Skip to main content

Full text of "Billedkunsten"

See other formats


=CM 
-CO 



-(O 



ikTWWÅ 





^^ 


'*/ / mr^^r^^f ^^M 


^^ 




f^^ 




W^v 




LMJb^ 


^■nf^Tz^É^jL. 


.^jfSPwOt^JL^ 



KARLMADSBN 

KUNSTEN ;^ ^*§ 



6^ 










Digitized by the Internet Archive 

in 2010 with funding from 

University of Toronto 



http://www.archive.org/details/billedkunstenOOmads 



BILLEDKUNSTEN 



KARL iMADSEN , 

6 ' ^ 







V - " -"' 

FREMv 
DET NORDISKK FORLACi 

lUK'.FOHl.AC.KT; KHNST RO.IKSKN 



«5? 

V 

lo sinaa Foibemiirkningei- er det riinelit;! at bringe for nt forehyggc Anker, der lel 
kunde melde sig. 

Teksten angiver sjældent Oplioldsstedet for Knnstværker, der har forladt deres 
oprindelige Plads. Vedkommer det end strængt laget ikke Kunstens Historie, hv«m 
dens Efterladenskaber er tilfaldne ved Arv eller ved Han eller ved Auktion, kan det 
naturligvis være værd at vide, hvor dens betydeligste Mindesmærker er at soge. Men 
da disse i Reglen er afbildede, har Stedangivelsen sin naturlige Plads under Billedet. 
Naar Læseren ved, at den skal findes der, behover leksten ikke at belemres med 
stadigt tilbagevendende Sætninger som: 'Stntuen, der fmdes i det britiske Museum i 
London«, eller idette Værk, som er en Pryd for Louvre-Samlingen 1 Paris«, eller 
■Billedet er erhvervet til Samlingen i Berlin.« 

Den anden Bema^rkning er vigtigere. Enkeltheder i den her givne Fremstilling 
vil undertiden ved nærmere Prøvelse vise ^ig at afvige fra almindelige Angivelser. 
Det skyldes dog ingenlunde Uagtsomhed, naar f. Eks. et ægyptisk Hoved afl)ildes 
som karakteristisk Prove for Kunsten fra den saitiske Tid, uagtet enhver ved at slaa 
efter 1 det herde Katalog over Ny Carlsberg-Samlingen, hvor det findes, kan se, al 
det der staar opfort som et Værk fra »det mellemste Rige«. Eller naar f. Eks. en Fi- 
gur paa et græsk Relief, der ellers forklares som en Hesperide, her kaldes en Athene, 
eller naar Stillingsmotivet for Laokoon her angives for at være gammelt, eller naar 
der her tillægges en ellers npaaagtet Kopi efter et græsk Maleri stor kunsthistorisk 
Betydning o. s. fr. I disse og mangfoldige andre Tilfælde har Forfatteren efter om- 
hyggelige Overvejelser maattet fastholde sin egen Mening. Han vilde ikke have paa- 
taget sig dette Arbejde, hvis det ikke overalt gav ham Ret og Pligt til at hævde sin 
strengt personlige Opfattelse; han har ilet fulde Ansvar for Fremstillingen Idens 
Helhed og i alle dens Enkeltheder. Det vil vel tilgives ham, naar en solid Begrun- 
delse fra et eller andet Særstandpunkt kommer til at mangle i el Arbejde, hvis Hen- 
sigt er at anvise Læseren Nydelsen af Kunstens Brod og ikke at byde ham Lærdom- 
mens Stene. 

Efter at have lettet denne Sten fra sit Bryst skal Forfatteren efter bedste Ævne 
stræbe mod, at den Læser, der vil folge ham paa Vejen, ikke kommer til at snuble 
over andre. 






Engang i Tidernes Morgen har jo Vorherre, da han saa Menneskene myldre sammen nede paa 
Jorden for al bygge et Taarn op til lians Himmel, blandet deres Tungemaal i den babelske For- 
virring, der varer endnu. Kun i Kunsten har Menneskeheden beholdt et fælles Sprog, der ikke som 
alle Talesprog efterhaanden skifter Gloser og Form, et Sprog, i hvilket altid og overalt Mennesket betyder 
Menneske, Smilet Glæde og Taarcn Sorg, og som derfor niaa synes let og ligetil at forstaa for enhver, 
der kun har to sunde Øjne at se med. 

Men Erfaringen viser jo, at det ingenlunde er alle, der har det man kalder -Oje for Kunst«. Fint- 
dannede og højtudviklede Mennesker, kloge og herde Folk, Uoktores og Professorer i allebaande Viden- 
skaber — undertiden selv i »Læren om det Skonne-j — kan i Henseende til Kunstsans slaa beklageligt 
lavt, ofte langt under Billedskærersvende og Malerdrenge. To Ting vanskeliggor Tilegnelsen af Kunst. 
Den første er det, at Kunst er et Haandværk, og overfor ethvert Haandværk er faglig Indsigt nødvendig 
for tilfulde at kunne bedømme Arbejdets Værd. Den anden er det, at Kunst dog ikke alene er Haandværk. 
I Fortalen til en gammel fransk Roman ser to Skoledisciple en Sten med Indskriften: Herunder hviler 
Licentiaten Don Garcias Sjæl. Den ene gaar ligegyldig bort, hans Kammerat arbejder for at løfte Stenen 
og finder en Skat. »Venlige Læser, Du ligner selv den ene eller den anden af disse Disciple«. Hvert 
Kunstværk huser et Stykke af en .Menneskesjæl; det gælder da om at opfatte og forstaa, hvad den har 
tænkt og villet. 

Som Motto for et Udvalg af Wergelands Digte staar to Linjer af hans gamle Modstander Welhaven: 

»Kun (len forstoar, hvad Kunst jeg kan. 
Som stoder kækt med mig fra Land.« 

En saadan Hengivelse er nødvendig for at skatte enhver god Kunstner. Kritiken skal ikke væsentlig 
umage sig for at optælle Kunstværkets Fejl, men først og fremmest mærke sig, hvor tungt dets Fortrin 
vejer. Lige saa lidt som Litteraturen har Billedkunsten noget enkelt og almengyldigt Ideal. Ulige i Art og 
Vækst skyder Kunstværkerne frem efter Frokornets Natur og Jordbundens Beskaffenhed. Kunst er et langt 
og grundigt — stedse uafsluttet — Kursus i, hvad Skønhed er; følger vi det beskedent og taalmodigt. 
kloges vore Øjne, saa vi ser, hvor uendelig rig og mangfoldig og uensartet Skønheden kan være. 

Altraaen mod Fordomsfrihed i Betragtningen af Kunst er sandt at sige ikke gammel i Verden. 
Fordommene hører jo til det. Menneskene nodigst slipper. De gode, gamle Tider i Kunsten — de daarlige 
ogsaa — var frejdigt stolte af deres Styrke, enfoldigt faste i deres Fordomme, agtede kun den Kunst, med 
hvis Stræben de havde Maalet fælles. Vor egen Tid har ikke ævnet at frembringe de allerypperste Vær- 
dier i Kunsten. Men det 19de Aarhundredes kritisk-historiske Aand har opmærksomt vendt Blikket tilbage, 
sogcnde, prøvende, spørgende, som ingen tidligere Tid har ævnet eller forstaaet at gøre det, møjsomme- 
ligt samlende alt, hvad der under Smagens og selve Verdens store Omvæltninger foragteligt var bleven 
slængt til Side, og den har fort os op til en forhen ubestegen Erkendelsens Hojde, hvorfra vi ser vidt 
ud over alle Verdenskunstens gamle Biger; for første Gang ligger de fuldt afklarede for Fordommens Taa- 
ger, straalende med umaadeligc Rigdoiumc, hvert af dem med sin enestaaende ejendommelige og fængs- 
lende Karakter. Vi ser det hele i en ny Belysning. Kunsten har ikke ene Værd ved at byde al Slags 
Skønhed, af hvilken vi kan fole os grebne og betagne. Den er tillige Historie; sandere, paalideligcre, 
vigtigere Historie gives ikke; fra alt det døde og henfarne bevarer den os den levende Sja^l. Den er 
ikke alene lig Æventyrets Rose, hvis Duft spreder Sorg og Bekymring, den er ogsaa lig .Eventyrets 
Nattergal, der kender al Verdens dejligste Melodier, Melodier, i hvilke de skiftende Menneskeslægters dybeste 
og helligste Interesser, ypperste Tanker og smukkeste Dromme klinger Igen og aabnebarer sig for os 
Dobbelt sikret er derfor dens Plads mellem Menneskehedens kosteligste Klenodier. 



#^^^ 



HILLKDKDNSTI-.N 




Vi'A V >S.-li<-iU-<-l l;,l,-.i l-.gyi.tUk Træslalut: Kairc 

iiKiii blot ficnnem en 
nogenlunde stor Samling af ægyptiske Kunstværker, vil Indtrykket af en 
vis Stramhed, Torhed. Ufrihed og Ensformighed i Figurernes Stillinger og 
Bevægelser melde sig med stor Styrke. Ikke for intet er Udtrykket' »stiv 

som en ægyptisk Sta- 
tue« bleven Mund- 
held. Den danske 
Kunsthistoriker Ju- 
lius Lange har paa- 
vist, at de gamle 
.Egyptere ikke er 
naaet ud over den 
Skranke, som over- 
alt i Verden, ogsaa 
hos Naturfolkene, 
afgrænser Billedkun- 
stens første Stade. 
Hvilke Stillinger Sta- 
tuernes Figurer end 
indtager. Midtpla- 
net gennem Lege- 
met bojes aldrig til 
Siden , de har en 
usynlig Pind i Rj'g- 
gen. Men Billed- 
kunsten har intet- 
steds paa sit tidligste 
Udviklingstrin naaet 
saa langt som hos 
dette kunstnerisk be- 
gavede Kulturfolk, 
der har vidst at iagt- 
tage Menneskelege- 
mets Bygning, For- 



For omtrent 50 Aar siden frcnulroges ved en 
ægyptisk L'dgruvning en Tra'slalue, der frenistiller 
en for, midaldrende Mand skridtetide værdigt frem 
med en Stav i Haanden. Det fede Fuldmaaneansigl 
lyser af godmodig Jovialitet. Del er jo Sognefogden 
— paa arabisk: Schelk-cl-Beled - , Nabobyens Sogne- 
foged, livagligl som lian staur og gaar' raabte Ar- 
bejderne, da de saa den. Navnet er ble\en ved 
Statuen; Arbejdernes l'draab bar givet Scheik el- 
Beled den forste og bedste Altest for al udmærke 
sig ved Kraft, Friskhed og Livfuldbed i K;iiakleri- 
stiken af den gamle Ægypter, der bei- er bleven af- 
portræteret til sin Grav, for at Billedet, om for- 
nødent, kunde blive Tilholdssted for hans husvilde 
Sj;el. Den er i saa Henseende ikke enestaacnde; 
lige saa fortrinlig er en malet Kalkslensstatuetle af 
en Skriver, der efter osterlandsk Skik sidder paa 
Hug med Benene korslagte under sig; Papiret har 
han i Skødet, de kloge, funklende Øjne ser op- 
mærksomt fiemefter. Øret og Haanden synes vente 
i'l Diktat. Ogsaa dette lille Mesterværk stammer 
fra den fjærne Glans])eriode i ægyptisk Kunst, 
<ler allerede indtraf under »det gamle Rigee, i del 
saakaldte femte Dynasti, omtrent 2300 .Aar for Kristi 
Fødsel. 

Her mærker man næppe synderligt til den ægyp- 
tiske Billedkunsts snævre Begrænsnin". Men jjaar 





Fig. a. Ægyptisk Statue af en Skriver. Louvre. Paris. 



Fig. 3. Ægyptisk Statue af eu Præst 

der liolder et Billede af Guden Osiris. 

Louvre. 



hold OR Kormkaraklcr i 
alle Enkelllu'der med stør- 
ste Omhu, og som i ren 
teknisk Henseende fortje- 
ner (lun luijcslc Hos for 
den forhaiiscnilc l)y};tif^lied 
og Noj;\t;liglic(i, med hvil- 
ken de har udhugget smaa 
og store — ofte kolossalt 
store — Figurer i de haar- 
deste Stenartcr. Fra den 
Tid, da > Schcik-el-Mcled < 
og Skriveren fremstod, 
indlil.Kgyptcn liOOO Aar se 
nere erobredes af Aleks- 
ander den Store, har Lan- 
dets Billedkunst ikke gen- 
nemgaaet nogen Udvikling, 
næppe nok nogen væsentlig 
Forandring. Higer skabtes 
og opløstes, Frobrere kom 
fra Syd og Øst, Ægypten 
delles og samledes igen. 
Kunsten vedblev lige tro- 
fast efter gamle Formler 
at gentage det samme 
snævre Udvalg af vedtagne 
regelrette plastiske Stillin- 
ger. Den slojede til Tider 
hen for til andre Tider at 
rejse sig igen. Umiddelbart 
l'ør Landet for stedse mi- 
stede sin Selvst;endighed, 
havde den ægyptiske Kunst 
under Kongerne fra Byen 
Sais en mærkelig Hfter- 
blomstring, en Art He- 
næssance«, takket være et 
grundigt Studium af Min- 
desmærkerne fra >det gamle 
Hige . Heres straalende 
Friskhed naaedes vel ikke 
atter, men de »saitiske« 
l'orlra'thovedcr har for- 
uden en vindende Nelhed 
og Nænsomhed i Behand- 
lingen, en ejendommelig 
indtrængende Finhed og 
Skar|)hed i Karakteristikon, 
iler kan minde om totu- 
send Aar senere V;erker 
af, den leldsle nederland- 
ske Malerkunst. 

Den a'gyptiske Kunst 
slog sig til Ho indenfor 
sin Begra'nsning, længtes 
ikke ud over den og for- 
lod den end ikke, da den '"'*' ■*• "''" •'•»M>t'='l«' i<""R>- "aiiucs i 
gr:eske Kunst havde vist, hvorledes Skt anUernc kunde brydes. Thi de hujthellige Traditioner 
ganske med deres Forestillinger om, livorledes Kunsten gennem Ivnkelthed, Simpelhed. Ro og 
Holdningen bedst kunde naa arkitektonisk Fasthed, monumental Ma\gtighed, udtrykke den ideale V 
den store, stille Majestivl. 

Nær de store Pyramider ligger den v;el<lige Slinkskolos, Solguden eller en Konge i Solgudens 
ved sin Storrelse eneslaaende mellem Verdens plastiske Kunstværker. Dens uhyre Lovekrop er 
Orkenens Sand, <let selsonime, sondrede og forvitrede Menneskehoved — endnu over 27 Fod hoj 




Gninitsialuo. Turin. 



stemmede 

Relhed i 

'ærdighed. 

Skikkelse, 
dækket «f 
fra Hage 



BILI,KIJKINMI.\ 





l--i(!«. 



ilisK IliiM'il. Anliks 



KmI« 



lil Isse — med ilc 

\ lill:i:il)iic Ojnc-s rii- 

li>;c- Klik uti <lc-ii 

liieik- Mimtls voye, 

;4iia(li-riililf Smil cT 

icllet mud Øsi, hvor 

Solffi sUiar 0)1 lur 

— cllcT ægyplislif 

l'orcstillinticr — at 

.s\;i'Vf som cii IIok 

ovcT lliiiilcn. Den 

Kiiii!)!, der skabte 

delte Storvierk, har 

været {{a tiske klar 

liver, hvad Slem- 

iiin{{ af lerery^l- 

\:ekkeii(le llojtide- 

lighed den havde 

Vilje som Ævne til 

:it fremkalde. Rj 

heller er Kunsten 

i^aaet fejl af sit Maal 

i de imponerende 

Kdiigekolosser, der 

sidder strunkt med de flade Hænder hvilende over de hujede 

l\nre. En af dem, nu en Ruin, var Ira Oldtiden berømt, fordi 

der ved Solopgang lod Klagetoner fra den, et Fænomen, der- 

har fundet sin naturlige Forklaring. Grækerne kaldte den Mem- 

nonstotten, de mente, den husede Sjælen af Morgenrodens Søn, 
som dra-btes ved Troja; derfor sukkede den, naar Moderens Graad faldt over dens Skuldre som Uug. 
Tro dog ikke, at .Egypterne selv kun var stive Alvorsma-nd! At de ikke manglede Sans for Ynde, 
viser mange nydelige Fremstillinger af spærlemmede Pigebørn i Træslatuetter eller Haandtag paa deres 
smukke og fantasifuldt dannede Salvegemmer. Og hele det Livets brogede Mylder, for hvis Genfremstilling 
Statuerne kun bod en ubekvem Tumleplads, har ægyptiske Kunstnere vist os i Templernes og Klippegravenes 
lave lU'lietl'er og malede Vægdekorationer. Der ser vi Skrivere ved deres Dont og Haandværkere i deres 
Boder, llitligc .\rbejdcre, der slider med deres Gerning, medens den dovne faar Bastonade, Mursten 
ska-res og Huse bygges. Soldaterne drager i Krig, belejrer Fæstninger og kæmper drabeligt med Fjenden, 
vi ser Sejlads mod fjerne Strande, Forlystelser med Syngepiger og Danserinder. Bønder med deres Kvæg, 
Landlivets Glæder, Jagt, Fiskeri, Vinhost, Optog i Templerne og Sørgeskaren, der klager over den Døde. 
Billeder paa Mumickister viser desuden Sjælen for Underverdenens strenge Domstol, hvor den skal vidnes 
skyldfri i at have nægtet den sultne at spise, den torstige at drikke. 

Fremstillingsævnen er ogsaa her begrænset, Billedet kun en farvel Omridstegning, der ikke alene er 

'uden Perspektiv og uden 
Skygger, men i Virkelig- 
heden ikke engang kender 
til Forkortning ; skal der ud- 
trykkes en Drejning af Krop- 
pen, ses Brystet lige forfru 
(eller Ryggen lige bagfra), 
medens Benene staar i skarp 
Profd. Overalt er der sam- 
me snurrige Kejtethed, sam- 
me enfoldige Anstrengelse 
for at naa den størst mulige 
Tydelighed og derfor ikke 
lader jioget være antydet, end- 
sige gemt; saaledes er alle 
Børns Tegneforsog. I egent- 
lig kunstnerisk Henseende 
staar disse Fladebilleder 
langt under Statuerne. Fi- 
gurkarakleristiken er slap- 
pere, flygtigere, mere over 
en og samme Læst, hvor 
det da ikke gælder Frem- 







Fig. 



Ægyptere polerer 



(iraoithlok. Vægmaleri. 



OLnTir)i;\ 




stcspnnd 



sli Hclief. Dit hriltske Mii 



slilliii^jon af sna in- 
teressante Fienomc- 
lUT som (ie frciii- 

nicde Folkeslag, 
,l-;f^y|)lcrne næppe 
nok rcf»nc(le for at 
være rigtige Men- 
nesker, f. ICks. Ne- 
gere of; Jøder. Men 
allerbciist er Dyrene. 
MærUelif^l nok er 
Dyrene det forsle, 
Menneskene liar 

vidst at frenislille 
lil Fuldkoinmenlied. 
Allerede Ivuropas 
ældste Stenahierlie- 
folknin<>; har i Knog- 
ler indridset > pper- 
ligc Dyreproliler, 
bl. a. et gnessende 
Rensdyr, der er 
mesterligt opfnltct 
og tegnet. Statuer 
af Dyr er i iKgypteii 
ofte frigjorte for 
den Tvang, alle Sta- 
tuer af Mennesker er underkastede; I, oven ligger der med Hagbencne sandede, Foi-poterne kr\dsede. Halsen 
drejet og Hovedet rejst i fyrig Vildskab. I Gudebillederne, hvor Hovederne af Hogen, Sjakalen. Ibisen og 
andre Dyr behændigt tilsætles Menneskekroppe, fornøjer den Omhu og Troskab, med hvilke alle Dyreformer 
— f. Eks. Ibisens Øjenparti og Næb — kan være gengivne. Selv den uanselige Torbist, der fremstilles I 
ægyptiske Amuletler, er sluderet og karakteriseret med stor Finhed. FladebilkMicrne har fortrinli.ge Gen- 
givelser af Husdyr, af Jagtvildl og Fugle ; Fuglene er undertiden malte med en lethaandet Sikkerhed og 
Friskhed, der minder om Japanesernes paa delte Omraade fra de lakerede Bakker velkendte Dygtighed. 

Alligevel er i Henseende til Dyrefremstilling — men ogsaa kun i den — et af Asiens gamle Kulturlande 
nok saa mærkeligt som Ægypten. Det er Assyrien, fra hvis Stormagtstid mellem Aarene 900 og 600 
f. Kr. F. mange Kunstværker, især store og flade .■Mabastrclicffer, er bevarede. Menneskene viser en fra 
Ægypterne forskellig Race og et raaere Ideal. De fremtræder plumpt pralende, med det lange Skæg fri- 
seret i sirlige Kroller, klædte i kostbare Stod'er, der dog i;ernc lader se de unaturligt svulmende Muskler 
i deres Slagsbroderarme og tungttrædende l'.lel'antbcn. Men Dyrene, som mest fremstilles for al vise Kon- 
gernes utrolige Mod 
og Dygtighed som 
•lægere, er sete med 
skarpe Øjne, der 
ikke alene godt har 
oiifattet dcrc Form, 
men ogsaa deres 
Liv og især deres 
Død. En Pil er 
gennem Skulderen 
trængt ind i Han- 
lovens Urysl , den 
krummer Ryggen, 
stemmer Forbenene 
stift imod Jorden; 
medens Øjet udspi- 
les i Dødens Ræd- 
sel , o|)kaster 
Sti-omme af 
Hunloven er 
i Rygraden, 
shvber den de 
mede Ragben 
sig og sender 



den 
RIod. 
ramt 
mal 
lam- 
eller 
sit 
sidste Brol mod t\cn 




:.*^\i:*s5 



Fig. 9. Jiigt ofl. 



libVi IXclief. l.oiulou 



Bir ll-riKUNSTKN 



T9iiLii'#:"y :tjjl" 



* 




iiii'dyiiklose Himmel Jn^^k-n ;<aar rund 
Vildæsler. Manne er Iruliie ;if Kontoens 
^'ile Ofj .l:i;{(liun<lcnc er slupne mod dem, 
glubsk liulbider tjlajnmer niud et l''øl, 
■ I slnekker ud, all hvad deus Ben kan 
række, oy se, Moderen, der selv er i Fare, 
satiner sit l.ol), drejer Hovedet og kalder 
ined ængsleli;^ Vrinsken sil stakkels Ham 
til sig. I sin Art slaar disse dramatisk 
^rihende l''remslillin};er , hvor Hjerlcis 
.Slcuiine første (jann drister at lade sif" 
liiire, uovertrufne af al senere Kunst, som 
heller ikke har hall Assyrernes gode Lej- 
lighed til llillige Studier af slige Æmncr. 
Fra Tiden ved Aar 500 f. Kr. F. er 
de store licliellriser af farvede, hriendle 
li'iii'- i.'hkI'i" og glaserede Tavl, der er fundne i Ruinerne 

af el persisk Kongepalads. Ogsaa her har 
I. overne, skonl dekorativt behandlede, den livæsende Fyrighed og jærnstærke Senekrafl, soiu kun Folkeslag, der 
har kendt dem nøje i Naturtilstandene, i Kunsten har ævncl al meddele dem. Frisen med Perserkongens lUic- 
skylter. Livgardens »Uovervindelige , er dejlig i l'arvcn, der baade er slraalende og mild, fuldendt harmonisk. 
Mindie iiujjonerer den Kunst, med hvilken Figurerne er formede. De er som Tinsoldater stobte i samme Foiiii 
og gentagne i cl Regiment. Despotens tro Slaver er den ene som den anden, de lever ikke, skal heller ikke 
leve, kun skræmme. Al naa fuld Frihed i Menneskeskikkelsens Belianilling var i Virkeligheden umuligt for 
Kunsten, saa længe den tjente under den ene eller den anden af disse oslei-landske Despoter, der alle lige 
selvforgudende kaldte sig Fyrsternes Fyrste, Kongernes Konge, Fjendernes Skræk, og mindst af all tænkte 
paa at løsne en Læ-nke eller lindre et Tryk, var del end kun de kunstneriske Heglers. Fast og ubrydelig, 
kold og stor som Is over Havel laa Despotiets Aand over Menneskenes Virken, dræbende alle Udviklings- 
."ipirer. Kun et frigjort Folk som del græske kunde frigøre Kunsten. 

Grækenland havde allerede i del andel Aartusende f Kr. F. haft en vidtstrakt Kullur, som efter den 
Kongestad, hvor dens betydeligste Levninger er fundne, kaldes den mykeniske«. Over dens gamle Byport 
slaar endnu fra den Tid el stort Helief med en Sojle mellem to Løver. Mærkeligst er det Kunsthaandvæ-rk, 
der især er konmien frem fra Kongegrave, Vaaben, Smykker, Kar, prydede med de samme Spiralsnoninger, 
vi kender fra vor egen nordiske Bronzealder, undertiden ogsaa med I)yr, som et Guldbæger, hvis Relieffer 
viser, hvorledes vilde Tyre indfanges og bojer sig under Aaget, eller med Figurer, som en guld- og sølv- 
indlagl Hroncedolk, hvor en Lovejagl er fremslillet uden slor Omhu i Tegningen, men med en forbausende 
og løfterig sprudlende Livfuldhed. 

Hele denne Kullur gik til Grunde under den l-'olkevandring, ved hvilken den doriske Stamme omlrenl 
1100 f. Kr. F. trængte ned i Grækenland. Der kom saa den mørke Tid, der kaldes Grækenlands Middel- 
alder, og hvorunder Kunsten sank til del laveste Barbari for atter at hæ've sig langsomt og sent. Den 
elegante mykeniske Ornamentik aflosles af den »geometriske« Stils tørt kantede Skabeloner, disse atter af 
fra Oslerland laante Motiver, hvorimellem særligt græske omsider dukkede frem og fortrængte alle andre. 
Skulpturen havde til sit Udgangspunkt rene Træstolper med en svag Antydning af menneskelig Form. 
.Mojsommeligl og laalmodigt stræbte den al forbedre og forskønne disse Dukker. Skridt for Skridt lykkedes 
det ogsaa; Forholdene blev rigtigere, F'ormerne skarjjere, Brystkassen udhvælvedes, Albuleddene begyndte at 
bojes. Stivheden i den ensformige Hetstilling, der her endnu mere end i Ægypten havde værel gældende 
Lov, formindskedes, opløstes endelig heil. — Tidligt lod de græske Kunstnere ane deres fasle Ideal, kende 

deres Vilje til at fremstille den nøgne 
Mandsskikkelse lydefrit. De elskede Xo- 
genheden, ikke fordi den var Natur, men 
fordi den havde vist sig at gavne deres 
Idra-tter bedst, og fordi de forstod, al 
ikke Hovedet alene, men hele Legemel. 
udviklet harmonisk i alle sine enkelte 
Dele, belinger Sundhed og Styrke, Lykke 
og Magt. De saa paa de nøgne Legemer 
med det prøvende og forstaacnde Blik, 
hvormed Hestekenderen undersøger en 
Hest, og paa de veludviklede smukke 
Legemer mindst med samme •Beundring, 
samme Hjertensfryd, som Hestekenderen 
foler, naar han ser et dejligt , ganske . 
fejlfrit Fuldblodsdyr. Intet var dem over 
delte, intet ved Siden af dette. Selve de 
Saaret Lovinde. .\ssyrisli Relief. London. Salige Guder var jo kun Idealer af en 




Legemsskønhe.ti, der evigt forblev ufcmngct af Alderrlom og af Sot. - Naar vi ser de Figurer, dr-r omtr 
.>00 f. Kr. F. opsattes . Gavlene af et Tempel paa Øen Ægina ganske paa samme Maade som Johunnev 
(.nippen i KobcnI.nvn er opsat over Indgangen til Frue Kirke, saa erkender vi vel et stort Fremskridt 
over de plumpe Skulpturer, der et Aarhundrede tidligere udførtes til et Tempel i .Selinunt og over -.Ue de 
1 samme Stivhed som " • "^ "c 

Ynglingefiguren fra Tenea 
holdte Skikkelser, græsk 
Kunst havde udfort i den 
mellemliggende Tid, men 
Fuldkommenheden er ikke 
naat. Gudinden Athene 
standser her en Kamp, 
der drejer sig om, hvor- 
vidt en slagen Helt skal 
tilfalde Grækerne eller 
Fjenden; Krigerne er nøg- 
ne, ikke efter Krigernes, 
men efter Kunstens Skik. 




Fi;; 12. Dolkkliiigc med l-rtinslilling uf en Lovcjagt. 1-ra Mykene. Athen. 



Vi stødes af FigurerncK kantede Bevægelser og endnu mere over deres faabelige 
Smil, der kun skyldes en indgroet og her yderst uheldigt anvendt Vane hos den tidligt græske, saakaldt 
>^arkaiske'< Kunst. Men Æginctcrne fortjener alligevel Ærbodighed: F-ormbehandlingen har baade Alvor og 
Kraft, og der er vovet et lille, men afgorendc Skridt ud over hidtil urørte Skranker, de forhen "ældende 
Verdenslove for Figurstillingcr er sat ud af Kraft. Vi faar da bære over med, at vi tvdeli"t ser, hvad 
Moje det har kostet. Et Baand er brudt, og i den jublende stolte Opgangstid, der fulgte Grækernes Helle- 
sejre over Perservælden, brast hurtigt alle de andre. 

Hos de omtr. 50 Aar senere Gavlgrupper fra Zeustcmplet i Olympia er endnu en Del af det gammel- 
dags tilbage, dog næi)pe stort mere, end hvad 
netop allerbedst passer for slige arkitektoniske 
Dckoralioner. He er fundne i Stumper og Brok- 
ker, men det er let at 
danne sig riglige I'o- 
restillingcr om den 
oprindelige Helheds 
strengt symmetriski- 
.Xnordninger. I den 
ostlige Gavl saas de 
rolige Forberedelser 
til en ska-bnesvan- 

ger Va-ddekorsel : 
selve Gudernes Kon- 
ge Zeus Tar Kamp- 
dommer. I den 
vestlige Gavl saas 
det Virvar, der vak- 
tes, da de vilde He- 
stemennesker, Ken- 
taurerne, brod ind 
ved et Bryllup for 
at rane Kvinderne: 
her stod den lu- 
ska-rmende Gud .\- 
|>ollon befalende i 
.Midten. Medens i\c 
nogne Partier i disse 
Grupper ofte er be- 
handlede med ud- 
nuerket Kunst, er 
l>rap|H'rierne paa- 
faldende forsonde 
Til samme TempcK 
Udsmykning hortc 
12 Heliellremstilliu- 
ger af Halvguden 
Herakles' Bedrifler. 
Paa Resterne af el r . , , , , ■ , v ■ ,i 

Fi^. 14. .\rkaisk tii^liDgcAgur. 

ser man ham, hjul- ^..vpoiinn fm tohm .^ Mii-chrn 





Flg. J3. Arli.nisk AllfUiovod Ny Cnrlsbcrg-Glyploiok. 



BILLEDKUNSTEN 




Fig. 17. Veslgavleu fra Zeus-Tcmplet i Olympia. (Efter restaurerede Afslobninger.) 

10 



|icn af Gudindfii 
.\llicne, unili-rstøtte 
lliiiitiiclhvætvin(;en, 
iiifdens iJen Kæm- 
pe, Arl)t'j(li't ellers 
var belfDet, l)rin|>ei' 
Ikiiii (iiildæliler fra 
Vestens util)4æn;jeli- 
Ke 1 1 ave. 

Kn e(4en slilfiiM 
Ynde udmærker del- 
te OU m:in)$e andre 
V;erker, der endnu 
liar noget af det 
f^ainmeldaf^s, det »ar- 
kaiske <. De kan 
iinderlidcn, som et 
i Mysteriernes By 
Kleiisis fundet He- 
lief, der viser lo 
mæfjtif^e. alvorsfulde 
(iudinder stille l)riii- 
^e deres Velsifinel- 
ser til et af Jordens 
Horn, eje en gri- 
bende Kirkeliiijtide- 
liglied. laller deres 
stramme Holdning 
kan, som den ved 
Oraklets By Delfi 
fundne Hronzesta- 
tuc af en Vognstj'- 
rer, forenes med en 

liojst indtagende 
ungdommelig Frisk- 
heil. Senere Tider, 
i hvilke den for al 
Tvang frigjorteKunst 
havde sprunget sig 
træt, har med Vemod 
erkendt de tabte 
Egenskaber hos hin 
ikke helt udviklede 
Kunst, den ængste- 
lige Uskyld, religiø- 
se Alvor, fine, dybe 
Følelse, hartad jom- 
fruelige Blysomhed, 
med hvilken de 
gamle, der endnu 
hildedes i mange 
barnlige Vaner, tog 
deres Opgaver, gik 
til deres Arbejde, 

»halvt Barneleg, 
halvt Gud i Hjær- 
tet«. Allerede i Old- 
tiden fremkom af 
dens Værker talrige 
Efterligninger, der 
rigtignok fattes de 
gærende Safter hos ' 
Træet med de bug- 
nende Knopper; de- 
res visne Torhed 



OLDTIDEN 





istandsatte 



rakles Mclopc-ndief. Olympia. 



."amle Figurer fra Æ"ina 



Fig. l'J- Aklæon somlerrives af sine Hiiiide cflcr al 

beluret Ariemis. .Mctope-Rclief. Scliniint. Omlrent 

snmlidigt med Gavlgrupperiic fra Olympia. 

(Ikke omlnll i Tekslcn.) 



af (lem. 



lille Dckorationsfigur. til sin 



rober, at de 
ikke er ægte 
»arkaiske^, 
men »arkai- 
sliske«.Ogsaa 
i vor Tid har 
en Kunst, der 
kunde alt an- 
det uden nct- 
oj) det at væ- 
re uskyldig, 
ofte tyet til 
de gamle, 
• naive Kunst- 
former for at 
bede dem 
lijielpe sig 
dertil. Stem- 
ningsværdien 
hos arkaisk 
•græsk Kunst 
er alierede 
bleven udpe- 
get af Thor- 
valdsen. Han 
har benyttet en 
Statue af »Haabet<, denne ranke Joiiifru, der fremskridcr saa sovngængeragligt fast, saa forunderligt stille 
festligt, varsomt bærende Vidunderblomsten, der bringer Trost. 

Hvor grundigt de græske Billedhuggere afkastede det hæmmende Aag, viser blandt alle os kendte Vær- 
ker fra Gennembrudstiden klarest en Statue af en ung nogen Atlet, der slynger en Diskusskive ud efter 
Maalet. Legemet bojes sammen, medens højre Arm strammes for at give den tunge Bronzeskive Fart. 
Skarpe Ojne har opdaget, at der endnu er lidt Kejtethed tilbage i Forbindelsen mellem Bryst og Bug under 
den stærke Drejning, en Smule skematisk Torhed i llaarets Behandling; Figuren er ogsaa vel meget beregnet 

til kun at ses fra den ene Side. Men denne springske Figur har 

intet af den gamle, stive Symmetri, som synes at angive en evig 
Uforanderlighed; Handlingens Liv og den spændende Kraftudfol- 
delse er med Ørnesikkerhed grebne i Ojeblikkets Flugt. De Mar- 
morckscniplarcr. vi kender af denne Statue, er kun antikc Kopier 
efter en Bronzcoriginal, der skyldtes den hojtbcromte Myron. 
Ogsaa et andet af denne Kunstners Va'rker er os kendt fra Kopier. 
VA græsk Sagn fortæller, at Snillets Gudinde .\thenc havde opfundet 
Flojtesi)illet, men da det misklædte .\nsiglet, bortkastet Flojtcn, som 
en Skovguddoin Marsyas fandt til sin Ulykke, thi stolt over sin 
Færdighed som Flojtespiller, udfordrede han selve .Musikens Gud 
til Va-ildcstrid, blev overvundet og flaaet til Straf for sin Hovmod. 
En Tid, der ikke forslod Motivet for Myrons Figur, Marsyas, der 
viger studsende tilbage i Undren og Henrykkelse over sil Fund, 
har lilfojet .\rmene og givet ham Kastagnetter i Hænderne. At 
Kunstneren har været en energisk Fremskridtsmand, viser ikke 
alene Stillingens Liv, men ogsaa Ansigtets udtryksfulde .Minespil, 
det varede endog ret længe, inden græsk Kunst atter for .Mvor 
fortsalte Forsog i denne Retning. 

Langt de Heste af de j^enfundnc antike Statuer er kun Gengi- 
velser eller fri l^fterligninger af beromte Originaler, kun fordrings- 
løse Dckorationsligurer, som romerske Billcdhuggerva-rksleder sag- 
tens har fort paa Lager. Der er himmelvid Forskel mellem dem 
og de lemlæstede Brudstykker, der er levnet os af den yjiperste 
græske Kunsts originale Værker. 

Paa Klipjieborgen i Athen rejste den Slægt, der eflert"iil;4le 
Persernes Overvindere, et Tempel for Byens Skytsgudinde, den 
jomfruelige Pallas Athene. Billedhuggeren Fidias havde Ledelsen 
af Parthenonsleinplels Udsmykning. Over dets osllige Indgang 
saas i Gavlens Grupper Gudinden fuldtrustet udsprungen af Fader 
Zeus' Pande, alle Guder undredes og henryktes ved at se hende 
fremtræde. I den modsatte Gavl var fremstillet hendes Strid med Fig. 2o. nroii«si:.iiie af cu Vognsiyrer. tvin. 




li 



niLI.EDKl'NSTEN 



ilav({ii(li-ii Posejiliin om lyerTlli-n over Attik:!, Alliciis 
Liiniliiiiirnnilo Han lod en KiItU- frcnisprinKe, hun 
({av (li't enil hi'drc (lave i del >|j|uali)>c, barnnærendf ■ 
Olivenlra-, hvilket efter en Korsang i en af Softikics' 
'I'rajjedlcr var uileii Ma^^e baaile i del niægli|4e Asien 
O}; i Sydf^ra'kenland : 

• 0({ aldiiu nu. ej scnl I Frfmiiil, 

skal ni)({i'ii llærforer styrte det liier^ende ned, 

thi stelse med vaa)<enl iillk. 

paa vort Træ vogter Zeus 

nu den lyshlaaojed' Atliene.« 

Mellem Tajjels arkitektoniske Stoller vnr i kva- 
dratiske Heliell'er fremstillet Optrin af Kampen mod 
Kentaurerne. Det var Barbarer lij; de nyligt besej- 
rede, og et fJillede som del af det vilde lleslemen- 
neske, der meil viftende .Svans sprænf^er hoverende 
hen over Ynglingens Lig, kunde nok vække el billert 
Minde om det ædle Blod, Kampen havde koslet. I 
l'arlhenons indre Gaard forlalle en lang Frise med 
el l'lal af Figurer i lavt Relief om Fædrenestadens 
Hæder og Lykke. Der saas det festlige Folkelog, 
der i Athen hver fjerde Sommer bragte el nyl Slor 
lil Athenes urgamle, hellige Tnebillede: Tcmpcljom- 
fruernes Procession i afmaalt Skridtgang, Offerdyrene 
og deres stærke Vogtere. IVæster og Flojtespillere, 
kraftigt styrede Firspand, Rytternes store Skare, som 
mange unge Mænd ilsomt beredte sig til al folge. 
Hestene prustede og stejlede, uregerlige som Bølgerne, 
men I'osejdon havde lært Athens Mænd at tøjle dem 
begge, og i Korsangen lod det : 

»Eiuluu CII Fryd for mit Fædiclaiul nævne jeg vil • 
Den store Havguds ypperste Sk.x'nk, 
vor hojeste Stolthed: 
Hestmagt, Folmagt, Havmagt. 





21. AiiUk Kop 



I'ig 22. Anllli liopi efler Mjrons Mais.vus. lloni. 



O Kronos Son. Drot Posejdon! 

Til saadan Glans h;evod Du os. 

Du som forst gav Hesten i Mund 

paa disse Strande det tæmmende Bidsel I 

Oppe paa Frisen saas ogsaa Guderne. Efter at være 
traadle ud af Templet, havde de sat sig til Hvile for at nj'dc 
Skuet af dette Optog. — Som paa alle de gamle græ.ske 
Skulpturværker forhojedes Virkningen ved Bronzcprydelser 
og velvalgte Farver. 

De Lærdes Forklaringer kan nu underliden være vak- 
lende eller modstridende overfor det. Tidens Tand og mange 
Vaader har levnet af Parthenons Skulpturer. Oldtidens Athe- 
niensere forslod Meningen til Punkt og Prikke. Der var 
Kunst, der var saa fuldkommen folkelig, som i vor Tid Kun- 
sten sjældent er det, mindst lige saa folkelig som hos os 
f. Eks. Landsoldaten i Fredericia er eller har været det. 
Hvor god denne Figur kan være, taalér den næppe at næv- 
nes i samme Aandedræt som Parthcnon. Xaar den her er 
bleven det, er Hensigten at lade den tjene til ikke alene at 
forklare Parthenonskulpturernes Folkelighed, men ogsaa deres 
Stemning. De udtalte den nationale Stolthedsfolclse, de rum- 
mede Genklang af jublende Sejrsfanfarer; vé den .\thenienser, 
hvis Kind ved at se dem ikke blev rød fra det varme Blod, 
Glæden lod strømme hen over Hjærtet! Parthenon var mere 
end et Skonhedsunder; derfor sj'ntes selv den ringeste, der. 
havde medvirket til at rejse det, adlet; derfor belonnede det 
taknemlige Folk de Lastdyr, som havde slæbt .Marmor derhen, 
med Ret til at græsse paa Byens bedste Græsgange. 



12 




Fra Parlhenonfriscn. Athen. 



Af Frisen er 
mest bevaret, om 
emi kua i for- 
vitrede Brud- 
stykker. Æniiiet 
er dejlif^t, nicii 
Meliandlingen er 
endnu dejlijiere. 
Hvad der forst 
og stærkest be- 
tager, er selve 
Linjeføringens 
Hylniik, den 
slrdininende Vel- 
klang i Omrid- 
senes melodiske 
Stigen og Dalen, 
stolte Rejsning 
og friske Bryd- 
ning, den Hyl- 
niik, som altid 
er beundrings- 
værdig i græsk 
Kunst, men in- 
tetsteds mere 
eller saa meget 
som her. Thi 
her har den 
græske Sogen 
det rette i Mid- 
ten mellem de 
farlige Yderlig- 
heder truffet 
Maalet i Centrum; fra træet Tørhed og vilter Uro er lige langt, Stillingerne er stilfulde uden at være 
ensformige, mange SaiaaiagUagelser af Tilfældigheder har fundet Plads, uden at V;vrdigheden nogetsteds er 
brudt eller blot truet. En gammel Vedtægt paabod, at alle Hoveder af Hensyn til Virkningens Harmoni 
skulde anbringes i omtrent samme Hojde. De siddende Guders Hoveder er i Hojde med Rytternes, men 
derved vises snildt, at ogsaa deres Ydre er mægtigere end Menneskenes. Alt overflodigt er bortkastet, baade 
Gadens Tilskuere og alle Angivelser af Stedforhold. Vi ser vel Folkelivet for os, men dog loftet op i det 
straalenilc Lys af en Kunstens Forklarelse, der har fort alt til endnu hojere Fuldkommenhed, end det i 
Virkeligheden besad, gjort Hestene endnu væligere og Menneskene endnu mere anstandsfulile enil de var. 
Jomfruerne rankere. Mændene herligere af Legemsbygning, Hovederne mere ædellskaarne i Formerne og 
Udtrykket mere ophojet alvorligt. Det individuelle Særpræg er udvisket og bortsletlet. Det er det ganske 
(ilelfri, rint og slrcngt ideale Billede af det atheniensiske Folk som Blomsten af Hellas. 

I Gavlgruppernes faa Slatucrestcr er 
Formen endnu mere beundringsværdig. I 
Hovedet af Nattens i Oceanet dukkende 
Hest, i Fragmenterne af de rytmerige 
Kvindeskikkelser, hvis Klædebon er saa 
vidunderligt dejlige, i de grusomt lemlæ- 
stede Kroppe af Guder eller Halvguder, 
har Formbehandlingcn forenet den fyldig- 
ste Bredde med den skarpeste Bestemt- 
hed, del friskeste Liv og den anlleste Skon- 
hcd. En Billedhugger har om disse 
Krop|)e sagt de niindeva^rdige Ord: De 
er som stobte over Naturen, men hvor 
linder vi saadanne Legemer! Den organi- 
ske Form, Bevægelsen, Livels egen Karak- 
ler kan ikke være mere skullende natur- 
tro gengivne. Men mod disse synes de 
Legemer, vi kender, kun at lilliore en 
usselt vantreven Slægt. De skonneste For- 
mer i Naturens liedsle Forbilleder har 
Kunstneren udvalgt, sigtet, renset, fort 




iiii.i.i:i)KISsii;n 




Flg. 25. Figurer fra Parthenons Øslgavl. Øverst Ulvenslre ses Metopen med den triumferende Kentaur. London. 

til højere Udvikling, indtil de naaede det overmenneskelige, guddomslignende, de absolute og evigt gyldige 
Idealer for den legemlige Skonhed. Højere mod dette Maal har Kunsten ikke kunnet naa. Og saa højt 
aldrig mere. 

Inde i Parthenons Helligdom stod Fidias' omtrent 30 Fod høje Athenestatue, formet i Elfenben og 
Guld; en rigtsmykket Hjælm med mægtig Fjerbusk sad paa hendes Hoved, højre Haand bar Sejrens Gud- 
intlc, vcn.stre var stotlct til et Skjold, bag hvilken den hellige Borgslange var kroben i Læ. Nogle jammerlige 
Siiui;iko|)it'r iiar bevaret os Motivet. For Indbyggerne ]):ui Ocn Leninos liavde Fidias til Hcirgtii i Athen 



,» ■ . 






^Li» -'-: * > i .^^\> ' ' ' ^^^^^^^1 









fra rartliciions Ostgavl. I Dag 



cu Del uf Frisen og nogle af Melopeine. Del hrUiske Miisuuin. London. 
14 



OLlJlllJhN 





Fig. 27. Statuette. Haandværksmæssig Kopi efler 
Fidias' Athene-Statue fra Parthenon. Athen. 

udført en mindre højofficicl Alhenefigur, 
som var Oldtiden særlig kær, og af hvil- 
ken en Kunsthistoriker tror at have fun 
det en tilforladelig Kopi i en storladen, 
indtagende stemnings- og alvorsfuld Frem 
stilling af Gudinden; hun har her holdt 
Hjælmen i venstre Haand og slottet hojre 
til sin I.anse. Fidias var den rette For- 
tolker af Gudernes Majestæt; de vage Fo- 
restillinger om deres ydre Karakter kry- 
stalliserede han i saa klare og fremtids- 
gyldige Former, at han paa en Mande har 
meddannet den græske Religion. Hans 
kolossale Guld-Elfenbens Statue af Tord- 
neren Zeus i Olympia sagdes Guden selv 
ved et naadigt Tegn at have skænket sit Bifald, den virkede gribende og opbyggende, og blev Maalct for 
mange Valfarter. Men Grækenlands og hele Verdens ypperste Billedhugger hostede daarlig Lon for sin 
Gerning. Vi kender ikke ret hans Vanskæbne. I eii af .Vristofanes' ilrilske Farcer siges, at Fidias' Ulykke 
jog Freden fra Athen, s-derfor er liuu vel saa smid<. da liini er hans Fr.xnde«. Senere Beretninger vil 
vide, at han dode i l'ængslet som OlVer for politiske Modstanderes R.ænker. 

Vel var Athen den By, hvor Kunsten stod hojst i Flor, nicn den var ikke uden Medbejlere. »Ikke 
blot i Athen, jeg ser, Templer knejse paa Sojlerad,« synger i et af Fluripides' Skuespil et Kor af athenien- 



i'm-sl:\tiic i Dresden (Ilovolel i Kotogii.T. Eaer Fait" 
Formodning Kopi efter Fidias' Icninisko Athene. 



iikltrs 



15 



;|I.1.|:IIKINSTEN 





Fig. 30. Spydbærer. Kopi eOer Polyklet 
Museet 1 Neapel 

siske Piger, medens de ved Templerne 
i Delfi nøje betragter en Række Skulp- 
turer, der nyligt er genfundne, men 
iøvrigt tilhorer Tiden før Fidias. I 
dette forunderlige Rige, hvis Tilstande 
var lignende, som de paa Sjælland vilde 
være, hvis Slagelse forte stadige Fejder 
med Ringsted og Roskilde for under- 
tiden at enes med dem om et Tog, der 
skulde knække Helsingørs truende Magt, 
var der ogsaa, hvad Kunsten og Kun- 
stens Værker angaar, stedsevarende ilter 
Kappestrid mellem en Vrimmel af Ryer. 
De græske Stæder havde grundet Ko- 
lonier langs Middelhavets Kyster, Ko- 
lonibyerne atter andre. Og til Lille- 
asien, Nedreitalien, Sicilien, til hvert et Sted, hvor græsk Tunge taltes og græsk Kultur havde fæstet Rod, førtes 
Kunstens Udvikling i ny og glimrende Former med en Sikkerhed og en Hurtighed, der ikke var mindre 
end den, med hvilken efter en Digterfremstilling Efterretningen om Trojas Fald ved Baunebaal fra til 
bragtes hjem til Argos. Men i Kærnen af det gamle Hellas var Baalet forst bleven tændt. 

Paa Fidias' Tid virkede i Argos Billedhuggeren Polyklet. Da fire græske Billedhuggere for Artemis- 
tcmplet i Efesos hver skulde fremstille en af de krigslystne Jomfruer, Amazonerne, der efter Sagnet søgte 
Artemis' Beskyttelse, da Grækerne omsider havde overvundet dem, sejrede Polyklet endog over selve Fidias. 



Fif;. 29. Amazone. Tiimolii 



Kopi efler Pnlyklet. Berli 



16 



Blandt de Amazoneslatiier, vi ken- 
der, tilkommer Prisen ogsaa den, 
der af gode Grunde antages for at 
gengive Folyklets Original. Me- 
dens Fidias kun behøvede at lade 
sin sikre Smag styre sit Genis 
lioje Flugt , søgte Polyklet at 
trænge til Bunds i Erkendelsen 
af Skønhedens faste Love, at 
(inde de smukkeste Proportioner, 
beregne de bedste Storrelsesfor- 
lidid mellem Hoved og Krop, 
Ilaand og Arm og andre af Le- 
gemets Dele, Omfanget af de For- 
mer, der har den rette Forlighed 
og hverken er for fede eller fur 
magre, endeligt ogsaa at udgran- 
ske Reglerne for fuldtud plastiske 
Statueslillingcr, der sete fra alle 
Sider byder den skønneste Form- 
opbygning og Formfordeling, det 
rigeste Linjespil indenfor den 
rolige Harmonis faste Begræns- 
ning. Summen af sine Overvej- 
elser nedlagde han baade i et 
Skrift og i en Bronzeslatue af en 
stolt fremadskridende, mandhaftig 
Spydbærer, Teori og Praksis paa 
samme Tid, derfor kaldet Rette- 
snoren eller > Kanon*; »Kunstner- 
ne«, siger en romersk Forfatter, 
»hentede nemlig fra den Kunstens 
Grundtræ^k ligesom fra en Lov, 
idet Polyklet var det eneste Men- 
neske, som ansaas for at have 
fremstillet Kunsten selv i et en- 
kelt Kunstværk«. At Figurens 
Hovedvægt hviler eftertrykkeligt 
paa det ene Ben. var cl Motiv, 
Kunstneren havde udarbejdet og 
fastsat som stedsegyldigt. Blidere 
baade i Stemning og Formkarak- 
ter var Polyklets Statue af en 
Yngling, som efter at have vundet 
Prisen i Idrætkamp, fæstner Bindet, 
der er Sejrens Tegn, om sin Pan- 
de. Et herligt Motiv, Grækeren i 
sit Livs stolteste Øjeblik! Tri- 
umfatoren er uden den hovmodige 
Brovten, tidligere og senere Tiders 
Sejrsminder saa ofte viser, han 
kender Lykkens Omskiftelighed og 
ved, at Guderne er det ydmyge 
Sind naadigst. Mindre brusende 
mægtigt end Fidias, men ikke 
mindre skarpt og fint, har Po- 




Fig. 31. 



nol nrkæolosisUe Museum i Florpiis. 

Fra den udsøgte Finhed og Omhu i Over- 



lyklet udformet Idealer, det græske Folk bar ved sit Hiorle 

nådens og Formernes lehan.lhng. der skal have udmærket Polyklets Arbejder, slaar Kopierne efler dem 
tiernt, men en god He af ,ien er igen i Bron/.eligurer. der skvldes Kunstnere, uddannede i hans Skole 
eller underkastede hans Paavirkning. Figurer som den. der kaldes »Idolino*. den lille Gud . en henrivende 
fin og yndetuld Fremst.lting af en gnesk Yngling, der sagtens har nedlagt sit Olier paa et Aller, 

En ædel .Statue af Kærlighed.sgu.linden, ,ler nu-d højre Arm lofter en Flig af sin - paalaldende klæb- 
rige --Kjortel regnes for Kopi eller den højt beundrede AtVo.lite i Haverne., et Værk af Alkamenes. 
Fid.as bedste Elev og Medhjælper. En Diskuskaster, hvis Blik opmærksomt undersøger Banen, inden han 
udkaster Skiven, formenes at gengive et andel af hans Værker. Vanskelighederne ved' at bringe den antikc 

17 5 



ml.l KUKLNSlli.N 





Litteraturs spredte — end ikke altid noj- 
agtif^e — Efterretninger om Kunstværl\er 
i Sanililang med Arbejder, vi kender, op- 
fordrer iovrigt til stor Varsomhed i at 
godkende de nyere Forskeres Gisninger 
og Formodninger som virkelige Kendsger- 
ninger. 

Mange Skulpturrester fra græske Temp- 
ler slutter sig nær til Parthenonfigurer- 
nes Stil. Til de kosteligste horer de stolte 
Joni fruskikkelser (»Karyatider ), der som 
Sojler bærer Gesimsen af den aabne 
Hal ved Erektheiontemplet i Athen. Paa 
en fremspringende Pynt af Borgklippen 
dér staar det lille, fme Tempel for Sejrs- 
gudinden Athene, ' som Sejrsgudinden stod 
paa Athene Parthenos' Haand , har en 
dansk Maler (.loakim Skovgaard) smukt 
og trieflende sagt. Derfra er Brudstykker 
af herlige Friser med Sejrsgudinder, der 
forbereder Takofre og rejser Trofæer; 
særlig beromt er én, der i en mærkelig 
ynderig Bevægelse et Øjeblik stanser sin 
Flugt for at fastbinde en losnet Sandal. I en Frise fra et Tempel i Bassæ er Udførelsen ret raa, men 
Slagsmaalet med Amazonerne næsten overdreven livfuldt fremstillet. En overraskende Dristighed i Valget 
af det plastiske Motiv viser Resterne af den af Pæonios til Olympia udforte Sejrsgudinde, der flyver néd 
gennem Luften og lader Kappen som et Sejl foldes ud for Vinden. 

Et af de allerdejligste græske Værker fra det femte Aarhundrede f. Kr. kender vi kun fra Kopier. Vi 
ved ikke Bestemmelsen for det originale Relief — hvis det da var et Relief og ikke et Maleri — ej heller 



32. .Knryatide« fra Erektlieion. Del britiske Museum. (De aiuire 
fem Karyatider endnu paa deres oprindelige Plads). 




ANTIK KOPI EFTER Kia-ISODOTOS 
FHKDKN Mi:i) HIC.DOMSGUDEN (KIHENK MIA) PLUTOS) MfNciii-.N 



Kunstnerens Navn. Da 
Sant;eren Orfeus havde 
mistet sin Hustru, ror- 
tes Skyggernes Hersker 
:if lians Klager og lod 
Guden Hennes fore hen- 
de tilbage til Livet og 
Lyset, kun niaatte Orfeus 
paa Vejen ikke se sig 
tilbage, da var hun tabt. 
Nær Maalet har han i 
Uro, i Tvivl om hun 
virkelig fulgte, overtraadt 
Forbudet; det er forbi, 
og i et langt Afskeds- 
blik siger de nu hinan- 
den Farvel for stedse. 
Efter det femte Aarhun- 
dredes Skik er Figurer- 
nes Aasyn rolige, det er 
kun Stillingerne, der gi- 
ver Fortællingen, men 
den er udtrykt med en 
Klarhed, en Varme, en 
F'olelsens Inderlighed, 
som peger langt ud mod 
Kunstens Fremlidsbaner. 
En ved sin milde Vær- 
dighed meget smuk 
Gruppe af Fredens Gud- 
inde med den lille Rig- 
domsgud paa Armen 
vides at være en Koi)i 
efter et Arbejde af Ke- 
tisodotos, en ældre 
Slægtning, maaske ældre 
Broder til den beromte 

Praksiteles. Uagtet den stammer fra forste Halvdel af det fjerde Fig. 35. DisUu^i.asici. Vaukuict, Ko.-.i. 

Aarhundrede før Kr. F"., rober den intet af den Gæring, som alt 

da maa være begyndt i den græske Kunst. Thi kort Tid efter gennemtrænges den af en helt ny Aand. 
Forandringen var Fremskridt, utvivlsomt! Men den var lige saa sikkert i væsentlige Henseender Tilbage- 
gang. Saadan er i Kunsten ofte det, man kalder Fremskridt. Blikket vendes mod ny Værdier, der i Tid.s- 
bolgens Stemning synes langt mere atlraaværdigc end de indvundne. Katten, der har Musen i Munden, 
slipper den for at 
indfange Holten. Men 
1-M'lertiden ryster jævn- 
ligt i)aa Hovedet og 
finder det, der er tabt, 
vigtigere end det, der 
er naaet — hvis det 
er naaet. 

Der var jo saa me- 
get, den gaiide Kunst 
i a! sin Fortneflclig- 
hed enten ikke havde 
ævnel eller slet ikke 
haft Oje for. Den 
vise Sokrates havde 
dog Hel i som hen- 
horende til Kunstens 
vigtigste Opgaver at 
na'vne Udtrykket for 
Sjælen i Aasyn og 
Miner, Gengivelsen af 
Tankens Spejl, Slem- 




FiH. 34. Sejrviiuler. Kopi eflcr Polyklct. 
Funden paa Øen Delos. Athen. 






^yÉ^*^ 



M^ 




'lU' 



Fig. .le. Bnulslykke af Frisen fr.i Bass«?. Hel lirilisko Mus 



IlILl LDKlNbILN 




Museet i N«api:l. 



niii);ens bølt^ende 
L'ro, det iiulif, 
:iaii(leli|{e Menne- 
skes skiftende Liv 
i bUtcle Drøniiiie 
o(5 Viiiit^nende Li- 
denskab. Der var 
en stor Udvidelse 
af Kunstens Hau- 
dcruni at vinde 
ved at fiennemfore 
ofi Ilddybe Sær- 
mærket mellem 

forskellitjartedc 
Skikkelser; Kæ-r- 

lifjhcdsgudinden 
burde jo fremstil- 
les saaledes, at 
alle ret folie hen- 
des Majjt over 
Mænds Sind og 
Sanser. Og da 
den ny Tids Kunst- 
nere byggede so- 
lidt paa Forgæn- 
gernes Arbejde, 
og ikke blot be-' 
handlede Formen 
med Dygtighed og 
Kraft, men ogsaa 
med Omhu og 




Fig. 38. Demeter frn Knidos. Det 
britiske Museum. 



Finhed, horer dette Tidsrum til Verdenskunstens mest glimrende og beundringsværdige. 

Men — thi et »men < maa alligevel følge — med den overvundne og tilbagelagte Strænghed gik ogsaa den 
hoje og hellige Alvor, med hvilken den var forbunden, i Graven. Aasynets stillestaaende Udtryk var hos de 
gamle mere end en Vane, det angav et Selvbeherskelsens Ideal, der veg bort som mange andre Idealer, Grækerne 
havde haft i Opgangens og Lykkens Tid De skønne Legemer saas med ikke mindre æstetisk Nydelse, men 
talte ikke mere strængt manende om gennem Atletiken at udvikle Mandighed og Krigerkraft. Selv over Guderne 
skiftede Lyset. Deres Mæglighed traadte helt i Baggrunden for deres Skønhed; mange tvivlede jo allerede om 
deres Magt. Den ny Kunst syntes et langt bredere og rigere funklende Lyshav end den gamle. Men det var 
Spejl og flimrende Skær fra en Lysets Kilde, mod hvilken Kunstens stækkede Vinger ikke mere kunde hæve 
sig, og til hvis stille og evige Glans det Blik, der søgte det højeste, maatte skue op i dybeste Ærefrygt. 

Det fjerde Aarhundredes ypperste Billedhuggere var Skopas og Praksiteles. Af dette Kunstnerpar har 

Skopas, den ældre, de mandige Egenskaber. Kun faa og ube- 
tydelige Rester af hans Gavlgrupper fra Tegealemplet er gen- 
fundne, selv den vigtigste. Hovedet af en ung Kriger eller Jæger, 
er yderst slet bevaret. Alligevel, blot Halsens energiske Drejning, 
de dirrende Mundvige og disse dybtliggende, opadvendte Øjne, 
der synes at kalde de rappe Vinde og den altskuende Sol til Vidne 
paa det, der opriver hans Sjæl fra dens inderste Grund, belyser 
skarpt en af de Kunstnerkarakterer, som bedst forstod at tjene 
den ny Tids Krav. Oldtidsforfattere roser hans Finhed i at sær- 
tegne saa beslægtede Sjælstilstande som Kærlighed, Længsel og 
Attraa. Præget af Skopas' Aand og Stil er letkendelig i mange Vær- 
ker, saaledes i det skønne Søjlerelief fra Efesostemplet, hvor Alke- 
stis, som villigt ofrede sit Liv for at frelse sin Husbond, staar mel- 
lem Dødsgudens tankerige Ynglingeskikkelse og Foreren til Skygge- 
riget. Saaledes ogsaa i en Statue af Moder Jord, Gudinden De- 
meter, der siddende paa sin Trone lader Blikket svæve Qærnt og 
vidt, og i nogle attiske Gravrelieffer, der maa- gengive en fortrin- 
lig Original. Den afdøde, en ung Mand, nogen og skøn som en 
Heros, udhviler sig efter den vundne Væddekanip paa. Idræts- 
pladsen, en lille Slave græder ved hans Fødder og foran ham 
staar hans gamle Fader fortabt i den sorgfulde Beskuelse af 
dette Erindringsbillede. En glimrende livfuld Frisefremstilling af 
Amazonekampen skyldes Skopas' Medvirkning til den pragtfulde 

20 




Fig. 39. Krigerhoved af Skopas. Atbea. 




PHAKSITELES 

HKHMi:S Mi:n DIOWSI'.SUAnXI'.T. Oi.vMPiA 



OI-rjIIULN 



Udsinykninf^ al" det verdensberømte Gravmæle 
over Konfi Mniisolos. Kn i Linjernes Flugt Of; 
Spil udmærket Statue af den hvilende Krigs- 
gud Åres regnes for Kopi efter Skopas, Kopi- 
slen har for egen Regning tilfojet et Skjold og 
en lille Erosdreng, der ikke passer bedre mel- 
lem Krigsgudens Ben end en Hund i et Spil 
Kegler. Desværre er der kun bevaret os en 
tlov Kflerligning efter et af Skopas mest ejen- 
dommelige Værker, Kolossalstatuen af Sanggu- 
den Apollon, der som Anfører for Gudernes 
himmelske Kor træder ilsomt frem i flagrendi- 
Klæder for, medens det laurbærkransede Hoved 
under Begejstringens højeste Gløden rettes til- 
bage, at gribe til Lyrens Strænge. 

Sjældent har et Fund af et Kunstværk vakt 
saa stor Opsigt, som da det rygtedes over Ver- 
den, at Praksiteles' Marmorstatue af Hermes 
med Dionysosbarnct i Olympia 1877 var gen- 
funden ret velbevaret nær Ruinerne af det 
Tempel, hvor den efter en Oldtidsforfalters 
Vidnesbyrd oprindeligt havde sin Plads. Vel 
kender vi ogsaa hans Relicirremstilling af Apol- 
lons Væddekamp med den stakkels Marsyas, 
men den er kun et flygtigt Dekorationsarbejde, 
Praksiteles i sine helt unge Dage har overgivet 
sine Medhjælpere. Hermesstatuen er et Værk 
af den modne, fuldtudviklede Kunstners egen 
nænsomme Haand. Efter Fader Zeus' Befaling 
skal Guden bringe sin lille Broder til Nymfer- 
nes Pleje; han gør sig paa Vejen gode Venner 
med Drengen, viser ham en Drueklasse, »mens 
Skælmeri og Løjer sig kruser om hans Mund«, 
og Barnet ra-kker begærligt efter de søde 
Druer; han er jo bestemt til at vorde Vinens 
Gud, naar han bliver stor. Arbejdet har den 
tekniske Ypperlighed, vi kunde vente af en saa 
hojtberomt Mester. Hermes' Lemmer er bløde 
og smidige, næsten rigeligt elegante, Ansigtet 
har et aandfuldt Udtryk af et overlegen kløgtigt 
Hoveds fine Tænksomhed. Ikke mindst mær- 
kelig er den Kappe, han har lagt fra sig paa en Træbul, thi 
vide Verden kan vise Magen til en saa forbløffende og raffineret Virtuositet i Behandlingen; her kunde 
man, hvis Tingen var mulig, tro Daa en Afstøbning over et virkeligt Stof. Statuen er et nydeligt Genre- 

motiv, anrettet med 
fuldendt Kunst. Men 
en Græker af den 
gamle Skole vilde 
slet ikke synes om 
den. Dionysos, den 
forfærdelige, som et 
lille — endda ret 
vantrevent — Barn. 
der griber efler Le- 
getøj ! Endnu forar- 
geligere vilde denne 
kvindagtige Hermes, 
der ikke støttede paa 
egne Ben. men skulde 
have noget al læne 
sig til. at hænge over. 
synes ham at være 
et sikkert Tegn paa 
Slægtens Ladhed og 
sorgelige Forfald. 




-Fig. 40. Gr.iv: : 

næppe noget andet plastisk Drapperi i den 




Kig. .11. lliutlslyUke af Krisen Ira Mau>olcol i llalik: 



Det britiske Musruii 



Iltl.LhUKUNSTtN 



l'iirhcn vilcle hvert onlcntli^'t Menneske, hver Hellener, <ler 
:iHie(le sit; stiv, have skyel en suudan Stillin);. Oj; Hermes var 
ciiilda (.-n Gud, en af de store. Selv (iiidens nedladende Smil 
vilde Ikke vinde ham, han tænkte sij^ ikke Hermes med Sukker 
i Mumlen. 

Kr end ilenne Uetra;;(nint>smaade maaskc stivsindet og 
! iieversynet, turde Kunstnerens lijendommelitjhed have passet 
iKik saa vel til andre Opj^aver og vist sij> i del skonneste Lys 
I l-'remstillinger af Kvinder, Ynglinge, halvvoksne Drenge, af 
saadanne Skikkelser, hvis Karakler ikke alene kunde, men 
burde v;ere stemt i det hlide og blode. l'raksiteles' hcromteste 
Arbejde fremstillede K;erliglieilsgudinden nogen ved Hadet, 
hendes venstre Haand holder endnu ved de Kheder, hun bar 
atVort sig, med den højre suger hun koket blufærdigt at dække 
for sit Skoil. Til Oen Knidos, hvortil Statuen var udfort, rejste 
mange blot for at se den; unge Mænd grebes af vanvittig KIskov 
til deinu' Marniordejlighed, og en Konge skal fr)rgæves have til- 
budt Indbyggerne at overtage deres store, trykkende Statsgæld 
tor at faa den i Kje. Selv i den bedste os bevarede Kopi 
lader den plumpe Formbehandling os dobbelt paaskonne Her- 
messtatuens. Kopien er nyligt i flere Afstobninger forbedret, 
dels ved en Ændring af Hovedets Stilling, dels ved en Ombyt- 
ning af selve Hovedet med et andet fortrinligere, der en<log 
har ikke lidt af den hos Originalen priste smieglende Siuhne 
i Smilet« og af dens »fugtige, svommeude Udtryk i Blikket . 
l'raksiteles er den forste Billedhugger, der har vidst at skildre 
den sansebesnærende Kvindelighed. Maaske ogsaa den pige- 
agtige, ubevidste Ynde. Denne fremtræder højst indtagende i 
en Statuette, der har Præget af hans Stil og viser den jom- 
fruelige Artemis, der i folderig Dragt staar støttet til en lille 
arkaisk Gudedukke, hendes eget Billede. Kunstneren synes her 
polemisk at have vendt sig mod dem, der priste det gamle, og 
sagt: Dom mellem min Artemis og hin forældede Latterlighed! 
Ynglingefigurer har ogsaa mere af den indsmigrende kvindelige Y'nde end af mandig 
er den svungne Rytme i Firbensdræberen, der, lænet til en Træstanmie, vogter det vævre, 
til Offer. Kærlighedsguden er efter Praksiteles' Forbillede fremstillet som en 




Fi^. 42. Hvilende Åres. Museo Bom-onipaftiii. Rum 



Praksiteles 
Stolthed. Dejli 
lille Dvr, han har udset si 
halvvoksen Yngling, der pønser paa Snarer for iMenneskehjærterne med den sælsomme Blanding af venlig 
Mildhed og tungsindig Alvor i det skonne, rigtlokkede Hoveds Ansigtsudtryk, der genfindes i en Buste, som 
af nogle menes mejslet af Praksiteles' egen Haand og som skal forestille en mystisk, underjordisk Guddom, 
hvis .N'avn ikke turde nævnes uden i Omskrivninger. Et af de 
Værker, Praksiteles selv satte højst, er rimeligvis gengivet os i 
den ynderige Statue af den unge Satyr, der med et Vilddyrsskind 
om Skulderen og en Fløjte i Haanden staar mageligt lænet til en 
Træbul. I gamle Dage var Satyrerne vilde Skovmennesker, der 
ikke var gode at komme nær. Kulturens Fremskridt har ogsaa 
omdannet dem til forfinede Xydelsesmennesker, der fører et 
Herreliv i den fri Natur, hvor de til Stadighed indsuger de 
grønne Skoves krydrede Duft. Nu og da opliver de deres Ledig- 
gang ved Fløjtens melodiske Toner, for, medens den sidste Gen- 
klang endnu biever i deres spidse Orer, at synke sagte hen i 
sode Drommerier uden Maal og uden Former. 

Praksiteles har afgjort fort et nyt Rige til Kunstens Besid- 
delser. Fjærnest fra den klassiske, strænge Højtidelighed, fjærnt 
ogsaa fra den Tummel, hvor Mand stredes mod Mand, har han 
fundet en Lyksalighedens 0, hvis farlige Tryllehavers duftsvangre 
Luft hidser, beruser og udmarver; over dem straaler en skyløs 
Himmel i evig Fred. To tusind Aar gik hen, for atter en Kunst- 
ner landsteg paa Oens Kyst. 

Egentlig har græsk Billedhuggerkunst efter Skopas og Praksi- 
teles for ideale Fremstillinger næppe bragt væsentlig ny Syns- 
maader. Den har forfinet — eller rettere forsimplet — det 
praksiteleske til en Sukkerdame som »den medicreiske Venus«, 
den er især traadt op paa Skopas' patetiske Koturne for at de- 
klamere med og om endnu stærkere Lidenskabelighed. Men 
der ligger ikke bagud saa skarpe Skel som forude. Naar der for Pig. 43. Kopi efter Piaksiteics knidiske .\frodiie. 




senere {{ræskc Vierker falles aldeles sikre Holdepunk- 
ler for Tidsangivelsen, kan denne sælles niegel Ibr- 
skeliigt af de lærdeste Kendere. Den beromle Ori- 
ginal for (Iruppen af Niobe mclleni sine mange Hørn, 
som ilr;i'l)es af Apollon og Artemis til Straf, fordi 
hun hovmodede sig af dem overfor deres Moder, 
der kun havde de lo, sælles af nogle til del fjerde, 
af andre til del tredje Aarhundrede f. Kr. At maji 
sent i Oldtiden stod i Tvivl, om Arbejdet skyldtes 
Skopas eller I'raksileles, har næppe slørre Betydning 
end der nu til Dags kunde tilhegges el Udsagn om 
et gammelt italiensk Maleri, som var fundet saa godt. 
al det enicn maalte v;ere af Mielieiangelo eller al 
Hafael. I'raksileles bringer Gruppen ikke i Krindring. 
snarere kan vi tro, at en Kfterfolger af Sko])as i 
den har sogt al give alle Former af Angst og For- 
tvivlelse. .Mie Hornene soger mod Moderen, den 
yngste Daltci- (rxkkcr sig tæt til hende. Niobe gri- 





Fif; i I. Fiiboiisdr:il)i 



VnlikaiKl. Itom 



l-.t' 45. Hvilende S.ilyr. Rimeligvis Kopi efter Prnlisi(ele.>. 
Knpilol Unni. 



her i sin Kappe som for at holde don skærmende 
ud mod de dra'bende Pile, uagtet hun ved, at ingen 
Xaade er at vente deroppe fra. Ordlos og laarelos 
er hendes Smerte; hun synes alt i Færd incd al 
forvandles til den Sorgens Slenstolle, hun efter Sag- 
net blev. 

Usikkert er del ogsaa. hvilken Tid vi skylder 
den beromle Kolossalbuste af Zeus med de mægtige 
Lokker og med den naadige Vælde, den Blanding af 
Mildhed og Majest.xt, der i hvert Fald viser Zeus- 
idealet omdannet i del fjerde .\arhundredes .\and. 
Hud mere afvigende Tidsbestemmelser gives for den 
bojl beromle Venus fra MiU>«. lu- denne Slalue 
maaske el Værk fra en endog meget .sen Tid, slutter 
den sig dog til gamle Forbilleder. Kndnu har ingen 
ævnel at udlænke, hvorledes de manglende .\rme 
kunde lilfojes, saa de ikke væsentlig forringode Fi- 
gurens Skonhed. Del er et Mysterium, der giver 
forhøjet Tiltrækning til denne straalonde Skonheds- 
aabenbaring. En Indllydelse fra Skopas' Stil synes 
her en Kende mildnet vod Paavirkning fra Praksite- 
les, hvis knidiske .\frodite dog rigtignok vod hendes 
Side vilde svnes uværdigl koketloronde mod en m- 



llll.l.KUKL'NSTIiN 






\'Ki\'US FRA MILU. 

(Afrodilostatuc. fundoii IS'.'O paii Ocii Molos) 
LOUVHK 




Fig. 48. Zius-Husle fra Otricoli. Valikaiiet, Rom. 



teresseret Tilskuer. I den nieliske Afrodite.s selvbe- 
vidste, sejrsikre, rolige og storladne Skønhedsadel 
lyser en Afglans fra en endnu ældre og en endnu 
l)edre Tid ; Hovedet og Drapperiet synes klart at vidne, 
:it Kunstneren har raadfort sig med selve Parlhenon. 
Hele Figurens Formbehandling har den Friskhed, 
Fylde og Skonhed, som særmærker og udmærker Ori- 
ginalværkcrne fremfor Kopierne. Intet Under, at hun 
har været det 19de Aarhundredes erklærede Yndling 
blandt de antike Figurer, og som saadan ikke endnu 
ret vil vige Pladsen for Praksiteles' Hermes. Hun 
liar sikkert intet at frygte af sin Forg;vngcr i almen 
l'olkeyndfst, den > helvedcriske Apollon«, Solguden, der 
træder frem med elastiske Skridt og loftet Bue. Nogle an- 
tager denne Figur for at være en Kopi efter en Bronze- 
statue af Praksiteles' yngre Samtidige, Leokhares, andre 
sætler Forbilledet langt senere. Trods Figurens pom- 
l)øse Festlighed kan vi ikke helt dele det 18dc .\ar- 
liundredes Begejstring for dens cllektfulde Hallctstil- 
ling, end mindre for Marmorkopiens glatte Former. 

Den heromteste Mester i Slutningen af det fjerde 
Aarhundreiie var Lysippos. En god Kopi gengiver 
os hans Statue af »Skraberen«, en nogen Yngling, som 
efter Kampen paa Idr;vts])ladsen med et Skrabeja-rn 
fjerner den Olje, med hvilken han har været indgne- 
den, og som nu er tilsmudset. Et lignende Motiv iiar 
en nyligt i Efesos funden dejlig græsk Bronzestatue 
fra det 5te Aarh. Polyklet havde blandt de ældre 




Fig. 50. Uovcilol af .\IU-lsl;«Hicii ft-a r.fc^os. Wien. 



1)11 I.KDKI'SSTI \ 



ij;iaski' UilledliuHKfif ikki- viirol em- 
om skabe forlriiiline Alletsljiluer Ly- 

sippos har vnifiet den f^aiiile Mesters 

l-"(>rhol(lslærc og (ieniieniforl en elc- 

{^aiilcre Slaiikhfil ; lians Statue er fiM 

alle Sider iiieHet Miiuk, men den iiii^i- 

Herre er don " l'orliold lil l>olyklets 

Figurer liilt lapset, 'riderne var jo 

saa helt forandrede. Lysipjios var 

.VIeksander den Stores Hofl)illedluif{ger 

u|4 saj4des cndoji at have opnaaet 

l'neret paa at iKlloie plastiske l'ortia- 

ter efter Monarkens e^jen ophojedt- 

l'erson. Griesk l'orlrælkunst liavdi- 

efterhaanden naaet en hoj Udvikling 

Den <>amle Tilhojeli^hed til al ideali- 
sere den fremstillede har sagtens end- 
nu præget l'orlra'terne af Aleksander; 

i mange Tilfxide tor vi n;eppe helt 

stole paa, at græske Portr;etv;eiker 

giver en ganske usminket og till'or- 

ladclig Skildring af den Person, hvis 

N'avii de hærer. Den herlige Statue 

af Digteren Sofokles har den ophojede 

Storladenhed, der præger hans egne 

Vierker, men er snarere Fantasidigl- 

ning end nøjagtig og paalidelig Por- 
trætskildring. Derimod giver Statuen 

af Taleren Demosthenes, der stred 

haahløsl mod Makedonervælden, sik- 
kert en fuldtro Karakteristik af den 

gamle Idealists ydre og indre Person ; 

Sorgerne har furet hans Pande og 

morknet hans Blik, selv af de Van- 
skeligheder, han i sit svage Legeme 

og sin læspende Stemme havde haft 

at overvinde, tror vi at se Spor. Hans magre Arme holder Manu- 
skriptet til en af hans Taler, men paa den Ærestøtte, der rejstes i Athen, og hvis Hovedtræk Statuen 
vel har hevaret, vred han sine Fingre; under den sagde et Vers: »Hvis Din Kraft, o Demosthenes, havde 





>SUrnberen«. Antik 
Lysippos. Vatiknnet. 



Ko,.i 



Fig. 52. Sotokles. I.atcranel. Kom. 




^'■~' " ■' 'J'»'igg^">>'^»'SS 



Fig 53. Sarkofageu med de klagende Kvinder. Konstantinopel. 
26 




Fig 54. Hcgesos tiiavniæle. 

tyde (iet som et rørt Farvel for den store Skils- 
misse, saa meget mere som Figurerne har et 
Anstrog. ja ofte et understreget Udtryk af dyb 
Vemod. En ung Pige bojer sig mod sin bedro- 
vede Moder, omslutter hendes Arm saa fast og 
tager hende saa mildt ved Hagen, som om hen- 
des indtrængende Kærlighedens Ord tillige skulde 
være Trostens. Dog vil den nærmere Forklaring 
ofte blive snublende og urimelig, hvis Haand- 
trykket ikke opfattes simjieltlien som et inderligt 
Pagtens 'l'egn mellem dem, der i Livet ved de 
dyreste Uaand var knyttede hinan<ien nærmest, 
Fader og Son, Moder og Datter, Mand og Hu- 
stru. Gravmælerne taler sagte, men klart, til 
Pris for den Familielivets harmoniske Lykke, 
(irækernes Kunst ellers undser sig for at stille 
blot, men som ikke derfor var dem mindre 
værd. Allerede den snilde Drot Odysseus har 
sagt: 

»Der er dog inicl snn ghrdcligt, inicl saa liorligt, 
som nanr en MiiiiH og Kvindf. der lijcrielig elsker Itionndeii. 
lever lilsaimncn i lins, IM .Krgreisc for deres Fjender, 
Mien (iiies Vciiiur lil l'ryd, og dem selv til forlrinlig .Kre.' 

Sta'rkere Udtryk for Sorg end de attiske Grav- 
mæler giver en af de rigtudsmykkede Marmor- 
sarkofager, der er fundne i Sidon, den er en uil- 



lignet Din Aand, var Hellas ikke bleven kuet af den 
makedoniske Åres!« 

Paa de græske — kunstnerisk behandlede -- 
Gravmæler er i Reglen den afdødes Skikkelse frem- 
stillet i næppe ganske portrætlro Forklaring. Af 
de attiske Gravrclieller er allerede et nævnt i For- 
bindelse med Skopas, men ogsaa andre af dem kan, 
skont de visselig ikke skyldes ansete Mestre, være 
indtagende ved deres Kunst, og ved mere end deres 
Kunst. Hvorledes man end vil forklare deres Frem- 
stillinger, om Dodens iJitlerhed og Vaande mæler 
de intet. Sorgen er, om den viser sig, strengt beher- 
sket eller mildt fortonet. Man fristes til at tro, at 
Doden den Gang med blode Hænder varsomt og 
venligt har fort sine undergivne ned i det stille 
Dyb, hvorhen ingen Smerte naar. I Hegesos Grav- 
Muele , der endnu viser det femte .\arhundre'les 
ædle Stil, aabner Ta'rnen sin F'rue et Skrin, hvor 
Ira Ilegeso tager et (tilmålet) Smykke, hun alvorligt 
betragter; om det blot er et Livsbillede, eller hun 
ved at hæfte det paa sig indvier sig til Skyggernes 
Rige, faar staa hen. Paa et andet Gravmæle ifores 
den unge Kvinde Sandaler; gælder Vandringen mon 
derhen, hvorfra ingen vender tilbage? Det mest 
yndede Motiv for Fremstillingen, er Haandtr_\ kket 
mellem to, »som glædedes sammen i Venskab-. 
Haandtrykket er saa varmt, at det ligger nær at 




llll.l.l.DKUSSTIJN 



mærket græsk KunstiuTS Værk. Mel- 
li'iii liens Fremslillinger har alten Figu- 
rer af klagende Kvinder, anbragte nielieni 
slanke Siijler, den mest l'reinlrædende 
l'lads. De stoller med Ilaanden det 
sorgttmge, klagelrætte Hoved eller lader 
den soge at dæ-mpe Urystels bekymrede 
Suk, en af dem lilliyller sit græ-dende 
Ansigt, Anlikens sUerkeste Udiryk for 
den allerdybeste Ve. Men de bevarer 
alligevel en fuldkommen Anstand, der 
na'slen vel stærkt er stillet til Skue. 
End mærkeligere og pragtfuldere er en 
anden Tyrstegrav fra Sidon, den saa- 
kaldle »Aleksandersarkofag' , der i glini- 
renile smukke og livfulde Heliefbilleder, 
hvis Farver er vel bevarede, viser en 
Lovejagl, en Katnp mellem Gnekere og 
Makedonere og en Kamp mod Perserne, 
hvor Aleksander den Store selv, rigtig- 
nok som ren Idcalskikkelse, sprænger 
ind paa sin fyrige Hest, Billeder, der 
har (len Tilgiftsinleresse at give en næ- 
slen samtidig Skildring af nogle blandt 
Historiens slorsle og folgevigligsle Begi- 
venheder. 

Naar selv yderst beskedne græske 
Gravmæler, som af den Slægt, der rejste 
deni, næjjpe regnedes for niere end 
Haandva'rksarbejder, kan skalle os stor 
Kunstnydelse, kan vi deraf slutte, hvor 
dybt Følelsen for Kunst var trængt ned, 
hvor viden om den Skonhcdssans, der 
gav Kunsten sikker Grund at bygge paa, 
var fæstnet. Den gav Adelspræg til det 
rene Dognværk. De smaa malede Brændt- 
Icrsligurer, der, fordi særligt mange er 
fundne ved Byen Tanagra, i Reglen alle 
kaldes Tanagrafigurer, fremstiller mest Skikkelser fra det daglige Liv, især 
ter. De regnedes sikkert i Oldtiden for intetsigende Ubetydeligheder, men 
Ungens Lethed, Opfattelsens Livfuklhed og Elskværdighed, er i dem Hu 
Stillingmotiver udsogle og gengivne med en saa skarp, ganske ufejlbarlig 
ædle, mest fuldendte plastiske Skonhed, at alle senere Tiders Billedhugger 




/■ 



^Jr^ 



Fig. 



Tanagrafigur. 




V:. 




smukke Damer i nydelige Drag- 
foruden deres Dyder i Behand- 
ndreder og atter Hundreder af 
Finfølelse for den mest ægte Og 
e ved at se dem havde Aarsag 



j;ujø)&?ii^i.-^iv,#:si«!iv?|S«pw*it 







Fig. 5S. Aleksander-Sarkofagen. Konstantinopel. 
28 



Ull.l.KDKLNS'llCN 



lil Ilt shi.i IIil'iuUtiu- 
s;iii)iticn buaili- i ISc' 
lindring ojj i l-'iii- 
Ivivlclsf. 

Uc'i r<ir kunde di-ii 
Urrcske l'.illeilliii^;>« r- 
kiiiisl, solv uilfii iii 
l'.iu bclyiiiiin^slulili 
ny Inipul.siT fra slo 
re og baufljiyd'.-ndi 
Mestre, eiuliiu i run: 
Tid Ion; et daadripl 
I.iv. Den Periode 
(ler kaUks den »hel- 
lenistiske«, OU sotii 
Ira Aleks-inder (len 
Stores Dod gaiir Iii 
det Tidspuidit nær 
vor Tidsregnings Be- 
gyndelse, da baadi- 
(Inekenlund og de 
tU'sle andre Dele af 
Aleksanders Hige var 
l)levne Provinser i 
Momerncs Verdens- 
lierredomnie, skyl- 
des endog de Heste 
af de Anliker, vore 
Korfædre har skattet 
hojst. Fra denne 
Tid stammer en saa 
aandfuld konipone- 
let Gruppe som den 
græske Kriger, der 
linder Kanijjen for 
Troja frelser sin 
Kammerats Lig fra 
at falde i Fjende- 
vold, — 'Menelaos 
og Patroklos . — en 
saa elskværdig og 
ypperlig gjort Figur 
som den rare, gamle 
Silen, der spøger 
med sin Fostersøn. 
det lille Dionysos- 
barn, han bærer i 
sine Arme, en saa 
morsom og saa rea- 
listisk Fremstilling, som den i tung Søvn henslængte, plumpe Skovguddom, der kaldes »den barbarinske 
Faun«, et saadant Vidunder af anatomisk Lærdom om Muskelspillet i den strakte Bevægelse, som vi 
tvinges til at beundre i den »borghesiske Fægter«. Og hvilken virkelig stor og festlig Skønhed i det bru- 
sende Drapperi hos Sejrsgudinden fra Samotrake! I alle de ny Stater, hvis Fyrster var stolte af deres 
græske Kultur, fremstod Pragtkunst og Pragtværker. Fra Riget i Ægypten stammer vel den Fremstilling af 
Nilen, som Romerne har kopieret og givet et tørrere, fattigere Billede af Tiberfloden til Modstykke. Som 
alle andre Naturens Magter tænktes ogsaa Floderne af Grækerne i Menneskeformer; dog er ved Nilguden 
desuden selve Vandet fremstillet og i Miniaturformat de mærkeligste Dyr i dets Skod eller ved dets Bredder. 
De Puslinger, der klatrer paa den skikkelige, gamle Bedstefader, som ubekymret hviler sig med Siinksen 
til Støtte, angiver forskellige Vandstandshojder under Flodens frugtbarhedsbringende Stigning ; den besynder- 
lige Allegoris utaknemmelige Opgave er unægtelig godt klaret. Fristaten paa Øen Rhodos, hvor en Elev af 
Lysippos havde rejst den uhyre Kolos, Solgudens Billede, som gjaldt for et af Oldtidens Undere, frembragte 
især dygtige Kunstnere. Tre af dem, en Fader med to Sønner, skabte i Forening Laokoonsgruppen. Fra 
Aar 1506, da den genfandtes, og til ind i det 19de Aarhundrede, har mange af de bedste Kunstnere og af 
de fineste Kunstkendere delt Mening med den romerske Forfatter, der kalder den et Værk. som hor fore- 
trækkes for alle andre Værker baade af Malerkunst og af Billedhuggerkunst. 




ske Fægter. Loiivre. 



En sen græsk 
Tildigtning til de 
gamle Sagn om 
Trojas Erobring 
beretter, al Apol- 
lopræsten Lao- • 
koon til Straf for 
en Vanlielligclse 

af Havgudens 
Tempel dræbtes 
lier med sine 
Sønner af Hav- 
slanger, da han 
skulde bringe 
Posejdon cl OfTer. 
(■irupi)en skildrer 
med glimrende 
Ktfekl, Inorledes 
de to Slanger fra 
liojre har listet 
sig til Altret og 
omsnoet de tre 
ulykkelige , den 
yngste Son er al- 
lerede dra'bt og 
udaander, den an- 
<len ser i sin 
Vaande efter 
Hjælp hos l'adc- 
ren, der selv krym- 
per sig i Dodens 

Smerte under 
Slangebidet i sin 
Side. Denne Grup- 
pe er jo aabeii- 
bart kun beregnet 
til at ses lige for- 
fra , men dens 
Opbygning er for- 
trinlig, især naar 
man fjerner de 
skæmmende og 
urigtige nyere Til 
fojelser af de to 
oprakte Arme og 
af den ældre Sons 
hojre Haand. Op 
rindcligtgrebLao- 
koon med sin hej- 
re Haand bag 
Nakken ; Stillings- 
motivet er maaske 
laant fra en Bi- 

ligur paa et aldre, beronit Maleri. Men nyt og betegnende for sin Tid er den F.ftcrirykkclighed, nieil 
hviikcn den hojeste og mest ubeherskede legemlige Lidelse vises os; Niobe leil jo kun i Sjælen. Moralen, 
der er, at Mennesker skal frygte (inderne, er traadl stærkt i Baggrunden; Hensigten er vel al vække vor 
sympatheliske Medfølelse, men saglens ogsaa al opkildne ilcn menneskelige Slovhed ved at byde el lige saa 
nerveryslende Optrin som Glanspunktet i en Gladialorkanip eller i en Tyrefa'glning. 

Meget lig Laokooa er liere Figurer paa de i enhver Henseende betydelige Besler af en Frise, der 
smykkede eii Alterbygni'g i Kongestaden l'ergamon. Her ses en sidsle, store, al'gorende Strid mellem Lysels 
og Mørkets Magter, alle (nuler mod de frygtelige Kæmper, Jorden tidligst havde fodl. Naturens d.Temoniske 
Urkræfter. Under Gudernes rasende F'remstonuen maa ile bukke under Sejrens Gudinde svaner hen for al 
bekranse .\thene, som er i Færd med at bortshvbe en dobbeltvinget døende Gigant, en af dem, der ligner 
Laokoon og ogsaa faar Banesaar ved Slangebid; Slangen er vel den, Athene l'arthenos giver La- under sit Skjold 
Hver Del af den lange I'rise har samme friske Livfuldhed, samme glansfulde Fyrighed, ilesuden brogel Afveksling 




Fig. 62. LaoUoousgriippcn. Vatikniiel. rtoni. 



.•51 



iiili.i:i>klnstl:n 




i Karnklcristiken uf 
ili- kæni|ienilc \)ua 
Uvm>f l'arlic-|-. i'ii(l(l:i 
rifii'li;^ 'ril;;iri i iiiaii- 
Hu iiiorsiiniinc Siiiaii- 
Iræk, som I', l-lks. <li-t, 
;it Zeus" Orne slaas 
iiicil (le Slan({er. 
iii:in{>e Kæmper har 
Taaet tilsat Kruppen 
i Stedet for Hen 
()(4 alt (lette er i liojt 
Kelief med stærkt 
l.ys OK dybe Skyn- 
der udfort med over- 
legen teknisk I)ue- 
lij^hcd i)f5 stor Sans 
for praylfuld male- 
risk Virknin(4. ^''' 
og Heliandling min- 
der om Vierker al 
nyere fransk Kunst, 
f. Kks. Meliellerne 
p:ui Triumfhuen i 
l'aris; var disse ikke 
ud forte, for Pcrga 
inonsfriscn var genfiinden, vilde vist mange sige dem paavirkedc fra den. Den er uden Tvivl et af Verdens- 
kunstens bedste Dekorationsarbejder. Men mere end et ypperligt Dekorationsarbejde fortjener den næppe 
at kaldes. :edel Kunst er den ikke, og de, som har villet sælte den ved Siden af eller endog over Parthe- 
nonsfrisen, burde slaa Himlen til Ansvar for deres Mund og Smag. Hvorledes er det vel muligt al sammen- 
ligne et Kor, som fra Templets Indre toner i de himmelske Harmonier, der lader Brystet udvides og Sjælen 
synes det en Herlighed at være Menneske, med slojende Trommer og Trompeter fra Militærmusik, der 
trækker op paa Ciaden. Et fint mærkende Oie vil ofte hore Hornene skratte. Værre end selve Plumpheden 
i mange af l'igurerne er Platheden i Opfaltidscu af dem. Gudinder slaas som arrige Kællinger og trækker 
Fjenderne i Ilaaret, en af dem smider sin Modstander en Krukke i Hovedet; af de frygtelige Lynkiler, Zeus 
har udslynget, vises Virkningen derved, at den enes Takker som Sjiidserne af en Gaffel stikker frem fra en 
Kæmpes Laar. Græsk Smag var paa Vej til at miste sin gamle Sikkerhed. 

Det Vidunder af en Pragtbygning, som smykkedes af denne Frise kaldes, i Johannes' Aabenbaring, for 
i-Satans Trone«. Kongen af l'ergamon rejste den for her at bringe Guderne værdigt Takoll'er for Sejrene 

over Gallerne, 

der syntes ham 
og hans Mænd 
,1-^llinger af de 
frygtelige Gigan- 
Ur. De vilde 

Krigerhorder 
var fra ukendte 
I-gne i det fjer- 
ne Norden 
trængte ned til 
hans Hige og 
havde truet meft 
at hærge det, 
som de i siu 
Tid havde hær- 
get Hom, og se- 
nere ogsaa vilde 
have hærget Hel- 
las.hvis ikke en 
Gud havde stan- 
set dem ved Del- 
li. Hans For- 
gænger havde 
efter sine Sejre 

Dcii iluciule Galler. Kapilol, Rom (se S. 33). (,ver dem tagel 

32 




Kongpnavnct og paa Uorgcn 
; Athen ladet opsætte Grup- 
per fra (le fire Kampe, ved 
hvilken den fornuftif^e Ver- 
densorden var frelst fra 
størst Fare : Gudernes Sejr 
over Giganterne, Grækernes 
over Amazonerne og over 
l'ersernc, Kongen af Perga- 
iiions over Gallerne. Kn|)icr 
efter disse Gru|)pers Sniaa- 
ligurer viser paafaldende 
larvclig Kunst. Men vi skyl- 
der hellenistiske Billedhug- 
gere og Kunstnere fra Pcr- 
gamon el Par Skildringer af 
Gallerne, af hvilke i hvert 
fald den ene horer til den 
græske Kunsts virkelige Me- 
sterværker. 

En stor Grupi)e frem- 
stiller os en Galler, som 
efter at være falden i Fjende- 
vold , forst har dræbt sin 
Hustru og nu stoder Svær- 
det i sil eget Bryst, medens 
han vender Hovedet haan- 
ligt trodsende mod Sejrher- 
i'cn. Med l'ndren, med Ag- 
telse og selv en Smule Gy- 
sen har Grækerne set denne 
glubske, ubojelige Friheds- 
trang, der valgte Doden for 
Trældom. Og i Statuen af 
den døende Galler, der uden 
Tvivl sammen mod GrLipi)cn 
o[)rindeligt har hort til en 
ligurrig Fremstdling, er Skil- 
dringen af den fremmede 
Barbar givet med beundrings 
værdig Omhu i Karakteri- 
stiken, med en Grundighed 
i Behandlingen, der viser, 
hvad græsk Kunst i saa 
Henseende endnu formaacde, 

og med gribende Magt i Stemningen. Det rinder ud af den dybe Vunde, det rode Blod; den unge Kriger 
er sunken ned paa sit Skjold og stotter hojre Arm mod Jorden, men Musklerne slappes. Hovedet med de 
strittende (o])rindeligt ihh-ode) Ilaartotler synker mat forover. Munden fortrækker sig bittert og de vildt 
stirrende Ojne under de rynkede Bryn ser Taage, Skygger, Morke, Dodcns Nat. 

For silde fodte til at der paa de ideale I-"remslillingers Omraade syntes dem nyt Land at vinde, satte 
den hellenistiske Tids Kunstnere en god Del af deres Kraft ind paa at give en tro Skildring af den virkelige 
Verdens virkelige Mennesker. VedUvglen fordrede vel endnu, at hojtstillede Personers smaa legemlige Lyder 
(Lækkedes af et Forskonnelsens Slor. der dog cfterhaanden blev stedse mere hullet. I Fremstillingen af 
almindelige Mennesker dyrkedes den nogne Sandhed. Ingen Kunst kan være mere troværdig og paalidelig 
end en hellenistisk Statue af en gammel, gemytlig Filosof; til Ære for sin Forevigelse har han anskaflel 
sig en ny Kajipe, der endnu bevarer Mærker af Sammenlægningen i Læg fra Kræmmerens Bod. Vil man 
let se Modsætningen til den gamle Tid, bor man kaste et Blik paa hellenistiske .Mlelfremstillinger. der er komne 
for Dagen ved Udgravninger i Olympia og i Horn. Polyklets .\tleter er jo Indbegrebet af den gr;vske Ideal- 
herlighed, Bronzefiguren fra l'lfesos endog af gi'æsk Ynde. l'Hlepiger. der vendes, saa den hule Hyg bliver 
synlig, kan ikke overraske mere end den sene græske Kunsts realistiske .Mlctbilleder. Vel har Kunsten 
siden Gra-kernes Hage fremstillet adskillige grimme Krabater, men det er alligevel et Sporgsmaal, om don 
ævncr at oi)vise mere frastødende raa Menneskedyr end disse modbydelige Nævefa^gtcre. Oen værste Stik- 
sjover nutildags vilde forskrækkel gaa af Vejen for dem. 

Ævncn til god og paalidelig Porlra-lskildring - - iovrigt ogsaa Interessen for at studere barbariske 
Folkeslags Karakter — bevaredes endnu i den anlike Kunsts sidsle Periode, den romerske. 




Ci.iIIeren. der dræber sig og sin Hustru. Mnseo Bnoncompagni. Rom. 



33 



IIIM-KUKUNSTEN 




De ny VerilcnsluTskere liuvile mere Stins fol- 
den noi{tcrne KcnilsgerninK end for den ideulr 
Skønhed. Hidtil hiivde de ikke udniarket sin ^u'i' 
Kunstnere. Ue liiivde va-ret udv^liKe l.:erlli)(4e al 
et ma-rktlif^t FoikesliiK, der liavile sat si}} fast i 
Hjaiiet af Italien, lilruskei ne. Disse var lidligl 
blevne sta-rkt paavirkede af (irækerne, deres slorre 
Skulpturarljejder er i Hejjien uden synderll;} IJetyd- 
linK, Éuen i alt Kunslliaandværk var de Hinke 0({ 
beli:endi}>e. Uoinerne var ude af .Stand til straks 
at opfatte den }ir;eske Kunsts hojc Værd. Den ro- 
nicrNke Feltherre, der havde underlvun;ift Ciræken- 
land O}} jieviiet det ;4i'iistridi;4c Korinlh nu-d Jorden, 
niedforte derfra et stort .\nlal viduiidcriifie Kiinstvier- 
ker, for at oj^saa de kunde fores i Triumf ved Ind- 
toget i Kom; Soldaterne sk-ulde passe godt pa:i 
dem, og slog de ilein i Stykker, var de donilc til 
at lade lave ny. For de strænge Homere var i 
ældre Tid det at heskieflige sig med Kunst en Lat- 
terlighed, der næsten salte en l'lel i)aa en .Mands 
Ære, og længe vedvare<le Striden mellem de Mænd. 
der hyldede licn græske Kultur, og dem, der fryg- 
tede dens hlodgorendc Indflydelse, en Strid, der 
ikke stod mellem de intelligente og Idioterne, uagtet 
^^^ "^iSIHfillM^^^H netop disse to Ord, der nu har anden Betydning, 

^^^^^^ '^^^^1 ^''^ Datidens Kcndingsnavnc for kunstfoistandige 

JJUH^^' ';^ •;Hr..r»i„. .... „ .^ .flJslHI og ikke-kunstl'orstandij^e. Det nyttede dog ikke at 

ville lukke Ojnene til, hver ny Sending fra crob- 
Fig. 06. .Nævi-fægier. Bri)n«esiaiue. I iieniieriiusect. Rom. redc Byer, livor gfæsk Kunst havdc boct, tvan}; 

Romerne til at spærre dem op. De søgte Trøst for 
<lcres folclige Underlegenhed paa dette Punkt i den Tanke, en af deres Digtere udtrykker saaledes: »Andre 
forstaar at udarbejde Bronzen finere og at skænke Marmoret Liv; husk, Uonier, at Din Bestemmelse er al 
herske over Verden!« Kunstinteressen vaagnede, selv om den sjældent forbandt sig med virkelig Kunst- 
sans Samlerlidenskaben rasede i de samme Former, den ogsaa senere har vist Verden, der var baade de 
skiftende Moder og Henrykkelsen for alt, hvad der var mest og ægtest »antikt«, der var Opkøbere, Kunsl- 
handlere. Kendere, Markedskurser paa Kunstnernavne, Bedragere og bedragne. Da ikke alle havde Raad 
eller Held til al skaffe sig ægte gamle, græske Skulpturer, 
og de flestes Begærlighed mere var rettet mod Mængden 
end mod Udvalget, fremkom det umaadelige Antal af Ko- 
pier og Kopiers Kopier, af gode og af daarlige Efterlig- 
ninger, der danner saa væsentlig en Del af de over 60,000 
Statuer, en sen Eftertid har fremdraget fra Jorden i Bom 
og i Boms nærmeste Omegn. 

Græske Billedhuggere leverede til Rom eller i Rom de 
bedste af dem og betegnede dem ofte med deres Navne. 
Sæ>rlig skoledannende Betydning havde i Aarhundredet før 
Kr. F. en i det gra'ske Syditalien fodt Kunstner, den lærde 
Pasileles, der skrev et Værk om Verdens mest fremragende 
Kunstværker. Navnet fattedes jo kun en Ubetydelighed 
for at være ganske som et af Fortidens bedste, som Kunst- 
ner manglede han i Romernes Øjne heller ikke meget for 
at naa de gamle græske. Vi kender kun Arbejder af hans 
Skole, en Elev af ham har betegnet sig som Mester for 
en ret flov Efterligning af en Figur fra Folyklets Tid, og 
af en Elev af denne Elev kender vi en Gruppe af et Møde 
mellem en Søster og en Broder iller en Moder og en 
Søn, i hvilken i hvert Fald Kvindeskikkelsen synes Laan 
fra de gamle Forbilleders rige Skalkammer. 

Formodentlig skyldes ogsaa adskillige romerske Por- 
trætcr græske Hænder; der er umiskendelig græsk Paa- 
virkning i Kvindestaluerne, af hvilke mange minder om 
de smukke Tanagra-Figurer og sagtens har Forbilleder fra 
Praksiteles' Tid. Men er der en Kunstart, for hvilken 
Romerne fra Etruskerne havde faael særlige Ævner i Arv, 
er det dog afgjort Porlrætkunslen. Fra Republikcns Tid ti«, o:, i'ompejus NyCaiisberg Giyptoiek 




OI.OTIDF.V 



Og ned lil (let lieiljc, j;i 
fjerde Aarli. efter f\r. V. fort- 
sattes det store og rige Gal- 
leri af romerske Karakter- 
portræter, der foriwlen del 
kunstneriske V;erd har uvur- 
derlig historisk Hetydning, 
og vil faa en endnu storre, 
naar luange nu tvivlsoiiinie 
Navnebesteninielscr bliver 
sikre. Den fortrinlige Buste 
af den jovialt godmodige, 
ubeslutsoiunic l'oinjK'jiis sy- 
nes forklare os, at denne 
Mand ikke var skabt til at 
1)11 ve Verdens Herre. Den 
pragtfulde Statue af Augu- 
stus, der i Feltherrerustning 
taler til sine Soldater, synes 
derimod at vise os alle ller- 
skerævner i harmonisk For- 
ening. Vi skonner, hvor 
værdifuld en Stolte han har 
haft i sin Ha'rforer Agrippa, 
naar vi i dennes Hoved ser 
alle ægte romerske Fgenska- 
ber i Hendyrkning som ubøje- 
lig Kraft, Alvor, Strænghcd 
og Dygtighed. Og alle de 
romerske Kejsere, de store 
og de smaa, de dygtige og 
de daarlige, de kloge og de 
taabclige, de gode og de 
slette, gaar os frem j)aa Had, 
ikke alene i deres Magt og 
Vælde, i Forherligelsen som 
nøgne græske Helteskikkel- 
ser eller som tronende Gu- 
iler, men ogsaa i deres skarpt 
udprægede personlige Kjen- 
domnielighed med deres in- 
dividuelle Fysiognomier som 
Ulve eller som Hæve, som 
Vismænd eller som Narre. 
Der er den skaansclslose 
Tiger Tiberius, den vanvittige 
Dreng Caligula, den blodc, 
svage, skikkelige Claudius, 
Nero med de tunge, umaa- 
delige Kæber, der synes op- 
satte paa at sluge, hvad hans 
skulende Ojne ser, den klo- 
ge, energiske Vcspasian, den 
gamle, lavpandede Trajan 
med Træk af en ædel Ka- 
rakters alvorlige Bestemthed ved Mundvigernc, den ikke mindre brave Mare Aurel. der selv som Trium- 
fator rider frem med slorct Blik og indadvendte Tanker paa Dydens og Moralens Grundsætninger, den 
skumle Hrodermorder og Ærkeskurk Caraealla, endelig i Statuer, som viser Kunstens Forfald, den forste 
kristne Kejser Konstantin den Store. Skygger af Mistro og nagende Uro svæver besynderligt ofte over 
Kejsernes Træk. 

Homersk Portrætkunst viser os ogsaa andre Fysiognomier end Kejsernes og den kejserlige Slægts 
Gravmæler giver udmærket karakterfulde Billeder af borgerlii;e .l.glepar i kærlig Forening. Der er en ung 
Mand, hvis Billede træffes hyppigere end nogen andens, det er Kejser Hadrians Yndling Antinous. Under 
den kunstelskende Hadrian gjorde antik Kunst sin sidste alvorlige Anstrengelse for at naa i Ilojde med 
Fortiden, efterligneile gamle l-'orbillcder, ikke mindst de arkaiske, ja endog de ægyjiliskc, men viste ogsaa i 




som Hærforcr. Vatikanet. 



l;IM la)KINSrLN 




Kig C). Aiilinoiis. n<liif Villa Albniii, Ho 




Fig. 70. Stalue af en Romcriride 



Arbejder, den ikke sogte al give svundne Tiders Præg, en velskolet Dygtighed, der er koiiiinen Antinous- 
liillederne til Gode. Der var sagt Hadrian, al han inden føje Tid maatte do, hvis ikke en anden ofrede 
sig for liani; Antiiioiis gik ved al drukne sig i Nilen frivilligt i Døden for sin kejserlige Ven. Denne op- 
hojede hara blandt Guderne, der alt forud var forøget med saa mange ægyptiske og asiatiske Guddomme, 
at en græsk Skænitedigler lader dem raadslaa om al standse Tilgangen; Forbrugernes Mængde fordyrer Gu- 
dernes Drik, »saa al Pæglen allerede koster et Pund Sølv.« Anlinous fremstilles snart som ægyptisk Gud, 
snart som Hermes, Apollon eller Dionysos, en skøn, men melankolsk Dionysos, med bløde, fyldige Former, 
med sanselig Mund, med yppige Lokker, men med et tungsindigt .Sværmeri i Blikket, som om lian, util- 
fredsstillet af Livet, kunde have søgt Losningen paa et gaadcfuldl Mysterium ved Døden i Nilens Vande. 
Kt sælsomt vemodigt Aftenskær farver denne den sidste af Anlikens ideale Ynglingeskikkelscr. 

Hvad der end den Dag i Dag mest af alt betegner Rom som de glimrende Minders By, er Oldtidens 
Sejrsmonumenter, tre Triumfbuer og to Triumfsojler. Deres Relieifer har ved den udforlige Kronikeskil- 
drings mange Oplysninger om de besejrede Folkeslag den største historiske Interesse, som Kunst betragtet 
viser de kun en trinvis Nedadstigen mod det rene Barbari. Et mærkeligt Kunstværk er den stolte Statue 
af en sørgende Barbarkvinde, der opfattes som det overvundne Germanien eller Gallien. Det er en Søster 
til de klagende Kvinder paa den sidoniske Sarkofag, omformet i Aanden fra Pergamon; del er derfor 
betænkeligt at skrive den Homerkunsten til Indtægt. Romerske Sarkofager kan være dygtige Arbejder, 
raen misklædcs i Reglen af en haandværksmæssig Behandling, der gennemhuller Marmoret ved et Bor for 




■pni 


■ 


^B^^ 


■ 


^^^^^ *j» .åtå 




^^^^Bb *^ 'JH 


^^^H 


H^WpiÉS^'^ 


^1 


Ht^ T 


" ^ \ 


Bél 




^ — '~ ~^ 


A 


^^Bh^^^'^^>^i^^ 


/ .1/ 


^^B.l^^k. ^^^^^^ ,. 


/ 1 




il. Vfspasian. Neap.-I. 



Xero, T.oiivre. 
36 



paa nem Vis af skafTe maleriske 
Dybder. Større kunstnerisk Nydelse 
giver ofte de rene Kuiislllidsarljejder, 
sdin de i l'onipiji tundne IJronze- 
TrelVuider, Lampebærere o'^ lignende 
Genstande , eller Melalkarrenc , af 
hvilke dog de egentlige Pragtstykker 
fra de store Solvfund paa Homer- 
rigets Grund sikkert stammer fra den 
hellenistiske Tid og fra Byer med 
gr;esk Kultur. 

De hvad Storreisen angaar aller- 
mest uanselige Frembringelser af an- 
tik Kunst niaa ikke forbigaas. Der 
er først Stempelsk;erekiinstens V;erker. 
I Halvædelsten indgraveredes Billeder, 
livis Aftryk gav Dokumenter Under- 
skriftens Gyldighed ; Julius Cæsar 
liavde den va'bncde Venus i sit Segl. 
Baade til Stoll'et og til Fremstillingen 
knyttede Homerne overtroiske Fore- 
stillinger, Karneolen mentes at ind- 
gyde lien frygtsomme Mod, Billedet af 
Ørnen at skærme Landmanden mod 
Hagclskade og Græshopper. Gjaldt 
det at skal)e noget særlig udmærket, 
kunde Arbejdet kræve Aar. Faget 
havde højtberomte Mestre som Pyr- 
golctes, Aleksander den Stores IIol- 
portra'tor i det smaa. F"ra den ;i"ld- 
ste Tid er de etruri.ske Seglbillcder de 
talrigste, den græske Kunsts yppcisir 
Blomstring har leveret os forholdsvis 
faa, men de bedste. Fra Tiden efter 
Aleksander den Store stammer de egent- 
lige Pragtstykker, store Kameer, hvis 
Fremstillinger ei' udforte i ophojet 
Arbejde som Miniaturreliert'er , men 
dog i Reglen imponerer mere ved 
.Vnordningens Higdom og den tekniske Dygtighed end ved de egentlige kunstneriske Værdier. 

Montprægningen havde i Oldliden ikke samme Anseelse; de antike .Monter er os dog endnu kærere 
end de skaarne Sten. Vi foler næsten Skandiildhed ved at sammenligne vore egne med de granske, der 
ofte er rene Mestervæ-rker af hoj og a'del Kunst. Hvilken vidunderlig Higdom og .Mangfoldighed i Moti- 
verne og Motivernes Beiinndling! Hver By har sine egne Monlei- med ilo stedlige S-æiiiKvrkcr — ofte sted- 
hellige GuddoEnme - Iremslillede i skiftende Former efter den Tiden beherskende Skonhedsopfattelse. 
Havskildpadder mærker Monterne fra Oen Ægina, hvor Montpra>gningen forst siges begyndt. Monter fra 
.Vthcn viser Athene og Uglen, hendes hellige Fugl, i rum Tid bevarer Athenehovedet del strænge. snurrige, 
men stilfulde gammeldags Snit. Munterne fra Theben har ilet booliske Skjold, de fra Korinth 
deligsle, men ikke de ringeste Ho- _ 

vedet af den lijælmede .Vfrodite og 
Vingehesten Pegasus, de fra det liel- 
lige Elis den olympiske Zeus eller 
hans Mage Hera, og saaledes veksler 
Typerne fremdeles fra Stad til Stad. 

Dog overstraales Monterne fra det 
egentlige Hellas af dem fra de græske 
Kolonier i Storgrækenland (Ncdieila- 
lien) og paa Sicilien. Ulorligiieligt 
ynderigc er Sejrsgudinderne paa Mon- 
terne fra Terina, de unge Byttere, de 
rigtvarierede I-Yemslillinger af Hav- 
gudens Son Taras, der paa en Delliii 
rider over Bolgorne, paa Monterne 
fra Tarenf. Vi læ-rer selv den gi'æske 
Kunsts Ævner al kende fra ny Sider. 




Fig. 



de almin- 




Fig 7.'.. AiiUke 



sli.inrni' Sloii (^Goiiiiiici 
37 



en t^igti vcil en Pitind. 



BII.I.RUKUNSTKN 



# 



liulviiuiiil Ira .l'gina. 







SolMDuiil Ira Alhf 



S.ilvmalll Ira Tlirbi-ri. 



#• 



SBlvmiiiit Ira Metnjiont. 







Sutvniont fra Kroton. 



Selvmont fra Korinth. 






Arkaisk SoUimint (l)ekadrakmel fra Syrakus 



Evaiiietos' Dikadrakme. Syrakus 







Solvmønt fra Xaksus 



Sølvmønt fra Thurii. 



Sol\inønt fra Amfijx 






Mønt med den nialtedoniske 
Eoag Persens' Billede. 



Solvniønt med det idealiserede Aleksanderhoved 
fra Kong Lysimakos' Regering. 



Fig 76. Antike Mønter. 
38 



Broncemønt med Kejsef 
Domitians Billede. 




sk V;isel)ille(le (tegnet af Joakim Skovgaard). 
Pelcus rover Thetis. 



.Inpancnic maallc beundre dens I5ehandlin{» af Fuj;- 
lenc ved at se Ørnene fra Agrif^ent, -- ogsaa Or- 
ncne fra Klis og Hejrerne jiaa de skaarne Sten, 
(ler skyldes Deksamenos fra Kios, — • og de vilde 
fryde sig over den Kierlighed, Oniliii og Skonlicds- 
følclsc, med hvilken saa ringe Ting som en Krabbe 
og et Kornaks er udførte paa Monterne fra Agrigent 
og Metapont. Monterne i den ærværdige, arkaiske 
Stil — som f. Eks. den fra Naksus med den skæg- 
gede Dionysos og Satyren med Skaalcn, — horer 
genncmgaacnde til de bedste. Skal der nævnes <iet 
alleryppersle af alt det ypperlige, sættes Valget 
gærne mellem to baade ved deres ualmindelige 
Størrelse og ved deres fine Kunst udmærkede Møu- 
ter fra Syrakus, I5yen med den mest glimri'nde 
Møntr;ekkc, begge med et Kvindehoved paa For- 
siden og et Firsjiand paa Bagsiden, den ene et 
Værk af arkaisk Kunst fra det femte Aarlumdredcs 
Hegyndelse, den anden af Kunstens fuldtudviklede 
Mesterskab i Begyndelsen af del fjerde. De fleste 
betivnker sig ikke paa at tilkende Prisen til den 
senere, Kunstneren Evainelos' Mesterv;erk, hvor 
Kildenymfens Hoved har rent ideal Dejlighed, og 
de vælige Heste bringer l'arlhenon i Minde. Saa 
smuk den er, er dog adskillige græske Mønter ikke 
ringere. Hovederne paa de Eksemplarer af samme 
Mønt, der skyldes den mindre ansete Kimen, staar 

ikke tilbage for Evainetos' i Stilskønhed, og i dens gamle, mere naive Moilslykke, hvor en noget 
uheldig Sejrsgudinde retfærdigt vender sin Krans mod Hestene og ikke mod Vognens Styrer, viser Forsiden 
med de springende Delfiner om det fine, friske Kvindelioved en nok saa beundringsværdig Finfølelse for 
den dekorative Skønhedsvirkuing. Allerede paa Evainetos' Tid dristede Stcmpelskærerne sig undertiden lil 
at fremstille et Hoved forfra. Dejligt kunde det se ud, som f. Eks. Apollohovedet paa en Mont fra den 
makedoniske By Amlipolis viser os, men hensigtsmæssigt var det ikke. Vi maa vel i det hele taget tilstaa 
vore grimme Mønter det Fortrin for de græske med deres stærkt fremspringende og letslidelige Præg, al 
de egner sig bedre til jiraktisk Brug. Senere faar Monterne Portrætbilleder. Kong Lysimakos salte Aleks- 
ander den Stores idealiserede Hoved paa sine, den hellenistiske Tids giver os en Række karakterskarpe 
Portni'ter af Herskerne i Ostens mange Bigcr, og selv de romci'sUe, der i Kunstværd staar langt tilbage 
for de græske, kan fængsle ved udmærkede l'ortræter af de samme Kejsere og Stormænd, vi ser i St.itucr 
og i Buster, hvis rette Navne Mønterne ofte hjielper til at bestemme. 

Der er endnu en Del af det græske Kunsthaandværk, der i ikke ringere Grad end Mønterne har frem- 
ragende kunstnerisk Væ'rd og Betydning. Va'rdien er endda en dobbelt. Thi de simple græske Lervarer 
afnøder os allerede den største Beundring ved den æ'dle Skonhedssans. der, forbunden med fornuftig Hen- 
synstagen til ("icnstandcnes Bestemmelse og Brug, i Prisvaser, Blandingskummer, Drikkcskaale. Bægere. Olje- 
llasker og Salvegemmer, har skal)t saa fuldendt rytmisk skønne Former, som Verden hverken før eller siden 
har ævnet at frem- 
bringe. Tilmed smyk- "" " 
kes de meget hyppii^t 
med billedlige l'rejn- 
slillinger, hvis Silhoucl- 
ligurer før .\ar 500 for 
Kr. I', staar sorle paa 
Lerets rodgule Farve, 
efter denne Tid ud- 
spares de lyse i dcu 
sorte Fernis, som dæk- 
ker Grunden. Simple 
Haandværkero malte 
disse fordringslosc De- 
korationer, men al og- 
saa de eller Ævne boj- 
lede til Athenes Krans, 
vilde vi vide, selv om 
ikke et af deres Bille- 
der klart og bogstn\e- 
ligl forlalle os del; i 




Vifi. 7S Cia-Nl; VaseliilU'ile (IckiuM af .loakim SUo\ (;a.Tiil> Kii .\llot ren 



.ig iiietl i't Skralieja 



:i'.l 



HII.LI-.DKUNSTl'.N 







Fig. 79. Græske Vaser (tegnede af Joakim Skovgaard). 

1 Skænkekande. Maleriet viser en Pige, der bringer sin Frue Forfriskninger. 2 Drikkebæger, dekoreret med 

en Amazonekamp. 3 Oljenaske. Sfinksen, Dådens Symbol, bortfører sit Bytte fra et Alter. 4 Oljeflaske med 

en Fremstilling af Odysseus' Mænd, som Troldkvinden har forvandlet til Svin. 



(len bedste Tid, nef^yndclscn nf det jtc 
Aarhundrcde for Kr. F., tiar Hinke atti- 
ske Malere som Eufronios o. a. med 
Stolthed betef^net deres Arbejder. Om 
end Oldtiden vilde have fundet det lat- 
tcrb"gt at skænke disse Navne synderlig 
Opmærksomhed, vil de maaske mindes 
lænf^ere end manj^e Navne jjaa Nutids- 
kunsts Heromtheder. 

Der skelnes mellem den >slrænge Stil« 
og den »skønne Stil«, men den strænge 
er 1 Virkelighed ogsaa den skønne, da 
Viljen til at forlade det strænge umuligt 
kunde være Vasemaleriet til Baadc. 
Strænglieden gælder kun Tegningens 
Stil ikke iMniiierne, der omfatter alt fra 
det mest ophojcde til den drojeste Skæmt. 
Fraset den Atlieneskikkelse, som skulde 
smykke Prisvaserne, var tier jo sjældent 
tvingende Grund til saa megen Hojtide- 
lighed -som i de hidtil omtalte Former 
af antik Kunst: burligt var Fremstillin- 
gen ii(ll:eiikt, let var den gjort, kaad 
Overgivenbed kunde der godt skalfe sig 
l>uft uden at Skønbed og Ynde joges paa 
Dør. Det var lystigt, at se brunstige 
Satyrer jage flygtende Nymfer paa Si- 
derne af den Skaal, der hævedes med 
Dionysos' gode Gave. Tilføjelsen »skøn 
ved Navnet paa en fremstillet Kvinde 
eller Yngling skal vel i Reglen sige os, 
at Hjæ-rtet er truffet af Eros' Pil. Ordet 
»skon : forekommer her saa ofte som 
paa Middelalderens Billeder det latinske 
Ord for »hellig«, og kunde staa der 
endnu langt oftere uden at blive gjort 
til Skamme. Men for tugtige Kvinder 
var der andre Billeder at glædes ved. 
Billeder af Folkesagn og af l-'olkctroens 
Skikkelser, af Guders og Heltes glimren- 
de Vaa ben færd, af den kære Herakles 
og hans Fælle, »ham, vi fortalte om tit, 
mens Væven vi slog«. Ogsaa Optrin af 
Hverdagslivet paa Idrætspladsen eller ved 
Maaltidets Glæder eller i Fruerstuen 
fremstilles for os. Kvinder ved Badet og 
ved Spejlet. Og komiske Figurer som 
paa en Oljeflaske Odysseus' af den arge 
Troldkvinde til Svin forvandlede Stal- 
brodre. Men netop paa de skontformedc 
attiske t)ljellasker fremtræder ofte morkl 
alvorlige Billeder, der siger os, al en 
stor Del af dem brugtes ved Gravsættel- 
sen og Gravofrene, Billeder af de død- 
bringende Va-sncr, halvt Kvinder, halvl 
Dyr, forfærdeligere end den Gorgone- 
ubyrets glubsk grinende Maske, der i 
Bunden af mange Drikkeskaale sk;ermede 
mod »det onde Oje. Oftest er det til 
disse Oljellaskers l-'remstillinger af Kla- 
gerne ved Liget og ved Graven, at Vase- 
maleriet har benyttet en ny. lidt farlig, 
men beilaarende virUningsl'uld Teknik: 
paa hvid Grund fremlriedcr Figurerne 
ilerfarvede, undertiden med lette Antyd- 






Kin. so. Giiiski- V:i«cl>iUcil«r (loanpilo af .lo.ikini Skovg.ianIV 
Ovcrsl: En Snlyr forfolger en Bnkknntindc. I Miiitcnt Kvinder voc 
Biult'kinume. Nederst: Dionvso.< bvdcr en Satyr et Birser Vin 



41 



lill.l.KUKUNSTES 




cii 81. Vægmaleri med Kopi cflcr el græsk Hilloile. 
Thermemuseet, Honi (se S. 43). 

Begyndelsen af det fjerde .Narh. for Kr. F. 



iiiiiger af .SkytJKel'. Siniledcs Dnilrent var vel Vii-kningen af 
den sanilidif^e e|{entliue .Malerkunsts tabte Værker. 

.\f (irækernes Malerier, som Oldtidens l-'urfattere priste 
iifje med de slore ililledliuf{;;eres Arhejder, er ildet tillia;{e, 
ikke et, ikke enKanf> el Hriidstykke af rt. l-orfalterncs Ue- 
skrivelser kan ikke Iniste fur 'råbet i>n lade Fantasien trylle 
dem tilljage. Malerkunstens store Navne som Folygnot. 
I'idias' samtidi({e, eller den vidtheritmte Apel les. Aleksander 
di-n Stores Maler, er os tomme Navne; med alt, hvad vi ved 
nm deres Æmncr o^ deri-s Hv, kan vi li;4e saa lidt nive et 
|i:i:ilideli^<t Omrids eller el af deres .Vrbejder, som efter 
Kunstværker paa l'lanelen .Mars. 

Fantasien vil alli;<evcl liaardnakket soj^e at danne sig Fo- 
restillinger om den tabte Herlighed. Den kan ikke naa helt 
III .Maalcl, men dog ledes saa langt paa Vejen, al den skim- 
ler Herlighedens Art, takket v;ere Ilj:el|)cre, der. selv om 
(le kun er Haandværkssvende, er den mere til (lavn end 
l.illeraturens hele l.æs. Tegningens .Stil er sikkert den 
samme i Vasemaleriets Dognværk og i den ældre græske 
Malerkunsts Mestervierker, der ogsaa nojedes med en Onirids- 
legning uden Skygger. Motiverne er ofte de samme, og det er 
muligt, af Erindringer om heromie Malerier har sat sig Spor 
i Vasebillederne. Et af dem viser Odysseus, der efter sin 
omflakkende Hjemfærd fælder Hejlerskaren, der har snyltet i 
hans Borg, ved sikre Pilskud. 1mi meget lignende Komposi- 
tion, som dog har andre Enkeltheder og viser en doende 
Hejler omlrent i Laokoons Stilling, ses paa el Relief fra en 
rejst Gravbygning paa Lilleasiens Sydkyst. Reliefferne derfra 
laler ellers et barbarisk Tungemaal, men da Kunstneren skulde skildre Odysseus' Hustru, er pludseligt en 
mærkeligt klar Erindring om Skikkelser som Orfeusreliefl'els Hovedligur dukket frem, og for Fremstillingen 
af Bejlernes Kamp har han husket el andet Forbillede, sikkeit el Maleri. Senere Relielfer rober ved deres 
egen Karakter, at deres Kompositioner er laant fra Billeder, f Eks en Fremstilling af Persens, som befrier 
den lænkede Andromeda. Vi finder da ogsaa samme Koni|)<isition gentaget i Vægbilleder fra Pompeji. 

Yægdekorationcrne er vor bedste Kilde til Kendskai) om Oldtidens Malerkunst, men giver dog kun mager 
Besked om dens tidlige Tid. Billederne fra de elriiriske Grave taler for meget Bondedialckt til her ret at 
kunne komme i Befragtning. Vigtigere er Dekorationerne fra del 
fjerde Aarhundredes Grave ved Pæstum, hvor Kvindernes Hingdans 
og de velkomstbudle Krigere, som sidder saa dejlig let ])aa deres 

Heste, er nedskrevne i Pro- 
filer med mærkelige Rester 
af god græsk Tradition. Men 
(le er raat og flygtigt malte, 
og det er ikke engang Græ- 
kere, der her fremstilles. 
I'or Opfattelsen af den gamle 
græske Malerkunsts Karak- 
ter har et Billede fra langt 
senere Tid maaske størst 
Betydning. I et 1879 ud- 
gravet romersk Hus har en 
dygtig Dekorationsmaler fra 
Kejser Augustus' Tid, — en 
Græker, der hed Seleukos 
— haft den snurrige Ide al 
pynte del rode Sovekammer 
med Efterligninger af en 
Samlers Skatte, saa det saa 
Ud som en Helligdom i et 
Kunstmuseeuni. Som Ho- 
vedbilledcr har han valgt to 
.Malerier fra vidlforskelligo 
Perioder. Det ene, det gam- 
le, viser os i milde Farver 
og uden stærke Skygger paa 
hvid Grund — allsaa ganske 

42 





Fig. 82. Kvindengur i græ-sk Stil. 
Tlierniemusecl (se S. 43). 



8S. Nymfe med Dionysosbariiet. 
Tliermemuseel (se S. 43). 




som HilledciiR' paa lic alliske Oljeflasker - en ved sin stille Festlighed og line Hytniik meget indtagende 
Fremstilling af en siddende Kvinde, der l);erer el osterlandsk I'ragtdiadem ; en Tærne fuldender hendes 
l'aaklædning ved at paahæflc et Slor; foran dem staar den vingede F>os, stoltet til sit Scepter. Det er 
enten Afrodite selv eller en Skønhed som Helena, Aarsagen til den store trojanske Krig, ganske forbausendc 
ligner hun Jo Ciudinden af Aasyn.« I hvert Fald kan Fremstillingen af Krigernes rasende Kamp paa Tron 
stolens Side ikke være hensigtslos. Enten F.illedet forestiller den ene eller den anden, og enten det er en 
selvopliinden l^flerligning efter gammel græsk Kunst, eller - hvad der dog er langt rimeligere - en fri 
Kopi efter el af dens Mesterværker, giver det et fasl Holdepunkt for F'orestillingcn om græske Malerier fra 
det 4(le Aarhundrcdes Hegyndelse. Det beromteste af disse var- vistnok Zeuxis' Billede af Helena, til 
hvilkel han havde faaet Lov til at gore Studier efter de smukkeste l'iger i Byen Kroion, for al hnn i 
Kunstens stumme Skikkelse skulde indeholde Summen af den kvindelige Legemsforms ypperste Skonhed- 
Zeuxis horte dog allerede til de Malere, der forte Kunsten mod ny Maal. 

At Dckoratioiismaleren Seleukos liar gjort gnmdige Studier i den gamle 

attiske Kunst, viser de mange Figurer i 

den ædleste Vasestil, han rundtom har 

auhragt i sine Dekorationer; en af de ny- 
deligste viser en Kvinde, der ha-lder Olje 

i en lille Flaske--). Han har dog ogsaa vidst 

at gengive den senere Tids Stil, Billederne 

med Skyggernes st;i ike maleriske Virkning. 

med den plastisk lundede Formgivning og 

de gennemforte Forkortninger med den 

friske Bredde i Behandlingen, der lod del 

vare vigtigt i rette Tid al fjærne llaanden 

Ira .\rl)cjdet og sætte Pris paa Hjiulp fra 

'lilfældiglieders Spil. Hvor godt hans Bil- 
lede af det lille Dionysosbarii paa en 

Nymfes Skød end gengiver denne Stil, er 

del os mindre vigtigt , Kfterligninfier af 

dens Værker kendes i et umaadeligt .Vnlal. 
Tekniken havde i de gamle Billeder 

vieret yderst simpel, de fai Farver var 

blandede med et let oploseligt Bindemid- 
del. Det seneie Slalfeliinaleri anvenille 

Farver, som blandedes med Voks i mange 

Toner, paasattes Træ'grunden med en Pen- 
sel, og sammensmeltedes ved Strygning 

med et varmt .lærn. .F^gyptens torre l.ufl 

har bevaret adskillige Portræter, som i 

den senere Kejsei-tid med denne Teknik 

u<lfortes for MuniieUistenie l'.v ilet i.-ni\ 

■i Undskyld en AiimiiTkning: Mon da l'iKHioii i 
liirard.s »I^a peinturo nntlqiio< .S. ,'ll(t ei- al'liil- 
cli-l. .saa iiitcl Meniu'skc kan .se, hva<l iloii (,>- 
lolagor si^, oj< i Tckstoii n:eviios SDin .S|ijn- 
iliMske. tror l-'oilatlcroii sig f(ir|>lijjtot til al 

luniæiUe. al han har to,u:iK't ilni eflcr soho ,.i^. s,;. l\„ii;vt luall ..uU V..k>r... 

Oriiiiiialoii f„ Gi-avoiic i (-aijiim 





llll.M.UKINSTr.N 




ikke slon- Kunstnere, 
iler liur ninlt dem, 
l'orbauser buutte lie- 
lKin(llint<en8 Dytitifi- 
lie<t OU l'ortrælernes 
udiiiuTket li\Tulcle in- 
ilivitluellc KuTiikter- 
Kivnin^. l-;t enkelt er 
lundel i en virkelig 
Mnleriranune, og sy- 
nes ogsau at have 
vieret beskyttet ved 
el (ihis. l'aa romer- 
ske Væjjdekorationer 
ser vi, at de kost- 
bare og skrubelige 
Malerier skærmedes 
ved Skodder, der 
kunde lukkes som 
l'ldjene paa Middel- 
alderens Allerværker. 
Da vi trods alle 
vore Gisninger i Vir- 
keligheden slet ikke 
ved, i hvilket Om- 
lang Dekorations- 
malerne har benyttet 
o^ efterlignet egent- 
lige Malerier, er det 
klogest at opfatte det 
senere antike Deko- 
ralionsmaleri i sin 
Helhed som en mal 
og uren Afglans af 
Malerkunst, vi ikke 
kender. Adskillige af de ikke mange Vægbilleder, der er fundet i og ve<i Rom, horer til de bedste. Saa- 
ledes det som en Reliellrise komponerede liillede, der efter en tidligere Ejer kaldes det »aldobrandinske < 
Bryllup. Den bekransede Brudgom skal lænkes ved Brudekammerets Tarskel, men sidder næi- I.cjet, paa 
hvilket den blide »Overtalelse« henvender sin honningsode Tale til den bly, lilslorede Brud, foran dem 
staar en anden af Afrodites Tærner, vel den, der kaldes >Ynde<. Tilvei.stre tilberedes et Bad, tilhojre ses 
en Ofring. Udforeisen kunde være bedre, men det er meget med Urette, naar dette Billedes rolige og fine 
Skonhed har mistet en Del af sit gode, gamle Ry, efter at der fra de ved Vesuvs Udbrud Aar 79 efter 
Kr. F. bvgravcde Smaabyer atter er fort store Mængder af anlikt Eekorationsmaleri frem for Dagen. 

Hvad Pompeji 
fortæller os on) 
selve Oldtidens Liv, 
det kan aldrig vur- 
deres hojt nok. At 
gaa mellem de dybe 
Hjulspor i Gadens 
Lavasten forbi Ba- 
gerier, hvis Brod 
genfandtes paa Ov- 
nen, Gadebronde. 
der har bevare! 
de lorstige Mun 
des Spor, og Kro- 
er, der endnu 
skilter, det er som 
at se- et Leje meil 
friske Indtryk af 
et Legeme, der 
lige har forladt 
det. .Men Pompeji 
og dens Ulykkes- 



l'jladcs slaar fangne foran Kong Theas 



egmalci'i fra Pon 



Neapel (se S. 45). 




SS .\leksoiiJer-Slayct. Mosaik fra Pon 



apil l^sv S. J^J. 



OLDTIDEN 



læller er jo ikke {genfundne Stykker af Kunstens Paradis. 
Dekorationsbillederne derfra er kun Provinshaandværk. 
ofte tarveligt, afjasket Arbejde, kun den simpleste Kobber- 
mønt fra Antikens guldrige Skatkammer. Del forste Ind- 
tryk er let en Skuffelse; LirekassegentagcLsens Plumplied 
lilles smerteligt i Behandlingen af de egentlige Hilledmo- 
tiver, især dem med de store Æmner. Og dog er denne 
svage Efterklang af den gamle Skønhedslovsang vel værd 
at lytte til. Figurerne har Statuernes skønne Plastik, 
ofte virkelige Staluemotiver, vi ser selve Praksiteles' Her- 
mes, og — i et stort, indadhvælvet Billede — en Theseus, 
der ganske er som en Statucskikkelse fra Praksiteles' Tid 
at se til ; han synes i sin Helteslolthed kun lidet at agte 
Takken fra den Ungdomsskare, lian har reddel fra Uhyrets 
Vold. Malerkunsten er aabenbart gaaet godt i Lære hos 
Billedhuggerne, men har sagtens til Gengæld oprindeligt 
vist dem Vejen i Fremstillingerne af Sjælsbevægelsernes 
Udtryk. I saa Henseende er især én Figur vidunderlig, 
Medea, den troløse Jasons stakkels Hustru, der udruger 
sit Nag til Udaad. l)ov som Havet og Klippen for den 
matte Vennetrøst staar hun »pint af de Sorger, som frister 
til Mord«, pønser paa at dræbe sine og Jasons Børn til 
Hævn, og vrider raadvild sine Hænder, thi Glullernes lyse 
Blik har bragt Beslutningen til at vakle, men Blikket flam- 
mer, Hjærnen er Ud og »Vredens Kraft kuldkaster Hjærlets 
bedre Raad«. I den lige saa berømte Fremstilling med Kong 
Agamemnon, som, da hans Datter slæbtes til Offerdoden, 
brast ud i Graad, og vendte bort sit Hoved, mens for 
Ojnene han Kappen holdt,« har Originalbilledets Udtryks- 
rigdom sagtens været mærkelig, men Dekorationsmalerens 
i;fterligning er baade i Kompositionen og Udførelsen ret 
ringe. Langt bedre er f Eks. Billedet med Slavinden Bri- 
seis, der føres fra sin fordums Herre, den vrede Akilleus, 
eller dot særlig godt malte Billede med de to græske Ven- 
ner, der som dødsdømte Fanger staar for den tauriske 
Konge, den ene vel endnu trodsende, den anden hengiven 
i sin Skæbne. Un<lertiden naas en næsten moderne Liv- 
fuldhed i Udtrykket; Hovedet paa en Gubbe, tier under- 
støtter en tung Herakles, minder om Rubens' Kunst. Paa 
et pompost Billede ser vi en Daahind ojianime en Son af 
Herakles under Beskyttelse af en tronende Gudinde, i 
hvilken Arkadien, det Land, der tog ham i Varetægt, har 
faaet en saadan personlig Skikkelse, som antik Kunst ofte 
gav geografiske Begreber. Mærkelig er Modsætningen 
mellem et livfuldt Satyrhoved og det dode Udtryk i den 
majestætiske Gudindes vidtopspilede Ojne med de store, 
mørke Pupiller, som i den senere antike Malerkunst sjæl- 
dent fattes den ideale kvindelige Skønhed. De ægyptiske 
Damer, Voksmalerierne har portræterct, synes at have 
brugt kunstige Midler til at give Øjnene denne Art at 
Skønhed, som fra antike Mosaikbilleder er gaiict i Arv til 
de kristelige, aabenbart endnu var højeste Mode ved Kej- 
ser Justinians Hof og langt ned i Middelalderen holdt sig 
som den ideale. 

I det møjsommelige Mosaikarbejde, der samler cl Ulal 
af smaa, farvede Sten eller Glasstiflcr Side om Side til et 
Billede, er »Aleksander-Slaget« fremstillet. Aleksander den 
Store jager sin lange Lanse gennem den iiersiske Felt- 
herre, hvis Hest er styrtet; Perserkongen selv ser det ra-d- 
selsslagen fra sin Vogn, Riget brast af hans Ilaaiid, Vogn- 
.styreren pisker Hesten afsted over saarede og faldne. 
Den glimrende Komposition, hvor Hærens Flugt er saa 
mesterlig udtrykt ved de mange skraa Lanselinjer, og som 
i sin Midte under Perserkongen har den ypperligt vir- 
kende, bagfra sete Hingst, der for silde fores frem til 




Fig. 89 



uliles' Son Tolcfos dier hos naiiliiiidc 
bcslivttcl ;if Aikiulien. 
Bnulslvkke at et :iiitikl Maleri. Neape'- 




li«. !K1. En Mænade, .\nlik nekor.ilions liglir. Neapel. 

11 



nir.i.i.i)KL'NsTi:N 




l'i- ni Sliu.-vpill.Ti- M(is;i:i,hill.<lc ar Dioskmiiles. .\o:ip.>l. 




Hedning for llajrlorercn, skyldes 
I imcligvis vn dyglig Krscsk Maler 
I l'iloksenos) Ira Aleksanders egen 
lul, men i Henseende til Arbej- 
dets (ii)dlic(l liorer denne (lulv- 
niosaik ikke til de bedste. Mosaik- 
Mrbejdel egnede sig vel egentlig 
bedst til den faafnrvcde, bredt 
ilekoralive Virkning, som udnuer- 
ker den slore Lænkehund paa 
liilledet fra Oulvet i en Husind- 
;;ang med Indskriften Vogt jer 
l(ii- Hunden. Men ved stor Taal- 
Miod og Omhu er det dog lykkc- 
<les i liere Mnsaikei" at overfore 
en uojaglig Tegning og selv at 
skabe en meget udsogt Farvcvirk- 
ning; et Par Lystspiloplrin, af 
hvilke det ene er gentaget i et 
Vægmaleri, udmærker sig ikke 
mindre ved Farvetonernes blide, 
lysgraalige llariiioiii end ved selve 
l'Yemstillingens næsten Marstrand- 
ske Lune. 

Vægdekorationerne bliver i Heg- 
len bedre, jo more beskedne /Em- 
nerne er. Adskillige Livsbilleder 
er flinkt malte, og i de rent deko- 
rative Figurer hæver Haandvær- 
ket sig ti! ypperlig Kunst, ja 
Kunst, der i sin Art er encstaa- 
ende, vidunderlig, uefterlignelig. 
Ivt Brudstykke som Overdelen af 
en Kvindefigur med sænket, kran- 
set Hoved, kan i sin sarte Ynde 
minde om llorentinsk Henæssance- 
kunst. Selv denne 
naar ikke højere, 
næppe saa hojt. Men 
den ynderigste er 
dog Blomstersanker- 
sken med den svæ- 
vende Gang, — paa 
denne Bogs Titel- 
blad gengivet efter 
en Radering af Lund- 
bye, - en lille Fi- 
gur paa et Kvarters 
Højde, let og flygtigt 
malt paa gron Grund 
med gule Farver og 
en Tone af rødt i 
Haaret, men et sandt 
Skønhedsunder. Med 
samme fine Rytme- 
sans, samme høje, 

fuldendte Mester- 
skab, har de let- 
hændede antike De- 
korationsmalere i 
faa og faste Strøg 
hensal svævende 
Kvindeskikkelser, 
Havnynifer, vildsin- 
dede Mænader, Ken- 



taiircr. Satyrer, 
Kroler, Dyr af 
foniiKlcrlif^e For- 
mer, liele denne 
overdaadigt ri<>e 
Fantasileg , hvis 
overgivne og yn- 
defulde Indfald 
boltrer sig i Alfe- 
dans eller stiger 

som glinirende 
Sæbebobler mod 
en solfyldt Him- 
mel, men som og- 
saa netop kun er 
en Leg til Lyst 
for en Menneske- 
slægt, der af gan- 
ske Hjærte bifaldt 
Visdommen i del 
gode Raad, en af 
dens Digtere hav- 
de givet den : 

»Spørg ej, hvad Ti- 
den bringer inior- 
geu, tag 
som Gave hver en 
Dog. der er skæn- 
ket Dig, 
"g vrag ej i Din l'ng- 

rtoms Alder 
Kærligheds I.yst og 
de glade Fester.« 

Hvis der, som 
den endnu visere 
Kong Salomon si- 
ger, er en Tid til 
at græde og en 
Tid til at le, saa 
var denne Tid 
Tiden til at sprin- 
ge af Gliude. Den 

forstod at nyde Livet i fulde Drag, festbekransede ved Bægeret slog dens Born ^-den nolende Dag paa 
Flugt«. Naturen smilte til detii, som den ikke synes at have smilt til deres Forfædre, dens frygtelige Gud- 
domme forvandledes til venlige Væsner. Kentauren lod sig villigt betvinge af lystige Piger, Satyren blev 
Linedanser, Bolgerncs Jomfruer sorgede for at læske Havdrottens vilde Dyr, Oslenvinden svævede kælent 
mod sin slumrende Brud. Vi ser alt dette i Billederne. I den seneste antike [„itteratur klinger llyrdesangen 
lifligere end Cikadernes Musik, Kros lærer landlig Tale af Pløjemanden, og selv den gamle Pan, der for 
havde været saa drilsk og ond og ofte lamslaaet den enlige Vandrer med Vanvidsgru, bliver efterhaandcn 
.Mnaturens milde Hersker, til hvis Flojtespil Kildernes Nymfer og Træernes Dryader træder lette Danse i 
det tidlige Foraar, naar, som det hedder i en af de seneste antike Fortællinger, -Blomsterne i Skove, paa 
Sletter og Hoje, rejser sig i Kraft, Biernes Summen, Fuglenes Kvidren og de nyfodto Lams Br;vgen Ivdor 
over Markerne, Hjordene springer |)aa Bakkerne, Honningfluerne surrer i Kngene, og Buskene genlyder af 
Fuglesang.« Vel ses ogsaa nogen Interesse for det egentlige Landskabsmaleri at v;vre begyndt i den antike 
Kunst, men selv i de romerske Odyssé-Landskaber er der paa dette hidtil uopdyrkede Felt kun naaet lil 
løse og rent dekorative Antydninger. 

Nj'delseslivet i Smaabyerne ved Vesuvs \'od lik en brat l-jide. .\iidelsleds fortsattes Festen, men mat- 
tedes og forllovedes efterhaandcn, oplmrte omsider, gav Plads for Tomhed, Lede, L;vngsel mod andre og 
bedre Livsvivrdier. \\n græsk Forfatter fortæller, at da et Skib sejlede forbi en af tie græske Der, kaldte 
en Stemme ail Lodsen og paalagile ham overall at udbrede det store Budskab: »Den gamle Pan er dod!« 
De gamle Guddomme forsvandt. 

Der var jo fremstaaet denne lojerlige Sekt, som tilbad en korsf;estel .loile. .lævtie og troskyldige Men- 
nesker sagiles de at være, tuen intet Mititiel kunile bringe ilem fra deres Tro. De frygtede ikke Doden, 
thi de troede paa et bedre Liv hinsides Graven. Untier Forfidgelser tyede de lil deres fredhellige, iiiorke, 
underjordiske Gravsteder, Katakomberne, og liisse deres Samlingssleiler og Helligdomme sogle ile efter fattig 
iEvue at hygge og smykke med Billedkunst. Den var intet amtet end en mal Kflerklang af den hedenske, 

47 




Fig. 93. .\frodile 



■d (len 



(le.ide 



iitikl Dekoralionsbillede 



apel. 



UIM.I.I)KUNSIfc.N 

Alaliiiis uf nofjcl, tier selv kun vur AlKlans, den liiivdc sit ejendoninieline Tegnsprog, men var ude af Stanil 
lil al skabe noycl virkelit;! kunslnerisk nyt. I dens forste og hedste Tid muler den lyse og lette Dekora- 
tioner som de ponipejianske, Havender, llavliesle, Eruter o« Fugle ses mellem Itosenranker og Laurbær- 
grene ved Siden af Symboler som Kristi Monogram, Fisken, Lammet med Mielkespatiden og Duen Den 
forsoger undertiden en Forlrælskildring af den affinde, men nojes i Heglen med ved Fremslillingen af en 
Skikkelse i lion med udbredte Arme at give en almindelig Betegnelse for den afdødes fromme Sjæl. Den 
fremsiller Hermes som Hjordens Ucskytler med Lammet paa sine Skuldre, men ved den gode Hyrde lænkes 
der paa en anden end Hermes. Den fremstiller Sangeren Orfeus, bvem Skyggeriget lilbagegav sit Olfer, men 
tænker derved paa en anden end Orfeus. Denne anden viser sig forst i de senere Fremstillinger som en 
ung, skæglos Idealskikkelse, en jammerlig anden eller tredje Haands Kfterligning af de græske. Den kors- 
fæstede fremslilles ikke, del ;eldsle Millede af liam er den Karrikalur med .Kselshoved, en græsk Skoledreng 
har tegnet paa en Mur i Kom for at spotte en Kammerat, 

Den kristne Kirke, der sejrede med Konstantin den Store og snart bredte sig vidt over Verden, frelste 
ikke Kunsten fra Forfald. Kunsten levede paa en Arv og havde ikke ved nyt Arbejde og Studium stræbt 
at forøge den Kapital, (irækerne havde skallet lil Veje. Saa maalle der jo efterhaan<len gaa Svind i .\rven. 
Finheden og Skønheden i Enkelthedernes Hehandling tables forst, Forholdene blev plumpe og urigtige, 
Ævnen til at udtrykke det sjælelige Indhold formindskedes, Ynden i Bevægelserne forsvandt. Da omsider 
selve Herredomiiiet over Fremslillingen af de fri Bevægelser n;esten var niislel, var Slorsledelen af Kapitalen 
sat overstyr. Usikkert blev der famlet, naar en Figur nu skulde have en anden Stilling end den tørre ret 
op og ned; Kunstens AlTældighed lod den gaa i Barndom paany. Kn lille Del af den gode Arvs gamle 
Herlighed blev dog længe tilbage : Ævnen til at give Figuren Kraft, Storhed og Værdighed ved en simpel 
Holdning. Denne Best af god, antik Tradition var gennem den første og største Del af Middelalderen den 
kristne Billedkunsts faste Stoltcstav, den lammes Krykke, det blege Genskær fra en længst nedrunden Sol. 
det svage Lvs i Mørket. 




4. Loflsbillede fra Domitillas Katakombe. I Midlen 

Orfeus, i Indramningens fire Feltei : Mose ved 

Klippen, Daniel mellem Løverne, 

Lasari Opvækkelse og 

David med 

Slyngen. 




(ide AarliJ. Rom. ICflc 




^^dfea 



II. 

t virkning.sfuhit Optrin i Henrik Ibsens > Kejser og Cialilæerc skildrer Miidcl mellem 
(let af Julian den frafaldne ledede Tog, der gaar til .XpoUontemiilet, og kristne 
Fanger, der fores til Martyrdoden. Sangen til Pris for Solens Lys, Rosernes Krans. 
Livsglæden og Livsnydelsen, krydses af Sang, som takker for I-idelsen og for den 
voldelige Dod, der bringer Hlodvidnernes Sjæle til Paradiset. 

Saaledes stod de ny Tanker mod de gamle. Saalcdes vendtes op og ned paa 
Forestillingerne om Livets Hensigt og det rette Maal for Menneskenes .\ttraa. Le- 
gemet var bleven et Sjælens Fangebur, en .Vandens Fjende, det >Kodt, for hvilket 
Satan stillede sine Snarer, og hvis Lyst det gjaldt om at dode. Mose Lov havde forbudt al Menneskefrem- 
stilling, og yderligtgaaende Fanatikere forlangte, at dette Forbud ogsaa skulde opretholdes i den kristne 
Kirke, at ikke de svage Sjæle skulde fristes til lien hedenske Billeddyrkelse. 

Dog vi.ste Billedkunsten sig snart efter Kristendommens Sejr at være den en god og nyttig Tjener. 
Mosaikarbejdct fik en sa'rlig ærefuld Stilling ved Udsmykningen af de nyrejsle Kirker. Den hedenske Tro 
havde kun tildelt del uuderor(hicde ()i)gaver og væsentlig anvendt det til (iulvene, det egnede sig jo slet 
ikke for at naa hoj kunstnerisk Finhed i Tegning og Farve. Men denne sogtes ikke mere. De kolde Sten 
og farvede Glaspaster, der uforandrede kunde trodse Tidernes Tand, egnede sig fortrælTeligl til stræng og 
myndig Tale om Kvighedens funklende Glans, til udtryksfuldt og klart at fremstille det, som fremfor alt 
skulde læres og tros. Mægtigheden hos den Herre, der raadedc over Liv og Dod, over .lorden og over 
Himlen. 

»Fn Trone var sat i Himlen og En sad paa Tronen«,- siger .lohannes' .\abenbaring. I hans hojre 
Haand var en Bog, og om Tronen var fire Dyr, -det forste ligt en Love, det andet ligt en Okse. det tredje 
havde .Vnsigt som el Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en llyvende Orn.« Det er Frenislillin.uen af 
denne Kristi Forherligelse, der oftest vender tilbage pau Hæders|)ladsen i Kirkerne, de lire Dyr opfattes som 
Symboler for Kvangelisterne Markus, Lukas, Matthæus og Johannes; under den tronende Kristus anbringes 
jævnligt til begge Sider Apostlene eller andre hellige Personer. Paa Mosaikbilledct i den romerske Kirke 
Santa Pudeuziana troner Kristus, omgiven af .\postlene, i det himmelske Jerusalem under et ædelstenssmykket 



hILl IIIKUNSTEN 




Fi-A. OG. Mosaikbilicdet i S. Cosma-e-Daminno (6te Aaih.) l\om. 



Kors, Kirkens Navn er skreven i Livsens Bog, Jollernes og Hedningernes Kirke er fremstillede som to 
Kvinder, der rækker ham Kninse, o« Evangelisternes Tegn ses i Luften. Billedet er udfort sidst i det 

fjerde Aarh. og har endnu mærkeligt tro bevaret antik Figurstil. 
.Vt Kristus er afbildet skægget, var da noget nyt, som vakte For- 
argelse; efter en Legende skal en Malers Hænder være visnede, 
fordi han havde fremstillet Kristus som Zeus. Den strænge og 
myndige Majestæt, de kristne Kunstnere stræbte at udtrykke, taler 
(log med endnu større Stemningsmagt fra det — henved halvandet 
Aarhundrede senere — mægtige Mosaikbillede, der fylder Halv- 
kuplen bag Altret i den romerske Kirke San Cosma-e-Damiano. I 
symmetrisk Anordning ses her Apostlene Peter og Paul ved Jor- 
(lantloden fremføre hellige Martyrer og Kirkens Bygmester for 
ikrcs Herre; i Frisen under Billedet kommer 12 Lam fra Jerusa- 
lem og Betlehem til Guds Lam, som staar i Midten. Gengivelsen 





97. Den gode. Hyrde (4de Aaih.?) Lateranet. 
Stærkt restavrereret. Se S. 4S o 52. 



Fig. 9S. Kristi Daab. Mosaikbillede i den ortodokse Menigheds 
Baptisleriuni. Ravenna (5te Aarh.). Se S. 62. 



.MIDDKI.ALDERHN OG RKNÆSSASCF.NS FKEtlllltL'I) 




£aB^garjo»!aB »» - »dK»aMt!g^»-i H ^ 



Fig 99. Kejser .Tusliiii 



cd liiskni, Maxiinil!;in o« ilerps FoIjjp Mnsnik i S Vil.-ilf 'CAe A.irh 1. Ravenna. So S 52. 



efter Billedet lader let dels Figurer synes Karikaturer, stive og blodløse er de ofisaa, men den. der har sel 
Originalen, vil vanskeligt glemme disse uhyggeligt hojtidelige Helgenskikkelser, der rejser sig truende op i 
den mørkeblaa Himmel, eller denne kæmpestore Kristus, der med Kcjserholdning og i guldvirket Dragt 
staar paa Morgenrodens brogede Skyer og taler om Livet hinsides Graven. Kn Føniksfugl i et Palmetra- 
skal tjene dette til billedligt Symbol. 

En lille, gravslillc Provinsby har dog bevaret de Heste og mærkeligste Minder fra hin Ti<1. der var 
dens Storhedsdage. Ravenna var i Hegyndelsen af det 5te Aarh bleven den vcstromerske Kejsers Residens, 
stad og blev efter Kejserrigets Fald Hovedstad for Odoaker og Theodorik. Til de ældste af dens Mosaiker 




FiR. 100. ProMnn I\ni;is HyTinnlinsIt Mini.nliirhilloHc (lOde li.. Idl. nniiicl iimleivisos nf Mi-lodioii. Ily»niilinsk Minl.nn 

Anrli.) NMli.inall.iblii.tfk.t i l':iiis. Sr S. ^2. billode (10. .\«rli.) Nalionalhibtiotokct i I'aiiv S.- S. .-.■.' 



OlI.l.l.OKUNSTtN 



;^. 






>«1 T> r 










Snitværk paa Urnæs Kirke i Norge (llle Aarh.), 



g:^ (ler Innfjl er de htd- 

?^® ste, horer Udsmyk- 

-^ iiinf{en af den or- 

tliodokse Monit'licds 

' . I)aabskirke( Hiiptiste- 

riuni). I Kuplen ses 

i Kristi Daalj; l-'lodgu- 

den fra Jordan — 

en Figur, der jo 

skyldes hedensk 
Tænkeinaade - hol- 
der et llaandklæde 
for Kristus. Kndnu 
skonnere og pragt- 
'a fuldere er Kcjserin- 
' ' den Galla Placidias 
Kapel med den her- 
lige dvhlhlaa (jrund 
„^ baade for Loftet med 
\ il! dets Kors og Stjerne- 
il kranse og for de 
il, enkelte Billeder, af 
I ^ hvilke det ypperlig- 
, ' ste viser den gode 
j'.r Hyrde, ikke hingerc 
y som den landlige 
Ungersvend med 
Lammet paa sine 
Skuldre,saaledes som 
han er fremstillet i 
hvis fine Haand Lammene soger for at kærtegnes. 
To Guldgrundsmosaiker i Kirken San Vitale frem- 










IfJ 






^^Qm 



en Statue i Lateranet, men som en ædel Kongeson, til 
Senere blev Ravenna underlagt den byzantinske Kejser, 
stiller Kejser .lustinian og Kejserinde Theodora, som med et stateligt Folge bringer Gaver til Kirken. Figu- 
rerne er stive og ceremonielle, som det anstaar sig saa ophojede Væsner, baade Kejseren og Kejserinden, 
den forhenværende Skøge, har Guldglorier som hellige Personer. Men Hovederne, især Mændenes, er 
levende og karakterfulde, aabenbart portrættro. Damerne har de store, forundret straalende Øjne, der alle- 
rede var Oldtiden kære; Portrætbillederne ligner i Karakter de sent-græske fra de ægyptiske Grave. 

I Justinians Hovedstad, det til Konstantinopel omdannede Byzanz, byggede han den mægtige Sofiekirke, 
som han og hans Efterfølgere lod smykke med Mosaiker. Støttet paa Rester af antike Traditioner fortsattes 
her ned gennem Middelalderen en Kunst, som sogte at behandle de kirkelige Æmner med storstilet Vær- 
dighed, men som med Rette er kommen i Vanry for sin Kulde, sin trætte og triste Gammelmandsstivhed, 
sin uhyre Kedsommelighed. Billedhuggerkunsten ofredes som Syndebuk ved Udgangen af den lange, bitre 
og blodige Kamp mod Billeddyrkelsen (726 — 842), en Kamp, som Paavirkning fra Muhammedanismen, der 
forkastede al Menneskefremstilling, havde medvirket til at rejse. Malerkunsten synes efter Maadeholdets 

Sejr at have vist nogen Tilbøje- 
-^^^iSsk lighed til at søge Ungdomskilden 
ved den byzantiske Kunsts Udspring. 
Baade hedenske Forestillinger og 
liedensk F'remstillingsform frem- 
træder i det 10de Aarh. mærkelig 
rent og klart i en græsk Salme- 
bogs Miniaturbilleder. Der ses 
Profelen Esaias staa i Bon mel- 
lem Natten, fremstillet som en 
rolig, tankerig, værdig Kvinde- 
skikkelse, og Morgenroden, der 
hopper frem som et muntert 
Drengebarn. Der ses ogsaa den 
unge David, som, omgiven af sin 
Hjord, undervises i Harpespil af 
Melodiens Muse, medens Ekko tit- 
ter frem bag en Søjle og Bethle- 
bems Bjærggud lytter til. Det var 
særlig Miniaturmalerne, som fra 

Fig. 103. Irsk Ornamentik i el Evangeliehaandskrin fra det 7de Aarh. Dublin. Tid til anden VOVede at givC Til- 





MS 







MlbDlil.ALDEREN OG RKNÆ.SbANCUNb IHI.HUKLL) 



slulningcn til nnlike I'orhilledcr IiidtTlighed 
of^ Styrke. Men den byzantinske Kunst 
faldt hurtigt atter til Ho i de lilvanle Ma- 
nerer , fortsatte uanfægtet den mekaniske, 
upersonlige og aandsforladte (ienlagelse af 
gamle Skabeloner i Andagtsbilleder med ud- 
tryksløse Madonnaer og gnavne Helgeu- 
(igurer. Trods dens dybe Allældighed ved- 
varer Fabrikationen af dem endnu. Endnu 
den Dag idng maler gr;eske Munke slige 
IJilleder efter udforlige l''orskrifter fra ;eld- 
gande Tider, Forskrifter, der giver gamle 
gr.xskc Filosofer og Digtere Plads mellem 
l'rofeterne, og i .\nvisningen for Fremstil- 
lingen af Kristi Daab medtager Flodgudcn 
fra Baptistcriet i Ravenna. 

Cicnnem en stor Del af Middelalderen 
havde Konstantinopel ikke alene soni Ilan- 
delsstad samme Betydning som London nu, 
men nød ogsaa for den Dygtighed og Smag, 
der udmærkede Kunst- og Kunstflidsarbcj- 
derne derfra, et lignende Ry, som l'aris i 
vore Dage har eller liar haft. Til Vestcrlandene 
indlbrtes et stort .\ntal af byzantinske Smaa- 
billeder, IJfenbensrelielfer, Boger med sirlige 
Miniaturbilleder, udmierkel udforte luiudje- 
arbcjdcr, kostbare Stofler med pragtfulde Bro- 
derier, — som den vidunderlige Kejserkaabe, 
(ler i Rom bevares i Peterskirkens Sakristi. 
Overalt blev disse smukke Sager beundrede, 
mange Steder blev de efterlignede. Tør- 
lieden kunde ikke skræmme, thi intetsteds 
skod Billedkunsten friske Skud. Hvor den 
ikke var helt barbarisk, arbejdede den med 
Former, der var alledte fra de romersk-old- 
kristeligc. 

Der var dog én mærkelig Fremtoning, 
som ikke liavde dette lUlspring. Den Dyre- 
ornamentiU, som skabtes eller udvikledes af 
irske Munke i det forste Aartusinds sidsti' 
Aarhundreder, stod i den allerstierkeste Mod- 
sætning til Antikens klassiske Klarhed. Den 
lod kunstfærdigt snoede Linjer og Baand ud- 
munde i fantastiske Dyrehoveder og brydes 
i besynderlige Krydsningei-, hvis Virvar Ojet 
vanskeligt kunde udrede. Frankerne liai- 
sogl at efterligne denne Ornamentik, uuii 
særligt folte Nordboernes Smag for de dunkle 
Gaader sig tiltalt af Drageslyngningerne , 
det val-, som bar de en Stemning med sig 
fra Vinternætternes Droniuie om Kogleriet i 
en barsk Natur, iivor Lindormen rugede ovei- 
sit (Udd, indtil den lapre Bidder red ud og 
borede sil troldomsviede Sværd i dens lljierle. 
blev snildt sammensatte Drageslvngnin 




MX^^^.^-'^; 




Iia VahlvjtiMnd paa Island (l2le .Vaih'>. Nalional- 
inuset't i Kobenhnvu, 



Paa mange norske Trækirker fra den tidlige Middelalder 
fremslillede i udnuerket Snitværk. Et s;vrlig smukt Eksempel 
paa ejendommelig nordisk iniddelulderlig Billedkunst giver en Kirkcdor fra Island. Folkevisen fortæller, at 
en Løve, som Kong Didrik af Bern (Theodorik i Ravenna") med stor l-'are havde udfriet fra en Drages Klor, 
trofast fulgte ham alle Dage. Nederst i den øverste af Dorens to store, cirkelrunde Felter f;rlder Helten, 
ridende paa sin gode Ganger, den grumme Drage, hvis Hale er snoet om Lovens Bagkrop. Foroven folger 
Loven som en Hund — og med Hundehalsbaand — sin Herre, som rider paa ,Iagt. og ses længst til- 
højre at siu'ge sig til Døde paa hans (Irav. 1 Dørens nederste Rundkreds er lire lede Drager sammen- 
slyngede i en selsoin Knude. 

1 de middelalderlige Kalkmalerier i vore Kirker finder vi dog intet, vi tor tilkende et nordisk Sa-rpnv^. 
I danske Landsbykirker fra Middelaldei-ens ældste Tid, den »romanske« Periode, tra-llVr vi ofle paa Ha-ders- 
|)ladsen samme højtidelige og virkningsfulde Fremstilling f. Eks. i Skibby ved Roskilde, Alsted ved Soro, 



UILLI-.UKU'NSTKN 




Homansk Kalkmaleri fra Sæbv Kirke ved Tis Sii. I 2le Aarli. 




106. Statuer fra Portalen af Domkirken 
Cliartres. Midten af det 12te Aarh. 



Haf^estcd ved Holbæk, Sæljy vod Tis So. - Oiiif^iven af de fire 
I'.vangolisttogn tioiicr i en iiiandeirormct Cilorie Kristus nied 
Livets Bog i iiøjre llaaiid, til Siderne staar i Heglen Marie og 
.lohanncs, hver fulgt af en langel, undertiden Marie og Mag- 
dalene med et Par Kirkefædre. Vi har set, livorfra Frem- 
stillingen stammer, det er Efterlilang fra den oldkristelige Kunst 
(ig de romerske Mosaiker. I Tyskland og Frankrig var Stilen 
i alt va'sentligt den samme, selv om Dygtigheden i for.skellige 
l-'gne var ulige og stedlige 
Skoler fulgte særlige Vaner 
eller forskellige gejstlige 
Ordner sarlige Regler. Thi 
overalt var den stærke Gejst- 
lighed ikke blot Menneske- 
aandcns Formynder, men 
Hærer for al Dannelse og 
Ivultur, ogsaa den kunstne- 
riske; Klerke og Munke raa- 
dede for Billedvalget, Klerke 
og Munke var Kunstnerne 
selv alle tilhobe. Overalt 
lorte Kunsten samme præste- 
ligt va-rdige og præsteligt 
myndige Tale. udtrykte dybe 
eller ophojede Tanker i de 
samme stivnede, konventio- 
nelle Former. Men selv den 
mest raumietorre eller teknisk 
udygtige romanske Billedkunst 
tbrstaar i Reglen at skaffe 
Holdning i Linjerne og ud- 
mærket dekorativ Virkning, 
den véd sig i Arkitekturens 
SoJd og er den en ydmygt 
lydig og klogtig nyttig Tie- r- ,«- r. . ,t j ; 

■' T\ 1- ■''o '.1^ fig 10/. Romansk Madonna med 

ner. Derfor skal vi maaske Barnet, chartres. 12te Aarh. 




54 



MII)l)i;i.M.I)i;ni;x OO HKXÆSSAXCIiSS FKEMBRL'D 




r-ig. 108. C.olisk Madd.ina inc.l Barnel, 
Domkirktn i Amieiis (i:Ule AaihJ 






Fin. II II, I- 1 



i-l U''- 



!<• »klo- 
al .Icl 



I"ig. 109. .ICi'ket'iigleii Gabriel. Donikirkru 
i Heiins 03<le Aarh.). 

betæiiki' os paa at sific : Fy Dig an. hvor du er sort' 
Med alle sine Mandler har den Dyder, Nutiden ode 
kan liave Aarsag til at misunde den oi;; som derfor 
l'ortjener al afjtes. 

Omtrent ved Aar 1200 begynder et nyt Liv at 
rore sia. Kunsten gaar over i Lægmandshænder 
og skilter Karakter. Den tjener fremdeles Kirken, 
men den laler ikke længere Latin til Menigheden. 
Mest paaraUleiule ses Forandringen, naar de ældre 
af de Statuer, <ter paa de franske og tyske Dom- 
kirker slaar i H;ekke ved Portalerne, sammenlignes 
med de senere. Hvor er de ældre lojerligt stive, 
lange og smalle Figurer, blod- og livlose Stoller, 
klistrede ind paa Muren uden Ævne til den mindste 
Bevægelse? I-'riei-haaiulen kommer der bedre Skik 
paa deres Fiuliold. Klædebon og Ansigtstræk: Ho- 
vederne bliver smukke. Trinvis gaar det fremad. 
Figurerne fra den sidste Del af den romanske Pe- 
riode kan vivre ret friskt og dygtigt behandlede, en 
og anden Madonna virkelig! indtagende, som hun 
sidder inajest:elisk tronende uied et lille, gammel- 
idogt og pr;vslev;er<ligl Krislusbarn paa sil Skod. 
Saa synes en skunne Dag disse Statuer at være 



llll.l.l.DKL NSILN 



birviie kedf uf ut sliia saa 
still i tjeled oy stirre ret uil 
i Luften, ile vender si« til 
Siden, (i|idat>er at de liur en 
N:il)o, laar Lyst at tale nu-d 
ham »H sif-er i al Uskyldig- 
hed et l'ar (Jrd, som det 
falder saa naturligt at sige, 
Micn som i Virkeli}4lieden er 
rcvolMlioiiiere, en Tryllcfoiw 
mular, der skaber en ny 
Kunst. Det er de simple 
Drd, som ogsaa lod Kopislen 
i .livenlyret om Lykkens (ia- 
hisciiei- vaagne op af en lang 
og en s:cr Drøm: ^Lad os 
nu v:iri' Mennesker!« 

De hlivcr netop til Men- 
nesker. Madonna griber 
den (ienstand. hun sad saa 
stramt og præsenterede for 
Verden, ser, at del er hendes 
egen Dreng, løfter ham be- 
væget op i sine Moderarme 
og smiler til ham. Længe, 
længe var det siden, at Ver- 
den i Billedkunsten havde 
set et Smil; i de mange Aar- 
luind reder, der var rundne 
siden Hedenskabets sidste Fe- 
ster, havde den stedse set 
streng Alvor i de stirrende 
Blikke, underliden Taarer, 
Sorg og Cl ru, aldrig det lyse, 
varme Smil. Selv de hellige 
.\|)ostle trækker nu under- 
liden paa Smilebaandet. Ær- 
keenglen Gabriel, som over- 
bringer Bebudelsen, er dog 
• » .— r,^^^^^^' ^^^^^^ ^^M^i ^^^ den. der straaler mest over 

Hl. ! |l '^ '„ « ^f |-alB^^Bg;jSiBBHHp» WIWB t<w|^B hele Ansigtet, ja smiler, saa 
r ..p . . ■ "^Q^*^ 1^ ■Vl^fifef*^'%' ^IfffPRH^VHlww— -^^^ Ojnene misser. En anden 
_"lWHtC . -&-- .1 1 1^ M '■' ^Kf^JlJ y. h^\\ikiM i i^^^Km t 1 .\rt af Smil, det lumske, ser 

vi hos den gamle Frister, 
der — fyrstelig klædt og 
med en velfyldt Pung i 
Haanden — henvender sig 
til en af de uhoviske, »daar- 
lige Jomfruer« , som med 
Latter eftertrykkeligt bevid- 
p. ,,, ,, ,, I „ ,,.,„, ner ham, at hun er ham 

ri^. 111, i.)u[iiKii Ki'ii 1 lieinis. ' 

ganske og aldeles til Tjeneste. 
I .arkitekturen afløser den gotiske« Stil den romanske. »Gotisk< er kun et Øgenavn, der antyder 
lav og barbarisk Byrd; i Virkeligheden er den udgaaet fra Datidens Kullurbrændpunkt, fra Hjærtet af 
Frankrig. Den stille, simple Værdighed i de tungt solide romanske Former viger nu for en spillende, 
sitrende l'ro. en begejstret Himmelstræben, et lyriskt Sværmeri, der stræber at udslette Indtrykket af Stof- 
fets Tyngde og ofte gemmer Murfladerne under et Broderi af arkitektonisk og plastisk Pynt, som f. Eks. 
i Domkirken i Reims. Kniplingsfinhcden i de ligurrige Portaler med Spidsgavlene, i de elegante Galle- 
rier, de gennembrudte Taarne. Stræbepillernes sirlige Stavværk, Sprængbuerne , alle de blomsterkronede 
Smaaspir, alle de smekre Sojler, alle de mange Nischer, Fodstykker og Baldakiner for den uhyre Vrimmel 
af Statuer, lader Kirken synes et kæmpemæssigt Stykke Guldsmedearbejde, et kostbart Relikvieskrin i glim- 
rende P'iligranarbejde. Statuernes Antal paa denne ene Kirke er over 2,300 — to tusind, tre hundrede. 
Der er alle Biblens Patriarker, alle kære Helgene og alle Frankrigs gamle Konger, desuden bibelske Optrin 
og Legendehistorier, selv Genremotiver som de 12 Maaneder i .\rbejde. i den ene af Nordsidens Portaler 
ses Jammeren paa Guds Vredes forventede Dag. de Døde lofter besværligt Kisternes Laag og kravler frem 




h6 



Mii)Di;L.\r.i)ERi;N og ui;n.essanxi;ns iukmuuvd 




Miik"'A "i 


d 




Pf ^H 


B.^'^^AtaJ^^l 






■ilM 


■ 






Fig. 112. Apostel (l3de Anrh). 
Si. Chapelle. Paris 



113 Kristus (t.tde Aarli,). 
Domkirken i Aiiiiens. 



Fig 



1 1 1 Apiist.l 
St. Cliapelle. 



for Donimen, der lader Englene varsomt bringe de bitte smaa Boni. som belcgaer tie gode Sjæle, til Abra- 
hams Skod, medens Satan lænker sin Fangst til Helvedes Grytle. Hojl opjie fra Afsatser paa Murene freni- 
luder Vandrender l'ormetie som fantastiske Dyr. Den, der er stegen op i Notrc Dame Kirkens Taarn for 
derfra at nytlc Udsigten over Paris, vil næppe have glemt det løjerlige Selskab af Stenuhyrer, Djævles Af- 
kom med Hekse og Dyr, alskens Troldloj, som, ventende elter Signalet fra Knglcn med Basunen paa Kirke- 
skibets (lavlspids, lu'liler sig frem paa I5altistradens Hjorner og stirrer med deres onde, rovbegivrligc Ojnc 
ud over Byen. Tiden havde saa brogede Dromme; mange af dem i)inte som Marcridt. 

Hædersnavnet »den middelalderlige Beniessance« skænkes undertitlen til det trettende Aarhundrciles 
Glansperiode for den franske Skulptur. Mindst af alt bragte den dog en denfoilelse af Antiken. Den er ikke 
grundig i Studiet, kender lidet til den nogne Form og Menneskeskikkelsens Bygning, magter heller ikke 
ret den fri Bevægelse, — tlens Figurer har ogsaa sjælilcnt syniterlig Flatis til at rore sig paa de snævre 
Piller. — Men den forstaar at udtrykke sine egne Idealer, at give Figurerne sj;elcligt Indhold, venlig Vær- 
dighed til de gotle llelgne, englemild Ilidtlsalighed til de fromme Ilelgenintler, tier vugger sig i Hofterne 
med den svajede Blomsterstængels Yntie, medens Kjolens elegante Folder ordner sig i sirlige Smaa- 
krusningcr ved deres Fodder. Allermest Ynde, Sodme t)g Skonhed lægger den i Skildringen af > Rosen 
over alle Kvinder;, hende, om hvem ogsaa vore Forlætlre sang: »Iliin er den vænest' i Verden til, hun 
kaldes Himlens Kejserinde-«. Selve Himlens Konge saMlcs ntesten i Skygge (hv den uskyldsrene, naaderigc 
Jomfru Maria, der gaar i Forbon hos ham for den syutlefulde Jord. 

Den ny Kunst fortos fra Fraidirig til Hhinegnene og til tiet indre af Tyskland. Flere Figurer paa Dom- 
kirken i Baniherg er Ft'torligniiiger af Statuer i Ueims. Baaile her og antietsteds, f. Eks. paa Domkirken 
i Nauniburg, er tiog den ny Stil i Sktilpttiren optaget motl et selvsta-iuligt Talent, der især forstaar at give 
en glimrende livfuld Portrælkarakleristik af de hojrornemme Herrer og Damer, der ved store tiaver til 



111M.EDKL'\STC.N 





Fig. 115. Den hellige Mo- 
desta, Chartres (13. Aarh.), 



Fig 117. Madonnastalux (Kri- 
slusbarnet afsltidt). Nolre 
Dame. Paris (13de Aarh.) 



De 




Fig. 118. r.rovinde Regelindis 
Domkirken i Naumburg. 
(13de Aarh.). 



Kiiken eller i)aa anden Maade havde fortjent .1-^re.spladser i dens Portal, 
indvarsler den senere nordiske Kunsts energiske Realisme. 

Inde i den gotiske Domkirkes blode, dæmpede Belysning tindrer Glasmalc- 
riernes skarpe og stærke Farver mod de graa Sojlebundtcr, der bærer de hoje 
Hvælvinger, luer som blændende Juveler, som Lyset fra en pragtfuld Solnedgang 
mellem Træstammerne i en Skov. Men Malerkunsten havde Grund til at fole sig 
forfordelt ved at faa Fremstillingen af dem anvist som en af sine Hovedopgaver. 
De store Murllader var tagne fra den, og trods de mange kuriøse Haandskrifls- 
illustrationer har den gotiske Malerkunst i Landene paa denne Side af Alperne 
ikke frembragt synderligt af Betydning, for Statfelimaleriet her hævede sig til 
stor Anseelse og stort Værd paa en Tid, da der allerede længst var brudt 
Malerkunsten ny og glimrende Baner i Italien. 

Efter de lange, mørke Tider, da ogsaa Italiens Billedkunst var sunken dybt 
i Forfald, fremstod i Midten af I3de Aarh. dens første Berømthed, Billedhugge- 
ren Niccolo Pisa n o. Mat og vegt havde Forgængerne sluttet sig til Rester af 
antik Tradition, han saa og erkendte, hvad der var tabt, studerede nøje og be- 
undrende de antike Skulpturer, hans Fødeby Pisa havde bevaret. Reliell'erne paa 
Prækestolen i Daabsbygningen i Pisa vidner om hans energiske Stra'ben efter 
:it genvinde .\ntikens Stil og Aand, Figurer er laante fra antike Sarkofager og 
Marmorvaser; ved det nyfødte Kristusbarn hviler Jomfru Maria i samme Stilling 
som Figurer paa etruriske Kister og hendes Værdighed er som en hedensk Gud- 
indes. Behandlingen efterligner ret tro Haandværket fra den sene Kejsertid. 
Højst mærkeligt er dette Arbejde, betagende og begejstrende vil næppe nogen 
ærlig Mand kalde det. Kunstneren interesserer som en sen Efternoler efter An- 
tikens svundne Sommer eller som en tidlig Forlober for Renæssancens endnu 
fjerne Vaar. Han er i hvert Tilfælde en enlig Svale. Ingen følger hans Spor, 

De rigtuilstyrede Prækestole var komne i Mode. ¥ov Sienas havde Xiccolo 
til Medhjælper haft sin Søn Giovanni Pisano, hvis Faders ulige Kunstner- 
ejendommelighed aabenbarer sig i Pistojas og i den nu sønderlemmede Præ'kestol, 

58 



MIDDKI.AF UI;HF;N og ItlvN/ESSAXCENS FREMBRUD 



(Icrviir 11(1 furl !il Dom- 
kirken i l^isn. Fade- 
rens Molivcr, uiiilcr- 
lidcn lians Koinixisi- 
tioner, er der iidlor- 
mede i en ny Aand. 
der mildner del siren- 
ge, bojer det stive, 
fjerner hver Krindrinti 
om Antikens kolde 
Ho o,!4 tilslrælier Iii- 
derli{4licd, dramnlisU 
Liv, Udiryk for Sjæls 
bevægelsen; ligesom 
Faderen misbruge! 
han Boret for al naa 
malerisk Spil og over- 
læsser Kom|)<)sitioner- 
ne med l-"igurer. Hans 
Behandling er ofte 
flyglig og skødeslos, 
hans Komposilioner 
forvirrede, men der 
er varm og sand Fo- 
Iclse i hans Skildring 
af Modrenes Fortviv- 
lelse under Barne- 
mordets Gru eller af 
den korsfæstede Kri- 
slus, frisk og umid- 
delbar Xaturiagttagel- 
se i hans l'reiiistilliiig 

af Jomfru Maries Moderglæder og undertiden en næsten barsk Karakterstyrke 
Mænd. Det er Giovanni Pisanos Veje, Udviklingen folger, hans Maal og Hensigt 




ig. 119. Niccolo Pisano ^omlr. 1200—1280). Pelief fra den 12G0 fuldforte Prækestol i 
Bebudelsen, tilli. Marie ved det ny odte Barn og Forkyndelsen for Hyrderne I Korgru 
Krlstusharnet vaskel 



.Minen hos hans hellige 
den nærmeste Eftertids 
Kunstnere forslaar og deler. 

Ogsaa i Malerkunsten begynder nu en Stræben efter at skaffe Fremstillingen Varme. Liv og Naturlighed. 
Den byzanlinske Slil kastes ikke hovedkulds paa Dør. Men naar Kunstnere som Florentineren Cimabue 
eller D u c e i o di H u o n i n s e g n a 
i Siena endnu slutter sig til den 
i deres Pragtbilleder af majestæ- 
tiske Madonnaer, giver de dog 
Marie en Mildhed og Krislus en 
naturlig Barnlighed, de byzantin- 
ske Malere ikke havde fundet paa 
at soge. I Duccios store .\lter- 
værk indtager desuden Smaabille- 
derne af Lidelseshistorien — uag- 
tet byzantinske Forbilleder er be- 
nyttede — ved Inderligheden I 
Fremstillingen af den rolige Taal- 
mod. med hvilken den mildt be- 
drøvede Kristus bærer Smerte og 
Spot. Rorende er den .lubel. 
slige Billeder vakte i hin billeil- 
fattige Tid. Medens Klokkerne 
kimede, bares det i stor Froees- 
sion gennem Gaderne, hvis Boder 
var lukkede, til dets Plads i Kir- 
ken, og langvejs fra kom Folk for 
at beundre del. Ilojtidsfuld er 
ogsaa Kunstnerens Betegnelse a'' 
sit Billede: »Hellige Guds Moder, 
skænk Sienas Borgere I-'red, skænk 
Dueeio Liv, llii saaledes har han ,. ,.,, , . „. , , ,...„ ,,,.„, „ ..ni,. 

lis 1^ (.miviuiiu Pisnno (onilr. 12l>0— IS'iSt. Uarnrnuirdcl. lU-lici ir; 
malet Dig!« ,•„,.,, Pia-kcslol i Kirken S, .Vndrea i l>isloja. 




Ii-ii t.til iiil>l- 



IIILI.EDKUNSTF.N 




Fi;;, 121. Duccio: Midtpartiet af det 1308 — 1310 malte Allerv:irl< til Domkirke 




liuccio: liristi 'l'ilfangetagelse. Fra Allerværltet i Siena. 



l-'icrp :if llalit-ns IJvcr liavile 
:illcri-(le — som i Oldtiden de 
gi'æske — skolt'dannende Kunst- 
nere. Naar Klorens kom til at 
iiidtiif^e Forstepladscn, skyldes 
(let (^i(n:iljiies ;^eiii:ile l-'lev, Uon- 
(lesoiinen (liotto, et af de tre 
eller lire Ktiiislnernavne, næsten 
hvert eneste .Menneske i Italien 
kender, uagtet hans kiinsliieriske 
l'orm saglens maa forekomme 
(le fleste Ntitldsmennesker ret 
siddende bariili;^. Han angiver 
l'igtirerne i store Masser tiden 
Finhed i Eiikellliedernes Tegning 
eller i liehandlingen af Lys og 
Skygge. Hovederne er ensfor- 
mige med plumpe Kæber og Øj- 
nene synes rykkede Næseroden 
lur tuer. Der er ingen Perspek- 
Itv, Maleren sælter ikke sine 
I'igurer paa forskellige Planer i 
litinimet, alle er lige nære og 
lige tydelige. Hans Bygninger 
er Legetojshiisc, Træerne Lege- 
tojstræer. .Men Kunstnerævnen, 
som arbejder med denne ufuld- 
komne Form, er en af de stør- 
ste. Han griber som F'ortæller 
altid Opgavens Kærne; Fremstil- 
lingen er simpel, klar, storladen, 
skildrer med lige Kraft det ven- 
ligt milde og det lidenskabeligt 
bevægede, giver rammende Ud- 
iryk for alle Følelser og alle 
Stemninger Fremfor alle andre 
er han Malerkunstens store Re- 
formator. De hellige Figurer 
skildres ikke længere 
konventionelt i en 
overjordisk F"jærnhed, 
de bliver levende Men- 
nesker, hvis Sjælsbe- 
vægelser vi ser og 
forstaar. Det er Ven- 
depunktet; mørkt er 
der bagude, lyst er 
der fremefter. 

Italiens første go- 
tiske Kirke byggedes 
over Frans af Assisis 
Grav. Men Stilen er 
i Hallen ulig den 
franske og bevarer 
her brede Rum med 
store Murflader, paa 
hvilke Malerkunsten 
kunde, ja indbodes til 
at søge kraftig monu- 
mentaf Virkning. Man- 
ge gode Malere med- 
virkede til Udsmyk- 
ningen af Mindesmær- 
ket for den Helgen, 
der om Aar 1200 havde 



60 



MIDDELALDERKN OG liKX.USSAXCKNS KIIKMIIIUI) 



været llaliciis nandcli^jc Vækker og derved 
ogsaa for Kunsten haft mindeværdig Be- 
tydning. Han havde udfriet det i)crson- 
lige Folelsesliv fra den præstelige Tvang, 
lært, at det guddommelige ikke blot skal 
tros og tilbedes, men tilegnes i Inderlig 
hed. Kristi Liv skal staa ret levende for 
den kristnes Tanke ; .Julenat kn;ilede Frans 
af Assisi med sine Venner i et Skovkapel 
ved en liftcrligning af Ucthlehcnis Krybbe. 
I denne Krybbe kan maaskc den natura- 
listiske Stræben i Italiens Kunst siges 
at være født. Han sogle al leve Kristi 
Liv om igen, i Fattigdom, i Forsagelse, i 
Ydmyghed, men fremfor alt i virksom 
Kærlighed til sine Medmennesker, ja, til 
sine Medskabninger. Han delle sit Hrod 
med Fuglene og prækede for dem, han 
sankede Orme og Larver fra Vejene, at 
ingen skulde træede dem sonder, han bad 
("lartnerne skaane de gamle Tra-er, Blom- 
sterne og Græsset. IJimniellegemerne og 
Elementerne er ogsaa Guds Skabninger, 
»lerfor vor Slægt; hans »Solsang« kalder 
Solen, Vinden og den glade Ild vore Brø- 
dre, Maanen, det »ydmyge og kyske« Vand 
og den altnærende Jord vore Sostre. En 
Veninde i Herrens Tjeneste ser han endog 
i »vor Soster, den legemlige Dod<. Trods 
al denne Mildhed var der revolutionært 
Stof i en Lære, som nedbrød Kirkens 
gamle Skranke mellem de indviede Præ- 
ster og den Menighed, som havde lystret 
dem blindt, i et Eksempel, som gav det 
levende Liv Æren fremfor de døde Bog- 
staver; — sit ny Testamente, den eneste 
Værdigenstand, han ejede, bortgav F'rans 
til en fattig, der bad ham om Brod. 

I Overkirken i .\ssisi fremstillede den 
unge Giolto i en 
lang Række Kom- 
positioner Heli^c- 
nens Liv med alle 
de Vidunderlighe- 
der, Sagnot kort 
efter dennes Dod 
havde tildigtet det. 
Paa Undcrkirkciis 
niorke Hvælvin- 
ger har han se 
ncre malt (ire .W- 
legorier; den m;er- 
keligste viser Ki i- 
stus, som trolovci" 
l'rans med Fat- 
ligdommen. (iiot- 
tos berømte Ven, 
Digteren Dante, 
siger, at hun i 
1100 Aar havde 
siddet Enke efter 
Kristus, som hun 
ene af alle tro- 
fast fulgte paa 
Korset. Giotlo 




a'kiT for Fiiglrnc. Ovrrkirkc:: i .U-i-l 




Illl.l I.DKl'.VSTIiN 




Flg. 125. Frans nf Assisis Biyllup med F.HIi^iI.-inui 



Uutlfrkirkcn I Assisi 




Mfiin.ll roilurlinelscn af Fiil- 
ti({iloninicn kunsllct o^ liur 
■ iiilt;ilt si^ mod di'n i et 

1)1^1; liilliMkl visiT IioikIc- 
\(jiii en li'U Heks med lum- 
ske Ojne, Drenge kuster 
'-.len efler hende , Torne 
slikker i hendes Pjalter. 

M;eikeligere og mester- 
ligere er <log de lunge Hil- 
Icili-iekker, han malte I 
\ienakirken i l'adua. iJct 
ri- ud. som om Kirken var 
!. I hængt med Ta-ppcr, !iil- 
lidernes dyblblaa (irund 
virker stærkt og smukt, 
l'.iikelliieder, dei' synes lidt 
lojerlige, er ofte dekorativt 
Ijirettigede. de urimeligt 
siiiaa Bygninger er en med 
Vilje fordringslos holdt An- 
tydning af Sledforhold. 
Mange af l'reinstillingerne 
er gribende udtryksfulde. 
Saaledcs- den fra Templet 
bortviste Joakini, der sorg- 
overvældet vandrer som en 
Sovngænger (il sine Venner Hyrderne, 
og røres ved al genkendes af Voglerhun- 
den. liller Jomfru Maries Bejlere, som 
knæler i taus Forventning ved det Alter, 
hvor hver af dem har nedlagt en Kvist; 
for den af dcin, Gud udvælger, vil den 
bladløse Gren skyde Blomst. Eller Eli- 
sabeth, som bojer sin gamle Ryg og med 
tindrende Glæde ser o|) i Maries Ansigt. 
Storladne Kompositioner viser Lazari 
Opvækkelse, Korsfæstelsen, Gravlæggel- 
sen, Opstandelsen. Magter Giotto end 
ikke ret Smertens Udtryk i Ansigtets 
Miner, forstaar han at give det lued 
Kraft og Klarhed i Figurernes Bevægel- 
ser, som f. Eks. i Billedet af Klagen ved 
Kristi Lig. Endnu fortrinligere og langt 
skønnere byggede Kompositioner har 
Giotto mod Slutningen af sit Liv malt 
i den florcntiske Fransiskaner- (Graa- 
brodre) Kirke Santa Croce. En vidun- 
derlig Kraft o^ Hojhed udmærker isæi- 
Billedet af Helgenens Dod*). 

I Italien var ofte samme Kunstner 
Maler, Billedhugger og Arkitekt. Giotto 
tegnede Planerne til det smukke Klokke- 
taarn ved Domkirken i Florens, nogle 
af dets Relieffer antoges tidligere udfortc 
efter hans Udkast, blandt andre den ind- 
tagende Fremstilling af Astronomen, der 
med sin Kvadrant i Haanden ser op til 
Natten. »Og gennem Himmelsloret ud 
der skinner Ojne fuldklarc,. — mildt ser 
den kære, store Gud henieii med sin 



Fig. 126. Astrouomien. Relief pa:i Klokketaarnet i Florens. 

62 



*) Frans af Assisi sagdes >sligmatiseret«. det vil 
sige mærket med Kristi Vunder. Derfor søger 
lier en vantro Thomas efler Saaret i hans Side 
— og omvendes ligesom Aposlleu. 



MlDDliLALDEUKN OG HK XÆSSANCKNS I IlEMRULU 



Sljerncskarc«, som der staar hos Ingcm;niii. Af 
Taarnels Reliefier tillægges nu i Heglen alle de 
ældste Andrea Pisa n o. En egen ædel plastisk 
Skønhedsfolelse udmærker ogsaa dennes Hoved vierk, 
vn Bronzedør paa Haptislerlet i Florens. l'riin- 
slillingens jævne og udtryksfulde Simpellicd har 
<log sikkert Giottos Eksempel lært ham. 

Ved Giotto havde den italienske Malerkunst 
gjort et saa kæmpemæssigt Fremskridt, at den i 
hundrede Slilstandsaar sundede sig paa det. Giot- 
tos Elever og Elevernes l';iever stræhte efter Jivne 
at give hans Aand og hans Form til et Utal af 
Billeder med hellige Historier eller med si)idsliii- 
dige Allegorier. Siena bevarer dog sin særlige 
Malerskole, der ikke stærkest attraar den slaaende 
Naturlighed eller det dramatiske Liv, men trofast 
vedbliver — endog længe efter at Renæssancens 
ny Stil i det 15de Aarh.s Begyndelse ellers over- 
alt omformer den italienske Malerkunst — at elske 
og dyrke det folelsesbaarne blide, den festlige 
Ciuldgrundspragt, de line, blode Linjers milde Me- 
lodier. Næst efter Giotto er Sieneseren Simone 
Martini det 14de Aarh.s mest ansete Maler, Dig- 
teren Pctrarcas Ven som Dante var Giottos. I 
Underkirken i Assisi har han fremstillet den hel- 
lige Martins Liv; særligt indtager det Billede, hvor 
Kristus, omgiven af sine Engle, stille svæver ned 
til den sovende Helgen og vedkender sig at have 
faaet Halvdelen af den Kappe, Martin delte med 
den fattige Tigger. I Sienas Baadhus har han 
foruden et mærkeligt Rytterportræt mail en Ma- 
donna tronende under en Baldakin og omgiven af 
de saliges Hærskare; i Henseende til Rigdom, 
Pragt og straalende Festlighed i Virkningen tor 
Billedet kaldes enestaaende. Den Figur, som bedst 
betegner de sienesiske Ma- 
leres Idealer — og tillige 
selve Byens — lindes dog 
i en anden af Raadhusets 
Sale, i den Sal, som Å m 
brogio Lorenzetli liai- 
smykket med en kunstigt 
udspekuleret Allegori af 
den vise Styrelse, og med 
Billeder, der dels viser 
dennes gode Frugter, naar 
den glade Ringdans gaar 
i Byens (iader, og Land- 
manden kan passe sin 
Mark og sin Host, dels 
ogsaa hvor galt det gaar, 
naar Styrelsen er slet. 
Mellem Dyderne paa den 
gode Styrelses Trone sid- 
<ler :Freden«, yndefuldt 
lilbagehcnet i en lidt drcjit 
Stilling, hojre Haand un- 
der Kinden, venstre med 
Olivengrenen i Skiuiel: 
Sjæ'len udhviler i roligi- 
og skonne Dromme. 

Til de mierkeligsto V;vi- 
ker af det Ude Aarh.s 
italienske Malerkunst ho- 
rer liere af de BiUedræk- 




.\mb.ogio I.orenzetli (Ude Aarh.) .Fredeu- 
Ira el VægbiUede i Raadluisel i Siena. 




Fig. 12S. Aiidie;« do Fireutc (14dc A:irh.). Kirknis Voglfre. Brudstykke fra dol spanske li. 
Mouijjliedvu symboliscro ved Faareuc, Domiuikaiicrue ved llmideiie. 



Ilir.l.r.DKUNSTKN 




ker, (ler i over 300 Meiers Længde dækker de ubrudte Murflader paa den eRer Giovanni Pisanos Planer 
rejste Bjgning, der indhegner den gamle Kirkegaard — paa italiensk: Campo santo — i Pisa. Dens Jord 
var paa 53 Skibe hentet fra Golgatha. Ofte kan jo i Datidens Billeder den filosofiske Allegori være vidt- 
løftig og vanskelig at fatte. Det gælder ikke blot Lorenzettis Fremstillinger af det kloge Regimente, det 
gælder endnu mere Andrea da Firenzes Billeder i det spanske Kajjel ved S. Maria Novella i Florens 
med Forherligelsei- af Dominikanermiinkene, der paa et Billede fremstilles som sortspættede Kolere, fordi 
Domini canes betyder Herrens Hunde. Anderledes let at forstaa er i Pisa den gribende Fremstilling af 
Dodens Triumf. 

Under Orangetrær er et elegant Selskab bænket i en Have, hvor der musiceres og .samtales om Kærlig- 
heden. Ingen af dem ser den uhj-re, rædselsfulde Kvinde med det flagrende hvide Haar og med Klør paa 
Hænder og Fødder; baaren af Flaggermusevinger suser hun imod dem med loftet Lé. Døden — den 
"Sorte Dod« — liar allerede nedmejet Menneskene i tætte Skarer; Engle og Djævle slaas om de smaa 
nøgne Sjæle, der drages de dode af Munden. Til venstre staar en Gruppe af saadanne vanfore Tiggere, 
som man endnu den Dag idag paafaldende hyppigt moder i Italien; de udstrækker bedende deres Arme 
eller Armstumper mod Døden, der vender dem Ryggen. Paa et flagrende Stykke Papir har de optegnet 
deres fælles Bønskrift: 

»Da Ljkkcn os saa grusomt har forladt, 

kom til os, store Læge for al Nod, 

ræk os den sidste Nadver, kære Dodl 

Billedets venstre Halvdel forlæller Historien om de tre Konger, der paa et Jagtparti pludseligt stedes 
overfor tre aabnc Grave med halvt forraadnede Lig. Hundene tuder, Hestene snuser og skraber, Selskabet 
gribes af Gru. En Eneboer træder frem og beder dem mindes, at samme Skæbne venter dem alle. Til- 
højre for delte Billede er en storladen Fremstilling af Dommedag; i flammende Vrede river Kristus Kjortlen 
fra Saaret i sin Side og lofter sin Hojre for at bortstode de fordømte. Billederne antages malle af Fran- 
cesco Traini, en Maler fra Pisa; tidligere gik de for at være Arbejder af Florentineren Orcagna,' — 
ved sin fine Skønhedssans baade som Maler og Billedhugger den mest fremragende af Giottos Efterfølgere. 

Mange af disse — Taddeo og Angelo Gaddi, Antonio Veneziano o. a. — opliver gærne deres 



MII)I)i;i.M,I)l:iil;N og UENÆSSANCKNS FRIiSinRLD 




Rilicdcr ved niorsonime 
(icnrcmoliver; Mesterens sik- 
re Greb paa det vigtige og 
væsentlige liar de iklie. De 
furtæller ofte friskt og godt, 
men viser sjældent synderlig 
Sans for den individuelle 
Karakter, og deres Heliand- 
liiig af den enkelte Figur er 
i rieglen overfladisk eller kej- 
tet, 1 rent formel Henseende 
temmelig indholdsløs. Bil- 
ledkunsten vilde atter være 
stivnet i Manér, hvis ikke 
Interessen for Menneske- 
figuren var kaldt alvor- 
ligt til Live i begyndelsen 
af det 15dc Aarh. ved Ind- 
gangen til den ny Periode 
i Kunstens og Kulturens Hi- 
storie, som har faaet det 
stolte Navn Ue na-ssa ii ce n 
('Genfodelsen«). 

Menneskeligiircn, som l;en- 
ge syntes frciuslillet gennem 
en uklar eller utilstrækkelig 
Erindring, blev nu i)aany 
studeret med den mest ind- 
trængende Opmærksomhed, 
paany gengivet i ubeskaaren 
Formfinhed og Karakterfj'l- 
de. Ikke blot i Italien, men 
ogsaa oppe i Nederlandene, 
hvor Brødrene van Eyck da 
skabte en Malerkunst, der 
fuldt saa vel som den itali- 
enske ævncde at gengive Tin- 
genes Udseende paalideligt og porfrættro. Men de italienske Kunstnere slog sig ikke til Ro ved dette Mnal; 
for ret at kunne udforme deres personlige Skonhedsforestillinger sogte de at trænge til Bunds i Erkeniielsca 
af Tingenes Væsen. Kække og flittige Granskere strx'bte at udlinde Lovene for alle perspektiviske Fæno- 
mener, at tiltvinge sig Kendskab til Menneskelegemets Bygning gennem grundige Studier af den nogne Form 
og anatomiske Undersøgelser. Overalt arbejdede de paa at erstatte Middelalderens morke Vankundighed 
med klar videnskabelig Indsigt, at gore Menneskeaanden til Herre paa den Jord, hvor den hidtil havde 
staaet usikker og frygtsom, omgiven af lutter Gaader, den ikke troede at kunne lose. 

Antiken var deres Læremester. Italienske Digtere og Lærde, — forst Petrarca, hvis kæreste Skal var 
en græsk Homer, han næ'|)pe kunde tyde, — havde peget mod Oldtidens Kulturliv som den straalende Top, 
hvorfra Menneskene var sunkne, og hvorhen det alter gjaldt om at linde Vejen. Afskrifter af Oldtidsforfal- 
terne opsøgtes overalt, og Lærere fra Konstantinopel holdt sogte Forelæsninger i Florens over det glemte 
græske Sjirog. El veltalende Vidnesbyrd om Kunstnernes Iver og Begejstring for Studiet af .\nlikens Hester 
giver en af de Anekdoter, Maleren Vasari i det IGde Aarh. har optegnet i sin Samling af Kunstnerbiografier. 
Lige bjemkommen fra Rom traf Billedhuggeren Donatello paa Domkirkcpladsen i l'lorens nogle Kunstnere, 
der stod i Samtale om Antikens Herlighed, og fortalte dem da, at han undervejs havde set el Vidunder af 
en antik Vandkumme med ypperlige Reliell'er, men desvæ-rre ikke tegnet den. Hans ældre Ven Brunclleschi, 
oprindeligt Billedhugger, senere Bygmester og Renæssanccarkitekturens geniale Skaber, lyttcile efler. og fik 
en saa ubetvingelig Længsel efter at se dette Stykke, at han straks i sin .\rbejdsdragt og med TrætoHcr 
vandrede den 10 MII lange Vej til Byen med Kummen for al faa den tegnet. Og Renæssancens Kunstnere 
stræbte efter bedste yF^vne at efterligne den antike Ornamentik, de optog hedenske .Emner ved Siden af 
de kristelige, ja, fortes efterhaanden til i Fremstillingen af den nogne Figur at se den rellc Provesten for 
Kunstnernes Dygtighed. De troede omsider selv, at de arbejdede i den rigtige antike Stil, ligesom Kolum- 
bus troede al være kommen til del gamle Guldland Indien efter al være landet i en ny Verdensdel. 

Nogen virkelig Genfødelse af Antiken kunde Rena>ssancens Kunst ikke blive. Kunslnersja-Iene havile 
Tanker og Drømme, den antike Verden aldrig havde kendt. Kunsten lik endnu sine llcsto 0|>gaver fr* 
Kirken og tjente denne lydigt og tro, uden synderligt at agte den uforsonlige Modsa-tning mellem Forsagel- 
scslæren og den Menncskeforherligelse, der, alle Vedta\glor til Trods, begejstredes for nogne Ideallegouicr. 
Renæssancens Kunst er, som Julius Lange har sagt, "en Traad lla^ttet af to Slrænge, af Rodt og af Sort.« 




r.orcnzo f.lilberli (1381 — 1455). Skabelsen og Syndefnldet Relief fra de 
BsUige Brouzedøie paa Baplisleriet. Florens. 



65 



niLl.l.DKlJNSTUN 




Fii;. m. Jucopii ik'lla yiicicia (i:!71-l lis). Ailiim en hw. ilUi 

r.liliivi-lscii al' Paradis. Relief Ira Portalen paa San Pelroiiiu. 

Bologna. 




I-ig. 132. Donalello (l3Si;-1468>. Portrxlbusle (NiLcolo da 
Czzaiio). Florens. 



En anden Art uf i.)oIiI)L'1IIic(I i Kcnu'Ksanccns Kunst 
slaniiner Ira Ki'.islntTkaraklererni'S Forskclligl)c'<l. 
Di-l sliurke ct^ Uet hliilc; modes un krydses. Ved .'il- 
den at den spænsti^e, hidsif^e, mandige Hner;ji, som 
er den egcnllit'e Surdeje i lten;essancens Kunst, frem- 
træder en efjeii mild Skonliedsghede; ved Siden af 
Arbejder, der viser Kamp ined llammende M(id for 
al lose du vanskeligste Op^'iver, slaar .\rl)ejder, livis 
V;esen er Vaarblomstens sarte Ynde. Ved Siden af 
den rode Str;en}i er en lyseblaa, som undertiden 
skjuler den sorte. Af Hcnæssancens moiislernivende 
llorentiiiske Hilled li u{}{>crc rc)jræscnlerer Oonatello 
Styrken, ilcn lidt yngre Lucca de 11a Hobbia 
Ynden. 

Donatcllo er den, der mest har bidraj-et til at 
i!,\\c Kunsten en ny Aand og Stil. Men han er ikke 
den tidligste af (jcnncmbrudsmændene. .ICldre er en 
liojtbegavet liilledhugger fra Siena, Jacopo della 
Quereia, som efter antikc Forbilleder har anbragt 
guirlandebærende (ienier paa Fodstykket af (Jravmæ- 
Ict i Domkirken i Lucca med den skønne Figur af 
den lieiisovede Fyrstinde, og som i Heliellerne |)aa 
en Kirkeportal i Bologna lader de gainniellestament- 
lige Skikkelser fremtræde med en saa storladen Kraft 
i de udtryksrige Bevægelser, at han kan regnes blandt 
Michelangelos Forgængere. Ældre end Oonatello var 
af Kunstnerne i selve Florens, der dog maa regnes 
for Renæssancens egentlige Hjem, baade Brunel- 
leschi og G hiber ti. De to havde ved deres Re- 
liclTremstillinger af Isaks Ofring sejret sammen i den 
Konkurrence, der Aar 1401 var afholdt for Udsmyk- 
ningen af et Par Bronzedøre til Ba|)listeriet i Flo- 
rens. Hvor nydeligt (Ihiberti end havde formet Isaks 
Figur, hans Komposition er mat og tam i Forhold 
til det stormende Liv i hans Konkurrents. Men Bru- 
nelleschi gav Afkald paa at faa Del i Arbejdet, og 
Ghiberti udførte ikke alene disse Bronzedøre, men 
senere endnu et Par andre, de verdensberømte, som 
Michelangelo erkendte værdige til at være Paradisets 
Port. Kompositionernes muntert brogede og festlige 
Rigdom viser en ny Stil i Skulpturen; Reliefferne 
virker som Malerier med deres Vrimmel af Smaafi- 
gurer, der perspektivisk formindskes indefter mod 
Baggrunde med Bjærglandskaber eller Pragtarkitektur. 
Ghiberti er dog for lind og mild, for udpræget ku» 
.Mester for Figurer af ringe Størrelse, for ofte kær i 
det gamle, gotiske, sirlige Sving paa Figurerne, til 
helt at kunne regnes for den ny Tids Mand. 

For den ildfuldt energiske Donatellos haardhæn- 
det faste Naturalisme er den skarpe, strænge, be- 
stemte Karaktergivning et langt vigtigere Maai end 
den saakaldte Skønhed. Statuen af den hellige Georg 
har han indblæst sin egen Sjæl. I sine enkle, klare, 
faste Omridslinjer er det den unge Renæssances mest 
veltalende og virkningsfulde Figur, Kunstens mester- 
ligste Skildring af en helstøbt Heltesjæls Mod og 
l'rods Kry er han, som han staar der urokkelig 
paa sine skrævende Ben med de ledige Hænder ved 
det korsmierkede Skjold, han er i Rustning, men 
uden Vaaben, alligevel knejser det skægløse Hoved 
stolt paa den senestærke Nakke og det hvasse Blik 
under de rynkede Bryn udfordrer kækt den Fjende,' 
hvis Nærhed han vejrer. Han frygter ikke Kampen, 
han elsker den, den er ham Livets bedste Krydderi, 
hans uforskammet overlegne Tillid til sin usvigelige: 



CG 



Mllil)lil.ALUl:llL.N OG UENÆSS.VSCIiNS FHbMUHUD 



ydre og indre Kraft lader ham synes Sejren vis. - 
En lignende marvfuld Karakterislik udmærker IJona- 
tellos Frenislilling af de sære Personligheder, lian 
liar præsenteret som Evangelister elier l'rofeter eller 
iloljl med senere glemte — bibelske Navne. Men 

særligt elsker han Florcns' Skytspatron, Doberen .lo- 
hannes, den ubojeligt kække, der fra sin Ørken rin- 
gede en ny Tid ind for Menneskene. Donatellos 
Tanker har fnlgt Doberens Liv, fra denne var Knosen 
med den brændende Sjæl, indtil han blev den gamle, 
af Selvplager ud|)inte og udtærede I'anatiker, det 
uhyggelige l-"uglesUræmscl, som Donatello har vist os 
i en sælsom Statue, han fuldførte i sine Oldingeaar. 
Næst efter Døberen holder han Golialhs Overvinder 
IiDJst i Ære; en af hans Davidstatuer er den forste, 
grundigt behandlede nogne Statue siden Antikens 
Tid. lovrigl interesserer de levende Karakterer Do- 
'uatello fuldt saa bojt som de bibelske Navnkundig- 
heder. Ingen af alle Hcn:cssancens vidunderlige Por- 
trætbuster overtræfler Donatellos i Karaklerfylde; den 
saakaldte Niccolo da Uzzano, et løjerligt Fuglekranic 
med sorte Ojne, er med sine paamalede Farver næ- 
sten skr;emmende livagtig. 

Men Donatello forstaar sig ogsaa meget godt paa 
Skønhed, naar det skal være. Uagtet han i paafal- 
dende ringe Grad synes at have interesseret sig for 
Kvinden, er den fine og blj' Jomfru Marie i hans 
store Relief af Bebudelsen en endog overordentlig 
dejlig Figur. Han havde studeret Antiken grundigt, 
og skønt han sikkert — som de Heste i Henæssancen 
— mest i den saa en Opfordring til at søge Natur- 
sandhed, Liv, Karakter, saa han ogsaa, at der var 
andet og mere. Sammen med en Række dramatisk 
livfulde Reliefkorapositioncr og andre anselige Arbejder 





Fig. 13». Donatello; RytlerslaUie af Oattomehita. I'adua. 



Fli. \3X. Doiialello: St. Goors. Florcns. 

udførte han for Byen Padua den mesterlige Rytterstatue 
af Hærføreren Gattenielata. der rider frem ]iaa sin 
præglige, stærke Hest med samme ideale Wærdighed 
som Mark Aurel paa den antike Rytterstatue i Rom. 
Medaljoner med antike Kompositioner udgik fra Dona- 
tellos V;rrksted, og der er utvivlsomt Paavirkning Ira 
antike Sarkofager i hans Helieller med syngende og 
dansende Børn. Kaade og uvorne l'nger er del. de 
har en stor Skælm bag Oret ligesom Donatellos Statue 
af .\mor. Under deres viltre og sløjende Leg, son> 
Donatello har fremstillet paa Sangertribunen til Flo- 
rens Domkirke, mangler de den Tækkeliglied, der ud- 
ma^rker de ædle og fine BørnesHk'<elser, som Lucca 
della Robbia paa Tribunens Modstykke lader istemme 
melodiske Korsange eller tr;vde i Dans til Herrens 
Pris. .Men Donatellos er nok saa levende, hans San- 
gortribune desuden som dekorativ Komposition friskere 
og virkningsfiddere. 



llll.l.l:i>Kl NSTKN 




Fig. 137. Andrea della RoLbia (1435—1525) Medaljon fra 
Hitlebernshospilalet. Florens 



Fig. 138. Mino da Fiesole (1431 — 1484). Portrætbuste 
af Piero de Medici. Florens. 



MIDDELAI.DERF.N' OG ItENÆSSANXENS FREMBRID 





Fig. 130. 



Desiderio da Sctlignano (1428—1464) Portnelbiisle 
af en Prinsesse fra Urbino. Berlin. 



Det er dog forstaacligt, at de fleste foretrækker 

Luca della liobbias. Ved sin fine Skønhedssans, sin 

milde Følelse, sin dybe Elskelighed, fortjener han til- 

f'iiide den Magt over alle lljærter, som er ham vis. 

Hans Fremstilling af den gamle Elisabeth, der knæler 

for .lomfru Maria, er vel den unge Renæssances skon- 

neslc (Iruppe og et af dens mest indtagende Værker. 

Indtagende er alt, hvad der er kommen fra denne 

Kunstners Maand; ingen forstaar mere nænsomt og 

lint at skildre den ubevidste Ynde hos Madonna, den 

friske og sode Enfoldighed hos alle de buttede Smaa- 

børn, der er som Guds Engle at se til. Især udbred- 
tes hans Berømmelse ved hans farvede og emaljerede 

Urændllersreliefl'er med hvide Figurer mod blaa Bund. 

Udmærkede Arbejder af samme Art skyldes ogsaa hans 

Brodersøn, Elev og trofaste Efterligner A n dre a della 

Hobbia, saaledes de bedaarende Medaljoner med 

Svøbelseborn paa llittebornshospitalet i Florens og 

flet følelsesfulde Relief af Mødet mellem den hellige 

Dominikus og Frans af Assisi. Hos Andreas Son Gio- 
vanni bliver Behandlingen løsere. Farverne ofte grelt 

brogede, som i Pistoja-Hospilalets morsomt realistiske 

Frise af Barmhjertighedens Gerninger. 

En Skare udmærkede florentinske Billedhuggere, — 

U e s i d e r i o il a S e 1 1 i g n a n o , B c r n a r d o og Anto- 
nio Rossellino, Benedetto da Majano, Mino 

da Fie sole, — ■ staar i Gæld til Donntello og Luca 

della Robbia, mest til Donatello. .Mie forstaar de at 

variere Madonnafremstillingen i henrivende RelielTer, 

efter de hyppige Bestillinger paa [lompose Gravmæler at udfore imponerende Mesterværker, og — sidst, ikke 

mindst — at skabe vidunderligt sjælfulde og karakterrige Portrætbuster. 

Ogsaa for den italienske Malerkunst bringer Begyndelsen :,f det femtende Aarhundrede Fornyelsens 

glimrende Vaarlid. Tuidnu paa Overgangen fra den gamle Periode staar en mærkelig Helgenskikkelse. 

Fra Giovanni da F'i- 
esole, >dcn englelige«, 
som han med Rette 
kaldtes, var Dominika- 
ncrmunk; Vasaris Hi- 
storier om hans utro- 
lige Uskyld og Fromhed 
er ikke halvt saa vid- 
underlige som selve hans 
Kunst. Som ingen an- 
den forstaar han at 
skildre Himmerigs Fest. 
uaar Kristus kroner Ma- 
ria som sin Brud un- 
der de Saliges Lovsange. 
Han maler de Engle, 
som enhver, der har 
gemt en l-'rindring om 
Barnosja-lcns nronime. 
erkender for de sande. 
I Billedet af Pomniedag 
lader han dem favne 
de frelste Sjæle og fore 
disse ved Haanden i 
Kivdedansen paa Para- 
disliavens Blomstereng. 
Hans F"arver er som 
Hyazinlherncs brogede, 
rene og klare, uden dy- 
bere Skygger end Skum- 
ringen i Blomslorbxge- 
rels Bund. Han er 

14 




Fig. 140. Fra Gioviiiiiii da Ficiolc (,1387 - 1 (."..'il. [.I'r.i« er en Forkortelse af Frale, 3; Broder). 
Krislus modtages som Pilgrim nf Munkene, Fresko i S. Maroo-Klostiet. Florcus. 



UlLLKUKUNsntS 




ul^hkki- af DiiiiiiiieilagsliilleJcl i Akadcmiel 



niiiiilre lur o^ skuarcMi i 
I-'()riii(>ivnii)({cn cml l-'ornæn- 
^i-ini-, hans l.injc>ruriiij{ er 
Miiidi)> o(> yiiileruUI. Allcr- 
hfilst IT Ii;mi i tk- mange 
i rfsk(il>illi-ilcr, liaii malte 
i San Mari-ii-Kldstiet i Flo- 
riMis, der hfnj^e var hans 
iljeni. Den blide Indcrh;^- 
hed, den stille og smerte- 
tunge Vemod i disse Uille- 
dei- ni ver dem en selsomt 
Hl ilieiide Ma^t (IverFrem- 
inedlierlu-rgels Dur ses to 
lioniinikanermunke, som i 
lien Pilgrim, der heder om 
Husly, genkender Kristus, 
der provcr lljierterne og 
paa Dommens Dag vil min- 
des den I5arinli|:erlighed, 
'ler er vist den ringeste af 
lians Hrødre. Endnu mier- 
Ideligere er den store, for- 
underligt stilf;erdige l'rem- 
slilling af den mildt sorg- 
fulde Kristus paa Korset 
inelk'ui Hoverne: Kirkens 
fornemste Lærere, fortrin- 
ligt individualiserede, er 
til Stede, de hai- jo alle med hnendende Sjæle og blodende Mjæ-rtcr fait sig n;erværende paa Golgatha. Vi 
behovede intet skriftligt Vidnesbyrd for at vide, at slige Billeder maltes under Bøn og Taarer. Med Rette 
berømt er ogsaa den skonne F'remstilling af Bebudelsen, hvor Englen og Jomfruen med korslagte Anne 
bojer sig for hinanden med lige gudhengiven Ydmyghed og englelig Uskyld. 

Længe for disse Billeder maltes, liavde l'iesoles yngre Samtidige kæmpet for al forny Malerkunsten, 
l'aolo Ucello gennem sin monomane Lidenskab for Studiet af de iierspektiviske F;enoraener, Andrea 
del C.astagno gennem sin brutale Realisme. Masaccio er den forste store Mester i Ren;essancens 
Malerkunst. Fattig og lidet bemærket har han levet sit korte Liv. Men længe efter hans Dod blev Bran- 
c-aceiernes Kapel i den florentinske Kirke S. Maria del Carmine, som han havde smykket med Fresker, 
regnet for Kunstnernes bedste Studieskole. Det betydeligste af hans Billeder i dette Kapel viser Kristus, 

som afkræves Skat og byder 
Peter hente denne ved en 
So fra Gabet af en Fisk. Af 
det magre Motiv har Maleren 
•skabt en uforlignelig storla- 
den Komposition, Billedels 
liehandling har en glimrende 
Lredilc og Kraft, Behand- 
lingen af Lys og Skygge en 
hidtil uset Finhed: for for- 
ste Gang bryder Malerkun- 
sten Billedlladen og opnaar 
en næslen illusorisk Virk- 
ning. De mægtige, alvors- 
iiddé Skikkelser, Masaccio 
\iser os, er Renæssancens 
energisk villende og hand- 
lende Mand, der træder fast 
og sikkert paa Jorden uden 
at hensma^gte i Droinmerier. 
Paa en smal Pille har han 
skaffet Plads til en drama- 
tisk Fremstilling af Uddri- 
velsen fra Paradis, Adam 
skjuler Ansigtet i sine Hæn- 

ricsole; Belnultlseii. San Marco. Tlorens. der, Eva SOger at dække 




MII)lJi:i..U.lJl;HEN OG HKN.USSAXCI-.XS Fisi:.Muia-|) 




F:g. 143. Masaccio rM01-H28). Skallens Miinl. S. Maiia dtl Cai mine. l'lo 



(Ion Nnf^cnlicd, hun foler som .Skam, o^' jamrer si;^ 
lydt. Trods enkclle L'fiildkomiiu'iiliudcr i Tef^iiin^cii 
ei- Masaccios Kiiiisl liojcre udviklcl, mere fuldiiiodeii 
Kimst end lians nærmeste Eflerfolgercs. 

l-'ili|)|)o U|)pi, hans Læiiiiij^, var Munk mod 
sin Vilje. Da han omsider borlforle en Xoniie, han 
havde haft til Model, blev dog baade ban og hun 
loste fra deres Klosterlofter. Der er ogsaa en god 
Del \'crdsliglied i hans Kunst. Fornojeligt friske er 
hans store Freskobillcder i Domkirken i Pralo. sær- 
ligt det, hvor Salome danser i rode Sko. Mest ind- 
lagende er dog Malerens Mailonnabilleder, elskværdige 
Idyller, der viser den pur unge Moders Lykke og 
Taknemmelighed for sit Barn; hun lægger ham paa 
Skovens Mlomslerenge for ret at beskue ham. I et 
beromt liundbillede er den lidt forknytte Madonna 
aabenbart Nonnen Luerezia med Malerens lille I-"ilip- 
pino paa Skodet; i Baggrunden bringer Besogende 
Fodevarer til hendes Barselseng. Underligt nok er 
(le italienske Madonnaer altid blonde. 

Som alle Datidens bedste llorentinske Kunstnere 
havde ogsaa l"iiippo Lippi fundet en Heundier i 
Cosiuio af Medici, som 1 I;M tik Magten i Florens. 
Hig var C.osimo, han havde fra sin F'ader arvet 
l.SO.OOO (uildgylden, efter Datidens Foriiold en fyr- 
slelig Formue. Men den Sum, Mediceerne i ^iO .\ar 
af deres egen Kasse anvendte til nlmennytlige Oje- 
med og fortrinsvis til Kunst, belob sig til ()():!.()()() 
(iylden. l'lorens skylder dem en god Del af ilcw 
(l.'aiis og de Tillokkelser, Byen endnu har bevaret. 

lliiskapcllet i deres Palads blev dekoreret af B e- 
nozzo ("io//oli med Fremstillinger af de hellige 
tre Kongers Bejse med dens store Hofstat gennem 
fanlasti:;ke Bja-rgegnc: Toget snoer sig ad Klippestier, 
(hikker o|) mellem Klofter og rider frem i Forgrun- 
den med Jægere og Munde. En stor Del af l-"igu- 
rerne er l'ortneler. den i)iiriinge Konge viser os 
saaledes (^osinios Sonneson, den senere som Statsmand 
og Di"U'r luTomlc l.oren/o den prægtige. Fra sin 




Vif III Mavaocio: Itliliivrlseii af Para.lij. 



71 



UILI.EDKUNSTF.N 




LærcT l-'ii'sole liar Gozzoli bevaret Kxr- 
lijjlieden til du lette, lyse Farver og ri(^ 
Anvemlclse af rorK.vldiiiiig ; ilet liele vir- 
ker iiic«! siriialenili' l'eslli'^lietl som et 
Uliiiircnde l-'éievenlyr. Maleren hører 
hverken lil de dybeste eller t^nindigste, 
men lians letllydeixle, fantasirige og un- 
ilerholdende l'orl;elling er altid elskvær- 
dig og furniijelig, ikke mindst i l-'reni- 
stillingerne al' del gamle Testamente paa 
l'isas ærv;erdigc Campo saiitos Mure. 
Noalis Historie har givet ham Lejlighed 
til at skildre en munter italiensk Vin- 
host og Mediceerne figuierer atler ved 
IJahelslaarnets Bygning. 

Den heromteste — eller hyppigst 
omtalte -- al' Datidens llorcniinske Ma- 
lere er dog sikkert Sandro Botticelli, 
Filippo Lippis bedste Kiev. Sierligt i 
England, hvor en moderne Hetning i 
Malerkunsten har taget ham til Monster, 
bliver han ofte prist i høje Toner*). 
Hans Hilleders slanke Skikkelser med 
de l)lo(lt svungne Omrids besnærer ved 
deres poetiske Stemning, ved det rorende 
Udtryk i deres smukke, heldende IIovc- 



Fig H5. Filippo I.ippi (f- O"" 



Bcilin. 



*) ]'.i engelsk Vittighedsblad lader den ene ar 
to unge Herrer, der vendei' lijem fra et Sel- 
skali. sige til den anden: >l)u dummede 
Dig godt, da Værtinden spurgte, om Du 
holdt meget af Botticelli, og Du svarede, 
at Du foretrak Chianti. Botticelli er ingen 
\'in, det er en Ost.« 




Benozzo Gozzoli (f. 1420, d. efter 1497). Loreazo den prægtige som den ene af de hellige Ue Konger. 
Brudstykke af Oekorationcn i Palazzo Riccardi. Florens. 



Mir)Di;t.Ar.nF.IU;N og KENiESSANCENS PREMBRL-D 




liii.i.i.iiKi nmi;n 




Fit;. US. Filipiiiiio I.ippo (ll.")ft-l.">OI) Den heil. lii'iiihards Syn. Badia-Kiikcn. Floicns 



»k-n danser de Ire Gralicr i (Ilm-cs lelte Flor en Elverpigedans, Mer 
nes (Irene, en af Vaarens (Hiddonime spreder Uoser fra sit Skod, e 
fortryllende poetiske Stemning er denne Allegori paa Foraaret dog 
lende, ilen altfor unaturlige Gratie, der i stedse storre 
Doser faar Plads i Botticellis Kunst. Efter at viere 
bleven en fanatisk Tilhænger af Bodsprædikanten Sa- 
vonarola, vrider og krummer han sine hellige Figurer 
for at give dem det hojeste Udtryk af Aandlghed. For 
religiose (iruhlerier forsonite han tilsidst sin Kunst og 
endte sit Liv som en ussel Stakkel, der levede af de 
fordrevne Medicecrs \aade. 

Ilos Filip pino Lippi, Malerens og Nonnens Son. 
kan eidielte Figurer undcrli<len robe, at han er Botticellis 
Lærling. V. Eks. Ternen tilvenslre paa det Kobenhavns 
Kunstmuseum tilhorende Billede, der følelsesfuldt skildrer 
Gensynet mellem .lomfru Marias Forældre, ila den 
gamle Joachim hjemvender fra sin Landllygtiglied hos 
Hyrderne. Del horer til hans seneste Stallelibilleder, og 
staar i Farven, der er haard og grel, langt tilhage for 
de ældre, af hvilke det bedste viser Madonna, som, 
fulgt af sine nydelige Engle, aabenbarer sig for den 
hellige Bernhard under hans Studier; han er som en 
redelig gammel Tjener, iler hjærterort og ærbodig mod- 
tager en Nnadesbevisning af sit hoje Herskab. Til Fi- 
lippinos storste Fortjenester hører F'uldførelsen af Bran- 
caccikapellets Dekoration, som Masaccio havde efterladt 



der, ved deres laiikefulde, be- 
driivede Blik, der virker dob- 
belt stærkt, forrli del oflc er 
ili'l centrale i Billeder', hvor 
alt er saa siraalende lestligl. 
som del soninici' sig del l'a- 
radis ellei' .\rkudien, de Ireni- 
."itiller. Del er skønne Sjæle, 
som Livet synes al have budt 
beske Skull'elser eller soni 
maaske plages af del .Misnioii 
og de Bekymringer, Lorenzo 
den prægtige bar udlall i en 
Sonnet : 

..Mild (Icl. Ji-(4 afskyr, viljeios jcu 

drives. 
ii(> lii'iiijc'S biil't Mind Kvi)>lic'(leiis 

Sommer. 
.Ii'H kal(lc-r Dodcii, ræddes, iiaar 

den kommer: 
ieg si>t;er Ficd, hvor Fred dog 
aldrig trives, i 

Belydeli^;e l-'reskobilleder, 
pragtfulde .Mterværker og 
mange nydelige Madonnabille- 
der har Botlicelli malt. Mest 
beundres dog i Beglen to Bil- 
leder, han har malt til en af 
.Meiliceernes Villaer efter Mo- 
liver fra et Festdigt. Det ene 
fremstiller en kysk, gylden- 
haarel, lidt frysende Venus, 
som paa sin Muslingeskal 
blæses over Havet ved Zeli- 
rernes Pust til en Kyst, hvor 
l'"oraai'et r;ekker hende en 
Kappe. I (let andet tagei" 
Kærlighedsgud inden sit Bige 
i Besiddelse, I Laurbierlun- 
kur strækker sin Tryllestav mod Træer- 
n anden favnes af en Vindgud. .Med sin 
ikke fri for det lidt all'eklcrte og smæg- 




iPlipimi I.ipp. 



MrODKI.AI.HKHKX 00 ItEN.KSSANCliNS FUEJlbULU 




ui'uldcndt. Filippino iwiar vtl ingcnhindc l-'orna-nj^i'- 
icns Mæf^ti^lu'd, men del vilde v;rrc ubillifit ikUi' :il 
føle vurm Heimdring for den (ine KnnikleiisliU i den 
Skare af Forlra-lligurer, lian efter Dalidens Skik har 
indført i Billederne af hellige .iMiincr. Det var en 
Skik, der højligt forargede den str;vngc Savonarola. 
som havde level sammen med Kiesoles Billeder 
San Marco-Klostret; de Malere, der fulgte denne 
Skik, bragte efter hans vrede Ord Ofre til Molok 
og trak det guddommelige i Snavset. Den, der i saa 
Henseende liavdc Aarsag til at fole sin Samvittighed 
allermest betynget, var Domenico Cihir 1 andaj o. 
Hans overlegne Talent viser sig smukkest i de store 
l-'reskobillcder i den llorenlinske Kirke Santa Maria 
Novellas Kor. De var bekostede af Familien 'l'orna- 
bnoni, hvorfor denne med Slægt og Venner i alle 
Billeder er indforte som Bi- eller Hovedpersoner 
Ved Jomfruens Fodsei rejser saaledes den hellige 
Anna sig med Møje op i sin Seng for at hilse paa 
<le indtrædende Damer Tornabuoni, en af disse hai- 
taget den lille |)aa Skødet og smiler veidigt til del 
kære Barn. Savonarola havde Het, Billederne passer 
daarligt for en Kirke. Men saaledes som de er, er 
<ie det pragtfuldeste Monument over Livet i Datidens 
Florens, Disse fornemt anstandsfulde, fuldendt og 
<)lsidigt dannede Mennesker er her skildrede af en af 
dem selv i en yilerst sandfærdig, men tillige slillulil 
Fremstilling. Hvad l'arllienonslVisen var for .Mheii 
paa Pei-ikles' Tid, det var Cdiirlandajos l-"reskcr for 
det 15de Aarh.s Florens: det Spejl, i hvilket Menne- 
skene saa deres Billede, saaledes som de ønskede at 
se det opfattet og som de foi-tjente al faa del opfaltel. 




Ul. Amlna ilcl V. 



inoi'cliio (U- 



BILLEDKUNSTEN 




To isicr ved y|)|jerli{>t' UroncearlK-jder højst frem- 
ragende UiUedlui(>(>ere, Aiitunio I'olhijuolu og An- 
drea Verroccliio, bør nævnes mellem Datidens bed- 
ste llorentinskc Malere, om end der kun er levnet os 
snare lidet af deres Malerkunst. lifter Vasaris Cdsago 
opgav Verroccliio Maleriet, da en fortryllende Kngle- 
skikkelse, som hans unge L:erling, Lconardo da Vjnci, 
havde malt i hans liilledc af Kristi Daah, aldeles for- 
dunklede Resten; Historien er ikke troværdig, om end 
tiilledet virkelig ser ud til at vitre fuhirort al' Verroc- 
chios geniale Elev. Som Billedhugger er Verrocchio 
fremfor alle Bindeleddet mellem Donatcllo og Høj- 
renæssancens store Mestre. Hans Statue af den halv- 
voksne David er gennemfort med en saadan Omhu og 
Finhed i Formhehandlingen, at Knusens magre Arme 
næsten gor Indtryk af at være afstøhte over Naturen; 
del rigtlokkede Hoved besjæles af det line og levende 
Smil, som Leonardo senere blev Mester i at gengive. 
Som en mærkelig Forgænger for denne fremtræder Ver- 
rocchio ogsaa i sine sjælfulde Busler og Relielfer og 
ikke mindst i sin store Grupi)e af Kristus, der for den 
vantro Thomas blotter Saaret i sin Side, en Gruppe, i 
hvilken Figurernes Haandbevægelser er saa overordent- 
lig udtryksrigt talende. Men Verrpcchios stolteste Me- 
sterværk er dog hans sidste Arbejde, Rytterstatuen af 
Hærføreren Colleoni, den ypperste — i alt I-'ald deu 
mest virkningsfulde og stemningsrige — af alle Rytter- 
statuer i Verden. Colleoni gik med sine Lejesvende 
snart i Tjeneste hos én Magt, snart hos en anden, efter 
hvor der var mest at tjene, han kæmpede for Milano 
mod Venedig og for Venedig mod Milano, var dygtig 
og heldig og samlede sig saa store Skatte, at han kunde 
leve som en Fyrste med sin Hofstat og sin Hær paa 
sit befæstede Slot, hvor Kristian den forste under Rej- 



Flg. 152. Verrocchio: David. Florens. 

sen fra Danmark til Rom var hans Gæst. Hans Rytter- 
statue rejstes i Venedig, som han havde testamente- 
ret sine Rigdomme. Stiv og strunk sidder den panser- 
klædte Herre i Sadlen paa den stærke Hingst, der skri- 
der frem med drønende Hovslag; Minen i det sel- 
somme Løveausigt, som Hjælmen omramnier, har 
skræmmende Barskhed, udtrykker kold Haan og bitter 
Menneskeforagt, hele Skikkelsen har en truende Væl- 
dighed, der tydeligt nok er tilstræbt af Kunstneren 
som den ideale Feltherres Særpræg. Det er Jernmen- 
nesket med den ubøjelige Viljestyrke, der uskræmmet 
forfølger sit Maal over Dynger af Fjendelig, den snær- 
rende, skrækindjagende Blodhund, der aldrig griber 
fejl af sit Bytte. For os synes det maaske snarere 
at være den vederstyggeligste Militarisme, der rider 
til Hest, end just et Ideal, der har Krav paa vor 
sympatetiske Beundring. Men Renæssancen tænkte 
paa dette Funkt anderledes. Længslen efter en saa- 
dan ideal Kraft, der magtede at genoprette det søn- 
drede Italien, har dikteret Statsmanden Macchiavelli 
hans berømte Bog om »Fyrsten«. 

Colleoni var i Virkeligheden saa brav en Mand, 
som hans Haandtering tillod, ogsaa en skikkelig Mand 
at se til; italienske Medaljer har bevaret os portræt- 
tro Billeder baade af ham og af hans kongelige GæsL 
De italienske Henæssancemedaljer er ligesom de antike 




Fig. 133. Verroccliio: CoUeonis Rytlerslatue. Venedig. 



mii)di;i,ai,df,ri;n oo hknæssanxess fkembrcd 




Fig. 154. IliiliensUc Rcnæssanccmedoljer. 1-2 (lilvenslre) Viltore Pisano (f. omlr. 13S0, d. 1451): I.innello d"Eslcs Bryllups- 
medalje. 3-4 (i Midten) Pi.sano: Mednlje. præget for Kong Alplionso af Neapel. 5-6 (lilllejre) Malteo da Pa^li : Medalje, 

nrægtl for Isota af Rimiiii. 



Monter sande Mestci værker 
i deres Art; Nutiden liiir 
ined Rette sof^t at la-re al' 
dem. De allerypperste skyl- 
des den norditalienske Maler 
V i 1 1 o r e Pisano. Stor Aj^t 
fortjener den fine dekorative 
Sans, med hvilken f. Kks. 
Forsidens Indskrift i l.io- 
nello d'l'"stes Urylliipsniedalje 
er anbrajit otn llcrtufioiis 
karakterfulde Prolilhoveile, 
Haf{siden viser Amor, der 
lærer Loven — en Hentyd- 
niiif^ til Navnet LioncUo - 
at synge. Paa Baf^siden af 
en Medalje, udfort for Hrii- 
dens Fader, Konj" .Mfoiis af 
Neapel, er Orne og Cirihbe 
ved et dræbt Haadyr afhil- 
dede med samme line oj" 
skarpe Karakteristik, som 
udinærker IMsanos malede 
Dyrefremstillingcr. Pisa nos 
Flev, Matleo da Pas ti, 
skyldes den smukke Medalje 
med den kloge Isola af l!i 
minis Portra'lhiliede, liaj'- 




Kig. 155. Piero della Francesco (f. omtr. 1420, 
Portræt al' Federigo di Monlofeltro. Umzierne. 



d 1192^ 
Florens 



sidens Elefant er hendes 
Husbonds Vaahen. 

Om Medaljerne erindrer 
mange af den tidlige Hcnæs- 
sances malede P^o^llpo^t^a^- 
ter, saaledes Piero del la 
Francescos karakterlro 
Billeder af den mindre 
smukke end udmærket brave 
Hertug Federigo og hans Ge- 
malinde, eller de stilfulde og 
ynderigc Kvindcjnirlrxtcr, 
der nu tilskrives Picros Læ- 
rer nomenico Vcneziano. 
Hjemmehorende i en lille 
Bjærgby er Piero dclla Fran- 
cesco uddannet i Florcns. 
hvorhen han som ganske 
ung fulgte sin I.ærer som 
hans Medhjælper. Hans Bil- 
leder — hvoriblandt de 
Fresker, iler i en Kirke i 
.\rezzo fremstiller (iolgatha- 
korsets underfulde Legende. 
er Hovedv;erkerne — har 
ikke de indsmigrende Elgen- 
skaber, der lettest gor en 
Kunstner folkck.ær, deres 



UlMJ.liKUNSTtN 




ti. Luca Signorelli (f. omlr. 1450. d. 1523). IldregQen, der bebud 
Oommeas Dag. Af Freskobillederiie i Orvietos Dorakirke. 



i-jendoiniiielif{c TillrækniiiKKkrart beror 
|);i:i (len sja-lilne Alvor i Folel.seii, ileii 
sjaliliie (iriinditflKMl i Sludict, paa den 
fulde lleiii^ivelse, med hvilken Maleren 
har l'ordyhet sin ' ''■o Kunst. Huj un 
stieiij.; Alvor i den kunstneriske Stra.-- 
I)en udmærker o^saa hans l'Jcv Luca 
Si}{norelli fra (^ortona, en udmærket 
Kunstner, hvis st;erke iMierjji sa-rli-i 
vaj- rettet mod at tilvinde sif^ Herre- 
(lomuiet over den no;;ne Menneskeskik- 
kelse. At der fattedes ham det gamle 
(irækenlands Vilkaar for slige .Studier, 
viser sig vel foleli^t, Figurernes Hevæ- 
•^i Iser og Forkortninger kan i hans Bil- 
leder ofte være tvungne, deres Stillin- 
ger undertiden lidt uskønne, — han 
har en sær l'orkærlighed for skrævende 
Men, - - deres Muskulatur hærer Præ- 
get af at være studeret efter anatome- 
rede Lig og ikke efter levende Menne- 
sker. Men trods disse .Mangler og 
uagtet Signorellis Farvegivning jævn- 
lig er lor eller grel, er altid den man- 
dige Kraft i hans Billeder .F^re værd, 
og hans Freskobilleder i Orvietos Dom- 
kirke et af Renæssancens mærkeligste 
Storværker. De skildrer i en Række 
store og meget ligurrige Kompositioner, 
hvad der skal ske mod Dagenes Ende, 
Antikrists Komme og F'ald, Benradenes 
Opstandelse fra Gravene og Iklædelse 
af Kodet, Udvælgelsen til den evige 
Kval og den evige Glæde. Tidligere var 
det kun de Fordonite, som fremstilledes 
uden Klæder, Signorelli lader ogsaa de 
Salige, ja, selv et Par af Englene, være 
nogne. Fremstillingen af de F-ortabtes 
(Iru, da de overgives til Dæmonernes 
Pinsler, af de Saliges taknemmelige Blik 
mod Himlen, hvorfra Paradisets Roser 
daler ned over dem, af Ildregnens For- 
færdelighed, af hele den Rædsel, der 
griber Menneskene, da Jorden aabnes 
og Sol og Maane taber deres Lys, kan 
i Storladenhed og gribende Magt maale 
sig med Dantes Digtersyner af det, der 
er hinsides Graven. 

Ganske anderledes er de Malere, 
der danner den umbriske Skole. Som 
deres Landsmand F'rans af Assisi er 
det blide og omme Sjæle, der ikke eg- 
ner sig til at sætte Domsbasunen for 
Munden. Der paastaas rigtignok, at 
Skolens Hovedmester, Pietro Peru- 
ikke var slet saa gudhengiven, som hans Billeder lader for- 



gi no. Elev af Verocchio og Lærer for Rafael, 
mode. F;n stor Følelsens Inderlighed præger dog umiskendeligt baade hans Freskobillede i en florentinsk 
Kirke af Kristus paa Korset og hans smukke Fremstilling af Sorgen og Klagen ved Kristi Lig. Mellem de 
Værker af Datidens ypperste Malere, der smykker Væggene i det sikstinske Kapel, er Peruginos Billede af 
Kristus, der overgiver Peder Nøglerne, et af de bedste, maaske det virkningsfuldeste. Men senere er den 
rigtbegavede Mesters Billeder blevne ret ensformige; atter og atter har han gentaget de samme Stillinger, 
de samme heldcnde Hoveder, hvis Udtryk af cnergilos Smægten kan nærme sig det fromladne og det lidt 
vammelt .sodlige. Bernardino Pinturicehio, den anden af Skolens store Talenter, naar vel ikke Peru- 
«ino, hvor denne er bedst, men holder sig fri for del sentimentale; hans fornojelige Friskhed, hans ejen- 
dommeligt lyse og tindrende Elskværdighed gør det let at forstaa, at han i boj Grad har behaget Samtiden 



78 



MIDDELAI-DEUEN OG RF.SÆSSANCnNS FREMBRUD 



Og i slort Omfang blev an- 
vendt til at dekorere Kirker 
og l'aladscr. Næppe noget 
Sted i Verden har en Malers 
Dekoration tildelt Heboelses- 
runi niere af Skonhed, af 
Hygge og festlig Pragt, end 
Pinturiccliios Dekoration har 
givet de Sale, han i Vatika- 
net smykkede for den be- 
rygtede Pave Aleksander den 
sjette. Dekorationens Saiii- 
virken med Hummels Arki- 
tektur er fuldendt, Ivnkelt- 
(igurerne desuden ofte ny- 
delige, liere af de ideale 
Kvindehoveder har den mesl 
indtagende Ynde. Et Billede 
som det, der paa en af Bag- 
væggene fremstiller den hel- 
lige Katarinas Dispul med 
de hedenske Filosofer foran 
den romerske Kejser, virker 
fortryllende med de stærke 
Farver i Draglerne hos den 
brogede Forsamling, hvor 
der baade er Hiddere og 
'l'yrkerprinser, med del op- 
liojede Guld, der baade glim- 
rer fra Træernes Lysparliei' 
i det herlige Baggrunds- 
landskab og funkler fra de 
fremspringende Sojier paa 
den sorle Triumt'port i Bil- 
ledets Midte. Samme slraa- 
lende Festlighed , samme 
Ævenlyrstenining udmærker 
de lyse, vidunderligt velbe- 
varede F'reskobiileder , i 
hvilke Pinluriechio senere, 
for Dekorationen af det Rum ved Sienas Domkirke, hvor Messebogerne opbevares. rremstillc<le Optrin af 
Pave Pius den andens Liv. — Tidligere troede man i Reglen at vise det l.")de Aarh.s ilalienske .Malere 




I-ig. 157. Pielro Periigino (1 I 16— 1.-.24). Klagen ved KrUU I.ig. Pahi/.io Hilli. Floreiis. 





Fi«. 15S. liii 
IIovoil.l Ilf 



iliiui Piiiliiriccliiii (Ui.^i- 1.513). 
LiUcf^orisk l-'igur. Borgin-Vu'rcl- 
orne. Vatikniict. 



Pinliiriccliii 
:>r Mu>ikeii. 



: FiRuror fra fii .illfgorisk Frclu^lillillg 
Horsia-VaroKcrne Vnlikmiol. 



BILI.KIIKI'NSTCN 




lilslia-kkilifi JErv vcil lios dem at aner 
kende famlende Tillub lil at udtrykke den 
Skonhcd , som llojremcssancens Mestre 
senere viste forklaret Del vil jo aldrig 
knnne omtvistes, at Kiilael ok Tizian har 
fremhrai^t mere fuliliinKlen Kunst. Men 
selv om l-'rn;!ttr:eenies vi;^li}4sle Udbytte 
utvivlsomt er de modne Fru^ler, er deres 
ISlomster do(; paa anden Vis stor Beun- 
di-inf" værd, Og Stemningen fra Vaarbloiii- 
sternes sarte o;; line Ynde magter Som- 
meren i hele sin l-"vlde ikke at bringe til- 
bage. iJet l.')de Aarli.s tidlige Henæssancc 
er Vaaicns Tid, Kunsten har da endnu 
ikke naaet den Modenhed, som i næste 
Øjeldik vil blive syg og plettet Overmo- 
denhed. Del er den Tid, da det spirer 
og gror overalt i Italiens Kunst, da Jord- 
bunden overalt frembringer en Mangfol- 
dighed af uligeartcdc. personligt ejendom- 
melige Talenler, for hvilke kun Ungdoms- 
varmen, Ungdomskraflen og det Ungdom.s- 
niod, der higer kækt mod Idealets Ilojde. 
er fælles. Ilvormange af dem fortjente 
ikke - udover de allérede omtalte — at 
nævnes med Ære og 'J"ak! F. Eks. en Ma- 
ler som I'iero della Francescos Lærling 
Mclozzo da I-'orli, hvis store Billede af 
Pave Sikstus den fjerde, otngiven af sin 
Slægt, horer til Portrætmaleriets ædleste 
Mesterværker. Men naar Fremstillingen 
skal begrænses lil den knappeste Oversigt, 
er det vel endog nodvendigt at gaa hur- 
tigt forbi en saadan Navnkundighed som 
den bolognesiske Guldsmed og Maler Fran- 
cesco Francia, der 1 sine blide Andagts- 



Fig. 100. .Vmirea Maiilegn.n '1430—1.506). Midtpailiel af .Miret i S. Zeiio. 



billeder er Peruginos Aandsfrænde og Jævnbyrdige, for blot endnu 
at <lvæle ved Mantegna og Venetianerne. 

Andrea Mantegna var som Barn bleven adopteret af Maleren 
Squarcione fra Universitetsbyen Padua, en Mand, der havde rejst 
viden om, — endog til Grækenland, — for at opsoge og aftegne 
Mindesmærker fra den klassiske Oldtid, og paa Udbyttet fra disse 
Rejser grundlagt en Malerskole, i hvilken 137 unge Kunstnere skal 
have sogt deres Uddannelse. Mantegna har som ingen anden stu- 
deret, dromt og digtet sig tilbage til deu antike Tid med dens 




Fig. 161. Mantegna: Kristus som den Udende 
Forsoner. Kunstmuseet. Kobenhavn. 



80 



MiDni;i.ALiJi:ni;N og renæssancens fuemhuud 




102. Maiilcg 



Briulstvkke nf Loftsdekoralioncn i Castello di Corle. Mnntua. 



storladne Arkitektur, lierlij;e Hilledhuggerværker, mærkelige Dragter, Rustninger og Vaabcn. Baade i hans 
Ungdoms Fresker i I'.remilani-Kirken i Padua af Helgenlegender og i lians Alderdoms store Vandfarvebilleder 
af Cæsars Triumftog har 
hans Fantasi arbejdet 
Haand i Haand med hans 
arkæologiske Lærdom for 
at genfremstille Antiken i 
hele dens Skonhed og 
Majesta-t. Med glo^cnde 
Iver og utrættet Flid søgte 
han ogsaa at overføre 
dens strenge og sikre 
Formbeliandling i sine 
egne Arbejder. Han kmi 
undertiden synes os vel 
streng og tor; selv i sine 
smukkeste Hilleder — som 
Alterværket i Verona — 
har han ikke de llorcn- 
tinske og umbriskc Male- 
res indsmigrende, blide 
Ynde, men han ejer til 
Gengæld en slorhiden 
Kraft, en ejendommelig 
ædel og sjælfuld Alvt)r, 
som ikke er mindreværd. 
Kt lille Hillede af ham i 
Koben havn s Kunstmuse" 
um fremstiller Krislus, 
som — halvt hyllet i sine 
Ligklæder — i den gr\- 
eude l'aaskemorgen si<l- 
der paa en (antik) l'or- 
fyrkiste og fremviser sine 
Vunder, medens to jam- 
rende l'2ngle yder ham 
Stolle. Hovedernes Ud- 
tryk er mislykkede, blev- 
ne til saa afskrækkende 
("irinuicer, at deres Smcr- 




yt. oiiilr. 14 2S, li. l.TlO). .\lu-rliilledcl i S. Za 



■ili|! Malt l5uS. 



Kl 



Hll.l.l'.OKLNSTl.N 





li'iis Trio mister sin Viikiiiiif{, iiu-ii Sli-mninns:insliinel er 
siniiiit, Aii(>r(liiiiii4eii [4liiiiri'iulc hoitlniii^^sliiid n^ (iciinfiii- 
loiclsfii ovcronifiitliH urimdiH ; Kristi Krcip t-r s:i:i fast nn 
slort formet som Miirmorkropiiene Ira Oldtiden. Inder (ir)!- 
tjidiiiis Iloj iini- Maleren fremstillet el antikt Marmorbrnd 
Kt af Maiitt'Knas niærkeliKsle Værker er l)ekorati()iien af en 
Sal i Mantnas l'alads, hvor han i en Ka-kke djiervl karak- 
terfulde l'ortnelhilleder har fremstillet Optrin af Marktjrcv 
l.odovieo (ionzanas I'amiljeliv, 1 Miilten af Salens l.oft har 
han so^t al i!,\\c en skull'ende l-'remstillinK af den aahne 
Himmel over cl H;ekv;erk, ved hvilkel skonne Kvindehoveder 
titter frem mellem vinf{ede Sniaahorn, alt er set nedenfra i 
l'iskeperspeklivets stejle Forkorlnin}{ opefter. Det her 
;^ivne Ivksempcl er senere ofte blevel M^l, — ikke altiil 
li«e lieldi<>t. — 

Fra Malerskolen i Padua paavirkedes nianf^c tjode Malere 
fra det mvrliggende Venedi}«, hl. a. 15a rlol om meo Vi vari ni, 
Carlo (".rivcUi og de to Brødre (lenlile og Giovanni 
Hel 1 i ni, med hvis Soslcr Mantegna var gift. (liovannis Hilleder 
af Sorgen ved Kristi Lig slutter sig n;ei- til Manlegna.s Kunst. 
Sa-rligt gribende er ét, hvor den dode Kristus holdes op- 
rejst i den aahne (irav af Marie og .lohannes, Moderen 
lofter Ligets kraftlose Ilaand og lægger sit gande, forgræm- 
mede Ansigt tæ-t ind til Sonnens; hendes Hjærte er ved al 
l)riste ved Tanken om de Lidelser, han udstod, for de 
l)rustne Ojne lukkede sig saa fast og den halvtaabne Mund 
udstedte sit sidste Suk. 

Ved sine senere Billeder har Giovanni Hellini faaet den 
Ijeslemmcnde Indllyilejse |)aa den venetianske Malerskoles 
Udvikling. De italienske 
Stallelibilledcr var længe 
blevne malte med >; Tempera- 
Karver, del vil sige Farver, 
opløste i Figensaft og Ægge- 
hvide. Den tekniske Be- 
handling af disse Farver 
var niojsoramelig, deres 
Samstemning vanskelig at 
beregne, — det var næsten 
ikke muligt senere at mørk- 
ne en Skygge, der forst var 
malt for lys. — • Italienerne 
saa med største Beundring 
den Farvernes line Sammen- 
sætning og straalende Lys- 
kraft, de nederlandske Ma- 
lere vidste at give deres 
»01ie«-Malerier; hvad enten 
det nu var selve Farvernes 
Bindemiddel eller kun Fer- 
nissens Sammensætning, der 
var deres Hemmelighed. Ita- 
lienske Malere havde med 
mere eller mindre Held for- 
sogt at anvende Olierne, men 
Nederlændernes Fremgangs- 
raaadc blev forst kendt, efter 
at A n t o n e 1 1 o il a Messina 
havde faaet sin Uddannelse 
hos dem. Hans mesterlige 
smaa Mandsportræter viste 
en lysende Glød og Glans 
i Farven, en saa fuldendt 
malerisk Finhed i Gennem- 
forclsen, som aldrig forhen 



MIIJOEI,AI,Di;UliN or, IlENÆSSANCKNS l'HK>fBlun 



•var sel i iUiliensk Malerkunst. — Kftcr al Anlonello da Mcssiii^i 
havde bosat sig i Venedig, blev del el llovedmaal for (liovanni 
Hellini ved de ny tekniske Midlers Hjælp at forbinde den ^i^;e- 
sle Farvepragt med din blideste l-'arve(inhed. Kndnu som Ol- 
ding over de SO forfolger liaii utrietlet delte Maal og synes 
endda al udvikles i Kap|)eslri(i med sine geniale Kiever (iior- 
gione og Ti/.ian. Der foregaai- ikke synderligt i lians billeder, 
ol'test viser de i meget simple {Irupperinger Figurer i roligt 
anstandsfulde Stillingei', paa et Far af de bedste er en indta- 
gende Madonna omgiven af værdige Ilelgenskikkelscr, medens 
Smaaengle musieerer ved Foden af Ilendes Trone. Hyppigt an- 
vender han lyse, landskabelige Haggrunde af stor Skonlied, og 
Farvernes Sammenspil bar altid en udsogl mild og fyldig Har- 
moni. Yngre venetianske Malere, som C.ima da Conegliano. 
Mario liasaiti o. a., har efter bedste .F>viie og ofte med Held 
sogt at tilegne sig hans Fortrin. Fl af de største Talenter fra 
denne Overgangstid i den venetianske Malerskole har dog fundet 
sine egne mærkelige Veje. Det var Villore C.arpaceio. Mellem 
alle de rige Kunstskatte, Venedig endnu bar bevaret, er der 
faa, der overrasker. fuMigsler og lorlryller i bojere (irad end 
de Billedrækker, Carpaecio malte til Foisamlingssalene for for- 
skellige Broderskaber. Særlig den bellige Ursulas Legende bar 
han fortalt med en bedaarende Friskhed og Livfuldbed i Fan- 
tasien, der til de Æventyregne, hvor Handlingen foregaar, bar 
overført Figurer, Dragter, Bygningen og bele Stemningen fr;i 
Datidens Venedig. Endnu den Dag i Dag er jo Venedig med 
sine Kanaler, (londoler og gamle Paladser en af Verdens ejen- 
<lommeligste Byer; at den dengang var endnu dejligere, viser 
de Billeder, i bvilke Giovanni Bellinis ældre Broder (ientile — 
<ien Maler, der paavirkede ("arpaccio mest — med roi-ende Ombu 
og Troskyldigbed 
har skildret deus 
maleriske Sær- 
præg og brogede 
Folkeliv. Del er 
ved aabne, sol 
fyldte Havneplad- 
ser i et idealise- 
ret Venedig, at 
<"arpaccio lader 
de engelske (le 
saudier andrage 
l'rsulas Fader om 
hendes Haand og 
senere bjembrin- 
ge lians Afslag. 
Del er venetian- 
ske Intcriiirer, vi 
.ser i del Billede, 
hvor Ursula for 
sin Fader opreg- 
ner sine Indven- 
dinger mod liif- 
lermaalel og be- 
lror ham sine 
Valfartsplaner, og 
i den nydelige 
Fremstilling af 
den fromme Kon- 
gedatter, der lig- 
ger i sin store 
Himmelseng trygt 
sovende og godt 
drommende med 
høj Haand uii- 




l-ig. iciti 




BILLLOKUNSTEN 



(ler Kind, iiieilfiis t-n lui- 
gfl slille sviiver ind ad 
Doren. ()t{ dft er Itarak- 
tcrlro l'orlrii-ter af sine 
iiyshorn, f;iir|):iccio har 
(^ivc'l i a(lslulli}{c- af Hille- 
(liTni's maiin*' liipersoner. 
Men trods luikcltliedcr- 
nt's ii;{e .Miiii;>r<)ldi({hed 
l:il)CT linn intet Ojeljlik 
Helheds virk ni liftens nio- 
niirnentalc Iluldning af 
Syne. 

Omtrent paa samme 
Tid malte lians Memlin({ 
(>|)pe i Nederlandene en 
ikke mindre lieromt Kæk- 
ke Fremstillinfjer af Ur- 
snlas Leflende. Maaske er 
den sarte Skonhed i hans 
Miniatiirhilleder paa Ur- 
sulaskrinet i Brui^gc fuldt 
saa indtagende som Car- 
])accios <ljærve Kraft. Men 
Carpaccios tilhører en 
Malerkunst, hvis Higdom 
paa gierende .Safter lod 
tlen stige fra det udmær- 
ket gode til det endnu 
bedre; den nederlandske 
Malerkunst begyndte der- 
imod allerede ved Aar 
1500 at blegne og visne. 
Forudsætningerne for 
dens glimrende Blomstring 
i det 15dc .\arli. er end- 
nu utilstrækkeligt kendte. 
I det 14de .\arh. havde 
Malerskolen i Koln været 
den mærligste og bedste 
nord for Alperne. Dens 
ideale Stræben og Følel- 
sesinderlighed samstem- 
mer med Middelalderens 
mystiske Sværmerier, som 
netop i Koln havde frem- 
ragende Talsmænd. Sko- 
lens ypperste Mester, Ste- 
phan Lochncr, tilhører 
dog forst den Tid, da al- 
lerede en ny Kunst var brudt frem i Nederlandene. Han har kendt denne uden at være bleven omvendt 
til dens Realisme. Han vedbliver som sine Forgængere at male fromme Sjæle i lidt skrøbelige Legemer, 
blide rielgene og skære .Jomfruer med store runde Barnepander og troskyldige Barneøjne, ofte sænker de 
blufærdigt deres Blik. Der er ikke lidt af en nordisk Fiesole i den Kunstner, der har givet Præget af en 
saa ren paradisisk Uskyld til det skønne »Domkirkebillede« i Køln med Kongernes Tilbedelse og lil den 
henrivende lille Madonna i Rosenlunden, hvor Smaaengle sidder i Rundkreds i Græsset og musicerer for 
at glæde hendes Dreng. 

En Kolner-Skolen fremmed Stræben mod det natursande og virkelighedstro viser sig allerede i det 14de 
Aarh.s Slutning i nederlandske Miniaturbilleder, hvis Landskabsantydninger undertiden er mærkelige. Med 
største Klarhed, Kraft og Fynd fremtræder Naturalismen hos de udmærkede nederlandske Billedhuggere, 
der om Aar 1400 arbejdede ved det burgundiske Hof i Dijon. Fortrinlige er deres store Gravmæler med 
de prægtige Porlrætfigurer af de afdøde og de mange glimrende livfulde Smaastatuer, der omgærder Sarko- 
fagernes Sider og fremstiller Ligfolget, opløst i Sorg og Graad. Allerfortrinligst er dog den saakaldte »Moses- 
brond«. et af Billedhuggerkunstens Hovedværker. Den udfortes af Hollænderne Claus Sluter og Claus de 
Werve og dannede oprindeligt Fodstykket for et stort Krusifiks. I de seks legemsstore Statuer af gammel- 




Fig. 168. Claus Slutor (d. 1405) og Claus de Werve (d. 1439). 



Dijon. 



llIDDr.I.AI.DEnRN 0(1 UKNÆSSANCENS FltEMIillll) 



testanienllige Figurer paa dens Sider er 
Hensynet til at meddele dem ideal, ophøjet 
Værdighed vel ikke glemt, men dog bleven 
ganske underordnet Viljen til at skabe stor- 
stilede Karakterskikkelser af den mest slaa- 
endc Livfuldhed og i ubeskaaren personlig 
Kjendommelighed. Samtidens Lærde, de 
ærværdige og klogtige gamle Teologer, der 
beundredes som Aandcns Stormænd, har 
aabenbart afgivet Forbilledet for Frofeternc. 
Kr det end sikkert ikke Fortræter, virker 
de ganske som Portrieter. Antikens Skon- 
hcdsforestillinger er aldeles ikke tagne med 
paa Raad, Middelalderens kun delvis, selve 
Naturen alleimest; de gamle Profeter for- 
kynder frejdigt en ny Messias. 

Men alligevel er den store Revolution, 
<ler sker, da Brodrene Hubert og Jaji 
van Eyck i den nederlandske Malerkunst 
grundfæster et nyt Verdensrige, saa i)lud- 
sclig, saa omfattende, saa betydningsfuld, 
at der i hele Billedkunstens Historie ikke 
er noget, der mere næ~rnier sig til at ligne 
et Mirakel. 

Aar 1432 opstilledes i et Kapel i Sankt 
Bavokirken i Gent det store Alterværk, der 
er Grundstenen for Nederlandenes Maler- 
kunst, vel for hele det moderne Maleri. 
Var det aabnet, visle det 12 Billeder i 
lo Hækker. Foroven den tronende Gud 
mellem Jomfru Maria, Doberen Johannes, 
syngende Engle og yderst til Siderne det 
forste Menneskepar, forneden Lammets Til- 
bedelse, lil hvilken alle fromme Skarer 
strømmer sammen, Eneboere og Pilgrimme, 
Kristi Stridsmænd og de retfærdige Dom« 
mere. Flojenes Ydersider visle, naar Alle- 
ret var sanimenlukket, under en F"remslil- 
ling af Marie Bebudelse, Statuer af Johan- 
nes den Dober og Johannes Evangelist ved 
Siden af Forlrælligurcr af Allerværkets 
(liver, Jodokus Vydt, og hans Hustru. 
!-;fter Uammens Faaskrill var Værket be- 
gyndt af Hubert van Eyck, hvem ingen 
overtraf.', og cflcr hans Dod fuldfort af 
lians yngre Broder Jan, »i Kunsten den 
anden <. 

Det er ikke alene i ydre Henseende, at 
Brodrene, der oi)fandt eller fuldkommen- 
gjorde Oljemaleriels tekniske Behandling, 
lornyedc Malerkunsten. Det Slor, som for 
de ældre Malere, der nojetles med luse, 
iiverlladiske Figuromrids mod den traditio- 
nelle Guldgrund, synes at have dækket den 
sande Natur, har de Hænget og kastet lil 
Side. Alt er hos dem studeret med slorsle 
Troskab, med intelforglemmende Opmærk- 
somhed; Lysets rige .\fskyguinger af Far- 
ven, de fineste Former i Kinder, .Mund og 
Ore, Pragtkhedningernes Stofkarakter og 
Monster, Smykkernes Guld, Juveler og Per- 
ler, Landskabet; — for forsle llang i den 
kristelige Malerkunst lyser Hinden frisk og 
blaa over det gronne Grås, de dunkle Sko- 
ve og de fjerne Horisonters Dis. Geuuem- 




Fig. 169. Hubert van Eyck (d. 1 t2G) og Jan van Eyck (d. 1440). Genleralterct. 

Midtpartiet endnu paa sin oprindelige Plads i S. Bavo Kirken, Fløjene i 

Berlin, undtagen de i BrQssel bevnrefle Billeder af .Vilam og Eva. 




Fig. 170. Itubcrl van Fjck: JomftiiM.irlr Brudstykke af Gfiiler«Ilepft. 

I« 



IIM.I.KUKl'NSTKN 




Fig. 171. Adam fra Genteralteret. 
Museet i Biussel. 



Fig. 172. Da hellige Eaeboere. Flaj fra Geoterallerat. 
Museet i Berlin. 



Fig. 173 Eva fra GeateraltereL 
Museet i Brdssel. 



førelsen cr et Vidunder af taalmodigt paapasselig Omhu. Den tindrende iilare Farve er maaske endnu 
mere beundringsværdig end Figurernes Formgivning, der anstrenger sig vel ængsteligt for at faa alting med 
og ikke altid ævner at slippe udenom det lidt kejtede eller stive. Adam og Eva er i deres Afklædthed 
fremstillede med en Redelighed, der ikke med god Vilje forglemmer at gore Regnskab for et eneste af 
Modellernes Haar, men uden den Begejstring, en Italiener kunde føle ved i Behandlingen . af det nøgne 
Menneskelegeme at træde i Antikens hellige Spor. Og at uddybe Studiet af Menneskelegemet ved anatomiske 
Undersøgelser, Betragtninger over de skønneste Forhold o. 1., er slet ikke faldet Nederlænderne ind. Vaa 
Eyckernes Reformation af Malerkunsten havde jo ikke som den Renæssance, der samtidigt brød freiii i 
Italien, fortrinsvis Fremstillingen af de skønne Menneskeskikkelser til Maal. Den stræbte at favne videre, 
den udpegede hver lille Blomst, hver Form, paa hvilken Lyset spreder sine Straaler, som noget, hvis Skøn- 
hed Malerkunsten havde Ære af sandhedskærligt al fremstille til Menneskenes Glæde. 



MlUDhLALUhltLN Oli llhSÆSSANCKNS FlUiMBKUU 



Ved sin storladne, slillc 
)iøili(lsriil(le Komposition er 
'"■cntcraltcret ilet inægtit^sto 
Mindesmærke, iMiddelalde- 
rcns Tankeverden liar efter- 
ladt si}} i nordisk Maler- 
kunst. Dets ideale Skik- 
kelser er ganske vist ikkf 
tichandlede med Italiener- 
nes lette Smidighed, men 
«Icn dybu Ærefrygt, med 
hvilken de foles frenislilli- 
dc, mætter Billedet med 
gribende Stemning. Den 
stilfærdige Jomfru Marie, 
der studerer saa from I 
opmærksomt i sin Bønne- 
bog, er forskellig fra Ita- 
lienernes som et nordisj; 
Kvindeideal fra etsydlandsk, 
men i sig selv ikke rin- 
gere. Til det j|)perligsli- 
af alt det ypperlige hører 
de ærværdige Eneboere, 
»ler stavrer frem ad en 
stenet Klippevej. Mellem 
de retfærdige Dommere 
udpeger Traditionen to Ho- 
veder som Portræler af 
Malerne. Kn ældre Mand 
med el tankefuldt Blik an- 
gives for at være Hubert, 
der vel har Hovedparten i 
.Mterværket, men af hvem 
ellers intet Arbejde er os 
kendt, en skæglos Yngling 
for at være Broderen Jan, 
som efter mange Rejser 
bosatte sig i Brugge, og af 
hvem der er os bevaret en 
lille Kække Andagtsbilicdcr 
og Portræter. 

I Reglen er det Bille- 
der af meget ringe Omfang. 
Undertiden er de foruden 
med Malerens Navn beteg- 
nede med hans simple 
Valgsprog: Som jeg kan«. 
Han har sagtens beskedent 
villet sige, at han trods 
al Flid og Umage ikke har 

været i Stand til at give det pletfri Spejlbillede af Naturen, han har onsket al give. >Soni Jeg kan, men 
ikke som jeg vil. * Han har dog retmæssigt kunnet hævde, at saa rent og tro. som han har gengivet dette 
Spejlbillede, har ingen anden ævnct at give det. Hvert enkelt af sine .\rbejder har han trofast stræbt al 
fore til den yderste Fuldkommenhed, det var ham muligt at naa. I-'t af hans mærkeligste Billeder er el 
Dobbellportræt, en italiensk Kla'dehandler, der staar med sin Trolovede eller Hustru ved Haandcn i en 
Stue. Manden gor trods sit line Racepræg en lidt komisk Figur med sin snurrige hoje Hat, sin hævede 
liHJre Haaiid og sin betivnkelige .\lvorsmine. Men hvor er det en levende og karaklerlro Skildring af et 
mærkeligt Menneske I Damen, der er klædt i Datidens besynderlige og miskl;i>dende Modedragt. li.ir et lidt 
dukkeagtigt Hoved, men Udtrykkel er smukt. Saa er der Stuen med de aabne Vinduer, med i\cn statelige 
Messinglysekrone, hvis ene Lys er tændt, med den store Seng og det runde Spejl, der afspejler Rummel 
og lo indtrædende l'ersoner. Det er alt mail med en pligttro Nojagtighed, en Skonhed i Farven, en Finhed 
i Lysvirkningen, som ingen for van Kyckerne nogensinde havde ilromt om al opnaa. Del er vel endog 
lvivlson)l, om der nogensinde senere er malt el ypperligere Inleriorbillede. Maaske giver dog Billedet af 
Kansleren Rollin, som kna>ler for Madonna, den fyldigste Besked om alle Jan van Kycks .Kvncr. Der er for 




ck: .\riiuliiiii og hnns lltislrii. F.omlon. 



87 



iiii.l.i:i>KiiNsii s 




Flg. 175. Jau van l'vcU: Kansleren r.ollin tilbedende Madonna. Louvre. 




NVeyclen i,t onilr 1 100, ri. 1461). Allervæik. Museet i Berlin. 



ilcl forsk* t-ii i(i<l' 
lii({cnile .liiiiirru 
M:iriu, lille <>)■ 
Itiittet, men lin 
<>•> ny(lcli;{, 80in 
hvor hun lykkes 
l)i-(lst U)v .Miileren, 
selv om liun 
m:in({lcr <lc itali- 
enske Miidonnaers 
stilliihlf Klegant-e 
oti cr nogi't sliv 
i Niikkcn, mt-ilons 
hun viirsoml hol- 
(ItT (lul lillf Dren- 
{ieharn al' ægle 
nordisk Karakter. 
Der er dernæst i 
den aahne, kirkc- 
li^^nenilc Hal et 
luterior af udsø{{t 
l'inlied i 'J'oncr- 
ne og udsø}>t De- 
likatesse i Be- 
handlingen. Der 
er endvidere Ud- 
sigten over Urtc- 
gaarden lil Byen 
ved I-loden , set 
med det nyvaagnc 
Bliks omme Be- 
tagethed af den 
n_\s()|Klagede Na- 
tur. Der er en- 
deligl Kansleren 
selv i sin pragt- 
fulde og dejligt 
malle Dragt og 
med sit mester- 
ligt karakterisere- 
de kloge Stats- 
mandshoved. Han 
ser mod Madonna 
med dette mær- 
keligt andagtsful- 
de, alvorligt op- 
mærksomme Blik, 
der haade skuer 
skarpt og fjærnt, 
cl Blik, der ret 
ofte giver Sjæls- 
udtrykket til Jan 
van Eycks sniaa 
Mandsporlræter 
og lader dem se 
lul som drøm- 
mende Forskere, 
som Kunstnere 
eller Opdagere. 

Efter hvad vi 
tror al kunne 
skonne, har Brø- 
drene van Evf.ks 
Virksomhed be- 
stemt Karakteren 



S. s 



.\iii)ni:i.Ai.i)r-ui;N or, hknæssancens fhembrl-d 




Fig. 177 



:if hele del 15de Aarh.s ypperlige nederlandske 
Malerkunst, uagtet vi kun med Sikkerhed ved, 
al den lidet fremragende Maler l'elrus Kri- 
stus har været Lærling af Jan van Eyck. Ved 
Jan van Kycks Død stod Byen Uryssels offici- 
elle Maler, Piogier van der ^Vcyden fru 
Tournai, som Nederlandenes betydeligste og be- 
romleste Kunstner. Kan benytter van Kycker- 
nes sirlige Malcmaade og straalende Farvepragt, 
men hans Kunstnerkarakter er yderst forskellig 
fra deres. Deres Figurer har stille Sjæle og 
bruger ikke .stærke Bevægelser, Kogler van der 
\Yeyden fremstiller med Forkierliglied de liden- 
skabeligt bevægede Optrin, det vilde og vold- \ 
somme Sjæ'lsojn'or, Jammeren ved Kristi sam- 
menfaldne Lig, der loses af Korset, den daa- 
iiende Jomfru Maria, de fordiinitc Sjæles l'iiislcr 
og Kval. lian har ikke van Lyekernes laalmo- 
dige Omhu i Studiet af de line maleriske Virk- 
ninger, hans Form kan va-rc haard, skarp, kan- 
tet og tør, Bevæ'gelserne stive og ufri, men der 
kan være en gribende, ja rystende Alvor i hans 
veltalende Fremstilling af den knugende Sorg, 
der ikke linder Lise i Taarer eller Ord. Uagtet 
van der Weydens Dygtighed i del rent maleri- 
ske ofte er beundringsværdig, synes han mere 
end van I->ckerne at have staael i el nært F'or- 
hold til liilledhuggcrkunslen. F'ra Tournai 
stammede sikkert ogsaa en anden dygtig Maler, 
hvis Navn er ukendt eller tvivlsomt, og som 
derfor eller et af sine Ilovedva-rkers oprinilclige 
Plads gaar under Beiuvviielsen »Mesteren fra 
F'lémalle . 1 formel Henseende ligner hans 
Billeder ofte Bogier van der Wevdens, men hau 




l"ig. 17S. Haui Meuillug: Portræt. FraiiLfu;l «. M. 



BII.I.IIDKUNSTBN 



linder særlig Por- 
nojelst i c-ii udforlig 
Skildrin)< af de hyn- 
fiflifif, rjj^tiidslyrt'di- 
ncderliiridske Slur- 
ruiii, livori han fi- 
ler Datidens enful- 
difie Skik indlogerer 
den hellige Familie. 
Hogier van der 
Weyden foretog i 
1450 en Pilgrims- 
rejse til Hom, men 
lige saa lidt som de 
andre Nederlændere 
lod han sig paavirkc 
af italiensk Kunst. 
Italienerne beundre- 
de deiiiiiod de ne- 
derlrmdske .Malere 
og bestilte ofte Bil- 
leder hos dem. l-;i 
af de anseligsle o^ 
bedste Værker af den 
gaiulc iicderlandski- 
Malerskole er det 
store Alterværk, der 
af Medicecrnes Agent 
i Briigge sar bestilt 
hos H ngo van der 
("■o es til en Kirke i 
Klorens , og som 
endnu i denne By 
giver et særligt glim- 
rende Vidnesbyrd 
om, at Nederlænder- 
nes paa mange 
Punkter naive Ma- 
lerkunst godt taaler 
at ses ved Siden af 
Italienernes. Der er 
ikke alene saa me- 
gen Elskværdighed 

i Hovedbilledets 
Skildring af Madon- 
nas. Hyrdernes og 
Englenes Glæde over 
det lille, nogne Kri- 
stusbarn, der er lagt 
paa Jorden til al- 
mindelig Beskuelse, 
der er ogsaa en saa- 
dan Finhed og Kraft 
i Karakteristiken af 
de brune Hyrder og Fløjenes sjælfulde Portrætfigurer, — især en lille Pige med et mut Barneudtryk, — 
at Italienerne har kunnet studere et saadant Billede med betydeligt Udbytte. Ghirlandajo har efterlignet 
Hyrderne i et af sine Billeder. 

Den mest berømte, den folkekæreste af alle van Eyckernes Efterfølgere er Rogier van der Weydens 
Kiev, den tyskfodte Hans Memling, der i det lode Aarh.s Slutning levede i Brugge, agtet og skattet, som 
han fortjente at være det. Maaske kan med Rette baade Rogier van der Weyden og Hugo- van der Goes 
betegnes som betydeligere, i hvert F'ald stærkere søgende, villende, kæmpende Talenter. .Men der er allige- 
vel ingen, der i højere Grad end Memling forener alle den gamle nederlandske Malerskoles mest hjærtevin- 
dende Egenskaber, dens varme Glæde over Lysets og Farvernes Skønhed paa Vorherres velsignede Jord, 
dens fine Nænsomhed i Gennemforeisen af alt, fra de juvelbesatte Guldsmykker paa Figurernes folderige 
Dragter til Baggrundslandskabernes fjærne Træer og Høje under den sølvllimrende Æter. Af alle de stilfær- 




Fig. 179. Hans Memling: Madonna mellem Engle. Florcns. 




A .\ ■ V fcXO ■ b r At i J>-^V£.l:i_:Lå-k^a=3ga--" -g-^ 



HANS MEMLIiNG 

(F. i Narhoiliii af Mainz omtr. 1430?. d. i Miunj;'' H!'^> 
PORTRÆT AF MARTIN van NII^UWKXHOVK StUa.vs Hosi-irAii- r. RiuT.fiK 



MII)Di;i..\I.UEKIiS OG KENÆSSANCES'S FKKMKia'D 



(lii^c ^lammclflamskc Malere er Meniliog inaaske 
(len, livis Følelse har mindst Sving og mest 
sHillo Dybde. Kn Hække af hans ypperste Arbej- 
der lindes i Hriignes St. Hans-Mospital, hvor 
han el'ler et uhjemlet Sagn selv skal have sogt 
Pleje og Fred fra Verden. Dér er et af hans 
skonnesle Hilleder af den strengt alvorlige, una'r- 
nic'ligt tiiHligc Joinlrii Marie med Kristusbarnet 
paa sit Skod mellem Engle og llelgne. Dér er 
det beromte Helikvieskrin, paa hvilket Meiuling 
i en lia-kke nydelige og yndefulde Sniaabilledcr 
har skildret, hvorledes Ursula og hendes mange 
.lomfruer rejser til Kom for at faa Pavens Vel- 
signelse og paa Tilbagevejen alle finder Martyr- 
dodcn i Køln. Dér er endeligt det allerbedste 
af Memlings mange gode Portiatbilleder, Por- 
trælet af Martin van Nieuwenhove. Sammen 
med et Madonnabillede af samme Størrelse har 
<let dannet et lille Alter til at klap|)e sammen; 
derfor folder den unge Mand sine Ilænder over 
den opslagne Bonnebog. Man synes, som næ- 
sten alle Memlings Modeller, al have faaet til- 
delt noget af Malerens eget blide Sind og dybe 
Sjælefred. IJag hans Nakke ses over et aabent- 
staaende Vindu et Glasmaleri med hans Navne- 
helgen, den hellige Martin, der deler sin Kapiie 
med den fattige Betler; han synes selv ikke min- 
dre from og retskalTen. Hans line, varme 
Lød, hans violette Dragt og Vinduerne med 
Glasmaleriet i de brogede Farver er malte med 
det mest fuldendte Mesterskab. Udmæ-rkede 
Billeder af Mending har i øvrigt allerede i gam- 
mel Tid fundet Vej vidt ud i Verden, til Galle- 
riet i Florens, til Kirkerne i Liibeck og Dan/.ig. 
1 Nederlandenes nordlige Pi'ovinser, det nu- 
værende Holland, havde Malerkunsten da i alt 
xæsentligl samme Karakter, som i det egentlige 

Flandern. Haarlenmiermaleren Albert van Ouwaters Fremstilling af Lasari Opvækkelse er især mær- 
kelig ved F'arvens Kraft og ved den maleriske Finhed i Behandlingen af det Kirkeinterior, hvor Maleren 
har ladet Handlingen foregaa. Hans begavede Kiev Gcertgen tot Sfnl Jans, der i et af sine Billeder 
med beundringsværdig F'inhed i Følelsen og i Studiet har fremstillet Kristi Lig. hvilende nioil .lomfru 
Marias Skod, har allerede indladt sig paa at karakterisere de i deres brutale IK-vslighed komiske l'olketypcr, 
af hvilke de senere Tiders hollandske Malere havde saa stor Morskab. Han interesserer sig ogsaa levenilc 
for Billedernes landskabelige Baggrunde ligesom en tredje Maler fra Haarlem, Direk Houts. der nedsatte 
sig i Léjweii og udnævntes til denne Bys ollirielle Malor. Ofte kan jo de gamle nederlandske Malere 
forekomme os besynderligt naive i deres Fremstillingsnuiade og Figurtegning. Direk Bouts er dog den naiveste 
af dem alle. I et af sine Billeder bar han fremstillet den hellige lu-asmus' grusonuiie Martyrdød; Tarmene 
bliver haspede ud af hans Liv. Han taaler det uden at kny, Bodlerne vinder dem op som om det var 
Tougværk, kun deres Miner udtrykker klart, at Arbejdet ikke er dem behageligt, og selv den haarde Tyran 

gribes af vag Medfølelse ved at se et saa taal- 

somt lidende Lam. Tydeligere end nogen anden 
i-øber ogsaa Bouls, at Nederkendernes Behand- 
ling af den menneskelige Skikkelse ikke hviler 
paa den faste og sikre Grundvold, Italienerne 
havde skaffet sig for denne ved Ihærdige Stu- 
dier af Menneskelegemets Bvguing. Hans l'Igu- 
rer er tynde, siualle, stive som Sild, de staar 
usikkert paa deres lange Storkeben øg Maleren 
viser den beklageligste rbeha'udighed, naar han 
maa indlade sig med Fortkortniugens vanskelige 
Kunst. Men hvor spagfærdigt han end gengiver 
Sjælsbevægelsernes Udtryk, rammer han ilem 
med stor Sikkerhed og Finhed, hans Behandling 

or omhyggelig og smuk, hans Landskaber ny- n^ ,si („-crig.!. loi suii .lai.MiSilc Aarh ). 
delige, ofte overraskende stemningsfulde og lians uf iiilirdfi i Wieu. 




180. .\lborl van Ouwatei- (lode .\aili.). I.asari Opv;i'kkel-.o. Berlin. 




lill.I.tUKl NSIIA 




Fig. 1S2. Dlrck BouU (f. omlr. 1420, d. 1173) Deu liflliije Erasmus' Mai Ijiliiiii Peleisldrkeii i I.éwen. 




«1 David (d. 1523). Madonna mellem Helge 



rific OU iniltle l'ui-- 

vctiivniiit^ iiltid 
ovfror<lc'iitli({ dej- 

lig 

Hvor nian^c ny 
l-'i)rsoj; iler end 
vovedi-s af den ne- 
derlandske Muler- 
kiinsl, Træet hav- 
de dog allerede 
straks, da det skud 
al' Jorden, haarel 

sine modneste 
Friif^ter. Ilos Gen- 
teraltcrets Skabere 
var der en mere 
energisk Stræben 
eftc r al mestre 
Herredømmet over 
den menneskelige 
Skikkelse, end vi 
Iræffer hos nogen 
af deres Efterføl- 
gere. Ilos saa elsk- 
værdige og dygtige 
Malere som Meni- 
ling og Bouls over- 
ser vi i Glæden 
over deres mange 
Dyder gerne deres 
Svagheder, skøndt 
de er aabenbare 
nok; vi vilde selv 
ikke undvære dem, 
thi de synes os 
uadskilleligt for- 
bundne med Egen- 
skaber, der er os 
dyrebare. Fejl føl- 
ger med Fortrin, 
som Skyggen med 
Lyset; den mest 
lydefri Kunst er 
ikke altid den bed- 
ste. Men det er 
klart, at en Maler- 
kunst, der i saa 
høj Grad som den 
gamle nederland- 
ske faldt til Ro in- 
denfor sin snævre 
Begrænsning , af- 
fandt sig med sine 

Skrøbeligheder 
som uafvendelige 
og ikke havde Tan- 
ke for at søge at 
blive dem kvit, ikke 
gennem et helt Aar- 
hundrede kunde 

bevare samme 
Friskhed og Kraft. 
Allerede hos Mem- 
lings dygtige Elev. 
Hollænderen Ge- 



92 



MIOUEI.AI.DEUbN OG KtNÆSSANCRNS KHRMUKUO 

rard David, der trofast malle enkelte dramatiske Æmner og mange huslige Andaglsbilledcr i Lærerens 
Stil, er der Tegn til, at Skolen gaar nedad, er ved al stivne og mattes. Og da det 16de Aarh. kommer 
med sine ny Tanker og selv til Nederlandene bringer glimrende Vidnesbyrd om <lcl høje og fri, i et og alt 
storstilede og fuldkomne Mestcrska'j, Hojrenæssancens ilalicnske Malerkunst havde i Kje, er det ude med 
den. Den viser sig |iludscligt i det ny Lys besk;eninicnde fattig og enfoldig og upassende gammeldags, en 
Olding, der har overlevet sig selv og helst hurtigst muligt bor gaa i sin Grav. 

Oet er iovrigt ikke alene Oljebllledernc, der lærer os at skatte de gamle nederlan<lske Malere. De 
Tapeter, der er vævede efter deres Tegninger, hører til de skonnesle i Verden. Hønncboger og andre 
llaandskril'ter har de smykket med yderst sirligt behandlede og henrivende nydelige Vandfarve- .Miniaturer; 
Maanedsbilledcrne i del saakaldle »Breviarium Grimani« i Venedig er med Rette særlig berømte. Endeligt 
bor det mindes, at de i Fællesskab med dygtige Billedskærere har udfort pragtfulde .\lterværkcr med ud- 
skaarne, forgyldte og malede Figurer i Hovedteltcrne og Billeder paa Fløjene. Under Katolicismens sidste 
Tid i Danmark var slige .■Mterværker en sogt Pryd for vore Kirker, rigtignok var det mesl tyske Arbejder 
af denne .\rt, vi modtog herhjemme, i det l.'xle "Aarh.s Slutning havde Tyskland ikke blot mange behæn- 
dige Billedskærere, nirn ogsaa ikke faa Billedhuf^gere af Rang, saalcdes i Nurnberg den friske og djærve 
Adam Kraft og i Wurzlnng den følelsesfulde Tilman Riemensch n eide r. 

Del 15de Aarh. s tyske .Malerkunst er efter Stephan Lochners Tid kun mere eller mindre klodset Efler- 
ligning af den nederlandske. Kun en eneste af Datidens tyske Malere, Martin Schongauer, kan med 
Rette •■egnes mellem Verdenskunstens virkelige Mestre, og det ikke paa Grund af sine Billeder, men paa 
Grund uf sine smukke Kobberstik. Guldsmedene, der paa Metalplader havde indgraveret Tegninger, som skulde 
udfyldes med >Niello ens sorte Masse, havde fundet paa at tage Aftryk af Pladerne for at kunne beregne 
Virkningen under Udarbejdelsen. Det blev snart forstaaet, at der ad denne Vej kunde naas en Mangfoldig- 
gorels« af Rilleder som gennem Bogtrykkerkunsten en Mangfoldiggørelse af Boger. Samme Maal søgtes 
gennem Udviklingen af Træsnittet, Altryk af den Tegning, der stod ophøjet i Træstokkene, naar Grunden 
om den var bortskaaren. Ogsaa italienske Kunstnere anvendte disse Fremgangsmaader, .Mantegna har 
selv gengivet nogle af sine storstilede Kompositioner i Kobberstik. 

Størstedelen af det 15de Aarh s franske Malerkunst er ogsaa stærkt paavirket fra den nederlandske. 
Det ga'lder b ;ade om de mange franske Minialurmaleres udmærkede Arbejder og om de Billeder, som 
Nicolas Froment o. a. udførte for den kunstelskende Kong Rene i Provence. Den ypperslc af Aarhun- 
dredets franske Malere, Jean Fouquet, er dog stærkere paavirket fra Italienerne. Baade i sine smukke 
Miniaturer og i sine Portrætbilleder er han en ejendommelig og fremragende Mester, som ingen af de sam- 
tidige Tyskere kommer nær. I Spaniens Malerkunst var den nederlandske Stil næsten eneraadende. Sær- 
ligt synes Spanierne at have følt sig tiltalt af Bogier van der Weydens mørke .\lvor, som ogsaa paa mange 
af de tyske Kunstnere havde gjort stærkt Indtryk. L.ænge efter at den gamle nederlandske Stil overalt var 
forladt, bortsmeltet for Hojrenæssancens straalende Sol, søger den spanske Maler Luis de .Morales 
skaanselslost bitre Udtryk for den dybeste Lidelse og dybeste Smerte og maler endnu Jomfru Maries Sorg 
ved Kristi mishandlede Lig i Rogier van der Weydens Aand, næslen i hans Stil. 




Fi(j, 1S4. Hogipr vim der Weydens Stil Krislushovcdct 
pnn Veronikas Svededug. Aniwerpeii. 




FIg. IS 



Oruzi>- Mil.iiio. 



III. 

DC storsle Gaver,« siger Maleren Vasari i sit biografiske Værk, »daler ved Himlens Naade ned til 
Menneskene. Underliden samles hos en enkelt baade Skønhed, Ynde oy Talent paa en saadan 
Maade, at hele hans Virken bliver guddommelig, overtrælTer all, hvad andre kan udrette, og viser, 
at den skyldes Guds Gavmildhed og ikke menneskelig Kunst. Det sans hos Leonardo da Vine i. Hans 
Legemsskonhed er aldrig noksom prist, enhver af hans Gerninger var piæget af uendelig Ynde, og hvad 
end hans Vilje valgte af vanskelige Maal, naaede han dem let og sikkert. Rige og mangfoldige var hans 
.Evner og forenede med vidunderlig Smidighed, hojbaaren og storladen var stedse hans Aand og hans 
Attraa. Vidtberonit l)lev hans Navn, hojt æret af hans Samlid, dog endnu mere af senere Slægter.t 

Alle Fuldkommenheder synes i eneslaaende Grad forenede hos delle Menneske, der i 1452 var født i 
den lille Bjærgby Vinci som uægte Son af en Bondepige og af en jævn Landsbynotar. Skøn som en af 
Aniikens Gudeskikkelser var han tillige saa stærk, at han kunde vride en Klokkeknevl og med en Finger 
knække en Hestesko. Han var en glimrende Fægtemester og en fuldendt Rytter. Han vandt alle Hjærter, 
siger Vasari, saa megen daarende Fortryllelse var der i hans Tale. Til den Solvliilh, han selv havde dannet 
og stedse bar hos sig, improviserede han aandrige og velklingende Vers. Han var ikke alene — som ogsaa 
andre af de store italienske Kunstnere — paa samme Tid Maler, Billedhugger, Arkitekt, Musiker og Poet, 
han var tillige Matematiker, Mekaniker, Ingenior, Naturforsker og Anatom, i Sandhed et »Overmenneske?, 
det mest alsidige Geni, Historien kender, den videste Intelligens, der nogensinde er rummet i en Menneske- 
hjærne. Hans efterladte Optegnelser, nedskrevne med en besynderlig Spejlskrift, der paa østerlandsk Vis 
er fort fra hojre til venstre og som det har kostet megen Besvær at tyde, viser, at han som Tænker og 
Forsker var langt forud for sin Tid. Han har forudanet mange af de Opdagelser, for hvilke senere Tider 
har hostet /Kren. 

Han var ogsaa som Maler en Soger og Forsøger. Ofte afbrod han et Arbejde, der synes os godt paa 
Vej til det fuldkomne, fordi en Drom om en endnu mere ideel Fuldkommenhed fik Magten i hans Sind. 
Da tilmed mange af hans Arbejder er forsvundne, er der kun levnet forholdsvis faa Kunstværker fra hans 
Haand. Ukendte er os alle de mærkelige Arbejder, han skal have udfort kort Tid efter at han forlod Ve- 
rocchios Værksted, saaledes det Skjold, paa hvilket han efter Studier af alskens væmmeligt Kryb havde 
komponeret et skrækindjagende Uhyre. Tilintetgjort er den store Rytterstatue, han efter lange Tiders For- 
beredelser og Overvejelser havde udfort for Herskeren af Milano, hvem han i mange Aar (1492 — 1499) 
tjente som Kunstner, Musiker, Feltingenior og Opfinder af mekaniske Kunststykker til Brug ved Hoffets 
Fester. Tilintetgjort er ogsaa den af Leonardos Samtid hojtbeundrede, til Raadhuset i Florens udførte, 
Karton af Hytterkampen, om hvis ildfuldt dramatiske Liv vi dog kan gore os en Forestilling gennem en 
Tegning fra en langt senere Tid efter en af Kartonens Hovedgrupper: fire Ryttere, der kæmper om en 
Fane, medens to af deres stejlende Heste bides. Andre af Leonardos Hovedværker er kun levnede os i 
Ruiner. 

Kun en Ruin er det berømte, gennem utilfredsstillende Gengivelser over al Verden kendte, store og 
herlige Nadverbillede, han i et Kloster i Milano malte paa Spisesalens Endevæg. Bag det lan^e Bord sidder 
i Billedets Midte den ædle, blide, vemodige Kristus; han har udtalt Ordene »En af Eder vil forraade mig?« 
og derved pludseligt bragt sine Bordfæller i det hæfligste Sjælsopror. Med Italienernes stærke Haandbevæ- 
gelser udtrykker Apostlene — enhver efter sin ejendommelige Karakter — Bestyrtelse, Harme, Sorg, Tvrvl 
eller Bevidstheden om Uskyld. Kun den skumle Judas krammer nieci sin griske Haand om Pengeposen og 
stirrer skrækslagen mod den, der i hans Sjæls Dyb har læst hans hemmelige Brode. Medens i de ældre 
Billeder Judas enfoldigt var bleven udpeget som Skurken ved at sidde alle de andre fjærnt, har han her 



94 




LIONARDO DA VlNCl 

(V. 1452 paa Villa Viiici ved Empoli i Italk-n, d. 1519 paa Slottot C.loux ved Amboiso i iMankris) 
POHTHÆT AF MONNA LISA GHKHARDINI. Louvuk 



IIOJHI-.N.ESSANCIiN, DET SliKSTtNOL AAUU. 



Plads mellem de ypjierslc :if 
Apostlene; l'eler, licr netop 
varsomt vender sin Kniv fur 
ikke at saare Judas, Ijojer 
sig bag hans Hy^ til Johan- 
nes for at hede denne s[)(ii't;e 
Kristus, hvem Forra'deieii 
er. En saadan Frenislilhrig 
af det øjehlikkelige I,iv, der 
hlusser op ved et Oid, (\vr 
er falden som Gnisl i 'lOn- 
der, var aldrig forlien set. 
I-injcvirkningen og Liiije- 
llugten i denne Komposilion 

— med lo Grujjper af tre op- 
hidsede Apostle paa hver 
Siile af Kristi urokkelige 
Sjælefred, — er genneiul;er.kt 
og gennemført med et Me- 
sterskab, der end ikke over- 
tnell'es af Oidtitlens ypperste 
Kunst. Endelig har l.eo- 
nardo i selve Form- og l'"ar- 
vebehandlingen fort Maler- 
kunsten O]) til dens hojeste 
Spids. Med ham begynder 

— som forhen med (liotto 
Og med Masaccio — en ny 
Tid i den italienske Kunsl. 
All det gande blegner og 
forsvinder , »llojreniessmi- 
cens« Manddomslid ei' inde, 
L'ngdomstroskyldigliedeii og 
l'nudomsenfoldigheden foi' 
stedse forbi. 

Næslen lige saa bernml 
som Leonardos Nadverhille- 
de er hans Portr;i't af in 
florentinsk Skimhed, Mona 
1-isa. Han siges at have 
arbejdet paa det i fire Anr 
uden al faa det helt fuld- 
endt; senere medtog han 
det til Frankrig, hvor han 
levede sine sidste Aar. Uag- 
tet Portrætels Far\er er me- 
get mørknede og delvis ud- 
slukte, har det bevaret sit vidunderlige, næsten dcTmoniskc Liv. der lokker hver henfarende >!enneskesl;pgt 
ind i samme Fortryllelses Net og lader den ængstes og forvirres af den selsonmie Sodme og ('e.i selsomme 
Spot i denne gaadefuldc Kvinde.sjiels evigt smilende Ojne og Mund. Oettc besynderligt levende Smil har 
han genfundet for mange af sine Idealskikkelser, det er baade hos Jomfru Maria og hos Anna i det mær- 
kelige Billede, hvor Madonna, siddende paa sin Moders Skod, hojer sig frem mod Kristusbai nel der leger 
med et Lam. Ogsaa i mange af Leonardos llaandlegniuger straaler et seLhevidst og overmodig! Sniil fra 
Portrætstudier og Ideallioveder. Leonardos 'tegninger, der altid er fængslemie, fordi de indvier os i en 
stor Aands Tanker og Forsøg, og ofle overordentlig dejiige, vi.scr iovrigt ikke blot Studier af del skonne. 
men ogsaa af det hæslige. For at kunne naa Formernes ideale Harmoni har han sogt al gore sig Rede 
for alle Disharmonier, iagttaget eller selv o|)l'undet sk:enimende Misforhold eller Misdannelser og i en Hække 
sære Vr;vngl)illeder efterligrct den lunefuldt skabende Naturs tilsyneladende Fejltagelser eller Misgreb. 

Af Leonardos mange Kfterlignere er Hernardino Luini den bedste. l-"n ejendommelig indt.igende 
Ynde og Mildhed uilnuvrUer baade hans store Fresker og hans Slallelihilleder, af hvilke Hryslhilleilet af 
den hellige Katarina lindes i Kunslmuseel i Kobenhavn. Del luldende Hoved, der er formet efter Leonar- 
dos ideale Type, betragter os med et blidt tungsindigt Smil i t)jne og Mund; i dette uforglemmeligt sj:vl- 
fulde Ldtryk synes en lolelsesrig Kvindenaturs sarte Sværmeri blandet med Helgenindens vise Sagtmodighed 
og Kongedatterens hoje Sja-lsadel. St;erkt paavirket fra Leonardo er ogsaa .Maleren Sodoma, der trods 
sil rige Talent kan v;ere utækkelig overlladisk eller ulækkelig blodsoden. 




T.coiinrilo da Viiicl: Den hellige Annn, Jomrni Marie og Krislush.irnel 



93 



BIM.KOKL'NSTEN 




187. n-Miiardiiio 
liellige Kntarinn 



131 .Iler /.■.:i2). Den 
et, Kobcnliavn. 



Ilvor manne fijærtcr I.eoiiarild forslod nt vinile, et var 
(ler (log, sniii viir hum lukket. Det \:ir cl af de største og 
l)eiKle. tier no^ieiisinde liar banket i et Meiineskebryst, 0(5 
(Icl lilliorle en Kunstner, der i Vierd o^ lietydnin^ ingen- 
lunde staar lilhaHe for Leonardo selv, Michelangelo iJuo- 
narolli. De var modsatte Naturel-, Ild og Vand. Leonar- 
dos var den kolde; under sin stadige So^;en efter at fore 
Sonden dybest I alle Naturens Lønkamre, glemte han meget, 
han ikke burde glemme, lian havde en kort Hukommelse 
for Venner og Velgorere, og viste sig stedse villig til at 
tjene hvilken Magthaver, det skulde v:cre, med sine ildspy- 
ende Krigsmaskiner og sin Kunst. Han ringeagtede de Kn- 
foldige, der ta-ndte Vokslys til .1-JC for de blinclc liilleder 
og troede jiaa den Religion, han selv har forherliget. Hvor 
Leonardo var kold, var Michelangelo luende Glod. I sære 
og mægtige K:empeskikkclser sogle lian Form for sit Hjær- 
tes Dromme, Liengsler og Lidelser, sin Higen mod Sljær- 
m'riie, sin hiije l-'oragl for Lavsind og Usselhed, sin sorg- 
fulde Sjæls blusende Uro og rigt bev:egede Stemningsvcrden. 
Han hører nieppe til de Icllest forslaaelige Kunstnere, men 
han er dog fra hin (iuldalder den største af de store. Ingen 
anden naar ham i titanisk Vælde. 

Michelangelo blev, da del hverken ved haarde Ord eller 
torre l'rygl lykkedes hans Fader al undeilvinge hans Kunst- 
nertrang, sal i La-re hos den florentinske Maler Domenico 
(ihirlandajo. Læreren har ikke paavirket ham synderligt, 
og Malerkunsten blev ham ikke synderlig kær, uagtet han 
allerede i sin Ungdom har udfort saa betydelige billeder som Hundbilledet af den knælende Madonna, der 
vender sig tilbage for at modtage Krislusbarnct fra dels l'lejeladcr, medens nogne Ynglinge, der intet har 
med Handlingen af skalle, efter 
Signorellis I'orbillede fylder 
Baggrunden. Den storladne og 
mesterligt byggede Komposition 
er dog aabenbart en Plastikens 
Værk; allerede fra sin Amme, 
en Stenliuggcrkone, mente Mi- 
chelangelo at have inddrukket 
sin Forkærlighed for Billed- 
huggerkunsten. Under Vejled- 
ning af Billedhuggeren Berlol- 
di, en Elev af Donalello, havde 
han studeret Mediceernes Sam- 
ling af antike Skulpturer i Klo- 
slerhaven ved San Marco og 
efterlignet en af dem saa godt, 
at Lorenzo af Medicis tog sig 
af ham og gav ham et Værelse 
i sit Palads. I de urolige Aar, 
der fulgte efter Lorenzos Død, 
opholdt Michelangelo sig af- 
vekslende i Bologna, Florens 
og Bom. Hvor glimrende en 
teknisk Dygtighed, der end ud- 
mærker hans plastiske Begj'n- 
derarbejder, frastødes vi dog 
ofte af Bevægelsernes overdrev- 
ne Sirlighed eller af noget 
blødt og smægtende, der er den 
senere Mester ganske fremmed. 
Men allerede 25 Aar gammel 
udførte han i Rom et glimren- 
de Mesterværk, den store, virk- 
ningsfuldt komponerede Mar- 
morgruppe af Madonna, der 
sidder i stum Sorg med Sønnens 




Fig. 188. Michelangelo Buonarotti (1475 -1564). Den hellige Familie. Florens. 



IIØJKKNaiSSAS'CEN, DET SKKSTLNUI-; AARH. 




Fig. IS'.i. MichclntiBelo: Da 



»Aldrig en Mester n()){eii Tanke foiler, 
.som ej i Maiinorblokken forst \ar hjemme; 
•-Ual Tanken loses ud fra Stenens (".emme. 
iiiaa Haanden lystre, medens Aanden 1,'locler. 

Ædle og lioje Dame! hos Uig moder 
jeg Liv og Uod, det gode og det slemme; 
formaar min Kunst min \'ilje ej at fremme, 
da kun for Kunstnerævnens IJrist jeg hoder. 

Mod Amor og Din ("nnmlied i min Kvide 

jeg derfor ikke taabeligl \il larme, 

ej heller sukke: .Skæbnen skyldes Noden I 

Thi Dod og Medynk ved hinandens Side 

bor i Dit ISiyst, skondt jeg, trods al min Varme 

som ringe Kunstner til min Lod faar Dodcn.i 

Mange ni' Davidslnlueiis Uesyiulcrliglu-tliT 
forklares og umiskyhies ved, al Kunstneren 
er kommen tilkort ved sin forliiigi'ede Mar- 
morhlok, som han har forsogt at iiiinyllc i 
største Uilslr;i-kning. Men l-'ornihehanilliu- 
gen af alle luikeltheder er livl'idd og me- 
sterlig, Slillingen og llovedel har el steiu- 
ningsluhll Udtryk af Vilje og 'l'rods. Det 
er en Karakter i Slægt med DonalcUos 
hellige Georgs og med Miehelangelos egen. 

1 Kappestrid med Leonardo, hvem han 



kraftløse Lig i sil Skød. — Hjemkaldt til Florcns af sia ned- 
lidcnde Fader, fik han her en stor og ærefuld Opgave. Af en 
lorhuggct Marmorblok, iler i mange Herrens Aar havde lieidig- 
gel jiaa Ail>ejds|)ladsen ved Domkirken, skulde han udfure en 
Kicmpeskikkelse. Del blev den »Gigantc, som kaldes David og 
som er Kuben bavnerne velkendt fra den Bronzeafstobning. der 
intetsteds i deres Uy kan finde sin rette Tlads. Men lironze- 
alslobiiingen forvansker dens Karakter, hele Kunstværkcis S;rel 
er .saa at sige knyttet til Marmorets Stof. Den er jo slet Ikke 
bleven til som de moderne Billedhuggerarbejder, der kan be- 
stilles i Marmor eller Bronze, ligesom man ønsker; vælger man 
Marmoret, sendes Gibsmodellen til Italien, hvor dygtige Haand- 
værkere ved en sindrig, ganske mekanisk Metode overforer den 
i dette' Slof, saa Billedhuggeren selv højst har Ulejlighed med 
den sidste Afpudsning. Miehelangelo havde ingen stor Ler- 
eller Gibsmodel, kun en Voksskitse, der angav hans Grundtanke, 
ingen Hjælpere, selv ikke til det groveste Arbejde. Han skulde 
borthugge Marmoret, indtil han havde befriet den Figur, som 
efter en Tanke, han i flere af sine Digte har udtrykt, laa 
bundet derinde. StoH'ets Form befrugicde hans F'anlasi, saaicdcs 
som dets Karakter bestemte hans Behandling. 

En af Michelangelos Sonetter til Vitloria Colonna lyder saaledes: 




hin. 190. Miclle 



iiigclo. Monos. Fra Julius II'; 
Vhicoli. Rom. 



Giaviiiii.-1«. S. Pirlro in 



iiii.i.p.i)ki;nstkn 





Fig. 191. Michelangelo: 



-Statuer, bestemte for Juli 



læle. Louvie. 



liadcde blindt og uretfærdig, udforle Michelangelo efter at være bleven færdig med David, en Karton fer 
et Billede til Raadhnsct i Klorens. Ligesom Medbejlerens er den gaaet til Grunde; gennem Kopier har vi 
Antydningen af den Dristighed og Kraft, med hvilken de badende Soldater, der overra.skes af et Kampsigaal, 
her var fremstillede. Kort Tid efter kaldtes Michelangelo til Rom af Julius den anden, en stridbar og 
voldsom Natur, men tillige en klog og dygtig Pave med stor Handlekraft og store Planer, desuden en ud- 
mærket Støtte for de ypperste Kunstnere. Michelangelo skulde udfore det stolte Gravmæle, Paven i levende 
Live onskede sig rejst. Men der hvilede en saadan Vanskæbne over dette Foretagende, at Michelangelo 
senere kaldte det sit Livs Tragedie. Det var planlagt som Verdrns pragtfuldeste Skulpturværk med over 
40 Statuer og med Relieffer i Mængde, men da det omsider rejstes 40 Aar efter at det var paabegyndt og 32 
Aar efter Pavens Dod, fik det kun en eneste Statue, der helt skyldtes Michelangelo, nemlig den berømte 
Kolossalstatue af Moses. Efter at have forladt Sinai med Guds Bud paa Lovens Tavler, sidder han og 
overskuer Israeliternes Lejr, hvor Folket danser om Guldkalven. Der er Vrede, Smerte, vemodig Menneske- 
foragt i hans Blik, under hans indre Ophidselse leger Haanden uvilkaarligt med hans lange Skæg; saa rent 
forgæves har han haabet at kunne drage Menneskene af Snavset. 

Af de ufuldførte Figurer, bestemte for Pavens Gravmæle, er lo Statuer af bundne Fanger, — Slaver, 
som de kaldes, — naaet Fuldendelsen nærinest. Den j'ngste vaander sig i pinefulde Drømme om tabt Fri- 
hed og brusten Lykke, med venstre Haand stotter han sit Hoved, der er tungt af Sorgens Tanker, hnire 
Haand forer han mod Hjærlet for at dulme dets Uro og besværge det til at falde til Hvile. -1 Modsætning 
til denne haabløse Selvopgivelse slider den ældre Slave i sine snærende Baand, drejer trodsigt Hovedet og 
løfter Blikket anklagende mod Himlen. 

Kn af de mange Hindringer, Udførelsen af Julius den andens Gravmæle luodte, var Pavens egen Befa- 
ling til Michelangelo om at udsmykke Loftet i d^t sikstinske Kapel. Fra Foraaret 1508 til Efteraaret 1512 
var Michelangelo, uagtet han erklærede ikke at være Maler, forvist til de høje Stilladser under ivapellets 




MICllKI.ANCil'LO lUONAUUOIl 

([-. i C'.:i|)rcso 147."). d. i Hom ITitU) 
PUUl'ETEN JEUEMIAS. Fha Loi-Tiir i Vatikankts sikstinski: Kai>i:i.. Uom 



nOJRKNÆSSANCEX, DET SEKSTENDE AAIIII. 




102 Micliclanselo: Hi 



ellegcmirnes Sknbelse. BnidstykUc af I.ofu>t I det sikilinslic; Kmi.cI. 



Loft, hvor liMii iKi'sten uden Me<llij;i'l|>, i (ien most ubekvemme Arbejdsstilling og med Fnrvcrne dryp;icnde 
i sil Ansigt, udCorte det mægtigste Storværk, Malerkunsten har skabt. Midtfelterne i det smalle lUims lioje 
Loft fremstiller Hibelliislorien fra Skabelsen til Syndlloden; til begge Sider er luikeltligurer af Profeter og 
Sibyller og dniiiper af Kristi l"orf;edre. Hent som Oekoration er anven<lt en Vrimmel af nogne Ynglinge 
dg Horn. 

Mest gribende og sloiladent er Skabelsesmythen fremstillet. Ingen anden Kunstner har fromslillel en 
troværdig .Tehovah; Michelangelo har ojjfattet Verdensaltets almægtige Herre fra en Side, der muliggjorde, 
at han i hele sin Vælde blev menneskelig forslaaelig for os. han er her fremstillet som den slorste skabende 
Kunstnir. Skikkelsen har herved faaet Storhed, Alvor og Dybde. Vi ser i et af 1-ellcrne Jehovah 
fra Hyggen, da lian som en Stormvind kommer susende gennem det lomme Verdensrum. Tllliojre i samme 
Felt viser han sig atter, Engle geiumer sig halvt i hans Kappes flagrende Folder, et Vink af hans udstrakte 
Hænder byder de rullende Kloder, Sol og Maane, at standse paa deres Plads I Hilledet af Menneskets 
Skabelse svæ-ver han, baaren af sine Fngle, mild og kærlig mod Adam, der ligger udstrakt pan den Jord, af 
hvilken han er dannet og soiu han cn<hui halvt tilhorer, og kun i Droiume rejser sit Kn:v. vender sil lio 
ved, og med forventningsluld Attraa efter at frigores fra del dodo Stof lofter sin llaaiul mod ("lUds udstrakte 
Finger. Fra den udslraaler Livskraften som en elektrisk dnist, saa de slappe Former kan rejse sig meti 
en levende Sjæl. 1 del næste af Loftels Felter lader Michelangelo Kva jublende takke og ]>risc sin Skaber 
for den Lykke det er at være kaldt lil Livet og Lyset. Samme uforlignelige Hojhed og Mæglighed i Freni- 
slillingen har ogsaa alle Loftels Profeler og Sibyller. I Virkeligheden er den persiske Sibylle kun en gammel 
Kone, dei- ])aa Grund af sil svage Syn maa fore si:. Hog l:vl lil sine Ojne. 1 Virkeligheden er selv Grub- 
leren Jeremias, med hvem Michelangelo sikkert har haft saMlig Medfolelse, en gammel Mand med Sorg i 
Hjertet. Men Opfattelsens Storladenhed har fort dem til en Verden over vor. Golhe bekender, al »la han 
forlod dette Kapel, vilde selv Naturen ikke smage ham ret, fordi han ikke ævnede at se den med Michel- 
angelos Storsyn 

For Pave Klemens den syvende udf(u-le Michelangelo lo Gravmæler til Mediceernes Gravkapel ved San 
Lorenzo i Florens. Slatuerne af de to afdode. Loren/o og Giuliano, er Idealligurer, Hepr.xsenlanter f\jr det 
virksomme og betragtende Liv; sivrlig stemningsrig er Statuen af Lorenzo. kablet »den tankefulde . en slor 
llj;clm skygger over hans alvorlige Træk. Paa Sarkofagerne er parvis anbragl Figurer, der fremsiiller 
Døgnets lire Tider. De ligger der noget usikkert, lilsyneladendc nodadgli.icndc. og tieres Stillinger er 



!)S) 



KII.LIiDKUNKTEN 



a;ilieiihart bestemte ved 
Kuiisliierens Ma){lbuil, 
tkke Nuturens Love. 
Men hvud Kunstneren 
i ili-n linr villet u<l- 
tiykkc af bedske Tiin- 
'aci-, har han naaet. 
.\li)r;{enr()den strækker 
sig i L'heli:if{ over al 
vaa^^nc til lievidsthed, 
Tusmørket slirrer frem 
for sig, medens Tan- 
kerne dvæler i vemo- 
dige Minder. Dagen 
vender over de vældige 
Kæmpcskuldre del let 
skitserede Hoved mod 
os med Udtryk at bil- 
ter Haun Kg vild Trods; 
det er ikke frydefuldt, 
hvad I);igens Øjne ser. 
Og Natten, den gande 
Jættekvinde, af hvis 
Moderskod haade Lys, 
Liv og Dod er slegne, 
sover tungt og Iræt. 
Da Figuren var færdig, 
fandtes ved den el 
Vers, der smigrede Mi- 
chelangelo ved at kal- 
de den levende, »tal 
til hende og hun vil 
svare.« Michelangelo 
formede Svaret saale- 
dcs: »Kær er mig Søv- 
nen, end kærere al 
være af Sten i Skam- 
mens og Skændslens 
Tid. Vel er del for 
mig, at jeg ikke kan 
se og ikke kan føle; 
(lerfor væk mig ej. j^g 
beder Dig, tal sagte ! i 
Paa denne Tid kæm- 
pedes den sidste Kamp 
for Florens Frihed. 
Kejser og Pave havde 
forenet sig for al gen- 
indsætte de fordrevne 
Mediceer til Herrer i 
Byen. Uagtet Michel- 
angelo var knyttet til 
denne Slægt ved mange Baand og netop udforte (iravmælerne for den, var hans Fødebys Ære ham saa 
viglig, al han med stor Dygtighed og Energi ledede dens Befæstning og Forsvar. Mediceerne log ham 
snart til Naade, da den var bleven indlaget ved Forræderi, men han forlod den faa Aar efter og levede 
Resten af sit Liv i Rom. F'or Paul den tredje malte han paa Endevæggen af det sikstinske Kapel det mægtige 
Dommedagsbillede, hvor alle de hellige viser deres Marlyrredskaber til den skægløse, helt nøgne Kristus, 
der forlornet lofter sin højre Haand for at bortsløde de usle og onde Sjæle. De hvirvles gennem Luften 
ned til den Baad, der færger dem til Straffens Boliger, medens tilvenstre de salige stiger mod Himlen; 
Kunstneren har i sin sorgfulde Menneskeforagt ikke ladet Undtagelserne gaa i Glemme. løvrigt var han 
mod Skilningen af sit Liv mest virksom som Bygmester, Peterskirkens uhyre Kuppel, Verdens største, er i 
all væsentligt udfert efter hans Plan. 

Da Michelangelo næsten 89 Aar gammel døde 1564, var den italienske Kunsts Guldalder længst forbi. 
Den Kunvtner, hvis korte Virken betegner dens Højdepunkt, Rafael, — egentlig Raffaelo di Giovanni Santi, 
— havde da alt i 40 Aar hvilet i sin Grav. Intet Kunstnernavn har lydt videre over Verden og er oftere 




Fig. 19.3. Michel.iMHelo: Gravmælet over Lorenzo de' MPilici. Tilveuslre paa Sarkofagpn Tus 
tilhøjre Morgenred.-n. Kirken S. Loreuzo. Florcns. 



IHIJIIKNMiSSAXCIiN. I)l;r SKKSTKVOI-; AAIIH. 



nævnt med ærbø- 
dig Beundring Tirc 
AiirliundrcdersUin- 
slxiftelser i Snuig 
har aldrig sogl at 
frænge ham Ira 
'l'ronen. Hun vui- 
jo alle Ihildgiidin- 
dcrs mest erklære- 
de Yndling, ejede 
en ganske eneslaa- 
ende Rigdom at' 
kunstneriske .liv- 
ncr, magtede det 
stærke som det 
blide, del store som 
<let flne, og alle 
lians Ævner stod i 
l'ulderdt Ligevægt 
«)g Samklang. Hvad 
l'.al'aels lykkelige 
llaand berorte, lik 
den harmoniske 

Skønheds evige 
Adelsmærke, lian 
lærte at' alle og 
vedblev dog at væ- 
re sig selv. 

Han var fodt i 
Urbino, hvor Fade- 
ren, Giovanni San- 
li, var en hæderlig 
Andenrangs -Maler, 
der har givet sine 
hellige Figurer -- 
og selv llierony- 
mus' Løve — et 
rDrende Fræg af 
Skikkelighed. Ra- 
fael var kun II 
Aar, da Faderen 
døde ; de forste Bil- 
leder, vi kender fra 
hans Haand, viser 
ham som Ferugi- 
nos trofaste l-;iev 
og ICfterfolger. Men 
allerede i dem er 
der en Skønhed og 
Fiidied, som sætler 
dem over Lærerens 
og alle andre iim- 
briske Maleres \'ær- 
ker, selv hvor Ra- 
fael — som i et 
Rillede af Jomfru 
Marias Tiolovelse 
— kun med smaa 
.lindringer har ko- 
pieret L;ererens Forbillede. - I 1504 bosatte den da 21aarige Rafael sig i Florens. Pet var netop i den 
(læringens Stund, da den ny Tid aabenbarcdc al sin Magt og Herlighed i Leonardos og Michelangelos Kar- 
toner til Florens" liaadhus. Ralael fandt en erfaren Ven og Raadgiver i Fra Ha rtoloni ni eo . der eflir 
Savonarolas tragiske Dotl i mange .\ar havde levet nedslaaet o^ uvirksom i sit Kloster, indiii han be>temle 
sig til atter at dyrke .Malerkunsten og — gerne med den dygtige Albertinellis Medhjælp - - udforlc en Oei 
smukke og holdningsfidde Alterværker. Hvor meget end Ralael lærte af Fra Rarlolonimeo, hvor stærkt og 




1!)4. Rnfael: »Slorliertuncns Ma.lii 



(Mndoima ilcl Gr 



aV riiii-r.«n.- 



IIII.LI.UKUNSTEN 



'•-•==^ 








Fig. 195. Rafael; Tegning til Billedet af ilen hellige Georg. 



Fig 196. Rafael: Selvportræt 




197. Ral:>el: Gravlæg 



Borgliesc-Sanilingen. Rom. 
102 



dybt lum end paavirkedes 
al' Leonardos luldeiidt line 
Formbc'haiidliiiji on af Mi- 
cliclaiijielos dristige Mcsler- 
kraft, svigtede han ikke sin 
egen Natur. Med retmæssig 
Tillid til sin Følelses og 
Smags faste Lede- og Lykke- 
stjærruT bevarede lian en 
SincNligevægt, der selv i 
Mrydningsliden skærmede 
ham mod famlende Forsøg 
))aa at folge de andres Ba- 
uer. Netop da skabte han 
en lang Hække af de idvlli- 
ske Madonnabilleder, hvis 
blide, harmoniske Sk(tnhed 
har sikret dem og ham almen 
l'olkeyndest , Billeder som 
! Storhertugens > Madonna*. 
»Madonna med Stillidsen«:, 
den skønne Gartnerskec og 
;- Madonna i det grønne«. 
Desuden udmærkede Portræ- 
ter og det friske lille Bil- 
lede af den hellige Georg, 
dor fælder Dragen med sin 
Lanse. Hans første Forsøg 
paa en rigl bevæget drama- 
tisk Komposition er en næ- 
sten altfor nøje overtænkt 
Fremstilling af Kristi Grav- 
læggelse, den mangler niaa- 
ske nogen Varme og Liv, 
men en Figur som den unge 
Fige, der vender sig for at 
støtte den segnende Madonna, 
er — uagtet Stillingen sag- 



DOJRENÆSSANCKN, DI-.'I SLKSTtNDIi AAI'.II. 




Fig. JUS. Uafael; Briulslykkc af >UispulU'S hojre Side. Slanzirue i Valikautt. 




lens er ();i;ivirkcl 
Tra Michelangelo 

- - aigte »rafae- 
lisk« i sin Skør- 
hed. 

Paa Bygmeslc- 
ren liramantes 
Opfordring kald- 
tes Rafael I50K 
lil Kom for at ud- 
smykke i-n Hæk- 
ke Pragtrum i Va- 
tikanet. I)et forsi 
malte af dem var 
oprindeligt be- 
stemt til liibliu- 
teksrum. Loft <>« 
Væ;<fje dekorere- 
des med l-'rem- 
stillin^^er af Teo- 
lo(;ien. FiUisoflon. 
[.ovkyndighcdeii 
og l)i;;tekunslen 
Den dejlige Kom- 
position lil Poe- 
siens Forherligel- 
se lader Muserne 
og Diglerne paa 
Bj;ergel Parnas 
lytlc lil Apollons 
gutUlommelige Vi- 
olinspil. Da Kor- 
soniiigNhiTcn op- 
fattedes som Kri- 
stendommens 
(irundvold, staar 
midt i del store 
Hillede. som frem- 
stiller Teologien. 

— den saakaldte 
Disputa . — - del 

indviede Nadver- 
brud paa .Miret. 
Til begge Sider 
ses livfulile drup- 
pcr af Kirkens 
Stoller og andre 
fromme Mænd, 
der forsker i 
Skriflernc og stri- 
des om deres Ud- 
lytlning eller i 
Kkslase stirrer op 
mod selve Tre- 
enigheden i don 
anbne Himmel el- 
lermod demlvalg- 
le Hellige, som i 
opliojel M;ijesta't 
troner paa den 
llalvkreds afsky- 
er, som omgiver 
Forsonerens (ilo- 
rie. I sin klare 
og slrciigo — i 



IIM.I.I.DKLNSII.S 




Ilovedlrækkfnc svmnielriskc — Anordning siør detle med stor Omlui gcnueiurorle Bilk-dc en ijribende høj- 
tidelig og storladen Virkning. Friere, men ikke raindre mægtig og mesterlig, er Kompositionen i del mod- 
svarende Billede, den saakaldle »Skole i Athen«. Indsigten i de jordiske Anliggender repr;esenteres her ■^\ 
Oldtidens Vise. I en ideal Pragtarkitektur, beslægtet med den, Bramanle vii keliggjorde i Peterskirken, 
samtaler de indbyrdes eller underviser de unge; tilhøjre jubler Lærlingene ved at se Arkimedes — med 
Bramantes Træk — genialt bevise en geometrisk Læresætning. To af de storste Tænkere fremtræder i 
Billedets Midte. Don kloge, energiske Aristoteles vender sig halvt mod sin Sidemand og opfordrer ham til 
ikke at glemme Virkelighedens Verden. Men den gamle Platon peger opad meil sin hojre Haand, han hæv- 
der, al .lorden og alt det skabte kun er en Alglans af Gud. 

Datidens Tankeverden fremtranler i disse Billeder for os med en Mægtighed, der mellem Malerkunstens 
monumentale Mesterværker giver dem en Plads umiddelbart efter Michelangelos samtidigt malte Loftsbilleder 
i det sikstinske Kapel. Allerede i den næste af Vatikanets »Stanzer , som Værelserne kaldes med deres 
italienske Xavn, har den med Bestillinger overbebyrdede Mester i langt større Omfang benyttet sine Elevers 
Hjælp. Dog horer to af dette Rums Billeder baade i Kompositionen og særligt i Farvegivningen til Rafaels 
fortrinligste. Det ene viser, hvorledes en tvivlende Præst blev omvendt, da han ved Messen i Bolsena saa 
Nadverbrodet dryppe Blod; det andet fremstiller Englene, der straffer Tcmpelroveren Heliodor. Uagtet 
dette skele i Makkabæernes Tid, bæres i Billedet Pave Julius den anden ind for at se derpaa; som 
Englene uddrev Heliodor af Templet, vilde han uddrive Franskmændene af Italien. Han døde, medens Sa- 
lens Dekoration endnu var under Arbejde; paa det næste af dens Billeder er hans Efterfølger. Leo den 
tiende af Huset Medicis, afportrætteret som den Pave, der ved Apostlene Peters og Pauls Hjælp frelser Rom 
fra Hunnerkongens vilde Horder. Vindusvæggens elTektfulde Fremstilling af den straalende Engel, som be- 
frier Peter af F"ængslet, sigter til den ny Paves eget Fangenskab hos Franskmændene. I et tredje af Værel- 
serne skildies i en michelangelosk storstilet Komposition en Ildebrand, der bærger et af Roms Kvarterer 
(il borgos), men standses ved en Paves Bøn. Desværre skyldes Billedets Udforelse Elevhænder, h\'is 
Plumphed i de endnu senere af Stanzernes Billeder stiger til det rent afskræ-kkende. Efter Itafaels Udkast 
har ogsaa hans Elever dekoreret Vatikanets aabne Søjlegang (Rafaels Loggier) med prægtig Oinamentik i 



104 



HOJiti-.x.iisSAXCES, uF.T si;ksti;ni>i: aahii. 





Fi;r. 201 
htdss: 



Ilafnel: Psylic biin^^, 
Iven. Udknsl lil en al I. 
Farnesina 



ed SU..I1- 
i Villa 



Rafael: ModilsUidier III Kfu 
•Traiistiguralionen' 



antik Smay og med smukke bibelske Komposilioner oppe i Sojiegangcns llvielvingeiv — l.ige frenir;igendc 

ved deres fuldendte Linjeskonhed og deres rige Tankeindhold er Hat'acls Fremstillinger af Apostelbistorien 

i en Hække Kartoner for Tapeter, som skulde smykke del sikstinske Ka|)el. Uagtet de stærkt iii-vægede 

Opti-in lier er skildrede med den mest glimrende dramatiske Krall, er der en fuldt .saa gribende Magt i 

Fremslillingeinc af Paulus, der for Athens Borgere forkynder 

(len (lem ukcndle (iud, hvis .\ller de har rejst, eller af den op- 

slanilne Kristus, der med Ordene Vogt mine Faar!« overgiver 

Himmerigs Nøgler til Peter, der knæler forrest i Apostlenes 

Skare. Skonnest er dog maaske det vidunderlige Fiskcdræt«. 

Hl dejligt Landskab med skrigende Traner paa Strandbredden 

i Forgrunden omgiver Genezarelli Sø, hvor i den ene af to 

Smaabaade I'angslen drages op, medens i den anden Peter 

synker i Knæ for Alnalurens Herre. 

Hafacls Mesterskab i at uaa festlig og monumental Virkning 
vi.ser sig næsten med lige lllans i hans F'reske af Sibyllerne i 
en romersk Kirke og i hans F'reske i Villa I-'arnesina af Nym- 
fen (jalatea, der sejler frem over Havel fulgt af dets (lud- 
(lomme. Kompositionen af Loflsdekorationen i Villaens Have- 
sal har en eiu-staaende ))raglfuld dekorativ Holdning. Psykes 
og .\mors Kæilighedshislorie er l'orlalt i <le trekantede llv;i'l 
vingsllige; dens lykkelige Udgang i det egentlige Loft. Men 
Ivleverne har ikke æviiet at bevare den fuldendte Finhed og 
Ynde. der udmærker Rafaels dejlige Tegninger til disse UiUe- 
<ler. I'ormen er bleven klodset, Farven renl hæslig: ile kobber- 
inde iiogne Kropjje ski'iger mod en Luft som niorkeblaa Sol- 
dalcrbukser. 

Uagtet alle liisse store dekorative 0|igaver synes tilstrække- 
lige til al beslaghvgge selv en meget frodig Genius' Tid og 
Kraft for mange .Aar, har Pafael samtidig skabt en lang Kæ-kke 
mesterlige SlalVelibilleder. Der imellem nuinge Portræter, der 

som Hillederne af Julius den anden og af Leo den tiende ^^^ .^y.. „„f,,,,. p„rir»i !«r \nsfio Doiii 

eller Doljbclli)ortrælel i Palazzo Ooria eller Porlrætet af Grev VitiudMvkkc). ^■lo^cll^. 




lUj 



BlI.I.KKKL'NSrEN 



CHsti^linne, liøier til Nfnlerkimstenr. 
allcry]>|ic'r&tc. Desudun mange skøa- 
DC Miiiloiiii:il<illc'(lLr,l)l!in(ll hvilke det 
nu'd lU'ltc hiTDiiilc-sli- er deii »siks- 
tinske Madoiiiiu«. I^'urliæiii^unc er 
dragne til Side for ilet himmelske 
Lyshav, i hvilket Ilimmeldruauiu- 
(>cn svæver med Guds Søn i sine 
Arme over to af de llelf>nc. iler 
fjaar i Forbon hos dem for Menne- 
bkeiie, den hellige Siksliis og den 
hellige Harhara. To Smaaengle ser 
Ira Hilledets nederste Kant op mod 
Madonna med et tankefuldt drøm- 
mende Udtryk, som naar Guds Higes 
Herlighed aahenhares for Menne- 
ske- eller Kuiislncrsj;elen. Visionen, 
AMlieiihariiigen af den himmelske 
Skoiihed og Magt i dens højeste 
Majestæt og mest straaleiide F"or- 
klarelse, er fremstillet i flere af 
Rafaels seneste Arbejder. I et 
lille, men storladent Hillede har 
han vist Profeten lizechiels Syn, 
.leliovah, der svæver frem, baareii 
af l-A'angelistcmes Tegn. I Hilledet 
af den hellige Cæcilie staar den 
unge Helgeninde mellem fire alvor- 
lige llelgne og lytter betagen til 
l*)nglcsangi;n oppe i Skyerne, me- 
dens PibeiMie i det Orgel, hun hol- 
der i sin Haand , sagte glider ud 
og ned mod Jorden, hvor allerede 
de verdslige Musikinstrumenter lig- 
ger sønderbrudte. Endelig har Ha- 
t'ael i sil sidste Arbejde fremstillet 
'Transfigurationen«, Kristi Forkla- 
relse paa Bjærget. 

Ligesom en Del af Stanzernes 
Hilleder og Loftet i Villa Far- 
nesina , er ogsaa flere af Ra- 
faels senere StalTelibilleder util- 
fredsstillende udfort af de mange 
FJever. der strømmede til den ven- 
nesæle Kunstner. Det gælder f. Eks. 
> Frans den forstes Madonnac og 
Billedet af den hellige Mikael. »Kolde 
i Lysene og sorte i Skyggerne, som 
om de var af Jærn eller havde 
hængt i Røg,« kaldes de i et Brev fra den venetianske Maler Sebastiano del Piombo til Michelangelo. 
Den egensindige Himmelstormer forstod ikke at skalte Mildheden og det vise Maadehold i Rafaels Arbejder. 
Han bistod villigt Sebastian del Piombo, som uden at være nogen stor Aand havde Venetianernes skønne 
Farvegivning og som i sine bedste Portræter kan naa Rafael ret nær; Michelangelo gav ham sine Kompo- 
sitionsudkast og Studietegninger for at han ved deres Hjælp kunde blive Rafael en farlig Medbejler. En 
Kardinal havde samtidigt bestilt en Altertavle hos Rafael og en hos Sebastian. Denne malte en prægtig 
Komposition af I^asari Opvækkelse, især Lasarus, som søger at fri sig fra Ligklæderne, har Præget af Mi- 
chelangelos Stil. Rafael vilde egenhændigt og med den yderste Anspændelse af sine Ævner male et Billede af 
Kristi Forklarelse og heri udtrykke Moilsælningen mellem den himmelske Herlighed og Jordelivets Nød, de 
salige Sjæles Fred og Menneskenes magtesløse Uro. Nederst i Billedet bringer eu Folkeskare den stakkels vanvit- 
tige »maanesyge < Dreng frem for Kristi Disciple, der ikke formaar at hjælpe og peger mod Bj;erget, hvor deres 
Mester gik op. Under Hilledets Udarbejdelse blev Rafael, der alt i nogen Tid havde lidt af et sagtens ved 
Overanstrengelse fremkaldt Tungsind, angrebet af en hidsig Feber. Han døde Langfredag lo20, kun 37 Aar 
gammel. Eleverne fuldforte »Transfigurationen«. 

-Med de store Mestres smaa Elever gaar Billedkunsten atter nedad. Selv den berømteste af Rafaels 
Lærlinge, Gu il i o Romano, har lidet eller intet af Mesterens Skonliedssans. Michelangelos mange Efler- 




Fig. 204. Rafael: Kristi Forklarelse paa Bjærget ( »Transfigurationen ■). Vatikanet. Rom. 



106 




HA FA KL LO SANTI 

(K. i rrbiiKi 14,S3. d. i Hoin i:.-J(li 
DKN SIXTINSKI-: MADONNA. Maiit ni Kiitui n San Sisro i Piacinv.a. Caii i ku i i Okksdkn 



HØJHr:NÆSSANXEN. IJKT SKKSTENDE AAltll 




1-ig. 205. Andr 



liMplislcr 



1 100—1529! 
I Klorens. 



Kristi Daab. 



lignorc stræber at overbyde ham i Anvendelsen af 
s;i:i(lnnne svære Fornier o;^ dristige Slillinj^cr, gen- 
nem livilke ban sogte at udtrykke sine .Sjælsstemnin- 
ger ojj Tanker Men da Kfterlignerne mangler Sjælen 
og Tankerne, bliver den miclielangeloske Stil hos dem 
kun tom og frastødende Maner. De staar ikke alene 
langt tilbage for Forbilledet, men ogsaa for Michelange- 
los noget ældre Samtidige, den florentinske Billedhugger 
Andrea Sansovino, livis Arbejder, f. Eks. Bronze 
gruppen af Kristi Daab paa Baptislerict i Florens, h:ii 
noget af Hafaels indtagende Mildhed og Ynde. Af di- 
med Hafael samtidige florentinske Malere var Andrea 
del Sarto det mest glimrende Talent. I et stort Antal 
statelige Fresker og Andagtsbilleder — og enkelte hojst 
fortrinlige Portræter — viser han el overlegent teknisk 
Mesterskab, undertiden ogsaa en vindende Klskværdig- 
hed. Hans Tegning, Farvcgivning og Kompositions- 
ævne er lige beundringsværdige, han bar blot ikke 
aandelig Alvor og Dybde nok til al komme ved Siden 
af de storslc 

Det er just heller ikke disse høje Dyder, der sær- 
ligt udmærker den navnkundige Antonio Allegri da 
Correggio. Sammenlignet med Leonardo, Michelan- 
gelo eller Hafael er denne glimrende Maler og bedaa- 
rende glødende Lyriker som Tænkei- og Aand temmelig 
ubetj'delig. Men med en Hensj'nsloslied, der ikke er 
ringere end selve Michelangelos, hævder han sin per- 
sonlige Opfattelse og bryder som Lænker for dens Fri- 
hed de ærværdigste Traditioners urorie Haand. Lysel 
svøber i hans Billeder alle Farver i et Tryllcslor og 
straaler frem mod Skyggernes blode, halvtklarc Dæm- 
ring (»Clairobscuret«) med en vi<iun<k'rlig poetisk eller musikalsk Stemningsmagl. Frem for alle tidligere 
Malere stræber han efter skuffende Virkning. I sine store Freskodekoralioner i l'armas Kirker fremstiller 
han de hellige Figurer og Flnglcnes Skarer i den 
allerede af Mantegna forsøgte »Fiskeperspektiv«, 
den stejle Forkortning opefter; Manglen paa Hold- 
ning i det Virvar af Kropiie, Arme og Ben, som 
slikker ud fra Skyerne, har rigtignok ladet den 
Muierdreng, der paastod, at Marias Himmelfart i 
Domkirkens Kuppel lignede en Frøragoul, fælde en 
uforglemmelig, virkelig klassisk Kritik. Indholdet i 
Coi icggios ejendommeligste Arbejde er (Uædeiis hur- 
tigt opblussende og hurtigt fortærede I'lammcr, en 
jublende, overstrømmende, svimlende Henrykkelse, 
den højeste Salighedsfolelse, den sødeste Sjælerus. 
Han lader den gribe hellige og verdslige Personer, 
Ma'ud og Kvinder, Oldinge og Børn: alle Øjne faar 
samme fugtige Tindren, alle Læber samme blode 
Smil: i hans Billeders ojjhedede Lufl trives hver- 
ken Anemonei- eller Liljer, kun duftsvangre Boser. 
En Række af hans Alterværker i Dresdein r Galleriet 
viser, hvorledes han Skridt for Skridt fjærner sig 
fra den gamle strænge Værdighed og nærmer sig 
del smivgtende og vamle. Sin rette Tumleplads har 
Correggios Talent fundet i den klassiske Elskovs- 
have, hvor ("indernes letsindige Fader knytter For- 
bindelser med Jordens skonne Døtre. Som Sntyr 
lister Zeus sig i den dunkle Skt)v til den slumrende 
Antiope, hvis nogne Krop i Correggios Billede lyser 
mere blændende end Rammens Guld. Som gylden 
Begn daler han i Skødet paa den barnligt uskyl- 
dige Danac, som Sky lader han Jo nyde altforglem- 
mende Vellysl i sin Favn. I'orvandlet til Svane 
besøger han Leila, medens hun med et Par andre 
unge Piger bader sig i en Skovsø. Saaledes for- 




rit;. 206. Anlimi. 



.Mlegrt da Corrcgulo (1494 — 1534). M«doaD« 
med IIpIiiiic Protden. 



llll.l.tDKUNSlliN 











i 

1 


W^v|J-|^ 




i' 


1 


# ^ 


^ -^ 


ifeL^ ,1 


h 1 


k ^j ' ■-'. 






^-' f 


r^isik^^iM| 


^ « 





Fig. 207 Correggio Leda. Borlin, 



kliires i Kedlen (lorrt'KK'os 
liillede, ilufj lucppe riKliKl, 
(Ilt liur vistnok været Male- 
rens llcnsif^t at vise tre Boj- 
ninf^slornier af Verbet »at 
fiske , ilet er Leda selv, der 
Idisl undsi-li){t vi^er Idbaj^e 
li)i- (len |)a;ilræiineiide Svane, 
M'iiere villijil inodlU){er dens 
ICurteyn og sidst sender et 
venlif^t ATskedsblik til dens 
l'liiHl. Det store Ledalioved 
er tilmålt i nyere Tid, en 
str;enj; Moralist havde borl- 
skaaret det (i|)rindeli({c for 
at odelægtje billedet. Stræn- 
•^v Moralister har jo ugsaa 
Orurd til at forarges over 
(^)rret;{i'"s Kunst, om end 
(len Sanselii^hed, der frem- 
Ira'der saa aahent og util- 
slor-t, i Virkeligheden er 
mere sund og ren end den, 
iler i meget af den senere 
Kunst hilvt maskeret leger 
iiK'd det pikante. 

.\llcrede ved Midten af 
del l()de Aarh. var Venedig 
i Italien det eneste Sted, 
hvor Malerkunsten endnu 
stod i fuld Blomstring. Uen fuldkomne Sjælssundhed, der var forbunden med Venelianernes rolige Skon- 
hedsdyrkelse, holdt dem fri for al den Unatur og Maner, i hvilken Hesten af Italiens Malerkunst hurtigt 
dukkede ned. I deres Hilleder har de digtet al den Skønhed, deres Ojne saa, endnu rigere og fuldkomnere, 
liilledernes ideale Festlighed, hvor de fyldigste, prægtigsle Farver er stemte i vidun<lerlig Samklang, bringer 
i lige Grad OJnene Glæde og .Sjælen Behag. Tizian er Venedigs største Mester; hans jævnaldrende Med- 
discipel hos Giovanni Hellini. Giorgione, maa dog regnes for Højrenæssancens egentlige Banebryder i den 
venetianske Malerkunst 

Giorgone dode ganske ung, og da hau lik mange Efterlignere, er det endnu ikke fuldt opklaret, hvor 

mange Værker der er 
os bevarede fra hans 
llaand. Overfor man- 
gle af dem er det ikke 
let at sige, hvad de 
egentlig forestiller. 
Uette gælder naturlig- 
vis ikke et Arbejde 
som det statelige Alter- 
værk, der endnu findes 
i hans Fødeby Castel- 
franco og som viser 
to Helgne, en Munk og 
en Soldat, paa Vagt 
ved Siderne af Madon- 
nas lioje Trone, ej hel- 
ler (let herlige Billede 
af (len nøgne Skønhed, 
(ler ligger slumrende i 
(len fri Natur, det er 
Kvindeidealet i sin høj- 
este Fuldkommenhed, 

Kærlighedsgudinden 
Venus, som ogsaa Ti- 
zian ofte senere har 
fremstillet paa samme 
Fig. 2ns. Giorgione [egenflig Giorgio Barbarelli] (1477? — 1510). Venus. Dresden. Vis. Anderledes for- 




108 



nojnEN.nsSANcicx, dkt sekstende aauii. 



holder det sig f. Eks, 
med (let Billede, der 
har banrel Navnet 
»Stjernetyderne«. Tre 
Mænd er paa deres 
Aftenvandrin{5 stand- 
sede foran en mørk 
Klippe; den ene, en 
Yn<;l!n}<, foretager, sid- 
dende paa en Sten, 
en Opinaaling eller 
Beregning, den anden 
lytter opmærksomt til. 
hvad (li'n tredje, en 
Olding, har at fortælle 
ham. Billedet er ri- 
meligvis med R'^tte 
bleven forklaret som 
fremstillende en antik 
Digtnings .Sagn om 
Roms Grundlæggels '. 
Oldingen hedder Kvan- 
der og viser .lilneas 
de Hojc, paa hvilke 
Rom blev rejst. Men 
ligesom i andre af 
("liorgiones Billeder, 
hvis Æmner er endnu 
gaadefiildere - »Gior- 
gioncs Familje,« »den 
landhge Koncert« o.fl. 
har Maleren min- 
dre attraaet. at give 
en klar Besked om 
de fremstillede Optrin 
end gennem Farvci-- 
nes rige, bløde Har- 
monier og de skønne 
Baggru ndslandskaber 
at naa en ejendomme 
lig mystisk eller ro- 
mantisk Stemnings- 
virkning. I »den land- 
lige Koncerti har to 
unge Mænd og en no- 
gen l'lojtespillcrske 
ved Solfahlstid taget 
Plads paa Grøns været; 
en Nymfe henter dem 
Vand fra en Brønd. 
Hvad er del, den un- 
ge venetianske Lutli- 
spillcr saa indtra-n- 
gende forklarer sin 
Sidemand Hyrden '? 
Taler han — ligesom 
Hovedpersonen i en 
anden »Koncert« af 
Giorgione om Mu- 
sikens Magt og til 
dens Pris'.' Eller er 
det en Digter, der 
fortæller, hvorledes 
Inspirationen fører 
ham til de Saliges 




Fi};. 2fln. riiorgioue: >l)eii landlige Koiicerl « I.ouvre, 




3 ^ 

2: S 



? 5. ^ <2. ri 

- ■§ -■ ^ s 

3. i E o "■ 

= 3 g-as 



- R 9 = _ 

B o "^ - <2 

^ s* - i = 

= £<:?"■ 

=. 3 g-= s^ 

a 3 _ i? ^ 



s -1 cra r; 



a n S f 



■ S5 ~ 2 
en d i,- 



'^ I g- = = 







IlOJHKNÆSSANXIiN. OliT SI£KSTKNOIi AAUII. 



Øer, livor NynirciiK' kva-^c: 
hans .SJ;l'1 iiicil .so<l Mii.sik 
og læsker liiins 'l'ijr.sl med 
Drik fra lielline Kilder? \'i 
ved det ikke, men Hilledel 
fortryller ved sine Farver o;; 
sin Sleiiininj4, det virker som 
en dejlif^ Drom, rummer en 
Art af blid, veniodit> l'oesi, 
der kun kan udtrykkes at 
Farvernes Kunst. 

Hvad Mesterskabet i det 
rent maleriske anj^aar, er 
Tizian doj; ubetinget Italiens 
y))persle Kunstner. Der er 
en egen kærnesund Kraft i 
hans Kunst. Han havde ikke 
ophørt at male, - og ikke 
engang ophørt at male godt, 
- da han næsten 100 Aar 
gammel blev bortreven af 
Pesten; — »var Pesten ikke 
kommen, havde han saamænd 
level endnu«, sagde Julius 
Lange engang i Spøg. — 
Den ])inligc Anspændthed, 
KraftanspaMulelsen, der tru- 
er med at stige mod det 
bristefærdige, ligger ham 
ganske fjærnt; Tizian synes 
altid al have haft friske 
Kræfter i Behold og at være 
ganske ukendt med Mathed 
eller Afslappelse. Aar efter 
Aar skabte han i sit lange 
Kunstnerliv ny Mesterværker, 
saa let som et godt Træ- 
hver ny Vaar bringer friskt 
Løv eller hver ny Høst saft- 
rige Frugter. Sit eget Sinds 
lykkelige Harmoni overforte 
han i sine Arbejder, og det 
faldl ham saa naturligt at 
give dem Prægel af ædel og 
ophøjet Skønhed, at del ide- 
ale Skær, han lægger over 
den Verden, han fremstiller, 
Ingen Sinde synes søgt. 

Mivrkeligt nok er ingen af Venedigs yi)perste Kunstnere fodl i selve Hven. Tizian kom som 9 Aars 
Barn dertil fra sit Hjem i Bjærgbyen Pieve de C.adore. Han synes ikke al have været .særlig tidligt moden 
som Kunstner. Mange af hans Ungdomsbilleder viser stærk l'aavirkning fra Læreren Giovanni Bellini; 
Giorgiones Indflydelse har dog haft slorsl Betydning for hans Udvikling. Uden Paavirkning fra Giorgione 
vilde Tizian ikke have malt et Billede som det, der kaldes »den himmelske og den jordiske Kærlighed . 
sikkert hans skønneste og beromtestc, uagtet man — son) jo ogsaa overfor mange af liiorgiones Billeder — 
ikke ret ved, hvad det forestiller. Paa Kanten af en antik Brønd, hvis Vand røres af en lille .\mor, sidiler 
en nøgen Kvinde, der lofter en Bogelseskaal i sin venstre llaand og synes at henvende en indtrængende 
Opfordring til den puakhvdle, skønne Dame, der ogsaa har laget Plads paa Brøndens Kant og tilsyneladende 
sky og modstræbende lytter til hendes Ord. Hvem af de to, der har mest Ret !il at gaa for »himmelsk . 
har altid været tvivlsomt; Billedet er niaaske rigtigt forklaret som en Fremstilling af Venus, der frisier 
Medea eller Helena eller en anden af de Kvinder, som af Kærlighodsgudinden har ladet sig lokke paa 
Afveje og i Ulykke. I [loelisk Stemningsfylde staar det ikke tilbage for noget af Giorgiones Billeder, og del 
overtræll'er dem alle baade i Farve- og i l"ormskønhed. Der er en vidunderlig dejlig gylden Tone ovtr 
den nogne Krop mod det skarlagensr()de Drapperi, over den hvidkhvdte Dame med de rode .Frmer og den 
graa Handske og over det brunlige Baggrundslandskab, i hvilkel — ligesom allerede i Giorgiones Billeder 
— Aftenstemningen er angivet ved, at de lavere Bygninger under Solens siilsle Farvel kaster Skygger op 




til 



HII.I.ICOKl'NSIIA' 



|i;i;i (le hojerc. L'!i;4lcl Tizian næppe liai- 
tilslriebt iit i-ricrli|{ne Anliken, i-r Aiilikcns 
Aiinil (>ti Opriilteisc næppe iio({enfiinde 
riiiael nærmere enil I delle Hillciles slil- 
tiilile o({ ynderine, nøfjne KvindeNkikkclse. 
Flere :if Ti/iiiiis skonneste Hilleder har 
iinlike /ICniner. Kl ;if ile niesl forlryllende 
visci- (ind Hakkus' Mude med den skonne 
Ariadne, der er bleven ffirladt al" sin Iro- 
lase KIsker. I'aa sin med Fanlere for- 
sp;endle Vo{{n korcr lian frem i Spidsen 
for el To;> al Nymfer, Fauner o^ Satyrer, 
af kaaile .Skdv-^nddomme, der sUtjer frem 
fra den diinkU'. Iicliij^e Lund, hvor de liar 
ofrel li! (ludernes l-'ader. Elskoven har 
raml Hakkus som et Lyn, han slyrler mod 
Ariadne of< Stjernekransen funkler allerede 
over hendes Hoved som en Gave fra hen- 
des guddommeii(;e Hrudf^om. Den i^amle 
l'ans Hige er her paauy kaldt til Live, det 
liedenske Arkadien med Nydelses-Tilvæ- 
relsen generobret af Kunsten. Lifjesom 
(;i()rf>iones Venus er Tizians - mindre kolif>t 
kyske Uilleder af Kærlighedsgudinden — Stu- 
dier af lydefri o;,' yppigt blomslrendc kvin- 
deli{5 Skønhed. Frenislillin{;en af denne 
Skonlied er et Hovediemne for Tizians 
Kunst, han lader den fremtræde under 
mange Navne, som Flora, som Eva, som 
Marie Magdalena og — ofte som den 

hellige Jomfru. 

Til Tizians mærkeligste Arbejder med 
bibelske -Emner horer hans Ungdomsbil- 
lede af »Skattens Mont . En lumpen Sjo- 
ver kommer slikkenile med et Pengestykke 
og sporgcr, om det er tilladt at give Kej- 
seren Skat. Den ædle, fornemme, aands- 
overlegne Kristus — en af de ypperligste 
Krislusfigurer, Kunsten har frembragt — 
læser Nedrigheden i Spørgerens Sjæl og 
siger ham sit kloge, afvisende Svar. Bil- 
ledet er udarbejdet med en utrolig Omhu 
i Udforclsen af alle Enkeltheder, som Haar 
og Skæg; efter et gammelt Sagn var det 
her Tizians Agt at vise, at han var i Stand 
til at gennemføre et Billede ligesaa om- 
stændeligt som den tyske Maler Albrecht 
Diirer. Men han ansaa ikke dette for 
Malerkunstens sande Maal og fjærnede 
sig stedse mere fra denne Arl af Gennem- 
førelse. For det ypperste Mesterværk mel- 
lem Tizians religiøse Billeder regnes i 
Reglen det 1518 fuldførte store Billede af 
Marias Himmelfart. Apostlene, der er 
samlede ved hendes Grav, betages af Him- 
mellængsel ved at se hende svæve stille 
paa Sk>er mellem Englcskarer op i det himmelske Lyshav mod den ventende Brudgom. Kompositionens 
Storladenhed, Flugten i Fremstillingen og Farvernes Pragt gør det til et af de mest virkningsfulde Billeder, 
Malerkunsten kan opvise. Men fuldt saa indtagende er maaske nok Tizians elskværdige Skildring af Jomfru 
.Maria, der som Barn i Overværelse af en broget Folkeskare spaserer op ad Templets store Trappe, og det 
storstilet pompøse, fuldendt nieslerligt malte store Alterværk, i hvilket Helgnene fører Familjen Pesaro 
frem til Audiens for Madonna og hendes buttede Barn. Tilintetgjort ved en Kirkebrand er Billedet af Petrus 
.Martyr, der segner for Morderhaand, medens hans flygtende Ledsagers Veraab synes at genlyde mejlem 
Skovens store Stammer. .Men ogsaa andre af Tizians Billeder viser, at han var Mester for at udtrykke det 
smerlefuldt gribende, saaledes Fremstillingerne af Kristi Tornekroning og af Apostlene, der bærer Mesterens 




2l:^. Tiziar 



Maria 



iieir.Trt. Akademiet 



cdig. 



112 




-^ - 5 






HOJRENÆSSANCIiN, »l-.T SliKSTENUE AAHH. 



Lif5 til Graven, medens Aftenskum- 
rinfjcn falder. Det ene Hillede af 
Tornckroninticn er fra Tizians se- 
neste Aar, han var godt o{4 vel 90, 
da han malte det. Nærved set, sy- 
nes lk'han(llint<i'n llygliU ok l'aiii- 
k-nde, brede Strøf^ o;} brof^ede Klat- 
ter, men set i tilbørlig Afstand sam- 
ler Virkningen sig og bliver endog 
ualmindelig lyldig og smuk. Flere 
yngre Malere fandt denne Behand- 
ling cflerlig]iclsesv;erdig; den saa- 
kaldte - Impressionisme < boldt alle- 
lede (la sit Indtog i Malerkunsten. 

Ikke mindst beundringsva-rdig 
er Tizian i sine Portratbilleder. 
Deres Farvevirkning har dcii mest 
udsøgte Harmoni, skønt di' sjældent 
pranger med mange og brogede 
Farver, ofte er det kun en sim- 
pel sort Dragt og en hvid Ilalslin- 
ning, der fremhæver Hovedernes 
varme, gyldne I. ød. Opfattelsen er 
altid storladen og l'ortræternes 
enkle Holdning har en egen lin og 
skon Værdighed, ukunstlet Fornem- 
hed, virkelig Adel. Tizians Dame- 
portræter viser os Virkelighedens 
gode Forbilleder for hans Skildrin- 
ger af den ideale kvindelige Skøn- 
hed. Mellem Mandsportræterne 
trælfer vi Malerens hoje Velyndere 
som Hertugerne af Ferrara og Ur- 
bino, og som Pave Paul den tredje, 
— det store, skitsemæssigt malte 
Hillede af den væsellignende Pave 
med sin Søn og Sønnesøn, er et af 
Malerens mesterligste. Et dejligt Por- 
tra't, Tizian malte af Hertugen af Fer- 
rara, til hvem han havde malt »Skat- 
tLMis Mønt«, »Bakkus' Møde med 

.\riadne» og liere andre af sine skønneste Billeder, behagede Kejser Kari den femte saa stærkt, at denne udbad 
sig det overladt og fik det. Kejseren hørte til Tizians varmeste Beundrere, og Tizian har malt glimrende 
l'ortrætbilleder af ham, han tilstod Maleren store Æresbevisninger og skal efter Sagnet ikke have holdt 
sig for god til at bukke sig efter nogle Pensler, Tizian havde tabt. Filip den anden satte ikke mindre Pris 
paa den store Kunstner; da denne klagede over, at en ham lilslaaet Pension blev ham uregelma'ssigt betalt, 
sendte Kongen Guvernøren i Milano Betalingsordren med de Ord: I ved, hvor meget jeg er interesseret 
i denne Ordre, fordi den vedrører Tizian, sørg for at den bliver udfort paa en saadan Maade, at jeg ikke 
l'aar Lejlighed til at gentage den.« 

F"aa Aar yngre end Tizian er Palma Vecchio (o : den ældre Paltna), særlig berømt for sine Billeder 
af venetianske Skt)nheder med det udslagne — ■ rodgyldent farvede — Haar. Tizians Levetid er den vene- 
tianske Malerkunsts Glansperiode, mange udmærket dyglige Kunstnere er enten ligefrem Elever af dens store 
Mestre, — som Sebastiano del Pioiubo, der var Giorgioncs Lærling, eller Paris Bordone, der var Tizians, — 
eller har i hvert F'ald fra dem modtaget en Paavirkuing, der har været bestemmende for deres Udvikling, 
— • saalcdes Lorenzo Lotto, l'ordinone og Moretto. Samtidigt havde Venedig en fremragende Billedhugger 
(og Bygmester) i Florentineren Jacopo Taiti, efter sin Lærer i Reglen kaldet Jacopo Sansovino, 
hans smukkeste Statue, der løvrigt er udfort, for han slog sig neil i Venedig, fremstiller Bakkus, der 
fryder sig over den Vinskaal, han lofter mod Lyset. Næst efter Giorgione og Tizian er dog Tintoretto og 
Paolo Veronesc den venetianske Kunst største Beronitheder. De stod ved Tizians Dod som de ypperste 
Malere i Venedig, i hele Italien, i hele Vorden. 

Jacopo Kobusti, eller F"aderens Bestilling kaldet >il Ti ntorello«, Farveren, satte sig som Maal at forene 
Michelangelos Tegning med Tizians F'arve. Han skrev del paa Væggen i sit Atelier for ikke at glemme det. 
Uagtet Tizian skal have frygtet ham som en Medbejler, naaede han ingen af Delene, hans Tegning er 
overlladisk ved Siden af Michelangelos, hans F'arvegivning tung og glansløs ved Siden af Tizians. Han har 
udført et uhyre Antal store Billeder, mange af dem er llygtigl og skødesløst bobandlcde, meu der er mango 

30 
»3 




Fig. 214. 



Alfcins af Esle, Hprliig nf Ferrnra. Martrid 



HII.I.LUKLNSTEN 




Jacopo Pnliim Veccliio (f. omtr. U80. d 15 





nieii CO Tiieolocopiili. Valilcl .el C.jeco 
i4S. d. 1U14). Portræt. KuQslmuseei, 
Kobciiliuvii. 



andre, (ior er prægtige 
og storstilede Kompositio- 
ner, hvor Figurernes Be- Fig 2ifi. Jacopo Sansovino (I48r.— 
vægeiser har en beun- lo/U) Bakkus. Florens. 
dringsværdig Frihed og 

Kraft, og Behandlingen virkeligt viser en overlegen Mester- 
haand. Han har malt en Mængde ypperlige Portræter. Tid- 
ligere var et ypperligt Knæbillede i Kobenhavns Kunstmuseum 
af en ældre, sortklædt Herre med et noget skummelt Ud- 
seende anset for at være et Selvportræt af Tintoretto, det 
har den noget »impressionistiske« Behandling, der havde 
gjort meget stærkt Indtryk paa Tintoretto, da han saa Tizi- 
ans fornævnte Billede af Kristi Tornekroning. Det skyldes 
dog en anden Maler, der havde studeret den gamle Mesters 
Impressionisme med ikke mindre Beundring, ;el Greco . 
Grækeren, som han blev kaldt, efter at han havde taget Op- 
hold i Spanien, hvor han efter forst at have gjort Lykki- 
med Billeder i Tizians Stil, eflcrhaanden som han udvikled.- 
sin sære Originalitet med forskrækkende Hensynsløshed, blev 
meget omstridt, hadet af de gamle Malere, beundret af mange 
blandt de unge, og af de fleste mellem Publikum anset for 
forrykt. Han er en af de mærkeligste Forgængere for det 
17de Aarh.s store spanske Malerkunst. 

Et endnu langt mere glimrende Talent end Tintoretto 
var Paolo Caliari, som efter sin Fodeby Verona kaldtes Ve- 
ronese. Forst som udviklet Kunstner bosatte han sig i Ve- 
nedig, hvor Tizian, der ikke holdt af Tintoretto, ydede ham 



114 



hojren.'es>anc;kn, det skkstenue aaiiii. 




Veroncse MS2S — 15SS) Bryllupet i Kana. Louvre. 



fuld Anerkendelse. Den straalende, rige Festlighed, der udmærker hans Billeder, gor dem enestaaende i 
deres Art, deres fornojeligt friske og lette Behandling viser et ualmindeligt sikkert Oje og en ualmindelig 
sikker Haand. Hans Dekorationer i Dogepaladsets Praglrum sætter Tintorettos helt i Skygge. Men aller- 
hedst er Veronese dog i sine bcromtc store og storladne, overdaadigt figurrige og prægtige G;vstebudsbilleder, 
et af de niærkeligsle Udtryk for Henæssancens lyse og sunde Livsglæde, uagtet .Emnerne er bibelske og Bil- 
lederne var malte til venetianske Klostre, hvor de rigtignok var mange fromme Sinii til stor Forargelse, 
lui eller anden ret ligegyldig Person fra Biblen har faaet tildelt Værtens Rolle og Kristus sidder ba-nket 
blandt de mange glade (mester, hvor han ved forstc Ojekast ikke altid er let at finde. Et Par af disse Bille- 
der fremstiller, hvor herligt det gik til ved Bryllupet i Kana, da Vandet blev til Vin. Det storste og 
ypperligste af disse fortes under Napoleons Felttog fra Italien til Paris, hvor det efter Kejserens Fald fik 
Lov at forblive, nieiiens alt det andet, han havde ranet, gik tilbage; Tilbagesendelsen af dette kolossale 
Lærred regnedes som altfor vanskelig og farefuld. Det omfatter (iOO Kvadratfod : selv anseligt store Lærre- 
der ser i dets Naboskab ud som smaa Frimærker. Mellem den store Skare Bryllupsgæster ved Gildebordet 
i Hesteskoform ses foruden Kristus Kejser Karl den femte, Frans den ft)rste. Sultan Soliman og andre af 
Ruropas Herskere, det er et i Sandhed kongeligt G;vstel)ud. Musikniitcrp.e i Forgrunden er Venedigs bedste 
Malere, Tizian, Tinloretto og Veronese selv er mellem dem. I Baggrunden er Kokke og Tjenere paa en 
Balkon beskaftigede med Anretningen; de hvide Marmorjialadser, der fjærnere borte hæver sig mod den blaa 
Himmel, forhojer Indtrykket af dette Renæssance-Féeris vidunderlige Pragt. 

Men med Veronese er ogsaa den venetianske Malerskoles Kraft næslen udtomt. Del hjalji den ikke, at 
Jacopo Bassano opfandt en ny Specialitet i Landskaber med Genreligurer, der uilgaves lor bibelske Per- 
soner og gerne sattes i elfektfuld Belysning, Genren fortsattes af hans lire Sonner i on omfattende og 
interesselos Fabrikproduktion. Den venetianske Malerkunst Forsteslilling i Kunsten er ude med det 16dc 
Aarhundrede. 

For Nederlandene og Spanien, der i det 17de Aarh. blev Stormagterne i Kunsten, er det U)de .\arh. 
i alt væsentligt en Overgangens og Forberedelsens Tid. I Frankrig virkede da formlen de Beromlheiier, 
der indkaldles fra Italien — som Leonardo da Vinci og senere den florentinske Billedhugger og Guldsmett 
Benvenuto Cellini, der med al sit Talent, sin store Energi og glimrende tekniske .Kvne dog ikke er 
nær saa vidunderlig, som han i sin kosteligt livfulde og farverige, naivt pralende Selvbiografi tror sig at 
være, — enkelte meget dygtige Kunstnere, om de end synes smaa mod de italienske Storheder. Den bedste 
Maler er Fran^ois t^louet, der i sine smaa og y<lerst sirligt genneniforle l'orlrætbilleder nærmer sig de 



115 



HII.I.KDKUNSTIiN 



(■ainie Nedprlæiideres Finhed. I frnnsk Billcil- 
hu^^t^erkunst forlriunger eflerlinamlcn itulieiisk 
Indflydelse den fru den l)urf{undiske Billed- 
lui(;^ersk()le nedurveile ({umnielda^s Slra-iiglied 
o^ Alvor, der endnu i Aarhundredets begyn- 
delse (>or sig gældende i inan(>c fortrinll^'c 
V;erker. Eller Aarhumlredets Midte udforer 
Jean Goujon sine Skulpturer hl. a. cti 

druppe af Diana, der slutter sig til Mjorten, 
med en næsten overdrevent sirlig ug smi- 
dig Elegance, som allerede her forekonitncr os 
ægte og ejendommelig fransk. 

Den lyske Billedkunsl har i det 16de Aarh.s 
Hct^yndelse en kort og glimrende Blomstrings- 
tid. De samme stærke aarnlclige Slroiiiiiinger, 
der fremkaldte den store Kirkerefoiination, 
lod Billedkunsten fornyes i energisk Sandheds- 
slræben. Den rige llandclsstad Nurnberg, 
som endnu ved de mange Minder fra svundne 
Tider er en ualmindelig stilfuld og stemnings- 
rig By, var da for Tyskland Kunstens Iloved- 
.siede. Dér virkede Billedhuggeren Ailaiii Kraft, 
som bl. a. i Rækker af niarvlulde Helielfer 
liar fremstillet Kristi Lidelseshistorie med gri- 
bende Magt og Stemningsfylde; der frembragte 
mod Slutningen af sit Liv den ypperlige Bil- 
ledskærer Ve i I S to SS nydelige Arbejder, der 
lidet lader ane, at han — bogstaveligt — var 
brændemærket som Forbryder. Dér arbejdede 
ogsaa Bronzestøberen Peter Vischer, den 
lyske Skulpturs allerberømteste og allerfortrin- 
ligste Mester. Af de lo kolossale Figurer, han 
udførte til Kejser Maksi milians Gravmæle, er 
især Statuen af Kong Arthur beundringsværdig 
et uforlignelig karaklerfuhlt Billede al en ægte 
tysk Hidtler, — med Helle er Statuen nævnt 
som Bevis for, at Billedkunsten kan være 
farverig uden at benytte Farvernes fljælp; 
ingen vil tvivle om, at Kongen er blond med 
blaa Øjne og rødligt Skæg. — Sammen med 
^i^e fem Sønner udforte Peter Vischer sit 
Hovedværk, den saakaldte »Sebaldus-Grav«. 
Bronzemonumentet, der omslutter Helgenskri- 
net og dets Fodstykke, eflerligner i sine Ho- 
vedtræk slank og luftig gotisk Kirkearkitektur, 
men alle »Sebaldus-Graven^s rige Enkeltheder, 
ReliefiFer og Statuer og fantastisk dekorativ 
Pynt, er ægte Rcnæssancekunst og udførte 
med en glimrende Opfindelsesævne, en F'risk- 
hed og Bredde i Behandlingen, en Skønheds- 
sans og Storstilethed, som i tysk Kunst er 
yderst sjælden, næslen eneslaaende. Paa Hel- 
genskrinets F"odstykke har Peter Vischer an- 
bragt sit eget Portræt, et yderst fornøjeligt 
Billede af en jovial, brav og dygtig Haand- 
værksmester med Hue og Skodskind. 
Nurnbergs allerstørste Berømthed er dog Maleren Albrecht Durer. Tyskerne sætter ham ofte ved 
Siden af Italiens største Kunstnere og hævder undertiden, al han overtræffer dem i sædelig Alvor og i 
Tankedybde. Han har dyrkel Kunsten med den mest trofaste og vedholdende Ærbødighed; hvad enten det 
gælder de teoretiske Videnskaber, Perspektiv og Forholdslære. eller Karakteristiken af et Hoved] en Haand, 
en Plante, en Eghjort eller en Fuglefjer, er Durers Studier lige grundige, samvittighedsfulde og beundrings- 
værdige. Hans Fantasirigdom er aldeles overvældende. »En god Maler,*, skriver han selv, »har indeni sig 
saa fuldt op af Skikkelser, at han, selv om det var ham muligt at leve evigt, altid fra de indre Tanker, 
om hvilke Platon taler, kunde gyde noget nyt ind i sine Værker.t Hans egen Tankeverdens Skatkammer 
syntes i Sandhed uudtømmeligt. Mange af de maaske mere tankefatlige og mindre sædeligt alvorlige itali- 




Fig. 219. Peter Vischer (d. 1529). Kong Arthur, Innsbruck. 




ALBRIGHT UCKEH 

IF. i NiMiiberg 1471, d, i s. Hy I.VJ81 

i'oin u.i: r ai" nii:iu)\YMrs iiolzscir'bkh. borgmkstku i nCrnhkrc.. i.vjiv 

MlHI.IN 



HØJIIFNMSSSANCEN, DET SF.KSTKNDE AAIUI 



cnske Malere har 
il I lige vel visse for- 
tryllende Egenska- 
ber, som Durer 
kunde have Aarsag 
til at misunde dem. 

Ilavdc han levet 
i Italien, vilde han 
efter Hafaels Mening 
maaske have over- 
gaaet sine italienske 
Kaldsfæller. To Gan- 
ge har han besogt 
Norditalien, furste 
Gang i sin grønne 
Ungdoms Vandreaar, 
lige efter at han 
havde forladt sin 
Lærer Michael Wol- 
gemutlis store Værk- 
sted for Maleri og 
Billedskærerarhejde 
Ti Aar senere var 
lian der i la'rigere 
Tid og følte smerte- 
ligt den store For- 
skel paa Kunstens 
Yilkaar her og i 
sit Iljcm; »hvor 
vil jeg komme til at 
fryse og længes mod 
Solen,« skriver han, 
■ her er jeg Herre, 
hjemme en Snylte- 
gæst.« Han lærte 
adskilligt af Malerne 

i Venedig, Padua og Bologna, bl. a. Interessen for det nogne. Men han var nu engang ikke saa lykkelig 
al være fodt i Arkadien, hvor den naadige Himmel gav Kunstnerne eu sikker Skonhedssaus i Vuggegave 
Hvor grundigt han end studerede Formerne, hvor strengt og bestemt 
han end gennemforte dem, han forstod ikke at udv;elge de skonne. 
Hvor smaaligt omhyggeligt han end gjorde Rede for alle Eiikclihedei-, 
greb han fejl af Helhedens Harmoni. Han havde ikke Ævne til at 
fremtrylle den ideale Skønhed. Og han havde heller ikke helt de 
g.imle Nederlænderes naive 0|)fatteIse af Tingene, som de er, eller 
deres Kunslncrglæde over Lyset og Farven. 

Betragtningen af hans Malerier er ikke altid nogen Øjnenes Lyst. 
Kompositionci-ne er ofte udmærkede. Motiverne aandfulde, Fortællin- 
gen fængslende. Foleisen a'gte og tin. Tegningen trods mange Sær- 
heder virkelig mesterlig. Farven er i Reglen ligegyldig, undertiden 
afgjort ubehagelig. Til de i enhver Henseende bedste af hans Bille- 
der hører Fremstillingen af Kongernes Tilbedelse, til de beromteste 
hans sidste Værk, to Par væ-rdige Apostelfigurer, i hvilke man med 
r.ette eller med Urette har villet genkende >~(ie lire Temperamenter«, 
og som virkeligt har en god Del af den Helhed og Simpelhed i Hold- 
ningen, som Durer selv beklagede, at han vanskeligt kunde naa, men 
rigtignok tillige en fordringsluld Behagen sig som Karakterskikkelser, 
der ikke er helt vindende. I Durers Portrivtbilleder er ofte baade 
Karakteristikens Kraft og Gennemforeisens l-'lid den højeste Beundring 
værd. Til de i begge Henseender allermest fremragende horer Bille- 
det af Durers Ven, den foi-nemme Raadslierre Hieronymus llolzsclui- 
lier, energisk Tiihæ-nger af den lutherske Reformation, som Maleren 
selv en Tidlang var hengiven. Hvert Haar er malt, ja, selv Vindues- 
sprossernes .Vfspejling i hans blaa Ojne. Ogsaa han er en Karakter- 
skikkelse af Rang og véd det desværre selv altfor godt, han skaber 
sig lidt, hvad der dog uden al Tvivl er Malerens Fejl. 




.\lbrpcht nnrcr (MTV — l.?2S). KonRPnnes Tllbcdd<:e. Florens. 




.\ll)r Ilflrer: 
riiekroaon < 



MnilAnnn mrd 
utbbcnkUk. 



117 



tlll,l,F.l)KL'NSTEN 



L'ligcyppcrligfre 
end i sine liilleder 
er Durer i sine 
Icgiiinjjer. Kobber- 
stik iin Tnt'snit. 
Medens l'enslen 
li^!f?er hani nonet 
tun^t i lliianden, 
lorstaar han al fø- 
re en Slrcx med 
fuldendt Sikkerhed, 
l'riskhed (>n Ynde. 
Hans Studieletinin- 
;;er efter Menne- 
sker, Dyr OU Land- 
skal)er er vidun- 
derligge, — tnan;{e 
af sine liedsie Fi- 
Hursludler har han 
lernet paa en Hejse 

i Nederhindene, 
iivoi han fik l.ejhg- 
hed til at (•'"'« den 
danske Konj^e Kri- 
stian den anden 
sin Opvartning og 
fotaie ham sine 
Kobberstik. — Men 
ogsaa i hans Kom- 
posilionstegningcr, 
f. Eks den Hække 
Fremstillinger af 
Kristi Lidelseshi- 
storie, der er teg- 
nede paa gront Pa- 
pir og derfor kal- 
des den grønne 
Passion«, eller i 
den Fantasileg, som 
har givet sig frit 
•Spil i Bandtegnin- 
gerne til Kejser 
Maksimilians Bøn- 
nebog, har Behand- 
lingen en indtagen- 
de Lethed og Skøn- 
hed. Kunstnerens 
glimrende Idérig- 
dom viser hans 
Tra s it og Kobber- 
stik skønnest og fyl- 
digst. Træsnits- 
rækkerne »Johannes Aabenbaring«, »Marias Liv«, den »store« og den »lille Passion«, er Træsnitkunstens 
fornemste Mesterværker, forhen havde den ikke naaet saa kraftig en Virkning, senere har den ikke bevaret 
en saa ædel og stilfuld Simpelhed, for blot at tale om det ydre. Durers Kobberstik, der jo skj'ldes hans 
egen Haand, er dog endnu værdifuldere. De fleste af Durers malede Madonnaer er matte og kedelige, 
Madonnaerne i hans Kobberstik er næsten alle henrivende. Blandt Durers mange ypperlige Kobberstik vil 
vel i Reglen tre nævnes som de mærkeligste. Det ene er det hyggelige Billede af den hellige Hieronymus 
i sin Stue. hvor Solen gennem de mange smaa Flaskebund.sruder skinner ind paa Helgnen ved Arbejds- 
bordet og paa Gulvet, hvor hans Husdyr, Hunden og Loven, ligger halvtsovende. Del andet er den stem- 
ningsrige Fremstilling af Melankolien«. Træt og trist sidder en laurbærkranset og vinget Kvinde med 
Haanden under Kind, i Skødet holder hun en stor Passer, og ved hendes Fødder ligger Haandværksred- 
skaber som Symboler paa Menneskenes travle Virken. Ved en stor Krystal staar Alkymisternes Smeltedigei, 
et Barn sidder paa en Møllesten og foretager Beregninger; modsat det trygt sovende Dyr har Mennesket 
medfødt Trang til al trænge ind i Erkendelsen af Tingenes Væsen, vil bygge sig Stiger for at naa op til 




Frg. 222. Albr. Durer; >MeIankolien« 



HOJHKXÆSSANCEN. IJli'I S H K ST K MJ li AAIIH 



det Tankens liøjc 
Taarn, livorfi'a del 
overskuer alt i 
Klarhed. Men, jo 
mere liin Kvinde 
grubler over Til- 
værelsens ^^aadc- 
fulde lUiner. des 
stærkere sanunen- 
snøres hendes Hjer- 
te i kvalfuld Kor- 
visnin}5 om Menne- 
skeviljens of^ Men- 
nesketankens dybe 
Afmagt; hun ser, 
at Livet rinder hen 
som Timeglassets 
Sand og at dets 
Indhold kun er 
ulilfredsstillel Hi- 
gen efter det, der 
er lige saa iiop- 
naaeligt som at 
gribe Uegnbuen el- 
ler falle Kometens 
Varselstegn- Mod- 
svarende Hilledel 
af Melankolien er 
det maaske endnu 
ypperligere Blad, 

der fremstiller 
»Ridderen, Doden 
og Djævlens. Me- 
dens Dagens sidste 
Lys falder paa 
Klipperne og Hjærg- 
byen, rider Hid- 
deren i fuld lUist- 
ning frem i en 
Hulvej, fulgt af sin 
tro Hund, der ikke 
uden (Trund er ilde 
til Mode, Ihi Doden 
rider hen mod dens 
Herre og viser ham 

del ul){mhorlige 
Timeglas, og bag 
ham fuidiler Dja'V- 
lens bogærlige ( 'jne, 
og Uhyret lofter 
sin skarjje Klo, for 
al gribe del for- 
venlede Hylle. Men Ridderen er uden lYj'gt og skolier end ikke lii de gyselige Spogelser; han viger ikke 
fra den Vej, Pligten byder h:im at tolge. — Den Kunstner, der har skabt disse Hilleder, har alene derved, 
selv om han som Maler slel ikke horer lil de storste, mdlcgnel sil Navn paa en uforlabclig Hædersplads i 
Kunstens llisloric. — 

Ved Siden af Diirer er del Hans llolbein den yngre, der kaster mesl t'.lans over Henivssancens 
tyske Malerkunst, Kiev af sin 1-ader, Hans Holbein den ældre, en særdeles dygtig Maler i Augsburg, blev 
han tidligt udviklet og optraadle allerede 18 Aar gammel i Hasel som en ypperlig Kunslner, senere rcjsle 
han lil Frankrig og lil l-.ngland, hvor han doile .som Henrik den ollendes llol'maler. Hans boromlesle 
Værk er >Horgmester Meiers Madonna^. — dels Herommelse skyldes iovrigl mere den gamle Kopi i Drcs- 
dener-Cialleriel end den langt fortrinligere Original, der hndes paa .Slollel i Darnisladt og ses uf fa-rre — 
Da Hasel var ved at blive en proteslanlisk Hy. bestille den strængt katolske Horgmesler hos Molbcin et 
Hillede. han vilde skænke lil en Kirke, og hvor han og hele hans Familie skulde v.vre fremstillede under 
dcu hellige Jomfrus Ucskyllelse, Hun slaar i en Nische med Krislusbarncl paa sine Arme. lilvenslre knæler 




Fin. 22.1 .\ll>r nflrcr: Hidderon, noiien og Pja>vlcn.' 



119 



»II.LEDKUNSTKN 





HANS llOLliELX ^Dln Ynghei 

(F. i Aiigsburn 1497, cl. i I.oiulon 154S') 

STUDIETKGXING liFTKU ANNA MEYKH TIL MADOW AMIl.l.EDET I DAUMSTADT 

Ml'SEET I BaSKI, 



HØJREX.r.SSANCEX, DKT SEKSTENOE AAIIH. 




-i;; 226 lians Holbein : Døden og den 
Blindr. Træsnit fra >I)adodniucn<. 



l5<)if;niostercn ved sine to Sodiut, tilliojre hans al'dode og hans anden 
lluslru ved Siden af Dalleien. I M()ds;elniiig lil Diirers Arbejder har 
Hilledet en lige saa fri og slion og slorladefl Holdning som den italienske 
1 1 oj renæssances Værker. Farven er ypperlig, Hehandliiigen let og nydelig, 
(let er en virkelig Maler, som har malt det. Den yndcrige Madonna er 
niaaske den mest fuldendt skønne, der er frembragt af en nordisk Kunst- 
ners Haand. Portrætligiirerne er alle hojst fortrinlige. 

Holbein var eller blev frenifor alt Portra-tmaler. Oer levede omtrent 
samtidig med Holbein saa udni:erkel dygtige tyske Portnelmalere som 
Bernhard Strigel og (^hristoph Amberger, men Holliein overgaar 
dem dog alle. lian luirer som Portrælmalor til Verdens allerypijerste, 
ingen har sikrere og skarpere gengivet Karakteren af de forskellige Fysiog- 
nomier uden at lægge lil eller tage fra. Opfattelsen og Gennemforeisen 
har overalt den storsle Ærlighed og Paaiidelighed. Uagtet Dragler og Bi- 
ting er behandlede med nænsom og nydelig Omhu, gor Karaklerskildringen 
af den fremstillede Person sig dog stedse ga-ldende som Hovedsagen. Hans 
Billede af den fede Tyran Henrik den ott; nde er et historisk Dokument af 
boj Rang, og hvis Kongen blot med tilstrækkelig Opmærksomhed havde 
betragtet Holbeins Portræt af .\nna af Kleve, i hvilket han blev dødelig 
forelsket, vilde han have undgaaet de Skuffelser, Modellen bragte ham. 
.Med lige Mesterskab har Maleren karakteriseret de elegante engelske Hof- 
mænd og en gammel .Sa-rling som Kansleren Thomas .Morus, Kristian den 

andens indtagende elskværlige Datter Krisline. Flertuginde af Milano, og kloge Stuelærde som Erasmus af 
Uotterdani eller Astronomen Nikolas Kratzer, gejstlige Herrer og Hansestædernes i London bosatte jævne 
tyske Købmænd. Til disse horer den unge Mand, som Holbein har vist os siddende i sit hyggelige, grønne 
Kontor, hvor Negliken i Glasset staar paa .Vrbejdsbordets brogede Tæppe: han bryder lige et Brev med 
Adressen: -'At afgive til min Broder, den ærlige Jorgen Gisze, i London i England. < Ikke mindre beun- 
dringsværdige end Ilolbcins malede Portiæter er hans let og aandl'uldt bchaii<llede Portrættegninger ; Studiet 
lil Borgmester Meiers halvvoksne Dalter paa .Madonnabilledet horer til de fortrinligste mellem dem. 

Uagtet Holbein har behandlet bibelske .luiiner og monumentale Opgaver i smukke og betj'delige Bille- 
der, er det Arbejde, der ved Siden af Borgmester Meiers Madonna og Portræterne mest har biilraget til at 
gøre hans Navn beromt. en Hække sraaa Illustrationstegninger, der blev skaai-ne i Træ>snit og samlet i den 
Bog, der kaldes Holbeins »Dodedans . Med glimrende Kraft 
og Vid fortæller de om den Magt, der kom ind i Verden ved 
.\dams og Evas Brode, fulgte Adam, da han i sit Ansigts Sved 
stred for Foden, hverken sparer Kejser. Konge eller Pave, det 
lille Barn eller den unge Brud, god eller ond, rig eller fattig, 
leger med sit Bytte, som Katten med Mu.sen, og kun synes 
glemme den Stakkel, der paakalder Doden som den store Be- 
frier. Ogsaa tidligere havde jo Kunsten — I. Eks. i Billedet i 
Pisas »Campo santo - gjort sig til Tolk for de triste Tanker 
om Dodens .\lmagt, men medens disse i Italien fortrængtes af 
glade Hymner til Ære for Livets Fest, fik de i Tyskhmd ny 
Næring ved Religionskampenes og Bondekrigens Rædsler. Doilen 
som Voldsmand er Æninet for et af Augsburgeren Hans Burgk- 
inairs ypperlige Træsnit, og den originale og fantasirige Stras- 
burger-Maler og Træsnitlegner Hans Baldung, kaldet Grien, 
har i et af sine mærkelige allegoriske Billeder fremstillet en 
ung Kvinde, der b.ævende modtager Dodens gyselige Brudgomskys. 

Andre af den tyske Renæssanees Kunstnere, de saakaUlte 
Smaameslre , — Georg Penz og Aldegrevcr, Brodrene Hans ug 
Sebald Beham, — har størst Betydning ved de mange smaa og 
nydelige Kobberstik, de udførte med Diirer som Forbillede. 
Mere fremragende er Albreeht Altdorfer, om ikke just ved 
sin tekniske .Evne, der kun er ringe, saa dog ved sin naive 
Elskværdighed og friske poetiske Foleise. Landskabet og Land 
skabssfemninger spiller ofte en IVemtra-deiide Rolle i hans Bille- 
der og Kobberstik. I et af Billederne ses den hellige l""amilie. 
der paa Flugten til Ægypten holder Rast udenfor en Kystby 
ved en Praglfonlæne, i hvis Vand Kristusbarnet plasker med 
sine smaa Hænder, luedens Englebørn leger for ham og musi- 
cerer paa Kummens Kant. Endnu fornojeligere og ejendomme- 
gere er dog hans Billede af Jomfru Marias FodseL Barselsengen 
er anbragt i Sideskibet af en ma-gtig Kirke, og en hel Borne- 11^.22: iiiin-; iviiami- k.iia.i Grin, ir omtr. ure 
skole af Sniaaen^ile svinger sig jublende i en stor Runddans ,1. 1545^ Dodaus K.vs. B.vei. 




121 



Hir.l.l.DKl'NSIKN 



o])|(c (iiiiKfirit; Kirkens liojf 
TillLT. 

Nii'sli'lter Durer og Hol- 
bcii) er 1. 11 ku s Crai.acli 
(len lyske Kenæssances be- 
i'oinlcste Maler. Men do({ 
ikke cicii bedste. Den bedste 
er Miilthias ('■ i' u n c wa I d. 
en melankolsk Særling, af 
livein kun n)e({et faa Udle- 
der er os bevarede, mærk- 
værdige Hilleder med en 
Del I^liimplietl, men nieil 
iiaimindeli;; me^jen Dja-rv- 
lied, Kraft 055 Storhed, des- 
uden med en malerisk Virk- 
ning og en Fylde, tysk Ma- 
lerkunst ellers ikke naar. 
Utallige er derimod tie Bille- 
der, der udgik fra C.ranarhs 
Vicrksled i Wittenberg. Han 
var de saksiske Kurfyrsters 
llofmaler og havde stor Hy 
for sin Kunst og for sin 
Hurtighed i at male, flere 
Gange hlev han udnævnt til 

Wittenbergs Morgmester 
Nogle nf hans Alterværker 
er paavirkede fra (Jrunewald, 
i andre gor han sig til Tals- 
mand for Reformationens 
Tanker. Han var nær knyt- 
tet til dens ledende Mænd. 
fra hans Værksted sendtes 
en Mængde Ko()ier og Ko- 
piers Kopier efter hans Por- 
træter af Luther og Me- 
lanchlon til alle de refor- 
merte Lande. Mærkeligst er 
hans snurrige, mytologiske 
og allegoriske Billeder med 
deres uoploselige Blanding 
af skalkagtig Humor og ufri- 
villig Komik. Hvor han 
fremstiller den trojanske 
Kongeson Paris, som skal 
udpege den skønneste af de 
tre skønneste Gudinder, 
fremstiller han Paris som 
en tysk Ridder i Rustning, 
vækket af sin gode Søvn af 
en graaskægget Ridder, der 
skal være Guden Merkur, 
og de tre nøgne Pigeborn 
koketterer paa en Maade, 
der lidet anslaar sig Gudinder. Ret koket er altid den Skønhed, han lader smile til os med skraatstillede, 
besynderligt kinesiske Øjne. Undertiden hedder hun Eva, undertiden Diana, .ludith. Moderkærlighed, Fau- 
nens Hustru, oftest Venus. Til Malerens bedste Arbejder hører det danske Kunstmuseums i:ksemplar af 
hans ofte gentagne Fremstilling af Amor, der, efter at have taget en Bikage fra en hul Egestamme, klager 
sig til sin Moder over Biernes Stik. Med alt det sære kinesiske har Venus' Skikkelse en egen stilfuld Ynde. 
For dem, der muligt kunde betvivle, al Billedet var moralsk, har Maleren i dels ene Hjørne anbragt føl- 
gende (latinske) Vers: 

Som iiaar den lille Kupido fra Kulien raner sig Honning, 
og af den rasende Bi slinges med sniærtcnde Brod, 
snaledes ogsaa den korte og liærgendi- Lysl, som vi atlraar, 
folgcs af svidende Vé og blandes med diavclig Sorg. — 




Fig. 2 



122 




^^^B >r . ^- ti^i.1^/ ^• 


. "A 


o 




^ 


1 


l^'^r^* 


3 


W^ 



iiili.kukl'nsii;n 




I"ig. 230. Quinlen Massys: VcksMlererea og haus Hustru. Louvro. 




Fig. 231. Quinten Massys; Portra-l. Frankfurt am Main. 



Uii ik'l fiuslc KL-nilsk;ili til den ilalieoske 
Ilojreiia'Nsani'i's slore CJtTiiini^er naaede .S'edet- 
hiiidene. stod Quinten .Miis.sy.s dér som den 
>. |)|nTsli- .Maler. Efter .Saj^iiel var han oprin- 
(lcli;'t .Smed; med l'ietle har den skønne 

.SmcdejuTns Kntndindfalning udenfor Antwer- 
pens Dumkirke v:eret antaget for hans Værk ; 
:il' K:i'rli;{lied lil en Malers Datter skal han 
være hieven Maler lian bryder ikke nic-il 
den gamle nederlaM<lske Malerskules Tradi'.io- 
lier, men vifter i sine Hovedværker ikke til- 
bage for Fremstillingen af legemsstore Figurff. 
(Iramaliske Kompositioner med ofte grelt virk- 
ningsfulde Modsætninger, og han gengivet 
Sjalsbeviegelseriies llygligsle l'dtryk med stor 
Klarlie<t og Kraft, ofte ogsaa med stor Fin- 
lietl. Hans beromteste og ypperste Værk er 
ilet store Fiojalter, han begyndte 1508, samti- 
dig med, at Michelangelo begyndte Dekoratio- 
nen af det sikslinske Kajjels Loft. — • Midt- 
billedet fremstiller Sorgen ved Kristi Lig, sær- 
lig gribende er .Madonnas forgræmmede Hoved 
og Apostlen Johannes' Afskcilsblik paa .Meste- 
rens Lig. Ligegyldig for al denne Vé sidder 
i Baggrunden paa Kanten af Golgathavejen 
to .Mænd, af hvilke ilen ene spiser Fro- 
kost, og den anden hælder Sandet af sine Sko. 
l-'lojbillederne fremstiller Herodes' dæstebud og 
.Vpostlen Johannes' grusomme Martyrium. I 
l'>o(lk'i-iie. der fyrer under den store Gryde, i 
hvilken Apostlen skal steges, har Maleren ff)r- 
sogt en energisk Karakteristik af den mest 
dyriske Raahed. I Skildringen af det hver- 
dagsaglige — eller selv af det hæslige — fandt 
Massys ny Opgaver for Kunsten. De talrige 
gamle Kfterligninger af hans Billede med Veks- 
ollereren og hans Hustru, der sidder i deres 
Kontor, ivrigt beskæftigede med Optællingen 
elg Undersøgelsen af alt det Guld, som Veks- 
ellercrens Gnierhænder har bunket sammen, 
viser, at Billledet har gjort Lykke og Opsigt 
som noget mærkeligt nyt. Genrefremstillin- 
;4erne i Kunsten fik ogsaa vigtige Impulser 
ved den samtidige hollandske Maler Lukas 
van Leidens Kobberstik, udførte med glim- 
rende teknisk Færdighed, men rigtignok Med- 
iiejleren Durers uendeligt underlegne, hvad 
.\and og Folelse angaar. I de bedste af dem 
er enten bibelske Æraner Paaskud for rene 
(ienrebilleder, eller rene Genrebilleder frem- 
satte uden noget Paaskud. 

Quinten Massys var en højst fortrinlig Por- 
trætmaler. I saa Henseende tilfalder ogsaa 
megen Ros og Beundring hans Samtidige Jan 
M ab lise, Barend van Orley og Jan van 
.Scorel, de tre, der havde den triste Rolle at 
fore den nederlandske Malerkunst ind paa 
I efterligningen af den italienske, hvis umisken- 
delige Overlegenhed enfoldigt antoges at bero 
paa en ypperlig og lethandelig Recept for 
l'ormskonhed. De senere Manierister og Pe- 
danter, der behersker det 16de .Aarh.s neder- 
landske Malerkunst, indbilder sig at have naaef 
alle Italienernes Fortrin, selv Michelangelos 
sikre Formkendskab og geniale Dristighed. 



HØJRENÆSSANCEN, 1)ET SEKSTENDE AARH. 



I)c skryder nic<l deres Lærdom, udponser vaiiviltige Allegorier, samnienslillcr nøgoe Muskclmænd. sete i 
de mest uriiiic'litje o<< uniuli^c l'orkortnin<<er og Forvridninger, frembringer kluntede Misfostre og uliyre 
Sniagløslicder, der næsten ser ud som kande, ond- 
skal)sfulde Karrikaturer af den Kunst, der var dem 
allermest dyrebar. 

Men de samme Malere, hvis Forsug i det op- 
højede er saa sorgeligt mislykkede, har skænket os 
ganske udmærkede Portrælbilleder. Hvor Maalel er 
den muligst tro l^flcrligning af Naturen, kan Skabe- 
riet vanskeligt linde Plads. .Medens den italienske 
Malerkunst u<lenfor Venedig i Midten af det 16de 
Aarh. var i det jammerligste Forfald, maltes endnu 
gode Portræter af Bronzino i Florens og udmær- 
kede Fortræter af Moroni i Bergamo. Og efter at 
den tyske Malerkunst paa samme Tid var afblomstret, 
hindrer udelukkende de Portru'ter, der maltes afNi- 
eolas Neufchatel i Nurnberg og C. hrisloph 
Schwarz i Munchen, den fra at ligne en fuldkom- 
men Ørken. I Nederlandene var selv en Manierismens 
Ypperstepræst som Frans Floris, der havde den 
sørgeligste Indflydelse paa s»n Hærskare af Fiever, 
en virkelig Mester i Portrætfaget Oni end de holland- 
ske Malere, der i del 16de Aarh. malte store Gruppe- 
billeder af Skyttelaugene eller andre Korporationer, 

næppe alle kan regnes for egentlige Mestre, er de dog værdige Forgængere for deres store Efterfolgere i 
det 17de Aarh. Med skarpest Karaktersans har Scorels Elev, Anthonis Mor, fremstillet os Datidens ofte 
besynderligt skumle Fysiognomier. Han opholdt sig nogle Aar i Spanien, hvor han i Sanchez Cocllo fik 
en dygtig Elev og Kflerfølger som Holl'els Portrætmaler. 

Ved Siden af de mange Maleie, der kroede sig af deres Dannelse og talte el Folket uforstaaeligl Latin, 
havde Nederlandene i det ICile Aarh. dog ogsaa enkelte Kunstnere, der talte et Sprog, Menigmand bedre 
kunde forstaa. Saaledes den mærkelige 11 i e- 




Pieler Breugliel den ældre: Faslcns Slrid med Fasle- 
luvn. Skil->e. Kunbtmuseet. Kolicnbavn. 



ronymus Bosch, der is:er er berømt for 
Skildringen af alt det fantastiske Troldtøj, 
han indforer i Billeder med Æmner som den 
hellige Antonius Fristelser eller de onde l"ng- 
les Fald. Lignende Smirriglie(ii'r Irenistilles 
ogsaa af Pieler Breu gh i' 1 , til Forskel fra 
senere Malere af samme Navn kaldet »Bonde- 
Breughel«, fordi han var bondefodt og des- 
uden jævnligt malte udmærket sanddru og 
karakterfulde Billeder af Bøndernes Liv; 
aabenbart havde han ogsaa lljærtet paa Fat- 
tigfolks Side. Sine overvættes figurrige bibel- 
ske Konijjosilioner giver han Samtidighedens 
Præg; Kristus slæbes til el flamsk Rettersted, 
fulgt af den samme brogede M;engde, der i 
del 16de Aarh. deltog i den Art hyppige P'or- 
lystelser; under Bønderkonernes haabløse 
Jamren myrder Kejserens jærnkladte Solda- 
ter en snefuld Vinterdag alle de uskvldii;e 
Børn i Bethlehems lille Landsby udenfor Kro- 
en og Kirken. Bag en Maske af bondsk 

Enfoldighed siger Maleren os, at Menneskehehedens Martyrium ingenlunde er forbi. I sk;emtefulde Allego- 
rier fremstiller han det fede og det magre Kokken, Kampen mellem Sparebøsser og Pengekislen. Kampen 
mellem Fasten og Fastelavn, el til.synehidende uskyldigt Motiv, men som giver Maleren Lejligheil til at an- 
t\(le den evige Strid mellem ForKUlleidiedcn og det lede Vcllcvnet. Under tilsyneladende lyslig Spasen ud- 
trykker han de bitreste og dybeste Sandheder om Livets haarde Vilkaar og luulflelter den Vold og den 
Falskhed, som har Magten. I el gribende uhyggeligt Billede har han fremstillet Dødens endelige Triumf 
Legioner af Sjjøgelser jager Menneskene, der er skræmte fra Sans og Samling, iml i en mørk Uaas, en slør 
Fælde, en uhyre Ligkiste. Til et af Breughels ypperste Arbejder er Motivet taget fra Ordsproget: Naar eii 
Blind leder en anden, falder begge i Aaen. Ciennem en flamsk Landsby stavrer en K;ede af blinde Stodtlero 
iorsigti^l og famlende frem mod Forgrunden, hvor Føreren styrter ned i .\aens bløde Dynd. Saaledes gaar 
efter Malerens Tanke Menneskene gennem Livet uden at ane de Sten, hvorover de vil snuble, frem mi'd 
den slille, dybe (irav, der er os alle vis. 




Fig. 233. Picter Breuglicl ilen ældre: BoiuleljsliRlicd. Wien. 




Fig. 234. Giiido Reni (1575 — 1642\ Morgenroilcii sirnr Blomster foran Solgiuleiis Vogn. Pnl.nzzo RospiRliosi. Roiii. 



IV. 



Henimod Aar 1600 .stræbte iiiarif^e begavede Kunstnere ad forskellige Veje at genoprette den dybt 
.sunkne italienske .Malerkunst. I Bologna og Horn sogte Malerne af Familien Caracci at danne en 
Skole, der skulde vinde Kral't ved et grundigt Studium af alle de storrc Mestre fra Blomstringstiden, 
hvis forskelligartede Fortrin det gjaldt om at udva'lgc og sammensmelte til en hojere Fuldkommenhed. I 
Modsætning til disse Malere, der kaldes : 1-^klektikerne« (de udvælgende og mæglende), søgte en anden 
(Iruppe, der fik sit Hovedkvarter i Neapel, Frelsen i en energisk og ubarmhjertig Naturalisme. 

Men fælles for Tilhængerne af begge Retninger — og for de samtidige italienske Billedhuggere, blandt 
hvilke Loren zo Bern i ni er den behæ'ndigste Virtuos — er Tilbøjeligheden for grove Etfektmidler. Den 
maleriske Virkning i deres Arbejde er kraftig nok, tit mere skuffende end i de ældre Maleres Værker, men 
den er uden Finhed. Udtrykkene hos Statuernes eller Billedernes blidt bevægede eller lidenskabeligt oprørte 
Figurer taler liojrostet og tydeligt nok, men uden at røre os dybt, vi fæster ikke ret Lid til Talens Oprig- 
tighed, særligt ikke, naar den vil tolke blide og inderlige Følelser. Derfor er i vor Tid Interessen betyde- 
ligt kølnet — og Priserne 
dalede — for de forhen saa 
navnkundige Dygtigheder,der 
slut ede sig til Caracciernes 
Skole: Guid o Reni, Do- 
menichino, Guercino, 
Sassoferato o. a. Maaske 
vurderes de undertiden for 
lavt. Guido Renis store 
Loftsbillede af Morgenrøden, 
der strør Blomster foran 
Solgudens Vogn, om hvilken 
Aarstidsgudindcrne træder 
deres lette Dans paa Skyer- 
ne, er i hvert Fald en af de 
l)ragtfuldeste Fesldekoratio- 
iier. Verden kan opvise, yp- 
perligt komponeret, delvis 
ogsaa ypperligt i Farven; 
stemningsfuldt virker Mor- 
gengryet i Luften over den 
blaa Sø og det neutralt to- 
nede, nedstemte Landskab. 

Foreren for Naturalisterne 
var -Michelangelo Amerighi, 

Fig. 23.1. Michelangelo Caravaggio (lJ68 — 1609). Spilleiiie. Pala//.o Sciarra. Horn. efter sin Fødeby kaldet Ca- 




12U 



I)1;T SYTTLNDi; AAIIlirNOIll.DI. 




ra va gf^io, en vold- 
som og lidenskabelig 
Natur, Drabsmand 
og Fredlos, og sær- 
ligt vindende er han 
heller ikke i sin 
Kunst. Fra sin fat- 
tige og ubemærkede 
Stilling som Med- 
hjælper hos en daar- 
lig romersk Mode 
maler tiltvang han 
sig mod et alminde- 
lig Opmærksomhed 
ved et dristigt C.vch 
af et Virkeliglieds- 
æmne, en l-'remslil- 
ling af spillende Sol- 
dater; den ene er 
en Slyngel, der spil- 
ler falsk og af en 
Medhjælper faar Be- 
sked om Modstan- 
derens Kort 1 al 
den Haahed, Maleren 
i dette og andre af 
sine Billeder fører 
os for Øje, søgtes 
Lægedom for den 
Flovhcd , der som 
Skimmel havde lagt 
sig over Italiens Ma- 
lerkunst. Ogsaa for 
sine Billeder af hel- 
lige ;Kmner tog hau 
Modeller fra den la- 
veste I"olkeb:vrme. 
Med alt det raa ejer 
Caravaggios Værker 

en Oprindelighed, en marvfuld Kraft, soui da var el Særsyn, en egen dyb Soiguiodighed, som virker fæng- 
slende. Opgivelsen af hvert Forsøg paa at fremstille udvalgte og skonne Former. t)pm:erksonihed for de 
kunstneriske Værdier, en tro Skildring af I.ivel k\inde indvinde, var vel det eneste Princip, som dengang 
bod Udviklingsmuligheder for Malerkunsten 

Faa Malere har øvet saa stærk en Indllydelse paa deres Samtid, og der er mvppe nogen anden, hvis 
Indllydelse saa hurtigt har bredt sig saa vidt i Verden. Selv hans Modstandere y l^klektikerne«, erkendte i 
hans Kunst visse Fortrin, som burde sannnensiueltes med de store Mestres. Det var ikke blot mange ita- 
lienske Malere, som tog ham til Forbillede, det var ogsaa Franskmænd og Nordboere, særligt de rejse- 
lystne Malere fra Utrecht, ogsaa enkelte Hanske. Overalt maltes i Caravaggios Stil med stærke Lysparlier 
og bælgmørke Skygger (ienrebilleder med legemsstore Figurer, afskaarne ved Knæet, eller store bibelske 
Billeder med Benyttelse af lurvede .Modeller fra Gaden. 

Caravaggios bedste l-"lev var dog Spanieren Jusepc de Hibera. Bosat i Neapel, beskyldtes han for 
at have været Medlem af en Bande, der salte sig til Maal at fordrive alle Medbejlere fra Byen og virkeligt 
naaede at udjage Annibale Caracci, Cuido Beni .og Domenichino, den sidste skal have taget sin Ood over 
denne Behandling. I sine senere Aar blev Ribera paa Grund af Gra-mmelse over sin Oatlcrs K;erligbedsfor- 
hold til Don Juan d'Austria menneskesky og mistede sin Arbejdslvsl. Blandt »Naturalisternet er Uibeni 
den største tekniske Begavelse, en glimrende Virtuos i at føre sin Pensel, en eneslaaende Mester i Fremstil- 
lingen af de nøgne, udtærede, grelt belyste Oldingekroppe. I hans Skildringer af de gamle Kneboeres og 
Selvplageres lidenskabelige Fkstase lyser ofte en (død af hans Hjemlands vilde og uhyggelige Fanatisme. 
Med Velt)ehag har ban ga-rne fremstillet modbydelige Martyrseener eller Slagterier af neapolitanske Sjovere, 
der foregives at væne hellige Personer; det llaaede Monneskekod synes at have va-ret ham et særligt lifligt 
Skue. Paa Kobenhavns gamle Slot fandtes lire mylhologiske Torturseener af ham; tidligere liavde de lilhort 
en Kunstelsker i Anistenlam, nu-n Kunstelskerens Kone havde forset sig paa Billederne og fodt en Dreng, 
hvis Fingre var krumiue og misdannede, som den furieplagede tiudefornærmer Iksions paa Biberas Maleri. 
Trods denne let raa Bøddelnatnr formaar Bihera ofte at faiigsle ved sin maleriske l\vgligbed. undertiden 
ogsaa ved en egen uiork Melankoli; faa har bedre udtrykt den tunge, ilumpe, nagende Sorg. 



sepe (le liibera (1588-1650). Dcu hollii 



rfliuloniæus' Marlyriii 



Madri>l. 



1-J7 



UII.LKUKL'NSTUN 





Fig. 238. Velasquez (1599— 16G0). Kristus 



Nogel af ticn samme Skummi-llied, der pr:i'«er ile lleslc 
:if Hiberas Værker, Ht-ntindes ofle i del 17de Aiirli s spanske 
Kunst. Triste Asketskikkelser, hvis Sjæle huser Inkvisitionens 
llijjær, fremlrjuder i Malerier af Francisco Ziirharan og 
af Herrera den ældre, I Alonso Canos mærkværdi^'e 
Træstatnetle al" den hellige Frans, der slaar stiv som en Støtte 
i sin Munkekulle med de frysende Ilænder stukne i dens 
.ICrmer, og nic<l del uhyggeligt magre Selvplager-Hoveds bra-n- 
dende Blik rettet mod lllmlen, hvis bedste Forhanilelser han 
i sin ærlige Hellighed sagtens nedkalder over al Verdens 
Vantro. 

Ganske anderledes er Karakteren af den Kimsl, der < r 
(is skænket af Spaniens største og ædleste Mester, Don 
Diego de Silva y Velasquez. Han er lige saa fuld- 
Uoinmen sjælesund som selve Tizian Men Drømmene om 
del ideale har liden Magi over hans Sind; uden Forkærlighed 
for Forbrydertyper eller for vanvittige Fanatikere er han en 
ligcsaa energisk Naturalist som Caravaggio eller som Hihera, 
ja, sandere og bedre Naturalist end nogen af dem, der an- 
tog .sig delte Navn. Den slaaende Natursandhed i hans Arbej- 
der er sledsc forbunden med Simpelhed, Storhed og udsogl 
Finhed i Opfattelsen. 

Kfler først at have været Elev af den lidenskabelige Her- 
rera den ældre, gik Velast(uez i Lære hos sin Svigerfader 
Francisco Pacheco, en meget dannet, men noget mal Maler, 
der i sit Værk om Malerkunsten anbefaler den slr;engeste 
Rettroenhed og den strængesle Tilslutning til Italienerne som 
Kunstens Ilovedbetingelser Stærkere end fra sine Lærere 
paavirkedes Velasquez fra Hibcra. med hvem 
han paa en af sine Rejser til Italien sluttede et 
Venskab, der har givet Eftertiden den bedste, 
næsten eneste. Anbefaling for Riberas Person. 
.Men Velasquez er en endog i høj Grad original 
og selvstændigt udviklet Kunstnerpersonlighed: 
selv Kammeratskabet med det flamske Geni 
Rubens under dennes Ophold i Spanien, satte 
ingen Mærker i hans Kunst. Anbefalet til Filip 
den fjerde af den almægtige Minister, Hertugen 
af Olivarez, levede Velazquez i Madrid som 
Kongens Hofmaler i største Ære og Anseelse; 
Hoftjenestens Byrder menes at have fremkaldt 
den Sygdom, der bevirkede Kunstnerens Død. 

Velasquez' religiøse Malerier er forholdsvis 
faa. For det ypperste mellem dem regnes den 
simple og storladne Fremstilling af den kors- 
fæstede Kristus, hvis tykke Haar halvt har los- 
net sig under Tornekronen og som et Sørgeslør 
dækker en Del af Ansigtet. Enkelte af Vela.s- 
quez' Billeder har mythologiske Navne. I et af 
dem viser han os Bakkus, rigtignok ikke den 
Gud, som efter Antikens Forestillinger sværmede 
begejstret i den dunkle Lund, hvor Stormene lier 
og Menneskets Fod aldrig naar hen, men det 
Drankernes naadige Forsyn, den svenske Sanger 
Bellmann har prist i lystige Viser. Ledsaget af 
en spidsoret Faun, kranser Bakkus de dygtigste 
af Spaniens Svirebrødre og giver dem sine gode 
Gaver. I en anden ligesaa djærvt realistisk 
Fremstilling lader Velasquez Solguden Apollo 
bringe Smedeguden Vulkan, der" arbejder i sit 
Værksted med sine Svende, den triste og for- 
'bausende Efterretning, at Smedegudens smukke 
Kone er grebet i at være ham utro med Krigs- 
guden. Beundringsværdig er i begge Billeder 
ivursci .Madrid forudea de maleriske Fortrin og den glimrende 



128 



DET SYTIENDF. AArUIUNIinEDE 



Humor, der end ikke 
strejfer nof^et raat 
og |)lutiipt, den skar- 
pe Portrii'tkarakteri- 
stik af alle Figurer. 
Vehis(|uez' egenliijje 
Storhed er jo dog 
hans Slorheil son» 
Porlnefnialcr. Flere 
af de ældre Mestre, 
f. Kk.s. Holl)i'in, æv- 
ner vel paa deres 
Vis al give lige saa 
lin og rammende 

KaraU lerskildring, 
men bundne til en 
stor Vidtloftighed og 

Omstændelighed i 
Billedernes Gennem- 
førelse, fonnaar de 
dog ikke at hensætte 
Karakterskikkelser- 
ne for os med en 
saadan plastiskKraft. 
en saadan frisk Liv- 
agtighed , som Ve- 
lasquez ved sit vid- 
underlige Mester- 
skab i det rent ma- 




Fig 239. Velasqucz: Bakkus mellem Drankerne. Madrid. 



leriske véd at skaffe 

tilveje. En utrolig Sikkerhed i Viljen, i Øjet og i Ilaanden tillader ham selv af Portrætopgaver, som andre 
Malere sagtens vilde have fundet iitakruMninelige og all'ærdiget med sluv Huline, at skabe Hilleder. <ler ved 
fioldningens ædle Værdighed og ivrall, Bclumdlingens Skonhed og Djærvlied, Farvernes line og milde Har- 
moni, horer til Ma- 
lerkunstens ypperste 
Mesterværker. Oflc 
har han maatlet ma- 
le — ogsaa i store 
Hyttcrportræler — 
Kongen med det 
slove Ansigt, Dron- 
ningerne i den stive 
og uformelige span- 
ske Hofdragt, Prin- 
sesser, Prinseborn 
og den rævesnu, vel- 
nærede Slalsmini- 
sler. Han har gjort 
det med nsvækket 
Sandhedskarlighed 
og usvækket Styrke. 
Tit HolIVls l-'ornoj- 
else malle han en 
lang Hække Portræl- 
billcoer af Narre, 
Dvæ-rge, Spasmage- 
re, halvlfjoilede Ori- 
ginaler og Ciadeligu- 
rcr. De horer til 
de mærkeligste, dy- 
beste og fineste Vær- 
ker; alle disse Stak- 
lers aandelige og le- 
gemlige Besynder- 
ligheder er frem- 




l-iK. 210. 



i'hisqiu'2 : 
129 



.\pullu i Viilkau) Smrilir Madrid. 



Hlf.I.r.tlKl'XSTKN 




slillel med en K;i 
ruklciiroKk:ih, iler 
overhi'viser om sin 
S;iiul<lriilie(l, skyr 
Kiiri'ik:i(iii'enN 
Overil livelse, nn 
ved sin Alvor vi- 
ser human Med- 
følelse selv for 
Menneskeiitjlieilens 
Miiiii lios Iilioterne. 
N;iliifli^;vis beteg- 
ner Ikmi ilo^ Niir- 

afilifjhedcn som 
saadan, hvor han 
ser den. Saaledes 
i den saakulilte 
ilel Horro, den ge- 
inyllif^e, pluskæbe- 
de Prallians af en 
(ieneral, der træ- 
der saa kry paa 
de erobrede Faner. 
Nogle har lueglet 
at tage ham for en 
virkelig ()f(ii-er og 
anslaaet ham til at 
være en af Madrids 
Spasmagere*). 

Foruden en Del 
Enkellportræter,— 
af hvilke det rødt i 
rødt malte Portræt 
af den frastødende 
Pave Innocens den 
tiende horer til de 
fortrinligste, — har 
Velasquez malt 
Jagtscener med 
mange Pot trætfigu- 
rer og i et ind- 
tagende Billede 
fremstillet sit eget 
Atelier, hvor han 
under Arbejdet 
faar Besog af 
et lille Prinsesse- 
barn og hele hen- 
des Hofstat. Hans 
store Genrebillede 
af Tapetfabriken, 
hvor Kvinderne ar- 
bejder i Forgrun- 
den, medens nogle 
fine Damer i et 



ivelsen af Fæstningen Breda. 



l.<ir maaske bemærkes, at ogsaa det af ham Giorgione tillagte Billede, »Den landlige Koncert«, er omtvistet 
kun en dygtig Efterligners Værk. 



•) Enkelte har ment. 
at Portrælet ikke er 
malt af Velasquez. Ef- 
ter Forfs Skøn med 
Urette," men da han 
ikke har set Velasquez 
Billeder i Spanien, til- 
lægger han her sil 
Sken ringe Vægt. Del 
og efter nogles Mening 




DIKCO VKLASQUKZ 

{\-. i Sevilla l.">y>l, il. i M:ulri.l \M0^ 

VOIVVHMT AF FKl/lllKHUKN ALESSANDHO DHL HOUUO. Miskkt i Hi iu in 




BARTOLOMÉ ESTÉLAN MURILLO 

(F. i Sevilla 1617, d. i s. By 1682) 
TlGGF.RnRKNGEN. I.ouvhe 



DET SYTTIiSDE AAIlULNUntUE 



højere og fjrernere Rum bc- 
trajiter de færdige Tapelcr, 
er ruldkomiiient moderne i 
sin Aaiid; Billedet er vel v;u- 
sentli^ frenistaaet af Inter- 
esse for det maleriske Mo- 
tiv, men skænker doj» ogsaa 
afgjort Arbejderne venligt 
deltagende Opmærksomhed, 
lit udmærket Historiemaleri 
i Ordets bedste Betydning 
har VelaM(uez givet i sil 
Billede af den hollandske 
Fæstning Bredas Overgivelse 
til Spaniernes General Ani- 
brogio Spinola. Han er ste- 
gen af sin andalusiske Hest 
og klapper den hollandske 
Hæ'rforer, som med en :ei- 
bødig Knæbojning rækkei- 
ham Fæstningens Nogle. 
venligt paa Skulderen nieil 
uskrømtet Anerkendelse at 
det heltemodige Forsvar. 
Baade Spanierne, over hvis 
Hoveder de lange, lige Lan- 
ser gor en ypperlig Virk- 
ning, og deres nordiske 
Fjender er karakteriserede 
med vidunderlig fin og ind- 
trængende Forstaaelse af 
deres nationale og personlif,e l^jendommeligliedcr. Ogsaa enkelte mesterlige Landskabsstudier har VelaM|ucz malt. 

I gamle Dage havde Navnet Velasciuez med Urette mindre Klang end Navnet Hartolomé Frléban 
Murillo. Uddannet under ivrige Studier af italienske og flamske Maleres Værker, er Murillo dog ejendom- 
melig spansk i sit religiose Sværmeri, sin glødende begejstrede Hyldest af den sode og yndige Madonna, der 
staar med Maanen under sine Fødder og Blikket mod den hojeste Himmel; hun er den ubcsmilludc Jomfru, 
under hvis Beskyttelse Filip den fjerile havde givet sit 
Kongerige. Murillo besnærer for let ved et Overniaal af 
Smægten, men han har aabenbart selv været alvorligt be- 
laget af de Visioner, han liar fremstillet. Hans Arbejder er 
ulige, undertiden i enhver lleiiseenile ydci-st tarvelige, under- 
tiden smukke og elskværdige, ogsaa meget dygtigt malte. 
Til hans mest vindende horer Billederne af Sevillas og Ma- 
drids lyallede (iadedrenge, der sjældent synes at have fore- 
taget sig andet end at spise eller spille Kort. 

Hvor sødlige end Murillos Billeder olie kan være, uaar 




Flg. 



Murillo (IC 17 -82). 



tllige 



iilnnius af Pa 





;ihaloi' Rosa ( lill.') — TIlV Kailnuis. KuiisUiiUM'i't, 
lu.lieuliavii. 



l-iC. 243 Sal\alor Bosn: .' 
bunslmusccl. KoIm i 



Ull.l.l;l»KUNSTEN 





r^m 


■ 




■ 


^^■' 




-^^9 


n 




■ 


^^^1 


B^"^ 


^^ 


^ 




1 


















y.'%^ 


1 

1^1 




^^B 


a 



24«. Adi\m F.lslieimer (1578 — 1620). Tobias og Englen. 
Kunstmuseet, Kobenliavii. 



(le ilo)< ikke den kvalmenile Vamnicllied, 
Miiii liiiiles i (len samtiili){e italienske 
M;iiiT (l;iili) l)()icis overslikketic o« 
;^l;ins|jillc(lli({iiPii<le - men iUn>, i sin 
Tid inet<el beuiulrcile — Frenislillingcr 
:if (len stneileftilde Madonna eller af 
(len snieiieltilde Kristus. I)et ypperste 
'i'alent i Datidens italienske Malerkunst 
var Kiberas IClev Sa I vator Kosa. Kf- 
ter lorst i Neapel al have været Med- 
lem af »Modens I'orhiind«. der sogte 
llievn over de spanske Voldsmænd, 
flygtede lian efter Masanicllos Nederlag 
til Hom, hvor han ved bidende Salirer 
tirrede Maler-AUademiet. Sltilningen af 
sit Liv till)iagte han ved Storhertugens 
Hof i Florens, ;eret og beundret baade 
som Maler, Mtisiker og Digler. Der er 
ogsaa sand Diglernatur i hans ofte 
nuirkt tungsindige Landskaber med 
skumle Hitler o;^ dybe .\fgrtiade, i hans 
stoiiiiiiiigsl'tilde Fietiislilliiig al I'rofelen 
Jonas, der forkynder Guds Stranedom- 
me for Niuivcs Indbyggere, i det aand- 
fulde Hillede af Kadmus, der paa Gud- 
inden Minervas Befaling har saael Tæn- 
derne af den slimede Drage, han har fældet. Med de fem Krigere, der vil blive tilbage, naar Hesten af 
Dragesæden, blodlorstige SoldalerHanditter, der arbejder sig ivrigt op af Jorden, er dræbt i indbyrdes 
Kan"p, skalKadmus grundlægge Hyen Theben paa de ode Klipper. Men Malerens Behandling er oftest noget 
flygtig og Farven noget tung. 

Mærkeligere end de Kunstnere, Halien selv frembragte i det 17de Aarh., er mange af de Malere, der 
opholdt sig her kortere eller længere Tid for at studere Landets gamle Kunst og evigt unge Natur. Velas- 
quez havde været her gentagne Gange. I Aarhundredets Begyndelse levede i. Hom dels eneste inærkelige 
tyske Maler, Adam Elsheimer. I ganske smaa og pillent gennemfarte Hilleder gengav han sine Indtryk 
af Naturensomheden mellem Kampagnens Huiner eller i Albanerbjærgenes Skove, og sogle at forhoje deres 
poetiske Virkning ved raylhologiske elier bibelske Figurer, en Nymfe, som flygler for en paatrængende 

Skovgud, eller Tobias og Eng- 
len jjaa Vandring mod del 
tikendte Fjærne, eller Sama- 
ritanen, som finder Røver- 
nes Olfer, eller den hellige 
I'"amilje, som paa Flugten til 
/l-^gypten en stille Nat, da 
den opgaaende Fuldmaane 
er ved at fordunkle Stjær- 
nernes Glans, nærmer sig 
Hyrdernes Baal. Der var 
iu)get i disse beskedne Smaa- 
billeder, der overraskede som 
noget nyt. Der var Hjærtc 
og Følelse i dem. Og naar 
(ie hollandske Malere, der i 
Begyndelsen af det 17de Aarh. 
kom til Italien, ikke netop 
havde den Ærgærrighed at 
træde i Caravaggios Fodspor, 
indtoges de af Elsheimers 
Værker, og søgte at efter- 
ligne deres romantiske Na- 
turpoesi eller at bygge vi- 
dere paa Skildringen af 
.Eventyrstemningen i del fan- 
tasliske Osterland, Elsheimer 

247. Nicolas Poussin (1594-I6fi3). Eudamidas' Testamente. Den Moltkeske '^^^'''^ .""^'V^' ^^°"? ,^^,1 ' ^"^ 

Malerisamling. Kobenhavn. Scenen for de bibelske Optrin. 




DET SVTTENDF. AARHUNDItEDE 




Fig. 24S. Claude Lorrain (1600 — 1682) Morgenen. St. Petersborg. 



I Rom levede ogsaa det 17de Aarh s betydeligste franske Malere Storsledelen af deres Liv. Det var 
her, at Nicolas Poussiii under Studier af Antiken, Rafael og Tizian naacde en ædel og slorlatlcn Stil i 
sin Kunst. Han er stedse i Frankrig bleven beundret som Nationens ypperste Klassiker; Napoleon med- 
førte paa sit Tog til Ægypten et Kol)berstik efter hans Billede af rEudamidas' Testamente*, Frenistillingeo 
af en fattig korintisk Borger, som paa sin Sotteseng, medens Lægen foler efter Hjærtets matte Slag og en 
Notar nedskriver lians sidste Vilje, udmærker to af sine Venner ved at lade <lcni arve Forsorgelsesplistcn 
for sin Moder og Datter. Den afmaalt værdige Holdning, den klare, gennemtænkte Gruppering oj. smukke 
Linjeføring er Dyder, der genfindes i alle Malerens Billeder; han har Ord for at være en meget »lilosotisk« 
Maler, fordi han ansaa Omtanken for en af de vigtigste kunstneriske Egenskaber. Det skorter underliden 
Poussins Værker paa frisk Livfuldhed, han er sjældent fuldkommen fri for en Smule akademisk Torhed. I 
sine Landskaber ordner han plastisk skonnc Bjærgformer og Træmasser til pompose Kompositioner, han er 
Grundlæggeren af det saakaldte »heroiske« Landskabsmaleri. 

Den ypperste Mester i den LandsUal)skunst, som omdigter Naturindtryk til fri Kompositioner af stor- 
stilet Festlighed, er dog Poussins Landsmand Claude Gellé, efter sit Hjemsted Lothringen kaldet le Lor- 
rain. En gammel Beretning vil vide, at han i sin Ungdom som en fattig Postejbager var kommen til Rom. 
hvor han lærte Malerkunsten og levede det meste af sit Liv. Han var ikke som Poussin en Vismand i 
Malerkunstens Teori og lærd Kender af de gamle Mestres vigtige Fortrin, han var en frisk, naiv, glodende 
begejstret Elsker af Naturens Herlighed, og sogte at gengive dens mest straalende Pragt, dens Rigdom, dens 
Vnde, dens Duft, dens smellende Slenuiingsskonhcd i Billeder, hvor Solglans lyser over stolte Trægruppers 
brede Kujiler eller over Havne med hojlmastede Skibe og hvide Paladser, lian maler ofte Solen -selv, naar 
den nær llorizonten spejler sig i del slore Havs sagte vuggende Bolger og sender sin gyldne Slraaleglans, 
der giver Skyggerne Genskær, ud over Luften, Rygninger, Lov og Græs. Den hojtidelige, ideale Harmoni, 
der udmærker Claude Lorrains Landskaber, synes at tilhore en skonnere Verden end vor eller i hvert FaKl 
længstsvundne Tiders mere parailisiske Natur; derfor er med Rette hyppigt deres Figurer bibelske eller 
antike Skikkelser. Hans Rilleder g.jorde Lykke og fremkaldte mange Elterligninger. Salvator Ro.sa har for- 
søgt sig i hans Stil og na-sten alle de Hollændere, der om Midten af det 17de Aarh, be.sogle Italien og 
herfra tog /Emnerne for deres Landskaber, er slærUl paavirkede af Claude Lorrain. Nodvendigheden for 
at hævde sin l':jend()iiisret til sine Kompositioner siges at have v.æret Aarsag til, at han samlede Tegninger 
efter sine Kom|)osilioner i en Bog, der kaldes »Sandhedens Bog«. 

Det 17de Aarh.s franske Malerkunst havde desuden i Pierre Miguard og Philippe de Champaigne 

133 



BILIJ20KL'.\STI N 





^^■f 


■p 


r ^-^T^^^H 


i^^l 




HV^^^^L.1 


^^ 




^^1 




^^MU^^^KAv^^I 


H 


uJJ 


^ Ji 


^^^^^^lu!^ ^ 5 


jV5 ^vJ •'• 




-"^Mp f 


/^I^^H 


^mf -.1 


,, 


'^^^V M 




^H| i''* '''.3M* BBhM 


^^^^^^^^ 


^q[ 


B 


^3 


^^Hk -- ^-J^^M^^^^^^^^I 



Fig. 249. Rubens (1577 — 1640). Salomons Dora. Kunstmuseet, Kobenhavn. 



dygtige Portrætmalere, i le Sueur en følelsesfuld Skildrer af religiøs Grebetlied, i Callot en villig og 
opfindelsesrig Tegner og Raderer, i Ludvig den fjortendes Hofmaler Charles Lebrun en dreven Virtuos, 
hvis store, figurrige Lærreder med Fremstillinger af mange ophøjede Æmner dog ikke har bevaret samme 
Interesse som Brodrene Lena i ns indtagende jævne og ligefremme Billeder af maleriske Motiver fra Sam- 
tidens Liv. 

Alligevel bliver i dette Tidsrum den franske Kunst langt fordunklet af Nederlandenes. Efter den lange 
Opstandskrig mod Spanien var Nederlandene bleven delt ; det katolske Flandern, de sydlige Provinser, det 
nuværende Belgien, faldt til Føje, de nordlige, protestantiske Provinser blev et nyt og mægtigt Hige, den 
hollandske Republik. Og Nederlandenes Malerkunst, der hidtil hovedsageligt i Syd og Nord havde haft 
samme Karakter, blev ogsaa delt i to væsensforskellige og begge hojst udmærkede Kunstskoler. 

Antwerpen, der allerede med Quinten Massys var bleven en af Malerkunstens Storbyer, men senere 
havde lidt haardt under Oprorskrigen, blev Hovedstaden for den ny flamske Kunst. Efter de mørke Træng- 
selstider synes Livslysten her at være blusset op med overmodig Styrke. At Malerkunsten her kom til at 
udfolde saa megen Herlighed, skylder den dog fornemmeligst en enkelt Mesters glimrende Geni. Petrus 
Paulus Rubens var født i en lille tysk By, hvorhen hans Fader paa Grund af et Forhokl til en letsindig 
Prinsesse var forvist. Men allerede som Barn var han kommen til Antwerpen, hvor lian lærte at male. 
Han fortsatte sin Uddannelse ved otte Aars Ophold i Italien, hvor han flittigt studerede Tizian og andre af 
de store Mestre uden at tage mindste Skade paa sin stærke og friske Oprindelighed. Hjc-mkommen til Ant- 
werpen blev han Høvdingen for en stor Malerskole og udførte med sine mange Elevers Hjælp et uhyre 
Antal Billeder og Billedrækker. Overskares de i Strimler paa en Alens Højde, vilde de kunne strække sig 
over adskillige Mil. Han fik hurtigt europæisk Berømmelse og udførte for fremmede Hoffer omfangsrige 
Arbejder, der skaffede ham fuldtop baade af Guld og af Ære. Da han var en højtdannet og verdenserfaren 
Mand, betroedes der ham endog vigtige diplomatiske Hverv. 

Rubens' Farvegivning har blændende Pragt og straalende Skønhed, hans Pensel arbejder med en aand- 
fuld, overlegen Friskhed, der gør det til en udsøgt Nydelse at følge dens letle Leg. Hans Fantasirigdom og 
Fortællekunst staar i Højde med hans Mesterskab i det rent maleriske. Ligesom Digteren Shakespeare, 

134 



DET SYTTENDE AARllfNDnEDE 




(let i Belhlchem. Mfliicliec. 



Samtidens store Ko- 
lorist i Litteraturen, 
anvender lUibens 
alle Midler - selv 
de voldsomme - - 
for at give Fremstil- 
lingen Farverigdom, 
LMtryksfylde, gri- 
llende Troværdig- 
hed, overbevisende 
Veltalenhed. Han 
maler med Fortrin 
de hæl'ligt bevægede 
Optrin, ærer Hov- 
dyrvildskaben lios 
Dyrene som hos 
Menneskene, frydes 
ved Kindernes Hliis- 
sen og Iljærternes 
Banken, Lidenska- 
bernes brusende 
Storme og Natur- 
drifternes løsslupne 
Flammer. Hans Fi- 
gurer har ikke de 
italienske Idealskik- 
kelsers Skonhed og Anstand. Del er plumpe, blonde Flamlændere og yppige Flamlænderinder, hvis gode 
Huld jævnligt overgaar, hvad der tiltaler vor Smag. Deres Sanseliv ytrer sig uhæmmet af al Kultur; del 
er en Slægt med ubrudt Friskbed og Kraft, en Shegt, der lever helt i Nuet, jubler i Lyst og hyler i Smerte, 
vuggede af ^\cn Livets store Boigegang, der forer den op paa Glædens højeste Toppe og ned i Lidelsens 
dybeste Afgrunde. 

Antwerpens Domkirke har endnu bevaret Bubens' storstilede og betagende effektfulde Fremstillinger af 
Kristi Kors, der rejses og Liget, der loses ned fra Korset. Men ogsaa mange andre af hans bibelske Bille- 
der er Mesterværker af udtryksrig dramatisk Skildri[ig. F. Eks. Billedet af Salomons Dont. Omgiven af 
de gamle, tvivlraadige Raadsberrer har den unge Konge befalet Bodlen at sønderdele det skrigende Barn, 
da den rette Moder 
styrter sig paa Knæ 
og blot beder for Bar- 
nets Liv, saa niaa det 
gærnc gives hendes 
Modpart, den frække 
Løgnerske, der lofter 
sit l^^orklæde for at 
modtage den hende 
tilkendte Halvdel. Et 
Vink fra Kongen by- 
den Bødlen al stand- 
se; Naturens Sand- 
hedsrøst hnrtalt. End- 
nu beundringsværdi- 
gere er dog Billedet 
af Barnemordet i lielh- 
leheni. Fortvivlede 
Modre forsvarer deres 
Spæde som rasende 
Ulvinder, en flænger 
Bodlens Ansigt med 
sine Negle, en anden 
bider i Røverens Arm, 
en tredje skærer sine 
Ilænder til Blods for 
at slanilse det dræ- 
bonde Vaaben. Over- 
vundne Modre segner 

i .Mniagt eller jamrer Flg. 251. IUiIh'us: hmi>tnercii o« limis Huslru, Helm« Fourmtnl. I der*« H»t«, MOncti»n. 




BII.I.FnKrNSTEM 




Dyck (1599 — 1641). Sir Endymion Porter og Kunstner 



over (le smaa Lig; midt I 
lillleilet viser en Moder sit 
dru:|jte Uarns l>l(idl(>e Klæde 
Trods man^e ISilIcder af 
oprivende Sørgespil er Kær- 
nen af Hubens' Kunstnerna- 
tur en munter Livsglæde. 
Takkel være denne, bliver i 
hans Uehandling sciv de 
tørreste Allegorier — som 
tien lange Ha-kke store Laer- 
rede til Maria af Medicis 
Forherligelse — siraalende 
Festskuespil. I den antike 
Tid ser han ikke blot Helte- 
tiden, men ogsaa den lykke- 
lige Guldalder, da Nymfer 
og Fauner ravede i Hus gen- 
nem Skoven under Anførsel 
af den gamle Fyldebolte og 
F'læskevom Silen, og da alle 
Drifter rørte sig lige saa 
frit, kraftigt og lystigt som 
i d(;n malte Nutid kun i 
Hondekermessernes vildeste 
Orgier. Et saadant har han 
fremstillet i et af sine ypper- 
ste IJilledcr. Dets Skildring 
af den flamske Bondefests 
uforbeholdne Hyldest af Ve- 
nus og Hakkus har en saadan overdaadig Livsfylde, at det trods alle hollandske Genremaleres Forsøg i 
samme Retning staar som det ypperste Mesterværk i sin Art. 

Til de y|)|)erste af Rubens' glimrende livfuldt opfattede Portræter horer Billedet af den gamle, hvid- 
klædte Abbed Yrsselius med den lakrode Baggrund; l-"ormcn af hans Pande, Blikket i hans Øjne og Karak- 
teren af de runkne, foldede Hænder er gengivne med uovertræifeligt Mesterskab. F"or mange smukke Por- 
trætstudier har Malerens to Hustruer været Modellerne. Efter sin første Hustrus Dod giftede Hubens sig. 
.53 Aar gammel, med den 16aarige Helene F'ourment. Om hans fyrige F'orelskelse i denne blonde og buttede 
Krøltop, i hvilken han saa sit Kvindeideal legemliggjort, vidner adskillige Billeder, smukkest maaske det, 
der viser ham lede hendes Fjed en Foraarsdag gennem Haven til en Pavillon, han har ladet bygge efter 
sine Planer og bestemt til Lykkens Tempel. Det skønnes af dette Billede, at Rubens var en dygtig Arkitekt, 
og tillige, at han var Naturven, i mange aandfulde Landskaber har han stræbt at fremstille Naturens mest 
glansfulde Majestæt. Men særligt indtager dog Billedets frimodige Bekendelse af, at Maleren ansaa sig selv 
for Lykkens erklærede Yndling. 

Rubens' ypperste Elev og Medhjælper var Anton van Dyck. Haanden var djærv og kraftfuld som 
Mesterens egen, men Aanden mildere og vegere. De ejendommeligste af hans bibelske Billeder er følsomme, 
endog lovligt sentimentale Fremstillinger af Smerten ved Kristi Død. Kun som Portrætmaler hører van Dyck 
til Verdens ypperste Kunstnere. Særligt de Portræter, han malte i Italien, har den mest udsøgte Skønhed i 
Opfattelsen, Holdningen og Farven. Ingen forstaar bedre end van Dyck at give sine Portræter Præget af 
ædel Fornemhed, værdig Anstand, vindende Tækkelighed, en høj Aandskulturs venligt forekommende 
Elskværdighed smukt forenet med udsøgt aristokratisk Elegance. Deres hvide langfingrede Hænder ko- 
ketterer maaske jævnligt i altfor kunstige Stillinger, og efterhaanden som Portrætbeslillingernes Mængde til 
tog, efter at van Dyck var bleven bosat i London og levede der som Hoffets og den fine Verdens højl- 
beundrede Portrætmaler, fik Fornemheden i van Dycks Portræter rigtignok stedse stærkere Præget af ud 
vortes Moderaanerer. Han levede et letsindigt Liv og døde ung; hans mange Efterlignere fik ikke hans 
Talent i Arv, men fæstnede til Skade for Ærligheden i Portrætopfattelsen Regler for passende Verdensmands- 
tone i Portrætmaleriet )å la van Dyck«. 

Væsensmodsat van Dyck er en anden af Antwerpener-Skolens store Talenter. Hvis van Dyck synes at 
være en meget forfinet Rubens, synes Jacob Jordaens at være en meget forgrovet Rubens. Han havde 
ikke været i Italien at læ're belevne Sæder og Skikke, hans Smag er tvivlsom, hans Skemt saftig og drøj. 
men der er foruden store Ævner for det maleriske et velsignet Humør i hans Billeder af de fedtbovnende 
Flamlændere, af Lystigheden paa Helligtrekongers Aften, naar Bønnekongen drikker og Ungdommen piber, 
som Alderdommen synger, af Satyren, der er Bondens Gæst og opdager, at Menneskemunden ikke er til at 
stole paa, thi den aander i Hænderne for at give dem Varme og blæser paa Suppen for at gøre den kold. 
Men intet morer Jordaens mere end en godt lasket Kvindekrop. Lige flæskede er hans Nymfer, der til 
Ære for Herkules danner det bugnende Overflødighedshorn og den tugtige Susanne, der vasker sine snavsede 



136 




FKTHUS PAULUS KUBllNS 

(K. i Sicfii'ii 1577, d. i Antwcrpoii KMOi 
l'OHTHÆT AF AHHKDEN MATTHÆUS YHSSKLllS Ki vstmi si:i:t. Kohkmi vvn 



DET SYTTENDE AAKH UNljKEUE 




Fig. 253. Jncob Jordaons (1593 — 1G78). Susanne og de lo r.atnle. Knnslinuseet. Kohmliav 



Fødder, d;i de 
to lystne (iamle 
kommer halsende 
uden at indgyde 

hende nogen 
Frygt ; hun synes, 
det er kostelige 
I, øjer Et af Jor- 
daens' bedste Hil- 
Icder (i Stock- 
holm) fremstiller 
Kong KandauUis' 
grumme Huslru, 
der lod sin MantI 
dræhe, fordi han 
hemmeligt havde 
givet en Tjener 
Lejlighed til at 
forvisse sig om 
hendes Skønhed. 
Hos Jordaens er 
hun blevet en ge- 
mytlig Matrone, 
der med et lunt 
Smil viseres, hvor 
odselt Naturen 
har udstyret hen- 
des Ryg og Bag. 
.lordaens falder 
ikke i alles Smag, 
men han er no- 
get helt for sig 
selv. 

Frans Snyders hjalp ofte Rubens og Jordaens med at male de levende eller dodc Dyr. Frugter og 
livløse Genstande paa deres Billeder. Han maler kun saadanf, men maler det med en lelhaandel Dygtighed, 
saa hans Billeder i Kraft, Fylde, Pragt og festlig Virkning ikke staar tilbage for Rubens' .Xrbcjilcr. .Mindre 
betydelige er de flamske Landskabsmalere. .Men mellem Genremalere var der baaile el betydeligt Talent og 
et virkeligt Geni. Geniet, Adrian Brouwer, var 
rigtignok et forfaldent Geni, en Zigojnernatur, en 
Galgenfugl, der baade medens han var i Lrcre hos 
Frans Hals i Haarlcm og senere, medens han sad 
som Statsfange i Antwerpens F;estning, hitlcde i)aa 
et Utal af gale Sireger og svirede stærkt paa Kro- 
erne ; — ogsaa F'ængslel havde en Kro, endda nud 
udmærket 01. — Han maler mest kaade Krostue 
hilleder, men med en mageløs Livfuldhed, med en 
vidunderligt rammende Karakteristik af Udlrykkil 
hos de dosigt drukne eller af det spillende Blink i 
f>jnene paa en F'yr, der lofter sit Glas; uforligneligt 
er ogsaa i hans Kvaksalverbilledcr Udtrykket hos 
det stakkels Offer under Operatorens Behandling. 
Rubens og Rembrandt var med Rette varme Beun- 
drere af Brouwcrs Kunst. Talentet David Teni- 
ers (den yngre) var paa virket af ham og malte 
med stor Penselvirtuositet et umaadeligt Antal Bille- 
der af lignende lystige Æmner. De bragte hnm 
stor Velstand og Stillingen som Ilofnialer i Brussel, 
men uagtet de er overordentligt dygtigt og behæn- 
digt behandlede, synes de noget matte og torre ved 
Siden af Brouwers. 

Hvor rig og udmærket end det 17dc Anrh.s 
flamske Malerkunst var, Hollands var dog endnu 
bedre. I delle ny Land havde Kunsten ny Betin- 
gelser. Landet var |)rolestantisk, og Kunsten derfor 
uden den viglige Stolle, den ellers overall havde 




;.^H|»3^a«S'*f^5r;s-^rna|ftt>:^:^i^iS!^ 







Fig. 254 Adri.in Broiiv 



er (r. pnilr. 1605. 
MOiichen. 



d 16S«V ForWndinsen 



137 



Hll.l.EDKl'NSTEN 




Pig. 255. Frans Ilnis: Bnidiitykke af cl Dcbbellportræt. 
(• Kunstneren selv og hans Hustru«). Amsterdam. 



I'undcl i (li-ii katolske Kirkes umandclitjc Forbrug af Aller- 
vifrker. Den havde ej heller her Konner og Fyrsier al 
Ijene oj,'' behage. Den sogte og (andt sin Styrke hos de 
velslillede Horgere, ja, langt ud i Folkels hi ede Lag iJeg 
tror ikke,« skriver en Fraiiskiiiaiid fra Holland 1051, ..at 
<lcr andelsleils lindes saa mange gude .Malere scjin lier, et- 
hvert Mus IT IVldt med særdeles smukke Hiliedcr, og der 
er ikke saa l'allig en Horger, al han ikke ejer Hiijeder i sit 
Hjem.« Antallet af hin Tids flinke hollandske Malere er 
ganske uoverskueligt. Selv i en Mængde af de hollandske 
Smaahyer Ij'ndtes der Maler-Lang, Lukas-dilder, som de 
kaldtes, fordi Fvangelislen Lukas efter et Sagn har været 
Maler. Under en saa umaadelig Konkurrence kunde ikke 
alle Malerne tjene lige godt. Mange af dem var fattige, og 
nu'ilem de fattigste var desværre mange af de bedste. 

Portra-tnialeiiet var Malernes sikreste Vej til at vinde 
(Juld og /l're. Republikens stolte og selvfolende Borgere 
salte megen Pris paa at faa sig selv og sine Ægtefæller for- 
evigede i slatelige Porlrætbilleder. Man tnell'er i alle Galle- 
rier disse holdningsfulde og nydeligt behandlede Porliietcr fra det 17dc Aarli.s Begyndelse af Hollændere 
og Hollænderindcr i elegante Silkedragter med Pibe- eller Kniplingskraver; aldrig er der |)aa nogen anden 
Tid og i noget andet Land malt el saadanl Utal af Portra-ter; at lade sig male var da en Mode, en ren 
Mani. Michiel Miereveld i Delft pralede af at have malt omtrent 10,000 Portrietbilleder. Lige saa 
dygtige — og næsten lige saa produktive — var Jan van Ravesteyn i Haag, Paulus Moreclse i 
l'trecht, Thomas de Keijser, Nicolas Elias — og senere Hartholomæus van der Helst — i 
Amsterdam, for blot al nævne nogle af de mest fremragende. — At der ogsaa mellem de os lidet kendte 
Kunstnere fandtes forlrinlige Porlrætmalere, viser det danske Kunslmuseums fortryllende Billede af en hol- 
landsk Borgmester, der staar i et Landskab med sin Hustru ved Haanden; skont Billedets Maler er ubekendt, 
IT det en af Sandingens allerfineste Perler. — Alle de nævnte Kunstnere saltes dog i Skygge af Portræt- 
maleriets store Mester i Harlem, Frans Hals, thi han forstaar som ingen anden at give sine Porlræter 
lindrende og brusende Liv, det lyser i deres Øjne, det er i deres Minespil, deres Stillinger, deres Hænder. 
det ruller dem i Blodet gennem Kroppen som Uro og Bevægelighed. Han lader os tro, at netop den Livs- 
fyrighed og Opromthed, han som ingen anden formnar at skildre, var et fremtrædende Karaktertræk hos 
den Menneskeslægt, han har malt, og deri Iror vi sikkert rigtigt. Hans Farvegivning er .sjældent særlig 

udsøgt, men hans ofte næsten pralende Hotte Pensel- 
foring med de skarpe, brede, dristige Strøg passer 
til Karakterisliken af hans Modeller saa godt som 
nogen Handske til nogen Haand. Hans Hovedværker 
er otte store og figurrige Sk>tlelaugs- og Forstander- 
billeder, der endnu bevares paa Raadhuset i Haar- 
lem. De gaar fra hans Ungdom, da han var kæk 
og kry, fra 1616, det Aar, da ban maatte love Øv- 
righed at indskrænke sin Drukkenskab og holde op 
med at prygle sin Kone, til hans sene Oldingeaar, 
til 1664, da han var oppe i de 80, rystede stærkt 
paa Haanden og nærede sig kummerligt ved en Fat- 
tigunderstøttelse. Men det sidste er trods Haandens 
Vaklen fuldt saa godt som det første, ja trænger 
maaske et Stykke længere ind fra Masken til Sjælen 
end noget af de tidligere. Enhver, der har set denne 
Billedrække, vil bevare et uforglemmeligt Indtryk af 
dens sunde og stærke, friske og glade Skikkelser, ret 
nogle Pokkers Fyre, der, overmodige af deres Ung- 
dom og Kraft, bærer deres Hat, som de vil, og tøm- 
mer de store Glas til Bunds uden at blinke. Det er 
Billeder som disse, der i Sandhed er historiske, de 
lærer os Historie, som er til at tro paa. 

I det, der kaldes Historiemaleriel, var det kun 
faa hollandske Malere beskaaret at skabe Billeder af 
blivende Værd. Hvad enten de behandlede bibelske 
og mythologiske Æmner paa den gamle akademiske 
Manér eller efterlignede Caravaggio eller sluttede sig 
til Elsheimer eller paavirkedes af Flamlænderne, er 
deres Billeder os omtrent lige usmagelige. Egentlig 
F.g. 25(3. Uembrandt: Seivportra.!, Privateje. England. er der kun én af de hollandske Malere, der i slige 





y. - : 

^ - >• 

;z - :/: 

— z v. 



: 3 




FRANS HALS 
AMMEN MKl) l?AUNi:r. Hkhiin 



DKT SVTTEN'DE AARHCNmiF.UP, 




Fig. 257. 



ii'*g- 



Fremstillinger form;inr at betage os helt. Del er Rembrandt 
van l'iijn. Han er ilike alene langt den ypperste af alle 
Hollands Malere, han er et af Verdens storsle og dybeste 
(lenier. Erkendelsen af hans Værd er forst langsomt trængt 
igennem; hvis for 100 Aar siden en Mand havde spaaet, at 
Kenibrandt i vor Tid vilde blive regnet for Hafacls Jævnhyr- 
dige og endda tiltriekke de Heste kunslinteresscrede Menne- 
sker stærkere end llafael, vilde denne Profet være bleven 
anset for moden til at forvares i en Daarekiste. Rembrandts 
Rjcndommeliglied har været for stærk til at blive let forstaael. 
Han tilstræber ikke den klassiske, ideale Skonhed og frem- 
stiller selv ofte det grimme, naar det synes ham udtryksfuldt. 
Han ser paa Verden som et hollandsk Borgerbarn uden at 
bruge Anlikens eller den italienske Renæssances velanbefalede 
Briller. .Men han ser den dog ikke i det samme nøgterne 
Lys, i hvilket vi andre opfatter den, thi han er en Drommer 
og Digter og desuden som Maler et forvovent Geni, der har 
sine personlige Fordringer til Farvers og Toners i<leelle Samklang. Han er Opdageren eller Skaberen af 
en hel ny Skønhcdsverden. Hans Kunst rummer en Stemning, en .Eventyrpoesi, som ingen anden Kunst 
bringer paa samme Maadc, den giver vid Tumleplads for ubestemte Anelser og sære Drømmerier. Hans 
Billeders brede Mørke synes andet og mere end den Skygge, andre Malere anvender. Det er næslen som 
en Nat, hvor al Ghede og alt Liv ligger bundet, eller som en Magt, der tovende og kæmpende viger for 
del Hakkende Lys, som funkler og gløder i Fest eller sniger sig frem som Skæret fra en Tyvelygte og 
overrasker Udtrykkene for Sjælelivets lønligste Dybder. 

Saaledes blev dog forst Karakteren af Rembrandts Malerkunst, da den var udviklet til fuld Modenhed. 
Det er nu ubetinget Rembrandt fra hans senere Tid, vi sætler højst, Rembrandt, da han fik Skyld for al 
klatte, og da han ikke længere søgte andet Maal end at tilfredsstille sig selv. Den gamle Mand med de 
posede Kinder og de bedrovede Øjne, vi ser i hans seneste Selvportræter, er os uendeligt kærere end den 
pyntede Spradebasse i Sch jiorlræterne fra hans fejre Ungdom. Men ogsaa i sine tidligere .\rbejder viser 
han sig som Geni, selv i de første. .\f sine tarvelige Lærere havde han ikke lært synderligt, den ene af 
dem horte til Elsheimers Efterfølgere og havde givet ham Anvisning paa et fantastisk Sceneri for bibelske 
Fremstillinger. Hjemme i Leiden, hvor Rembrandts Forældre var velstillede Møllcrfolk, arbejdede han med 
Jærnllid for at forisætte sin Udilannelse og lære sig selv den vanskelige Kunst, i det dodc Rillede at fange 
Udtrykket for en levende Sjæl. Efter Spejlet gjorde han Studier af de forskellige .\nsigtsudtryk; naar Mo- 
deren sad hensunken i slille Tanker, tog han hende til Model; efter gande Fyre med langt Skæg malte han 
yderst sirlige Smaabilleder af Ai)oslle. Kfterhaandcn vovede han sig til større og vanskeligere Kompositio- 
ner. En Fremstilling af Judas, der forgieves vil tilbagegive Blodpengene, var saa gribende udtryksfuldt, al 
den vakte stor Begejstring hos en indllydelsesrig Kunstven. Rimeligvis gav detle Anledningen til, at Rem- 
brandt 1631 nyttede til Am- 
sterdam. Han fik her Be- 
stilling paa et Gruppebillede 
af Lægerne ved Professor 
Tulps anatomiske Forelæs- 
ning. I'^n saadnn Samling 
Lægejiortræter malles ellers 
i ret stive Opstillinger, Rem- 
brandts var et virkeligt Bil- 
lede, (ler gengav lloresalens 
tyste Stemning i en udmar- 
ket Komposition, og Profes- 
soren syntes at leve med 
Liv og Sjæl i sin l'orklaring 
af Musklerne i Ligets Ann. 
En Mængde Portrætbestillin- 
ger strømmede ind til den 
ny Stjærne, ogsaa en Række 
Andagtsbilleder til Statholde- 
ren blev ham overdragne. 
Lykken var ham da i alle 
Maader god, han ægtede 
en rig og elskværdig Pige, 
Saskia van Uilenburg, hvis 
friske og bullede Ansigt han 
ofte har vist os i sin Kunst. 

1 HJ12 mislede han hende Fig. 2:.a. Hi-mi>raiuii: Amsioni^i 

139 




Hailirlng. 



Bll.l.enKliNSTEN 




KiK 



(It : Kristus i Eniaus. Kunstmuseet, Kobcnliavn. 



cfler 8 Aars Samliv. 
Samme A;ir liildfortes 
<lft hiToiiile KolosKal- 
hillcdc, som kaldes 
Natli'vaulcri', ua){let 
ilfl er l'orlrii'lfr af cl 
Skytti-koii)|ia;{iii , der 
I IJagslys, CMidda Sol- 
lys, skul r>kkc tid 
I il en Sklvesky(liiin(>. 
Knptajn i>n l.itjiiiaiit 
;4aar loraii i Samtale, 
Skyllerne lader Bos- 
serne, iTic'deiis Trom- 
nieslatieren kalder 
dem til Udrykning, og 
l-'ændriken udfolder 
Kom|)aj4iiiels Hanner. 
Dures brusende be- 
v;egede Udmarsch har 
nofjel saa liojtidsfuldl, 
som om den gjaldt 
Kamp for Arne og 
Hjem. Farvestemnln- 
•^oa er ret dyster og 
Solskierel kun som 
(let, det en klar Som- 
mcrdat; gli<ler ned i 
en trang Gaard. Sam- 
tiden har vistnok 
fundet, at Rendirandt 
her med vel stærk Egensindighed har skaltet og valtet med de Personer, der havde betalt ham mange 
Penge for ot blive malte. Efterhaanden gik det op for Folk, at Hcmbrandts Billeder havde Sæilieder, der 
stedse tiltog og fjærnedc dem fra alt, hvad man ellers var vant til at se og agte. Modesmngen vendte sig 
fra ham ; hurtigt som hans Lykkes Sol var steget, dalede den atter. Uden Forstand paa Penges Værd, ivrig 
og odsel Kunstsamler, som lU'mbrandt var, lik han økonomiske Vanskeligheder, der vedblev at vokse indtil 
han 1C51J erklæredes insolvent. Saa uiaattc hans Husholderske og Søn efter bedste .Evne sørge for ham. 

Ulykken blev ham tro, han over- 
levede dem begge. 

Forst de Trængselsaar, der be- 
gynder med Saskias Dod, skylder vi 
Rembrandts vægtigste bibelske Frem- 
stillinger. I Forhold til dem synes 
Rubens' og Italienernes smagfulde 
og festlige Kompositioner udadvendte 
og arrangerede, de har sjældent den 
F'olelsens stille Inderlighed, der gør 
Piembrandts Bibelfortolkning saa 
hjærtegribende , de har ikke den 
visionære Kraft, som ser og lader 
os se Patriarkernes Husliv og Susan- 
nes Skræk i I5adet eller Josefs Hjem, 
med Marie ved Vuggen, hvor Barnet 
drømmer om Guds Engle, og som 
trods alle Urimeligheder i Kostymet 
lader alt synes slaaende virkeligt, 
overbevisende sandfærdigt. Bitter 
vemodig er Rembrandts Skildring af 
den blege, fattige, mishandlede Kri- 
stus, som paa sine -nøgne Fødder 
gaar ud i den onde Verden for at 
trøste alle de syge og sorgfulde, de 
smaa og de svage, og som ikke en- 
gang synes føle sin Gærning fuld- 

Fig. 2G0. Rembraudl: Mollea. Privateje. England. bragt paa Korset, men i Paaske- 




140 






= 


5^ 


^ 


^s: 


^ 




z. 


x. 


r 


'^ 


— 


X 


7 


w 


^ 


_1_* 


^ 


X 


>: 










"^ 


— 


X 




















*-^ 




>• 


;- 


_ 


3 


« 


'^ 


■■* 


z. 


C 


x 


























-^ 


— 


v; 


X 


X 


5 




3 



~ i'- 



BET SVTTKNDE AAKII L'NOKEDE 




im.i.F.UKUNSTi;>j 




Ki;; :i62. 



Den in.lskc livllc 



Privateje. Galii 



nioifjnen sniffer si}> fra sin Gr:iv Uir 
iillir at forkyiiilc den deinokriitiskc 
McntuskekærlitiluMls Kvangcliuiii i 
i'^riiuiis. 

Mange herlige bilielskc Frcnislil- 
lin'^cr har Keiiilirandt fjivel i sine 
Ii;i.l(iiiif.cr. De er henveil :iOO i 
'1 allel 1.(4 overtraller lan»{t alt andet, 
livad Haderkiinsten har frendiraKl. 
Aiilallet paa hans malede Hilleder 
aiislaas til omtrent jOO. Desuden 
liar han efterladt os mange aand- 
liddl tegnede Skitser, hans Landskahs- 
tcgninger er i al deres fordringsløse 
Jævnhed den naturalistiske Land- 
skiihskunsts yjjperste Mestervjerker. 
L'aglet iler i mange af hans malede 
Landskaber er hollandske Klementer, 
— som f. Eks. i det dejlige Billede 
af Mollcn, der oppe paa en hoj Ua- 
slion fanger det sidste Aftcnskier paa 
sine store Vinger, - - har de i Heg- 
len en mere fantaslisk Karakter og 
viser os ikke Holland, men et Drom- 
nienes eller .Eventyrets Rige. 

Forst Tiden efter Nattevagten, ja 
forst Tiden ved og eller Rembrandts 
Fallit, skylder vi hans fortrinligste 
Portrælbillcder. Et af de mærkeligste er Rilicdet af den polske Rytter, som paa sin hvide Racehest rider 
ud i et oslerlandsk Landskab. Ogsaa andre er vidunderlige, men der er dog et, som ved sin .Storrelse 
og Helydning overgaar Resten. Det er Billedet af Forstanderne for Khedemagerlaugef, malt 1(361, omtrent 
samtidigt med det sære og gribende mægtige — for Amsterdams Raadhus bestemte ^ Kolossalbillede af Ba- 
taverhovdingen Claudius Civilis' Sammensværgelse mod Romerne. Laugsforstanderne er samlede ved et 
Bord med et rodt persisk Ta-ppe, formodenllig for at gennenigaa Regnskaber; en rejser sig halvt som for 
at svare en Person, der maa tænkes foran Rilledct. Kompositionen er enkelt uden det dramatiske Liv, som 

i (let 20 Aar tidligere 
Billede af Skytterne, 
Figurerne har ikke 
disses brogede, ma- 
leriske Dragter, kun 
sorte Frakker og hvi- 
de Kraver. Men Ma- 
leren har her naaet 
sit Kunstnerlivs sta- 
dige Attraa, at give 
Livets sande Karak- 
ter og Udtrykket for 
den levende Sjæl, og 
at male med Farver, 
der funkler, gloder og 
blænder, som om 
Straaler fra selve den 
gyldne Sol var smel- 
tede ind i dem. Ma- 
lerkunsten som Far- 
vernes Kunst er al- 
drig naaet højere end 
i delle og andre af 
Rembrandts seneste 
Arbejder, f. Eks. »Jø- 
debruden« , formo- 
dentlig den gamle' Bo- 
as, der nedbeder Vel- 
signelsen over Ruth. 

263. Rcmbraiidl: iJiMleljruden«. Amslerdam. Farvetonerne Staar 





r^ i -r. 



^ ■? T = 



^ _ w <: 



X. e 2 



DliT SYTTKNUIi AAlUiUMiHEUB 



mod liJjiHiiilcii med 
en l'raj^l. en Sodiiie, 
en Vclklanj;, der vir- 
ker pna Øje og Sjii'l, 
som den linesU- Mu- 
sik paa Øre Ofj Sjii-I. 
De lærer os, hvad 
egentlig Malerkunst 
er, — eller kan v;crc. 

Medens lU'mbrandt 
gik i sin (irav som 
cn ensom og fattig 
Mand, en af de Heste 
glemt eller ringeagtet 
Maler, gik det aiUiiil- 
Jige af hans l';iL'ver 
bedre. Gerard Don 
havde været hans 
Lærling, da han gen- 
nemførte sine tidlig- 
ste Arbejder sirligt 
og omstændeligt. Don 
vedblev al udarbejde 
sine smaa (iemebille- 
der med en saadan 
Flid, Taalmod og l'jn- . 
telighed, al endog 
hver enkelt Traad 
i Tæi)perne viser sig 
at være malt med, 
naar Hillederne ses 
gennem Korstorrelses- 
glas. Indholdet er 
ikke betydeligt, men 
den maleriske Virk- 
ning smuk og Udfø- 
relsen paa sin Vis 
beundringsva'rdij^ I5e- 
iMidret blev den og- 
saa; Maleren lik i 
Leiden talrige l-^lter- 
folgcre, af hvilke is;i r 
1' r a n s v a n M i e r i s 
ofte naar ham nær. 
Men ved at vække 
falske Forestillinger 

om Malerkiinslens 
Maal og l'ligter har Leidens Smaamcsiro liekhigeligt meiivirUet til den hollandske Malerkunsts Forfald 

Flertallet al Hembiaiidls l'.lever or upersonlige og derfor uf.irnojelige Kfterlignere af deres store Mester. 
Til de dygtigste borte Ferdinand Mol og Govert Flinik, der begge lejlighedsv is har malt gode Hillcder 
med store Portrætgrupper, den forste af Forstanderne for et Hospital, den anden af et Skytlekompagni. Da 
Itembrandt f^ik af Mode, omvendte de sig begge under almindeligt Kifald til >len llove. akademiske Stil. der 
j^envandt sit Hy for at være den klassiske. 

Andre af Datidens hollandske Malere stræbte hver i sit saMlige Fag og paa sin særlige Vis at givo 
sanddru og urilryksfulde Hilleder af det Liv og den Natur, der omgav dem. Fn Gruppe af Genremalerne 
Iremslillede under Auforsel af Frans Hals' yngre Kroder Dirk Hals Soldaterlivets lyslige .Fvenlyr og Sol- 
skaber bos eller med ^;alanle Damer. De Heste bollan.lske Genremalere viser en overstrommende Munter- 
hed, uagtet Livet næppe altid bod dem saadanne glaile Fesler og godt dækkede Horde, som ileres Hillcder 
fremstiller. Den genialesle af dem alle, .Ian Sten. er tillige den mest overgivne Spasmager. Som Student. 
Maler, Hrygger og lilsidsl VærlshusboMer i Leiden levede ban el letsindigt og uordentligt Liv. hvis ofte 
kummerlige Kaar dog aldrig forstyrrede hans gode Lune. Han er en enestaaende vittig og glimrende For- 
tieller; som Sjælellvsskildrer og Karakterlegner viger han i hollandsk Kunst kun Pia. Isen for Hemhrandt. 
Men han bar altid en Ska-lm bag Oret. Han lilosoferer. men uden Surhed, han 'satiriserer, men uden 
Heskhed og Galde. Han er altid godmoilig og elskværdig, glad blandt <le .ylade. Livsnydelsens Apostel, ilpr 
unilskylder Kodets Skrobelighed og kun lader Gengældens strenge Gudinde træde frem med eu ringlende 




Fi«. 



14.'< 



BlLLtUKUNSlCN 




Fig. 265. Picter de Hooch : Morgeiiloilcltet. Am^tcrdnm. 



N;irrebjrpMc i sin 
1 1 nand Hun er tillige 

■ Ile ypiicTJif" som Ma- 
:. r-, y|i|icrli;'sl niaaske 

(let liL-ilsIc af sine 
Anne Doklorhilleder, 

■ '.'■n koslcli^f Krenistil- 
iiif" af (U-n Jallcrlixe, 
luiiimc Doktor, iler 

;4iavilctl.sk (U'iiionstre- 
1 IT, medens han føler 
lien unge Dames uro- 
lige Puls. Øjnenes Fc- 
lieiHlnns , den tørre, 
lorslende Miinil on Ud- 
trykkets .SmæKlen siger 
lis, at den imfje Pige 
II- syg af luiter Sund- 
lied, af ub.endig og 
ulaiilnio<li(4 Livslyst, af 
l.:enj;sel mod Glæden 
irj, l.yUkcn. Derfor fal- 
iliT Staklens Hoved 
ni.at og hedt mod Pu- 
den. I et andet lige- 
artet Hillede sidder 
Doktoren ved den sy- 
■ii's Seng, en Kone 
liringer et (ilas Vin ; 
et Par Hunde leger 
ved Dorcn, paa Bag- 
va'ggen hænger et stort 
Billede nf Kentaurer, 
der bortfører Nvmfer. 




Fig. 266; P. Janss 



Stuen fejes. Privateje Paris. 



Meningen nicd disse Billeder har Maleren selv for- 
klaret ved sin Paaskrifl i)aa et af dem: 

»Her hjælper ikke Medicinen, 

llii Elskovs Ild forvolder Pinen •• - 

Men (ien, der foretrækker den rent maleriske 
Skonhed for den aandfulde Fortælling og Folelsens 
milde Varme for det straalende og glimtende Vid, 
vil af de hollandske Genremalere sætte Pieter de 
Hooch over Jan Steen. Pieter de Hooch viser os 
oftest Hverdagslivet i de hollandske Hjem, Ko- 
nen eller Pigen sysler ved deres daglige Dont, Mo- 
deren passer Vuggen. For Jan Steen og de fleste 
andre hollandske Genremalere var Baggrunden en 
Biting. Pieter de Hooch har sat sit Talents bedste 
Kraft ind paa at vise os Stemningen og den udsøgte 
maleriske Virkning af de hollandske Borgerstuer, 
hvor Solen straaler ned paa Gulvenes tærnede Tavl, 
eller af de hyggelige Gaarde paa smukke Sommer- 
dage, naar der er bedst i det fri. Som Interiør- 
maler gaar hans Elev Janssens ham ofte skuffende 
nær. Mange af Pieler de Hoochs senere Billeder 
er svage og sortladne, han var ikke paaskønnet 
efter Værd, og det har rimeligvis brudt hans Kraft. 
Sine bedste Billeder har han malt i Delft, hvor 
han, efter at have været Kammertjener paa et Herre- 
sæde i Byens Nærhed, bosatte sig nogle Aar og 
fandt en beslægtet Kunstnensjæl i Maleren Johan- 
nes Vermeer. Denne interesserer sig saa -godt 
som udelukkende for de rent maleriske Opgaver, 
hans nu meget sjældne Billeder har kun laa Figu- 
rer, ofte kun en enkelt, en Kone, der helcier Mælk 




.IAN STEEN 

{V. i Leiden oniti-. lO'JC. d. i s. \\y K!?!)") 

I)1-:N SVdl-: V\C,K Hk.smiskit i Amstkhdam 



PB^" 




PIKTEK DE HOOCII 

(V. i Uotterclam 11!^!), d. i Amstorilam'.' efter 1G77) 

UDKNFOR HUSET EN SOMMERDAG. Rigsmuseet. Amsti:iu>am 




-/: r: 



DKT SYTTENDE AAltH UNUHEHB 



i et K:ir eller en lidt diikkea^lif; Dame, 
(ler staar op mod cii hvid IJaj^firund o^ 
pynter sijl, eller læser el lirev eller mu- 
sicerer, men den maleriske Virkning o'^ 
Hehandliiif^ er saa udsoj^t og fortrinlig, 
at Vermeer fra Dell't med Rette liar gcn- 
vun<let Ry som en af Hollands bedste 
Kunstnere. E\. Par af hans Billeder 
fremstiller Gadcprospcktcr : uagtet Hol- 
land havde mange lorlrinlige Arkitektur- 
malere, som Immanuel de Witte, en 
mesterlig Skildrer af de hvide Kirke- 
interiører, og Jan van der Hey( 
der netop var Specialist i Gadeprospi 
ter, naar ingen af dem nær den Fylde 
og Glans i Virkning, som gor Vermeei s 
l'ros|)ekt af Byen Deift til et af den hol- 
landske Kunsts mærkeligste Mesterværker. 
Det er vel ogsaa forst og fremmest 
den tekniske Fortræffelighed, vi beundrer 
hos Genremalerne Gerard ter Borch 
og Gabriel Metzu, der med et yderst 
elegant Foredrag skildrer det hojere Sel- 
skabsliv og de fine Damer, i alt Fah 
de fint klæ-dle Damer. Men Metzu viser 
tillige i sine Torvebilleder og i et nyde- 
ligt Billede af et sygt Barn paa Moderens 
Skod megen Elskværdighed, og ter Borch 
er ikke alene mærkelig som en uover- 
truffen og uovertræffelig Maler af Dame- 
kjolernes Atlask, han forstaar som faa 
at fange Sjælelivets Udtryk i det rolige 
Blik. Derfor er han en ypperlig Por- 
trætmaler; Fornemheden i hans senere 
Smaaportræters Stil og Farveholdning 
tyder paa, at han paa sin Rejse til Spa- 
nien har lært at beundre Velasciuez. .Meget 
disse Kunstnere er Bondelivsmalercn Adriaen van 
O stade. Paavirket fra Brouwer malle han oprinde- 



l"jg.268. Adrian van O.slado (U'.IO.V.) MoiUreii i 11iim1.>icii. Uiuloiiiit; 




UILI.FDKUNSTEN 




Fig. 270. Jan van Govtrii (1596 — 1G5G). Prospekt af Dorlrecht. Amsterdam. 



Il;>t k:\M\r OU llotlc Hill>'- 
iliT af (li'ikkeiKte Hondti', 
men ericriKiuiiileii icndii- 
(les hans Syn (i^ huns Op- 
fattelse; I sine hedsle l'.il- 
leder o}4 udni:i'i'kede Hade- 
rinder har han set im-d 
Venlij4hed, næsluii Omlicd, 
paa sine |ihiiii]inæs('de 
Monder, uii, ni\vl en ind- 
ta(4endc elskv:ei'di),' Skil- 
drinj4 af deres rorende 
Familjeliv o^ fatli;{e Son- 
(laKs^jheder. Isack van 
Ostade, Adriaens yngre 
IJroder, har fortrinsvis 
skildret Vintcrroriiojelsenie 
i det fri og Livet uden for 
maleriske Kroer. 

Af de egenllige Land- 
skabsmalere hlev de Kunst- 
nere, der som Jan Uoth 
o. m. a. malle italienske 
Motiver under Paavirkniiig 
af Claude. Lorrain, højst 
agtede og bedst betalte. 
For os har de ringe Be- 
tydning i Forhold til de 
udmærkede Kiiiistnere. der 
malte deres eget kære Land. Medens Poussin og Claude Lorrain, Salvalor Rosa og Hiihens, |)aa forskellig 
Vis havde stræbt at skabe en ideal Landskabsarkitektur, søgte van Goyen, van der Neer og Ilobbema kun 
at gengive Hollands ejendommelige Natur med storst Sanddruhed og bedst rammende Karakteristik. Dog 
satte de sig ikke som Nutidens Naturalister ud paa en Mark med deres Lærreder og Stalfelier for at af- 
kopiere et Motiv med fotografisk I*aalideligl^?d. Oe digtede Billederne ret frit efter Studietegninger og ansaa 
den fuldendt harmoniske Hilledvirkning for det allermest fornodne. De indbød saa at sige Naturen hjem 
til sig ved at lade Billederne gengive deres kæreste Minder og bedste Iagttagelser fra Vandringerne ude paa 
Landet. Flodpartierues og Kanalprospekternes uendelige Rigdom af maleriske Motiver har allerede Ksaias 

van de Velde behand- 
let i sine snurrigt gam- 
meldags malte Land- 
skaber. HansElev.Ian 
van Goyen gengiver 
disse Æmnermed fuld- 
endt Mesterskab, med 
glimrende Livfuldhed 
og Lethed i Behandlin- 
gen, med en indtagende 
harmonisk Farvevirk- 
ning i de fine, milde, 
graalige Toner. Isa'r 
elsker han Silhouetter- 
ne af statelige Byer op 
mod en disig Luft, i 
hvilken store, bløde 
Skyer sejler frem og 
skifter Former; atter 
og atter har han frem- 
stillet Dortrecht, der 
med sit hullede Kirke- 
taarn, sine Møller, Hu- 
se og Haver hæver sig 
over Floden med den.s 
mange Færgebaade og 
Fiskerfartøjer. Under 

l'ig. 271. Aert van der Neer (1603 — 77) Maaneskinsaflen i Udkanten af en hollandsk By. Privateje. Kbli. Paavirkning af Van 




146 




— = if: 



DET SyTTENIJK A AHII USDKKUK 



(idvcn or S :i I om on 
Viin H 11 ys<l;i fl iid- 
»InniU't til en iidmaT- 
ki-t I'"renistiller :if del 
liy{;t>clif^e Søndiif^sliv 
ved de liolhindske 
l'lodbreddcr. Ogsaa 
Aertvan derXecr 
sof^er sine Motiver 
ved Flodbredderne, 
men kun for sine 
Vinterhilleder vælger- 
lian l)a<islyset. Med 
en vidunderli«^ poetisk 
Stemningsfylde skil- 
drer han de stille Af- 
tener, naar Luften 
gløder i Solnedgan- 
gens Glans; oftest ma- 
ler han dog Nattens 
dybe Naturfred, Fuld- 
maanen, der bryder 
frem mellem Skyerne 
og glitrer i Vandets 
duggede Spejl af 
dunkle Træer og Huse, 
eller det fantastiske 
Sk:er i Mørket fra en 

IJærn Ildebrand. 
Meindcrt Hobbe- 

ma foretrækker 
Landsbyernes male- 
riske Udkanter jjaa 
de smukke klare Som- 
merdage, særligt Idyl- 
lerne ved de plaprende Vand- 
møller, hvis røde Tage ligger 
hyggeligt i Læ af gronne Træ- 
grupper. Kt af hans bed- 
ste og mærkeligste Hilleder 
viser i\en lige .Allé af lange, 
tynilc, s|)arsomt lovede Stam- 
mer, der forer ind til en hul- 
landsk By. Det jævne, for- 
dringsløse Motiv er opfattet 
med den sikreste Sans for 
dets maleriske l^jendomnielig- 
hcd og Skønhed. Men disse 
udmærkede Kunstnere vandt 
ringe Paaskønnelse; ingen 
af dem har gennem hele Liv- 
et fortjent saa stor en Sum, som 
der ofte i vore Dage er belalt 
for et enkelt af deres Hilleder-. 
Van doyen var nødt til at soge 
sig Fortjeneste ved Spekula- 
tioner i Huse. Hilleder og Tu- 
lipanløg, van der Neer maatte 
brødføde sig som Ki-ovæit. 
Ilobbema som Toldbetjenl. 
.laeob van Huisdael, den 
ypperste af alle Hollands 
Landskabsmalere, endte sit 
Liv paa Fattighuset i Haarlem, 
Ogsaa han malte oprinde- 




Fif! 272 Jacol) van Ruisdacl (lG28 rller 29— 1C82). Egclra-t 



ved Ka-rel. Kunslnuiscel. Kubenhavn 




BIM.IiDKUNSTEN 




lil^t ægle liolhindske 
.ICnincr. Hans Moti- 
ver v:ir niere niiinKe- 
:irte(lc t-nd de undre 

liolhindske l.and- 
skiihsiiiiileres , ofle 
endnu lieskednerccncl 
<leres. Hverken hans 
ISilledeis s:i;{tmodi;{t 
oiiiliyHtieli;;e lieliand- 
linj^ eller nonet riiork- 
liidne Kiirver er syn- 
derligt brillerende. 
Men enten han maler 

en enkeltslaaeiidc 
Mulle mod en skyet 
Luft eller Stranden 
ved Scliweninfieii eller 
L'dsigien Ira Klitlerne 
over Hlej^epladserne 
ind til llaarlcm eller 
Solstrejfet over en 
Kornmark ved en 
Mondegaard eller blot 
en (Jriiiipe af gamle 
Kgetræer ved et lille 
sivkranset Kær, er 
Opfattelsen af Natur- 
stemningen indtagen- 
de sjulfuld. l-;fter- 
liaanden faar Ruisda- 
cls Billeder Præget af et stedse mørkere Tungsind. Han bygger rigere og digter friere Kompositioner for 
at udtrykke Naturens hojtidsfulde Majestæt; under den hollandske Efleraarshimmels mægtige Skymasser 
indsætter han Klipper, Borge, niorke Graner, brusende Vandfald og rivende Siromme. Elcnienlerne for disse 
melankolske Skildringer af en barsk Hostnatur, der trues af Fattigdommen og Døden, synes Ruisdael at 
have laget fra de Landskaber, i hvilke Allart van Everdingen gengav sine uforglemmelige Minder fra 
et Besog mellem Hojnordens Bjærge. 

Ruisdael har tillige malt enkelte yjiperlige Sobilleder. Soen var jo da i Sandhed Hollændernes Vej 
til Kos og Magt, og om deres Kærlighed til den vidner den store Skare af udmærke^ic hollandske Somalere, 

blandt hvilke Simon 
de Vlieger, Hen- 
drik Du bbel s, Jan 
van de Ca pelle, 
W i 1 1 e m van de 
Velde og Ludolf 
B a c k h u y s e n er de 
mærkeligste. De to 
sidstnævnte har ofte 
fremstillet Søslag fra 
Krigene mod England, 
men det er ikke i slige 
Æmner, de hollandske 
Sømalere er bedst. 
Det er i ganske hver- 
dagslige Motiver som 
Soen i frisk Blæst 
eller Stranden i Hav- 
blik. I Romanen Da- 
vid Copperfield har 
Dickens ladet Navnet 
Yarmouth være for- 
bundet med Mindet 
om en Sondagmorgen, ' 
da Kirkeklokkerne 

van de VeUlc (1635 eller 1S3G—1G72), Engene ved Finden Uerlin. ringer, Børnene slaar 




148 




-f. ri ^ 



IIII.I.IDKI'SSTEN 

slillcilc's i simikke Bilkilcr, en Citron paa et Fad ved Siden af cl Glas Hhinskvin, Resterne af et Frukost- 
1)01(1, Frugter, OpstiliiDjier af maleriske (ienstaiide. I)c slemme Fremmedord Nature morte« og »Slilllebeii 
betcuiier denne Art af Maleri, i hvilken l'ieter Claesz, de to Malere llcda, Willem Kalf, Jan Da 
vids/ de lleem o. m. a. var udmærkede Mestre. Ogsaa HIomstermaleriet fortes i Holland til den liajeste 
l'iildkommenhed oji huldt sig endnu oppe, da veil det 18de Aarh.s Hegynilelse Hesten af hollandsk Kunst 
\:ir afslappet og udmattet, Frans Hals' Kæklled betragtet som en L'ngdomsdaarskah, Hemhrandls som et 
lykkeligt besejret Kietleri, og almen Heundring hvldcde Hiddcr .\driaen van der NVerff, hvem ilet Ivkke- 
des al forene den slorste l-'lovhed i liidhoidet med den videst drevne slikkede l'roperlu-d i (iennemforélsen. 
lindnu da kunde de Malerojne. som ellers var blevne forunderligt dosige, tr;elte og matte al at iagttage 
Naturen, se skarpt og lint paa de store, rige Blomsterbuketter i en Vase, glæde sig over Stengiernes svungne 
Linjer, der syntes i Fagt med ny Idealer for Arkitektur og Dekoration, fordybe sig i hengivelsen af stribede 
Tulipaner og spraglede Negliker. allehaande Hlomsterarter, ja, selv Fluerne, Myrerne og Dugdraaberne paa 
Planternes Ulade. Den utrolige Omhu, den utrættelige Taalmodighed, med hvilken .Ian van Huysiims 
lilomsterbilleder er udforte, er. fordi (len har et fornuftigt Maal. I'ak og l'aaskoniielse værd. De horer 
ikke til den gande, hollandske .\l:ikrsl<(jlis storsle .Mcsterv;erker. .Men de er dens sidste. 




il Willemez Heda (1 7(Ie A.aih ). Resierne af 
Frokostbord. Fredensborg. 




JEAN-ANT0IX1-: HOL'DON 

(F. i \'ersaillos 1741. d. i l>;iiis l.S28> 

l'OItriiÆTSTATUI-: AF VOLTAIRE. Théatkk fkan<,:ais. I'aius 




Walleaii (1681 — 1721) Indskibningen lil ICaTlighcdens U. l.ouvre. 



V. 

IKoiiinId til (iet 17(ie Anrli. er det ISde for Billcdkuiisteii en riiiijero Tid. Lænse er det endog med 
l'i'ctte l)lcvi'n belriiiitet som de væiste SiiKigsforvildelsers fordom mel tj^e Periode. For en ny Kunstretning, 
der lik sin Messi;is i Thorvaldsen, linigte billedhuggerkunsten tilbage til at dyrke de antike Guder i Aaml 
t)g Sandhed, forte Hilledhuggerkunslen et Liv, som vel i mange Maader kunde gore en Omvendelse beliov. nie.j 
som dog ikke var aldeles daadlost. Den var ofte koket behagelysten, niesten behagesyg, opsat paa at gore 
Virkning ved ydre Midler, selv eller mest ved de grove, den gengav liallctstillinger og Halletopstillinger, 
mcdlog endog i Marmoret Ballettens Skyer og Røg. Hog. hvad der i saa Henseende forargede Thorvaldsens 
Tid. kan ikke forarge vor, der har set alle rimelige Hegler for plastisk Skonhed brudte med stærkere 
Trods. Fattedes der end i Heglen det ISde .Varh.s Hilledhuggerkunst stræng aamlelig .\lvor. kunstnerisk .\lvor i 
Arbejdets Udforelse har dens bedste Ma'ud ikke manglet, og mange virkelige Mestorva-rker skyldes deres 
I lænder. Allerede fra Seklets allerforste Aar er et hojst fremragende plastisk .Monument, nemlig den hojt 
begavede tyske Bygmester og Billedhugger .\ndreas Schluters glimrende virkningsfulde Hylterstatue af 
den store Kyrfyrste. Den er det i kunstnerisk Henseende værdifuldeste af de olTentlige Skulpturmonumenter 
i Berlin, ligesom l-Yederik den femtes Hylterstatue er det af de offentlige Skuliiturmonumenler i Kobenhavn. 
Det taler dog til Fordel for hin Tids ofte altfor haanligt omlalle Skulptur. Hylterstatuen paa .Amalienborg 
Plads skyldes den franske Billedhugger Saly, hans mere beromte Landsmand Faleonet har udfort Peter 
den Stores Staliio i SI Petersburg .Men den bedste af det 18de .\arh.s franske Billedhuggere er dog Hou- 
don, der foruden udmærket smukke og ædle Statuer af en Helgen og af Diana har givet os en lang Hække 
slraalende livfulde og glimrenJe karakterrigc Portrivtler af sin Tids mærkeligste Ma>nd, derimellem den 
kostelige Statue af den gamle Voltaire. Selv i Væ^rkcr af de Billedhuggere, iler mere var Modesmagens 
villige Tjenere, kan Figurernes Dukkekarakter og noget alfeklerle Lader være forbunden med en Ynde. 
for hvilken det vilde være ubilligt at lukke sine Ojne. 

Del er ogsaa ved deres line Sans for en Ynde, der er u<lsogt, om end lidt kunstlet, at Flertallet af 
det ISde Aarh.s Talenter i .Malerkunsten vindei- deres Sejre. Fremfor alle .\ n lo i ne \Va 11 ea u . -de .galante 
F'eslers Maler . Han maler Hyrder og Hyrdinder af samme. \rt som dem. vi træller i Smaaligurer af Por- 
eellæn fra Sachsen eller Sevres; — Porcellænstilvirkningen var opfundet af Kineserne, men blev forsi ved 
det 18de Aarh.s Begyndelse kendt i Europa. — Men der er en ejendommelig blod og indlagende Stenminj^ 



151 



HILI.KDKL'XSrtN 




Lors mi'on a. vos aUraits , 
A-t'on recoDTS å. rimpofinre 



Fig. 280 J. M. Moreau le j«une (1741— 1814). Toilettet. Illustration lU 
Cliansuus de la Borde 17 73. 




Hg. 281. D. Chodowiecki (1726 — 1801). Den lui^'e .Moder. 

152 



over liiins rre(nslilliii)> af disse elcKunle 
llynli-pur, (Ilt indskiber f,\^ (il Kærli^lieds- 
Ijiidindeiis O, livor fjlade, siiiaa Gmliburn 
pynter op til evij^ Itryllupsrest med (Guirlan- 
der af Uoser uilen 'lorne. Tilmed er Wat- 
teaus I^ensel yderst smidig og ele^^anl, han 
er en Maler, der forslaar at male. I^aa 
laii};l {{rovere Vis virker l-'rant^'ois l!ou- 
clier, den talentfulde l'"raf{onard o^ mange 
andre af det 18dc Aarli.s franske Malere 
som Kierliulieds^^udindens Præster. I*j;ernt 
fra disse staar (^lia r d i n , der som en af de 
;.;amle llolhendere vielser yderst beskedne 
Æmner, snart en fortr\llende elskvierdigt 
opfattet huslig Scene fra en jævn Borger- 
kones Hjem, snart kun en Kobberkasseroile 
og andre (lenslande. Uagtet .Stoll'et i hans 
(iengivelse maaske ofte faar en sær Lighed 
nie<l Ferskenhud, ejer alle Chardins Smaa- 
liilleder en udsøgt Farvefinhcd og henrivende 
Virkning. 

Det 18de.\arh.s kunstneriske Ævner raaa 
jo iovrigt ikke bedoimnes alene efter de 
Hillcder, der ses i Museerne. Mange af 
disse Billeder har her tabt meget af den 
Virkning, de havde paa deres oprindelige 
riads i de hoje llerskabssalc, der var ud- 
.slyrcde med »Rokokoens« prunkende l'ragt 
eller senere, i Ludvig den sekstendes Tid, 
tiied en utrolig fortinet Smagfuldhed. .Møb- 
lerne var ofte nok saa store Kunstværker 
som Statuerne eller Malerierne. Marie An- 
toinettes Mobelsnedker R i esc n er er i sit 
Fag en Mester, til hvilken ingen anden Tid 
kan opvise Magen. Om den stilfulde Virk- 
ning af Datidens Rum, hvis pudrede Kaval- 
lerer og allaskklædte Damer næsten ogsaa 
synes os at være Kunstværker, faar vi god 
Besked gennem de mange kobberstukne 
Illuslrationer til Datidens Boger, især de 
nydelige Illustrationer, der skyldes Moreau 
le jeune. Uagtet dennes fine franske 
Elegance ganske mangler hos den over- 
vættes frugtbare tyske Illustrationstegner 
Chodowiecki, giver ogsaa denne 
værdifulde Bidrag til Opfattelsen af hin 
Tids Smag og hin Tids Liv. 

F"ra Frankrig udgik i det 18de Aar- 
hundrede alle Moder, ogsaa Moderne i 
Kunsten. Dog var ingenlunde alle Eu- 
ropas Kunstnere lige afhængige af An- 
visninger fra Paris. I Venedig, hvis 
maleriske Kanalpartier tro og dygtigt 
blev gengiviie i Canalcttos og Fran- 
cesco Guardis Prospekter, virkede 
Giovanni IBattista Tiepolo, hvis 
flot og livfuldt malte Dekorationer viser 
en mærkelig Afglans af Paolo Veroneses 
rige F'esllighed. Og England havde sia 
ganske selvstændige o{| hojst fortrinlige 
Malerskole. Dens forsle store Beroml- 
hed er William Hogarth. Uagtet flere 
af hans Billeder afgjort viser Talent for 
det maleriske, er det ikke den maleriske 
Skonhed, han har dyrket. Moralen er 




J. B. S. CllAKDlN 

^l'. i l'aris 1G'.)!1. il. i s. IJy ITT'Jl 

BOHDBØNNKN. Louvue 




SIK JOSHUA REYNOLDS 

(F. i l'lymptoii 1723, cl. i London 1792) 
POUTR.KT AF MISS HINCIIAM 



r 



UliN NYKHIi TID 



hans Mnal, Satiren hans 
Vaaben; gennem det Utal al' 
grove Karrikaturcr, der llok- 
kes i hans overfyldte Koni- 
jiositioncr, søger han at 
liiulllclte sin Samtids Laster. 
I Billedra'kUer, der ordner 
sig som Akterne i en Kome- 
die me<l tragisk Udgang, har 
han fremstillet Skøgens I.iv, 
Levemandens Skæbne, Kmi- 
veniensægteskabets Roman 
fra Ægtcskal)skontraktens Al- 
slnttclse mellem Parrets hoj- 
fornemme Forældre, indtil 
Manden dræbes af Konens 
IClsker, og Konen tager Gift 
efter Elskerens Henrettelse. 
I Modsætning til Hogarlh. 
for hvem Kunsten kun er 
et Agitationsmiddel i Mora 
lens Tjeneste, erUeynolds 
og Gal nsbo rough sande 
Malere og hojst fortrinlige 
Malere, hvis l'ortrielhilledcr 
har en Holdning, en Hle- 
gance, en Skonhed og Fylde 
i Virkningen og i Farven, 
der gor dem til sande Me- 
sterværker. Reynolds havde uddannet 
sin Teknik og sin I^arvc ved omliygge- 
lige Studier af de gamle Mestre, Tizian, 
van Dyck, Hembrandt o. a., og holdt 
i Akademiet, hvis Formand han var. 
Foredrag om deres Fortrin og om 
Malerkunstens Teori. I et af disse 
Foredrag paastod han, at en Maler al- 
tlrig bor lade de blaa Farver være 
fiemherskende i noget Billede. Gains- 
borough malte da et Billede af en ung 
Knos, klædt i det stærkeste Blaa fra 
Top til Taa, og dette straalende Me- 
slerv;erk, den blaa Dreng«, beviser 
rigtignok, hvor farligt det er at sige : 
Man skal aldrig. Gainsborough var et 
Nalurbarn, der ikke som Ueyuolds var 
erfaren i Beglernc og rettede sig efter 
dem. lovrigt var de begge omtrent 
lige ypperlige; efter deres Portræter '■■) 
at domme, har den engelske .lord i 
hin Tid haft en vidunderlig Higdom 
paa fine, bcdaarcnde Kvindeskikkelser. 
Maaske har Malerne dog undeitiden 
til Modellernes Skonhed fojet endnu 
lidt for egen Hegning. Naar Heynolds 
ikke maler Portræter, kan hans Bille- 
der undertiden være |)lettet af nogen 
Sodlighed, og hos den sidste af de 
mange dygtige engelske Portrætmalere, 
der sidst i del ISde og i Begyndelsen 

') Uet i S:iilr}k gcii(;ivne l'orlræt nf Miss 
liiiiKhaiii eUiT licyiioUls' M.nleri giver ved morIo 
for lleprodiiktioiien ulieldige Omstivndiglicder 
ikUe tilslrækUeli};! Iioje Forestillinger om deu 
Ypperliglied, Ueynolds" Portræler k:iu nna. 




Ih ! Ii:.',i7— 17i;i ' 




w s, >y? 



f.r.iig- vlirii.l>l\kki- . l'iiv.u. 



IIII.M:i)KLNSTIiN 




FiK. 2S4. 



(177:. — 1831). Afli'ii. (F.t Krigsskib fores i Havn for al ophugge 



:lf (let l'Jdc Alllll. 

Iiliver lians Kfierfol- 
ULTf, hos Til o mus 
Lii w roiices luiar 
Si)illi({licik'ii ofte nær 
(jni-iisc'ii iif (let v.iinle. 
GaiiislKJi'Mu^hs :i:in(l- 
Tulde Liindskaber 

KrtindliiKdu den engel- 
ske L.iiid.skiihsktinst, 
som to lremi'<i;j!ende 
Kiinsliicre i det l'Jde 
A;ii h s lie^yndelse li:e- 
veile til stor Hetyd- 
niiiH- I Strid med 
den nimlndeiige Kfter- 
lifiiiiiit; af dl- fi«""!*' 
I. herreders brunede 
Inrver sogtc John 
i.onstable med li- 
(lc-iiskal)clig Sandfier- 
di^lied at give fuld- 
koMiiiien karaktertro 
liilleder af den Na- 
tur, der i Dmegiien 
af (lo engelske Lands- 
byer gronncdes friskt 
for hans Ojne, og — 
som han selv har ud- 
trykt det, — synles 
sige ham ; Jeg er Op- 
standelsen og Livel. l,;enge overset og ringeagtet i Englan{i, havde Constable en betydningsfuld Indflydelse 
paa den franske Malerkunsts Udvikling. T urners smukke Ungdomsarbejder viser stærk Paavirkning fra 
ældre Landskal)skunsl, endog et videnskabeligt grundigt Studium af den, i nogle af sine Billeder har han 
næsten skuffende efterlignet ('laudc Lorrain. Men hans personlige Allraa fremtræder med stedse større 
llensynsloshcd, han vil indfange Lyset, brede det gyldent og vibrerende ud over sine Billeder eller lade 

det gnistre og blænde i Flammer som et fantastisk Fyrværkeri. 
Malerens senere Arbejder fremstiller os snarere besynderlige, 
ofte geniale Digterdrømme, end tro Skildringer af Virkelighedens 
Verden. 

Ved Aarliundredskiftet var den spanske Maler Goya dog en 
endnu dristigere Oprorer mod Traditionerne og mod Modesma- 
gen, som da sværmede for Kfterligningen af Antikcn. De antike 
/Emner stemmede ikke med hans Tilbojelighed, de religiøse ikke 
med hans Talent, men Goyas l'ortrætbillcdcr af hans kongelige 
Hofs Personer eller af andre spanske Herrer og Damer, hans 
to Studier eller samme smukke Model i samme Stilling, nogen 
og paaklædt, hans Fremstillinger af Folkeforlystelser. Genrenio- 
tlver og rent fantastiske .Emner, har en tindrende Livfuldhed i 
Opfattelsen, en koloristisk Kraft, en overmodig Kækhed i Be- 
handlingen, som gor Maleren til en af den nyere .Malerkunsts 
mest originale og tiltrækkende Personligheder. Mange af hans 
glimrende Kaderinger er en Satire med Næb og Klor over Da- 
tidens spanske Forhold, en Satire, der hverken skræmmes af 
.\ltret eller Tronen. Hvor stærkt de end fængsler ved Fremstil- 
lingens kaade Galgenhumor og gnistrende Talentfuldhed, synes 
de os rigtignok ofte gaadefulde Rebusbilleder, hvis Oplosning 
vi savner. 

Den Beundring for Antiken, der sidst i det 18de .\arh. havde 
vundet saa stor en Magt, var jo egentlig ikke noget nyt. Be- 
næssancens gode Baadgiver var aldrig bleven glemt. Den havde 
i det 17de Aarh. ogsaa været Poussins. Reaktionen i Neder- 
landene efter det 17de Aarh. s dygtige Realisme fordorate denne 
i Antikens hellige Navn, men Antikens Præster her var riglig- 
nok sølle Pedanter uden kunstnerisk Værd og Belvdning. Ander- 




I"i«. 2X.-.. l"rancisco Goya (17ir.-l.S2S) -De hæger sig. 

liaderiiig fra ■Capriclios.. (Del er saa skadelig! al 

ha\e Klor, al del eiidug hos Troldloj liliver forbudt) 



154 



I)i;n Nvi;nr tid 



ledes var de Kunsl- 

lurc, der forte eller 

afslutlede lU-aktioiien 

mod Hokokolidcns 

Udskejelser, I5eha<ie- 

syge ofi Ovcrlladisk- 

hcd. De havde foi- 

uden belydelif^t større 

Talent betydeligt stor- 

re Kendskab til (r^ 

Forstaaelse af antik 

(■viinst. Det var ikke 

blot (lens .lønner, de 

iinski'de dyrkede, dem 

liavde Rokokoen ikke 

for.somt, det var dens 

Aaiid, de vilde mane 

tilbage, for at den 

kunde skalle Menne- 
skel're instillingen stør- 
re Alvor, Værdighed 
og Værdi. Den Kunst- 
retning, der kaldes 

Ny-Klassieismen«, 
og hvis Velmagtsdage 
omtrent stræ-kker sig 

fra Ludvig den 16des Tronbestigelse til Napoleons Fald, var ikke alene forberedt ved den tyske Lærd'* 
W'inekelmanns Studier over den græske Billedhuggerkunst, ved engelske .\rkiteklcrs Opmaalingcr af .\lhens 
Tempelruiner og ved Udgravningerne i de genfunilne Byer Herkulanum og Pompeji, den havde væsentligst 
sit Udspring i Lede ved og Længsel bort fra al den Unatur, Kunstlcthed og Forlojelhed, der havde regeret 
i det Samfund, hvis Grav blev gravet af den store Revolution. 

Til Retningens forste og bedste Mænd horer den svenske Billedhugger Sergei, uagtet hans j'ppersle 
.\rbejde er det forste, han udførte, efter at han i Rom havde studeret Antiken og forkastet den ■'afskyelige 
franske Manér«. Det er Statuetten af den unge Faun, der efter at have udsovet sin Rus, vaagner o\i til 
en ny Dags Liv og Glæde, en Figur, der er lige saa beundringsværdig ved Formgivningens Ypperlighcd, 
som indtagende ved sin Friskhed og Elskværdighed. Større europæisk Ry har den engelske Billedhugger 
Flaxman ved sine stilfulde Konturtegninger til Illustrationer af Oldtidens Digtcrv;crker, og Italieneren 
C.anova, der har udfort prægtige Gravmæler, men hvis virtuosmæ-ssigt udførte .\rbejder ikke altid kan 
kendes fri for Behagesygens gamle Last. (^anova erkendte selv, at den ny og storladne Stil , han ikke 
helt havde ævnct at naa, prægede den danske Billedhugger Bertel Thorvaldsens Statue af den sejrrige 
.lason, der skrider bort efter at have erobret det gyldne Skind. Allerede Thorvaldsens Lærer paa Akademiet 

i København, den lærde — altfor sprænglærde 
- — Maler Abildgaard, havde indpodet ham 
den dybeste Beundring for Antiken, og med 
største Interesse havde Thorvaldsen fulgt So'i 




Fig. 286. Jolum Tobias Sergei (1740 -18H). Ilvilenilc Faua. 



KP 


■ 


Wk^ 


^M 


^^ICiLi W^ 


>^^^H 


W^KKlm 


^..''^H 


w^m 


1' >i^ 


^^n i 


w >\M 


^^H|v ■ 1 


kji H ^m 



l'"ig. 287. Tliuivalilscii: .fasoii. 





Fig. 201. ri.cn.iMscn. l'olcokl. 



Ull.l.liDKrNSTliN 




:llcK>- 



Woilfaldr 



HcKlu 



I.ig. 



ilcrjyden CarslciiK' 
:i;iii(llul<li- Forsog 
jjaa al skul>i; slor- 
slik't nxiiHiiiicnIaU- 
KiijiipDsilioni'r. uug- 
icl disse ved Male- 
1 ens Brist paa leit- 
nisk Aivnv sjii'Idc'iil 
IdiU's videre end lil 
IcKilide r. Ikast. 

Ilva. i der i 'llior- 
valilsens Slatne af 
.lasun, det l'orste he- 
l\ delige Arl)ejde,haii 
iHllortc i Horn ofi 
ilet Værk, der hifjde 
I li iindstene<i lil hniis 
Kimstiu-rh;edei oj; 
\ ei'deiisrN', Ijctefine- 
de en ny Mand og 
en ny Stil, var ikke 
alene Hellens stolte. 
selvl)evi(lsle Mandif^lied, en Mandijjlied, Paryktiden ikke havde forstaaet al udti-ykke, det var o^saa Statuens 
l'nidkoinne harmoniske Ligevæf^t, dens <)])li()jede Ho, der efter Hokokotidens febrilsk uiolij'e Fagter syntes 
aahenbare en virkelig Genfodelse af Antikens Skiinhedsadel. De samme Dyder udnia'rkede alle de mange 
Arbejder, Thorvahlsen iidforle gennem sit lange og lykkelige Kunstnerliv, selv saadanne, hvis Motiver ■ — 
undtagelsesvis — syntes at være af lidet stilfærdig Natur, f. l--ks. den herlige Statue af Merkur i Færd med 
at dræbe det Uhyre, hvis hundrede (Ijne har lukket sig under hans Flojtespil. Alle Thorvaldsens dejlige 
Helieller, ligefra Fremstillingen af den gamle Priamos, der bonfalder Akilleus om at faa sin Sons Lig, eller 
den jiompose F'rise af Vcrdenserobreren Aleksanders festlige Indlog i Uabylon indtil den Medaillon af den 
himmelske .lulegbedc, Mesteren komponerede i sin hoje Alderdom, viser en ufejlbar sikker Skonlicdsfolelse. 
en frodig Skaberkraft, en vidunderlig Ævne til vedvarende al linde IJnjevirkninger af indtagende rytmisk 
Higdom og harmonisk Velklang. Disse hoje Egenskaber minder om Anlikens Mesterværker. Men Thor- 
valdsen synes os dog nu ikke rigtig »antik«. Ikke alene, fordi hans Studium af den enkelte Form ikke er 
saa indtrængende grundigt, som hos Antikens og Renæssancens — selv Rokokoens — bedste Rilledluiggere. 
Han ejer ikke de gamle Grækeres friske Fyrighed, hans Kunst er mattere og mildere, hans Gude- og Helte- 
skikkelser synes dosige i I'oi hold lil deres. Der var hos Thorvaldsen foruden en Grækers varme Skon- 
hcdsglæde en Nulidsnordbos træge og kolde Blod. Han var jo fodt i Gronnegade. Han havde endda lil 
rent pcisonlige Egenskaber et Overmaal af Blidhed, af Barneuskyld, af haruilos Godlidejibed. der end ikke 
forlader ham, hvor han skalkagtigt viser Kærlighcdsgutlens Valde. Hans Statue af Krigsguden holder i sin 

Haand Amors Pil. I en anden F'remstilling af 
den barske Åres har han tæmmet denne til en 
vennesæl Fremforer af den livsalige Fred. 

Thorvaldsens rolige Maadehold er uden den 
grivske Underslrom af brusende beva^get Liv. 
Men i al deres Kølighed er hans Figurer dog 
ikke kolde. De viser en i Sandhed stor Kunst- 
ners kærlige Dyrkelse af den Skonhed, der var 
ham den ideale. Saaledes som Fystinde Baria- 
tinska staar i sin ranke Kyskhed, virker hun 
som en ren Skonhedsaabenbaring. Billedstot- 
tens stolte Ro er næsten overmenneskeligt 
ojdiojet, men den har som Michelangelos Adam 
eller som en Kvindestatue, om hvilken et Old- 
tidssagn fortæller, modtaget den guddommelige 
lieaandelse og en levende Sjæl. Næppe nogel 
andet Værk af nyere Skulptur naar denne F"i- 
■j,uv i fuldendt jjlastisk Dejlighed. Hendes far- 
ligste Konkurrenter findes endila i Thorvaldsens 
egen Virksomhed, i Værker som f. Eks. Statuen 
af Fyrst Potocki, der fra de Saliges Øer vemo- 
digt skuer tilbage paa Livels Ijrogede Uro. Eller 
det store Pavemonuments Statue af den him- 
melske Styrke, der træder den stærkeste Helts 
iioKi.psivike. Kolle under sin l-"od. Lige udlrvksfuldt tolker 





Fig. 2S9. TliorvalilMu: Merkur. l"i 




BEUIKL THOKVAl.DSEN 

(V. i KohcMiliavii 1770, il. i s Hv 1844') 

PORTRÆTSTATUK AF FYHSTINDK HAHIAllNSKA Imoiuvipsuns MiSKr>. 



nEN NYi;HK TIIJ 



disse Fi^jiircr den dybeste Sjalefred. Ikl;e foi- no;'cn iinlik fiiidddin. 
men for delle del liojesle af iille jordiske oj^ hiinmelske (iodei- l)r.endle 
den slille, kl;ii-e Alleriid i Tliorvaldsens llj:erle. Det er Sjælefreden, 
som Ilaabel fra ukendte I^f^ne skrider frem for al brin}{e os. Del 
or Sjielefreden, som med Xatlen oj; dens 'rvillin<5born paa blode Vin-jer 
daler ned over den stakkels .loi'd. Og Tliorvaldsens sa-^tmodige Kii- 
slijs, — den indlioidsrif^eslc KrisUisstatiie, nof^cn Tids Kunst bar skalil, 
— udl)reder kærlif^t sine .\rmc for at sij^e til alle de 'I'ræltc o}^ de 
Sorgfuble: Min Fred være med Kder! 

IlDJlbenndret af sin .Samtid, modtoj; Tborvaldsen en Mænj^ ic ære- 
fulde Heslillinger ])aa monumenlule Værker fra Italien, Schweits, Polen. 
Kngland og især Tyskland, der iovrigl ikke var ganske blottet for due- 
lige Billcdbuggere. Berlineren .1. G. Schadow og lians mere beromle 
I';ilerfolger Haueli, Skaberen af det store Monument for Frederik den 
anden og lians Mænd og af del smukke (iravmælc over Dronning 
Louise, har jævnligt givet en skarpere Personkarakteristik end Thor- 
valdsens monumentale Porlrætkunst, hvis Hærlbrere er fredbringende 
Velgorere, og hvis Forskere og Digtere — selv den lidenskabelige Hy- 
ren — er blide og tankefulde Drommcre. I Frankrig var Thorvaldsen 
mindre beundret, for delle Land var hans Virken saa godt som uden 
Betydning. Dér havde allerede længe for hans Fremlræilen XvKlassi- 
fismens Forgudelse af Anliken fundcl en fremragende Talsmand i Ma- 
leren Jaqucs Louis David. 

David omvendte sig til Antiken, 
som man omvender sig til en 
Heligion, og virkede i Paris som 
den ny Lieres fanatiske Oll'erpræsl 
og Kiellerforfolger. Medens Thor- 
valdsens Forkyndelse af Anlikens 
Herlighed kom med Lise og Fred 
og ved sine stille Skønhedssyner lod 
Tankerne svieve bort fra Døgnets 
Strid, kom Davids som en brusende 
Storm med Svobeslag, med Torden- 
taler, der raable ])aa Daad, Lynglimt, 
der krævede Menneskeliv. Han frem- 
stillede ikke den stolle >hindiglie(l 
alene for dens Skonheds Skyld. De 
gamle Romeres staalsatle Karakterer 
fores af ham frem paa Seenen for 
at begejstre Saniti<ien til at folge 
lieres ,i;lorv:erdige l',ksem|)cl, glode 
for Fædrelandet som Horalierne og 
Leonidas, ofre alt jiaa F'rihedens Sag 
som Bepublikaneren Brulus, der har 
dodsdomt sine egne Sonner, fordi de 
var kongeligtsindede Forrædere. Bil- 
ledel af Bi-ulus var bestilt af Liulvig 
deii sekstende og udstillet ITSD. 
Under Bevolutionen var David blandt 
(le mest ydcrligtgaaende, han stemte 
i Konventet for Kongen.s Dod og 
forherligede i et mærkeligt Billede 
den myrdede Marat som et Side- 
stykke til lien korsfævslcde Kristus. 
Senere blev han Napiileons llofma- 
ler, efter Kejserdiinimets Fald levede 
han landllyglig i Briissel. 

Hans store, biddrende ileltebil- 
leder kan ikke længere begejstre. 
Uagtet Tableauerne er dygtigt arran- 
gerede, Iriekker vi uvilkaarligl jiaa 
Smilebaandet ved al se Horatiernes 
energiskt skrævende Ben. Mange af 
de Oid, hvis Virkninger staar med l"i}<. Z'.ii. 





Sorizuil. l.oiivre. 



MII.LEDKUNSTKN 



iiinlslc'ltiliy nioflskrift paii Ilislo- 
riens Uhiilc-, hilcr ikke til os (i}> 
vækker kim vor Foriindrinn ved 
deres forældede Slil. De liar 
level, de er dode. Kun den 
simple Siinillied it^ den virkelige 
Skonhed bevarer i Kunsten det 
evif^e Liv. David vil leve gen- 
nem sine l'orlræthilleder. hen 
Ijedsic IJel af hans rcfornialiii-i- 
ske Sinehen var hans Krav til 
et slnenKt, alvorligt of^ redelifit 
NatursUidium, der ikke hef^ik 
Snyderier for at sidire og sode. 
l'aa <h'iine Klii)|)e(>rund byygede 
han de Templer, der er sunkne 
1 lUiiner. Men naar han ikke 
vil v;i're Dijilcr, er han en for- 
trallVliti .Maler, en stor Kunstner, 
der opiiaar alt, den udso^le klas- 
siske Skcuihed i Billedet af .Mine 
Rccamier, den ved Dybde og 
Sanddruhed mest gribende Ka- 
raklerskildring i andre l'orlra'ler 
af mindre skonne l'ersoner, selv 
den line l^lskværdighed i det liv- 
fulde Portræt af Mme. Seri/.iat 
og hendes Harn. 

De Billeder med antike .Em- 
ner, der maltes af Davids mange 
Elever, har ikke synderlig In- 
teresse. Baron Gérard er 
mest viniiende i sine hojst ele- 
gante Fortrætcr. Med et stort 
Talent, som allerede antyder ny 
Veje for den franske Malerkunsts 
Udvikling, malte Gros Billeder 
fra Napoleonskrigene og af an- 
dre aktuelle .Emner, hvad der 
bevægede David til at sende 
denne sin Yndlingselev indtrængende Advarsler om ikke at svigte den store Stil. Den store Stil har i Da- 
tidens franske Malerkunst sin talentfuldeste Repræsentant i Pierre Prudhon, en følelsesfuld og ynderig, 
indtagende, ofte bedaarende Kunstner. Han bryder sig ikke stort om den strænge Romerdyd, elsker af 
antik Kunst mest det levende Smil hos Prakslteles' Faun og skyr ikke at raadfore sig med Kætterne Leonardo 
og Correggio for selv at faa delle Smil i sin Magt. 

Én lille Nation staar 1 stor Taknemmelighedsgæld til David. Mellem de unge Mænd, der lyttede til den 
erfarne Lærers vise Ord om det ærlige og llitlige Naturstudium som den eneste sikre Grundvold for Maler- 
kunsten, ar en blaaojet Sonderjyde, C. W. Eckersberg, til hvem Danmark salte sit Haab eller at de to 
eneste fremragende Malere, Landet havde haft, den lærde Abildgaard og den begavede Portrælmaler 
Jens JueJ, begge var dode. Davids Raad passede udmærket Eckersbergs retsindige Kunstnernatur, der 
havde saa megen Kærlighed til Jorden og ganske manglede Ævner til at følge Lærerens Flugt i Højhed og 
Blæst. Saa malle da Eckersberg med den mest rørende Omhu, med den mest nøjeregnende Samvittigheds- 
fuldhed for Sanddruhed i stort og smaat, sine nydelige Studier af maleriske Partier i Rom, sine mange Por- 
træter, blandt hvilke det med ærbødig Beundring malle Portræt af Thorvaldsen er det mærkeligste, fordi 
det er det aaudfuldesle, og sine mange smaa Sobilleder, hvor hvert Skibstoug er taget med, men Friskheden 
i Luftens Lys og Soens Farve ikke glemt. Og alle sine kære Elever, ja, hele den ældre danske Malerkunst, 
meddelte Eckersberg sin ømme Ærbødighed for Naturen, men ogsaa lidt af sin Forsagthed og af sit Hang 
til Nusleri. Blandt Eckersbergs Elever er Christen Købke en højtbegavet xMaler, hvis bedste Arbejder, 
Sniaaportra>ter og Billeder fra Kobenhavns hyggelige Udkanter, vilde være til Ære for et hvilketsomhelst 
Lands Kunst. Senere blev Kærligheden til det hjemlige Dyrkelsen af det nationale. Fædrelandets Pris 
istemtes i mange Toner, de blødeste og fineste klinger os i Mode fra Lundbyes poesirige Landskaber og 
dybt elskvæn-dige Billeder af Dyrenes Liv. P. C. Skovgaard søgte at gengive den danske Naturs plastiske 
Skønhed, Kyhn dens Stemningsrigdom, Genremalerne Folkelivspoesien. Udenfor disse Bestræbelser falder 
Constantin Hansens nnerkelige Forsøg paa at dekorere det københavnske Universitets Forhal i ren an- 
tik Slil og Størstedelen af ^Yilhelm Marstrands frodige Virksomhed, der omfatter Æmner af enhver Art, 




w. i:cke 



(1783-1853): Porlræt af TliorvaUlsen. Kunstakad. Kblivn. 




"^^ -■ >. 



DES NYEHIC TID 



Portr.Tlcr. itnlicnsko Folkefester, Flliislrationer 
lil Ilolbori^s Komedier o« til Hoiiumen om 
Hiddereii af den bedroveliyc Skikkelse, Fami- 
lieidyller, Rejseminder <)<^ storladne bibelske 
Motiver, skemlefiilde Iiulfald oj; alvorsfiddc 
Optrin af I)anm:uks Historie. 1 Oplindelses- 
ævne of^ Skaberkraft naar han do storstc 
Kunstnere nær. Men endnu friskere og yp- 
perlif^cre end i sine færdige Billeder er Mar- 
strand i sine letlx'linndlede Skitser og i sine 
Tusinder af vidfuldc Tegninger. Ogsaa hos 
andre af de ældre danske Malere har Forar- 
bejderne til Billederne v;eseutlige Fortrui for 
selve Billederne, hvis Udlbrelse altfor ofte er 
bleven mat og tam og tor. Den danske Ma- 
lerkunst levede sit eget afsondrede Liv. ganske 
upaavirket af den Higen for at naa malerisk 
Kraft og Glans, som længst havde faael Mag- 
ten i den franske. Kndnu et godt Stykke 
efter det lOde Anrh.s Midte saa Franskmænd 
med Undren i den danske Malerkunsts gam- 
meldags Teknik l'ræg af Traditionerne fra 
Davids Skole. 

Naturligvis holdt Traditionerne fra Thor- 
valdsen sig længe i den danske Billedhugger- 
kunst. II. E. Freund har i nogle af sine 
Arbejder tilstra'bt en str:vngcre antik Stil end 
hans Mester attraaede; i sin aandfulde og fan- 
tasirige Ragnaroksfrise vovede han sig i Kast 
med den nordiske Mytheverden, hvis Guder 
den svenske Billedhugger Fogelberg fremstil- 
lede i pomjjose Kolossalstaluer. II. V. Bissen 
sluttede sig ojiriudeligt meget nojc til Thor- 
valdsens Stil, men blev ved sin jævne og 
djærve »Landsoldat« i Fredericia Talsmand 
for en ny Tids nationale Aand. Karaktcrop- 

fattelsen af de Personer, han har fremstillet i sine mange Monumenter og Portrietbyster. er lin og sanddru, 
paa den fineste (Jennemarbejdelse af Formen lagde han i sine Statuer ikke altid synderlig V;egt. I saa Hen- 
seende har hans Medliejler .lerichaus bedste .Vrbejder — som den virkningsfulde i>Pa nierjaeger- og Grup- 
pen af Herkules og llebe eller Grui)periie af Adam og Eva — umiskendelige Fortrin. 

Det 19de Aarh.s bedste franske Skulptur har fjærnet sig langt fra alle Thorvaldsens Idealer. I Sleilcl 
for Omridslinjernes sarte Skonhed har den sogt Lys- og Skyggespillets mest maleriske Virkninger, i Steilel 
for Finheden Kraften, i Stedet for den plastiske Ro det varmt ])ulserendc Liv. Det bruser i Franfois 
Rudes geniale Fremstilling paa den slorc Triumfbue i Paris af Marscillaiscn som Krigens Genius, vel det 
alleryi)i>ersle af den nyere franske Skulpturs Mesterva-rker. Frihedssangens a^ggende Raab kalder alle fri- 
hedskære Fædrelandsvenner, unge og gamle mellem lU-publikens Borgere, til Kamp nuxi Tyrannerne; Vaab- 
nene klirrer under en ubetvingelig Helleskares taktfaste Udmarseh. Der er faa Ma^ml. naar vi tæller dcni. 
men vi aner Legioner. Samme friske Livfuldhed udraa-rker Raryes Bronzer med deres fiddendt mesterlige 
Karakteristik af Rovdyrenes Vildskab og Styrke, C.arpeaux's glimrende talentfulde og glimrende etVektfuldc 
Gruppe af »Dansen« udenfor den store Opera i Paris, Grupiiens dansende Kvinders kuade Skogeujne vakte 
i sin Tid Forargelse. De franske Billedhuggere har i Italien mere raadspurgl Renæssancen end .\nliken. 
Stærkt |)aavirket fra Michelangelo er Carpeaux's gribende Skildring af l'golino, som med sine Sonner af- 
venter HuMgersdoden i l"angetaarnet. Med eiulnu vildere l-jiergi. med ofte forskrækkende llensynsloshed og 
Særhed, har den geniale Auguste Ro din, Nutidens mærkeligste Billedhugger, sogt al træde i Miclulange- 
los Fodspor 

Om (le milde og blide blandt Renæssancetidens Kunstnere minder ofte den milde og blide Paul Du- 
bois. Af de 1 allegoriske Figurer paa hans pragtfulde Gravmæle over en fransk General er vel Kriger- 
model« michelangelosk i sin Stemning, men ikke i sin Stil. udnuvrket godt er ot Renæssanceforbillede be- 
nyttet i den skonne Statue af Troen . Det ypperste af Dubois' Va-rker som Billedhugger, — han har 
som Maler udliirt meget smukke Portræter turde dog vel va-re hans indtagende ynderige Statue af den 

nyskable Eva. l'"oruden de alt nævnte har taliige andre talentfulde og i teknisk Henseende glimrende dyg- 
tige Kunstnere virket fil den Iranske Kullurs Hæder, og den har givet Forudsa-lningerne for næsten alt del 
bedste. Nutidens Skulptur har frembragt i andre Lande. l'yskland har nok i ilet liV .\arli s sidste Halvtlel 
haft enkelte Billedhuggere, der har va-rct tlinkere end Resten, men ingen, som I'rankrig for Alvor kan have 
Grund til at misunde det. 




Fig. 29G. Frnnr 



Ull.l.l.UKL'NSifc.\ 




l"ig. 2U7. Eiigi-ne Delacroix (1798-1803) Dante og Virgil i rnilirverilenen. T.o 



Ofj il()(^ er (k'l end- 
nu lanKl mere ved 
sin Malerkunst end 
ved sin Skulptur, at 
l'rankiin i del l'Jde 
Aarli. Ian;4t liar over- 
f^aaet alle andre Na- 
tidjier. Da man l>c- 
;4\nille al finde Dyr- 
kelsen af de ura-ske 
(jiider urimelig of^ de 
romerske lielte nofjel 
ke(leli;ie I l,:en}{den, 
fik Ueaklionen mod 
Ny-Klassieisnien i de 
forskellige Lande for- 
skellig Form. I Tysk- 
land ovede Fr. O ver- 
beek og de saakaldte 
>Nazareuerei Bod for 
Tilbedelsen af Afgu- 
derne ved at omven- 
de sig til Katolicis- 
men sv:eniie for Mid- 
delalderens fromme 
Maleri, forsommeFtjr- 
men som nogel altfor 
hellensk og foragte 
Farven som noget alt- 
for jordisk. Corne- 
lius fremlraadte i 
dybsindige monumentale Malerier som en vildfarende flJosofisk Aand, der hverken agtede eller forslod 
Kunst al male. I Frankrig syntes derimod Xy-Klassicismen for den senere Slægt altfor bleg og kold, 
ny »romantiske* Retning krævede her Liv, Stemning, Varme, selv Lidenskabens Ild fremfor alt Farve, 
beundrede l^ugheiulerne, der havde bevaret eller udviklet Forstaaelsen af Malerkunst som Farvekunst. 
;l oysaa den franske Skulptur tilstræbte, havde Malerkunsten endnu bedre Midler til at naa. 

Det romantiske Maleri i Frankrig begynder med Théo- 
dore Gericault, hvis beromteste Værk er det 1819 ud- 
sliLede storstilede Kolossalbillede af de Skibbrudne fra Fre- 
gatlen Medusa. Lifter Skibets Undergang har i 12 Dage en 
stedse formindsket Skare af halvtnøgne, forsultne, fortvivlede 
Stakler drevet om paa en Tommerflaade i Oceanet. Geri- 
cault har fremstillet det Ojeblik, da den Brig, der vil bringe 
de faa Overlevende Frelse, kommer til Syne i Horisonten. 
Trods den brune Farve og de hist og her vel akademiske 
F'igurer, er det et mægtigt gribende Billede i den ny Tids 
Aand Men Gericault dode som ganske ung, og Engene 
Delacroix blev den romantiske Skoles store llovedmester. 
Hans tidligste Billede fremstiller Digteren Dante, der led- 
saget af Virgil, tærges over Helvedes Sump, hvor vredagtige 
Sjæle endnu kives med hverandre. Allerede dette Ungdoms- 
værk viser den Fyrighed og storladne Kraft i Opfatlelsen, 
den Djærvhed i Behandlingen og den Ski)nhed i Farven, 
Aom Malerens senere Billeder ejer i endnu rigere Maal. 
Deres Æmner er ofte hentede fra Shakespeare, Byron, Gotlie 
og andre Digtere; han udvælger sig gerne Optrin, hvor Li- 
denskaben koger, og han forstaar næsten lige saa veltalende 
som Rubens, der mellem Forlidens Kunstnere var hans 
nærmeste Forbillede, at udtrykke den højeste dramatiske 
Spænding. I nogle Billeder har han behandlet .Emner fra 
den græske F'rihedskrig, i andre .Minder fra et Ophold i 
Marokko, hvor han med Henrykkelse havde set en storre 
Farvepragt end F'rankrig kunde vise ham. Stejlende Hestes 
Vildskab, Løvers og Tigeres Grumhed har næppe nogensinde 
i"ig. 2on, Ingres (1780- 1SC7). Dameporirat. Nanies. nogen anden Maler fremstillet os saa godt. Men trods den 



sine 
den 
den 
Den 
Ilva 




lliO 




.1. A. 1). INGRES 

(K. i M()nt;\iil);iii 1780, d. i Paris 18137) 

PORTRÆTTEGNING. Louvre 



DEN NYEKE TIIJ 



udprægede Forkærlij^hed i Delacroix' I5il- 

leder for del iheiiioniske og rovdyrs- 
vilde, (ier lader Medea slagte sine Horn, 

og Hamlet med kold Spot betragte den 

stakkels l'oloniiis' Lig, er de mærkede af 

en folsoni og sorgmodig Poesi, der roljcr 

dem som det li)<ie Aarli.s ægte Horn; 

selv Orkenodets Hovdyr forlærer deres 

Hytte med en melankolsk IJmætteligiu-d, 

som rynker Brynene med Udtryk af sjæ- 
lelig Lidelse. Vi er allerede nu gledne 

saa langt bort fra al denne romantiske 

Vildskal), at den ofte mere vækker vor 

Forundring end vor oprigtige Begejstring. 

Men ved sil friske, sta'rke og eg^'nsindigc 

Talent, sin nervose Ildluldlied, sin mægtige 

Fantasis straalende Funklen og (jlodcn og 

sin vidunderlige Farvekunst staar alligevel 

Delacroix som den storste Genius i del 

19de Aarb.s Malerkunst. 

Krilikcn, der ofte med Held bar hen- 
vendt sig til Menneskenes I'ordomsfuldlu'd 
og Sneversyn, fordomte enstemmigt deri- 
caults Billede af >Mcdusas< Skibbrudne 
og mishandlede ofte Delacroix paa den ' 
stupideste Maade. Dog var ikke alle lians 
Modstandere lige uværdige. Der var mel- 
lem dem en meget betydelig Kunstner, 
Akademikernes Hovedmand, Ingres. Som 

Ridder for den sirlige, omsorgsfulde Teg- 
ning, for den rene Linies Skonbed, tilbad 
han Rafael og fordomte I^elacroix saa vel 
som de gamle Kolorister Rubens og Rem- 
brandt. Fraset den altid beundringsvær- 
dige Tegning er rigtignok Flertallet af lians 
Billeder med antike eller middelalderlige 
Moliver uden Tillokkelser, men i det ny- 
delige Hillede af Kilden og især i sine 
Portræter er Ingres en virkelig Mester, en 
af de store. Ingres' Porlrættegningcr bo- 
rer til de klassiske Mesterværker. Langt mere falmet er det Rv. der for vore Fædre omstraalede 
Horace Vernet og Paul Delaroche. Horace Vernet malle" med stor Lethed, men ogsaa stor 
diskhed, store Krigsbilleder og 
oslcrlandske .Emner. Af For- 
tidens politiske Historie, som 
især belgiske Malere havde op- 
taget til Hehanilling, valgte De- 
laroche gerne saadanue Optrin, 
hvor Doilen gor l^nde paa Fyr- 
stehøjbed, eller i hvert Fald 
dens Skygge staar truende. Hans 
Billeder af forskellige triste 
Mord- og Henrettelsesscencr 
horte til Datidens mest beun- 
drede Malerier. Senere lik Ili- 
storiemaleriet andre l'ornier. I 
ganske smaa Hilleder, der uden 
al være Kunst af storste Va-jit 
og Varme, imponerer ved ()|)- 
fatlelscus og Heliandllngcns 
spillende Aandrighed, lader 
Mcissonier os kigge gennem 
Noglehuller ind til det 17de og 
18de Aarb.s Mennesker, viser 
ikke de sædvanlige llislorie- 




299. Inirrcs 



cporlræl. Louvre. 



Xavnene 
Overna- 








i 



Fi«. .fOn. E. Ml' 



ni.T ;i8I,S- 
161 



N'npoli' 



IIM.I.KUKL'NSTRN 




.jife'i^'Itr.-.^'^'V 




Fig. 301. J. F. Millel (ISl J— 1S7:,\ V.iRlorpi 



PaslellcRning. 



Iiilledcrs hojtuleIi({e 
Slivstikkere , iiifii 
(iiidtfulk, iler lever 
et l.iv som vort, o^ 
<I()K el l.iv, (ler sy- 
nes rit^ere p:ia Poc 
si, f<it<li (let i iKtjcre 
Grad var oinjjivet af 
SkonluMJ. Anilre af 
Mcissoniers liilicder 
lilliorer allerede den 
Art af udtryksfuldt 
lortællende Historie- 
maleri, som senere 
vandt saa stor He- 
rmnmelse gennem 
talentfulde Maleres 
Skildrintjer af den 
fransk-tyske Krij4s 
hlodigc Kampe. Gen- 
tat^ne Gange liar 
Meissonier fremstil- 
let Napoleon, 1807 
paa .ICrens Tinde, 
hilset af den sejrrige 
• iardes stormende 
Jubel, 1814 mørk 
og tankefuld paa Til- 
bagetoget gennem 
Ruslands ode Sne- 
marker. Meissoniers 
Trvllemagt til 



Tryllemagt til at 

lommnne svundne Tider liar dog den tyske Maler Adoljjh Menzel ejel i endnu liojcre Grad. I glimrende 
llustrationstcgniuger og ypperlige Billeder har han gjort det Mirakel al lade Frederik den anden, hans Hof, 






rig, 302, Millel: .\nenboTliicn (..Vngt-Itis 



hans Soldater, hele 
hans Tid, genopstaa 
lyslevende og i ube- 
skaaren Karakterfyl- 
de. Ofte har dog 
Menzel, som ved 
sin Intelligens og 
kunstneriske Kraft 
er den ypperste af 
det 19de Aarh.s ty- 
ske Kunstnere, vendt 
sine skarpe Ojne 
mod sin egen Tid, 
f Eks. i et udmær- 
ket Billede af Arbej- 
det i en stor Smedie. 
Er der fra det 
10de Aarh.s Midte 
franske Malere, der 
;i lierede — som De- 
hiroche og Vernet 
— fra Lyset er gled- 
ne ind i Skyggen, 
lindes der til Gen- 
g eld andre, som fra 
Skyggen er stegne 
frem til Lyset. Saa- 
ledes Hondelivsma- 
leren Mil let, der 
gennem en stor Del 
af sit Liv maatte 



DRN NYi;rtr; tid 



kæmpe iiieil l'iillifjilom on Nml oj" ciid- 
nil ISo'J ikke kunde fa.i sit liillede 
af Hrændelui^^f^crcn o^ Dixleii', el 
af lians yppersle, antaget paa den 
aarlige Pariserudslillirg, men livis 
Værker nu betales med svimlende 
Summer. Ved sin liojc Alvor og gri- 
bende F'olelsesvarme bar han naaet 
(iet storstilede og 0|)lH)jede i simple 
Skildringer af Landalnuiens j;evne, 
dagligdags Liv, det tunge Træileri 
for Foden, der nok kan faa en og 
anden til som Fablens lirændehugger 
at paakalde den store Hjælper. Trost 
er Hjemmets Faniilieglæder, Trost 
ogsaa Samlivet med den store Natur, 
der selv synes dele Menneskenes 
stille Aftenandagt, naar en fjærn 
Kirkeklokkes bløde Toner ringei- So- 
len ned. Millet udvisker det indi- 
viduelle til Fordel for det typiske 
og lægger fremfor alt Vægt paa Kom- 
positionens monumentale Holdning. 
Den som »Realismens« Apostel og 
som Kcmmunard beronde .Maler 
C o ur bel lader ofte sine Kompcisi- 
lioner synes urimeigt tilfældige, men 
giver undertiden en Personkarakteri- 
stik af ma'rkelig Dybde og Kraft, og 
har desuden et vidunderligt Mester- 
skab i det rent maleriske. Realis- 
mens virkelige Repræsentanter i Da- 
tidens franske Kunst var maaske dog 
de ypperlige Karikaturtegnere Dau- 
mier og (iavarni. Senere har 
Realismens stnvnge Sandhedsilyrkelse 
i fransk Malerkunst halt saa ulige- 
artedc Tilluengere som Hastien- 
Lepage, hvis noget blege Billeder 
med et yderst elegant Foredrag 

gengi\er fine Porlrætstudicr af l.andsbyfolk, og som Man el, der paavirket af Velasque/ og Goya i sine 
yderst djærvt og dristigt malle Hilleder iiar vaMet »Impressionismens« Banebryder, som Degas, der med fuld- 
endt Mesterskab har fremstillet Hallilskolens Tortur for de smaa Danserinder, og som Rafael li, der med 
en sær og selvdannet Teknik har 
givet vidunderligt udtryksfidde Ka- 
rakterbilleder af Smaaborgernes og 
Arbejdernes Liv. 

Næsten lige saa længe som Millet 
har hans Samtids ypperste Laml- 
skabsmalere maatlet vente efter Paa- 
sktinnelsen. Selv den indsmigrende 
blide G o rot, der — som fordum 
Claude Lorrain — ■ gærne skildrer 
et Arkadien, et Drommcnes Land, 
hvor alt er Velklang, feagtig Skon- 
hed, hvor Duggens Perler hænger i 
Mlade og i (ir;es, og Nymferne over 
de solvgraa l'jige mellem Tranernes 
frodigt loxede Kupler træder sa.i let 
en Dans, at ingen af de tindrcnile 
Draaber falder mod .lorden, C.orot 
er dog paa ingen Maade i'ingere, 
hvor han holder sig til klart bestem- 
te, ofte jievnt fordringslose, jordiske 
Lokaliteter. Ingen har bedre for- i-ig 




nt: .\noii Vi-d noi-gK 



Kr-.insk Privat.ji- 




SKovrii rriin>k Privjilrjc. 



UlLLIiUKl'SSTEN 



stnael al Ircriilryllc Skonhcden i LufllaKt'nes ilisi^o Sl«r, al 
lade ane Moi-fieiiens og Al'leiiens friske Kolighed, hele Nalu- 
rciis balsamiske Dufl. Alligevel er Théodorc Housseau 
endnu storre, Ihi han er mandigere og dybere, liar ikke 
sin bcslcinte Tonarl eller Melodi, men uddyber iiiiil samme 
n;eslen barske Alvor o^; lliiergi de mest forskelli^^ailede Mo- 
liver. Han 11 ar en egen melankolsk Samfolelse med Naluren, 
hvert Træ er ham en levende Organisme med sin ejendom- 
melige Karakter. Den franske Landskabskunst har andre 
store Kolorister, — iJaubigny, Dyrmalcren Troyon o. 11. 

- - Houssean er alligevel den marvfuldcstc, den niægligsle. 
I Kngland sammensvor ved .Midlen af del l'.lde Aarh. 

nogle unge Mennesker, Hosselti, Millais og II ol man 
11 lin t, sig i det præralaelitiske Uroderskab . Kfter deres Skon 
havde kun den italienske Kunst fur Hafael forenet den rede- 
ligste Sanddruhed og den liGJeste Poesi. I Billeder med reli- 
giose og middelalderlige Æmner, Hilleder, der indtil den 
mindste Enkelthed var omhyggeligt gennemførte med streng 
realistisk Troskab, stræbte de at skabe en ny stor og skon 
Kunst, der skulde omvende Menneskene til de rette Idealer 
og den rette Tro. Millais fulgte senere Naturalismens slagne 
Landevej, Ho selti — der ogsaa som Digter har Hetydning 

— vedblev at hige mod den ideale Skonhed og malte ideale 
SUonheder. Hans mærkeligste Kfterfolger er Burne Jones, 
lUr med Forkærlighed liar behandlet Legeriden om den hel- 
lige Graal og andre middelalderlige Sagn. Med en streng 
Slilf'uldhed, laant fra Botlicelli, fremtræder i hans Billeder 
sarte, blege, blodløse og i sig selv udtrykstomme Figurer 
som Drømmesyner af en hojst poetisk Stemningsvirkning. 
NYatts har ikke alene malt ualmindeligt veltalende Allegorier, 
men ogsaa ualmindeligt karakterfuhie Fortrætcr. Begejstrin- 
gen for det Skonhedspræg, Acn tidlige Renæssance gav sine 
uanseligste .\rbej(ler, har ledet liere nyere engelske Kunstnere 
til fortjenstfulde Bestra-belser for at genfode Kunsthaa'ndvær- 
l;e;, der haardt trængte til en Genfødelse. Opgaven er iøvrigt 
vanskeligere end den hyppigt regnes for at være. 

Det er ikke alene engelske Malere, der i Nutiden har 
søgt at hæve sig til hoj digterisk Flugt. I Frankrig har 
Gustave Moreau med sine funklende Farver malt Billeder 
af en selsoni Eventyrpragt og Eventyrstemning, medens Puvis de G havannes, der kun elsker de graa 
og blege Toner, de enkle store I-ormer og en egen vemodig Stilhett i Stemningen, er bleven Nutidens 
storste Mester i det dekorative Maleri. Tyskland har Bocklin og Max Klinger. Med al sin skønne 
poetiske F"olelse og sin overdaadige Fantasirigdom er Bocklin dog ikke uplettet af den t\'ske Smagløsheds 
triste Dynd, i hvilket selv et saa stort og mærkeligt Talent som Klingers stedse synes at glide dybere ned. 

Det er jo af Nutidskunst dog ikke blot den franske, engelske og tyske, som er Opmærksomhed værd. 
Det er ogsaa den amerikanske med Whistler, den russiske med Bépin, den spanske med Fortuny. 
den italienske med Segantini, den belgiske med .Meunier, den hollandske med Jacob Maris, og i\vn 
nordiske. Hvad Norge angaar, er dets Kunst steget højt i Værd, efter at NVerenskiold og den Kunslner- 
shvgl, til hvilken han horer, har knyttet den noje til Landet selv. Efter at Sverigs Malerkunst i det ISde 
Aarh. havde haft en smuk Tid ved ypperlige Portrætmalere, uddannede i fransk og engelsk Skole, gik den 
tilbage i Betydning, og ved det 19de Aarh. s Midte stod den af Delacroix paavirkede Hockert ret ene med 
sit Mesterskab i det maleriske. Men en yngre Slægt har atter fort den svenske Kunst mægtigt fremad. 
Dansk Malerkunst har, uden at opgive det bedste af sin Fortids Traditioner, bl. a. i Kroyer og Viggo 
Johansen faaet Kunstnere, der ikke blot i Nationens egne Tanker, men i hele Verdens Ojne, er den 
til største Hæder. 

Dog, naar vi ser, hvor forskelligt Nutiden opfatter Værdien af kun 50 Aar gamle Kunstværker fra 
hvorledes den almindeligt opfattedes den Gang, saa ved vi jo, at der endnu maa gaa et Spand af Aar, for 
den nyeste Kunst virkeligt kan føres freni for Historiens Domstol. Fremfor at optælle flere af de Navne, 
den venteligt vil bevare i sin gyldne Bog, turde det derfor være rimeligt at kaste et Afskedsblik til den 
Billedkunst, som skyldes andre Racer end vor egen, en Billedkunst, som virkeligt tilhører Historien. Rem- 
brandt saa med varm Interesse paa de nydelige persiske Miniaturbilleder, og de fortjener Interesse, men Muha- 
meds Forbud mod Menneskefremstilling har dog hindret den egentlige Billedkunst fra at faa samme Betyd- 
ning hos hans Tilhængere som deres Arkitektur og deres dejlige Orname.ilik. Indien har en gammel Kunst, 
som mærkeligt nok er uddannet under svag andenhaands Paavirkning Ira Oldtidens græsk-romerske. Indien 
har atter paavirket Kina og andre Riger; de højtidelige Statuer, der viser den store Budha i sin evigt uforstyrre- 

164 




:ill5. Dante Gabriel Ros 
lieljiulelsen. Tale-Galler 




.c - T. 










^^^^X'^J'K/W-.'. 




— X - 



X 


:. 


i_ 


~ 


„^ 


t£ 


T. 


r- 


~ 


= 


y. 


r 


















^ 


7-. 


IC 


<-' 










■J'. 




'^ 


s 




L:_ 


*> 




■V- 


- 


■/- 


r 






•^ 





?^ z 




g^ i 



DE\ NYICKIi TID 




Fi«. 306. Japa 



lif^c Ho, har forskellifje hiulliistiske Lande kunnet f^ore oinlrent Une HO'it. Men Kina har o^jsaa i en fjærn 
Oldtid udviklet en ejendouinielij; liilledkunst al' hoj Hanj;. Hen har skabt en Skulptur, som uden al cjc den 
fineste Formforstaaclse uiej^ct goiit har ævnet at udtrykke baadc det alvorsfuldt ophojcde oj4 det muntre, 
en Malerkunst, der uden at kende de perspektiviske Love og uden at anvende Skygger, i lette Vandfarve- 
eller Tuschtegninger ])aa Silke eller Papir, har fremstillet udtryksrige .Menneskeskikkelser, baade strenge og 
blide, men fremfor alt tro tolket en inderlig Nalurghvde, en llammende Naturtilbedelse. Vi kender desværre 
kun lidt til denne længst forsvundne Kunst fra en fjærn Fortids dunkle Kina, men hos denne Kunst har 
.lapans staaet i Lære. Begavede japanske Kunstnere har optaget den, efterlignet den og udviklet den videre. 
indtil i den nyeste Tid den eurojjæiskc Kullurs Indtrængen i Japan ogsaa har omformet Landets Kunst. 
De har med tindrende Livfuldhed, med spillende Vid, vist os .Menneskenes snurrige Færden og E-'olkctrocns 
lystige eller skra'kindjagcnde Skikkelser. De har med folelsesfuld Begejstring — og tillige med en vidun- 
derlig lin Sans for dekorativ Skønhed — fremstillet os alle deres elskede Naturs smaa og slore Herligheder. 
Blommetræernes rosenskærsfarvede Sne i det tidlige Foraar, alle Blomsters sarte Ynde, .\bcrnes l'udsighed. 
Tranernes Sirlighed, Banilnisskovens kvidrende Spurveflokke. Vildgæssenes Flugt forbi Maanen, Ffleraars- 
niorgenens klamme Taageslriber, det stolte, hoje, hellige Bjærg Fuji med Sneens brede, hvide Kappe over 
sin To|). Den F'riskhed, Sikkerhed, Kraft, det Fynd, med hvilke de japanske Kunstnere har formaaet at 
udirykke utrolig meget med utroligt lidt, og f. Fks. i -syv kække l'enselstrog har skilserel et Billede af en 
springende Hest, er egnet til at vække Misundelse hos mange af I-Europas Kunstnere. — lovrigt ogsaa hos 
en Forfatter, der paa et lille Sidetal, der ikke maa overskrides, skal give en Oversigt over Billedkunsten i 
Oldtiden, Middelalderen, Benæssancen, det 17de, det 18de, det 19de .^arh., og endda foje Kina — Japan til 
som Halen. — 

Det er i Londons Xationalgallcri. man oppe under Loftet hvser denne hojlidelige Indskrift: >Med For- 
tidens Mestre, hvis VaMker har slaaet .\arhundreders Prove, lor ingen Nutidskunslner ligne sig . Strenge 
Ord, sande Ord. Den, der vil siedes for de! ypperste, BilK'dkunsten har skabl, maa soge tilbage til Old- 
tidens Athen, Rena\ssancens Florens, Bom. Venedig, det 17dc .\arh.s .\msterdam, .\nt\verpen og Madrid. 
Og dog er det kun rimeligt, om vor Interesse er særlig varm for Nutidens Kunst, den Kunst, der henvender 
sig netoj) til os og som vi ser blive til for vore Ojne. Vi folger derved kun Forlidens F.ksempel. Selv 
om vi overvurderer den nyeste Kunst en Smule, er det undskyldeligt, thi ogsaa denne Tilbojelighed har 
været kendt fra den graa Oldtid. .Mlercde Skjaldenes I'ader, den gamle Homer, vidste derom, da han sagde: 
■Ol-t er jo Menneskets \'is den S.Tiig forlriidij^ :\t prise, 
som er det nyeste Kvad, der de Lyttende kommer lor Ore « 




Fii;. aO,S. Japansk Maler: Splinten. !■• llcsl. 




bk Maler (17GU — KSJL 



Forfatteren kan næppe tro. at en meninfisforstyrrende Trjkfejl Side 5, 14de Linje fra oven, vil have ladet hele Omtalen 
af Ægypten synes en Stinks. Thi af Sammenhænfjen er det indlysende, at »to Aar- skal rettes til »to Tusind Aar«, 
Dette er Sætternissens værste Ujjlspilstrcg. selv om der ogsaa er andre ubehagelige Trykfejl, f. Eks. S. 1!) Ketisodotos i Stedet 
for Ketisodotos, og S. 12] IJrodrene Hans og Sebald Beham i Stedet for Brodrcne Barthel og Hans Sebald Beham, Ertéban 
S. 131 og Estélan paa Folgebladet som et af Murillos Fornavne i Stedet for Estéban, som er det rigtige, S. 143 Jan Sten i 
Stedet for Jan Steen. 

Side 12. Linje 19, burde der ikke staa >i Parthenons indre Gaard«, men »under Loftet indenfor I'arthenons j-dre Sojle- 
nekkcr«, S. 22, Linie 15 »Byen« Knidos i Stedet for »Oen« Knidos, S. 37, Linje IG fra neden, i Stedet for Hovedet af den 
bjælmede Afrodites »et Kvindehovede, undertiden forklaret som den hjælmede Afrodfte.« Motivet fra Myrons .Marsj'as, er 
S. 11, Linje 20 fra neden, forklaret i Overensstemmelse med ny Hovedværker over Æmnet (af Collignon. Helbig o, a.), den 
Forklaring, som (med sidste L'dgave af Burckardts Cicerone) forst kom Forfatteren i Hænde, da .-\rket var trykt, er dog 
utvivlsomt den rigtige, Athene har slaaet .\larsyas Flojten af Hænde. Kunsten er noget gammelt, men Kunsthistorien noget 
nyt. Ved mange flittige Forskeres Anstrengelser vindes der saa at sige hver Dag en Smule mere Klarhed over meget af 
det, der længe har været dybt begravet i Fortidens Morke, Fuld Klarhed vil vel aldrig naaes, men det vilde jo være trist 
for Videnskaben, om den ikke vedvarende kunde bringe selv en paa den nyeste Forsknings Resultater bygget Fremstilling 
af Billedkunstens Historie Berigtigelser og Tilfojelser. 

De værste Fejl i en Bog er altid de Mangler, Forfatteren ikke selv kan se. Jeg ser dog godt, at denne Bog lider af 
en væsentlig Grundmangel, som en æret .Anmelder ikke har behovet at læse mange af dens Blade for at opdage og med 
Foje at beklage. Jeg formaar hverken at dele hans Smag, efter hvilken den antike Kunsts sene Efteraar er fuldt saa til- 
talende som den græske Vaars fejrcste Blomstring, eller at beundre hans Syn, der ikke i Krigerhovedet af Skopas (Fig. 39, 
S. 20) kan finde noget Udtryk af sjælelig Lidelse; — Læseren har let ved at sammenligne den med en af de Figurer, i 
hvilke Kunsten har naaet det stærkeste Udtryk for sjælelig Kval, Michelangelos Slave (Fig. 191, S. 98, Statuen tiihojre), og 
efter sine egne Ojne domme, om Anmelderen eller jeg har Ret. — Men selv om hverken Anmelderens Smag eller Syn be- 
rettiger den overmodige Tone, i hvilken han har fundet for godt at lufte sin Lærdom, har han aabenbart soleklar Ret i at 
sige: Denne Bog er ikke i Stand til at opdi-age Læsere, som møder uden Forudsætninger, til selv at kunne se og dømme 
Kunst rigtigt. 

Hvis dette, som han tror, kunde naas ved en grundig Behandling af en lille Buket særlig karakteristiske Kunstværker, 
vilde mange Skribenter — og mellem dem vel undertiden ogsaa denne Bogs Forfatter — have gjort Mirakler uden at ane 
det. Det vil desværre heller næppe ved at medtage en kortfattet Redegurelse for Tekniken kunne lykkes at skrive en paa- 
lidelig Anvisning paa at blive Kunstkender i Lobet af fire Timer. Dertil fordres sikkert Bistand af den sorte Kunst, som 
jeg ikke torstaar. 

Lige saa lidt som en Naturhistorie formaar at meddele Læseren Nydelsen af Nattergalens Sang eller af Blomsternes 
Duft. kan en Kunsthistorie give Læserne Nj'delsen af Kunstens Værker. Den fortæller kun, hvilke ma'gtige Træer og hvilket 
Væld af herlige Blomster af enhver Art, der er at finde paa Kunstens hoje Bjærg. Men selv Muhamed maa gaa til Bjærget, 
Bjærget kommer ikke til ham. Bjærget bliver staaende, medens alle de kunstneriske Oversigters Papirer blæses bort og 
erstattes med andre. Den, der vil have sin Glæde af Kunst, maa sege til selve Kunstværkerne og ikke nøjes med at læse 
om dem. Kunsthistorien soger kun at væie ham til Nytte dels ved at oph'se, hvor Kunstværkerne historisk horer hen, 
hvad der altid fremmer den rette Forstaaelse af dem, dels ved at antyde, hvad Mennesker, der holder af dem, regner for 
at være deres ejendommelig Værd. Hvor umuligt det er — i alt Fald for mig — at gore denne Værdi fuldt indlysende, 
har jeg ofte med Smerte erfaret, ogsaa medens jeg skrev denne Bog. Undertiden har jeg søgt Trost i den Tanke, at jeg 
dog vistnok, da jeg i min Opvækst gerne ønskede at vide lidt om Kunstens Historie, men fandt de Kunsthistorier, jeg traf, 
for torre eller vidtløftige, med Glæde vilde have grebet en Fremstilling som den her givne og læst den med Udbytte. Men 
om den virkeligt er i Staiid til at være Mennesker til Glæde eller til Nytte, er jo rigtignok dens Forfatter den allersidste, 
der har Adkomst til at bedømme. 



FORTEGNELSE OVER KUNSTNERNAVNE. 

J Parentes er nuKlvct n(i),''<- af Navnenes Udtale Ikke faa Navne udtales paa Oanik. som de skrives, iidcn Hensyn 111 drt 
.strenfjt koricUtc-, saaledes Chodowiecki (hodowietski) Rubens (Kybbcns; van Goyea Cfan kroie). 



Al)il<lKanrd S. 153 — 158 
Alberlinclll 101 
Aldcurever 121 
Alkamenes 17 
AUegri = Coirrggio 
AltdoifiT 121 
Am beige r 121 
Ameriglii = Caravaggio 
Apelirs 42 

nacUliiiyzen (baklmjsen) 

118 
naldung, H. 121 
narloloinmeo, Fra 101 
linryc (hari) 159 
liasaili 8:! 
liassaiio 115 
Tiasticn I.cpage (basljeng 

lopnsj) IM 
liehani. n. og II. S. 121 
lieijpren, A. v. 149 
Bellini, Ccillile (djen- 

lilcl S2 
Bellini, Giovanni (djo- 

vanni) 81, 82 
Berchcni 119 
Bernini 126 
Bissen, II. VV. 159 
Bol, r. 113 
Borch, ter 145 
liordone 113 
lioseh, II. 125 
Both, .1 146 
Botticelli (bottisjcIli172— 

74. 
Boucher (busjé) 152 
Bouts 91 — 92 
Bramanle 103, 104 
Bronzino 125 
Brouwer 137 
Brucghcl, P. (broRpI) 125 
Bnmellcschi Oeski) 65, 

66 
Buonaroti=MichclangcIn 
Buoninscgaa (senja) = 

Duecio 
Biirgkmair 121 
Burne .lones (horn 
djaans) 164 
Bøcklin 164 

r.allot 134 

r.analello 152 

r.ano, A. 128 

Canovo 155 

Capelle 148 

Caracci (ratsjl) 126 

C.aravaggioCvatsjo) 126 — 

127 
Carpaoeio (patsjo) 82-84 
C.arpranx (poh) 159 
Carstens 156 
Castagno (slanjo) 70 
Cellini f.<!,iællini) 115 
rhampaigne (sjanipani) 

133 
Chardin (sjnrda-ng) 152 
Chavanncs, Piivis ile 
(pyvis do sjavann) 164 
r.hodowieeki 152 
r.rtvelli 82 

Cimabuc (stjimabue) 59 
Chies?:, P. 150 
Clouet (Uhi-ch) 115-116 
CoCllo fkneljo^ 125 
Conegliano 83 



Conslable (konstæbel) 1 54 
Cornelius 160 
Corot (koro) 163 
Correggio (korætsjo) 107- 

108 
Courbet (kurbæ) 163 
Cuyp, A. (kojp) 149 
Daumier (domi(5) 163 
Daubigny (dobinji) 164 
David, C.<:'rard 92—93 
David, J. I.. (da\id|i 

157 — 158 
Degas 163 
Deksamenos 39 
Dclaeroix (dolakroa) 160- 

161 
Delaroehe (dolarosj) 161 
Dolci (doIts.ii)l32 
DomCnicliino (kino) 126 
Donatello 65—67 
Dou 143 
Dubl>els 148 
Dubois, P. (dyboa) 159 
Duecio (Dutsjo) 59—60 
Dyck,-s'an (fan dajk) 136 
Dflrer 116-119 
Kckersbcrg, C. \V. 158 
Elias, N. 138 
Elsbeiiner 132 
Enfronios 41 
Evainctos 39 
Everdingen 148 
Evck, II. og J. van (njk) 

85—88 
Falconet Ckoneli) 151 
Fidias 11—15 
Fiesole, Fra Giovanni da 

69—70 
Fiesole, Mino da 68—09 
I'iloksenos 46 
Firenze, A. da 63—64 
Flaxman 155 
Flinck, G. 143 
Floris 125 
Fogelberg 159 
Forli, Melozzo da 80 
Forluny 164 
Fouquel (fnkæ) 93 
Fragonard 152 
Frjmcesco, Piero della 
(sjeska) 77—78 
Francia 80 
Freund 159 
Froment (froninng) 93 
Gaddi, T. og A. 64 
Gainsborough (gænsboro) 

153 
Gavarni 163 
Gertgcn tot Sint .Ians 91 
Gellce (sjele) = I.omiin 
Gerard (sjerahr) 158 
Gerieaidt (sjerikoli) 160 
Ghiberti 66 
Ghirlandiijo 75 
Giorgione (djordjone)l OS- 

110 
Giotto (djotlo'j 60—62 
Ciocs, II. V. der 90 
Goujon (gusjong) 116 
(ioya 154 

Goyen. J. v. 146 

(lozzoli 71 — 72 
Greco. el 114 
Gros (groh) 158 



GrOncwald 122 
Guardi 152 
Guercino fstjino) 126 

Hals, D. 143 
Hals, Frans 138 
Ilan.sen, Constanlin 158 
Ilcda, W. C. og G. W. 

150 
Ilcem, J. D. og C. de 
14 9. 150 ' 
Helst, B. V. der 138 
Herrera 128 
Heydc, .1. v. der 145 
Ilobbema 147 
Hogarth 152—153 
Ilokusai (lioksaj) 106 
llolbein 119-121 
Ilondeeneler 119 
lloorli. P d. 14 1 
II..nd.in (liudong) 151 
llnnt, Holman (br,nt)l64 
Hnysum, J. v. 150 
Ilockcrt 164 

Ingres (ænggcr) 161 

.lanssens, P 144 
Jerichau 159 
Johansen, V. 161 
Jordaens 130—137 
Juel 153 

Kalf 150 
Kefisodotos 19 
Keijser, Th. de 13S 
Kimon 39 
Klinger 164 
Kraft, Adam 93, 116 
Kristus, P. 89 
Krover, P. S. 164 
Kyhn, V. 15 8 
Kobkc 158 

Lawrence flaavræns) 154 
I.ebrun (Inbrong) 134 
l.enain (lona*ng) 134 
I.eonardo 94 — 95 
Leiden, L. v. 124 
I.ippi. Filippino 74 — 75 
I.ippi, Filippo 71 — 72 
I.oohner, Stephan 83 — 81 
I.orenzetti, A. 63 
Lorrain, Claude (klaadt 

lorræng) 133 
Lotto, L. 113 
I.uini 95 — 96 
Lundbye 158 
I.ysippos 25 — 26 

Mabiise (mabys) 124 
Majano, B. da 69 
Manet (mnua-) 
Mantegna (tenja) 80— 82 
Maris, J. 164 
Marstrand 158—159 
Martini. S. 03. 
Masnccio (masatsjo) 70 — 

71 
Massys (nia.snjs) 123 — 

124 
Meissonier (ma'sonje^IOl 
Mruiling 84, 89—91 
Menzell62 
Messina. A. da 82 
Mesteren fra Flenialle 

88—89 
Metni 14-. 



Meunicr rnionnie) 104 
Michelangelo (inikkclang- 

sjclo) 96-100 
Miercvcid 138 
Micris 143 

Mignard (niiniar) 133 
Millct (niileh) 162 
Mor, A. 125 
Morales 93 

Morcau, G. fmoroh) 164 
Moreau le jcune (le 

.sjohn) 152 
Moreclso 138 
Moretio 113 
Moroni 125 
Murillo (muriljo) 131 
Myron 11 

Neer, A. v. der 146 — 

147 
NenrchateUnojsjalel) 125 

Ostade, A. og J. 143 — 

146 
Orcagna (ork.anja) 64 
Orley 124 
Ouwater 91 
Overbeck 160 

Pacheco 128 

Palma vecchio fvækkio) 

113, 114 
Pasiteles 34 
Pasti. M. da 77 
Penz 121 

Perugino (sjino) 78 
Pinturiccliio (rikkio) 78 
Piombo, S. del 106 
Pisano, A. 63 
Pisano, G. 58—59 
Pisano, N. 58—59 
Pisano, V. 77 
Pollajuolo, A. (sjolo) 76 
Polygnot 42 
Pcilyklet 16—17 
Pordenoiie 113 
Potter, Paulus 149 
Poussin (pusieng) 132 — 

133 
Praksiteles 21 — 22 
Prudhon (prydongt 158 
Pa'onios 18 

Quercia. J. della 66 

Rafael 100—106 
Baueh 157 
Bavesteijn 138 
Rembrandt 138—143 
Reni. G. 126 
Ripin. E. 164 
Reynolds (Ra-naals) 153 
Ribera 127-128 
Riemenschneiiler 93 
Riesener (rissena-hr) 152 
Robbia. della. I- .\. og 

G. 06. 08—69 
Robusli = Tinlorello 
Bodin (.rodirng') 159 
Romano, G. 106 
Rosa, S. 131 
Rosellini,. A. or B. 69 
Bosselti, n. G, 164 
Rousseau. Th. (^russoh'' 

164 
Rubens 1S4 136 
Rude irydl) 159 



Rul»daH, J. '.s 

'rnJwInH 147 - ; . -, 
S.-dy 's.-illii IDl 
Sanw.vin'. A. l'iT 
Sanjovino. J. 113—111 
.SanU. G. 101 
Santi, B. = nnfaelll 
SaHo, A. del 107 
Sassofcrmlo 1 26 
Schadow. J. G 157 
.SehlQIer. A. 131 
Schongauer 93 
Schwarz. Clir. 125 
Srorel 121 
Segantini 16« 
Seleukos 42 
Sergei 155 

Settigoano ^%cltinjano) 69 
Signorelli fsinjo) 78 
Skopas 20—21 
Skovgaard. P. C. 158 
Sluter. Claus (slytlcr; (4 
Snyders (snajdcrs) 137 
Sodoma 95 
Stoss, Veil. 116 
Strigcl 121 
Squarciooc fskvarlv 

jaane^ 80 
Steen, J. 143 — 144 
Sueur, Ic (losjohr) 134 

Taiti = J. Sansovino 
Tenicr? 137 

Theotocopuli = el Greco 
Thorvaldsen 155—157 
Tiepolo 152 
Tintorelto 113—114 
Tizian titsian) 108—113 
Traini 64 

Troyon (iroajongl 164 
Turner (inmcr) 154 

Ucello (utsjello) 70 

Vecellio = Tiiinn 
Velasquex 128—131 
Vcldc, A. ^■an de <\^() 

149 
Velde. E. v. d 140 
Velde. W. v. d 147. I4S 
Vene/iano. A. 64 
Yene/iano, 11. 77 
Vernel. I!, (\-emch) 161 
Vemieer fx-=f'» 144—145 
Verocchio vrokkio) "5- 

—76 
Verone.se 114—115 
Vinci = Lconardo 
Viscbcr. P. '\-=V 116 
Vi\'arini. B. 82 
VIicgcr (>-=r^ ILS 

Walleau (-lohl 151— 1 52 
Watts (vaals* 101 
\Veeni\ 149 
Werenskiold 164 
WerlL A v. de 150 
Werwe. Claus de S« 
Woyden. R. v der 88—90 
Whisller 10« 
Wille. E de 1«5 
Wolgeniulh 117 
Wouwermann. Ph 149 



Ze 



«3 



Zurbar.m 128 



FOHTKON'KLSr: OYl-H FOI.r.F.m.ADi: Til. 1!II.I.I:I)KL'NSTI:N. 



III Sidi' 

Efter Kefisddotos: Freden med Hi(;donisnuden 19 

I'niksiteles: Hermes med Dionysosbaniet 21 

\'eiiiis fra Milo 25 

Saiidro HoltiecUi : Foraaret 7 1 

Hans Memlinj^: Martin van Niemvenliovc 'Jl 

I.eunardo da Vinci : Monna Lisa Uj 

Mielielanjjelo: Profeten Jeremias 99 

Hafael: Den sikstinsUe Madonna lOli 

Tizian : liaklius og Ariadne 112 

All)reel\t Diirer: Hieronymus Holzseludier 117 

Hans Holl)ein: Studietegning efter Anna Meyei 121 

Peter lireugliel : De Hlinde 125 

Velas(|nez: Alessandro del Borro VM) 

Murillo: Tiggerdrengen 131 

Kubens: Matthæus Yrsselius . 136 

Frans Hals: Oflieerer i St. Jorgens Skyltelag 138 

Frans Hals : Ammen med Barnet 138 

Benibrandt: Skyttekompagniets Udrykning 140 

Uembrandt: Forstanderne for Klædemagerlauget .... 142 



Til Slit." 

Jan Steen : Den syge Pige 144 

Piefer de Hooch: l'denfor Huset 144 

Johannes Vermeer: Prospekt af Deift . 145 

lli>hbema: Alleen ved Middelharnis 147 

Jacob van lUiiMlael: Mollen ved Wijek-bij-Durstede. . 148 

Paulus Potter : Ung Tyr 149 

Houdon: Voltaire 151 

Chardin : liordbonncn 152 

Heynolds: Miss Bingham 153 

Thorvaldsen : Fyrstinde IJai iatinska 156 

David : Madame Récamier 158 

Marstrand : Lystighed i et Osteri 158 

Ingres: Portrættegning 161 

Adolph Menzel: Frederik den Andens Fløjtekoncert. 102 

J. F. Millet : Brændehuggeren og Døden 163 

Corot : Landskab 163 

Erik Werenskiold: En Bondebegravelse 164 

P. S. Kroyer: Komiteen for den franske Kunstudstill. 164 
Viggo Johansen: Aftenselskab 164 



INDHOLDSFORTEGNELSE. 

Side 

Forord 2 

Indledning ,. . • . 3 

I. Oldtiden 4 

II. Middelalderen og Kenæssancens Frembrud 49 

III. Hojrenæssancen, det sekstende Aarhundredc 94 

IV. Det syttende Aarhundredc 126 

V. Den nyere Tid 151 

Rettelser, Efterskrift 166 

Fortegnelse over Kunstnernavne 167 

Fortegnelse over Folgebladene 168 



-.' -^ 






:'j^\ 






PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 




u 


N^:^« 


■^ a^ ■ ^H ^H 


i\ .r- '? ^^1 


BRIEF 




^^Hk diflE'^ liikt H 


N 


"^i 


^^V ^^^H *^H 


1 >< 

0041510 


S: 


i åtm/*^ '^^l 




^\*^.4>.^^i 


læ. 



_^v