Full text of "Antikvarisk Undersögelse over de ved Gallehuus fundne Guldhorn"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books di sco verable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non- commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 

at http : //books . google . com/| 



Digiti 



zed by Google 



Digiti 



zed by Google 



i^ /^^f 



Antikvarisk Undersdgelse 



over de 



ved Gallehuus fundne Guldhorn 



af 



Peter Erasmus Muller, 

Professor i Theologien ved Kiobenhavns Universitet. 




Ex af Videnskabernes Selskab i KiQhenhavn kronet Prisskrift. 



^i59w 



Kidhenhavn^ i8o6. 

Tr y k t p a a kongelig Bekostning^ 
hos Andreas Seidelin^ i storø Kanmkestrade No, 45* 



Digiti 



zed by Google 



Digiti 



zed by Google 



Kronp rinds en Frederik 



Hvis H<edersdaad det trygge Dannerfolks Held vil 
forJiynde sildig Efterslægt y helliges dette Minde om 
Jierne Oldtids ^unst og gaadefulde Helligdomme 



allerunderdanigst 



-/ 



Fdrfatteren. 



Digiti 



zed by Google 



Digiti 



zed by Google 



Bet for Aaret 1804 af det Kongelige Videnskabers Selskab 
i Kiobenhavn udsatte historiske Prisfporgsrnaal. . 



^\T^e ved Gallehuus i blårene 1659 ^S ^734 opgravne Guldhorn^ ere 
af adskillige blevne under sogte^ uden dog at være kommen til nogen vis 
Formodnings enten om Figurernes Betydnings eller hvorfra disse kost- 
hare alderdommens Konstarbeider skulde være komne til os^ ifald de ei 
her ere forarbeidede. Formedelst den Lighed ^ som adskillige i vore 
Tider opdagede Monumenter synes at fremvise med de her forekommende 
Forestillinger y indbydes Lærde til ved Sammenligning med saadanne^ en- 
ten med stærkere Grunde at bestyrke Andres Forklaringer y eller paa en 
mere sandsynlig Maaåe at oplyse og forklare disse vigtige ^ hos os fundne 
Mindesmærker.^' 



Digiti 



zed by Google 



Digiti 



zed by Google 



i ^ i^*g*tf»0»0>#»tf »J^ gl BlO gi ia U>M ! 



GULDHORNENES OPDAGELSE, LITTERAIRHISTORIE OG 

SIDSTE SKIEBNK 



JJen 2oåB Juli 1659 '^^^ Kirstine Svends Datter, en fattig Kniple« 
pige fra^Osterbye, en Landsbye i Ribe« Stift, gaae en halv Miil 
cl^rfra til Kirken i Mogeltftoder, en storre Flekke. Som hun gaaer 
barbenet paa Veien ved den nærliggende Landsbye Gallehuus , fire 
^le aydost fra Ribe og een Miil fra Vesterhavet ^ stodte hun sin 
Fod siærkt mod Noget, der ragede lidt op af Veien: hun slaaer 
paa d^ med sin Stav, men bekymrer sig el videre derom, da hun 
anaeer • det for at - vmte^ Roden* af et Traefe. Ottende Dagen eftet gaaet 
hun samme Vei, og ^oder sin Fod paa samme Sted baade til og fra 
Kirken* Nu bliver Pigen vred, og seer noiere til, hvad det var, der 
saaledes laae i Veien ^ da hun bemærker, at det ikke var noget al- 
mindeligt, bukker hun sig ned for at grave det op, og efter megen 
Moie opriver et Horn , fyldt med Jord og D3md Hun raaber nu 
éem tilbage, med hvilke faun fulgtes, at déc skulde see det Rare, hun 
havde fundet ^ men disse, efter$it have noie beseetd^t^ forsikre, det 

A 2 



Digiti 



zed by Google 



4 

rar et ubrugeligt Jægerhorn t P^ ra^åfi he^uåø til.at jLa^te det- bort. 
Hun vilde imidlertid dog bringe det til Byen, siden dets Oprykkelse 
havde kostet hende saa megen Umage, og taalte de Andres Spot over 
at hun frivillig fordoblede sin Byrde* Efterat have afvasket det ved- 
hængende Dynd, saae hun det var Metal, og mærkede vel, at 
det ei kunde være et almindeligt Jægerhorn 5 men hun viste det dog 
ei endnu til nogen i MogehiSuder, fordi hun forinénte, det rsir af 
Messing. Troligen bar Pigen Hornet hiem, og blev udleet af sine 
Forældre og Gaardens Folk , fordi hun saa omhyggelig vilde polere 
det. Et Par andre Mænd, som kom til, fortalle hende: det maatte 
engang have tilhort en Trompeter , og at det til saadan en Mand 
igién bed$t kunde sælges. Kied af sit Hittegods henslængte nu Pigen - 
Hor&et under en Seng, og tillod Husets og Nabolagets Drenge at lege. 
med dets Jose ilinge^ iikchil det en rDag faldt hende ind, som hun 
skulde 'faringe sitATbéide til KiobstsBden^ at medtage éen af Ringene, 
som en Foræring til en Kiobmands Kone. Denne mærkede Vsegten, 
viste Stykket til en Guldsmed ; og horte til Pigens Glæde, at det 
var. det fineste Guld. Nu rygtedes den fundne Skat; hele Egnen, 
stimlede éeanmBn for at beundm den. i Amtmelnden lod ved Gallehmis: 
grave efter flere Skatte, men fandt urtot. Fierde Christian skicenkede 
det allerede beromte Horn til sin S^ Christian, den femte, som gav 
PigefUiea anseKg Beldnning (a)i 1! ' < . 



(a) See Wormiué de cornu aureo, Begynd. Et Tragmeht i Schréswig-HolsteiniscHen 
Antéigén.i j6^ S. tgci^ 9§. .imielipldør ejb. SlyUmé af en udfiiriifiere Beretning oni 
Hornets Opdagjelse , hvilken afviger fra Worm i adskillige Biomstændigheder ^ 
»om maii uden' l'vivl i Forstningen med Fliå lioldt skiulte. 



Digiti 



zed by Google 



' EncUiu var Hornets Skiebne ikke afgiort; Prindsen vilde fdrst 
daa sin Maade have hædret det fundne Guldatykke ved at lade det 
omstdbe til en Pocal, hvis Indskrift skulde tilbagekalde Begivenheden. 
Til Lykke for Oldgrandskerne erindrede nogle af Hoffolkene^ at de 
gamle Nordboer ogsaa havde dixikket af Horn. Man lod derfor 
Guldhornet beholde sin Form^ men, da detvaraabent i begge Ender, 
blev der i den smalleste indskruet en Guldknop med Paaskrift r C5, 
Denne Skrufve er giort af ny 1639. 

Nu kom da Guldhornet til at pryde Prindsens Skienkebord, og 
hhv i Hofm^endenes Hænder et Middel til at vife den Tids Leve- 
diaade, og at behage Prindsen, i det de kappevis sogte at tomme det: 
dog kunde ikke selv de kiækkeste Drankere vise deres Kunst ved at 
^dtdmme denne, som de andre Pokaler, i et eneste Drag^ de mæg^ 
tede neppe, efter Professor. Worms Anmferkning, i fire lange Drag 
at tonune den halvtredie Pot Viin, hvormed Hornet var bleven fyldt (b)^ 

GuUhotnet bestod egentlig af trende Horn, det ene indsluttendt 
det andet. Dét inderste Horn udgiorde en heel, temmelig tyk Guld- 
plade, uden nogen Aideelning og glat Det yderste Horn var semi* 
mensadt af elleve Guldplader eller brede Guldringe, hvoraf den ené 
ved en forhoiet Kant skiltes fra den anden. De fem mindste af disse, 
mod Honlets smalleste Ende vare fastgiorte^ dfe syv storre kunde 



(&) Worau GimdriTelto af Emst's Forklaring over Ottldlioniot. Maxiutk. paa det 
KoBgl« Bildiotliek. 



Digiti 



zed by Google 



6 

dreies omkring den indre Plade. Da Hornet blev fundet, havde alle 
disse vs^et samlede i Midten, og ligesom Polsehom stoppede i hver- 
andre, de mindre i de storre^ paa disse fandtes de sælsomme Billeder 
hosfoiede Tegning udviser. Billederne vare forarbeidede paa en dob- 
belt Maade^ nogle vare indgravede ved et spids Jern- Instrument , 
hvilke i Kobberstikket antydes ved lutter Punkter f andre udgiorde op« 
hævede Figurer, der fSrst vare blevne stobte, og siden deéls paalod« 
dede, deels ved Guldsom paahæftede Pladen 5 man kunde derfor hist 
og her bemærke smaae Sprækker mellem Pladen og den paasadte 
Figur. I den mindste Ring havde været en stor Nitnagle eller Hank, 
og i den storste Ring tvende, hvori hængte lose Ringe endnu dk' 
Hornet fandtes. Pigen selv tilstod , at hun havde afbrudt nogle af 
disse, for at lade Guldsmeden prove Metallet Guldet var saare fimt, 
dog i det indre Horn noget mere blandet, end i de ydre Ringe; 
disses Finhed skål have været saa stor, at Guldsmeden, der paasatte 
Skruen, f orgieves giorde sig Umage for at faae Guld af samme Be- 
skaffenhed. Det veiede 205 Lod eller 6 Pund og 13 Lod. Dets 
Længde var 2 Fod og g Tommer. Den store Aabning havde i Om- 
kreds 1 Fod, i Giennemsnit 4 Tommer; den lille Aabning ved Skruen 
havde i Olnkreds 4 Tommer^ og i Giennemsnit halvanden. Hornet 
kimde holde halvtredie Pot dansk Maal (c). 

Det var naturKgt, at en saa mærkelig Oldsag maatte, isæt i vor« 
paa gamle Mindesmærker ikke rige Egne, fortrinligen vække de Lær- 

(r) Voi-niTU« de ^ureo corau p. 5-6. Sprterupi AntnørkDingtr mn GuléJiornet Cap, 
5. §. 4, Arnki«! Gulden Horn S. 5. Lorentsen Musenm regiiim pwrt, 2. sect. 5. 



Digiti 



zed by Google 



ées Opmærksoxnhed , og at disse efter gammel Sædvane vUde være 
des vidtlofligere i at fortælle Gisninger og udkramme Lærdom , jo 
xnindi'e de vidste åf det, som egentlig horté til Sagen. 

Den forste, der skrev om denne Gienstand, var den lærde, i 
iSfordens Oldsager saa bevandrede, Ole Worm, som udgav 1641 en 
latinsk Afhandling om Guldhornet, hvilken siden er bleven indrykket 
i hans beromte Værk: Monumenta danica. Man var endim ikke den 
Tid vandt til at betragte gamle Monvunenter fra den rigtige Syn^ 
punkt. Ægypternes formentUgen beundringsværdige Lærdom og 
Hieroglypherne , disses skiulte Symboler, opvakte Manges Grublen; 
man saae Hieroglypher og Allegorier paa ethvert Kunstværk , der ei 
strax lod sig forklare; troede aldrig at kunne sdge for meget, fw dyb 
en Betydning paa no^n gammel Steen; og man tvivlede neppe paa, 
at enhver gammel Forfatters Ord maatte kunne anvendes til at for-- 
klare ethvert gammelt Mindesmærke« 

Efterat have forudskikket den Fortælling om Hornets Opdagelse, 
som her i det foregaaende er bleven meddeelt, begyndte Worm med 
vidtlofligen at berette, hvad et Horn er, og paa hvor mange Maader 
dette Udtryk bruges; undersoger, 'om der gives hornede Mennesker, 
hvor mange forskiellige Slags Horn d«r ere til i Verden, og beskriver 
et Far udgraverede Horn ^ sOm vare iblandt hans SamUnger, Fdrst 
derpaa konuner han til at tale om Guldhornet, og mener det har 
været en Krigsbasime; men da andre havde yttret den Mening, at 
4et kunde have været et Drikkehorn; tager han igien deraf Anledning 



Digiti 



zed by Google 



til at tale om de forskiellige Slags Drikkekar, de gamle Nationer hare^ 
eiet Endelig begynder han at forklare Figurerne, som han mener 
at indeholde hieroglyphiske Formaninger til Dyd og gode Sæder.^ 
Saaledes, siger han, betegner paa Hornets forste Ring, det nogne 
Menneske med udstrakte Arme mellem 2de Slanger: den menneske- 
lige Naturs Elendighed, der paa den ene Side plages a£ Dievelen, 
den gamle Slange , paa den anden af mangehaande Fiender. Dyret 
med Menneske -Hoved tilkiendegiver det til Dyriskhed nedsiunkne 
Menneske^ at man skal modstaae Fristelser lærer han,, d^ med Spy- 
det værger sig mod Slangen o. a. r. Det var imyttigt enten vidtl5f- 
tigere at anfbre eller at-giendrive disse, mod den fierne Oldtids T«n« 
kemaade ganske stridende, aldeles vilkaarlige Allegorier. Afhandlin- 
gen ender med at henfore Guldhometa Alder til Frodes den Fredgo« 
des Dage. I dens anden Udgave i Monumentis danids tilfdies en 
Beskrivelse over et Par florentinske Elphenbeens Horn af nyere Ar« 
beide. Worm skrev ganske i sin Tids Smag og vandt dens Bifald (^Q f 
for os har hans Undersogelse kun liden Værd. 



o^ 



Iblandt dem , som billigede Worms Fremgangsmaade , var iseor 
Fortunius Licetus, Professor i Bologna, som i sit Værk de annulis 
antiqvis Cap. 56 meddelte et vidtloftigt Udtog af Worms Skrift 
Selv taente . han , at Hornet var forfærdiget efter Kong Frodes Befa* 
ling i samme Hensigt soto de bekiendte Armbaand, der bleve Jieo^* 



(d) See Brere og Domme fra Fortunius Licetns , Cassiano dal Pozzo » Aiiian^siut Kir- 
cherus, Angelico Ambrosio Wintimiglia, Jacobus Pighettus, M. A. Sevcrinus i 
Enden af T, Bartholins Skrift de uuicornu. 



Digiti 



zed by Google 



9 

lagte paa alfare Vej for at prSve den offentlige Sikkerhed ; Hornet v«r 
derpaia bleren forglemt, o^ Tid efter ånden nedtraadt i lotåeåé 
Han forsoger ogsaa paa sin Viis ac; allegorisere ø?er Figurerne, der, 
efter hans Sigende, skulde afbilde en god dansk Konges vise og ret- 
færdige Regieripg. Kongen forestilles ved Manden med de udstrakte 
Hsænder i den f6rste Rad. Han staaer mellem, en Slange og en Fisk^ 
thi Kongen har. Herredflifamet over Landet og over Vandet I Fiske» 
hakker én Fugl, thi Luften drager sin Næring *aJ^ Vandets Dampe.' 
Kongen afbildes nogen, fordi haii frie for aBe Lidenskaber allene be« 
Skieftiger sig med Undersaattemes \elJ Han strækker Hænderne 
mod' Himlen, for ^ ligesom Salomon,! at.iedbede sig Visdom af Gud^ 
De fire, »som udstrække' deres Haender som bed:ende,^'ere Undrørsaairs 
tere$ den som. ligger paa Knæ tiUdendegivor Préesteståndeni .Dyi^ 
memiéiket Forbrydernes Klasie $> paa hoire Side sidder dfea.Vmjski? 
beUge^ paa venstre Juristen. Saaledes udtolkes alle Figurerne ^Ur 
nem i o X^artsidør;* Den anførte Prove har vel allerede tilfiredst^et 
LæsereUi .^.- ' . \ '''/-'- ''• 'o. - ^uh 

.'-'*'•'■ ' • ^ ' ■• . r 

Der vdr dog en Professor i Lovkyndigheden og den praktisk« 
Filosofi i SerBe, Hehdrich Ernst, som vovede at forklare Hornene paa 
en ikke allegorisk Maade. Paa det kongelige Bibliothek giemmes 
et haandskrevet Brev af ham til Prinds Christians Kammerjunker 
Joachim Gersdorff , .hvori, der yttr es den i sig selv ikke urimelige 
Mening: at Guldhornet horte til den Skat i Svantevits Tempel, som 
forste Waldemar havde faaet til Bytte ved Arkonas Indtagelse 5 og at 
de afbildede Figurer sigtede til de grusoxnme Skikke, med hvilke 

B 



Digiti 



zed by Google 



lO 

^ienåeme dyrkede denne Afgud , hvi8 Billede tLal efter Saxp's 
^^dneebyrd have boldt et Hom i Haanden (a). Rigtig mA. er denne 
Meniqg en los og uanvendelig Hypothese, thi Svantevits Hom var et 
Drikk^om og altsaa ikke som Guldhornet aabent i begge Ender, 
det var desuden forfærdiget af forskiellige Metaller, og det er kun paa 
en ^aare tyungen Maade, at enkelte Figurer hentyde paa denne Af- 
gud, de flesfce blive aldeles uforklarede« Men Professor Ole Worm 
lod det ikke være nok at vise denne Hypotheses Usandsynlighed, han 
angriber den med storste Bitterhed i et nkeget vidtloftigt Brev til 
Stephanius Saxo's Udgiver. Han lader deri, som Uan ikke troer, at 
hans Yen, Professor Ernst i Sorpe.^' kunde hare is^niénskrevet sligt; 
det måatte være et taa^eligt, irngt^Menmeske, som af Had til det 
daiiske Folk i ei> Feberhede åiavdje £attét di|se urimelige Meninger, 
og ku ved en aindøns t*favn vild^ forskaffe dem Anseelse. Det vor 
tuhi^ligt , isj^piver Worm , at ed Fremmed ^ dom vor blevpu dansk 
Professor i Lovkyndigheden,^ og tik anseelig 'Lon-rjEdr at^ realede iden 
danske Ungdom, og for at bidrage til Landets Ære, kimde drire. aiil 
Ugudelighed og Skamloshed saa vidt j at han kimde blive ligegyldig 
véd at fpadonune Danmark slige gyldne Oldsager, )a at han Ae^gtede 
at^ilie anvende sin hele Tid paa omhyggelig at bi^skrive dem. (/) 



(O D^ Forfattete han beraaber tig paa ere : Saxo lib. 14 edit. Paris. pag. t6j. 
> K^antshifi Wa»da}tfa Ub. 5. iéap. t^ . QtHftieHiå lili. i* ohron. Poointtraii« e^p. 
,, ,^ IWxuqWu5 i. 9 $h!^om Slunm« c^jp^ la,. ^^^^ræu^.a^naL^Episcop. Slesw2# 
lib. 1. cap. 27. 

...•.:. . '' .'^ •'•■»'' ' • • ' '/ 

,C/) Worms Giendrivelse, som heller ikke er bleven trykt, findes paft det kongl. 

ifbllotllek I vedhæftet tmst'j Brer/ ■ • . ^ * 



Digiti 



zed by Google 



11 

svaledes var neppe GuIdJuomét kommet fdr Ljaet^ lorNNationahb 
hed erklanrele det fomfasteligt, frit at imdersbgø dets Oprkkidelsé^ {3h 
mk ibccmpløo engatig var ^vet- méd vilkaaffligetfe at allegdridere over 
de afbildede Figurer ^ var der tillige en beqvem Leilighed ÉaWn for 
Tidens Lærde til efter Godtbefindende at vise deres Klogt. Men 
raduuLJBiiiidré bet)rdeUg& éod Worntt FU^o|^ ere noglø aiidro Forfat« 
tørés Arbeidéiv^' aom'MUdb eftéf aiiimne FortoUuuilgskunst finde exkdbtt 
4lybeiv^ Hemmeli^edør paft Guddhøifxi^ts Figurér/ En Pastor EgaHl 
til Nortorf i Hblstecn (g'):itteenié ab disse Hiérof^}{pfaer endxlu ku»de 
Ipiidares opb^g^dage^e^ ^grsiOie hele SaliggitMrélsenslOrckflaen afbildet* 
AUene paa^ døn> fol'^e Riag[ stod Menneskets Fald vtt étn dierelske 
Slange ^ dets ' FoHiédrmg^ ved Christi Aand > déf& Stntf^ efter Faldet^ 
og Kla^ over Faldbt, ogl Odiveiidelse til Gud^ og Fdd eftw ]OiiiV«dlp 
delse, og Revselse efter Fald, og Forbedring efter Revsdse. Altsamr 
men oplyses rigeligen med Bibelsteder; hvorhos Forfatteren dog tillige 
belnærk^r, at Gud alléne teed- hVoifra og hvotledés dette Horn er 
kcmmett til lylland,. inen en ktistelig Herre hiaatte haVe ladet d^fi 
forfærdige 9 siden det forestilté Kristendommens Mysterier* 

Provst Randulph fandt ligeledes kristelige Formaninger i Hor- 
nets Figurer ) og meente det kunde være forarbeidet mellem Aar 8^8 
og .993 under Kristendommens forste Udbredelse i Norden, At 
dette Klenodie just var bleven fundcft i Christian den 4des Tider, 

(g) Theologische und scHriftmSssige Gedanken und Auslegung Uber dat wunderbare 
kéallieli« und- kumitreiølie gUMl« Hox» åmeh Pdulinn EfaardiML LilHéburg 

^2 



Digiti 



zed by Google 



12 

meente ban yar en Folge af Guds beuhdrlngsvæcdige Styrelse^ > »om 
derved vilde advare Menneskene iilod Tidens herskende Laster ^ samt 
paaminde dem om den forestaaende Straf og Midlerne til at undflje 
samme. (K) 

Bisfcép Winstrup vil ikke engang opholde ^ig. med at undecsSigtt 
i hvad fiezisigt et Menneske i gamle Tider kan' have forfiurdiget dette 
Hord; men han vil udgrandske Giiddommeils Blån med at lad« 
denne Skat just tiil saadan en Tid biive aabenbaret; • Hornets Figurer 
skulle da have forudforkyndet den 'i£45' paafblgende svenske: Krigk 
Gienvordigheder, samt Midlerne til ved' rigtig Ooåivendelsc at redde 
sig derfor.' Deniie Mening udfores glennem 53 Folio Sider paa mda- 
^elige latinske Vers, hvilke en vis P. H. H. (Peder Hermansen) har 
oversat paa endnu slettere, danske« (O ' 

Trogillus Arnkiel, Provst i Apehrade, der omtrent 40 Aar efter 
Winstrup skrev om det tSnderske Horn, er den fdrste, som paa en 
rimelig Maade har villet forklare dette i Norden fundne Mindesmærke 
af den gamle nordiske Mythologie (Æ). Men efter de gamle Antiqva- 



Qi) l'aba danica , hoc est : Dissertatio theologica de aureo coruu in Cimbria inyento. 
Havni«e 16449 in FoL 102 pa^« 

(]>) Cornicen danicui sev cartiiøn åt afireo domu 1644. in Fol. -* Déti danske Horn- 
blæser, udsat paa dansk Tung«maal af en 9 som Paa Herren Haaber. 1644* 80 
Sider i 4^0. 

(Ji) Giilflen Horn 1^9 bol 'Ttmdem^^ulldén Aus d«n damntér tetborgenén Heiden- 
tbuinb unsrer Vorfahren erkltirt von M. Trogillo Arnki«!« .Kiel 1S8S9 005 S. i 4!«. 



Digiti 



zed by Google 



15 

vers Skik blande alle Lai]4es og Tiders Gudebere uden Skkkieomhed 
med hinanden, og Dievelens Spil angives stedse som Afguderiets Aar- ' 
sag. Der tales heel vidtloftigen om Horns forskieliige Besks^ffenhed 
og Brug, om naturlige og unaturlige Horn, om OverflSdigheds Horn, 
om poetiske Horn, det dievelskc Bo£Eélhorn, Enhomet o. Sv v. For 
at foitiare Slangebillederne i fbrst« Ring, fortælles om mange Folk 
og. Lande,, hvor Slanger ere dyrkede* I Anledning af de blandede 
Dyr- og Menneske^estalter undersoger han om Satyrer og Gentaurer 
nogensinde håve levet^ hvilket bekræftes; samt hvorlunde den lede 
Satan derved forforte de gamle Nationer tU Afguderie. I den anden 
Ring finder Arnkiel en Præst med et OfFerhorn, en Stiemetyder som 
Rytter og et (MGerdyr, der fældes af en Bueskytte. I den sdie 'Ring 
et Menneskeoffer. I den 4de og 5te allehaande Troldoms Redskaber, 
en Heacekiep^ fortryllede Mennesker og TroldspeiL Herved anfores 
tillige, hvormeget Troldom hdr heråket hos afgtidiske Nationer, om 
Mennesker, der have troet sig at være Dyr, om berdmte . Troldmænd 
o. s., v. Ved Billederne paa den 6te Ring læses en Deel om de 
Orakler fremsigende Menneskehoveder i den gamle Verden. Den 
syvende Ring siges at indeholde hedenske Symboler paa Meimeskets 
Diidelighed. 

, Naar ,man £ra dette Skrift borttager de hiange, nordiske Oldsager 
gailsk« uvedkommende Undersogelser , og de ikke sieldne Citationer 
af Bibelen, samt de opbyggelige Betragtninger, bliver kun lidet til- 
bage for at grundfæste den antagne Hypothese: at Hornet er blevet 
l)rugt af en eimbrisk Præst til dermed at sammenblæse Folket Dette 



Digiti 



zed by Google 



14 

lidet^ som anfck^s a£ de nøcdiske Oldsager, er desudea samlet uden 
kritisk Noiagtighed«. Saaledes- fremkommer Olaus Magnus som Vidne' 
for. Skngødyrkelsen i det gamle Skandinavien (S. 92) ^ at Nordboerne 
have havt Guddomme lig Fauner og Satyrer, bevises af at disse Ord 
forekomme hos den stedse latiniserende Saxo (S« 1 25*26). De For- 
klaringer eaadeJog^ som kunde synes at være gyldige, £ Ex. onr Præ* 
stenj,. som bærer et Ofiéiiiom oig om. Menneskeofringerne, angaaie 
Skikke^ der »var« tilfælles for mange Nationer,, og derfor, i og for sig 
scdv: bel3ragt«iB f kun bidrage lidet til at besteomne Hornets Fædres 

" Omtrent paa satnmie Tid: blev HbmeC formedebl - sin Fona en 
^ienstaxtd for den liaerde Professor o^ Kbnrekix)f i Odense Thomas 
Bro^Ti BireherDds Undersogelsev. • Deime Mand hatde nemlig beslut^ 
tetat udari!>eide ^1 fol&tændig Keratologie eller Kommentar om Horn 
tÉg Hornede. Hans vidtloftige Værk^ crplyBt med mange Tegninger, 
Frugten af 5 Aars mSisommelige Arbeide, er ikke bleven trykt, og 
gzemmes paa Universitetets BibliotheL Til en Prdve paa Værkets 
Aand maae det være nok at anfdve: hvorlunde Forfatteren begynder 
med Horns Onomatologie og fortæller hvad det hedte paa hebraisk, 
chaldæisk, samaritansk, syrisk, arabisk, æthiopisk, persisk, t3rrkisk, 
arnuaaisk, geergkk, keltisk, ity ag.gamJEnel grttsk, låtinsfc, italiensk, 
spamk, poitugi^k, vallisk^ irfandak, engelsk, angelsaxxsfc, tydsk, 
hollandsk, dansk, svensk, islande, skrnsk, pol^k, laplandsk, bob^ 
misk,. russisk, finlandsk, ungersk, malaisk, malabaadsk, tunkinesisk^ 
kinesisk, japansk, nigritisk,. kongisk, mexikansk, pemaBsk^ brasi^- 



Digiti 



zed by Google 



15 

liaåsk, virginiaiisk^ gronlandsk. Derhos angiver han tillige , i det 
han efter eget Sigende bestræber sig for muligéte Korthed, Hielpé^ 
midlelme til at lære de xnindre bekiendte af disse Sprog, tillige de i 
dem foranstaltede BibelorersaDttelser^ derpaa afhandles med lige Om«- 
stæudelighed om uegentlige Horns Brug, enten som Billeder, eller 
Benævnelser paa Ting , om de egentlige Horns Brug ved Gudsdene* 
sie, i Krigen, i Huset, paa Thinge, i offentlige Anliggekider, i Medi^ 
ctnen^ om hornede Guddomme, hornede Fabeldyr, hornede Pattedyi^ 
Fugle ,^ JPiske, Stene og Planter. I dette Homvæik ^des der kmt 
een Paragraf, som egentligeii angaaer Guldhornet, hvori der dog ikke 
gives nogen Xfdtydning af Figurerne, men ikkun formodes det har 
været en kongelig Gav^ til et stort Ten^eL 

»> Prést^faf ISrgen Sorterup, som levede i Begyi^elsen af det i$de 
Aarhundrede, anvendte en stor Deel af sit Uiv paa at forklare dette 
<7UldhorJl Et Udet Skrift destangaænde udgav han i Trj^dæn (2)^ 
et meget vidtlof tigere forfattede han påa latin, linder Titel': Prodd- 
mus Calén^d^drii Ardkoæ Gehtis ethnici et antiqvissimi, hvilket af Man- 
gcA paa Forh^g^r ikke kunde blive : trykt Men séhr denne ikke kort- 
fattede Bog, der gienmiesi Mamiskript ptedet kongelige Bibliothek, 
skulde kun vsrøré en los Afridsning af det ^ store Værk under Titél: 
Calehdariiuh arddæ gerrtis antiqrriisimiun , hver det gyldne Horn 
skulde med vedborlig Oiinstændelighed været fort^^lket. 



(O Et Udtog nf dette med Tillæg om def nyere Guldhorn, samt del oldenborgskei 
udkom Kx6b<»nh3vri 1761, 47 S. i gra. 



Digiti 



zed by Google 



36 

^orterup, som var en Elsker af M athematik , og havde teskief- 
tiget sig med Kalenderregning, faldt paa de Tanker, at Hornet var, 
isom en Slags hellig Kalender, hvor Billederne betegnede de Guder ,r 
^m i enhver Maaned skulde dyrkes. Kalenderen begyndte, meente 
han, paa den stSrste Rings forste Rad fra Sommersolhverv, der anty- 
dedes ved de 2de i hinanden snoede Slanger; Rosernes Tal angav de 
til Hohosten beqvemme Uger. I Juni Maaned skulde Frigga dyrkes 
med hollige Dandse for at befrie Hostfolkene fra Slangernes Bid, 
^rfor saaes her en Mand med oploftede Hænder mellem. Slanger^ 
d^r bortvendte Hovedet 5 den anden Mand mellem 2de Slanger til« 
kiendégav Freyers, Rigdoms-Gudens, Dyrkelse i Juli Maaned. D^ 
trende bedende Figurer udborde Tegnet paa August ft^aned , fordi 
man i den bad Niord, Odin og Freia om at afvende ugmistigt Veir. De 
ti'e[nde bedende Mennesker mellem Slanger i den anden Rad , betydede 
September, fordi man i deri bad om at faae Komet godt ind. Den 
^nhaanded« Mand var Oktober , fordi i den Maaned Thors eller 
Solens Maigt formindskes ved Fenris Ulven o: Kulden,, og altsaa )\ist 
tden enhaahdede Thor skuld)e dyrkes. I November tilbades en vis 
Gud for Jagten ^ Odin dyrkedes under Slagtningen, derfor stod i den 
anden Ring en Dvssrg med to Spyde og en Bueskytte sigtende til en 
:Hiort. I December betegnedes Julefesten til den > ridende Odins Ære 
»ved Rytteiren,' samt véd Heimdal med sit Horn; demie Heimdal giSr 
desuden Forfatteren til Matheniiatikens Gud, og forklarer i Overen- 
stenunelse dermed adskillige af Eddas Fabler , f. Ex. at Heimdal 
sagdes at vogte Gudernes Broe , fordi det var Mathematikens Sag at 
lade Gudsdyrkelsen skee til rette Tider* Menneskeofferet i 5die Ring 



Digiti 



zed by Google 



i7 

skulde betegne det grusomme Offer, som bragtes Friggg i JaUuar, 
Centauréh skulde antyde, : at ogsaa Freya blev dyrket i samme 
Maaned , for at hmi skulde • lade Qvæg-et ■ trives, . De tvende Dyr-* 
menneskeir rare de. 'Skovguder , < sowi i Februar blov-e dyrkede. I 
deii 4de Riikg^afbildedesThérsdyrkelsen i MartzMained« Thor (Solen) 
truier' thed j sin:' Kølle , og' Uh-en (K/ulden) flyer omringet af Thors 
Hunde (Solens Straaler). De. 2de Mennesker, der ^ holde Firkanten i 
femte iUng,. i skulde iraére Freier og F&iå , : Symboler paia Natairens 
sivlendé • Kraift^ dér båevé dyrfcede i ^ril Maaned j Firkanten betegn 
^de en Dam- og de runde SmaaekugLeV Frbeleeg^ som i' den Maaned 
saaes at svotmme paa-Vandet Det blinde og hornede* Høved^angav 
Friggas eH^. Maanens D3rrkelae :i Maj Maåmed } -Hpredet ^ar blindt^ 
fordi Mfttøen da f(»:medélst de lyse Nsatter 8yne$ åt tabe> sk -SMn 04 s. ri 
/• . : ; I : ■• ! ;•).-.: ■ : ■ .'.!,'': 

Bet tar Sorterup 1 ikke nok at have udftmdet alt delte^ Jban 
mente tiUige, at Hornet indeholdt Grundreglerne for de gamle Cim^ 
brers Ealanderregning.. Da nu denne skulde have grimdet sig paa 
Iagttagelser over Maanens Gang og Havets Ebbe og Flod, maåtte her 
soges Regler for at forene Soleaaret og Maaneaaret med hinanden, 
samt Hentydninger til Havets Stigen og Falden. Derfor' blive alle 
Takker Og Streger hist og her paa Hornet noiagtigeh eftertalte. De 
trende trekantede iHuUer hos og bag ved Maj Maaneds S}rmbol skuMé 
tilkiendegive hoie Vande i Nye« og Fuld-Maanej de andare. trekantede 
Huller laVere ned, betydede lave Vande i MeAlemqvArtereme o. s^ v.i 

Uagtet Sorterup har anvendt megen Flid, maaskee endog paa 

C 



Digiti 



zed by Google 



18 

enkelte Steder liogen Vittighed paa at udsmykke sin Hjpoibése^ yil 
Læseren lelte^igen bemaarke, at det er ak Hieimespind. Mao kan 
ildce tillaegge -de g^mle Danske for KxisténdomménB lodforsel dén 
Grad af Kultur ^ .at de skulde Itaye været, sysselsatle zned aitutttmde 
FoTHiler^ for at fotéene Soleaaret og Maåneåai^et >ni9d'i&ina|idei]u 
Det ér desuden >tirimeligt paa et gaminielt Monument^ at 'tælle '^aUe 
Prikker og Streger, som dienqmlageii ere anbragte^' til ^Sira^ for deri 
at soge en h^nuxieU^edsfuld fietydmng^ bg 'h^ad« Porklarøi^gén a£ de 
maanedlige Fester angaåér/ e!r dennes aidele^ Uottet Iforl historisk 
Grund. Afbildmngemje forklares ei af ribterligen fastsatte ^Fester^ 
xien disses Tidspunkt bestenuiies efter Hornete fovmeiitiige'' Angi^ 
vélae. • Jagtguden^- Skovgudeme og Hecibdal æm' Mathedt^ikér^/él-é 
BojåaUexseaas .egne Opdigtelser^ tnaii erfarer Iddrig^ Iv^arfor disse Te^ 
just skulde have den Betydning, og adskillige af Figurerne, f. Ex» 
Firkanten ^~ udlægges paa dett meest tvungne Madde. Foirfatteren 
vSiåø bare Jktiimnj^t istbr Foslegenhed, ^kvis d^ ahdet Horn' endnu i 
baits^ Tid vtr bleven funden, thi der sees adskillige. af dé sanune Fi^ 
guter i en hteet forskiellig Orden, 

Ligesom Sbrternp . fiandt paa Jlornet .Reglerne ;i^r den Kalender^ 
s-egning , med hvilken han selv længe havde béskieftigét $ig y ^siaaie 
Guldmågéren Dippel der kkrligen Foi^skrifter, hvorleiks man silbtiåde 
tilbered« Filo6Dferhe$ Stsen. Naar man begyndte fra den ncMtei'soe 
Ende .og gik t^nd^.dExdd^ m9é>y ^ef ter hans Fol-s&ring^ find^^ åeiå t^ 
kymistiske Fremgangsmaade med alle Kauteler paa det noiiigtigste 



Digiti 



zed by Google 



uålfjkt {nf)'y Guldetø Finfaød robede deimdexi') at d^ maatte varot' 
Uetyen: 4U. yed AUf^jfuetM} JEfielj^. Dipp^ var dexfor inderlig ortibe- 
Milt wHy '«tHoriiet:iiiaatt#:v»re^€*r6ndigetii.J^ hror GuU^i 

mageriet efi^H* SIgeftide k^ag^r ^uUø;b|n/re bbnsstreti . NoumøUiQitiics 
Streiferier eller Korstogene kunde have bragt det til Jylland. Dippel 
agtgdl» b^ y}^^ifi^ paa JLatin at wlvijde disBe^ Dirdmiftarler} lyk- 
keligv^ ^or ^Qr . #»r OdcMfi: «)Bu)4« 9i0f^ 
W^vihan biiidt^t.fefi-at u^fére*^it^,El^ f . .:- ^ • 

• .' • ••' ,., . ^ ^ ^.. ^ ; . * .-. \J ^.. * ., . 

gf torat idie. Lærde og 'I9[a}«r]mrd4 saaledes. i Hang Jiå havde be^kie£- 
tiget sig med at fren|£5ro> uia(NF[si)r»]ige ij^t^ttngi^td^ étt ^iSxfderf ]ur 
Guldhorn^ blev et nyt fundet, som syntes at kunne bane Veieu til 
det {érst#s For^larki^ Den aaden April 1^54 gik-en&ttig Bonde 
i^kH h^^^ (flkGr.tBrk)^ Lawitzsfa^ Laad^by^ ^aU^ltuii^ 4mI fotvat 
§vaT6ii^eer, i N^Brbi^/iaB af sia Hyt^^omtreiijt 95 SJiriett &ia 4)^1; Stf d,r 
)i¥(m diQjt fi»r^'GrttliUi<wstva]fbley4n} opdaget} ha^ Jlavde Mq^e.gf*aTec 
et Qvart^»ei^ dybt' i horden,: fépend ha& med Spadei« stodie faa beget 
GUflEivw^e^'^egJåmlt nu et Harn af det fioketfte Guid (^). GladfraftlM^ 
Boptllen:. ):ii£>fikg;bar ji^g.f^tieat Bi^dp»døvkkf og vjøiie Nt^«ma å^xk 
to^e :^hH4.) Giodseievefi: Gare¥ Schack tog dc^rpad Hof 9^/ 09 ov^r- 
gat deMfU »ieite Christiim, der lod udbetale 2oo Rdlr« i Fiftdeldn. 



den worden. Bornholm 1725. 30 S. i 4»to. 

(») PåuU Tegning (Qg.BeikJHvcbe) *f det if^ fxmixkc. GfdAi^x^. a *• . ^ - r 

C 2 



Digiti 



zed by Google 



20 



Døn fattige Mand blev saa glad over sin* Béldnning) at-han lod adi^t te- 
en skriftlig Taksigelse til Kongen, og forespurgte sig derhos: - Otø 
man nu nieente at Kongen var bleven ret venligen iakket fot sin^ 
ndlde Gave. Faa Dage derefter blev han syg' og dodé (o).* .- 



Det hédte nn i Egnen, at det havde trs^dt ét gamttielt Sk^, 
hvorledes man loo Aår,- eft?érat det forsfte ^ Guldhorn v;dir bleven fiib-' 
det^ skulde paa samme Sted opdage et nyt ' SMén* skulde man Og^ 
der finde en gylden Afgudstavle , og endeligen en Stridshammer^ 
kaldet Holger dansl^esHaminér, hvoi^aa l!)aiimi(rk sku]:de vorde det 
mee^ blomstrende Kongerige i hel^ Bnrepa. (p) ' 

Det rådst fundne Gtddhorii veiede ' 7 Pund 11 LodJ altsda 50 
Lod mere and det forrige, uagtet dets sifHiaUere finde hat^, socb Kob^ 
bers&kkét udviser, væi^t afbrudt* : Det v^r forarbeidet^paa iamnM? 
Maade, som det iorste (9). Dét bestéd ogsaå af t?\rénde Horn Mer 
egentlig Styticer af Horn $ thi den nederste 'Deel var borte. Dét 
indre Horn bestod af et heelt Stykke, det ydre af 5 llinge^ ø^m v^uré 
friede til låiianden. Disses GuM var finere ead dét^biderste.- f'igu« 
rerne vare deels indgravéde eller rettere xndslagne med Ponsén, deals 
paaloddede ^ ejfterst de forst hver fot sig vare blevne stobte. Der 



(O DjUie Eftarrelnuiger »c tagne af ^oUadapea- om Qt^ldhom^ ,, $<^ ^^itdet paa 
det kongel. fi]>liot)iek blandt de tbottaske Manii4ur« No. 751. 



(p) Grauen Erklfirung des Heiligthums Horna. S. so. 

f^) Paulis tiifotladelige T6gmhg af detf 1734 fUhdne Guldhorn. 



Digiti 



zed by Google 



tvende' liev9e^iede^ 4imandeu lignende B^gur^r i den fdrste Rmg Varlf 
p^ah^flédø med Mtnagl^^ ' deC^udinæfrkede sig fra det fttrst fUndnie 
Horn ved en Indskrift, dér saiies paa Hornets Srerste Rand} den var 
indgi^vét ' med <?rav6ti]r , meta ^ med - ea meget i&ikk^r - liéandw Denke 
Indsktift iFar en nye <!^gave-ibr Oldgrandskerne, som de ilede med 
%t l<ise, forend de endnu vare ret bekiendte med dens Vanskeligheder.^ 
' .. ;.. /' ' • • I / •. r. , • ' ' ;-- '■■■':> 

En imavngiven svensk Lærd var den fdrste, som provede paa at tese 
og udtolke Skriften (r). Ved at begjrnde midt paa Indskriften fra 
Tegliebe |^ ^ og gioré^ det Ibregaaende Q fil.et^ blot AdsMUelsesn 
tTegttj véd élters al sammentrække Bogsltavér til eet Ord, ^ sdm ved 
d^ £ré o^n er^er hinandeii satte Prikker ere 5iénsynligen sldMte fru 
hioaiidenrj ved at sammenblande ^thiske øg angélsaxiske Runer; 
ved åtr forkløe Rimen N|/^ der ellers betyder M, s<mi J V} ved at 
supplere nidskillige Vokaler, og antage at dettredie og fievde Bog* 
élav :l^ .'Enden maae læses dobbelt^ ere fdlgende Otd Udbragte: 
Aiv Nurga eller Nbrga ta thidu eUer thido meden efier midin 
Ihnthaga staiven eller stivno ulti eller olti^ det udtolkes paa Svensk: 
Af Norge, >' den: Tiden medm Limdaga stamna holts^ paa Latin: Ex 
Norvegia eo tempore , qvando Limæ conventus tenebatur* Men lige- 
som den brugte Fortolkningsmaade er aldeles vilkaarlig, er ogsaa den 
udfundne Mening heel synderlig. Man kiender «let ikke i den nor* 
diske Historie til limi^e Rigsdage* 'Forfatteren beraaber sig ^l^poa 
noget Snoro Sturleson siger i Magnus den Godes Historie Kap. z^^ 

Cr) HamburgisQlie Enkohtt ron gelehrten Saehen 175^ d. lo Sept S. 6r<r-6%5. 



Digiti 



zed by Google 



l^ipft åeg asdSres kim jbl% KangBu lød.s&rvne l^olkec til Thinga i VHaegg^ 
Tgilvas, ditr^geledes aolores som Vki^e ^ m^te vel a$ KdBg Miig* 
B)i$ Idb ind i Limfiwdm 9 mep sig<er tiUtge , al de^ r^x férst pw 
Vibocgthiitg at haa blev byU^t ^. > D^ ^w da ikkc^fdruiadecU^) at 
dfixuae Fqrfat[ter), der,]^£^e var sveæk c^ auwiyaiy %oBk é^mdtm ikjbø 
hyUede Tid«ms Saag^ ved at udkraynwo . uvedkonuaeiide Lærdom^ 
omtales med Ringeagt af dem , der efter ham behandlede sanune 



^fstnxoM APT u4g9v ^mmerraad X l^^ Pauli i l^pb^|iihafn:Horoet3^ 
AiMl^c^i^ .fWigf^E^^: 9^. tiydsl^ Be$kri«^el^ .ov.eY;,dets Opdage^^ og 
lfiguMr(0< ; f^prffi^reo. yil ititet fortøare,; Me^ benMBrker ^IkrHestb 
^t ]^ I^r^eta^:In4^^Ti£( findes. i^gk Bøgstaver ^ sowa ligfie Rtfoev^og 
a9<|re| d^i^^Q ganske fws^Uige £ra diiss^. {AfvMividelaUeft'ejtts Muttf^ 
keskrift^ et Mvmie-L^^ og. nf)^e andre egyptiske MiiildfsmiriJipr» 
famt af en nrum^k. Inskription samles nogJiB Urende ^Skiifttagn.- <! 
Afhandlingens dwske Qversaattelse (u) findes et TiUseg, dtr indeboK 
der den 97$ ^j 9^$ Sd» 55> S^^ 45 <% 44<1<^ Fab^l a£ftetetts JCdda^ 
hvilke anviendes paa If ornats Figui;er« F^oiiatteren vil kun v^e Mit^ 



(O Hist* Norvcf. Part. 5« lib. 4. cap. 1-5, pa|fi 255. 

, <^) '<.;2^rerlSftigar Ahris- des Amno' 1754 bei Twi^friv |;«rfui^e»»ii ^deiMU Hdyatf 
Kopenh« 1754. 10 S» in FoL 

(tt) Tilforladelig Tegning paa det Anno 1734 udi Jylland fundne Guldhorn, paa nye 
oplagt i det danske Sprog og formeret med et lidet Tilløg. Xiobenh. 1735. 
i^ S. in Fol. : » j! i * 



Digiti 



zed by Google 



1 jghe4(>o of 'at fde tveiide Bevidbnede buide tbbtø Eiifliefier^ Itidtteti 
EjigdiiKmei^ /4øt:^aiijteå]de Dtt Hødrim^ Rytteren Odms St>n$ det tte- 
bostiede Mesntfitke kmtd« betegne ABsrxoB samlede Magt 4>g Aaeskyt* 
tium^ Afitfne -Bdr^ ^der «igé8 åt:iUave sjniidc^odt tned Bner^ OntaU- 
Tfin Imtåéiu^e til^Faib. 9^ on^ Hoke iig Bygttiestereits UesL Dét 
vpldeinræce bKeæfiQd%fc 7«fc glettdrvM disse paa blotte MoeUg^)>eder og 
en fiem Lighed byggede FonmnLtin^rv hvilke éi ere uttderfttottede 
ved Sammenligninger med andre gamle Montmienten 

ligeledes maae dcf-tsere nok at aævinewec FWsdg Cl at læc« Ind-^- 
sluiften af blatndéren Jehn Olavseii) af Inrénl faarvés i Matouskf^t ^n 
kort jSiendrivflaeaf ^tin sMn^e Focklanng*, tilligemed et Udkak tit' 
er^ ay,^ «o«i oprunder aig paa at fiogstoveme/ ikke «rc Runery men ^éa* 
Qia^ding é{ iood^BT^ede * la&iriæ méd no|;le gotidske y <og Itkdskrtfteri 
gamn»el» Tydøfc (r)é ^^Han^begyndeir njed<h*dBt skrevet med xlé tyndere 
Tra^>og:>laQser: Tepko Mittdmt)U echeii tit&' lixriiiaLtetii home d^Te- 
pixo MueOntipi* (len Mand&NdTti) éiier dét gyldne Honk - £n (Fot&Ia- 
ring søniwbvepken er imderstolitBt JiiedtaiifredsBlillende Henvuuiiig tit 
lignende Monumenter dDes ledsaget meé nogen Udtolkning af Hor- 
nets mai^^ Figmrer. 

.'\ De :mlnUske LatDdbs ahnindeligir Opmaoksomliéd ptfa diiøe Old- 
sager , foranledigede ogsaa Professor A. H» Lackmann til at udgive 
siue uforgribeUge Tanker derom. I i^ogle Jaa^^ med mangfoldige 

(O Dette Maimsknpt iMor Hi. Prcieic#r Akc Kali lunrt dtn Godh^ at swddele mig- 



Digiti 



zed by Google 



24 • 

Noter ; forsonede Paf agrafer meddeles antk(tariske Beno^lrkhitig^ &m 
Hocnetd Brug i fdrskiellige Tidsaldre , en Beskrivelse ever dei såå- 
kaldte oldenborgske Hdm, og eakorrUndersdgelse om det nordlige 
Eili^opas ældste Skrift dg Sprog. Qti Goldlioiiiét anf i^es knn saare 
lidet ForjEafttøren omtalet nogle afi siiie Porgiæxigeres Gisninger, og 
gietter selv, at Hornet maaske er bleven brugt «pm Amulet^ uden i 
iwrigt at ville indlade sig i dets 'Forklaring (or). 

1735 har der levet en Mand, som har anvendt saare megen Flid 
og ikke ringe liærdom paa at forklare dette Horii, men^ som er ble- 
ven standset ^dt i sit Aibeide* . Det kongelige Bibliothek giemmer 
blandt de thottidke Manviakxipter en Pakke coUédnuaoapaa tydsk om- 
Guldhocnet, som maaeiv»re> skrevne i anforte Aår og ad slutte' af* 
nogld^ h66f5iede lose Sedler iaf en. holsterøisk Geistlig, men hvis Nåvfl 
ikke er at! opdage« Deri findes^ foruden mange Excerpter om Ru- 
nemes jfilde i Almindelighed, : de Danskes Sderdvertoge, de gamle 
Viknsgér og Galger Rolf ^ . historiske Efterretninger om Guldh<u:netsf 
Opdagelse ,' om dem 9 der hidindtil Jiavde pr&vet paa dets Forklaring, 
og desforuden en Deel af en xeenskreren Concept til en ganske ny 
Fortolkning, der og var bestemt til Trykken. Fovfioiti^r^ agtede' 
heel vidtloftigen at giennemgaae baade Indskrift og Figurer; men 
Manuskriptet ehdér med de formentlige Ruiiers Udtydning. Om 



(^) Unvørgreifliclie Geéanken bei Gelegenheit des Anno 1734 ohnweit Timdern aber- 
mals ausgeg^abenen gUldenen Horns in einigen kungefasten Absatzen auch 
dazu dienlicben ausfiirlicben Erlanteruugen und Beweistbumern aiif Verlangen 
erofnet von Adam Heinrich Lackaum P« P. Hamburg 1755: S. 71 in ^to. 



Digiti 



zed by Google 



^iguraroe IHLdesikim 10fø'B«ftiærkn1Kger. Uagtet ogfiaa^déiiiité For^ 
filter nd^w Tvivl ' var p8» ' eti^ gal' Vei , * sytie&' dog - RemitiCtet al hans 
moisommelige Forskdiiiger saa meget nitere at burde dragjes for Lyse):, 
som de ere langt rimeligere og grundigere , end alt hvad der er 
bleven trynet om dette jEmher ' . ' ' * ' ' 

Efter hans Mening maae man begynde at læse Indskriften {i^a de 

'ined smallere Træk tegnede Bogstaver. - ^ f^ y | ere Runerne Tyt 

-Os (omvendt) Tbuss' ié. ' ^At^ b(g[ Jt ere Runer beirises^afcen Steeli 

>«d» Leerager i Blekinge /hvor disse Tegn ' forekomme (y). Men da 

Indskriften paa denne Steen ogsaa h6rer til dé uforklarlige, giettes 

det'forste. Tegns Betydiiing at være M ved Sammenligning Tned et 

•saakaldet markomaxmiskt AIfabetb'(£) , og det < sidste Tegns /at -væve 

O eller A formedelst Lighed *ined^ et Bogstav i det ulphitanské Alfa* 

beth (a). M skal være en sammentrukken Rune |l 4. |t skal være 

Fie Y ^ dér af en kalligrafisk Grund er saaledes omdannet ' ^ er 

Runen Os. . < en Ahreviatur f or ^ , der iinderfiden ståaer f6r K •, 
» 

Réidr. \ H findes, og i Indskriften paa etSteénkors fra Nohiengeland, 
men som Worm anforer uden at forklare. Fordi dette Bogstav synes 
at. ligne Tegnjet M^der i en gammel Runeskrift hos Peringskiold (6) 
forklares ved O,, tillægges det hei; idcns Betydning. ^ e£ L» ^ or 

Cr) Wonnii Monunu Dan. lib. 5. pag, 215. 

(z) Latius de migrationibus gentium lib. 9. pag« 514. V^Tonnii Utt |lDn«,p..46. 

(a^ Vørelii Kunografia Scandica. S. 69* 

{Jti) Annotat ad. vitam Theodorici Kegit p. 530. " 

D 



Digiti 



zed by Google 



26 

o. X k^^ betegne N. (c). . V det almiiidelige M. M erarer til 
Sf (dy ladenes at være et ^ete^evet Reidri. ligesom.^ for R* 
4^ skal være en sammensat Rune A eller E og K. 

Af alt dette udledes nu fdlgende Indskrift: Tha tima | f or C^o 
tho . Northim | Saltyrom | Sarrako eller Samo | det er : Den Tid foer 
Røllø til Notthumberland, Irland, Afrika eller Guemsej«. OUo skal 
xiémlig vQ»:e det sfmfnil I^yn> som Ottb, Olfur, Aulf, Aulfe^ Ulfe, 
HeirUlfr, Hercihj Eollo> o^ betegfie den biekiendté Ganger Rolf, 
der efter mange Sororertoge tilsidst fik Normanditt som Lehn af 
den franske £onge. Notthim sijges at være skrevet for Northymfar. :): 
Northumberland« Saltyrom giores til Irlaiid. Sarrako skulde staae 
^or ^arkland, der efter Hialmars Saga skulde ligge i Afrika« Samo 
•bleV Samia og kunde nu henQ^des paa Guernsey* 

; 'Rolf siges nogle Aar at have opholdt sig i det Slesvigske,: og der 
hH^e ladet de tvende Guldhorn forfasrdige af sit paa Sdrovertdgeiie til 
hine Lande erobrede Bytte. Som Beviser for Rolfs Opbéld i disse 
Egne anfSres kim: at en Landsby i Lygimi^-Sogn i Apenrade Amt, 
som nu kaldes Hammerblimd, har fi^ hedt Heirti¥slund , og at der 
findes en Stee}i i samme Amt med ]!ifavnet*HiniIfr,-<indhtigget med 
Rimer. Rolf skal siden være kommet i Strid med Gorm den Gamle, 

' ' 

(c) Wormii Ktt. Hun. pag. 4^^ 58. ' ' ^ • ^ ^ * 

(d) Som Beviis at Kutien Sun undertiden skrives saaledes anfores : Keder de nunnnis 



Digiti 



zed by Google 



27 

bleven overvundet af ham 9 og n5dt til igien at soge Eventyr paa 
Soen; men forend han med sin Flaade eeilede ud fra Mogeltonder, 
en anselig > Havn i hine Dage^ har han forst ladet nedgrave de tvende 
Hom^ som Ofringer til Odin. 

Om >ehd denne ForUaring ved fBrste Oielcast kunde synes at have 
et Siags Rimeligbed , vil den dog snart bMindes at være uden al 
Grund« ^Indskriftens Udtolkning har ingen Sandsynlighed« Betydmn<» 
gen af Tegnene pf ^ ^^N O ^^ aldeles gietteL Bogstavet M skal 
vnre udtrykt med tvaade for^ellige Rtmer. Tegnet f<f forklares 
paa en »aare tvungen Maade. ^a^net Olfo kan neppé vdsre det samme 
som Heiraidf , og de dvrige Navnes Udtydning er ogsaa uvis. Næv- 
nedes endog her en Rolf, fulgte derfor slet ikke, at det just skulde 
v«fe den beromte Ganger Rolf $ thi mange flere have fort dette Navn. 
Tvertimod kimde snarere enhver anden; Rolf her være meent^ thi 
Ganger Rolf vår ikke dansk, men Normand, blev ikk^ fordrevet af 
Gorm den Gamle , men af Harald Haarfager. Rolfs Ophold i det 
Slesvigske er en los Gisning', som ei bestyrkes ved at finde, at der 
i Egnen' ved Apenrade' engang har levet et Menneske, som hed Ilei* 
raulfr. Om Homienes Figurer siges blot, at de skulde betegne Rolfs 
Heltebedrifter og Valhals Glæder; men denne Mening, som allerede* 
det forste Oiekast synes at modsige, bhver ei videre udfort. 

Langt mindre Lærdom end denne unævnte Forfatter, men 
meget mere Selvtillid besad Grauer, en Advokat i'TSndern, som be- 
skieftigede sig i nogen Tid med disse Oldsager , og tvivlede aldeles 

D 2 



Digiti 



zed by Google 



2« 

ikke paa, at han jo havde fundet baade Sknfttegnenes og Figurernes 
visse Udtydning (e). Hornets Indskrift læser han saaledes: Myhlm- 
thonortim Holtigdom Homo a to piwo o: Mogeltonders Helligdoms 
Horn at blæse udL I det forste Udkast til denne Fortolkning, der blev 
sendt til Grams Erklærings læstes de sidste Ord: to Rivoe o: i Ribe| 
hvilket Forfatteren siden noaaskee paa Gnind af Grams Indvendinger 
forandrede. Han veed.at begge. Guidhomenie ere; blevne nedgravede, 
af Druiiieor, som for de kristnede Kongers Efterstræbelser^ flygtede . 
hoiere op mod Norden 9 men nedgravede fiitsl) deres Skatte til bedre. 
Tider. Det- sidst fundne Jlorn, siger hcrø, er rimeligviis forfærdiget- 
kort efter Odinsi Dod til han$' Erindring. . Det andeti. Horn er.af ea 
noget senere Ælde, da Druiderne havde optænkt flere Seremonier^ 
I forste Ring forestilles efter ForfattereHxs Forsikring, Himmelguden 
Thor, med Hensyn deels til sit himmel^ef, deels til sit jotdjske Re« 
^mente. Ligeledes Odin paa beggeMaader., I daxi anden Rin^ 
Nordboernes Gud for Tapperhed, den Thor helligede Hoppe me4 et 
pattende Fol , et Sindbillede paa Dyrenes Forplantelses Drift , den 
hellige Slange med sine tv^endie Unger, et mystiskt Billede. paa Odin, 
den trehovede Tidens Gud. I den 3die Ring foruden Meimeskeoffe- 
ret, det hellige Anker over en Slanges Svælg, et mystiskt Tegn paa 
Odins Varetægt over Sden, desudep en Centaur, Gud for Qvæget. I 



(#) Griiiidliclie und ansfiihrliclie ErklSnmg derer Heidnischen und in specie Kuni- 
tchen G^tienbildem > Tliieren> Figuren und Gotho - Runischen Gharacteren , 
welche auf dem bei Gallehuu« 1754 gefundenen gUlden togenanten Heiligthums 
oder Gotxendienftes Horn, tich repræsentiren vdii Grauer Advokat lu Tondem 
»754> 9« S. i 4to, 



Digiti 



zed by Google 



»9 
4^6 Ring en af Thors spaaedde Druider tilligemed firfoddede Dyr 
og Fugle bestemte til Offringer. I femte Ring en spåaende Druid, 
én D5dninge Druid og en Offer - Drtiid. I Overenstemmeke hermed 
forklares og det £5rst fiindne Guldhorn', hvorved da anfores blandt 
skandinaviske Guddomme en Satyrus , der sk.ulde forskaffe en lykkelig 
Host, og en Silvanus med sin Oxe, der skulde værne om Skovene. 

Det er synderligt at læse den Fripostighed, hvormed denne For^ 
fatter har opdigtet en heel Gudelære , for at kunne anvende disse 
Hiemespihd til at forklare Hornets Figiurer^ ikke mindre forunderlig 
er hans Raskhed i at forklare Indskriften, hvilken Forklarings Urime- 
ligheder den lærde Gram i den Betænkning, han paa Embeds Vegne 
maatte give over den grauerske Hypothese , hvoraf der er bleven 
ham tikehdt et Udkast, omstændeligen har oplyst* Han beviser at 
Forklaringen af f^ X ^ pf ér aldeles urigtig, af ^ ^ ^ aldeles giettet; 
åt Mogeltonder aldrig har hedt Muhltdnder eller Muhlmdor, men 
Megil eller Miklétonder, det store Tonder; at Hoeltigdom aldrig 
har været enten dansk ell«: tydsk, og at Byen Ribe aldrig er bleven 
kaldet Rivoe mén Ripe. Gram bemærker tillige, at Grauer har hentet 
sin hele antiqvariske Kundskab fra Arnkiels foranforte Værk, og at 
han, forladt af dette, kun hielper sig frem med Gietterier. Det er 
mere Grams Hensigt at vise , hvorlidet man hidindtil var kommen 
paa dem rette Vei, og hvor stor Misligheden var af den hele Under- 
søgelse ; end selv at ville udfinde nogen Forklaring* Dog soger han 
^t godtgiore, at Hornene ikke er danskt Arbeidej at Skriften, som 



Digiti 



zed by Google 



30 
synes ham at være yngre end Hornet (/) selr , heller ikke er dansk. 
Han mener at disse Horn ikke have været benyttede til Afgudsdyr« 
kelser eller Ofringer , meti til Drikkekar hqs en mægtig Fyrste. ; 1 
Henseende til dered Alder afgior han vel intet ^ men er dog tilbdieligst 
til at antage , at de ere forfærdigede i Engeland af Britter eller An- 
gelsaxer længe for de Danskes Ankomst , paa en Tid , da Kunsterne 
vare i Forfald , men dog nogle romerske Billeder f. Ex. Centaureri 
endnu i ^inde. Han mener, det skulde ikke mangle ham paa Grunde 
til at give denne Mening Sandsynlighed ^ hvis han paatog sig at ville 
udfox« den i men disse Grunde angiver han dog ikke. Alligevel er 
Grams lille Afhandling det vigtigste itf alt^ hvad som hidindtil er 
skrevet om dis^ Oldsager (gr). 

En RektCM: ved Ribe Skole Janus Hansen, forsBgte vel 1768 at 
udtolke Runeskriften i et Skoleprogram (h). : Han ansaae de smallere 
Bogstaver for at udgidre Indskriftens sidste Ord og læste nu: LevgikL 
lod Giestebud holde med dem to Horn« Men isteden for ved Sam- 
menligning med andre runiske Monumenter at bevise Gyldigheden 
af den giorte Forklaring, opholder Forfatteren sig blot med at ety* 
mologisere over Navnet Levgild, og giSr Formodninger om, hvo han 
vel kan have været» Forklaringen er da blottet for al Grund. 

(/) AJleneste paa Orund af at BofgMattrtie ere ta^^T^de, da, tiger faan» |e andre 
Figurer ere opHoiede ; men her synes den ellers stia grundige Forfatter at have 
glemt , at just den stdrste Deel af HorneU Sirater ere indgravede. 

(e) Grams utrykte Afhandling findes paa^det kongelige Bibliothck. 

{h) Det findes i Manuskript paa det kongelige Bihliothek. 



Digiti 



zed by Google 



51 

Endnu h&ve adskillige danske Skribehtereved enkelte Leiligheder 
fremfort deres Meninger om Guldhornene« Lorentsen beskriver i 
Museum regium det forst fundne Horn part 2« sect 5. og har tillige 
ladet det aftegne. Thestrup fontooder i Danmarks og Norges Krigs- 
armatur S. 88^95 at Hornene have været brugte til enten at sammen* 
bl?Bse Folket til en hedensk Hoitid 9 eller Hofsindeme til Kongens 
Ca£^r4- . X)^n flensborgd^e Jidiannes MoUer meddeler nogle litteraire 
Efterretninger om dem i Isagoge ad hist Chersonesi Cimbr. part i. 
S. 28 - 50. Ogsaa Vestphalen har i Monumenta inedita voL 1. pra^. 
S. 24$ anført og afbildet begge Hoirnene. Pontoppidan omtaler disse 
Oldsager i. den iorsto^Deel af dan^e Atlas & 8o> hvor han tillige har 
ladet dem aftegne. Han siger ^ at han længe forgiefves af Runealfa^ 
l^^ter har villet forklare det ene Horns Indskrift I ovrigt har ingen 
af disse Forfattere fremfort nogen nye Mening i Henseende til disse 
Mindesmasrkers Oprindelse eller Fortolkning« At opregne andre For- 
fs^tf^ttj; sorø blot med nogle faa Ord hav« berdrt disse Oldsager^ vild« 
være aldeles unyttigt 

Ogsaa en tydsfc Lærd G. F. Hommélen har £ors5gt en Forklaring 
oyex GuldkomeAe) især det ældre« Han mener at £iide paa døn 
forste Ring af dette Eddas ^9 Fabel afbildet: hvorledes Aserne bede 
Fenris Ulvexl at lade ^ig binde , bg Guden Tyr ^den fremviser sin 
Arm, h\t)rfra Haanden var blev^i afbidt Manden med Hornet i 
den anden Ring siges at være Heimdal med sit Gialder-Hom. Men- 
neskeofferet i tredie Ring Gudinden Hella^ der plager de Fordømte 



Digiti 



zed by Google 



(Edd^ mythoL 49.) I den siette Ring finder han den dræbte Mimers 
Hoved, hvilket Odin raadspurgte (Edda mythoL 48.) o. 6. v. (i) 

Uagtet denne Forklaring er skreven med mere Smag og SkiSn- 
somhedy end de ældre lignende Forsdg, er den dog aldeles ugyldig. 
Der er kun en saare £ern Lighed mellem nogle -Fabler i Edda' og 
nogle Afbildninger paa Hornet. At den knælende Figur i den-férste 
Ring har mistet isin ene Haand, betyder vel ikke andet ^^^.éiid' at den 
er bleved, beskadiget ved Paalodmngen^ den synes ellers at være stobt 
i samme Form, som den knælende Mand i den fdrste Rad. '^ FeDri^ 
Ulven havde intet Menne^e* Ansigt, den kan atosaa ei va^rø her af^ 
bildet^ Ligeledes vides heller ikke ekt Mimer, tillagdes Horn. Eddas 
latinske Oversættelse har misledet Forfatteren til at finde Centaurei^ 
der, hvor Originalen taler om-Jotuner. At nogle af Guldhornets for-: 
skiellige Figurer kunde have en fiem Lighed med nogle af Eddas 
mange Fabler, er intet Under ^ itien paa saadan én Orund. kunde 
mange gamle Basreliefer henfores til de nordiske Oldsager. 

Aldeles ubrugbart er endeligen alt, hvad Rektor Neuchs i 6 Sko- 
leprogrammer . har sammenskrevet om Guldhornenes ljdt<dkning. 
Han gior Cimbrerne, til: Cimmerier, lader dem boe loo Aar i 
Aaen og der dyrke Kunsj^r og Videnskaber, især Landoeconomienj 
nu skal en vis Mogil, en cimbrisk Ypperstepræst, • og tillige stor 



(O Erklclrung des goldenen Horns aus der nordiscHen Theologic bei mussigen Stun« 
den entworfen von Carl Ferdinand Hommelen. Leipsig 17691 54 $• i Svo. 



Digiti 



zed by Google 



53 

I^admat^I og Math^matiMr)'^ '**«^ve ladet forfærdige d«t sidi^ Aindne 
Guldhorn^ og derpefa ladet afbilde de aarlige Festdage , Aarstidieme 
og d^ forsbiellige Arbeid^r, der beroede paa disses Afrexling, forpaa 
en Maade at efterligne Hesiods bekiendte Digt om de landlige Sysler. 
I Hornets fiarste Rii^t finder haa tvende .Bonder med Spade og Lee. 
Dei tidligst opdagbdc Horn sdcal.være bleven gioiH; d Anledning af en 
KøiXges Kroning bg Ubrugt i en hditidelig Ofring, som et Symbol paa 
at hédé Jylland hyldede Kongen. Centauren skal være Chi^on^ Adbdlls 
Leerer ,^ Ikvilken Cimmeéierne luUrde læm; at kie^de<vffid^ deres Ophold i 
da tix^tiské >Lalidé»r : Slangprne' kkultø. bevise y ) at Spaadoteihen. løni 
QviÅdéne Sæd^ der s&ndérknnseir £lax^«:i$ Hovbd, ' ikke har været 
ubekieiidt for de 'saa kaldte Gomériér, / der mentes at væiie CLoihner- 
nes Stabtifanlre. ^Dog^iote'tlbr kUn.TidsspUde at afskrive flere af disae 
yrimelighéder^ eller Ofdioldéisig^ med at gten^irive dem. (&) 

Endnu i vore Tider skal eéAj af adskillige Skrifter i Landræsehe^ 
ikke ubekiéndt Mand , have i en fn«L lang 6ysselsa^> sig med •disse 
Oldsagers ForHarang. Han skal have vaéret df den ]M(diiing> at'fi^t:*- 
nene: vare ModeEer paa de gamle Danskes KornmaaL . Det er blot 
førr Fuldstændigheds Skyld at denne Hypochése bliver anfoort. Hvad 
Skiiii:a£ SandsyhUghed den har^ £aaetv kahi ikbe be^mmes^! da dens 
Forf atter, intet/desangaaendte har lader tiykk^ j;i i: . ; 

(k) Johannes Neuch^ clavit embltmatum in aureii cornubus occurontium. Spec. €, 

E 



Digiti 



zed by Google 



34 

Gtildhbrneue hårde iimdiertid henlagt paa.defc kongelige Kunst^ 
kanutery og der blevet fremvist nkedialleslags Rariteten Hvad nian 
hver Dag kan undersøge , undlader man ofte at be^éftiga sig med^ 
Det syntes som de fleste danske Oldgrandskere ganske havde glemt 
disse maerkyærdige Oldsager. Voc berfimte Zof^.'naevner dem kun i 
sit store Værk om Obeliskerne S. '$54 uden At isidladé sig i der^s Ud- 
tolkning. Til Uheld erindredes deres Kostbarhed af et tyvagtigt 
Menneske 9 der vidste at forska£Fe sig fakke Nogler, og ved Hiélp af 
disse aabnede.de mange vel tillaa^edøo^iildfaiste Dorre^ der ellert 
kunde betrygge for e];ihverMFare.< Den 14^. Maj i.80d skedtb Indbrude 
det, og neppe havde Tyven iaaet dem. i .sijle;Hænder y fdrend.diissé 
Mindesnaærker fira den fierne Oldtid, eom Aactusinde havde skaanety 
Ueve omsmisltede til Skoespa^idet , i: Guldki^er og StwrhenPagbder. 
Men den Pengebegierlighed , tomi havde, vs&ret Aairsagilil Tyveriet^ 
blev og Anledning til dets Opdagelse. For at fordobble Fordelen, 
bleve Pagoderne forfalskede^ diises Sælger blev derfor sagsogl som 
«n Bedragexy og dørpaaibe&mdet at være eti Tyv. Vel sfcedte denne 
Opdagelse, tidlig' nok til* at RetfaBordighedefci kunde &iae sin Gang^ 
men for sildig for Qldgranskeme^ Onsker > Den allerede engang be- 
madede Forbryder blev^henaat i. Tugthuset paa Livistid. Men åét var 
kun et P^r.modemk (HilsMeder^f j. man. Eik; tilbage tilligenied nogle 
EJiunper Guld, som nu ^iames^'i det koégelige ZaMkatKuneni^.. . . 



At disse Horn bleve stiaalne bragte dem i alles Erindring. Deres 
Værd blev en Gienstand for de^^ jpuoie Ver^^ns .Sajq[it£|lerf ^Al"^^©^ 



Digiti 



zed by Google 



54 

nynnede Gadeviser' om dem 5 Digteren OWenslægev besang dem i en 
Odef Videnskabernes Selskab udsatte en Præmie for disse Guldhorns 
noiagtigere Forklaring, og nærværende Forsog blev til ifolge denne 
Opmuntring. 



l ' . , . 1 . V 



•.,1 :.: -J 



i" / ns'i • . 



* ' r ) .1 



. r. ; 



E a 



Digiti 



zed by Google 



3fr 



OM DET LAND , HVOR GULDHORNENE RIMELIGVIS ERE 
BLEVNE FORFÆRDIGEDE. 



-- *. c 



De Skribentere 9 som hidtil sSgte at forklare disse Oldsager^ have 
alle 9 naar den sværmerske Dippel og den skaipsindige Gram undta- 
ges 9 enstenunigen forudsat dem at være Nordboers Værk. Ikke 
allene kan misfor^taaet Fædrelands - Kierlighed , Hang til enten at 
smigre Regenten, eller opbygge sine Medborgere, Lyst til at hylde 
Tidens Aand ved tvungne Allegorier , eller udkramme den samlede 
Forraad af nordisk Oldkund&kab, have bidraget til at stemme disse 
Mænd. Især gik de ud fra den Sætning: at, fordi Hornene vare 
fundne i Norden, maatte de ogsaa der være forfærdigede* 

Undertiden kan vel Stedet, hvor et Oldtidens Mindesmærke bliver 
opdaget, bestemme dets Betydning. Naar man fandt i Jorden et 
Steenalter af alt for stor Vægt, til at det uden megen Umage kunde 
være bleven flyttet, og af alt for liden Kun&tværd, til at denne Umage 



Digiti 



zed by Google 



$f 

kunde haf^e loini&t^^ig } kuticb jnofi attogé iDédiGflmd ^ at deb Gud^ 
hris. Naim!j3et>9rér,^^gazigtd:!fdQrdii]2ic.Tid)^ vmjiaa-di^tiiStéaMøiieib 
dyrket Men i 'Saniitie Forhbld , soml edtøn :'et Af omlimeitxts^ OmTeDg 
findel mindre V eller dets. Kunstiraeikik sttirné^ iitismv daiixnefe usikketd 
at ehiife .iniStødety [ Ibrcit xnani {aadtuiet; ^tiL^Siedetf kror det i6M^ 
Gang : ési blfiTfeiK> bni^ ' F6rhemipaefigen; kimda ^cn^iog Eoi^ebrb^tf 
tete gftngne^ f jgiennirm tiisiiaidé Httfadec^i iBdea'd^:l)leTB iied^riåtrede 
der/ bvoffna TUfiddet efU3c Aarbiudl^OfesiForiobjiattecjtthi^ deåf 
fer*Lywi4)v>i!L' ' :* .• - ;1 : ^ -j^lr-vj/'. •:Lj.'ji.r I', r ixjf>.«H ;>.''.'f lof'iT 

Betænker man nu, at asiatiske Stammer i ældgamle Tider ere 
in^ajadi^de i Skandindvien;^ M de^tore n^ed^SngiiQ^PlginidrBl^ led- 
•Agedé.EiiitJUiva^ldrijager^^^ ifnder«aiF<^lgi^1iaide>a|fsblåæ ^ ^prtil 

Nor<leii) at vorg >EQrfædre; gtenttfwa.flacdp AarihwBfade ^ ftjpåUeåø^ pa 
k^le £^opaø Kgrster^ oglMliBUlomMméd^Bd',og)Sv»tf'tfaBÉl^ ind 

% Laadene;^ at ligeledeå de kiekké/e r^iMB»aerr gieiiheni mange? tMcttii 
Sieskeiddflrtf^ ^oge^ til . KoriatnhiihopBll/ aftotieaf iiTfiris^iieiil&{;fiaaiSft,(ies 
4ek*z^tr!«pge. Ledingsfærd d^ saniio ^Ii«(|a-ZsaebUiiørt»flee>&i(tø £Ånd i 
den glEunlt; Verden, fratJivilketlo CBdtSlena^Skhndinare;: Jpmde hwe 
hetotet sig ($t .herligt EJenodJie/ HextiLl^ewmériBndnu st dig/e iLosu 
bare Stykker ikke allene gingl^M'jl?.Aafr batFadér^ til rS^,.'i^ o^uiå 
ofte bortskienkedes som Agtelses - Tegn baade af Kongen til hans 
JVtond^ dg af iOaij som batidtfil enten véd.Giestvénskab ellet.Fost- 
broderlaug til hinandenj Ligesom Homer uodértldesi omstændeligeil 
^gr^tter. €;t*£lenodie$ iUøtoHa t .[vide. e^ de:fl!orilisk!e:Sagaar studdum 
at forta^lle igiønn^m Jiyoc oDangi^ Jiænider .et kostbart Stakke har 



Digiti 



zed by Google 



59 

^aUet.i^andceL ii.SåålUet kiindø. ligesaanrel vfed Venskab ^ som Fiend^ 
dEftb «S;J&iHd9t)yl&ke ^aæ fraXaiid ^til La^l /Ma|i faar jo fundet mon« 
golskeGiddidoier paa Bomltelm^ og ItLttfiske) Mynter vedOstersiSenir 
BfeddeD?.^*-riJQeA enéstfe Omstændighed véd c&se GiUdUorhs Opda^ 
gelse]^ dbr^^ynesiafk^lulxiiie faaire nogen Indflydelse paadarés Udtolkr* 
nijQg^ibliyecikim.4ci^V ai.delere;fimdite i Nærheden! af fainanden^ at 
de altsaa synes' engang at haire henhSrt til den sammen. Skat. Thi 
så forskieUige. Mennesker ^ blot ved. et Tilfælde skulde til fbrskieUigé 
Tider have nedgravet tvende hverandre saa lignende Klenodier ^ 1 tæft 
ved hinanden , forekommer lidet rimeligt 

:,y, ipia ii'BUi dnujlén^sfaey atbdggé'Hom ikke attane tre af een Sf a** 
tdn^ ;i)g 'lÆlhgneiide Figur 9 (men at de jp»gsaa::sre' fot^atbtsidede p^aa 
saopmé MaiKis / '^ iid.tiiTede . i. desi ■ kaswne Syag y åt^dei^^ikké et'miegeii 
Forskiel; pa^iArlæiklete^Kiinsb^ixl^iog^ads^ FigurM paa ået mist 
fundne jøfbrndte Horn ,1 Jftetadig i Mebbéikeb£Eeret', Céiltauren , Rytt^ 
£eii,;Bis6akylirai^^ deni paai:eti> FIslq aiddeade Fiigl, og den med da 
tvendd S^ydei dandsénde.' Kriger >> ogsaa findes,: j^unihedjen lideå 
Foralndking^ paa det forhen Ifuiidae Horn: kuniie vi antage med Sand« 
synligi^^ .at de ere:begge foiiEærdigede/oHi el pi^aeehTid^ såa dog 
hirø^eet J^olkjOg^haTehavtJffldleds^^Skiehjio,:. j ' ' ^ 

....':,..'■ ^ . ! ,; ^ -' • /. r t ■<^... r ^ . ' . 

JQeV er vamkeligt ki^ begribe , lrvt>rledes man i det ^amle Nordm^ 
hvor der var* næsten ingen .Handel 7 kuz; Kdet G^uld, sammenskrabet 
^^d Soeiora^e og alt dietté fprarbéidet, kUndé falde paa åt alnvende 
saa' mange Pxmd* af dette' sieldhb Mj^tal til^«et etf^te-Hoiti« End vaili« 



Digiti 



zed by Google 



39 

akeli^re bliver det at fatte ^ hvorledes iman^ iefter engaiig at eie det 
tne Horn ^ aknlde ipéik have vill^t-rsatnmeofpielbei saa niaii^ Ould«' 
dykker for. at forskaffe sig d^tåtMage^i^/iMan^plfiier desisloa at anta-! 
ge^.og.^det tued. Foiø) at de 01djiager9>i(](i» aii opgraves af Jtfidexi^ 
ikke have lonæt de enestie i deres Slikga^ meR ki;Éi Levninger a£ Old^* 
Udezis Overflødighed. Hoiiiujitea MH^pe':iiymm}åe^rL^éseåt at håv!^ 
viæ daea Qprirkdelse: ttl et Littdj den van rigl ;paa det tedteitaMetali 
■ .' ■ ' '•',. r ' '. '1 > ' : '- ^' / ' •/ 

Kaste VI nu 6inene paa de anbqagte Eigikrer, vhiemætke viistrax' 
Arbeidetai ringe , Kunstværd^ De fiMotdgnøde'jliffeniietke^D^ H^-^&ø^ 
åtalter robe de dannende Kan8tei6'iBarndo^,o«i^;die(is^méifaU[yn^edtt! 
Sirater Tidens ufuldkomne Smag. .Saa hemmelighedsfuld é^ ^utydieKi«) 
gi adskillige af. de afbildede Gienstande end synes at v»re^ "er dog^ 
lUfegles Betydning diensyniig* De kneisende Stinger og bedtmde» Men^ 
nesker paa det forate Honi>, < den trehbveda)Meimeskegesta]it'jma>'dét' 
andet, o^ Menueskéélagtmngén paa' dønEi begge > henwe faelé Under- 
sogelsen til flige Egne, hvor Slanger bleve tilbedte , trehovede Guder 
dyrkede og Mennesker bragte dem til Offer. I Landet, hvor disse 
Hem ett blevne forfitrdiged?^ - liiiMe num^deisuden have kieitdt Ryt- 
t^ie og Bueskydeto, Saidler og ihebskée Speile^ »Krigerne méKdelutnø 
brugt store Halaringe <ig smaae Sl^olde, thi hvoifor skulde man ell^? 
have villet afbildet alt dette« 

. Det er naturligt ^t Oldgrandskearen samsnealigaer de ulMkiendte 
Mlndes^m»Æer med de bekiendte, for Ved disse at'veilédes til hines 
Udtolkning. Betrfigt« vi nu Billederne i. detnne Henseende, vil stra?c 



Digiti 



zed by Google 



40 

etilr^'er paa begge Homeixe tsoe at gienkieade Grækernes Centauren 
Vel ét det meget mueligt, at itere,' langt fra hinanden boende Folk ^ 
kunne jhave Mminensiit sig Idige^'Eabéldyr^ ^og har man hidindtil ku]l^ 
fundet^ ^åém ^aa ' griske øg romerske Monumenter å). Det synes end^ 
og 6om Tiide Folkeslægters^ toilesltise Indbildningskraft snarere finder 
Behøg i sl'^abe «ig hoiwede o§ ottéfiJddede Hestieiih3rre^ etid dige 
DyTanénÉBeékety ^et tid(^6r»t' en ipasseudi Giénstadd^fof !den AiSnite 
Kunst« Ligeledes er Billedet af Oxen med Menneskehovedet en Fo« 
reatiUing, d^r ofte forekommer paa græske Mynter, ^og, * saa simpel 
saAt-detd erf^^^astsfbeslath&vé vtoret ssaregen £6r jGr^kerné .o^ 
ébae^L-Kblfiiiisn^ 'inåa^ee eg« for.fiho«iiceriie. ' .AtÆgyj^terne faa'^de 
diesrés Anidiis og tbiesi Slenge'billéderi er bekiendt Lighende Ge- 
stalter fandtes vel has;flérei gamle Folkeslargter, men de her afbildede 
MeftAealQerJ;nie:^'Ii>}!rshloveaeF øg knj^sendé monstra^ Slanger synes 
ait.!ha(ve sa&Lrmf^énJEighed med Wgyptiskt .og phoeniciskttArbeide, at 
mah' vfed fif 'See dém^,. nvilkaaVligen bringes til iat ttæke jpaa disse 
Lande; " . c; . ^ 

u ;'> re Å .* • \ I .:".:.. , •.;-.. ■ • ."■ 

-: /Det vilde .ishidlfartid^ v«re aUeles gnmdidst, 'at gi5ré Hornene 
entsh til ægypiiskt. eller giteskt Arbeidef thi , foruden de anførte 
Figtirer, fihiles saa.naange andre, der hve;i^ken ere ægyptiske 6)ler 



a) Dette stridpr ei mod hrad Bottiger faa skarpsindigen har benørlLet (GriecKischa 

' : -V^éiigeinftldati.'XS. *i;njS% 9^. Ft>lgO' omtdéuiie Dyrgéstalta orientalske Op- 

j-indelse. Den fabelagtige Figui: paa. de peritpoUtantké Kuiaeri er «^^V 

ingen GentauTy den blev det forst, ved at blandes med thessalske Mytber^ 

og ^dMélidkM'kaéé gysøikSøka^'i. d^'Hianfieiiyé kuiklé^.-'* ^^ . rjii..' <!> 



Digiti 



zed by Google 



4t 

gcéskej men hentyde til et, i Knnstetls Historie forresten ubekiéndt,* 
barbaridktiFdllib tSdleh, hvori de her afbildede Pigurer ere dannede^ 
ecden sanrntø} 'som^ findes overalt, hvcHr de tegnende ^Kunster vovo 
deres tidligste Forjog. Man maa^ derfor ei heller^ formedelst Lighed 
i Omrids med enkelte etruriske Figmrer, troe at Hornene ere blevne 
forfaBrdigede i det gamle Italien. Lettest vilde' man imidlertid kimne 
forldare-fiig deni^e Blanding »af græske^ asrgyptiske og barbariske Kunst- 
ideery hvis man blev befdiet til at hensætte disse Oldsagers Forfær- 
digdse i et Land^ hvor et barbariskt Folk kunde være bleven bekiendt 
med enkelte af den græske og ægyptiske Kunstes Ideer. 

^At sligt ét Land mindst maatte soges i vort Norden, vil eilhver 
lerteligen'indrchnme,' som ei antager Hypdtheser*, lig dem, at Cim« 
bréi: slaiildb 4om Cimi]|aerier have hsérjet Asien, og Odin være den \idtf- 
Wreifté I5lys8es. > 'Blandt de paa Hømene afbildede Figu^r tindtt« 
desuden in!tet , af hvad dér var eiendommeligt for 'den* odinianske 
Gudélære. . Det er^ kun en saare fiem Lighed , visse af Billederne 
håvé medf>3ifl^ afjfiddas mange Fabler« ' Derimod- ere Slangernes 
Dyrkekayl Mseabdenei med Dyiréhbvederj Dyrene medMenneikehbi^ 
vedfer^ » Centaurerne aldeles fremmede for den hokrdiske : Mythologie, 
J}et;j8idst fundne Horn har vel en, Indskrift^ sém .ved f^irste Oiékast 
fgfxfeabnmisk^" mem uagtet sa^ ooange hiiindcéde HunéskTiftec ere 
^li^febftllf^te. ogliurklareAe, hs^^rdé l^iml^steiOlliijranskerefifaq^iéTeb 
beskieftiget sig med denne. Den i de nordiske Oldsager saa vel be- 
•rdridlreae''G*am har Ifemæ^ket (b) at Tegnene M M il horte til de 

(b) I det for anfdrte flaandskrifr. * * : u-i i .;: -I - 



Digiti 



zed by Google 



4il 

ei^g^lskeRtmealf abeter 9 at ^ ^ O vare ganske ube^iendte. Hrordan 
DA(^ ead forkkrer demi^ Jad$krift, er. detiUgiotligt afiidén at beViaa 
Hwnenes Fdrløferdigelse 1 Norden. Er faWUkrifteit.ypgreiøBd.Stob^ 
låingexiy kubde jo Noildbdér faave aat deres. Liands Ski^t paa ét b^tn^ 
meå Guldstykke. Er ladskiiften samtidig. med StahKungen ^ kmude 
denne saa riKieget mindre yære akefet i Norden; . da mhn* déry paa en 
Tid Slan^r maa^kee klmdejwrei.UøTne djrkéée;:! ogiMennedaer air. 
mindelig^n ofredes j neppe Jbavde Kundskab oåi at &iære Runer. 
Der er altsaa intet for Hornenes nordiske Oprindelse ^ . men meget 
derimod. . . • * • '- , ■ ;. ^ . i \.*, i .^. ., 

Snarere kund^ man antee Brittannien fot det Land, hvor Hor- 
nene ere stobte. Runer rare bekiendte der længe tfor. de Danskea 
Mkomsf. . De éng^lska Runer have mere Lighed med Mdj^ifien 
ti%d de. nordilke; ..Gentaiirerne : og adskillige :tf de Aadré i^^tgurer 
kunde Vfeire Lavninger i^ romersk Kunst (c). !.. Menneske •jOffringemé 
bleve druidisk Overtræ, hvilken engang, just. i Brittannien. hsiiie^ sil 
Ssede. .Man kimdé ftemdelésf siciBi^enligstéi.Guldhokiteneii med) det 
EJfenbeens.'méd Guldsire(tfer prydede I Hotrh^l som':en;^aiisfc Forsdte< iv^éd 
Navri Ulpb i Knud den Stoses Tid skieiikede tilligemed en De^< Jord 
til Kathedralkirken i York^ thvocldeit éndmi bevares. Maii kiinde iig 
axiooe det Horii, Knnd den Steve gav til FamiiæBn Pusb}r^.Mda han 
^Drlc^méde den:(ii^ én.irigttgiEibndodL - Man kuii)d^tBiMloglf<»k}aré 

vol. 2. pi. 9. S. 155. Ligeledes paa nogle saakaldte brittanniske Mynter. Gium 
den Brittania Tab. 27* Pettingal Dissert. ugon Xhe Ta^cia. , v * k i 



Digiti 



zed by Google 



4* 

A^Mtif^éU'r ivi^tt^ diiéefrorgi^ø Hotrxi bteve^(^bte/ af 4éh saavel'jicis 
Qaiiské sathi sam^igé ' Aiig€il$.a^t og s Noofmanner herskende- 

Skik , at ledsttgø Afttaaelsexi al Jard-£i^idomme med O^rg'trelsen af 
et Hetn^ Mm ek; Symbol eUer rettere 'etDøJCutn^st^ dét^ i^tiedet foi< 
SkF^' «feut<^'gédtgio^e den %é Sil^e Mkéåiit (é). - Demil^ Mening 
Inifide énd'^videre'best^k^s rled dén Omstæ ftt HotøetiYork 

bair, légesom Gtddhornenø, vieret aabønt i begge finder^ at og^aa 
pan dette vaæe Hs^nkep anbragte, httdirl det li^aeto^e i erl'gyideh Kiéde* {e) 
liteQ^ saa s^ir' énd: Saiid^3^g%fe<ien> af Hom^fe^ iJi^U^åifhisiie Øpmi'^ 
dtlfø kunde- ' lorekøttime ved iét^e 5lekast y vil > d^ ]|og^ igien for- 
snkde^ na£ur ma^ »Siere'-unåei^sbger^tll imlkett'Pepi^ei'den'brit'^' 
tooidské' Histairie ileres^JS^oÉ^arbeililel^Imaai^ 1^ y: .. ^^I 

Ji. ifil : .: : :n'. i fJ F ^T « , ;: I. .'i '• .-^ :: .ij.-o n • . ^. : ..i 

c 'talQar! Itonieia^ 'AidODAftttSlBitttéh^éii tåte Oeild Iik$v&£^iJ^ ude^ 
Tvivl' fov^ii^Udey faav^ før Udet (^iild-og l6r^6t?M lÉJtidenliéd i kiån^gt« 
Ac4^eLd«^il^ta at ide e^t^v hie^^ if^ét eUél<'i\umét-l<^fed»ii6^rdU^ 

X^^ tngulfus edit.' dxon. S. 70. Conferebantur primo multa prædia nudo Terbo abs- 
qve scripto vel charta tantum cum domini gladioy Tel galea, vel cornu, vel 
cratera *, et plurima tenem^nta cum calcari 1 cun^ strigili , <;um arca et non- 
'^utta' cuiit Magittii (FbrfatClsfen levede i WilKélm* Éiobiref ens' Ticlj.' — lilåbillon 
, ^ . ^\fB^^4iflQ^^ lih^ I. efl(p. 5« ; P^it ^oiia^mif m ^r 3witt«ti9fefP» fp^erd^nm 
erat etiam tempore Innocentii tertii. Jævnfor, i ArchæoL, Brit^an. 1 D. S. i6g. 
Gall upon the aiioi«»t dantsh" Hoin' képt^i* tBe catliedral churcK of York. 5* 
D. S. I. Pegge of tbe Horn as a ehtrter S. I5. on the Putey Horn S. 15. on 

the Borstall Horn. 

I'* å f ' .a -»Ti ti . * *. -■; ■.'•;■', .. 11 . '. ' i ? -» . i / 

:{é)^ tHoi!neA:fiadés jafbndM i) Vetoita atomUhettUi pfiiÆi 9aci6|ås aatic[vaT|a>;Londini, 
: . in. Fol^l^nll. L:lih« •.,: 9gji-Dmanftiaik '«£^-oatliedralrof CauteH^ury and 

York, 

F 2 



Digiti 



zed by Google 



44 
Stylc^er. : ; M<uii hfn desuden ssletiiigelL visse Mmd«fiiii»ikertUbagfv 
fra den Ud, ingien gamle irittiakQ Mynter (/), aaiure: ufulds^Latødig^ 
Kundskab om Folkenes Sæder- og Skikka Man savner altsaa allø* 
Midler til. at bevise noget om ^%> en Tidsalder. Ef teret B-om^me, 
h&\dj9 grundf«99tet deres H^rfddmme i Engeland^ er det^nd miødr!»' 
rimeligt 9 et Hc^mene der kunde, være blevne istdbte. Arbeidets Sitil! 
er ganske forski§llig fra d^n^ som sees paa romerske Monumenter: 
saayel i det f^rs^e, som i ^% må^% :og tredie ^århundreder . De »i*. 
bildede Gienstande ere na^en, ^11$ aldeles fremmede £er romeesir 
Kulturi Smag og Orenroe* I>er findesi endog .d;ruådi9ke Menli€^e«. 
oSere forestilte,* som vwe forbudte^ 4d[. Keiserne og afskyede ^. aUe^ 
Romere. Mindst rimf ligt eri rdet> . 4C 3rit}^4ne. i det^ hfllVMidj^k Å»r. 
hundrede, som omtrent forlob fra den Tid, Romerne havde forladt 
den til at d^t saxiske H^ptarkie var bleven grimdet^t i en« Periode , 
da den offentlige Elendighed var saa* stor , da Christendommen.. vat 
bleyen h^^kend^ hos deipi^ ; iskti^ J^ve« viMet foJclMrheidej slige J^ost-. 
bare Stykker , fyldte med afgudiske Forestillinger , hvilke de kriste- 
lige Britter nodvendigen maatte ansee for at vs^re dievelske Gestalter. 

At Angelsaxerne kunne h^ve forfærdiget disse. Horn paa en Tid, 
da de ei endnu vare kristnede , er vel i og fbr sig selv mueligt, men 
heiler ikke rimeligt« Ligheden med nogle gamle angelsaxiske og 



(/} Det ttr rist at de gamle Britter havde ingen egen Myndt Cæsar de Bello galL 
'5, 5. bg rimeligt «t dic< ^famAer Mynter iom^teee afbildede Mm: GaMidni3r(tfiEi-> 
ikia lib. I €^ X og Pettinøal diMtrt. i^an tl8» Xaicia ertf gdUiike; Ekhel doQ» 
Urina 13U aum. toL i.^ so. 



Digiti 



zed by Google 



46. 

danske Horn ^xeymefÅ sig ^selv intet} thi alle Hommaae jo i F%(lreul 
Ugtie hinandexM og Homenefr Brug ér :saa naturlig , at den findes ht»' 
de allerfleste Folkeslag. DroidiBk Overtroe var \ist nok formedelst 
Kristendommen udryddet af Brittannien Isenge^ f or • Angelsaxemes : 
Ankomst. . Neppé kah itian heller antage, at Druider iskulde igien ■ 
vmcré komnetorer til Brittanni^i ved de. ny Erobreire) da der>aljdeles 
iagen Spor findes til slige Druider. Den druidiské Lære kunde 
aeppe bestaae ved Siden af Odins Dyrkelse. I Norden kiendte man- 
ijitet tU'den, og det er.saare uvist tun den nogensinde hjac'vsrletucl-^ 
bredt i Germanien. Grundene, der hidtil have været anforl^.for 
denne Hypothese^ indskrænke sig til Etymologier over nogle Egnes 
og Byerst ^avne. Angelsaxertie siges desudeh udtrykkeligen at have 
havt'deniodtitiatiske ileligion, til hvis- Myt]:m& dér in^n Spor 'findes' 
paa Hornet^ men, derimod Billeder^ der bentyde paa en ganske foiv 
skiellig Overtroe. De paa det ené Horn indgravéde Skrifttegn have: 
veLnogeoi Lighed me^. de angelsaxiske Runealf abeter, dog tilstaaer* 
Gram selir at han ikke har kunnet finda Tegfzené < :^ O blandt eb. 
engelske Runer. Vi have endelig &a den angelsaxiske Periode Myur*' 
ter, Tegninger, Steenmonmnenter tilbage, men alle disse vise os et 
Folk, hvis Smag og Stil i de tegnende Kunster, hvis Vaaben og Klæ^ 
dedragt'var ganske fbrakiell^ fm de Gestalter, som bemærkes paa de 
her omtalte Oldsager. 

Vilde man tro de irske Oldgranskeres Forsikkringer om deres 
Fpdelands gamle Herlighed, dets Rigdom og dets Alfabeter, kunde 
looMn fristes til at ansee disse Kostbarheder for en*^ Levning af det rige 



Digiti 



zed by Google 



46 

Bytte Ost manneme. havde hiemfibrt JDlét blev tet «t i^dage lighed' 
xaeUein Hornets Indskrift og. enkejlte Bogsurrer I et af de saakaldt^i 
Oguinalfahetér C^). Med Vallancei hetragtedei^iiiat da Iremei sexa en' 
lihoftnkask Koloni, og naar man saa éftér adstiTtige irsike AntiqrarerS' 
Sædvane kaldte déjQideoitQ^ke Dialekter tilHielp.^ bier det ik^e van«' 
skeligt at gi\se. Ind^kiifteh en Betydning. Kun Skade e«' den mmdeve.' 
Kritik vilde .blotte OgumaUabete^ senere, (^rindelse (h) y viæ hr^s 
saare lidet man* veed om IrldDds gandél Spifog og TiUlAnd^ og Irrpr«' 
ledes den. hele Undeirsc^lse ikl^iaa vilde >h«;ifo9e*os t^; Qt dmBHerisk' 
MSrka . .' » : i - 

Ligesaaljdet Lys viUe de alænske Oldsagéi: ktmdegive, hvis/ man ^ 
Uandt Veiidem^ :vildé> sogé disse Hditi. . c Rigtig 'nok kande denne 
Hyjiodzese. understøttes- med iflere iGrunde^ end 'de Professor Emst^ 
i. ovenan£orte Brev har firem&t. Man kunde, beraabe sig paa den af - 
Professor Thunmianisaa. helÆgi^i forklarede gamle preussiskeilnfhkrift. 
paa en.Fan^9 :$oi2i Korsherienlei havde eitobret^-hkomnogle Bogstanrør/ 
have Lighed laied Hornets ^ i). De pbotxitisket eller snaitsre rhetraiske - 
OUsager kunde sammenlignes ^ og a£ dem bevises Muligheden ati 
ei:&elte græske bg. romerske Kimistideer kunde tilhg^med de barba^riskei 
afbildep af danijcendiske^ Ktm^nc^. . I J^cménnciskiebé fase d^ ttoxt) 



{g) LednieH Antiquities of Ireland Dublin X79C, 4« pL R. til S. 87* 

(h) Lednicli Kap. 4* - - '' 

(O Thiinmans Untérsuc^utfgen 'ilber diV afte deséhicht« einiger Udrdiséhén' V6lcltfr. 



Digiti 



zed by Google 



47 

Horn kunde inati tro $X gienkkbde Raolega^s og Podågas' thed D]^é- 
liOTsderlfopajtiede .3UIedef:(ik>; Mai fllt Betié vilde dog Uene til ek 
jteare usikker Vcilediikig. De A^etie^Iafldéik »preussiske Indskriftb Bø^ 
stayer ere forskiellige fra Homeu ( ly ' De fuhdne Oldsager ^re L eti 
gaåskQ anden Stil, 4^g det er* i sig $éit Hiet' rimeligt^ at disser Kle- 
nodier fSrst, efter 'Arkohas Erobring ^culde v|e#e 1>leme Hedgranredfe 
lonier;^ Valdemars Régimng; ig end mindi^e rimeligt, at Venderne 
dculd^ far den Tid, hos et lemmet Folk^ oftest deted Fiender,' og 
andre Guders Dykkere, have nedgravet dere$ Tempiefs Skatte- 

Lighed^ i /Skrifttegn kimde br|hge os til at heiil^re rHorxiéne til 
langt fiem»e Egne« Midt i Siberien har nian fUndet Obelisker og 
BiUédstott&r af 'Steen med udgravede Skrifttegn , Hvoraf adskillige 
li^v« saimne Dannelse som Hornets (ni). Disse Stene bre ikke réiste 
td disse «£gnés nærværende' Beboere« De tiHtore ei ældgaéimelt' liidi^' 
^oliskt Folk, som maae ha^e iraeret rigt paa Ould*" t mere' en3 buioi« 
drede Aar have 'disse Landes lisfervdBtende Beboere reitit ud i' bele K^ 
brav^nér for at plyndiié Craveiies Ri^UdVn,- og de iunidné GuldsagéÉ' 
have rigeligen bélOmset detes -Mtfie^). iAlle iGiildmiiiertie paa déik 



(A) MaicH Alterthuxner der OBotriten S. 68. Cg. 

( I ) Thunman har flere Steder i anforte Afhandling troet at finde Li&hed mellem 
dis«« Bogstaver hvor der ingen var. 

(m) Strahlenberg nordotUiche Theil von Europft und Atia S. '4099 412. Tavle 5. ir. 
It. Maria Guthrie a tour through the Taurida p» 4J(S. 'MéiiieiJs comrtientatio 
de antiqvis monumentis in Siberia auttrali i Conunent. Go^MiUng vdL 13. 

(n) Strahlenberg S. 556^59. . t ,.,; ., / ; - J , , . , . 



Digiti 



zed by Google 



48 

AHadske BIerg8ti*»kniiig befindes at håre værtt fordum drevne, og 
ilet af jet FoUcy der iUæ kiøndte lemets Brug (o). Diaee Folkeslag 
hare havt trehovede Afgudsbillødeir (p% . I deres Grahre iiar maaiimdøt 
Figtirer, der siges at ligne Minotaurus (gy^ : gyldxiie Halsringe (r)^ 
amaae stobte Billeder af Elsdyr, Rener, Hiorte, Stenbukke » :vilde 
Faar^ bestemte til at paaslKaeb s^nk Sirater (#)« De mongolske Stam* 
mers Vildhed gior det troligt *t de baye offret Mennesker^ Rytterne 
og Bueskytterne udgiorde dei^e^ Krigsmagts. Styrke. . Alt dette passer 
saare vel med hvad der .paa Hornene findes Jafbildet 

At mongolske Skatte virkeligen ^re komne til Norden, kunde 
bevises af de påa Bomholm fundne smaae Guldplader, udskaame aom 
Jdoler,' der skulde være de samme aom de! der opgrave^ IMaangde af 
de tariariske Gravsteder (r). Et gammelt SagUt som i .Boøesaga/(ir) 
jør, bleven beai*beidet, lader endog tvende dierve FostJ^rodre drage 
paa Eventyr tit Biårmeland for der atri»v« et: gyldent Klenodie fra 
Jomalas rige Tempel« Man kunde .raMske^ i 4n af Guldhornene trde 
øt fi^de.hnn Guldskaal, som Bose ^av i;Mai|d^bod| <ig Xolgeligen i 
jt% af de afbildede Ubyrer/findeiJomajlaScQgeR Billede, ; .1 J- > ; .1 

(o) Pallas Reisen 9, 509. Meiners anf. Sted S. 59. 

(p) Sirahleiiberg S. 85* 

j II. u '- r ' :i . . / ' * :. ,,.,.'. i I . 1. r •'.' : 

' (y) StraMenBerg S. 317. 

(r) Pallas Reisan i, flig. , 

(x) . Pallas Re^en fl, 675. , .1 

(O . Sammøttedi. ^ •-■... 1 • * , • ' 

(u) Herrauds og Bose-Saga, udgivet ef Verelius l666* '^Up«alå. o'' • * ' 



Digiti 



zed by Google 



49 

Alligevel er alt dette kun en los Hypothese, bygget paa lutter 
Gisninger«. Lighed mellem enkelte Bogstaver findes næsten i alle 
gamle Alfabeter y især li vis de .ere udhugne i Steen, hvor fri Træk 
ikke kunne giores« Om disse mongolske Folkeslags Guder , Sæder Og 
Skikke vides intet« Selv af d^ der opgravede Oldsager er endnu kun 
lidet bekiendtgiort (r) ^ og dette lidet viser én gaitske anden Klæde« 
dragt, en anden Sbiag i Metalarbeide , end hvad Horneile aiityde. 
Endelig er Herrauds og Bosesaga saere utilforladelig, isæt' ér vistnok 
alt det opdigtet , som fortælles om Jomalas Tempel« . 

Alaaskee vilde nogen, trettet af disse frugtesloøe Forsiig, eri^lære 
Ifornénes forunderlige Gestalter kun at være frembragte éftet en 
Guldsmeds Indfald, som engaiig, labgt henne i Mid delalderen j i et 
kvinten Lanct, kunde red disse Slanger, Uhyrer Og Snirkler, alletiesté 
liave villet hylde Tidsalderens groteske Smag, der Ugesaavel i de dann 
nende som talende Kunster fandt meest Behag i det Eventylrlige^ 
Herved blev rigtig nok hele Undersogelsen endt, men neppe paa 



'. t . .... 

(r) Det vigtigste maae udentvivl soges i Arcliæol. Brittan. voL 3. S. 222. og i Maria 
Gnthrié- tour trough the Taurida. Londoa i8oa. 8. 406- 415« De i sidst, an- 
forte Skrift afbildede 6 qvindelige Figurer, ere vist nok langt ældre end Graven 
der beskrives i den brittiske Archæologie, men de ligneHornets Figurer ei mere^ 
^nd ålle-sl«t udarbeidede Figtirer tnoae lighe hinandøn. I Pallas Keiler findes 
#aare lidet Leon 4e Waxel recueil de quel^es antiqvités trouveés sur les 
bords de la mer noire. Berlin 18c 4-» angaaer for det meste græske og tomer* 
ske Indskrifter og Basreliefs. Der meddeles kun nogle faa barbariske Mynter. 
I Gottinger Anzeigen for 1805. S. 8i. loves et lærdt Skrift fra Hofraad Kohler, 
om nogle i Pe^mien fundne Oldsager, Hvilket maaskee vil bringe mere Liys 
• deU iBiétlgoUke Kunsthistocie. 

G 



Digitized by 



Google 



50 

nogen tilfredsstillende Maade. Simpelheden af de ophævede ilgurer 
er gandske modsat den Yppighed^ der pleier at herske i en Iwurbarisk 
Smags fantastiske Billeder. Ligheden mellem begge Homeile synes 
allerede at antyde ^ at de afbildede Former vare ei ganske vilkaarlige« 
Indskriftens Beskaffenhed sætter disse Stykkers Forfærdigelse fadier^ 
op i Tiden og Menneskeofibringerne forbyde os at tænke paa et kri* 
sten Land. Den med gamle Mindesmærkers Udtolkning fortroligere 
Forsker vilde vist hellere tilstaae egen Uvidenhed, end indromme det 
Betydningslose af saadant Arbeide. 

Saalænge man derfor ikke kan finde et Folk , hvis Alfabet liavde 
en faldkommen Lighed med de paa det ene Horn afbildede Skrifi> 
tega$ et Folk, som boede i et Land, faror slige gyldne Klenodier let 
kunde forfærdiges, hvor slig en Blanding af græske, ægyptiske, bar<^ 
bariske Kunstideer kunde finde Sted^ hvis Sæder og Skikke, Kultiif 
og Religion kunde i Folge uforkastelige Mindesmærker bevises at 
stenune overeens med Hornenes forskiellige Figurer ^ saalænge vil 
man ikkun være istand til at fremfore gnmdlose Gisninger om disse 
Oldsagers Oprindelse og Betydning. Hvis derimod saadant et Folk 
kunde angives , synes Morket at maatte forsvinde, der hidtil haver 
hindret disse Oldsagers grundede Fortolkning. Forfatteren af nærvæ« 
rende Fors5g troer at have fundet dette Folk. Det udgiorde en Deel 
af Spaniens gamle Beboere, de i Historien ikke ubekiendte Celtiberer^ 

Der opgraves i Spanien gamle Mynter, der have Indskrifter ikke 
ulige vore nordiske Runer; Præget lign^ i 5vrigt det jpaa de. græske 



Digiti 



zed by Google 



61 

og romerske Stseders Mynter i og undertideu er den Barbariske la^ 
•krift ledsaget af en latinsk. Myntkienderne have i lang Tid været 
enige i at disse Penge vare slagne af Spaniens gamle Beboere , Tur« 
ditanerne og Celtibereme j i hvis Egne de fomemmeligen bleve op^ 
gravede 9 og at de maatte henfbres til den Periode, da enten Romerne 
endnu ikke vare blevne Spaniens Herrer , eller det romerske Herré^ 
dSnmie ei endnu havde fortrængt det gamle Sprog. Man vidste og 
at disse Folks Alfabet maatte enten nedstamme fra det gamle Joniskef 
eller det Phoeniciske, eller være en Blanding af begge. Alligevel 
kunde man ei læse den gamle spanske Skrift, og Mynterne, hvorpaa 
flen &ndtes, kom til at udgiore en egen Klasse, der udmærkedes ved 
Na^^et: de ubekiendte Mynter (medallas desconocidas). 

Ikke faa Myntelskere spildte Tid og Moie paa disses Forklaring,: 
Im J. Velasqvez troede tilsidst at have fundet Ndglen, men hans lærdø 
Skrift (x) tilfredsstillede eL De senere spanske Myntgrandskere undt 
gik omhyggeligen den Klippe, hvorpaa de saae, at deres Forgængere 
havde strandet Endeligen lykkedes det for den lærde Sproggrand 
sker og Myntkiender, Professor Tychsen i Rostok, ved Hielp af num- 
mi bilingves, og formedelst saare heldige Combinationer at opdage 
det celtiberiske Alfabet Med Professor Tychsens Tilladelse er hans 
Manuskript her bleven benyttet I den hosfoiede Tavle meddeles 
Resultatet af hans Undersøgelser; Grundene for samme maae s5ges i 
Afhandlingen selv, der alt er blevea indleveret til Videnskabernes 

(jrj Enssyo sobre los Alfabetos de las letrat descoaocidat. Madrid 1750« i* 410. 

G 2 



Digiti 



zed by Google 



ei 

Stiskafa'i Sloc&holm for at vorde indrykket i dets lærde ISamlinget*. 
Lighedea mellbiii de celtibériske Bogstaver og Hornets Skrifttegn er 
oiensynlig, og paa nogle ubetydelige Undtagelser nær, fuldkommen«' 

Benne celtibériske Indskrift giver os et fast Punikt , fra hvillfet 
vi kuxme gaae ud, men det er dog kmgt htt ikke den enedtid Grubd^ 
hvorpaå Sætningen om Hornenes celtibériske Opriniielse kan begges. 
Ikke Uot Indskrift, men og alle andre Omstændigheder passé iioio^ 
paa denhe Deel af det gamle Spanien. 

■ * . ■'..'•.:;■•.:'• -ji 

I Celtiberémes Egne iziaatte der være Overflodighed paa de ædle 
Metaller. Mod den sondre Grændse fandtes de rige GuiditHOer i 
Oretanien og Bastitanien (y) y mod Norden den pyrenæiske Biergstræk- 
sing^ livis kostelige Metaller længe Hs^vde beriget de pak Kyisterne 
handlende Plioenicer {z). Strabo bemærker udtrykkeKgen , at Gula 
eg Solv fandtes ^xrer hele Spanien (a).- 

Ibererne, Landets ældre Indvaanere, beskriv-^cs saa' vilde, a^t de 
ei engang kiendte Brugen af de Metaller, hvilke Åeres Klipper inde- 
holdt, i saa stor Overflodighed (&)^ det borgerlige Selskab var hos dem 
endnu i sin Bamdem* - Adskildte i mange smaae Stammer, som be- 

(x) Stralboi s B* % Kap. S* 413. SMeiikeø« UJgayft« 

(f) Diodmr JiculuB^ 5 Bog 55 kap. S, 558* W«iseli»gs IMg. . . I' .^ *■ 

(a) Strabo, 3 Bog 3 Kap. S. 389. 

(*) Dåoaor Siculiw, 5 Bogi Kap.'S5. S^ §58. t . . 



Digiti 



zed by Google 



61 

Mrigedd' bmønden' ved bestandige J^SverieF, -vare de for svage til at 
giore en fremmed Fiejide Modstand (é). C^iske Stammer, som kom 
over Pyrenæerne, kunde derfor snart baade ved Krige og ved For- 
bund y Ttn&é flolig^r mellem de gamle -Indvaanwe (d) , og ved denne 
Vméning votåe JSpahiens msigtigste t^olk^ NåVnj^t Geltiberer rober 
allerede,; Uvad adskillige gamle Sknbéntei^ bbvidné; &t det ene af 
disse Folks Sæder og Skikke, ikke ganske fortrængte det atiéet, men 
at de blandedes med hinanden (é). Man er altsati befoiet til at over- 
føre paa Ceitiberebne en Efeel af hvad der IbctæUe« om Védc^gler og 
Forfålnin^.i'det cekiiké 6aUien« ' .: v,j I v •'. » 

. • , . ' • ' " • ,... ' f ^ • ' ' ' 

Baa Spaiiieos sydlige og ostlige Kyster hanrdé Phøenker og* Kar« 
^ag«i$9is«c^ ei> alljeoie -gieiinehL Adrhuudi;}ede drevet* ittttidél, tneh og 
.9^ ^angd S4»ckiejbi stifte« bloj^trehdeKdoaier. Det «^isié sig i de 
puniafee Krige, hvor megen 3ndflydelsé>Karth<ig» havde vundet. Og- 
6»a Graihen^ ^liåvde længe handlet paa Spaniens Kyster, og der anlagt 
•P}^ii^Uw^ésrif)j ' . Især havde Massiliensevne ^yggeti Enipbriæ' -og 
flere Byer henimod Celtiberiens nordostlige Grændse (g)^ Derved 

(c) Straboi 5 Bog 4 Kap. S. 415. 

(d) Diodor Siculus 5 Bog. Kap. 55« S. 556. Strabo anf. Sted: Scboepflin vindiei« 

Celtic« §. 49. . • . ' 

(«)^,Dix\do^r Sicul};|,a9t 5t. LiJWan. 4 A^g-io ▼, SiluifcitaUciu^ja^9fei:v.^ 
(/) Græske Mindesmserker i Spaniei^ omtales hos Strabo 5 Bog 2 Kap. S. 400* Ka; , 

Cg) Strabo, 3 Bog, 4 Kap. S. 4«8> 4a^ '' "•- '' ' ' ' 



Digiti 



zed by Google 



54 

havde de, efter Strabos udtrykkelige Vidnesbyrd , lini Spanieiis Ihd^ 
vaanere at dyrke Guderne paa Græker&etf Viis (h). 

Det bliver nu begribeligt, at phoeniciske og greeske Ideer kunne 
ikides hos en »Idganunel spansk Nation^ og at Celtiberfeme virkeUgea 
have lært meget af de fipemmede Kolonister, derom vidner allerede 
deres AUabet 

Dog vedligeholdt Celtibererne langt længere den gamle Tænke«^ 
maade end Turditaneme, og alle Kysternes Beboere. Endog efterat 
de i mange Aar havde kriget med Romerne, var deres Kultur endnu 
saa liden, ^t de ikke havde ordentlige Byer, men boede adspredte i 
^tdrre og mindre Flekker (/). Qvindeme maatté dyrke Jorden, 
meflens Mændene gik paa Streiferier (A:). Om Renlighed samt Velazi* 
stændighed i Adfærd havde de deres aldeles særegne Begreber. (/). 
Deres Vildhed, Haardforhed og Sædvane red idelige Streiferier at 
udtrække Krigen, giorde det saare vanskeligt for Romerne ganske at 

(h) Straboi 4 Bøf t Kap. 8. xu 

QiJ Stral>o, $ B. 4 Kap. S. 4^ 

(A) Straboy S B. 4 Kap. S. 440. Juttiniu 44 B. s Kap^ 

( f) DMonu, 8 B. 55 Kap. 557^ ^ Strabo 9 B. 8. 4$S« CatulL S9» t. 17* if. 
• • • # • Galtiberia in terra 

^od qriiqve minxity hoc folet sibi mane 
Dentem atqre ritssam def ricare gingi^am. 
Livius, 40 B. 47 K. , .;,.,. 



Digiti 



zed by Google 



66 

tinderlvinge dem (m). I 20 Aar vedvarede den celtiberiske Krig {n)i 
og det rar kun. fire; ttisidde Celtiberer, som i det ubefæstede Numan« 
tia vovede at trodse Rom {o). 

Aarsa^en til denne Forskiel mellem Celtibereme og Turditaniens 
aaostt £^likfta ved phoenicisk Kultur dannede Beboere maae uden Tvivl 
sdges^ deøls* i*iiines storre Fiernhed fra de ældste og meest blømitrendø 
Kolonier, deels i deres biergige og ufrugtbare Lands naturlige Be- 
^ka£Fenhed^ deels i de ældre Indvaaneres Blanding med de ceUiske 
Stammer* iSaaledes bliver det førklarfigt, at, hos et Folkf som lasnge 
havde staaet i Forbindelse med Græker og Phoenicer, de dannende 
Kimster kunde være i den Barndom, som Guldhornene robe. 

^ AdsKilUge spanske Forfattere, som vilde hævde deres Fædrene* 
lands: Rettroeidiad endog i de ældste Tider, have paastaaet efter Au- 
gustin' jQo), at rene religiose Begreber, Levninger af Stanifrsdeme^ 
Troe, havde været herskende i Landet, indtil Phoenicer og Græker 
indfor te deres Guder. Men at et Folk, saa lidet dannet, ei skulde 
have tilbedet Afguder, men kun en eneste Gud, vilde stride mod alt^ 
hvad vi vide om de religiSse Meniilgers Oprindeilse og Fremgang* 
Augustins Formening har om saa gamle Begivenheder kun saare liden 

(m) * Strabo, 4 B. 4 K« S. 56« Diodor. 5 B. SS K. S. $fi* 

(lO Strabo, 3 B* 4 K- Å 454. 

49) Flonu de beUo Numantino. 

Qf) Auguitin de cmtate Dei^ 8 B. 9 Kap- 



Digiti 



zed by Google 



V^gt* Mjb^. anforcr vel Strabos Vidnesbyrd j dog d^nne fortæller 
kimi(9)M!Geitiberenie og deres nordlige^ Naboer: paakaAde om Nattea 
i Fuldmaane 9 uden for deres Dorre, un^qr Ddndséxt^iog Stdien^ en; 
vis unævnt Gud 5 dette synes kun at hentyde til Druidernes Sædvaner: 
at fortie deifes. Lære, og ved Maanens Skin i at ud<Své:de fleste Cere- 
monien . .Ihv kanda ikke væore noget, isotn hindrei: os^ra/at aiitnge: 
at. jdk. gamle Ibeirers Gudsdyrkelse^ har, sonk alle -vilde iNåtabnérs^bo« 
^^dt fhi den-^ové Fetilssisme, at de have tilbbdt Flodbr, • Tnøéry 
udmærkede iByr i Ex. Slanger $ og at deres Forestillinger siden ved- 
fremdiede Stamlners' dg- Kol4yniers.:AiikDikist ere bléivéw -lioget met^ 
iésmtdBi, ' ' -•;i- !' '! -) I ^ ' '•'... •.' .1;. : - I f . r . i -^I'- i ■{ 

De celtiske Stammers Indvandring maae især have havt Indfly- 
ddbse ' paa Celtibcoriené Religion. . Det bliver i ho ist ' irimeljgt^/ at Cel- 
tex^be. 'idlereder dengang havde Druider. iDa iGallfcenisi'SttAeo^lblevier 
Gnakereiog Rdmere bekiendte, var denne Kastes« i^nséelse saa sto^^ 
at den viet i ilere Aafhundrede maae være bleven forberedt -Meå' 
Baår/«t{Folk^.:s«an har em -ordnet' dg mægtig Praestéstalid, iforeiler sig 
^[Bbd^et andet,' sdmdi^^eu-haT, pleier' altid de Fdrstes religidse fiegt^e^ 
l»er at« fortrænge de ^Sidstes. Mim har da Grund til at rente adskils 
/fige-dvuidiske Skikke i Celtiberien, og til at forJ^de, air, i det de 
celtiske Præsters Magt hævdede de gamle Vedtægter, kun saadanne 
græske og phoeniciske Forestillinger iitetodes Adgai^ ; som kunde 
beqvemt lade sig forene med den -gamle Overtroe, 

C^) 5 B. 4 Kap. s. 438. " . . - - 



Digiti 



zed by Google 



sr 

TXét.^ldt^ iifmte ioit mAiåiéiå^ ogprdet egentlige Æam^ uvedikom* 
niende^ hér -at UdffdkleiGeKernes.fij^^cm og Droidemes Xaeref de 
Nyeres Bndersfigel&er over /Religionernes Hestene synes at vise: at 
ogsaa CeUemJb ha^e begyndt deres Dyrkelse med at tilbede i Fleng 
hver én-synlig Oienetand, ;dcr vkkteuFrygt eller Haab, Sorg eller 
Glæde ^ at sidenrenkehé^^ mere udmærkede Naturting 9 Solen, Maanen, 
Egetræet fortrinligen bleve ærede 5 at man derpaa skielnede det Gud- 
dommelige i disse Gienstande fra Gienstandene selv, og nu tilbad 
himfaielsfce lØtagtér i- Jsaenneskélige Skikkelser } Ibt endeligen Tanken 
em en iJverste almalgtig Verdei^ Bbogiereri, enten ingensinde eller: 
ikkun saare dunkelt 'dg^ ligesom hos Honoer, >foi7bnndjet med mange 
Modsigelser, har' kunnet finde Sted. Saa meget bliver altid vist: at 
dé'tiioey£rdigne blandt .de gamle Skriiaeaterts tilliaagge de gaUiskar Cel- 
ter'^en ieienflommélig Gudéisare f \ att aooaft i ^Frankrig og .Spanien har 
Mgesaavel som i Tydsklahd fundet Siileder g^ Nttsme ^paa Gnddommoi 
der hverken vare romerske eJJer ^ræéke. . 

:.. . Neppe iiaye j:;5ehern^ pnii^e;; enten indforet eller selv besiddet 
rer^re Reiigionsbsgc€^er. ,;De ansaaes for Gudernes Fortrolige, Sand- 
sigere , Troldmænd , Lærere for de Unge , og Dommere over de 
Gamle. De vare altsaa, ligesom mange andre Folkeslags Geistlige, 
li^kdé Tongteiftrs'og Præster. 'K4ih tnefl Ifes^jon ^aa æderes uvidende 
Landsmænd kui^de de an^ees for Lærde, Ifeke paå nqgen ]^^aade lig- 
nes med IVoms eHer OraedienlandB Fitoebfer. Deres >Udodelighed5 
Lære bestod neppe i andet, end i 3én*Troe, der var Tælles for de 

fleste nordiske Nationer i Evropa , og som jendnu findes hos Nordin« 

H 



Digiti 



zed by Google 



58 

dianeme: at Menneskene Jkomtne yed DiUlen til ét andet ^Land> hvor 
de fortsætte deres sædvanlige Sysle(r. ' Druidernes Filosofemer' om 
Verdens Oprindelse og Undergang vare vel neppe stort bedre, end 
Hesiods Kosmogonie og Eddaernes Fabler. Det bliver da saare rime*> 
ligt, at Celubereme have, iom de fleste andre ba^vilde Nationer, 
forestillet sig Guderne under Menneskers^y Dyrs i. og Uhyrers $ldbr 
kelser. 

Det er bekiendt at Menneskeofiingec vare' almindeligie i heW 
Gallien , og udgiorde en væsentlig Deel af Druidernes r^gioae 
Skikke (r). Endnu tuider Keiseme vedvarede denne: Grusomhed. 
Druiderne udstode hellere baarde Forfolgelser, end de vilde ophore 
ved Menneskers Blod at forsone Guderne. Det var. naturligt, at ceL^ 
fiske Stammer medbragte denne Skik til Spanien, hvor de vilde Iben 
rers Tænkemaade neppe kunde hidrage til defas ^Afiskalfelse. Adr 
skillige af de oragrendsende Folkeslag havde' den samme Skik« Lur 
sitanerne pleiede , endog længe efterat fremmed Kultur havde forfinet 
Kystbeboerries Sæder, at ofre deres Fanger' til' ^jkirlgens feiid, for at 
spaae af Indvoldene og Blodet (5). Ligeledes 'ta^e^r^se Ofrin^ger her- 

• •- - ''' "/ ■• - '- •:,:! . il i -ri; * v 1 \ { i') 

• (f) Cicero pro'Fontejo ci^ ip; lLi«c»n:li)>,, i. v. ,414^ .,l#lj. -^^^r^iifi^^ S^al^f^lik 
4, cap. 4. s. 61. — Diodor lib. 5. cap..^5i. S. 55 ^. p Pompon. Mela, lib. 5. 
cnp. 2. — Pliii. hist nat. lib. 30. cap. 4- liJ>» fl'cap. a. Ubl 36. cap. 1. -^-'Stc*- 
ton in Claudio^.cap. as* Varrb'hot Au^t^^ dpT^iT^i^ff.pei. 11^77* tap« 49, '"' 

, Plutarch de snperstition^ ^od .Ende^. 

' -^ ' • • ■■ ' ' • * I '?'>!> • j) ) 5 ^ 'lir, i ')([({' . U'}]'. , '. oj"; V 

'(i^-Slrabo 5 lib. 5 cap. S:-4^5i'' '' .-'- t'\ 't - ' i li..'^;.' ■ o L ;> ;: o : > 



Digiti 



zed by Google 



9§ 
skende hp6 Phoenicer (i)i ..Karthag^nser (u) og Massiliens gamle Be« 
boere {v)i jus): .dte fremmedø: Folkeslag 9. som ved' deres talrige Plante« 
stttdtr bavdef lodffydielse ,paa Spanieraeis Sæder. I Gades var dexmé 
Grusomhed blevto til en Vedtægt, éom yedvarede endnu nogen Tid 
efterat Romerne vare blevne Herrer (;r:). Da nu Strabo paastaaer (yjf 
at GeUiberelrne, fcSrend 4e ble^^e undertvun^e af Romerne ^.udgiorde; 
det. vildeste og tinlenn$fskeligste. .Folk i hele Spanien) da DiipdDr (z) 
just nævner cterea iGraadmhød mod Misdædere dg Fiender, og derved 
synes at sigte til dUse O&inger: kan man vel antage, at, hvad Dio- 
1^ fra lialikarnas^ f^rtælleir 4>m de vestlige Nationers Skikke at ofre 

r 

Menneskør ^), ogsc^ giolder om Celtibereriie. Saaledes blive. |de ^a« 
Hornene afbildede Menneskeoffere et nyt Bidrag til at grundfæste den 
antagne Hypothese. 

Fremdeles exede tvende medSkiold eg Svsard bevæbnede Pei^oner^ 
som vise sig i den forste Ring paa det sidst fundne Horn ganske i 
celtiberisk Dragt. I den ene Haand holde de smaae Skiolde, lig 



CO Euseb. pr»par« Evang. 4 B. 16 cap. ecL Colon. Porphyriut åt abttiiKxvtia 2 B. 
5$ K. S« 802. ed. Biioer. Curtius 4 B. 5 Rap. 

(u) Diodonis Sicului ao B. i4 Kap. S. 415. — 65 Kap. -S. 454. lustinuf 17 B. 6 Kap. — 
Flere Steder hos Hendreich de Garthaginensium republica S. 1 80 - 134. 

(c?) Servil Noter til Æneiden^ 5 B. 56 y. 

C«) Cicero pro Balbo cap, 19. 

(jr) StEabo 3 B« a Kap. mod Enden. 

(z) Diodorus 5 B. 54 Kap. S. 357. 

(a) Anti^it« i B. 4 Kap» 

H 2 



Digiti 



zed by Google 



6o 

cteniy der finxlies ved spanske Trofæer paa XonuliEipisfte Mynter (5) 
samt pacL enkekr ceUxbenske ^ og «oin: Sdtabo (c)^ ILivkia (4f)f Diai 
dor(r) tilk^ge de ' spanske Kmgere« J dewande^ Haaaid^liairé im rék 
ik&e disse korte Sværde> kvormed d^.&vr%e Spanier udmisrkedtt s%(/]^ 
men dem læggere, tveæggede,, ^liske Kaard« (gy. Det rar natuidigt^ 
ut de i tn^get bibeholdt de»8 celidske* Vedtaogtk^it. Om Htttsen ha Ve 
iie^f ligesém de galliske Celler (A) og a4skiIU;gei af Billiedenie paa.de 
celtiberiske Mynter (i) tykke Guldkieder.Paa Heiredet b»re disse 
tilligemed de il^afte andre paa samme Hoim albildede Msnd, et Slags 
runde* Hielme uden« Fierlni^k - ligesom Dioskuremest Ju«t med detta 
dags Hielme findes ofte Rytterne paa ceitiberi^ Sfyater (k). -1 

Den korte med et Belte sammentrukne Dragt^ der b^iiiærkef paa 
addtillige af samme Horns Figurer, passer med de paa Mynterne af- 
bildede Eytteres Dragt og ée galliske CeltJétr l^dUendte Sagnn^ der 



(^) Scc 5 Tavle No. 4. 

(c) Strabo 5 B. 4 Kap. S. 456. — 5 Kap. S. 42. 

(dy Liviut 91 fhf^ f SCilp. : ' 

(«) Diodor 5 Bog 35 Kap. 

i/) LiTiut 12 B. 46 Kap» 

(g) Montfaucon Ant. ezpL vol. 4 part. z ticbt pL 

(A) Diodor 5 B. 37 Kap. S. 55Xt Strabo 4 B. 4 Kap. S. 66» 

(O Sdie Tavle 1, «, 8- 

(k') 5die Tavle tt, 5. Flere Exempler findes hot Florei medalle« di las cølonint de 
Espanna paa Mynterne af Bilbilis voL 1. Tab. 4> i9« <^ Iltrda voL 3, ' tab. 

^ €2, 12. . ' . 



Digiti 



zed by Google 



i Fdlge AfppiaAij V^idn^sb^vd ogsaa alii]iaadeHg.eai brugtes, af Cisltite^ 
i;«nle (/)* ' . 

Det wptuoAø pan 4(fe Mynt paa gdi« Tavle afbildede^ Sve^rd ligner 
alddfis d«ty som M^xuieskeofrereu paadei forst {unda# £bi7xis 5die 
Ring har i Haanden. Det krumme Sværd, som d^ eoe PjrøsMaua^ 
ske holder sammesteds , er uden Tvivl af samme Slags , som den 
celtiberiske Rytters paa Mynten 2 paa tredie Tavle, Den egentlige 
spanske Dolk findes paa sidste Horns 5te Ring og forste Horns anden 
Ring. 

Alle de menneskelige Figurer forestilles uden Kionsdele, hvilket 
ncppe er skeet formedelst FormstSbernes Skiodesloshed j thi paa Dyr- 
figurerne finiies disse- omhyggeligen antydede. Snarere maaite dette 
forklares som en eengang vedtagen Skik, hvilket Oldforskerne ogsaa 
have bemærket ofte at iagttages ved Afbildningen af celtiske Gud- 
domme (m). Det er uvist, om Aarsagen til denne Skik maae soges 
i en Slags Velanstændighed , eller i Lyst til at beholde noget af 
den raaere Fortids Kunstforestillinger , eller i nogen mystisk Be- 
tydning. 

At endelig just de Dyr, som af Phoenicer, Spanier, Galler bleve 
betragtede med overtroisk Ærbddighed , og imdertiden fremstiltee 

(O De beUis Hispanicis pag. 4G9 edit Tollii. 

(m) Gaylus recueil d'antiqTités voL 5. p. 535. Martin Religion det Gaulois vol. 1. 
pag. 538- 541- 



Digiti 



zed by Google 



62 

som disse Folks Symboler: Slangen, Fisken, Duen, Kaninen, Svinet 
og Hesten her forefindes ^ at desuden ikke aliene Menneskeofre, 
men og de andre beldendte Gienstande for Druidernes Overtroe, 
Slangeægget og adskillige magiske Urter her kunne giénkieitdesy skal 
i det følgende vises, naar yi særskildt skulle giennemgaae ethvert af 
Hornenes Billeder. 



■•©S-^^CS« 



Digiti 



zed by Google 



63 



GULDHORNENES OPRINDELIGE BESTEMMELSE, 
INDSKRIFTENS OG FIGURERNES FORTOLKNING. 



Udhulede Horn brugtes i Oldtiden paa de forskielligste Maader, baade 
paa Kamppladsen og ved Drikkebordet , baade af Jægere og a£ Prad* 
.^ter , ogsaa til Troldom , paa Thinget og til Musik. Disse Oldsagers 
blc^te Figur kan da ikke noiagtigeu veilede os til at flade deres Be- 
stGimmelse. Det forst fundne Horn^ var aabent i beggQ.Endej?, og at 
^et aldrig h^vd^ været lukt, sluttes m^d stor Sandsynligbed, da den 
.spfiallore Ende befandtes ganske glat og! ubeskadiget. Om det andet 
Ij^orns ^le Fl^ur kan ei dommes med Vished, da^ det ei blev fundet 
hedt. r Man. kan imidlertid forudsætte med, Rimelighed, at det, sva- 
rede ti} det forste i Foi^, eftersom det -lignede d^t i.Udsiring og 
Arbeide. Her^ &Ig!^> At disse Horn, fordi 4^ vare aabne^ eikimnø 
J^ve jaqcpt brv^te 5opi Drikkehorn^ , . . • 

Deres Vægt, deres Værdie, deres mange Sirater forbyde os at 
giore dem enten til Jægerhorn eller til almindelige Basuner, hvorved, 



Digiti 



zed by Google 



64 

Folket T sa mi W nJ k alfttig^ tSi Kattrp og tH ft«tergattg* ^ M t ce Kg e n kande 
vel en pragtekkende Fyrste have bru^ Åexn som Krigsbaauner, men 
man har bemærket, at Guldet er ns&st Bly det af alle Metaller, som 
mindst passer til at være Taleror. Hornenes hele Beskaffenhed, de 
paaloddede og paahæftede Sirater, de lose Ringe, som udgiorde den 
yderste Beklåedning, som kimde dreies rundt og letteligen skydes ind 
i hinanden, de Guldkiæder, hvori de engang havde været ophængfe^ 
synes at vidne : at deres Bestemmelse . var ikke at blive meget brugte, 
mindst i et Feldtslags Tujpmel , hvor desuden Celtiberernes Krigs- 
sange eller maaskee rettere deres rædsom vilde Krigsskrig (a) maatte 
have hindret Hornets finere Klang fra at lyde. 

Overalt naar man finder et kosrtbart Rtmststyklte fra Oldtiden, 
livis Figur og Indskrift ikke viser dels Bestemmelse^ ^sem^maae værfe 
Vieven foifawdiget Ws «t udannet Folk, som idr^ ^ufer mange Chri- 
"V^htlingerHkan vsere tommet til Stedet , hvor det opdagedes j er'^ét 
'åWd overvægtig Sandsynlighed for, at det -engang harr vær el bwtenft 
lii helligt Brtig. Alle gamle Nationer pleiede at hellige deres ^dyre- 
bareste Klenodier' tH'Gudemes Templer, og undertadéii^^rtdoig fdrenft 
åe hm-flc 'vidst at forskaffe sig selv Livets Beqvemmeligheder, ponsede 
^fe paa at^udfhrde heel kunstlige Smykker *rt:^ de BiUefler, cler 4arte 
t5i^tande for deres Tilfcedélsei Tempienes Skatte pleiéde bedst 4t 
bevares, ofte paa utilgiengelige Steder; ^beskyttede af Tidens 

(fl) Dioder. 5 B. 54 Kap. S. 3S7. 



Digiti 



zed by Google 



65 

Overiroe- kunde disse derfor lettest undgaae Tidens (ødelæggelser og 
Menneskenes Ranelyst; 

Ogsaa Celtibererne yttrede paa denne Maade Ærefrygt for deres 
Guder» I det mindste fortæller Strabo og Diodor (b) om de tilgrænd** 
sende galliske Celter : hvorledea det var forunderligt at see den Mæng- 
de forarbeidet og uforarbeidet Guld| der laae rundt omkring i dette 
Folks Templer^ og som de, uagtet deres Gierrighed, ikke vovede 
at rore. Undertiden blev endog Guld og Solv nedkastet i hellige 
Damme, og. laae uantastet. Deres beromte Templer prangede med 
prægtige Gaver, især med gyldne Drikkekar, der brugtes ved Hoi- 
tider, og hvortil undertiden de overvundne Fienders HierneskaUer 
bleve bestemte, (c) 

Da nu nogle af de afbildede Figurer synes ei utydeligen at an^ 
tyde afgudiske Billeder og Skikke, er det rimeligst at antage, at disse 
Guldhorn ere blevne skienkede af celtiberiske Nationer, Fyrster eller 
Byer, til et Tempel eller Offersted, helliget een eller flere Gud- 
domme, og det paa en Tid, da Romerne enten ikke vare Spaniens 
Herrer, eller ikke endnu havde virket betydeligen paa Spaniernes 
Kultur. Enten man nu antager , at dette gyldne donarium skulde 
forestille et virkeligt Krigshorn, et Jægerhorn, et Drikkehorn, eller 
det skulde pryde et Afgudsbillede, eller bruges ved en hoitidelig Of- 



C&> Stralio 4 B. 1 Kap. $• SS* 34* Diodor 5 B. 37 Kap. S. 5$T. 
CO Li'vuu 23 B. 311 cap. 



Digiti 



zed by Google 



66 

liågj eller hd^flge til Sirat midt i femplet, er Itg^gyl^^ i Hemeen-' 
de til Henseende til Billedets Udtolknings som iia stedse maae sitee 
med Hensyn til Celtiberernes religiose Begreber« 

Læséréfi Vente imidlertid ikke hei' nogen aldeles fuSdstsendig Ud- 
tolkning af ethvert enkelt af Hornets Billeden Slig fuldst^ttxdighed 
i Forklaring Vilde sieldto kUnne finde $ted ved et nogenledes sammen- 
sat giséskl éHet romerskt Mindiestnærke, kvot* dogsåamamge lignende 
Monumehter giensidigen oplyse hinanden ; meget mindre vil åen 
kuntte ventes ved disse Oldsager, åex næsten udgttire de eneiEfte Let^ 
ning'er af ét héelt Folks dannende Kunsten Vil man, ixåfe^ at være 
Vélte'det enten si gamle Mindesmærket eller af Oldtidens Forfattere, 
udtolke efter Gisning, bliver det hele idel Drommeri. Det er ligesaa* 
vel ved Oldsagers Grandskning som ved Filosofiens Studium et nod- 
veildigt Middel for at undgaae Vildfarelser, at erkiende Grændserne 
for sin Kundskab. 

I Almindelighed kan taan siges at forstaae et Kunstværk, naar 
man fatter 3én Hensigt, i hvilken Kun^neren dannede det, og den 
fielydning, hån gav det. Men selv i den gode Stnags blonKtrende 
Perioder findes der ikke mange Kunstnere, der ^(btstaae at give aOe 
en Kompositions enkelte l3ele besitemt Betydning, eDer at frembtinge 
Eenhed véd disses giehsidige Forhdld. Ofte henkastes adskilligt som 
Udfoldning, eller som Sirat ^ ofte glemmes det Hele over de enkelte 
Dele. Jo mindre Kunsteierens Shiag er dantfet, jo hyppigere pfeiér 
slig Mangel paa ledende Ideer, slig Overflodighed stf )>etydintigslose 



Digiti 



zed by Google 



67 

$ir4t^r at liUve f(ui4et fy^åe f6y den gode Spiag cn^nu var 
blevea fora»dlety og efter« den igien fordærvedes, j-ndede man 
det Brogede i Farver, det DSrende i Toner, og i de tegnende 
Kunster en forvirret Mangfoldighed* Kunstværker fra slige Perioder 
kunne derfor kun da rigtigen blive fattede , i^aar man erindrer sig, 
hvormeget betydningsldst de rimeligvis maae indeholde^ Da nu 
Omridsene af Hornets Figiurer strax tilkien^egive den Tidsalders 
Barbari, i hvilken de bleve forfærdigede j kunne vi alt forud vente, 
her at finde Mangel paa Enhed i Anlægget og Mawgde af overflodigø 
Sirater i Udforeisen« Hi flygtigt Øiekast paa Afbildningen vil snart 
gidne denne Formpdoing til Vi^heil Man bemærker paa begge Hor^ 
nene en Mæpgde af Spdrjder, Stierp^r, virkelige og fantastiske Dyrfi- 
gurer , der ere ^tyde^e med Prikker , for at betegne at de havf 
været .indgravede og derved skiSie depi fra de andre oph$evede Figu? 
rer« Mange af de indgravede Figurer ligne aldeles almindeligø Sira*" 
ter. De findes i stor Ovérflfldighed anbragte paa all^ Ringene. I>e» 
samme ForestilUng gieniages jSfiare. ofte , men i|igen m/sni^skelig Ger 
stalt findes iblandt dem. De omringe paa alle Sider de ophæyede 
Fig^rer, og Synes just at tiene disse til Indføtning, uden der£or at> 
eættés i no^n. Forii>iadel$e eller grupperes med demj da de tvertimod 
ofte éniien geoskø eller tijideel^ bedaef^l^ie^ af hlt^e. Dei synes alt^M 
klatt^ at disse indgrarede F^gurier ikke mfij^^ bføndes med de opbiør 
vedie^ at mange af dem ikke h^ve n^^i^ yi& bcfstenit Betydnings men 
ftt de, ligesom Lovværk elier /ixak^l^^ jSlLvilde kun tiene« til at ud« 
fylde det Runr, som de ojks^é^ j^iigiureir }p4 være ledigu 

I 2 



Digiti 



zed by Google 



68 

Men i det nænrærende UndersBgelse især beskiefdger sig med de 
paahæftede Figurer, er dens Hensigt ikke engang at opdage nogen 
heel Plan eller almindelig Sammenhæng mellem disse. At Hornets 
Forarbeider, da han stobte de enkelte Figurer, for siden at paalodde 
dem , har ved h^^r en Form han dannede , villet udtrykke en xié Fo- 
restilling, og at denne, siden Hornets Brug var hellig, maatle staae 
i nogen Forbindelse med Folkets religiose Begreber, er hoist sandsyn- 
ligt. Men, om nu igien den Orden, hvori enhver af de stobte Figu- 
ter paaloddedes, var F5lge af en lagt Plan^ øm det var en fremskri- 
dende Handlings forskiellige Tidspunkter, der skulde betegnes; om 
det var en allegorisk Afbildning af Dyrkredsen, af Maanedeme, af 
Aarstideme, der skulde gives 5- om Advarsler skulde meddeles i disse 
Symboler, eller magisk Overtroe derved bevares for Efterkommerne j 
.er saaré uvist at bestemme. Rimeligt bliver intet af alt dette ^ thi 
slige kunstigen lagte Planer synes ikke at passe med Arbeidets omge 
Raahed. Formaaede endog nogen at udtænke en Plan, hvorefter alle 
Figurerne og deres Orden kunde forklares, blev det dog, ifblge Nu- 
tidens indskrænkede Kundskab om Celtibereme, umueligt at giore 
Meningen til mere end en Gisning. Det er kun hvad dp græske og 
romerske Skribentere , samt de gamle Mindesmærker kunde ind^ 
holde til de enkelte Figurers Udtydning , som, tilligønied nogle faa 
derpaa byggede Formodninger, skulle i det FOigende blive meddelt. 
Vi ville begynde med at forklare det sidst fundne Horn, hvis Ind- 
skrift tydeligst vidner om dets celtiberiske Oprindelse, cg særskilt 
giennemgaé^e, hvad der findeå "^a liver Aing. * - ' ' ! 1 



Digiti 



zed by Google 



^9 
GULDHORNET FRA 1754- 

Indskriftens Ord maåe^ efter hosfoiet Tabel over det celtiberiskc 
Alfabet, læses saalcdes: 

ii<NmitxpwnHj?rfiofmR-ffiiffiJKi 





De vertikale Smaasirkler eller Punkter, som fire Steder bemærkes 
at vær^ satte mellem Bogstaverne , skulle ud^n Tvivl tiene ' til Ad- 
skillelses -^ Tegn mellem Ordenej disse blive altsaa fire i Tallet Det 
ene Ords Bogstaver eré tywdére end de andres, hvilket lettest kan 
forklares af at det indknebne Rum' ei altid tillod den samme Tykkelse 5 
hvoraf folger, ^t dettje Ord m^ae have Været det sidste, og at man 
har Indskriftens Begyndelse og Ende. " 

Disse fire Ord maae enten udtrykke en Sætning , eller være blotte 
Natne. ' Hvis de betegne en Sætning,- kan dennes Indhold have været^ 
saare forskiellig, maaskee Lykonskning, maaskee Dedication, maaskee 
en from Sentens, maaskee Efterretning om hvorfra, eller til hvad Tid, 
eller af hvem Hornet er bleven bortskienltet. Det bliver i dette Til- 
fælde umueligt fo^r os ^t udfinde Indskriften^ Betydning, thi vi. have 



Digiti 



zed by Google 



70 

slet ingen Levninger af det celtibetiske Sprog, uden de enkelte gamle 
Ord, der endnu kunne findes i Almuesproget i Guipuskoa, Biskaya 
og Navarra (d). Men et Tidsrum af 2000 Aar maae kiume medfore 
saa mange Forandringer i et Sprog , som desuden neppe brugtes i 
Skrifter , at dets ældgamle Form maae blive aldeles ukiendelig. 
Endnu mere misligt vilde det være, at kalde de^ andre formentligjen 
celtiske Dialekter til Hielp , og $$ge Forklaring. o%er speaxskQ Ord i 
Btetagne eller i Våles , i Skotlahd eller i Irland. ' BuUets celliskfe'' 
Lexikon indeholder intet Ord t dfer har maorkellgLij^h^d mej^ déV 
ovenanfdrte^ fandtes .end saadanhé, deres Anvendelse vilde dog ISlive 
aldeles vilkaarlig. 

Hvis det var Navne paa Nationer, l^^de^ Byer eller Mennedcer^ 
der stode i Indskriften , kunde man snarere jt^be at udfinde dens. 
Betydning; dog dette Haab forsvinder snart^ Af de Folkesl^s, Landf> 
skabers og Byers Navne, som anfores af dem^ d^r have skrevet over 
Spaniens gamle Geografi j er der intet , .dor pM^r gmed d& anført^: 
Ord. Mueligt er det imidlertid at her nmmeB nogle af Spart'i«nsl 
ubekiendte Byer eller Nationer, dem, Strabo ikke vilde opregne, 
fordi der^s Na%Tie klang barbariskt for de græske Oren (e). Nogle 
spanske Kongturs og Mforeres Navne iiiidef rigtig nøk hist og her 
hos de ron^rske ^nbexitere } . men hvor £aa ere ikke disse ? Kunde 

(O I Francisco de Maséeu bistpria crilica de Espanna. Madrid 17S4 i« 4^« rol. 

I. pag. 82. 
(O Strabo 3 B. a Kap, S. 41^. Håti klager ogsaa d rer Mangel paa Eftetretainger 

5 B. 4 Kap. S. 445. 



Digiti 



zed by Google 



71 

nan ^nd Bnde ^ Navn ^ €er Imyde et Slags Lighed med et af di^e 
Ord > itdgte dog ei deraf, at en ris Mand havde ladet Hornet forfærdige. 
Idæt meUem vilde Folkeslag pleie mange at f5re det samme Navn. 

Naemedes iire Goders Navne y hlev Haahet storre om at udfinde 
fndskriftens Mening; dog var det mueligt at fire Guder kande nter* 
neSy som alUKvare os ganske fremmede* Man betænke blot, hvor 
lidet vi kiende til alle disse saakaldte barbariske Guddomme. De 
klassiske Skribentere omtale dem sielden, og have næsten altid givet 
dem græske og romerske benævnelser. Det er kun af Altere eg 
Mindestene, opgravne hist og her, at enkelte af slige Gaddomme 
ere blevne os bekiendte. Saaledes har man i Spanien ^ PortugcA 
fondet fdlgende, ellers saare ubekiendte^ Guder nævnede paa gamle 
Monumenter: Antubel, Nabis, Baræco, Sntunio, Togotis, Idevor ^ 
Mevlrviatx) , Hypsisto , Neton og endelig den i saa mange Indskrifter 
paakaldte: Deus Endovellicus (/). Flere ere vist nok fundne, som ei 
ved Trykken ere bekiendtgiorte (g). Erindre vi nu, at disse ældgamle 
spanske Guder aldrig have havt saa mange Altere og Billeder, 'Som 



C/) Miguel Perez Pastor Dissertacion soBve el Diot Endorellico y Notici« de otr«s 
Deidades geotiliciaa de la Espanna Anti^a. Madrid 17S0. 4t(n 

iji) Caylus Roaeil d'^ati^rités ¥0}. 4. pag. 558 klager b^wr, «l man f«ed $9åt lidet o» 
de mange spanske AntiqTiteter. Siden den Tid bar irel Flores ti4giv6t sit klatti- 
ske MyntTserk ; nogle romerske Momimenter ere blevne beskrevne i flet Setil- 
iiike VideaAabers Selskabs Skrifter; men^ naar den ovenanldrte AfbandHi^ 
nndtnges, er det mig ubekiendt, at nogea i senere Tid har undersogt Landets 
ældste Oldsager. Hvad der findes i Masdea bistoria critica de Espanna toI« 4. 
lib. 5, er ubetydeligt* 



Digiti 



zed by Google 



72 

de græske og romerske; at tlisse Billeder maatte i- Alder, ovei^g^ae de 
flestie af dem, der fra Grækerne og Rangerne ere blevue tilbage; a); 
endelig deres Kunstværd ikke kunde bliv« nogen Gru^d til deres 
Vedligeholdelse: saa maae vi indromme, at neppe den tiende Deel 
af de gamle spanske Guder ere o6 bekiendte f- og at Indskriftens fire 
Ord gierne kunde betegne spanske Guder, om de end vare os ganske 
fremmede« w 

Imidlertid er der dog nogle Omstændigheder, som synes at be- 
fole os til at formode : at Ordene ere Navne , og Navne paa ei aldeles 
ubekiendte Guder. Indskriften er deelt i fire Ord, og paa forste 
King sees og fire menneskelige Gestalter, hvis Attributer og Stilling 
synes at vidne om at de betegne Guder. Herved ledes man til at 
slutte: at de flre Ord ere Navnene paa de fire her afbildede Guder. 
I sig selv er det jo rimeligt, at et Donarium indeholder de Guders 
Navn til hvilke det skienkedes. Hertil konuner endnu, at Ordene 
have Lighed i Lyden med saadanne Guddomme^ som Celtibererne , 
efter al Rimelighed have dyrket, og Billederne selv stemme temmelig 
overeens, med hvad vi vide om disse Guders Attributer. 

Det forste Ord: Scagshelestit synes at antyde Gud Baal eller Bel, 
som ei aliene dyrkedes af Babyloner, Assyrer, Phoenicer, Karthag« 
nenser; men som uden Tvivl ogsaa var kiendt af mange evTopæiske 
Nationer* En Beltucadrus findes i Briitanuien (Ji) , en Abellio i Gal- 

(h) ArcHæologia Brittan. vol. i. S. 511. 



Digiti 



zed by Google 



75 

tten og Noricum (i) og exi Antubel er alt bleven næynetr som spansk 
Afgud. . Alle disse Ord synes kun at være Benævnelser paa den samme 
Guddom. Af Baal eller Bel dannede ogsaa Phoenicerne sig en qvin* 
delig Guddom: Baaleth, Baaltis, Beltis (A), hvilke Navne i Lyden 
endnu mere ligne de sidste Stavelser af det foranforte Ord. Denne 
Gudindes Dyrkelse maae især være gaaet over til Karthaginenserne, 
thi deres E^rkommere have i saare lang Tid, ja endnu i det femte 
kristelige Aarhimdredei tilbedet en Deam coelestem(/).. Den foran« 
satte Stavelse "Scags'' kunde betyde enten en Tilegnelse eller en 
hædrende Tiltale, og skulde maaskee gientages ved de trende f digende 
Navne, hvorved det bliver begribeligt at dette forste Ord er blevea 
saa uforholdsmæssigt langt. 

Det folgende Ord j4rgtidet har Lighed med Navnet af en anden 
qvindelig phoenicisk Guddom : Atargatis , som og kaldes Atirdag., 
Atargata, Derceto, Derce, Adargidis og som ikke skal have været 
forskiellig fra Astarte, der i Jodernes hellige Boger hedder : Ahstaroth 
og hvis Dyrkelse forbandtes med Baals {m). Efter adskillige græske 

(O Selden de Diis Syris Syntag. 2, cap» l. Martin Religion des Gaulois, lib. 2. cap. 
21 - 24. 

W U^pVn nbVa Hlmlen« Dronning, som og kaldes: D'^DWl PlwbO Jerem. 

7» »8. 44> <8- 
(t) Salvian de gubernatione lili. g. S. 1 87. Biduxes Udg. i gvo. Selden de Diis 

Syris Syntag. t. cap. 2. 
(m) Dommernes Bog 10 , 6. Fouclier sur Torigine de rHellenisme Tme memoire S- 

S8i« i 38 Deel al Memoires de l'Academie des inscriptions. Jeynfor sammestedi 

136 D* S. 70- 7«* Mignot isme memoire sur let Phoenicieus. Selden Syntag. 

2. cap. 5. 

K 



Digiti 



zed by Google 



Forfatteres ViiAesbyrd beugnede démté Gudinde pgsoa "Maaneo, og 
Uev da eensbetydende med fielene (n). i^ilo fn JBybla^ fopti^ller 
ho^ Eusebius om demie Oudiiode, at hun skal have smykket Jåaen mi»d 
et Owehoved, til Tegn paa sin kongelige V8srdighcd(a;$ hvUkgt synes 
et vise, at nogle ^f hendes Billeder maae have været hornedew ' Gudr 
inden forestilles ogsaa med Horp paa nogle af Sidons. Mynter f;>)« JEt 
af hendes mange Navne var:8alambo (9)^ just denne Guddoai> siger 
en Legende y er bleven dyrket i Spanien i det mindste til Keiser 
Diocletians Tid (r). Det er altsaa ikke uden al Grund , vi soge disse 
Guddommes Afbildninger paa Hornet , naar ikke alleneate deres 
Navne have nogen Lighed me4 de indgrarede Ordj men ogsi^ dere^ 
Dyrkelse har fundet Sted baade i Spanien og Pboenieien. £n nøiera 



(n) Manso Versuche iiber eiinge GegensUnde ron der Mytbologie S. 55-55. 

(o) Eusebioj præpar. Evang. lib. 1. cap. S. 

{p) ScbacKmau Catalogue d'une collectioxt de Medailles 1774 hi 410. S. '78. 

(^) Larcher til Herodot lib. t. eap. 151. 

(r) Florez Espanna Sagrada toai. 9. Appendiic 9* A<5tas de Santa Justa j Rufina S. 559« 
In civitate Hispali regionis Hispaniaø passio sancftarum virginum Just« etKufiuæ. 
Hæ I cum essent nnediocri paupertate tenuet » erat illis nstts mercandi f idlilium 
vasculorum. ex ^o qvæstu indigentium inopiam saturabmnt, tibicpre tantumi qvod 
ad vi<5ium et vestitum iiesctsarium esset, procurabant. Cun^ distrabeodorum vns- 
culomm cutam gererent, accursit nescio qvod execrabUe moiistruin, qTod per- 
ditorum turba gentilium Salambonem vocant , postulans ab eis ali^od utensiliiim 
sibi dari. Qvæ cum resisterent, dicentcs se Gkristum oolere, non idolum iUud, 
qiroå nec yiveret, nec sentiret> mulieres nobilet » qv« portabant idol^un illud in 
bumeris snis , dejecerunt illud « se turbulentes , ita ut omiiivm taa^aarum virgi- 
num Tascula confringerent peuitua. Her sigtes uden Tvivl til en Procession med 
den saakaldte syriske Gudinde, der eprindeiigea var den lamme, som Åstarte. 
De bellige Joøfruers paafolgende Mord skal v»re akeet Aar »g/* 



Digiti 



zed by Google 



7A 

Undersftgeløe al def æ Betydniisg vil endnu mere bidrage til at be- 
styAø FofHioditingøtii 

DiMe trende Guddomme have uden Tvivl tilligemed lien phoe- 
Bieiske Yenii« kun været Personifikationer af et Begreb, nemlig Na- 
turens: frembringeiKle Kraft, som ifolge forskiellige Tilnavne dyrkedes 
i fordcieUige Egne, snart som Jorden, Alles Moder, snart som Him« 
lens Dronmdg> ^snart som $elene, snart som Aj^rodite o. s» v. Af 
disse forskiellige Navtte bleve med Tiden forskiellige Guddomme, 
Hien nåar og hvorledes kan ingen sige, da det kun er sfa lidet vi 
kiehde til den hele phøeniciske Litteratur ((5). Hvis det nu er rime* 
ligt, at Druiderne i Celtiberien nogensinde have modt^et religidse 
Skikke af Phoenicerne ^ er det naturligt, at det var de vigtigste |»hoe« 
Bidske Guddommes Dyrkelse, som især blev indfort, fornømmeligen 
hvis denne passede med deres egoe Forestillinger. Det er alt bleven 
bemærket, at Cellibererne tilbade om Netten i Fuldmamie en unævnt 
Gud, altsaa var især Maanen dem hellig, og den phoeniciske Astarte 
kunde let fmde Adgdng. At deres Guddom siges at \-ære uden Naviif 
betydede maaskee, at de, ligesom adskillige orientalske Folk, ausaaq 
deres Guds egentlige Navn alt for helligt til at udtales. Hermed 
stemmer ogsaa godt overeens 9 hvad der fortælles om den massilien- 
siske Dianas Dyrkelse j Grækerne maatte finde Lighed mellem deres 
Artemis og Astarotli; græsk og phoenii^isk Overtroe kunde da bidrage 
til giensidigen at b^stjrrke hinanden* 

(#) Manso's Vonache S. a^sS« 

K 2 



Digiti 



zed by Google 



76 
Af de fire paa Hornets fdrste lUng afbildede Figurer synes de tren- 
de aldeles nogne bedst at svare til de hidtil omtalte phoeniciske Gudinder. 
Baals Billeder menes at hare ræret hornede} om Astarte rides det med 
Vished.* De nogne Figurer ere ogsda hornede , kimt med dén For^kiel, 
at Celtibereme have istedet for Oxehom sat spanske Steengedders 
Horn paa Gudindernes Hoveder. Begge holde de i Hænderne Isis og 
Osiris Attributer, de ældste Symboler paa den kongelige Magt, Stok«< 
ken og Pisken, hvoraf siden Scepteret dannedes. Spydet, som den 
ene har i hoire Haand kunde maaskee sigte til, at Astarte tillige ai^ 
saaes for Diana} og den lille Sirkel i venstre Haand kunde faae ea 
astronomisk Betydning. I Svrigt kunne ri ikke sanimenligne disse 
Billeder med ægte phoeniciske Idoler j thi alt hrad der fortælks om' 
disse, er fra den senere Tid, da græske Ideer rare paa det noieste 
indblandede i alle de ældre Forestillinger. Endnu fortiener at bé- 
manrkes, at adskillige hist og her opgrarede Mindesmærker tilstræk-* 
keligen berise, at hornede Guder ikke rare Celteme ufoekiestdte (i). 
Man behorer folgeligen ikke, for at forklare disse Horn, at tage Hen- 
syn til Maaden , Inrorpaa Gallerne efter Diodors Vidnesbyrd med 
Dyrehorn prydede deres Hielme (a). 



(O £lajidt Billederne paa nogle Altere opreiste nnder Tiberii Regiering f som fandtes 
17 1 1 under Kathedral-Kirken i Paris 1 var ogsaa et Brystbillede med Hiortehom 
og Overskrift Geronnus. Mont£ancon Antiqrité yoI. a. part. a. lirr* 5. cap. 4. p. 
190. Lenoir musee des monumensfrancois Yol. !• p. 156. TTende andre hornede 
Guder , der synes at være galliske , ere afbildede tammesteds ; ligeledes hot 
Martin rel. des Gaulois voL 3. p. 44, p. 85* 

00 Diodor 5 B. 30 cap, S. 553. 



Digiti 



zed by Google 



El' Asiarte Ma^iliemernes Diana, blirer det let forklarligt, hvor- 
ibr en Hiort lindes afbildeli nær ved Gudindefo. At Hiorte^lægten 
just i Spanien ansaaes for paa en beaynderlig. Maade at være.IHana 
h^lli^t j USvejr adeligt laf Sertprii Hietofie (t;), . som J^ow i stor Aa^ 
seelse mellétn Landets gamle Indvaanere, fordi han afrettede en hvid 
Hind, hvilken han indbildte deip at vs^e Dianas Sendebud. I Célti^ 
berien, et Land lidet dyrket, fuldt af Bierge og Skove, fandtes desu- 
defi Hldrtø i stofr Ma^^de^(2:)) ogsaa de dde aiidre Dyr ^. der venteli- 
gen skulde betyde Hunde, vare 1 det mindste i den senere Tid 
Piana heBige. •: . 

IndskrifMtid tvende .ttvrige Oofdj \ ArisU Tébiaur akulde anvendes 
paa de itvende bevæbnede. Personer, hvis celtiberiske Dragt synes at 
tilkiendegiv^, %at d^ vare indenlandske Guder. £t Sted hos Tacitus 
fU ixnaaskee l^de os. til. rimelig Formodning om dem. Denne Forfatter 
beretter {/), "at der hos Naharval^rne^ et germaniskt F^dik, var en 
ældgammel Lund, hvor Guder dyrkedes, der havde Lighed med 
Romernes Castor og. Pollux^ deres Navne var Alcis^ Billeder saaes 
der ikke 9 heller ikke noget Spor til fremmede Religionsskikke, disse 
Guder bleve imidlertid dyrkede som Brddre, som Ynglinge/' I dette 
sid$te ligger uden Tvivl Aarsagen til at disse germanske Guder kaldtea 
Castor og Pollux^ thi hvor en Romer traf hos et barbariskt Folk, at 
tvende ungie Helte dyrkedes som Guder j maatte disse sdrax^ efter den 

(v) Flutarcli i Sertorii Levnet. 

{x) Appian de bellis Hispan. S, 481. ToUii Udg, 

Cr^ De moribuf Germani« cep. 45^ 



Digiti 



zed by Google 



ImnteniStiå &ak «t ^ten»efe alt| blive atlscete for de liok^otil lekitndte 
JDi6!^ftti)*eh ^iOadt Tacitll9 Ulét om fleM^ migrer ba^ kmt eet Namé. 
Ventelig gik d^i nied disw giftii^tiskt Helt*,^ tom med de ^sk«^ 
dtd ehé •vai^ ÉiéVø bekiéndt e^ åé^Å- Mdémf aiatf kalJAé joheggé 
Tyndaridemé ^ter Castoi^s NaiFH ) saåledes ktinde o^ allene Navnet 
Aids være k<mimet Tacitiis før <)reni > ^ 

' . . ' ' ';' ' \ / : . . •; '; .' ■ .1 i..," ' 

Men det vaf ikke blot libhfir^aflérjief der %l4séd^ Tvillbiggn^ 
dei*ne. Flere gamle Forfettere skulle efter Dioders Bereinmg («) bavQ 
anfort til Beviis paa deres Mening om Argonautenies Tilbagekomst 
giennem Strædet ved Gades, at Celterne ved Oceanet fomemmeligen 
tilbede DioalMretae^ og at det p^ 4iél iaslé Latid Iddeidbr Gades 
stæs tydelige Spor af deres 6iennemreise. Muéligt er det ogsaa^ 
at Phéenicerne kunne have udbfedet slige Ouderft Dyil^lse i Spanien ( 
thi ogsaa i Kabireme^ nogle ældgamle phdétiidi^ke Guder ^ b^endté 
Ved dé samoihraciske Mysteriet^ trdede Grækemél at gienki^nde derea 
Castor og Pollux. Da nu her flndes tvende bevæbnede eensdannede 
Figurer ) er det ikke urimeligt, i dem at aoge de celtiske Halvgudei^ 
som troedes at svare til Dioskuren^e, især da Indskriftens tredie Ord 
Arisle^ synes tkke at være uligt Navnet Ålcls; Tebimir blev da Navnet 
paa déH anden forresten aldeles ubekiendte af disse Tvillingguder. 

Det iBt ingen Modsigelse at vi fbiiclare disse Figurér om mand- 
lige Guder, uagtet vi giorde de tvend^e foregaaende af liggende Daaor 

(z) Diodor 4 Bog 5S cap S. 500. 



Digiti 



zed by Google 



79 

Hejse til qnrind^Ug^i • thi ^^t ^ alt Jor^Yon b^eir^u )>emærk^t, at 4ør 
ofte findes g^Ui^ke Afgu4^¥lW^r7 hvor .{Ljonsdelei^e ei er^ udtryHt^.* 
Micjt p^a I^iv^ ^f ex^hv^r ^f dew bem^rl^^s paa 3omme Afbilclniager 
flp J^ni^pil^g^ ihv;orv^d skiil wtyda^, 9f 4^) p^ det Ste^ vare pphoie^e. 
9a|dede^i Qt d^p dampedes ea ruivjl Aab^Wg '^^U^tT^ den paalo^dede- 
Figur og Hopnets Masse , hvori tvepde af de Jliqge havde vaeret au- 
bragte, der fprduin havde baaret Hornet. Va«^bnen? erC| som vi i 
4^t fpf^^eude viste, (^idtib^rUk^^ dog fattes den Troie el^er det 
galliskø Sagumy epn^ beip^rkes p^a dø ovTJge Figv^rejr., vente*^ 
Ugen fordi de ^arø Halvguder , og de andre Gudebilleder fore« 
st^iltea gai^sk^ IH>gae. At å^se have et Belte kui^de røaa^ke^ 
antyde 9 at de vare krigerske Guder. Om Halsen have de tykke Ringe 
e)ler Kied^er, thi Galleiiie pleied^ dermed ligesa^vei , at smykke deres 
Guder, SQpi S)g ^Iv (^), ^i^aterpe^ som sees oven og pede^fpr fiel^e^ 
maa^ pdep Tvivl forklares af den Skik , der var o^ er i^ndnu aln^iia^r 
delig hQfi( barbariske Folk , enten at \)^i](\^\e hele I^egem^ .^lef* ^%, 
talt overe det. Vel har denne Skik ikke nære fundet Sted blpmc|t dpl** 
tibererne paa den Tid« Hornet er bleven forfærdiget , siden d^ %V^i^^ 
Mennesker forestilles bekla&dte, og selv Hornets Fora^rbeideU^ synø^ 
Ilt robe ep noget storre IQujtQrgrad) men Gudernes BiUed^rk^j?^^ 
gierne have udsiret efter Nationens gamle Skikke. 

En Mængde forskiellige Sirater, tolvkantede, ottekantede, fir- 
kantede, trekantede Stiemer, storre og mindre fiirfoddede Dyr, en 

(*) Florus lib. a. cap, 4. 



Digiti 



zed by Google 



so 

Fisk, og et Stykie af en Green ellet noget Lovrmrk udfylde det 
Ovrige af denne Ring. De indgravede firf&ddede Dyr forekomme 
igieh paa anden og fierde Ring. Tegningen er saa slet, at det er 
vanskeligt at kiende Dyrarten 5 men dfe lange ^refn og korte Haler 
lede til at formode, at de mindre skttlle væte Kaniner, de stdnfe 
Svin med opspilet Tryne. Nogle af Dyrene ere udeFn Hale , ventelig 
blot SkiodeslSshed enten af Gravereren eller Aftegneren. Paa det 
Kobber, som findes vedhæftet Graners' Bésktiveke over Hornet, ere 
alle Dyrene forsynede med Haler, og der lign^ de mindre énd mere 
Kaniner. At \ ovrigt Kaninens Hoved seer ud som Svinets, kan for- 
klares af at Udgravereren kun forstod at tegne faa Slags Dyrhoveder. 

Kaniner fandtes til Strabo's Tid over hele Spanien i saa stor 
Overflodighed, at de ansaaes for en Slags Landeplage (^t); paa Hadri* 
ans Mynter er just Kaninen Spaniens Symbol (&). Svinet, eller i det 
mindste Vildsvinet findes paa adskillige spanske Stæders Mynter (c): 
1 Gallien var Svinekibd den kiæreste Spise, hvorfor man ogsaa der 
fandt store Svinehiorde (d). Vildsvinet er en af de almindeligste Fo- 
restillinger paa de gamle galliske Mynter {e). Dette Dyrs Billede 

synes at have været brugt til Fane hos Gallerne, ligesaavel som hos 

« 

(a) Strabo S B. 3 cap. S. 985* PHn. hist. nat« S B. 29 cap. 

(h) Ekktl do(^oa yet. Bummomin toI. i. p. 8* 

, (c) See Mynterne fra Ostur hot Florez medallas de laa colonias de Espanna vol. 9. pi, 
37. Yol. 3« pi. 65., fra Clunia vol. 1. pi. aO'y fra Obulco voL s. pi. s^ 

(d) Strabo 4 B. 4 cap. S. 58. 

(r) See sdie Tavle No. 9., 4de Tavle No. ao. 



Digiti 



zed by Google 



81 

åtft %&tman.^)i^ F^ ^9mii^i9M {^ dg dél; ^ k6st 'S^Éaé^t^ at i 
Spanien RtoniMéiiMibe-y te 'CiAiiberisk ^mmé^ lia^é Éni^tiadt ^ette 
Dyrs Billede tii ligne&åe ftrug (^). Fislccai éeés i^saa f^aa ^edie^ 
fierde og femte BSng; den var Astaite heUig, ^g-^n "Gienstand for 
Phoenicernes Ærefrygt {h) , den findes afbildet "paa ndangf oldige ^ansfø 
Stæders Mynter (i). 

Af de mange Stiemer ^ der ere paa dentre Hing og everak paa 
Hornet, fblger slet ikke, at det havde negen astronomisk Betydning.' 
Meget uiere vidtjer juat Mængde« ^f disse Stiemer, Iforskiellighedeti 
i det'es ^Tegning 'og åen Uorden^ IrvonoMd de synes paasatte eller ind- 
gravede f at deres Bestemmelse skulde al'Iermeest være at sire. Del 
var jo saa naturligt^ at Oldtidens Mennesker, hvSke som oftest ansaae 
,vStiérneme for Smaapril^ker, der udpyttedeHimmellatvel vingen, kunde 
falde paa, at anvende denne Pynt til efter deres Smag at forskiddne 
Kunstens Arbeider. 

I den ahden Ring sees forst «n Bueskytte* Maaskee derved be« 
tegnes en Krigens Gud, som Gallerne skulle have (dyrket, og i hvil- 
ken Romemi^ fandt Åere^ Mars {k). Ogsaa Lcisit^merne skulle have 

(/} Tacitus de moribut German. cap* 45. Ekhel doet. yet. numnu vol. i* p. 46. 

(^) Flor ex medallas vol*. 1^ pag. 569 - 571. 

C^) Manso't Versucb S^ 19. 

(iy See-ho« FUirex -paa Myntome -af Adérk vel« i. pi. I. Aria t<]1. f • pi. 4. Gaura vot 
1. pi. 18* Gades vol. a. pL ^ -wf, nip«me t^dL <t. pi. 29-30. Itnoi voL 2.pl.5i. 

(k) Cøsar de bello gallico libt 6. cap. 4. Florus lib.. a. cap. 4. 

L 



Digiti 



zed by Google 



hayt ep Krig^ivs Gud, til htilkan de ofirede d^MS ^angex" (Q. MMsiiiee 
der allene afbildes ep celtiberisk Kriger j^ at Fi^ureA er if^rt d^u* 
galU^kp Troie, gior dette rinielign;. Vel xUBvnm Diodor ikke Buen^ 
udtrykkelig hlandt Celtiberernes Vaab^i;!,. men det var Jo naturligt , 
at et Folk, der især ved Streiferier forte Kxig, maatte jevnligezi 
bruge Bue. 

Den folgende Grouppe, der nappe har nogen For)>indelse med 
den foregaaende, bestaaer af en Aseninde eller Hoppe og c^t Fol, aom 
patten Man fristes her til at antage et Slags Allegoiie paa Jordens 
erneerende Kraft, hvilket Sindbillede let loupde staae i Forbindelse 
med den phoeniciske Astartes Dyrkelse. En Ko, der pattes. af en 
Kalv forekommer paa flere græske Stæders Mynter {m)^ og anse^s, 
som Agerdyrkningens eller Qvægavlens naturlige SymboL Asenin- 
dernes Frugtbarhed var beromt hos de Gamle, man veed, at de just 
i Celtiberien holdtes i saare hol Priis («)• 

De tvende Slanger^ hvoraf den storste holder noget i Muqden, 
der ligner et Æg, sigter uden Tvivl til den druidiske Overtroe med 
det saakal^te ^langeæg, der tillagdes en magisk Kraft, og som sagdes 
at blive frembragt ved mange Slangers Spyt, naar disse om Somme- 



(0 Strabo 5 Bog 5 ctfp. S. 415. 

(jn) Foniden Mynterne af Djrrachium og ApoUouia sees denne Pcrestilluig |>aa Myn- 
terne af Corcyra, Ekhel nummi Tetetei aneoibti vol. i. %eh, 7^ la. af Carystum 
paa Evboea og af Vaga i Numidieu t«b. i«. 

(n) Plin. hist nat lib. S» cap. 43, , . 



Digiti 



zed by Google 



85 

reti laAe litote Hobe snoede i hinanden (o). Formst&beten forstod 
Tenløligen ikke at danne en Fonn^ som kunde vise ilei^e Slanger 
kuBStigen snoede^ i hinanden} han lod derfor en Slange holde Ægget 
i- Munden, ligesom i Begireb med at fremhvisle det, og for at betegne 
Slangernes M»ngde, stobte han tvende mindre, som han forenede 
med den- storre; • 

U^fa treho^ede Gestalt er vist- nok en spansk Guddom , ineii, 
hvilken? Hvis deres Formodning er grundet, som. antage, at Fabelen 
om Herkules's Tog til Spanien mod den trehovede Geryon, var byg- 
get pba phMfiicislce^&ippefefterretmnger; kunde 4e lettest fdrklare 
Oeryony der just efter den ældste Forestilling hos Hedibd (q) havde 
trende Hoveder paa een Krop, om et qpansk Afgudsbillede, og finde 
det ber fremstillet« Man kunde vel og tænke paa den trehoYede He« 
kate, hos Grækerne Maanens ældgamle' Syi&bolf eå Gudmde, hvis 
Dyrkelse \^r komqiet fra^ Asien, som altsaa rimeligen har' engang 

' (o) Plin. tilist« naft.lib. ^.;fiap..3« £st orcnruw gfisvcfi in magna QiilUpnim fama omis-' 
sum a Grsecis, Angvei innumeri æstate convoluti » artiHci complexu glom^raii 
sallvis fauéium corporumqve ipumis generant id ovuml Angvinum appellhtur. 
Dniidæ sibilis id dicunt in fublimeJi^<iari>^fi^oqve oportere intet^pi, ne tellut 
rem attingat ; profugere raptorem eqvo 9 serpentet enim inseqvi , dotiec arcean- 
tur amnis alicujus interventu. Experimeiimm ejus es$e si contra aqvam f luitet 
' T^ll ^uro ' vitidtutn. . " Atcfire ut uiagori^ fl||Etl^ei^tiai in ocdi^ltAH^ 4lKt«4i}}|u Isagax » 
certa luna capieudum censent , tanqvam congruere operationem eam serpentium 
humani sit arbitrii. Vidi eqvidem id oVum'ihali orbiculati modici' magnitudine^ 
crusta cartilaginiS) rclut acetabulia brachiorum polypi crebris, insigne Druidi«. 
Ad vidlorias litium et regum aditus mire landatur. .Dette saakaldte Æg mener 
man bar vjeret en £cbin|t. 

{tf) Henods TbMiOft pw Mr» 

L 2 



Digitized by 



Google 



94» 

iiiiætt én pbotmmk Guddom > aeiaaskeøJkli« fdi!ame]% fi» JUtane« 
B09 k^n iMCvtdindtMkdcs^ at £oøMsiillmg«mø onsblitkatQ som lare^ 
dobbHt^ €ig dt éeorsf %deiidé. Æfaildiuiigfri, flske er^ a^ldganate^ wta 
ISffsl 1 en sfnere Tid c^^mmdse BJaodlideér^ daiuiei^ af Gtmketn& 
selv foir at forene forskiellåge Mytheir og AUegorier, I den tue Haaxid 
holder Billedet en Oxe, maaskee som en krigersk Guddoøi^ i den 
anden et Toug, hvori er bundet en Gedebuk, ventelig et Dyr helli- 
get Guden. Det samncie Vjt lindfi^ swn Attribut pM ad^kiUi^ø gal- 
liskci Moftumentei: (r). 

I>e> wdgntvcfde^ :Sinter: ore tiMetls. dtt soltime^ .so« ita^^l^nt«! 
IKwgf Vød. et 4f del »naae bn^vedo Dyr^ !ireii$e}% en Kai^m, -^ 
Jfyiøn ^t^r'§\^»x:^ iDor fmAe» «g et tykt Dyr med saMta# Jto^mii 
Wf|i som.iorf^949l«t sin, -stette Tegaiftg ec wkiendsligt. De«i'psA 
f^]fen^8«d^d# JFug^i« ^ FoMfttilKng, som tedtFørftJUirki^jl af dctf 
£i)]geQ4e Hom ,§fod ud^dcjs Qt v^re SiudbiJBedet pai^ tn Bye eUs>r «t 
Folk. Det lange Takkede, uden Tvivl ogsaa indgravet, som findes 
Hnellem Slangerno og- det treho^ede Uhyre, skal vénteligen betegne 
ét Åx, hvilket har været i^a^ge spanske Stæders .Sindbillede j 4^t findes 
i det mindste paa deires Mynter {$). -> 

I deJÉ titecKe Ring seeH en trfbrmelig FJg<^r> deir wden Tvivl fore- 
stilles med tvende Hoveder, og, v^;iteligei3i sk^ betegne et Uhyre. 

CO I. Ex. IVfontf^ucon Antiqvité expliqv^e vol. 2. part. 2. livr. 5. cliap. 4.« 
(j) See hos Florez medallas o. s. r. Mynterne af Callet, Carmo, Cereti Gades> 
Ilipenfei UipU, Ituci, Lælia, Lastigi, Obulcoy Olivia, ^etfé, Vhm 



Digiti 



zed by Google 



85 

Hirov Smagen eovbau ikke er idaboet,^ pkler raaxx at finée Békag i 
slige pkahtdsU8ke fiille^^rf i alle Mytholbgier apjlle fal»elag((ige Dy? 
ea hetyåélig l^oike. Hris^ man kunde antage , a£ 4e ubekiendte Iktynt- 
stykkér eller Anuileter , aem opdagedea i Cbilperika Qr^r (/) vare 
gamlef galliske; havde man i dem et B^riis for at tohalsede BkyvfigtH 
rer vare celtkke Fere«tillinger, da paa tv^n^e af disse sUg en Gestalt 
findest afbildet {u). Denne Smag for vkhmderlige Dyrgestalf^ var 
vel og Aai:sag i at den celtiberiske Kxuastnef eptog Centauren, en 
Figur V som uden Tvivl fdrst de grauke Kolonister giorde bekiendt i 
Geltiberien* Da Spanien fra Arilds Tid bar frembragt de skionnesie 
Heste- («;)• og Celtibereme just dreve Rytteriet med megen Iver(.r)$ 
maatie sligt et Billede , der forestilte Menneske og Dyr paa det 
noieste forenede ^ for dem have en besynderlig Tnteresse. Om Cen- 
tauren desuden har været enten en hellig Dyrgestalt, eller et Symbol, 
er iunuéligt at bestemmew 

Der findes en Grouppe paa denne Ring, som sigter tydeligen til 
«t Menneskeofifep , ksnr nAar den savnmenltgneø med dép ligfiende 
Fm*estilling paa det! andet Horns tredie Ring. En ndgen Figur, hvis 
hele Omrids iynes qvind^g, med et Belte omLive^, lig de cimbriske 
Præstinder (/) holder et draget Sværd i hoire Haand. Om Hals og 

ro Montfaucon Antiqvités de la couronne de France vol« i. pi. 6. 

<»> «•• Tavle 3, 5,15. 

• 00 Strabo 5 B. 4 cap. S. 456 - 57.. 

(j:) Diodor 5 B, 53 cnp. & 356. 

(jr) Strabo 7 B. a cap. S. 337. 



Digiti 



zed by Google 



86 

Hoved sees noget, som ikke et vdigt de forunderlige lemhalsimykkeFi 
forsynede med Hager, som Strabo tillægger QvindekiSnnet hos Celtir 
bereme og deres nordlige Naboer (z). Bag red $ees et Menneske 
enten liggende eller faldende til lorden med udstrakte Arme. Nu er 
det ovenfor bleven bemærket, at Celtibereme^ ligesaavelsom Gallerne 
have ofret Mennesker^ og det er vist: at denUe Grusomhed udgiorde 
en vigtig Deel af Druidernes religiose Skikke* Djtuidiudeme , hvis 
Anseelse var saa stor, som just beskieftigede sig med at apaae, hdve 
vist heller ikke i Celtiberiea uUddraget sig for Menneskeoffringer, af 
hvilke der især hentedes Varsler (a)» Her sees altsaa dqnne grusomniø 
Spaadoms-Maade. Offeret er fældet, Præstinden staaer med draget 
Sværd , beredt til at randsage dets Inderste, fot der at finde Ti* 
dernes Tegn. 

Den næste Figur, en Person til Hest; med en Stav i Haanden, 
kan betyde saa meget, at intet bestemt kan siges om dens Betydning. 
Det kunde være ^i celtiberisk Rytter , et Sindbillede paa Folkets 
hiu'tige Rytterie, eller en celtiberisk os ubekiendt Gud, eller maaskee 
snarest en Druid , der reed paa en hellig Hest for deraf at hente 
Varsler/ Paa en lignende Maade at forudsige det Tilkommende, har 

(£> Strabo S B. 4 cap. S. 439. 

Co) At der i Cimbrernes Leir vare Præstinder, som slavede Fanger over' en' ftor Kbb- 
berkiedel, er bekiendt af Strabo 7 B. a cajv S, 937. I de oj>rorske Gladiatorers 
Leir , der for det meste bestod af galliske, germanske og thraciske Fanger^ vare 
der ofirende Præstinder. Plutarch i Grassu&*8 Levnet. 



Digiti 



zed by Google 



87 

i det mindste hos andre barbariske Folkeslag været Skik {b). Staven , 
han holder i sin Haand, kunde være en Spaadoms-Stav, maaskee en 
tildcaaren Green af et Frugtsræe, som }ust anvendtes af Germanerne 
til den Hensigt (c). De -.tvende Smaacirkler intellem Hestens Hoved 
og Bringe ere maaskee blotte Sirater, som vare indgravede i Hornet, 
forend Figuren blev paahæftet, og derfor ei staae med den i nogen 
Forbindelse. Dog er det ogsaa mueligt, at disse Kredse vare paalod- 
dede, og stode i Forbindelse med Rytteren, Sammenligning med 
gamle galliske Mynter bestyrker denne Formodning. Hesten er der 
det almindelige Sindbillede , men sielden findes denne uden en lille 
Sirkel er tilfoiet, hg den paa Hornet. Snart sees Sirklen over snart 
under Hesten, imdertiden ere der tvende ^ og paa en Mynt findos 
begge mellem Hestens fremboiede Forbeen {d). Om derved skulde 
betegnes enten Solen, eller Maanen eller et Skiold, for derved at 
antyde , at Hesten var helliget , enten til Solen eller til Maanen , 
eller til Krigens Gud, eller og derved sigtedes til noget ganske ube- 
kiendt, kan neppe kestenimes. 

Det tæt paa Rytteren folgende Dyr er venteligen bleven paalod- 
det, for at udfylde et ledigt Rum. Det synes at være bleven indkne- 
bet mellem Rytteren og Slangen, og derfor ikke holde den samme 
Linie, som de andre Figuren Dyret er hornet, kunde altsaa antyde 

(3) Tacitus fortsUer noget lignende om Germanerne : de moribus Germ. cap. lo. Saxo 
om Rygerne 14, B. 

(c) Tacitus de morib. Germ. cap. lO« 

(d) See Tavle 5, N, 7-9. 



Digiti 



zed by Google 



SS 

den Diana kelligede Hiort, Tegningen er saa slet^ at deiréd ogsaa* 
kunde betegnes ^en Qxe, hvilfcét var et af ^ Dyxj aoxn Druide ma ofiredei 
især naar de &uide aaimle Fugletimen^ den meest liekiendtie af deres 
magiske Urter {^j. Oxen findes øgsaa paa adskillige Celtiberiske Stæders 
Myntet -C jT) ag Cimbrerne «vor© ved en Kobbei:tyr{*). HvadDyret har i: 
Munden elter iskiuler otied «it Hoved, kan ikke kiendes, mindre forklares. 

Nu folger en Slange, der med sin Tunge stoder mod noget, der 
ligner en Plante, men hvis Slægt efter denne Afbildning ingen Bota- 
niker vilde vove at bestemme. Den kan hentydes paa en af de Plan«' 
ter, sorfi Druiderne tillagde en magisk Kraft, f.Ex. Yiscus (gr), Selago(A). 
Man tilskrev detn Lægedom mod al Slags Gift, altsaa venteligen ogsaa 
Kraft til at dove Slanger. Slig en Plante paa en Slanges opspilede 
Gab blev et passende Sindbillede paa den druidisk-e Magies Virksom- 
hed. Af indgravede Sirater findes kun paa denne Ring fire Fiske ^ 
nogle Stiemer og adskillige krummede Linier, der venteligen skulle 
forestille et Slags Lovværk (z)^ de gaae alle lodret og synes just at 
være anbragte for at udfylde et ledigt Rum mellem Figurerne. 

L den fierde Ring sees en Mand , som holder en sadlet Hest i 
Tommen. Personen er n6gen , men af de hidtil forklarede Figurer 

(e) PHn. hist. nat. lib. 16. cap, 44. 

C/} 3ee hos Florez medallas Mynterne af Asido, Calagurrisy Celsa> Celti, Cliinia. 

C*) iPlutarah Marii Levnet 

(^) Plin. hist. nat. lib. 16 mod Enden. 

(Ji) Samme 2^ B. 11 cap. 

(O See noget lignende paa en celtiherisk Mynt T. 3, N. 9., en gallick T. 4. ?f. i»i 



Digiti 



zed by Google 



8» 

Uey dfit : iJNel^.abi tiltage d». aMf]^$ Aignb Iftr •« lutff g9t <y|9ider , 
døiblotcoiiidi.fi^Itt imjrii^if^^^ ^åb^ Aim^o^fm 

KDxt^iHnii^ea« Sywboi ^ aliss^ €tt -ftf 4« istMr^ isft4«r ^ i i4f« Itpkfl 
HlUind.h^^r li%n en ;He^^ ' dItSM mftMldttle Dyrhftre v«lie( Jnaim 
hfiUi^ i Nu er d^t Mkitøidt at FhoexdouaM bwelitflUgéi Soleixlbitditf 
Vp^^ 0^ He^e, altsm isr døtiilUcø 4ideA GfenttdL inec itt ^cba SolønF 

Bilfeck. /,".'.■,. ^ -i...-^ : 

at dei 9bft itøe «kulda llave .ttibfidet Silkn^ der baaflå var !ø($ er tut 
$aa altekid^ Gimstand Sbr ^vUdB.Vkjikå dEtteby^. MiakrøhiiiaJEarr 
tidUer at Accitkntroie » et apaaskc ]S6\åotsh% y djrifeede (me4 megan bft€ 
^ BUkde a£ Max«) bri$.H^T)ed var mnringet maå jfiEUraakr^ c^aoa 
kaldtes: IS^on (^). Gtoauraua har med ESim hmnxmijpBt^ MiéoL toi- 
straalede Hoved jrober, det ^v^ar Solen og ikke MarSy der meæ jtbiMeti 
Aatdg«r rMtiy at defcte Solens Billede havde efter pfaoenkisk Stik Vogae 
jQQ^ Hm^ ved sit Tranped, bliver ået begribeligt , .at en Rmier ^^ 
jsHiMfAp fiMb en krigens Gud. Maastsce ArematHles her éetL^^eors jlidet 
b^kiendte Neton^ til Jivem inia^ og har jfundet a e ^e ijndstoriftw:> VU 
4mn {paa Makrob&^Qpd.giøré IBøtoii rttl en Krigsgnd^ s^on jnaa i Xjosir 
tanernes Skik at ofre Krigsguden Fanger og Heste (Q finde et nyt 
Bevis for at Guden Neton her sees tilligemed at %e!lige ©jt. 

(ft) Saturnalia lib, i. cap. 19. 
(/) Strabo S B. 5 Kap. S. 415. . 

M 



Digiti 



zed by Google 



V ' Si&rre Vaniskeligbed ejiå Fi^romé selv loradrsager Héstcmå Sad^* 
åeL Dér pa^tcéeMBS M^raHg:' al SaidieTs Brug fSrst er' o|>liomeil<>i deb 
4de Aa^huadrédeyat åtv rodievski R-^etie vei allered« 'i -Passars Tié 
havde ia^ Dækkener paa Hestehs ityg^ men at den égantKge Saddel 
(sélla) {Qvst xm^n^s' i dén theodosiansfce Codex (m). At Galknié ikke 
have ikiendt denkie' Beqvemmelighed hervis^ af den Foragt, de i (^esard 
Tid viste Ibi: det TbHafatské RytteriiøV ibrdiidette havde vidst at mage^ 
liggiore sig sit Sæde (n). Men ved alt dette bliver det endnu ikke 
afgiort, at Celtibererne slet ikke have kiendt Sadler. Dette spanske 
Folk kiiiide igieomé^'af ^^e fremaajede £.ol<uiiBter lært Bbqvemnteli^eder, 
soni deres JiordfigeiNaboeruikké kiendtø. ' Bekhian formoddi: i sine 
lasrde -Bidrag iil Opdngelsémes Historie (o), at Perserne have opfundet 
Sadleis Brug^ fordi Xenbphon fortæller, Qt disse ^rat ha;vdé begyndt 
at igi^ S^aoåét pa& Hesten ret mageligt og brødt^ :0g 'fo^di tt^éoL døa 
Tid Sadleas l^ru^ blev indfort i det rbmecske Bige, pkied^iiPSaideU 
heste iaær>at .vælge de persiske. Det er overalt ritheligt at Opfindel«- 
sea af deioné Beqveinmehghéd med saa mange andre sl^ldes blodag- 
tige Sydboer: Man kunde foie til, at man ^aa adskillige Heate-Figu- 
ret paa gamle persiske Mindesmærker tydeligen synes af kumte kiende 
Saddelen (p)» .Phæoicet. eller .^arthaginenser kunde have bragt Op- 
findélsea :til Spaziien. Vilde man end sige at Cel tiberer,' som vare 

•' t _ . . ' ■,'.■: '.' r . : . ..^: ' '. - 

(ni) Cod. IJheodo«. ^,8. til fi, 1. 47. ; . i . ' - 'Ji"* : i 

(ri) Cæsar de bel lo gallico lib. 4. cap. s. 

(o) GescMchte der Erfindungen 5 Th. S. ioo» 

(ja>) Niebuhr 2 T. Tab. 22. paa 5die Figur i underste Kad aees en ftest med Skabrillc 
Titb. 5«, 53, Ryttere d«r sidde paa flere DsekkNener;.' " -^ 



Digiti 



zed by Google 



ti 

^^IfflBtdigøtiMsk ^ttegé pkW t{es/ié {(f) miiatte haVetilligøm^d Gallerne 
fetmgtn 'BeéåktmécijMlgeiij^ ogsaå Sadjttxis Brug- for Rrigevnevf diger 
^adnu^ikké^ at'dejb ved faOitidelig« Optog v hvor alle Nationer pleie 
«t bél^flenge He«tefte med 'kostbare Døddcener, kunde have belient 
aig af dénlJrøinlWdtle LUixua. \ Solens iHeåt »kunde : gierne' bsøre en 
Saddel i t>mettdcki5ndt >R7ttet4ieit«n!e éi epg«ng' havde Dækkener. 

* / 'Paa 4eii letteste Maadé^ kunde nkn bevise/ at Celtiberén&f have 
brugt* Sadler^v bvid^dén ccdtiberiike^ »4yndt ^ e*- nolagtigen aftegnet, 
iabm^ MahMKleL'har tneddeélc- i'sin Ifi^éværdige^Alhandlihgbni Spaniens 
gamle M^tidter (r)« ' P^ denne Mjndt bémaefrkeé'en paa He^tekyggen 
{ftøTtiti^geiiip> Spids ^ 'dér tydeligeh synes at betegne en SaddélknaL^. 
Miieiigt vai? det imiilertid j '' at dette Udptaaefide paa Hesteryggen 
ikkun!)skal^ finréstille Endénaf en Vinge eller a£ et Spgrd, spm er Ue- 
'ven fortegnet. ^ Derimod kan det bevises véd en Myndt, hvoraf der 
hos Florez findes en tilforladelig Afbildning (s) , at Celtiberéme i det 
mindste have vidst at omgiorde Heste, en Skik, hvortil m^ti eUers kun 
i den senere Tid kan finde Spor (t). Mange ældgamle galliske Mynd- 
ter bevidne desuden at samme Skik var bekien^t Blandt de til Spanien 
grændsetide Ceher (mX 



<^) Diédo« 5 B.' 35 Kap. 8. 55«. • i • 

Cr) Den er indrykket i Charentons franske Oveitættelse af: Mariauas spanske Historie 

5D. i Enden. Myndtea har Mabudel taget af recueil du Cabinet de Paul Petau. 
{s) Florei toI. 2. Tab. 25, Denne Myndt findes her afbildet tilligemed nysanforte 

4 T. 11, 12. 
CO Bekraan Geschichtc der Erfindungen 5 Tb. S. 93. 
(u) Sce T. 3. N. 8. .. . • . 

M 2 



Digiti 



zed by Google 



* Mm kwi^e og ^ «t den 4in)iUelÉ^ J^^ 

Drist, rog dMitiéitibenkl^.KtitiiBt«fefr<;^ 

BedtUn^ mkm 'gtoiicle Jtmosijt^ lai^ V^ihsH Gboimdsei ^md t^titrt irtflMTTitf 

lend' 4«t e|jf»t^ ^donMe rs-iUe , Jofe jo jti ^t tfofCitt^KiQfttdf^if før $m 

De iTeiildé Dyr i.e{$h«tQt Arbcfide,; tcJm fm4«B ps^ iwteqitfrjRmg, 
ør« T/^ ;Siwt^:«lriWt^,fi!a.SeJ^n%;SiU^ ^ del:;er.Mts2^a ti*iA oi(if-dø 

tegneéti, 4t 'ds^' Iwnpe %a«4ø i^(«?fe Uim-i'øf; ^BMve.ø^ Hitodef/ bv^iU^ 
^Djrr $ttsl; &xdes r^n^Ucfed« ^M ^yndtelme fhf:Ilerd%^ <^^f^f^^{^) 

Blrt}iimixg« . ^E4Mtdt de tndgrav^e SJfater ^be4i($r)[^5:4<wadtm'>dQ fiiii^ti- 

?at> ficirat t^e ftn^nde ^latt^gBied& iDuer, fhviJhe saaTjelsom Bi:>}i^ak6 , vajie 
rAstarte^heUigødb (y). 

I^den féihte Rixig bemærkes forst «en dandsesde reller dog piaieet 
Been staaende Figur. Den celtiberiske Forraal5ber hur uden Tvivl 
efter ringe Evne stræbt at udtrykke Bevægelser, lig dem, vi beundre 
i græske Afbildninger paa Bacchanternes Oandse. Æt-iRar af de iibe« 
kiendte Myndter eller Amuleter , fundne i Qiilperiks Grav, have 



(v) Florex vol. a. Tab. »8, 5- 8. ▼ol. 5, Tab. €2, la. 

is) Florez vol. 3. Tab. 669 i. 

O) Manso's mythologische Yersuche S« 19^ 



Digiti 



zed by Google 



yiJde Nal4f#^. Hps iGwJkprc 0|g Horq^ti;? pfeivdje 4f P« DeeJ ^ 

2)os.PJboei9i!«P«i^e {p^aisainflne ^kj^igP M*ft4e ,d<y/rkede ,^^r^u(^}^ pf 

j^ddie -er M^t) mPfS^ ^ Vf|irbefi4daidfe bos detiVe vildj^ ^FfCdk l)a\(e 
Tøeceil; Ibkqd^e med .de ^I^^Uge^ ^r hoist ^ndsjTi^igt. , , : 



Dd tvenAe^pvrige jFjgvirer Ikpre wden Tvivl aE|rnme|i, 9Q{ivfi^V^ 
^naf d« iortkiolligje M«HØ«ler.> pA^ hvilke rCeUeipae efter $^rabp's*Bar:i8lr 
ning. (*) plw*dp^ ;at irtfre M^l^«e»k^r. D^t w y^iitelig^n en Krigsf^g^g^ 
-der ofres, derfor ^ ÆJ<W3fd«t fcwr^t ^iUira Kifoppen, ffor sj4tiix.eijttp 
itodb^kamer^t at U^$[ lUl at pryde Seier]tieifreix$ jlle^t^, aW^ ,vk^^i^ 

f«) See Tavle 4. N. 15, |4i. 

(n) Stv«]»o.s Bog 4 Kap. Si 458* 

{h^ Strabo 4 Bog 4 cap. S. €a» ' 



Digiti 



zed by Google 



i4 

ål 8tda6 som Drikkekar påå hans Bord 1(c). ' Dét Nedhamgéiklé*>|iåJ^^ 
begge Sidler af Hovedet synes at være H^aiflætniilgeri ^otnlkkøiiiides 
paa nogea^i de andre Figurer , og derfor ktmne liene til Bem fM 
åt heft kunde antydet' en Fange alf en fremmed Nation ,> der hav^de sit 
Ha:ar nedhaengeildé i lange rFlethinger, ligesotkt 'adtfkilligé éf clé 
iberiske Stammer (<2) hviflke vare^ Celtiberernes Nalnier og «teme« 
Hgen deres Fiender 5 Kropjfen f<irestflles tidstrakt ligesom korsfæ- 
stet ; Biifestytteren srgter derhen med sin Piil , for endnu' ved Maa- 
Aen, paa hvilken han traf det éådé Uegéme, at hente' Vatsier: 
Aarsagén, hvorfor Halsen paa den' hovedlose' Krop synes 'feaa ufor- 
holdsmæséig lang, er fordi åén er boiét' Vil ^t ddnne en Aabning, 
hvori én^^BSiig ktinde anbringes , ligeéom paa de- tvende bex^asbned« 
Figurer i der findes paa Hornets fSrste Ring. En af Hornets Pbitol* 
Icerfef J. R. Pauli paastaaer vel^ at' d^iine Figur ikke er en menne- 
skelig Krop, og at den har Kider, 5ine bg MundJ men disse -6in# 
og Munden vare vel kun nogle Skurer i Guldet, eller -et Par Nagler 
som ere blevne mistydede* Kloer synes der vel ved fSrste ^iekast 
M vaere istédet for Heender og Fodder; dog taon kunde jo have af- 
hugget Hænder og FSdder cf Kroppen for den blerkorsfiøeetet. Kgur 
T«ns Lighed' med en memieskelig Kix^ bliver altid alt for stor,^ til 
at «nan i den skulde ioge noget fabelagtigt Dyr. De sædvanlige 
i)fldgravedo Sirater, Fiske, Stiemer og L5w»rk opfylde Pladsen. mel- 
lem de ophævede Figurer. 

(c) Diodor 5 Bog; t9 cap. S. 552. Strabo 4 B. 4 cap. S. 61. 

Qd) Tacitiis in Tita Agric. cap. 3. Silunim intorU plerun^^re crioet Iberof tr&)ecme 
fidem £aciuDt. Statius in Thebaid lib. 4. v. 266. 



Digiti 



zed by Google 



.!.;. '..•',:•:•'- ^ ... 1 • .i ," '.:j.;^ , ■..» .: . !. ' 

1 ' D^t forA fandne Guldhorn synes a% vmre.yAgce.eiid det hidtil 
forklarede, ifaiy uagtet at Arbeidet heller ikke fnaa d^tle^havw n^eft 
Kunstværd ^ vise dog Figurernes rigtigere Omrids, at de tegnende 
KtUBSK^' havde: giart npgeh Freixigaug. h% BæsteQ alle Figurecii^ her 
£[M?eiiijiU?s nøgne., kunde maaskee og; vaere en Folg^ af at H'ornastjBbe« 
bavdie becQætcket, hvor hyppige nogi^e 'figurer : pleiede ^ at vtere paa 
Monujiieiiterp:^ i dq græske* Kolonier. - Dei^ gullisk^^y^Ian^tændighed 
m etg'bleipe& i^gttag^t, v#df ikk^ at udtrykke Ki5|is4eleae, ei engang 
I»a 'Dyrene. : . : . , . 

Den fdrste King er den bredefste, har tvende Rader .Bdlledi^, og 
de deate Eigltrer i hver Rad. Den er især, just fordi den var den 
fSrste, .bleven Giensiand for alle tortolkernes spidsfindige Undere 
gelser, hyørpaa der i det fbrste Kapitel er givet liUirækkelige K^emr 
pier. For at vi ikke skulle begoae samme Feil, som vi lastede Jbo# 
de i^ldre, piaae* vi «rindre os: deels at det er en Folge af en ikke 
tilborligen' dønnet Smag, at sammenpakke Figi^er blot til Sirat ^ deels 
at Figuc^rae ^stobtes f5rst hver for sig, inden de paaloddedes, hvoraf 
fulgte, at Formdanneren let kunde bringes til at bruge den samme 
Afstøbning flere Gange , for at udfylde et ledigt Rum. Saaledes gien« 
tages den paa Knæ liggende Figur med udstrakte Arma^ thi at den i 
anden Rad har mistet den ene Haand , er vel ikkun skeet af en 
Hændelse, da den paahæftedes. Figuren, som sidder med Ansigtet 
til venstre og de bedende Hænder, gientag^ to, ja maaskee fire 



Digiti 



zed by Google 



Gange. Figuren, attfal héiki nifed MUåftettit hoire , bliver uden 
Tvivl og to Gange gientaget, ligesaavel som det paa Bagbenene sid- 
dbndi %pmenl»Mt«, og åén påi FtS^ki stabebde FhgL MåH bdr 
ttfff« ^gé^€fti ieiy Oéitydhibg iil t^tthta^élséti teif tte samiAeiF%urén ' 1 

D^t ^t* iahsk^Ugt Al b^stemihi^ Hvad déti ptøa Finken skMtobd« 
Fuigl skulde betég*ife) fai^åsfcee fet ster^ét Spaadéms Middfel, ft>åéisk^ 
ét to^ ^aldeles ubekitodt Syrtbt)! ? CWg haVé Vi nogeA Aåaflogie til ai 
antage: at denne Fortstilliiig skulde bfetégné én Vi* By 'eilw ^t vist 
SWk. Séraledés findes påa Agrififeåtefts Myttter en Om- Sétti s^ér éft 
Fisk (^^ og atter paa disse, ligesaavel som paa Faliscerné«*i Italiétii 
en Om, som opæder en Hare (/). Ogsaa Massilienseme^ dette paa 
de sjfahsfce Kyster saa staérkt handiettde Folk , have afbildet pea tiogle 
af déVeS Myndier en Fngl staafénde paa en Slange if^), ' PsaaiMyntem« 
-af Sinope, Istris og Olbia^ ved Kysterne åf det sot^té Hav^ bem»rkfek 
^n Fngl, deir ii6lder ten Fisk I Kl5errie C^). Det ^ då ifcfce urimeligt 
i delihé Gruppe at finde et Sindbillede *pah deH c5eltibei*iske Stamme^ 
iBom havde foræret HUrhét til sin Guddomk Teih|)el> saa m^et itoeré 
^otn én Rbvfugl forekommer paa adskill^e ^allii^ke ojg ptaa déli ^^[>ttn6ké 
^y^ ^bulkos Myndter (0. At Fdréstålllngen giehtefges t^ndt^ Galige^ 



(e) ■ Sée Agngentens Nlyntér. ^orremuzza nummi SiciliéB. 

t/) Riiirtrft« Myndttærk 1>*B- I*«*- «7*'F>«- i7-'^8.' 

(g) Notice sur J. F. P. Fauris Saint Vincent a Aix an 8 i 4to. pi. 5. Pjg^ ir. 

(h) I^ellerin Vecueil 'de M'edallés vol. t. pi. 40. vol. I. pi. ^56. Hunters Myndtr»rk 

. T4b. «.'Fig. 19. iSe»Tavl«*4. Nd. 15. 
(i) Pellerin, recueil vol. 1. pi. 3. v. 3. Florcx vol a. Tab* 14* 



Digiti 



zed by Google 



97> 

Ibr Yél iogea anden A&i^g^ end at PUdsen kunde blive opfyldt , det 
.▼ar let a« f^. tyeftde . Afet^bni^gei: i den, samme Form. . . 

En anden tvetydig Fignr er Dytet med det skiæggefde Menneske- 
aisigt, /Mm i Corne: Rad forestilles at sidde paa Bagbenene mellem 
tvmide Ménneskefr ) der tilbede det, i den anden Rad vel ogsaa at 
tilbedes af een, mm tillige holdes i en om Halsen befa&stet Strikke 
af et |}ag ved siddende iMenxieske. Den eneste Maade, paa hvilken 
vi knnne vente aA fijemfofe en nogenledes beviislig Forklaring over 
denne Figur, bliver at eftersee om de Folk, af hvilke Celtibereme 
mueligen kunde have modtaget Kunstideer, have havt lignende Fore- 
stillinger, og hvad disse have betegnet. Nu finder man paa mange 
eåmpanske t)g licilianske Stæders Mynter et skis^gget, oftest tillige 
hornet Menneskehoved paa Kroppen af en Oxe. Man pleiede at an« 
see denne Skabning for en Minotaurj men det er bleven bemærket ^ ^ 
at Minotauren stedse afbildedes som Menneske med Dyre -Hoved, og 
aldrig som Dyr med Menneske Hoved (/^); derimod pleiede man at 
afbilde Flodguder, deels som Tyre, deels som Mennesker, og heraf 
kunde deime dobbelte Figur letteligen opstaae. Desuden findes denne 
Gestalt paa en siciliansk Myndt med en af Munden udgaaende Vand* 
straale (ZJI* I Folge dette forklares Oxen med det menneskelige Hoved 
(bos Hebon) paa campanske og sicilianske Mynter om den Flod, der 

(ft) Mastorelli delle anticlie colonie vennti in Napoli vol. i. p. 119 i&Ig. 

(f) Neuman numnu inediU toL 2. p. ti6. See Alunts Mynter hos Torremnxia. 

N 



Digiti 



zed by Google 



i«ær åfrkj^tBs fsot det Sjte^, kvor Mypjteil 9t hlem$k élagei$ {m). T 
Overenstemmel^ hermed anlage vi dérftbr, at #6ii - af ^Celtiberiettør 
Floder 9 maaskee især Ebro- Floden, betegnes ved det monstreuse 
Byr} dét er Bkkdgget^ ligesom de 'Svr^e Flodgud^r} Horo har det 
vel ei, »en disse sees ei kelter altid (/i) og de ktmdie viNre sbiiilts 
under de tykke Lokk^. Det dttirin-ges åf\Bedendej thir Floderse 
have jo ]^aa blallige Siede^f været Gienstand^for Dyrl^U«^ Del var 
ftSdveftdigt fo7 NMurmennesket at tilbede den nødende Str^^l , -der 
snart blid }æ9kedø hans T^^st o^ frugtbai^iorda kans Ager, snairt 
med svulmende- Vande, ligesom i' Vrede, ft^rtdry-llé&e b|SLns Hytte. 

At Flodgudens Billede i den anden Rad seo^buDdéxt^ mMj^ uden 
Tvivl fbvklaresi af den phoeniciske Skik i visse favUge Til{éldeies biiMb 
Gudernes Biltedev med KJeder , for a«! forvise sig i bæ ei at^fofdadtté 
af dem {ø)^ DetHe Baa«d er altsaa her et Syimbol paa^ af Folke« havde 
forvisset sig Flodgudens Bistand. Den lange skraae Figuv £Ma»FIbd« 
guden kan betegne et Hori>,, og var nok egentligea ^beiteme til at 
holdes mellem Dyrets F5dder, naen da Fwrmdannere» ijel ikke for* 
maaede at bilde saa kunstig en Form, satte han Hornet foran. Græ* 
kerne eg Romerne lode deres ^lodguder stotie sig paa en omvend! 
VanduFiae, Celtibéreme kunde letteligen falde paa M give dem deM« 



(m) Burman comment. ad Nummos Siculos i Dorvillii Sicilia pag. 590. Torremnzt« 
inscriptiooes Siciliæi prolog, pag. 26 Noten. Neuman billiger denne Mening i 
hans -iinmim intdtti vol. 1. pag. 7. 

(n) Hunters Myntværlt Xal». a6. Nc, iQj is»r JjIaiicU Gilensernes Mynter ho« Torremui- 
za Tab. 33, 13-16. 

(o) Ciirtius de Alexand. lib. 4, cap. 5. Plutarch cfvæst. roman« 61. 



Digiti 



zed by Google 



«9 
I)rikkdxQCtt i fiteiderJto« Det i>ede]ul6 Menneske paa d«n auden 
Sdei udtrykker jfirbpdigli«den for Åét hnndxié Billede. Det er den 
•neite 'Figikf |»åaidbtt» Hoca, øom har xidgét om Halsen , xier ligtiet 
de tjkke galliske .Haktioge^ M. ^a clet fiirst beskrevne Horn hav« 
bémærkeU FJbbdguden .foceEStillas endiiu paa en tcedijo JSdaade^ nemlig 
•liKaeiide^paa éiLFisky.Ider )%.er deofi iiaiUiii^)Attri 

. . De fiTcigé^FigimreM mitea Slanger^ som kruminé aig^ i cdle^ 
haande Boininger, eller Mennesker, som i forskiellige Stillinger sees 
faet; Hecle« Det ér alli$åft natiarligtiat antage:. at deft.eeiSlahgéme^ som 
iler tilhedea^ og at de^ ^fuott^gn« iFore^iiUing ikke.udtrykkfed^.twlim 
4et almindelige Begreb .nm CeltiberervM. ÆdrbOdighed &lc helUge 
-Slanger. I de f^a Eftelretninger^ vi have om deUø Folk, fottaallei 
^el ci iidtrykkeligen aJt det d}'rkede Slatig^« Dog, denne Dyrkelio 
herskede, jo hos saa mange gamle Nationer, den findes endnu høs 
,saa mange halvvilde Folkeslag i de sydlige Lande j at der er stor 
•Sandsynlighed for at hvert Folk, hos hvilket Fe tiisismen har hersket, 
•ogsaa har tilbedet Slanger,, naar ellers disse fandms i deites Land. 
rVel kucne ni&ppe Celtibererne |i^a den Tid, Hornene forferdigedes, 
jbftve vseret saa vilde; at de kunde anae^ enhver Slange^ étk kr»b i 
8koy^9 for en Gud Ikke desto .n^mdre kunne :de have agtet dem 
for hellige Dyr, eller dyrket visse Arter af dem, som Symboler paa 
visse Guddomme. Man skal i senere Tider i Portugal have opgravet 
Metalslanger i Form af Amuleter (p). Det er desuden "beklendt, at 

Qf) Det fortailles hos Dupuu origme cUi onHet^-TSli 5. f,- 544^ 



Digiti 



zed by Google 



lOO 

Phoenicerne havde Dyrgestalter og Slangebilleder i deres Templer (^), 
hvilke af den Aarsag kaldtes Slangetempler (r); de dyrkede ea rH 
Guddom af Grbkeme kaldet Agathod^enoion midér Skikkelse af en 
Slange (5)^7 maaskee er det just denne gode Aand , som her sees alt 
v^re en .Giønsfønd for Celtiberernes Ærefrygt« Man har paa Maltha 
fundet i en Grav en Guldplade med xihc^mclsk- Indskrift og en Rsdcke 
af Figurer i ægyptisk Stil, der have megen Lighed med en Deel af 
Hornets Billeder, og hvor SlangcmesDyrhelse. er. umiskiendelig {t). 

De bedende Mennesker maaé elEl^r det anforte forestille Folket^ 
som tilbeder Stedéu Genius, Deres Stilling' forklarer sig sehr« . De 
mod Guden udstrakte Arme og de ^ilsammenfdiede Ildender ere Ær« 
bfidigheds og Attraaes naturlige Tegn, som det ene Folk ikke behdver 
at lære af det andet Hsenderne ere blot tilsdmmenféiede, ikke toU 
dedej thi denne Skik ved foldede Uænder ikke allené at tilkiénde- 
give Sorg og Henrykkelse , men ogsaa Ærefrygt for Guddommen, 
Hev forst almindelig efter Kristendommens Udbredelse i de( romerske 
Aige« En af de Bedende har et Spyd i den ene Haand; ventelig ^r 
4et en Kriger. Spydet er omvendt, et natiirligt Sindbillede enten 
paa at han er i en fredelig Beskief tigelse eller at han har ÆirbOdighed 
ior Skytsguden. De indgravede tvende Slanger, det sees at snoe sig 
* ' ' ' ' ' . ' 

C^) Eieoliiel 8, S-tow ' ! . ' '. 

CO Strabo 14 Bog. 

CO ETtebitti pr»par. Evans* lib. 1. cap. lo* S. 41. ed.. Coloa. 

(O Montfaucon Antiquité expliquée V. t. part. a. pL 156. Torremutka inscriptiones 
Sicili« p^. a$^ $e« Ta?le .-4. iNo. iS* . . . ^ t ». 



Digiti 



zed by Google 



xpi 

i hinanden tilligemed de sex 'Rosetter y som med dem udgiSre en 
Uaue j * J^imhe allerede efter den Plads.de indiage^ kiendes at være 
Sirater, betstemte til at skilne mellem de tvende Rader af ophævede 
Figurer« 

^ Dem Figur paa den anden Ring, .som ved sin vidt nedhængraide 
Kiortel,' sit tykke Skiæg, sit lange Bagbaar og Hornet i sin Haand, 
udmærker sig fra alle de .øvrige her afbildede Figurer, have de fleste 
af Hornets Fortolkere anseet for en . Præst. Virkeligen synes ogsaa 
denne 'Dragt aldeles at stemme overeens med Maaden, hvorpaa de 
fleste ældre og yngre.. Nationers Præster have pleiet at klæde sig. Vi 
kunne altsaa antage, at vi her finde en Druid, uagtet det vilde blive 
heel vanskeligt at bevise , at Druiderne just have brugt denne Dragt 
Vi vide 'mtei andet om disse i Henseende til deres Klæder, end at 
de imdértiden havde en hvid Dragt, der indhyllede Armen (u), imder- 
tiden brugte de det galliske Sagum(t;)^ Montfaucon(:r), Martin (^), 
Keysler (z) have vel givet Afbildninger paa gamle Mindesmærker, 
der skulde forestille Druider , men det er alt enten Gisning eller 
Hiemespind. 

Af Horpenes andre Figurer sees , at Celtibererne maae til den 
Tid, Hornene bleve forfærdigede, have baaret deres Hovedhaar rundt, 

(u) Plin« Hist. nat. liB. a4* cap. ii. g. 6a. 

(v) Plin. hist. nat. lib. 29. cap. 5. 

'(x) Antiqrit^ expliqvée toL t. part. a. lir. 5. cHap. 6. p. 45$* 

(/) Religion det Gauloit toI. 1, p. aia-aiS. 

(z) AntifTiUteø igptøntriomlet pag« 594. 



Digiti 



zed by Google 



Jfli% ilkA dou&n stétnmer ^IdlrøniKiieii oTereens teed ixrad éeéa iiyu- 
ter iimisfcMfwblig^n vfee. Nik hecUer det i Alminddigfaed h(» dé 
Uasfklie >SkrHHsaitfirey st Celterns kde Haan*et roxe (a)i znén dttreA 
forstaaes vel ikke, at de bare langt Haar, kun at de ikke ragede det^ 
som adskillige andre vilde Folkeslag. Deres Haar sammenlignes med 
Hefitehaar^ ei fodndi det rar saa Imgt, men fordi de stribe det tilbage 
med et Slags Kalkv^lnd ^ ixvbnred det tiUige blev tykt og^ stridt (b]IL 
Celtibereme have vehteligen fulgt samme ^ædvane. Strabo behnarker 
om Lusitaneme (c) og omdem allene^ at de lode Haaret ^nedluBtige 
piaa.Fmeniinunernes Vils, hvoraf kan sluttes med nogen iUflaeUgfaed^ 
at denne Skik var de sadre Folkeslag nbekiendt. Men uagtet Folket 
i AUnindelighed bar Haaret kortere ^ kunde gierne Druiderne eller 
maaskee især deres Forstander have ladet Bc^ghåaret voxe langt, som 
ét Sidgs . Tegn paa sin Værdighed. Saaledea var et langt Baghaar 
fiogle Aarhuodrede derefter hos Frankerne et Bevis paa kongelig 
Ml (4). Da nu tillige Druiderne, efter Celtemes almindelige Skik, 
vist nok have kiemt det lange Haar stærkt tilbage, og omhyggeligeii 
SEmurt det ind^ maae deres Hovedhaar just have faæt denne synder* 

(a) Clem. Alexand. Pædagog, lib. 5. pag. 267. cd. Potter, ex gentibus Celt« et Sclijt« 
comam alunt, Plin« lib. 4. cap. 11. Gallia oranis comata uno nomine appellata« 
Livius lib« 58« cap. 17. promisse comæ Gallorum. ' 

fi) Diodor lib. 5. cap. aS. p. 351. 

(c) Strabo 3 B. 3 cap. S. 413. Det er vel ogsaa om Lusitaneme at Appian taler, naar 
ban forteller at Viriats Tropper bavde langt Haar 1 bvilket de just lode roxe, 
for at faae et rædsomt Udseende » de bello Hispani« p. 4s4 ^^ Steph. Am- 
stel. iSgo. 

{i) Pellutier bistoire des Celtes liv. O. cbap. 8* P» iBS* ed. Cfanme* 



Digiti 



zed by Google 



10$ 

VSgB Vortdy soib TegtuHgen 'poa HoriiLeti lidviset* SkUggtt h^ aiogle 
af Oeltemø roxe imndeos andre klippede det (e)^ nnif denafe have udéa 
Tvivl baaret det langt, soM et Middel til at skaSe u^ i dere^ Lafndsl- 
xnernds (Hae den Ærværdi^ed , de saa gierne onskøde at besidde. 
Fliren helder i Basndeme et Hovn , hvis.* spidse Ende vender ned, 
og hvis hele Figur antyder, at det var et udbulet Horn, al hvilkiet 
der kimclé drikkes. Slige Driikehom vare almindiett^ ho« de flestd 
gamte Nationer ^ det var da naturligt at man ogsaa lod Guderne ved 
deres Fester drikke af slige Begeire ^ ^)ler aét nran: brugte dem' til Bi 
uddse Drikoffere paa Gudernes Altre. Vi see aUsEia be£v ieiai Druii 
med sit tykke indsmnrj^ Haar og lange Skieg , fremtiJaBdendé i H^ 
dersdragt med Drikoffer til sine Guder. 

■'■■•''•■•-■'•.* r 
Endnu en • anden skiegget Person sees tii Hest paa c^ne Bin^ 
Da dét aliene er FlodgudliBn; og Druiden, som ere afbildede nmå Skie^ 
eg alle de andre findes uskieggede, er det rimeligt at aoitagjB Rytteren, 
paa Gcmtå af Skieggety at vare en D^uid/ mm^ iordii han var til 
Ifest, maatte afkæt^ sin lange Dragt. Hermed liéscj^rke« tilligj$ de« 
Formodning, serm> yttredes ax^aaende fiytteren paa déft £olr^^eend« 
Horn i at der nemlig foresliBes en Diuid, der rider paa en' af de hellige 
Heste , lor deraf at tage Varsel^ Sammenligning mellem Ryt^erxie 
paa begge Horn viser tydeligen, at paa døt fra k6^g, Omridserne ere 
langt rigtigere. Maaskee og den^ anden Fomndannersi UJcyndigJsbed 
var Aarsag i at Druiden paa det for omtalte Horn var uskiegget. 



(r) Diodor 5 B. 38 cax^. S. 351. 



Digiti 



zed by Google 



to4 

Figuren I der synes at lobe, og holder tvenHe B^e éUar mMM« 
Spy de rendte imod sig selr, ligner meget Mennesket med de tven^ii 
Dolke paa det foregaaende Hotns tredie Ring, og kan djerfor ligeledes 
forklares om en Céltiberer, der forestilles at daudse en krigersk DancU 
til sine Guders Ære. Bueskytten er bleven forklaret paa det i&rstm^ 
Horns anden Ring at knnne være enten en Kriger eller en Krigens 
Gud. Dyret synes mest at ligne en Hest, og er yenteligen afbildet, 
fordi det var et helligt Dyr. Dér fortælles om Lusitaneme, at de 
offrede Heste til deres Mars (f)'y Celtibererne kunde saa meget des* 
snarere falde paa at betragte Hesten paa denne Maade, som der^s 
Skove indeholdt Overflodijghed af vUde Heste (g). 

De indgravede Figurer skulle oiensynligen tiene til en Slags Ind« 
fatning for de ophævede , eller til at adskille dem fra hverandre. 
Rytteren farer frem paa tvende over hinanden henkastede Slanger« 
£t tohoved Uhyre skiller den krigeriske Dandser og Bueskytten. En 
Slange med Hundehoved og Menneskearme hæver sig meUem Hesten 
og Buen og bedækkes tildeels af denne. Paa den ene Side af Præsten 
sees tvende lignende Uhjnrer, åtx lofte Hænderne mod hinanden. 
Paa den anden Side snoer sig en mægtig Slange i mangeh^ande Bugter. 
Til alle disse Uhjnrer maae neppe s6ges anden Grund end Udgravere- 
rens Phantasie, der ved slige groteske Sirater vilde c^vække sine 114^1 
smagfulde Landsmænds Beundrings 

(/) Strabo 3 B. 3 cnp. S. 414, 
C^) Strabo 3 B. 4 cap. S. 456. 



Digiti 



zed by Google 



105 

I den tredie Ring forekommer igien den Memiesker offceude 
Druidinde, med den Forskiel, at den Slagtede ligger ei bagved men 
foran. Det synes som den Dræbte er if&rt den celtiske korte Dragt , 
Gallernes Sagum. At denne paa forskiellige Steder er giennemstuk- 
ken, passer noiagligen med hvad Strabo fortæller om Lusitanernes 
Offringer: ''De spaae ogsaa af Fangernes Indvolde, som de forst 
bedække med Trdier ("sagis), og derpaa, naar Spaamanden har givet 
Stikkene undw Indvoldene 9 hente de Varsler fra Kroppens Fald {h)" 
Lusitaneiraef vi^e til Strabos Tid det vildeste Folk i Spanien; rimeli* 
^nlmve disse længst beholdt de ældgamle Vaner. Offerkaivem^ 
Dr42id<ffii holder i Haanden ligner gandie et vist Slags spanske Sværde^ 
som tindørtideii paa Myndler findes affaildei (i). .Om Centauren gielder 
hvad der om samme Billede paa det forst fockkirede Horn er bleve« 
l^emærket. 

Ved at see de tvende monstreuse Mennesker med Hundehøveder^ 
erindres man om Ægypternes CynocefAalos eller ^Aaubis. Det er 
heller ikke i og for sig selv umuligt^ at den célliberiskc Kunst2ter 
kmide have udtrykt denne ægyptiske Idee ; thi til forskiellige Tider 
efe forskiellige af Ægypternes religieuse Forestillinger gangne over 
til deres phoeniciske Naboer (^)$ disses Kolonier kunne atter have 
udbredet dem i Spanien. Gudens monstr&se Fig^r kan }ust have iUr 

(/() Strabo S B. 5 cap. S. 413. 

(1) See Tavle 5. No. 4 En KobberofferkniT af taiame Daimelso seet afiuldet hos 

Cayluf recueil 4*AkitiqTit. toI, i. p. ^ 
C^) Zoe|;a de origine ei asu ObelisocrtMi 9. $^ 

O 



Digiti 



zed by Google 



io6 

trukket sig Celtiberernes Studseii, og bragt deres Kunstnere til at stobe 
denne synderlige Gestalt. Der ere og andre Omstmuilgheder , som 
giore dette til mere end Gisning* Det Ægypterne fortalte om Anu* 
bis, havde megen Lighed med de græske Myther om Hermes. I det 
mindste troede Grækerne at gienkiende Majæ Son i cbn gidende 
ægyptiske Gud {k). Ægypterne havde, endnu ea aiiden Gud j i hvilken 
Grækerne fandt deres Herznes^ det var den bekiendte Theut, Thoth 
eller Taaut, der folgeligen maae være blevfen anseet &>r den samme 
som Ånubis^ og om Theut bemærkes udtrykkeligen j at. hmx ogsaa var 
Phoemceme^ bekiendt (Q. Dette overtroiske Folk kwiåje dUa4a Ut^ 
bringes til at dyrke Anubis , . naar det blandede détUie med ^in^^m 
Theut. I Romernes Teridde findes ikke faø Execmpler pait en ligQei;ida 
Sammenblanding/ Dén sOleredeianfttrte phoesxici^ke Tavle, vis^gr fdes^. 
uden (m) , at den egentlige Cynocephalus i det mindste til en vis Tid 
ikke har været Phoenicerne ubekiendt. Nu fortæller Cæsar om Gal- 
lerne fir) , at de tilbade en Mercurius, .di?t er; en Ga4> ,som Cæsar 
gaV'* dette Navn^ foordi han.fabdt, Gallerne tillagde haqi Kupsternes 
Opfindelse ^ og ^orde ham til Veiepf s Dg Beisers Skyt$gud. Han 
lægger til, at denne Gud havde de fleste Billeder, hvilket hestyrkes 
oerved, at de fleste galliske Idoler, som Tid efter anden ere blevne 
opgrame, afbilde MerkuriuSé Rigtig -nok ere disse Mouinnenter alle 
frå en senere Tid, da Gallien vac opfyldt med romerske Kolonier} 



CAr) Jablon8>y Fantheon ægjpt lili. 5. cap. 1. §. S- 

(1) Jablonsky lib. 5« cap. $• $, s. 

(m) See Tavle 4, No. S. 

(n) De bel lo gallico lib. 6. cap, 4* ^ 



Digiti 



zedbyGqOgle 



107 

men deres hele Stil viser dog, at de ere forfærdigede i Gallien , og 
derfor rimeligvis til Brug for saadanne latiniserende Galler , som 
vilde forene deres Fodrene -Overtro med den romerske , og dør- 
for galne galliske Guder romersk Snit. Hvad de romerne Eoloniet 
i den senare Tid bevirkede i Gallien , kunde de phoeniciske 
Plantestaedea^ i Åen ældre Tid bave foranlediget i Celtiberien* 
Siden Cellerne havde en Gud, der ansaaes fob Kuwteraés :Op« 
finder , Veienes Skytsgud , havde jo denne en umiskiendelig Lig* 
hed med Phoenicemes Theut , og det var intet Under y pni den 
^Uiberiske Formdanner hentede Symboler fra den kun&Crige Vhé^^ 
mcGt'i . for dermed at udsmykke egne Guder. At endelig. 3lig e4 
Forening mellem spanske og phoeniciske Ideer virkelig har fundet 
Sted) sees af LiviusCa), som fortæller ^ at Mercurius Theutates kaldtes 
j^n Hoi i Nænheden af Carthagoi novia« Men naar nu Phoenic^i^ 
forestillede dem Theut paa forskiellige MaadetA^ ^ liaar de underti4e>i 
blandede ham med Anubis 9 var det naturligt, at den celtiberiske 
Kunstner issir valgte den Gudens Afbildniog, ^er passede bedst til 
h&m egen Smag, folgeligen den meest mOnstreusef 1 og at hf^n ;gav 
jden i Haauden, ikke et ^ Ægyptens fredelige Symbeler,,rinen et Of^ 
iersværd eller en Cxe. Den celtiske Thentates vs^ just en af d^ 
.Guder, ved Iwis Alter Mmneskeblod skulde rinde (p). Altsaa sees 
Jher en o^ltiberiøk Anubis^ r der foeqvemt hat faaet Plads, ved Sliden af 
'det Menneskboffer ^ som maaskee ]U$t føre^ttUegs frømbr^t til hans Mv(^* 

C«) Lmut lib. ftS. cap. 44. 

(p) Luciani PharsaL lib. i. ▼• 44i*45* La<iUsit. imtit. dir. ]i]|. i. c«p» 21. 

O 2 



Digiti 



zed by Google 



108 

Om Giebtagdsen af den samme Figur har nogiu Betyétdngi 
kan ikke bestemmes. Den ene holder et krunit ST»rd i Haawden, 
iUie uligt dem, der sees paa nogle af de cdtiberidte Mynter (7) f 
den anden holder m Oxe^.de fleste vilde Nationers ældgamle Vaaben. 
Der fortælles vel ei udtrykkeligen 9. at Celteme have brugt Oxer, 
men det fdlger af Tingenes Nator, og bestyrkes ved de hist og her i 
Frankrige opgravede Vaaben. 

Paa denne Ring^ saavelsom paa den fierde og femte, sees de tbt 
omtidte uhyre aangebilledor , nogle fersynede med Hundehoveder 
dg Itfenneskearméf andre paa forunderlige Maader indsnoede i hinan* 
den at krumme sig i mangehaaade Bugter; snart at omslynge de oj> 
hævedé Pigurer , snart at bedækkes af dem. Udgravereren har vidst 
at frembringe mere Afvexling i sine phantastiAe Figurer | end Form^ 
damieren i de atftbte Billeder. 

Hvis én Græker eller Romer havde seet den paa Hornets fierde 
BIbg afbildede Figur med K5lle og Oxe i Harademe, vilde han uden Be- 
tssnbimg have erklæret den for en barbarisk Herikulea Nu finde vi 
at Gallerne have tilbedet en Herkules} thi uden at tale om Ludans 
forunderlige Herkules, som Olding og Vekalenhedeus Gud, der egent- 
ligen kaldtes Ogmi, og hvor maaskee > negle faa sande Træk have 
foranlediget det hele paa rethbrisk Viis udkastede •SMldérie} er -det 
vist af gamle Indskrifter, at Herkules havde det galliske Tilnavn 

(y) Scfe Ttvlc'5t Ns. s. : : , .. 



Digiti 



zed by Google 



109 

HunniiB eller Afttoilunmu (r). Grer Caybis har ogsaa meddeélt et 
HerkitlM-fiiUede; der synet at mre gfallkkt Arbei^, og at riibe en 
forbinddae mellem galfi6lLe og romerske Ideer ($)• Heraf synes ai 
iblge, at der har vs&ret en gammel celtisk Gud, som havde Lighed 
med Herkules I og derfor i den senere Tid ansaaes for at være denne 
•Alkmenéd Ste med et gallisk Tilnavn. Om Germanerne anfSrér Ta* 
<kt\åM det udtrykkeligeur at de djrkede Herkules (l). Det bliver då 
-ogsaa' ritaeligt ^ at Geltibererne dyrkede ^ lignende Guddom, dev såa 
ganskb passede til et tildt krigersktFolkv saa meget mere som. Her- 
Jkulés's Dyrkelse is»r blomsirede baade 1 Tyrus og Carthago (u). I 
Gades havde Heiikui**i sit bcrdaut* Tempel (v), og der var vrf neppe 
•nogen :phoenicisk piaiiiehted, hxur ji> dt»ii. lyr'ske Herkules blev aorel; 
Da nu desuden adskillige blmiibti ende galliske Byer, oMlna forend 
de Ue^e nndertnuigne af Kumtaiie , troedes at vaure stiftede af en 
Herkules (x)y er det rimeligt lier at iinde di^ntie celtiské Gud, Hun- 
nus maaskee. eller Astoilunnus f som Aomcrne troede at vsore Alk« 
menes Son. 

Om 'de tvende Dyr, der opfylde den Ovrige Plads paa denne 
Ring 9 kaU ikkun lidet siges. Dtn. ene synes at være en Ræv, den 

(r) MaUin montuntni anti^af ingditt vol. i. p. 97-104. pi. ts« 
(1) Gayius rectieil d'Antiqvitét vol. 5. pL WS* . 

CO Dé ntorxbof GeniMUTortim cap. a ^ 9. 
{u) Hendreicli Carthago p. 191*195. 

(v) Strabo lik 5. c 5. S. 451. Diodor Sisid. lib. 5. c. io. p. 545. PompoM. Mel« 
lib. 5» cap. 6. Juitiiiiif lib. 44. cspi; 4. 

(s) Diodor lib, 4. esp« t^ S» s6^ 



Digiti 



zed by Google 



aio 

andai en Ul^^ den tredie en'Hnhd. . ')5rene ere^^iten Uevne for- 
glemte ,' eller FovmdiGaineren har ikke fontaaet at uåttyVké d^m'nedr 
JbasBgende. Lignende Dyr forekonnne paa det fbcstbeskrei/ber Horns 
iierde Ring^ ikkun at Tegningen der rar slettere* 



,.,L 



I den femte Ring sees tvende ilSgne Figurer f som holde et fir-- 
kantet Stykke i Hs^ndeme, hvorunder en Hund sees atisidde^araie 
Bagbeen« Arnkiel mener (7) at de holde et SpeiLfor deriliedat^drisre 
magiske Kunster. I og for sig sély er dette ikke urimeligt. Det er 
hekie9dt9 at blandt de utallige Ting, man i Oldtiden betiente sig af 
til Spaadom^ fahdtes ogsaa Speile. Grækerne havde deres evo^MpMs- 
taa Og u(v^€a%KojxaPTna^ Ikke aliene thesstalske Hexer sagdrø at skrive 
med M^meskeblod paa Metalspeile og læse Svaret i Maanen; ogsaa 
Pythagoras maatte lade sig dette paabyrde. • Undertiden sttgte hete 
Natio4er ved hemmelighedsfulde Syner i magiske Speile at forud^ée 
Kiigens Udfald 1 og Keiser Didius Julianus pr6vede' derved at tmder« 
§oge Severi Lykke (z). 

Men di^nne Gruppe kan ogsaa forklares paa «a' ganske ^nden 
.Maade, aldeles overenatenmiende med, Geltiberernes Skikke. Gossar 
fortæller, at der hos Gallerne fandtes nogle saa kaldte Soldurier, der 
havde indgaaet eedsoren Staldbitoderdiab, hvorved de ikke allene for- 
pligtede sig til at dele Livets Goder j men ogsaa Doden med hin- 

(y) Vom golden Horn S. 178. 

(z) Spartiani Didiui Julianus cap. 7, og dertil Taaciamm Notar. 



Digiti 



zed by Google 



III 

andoQ (a).. . Slig^. hellige Vi^^skabsforbindél^^j?, . 4^ . megf^f^ [liff» ^4^ 
g^mle SkF^ndina^ers Fostbroderldg , fairdteg ogsaa ef t^r . Sal|«sts (b)^ 
VaJerii .Maxi9ii(i?}f ^g Strabo's (d) Vidnesbyrd , i deresr fulde Stjrl^e; 
hos Celtibereme. Den edsyome Yen {pif^aie d^t^faip ^^fpd ^ ^y!»r}^y9r 
Slaget) hvori Fostbroderen faldt. Kunde han ei strax hævne sig paa 
Banemanden, drak ban selv ;et jSlags. hurtig dræbei^e Gift, som til 
det Brug altid ho]4(es færdig, og dode for at l^live sit Lofte tro. Sfet 
erfixnfsligt, at en/saa hellig Forbindf^l^ cyr[,i:Ge^^}rifn, l^som4c 
^jk^4iwr?!^9 (^) bl^y^^^^^^et paa ei^.hdit^elig iN^aa^e^ o^ »^a^ske^ 
e/ det just denpe Venskabs - Pagt h^ fii^es afbildet Tvende Mænd, 
bo}4^^'k^ ^Hæn^er paa en Fiirkant^ maaskee 'eq Tavle, maasl^ee^: et^ 
flj^4t OJSsff^d,. jUpr :et andet osiibekiendt^Offerredsl^ab* .daledes j;if|:{^ 
ip^ }(fi.)iQS n^f^g^ FplMslag til de forskielligste- Tfder Y^^^^ir^g 
Eden ærværdig v^d^'ft l^de den Sværgende b^^ore ea. hellig Gien-, 
st^d* ^^ noj^lcj' gamle persiske Mindesmærker sees tvende Menne- 
d{gf j» udep^ivl svjBergende^ at Ixpldt en Bing nxellem ;^ (1*^; I ^k^pr. 

•^ .':fii: .' ''' ■- • •* ' '' -• m[ ' I-' • .- I . --;, f*-Ii{t 

(11) De bellQ gallico lib. 5,. cap. 5. , . ^ 

(^) See et Fragment af ham hos Serviut til Virgils Georgica 4. ▼.217. 

(c) Yalerius Maximus lib. o. cap. 6, ii. 

(d) Straba 3 B. 4 cap. S. 442. Jevnfor Plutarcb i Sextorii Leynef. 

(O Hielm dé amicitia devota Hjperboreorum. tJpsal 172 1. Min Åfhanctl. om Venskab 
htå de gamle fflcaikiHAiitr » i «)uDa{i!iARvM Mtiif eqm* fori iSOS* uiUu Bi S* »glSø 

(*') Niebubr Reisebescbreibung ater Tbeil Tab. 5«, 55. Niebuhr troer at der forestil* 
les Strid om en Ring , men Tab. 52 sees intet kri griskt. Af de tvende Personer, 
der bolde paa Ringen, bedsskk es ' den ene med en tSolskterm, og holder den 
venstre Haand i Veiret, ligesom vi naar tI 9^mrf^e'% den anden Pertfon har i 
Tenstre Haand en Stok eller et Scepter. ,pe tvepde ]^tteDe Tc^b, 35 syuen tvende 
Seierherrer, thi Hestenes Fbdder træde pjia I\(Lenpeskeho.y&^r *, pxed stiv udstrakt 
Arm holder hver sin Side af Ringen ; i det den ene h«ver Armen med Tomme- 



Digiti 



zed by Google 



112' 

» 

Aiflavkn holdt man ^n hellig Ring^ der beraf6de$ paa Alleret til dette 
Brug. HM^x^ v^d siddet en Hnnd, Troskabs natixrUge Symbol i ^tle 
Lainde^ hvorved Kunstneren udtrylckelig^n synes itt hare rillet betagne 
hvad det var for ét Forbund lier blev slattétl ^ 

Det ovrige af Ritigen ojitage atter forskiellige Dyr, tvende store 
Slanger, en lille og en Fisk, allé sioVtc. Det synes som Fdrmdab-' 
lieren havde hatt i Siiidéilted en tntjie Slange ligesom at forbinde' 
de tvende f der sees i ^t mittdste 2 afbrudte Stykker, der hænge ved 
de tvende storre Slangen M^steée tiehe disse'! igurér fcloit til som' 
Sirater at udfylde Pladsen y maaskee have de én mystisk Betydning.' 
HVo som hkvde Hang til at allegorisere, Imhde i de tvende^ston 
Satager see de tvende Venners Genier. Slangeir vare jo ofte hdå' 
Grækere og Romere Geniernes Tegn (/), og Phoenicerne persoiiiil- 
cerede i det mindste Elementernes Gehier paa denne Maadé (g). Fisken, 
som var helliget Astarte j(^) - kunde være Symbolet paå denne Gud^ 
inde 9 der^ forsaavidt hun betegnede den himmelske Veuus, kunde 
letteligen ansees for at være Fostbroderlagets Skytsgudinde. 

Den hornede Figur i den siette Ring ^ der ligner et Menneske- 
hoved, og ligesom hviler paa ea Sttmgelf der deler sig i Enden, er 



Un ag P«§«lfiigtre& opiaUtl, -liolAir den uiémiL fMitka ttUgtet Scept« eller et 
Srmtå i un venstre Hfttnd« 

(f) Exempler her Voithit de idololetrja lib. 9, c&p. 9S« 
(g^) Evseb. pnep. Bveng. Uh. u cep. f 6. 
Qi) Mauso*! Venuclie S. 19. 



Digiti 



zed by Google 



"3 

Tdiiskeligftl .folklore« Den har imidlertid; nogen Lighed baade n^&4 
et fatktastislLt.. Billede paa en gammel g^Jli^k Myndt, som Caylus hat 
meddelt (i)^ og m^d nogle af de syinletrlige Figurer ^ 6om cre blevne 
opdagede blandt' Siraterne paa en gammel Kirke i Montmoriilon (il). 
Da Figuren er saa monstreus, kan néppe bestemmes ^ hvad den egent* 
ligen betegner. Det er ea blot Gisnings naar Martin i sin Religion 
des Gaulois livr. 4, chap« 21 gior Billedet paa Kirken i Montmorillo« 
til den phoeniciske Derc^to eller Atergatis ^ der undertiden forestilles 
med Fruentimmerhoved og Fiskehale. Fulgte vi denne Gisnings 
kimde vi, efter hvad forhen er anfort om Astartes hornede Billede, 
de^lettere forklare, de tvende Horn, hvormed Hovedet er fors3met; 
for saavidt Astarte tillige er Maanf ns Symbol ^ kunde Stiernen over 
Hovedet da ogsaa iaae sin Betydning. 

Men denne Figur kan og forklares paa en heel forskiellig Maade. 
Som den her er afbildet, har den Lighed med Roden af Alrune eller 
Mandragora, som, naar den skiæres og torres pai^ en vis Maade, 
synes at forestille el; Menneskeansigt,, og derfor af iVlmuen er bleven 
anseet for en saare hellig Urt, en af de vigtigste til magiske Kunster« 
Denne Overtroe har været herskende i Danmark, Tydskland, Frank- 
rige, Spanien, og er meget gammel. Grækere og Romere talte om 
Urtens sieldne Kr(^(/). Uagtet det nu ikke udtrykkeligen fortælles, 
at Druiderne betiente sig af denne Rod i magisk Henseende, bliver 

(1) Caylus recueil toL S. pi. io4 See Tavle 9« No. f. 

(k) Montfaucoii supplement a rAntiqrité expliqrée vol. t. pL §9% 

CO Stuckius anti^vit. convival. lih. 5. cap. 4« p. 3a 

p 



Digiti 



zed by Google 



114 

det dog saare rimeligt j ismt da Planten selv voxtr omkiø^ paå de 
spanske Kyster (m); mai^kee na at denne magiske Urt her er bleren 
afbildet Stiemen J^unde da betegne ^ at det var om Natten at denne 
Rod skiilde rykkes op^ Gielder denne sidste Forklaring, blive de 
tvende lobende Dyr uden Tvivl tvende Ulve , hvis Nærværelse ved 
magiske Seremonier ofte omtales. Disse Dyrs natlige rædsomme 
Tuden var denne Overtroes naturlige Aarsag« Skal derimod Billedet 
betyde Astarte^ kunne Dyrene være tvende Kalve, OiFre helligede 
Gudinden. 

Endnu er der en synderlig Figur tilbage paå denne Ring. Hvis 
det Symbol paa Naturens avlende Kraft, siom var antaget næsten over 
hele Orienten, og svarede til Grækernes Phallus e^ Ægypterntes Tau^ 
ogsaa havde været Celtibererne bekiendt, kunde man troe, at seedet 
her afbildet. Men da det . er aldeles ubevisligt , at eiiiten Bacchi 
Dyrkelse eller aliene dette Symbol var kommet til Celtiberien (n)^ er 
det rimeligesre at antage, at her findes endmi en magisk Plante at 
bildet, maaskee selago (o)j eller samolum (p), eller hierobotane (^), 

(m) M*ndnigora mat voxcx i d* ipanake Haver. Maii4rag#r4 foemimi fandt Clusiilk 
paa den hele spanske Kyst mellem Kalpe og Mallaga. Gra£fenried histor. 
plant. univerSé Ebrod. 1650 lib. 54, p. 617. 

Qn) Sttabo fortæller vel (4 B. 4 K. S» 64.) om en Oe i Oteanet ved dep galliske 
Kyst I hvor Bocc^uk blev dyrket paa en hemmelighedsfuld Maade; men Aarsa- 
gen, hvorfor han gav den ellers uhekiendte galliske Gud Bucchi Navn, var vel 
allcne, fordi Prsestindeme syntes i noget at ligne Bacchau tinderne. 

(o) Fliu. hist nat. lib. 24. cap. 11, §. 6«« 

(p) Sammesteds §. 65. 

(^) Plin. hist. nat lib. 25. cap, 9. §. 5g» 



Digiti 



zed by Google 



eller viscum (r^, eller en auden Urt^ som tillagdes en lignende magisk 
Kraft. Om de Huller og de tvende Kors, som enflnu findes paa 
dennq RiQgy har allerede Worm i sit Brev til Licetus (s) bemærket: 
at de neppe kunne have nogen Betydning. De vare ikke indgravede 
som Sirater , men gik igiennem den hele Ring , og have venteli- 
gen været bestemte til Huller for de Nagler, hvormed nogle Figmer 
skulde paahæfte«, som enten ikke blevo færdige, eller som maaskee 
siden ere faldne ud. 

Ogsaa paa den syvende Ring sees nogle Figurer, der uden Tvivl 
have Hensyn tU Spaadoms Kunsten« De tvende Menneskebeen , som 
afbildedes paa alle de ældre Tegninger, har allerede Sorterup (t) be- 
mærket ikke at være andet, end tvende Stave, hvorover vare lagte to 
smaae Guldplader , som befæstedes med Nagler. , At spaae af Stave- 
og Stokke har været meget almindeligt i den gamle Verden. Tacitus 
fortseller om Germanerne, at den almindeligste Maade, paa h\ilken 
de ved Lodkastning pleiede at udforske ået Tilkommende , var at 
hugge en Green af et Frtigtlræe i Stykker, skiære visse Mærker paa 
disse, og derpaa under et. Kladde tage dem frem med visiise Seremo- 
nier (a). Paa begge Sid^r sees et Par Dyr, som enten ere fabelagtige 
eller skulde være unge Fiirbeen, hvis Bagbeen ei endnu ere voxne 
vd Ogsaa disse kunde, ansees for p^^^de til at brpg^ s ved magiske 



(r) Plin. lib. 19. Eiideri, 

Qs) Som findes bag i Bartbolint Afliandliøg de armiUi/ veterum S. iao-8l. 

(t) I bant trykte Bemamrknifiger OTer det gyldne Horn cap, o« g. 7. 

(u) De moribus German. cap« yn, 

P 2 



Digitized by VrrOOQ IC 



ii6 

Kunster. De 9 aflange Huller ere paa de fleste Afbildninger blevne 
til 9 Hierter, og derpaa forklarede om det danske Vaaben^ eller om 
at man skulde lægge sig Hornets allegoriske Forskrifter paa Hiertet, 
eller at man skulde være oprigtig o. s. v. Venteligén skulle disse 
Huller være et Slags Sirat. 

Vilde man nu vide , ved hvilket Sammenstod af Begivenheder 
tvende celtiberiske gyldne Horn kunde blive nedgravede ved en jydsk 
Landsbye, svares der: at dette med ligesaa liden Vished kan bestem- 
mes, som hvorledes saracenske S5lvmyndter (t;) og tartariske Guldido* 
ler (z) kunde glemmes i Marken paa Bornholm^ Men gielder det 
kun om at vise Muligheden af at slige Klenodier kunde fores saa 
lang en Vei, og giemmes saa mange Aarhundrede, kan man let ud* 
tænke sig mange Maader. 

I den celtiberiske Krig kan en af de romerske Feldtherrer have 
erobret disse Klenodier tilligemed andet Bytte, og fort dem til Skue 
ved sit trlumpherende Indtog i Hovedstaden} eller en af 'de romerske 
Prætorer i Hispania Tarraconensis kunde efter gammel Skik have til- 
egnet sig Provindsens Kostbarheder , især hvis disse Skatte tilhdrte 
Druider, hvilke under adskillige af Keiserne eftersogtes i deres Skiu-< 
lesteder (/), hvor de troedes at opoffre Mennesker til deres Gud^^ 



(v) Democriti (Dippels) Gedanken w^en der auf Bomholni gtfundenen guldm^M 

BildnisseS. 14« 
(ar) SUahlenburg nordostliche Tlt«n ren'Eitop'a S. 517. 
ix) "Et Exempel herpaa girer Tacitus hist. lih. 4w'eaji. ^ ' ' 



Digiti 



zed by Google 



llf 

og at oprore deres Landsmænd mod Romerne, Vare disse Klenodier 
forst komne til Rom, kunde de gierne der Aarhimdrede bevares som 
Liggendefæ fra Slægt til Slægt ^ thi uagtet de ei vare græskt Arbeide^ 
bare de dog Oldtidens ær\'ærdige Præg. De kunde maaskee være bleven 
ansete for et Slags Amuleter , ja endog letteligen være blevne an* 
vendte ved de fremmede Mysterier, som i det andet og tredie Aar* 
hundrede udbredte sig over det romerske Riges Provindsér. Ved Kon- 
stantinopels Opbyggelse kunde disse Guldstykker have fulgt nogle af 
de patriciske Familier , som Konstantin lokkede til at bosætte sig i 
det andet Rom. I denne nye Hovedstad, hvor saa mange af dea 
gamle Verdens Kostbarheder bleve sammendyngede, kunde diisse Horn 
være gangne fra Haand til Haand indtil engang under de senere By^^ 
santineré en fornem Baranger kan have faaet dem til £ie, og derpaa 
draget tilbage til Norden med sin Skat. 

Syiies mån denne Omvei er for lang, kan man lade Druddeme, 
hvis Spaadomsgave endnu i det andet og tredie Aarhundrede var be* 
rdmt {z)y og som fblgeligeh længe efterat de vare blevne undertrykte 
af Tiber og Claudius, maae have vedligeholdt sig i nogen Anseelse, 
selv giemme disSe Klenodier i deres hemmelige Luade, indtil at Kri« 
stendommen blev hærskende, og alle Hedenskabets Levzunger maatte 
ryddes bort Da kunde dette Guld paa mange Maader være kommet 
i et kristeligt Klosters £ie, og der lagt urort igiennem mange Mén* 



(z) Lamprid. in Alex. Sctcfto cap, Cb. Vppitcus in Aureliano cap. 44, in Numeniano 
* cnp. 14. 



Digiti 



zed by Google 



118 

neskealdere, indtil det store Soerdyertog »kote i Multen af clet niende 
Aarhundrede, paa hvilket en talrig noirmamiidk Flode plyndrede alle 
de spanske Kyster (a). 

Man kan og bde Guldhornene giare Reisen mere til Lands. Da 
den celtibøriske Krig nærniiede sig sin Ende, er det rimeligt | at ad« 
skillige Druider 9 som vel vidste > at deres Magt var forbiø naar Cel* 
iiberien blev romersk, hare und\'eget det fremmede Aag ved at drage 
over Pyrenæerne til de celtiske Stammer , som eHdnu levede i deres 
gamle Tilstand. Det er hoist sandsynligt at Druiderne ved slig en 
Leilighed have medtaget saa mange af de bellige Skatte, som de kunde 
fore. Men' snart mBatte enten Gassars Yaaben j dier Prætoremes 
gierrige Voldsomhed og Keiserues straenge Love (fi) jage dem ud fra Gal« 
lien til det Land, der ansaaes for deres Religions gamle Sæde, det 
under de forste Keisere af sin Magie og sine Druider bekiendte Brit- 
tannien« Oeii Anglesey pleiede især at være deres Fristed, som flyg* 
tedc for den romerske Overmagt (c). Dog, denne <)e, hvilken allene 
den brittanniske Overtroe ansaae for hellig, kunde ikkun give en 
svag Sikkerhed. Den stridbare Svetonius Paulinus satte sin Ære i at 
forstyrre Druidertaes Opholdsted, og &nårt bleve de gamle' Skove ode- 
lagte mrd Ild og med Oxe. Midt i Odelæggelsen blev Paulinus kaldet 
bort fra Oen formedelst Briuemesf almindei%e Opr&r^ .og gavsaaledes 
de der endnu skiulte Diruider Leilighed til ined døres overbievne 

fa) Mariana% spanske Historie 7 B. 16 Kap« 

\h) Plin hist. »at. lib. 50. cap. 1. Svetoii in Claudio ««p. a5. TertiiUian apolog c* ^ 

^c) Ticit. annal. lib. ij. c«p. 29, • ■ • . 



Digiti 



zed by Google 



1J9 
Skatte at redde sig til roligere Egne. Irland , Skotland eller 6en 
Man vare venteligen de Steder , til hvilke Flygtningeme sogte hen. 
I Skotland og Irland kunde de gierne endnu hist og her have forrettet 
deres Dyrkelse, da de danske Soerovertog begyndte. EnFridlev, en 
Frode, en Regner Lodbrok, eller nogen af de mange andre, som 
sogte at indlægge sig Ære ved at hærje paa disse Kyster, kunde da 
engang have omringet en hellig Skov, og derfra bortfort Druidernes 
Offerkar og gyldne Horn. 

Vare nu disse Guldhorn komne til Danmark paa* en Tid, da 
Christendonunen ei endnu var indfort^ lode flere Aarsager sig tænke 
til at de kunde vorde giemte i Jorden. Krigeren, som havde med- 
bragt dette Bytte fra sin Ledingsfærd, kunde have, efter den i Norden 
ikke sieldne Skik, ladet nedlægge disse Klenodier i sidx Grav, for at 
kunne i Valhal fremvise Mindesmærkerne paa siu Seien Hornene 
kunne og letteligen formedelst de indgravede Skrifttegn, de afbildede 
Menneskeoffringer^ de phantastiske Dyrbilleder være blevne anseete 
for Galdrehorn , og kunde være blevne helligede et af Odins Templer. 
Allerede deres Kostbarhed kunde have været Aarsag herif thi ogsaa 
hos de gamle Nordboer var det Skik efter Evne at pryde Gudernes 
Boliger med gyldne Smykker. Da siden Kristendommen udbredte 
sig og Knud den Store fremhastede dens Indgang, var det rimeligt, 
at Offerpræsterne, deels af Overtroe, deels af Had sogte at skiule 
deres gamle Helligdomme for de ny Kiettere , og derfor nedgrove 
disse Kostbarheder. Men vare end disse Gudernes hellige Kar 
komne i kristne Kongers Vold, maatte disse ville bevare slige Lig- 



Digiti 



zed by Google 



120 

gendefæ, der tillige, maaskee brugte sotu Beklædning over Drikke- 
bom, kunde prunke paa Bordet.. -En Knud den hellige kon da paa 
Flugten for Oprorerne , eller en Erik Eiegod paa Rejsen til det 
hellige Land, have betroet disse Skatte tilligemed flere til Befalings« 
manden paa Mogeltonders Slot, hvilken .atter af forskiellige Grunde, 
kan have giemt dem i Jorden. Slottets Mnre nedbrodes allerede 1265* 

Er Sagnet derimod sandt, som skal have gaaeC i Egnen omkring 
Gallehuu8| at en hellig Lund med tilhorende Afgudstempel der i 
Eordums Dage haver staaet, bliver det saa meget lettere forklarligt | 
hvorfor just tvendts Klenodier paa dette Sted kunde findes« 

Man kunde da maadcee vente der at finde flere Skatte , ja alt 
det) somde forhen anforte Sagn omtalte: Guldtavlen og Thorshamme- 
ren, efter hvis Opdagelse Danmark skulde vorde et blomstrende Rige. 
Dog , syvende Christians Regiering har jo lært os, at sidste Deel af 
Spaadommen er truffet ind, altaaa maae vel og de forberedende Amu- 
leter være fundne. 



-tiM^siuik'1^5* 



Digiti 



zed by Google 



I2t 



' -BEMÆRKNirilGER OVER KOBBBRTATIiEåNE. ' 

" -'-'.• ' ■ ■', •■.,.-.' ■ ..-i' ' : ■ A r . ■ •■ ^ : , 

K ... 

.. I 'i . ! ., / , ^' ^&/^\^ ^y^^r '• -1., 

^ ^ Guldhornenes , jéfbildningen 

riin ufaiældig Skiebne hBX skildt os ei alkm red GvMboAiéne $eltj 
ineh ^g Ved de zKdiagti§f5te Afbildninger af samme. Fcmt endeed Aar 
aiden lod Hn Kuhstforvalter Spengler Hornene afforme ved Hn Gianelll 
D#r bier kun taget een Afstobning, som sendtes, til Kardinal Borgia} 
den lovkom paa Reisen , da Skibet strandede paa Korsika, og Formen 
blev siden ituslaget^ fordi ingen troedes at belgrmre sig derom. I de 
sidste Decennier bleve Hornene ikke meget tmderadgte, mindre afteg- 
nede. Dog ha^e de gamle Tegpinges åstL Grad af Paalidelaghed, at 
visse Underskigelsér paa dem kanné Bygges. 

Den originale Aftegning af det fprst fundne Horn maae sogeå i 
Worms Beskrivelse. Denne Tegning er uden Tvivl bleven eftersluk- 
ket hos Egardy Randulf , Arnkiel, Vestphalen,. maaskee ogsaa hos 

Q 



Digiti 



zed by Google 



120 

Lorentsen og Pontoppidan; - Den^-lgrAe -<Hdgr a n dak er Worm har vist 
nok bestræbt sig for, at Tegningen blev noiagtig; og at desuden det 
af ham udgivne Kobberstykke er bleven lagt til Grund i alle de fbl- 
gende Beskrivelser, selv af Mænd, der noie havde undersogt Hornet, 
og, som Lorentsen og Pontoppidan, letteligen kunde have berigtiget 
deres Forgiængers Feil, vidner, at man ei an&aae disse Feil for at være 
betydelige;, ^^orterup^ Klager: o v^r de ældre Afnplsiiinf^rs Uefterrette- 
lighed (i hans trykte Bemærkninger over det gyldne Horn 2det og 
5die Kap.) grunde si g " f oi'oemmeligen paa at alle Prikker og Takker 
ei vare udtrykte med den arithmetiske Noiagtighed, der kim for hans 
egen alt for spidsfindige Hypdthesé havde nogen Værd, Hans Berig- 
tigelser indskrænke sig til: at en UUe rund Figur, som en Stierne 
eller en Sol, er bleven glemt over den eenhaahdédé Person i den forste 
Rings underste Rad i de fleste Tegninger, og at sammes Afbildning paa 
Hornet i Lorentsens museum regiian ei er aldeles jQiQ&agtig;^:atuAdeiL8J* 
véndeRing tvende Stave &ce giorte til Oddmagebeen, og ni aflangerHul- 
ler enten til trekantede eller til Hierter. De iY^nde sidste Berigtigelser 
ere fulgte i den nieddeelte Afbildning* Oa den mnd#Figurs dgii^e Plads 
ei med Noiagtighed kunde bestemmes, er^ dtn ei bleven. luditry kl ^ 
uden Tvivl horte den tilligemed de andre Stierner til de ma^e ind- 
gravede betydningdose Sirater. Havde Sorterup kunnet opdage flere 
Feil, havde ban iutppe ladet dem upaaahkedø. Mueligt er det vel at 
enkelte Figurers Omrids are i Tegningen noget berigtigede^ og at 
Arbeidets Stil ei aldeles ndiagtig^i er udtiykt; Feil, som ere almin- 
-delige ved alle ældre Afbildninger af Oldsager, og beroede paa, at de 
ilesie pidgrandskere manglede Saiiids til at skii&me paa den forskiellige 



Digiti 



zed by Google 



1.23 
Stil i KaaKteis i^oarakiellige Periédle. At \'æsentlige Urigtigheder skulde 
"vtnre undgaaeOe saa mange lærde Mseuds omhyggelige; Forskning er 

neppe mueligt. . . -. 

Af det sidst f^indne Guldhorn harafti det mikdsta> trend« otigi- 
nale Aftegninger f en hølsteensk ,' åa udkom sitirax' «ftBr)Homet rar 
opgravet, paa Giitakérs Fdrkgiy. og en kiSberfiavnisk fbrahstaltet af 
Kammerraad Pauli. De. ere tagne ira.fo£skiellige« Sider y og stemme 
dog overeens i altjdetiVtesentlige. • "Patilte Tegning .er vist nok den 
tiUbrladeligste; Manden hftvde ingen • forudfattet Hypod^dse^ hans hele 
Hensigt gik ud paa ret noiagtigen at afbilde Hornet* - Hosfolgende 
Tegning er kopieret efter PauUs,. med den Eorskiel^at istedet for at 
hos ham hver Ring afbildes for sig, som en Flade, sees de her sam« 
lede saaledes som de sadde paa Hornet. I nogle faa Tilfælde er denne 
Tegning berigtiget af Gutakors, hvilken f^rst udkom som et lost Blad, 
og siden blev efterstukket i Grauers Beskrivelse. Ved Skioldenes Af-* 
bildning paa fiSrs^e Jlin^ er fulgt en Middelvei} dé ero. meget aflimge 
"i Gutakørs, Tegning, cirkelrunde hos Pauli. Bugtesn paa, Tvillingfi- 
gurerne , hvorved de danne tvende Haiiker, er her bleven rigi%ere 
skatteret Paa fierde.Bing er den underlage Haiarpjnt udtrykt efter 
Gutaker. Det er runeligere at Pauli har giort d^ Streget?, til Haar, 
som han ei vidste at forklare sig, end at hiin skulde have tU$at noget 
saa besynderligt. . r , 

HI. Tavle. 

i) En Mynt fra Byen Vlia , af Florer medalbis de las colomas de 
Espanna VoL^ 2. Tab. 49« Na 1. ' 

Q2 



Digiti 



zed by Google 



124 

2) En' celtiberisk Mynt af Mahudel dissertation sur les monnojes 
autiquefr d'^P^^® ^^g ^ Charéntqns franske Orersættelse af 
Marianas spanske Historie 5 D. pi. 5. No. i2. , . 

5) En celtiberisk Mynt sammesteds pL a. No. g. > 
4) En romersk Mynt salmmeateds pL 5. Noi jfi* 

$ "^ 6) Dbekieadte Mynter fundne i Chiiperiks Grav af Mønt- 

faucon antiquités de la couronne de Francé Vol. u pi. 6. 
7) En gallisk Mynt af PblleHn recueil^le medailles VoL 1. pi. 6. 

6) Dilo af fiouterbne reoherches curieused des mon'n9yB9 defFraujce 
. &'^7. . .- :■:■■'. .'./.. 

9) Dito af PeUeria recueil VoL 1 pL 4 



'': . . HIL Tav løj ' 

to) En gallisk Myitt af Pelkrin recueil VoL 1. pi. 5* . 

)i) Bn celtiber^sfi Mynt af Méhudete Afhan^ing pL 5. No. 8* 

12) En Mynt fra Bmpori^B af;Fiore2 VoL 2. Tab. 23. 

15) Em; labiBkiCjndt Mynt' iundei i Chilperiks Grav af Montfaucon 

•i '• ant Sted, • '- -■ * . 

14) Dita . ' 

1 5) Mynt fra Sinope af Pellerin recueil de medailles Vol* 2. pi. 4a 

16) En siciliansk Mynt af Torremuzzas inscriptiones Siculæ p* 4 

No. 29. 
17). Diio éamm^i^ås No- 24 ... . 
18) En pboenicisk Guldplade san^ncsteds . SL 2^9. 



Digiti 



zed by Google 



125 

19) Eli Sirat paa Temidet i Moatmorillon af Supplejxsettt a rao« 

tiquité expliquée p^ MontfaQcon VoL 2. pL 59. 

20) Ea gallisk Mym af Caylus reciæil d'antiqu&és Vol. & pl«i«04»i 



V. Tavle. 

Tabellen over det celtiherisk^ Alfaheu 

Dea store Forsldelligbed af Tegn, hvoroied det sauMDe Bogstar 
betegnes 9 kan tildeels forklares af de forskiellige spaaske Byers for* 
hellige Alfabeter, hvoraf xu>gle mere hældede til det gaiple graaske,' 
andre tilret latikiake^ tildeeU dgsaia af Stempelskiærernes Uvidenhed 
(Dg Ski($4esldshed$ hvilket især gieldet oop^ Obulkps Mynter, hv^r det 

er upaatviyleh^t, at man s^r 'det. samme Navn ndtrykt med forskie^- 

* 

Uge Tegn. Dea tredie Kolmnne viser Anvendelsen paa Horx^is 
Skrifttegn. ■ ' - ,r./ ,. .: 

'i " W er/ttåen Tvivl Aj Forskiellen mellem; H Qg H er ubetydelig, 
og den mellem |^ Og |4 er vel kun kalUgraphisk. Betegnedes ei A 
ved denne Figur, fandtes ei denne Vokal i hele Indskriften, thi )( 
kan ei her vær^ A, siden ellers tiende Vokale^ fulgte paa hinand^f> i 
det forste Ckd. ' H kUnde vel og betegne % 1 det .celtiberisk^ Alfabet, 
men ei i denne Indskrift , hvor £ forekommer fem Gange under et 
andet Mærke. ^ er oiensynlig B eller P, hvilke i mange Sprog for-^ 
vexles med hinanden. { kan af ev«uaa£dr4e Grund ei være £, altsaa 
C eller K. Betydningen af $ er miudre Tis, dog er Ligheden stor 



Digiti 



zed by Google 



im^liem ^f> og O 5 Tverstregen fcimdfe \tt udelades, især da samme 
maaskee for den iudskrænkefde Plads vanskeligett kunde blive anbragt. 
|l ^ I svare aldeles til E, G, L L betegnes med tvende Tegn X 
Jf , dog disse ere vel i Grunden ikke forskiellige, ikkun at Indgrave- 
ren har ved det sidste villet spare Plads. M ^^an efter Alfabetet paa 
Obulkos Mynter være L eller M, helst M, da L alt har tvende Mær- 
ker. ^ kunde være K, O, R5 de tvende forste Bogstaver have alle- 
rede deres Mærker, altsaa R« p^ kan her ikke betegne M, thi dette 
Bogstav vilde ei kunne udtales med Konsonanterne i det forste Ord. 
Desuden er det rimeligt, at den Tid indskriften blev udgravet^ det 
græske Alfabet mere fulgtes i Celtiberien end det latinske, altsaa har 
det Betydningen af S. ^ er aldeles et celtiberiikt & t Paulis Teg* 
ning er dette Bdgstav forbundet med det f o regaaende dg- danner .Figt^- 
ren 1t ? Tneh i Graners Aftegning findes de adskildte, som l\ Vare 
de end inrbundne, kunde det være en liden Unoiagtighed . paa hvilr 
ken man finder mange storre Exempler i de gamle Indskrifter. ^ 
kan være O og T , men da det forekommer tvende Gange foran E 
og i, rimeligst T. • I Gram synes i dét sidst© Ord athave løj^t ^ , 
hvilken dobbelte Streg paa venstre Side døg vel neppe er andet end 
en Biegyndelse til at give Bogstavet samme Tykkelse som de andre. 
^ er dgsaa T, det har Timiskiendelig Lighed med Y. S og X have 
saaledes hver tvende Tegn, men disse ere jo ei i' Grimden forakiellige, 
det er de samme Træk, blot vendte til en anden Side. 



«<V9i^ib^M 



Digiti 



zed by Google 



AFHANDLINGENS INDHOLl). 



Guldhornenes Opdagelse^ Litterair - Historie og sidste Skiebne *?. 5-35. 

Om det Land , hiK)r Guldhornene rimeligvis ere blevne forfærdigede^ 
S. 36 - 62. 

Om Guldhornenes oprindelige Bestemmelse ^ og deres Udtydning i almin- 
delighed S. 63 - 68« 

Forklaring af Guldhornet opgravet 1734. S. 69 - 94. 

Forklaring af Guldhornet opgravet 1639. £95-116. 

Om hvorledes Guldhornene kunde i/ære komne til Norden. S. 116 - 120. 

Anmærkninger over Kobber tavlerne. 51 120 - 126. 



Digiti 



zed by Google 



Digiti 



zed by Google 



i 



Digiti 



zed by Google 






y 



^e^y 



fj/^r/?// t cart'^ 





N H 





_J: 

< 




A 
V 


— . 


_ f "". 


— ,-.--_ 


1 



:>LJc 



M 



5^ _ 



ji.lJ.fr 



-^-^;^-Sii- 



Oigiti 



zed by Google 



Digiti 



zed by Google 



Digitized by VrrOOQ IC i 




Digiti 



zed by Google 



Digitized by 



Google
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Antikvarisk Undersögelse over de ved Gallehuus fundne Guldhorn"

See other formats
