan  skjønnes,  kun  beroer 
paa  de  Indfødte  og  staaer  i  Forhold  til  deres  Velvære  og 
Kraft. 

Den  rene  Kristendom  maatte  i  de  Indfødtes  Forestil- 
linger her  saameget  mere  falde  sammen  med  deres  An- 
vendelse paa  Livet,  som  man  med  Kristendommens  Ind- 
førelse forbandt  en  Afskaffelse  af  alt  det,  som  tidligere  ud- 
gjorde Lov  og  Ret,  og  paa  den  anden  Side  slet  ingen  Love 
eller  Domstole  indførte,  men  overlod  det  til  de  europæiske 
Embedsmænd  at  haandhæve  Retfærdigheden  efter  bedste 
Overbeviisning.  Ifølge  det  Foregaaende  maatte  jo  saagodt 
som  enhver  af  de  gamle  Skikke  eller  Vedtægter  kunne 
kaldes  hedensk,  og  som  saadan  forbydes,  eftersom  jo  alle 
mere  eller  mindre  stode  i  Forbindelse  med  Troen,  og  da 
Bedømmelsen  heraf  hvergang  tilkom  de  idelig  skiftende, 
fremmede  Mænd,  der  udsendtes  fra  Europa,  uden  andet 
Kjendskab  til  Folket,  end  i  det  allerhøieste  nogle  faa  Ord 
af  dets  Sprog,  kan  man  vel  tænke  sig,  at  de  Forskrifter, 
som  saaledes  i  Aarenes  Løb  ere  givne  Grønlænderne,  og 
som  skulde  svare  til  nye  Love  og  Skikke,  istedetfor  de 
formeentlig  hedenske,  frembyde  en  meget  broget  Sammen- 
stilling, som  kun  udjævnedes,  deels  ved  de  samme  Aar- 
sager,  som  have  vedligeholdt  den  Bevarelse  af  det  Gamle, 
vi  i  det  Foregaaende  have  udviklet,  deels  derved  at  der 
gaves  Hovedhensyn,  i  hvilke  alle  de  Fremmede,  blot  i  Egen- 
skab af  Europæere  vare  enige,  nemlig  saadanne,  som  gik 
ud  paa  at  forhindre  Alt,  hvad  der  kunde  støtte  de  Ind- 
fødtes indbyrdes  Sammenhold  ligeoverfor  hine.  Som  en 
Følge  heraf  afskaffedes  alleslags  oflPentlige  Sammenkomster, 
og  dermed  deels  de  Lege  og  Forlystelser,  ved  hvilke  Ær- 
gjerrigheden  sporedes  og  de  naturlige  Forholds  sløvende 
Virkning  modarbeidedes,  deels  den  almindelige  Rettergang. 
At  Blodhævnen  desuden  først  og  fremmest  afskaffedes,    er 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO,  251 

jo  en  Selvfølge.  Hvis  nu  den  kristne  Tro  alene  var  til 
Hinder  for  hine  Skikke,  burde  de  jo  kun  have  været  for- 
andrede saaledes,  som  kristen  Skik  formeentes  at  fordre 
det,  men  derpaa  er  der  ikke  gjort  et  eneste  Forsøg.  I 
Mangel  heraf  skulde  saa  det,  som  udgjør  en  Hovedbetingelse 
i  vore  kristelige  Samfundsindretninger,  nemlig  Eiendommens 
større  Sondring  og  Sikkring,  have  afgivet  en  Erstatning  for 
den  Drivfjeder  til  Virksomhed,  som  hine  Skikke  ydede. 
Men  Eiendoms  Erhvervelse,  som  Drivfjeder  til  Virksomhed, 
synes  at  være  saa  godt  som  aldeles  uanvendelig  paa  et 
Jagtfolk,  ikke  at  tale  om,  at  af  ganske  ydre  Grunde  den 
Indfødte  ogsaa  i  saa  Henseende  alligevel  kom  til  at  staae 
tilbage  for  den  ringeste  Europæer.  Det  ligger  ligesom  i 
Jagtfolkets  Natur,  at  hver  Enkelt  uddannes  og  hærdes  saa- 
ledes, at  han  er  istand  til,  daglig  paa  egen  Haand  at  skaffe 
sig  sit  Livsophold.  Dette  forudsætter  en  vis  Frihedssands, 
som  ikke  kan  forliges  med  Sandsen  for  Eiendom.  Til  Er- 
statning for  de  store  Farer  og  Besværligheder,  som  den 
grønlandske  Sælhundefanger  er  udsat  for,  vil  han  have 
Frihed  og  Sorgløshed  forøvrigt.  Derefter  maae  ogsaa  hans 
huuslige  Forhold  være  afpassede;  Børneopdragelsen  maa, 
saavel  af  Hensyn  til  Faderen,  som  for  at  uddanne  den 
samme  Frihedssands  hos  Sønnen,  saavidt  muligt  være  over- 
ladt til  Samfundet  eller  Omgivelserne.  Men  selv  om  der 
havde  kunnet  tænkes  Forandring  heri,  saa  har  man  heller 
ikke  stillet  Grønlænderen  i  denne  Henseende  paa  lige  Fod 
med  Europæerne,  men  er  endnu  den  Dag  idag  vedbleven 
at  fordre  af  den  grønlandske  Erhverver  lignende  Opoffrelser 
som  tidligere,  uden  tilsvarende  Fordeel,  og  medens  paa  den 
ene  Side  Huustugten  blev  vanskeligere  for  ham  derved, 
at  Fristelserne  for  hans  Huusfæller  blive  større,  blev  paa 
den  anden  Side  hans  Myndighed  forringet  ved  Europæernes 
Indblanding.  Man  kan  endnu  som  tidligere  dele  det,  han 
eier  eller  erhverver,  i  ovennævnte  5  Afdelinger.  Samfundet," 
saaledes   som   det  nu  har  uddannet  sig  mellem  de  Indfødte 


252  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

Og  Europæerne  i  Forening,  fordrer  endnu  af  ham,  at  hvad 
der  i  hver  af  dem  gaaer  ud  over  det  nødvendigste,  skal 
falde  ind  under  den  næste.  I  modsat  Fald  faaer  han  Ry 
af  Karrighed.  Thi  forsaavidt  som  Salg  er  traadt  istedetfor 
Gave,  taber  det  alligevel  sin  Betydning  derved,  at  der  ved 
Priisbestemmelsen  ikke  tør  søges  nogen  Fordeel,  som  ligger 
udenfor  Øieblikkets  Tarv,  ja  der  behøves  endog  kun  et 
saare  ringe  Overskud  eller  Oplag  af  nogetsomhelst  erhvervet 
Forraad,  for  at  Prisen  derpaa  skal  blive  saa  godt  som  slet 
ingenting.  Endvidere  er  Maalestokken  for  hvad  der  i  et- 
hvert Tilfælde  skal  ansees  for  det  Nødvendigste  kun  ned- 
sat og  neppe  i  nogen  Henseende  forhøiet.  Følgen  af  det 
Hele  er  bleven,  at  Grønlænderne  nu  endog  ere  langt  fat- 
tigere? end  fordum,  saa  at  man  ikke  uden  Grund  kan  sige, 
at  deres  Eiendele  svare  til  de  Levninger,  de  paa  samme 
Maade  have  bevaret  af  deres  gamle  Tro.  Et  Par  Exempler 
ville  oplyse  dette:  Under  den  første  Afdeling  kunde  der 
fordum  findes  2,  men  rigtignok  aldrig  3  Kajakker.  Hvis 
derimod  nu  Nogen  eiede  2  Kajakker,  vilde  det  blive  anseet 
for  stridende  ogsaa  mod  kristelig  Skik,  om  han  nægtede, 
eller  forlangte  Vederlag  for  at  laane  den  ene  ud  til  en 
Slægtning.  Den  vilde  derfor  gaae  over  i  anden,  eller  man 
tør  vel  nok  sige  i  tredie  og  fjerde  Afdeling,  og  som  Følge 
deraf  findes  der  vist  heller  neppe  en  eneste  saadan  mere. 
Ligeledes  under  anden  Afdeling,  naar  Nogen  eier  en  Baad, 
og  den  kan  rumme  flere  end  hans  Slægtninge,  kan  han 
vanskeligere  end  fordum,  undgaae  at  tage  Naboen  med. 
Den  gaaer  derfor  halvveis  over  i  tredie  Afdeling.  Paa 
samme  Maade  falder  under  tredie  Afdeling  Huusly  mere 
end  fordum  sammen  med  fjerde  og  femte,  saa  at  selv  den 
mindste  Plads  i  et  Huus  tidligere  eller  senere  optages  af 
Indflyttende.  Den  eneste  Fordeel,  som  paa  den  anden  Side 
Erhververen  med  Hensyn  til  Eiendele  har  faaet  gjennem 
Europæerne,  er  at  han  kan  skaffe  sig  Gjenstande  til  øie- 
blikkelig  Nydelse,    som  han  tidligere  ikke  havde;    thi  disse 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  253 

regnes  som  henhørende  nærmest  under  anden  Afdeling,  men 
dog  ogsaa  kun  forsaavidt  Forraadet  deraf  ikke  overstiger 
nogle  faa  Dages  Forbrug.  Det  er  derfor  ogsaa  om  Mis- 
brugen af  disse  Gjenstande  og  den  deraf  følgende  Fattigdora, 
at  de  væsentligste  Fristelser  nu  dreie  sig,  og  naar  man  har 
meent,  at  der  derfor  ved  ydre  Midler  skulde  nægtes  Adgang 
til  at  erholde  dem,  er  dette  altsaa  en  meget  uheldig  Prøve 
paa  Frugterne  af  den  kristne  Uuderviisning  i  dens  Anvendelse 
paa  Livet.  Der  er  saaledes  nu,  som  tidligere,  kun  saare 
ringe  Forkjel  paa  de  Indfødtes  Kaar.  Ved  Indbyggernes 
Sondring  i  Menigheder  ere  ogsaa  Ægteskaberne  blevne 
mindre  blandede,  saa  at  Slægtskabsbaandet  blandt  dem, 
der  leve  i  samme  Egn,  er  blevet  større,  og  Antallet  af 
dem,  der  formene  at  have  Krav  paa  at  hjelpes  af  en  Er- 
hverver, større  end  fordum.  Selv  de  dueligste  Mænd  ende 
derfor  nu  sjeldent  deres  Dage  uden  at  have  gjennemgaaet 
Fattigdommens  forskjellige  Trin. 

Kristendommen  har  saaledes  ved  den  Maade,  hvorpaa 
man  har  anvendt  den  paa  Samfundslivet,  vel  dæmpet  Liden- 
skabernes ydre  Udskeielser  i  Vold  og  raa  Vilkaarlighed  og 
derved  ydet  personlig  Sikkerhed,  men  dette  er  ikke  saa- 
meget  skeet  ved  at  lede  Lidenskaberne  i  et  bedre  Spor, 
som  ved  at  sløve  dem  under  en  vis  Selvforagt  ligeoverfor 
de  Fremmede.  Med  det  samme  maa  ogsaa  den  Kraft  lang- 
somt hensygne,  som  formeentlig  er  nødvendig  til  Samfundets 
Bestaaen  i  Længden.  Men  de  Indfødtes  Hensygnen  eller 
Undergang  i  alle,  mindre  civiliserede  Lande,  i  hvilke  Euro- 
pæerne trænge  frem,  er  jo  rigtignok  en  almindelig  Kjends- 
gjerning  og  har  mange  Aarsager,  saa  at  det  er  vanskeligt 
at  afgjøre,  hvorledes  Religionen  derved  benyttes.  Selv 
hvor  der  ikke  ligefrem  findes  Missionærer,  kan  man  neppe 
nogetsteds  sige,  at  Europæerne  i  deres  Adfærd  ligeoverfor 
de  Indfødte  ikke  paavirkes  af  Religionen,  om  ikke  andet, 
saa  ved  at  foragte  dem  i  Egenskab  af  Hedninge,  og  lige- 
saalidt  kan  man  tænke    sig   europæiske  Missionærer   ganske 


254  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

uden  verdslige  og  eensidigt  europæiske  Øiemed.  Jo  mere 
imidlertid  Missionsvirksomheden  er  den  fremtrædende,  desto 
længer  opretholdes  den  indfødte  Befolkning  eller  forhales 
dens  Undergang,  om  end  muligen  ligesaa  meget  ved  at  paa- 
virke Europæerne  selv,  som  de  Indfødte;  og  det  kan  neppe 
nægtes,  at  Grønland  i  saa  Henseende  har  udmærket  sig 
fremfor  de  fleste  andre,  lignende  Lande.  Det  bliver  af  det 
Foranstaaende  ogsaa  forklarligt,  at  den  europæiske  Myn- 
dighed alene  kunde  erstatte  Mangelen  paa  Lov  og  Ret. 
Saaledes  kunde  Blodhevnen  afskaffes,  uden  at  der  blev  ind- 
ført en  europæisk  Straf  i  dens  Sted.  De  sidste,  som  vare 
hjemfaldne  til  den,  bleve  tagne  i  Beskyttelse  af  Europæerne; 
altsom  Ærgjerrigheden  og  Lysten  til  at  gjøre  sig  frygtet 
tabte  deres  Raaderum,  ophørte  ogsaa  deres  slette  Følger 
af  sig  selv.  Forbrydelser  mod  Eiendomsretten  vare  tidligere 
saagodtsom  ukjendte  mellem  Grønlænderne  indbyrdes;  der- 
imod var  Tyvagtiaheden  stor  ligeoverfor  de  første  Fremmede, 
som  let  forklarligt  deraf,  at  disses  Eiendomme  maatte  synes 
dem  saa  store,  at  de  kom  i  Lighed  med  det,  de  selv  be- 
tragtede som  Fælledsgods.  Senere  har  ogsaa  denne  Tyv- 
agtighed tabt  sig  og  gaaer  saa  godt  som  aldrig  ud  over 
rene  Ubetydeligheder. 

Blandt  de  misforstaaede  Anvendelser  af  Kristendommen 
var  den,  at  i  Begyndelsen  nogle  Missionærer  nægtede  at 
døbe  med  grønlandske  Navne.  Senere  kom  hertil  Grøn- 
lændernes egen  Efterabelsessyge,  som  og  udartede  i  Hen- 
seende til  Mængden  af  Navnene.  Derfor  ere  de  nuværende 
Grønlændere  i  Reglen  døbte  med  flere,  indtil  6  europæiske 
Navne.  Men  da  disse  slet  ikke  ere  afpassede  efter  deres 
Tungemaal,  gives  der  deels  Folk,  som  neppe  kjende  deres 
egne  Døbenavne,  deels  saadanne,  som  undsee  sig  for  at 
udtale  dem.  Til  Brug  i  det  daglige  Liv  vælges  enten  eet 
af  disse,  og  omdannes  efter  det  Grønlandske,  saa  at  det 
som  oftest  neppe  kan  kjendes  mere  (saasom  Faff'are  for 
Alfred,  Pustuse  for  Leopoldus),  eller  og  bruges  ligesaa  ofte 


GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO.  255 

et  vilkaarlig  valgt  Øgenavn.  Forøvrigt  anvendes  Opkal- 
delsen ogsaa  paa  Døbenavne,  men  paa  Grund  af  den  dybere 
Betydning,  som  lagdes  i  Opkaldelsen,  og  som  endnu  ufor- 
andret er  den  samme,  blev  ved  hiin  første  Indførelse  af 
europæiske  Navne,  den  gamle  Opkaldelse  vedligeholdt  jævn- 
sides med  Daabsnavnene  og  har  fortsat  sig  indtil  nu. 
Enhver  Grønlænder  har  derfor  ogsaa  endnu  et  af  de  gamle 
Forfædres  Navne,  som  gives  ham  strax  efter  Fødselen  og 
kaldes  atekon  (Navnlevning),  men  halvveis  betragtes  som 
en  Hemmelighed  og  ikke  benyttes  i  det  daglige  Liv.  Den 
Skik,  ikke  at  turde  nævne  visse  Afdødes  Navne,  og  i  den 
Anledning  at  ombytte  de  Nulevendes,  vedligeholdes  ogsaa 
endnu. 

Ægteskabs  -  Indgaaelse  betragtes  selvfølgelig  som  en 
udelukkende  kirkelig  Handling.  Derfor  holdes  Ægteskabet 
nu  ogsaa  helligere,  end  i  den  hedenske  Tid,  hvorhos  Skils- 
misse altid  kun  har  været  anseet  som  tilladt  for  europæiske 
Kristne.  Men  paa  Grund  af  Europæernes  Indblanding  i 
Familieforholdet  og  Ægteskabernes  Stiftelse  ere  de  tidligere 
Baand  slappede,  Børneopdragelsen  vistnok  slettere,  og  Ag- 
telsen for  de  Gamle  i  det  Hele  forringet. 

Den  offentlige  Gudstjeneste  overværes  i  Reglen  meget 
flittigt,  ligesom  og  de  indfødte  Kateketer  altid  have  været 
flittige  til  at  holde  den  og  til  at  undervise  Børnene,  selv 
da  der  kun  ydedes  dem  et  saare  ringe  Vederlag  derfor. 
Hertil  bidrager  vel  og  den  Omstændighed,  at  Gudstjenesten 
og  især  de  kirkelige  Høitidsdage  nu  give  den  eneste  Lei- 
lighed  til  offentlig  Sammenkomst,  og  at  Grønlænderne  der- 
ved føle  sig  stillede  lige  med  Europæerne.  Men  det  feiler 
neppe,  at  deres  Forestillinger  om  Virkningen  af  den  euro- 
pæiske Geistliges  Ord  og  kirkelige  Handlinger  ere  meget 
blandede  med  Overtro.  Man  maa  derfor  ikke  antage ,  at 
det,  for  derved  at  gjøre  Indtryk,  netop  kommer  an  paa  at 
tale  godt  grønlandsk.  Da  Uddelingen  af  Nadverens  Sakra- 
mente hos  Herrnhuterne  foregaaer  uden  uvedkommende  Til- 


256  GRØNLÆNDERNES    GAMLE    TRO. 

skuere,  har  der  deraf  udviklet  sig  den  Tro,  at  de,  der 
uforvarende  komme  til  at  see  denne  Handling,  skulle  blive 
blinde  eller  døe. 

Ved  Begravelser  søger  man  vel  hist  og  her  at  efter- 
ligne lidt  af  den  europæiske  Skik,  men  i  det  Hele  iagttages 
der  saare  lidet  derved.  Derimod  overholdes  endnu  endeel 
af  de  gamle  Skikke  for  Sorg. 

Jeg  kan  ikke  slutte  disse  Betragtninger  uden  et  Par 
Ord  om  den  Maade,  paa  hvilken  jeg  saa  mange  Gange  har 
erfaret,  at  Grønlænderen  pleier  at  see  sin  Død  imøde,  naar 
han  mærker,  at  der  intet  mere  er  for  ham  at  haabe  her  i 
Livet.  Hans  Omgivelser  ere  da  i  Reglen  kun  sørgelige. 
Skeer  det  under  Ulykkestilfælde,  saa  hændes  det  jævnligen, 
at  der  er  Flere  i  Følge;  de  hjelpes  da  ad  med  stor  Op- 
oflfrelse  og  Aandsnærværelse  til  det  Yderste,  men  mærker 
Nogen ,  at  han  ikke  mere  kan  følge  med  de  Andre ,  uden 
at  udsætte  ogsaa  disse  for  en  rimelig  Død,  saa  beder  han 
dem  forlade  sig,  tilføier  endnu  et  Par  Ord  om  sine  Efter- 
ladte, og  dermed  er  hans  Regning  opgjort.  Siddende  paa 
et  Stykke  Driviis  i  det  aabne  Hav,  paa  et  øde  Skjær,  eller 
i  en  synkefærdig  Kajak,  venter  han  kun  paa,  at  Kulden 
og  Søerne  skulle  gjøre  Resten.  Er  det  hjemme,  saa  ender 
han  ogsaa  her  i  Reglen  paa  et  Leie,  hvis  Usselhed  en 
Europæer  selv  i  sund  Tilstand  vilde  gyse  tilbage  for.  Ogsaa 
her  undslipper  der  ham  sjeldent  Klager.  Hvor  det  kan 
skee,  hører  han  gjerne  Psalmesang  og  gudelig  Trøst,  og 
det  synes  som  om  den  Tvivl  og  Frygt,  der  kan  have  blandet 
sig  i  hans  Tro  i  Løbet  af  hans  Liv,  nu  er  opløst  i  en  fast 
kristelig  Forvisning  om  et  bedre  Liv. 


257 


DEN  HISTORISKE  SPROGFORSKNING 
OG  MODERSMÅLET. 

AF  LUDV.  F.   A.   WIMMER. 


Jjitymologien  er  en  videnskab,  der  ligesom  navnet  selv 
går  langt  tilbage  i  tiden,  forsåvidt  den  består  i  at  forklare 
de  enkelte  ord  i  sproget  af  sproget  selv;  dog  kan  den 
langtfra  fortjene  navnet  videnskab  i  den  form,  hvori  den 
fremtræder  hos  Grækerne  og  Romerne,  men  vel  således  som 
den  viser  sig  hos  Inderne,  hvor  grammatiken  tidlig  blev 
udviklet  til  en  forbavsende  hojde,  og  hvor  man  i  sine 
etymologiske  undersøgelser  langt  mindre  var  udsat  for  at 
gribe  fejl,  da  sproget  selv  var  mere  gennemsigtigt,  eftersom 
det  i  det  hele  må  siges  at  ligge  nærmere  ved  det  oprinde- 
lige grundsprog  end  de  andre  sprog  i  vor  sprogæt.  —  Forsøg 
på  at  forklare  ordene  i  det  ene  sprog  af  andre  sprog  går 
ligeledes  langt  tilbage  i  tiden;  men  alle  disse  forsøg  har 
nu  væsenlig  kun  en  historisk  interesse;  det  karakter- 
istiske for  dem  alle  er  enten  fuldstændig  mangel 
på  methode,  eller,  hvad  der  er  endnu  værre,  en 
methode  grundet  på  falske  forudsætninger,  som  når 
man  gik  ud  fra,  at  hebraisk  var  det  oprindelige  grundsprog 
for  alle  andre.  Disse  forsøg,  der,  uagtet  al  den  lærdom 
og  skarpsindighed,  vi  må  beundre  i  mange  af  dem,  med 
rette  i  lang  tid  havde  bragt  etymologien  i  vanrygte  hos 
besindige  forskere,  vedkommer  os  egenlig  ikke.  Da  de 
imidlertid  navnlig  i  det  17de  og  18de  årh.  har  spillet  en 
betydelig  rolle  i  videnskabens  historie  og  ialtfald  må  be- 
tragtes som  forløbere  for  den  nyere  sprogvidenskab,  der 
tilhører  vort  årh.,  og  da  vistnok  kun  meget  få  af  mine 
læsere  kan  ønske  selv  at  gå  til  de  herhen  hørende  værker 
for  at  gore  sig  bekendt  med  deres  methode,  skal  jeg  for  at 
karakterisere   den   hele   retning   anføre   nogle  ytringer  af  et 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  18 


258  DEN    HISTORISKE     SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

af  de  mærkeligste  blandt  de  skrifter,  der  havde  stillet  sig 
den  opgave  at  påvise,  hvorledes  alle  sprog  måtte  udledes 
fra  hebraisk;  jeg  vælger  hertil  Estienne  Gvicharts  «Har- 
monie  Etimologiqve  des  langves«*.  Både  grundvildfarelsen, 
at  alle  sprog  skulde  udledes  af  hebraisk,  og  de  deraf 
følgende  fejl  i  behandlingsmåden  i  det  enkelte  vil  i  hver 
linje  træde  klart  og  tydelig  frem.  I  en  «Advertissement» 
hedder  det:  «Peut  estre,  quelques  vns  blasmeront  TAutheur 
d'auoir  entrepris  ceste  æuure,  &  diront  qu'il  y  en  a  eu 
des-ja  qui  ont  traité  pareil  subiect:  neåtmoins  auparauant 
que    le    reprendre    qu'ils    feuilletent    tous    les    liures   &    ils 


*)  Den  fuldstændige  titel  lyder:  L'harmonie  etimologiqve  des 
langves  ou  se  demonstre  euidemment  par  plusieurs  antiquitez 
curieusement  recherchees  que  toutes  les  langues  sent  descen- 
dués  de  l'Hebraicque.  Le  tout  disposé  selon  Tordre  Alphabe- 
ticque  auec  deux  Tables  l'vne  des  mots  Grecs ,  l'autre  des 
Latins  &  langues  vulgaires.  Seconde  edition  reueu  &  corrigee 
de  plusieurs  mots  obrais  par  cy  deuant.  Par  M®  Estienne 
Gvichart,  Lecteur  &  Proffesseur  es  langues  Sainctes.  A  Paris. 
Chez  Victor  Le  Roy.  1619.  Det  sidste  blad  har  ligeledes: 
Acheué  d'Imprimé  ce  6.  luillet.  1619.  Med  denne  udgave, 
der  findes  på  det  kgl.  bibl.,  har  jeg  senere  kunnet  sammen- 
ligne en  anden  med  den  noget  kortere  titel:  L'harmonie 
etymologiqve  des  langves.  En  laquelle  par  plusieurs  Anti- 
quitez &  Etymologies  de  toute  sorte ,  se  demonstre  euidem- 
ment que  toutes  les  langues  sont  descendues  de  rHebraique. 
Par  M®  Estienne  Gvichard.  A  Paris,  Chez  Guillaume  le  Noir. 
1610.  Derimod  har  sidste  blad  i  denne  udgave:  A  Paris, 
De  l'Imprimerie  de  Denis  du  Val  acheué  ce  4.  Mars  1606. 
Forholdet  mellem  de  to  udgaver  er  det,  at  kun  de  første 
blade  (indeholdende  foruden  fortalen  en  dedikasjon  og  »Adver- 
tissement«  på  4  sider,  der  begge  mangler  i  den  ældre  udgave) 
og  sidste  blad  er  omtrykte  i  den  nye  udgave,  men  forresten 
sammenbundne  med  den  1606  trykte  tekst.  Dette  bemærkes, 
da  jeg  kun  har  set  udgaver  fra  1606  og  1618  nævnte.  Bogen 
har  måske  flere  gange  fået  nyt  titelblad;  i  den  «Advertisse- 
mento,  der  ledsager  udgaven  fra  1619,  siges  udtrykkelig: 
«I1  y  a  dix  ans  que  ce  liure  a  esté  imprimé  pour  la  pre- 
miere foisD. 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  259 

trouneront  le  contraire.  Son  intention  est  en  ce  liure  icy 
de  monstrer  euidamraent  que  toutes  les  langues  qui  se 
parlent  auiourd'huy  au  monde,  ont  esté  puisees  dans  l'He- 
braique?  A  la  verité  cecy  n'est  pas  propre  aux  ignorans 
qui  ne  penetrent  point  si  auant  que  bien  rarement:  mais 
bien  pour  ceux  å  qui  la  cognoissance  des  langues  est  neces- 
saire.»)  I  den  derpå  følgende  «Preface  auLecteur»  udvikler 
forfatteren  sine  etymologiske  grundsætninger;  idet  han  nævner 
Grækernes  og  Romernes  etymologiske  studier,  beklager  han, 
at  de  på  grund  af  deres  ubekendtskab  med  det  hebraiske 
sprog  ikke  kunde  komme  til  den  sande  kilde:  «0r  tous  ces 
Autheurs  destituez  de  la  connoissance  de  la  langue  Hebraique, 
å  laquelle  seule  ils  eussent  peu  comme  au  but  addresser 
leur  intention,  n'ont  ramené  la  deriuaison  des  mots  Grecs 
OU  Latins  iusques  å  son  origine,  ains  ont  esté  contrains 
de  prendre  leurs  etymologies  partie  de  la  mesme  langue,  & 
partie  de  celle  laquelle  leur  estoit  plus  voisine,  &  qu'ils 
estimoient  plus  antique  que  la  leur,  comme  de  laquelle  ils 
auoient  plus  de  connoissance.«  «Nu»,  vedbliver  han, 
»efterat  gud  i  sin  nåde  har  åbenbaret  os  sit  ord  i  det  he- 
braiske sprog,  indser  enhver  lettelig,  at  dette  sprog  overgår 
alle  andre  i  ælde.»  Vel  blev  det  forstyrret  ved  tårnbyg- 
ningen i  Babel  og  delt  i  mange  tungemål;  men  det  holdt 
sig  uforvansket  i  Sems  familie,  og  også  i  de  fordærvede 
tungemål  findes  der  sådanne  spor  af  det  oprindelige,  at  de  kan 
føres  tilbage  til  deres  første  kilde.  Efter  dernæst  at  have 
anført  vidnesbyrd  af  kirkefædrene  for,  at  hebraisk  var 
menneskeslægtens  oprindelige  tungemål,  fortsætter  forfatteren: 
«Suiuant  donq  ce  consentement,  ie  tien  auec  toute  l'Anti- 
quité  que  la  langue  Hebraique  est  la  premiere  de  toutes: 
Que  d'icelle  toutes  les  autres  ont  esté  corrompues  & 
deriuees;  &  par  consequent  que  d*elle  seule  les  Etymologies 
vraiement  dignes  de  ce  nom  pour  leur  verité,  doiuent  estre 
repetees.))  Vilde  man  opkaste  det  sporsmål:  « hvorfor,  for 
eksempel,    snarere  aflede  græsk  fra  hebraisk,    end  omvendt 

18* 


260  DEN    mSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

hebraisk  fra  græsk  ?»  afviser  forfatteren  det  med  følgende 
ord:  «A  cela  ie  respon  preraierement,  qu'en  ce  nous  suiuons 
la  coustume  des  Etymologistes  mesmes,  qui  a  esté  de  deriuer 
ainsi  le  Grec  d'vne  langue  plus  ancienne,  telle  qu'est 
l'Hebraique,  &  non  au  contraire:  &  ce  d'autant  qu*ils  ont 
apprins  par  les  Histoires  que  les  Grecs  estoient  venuz 
dVne  autre  nation  telle  qu'est  celle  des  Hebrieux,  de  la- 
quelle  leur  langue  aussi  estoit  descendue :  &  qu'au  contraire 
on  ne  trouue  point  és  liures  des  Hebrieux,  qu'ils  soient 
descedus  des  Grecs,  ni  par  consequent  leur  langue  de  la 
Greque.  Secondement,  ie  di  que  c'est  la  raison  que  la 
langue  composee  soit  deriuee  de  la  simple  &  non  composee, 
plustost  qu'au  contraire:  par  ce  que  la  chose  composee 
presuppose  les  simples  dont  elle  est  composee. »  Og  nu  er 
hebraisk  det  første,  simpleste,  fuldkomneste  og  helligste 
sprog  —  altså  har  alle  andre  sprog  deres  rod  i  det. 
Efter  fortalen  følger  de  etymologiske  afledninger  fra  de  he- 
braiske ord,  alfabetisk  ordnede,  på  985  sider.  Vi  behøver 
for  at  få  et  klart  indblik  i  den  hele  methode  kun  at  sé 
på  det  første  ord,  forfatteren  behandler  efter  at  have  talt 
om  bogstavet  N,  Aleph;  jeg  giver  et  kort  udtog  af  denne 
artikel : 

niN,  avav,  OU,  abah,  est  la  racine  de  l^'^^^*,  aviv,  qui 
est  interpreté  generalement,  prima  fæcunditas,  germinatio 
seu  prouentus  frugum  ^  fructuum:  Et  specialement  est  exposé, 
spica  cum  culmo:  signitiant  aussi  le  premier  mois  de  l'an, 
qui  est  dit  pater  nouarum  frugum,    frondium  ^  virgultorumj 

quo  segetes  in  culmos  ^  spicas  succrescunt De  ceste 

mesme  racine  s'est  faict  :3N  e6,  qui  est  exposé,  arhor^ 
arbustuniy  fructus^  viror:  NSN  ibba^  en  Chaldee,  fructus, 
sylua,  saltus. 

Or  de  toutes  telles  significations  de  ce  mot  Hebrieu, 
par  vne  certaine  analogie  &  conforraité,  ont  esté  formes 
plusieurs   mots   és   autres   langues,    pour  signifier  la  mesme 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  261 

chose,  assauoir  la  premiere  ieunesse,  verdure,  &  puberté, 
tant  és  plantes  qu'és  animaux. 

Et  premierement,  de  ce  mot  exposé,  arhor,  arbustum^ 
iN  eb,  venant  de  ^?N  abab,  arbor  a  esté  deriué  en  Latin, 
pour  abor,  inserant  vne  r  au  milieu;  ainsi  qu'en  infinis 
lieux  ces  liquides  se  sont  glissees  és  mots:  qui  a  causé 
l'obscurité  des  etymologies,  comme  ici  nous  reconnoissons 
Taddition  de  ceste  lettre  r,  au  mot  arbor,  pour  abor,  quand 
nostre  Dictionaire  Frangois  nous  dit,  qu'il  faut  prononcer 
Abre,  pour  arbre\  quand  de  arbor,  arbore,  <^  albero  est  fait 
en  Italien,  rechangeant  ceste  r  en  1,  comme  lettre  superflue, 
suiette  å  variation;  tout  ainsi  comme  r  de  la  fin  du  mot 
arbor,  est  changee  en  1  en  Espagnol,  disant  arbol:  pour  la 
mesme  raison 

Secondement,  ie  di  que  de  ce  mesme  mot  iN  heb ,  ou 
N^N  hibba,  herba  a  esté  forme  en  Latin,  pour  heba,  inserant 
aussi  la  lettre  r,  &  suiuant  la  signification,  arbustum,  fructus, 

viror ,  prima  germinatio  plantarum Ie  sgai  bien  qu'il 

y  en  a,  qui  du  mot  Hebrieu  exposé  herba,  "y^^  eseb,  ont 
deriué  le  mot  Latin  herba,  changeans  le  iu  s,  en  r:  mais 
telle  etymologie  me  semble  beaucoup  plus  difficile,  que  de 
deriuer  de  i^^^  hibba,  herba,  quasi  hebba. 

Tiercement,  de  ce  mot  iN  heb,  ij^t],  hebe  a  esté  forme 
en  Grec  &  en  Latin.  Et  comme  ce  mot  Hebrieu  signifioit 
la  premiere  production,  verdure  et  ieunesse  és  plantes; 
ainsi  par  similitude,  i]^r]  a  signifié  en  Grec,  és  animaux 
&  és  plantes  la  mesme  ieunesse  ....  Ved  hjælp  af  sine 
«lydlove»  får  forfatteren  endnu  en  stor  mængde  græske  og 
latinske  ord  satte  i  forbindelse  med  det  hebraiske;  af  ^^37 
afledes  (po(iT],  cpoi[iog:  «Et  tout  ainsi  que  de  ^§rj,  cpofifj,  cpoT§og 
a  esté  deriué,  ainsi  auec  moins  de  difficulté  de  ij^tj,  iuba  a 
esté  forme  en  Latin,  quasi  uba-,  &  iuba  est  autant  que 
^o^ri,  dont  cpoT^og,  iubatus  est  compose,  Phæbus,  Sol.n 
Kulminasjonspunktet  når  forfatteren  dog  i  slutningen  af 
artiklen,    hvor  vi  får  etymologien  af  det  latinske  barba  ved 


262  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

følgende  simple  fremgangsmåde:  «de  ceste  racine  ^?N  ahah^ 
faisant  par  transposition  des  radicales  haba^  harha  a  esté 
forme  inserant  seulement  la  liquide  r,  ainsi  qu'en  autre 
lieu.n  Denne  methode,  efter  behag  at  læse  ordene  fra  hojre 
til  venstre  eller  fra  venstre  til  hojre,  er  i  det  hele  yndet 
af  forfatteren,  og  det  kan  ikke  nægtes,  at  den  leder  ham 
til  skarpsindige  iagttagelser:  det  hebraiske  l^N!,  der  over- 
sættes lapis  i  perpendiculum ,  pondus,  genfindes  ikke  blot 
ligefrem  i  engelsk  even,  tysk  ehen,  men  ved  at  læse  ordet 
«å  l'enuers,  c'est  å  dire  a  nostre  mode,  nous  trouuerons 
aussi  que  de  N55  neve,  niueau  a  esté  dit  en  Fran^ois,  pour 
signifier  le  mesme».  Af  samme  ord  l^si^  i  betydning  »sten« 
er  det  græske  afi^ri,  supercilium  petræ,  dannet,  og  ved  at 
vende  radikalerne  om  har  digterne  af  Nna  nebe  lånt  navnet 
Niobe,  som  jo  blev  forvandlet  til  en  sten,  fordi  bogstaverne 
i  hendes  navn  læst  omvendt  netop  danner  ordet  15?  ^^^^f 
«sten»>. 

En  anden  ikke  mindre  falsk  sprogbetragtning  end  den 
her  omtalte,  men  som  imidlertid  langtfra  har  spillet  eu  så 
betydelig  rolle  som  den  hebraiserende  retning,  var  den,  der 
gik  ud  på  at  føre  sprogene  tilbage  til  den  storste  simpelhed 
ved  at  udlede  dem  fra  nogle  få  grundrødder.  Vi  træffer 
dette  f.  eks.  hos  Alexander  Murray,  der  opstiller  de  ni 
urrødder  AG,  BAG,  DWAG,  GWAG,  LAG,  MAG,  NAG, 
RAG  ogSWAG,  hvorom  han  siger:  «These  NINE  WORDS 
are  the  foundations  of  language,  on  which  an  edifice  has 
been  erected  of  a  more  useful  and  wonderful  kind,  than 
any  which  have  exercised  human  ingenuityo  (sé  History  of 
the  European  Languages,  by  Alexan(fer  Murray.  Edinburgh 
1823.  I,  31 — 32).  Det  er  mig  ikke  bekendt,  om  nogen  i 
denne  retning  har  drevet  det  videre  end  Anton  Schmitt, 
som  i  sin  « Organismus  der  griechischen  Sprache«  (1836) 
fører  alle  græske  ord  tilbage  til  bogstavet  £,  ligesom  han 
i  sin  "Organismus  der  lateinischen  Sprache«  (1846)  fører 
de  latinske   tilbage  til   urrodordet  he  eller  hi  —  et  forsøg, 


DEN   fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  263 

hvorom  Georg  Curtius  bemærker:  «Das  ist  denn  allerdings 
die  grosste,  des  Urmenschenwiirdigste  Simplicitåt!»  (Grund- 
ziige  der  Griech.  Etym.   1866,  s.  12). 

Det  skal  nu  ikke  nægtes,  at  der  imellem  disse  dynger 
af  vildfarelser  af  og  til  kan  findes  en  rigtig  bemærkning, 
eller  ialtfald  et  tilløb  til  noget  rigtigt;  men  det  bliver  dog 
ikke  nogen  fortjeneste  for  de  nævnte  forskere,  at  de  mellem 
tusinder  af  urigtige  påstande  ved  et  tilfælde  også  kan 
komme  til  at  gore  en  enkelt  rigtig  iagttagelse.  Aldeles  at 
frakende  disse  mænd  enhver  betydning  vilde  imidlertid  være 
uretfærdigt.  Det  problem,  for  hvilket  de  kæmpede,  hvorpå 
de  ofte  ødslede  en  forbavsende  lærdom,  var  erkendelsen  af 
sprogslægtskabet;  men  da  methoden  var  falsk,  måtte  resul- 
taterne også  blive  falske.  Netop  deres  fejl  bevirkede  imid- 
lertid, at  man  så  problemet  fra  et  nyt  synspunkt,  og  at  de 
tidligere  forudsætninger  erkendtes  for  falske;  men  for  at 
påvise  grundfejlen  i  den  hebraiserende  sprogforskning  be- 
høvedes der  et  geni  somLeibnitz;  denne  store  tænker  vil 
altid  have  et  navn  også  i  sprogvidenskabens  historie  som 
den,  der  først  gav  den  herskende  mening  om  hebraisk  som 
kilde  til  alle  sprog  dens  dødsstød.  Derved  åbnedes  nye 
synspunkter  for  betragtningen  af  sprogenes  slægtskab,  og 
forskellige  rigtige  og  sunde  tilløb  gjordes  efterhånden  til 
en  klassifikasjon  af  sprogene;  men  dog  led  hele  sprog- 
forskningen endnu  af  store  fejl  i  methoden,  og  det  varede 
længe  endnu,  inden  der  atter  fremstod  et  geni,  som  både 
påviste  fejlene  hos  forgængerne  og  tillige  anviste  den  vej, 
som  ene  kunde  føre  til  målet.  Først  100  år  efter  Leibnitz' 
død  skulde  den  videnskab,  tor  hvilken  han  på  flere  måder 
kan  sigis  at  have  banet  vejen,  grundlægges  —  den  14de 
Novbr.  1716  døde  Leibnitz,  d.  16de  Maj  1816  erWindisch- 
manns  fortale  til  Bopps   «Conjugationssystem)>   dateret. 

Vi  står  således  ved  begyndelsen  af  vort  årh.;  ti  uagtet 
alle  tidligere  tilløb  tilhører  dog  den  sammen- 
lignende   sprogforskning    som    videnskab    udeluk- 


264  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

kende  det  19de  årh.  Først  i  det  er  beviserne  for 
sprogslægtskab  og  deraf  følgende  folkeslægtskab 
bleven  ført  ikke  gennem  sammenligning  af  de 
enkelte  ord  i  forskellige  sprog,  men  fornemmelig 
gennem  den  hele  grammatikalske  bygnings  over- 
ensstemmelse. Vort  fædreland  har  æren  af  at  have 
frembragt  den  forsker,  der  først  med  genialt  blik  trængte 
ind  i  sprogenes  inderste  væsen  og  anviste  dem  deres  plads 
i  de  store  sprogæter;  i  sin  beromte  «Undersogelse  om 
det  gamle  Nordiske  eller  Islandske  Sprogs  Op- 
rindelse« slog  Rasmus  Kristjan  Rask  ind  på  en  vej,  der 
var  vidt  forskellig  fra  den,  etymologerne  hidtil  havde  fulgt; 
han  så  rigtig,  at  hvad  det  især  kom  an  på  for  at  påvise 
sprogslægtskab  var  overensstemmelse  i  den  grammatikalske 
bygning,  at  et  sprog  ved  lån  kan  optage  i  sig  en 
uendelighed  af  fremmed  stof,  men  at  den  gramma- 
tiske bygning  ikke  således  kan  lånes  fra  frem- 
mede*; for  at  tage  et  nærliggende  eksempel:  engelsk 
viser  sig  fra  de  ældste  tider  til  nutiden  som  et  germansk 
sprog,    uagtet    det    i    sit  ordforråd    har    optaget    et    stærk 


*)  Denne  sætnings  almindelige  gyldighed,  ifølge  hvilken  der 
ikke  gives  blandingssprog  i  grammatisk  henseende, 
bestyrkes  overalt  hvor  vi  vender  os  hen  i  sprogenes  store 
rige,  og  tOr  nu  betragtes  som  antaget  af  alle  sprogforskere. 
Den  bekræfter  da  også  den  mening,  jeg  et  andet  sted  har 
forsvaret,  at  vi  under  navnet  Pehlevi  må  forstå  to  aldeles 
forskellige  sprog  og  sprogæter,  nemlig  et  oprindelig  sem- 
itisk og  et  oprindelig  iransk  tungemål  (sé  mine  bemærk- 
ninger om  de  iranske  sprog  i  tidskr.  for  filol.  og  pædag.  IV, 
142  ff.).  —  Den  kuldkaster  også  den  af  Munch  og  Dietrich 
fremsatte  mening,  at  vi  i  indskrifterne  i  Norden  *fra  den 
ældre  og  mellemste  jæmalder  skulde  have  et  af  nordiske 
og  tyske  elementer  blandet  sprog  (sml.  med  hensyn 
til  deres  ytringer  min  afhandling  om  de  ældste  nordiske 
runeindskrifter  i  årbøger  for  nord.  oldk.  og  hist.  1867,  s.  48 
not.*  og  s.  52.  At  det  omtalte  sprog  er  ren  nordisk  har 
jeg  vist  i  den  nævnte  afhandling). 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  265 

romansk  element;  det  er  en  sag,  som  er  velbekendt  og  ikke 
trænger  til  bevis,  og  samme  analogi  træffer  vi  også  andet- 
steds: et  af  de  nyere  sprog,  der  i  alle  henseender  i  sin 
udvikling  kommer  engelsk  nær,  er  persisk;  her  vilde  en 
overfladisk  etymologiseren,  som  kun  holdt  sig  til  ordstoffet, 
let  komme  til  det  resultat,  at  vi  havde  et  til  den  semitiske 
æt  hørende  sprog;  men  betragtningen  af  den  grammatiske 
bygning  anviser  sproget  dets  bestemte  plads  i  den  store 
jafetiske  æt  og  viser,  at  det  er  en  yngre  gren  på  den 
stamme,  hvor  vi  nærmest  ved  grundsproget  finder  de  sprog, 
i  hvilke  resterne  af  Zoroasters  religionsbøger  er  os  over- 
leverede, i  hvilke  Akhæmeniderne  taler  til  os  gennem  deres 
kileindskrifter.  Det  var  som  sagt  erkendelsen  af  den 
grammatiske  bygnings  vigtighed  i  modsætning 
til  ordforrådet,  der  skilte  Rask  fra  de  tidligere 
sprogforskere  og  bevirkede,  at  han  indførte  en 
ny  methode  i  sprogstudiet.  Klart  og  skarpt  som  altid 
udtaler  han  denne  iagttagelse  i  «Forste  Hovedstykke*)  af  sin 
«Undersog.  om  det  gi.  Nord.  Sprog » ,  der  handler  «0m 
Etymologien  overhovedet«) :  «Saasnart  man  tager  et  Sprog 
for  sig  at  undersøge,  bliver  man  vår,  at  det  frembyder 
tvende  meget  forskjellige  Sider  at  betragtes  fra,  eller  lige- 
som oploser  sig  i  tvende  Dele.  Den  ene  er  den  raa  og 
lose  Materie,  uden  hvilken  Sproget  slet  ikke  var  til;  den 
anden  er  den  mer  eller  mindre  kunstige  Form  og  Forbindelse, 
uden  hvilken  Materien  vel  kunde  findes  optegnet  i  en  Bog, 
men  ikke  tales  af  noget  Folk,  ikke  egentlig  udgjore  noget 
Sprog;  hin  er  de  enkelte  Ord  (Leksikalier),  denne  deres 
Formforandringer  og  Forbindelsesmaader,  eller  Sprogets 
Indretning  (Grammatikalier).  Naar  man  nu  vil  sammenligne 
flere  Sprog  og  denne  Sammenligning  skal  være  fuldstændig, 
og  sætte  os  i  Stand  til  at  domme  om  deres  Slægtskab, 
Ælde  og  ovrige  Forholde;  da  maa  man  nødvendig  tage 
begge  disse  Dele  af  Sprogene  i  Betragtning,  og  især  ikke 
glemme  den  grammatikalske;  ti  Erfaring  viser  at  den  leksi- 


DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

kaiske  Overensstemmelse  er  hojst  usikker.  Der  kan  ved 
Folkeslægternes  Omgaqg  med  hinanden  indkomme  en  utrolig 
Mængde  Ord  af  det  ene  Sprog  i  det  andet,  i  hvor  yderst 
uligeartede  de  end  maatte  være  af  Oprindelse  og  Art. 
Saaledes  er  indkommet  adskilligt  Dansk  i  Gron  landsken  og 
meget  Portugisisk  og  Spansk  i  Malaisk  og  Tagalisk. 

Den  grammatikalske  Overensstemmelse  er  et  langt 
sikrere  Tegn  paa  Slægtskab  og  Grundenhed;  ti  man  vil 
finde  at  et  Sprog,  som  blandes  med  et  andet,  yderst  sjelden 
eller  aldrig  optager  Formforandringer  eller  Bojninger  af 
dette,  men  omvendt  taber  snarere  sine  egne.  Saaledes  har 
Engelsk  ikke  optaget  nogen  islandsk  eller  fransk  Bojning, 
men  derimod  mistet  mange  af  Angelsaksiskens  gamle  Flek- 
sioner. Ligesaa  har  ej  heller  Dansken  optaget  tyske  En- 
delser, eller  Spansken  gotiske  eller  arabiske.  Denne  Gren 
af  Overensstemmelse,  som  er  den  vigtigste  og  visseste,  har 
man  ikke  desmindre  hidtil  i  Sprogudledningen  næsten  ganske 
overset,  og  dette  er  den  storste  Hovedfejl  ved  det  Meste, 
som  hidtil  er  skreven  i  denne  Materie,  det  er  herover  at 
det  ei*  saa  usikkert  og  af  saa  saare  ringe  videnskabeligt 
Værd...    (s.  34— .35). 

Medens  det  var  Rask,  der  ved  sit  epokegorende  skrift 
først  stillede  de  gotiske  sprog  i  deres  rette  forhold  til  hin- 
anden og  påviste  deres  forbindelse  med  de  sydevropæiske 
sprog,  medens  han  lagde  den  grundvold,  på  hvilken 
J.  Grimm  kunde  bygge  sin  »Deutsche  Grammatik«, 
var  der  en  anden  forsker,  der  samtidig  med  Rask  vendte 
blikket  til  det  fjærne  øst  og  påviste  det  noje  slægtskab 
mellem  Indiens  og  Evropas  gamle  sprog.  Franz  Bopps  af- 
handling «uber  das  Conjugationssystem  der  San- 
skritsprache  in  Vergleichung  mit  jenem  der  griechischen, 
lateinischen,  persischen  und  germanischen  Sprache.  Nebst 
Episoden  des  Ramajan  und  Mahabharat  etc.  Herausgegeben 
und  mit  Vorerinnerungen  begleitet  von  Dr.  K.  J.  Windischmann » 
udkom  1816,  to  år  for  Rasks  afhandling,  men  to  år  efterat  dea 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  267 

var  færdig  fra  Rasks  hånd*.  Samtidig  og  uafhængig 
af  hinanden  udtalte  disse  to  mænd  således  de 
grundsætninger,  på  hvilke  den  nyere  sprogviden- 
skab er  bygget.  Ti  først  med  Rasks  og  Bopps  arbejder 
blev  den  videnskab  grundlagt,  der  vel  kun  er  et  halvt  år- 
hundrede gammel,  men  som  ikke  desto  mindre  i  sine  hoved- 
træk vil  stå  urokket  til  alle  tider.  At  det  navnlig  var 
opdagelsen  af  sanskrit  og  beskæftigelsen  dermed,  der 
ledede  Bopp  til  1816  at  udtale  de  vigtigste  af  de  sætninger, 
som  han  senere  udviklede  videre  i  sin  «Vergleichende  Gram- 
matik«, og  at  i  fremtiden  benyttelsen  af  sanskrit  (navnlig 
i  dette  sprogs  ældste  form.  Veda-sproget)  altid  vil  danne 
det  nødvendige  udgangspunkt  for  den  sammenlignende  sprog- 
forskning, kan  ikke  betvivles.  Men  desto  stærkere  for- 
tjener det  derfor  at  fremhæves,  at  Rasks  arbejde  har 
leveret  et  håndgribeligt  bevis  for,  at  den  nyere 
sprogvidenskabs  sikre  grundvold  kunde  op- 
stilles, selv  om  sanskrit  ikke  var  bleven  bekendt; 
at  de  resultater,  hvortil  den  nu  er  kommen  i  enkeltheder, 
derimod  næppe  vilde  være  vundne  så  hurtig  uden  kendskab 
til  Indiens  gamle  sprog,  er  jo  en  anden  sag.  —  Man  vil 
ikke  fortænke  mig  i,  at  jeg  som  Dansk  så  stærk  fremhæver 
Rasks  fortjenester,  så  meget  mere  som  de  hidtil  på  en 
aldeles  uretfærdig  måde  er  bleven  stillet  i  skygge,  navnlig 
i  sammenligning  med  Grimms,  endogså  i  den  grad,  at  man 
udenfor  Norden  har  døbt  den  af  Rask  for  første  gang  frem- 
stillede mærkelige  «lydfremskydningslov))  med  Grimms  navn. 
Det  må  derfor  også  betragtes  som  en  yderst  betinget  ros, 
når  Max   Muller  i   sine    cLectures   on   the   science   of  lan- 


*)  sml.  min  foran  nævnte  afhandling  i  tidskr.  for  filol.  og 
pædag.  IV,  136  not.  1.  Rasks  hele  fortjeneste  af  det  sam- 
menlignende sprogstudium,  samt  hans  forhold  til  Bopp  og 
navnlig  til  Grimm  forbeholder  jeg  mig  at  udvikle  nærmere 
ved  en  anden  lejlighed. 


268  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

guage«  (London  1^61),  idet  han  nævner  den  nyere  sprog- 
videnskabs grundlæggere,  omtaler  Grimm  for  Rask  og  der- 
på affærdiger  dennes  fortjenester  af  sprogstudiet  med  følgende 
ord:  «We  ought,  likewise,  to  mention  here  the  name  of 
Erasmus  Rask,  a  Dåne,  who  devoted  himself  to  the  study 
of  the  northern  languages  of  Europa.  He  started,  in  1816, 
for  Persia  and  India,  and  was  the  first  to  acquire  a  know- 
ledge  of  Zend,  the .  language  of  the  Zend-Avesta;  but  he 
died  before  he  had  time  to  publish  the  results  of  his  re- 
searches. He  had  proved,  however,  that  the  sacred  language 
of  the  Parsis  was  closely  connected  with  the  sacred  lan- 
guage of  the  Brahmans,  and  that,  like  Sanskrit,  it  had 
preserved  some  of  the  earliest  formations  of  Indo-European 
speech.))  Vel  tog  Rask  ved  sin  tidlige  død  mange  af  sine  viden- 
skabelige resultater  med  sig  i  graven,  navnlig  med  hensyn 
til  de  østerlandske  sprog;  men  hans  fortjenester  af  det  sam- 
menlignende sprogstudium  var  langt  storre,  end  Max  Muller 
aner;  de  strakte  sig  langt  videre  end  til  erkendelsen  af 
slægtskabet  mellem  Persiens  og  Indiens  gamle  sprog.  Han 
bør  visselig  ikke  stilles  efter  Grimm,  men  sammen  med 
og  jævnsides  ved  Bopp  som  en  af  videnskabens  grundere, 
og  først  efter  de  to  har  Pott  og  Grimm  deres  plads. 

Det  er  ikke  her  stedet  til  videre  at  udvikle  den  sam- 
menlignende sprogvidenskabs  vigtighed  og  betydning  fra  alle 
sider.  Da  imidlertid  den  nævnte  videnskab  hidtil  kun  har 
været  såre  lidet  kendt  og  dyrket  i  vort  fædreland,  skont 
netop  det  indtager  en  så  hoj  plads  i  denne  videnskabs 
historie  ved  at  have  frembragt  en  af  dens  heroer,  og  da 
jeg  i  nogle  tidligere  arbejder  har  anvendt  den  sammen- 
lignende sprogforskning  på  betragtningen  af  modersmålet 
og  de  nordiske  sprog  i  det  hele,  skal  jeg  søge  her  at  frem- 
stille dens  betydning  fra  en  enkelt  side  ved  at  skildre  dens 
vigtighed  for  studiet  af  det  enkelte  sprog,  særlig  moders- 
målet. Det  er  da  klart,  at  den  i  væsenlig  grad  frigor 
sprogforskerens  blik,  idet  han,  når  han  ikke  ensidig  holder 


DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  269 

sig  til  fænomenerne  i  det  enkelte  sprog,  men  formår  at 
betragte  dem  i  de  beslægtede  tungemåls  lys  —  altså  ved 
at  anstille  sammenligninger;  deraf  navnet  den  sammen- 
lignende sprogforskning  — ,  med  en  ganske  anden 
sikkerhed  forstår  at  finde  sig  tilrette,  eftersom  det  bliver 
ham  muligt  ikke  blot  at  betragte  fænomenerne  i  det  enkelte 
sprog  alsidigere,  men  også  at  opklare  det,  der  står  isoleret 
og  utydeligt.  Vi  må  nemlig  huske  på,  at  ved  siden  af 
det,  hvert  enkelt  sprog  selv  har  udviklet,  er  der 
andet,  det  har  bevaret  som  en  arv  fra  gamle 
tider.  Fra  slægt  til  slægt  blev  sproget  overleveret,  hver 
slægt  prægede  sit  mærke  deri,  hver  tid  afsatte,  så  at  sige, 
sit  lag  i  sproget;  nye  lag  dannedes,  undertiden  forstenedes 
de  gamle,  undertiden  dannedes  de  videre.  Det  er  sprog- 
forskerens opgave  at  efterspore  disse  dannelser,  såvidt 
mulig  at  tildele  hver  slægt  og  hver  tid,  hvad  der  hører 
den  til.  Vi  kommer  således  til  at  skrive  sprogets  historie 
—  deraf  navnet  den  historiske  sprogforskning.  Først 
ved  denne  fremgangsmåde  vil  betydningen  både  af  det 
gamle  og  af  det  nye  stille  sig  klart  for  os.  Vi  skal  ikke 
blot  sé,  hvorledes  det  nye  altid  knytter  sig  til  det  ældre, 
og  har  det  til  nødvendig  forudsætning;  men  vi  skal  også 
sé  at  opspore  det  ældre,  der  sjælden  helt  forsvinder,  men 
ofte  skjuler  sig  i  en  eller  anden  krog  mellem  det  yngre. 
Derimod  er  det  ikke  sprogvidenskabens  opgave  at  føre  det 
ældre,  der  allerede  er  opgivet,  tilbage;  hvert  sprog  udvikler 
sig  med  en  indre  naturnødvendighed  videre  fra  sit  oprindelige 
grundlag.  Sprogforskeren  skal  fremstille  de  love,  efter  hvilke 
sprogene  i  tidernes  løb  har  udviklet  sig;  men  han  vilde 
fuldstændig  misforstå  sin  opgave,  hvis  han  søgte  at  føre 
det  nuværende  sprog  tilbage  til  et  ældre  standpunkt;  det 
hojeste,  han  kan  gore,  er  undertiden  at  påpege  et  eller 
andet  ord,  som  med  held  kunde  optages  fra  en  tidligere 
sprogperiode,  og  som  kunde  træde  istedetfor  et  senere  op- 
taget fremmedord.     Men   at  ville   f.  eks.    påtvinge   det   nu- 


270  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

værende   sprog    gamle   bojningsformer   og  lignende,    således 
som  endel  Nygrækere  for  tiden  forsøger,   som  også  i  Norge 
fremtræder  hos  et  enkelt  parti,    vilde   være   at  overse  hele 
den  udvikling,   som  sprogene  er  underkastede  såvelsom  en- 
hver anden  naturorganisme.    Imod  denne  misforståelse  ned- 
lægger den  historiske  sprogforskning  et  bestemt  forbud,  idet 
den  betragter  sproget  i  dets  udvikling,   forklarer  denne  ud- 
vikling som  bunden  til  bestemte  love,    påviser  såvidt  mulig 
tiden,    da  storre  forandringer   er  indtrådte  i  lyd,    bojnings- 
former, ordforråd.    Et  sundt  uhildet  blik  hos  sprogforskeren 
udtaler   sig    da   også  afgjort   imod    en    sygelig    betragtning, 
der  stiller  de  yngre  sprogformer   som  svagere,    klangløsere, 
kraftløsere,    idethele  slettere  end  de  ældre.     Ti  den  samme 
naturnødvendighed,  som  bevirker,  at  den  ene  menneskeslægt 
følger  efter  den  anden,    bevirker  også,    at  den  ene  periode 
i  sprogets  liv  afløser  den  anden,    og   som   menneskeslægten 
er  i   en   bestandig   udvikling,    er   sprogene   det   også.      Det 
var  derfor  med  rette,    at  Horats   anvendte  den  skonne  lig- 
nelse, digteren  i  Illaden  har  brugt  om  menneskeslægterne: 
olri  neq  (fvXkcov  ysvEtj,  roit]  de  nat  avdgæv 
q)vX,Xa  rå  fiev  t'  avefiog  ^a^adig  /fi£t,    aXXa  dé  '&^  vXri 
TrjXs^ocoaa  q)vei,    sagog  d'   Iniyiyvetai  ægt]' 
(og  åvdgæv  ysverj  rj  fisv  qpvet,  ri  5'   diioXiiysf. 
på  ordene  i  sprogene: 

ut  silvæ  foliis  pronos  mutantur  in  annos, 
•    prima  cadunt:  ita  verborum  vetus  interit  ætas, 
et  juvenum  ritu  florent  modo  nata  vigentque. 
Den    yngre    slægt    tager   sproget  i  arv  efter  den  ældre;    i 
visse  punkter  forøger  den  arven,  i  andre  forminsker  den  den; 
men  først  gennem  flere  slægtled  ojner  vi  storre  forandringer: 
det  sprog,    vi  taler,    og  det,    vore   fædre  talte,    vil  kun  i 
hojst  ubetydelige  småting  vise  sig  forskelligt;  men  sammen- 
ligner vi  vort  nuværende  sprog  med  det,  der  taltes  i  Valde- 
marernes  tid  (vore  gamle  love),    eller  med  det,    der  lød  i 
Norden  ved  kristendommens  indførelse  (runestenenes  sprog). 


DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG   MODERSMÅLET.  271 

da  springer  forskellighederne  tydelig  frem,  da  bliver  det  os 
muligt  at  fastsætte  bestemte  perioder  i  det  danske  sprogs 
udvikling  fra  runestenenes  formrige  sprog  indtil  nutidens 
afslebne  former. —  Hvad  har  da  fremkaldt  disse  store 
forandringer  indenfor  vort  modersmål?  Vi  står  her 
overfor  en  sproghistorisk  kendsgærning,  som  aldrig  må 
tabes  af  sigte,  da  den  er  af  hojeste  vigtighed  for  forståelsen 
af  de  nuværende  sprogformer.  Bet  er  nemlig  ejen- 
dommeligt for  ethvert  sprog  i  vor  sprogæt,  at  det 
i  tidernes  løb  afslibes  og  bortkaster  sine  tid- 
ligere bojningsmærker  i  en  sådan  grad,  at  næsten 
al  bojning  kan  siges  efterhånden  at  forsvinde;  jo 
yngre  sproget  er,  og  jo  voldsommere  forandringer  det  i 
tidernes  løb  har  været  udsat  for,  navnlig  ved  sammenstød 
med  fremmede  folkeslag,  desto  simplere  bliver  det  i  sine 
grammatikalske  former.  Men  selv  om  næsten  al  bojning 
er  forsvunden,  bærer  det  dog  i  alle  sine  enkelte  former 
tydelige  vidnesbyrd  om  sin  oprindelse,  og  det  bliver  den 
historiske  sprogforsknings  opgave  at  føre  alle  yngre  former 
tilbage  til  deres  grundformer  og  forklare  deres  oprindelse 
fra  disse  som  følge  af  bestemte  sproglove.  Af  de  os  nær- 
mest beslægtede  sprog  viser  dette  forhold  sig  tydeligst  i 
engelsk.  Et  andet  sprog  i  vor  sprogæt,  der  med  hensyn 
til  bøjningens  simpelhed  står  på  omtrent  samme  standpunkt 
som  dette,  og  som  for  sprogforskningen  er  af  særlig  inter- 
esse, er  det  nypersiske  sprog.  Hos  Perserne  fortrængte 
Islams  sejr  ikke  blot  den  gamle  tro;  den  ytrede  også  sin 
indflydelse  på  sproget,  idet  dette  optog  en  stor  mængde 
arabiske  ord  og  endog  benyttede  det  arabiske  alfabet,  hvor 
unaturligt  dette  end  er  for  et  indoevropæisk  sprog;  men 
uagtet  disse  mægtige  indvirkninger  på  sproget  viser  dog 
den  grammatiske  bygning  endnu  den  dag  idag  tydelig,  hvor 
vi  skal  indordne  det,  således  som  jeg  allerede  foran  har 
haft  lejlighed  til  at  bemærke,  da  jeg  omtalte  forholdet 
mellem  ordforrådet  og  den  grammatiske  bygning. 


272  DEN   fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

Anvender  vi  disse  betragtninger  på  vort  modersmål, 
vil  vi  her  finde  de  samme  forhold:  jo  længre  vi  kommer 
ned  i  tiden,  desto  stærkere  afslibes  sproget;  det  mister 
efterhånden  de  fleste  af  sine  bojningsendelser.  Medens  vi 
tidligere  i  endelserne  havde  de  tre  selvlyd  a,  i  og  u,  er 
disse  nu  alle  smeltede  sammen  i  «halvlyden»,  der  skrives 
€\  alt  i  jyske  lov  har  vi  her  overgangen  til  æ,  medens  de 
gamle  selvlyd  endnu  for  storste  delen  er  bevarede  i  den 
samtidige  skånske  sprogform.  Da  det  navnlig  er  endelserne, 
der  er  udsatte  for  forandring  eller  fuldstændig  bortkastelse, 
fremtræder  orddannelsessuffikserne  i  de  yngre  sprog  ofte 
under  aldeles  ukendelige  former,  og  meget  forskellige  afled- 
ninger kan  få  samme  udseende.  På  orddannelseslæren  får 
derfor  dette  forhold  en  væsenlig  indflydelse,  og  det  vilde  være 
aldeles  umuligt  at  behandle  ordenes  dannelse  i  vort  nu- 
værende sprog  uden  at  tage  hensyn  til  de  ældre  former;  i 
modsat  fald  vilde  man  stadig  være  udsat  for  at  gribe  fejl 
endog  i  de  allersimpleste  og  mest  indlysende  forhold.  Ofte 
vil  det  for  at  forstå  ordet  være  tilstrækkeligt  at  kende  de 
ældre  former  i  vort  eget  sprog;  ofte  vil  oldnordisk  kunne 
give  os  den  fornødne  oplysning;  men  der  er  dog  mange 
tilfælde,  hvor  vi  ikke  blot  må  gå  ud  over  oldnordisk  til 
gotisk,  men  endnu  videre  til  det  sprog,  der  ligger  grund- 
sproget for  hele  vor  sprogæt  nærmest.  Et  par  eksempler 
vil  oplyse  dette:  i  de  danske  ord  rædsel ^  barsel,  handsel 
vilde  en  betragtning,  der  holdt  sig  til  sprogets  nuværende 
form,  let  sé  tre  ord  afledede  på  samme  måde  ved  endelsen 
-sely  og  selv  N.  M.  Petersen  har  i  sin  « Dansk  Orddan- 
nelseslære»  (Odense  1826)  §  14  s.  19  henført  barsel  under 
denne  endelse,  ligesom  Grimm  i  « Deutsche  Gram.«  11,274-, 
Men  man  behøver  ikke  at  gå  langt  for  at  sé,  at  vi  her 
har  tre  aldeles  forskellige  orddannelser:  rædsel  findes  i 
jyske  lovs  fortale  i  forbindelsen  gusz  ræszlæ  =  oldnord.  hrædsla 
(hræzla)y  et  af  udsagnsordet  hræda  ved  afledningsendelsen 
slån  dannet  navneord  af  huk.      Med  hensyn  til  afledningen 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  273 

af  barsel  finder  vi  tilstrækkelig  oplysning  i  et  par  udtryk  i 
Flensborgs  stadsret  (s.  114  hos  Thorsen),  hvor  det  hedder 
vm  both  til  barns  øl  og  kort  efter  barsølgang  og  til  barsøl 
gær;  her  såvelsom  i  det  svenske  barnsøl  (i  daglig  tale 
barsøl)  har  vi  ordets  forklaring  og  tillige  den  form,  der 
danner  overgangen  til  vort  nuværende  ord.  Hvad  endelig 
handsel  angår,  genfinder  vi  det  i  det  oldnord.  intetkonsord 
handsal  I  disse  tre  ord  har  altså  -sel  en  ganske  for- 
skellig oprindelse;  i  det  første  er  det  en  afledningsendelse, 
i  det  sidste  et  selvstændigt  navneord,  og  i  barsel  hører  s 
som  mærke  for  ejeformen  til  første  led  i  den  uægte  sam- 
mensætning. Ved  afledning  af  danske  ord  spiller  endelsen 
-e  en  vigtig  rolle;  for  den  historiske  betragtning  af  sproget 
vil  det  imidlertid  vise  sig,  at  hojst  forskellige  endelser  er 
faldne  sammen  i  denne  ene;  blandt  de  eksempler  N.  M. 
Petersen  nævner  på  denne  endelse  (Orddannelseslære  §  12, 
s.  16)  findes  ordene  kulde,  ælde,  fig^^  der  svarer  til  old- 
nord. knldi,  elli,  riki  (det  første  hak.,  det  andet  huk.,  det 
tredje  intk.);  vi  har  her  stammerne  kuldan- ,  ellin- ,  og 
rikja- ,  altså  tre  ganske  forskellige  afledningsendelser.  Det 
vil  ved  hjælp  af  de  til  vor  egen  (den  gotiske)  sprogklasse 
hørende  sprog  i  reglen  være  os  muligt  at  forstå  ordenes 
dannelse  i  vort  nuværende  sprog,  navnlig  ved  hjælp  af 
gotisk  og  oldnordisk  sammenlignede  med  hinanden;  men 
ofte  træfi^er  vi  dog  ord,  hvis  rod  det  ikke  er  os  muligt  at 
finde  gennem  sprogene  i  vor  egen  sprogklasse,  og  ved  hvilke 
det  derfor  ikke  uden  hjælp  af  de  andre  sprog  i  hele  sprog- 
æten  kan  lykkes  at  bestemme  deres  afledning;  først  ved  at 
gå  så  langt  tilbage  som  mulig  vil  det  f.  eks.  blive  os  klart, 
at  ordet  fader  bør  opløses  i  fa-der;  roden  fa  står  ifølge 
lydfremskydningsloven  istedetfor  oprindeligt  pa,  som  vi  på 
sanskrit  finder  som  rod  (på)  i  betydning  »'beskytte«;  endelsen 
-der  svarer  til  et  oprindeligt  -tar,  hvorved  man  afleder 
navneord,  som  betegner  handlende  personer;  altså  er  den 
oprindelige    betydning    af   fader    « beskytteren ».      Ligeledes 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.    og    Hist.  1868.  19 


274  DEN    raSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

bliver  betydning  og  dannelse  af  ordet  barn  os  først  ret  klar, 
når  vi  sammenligner  har-n  (af  hære)  med  det  på  samme 
måde  dannede  græske  tsx-v-ov  (af  tix-tæ).  Hvem  føler  nu 
vel  afledningsendelserne  end  sige  deres  betydninger  i  ord  som 
fader  og  barn?  Og  dog  bliver  alt  dette  aldeles  klart  ved 
sammenligning  med  ældre  sprog.  Det  er  en  videnskabelig 
orddannelseslæres  opgave  at  udrede  de  her  påpegede  for- 
hold, at  undersøge  og  angive  de  enkelte  ords  oprindelse 
ved  at  opløse  dem  i  deres  bestanddele  og  føre  dem  tilbage 
til  de  oprindelige  grundformer,  hvorfra  de  er  udgåede. 
Disse  første  oprindelige  betegnelser  i  sproget,  der  endnu 
ikke  har  fået  nogen  tilsætning,  kalder  man  rødder.  Af 
disse  rødder,  der  i  vor  sprogæt  altid  består  af  én  stavelse, 
danner  man  atter  ordstammerne  ved  tilfojelse  af  afled- 
ningsendelser for  nærmere  at  betegne  den  form,  under 
hvilken  rodens  betydning  skal  opfattes,  således  som  jeg 
nylig  viste  med  hensyn  til  ordet  fader.  Til  stammerne  fojes 
da  atter  mærkerne  for  forholdsformer  og  personer,  hvorved 
de  først  fremtræder  som  egenlige  taledele,  nævneord  og 
udsagnsord.  Alt  dette  vil  blive  nærmere  udviklet  og  på- 
vist i  anden  del  af  mine  bidrag  til  dansk  sproghistorie. 
Her  skal  jeg,  for  at  oplyse  det  foregående  og  for  at  gore 
det  end  mere  tydelig,  hvorledes  først  sammenligning  med 
de  andre  sprog  i  vor  sprogæt  giver  os  det  rette  indblik  i 
de  enkelte  ords  dannelse  i  vort  modersmål,  anføre,  ikke 
nogle  enkelte  ej?:serapler  valgte  iflæng  blandt  alle  de  for- 
skellige afledningsendelser,  men  derimod  et  par  ordrækker, 
dannede  ved  afledningsendelser,  i  hvilke  bogstaverne  m  og 
n  er  hovedbestanddelen.  Ordets  rod  betegnes  ved  R,  en 
stjærne  foran  R  betegner,  at  roden  ikke  kan  eftervises  i 
vor  egen  (den  gotiske)  sprogklasse;  ordstammerne  betegnes 
ved  -  efter  ordet.  I  første  spalte  sættes  roden  med  de  ord, 
hvori  den  tydeligst  fremtræder,  i  anden  spalte  de  af  denne 
rod  ved  de  nævnte  afledningsendelser  dannede  nævneord 
udenfor  dansk  og  i  tredje  spalte  de  danske  ord: 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  275 

1)    afledningsendelsen  -ma  (-mi) 
anvendes  i  endel  ord,    hvis   rod   dog   som    oftest   er  tabt   i 
vor  sprogklasse: 

R  BAR  (i  got.  bair-aUy     got.  bar-mi-,  nf.  har-m-s      harm. 
oldn.    her-a,  da.  hær-e)     ('skød');  sm\. gr. (poQ-f^6-g 
=  sk.  BHAR,    gr.  (psQ-m,     ('bærekurv'). 
lat.  fer- o. 

RHAL(i  oldhojt.W-aw,     oldn.   hjal^ma-,    nf.  hjælm, 

lat.  cel-are).  hjal-m,-r. 

R  DA  (i  oldhojt.  t6-n,     got.  do-ma-,  nf.  do-m-s,      dom, 
eng.  do)  =  sk.  dhå,  gr.     oldn.   dd-m-r;    sml.  gr. 
ti-^Tj-fii.  &E-o-fi6-g. 

*RHi==sk.  gi  (o:  Kl),     got.     hai-mi-     og    hai-      hjem. 
gr.  Ksi-fiaif  lat.  quiesco.     ma-,  nf.  hai-m-s  (huk.), 

oldn.  hei-m-r  (hak.). 

*R  i  lat.  cel-sus,  ex-     gr.  xaX-a-fio-g,  lat.  cal-a-      halm. 
cel-lo?  mus,  oldn.  hal-m-r. 

*  R  AR  i  gr.  a^-a^-tffxca.     got.flr-m-5,oldn.«r-m-r;      arm. 
gr.  dg-fio-g,  lat.  ar-mus. 

* R  FAD  (opr.  pat)  i  lat.*    oldn.  fad-m-r.  favn.^ 

pat-eo,  gr.  nsT-awvfii. 

I  de  her  nævnte  danske  ord  vilde  man  vist  vanskelig^ 
selv  i  de  tre  første,  hvor  dog  roden  endnu  er  bevaret  i  vor 
sprogklasse,  føle,  at  m  oprindelig  var  en  bestanddel  af 
afledningsendelsen;  i  det  sidstnævnte  ord,  favn,  er  m  end- 
også ganske  tabt;  men  i  jyske  lov  1,  56,  hvor  Flensborg- 
håndskriftet har  femian  fafnæ  hreth,  finder  vi  i  andre  hånd- 
skrifter formerne  fathmæ  og  fauhme,  der  både  viser  det 
oprindelige  og  overgangen  til  den  senere  form.  Først  ved 
jævnførelse  med  de  sprog,  i  hvilke  hele  den  omtalte  afled- 
ningsendelse spiller  en  vigtig  rolle,  bliver  det  os  imidlertid 
muligt  at  forstå  og  føle  ordenes  dannelse;  navnlig  i  græsk 
er  denne  endelse  hyppig  både  i  formen  -ma  og  -man, 
og    også    i     sanskrit    er    intetkonsord     dannede    ved    -man 

19* 


276  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

almindelige;  som  eksempel  kan  tjene  sk.  ghar-ma-s  (aheden) 
=  gr.  &£Q-fi6-g  (tillægso.),  ^éq-iiti  (no.)  =-  oldn.  var-ma-, 
nf.  var~m-r  (tillægso.) ;  på  lat.  svarer  hertil  ord  som  fu-mu-s, 
—  Også  i  vor  sprogklasse  kan  endelsen  -ma  udvides  ved 
et  -«,  såat  vi  får  afledningsendelsen  -man,  f.  eks. 

R  TiH   (i  got.  ga-tei-han  =       oldn.  ti-man-,       time. 
oldn.  tjd  for  *iéa)  =  sk.  Dig,  gr.       nf.  timi. 
deU-vvfii. 

Ved  afledningsendelsen -TTifl/i  er  oprindelig  også  det  danske 
ord  »navnn  dannet;  men  da  det  allerede  på  oldnord.  i  hele 
bojningen  er  gået  over  til  en  stamme  på  -a,  må  det 
anses  for  rigtigst  i  en  dansk  orddannelseslære  at  behandle 
dette  ord  under 

2)    afledningsendelsen  -na. 

Denne  endelse  bruges  som  bekendt  i  vor  sprogklasse 
for  at  danne  fortids  tillægsform  af  alle  'stærke'  udsagns- 
ord, på  gotisk  altid  i  formen  -ana- ,  nf.  ent.  hak.  -ans, 
hvortil  på  oldn.  svarer  -inn  i  nf.  ent.  hak.  {drep-inn  o.  s.  v.). 
Ellers  hører  denne  endelse  såvelsom  -ma  til  de  sjældnere; 
medens  vi  i  fortids  tillægsform  altid  har  bindelyd,  træfi'er  vi 
i  andre  dannelser  -na  både  med  og  uden  bindelyden;  til 
den  sidste  klasse  hører  følgende  ord  i  vort  sprog: 

R  BAR  (som  foran  i      got.  bar~na-,  nf.  bar-n,       barn. 
ordet  barm).  oldn.  bar-n. 

Uagtet  roden  her  findes  i  sproget  selv,  er  dog  ordets 
dannelse  gået  ud  af  bevidstheden,  idet  det  nemlig  viser  til- 
bage til  et  meget  gammelt  standpunkt,  da  man  forbandt 
-wa  umiddelbar  med  roden,  ikke  som  det  nu  fremtræder 
i  alle  tillægsformer  ved  hjælp  af  en  bindelyd.  I  betydning, 
dannelse  og  kon  er  bar-na-  ganske  =-=  gr.  tsx-vo-;  ved  siden 
af  den  oprindelige  tillægsform  barn  står  på  got.  og  oldn. 
den  virkelige  tillægsform  ga-baur-ans,  bor-inn.  —  I  alt  und- 
tagen i  roden  stemmede  vort  barn  således  med  græsk  té'kj'o«'; 
interessant  er  det  imidlertid,  at  vor  sprogklasse  har  et  ord, 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  277 

der  også  i  roden  falder  sammen  med  græsk  tsxvop  og  kun 
er  afvigende  i  kon;  men  da  alle  disse  ord  er  oprindelige 
tillægsformer,  har  det  forskellige  kon  intet  at  sige.  Det 
ord,  hvortil  jeg  sigter,  findes  rigtignok  ikke  mere  i  det  nu- 
værende danske  sprog,  men  derimod  på  oldnord.  og  gi. 
dansk : 

*R  t)AG  =  gr.  TEK     gr.    Tsx-vo-;    oldn.     gi.    da.   thægn 
i  Twc-Trø,   «-T€j(-oy.  peg-na~y  nf.  peg-ri^     {thægnæ    giald 

('en  fribåren  mand  jy.  1.  2,  13,  == 
i  almindelighed').  oldn.  pegngildi). 
Også  roden  ki,  som  vi  foran  behandlede  under  ordet  hjem, 
finder  vi  i  vort  ældre  sprog  i  et  med  -na  afledet  ord, 
nemlig  Mon,  der  imidlertid  ligesom  thægn  er  tabt  i  det  nu- 
værende sprog  (de  af  hion  forekommende  former  i  ældre 
dansk  findes  anførte  i  1ste  del  af  mine  bidrag  til  dansk 
sproghistorie  §   12,  anm.  2,  s.  32). 

Endnu  i  et  par  danske  ord  finder  vi  gamle  tillægs- 
former på  -na  bevarede,  hvis  betydning  bliver  os  klar 
ved  jævnførelse  med  andre  sprog: 

R  VAG  (i  got.  ga-vig-an)  =       oldn.  vag-na-,        vogn. 
sk.  VAH,   lat.  veh-o,   gr.  6x-éo(jiai.       nf.  vågn. 

*R  FAL  -=    sk.  PAR,   p^R,    gr.       got.    ful-la-    o:     fuld. 
mfi-<iiX7]-fii,  lat.  im-ple-o.  *ful-na- ,    oldn. 

ful-l-r.  sk.  pér- 
na-,  lat.ple-no-. 

Vi  ser  således,  at  de  her  behandlede  ord  egenlig  er 
gamle  tillægsformer:  barn  =  'det  bårne',  thægn  =  'den 
(fri) fødte'  (modsat  trællen;  sml.  lat.  liber,  liberi),  vogn  == 
'den,  der  bevæges,  føres  frem',  fuld  =^-  'fyldt'.  Uden  binde- 
lyd bruges  -na  iøvrigt  i  det  hele  sjælden  i  alle  sprog  af 
vor  sprogæt;  et  ord,  vi  har  fælles  med  de  andre  sprog,  er 
usdvnn :  sk.  svap-na-s  =  gr.  vn-vo-g  =  lat.  som~nu-s  = 
oldn.  svef-na-,  nf.  svef-n. 

Som  eksempler  på  -nxi  med  bindelyd  kan  følgende 
danske  ord  tjene: 


278  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

*R  st  (på  sk.  =  'føde').       got.    sv-ei-na-^    nf.      svin. 

sv-ei-n,  oldn.  sv-i-n. 

Til  samme  rod  hører  ligeledes: 

oldn.  sv-ei-nn  svend. 

Af  roden  st  har  vi  endnu  et  meget  gammelt  ord  i  vort 
sprog,  som  jeg  vil  medtage  her,  skont  det  ikke  er  dannet 
ved  endelsen  -w«,  men  ved  -nu^  nemlig  ordet  «5(57i».  Af 
st  dannes  på  Sanskrit  s'd-nu-s,  der  aldeles  svarer  til  got. 
SU-nu-,  nf.  sunuSy  oldn.  sunr ,  sonr,  da.  sdn.  Dette  ord, 
der  også  findes  i  den  slavisk-lettiske  sprogklasse  (oldslav. 
sy-nn,  lituisk  sn-nii-s),  mangler  derimod  i  græsk  og  latin; 
dog  findes  roden  i  et  andet  ord,  som  oldnord.  har  fælles 
med  de  sydlige  sprog,  nemlig  i  gr.  av-g,  v-g,  lat.  su-s,  oldn. 
sy-r  (stamme  5«J5-);  det  græske  ord  for  «son»>  v-l6-g  er  lige- 
ledes dannet  af  samme  rod,  men  ved  afledningsend.  -ja 
(modsat  -nu  i  sk.,  got.  og  slav.). 

Ved  -na  med  bindelyd  er  også  dannet: 
*R  AR,  AL  (som  foran  i     got.  al-ei-na,  o\dn.  al-i-n;     alen, 
ordet  arm),  gr.  coX-é-vtj,  lat.  ul-na.  » 

Jeg  skal  slutte  disse  bemærkninger  om  det  lys,  sam- 
menligning med  de  andre  sprog  i  sprogæten  kaster  over 
dannelsen  af  de  enkelte  ord  i  modersmålet,  ved  at  anføre 
oprindelsen  til  to  ord,  hvis  enkelte  bestanddele  nu  er  blevne 
aldeles  ukendelige,  og  som  jeg  vilde  behandle  under  afled- 
ningsendelsen -na  på  grund  af  deres  form  i  de  nordiske 
sprog,  uagtet  de  oprindelig  hører  ind  under  en  ganske  anden 
afledningsendelse.  Det  er  ordene  uvandi*  og  v^navn^)  \  af 
disse  ord  finder  vi  i  ældre  dansk  formerne  uatn  og  nafn^ 
der  ganske  stemmer  med  oldn.  vatn  og  nafn  (stammer 
vatna-  og  nafna-  o:  « stærke«  intetkonsord)*.  Går  vi 
ud  over  vor  egen  sprogstamme  til  gotisk ,  viser  for- 
holdet  sig   noget   anderledes;    her   finder   vi   nemlig   i   ental 


*)  Med  hensyn  til  overgangen  til  nyere  dansk  er  navnlig  de 
former,  der  forekommer  i  Eriks  lov  oplysende ;  vi  finder  der 
watn,  wadn  (3,  o)  og  wan  (3,  5). 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  279 

vato  og  namo  (stammer  vatan-  og  naman-  o:  •< svage »  intet- 
konsord);  flert.  svarer  ikke  ganske  hertil,  da  der  af  vato 
findes  hf.  flert.  vatnam  (Matth.  8,  32.  Luc.  8,  25)  og  af 
namo  nf.  og  gf.  flert.  namna  (Luc.  10,  20.  Marc.  3,  17). 
Man  kan  være  i  tvivl  med  hensyn  til  forklaringen  af  disse 
flertalsforraer,  idet  man  enten  kan  antage  « stærke »  stammer 
i  flert.  vatna-y  namna-  (--  oldn.  vatna-,  nafna-),  eller  kan 
antage  o  for  udskudt,  såat  namna  (vatna)  stod  istedetfor 
*namona  (*vatona),  ligesom  vi  i  Luc.  14,  19  finder  den 
noget  uregelmæssige  form  auhsne  (ef.  flert.)  af  en  stamme 
auhsan-  for  *auhs9t.ne.  Men  da  hf.  flert.  vatnam  kun  kan 
opfattes  som  overgang  til  den  « stærke«  bojning,  bliver  det 
rettest  at  antage  den  bevægelse  for  begyndt  allerede  i 
gotisk,  som  senere  fuldendtes  i  de  nordiske  sprog.  I  got. 
vatan-  og  naman-  kan  man  endnu  adskille  rod  og  afled- 
ningsendelse; men  forholdet  bliver  først  tydeligt  ved  hjælp 
af  ældre  beslægtede  sprog: 

1.  I  sanskrit  dannes  af  roden  dd,  und  ('gore  våd')  —  snil. 
lat.  und-a  —  navneordet  udaha-  ('vand');  men  ved  siden 
af  dette  i  det  senere  sprog  almindelige  ord  bruges  i  Ve- 
daerne stammen  udan- ,  hvor  ud  altså  danner  roden,  og 
-an  er  den  bekendte  afledningsendelse.  Med  sk.  ud-an- 
stemmer  aldeles  got.  vaZ-^m-;  men  når  det  i  flert.  antog  en 
stamme  vat-na- ,  der  på  oldnord.  gik  igennem  hele  ordet, 
har  i  det  tilfælde  n,  der  oprindelig  herte  til  aflednings- 
endelsen, fæstnet  sig  i  ordet. 

2.  Det  andet  ords  oprindelse  er  ialtfald  i  de  nordiske 
sprog  aldeles  fordunklet:  Af  roden  jnå  (oprindelig  gna) 
dannes  på  sanskrit  ved  afledningsendelsen  -man  et  navneord 
nd-man-    (==    lat.    nomen,    gr.   ovofia)* ,    hvortil    altså    got. 


*)  sk.  nd-man-  og  lat.  no-men  står  for  ældre  *gnd-man-  og 
*gno-men  (sml.  lat.  co-g no-men).  I  græsk  ovofxa  er  o  for- 
slag som  i  6-8ovg  =^=  lat.  dens,  vort  tand,  o-q}Qvg  =  sk. 
bhrti,  tysk  braue,  vort  bryn  o.   s.   v. 


280  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

na-man-  svarer;  oldnord.  nafn  har  følgelig  roden  i  na-  og 
fn  er  ved  en  regelmæssig  lydlov  fremkommet  af  de  to 
egenlig  til  afledningsendelsen  hørende  bogstaver  m  og  n, 
der  på  got.  kom  til  at  støde  sammen  i  flert.  i  stammen 
namna-.  Forholdet  mellem  disse  ords  former  i  de  be- 
slægtede sprog  bliver  altså  følgende: 

sanskrit  udan-  ndman- 

.  ,     i   ent.  vatan-  naman- 

gotisk 


flt.     vatna-  namna- 

oldnord.  vatna-  nafna-. 

Hvad  jeg  her  har  anført  vil,  håber  jeg,  gore  det  klart, 
hvorledes  både  de  ældre  former  indenfor  sproget  selv  og 
tillige  de  beslægtede  sprog  formår  at  kaste  lys  over  de 
enkelte  ord  og  lader  os  sé,  hvorledes  de  i  tidernes  løb  fra 
former,  hvis  dannelse  engang  var  aldeles  klar  og  gennem- 
sigtig, gennem  bestemte  love  med  den  uaturnødvendighed, 
der  ligger  i  sproget,  har  antaget  en  skikkelse,  hvis  op- 
rindelse vi  næppe  skulde  ane,  når  vi  ikke  gik  den  vej,  der 
i  det  foregående  er  anvist.  -  Jeg  har  allerede  sagt  og  an- 
ført eksempler  på,  at  vi  undertiden  for  at  forklare  en  form 
i  det  nuværende  sprog  kun  behøvede  at  gå  enkelte  år- 
hundreder tilbage  i  sproget  selv,  at  oldnordisk  som  oftest 
var  tilstrækkelig  til  forklaringen;  men  jeg  har  tillige  vist, 
at  der  er  tilfælde,  hvor  vi  må  gå  langt  ud  over  vor  egen 
sprogklasse.  Dette  bliver  især  nødvendigt  i  den  egenlige 
orddannelseslære.  I  formlæren  vil  vi  derimod  som  oftest 
kunne  hjælpe  os  med  oldnordisk  alene;  undertiden  må  vi 
dog  tage  gotisk  med,  og  en  enkelt  gang  gå  endnu  videre. 
Denne  behandlingsmåde  er  for  første  gang  anvendt  på 
modersmålets  formlære  i  første  del  af  mine  bidrag  til  dansk 
sproghistorie,  som  beskæftiger  sig  med  "navneordenes  boj- 
ning  i  ældre  dansk,  oplyst  af  oldnordisk  og  andre  sprog  i 
vor  sprogæt«).  Det  er  altså  en  del  af  modersmålets  form- 
lære, jeg  har  villet  skildre,  og  det  således,  at  sprogformerne 
fremstilles  i  deres  historiske  udvikling  af  stamsproget;   min 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  281 

behandling   er   selvfølgelig   strængt   og   på   alle   punkter  den 
sproghistoriske. 

Den,  der  har  fulgt  min  foregående  udvikling,  vil  vistnok 
uden  vanskelighed  indromme,  at  det,  når  vi  skal  opløse 
ordene  i  deres  bestanddele  og  skal  komme  så  vidt,  at  vi 
kan  angive  både  ordenes  rødder  og  deres  afledningsendelser, 
vil  være  aldeles  nødvendigt  at  ty  til  de  andre  ældre  sprog 
i  vor  sprogæt,  med  andre  ord,  at  en  videnskabelig  dansk 
orddannelseslære  kun  kan  bygges  på  de  resultater,  som 
vindes  ved  at  sammenligne  ordformerne  i  hele  sprogæten. 
Men  er  den  samme  fremgangsmåde  da  også  nødvendig  i  de 
andre  dele  af  grammatiken?  Vel  kan  vi  ikke  uden  at  ty 
til  sanskrit  finde  roden  til  ord  som  fader,  s6n  o.  s.  v. ; 
men  når  vi  ikke  ønsker  at  gå  så  vidt,  at  vi  kan  føre 
ordene  tilbage  til  deres  rødder,  når  vi  kun  ønsker  de  simple 
bojningsformer  i  modersmålet  forklarede,  så  behøver  vi  da 
vel  ikke  at  kaste  blikket  så  vidt  ud?  så  er  det  da  vel  i 
ethvert  tilfælde  tilstrækkeligt  at  gå  til  oldnordisk?  Går 
derfor  ikke  den  sprogforsker,  der  vil  oplyse  navneordenes 
bojning  i  ældre  dansk  af  oldnordisk  og  andre  sprog  i 
vor  sprogæt,  langt  videre  end  det  behøves?  Var  det  ikke 
nok  at  skrive  « navneordenes  bojning  i  ældre  dansk,  oplyst 
af  oldnordisk))?  hvad  vedkommer  de  andre  sprog  i  sprog- 
æten de  gammeldanske  bojningsformer?  Disse  sporsmål 
vilde  sikkert  kunne  rejses,  men  de  vil  også  være  lette  at 
besvare.  For  atter  at  vise  den  historiske  sprogforsknings 
betydning  for  studiet  af  modersmålet  og  dens  betydning 
ikke  blot  for  en  enkelt  side  af  sproglæren,  men 
for  alle  dens  grene,  skal  jeg  så  kort  som  mulig  give 
svaret  på  de  foran  opkastede  sporsmål,  idet  jeg  foreløbig 
anser  mig  for  berettiget  til  ganske  at  lade  en  anden  ind- 
vending ude  af  betragtning,  som  nu  vistnok  ikke  vilde  rejses 
af  mange,  men  som  dog  tidligere  har  lydt  temmelig  stærkt, 
at  man  skal  forklare  alt  i  sproget  af  sproget  selv  og  ikke 
engang  føre  dansk  tilbage  til  oldnordisk. 


282  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

Det  er  en  kendsgærning,  jeg  ikke  behøver  at  opholde 
mig  ved,  at  der  var  "en  tid,  da  der  i  Norden  ikke  taltes 
dansk,  svensk,  norsk,  islandsk,  men  da  der  var  et  fælles 
nordisk  sprog;  af  dette  fælles  nordiske  sprog  finder  vi 
nu  kun  sparsomme  lævninger;  men  sproget  i  Norden 
har  engang  i  alt  væsenligt  stået  på  samme  stand- 
punkt, som  det,  vi  finder  i  de  ældste  oldnordiske 
håndskritter,  og  derfor  kan  dette  sprog,  om  hvilket 
jeg  med  de  fleste  sprogforskere  bruger  benævnelsen  old- 
nordisk, i  de  allerfleste  tilfælde  betragtes  som 
grundsprog  for  de  nyere  nordiske  sprog,  betragtes 
som  den  sprogform,  der  på  næsten  alle  punkter  vil  give 
os  tilstrækkelig  oplysning,  når  det  gælder  om  at  forklare 
dansk  og  svensk.  Men  går  vi  over  til  enkelthederne, 
viser  det  sig  dog,  at  oldnordisk  i  de  ældste  håndskrifter 
ikke  er  grundsproget  til  de  nordiske  sprog,  men  selv  er 
en  af  de  grene ,  der  skød  ud  fra  det  tælles  nordiske 
grundsprog,  og  medens  det  nu  næsten  overalt  viser  os  de 
ældre  og  oprindeligere  former^  så  kunde  det  jo  også  tænkes, 
at  oldnordisk  nu  og  da  havde  fået  yngre  former,  men  at 
det  oprindeligere  var  bevaret  i  svensk  og  dansk;  for  her 
at  holde  mig  til  navneordenes  bojning,  finder  vi  i  de  gamle 
svenske  love  i  nf.  og  gf.  flert.  former  som  drængiar,  drængia, 
ligesom  den  ene  slesvigske  runesten  fra  Vedelspang  har  nf. 
flert.  drengjar  (DJs  tMKI+A  h+th  h9  ♦'l'ID'l'^h  1)^1  trekiaR 
satu  um  haij)abu)'  til  dansk-svensk  drengjar  svarer  der- 
imod olånordisk  drengir ;  de  gamle  svenske  og  danske  love  har 
i  flert.  øghorif  øron,  men  oldnord.  augu,  eyru\  ligeledes  finder 
vi  i  gf.  ent.  på  Helnæs-stenen  sunu,  medens  oldnord.  har 
sun,  son;  i  Gutalag  er  ordet  tan  hak.,  men  ellers  i  de 
svenske  love  huk.  som  på  oldnord.;  man  måtte  derfor  ved 
at  holde  sig  til  oldnord.  alene  nødvendigvis  ledes  til  den 
slutning,  at  ordet  tan  også  på  Gulland  engang  var  huk., 
men  senere  gik  over  til  hak. ;  men  går  vi  blot  til  gammel 
dansk   og   til   de   nyere    danske    sprogarter,    da   viser  ordet 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  283 

sig  Også  der  som  hak.  ligesom  på  Gulland;*  så  opstår 
tvivlen:  hvad  er  ældst  og  oprindeligst?  Vi  kan  derfor 
ikke  i  alle  tilfælde  standse  ved  oldnord.,  når  vi 
skal  forklare  bojnings formerne  i  gammel  svensk- 
dansk. Det  sporsmål  må  jo  nødvendigvis  rejse  sig: 
hvad  er  ældst,  svensk-dansk  drengjar,  øghon,  øron  i  flert., 
sunu  i  gf.  ent. ,  eller  oldnord.  drengir,  augu^  eyru,  son-,  er 
huk.  det  oprindelige  i  ordet  tOnn  som  på  oldnord.,  eller 
hak.  som  på  Gulland  og  i  dansk?  Den,  der  her  standser 
ved  de  nordiske  sprog,  kan  i  det  hojeste  komme  til  at 
tvivle.  Den,  der  vil  have  bestemt  svar  på  disse  sporsmål, 
må  kaste  blikket  videre  ud,  for  om  mulig  at  finde  grund- 
sproget til  "Oldnordisk));  men  nu  er  de  nordiske  sprog  kun 
den  ene  stamme  i  den  sprogklasse,  som  jeg  med  Rask 
kalder  «den  gotiske«  **;    den  anden  stamme  er  den  gotisk- 


*)  De  steder,  hvor  de  ovenfor  nævnte  former  forekommer,  findes 
anførte  i  ((navneordenes  bojning  i  ældre  dansk«  ;  sé  med 
hensyn  til  de  svensk-danske  flertalsformer  på  -jar,  -ja  navulig 
§  23,  s.  55  ff.,  om  oghon  og  øron  §  67  og  ^  69,  om  gf. 
sunu  g  38,   om   ordet  tan  g  53,   anm. 

^*)  ^^S  kan  nemlig  ikke  finde  mig  i  at  bruge  benævnelsen  ((den 
germanske  sprogklasse«  om  de  nordiske  og  germanske 
sprog  i  forening,  som  Tyskerne  og  Nordmændene  gOr,  ligeså- 
lidt  som  jeg  om  hele  sprogæten  finder  benævnelsen  «den 
indo-germanske  t)  passende.  Anvender  vi  derimod  med 
-Rask  navnet  ((gotisk«  for  at  betegne  hele  den  nordisk-ger- 
manske  sprogklasse,  er  dermed  forbundet  den  ulæmpe,  at 
((gotisk«  i  det  tilfælde  får  to  betydninger,  idet  det  både 
bruges  om  hele  klassen  og  tillige  om  det  særlig  got- 
iske sprog  (Vulfila);  men  når  dette  navn  bruges  med  til- 
børlig forsigtighed,  kan  der  dog  ikke  opstå  misforståelse; 
hvor  meningen  kunde  blive  utydelig  (f.  eks.  i  udtryk  som 
<(den  gotiske  sprogbygning »,  der  både  kunde  forstås  om  det 
fællesgotiske  og  det  særlig  gotiske  sprog),  plejer  jeg  at 
anvende  ((gotisk«  om  Vulfilas  sprog,  men  derimod  ((fælles- 
gotisk«  om  det  trin,  der  må  forudsættes  at  have  tilhørt 
både  Nord  bor,  Goter  og  Germaner.  —  Hvad  der  gælder  om 
navnet  ((gotisk«,  gælder  tildels  også  benævnelsen  (old- 
nordisk«,    som    jeg    bruger    om    sprogformen    i    de    ældste 


284  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

germanske.  Ligesom  der  altså  var  en  periode,  da  vi  ikke 
havde  forskellige  nordiske  sprog,  men  et  nordisk  fælles- 
sprog, således  var  der  en  anden  periode,  da  vi  ikke  havde 
nordisk,  gotisk  og  germansk,  men  et  fælle  sgo  ti  sk  sprog, 
grundsproget  for  alle  nordiske,  gotiske  og  germanske  sprog; 
ligesålidt    som    grundsproget   for  de  nordiske  sprog  findes  i 


norsk-islandske  håndskrifter,  da  både  udtrykkene  «oldnorsk» 
og  ((islandsk«  bliver  altfor  snævre;  men  på  den  anden  side 
leder  benævnelsen  « oldnordisk »  tanken  hen  på  en  sprogform, 
der  er  noget  ældre,  end  den,  vi  finder  i  de  ældste  norsk- 
islandske håndskrifter.  Dog  kan  man  også  i  dette  tilfælde, 
hvor  misforståelse  er  mulig,  bruge  ((oldnorsk-islandsk») 
modsat  ((gammel  svensk-dansk ».  Efterat  det  er  lykkedes 
Bugge  og  mig  at  bestemme  sproget  i  de  ældste  nordiske 
runeindskrifter  kunde  det  væn*  fristende  i  fremtiden  at  bruge 
»oldnordisk))  om  dette  sprog,  der  i  virkeligheden  er  fælles- 
nordisk; men  man  kommer  da  i  forlegenhed  med  benævnelser 
for  de  andre  yngre  sprogformer  indenfor  de  nordiske  sprog. 
Jeg  foretrækker  derfor  fremdeles  at  bruge  følgende  beteg- 
nelser   for    de  forskellige   perioder    indenfor  vor  sprogstamme: 

Den    nordiske    sprogstamme. 

I.  ældste  runesprog  (c.  200 — 650). 

II.  yngre  runesprog  (c.  800 — HOT). 

Mellem  650 — 800  har  vi  ingen  sikre  mindesmærker  be- 
varede; dog  findes  der  runestene,  som  både  i  tegn  og  sprog- 
former tydelig  danner  overgangen  fra  det  ældste  til  det 
yngre  runesprog;  nærmest  ved  de  ældste  runeindskrifter 
ligger  Istaby-stenen,  nærmere  ved  de  yngre  Helnæs-  og 
Sølvesborg -stenen,  hvis  min  forklaring  af  denne  sidste 
(((navneordenes  bOjn.))  s.  74  not.**,  tidskr.  for  filol.  og 
pædag.  VII,  s.  350  f.)  skulde  vise  sig,  ialtfald  i  det  væsen- 
hge,   at  være  rigtig. 

III.  1.  oldnordisk    (old-      2.   gammel  svensk- 

norsk-islandsk), dansk  i  deres  for- 

skellige   sprogarter. 

IV.  1.    a)  norsk.  2.    a)   nyere  svensk. 

b)  islandsk.  b)   nyere  dansk. 

Sml.  forøvrigt  min  indledning  til  ((navneordenes  bdjning« 
s.   1 — 2  med  noten. 


DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  285 

sin  oprindelige  skikkelse  i  så  fuldstændige  sprogmindes- 
mærker, at  vi  ved  hjælp  af  dem  vil  kunne  bestemme  dette 
sprogs  udseende  i  alle  enkeltheder  (ti  de  ældste  nordiske 
runeindskrifter  vil  væsenlig  kun  kunne  hjælpe  os  til  at 
fremstille  navneordenes  bojning  i  deres  hovedtræk  i  det 
fællesnordi&ke  grundsprog),  ligesålidt  finder  vi  nu  lævninger 
af  det  for  nordisk  og  gotisk-germansk  fælles  grundprog; 
men  ligesom  islandsk  i  sin  ældste  skikkelse  i 
næsten  alle  tilfælde  vil  kunne  betragtes  som 
kilde  til  dansk,  norsk  og  svensk  således  kan 
også  gotisk  i  Vulfilas  bibeloversættelse  i  de 
allerfleste  tilfælde  betragtes  som  den  fælles 
kilde  for  nordisk,  gotisk  og  germansk,  således  som 
jeg  allerede  tidligere  har  haft  lejlighed  til  at  fremhæve 
(årbøger  for  nord.  oldk.  og  hist.  1867,  s.  13).  Ligesom 
derfor  oldnordisk  indtager  den  første  plads,  når  vi  skal 
forklare  formerne  i  gammel  svensk  og  dansk,  således  ind- 
tager igen  gotisk  den  første  plads,  når  det  kommer  an  på 
at  forklare  de  oldnordiske  former.  Men  heraf  følger  da 
atter,  at  vi,  når  der  er  tvivl,  om  svensk-dansk  eller  old- 
nordisk har  de  ældste  former,  først  og  fremmest  må  ty  til 
gotisk  for  at  søge  oplysning.  Og  netop  i  de  tilfælde,  jeg 
for  anførte  (oldnord.  drengir,  augu,  eyru,  gf.  son,  huk.  tOnn 
modsat  svensk-dansk  drengjar,  øghon,  øron,  runestenenes 
sunu,  hak.  tan  på  Gulland  og  i  de  danske  sprogarter)  viser 
gotisk,  at  oldnordisk  har  fjærnet  sig  mere  fra  det  oprinde- 
lige grundsprog   end  svensk-dansk*. 


*)  Beviserne  herfor  i  det  enkelte  ril  findes  i  ((navneordenes 
bojning »  på  de  foran  s.  283  not.  *  anførte  steder,  som  jeg 
naturligvis  ikke  skal  gentage  her,  hvor  jeg  kun  har  til  hensigt 
at  fremstille  grundsætningerne  for  den  historiske  sprogforsk- 
nings anvendelse  på  modersmålet  i  deres  almindelighed, 
medens  jeg  i  mine  ((bidrag  til  dansk  sproghistorie«  har  søgt 
at  give  disse  grundsætninger  en  praktisk  anvendelse.  Kun 
med  hensyn  til  de  gammeldansk-svenske  flertalsformer  på 
'jO'r^  'ja    i    hankSnnets  ^a-stammer  skal  jeg  gore  opmærksom 


286  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

Den  vej,  vi  således  har  at  følge  i  en  historisk  frem- 
stilling af  modersmålets  udvikling,  er  i  sig  selv  klar  og  be- 
stemt; i  de  fleste  tilfælde  vil  oldnordisk  være  os  tilstrækkelig, 
i  enkelte  må  vi  gå  ud  over  det.  Men  her  bliver  det  nød- 
vendigt straks  at  gore  en  bemærkning  og  opstille  en  regel, 
som  man  altfor  ofte  har  syndet  imod  og  endnu  daglig  synder 
imod,  og  jeg  kommer  således  dog  på  en  vis  måde  til  også 
at  indlade  mig  med  dem,  der  vilde  påstå,  at  dansk  skal 
forklares  af  sig  selv,  og  ikke  af  oldnordisk.  Der  er  heri 
nemlig  nogen  sandhed.  Hvert  enkelt  sprog,  hver  enkelt 
sprogart  følger  ganske  vist  i  mange  punkter  sine  egne  love, 
og  meget  kan  være  udviklet  i  sproget  selv,  som 
kun  finder  sin  forklaring  der  og  ikke  udenfor.  At 
have  disse  bevægelser  indenfor  de  enkelte  sprog  klart  for 
oje  er  naturligvis  en  hovedfordring  til  sproggranskeren; 
ellers  nytter  al  hans  sammenligning  med  ældre  sprog  ham 
ikke,  men  vil  tværtimod  på  mange  punkter  kun  lede  ham  på 
vildspor.  Det  sker  nemlig  ikke  sjælden,  at  en  form  kan  få 
et  meget  gammelt  udseende  og  dog  bevislig  kan  skyldes  en 
ganske  ny  udvikling  indenfor  sproget  selv,  således  den  nu- 
værende svenske  ejeform  hvarjes,  der  kun  ved  et  rent  til- 
fælde er  kommen  til  at  falde  sammen  med  det  gotiske 
hvarjis  (sé  "navneordenes  bojn.««  s.  117—18).  Det  bliver 
her  nødvendigt  at  betragte  hele  sprogets  udvikling  i  den 
historiske  sammenhæng;  først  når  vi  således  kender  de  sær- 
lige regler  indenfor  det  enkelte  sprog,  og  har  klaret  os  hele 
udviklingsgangen  fra  de  ældste  til  de  yngste  former,  bliver 
det   os   muligt   at    henføre    de    enkelte    fænomener    indenfor 


på,  at  jeg  i  anaTDeordenes  b5jn.»  s.  56  ff.  har  påvist  også 
tilsvarende  oldnordiske  former,  der  må  betragtes  som  op- 
rindeligere  end  de  senere  på  -z'r,  -i.  Et  herhen  hørende 
oldnord.  ord,  hvor  sprogsammenligningen  ligeledes  leder  os  til 
at  antage  en  stamme  på  -ja  (ikke  på  -i)  er  elgr^  hvor  stam- 
men elgja-  bekræftes  af  det  tilsvarende  ord  i  sanskrit  rq-ya- 
(o:  fællesjafetisk  *ark-ja-). 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  287 

sproget  til  deres  bestemte  tid.  Jeg  skal  anføre  et  eksempel, 
hvor  både  sammenligning  med  ældre  sprog  kan  lede  og  har 
ledet  selv  udmærkede  forskere  på  vildspor,  og  hvor  tillige 
en  klar  indsigt  i  sprogets  historiske  udvikling  vil  vise  os 
det  rette  :  I  Gutalag  finder  vi  på  nogle  steder  endelsen  -ur 
i  ef.  ent.  huk.  af  a7^-stammerne,  kirkiur  o.  s.  v.,  hvor  al- 
mindelig oldnord.  har  -u^  kirkju  o.  s.  v. ;  Save  har  heri 
villet  se  «en  verklig  ålderdomens  perla,  en  af  de  hogsta 
prydnaderna  for  Gutniskan  och  ett  af  de  mest  afgorande 
vittnesborden  for  dess  hoga  Germaniska  adel«  (Gutniska 
urkunder  s.  XIV),  og  i  «Upsala  universitets  årsskrift,  1861. 
Philosophi,  språkvetenskap  och  historiska  vetenskaper»  hedder 
det  i  samme  forfatters  afhandling  oom  språkskiljaktigheterna 
i  Svenska  och  Islåndska  forn  skrift  er »  s.  12  om  det  nævnte 
-ur  i  Gutalag,  der  altså  falder  sammen  med  endelsen  -ur  i 
flert.  af  de  samme  ord:  «Detta  står  också  i  full  ofverens- 
ståmmelse  med  den  i  Gotiskan  for  de  nåmnda  casus  gållande 
åndeisen  -6ns.  Detta  -6ns  synes  forst  hafva  nedsunkit  till 
6Sy  så  till  6r  och  sist  till  ur.  Exempel  håruppå  åro:  i 
Guta  Lag:  kirkia,  g.  kirkiur,  pi.  kirkiur  kyrka,  kyrkas, 
kyrkor,  kuna,  kunur,  kunur  qvinna,  qvinnas,  qvinnor,  Got. 
qvind,  qvindns ,  qvindns.n  For  en  nojere  betragtning  viser 
Saves  slutning  sig  imidlertid  urigtig,  og  den  af  ham  antagne 
udviklingsgang  -éns,  6s,  6r,  ur  modbevises  af  sproget  i  de 
ældste  nordiske  runeindskrifter,  hvor  ef.  ent.  huk.  af  a/i- 
stammerne  ikke  har  endelsen  -ds,  dr,  men  derimod  -on  (sé 
»navneordenes  bojning«  s.  119  not.),  såat  udviklingen  i  de 
nordiske  sprog  har  været  -ons,  -on,  -o{uy.     Sammenligner 

*)  Mellem  overgangen  fra  -on  til  -u  i  oldnord.  har  der  vist  ligget 
en  tid,  i  hvilken  o  blev  udtalt  med  en  næselyd ;  jeg  antager, 
at  f.  eks.  Helnæs-stenens  sprogform  tilhører  denne  tid.  —  Det 
må  forøvrigt  bemærkes,  at  Save  i  sine  afhandlinger  ikke  har 
kunnet  tage  hensyn  til  de  ældste  runeindskrifters  sprog,  som 
endnu  dengang  var  terra  incognita.  Dog  havde  Lyngby  uden 
at  kende  disse  indskrifter  allerede  i  tidskr.  for  filol.  og  pædag. 
VI,  48  not.   2  slutn.   set  det  rette  og  påvist   Saves  fejl. 


288  DEN    HISTORISKE    SPttOGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

vi  derfor  oldnord.  med  gotisk,  må  vi  sige,  at  overgangen 
fra  got.  tuggons  til  oldnord.  tungu  er  den  regelmæssige,  og 
at  formerne  på  -ur  i  Gutalag  kun  er  særlige  gullandske 
analogidannelser,  ved  hvilke  man  overførte  det  -r,  der 
rigtig  fandtes  i  andre  ejeformer  af  huk.  {gjafar  o.  s.  v.)  på 
hunkonsordene  på  -aUy  hvor  det  oprindelig  ikke  hørte 
hjemme,  på  samme  måde  som  nuværende  svensk  og  dansk 
har  udstrakt  s  som  ejeformsmærke  til  alle  kon  og  tal.  Det 
gullandske  -ur  har  således  hverken  noget  at  gore  med  det 
fællesgotiske  sprog,  eller  med  de  andre  nordiske  sprogarter; 
det  er  yngre  end  disses  -w.  «Men»,  kunde  man  sporge,  og 
det  er  navnlig  denne  rigtige  iagttagelse,  der  har  ledet  Save 
på  vildspor,  «når  den  oldnord.  ef.  tungu  regelmæssig  er  op- 
stået af  got.  tuggons,  hvorledes  kan  da  oldnord.  i  nf.  og  gf. 
flert.  have  tung-ur,  da  got.  jo  her  ligesom  i  ef.  ent.  har 
tuggons;  vi  måtte  åa  vente  tungu  i  nf.  og  gf.  flert.  på  oldnord., 
ligesom  i  ef.  ent,»  Denne  bemærkning  er  naturligvis  rigtig; 
vi  skulde  virkelig  på  oldnord.  vente  formen  tungu  også  i 
flert.  istedetfor  tungur,  og  vi  kan  være  visse  på,  at  vi  i  de 
ældste  runeindskrifter  vilde  finde  -on  ikke  blot  i  ef.  ent., 
men  også  i  nf.  og  gf.  flert.  Når  imidlertid  oldnord.  senere 
antog  formen  tungur  i  flert..  lå  det  deri,  at  andre  hunkons- 
ord  {gjafar  o.  s.  v.)  i  flert.  regelmæssig  endte  på  -r,  og 
dette  -r  overførtes  da  ligeledes  til  hunkonsordene  på  -an 
ved  en  lignende  analogidannelse  som  den,  ved  hvilken  vi  på 
Gulland  fik  -ur  i  ef.  ent.  istedetfor  -u.  Her  kunde  nu  den  sprog- 
forsker, der  beskæftigede  sig  med  gammel  dansk,  og  var  for- 
trolig med  de  sproghistoriske  kendsgærninger,  jeg  har  udviklet  i 
det  foregående,  let  være  udsat  for  at  begå  en  fejl  af  samme  art 
som  den  Save  har  begået  ligeoverfor  de  gamle  gullandske 
former  på  -ur.  Ser  vi  på  sproget  i  vore  gamle  love,  finder 
vi  nemlig,  at  de  ældste  håndskrifter  af  skånske  og  jyske 
lov  i  flertal  af  hunkønnets  a?i-stammer  gennemgående  ender 
på  -w,  -æ  (skånske  lov  kunu^  uku;  jyske  lov  kvinnæ,  ukæ 
o.  s.  V.),  hvorimod  formerne  på  -r   dukker  frem  i  de  yngre 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  289 

håndskrifter,  ligesom  de  er  gennemgående  i  det  nuværende 
sprog  {koner,  kvinder,  uger  o.  s.  v.).  Ifølge  denne  iagt- 
tagelse, som  jeg  for  første  gang  har  fremsat  i  »navneordenes 
bojning"  g  63  og  g  70,  kunde  man  da  slutte,  at  gammel 
dansk  i  dette  tilfælde  havde  bevaret  former,  der  var  op- 
rindeligere  end  de  oldnord.  konur,  ukur ,  at  altså  gammel 
dansk  her  stod  på  et  oprindeligere  standpunkt  ligesom  i  de 
tidligere  nævnte  tilfælde  i  flertalsformerne  drengjar,  øghon 
og  øron.  At  anse  de  gammeldanske  flertalsformer  kunu 
p.  s.  V.  for  ældre  end  de  oldnord.  på  -r  forbyder  imidlertid 
ligeledes  den  historiske  sprogforskning;  medens  vi  nemlig 
tidligere  i  formerne  drengjar,  øghon,  øron  fandt  enighed  på 
svensk  og  dansk  ligeoverfor  oldnord.,  viser  dette  sig  ikke 
med  hensyn  til  flertalsformerne  på  -u,  ~æ  af  hunkonsordene; 
dér  står  gammel  dansk  ene,  og  de  ældste  svenske  hånd- 
skrifter har  ligesom  oldnord.  -ur.  Men  det  er  ikke  van- 
skeligt at  sé,  hvorledes  formerne  på  -u,  -æ  kunde  opstå  på 
gammel  dansk;  ved  at  betragte  hele  sprogformen  i  de 
ældste  danske  håndskrifter  af  skånske  og  jyske  lov  (rune- 
håndskriftet og  Flensborghåndskr.)  finder  vi  nemlig  en  gen- 
nemgående bestræbelse  efter  at  bortkaste  r  af  bojnings- 
endelserne ,  og  dette  strakte  sig  også  til  hunkonsendelsen 
-ur;  de  omtalte  former  forklares  således  kun  ved  en  be- 
vægelse indenfor  det  danske  sprog  selv,  der  på  den 
tid  viser  sig  i  en  tilbojelighed  til  at  bortkaste  -r  af  alle 
bøjningsendelser.  Det  er  således  kun  tilsyneladende,  at  disse 
former  er  ældre  end  de  tilsvarende  norsk-islandske;  i  virke- 
ligheden skyldes  de  en  senere  særlig  dansk  udvikling,  lige- 
som ef.  kirkiur  o.  s.  v.  i  Gutalag  skyldes  en  særlig  gullandsk 
udvikling;  havde  vi  på  en  af  vore  runestene  nf.  eller  gf. 
flert.  af  en  «/i-stamrae  af  huk.  bevaret,  er  jeg  sikker  på, 
at  den  vilde  ende  på  -ur,  ikke  som  i  runehåndskriftet  på 
-w,  her  er  imidlertid  et  af  de  punkter,  hvor  runeindskrift- 
erne på  grund  af  deres  ringe  sprogstof  ikke  kan  hjælpe  os 
til  en  sikker  afgørelse,  eftersom  vi   ikke  finder  nogen  af  de 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  20 


290  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

herhen  hørende  former  på  de  hidtil  bekendte  danske  rune- 
stene*. Imidlertid  er  sammenligningen  mellem  alle  indenfor 
de  nordiske  sprog  forekommende  former  i  forening  med  er- 
kendelsen af  de  særlige  love,  som  hver  enkelt  sprogart  til 
en  given  tid  har  fulgt,  tilstrækkelig  til  at  hæve  det  foran 
udviklede  over  enhver  tvivl:  vi  kan  historisk  påvise  hele 
udviklingsgangen  af  de  foran  nævnte  former  indenfor  de 
nordiske  sprog  fra  de  ældste  runeindskrifters  tid  til  nu- 
tiden, og  hvor  et  enkelt  led  skulde  mangle  i  udviklingen, 
kan  vi  med  sikkerhed  udfylde  det.  Af  et  ord  som  tunga 
har  vi  således : 

ældste  runesprog:  yngre    runesprog    og 

oldnordisk  (samt  gam- 
mel svensk): 

Ent.  nf.  tungo       *tunga         tunga 
ef.  tungon      *tungo^         tungu 

Flt.  nf.  tungon  *tungo^  tungur 

Imellem  det  yngre  og  ældre  runesprog  tænker  jeg  mig  en 
tid,  da  n  er  udfalden  både  i  ef.  ent.  og  i  nf.  og  gf.  flert., 
men  dog  således,  at  o  blev  udtalt  med  næselyd  (o )  til  minde 
om  det  tidligere  n** ;  senere  faldt  næselyden  bort,  og  flert. 
antog  r  i  analogi  med  andre  hunkonsord.  I  gammel  dansk 
indtrådte  der  en  tid  en  reaksjon  mod  dette  r,  såat  det  var 
på  veje  til  atter  at  bortfalde;  men  tilsidst  sejrede  det  dog 
fulstændig;  altså: 

*)  Heller  ikke  fra  svenske  runestene  er  nogen  sådan  form  mig 
bekendt.  —  Nf.  flert.  af  hankOnnets  aw-staranier  ender  i  vore 
gamle  love  på  -a,  -æ  (=-  oldn.  -ar) ;  uagtet  det  samme  gælder 
her  som  ved  huk.  på  -w,  at  -a  efter  got.  kunde  synes  ældre 
end  oldn.  -ar\  står  dog  den  gammeldanske  endel-e  -a  istedet- 
for  et  ældre  -ar,  der  ligeledes  måtte  findes  i  runesproget; 
men  heller  ikke  på  disse  former  er  noget  eksempel  lævnet  på 
vore  danske  runestene. 
**)  Den  her  omtalte  sprogform  er  vist  indtrådt  i  tiden  mellem 
Istaby-  og  Helnæs-stenen  (sml.  s.  287  not.*);  dog  er  det  natur- 
ligvis umuligt  at  afgore,  om  txmgur  i  flert.  er  opstået  umid- 
delbar af  tungon  eller  gennem  mellemformen  tungo    (og  tungol). 


DEN    HISTORISKE     SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  291 


ældre    dansk: 

nyere    dansk 

skånske  lov:           jyske  lov: 

Ent.  nf.  tunga  (u)     ) 
ef.  tungu           j 

tunge 

tunges 

Flt.    nf.  tungu                 tungæ 

tunger. 

Om  der  nogensinde  indenfor  det  fællesnordiske  sprog,  hvortil 
endnu  det  yngre  runesprog  kan  henføres,  har  været  en  form 
tungu  i  nf.  og  gf.  flert.,  kan  være  tvivlsomt  (sml.  note  **  på 
forrige  side);  men  i  ethvert  tilfælde  vilde  denne  ikke  stå  i 
forbindelse  med  den  gammeldanske  form,  men  kun  tilfældig 
falde  sammen  dermed;  at  der  aldrig  indenfor  det  fælles- 
nordiske sprog  har  været  en  ef.  ent.  tungur  er  derimod 
sikkert. 

Det  bliver  altså  en  af  den  historiske  sprogforsknings 
vigtigste  opgaver  at  tage  de  ejendommelige  bevægelser  inden- 
for det  enkelte  sprog  i  særlig  betragtning.  Det  vil  på 
den  måde  blive  os  klart,  at  når  den  gotiske  ejeform  hedder 
haurgs,  nahts,  miluks  og  den  danske  borgs,  nats,  mælks ,  er 
det  kun  ved  en  ren  tilfældighed,  at  vi  her  har  fået  ens- 
lydende former,  at  dansk  brugte  mange  århundreder,  inden 
det  gennem  helt  andre  former  kom  til  på  en  mærkelig 
måde,  men  gennem  en  udviklingsgang,  der  historisk  kan 
eftervises,  atter  at  nærme  sig  til  dem,  hvorfra  det  engang 
var  udgået.  I  de  her  nævnte  eksempler  er  hele  udviklingen 
klar,  og  ingen  vil  falde  på  at  forklare  s  i  den  danske  ejeform 
borgs ,  nats  o.  s.  v.  som  lævning  fra  den  fællesgotiske 
periode.  Den,  der  kender  hele  den  gotiske  folkeklasses 
sproghistorie,  vil  endogså  tilnærmelsesvis  kunne  bestemme, 
hvormange  århundreder  s  i  dansk  nats  er  yngre  end  s  i  det 
gotiske  nahts.  Men  der  har  hos  mange  sprogmænd  af  den 
sammenlignende  skole  vist  sig  en  let  forklarlig  tilbojelighed 
til  at  gore  fænomener  i  det  enkelte  sprog  meget  gamle,  som 
om  sproget  blev  mere  ærværdigt  ved  at  have  bevaret  et  og 
andet  fra  ældgamle  tider.     Det  er  bekendt,   at  der  på  vore 

20* 


292  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

runestene  og  et  par  gange  i  den  ældre  Vestgøtelov  findes 
sar  ved  siden  af  ^a;  i  dette  sar  har  endogså  en  af  de  dygt- 
igste nordiske  sprogforskere,  velbekendt  med  hele  den 
nyere  tids  sprogvidenskab  og  ellers  yderst  forsigtig  med 
hensyn  til  bedømmelsen  af  formers  ælde,  villet  finde  «en 
fornform  af  den  hogsta  alder«,  som  viste  langt  ud  over  de 
nordiske  sprog,  langt  ud  over  gotisk  til  den  fællesjafetiske 
periode.  Hvad  under  da,  at  mindre  skarpe  og  mindre  krit- 
iske forskere  i  det  n,  der  på  runestene  og  i  gammel  svensk 
er  hængt  til  intetkon  flert.  af  det  påpegende  stedord  fpaun, 
pønj  har  villet  finde  n  fra  sanskritformen  ^(^m?*  En  sådan 
betragtning  flytter  efter  min  overbevisning  former 
ikke  århundreder,  men  årtusinder  for  langt  til- 
bage i  tiden.  Jeg  har  villet  advare  herimod,  og  jeg  tror, 
at  det  er  rigtigt  og  på  tiden  at  nedlægge  bestemt  indsigelse 
mod  denne  brug  af  sprogsammenligningen.  En  form  kan, 
som  jeg  foran  gjorde  opmærksom  på,  få  et  meget  gammelt 
udseende  og  dog  være  en  ganske  ny  udvikling;  i  dette 
tilfælde  må  sproghistorien  afgore  sporsmålet, 
idet  vi  tager  alle  mellemleddene  med  og  derigen- 
nem ser,  hvorledes  denne  form  regelmæssig  er 
udviklet  i  tidens  løb.  På  de  allerfleste  punkter  vil  det 
således  være  os  muligt  at  komme  til  sikre  resultater;  men 
undertiden  kan   vi   kun  komme  til  tvivl,    når  nemlig  udvik- 


')  Den  opfattelse  af  r  i  sar  og  af  ii  i  paun^  pffn^  som  jeg  har 
fremsat  i  « navneordenes  bdjn.o  s.  118  med  noter,  er  ligeledes 
senere  udtalt  af  Sophus  Bugge  i  tidsk.  for  filol.  og  pædag. 
VII,  s.  330  not.  1,  og  s.  331.  r  i  sar  har  vi  begge  for- 
klaret éns;  da  derimod  ingen  har  udtalt  nogen  formodning  med 
hensyn  til  -n  i  paun^  pon  (Bugge  siger  blot  at  upaun  vistnok 
kun  er  en  anden  form  for  paii»),  skal  jeg  her  tilfOje,  at  jeg 
antager  ?<'et  for  indkommet  ved  analogi  med  de  i  gi.  svensk- 
dansk forekommende  flertal sformer  i  intetkOn  ago-n  (af  avgu-n) 
og  oj'O-n,  i  hvilke  n  er  oprindeligt,  ligesom  jeg  antager  r  i 
sar  for  at  være  tilfOjet  som  nævneformsmærke  i  analogi  med 
andre  nævneformer  på  r. 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMAlET.  293 

lingsgangen  ikke  foreligger  fuldstændig,  når  vi  i  de  over- 
leverede sprogminder  har  hul  på  flere  århundreder.  Dette 
gælder  f..  eks.  formerne  på  gammel  svensk  i  forestillende 
nutids  og  fortids  tredje  person  flert.  med  -n,  hvor  vi  ved 
sammenligning  med  gotisk  skulde  antage  disse  former  for 
ældre  end  de  tilsvarende  oldnord.  uden  -n;  da  imidlertid 
-n  mangler  i  det  ældste  gammelsvenske  sprogmindesmærke, 
den  ældre  Vestgøtelov,  og  da  der  heller  ikke  på  gammel 
dansk  er  spor  af  det,  er  jeg  mest  tilbojelig  til  at  betragte 
-w,  hvor  det  ellers  findes  på  gammel  svensk  i  forestillende 
mådes  Bdje  pers.  som  en  yngre  særlig  svensk  udvikling, 
ikke  som  en  arv  fra  det  fællesnordiske  sprog*;  men  med 
sikkerhed  at  bevise  denne  mening  er  ligeså  umuligt  som  at 
modbevise  den  modsatte  påstand;  hvad  der  kan  siges  med 
sikkerhed,  er  kun,  at  sprogformen  i  de  ældste  nordiske 
runeindskrifter  vilde  have  bevaret  det  oprindelige  -n  i  3dje 
person  af  forestillende  måde,  eftersom  vi  på  Tunestenen 
finder  -n  endogså  i  3dje  person  flert.  af  fremsættende  måde 
((•navneordenes  b6jn.»  s.  117  not.*);  men  vi  har  dernæst  et 
langt  tidsrum,  i  hvilket  vi  ikke  kender  udviklingen  i  det 
nordiske  sprog  og  de  nordiske  sprogarter  med  hensyn  til 
den  her  omtalte  form;  de  yngre  runeindskrifter,  der  vilde 
kunne  oplyse  sporsmålet,  lader  os  som  så  ofte  i  stikken, 
eftersom  de  ikke  fremviser  herhen  hørende  former;  først  i 
de  gamle  oldnordiske  håndskrifter  og  i  de  ældste  prøver  af 
gammel  svensk  og  dansk  får  vi  sammenhængende  sproglævn- 
inger  fra  Norden;  da  n  i  disse  mangler  i  den  oldnord.  og 
gammeldanske  sprogform  og  ligeledes  i  det  ældste  svenske 
håndskrift,  er  det  som  sagt  umuligt  at  afgore,  om  n  i  Øst- 
gøteloven  og  i  de  andre  gamle  svenske  love  står  i  umiddelbar 
forbindelse  med  det  fællesnordiske  standpunkt,  eller  om  det 
er  en  senere  bevægelse  indenfor  svensk,  hvorved  n  ikke  blot 


*)   snil.    « navneordenes    bdjning))    s.    117    og    den    dertil    hørende 
bemærkning  i    arettelser  og  tillæg«. 


2i)4  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

blev  ført  tilbage  i  forestillende  måde  af  udsagnsordene  og  i 
tillægsordenes  hojere  grad  {fiairin  o.  s.  v.),  hvor  det  tidligere 
havde  været,  men  også  indsat  på  steder,  hvor  det  .oprindelig 
slet  ikke  havde  hjemme  {pøn  o.  s.  v.).  Her  kan  sprog- 
historien altså  ved  de  midler,  der  for  ojeblikket 
står  til  vor  rådighed,  ikke  med  sikkerhed  afgore 
sagen;  men  der  er  allerede  ikke  vundet  så  lidet  i  rigtig 
indsigt,  når  vi  med  sikkerhed  kan  komme  til  den  negative 
sætning:  det  er  umuligt  at  afgore,  om  n  er  gammelt  eller 
nyt;  fra  begge  synspunkter  taler  grunde  for  og  imod  så 
stærk,  at  en  uhildet  dommer  ikke  kan  træffe  nogen  af- 
gorelse  til  en  af  siderne.  Hvorfor  da  ikke  i  sådanne  til- 
fælde ærlig  tilstå,  at  sprogvidenskaben  her  kun  kan  komme 
til  at  udtale  sig  tvivlende,  og  at  tvivlen  først  kan  løses, 
når  nye  kendsgærninger  stilles  til  dens  rådighed? 

Jeg  har  i  det  foregående  udtalt  de  vigtigste  almindelige 
grundsætninger,  som  den  historiske  sprogforskning  har  at 
følge,  når  den  skal  anvendes  på  modersmålet;  hvorledes 
disse  grundsætninger  skal  udføres  i  virkeligheden,  har  jeg 
forsøgt  at  fremstille  i  første  del  af  mine  bidrag  til  dansk 
sproghistorie.  Jeg  håber,  at  den  fremgangsmåde,  jeg  der 
har  fulgt  i  min  skildring  af  navneordenes  bojning  i  ældre 
dansk  således  vil  være  klar,  og  at  den  vil  vise  sig  at  være 
rigtig  ikke  blot  i  hovedsagen,  men  også  i  det  enkelte.  Jeg 
har  nemlig  skildret  sproget,  som  det  virkelig  findes  i 
kilderne  selv,  men  jeg  har  på  hvert  punkt  fremstillet, 
hvad  der  var  ældre  og  hvad  yngre,  hvad  der  sluttede  sig 
til  den  fællesnordiske  bevægelse,  og  hvad  der  var  særlig 
dansk;  jeg  har  således  vist  tilknytningspunkterne 
både  til  det  ældre  sprog  og  til  den  senere  udvik- 
ling og  vist,  at  overgangen  var  naturlig,  begrundet  i  sproget 
selv  og  uden  mærkelige  spring.  Sproget  i  de  gamle  danske 
love  er  navnlig  fortræffelig  skikket  til  at  vise  dette,  idet  vi 
her  samtidig  finder  sproget  næsten  på  oldsprogets  stand- 
punkt  i    skånske    lov    og    tillige    i   jyske    lov    i    en    meget 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  295 

simpel  og  afsleben  form,  medens  de  sællandske  love  i  mange 
tilfælde  står  som  bindeled  mellem  begge,  skont  de  i  det 
hele  må  siges  at  stå  den  jyske  sprogart  nærmere  end  den 
skånske,  idet  både  den  sællandske  og  jyske  sprogart  i  de 
ældste  lovhåndskrifter  på  få  undtagelser  nær  har  sammen- 
smæltet  de  oprindelige  selvlyd  a,  i,  u  \  endelserne  til  æ, 
medens  skånske  lov  har  bevaret  det  ældre  standpunkt,  lige- 
som den  har  bevaret  hensynsformen,  der  for  storste  delen 
er  tabt  i  jyske  lov  og  de  sællandske  love*.  Hvad  der 
giver  sprogformen  i  de  sællandske  love  endnu  storre  lighed 
med  jysk,  end  den  har  haft  i  det  virkelige  sprog,  er  den 
omstændighed,  at  vore  håndskrifter  af  de  sællandske  love 
udgår  fra  et  grundhåndskrift,  der  er  afskrevet  af  en  Jyde, 
såat  man  for  at  få  den  virkelige  sællandske  sprogform  frem 
først  må   fjærne  mange  af  afskrivernes  jyskheder,   hvilket  i 


^)  sé  videre  herom  (»navneordenes  bOjn. »  s.  9  f.  De  lævninger, 
der  er  bevarede  af  hf.  ent.  og  flert.  i  jy.  1.  og  de  sæll. 
love,  findes  fuldstændig  opregnede  i  wnavneo.s  bojn.»  under 
behandlingen  af  de  forskellige  stammer;  navnlig  i  ent.  finder 
vi  mange  lævninger  af  de  gamle  hensynsformer,  hvoraf  nogle 
jo  endogså  har  holdt  sig  til  nutiden  {af  gårde,  i  sovne^  på 
tinge^  ad  åre^  med  rette,  i  hænde  o.  fl.);  derimod  er  hf.  flert. 
sjældnere  bevaret  i  det  nuværende  sprog  {stundum^  i  londom 
(Idnduni),  sé  »navneo.s  bojn.»  §36).  En  iagttagelse,  som  jeg 
for  første  gang  har  fremsat  i  «navneo.s  bojn.»,  og  som  måske 
kunde  udstrækkes  til  endnu  flere  tilfælde,  end  jeg  der  har  vovet, 
er,  at  hf.  flert.  ikke  umiddelbar  er  forsvunden  af 
sproget,  men  at  endelsen  -um  oftere  viser  sig 
svækket  til  -æ  (g  11  slutn.,  sinl.  g  12;  g  35,  g  36  med 
noter,  g  41);  ofte  faldt  således  hf.  sammen  med  de  andre 
forholdsformer ,  og  i  de  s.  IS''^"^  og  flere  steder  anførte 
eksempler  på  hf.  flertal  {aruæ  o.  s.  v.)  er  det  umuligt  at 
afgdre,  om  vi  ikke  ligeledes  i  virkeligheden  har  den  gamle 
hf.sendelse  -lan  bevaret  som  -æ.  Ligesom  vi  efter  denne  iagt- 
tagelse på  gammel  dansk  i  nogle  tilfælde  med  sikkerhed ,  i 
andre  med  sandsynlighed  har  æ  for  um,  finder  vi  på  norsk 
oftere  o,  å  for  det  ældre  om  (sé  Ivar  Åsen,  Det  norske  Folke- 
sprogs Grammatik,  1848,  g  87,  g  176,  g  253,  samt  bdjnings- 
mønstrene  af   navneordene). 


296  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

reglen  også  let  lader  sig  gore,  da  den  jyske  og  sællandske 
form  ofte  står  ved  siden  af  hinanden;  at  skildre  den  ældre 
sællandske  sprogart  i  dens  renhed  befriet  for  de  jyske  be- 
standdele bliver  en  vigtig  opgave  for  den  sprogforsker,  der 
engang  vil  påtage  sig  det  særdeles  vigtige,  men  desværre 
hidtil  fuldkommen  forsomte  arbejde  at  påvise  udviklingen  af 
det  danske  skriftsprog,  der  som  bekendt  er  udgået  fra 
den  sællandske  sprogart. 

Sproget  i  vore  gamle  love  må  naturlig  danne  det 
væsenlige  grundlag  for  en  skildring  af  det  ældre  danske 
sprog,  da  de  er  de  ældste  sammenhængende  mindesmærker 
i  modersmålet;  det  er  derfor  på  dem,  at  den  historiske  be- 
tragtning af  modersmålet  navnlig  må  bygges.  Men  der  er 
dog  som  bekendt  også  en  anden  kilde  til  kundskab  om  det 
danske  og  de  andre  nordiske  sprogs  udvikling,  ældre  end 
sproget  på  pergament  og  forsåvidt  mere  ægte  end  dette, 
som  det  ikke  har  været  udsat  for  i  tidernes  løb  at  for- 
vanskes af  afskrivere  og  afskriveres  afskrivere;  det  er  det 
sprog,  der  med  hjemlige  tegn  taler  til  os  fra  mindestenene 
på  vore  fædres  grave  —  det  er  runestenene  fra  hele 
Norden.  Skont  disse  indskrifter  sjælden  indeholder  mange 
ord,  skont  deres  indhold  næsten  aldrig  giver  os  nogen 
mærkelig  historisk  oplysning,  er  de  dog  uvurderlige  minder 
om  Nordens  sprog  i  en  tid,  der  ligger  forud  for  hånd- 
skrifterne, og  deres  sprog  kan  derfor  naturligvis  på  mange 
punkter  kaste  lys  over  udviklingen  af  modersmålet  i  tiden 
for  lovenes  sprog.  Det  er  således  en  selvfølge,  at  den,  der 
vil  skildre  det  danske  sprogs  historiske  udvikling,  også  må 
medtage  runesproget  fra  den  yngre  jærnalder,  da  det  viser 
os  den  ægte  « danske  tunge«,  som  mere  end  alt  andet  vidner 
om  en  tidligere  sprogenhed  i  Norden.  Runesproget  er  et 
vigtigt  led  i  det  danske  sprogs  udvikling,  da  det  så  noje 
knytter  det  gamle  lovsprog  til  en  ældre  sprogform  i  Dan- 
mark, som  på  det  nærmeste  falder  sammen  med  det  old- 
nordiske  sprog.     Finder    vi   derfor  i   vore    gamle    love    fra 


DEN    mSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  297 

omtr.  år  1300  ved  at  sammenligne  dem  med  oldnordisk 
yngre  og  mere  afslebne  former,  da  vil  runesproget,  forså- 
vidt  dets  sprogstof  er  rigeligt  nok  dertil,  oplyse  os  om, 
hvorledes  disse  former  tidligere  lød  i  Danmark,  idet  vi  på 
vore  runestene  finder  de  ældre  fyldigere  sprogformer,  som 
ligger  til  grund  for  lovsprogets,  og  skont  det  sproglige  stof 
i  runeindskrifterne  på  mange  punkter  lader  os  i  stikken,  er 
dog  de  former,  de  fremviser,  så  vigtige  for  sproghistorien 
og  for  de  love,  sproget  i  sin  senere  udvikling  har  fulgt,  at 
vi  i  reglen,  selv  om  den  form,  vi  søger  i  runeindskrifterne, 
ikke  findes,  dog  med  sikkerhed  vil  kunne  sige,  hvorledes 
den  måtte  lyde.  Men  ligesom  runosproget  således  formår 
at  kaste  lys  over  den  senere  danske  sprogform  i  de  gamle 
love  ved  at  vise,  at  vi  begge  steder  har  det  samme 
nordiske  sprog  kun  i  en  ældre  og  yngre  skikkelse,  så- 
ledes vil  også  betragtningen  af  de  nordiske  sprog  i  deres 
sammenhæng  og  i  deres  forhold  til  de  andre  gotiske  sprog 
være  istand  til  at  levere  bidrag  til  forståelsen  af  forskellige 
former  i  runeindskrifterne,  der  ellers  let  kunde  volde  van- 
skelighed. Sagen  forholder  sig  nemlig  således,  at  de  yngre 
runestenes  sprog  i  reglen  vil  kunne  forklares  ved 
hjælp  af  oldnordisk  alene;  men  der  kommer  dog 
af  og  til  tilfælde,  hvor  det  ikke  slår  til,  og  hvor 
de  tidligere  fortolkere  derfor  som  oftest  enten  har  udtrykt 
sig  uklart,  således  om  matr  på  den  ene  slesvigske  rune- 
sten fra  Vedelspang,  hvilket  må  læses  mandr,  som  de 
gamle  svenske  former  viser  («navneo.s  bojn.»  g  46),  eller 
har  grebet  aldeles  fejl;  kun  en  fuldkommen  miskendelse  af 
de  nordiske  navneords  bojning  kunde  lede  en  fortolker  til  i 
sut  ri  ku  på  den  anden  slesvigske  sten  fra  Vedelspang  at 
finde  ordet  «  sø  dreng«,  eftersom  dreng  i  de  nordiske  sprog 
er  en  stamme  på  -ja-,  der  aldrig  kunde"  ende  på  -u  i  gf.; 
derimod  finder  -u  sin  forklaring  i  formen  sunu  i  gf.  ent. 
på  andre  runestene;  i  begge  tilfælde  viser  -u  ud  over  den 
almindelige  oldnordiske  sprogform  til  et  standpunkt,  da  det 


298  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

nordiske  sprog  havde  bevaret  endnu  flere  minder  fra  den 
fællesgotiske  periode  end  senere;  ligesom  derfor  sunu 
ligefrem  er  det  got.  sunu^  således  er  også  -triku  ligetrem 
eller  på  det  nærmeste  got.  triggv*. 

Bliver   det   således  selv   ved   enkelte    former   på  de 
yngre   runestene  og  i  vore  gamle   love   nødvendigt   at  vende 


*)  sé  « navneordenes  bftjn.i)  §38.  —  Om  hovedpunktet  i  det  oven- 
for fremsatte  kan  der  ikke  være  tvivl;  ligesom  runestenenes 
gf.  ent.  sunu  senere  tabte  u  og  blev  swu  således  har  også 
-triku  tabt  u  og  blev  senere  ved  omlyd  tr(/gg.  Derimod 
kunde  det  være  et  spdrsmål,  om  man  med  Gislason  skulde 
antage  -triku  for  at  have'  lydt  triggv  som  på  got.  eller  for 
at  være  udtalt  triggu^  idet  <;  gik  over  til  selvlyden;  jeg  tOr 
ikke  afgore,  hvilket  der  er  det  rette ;  men  for  sagen  selv  er 
det  også  ligegyldigt;  enten  vi  læser  runen  i  ordets  slutning 
som  V  eller  u ,  bliver  det  et  minde  om  en  ældre  tid ,  da 
stammeudlyden  u  {v)  endnu  var  bevaret.  Dog  må  jeg  g5re 
den  bemærkning,  at  gf.  ent.  sunu  i  sammenligning  med 
-triku  forsåvidt  står  på  et  ældre  standpunkt,  som  vi  i 
sunu  ligefrem  har  en  ti-stamme  med  bevaret  m,  hvorimod 
-triku  egenlig  er  en  stamme  på  -va-^  såat  den  ældste  form 
i  gf.  ent.,  der  vilde  stå  aldeles  parallel  med  sunu,  måtte 
lyde  triggva;  men  stammer  på  -va-  har  allerede  på  gotisk 
ligesom  alle  a-stammer  ikke  blot  bortkastet  udlyden  a  (triggvs 
for  *triggvas) ,  men  også  i  visse  tilfælde  forandret  v  til  u 
(pius^  stamme  piva-;  endogså  i  sammensætning  plu-uiagiis  for 
* piva-magus) .  Her  giver  de  ældste  nordiske  runeindskrifter 
os  en  værdifuld  oplysning,  idet  de  har  bevaret  udlyden  i 
a-stammerne  og  således  viser  ud  over  gotisk :  i  deres  sprog- 
form vilde  derfor  -triku  på  Vedelspang  -  stenen ,  got.  triggv 
lyde  *triggva,  ligesom  vi  på  guldhornet  i  sammensætning 
har  hle  va-gastiR,  og  ligesom  vi  udenfor  sammensætning  i 
nf.  ent.  har  [)evaR  på  den  ene  side  af  dupskoen  fra  Thors- 
bjerg-mose  svarende  til  got.  piw^  (af  piu-magus  er  man  derfor 
berettiget  til  at  slutte  et  til  guldhornets  hleva-gastiR 
svarende  got.  *hliu-gasl8,  ikke  *hliva-gasts).  I  forbigående 
bemærker  jeg  med  hensyn  til  det  omtalte  l)evaR  på  dup- 
skoen fra  den  sønderjyske  mose,  at  der  ikke  kan  være  tvivl 
om  denne  læsning,  skont  den  anden  rune  har  formen  p  ,  ikke 
den  almindelige  M;  at  vi  imidlertid  her  har  tegnet  for  e,  ikke, 
som  man    ellers    kunde    tro,    for  tt,    viser  ikke  blot    sammen- 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  299 

blikket  ud  over  de  nordiske  sprog,  så  bliver  det  på  alle 
punkter  en  uafviselig  nødvendighed,  når  vi  har  at  gore 
med  sprogmindesmærker,  der  står  på  et  endnu  langt  ældre 
sprogligt  trin.  Og  vi  er  efter  de  nyeste  opdagelser  indenfor 
den  nordiske  sproghistorie  så  heldige  at  kunne  fremstille 
sproget  over  hele  Norden  i  en  form,  der  ligger  langt  forud 
for  den  yngre  jærnalders  indskrifter.  Jeg  sigter  herved  til 
sproget  på  mindesmærkerne  fra  den  ældste  (og  mellemste) 
jærnalder,  som  jeg  for  første  gang  har  benyttet  til  at  påvise 
den  fællesnordiske  sprogform  i  en  med  gotisk  samtidig 
periode  —  sproget  i  de  ældste  nordiske  runeind- 
skrifter. Her  er  det  ikke  længre  som  i  de  yngre 
runeindskrifter  oldnordisk,  men  væsenlig  gotisk,  der  må 
vise  os  vejen,  og  som  vi  for  tyede  til  gotisk,  hvor 
oldnordisk  og  de  andre  nordiske  sprog  svigt e*de, 
således  må  vi  i  forklaringen  af  de  ældste  ind- 
skrifters sprog,  hvor  Vulfilas  gotisk  og  de  øvrige 
gotiske  sprog  svigter,  ty  til  de  andre  ældre  sprog 
i  hele  sprogæt  en  og  da  navnlig  til  det  sprog,  der  i  det 
hele  renest  har  bevaret  grundformerne  for  det  fællesjafetiske 
sprog,  sanskrit.  Med  andre  ord,  det  bliver  for  at  bestemme 
sprogformen  i  det  hele  og  i  det  enkelte  i  de  ældste  nord- 
iske runeindskrifter  nødvendigt  at  gå  frem  på  samme  måde, 
på  hvilken  man  er  gået  frem  ved  fortolkningen  .af  kileind- 
skrifterne og  bestemmelsen  af  deres  sprog.  Ved  at  gå  denne 
vej  lykkedes  det  mig  for  første  gang  i  årbøger  for  nord. 
oldk.  og  hist.  1867  at  bestemme  sproget  i  indskrifterne  med 
de    ældste    runer    i    Norden    som    et    i    modsætnino:    til 


hængen,  men  også  den  forskellige  form,  runen  for  u 
har  i  samme  indskrift  umiddelbar  foran  J)evaR;  vi  er 
derved  så  heldige  at  kunne  løse  den  tvivl,  som  kunde  rejses 
med  hensyn  til  betydningen  af  p,  som  man  vel  ellers  snarest 
måtte  antage  for  en  anden  form  for  [\  (sml.  den  anden  rune 
på  Strårup-diademet,  hvor  det  kan  være  mere  tvivlsomt,  om 
vi  skal  læse  u  eller  e:  lu{)ro  eller  lej) ro?). 


300  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMAlET. 

gotisk  og  de  vestgermanske  sprog  bestemt  ud- 
præget nordisk  sprog.  Det  lykkedes  mig  ligeledes  i 
denne  afhandling  og  senere  i  « navneordenes  bojning  i  ældre 
dansk«  at  påvise,  hvorledes  på  mange  punkter  de  former, 
som  vi  ved  hjælp  af  den  sammenlignende  sprogforskning 
theoretisk  kunde  slutte  os  til  og  iforvejen  for  en  del 
også  havde  sluttet  os  til  som  grundformer  for  de  senere 
nordiske  sprog,  i  virkeligheden  fandtes  i  disse  indskrifter, 
hvis  sprogform  derfor  med  rette  kan  betragtes  som  det 
ægte  grundsprog  for  de  nordiske  sprog,  medens  de  vulf- 
ilanske  former  oftere  vil  vise  sig  at  tilhøre  en  senere  særlig 
gotisk  udvikling  (sml.  især  »navneordenes  bojn.»  g  45).  At 
Sophus  Bugge,  skont  han  ikke  udtalte  nogen  af  disse  sæt- 
ninger, da  han  første  gang  fremsatte  sin  læsning  af  guld- 
hornsindskriften  i  tidskr.  for  filol.  og  pædag.  VI,  s.  317  f., 
alligevel  allerede  dengang  var  kommen  til  klar  indsigt 
heri,  har  hans  senere  fortolkning  af  denne  og  andre  af 
de  ældste  indskrifter  i  tidskr.  for  filol.  og  pædag.  VII, 
s.  211  ff.  vist.  Navnlig  når  det,  som  ved  fortolkningen 
af  de  ældste  nordiske  runeindskrifter  eller  kileindskrifterne, 
gælder  om  at  bestemme  en  hidtil  ubekendt  sprog- 
form, viser  den  sammenlignende  sprogforskning  sig  at 
være  uundværlig,  og  at  den  har  løst  disse  opgaver  på  en 
sådan  måde,  at  fortolkerne  uafhængige  af  hinanden  samtidig 
er  komne  til  de  samme  resultater,  er  det  bedste  bevis  på 
denne  videnskabs  sikre  methode.  Tidligere  havde  man  i 
det  hojeste  benyttet  gotisk  for  at  bestemme  de  ældste  ind- 
skrifters sprogform;  men  uagtet  Munch,  som  jeg  har  vist 
i  min  for  nævnte  afhandling  i  årbøgerne,  navnlig  ved  at 
benytte  Vulfilas  sprogform  til  sammenligning  på  flere  punkter 
kom  til  en  rigtig  indsigt  i  betydningen  af  et  par  af  disse 
indskrifter  (Istaby-stenen  og  den  ene  side  af  Tune-stenen), 
som  han  endogså  har  oversat  rigtig  i  alt  væsenligt,  kunde 
han  dog  hverken  komme  til  klar  forståelse  af  formerne  i 
det  enkelte  (således  så  han  f.  eks.  ikke  forskellen  mellem 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  301 

det  indskudte  a  og  stammeudlydens  a,  som  jeg  første  gang 
påviste  i  årbøgerne  1867,  s.  52 — 57;  sml.  «navneo.s  bojn.» 
s.  45  47),  eller  af  sprogformen  i  det  hele,  som  han 
ligesom  alle  tidligere  fortolkere  bedomte  fuldkommen  urigtig 
(sml.  foran  s.  264  not.  *).  Netop  fordi  Munch  ikke  magtede 
forklaringen  af  de  enkelte  former,  hvor  han  måtte  lade 
meget  henstå  uklart,  og  fordi  hans  mening  om  sprogformen 
i  det  hele  af  andre  grunde  var  usandsynlig,  blev  de  virke- 
lige fortjenester,  han  havde  af  disse  indskrifters  fortolkning 
uænsede,  indtil  jeg  i  min  afhandling  i  årbøgerne  påviste  de 
tilløb,  han  til  forskellige  tider  havde  gjort  til  det  rette,  og 
tillige  ved  at  anvende  den  sammenlignende  sprogvidenskab 
i  hele  dens  udstrækning  bestemte  indskrifternes  sprogform 
og  således  også  formåede  i  det  enkelte  at  forklare  det,  der 
hidtil  havde  voldt  vanskelighed.  Følgen  af  min  undersøgelse 
blev  da,  at  jeg  kunde  slå  følgende  punkter  fast  med  hensyn 
til  disse  indskrifters  læsning  og  fortolkning : 

1)  Runen  Y,  A,  der  tidligere  almindelig  blev  antaget  for 
at  betyde  m,  da  den  i  det  ydre  faldt  sammen  med 
m-runen  i  det  yngre  runealfabet,  er  overalt  tegn 
for  «slutnings-R» ,  svarende  til  gotisk  s.  (Med 
hensyn  til  beviserne  i  det  enkelte  henviser  jeg  til  år- 
bøger for  nord.  oldk.  og  hist.  1867,  s.  28  ff.;  sml.  også 
årbøgerne  1868,  s.  61-73.) 

2)  Stammeudlyden  er  bevaret  i  disse  indskrifter 
endogså  i  a-stammerne,  hvor  den  tidlig  er  bort- 
falden i  de  andre  gotiske  sproglævninger.  Forskellig 
fra  stammeudlydens  a  er  det  «,  der  kan  ind- 
skydes mellem  to  medlyd,  (navnlig)  når  den  ene 
er  et  flydende  bogstav. 

3)  Sproget  i  disse  indskrifter  er  nordisk  med 
bestemt  udprægede  forskelligheder  fra  Vulf- 
ilas  gotisk  og  fra  de  vestgermanske  sprog. 

Af    de    her   nævnte   tre    punkter,   der  i    frem- 
tiden   vil   danne    det   sikre    grundlag    for    fortolk- 


302  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMAlET. 

ningen  af  disse  indskrifter,  var  ikke  et  eneste 
fremsat,  da  jeg  første  gang  behandlede  de  ældste 
nordiske  indskrifter*;  men  uafhængig  af  mit  arbejde 
kom  Bugge  nogen  tid  efter  netop   til  de  samme  resultater  i 


')  Først  den ,  der  har  opdaget  lovene  for  indskrifternes  sprog 
og  bestemt  dette  i  det  hele  og  i  det  enkelte  kan  naturligvis 
siges  at  have  læst  og  fortolket  dem.  At  Munch,  uagtet 
h^n  oversatte  haeruvulåfiR  på  Istaby-stenen  rigtig,  aldeles 
misforstod  denne  form  ved  at  antage  den  for  ef.  ent.  istedet- 
for  nf.  ent.  af  et  «patronymicumi),  at  han,  uagtet  han  på  samme 
sten  oversatte  harivulåfå  rigtig,  ikke  havde  nogen  anelse 
om  forskellen  mellem  de  to  å'er  i  vulåfå,  viser  tilstrækkelig, 
hvor  lidt  han  havde  gennemskuet  sprogformen.  Jeg  bemærker 
kun  dette  her,  fordi  en  uvidende  anmælder  i  5te  bind  3dje 
hefte  af  det  af  Lieblein  i  Kristiania  udgivne  månedskrift 
•  Norden«  har  anket  over,  at  jeg  i  min  afhandling  om  « navne- 
ordenes bojning  i  ældre  dansk »  s.  41  om  guldhornet,  Istaby- 
og  Tune-stenen  havde  brugt  udtrykket  «de  indskrifter,  jeg 
har  været  istand  til  at  læse  og  fortolke«,  da  jeg  efter  hans 
mening  skylder  Munch  læsningen  af  Istaby-  og  Tune-stenen 
og  Bugge  læsningen  af  guldhornet,  såat  kun  forklaringen 
af  den  anden  side  af  Tune-stenen  tilhørte  mig.  Havde  an- 
mælderen  læst  og  forstået  hele  den  afhandling,  han 
har  påtaget  sig  at  bedomme,  vilde  han  imidlertid  have  set, 
at  jeg  foruden  de  tre  omtalte  indskrifter  på  forskellige  steder 
har  fortolket,  eller  leveret  væsenlige  bidrag  til  fortolkningen 
af  de  fleste  andre  indskrifter  med  ældre  runer.  Enhver, 
der  forstår  sig  på  sagen,  vil  f.  eks.  ved  at  sammen- 
ligne §  19  i  min  afhandling  med  §  32  not.*,  §  38  og  §  70 
not.*  kunne  forstå  ikke  blot  enkeltheder  på  forskellige  mindes- 
mærker, men  også  fuldstændig  indskrifterne  på  Bratsberg-, 
Berga-,  Krogstad-,  Stenstad-,  Belland-,  Tanum- 
og  Tom  stad- stenene,  S  trårup -diademet  og  fibulaen  fra 
HimlingOje,  ikke  at  tale  om  Selves  borg -stenen  —  det 
bliver  dog  noget  mere  end  den  ene  side  af  Tune-stenen! 
Med  hensyn  til  anmælderens  anke  skal  jeg  endnu  tilfOje, 
at  jeg  er  den  første,  der  har  fremhævet  Munchs  og 
Bugges  fortjenester  af  disse  indskrifter  ikke  blot  i  årbøgerne 
1867 ,  men  også  netop  på  det  af  an  mælderen  om- 
talte sted;  da  jeg  skrev  mine  afhandlinger,  havde  Bugge 
vel  læst  og  oversat  guldhornsindskriften ,  men  hverken  for- 
tolket den,    eller   talt    om    en  eneste  af   de  andre  indskrifter. 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  303 

sin  foran  nævnte  afhandling  i  tidskrift  for  lilol.  og  pædag. 
VII.  —  De  historiske  og  sproghistoriske  kendsgærninger,  der 
bliver  en  nødvendig  følge  af  opdagelsen  af  de  ældste  rune- 
indskrifters sprogform,  bliver  da  især  følgende: 

1)  I  hele  Norden,  Sønderjylland  indbefattet,  har 
der  i  den  ældste  (og  mellemste)  jærn alder 
bot  et  folk,  hvis  sprog  var  bestemt  nordisk, 
grundsprog  for  de  nyere  nordiske  sprog;  dette 
sprog  var  éns  i  Sønder-  og  Nørrejylland,  på 
de  danske  ør,  i  Norge  og  Sverrig;  den  af- 
vigelse, der  kan  spores  i  enkelte  indskrifters 
sprogform,  beror  nemlig  ikke  på  en  steds-, 
men  på  en  tids-forskel. 

2)  Det  væsenlige  skælnemærke  mellem  det  nord- 
iske sprog  i  de  ældste  indskrifter  og  de  got- 
isk-germanske  sprog  består  deri,  at  den 
nordiske  stamme  beholdt  udlyden  i  «-stam- 
merne  (daga-z) ,  medens  den  faldt  bort  i 
gotisk-germansk  (dag-s)^  som  senere  atter 
adskilte  sig  i  gotisk,  der  beholdt  nævne- 
formsmærket  (dag-s),  og  i  vestgermansk,  der 
opgav  det  (dag). 

Denne  ældste  spaltning  af  det  fællesgotiske  sprog,  som 
jeg  for  første  gang  har  fremsat  i  «navneo.s  bojn.«  s.  48, 
og  som  jeg  agter  at   udvikle   nærmere   i  en    særlig   afhand- 


Ligeoverfor  disse  forarbejder  var  jeg  således  i  ethvert  tilfælde 
berettiget  til  at  bruge  de  udtryk ,  over  hvilke  anmælderen 
anker,  og  om  hvilke  han  fra  « pålidelig  kilde«  vil  have  er- 
faret, at  jeg  senere  mundlig  skulde  have  taget  dem  tilbage!  I 
En  indsigelse  mod  denne  faktiske  usandhed  sendte  jeg  straks 
udgiveren  af  månedskriftet  med  anmodning  om  at  optage  den 
i  det  følgende  hefte;  da  han  efter  så  lang  tids  forløb  endnu 
ikke  har  gjort  dette,  må  jeg  antage,  at  han  og  hans  med- 
arbejder forsætlig  har  villet  forvanske  sandheden  til  gunst  for 
et  par  landsmænd,  hvis  fortjenester  af  runespOrsmålet  de 
først  har  erfaret  af  mine  arbejder. 


304  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

ling,  er  navnlig  bleven  mig  sikker,  ved  de  ældste  rune- 
indskrifters sprog,  skont  jeg  allerede  tidligere  gennem  andre 
iagttagelser  var  kommen  til  samme  resultat.  At  udlyden  i 
a-stammerne  er  bortfalden  i  Vulfilas  gotisk  er  jo  bekendt; 
at  ikke  blot  den,  men  også  nævneformsmærket  tidlig  er 
forsvundet  i  de  vestgermanske  sprog,  viser  indskriften  på 
det  bajerske  Nordendorf-smykke,  hvis  sprogform  jeg  mener 
omtrent  står  i  samme  forhold  til  de  senere  vestgermanske 
sprogformer  (oldhojtysk,  oldsaksisk,  oldengelsk),  som  vor 
ældre  jærnalders  sprog  til  den  yngre  jærnalders.  Norden- 
dorf-smykkets  vodan  måtte  på  gotisk  lyde  vodans  og  i 
nordisk  fra  samme  tid  vodanaR  (vodinaR?);  med  C.  Hof- 
mann  («uber  einige  *Runeninschriften»  i  Sitzungsber.  der 
konigl.  Bayer.  Akaderaie  der  Wissensch.  for  7.  Juli  1866, 
s.  140)  at  betragte  vodan  som  nedertysk  ser  jeg  ingen 
grund  til,  da  nævneformsmærket  s  må  være  bortkastet, 
forend  « lydfremskydningen«  fandt  sted,  og  forend  o  blev 
uo  (vuotan);  vodan  viser  kun,  at  sproget  er  vestger- 
mansk og  hverken  gotisk  eller  nordisk;  men  for- 
skellen mellem  over-  og  neder-germansk  var  på  denne  ind- 
skrifts tid  endnu  næppe  synderlig  udviklet. 

Bestemmelsen  af  de  ældste  nordiske  runeindskrifters 
sprog  som  det  nordiske  grundsprog  udfylder  naturligvis  et 
stort  hul  ikke  blot  i  den  nordiske  stammes,  roen  i  hele  den 
gotiske  folkeklasses  sproghistorie,  og  vil  i  fremtiden  blive 
af  den  hojeste  vigtighed  i  en  historisk  skildring  af  de  nord- 
iske sprogs  udvikling.  Jeg  har  for  første  gang  ført  disse 
indskrifters  former  frem  i  den  nordiske  sproghistorie,  og 
hvad  der  for  navneordenes  vedkommende  vil  kunne  vindes 
til  klarere  indsigt  i  de  nordiske  sprogs  udvikling  fra  den 
ældste  tid  har  jeg,  som  jeg  tror,  omtrent  fuldstændig  frem- 
draget i  1ste  del  af  mine  bidrag  til  dansk  sproghistorie. 
Hvad  jeg  har  søgt  at  slå  fast,  og  hvad  jeg  håber  på  for- 
skellige steder  at  have  påvist,  er,  at  der  finder  en  ligeså 
regelmæssig  udvikling  sted  fra  det  nordiske  sprog 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 


305 


i  de  ældste  runeindskrifter  gennem  de  yngre  til 
sprogformen  i  vore  gamle  love,  som  fra  denne  til 
det  nuværende  sprog,  at  vi  intetsteds  har  pludse- 
lige og  uforklarlige  spring,  men  den  skonneste 
indre  harmoni  i  udviklingsgangen.  For  gennem  et  be- 
stemt eksempel  at  påvise  dette  skal  jeg  her  anføre,  hvor- 
ledes en  a-stamme  af  hak.  vilde  sé  ud  i  de  forskellige  peri- 
oder af  det  danske  sprog,  fra  hvilke  vi  har  skriftlige 
mindesmærker  bevarede.  Ved  en  stjærne  betegner  jeg  de 
former,  på  hvilke  ingen  eksempler  lader  sig  påvise  i  kil- 
derne, og  som  derfor  er  dannede  ad  sproghistorisk  vej  ved 
analogi : 

ældste  runeindskrifter:         yngre  runeindskrifter: 


ældre   trin : 

yngre  trin:^ 

Ent. 

nf. 

vulfaR 

vulfR 

ulfR 

gf. 

vulfa 

VU  I  få 

Ulf 

hf. 

vulfé 

*vulfe 

ulfi 

ef. 

vulfas^ 

*vulfs 

Ulfs 

Flt. 

nf. 

*VUlfOR2 

*vulfaR 

ulfaR 

gf. 

*vulfan^ 

*vulfan 

ult^,  ulfa 

hf. 

*vulfamR^ 

*vulfumR 

ulfum 

ef. 

*vulfa 

*vulfa 

ulfa 

ældre 

dansk: 

nyere  dansk: 

skånske  lov: 

jyske  lov: 

Ent. 

nf. 

ulf(ær)     1 

1 

gf. 

Ulf 

Ulf 

ulv 

hf. 

ulfi           1 

ef. 

ulfs 

Ulfs 

ulvs 

Flt. 

nf. 

gf. 
hf. 

1       ulfa 
ulfum 

ulfæ 

\          ulve 

ef. 

ulfa 

ulves. 

Anmærkninger  til  bojningsmønstrene :   ^  I  « navneordenes 
bojningw   s.  47  not.*  havde  jeg  betegnet  ef.  vulfas  med  en 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  21 


306  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

stjærne,  da  dengang  endnu  ingen  ef.  hak.  af  en  fl-stamme 
var  mig  bekendt;  denne  stjærne  kan  nu  falde  bort,  da  den 
i  Norge  fundne  Bø-sten  har  indskriften  hnabdas  hlaiva, 
hvor  hnabdas  er  ef.  ent.  hak.  af  stammen  hnabda-, 
mandens  navn,  der  styres  i  ef.  af  det  følgende  hlaiva 
("H.'s  grav"  eller  "gravminde" (=got.  hlaiv; o]åeug. hléw); 
derved  får  vi  tillige  et  nyt  eksempel  på  en  gravskrift  fra 
den  ældre  jærnalder  med  formlen  «iV.  N.'s  mindesten^  at  foje 
til  dem,  jeg  har  nævnt  i  »navneo.s  bojn.»  s.  46  not.*;  sml. 
s.  74  not.*). 

2  vulfoR  vilde  svare  til  got.  vulfos  ligesom  runoR  på 
Varnum-stenen  til  got.  runos. 

3  vulfan  =  got.  vulfans,  ligesom  i  andre  tilfælde  got. 
^ns  i  bøjningsendelserne  i  disse  indskrifter  blev  -n  (sé 
(»navneo.s  bojn.»  s.   119  not.*). 

*  vulfamR  (=  got.  vulfam)  er  indsat  i  hf.,  da  -mn 
vist  længe  har  holdt  sig  her  i  nordisk  (sml.  oldnord.  tveimr^ 
primr  og  formerne  borumR,  gestumR  på  Stentofte-stenen; 
sé  årbøgerne  1867,  s.  59). 

^  De  ældste  runeindskrifters  yngre  trin  repræsenteres 
af  Istaby- stenens  sprogform;  i  nf.  flert.  er  vulfaR  sat 
istedetfor  det  ældre  trins  vulfoR,  da  Istaby- stenen  har 
runaR  modsat  Varnum- stenens  runoR;  i  gf.  flert.  antager 
jeg,  at  n  endnu  er  bevaret,  men  at  det  er  bortfaldet  og  a 
nasaleret  i  tiden  mellem  Istaby-  og  Helnæs -stenen,  såat 
udviklingsgangen  har  været:  vulfan,  vulf^,  ulf^,  ulfa 
(sml.  s.  290  not.  **).  I  hf.  flert.  har  jeg  ment,  at  vi  endnu 
på  dette  trin  kunde  have  -twr  i  endelsen;  hvis  vi  på  det 
ældste  trin  tor  forudsætte  en  form  med  a  (vulfamR),  er 
a  vist  nu  gået  over  til  u. 

Forøvrigt  skal  jeg  her  ikke  indlade  mig  på  enkeltheder 
i  forklaringen  af  de  ældste  indskrifters  sprogformer;  dette 
interessante  sporsmål,  der  vil  kræve  en  sammenligning  mellem 
det  ældste  runesprog  med  sanskrit,  gotisk  og  oldnordisk, 
forbeholder  jeg    mig    nærmere    at  udvikle  i    en   særlig    af- 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  307 

handling.  Her  har  jeg  kun  gennem  et  eksempel  villet  stille 
det  tydelig  for  oje,  hvorledes  vi  kan  forfølge  den  grad- 
vise udvikling  i  det  danske  sprog  fra  de  ældste 
indskrifters  fyldige  former,  der  i  mange  tilfælde  kun 
rigtig  forstås  ved  at  gå  ud  over  gotisk  (hele  ent.  og  hf. 
flert.  står  efter  min  opfattelse  i  det  anførte  eksempel  på  et 
ældre  trin  end  gotisk),  til  det  nuværende  sprogs 
former,  der  næsten  har  mistet  alle  bojningsendel- 
ser.  Ved  at  gå  umiddelbar  fra  det  ældste  til  det  yngste 
vilde  afstanden  være  uforklarlig;  ved  at  tage  alle  mellem- 
leddene med  bliver  det  hele  tydeligt  og  forståeligt:  det  er 
en  jævn  gradvis  udvikling  af  sproget,  ikke  fremkaldt  ved 
voldsomme  forandringer,  men  ved  den  naturnødvendighed, 
der  findes  i  alle  sprog  til  stedse  mere  og  mere  at  udviske 
bojningsformerne.  Yi  behøver  ikke  på  et  eneste  sted  for  at 
forklare  overgangene  at  antage  stærke  ydre  påvirkninger  af 
nogensomhelst  art:  nye  indvandringer  behøves  lige- 
sålidt  for  at  forklare  overgangen  fra  den  ældre 
til  den  yngre  jærnalders  sprog,  som  for  at  for- 
klare overgangen  fra  dette  til  ældre  dansk  i  vore 
gamle  love:  i  begge  tilfælde  afviser  tværtimod  den 
historiske  sprogforskning  alle  slige  theorier. 

Idet  jeg  således  har  påvist  både  det  stof,  der  står  til 
den  historiske  sprogforsknings  rådighed,  når  den  vil  skildre 
udviklingen  af  modersmålet  fra  de  ældste  tider,  og  tillige 
den  måde,  på  hvilken  dette  stof  efter  min  mening  rettest 
skal  anvendes  i  en  sådan  skildring,  skal  jeg  endnu  til  slut- 
ning i  en  kort  oversigt  sammenstille  de  forskellige  perioder 
indenfor  det  danske  sprog,  fra  hvilke  skriftlige  mindesmærker 
er  os  overleverede.  Naturligvis  er  det  ikke  min  mening, 
når  jeg  taler  om  perioder  indenfor  modersmålet,  at  vi  kan 
fastsætte  bestemte  årstal  for  denne  eller  hin  forandring; 
forandringer  indenfor  sproget  foregår  aldrig  pludselig,  men 
forberedes  gennem  længre  tidsrum;  i  virkeligheden  griber 
derfor  også  den  ene  periodes  sprog  altid  over  i  den  andens^ 

21* 


308  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

Og  havde  vi  været  så  heldige  at  have  litterære  mindesmærker 
i  modersmålet  bevarede  uden  afbrydelse  til  nutiden  lige  fra 
det  tidspunkt,  da  oldsagerne  med  de  ældste  nordiske  skrift- 
tegn og  det  ældste  nordiske  sprog  sænkedes  i  søerne  som 
ofre  til  guderne  for  atter  efter  århundreders  forløb  at  drages 
trem  og  tale  til  os  om  vore  fædres  liv  —  da  vilde  vi  sik- 
kert vanskeligere  formå  at  sætte  bestemt  grænseskæl  mellem 
sprogets  perioder,  end  nu,  da  vi  på  flere  steder  har  åbne 
rum,  som  ikke  udfyldes  af  sproglige  mindesmærker.  Hoved- 
perioderne i  modersmålets  sproghistorie  vilde  jeg  da  foreslå 
for  eftertiden  at  bestemme  og  benævne  således: 

I.  Ældste  runesprog  (c.  200— 650),  sproget  i  den  ældste 
(og  mellemste)  jærnalder.  Denne  sprogform  er  ikke  særlig 
dansk,  men  fællesnordisk,  og  viser  os  det  ægte  grund- 
sprog for  de  nordiske  sprog.  Det  er  det  samme  sprog,  vi 
træfl'er  på  oldsagerne  fra  Sønderjyllands  moser  og  de  danske 
ør,  på  gravstenene  i  Sverrig  og  Norge.  Havde  sprogstofFet 
i  indskrifterne  været  storre,  vilde  det  måske  have  været 
muligt  at  bestemme  deres  indbyrdes  aldersforhold  noget 
nojere;  nu  viser  de  fleste  både  ved  tegn  og  sprogform  hen 
til  samme  tidspunkt,  såat  det  f.  eks.  ikke  vil  være  muligt 
at  opstille  en  bestemt  forskel  mellem  sproget  på  oldsagerne 
fra  Thorsbjerg-  og  fra  Vi -mose,  eller  at  sige,  om  guld- 
hornets sprogform  hører  til  den  ene  eller  den  anden  tid. 
Dog  kan  vi  indenfor  denne  periode  skælne  mellem  et  ældre 
og  et  yngre  trin,  idet  Istaby- stenen  tilhører  periodens 
slutning,  da  både  tegn  og  sprogform  på  den  har  undergået 
nogle  forandringer,  der  tydelig  viser  overgangen  til  næste 
periodes  sprog,  nemlig 

II.  Yngre  runesprog  (c.  800—1100).  Sammenligner  vi 
sprogformen  i  de  indskrifter,  som  jeg  henregner  til  de  ældste 
runeindskrifters  ældre  trin  med  det  yngre  trin  på  Istaby- 
stenen,  vil  vi  finde,  at  den  bevægelse,  som  er  fuldstændig 
afsluttet  i  hele  det  yngre  runesprog,  som  altså  må  være 
foregået  i  den  tid,    der  ligger  mellem  Istaby -stenens  ind- 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  309 

skrift  og  de  ældste  af  de  yngre  runeindskrifter,  det  vil  sige 
i  tiden  fra  omtr.  650  til  omtr.  800,  hvis  man  tilnærmelsesvis 
sætter  Istaby-stenen  til  år  650  og  f.  eks.  Helnæs-stenen  til 
år  800,  allerede  er  begyndt  ide  ældste  indskrifters  slutning; 
medens  vi  nemlig  på  disse  indskrifters  ældre  trin  finder 
stammeudlyden  bevaret  i  nf.  og  gf.  ent.  af  »-stammerne 
(J)evaR  dupskoen  fra  Thorsbjerg-mose,  hol  tin  g  aR  guld- 
hornet, vivaR  og  staina  Tune-stenen  o.  s.  v.),  har  Istaby- 
stenen  bortkastet  udlyden  i  nf.  (-vulåfR)  og  i  gf.  betegnet 
den  ved  en  fra  den  ægte  a-lyd  forskellig  lyd  (-vulåfå), 
medens  f.  eks.  Helnæs-stenen  hverken  har  den  i  nf.  (-ulffi) 
eller  i  gf.  (stain).  I  dette  tilfælde  knytter  således  de 
ældste  indskrifters  yngre  trin  noje  deres  ældre  trin  til  de 
yngre  indskrifters  sprogform  og  viser  den  gradvise  overgang. 
Ligesom  ved  de  ældste  runeindskrifter  kan  vi 
også  ved  de  yngre  adskille  et  ældre  og  yngre  trin 
i  sproget;  til  det  ældre  trin  hører  Helnæs-  og  efter  min 
opfattelse  også  S  elve  sb  or  g -stenen,  endvidere  K  al  ler  up - 
(Hojetostrup-),  Snoldelev-  og  Flemløse -stenene, 
der  både  ved  enkelte  runetegn  (N  =  M,  H  =-  H,  3|C  =  A) 
og  sprogformer  (gf.  ent.  sunu)  viser  tilknytningen  til  de 
ældre  indskrifter  og  den  gradvise  overgang  til  de  yngre. 
Medens  jeg  i  det  foran  anførte  eksempel  på  en  a- stamme 
gennem  alle  sprogets  perioder  ikke  kom  til  at  adskille  to 
trin  i  de  yngre  runeindskrifter  (tabet  af  v  i  vuHr  må  være 
foregået  i  det  tidsrum,  der  ligger  mellem  Istaby-stenen  og 
Helnæs-stenen,  og  fra  hvilket  vi  hidtil  ikke  kender  noget 
sikkert  mindesmærke),  vilde  dette  kunne  gores,  når  vi  havde 
valgt  en  w-stamme  istedetfor: 

ældste  runeindskrifter:  yngre  runeindskrifter: 


ældre    trin: 

yngre  trin: 

Ent.  nf. 

sunuR 

sunR 

*      SUUR 

gf. 

sunu 

sunu 

sun. 

Ligesålidt  som  det  ældste  runesprog  på  de  danske  oldsager 


310  DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

kunde  kaldes  særlig  dansk,  men  måtte  betragtes  som  fælles- 
nordisk, ligesålidt  kan  sproget  på  de  yngre  runeindskrifters 
ældre  trin  kaldes  det;  samme  sprog  som  vi  i  den  tid  finder 
på  de  danske  stene  lød  også  i  Sverrig  og  Norge.  Først  på 
de  yngre  runeindskrifters  senere  trin  begynder  den  ejen- 
dommelige danske  udvikling,  ved  hvilken  tvelydene  gik  over 
til  enkelte  lyd,  at  vise  sig.  Og  dog  var  sproget  i  Norden 
på  den  tid  endnu  i  det  væsenlige  ens.  Men  dialektforskellig- 
hederne, der  således  begyndte  at  udvikle  sig  allerede  på  de 
yngre  runeindskrifters  tid,  blev  efterhånden  storre  og  storre, 
og  i  den  tid,  der  ligger  mellem  de  yngre  runeindskrifter  og  de 
ældste  sammenhængende  lævninger  af  dansk  sprog  (de  gamle 
love),  er  bevægelsen  gået  så  rask  fremad,  at  vi,  når  vi  kom- 
mer til  den  periode  i  modersmålets  udvikling,  der  følger  efter 
de  yngre  runeindskrifter,  har  et  sprog,  der  bestemt  adskilte 
sig  ikke  blot  fra  de  øvrige  nordiske  sprog,  men  også  lød 
meget  forskellig,  eftersom  det  taltes  i  den  østlige  eller  vest- 
lige del  af  riget.     Vi  får  således 

III.  Ældre  dansk  c.  1300,  den  tid,  til  hvilken  de 
ældste  håndskrifter  af  alle  vore  gamle  love  kan  henføres. 
Spor  af  tvelydene  findes  nu  ikke  mere  i  sproget, 
idet  den  bevægelse,  der  begyndte  at  vise  sig  på  enkelte 
runestene,  nu  er  afsluttet.  Et  nyt  særkende  for  ældre  dansk, 
hvortil  der  endnu  ikke  fandtes  tegn  på  runestenene,  er  lige- 
ledes gennemført  i  lovenes  sprogform,  nemlig  at  nf.  er 
falden  sammen  med  gf.,  dog  således,  at  skånske  lov  her 
knytter  det  yngre  til  det  ældre,  idet  den  har  bevaret  et  par 
lævninger  af  nf.  ent.  på  -r*.  Et  fælles  dansk  skrift- 
sprog findes  ikke  på  den  tid,  men  sproget  skrives  i 
de  tre  hovedsprogarter  skånsk,  sællandsk  og  jysk, 
af  hvilke  skånsk  står  nærmest  ved  det  ældre,  jysk  ved  det 

*)  Denne  regel  gælder  navnlig  a-stammerne;  hvorledes  forholdet 
mellem  nf.  og  gf.  stiller  sig  i  de  forskellige  stammer  og  i 
de  forskellige  love  findes  nOjagtig  anført  i  (tnavneo.s  b5jn.i) 
dels   under  de  enkelte   stammer,   dels   i   oversigten   s.   124 — 25. 


DEN    HISTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET.  311 

• 

nyere  sprog  (sml.  foran  s.  294  f.).  Den  bevægelse,  der  er 
kommen  i  sproget,  fortsættes  videre  gennem  det  14de  og 
15de  århundrede,  i  hvilke  overgangen  foregår  fra  ældre 
dansk  til  nyere  dansk,  idet  k,  t  og  p  i  efterlyd  går  over 
til  de  åndende  lyd  g,  d  og  b  o.  s.  v.,  og  et  stort  fremmed 
ordstof  optages  i  sproget ,  medens  ældre  dansk  i  den 
henseende  stod  på  fuldkommen  nordisk  grund.  Det  danske 
skriftsprog  udvikler  sig  efterhånden  i  denne  tid,  og  vi  kommer 
således  til 

IV.  Kyere  dansk,  hvor  vi  har  et  skriftsprog  ved 
siden  af  sprogarterne,  medens  vi  i  den  foregående  peri- 
ode havde  sprogarter,  men  intet  skriftsprog.  Ved  refor- 
masjonen  afsluttes  skriftsproget  efter  de  tilløb,  der  er  gjorte 
dertil  i  15de  årh.;  et  bestemt  år  kan  naturligvis  ikke  sættes 
for  skriftsprogets  afslutning  og  det  nyere  danske  sprogs  be- 
gyndelse. Vilde  man  imidlertid  have  et  bestemt  tidspunkt 
og  et  bestemt  sprogmonument  at  holde  sig  til,  vilde  jeg  be- 
tragte Kristjan  IIFs  bibeloversættelse  fra  1550  som  slut- 
stenen på  det  danske  skriftsprogs  udvikling.  Dette  værk,  der 
uden  tvivl  fremgik  ved  samarbejde  mellem  tidens  dygtigste 
mænd  og  bedste  stilister,  udmærker  sig  ikke  blot  ved  sit 
mærkværdig  rene  sprog,  men  kan  også  betragtes  som  det 
arbejde,  der  så  at  sige  påtrykte  det  danske  skriftsprog  dets 
officielle  præg.  Fra  den  tid  til  nutiden  har  udmærkede  for- 
fattere i  modersmålet  stedse  mere  og  mere  udviklet  dets 
rigdom  og  bragt  det  til  en  hoj  grad  af  fuldkommenhed.  Dog 
vil  vi  fra  reformasjonstiden  næppe  nogetsteds  kunne  afsætte 
en  ny  grænse  i  den  danske  sproghistorie;  der  viser  sig  en 
stadig  fremgang  og  udvikling;  men  på  intet  punkt  kan  vi 
påvise  sådanne  storre  gennemgribende  forandringer,  som 
kunde  betinge  en  ny  periodes  begyndelse.  Tiden  er  derfor 
endnu  ikke  kommen  til  at  bestemme,  hvor  nyere  dansk 
ender,  og  hvor  en  5te  periode  (nyeste  dansk)  tager  sin  be- 
gyndelse. 

Det  vil  af  det  foregående  være  klart,  at  vi  kun  i  sprogets 


312  DEN    fflSTORISKE    SPROGFORSKNING    OG    MODERSMÅLET. 

• 

to  sidste  perioder  (ældre  og  nyere  dansk),  altså  omtrent  i 
de  sidste  600  år,  har  sammenhængende  sprogminder  i  mod- 
ersmålet gennem  hele  tiden  uden  nogen  afbrydelse;  kun  i 
den  tid  vil  det  derfor  også  være  os  muligt  at  forfølge 
sprogets  udvikling  gennem  alle  enkeltheder  til  vore 
dage.  I  de  to  første  perioder  har  vi  derimod  ikke  blot  på 
enkelte  steder  store  huller  i  overleveringen,  men  også  det 
sproglige  stof,  der  er  kommet  til  os  fra  hine  tider,  er  så 
indskrænket,  at  det  kun  i  enkelte  store  træk  oplyser  os  om 
sprogets  former  fra  omtr.  år  200  til  omtr.  år  1200;  men 
dog  er  disse  ældste  sprogformer  af  yderste  vigtighed,  da  de 
viser  os  de  virkelige  danske  sprogformer  fra  de  tider,  hvor 
vi  ellers  væsenlig  måtte  danne  os  en  forestilling  derom 
gennem  oldnordisk  (det  yngre  runesprog)  og  gennem  gotisk 
(det  ældre  runesprog).  De  kontrollerer  således  ikke  blot 
sproghistorien  og  forhindrer  overilede  slutninger  om  de 
ældste  sprogformer,  men  de  vidner  også  hojt  og  lydelig  på 
en  tid,  hvor  historiens  vidnesbyrd  mangler,  at  der  i  hele 
Norden  fra  Sønderjylland  til  Sverrig  og  Norge  siden  den 
ældre  jærnalder  har  bot  et  folk,  der  var  nordisk  i  kultur 
og  nordisk  i  sprog. 

Idet  jeg  hermed  slutter  disse  bemærkninger  om  den  hi- 
storiske sprogforskning  og  det  lys,  den  formår  at  kaste  over 
modersmålets  udvikling,  sker  det  med  det  håb  og  det  ønske, 
at  der  i  Rasmus  Rasks  fødeland  må  findes  mange,  som 
med  tiden  vil  hellige  sig  til  den  videnskab,  blandt  hvis 
grundlæggere  han  står  i  første  række,  og  som  da  ligesom 
han  også  vil  lade  deres  kundskaber  komme  modersmålet 
tilgode.  Kunde  mine  bemærkninger  hos  en  eller  anden 
blandt  de  yngre  vække  interesse  for  sagen  og  give  ham  en 
håndsrækning  til  et  videnskabeligt  studium  af  moders- 
målet, vilde  jeg  heri  finde  den  bedste  Ion  for  mine  arbejder 
i  denne  retning. 


313 


OM  LIMFJORDENS  FORBINDELSE  MED  VESTER- 
HAVET I  DET  ll^E  AARHUNDREDE. 
Af  c.  F.  BRICKA. 


liimtjorden  spillede  i  den  ældre  Middelalder  en  betydelig 
Rolle,  langt  betydeligere,  end  man  i  Reglen  forestiller  sig 
den.  Det  turde  derfor  nok  være  Umagen  værd  at  samle 
nogle  af  de  spredte  Efterretninger,  som  give  Bidrag  til  dens 
Historie  i  det  Ilte  Aarhundrede,  saavel  dem,  der  uimod- 
sigeligt godtgjøre  dens  Forbindelse  med  Vesterhavet,  som 
dem,  der  synes  at  bevise  det  Modsatte.  Enhver  veed,  hvor- 
ledes Sagaen  fortæller,  at  Norges  Konge  Harald  Haardraade 
i  Aaret  1061  drog  med  nogle  faa  Skibe  paa  et  Plyndrings- 
tog til  Danmark  og  lagde  sig  ind  i  Limfjorden,  men  at  han, 
da  han  erfarede,  at  Svend  Estridsen  kom  seilende  med  en 
Flaade  ind  ad  Fjordens  Munding  ved  Hals,  foer  videre  mod 
Vest  og  om  Natten  lod  sine  Skibe  trække  over  et  smalt 
Eid,  der  skilte  ham  fra  Havet,  og  at  han  paa  den  Maade 
undslap.  Denne  Sagaberetnirig  synes  ved  første  Øiekast  at 
være  et  bestemt  Vidnesbyrd  om,  at  Limfjorden  1061  var 
lukket  mod  Vest,  og  saaledes  have  ogsaa  Alle,  paa  en 
enkelt  Undtagelse  nær,  opfattet  Sagen.  Vi  skulle  senere 
komme  tilbage  til  den,  men  først  ville  vi  samle  og  under- 
søge de  Efterretninger,  der  omtale  Limfjorden  som  et 
aabent  Sund. 

Saxo  skriver  i  sin  Ilte  Bog:  »Canutus  (se.  Sanctus) 
....  imperata  classe ,  Lymici  maris  oris  advehitur :  a  quo 
brevissimus  in  Oceanum  transitus  patet,  quon- 
dam  navigiis  pervius,  nunc  vero  interjecta  arenarum 
mole  praeclusus«  *).  Saxos  høitfortjente  Udgiver  P.  E. 
Muller  bemærker  i  en  Note,   at  Saxos   Mening  næppe   kan 


*)  Mullers  Udg.    I.    584. 


314  OM    LIMrJORDENS    FORBINDELSE    MED    VESTERHAVET 

have  været  den,  at  der  paa  Knuds  Tid  var  en  Gjennemfart 
fra  Limfjorden  til  Vesterhavet,  da  vi  jo  vide,  at  Harald 
Haardraade  i  Aaret  1061  ingen  anden  Udvei  havde  end  den 
at  lade  sine  Skibe  trække  over  Land;  Saxo  tænker  utvivl- 
somt (ved  «quondam«)  paa  den  graa  Oldtid*).  Det  maa 
vistnok  forbause  Enhver  at  læse  denne  Beviisførelse,  thi  det 
Spørgsmaal  maa  da  strax  fremstille  sig  for  os:  hvorfor 
samle  Flaaden  i  den  vestlige  Deel**)  af  Limfjorden,  naar 
der  ikke  i  Nærheden  var  et  Udfartssted,  hvorigjennem  den 
med  Lethed  kunde  naae  England?  Men  naar  man  kjender 
Mullers  Standpunkt,  naar  man  veed,  at  han  hører  til  dem, 
der  gjøre  Snorre  til  Prøvestenen,  efter  hvem  de  andre  histo- 
riske Kilder  bedømmes,  saa  at,  hvad  der  strider  mod  Snorre, 
det  strider  i  Reglen  mod  Sandheden***),  naar  man  veed  det, 
kan  hans  Bemærkning  ikke  vække  vor  Forundring.  I  den 
mange  Aar  senere  udkomne  anden  Deel  af  Saxos  Krønike, 
har  ogsaa  Velschow  imødegaaet  Muller  og  bestemt  erklæret 
sig  for,  at  Saxos  Udtryk  gjælder  Knud  den  Helliges  Tidf). 
Saxo-J"]-)  staaer  imidlertid  ikke  ene  med  sit  Vidnes- 
byrd, thi  Svend  Aagesen   skriver  i  sin  kortfattede  Dan- 

*)  Samme  Argumentation  bruger  Muller  i  sine  ((Kritiske  Be- 
mærkninger over  Saxos  danske  Histories  Ilte,  12te  og  13de 
Bog.)  (Vidsk.  Selsk.  phil.  og  hist.  Afhandl.  IV.  163  f.). 
Engelstofts  Forklaring  af  »transitus«  (Mndskr.  f.  Lit.  H.  468) 
maa  ansees  for  urigtig. 
**)  At  Samlingsstedet  var  i  den  vestlige  Deel  af  Limfjorden, 
viser  Ælnothus,  naar  han  skriver:  »Classe  igitur  parata 
Danorum  exercitus  occidentalis  portus  littoribus,  velis 
sinuatim   distensis ,   advehitur. «      Ser.   rer.   Dan.   IH.   350. 

***)   R.    Keyser,    Nordmændenes    Videnskabelighed    og  Literatur  i 
Middelalderen   (Efterladte   Skrifter  I.   456.) 
t)   Saxo,    n.    18.      Midten    og    Slutningen    af    denne    Note    maa 
ifølge  sin  Beskaflfenhed  være  af  Velschow,  skjøndt  den  mangler 
hans   Mærke. 

tf)  Jvfr.    Saxo    I.  481    (»Cæsar,  Jutiam perraensus ,  quum 

Lymici    sinus    objectu,    tune    temporis   Wendilam   aquis 

claudentis,   ulterius   excurrere   vetaretur, iter   ad  Ey- 

doram  reflexit.«) 


I    DET    Ilte    AARHUNDREDE.  315 

markshistorie  om  Knud  den  Hellige:  «Collecto  itaque  exer- 
citu,  classeque  congregata,  qua  Angliam  expugnaturus  inva- 
deret, in  Humla*),  quae  tune  temporis  portus  maris 
extitit,  totum  exercitum  jussit  convenire»  **).  Naar  saa- 
ledes  disse  to  af  hinanden  uafhængige  Forfattere***),  der 
som  Danske  særligt  maatte  være  bekj endte  med  danske 
Lokalforhold  —  ogsaa  fra  en  svunden  Tid  (som  i  dette  Til- 
fælde dog  ikke  var  meget  fjern  fra  deres  egen  Levetid)  — 
naar  de  stemme  overeens  i  at  angive  Limfjorden  som  et 
mod  Vesterhavet  aabent  Sund,  kunne  vi  ikke  andet  end 
troe  dem,  saa  meget  mere,  som  deres  Efterretninger  da 
alene  blive  forstaaelige. 

Heldigviis  findes  blandt  vor  Middelalders  saa  faa  geogra- 
fiske Efterretninger  et  Skrift  om  Danmark,  forfattet  i  selve 
det  Ilte  Aarhundrede.  Adam  fra  Bremen  skrev  sin  Bog 
omtrent  1075 -j-);   han  havde  selv  reist  i  Danmark  (omtrent 


*)  Ifølge  det  saakaldte  Chronicon  Erici  regis  (Ryklosters  An- 
naler) var  Flaadens  Samlingsplads  »Fiskebek  juxta  Wibergh.« 
Ser.  rer.  Dan.  I.  160. 
**)  Ser.  rer.  Dan.  I.  57.  G.  L.  Baden  har  en  egen  Forklaring 
hertil,  idet  han  antager,  at  Skibene  paa  Svend  Aagesens  Tid 
vare  blevne  større  end  tidligere,  saa  at  de  ikke  længer  kunde, 
som  tilforn  skete,  trækkes  ud  i  Havet  over  Landtangen  (Af- 
handlinger H.  285 — 86).  Det  synes  næsten,  som  om  man 
har  gjort  sig  Umage  for  at  lukke  Øinene  for  den  naturlige 
Forstaaelse  af  Stedet.  Og  dog  har  Baden  kjendt  og  lagt 
Mærke  til  Saxos  Ord  (s.  hans  Smaa  Afhandl.  I.  46 — 7). 
Ogsaa  Suhm  (Danm.  Hist.  IV.  654)  er  tilbøjelig  til  at  an- 
tage, at  den  danske  Flaade  skulde  trækkes  over  Land  for 
at  naae  Havet.  I  Sandhed  en  besværlig  Fremgangsmaade 
for  at  komme  ud  af  Havnen  (portus  maris)! 
***)  Dahlmann,  Forschungen  auf  dem  Gebiete  der  Geschichte  I. 
192.  Jvfr.  dog  Saxo  II.  prolegomena  p.  LXV — LXX.  (s. 
Munch,  det  norske  Folks  Hist.  II.  155). 
f)  J.  M.  Lappenbergs  Bemærkninger  foran  Udgaven  af  Adam  i 
Pertzii  Monumenta  Germaniae  historica,  VII.  268.  J.  Asmus- 
sen, De  fontibus  Adami  Bremensis,  Kiliae  1834,  4.  p.  19. 
Jvfr.  Kinch,  Ribe  Bys  Hist.  indtil  Reform.  S.  13.  Om  Adam 
fra  Bremen  findes   et  Stykke  i   Christiani,    Gesch.   d.   Herzog- 


316  OM    LIMFJORDENS    FORBINDELSE    MED    VESTERHAVET 

1068)  Og  mangen  Underretning  havde  han  af  Svend  Estrid- 
sens  egen  Mund.  Har  end  denne  sidste  Omstændighed  gjort, 
at  man  med  Varsomhed  maa  følge  ham,  naar  han  om- 
handler Krigen  mellem  Norske  og  Danske,  da  de  første  i 
ham  ingenlunde  altid  finde  et  upartisk  Vidne,  maa  man  dog 
ikke  deraf  slutte,  at  han  i  det  Hele  er  upaalidelig  i  Skil- 
dringen af  Samtidens  Begivenheder  og  Forhold,  eller  hvor 
Talen  er  om  Landets  Tilstand  og  Beskaffenhed.  Hans  Ord 
ere:  »Funis  (Fyen)  insula  est  non  modica,  post  eam,  quae 
Wendila  dicitur,  in  ostio  barbari  sinus  occurrens«  *),  og 
senere  hedder  det:  «Multae  sunt  insulae  in  hoc  (se.  Baltico) 
sinu  ....  Earum  prima  est  in  capite  illius  freti  Wendila, 
secunda  Morse,  tertia  Thud  (Thy),  modico  ab  invicem 
intervallo  divisae«**).  Imidlertid  maa  det  bemærkes, 
at  man  har  troet,  at  Middelalderens  Skribenter  forstaae 
noget  Andet  ved  «0«  (insula),  end  vi  nu  gjøre***),  og 
særligt  er  dette  gjort  gjældende  om  Magister  Adam,  at 
han  under  Begrebet  insula  indbefatter  ikke  blot  heelt  om- 
flydt Land,  men  ogsaa  fremspringende  Kyster  (»in  die  See 
vorspringende  Kusten»)f).  Der  findes  nemlig  i  hans  Skrift 
et  Sted,  hvorpaa  man  har  begrundet  denne  Fortolkning;  det 


thiimer    Schleswig    u.    Holstein,    IV.  378—88    (forbigaaet    af 
Potthast  i   hans   Bibliotheca  histor.). 

*)  Pertz,  Mon.  VII.  369  (IV.  1.  4  c). 

**)  Ånf.  Skr.  S.  373  (IV.  16).  Ligeledes  S.  366  nævnes  »Wen- 
dila insula.«      Af    de    tilføiede    Scholier    indeholder  det  101ste 

ttWendil    .  .    insula   .  .  .   tripartit   ...    in   osti mari   .  .  . 

oceano    .    ingreditur. »      Desværre  kun  Fragmenter. 
***)    Se    f.   Ex.    Werlauff,    Bidrag    til    den    nord.   Ravhandels   Hist. 
(Vidsk.   Selsk.  hist.   og  phil.   Afh.  V.  261  f.) 

f )  Giesebrecht,  Ueber  die  Nordlandskunde  des  Adam  von  Bremen 
(Historische  und  literårische  Abhandlungen  der  deutschen  Ge- 
sellschaft  zu  KOnigsberg,  III.  154).  —  Werlauff,  Forsøg  til 
at  oplyse  og  forklare  Procops  Efterretninger  om  de  nordiske 
Lande  (Vidsk.  Selsk.  hist.  og  phil.  Afh.  VII.  51)  troer,  at 
Adams  Efterretning  om ,  at  Vendsyssel  og  Thy  ere  Øer, 
grunder  sig  paa  Feiltagelse  af  ham. 


I    DET    11te    AARHUNDREDE.  317 

lyder:  »Latitudo  Judlant  secus  Egdorani  diffusior  est,  inde 
vero  contrahitur  ad  formam  linguae  in  eum  angulum,  qui 
Wendila  dicitur,  ubi  Judlant  finem  habet»*).  Jeg  skal 
ikke  nægte,  at  det  synes  at  være  et  stærkt  Beviis  for,  at 
han  antager,  at  Vendsyssel  hænger  fast  ved  Jylland,  men 
det  er  kun  saa  tilsyneladende;  der  maa  ikke  lægges  for 
megen  Vægt  paa  hvert  enkelt  Ord.  Endnu  den  Dag  i  Dag 
sige  vi,  at  den  jydske  Halvøes  Nordpynt  er  ved  Skagen, 
uagtet  vi  godt  vide,  at  det  ikke  er  korrekt  sagt,  og  meget 
mindre  maa  man  hos  en  saa  gammel  Forfatter  vente  at 
finde  en  aldeles  skarp  Udtalelse  om  Tingenes  Forhold.  Han 
har  hørt  tale  om,  at  Jyllands  nordligste  Deel  er  Vend- 
syssel**), hvad  den,  skjøndt  en  0,  godt  kunde  regnes  for 
at  være,  og  han  har  derfor  nedskrevet  hiint  Udtryk  uden 
at  lægge  Mærke  til  den  Modsigelse,  han  indvikler  sig  i. 
Hans  senere  Udtryk  »modico  ab  invicem  intervallo  divisae« 
er  derimod  aldeles  afgjørende,  thi  det  modsiger  bestemt  en 
Forbindelse  mellem  de  omhandlede  Landsdele***).  Flere 
af   hverandre   uafhængige-}-)   Efterretninger,    der   melde   det 


*)  Pertz,  Mon.  VII.  368  (IV.  1). 
**)  I  det  100de  Scholion  hedder  det:  »Inter  oceanum  et  Wen- 
dile  mare  (o:  Limfjorden)  promunctorium  Skagen.«  Anf. 
Skr.  S.  369. 
***)  Saaledes  ogsaa  J.  H.  Bredsdorff,  Bidrag  til  Forklaring  af 
Ptolemæuses  Efterretninger  om  de  nordiske  Lande  (Skand. 
Lit.  Selsk.  Skr.  XX.  225  f.)  Adams  Ord ,  at  Vendsyssel  og 
Thy  vare  adskilte ,  kunne  nok  bestaae  ved  Siden  af  Knyt- 
lingasagas  Beretning,  skjøndt  den  ikke  omtaler  en  saadan 
Adskillelse.  Thord  Skore  opfordrer  Vendelboerne  til  at  fare 
»til  år  J)eirrar,  er  å  veg  Kniits  konungs  er,  ef  hann  vil 
hingat  fara  til  vår  (nemlig  fra  Sævarende) ;  ok  ef  [)eir  vilja 
hingat  leita  til  vår,  |)å  skulum  ver  verja  J)eimva6it«.  (Fornm. 
Sog.  XI.  254  —  55.) 

t)  Om  Saxos  Forhold  til  Adam  af  Bremen ,  s.  Dahlmann ,  For- 
schungen  I.  191;  Muller,  Om  Kilderne  til  Saxos  ni  første 
Bøger  og  deres  Troværdighed  (Vidsk.  Selsk.  phil.  og  hist. 
Afh.  II.   10);    Lappenberg,    Von  den   Qvellen,     Handschriften 


318  OM    LIMFJORDENS    FORBINDELSE    MED    VESTERHAVET 

Samme,  tjene  hverandre  gjensidigt  til  Bekræftelse  og  saa- 
ledes  ogsaa  her:  Adams,  Svend  Aagesens  og  Saxos  over- 
eensstemmende  Vidnesbyrd  lægge  uimodsigeligt  for  Da- 
gen, at  Limfjorden  i  Slutningen  af  det  Ilte  Aarhundrede 
har  staaet  i  umiddelbar  Forbindelse  med  Vesterhavet. 

Inden  jeg  gaaer  videre,  skal  jeg  dog  et  Øieblik  dvæle 
ved  Giesebrechts  ovenfor  anførte  Forklaring  af  Adams 
«insula»  og  vise,  hvorpaa  han  støtter  den.  Han  har  tre 
Beviser,  siger  han*),  idet  nemlig  baade  Vendsyssel  og 
Thy  og  Skaane  af  Adam  gjøres  til  Øer,  medens  de  i  Virke- 
ligheden kun  vare  Halvøer.  Hans  to  første  Beviser  kunne 
vi  aldeles  ikke  respektere;  hans  tredie  staaer  og  falder  med 
en  Læseraaade,  idet  han  erklærer,  at  Texten  i  det  Haand- 
skrift,  som  er  lagt  til  Grund  for  Lappenbergs  Udgave,  er 
urigtig  paa  det  Sted,  hvor  der  staaer  «Sconia  est  pars  ul- 
tima  Daniae,  fere  insula»),  saaledes  som  Pertz  først  gjorde 
opmærksom  paa,  at  Wiener-Haandskriftet  lød**);  her  bør 
læses:  »Sconia  insula  est,  ultima  fere  pars  Daniae«***).  At 
den  af  Giesebrecht  foretrukne  Læsemaade*}-)  ikke  findes  i 
det  bedste  Haandskrift,  siger  endda  ikke  saa  stort,  thi  der 
gives   mange   Exempler   paa,    at  mindre  gode  Haandskrifter 


und  Bearbeitungen  des  Adam  von  Bremen  (Archiv  f.  åltere 
deutsche  Geschichtskunde  VI.  831) ;  J.  Asmussen ,  Ueber  die 
Kriegsziige  der  Ottone  gegen  Danemark  (Arch.  f.  Staats-  u. 
Kirchengesch.   d.   Herzogth.   I.   262);   Saxo   II.   prolegomena. 

*)  Abhandlungen  d.  deutschen  Gesellsch.  zu  KOnigsberg  III. 
176—78. 

**)  Archiv  f.  åltere  deutsche  Geschichtskunde  III.  660. 
***)  Hos  Mag.  Adam  (IV.  16)  nævnes  8  Øer  i  det  baltiske  Hav: 
den  første  er  Vendsyssel  o.  s.  v. ,  den  sjette  er  Sjælland, 
»septima  quae  illi  (se.  Seland)  adhaeret  et  quarum  supra 
mentionem  fecimus«  ;  den  ottende  er  Bornholm.  Denne  sy- 
vende 0,  mener  Giesebrecht  (ligesom  Suhm),  er  Skaane; 
Lappenberg  forklarer  den  som  Sprogø ,  der  nævnes  i  Scho- 
lion  107. 

f)  Dahlmann,  Gesch.  v.  Dåcnemark  I.  67  holder  ogsaa  paa  denne 
Læsemaade  (der  findes  i  Måders  Udgave) ,  men  taler  dog  (I. 
128)   om   Øerne  hiinsides  Limfjorden,   Mors  og  Wendile. 


I    DET    Ilte   AARHUNDREDE.  319 

i  enkelte  Tilfælde  dog  maae  foretrækkes;  men  meget  siger 
det,  at  denne  Læsemaade  indeholder  to  Feil,  den  anden 
derimod  ingen.  Naar  man  følger  Adam  i  hans  Beskrivelse 
af  Danmark  og  seer,  hvorledes  han,  begyndende  med  Jyl- 
land, gaaer  mod  Øst  til  Øerne  og  ender  med  Skaane,  føler 
man  klart,  at  han  regner  denne  Provinds  ikke  for  « næsten« 
den  sidste,  men  for  selve  den  sidste  Deel  af  Riget*);  han 
siger  endvidere,  at  Skaane  hænger  fast  ved  Sverrig,  altsaa 
ikke  er  nogen  0.  Giesebrecht  har  til  Bevis  for  sin  Me- 
ning taget  en  Sætning,  der  selv  først  maa  bevises,  men 
som  han  ikke  kan  bevise,  da  hans  to  første  Grunde  ere 
uholdbare;  for  at  hævde  sin  Læsemaade  maatte  han  godt- 
gjøre,  at  Adam  ved  Begrebet  0  ogsaa  forstaaer  Halvøer, 
men  det  er  netop  det,  han  vil  udlede  som  Resultatet.  Hans 
Beviser  ere  som  en  Perlering:  riv  Baandet  over,  og  ikke 
een,  men  alle  Perlerne  ville  glide  af  Snoren.  At  Adam  fra 
Bremen  lader  Estland,  Kurland  og  Samland  være  Øer,  be- 
tyder Intet  —  det  indrømmer  Giesebrecht  selv**)  —  da  de 

*)  Hele  Stedet  lyder  (i  Pertz,  Mon.  VII.  370):  »Sconia  est  pars 
ultima  Daniae,  fere  insula;  undique  enim  cincta  est  mari 
praeter  unum  terrae  bracchium ,  quod  ab  oriente  continens 
Sueoniam  disterminat  a  Dania.«  Det  er  nødvendigt  at  tage 
de  sidste  Ord  med.  Det  er  tydeligt,  at  Adam  under  Benæv- 
nelsen Skaane  indbefatter  de  danske  Lande  hiinsides  Øresund 
(hvad  der  ikke  er  uden  Exempel,  s.  Cronholm,  Skånes  polit. 
Historia  I.  10;  Geijer,  Svenska  folkets  histor.  i  Saml.  Skr. 
2  afd.  II.  59.  I  et  Kongebrev  fra  1537  omtales  »naget  Godz 
liggiandes  vthi  Halland  i  Skåne«.  E.  J.  Tegel,  Her  Gustaffs 
Historia,  Stockh.  1622  II.  103).  Man  kan  ikke  tage  sin 
Tilflugt  til  Bleking,  og  sige,  at  det  var  Danmarks  yderste 
Landskab.  (Dets  Stilling  i  ældre  Tid  er  iøvrigt  meget  uklar, 
s.  S.  W.  Gynther,  Blekings  hist.  och  beskrifn.  I.  Stockh. 
1847;  Munch,  det  norske  Folks  Hist.  L  2.  732;  II.  173,  190; 
H.  Hildebrand,  Svenska  folket  under  Hednatiden,  Stockh.  1866, 
S.  103  f . ;  A.  N.  Hammar,  Om  Kyrkan  i  Skåne  under  Katholicis- 
men  S.  7  (Lunds  Univ.  Årsskrift  1867.  Afdel.  f.  Philos.  Språk- 
vetenskap  o.  Hist.)  Det  har  derfor  undret  mig  at  læse  Dr. 
Wimmers  Bemærkning  i  Aarb.  f.  n.  Oldk.  1867,  S.  22). 
**)  KOnigsberg.      Abhandl.  III.  188. 


320  OM    LIMFJORDENS    FORBINDELSE    MED    VESTERHAVET 

laae   saa  fjernt   fra  ham,   indhyllede   i   Fabelens  Taageslør, 
i  Hedenskabets  Mørke*). 

Saaledes  troer  jeg  da  tilstrækkeligen  at  have  viist,  at 
der  i  det  1  1te  Aarhundredes  anden  Halvdeel  var  en 
Forbindelse  mellem  LimQord  og  Vesterhav.  Her  er  ikke 
Stedet  til  nærmere  at  gaae  ind  paa  Fjordens  tidligere  og 
sildigere  Historie,  eller  til  at  undersøge,  om  det  er  med 
Rette,  at  man  har  søgt  Ptolemæi  tre  alociske  Øer  i  Mors, 
Thy  og  Vendsyssel,  en  Antagelse,  som,  fremsat  af  Schiøn- 
ning**),  er  bleven  modsagt  af  A.  Kali***)  og  igjen  har 
fundet  en  Forsvarer  i  Bredsdorff f).  Geognosterne  ere  ad 
deres  Vei  komne  til  samme  Resultat,  at  Limfjorden  tidli- 
gere har  været  et  aabent  Sund-}-f),  hvad  mange  Iagttagelser 


*)  P.  W.  Becker,  Bidrag  til  en  geographisk-antiqvarisk  Beskri- 
velse over  Vendsyssel  og  Thy  i  den  sidste  Halvdeel  af  det 
Ilte  Aarhundrede  (Molbechs  Nord.  Tidsskr.  IV.  257)  mener 
at  netop  det,  at  disse  Lande  kaldes  Øer,  raaa  vække  vor 
Formodning  om,  at  Adam  har  et  andet  Begreb  om  Øer  end  vi. 
**)  De  gamle  Grækers  og  Romeres  rette  Begreb  og  Kundskab 
om   de  nordiske  Lande   (Kbhvnske   Selsk.    Skr.   IX.   172). 

***)   Om    Ptolemæi    Beretning    om   vor  cimbriske  Halvø    (Ny   Saml. 
af  Vidsk.   Selsk.   Skr.  IL  363). 
t)   Hans    ovenfor    citerede    Afhandling  i   Skand.    Lit.   Selsk.    Skr. 
XX.  218—19,  225—31. 

tf)  r.  Ex.  Bredsdorff,  Geognostiske  og  mineralogiske  Iagttagel- 
ser paa  en  Reise  i  Nørrejylland  1823  (Tidsskr.  f.  Naturviden- 
skbb.  III.  261 — 62)  og  Forchhammer,  Om  den  forandrede 
Vandhøide  ved  de  danske  Kyster  (Nord.  Univ.  Tidsskr.  IL  i. 
20).  —  I  Tidsskr.  f.  populære  Fremstillinger  af  Naturvidsk. 
III.  Bd.  findes  en  Afhandling  af  Kammerraad  Andresen:  »Om 
Landtungen  mellem  Vesterhavet  og  Limfjorden  fra  Agger  til 
Pælediget,  dens  Fortid  og  Nutid«.  Her  omtales  (S.  316),  at 
Sagnet  fortæller,  at  der  i  det  Ilte  Aarhundrede  var  en  Kanal 
som  forbandt  Limfjorden  med  Vesterhavet;  »det  var  sand- 
synligviis  igjennem  denne  Kanal,  at  Kong"  Harald  Haardraade 
fra  Norge  gik  med  sin  Flaade ,  da  den  var  indespærret  i 
Limfjorden  af  Svend  Estridsøns«,  tilføier  Forf.  (S.  317).  Det 
maa  dog  bemærkes ,  at  et  Sagn ,  der  taler  om  et  bestemt 
Aarhundrede ,   Intet  beviser  uden   sin  egen  Upaalidelighed ;   det 


I    DET     Ilte   AARHUNDREDE.  321 

kunne  lære  Enhver*),  men  jeg  har  ikke  kunnet  benytte 
mig  heraf,  da  det  alene  var  mig  om  at  gjøre  at  faae 
bestemte  Vidnesbyrd  om  Fjordens  Tilstand  paa  den  an- 
givne Tid. 

Gaae  vi  ud  fra  det  vundne  Resultat,  ville  adskillige 
Sagafortællinger  langt  lettere  lade  sig  forklare.  Her  blot 
et  Par  Exempler.  1027  drog  Knud  den  Store  med  en 
Flaade  fra  England  til  Danmark,  som  var  bleven  angreben 
af  de  Norske.  Kongens  Søn  Haardeknud  og  Ulf  Jarl  laae 
med  deres  Skibe  i  Limfjorden,  hvor  nu  ogsaa  Knud  ind- 
traf, til  Forfærdelse  for  Jarlen,  der  havde  benyttet  hans 
Fraværelse  til  at  faae  Haardeknud  udnævnt  til  Konge**). 
Naturligere  og  mere  overeensstemmende  med  Sagaens  Ord 
bliver  det,  naar  vi  antage,  at  den  engelske  Flaade  er  seilet 
ind  ad  den  vestlige  Vei,  medens  Ulf  har  ligget  nærmere 
ved  den  østlige***).  —  Det  andet  Sted,  som  her  skal  frem- 


hgner  formeget  de  Fortællinger,  som  fra  Boger  og  belæste 
Mænd  vandre  ud  blandt  Folk  og  komme  tilbage  igjen  til 
deres  Hjem  som  fremmede  (og  derfor  kjærkomne)  Gjæster. 
Naar  det  saaledes  S.  314  hedder,  at  Svenskerne  ifølge  Sagnet 
ødelagde  den  sidste  Rest  af  Skov  ved  Aalum  1657,  skal  jeg 
blot  henvise  til  et  Aktstykke  af  1624,  som  underretter  os 
om,  at  der  allerede  dengang  i  mange  Miles  Omkreds  om 
Harboøre  ikke  fandtes  nogen  Skov  eller  Krat  (Danske  Mag. 
3  R.  IV.  3  50).  Ifølge  det  her  omtalte  Aktstykke  var  der  i 
det  Aar  en  Forbindelse  mellem  Limfjord  og  Vesterhav.  Kunde 
man  stole  paa  Enkelthederne  i  et  af  Testrup  opbevaret  Sagn 
(i  hans  Rinds  Herreds  Krønike  i  Saml.  t.  jydsk  Hist.  og 
Topogr.  II.  4) ,  var  denne  Aabning  allerede  et  Par  Aar 
senere  lukket;  men  det  tør  man  ikke,  før  det  bliver  nær- 
mere bekræftet. 

*)  Se  K.  Aagaard,  Beskrivelse  over  Thy,  S.  152,  154;  R.  H. 
Kruse,  Beskrivelse  over  Øen  Fuur  (Saml.  t.  jydsk  Hist.  og 
Topogr.  I.  393). 

"*)  Oluf  den  Helliges  Saga  Kap.  143  og  144;  Heimskringla  Kap. 
157  og  158  af  Olufs   Saga. 

^*)  Munch ,  Det  ^norske  Folks  Hist.  I.  2.  731  opfatter  naturiigviis 
deres  Stilling  omvendt  og  bygger  derpaa  den  Formodning,  at 
Ulf  Jarl  har  været  indespærret. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  22 


322  OM    LIMFJORDENS    FORBINDELSE    MED    VESTERHAVET 

drages,  er  af  Snorres  Harald  Haardraades  Saga  Kap.  34, 
hvor  der  berettes,  at  Kong  Harald  havde  samlet  en  Flaade 
i  Gøtaelv,  men  at  han,  da  den  danske  udeblev,  hjemfor- 
lovede  en  Deel  af  sit  Mandskab  og  seilede  med  Resten  for 
at  plyndre  Danmarks  Kyster.  »Peir  foro  su9r  til  Jotlandz 
fyri  sunnan  Vendilskaga,  svå  su5r  um  Ho5o,  foro  far  allt 
her-skilldi  ....  Peir  foro  allt  su5r  til  Hei9a-bæar«  *).  Dog 
skal  jeg  indrømme,  at  Stedet  maaskee  kunde  opfattes  no- 
get anderledes,  end  jeg  har  tænkt  mig. 

Men  det  er  nu  paa  Tide,  at  vi  vende  tilbage  til  Fortællingen 
om  Harald  Haardraades  Tog  med  Skibene  over  Landtangen 
1061;  dengang  raaatte  da  Limfjorden  [have  været  lukket  mod 
Vest  og  havde  maaskee  været  det  i  mange  Tider!  Ja,  vi  staae 
nu  ved  denne  Efterretning,  som  har  fremkaldt  saa  mange  For- 
klaringsforsøg  og  Gisninger  og  har  faaet  en  Betydning  for 
Limfjordens  Historie,  som  Sagaskriveren  paa  den  fjerne  0 
aldrig  har  anet.  Vi  begynde  med  at  anføre  det  hele  Ka- 
pitel af  Heimskringla,  hvori  Begivenheden  omtales. 

»Det  hændte  sig  en  Sommer,  at  Kong  Harald  foer  af- 
sted med  nogle  lette  Skibe  uden  meget  Folk:  han  styrede 
syd  i  Viken,  og  da  der  blev  Bør,  seilede  han  over  Havet 
under  Jylland  og  hærgede,  men  Landets  Mænd  samlede  sig 
sammen  og  værgede  deres  Land.  Da  styrede  Kong  Harald 
til  Limfjorden  og  lagde  ind  i  Fjorden.  Limfjorden  er  saa- 
ledes  beskaffen,  at  Indseilingen  er  kun  som  en  ganske  smal 
Aa-Oos  (Aamunding),  men  naar  man  kommer  længer  ind  i 
Fjorden,    er    den   som   et   stort  Hav    (Svd  er  håttat  Lima- 


*)  Den  kbhvnske  Fol.-Udg.  III.  92.  Det  har  voldet  Besvær  at 
forklare  disse  Ord ,  og  medens  Udgiverne  ere  tyede  til  det 
mindre  heldige  Middel  at  lade  Skibene  blive  trukne  over  Land, 
lade  Andre  f.  Ex.  Molbech  (Fortæll.  af  den  danske  Hist.  II. 
10)  og  Munch  (Norske  Folks  Hist.  II.  239)  Flaaden  seile 
Nord  om  Vendsyssel  og  Thy,  altsaa  stik  imod  Sagaens  Ord, 
uden  at  de  dog  antage  disse  for  urigtige;  saaledes  forstaae 
dp  dem. 


I    DET    Ilte   AARHUNDREDE.         '  323 

fir^i,  at  ^at  er  inn  at  fara  svd  sem  allmidr  dr-ds,  enn  er  inn 
kemr  eptir  fir^inom^  ^å  er  ^ar  sem  mikit  haf),  Kong  Harald 
hærger  nu  paa  begge  Lande,  men  forefandt  overalt  Danerne 
i  Flokke,  rede  til  at  gjøre  ham  Modstand.  Kong  Harald 
lagde    da    med    sine    Skibe    til    en   0,   et    lidet,   ubebygget 

Land *)      Kong    Harald    fik    af   sine    Speidere 

høre,  at  Kong  Svend  var  kommen  med  en  stor  Skibs- 
hær  udenfor  Fjordmynnet,  men  at  det  gik  seent  for 
ham  at  fare  ind,  da  der  alene  kunde  seile  eet  Skib  ad 
Gangen.  Kong  Harald  styrede  da  med  sine  Skibe  længer 
ind  i  Fjorden  til  det  Sted,  hvor  den  er  bredest,  og  som 
kaldes  Lygsbreid;  der,  indeutil  i  Vigen,  er  der  et  smalt 
Eid  vester  til  Havet  (oc  ^ar  er  hann  var  hreihastr,  er  heitir 
Lusbreib,  enn  Ipar  or  vikinni  innanver^ri  er  eib  miétt  vestr 
til  hafsins).  Did  lod  Kong  Harald  roe  hen  om  Kvel- 
den,  og  om  Natten,  da  det  var  blevet  mørkt,  ryddede  de 
Skibene  og  droge  dem  over  Eidet;  før  Dag  vare  de  færdige 
med  det  Hele  og  havde  atter  gjort  Skibene  seilfærdige.  De 
styrede  da  nordefter  langsmed  Jyllands  Side  og  sagde  ved 
den  Leilighed: 

Harald  slap 

af  Haanden  paa  Daner. 
Men  Kongen  sagde,   at  næste  Gang  han  kom  til  Danmark, 
skulde  han  have  flere  Folk  og  større  Skibe  »**). 

De  forskjellige  Efterretninger  ere,  som  ovenfor  berørt, 
blevne  forklarede  paa  forskjellig  Maade.  Muller  holder  paa 
Sagaens  Ord  og  mener,  at  Saxos  Udtryk  gaaer  paa  en 
langt  tidligere  Tid.    Velschow  gaaer  til  den  anden  Yderlig- 


*)  Det  udeladte  Stykke  handler  om  en  Lyngorm ,  som  blev 
varmet  ved  en  Ild ,  for  at  man  ved  den  kunde  finde ,  hvor 
man  skulde  grave  efter  Vand. 
**)  Harald  Haardraades  Saga  Kap.  60.  Munchs  Overs.  S.  401 
f.  Den  ovenfor  i  Paranthes  tilføiede  islandske  Text  er  taget 
af  den  kbhvnske  Fol.-Udg.  III.  117-18.  Munch  har  benyttet 
Haandskrifter  til  sin  Oversættelse;  derfra  hidrøre  flere  Uover- 
eensstemmelser  (hvorom  Mere  siden). 

22* 


324  OM    LIMFJORDENS    FORBINDELSE    MED    VESTERHAVET 

hed,  han  erklærer  at  Saxo  har  Ret,  og  at  det  ei  er  usand- 
synligt, at  Islænderne  fare  med  Usandhed.  Der  er  endelig 
dem,  som  staae  midt  imellem,  de  sige,  at  begge  Efterret- 
ninger ere  sande:  LimQorden  var  lukket  1061,  men  har 
aabnet  sig  kort  efter. 

Vi  maae  see,  hvad  vi  skulle  holde  os  til. 

Mullers  Mening  have  vi  omtalt.  Den  kunne  vi  ikke 
følge.  Vi  vende  os  da  til  V  e  1  s  c  h  o  w  for  at  høre  hans  Grunde, 
idet  vi  dog  i  Forveien  mindes  vor  store  Kritikers  Ord: 
»Velschows  Kombinationer,  altid  skarpsindige,  ere  dog  ogsaa 
nu  og  da  fine  og  spidse  indtil  Spidsfindighed«*).  Velschow 
gjør  opmærksom  paa,  at  det  Vers,  som  til  Beviis  anføres  i 
Sagafortællingen,  er  af  en  Unavngiven;  hvis  denne  ikke  har 
været  samtidig,  ligger  den  Mistanke  nær,  at  Skjalden  for 
at  vække  Interesse  for  sin  Fremstilling  af  den  Konges  Be- 
drifter, som  var  i  Alles  Munde,  har  opdigtet  Noget,  da  de 
vare  døde,  som  kunde  give  de  rette  Oplysninger.  Der  siges 
udtrykkeligt,  at  kun  Faa  deeltoge  i  Toget,  og  det  skulde 
da  maaskee  være  Grunden  til,  at  det  ei  omtales  af  sam- 
tidige Skjalde.  At  Islænderne  senere  kaldte  Landstrimlen 
HaraldseiS  **),  betyder  Intet,  da  dette  Navn  er  fuld- 
kommen ukjendt  paa  selve  Stedet.  I  ethvert  Tilfælde 
er  Fortællingen  Tvivl  underkastet***).  Disse  ere  hans 
Grunde,  der  indeholde  en  haard  Anklage  mod  den  islandske 


*)   C.   Paludan-Muller  i  Ny  kirkehist.    Saml.   III.   433. 

"*)  I  Knytlingasaga  Kap.  32  læses:  »LiraafjOr^r  heitir  å  Jot- 
landi,  |)at  er  mikill  fjOrdr,  hann  gengr  af  litnorSri  til  su5rs; 
lir  nor5anver9um  Liniafir5i  er  nijott  ei5  vestr  til  hafs,  er 
heitir  HaraldseiS ,  J)ar  let  Haralds  koniingr  Sigur9arson  draga 
yfir  skip  sin ,  [)å  er  hann  komst  undan  Sveini  koniingi. 
Fyrir  vestan  Limafj5r5  er  J)at  riki,  er  heitir  Vendelsskagi, 
ok  vikr  til  nor5rættar.»  Fornm.  SSgur  XI.  229  —  30.  (Jfr. 
Suhms  Danm.  Hist.  IV.  491,  hvor  der  findes  Udtog  af  en 
haandskreven  Gange  Rolfs  Saga.)  Man  erindre,  at  Nord- 
boerne lade  Nord  være  der,  hvor  vi  nu  sætte  Nordøst. 

**)  Saxo,  Notae  uberiores  p.  18 — 19. 


I    DET    Ilte   AARHUNDREDE.  325 

Historieskrivning;  men  de  staae  næppe  paa  fast  Grund.  Hvad 
siger  saaledes  Skjaldekvadet:  »Harald  slap  af  Haanden  paa 
Daner«?  Intet,  aldeles  Intet;  det  beviser  ikke,  at  Kong 
Harald  er  draget  over  Land  med  sine  Skibe,  det  kunde 
ligesaa  godt  være  sagt,  om  han  var  seilet  gjennem  Aab- 
ningen  mod  Vesterhavet.  Og  naar  Verset  Intet  siger,  gjør 
det  hverken  til  eller  fra,  om  dets  Forfatter  er  samtidig  med 
Begivenheden  eller  ikke.  Desuden,  selv  om  kun  Faa  vare 
med  paa  hiint  Æventyr,  kan  man  være  temmelig  sikker  paa, 
at  deres  Antal  var  stort  nok,  til  at  deres  Beretninger  kunde 
naae  de  videbegjærlige  Islænderes  Øren.  En  saadan  fræk 
Usandhed,  et  saadant  forsætligt  Falsum  vilde  næppe  vove 
sig  frem  for  Dagens  Lys  iblandt  det  Folk,  der  levede  i  og 
af  sine  historiske  Minder. 

De,  som  gaae  midt  imellem,  som  sige,  at  baade  Saxo 
og  Sagaerne  have  Ret,  gaae  sikkrest.  Men  naar  de  for- 
klare Sagen  saaledes,  at  Limfjorden  i  det  Ilte  Aarhundrede 
har  været  samme  Skjæbne  underkastet,  som  i  det  19de  (og 
oftere),  idet  nemlig  Havet  efter  1061  har  banet  sig  Vei 
gjennem  den  adskillende  Jordstrimmel,  mon  de  saa  træffe 
Sandheden?  Omtrent  1068  bereiste  Adam  fra  Bremen  Dan- 
mark, altsaa  kun  7  Aar  senere;  hans  ovenfor  anførte  Ord 
ere  meget  bestemte,  og  det  var  dog  lidt  forunderligt,  om 
han  slet  ikke  skulde  have  hørt  tale  om  Gjennembruddet, 
eller  om  han  skulde  have  ladet  det  uberørt,  da  det  jo 
maatte  være  skeet  lige  kort  før  hans  Besøg*).  Lægge  videre 
Eftertryk  paa  Saxos  Udsagn,  at  Vendsyssel**)  var  en  0, 
da  Keiser  Otto  trængte   op   igjennem  Jylland,   vil  jeg  ikke, 

*)  Er  hans  Bog  end  først  forfattet  c.  1075  (s.  ovf.),  maae  vi 
dog  antage,  at  hans  Beskrivelse  af  Danmark  gjælder  dette, 
saaledes  som  han  saa  og  hørte  paa  sin  Reise  c.  1068. 
**)  Ved  Vendsyssel  forstaaes  undertiden ,  hvad  vi  nu  give  dette 
Navn,  undertiden  alt  Landet  N.  for  Limfjorden  (baade  Vend- 
syssel og  Thy).  P.  W.  Becker  i  Molbechs  Nord.  Tidskr.  IV. 
243.  I  forbigaaende  gjør  jeg  opmærksom  paa,  at  i  den  ly- 
bekske  Fredstraktat  af  1629  nævnes:    »Wendsyssel,  Jiidtland, 


326  OM    LIMFJORDENS    FORBINDELSE    MED    VESTERHAVET 

da  den  Begivenhed  laa  saa  langt  forud  tor  hans  Tid,  at 
han  maaskee  ikke  kunde  vide  ret  Besked  derom;  det  kunde 
jo  nok  tænkes,  at  han,  da  han  vidste,  at  Limfjorden  stand- 
sede Keiseren  —  hvad  den  godt  kunde  siges  at  gjøre,  selv 
om  Jylland  i  Vest  ved  en  smal  Landtange  stod  i  Berøring 
med  de  nordenfor  liggende  Lande*)  —  uden  videre  har  fore- 
stillet sig  Naturforholdene  dengang  ligesom  de  vare  hundrede 
Aar  senere.  Men  man  skulde  dog  antage,  at  han  maatte 
have  vidst  det,  hvis  et  Gjennembrud  havde  fundet  Sted  efter 
Midten  af  det  Ilte  Aarhundrede,  siden  den  derved  frem- 
bragte Kanal  i  al  sin  Kortvarighed  kom  til  at  spille  en  saa 
vigtig  Rolle,  at  den  blev  Gjennemfartsstedet  for  helcFlaader. 
Han  bruger  Ordet  »quondam«.  Peger  det  ikke  snarere  hen 
paa  en  mangeaarig  Tilstand,  end  paa  en  dengang  nyligt 
indtruffen  Naturomvæltntng?  Vilde  man  nu  indvende,  at 
Saxo  ikke  er  nøie  underrettet  om  saa  gamle  Tildragelser 
(tilmed  i  Jylland),  vende  vi  os  til  Sagaerne  og  lære  af  dem, 
at  Harald  Haardraade  i  Aaret  1049**)  rimeligviis  seilede 
tværs  igjennem  Limfjorden. 

Men  naar  denne  Mening  ikke  heller  er  den  rette,  hvad 
skulle  vi  da  holde  os  til?***)  At  det  ei  er  den  rette,  paa- 
staaer  jeg  ikke;  jeg  har  kun  fremhævet,  hvad  der  maa  gjøre 
os  lidt  varlige  med  at  følge  den  gjængse  Tro,  idet  vi  huske 
paa  Ordsproget:  Veien  er  ikke  lige,  fordi  mange  gaae  paa 
den-J-),  At  blive  staaende  ved  et  negativt  Resultat  kan 
imidlertid    ikke    tilfredsstille    os,    og    det    er    mig    derfor 


Schlesswig,    Holstein,    Storraarn    und    Ditmarschen. «      Slange, 
Christian  d.  4des  Hist.   S.  673. 
*)  Jvfr.   Staatsbiirg.   Mag.   II.  38. 

**)  Munchs   Tidsregning    (Det    norske  Folks    Hist.   IL    233,    238). 

**)  Olufsen  (Collectanea  til  et  antiqvarisk  -  topographisk  Lexicon 
over  Danmark  S.  54  f.)  kan  nævnes  som  en  Forfatter,  der 
ikke  har  formaaet  at  løse  det  vanskelige  Spørgsmaal,  me- 
dens  de  Fleste  dog    have    dannet  sig  en  eller    anden   Mening. 

f)  Jeg  har  i  Begyndelsen  været  tilbøielig  til  at  antage  Saga- 
fortællingen   for  usand,    men  ledet  af   andre  Grunde  end  Vel- 


I    DET    Ilte    AARHUNDREDE.  327 

en   stor  Glæde   her  at  kunne   meddele   nogle  Bemærkninger 
af  den   Mand,   hvis   skarpsindige    Forskning   ogsaa  Nordens 


schow:  jeg  troede,  at  den  hvilede  paa  en  Feiltagelse. 
Den  forekommer  nemlig  ikke  i  de  ældste  Sagaer,  der  behandle 
Harald  Haardraades  Historie,  Agrip,  Morkinskinna  (og  Flatø- 
bogen)  og  Fagrskinna,  men  først  i  de  yngste,  Heimskringla  og 
Hrokkinskinna,  og  da  disses  Beretning  stemmer  ordret  overeens, 
ere  de  kun  at  regne  for  een ,  og  denne  ene  Efterretning  er, 
som  ovenfor  viist  ikke  støttet  af  det,  som  ellers  tjener  som 
Beviis,  et  Skjaldekvad.  Heimskringla  er  forfattet  i  Tids- 
rummet 1220—1237  (Keysers  Efterl.  Skr.  I.  458;  Munch, 
Norske  Folks  Hist.  HL  1048),  altsaa  meget  længe  efter  Til- 
dragelsen, som  foregaaer  i  Danmark,  med  hvis  Geografi 
Islænderne  neppe  vare  aldeles  nøie  bekjendte  (man  erindre 
Snorres  Efterretning  om  Lyrskovslaget!).  Fortællingen  om 
Lyngormen  er  desuden  af  de  ældre  Sagaer  Agrip  og  Mor- 
kinskinna henført  til  et  heelt  andet  Sted  (Munch,  II.  271); 
og  endelig  omtales  Kong  Harald  en  anden  Gang  i  en  lig- 
nende Stilling,  nemlig  da  han  paa  sin  Flugt  fra  Konstanti- 
nopel seilede  over  den  Jernlænke,  som  spærrede  Havnen 
(Antiquités  Russes ,  IL  55  f.) ;  fra  andre  Kilder  vide  vi, 
at  Konstantinopels  Havn  virkelig  var  spærret  med  en  Jern- 
kjæde  (Engesltoft,  Udv.  Skr.,  IL  312.  Munch,  II.  115).  Naar 
Knytlingasaga  nævner  Haraldseid,  troede  jeg,  at  Oluf  Thord- 
sen  Hvitaskjald  (om  hvis  Forfatterskab  s.  Keyser  I.  462  f. 
og  N.  M.  Petersen  i  Ann.  f.  n.  Oldk.  1861,  S.  264)  paa  sin 
Reise  her  i  Landet  havde  erfaret,  at  Limfjorden  var  lukket 
mod  Vest  (og  det  vide  vi  jo  af  Saxo,  at  den  i  Tidernes 
Løb  var  bleven) ,  og  at  han  da  til  Landtangen  havde  hen- 
ført den  Begivenhed,  han  kjendte  fra  Snorres  Fortælling.  — 
Adskilligt  lader  sig  indvende  herimod,  Noget  findes  i  det 
Foregaaende.  Det  at  trække  Skibe  over  Land  var  næppe 
en  saa  uhørt  Ting;  Skibene  angives  udtrykkelig  at  have  været 
lette.  Midt  paa  Halvøen  Statland  i  Norge  findes  et  Eid, 
kaldet  Dragseid,  fordi  Fiskerbaadene  i  stormfuldt  Veir  drages 
derover,  s.  Illustr.  Tid.  IX.  136  (12.  Jan.  1868);  jvfr.  Oldnord. 
Sagaer  XII.  73.  Nordmændene  bragte  1263  i  Skotland  paa 
samme  Maade  deres  Baade  ind  i  Indsøen  Loch  Lomond  (s. 
Munch  IV.  1.  412;  ifølge  Professor  S  ch  i  er  ns  godhedsfulde 
Meddelelse.)  Man  kommer  derved  uvilkaarligt  til  at  tænke 
paa,  hvorledes  Sverrigs  og  Norges  Konge  Magnus  Eriksen 
omtrent    hundrede   Aar    senere    bar    sig    ad    paa    sit    Krigstog 


328  OM    LIMFJORDENS    FORBINDELSE    MED    VESTERHAVET 

Oldhistorie  skylder  saa  Meget,  Etatsraad  Steenstrup. 
Fortrolig  med  de  lokale  Forhold  har  han  ment,  at  den  hele 
Sagafortælling  maa  opfattes  paa  en  ganske  anden  Maade, 
end  hidtil  er  skeet.  Det  Følgende  skal  fremstille  denne  nye 
Opfattelsesmaade  og  hans  Grunde  derfor  saaledes,  som  han 
i  et  Brev  har  udviklet  dem  for  mig*). 

»Førend  man  benytter  Snorres  Fortælling  om  Harald 
Haardraades  raske  Daad  til  Beviisførelse  for,  at  Limfjorden 
var  lukket  i  dens  vestlige  Deel  i  det  ellevte  Aarhundrede, 
er  det  fremfor  alt  nødvendigt,  at  man  nøie  klarer  sig, 
hvilken  Deel  af  Limfjorden  der  maa  antages  at  have 
afgivet  Skuepladsen  for  denne  Begivenhed.  Dertil  yder 
ogsaa  Sagaens  egen  Text  antagelig  Veiledning,  naar  den 
læses  i  ret  Sammenhæng  og  Læseren,  hvis  han  ikke  selv 
niaatte  være  stedkjendt,  sammenholder  den  med  et  godt 
Kaart  over  Limfjorden.  Skuepladsen  var  efter  min  Mening, 
aabenbart  ikke  i  den  vestlige  Deel  af  Fjorden. 

Følge  vi  nemlig  Skridt  for  Skridt  Sagaens  foran  givne 
Fremstilling,  da  møde  vi  først  Ordene:  »Limfjorden  er 
saaledes  beskaffen,  .at  Indseilingen  er  kun  som  en 
ganske  smal  Aamunding;  naar  man  komm  er  længer 


mod  Russerne:  om  ham  fortælles  der,  at  han  gravede  en 
Kanal  for  sine  Skibe  og  paa  den  Maade  reddede  sig  ud  af 
sin  mislige  Stilling  (Dalin,  Svea  Rikes  Hist.  H.  492.  Munch, 
2.  Hovedafd.  1.  524);  men  medens  hans  Forgjænger  paa  Norges 
Throne  vandt  Ære  og  Berømmelse,  hedder  det  til  Gjengjæld  om 
ham  i  den  svenske  Rimkrønike:  »Sva  kom  han  hem  med  skam 
ok  skade«  (Ser.  rer.  Suec.  I.  2.  55).  —  Endnu  et  Par  Ex- 
empler  paa,  at  Fartøier  ere  trukne  over  Land,  kunne  hentes 
fra  Ottars  Bemærkning  om  Kvenerne  i  hans  Reiseberetning 
(Rask,  Saml.  Skr.  I.  315)  og  fra  Efterretningerne  om  Svend 
Eriksens  Tog  fra  Slien  til  Eider  i  Ryklosters  Annaler  (S. 
r.  D.  I.  162.  N.  D.  Mag.  V  182)  og  Knytlingasaga  (Fornm. 
Søg.  XI.  355);  jvfr  Petri  Olai  Excerpta  i  S.  r.  D.  H.  222. 
Den  norske  Konge  Hakon  Hakonsen  lod  slæbe  Skibe  over 
Land  (Munch,  n.  Folks  Hist.  III.  612,  720). 
*)  Brevets  Ordlyd  er  bltvet  beholdt,  men  de  historiske  Anmærk- 
ninger under  Texten  ere  tilføiede  af  mig  B. 


I    DET    Ilte    AARHUNDREDE.  329 

ind  i  Fjorden,  er  den  som  et  stort  Hav«.  Dette  skildrer 
træffende  saavel  Indløbet  i  den  østlige  Deel  af  Limfjorden 
med  dennes  bugtede,  aaformede  Seilløb  som  den  store  Bred- 
ning, hvori  denne  Deel  udmunder  ved  Løgstør  (den  saa- 
kaldte  Løgstør-  og  Livø -Bredning)*)  og  fra  hvilken  hin 
smalle,  6 — 8  Mil  lange  Deel  imod  Vest  jo  ligesom  afspærres 
ved  de  berygtede  Løgstørgrunde,  en  Sandrevle  eller  Sand- 
barre, der  snart  er  høiere,  snart  lavere,  og  som  foranderlig  i 
Bredde  tildeels  flytter  sig  efter  Vand-  og  Strømretningen. 
At  nu  Fortællingens  brede  Hav  (mikit  haf)  er  denne 
Bredning,  derom  bør  der  ikke  være  nogen  Tvivl,  og  til  alle 
Tider  have  Forfatterne  ogsaa  været  enige  i  dette  Punkt.  I 
hin  østlige  smalle  Deel  af  Limfjorden,  hvor  Kong  Harald 
efter  Sagaen  søgte  at  hærge  paa  begge  Bredder,  findes  der 
hist  og  her  større  og  mindre  Øer  og  Holme  (Øland,  Gjøl, 
Egholm  og  m.  fl.),  og  ved  en  eller  anden  af  disse  er 
det  nu,  at  vi,  idet  vi  følge  med  Fortællingen,  see  Kongen 
ligge,  da  han  udførte  sit  lille  Lyngormexperiment  og  modtog 
fra  sine  Speidere  det  vistnok  ligesaa  overraskende  som  for- 
uroligende Budskab,  at  han  var  efterfulgt  af  den  danske 
Konge,  eller  med  Sagaens  Udtryk:  »at  Kong  Svend  med 
en  stor  Skibshær  var  udenfor  Fjordmynnet,  men 
at  det  gik  seent  for  ham  at  fare  ind,  da  der  alene 
kunde  seile  eet  Skib  ad  Gangen«.  Til  denne  af  Na- 
turforholdene for  Indseilingen  paabudte  Langsomhed  og 
Varsomhed,  der  maaskee  forøgedes  ved  indtruffen  lavere 
Vandstand,  er  det  Kong  Harald  sætter  sit  Haab  om  at 
undslippe,  thi  Sagaen  vedbliver  umiddelbart:  »Kong  Ha- 
rald styrede  da  med  sine  Skibe  længere  ind  i 
Fjorden  til  det  Sted,    hvor  den  er  bredest  og  som 


^)  Se  N.  M.  Petersen ,  Bemærkninger  om  danske  og  norske 
Stednavnes  Oprind,  og  Forkl.  (Nord.  Tidsskr.  f.  Oldk.  IL  66), 
Oldnord.  Sagaer  XII.  226.  Munch  II.  271  f.  De  fleste  Haand- 
skrifter  have  (ifølge  Munch)  Formen  »Liisbreid«  ;  Codex  Fri- 
sianus  (A.  Magn.  fol.  45,  col.   190)  har   »Lyseiå«. 


330  OM    LIMFJORDENS    FORBINEELSE    MED    VESTERHAVET 

kaldes  Lygsbreid.  Der,  indentil  i  Vigen,  er  der 
et  smalt  Eid,  vester  til  Havet«  (o:  imod  Vest  ad 
Havet  til).  Ved  disse  Linier  har  Sagaen  til  ydermere 
Sikkerhed  om  Stedet  givet  os  Navnet  paa  Bredningen,  og 
ved  at  tilføie  den  værdifulde  Oplysning  om  en  særegen  Be- 
skaflfenhed  just  ved  denne  Egn  af  Fjorden  har  den  betaget 
os  enhver  Tvivl  om,  at  Eidet,  over  hvilket  senere  Skibene 
bleve  trukne,  kan  søges  andetsteds  end  ved  denne  Bred- 
ning. Det  »Hav«,  der  ved  Eidet  afsondredes  imod  Øst  fra 
den  Deel  af  Fjorden,  hvori  Harald  befandt  sig  (Eidet  lægges 
udtrykkelig:  vestr  til  hafsins  for  Fortælleren  eller  for 
den,  der  kommer  fra  Øst  ind  i  Fjorden),  kan  ifølge 
hele  Kontexten  ikke  være  noget  andet  Hav,  end  hint 
»mikit  haf«,  der  lige  iforveien  er  nævnt  af  Sagaskriveren, 
da  han  veiledede  Læseren  i  Limfjordens  almindelige  Be- 
skaffenhed og  som  uomtvistet  og  uomtvisteligt  er  den  første 
store  Fjordbredning  ved  Løgstør  og  Livø.  Eidet  »vestr 
til  hafsins«  skiller  altsaa  to  Dele  af  Limfjorden  fra  hin- 
anden, og  ikke  Limfjorden  fra  Vesterhavet,  saaledes  som 
det  ellers  er  bleven  forstaaet  af  Alle,  om  de  end  have  havt 
forskjellig  Mening  om,  hvor  denne  Tange  imellem  Vesterhav 
og  Fjord  kunde  have  været.  At  Eidet  ikke  maa  søges  i 
nogen  meget  lang  Afstand  fra  det  Sted  i  den  smallere  Deel 
af  Fjordløbet,  hvori  Harald  ved  Efterretningens  Modtagelse 
havde  sine  faa  og  »lette«  Skibe,  fremgaaer  ogsaa  tydelig 
nok  af  de  nærmest  følgende  Linier  i  Fortællingen:  »Did 
lod  Kong  Harald  roe  hen  om  Kvelden,  og  om 
Natten,  da  det  var  bleven  mørkt,  ryddede  (lossede) 
de  Skibene  og  drog  dem  over  Eidet;  før  Dag  vare 
de  færdige  med  det  Hele  og  havde  atter  gjort 
Skibene  seil færdige.«  Dette  forudsætter  jo  aabenbart, 
at  »Eidet«  ikke  var  længere  borte,  end  at  det  med  faa 
Timers  Roning  kunde  naaes,  og  paa  den  anden  Side  er  det 
af  disse  Ord  tydeligt,  at  det  ikke  kan  have  været  synderligt 
bredt    -^    ikke    havt    en  Brede    som   f.   Ex.    Landstrimlera 


I    DET    Ilte   AARHUNDREDE.  331 

mellem  Limfjord  og  Vesterhav  ved  Agger*)  førend  Gjennem- 
bruddet  og  endnu  mindre  som  Lavningen  mellem  Hannis- Veilen 
ved  Vuust  og  Vesterhavet**)  —  eftersom  Skibenes  Slæb- 
ning over  Barren,  Udlosningen  og  Indskibningen  igjen,  kunde 
udføres  i  saa  faa  Timer;  thi  det  var  jo  ved  Sommertid  det 
skete,  og  Natten  var  saaledes  kun  kort.  Men  det  vide  vi 
ogsaa,  at  Barren  foran  det  iøvrigt  meget  foranderlige  Seilløb 
i  Løgstørsandene  ikke  heller  har  nogen  synderlig  Bredde. 

Ligesom  Ordene  »vestr  til  hafsins«  havde  givet  Anled- 
ning til  den  væsentlige  Misforstaaelse,  at  Eidet  skulde  søges 
etsteds  ved  Vesterhavet,  saaledes  synes  selve  Ordet  »Eid« 
at  have  hos  Læserne  og  Oversætterne  fremkaldt  den  Fore- 
stilling, at  det  maatte  være  en  altid  over  daglig  Vande 
værende  Landstrimmel,  Land-Eid  eller  Landtange,  og  ikke, 
at  der  jo  dermed  kunde  være  ment  en  i  ringe  Dybde 
under  Vandoverfladen  gaaende  Steen-  eller  Sandrevle,  Steen- 
eller Sandbarre.  Men  vi  finde  at.  dette  nordiske  Ord  ikke 
saa  sjeldent  i  denne  sidste  Betydning  er  brugt  i  Islandsken, 
ligesom  det  endnu  bruges  saaledes,  og  for  at  tage  et  mere 
bekjendt  Exempel  herpaa  instar  omnium,  skal  der  her  kun 
mindes  om,  at  Reikiaviks  Havn  har  sit  Indløb  just  over 
et  »Eid«,  som  binder  Landet  til  Øen  Ørfarsej,  og  at  Handels- 
skibene næsten  alle  seile  over  dette  »Eid«  ind  i  Havnen***). 

Er  den  her  kortelig  gjengivne  Opfattelse  af  Snorres 
Beretning   den   rigtige,    hvad  der   vel   efter   den   hele  Texts 

*)  Selv  paa  Kaartene  ansættes  dets  Beliggenhed  saaledes  (s.  Kaartet 
i  1  Bd.  af  Heimskringla  og  7  Bd.  af  Langebeks  Scriptores). 
**)  Hvortil  det  er  henlagt  af  Munch,  Norske  Folks  Hist.  II.  272. 
***)  »Jvfr.  E.  Olafsens  og  B.  Povelsens  Reise  igjennera  Island,  II. 
854.  »Tange«  bruges  ogsaa  som  undervands,  jvfr.  O.  Olavius, 
Oecon.  Reise  gjennem  Island,  I.  191.«  —  Et  Eid  kan  ogsaa 
ligge  inde  i  Landet  ved  en  Flod.  Holmberg,  Bohuslåns  Hist. 
2.  uppl.  (Orebro  1867)  III.  56  (jfr.  Styffe,  Skandinavien  under 
Unionstiden,  Stockholm  1867,  forord  p.  XH).  Ordet  findes  i 
Sammensætninger  i  danske  Navne,  uden  at  jeg  iøvrigt  troer, 
at  man  ganske  tør  følge  Kapt.  E.  Madsens  Forklaringer  i 
hans  Afhandl,  om  Sjællandske  Stednavne  i  Ann.  f.  nord. 
Oldk.  1863,   S.  200  f. 


332  OM    LIMFJORDENS    FORBINDELSE    MED    VESTERHAVET 

Sammenhæng  neppe  kan  betvivles,  saa  indskrænkes  altsaa, 
vil  man  sige,  den  nu  i  otte  Aarhundreder  priste  Stordaad 
af  Kong  Harald  til  en  simpel  Udlosnings-,  Overslæbnings- 
og  Indladnings -Akt  ved  Løgstørgrundene,  en  saadan  som 
der  i  de  senere  Aarhundreder  hvert  Aar  har  fundet  saa 
mange  Gange  Sted  paa  Grund  af  den  Hindring,  som  Sand- 
barren der  har  lagt  og  lægger  for  Seiladsen?*).  -  Ja, 
unægtelig  synes  Bedriften  nærmest  at  maatte  sees  som  en 
saadan,  men  netop  derved  turde  den  ogsaa  træde  bestemtere 

.  *)  Hvorledes,  lige  til  de  nyeste  Tider,  da  Kanalen  er  bleven  an- 
lagt, Skibe,  som  stak  dybere  end  3|  Fod,  ikke  have  kunnet 
passere  Barren  ved  Løgstør  uden  at  losse,  derora  vil  man 
finde  Oplysninger  i  de  bekjendte  Haandbøger  af  Trap,  Bagge- 
sen og  Ankjær  og  i  »Den  danske  Lods«.  Det  er  ikke  blot  i 
dette  Aarhundrede,  at  Løgstør-Grundene  have  voldet  Besvær. 
De  omtales  f.  Ex.  1515  under  Navnet  Aggersborgs  Grunde 
(Suhms  Nye  Saml.  I.  86 — 87).  Jonas  Koldingensis  skriver  i 
sin  Daniæ  descriptio  (Francof.  1594)  p.  94,  de  situ  Han- 
marchiæ  (o:  Hanherred):  »Sunt  præterea  his  in  oris  Syrtes 
periculosæ,  vndis  opertæ,  qvas  Sandoras  et  Bragas  appellant, 
in  eas  multi  impingunt«.  (Samme  Ord  bruges  i  H.  Ranzovii 
Cimbricæ  Chersonesi  descriptio  nova  i  Westphalen,  Mon.  ined. 
L  67.  og  de  ere  vandrede  over  i  adskilh'ge  andre  Skrifter. 
1637  tænkte  Regjeringen  paa  at  forbedre  Seiladsen  over  Løg- 
størs Grunde  (F.  Hammerich,  Om  de  tre  uadelige  Stænders 
Deeltagelse  i  Danmarks  og  Norges  Statsanliggender  1523 — 
1660  i  N.  hist.  Tidsskr.  I.  445).  1  Holger  Jacobæi  Reise- 
journal fra  17.  Aarh.s  anden  Halvdeel  nævnes  Grundene  som 
det  Mærkeligste  ved  Løgstør  By  (Suhms  Nye  Saml.  HI.  189). 
1730  omtaler  Pontoppidan  Løgstør-Grundene  (Theatrum  Daniæ, 
p.  422),  og  fra  en  senere  Tid  have  vi  lignende  Udtalelser, 
1769  (Danske  Atlas  V.  18)  og  1785  (Scheel,  Udkast  af  Kri- 
gens Skueplads,  S.  270).  1776  bereiste  J.  N.  Wilse  disse 
Egne,  hvorom  han  har  meddeelt  Efterretninger  i  5.  Bd.  af 
sine  Reiseiagttagelser,  Han  taler  om  »de  berygtede  Grunde a 
ved  Logstør.  »Vandets  Dybde  paa  disse  Grunde  er  for- 
skjellig  efter  Vind  og  Veir  fra  3  til  12  Fod.  Aar  1761  var 
Vandet  saa  grundet,  at  et  Skib,  som  stak  fem  Fierdedeel 
Alen  eller  to  en  halv  Fod  dybt,  ei  kunde  flyde  over,  men 
maatte  ved  saa  kaldte  Lofs  Kaage  hielpes  over,  et  Arbeide, 
som    medtog    sex    Timer.       Den     meste    Tid     staaer    Vandet 


I    DET    Ilte    AARHTNDREDE.  333 

frem  i  sin  sande  Skikkelse  og  i  sin  falde  Storhed.  Man 
tænke  sig  Kong  Haralds  Stilling:  Paa  Eventyr  er  han  med 
nogle  Skibe  og  faa  Folk  løben  ind  i  et  smalt  Fjordløb  i  et 
fjendtligt  Land,  har  hærget  paa  begge  Sider  og  tirret  Be- 
folkningen, som  kraftigen  har  gjort  ham  Modstand,  og 
pludselig  seer  han  sig  efterfulgt  af  Dankongens  store  frem- 
rykkende Skibshær,  medens  Veien  fremad  bliver  ham  spærret 
ved  Havbundens  Revler  og  Banker.  Der  er  noget  Torden- 
skjoldsk  i  den  ved  hans  Ubesindighed  fremkaldte  Situation, 
men  der  er  ogsaa  noget  Tordenskjoldsk  i  Maaden,  hvorpaa 
han  redder  sig  ud  af  Fælden.  Med  Stedforholdene  for  Øie 
kan  man  ikke  læse  Skildringen  uden  at  dele  Samtidens  og 
Eftertidens  Beundring  for  Kong  Haralds  Snarraadighed  og 
Handlekraft!« 

Saaledes  turde  det  maaskee  være  viist,  at  Sagaberet- 
ningen aldeles  ikke  modsiger  de  andre  Efterretninger,  vi 
have,  og  det  turde  være  beviist,  at  Limfjorden  i  det  Ilte 
Aarhundredes  anden  Halvdeel  var  et  mod  Vest  aabent 
Sund,  hvad  enten  man  nu  vil  søge  denne  åabning  ved 
Sjøring*)  eller  andetsteds.  Besvarelsen  af  dette  Spørgs- 
maal  maa  overlades  til  Dyrkerne  af  en  anden  Videnskab 
end  den  historiske. 

dog  fem  Fod  over  Dybet  og  da  maa  de  Skibe,  som  stikke 
dybere,  lettes  ved  Losning«  (S.  273).  »Hvad  Naturen  i  en 
Hast  og  uden  Skillings  Bekostning  kunde  formaae,  erfaredes 
her  d  28  Martii  1775  og  paafølgende  Nat,  da  den  stærke 
Storm  ....  tillige  ved  de  opvæltende  Bølger  udgravede  de 
de  Grunde ,  som  Dagen  før  havde  kun  fire  Fod  Vand ,  til  en 
Dybde  af  ni  til  ti  Fod,  saa  at  samme  Aar  Skibe  af  750  Tøn- 
ders Drægtighed  passerede  derig;jennem ;  dog  skal  Grundene 
igjen  siden  have  aftaget  i  Dybde«  (S.  274).  Dette  kun  som 
et  foreløbigt,  meget  ufuldstændigt  Bidrag  til  Limfjordens  Hi- 
storie. 
*)  Se  N.  M.  Petersens  Bemærkninger  i  Nord.  Tidsskr.  f.  Oldk. 
n.  67  og  Beckers  ofte  nævnte  Afhandl.  S.  262.  Jvfr.  dog 
A.  C.  Fabricius,  Sjøringvoldes  Beskrivelse  og  Historie  (i  Antiqv. 
Tidsskr.  1846-48,  S.  182). 


334 


EFTERRETNINGER  OM    »NORDISK   MUSEUM. 

I  ODENSE. 

AF  ADJUNKT  G.  G.  V.  FABER. 


1  Aaret  1824  oprettede  Geheimeconferentsraad  Johan 
Biilow  paa  Sanderumgaard  og  Hustru  Else  Marie  Hoppe 
et  Testament,  ved  hvis  §  12  der  stiftes  et  Legat,  (det 
Hoppe -Biilowske  Legat),  som,  efterat  Renten  først  er  til- 
falden  forskjellige  navngivne  testamentariske  Arvinger,  skal 
voxe  op  til  16000  Rd.,  hvoraf  14000  Rd.  skulle  anvendes 
til  »at  bygge  et  Huns  i  Odense  passende  for  et  Museum, 
hvori  Stiftsbibliotheket  kan  opbevares,  og  i  hvilket  en  Bi- 
bliothekar,  der  bør  anskaffes  B  rummelige  og  anstændige 
Værelser,  forsynet  med  2  Kakkelovne,  kan  anvises  Bopæl;« 
Renterne  af  de  2000  Rd.  skulle  bruges  til  Bygningens  Ved- 
ligeholdelse. Stiftsbibliotheket  var  dengang  i  sin  Begyndelse 
og  savnede  stærkt  et  eget  og  godt  Lokale;  det  kan  derfor 
ikke  undre  os,  at  Biilow,  der  paa  en  saa  smuk  Maade 
understøttede  Videnskab  og  Kunst,  ogsaa  kom  dette  Savn 
imøde  og  var  betænkt  paa  at  afhjælpe  det,  i  al  Fald  med 
Tiden.  Han  forbandt  hermed  Tanken  om  et  Museum,  ja 
gjorde  det  efter  Testamentets  Ord  endog  til  Hovedsagen. 
Vel  nævnes  der  ikke  noget  bestemt  Slags  Museum,  og 
muligt  er  det,  at  Ordet  er  taget  i  sin  ganske  almindelige 
Betydning  om  Samlinger  af  Alt,  hvad  der  kunde  have  Be- 
tydning og  Interesse  i  en  hvilkensomhelst  Retning,  men  at 
Tanken  i  al  Fald  nærmest  var  henvendt  paa  Landets  egne 
Oldsager  og  Fortidsminder,  fremgaaer  deels  deraf,  at  en 
saadan  Forbindelse  af  Bibliothek  og  Museum  allerede  forelaa 
i  Universitetsbibliotheket,  hvor  «de  antiqvariske  Mindes- 
mærker« bevaredes,  og  som  her  vistnok  tjente  til  Forbillede, 
og  endnu  sikkrere  deraf,  at  man  strax  gav  sig  i  Færd  med 
at  faae  en  saadan  Samling  dannet.  Foruden  Biilow  selv, 
der  hertil  forærede,  hvad  han  havde  samlet  meest  paa  Sande- 


NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE.  335 

rumgaards  Jorder,  i  Alt  69  Nummere,  var  Fyens  daværende 
Guvernør,  Prinds  Christian  Fredrik  (Christian  VIII)  den 
virksomste  Fremmer  af  Foretagendet,  ligesom  han  i  det 
Hele  søgte  at  hæve  det  aandelige  Liv  i  Stiftet;  deels  for- 
ærede han  selv  24  forskjellige  Sager,  hvoriblandt  nogle 
meget  sjeldne  og  smukke,  til  Samlingen,  deels  bevirkede 
han  ,  at  der  fra  den  kongelige  Commission  til  Old- 
sagers Opbevaring  oversendtes  fra  Samlingen  i  Kjøbenhavn 
en  Gave,  bestaaende  af  105  Nummere;  fra  forskjellige 
Mænd  omkring  i  Stiftet  indkom  der  endvidere  44  forskjellige 
Sager.  Af  de  saaledes  samlede  243  Sager  henhørte  de  148 
til  Steenalderen,  24  til  Broncealderen,  6  til  den  ældre,  6 
til  den  yngre  Jernalder,  56  til  Middelalderen  og  nyere  Tid 
og  3  vare  Naturgj  en  stande.  —  IAaretl834  oprettede  Kam- 
merherre Jens  Benzon  i  Odense  sit  Testamente,  iblandt  hvis 
talrige  Legater  ogsaa  findes  et,  hvorved  en  Haveplads,  der 
langs  St.  Knuds  Kirkes  østlige  Gavl  skraaner  stærkt  ned 
mod  Aaen,  foræres  til  Grund  for  den  paatænkte  Museums- 
bygning; men  da  denne  Grund  ikke  staaer  i  Forbindelse 
med  nogen  offentlig  Gade  eller  Plads  og  vistnok  i  sig  selv 
maa  ansees  for  lidet  heldig  til  det  paatænkte  Brug,  er  det 
vel  neppe  sandsynligt,  at  den  vil  komme  Museet  til  Gode, 
men  derimod  Kirken,  hvem  den  i  saa  Fald  er  forbeholdt. 
Det  varede  imidlertid  længe,  inden  det  Biilowske  Legat 
kunde  træde  i  Kraft,  ja  saalænge,  at  i  Slutningen  af  1865 
var  Kapitalen  endnu  kun  naaet  op  til  11,225  Rd.  40  Sk., 
og  der  levede  endnu  een  af  Arvingerne,  saa  at  det  end 
ikke  nu  kan  siges,  naar  dette  vil  skee.  I  lang  Tid  gjordes 
der  heller  intet  Skridt  til  at  fortsætte  det  begyndte  Værk. 
Imidlertid  virkede  dog  baade  Legatets  og  den  omtalte  Sam- 
lings Tilværelse  til,  at  Sagen  ikke  blev  glemt,  og  da  efter- 
haanden  et  friskere  og  virksomt  communalt  Liv  havde  ud- 
viklet sig  paa  samme  Tid,  som  Kjendskab  til  og  Sands  for 
vore  Oldtidsminder  havde  faaet  en  betydelig  Udbredelse, 
saa  blev   der  endelig  i  Aaret  1860  for  Alvor  taget  fat  paa 


336  NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE. 

Sagen.  En  Hovedvanskelighed  var  at  finde  et  Lokale.  For 
Stiftsbibliotheket  var  der  i  Mellemtiden  bleven  sørget,  idet  det 
havde  erhvervet  det  nedlagte  Gymnasiums  Bygning;  men  her 
var  ingen  Plads  til  nogetMuseum;  Samlingen  laa  sammenpakket 
i  et  eneste  ikke  ret  stort  Skab.  Ved  velvillig  Imødekommen  fra 
flere  Sider  lykkedes  det  imidlertid  at  erhverve  en  endogsaa  for- 
trinlig Plads  for  en  Samling  i  det  dengang  ubenyttede  kon- 
gelige Slot,  hvor  en  større  Sal  »Rosen«  med  et  rummeligt 
Sideværelse  overlodes  til  et  Museum.  Flere  Mænd  stillede 
sig  i  Spidsen  for  Foretagendet  og  fik  en  Forening  af  bidrag- 
ydende  Medlemmer  samlet,  ligesom  ogsaa  »det  patriotiske 
Selskab«  for  Fy  ens  Stift  lovede  et  aarligt  Bidrag  af  20  Rd. 
i  o  Aar.  Da  der  saaledes  var  gjort  Udvei  for  Plads  og 
Penge,  begyndte  man  at  samle  og  at  opfordre  Folk  til  at 
indsende  deels  hvad  der  mulig  laa  hen  paa  forskjellige 
Steder,  deels  hvad  der  efterhaanden  maatte  komme  for 
Dagen  af  Oldsager  og  Fortidsminder.  De  Mænd,  som  ud- 
stedte de  forskjellige  Indbydelser  og  Opfordringer,  vare: 
Adjunkt  Faber,  Cancelliraad  Helm-Petersen,  Overlærer  (nu 
Rector  i  Viborg)  Lefolii ,  Apotheker  Lotze ,  Grosserer 
V.  Petersen  og  Brygger  Schiøtz.  Samlingen  blev  kaldt 
»Nordisk  Museum«  og  til  Bestyrelse  valgtes  Adjunkt  Faber 
som  Formand,  Apotheker  Lotze  Næstformand,  Lærer  S.  H. 
Klavsen,  Kasserer,  samt  Grosserer  V.  Petersen  og  daværende 
Redactør  af  Fyens  Avis  Krabbe,  som  senere  har  forladt 
Byen;  de  4  første  udgjøre  endnu  Bestyrelsen. 

Grundlaget  for  Samlingen  kom  den  tidligere  Samling 
til  at  danne,  idet  Stiftsbibliothekets  Bestyrelse  overlod  Mu- 
seumsforeningen den  til  dette  Brug  uden  dog  at  fraskrive 
Bibliotheket  Eiendomsretten  til  den.  Efter  Opfordringen 
begyndte  der  snart  at  indkomme  Gaver,  vistnok  af  forskjel- 
ligt  Værd,  men  dog  i  ikke  ringe  Mængde,  saaledes  i  de 
to  første  Aar  fra  Mai  1860  til  Mai  1862  henved  900  Num- 
mere.  Men  denne  første  Høst  var,  som  det  kunde  ventes, 
ogsaa   den  rigeste,   hvad  Mængden   angaaer;   det  3die  Aar 


NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE.  337 

bragte  omtrent  250  Sager;  men  det  sidste  Aar  før  Krigen 
og  selve  Krigsaaret  frembragte  næsten  en  fuldkommen 
Standsning.  Efter  Krigen  har  Samlingen  igjen  jævnt  tiltaget, 
dog  nok  saa  meget  ved  Kjøb  som  ved  Gaver,  idet  disse 
falde  temmelig  sparsomt.  Forskjellige  andre  Vanskeligheder 
har  Samlingen  havt  at  kjæmpe  med  i  sin  korte  Tilværelse, 
af  hvilke  den  største  var  den,  at  den  i  lang  Tid  var  berøvet 
sit  Lokale,  da  Slottet  under  og  længe  efter  Krigen  var  taget 
i  Brug  til  Lazareth.  Nu  er  Samlingen  imidlertid  igjen  op- 
stillet der,  og  vil  forhaabentlig  for  længere  Tid  kunne  blive 
der  uforstyrret,  indtil  engang  det  Bulowske  Legat  vil  træde 
i  Kraft  og  give  den  Tag  over  Hovedet.  Den  betydeligste 
Udvidelse,  Samlingen  har  faaet  i  disse  Aar,  er  et  næsten 
fuldstændigt  Udvalg  af  det  store  Mosefund,  som  i  1865  blev 
udgravet  af  Vimose,  en  Miilsvei  fra  Odense;  det  Kgl.  old- 
nordiske Museums  Bestyrelse  i  Kjøbenhavn  forærede  med 
sjelden  Gavmildhed  denne  betydelige  Samling  (303  Nummere) 
til  det  herværende  Museum,  deels  Tor  at  dette  mærkelige 
fyenske  Fund  kunde  være  fremstillet  her  paa  Stedet,  deels 
som  en,  rigtignok  overordentlig,  Paaskjønnelse  af  den  Hjælp, 
der  herfra  blev  ydet  ved  Udgravningsarbeiderne;  i  Forbin- 
delse med  de  100  Nummere,  som  Museet  allerede  havde 
forskaffet  sig  sammesteds  fra,  giver  det  en  særdeles  klar 
Forestilling  om  Fundet  og  om  den  Tid,  det  tilhører,  og  ud- 
gjør  i  det  Hele  Samlingens  bedste  og  smukkeste  Deel.  For 
Øieblikket  udgjør  Samlingen  1949  Nummere ,  af  hvilke 
mange  dog  indeholde  flere  Gjenstande,  —  i  Alt  altsaa  med 
den  ældre  Samling  2192  Nummere;  heraf  henhøre  1211  til 
Steenalderen,  deriblandt  flere  samlede  Fund;  78  til  Bronze- 
alderen, deriblandt  ogsaa  et  Par  samlede  P'und;  459  til  den 
ældre  Jernalder,  deriblandt  Vimosefundet,  Fraugdegaards- 
fundet  og  Veirupgaardsfundet;  6  til  den  yngste  Jernalder; 
227  til  Middelalderen  og  senere  Tider;  187  Nummere  danne 
en  lille  Møntsamling  paa  3—400  Stykker  Mønter  meest  af 
indenlandsk  Præg;  23  Nummere  vare  Naturgjenstande,   som 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.    og   Hist.  1868.  23 


338  NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE. 

efterhaanden  indsendtes  til  det  zoologiske  Museum.  —  De 
samlede  Fund,  som  »Nordisk  Museum«  har  havt  Leilighed 
til  at  forskaffe  sig,  ere,  foruden  Vimosefundet,  følgende: 

Steenalders  Fund. 

1)  Fra  en  Mose  ikke  langt  fra  Vimose  mellem  Allesø 
og  Næsbyhovedbroby  og  liggende  i  samme  Dalføre  som  denne 
har  Samlingen  efterhaanden  faaet  en  ikke  ubetydelig  Mængde 
Sager,  som  alle  ere  komne  for  Dagen  ved  Tørvskjæring, 
nemlig:  1  Landsespids  næsten  12"  lang,  10  Piilspidser  med 
Modhager,  1  lille  øxedannet  Piilspids,  1  Kniv,  6  maanedannede 
Sav,  alt  af  Flint,  8  Flintøxer,  en  stor  Deel  grove  Flækker  og 
Spaaner  af  Flint,  1  Stykke  af  en  Slibesteen,  endelig  3  Hjorte - 
taksøxer  med  Skafthul  og  indridsede  Prydelser  paa  de  to, 
et  Raadyrshorn  og  6  saakaldte  Knusesteen  runde  med  slidte 
Flader.  Foruden  hvad  Museet  har  kunnet  skaffe  sig,  skal 
ikke  Lidet  være  optaget  og  bortsolgt  andensteds. 

2)  Ved  Skovshøirup  (ved  Odense)  nær  ved  Gaardmand 
Peder  Andersens  Gaard,  da  man  ryddede  et  Uføre  og  Krat 
for  at  gjøre  det  til  Agerland,  fandtes  nedsatte  i  Jorden  paa 
eet  Sted  8  Flintøxer,  smukt  hugne  med  Levning  af  Slibning 
paa  de  3,  og  to  hugne  Smalmeisler  af  Flint. 

3)  Ved  Hunderup  tæt  ved  Odense  fandtes  ved  Grøfte- 
gravning paa  eet  Sted  10  Flintøxer,  ret  smukt  hugne,  1 
Smalmeisel  af  Flint  af  sjelden  Slags  og  1  Flintkniv. 

4)  Paa  Thestrup  Mark,  Præstø  Amt,  fandtes  3  hugne 
smalle  Flintøxer  og  1  Smalmeisel  af  Flint  staaende  jævnsides 
c.  6"  under  Grønsværet. 

5)  Ved  at  udgrave  en  Høi,  Tothøi  kaldet,  ved  Skamby- 
Thorup  nær  Odense  fandtes  et  Gravkammer,  som  bestaaer 
af  9  store  Vægsteen  og  2  meget  svære  Overliggere.  Efter 
de  indhentede  Oplysninger  var  Kamret  fyldt  med  Muldjord, 
i  de  nederste  Lag  rigelig  blandet  med  Been  og  forskjellige 
Skeletter;  her  imellem  laa  en  stor  Deel  Flintredskaber; 
desuden   stod  der  ved  hvert  Hjørne   af  Kamret  et  Leerkar 


NORDISK  MUSEtM  I  ODENSE.  339 

Og  midt  paa  den  ene  Side  et  femte.  Flintsagerne  vare  4 
forskjellige  Øxer,  1  Smalmeisel,  1  smuk  Kniv  med  fiskehale- 
dannet  Haandtag,  2  andre  Knive  med  sædvanligt  Haandtag, 
2  brede  flade  Landseblade,  7  Landsespidser,  de  to  med  af- 
brækket Spids,  8  trekantede  Piilspidser  og  5  Piilspidsemner 
af  Flint;  af  Leerkarrene  bevaredes  kun  to  hele  af  simpel 
Kopform  uden  Prydelser,  et  tredie,  høiere  og  prydet  med 
Stregeprydelser  udtoges  vel  heelt,  men  blev  senere  traadt 
itu  ved  Uagtsomhed. 

6)  En  Jfiettestue  paa  Gaardmand  Rasmus  Madsens 
Grund  paa  Uggerslev  Mark  i  Nærheden  af  Odense  blev  ud- 
graven i  Juni  1868  under  Tilsyn  af  en  af  Museets  Bestyrere. 
Kamret  var  sat  i  en  aflang  Fiirkant  af  ti  store  Vægsteen, 
tre  paa  hver  Side  og  to  ved  hver  Ende,  alle  fuldstændig 
flade  paa  den  indvendige  Side  og  heldende  noget  indad  mod 
Kamret.  Kanterne  af  Stenene  passede  saa  nøiagtig  sammen, 
at  der  næsten  ikke  var  noget  Mellemrum  mellem  dem  at 
udfylde.  Retningen  af  Kamret  var  fra.  Nordost  til  Sydvest. 
Det  var  14  Fod  langt,  8  Fod  bredt  og  6J  Fod  høit.  Over- 
liggerne vare  tidligere  sprængte  og  bortførte,  og  den  øverste 
Halvdeel  af  Kamret  udgravet;  ligeledes  vare  Sidestenene  af 
den  Gang,  der  førte  ind  til  Jættestuen,  udgravede,  væltede 
bagover  og  atter  bedækkede,  og  Overliggeren  ved  selve 
Indgangen  sprængt  og  bortført.  Undersøgelsen  af  den 
nederste  Halvdeel  af  Kamret  viste,  at  Bunden  var  belagt 
med  et  tommetykt  Lag  af  fast  Leer,  derover  først  et  Lag 
af  flade  Haandsteen  og  derpaa  igjen  et  Lag  af  smaa  ildskjør- 
nede  Flintesteen,  paa  og  mellem  hvilke  fandtes  en  Deel 
Trækul.  Under  dette  Gulv  laa,  trykket  op  til  den  syd- 
vestlige Sidesten,  Halvdelen  af  et  Kranie,  tyndt  og  lille 
som  af  et  Barn,  nogle  ubrændte  Been,  en  Flintflække  og  en 
Beentap  lig  Kjernen  af  et  Skedehorn,  og  et  prydet  Potteskaar. 
Deels  under,  deels  i  og  paa  Bunden  fandtes  Brudstykker  af 
Leerkar,  nogle  med  Prydelser.  Paa  Bunden  laa  i  begge 
Ender  af  Kammeret  en  stor  Del  ubrændte  Menneskebeen  af 

23* 


340  NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE. 

mindst  10 — 12  Skeletter;  et  Kranie  optoges  temmelig  heelt; 
Midten  af  Kammeret  var  paafaldende  tomt  for  Been.  Noget 
høiere  oppe  og  paa  nogle  Steder  adskilt  fra  det  nederste 
Lag  ved  nogle  flade  Steen  laa  i  den  sydlige  Ende  Benene 
af  et  Skelet,  udstrakt  paa  tvers  af  Kammeret,  Hovedet  i 
SO.,  og  af  et  andet  i  siddende  Stilling;  i  den  nordlige  Ende 
vare  ligeledes  flere  Skeletter,  hvis  Stilling  ikke  kunde  er- 
kj endes.  Ved  Skeletterne  fandtes  endvidere  9  større  og 
mindre  Flintflækker  og  en  temmelig  opløst  og  beskadiget 
Beenmeisel.  Alt  dette  laa  i  en  noget  gruusblandet  Leer- 
masse,  hvormed  Kamret  var  fyldt,  og  som  gjorde  Under- 
søgelsen temmelig  besværlig;  det  naturlige  Underlag  var 
Sand.  I  Gangen  ind  til  Kammeret  fandtes  endvidere  5 
Flintflækker  og  Halvdelen  af  en  Smalmeisel  med  smukt 
sleben  Eg,  men  ingen  Skeletter.  Høiens  Udstrækning  kunde 
ikke  angives,  da  der  var  pløiet  lige  ind  til  Kammeret. 

Bronzealders  Fufid. 

1)  Paa  Gaardmand  Jørgen  Andersens  Mark  i  Raage- 
lunde  (Rovlund)  ved  Grændsen  mellem  Aasum  og  Marslev 
Sogne  laa  en  Høi  tæt  indenfor  Kjerteminde  Veiens  søndre 
Grøft,  som  Eieren  begyndte  at  udgrave  i  Efteraaret  1865. 
Man  stødte  da  paa  en  Krands  af  middelstore  og  store  løse 
Steen,  lagte  i  2  til  3  Lag  ovenpaa  hinanden;  denne  Krands 
omgav  hele  Høien  nær  under  dens  nuværende  Overflade. 
Tæt  indenfor  den  søndre  Side  af  denne  Steensætning  stod  et 
Leerkar,  som  aldeles  gik  tabt,  hvori  der  rimejigviis  var  brændte 
Been  og  Aske,  og  hvori  (hvorved  ?)  der  fandtes  en  vel  bevaret 
Bronze -Efterligning  af  et  Sværd  (Fig.  1),  8"  lang,  Haand- 
taget  2| ",  og  en  B  r  o  n  z  e  k  n  i  V  4"  lang,  begge  aldeles  uden  Pry- 
delser. Sommeren  1866  fortsattes  Udgravningen  og  2  af  Museets 
Bestyrere  vare  da  tilstede  en  Eftermiddag,  da  der  var  fundet 
pu  sørre  Dysse  af  temmelig  store  Haandsteen  omtrent  midt 
i  Høien,  der  iøvrigt  var  opkastet  af  en  egen  sort,  fed, 
meget   haard  Leerjord  (Klojord   kaldte   Manden   den),    som 


NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE. 


341 


Fi.  1. 


kunde  paavises  i  en  Lavning  noget  derfra,  men  ellers  ikke 
findes  i  vid  Omkreds.  Denne  Dysse  var  sat  op  i  en  tem- 
melig firkantet  Form  4;}  Alen  lang,  2^  Alen  bred  og  1^  Alen 
høi.  Efterhaanden  som  Stenene  forsigtig  borttoges,  opdagedes 
omtrent  i  Midten  under  det  øverste  og  næstøverste  Lag  af 
Steen  stærke  Spor  af  Brand  og  Kul  paa  og 
mellem  Stenene;  dernæst  fandtes  her  2  smaa 
Flintknive,  1  lille  Bronzeefterligning  af 
et  Sværd,  flere  Brudstykker  af  Bronze, 
idet  nemlig  alle  Bronzesagerne  vare  saa  forrustede 
og  opløste,  at  de  smuldrede  hen  næsten  ved  den 
mindste  Berøring  og  sprak  og  revnede  med  Jorden, 
hvori  de  laae.  Saavidt  det  kunde  iagttages,  laae 
imidlertid  disse  Bronzesager  og  Flintknive  mellem 
Stykker  eller  Lag  af  Bark,  hvoraf  tydelige  Stykker 
optoges  og  bevaredes.  Desuden  laae  mellem  det 
Øvrige  nogle,  navnlig  en,  større  Klump  af  en 
ukjendt  guulagtig  Masse  og  et  bestemtere  formet 
Stykke  af  en  anden  ligesaa  gaadefuld  Substans. 
Ved  fortsat  Gravning,  som  Eieren  foretog  paa 
egen  Haand,  fandtes  i  det  N.  O.  Hjørne  en  lig- 
nende Steeudysse,  hvori  der  fandtes  flere  Bronze- 
sager nemlig:  et  9"  langt  Stykke  af  en  Hals- 
eller  Haarring  (i  3  Brudstykker),  glat  rund 
og  tyndt  tilløbende  mod  den  ene  Ende;  2  Haandleds ringe, 
optagne  i  Brudstykker,  af  hvilke  den  ene  Ring  næsten  heelt 
kunde  sammensættes,  den  anden  mindre  fuldstændig:  begge 
eens,  J"  brede,  2|"  i  Tværmaal;  begge  Kanter  dannede 
af  lidt  tykkere  Rundstave,  mellem  dijse  parallele  ophøiede 
Striber ,  af  hvilke  hveranden  er  prydet  med  indslaaede 
Skraastreger;  en  Stangknap  af  Bronze;  en  Lancet 
3f"  lang;  samt  endelig  et  Hængekar  af  Bræ<ndtleer, 
4"  høit,  2J-"  bredt  i  Mundingen  og  10"  i  Omkreds  om  det 
tykkeste  Sted. 


342  NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE. 

2)  Et  Fund,  bestaaende  af  en  lille  Flintkniv,  en  Bronze- 
kniv  af  sædvanlig  Form  og  en  Deel  utydelige  Brudstykker 
af  Bronze;  disse  fandtes  efter  Opgivelsen  af  Huusmand  Niels 
Rasmussen  paa  Dræ  by  Mark  i  en  Steensætning,  hvori  der 
var  »13  Urner  og  mange  Menneskebeen«,  men  nærmere  Un- 
derretning savnes. 

Ældre  Jernalder. 

1)  Paa  Veirupgaards  Mark,  Marslev  Sogn,  Øst  for 
Gaarden  henimod  Skoven  laa  en  stor  Mergelgrav,  som  havde 
været  benyttet  i  en  Deel  Aar,  uden  at  man  der  havde  stødt 
paa  mærkelige  Ting;  da  Graven  ikke  mere  kunde  bruges, 
vilde  man  udjævne  Siderne  ned  mod  Midten.  Ved  dette 
Arbeide  i  Somren  1862  gjorde  de  to  Mergelgravere  i  det 
nordostlige  Hjørne  af  Graven  følgende  Fund: 

En  stor  Kjedel  af  Bronze  i  meget  brøstfældig  Stand. 
Den  øverste  Rand  med  et  Stykke  af  Siderne  heelt  rundt  er 
tilstede;  det  sees  heraf,  at  Tværmaalet  foroven  har  været 
12 — 13  Tommer.  Bunden  er  ligeledes  bevaret  og  af  lignende 
Størrelse;  paa  eet  Sted  er  den  lappet  med  et  halvmaane- 
formigt  Stykke,  der  er  paanittet.  Større  og  mindre  Stykker 
af  Kjedlens  Sideflader  bleve  ogsaa  optagne;  paa  flere  Steder 
ere  de  ligeledes  lappede  med  paanittede  Stykker.  Alle 
Stykker  ere  meget  angrebne  og  halvt  fortærede  af  rød  og 
grøn  Kobberrust.     Kjedlen  har  havt  udbugede  Sider. 

Tilsyneladende  i  denne  Kjedel  fandtes  deels  et  flaske- 
formet  Kar  af  tyndt  Bronze,  c.  7"  høit,  hvis  Hals  eller  Tud 
er  prydet  med  rundtløbende  fordybede  Ridser,  deels  flere 
Brudstykker  af  Bronzesager,  deriblandt  1)  en  støbt 
And,  der  sidder  paa  et  sammenbøiet  Brudstykke,  der  er 
prydet  med  Dobbeltstreger  (omstaaende  Fig.  2);  2)  en 
støbt  Due  (Hovedet  mangler),  der  sidder  paa  en  aflang, 
pyramideformet  Forhøining,  ligeledes  prydet  med  Dobbelt- 
streger (Fig.  3) ;  3)  en  støbt  K  o  (Fig.  4)  uden  Spor  af  det, 
hvorpaa    den    har    været    anbragt,    derimod   omgivet  af, de 


NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE. 


343 


senere  omtalte  Jernmalmskluniper;  endvidere  Brudstykker 
af  Haandtag  til  Kasseroller,  see  Worsaaes  Nord. 
Olds.  Nr.  310,  af  Hanke  til  Bronzekar,  af  forskjel- 
lige    støbte   Bronzekar,    af   Bronze-Læderbeslag,    et 


Fig.  2, 


Fig.  3. 


Fig.  4. 


(Figurerne  2,  3  og  4  ere  i  samme  Størrelse  som  Gjenstandene.) 


Bronzespænde  af  Form  omtrent  som  Fig.  334  i 
Worsaaes  Nordiske  Oldsager,  samt  endelig  2  kuglerunde 
Perler  af  et  Dueægs  Størrelse,  af  en  marmoragtig,  guul- 
grøn,    temmelig  haard  Masse.     Endvidere   laa  i  Kjedlen  en 


344  NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE. 

Deel  større  og  mindre  nyreformige  Klumper  af  (som  det 
synes)  en  Jern  malm  s -Udsmeltning,  hvorom  nærmere 
nedenfor;  i  al  Fald  bestaae  disse  Klumper  af  metallisk 
Jern  i  kjendelig  ufo rarbeidet  Tilstand,  hist  og  her  indsprængt 
med  Stumper  af  en  glasagtig  Flus;  tildeels  ere  disse  Jern- 
klumper sammenrustede  med  forskjellige  Brudstykker  af 
Bronzesagerne  og  af  Kjedlen.  Hele  dette  Indhold  af  Kjedlen 
er  dog  ikke  større,  end  at  det  omtrent  har  kunnet  bedække 
Bunden  af  samme,  men  ingenlunde  fylde  den. 

Nær  ved  Kjedlen  stod  etLeerkar,  hvoraf  kun  ganske 
faa  Brudstykker  bevaredes;  det  var  vistnok  tomt;  Arbei- 
derne  bemærkede  ingen  Spor  af  Been.  Omtrent  3  Alen  til 
Siden  fandtes  derimod  2  Leerkar  af  Middelstørrelse  staaende 
nær  ved  hinanden;  det  ene  var  fyldt  med  brændte  Been  og 
Aske  og  bedækket  med  en  temmelig  rustædt  Bronzeplade, 
der  nærmest  kunde  ligne  Bunden  af  et  Kar;  det  andet  inde- 
holdt en  sort  fed  Jord,  blandet  med  Trækul  og  hvide 
Stænk,  vistnok  Levninger  af  Been;  begge  gik  fuldstændig  tabte. 

En  af  nysnævnte  Klumper  er  bleven  analyseret  af  Ar- 
tillericapitain  Bahnson.  »Den  bestaaer  af  næsten  reent  Jern- 
tveiltehydrat  med  en  meget  ringe  Mængde  af  Kiselsyre  og 
Fosforsyre,  er  altsaa  ingen  Slagge,  som  det  halvsmeltede 
Udseende  fristede  til  at  formode,  men  rimeligviis  et  Stykke 
af  den  hertillands  sjeldnere  forekommende  Jernmalm,  Brun- 
jernstenen.  Artillericapitain  O.  Blom,  som  har  viist  den 
Interesse  at  foranledige  Analysen,  mener,  at  Forekomsten 
af  et  Stykke  Jernmalm,  henlagt  ved  andre  Gjenstande  fra 
den  ældre  Jernalder,  vel  nok  tør  betragtes  som  en  Antyd- 
ning af,  at  man  hertillands  i  hiin  Periode  har  vidst  Besked 
om  Jernmalme,  samt  om  hvad  de  due  til,  med  andre  Ord, 
selv  forstaaet  at  udsmelte  Jern*). 


*)  Jevnfør  O.  Blom  »nogle  Iagttagelser  angaaende  Materialet  i 
den  ældre  Jernalders  Vaaben«  her  foran  Side  1 — 13,  navnlig 
Side  13. 


NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE.  345 

2)  Fraugdegaards  Fund.  De  stedlige  Forhold,  som 
her  komme  i  Betragtning,  ere  følgende:  Syd  for  Gaarden 
tvers  over  Ørbek  Landevei  ligger  omtrent  i  0. — Y.  en  bred 
ovenpaa  flad  Ryg,  som  skraaner  stærkt  ned  mod  S.  og  N. ; 
langs  med  den  nordlige  Side  løber  en  Bæk,  som  i  Lavningen 
mellem  denne  Ryg  og  den  Høide,  hvorpaa  Fraugde  Kirke 
og  By  ligge,  i  sin  Tid  har  dannet  en  lille  Sø,  der  senere 
blev  til  et  Tuekjær  og  nu  er  opfyldt;  i  den  Lavning, 
der  følger  Ryggens  sydlige  Side ,  er  der  en  indhegnet 
Kilde,  som  har  været  hellig  og  endnu  besøges  af  Adskillige 
St.  Hans  Aften.  For  at  fylde  det  omtalte  Kjær  paa  den 
nordlige  Side,  besluttede  man  at  tage  Fyld  ud  af  Bakke- 
skraaningen  paa  et  Sted,  hvor  denne  dannede  en  svag  For- 
høining  eller  Knude.  Ved  dette  Arbeide  Decbr.  1861  stødte 
man  paa  en  heel  Begravelsesplads  fra  den  ældre  Jernalder. 
Hvad  man  fandt,  var  en  Deel  skaalformede  Fordybninger, 
udgravede  i  det  lysgule  Sand,  hvoraf  Bakken  bestaaer, 
og  fyldte  med  en  sort,  stærkt  kulblandet  Jord;  disse 
Huller  laae  i  regelmæssige  Rækker  og  med  næsten  lige 
indbyrdes  Afstand  af  nogle  Alen;  foroven  vare  de  om- 
trent et  Par  Alen  i  Tværmaal  og  næsten  ligesaa  dybe; 
deres  Overflade  var  en  god  halv  Alen  under  Grønsværen;  i 
disse  Huller  fandtes  en  stor  Deel  Leerkar,  man  antog  om- 
trent 30 — 40,  deels  enkeltviis,  deels  flere  sammen;  deels  i, 
deels  ved  disse  Urner  fandtes  ogsaa  Metalsager,  navnlig 
bøiledannede  Fibulaer  af  Bronze  (af  den  tidlige  Form  som  Fig. 
388  og  391  i  Worsaaes  »Nordiske  Oldsager«),  og  i  det  mindste 
en  Deel  af  Urnerne  vare  fyldte  med  brændte  Been  og  Aske; 
desuden  stødte  man  ogsaa  paa  5 — 6  Skeletter;  i  det  mindste 
ved  nogle  af  dem  vare  Hovedskallerne  tilstede;  hvorledes 
de  laa,  kunde  senere  ikke  meddeles  med  Bestemthed;  endelig 
laa  der  ogsaa  en  Steensætning  i  Skikkelse  af  en  lang  Ryg 
med  skraae  Sider;  den  strakte  sig  i  N.  O.— S.  V. ;  men  om 
Begravelserne  laae  ovenfor  eller  nedenfor  eller  paa  begge 
Sider  af  den,  kunde  heller  ikke  erindres  sikkert.    Det  Meste 


346  NORDISK  MUSEUM  I  ODENSE. 

af  det  Fundne  gik  tabt,  da  kun  Arbeiderne  vare  tilstede,  som 
ikke  brød  sig  derom,  og  da  Eieren,  Hr.  Borchsenius,  yar 
fraværende,  da  Arbeidet  udførtes;  ved  Fru  Borchsenius 
Omsorg  reddedes  dog  Noget,  nemlig:  et  heelt  Leerkar  med 
sit  Indhold,  der  ved  senere  Undersøgelse  viste  sig  at  bestaae 
blot  i  brændte  Been  og  Aske;  endvidere  flere  andre  Leerkar 
(see  Fig.  7)  i  meer  eller  mindre  beskadiget  Tilstand ;  dernæst  en 
lille  ret  smuk  Bronze  Fibula,  2  større,  eens,  af  plumpere  Form, 
5  Brudstykker  af  indbyrdes  forskjellige  Fibulaer,  et  Brud- 
stykke af  en  Sølv  Fibula  sammenrustet  med  et  Stykke  af 
et  Jernspænde,  endelig  et  større  fiirkantet  Jernspænde,  som 
Engelhardt  »Nydam  Mosefund »  PI.  IX  Fig.  55,  og  nogle 
flade,  tynde  Stykker  Bronze  som  af  et  Baand  til  en  Spand 
eller  lignende;  alle  Fibulaer  ere  af  den  sædvanlige  romerske 
Bøileform.  I  selve  Lavningen,  en  20 — 30  Alen  fra  Foden  af 
Skraaningen  fandtes  senere  ved  Draining  (dog  paa  et  ikke 
opfyldt  Sted)  en  Sølv  Mynt  med  Nervas  Billede  og  følgende 
Omskrift:  IMP.  NERVA.  CAES.  AVG.  P.  M.  TR.  P.  COS.  L 
P.  P.  Reversen:  enTortuna  med  Overflødighedshorn  i  venstre 
Arm  og  høire  Haand  støttet  paa  et  Roer,  med  Omskrift: 
FORTVNA  AVGVST. 

Ved  senere  Gravninger,  som  foretoges  i  Sommeren  1865 
for  nærmere  at  undersøge,  hvad  der  muligviis  endnu  var 
blevet  tilbage,  fandtes  vel  nogle  lignende  sortfyldte  skaal- 
eller  tragtformede  Huller  i  Jorden,  dog  af  forskjellig  Bredde 
og  Dybde,  nogle  temmelig  smaae,  men  de  indeholdt  Intet 
af  Betydning,  de  fleste  kun  Levninger  af  brændte  Been  og 
Kul;  kun  paa  eet  Sted  fandtes  et  større  Leerkar  (12"  i 
Tvermaal,  oprindelig  Høide  c.  10");  det  var  stillet  umiddel- 
bart paa  det  lyse  Sand,  saa  at  det  gik  lidt  ned  deri;  der- 
efter var  der  gjort  Ild  omkring  det;  sort  Jord  og  Kul  laa 
op  til  dets  Sider;  det  syntes  at  have  været  dækket  af  1 
større  og  2  mindre  Haandsteen ,  som  nu  vare  trykkede 
midt  ned  i  det,  saa  at  Overdelen  var  knust;  ovenpaa  disse 


NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE.  347 

Steen  stod  igjen  et  mindre   og  finere  Leerkar;    begge   vare 
iøvrigt  tomme. 

Derimod  paa  den  modsatte,  sydlige  Side  af  Høide- 
ryggen fandtes  flere  Levninger  af  en  noget  forskjellig  Be- 
skaffenhed. Lige  modsat  for  Begravelsespladsen  var  der 
her  aabnet  en  Mergelgrav;  Mergelen,  der  hist  dannede 
Underlaget  under  det  temmelig  mægtige  Sandlag,  skjød  sig 
her  op  til  Overfladen,  kun  dækket  af  et  tyndt  Muldlag.  I 
denne  Mergelgravs  bratte  Sider  saaes  flere  Steder  Gjennem- 
snittet  af  lignende  skaalformede  Fordybninger,  som  fandtes 
paa  det  første  Sted,  her  altsaa  udhulede  i  den  haarde 
Mergel  og  ligeledes  fyldte  med  en  sort,  kulblandet  løs  Jord, 

Fig.  5. 


a    Muldlag  af  1  til  1^  Fods  Tykkelse 

b    Meigel. 

Hullet  er  omtrent  5  Fod  bredt  og  4  Fod  dybt. 

men  deres  Indhold  var  et  væsentlig  andet  her  end  hist. 
Det  bestod  nemlig  i  Potteskaar  og  Dyreknokler.  I 
den  første  undersøgte  Fordybning  fandtes  Randstykker  af 
18  forskjellige  Leerkar,  større  og  mindre,  en  Deel  Brud- 
stykker og  Skaar  af  Siderne;  nogle  faae  Stykker  passede 
sammen,  men  intet  Kar  var  heelt.  Knoklerne  vare  næsten 
alle  Marvknokler  og  spaltede,  deriblandt  ogsaa  Underkjæber 
med  Tænder  i,  ogsaa  en  Deel  løse  Tænder.  Fordybningen 
var  5  Fod  i  Tværmaal  foroven  og  4  Fod  dyb;  paa  Bunden 
og  opad  Siderne  var  den  udfodret  med  Haandsteen  og  ligeledes 
dækket  paa  samme  Maade  (seeFig.  5);  det  hele  Indhold  var 


348  NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE. 

smidt  sammen  uden  nogen  Orden;  selv  mellem  Stenene  laae 
nogle  Potteskaar,  Been  og  Tænder.  —  Ved  at  søge  ud  til 
Siderne  fra  Mergelgraven  fandtes  flere  lignende  Huller; 
deres  Tilstedeværelse  gav  sig  overalt  tilkjende  derved,  at 
Jorden  i  en  Dybde  af  16 — 20  Tommer  under  Overfladen 
antog  den  sorte  kulhlandede  Farve.  Et  Par  af  disse  Huller 
lignede  det  første,  men  indeholdt  ikke  saa  meget;  et  andet 
Sted  fandtes  derimod  kun  en  Bunke  Haandsteen  4^  Fod 
lang,  3  Fod  bred  og  2  Fod  dyb,  uden  Spor  af  Skaar  eller 
Been  (see  Fig.  6);  atter  et  andet  Sted,  som  ogsaa  var  om- 
givet af  Haandsteen,  bestod  Indholdet  kun  i  sort  mergel- 
blandet  og   haard  Jord,   hvori   der   kun   forekom   yderst  faa 

Fig.  6. 


a    Muldlag  af  omtrent  20  Tommers  Tykkelse 
b    haard  Mergel. 


Potteskaar   og   et  Par  Tænder;    dette  Sted  var  kun   3  Fod 
bredt  og  1  Fod  dybt. 

Omtrent  100  Skridt  længer  mod  Øst,  paa  samme  syd- 
lige Side  af  Høideryggen  foretoges  ogsaa  Gravninger,  der 
ledede  til  Opdagelsen  af  nogle  flere  Steder  af  samme  Slags 
som  de  sidstnævnte;  alle  Steder  vare  kjendelige  paa  den 
sorte  kulblandede  Jord,  som  omgav  hele  Indholdet.  Et 
Sted  bestod  dette  atter  af  en  Bunke  Haandsteen;  den  mellem- 
liggende Jord  var  meget  mergelblandet  og  derfor  haard,  saa 
at  Alt  maatte  hakkes  op  med  Spaden;  det  lod  sig  derfor 
ikke   afgjøre,   om  de  Potteskaar,  som  viste  sig,  vare   ned- 


NORDISK  MUSEUM  I  ODENSE. 


349 


kastede  i  sønderbrudt  Tilstand,  eller  hidrørte  fra  hele  Kar, 
der  søndersloges  ved  Opgravningen;  kun  det  kan  siges,  at 
et  Sted  fandtes  Bunden  af  et  Leerkar  staaende  i  rigtig 
Stilling,  og  et  andet  Sted  fandtes  Siden   af  'et  andet  Kar  i 


Fig.  7. 


Fig.  8. 


Fig.  9. 


Fig.  10. 


Fig.  7—10  ere  \  af  den  virkelige  Størrelse. 


opret  Stilling,  og  i  Nærheden  af  dette  sidste  Skaar  laa 
trykket  tæt  op  til  de  yderste  Steen  i  Bunken  —  en  meget 
smuk  Bronze  Fibula  af  den  bekjendte  romerske  Form 
fra  den  ældre  Jernalder;  ved  Roden  af  Naalen  og  om  en 
Deel  af  Spiralen  var  den  omviklet  med  grovt  Garn;  des- 
uden laa  der  paa  Bunden  af  Bunken  under   alle  Stenene  et 


350  NORDISK    MUSEUM    I    ODENSE. 

fiirkantet  Bronze-Spænde;  den  hele  Bunke  var  7  Fod 
lang,  5  Fod  bred  og  2  Fod  dyb.  —  To  andre  Steder  inde- 
holdt kun  en  Bunke  Haandsteen  med  den  sædvanlige  sort- 
agtige Jordblanding;  i  den  ene  fandtes  nogle  smaa  Skaar 
og  en  Tand. 

Omtrent  100  Skridt  endnu  længer  mod  Øst  laa  atter 
en  Mergelgrav;  ogsaa  dennes  Sider  fremviste  flere  Steder 
de  samme  sortfyldte  Fordybninger,  og  ved  at  søge  ud  til 
Siderne  fandtes  endnu  flere;  nogle  af  dem  indeholdt  Skaar, 
Knokler  og  Tænder  i  Overflødighed,  tillige  flere  Brande, 
stærkt  svedne  Greenstumper,  ogsaa  nogle  Stykker  forkullede 
Knokler,  især  Ledender,  andre  vare  meest  fyldte  med  Knokler, 
andre  indeholdt  atter  kun  Steen  alene. 

Stenene  vare  allevegne  meer  eller  mindre  sværtede, 
sjelden  dog  egentlig  ildskjørnede. 

Langs  denne  sydhge  Side  af  Høideryggen  gaaer  en 
fugtig  Lavning;  Syd  for  denne  hæver  Jordsmonnet  sig  atter; 
paa  denne  høiere  liggende,  dengang  nylig  pløiede  Mark 
saaes  to  kredsrunde  svage  Ophøininger,  hvor  Jorden  havde 
en  kjendelig  sortere  Farve  end  den  øvrige  Mark.  Ved  at 
undersøge  dem  fandtes  i  den  ene  en  Bunke  Haandsteen; 
mellem  dem  var  der  et  jordfyldt  Mellemrum,  hvori  der  stod 
et  tomt  Leerkar  (see  Fig.  10);  Jorden  om  og  over  Steen- 
hoben var  meget  sort  og  kulholdig.  Ved  at  grave  i  den 
anden  fandtes  i  første  Spadestik  5  forskjellige  temmelig 
smaae  Leerkar,  alle  tomme,  af  hvilke  de  3  (see  Fig.  8 
og  9)  stode  tæt  sammen,  alle  satte  løst  ned  i  Jorden 
uden  Omgivelse  eller  Beskyttelse;  noget  dybere  nede  fandtes 
to  Steenhobe  ganske  som  de  tidligere  omtalte  uden  Spor- 
af  noget  Andet;  Jorden  var  ogsaa  her  meget  sort  og  kul- 
blandet. 

Kan  nu  den  her  fundne  Fibula,  der  utvivlsomt  tilhører 
den  ældre  Jernalder,  tjene  til  at  bestemme  Tiden  for  disse 
Fund  af  Potteskaar  og  Dyreknokler,  som  nok  ogsaa  ere 
gjorte  andre  Steder?     Man  skulde  synes  det,   da  det  Sted, 


-RIDR    I    QVINDENAVNE.  351 

hvor  den  laa,  var  af  aldeles  lignende  Beskaflfenhed  og  laa 
i  Række  med  de  Huller,  der  vare  fyldte  med  dette  Indhold. 
Plads  for  Tvivlen  er  der  dog  endnu;  thi  den  laa  unægtelig 
ikke  udtrykkelig  i  Hul  sammen  med  Skaarene  og  Knok- 
lerne. 


RIDR 

SOM    SIDSTE    LED    I    SAMMENSATTE    OLDNORDISKE 
QVINDENAVNE. 

Af    Konr.    Gislason. 


1  *Tidskrift  for  Thilologi  og  Pædagogik'  VII  226  yttrer 
Prof.  S.  Bugge 

'I  det  sammensatte  Mandsnavn  WODURIDA  er  andet 
*Led  afledet  af  Verbet  «ride»  .  .  .  Hos  de  nordiske  Folk 
*er  navnlig  Kvindenavne  paa  -ridr  (Accus.  -ridi)  hyppige, 
*men  ogsaa  Mandsnavne  paa  -ridr  forekomme:  .  .  .  Gudridr 
*Dipl.  Norv.  II,  No.  617  (Aar  1411;  fra  Lærdal),  hvor  det 
'forekommer  som  Navn  paa  to  forskjellige  Mænd'. 

Her  møder  først  det  Spørgsmaal,  om  -ri5r  i  Qvinde- 
navne  —  som  ArnriSr,  Astridr,  Eldridr^  Geirri5r,  Ciu9ri5r^  Gyri^r, 
Herridr,  Hildiridr^  Ingiridr,  lsTi5r,  Ketilri5r,  Ragnridr^  Sigridr^ 
WrriJr  (l*uri5r)  —  ogsaa  forekommer  som  selvstændigt  Qvinde- 
navn:  Ri9r.  I  saa  Fald  var  hiint  -ri5r,  ikke  alene  sproglig, 
men  ogsaa  logisk,  at  betragte  som  de  anførte  Navnes  Ho- 
vedbestanddeel,  og  de  første  Sammensætningsled  som  ligesaa 
mange,  fra  forskjellige  Sphærer  hentede,  udvidende  og  be- 
rigende, eller  dog  modificerende.  Tillæg.  Men  jeg  kjender 
intet  usammensat  Substantiv  af  Hunkjonnet  (ja  overhovedet 
intet  usammensat  Nomen),  der  i  nogensomhelst  Form 
hedder  riJrj  jeg  kjender  ikke  engang  nogen  qvindelig  Nom. 


352  -RiOR    I    QVINDENAVNE. 

sing.,  der  hedder,  eller  ender  paa,  bi5r,  (kn8r),  li5p,  si5r, 
skridr^  sni5r,  sfiJr,  bitr,  dritr,  hnitr,  litr,  ritr,  skitr,  slitr,  ristr, 
hnigr,  migr,  sigr,  stigr,  blikr,  sfikr,  ?ikr,  drifr,  hrifr,  klifr,  rifp, 
(snifr  eller  snyr),  svifr,  J)rifr,  gripr,  svipr,  riss,  ginn,  hrinn, 
hTinii;  skinn,  af  Verberne  bi5a,  (kfi5a),  liDa,  si5a,  skrida^  snida^ 
sfida^  bita^  drita^  hnita^  lita^  rita^  skita,  slita,  rista^  hniga^  miga^ 
siga^  stiga^  blikja^  sfikja^  rikja^  drifa^  hrifa,  klifa,  rifa^  (snifa 
for  sniTaj  see  Bugge  til  Vegt.  5),  STifa,  l^hh,  gripa,  Sfipa, 
risa^  gina^  hrina^  hviiia^  skina^  (Rødderne  bi5,  (kvid);  115^  si$; 
skri8,  siii5,  s?i5,  bit,  osv.).  Skulde  nu  det  qvindelige  ri5r 
desuagtet  være  afledet  af  Verbet  ri3a  (eller  nøiagtigere : 
af  Roden  ri5),  saa  maatte  det  dog  vel  —  da  det  kun  fore- 
kommer som  Led  i  en  Sammensætning  og  ikke,  førend  det 
anvendtes  paa  denne  Maade,  var  ligesom  forstenet  til  Egen- 
navn  —  ligefrem  betyde  Rytterske;  men  Astridr  vilde  da 
have  den  lidet  smagfulde  Betydning:  Elskovsry  tier  ske. 

Paa  den  anden  Side  bruges  FriJr  ikke  alene  som  selv- 
stændigt Navn  paa  qvindelige  Væsener*,  men  desuden  som 
sidste  Led  i  sammensatte  Qvindenavne,  saasom:  Arnfri5r, 
Ounnfridr,  Hallfridr,  Holmfridr,  Jofri5r,  flålmfridr,  Oddfri5r,  Ragn- 
fri5r,   Snæfri5r.     AIfri5r  kan   baade  være  Alf-ri5r  og  Al-fri9r, 


*  See  1)  Fas.  I  415;,  2)  Kjaln.  (især  Cap.  13)  og  Jok.  FriBr 
synes  kun  opbevaret  som  Navn  paa  smukke  Jettepiger;  me- 
dens den  oldnordiske  Literatur  dog  kjender  mennskar  konur 
af  Navnet  Ger5p,  rigtignok  meget  faa  og  kun  fra  en  tidlig 
Tid  (Ger5r,  hvis  Fader  Va5i  var  Søn  af  en  Landnamsmand 
—  Landn.;  G.,  Bd5?ars  Datter,  gift  med  Amorr  hynefr, 
der  var  Son  af  en  Landnamsmand  —  Landn.  og  Grettla; 
G.,  Datter  af  Landnamsmanden  Kjallakr  hinn  gamli  — 
Landn.  og  Eyrb.).  Der  har  vistnok  været  en  Periode,  da 
ikke  alene  Oer5r,  men  ogsaa  Fri5p,  har  været  i  hyppig  Brug. 
Men  Trangen  til  at  variere  dem  ved  Tilføining  af  nye  Sam- 
mensætningsled (der  i  det  mindste  i  Regelen  lade  sig  betragte 
som  til  Egennavnet  fastgroede  Cognomina)  har  avlet  en  ny 
Væxt  af  Navne  —  de  sammensatte — ,  der  endte  med  at  qvæle 
de  oprindelige  og  enkelte. 


MALFYLLING.  353 

det  sidste  for  Alf-fri5r.  Af  dette  -fri5r  er,  efter  min  Me- 
ning, Femininet  -riJr  en  Svækkelse.  Og  denne  Mening  finder 
en  Støtte  ikke  alene  deri,  at  ved  Siden  f.  Ex.  af  Arnfri5r 
og  Ragnfri5r  bruge  Oldskrifterne  henholdsviis  Arnri5r  og 
Ragnridr^  endogsaa  om  de  samme  Personer,  men  ogsaai 
de  parallele  Rækker  af  Mandsnavne:  Gudfrodr^  Gunnfrocb^ 
Sigfro^r  og  OuMdr^  Gunnrd5r^  Sigrodr. 

Hvad  angaaer  Mandsnavnet  Oudridr^  saa  maa  det  vel 
enten  være  dannet  som  et  Slags  Modstykke  til  QvindenaVnet 
C!u9ri5r;  eller  det  maa  staae  for  Gu5rd5r^  ligesom  Sigfri5r  for 
Sigfrd5r. 


MALFYLLING. 

Af    Konr.    Gislason. 


Ijk  Hlewagastir  Holtingar 

*horna  tawido 
*er  et  rigtig  dannet  Par  Verslinjer'.     ... 

*ek  Wiwar 

*after  Woduride 

*witadahalaiban 

*worahto  runor 
*er  et  regelret  bygget  Halvvers.      Man  maa  antage,   at  EK 
*her  er  brugt  som  betonet  Stavelse,   medens  Ordet  i  Guld- 
*hornindskr.'   (neml.:    Ek   Hlewagastir   osv.) ,    *hvis    den 
*er  rythmisk,  maa  være  Maalfylling'. 

S.  Bugge  'Tidskr.  for  Philologi  og  Pædagogik'  VH  222 
og  229. 


Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  24 


354  MALFTLLING. 

Håttatal  (SnE.  I  596)  indeholder  følgende  Regel: 
ef  hlj65stafr  er  h6fu5stafrinn,  {)å  skulu  stu5lar 

vera  ok  hlj65stafir ;  {)åmåok  hly5a,  at  hlj65- 

stafr  standi  fyrir  optarr  i  fj6r5ungi  i  fornofnum 
e5a  mål[s]fyllingum  l)eim  (Var.  for  de  to  sidste  Ord:  i 
målfylling  {)eirri),  er  svå  kA^e5r  at:  ek,  e5a  svå:  en, 
er,  at,  ok,  i,  å  (Gisning  for  o,  der,  hvis  det  var  rigtigt, 
maatte  læses  o,  d.  e.  o-j  men  o-  og  u-  kunne  sikkert  ikke 
forekomme  i  en  ^visufjérSungr'  med  vocalske  Riirastave 
uden  at  danne  en  Riimstav*),  af,  of,  um. 


*)  Man  finder  Exempler  som: 

skal  ek  J)6   glaår 

med  g69an  vilja 

ok  ohryggr 

heljar  bida,  Torrek  24, 

og  Påfrå'ekmanna 

meinudgasta 

ok  ogjarnasta 

gott  at  vinna,  Fas.  II  212. 

Hvor  man  derfor,  i  en  Verslinie  med  vocalske  Riimstave, 
støder  paa  6-  eller  u-  i  Sammensætning  med  et  vocalsk  be- 
gyndende Ord,  f.  Ex. 

ma{)r  er  audigr, 

annarr  oaudigr,  Håvamål  75  (Bugge), 

6aut)igr  majjr 

er  til  auj)igs  k5mr,  Vafl)r.    1 0, 

saa  kunde  Hovedordets  Begyndelsesvocal  (og  ikke  6-  eller  U-)  her 
være  bleven  følt  som  Riimstav;  men  sandsynligt  er  det  ikke, 
og  det  lader  sig  i  al  Fald  sikkert  ikke  bevise.  Som  Riim- 
stav forekommer  o-  og  u-  mangfoldige  Gange: 

Vann  J)å  'es  Vindr  um  minnir 

▼  apnhriA  konungr  si9an. 

sveiS  ofåm  at  Jomi 

lllvirkja  hræ   s  til  lir. 

blik  dro  bråSla  steikQan 

bloQugr  vargr  af  gl69um. 

rann  å  oskir5   enni 

allfrekr  bani  hallar 
Arndrr  (Fms.  VI  55),  osv. 


MALFTLLING.  355 

D.  e.  naar  Hovedstaven  er  en  Selvlyd,  skulle  Bistavene  og- 

saa  være  Selvlyde ;  ved  Siden  deraf  kunne  Selvlyde  ligeledes 

begynde  visse  andre  Ord  i  samme  Fjerdedeels  -  Strophe,  nemlig 
Pronomina  eller  Partikler,  som  ek  [Exenipel  paa  et  Pronomen], 
eller   (saadanne)   som   [nu   følge  Exempler  paa  Partikler]  en, 

er,  . 

Målfylling  kan  man  her  ikke  (med  Rask  [l|81l,] 
1818,  1832  —  [Vejledning  til  det  Islandske  S.  214  §  3,] 
Anvisning  till  Islåndskan  S.  252  §  488,  Kortfattet  Vejledning 
til  det  oldnordiske  eller  gamle  islandske  Sprog  §  177)  ind- 
skrænke til  metrisk  overflødige  Stavelser  foran  Hovedstaven, 
heller  ikke  (med  John  Olafsen,  17  86,  i  Nordens  gamle 
Digtekonst  S.  21—22,  §  6  sammenholdt  med  §  7)  til  hy- 
permetriske  Stavelser  i  Begyndelsen  af  en  Verslinie  over- 
hovedet (lige  eller  ulige).  Misfo.rstaaelsen  hidrører  uden 
Tvivl  fra  Præpositionen  fy  rir,  der  ikke  betyder  'forved 
Rimlinien'  (som  Olafsen  1.  c.  udtrykker  sig),  men  i  Begyn- 
delsen (fyrir  i  or9i  =^  i  Begyndelsen  af  et  Ord,  som  Forlyd 
i  et  Ord.  Endogsaa  fyrir  samstofun  betyder  foran 
i  en  Stavelse).  Denne  rigtige  Bemærkelse  af  fyrir  kommer 
tilsyne  hos  Egilsson  i  hans  latinske  Oversættelse  (SnE,  I 
597):  Ferri  quidem  potest,  plures  voces  in  eodem  quadrante 
a  vocali  incipere  in  pronominihus  aut  in  particulis  hyperme- 
tris.  Her  tages  med  Rette  Originalens  Udtryk  i  deres  Al- 
mindelighed: om  Smaaord,  uden  Hensyn  til  deres  Plads  i 
en  Verslinie.  Naar  det  f.  Ex.  hedder  hos  HallvarSr  håreks- 
blesi  (SnE.  I  516): 

Esatundjar9arhaslu 
(orSbrjotr  Danum  forSar 
*moldreks')  munka  valdi 
mæringr,ent)u,nærri, 
danner  Præpositionen  und  den  tredie  Stavelse  i  første  Linie, 
og   staaer  imellem   to  vocalske  Rimstave  (Bistavene    e  og 
j),    uden    at   bevirke   Mislyd.     Hvad    derimod    den    Omstæn- 
dighed angaaer,   at    und  er  overflødigt  i  metrisk   Henseende, 

24* 


356 


MALFYLLING. 


saa  er  den  aldeles  uvæsentlig.  Ved  Siden  af  at  besidde 
Fortrin  for  de  ældre  Opfatninger,  lider  nemlig  Egilsson's  nys- 
nævnte Oversættelse  af  en  væsentlig  Feil,  og  denne  stikker 
i  Ordet  hypermetris.  Mål  i  målfylling  har  ikke  det 
mindste  med  'Versemaal'  at  gjore,  men  betyder  oiensynlig 
Sætning;  jf.  t.  Ex. : 

Vex  i5n.  vellir  ro5na. 

verpr  lind.  frimu  snerpir. 

fæsk  gagn.  fylkir  eignask. 

fair  hitnar.  se5sk  vitnir. 

Hjer  eru  tvau  mål  fullkorain  i  hverju  visuorSi  (Håt- 
tatal  85,  SnE.  I  614); 

Jord  verr  siklingr  sver9um. 

sundr  rjiifa  spjor  undir. 

lind  skerr  i  styr  steinda. 

stokkr  haus  s  af  bol  lausum. 

Hjer  er  mål  fullt  i  hverju  visuorSi  (Håttatal  86, 
SnE.  I  614); 

Yskelfirkanniilfum 

au9mildr  biia  gildi. 

lætr  gylSis  kyn  gåti 

gunnsnarr  una  harri.  

Hjer  lykr  måli  i  tveim  visuorSum  (Håttatal  87,  SnE. 
I  616); 

Håkun  veldr  ok  holdum 

(har9rå9um  gu5  jar5ar 

tyggja  Ij  er  med  tiri) 

teitr  t)j65konungs  heiti. 

Hjer  er  svå: 

Håkun  veldr  ok  holdum 

teitr  t)j65konungs  heiti, 
en    annat    ok    it    J)ri5ja    visuorS    er    sjer    um    mål 
(Håttatal  88,  SnE.  I  616-618);   for  ikke  at  opregne  flere 
Steder.     I  Henhold  hertil   bliver   målfylling    ordret    Sats- 
fylding (som  Rask,   i  en  anden  Mening,  oversætter  det)  = 


MÅLFYLLING.  357 

et  Ord  af  de  Arter,  der  tjene  til  at  udfylde  en  Sætning,  det 
vil  sige :  —  hortseet  fra  Pronomina  (der  i  det  af  SnE.  I  596 
ovenfor,  354  2-10,  anførte  Sted  udtrykkelig  nævnes  ved  Siden 
af  målfyllingar)  og  Adjectiva  —  et  Ord  af  de  Arter,  der  ikke 
høre  med  til  enhver  personlig  Sætning,  altsaa  en  Partikel,  en 
(Svvdea/Aog  i  aristotelisk  Betydning.  Grunden  til,  at  man  har 
kaldt  et  saadant  Ord  målfylling,  er  identisk  med  den, 
der  har  frembragt  Benævnelsen  Gvvdsofiog,  nemlig  Anskuelsen 
af  Nomen  (nærmest  Substantivum)  og  Verbum  som  de  to 
egentlige  Taledele  (*Oratio  est  ordinatio  dictionum 
*congruam  sententiaiii  perfectamque  demonstrans. 
*Partes  igitur  orationis  sunt  secundum  dialecticos 
'duae,  nomen  et  verbum,  quia'hae  solae  etiam  per 
*se  conjunctae  plenam  faciunt  orationem').  At 
denne  Anskuelse  —  eller  dog  i  det  mindste  Kundskaben 
derom  —  ogsaa  har  fundet  Veien  til  Island,  sees  af  SnE. 
II  88 — 90,  hvor  det  hedder:  Aristotiles  enn  spaki 
kallar  två  parta  målsgreinar,  nafn  ok  or9;  l)vi  at 
l)eir  gjora  me5al  sin  samtengBir  fullkomna  måls- 
grein,  sem  hjer:  maJr  rennr  (jf.  Tartes  orationis  pri- 
smus Aristoteles  duas  tradidit,  nomen  et  verbum' 
anført  SnE.  II  91  Note  aj.  Målfylling  er  saaledes  et 
reent  grammatikalsk  Begreb;  og  til  dermed  at  forbinde  en 
Forestilling  om  Overflødighed  i  metrisk  Henseende  berettiger 
hverken  Sammenhængen  paa  det  Sted,  hvor  det  forekommer, 
eller  Beskaffenheden  af  de  gamle  Vers.  Håttatal  selv  frem- 
byder følgende  Exempler  paa  slige  med  en  Vocal  begyndende 
*målfyllingar  i  det  Indre  af  metrisk  normale 
Verslinier,  hvis  Riimstave  ere  Vocaler  (jeg  udhæver 
Riimstavene  med  federe  Skrift  og  'Satsfyldingernes'  —  Par- 
tiklernes —  Begyndelsesbogstaver  med  Cursiv): 

sjålfr  ræ9r  allt  ok  Elfar 

ungr  stillir  så  milli.         (1) 

au9s  flf  jarla  prySi 

itrs  vara  siglt  til  litils.         (27) 


358  MALFTLLING. 

ålms  bifsæki  aukum 

Yggs  feng  d  lof  [)engils.  (31) 

t)ar'er  au9vi9um  au5it 

au9s  i  gulli  rau9u.  (48) 

Ortak  old  at  minnum 

I)å*er  alframast  vissak.  (67) 

Opt  tekr  jarl  at  fagna 

vi5  otali  bragna.  (88) 

eigi  hittir  oe5ra  mann 

jarla  beztr  en  skjoldung  [)ann.         (91) 

Endnu  et  Par  Exempler   af  et  andet  Digt,  6lafsdråpa  (udg. 

af  Svb.  Egilsson,  Vi5ey,   1832): 
j6skreytandi  yta 
au5mildr  d  skip  rau9ar.  (4) 

år  rau9  ungr  i  t>eiri 
Englands  d  vit  brand a.  (5) 

Fyrr  vann  oSlingr  errinn 
engr  en  Nor  eg  fengi.  (ib.) 

Auk  wnd  jofri  fræknum 
Ormr  hrau9sk;  en  fjelt  rauSu 
Eiriks  hir5  dbr  yråi 
jarls  rå5  fyrir  hjarli.  (19) 

Og  til  Slutning  en  *visufj6r9ungr'  af  Haustlong  (SnE.  I  278); 
Ok  at  isarnleiki 
Jar5ar  sunr  en  dunSi. 


359 


EN  HALVSTROPHE  AF  HALLVARDR  HAREKSBLESI 
FORTOLKET. 

Af  Konr.  Gislason. 


I  de  foregaaende  Bemærkninger  om  målfylling  har 
jeg  tilladt  mig  at  anticipere  den  efter  min  Mening  rigtige 
Læsning  af  en  visuhelmingr,  der  SnE.  I  516  skrives  og 
inddeles  saaledes: 

Erat  und,  jarSar  hoslu 

or5brj6trDonumfor5ar, 

moldreks  miinka  valdi 

mæringr  en  \)xi  nærri, 
og  i  Egilsson's  egen  Udgave  p.  104  paa  følgende  Maade: 

Er-at  und  (jar9ar  hoslu 

orSbrjotr  Donum  for9ar) 

moldreks  miinka  valdi 

mæringr,  en  {)u,  nærri. 
Men  saavel  Rimet  (has lu)  som  Digtets  Ælde  udkræver  Esat, 
der  desuden  synes  at  understøttes  af  en  Læsemaade  —  *ec  sat 
'(reet.  es  at),  Wchart.'  (SnE.  1516  Note  2).  Brugen  af  o 
(i  hoslu,  Donum  og  orSbrjotr)  er  her  vistnok  i  det  mindste 
en  halv  Anachronismus  ( —  dog  herom  paa  et  andet  Sted 
— ),  men  ellers  uskadelig,  undtagen  i  or 5,  hvor  Egilsson 
har  troet  sig  nødsaget  til  at  forstyrre  Formen  for  at  faae 
en  Mening  ud.  Men  en  saadan  Fremgangsmaade  vil  meget 
sjelden  træffe  det  Rette,  og  i  nærværende  Tilfælde  er  den 
ingenlunde  i  Stand  til  at  hæve  Vanskelighederne.  J ar 5 ar 
has  la  {^Jordens  Hasselstang')  synes  en  unaturlig  Betegnelse 
for  Midgaardsormen,  og  retfærdiggjøres  neppe  derved,  at 
mange  Hasselstænger  dannede  en  Kreds  om  en  Kamp- 
plads eller  et  Tingsted  ('Hine  hasla  sumi  potest  pro  cir- 
*culo'  Lex.  poet.  p.  303  under  hasla),  da  hasla  ikke 
vides  at  være  brugt  collectivt,  enten  i  Almindelighed,  eller 
i    Særdeleshed    om    det    Antal    Stænger,    der    udgjorde    en 


360  EN    HALVSTROPHE    AF    HALLVARDR    HÅREKSBLESI. 

saadan  Kreds.  Men  selv  om  j ar 5 ar  hasla  var  ---  mi5- 
garbsormr,  brugt  for  en  Slange  (en  Drage)  overhovedet, 
saa  var  man  lige  nær;  thi  or 9  [af  Roden  AR  (Verbum 
erja,  lat.  arare,  osv.)  og  forholdende  sig  dertil  som  vil 5 
forholder  sig  til  Roden  VIL  (Verbum  vilja)],  oprindelig: 
Pløining,  er  ikke  =  jor5,  men  betyder  Sæd^  og  Drage-Sæd 
vilde  ikke  være  nogen  'kenning'  for  Guld.  Endvidere  op- 
fatter Egilsson  munka  mold  som  'terra  monachorum,  terra 
*sancta  (Palæstina,  Italia,  Græcia)'  og  munka  moldrekr 
som  ^præfectus  terræ  monachorum  .  .  . ,  deus' ,  altsaa 
rekr  som  Styrer;  men  det  synes  tvivlsomt,  om  rekr  har 
denne  Betydning,  skjøndt  reki  egentlig  har  den  i  Udtrykket 
landreki,  hvor  dog  begge  Forestillinger  (land  og  reki) 
smelte  sammen  i  Betydningen  Fyrste  (jf.  t.  Ex.  landreki 
hly-skjaldar-heims.  Solverdenens  —  d.  e.  Himmelens  — 
Fyrste  =  Gitd,  Gu5m.-dr.  II  69).  nærri  oversætter  Egilsson 
ved  magis  sirenuus,  fortior,  og  Meningen  bliver:  Ingen  Fyrste 
i  hele  Verden  overgaaer  dig  i  Tapperhed.  Det  er  øiensynlig 
Knud  den  Store,  der  besynges;  men  det  er  hans  Magt  og 
Vælde^  og  ikke  hans  Tapperhed,  Skjaldene  pleie  at  løfte  til 
Skyerne.  Vistnok  berommes  ogsaa  denne  Fyrstes  Raskhed 
og  Mod,  men  i  sædvanlige  (ikke  overordentlig  stærke)  Ud- 
tryk. Saaledes 
i  den  'flokkr',  der  tillægges  Olav  den  Hellige: 

Kniitr  rje9  auk  ba5  bi9a 

(baugstalls)  Dani  alla 

(lundr  gekk  'rdskr    und  randir) 

rikr.  vå  herr  vi5  diki 
Oh.  1849  p.  9;  Flat.  HI  238  (Fms.  V  228—229), 
og         Otmanekkjanlita 

(oft  gloa  jårn  å  lofti 

umb  hjalmtamum  hil  mi 

hrein)  sii  'es  byr  i  steini, 

hve  sigrfikinn  soekir 

snarla  borgar  karla 


EN    HALVSTROPHE    AF    HALLVARDR    HAREKSBLESI.  361 

(dynr  å  brezkum  brynjum 

bl65iss)  Dana  visi 
Oh.  1849  p.9;  Flat.  III238  (Fms.  V229)  —  jf.  Fms.  XI 197; 
hos  Hallvar5r  håreksblesi  selv: 

Kniitr  Ijeztu  tram  til  Flj6ta 

(frægrlei9var5rumbægi 

heiptsnarr  hildar  leiptra) 

har5brynja9  skip  dynja 
Fms.  XI  187, 

^bodrakkr' 
Hkr.  II  300,   Fms.  V  9,  Oh.  1853  p.   181,   Flat.  II  307, 
og  samme  Strophes  anden  Halvdeel 

*oc  hefir  odda  leicnar 

*ialmfreyr  vnd  sic  malma 

*hialldravrr  havcvm  {)verrir 

*hvngr  Noregi  prungit', 
der  i  øvrigt  uden  Tvivl  bør  opfattes  paa  følgende  Maade 

auk  hefir  (odda  leiknar) 

jalmfreyr  und  sik  malma 

(hjaldrårr^  haukum  pferrir 

hungr)  Noregi  t)rungit  — 
Brugen  af  det  blotte  'haukr'  for 'Gunnar  haukr'  (jf.  oldeng. 
'guShafoc'),  'Hlakkar  haukr',   eller  lign.,    er  sikkert  for  ung 
til  at  forekomme  her; 
hos  I*6r9r  Sjåreksson: 

Atti  Eg9a  drottinn 

Aleifr  l)rimu  ståla  > 

vi5  ågætan  J6ta 

odling  t)ann  'es  klauf  hringa.** 


avrr  ==  Qtt  =  orr,  d.  e.  årr  medOmlyd;  hjaldr-årr  er 

en     fuldstændig     Omskrivning     (ligesom     f.    Ex.    mord -årr, 

hjalm-årr). 

'kljiifa    hringa'  er  egentlig  et  noget  haardt  Udtryk.      Læste 

man  med  Flat.  'gaf  hringa',   saa  var  her  ikke  Tale  om  Knuds 

Tapperhed,  men  om  hans   Gavmildhed. 


362  EN    HALVSTROPHE    AF    HALLVARDR    HAREKSBLESl. 

Steins  lasa  sunr  at  reyna 
slær  .  .  . 

Hkr.  II  L>72— 273,  Fms.  IV  363,  Fsk.  82,  Oh.  1853  p.  165, 

Flat.  II  281  —  jf.     Oh.  1849  p.  50; 

i  den  *visa',  der  tillæggevS  !*orm65r  kolbriinarskåld  6h.  1849 

p.   44   og  Flat.   II   201   (jf.   Fbr.   1822   p.  121),    hvor   det 

hedder 

jafri  [)eini  'es  bregdr  hungri  grådugs  araj 
hos  6ttarr  svarti: 

sokna  'orr'  si  klingr 
og       hratrådr  estu 
Hkr.  II  272,  Fms.  IV  362,   Oh.   1849  p.  50,  Flat.  II  281 
-  jf.  Oh.  1853  p.  165, 

oli  i  sokn  hinn  snjalli 

Sveins  magr  at  Skorsteini 
Fms.  XI  191, 

lætr  |)a  and  å5r  t)rek  })rjoti 

l)inn 
Fms.  XI  195. 

Det  sidstanførte  Udtryk  er  vistnok  det  stærkeste  blandt 
Udtryk  af  den  Art  om  Knud  den  Store;  men  dog  ingenlunde 
saa  stærkt,  som  det,  Egilsson  har  troet  at  see  i  den  *visu- 
'helmingr',  der  er  Gjenstand  for  nærværende  Undersøgelse. 
Disse  Indvendinger  ere  de  vigtigste,  der  kunne  gjøres 
imod  Egilsson's  Fortolkning  af  denne  Ilalvstrophe.  Den 
Opfatning,  jeg  troer  at  maatte  sætte  i  Stedet,  er  følgende: 
Esat  und  jarSar  haslu  mæringr  nærri  munka  valdi, 
en  pli,  d.  e.  Under  Verdenstræet  [Verdenstræets  (Ygdrasils) 
Krone]  er  ingen  Fyrste  Gud  nærmere,  end  du.  H  all  var  d, 
enten  født  i  den  hedenske  Tid,  eller  kort  efter  Christen- 
dommens Indførelse  i  Island,  synes  endnu  gjennemtrængt 
af  Hedenskabets  kosmologiske  Ideer.  I  en  anden  Halvstrophe 
betegner  han  et  af  Knud  behersket  Land  som  *omsnoet  af 
*den  edderkolde  Slange',  hvilken  Omstændighed  maaskee  har 
paavirket    Egilsson's    ovenanførte   Forklaring.     Men    hvorfor 


i 


EN    HALVSTROPHE    AF    HALLVARDR    HÅREKSBLESI.  363 

kaldte  Skjalden  Verdenstræet  ikke  hellere  jar5ar  hasl 
(Hassel),  end  jar5ar  hasla  (Hasselstang)?  Hvorfor  hedder 
det  ikke 

Esat  und  jar9ar  hasli  .  .  .? 
Man  erindre,  hvor  almindeligt  det  er  i  Skjaldesproget  at 
sætte  'materiatura  pro  materia'  (som  stafr  for  vi5r  og 
lign.);  og  man  lægge  Mærke  til,  at  Ordet  hasla  i  formel 
Henseende  staaer  høit  over  Hasselstang.  Desuden  maatte 
en  hasla  paa  Grund  af  sin  høitidelige  Brug  have  en  sær- 
egen Berettigelse  i  det  poetiske  Sprog:  dens  ethiske  Betyd- 
ning kunde  let  komme  til  at  opveie  selve  Træets  naturlige 
Skjønhed:  hasla  kunde  blive  —  og  synes  her  at  være  — 
en  værdig  Repræsentant  for  hasl.  Brugen  af  hasl  for 
askr  ( —  askr  Yggdrasils  er  Verdenstræets  herskende 
Navn  — )  stemmer  overeens  med  Skjaldesprogets  bekj endte 
Udtryksmaade ;  men  jarcJar  hasl(a)  har  det  Interessante, 
at  erindre  om  Voluspå's  mold|)inurr,  hvis  dette  Ord  be- 
tyder Jordtræet,  Verdenstræet,  og  hvis  l)inurr  er  =  hasl, 
Hassel  — jf.  de  nynorske  Ord  *tining  (aab.  i),  m.,  en  fuld- 
'moden  Hasselnød,  .  .  .';  *tina  (aab.  i),  v.  a.,  .  .  .,  afhase, 
'pille  Nødder  ud  af  Haserne ,  osv.,  hos  Ivar  Aasen.  munka 
valdr  (jf.  t.  Ex.  valdr  norrænnar  aldar  hos  Sturla 
I)6r5arson  [Hkr.  V  155,  Fm s.  IX  400,  Flat.  III  92]  og  hersa 
valdr  hos  t*j6561fr  hinn  hvinverski  [Hkr.  I  33])  =  munka 
drottinn  (hos  Skapti  poroddsson  [SnE.  I  446]: 

Mattr  es  munka  drottins 

mestr,  aflar  gu9  flestu. 
Jf.  endvidere  munka  reynir  i  Stævet  af  det  tabte  Hafger5- 
ingadråpa  [Isll.  I  106,  GhM.  I  208]: 

Minar  bid  ek  munka  reyni 

meinalausan  farar  beina) 
er  en  meget  naturlig  Benævnelse   for   Guddommen  i   Chri- 
stendommens   første    Tid    her    i    Norden.       nær  ri  propior. 
Det  hele  Udtryk  Ingen  Fyrste  under  Solen  er  Gud  nærmere, 


364  EN    HALVSTROPHE    AF    HALLVARDR    HAREKSBLESI. 

end  du  opfatter  jeg  ikke  i  dets   fulde  Almindelighed,   heller 
ikke  som 

Hverr  gramr  es  fer  st6rum  verri 
hos  Arnorr  jarlaskåld  om  Magnus  den  Gode,  ikke  heller  som 
f.  Ex.  Claudian's 

fHeu  nimium]  dilecte  deo  ... 
[bortseet   naturligviis   fra  Heu    nimium];    men  jeg  antager 
Meningen   at  være   Ingen  Fyrste  paa  Jorden  overgaaer  dig  i 
Høihed  og  Magt.     Rigtigheden   af  denne  Opfatning   synes 
at  fremgaae  af  Parallel-Stederne: 

Kniitresundhimnum* 

hafud-fremstr  jafurr, 
Knud  er  den  ypperste  Hovedkonge  under  Himmelen  (Stæv  hos 
Sighvat); 

Knutr  verr  grund,  sem  gætir 

Griklands  himinriki, 
Knud  beskytter  sit  Land,  som  Grækenlands  Beskjermer   (d.  e. 
Gud)  Himmerige  (Stæv    i    et    af  Porarinn    loftunga  forfattet 
Æredigt,  hvilket  Knud  'lønnede  med  50  Mark  Sølv'); 

Kniitr  verr  jarci,  sem  itran 

alls  drottinn  sal  fjalla, 
Knud  beskytter  sit  Land,  som  Alherren  Fjeldenes  herlige  Hvæl- 
ving d.  e.  Himmelen  (af  HallvarSr  håreksblesi  selv).  At  det 
er  Magten,  ikke  Tapperheden,  Hallvard  og  Thorarin  her 
prise,  er  vel  klart.  Hvad  Halvstrophens  parenthetiske  Deel 
angaaer,  behøver  min  Opfatning  ingen  Forandring  af  or9 
til  or9  — :  (moldreks  orSbrjotr)  ^Jette-Ordets  Bryder' 
/'=  Mand,  Manden,  han)  er  en  Omskrivning,  Alle  kjende. 
moldrek(k)r  =  Jette  er  imidlertid  for  saavidt  et  svagt 
Punkt  i  min  Forklaring,  som  Ordet  ellers  ikke  forekommer  i 
Betydning  af /<?/^e;  men  det  forekommer  rigtignok  lige- 


')  Hertil  svarer  Hareks:   und  jar()ar  haslu. 


DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  365 

saa  lidt  i  nogen  anden  Betydning.  Naar  jeg  tager 
moldrek(k)r  i  hiin  Mening,  gaaer  jeg  ud  fra  Jette-Be- 
nævnelser som  frons  folk,  aurnir  (af  aurr  GruusJ,  osv. 
Or5brj6tr  kræver  her  Genitiv  af  et  Udtryk,  der  betyder 
Jette. 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER 
OM    DANEVIRKE. 

AF  A.  D.  JØRGENSEN 


,  Intet  af  den  nordiske  oldtids  talrige  mindesmærker 
kan  i  historisk  betydning  eller  i  umiddelbar  storhed  måle 
sig  med  Danevirke.  I  århundreder  dannede  det  en  fast 
mur  mod  Saxernes  og  Vendernes  angreb,  og  i  over  et 
årtusind  var  det  grænseskel  mellem  den  danske  og 
tyske  tunge.  Vidt  adskilte  og  højst  forskellige  tidsrum 
anvendte  deres  bedste  kraft  på  at  rejse  dets  kæmpevolde, 
at  tømre  dets  pæleværker  og  at  bygge  dets  mure,  og  alle 
Danmarks  egne,  siger  sagnet,  sendte  deres  mænd  til  at 
opføre  det  fælles  værn.  Alligevel  blev  det  brudt  ligesåofte 
som  det  rejstes;  Saxerne  brændte  det.  Venderne  trådte 
det  under  fod,  og  det  blandingsfolk  af  dem  begge,  der  har 
arvet  de  sidstes  troløshed  tilligemed  de  førstes  rå  vælde, 
fravristede  os  det  i  vore  dage. 

Vel  er  den  tid  nu  forbi,  da  de  levende  folk  følte  deres 
tilværelse  knyttet  til  fortidens  ydre  mindesmærker;  men 
i  vor  historie  vil  Danevirkes  navn  stå  uudsletteligt  med 
sine  store  og  smertelige  minder;  thi  det  er  et  uforkasteligt 
vidnesbyrd  om  vort  folks  trofaste  kamp  gennem  lange 
tider  mod  fremmed  herredømme,  fremmed  sprog  og  fremmed 
udvikling.  Derved  har  dette  navn  fået  en  betydning  i 
vort  sprog   og  i   vor  folkebevidsthed,   der  ganske  vist  ikke 


366  DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

er  afhængig  af  historiske  tildragelser  i  deres  enkeltheder, 
men  som  dog  netop  må  vække  lyst  til  så  meget  som 
muligt  at  kende  dem  i  deres  mest  uforvanskede  skikkelse. 
Det  er  nu  vel  ikke  så  ganske  let  overalt  at  komme  til 
nogen  sikkerhed  i  den  henseende;  thi  det  går  med  Dane- 
virke  som  med  så  mange  andre  genstande  for  den  hi- 
storiske granskning,  at  dets  oprindelse  taber  sig  i  for- 
tidens mørke ,  og  dets  senere  skæbne  atter  på  mange 
punkter  skjuler  sig  for  os.  Hvad  der  fortælles  om  det  er 
kun  tildels  grundet  i  samtidige  pålidelige  kilder,  noget 
skylder  vi  sagnets  uvisse  overlevering,  andet  er  opstået  i 
tidens  løb  af  misforståelse  og  ubekendskab  med  de  hi- 
storiske forhold.  Men  hvad  vi  ved  med  sikkerhed  er  på 
den  anden  side  så  meget,  og  hvad  vi  kan  slutte  af  andre 
efterretninger  eller  komme  på  spor  efter  ad  andre  veje 
er  så  betydeligt,  at  det  nok  er  værd  at  underkaste  virkets 
hele  historie  en  fornyet  overvejelse,  for  om  muligt  at  få 
den  klaret  i  sine  hovedtræk;  selv  om  derved  en  eller  anden 
fortælling,  der  har  fået  en  slags  hævd,  ikke  skulde  kunne 
forsvare  sin  plads. 

Når  det  nu  her  skal  forsøges  at  lade  en  fordomsfri 
kritik  komme  til  sin  ret  ligeoverfor  det  man  kunde  kalde 
Danevirkes  traditionelle  historie ,  vil  det  være  det  rigtigste 
at  gå  ud  fra  de  faste  holdepunkter,  som  samtidige  og 
utvivlsomme  kilder  giver,  for  da  derfra  såvidt  muligt  at 
komme  til  sikre  slutninger  for  de  mere  uvisse  tidsrums 
vedkommende.  Efter  disse  kilders  beskaffenhed  og  ind- 
byrdes forhold  vil  det  da  atter  være  det  naturligste  først 
at  undersøge  slutningen  af  virkets  historie  (efter  samtidige 
danske  kilder),  dernæst  dens  ældste  tidsrum  (efter  tyske 
kilder),  og  endelig  den  mellemliggende  periode,  der  ved  sin 
mangel  paa  bestemte  efterretninger  kun  tilsteder  slutninger 
af  større  eller  mindre  vægt. 

Efter  danske  kilder  er  det  da  utvivlsomt,  at  den  tegl- 
stensmur,   der   strækker  sig   henved  en  halv  mil  foran  og  i 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  367 

hovedvolden,  er  opført  i  den  første  Valdemars  og  Absalons 
dage.  Det  fremgår  af  den  blyplade,  der  fandtes  i  kong 
Valdemars  grav  i  Ringsted,  og  på  hvilken  hans  tre  største 
bedrifter  er  opregnede:  han  tvang  de  hedenske  Ryboer  til 
at  modtage  kristendommen,  han  opførte  tårnet  paa  Språ 
og  »han  rejste  den  mur  af  brændte  tegl,  der  almindelig 
kaldes  Danevirke ,  til  hele  rigets  værn«.*  De  samme 
tre  storværker  opregner  Sven  Agesøn  som  særlig  hædrende 
for  Valdemars  kongedømme,  kun  med  den  tilføjelse,  at  han 
ikke  nåede  at  blive  færdig  med  muren.**  Også  Saxe 
omtaler  den,  skøndt  på  et  tidligere  sted  i  sin  krønike, 
der  hvor  han  fortæller  om  Tyres  vold.  Han  siger  nemlig, 
at  Valdemar  og  Absalon  i  deres  nidkærhed  for  fædrelandet 
»rejste  en  mur  af  brændte  tegl  hen  ad  volden,  for  at  den 
ikke  i  tidens  løb  skulde  gå  aldeles  tilgrunde,  nu  da  den 
var  faldefærdig.  De  brugte  derfor  det  gamle  virke  som 
grundlag  og  fuldendte  kvindetankens  halvbårne  idræt  med 
mandig  visdom,  idet  de  opførte  et  værk,  der  blev  des  koste- 
ligere jo  mere  de  følte,  at  deres  magt  overgik  hvad  hin 
kvinde  havde  attrået,  "f 

Efter  årbøgerne  begyndte  opførelsen  af  denne  mur  i 
begyndelsen  af  Valdemars  eneregering,  kort  efter  hans  til- 
bagekomst fra  kejser  Fredriks  hof,  og  den  fortsattes  uden- 
tvivl indtil  efter  hans  død,  da  Absalon,  der  sikkert  her  som 
overalt,  hvor  det  gjaldt  om  at  hævde  rigets  ære  og  sikre 
dets  fremtid,  var  sjælen  i  det  hele,  netop  under  kong  Knud 
nåede  sin  højeste  indflydelse  og  vovede  at  bryde  fuldstændig 
med  kejserdømmet.  Dette  foretagende  blev  derfor  et  vigtigt 
led  i   den   række   kraftige  anstrængelser  for  at  frigøre  riget 


*)   mvrvra   qvoqve  ad   tocivs  regni  presidivm   qvi  wlgo   Danewerch 
dicitvr  ex  lateribvs  coctis  primys  constrvxit.     Worsaae :  Konge- 
gravene i  Ringsted. 
**)  in    vallo    Danewerch    murum    erexit    lateritiura,    quem    tamen 
morte  præventus  imperfectum   reliquit,      Script,   r.   D.   I  63. 

t)  Saxo,  ed.  M.  p.  481—82. 


368  DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

Og  den  nationale  kirke  for  den  tyske  højhed  og  indflydelse, 
der  betegner  Valdemarernes  første  store  tid  og  særlig  er 
Absalons  uvisnelige  hæder. 

»Valdemarsmuren«  er  en  af  de  første  og  tillige  indtil 
dette  øjeblik  vistnok  den  mægtigste  teglstensbygning  i  Nor- 
den. Den  står  endnu  omtrent  i  hele  sin  længde,  fra  den 
ældgamle  gennemkørsel  gennem  virket  (Kaiegat)  mod  sydvest 
indtil  det  sted,  hvor  Rejdåens  mosebund  begynder.  Den  er 
muret  i  fin  kalk,  over  en  favn  tyk  og  henimod  2000  favne 
lang,  og  har  vistnok  oprindelig  raget  betydelig  op  over  den 
bagved  liggende  vold,  som  den  har  grundlag  fælles  med  og 
som  endnu  er  indtil  tre  favne  i  lodret  højde.*)  Overfor 
dette  kæmpeværk  kan  det  da  tildels  undskyldes,  at  Saxe 
taler  om  den  ældre  vold  som  et  ufuldkomment  forsøg,  som 
en  kvindes  dristige  anelse  om  det,  der  skulde  fuldføres  af 
Danmarks  største  styrersnille. 

Denne  mur  er  den  yngste  del  af  Danevirke;  det  fremgår 
allerede  af  bygningsemnet  og  den  ved  opførelsen  anvendte 
omhu.  Efter  engang  at  have  rejst  en  sådan  mur  kunde 
man  ikke  let  falde  på  at  gå  tilbage  til  en  langt  ufuldkomnere 
befæstningsmåde.  Heller  ikke  kan  det  antages,  at  nogen  anden 
del  af  virket  på  Absalons  tid  har  været  mere  brøstfældig 
end  den  han  besluttede  at  styrke  ved  en  mur,  og  altså  have 
trængt  til  en  sådan  ombygning;  en  forsætlig  ødelæggelse  i 
en  senere  tid  haves  der  ingen  historisk  efterretning  om. 

Men  dertil  kommer,  at  Danevirke  meget  snart  skulde 
tabe  sin  betydning  for  rigets  forsvar,  ikke  blot  fordi  krigs- 
førelsen forandredes,  men  også  fordi  fjenden  fæstede  bo 
nord  for  dets  sikre  port.  I  Valdemarernes  tid  var  det 
vitterligt  for  Tyskerne,  at  der  til  enhver  tid  var  60,000  mand 
rede  til  at  møde  på  virket,  selv  om  kongen  var  i  leding 
med  hele  rigets  flåde,  og  det  afholdt  dem  vistnok  mere  end 


*)  Sml,   Saies    udtryk:     »cui  (vallo)  postmodum  —  murum  cocti 
lateris   superjecit  — . 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DÅNE  VIRKE.  369 

engang  fra  at  gæste  os  med  hærskjold.*  Af  jordebogen 
fremgår  det  ligeledes,  at  kongen  jævnlig  om  sommeren  op- 
holdt sig  ved  virket  med  sin  hird.**  Men  Valdemar  Sejr 
var  tillige  den  sidste  konge,  der  herskede  ligeså  uimodsagt 
ved  Slien  som  ved  Issefjord;  hvad  kunde  det  fra  nu  af 
gavne  at  tænke  på  hint  gamle  virke,  nu  da  Abel  og  hans 
slægt  fejdede  på  riget,  understøttet  af  dets  gamle  avinds- 
mænd!  —  Og  desuden  forandredes  krigsførelsen  meget  i 
den  følgende  tid;  kampen  kom  til  at  dreje  sig  om  faste 
borge  og  stæder,  hvorfra  landet  vidt  og  bredt  kunde  beher- 
skes. Dette  viser  sig  også  blandt  andet  deri,  at  landets 
dele  ikke  mere  nævnes  efter  sysler  og  herreder,  men  efter 
slotte  og  len.  Også  for  Danevirkes  vedkommende  ytrer  det 
sig  slående  i  den  talemåde  fra  det  13de  århundrede,  »at 
Gottorp  var  Danmarks  riges  lås  og  lukke;«  f  kunde  det 
siges,  måtte  Danevirke  tilvisse  være  gået  i  glemme.  Det 
kom  da  heller  ikke  til  at  spille  nogen  rolle  i -den  tids  kampe, 
skøndt  egnen  deromkring  ofte  nok  var  skuepladsen  for  dem. 
Således  nævnes  det  end  ikke  i  anledning  af  slaget  på  Lo- 
hede  mellem  hertugen  og  kong  Erik  (med  sin  moder  Margrete 
Sprænghest);  og  da  Kristoffer  II  drog  mod  grev  Gert  i 
slutningen  af  året  1331,  mødte  denne  ham  nord  for  virket 
og  jog  ham  tilbage  over  det  i  vild  flugt  ned  til  Kiel,  så- 
ledes at  hans  søn,  den  unge  kong  Erik,  fandt  sin  død  ved 
at  styrte  ned  ad  volden  med  sin  hest.ff 


*)  Saxo,  p.  882. 

**)  Script,  r.  D.   VII  522;   s.  foran  s.  191,  anm. 

-}-)  Qvasi  clavis  et  custodia  totius  Daniæ.  Script,  r.  D.  I  170. 
f f )  Detraar  til  året  1331 :  —  do  quam  eme  (Gert)  de  bodescap, 
dat  de  koning  quam  starke  thende  dor  dat  hertochdom  to 
sleswic  unde  wolde  in  sin  land ;  des  iaghede  he  hastliken 
em  in  de  mote  to  sleswic.  —  Also  toch  de  greve  vore 
(ute  sleswic)  uppe  den  wech,  dar  de  koning  scholde  hen 
then  over  dat  denewerc.  —  do  wart  des  koninghes  volk 
viende  unde  de  koning  mit  sineme  sonen,  koning  erike,  vloch 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  25 


370  DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

Mellem  disse  kendsgerninger  tager  det  sig  da  forunder- 
ligt nok  ud,  når  der  fortælles,  at  Kristoffer  Valdemarsøns 
enke  Margrete  skal  have  havt  en  så  betydelig  del  i  Danevirkes 
opførelse,  at  den  endog  har  fået  det  navn  efter  hende,  som 
endnu  den  dag  idag  er  gængs  der  i  egnen,  idet  den  kaldes 
»Margrete volden.«  Det  er  da  heller  ikke  de  samtidige 
kilder,  vore  temmelig  udførlige  årbøger  —  (der  f.  ex.  for- 
tæller om  Koldinghus's  befæstelse  1268,  Slesvigs  brand  og 
Gottorps  sløjfning  1288  o.  s.  v.)  —  denne  efterretning 
skyldes;  de  siger  tvertimod,  at  landet  led  særdeles  meget 
ved  Holstenernes  hærgninger  i  Erik  Glippings  tid;  det  er 
først  de  senere  tiders  kritikløse  forfattere,  der  bringer  denne 
misforståelse  ind  i  historien.  Alligevel  er  den  bleven  et  led 
i  den  traditionelle  fortælling  ora  Danevirke.* 

Det  er  ikke  vanskeligt  at  se,  hvorledes  beretningen  om 
Margrete  Sprænghests  virksomhed  i  den  henseende  er  kom- 
men ind  i  de  nyere  skrifter  om  Danevirke.  Ikke  fra 
de  ældre  danske  forfattere,  thi  hverken  Hvidtfelt  eller 
Holberg  ved  noget  om  den  at  sige ,  det  er  de  tysk- 
slesvigske forfattere  fra  det  16de  og  17de  århundrede, 
Cypræus,  Dankwerth  o.  a.  der  først  lader  den  komme  frem. 
Deres  kilde  kan  da  ingen  anden  være  end  den  »holstenske 
krønike«  (chronicon  Holtzatiæ)  af  en  presbyter  Bremensis, 
der  er  skreven  1448,  og  også  af  andre  træk  ses  at  have 
været  dem  bekendt  i  håndskrift.  Også  Hvidtfelt  har 
iøvrigt  kendt  den,    uden   dog  at  optage  den  omtalte  efter- 


mede.  Se  vellen  vil  unsachte  over  dat  denewerk ;  vort  iagheden 
se  in  de  stat  to  deme  kyle.  —  Do  starf  aldar  de  iunghe 
k.  erik,  —  soraelike  spreken ,  de  sware  val  van  deme  dene- 
werke  worde  sin  dot. 
*)  Annaler  for  nord.  oldk.  1859,  s.  70  ff.  Thorsen,  danske  rune- 
mindesmærker,  I  s.  193.  197.  o.  s.  V.  Endel  ældre  forfatteres 
udsagn  om  dette  punkt  kan  efterses  hos  Outzen:  Alterthiimer 
Schleswigs  und  des  Dannewerks,  1826,  §  36,  s.  232--42. 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  371 

retning,  der  da  også  ved  hele  sin  form,  som  det  snart  skal 
ses,  måtte  støde  enhver  opmærksom  læser.* 

Denne  holstenske  krønike  er  nu  helt  igjennem  af  meget 
tvivlsomt  værd;  den  tilhører  historieskrivningens  forfaldspe- 
riode, og  forfatterens  dannelse  har  efter  sproget  og  behand- 
lingen at  dømme  været  forholdsvis  ringe;  han  kan  ikke 
skrive  blot  nogenlunde  latin  og  hans  had  til  Danmark  bringer 
ham  til  at  tro  alt  hvad  ondt  og  foragteligt  *der  blev  fortalt 
om  os  i  Holsten  i  kampens  bitreste  dage. 

Imidlertid  er  hans  fortælling  af  betydning  for  det 
14de  århundredes  sidste  halvdel  og  den  første  menneskealder 
af  det  følgende  århundrede,  om  den  end  stadig  må  benyttes 
med  kritik.  Omtrent  fra  år  1320  begynder  den  samlede 
fremstilling,  der  i  enhver  henseende  udgør  skriftets  hoved- 
del (kap.  18 — 46,  p.  44 — 152),  men  for  den  første  tids 
vedkommende  er  den  aldeles  upålidelig.  Således  siges  der, 
at  Kristoffer  blev  tagen  tilfange  efter  nederlaget  ved  Dane- 
virke  1331  og  udløst  for  en  stor  pengesum,  at  Valdemar 
Atterdag  var  en  uægte  søn  af  det  danske  kongehus,  og  hele 
fortællingen  om  Nils  Ebbesen  er  forvansket;  det  må  være 
nok  til  at  belyse  dens  troværdighed  for  en  tid,  der  kun 
ligger  100  år  forud  for  forfatterens  egen. 

Så  er  det  gået  denne  forfatter  som  så  mange  andre 
på  den  tid,  at  han  gerne  vilde  begynde  sin  krønike  med 
verdens  skabelse  og  sit  folks  oprindelse,  og  han  har  til  den 
ende  gjort  et  udtog  af  bibelhistorien  og  Helmolds  vendiske 
krønike,  der  går  til  c.  1170.  Det  omfatter  de  første  14 
kapitler  (p.  1—30).  Begge  disse  dele  har  han  da  søgt  at 
forbinde  ved  3  kapitler,  der  giver  en  fremstilling  af  den 
mellemliggende  tid,  eller  rettere  af  de  uklare  folketraditioner 
der    fandtes   om   den  i  Holsten.     Dette   stykke   er   da  også 


*)  Indledningen  til  Lappenbergs  udgave  af  »presbyter  Bremen- 
sis«  ,  Kiel  1862,  XX.  Skriftet  er  også  trykt  i  Westphalens 
monumenta  III,   tilligemed   den   plattyske  oversættelse. 

25* 


372  DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DÅNE  VIRKE. 

bleven  derefter;  det  er  en  broget  blanding  af  uensartede 
fortællinger,  uden  anden  sammenhæng  end  den  optegnerens 
øjeblikkelige  skøn  har  givet  dem. 

Blandt  disse  fortællinger  er  det  nu  vi  finder  originalen 
til  vor  beretning  om  dronning  Margrete  ved  Danevirke,  og 
det  i  følgende  forbindelse.  Da  kong  Valdemar  af  Danmark 
var  død  —  (det  er  Valdemar  den  første,  der  omtales  så 
meget  hosHelmold;  den  anden  Valdemar  kender  presbyteren 
ikke!) — førte  hans  enke,  »den  sorte  Margrete«,  regeringen 
for  sin  søn  Knud.  »Hun  byggede  Gottorp  slot  og  foran 
det  en  grav  og  mur,  kaldet  Danevirke,  fra  Slistrømmen  over 
til  Frisland,  for  ved  dette  kostelige  værk  at  lukke  Danmark 
for  Tyskerne.«*  —  Der  kan  ikke  være  delte  meninger  om, 
at  jo  denne  efterretning,  som  den  findes  her,  er  fuldstændig 
forvirret  og  vildledende.  Danevirke  er  blandet  sammen  med 
Gottorp,  der  fra  først  af  blev  bygget  mod  de  danske  konger, 
ligesom  det  stadig  har  været  arnestedet  for  fjendtlige  planer 
mod  riget,  og  også  idelig  senere  af  denne  forfatter  betragtes 
som  Holstenernes  sikreste  udgangspunkt  i  deres  erobrings- 
krig mod  det  danske  kronland  Sønderjylland.  Men  desuden 
er  der  intet  i  dette  sted,  der  tyder  på,  at  det  sagn,  for- 
fatteren her  havde  for  sig  om  Dåne  virkes  forbindelse  med 
en  dronning  Margrete,  tænkte  på  Kristofi'ers  enke,  uden  til- 
navnet «den  sorte«,  der  som  såmange  andre  historiske  til- 
navne »vagabunderede«  i  folketraditionen.  Senere  hen  for- 
tæller han  desuden  selv  om  denne  Margretes  kamp  med 
Holstenerne  uden   dog  at  indlade   sig  videre  på    den,    men 


*)  Presb.  Brem. ,  ed.  Lappenberg ,  p.  36 :  Illis  diebus ,  mortuo 
rege,  quedam  mulier,  dicta  nigra  Margareta,  regina  T)acie, 
sceptrum  et  dyadema  ,  regum  opera  fideliter  (viriHter  ?) 
agens,  suscepit,  terram  Holtzacie  hostiliter  inuadendo  castrum 
Gottorpe  muniuit  et  ante  illud  magnum  fossatum  muratura, 
Denewerck  uocitatum ,  fieri  procurauit  ,  incipiens  a  flumine 
Slige,  usque  ad  Fresiam  procedendo ,  miro  et  ineflfabili  opere 
terram  Dacie  ab  Almanis  concludendo.   — 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  373 

sikkert  tillige  uden  at  ane,  at  det  var  hende  han  ved  hint 
tilnavn  havde  tilskrevet  virkets  genopbyggelse,  der  for  ham 
stod  som  et  led  i  Valdemarernes  tog  mod  Holsten.  Men 
undersøgelsen  vil  igen  på  et  senere  punkt  vende  tilbage  til 
denne  beretning  og  søge  at  finde  den  rette  betydning  af  det 
holstenske  folkesagn;  her  må  det  være  tilstrækkeligt  at 
have  påvist,  at  den  ikke  på  nogen  måde  kan  bruges  til  at 
godtgøre  en  ombygning  af  virket  efter  Valdemar  den  førstes 
og  Absalons  alder,  en  ombygning,  som  efter  alt  hvad  vi 
iøvrigt  ved  og  kan  skønne  er  fuldstændig  urimelig. 

Men  når  hermed  slutningsgrænsen  for  Danevirkes  op- 
førelse er  slået  fast,  så  gælder  det  om  derfra  at  gå  tilbage 
så  langt  vejen  er  lys  nok  til  at  bevæge  sig  med  sikkerhed. 
Det  er  ikke  ret  langt.  Saxe  er  den  eneste,  vi  har  at  holde 
os  til,  og  han  giver  ikke  meget;  men  det  er  til  gengæld 
bestemt  og  oplysende.  Da  kong  Sven  Eriksøn  i  slutningen 
af  året  1155  drog  op  i  Jylland  med  en  tysk  hær  og  tyske 
penge,  kom  han  gennem  virket  ved  at  bestikke  dem  der  var 
satte  til  vagt  ved  porten.  Erkebisp  Hartvig  af  Bremen,  der 
var  med  på  toget,  ytrede,  at  forræderen  burde  været  hængt 
med  sin  Judasløn  til  advarsel  for  andre;  virket  ansås  altså 
ikke  for  at  være  så  let  at  bryde,  siden  ikke  blot  Sven, 
men  også  Henrik  Løve,  der  førte  Saxerne,  foretrak  at  be- 
tale for  gennemgangen.  Købmændene  i  Slesvig  og  skibene  i 
deres  havn  måtte  bagefter  erstatte  udlæget.  Men  alt  20  år  tid- 
ligere havde  Danevirke  stanseten  tysk  kejser  på  sin  vej  til  rigets 
hjerte.  Efter  Knud  Lavards  mord,  1131,  kom  nemlig  Lothar 
herop  med  sin  hær  under  foregivende  af  at  ville  hævne  sin 
ven  og  hjælpe  hans  broder  Erik,  der  var  indesluttet  i 
Slesvig  by  af  kong  Nils  og  hans  søn  Magnus.  Men  da  han 
troede  sig  ved  målet,  så  han  til  sin  forbavselse  stærke  volde 
knejse  foran  sig,  og  talrige  stridsmænd  tilligemed  en  uafselig 
folkeskare  på  deres  tinder.  —  Han  nøjedes  da  med  at  tage 
bøder  for  Knud  og  modtage  hyldningsløfte  af  Magnus,  der 
gerne  gjorde  en  lille  indrømmelse  for  at  kunne  samle  al  sin 


374  DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DÅNE  VIRKE. 

kraft  mod  Erik  Emun.*  Dette  er  da  tilstrækkeligt  bevis 
på,  at  Danevirke  alt  dengang,  en  menneskealder  før  Valdemar 
kan  have  begyndt  på  sin  mur,  var  i  en  anselig  forsvarstil- 
stand og  efter  tidens  lejlighed  vel  skikket  til  at  holde  de 
fremmede  »løbeskytter«  fra  livet.  —  Men  dermed  må  vi  da 
desværre  også  stanse  fremrykningen  fra  denne  side,  efter 
danske  kilder,  de  har  ingen  tidligere  efterretninger  uden 
sagn;  vi  må  nu  vende  os  til  de  fremmede  og  hvad  de  lej- 
lighedsvis beretter. 

Danevirke  forekommer  i  historien  omtrent  samtidigt 
med  den  tørste  omtale  af  det  danske  rige.  Da  Karl  den 
store  trængte  sejrrigt  frem  over  Elben  og  nærmede  sig  den 
danske  grænse,  gik  kong  Gøtrik  (808)  til  Slistorp  (Slesvig) 
med  sin  hær  og  »befalede  der,  at  rigets  sydgrænse  skulde 
befæstes  ved  en  vold,  således  at  den  lige  fra  den  østlige 
havbugt,  som  de  kalder  Østersalt,  til  Vesterhavet  kunde 
beskytte  Ejderens  nordlige  bred,  med  kun  en  eneste  port, 
gennem  hvilken  vogne  og  ryttere  kunde  færdes  frem  og  til- 
bage. Efterat  have  fordelt  arbejdet  mellem  sine  høv- 
dinger   vendte    han   derpå  hjem.«**     Men   skøndt  nu  dette 


*)  Saxo,  p.  713.  645:  Imperator  —  secus  Jutiæ  moenia  gradum 
Romano  militi  struxit.  —  At  Magnus  utriusque  hostis  adventum 
accurata  valli  munitione  præcurrens,  validum  portis  præsidium 
applicuerat.  Interjectis  diebus,  Nicolaus  citeriora  valli  immenso 
Jutorum  agmine  circumfudit.  —  cfr.  Helmoldus  /  chron.  Slav. 
I  c.  50:  Venitque  (L.)  cum  grandi  exercitu  prope  civitatem 
Sleswich,  ad  vallum  illud  notissimum  Dinewerch,  ulturus 
mortem  funestam  optimi  viri  Kanuti.  Consederat  e  regione 
Magnus  cum  immenso  Danorum  exercitu,  defensurus  terram 
suam. 

**)  Pertz,  monumenta  Germ.  hist.  I  p.  200:  ad  portum  qui  Slies- 
thorp  dicitur  cum  universo  exercitu  venit.  Ibi  per  aliquot 
dies  moratus,  limitem  regni  sui,  qui  Saxoniam  respicit,  vallo 
munire  constituit,  eo  modo,  ut  ab  orientali  maris  sinu,  quem 
illi  Ostarsalt  dicunt,  usque  ad  occidentalem  oceanum  totam 
Ægidoræ  fluminis  aquilonarem  ripam  munimentum  valli  præ- 
texeret,  una  tantum  porta  dimissa,  per  quem  carra  et  equites 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE  375 

vidnesbyrd  om  Danevirke  fra  en  så  tidlig  tid  er  af  stor  be- 
tydning, så  er  det  dog  ikke  ret  indholdsrigt.  Strængt  taget 
ses  det  end  ikke,  om  volden  virkelig  blev  opført  efter  kong- 
ens bud,  og  når  det  må  antages,  at  der  kom  noget  istand 
der  kunde  få  betydning,  siden  kejserens  historieskriver  ellers 
neppe  vilde  have  omtalt  det,  så  er  det  et  spørgsmål,  om 
der  ikke  alt  tidligere  har  været  et  virke,  der  nu  kun 
sattes  istand  igen  eller  på  anden  måde  forstærkedes.  Meget 
kan  der  i  alle  tilfælde  ikke  være  udrettet  den  gang;  thi 
Gøtrik  døde  et  par  år  efter,  og  815  førte  en  tysk  hær  den 
fordrevne  konge  Harald  (Klak)  »op  i  Normannernes  land, 
der  kaldes  Sinland,  nord  for  Ejderen;  derfra  drog  de  i  syv 
dage  op  til  et  sted  ved  storhavets  strand  og  lå  i  lejr  der 
i  tre  dage,  da  Gøtriks  sønner,  der  lå  ligeoverfor  dem  på 
en  0,  en  halv  mils  vej  (?tribus  milibus)  fra  fastlandet,  med 
en  stor  hær  og  200  skibe,  ikke  vovede  at  indlade  sig  i 
slag  med  dem.  De  hærgede  da  i  omegnen  og  tog  40  bønder 
med  sig  som  gisler,  hvorpå  de  vendte  tilbage  til  kejseren  i 
Saxland.*)* 

Hvor  denne  lejrplads  nu  end  skal  søges,  så  meget  er 
vist,  at  den  var  nord  for  Slesvig,  og  at  hæren  altså  havde 
passeret  Danevirke,  uden  at  Gøtriks  sønner  vovede  at  møde 
den  der,  skøndt  de  havde  en  hær  samlet,  for  om  muligt  at  skåne 
riget  for  hærgning  og  for  nederlagets  skam.  Det  rimeligste  er 
da  vistnok  at  antage,  at  der  fra  arildstid  var  et  grænsevirke 
ved  Slesvig,  skikket  til  at  støtte  en  dansk  forsvarshær  efter 
ældre  tiders  forhold,  men  ude  af  stand  til  at  trodse  hære 
og  våben,  som  dem  Karl  den  store  havde  skabt.  Gøtriks 
tanke  har  det  da  vel  været  at  møde  den  truende  fare  ved 
itide  at  sætte  virket  istand  efter  de  nye  fordringer,  men 
efter  hvad  her  fortælles  må  man  antage,  at  det  ikke  er 
lykkedes    ham   at  udrette  noget  synderligt  i  den  henseende, 

emitti    et   recipi    potuissent:    devise    itaque    opere   inter   duces 
copiarum,  domum  reversus  est.   — 
*)  Einhardi  annales  ad  815. 


376  DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

hvad  man  da  alt  var  berettiget  til  at  slutte  af  hans  bratte 
død  to  år  efterat  planen  var  meddelt  hans  mænd. 

Det  følgende  århundrede  optages  af  en  række  kampe 
mellem  Danske  og  Saxer,  uden  at  det  dog  kom  til  afgørende 
vendepunkter.  Det  frankiske  rige  var  atter  adsplittet  og 
de  tyske  stammer  gik  hver  sin  vej,  hver  mod  sine  særlige 
fjender;  grænsekampene  fik  da  væsenlig  den  ældre  karakter 
igen  fra  før  Karls  tid.  I  disse  kampe,  hvis  enkeltheder  vi 
desuden  kender  så  lidt  til,  nævnes  virket  ikke,  rimeligvis 
fordi  vore  fædre  som  oftest  var  de  angribende  og  valpladsen 
derfor  var  i  Holsten  eller  ved  Ejderen.  —  Men  forholdene 
tog  en  ganske  anden  vending,  da  Tyskerne  valgte  hertug 
Henrik  af  Saxland  til  konge ;  han  var  vel  stærkt  optagen  af 
kampen  mod  Madjarer  og  Vender,  men  det  gik  dog  tilsidst 
som  man  måtte  vente,  at  han  førte  sin  øvede  hær  mod  sit 
hjemlands  gamle  Qender  og  overvandt  de  Danskes  konge  Knud 
(ved  934).  Nogen  videre  følge  havde  dette  hærtog  nu  vel  ikke; 
det  er  end  ikke  rigtig  klart,  hvilken  egn  det  var  han  angreb, 
den  samtidige  Widukind  siger  nemlig  kun,  at  han  overvandt  de 
Danske  der  plejede  at  hærge  Frisland  på  deres  søtog,  gjorde 
dem  skatskyldige  og  tvang  deres  konge  Knud  til  at  lade  sig 
døbe,  hvorfor  Vedel  og  Gram  endog  troede  at  kunne  henføre 
det  hele  tog  til  de  Danske  som  var  bosatte  i  Frisland.  Men 
det  synes  dog  nærmest  at  være  det  der  gav  anledning  til, 
at  der  nu  rejstes  et  virke,  som  man  ikke  hidtil  havde  set 
magen   til,  Tyre  Danebods  uforgængelige  hæder. 

Der  haves  strængt  taget  ikke  et  eneste  historisk  vid- 
nesbyrd for  denne  Tyres  dåd;  men  det  er  et  af  de  punkter, 
hvor  en  udpræget  folketradition  stemmer  så  nøje  med  de 
historiske  forhold,  at  al  tvivl  om  dens  sandhed  må  for- 
svmde.  Den  findes  hos  Saxe  og  Sven  Agesøn,  og  har 
altså  i  det  mindste  været  gængs  200  år  efter  Tyres  tid.* 
Under  andre  forhold  er  dette  nu  vel  en  dårlig  hjemmel, 
thi  i  200  år  forvanskes  næsten  enhver  fortælling  og  antager 


*)   Saxo,  p.  481.      Sv.   Aggonis,  c.  3. 


DE    mSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  377 

sagnets  ejendommelige  træk.  Men  der  er  jo  kun  tale  om 
et  enkelt  bestemt  faktum,  hvis  enkeltheder  dels  er  gået  i 
glemme,  dels  kan  være  forvanskede,  men  som  selv  synes  at 
måtte  være  utvivlsomt.  De  andre  efterretninger  fra  omtrent 
samme  tid  kan  her  afgive  en  målestok  for  bedømmelsen. 
Saxe,  eller  folketraditionen  på  Saxes  og  Absalons  tid  (1150- 
1200),  har  bevaret  den  rigtige  kongerække  op  til  Gorm, 
hvad  han  fortæller  om  Harald  og  Sven  stemmer  i  sine 
hovedtræk  med  ældre  kilder,  selv  om  tidsregningen  er  for- 
virret og  mange  enkelte  forhold  er  skævt  opfattede  og  be- 
dømte. Der  må  i  det  hele  tages  hensyn  til,  at  hin  tid 
ganske  anderledes  end  vor  var  istand  til  at  fastholde  de 
historiske  tildragelser  i  hukommelsen,  den  kendte  ikke  til 
skriftens  understøttelse,  men  havde  i  sine  viser  en  ret  paalidelig 
vejledning  til  at  huske  forbindelsen  mellem  personer  og  be- 
drifter. Og  da  nu  den  efterretning,  at  Gorms  dronning  Tyre 
byggede  Danevirke  fremsættes  ikke  som  en  formodning  eller 
et  sagn,  men  som  en  almindelig  bekendt  sag,  (medens  både 
Saxe  og  Sven  udelader  den  vistnok  senere  fortælling  i  »Ryår- 
bøgernew,  chron.  Erici  regis,  at  det  var  kong  Dan  der  først 
byggede  en  del  af  virket  (Kovirke),  medens  dog  Tyre  stadig 
beholder  æren  for  at  have  rejst  den.  anseligste  del) ,  så 
synes  der,  ikke  med  rette  at  kunne  rejses  nogen  tvivl  om 
at  dette  forholder  sig  rigtigt,  og  at  folkesagnet,  der  til  en- 
hver tid  har  levet  på  selve  stedet,*  her  har  ret. 

Hvad  der  desuden  bekræfter  det  er  Tyres  skønne  til- 
navn Danmarkerbod,  eller  som  vi  nu  siger  Danebod.  Også 
det  er  bevaret  af  folketraditionen,  men  det  findes  desuden 
på  den  ene  af  de  berømte  Jellingestene,  der  er  rejste  af 
saratiden  eller  den  nærmeste  eftertid:  »kong  Gorm  lod  denne 
høj  gøre  efter  Tyre,  sin  kone,  Danmarkerbod  (Tanmarkar 
but).«    Det  antyder,  at  hun  bødede  på  riget,  satte  det  istand 

*)  1424  i  abbed  Olavs  vidneforklaring  om  hertugdømmets  stats- 
retlige stilling,  Script,  r.  D.  VII  418.  —  Lorenzen,  Danne- 
virke og  omegn,  s.  28  ff. 


378  DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

således  som  Harald  Hårfagers  datter  blev  kaldet  »Arbod«, 
fordi  hun  skaflfede  folket  godt  år,  god  høst  (sml.  Jonssons 
oldn.  ordbog:  årbot,  åringens  forandring  til  det  bedre). 

Men  endelig  lader  de  historiske  begivenheder  før  og 
efter  det  tidsrum,  da  Tyre  må  antages  at  have  virket  ved 
siden  af  sin  søn  kong  Harald  —  (om  Gorm  levede  den  tid, 
i  alle  tilfælde  som  det  synes]  i  dorsk  uvirksomhed,  vides  ikke) 
—  slutte  til  en  forandring  i  Danevirkes  betydning.  Thi  medens 
det  end  ikke  omtales  som  nogen  hindring  for  Harald  815 
eller  Henrik  934,  fortælles  der  udtrykkelig,  at  det  stansede 
Otto  n  på  sin  vej  40  år  senere,  medens  det  dog  lykkedes 
ham  efter  sine  hærføreres  råd  at  indtage  det.  —  I  mellem- 
tiden berettes  der' ikke  om  nogen  større  kamp  på  grænsen; 
Otto  I  var  så  aldeles  optagen  af  krigen  med  Madjarer  og 
Vender  og  med  at  opnå  kejserkronen,  der  fra  nu  af  i  år- 
hundreder blev  ved  det  tyske  kongehus ,  at  han  ikke  fik 
stunder  til  at  blande  sig  i  de  små  grænsefejder,  der  synes 
uophørlig  at  have  sysselsat  de  Danske  og  Saxerne.  Men 
neppe  var  han  død  og  hans  unge  søn  kommen  på  tronen, 
før  hele  rigets  magt  blev  opbudt  mod  de  »oprørke«  Danske. 
Efterretningen  om  dette  tog  skylder  vi  Thietmar  af  Merseburg, 
der  fødtes  ved  den  lid  og  havde  hørt  fortælle  om  toget  i 
sin  barndom;  hans  bedstefader  grev  Henrik  havde  nemlig 
været  med  og  deltaget  i  erobringen  med  råd  og  dåd.  Det 
var  Ottos  andet  tog,  siger  han,  vistnok  i  året  975.  »Ved 
Slesvig  så  han  sine  fjender  besætte  den  grav,  der  er  bestemt 
til  landets  forsvar,  og  den  port  der  kaldes  Vigledsdør,  og 
han  overvandt  alle  disse  forsvarsværker  mandigen  efter 
hertug  Bernhards  og  min  bedstefar  grev  Henriks  råd.  —  I 
disse  egne  lod  kejseren  derpå  bygge  en  borg  og  lagde  be- 
sætning i  den.«*      Længe   tålte   de  Danske   dog  ikke  denne 


')  Pertz,  monumenta  Germ.  hist.  III  760:  Secunda  (expeditione) 
Danos  sibi  rebelles  petens  (Otto)  ad  Sleswik  properavit. 
Ibi    etiam    hostes    suos    foveam    quæ    ad    defensionem    patriæ 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  379 

ydmygelse;  thi  allerede  i  forsommeren  983  synes  borgen  at 
være  bleven  ødelagt  for  bestandig.  Samme  forfatter  fortæller 
nemlig,  at  kejseren  ved  den  tid  holdt  en  herredag  i  Verona, 
til  hvilken  alle  de  store  mødte  fra  Tyskland,  « undtagen 
Bernhard,  der  vendte  om  på  halvvejen;  thi  en  af  hans  borge 
(navnet  mangler) ,  som  kejseren  havde  befæstet  med 
værker  og  besætning  mod  de  Danske  var  igen  bleven  tagen 
af  disse  ved  list;  besætningen  var  dræbt,  borgen  brændt.«* 
Der  kan  vel  neppe  være  tvivl  om,  at  der  jo  herved  er  tænkt 
på  den  før  omtalte  borg  ved  Slesvig  eller  Danevirke,  og 
det  er  da  også  i  sig  selv  sandsynligt  nok,  at  man  fra  dansk 
side  gjorde  alt  for  atter  at  blive  herre  i  sit  eget  hus.  — 
Grænsefejderne  optoges  nu  atter  med  skiftende  held,  og 
det  er  rimeligt  nok,  at  kong  Sven,  der  efter  de  endnu 
bevarede  runestene  har  opholdt  sig  i  denne  egn  med  sin 
hær,  har  været  betænkt  på  at  sætte  virket  i  en  nogenlunde 
tålelig  stand  igen,  selv  om  det  ikke  kan  antages,  at  han 
har  underkastet  den  nogen  gennemgribende  ombygning,  siden 
der  ingen  efterretning  og  intet  sagn  er  bevaret  derom.  — 
Dette  er  da  alt  hvad  vi  ved  om  Danevirkes  historie  i  det 
10de  århundrede.  Men  herved  kan  vi  ikke  stanse,  da  få 
punkter  i  vor  historie  i  den  grad  er  bleven  forvanskede  ved 
senere  forklaringer,  formodninger  og  sagn  som  dette.  En- 
hver kan  i  vore  dage  fortælle  om  Ottos  store  tog  op  til 
Limfjorden,  om  Haralds  og  Hakon  Jarls  dåb,  om  Poppos 
prædiken  for  hedningerne,  om  Olav  Trygvasons  snilde  på- 
fund at  tænde  ild  i  virkets   pæleværk   o.  s.  v.     Og   dog    er 


parata  est,  et  portara  quæ  Wiglesdor  vocatur  arrais  preoccu- 
pare  videns,  consilio  Bernhardi  ducis  et  avl  meimet  Henrici 
coniitis  omnes  has  munitiones  viriliter  exuperat.  —  Urbem 
unam  in  hiis  finibus  cesar  edificans  presidio  firmat. 
*)  Ssteds,  p.  766:  —  Solus  dux  Bernhardus  in  media  revertitur 
via;  namque  una  ex  urbibus  suis  —  quam  imperator  contra 
Danos  opere  ae  presidio  firmavit,  dolo  ab  hiis  denuo  capta, 
cesis  defensoribus  ejusdem  indensa  est.   — - 


380  DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DÅNE  VIRKE. 

alt  dette  senere  opspind,  uden  hjemmel  i  de  historiske 
kilder  og  stridende  imod  alt  hvad  vi  ellers  har  sikkerhed 
eller  dog  afgørende  sandsynlighed  for. 

Den  der  først  og  mere  end  nogen  anden  har  bragt  for- 
virring ind  i  fortællingen  om  de  tvende  saxiske  kongers  tog 
tilJylland  er  Adam  af  Bremen.  Han  skrev  ved  1070  og  fik 
sine  efterretninger  i  dette  stykke  af  »en  lærd  dansk  biskop«, 
altså  af  de  kyndigste  mænds  fortælling  her  i  landet.  Men 
godt  og  vel  100  år  efter  en  begivenhed  har  traditionen  ikke 
rigtig  magt  med  den  mere,  tidsregningen  forvirres,  det  lige- 
artede  sammenblandes  og  de  faste  holdepunkter  kan  ikke 
altid  findes,  idetmindste  ikke  uden  sans  for  den  historiske 
kritik.  Adam  stod  nu  overfor  sit  emne  uden  nogen  sådan 
kritik,  han  forstod  kun  at  samle,  ikke  at  opløse  og  adskille. 
Det  han  vilde  var  at  fortælle  den  hamborgske  kirkes  historie, 
alt  hvad  der  kunde  have  hensyn  til  den  optegnede  han  med 
begærlighed,  det  andet  var  ham  væsenlig  ligegyldigt.  Men 
deraf  opstod  der  atter  en  tilbøjelighed  til  at  bringe  alt  i 
forhold  til  kirken.  Intet  slag  kunde  være  leveret,  ingen 
forbrydelse  begået,  ingen  omvæltning  sket,  uden  at  det  jo 
efter  hans  mening  måtte  være  kommen  så  for  eller  imod 
kirken.  Det  er  ikke  vanskeligt  at  se,  hvorledes  en  klerk  i 
hin  tid  kunde  komme  til  en  slig  opfattelse  af  historien,  det 
var  den  der  gik  gennem  Jødefolkets  krøniker  og  gennem  de 
legender  og  helgenhistorier,  der  udgjorde  hovedparten  af 
klostrenes  læsning  og  fortælling.  Det  er  heller  ingenlunde 
ham  alene,  der  skal  beskyldes  for  således  uforvarende  at 
komme  til  at  stille  vor  ældre  historie  i  et  falsk  lys  —  (thi 
forholdet  til  kristendommen  havde  efter  al  sandsynlighed 
netop  en  såre  ringe  del  i  hin  tids  begivenheder)  — ,  det  er 
tillige  hans  hjemmelsmænd  i  Bremen,  Hamborg  og  Danmark; 
alle  så  de  historien  på  den  måde,  det  var  hiti  tidsalders 
åndrighed,  og  hvilke  afveje  den  kan  føre  på  i  opfattelsen 
af  det  faktiske  kan  enhver  literær  tid  bære  vidne  om.  — 
Adam  fik  hos  den  kyndige  danske  biskop,  —  (episc.  Dano- 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DÅNE  VIRKE.  381 

rum,  prudens  vir  —  rimeligvis  den  berømte  bisp  Vilhelm  i 
Roskilde ,  Sven  Estridsøns  ven)  —  efterretning  om ,  at 
såvel  kong  Henrik  som  en  kejser  Otto  havde  gjort  tog  op 
imod  Slesvig.  Den  ene  af  dem  havde  bygget  en  borg  og 
sat  en  markgreve  på  den,  men  den  var  senere  bleven  sløjfet 
og  besætningen  dræbt.  For  så  vidt  var  traditionen  fuld- 
stændig rigtig;  kun  deri  kan  den  alt  hos  bispen  have 
fejlet,  at  den  lod  Henrik  bygge  borgen,  således  at  Ottos  tog 
nærmest  blev  en  hævn  over  dens  ødelæggelse,  —  en  fejlta- 
gelse, der  i  enhver  hensende  må  anses  for  meget  naturlig, 
når  der  ingen  skriftlige  optegnelser  var  at  holde  sig  til.  — 
Men  Adam  gik  nu  videre.  Han  fandt  i  erkestiftets  arkiv 
kejser  Ottos  bekræftelsesbrev  for  de  tre  jydske  bisper,  i  Slesvig, 
Ribe  og  Århus  (fra  948),  og  kunde  ikke  undlade  at  sætte 
dem  i  forbindelse  med  kejsertoget.  Hint  brev  er  nu  ganske 
simpelten  følge  af  Ottos  opfattelse  af  kejserdømmets  betydning: 
det  er  for  ham  kirkens  sværd,  kristenhedens  hoved,  bispernes 
beskytter,  så  langt  læren  forkyndes.  Det  var  tyske  klerke, 
der  bragte  læren  til  os,  den  danske  konge  var  ikke  døbt  og  opfat- 
tede uden  tvivl  hele  bevægelsen  som  noget  der  ikke  vedkom 
ham  som  konge;  det  kunde  derfor  heller  ikke  falde  harn  ind 
at  negte  kejseren  en  højhed  over  folk  der  opholdt  sig  blandt 
os  som  fremmede,  eller  hvis  kirkelige  stilling,  om  de  var 
indfødte,  slet  ingen  betydning  havde  overfor  de  danske  love, 
Erkebiskop  Adeldag  kunde  derfor  endnu  988  sætte  pris  på 
at  få  dette  beskyttelsesbrev  gentaget  af  kejseren,  det  var 
dog  altid  tillige  en  anerkendelse  af  Hamborgs  ret  overfor 
alle  andre  kirkelige  samfund. 

For  Adam  stillede  det  sig  imidlertid  anderledes.  Han 
så  i  dette  brev  (og  hvor  mange  har  ikke  gjort  det  efter 
hans  tid!)  et  bevis  på,  at  Otto  havde  hersket  i  Danmark, 
og  da  der  nu  tillige  var  efterretninger  om  et  tog  af  en 
kejser  Otto,  forbandt  han  det  hermed  og  fik  altså  ud,  at 
Otto  I  en  halv  snes  år  efterat  Henrik  havde  bygget  en  borg 
ved  Slesvig   gjorde    et  tog  til  Danmark  for  at  hævne  denne 


382  DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

borgs  ødelæggelse  og  for  at  udstrække  sin  beskyttende  hånd 
over  kirken  i  Norden.*  Derved  er  da  al  den  tale  og  den 
uendelige  forvirring  opstået  med  hensyn  til  »Ottonernes  tog«, 
der  indtil  vore  dage  har  sysselsat  så  mange  penne  og  opslugt  så 
megen  skarpsindighed;  man  har  ikke  villet  gå  den  simple 
vej  at  forklare  Adams  fortælling  som  en  misforståelse,  der 
har  sine  naturlige  grunde,  og  så  forresten  holde  sig  til  de 
samtidige  pålidelige  kilder.** 

Men  ikke  nok  dermed.  Den  danske  tradition  fortalte, 
at  Otto  var  trængt  helt  op  til  Limfjorden,  der  efter  ham 
skulde  være  kaldet  Ottinsund,  (som  bekendt  en  fejltagelse: 
en  vig  af  Limfjorden  hedder  Oddesund);  på  tilbagevejen 
kom  Harald  over  ham  ved  Slesvig  og  der  leveredes  et  slag. 
Såvidt  stemmer  Adam  og  Saxe  overens,  de  er  kun  uenige  med 
hensyn  til  slagets  udfald;  Adam  siger,  at  Harald  blev  overvunden, 
Saxe,  at  det  var  høvdingen  for  Ottos  bagtrop,  Ebbe,  det  gik 
ud  over.  Dette  sidste  er  dog  utvivlsomt  en  senere  forvansk- 
ning, der  vilde  tilskrive  os  sejren  i  den  fjerne  kamp,  hvis 
minde  næsten  var  uddød.  Begge  er  de  derimod  enige  i  at 
det  først  var  på  tilbagevejen  Otto  leverede  slaget,  og  det 
må  der  særlig  lægges  mærke  til,  da  det  deraf  fremgår,  at 
man  alt  100  år  efter  begivenheden  havde  glemt,  at  Danevirke 
ved  denne  lejlighed  blev  erobret;  thi  Adam  nævner  det 
slet  ikke,  Saxe  siger,  at  det  først  blev  bygget  efter  denne 
tid.  Derved  var  Ottos  tog  alt  for  Adam  bragt  ud  af  hele 
sin  historiske  forbindelse  og  lod  sig  så  meget  lettere  bringe  i 
en  ny  ved  falske  slutninger.  Denne  nye  forbindelse  foruroligede 
ham  da  også  selv  så  lidt,  at  han  slet  ikke  omtaler  det 
tog  af  Otto  H,  der  dog  anføres  i  de  gamle  annaler,  som 
han    kendte ;    han    har    da    i    alle    tilfælde    kun    hørt    tale 


*)  Adami  gesta  Hammab.   eccl.  pontif.,  ed.  Pertz  in  usum  scho- 

larum,  p.  45  (I  59)  og  50  (II  3). 
*)  Den  nyeste  undersøgelse  hos  Maurer :  die  Bekehrung  des  nor- 

wegischen  Stammes  II  Theil,  Anhang  I. 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  383 

om  et  tog  af  en  Otto,  og  det  bliver  derved  uden  nogensom- 
helst  hjemmel,  når  man  senere  både  har  villet  antage  Thiet- 
mars  og  annalernes  henførelse  af  det  til  Otto  Il's,  og  Adams 
til  Otto  I's  tid  for  pålidelige,  og  altså  lade  det  være  to  for- 
skellige tog.*  Til'  Ottos  tog  knytter  nu  Adam  atter,  og 
det  rimeligvis  efter  dansk  tradition,  fortællingen  om  kong 
Harald  og  Svens  dåb  og  den  sidstes  tvungne  opnævnelse 
efter  kejseren.  Det  ligger  temmelig  nær,  når  der  ses  hen 
til,  at  kristendommen  skulde  have  sejret  her  i  landet  ved 
hin  erobringskrig.  Men  de  samtidige  ved  aldeles  intet  at 
berette  derom,  skøndt  kirkens  udvikling  i  Danmark  ingenlunde 
er  dem  ligegyldig.  Tvertimod  fortæller  Saxeren  Widukind, 
der  skrev  nogle  år  før  Ottos  tog,  at  de  Danske  allerede 
dengang  forlængst  var  kristne,  selv  om  hedensk  overtro 
endnu  stod  højt  anskreven  hos  dem.  Han  fortæller  ligeledes 
om  kong  Haralds  omvendelse,  hvorledes  en  tysk  klerk  Poppo 
engang  havde  påstået,  at  de  kristnes  gud  var  den  mægtigste, 
hvad  så  Harald  havde  bedt  ham  om  at  bekræfte  med  jern- 
byrd. Da  det  var  sket,  blev  Harald  overbevist  om  hans  læres 
sandhed,  tilføjer  Widukind,  og  bød  alle  at  antage  den.** 
Dette  var  sket  for  lang  tid  siden,  Poppo  var  nu  bleven 
biskop;  det  må  altså  vel  henføres  til  omtrent  samme  tid 
som  Ottos  beskyttelsesbrev,  der  muligvis  netop  kan  være 
frugten  af  Poppos  sendelse.  —  Hvad  derimod  Svens  tilnavn 
eller  dobbelte  navn  Sven-Otto  angår,  da  er  det  ingenlunde 
enestående  i  den  tid;  tvertimod  var  det  i  lang  tid  skik  ved 
siden  af  et  gammelt  hedensk  slægtnavn  at  døbes  med  et 
kirkeligt;  således  kaldes  Sven  Estridsøn  Magnus,  Knud 
den  store  Lambertus,  ja  endnu  Sven  Grade  hedder  i  Tysk- 
land Petrus.  Det  er  da  langt  naturligere  at  tilskrive  Sven 
navnet  Otto   af  en  venlig  følelse  mod  kejseren  hos  Harald, 


*)   Sml.  N.  M,  Petersen:    Danmarks    hist.  i  hedenold,    2    oplag, 

II  76  ff. 
'*)  Pertz,  mon.   G.   h.  III  463. 


384  DE    raSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

således  som  også  den   gamle  Roskildekrønike  (fra   c.  1139) 
gør.*  — 

Men  har  Adam  en  forudfattet  mening  om  de  historiske 
tildragelser,  så  har  de  norske  sagamænd  det  ikke  mindre, 
og  talens  strøm  voxede  nok  så  vildt  mellem  Qeldene  som  i 
klosterskolens  drømmeland.  Sagnet  om  Danevirkes  storhed 
og  fald  var  også  nået  op  til  dem,  og  som  det  synes  i  en  ældre 
form  og  med  tydeligere  minder  end  det  har  selv  hos  Adam. 
Men  de  udviklede  det  også  bravt,  og  det  er  vanskeligt  at 
genkende  det,  således  som  det  kommer  tilbage  fra  dem  efter 
et  par  århundreders  væxt.  Der  gaves  i  oldtiden  vel  neppe 
nogen  bedrift,  som  ikke  Normændene  efter  deres  egne  fore- 
stillinger havde  været  med  ved,  eller  om  muligt  stået  i 
spidsen  for;  norsk  mandemod  og  norsk  snildhed  er  det  syns- 
punkt der  ligger  til  grund  for  mangfoldige  af  deres  gamle 
fortællinger.  Således  var  da  også  det  danske  virke  bleven 
forsvaret  af  norske  kæmper,  og,  hvad  der  var  endnu  mærke- 
ligere, indtaget  ved  norsk  snildhed.  Fyldigst  kommer  det 
frem  i  Jomsvikingesaga,  der  fortæller  hele  begivenheden  i 
en  blomstrende  sagastil,  men  da  også  bruger  hele  9  kapitler 
(k.  8— 11,  side  26—39)  til  at  fremstille  den.  En  juleaften, 
siges  der,  aflagde  kejser  Otto  den  røde,  (sagaen  har  her 
bevaret  det  rette  navn,  det  var  Otto  II  der  kaldtes  således), 
det  løfte  at  kristne  Danmark,  det  koste  hvad  det  vilde.  — 
Harald  fik  efterretning  om  denne  plan  og  sendte  bud  til  sin 
lensmand  Hakon  Jarl,  der  da  også  mødte  med  en  vældig 
ledingshær  og  skræmmede  Tyskerne  tilbage  fra  virket.  Næste 
år  kom  Otto  imidlertid  igen,  Hakon  mødte  også,  —  og  hvo 
tvivler  om,  at  han  igen  vilde  have  sejret,  hvis  ikke  en 
Normand,   den  landflygtige  Olav,    havde   givet  kejseren  det 


*)  (S.)  —  Christum  publice  colere  cepit.  Unde  venerabili 
Adaldago  episcopo  et  Ottoni  Augusto  amicus  et  valde  farailiaris 
fuit,  adeo  ut  filium  ejus  baptizatum  a  sacro  fonte  (susceperit  ?) 
et  Suen  Otto  vocayerit.     Script  r.  D.  I  375. 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  385 

råd  at  sætte  ild  på  virket.  Da  lykkedes  det  ham  at  trænge 
op  ad  halvøen  til  Limfjorden,  Poppo  gjorde  et  selsomt  jer- 
tegn,  og  Harald,  Sven  og  Hakon  døbtes  af  ham.  —  Hele 
denne  fortælling  med  alle  dens  samtaler  og  livfulde  skil- 
dringer er  nu  ret  morsom  at  læse,  men  den  kan  ikke  på 
noget  punkt  gøre  fordring  på  at  være  historisk,  uden  der 
hvor  den  oprindelige  fortælling  skinner  igennem.  Beretningen 
om  de  nordiske  høvdingers  dåb  falder  bort  efter  det  forhen 
omtalte,  tilknytningen  til  Poppo  gør  den  her  yderligere  mis- 
tænkelig. At  Otto  gjorde  to  tog  er  der  intet  der  taler  for, 
ingen  ældre  kilde  der  taler  om,  det  er  en  poetisk  form, 
hvorved  Hakons  tapperhed  skal  ske  fyldest,  ligesåvel  som 
Olavs  kløgt.  De  tvende  norske  stormænds  deltagelse  derimod 
forholder  det  sig  ganske  forskelligt  med.  Thi  medens  Olav 
var  et  barn,  dengang  Otto  drog  til  Jylland  og  altså  uden 
noget  skin  af  grund  er  bragt  ind  i  fortællingen,  så  var 
Hakon  Jarl,  som  det  fremgår  af  samtidige  skjaldevers,  vir- 
kelig tilstede  på  virket.  Der  er  kun  den  ringe  forskel,  at 
han  stod  der,  ikke  som  Norges  jarl  og  norske  kæmpers 
høvding,  men  som  kong  Haralds  hirdmand.  Det 
fremgår  nemlig  af  en  omhyggelig  undersøgelse  af  tidsreg- 
ningen i  den  norske  kongerække,  at  Harald  Gråfel  først  i 
året  976  blev  forrådt  ved  Hals,  medens  Hakon  i  de  fore- 
gående år  opholdt  sig  hos  den  danske  konge  og  var  hans 
håndgangne  mand.  Men  i  denne  tid  faldt  forsvaret  af  virket, 
og  det  er  i  sin  orden,  at  den  skjald,  der  vilde  forherlige 
Hakons  ungdomsbedrifter,  også  i  almindelige  udtryk  omtalte 
hans  deltagelse  i  denne  mærkelige  kamp.  Men  heraf  er  da 
i  tidens  løb  opstået  den  misforståelse,  at  han  var  her  som 
Haralds  lensmand,  efter  forudgående  varsel,  en  opfattelse 
der  desuden  i  enhver  henseende  bærer  præg  af  usandsynlighed; 
det  var  nemlig  neppe  mænd  til  at  besætte  virket  med  det 
skortede  på  for  os;  Otto  må  have  erobret  det  ved  et 
eller  andet  krigspuds  eller  en  angrebsmåde,  vore  fædre  ikke 
kendte  eller  ikke  var  voxne.    —    Og   her    står  vi  da  tillige 

Aarb.  f,  nord.  Oldk.  og  Hist.  1868.  26 


386  DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

foran  sagaens  sidste  ejendommelige  efterretning,  den  nemlig, 
at  Tyskerne  satte  ild  på  virkets  pæleværk  og  trætårne.  De 
norske  beretninger  er  ene  om  at  nævne  denne  uhyre  brand, 
hverken  de  tyske  kilder  eller  det  danske  sagn,  som  det  senere 
optegnedes  herhjemme,  ved  noget  derom.  Men  sagaen  finder 
her  en  mærkelig  støtte  i  de  brandtomter,  der  i  vore  dage 
er  fundne  på  højst  forskellige  steder  i  virket.  Fortællingen 
har  da  øjensynlig  noget  på  sig,  ligesom  også  det  træk,  at 
sagaen  har  bevaret  det  rette  kejsernavn,  taler  for  at  den 
indeholder  elementer  af  en  ældre  tradition.  Men  det  er  dog 
lidet  rimeligt,  at  den  har  bevaret  disse  uforvanskede  på  dette 
sted;  thi  det  kan  neppe  tænkes,  at  ikke  Thietmar  skulde 
have  fundet  det  værd  at  nævne  en  så  mærkelig  erobring  af 
virket,  at  ikke  det  danske  folkesagn  skulde  have  fastholdt 
det,  eller  at  ikke  Hakons  skjald  skulde  have  benyttet  dette 
store  billed  i  sit  kvad.  Rimeligere  synes  det  at  være,  at 
virket  ligesom  senere  borgen  er  bleven  erobret  ved  list  eller 
en  ejendommelig  angrebsplan,  og  at  Otto  bagefter  har  be- 
handlet det,  ligesom  de  Danske  behandlede  hans  borg,  da 
den  var  tagen.  Det  svarer  godt  til  kejserens  tanke  at 
grundlægge  sit  herredømme  i  disse  egne,  eller  dog  at  holde 
sig  vejen  til  Jylland  åben  for  fremtiden,  at  han  ødelægger 
det  erobrede  virke  så  meget  som  muligt,  til  samme  tid  som 
han  bygger  en  borg  og  giver  den  en  stærk  besætning. 
Sagaens  misforståelse  heraf  kunde  da  måske  tænkes  at 
være  opstået  i  en  langt  senere  tid,  da  f.  ex.  Arkons  ind- 
tagelse satte  fantasien  i  bevægelse  i  den  retning. 

Dermed  er  da  ogsaa  rækken  af  de  ældre  udtrykkelige 
vidnesbyrd  om  Danevirke  gennemgået.  Vi  '  kommer  nu  til 
det  tidsrum  af  halvandet  hundrede  år  (975— 1131),  der  ligger 
mellem  de  tyske  og  danske  kilders  samtidige  beretninger,  og 
i  hvilket  vi  er  fuldstændig  overladte  til  gisninger  og  slutninger 
i  henseende  til  virkets  historie.  Den  eneste  man  i  denne 
tid  med  rette  kunde  vente  en  omtale  af  Danevirke  hos  er 
Adam  af  Bremen,   der  kom  til  hove  i  Danmark  ved  1070  i 


DE    mSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  387 

den  bestemt'e  hensigt  at  søge  underretning  om  rigets  histo- 
riske forhold.  Når  han  imidlertid  end  ikke  nævner  virket, 
som  han  må  have  passeret  og  set,  hverken  i  anledning  af 
Ottos  tog  som  han  omtaler,  eller  der  hvor  han  beskriver 
de  danske  lande  og  fremhæver  hvad  mærkeligt  der  kunde 
være  at  sige  om  hvert  især,  så  er  denne  tavshed  vistnok 
netop  meget  sigende,  for  så  vidt  som  den  viser,  at  det  på 
hans  tid  ansås  for  at  være  uden  betydning.  Dette  bekræftes 
yderligere  af  den  måde  han  omtaler  rigets  grænse  på.  Om 
Otto  hedder  det  nemlig,  at  han  »overskred  de  Danskes  grænse, 
der  fordum  (dengang)  var  ved  Slesvig«;*  noget 
tidligere  har  han  fortalt,  at  det  var  kong  Henrik  der  satte 
den  her,  medens  den  af  Hemming  og  Karl  bestemtes  at  skulle 
være  ved  Ejderen,  —  alt  uden  nogen  hjemmel  i  ældre  kil- 
der.** Senere  hedder  det,  at  under  Knud  den  store  kom 
markgrevskabet  atter  tilbage  til  Danmark,  og  i  den  almin- 
delige beskrivelse  af  riget  sætter  han  altså  igen  Ejderen 
som  dets  grænse. f  Hvorledes  det  nu  imidlertid  end  for- 
holder sig  hermed  —  rimeligvis  er  tilbagegiveisen  til  Knud 
ikke  andet  end  en  formodning  af  Adam  eller  hans  hjemmels- 
mænd, da  de  jo  måtte  have  en  bestemt  mening  om,  når 
det  af  dem  antagne  markgrevskab  havde  ophørt  at  existere, 
og  intet  tidspunkt  kunde. have  så  megen  rimelighed  for  sig 
som  dette,  da  Knud  gav  kejsersønnen  sin  datter  til  ægte  — 
så  synes  baggrunden  i  hele  denne  omtale  af  grænsen  at  være 
den  forestilling,  at  virket  ikke  var  andet  end  et  gammelt  grænse- 
mærke,tt  der  som  sådant  måtte  forklares  historisk,  men  nu  ingen 


*)  transgressusque  terminos  Danorum,  apud  Sliaswig  olim  positos 

—  vastavit  etc.  Adarai  gesta  H.  ecc.  pr.,  p.   50. 
**)  p.  45:   (H.)  apud   Sliaswich  regni  terminos  ponens,  etc.  p.  17: 

Hemming  —  Egdoram    fluvium  accepit  regni  terminum.    —   Se 

foran  s.  188. 
f)  p.  88:  imperator  —  dedit  ei  Sliaswig  cum  marcha  — ,  et  ex 

CO  tempore  fuit  regum  Danorum.  p.   178:   hane   —    Daniam  a 

nostris  Nordalbingis  flumen  Egdore  dirimit. 
ff)  Den   samme   (falske)  forestilling  kommer  frem  hos   Dahlmann, 

Gesch.  V.   Dån.  I  70,  anm.   —  26* 


388  DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

praktisk  betydning  havde  eller  kunde  få.  Thi  nu  var  Sax- 
erne tilgavns  tæmmede,  deres  fyrster  havde  udskiftet  landet 
i  små  len  og  var  indviklede  i  idelige  stridigheder  indbyrdes 
og  med  Venderne  eller  med  kejseren.  De  kunde  så  lidt 
tænke  på  angreb  på  Jylland,  at  de  endog  en  tid  måtte  tåle, 
at  en  af  Sven  Estridsøns  sønner,  Bjørn,  fra  sin  faste  borg 
på  Ejderøen  herskede  over  Holsten  (d.  e.  landet  til  Stur), 
indtil  en  bonde  dræbte  ham  på  thinge.  Faren  kom  heller 
ikke  så  snart  igen  fra  den  kant,  det  var  først  efter  Valdemar 
den  andens  sejrvindinger  at  Holstenerne  igen  lærte  at  over- 
vinde deres  nordlige  naboer;  nu  var  det  Venderne,  der  kom 
til  at  forurolige  vore  grænser  og'  i  rum  tid  at  gøre  landet 
til  skueplads  for  deres  umenneskelige  hærgninger. 

Alt  1043  var  store  skarer  af  Vender  trængte  op  ad 
halvøen  indtil  Ribe,  og  det  var  kun  ved  Magnus's  tapperhed 
de  kom  til  at  bøde  med  livet  derfor;  om  Danevirkes  evne 
til  modstand  forlyder  der  intet  ved  denne  lejlighed.  Der- 
efter var  det  dog  atter  roligt  i  et  par  menneskealdere,  indtil 
alle  forhold  forandredes  i  begyndelsen  af  det  12te  århundrede. 
Ved  denne  tid  kom  nemlig  Svens  dattersøn,  Henrik  af 
Vendland,  i  besiddelse  af  Obotriternes  rige  og  fra  nu  af  be- 
gyndte den  række  af  kampe  tillands  og  tilvands,  der  ikke 
fik  nogen  varig  ende  før  i  Absalons  tid.  Hvad  kong  Nils 
gjorde  for  at  skaffe  sig  fred  blev  kun  til  spot  og  skade,  han  lod 
da  snart  alt  gå  sin  egen  skæve  gang,  afskaffede  af  gærrighed 
de  fleste  af  sine  hirdmænd,  og  var  tilfreds  når  han  personlig 
kunde  være  i  fred  i  Slesvig  by,  bevogtet  af  Friserne.  Thi 
ellers  var  intet  sikkert  der  i  egnen,  overalt  hærgede  Ven- 
derne på  det  skamløseste  og  landet  nord  og  syd  for  Dane- 
virke  lå  øde.*  At  virket  under  disse  forhold  ikke  var  til 
nogen  gavn  er  en  selvfølge,  det  var  gået  i  glemme  hos 
venner  og  fjender.  Da  ser  vi  pludselig  alt  skifte  karakter; 
landet    renses    for    voldsmænd    og    fremmede  ,    forbrydelsen 


*)   Vita  Canuti  ducis,  lectio  II.   s.  foran  s.  180. 


DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  389 

Straffes  igen,  selv  om  den  begås  af  kongefrænder,  og  man 
hører  intet  til  hærtog  sønderfra.  Hvad  kan  det  være  der 
volder  denne  omskiftning  af  alle  forhold?  hvorledes  kan  det 
gå  til,  at  Nils  og  Magnus  i  året  1131  trodser  kejser  Lothar 
på  det  Danevirke,  der  før  var  til  spot  for  Venderne?  Det 
ligger  nær  at  tænke  på  Knud  Lavard,  der  udrettede  så 
meget  for  landefreden,  og  tilskrive  ham  en  afgørende  betyd- 
ning for  virkets  foryngelse,  og  de  ældre  forfattere  har  da 
heller  ikke  taget  i  betænkning  at  gøre  det.*  Der  er  dog 
så  meget  der  taler  derimod,  at  man  sikkert  må  lade  det 
falde.  Hvorledes  var  det  nemlig  tænkeligt,  at  de  der  skrev 
hans  levnedsbeskrivelse,  og  i  betragtning  af  at  Valdemar 
var  hans  søn  ønskede  at  forherlige  ham  så  meget  som  mu- 
ligt, kunde  glemme  sligt,  der  måtte  give  hans  navn  forøget 
glans,  især  da  det  var  et  værk  Valdemar  satte  sin  stolthed 
i  at  fortsætte?  Man  glemte  ikke  at  fortælle  om  det  tårn 
han  byggede  ved  Slien  for  at  afkræve  skibene  told  og  sikre 
indløbet  til  havnen,  hvormeget  mere  vilde  man  da  ikke  have 
husket  det,  om  han  havde  fornyet  hele  rigets  gamle  bolværk 
tillands!  Derimod  henledes  opmærksomheden  på  kong  Nils's 
dronning  Margrete.  Hun  var  en  datter  af  kong  Inge  i  Sverig 
og  i  sin  ungdom  sendt  til  Norge  som  et  fredspant  mellem 
folkene,  hvorfor  hun  fik  det  smukke  tilnavn  »fredkulien« 
(fredspigen).  Kort  efter  blev  hun  enke  ved  Magnus  Barfods 
død  og  nu. ægtede  hun  den  danske  konge  Nils.  Hernede 
skulde  hun  dog  opleve  mere  sorg  end  glæde;  hendes  ene 
søn  Inge  fandt  en  ynkelig  død  ved  at  falde  af  en  vild  hest, 
den  anden,  Magnus,  gjorde  hende  megen  sorg  ved  sit  stri- 
dige og  hovmodige  sind.  Men  hendes  liv  blev  ikke  desmindre 
en  velsignelse  for  land  og  rige;  thi  from  og  opofrende  som 
hun  var  knyttede  hun  Knud  Lavard  ved  ægteskab  og  ven- 
skab så  nøje  til  sig  og  til  kongehuset,  at  alle  hans  store 
evner  kom  riget  tilgode,   medens  hun  med  sin  stærke  vilje 


*)  Outzen,   s.  226  og  230. 


390  DE    fflSTORlJ?KE    EFTERRETNINGER    OM    DAl^ VIRKE. 

holdt  hans  ijenders,  og  blandt  dem  sin  søns,  misundelse 
nede  så  længe  hun  levede.  Og  ikke  blot  det;  hun  styrede 
tillige  landet  for  sin  svage  og  sløve  husbonde,  så  man  uden- 
lands havde  det  hånende  mundheld,  «at  Danmark  jo  styrede« 
med  kvindeforstand !» *  ligesom  man  lagde  hende  for  had 
for  at  have  ægget  Magnus  til  mordet  på  Knud.  Til  denne 
fremragende  stilling  svarer  da  også  godt,  at  hun  som  dron- 
ning er  med  til  at  underskrive  et  gavebrev  i  Odense,  noget 
der  ellers  neppe  haves  exempel  på  fra  den  tid.** 

Her  har  vi  da  udentvivl  den  dronning  Danevirke  op- 
nævnes  efter,  når  det  endnu  den  dag  idag  af  omegnens 
beboere  kaldes  « Margretevolden ».  "Kildernes  tavshed«  om 
denne  stordåd  er  ikke  vanskelig  at  forklare;  af  samtidige 
forfattere  har  vi  intet  uden  Roskildekrøniken,  der  er  så  optagen 
af  de  indre  uroligheder,  at  det  ikke  kan  undre  os  når  den 
fortier  hin  dronnings  navn,  og  Valdemarstidens  historieskrivere 
havde  enten  glemt  Margretes  værk  eller  så  det  fordunklet 
af  deres  samtids  storslåede  bygning.  Kun  i  Holsten  synes 
sagnet  om  Margretes  deltagelse  i  virkets  opførelse  at  have 
levet  i  flere  hundrede  år,  ligesom  det  endnu,  skøndt  berøvet 
ethvert  historisk  præg,  lever  ved  Haddeby  nor. 

Den  holstenske  krønikes  fortælling  om  Margrete  synes 
nemlig  at  indeholde  en  erindring  om  Nils's  droning.  —  Det 
vil  erindres,  at  presbyter  Bremensis  henfører  hende  til  Val- 
demarernes  tid,  uden  at  dog  de  andre  historiske  forhold  er 
ham  bekendte.  Han  kender  kun  en  Valdemar  og  han 
sammenblander  de  fire  holstenske  grever  Adolf  fuldstændig. 
Hvad    han    fortæller  om   Knud   konge   hører   for   det   meste 


*)  Vita  Canuti,  lectio  II:  set  minoris  providencie  et  disposicionis 
quam  regno  expediret  Nicholao  existente,  pars  maxima  regni 
in  Dobili  regina  Margareta  pendebat,  ita  ut  ab  extraneis 
Dacia  regi  virtute  feminea  diceretur.  Regina  vero 
illa,  raulier  sapiens  et  honesta,  Kanuto,  Herici  regis  filio,  tan- 
quam  filio  suo  Magno  materne  dilectionis  ostendebat  aflfectum. 
**)  Helmoldus,  lib.  I  c.  50.  Thorkelin,  dipl.  I  243:  uxor  regis, 
MARGARETA  regina. 


DE    fflSTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DÅNE  VIRKE.  391 

hjemme  i  Valdemar  den  andens  historie,  uden  dog  at  være 
ordnet  blot  nogenlunde.  Enkelte  træk  tyder  imidlertid  på, 
at  en  ældre  tradition  har  blandet  sig  ind  og  at  det  egenlig 
er  mindet  om  Knud  Lavard,  der  har  levet  i  Holsten  og 
endog  fordunklet  Valdemar  Sejrs  navn.  Når  der  således 
fortælles,  at  Knud  byggede  Segeberg  slot  og  herfra  ved  sine 
mænd  beherskede  det  omkringliggende  laud,  indtil  en  kvinde 
drog  udenlands  og  hentede  den  unge  Schauenburger  Adolf 
til  fyrste  over  Holstenerne,  så  ligner  det  mere  et  gammelt 
folkesagn  om  denne  greveslægts  oprindelse  og  komme  til 
landet  nord  for  Elben  omtrent  ved  samme  tid  som  Knud 
Lavard  byggede  Segeberg  mod  Venderne*,  end  Valdemars 
kampe  med  Adolf  HI  og  IV  ved  Hamborg,  Lauenborg  eller 
Bornhøved.  Men  hvis  så  er,  da  ligger  det  nær  at  antage, 
at  den  holstenske  tradition  på  dette  punkt  har  fastholdt 
Margretes  forhold  til  Knud  Lavard  bedre  end  den  danske 
historie,  idet  den  gør  hende  til  hans  formynder,  den  der 
sætter  ham  igang  i  kampen  mod  de  sydligere  naboer,  og  den 
der  bygger  Danevirke.  —  På  samme  måde  genfandt  vi  jo 
midt  i  den  forvanskede  norske  saga  et  utvivlsomt  rigtigt 
træk  fra  en  tid,  der  mindst  lå  200  år  foran  fortællerens,  et 
træk  der  ellers  var  glemt  og  udslettet  i  de  bedst  under- 
rettede og  nærmest  liggende  efterretninger. 

Dette  er  da  i  det  væsenlige  alt  hvad  der  af  ældre 
skriftlige  kilder  kan  vides  om  Danevirke.  En  ny  righoldig 
kilde  til  dets  historie  er  dog  selve  virket,  som  det  står  der 
endnu  den  dag  idag,  hærget,  men  ikke  ødelagt  af  tidens 
hånd.  Men  skøndt  meget  i  den  henseende  er  oplyst,  kan 
undersøgelsen  dog  ingenlunde  siges  at  være  bragt  tilende; 
og  indtil  det  er  sket  vil  det  være  umuligt  med  fuldkommen 
sikkerhed  at  angive   de   forskellige  volddeles   alder  og  ind- 


*)  Detmars  krønike,  år  1126:  he  buede  ok  erst  in  deme  lande 
uppe  den  hoghen  berch  en  hus,  dat  seder  wart  gheheten  seg- 
heberghe;  dat  wart  eme  avesleken  van  den  holsten. 


392  DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

byrdes  forhold.  Da  det  imidlertid  må  antages,  at  ethvert 
bidrag  til  besvarelsen  af  de  herhenhørende  spørgsmål,  når 
det  da  ellers  er  grundet  på  bestemte  forudsætninger,  må 
have  sit  værd,  skal  det  forsøges  her  til  slutning  med  få  ord 
at  begrunde  en  opfattelse,  der  vel  afviger  en  del  fra  den 
ældre,  som  den  fremstilles  af  pastor  N.  Outzen,  og  senere 
er  yderligere  søgt  begrundet  af  pastor  Lorenzen,  men  til 
gengæld  søger  at  holde  sig  strængere  til  de  historiske  efter- 
retninger så  langt  de  rækker. 

Det  hovedpunkt  der  her  først  må  lægges  mærke  til  er 
tilstedeværelsen  af  brandtomter  i  en  del  af  volden.  Tradi- 
tionen er  ikke  i  tvivl  om ,  til  hvilken  tid  de  skal  henføres 
og  al  sandsynlighed  taler  for  dens  udsagn,  at  de  hidrører 
fra  Ottos  tog.  Men  forholder  dette  sig  således,  da  har  vi 
her  et  fast  holdepunkt  til  bestemmelsen  af  Tyres  virke. 
Hele  hovedvolden,  fra  Danevirkesø  til  langs  Rejdåen,  er 
bygget  af  samme  emne:  jord,  græstørv  og  træstammer,  enten 
i  tagformede  sammenføjninger  eller  i  svære  rammer,  og  på, 
vidt  adskilte  steder  på  denne  strækning  er  der  fundet  spor 
af  branden*.  Denne  vold  udgør  da  også  en  fuldstændig 
helhed.  Den  strækker  sig  fra  Sliens  inderste  vig,  som  den 
var  dengang,  ned  langs  åens  sumpede  bredder  og  helt  over 
til  Hollingsted  ved  Trejå.  Mod  øst  slutter  den  sig  til  Slien, 
der  danner  en  bred  grænse  indtil  det  sted,  hvor  Øster- 
bækken og  Østervolden  atter  fortsætter  virket  til  Egernljord. 
Derimod  hører  voldstrækningen  mellem  Danevirkesø  og  Selk- 
nor,  den  såkaldte  kæmpedæmning  (Resendamm)  ikke  med  til 
denne  helhed.  Et  blik  på  kortet  viser,  at  neppe  nogen 
vilde  have  valgt  den  linje ,  hvori  denne  og  den  anden 
hoveddel  af  volden  ligger,  fra  først  af,  da  de  støder  sammen 
i  en  vinkel   på  120^   og  derved  forlænger  vejen  fra  Selknor 


*)  Annaler  for  nordisk  oldkyndighed  1859,  s.  335.  Daværende 
adjunkt  Lorenzens  fremstilling  på  dette  sted  er  i  det  hele 
lagt  til  grund  for  nærværende  bemærkninger. 


DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE.  393 

til  Rejdå  på  en  unødvendig  måde,  både  for  bygningen  og  for- 
svaret. Desuden  ses  hovedvolden  at  gå  et  godt  stykke 
(o.  2000  alen)  bagved  kæmpedæmningen,*  en  strækning  der 
senere  har  været  uden  al  nytte  og  sikkert  aldrig  vilde  være 
bleven  bygget,  dersom  sidevolden  havde  været  der  fra  først 
af.  Men  endelig  er  kæmpedæmningen  af  et  ganske  andet 
emne  og  bygget  i  en  ganske  anden  stil,  om  man  kan  kalde 
det  så;  den  er  helt  igennem  af  jord  og  stene,  uden  træværk, 
den  er  højere  og  brattere,  med  mindre  brede  grave  og 
næsten  uden  de  foran  hovedvolden  løbende  mindre  forvirker. 
Også  dette  tyder  på,  at  den  er  bygget  efterat  man  havde 
en  erfaring  for  sig  med  hensyn  til  træværket,  og  efterat  de 
Qendtlige  angrebsvåben  var  bleven  farligere,  men  dog  før 
man  var  kommen  så  vidt  at  bygge  med  sten  alene.  Den 
må  da  nærmest  være  opført  for  at  beskytte  Sliens  vadesteder 
vest  for  Haddeby,  der  rimeligvis  havde  vist  sig  at  indeholde 
en  fare,  man  ikke  tidligere  havde  ænset.  Denne  del  af 
volden  er  det  da  også  der  af  mange  fortrinsvis  kaldes 
Margretevolden ,  ligesom  det  er  til  Selknor  sagnet  særlig 
knytter  hin  dronnings  minde.**  På  hendes  tid  omtrent  var 
det  jo  også  netop  man  hos  os  begyndte  at  efterligne  Tysk- 
lands stadsvolde,  medens  vi  efter  Otto  af  Bambergs  udsagn 
hidtil  havde  hjulpet  os  med  grave  og  pæleværk.  f  — 
Kæmpedæmningen  med  halvkredsvolden  ved  noret  må  da 
nærmest  anses  for  at  hidrøre  fra  kong  Nils's  tid,  medens  dette 
dog  selvfølgelig  ingenlunde  udelukker  en  ældre  befæstnings 
tilværelse  syd  for  Haddeby,  hvor  den  såkaldte  »Oldenborg« 
endnu  siges  at  have  havt  sin  plads. 

Det  andet  spørgsmål  bliver  da,   om  Tyre  er  den  første 
ophavsmand  til  hovedvolden  fra  Slien  ned  til  åen,   eller  om 


*)  Se  kortet  over  slaget  ved  Slesvig  i  Vaupells  »krigen  i  1848.« 
**)   Se  kortet  i  Thorsens  danske  runemindesmærker  s.   185. 

Annaler   for   1859,    s.  346  f.      Lorenzen:   Dannevirke  og 

omegn,  1863,   s.  2  f.   s.  29  ff.   — 
f)   Urbes   ibi    et    castra    sine    muro    et    turribus    ligno    tantum    et 

fossatis  muniuntur.      Pertz:  mon.   G.  h.  XX  762. 


394  DE    HISTORISKE    EFTERRETNINGER    OM    DANEVIRKE. 

den  allerede  var  til  før  hendes  tid.  Når  man  tidligere  var 
tibøjelig  til  uden  videre  at  antage  det  første,  synes  man 
ikke  at  have  lagt  særlig  mærke  til  Einhards  udtryk  om 
Gøtriks  plan.  Efter  ham  skulde  virket  nemlig  gå  fra  Øster- 
salt til  Vesterhavet  langs  Ejderens  nordlige  bred. 
Men  den  forestilling,  at  virket  gik  langs  grænsefloden  indtil 
havet,  synes  nærmest  at  måtte  være  fremkaldt  ved  synet  af 
en  vold  der  løb  ned  til  Rejdå  og  fulgte  den  så  langt  øjet 
nåede.  Ligeledes  synes  navnet  på  det  sydlige  mindre  virke, 
der  almindelig  antages  for  at  hidrøre  fra  Gøtrik,  (Outzen 
§  22),  Kurvirke  og  Kurgrav,  at  tyde  på,  at  det  fra  først  af 
var  et  forværk,  hvorfra  fjendens  fremrykning  skulde  iagttages 
og  foreløbig  stanses,  indtil  hovedvolden  kunde  blive  tilbørlig 
besat.  Dette  skal  dog  ikke  udelukke,  at  der  rimeligvis 
har  været  en  tid,  da  kun  den  ene  af  voldene  fandtes,  enten 
den  sydligere  eller  den  nordligere,  —  og  forøgede  oplysninger 
om  hovedvoldens  ældre  lag  vil  måske  kunne  skaffe  mere 
lys  i  denne  sag;  —  men  det  må  dog  snarest  antages,  at 
virket  allerede  i  en  meget  gammel  tid  har  bestået  af  de  to 
ved  åen  sammenstødende  volde,  den  yderste  lavere  og  let 
at  tage  tilbage,  når  den  var  falden  i  fjendens  hænder,  den 
indre  højere  og  stærkere  og  anlagt  til  at  bryde  selv  den 
stærkeste  fjendes  magt.  Fra  det  øjeblik  af  virket  var  mere 
end  en  lille  vold,  opkastet  mod  de  nærmeste  naboer,  således 
som  mangfoldige  andre  i  landets  sydlige  egne,  fra  det  øje- 
blik af  det  var  et  helt  folks  værn  mod  et  andet,  altså  et 
virkeligt  Danevirke,  kan  det  ikke  have  bestået  af  synderlig 
mindre  end  de  dele  det  synes  at  have  havt  i  Tyres  tid. 
Kun  disse  få  antydninger  skal  her  voves  angående  vir- 
kets forskellige  dele  og  de  mere  eller  mindre  begrundede 
formodninger,  der  kan  haves  om  deres  indbyrdes  forhold. 
Måske  kan  der  herved  være  overset  et  og  andet  der  har 
sin  betydning,  andre  forhold  og  sammenstillinger  kan  der 
være  tillagt  for  stor  vægt;  men  det  her  fremdragne  vil  dog 
i  ethvert  tilfælde  være  nok  til  at   vise,    at  man  også  i  den 


TILLÆG    TIL    AFHANDLINGEN    OM    STRANDFRISERNE;  395 

henseende  må  begynde  arbejdet  forfra  og  ikke  på  nogen 
måde  kan  slå  sig  til  ro  med  det  traditionelle,  som  her  ude- 
lukkende støtter  sig  til  de  nyere  forfatteres  gisninger,  der 
havde  mere  god  vilje  end  forstand  på  de  afgørende  momen- 
ter i  bedømmelsen  af  slige  forhold. 


TILLÆG  TIL  AFHANDLINGEN  OM  STRANDFRISERNE. 

(her  foran  s.  167  ff.) 


Ved  denne  afhandling  kunde  være  bemærket,  hvad 
der  dengang  var  mig  ubekendt,  at  den  fremsatte  an- 
skuelse alt  tidligere  synes  at  være  udtalt  af  den  sønder- 
jydske  fædrelandsven  C.  v.  Wirapfen  i  hans  »Geschichte  und 
Zustånde  des  Herzogthums  Schleswig  oder  Siidjiitland  (Flens- 
burg  1889)«  s.  21  og  130. 

Det  er  imidlertid  vistnok  tvivlsomt,  om  det  har  været 
denne  forfatters  hensigt  med  sin  ytring  om  Strand  frisernes 
forhold  (»die  Nordfr.  sind,  so  weit  die  Geschichte  hinaufreicht, 
dånische  Unterthanen  gewesen«)  at  sige  andet  eller  mere 
end  det  Suhm,  som  han  iøvrigt  følger,  vistnok  i  reglen  uden 
selvstændigt  kildestudium,  allerede  har  udtalt  i  6te  bind 
s.  98  af  sin  historie:  »det  lader  ellers  at  Saxo  haver  ment, 
at  Friserne  have  i  førstningen  boet  der,  som  et  frit  folk, 
og  ere  først  siden  komne  under  de  danske  konger,  men  jeg 
tvivler  herpå,  og  tænker,  at  de  fra  deres  første  indkomst  i 
det  9  sæculo  have  stået  under  Danmark  på  en  vis  måde«. 
Dette  sidste,  at  de  nemlig  »på  en  vis  måde«  har  stået  under 
Danmark,  er  selvfølgelig  aldrig  bleven  betvivlet  af  nogen 
forfatter,  end  ikke  af  Heimreich  i  hans  »nordfresische  Chro- 
nik« ,  ligesålidt  som  Ditmarskerne  selv  i  deres  største  vel- 
magtsdage negtede,  at  de  »på  en  vis  måde«  stod  under 
erkebisperne    i  Bremen    (oprindelig    greverne    i   Stade);   — 


396  TILLÆG    TIL    AFHANDLINGEN    OM    STRANDFRISERNE. 

men  det  var  jo  netop  måden  om  at  gøre.  Wimpfen  kommer 
nu  slet  ikke  ind  på  dette  spørgsmål  i  sit  kortfattede  skrift, 
han  vil  først  og  fremmest  hævde  ligeoverfor  de  slesvig-hol- 
stenske  lærdomme,-  som  det  var  hans  opgave  at  bekæmpe, 
at  også  Friserne  fra  arildstid  havde  stået  i  forhold  til  Dan- 
mark, ikke  til  Tyskland;  og  i  det  øjemed  går  han  endog 
så  vidt  at  forklare  den  slesvigske  stadsrets  »Frysones  de 
lege  Frysonicaw  om  indbyggerne  af  det  store  Frisland,  for  at 
få  lejlighed  til  at  kalde  alle  de  sønderjydske  Friser  for  »Fr. 
de  lege  Danica« ;  at  søge  »Westerwolda«  i  Groningen  o.  s.  v. 
Han  følger  da  også  Ejdersteds  krøniken  i  hele  dens  beret- 
ning om  Abels  tog,  (undtagen  i  talen  om  kejser  Karl,  som 
han,  vistnok  med  urette,  anser  for  indskudt),  ligesom  Hvidt- 
felt,  Cypræus,  Holberg,  Christiani,  Suhm  (dog  ikke  ubetinget, 
X  206-208),  Michelsen,  Dahlmann,  Hammerich,  Waitz  o.  a. 

A.  D.  Jørgensen. 


TILLÆG 


TIL 


AARBØGER  FOR  NORDISK  OLDKYNDIOHED 
OG  HISTORIE. 


AARGANG    18  68. 


UDGIVET    AF 


DET  KONGELIGE  NORDISKE  OLDSKRIFT -SELSKAB. 


KJOBENHAVN. 

THIELES     BOGTRYKKERI. 
1869. 


BERETNING  OM  SELSKABETS  MØDER 

I  1868. 


Maanedsmøde  den  lå^^  Januar  1868. 

(Under  Vice-Præsidentens  Forsæde). 

&om  færdig  fra  Pressen  fremlagdes  Aarbøger  for 
nordisk  Oldkyndighed   og  Historie  1867,  3die  Hefte. 

Det  til  Medlemmerne  i  Kjøbenhavn  omdelte  Udkast  til 
indeværende  Aars  Budget  forelagdes  og  vedtoges. 

Artillericapitain  O.  Blom  meddelte  nogle  Iagttagelser 
om  Materialet  i  den  ældre  Jernalders  Vaaben  og  fremviste 
Prøver  af  undersøgte  Jernvaaben  fra  Vimose  og  Kragehul 
paa  Fyen  og  fra  Dallerup  Sø  i  Jylland.  (Foredraget  er 
trykt  i  Aarbøger  for  1868  Side  1 — 13.)  I  Anledning  af  et 
af  Etatsraad  Worsaae  fremsat  Spørgsmaal  om,  hvorvidt 
Romerne  havde  kjendt  og  kunnet  frembringe  Staal,  reistes 
der  en  Discussion,  i  hvilken  foruden  Foredrageren  ogsaa 
Medailleur  Krohn  deltog. 

Justitsraad,  Bibliothekar  C.  Bruun  meddelte  dernæst 
Bemærkninger  om  Folkebogen  »Broder  Ruses  Historie«, 
hvilke  han  knyttede  til  den  ældste,  af  ham  nylig  fundne 
Udgave  af  denne  Bog,  trykt  i  1555. 


^  AARSBERETNING    1868. 

Maanedsmode  den  ll^e  Februar  1868. 

(Under  Vice-Præsidentens  Forsæde.) 

Efterat  et  indenlandsk  Medlem  var  optaget,  vedtoges 
det  eenstemmigt  at  anmode  Conferentsraad  E.  C.  Werlauff, 
der  optoges  til  Medlem  i  1825,  om  at  Selskabet  for  Frem- 
tiden maatte  anse  ham  som  sit  Æresmedlem. 

Adjunkt  C.  Engelhardt  forklarede  Fremstillingerne  og 
Indskrifterne  paa  de  for  nylig  af  Museet  for  de  nordiske 
Oldsager  i  Kjøbenhavn  erhvervede  kobberdrevne  og  for- 
gyldte Alterprydelser  fra  Lisbjerg  Kirke  ved  Aarhus  (jevn- 
før  Aarbøger  for  1868,  Side  152—157)  og  omtalte  syv  lig- 
nende Altere  indenfor  Danmarks  gamle  Grændser,  over- 
ensstemmende med  dette  i  Konststil,  Prydelser  og  Arbeids- 
raaade.  De  høre  til  Slutningen  af  12te  Aarhundrede  og 
kunne  muligen  være  af  indenlandsk  Arbeide. 

Etatsraad  Jap.  Steenstrup  fuldstændiggjorde  dernæst  sine 
paa  Mødet  den  9de  Januar  1866  givne  Meddelelser  om  de 
meklenborgske  Pælebygninger,  navnlig  i  Anledning  af  den 
af  Dr.  G.  C.  F.  Lisch  i  det  nylig  udkomne  32te  Bind  af 
Jahrbiicher  des  Vereins  fiir  meklenburgische  Geschichte  und 
Alterthumskunde  givne  Fremstilling  af  disse.  Hertil  knyt- 
tedes Bemærkninger  og  Oplysninger  af  Etatsraad  Worsaae, 
som  for  nogle  Maaneder  siden  havde  været  i  Schwerin  og 
set  de  omtalte  Fund. 

Maanedsmøde  den  lO^e  Marts   1868. 

(Under  Vice-Præsidentens  Forsæde), 

Et  indenlandsk  Medlem  optoges,  og  til  Revisorer  valgtes 
efter  Bestyrelsens  Indstilling  Conferentsraad  A.  A.  Kjellerup 
og  Varemægler  M.   Willer. 

Konstmaler  /.  Kornerup  gav  Oplysninger  om  nogle 
gamle  danske  Landsbykirker  med  Tvillingtaarne.  Af  denne 
eiendomlige  Gruppe  af  vore  Kirker,  hvor  Taarnet  forneden 
danner  en  Helhed,   som  først  ovenover  Forhallen  deler  sig 


AARSBERETNING    1868.  O 

i  to  Dele  —  deraf  Navnet  —  kjender  man  otte  i  Danmark 
med  Skaane  og  Sønderjylland,  af  hvilke  imidlertid  kun  tre 
ere  nogenlunde  bevarede  i  deres  oprindelige  Form,  nemlig 
Tveie-Merløse  ved  Holbæk,  Fjennesløvlille  ved  Sorø  og 
Færløf  ved  Helgeaaen.  Foredraget  vil  blive  trykt  i  Aar- 
bøgerne  for  1869. 

Professor  G.  Stephens  forelagde  Tegninger  af  en  Ben- 
kam, paa  hvilken  der  er  en  Indskrift  med  de  ældste  nor- 
diske Runer,  funden  i  en  nyere  Affaldsdynge  ved  Stranden 
nær  Whitby  i  Yorkshire  (England);  Indskriften  forklaredes, 
og  Oplysninger  om  Kammen  meddeltes. 

Maanedsmøde  den  4*^^  April  1868. 

(Under  Vice-Præsidentens  Forsæde). 

Tre  indenlandske  Medlemmer  optoges.  Det  af  Revi- 
sorerne gjennemsete  Pengeregnskab  for  Aaret  1867  fore- 
lagdes; Selskabets  faste  Fond  er  i  det  nævnte  Aar  forøget 
med  400  Rd.  i  Kongl.  Obligationer  og  beløb  sig  saaledes 
den  31te  December  1867  til  84,900  Rd. 

Som  nylig  udkommet  fremlægges  4de  Hefte  af  Aar- 
bøgerne  for  1867. 

Efterat  Etatsraad  A.  Regenhurg  var  bleven  valgt  til 
Dirigent  for  den  øvrige  Del  af  dette  Møde,  gav  Secretairen 
for  Udgivelsen  af  de  archæologisk- historiske  Tidskrifter, 
Kammerraad  Herbst,  en  Beretning  om  de  af  ham  i  sin  tre- 
aarige  Funktionstid  udførte  Arbeider,  idet  han  tillige  erklæ- 
rede, at  han  ved  det  Valg  af  Medlemmer  af  Bestyrelsen, 
som  skulde  foretages  paa  dette  Møde,  ikke  ønskede  Gjen- 
valg.  En  Henstilling  af  den  nævnte  Secretair  angaaende  en 
fra  Bestyrelsens  Opfattelse  forskjellig  Fortolkning  af  Lovenes 
§  14,  3,  og  af  tre  Medlemmer  af  Oldsag- Afdelingen  —  Ar- 
tillericapitain  O.  Blom,  Professor  Schiern  og  Etatsraad  Steen- 
strup  —  om  hvorvidt  den  af  Bestyrelsen  trufne  Bestemmelse, 


6  AARSBERETNING    1868. 

at  der  ikke  kan  optages  nogen  Afhandling  i  Selskabets 
Tidskrifter,  uden  at  den  først  er  antagen  af  Bestyrelsen,  er 
overensstemmende  med  Lovene,  besvaredes  efter  en  længere 
Discussion  ved  Afstemning  derhen,  at  Forsamlingen  i  begge 
Tilfælde  med  overveiende  Stemmeflerhed  godkjendte  Besty- 
relsens Opfattelse. 

Ved  de  dernæst  foretagne  Valg  af  Medlemmer  af  Be- 
styrelsen for  de  kommende  tre  Aar  blev 

Etatsraad  /.  /.  A.  Worsaae  gjenvalgt  til   Vice-Præsident, 
Professor  Konr.    Gislason  gjenvalgt  til   Secretair  for  Ud- 
givelsen af  Oldskrifterne , 
Adjunkt  Conr.  Engelhardt  valgt  til  Secretair  for  Udgivel- 
sen af  de  archæologisk-historiske  Tidskrifter, 
og  Justitsraad  F.  S.  Bang  gjenvalgt  til  Kasserer. 

Maanedsmøde  den  S^^^  November  1868. 

(Under  Vice-Præsidentens  Forsæde). 

Sex  Medlemmer  optoges,  de  fem  i  Norden  og  et  i 
Landene  udenfor  Norden. 

Vice- Præsidenten  gav  Beretning  om  Arbeidets  Fremme 
i  det  forløbne  Halvaar.  Af  den  paatænkte  Udgave  af  Nials 
Saga  var  der  i  det  Væsenlige  redigeret  mellem  i  og  ^; 
siden  sidste  Møde  vare  udkomne:  Tillæg  til  Aarbøger  for 
1867  og  de  tre  første  Hefter  af  Aargangen  1868.  Tryk- 
ningen af  »Mémoires«  for  1867  var  saa  vidt  fremmet,  at 
Heftet  kunde  udkomme  i  Begyndelsen  af  næste  Aar.  For- 
delingen af  Bogsamlingen  var  iværksat  med  Hensyn  til  de 
to  store  off*enlige  Bibliotheker.  Endelig  meddeltes  der, 
hvilke  Afhandlinger  vare  indkomne  og  antagne  til  Optagelse 
i  Aarbøgerne. 

Dernæst  foretoges  Valg  af  tre  Medlemmer  til  Oldsag- 
Afdelingen  i  Stedet  for  Etatsraad  Jap.  Steenstrup,  Kammer- 
raad  C.  F.  Herbst  og  Artillericapitain  O.  Blom,  som  havde 


AARSBERETNING    1868.  7 

udmeldt  sig.      De   dels    af  hele  Oldsag-Afdelingen   dels  af 
dens  Majoritet  foretagne  Valg  af: 

Etatsraad  T,  A.  J.  Regenburg, 

Geheime-Etatsraad  /.  P.  Trap, 

og  Konstmaler  /.  Kornerup 
bleve  godkj endte  af  Forsamlingen. 

Etatsraad  /.  /.  A.  Worsaae  foredrog  Bemærkninger  om 
et  mærkeligt  egebygget  Gravkammer  fra  Hedenolds  Slutning 
eller  Kristendommens  første  Tid  i  »Bjerringhøi«  ved  Mam- 
men i  Nærheden  af  Viborg,  hvis  Indhold  i  sin  Tid  tildels 
blev  reddet  og  indsendt  til  Museet  for  de  nordiske  Oldsager 
af  Adjunkt  A.  Feddersen  i  Viborg,  som  har  givet  en  Med- 
delelse om  Fundet  i  »Samlinger  til  jydsk  Historie  og  Topo- 
grafi«, 1868,  S.  167—174.  En  Del  af  Gjenstandene  bleve 
foreviste,  navnlig  en  Jernøxe  med  sølvindlagte  Prydelser  af 
Ormeslyngninger,  udmærket  vævet  og  guldindvirket  Silketøi 
o.  a.  m.     Foredraget  vil  blive  trykt  i  Aarbøgerne  for  1869. 

Maanedsmøde  den  8^^  December  1868. 

(Under  Vice-Præsidentens  Forsæde). 

Efterat  et  udenlandsk  og  tre  indenlandske  Medlemmer 
vare  optagne,  valgtes  efter  Bestyrelsens  Henstilling  Vare- 
mægler M.  Willer  og,  i  Stedet  for  afdøde  Conferentsraad 
Kjellerup,  Fuldmægtig  i  Finantsministeriet  A.  Petersen  til  at 
gjennemgaae  Regnskabet  for  1868. 

Konstmaler  /.  Kornerup  meddelte  dernæst  nogle  Be- 
mærkninger om  den  tidlige  Middelalders  Trækirker  i  Dan- 
mark, idet  han  anførte  de  faa  historiske  Efterretninger  om 
saadanne,  som  findes  i  Kildeskrifterne,  f.  Eks.  om  St. 
Albani  Kirke  i  Odense ,  Hellig  Olafs  Kirke  i  Aarhus, 
Abbed  Vilhelms  Kirke  i  Ebelholt  m.  m.  Allerede  i  12te 
Aarhundrede  begyndte  man  at  opgive  Trækirkerne,  af  hvilke 
dog  enkelte  bevaredes  i  Sønderjylland  endnu  til  det  17de 
Aarhundrede.      løvrigt   maatte  man   se  hen  til   de  i  Norge 


g  AARSBERETNING    1868. 

Og    Sverig    endnu    levnede    Trækirker    for  at  danne   sig  en 
Forestilling  om  hine  nordiske  Former  af  Kirker. 

Foredraget,  som  fremkaldte  nogle  Oplysninger  og  Be- 
mærkninger af  Professorerne  Gislason  og  Stephens  og  af 
Etatsraad  Worsaae,  vil  blive  trykt  i  Aarbøgerne  for  1869. 


FORTEGNELSE 

OVER 

DE  TIL  SELSKABET  I  AARET  1868  SENDTE 
SKRIFTER.*) 


DANMARK.  Dr.,  Inspecteur  H.  Rink:  12  Fotografier 
af  Pisigsarfik-Fjorden  i  Godthaabs  Distrikt  (den  formodede 
Vesterbygd). 

NORGE.  Rigsarchivet  i  Christiania:  Norske  Rigsregi- 
stranter  4,  1  (1603—9)  1867.  —  Foreningen  til  norske  For- 
tidsmindesmærkers Bevaring,  Christiania:  Aarsberetning  for 
1867;  O.Krefting:  Selje  Klosterlevninger,  1868.  —  Det  Kgl. 
Norske  Universitet  i  Christiania:  det  norske  Oldskriftselskabs 
Samlinger:  I,  gammel  norsk  Homiliebog,  1862.  VI,  norrone 
Skrifter  af  sagnhistorisk  Indhold,  udg.  af  S.  Bugge,  1864. 
XI.  Mariu  Saga,  udg.  af  Unger,  4de  Hefte.  1868.  8.  — 
Professor  C.  A.  Holmboe:  Flaghougen  paa  Karmøen  og  de 
buddhistiske  Toper  i  Asien  (1867)  —  om  det  ældre  russi- 
ske Vægtsystem  —  om  Gravhøie  med  mere  end  eet  Kam- 
mer  og  een  Urne  —  Brøholtfundet,  Mynter  fra  10  og  11 
Aarh.  —  om  Vildsviintypen  paa  galliske  og  indiske  Mynter. 
(Særsk.  Aftr.  af  Vid.  Selsk.  Forhandl,  for  1867—68.) 


')  Disse  have  efterhaanden  været  fremlagte  paa  Selskabets  Møder. 


SKRIFTER,    SENDTE    TIL    SELSKABET    I    1^68  9 

SVERIG.  Det  Kgl.  Vetenskaps  Sållsk.  i  Upsala:  Nova 
acta,  seriei  tertiæ  Vol.  6.  Fase.  2.  Upsaliæ,  1868.  —  Det 
Carolinske  Universitet  i  Lund:  acta  Universitatis  Lundensis; 
Års-skrift  1866,  4  Hefter,  og  Års-skrift  1867—1868,  2 
Hefter,  complet. —  Hallands  Fornminnes- Forening ^  Halmstad: 
Årsskrift,  1868.  —  Kammarjunkare  Leonh.  F.  Maf:  Samlin- 
gar  och  anteckningar  till  en  beskrifning  ofver  Ydre  hårad 
i  Ostergothland,  1 — 4  delen,  Linkoping  och  Orebro  1856 — 65. 

RUSLAND.  VAcadémie  Imperiale  des  Sciences  de  St.- 
Pétersbourg:  Mémoires,  T.  XI,  No.  9 — 18  (et  dernier);  Bul- 
letins, T.  XII  (feuilles  7 — 37).  —  La  Société  archéologique 
de  Moscou:  Mémoires  (paa  Russisk)  1  vol.  2e  partie  1867.4. 

—  Finska  Literatursallskapet  (Helsingfors):  Suomi,  7  osa, 
1868;  Suomalainen  ja  kuotsalainen  Sanakirja,  2  wikho,  1868. 

—  Kertomuksia  historiasta,  2  voll.  —  Sanakirja  Xenopho- 
nin  Anabasis  kirjaam  (1868).  —  Die  estlåndische  literårische 
Gesellschaft  zu  Reval:  Beitråge  zur  Kunde  Ehst-,  Liv-  und 
Kurlands,  B.  1  H.  1,  1868.  —  Fra  Statsraad,  Friherre  B. 
V.  Koehne  i  St.  Petersborg:  Lettre  sur  quelques  monnaies 
espagnoles  du  moyen-åge,  1861.  Bosnische  und  Serbische 
Siegel.  Belohnungs-Medaillon  Peter  des  Grossen.  Der 
Konstantin-Rubel.  Médaille  en  l'honneur  du  Prince  A.  La- 
banoff  de  Rostoff.  Neueste  Literatur;  —  alle  særskilte  Af- 
tryk af  Tidskrifter. 

ØSTERRIG.  Die  Kaiserliche  ÅkademiesLer  Wissensehaften 
in  Wien:  Sitzungsberichte,  philosophisch-historische  Classe, 
B.  56,  3,  57,  1—3,  58,  1—3.  8.  1868;  Archiv  fur  oester- 
reichische  Geschichte,  B.  38,  H.  2  (1867),  B.  39,  H.  1—2 
(1868).  —  Das  Museum  Francisco-CarolinumjLinz):  27r  Be- 
richt,  nebst  der  22n  Lieferung  der  Beitråge  zur  Landes- 
kunde  von  Oesterreich  ob  der  Ens,  1868.  —  Der  historische 
Verein  fur  Steiermark  (Gråtz):  Mittheilungen ,  H.  16,  1868; 
Beitråge  zur  Kunde  steiermårkischer  Geschichtsquellen,  Jahr- 
gang  5,  1868.  —  Die  kgl.  hohmische  Gesellschaft  der  Wissen- 
schafften,  Prag:  Sitzungsberichte,  Jahrgang  1867;   Abhand- 


10  SKRIFTER,    SENDTE    TIL    SELSKABET    I    1868. 

langen  vom  Jahre  1867.  —  Die  K.  K.  måhrisch-schlesische 
Gesellschaft  zur  Befdrderung  des  Ackerbaties,  der  Natur-  und 
Landeskunde  in  BrUtnn:  Mittheilungen,  1867.  —  Det  kgl. 
Universitet  i  Pest:   165   akademiske   Skrifter  fra   1867—68. 

—  Jan  Erazim  Wocel:  Pravék  cemé  6eské,  Prag  1868. 

PREUSSEN.  Der  Verein  flir  Geschichte  der  Mark  Bran- 
denburg: Mårkische  Forschungen,  12r  B.,  Berlin  1868; 
Novus  Codex  diplomaticus  Brandenburgensis,  Namenverzeich- 
niss  zu  sammtlichen  Banden.  B.  2.  Berlin  1868.  —  Die 
Oberlausitzische  Gesellschaft  der  Wissenschaften  zu  GOrlitz: 
Neues  Lausitzisches  Magazin,  44r  B.,  2  u.  3s  H. ,  1868; 
45r  B.,  Is  H.  1868.  —  Altmarkischer  Verein  fur  vaterlan- 
dische  Geschichte  und  Industrie ,  Magdeburg:  16r  Jahresbericht 
1868;  Bartsch:  General-Kirchen-  und  Schulvisitation,  1868. 

—  Die  Schlesische  Gesellschaft  flir  vaterlåndische  Cultur  (Bres- 
lau):  Jahresbericht  No.  45  fiir  1867;  Inhaltverzeichniss  der 
Schriften  von  1804—1863  (incl.);  Abhandlungen,  philos.- 
hist.  Abtheilung,  1867—68,  1,  Abtheilung  fiir  Naturw.  u. 
Medicin,  1867 — 68.  —  ThUringisch-sachsischer  Verein ,  Halle: 
Neue  Mittheilungen  aus  dem  Gebiet  historisch-antiquarischer 
Forschungen.  12r  B.  le  Hålfte.  1868.  —  Verein  von  Alter- 
thumsfreunden  im  Rheinlande:  Internationaler  Congress  fiir 
Alterthumskunde  und  Gesch.  zu  Bonn]  vom  14—21  Septemb. 
1868. 

(Hamburg).  Professor  Chr.  Pedersen:  Spuren  des  Stein- 
alters (1868)  —  Das  Zwolfgotter-System  der  Griechen  u. 
Romer,  2te  Abth.  (1868)  —  Zioter  oder  Tiadute  og  mindre 
Meddelelser  i  Schl.  -  Holst.  -  Lauenb.  Ant.  Bericht  No.  23. 
(Særsk.  Aftryk.) 

(Hannover.)  Harz  -  Verein  fur  Geschichte  und  Alterthums^ 
kunde,  Wernigrode:  Zeitschrift  Ir  Jahrgang  1868,  Is  Heft. 

—  Der  Freiberger  Alterthumsverein :  Mittheilungen  auf  das 
Jahr  1866,  5s  H. ;  —  og  Fiihrer  durch  das  Alterthums- 
museum  in  Freiberg,  1867. 


SKRIFTER,    SENDTE    TIL    SELSKABET    I    1868.  H 

(H  e  S  S  e  n.)  Der  Verein  flir  Hessische  Geschichte  und  Landes- 
kunde  (Kassel).  Mittheil ungen  an  die  Mitglieder,  No.  3  og  4, 
1868;  Zeitschrift  des  Vereins;  neue  Folge,  B.  2,  H.  1-—2, 
1868.  —  Der  histor,  Verein  fUr  das  Grossherzogthum  Hessen 
(Darmstadt):  Archiv  fur  hessische  Geschichte  und  Alter- 
thumskunde,  2ter  B.  3s  H.  1867. 

TYD  S  KL  AND.  Baiern.  Die  Kgl.  Bayerische  Akademie 
der  Wissenschaften  zu  Munchen:  Sitzungsberichte  1867,  2,  H. 
2-4  og  1868,  1,  1—4,  2,  1.  2;  Abhandlungen  der  histo- 
rischen  Classe,  B.  10,  3te  Abth.;  Abhandlungen  der  phi- 
los.-philol.  Classe,  B.  11,  Abth.  2;  Almanach  fiir  1867; 
Dr.  Heinr.  Braun:  iiber  die  sogenannte  Leukothea  in  der 
Glyptothek  Ludwigs  I  (1867).  —  A.  Vogel:  Denkrede  auf 
Heinr.  Aug.  von  Vogel  (1868).  —  Carl  Voit:  tiber  die 
Theorien  der  Ernahrung  der  thierischen  Organismen  (1868). 

—  Der  historische  Verein  von  und  flir  Oherbayern,  Munchen: 
Oberbayerisches  Archiv  fur  vaterlåndische  Geschichte,  B.  27, 
2—3  og  28,  1;  29ster  Jahresbericht:  1866;  Die  Sammlungen, 
Is  Heft.:  Catalog  uber  die  Bucher  (A— L)  1867.  —  Der 
historische  Verein  von  Oherpfalz  und  Regensburg:  Verhand- 
lungen,  B.  25  (7r  Band  der  neuen  Folge).  Regensburg,  1868. 

—  Der  historische  Verein  von  Unterfranken  und  Aschaffenhurg 
(Wiirzburg):  Archiv,  B.  XIX,  H.  3.  —  Der  historische  Ver- 
ein fiir  Oherfranken  in  Bamherg:  30ster  Bericht  tiber  das 
Wirken  und  den  Stand  des  Vereins,  1866 — 67.  —  Histori- 
scher  Verein  vori' Oherfranken  zu  Bayrenth:  Archiv  fur  Gesch. 
u.  Alterthumskunde  lOr  B.  3s  H.,  1868. 

Wurtemberg.  Verein  flir  Kunst  und  Alterthum,  in 
Ulm  und  Oherschwahen :  18te  VerofFentlichung  (der  grosseren 
Hefte  Ilte  Folge).  Ulm,  1868. 

Meklenburg.  Der  Verein  fiir  Meklenburgische  Ge- 
schichte und  Alterthumskunde:  Jahrbticher  und  Jahresberichte, 
32r  Jahrgang,  Schwerin,  1867;  Register  tiber  die  ersten 
dreizig  Jahrgånge  der  Jahrbticher  und  Jahresberichte  dés 
Vereins,  4s  Register,  2s  Heft,  Schwerin,   1868. 


12  SKRIFTER,    SENDTE    TIL    SELSKABET    I    1868. 

Reuss.  Voigtldndischer  Alterthnmsforschender  Verein  in 
Hohenleuben:  Mittheilungen  aus  dem  Archive  nebst  38  u. 
39r  Jahresbericht.     Weida,  uden  Aar. 

ITALIEN.  Reale  Instituto  Lombardo  di  scienze  e  lettere 
(Milano) :  Memorie,  classe  di  lettere  e  scienze  morali  e  po- 
litiche,  vol.  X,  fase.  5 — 6,  classe  di  scienze  matematiche 
e  naturali,  vol.  X,  fase.  4—5  (1867).  —  Rendiconti,  serie 
2,  vol.  1,  fase.  1 — 10,  1868;  classe  di  lettere  e  scienze 
morali  e  politiche,  vol.  4,  fase.  1—10,  1867;  classe  di 
scienze  matematiche  e  naturali,  vol.  3,  fase.  10,  1866,  vol. 
4,  fase.  1  —  10,  1867.  Solenni  adunance  vol.  1,  fase.  4, 
1867.  —  G.  Gozzadini:  Studii  archeologico-topografici  sulla 
cittå  di  Bologna. 

PORTUGAL.  Le  chevalier  /.  P.  N.  da  Silva:  mémoire 
de  Tarchéologie  sur  la  veritable  signification  des  signes  qu'on 
voit  graves  sur  les  anciens  monuments  de  Portugal.  Lis- 
bonne  1868. 

FRANKRIG.  La  Société  de  Géographie,  Paris:  Bulle- 
tins, Janvier— Septbre,  1868.  —  La  Société  des  antiquaires 
de  Normandie,  Caen:  Mémoires,  3  serie,  3  vol.  (23e  vol.  de 
la  collection),  Paris  1865.  —  VAcadémie  Imperiale  des  scien- 
cesy  belles-lettres  et  arts  de  Bordeaux:  Actes,  3e  serie,  29e 
année.  1867,  3e  &  4e  trimestres.  Paris,  1867.  —  M.  E. 
Beauvois:  Publications  de  la  Société  des  Antiqilaires  du  Nord 
anmeldte  i  Re  vue  critique  1868  No.  47.  8.  Une  pénalité 
des  lois  Gombettes  1868.  4.  Særskilte  Aftryk.  —  M.  Ch. 
Bobert:  Les  legions  d'Auguste  (særsk.  Aftr.  1848).  —  Sigillo- 
graphie  de  Toul,  Paris,  1868.  —  M,  Brasseur  de  Bourbourg: 
quatre  lettres  sur  le  Mexique,  Paris,  1868.  —  M.  Ed.  Lam- 
bert: essai  sur  la  numismatique  gauloise  du  nord-ouest  de 
la  France,  2e  p.  Paris  1864  (særsk.  Aftr.).  —  M.  A.  Charma: 
Fons  philosophie,  poéme  du  12e  siécle,  Caen,  1868  (særsk. 
Aftr.)  og  Etude  sur  le  compendiloquium  de  vita  —  —  de 
Jean  de  Galles,  1866  (særsk.  Aftr.). 


SKRIFTER,    SENDTE    TIL    SELSKABET    I    1868.  13 

BELGIEN.  L'Académie  royale  des  sciences,  des  lettres 
et  des  heaux-arts  de  Belgique  å  Bruxelles:  Bulletins,  2e  serie. 
T.  24,  1867;  og  annuaire,  1868.  —  Académie  d' archéologie 
de  Belgique,  Anvers:  Annales,  vol.  22 ,  2e  serie  tome  2, 
1866  —  og  rapport  sur  les  cavernes  de  Furfooz  (Namur) 
1865.  —  Etablissement  géographique  de  Bruxelles:  Atlas  hy- 
drographique,  routier  et  administratif  de  la  Belgique,   1861. 

—  Les  Commissions  royales  d'art  et  d' archéologie :  Bulletin, 
5éme  année,  Septbre-Décembre  1866,  Bruxelles,  1866—67; 

—  Eugéne  M.  O,  Dognée:  Liége,  Vice-Président  du  Congrés 
Archéol.  discours  dans  la  seance  d'inauguration  å  Anvers 
le  25  Aout  1867. 

NEDERLANDENE.  Hs,  Maj.  Kong  Wilhelm  3  (ved 
C.  Leemans,  Directeur  for  Oldsag  -  Museet  i  Leyden): 
Ægyptische  Monumenten  van  het  Nederlandsche  Museum 
van  oudheden  te  Leyden  door  C.  Leemans,  24de  Afle- 
vering, 1867.  —  Die  Koninklijke  Akademie  van  Wetenschap- 
pen  te  Amsterdam:  Jaarboek,  1867.  Verhandelingen,  Natur- 
kunde, deel  11,  4to,  1868.  Verslagen,  afdeeling  Natur- 
kunde, 2de  reeks  2de  deel,  1868,  8.  Verslagen,  afd.  Letter- 
kunde,  Ilte  deel,  8vo,  1868.  A  H.  E.  A.  Ekker:  exeunte 
Octobri,  1868,  8vo.  Processen-Verbal,  afd.  Naturkunde, 
Mei  1867 — April  1868.  Catalogus  van  de  boekerij,  2de 
deel,  2de  stuk,  1868,  8.  —  La  Société  provinciale  des  arts 
et  sciences  établie  å  Utrecht  (Provinciaal  Utrechtsch  genoot- 
schap  van  kunsten  en  wetenschappen):  Aanteekningen  van 
het.  verhandelde  in  de  Sectie-Vergaderingen,  1867;  Verslag 
van  het  verhandelde,  1867.  —  P.  L.  Hollman:  Mémoire  sur 
réquivalent  calorifique  de  l'ozone,  Utrecht,  1868.  —  Dr.  L. 
S.  P.  Meijboom  i  Amsterdam:  de  godsdienst  der  oude  Noor- 
mannen,  Haarlem,  1868,  8.  —  La  Société  archéologique  du 
Grand-Duché  de  Luxembourg:  Publications,  21,  (1865).  — 
Het  Friesch  Genootschap  van  Geschied-,  Oudheid-  en  Taalkunde 
te  Leeuwarden:  39ste  verslag  der  handelingen  1866—67;  — 
de  vrije  Fries,   Ilte    deel,    1867,   2  Hefter  og  —  Jos.  van 


14  SKRIFTER,    SENDTE    TIL    SELSKABET    I    186P. 

der  Maelen:  Essai  historique  sur  les  armoiries,  cris  d'armes 
et  devises  des  suuverains  et  etats  de  l'Europe;  Maestricht, 
1864. 

STORBRITANIEN  OG  IRLAND.  England.  The 
Royal  Geographical  SocieUj  (London):  Journal,  Vol.  37  og 
Proceedings,  Vol.  11,  No.  6  og  12,  1—5.  —  The  SocieUj  of 
Antiquaries  of  London^:  Archæologia,  Vol.  41,  1 — 2;  Proceed- 
ings, second  series,  vol.  3  No.  3 — 7  og  vol.  4,  No,  1 — 2. 
—  The  Numismatic  Society  (London):  The  numismatic  Chro- 
nicle  and  Journal,  1867,  new  series  No.  XXV— XXVII.  — 
The  Cambrian  Archæological  Association:  Archæologia  Cam- 
brensis,  3d  series  No.  52 — 54,  London,  1867 — 68.  —  Exe- 
cutorerne  i  H.  Chhsty's  Dødsbo:  Ed.  Lartet  and  Henry  Chri- 
sty,  Reliquiæ  Aquitanicæ.  Parts  V— VII.  London,  1868.  -— 
The  Historie  Society  of  Lancashire  and  Cheshire,  Liverpool: 
transactions,  new  series  5  and  6,  session  1865 — 66.  — 
Skotland.  The  Society  of  Antiquaries  of  Scotland  (Edin- 
burgh): Proceedings,  Vol.  VI,  part.  2  (1868).  —  Historical 
and  Archæological  Association  of  Ireland  (tidligere:  Kilkenny 
Archæological  Society):  Proceedings  and  papers,  new  series. 
Vol.  V,  No.  54—55,  1867.  —  Journal  .vol.  1,  3d  series, 
No.  1  og  2,  1868. 

LILLEASIEN.  M.  Hyde  Clarke,  Præsident  for  det 
archæologiske  Selskab  i  Smyrna:  on  the  inhabitants  of  Asia 
Minor  previous  to  the  times  of  the  Greek  (1865)  —  on  the 
propagation  of  mining  and  metallurgy  (1867).  Særskilte 
Aftryk. 

ASIEN.  Asiatic  Society  of  Bengal ^  Calcutta:  Proceed- 
ings 1868,  6—8;  Journal  vol.  144,  new  series  vol.  37,  part. 
2  No.  1  og  2  —  og  Extra  number  new  series  No.  146.  — 
Fra  Oversætterne:  Machaz-i-uloom  by  M.  S.  K.  Ali,  trans- 
lated  by  M.  Obeyd-Olla  and  M.  S.  A.  Ali,  Calcutta,  1867. 

AUSTRALIEN.  The  Royal  Society  of  Victoria,  Trans- 
actions  and  Proceedings,  vol.  8  p.  2,  vol.  9  p.  1.  Mel- 
bourne, 1868. 


SKRIFTER,    SENDTE    TIL    SELSKABET    I    1868.  15 

DE  NORDAMERIKANSKE  FRISTATER.  The  Smith- 
sonian  Institution  (Washington):  Annual  report  for  1866; 
Smithsonian  contributions  to  knowledge,  vol.  15,  1867.  — 
United  States'  Patent  Office^  Washington :  report  of  the  Com- 
misioner  of  patents  for  the  years  1863  and  1864.  Arts  and 
manufactures.  2  Bind  Text  og  2  Bind  Illustrations.  1866. 
—  The  Boston  Society  of  Natural  Histonj:  Memoirs,  new 
series,  Vol.  I,  part.  3;  Journal  1  (2,  3  og  4),  2,  3  (1—4), 
4  (1—4),  5  (1-4),  6  (1,  3,  4);  Proceedings,  Vol.  XI,  sign. 
7— (end);  annual  reports  for  1867  and  1868  og  annual  No.  1 
(1868).  —  The  American  Academy  of  Arts  and  Sciences  (Bo- 
ston): Proceedings,  pag.  185— 344  (1866— 67);  Memoirs, 
new  series,  vol.  9  part.  1  (1867).  —  The  American  Philoso- 
phical  Society  at  Philadelphia:  Proceedings,  1867,  vol.  10 
No.  77.  —  The  Academy  of  Natural  Sciences  o f  Philadelphia : 
Proceedings,  1867.  —  The  Historical  Society  of  Pennsijlvania 
(Philadelphia):  Memoirs,  vol.  8  (1867);  the  39th  annual 
report  of  the  inspectors  of  the  state  penitentiary  for  the 
eastern  district  of  Pennsylvania,  1868.  —  The  State  of 
Rhode-Island  and  Providence  Plantations:  Acts  and  resolves 
of  the  general  assembly,  Jany  1852  —  April  1861  (19  volL); 
7  discourses,  delivered  before  the  Rhode-Island  Historical 
Society.  —  The  Numismatic  and  Antiquarian  Society  of  Phi- 
ladelphia: Proceedings  from  May  4  1865,  to  Decbr.  31, 
1866.  —  Robert  C.  Winthrop  of  Boston:  first  annual  report 
of  the  trustees  of  the  Peabody  museum  of  American  ar- 
chæology  and  ethnology,  Cambridge  1868  —  og  Mr.  G. 
Peabody's  gift  for  southern  education;  proceedings  of  the 
trustees.  —  G.  W,  Childs:  the  public  ledger  building,  Phi- 
ladelphia, 1868.  —  Henry  Phillips  jr.  Philadelphia:  Early 
currency  of  Maryland  (1867)  —  medicine  and  astrology 
(1867)  —  pleasures  of  numismatic  science  (1867)  —  cata- 
logue  of  the  New  Jersey  bilis  of  credit  (1863)  —  histo- 
rical sketch  of  the  paper  money  issued  by  Pennsylvania 
(1862).    —    John   Edw.    Holbrook,    M.    D.:    Ichthyology    of 


16  SKRIFTER,    SENDTE    TIL    SELSKABET    I    1868. 

South  Carolina,  No.  1—10;  Charleston,  1860.  —  Daniel 
G.  Brinton:  the  myths  of  the  new  world:  a  treatise  on  the 
symbolism  and  mythology  of  the  Red  Race  of  America. 
New  York,  1868.  —  /.  /?.  Bartlett:  Personal  narrative 
of  explorations  and  incidents  in  Texas,  New  Mexico  etc. 
Vol.  1—2,  New  York,  1854  (forærede  af  Justitsraad  F.  S. 
Bang).  —  Paul  A,  Chadbourne:  the  influence  of  history  on 
individual  and  national  action,  Madison,  Wisc.  1868. 

CANADA.  The  Canadian  Institute  (Toronto):  The  Ca- 
nadian  Journal  ot  industry,  science  and  art;  new  series, 
No.  62—65.  1866-67. 


17 


DET  KGL.  NORDISKE  OLDSKRIFT-SELSKABS 

STIFTENDE  MEDLEMMER 

06 

BIDRAGENE  TIL  DETS  FASTE  FOND. 

Rdlr. 

H.  M.  Frederik  VF,  Konge  af  Danmark 300 

H.  M.  Christian  Vlir,  Konge  af  Danmark 300 

H.  M.  Frederik  VIF,  Konge  af  Danmark 300 

H.  M.  Christian  IX,  Konge  af  Danmark 300 

H.  M.  Oscar  V,  Konge  af  Sverrig  og  Norge 300 

H.  M.  Carl  XV,  Konge  af  Sverrig  og  Norge 100 

H.  M.  Nicolaus  F,  Keiser  af  Rusland 400 

H.  M.  Alexander  II,  Keiser  af  Rusland 300 

H.  M.  Friederich  Wilhelm  IV*,  Konge  af  Preussen 200 

H.  M.  Wilhelm  I,  Konge  af  Preussen 100 

H.  M.  Wilhelm  V,  Konge  af  Nederlandene 200 

H.  M.  Wilhelm  IF,  Konge  af  Nederlandene 100 

H.  M.  Wilhelm  III,   Konge  af  Nederlandene 100 

H.  M.  Carl  Albert*,  Konge  af  Sardinien 200 

H.  M.  Victor  Emanuel,  Konge  af  Italien 200 

H.  M.  Dom  Pedro  II,  Keiser  af  Brasilien 200 

H.  M.  Maximilian*,   Keiser  af  Mexico 100 

H.  M.  Otto  F,  Konge  af  Grækenland 200 

H.  M.  Friederich  August*,  Konge  af  Sachsen 100 

H.  M.  Johann,  Konge  af  Sachsen 100 

H.  M.  Abdul  Aziz  Khan,  Sultan  af  Tyrkiet 300 

H.  M.  Muhammed  Schah*,  Konge  af  Persien     400 

H.  M;  Ferdinand  IF,  Konge  af  Begge  Sicilierne '. 200 

H.  M.  Maha  Mongkut,  Konge  af  Siam 600 

H.  Ks.  H.  Leopold  II,  fh.  Storhertug  af  Toscana 100 

H.  K.  H.  Georg  V*,  Storhertug  af  Meklenburg-Strelitz 200 

H.  K.  H.  Friederich  Frantz,  Storhertug  af  Meklenburg-Schwerin  .  .  200 

H.  K.  H.  August*,  Storhertug  af  Oldenburg 200 

H.  K.  H.  Leopold*,  Storhertug  af  Baden 100 

H.  K.  H.  Frederik,  Kronprinds  af  Danmark 100 

H.  K.  H.  Gustav*,  Hert.  af  Uppland,  Prinds  af  Sverrig  og  Norge  .  .  100 
H.  K.  H.  Oscar,  Hert.  af  Øster-Gøtland,  Prinds  af  Sverrig  og  Norge  100 
H.  K.  H.  August,  Hert.  af  Dalarne,  Prinds  af  Sverrig  og  Norge  .  .  .  100 

H.  Ks.  H.  Constantin  nicolaievitsch,  Storfyrste  af  Rusland 200 

H.  Ks.  H.  Maximilian*,  Hertug  af  Leuchtenberg 200 

2 


Jg  SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER. 

Rdlr. 

H.  Ks.  H.  JEROME  Napoleon*,  Prinds  af  Frankrig 200 

H.  Ks.  H.  Napoleon  Bonaparte,  Prinds  af  Frankrig 200 

H.  K.  H.  Albert*,  Prinds  Consort,  af  Storbritannien  og  Irland.  .  ,  .  300 

H.  K.  H.  Albert  Edward,  Prinds  af  Wales 200 

H.  K.  H.  Wilhelm  Fridrich,  Prinds  af  Nederlandene 100 

H.  Ks.  H.  Constantin  Fridrich  Peter,  Prinds  af  Oldenburg 100 

H.  K.  H.  Carl  II  Ludvig,  af  Bourbon,  fh.  Hertug  af  Lucca 300 

H.  K.  H.  HuMBERT,  Kronprinds  af  Italien,  Fyrste  af  Piemont 100 

H.  K.  H.  Amadeus,  Prinds  af  Italien,  Hertug  af  Aosta 100 

H.  K.  H.  Otto*,  Prinds  af  Italien,  Hertug  af  Montferrat 100 

H.  K.  H.  EuGEN,  Prinds  af  Savoyen-Garignan    100 

H.  K.  H.  Leopold*,  Greve  af  Syrakus,  Prinds  af  Neapel 100 

H.  H.  Wilhelm  Georg*,  Hertug  af  Nassau    200 

H.  H.  Adolph  ,  Hertug  af  Nassau 100 

H.  H.  Ernst  II,  Hertug  af  Sachsen-Coburg-Gotha 100 

H.  H.  Johan,  Prinds  af  Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Gliicksborg  .  .  .  100 
Aali,    Mehemed    Emin-,    Pacha,    H.    M.    Sultanens    Storvisir, 

Constantinopel 100 

Aall,  J.*,  Eier  af  Næs  Jernværk,   Medlem  af  Storthinget  i  Norge  .  .  100 

Ae  ker  man  n,  W.  A.,  Professor,  Bibliothekar,  Dresden 100 

Adami;  J.  H.,  Besidder  af  Dån.  Nienhof  og  Hohenhain,  Sen.  i  Bremen  100 
Adlerberg,  V.  von,  Greve,  General,  Minister  for  det  keiserlige  Hof, 

St.  Petersborg 100 

Aggerup,  C.  G.  Etatsraad,  Kjøbenhavn 2000 

Ahlefeldt-Laurwigen,  C.  J.  F.*,    Geh.-Conferentsraad,    Lehns- 
greve  til  Langeland 100 

Ahlefeldt-Laurwigen,  F.  L.  V.,  Kammerh.,  Lehnsgr.  til  Langeland  100 

Al  bi  nus,  J.  H.  J*,  Gancelliraad,   Bellevue  ved  Kolding 300 

Alcock,  R.,  Esq ,  fh.  kgl.  storbrittanisk  bef.  Minister  i  Japan,  London  100 
Ali  MahomedKhan,Mirza,  britisk  Fredsdommer,  kels.  ottomanoisk 

Gen.-Consul,  Bombay 100 

Almeida  e  Albuquerque,   Don  Fr.*,    keis.  brasiliansk  Indenrigs- 
minister, Rio  de  Janeiro 100 

Al  mon  te,    Don  J.  N. ,    General,  Minister  for  det  keis.  Hus,  Mexico  100 

Aisina,  Don  V.,  Dr.,  Buenos  Ayres 100 

Amherst,  W.  P.,  Earl  of  Montreal,  Viscount  of  Holmesdale,  Kent.  100 
Andersen,  J.*,  Gancelliraad  og  Forligelses-Commissair,  Odense  .  .  450 

Angelis,  Don  P.  de*,  kgl.  siciliansk  Chargé  d'affaires 100 

Arauj  o-Ribeiro,    Dom  J.   de,    fh.   keis.   brasiliansk  bef.  Minister 

i  Paris,  Rio  de  Janeiro 100 

Aspinwall,  Th.,  Oberst;  Brooklyne,  Massachusetts 100 

Athanasius,  Erkebiskop,  Metropolit  af  Korfu 100 

fiarkly,  Sir  H.,  K.  C.  B.,  Gouverneur  paa  Øen  Mauritius 100 


SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER.  19 

Rdlr 

Barry,    Sir  R. ,    Overdommer    og    Universitets -Cantsler,    Victoria, 

Australien 100 

Bartholomæi,  J.  A.  de,  General,  St.  Petersborg 100 

Basilius,  Erkebiskop  i  Polotsk  og  Vitebsk 100 

Beamish,  N.  L.,  F.  R.  S.,  Oberstlieutenant,  Loto  Park,  Irland.  ...  100 

Belcredi,  E.  von,  Greve,  Schloss  Losch,  Måhren 100 

Bengesco,  G.  de,  fh.  Cultusminister  i  Wallachiet,  Bukarest  ....  100 
Bering-Liesberg,  P.  L.*,  kgl.  nederlandsk  Oberstlieutenant    .  .  .  100 

Bertouch,  G.  G.  F.  de.  Hofjægermester,  Paris • 100 

Bertouch-Lehn,  J.  J.  S.  E.,  Kammerherre,  Lehnsbaron  til  Sønder- 

karle,  Lolland 200 

Berselius,  J.*,  Friherre,  Profess.  og  Sec.  ved  Vid.  Akad.  i  Stockholm  100 
Bexley,  N.*,  Lord,  Vice-Præsident  i  det  kgl.  Literatur-S.  i  London  200 

Bibesco,  Fyrst  George,  fh.  Hospodar  af  Wallachiet,  Wien 200 

Bille,  T.,  Kammerherre,  fh.  kgl.  dansk  Minister  i  London 100 

Bille-Brahe,  P.*,  Geh.-Conferentsr.,  Lehnsgr.  til  Brahesminde,  Fyen  100 

BU  SS,  W.  W.  S.*,  Oberst,  Washington 100 

Blome,  A.  v.,    Geh.-Gonferentsraad|,  Baron,  til  Blomsche  Wildniss 

og  Heiligenstedten,  Itzehoe 100 

Blome,  O.*,  Greve,  kgl.  dansk  bef.  Minister  i  St.  Petersborg  ....  170 
Bloudoff,  D.*,  keis.  russisk  Indenrigsminister,  St.  Petersborg    .  .  .  100 

Bonaparte,  L.  L.,  Prinds,  Senator,  Paris.  .  .  .  , 100 

Bonghi,  D.,  Cavaliere,  Neapel 100 

Bornemann,  P.  J,,  Kammerherre,  Bjergbygaard,  Sjæland 100 

Borromeo,  V.,  Greve,  Grand  af  Spanien,  Senator,  Sardinien.  .  .  .  100 

Botfield,  B.*,  Esq.,  til  Norton  Hall,  Northamptonshire 200 

Boucher  de  Perth  es*,  J.,  Præsident  for  Société  Impér.  d'émulation 

d'Abbeville 100 

Bouilé,  R.  de,  Marquis,  Paris 100 

Boutourline,  D.  P.*,  Geheimer.  og  Medl.  af  Statsraadet  i  St.  Petersb.  100 

Bowring,  Sir  J,,  London 100 

Bradford,  A.  W.,  Esq.,  New  York 100 

Bradley,  Ch.  W.,  L.  L.  D..  fh.  Statssekr.  Connecticut,  New  Haven  100 

Bridgham,  Hon.  S.  W.*,  Major,  Providence,  Rhode-Island 100 

Brockdorff,  C.  L.*,   Greve,  Geh.-Conferentsraad,  Curator  for  Uni- 
versitetet i  Kiel . 100 

Broel  PI  at  er,  W.  S.  de,   Greve  til  Wiszniowietz,   Gouvernementet 

Minsk 100 

Brown,  J.*,  Esq,  London  . 100 

Brown,  J.  G.,  Esq,  Providence,  Rhode-Island 100 

Brown,  J.  R.,  Esq.,  Clerkenwell,  England 100 

Brøndsted,  P.  O.*,  Professor  ved  Kjøbenhavns  Universitet 100 

Bulow,  B.  E,  storhert.  meklenboigsk  Statsminister,  Strelitz  ....  150 

Biilow,  J.*,  Geh.-Conferentsraad,  Sanderumgaard,  Fyen 100 

Calvo,  Don  N.  A.  Buenos-Ayres 100 

2* 


20  SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Carl  is  le,  Sir  N.',  Secretair  ved  Soc.  Ant.,  London 300 

Casaus,  Don  F.  R  ,  fh.  Erkebiskop  af  Guatemala 170 

Castro,  Don  F.  D.  F.  de,  Senator,  St.  Domingo 100 

Cederfeld  de  Simonsen,    H.  C.  J.,  Amtmand,  Kammerherre,  til 

Erholm  og  Søndergaarde,  Fyen 100 

Chadbourne,    P.  A. ,    A.  M. ,    M.  D.,    Professor  i  Naturhistorie  ved 

William  College  i  Brunswick,  Maine -. 100 

Chalmers,  P.*,  Esq.  til  Auldbarcastle,  Skotland 100 

Charnock,  R.  S.,  Esq.,  F.  S.  A.,  London 100 

Chaudoir,  St.de*,  Baron,  Curator  for  Undervisnings-Districtet Kiew  100 

Christie,  V.  Fr.  K.',  Stiftamtmand  i  Bergen 100 

Chris  ty,  H.*,  Esq.,  London 100 

Cigalla,  G.  de.    Greve,  Dr.  phil,  Santorin  i  det  græske  Archipel   .  100 

Coates,  B.  H.,  Dr.  med.,  Philadelphia 100 

Collings,  Rev.  W.  T.,  East  Grafton,  England 100 

Conestabile,  G.,  Greve,  Prof.  i  ArchædTogi  ved  Universit.  iPerugia  100 

Cooper,  Ch.  P.*,  Esq.,  F.  R.  S.,  F.  S.  A.,  Oxford 100 

Coopmans,  Edz.  W.*,  kgl.  dansk  bef.  Minister  i  Haag  og  Briissel.  100 
Cosby,  J.  H.  W.,  Esq.,  Advocat,  Abbey  Lodge,  County  Dublin,  Irland  100 
Cust,  Sir  E„  D.  C.  L.,  Gen.-Lieutenant,  Leasowe  Castle,  Cheshire  300 
Daschkoff,  D.  de*,  keis.  russisk  Justits-Minister,  St.  Petersborg  .  .  100 

Daschkoff,  J.  A.,  keis.  russisk  bef.  Minister  i  Stockholm 100 

Davis,  Sir  J.  F.,  Bart,  K.  C.  B.,  Holly-Wood,  Gloucestershire    ....  100 

Demidoff,  Fyrst  A,  Greve  af  San  Donato,  Toskana 200 

Dickson,  J.,  Brukspatron,  Billdahl,  Vester-Gøtland 100 

Dietrichstein,  M.  von*.  Greve,  Overhofm.  hos  Hds.  M.  Keiserinden 

af  Østerrig,  Wien 100 

Dirckinck-HoFmfeld,  U.  von.  Baron,  Geh.-Conferentsraad,  Kiel  .  100 
Djurklou,    N.  G.,   Friherre,    Intendant  over  de  antiquar.  Mindesm. 

Sørby,  Nerike 100 

Donner,  C.  H.*,  Conferentsraad,  Altona 250 

Doudeauville,  O.  de*,  Hertug,  Pair  af  Frankrig,  Præs.  i  det  geogr. 

Selskab  i  Paris 100 

Bowler,  B.,  M.  D.,  practiserende  Læge,  New  Orleans 100 

Du  Bois,  H.  C,  fh.  kgl.  nederlandsk  bef.  Minister  i  Frankfurt,  Velp 

ved  Arnhem,  Nederlandene  .  .  .  .  ' 100 

Dufferin,  F.  T.,  Lord,  London 100 

Earle,  Rev.  J.,  Professor,  Præst  i  Swanswick,  England 100 

Eastwick,  E  B.,  Esq,  F.  R.  S.,  F.  S.  A.,  M.  R.  As.  S.,  London  ...  100 
Edgley,  Th.,  Esq,  Willoughby  Terrace  Park,  Tottenham,  England.  100 

Ekman,  C.  H.*,  Commerceraad  og  Grosserer,  Gøteborg 100 

Ekman,  J.  J.,   Grosserer,  Gøteborg .  100 

Elkan,  W.,  Grosserer,  kgl.  dansk  Consul  i  Harburg 100 


SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER.  21 

Rdlr. 

Ellenborough,    E.  L. ,    Earl,    Southam    Mouse   ved   ChelteDham, 

Gloucestershire 100 

Ellesmere,  F.,  Lord  Egerton^  Earl,  F.  G.  S.,  Hon.  D.  C.  L.,   Oxford  100 

Ellesmere,  G.  G.*,  Earl,  Worsiey  Hall,  Lancashire 100 

Elphinstone,  J.*,  Lord,  Gouverneur  over  Bombay 100 

Elphinstone,  Hon.  Mount-Stuart*,  F.  R.  S.  A.,  London 100 

Elton,    R.,    A.  M. ,    Professor  ved  Browns  Universitet  i  Providence, 

Rhode  Island 100 

Eugenius*,  H.  Em.,  Metropolit  af  Kiew  og  Halicz 100 

Eulampius,  fh.  Erkebiskop  af  Tobolsk  og  Sibirien,  Svijåsk,  Gouverne- 

mentet  Kasan '. 100 

Evans,  T.  W.,  Esq.    M.  P.,  Alles  Tree  Hall,  Derbyshire 100 

Eynard,  J.  G.\  Genf 100 

Fair,  G.,  D.  M  ,  F.  R.  C.  S.  Edinb.,  Engelsk  Hospitalslæge,  Buenos-Ayres  100 
Farrer,  J..  Esq.,  M.  P.,  af  Ingleborough,  Lancaster,  Yorkshire  .  .  .  100 

Fife,  J.  D.*,  Earl,  Lord-Lieutenant  i  Banffshire,  Skotland 100 

Force,  Hon.  P.,  Washington    100 

Foundouklei,  J.  J.,    Geheimer.,  Sen.,  Gen.-Controleur,  Warschau  100 

Fragueiro,  Don  M.,  Dr.,  Gouverneur,  Buenos  Ayres 100 

Fraser,  A.,  Esq.,  kgl.  storbritanisk  Consul  i  Batavia 100 

Freymark,  C.  A.  W.*,  Gen. -Superintendent  og  evangelisk  Biskop  i 

Posen , 100 

Frijs,  E.,  Krag-Juel-Vind-,  Lehnsgreve  til  Frijsenborg,  Nørrejylland  100 
Frijs,  F.  J.  Krag-Juel-Vind-,  Greve,  Lehnsbaron  til  Juellinge,  Lolland  100 
Fuad,   Mehemed-,  Pacha,   H.  M.  Sultanens  Udenrigsminister,  Con- 

stantinopel 100 

Fiirst,  G.J.*,  M.  &  G.  D.,  Læge,  Buenos-Ayres 100 

Fytche,  J.  L.,  Esq..  F.  S.  A.,  Thorpe  Hall,  England 100 

Gibbs,  H.  H.,  Esq.,  London    100 

Gib  son,    W.  S. ,    A.  M.,    F.  S.  A. ,    Barrister    at   law,    Tynemouth, 

Northumberland 100 

Goldmann,  L.,   Esq.,  kgl.  dansk  Consul  i  Capstaden,  Afrika    .  .  .  100 

Golitzine,  D.*,  Fyrste,  Gen. -Gouverneur  i  Moskwa 200 

Golitzine,  S.*,  Fyrste,  Gurator  for  Universitetet  i  Moskwa 240 

Good,  Cl.,  kgl.  dansk  Gen.-Gonsul  i  Hull 100 

Gorostiaga,  Don.  B.,  Dr.,  Advoeat,  Buenos-Ayres 100 

Gortschakoff,  M.*,  Fyrste.  Statholder  i  Polen 100 

Gortschakoff  II,  P.  D.,  Fyrste,  Gen.-Lieutenant.  St.  Petersborg  .  100 
Graty,  A.  M.   du,   Baron,   Oberst,   Chargé  d'affaires  for  Republiken 

Paraguay,  i  Berlin 100 

Gråberg  de  Hemsø,  J.*,  Greve,  Kammerh.  hos  Storhert.  af  Toscana  100 

Grill,  J.  W.,  Brukspatron.  til  Bona  Bruk,  Øster-Gøtland 100 

Gurney,  H.%  Esq.,  Vice-Præsident  for  Soc.  Ant.,  London 100 

Gyllens tjerna,  C.*,  Friherre,  til  Krapperup,  Skaane 100 


22  SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Gyllenstjerna,  N.  C.*,  Friherre,  Kammerherre,  til  Krapperup,  Skaane  100 

Hall,  R.*,  Admiral,  Militair-Gouverneur  i  Archangel 100 

Hal  lam,  H.*,  Esq.,  Viee-Præsident  for  S.  A.,  London 100 

Hambro,  C.  J.,  Baron,  London JOO 

Hamlin,  A.  C,  M.  D.,  Midicinal-Inspecteur  i  Bangor,  Maine  ....  100 
Harrison,  W,,  Esq.,  F.  G.  S.,  F.  Z.  S.,  Galligreaves  House,  Lancashire  100 

Heintze,  J.  Fr    E.,  Baron,  Kammerherre,  Bordesholm 100 

Heros,  Don  M.  de  los,  Directeur  for  det  kgl.  Bibliothek  i  Madrid  .  100 
Holbrook,  J.  E.,  M.  D.,  Professor  i  Anatomi  ved  Collegiet  i  Char- 

leston,  Syd-Carolina 100 

Holstein,  L.  H.  C.  H.,   Kammerh.,  Lehnsgr.  til  Holsteinborg,  Sjæll.  100 

Hopkins,  E.  A.,  Esq.,  Buenos  Ayres 100 

Horsburgh,  J.*,  Hydograph  ved  det  Engelsk-Ostindiske  Compagni .  150 

Hucht,  VV.  L.  J.  van  der.  Grosserer,  Harlem 100 

H udson,  W.  H.,  Esq.,  fh.  nordamerikansk  Consul  i  Buenos-Ayres  .  100 

Ingram,  J.*,  Præsident  for  Trinity  College  i  Oxford 100 

Isidorus,  Præsident  for  den  hellige  Synode,  St.  Petersborg   ....  100 

Jacob*,  Biskop  af  Saratoff  og  Zarizinsk 100 

Jenisch,  M.  J.*,  Senator  i  Hamburg 100 

Juel,  N.,   Baron,  Kammerherre,  Lundbæk,  Nørrejylland 100 

Kemble,  J.  M.*,  Esq.,  M.  A.,  Trinity  College  i  Cambridge 100 

Kheredine  Ben  Hasse m,  Divisions-General,  Marineminister,  Tunis  300 

Kiriakow,  M.*,  keis.  russisk  CoUegieraad,  Odessa 120 

Klewitz,  W.  A.  von*,  kgl.  preussisk  Geh.-Statsminister,  Berlin    .  .  120 

Klick,  J.  J.*,  kgl.  dansk  Consul  i  Buenos-Ayres 100 

Knowles,  J.  T.,  Esq.,  Architect,  London 100 

Kold,  P.*,  Agent,  Kjøbmand  i  Nibe 600 

Kossakowsky,  St.,  Greve,  Geheimeraad,  Senator,  Præsident  for  det 

heraldiske  Kammer  i  Warschau 100 

Koucheleff-Besborodko,  A  Gr.,  Greve,  virkelig  Statr.,  St.  Petersb.  100 

Krabbe-Carisius,  H.*,  Geh.-Statsminister,  Kjøbenhavn 100 

Kubinyi,  A.  von,  Directeur  for  National-Museet  i  Pest 100 

Kulakowski,  J,,  Curator  for  Gymnasiet  i  Bialystok 100 

Lamas.    Don  A.,    Dr.,    fh.    bef.   Minister    for  Republikken  Uruguay 

i  Rio  de  Janeiro 100 

Lamb.  W.,  Esq.*,  Øen  St.  Thomas,  Vestindien 210 

Lang,  A.,  Major  og  Over-Veimester,  St.  Croix,  Vestindien 100 

Lang,  H.*,  M,  D.,  kgl.  dansk  Consul  i  Greenock,  Skotland 100 

Larsen,  Don  J.  M.,  Dr.,  Professor  ved  Universitetet  i  Buenos-Ayres  100 

Lastarria,  Don  J    V.,  Advocat,  St.  Jago,  Chile 100 

Leathes,  Ph.  H.*,  Esq.,  F.  S.  A.,  London 100 

Le-Blanc,  Th.*.  Esq.,  LL.  D.,  F.  S.  A 100 

Lee,  J.,  Esq..  LL.  D..  F.  R.  S.,  London 100 


SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER.  23 

Rdlr. 

Lee,  Right  Rev.,  J.  P.,  D.  D.,  F.  R.  S.,  Lord-Biskop  af  Manchester, 

Mauldeth  Hall 100 

Lenox,  J.,  Esq.,  New  York : 100 

Lerche,  Chr.  A.,  Kammerh. ,  Lehnsgreve  til  Lerchenborg,  Sjælaud  100 
Lerchenfeld,  Fr.*,  Baron,  Stats-  og  Finantsminister,  Miinchen  .  .  100 
Letterstedt,  J.*,  kgl,  svensk  og  norsk  Generalconsul,  Gapstaden  .  100 

Lewis,  M.,  Esq.,  Baltimore,  Maryland 100 

Liden,  J.*,  Dr,  med.,  Stockholm 100 

Lopez,  Dom  C.  A.*,  Præsident  for  Republiken  Paraguay 200 

Lowell,  Gh.*,  D.  D.,  Sognepræst  i  Boston,  Massachusetts 100 

Lunzi,  N.  G.,  Greve,  San  Kyrikos,  Zante 100 

Luynes,  H.  T.  P.  J.  duc  d'Albert*,  Paris 200 

Macaulay,  D.,  LL.,  D.,  Edinburgh 100 

M'Gaul,  J.*,  M.  A.  i  Oxford,  kgl.  storbritanisk  Gonsul  i  Kjøbenh.  .  100 
Mac  e  do,  Dom  J.  da  Gosta  de,  Secretair  ved  Vid.  Akad.  i  Lissabon.  100 
Macgregor,  F.  G.,  fh.  kgl.  storbritanisk  Gonsul  i  Ghina,  Reinbeck, 

Holstein 100 

Mackinlay,  D.,  M.  D.,  Pollockshields,  Skotland 100 

Macleo d.  Sir  H.  G.*,  fh.  Gouverneur  paa  Trinidad,  Vestindien  .  .  .  100 

Manockjee  Gursetjee,  Esq.,  F.  R.  A.  S.,  Bombay 100 

Marcoran,  Sir  G.,  J.  U.  D.,  Gorfu 100 

Marquez,  J.  J,  fh.  Præsident  for  Republiken  Ny  Granada 100 

Marsh,  G.  P.,  nordamerikansk  bef.  Minister  i  Florents 100 

Marschall,  V.*,  Esq.,  kgl.  dansk  General-Gonsul  i  Skotland  ....  100 
Martinez  de  la  Rosa,  D.  Fr.',  kgl.  bef.  spansk  Minister  i  Rom  .  100 
Mavros,  N.  de,  Statsraad,  Gen.-Iuspecteur  over  Quarantainerne  ved 

Donau,  Bukarest 100 

Mayer,  J.,  Esq.,  F.  S.  A.,  Gurator  for  Antiquitets-Museet  i  Liverpool  100 
Melin,  H.  M.,  Theol.  Dr.,  Professor  ved  Universitetet  i  Lund  ....  100 
Menschikoff,  A.*,  Fyrste,  Admiral,  Gen.-Gouvern.  over  Finland.  .  150 

Metcalfe,  Gh.",  Lord,  Gouverneur  over  Agra,  Hindostan 200 

Metternich,  GI.*,  Fyrste,  keis.  østerrigsk  Stats-Gantsler,  Wien  .  .  100 
Michelsen,    G.,    kgl.    dansk   Gen. -Gonsul    i  Santa   Fé    de    Bogota, 

Ny  Granada 100 

Miniscalchi-Erizzo,  F.,  Greve,  keis.  østerrigsk  Kammerh.,  Verona  100 
Mittrowsky,  A.  F.*,  Greve,  keis.  østerrigsk  Øverste  Gantsler,  Wien.  100 

Molander,  J.*,  Biskop  over  Borgå  Stift,  Finland 100 

Moltke,  A.  V.*,  Lehnsgreve  til  Bregentved,  Sjæland 100 

Moltke,  G.  E.*,  Geh -Gonferentsraad,  Greve,  til  Aagaard,  Sjæland  .  100 
Moltke-Hvitfeldt,  A.  G.,  Geh.-Gonferentsraad,  Greve,  til  Moltken- 

borg,  Fyen    . .100 

Moltke-Hvitfeldt,  G.  L.,  Greve,  kgl.  dansk  bef.  Minister  i  Paris.  100 
Monrad,  D.  G.,  fh.  Biskop,  Ny-Zeeland .100 


24  SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Monserrate,  F.  D.  C.  de,    Directeur  for  det  keis.  Bibliothek  i  Rio 

de  Janeiro 100 

Montefiore,  Sir  M.  Bart,  F.  R.  S.,  London 100 

Montezuma,  Vicomte  de  J  equitinhonha,    D.  F.,  Grand  af  Bra- 
silien, virkelig  Statsraad,  Rio  de  Janeiro 100 

More,  J.  Sh.*,  Professor  i  skotsk  Ret  ved  Universitetet  i  Edinburgh  100 

Morpurgo,  J.,  Banquier,  kgl.  belgisk  Gen.-Gonsul  i  Triest 100 

Morris,  J.  G.,  Esq.,  Philadelphia 100 

Morrow,  R.,  Esq.,  Grosserer,   Halifax,  Ny  Skotland 100 

Mosquera,  T.  G.  de.  General,  Præsident  for  Republiken  Ny  Granada 

St.  Fé  de  Bogota 100 

Mosquera,  J.  M.*,  Erkebiskop  i  Ny  Granada,  Santa  Fé  de  Bogota  .  100 

Mueller,  F.,  M.  D,,  Ph.  D.,  Government  Botanist,  Australien    ....  100 

Mulertz,  A.  F.*,  P.  D.,  Rector  ved  den  lærde  Skole  i  Horsens    .  .  .  100 

Murphy,  Hon.  H.  C.,  Brooklyn,  New  York 100 

Mylius,  J.  J.,  de*.  Hofjægermester,  til  Rønningesøgaard,  Fyen    .  .  .  100 

Mylius,  S.  W.  V.  de.  Kammerherre,  til  Rønningesøgaard,  Fyen  ..  .  100 
Navarrete,  Don  F.  de*,  Præs.  for  det  kgl.  Acad.  for  Spån.  Historie 

i  Madrid 100 

Neergaard,  P.  J,,  Etatsraad,  til  Førslev  og  Faareveile,  Sjæland    .  .  100 

Neophytos*,  Metropolit  af  Wallachiet 100 

Nesselrode,  G.  R.*,  Greve,  keis.  russisk Rigseantsler,  St.  Petersborg  100 

Nicholson,  Sir  G.,  Bar.,  D  GL.,  LL.  D.,  London 100 

Nordenfalk,  J.,  Friherre,  P.  D.,  Stockholm 100 

Norman,  B.  M.*,  Esq.,  New  Orleans 100 

Northumberland,    A.  P.*,    Lord  Prudhoe,  Hertug  af,  til  Alnwick 

Castie.  England 100 

Obligado,  Don  P.,  Dr.,  fh.  Gouverneur  i  Buenos  Ayres 100 

Obrenovitsch",  Michael  HI,  Fyrste  af  Serbien,  Belgrad 200 

Oesterreicher,  R.  von*,  Etatsr.  og  kgl.  dansk  Gen.-Gonsul  i  Triest  100 
Olfers,  J.  F.  M.  von,  Geh.-Raad,  Gen.-Director  over  de  kgl.  preussiske 

Museer,  Berlin 100 

Oli n da,  Don  P.   de  Araujo  Limas,    Marquis  de,    virkelig  Statsraad, 

Rio  de  Janeiro 100 

Orloff,  A.*,  Fyrste,  Medlem  af  Statsraadet  i  St.  Petersborg 100 

Osuna  y  del  Ynfantådo,  Don  M.,  duque  de,  kgl.  spansk  bef.  Mi- 
nister i  St.  Petersborg 100 

Ouseley,  Sir  Gore*,  Director  R.  A.  S.,  London 100 

Ouseley,  W.  G.*,  fh.  kgl.  bef.  storbritanisk  Minister 100 

Ouvaroff,  A.,  Greve,  Statsraad,  Medl.  af  Vid.  Akad.  i  St.  Petersborg  100 

Ouvaroff,  S.*,  Greve,  keis.  russ.  Udenrigsminister,  St.  Petersborg.  100 

Parish,  F.,  Esq.,  kgl.  storbrittanisk  Gonsul  i  Buenos  Ayres 100 

Parker,  Rev.  P.,  Washington 100 

Pazos,  Don  J.  B.,  Dr.,  Buenos  Ayres 100 


SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER.  25 

Rdlr. 

Perez  de  Velasco,  Don  H.,  J.  U.  D  ,  Advocat,  Lima 100 

Peterson,  J/,  Esq.,  Overdommer  paa  Øen  St.  Vincent,  Vestindien,  100 

Petit,  L.  H.*,  Esq.,  F.  R.  S  ,  London 200 

Peto,  Sir  S.  M.,  Bart.,  MP.,  Ji.  G.  D.,  Somerleyton  Hall,  Suffolk  .  .  100 

Phillips,  Sir  T.,  Bart.,  Middlehill,  Worcestershire 100 

Plaskett,  y\  Major,  St.  Croix,  Vestindien 100 

Piaten,  B.  J.  E.,  Greve,  Statsraad,  Ørbyhus,  Uppland 100 

Platon,  Erkebiskop  af  Riga  og  Mitau,  Dubela,  Rusland 100 

Pi  essen.  O.,  Baron,  Geh.-Gonferentsraad,  Baden-Baden 100 

PI  urner,  W.*,  Esq.,  Epping  i  New  Hampshire 100 

Pontoppidan,  H.,  kgl.  dansk  Geueral-Gonsul  i  Hamburg 100 

Power,  Rev.  J.,  Bibliothekar  ved  Universitetet  i  Gambridge 100 

Pratåpa  Ghandra  Sinha  Bahådoor,  Raja,  Bakparåh,  Bengalen.  100 
Precht,  H.  W.*,  Oberstl.,  fh.  Stadthauptmand  paa  Øen  St.  Thomas 

i  Vestindien .  200 

Prescott,  H.*,  fh.  Gouverneur  over  Newfoundland 100 

Preus,  J.  G.*,  fh.  Sorenskriver  i  Vester-Nedenæs,  Norge 100 

Prieto,  Don  J.',  Præsident  i  Ghile 100 

Pryce,  D.  T.,  Esq.,  Grosserer,  Batavia 100 

Przezdziecki,  A.,  Greve,  Archæolog,  Warschau .  100 

Pycroft,  J.  W.,  Esq.,  F.  S.  A.,  F.  R.  A.  S. ,  London 100 

PyrkervonFelsø-Eør,  J.  L.^  Patriarch-Erkebiskop  af  Erlau,  Ungarn  100 
Radhåkant  Deva  Bahådoor*,  hinduisk  Literator,  Galcutta .  .  .  .  100 
Rafn,  G.  G.*,  Gonferentsraad,  Professor,  det  kgl.  nordiske  Oldskrift- 

Selskabs  Stifter  og  bestandige  Secretair 100 

Råjendralåla  Mitra,  B,  Vice-Præsident  for  R.  A.  S.,  Bengalen  .  .  100 

Ralli,  A.  di  Stefano,  Banquier,  Triest 100 

Rantzau,  G.  F.,  Greve,  Kammerherre,  til  Frederikslund  og  Brahes- 
holm,  Fyen 100 

Rastawiecki,  E.,  Raron,  Archæolog,  Warschau 100 

Read,  J.  M.,  General,  Albany,  Nord  Amerika 100 

Rehling,  J.*,  Gen. -Gouverneur  over  dansk  Ostindien,  Tranquebar  .  100. 
Reventlow,  F.  ,G.  O.,  Geh.-Gonferentsr.,  Lehnsgreve  til  Ghristians- 

sæde,  Lolland 100 

Reventlow,  Fr.  D.*,  Greve,  kgl.  dansk  bef.  Minister  i  London.  .  .  100 

Reventlow,  D.  C.  E.*,  Greve,  til  Brahetrolleborg,  Fyen 100 

Ricker,  Hon.  S.,  fh.  nordamerikansk  General-Gonsul  i  Frankfurt  .  100 
Rink,  H.  J.,  Dr.  ph.,  Inspecteur  i  Syd- Grønland,  Kjøbenhavn  ....  100 
Robert,  P.  G.,  Intendant  ved  den  5te  Militair-Division,  Paris.  .  .  .  100 

Rodotheatos,  Sp.,  Overrets-Præsident,  Gorfu 100 

Romualdo  Antonio  de  Seixas*,  Erkebiskop  af  Brasilien,  Bahia .  100 

Rosen,  S.  A.  G.  G.,  Kammerherre,  Hendriksholm,  Sjæland 100 

Rosenørn-Teilmann,  G.  P.  T.,  Kammerherre,  til  Stamh.  Nørholm  100 
Rumine,  N.  de,  virkelig  Statsraad,  Kammerherre,  Moskwa    .....  100 


2Q  SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Ruyssenaers,  S.  W.,  kgl.  nederlandsk  Gen.-Gonsul  i  Alexandria  .  100 
Rønnenkamp,  Chr.*,  Kammerh.,  til  Næsbyholm  og  Bavelse,  Sjæll.  250 
Sal  van  dy,  N.  A/,  Greve,  fh.  fransk  Udenrigsminister,  Paris  ....  100 
Santa-Cruz,  A.*,  fh.  Protector  for  den  Peru-Boliviske  Confoederation  160 
Savvaitof,  P.,  Prof.  ved  det  geistl.  Seminarium  i  St  Petersborg.  .  100 

Scarpa,  J.,  da,  fh.  kgl.  dansk  Gonsul  i  Fiume ....  100 

Scavenius,  J.  B.*,  Hofjægermester,  til  Basnæs,  Sjæland 100 

Scavenius,  P.  B.*,  Kammerherre,  til  Gjørslev,  Sjæland  .• 100 

Schack,  O.  D.*,  Lehnsgreve  til  Schackenborg,  Sønderjylland  ....  100 
Schack-Sommer,  i.  O,,  kgl.  dansk  Vice-Gonsul  i  Hamburg    .  .  .  100 

Scheele,  L.  N.,  Geheime-Gonferentsraad 100 

Scheel -Pies  sen,  W.  H.  B.,  Greve,  kgl.  dansk  bef.  Minister  i  Stockh.  100 

Schindler,  J.,  Baron,  Geheimeraad,  Ganonicus,  Krakau 100 

Schmidt,  P.  Ghr*,  til  Vindeby,  Senator  i  Tønning 200 

Scholten,  P.  G.  F.*,  Gen.-Gouverneur  over  dansk  Vestindien    .  .  .  100 

Schubert,  F.  H.  de,  Gen.-Lieutenant,  St.  Petersborg 100 

Schuth,  N.  G.,  kgl.  dansk  Gen.-Gonsul,  Valparaiso 150 

Schiitte,  A.  T.,  Hofjægermester,  til  Bygholm  og  Nørlund,  Nørrejyll.  100 

Sieveking,  K.*,  Syndicus  i  Hamburg 100 

Siogren,  A.  J.',  Statsraad  og  Medl.  af  Vid.  Akad.  i  St.  Petersborg.  100 
Skeel,  E.  W.  R.,  Kammerherre,  til  Dronninglund,  Nørrejylland    .  .  100 

Smith,  J.  G.,  Esq.,  Sharon,  Gonnecticut 100 

Smith,  M.*,  Sø-  og  Land-Krigscommissair,  Frederiksværn 100 

Solomos,  D.,  Greve,  Zante 100 

Sparks,  J.,  LL,  D  ,  Prof.  i  Historie  ved  Harvard-Universitetet  i  Cam- 
bridge, Massachusetts 100 

Stawell,  Sir  W.  F.,  Overdommer,  Victoria,  Australien 100 

Stenhammer,  M.*,  Provst  og  Sognepræst  til  Risinge,  Øster-Gøtland  100 

Stichæus,  J.  F.*,  Landshøvding  over  Borgå,  Finland 100 

Stifft,  A.  J.  von*,  Keiser  Frants  I's  Livlæge,  Wien 100 

Stirbey,  Fyrst  D.,  Barbo  de,  fh    Hospodar  af  Wallachiet,  Bukarest.  100 

Stourdza,  Fyrst  M.,  fh.  Hospodar  af  Moldau 200 

Stroganoff,  G.*,  Greve,  Geheimeraad,  St.  Petersborg 100 

Strøyberg,  G.*,  Gancelliraad,  Aalborg 600 

Studach,  H.  L.,  Apostolisk  Vicar,  i  Stockholm 100 

Sturup,  W.,  kgl.  dansk  Gen.-Gonsul  i  Venezuela 100 

Sutherland,  G.  G.  L.  G.*,  Hertug  af.  Dunrobin  Gastle,  Sutherland  100 
Swinburne,  Sir  J.  E.',  Bart.,  Præs.  for  Ant.  Selskab  i  Newcastle  .  150 

Symington,  A.  J.,  Esq.,  Glasgow 100 

Teimouraz,   H.  T.   Czarevitsh',    Prinds   af  Georgien,    Søn  af  Kong 

Georg  XUI 100 

Teleki  von  Széh,  J ',  Greve,  Gouverneur  over  Siebenburgen  .  .  .  100 

Thamsen,  H.  D.*,  Etatsraad,  Stuttgart 2,020 

Thomander,  J.  H.*,  T.  D.,  Biskop  i  Lund 100 


SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER.  27 

Rdlr. 

Tiedge,  J.  E.  C,  Grosserer,  Buenos  Ayres 100 

Titoff,  V.  P.  de,  fh.  keis.  russisk  bef.  Minister  i  Stuttgart 100 

Tobin,  Sir  T,  Fredsdommer,  BallincoUig,  Grevskabet  Cork 100 

Tor  en  o,  J.  M.  de*,  Greve,    Kammerherre   hos  Hds.   M.  Dronningen 

af  Spanien,  Madrid 100 

Traill,  Th.  St/,  M.  D.,  Professor  ved  Universitetet  i  Edinburgh  .  .  100 
Trevelyan,  Sir  C,  Bart.,  Gouverneur  over  Præsidentskabet  Madras  100 

Trevelyan,  Sir  W.  C,  Bart.,  Wallington ,  Northumberland 100 

Trolle-Bonde,  G.,  Greve,  Kammerh.,  Såfstaholm,  Sødermannland  150 

Typaldos,  G.  K,*,  Senator,. Athen 100 

Tyskiewicz,    E.*,    Greve,    Gouvernements-Secretair  og  Curator  for 

Skolerne  i  BorysofF 100 

Ulrich,  F.  G.,  Gouverneur  paa  Øen  St.  Barthelemy,  Vestindien  .  .  150 
Van  Buren,  M.*,  fh.  Præsid.  for  de  foren,  nordamerik.  Fristater  .  .  100 
Van  Deurs,  J.  F.*,  Gen.-Krigscommissair,  til  Frydendal,  Sjæland    .  100 

Vargas,  J.*,  M.  D.,  Præsident  for  Republikken  Venezuela 100 

Varszawa,  Fyrst  J.  de.  Grev  Paskevitsh  Erivansky*,  Statholder  i  Polen  150 
Vedel-Simonsen,  L.  S.*,  Gonferentsraad,  til  Elvedgaard,  Fyen  .  .  100 

Waldo,  D.*,  Esq. ,  Worcester,  Massachusetts 100 

Wallén,  G.  S.,  Geheimeraad,  Medlem  af  Senatet  for  Finiand,  Helsingfors  100 

Webster,  N.*,  LL.  D.,  New-Haven,  Gonnecticut 100 

Wedell,  G.  W.  A.  S.,  Kammerh.,  Lehnsgreve  til  Wedellsborg,  Fyen  100 

Wellenheim,  L.  W.  von*,  Hofraad,  Wien 100 

Were,  J.  B,  Esq.,  kgl.  dansk  og  svensk-norsk  Gonsul  i  Melbourne, 

Australien 100 

Werkmester,  M.*,  Landmaaler,  Svendborg 100 

Wetmore,  Hon.  P.  M.,  General,  New  York 100 

Wiarda,  S.,  kgl.  nederlandsk  Gonsul  i  Buenos  Ayres 100 

Wilson,  Right  Rev.  D.*,  D.  D.,  Biskop  i  Galcutta 100 

Wilson,  Rev.  J.,  D.  D.,  F.  S.  A.,  Præsid.  for  Trinity  Gollege,  Oxford  100 
Winthrop,    R.  G  ,    LL.  D. ,    Præsident  for  det  historiske  Selskab  i 

Massachusetts 100 

Winthrop,  Th.  L.*,  Præs.  for  det  Amer.  Antiquar.  Selskab  i  Boston  100 

Witte,  J.  J.  A.  M.  de,  Baron,  Numismatiker,  Paris 100 

Wo  Ian  ski,  T.  Pr.  z  Wolan,  Landraad,  Pakosc,  Posen 100 

Wood,  R.,  Esq.,  kgl.  storbritanisk  Gonsul  i  Tunis 100 

Woolsey,   T.  D.,   A.  M.,    Professor  ved  Yale  Gollege,   New  Haven, 

Gonnecticut 100 

Wrangell,  F.  de,  Baron,  Admiral  og  Gen  -Adjudant,  St.  Petersborg  100 

Young,  A.,  Capitain,  Twickenham,  England 100 

Young,  Sir  J.,  Gouverneur  over  New  South  Wales,  Australien  .  .  .  100 

En  russisk  Statsmand  i  St.  Petersborg 100 

En  Amerikaner 500 


28  SELSKABETS    STIFTENDE    MEDLEMMER. 

Rdlr. 

Fond  under  Benævnelsen  »Grønland«     600 

Fond  under  Benævnelsen  »Stavanger« 200 

Tilvæxt,  som  Fonden  forøvrigt  har  erholdt 29,240 

Selskabets  faste  Fond  den  31  December  1868 85,100 


DET  KGL  NORDISKE  OLDSKRIFT- SELSKABS 

BESTYRELSE  OG  MEDLEMMER 

den  31te   December  1868. 


Selskabets  Præsident: 
HANS    MAJESTÆT    KONG    CHRISTIAN    IX    AF    DANMARK. 

Vicepræsident:  J.  J.  A.  Worsaae,  Etatsraad,  Museums-Directeur. 

Secretair  for  Udgivelsen  af  Oldskrifterne:  K.  G  is  las  on,  Professor  i 
de  nordiske  Sprog  ved  Kjøbenhavns  Universitet. 

Secretair  for  Udgivelsen  af  de  archæologisk- historiske  Tidsskrifter: 
H.  C.  C.  Engelhardt,  Adjunkt. 

Kasserer:  F.  S.  Bang,  Justitsraad,  Kasserer  ved  Privatbanken. 

Oldskrift-Afdeling: 

G.  Brynjulfsson,  Stipend.  Arnamagnæanus. 

K.  Gislason,  Professor  ved  Universitetet  (Formand). 

A.  F.  K rieger,  Etatsraad,  Høiesteretsassessor. 

J.  Sigurcisson,  Archivar. 

G.  Stephens,  Professor,  Docent  ved  Universitetet. 

P.  G.  Thorsen,  Professor,  Universitetsbibliothekar. 

N.  L.  Westergaard,  Professor  ved  Universitetet. 

Oldsag- Afdeling: 

H.  C.  C.  Engelhardt,  Adjunkt  (Formand). 
J.  Kornerup,  Architekturmaler. 
T.  A.  J.  Regenburg,  Etatsraad 
F.  Schiern,  Professor  ved  Universitetet. 

A.  Strunk,  Kammerraad,  Archivsecretair  og  Museums-Inspecteur. 
J.  P.  Trap,  Geh. -Etatsraad,  Kabinetssecretair. 
i.  i.  A.  Worsaae,  Etatsraad,  Directeur.      (Fungerer  ikke,    medens 
han  er  Vice-Præsident). 


SELSKABETS    MEDLEMMER    I    NORDEN.  29 

A.     Medlemmer  i  ISorden. 

(Nemlig  i:    Danmark  [derunder  indbefattet:    Island,  Færøerne,  Grønland, 

de  danske  Øer  i  Vestindien  og  indtil  1865:   Slesvig,  Holstein  og  Lauen- 

burg]  Norge  og  Sverig). 

Hs.  M.  Christian  IX.  Konge  af  Danmark F.  B.  B. 

Hs.  M.  Carl  XV,  Konge  af  Sverig  og  Norge F.  B.  B. 

Hs    K.  H.  Frederik,  Kronprinds  af  Danmark F.  B.  B. 

Hs.  K.  H.  Oscar,  Pr.  af  Sverig  og  Norge,  Hert.  af  Øster-Gøtland  F.  B.  B. 

Hs.  K.  H.  August,  Prinds  af  Sverig  og  Norge,  Hert.  af  Dalarne  F.  B.  B. 

H.  H.  Johan,  Prinds  af  Slesvig-Holstein-Sønderborg-Gliicksborg  F.  B.  B. 

Aagaard,  A.  Z.,  keis.  østerrigsk  Konsul,  Tromsø,  Finmarken  .       A.  B. 

Abrahams,  A.,  Cand.  philos.,  Kjøbenhavn  . A.  B. 

Abrahams,  N.C.  L.,  Etatsraad,  Notarius  publicus,  Kjøbenhavn        A.  B. 

Agerbek,  H.,  Sognepræst  til  Østerhæsinge,  Fyen A.  B. 

Agerholm,  E.  V.,  Gapitain,  Kjøbenhavn A.  B. 

Agger  up,  G.  G.,  Etatsraad,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Ahlander,  J.  A.,  Dr.  phil.,  Kyrkoherde,  Jønkøping A.  B. 

Ahlefeldt-Laurwigen,  F.L.W.,Kammerh.,  Lehnsgr.tilLangel.  F.  B.  B. 

Allen,  G.  F.,  Dr.  ph.,  Professor  ved  Kjøbenhavns  Universitet  .       A.  B. 

Andersen,   G.  G.  T.,  Kammerassessor,  Inspecteur,  Kjøbenhavn       A.  B. 

Andersen,  S.  Ghr.,  kgl.  dansk  Konsul  i  Gristiania G.  B. 

Baastrup,  F.,  Kammerherre,  Overførsler,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Bagger,  J.  H.,  Gand.  juris,  Kjøbenhavn A.  B. 

Bang,  F.  S.,  Justitsraad,  Bankkasserer,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Barken,  M.  Dr.  phil.,  Rector  i  Køping A.  B. 

Bech,  A.  V.,  Hofjægermester,  til  Valdbygaard,  Slagelse A.  B. 

Bech,  F.  G.,  Justitsraad,  Birkedommer,  Slagelse A.  B. 

Bech,  J.  A.,  Justitsraad,  til  Taarnborg,  Korsør A.  B. 

Becker,  J.  G.  Burman,  Dr  phil  ,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Becker,  T.A.,  Dr.ph.,  Prof.,  Medhjælper  i  Geh.-Arch.,  Kjøbenh.       A.  B. 

Belian  der,  O.  R.,  Hofprædikant,  Provst,  Køping A.  B. 

Berckemeyer,  E.  P.,  Landraad,  Gross  Thurow,  Lauenburg  .  .  F.  B.  B. 

Bergman,  J.,  Dr.  phil.,  Biskop,  Stockholm F.  B.  B. 

Bergmann,  J.  W.  K.,  fh.  kgl.  svensk-norsk  Ministerres.  i  Madrid  F.  B.  B. 

Bergsøe,  S.,  Proprietair,  Andigaard,  Randers A.  B. 

Berlin,  N.  J.,  Prof.,  Gen. -Direct,  ved  Sundhedscollegiet  i  Stockh.       A.  B. 

Berling,  J.  E.  G.,  Kammerherre,  Kjøbenhavn A.  B. 

Bertouch,  G.  G.  F.  de,  Hofjægermester,  Paris F.  F.  B. 

Bertouch-Lehn,    J.  J.  S.  E.,    Kammerherre,    Lehnsbaron  til 

Sønderkarle,  Lolland F.  B.  B. 

Bille,  T.,  Kammerherre,  fh.  kgl.  dansk  Minister  i  London  .  .  .  F.  B.  B. 

Bille- Brahe,  H.,  Geh.-Gonferentsraad,  Lehnsgreve  til  Brahes- 
minde,  Fyen ^ F.  B.  B. 


30  SELSKABETS    MEDLEMMER    I    NORDEN. 

Blixen -Finecke,  C.  F.  A.  B.,  Baron,  til  Dallund  og  Næsbyholm       A.  B. 

Blom,   O.  E.,  Artilleri-Capitain,  Kjøbenhavn A.  B. 

B lorne,  A.  v.,  Baron,  Geh.-Gonferentsraad,  til  Blomsche-Wild- 

niss  og  Heiligenstedten,  Itzehoe F.  B.  B. 

Bock,  J.  Chr.  A.,  Etatsraad,  Læge,  Kjøbenhavn A.  B. 

Bonde,  C.  J.,  Friherre,  Overceremonimester,  Stockholm  .  .  .  .  F.  B.  B. 

Bornemann,  P.  J.,  Kammerherre,  Bjergbygaard,  Holbæk.  .  .  .  F.  B.  B. 

Borring,  L.  S.,  Professor,  Kjøbenhavn A.  B. 

Boye,  V.,  Cand.  phil.,  Kjøbenhavn A.  B. 

Brammer,  G.  P.,  Dr.  theol.,  Biskop,  Aarhus A.  B. 

Bretton,  L.  P.,  Baron,  Kammerherre,  Helsingør F.  B.  B. 

Briem,  J.  G.  G.,  Sognepræst  til  Gundslev,  Stubbekjøbing  .  .  .  F.  B.  B. 

Bring,  E.  G.,  Dr.  theol..  Biskop,  Linkøping A.  B. 

Brun,  P.  F.  C.,  Kammerherre,  Amtmand,  Lindersvold,  Rønnede       A.  B. 

Brunius,  C.  G.,  Dr.  phil..  Professor,  Lund A.  B. 

Bruun,  Chr.  W.,  Justitsraad,  Bibliothekar,  Kjøbenhavn A.  B. 

Bruzelius,  N.  G.,  Dr.  phil..  Rektor,  Ystad V.  B. 

Brynjulfsson,  G.,  arnamagnæansk  Stipendiar,  Kjøbenhavn  .  .       V.  B. 

Bræstrup,  C.  J.  C.,  Geh.-Gonferentsr.,  Overpræsid.  i  Kjøbenh.       A.  B. 

Bugge,  S.,  Professor  ved  Universitetet  i  Christiania A.  B. 

Cappé,  J.,  Esq.,  kgl.  nederlandsk  Konsul  paa  Øen  St.  Thomas  F.  B.  B. 

Carlsen,  C,  Etatsraad,  Vandbygnings-Inspecteur,  Kjøbenhavn.       A.  B. 

Carlsen,  J.  F.  S.,  Sognepræst  til  Dalbyneder,  Randers A.  B. 

Carlson,  F.  F.,  Statsraad,  Chef  for  Depart.  for  de  kirkel.  An- 
liggender, Stockholm ...       A.  B. 

Carnegie,  D.,  Brukspatron,  Grosserer,  Gøteborg F.  B.  B. 

Cederfeld  de  Simonsen,    H.  C.  J.,    Kammerh.,   til  Erholm 

og  Søndergaarde,  Nyborg F.  B.  B. 

C  ronholm,  A.,  Dr.  phil.,  Professor,  Lund F.  B.  B. 

Cronstern,  G.  F.  S.,  Hofjægermester,  Nehmten,  Pløen F,  B.  B. 

Dahl,  T.  Chr,  Kammerherre,  Stiftamtmand,  Aarhus F.  B.  B. 

Dannes  kjold-Samsøe,  CC.  S.,  Greve,  Overskjenk,  Kjøbenh.       A.  B. 

Dannes kjold-Samsøe,    O.  S.,    Greve,    Generalpostdirecteur, 

Kjøbenhavn A.  B. 

Dicks on,  J.,  Brukspatron,  Billdahl,  Gøteborg F.  B.  B. 

Dickson,  R.,  Grosserer,  Gøteborg F.  B.  B. 

Dirckinck-Holmfeld,  C,  Baron,  Altona F.  B.  B. 

Dirckinck-Holmfeld,  U.,  Baron,  Geh.-Conferentsraad,  Kiel.  F.  B.  B. 

Djurklou,  N.  G.,  Friherre,  Intendant  over  de  antiquar.  Mindes- 
mærker, Sørby,  Ørebro F.  B.  B. 

Dreyer,  C.  V.  L.,  Oberst,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Dumreicher,  C.  O.,  Conferentsraad,  Kiel F.  B.  B. 

Ekman,  J.  J.,  Grosserer,  Gøteborg F.  B.  B. 

Ekman,  C,  Grosserer,  Konsul,  Gøteborg F.  B.  B. 


SELSKABETS    MEDLEMMER    I    NORDEN.  31 

Elvius,  R.  E.,  Cand.  theol.,  Forstander  for  det  kgl.  Opfostrings- 
hus,  Kjøbenhavn A.  B. 

Engelhardt,  H.  C.  C,  fh.  Adjunkt,  Kjøbenhavn A.  B. 

Esbensen,  J.  R.,  Sognepræst  til  Flemløse,  Assens A.  B. 

Essen,  G.  A.  F.  W.,  Greve,  Gen.-Major,  Wik,  Upsala F.  B.  B. 

Essen,  R.  J.,  Friherre,  Ljunghem,  Skøfde \  .       A.  B. 

Ewaldsen,  Chr.,  Præst,  Kjøbenhavn V.  B. 

Ewerløff,  F.  A,,  kgl.  svensk-norsk  Gen. -Konsul,  Kjøbenhavn  .       A.  B. 

Fabricius,  C.  L.,  Sorenskriver  i  Øster  Nedenæs,  Norge  .  .  .  .  F.  B.  B. 

Fahnøe,  H    Chr.,  Sognepræst  til  Sønderup,  Slagelse A.  B. 

Falck,  H.  P.,  Sognepræst  til  Vindinge,  Nyborg A.  B. 

Fasting,  H.  Chr.,  Etatsraad,  Amtsforvalter,  Esrom,  Frederiksborg       A.  B. 

Fasting,  L.  G.,  Etatsraad,  Herredsfoged,  Nakskov A.  B. 

Fiedler,  H.  V.,  Birkedommer,  Holsteinborg,  Slagelse F.  B.  B. 

Finsen,  V.  L.,  Cancelliraad,  Landsoverrets-Assessor,  Viborg.  .       V.  B. 

Fischer,  Chr.,  Etatsraad,  Borgemester,  Randers F.  B.  B. 

Flor,  Chr  ,  Dr.  phil.,  Etatsraad,  Professor,  Kjøbenhavn A.  B. 

Friedleif,  J.,  Dr.  phil..  Notarius  ved  Domcapitlet  i  Linkøping       A.  B. 

Frijs,  Chr.  E.,  Krag-Juel- Vind-,  Conseilspræsident,  Lehnsgreve 

til  Frijsenborg,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Frijs,  J.  Krag-Juel-Vind-,  Greve,  Kammerherre,  Lehnsbaron  til 

Juellinge,  Maribo F.  B.  B. 

Fritz,  G.  Justitsraad,  Raadmand  i  Roskilde A.  B. 

Fryxell,  A.,  Dr.  phil.,  Sognepræst  til  Sunne,  Carlstad A.  B. 

Funch,  F.  C.  C,  Oberstlieutenant,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Garde,  A.  A.  B.  Mazar  de  la,  Etatsraad,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Gardie,  A.  J.  de  la,  Greve,  Helsingborg F.  B.  B. 

Gislas on,  K.,  Professor  ved  Kjøbenhavns  Universitet V.  B. 

Gjessing,  G.  A.,  Adjunkt,  Christiansand F.  B.  B. 

Gosch,  C.  C.A.,  Attaché  ved  det  danske  Gesandtskab  i  London       A.  B. 

Grill,  J.  W.,  Brukspatron,  Bona  Bruk,  Motala F.  B.  B. 

Grundtvig,  Sv.,  Capitain,  Docent  ved  Kjøbenhavns  Universitet       A.  B. 

Griiner,  G.,  Gen.-Krigscommissair,  til  Kjærup,  Ringsted  ....       A.  B. 

Grøndahl,  B.,  Cand.  mag.,  Kjøbenhavn A.  B. 

Gudmundsen,  Th.,  Sognepræst  i  Nysted V.  B. 

Gyllenhaal,  L.  H.,  Friherre,  Hårlingstorp,  Skøfde F.  B.  B. 

Gyllenskøld,  Th.,  Kammerjunker,  Wallen,  Laholm A.  B. 

Gynther,  Sv.  V.,  Landhøvding,  Stockholm. A.  B. 

Gøtzsche,  H.  C,  Sognepræst  til  Finderup,  Slagelse A.  B. 

Hamilton,  H.  L.  H.,  Greve,  fh.  kgl.  svensk  Minister  i  Dan- 
mark, Stockholm F.  B.  B. 

Hammerich,   P.  F.  A.,   Dr.  phil..  Professor  ved  Kjøbenhavns 

Universitet A.  B. 

Hammershaimb,  V.  U.,  Provst,  Østerø,  Færøerne V.  B. 


32  SELSKABETS  MEDLEMMER  I  NORDEN. 

Hansen,  Heinr.,  Professor,  Kjøbenhavn A.  B. 

Hansen,  P.,  Conferentsraad,  Helsingør  . F.  B.  B. 

Hansteen,  Chr.,  Professor  ved  Universitetet  i  Christiania  ...  V.  B. 

Harhoff,  C  J.  C,  Conferentsraad,  Byfoged  i  Ringsted  .....  F.  B.  B. 

Hauch,  A.  G.  0.,  Cand.  philol.,  Kjøbenhavn A.  B. 

Hegerman n-Lin dencrone,  C  D.,  Generallieutenant,  Biørne-. 

mose,  Svendborg A.  B. 

Heintze,  J.  F.  E.,  Baron,  Kammerherre,  Bordesholm,  Kiel.  .  .  F.  B.  B. 

Herbst,   C.  F.,  Kammerraad,  Museums-Inspecteur,  Kjøbenhavn  A.  B. 

Hildebrand,  "B.  E.,  kgl    s\ensk  Rigsantiqvar,  Stockholm.  ...  V.  B. 

Hindenbuig,  Th.,  Cand.  jur.,  Kjøbenhavn A.  B. 

Hjort,  P.,  Dr.  phil ,  Professor,  Kjøbenhavn A.  B. 

Hoff,  T.  C  F.  A.,  Museums-Assistent,  Kjøbenhavn AB. 

Holck,  C.  G.  W.  F.,  Capitain,  Kjøbenhavn A.  B. 

Holm,  A.  J.,  Etatsraad,  Kjøbenhavn  . F.  B.  B. 

Holm,   P.  E.,  Dr.  phil.,  Professor  ved  Universitet  i  KjøbenhaVn  A.  B. 

Holm,  Th.,  Kjøbmand,  Skaarup,  Svendborg A.  B. 

Holmboe,  C.  A.,  Professor,  Christiania. F.  B.  B. 

Holmstedt,  Sv.,  Overlærer  ved  Frederiksborg  lærde  Skole.  .  .  A.  B. 

Holst,  H.  P,  Professor,  Kjøbenhavn A.  B. 

Holst,  N.  H  ,  Etatsraad,  Jernbane-Driftsbestyrer,  Aarhus A.  B. 

Holstein,  L.  H.  C.  H.,  Kammerh.,  Lehnsgreve  til  Holsteinborg, 

Slagelse , F.  B.  B. 

Holsten,   F.  C.,   Baron,   Kammerh.,   Stiftamtmand,  Nykjøbing, 

Falster A.  B. 

Hornbeck,  H.  B.,  Dr.  med.,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Ihre,  Friherre,  En  af  Rikets  Herrar,  Stockholm F.  B.  B. 

Jakhelln,  C.  A.,  Kjøbmand,  Bodø,  Norge F.  B.  B. 

Jensen,  J.,  Examinandus  polyt.,  Kjøbenhavn A.  B. 

Jensen,  J.  Chr.,  Sognepræst  til  Ousted,  Roskilde A.  B. 

Jessen,  G.  A.  E.,  Dr.  phil.,  Kjøbenhavn A.  B. 

Johannsen,  G.  G.  W.,  Kammerherre,  Kjøbenhavn A.  B. 

Johnstrup,  J.  F.,  Professor  ved  Universitetet  i  Kjøbenhavn  .  .  A.  B. 

Jonsson,  E.,  Cand.  phil.,  Kjøbenhavn A.  B. 

Juel,  A.  G,  Adjunkt  ved  Aalborg  Cathedralskole A.  B. 

Juel,  N.,  Etatsraad,  Kjøbenhavn  . A.  B. 

Juel,  N.,  Baron,  Kammerherre,  til  Lundbæk,  Nibe F.  B.  B. 

Juel-Ryssensteen,   G.  A.,  Baron,  Kammerherre,  Kjøbenhavn  A.  B. 

Jørgensen,  A.  D.,  Lærer,  Kjøbenhavn A.  B. 

Jørgensen,  G.  H.,  Kammerraad,  HolToureer,  Kjøbenhavn  ....  V.  B. 

Jørgensen,  J.  F.,  Sognepræst  til  Trige,  Aarhus F.  B.  B. 

Kaikar,  G.  H.  A.,  Dr.  theol..  Sognepræst  til  Gladsaxe,  Kjøbenhavn  A.  B. 

Kauffmann,  H.  A.  Th.,  Gen. -Major,  Lausanne,  Sveits A.  B. 

Ke liner,  L.  S,  Oberst,  Kjøbenhavn A.  B. 


SELSKABETS    MEDLEMMER    I    NORDEN.  33 

Kjellerup,  C.  A.,  Jægermester,  til  Store-Hyllinge  i  Skaane  .  .        A.  B. 

Kierkegaard,  P.  Chr.,  Dr.  phil.,  Biskop,  Aalborg F.  B.  B. 

Kjær,  T.  A.,  Capit.,  Havnemester  paa  Øen  St.  Thomas,  Vestindien  F.  B.  B. 

Koefoed,  H.  J.,  Geh.-Conferentsraad,  Kjøbenhavn A.  B. 

Konow,  F.  L..  kgl.  dansk  Konsul  i  Bergen GB. 

Kornerup,  J.,  Kunstmaler,  Roskilde .  A.  B. 

Krieger,  A.  F.,  Etatsraad,  Høiesteretsassessor,  Kjøbenhavn    .  .  A.  B. 

Krieger,  M.  D.,  Justitsraad,  Landsoverrets-Assessor,  Kjøbenhavn  A.  B. 

Krohn,  F.  Chr.,  Medailleur,  Kjøbenhavn A.  B. 

Kruse,  R.  H.,  Øen  Fuur  i  Liimfjorden V.  B. 

Kræmer,  R.  F.,  Overstatholder,  Upsala F,  B.  B. 

Kunzen,  C.  F.,  Konferentsraad,  Øen  St.  Groix,  Vestindien.  .  .  F.  B.  B. 

Kønigsfeldt,  J.  P.  F.,  Overlærer  ved  Frederiksborg  lærde  Skole  V.  B. 

Land  gren,    L.,    Dr.    theol. ,    Provst,    Sognepræst   til    Delsbo, 

Hudiksvall F.  B.  B. 

Lang,  A.,  Major,  Over-Veimester,  Øen  St.  Groix,  Vestindien  .  .  F.  B.  B. 

Langkilde,  F.  G-,  Jægermester,  Frederiksgave,  Assens    ....  AB. 

Larsen,  Ghr.  Eier  af  Skovmøllen  ved  Skaarup,  Svendborg  .  .  A.  B. 

Lehmann,  E.  A.,  Etatsraad,  Amtsforforvalter,  Aarhus A.  B. 

Lerche,  Ghr.  A. ,    Kammerherre,  Lehnsgreve  til  Lerchenborg, 

Kallundborg F.  B.  B. 

Lewgren,  A.  W.,  Grosserer,  Gøteborg F.  B.  B. 

Liebenberg,  A.  E.,  Adjunkt  ved  Sorø  Academi A.  B. 

Lind,  E.,  Oberst,  Kjøbenhavn A.  B. 

Linde,  A.  G.  P.,  Etatsraad,  Departmentschef,  Kjøbenhavn    ...  A.  B. 

Linder,  J.  A.,  Sognepræst,  Umeå F.  B.  B. 

Ljungstrøm,  G.  J  ,  Mag.,  Soanepr.  til  Sandhera,  Falkøping  .  .  A.  B. 

Lucht,  M.  J.  F.,  Dr.  phil.,  Professor,  Directeur  for  Gymnasium 

Ghristianeum  i  Altona V.  B. 

Lund,  G,  F.  W.,  Dr.  phil..  Rektor  ved  Gathedralskolen  i  Aarhus  F.  B.  B. 

Lund,  L.,  Artilleri-Gapitain,  Adjudant,  Kjøbenhavn A.  B. 

Lundbye,  Ghr.  G.,  Oberst  å  la  suite  i  Generalstaben,  Kjøbenh.  A.  B. 

Lunn,  O,  Artilleri-Oberst,  Kjøbenhavn A.  B 

Lyngbye,  K.,  J.,  Dr.  phil..  Docent  ved  Kjøbenhavns  Universitet  A.  B. 

Lynge,  H.  H.  J.,  Boghandler,  Kjøbenhavn. A.  B. 

Liitken,  J.  A.,  meklenborgsk  Konsul.  Kiel F.  B.  B. 

Læssøe,  L.,  Kammerr  ,  Inspecteur  ved  den  chronologiske  Sam- 
ling paa  Rosenborg,  Kjøbenhavn A.  B. 

Læssøe,  Th.,  Landskabsmaler,  Kjøbenhavn A.  B. 

Løgstrup,  A.  B,,  Major,  Kjøbenhavn A.  B, 

Løvenskjold,  H.  F,  Hofjægermester.  Lehnsbaron  til  Løvenborg 

Holbæk F.  B.  B. 

Madsen,  A.  P.,   Gapitain,  Kjøbenhavn A.  B. 

Magnusen,  G.,  Kammerraad,  Skard,  Island A.  B. 

3 


34  SELSKABETS    MEDLEMMER    I    NORDEN. 

Mandelgren,  N.  M.,  Kunstmaler,  Stockholm V.  B. 

Mander  strøm,    G.  R.  L.,    En  af  Rikets  Herrar,    svensk-norsk 

Udenrigsminister,  Stockholm F.  B.  B. 

Mansa,  F.  V.,  Dr.  med.,  Etatsr.,  Stabslæge  i  Sø-Etat.,  Kjøbenh.  A.  B. 

Martensen,  H.  L.,  Dr.  theol.,  Biskop,  Kjøbenhavn A.  B. 

Melin.  H.  M..  Dr.  theol..  Professor,  Lund .  F.  B.  B. 

Moltke-Hvitfeldt,   A.  G.,  Greve,  Geh.-Conferentsr.,  til   Molt- 

kenborg  i  Fyen F.  B.  B. 

Moltke-Hvitfeldt,  L.,   Greve.  kgl.  dansk  béf.  Minister  i  Paris  F.  B.  B. 

Monrad,  D.  G.,  fh.  Biskop,  Ny  Zeeland F.  B.  B. 

Monrad,  G.  H.,  Kammerherre.  Gen.-Decisor,  Kjøbenhavn.  ...  A.  B. 

Moth,  G.  L   J.  P.,  Overlærer,  Sorø A.  B. 

Mylius,  S.  W.  V,  de,  Kammerh.  til  Rønningesøgaard,  Odense  F.  B.  B. 
Miiller,  C.  L..  Professor,  Directeur  for  den  kgl.  Mønt-  og  Me- 

daille-Samling.  Kjøbenhavn A.  B. 

Muller,  J.  C.,  Dr.  med.,  Etatsraad,  Kjøbenhavn AB. 

Møller,  Chr.  H.,  Orlogscapitain,  Kjøbenhavn A.  B 

Møller,  P.  de,  Ritmester,  til  Skottarp,  Halland F.  B    B. 

Neergaard,  P.  J.,  Etatsr.,  til  Førslevgaard  og  Faareveile,  Nestved  F.  B.  B. 

Nilsson,  Sv.,  Professor  emeritus.  Lund V.  B. 

Nordenfalk,  J.,  Dr.  phil.,  Friherre,  Stockholm F.  B.  B. 

Nordvi,  A.  G.,  Kjøbmand.  Mortensnæs,  Norge A.  B. 

Nørgaard,  P.  M.  T.,  Sognepræst  til  Saaby,  Sjæland A.  B. 

Olrik,  C.S.  M.,  Justitsr.,  const.  Direc.  for  den  kgl.  grønL  Handel  F.  B.  B. 

Olsen,  Chr.,  Cancelliraad,  Prokurator,  Randers F.  B.  B. 

Oxholm,  W.  T.,  Overkammerh.,  Overhofmarskal,  i  Kjøbenhavn  F.  B.  B. 
Paludan-Muller,  C.  P.,   Dr.  phil.,  Professor,  Rektor  ved  Ny- 

kjøbing  Cathedralskole,  Falster F.  B.  B. 

Petersen,  A.,  Fuldmægtig  i  Finantsministeriet,  Kjøbenhavn  .  .  A.  B. 

Petersen,  E.,  Jægermeter,  Bakkegaarden,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Petersen,  J.  C.  L.,  Capitain  og  Skolelnspecteur,  Kjøbenhavn.  A.  B. 

Petersen,  J.  M.,  Artist,  Kjøbenhavn    .  .  . A.  B. 

Petrelli,  G.  M.,  Dr.  phil..  Sognepræst  i  Søderkøping F.  B.  B. 

Pjetursson,  P,  Professor,  Biskop  paa  Island,  Reykjavik  .  .  .  .  F.  B.  B. 

Piaten,  B.  J.  E.,  Greve,  Statsraad,  Ørbyhus,  Stockholm  .  .  .  .  F.  B.  B. 

Plessen,  H.  F.  A  ,  Kammerherre  Eckernførde F.  B.  B. 

Pies  s  en.  O.,  Baron,  Geh.-Conferentsraad,  Baden-Baden    .  .  .  .  F.  B.  B. 

Pontoppidan,  D.,  Præst,  Randers     S.  B.  B. 

Quistgaard,  G.  S.,  Gonsistorialraad,  Roskilde F.  B.  B. 

Raasløff,  H.  J.  A.,  Gonferentsraad,  Lyngby F.  B.  B. 

Raasløff,  V.  R.,  Gen. -Major,  Krigsminister,  Kjøbenhavn  .  .  .  .  F.  B.  B. 
Raben-Levetzau,  G.  W.,  Greve,  Kammerherre,  til  Beldringe, 

Præstø '. F.  B.  B. 


SELSKABETS    MEDLEMMER    I    NORDEN.  35 

Rantzau,  C.  F,  Greve,  Kammerherre,  til  Frederikslund  og  Bra- 

hesholm,  Assens F.  B    B. 

Rasmussen,  H.  V.,  Præst,  Kjøbenhavn    ....      A.  B. 

Rasmussen,  O.  F.  C,  Kammerraad,  Jettehøi,  Rønnede        .  .  A.  B. 

Rasmussen,  R.  C,  Organist,  Kjøbenhavn.      A.  B. 

Regenburg,  T.  A.  J.,  Etatsraad,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Reventlov,F  C.  O.,  Geh.-Conferents.,  Lehnsgreve  til  Christians- 
sæde,  Lolland .....  F.  B    B. 

Rink,  H.  J.,  Dr.  phil.,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Rosen,  S.  A.  G.  C.,  Kammerherre,  Henriksholm,  Hørsholm  .  .  F.  B.  B. 

Ros  en  ørn -Lehn,  O.  D.,  Kammerherre,  Lehnsbaron  til  Guld- 
borgland, Falster F.   B.  B. 

Ros  en  ørn -Teilmann,  C.  P.  T.,  Kammerherre,  til  Stamhuset 

Nørholm,  Varde  •  •  •  ^ • F.  B    B. 

Rudbeck,  R.  Th.  C.  C.  G.,  Friherre,  Kammerherre,  Stockholm  F.  B.  B. 

Rygh,  O.,  Professor  ved  Universitetet  i  Christiania A.  B, 

Rååf,  L.  F,  Kammerjunker,  Buhlsjø,  Linkøping  . F.  B.  B. 

Røgind,  J.,  Sognepræst  ved  Veirum,  Holstebro A.  B. 

Salomon,  E.  C.  V.,  Dr.  med,  Overlæge,  Malmø F.  B.  B. 

Sandberg,  J.  B.,   Vinhandler,  Kjøbenhavn A.  B. 

Saxild,  G.  Chr.,  Cancelliraad,  Herredsfoged,  Kolding F.  B.  B. 

Schade,  A.  H.,  Kjøbmand,  Nykjøbing,  Mors A.  B. 

Scheel e,  L.  N.  von,  Geh.-Conferentsraad,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Scheel- PI  es  sen,  W.  H.  B.,  Greve,  kgl.  dansk  bef.  Minister  i 

Stockholm F.  B.  B. 

Schiern,  F.,  Professor  ved  Kjøbenhavns  Universitet F.  B.  B. 

Schjøtz,  O.  M.,  Sognepræst  til  Hasle,  Ringsted A.  B. 

Schlegel,  J.  F..,  Geh -Etatsraad,  Kjøbenhavn A.  B. 

Schlelsner,  P.  A.,  Dr.  med.,  Justitsraad,  Kjøbenhavn A.  B. 

Schmidt,  T.  H.  G.  Vald.,  Cand,  theol.,  Kjøbenhavn A.  B. 

Schmidt,  S.  E.  W.,  Kammerassessor,  Revisor,  Kjøbenhavn  .  .  A.  B. 

Schtitte,  A.  T.,  Hofjægermester,  til  Bygholm  og  Nørlund,  Horsens  F.  B.  B. 

Schwensen,  J.,  Justitsraad,  Byfoged  og  Byskriver  i  Nysted  .  .  A.  B. 

Schøler,  H.  V.  R.,  Sognepræst  til  Vester-Hassing,  Aalborg  .  .  A.  B. 

Sehested,  N.  F.  B.  de.  Hofjægermester,  til  Broholm,  Svendborg  A.  B. 

Sigurdsson,  J.,  Archivar,  Kjøbenhavn V.  B. 

Simesen,  R.  J.,  Professor,  Kjøbenhavn A.  B. 

Skeel,  E.  W.  R.,  Kammerherre,  til  Dronninglund,  Aalborg    .  .  F.  B.  B. 

Sommer,  C.  C.  L.  F.,  Læge A.  B. 

Sparre,.  G.  A.,  Greve,  Stockholm F.  B.  B. 

Sprengtporten,  J.  W.,   Friherre,  Over-Statholder,  Stockkolm  F.  B.  B. 

Stedingk,  L.  E,  Greve,  Gen.-Lieutenant,  Stockholm F.  B.  B. 

3* 


36  SELSKABETS    MEDLEMMER    I    NORDEN. 

Steenstrup,  J.  J.  S.,  Etatsraad,  Professor  ved  Universitetet  i 

Kjøbenhavn A.  B. 

Steinnordh,  J.  H.  W..,  Dr.  phil.,  Rektor  i  Linkøping F.  B.  B. 

Stenersen,  A.  G.  A.,  Justitsraad,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Stephens,  G.,  Professor,  Docent  ved  Kjøbenhavns  Universitet.        V.  B. 

Stephensen,  O.,  Etatsraad,  Directeur  for  det  islandske  Departm,, 

Kjøbenhavn AB. 

Stiesen,  S.,  fh    kgl.  siciliansk  Konsul  i  Helsingør F.  B.  B. 

Stjernstedt,  A   W.,  Baron,  Rigsheraldicus,  Stockholm    .  .  .  .  F.  B.  B. 

Strandgaard,  A.  S.,  Major,  Bygnings-lnspecteur,  Øen  St. Tho- 
mas, Vestindien F.  B.  B. 

Strandgaard,  L.  W.,  Kammerraad,  Toldforvalter,  Grenaa  ...        AB. 

Strunk,  A.,   Kammerraad,  Museums-Inspecteur,  Kjøbenhavn.  .        V    B. 

Studach,  H.  L,  Apostolisk  Vicar,  Stockholm F.  B.  B. 

Suhr,  O.  B.,  Etatsraad,  Konsul,  Kjøbenhavn  " F.  B.  B. 

Sveinsson,  J.  A.,  Adjunkt  ved  Nykjøbing  Gathedralskole,  Falster        A.  B. 

Save,  G.,  Dr.  phil..  Professor,  Upsala F.  B    B. 

Sørensen,  A.  A.,  Sognepræst  til  Terslev,  Ringsted  .  .      .      .  .        A.  B. 

Thomsen,  Gr.T.,  Dr.  phil ,  Legationsraad,  Bessastadir,  Island.        A.  B. 

Thorbrøgger,  Sk.  T.,  Etatsraad,  Toldinspecteur,  Aalborg  ...        AB. 

Thorkelin,  F.  B.  J.,  Gapitain,  Kjøbenhavn    A.  B. 

Thorlacius,  A.  O.,  Kjbømand,  Stykkisholm,  Island A.  B. 

Thors    n,  P.  G,,  Professor,  Bibliothekar,  Kjøbenhavn A.  B. 

Thorson,  E.  M.,  Underbibliothekar,  Kjøbenhavn. A.  B 

Thortsen,  G.  A.,  Professor,  Kjøbenhavn A.  B. 

Thrige,  S.  B,  Professor,  Skolebestyrer,  Kjøbenhavn A.  B. 

Thue,  J.,  kgl.  portugisisk  Konsul  i  Arendal F.  B.  B. 

Tillisch,  F.  F.,  Geh.-Gonferentsraad,  Kjøbenhavn A.  B. 

Trap,  J.  P.,  Geh.-Etatsr.,  Gabinets-Secretair  hos  Hs  M  Kongen, 

Kjøbenhavn A.  B. 

Tregder,  P.  H.,  Dr.  phil..  Professor,  Rektor  ved  Sorø  Academi        A.  B. 

Treschow,   F.  W.,  Geh.-Gonferentsraad,  Kjøbenhavn F.  B.  B. 

Trolle-Bonde,  G.,  Greve,  Kammerh.,  Såfstaholm,  Sodermanland  F    B.  B. 

Trolle-Wachtmeister,   H.  G.,   Greve,   En  af  Rikets  Herrar. 

Årup,  Ghristianstad A.  B. 

Tørn  strand,  G.,  Dr.  phil.  Provst,  Stora  Schedvi,  Fahlun  .  .  .        A.  B. 

Unger,  C.  R.,  Professor,  Christiania V.  B. 

Vaupell,  O.  F.,  Oberst,  Odense AB. 

Viborg,  K.  F.,  Dr.  phil.,  Sognepræst,  Slagelse A.  B. 

Wachtmeister,  H.,  Dr.  phil ,  Greve,  Johannishus,  Carlskrona .  F.  B.  B. 

Wackerbarth,  A.  D.,  Professor,  Upsala F.  B.  B. 

Wasrin,  P.  A.,  Dr.  phil.,  Brukspatron,  Linkøping F.  B    B 

Wedell,  K.W.A.  S,  Kammerh.,  Lehnsgr.  til  Wedellsborg,  Assens  F.  B    B. 


SELSKABETS    MEDLEMMER    I    NORDEN.  37 

Wegener,  C.  F.,  Conferentsr.,  Geh.-Archivar,  kgl.  Historiograph, 

Kjøbenhavn A.  B. 

Werlauff,  E.  C,  Confereutsraad,  Professor,  Kjøbenhavn.      Æresmedlem. 

Westergaard,  N.  L.,  Professor  ved  Kjøbenhavns  Universitet.  .  A.  B. 

Wetterbergh,  C.  A.,  Dr.  med.,  Såtra,  Norkoping V.  B. 

Wiberg,  C.  F.,  Lector,  Gefle F.  B.  B. 

Wichfeld,  J.  de,  Kammerh.,  til  Stamhuset  Engestofte,  Maribo  A.  B. 

Wie  s  elgren,  P.,  Dr.  theol.,  Dromprovst,  Gøteborg F.  B.  B. 

Willemoes,  F.  C,  Etatsraad,  Herredsfoged,  Aarhus B.  B. 

Willer,  M.,  Varemægler,  Kjøbenhavn  .  .      A.  B. 

Wimmer,  L.  F.  A.,  Dr.  phil ,  Kjøbenhavn A.  B. 

Win  kel- Horn,  E.  F.,  Cand.  mag.,  Kjøbenhavn A.  B. 

Winstrup,  L.  A.,  Prof.,  Bygningsinspecteur,  Kolding A.  B. 

Wolff,  A.  A.,  Dr.  phil.,  Overrabiner,  Kjøbenhavn A.  B. 

Wolff,  F.,  Konsul,  Kjøbenhavn A.  B. 

Wolf  hag  en,  F.  H.,  Kammerherre,  Kjøbenhavn A.  B. 

Worsaae,  J.  J.  A.,  Etatsraad,  Museums-Directeur,  Kjøbenhavn.  A.  B. 

Wroblewsky,  J.  J  ,  Korpslæge,  Kjøbenhavn A.  B. 

Wulff,  J.,  Kammerraad,  Østergaard,  Løgstør      .  .  .  F.  B.  B. 

Wyk,  O.,  Grosserer,  Gøteborg F.  B.  B. 

Wørishøffer,  J.  P.  A.,  General,  Nyborg A.  B. 

Zethrin,  P.  O.,  Dr.  phil..  Provst,  Lillkyrka,  Erkøping.  ....  A.  B. 

Zinck,  L.,  Cand.  theol.,  Kjøbenhavn A.  B. 


B.     Medlemmer  udenfor  Norden. 

H.  M.  Alexander  II,  Keiser  af  Rusland F.  B.  B. 

H.  M.  Wilhelm  I,  Konge  af  Preussen F.  B.  B. 

H.  M.  Wilhelm  III,  Konge  af  Nederlandene F.  B.  B. 

H.  M.  Victor  Emanuel,  Konge  af  Italien F.  B.  B. 

H.  M.  Dom  Pedro  II,  Keiser  af  Brasilien F.  B.  B. 

H.  M.  Johann,  Konge  af  Sachsen F.  B.  B. 

H.  M.  Abdul-Aziz-Khan,  Sultan  af  Tyrkiet F.  B.  B. 

H.  M.  Maha  Mongkut,  Konge  af  Siam F.  B.  B. 

H.  Ks.  H.  Leopold  II,  fh.  Storhertug  af  Toscana F.  B.  B. 

H.  H.  Friedrich  Frantz,  Storhertug  af  Meklenburg-Schwerin.  F.  B.  B. 

H.  Ks.  H.  Constantin  Nicolaievitsch,  Storfyrste  af  Rusland  F.  B.  B. 

H.  Ks.  H.  Napoleon  Bonaparte,  Prinds  af  Frankrig F.  B.  B. 

H.  K.  H.  Albert  Edward,  Prinds  af  Wales F.  B.  B. 

H.  K.   H    Wilhelm  Fridrich,  Prinds  af  Nederlandene F.  B.  B. 

H.  Ks.  H.  Peter,  Prinds  af  Oldenburg,  Genera!  i  russisk  Tjeneste  F.  B.  B. 


38  SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN. 

H.  H.  Carl  II,  fh.  Hertug  af  Lucca F.  B.  B. 

H.  K.  H.  Humbert,  Kronprinds  af  Italien,  Fyrste  af  Piemont.  .  F.  B.  B. 

H.  K.  H.  Amadeus,  Prinds  af  Italien,  Hertug  af  Aosta F.  B.  B. 

H.  K.  H.  Eugen,  Prinds  af  Savoyen-Carignan F.  B.  B. 

H.  H.  Adolph,  Hertug  af  Nassau F.'  B.  B. 

H.  H.  Ernst  II,  Hertug  af  Sachsen-Coburg-Gotha F.  B.  B. 

H.  H.  Bernhard,  Hertug  af  Sachsen-Meiningen F.  B.  B. 

Aali,  Mehemed  Emin-,  Pacha,  H.  M.  Sultanens  Storvisir,  Gon- 

stantinopel , F.  B.  B. 

Abel,  W.  O.,  Diaconus,  Leonberg,  Wurtemberg F.  B.  B. 

Adami,  J.  H.,  Besidder  af  Dånisch  Nienhof  og  Hohenhain,  Senator 

i  Bremen F.  B.  B. 

Adlerberg,  V.  von,  Greve,  General,  Minister  for  det  keiserlige 

Hus,  St.  Petersborg F.  B.  B. 

Akerman,  J.  Y.,  Esq.,   Secretair  v.  d.  numismatiske  Selskab  i 

London F.  B.  B. 

Albarellos,  Don  N.,   Dr.  med.,  Medlem  af  Repræsentantskabet 

i  Buenos  Ayres F.  B.  B. 

Alcock,   R.,   Esq.,  fh.  kgl    storbritanisk  bef.  Minister  i  Japan, 

London F.  B.  B. 

Ali    Mahomed    Khan,    Mirza,    britisk  Fredsdommer    og    keis. 

ottomanisk  Gen. -Konsul,  Bombay.  . F.  B.  B. 

Almonte,  Don  J.  N.,  General,  Mexico F.  B.  B. 

Aisina,  Don  V.,  Dr.,  Buenos  Ayres.      F.  B.  B. 

Amherst,  Right  Hon.  W.  P,  Earl  of  Montreal,  Kent F.  B.  B. 

Appleton,  J.  K,  Esq.,  Durham F.  B.  B. 

Araujo-Ribeiro,  Dom  J.  de,  fh.  keis.  brasiliansk  bef.  Minister 

i  Paris,  Rio  de  Janeiro F.  B.  B. 

Arntzen,  N.,  Esq.,  Fall  River,  Massachusetts F.  B.  B. 

Aspinwall,  T.,  Oberst,  Brooklyne,  Massachusetts F.  B.  B. 

Asaad  Kayat,   Sheikh,   fh.  kgl.  storbritannisk  Konsul  i  Syrien, 

Jaffa V.  B. 

Athanasius,  Erkebiskop,  Metropolit  af  Korfu F.  B.  B. 

Babu-Digamber  Mitra,  Medlem  af  Bengalens  lovgivende  Raad, 

Calcutta.  .     B.  B. 

Baggesen,  C.  R.,  Archidiaconus  ved  Domkirken  i  Bern F.  B.  B. 

Baratayeff,  Fyrst  M ,  Adels-Marskal  for  Gouvermentet  Simbirsk  F.  B.  B. 
Barclay,  Rev.  S.  V.,  Principal  ved  Universitetet  i  Glasgov^.  .  .  F.  B.  B. 

Barkly,  Sir  H.,  K.  C.  B.,  Gouverneur  paa  Øen  Mauritius F.  B.  B. 

Barkow,  A.  F.,  Professor,  Greifswalde F.  B.  B. 

Barry,  Sir  R.,  Overdommer  og  Kantsier  ved  Universitetet  i  Mel- 
bourne, Australien F.  B.  B. 

Barth  o  lo  mæ  i,  J.  A.  de.  General,  Secretair  v.  d.  archæologiske 

Selskab  i  St.  Petersborg F.  B.  B. 


SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN.  39 

Bartlett,  J.  R.,  Esq.,  Statssecretair,  Providence,  Rhode-Island  .  F.  B.  B. 

Basilius,  Erkebiskop  af  Polotsk  og  Vitebsk,  Rusland F    B.  B. 

Baudot,   H.,  Præsident  for  den  archæologiske  Commission  for 

C6te  d'Or,  Dijon F.  B.  B. 

Beamish,  i.  C,  Esq.,  Penlee  Cottage,  Devonport ,  .  .  F.  B.  B. 

Beamish,  N.  L.,  F.  R.  S.,  Oberstlieutenant,  Loto-Park,  Irland.  .  F.  B.  B. 

Beauvois,  E.,  R.  afD.,  Paris V.  B. 

Belcredi,  F.  von,  Greve,  Schlosz  Løsch  i  Måhren F.  B.  B. 

B  enge  SCO,  G.  de,  fh    Cultusminister  i  Wallachiet,  Bukarest.  .  F.  B.  B. 

Berg  man n,  F.,  Professor  ved  Akademiet  i  Strasborg F.  B.  B. 

Bibesco,  Fyrst  G.,  fh.  Hospodar  af  Wallachiet,  Wien F.  B.  B. 

Biondelli,  B,,  Directeur  for  Antiquitets-Museet  i  Milano  .  ,  .  .  F.  B.  B. 

Boehm,  V.  A.,  Mag,  Helsingfors V.  B. 

Bonaparte,  L.  L.,  Prinds,  Senator,  Paris .  F.  B.  B. 

Bonghi,  D.,  Gavaliere,  Neapel F.  B.  B. 

Bonstetten,  G.  von,  Eichenbiihl,  Schweitz F.  B.  B. 

Borromeo,  V.,  Greve,  Grand  af  Spanien,  Senator,  Turin  .  .  .  .  F.  B.  B. 

Bosworth,  Rev.  J.,  Dr.  phil.,  F.  R.  S.,  Islip,  England F.  Bi  B. 

Boton,  Don  J,  Dr.,  Høiesterets-Dommer,  Venezuela F.  B.  B. 

Bouillé,  R.  de,  Marquis,  Paris F.  B.  B. 

Boutkoff,  P.  G.,  Greve,  Geheimeraad,  St.  Petersborg F.  B.  B. 

Bowring,  Sir  J.,  London F.  B.  B. 

Brabrook,  E.  W.,  Esq.,  F.  S.  A.,  London F.  B.  B. 

Bradford,  A.  W.,  Esq,  New  York F.  B.  B. 

Bradley,  Ch.  W.,  LL.  D,  fh.  Statssecretair  i  Connecticut,  New 

Haven F.  B.  B. 

Brailas,  P.,  Professor,  Senats-Secretair,  Korfu F.  B.  B. 

Brasseur  de  Bourbourg,  C.  E.,  Abbed,  Paris V.  B. 

Broel-Plater,   W.  S.  de.    Greve   til  Wiszniowietz,   Gouverne- 

mentet  Minsk F.  B.  B. 

Brown,  J.  C.,  Esq.,  Providence,  Rhode-Island F.  B.  B. 

Brown,  J   P. ,  Esq.,  nordamerikansk  Legationssecretair  i  Con- 

stantinopel • F.  B.  B. 

Brown,  J.  R.,  Esq.,  Glerkenwell,  England F.  B.  B. 

Brown e,  P.,  Esq.,   fh.   kgl.   storbritannisk  Legationssecretair  i 

Kjøbenhavn,  London F.  B.  B. 

Biilow,  B.  E.,  storhert.  meklenborgsk  Statsminister,  Strelitz  .  .  F.  B.  B. 
Bum  es,  J.,  Esq.,  LL.  D.,  Vicepræsident  for  R.  A.  S.,  Bombay.  .  F,  B.  B. 

Byzantios,  C.  D,  Lexicograph,  Athen B.  B. 

Calvo,  Don  N.  A.,  Buenos  Ayres F.  B.  B. 

Capponi,  G.,  Marquis,  Medlem  af  Academia  della  Crusca,  Florents  F.  B.  B. 
G  ar  ni  ol  in  e -Pin  s  ky,  M.M.,  Geheimeraad,  Senator,  St.  Petersborg  F.  B.  B. 
C  as  au  s,  DonF.  R.,  Erkebiskop  af  Guatemala  og  Biskop  i  Havanna  F.  B.  B. 
Castellanos,  Don  F.,  Dr.,  Senats-Præsident,  Uruguay F.  B.  B. 


40  SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN. 

Castro,  Don  F.  D.  F.  de,  Senator,  Santo-Domingo F.  B.  B. 

Chadbourne,  P.  A.,  A.  M.,  M  D.,  Professor  i  Naturhistorie  ved 

Williams  College,  Brunswick,  Maine F.  B.  B. 

Chamberlain,  M.,  Esq.,  Boston,  Massachusetts F.  B.  B. 

Charnock,  R.  S.,  Esq,  London F.  B.  B. 

Cigalla,  G.  de.  Greve,  P.  D.,  Santorin  i  det  græske  Archipel  .  F  B.  B. 

Clarke,  H.,  Esq.,  Præsid.  for  det  archæol.  Academi  i  Smyrna  .  F.  B.  B. 

Coates,  B.  H.,  M.  D.,  Philadelphia F.  B.  B. 

Coit,  Th.  W.,  D.  D,  Præsident  for  det  transsylvaniske  Univer- 
sitet i  Lexington,  Kentucky F.  B.  B. 

Coke  d'Ewes,  Esq.,  Brookhill  Hall,  Derbyshire F.  B.  B. 

Collings,  Rev.  W.  T.,  East  Grafton,  England F.  B.  B. 

Conestabile,  G.,  Greve,  Professor  i  Archæologi  ved  Univer- 
sitetet i  Perugia F.  B.  B. 

Cosby,  J.  H.  W.,  Esq.,  Advocat,  Abbey  Lodge,  Irland F.  B.  B. 

Croker,  Th.  C,  Esq,  London F.  B    B. 

Cronstedt,  A.,  Gouverneur  over  Åbo  og  Bjørneborgs  Lehn,  Åbo  F.  B.  B. 

Cust,   Sir  E.,  D.  C.  L,  Gen.-Lieutenant,  Leasowe  Castle,  Che- 

shire F.  B.  B. 

Dalrymple,  Edw.  A.,  Rev.,  D.  D,   Professor  ved  Universitetet 

i  Maryland,  Baltimore F.  B.  B. 

Damaskini,  SirA,  J  U.  D.,  Justitiarius  i  Overretten  paa  Korfu  F.  B.  B. 

Daschkoff,  J.  A.,  keis.  russisk  bef.  Minister  i  Stockholm  .  .  .  F.  B.  B. 

Dasent,  G.  W.,  Esq.,  D.  G.  L.,  London V.  B. 

Davis,  Sir  J.  F.,  Bart.,  K.  C.  B.,  Holly-wood,  Gloucestershire.  .  F.  B.  B. 

Dem  i  do  ff.  Fyrst  A,  Greve  af  San  Donato,  Toscana F.  B.  B. 

Desjardins,  A.,  Overarchitect  i  Stiftet  og  Staden  Lyon F.  B.  B. 

Dezoz  de  la  Roquette,  J.  B.  M.  A.,  fh.  kgl.  fransk  Konsul,  Paris  F.  B.  B. 

Dirks,  J.,  J.  U.  D  ,  Advocat  ved  den  frisiske  Overret  i  Leeuwarden  F  B.  B. 

Domingues,  Don  L,  Buenos  Ayres F  B.  B. 

Dowler,  B.,  M.  D  ,  practiserende  Læge  i  New-Orleans F.  B.  B. 

Drake,  S.  G.,  Esq.,  Boston,  Massachusetts F.  B.  B. 

Dufferin,  F.  T.,  Lord,  London F.  B.  B. 

Du  Bois,  H.  C,  forh.  k.  nederl.  Minister,  Haag F.  B.  B. 

Duncan,  A.,  Esq.,  fh.  Sheriff  paa  Shetland,  Lerwick F.  B.  B. 

Durbin,  J.  P.,  Esq.,  A.  M.,  Præsident  for  Dickinson  College, 

Carlisle,  Pennsylvania F.  B.  B. 

Earle,  Rev.,  J.,  Professor,  Præst  i  Swanswick,  England F.  B.  B. 

Eastwick,  E.  B.,  Esq,  F    R    S,  London F.  B.  B. 

Edgley,  Th.,  Esq  ,  Willoughby  Terrace,  Park Tottenham,  England  F.  B.  B. 

Elizalde,  Don  R.,  Dr.,  Udenrigsminister,  Buenos  Ayres F.  B.  B. 

Elkan,  W.,  Grosserer,  kgl    dansk  Konsul  i  Harburg F.  B.  B. 

Ellenborough,  E.  L.,  Earl,  Southam  House,  Gloucestershire  F.  B.  B. 


SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN.  41 

Elton,  R.,  A.M.,  Professor  ved  Browns  Universitet  i  Providence, 

Rhode-Island F.  B.  B. 

Eulampius,    fh.  Erkebiskop  af  Tobolsk  og  Sibirien,    Svijåsk, 

Gouvernementet  Kasan    F.  B.  B. 

Enochin,  J.  V.,  M.  D.,  virkel.  Statsraad,  St.  Petersborg  .  .  .  .  F.  B.  B. 

Eschmann,  J.,  Oberstlieutenant,  Ingenieur-Geograph,  St. Gallen  F.  B.  B. 

Europaeus,  A.  J.,  Provst,  Libelitz,  Finland V.  B. 

Evans,  J.,  F.  R.  S.,  Secretair  ved  det  numismatiske  Selskab  i 

London,  Nash  Mills,  England F.  B.  B. 

Evans,  T.  W.,  Esq.,  M.  P.,  Alles-Tree-Hall,  Derbyshire F.  B.  B. 

Ewald,  G.  H.  A. ,  Professor  ved  Universitetet  i  Gøttingen   .  .  .  F.  B.  B. 

Fair,  G.,  M.  D.,  engelsk  Hospitalslæge,  Buenos  Ayres F.  B.  B. 

Falck,  P.  E. ,  Lagman  i  Åbo  og  Bjørneborgs  Lagsage,  Finland  F.  B.  B. 

Farrer,  J.,  Esq.,  M.  P,  Ingleborough,  Yorkshire F.  B.  B. 

Flaux,  A.  de,  Uzez  i  Bas  Languedoc F.  B.  B. 

Force,  Hon.  P.,  Washington F.  B.  B. 

Foundouklei,  J.  J.,  Geheimeraad,  Senator,  Warschau F.  B.  B. 

Fowler,    Rev.    W.    G.,    A.   M. ,    Professor,    Durham,    Centre, 

Connecticut F.  B.  B. 

Fragueiro,  Don  M.,  Dr.,  Gouverneur,  Buenos  Ayres F.  B.  B. 

Franks,  Aug.  W.,  V.  P.  S.  A.,  En  af  Directeurerne  for  British 

Museum,  London F.  B.  B. 

Fraser,  A.,  Esq.,  kgl.  storbritannisk  Konsul  i  Batavia F.  B.  B. 

Fra  ti,  L.,  Adjunkt  ved  Antiquitets-Museet  i  Bologna F.  B.  B. 

Fuad,    Mehemed,    Pacha,    Hs.  M.   Sultanens    Udenrigsminister, 

Constantinopel F    B.  B. 

Fytche,  J.  L.,  Esq.,  Thorpe  Hall,  England F.  B.  B. 

Genty  de  Bus  sy,  P.,  Statsraad,  Paris F.  B.  B. 

Gerhard,  E.,  Professor  i  Archæologi  ved  Universitetet  i  Berhn  F.  B.  B. 

Gibbes,  R.  W.,  M.  D.,  Columbia,  Syd-Carolina F.  B.  B. 

Gibbs,  H.  H.,  Esq.,  London     F.  B.  B. 

Cibson,  W.  S.,  Esq.,  A.  M.,  Advocat,  Tynemouth,  Northumberland  F.  B.  B. 

Giesebrecht,  L.,  Professor  ved  Gymnasiet  i  Stettin F.  B.  B. 

Goldmann,  L.,  kgl.  dansk  Konsul  i  Capstaden,  Afrika F.  B.  B. 

Good,  C,  kgl.  dansk  Gen.-Konsul  i  Hull F.  B.  B. 

Gordon,   G.  J.  R. ,  kgl.  storbritannisk  bef.  Minister  i  Stuttgart  F.  B.  B. 

Gorostiaga,  Don  B.,  Dr.,  Advocat,  Buenos  Ayres     F.  B.  B. 

Gortschakoff  H,  P.  D  ,  Fyrste,  Gen.-Lieutenant,  St.  Petersborg  F.  B.  B. 

Graty,  A.  M.  du,  Baron,  Chargé  d'affaires  for  Republiken  Pa- 
raguay i  Berlin ^ F.  B    B. 

Grez,  H.  F. de,  J.U.D.,Districts-Commissair,  Brede,  Nord-Braband  F    B.  B. 

Guillon,  C,  Roermond,  Limburg F.  B.  B. 

Gutierrez,  Don  J.  M.,  fh;  Udenrigsminister  i  den  argentinske 

Confoederation,  Paranå F    B.  B. 


42  SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN. 

Halberstma,  J.  H.,  Præst  i  Deventer,  Over-Yssel V    B. 

Hali burton,  R.G.,  M.A.,  Oberstlieutenant,  Halifax,  Ny  Skotland       B.  B. 

Hambro,  G.  J.,  Baron,  London F.  B.  B. 

Harailton,  A.,  Esq ,  London F.  B.  B. 

Hamilton,  Sir  W.  R.,  Professor  i  Astronomi  ved  Universitetet 

i  Dublin F.  B.  B. 

Hamilton,  Rev.  Z.,  Præst  i  Bressay,  Shetland F.  B.  B. 

Ham  lin,  A.  C,  M.  D.,  Medicinal-Inspecteur.  Bangor,  Maine  .  .  F.  B.  B. 

Harrison,  W.,  Esq.,  Samlesbury  Hall,  Lancashire F.  B.  B. 

Haupt,  M.,  Professor  ved  Universitetet  i  Berlin F.  B.  B. 

Haurovitz,  H.  V.  H.,  M.  D.,  Geheimeraad,  Wien F.  B.  B. 

Head,  Sir  E.  W.,  Bart,  K.  C  B  ,  M.  A  ,  London F.  B.  B. 

Heros,  DonM.de  los,  Directeur  for  det  kgl.  Bibliothek  i  Madrid  F.  B.  B. 
Hettema,    M.    de    Haan,    Medlem   af  det  frisiske  Ridderskab, 

Leeuwarden V.  B. 

Hipping,  A.  J.,  Provst,  Sognepræst  i  Ny-Kyrka,  Finland  .  .  .  .  F.  B.  B. 
Hogg,  J.,  Esq,  M.A.,  F.R.S.,  Secretair  ved  R.  S.  L.,  London  .  F.  B.  B. 
Holbrook,    i.  E.,   M.  D.,    Professor  i  Anatomi  ved  Collegiet  i 

Charleston,  Syd-Garolina F.  B.  B. 

Homeyer,  G.,  Professor  ved  Universitetet  i  Berlin    F.  B.  B. 

Hopkins,  E.  A.,  Esq,  Generalkonsul,  New  York F.  B.  B. 

Hucht,  W.  L.  J.  van  der.  Grosserer,  Harlem F.  B.  B. 

Hudson,  W.  H.,  Esq,  Buenos  Ayres .....  F.  B.  B. 

Hume,  Rev.  A  ,  D.  G.  L.,  LL.  D.,  Secretair  in  the  Hist.  S.  of 

Lancashire  and  Gheshire,  Everton,  Lancashire    ......  F,  B.  B. 

Huth,  H.,  Esq.,  fh.  kgl.  dansk  Gen. -Konsul  i  Mexico,  London.  F.  B.  B 
Isidorus,  Præsident  for  den  hellige  Synode,  St.  Petersborg  .  .  F.  B.  B. 
Janssen,  L  J.  F.,  Gonservator  ved  Rigsmuseet  i  Leyden  ...  V.  B. 
Kalmykoff,  P.  D  ,  \irkel   Statsraad,  Professor  ved  Universitetet 

i  St.  Petersborg F.  B.  B. 

Kendrik,  Rev.  A.  C.,  Professor,  Hamilton,  New- York F.  B.  B. 

Kheredine  Ben  Hassem,   Divisions-General,   Marineminister, 

Tunis F    B.  B. 

Knésévitch,  D    M,  Geheimeraad,  Odessa F.  B.  B. 

Knowles,  J.  T.,  Architect,  London F.  B.  B. 

Kossakowskl,  S.,  Greve,  Geheimeraad,  Senator,  Præsident  for 

det  heraldiske  Kammer  i  Warschau F.  B.  B. 

Koucheleff-Besborodko,    A   G.,    Greve,   virkel.   Statsraad, 

St.  Petersborg .  F.  B.  B. 

Kraszewsky,  J.J.,  Curator  for  Skolerne  i  Volhynien.  Shitomir, 

Rusland F.  B.  B. 

Kubinyi,  A.  von,  Directeur  for  National-Museet  i  Pest F.  B.  B. 

Kubinyi,  F.  von,  jun.,  til  Felsø,  Kubin  og  Deménfalva  i  Ungarn  F.  B.  B. 
Kubinyi,  F.von,  Vice-Præsident  for  det  geologiske  Selskab  I  Pest       V.  B. 


SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN.  43 

Kulakowsky,  J.,  Curator  for  Gymnasiet  i  Bialystok F.  B.  B. 

Kutorga,  M.  S.,  Professor  ved  Universitetet  i  St.  Petersborg    .  F.  B.  B. 

Køhne,  B.  von,  D.P.,  Friherre,  virkel.  Statsraad,  St.  Petersborg  V.  B. 

Laing,  S.,  Esq.,  Edinburgh F.  B.  B. 

Lamas,  Don  A.,  Dr.,  fh.  bef.  Minister  for  Republikken  Uruguay 

i  Rio  de  Janeiro .  .  .  F.  B.  B. 

Langgaard,  T.  J.  H.,  M.  &Ph.  D.,  Gampinas,  Brasilien B.  B. 

Lapham,  J.  A.,  Esq.,  Milvaukee,  Wisconsin F.  B.  B. 

Larsen,  Don  J.  M,  Dr  ,  Professor  ved  Universitetet  i  Buenos  Ayres  F.  B    B. 

Lastarria,  Don  J.  V.,  Advocat,  Santiago,  Ghile F.  B.  B. 

Lavinsky,  A.,  Gouverneur  over  Jeneseisk  og  Irkutsk,  Sibirien  B.  B.  B. 

Leal,  Dom  F.  J. P.,  keis. brasiliansk  Minister-Resid.  i  Buenos  Ayres  F.  B.  B. 

Lee,  J.,  Esq.,  LL.  D  ,  F.  R.  S.,  London F.  B.  B. 

Lee,  Right  Rev.,  J.P.,  p.D.,  F.R.S.,  Lord  Biskop  af  Manchester, 

Mauldeth  Hall,  England F.  B.  B. 

Leemans,  G.,  P.  D.,  Directeur  for  Rigsmuseet  i  Leyden  ....  V.  B. 

Lenox,  J.,  Esq.,  New  York F.  B.  B. 

Lewis,  M.,  Esq.,  Baltimore,  Maryland F.  B.  B. 

Lewschine,  A.  de,  Geheimeraad,  Senator,  St  Petersborg  .  .  .  F.  B.  B. 
Lilliencron,  R.  W.  T.  H.  F.  von,  Baron,  P.  D.,  Kammerherre, 

Sachsen-Meiningen F.  B.  B. 

Lindfors,  P.  P.,  M.  D.,  Gollegie-Assessor,  Nyslott,  Finland  .  .  F.  B.  B. 
Lindsley,    Rev.   P.,    Præsident   for   Universitetet   i    Nashville, 

Tennessee F.  B.  B. 

Litton,  S.,  Esq.,  M.D., Præsident  for  det  kglirskeAkademi,  Dublin  F.  B.  B. 

Lobera,  Don  J.  G.,  Alcalde  i  Cordova,  Andalusien F.  B.  B. 

Longfellow,  H.  W.,  Esq,  Professor  ved  Harvard  Universitetet 

i  Gambridge,  Massachusetts F.  B.  B. 

Lukis,  Rev.  W.  G.,  M.  A.,  Gollingbourne  Ducis,  England  .  .  .  F.  B.  B. 

Lund,  P.  V.,  P.  D.,  Professor,  Rio  de  Janeiro F.  B.  B. 

Lunzi,  N.  G.,  Greve,  San  Kyrikos,  Zante F.  B.  B. 

Lutké,  F.  B.  de,  Admiral,  General-Adjutanl,  St.  Petersborg  .  .  F.  B.  B. 

Lønnrot,  E.,  M.D.,  Professor  ved  Universitetet  i  Helsingfors  .  F.  B.  B. 

Macaulay,  D.,  Esq.,  LL.  D.,  Edinburgh F.  B.  B. 

Macedo,  Dom  J.  da  Gosta  de,  Secretair  ved  Vid.  Akad.  i  Lissabon  F.  B.  B. 
Macgregor,  F.  G.,  Esq,  fh.  kgl.  storbritannisk  Konsul  i  Ghina, 

Reinbeck,  Holstein F.  B.  B. 

Mackinlay,  D.,  M.  D.,  Pollockshields,  Skotland F.  B.  B. 

Mc.  Kenzie,  J.  W.,  Writer  to  the  Signet,  Edinburgh F.  B.  B. 

Manockjee-Gursetjee,  Esq.,  F.  R    A.  S.,  Bombay F.  B.  B. 

Man  s  el.  G.,  Gapitain  i  den  britiske  Marine,  London F.  B.  B. 

Marcoran,  Sir  G.,  J.  U.  D.,  Korfu F.  B.  B. 

Marquetz,  J.  I,  Præsident  for  Republikken  Ny-Granada.  .  .  .  F.  B.  B. 

Marsh,  G.  P.,  nordamerikansk  bef.  Minister  i  Florents F.  B.  B. 


44  SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN. 

Mayer,  J.,  Esq.,  Curator  for  Antiquitets-Museet  i  Liverpool  .  .  F.  B.  B. 
Meisser,  C,  Professor  ved  Universitetet  i  Briissel  .......  F.  B.  B. 

Mellen,  W.  P.,  Esq.,  Advocat,  Natchez,  Mississippi F.  B.  B. 

Michelsen,    C,    kgl.  dansk  Gen. -Konsul  i  St.  Fé  de  Bogota, 

Ny  Granada F.  B.  B. 

Miniscalchi-Erizzo,  F,  Greve,  Kammerherre,  Verona.  .  .  .  F.  B.  B. 

Mitchell,  J.  M.,  kgl.  belgisk  Konsul  i  Leith F.  B.  B. 

Mitré,  Don  B.,  General,  Præsident  i  den  Argentinske  Republik  F.  B.  B. 
Mohnike,  O.,  M  D.,  Læge  i  den  nederlandsk-ostindiske  Armee, 

Batavia F.  B.  B. 

Monserrate,  F.  D.  G.  de,  Directeur  for  det  keis    Bibliothek  i 

Rio  de  Janeiro F.  B.  B. 

Montefiore  Sir  M.,  Bart,  F.  R.  S.,  London F.  B.  B. 

Montezuma,  D.  F. ,  Vicomte  de  Jequitinhonha,  Grand  af  Bra- 
silien, virkel.  Statsraad,  Rio  de  Janeiro .  F.  B.  B. 

Morgan,    H.    J.,    Embedsmand    i    Provincial-Secretary- Office, 

Ottawa,  Canada      B.  B. 

Morpurgo,  J.,  Banquier,  kgl.  belgisk  Gen -Konsul  i  Triest    .  .  F.  B.  B. 

Morris,  J.  G.,  Esq.,  Philadelphia F.  B.  B. 

Morrow,  R.,  Esq,  Grosserer,  Halifax,  Ny  Skotland F.  B.  B. 

Mosquera,  T.  G.  de.  General,   Præsident  for  Republikhen  Ny 

Granada,  St.  Fé  de  Bogota F.  B.  B. 

Moukhanoff,  P.  de,  Geheimeraad,  Medlem  af  det  keis.  Stats- 
raad, St.  Petersborg F.  B.  B. 

Mueller,    F. ,    M.  &  P.  D.,    Government    Botanist,    Melbourne, 

Australien F    B.  B. 

Moussine-Boushkine,  M.  de,  Geheimeraad,  fh.  Curator  for 

Universitetet  i  Kasan F.  B.  B. 

Murphy,  Hon,  H.  C,  Brooklyn,  New  York .  .  .  F.  B.  B. 

Munch-Bellinghausen,     E.,    Friherre,    Directeur    for    Hof- 

bibliotheket  i  Wien .  F.  B.  B. 

Nabert,    H. ,    P.  D. ,    Overlærer  ved  den  høiere  Borgerskole  og 

det  polytechniske  Institut  i  Hannover B.  B. 

Napiersky,    C.  A,,    P.  D.,    Statsraad,    Gouvernements-Skole- 

Directeur,  Riga .  .  F.  B.  B. 

Nicholson,  Sir  C,  Baronet,  D.  C.  L.,  LL.  D.,  London   .  .  .  .  F.  B.  B. 

Nisser,  Don  P.,  Melbourne,  Australien S.  B.  B. 

Nordenheim,  C,  virkel.  Statsraad,  Senator,  Helsingfors.  .  .  .  F.  B.  B. 

Nottingham,  J.,  M.  D.,  Surgeon  N.  C  ,  Liverpool F.  B.  B. 

Obligado,  Don  P.,  Dr.,  fh.  Gouverneur  i  Buenos  Ayres      .  .  .  F.  B.  B. 

O  bolen  sky,  M.,  Fyrste,  Geheimeraad,  St.  Petersborg F.  B.  B. 

Olfers,    J.  F.  M.  von,    Geheimeraad,    Gen. -Directeur   over   de 

kgl.  preussiske  Museer,  Berlin F.  B.  B. 


SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN.  45 

Olinda,  Don  P.  de  Araujo  Limas,  Marquis  de,  virkel.  Statsraad, 

Rio  de  Janeiro F.  B.  B. 

Olsoufieff,  B.  D.,  fh.  Hofmarskal  hos  Hs.  M.  Keiser  Alexander  F.  B.  B. 

Ormerod,  Ven.  T.  J.,  A.  M  ,  Archdeacon  af  SufTolk F.  B.  B. 

Osnobischin,  D,  Collegieraad,  Curator  for  Gymnasiet  i  Simbirsk  F.  B.  B. 

Osuna  y  del  Ynfantådo,  Don  M.  Duque  de,  Grand  af  Spanien, 

kgl.  spansk  overordenl.  bef.  Minister  i  St.  Petersborg    .  .  .  F.  B.  B. 

Ouvaroff,    A.,    Greve,    Statsraad,   Medlem  af  Vid.  Akad    i  St. 

Petersborg !".  B.  B. 

Parish,  F,  Esq.,  kgl.  storbritannisk  Konsul  i  Buenos  Ayres  .  .  F.  B.  B. 

Parker,  Rev.  P.,  Washington F.  B.  B. 

Pazos,  Don  J.  B.,  Dr.,  Buenos  Ayres F.  B.  B. 

Perez,  Don  J.  J.,  Præsident  for  Republikken  Chile B.  B. 

Perez,  Don  R.  J.,  Advocat,  Prof.  ved  Univers,  i  Buenos  Ayres  F.  B.  B- 

Perez  de  Velasco,  Don  H  ,  J.  U.  D.,  Advocat,  Lima F.  B.  B. 

Peto,  Sir  S.  M.,   Bart.,  M.  P.,  K.  C    D.,  til  Somerleyton  Hall, 

Suffolk F.  B.  B. 

Philarétes,  Medl.  af  den  heil.  Synode,  Melropolit  af  Moskwa 

og  Kolomna,  Moskwa F    B.  B. 

Philips,  G.,  Professor  ved  Universitetet  i  Wien F.  B.  B. 

Philips,  Sir  T.,  Bart.,  til  Middlehill,  Worcestershire F    B.  B. 

Philosophoff,  A.,  Gen.-Adjutant,  St.  Petersborg      F.  B.  B. 

Pipping,  F.  W.,  Statsraad,  Prof.  ved  Universitetet  i  Helsingfors  F.  B.  B. 

Platon,  Medlem  af  den  heil.  Synode,  Erkebiskop  af  Riga  og  Mitau  F.  B.  B. 

Pontoppidan,  H.,  kgl.  dansk  Gen. -Konsul  i  Hamburg F.  B.  B. 

Porter,  J,  M.  D.,  Plainfield,  Massachusetts F.  B.  B. 

Power,  Rev.  J.,  Bibliothekar  ved  Universitetet  i  Cambridge   .  .  F.  B.  B. 

PratåpaChandra  Sinha  Bahådoor,  Raja,  Bakparåh,  Bengalen  F.  B.  B. 

Pryce,  D.  T.,  Esq.,  Grosserer,  Batavia F.  B.  B. 

Przezdziecky,  A,  Greve,  Archæolog,  Warschau F.  B.  B. 

Pycroft,  J.  W.,  Esq,  London     F.  B.  B. 

Rabbe,  F.  J.,  P.  et  M.  D.,  Collegie-Åssessor,  Helsingfors  .  .  .  .  F.  B.  B. 

Raévsky,  M.,  Erkepræst  ved  den  keis.  russiske  Legation  i  Wien  F,  B.  B. 

Råjendralåla  Mitra,  B,  Vice-Præsident  for  R.A.S.,  Calcutta  F.  B.  B. 

Ralli,  A.  di  Stephano,  Banquier,  Triest F.  B.  B. 

Ramirez  y  de  las  Casas  Deza,  Don  L.  M.,  M.  D.,  Professor 

ved  Lyceet  i  Cordova F.  B.  B. 

Rang  abes,  A.  R.,  Professor  ved  Universitetet  i  Athen V.  B. 

Rastawiecki,  E.,  Baron,  Archæolog,  Warschau F.  B.  B. 

Read,  J.  M.,  General.  Albany,  Nord-Amerika F.  B.  B. 

Reutz,  A.  M.  T.  von,  J.  U.  D.,  Hofraad,  Professor  ved  Univer- 
sitetet i  Dorpat    F.  B.  B. 

Riant,  P.  E.  D.,  Greve,  Paris F    B.  B. 

Ricker,  S.,  fh.  nordamerikansk  Gen. -Konsul  i  Frankfurt  a.  M.  F.  B.  B. 


46  SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN. 

Ritschl,  G.  C.  B.,  T.  D  ,  fh.  Gen. -Superintendent,  Berlin  .  .  .  F    H.  B. 

Robert,  P.  C.  Direcieur  i  Krigs  Departmentet,  Paris F.  B    B. 

Robinson,  J.  R-,  Esq-,  Dewsbury,  England F.  B.  B. 

Roehus  s  en,  J.  J.,  kgl.  nederlandsk  Statsminister,  Haag  .  .  .  .  F    B.  B. 

Rodotheatos,  S.,  JUD.,  Justitiarius  ved  Overretten  paa  Korfu  F.  B.  B. 

Rodriguez  de  Berlanga,  Don  M.,  J.  U.  D.,  Malaga B.  B. 

R umine,  N.  de,  virkel.  Statsraad,  Kammerherre,  Moskwa    .  .  .  F.  B.  B. 

Ruyssenaers,  S.W.,  kgl.  nederlandsk  Gen. -Konsul  i  Alexandria  F.  B.  B. 

S  aha  ti  er,  J.,  Archæolog,  St.  Petersborg V.  B 

Sabatini,  Signore  D  ,  Neapel F.  B.  B. 

Savvaitof,  P  ,  Prof.  ved  det  geistl.  Seminar,  i  St.  Petersborg  F.  B.  B. 

Scarpa,  Chevalier  J.  da,  fh.  kgl.  dansk  Konsul  i  Fiume .  .  .  .  F.  B.  B. 

Schack-Sommer,  J.  O.,  kgl.  dansk  Vice-Konsul  i  Hamburg.  F.  B.  B. 

Schildt,  W.  S.,  Districtslæge,  Jyvåskylå,  Finland  .      F.  B.  B. 

Schindler,  J,  Baron,  Geheimeraad,  Canonicus,  Krakau  .  .  .  .  F.  B.  B. 

Schoeppingk,  D.,  Baron,  Archæolog,  Moskwa F.  B.  B. 

Schoolcraft,  H.  R.,  Esq,  New  York V.  B. 

Schroeder,  F.,fh  nordamerikansk  Chargé  d'Affaires  i  Stockholm  F.  B.  B. 

Schubert,  F.  H.  de,  Generallieutenant,  St.  Petersborg F.  B.  B. 

Schultén,  O.  de,  P.  D.,  Baron,  Vice-Præsident  i  Justits-Departe- 
mentet, Helsingfors F.  B.  B. 

Schumann,  H.,  P.  D.,  Overlærer  ved  Real-Gymnas.  i  Hildesheim       B.  B. 

Schiith,  N.  C,  kgl.  dansk  Gen. -Konsul  i  Valparaiso F.  B.  B. 

S  heil,  Sir  J.,  Gen  -Major,  London F.  B.  B. 

Simpson,  J.  Y.,  M.  D.,  Professor  ved  Universitetet  i  Edinburgh       V.  B. 

Singer,    Rev.  J. ,  D.  D.,   Secretair  ved  det  kgl.  irske  Akademi 

i  Dublin F.  B.  B. 

Smith,  C.  R.,  Esq.,  Strood  i  Kent,  England V.  B. 

Smith,  J.  C.,  Esq.,  Sharon,  Connecticut F.  B.  B. 

Smith,  R.  B.,  Esq.,  Villa  Nova,  England F.  B.  B. 

Solomos,  D.,  Greve,  Zante F.  B.  B. 

Sourdeval,  C.  M.  de,  Dommer  ved  Retten  i  Tours F.  B.  B. 

Sparks,    J.,  LL.  D.,  Prof.  i  Historie  ved  Harvard -Universitetet 

i  Cambridge,  Massachusetts F.  B.  B» 

Squier,  Hon.  E.  G.,  M.  A.,  New  York V.  B. 

Ståhlberg,  CH.,  P.D.,  Provst  og  Sognepræst,  Pielavesi,  Finland  F.  B.  B. 

Stallknecht,  F.  S.,  Esq.,  Advocat,  New  York F.  B.  B. 

Stawell,  Sir  W.  F.,  Overdommer,  Victoria,  Australien F.  B.  B. 

Stirbey,  Fyrst  D.Barbo  de,  fh.  Hospodar  af  Wallachiet,  Bukarest  F.  B.  B. 

Stourdza,  Fyrst  Michael,  fk.  Hospodar  af  Moldau,  Yassi  .  .  .  .  F.  B.  B. 

Stulz,  J.,  k.k.Historiograph.ChorherreiSt.  Florian,  Øvre  Østerrig  F.  B.  B. 

Sturup,  W. ,  Legationsraad,  kgl.  dansk  Gen. -Konsul  i  Caracas, 

Venezuela F.  B.  B. 

Swithinbank,  G.  E.,  Newcastle  upon  Tyne F.  B.  B* 


SELSKABETS    MEDLDMMER    UDENFOR    NORDEN.  47 

Symington,  A.  J.,  Esq.,  Glasgow F.  B.  B. 

Tamlander,  C.  G,  Otierstlieutenant,  Helsingfors F.  B.  B. 

Tatarinoff,  S.  P.,  Gen. -Major,  fh.  Civil-Gouverneur  i  Tomsk  .  F.  B.  B. 

Tchertkoff,  A.,  General,  Moskwa F.  B.  B. 

Thacher,  J.  S.  B.,  Assessor  i  Øverste-Ret,  Mississippi F.  B.  B. 

Theophilos,  Præsident  i  Grækenlands  heil.  Synode,  Metropolit 

af  Athen .        B.  B. 

Tiedge,  J.  E.  C,  Grosserer,  Buenos  Ayres F.  B.  B. 

Titoff,  V.  P.  de,  keis.  russisk  bef.  Minister  i  Stuttgart F.  B.  B. 

Tobin,  Sir  T.,  Fredsdommer,  Ballincollig,  Grevskabet  Cork  .  .  F.  B.  B. 

Todd,  J.  H.,  D.  D.,  Vice- Præsident  for  det  kgl.  irske  Akademi 

i  Dublin S.  B.  B. 

Traherne,  Rev.  J.  M.,  M.  A.,  Coedriglan,  England F.  B.  B. 

Trevelyan,    Sir  C.,    Bart.,    Gouverneur    over  Præsidentskabet 

Madras F.   B.  B. 

Trevelyan,  Sir  W.  C.,  Bart.,  Wallington,  Northumberland    .  .  F.  B.  B. 

Tweddell,  G,  M.,  Esq.,  Stokesley,  England F.  B.  B. 

Typaldos,    C.  P.,    Livlæge  hos  H.  M.  Kongen   af  Grækenland, 

Athen F.  B.  B. 

Ulrich,  F.  C.,  Gouverneur  paa  Øen  St.  Barthelemy,  Vestindien  F.  B.  B. 

Ustrialoff,  N,  G.,  Professor  ved  Universitetet  i  St.  Petersborg  F.  B.  B. 

Valaoritis,  A.,  J.  U.  D.,  Legislator,   S.  Maura F.  B.  B. 

Vandermaelen,  P.,  Directeur  for  det  geographiske  Etablisse- 
ment i  Briissel F.  B.  B. 

Viola,  Don  M.  N.,  Dr.,  Advoeat,  Buenos  Ayres F.  B.  B. 

Vlassopulos,  S.J.,  Directeur  for  Assurance-Banken  paa  Ithaka       B.  B. 

Wallcott,  Rev.  M.  E.,  M.  A.,  London F.  B.  B. 

W allen,  C.  S.,  Baron,  Geheimeraad,  Statssecretair  for  Finland, 

Helsingfors F.  B.  B. 

Watts,  Rev.F.,  Esq.,  Professor  ved  Spring  Hill  College,  England  F.  B.  B. 

Webb,  Th.H.,  Esq,,  M.D.,  Secretair  ved  Rhode-Islands  hist.  Selsk., 

Boston,  Massachusetts F.  B.  B. 

Webber,  S.,  M.  D,  Charlestown,  New  Hampshire F.  B.  B. 

Were,  J.  B.,  Esq.,  kgl.  dansk  og  svensk-norsk  Konsul  i  Mel- 
bourne, Australien F.  B.  B. 

Wetmore,  P.  M.,  General,  New  York F.  B.  B. 

Wiarda,  S.,  kgl.  nederlandsk  Konsul  i  Buenos  Ayres F.  B.  B. 

Wilson,  Rev.  J.,  D.  D.,  Præsident  for  Trinity  College  i  Oxford  F.  B.  B. 

Winthrop,  R.C,  LL.D.,  Præsident  for  det  hist.  Selsk.  i  Massa- 
chusetts, Boston F.  B.  B. 

Witt,  H„  kgl.  dansk  Gen. -Konsul  i  Lima,  Peru S.  B.  B. 

Witte,  J.  J.  A.  M.  de,  Baron,  Paris F.  B.  B. 

Wocel,  J.  E.,  Professor  i  Archæologi  ved  Universitetet  i  Prag.       V.  B. 

Wolanski,  T.  v.  Wolan,  Landraad,  Posen F.  B.  B. 


48  SELSKABETS    MEDLEMMER    UDENFOR    NORDEN. 

Woldsen,  J.  N.,  kgl.  dansk  General-Konsul  i  Amsterdam  .  .  .  F.  B.  B. 

Wood,  R.,  Esq.,  kgl.  storbritannisk  Consul  i  Tunis F.  B.  B. 

Woolsey,  T.  D.,  A.  M.,  Professor  ved  Yale-Gollege,  New-Haven, 

Connecticut F.  B.  B. 

Wrangel,  F.  H.  E    von,  Greve,  Gen. -Feltmarskal,  l'.erlin    .  .  .  F.  B.  B. 

Wrangell,  F.  de.  Baron,  Admiral,  Gen -Adjudant,  St, Petersborg  F.  B,  B, 

Wustenfeld,  H.F.,  P.D.,  Prof.  ved  Universitetet  i  Gottingen      F.  B.  B. 

Young,  A.,  Capitain,  Twickenham,  England F.  B.  B. 

Young,  Sir  J.,  Gouverneur  over  New  South  Wales,  Australien.  F.  B.  B. 

Zipser,  E.  A.,  Professor,  Neusohl,  Ungarn S.  B.  B. 


49 


UDSIGT  OVER  SELSKABETS  REGNSKAB 

FOR  1868. 


INDTÆGTER.  Rd.  Sk. 

Kassebeholdning  fra  1867 485  49 

Hans  Majestæt  Kongens  aarlige  Gave 300  » 

Bestandige  Bidrag  fra  Medlemmer  og  Extra-Tilskud 195  -33 

Aaarlige  Bidrag  fra  Medlemmer  og  Extra-Tilskud 450  72 

Ved  Salg  af  Selskabets  Skrifter.    (Efter  Fradrag  af  155  Rd.  2  Sk. 
til  Omkostninger  ved  Forsendelse  af  Selskabets   Skrifter, 

Fragt,  Udgifter  til  Bekjendtgjørelser  etc.)    .  .      611  30 

Renter  af  den  faste  Fond 3396  • 

5438    88 
UDGIFTER. 

7.    Til  ufuldendte  Arbeider  fra  1867 :  Aarbøger  og  Mémoires .  .     557    32 

TI.     Til  Selskabets  Bestyrelse  og  dets  Virksomhed:  Rd,     Sk. 

A.  Secretairernes  Honorarer  . 700      » 

For  Besørgelse  af  løbende  Forretninger  og  til 

Diplomers  Udfærdigelse 87      » 

Budløn  og  Understøttelse  til  Enken   efter  det 

forrige  Bud 230      » 

Assurance,  Trykløn,  Møders  Afholdelse,  Fragt 

og  Porto 277    33 

1294    33 

B.  Oldskrift  Afdelingen:    til  Forberedelse  af  Ud- 

gaven af  Niåls  Saga 250      » 

C.  Oldsag  Afdelingen: 

a)  Aarbøgerne  for  1868  og  Tillægsheftet  for  1867  2034      6 

b)  Mémoires  1868.     (Et  Farvetryk) 100      » 

d)  Overlærer  J.  Kønigsfeldt  for  historisk-archæo- 

logisk  Index  til  Tidsskrifterne 100      • 

2234      6 

III.    Anvendt  til  den  faste  Fonds  Forøgelse •     1^3  2 

4508  73 

Kassebeholdning  den  31  December  1868 •    ^30  15 

5438  88 

F.  S.  BANG, 
Kasserer. 


50 

Undertegnede,  det  Kongelige  Nordiske  Oldskrift- Selskabs  for  Aaret 
1868  valgte  Revisorer,  erklære  herved  at  have  undersøgt  og  revideret 
Regnskabet  med  tilhørende  Bilag  og  befundet  samme  rigtigt  at  være; 
endvidere  erklære  vi,  at  Selskabets  faste  Fond  i  1868  er  bleven  forøget 
ved  Indkjøb  af  Kgl.  Obligationer  til  et  paalydende  Beløb  af  200  Rigsdaler. 
Selskabets  faste  Fond  er  nu  85,100  Rdlr.,  der  ere  optagne  i  Finantsmini- 
steriets  Indskrivningsprotokol. 

KjoBENHAViN,  den  4.  Marts  1869. 

M.  WILLER.  A.  PETERSEN. 


DL         Aarb^ger  for  nordisk 

1  oldkyndighed  og  historie 

N6 

1868 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY