Skip to main content

Full text of "Billedkunsten"

See other formats 


=CM 
-CO 


-(O 


ikTWWÅ 


^^ 

'*/  /   mr^^r^^f  ^^M 

^^ 

f^^ 

W^v 

LMJb^ 

^■nf^Tz^É^jL. 

.^jfSPwOt^JL^ 

KARLMADSBN 

KUNSTEN  ;^  ^*§ 


6^ 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2010  with  funding  from 

University  of  Toronto 


http://www.archive.org/details/billedkunstenOOmads 


BILLEDKUNSTEN 


KARL    iMADSEN  , 

6      '    ^ 


V  -  "   -"' 

FREMv 
DET  NORDISKK  FORLACi 

lUK'.FOHl.AC.KT;     KHNST    RO.IKSKN 


«5? 

V 

lo  sinaa  Foibemiirkningei-  er  det  riinelit;!  at  bringe  for  nt  forehyggc  Anker,   der  lel 
kunde  melde  sig. 

Teksten  angiver  sjældent  Oplioldsstedet  for  Knnstværker,  der  har  forladt  deres 
oprindelige  Plads.  Vedkommer  det  end  strængt  laget  ikke  Kunstens  Historie,  hv«m 
dens  Efterladenskaber  er  tilfaldne  ved  Arv  eller  ved  Han  eller  ved  Auktion,  kan  det 
naturligvis  være  værd  at  vide,  hvor  dens  betydeligste  Mindesmærker  er  at  soge.  Men 
da  disse  i  Reglen  er  afbildede,  har  Stedangivelsen  sin  naturlige  Plads  under  Billedet. 
Naar  Læseren  ved,  at  den  skal  findes  der,  behover  leksten  ikke  at  belemres  med 
stadigt  tilbagevendende  Sætninger  som:  'Stntuen,  der  fmdes  i  det  britiske  Museum  i 
London«,  eller  idette  Værk,  som  er  en  Pryd  for  Louvre-Samlingen  1  Paris«,  eller 
■Billedet  er  erhvervet  til  Samlingen  i  Berlin.« 

Den  anden  Bema^rkning  er  vigtigere.  Enkeltheder  i  den  her  givne  Fremstilling 
vil  undertiden  ved  nærmere  Prøvelse  vise  ^ig  at  afvige  fra  almindelige  Angivelser. 
Det  skyldes  dog  ingenlunde  Uagtsomhed,  naar  f.  Eks.  et  ægyptisk  Hoved  afl)ildes 
som  karakteristisk  Prove  for  Kunsten  fra  den  saitiske  Tid,  uagtet  enhver  ved  at  slaa 
efter  1  det  herde  Katalog  over  Ny  Carlsberg-Samlingen,  hvor  det  findes,  kan  se,  al 
det  der  staar  opfort  som  et  Værk  fra  »det  mellemste  Rige«.  Eller  naar  f.  Eks.  en  Fi- 
gur paa  et  græsk  Relief,  der  ellers  forklares  som  en  Hesperide,  her  kaldes  en  Athene, 
eller  naar  Stillingsmotivet  for  Laokoon  her  angives  for  at  være  gammelt,  eller  naar 
der  her  tillægges  en  ellers  npaaagtet  Kopi  efter  et  græsk  Maleri  stor  kunsthistorisk 
Betydning  o.  s.  fr.  I  disse  og  mangfoldige  andre  Tilfælde  har  Forfatteren  efter  om- 
hyggelige Overvejelser  maattet  fastholde  sin  egen  Mening.  Han  vilde  ikke  have  paa- 
taget sig  dette  Arbejde,  hvis  det  ikke  overalt  gav  ham  Ret  og  Pligt  til  at  hævde  sin 
strengt  personlige  Opfattelse;  han  har  ilet  fulde  Ansvar  for  Fremstillingen  Idens 
Helhed  og  i  alle  dens  Enkeltheder.  Det  vil  vel  tilgives  ham,  naar  en  solid  Begrun- 
delse fra  et  eller  andet  Særstandpunkt  kommer  til  at  mangle  i  el  Arbejde,  hvis  Hen- 
sigt er  at  anvise  Læseren  Nydelsen  af  Kunstens  Brod  og  ikke  at  byde  ham  Lærdom- 
mens Stene. 

Efter  at  have  lettet  denne  Sten  fra  sit  Bryst  skal  Forfatteren  efter  bedste  Ævne 
stræbe  mod,  at  den  Læser,  der  vil  folge  ham  paa  Vejen,  ikke  kommer  til  at  snuble 
over  andre. 


Engang  i  Tidernes  Morgen  har  jo  Vorherre,  da  han  saa  Menneskene  myldre  sammen  nede  paa 
Jorden  for  al  bygge  et  Taarn  op  til  lians  Himmel,  blandet  deres  Tungemaal  i  den  babelske  For- 
virring, der  varer  endnu.  Kun  i  Kunsten  har  Menneskeheden  beholdt  et  fælles  Sprog,  der  ikke  som 
alle  Talesprog  efterhaanden  skifter  Gloser  og  Form,  et  Sprog,  i  hvilket  altid  og  overalt  Mennesket  betyder 
Menneske,  Smilet  Glæde  og  Taarcn  Sorg,  og  som  derfor  niaa  synes  let  og  ligetil  at  forstaa  for  enhver, 
der  kun  har  to  sunde  Øjne  at  se  med. 

Men  Erfaringen  viser  jo,  at  det  ingenlunde  er  alle,  der  har  det  man  kalder  -Oje  for  Kunst«.  Fint- 
dannede  og  højtudviklede  Mennesker,  kloge  og  herde  Folk,  Uoktores  og  Professorer  i  allebaande  Viden- 
skaber —  undertiden  selv  i  »Læren  om  det  Skonne-j  —  kan  i  Henseende  til  Kunstsans  slaa  beklageligt 
lavt,  ofte  langt  under  Billedskærersvende  og  Malerdrenge.  To  Ting  vanskeliggor  Tilegnelsen  af  Kunst. 
Den  første  er  det,  at  Kunst  er  et  Haandværk,  og  overfor  ethvert  Haandværk  er  faglig  Indsigt  nødvendig 
for  tilfulde  at  kunne  bedømme  Arbejdets  Værd.  Den  anden  er  det,  at  Kunst  dog  ikke  alene  er  Haandværk. 
I  Fortalen  til  en  gammel  fransk  Roman  ser  to  Skoledisciple  en  Sten  med  Indskriften:  Herunder  hviler 
Licentiaten  Don  Garcias  Sjæl.  Den  ene  gaar  ligegyldig  bort,  hans  Kammerat  arbejder  for  at  løfte  Stenen 
og  finder  en  Skat.  »Venlige  Læser,  Du  ligner  selv  den  ene  eller  den  anden  af  disse  Disciple«.  Hvert 
Kunstværk  huser  et  Stykke  af  en  .Menneskesjæl;  det  gælder  da  om  at  opfatte  og  forstaa,  hvad  den  har 
tænkt  og  villet. 

Som   Motto  for  et  Udvalg  af  Wergelands  Digte  staar  to  Linjer  af  hans  gamle  Modstander  Welhaven: 

»Kun  (len   forstoar,   hvad   Kunst  jeg  kan. 
Som  stoder  kækt  med  mig   fra  Land.« 

En  saadan  Hengivelse  er  nødvendig  for  at  skatte  enhver  god  Kunstner.  Kritiken  skal  ikke  væsentlig 
umage  sig  for  at  optælle  Kunstværkets  Fejl,  men  først  og  fremmest  mærke  sig,  hvor  tungt  dets  Fortrin 
vejer.  Lige  saa  lidt  som  Litteraturen  har  Billedkunsten  noget  enkelt  og  almengyldigt  Ideal.  Ulige  i  Art  og 
Vækst  skyder  Kunstværkerne  frem  efter  Frokornets  Natur  og  Jordbundens  Beskaffenhed.  Kunst  er  et  langt 
og  grundigt  —  stedse  uafsluttet  —  Kursus  i,  hvad  Skønhed  er;  følger  vi  det  beskedent  og  taalmodigt. 
kloges  vore  Øjne,  saa  vi  ser,  hvor  uendelig  rig  og  mangfoldig  og  uensartet  Skønheden    kan  være. 

Altraaen  mod  Fordomsfrihed  i  Betragtningen  af  Kunst  er  sandt  at  sige  ikke  gammel  i  Verden. 
Fordommene  hører  jo  til  det.  Menneskene  nodigst  slipper.  De  gode,  gamle  Tider  i  Kunsten  —  de  daarlige 
ogsaa  —  var  frejdigt  stolte  af  deres  Styrke,  enfoldigt  faste  i  deres  Fordomme,  agtede  kun  den  Kunst,  med 
hvis  Stræben  de  havde  Maalet  fælles.  Vor  egen  Tid  har  ikke  ævnet  at  frembringe  de  allerypperste  Vær- 
dier i  Kunsten.  Men  det  19de  Aarhundredes  kritisk-historiske  Aand  har  opmærksomt  vendt  Blikket  tilbage, 
sogcnde,  prøvende,  spørgende,  som  ingen  tidligere  Tid  har  ævnet  eller  forstaaet  at  gøre  det,  møjsomme- 
ligt samlende  alt,  hvad  der  under  Smagens  og  selve  Verdens  store  Omvæltninger  foragteligt  var  bleven 
slængt  til  Side,  og  den  har  fort  os  op  til  en  forhen  ubestegen  Erkendelsens  Hojde,  hvorfra  vi  ser  vidt 
ud  over  alle  Verdenskunstens  gamle  Biger;  for  første  Gang  ligger  de  fuldt  afklarede  for  Fordommens  Taa- 
ger,  straalende  med  umaadeligc  Rigdoiumc,  hvert  af  dem  med  sin  enestaaende  ejendommelige  og  fængs- 
lende Karakter.  Vi  ser  det  hele  i  en  ny  Belysning.  Kunsten  har  ikke  ene  Værd  ved  at  byde  al  Slags 
Skønhed,  af  hvilken  vi  kan  fole  os  grebne  og  betagne.  Den  er  tillige  Historie;  sandere,  paalideligcre, 
vigtigere  Historie  gives  ikke;  fra  alt  det  døde  og  henfarne  bevarer  den  os  den  levende  Sja^l.  Den  er 
ikke  alene  lig  Æventyrets  Rose,  hvis  Duft  spreder  Sorg  og  Bekymring,  den  er  ogsaa  lig  .Eventyrets 
Nattergal,  der  kender  al  Verdens  dejligste  Melodier,  Melodier,  i  hvilke  de  skiftende  Menneskeslægters  dybeste 
og  helligste  Interesser,  ypperste  Tanker  og  smukkeste  Dromme  klinger  Igen  og  aabnebarer  sig  for  os 
Dobbelt  sikret  er  derfor  dens  Plads  mellem   Menneskehedens  kosteligste  Klenodier. 


#^^^ 


HILLKDKDNSTI-.N 


Vi'A    V      >S.-li<-iU-<-l  l;,l,-.i         l-.gyi.tUk   Træslalut:       Kairc 

iiKiii  blot  ficnnem  en 
nogenlunde  stor  Samling  af  ægyptiske  Kunstværker,  vil  Indtrykket  af  en 
vis  Stramhed,  Torhed.  Ufrihed  og  Ensformighed  i  Figurernes  Stillinger  og 
Bevægelser    melde    sig  med  stor  Styrke.      Ikke    for  intet  er  Udtrykket'  »stiv 

som  en  ægyptisk  Sta- 
tue« bleven  Mund- 
held. Den  danske 
Kunsthistoriker  Ju- 
lius Lange  har  paa- 
vist,  at  de  gamle 
.Egyptere  ikke  er 
naaet  ud  over  den 
Skranke,  som  over- 
alt i  Verden,  ogsaa 
hos  Naturfolkene, 
afgrænser  Billedkun- 
stens første  Stade. 
Hvilke  Stillinger  Sta- 
tuernes Figurer  end 
indtager.  Midtpla- 
net gennem  Lege- 
met bojes  aldrig  til 
Siden ,  de  har  en 
usynlig  Pind  i  Rj'g- 
gen.  Men  Billed- 
kunsten har  intet- 
steds paa  sit  tidligste 
Udviklingstrin  naaet 
saa  langt  som  hos 
dette  kunstnerisk  be- 
gavede Kulturfolk, 
der  har  vidst  at  iagt- 
tage Menneskelege- 
mets  Bygning,   For- 


For  omtrent  50  Aar  siden  frcnulroges  ved  en 
ægyptisk  L'dgruvning  en  Tra'slalue,  der  frenistiller 
en  for,  midaldrende  Mand  skridtetide  værdigt  frem 
med  en  Stav  i  Haanden.  Det  fede  Fuldmaaneansigl 
lyser  af  godmodig  Jovialitet.  Del  er  jo  Sognefogden 
—  paa  arabisk:  Schelk-cl-Beled  -  ,  Nabobyens  Sogne- 
foged, livagligl  som  lian  staur  og  gaar'  raabte  Ar- 
bejderne, da  de  saa  den.  Navnet  er  ble\en  ved 
Statuen;  Arbejdernes  l'draab  bar  givet  Scheik  el- 
Beled  den  forste  og  bedste  Altest  for  al  udmærke 
sig  ved  Kraft,  Friskhed  og  Livfuldbed  i  K;iiakleri- 
stiken  af  den  gamle  Ægypter,  der  bei-  er  bleven  af- 
portræteret  til  sin  Grav,  for  at  Billedet,  om  for- 
nødent, kunde  blive  Tilholdssted  for  hans  husvilde 
Sj;el.  Den  er  i  saa  Henseende  ikke  enestaacnde; 
lige  saa  fortrinlig  er  en  malet  Kalkslensstatuetle  af 
en  Skriver,  der  efter  osterlandsk  Skik  sidder  paa 
Hug  med  Benene  korslagte  under  sig;  Papiret  har 
han  i  Skødet,  de  kloge,  funklende  Øjne  ser  op- 
mærksomt fiemefter.  Øret  og  Haanden  synes  vente 
i'l  Diktat.  Ogsaa  dette  lille  Mesterværk  stammer 
fra  den  fjærne  Glans])eriode  i  ægyptisk  Kunst, 
<ler  allerede  indtraf  under  »det  gamle  Rigee,  i  del 
saakaldte  femte  Dynasti,  omtrent  2300  .Aar  for  Kristi 
Fødsel. 

Her  mærker  man  næppe  synderligt  til  den  ægyp- 
tiske   Billedkunsts    snævre    Begrænsnin".      Men    jjaar 


Fig.  a.    Ægyptisk  Statue  af  en  Skriver.    Louvre.    Paris. 


Fig.   3.     Ægyptisk  Statue  af  eu  Præst 

der  liolder  et  Billede  af  Guden  Osiris. 

Louvre. 


hold  OR  Kormkaraklcr  i 
alle  Enkelllu'der  med  stør- 
ste Omhu,  og  som  i  ren 
teknisk  Henseende  fortje- 
ner (lun  luijcslc  Hos  for 
den  forhaiiscnilc  l)y};tif^lied 
og  Noj;\t;liglic(i,  med  hvil- 
ken de  har  udhugget  smaa 
og  store  —  ofte  kolossalt 
store  —  Figurer  i  de  haar- 
deste  Stenartcr.  Fra  den 
Tid,  da  >  Schcik-el-Mcled  < 
og  Skriveren  fremstod, 
indlil.Kgyptcn  liOOO  Aar  se 
nere  erobredes  af  Aleks- 
ander den  Store,  har  Lan- 
dets Billedkunst  ikke  gen- 
nemgaaet  nogen  Udvikling, 
næppe  nok  nogen  væsentlig 
Forandring.  Higer  skabtes 
og  opløstes,  Frobrere  kom 
fra  Syd  og  Øst,  Ægypten 
delles  og  samledes  igen. 
Kunsten  vedblev  lige  tro- 
fast efter  gamle  Formler 
at  gentage  det  samme 
snævre  Udvalg  af  vedtagne 
regelrette  plastiske  Stillin- 
ger. Den  slojede  til  Tider 
hen  for  til  andre  Tider  at 
rejse  sig  igen.  Umiddelbart 
l'ør  Landet  for  stedse  mi- 
stede sin  Selvst;endighed, 
havde  den  ægyptiske  Kunst 
under  Kongerne  fra  Byen 
Sais  en  mærkelig  Hfter- 
blomstring,  en  Art  He- 
næssance«,  takket  være  et 
grundigt  Studium  af  Min- 
desmærkerne fra  >det gamle 
Hige  .  Heres  straalende 
Friskhed  naaedes  vel  ikke 
atter,  men  de  »saitiske« 
l'orlra'thovedcr  har  for- 
uden en  vindende  Nelhed 
og  Nænsomhed  i  Behand- 
lingen, en  ejendommelig 
indtrængende  Finhed  og 
Skar|)hed  i  Karakteristikon, 
iler  kan  minde  om  totu- 
send  Aar  senere  V;erker 
af,  den  leldsle  nederland- 
ske Malerkunst. 

Den   a'gyptiske    Kunst 
slog    sig    til    Ho    indenfor 
sin    Begra'nsning,    længtes 
ikke  ud  over    den    og  for- 
lod den  end  ikke,   da  den  '"'*'    ■*•    "''"  •'•»M>t'='l«'  i<""R>-  "aiiucs  i 
gr:eske    Kunst   havde   vist,  hvorledes   Skt anUernc    kunde   brydes.       Thi    de    hujthellige   Traditioner 
ganske   med    deres    Forestillinger    om,    livorledes    Kunsten    gennem    Ivnkelthed,    Simpelhed.     Ro    og 
Holdningen   bedst   kunde  naa  arkitektonisk    Fasthed,  monumental  Ma\gtighed,  udtrykke  den  ideale  V 
den  store,  stille   Majestivl. 

Nær  de  store  Pyramider  ligger  den  v;el<lige  Slinkskolos,  Solguden  eller  en  Konge  i  Solgudens 
ved  sin  Storrelse  eneslaaende  mellem  Verdens  plastiske  Kunstværker.  Dens  uhyre  Lovekrop  er 
Orkenens  Sand,  <let  selsonime,  sondrede  og  forvitrede   Menneskehoved   —  endnu  over  27   Fod   hoj 


Gninitsialuo.    Turin. 


stemmede 

Relhed    i 

'ærdighed. 

Skikkelse, 
dækket  «f 
fra    Hage 


BILI,KIJKINMI.\ 


l--i(!«. 


ilisK  IliiM'il.  Anliks 


KmI« 


lil    Isse    —    med  ilc 

\  lill:i:il)iic  Ojnc-s    rii- 

li>;c-     Klik      uti     <lc-ii 

liieik-    Mimtls    voye, 

;4iia(li-riililf     Smil    cT 

icllet  mud  Øsi,  hvor 

Solffi    sUiar   0)1    lur 

—     cllcT     ægyplislif 

l'orcstillinticr    —   at 

.s\;i'Vf    som   cii    IIok 

ovcT  lliiiilcn.       Den 

Kiiii!)!,     der    skabte 

delte  Storvierk,    har 

været    {{a  tiske     klar 

liver,      hvad     Slem- 

iiin{{      af      lerery^l- 

\:ekkeii(le      llojtide- 

lighed     den      havde 

Vilje    som  Ævne    til 

:it     fremkalde.       Rj 

heller     er     Kunsten 

i^aaet  fejl   af  sit  Maal 

i     de     imponerende 

Kdiigekolosser,    der 

sidder    strunkt    med  de    flade    Hænder    hvilende  over  de  hujede 

l\nre.     En  af  dem,  nu  en  Ruin,    var   Ira  Oldtiden  berømt,  fordi 

der   ved  Solopgang    lod    Klagetoner   fra   den,    et    Fænomen,    der- 

har  fundet  sin   naturlige  Forklaring.    Grækerne  kaldte  den  Mem- 

nonstotten,  de  mente,  den  husede  Sjælen  af  Morgenrodens  Søn, 
som  dra-btes  ved  Troja;  derfor  sukkede  den,  naar  Moderens  Graad  faldt  over  dens  Skuldre  som  Uug. 
Tro  dog  ikke,  at  .Egypterne  selv  kun  var  stive  Alvorsma-nd!  At  de  ikke  manglede  Sans  for  Ynde, 
viser  mange  nydelige  Fremstillinger  af  spærlemmede  Pigebørn  i  Træslatuetter  eller  Haandtag  paa  deres 
smukke  og  fantasifuldt  dannede  Salvegemmer.  Og  hele  det  Livets  brogede  Mylder,  for  hvis  Genfremstilling 
Statuerne  kun  bod  en  ubekvem  Tumleplads,  har  ægyptiske  Kunstnere  vist  os  i  Templernes  og  Klippegravenes 
lave  lU'lietl'er  og  malede  Vægdekorationer.  Der  ser  vi  Skrivere  ved  deres  Dont  og  Haandværkere  i  deres 
Boder,  llitligc  .\rbejdcre,  der  slider  med  deres  Gerning,  medens  den  dovne  faar  Bastonade,  Mursten 
ska-res  og  Huse  bygges.  Soldaterne  drager  i  Krig,  belejrer  Fæstninger  og  kæmper  drabeligt  med  Fjenden, 
vi  ser  Sejlads  mod  fjerne  Strande,  Forlystelser  med  Syngepiger  og  Danserinder.  Bønder  med  deres  Kvæg, 
Landlivets  Glæder,  Jagt,  Fiskeri,  Vinhost,  Optog  i  Templerne  og  Sørgeskaren,  der  klager  over  den  Døde. 
Billeder  paa  Mumickister  viser  desuden  Sjælen  for  Underverdenens  strenge  Domstol,  hvor  den  skal  vidnes 
skyldfri  i  at  have  nægtet  den  sultne  at  spise,  den   torstige  at  drikke. 

Fremstillingsævnen    er    ogsaa    her    begrænset,   Billedet  kun   en  farvel    Omridstegning,    der  ikke  alene  er 

'uden  Perspektiv  og  uden 
Skygger,  men  i  Virkelig- 
heden ikke  engang  kender 
til  Forkortning ;  skal  der  ud- 
trykkes en  Drejning  af  Krop- 
pen, ses  Brystet  lige  forfru 
(eller  Ryggen  lige  bagfra), 
medens  Benene  staar  i  skarp 
Profd.  Overalt  er  der  sam- 
me snurrige  Kejtethed,  sam- 
me enfoldige  Anstrengelse 
for  at  naa  den  størst  mulige 
Tydelighed  og  derfor  ikke 
lader  jioget  være  antydet,  end- 
sige gemt;  saaledes  er  alle 
Børns  Tegneforsog.  I  egent- 
lig kunstnerisk  Henseende 
staar  disse  Fladebilleder 
langt  under  Statuerne.  Fi- 
gurkarakleristiken  er  slap- 
pere, flygtigere,  mere  over 
en  og  samme  Læst,  hvor 
det    da    ikke    gælder    Frem- 


Fig. 


Ægyptere  polerer 


(iraoithlok.      Vægmaleri. 


OLnTir)i;\ 


stcspnnd 


sli    Hclief.     Dit  hriltske  Mii 


slilliii^jon  af  sna  in- 
teressante Fienomc- 
lUT    som     (ie    frciii- 

nicde  Folkeslag, 
,l-;f^y|)lcrne  næppe 
nok  rcf»nc(le  for  at 
være  rigtige  Men- 
nesker, f.  ICks.  Ne- 
gere of;  Jøder.  Men 
allerbciist  er  Dyrene. 
MærUelif^l  nok  er 
Dyrene  det  forsle, 
Menneskene  liar 

vidst  at  frenislille 
lil  Fuldkoinmenlied. 
Allerede  Ivuropas 
ældste  Stenahierlie- 
folknin<>;  har  i  Knog- 
ler indridset  >  pper- 
ligc  Dyreproliler, 
bl.  a.  et  gnessende 
Rensdyr,  der  er 
mesterligt  opfnltct 
og  tegnet.  Statuer 
af  Dyr  er  i  iKgypteii 
ofte  frigjorte  for 
den  Tvang,  alle  Sta- 
tuer af  Mennesker  er  underkastede;  I, oven  ligger  der  med  Hagbencne  sandede,  Foi-poterne  kr\dsede.  Halsen 
drejet  og  Hovedet  rejst  i  fyrig  Vildskab.  I  Gudebillederne,  hvor  Hovederne  af  Hogen,  Sjakalen.  Ibisen  og 
andre  Dyr  behændigt  tilsætles  Menneskekroppe,  fornøjer  den  Omhu  og  Troskab,  med  hvilke  alle  Dyreformer 
—  f.  Eks.  Ibisens  Øjenparti  og  Næb  —  kan  være  gengivne.  Selv  den  uanselige  Torbist,  der  fremstilles  I 
ægyptiske  Amuletler,  er  sluderet  og  karakteriseret  med  stor  Finhed.  FladebilkMicrne  har  fortrinli.ge  Gen- 
givelser af  Husdyr,  af  Jagtvildl  og  Fugle ;  Fuglene  er  undertiden  malte  med  en  lethaandet  Sikkerhed  og 
Friskhed,  der  minder  om  Japanesernes    paa  delte  Omraade  fra  de  lakerede  Bakker  velkendte   Dygtighed. 

Alligevel  er  i  Henseende  til  Dyrefremstilling  —  men  ogsaa  kun  i  den  —  et  af  Asiens  gamle  Kulturlande 
nok  saa  mærkeligt  som  Ægypten.  Det  er  Assyrien,  fra  hvis  Stormagtstid  mellem  Aarene  900  og  600 
f.  Kr.  F.  mange  Kunstværker,  især  store  og  flade  .■Mabastrclicffer,  er  bevarede.  Menneskene  viser  en  fra 
Ægypterne  forskellig  Race  og  et  raaere  Ideal.  De  fremtræder  plumpt  pralende,  med  det  lange  Skæg  fri- 
seret i  sirlige  Kroller,  klædte  i  kostbare  Stod'er,  der  dog  i;ernc  lader  se  de  unaturligt  svulmende  Muskler 
i  deres  Slagsbroderarme  og  tungttrædende  l'.lel'antbcn.  Men  Dyrene,  som  mest  fremstilles  for  al  vise  Kon- 
gernes utrolige  Mod 
og  Dygtighed  som 
•lægere,  er  sete  med 
skarpe  Øjne,  der 
ikke  alene  godt  har 
oiifattet  dcrc  Form, 
men  ogsaa  deres 
Liv  og  især  deres 
Død.  En  Pil  er 
gennem  Skulderen 
trængt  ind  i  Han- 
lovens Urysl ,  den 
krummer  Ryggen, 
stemmer  Forbenene 
stift  imod  Jorden; 
medens  Øjet  udspi- 
les i  Dødens  Ræd- 
sel ,  o|)kaster 
Sti-omme  af 
Hunloven  er 
i  Rygraden, 
shvber  den  de 
mede  Ragben 
sig    og     sender 


den 
RIod. 
ramt 
mal 
lam- 
eller 
sit 
sidste  Brol  mod  t\cn 


:.*^\i:*s5 


Fig.   9.     Jiigt   ofl. 


libVi   IXclief.      l.oiulou 


Bir  ll-riKUNSTKN 


T9iiLii'#:"y  :tjjl" 


* 


iiii'dyiiklose    Himmel       Jn^^k-n    ;<aar    rund 
Vildæsler.      Manne    er    Iruliie    ;if   Kontoens 
^'ile  Ofj    .l:i;{(liun<lcnc  er  slupne  mod  dem, 
glubsk    liulbider  tjlajnmer   niud   et    l''øl, 
■  I    slnekker   ud,    all    hvad   deus   Ben   kan 
række,  oy  se,  Moderen,  der  selv  er  i  Fare, 
satiner  sit  l.ol),  drejer  Hovedet  og  kalder 
ined   ængsleli;^    Vrinsken    sil  stakkels   Ham 
til  sig.       I    sin    Art   slaar   disse    dramatisk 
^rihende     l''remslillin};er ,      hvor     Hjerlcis 
.Slcuiine    første   (jann    drister    at    lade    sif" 
liiire,   uovertrufne  af  al  senere  Kunst,  som 
heller   ikke   har   hall  Assyrernes  gode   Lej- 
lighed til   llillige    Studier    af  slige  Æmncr. 
Fra  Tiden    ved  Aar    500  f.   Kr.   F.  er 
de    store    licliellriser    af   farvede,    hriendle 
li'iii'-     i.'hkI'i"  og  glaserede  Tavl,  der  er  fundne  i  Ruinerne 

af  el  persisk  Kongepalads.  Ogsaa  her  har 
I. overne,  skonl  dekorativt  behandlede,  den  livæsende  Fyrighed  og  jærnstærke  Senekrafl,  soiu  kun  Folkeslag,  der 
har  kendt  dem  nøje  i  Naturtilstandene,  i  Kunsten  har  ævncl  al  meddele  dem.  Frisen  med  Perserkongens  lUic- 
skylter.  Livgardens  »Uovervindelige  ,  er  dejlig  i  l'arvcn,  der  baade  er  slraalende  og  mild,  fuldendt  harmonisk. 
Mindie  iiujjonerer  den  Kunst,  med  hvilken  Figurerne  er  formede.  De  er  som  Tinsoldater  stobte  i  samme  Foiiii 
og  gentagne  i  cl  Regiment.  Despotens  tro  Slaver  er  den  ene  som  den  anden,  de  lever  ikke,  skal  heller  ikke 
leve,  kun  skræmme.  Al  naa  fuld  Frihed  i  Menneskeskikkelsens  Belianilling  var  i  Virkeligheden  umuligt  for 
Kunsten,  saa  længe  den  tjente  under  den  ene  eller  den  anden  af  disse  oslei-landske  Despoter,  der  alle  lige 
selvforgudende  kaldte  sig  Fyrsternes  Fyrste,  Kongernes  Konge,  Fjendernes  Skræk,  og  mindst  af  all  tænkte 
paa  at  løsne  en  Læ-nke  eller  lindre  et  Tryk,  var  del  end  kun  de  kunstneriske  Heglers.  Fast  og  ubrydelig, 
kold  og  stor  som  Is  over  Havel  laa  Despotiets  Aand  over  Menneskenes  Virken,  dræbende  alle  Udviklings- 
."ipirer.      Kun    et  frigjort  Folk  som  del  græske  kunde  frigøre  Kunsten. 

Grækenland  havde  allerede  i  del  andel  Aartusende  f  Kr.  F.  haft  en  vidtstrakt  Kullur,  som  efter  den 
Kongestad,  hvor  dens  betydeligste  Levninger  er  fundne,  kaldes  den  mykeniske«.  Over  dens  gamle  Byport 
slaar  endnu  fra  den  Tid  el  stort  Helief  med  en  Sojle  mellem  to  Løver.  Mærkeligst  er  det  Kunsthaandvæ-rk, 
der  især  er  konmien  frem  fra  Kongegrave,  Vaaben,  Smykker,  Kar,  prydede  med  de  samme  Spiralsnoninger, 
vi  kender  fra  vor  egen  nordiske  Bronzealder,  undertiden  ogsaa  med  I)yr,  som  et  Guldbæger,  hvis  Relieffer 
viser,  hvorledes  vilde  Tyre  indfanges  og  bojer  sig  under  Aaget,  eller  med  Figurer,  som  en  guld-  og  sølv- 
indlagl  Hroncedolk,  hvor  en  Lovejagl  er  fremslillet  uden  slor  Omhu  i  Tegningen,  men  med  en  forbausende 
og  løfterig  sprudlende  Livfuldhed. 

Hele  denne  Kullur  gik  til  Grunde  under  den  l-'olkevandring,  ved  hvilken  den  doriske  Stamme  omlrenl 
1100  f.  Kr.  F.  trængte  ned  i  Grækenland.  Der  kom  saa  den  mørke  Tid,  der  kaldes  Grækenlands  Middel- 
alder, og  hvorunder  Kunsten  sank  til  del  laveste  Barbari  for  atter  at  hæ've  sig  langsomt  og  sent.  Den 
elegante  mykeniske  Ornamentik  aflosles  af  den  »geometriske«  Stils  tørt  kantede  Skabeloner,  disse  atter  af 
fra  Oslerland  laante  Motiver,  hvorimellem  særligt  græske  omsider  dukkede  frem  og  fortrængte  alle  andre. 
Skulpturen  havde  til  sit  Udgangspunkt  rene  Træstolper  med  en  svag  Antydning  af  menneskelig  Form. 
.Mojsommeligl  og  laalmodigt  stræbte  den  al  forbedre  og  forskønne  disse  Dukker.  Skridt  for  Skridt  lykkedes 
det  ogsaa;  Forholdene  blev  rigtigere,  F'ormerne  skarjjere,  Brystkassen  udhvælvedes,  Albuleddene  begyndte  at 
bojes.  Stivheden  i  den  ensformige  Hetstilling,  der  her  endnu  mere  end  i  Ægypten  havde  værel  gældende 
Lov,  formindskedes,  opløstes  endelig  heil.  —  Tidligt  lod  de  græske  Kunstnere   ane  deres  fasle  Ideal,   kende 

deres  Vilje  til  at  fremstille  den  nøgne 
Mandsskikkelse  lydefrit.  De  elskede  Xo- 
genheden,  ikke  fordi  den  var  Natur,  men 
fordi  den  havde  vist  sig  at  gavne  deres 
Idra-tter  bedst,  og  fordi  de  forstod,  al 
ikke  Hovedet  alene,  men  hele  Legemel. 
udviklet  harmonisk  i  alle  sine  enkelte 
Dele,  belinger  Sundhed  og  Styrke,  Lykke 
og  Magt.  De  saa  paa  de  nøgne  Legemer 
med  det  prøvende  og  forstaacnde  Blik, 
hvormed  Hestekenderen  undersøger  en 
Hest,  og  paa  de  veludviklede  smukke 
Legemer  mindst  med  samme  •Beundring, 
samme  Hjertensfryd,  som  Hestekenderen 
foler,  naar  han  ser  et  dejligt ,  ganske . 
fejlfrit  Fuldblodsdyr.  Intet  var  dem  over 
delte,  intet  ved  Siden  af  dette.  Selve  de 
Saaret  Lovinde.    .\ssyrisli  Relief.    London.  Salige    Guder    var   jo    kun    Idealer    af  en 


Legemsskønhe.ti,  der  evigt  forblev  ufcmngct  af  Alderrlom  og  af  Sot.  -  Naar  vi  ser  de  Figurer,  dr-r  omtr 
.>00  f.  Kr.  F.  opsattes  .  Gavlene  af  et  Tempel  paa  Øen  Ægina  ganske  paa  samme  Maade  som  Johunnev 
(.nippen  i  KobcnI.nvn  er  opsat  over  Indgangen  til  Frue  Kirke,  saa  erkender  vi  vel  et  stort  Fremskridt 
over  de  plumpe  Skulpturer,  der  et  Aarhundrede  tidligere  udførtes  til  et  Tempel  i  .Selinunt  og  over  -.Ue  de 
1     samme     Stivhed     som  "  •  "^  "c 

Ynglingefiguren  fra  Tenea 
holdte  Skikkelser,  græsk 
Kunst  havde  udfort  i  den 
mellemliggende  Tid,  men 
Fuldkommenheden  er  ikke 
naat.  Gudinden  Athene 
standser  her  en  Kamp, 
der  drejer  sig  om,  hvor- 
vidt en  slagen  Helt  skal 
tilfalde  Grækerne  eller 
Fjenden;  Krigerne  er  nøg- 
ne, ikke  efter  Krigernes, 
men  efter  Kunstens  Skik. 


Fi;;    12.      Dolkkliiigc  med   l-rtinslilling  uf  en   Lovcjagt.     1-ra  Mykene.  Athen. 


Vi  stødes  af  FigurerncK  kantede  Bevægelser  og  endnu  mere  over  deres  faabelige 
Smil,  der  kun  skyldes  en  indgroet  og  her  yderst  uheldigt  anvendt  Vane  hos  den  tidligt  græske,  saakaldt 
>^arkaiske'<  Kunst.  Men  Æginctcrne  fortjener  alligevel  Ærbodighed:  F-ormbehandlingen  har  baade  Alvor  og 
Kraft,  og  der  er  vovet  et  lille,  men  afgorendc  Skridt  ud  over  hidtil  urørte  Skranker,  de  forhen  "ældende 
Verdenslove  for  Figurstillingcr  er  sat  ud  af  Kraft.  Vi  faar  da  bære  over  med,  at  vi  tvdeli"t  ser,  hvad 
Moje  det  har  kostet.  Et  Baand  er  brudt,  og  i  den  jublende  stolte  Opgangstid,  der  fulgte  Grækernes  Helle- 
sejre over  Perservælden,    brast  hurtigt  alle  de  andre. 

Hos  de  omtr.  50  Aar  senere  Gavlgrupper  fra  Zeustcmplet  i  Olympia  er  endnu  en  Del  af  det  gammel- 
dags tilbage,  dog  næi)pe  stort  mere,  end  hvad 
netop  allerbedst  passer  for  slige  arkitektoniske 
Dckoralioner.  He  er  fundne  i  Stumper  og  Brok- 
ker, men  det  er  let  at 
danne  sig  riglige  I'o- 
restillingcr  om  den 
oprindelige  Helheds 
strengt  symmetriski- 
.Xnordninger.  I  den 
ostlige  Gavl  saas  de 
rolige  Forberedelser 
til    en    ska-bnesvan- 

ger  Va-ddekorsel : 
selve  Gudernes  Kon- 
ge Zeus  Tar  Kamp- 
dommer. I  den 
vestlige  Gavl  saas 
det  Virvar,  der  vak- 
tes, da  de  vilde  He- 
stemennesker, Ken- 
taurerne, brod  ind 
ved  et  Bryllup  for 
at  rane  Kvinderne: 
her  stod  den  lu- 
ska-rmende  Gud  .\- 
|>ollon  befalende  i 
.Midten.  Medens  i\c 
nogne  Partier  i  disse 
Grupper  ofte  er  be- 
handlede med  ud- 
nuerket  Kunst,  er 
l>rap|H'rierne  paa- 
faldende  forsonde 
Til  samme  TempcK 
Udsmykning  hortc 
12  Heliellremstilliu- 
ger  af  Halvguden 
Herakles'  Bedrifler. 
Paa  Resterne    af   el       r  .  ,  ,     ,  ,    ■  ,  v    ■       ,i 

Fi^.  14.     .\rkaisk  tii^liDgcAgur. 

ser  man  ham,  hjul-     ^..vpoiinn  fm  tohm  .^  Mii-chrn 


Flg.  J3.    Arli.nisk  AllfUiovod     Ny  Cnrlsbcrg-Glyploiok. 


BILLEDKUNSTEN 


Fig.  17.    Veslgavleu  fra  Zeus-Tcmplet  i  Olympia.   (Efter  restaurerede  Afslobninger.) 

10 


|icn  af  Gudindfii 
.\llicne,  unili-rstøtte 
lliiiitiiclhvætvin(;en, 
iiifdens  iJen  Kæm- 
pe, Arl)t'j(li't  ellers 
var  belfDet,  l)rin|>ei' 
Ikiiii  (iiildæliler  fra 
Vestens  util)4æn;jeli- 
Ke   1 1  ave. 

Kn  e(4en  slilfiiM 
Ynde  udmærker  del- 
te OU  m:in)$e  andre 
V;erker,  der  endnu 
liar  noget  af  det 
f^ainmeldaf^s, det  »ar- 
kaiske <.  De  kan 
iinderlidcn,  som  et 
i  Mysteriernes  By 
Kleiisis  fundet  He- 
lief,  der  viser  lo 
mæfjtif^e.  alvorsfulde 
(iudinder  stille  l)riii- 
^e  deres  Velsifinel- 
ser  til  et  af  Jordens 
Horn,  eje  en  gri- 
bende Kirkeliiijtide- 
liglied.  laller  deres 
stramme  Holdning 
kan,  som  den  ved 
Oraklets  By  Delfi 
fundne  Hronzesta- 
tuc  af  en  Vognstj'- 
rer,  forenes  med  en 

liojst  indtagende 
ungdommelig  Frisk- 
heil.  Senere  Tider, 
i  hvilke  den  for  al 
Tvang  frigjorteKunst 
havde  sprunget  sig 
træt,  har  med  Vemod 
erkendt  de  tabte 
Egenskaber  hos  hin 
ikke  helt  udviklede 
Kunst,  den  ængste- 
lige Uskyld,  religiø- 
se Alvor,  fine,  dybe 
Følelse,  hartad  jom- 
fruelige Blysomhed, 
med  hvilken  de 
gamle,  der  endnu 
hildedes  i  mange 
barnlige  Vaner,  tog 
deres  Opgaver,  gik 
til     deres     Arbejde, 

»halvt  Barneleg, 
halvt  Gud  i  Hjær- 
tet«.  Allerede  i  Old- 
tiden fremkom  af 
dens  Værker  talrige 
Efterligninger,  der 
rigtignok  fattes  de 
gærende  Safter  hos  ' 
Træet  med  de  bug- 
nende Knopper;  de- 
res    visne      Torhed 


OLDTIDEN 


istandsatte 


rakles      Mclopc-ndief.     Olympia. 


."amle    Figurer    fra    Æ"ina 


Fig.  l'J-    Aklæon   somlerrives  af  sine  Hiiiide  cflcr  al 

beluret  Ariemis.    .Mctope-Rclief.    Scliniint.     Omlrent 

snmlidigt  med  Gavlgrupperiic  fra  Olympia. 

(Ikke  omlnll  i  Tekslcn.) 


af   (lem. 


lille    Dckorationsfigur.    til    sin 


rober,    at   de 
ikke  er  ægte 
»arkaiske^, 
men     »arkai- 
sliske«.Ogsaa 
i  vor  Tid  har 
en  Kunst,  der 
kunde  alt  an- 
det uden  nct- 
oj)  det  at  væ- 
re    uskyldig, 
ofte    tyet    til 
de     gamle, 
•    naive    Kunst- 
former for  at 
bede    dem 
lijielpe     sig 
dertil.    Stem- 
ningsværdien 
hos     arkaisk 
•græsk    Kunst 
er    alierede 
bleven   udpe- 
get   af  Thor- 
valdsen. Han 
har    benyttet    en 
Statue  af  »Haabet<,    denne  ranke  Joiiifru,  der  fremskridcr  saa  sovngængeragligt  fast,    saa   forunderligt  stille 
festligt,  varsomt  bærende  Vidunderblomsten,  der  bringer  Trost. 

Hvor  grundigt  de  græske  Billedhuggere  afkastede  det  hæmmende  Aag,  viser  blandt  alle  os  kendte  Vær- 
ker fra  Gennembrudstiden  klarest  en  Statue  af  en  ung  nogen  Atlet,  der  slynger  en  Diskusskive  ud  efter 
Maalet.  Legemet  bojes  sammen,  medens  højre  Arm  strammes  for  at  give  den  tunge  Bronzeskive  Fart. 
Skarpe  Ojne  har  opdaget,  at  der  endnu  er  lidt  Kejtethed  tilbage  i  Forbindelsen  mellem  Bryst  og  Bug  under 
den  stærke  Drejning,  en  Smule  skematisk  Torhed  i  llaarets  Behandling;  Figuren  er  ogsaa  vel  meget  beregnet 

til  kun  at  ses  fra  den  ene  Side.       Men  denne  springske  Figur  har  

intet  af  den  gamle,  stive  Symmetri,  som  synes  at  angive  en  evig 
Uforanderlighed;  Handlingens  Liv  og  den  spændende  Kraftudfol- 
delse er  med  Ørnesikkerhed  grebne  i  Ojeblikkets  Flugt.  De  Mar- 
morckscniplarcr.  vi  kender  af  denne  Statue,  er  kun  antikc  Kopier 
efter  en  Bronzcoriginal,  der  skyldtes  den  hojtbcromte  Myron. 
Ogsaa  et  andet  af  denne  Kunstners  Va'rker  er  os  kendt  fra  Kopier. 
VA  græsk  Sagn  fortæller,  at  Snillets  Gudinde  .\thenc  havde  opfundet 
Flojtesi)illet,  men  da  det  misklædte  .\nsiglet,  bortkastet  Flojtcn,  som 
en  Skovguddoin  Marsyas  fandt  til  sin  Ulykke,  thi  stolt  over  sin 
Færdighed  som  Flojtespiller,  udfordrede  han  selve  .Musikens  Gud 
til  Va-ildcstrid,  blev  overvundet  og  flaaet  til  Straf  for  sin  Hovmod. 
En  Tid,  der  ikke  forslod  Motivet  for  Myrons  Figur,  Marsyas,  der 
viger  studsende  tilbage  i  Undren  og  Henrykkelse  over  sil  Fund, 
har  lilfojet  .\rmene  og  givet  ham  Kastagnetter  i  Hænderne.  At 
Kunstneren  har  været  en  energisk  Fremskridtsmand,  viser  ikke 
alene  Stillingens  Liv,  men  ogsaa  Ansigtets  udtryksfulde  .Minespil, 
det  varede  endog  ret  længe,  inden  græsk  Kunst  atter  for  .Mvor 
fortsalte  Forsog  i  denne  Retning. 

Langt  de  Heste  af  de  j^enfundnc  antike  Statuer  er  kun  Gengi- 
velser eller  fri  l^fterligninger  af  beromte  Originaler,  kun  fordrings- 
løse Dckorationsligurer,  som  romerske  Billcdhuggerva-rksleder  sag- 
tens har  fort  paa  Lager.  Der  er  himmelvid  Forskel  mellem  dem 
og  de  lemlæstede  Brudstykker,  der  er  levnet  os  af  den  yjiperste 
græske  Kunsts  originale  Værker. 

Paa  Klipjieborgen  i  Athen  rejste  den  Slægt,  der  eflert"iil;4le 
Persernes  Overvindere,  et  Tempel  for  Byens  Skytsgudinde,  den 
jomfruelige  Pallas  Athene.  Billedhuggeren  Fidias  havde  Ledelsen 
af  Parthenonsleinplels  Udsmykning.  Over  dets  osllige  Indgang 
saas  i  Gavlens  Grupper  Gudinden  fuldtrustet  udsprungen  af  Fader 
Zeus'  Pande,  alle  Guder  undredes  og  henryktes  ved  at  se  hende 
fremtræde.     I  den  modsatte  Gavl  var  fremstillet  hendes  Strid  med       Fig.  2o.    nroii«si:.iiie  af  cu  Vognsiyrer.    tvin. 


li 


niLI.EDKl'NSTEN 


ilav({ii(li-ii  Posejiliin  om  lyerTlli-n  over  Attik:!,  Alliciis 
Liiniliiiiirnnilo  Han  lod  en  KiItU-  frcnisprinKe,  hun 
({av  (li't  enil  hi'drc  (lave  i  del  >|j|uali)>c,  barnnærendf  ■ 
Olivenlra-,  hvilket  efter  en  Korsang  i  en  af  Softikics' 
'I'rajjedlcr  var  uileii  Ma^^e  baaile  i  del  niægli|4e  Asien 
O};  i  Sydf^ra'kenland : 

•  0({  aldiiu  nu.  ej  scnl  I  Frfmiiil, 

skal  ni)({i'ii   llærforer  styrte  det  liier^ende  ned, 

thi  stelse  med  vaa)<enl  iillk. 

paa  vort  Træ  vogter  Zeus 

nu  den  lyshlaaojed'  Atliene.« 

Mellem  Tajjels  arkitektoniske  Stoller  vnr  i  kva- 
dratiske Heliell'er  fremstillet  Optrin  af  Kampen  mod 
Kentaurerne.  Det  var  Barbarer  lij;  de  nyligt  besej- 
rede, og  et  fJillede  som  del  af  det  vilde  lleslemen- 
neske,  der  meil  viftende  .Svans  sprænf^er  hoverende 
hen  over  Ynglingens  Lig,  kunde  nok  vække  el  billert 
Minde  om  det  ædle  Blod,  Kampen  havde  koslet.  I 
l'arlhenons  indre  Gaard  forlalle  en  lang  Frise  med 
el  l'lal  af  Figurer  i  lavt  Relief  om  Fædrenestadens 
Hæder  og  Lykke.  Der  saas  det  festlige  Folkelog, 
der  i  Athen  hver  fjerde  Sommer  bragte  el  nyl  Slor 
lil  Athenes  urgamle,  hellige  Tnebillede:  Tcmpcljom- 
fruernes  Procession  i  afmaalt  Skridtgang,  Offerdyrene 
og  deres  stærke  Vogtere.  IVæster  og  Flojtespillere, 
kraftigt  styrede  Firspand,  Rytternes  store  Skare,  som 
mange  unge  Mænd  ilsomt  beredte  sig  til  al  folge. 
Hestene  prustede  og  stejlede,  uregerlige  som  Bølgerne, 
men  I'osejdon  havde  lært  Athens  Mænd  at  tøjle  dem 
begge,  og  i   Korsangen  lod  det : 

»Eiuluu  CII  Fryd  for  mit  Fædiclaiul  nævne  jeg  vil  • 
Den  store  Havguds  ypperste  Sk.x'nk, 
vor  hojeste  Stolthed: 
Hestmagt,  Folmagt,  Havmagt. 


21.     AiiUk   Kop 


I'ig   22.    Anllli    liopi  efler  Mjrons  Mais.vus.   lloni. 


O   Kronos  Son.  Drot  Posejdon! 

Til  saadan  Glans  h;evod   Du  os. 

Du  som  forst  gav  Hesten  i  Mund 

paa  disse  Strande  det  tæmmende  Bidsel  I 

Oppe  paa  Frisen  saas  ogsaa  Guderne.  Efter  at  være 
traadle  ud  af  Templet,  havde  de  sat  sig  til  Hvile  for  at  nj'dc 
Skuet  af  dette  Optog.  —  Som  paa  alle  de  gamle  græ.ske 
Skulpturværker  forhojedes  Virkningen  ved  Bronzcprydelser 
og  velvalgte  Farver. 

De  Lærdes  Forklaringer  kan  nu  underliden  være  vak- 
lende eller  modstridende  overfor  det.  Tidens  Tand  og  mange 
Vaader  har  levnet  af  Parthenons  Skulpturer.  Oldtidens  Athe- 
niensere forslod  Meningen  til  Punkt  og  Prikke.  Der  var 
Kunst,  der  var  saa  fuldkommen  folkelig,  som  i  vor  Tid  Kun- 
sten sjældent  er  det,  mindst  lige  saa  folkelig  som  hos  os 
f.  Eks.  Landsoldaten  i  Fredericia  er  eller  har  været  det. 
Hvor  god  denne  Figur  kan  være,  taalér  den  næppe  at  næv- 
nes i  samme  Aandedræt  som  Parthcnon.  Xaar  den  her  er 
bleven  det,  er  Hensigten  at  lade  den  tjene  til  ikke  alene  at 
forklare  Parthenonskulpturernes  Folkelighed,  men  ogsaa  deres 
Stemning.  De  udtalte  den  nationale  Stolthedsfolclse,  de  rum- 
mede Genklang  af  jublende  Sejrsfanfarer;  vé  den  .\thenienser, 
hvis  Kind  ved  at  se  dem  ikke  blev  rød  fra  det  varme  Blod, 
Glæden  lod  strømme  hen  over  Hjærtet!  Parthenon  var  mere 
end  et  Skonhedsunder;  derfor  sj'ntes  selv  den  ringeste,  der. 
havde  medvirket  til  at  rejse  det,  adlet;  derfor  belonnede  det 
taknemlige  Folk  de  Lastdyr,  som  havde  slæbt  .Marmor  derhen, 
med  Ret  til  at  græsse  paa  Byens  bedste  Græsgange. 


12 


Fra   Parlhenonfriscn.    Athen. 


Af  Frisen  er 
mest  bevaret,  om 
emi  kua  i  for- 
vitrede Brud- 
stykker. Æniiiet 
er  dejlif^t,  nicii 
Meliandlingen  er 
endnu  dejlijiere. 
Hvad  der  forst 
og  stærkest  be- 
tager, er  selve 
Linjeføringens 
Hylniik,  den 
slrdininende  Vel- 
klang i  Omrid- 
senes melodiske 
Stigen  og  Dalen, 
stolte  Rejsning 
og  friske  Bryd- 
ning, den  Hyl- 
niik, som  altid 
er  beundrings- 
værdig i  græsk 
Kunst,  men  in- 
tetsteds mere 
eller  saa  meget 
som  her.  Thi 
her  har  den 
græske  Sogen 
det  rette  i  Mid- 
ten mellem  de 
farlige  Yderlig- 
heder truffet 
Maalet  i  Centrum;  fra  træet  Tørhed  og  vilter  Uro  er  lige  langt,  Stillingerne  er  stilfulde  uden  at  være 
ensformige,  mange  SaiaaiagUagelser  af  Tilfældigheder  har  fundet  Plads,  uden  at  V;vrdigheden  nogetsteds  er 
brudt  eller  blot  truet.  En  gammel  Vedtægt  paabod,  at  alle  Hoveder  af  Hensyn  til  Virkningens  Harmoni 
skulde  anbringes  i  omtrent  samme  Hojde.  De  siddende  Guders  Hoveder  er  i  Hojde  med  Rytternes,  men 
derved  vises  snildt,  at  ogsaa  deres  Ydre  er  mægtigere  end  Menneskenes.  Alt  overflodigt  er  bortkastet,  baade 
Gadens  Tilskuere  og  alle  Angivelser  af  Stedforhold.  Vi  ser  vel  Folkelivet  for  os,  men  dog  loftet  op  i  det 
straalenilc  Lys  af  en  Kunstens  Forklarelse,  der  har  fort  alt  til  endnu  hojere  Fuldkommenhed,  end  det  i 
Virkeligheden  besad,  gjort  Hestene  endnu  væligere  og  Menneskene  endnu  mere  anstandsfulile  enil  de  var. 
Jomfruerne  rankere.  Mændene  herligere  af  Legemsbygning,  Hovederne  mere  ædellskaarne  i  Formerne  og 
Udtrykket  mere  ophojet  alvorligt.  Det  individuelle  Særpræg  er  udvisket  og  bortsletlet.  Det  er  det  ganske 
(ilelfri,    rint  og  slrcngt  ideale   Billede  af  det  atheniensiske  Folk  som  Blomsten  af  Hellas. 

I  Gavlgruppernes  faa  Slatucrestcr  er 
Formen  endnu  mere  beundringsværdig.  I 
Hovedet  af  Nattens  i  Oceanet  dukkende 
Hest,  i  Fragmenterne  af  de  rytmerige 
Kvindeskikkelser,  hvis  Klædebon  er  saa 
vidunderligt  dejlige,  i  de  grusomt  lemlæ- 
stede Kroppe  af  Guder  eller  Halvguder, 
har  Formbehandlingcn  forenet  den  fyldig- 
ste Bredde  med  den  skarpeste  Bestemt- 
hed, del  friskeste  Liv  og  den  anlleste  Skon- 
hcd.  En  Billedhugger  har  om  disse 
Krop|)e  sagt  de  niindeva^rdige  Ord:  De 
er  som  stobte  over  Naturen,  men  hvor 
linder  vi  saadanne  Legemer!  Den  organi- 
ske Form,  Bevægelsen,  Livels  egen  Karak- 
ler kan  ikke  være  mere  skullende  natur- 
tro gengivne.  Men  mod  disse  synes  de 
Legemer,  vi  kender,  kun  at  lilliore  en 
usselt  vantreven  Slægt.  De  skonneste  For- 
mer i  Naturens  liedsle  Forbilleder  har 
Kunstneren    udvalgt,    sigtet,     renset,     fort 


iiii.i.i:i)KISsii;n 


Flg.  25.     Figurer  fra  Parthenons  Øslgavl.    Øverst  Ulvenslre  ses  Metopen  med  den  triumferende  Kentaur.    London. 

til  højere  Udvikling,  indtil  de  naaede  det  overmenneskelige,  guddomslignende,  de  absolute  og  evigt  gyldige 
Idealer  for  den  legemlige  Skonhed.  Højere  mod  dette  Maal  har  Kunsten  ikke  kunnet  naa.  Og  saa  højt 
aldrig  mere. 

Inde  i  Parthenons  Helligdom  stod  Fidias'  omtrent  30  Fod  høje  Athenestatue,  formet  i  Elfenben  og 
Guld;  en  rigtsmykket  Hjælm  med  mægtig  Fjerbusk  sad  paa  hendes  Hoved,  højre  Haand  bar  Sejrens  Gud- 
intlc,  vcn.stre  var  stotlct  til  et  Skjold,  bag  hvilken  den  hellige  Borgslange  var  kroben  i  Læ.  Nogle  jammerlige 
Siiui;iko|)it'r  iiar    bevaret    os    Motivet.     For    Indbyggerne    ]):ui    Ocn   Leninos  liavde  Fidias    til    Hcirgtii    i  Athen 


,»                                               ■ . 

^Li»  -'-:  *  >  i  .^^\> ' ' '  ^^^^^^^1 

fra  rartliciions  Ostgavl.     I   Dag 


cu  Del  uf  Frisen  og   nogle  af  Melopeine.     Del  hrUiske   Miisuuin.    London. 
14 


OLlJlllJhN 


Fig.  27.    Statuette.    Haandværksmæssig    Kopi    efler 
Fidias'  Athene-Statue  fra  Parthenon.    Athen. 

udført  en  mindre  højofficicl  Alhenefigur, 
som  var  Oldtiden  særlig  kær,  og  af  hvil- 
ken en  Kunsthistoriker  tror  at  have  fun 
det  en  tilforladelig  Kopi  i  en  storladen, 
indtagende  stemnings-  og  alvorsfuld  Frem 
stilling  af  Gudinden;  hun  har  her  holdt 
Hjælmen  i  venstre  Haand  og  slottet  hojre 
til  sin  I.anse.  Fidias  var  den  rette  For- 
tolker af  Gudernes  Majestæt;  de  vage  Fo- 
restillinger om  deres  ydre  Karakter  kry- 
stalliserede han  i  saa  klare  og  fremtids- 
gyldige  Former,  at  han  paa  en  Mande  har 
meddannet  den  græske  Religion.  Hans 
kolossale  Guld-Elfenbens  Statue  af  Tord- 
neren  Zeus  i  Olympia  sagdes  Guden  selv 
ved  et  naadigt  Tegn  at  have  skænket  sit  Bifald,  den  virkede  gribende  og  opbyggende,  og  blev  Maalct  for 
mange  Valfarter.  Men  Grækenlands  og  hele  Verdens  ypperste  Billedhugger  hostede  daarlig  Lon  for  sin 
Gerning.  Vi  kender  ikke  ret  hans  Vanskæbne.  I  eii  af  .Vristofanes'  ilrilske  Farcer  siges,  at  Fidias'  Ulykke 
jog  Freden  fra  Athen,  s-derfor  er  liuu  vel  saa  smid<.  da  liini  er  hans  Fr.xnde«.  Senere  Beretninger  vil 
vide,  at  han  dode  i  l'ængslet  som  OlVer  for  politiske  Modstanderes  R.ænker. 

Vel   var   Athen   den   By,    hvor  Kunsten  stod  hojst  i  Flor,    nicn  den   var    ikke    uden    Medbejlere.      »Ikke 
blot  i  Athen,  jeg  ser,  Templer  knejse  paa   Sojlerad,«    synger  i  et  af  Fluripides'  Skuespil  et  Kor  af  athenien- 


i'm-sl:\tiic  i  Dresden  (Ilovolel  i  Kotogii.T.    Eaer  Fait" 
Formodning  Kopi  efter  Fidias'  Icninisko  Athene. 


iikltrs 


15 


;|I.1.|:IIKINSTEN 


Fig.  30.    Spydbærer.    Kopi  eOer  Polyklet 
Museet  1  Neapel 

siske  Piger,  medens  de  ved  Templerne 
i  Delfi  nøje  betragter  en  Række  Skulp- 
turer, der  nyligt  er  genfundne,  men 
iøvrigt  tilhorer  Tiden  før  Fidias.  I 
dette  forunderlige  Rige,  hvis  Tilstande 
var  lignende,  som  de  paa  Sjælland  vilde 
være,  hvis  Slagelse  forte  stadige  Fejder 
med  Ringsted  og  Roskilde  for  under- 
tiden at  enes  med  dem  om  et  Tog,  der 
skulde  knække  Helsingørs  truende  Magt, 
var  der  ogsaa,  hvad  Kunsten  og  Kun- 
stens Værker  angaar,  stedsevarende  ilter 
Kappestrid  mellem  en  Vrimmel  af  Ryer. 
De  græske  Stæder  havde  grundet  Ko- 
lonier langs  Middelhavets  Kyster,  Ko- 
lonibyerne atter  andre.  Og  til  Lille- 
asien, Nedreitalien,  Sicilien,  til  hvert  et  Sted,  hvor  græsk  Tunge  taltes  og  græsk  Kultur  havde  fæstet  Rod,  førtes 
Kunstens  Udvikling  i  ny  og  glimrende  Former  med  en  Sikkerhed  og  en  Hurtighed,  der  ikke  var  mindre 
end  den,  med  hvilken  efter  en  Digterfremstilling  Efterretningen  om  Trojas  Fald  ved  Baunebaal  fra  0  til  0 
bragtes  hjem  til  Argos.     Men  i  Kærnen  af  det  gamle  Hellas  var  Baalet  forst  bleven  tændt. 

Paa  Fidias'  Tid  virkede  i  Argos  Billedhuggeren  Polyklet.  Da  fire  græske  Billedhuggere  for  Artemis- 
tcmplet  i  Efesos  hver  skulde  fremstille  en  af  de  krigslystne  Jomfruer,  Amazonerne,  der  efter  Sagnet  søgte 
Artemis'  Beskyttelse,   da  Grækerne   omsider  havde   overvundet  dem,  sejrede  Polyklet  endog  over  selve  Fidias. 


Fif;.  29.     Amazone.    Tiimolii 


Kopi  efler  Pnlyklet.     Berli 


16 


Blandt  de  Amazoneslatiier,   vi  ken- 
der,   tilkommer  Prisen  ogsaa  den, 
der  af  gode  Grunde  antages  for  at 
gengive    Folyklets    Original.      Me- 
dens Fidias  kun  behøvede  at  lade 
sin    sikre    Smag    styre    sit    Genis 
lioje     Flugt ,     søgte     Polyklet     at 
trænge    til    Bunds    i    Erkendelsen 
af     Skønhedens     faste     Love,     at 
(inde  de   smukkeste  Proportioner, 
beregne    de    bedste    Storrelsesfor- 
lidid     mellem     Hoved     og     Krop, 
Ilaand    og  Arm    og    andre   af  Le- 
gemets  Dele,  Omfanget  af  de  For- 
mer, der  har  den  rette  Forlighed 
og    hverken    er   for  fede  eller  fur 
magre,    endeligt    ogsaa  at  udgran- 
ske Reglerne  for  fuldtud   plastiske 
Statueslillingcr,    der  sete  fra    alle 
Sider  byder  den  skønneste  Form- 
opbygning  og  Formfordeling,    det 
rigeste     Linjespil      indenfor     den 
rolige     Harmonis    faste    Begræns- 
ning.    Summen    af    sine    Overvej- 
elser    nedlagde    han    baade    i    et 
Skrift  og  i  en  Bronzeslatue  af  en 
stolt  fremadskridende,  mandhaftig 
Spydbærer,   Teori  og  Praksis  paa 
samme  Tid,    derfor    kaldet  Rette- 
snoren eller  >  Kanon*;    »Kunstner- 
ne«,   siger    en    romersk   Forfatter, 
»hentede  nemlig  fra  den  Kunstens 
Grundtræ^k    ligesom    fra    en    Lov, 
idet  Polyklet  var  det  eneste  Men- 
neske,   som    ansaas    for    at    have 
fremstillet  Kunsten    selv   i    et   en- 
kelt    Kunstværk«.       At     Figurens 
Hovedvægt    hviler     eftertrykkeligt 
paa    det    ene    Ben.    var  cl   Motiv, 
Kunstneren    havde  udarbejdet   og 
fastsat  som  stedsegyldigt.     Blidere 
baade  i  Stemning  og    Formkarak- 
ter   var    Polyklets    Statue    af    en 
Yngling,  som  efter  at  have  vundet 
Prisen  i  Idrætkamp,  fæstner  Bindet, 
der  er  Sejrens  Tegn,  om  sin  Pan- 
de.    Et  herligt  Motiv,  Grækeren  i 
sit    Livs     stolteste    Øjeblik!      Tri- 
umfatoren er  uden  den  hovmodige 
Brovten,  tidligere  og  senere  Tiders 
Sejrsminder    saa    ofte    viser,    han 
kender  Lykkens  Omskiftelighed  og 
ved,    at  Guderne    er    det   ydmyge 
Sind    naadigst.      Mindre   brusende 
mægtigt    end     Fidias,     men     ikke 
mindre    skarpt    og    fint,    har    Po- 


Fig.   31. 


nol  nrkæolosisUe  Museum   i    Florpiis. 

Fra  den   udsøgte  Finhed  og  Omhu  i   Over- 


lyklet    udformet  Idealer,    det  græske  Folk  bar  ved  sit   Hiorle 

nådens  og  Formernes  lehan.lhng.  der  skal  have  udmærket  Polyklets  Arbejder,  slaar  Kopierne  efler  dem 
tiernt,  men  en  god  He  af  ,ien  er  igen  i  Bron/.eligurer.  der  skvldes  Kunstnere,  uddannede  i  hans  Skole 
eller  underkastede  hans  Paavirkning.  Figurer  som  den.  der  kaldes  »Idolino*.  den  lille  Gud  .  en  henrivende 
fin  og  yndetuld  Fremst.lting  af  en  gnesk  Yngling,  der  sagtens  har  nedlagt  sit  Olier  paa  et  Aller, 

En  ædel  .Statue  af  Kærlighed.sgu.linden,  ,ler  nu-d  højre  Arm  lofter  en  Flig  af  sin  -  paalaldende  klæb- 
rige --Kjortel  regnes  for  Kopi  eller  den  højt  beundrede  AtVo.lite  i  Haverne.,  et  Værk  af  Alkamenes. 
Fid.as  bedste  Elev  og  Medhjælper.  En  Diskuskaster,  hvis  Blik  opmærksomt  undersøger  Banen,  inden  han 
udkaster  Skiven,  formenes  at  gengive  et  andel  af  hans  Værker.     Vanskelighederne  ved'  at  bringe  den  antikc 

17  5 


ml.l  KUKLNSlli.N 


Litteraturs  spredte  —  end  ikke  altid  noj- 
agtif^e  —  Efterretninger  om  Kunstværl\er 
i  Sanililang  med  Arbejder,  vi  kender,  op- 
fordrer iovrigt  til  stor  Varsomhed  i  at 
godkende  de  nyere  Forskeres  Gisninger 
og  Formodninger  som  virkelige  Kendsger- 
ninger. 

Mange  Skulpturrester  fra  græske  Temp- 
ler slutter  sig  nær  til  Parthenonfigurer- 
nes  Stil.  Til  de  kosteligste  horer  de  stolte 
Joni fruskikkelser  (»Karyatider  ),  der  som 
Sojler  bærer  Gesimsen  af  den  aabne 
Hal  ved  Erektheiontemplet  i  Athen.  Paa 
en  fremspringende  Pynt  af  Borgklippen 
dér  staar  det  lille,  fme  Tempel  for  Sejrs- 
gudinden  Athene,  '  som  Sejrsgudinden  stod 
paa  Athene  Parthenos'  Haand  ,  har  en 
dansk  Maler  (.loakim  Skovgaard)  smukt 
og  trieflende  sagt.  Derfra  er  Brudstykker 
af  herlige  Friser  med  Sejrsgudinder,  der 
forbereder  Takofre  og  rejser  Trofæer; 
særlig  beromt  er  én,  der  i  en  mærkelig 
ynderig  Bevægelse  et  Øjeblik  stanser  sin 
Flugt  for  at  fastbinde  en  losnet  Sandal.  I  en  Frise  fra  et  Tempel  i  Bassæ  er  Udførelsen  ret  raa,  men 
Slagsmaalet  med  Amazonerne  næsten  overdreven  livfuldt  fremstillet.  En  overraskende  Dristighed  i  Valget 
af  det  plastiske  Motiv  viser  Resterne  af  den  af  Pæonios  til  Olympia  udforte  Sejrsgudinde,  der  flyver  néd 
gennem   Luften  og  lader  Kappen  som  et  Sejl  foldes  ud  for  Vinden. 

Et  af  de  allerdejligste  græske  Værker  fra  det  femte  Aarhundrede  f.  Kr.    kender  vi  kun  fra  Kopier.     Vi 
ved  ikke  Bestemmelsen  for  det  originale  Relief  —  hvis   det  da  var  et  Relief  og  ikke  et  Maleri  —  ej    heller 


32.     .Knryatide«  fra  Erektlieion.    Del  britiske   Museum.    (De  aiuire 
fem   Karyatider  endnu   paa  deres  oprindelige   Plads). 


ANTIK  KOPI  EFTER  Kia-ISODOTOS 
FHKDKN  Mi:i)  HIC.DOMSGUDEN  (KIHENK  MIA)  PLUTOS)    MfNciii-.N 


Kunstnerens  Navn.  Da 
Sant;eren  Orfeus  havde 
mistet  sin  Hustru,  ror- 
tes Skyggernes  Hersker 
:if  lians  Klager  og  lod 
Guden  Hennes  fore  hen- 
de tilbage  til  Livet  og 
Lyset,  kun  niaatte  Orfeus 
paa  Vejen  ikke  se  sig 
tilbage,  da  var  hun  tabt. 
Nær  Maalet  har  han  i 
Uro,  i  Tvivl  om  hun 
virkelig  fulgte,  overtraadt 
Forbudet;  det  er  forbi, 
og  i  et  langt  Afskeds- 
blik  siger  de  nu  hinan- 
den Farvel  for  stedse. 
Efter  det  femte  Aarhun- 
dredes  Skik  er  Figurer- 
nes Aasyn  rolige,  det  er 
kun  Stillingerne,  der  gi- 
ver Fortællingen,  men 
den  er  udtrykt  med  en 
Klarhed,  en  Varme,  en 
F'olelsens  Inderlighed, 
som  peger  langt  ud  mod 
Kunstens  Fremlidsbaner. 
En  ved  sin  milde  Vær- 
dighed meget  smuk 
Gruppe  af  Fredens  Gud- 
inde med  den  lille  Rig- 
domsgud  paa  Armen 
vides  at  være  en  Koi)i 
efter  et  Arbejde  af  Ke- 
tisodotos,  en  ældre 
Slægtning,  maaske  ældre 
Broder  til  den    beromte 

Praksiteles.    Uagtet  den  stammer  fra   forste   Halvdel    af    det    fjerde  Fig.  35.   DisUu^i.asici.    Vaukuict,  Ko.-.i. 

Aarhundrede    før  Kr.  F".,    rober  den  intet  af   den  Gæring,    som  alt 

da  maa  være  begyndt  i  den  græske  Kunst.  Thi  kort  Tid  efter  gennemtrænges  den  af  en  helt  ny  Aand. 
Forandringen  var  Fremskridt,  utvivlsomt!  Men  den  var  lige  saa  sikkert  i  væsentlige  Henseender  Tilbage- 
gang. Saadan  er  i  Kunsten  ofte  det,  man  kalder  Fremskridt.  Blikket  vendes  mod  ny  Værdier,  der  i  Tid.s- 
bolgens  Stemning  synes  langt  mere  atlraaværdigc  end  de  indvundne.  Katten,  der  har  Musen  i  Munden, 
slipper  den  for  at 
indfange  Holten.  Men 
1-M'lertiden  ryster  jævn- 
ligt i)aa  Hovedet  og 
finder  det,  der  er  tabt, 
vigtigere  end  det,  der 
er  naaet  —  hvis  det 
er  naaet. 

Der  var  jo  saa  me- 
get, den  gaiide  Kunst 
i  a!  sin  Fortneflclig- 
hed  enten  ikke  havde 
ævnel  eller  slet  ikke 
haft  Oje  for.  Den 
vise  Sokrates  havde 
dog  Hel  i  som  hen- 
horende til  Kunstens 
vigtigste  Opgaver  at 
na'vne  Udtrykket  for 
Sjælen  i  Aasyn  og 
Miner,  Gengivelsen  af 
Tankens  Spejl,  Slem- 


FiH.   34.    Sejrviiuler.     Kopi  eflcr   Polyklct. 
Funden  paa  Øen  Delos.    Athen. 


^yÉ^*^ 


M^ 


'lU' 


Fig.  .le.     Bnulslykke  af  Frisen  fr.i   Bass«?.      Hel  lirilisko   Mus 


IlILl  LDKlNbILN 


Museet  i  N«api:l. 


niii);ens  bølt^ende 
L'ro,  det  iiulif, 
:iaii(leli|{e  Menne- 
skes skiftende  Liv 
i  bUtcle  Drøniiiie 
o(5  Viiiit^nende  Li- 
denskab. Der  var 
en  stor  Udvidelse 
af  Kunstens  Hau- 
dcruni  at  vinde 
ved  at  fiennemfore 
ofi  Ilddybe  Sær- 
mærket     mellem 

forskellitjartedc 
Skikkelser;    Kæ-r- 

lifjhcdsgudinden 
burde  jo  fremstil- 
les saaledes,  at 
alle  ret  folie  hen- 
des Majjt  over 
Mænds  Sind  og 
Sanser.  Og  da 
den  ny  Tids  Kunst- 
nere byggede  so- 
lidt paa  Forgæn- 
gernes Arbejde, 
og  ikke  blot  be-' 
handlede  Formen 
med  Dygtighed  og 
Kraft,  men  ogsaa 
med     Omhu      og 


Fig.  38.    Demeter  frn  Knidos.  Det 
britiske  Museum. 


Finhed,  horer  dette  Tidsrum  til  Verdenskunstens    mest   glimrende  og    beundringsværdige. 

Men  —  thi  et  »men  <  maa  alligevel  følge  —  med  den  overvundne  og  tilbagelagte  Strænghed  gik  ogsaa  den 
hoje  og  hellige  Alvor,  med  hvilken  den  var  forbunden,  i  Graven.  Aasynets  stillestaaende  Udtryk  var  hos  de 
gamle  mere  end  en  Vane,  det  angav  et  Selvbeherskelsens  Ideal,  der  veg  bort  som  mange  andre  Idealer,  Grækerne 
havde  haft  i  Opgangens  og  Lykkens  Tid  De  skønne  Legemer  saas  med  ikke  mindre  æstetisk  Nydelse,  men 
talte  ikke  mere  strængt  manende  om  gennem  Atletiken  at  udvikle  Mandighed  og  Krigerkraft.  Selv  over  Guderne 
skiftede  Lyset.  Deres  Mæglighed  traadte  helt  i  Baggrunden  for  deres  Skønhed;  mange  tvivlede  jo  allerede  om 
deres  Magt.  Den  ny  Kunst  syntes  et  langt  bredere  og  rigere  funklende  Lyshav  end  den  gamle.  Men  det  var 
Spejl  og  flimrende  Skær  fra  en  Lysets  Kilde,  mod  hvilken  Kunstens  stækkede  Vinger  ikke  mere  kunde  hæve 
sig,  og  til  hvis  stille  og  evige  Glans  det  Blik,  der  søgte  det  højeste,  maatte  skue  op  i  dybeste  Ærefrygt. 

Det  fjerde  Aarhundredes  ypperste  Billedhuggere    var  Skopas   og  Praksiteles.       Af   dette  Kunstnerpar  har 

Skopas,  den  ældre,  de  mandige  Egenskaber.  Kun  faa  og  ube- 
tydelige Rester  af  hans  Gavlgrupper  fra  Tegealemplet  er  gen- 
fundne, selv  den  vigtigste.  Hovedet  af  en  ung  Kriger  eller  Jæger, 
er  yderst  slet  bevaret.  Alligevel,  blot  Halsens  energiske  Drejning, 
de  dirrende  Mundvige  og  disse  dybtliggende,  opadvendte  Øjne, 
der  synes  at  kalde  de  rappe  Vinde  og  den  altskuende  Sol  til  Vidne 
paa  det,  der  opriver  hans  Sjæl  fra  dens  inderste  Grund,  belyser 
skarpt  en  af  de  Kunstnerkarakterer,  som  bedst  forstod  at  tjene 
den  ny  Tids  Krav.  Oldtidsforfattere  roser  hans  Finhed  i  at  sær- 
tegne saa  beslægtede  Sjælstilstande  som  Kærlighed,  Længsel  og 
Attraa.  Præget  af  Skopas'  Aand  og  Stil  er  letkendelig  i  mange  Vær- 
ker, saaledes  i  det  skønne  Søjlerelief  fra  Efesostemplet,  hvor  Alke- 
stis, som  villigt  ofrede  sit  Liv  for  at  frelse  sin  Husbond,  staar  mel- 
lem Dødsgudens  tankerige  Ynglingeskikkelse  og  Foreren  til  Skygge- 
riget. Saaledes  ogsaa  i  en  Statue  af  Moder  Jord,  Gudinden  De- 
meter, der  siddende  paa  sin  Trone  lader  Blikket  svæve  Qærnt  og 
vidt,  og  i  nogle  attiske  Gravrelieffer,  der  maa- gengive  en  fortrin- 
lig Original.  Den  afdøde,  en  ung  Mand,  nogen  og  skøn  som  en 
Heros,  udhviler  sig  efter  den  vundne  Væddekanip  paa.  Idræts- 
pladsen, en  lille  Slave  græder  ved  hans  Fødder  og  foran  ham 
staar  hans  gamle  Fader  fortabt  i  den  sorgfulde  Beskuelse  af 
dette  Erindringsbillede.  En  glimrende  livfuld  Frisefremstilling  af 
Amazonekampen    skyldes    Skopas'  Medvirkning    til  den  pragtfulde 

20 


Fig.  39.    Krigerhoved  af  Skopas.    Atbea. 


PHAKSITELES 

HKHMi:S  Mi:n  DIOWSI'.SUAnXI'.T.    Oi.vMPiA 


OI-rjIIULN 


Udsinykninf^  al"  det  verdensberømte  Gravmæle 
over  Konfi  Mniisolos.  Kn  i  Linjernes  Flugt  Of; 
Spil  udmærket  Statue  af  den  hvilende  Krigs- 
gud Åres  regnes  for  Kopi  efter  Skopas,  Kopi- 
slen har  for  egen  Regning  tilfojet  et  Skjold  og 
en  lille  Erosdreng,  der  ikke  passer  bedre  mel- 
lem Krigsgudens  Ben  end  en  Hund  i  et  Spil 
Kegler.  Desværre  er  der  kun  bevaret  os  en 
tlov  Kflerligning  efter  et  af  Skopas  mest  ejen- 
dommelige Værker,  Kolossalstatuen  af  Sanggu- 
den Apollon,  der  som  Anfører  for  Gudernes 
himmelske  Kor  træder  ilsomt  frem  i  flagrendi- 
Klæder  for,  medens  det  laurbærkransede  Hoved 
under  Begejstringens  højeste  Gløden  rettes  til- 
bage, at  gribe  til  Lyrens  Strænge. 

Sjældent  har  et  Fund  af  et  Kunstværk  vakt 
saa  stor  Opsigt,  som  da  det  rygtedes  over  Ver- 
den, at  Praksiteles'  Marmorstatue  af  Hermes 
med  Dionysosbarnct  i  Olympia  1877  var  gen- 
funden  ret  velbevaret  nær  Ruinerne  af  det 
Tempel,  hvor  den  efter  en  Oldtidsforfalters 
Vidnesbyrd  oprindeligt  havde  sin  Plads.  Vel 
kender  vi  ogsaa  hans  Relicirremstilling  af  Apol- 
lons  Væddekamp  med  den  stakkels  Marsyas, 
men  den  er  kun  et  flygtigt  Dekorationsarbejde, 
Praksiteles  i  sine  helt  unge  Dage  har  overgivet 
sine  Medhjælpere.  Hermesstatuen  er  et  Værk 
af  den  modne,  fuldtudviklede  Kunstners  egen 
nænsomme  Haand.  Efter  Fader  Zeus'  Befaling 
skal  Guden  bringe  sin  lille  Broder  til  Nymfer- 
nes Pleje;  han  gør  sig  paa  Vejen  gode  Venner 
med  Drengen,  viser  ham  en  Drueklasse,  »mens 
Skælmeri  og  Løjer  sig  kruser  om  hans  Mund«, 
og  Barnet  ra-kker  begærligt  efter  de  søde 
Druer;  han  er  jo  bestemt  til  at  vorde  Vinens 
Gud,  naar  han  bliver  stor.  Arbejdet  har  den 
tekniske  Ypperlighed,  vi  kunde  vente  af  en  saa 
hojtberomt  Mester.  Hermes'  Lemmer  er  bløde 
og  smidige,  næsten  rigeligt  elegante,  Ansigtet 
har  et  aandfuldt  Udtryk  af  et  overlegen  kløgtigt 
Hoveds  fine  Tænksomhed.  Ikke  mindst  mær- 
kelig er  den  Kappe,  han  har  lagt  fra  sig  paa  en  Træbul,  thi 
vide  Verden  kan  vise  Magen  til  en  saa  forbløffende  og  raffineret  Virtuositet  i  Behandlingen;  her  kunde 
man,  hvis  Tingen  var  mulig,    tro  Daa  en  Afstøbning  over   et  virkeligt  Stof.     Statuen    er    et    nydeligt    Genre- 

motiv,  anrettet  med 
fuldendt  Kunst.  Men 
en  Græker  af  den 
gamle  Skole  vilde 
slet  ikke  synes  om 
den.  Dionysos,  den 
forfærdelige,  som  et 
lille  —  endda  ret 
vantrevent  —  Barn. 
der  griber  efler  Le- 
getøj!  Endnu  forar- 
geligere vilde  denne 
kvindagtige  Hermes, 
der  ikke  støttede  paa 
egne  Ben.  men  skulde 
have  noget  al  læne 
sig  til.  at  hænge  over. 
synes  ham  at  være 
et  sikkert  Tegn  paa 
Slægtens  Ladhed  og 
sorgelige     Forfald. 


-Fig.  40.     Gr.iv:         : 

næppe  noget  andet  plastisk  Drapperi  i  den 


Kig.  .11.     lliutlslyUke  af  Krisen   Ira   Mau>olcol   i   llalik: 


Det  britiske   Musruii 


Iltl.LhUKUNSTtN 


l'iirhcn  vilcle  hvert  onlcntli^'t  Menneske,  hver  Hellener,  <ler 
:iHie(le  sit;  stiv,  have  skyel  en  suudan  Stillin);.  Oj;  Hermes  var 
ciiilda  (.-n  Gud,  en  af  de  store.  Selv  (iiidens  nedladende  Smil 
vilde  Ikke  vinde  ham,  han  tænkte  sij^  ikke  Hermes  med  Sukker 
i    Mumlen. 

Kr  end  ilenne  Uetra;;(nint>smaade  maaskc  stivsindet  og 
!  iieversynet,  turde  Kunstnerens  lijendommelitjhed  have  passet 
iKik  saa  vel  til  andre  Opj^aver  og  vist  sij>  i  del  skonneste  Lys 
I  l-'remstillinger  af  Kvinder,  Ynglinge,  halvvoksne  Drenge,  af 
saadanne  Skikkelser,  hvis  Karakler  ikke  alene  kunde,  men 
burde  v;ere  stemt  i  det  hlide  og  blode.  l'raksiteles'  hcromteste 
Arbejde  fremstillede  K;erliglieilsgudinden  nogen  ved  Hadet, 
hendes  venstre  Haand  holder  endnu  ved  de  Kheder,  hun  bar 
atVort  sig,  med  den  højre  suger  hun  koket  blufærdigt  at  dække 
for  sit  Skoil.  Til  Oen  Knidos,  hvortil  Statuen  var  udfort,  rejste 
mange  blot  for  at  se  den;  unge  Mænd  grebes  af  vanvittig  KIskov 
til  deinu'  Marniordejlighed,  og  en  Konge  skal  fr)rgæves  have  til- 
budt Indbyggerne  at  overtage  deres  store,  trykkende  Statsgæld 
tor  at  faa  den  i  Kje.  Selv  i  den  bedste  os  bevarede  Kopi 
lader  den  plumpe  Formbehandling  os  dobbelt  paaskonne  Her- 
messtatuens.  Kopien  er  nyligt  i  flere  Afstobninger  forbedret, 
dels  ved  en  Ændring  af  Hovedets  Stilling,  dels  ved  en  Ombyt- 
ning af  selve  Hovedet  med  et  andet  fortrinligere,  der  en<log 
har  ikke  lidt  af  den  hos  Originalen  priste  smieglende  Siuhne 
i  Smilet«  og  af  dens  »fugtige,  svommeude  Udtryk  i  Blikket  . 
l'raksiteles  er  den  forste  Billedhugger,  der  har  vidst  at  skildre 
den  sansebesnærende  Kvindelighed.  Maaske  ogsaa  den  pige- 
agtige, ubevidste  Ynde.  Denne  fremtræder  højst  indtagende  i 
en  Statuette,  der  har  Præget  af  hans  Stil  og  viser  den  jom- 
fruelige Artemis,  der  i  folderig  Dragt  staar  støttet  til  en  lille 
arkaisk  Gudedukke,  hendes  eget  Billede.  Kunstneren  synes  her 
polemisk  at  have  vendt  sig  mod  dem,  der  priste  det  gamle,  og 
sagt:  Dom  mellem  min  Artemis  og  hin  forældede  Latterlighed! 
Ynglingefigurer  har  ogsaa  mere  af  den  indsmigrende  kvindelige  Y'nde  end  af  mandig 
er  den  svungne  Rytme  i  Firbensdræberen,  der,  lænet  til  en  Træstanmie,  vogter  det  vævre, 
til    Offer.      Kærlighedsguden  er  efter  Praksiteles'   Forbillede  fremstillet    som    en 


Fi^.  42.     Hvilende  Åres.    Museo  Bom-onipaftiii.   Rum 


Praksiteles 
Stolthed.     Dejli 
lille    Dvr,  han  har  udset  si 
halvvoksen  Yngling,    der  pønser  paa  Snarer  for  iMenneskehjærterne    med    den    sælsomme  Blanding  af  venlig 
Mildhed  og  tungsindig  Alvor  i  det  skonne,  rigtlokkede   Hoveds  Ansigtsudtryk,  der  genfindes  i  en  Buste,  som 
af  nogle  menes  mejslet  af  Praksiteles'  egen   Haand  og  som  skal  forestille  en  mystisk,  underjordisk  Guddom, 
hvis  .N'avn  ikke    turde    nævnes  uden    i    Omskrivninger.     Et  af  de 
Værker,    Praksiteles  selv  satte  højst,    er    rimeligvis    gengivet  os  i 
den  ynderige  Statue  af  den  unge   Satyr,  der  med  et  Vilddyrsskind 
om  Skulderen    og  en  Fløjte  i  Haanden  staar  mageligt  lænet  til  en 
Træbul.      I  gamle  Dage  var  Satyrerne    vilde  Skovmennesker,    der 
ikke    var    gode    at    komme  nær.  Kulturens  Fremskridt  har  ogsaa 
omdannet    dem    til     forfinede    Xydelsesmennesker,     der    fører    et 
Herreliv    i    den    fri    Natur,    hvor    de    til    Stadighed    indsuger   de 
grønne  Skoves  krydrede  Duft.     Nu  og  da  opliver  de  deres  Ledig- 
gang ved  Fløjtens  melodiske  Toner,    for,    medens  den  sidste  Gen- 
klang   endnu    biever   i  deres    spidse  Orer,    at    synke   sagte  hen  i 
sode   Drommerier  uden   Maal  og  uden   Former. 

Praksiteles  har  afgjort  fort  et  nyt  Rige  til  Kunstens  Besid- 
delser. Fjærnest  fra  den  klassiske,  strænge  Højtidelighed,  fjærnt 
ogsaa  fra  den  Tummel,  hvor  Mand  stredes  mod  Mand,  har  han 
fundet  en  Lyksalighedens  0,  hvis  farlige  Tryllehavers  duftsvangre 
Luft  hidser,  beruser  og  udmarver;  over  dem  straaler  en  skyløs 
Himmel  i  evig  Fred.  To  tusind  Aar  gik  hen,  for  atter  en  Kunst- 
ner landsteg  paa  Oens  Kyst. 

Egentlig  har  græsk  Billedhuggerkunst  efter  Skopas  og  Praksi- 
teles for  ideale  Fremstillinger  næppe  bragt  væsentlig  ny  Syns- 
maader.  Den  har  forfinet  —  eller  rettere  forsimplet  —  det 
praksiteleske  til  en  Sukkerdame  som  »den  medicreiske  Venus«, 
den  er  især  traadt  op  paa  Skopas'  patetiske  Koturne  for  at  de- 
klamere med  og  om  endnu  stærkere  Lidenskabelighed.  Men 
der  ligger  ikke  bagud  saa  skarpe  Skel  som  forude.     Naar  der  for       Pig.  43.  Kopi  efter  Piaksiteics  knidiske  .\frodiie. 


senere  {{ræskc  Vierker  falles  aldeles  sikre  Holdepunk- 
ler  for  Tidsangivelsen,  kan  denne  sælles  niegel  Ibr- 
skeliigt  af  de  lærdeste  Kendere.  Den  beromle  Ori- 
ginal for  (Iruppen  af  Niobe  mclleni  sine  mange  Hørn, 
som  ilr;i'l)es  af  Apollon  og  Artemis  til  Straf,  fordi 
hun  hovmodede  sig  af  dem  overfor  deres  Moder, 
der  kun  havde  de  lo,  sælles  af  nogle  til  del  fjerde, 
af  andre  til  del  tredje  Aarhundrede  f.  Kr.  At  maji 
sent  i  Oldtiden  stod  i  Tvivl,  om  Arbejdet  skyldtes 
Skopas  eller  I'raksileles,  har  næppe  slørre  Betydning 
end  der  nu  til  Dags  kunde  tilhegges  el  Udsagn  om 
et  gammelt  italiensk  Maleri,  som  var  fundet  saa  godt. 
al  det  enicn  maalte  v;ere  af  Mielieiangelo  eller  al 
Hafael.  I'raksileles  bringer  Gruppen  ikke  i  Krindring. 
snarere  kan  vi  tro,  at  en  Kfterfolger  af  Sko])as  i 
den  har  sogt  al  give  alle  Former  af  Angst  og  For- 
tvivlelse. .Mie  Hornene  soger  mod  Moderen,  den 
yngste   Daltci-    (rxkkcr   sig   tæt  til   hende.      Niobe  gri- 


Fif;   i  I.    Fiiboiisdr:il)i 


VnlikaiKl.    Itom 


l-.t'  45.   Hvilende  S.ilyr.  Rimeligvis  Kopi  efter  Prnlisi(ele.>. 
Knpilol    Unni. 


her  i  sin  Kappe  som  for  at  holde  don  skærmende 
ud  mod  de  dra'bende  Pile,  uagtet  hun  ved,  at  ingen 
Xaade  er  at  vente  deroppe  fra.  Ordlos  og  laarelos 
er  hendes  Smerte;  hun  synes  alt  i  Færd  incd  al 
forvandles  til  den  Sorgens  Slenstolle,  hun  efter  Sag- 
net  blev. 

Usikkert  er  del  ogsaa.  hvilken  Tid  vi  skylder 
den  beromle  Kolossalbuste  af  Zeus  med  de  mægtige 
Lokker  og  med  den  naadige  Vælde,  den  Blanding  af 
Mildhed  og  Majest.xt,  der  i  hvert  Fald  viser  Zeus- 
idealet  omdannet  i  del  fjerde  .\arhundredes  .\and. 
Hud  mere  afvigende  Tidsbestemmelser  gives  for  den 
bojl  beromle  Venus  fra  MiU>«.  lu-  denne  Slalue 
maaske  el  Værk  fra  en  endog  meget  .sen  Tid,  slutter 
den  sig  dog  til  gamle  Forbilleder.  Kndnu  har  ingen 
ævnel  at  udlænke,  hvorledes  de  manglende  .\rme 
kunde  lilfojes,  saa  de  ikke  væsentlig  forringode  Fi- 
gurens Skonhed.  Del  er  et  Mysterium,  der  giver 
forhøjet  Tiltrækning  til  denne  straalonde  Skonheds- 
aabenbaring.  En  Indllydelse  fra  Skopas'  Stil  synes 
her  en  Kende  mildnet  vod  Paavirkning  fra  Praksite- 
les,  hvis  knidiske  .\frodite  dog  rigtignok  vod  hendes 
Side    vilde    svnes    uværdigl    koketloronde  mod   en  m- 


llll.l.KUKL'NSTIiN 


\'Ki\'US  FRA  MILU. 

(Afrodilostatuc.  fundoii    IS'.'O  paii  Ocii    Molos) 
LOUVHK 


Fig.  48.    Zius-Husle  fra  Otricoli.   Valikaiiet,  Rom. 


teresseret  Tilskuer.  I  den  nieliske  Afrodite.s  selvbe- 
vidste, sejrsikre,  rolige  og  storladne  Skønhedsadel 
lyser  en  Afglans  fra  en  endnu  ældre  og  en  endnu 
l)edre  Tid  ;  Hovedet  og  Drapperiet  synes  klart  at  vidne, 
:it  Kunstneren  har  raadfort  sig  med  selve  Parlhenon. 
Hele  Figurens  Formbehandling  har  den  Friskhed, 
Fylde  og  Skonhed,  som  særmærker  og  udmærker  Ori- 
ginalværkcrne  fremfor  Kopierne.  Intet  Under,  at  hun 
har  været  det  19de  Aarhundredes  erklærede  Yndling 
blandt  de  antike  Figurer,  og  som  saadan  ikke  endnu 
ret  vil  vige  Pladsen  for  Praksiteles'  Hermes.  Hun 
liar  sikkert  intet  at  frygte  af  sin  Forg;vngcr  i  almen 
l'olkeyndfst,  den  >  helvedcriske  Apollon«,  Solguden,  der 
træder  frem  med  elastiske  Skridt  og  loftet  Bue.  Nogle  an- 
tager denne  Figur  for  at  være  en  Kopi  efter  en  Bronze- 
statue af  Praksiteles'  yngre  Samtidige,  Leokhares,  andre 
sætler  Forbilledet  langt  senere.  Trods  Figurens  pom- 
l)øse  Festlighed  kan  vi  ikke  helt  dele  det  18dc  .\ar- 
liundredes  Begejstring  for  dens  cllektfulde  Hallctstil- 
ling,  end  mindre  for  Marmorkopiens  glatte  Former. 

Den  heromteste  Mester  i  Slutningen  af  det  fjerde 
Aarhundreiie  var  Lysippos.  En  god  Kopi  gengiver 
os  hans  Statue  af  »Skraberen«,  en  nogen  Yngling,  som 
efter  Kampen  paa  Idr;vts])ladsen  med  et  Skrabeja-rn 
fjerner  den  Olje,  med  hvilken  han  har  været  indgne- 
den, og  som  nu  er  tilsmudset.  Et  lignende  Motiv  iiar 
en  nyligt  i  Efesos  funden  dejlig  græsk  Bronzestatue 
fra    det    5te    Aarh.      Polyklet    havde   blandt    de  ældre 


Fig.  50.     Uovcilol  af  .\IU-lsl;«Hicii  ft-a  r.fc^os.  Wien. 


1)11  I.KDKI'SSTI  \ 


ij;iaski'  UilledliuHKfif  ikki-  viirol  em- 
om  skabe  forlriiiline  Alletsljiluer     Ly- 

sippos  har    vnifiet  den    f^aiiile  Mesters 

l-"(>rhol(lslærc    og    (ieniieniforl    en    elc- 

{^aiilcre   Slaiikhfil ;   lians   Statue    er   fiM 

alle  Sider   iiieHet   Miiuk,   men  den   iiii^i- 

Herre    er    don   "    l'orliold   lil    l>olyklets 

Figurer    liilt    lapset,     'riderne    var    jo 

saa     helt     forandrede.       Lysipjios     var 

.VIeksander  den  Stores  Hofl)illedluif{ger 

u|4     saj4des     cndoji     at     have     opnaaet 

l'neret   paa   at   iKlloie  plastiske  l'ortia- 

ter    efter    Monarkens     e^jen     ophojedt- 

l'erson.       Griesk     l'orlrælkunst     liavdi- 

efterhaanden   naaet    en   hoj    Udvikling 

Den  <>amle  Tilhojeli^hed  til  al  ideali- 
sere den  fremstillede  har  sagtens  end- 
nu  præget   l'orlra'terne  af  Aleksander; 

i   mange  Tilfxide    tor   vi     n;eppe     helt 

stole    paa,    at    græske     Portr;etv;eiker 

giver    en    ganske     usminket    og    till'or- 

ladclig  Skildring  af   den  Person,    hvis 

N'avii  de  hærer.      Den    herlige    Statue 

af  Digteren  Sofokles  har  den  ophojede 

Storladenhed,    der    præger  hans  egne 

Vierker,    men    er   snarere    Fantasidigl- 

ning  end  nøjagtig  og  paalidelig  Por- 
trætskildring.     Derimod   giver  Statuen 

af    Taleren    Demosthenes,     der    stred 

haahløsl  mod  Makedonervælden,  sik- 
kert   en  fuldtro    Karakteristik    af  den 

gamle  Idealists  ydre  og  indre  Person  ; 

Sorgerne    har    furet     hans    Pande   og 

morknet  hans  Blik,  selv  af  de  Van- 
skeligheder,   han   i    sit    svage  Legeme 

og  sin    læspende  Stemme    havde    haft 

at  overvinde,  tror  vi  at  se  Spor.  Hans  magre  Arme  holder  Manu- 
skriptet til  en  af  hans  Taler,  men  paa  den  Ærestøtte,  der  rejstes  i  Athen,  og  hvis  Hovedtræk  Statuen 
vel  har  hevaret,    vred  han  sine    Fingre;    under  den  sagde  et  Vers:    »Hvis  Din  Kraft,  o  Demosthenes,  havde 


>SUrnberen«.      Antik 
Lysippos.    Vatiknnet. 


Ko,.i 


Fig.  52.    Sotokles.     I.atcranel.     Kom. 


^'■~' "  ■'  'J'»'igg^">>'^»'SS 


Fig    53.   Sarkofageu   med  de  klagende   Kvinder.      Konstantinopel. 
26 


Fig    54.      Hcgesos  tiiavniæle. 

tyde  (iet  som  et  rørt  Farvel  for  den  store  Skils- 
misse, saa  meget  mere  som  Figurerne  har  et 
Anstrog.  ja  ofte  et  understreget  Udtryk  af  dyb 
Vemod.  En  ung  Pige  bojer  sig  mod  sin  bedro- 
vede  Moder,  omslutter  hendes  Arm  saa  fast  og 
tager  hende  saa  mildt  ved  Hagen,  som  om  hen- 
des indtrængende  Kærlighedens  Ord  tillige  skulde 
være  Trostens.  Dog  vil  den  nærmere  Forklaring 
ofte  blive  snublende  og  urimelig,  hvis  Haand- 
trykket  ikke  opfattes  simjieltlien  som  et  inderligt 
Pagtens  'l'egn  mellem  dem,  der  i  Livet  ved  de 
dyreste  Uaand  var  knyttede  hinan<ien  nærmest, 
Fader  og  Son,  Moder  og  Datter,  Mand  og  Hu- 
stru. Gravmælerne  taler  sagte,  men  klart,  til 
Pris  for  den  Familielivets  harmoniske  Lykke, 
(irækernes  Kunst  ellers  undser  sig  for  at  stille 
blot,  men  som  ikke  derfor  var  dem  mindre 
værd.  Allerede  den  snilde  Drot  Odysseus  har 
sagt: 

»Der  er  dog  inicl  snn  ghrdcligt,   inicl  saa  liorligt, 
som  nanr  en  MiiiiH  og  Kvindf.  der  lijcrielig  elsker  Itionndeii. 
lever  lilsaimncn   i    lins,   IM   .Krgreisc  for  deres   Fjender, 
Mien  (iiies  Vciiiur   lil    l'ryd,  og  dem  selv  til   forlrinlig  .Kre.' 

Sta'rkere  Udtryk  for  Sorg  end  de  attiske  Grav- 
mæler giver  en  af  de  rigtudsmykkede  Marmor- 
sarkofager,  der  er  fundne  i  Sidon,  den  er  en  uil- 


lignet  Din  Aand,  var  Hellas  ikke  bleven  kuet  af  den 
makedoniske  Åres!« 

Paa  de  græske  —  kunstnerisk  behandlede  -- 
Gravmæler  er  i  Reglen  den  afdødes  Skikkelse  frem- 
stillet i  næppe  ganske  portrætlro  Forklaring.  Af 
de  attiske  Gravrclieller  er  allerede  et  nævnt  i  For- 
bindelse med  Skopas,  men  ogsaa  andre  af  dem  kan, 
skont  de  visselig  ikke  skyldes  ansete  Mestre,  være 
indtagende  ved  deres  Kunst,  og  ved  mere  end  deres 
Kunst.  Hvorledes  man  end  vil  forklare  deres  Frem- 
stillinger, om  Dodens  iJitlerhed  og  Vaande  mæler 
de  intet.  Sorgen  er,  om  den  viser  sig,  strengt  beher- 
sket eller  mildt  fortonet.  Man  fristes  til  at  tro,  at 
Doden  den  Gang  med  blode  Hænder  varsomt  og 
venligt  har  fort  sine  undergivne  ned  i  det  stille 
Dyb,  hvorhen  ingen  Smerte  naar.  I  Hegesos  Grav- 
Muele ,  der  endnu  viser  det  femte  .\arhundre'les 
ædle  Stil,  aabner  Ta'rnen  sin  F'rue  et  Skrin,  hvor 
Ira  Ilegeso  tager  et  (tilmålet)  Smykke,  hun  alvorligt 
betragter;  om  det  blot  er  et  Livsbillede,  eller  hun 
ved  at  hæfte  det  paa  sig  indvier  sig  til  Skyggernes 
Rige,  faar  staa  hen.  Paa  et  andet  Gravmæle  ifores 
den  unge  Kvinde  Sandaler;  gælder  Vandringen  mon 
derhen,  hvorfra  ingen  vender  tilbage?  Det  mest 
yndede  Motiv  for  Fremstillingen,  er  Haandtr_\  kket 
mellem  to,  »som  glædedes  sammen  i  Venskab-. 
Haandtrykket    er    saa  varmt,   at    det    ligger   nær  at 


llll.l.l.DKUSSTIJN 


mærket  græsk  KunstiuTS  Værk.  Mel- 
li'iii  liens  Fremslillinger  har  alten  Figu- 
rer af  klagende  Kvinder,  anbragte  nielieni 
slanke  Siijler,  den  mest  l'reinlrædende 
l'lads.  De  stoller  med  Ilaanden  det 
sorgttmge,  klagelrætte  Hoved  eller  lader 
den  soge  at  dæ-mpe  Urystels  bekymrede 
Suk,  en  af  dem  lilliyller  sit  græ-dende 
Ansigt,  Anlikens  sUerkeste  Udiryk  for 
den  allerdybeste  Ve.  Men  de  bevarer 
alligevel  en  fuldkommen  Anstand,  der 
na'slen  vel  stærkt  er  stillet  til  Skue. 
End  mærkeligere  og  pragtfuldere  er  en 
anden  Tyrstegrav  fra  Sidon,  den  saa- 
kaldle  »Aleksandersarkofag' ,  der  i  glini- 
renile  smukke  og  livfulde  Heliefbilleder, 
hvis  Farver  er  vel  bevarede,  viser  en 
Lovejagl,  en  Katnp  mellem  Gnekere  og 
Makedonere  og  en  Kamp  mod  Perserne, 
hvor  Aleksander  den  Store  selv,  rigtig- 
nok som  ren  Idcalskikkelse,  sprænger 
ind  paa  sin  fyrige  Hest,  Billeder,  der 
har  (len  Tilgiftsinleresse  at  give  en  næ- 
slen samtidig  Skildring  af  nogle  blandt 
Historiens  slorsle  og  folgevigligsle  Begi- 
venheder. 

Naar  selv  yderst  beskedne  græske 
Gravmæler,  som  af  den  Slægt,  der  rejste 
deni,  næjjpe  regnedes  for  niere  end 
Haandva'rksarbejder,  kan  skalle  os  stor 
Kunstnydelse,  kan  vi  deraf  slutte,  hvor 
dybt  Følelsen  for  Kunst  var  trængt  ned, 
hvor  viden  om  den  Skonhcdssans,  der 
gav  Kunsten  sikker  Grund  at  bygge  paa, 
var  fæstnet.  Den  gav  Adelspræg  til  det 
rene  Dognværk.  De  smaa  malede  Brændt- 
Icrsligurer,  der,  fordi  særligt  mange  er 
fundne  ved  Byen  Tanagra,  i  Reglen  alle 
kaldes  Tanagrafigurer,  fremstiller  mest  Skikkelser  fra  det  daglige  Liv,  især 
ter.  De  regnedes  sikkert  i  Oldtiden  for  intetsigende  Ubetydeligheder,  men 
Ungens  Lethed,  Opfattelsens  Livfuklhed  og  Elskværdighed,  er  i  dem  Hu 
Stillingmotiver  udsogle  og  gengivne  med  en  saa  skarp,  ganske  ufejlbarlig 
ædle,  mest  fuldendte  plastiske  Skonhed,    at  alle  senere  Tiders  Billedhugger 


/■ 


^Jr^ 


Fig. 


Tanagrafigur. 


V:. 


smukke  Damer  i  nydelige  Drag- 
foruden  deres  Dyder  i  Behand- 
ndreder  og  atter  Hundreder  af 
Finfølelse  for  den  mest  ægte  Og 
e  ved    at   se  dem    havde    Aarsag 


j;ujø)&?ii^i.-^iv,#:si«!iv?|S«pw*it 


Fig.  5S.     Aleksander-Sarkofagen.     Konstantinopel. 
28 


Ull.l.KDKLNS'llCN 


lil  Ilt  shi.i  IIil'iuUtiu- 
s;iii)iticn  buaili-  i  ISc' 
lindring  ojj  i  l-'iii- 
Ivivlclsf. 

Uc'i  r<ir  kunde  di-ii 
Urrcske  l'.illeilliii^;>«  r- 
kiiiisl,  solv  uilfii  iii 
l'.iu  bclyiiiiin^slulili 
ny  Inipul.siT  fra  slo 
re  og  baufljiyd'.-ndi 
Mestre,  eiuliiu  i  run: 
Tid  Ion;  et  daadripl 
I.iv.  Den  Periode 
(ler  kaUks  den  »hel- 
lenistiske«, OU  sotii 
Ira  Aleks-inder  (len 
Stores  Dod  gaiir  Iii 
det  Tidspuidit  nær 
vor  Tidsregnings  Be- 
gyndelse, da  baadi- 
(Inekenlund  og  de 
tU'sle  andre  Dele  af 
Aleksanders  Hige  var 
l)levne  Provinser  i 
Momerncs  Verdens- 
lierredomnie,  skyl- 
des endog  de  Heste 
af  de  Anliker,  vore 
Korfædre  har  skattet 
hojst.  Fra  denne 
Tid  stammer  en  saa 
aandfuld  konipone- 
let  Gruppe  som  den 
græske  Kriger,  der 
linder  Kanijjen  for 
Troja  frelser  sin 
Kammerats  Lig  fra 
at  falde  i  Fjende- 
vold, —  'Menelaos 
og  Patroklos  .  —  en 
saa  elskværdig  og 
ypperlig  gjort  Figur 
som  den  rare,  gamle 
Silen,  der  spøger 
med  sin  Fostersøn. 
det  lille  Dionysos- 
barn,  han  bærer  i 
sine  Arme,  en  saa 
morsom  og  saa  rea- 
listisk Fremstilling,  som  den  i  tung  Søvn  henslængte,  plumpe  Skovguddom,  der  kaldes  »den  barbarinske 
Faun«,  et  saadant  Vidunder  af  anatomisk  Lærdom  om  Muskelspillet  i  den  strakte  Bevægelse,  som  vi 
tvinges  til  at  beundre  i  den  »borghesiske  Fægter«.  Og  hvilken  virkelig  stor  og  festlig  Skønhed  i  det  bru- 
sende Drapperi  hos  Sejrsgudinden  fra  Samotrake!  I  alle  de  ny  Stater,  hvis  Fyrster  var  stolte  af  deres 
græske  Kultur,  fremstod  Pragtkunst  og  Pragtværker.  Fra  Riget  i  Ægypten  stammer  vel  den  Fremstilling  af 
Nilen,  som  Romerne  har  kopieret  og  givet  et  tørrere,  fattigere  Billede  af  Tiberfloden  til  Modstykke.  Som 
alle  andre  Naturens  Magter  tænktes  ogsaa  Floderne  af  Grækerne  i  Menneskeformer;  dog  er  ved  Nilguden 
desuden  selve  Vandet  fremstillet  og  i  Miniaturformat  de  mærkeligste  Dyr  i  dets  Skod  eller  ved  dets  Bredder. 
De  Puslinger,  der  klatrer  paa  den  skikkelige,  gamle  Bedstefader,  som  ubekymret  hviler  sig  med  Siinksen 
til  Støtte,  angiver  forskellige  Vandstandshojder  under  Flodens  frugtbarhedsbringende  Stigning ;  den  besynder- 
lige Allegoris  utaknemmelige  Opgave  er  unægtelig  godt  klaret.  Fristaten  paa  Øen  Rhodos,  hvor  en  Elev  af 
Lysippos  havde  rejst  den  uhyre  Kolos,  Solgudens  Billede,  som  gjaldt  for  et  af  Oldtidens  Undere,  frembragte 
især  dygtige  Kunstnere.  Tre  af  dem,  en  Fader  med  to  Sønner,  skabte  i  Forening  Laokoonsgruppen.  Fra 
Aar  1506,  da  den  genfandtes,  og  til  ind  i  det  19de  Aarhundrede,  har  mange  af  de  bedste  Kunstnere  og  af 
de  fineste  Kunstkendere  delt  Mening  med  den  romerske  Forfatter,  der  kalder  den  et  Værk.  som  hor  fore- 
trækkes for  alle  andre  Værker  baade  af  Malerkunst  og  af  Billedhuggerkunst. 


ske   Fægter.      Loiivre. 


En  sen  græsk 
Tildigtning  til  de 
gamle  Sagn  om 
Trojas  Erobring 
beretter,  al  Apol- 
lopræsten Lao-  • 
koon  til  Straf  for 
en     Vanlielligclse 

af  Havgudens 
Tempel  dræbtes 
lier  med  sine 
Sønner  af  Hav- 
slanger,  da  han 
skulde  bringe 
Posejdon  cl  OfTer. 
(■irupi)en  skildrer 
med  glimrende 
Ktfekl,  Inorledes 
de  to  Slanger  fra 
liojre  har  listet 
sig  til  Altret  og 
omsnoet  de  tre 
ulykkelige  ,  den 
yngste  Son  er  al- 
lerede dra'bt  og 
udaander,  den  an- 
<len  ser  i  sin 
Vaande  efter 
Hjælp  hos  l'adc- 
ren,  der  selv  krym- 
per sig  i   Dodens 

Smerte  under 
Slangebidet  i  sin 
Side.  Denne  Grup- 
pe er  jo  aabeii- 
bart  kun  beregnet 
til  at  ses  lige  for- 
fra ,  men  dens 
Opbygning  er  for- 
trinlig, især  naar 
man  fjerner  de 
skæmmende  og 
urigtige  nyere  Til 
fojelser  af  de  to 
oprakte  Arme  og 
af  den  ældre  Sons 
hojre  Haand.  Op 
rindcligtgrebLao- 
koon  med  sin  hej- 
re Haand  bag 
Nakken ;  Stillings- 
motivet  er  maaske 
laant    fra    en    Bi- 

ligur  paa  et  aldre,  beronit  Maleri.  Men  nyt  og  betegnende  for  sin  Tid  er  den  F.ftcrirykkclighed,  nieil 
hviikcn  den  hojeste  og  mest  ubeherskede  legemlige  Lidelse  vises  os;  Niobe  leil  jo  kun  i  Sjælen.  Moralen, 
der  er,  at  Mennesker  skal  frygte  (inderne,  er  traadl  stærkt  i  Baggrunden;  Hensigten  er  vel  al  vække  vor 
sympatheliske  Medfølelse,  men  saglens  ogsaa  al  opkildne  ilcn  menneskelige  Slovhed  ved  at  byde  el  lige  saa 
nerveryslende  Optrin  som  Glanspunktet   i   en  Gladialorkanip  eller  i  en  Tyrefa'glning. 

Meget  lig  Laokooa  er  liere  Figurer  paa  de  i  enhver  Henseende  betydelige  Besler  af  en  Frise,  der 
smykkede  eii  Alterbygni'g  i  Kongestaden  l'ergamon.  Her  ses  en  sidsle,  store,  al'gorende  Strid  mellem  Lysels 
og  Mørkets  Magter,  alle  (nuler  mod  de  frygtelige  Kæmper,  Jorden  tidligst  havde  fodl.  Naturens  d.Temoniske 
Urkræfter.  Under  Gudernes  rasende  F'remstonuen  maa  ile  bukke  under  Sejrens  Gudinde  svaner  hen  for  al 
bekranse  .\thene,  som  er  i  Færd  med  at  bortshvbe  en  dobbeltvinget  døende  Gigant,  en  af  dem,  der  ligner 
Laokoon  og  ogsaa  faar  Banesaar  ved  Slangebid;  Slangen  er  vel  den,  Athene  l'arthenos  giver  La-  under  sit  Skjold 
Hver  Del  af  den  lange  I'rise  har  samme  friske  Livfuldhed,  samme  glansfulde  Fyrighed,  ilesuden  brogel  Afveksling 


Fig.  62.     LaoUoousgriippcn.    Vatikniiel.     rtoni. 


.•51 


iiili.i:i>klnstl:n 


i  Karnklcristiken  uf 
ili-  kæni|ienilc  \)ua 
Uvm>f  l'arlic-|-.  i'ii(l(l:i 
rifii'li;^  'ril;;iri  i  iiiaii- 
Hu  iiiorsiiniinc  Siiiaii- 
Iræk,  som  I',  l-lks.  <li-t, 
;it  Zeus"  Orne  slaas 
iiicil  (le  Slan({er. 
iii:in{>e  Kæmper  har 
Taaet  tilsat  Kruppen 
i  Stedet  for  Hen 
()(4  alt  (lette  er  i  liojt 
Kelief  med  stærkt 
l.ys  OK  dybe  Skyn- 
der udfort  med  over- 
legen teknisk  I)ue- 
lij^hcd  i)f5  stor  Sans 
for  praylfuld  male- 
risk Virknin(4.  ^''' 
og  Heliandling  min- 
der om  Vierker  al 
nyere  fransk  Kunst, 
f.  Kks.  Meliellerne 
p:ui  Triumfhuen  i 
l'aris;  var  disse  ikke 
ud  forte,  for  Pcrga 
inonsfriscn  var  genfiinden,  vilde  vist  mange  sige  dem  paavirkedc  fra  den.  Den  er  uden  Tvivl  et  af  Verdens- 
kunstens bedste  Dekorationsarbejder.  Men  mere  end  et  ypperligt  Dekorationsarbejde  fortjener  den  næppe 
at  kaldes.  :edel  Kunst  er  den  ikke,  og  de,  som  har  villet  sælte  den  ved  Siden  af  eller  endog  over  Parthe- 
nonsfrisen,  burde  slaa  Himlen  til  Ansvar  for  deres  Mund  og  Smag.  Hvorledes  er  det  vel  muligt  al  sammen- 
ligne et  Kor,  som  fra  Templets  Indre  toner  i  de  himmelske  Harmonier,  der  lader  Brystet  udvides  og  Sjælen 
synes  det  en  Herlighed  at  være  Menneske,  med  slojende  Trommer  og  Trompeter  fra  Militærmusik,  der 
trækker  op  paa  Ciaden.  Et  fint  mærkende  Oie  vil  ofte  hore  Hornene  skratte.  Værre  end  selve  Plumpheden 
i  mange  af  l'igurerne  er  Platheden  i  Opfaltidscu  af  dem.  Gudinder  slaas  som  arrige  Kællinger  og  trækker 
Fjenderne  i  Ilaaret,  en  af  dem  smider  sin  Modstander  en  Krukke  i  Hovedet;  af  de  frygtelige  Lynkiler,  Zeus 
har  udslynget,  vises  Virkningen  derved,  at  den  enes  Takker  som  Sjiidserne  af  en  Gaffel  stikker  frem  fra  en 
Kæmpes  Laar.     Græsk  Smag  var  paa  Vej   til  at  miste  sin  gamle  Sikkerhed. 

Det  Vidunder  af  en  Pragtbygning,  som  smykkedes  af  denne  Frise  kaldes,  i  Johannes'  Aabenbaring,    for 
i-Satans  Trone«.     Kongen    af   l'ergamon    rejste  den  for  her  at  bringe  Guderne  værdigt  Takoll'er  for  Sejrene 

over      Gallerne, 

der  syntes  ham 
og  hans  Mænd 
,1-^llinger  af  de 
frygtelige  Gigan- 
Ur.      De     vilde 

Krigerhorder 
var  fra  ukendte 
I-gne  i  det  fjer- 
ne Norden 
trængte  ned  til 
hans  Hige  og 
havde  truet  meft 
at  hærge  det, 
som  de  i  siu 
Tid  havde  hær- 
get Hom,  og  se- 
nere ogsaa  vilde 
have  hærget  Hel- 
las.hvis  ikke  en 
Gud  havde  stan- 
set dem  ved  Del- 
li.  Hans  For- 
gænger havde 
efter   sine  Sejre 

Dcii   iluciule   Galler.      Kapilol,   Rom  (se  S.  33).  (,ver    dem    tagel 

32 


Kongpnavnct  og  paa  Uorgcn 
;  Athen  ladet  opsætte  Grup- 
per fra  (le  fire  Kampe,  ved 
hvilken  den  fornuftif^e  Ver- 
densorden var  frelst  fra 
størst  Fare :  Gudernes  Sejr 
over  Giganterne,  Grækernes 
over  Amazonerne  og  over 
l'ersernc,  Kongen  af  Perga- 
iiions  over  Gallerne.  Kn|)icr 
efter  disse  Gru|)pers  Sniaa- 
ligurer  viser  paafaldende 
larvclig  Kunst.  Men  vi  skyl- 
der hellenistiske  Billedhug- 
gere og  Kunstnere  fra  Pcr- 
gamon  el  Par  Skildringer  af 
Gallerne,  af  hvilke  i  hvert 
fald  den  ene  horer  til  den 
græske  Kunsts  virkelige  Me- 
sterværker. 

En  stor  Grupi)e  frem- 
stiller os  en  Galler,  som 
efter  at  være  falden  i  Fjende- 
vold ,  forst  har  dræbt  sin 
Hustru  og  nu  stoder  Svær- 
det i  sil  eget  Bryst,  medens 
han  vender  Hovedet  haan- 
ligt  trodsende  mod  Sejrher- 
i'cn.  Med  l'ndren,  med  Ag- 
telse og  selv  en  Smule  Gy- 
sen har  Grækerne  set  denne 
glubske,  ubojelige  Friheds- 
trang, der  valgte  Doden  for 
Trældom.  Og  i  Statuen  af 
den  døende  Galler,  der  uden 
Tvivl  sammen  mod  GrLipi)cn 
o[)rindeligt  har  hort  til  en 
ligurrig  Fremstdling,  er  Skil- 
dringen af  den  fremmede 
Barbar  givet  med  beundrings 
værdig  Omhu  i  Karakteri- 
stiken,  med  en  Grundighed 
i  Behandlingen,  der  viser, 
hvad  græsk  Kunst  i  saa 
Henseende  endnu  formaacde, 

og  med  gribende  Magt  i  Stemningen.  Det  rinder  ud  af  den  dybe  Vunde,  det  rode  Blod;  den  unge  Kriger 
er  sunken  ned  paa  sit  Skjold  og  stotter  hojre  Arm  mod  Jorden,  men  Musklerne  slappes.  Hovedet  med  de 
strittende  (o])rindeligt  ihh-ode)  Ilaartotler  synker  mat  forover.  Munden  fortrækker  sig  bittert  og  de  vildt 
stirrende  Ojne  under  de  rynkede  Bryn  ser  Taage,  Skygger,  Morke,   Dodcns  Nat. 

For  silde  fodte  til  at  der  paa  de  ideale  I-"remslillingers  Omraade  syntes  dem  nyt  Land  at  vinde,  satte 
den  hellenistiske  Tids  Kunstnere  en  god  Del  af  deres  Kraft  ind  paa  at  give  en  tro  Skildring  af  den  virkelige 
Verdens  virkelige  Mennesker.  VedUvglen  fordrede  vel  endnu,  at  hojtstillede  Personers  smaa  legemlige  Lyder 
(Lækkedes  af  et  Forskonnelsens  Slor.  der  dog  cfterhaanden  blev  stedse  mere  hullet.  I  Fremstillingen  af 
almindelige  Mennesker  dyrkedes  den  nogne  Sandhed.  Ingen  Kunst  kan  være  mere  troværdig  og  paalidelig 
end  en  hellenistisk  Statue  af  en  gammel,  gemytlig  Filosof;  til  Ære  for  sin  Forevigelse  har  han  anskaflel 
sig  en  ny  Kajipe,  der  endnu  bevarer  Mærker  af  Sammenlægningen  i  Læg  fra  Kræmmerens  Bod.  Vil  man 
let  se  Modsætningen  til  den  gamle  Tid,  bor  man  kaste  et  Blik  paa  hellenistiske  .Mlelfremstillinger.  der  er  komne 
for  Dagen  ved  Udgravninger  i  Olympia  og  i  Horn.  Polyklets  .\tleter  er  jo  Indbegrebet  af  den  gr;vske  Ideal- 
herlighed,  Bronzefiguren  fra  l'lfesos  endog  af  gi'æsk  Ynde.  l'Hlepiger.  der  vendes,  saa  den  hule  Hyg  bliver 
synlig,  kan  ikke  overraske  mere  end  den  sene  græske  Kunsts  realistiske  .Mlctbilleder.  Vel  har  Kunsten 
siden  Gra-kernes  Hage  fremstillet  adskillige  grimme  Krabater,  men  det  er  alligevel  et  Sporgsmaal,  om  don 
ævncr  at  oi)vise  mere  frastødende  raa  Menneskedyr  end  disse  modbydelige  Nævefa^gtcre.  Oen  værste  Stik- 
sjover nutildags  vilde  forskrækkel  gaa  af  Vejen  for  dem. 

Ævncn  til  god  og  paalidelig  Porlra-lskildring  -  -  iovrigt  ogsaa  Interessen  for  at  studere  barbariske 
Folkeslags  Karakter  —   bevaredes  endnu  i  den  anlike  Kunsts  sidsle  Periode,  den   romerske. 


Ci.iIIeren.  der  dræber  sig  og  sin    Hustru.     Mnseo  Bnoncompagni.    Rom. 


33 


IIIM-KUKUNSTEN 


De  ny  VerilcnsluTskere  liuvile  mere  Stins  fol- 
den noi{tcrne  KcnilsgerninK  end  for  den  ideulr 
Skønhed.  Hidtil  hiivde  de  ikke  udniarket  sin  ^u'i' 
Kunstnere.  Ue  liiivde  va-ret  udv^liKe  l.:erlli)(4e  al 
et  ma-rktlif^t  FoikesliiK,  der  liavile  sat  si}}  fast  i 
Hjaiiet  af  Italien,  lilruskei  ne.  Disse  var  lidligl 
blevne  sta-rkt  paavirkede  af  (irækerne,  deres  slorre 
Skulpturarljejder  er  i  Hejjien  uden  synderll;}  IJetyd- 
linK,  Éuen  i  alt  Kunslliaandværk  var  de  Hinke  0({ 
beli:endi}>e.  Uoinerne  var  ude  af  .Stand  til  straks 
at  opfatte  den  }ir;eske  Kunsts  hojc  Værd.  Den  ro- 
nicrNke  Feltherre,  der  havde  underlvun;ift  Ciræken- 
land  O}}  jieviiet  det  ;4i'iistridi;4c  Korinlh  nu-d  Jorden, 
niedforte  derfra  et  stort  .\nlal  viduiidcriifie  Kiinstvier- 
ker,  for  at  oj^saa  de  kunde  fores  i  Triumf  ved  Ind- 
toget i  Kom;  Soldaterne  sk-ulde  passe  godt  pa:i 
dem,  og  slog  de  ilein  i  Stykker,  var  de  donilc  til 
at  lade  lave  ny.  For  de  strænge  Homere  var  i 
ældre  Tid  det  at  heskieflige  sig  med  Kunst  en  Lat- 
terlighed, der  næsten  salte  en  l'lel  i)aa  en  .Mands 
Ære,  og  længe  vedvare<le  Striden  mellem  de  Mænd. 
der  hyldede  licn  græske  Kultur,  og  dem,  der  fryg- 
tede dens  hlodgorendc  Indflydelse,  en  Strid,  der 
ikke  stod  mellem  de  intelligente  og  Idioterne,  uagtet 
^^^  "^iSIHfillM^^^H        netop  disse  to  Ord,    der  nu    har    anden   Betydning, 

^^^^^^  '^^^^1         ^''^    Datidens     Kcndingsnavnc    for     kunstfoistandige 

JJUH^^'   ';^  •;Hr..r»i„. ....  „ .^  .flJslHI         og    ikke-kunstl'orstandij^e.      Det    nyttede  dog   ikke  at 

ville    lukke   Ojnene    til,    hver   ny  Sending  fra  crob- 
Fig.  06.    .Nævi-fægier.    Bri)n«esiaiue.    I iieniieriiusect.    Rom.  redc    Byer,    livor   gfæsk    Kunst    havdc    boct,    tvan}; 

Romerne  til  at  spærre  dem  op.  De  søgte  Trøst  for 
<lcres  folclige  Underlegenhed  paa  dette  Punkt  i  den  Tanke,  en  af  deres  Digtere  udtrykker  saaledes:  »Andre 
forstaar  at  udarbejde  Bronzen  finere  og  at  skænke  Marmoret  Liv;  husk,  Uonier,  at  Din  Bestemmelse  er  al 
herske  over  Verden!«  Kunstinteressen  vaagnede,  selv  om  den  sjældent  forbandt  sig  med  virkelig  Kunst- 
sans Samlerlidenskaben  rasede  i  de  samme  Former,  den  ogsaa  senere  har  vist  Verden,  der  var  baade  de 
skiftende  Moder  og  Henrykkelsen  for  alt,  hvad  der  var  mest  og  ægtest  »antikt«,  der  var  Opkøbere,  Kunsl- 
handlere.  Kendere,  Markedskurser  paa  Kunstnernavne,  Bedragere  og  bedragne.  Da  ikke  alle  havde  Raad 
eller  Held  til  al  skaffe  sig  ægte  gamle,  græske  Skulpturer, 
og  de  flestes  Begærlighed  mere  var  rettet  mod  Mængden 
end  mod  Udvalget,  fremkom  det  umaadelige  Antal  af  Ko- 
pier og  Kopiers  Kopier,  af  gode  og  af  daarlige  Efterlig- 
ninger, der  danner  saa  væsentlig  en  Del  af  de  over  60,000 
Statuer,  en  sen  Eftertid  har  fremdraget  fra  Jorden  i  Bom 
og  i   Boms  nærmeste  Omegn. 

Græske  Billedhuggere  leverede  til  Rom  eller  i  Rom  de 
bedste  af  dem  og  betegnede  dem  ofte  med  deres  Navne. 
Sæ>rlig  skoledannende  Betydning  havde  i  Aarhundredet  før 
Kr.  F.  en  i  det  gra'ske  Syditalien  fodt  Kunstner,  den  lærde 
Pasileles,  der  skrev  et  Værk  om  Verdens  mest  fremragende 
Kunstværker.  Navnet  fattedes  jo  kun  en  Ubetydelighed 
for  at  være  ganske  som  et  af  Fortidens  bedste,  som  Kunst- 
ner manglede  han  i  Romernes  Øjne  heller  ikke  meget  for 
at  naa  de  gamle  græske.  Vi  kender  kun  Arbejder  af  hans 
Skole,  en  Elev  af  ham  har  betegnet  sig  som  Mester  for 
en  ret  flov  Efterligning  af  en  Figur  fra  Folyklets  Tid,  og 
af  en  Elev  af  denne  Elev  kender  vi  en  Gruppe  af  et  Møde 
mellem  en  Søster  og  en  Broder  iller  en  Moder  og  en 
Søn,  i  hvilken  i  hvert  Fald  Kvindeskikkelsen  synes  Laan 
fra  de  gamle  Forbilleders  rige  Skalkammer. 

Formodentlig  skyldes  ogsaa  adskillige  romerske  Por- 
trætcr  græske  Hænder;  der  er  umiskendelig  græsk  Paa- 
virkning  i  Kvindestaluerne,  af  hvilke  mange  minder  om 
de  smukke  Tanagra-Figurer  og  sagtens  har  Forbilleder  fra 
Praksiteles'  Tid.  Men  er  der  en  Kunstart,  for  hvilken 
Romerne  fra  Etruskerne  havde  faael  særlige  Ævner  i  Arv, 
er    det    dog   afgjort  Porlrætkunslen.     Fra   Republikcns  Tid  ti«,  o:,    i'ompejus    NyCaiisberg  Giyptoiek 


OI.OTIDF.V 


Og  ned  lil  (let  lieiljc,  j;i 
fjerde  Aarli.  efter  f\r.  V.  fort- 
sattes det  store  og  rige  Gal- 
leri af  romerske  Karakter- 
portræter,  der  foriwlen  del 
kunstneriske  V;erd  har  uvur- 
derlig historisk  Hetydning, 
og  vil  faa  en  endnu  storre, 
naar  luange  nu  tvivlsoiiinie 
Navnebesteninielscr  bliver 
sikre.  Den  fortrinlige  Buste 
af  den  jovialt  godmodige, 
ubeslutsoiunic  l'oinjK'jiis  sy- 
nes forklare  os,  at  denne 
Mand  ikke  var  skabt  til  at 
1)11  ve  Verdens  Herre.  Den 
pragtfulde  Statue  af  Augu- 
stus, der  i  Feltherrerustning 
taler  til  sine  Soldater,  synes 
derimod  at  vise  os  alle  ller- 
skerævner  i  harmonisk  For- 
ening. Vi  skonner,  hvor 
værdifuld  en  Stolte  han  har 
haft  i  sin  Ha'rforer  Agrippa, 
naar  vi  i  dennes  Hoved  ser 
alle  ægte  romerske  Fgenska- 
ber  i  Hendyrkning  som  ubøje- 
lig Kraft,  Alvor,  Strænghcd 
og  Dygtighed.  Og  alle  de 
romerske  Kejsere,  de  store 
og  de  smaa,  de  dygtige  og 
de  daarlige,  de  kloge  og  de 
taabclige,  de  gode  og  de 
slette,  gaar  os  frem  j)aa  Had, 
ikke  alene  i  deres  Magt  og 
Vælde,  i  Forherligelsen  som 
nøgne  græske  Helteskikkel- 
ser eller  som  tronende  Gu- 
iler,  men  ogsaa  i  deres  skarpt 
udprægede  personlige  Kjen- 
domnielighed  med  deres  in- 
dividuelle Fysiognomier  som 
Ulve  eller  som  Hæve,  som 
Vismænd  eller  som  Narre. 
Der  er  den  skaansclslose 
Tiger  Tiberius,  den  vanvittige 
Dreng  Caligula,  den  blodc, 
svage,  skikkelige  Claudius, 
Nero  med  de  tunge,  umaa- 
delige  Kæber,  der  synes  op- 
satte paa  at  sluge,  hvad  hans 
skulende  Ojne  ser,  den  klo- 
ge, energiske  Vcspasian,  den 
gamle,  lavpandede  Trajan 
med  Træk  af  en  ædel  Ka- 
rakters alvorlige  Bestemthed  ved  Mundvigernc,  den  ikke  mindre  brave  Mare  Aurel.  der  selv  som  Trium- 
fator rider  frem  med  slorct  Blik  og  indadvendte  Tanker  paa  Dydens  og  Moralens  Grundsætninger,  den 
skumle  Hrodermorder  og  Ærkeskurk  Caraealla,  endelig  i  Statuer,  som  viser  Kunstens  Forfald,  den  forste 
kristne  Kejser  Konstantin  den  Store.  Skygger  af  Mistro  og  nagende  Uro  svæver  besynderligt  ofte  over 
Kejsernes  Træk. 

Homersk  Portrætkunst  viser  os  ogsaa  andre  Fysiognomier  end  Kejsernes  og  den  kejserlige  Slægts 
Gravmæler  giver  udmærket  karakterfulde  Billeder  af  borgerlii;e  .l.glepar  i  kærlig  Forening.  Der  er  en  ung 
Mand,  hvis  Billede  træffes  hyppigere  end  nogen  andens,  det  er  Kejser  Hadrians  Yndling  Antinous.  Under 
den  kunstelskende  Hadrian  gjorde  antik  Kunst  sin  sidste  alvorlige  Anstrengelse  for  at  naa  i  Ilojde  med 
Fortiden,  efterligneile  gamle  l-'orbillcder,  ikke  mindst  de  arkaiske,  ja  endog  de  ægyjiliskc,  men  viste  ogsaa  i 


som   Hærforcr.     Vatikanet. 


l;IM  la)KINSrLN 


Kig    C).     Aiilinoiis.     n<liif     Villa   Albniii,   Ho 


Fig.   70.     Stalue  af  en   Romcriride 


Arbejder,  den  ikke  sogte  al  give  svundne  Tiders  Præg,  en  velskolet  Dygtighed,  der  er  koiiiinen  Antinous- 
liillederne  til  Gode.  Der  var  sagt  Hadrian,  al  han  inden  føje  Tid  maatte  do,  hvis  ikke  en  anden  ofrede 
sig  for  liani;  Antiiioiis  gik  ved  al  drukne  sig  i  Nilen  frivilligt  i  Døden  for  sin  kejserlige  Ven.  Denne  op- 
hojede  hara  blandt  Guderne,  der  alt  forud  var  forøget  med  saa  mange  ægyptiske  og  asiatiske  Guddomme, 
at  en  græsk  Skænitedigler  lader  dem  raadslaa  om  al  standse  Tilgangen;  Forbrugernes  Mængde  fordyrer  Gu- 
dernes Drik,  »saa  al  Pæglen  allerede  koster  et  Pund  Sølv.«  Anlinous  fremstilles  snart  som  ægyptisk  Gud, 
snart  som  Hermes,  Apollon  eller  Dionysos,  en  skøn,  men  melankolsk  Dionysos,  med  bløde,  fyldige  Former, 
med  sanselig  Mund,  med  yppige  Lokker,  men  med  et  tungsindigt  .Sværmeri  i  Blikket,  som  om  lian,  util- 
fredsstillet af  Livet,  kunde  have  søgt  Losningen  paa  et  gaadcfuldl  Mysterium  ved  Døden  i  Nilens  Vande. 
Kt   sælsomt  vemodigt  Aftenskær  farver  denne  den  sidste  af  Anlikens  ideale  Ynglingeskikkelscr. 

Hvad  der  end  den  Dag  i  Dag  mest  af  alt  betegner  Rom  som  de  glimrende  Minders  By,  er  Oldtidens 
Sejrsmonumenter,  tre  Triumfbuer  og  to  Triumfsojler.  Deres  Relieifer  har  ved  den  udforlige  Kronikeskil- 
drings mange  Oplysninger  om  de  besejrede  Folkeslag  den  største  historiske  Interesse,  som  Kunst  betragtet 
viser  de  kun  en  trinvis  Nedadstigen  mod  det  rene  Barbari.  Et  mærkeligt  Kunstværk  er  den  stolte  Statue 
af  en  sørgende  Barbarkvinde,  der  opfattes  som  det  overvundne  Germanien  eller  Gallien.  Det  er  en  Søster 
til  de  klagende  Kvinder  paa  den  sidoniske  Sarkofag,  omformet  i  Aanden  fra  Pergamon;  del  er  derfor 
betænkeligt  at  skrive  den  Homerkunsten  til  Indtægt.  Romerske  Sarkofager  kan  være  dygtige  Arbejder, 
raen   misklædcs   i    Reglen   af  en   haandværksmæssig  Behandling,  der  gennemhuller  Marmoret  ved  et  Bor  for 


■pni 

■ 

^B^^ 

■ 

^^^^^  *j»  .åtå 

^^^^Bb  *^  'JH 

^^^H 

H^WpiÉS^'^ 

^1 

Ht^                 T 

"    ^  \ 

Bél 

^ — '~  ~^ 

A 

^^Bh^^^'^^>^i^^ 

/  .1/ 

^^B.l^^k.  ^^^^^^  ,. 

/ 1 

il.      Vfspasian.     Neap.-I. 


Xero,     T.oiivre. 
36 


paa  nem  Vis  af  skafTe  maleriske 
Dybder.  Større  kunstnerisk  Nydelse 
giver  ofte  de  rene  Kuiislllidsarljejder, 
sdin  de  i  l'onipiji  tundne  IJronze- 
TrelVuider,  Lampebærere  o'^  lignende 
Genstande  ,  eller  Melalkarrenc  ,  af 
hvilke  dog  de  egentlige  Pragtstykker 
fra  de  store  Solvfund  paa  Homer- 
rigets  Grund  sikkert  stammer  fra  den 
hellenistiske  Tid  og  fra  Byer  med 
gr;esk    Kultur. 

De  hvad  Storreisen  angaar  aller- 
mest uanselige  Frembringelser  af  an- 
tik Kunst  niaa  ikke  forbigaas.  Der 
er  først  Stempelsk;erekiinstens  V;erker. 
I  Halvædelsten  indgraveredes  Billeder, 
livis  Aftryk  gav  Dokumenter  Under- 
skriftens Gyldighed  ;  Julius  Cæsar 
liavde  den  va'bncde  Venus  i  sit  Segl. 
Baade  til  Stoll'et  og  til  Fremstillingen 
knyttede  Homerne  overtroiske  Fore- 
stillinger, Karneolen  mentes  at  ind- 
gyde lien  frygtsomme  Mod,  Billedet  af 
Ørnen  at  skærme  Landmanden  mod 
Hagclskade  og  Græshopper.  Gjaldt 
det  at  skal)e  noget  særlig  udmærket, 
kunde  Arbejdet  kræve  Aar.  Faget 
havde  højtberomte  Mestre  som  Pyr- 
golctes,  Aleksander  den  Stores  IIol- 
portra'tor  i  det  smaa.  F"ra  den  ;i"ld- 
ste  Tid  er  de  etruri.ske  Seglbillcder  de 
talrigste,  den  græske  Kunsts  yppcisir 
Blomstring  har  leveret  os  forholdsvis 
faa,  men  de  bedste.  Fra  Tiden  efter 
Aleksander  den  Store  stammer  de  egent- 
lige Pragtstykker,  store  Kameer,  hvis 
Fremstillinger  ei'  udforte  i  ophojet 
Arbejde  som  Miniaturreliert'er ,  men 
dog  i  Reglen  imponerer  mere  ved 
.Vnordningens   Higdom  og  den  tekniske  Dygtighed  end   ved  de  egentlige  kunstneriske  Værdier. 

Montprægningen  havde  i  Oldliden  ikke  samme  Anseelse;  de  antike  .Monter  er  os  dog  endnu  kærere 
end  de  skaarne  Sten.  Vi  foler  næsten  Skandiildhed  ved  at  sammenligne  vore  egne  med  de  granske,  der 
ofte  er  rene  Mestervæ-rker  af  hoj  og  a'del  Kunst.  Hvilken  vidunderlig  Higdom  og  .Mangfoldighed  i  Moti- 
verne og  Motivernes  Beiinndling!  Hver  By  har  sine  egne  Monlei-  med  ilo  stedlige  S-æiiiKvrkcr  —  ofte  sted- 
hellige GuddoEnme  -  Iremslillede  i  skiftende  Former  efter  den  Tiden  beherskende  Skonhedsopfattelse. 
Havskildpadder  mærker  Monterne  fra  Oen  Ægina,  hvor  Montpra>gningen  forst  siges  begyndt.  Monter  fra 
.Vthcn  viser  Athene  og  Uglen,  hendes  hellige  Fugl,  i  rum  Tid  bevarer  Athenehovedet  del  strænge.  snurrige, 
men  stilfulde  gammeldags  Snit.  Munterne  fra  Theben  har  ilet  booliske  Skjold,  de  fra  Korinth 
deligsle,  men   ikke  de  ringeste         Ho-  _ 

vedet  af  den  lijælmede  .Vfrodite  og 
Vingehesten  Pegasus,  de  fra  det  liel- 
lige  Elis  den  olympiske  Zeus  eller 
hans  Mage  Hera,  og  saaledes  veksler 
Typerne  fremdeles  fra   Stad  til  Stad. 

Dog  overstraales  Monterne  fra  det 
egentlige  Hellas  af  dem  fra  de  græske 
Kolonier  i  Storgrækenland  (Ncdieila- 
lien)  og  paa  Sicilien.  Ulorligiieligt 
ynderigc  er  Sejrsgudinderne  paa  Mon- 
terne  fra  Terina,  de  unge  Byttere,  de 
rigtvarierede  I-Yemslillinger  af  Hav- 
gudens Son  Taras,  der  paa  en  Delliii 
rider  over  Bolgorne,  paa  Monterne 
fra  Tarenf.  Vi  læ-rer  selv  den  gi'æske 
Kunsts  Ævner  al   kende   fra   ny   Sider. 


Fig. 


de  almin- 


Fig  7.'..  AiiUke 


sli.inrni'  Sloii  (^Goiiiiiici 
37 


en  t^igti  vcil  en  Pitind. 


BII.I.RUKUNSTKN 


# 


liulviiuiiil  Ira  .l'gina. 


SolMDuiil   Ira   Alhf 


S.ilvmalll    Ira    Tlirbi-ri. 


#• 


SBlvmiiiit  Ira   Metnjiont. 


Sutvniont   fra  Kroton. 


Selvmont  fra   Korinth. 


Arkaisk   SoUimint  (l)ekadrakmel   fra   Syrakus 


Evaiiietos'   Dikadrakme.      Syrakus 


Solvmønt   fra  Xaksus 


Sølvmønt  fra  Thurii. 


Sol\inønt   fra   Amfijx 


Mønt  med  den  nialtedoniske 
Eoag  Persens'   Billede. 


Solvniønt  med  det  idealiserede  Aleksanderhoved 
fra  Kong  Lysimakos'  Regering. 


Fig  76.     Antike  Mønter. 
38 


Broncemønt  med  Kejsef 
Domitians  Billede. 


sk   V;isel)ille(le  (tegnet  af  Joakim   Skovgaard). 
Pelcus  rover  Thetis. 


.Inpancnic  maallc  beundre  dens  I5ehandlin{»  af  Fuj;- 
lenc  ved  at  se  Ørnene  fra  Agrif^ent,  --  ogsaa  Or- 
ncne  fra  Klis  og  Hejrerne  jiaa  de  skaarne  Sten, 
(ler  skyldes  Deksamenos  fra  Kios,  — •  og  de  vilde 
fryde  sig  over  den  Kierlighed,  Oniliii  og  Skonlicds- 
følclsc,  med  hvilken  saa  ringe  Ting  som  en  Krabbe 
og  et  Kornaks  er  udførte  paa  Monterne  fra  Agrigent 
og  Metapont.  Monterne  i  den  ærværdige,  arkaiske 
Stil  —  som  f.  Eks.  den  fra  Naksus  med  den  skæg- 
gede Dionysos  og  Satyren  med  Skaalcn,  —  horer 
genncmgaacnde  til  de  bedste.  Skal  der  nævnes  <iet 
alleryppersle  af  alt  det  ypperlige,  sættes  Valget 
gærne  mellem  to  baade  ved  deres  ualmindelige 
Størrelse  og  ved  deres  fine  Kunst  udmærkede  Møu- 
ter  fra  Syrakus,  I5yen  med  den  mest  glimri'nde 
Møntr;ekkc,  begge  med  et  Kvindehoved  paa  For- 
siden og  et  Firsjiand  paa  Bagsiden,  den  ene  et 
Værk  af  arkaisk  Kunst  fra  det  femte  Aarlumdredcs 
Hegyndelse,  den  anden  af  Kunstens  fuldtudviklede 
Mesterskab  i  Begyndelsen  af  del  fjerde.  De  fleste 
betivnker  sig  ikke  paa  at  tilkende  Prisen  til  den 
senere,  Kunstneren  Evainelos'  Mesterv;erk,  hvor 
Kildenymfens  Hoved  har  rent  ideal  Dejlighed,  og 
de  vælige  Heste  bringer  l'arlhenon  i  Minde.  Saa 
smuk  den  er,  er  dog  adskillige  græske  Mønter  ikke 
ringere.  Hovederne  paa  de  Eksemplarer  af  samme 
Mønt,  der  skyldes  den  mindre  ansete  Kimen,    staar 

ikke  tilbage  for  Evainetos'  i  Stilskønhed,  og  i  dens  gamle,  mere  naive  Moilslykke,  hvor  en  noget 
uheldig  Sejrsgudinde  retfærdigt  vender  sin  Krans  mod  Hestene  og  ikke  mod  Vognens  Styrer,  viser  Forsiden 
med  de  springende  Delfiner  om  det  fine,  friske  Kvindelioved  en  nok  saa  beundringsværdig  Finfølelse  for 
den  dekorative  Skønhedsvirkuing.  Allerede  paa  Evainetos'  Tid  dristede  Stcmpelskærerne  sig  undertiden  lil 
at  fremstille  et  Hoved  forfra.  Dejligt  kunde  det  se  ud,  som  f.  Eks.  Apollohovedet  paa  en  Mont  fra  den 
makedoniske  By  Amlipolis  viser  os,  men  hensigtsmæssigt  var  det  ikke.  Vi  maa  vel  i  det  hele  taget  tilstaa 
vore  grimme  Mønter  det  Fortrin  for  de  græske  med  deres  stærkt  fremspringende  og  letslidelige  Præg,  al 
de  egner  sig  bedre  til  jiraktisk  Brug.  Senere  faar  Monterne  Portrætbilleder.  Kong  Lysimakos  salte  Aleks- 
ander den  Stores  idealiserede  Hoved  paa  sine,  den  hellenistiske  Tids  giver  os  en  Række  karakterskarpe 
Portni'ter  af  Herskerne  i  Ostens  mange  Bigcr,  og  selv  de  romci'sUe,  der  i  Kunstværd  staar  langt  tilbage 
for  de  græske,  kan  fængsle  ved  udmærkede  l'ortræter  af  de  samme  Kejsere  og  Stormænd,  vi  ser  i  St.itucr 
og  i  Buster,   hvis  rette  Navne  Mønterne  ofte  hjielper  til  at  bestemme. 

Der  er  endnu  en  Del  af  det  græske  Kunsthaandværk,  der  i  ikke  ringere  Grad  end  Mønterne  har  frem- 
ragende kunstnerisk  Væ'rd  og  Betydning.  Va'rdien  er  endda  en  dobbelt.  Thi  de  simple  græske  Lervarer 
afnøder  os  allerede  den  største  Beundring  ved  den  æ'dle  Skonhedssans.  der,  forbunden  med  fornuftig  Hen- 
synstagen til  ("icnstandcnes  Bestemmelse  og  Brug,  i  Prisvaser,  Blandingskummer,  Drikkcskaale.  Bægere.  Olje- 
llasker  og  Salvegemmer,  har  skal)t  saa  fuldendt  rytmisk  skønne  Former,  som  Verden  hverken  før  eller  siden 
har  ævnet  at  frem- 
bringe. Tilmed  smyk-  ""  " 
kes  de  meget  hyppii^t 
med  billedlige  l'rejn- 
slillinger,  hvis  Silhoucl- 
ligurer  før  .\ar  500  for 
Kr.  I',  staar  sorle  paa 
Lerets  rodgule  Farve, 
efter  denne  Tid  ud- 
spares de  lyse  i  dcu 
sorte  Fernis,  som  dæk- 
ker Grunden.  Simple 
Haandværkero  malte 
disse  fordringslosc  De- 
korationer, men  al  og- 
saa  de  eller  Ævne  boj- 
lede til  Athenes  Krans, 
vilde  vi  vide,  selv  om 
ikke  et  af  deres  Bille- 
der klart  og  bogstn\e- 
ligl     forlalle    os   del;     i 


Vifi.    7S      Cia-Nl;   VaseliilU'ile  (IckiuM   af  .loakim   SUo\  (;a.Tiil>      Kii   .\llot  ren 


.ig  iiietl  i't   Skralieja 


:i'.l 


HII.LI-.DKUNSTl'.N 


Fig.   79.      Græske  Vaser  (tegnede  af  Joakim   Skovgaard). 

1    Skænkekande.    Maleriet  viser  en   Pige,   der   bringer   sin  Frue   Forfriskninger.       2   Drikkebæger,    dekoreret    med 

en  Amazonekamp.      3    Oljenaske.    Sfinksen,    Dådens  Symbol,    bortfører    sit  Bytte    fra    et  Alter.      4    Oljeflaske   med 

en  Fremstilling  af  Odysseus'   Mænd,   som  Troldkvinden  har  forvandlet  til  Svin. 


(len  bedste  Tid,  nef^yndclscn  nf  det  jtc 
Aarhundrcde  for  Kr.  F.,  tiar  Hinke  atti- 
ske Malere  som  Eufronios  o.  a.  med 
Stolthed  betef^net  deres  Arbejder.  Om 
end  Oldtiden  vilde  have  fundet  det  lat- 
tcrb"gt  at  skænke  disse  Navne  synderlig 
Opmærksomhed,  vil  de  maaske  mindes 
lænf^ere  end  manj^e  Navne  jjaa  Nutids- 
kunsts  Heromtheder. 

Der  skelnes  mellem  den  >slrænge  Stil« 
og  den  »skønne  Stil«,  men  den  strænge 
er  1  Virkelighed  ogsaa  den  skønne,  da 
Viljen  til  at  forlade  det  strænge  umuligt 
kunde  være  Vasemaleriet  til  Baadc. 
Strænglieden  gælder  kun  Tegningens 
Stil  ikke  iMniiierne,  der  omfatter  alt  fra 
det  mest  ophojcde  til  den  drojeste  Skæmt. 
Fraset  den  Atlieneskikkelse,  som  skulde 
smykke  Prisvaserne,  var  tier  jo  sjældent 
tvingende  Grund  til  saa  megen  Hojtide- 
lighed  -som  i  de  hidtil  omtalte  Former 
af  antik  Kunst:  burligt  var  Fremstillin- 
gen ii(ll:eiikt,  let  var  den  gjort,  kaad 
Overgivenbed  kunde  der  godt  skalfe  sig 
l>uft  uden  at  Skønbed  og  Ynde  joges  paa 
Dør.  Det  var  lystigt,  at  se  brunstige 
Satyrer  jage  flygtende  Nymfer  paa  Si- 
derne af  den  Skaal,  der  hævedes  med 
Dionysos'  gode  Gave.  Tilføjelsen  »skøn 
ved  Navnet  paa  en  fremstillet  Kvinde 
eller  Yngling  skal  vel  i  Reglen  sige  os, 
at  Hjæ-rtet  er  truffet  af  Eros'  Pil.  Ordet 
»skon  :  forekommer  her  saa  ofte  som 
paa  Middelalderens  Billeder  det  latinske 
Ord  for  »hellig«,  og  kunde  staa  der 
endnu  langt  oftere  uden  at  blive  gjort 
til  Skamme.  Men  for  tugtige  Kvinder 
var  der  andre  Billeder  at  glædes  ved. 
Billeder  af  Folkesagn  og  af  l-'olkctroens 
Skikkelser,  af  Guders  og  Heltes  glimren- 
de Vaa  ben  færd,  af  den  kære  Herakles 
og  hans  Fælle,  »ham,  vi  fortalte  om  tit, 
mens  Væven  vi  slog«.  Ogsaa  Optrin  af 
Hverdagslivet  paa  Idrætspladsen  eller  ved 
Maaltidets  Glæder  eller  i  Fruerstuen 
fremstilles  for  os.  Kvinder  ved  Badet  og 
ved  Spejlet.  Og  komiske  Figurer  som 
paa  en  Oljeflaske  Odysseus'  af  den  arge 
Troldkvinde  til  Svin  forvandlede  Stal- 
brodre.  Men  netop  paa  de  skontformedc 
attiske  t)ljellasker  fremtræder  ofte  morkl 
alvorlige  Billeder,  der  siger  os,  al  en 
stor  Del  af  dem  brugtes  ved  Gravsættel- 
sen og  Gravofrene,  Billeder  af  de  død- 
bringende Va-sncr,  halvt  Kvinder,  halvl 
Dyr,  forfærdeligere  end  den  Gorgone- 
ubyrets  glubsk  grinende  Maske,  der  i 
Bunden  af  mange  Drikkeskaale  sk;ermede 
mod  »det  onde  Oje.  Oftest  er  det  til 
disse  Oljellaskers  l-'remstillinger  af  Kla- 
gerne ved  Liget  og  ved  Graven,  at  Vase- 
maleriet  har  benyttet  en  ny.  lidt  farlig, 
men  beilaarende  virUningsl'uld  Teknik: 
paa  hvid  Grund  fremlriedcr  Figurerne 
ilerfarvede,    undertiden  med  lette  Antyd- 


Kin.  so.     Giiiski-  V:i«cl>iUcil«r  (loanpilo  af  .lo.ikini   Skovg.ianIV 
Ovcrsl:    En  Snlyr  forfolger  en   Bnkknntindc.     I   Miiitcnt    Kvinder  voc 
Biult'kinume.      Nederst:   Dionvso.<  bvdcr   en  Satyr  et  Birser  Vin 


41 


lill.l.KUKUNSTES 


cii    81.      Vægmaleri  med  Kopi  cflcr  el  græsk    Hilloile. 
Thermemuseet,   Honi  (se  S.  43). 

Begyndelsen  af  det  fjerde  .Narh.   for  Kr.  F. 


iiiiiger   af  .SkytJKel'.     Siniledcs    Dnilrent    var    vel   Vii-kningen  af 
den  sanilidif^e  e|{entliue   .Malerkunsts  tabte  Værker. 

.\f  (irækernes  Malerier,  som  Oldtidens  l-'urfattere  priste 
iifje  med  de  slore  ililledliuf{;;eres  Arhejder,  er  ildet  tillia;{e, 
ikke  et,  ikke  enKanf>  el  Hriidstykke  af  rt.  l-orfalterncs  Ue- 
skrivelser  kan  ikke  Iniste  fur  'råbet  i>n  lade  Fantasien  trylle 
dem  tilljage.  Malerkunstens  store  Navne  som  Folygnot. 
I'idias'  samtidi({e,  eller  den  vidtheritmte  Apel  les.  Aleksander 
di-n  Stores  Maler,  er  os  tomme  Navne;  med  alt,  hvad  vi  ved 
nm  deres  Æmncr  o^  deri-s  Hv,  kan  vi  li;4e  saa  lidt  nive  et 
|i:i:ilideli^<t  Omrids  eller  el  af  deres  .Vrbejder,  som  efter 
Kunstværker  paa    l'lanelen    .Mars. 

Fantasien  vil  alli;<evcl  liaardnakket  soj^e  at  danne  sig  Fo- 
restillinger om  den  tabte  Herlighed.  Den  kan  ikke  naa  helt 
III  .Maalcl,  men  dog  ledes  saa  langt  paa  Vejen,  al  den  skim- 
ler Herlighedens  Art,  takket  v;ere  Ilj:el|)cre,  der.  selv  om 
(le  kun  er  Haandværkssvende,  er  den  mere  til  (lavn  end 
l.illeraturens  hele  l.æs.  Tegningens  .Stil  er  sikkert  den 
samme  i  Vasemaleriets  Dognværk  og  i  den  ældre  græske 
Malerkunsts  Mestervierker,  der  ogsaa  nojedes  med  en  Onirids- 
legning  uden  Skygger.  Motiverne  er  ofte  de  samme,  og  det  er 
muligt,  af  Erindringer  om  heromie  Malerier  har  sat  sig  Spor 
i  Vasebillederne.  Et  af  dem  viser  Odysseus,  der  efter  sin 
omflakkende  Hjemfærd  fælder  Hejlerskaren,  der  har  snyltet  i 
hans  Borg,  ved  sikre  Pilskud.  1mi  meget  lignende  Komposi- 
tion, som  dog  har  andre  Enkeltheder  og  viser  en  doende 
Hejler  omlrent  i  Laokoons  Stilling,  ses  paa  el  Relief  fra  en 
rejst  Gravbygning  paa  Lilleasiens  Sydkyst.  Reliefferne  derfra 
laler  ellers  et  barbarisk  Tungemaal,  men  da  Kunstneren  skulde  skildre  Odysseus'  Hustru,  er  pludseligt  en 
mærkeligt  klar  Erindring  om  Skikkelser  som  Orfeusreliefl'els  Hovedligur  dukket  frem,  og  for  Fremstillingen 
af  Bejlernes  Kamp  har  han  husket  el  andet  Forbillede,  sikkeit  el  Maleri.  Senere  Relielfer  rober  ved  deres 
egen  Karakter,  at  deres  Kompositioner  er  laant  fra  Billeder,  f  Eks  en  Fremstilling  af  Persens,  som  befrier 
den  lænkede  Andromeda.     Vi  finder  da  ogsaa  samme   Koni|)<isition  gentaget  i  Vægbilleder  fra  Pompeji. 

Yægdekorationcrne  er  vor  bedste  Kilde  til  Kendskai)  om  Oldtidens  Malerkunst,  men  giver  dog  kun  mager 
Besked  om  dens  tidlige  Tid.     Billederne  fra  de  elriiriske  Grave    taler   for   meget  Bondedialckt  til   her  ret  at 
kunne  komme  i  Befragtning.     Vigtigere  er  Dekorationerne    fra    del 
fjerde  Aarhundredes  Grave  ved  Pæstum,  hvor  Kvindernes   Hingdans 
og  de  velkomstbudle  Krigere,    som  sidder  saa  dejlig  let  ])aa  deres 

Heste,  er  nedskrevne  i  Pro- 
filer med  mærkelige  Rester 
af  god  græsk  Tradition.  Men 
(le  er  raat  og  flygtigt  malte, 
og  det  er  ikke  engang  Græ- 
kere, der  her  fremstilles. 
I'or  Opfattelsen  af  den  gamle 
græske  Malerkunsts  Karak- 
ter har  et  Billede  fra  langt 
senere  Tid  maaske  størst 
Betydning.  I  et  1879  ud- 
gravet romersk  Hus  har  en 
dygtig  Dekorationsmaler  fra 
Kejser  Augustus'  Tid,  —  en 
Græker,  der  hed  Seleukos 
—  haft  den  snurrige  Ide  al 
pynte  del  rode  Sovekammer 
med  Efterligninger  af  en 
Samlers  Skatte,  saa  det  saa 
Ud  som  en  Helligdom  i  et 
Kunstmuseeuni.  Som  Ho- 
vedbilledcr  har  han  valgt  to 
.Malerier  fra  vidlforskelligo 
Perioder.  Det  ene,  det  gam- 
le, viser  os  i  milde  Farver 
og  uden  stærke  Skygger  paa 
hvid  Grund  —  allsaa  ganske 

42 


Fig.  82.      Kvindengur  i  græ-sk   Stil. 
Tlierniemusecl  (se  S.  43). 


8S.      Nymfe  med   Dionysosbariiet. 
Tliermemuseel  (se  S.  43). 


som  HilledciiR'  paa  lic  alliske  Oljeflasker  -  en  ved  sin  stille  Festlighed  og  line  Hytniik  meget  indtagende 
Fremstilling  af  en  siddende  Kvinde,  der  l);erer  el  osterlandsk  I'ragtdiadem ;  en  Tærne  fuldender  hendes 
l'aaklædning  ved  at  paahæflc  et  Slor;  foran  dem  staar  den  vingede  F>os,  stoltet  til  sit  Scepter.  Det  er 
enten  Afrodite  selv  eller  en  Skønhed  som  Helena,  Aarsagen  til  den  store  trojanske  Krig,  ganske  forbausendc 
ligner  hun  Jo  Ciudinden  af  Aasyn.«  I  hvert  Fald  kan  Fremstillingen  af  Krigernes  rasende  Kamp  paa  Tron 
stolens  Side  ikke  være  hensigtslos.  Enten  F.illedet  forestiller  den  ene  eller  den  anden,  og  enten  det  er  en 
selvopliinden  l^flerligning  efter  gammel  græsk  Kunst,  eller  -  hvad  der  dog  er  langt  rimeligere  -  en  fri 
Kopi  efter  el  af  dens  Mesterværker,  giver  det  et  fasl  Holdepunkt  for  F'orestillingcn  om  græske  Malerier  fra 
det  4(le  Aarhundrcdes  Hegyndelse.  Det  beromteste  af  disse  var-  vistnok  Zeuxis'  Billede  af  Helena,  til 
hvilkel  han  havde  faaet  Lov  til  at  gore  Studier  efter  de  smukkeste  l'iger  i  Byen  Kroion,  for  al  hnn  i 
Kunstens  stumme  Skikkelse  skulde  indeholde  Summen  af  den  kvindelige  Legemsforms  ypperste  Skonhed- 
Zeuxis  horte  dog  allerede  til  de  Malere,  der  forte  Kunsten  mod   ny   Maal. 

At   Dckoratioiismaleren   Seleukos     liar    gjort    gnmdige    Studier    i    den    gamle 

attiske  Kunst,    viser    de    mange    Figurer  i 

den    ædleste    Vasestil,    han    rundtom    har 

auhragt  i  sine  Dekorationer;  en  af  de   ny- 
deligste viser  en   Kvinde,    der  ha-lder  Olje 

i  en  lille  Flaske--).   Han  har  dog  ogsaa  vidst 

at   gengive   den   senere  Tids  Stil,    Billederne 

med  Skyggernes  st;i  ike  maleriske  Virkning. 

med   den   plastisk   lundede  Formgivning  og 

de    gennemforte     Forkortninger     med     den 

friske   Bredde  i  Behandlingen,  der  lod  del 

vare  vigtigt  i  rette  Tid  al  fjærne  llaanden 

Ira   .\rl)cjdet   og  sætte   Pris   paa   Hjiulp     fra 

'lilfældiglieders   Spil.     Hvor  godt   hans  Bil- 
lede    af    det     lille     Dionysosbarii     paa     en 

Nymfes  Skød   end   gengiver  denne  Stil,    er 

del    os    mindre    vigtigt ,    Kfterligninfier    af 

dens  Værker  kendes  i  et  umaadeligt  .Vnlal. 
Tekniken     havde    i    de    gamle    Billeder 

vieret    yderst    simpel,    de    fai   Farver    var 

blandede    med    et  let   oploseligt   Bindemid- 
del.      Det    seneie    Slalfeliinaleri    anvenille 

Farver,  som   blandedes  med  Voks  i  mange 

Toner,  paasattes  Træ'grunden  med  en  Pen- 
sel,   og    sammensmeltedes    ved    Strygning 

med  et  varmt  .lærn.     .F^gyptens  torre  l.ufl 

har    bevaret    adskillige  Portræter,    som    i 

den     senere    Kejsei-tid     med     denne  Teknik 

u<lfortes    for   MuniieUistenie       l'.v    ilet    i.-ni\ 

■i  Undskyld  en  AiimiiTkning:  Mon  da  l'iKHioii  i 
liirard.s  »I^a  peinturo  nntlqiio<  .S.  ,'ll(t  ei-  al'liil- 
cli-l.  .saa  iiitcl  Meniu'skc  kan  .se,  hva<l  iloii  (,>- 
lolagor  si^,  oj<  i  Tckstoii  n:eviios  SDin  .S|ijn- 
iliMske.    tror   l-'oilatlcroii    sig   f(ir|>lijjtot    til    al 

luniæiUe.    al    han    har   to,u:iK't    ilni  eflcr  soho  ,.i^.  s,;.     l\„ii;vt  luall  ..uU  V..k>r... 

Oriiiiiialoii  f„   Gi-avoiic  i   (-aijiim 


llll.M.UKINSTr.N 


ikke  slon-  Kunstnere, 
iler  liur  ninlt  dem, 
l'orbauser  buutte  lie- 
lKin(llint<en8  Dytitifi- 
lie<t  OU  l'ortrælernes 
udiiiuTket  li\Tulcle  in- 
ilivitluellc  KuTiikter- 
Kivnin^.  l-;t  enkelt  er 
lundel  i  en  virkelig 
Mnleriranune,  og  sy- 
nes ogsau  at  have 
vieret  beskyttet  ved 
el  (ihis.  l'aa  romer- 
ske Væjjdekorationer 
ser  vi,  at  de  kost- 
bare og  skrubelige 
Malerier  skærmedes 
ved  Skodder,  der 
kunde  lukkes  som 
l'ldjene  paa  Middel- 
alderens Allerværker. 
Da  vi  trods  alle 
vore  Gisninger  i  Vir- 
keligheden slet  ikke 
ved,  i  hvilket  Om- 
lang Dekorations- 
malerne har  benyttet 
o^  efterlignet  egent- 
lige Malerier,  er  det 
klogest  at  opfatte  det 
senere  antike  Deko- 
ralionsmaleri  i  sin 
Helhed  som  en  mal 
og  uren  Afglans  af 
Malerkunst,  vi  ikke 
kender.  Adskillige  af  de  ikke  mange  Vægbilleder,  der  er  fundet  i  og  ve<i  Rom,  horer  til  de  bedste.  Saa- 
ledes  det  som  en  Reliellrise  komponerede  liillede,  der  efter  en  tidligere  Ejer  kaldes  det  »aldobrandinske  < 
Bryllup.  Den  bekransede  Brudgom  skal  lænkes  ved  Brudekammerets  Tarskel,  men  sidder  næi-  I.cjet,  paa 
hvilket  den  blide  »Overtalelse«  henvender  sin  honningsode  Tale  til  den  bly,  lilslorede  Brud,  foran  dem 
staar  en  anden  af  Afrodites  Tærner,  vel  den,  der  kaldes  >Ynde<.  Tilvei.stre  tilberedes  et  Bad,  tilhojre  ses 
en  Ofring.  Udforeisen  kunde  være  bedre,  men  det  er  meget  med  Urette,  naar  dette  Billedes  rolige  og  fine 
Skonhed  har  mistet  en  Del  af  sit  gode,  gamle  Ry,  efter  at  der  fra  de  ved  Vesuvs  Udbrud  Aar  79  efter 
Kr.    F.    bvgravcde    Smaabyer    atter    er    fort    store    Mængder    af   anlikt    Eekorationsmaleri    frem    for    Dagen. 

Hvad  Pompeji 
fortæller  os  on) 
selve  Oldtidens  Liv, 
det  kan  aldrig  vur- 
deres hojt  nok.  At 
gaa  mellem  de  dybe 
Hjulspor  i  Gadens 
Lavasten  forbi  Ba- 
gerier, hvis  Brod 
genfandtes  paa  Ov- 
nen, Gadebronde. 
der  har  bevare! 
de  lorstige  Mun 
des  Spor,  og  Kro- 
er, der  endnu 
skilter,  det  er  som 
at  se-  et  Leje  meil 
friske  Indtryk  af 
et  Legeme,  der 
lige  har  forladt 
det.  .Men  Pompeji 
og    dens    Ulykkes- 


l'jladcs  slaar  fangne  foran  Kong  Theas 


egmalci'i  fra  Pon 


Neapel  (se  S.  45). 


SS       .\leksoiiJer-Slayct.      Mosaik   fra   Pon 


apil  l^sv  S.    J^J. 


OLDTIDEN 


læller  er  jo  ikke  {genfundne  Stykker  af  Kunstens  Paradis. 
Dekorationsbillederne  derfra  er  kun  Provinshaandværk. 
ofte  tarveligt,  afjasket  Arbejde,  kun  den  simpleste  Kobber- 
mønt fra  Antikens  guldrige  Skatkammer.  Del  forste  Ind- 
tryk er  let  en  Skuffelse;  LirekassegentagcLsens  Plumplied 
lilles  smerteligt  i  Behandlingen  af  de  egentlige  Hilledmo- 
tiver,  især  dem  med  de  store  Æmner.  Og  dog  er  denne 
svage  Efterklang  af  den  gamle  Skønhedslovsang  vel  værd 
at  lytte  til.  Figurerne  har  Statuernes  skønne  Plastik, 
ofte  virkelige  Staluemotiver,  vi  ser  selve  Praksiteles'  Her- 
mes, og  —  i  et  stort,  indadhvælvet  Billede  —  en  Theseus, 
der  ganske  er  som  en  Statucskikkelse  fra  Praksiteles'  Tid 
at  se  til  ;  han  synes  i  sin  Helteslolthed  kun  lidet  at  agte 
Takken  fra  den  Ungdomsskare,  lian  har  reddel  fra  Uhyrets 
Vold.  Malerkunsten  er  aabenbart  gaaet  godt  i  Lære  hos 
Billedhuggerne,  men  har  sagtens  til  Gengæld  oprindeligt 
vist  dem  Vejen  i  Fremstillingerne  af  Sjælsbevægelsernes 
Udtryk.  I  saa  Henseende  er  især  én  Figur  vidunderlig, 
Medea,  den  troløse  Jasons  stakkels  Hustru,  der  udruger 
sit  Nag  til  Udaad.  l)ov  som  Havet  og  Klippen  for  den 
matte  Vennetrøst  staar  hun  »pint  af  de  Sorger,  som  frister 
til  Mord«,  pønser  paa  at  dræbe  sine  og  Jasons  Børn  til 
Hævn,  og  vrider  raadvild  sine  Hænder,  thi  Glullernes  lyse 
Blik  har  bragt  Beslutningen  til  at  vakle,  men  Blikket  flam- 
mer, Hjærnen  er  Ud  og  »Vredens  Kraft  kuldkaster  Hjærlets 
bedre  Raad«.  I  den  lige  saa  berømte  Fremstilling  med  Kong 
Agamemnon,  som,  da  hans  Datter  slæbtes  til  Offerdoden, 
brast  ud  i  Graad,  og  vendte  bort  sit  Hoved,  mens  for 
Ojnene  han  Kappen  holdt,«  har  Originalbilledets  Udtryks- 
rigdom  sagtens  været  mærkelig,  men  Dekorationsmalerens 
i;fterligning  er  baade  i  Kompositionen  og  Udførelsen  ret 
ringe.  Langt  bedre  er  f  Eks.  Billedet  med  Slavinden  Bri- 
seis,  der  føres  fra  sin  fordums  Herre,  den  vrede  Akilleus, 
eller  dot  særlig  godt  malte  Billede  med  de  to  græske  Ven- 
ner, der  som  dødsdømte  Fanger  staar  for  den  tauriske 
Konge,  den  ene  vel  endnu  trodsende,  den  anden  hengiven 
i  sin  Skæbne.  Un<lertiden  naas  en  næsten  moderne  Liv- 
fuldhed i  Udtrykket;  Hovedet  paa  en  Gubbe,  tier  under- 
støtter en  tung  Herakles,  minder  om  Rubens'  Kunst.  Paa 
et  pompost  Billede  ser  vi  en  Daahind  ojianime  en  Son  af 
Herakles  under  Beskyttelse  af  en  tronende  Gudinde,  i 
hvilken  Arkadien,  det  Land,  der  tog  ham  i  Varetægt,  har 
faaet  en  saadan  personlig  Skikkelse,  som  antik  Kunst  ofte 
gav  geografiske  Begreber.  Mærkelig  er  Modsætningen 
mellem  et  livfuldt  Satyrhoved  og  det  dode  Udtryk  i  den 
majestætiske  Gudindes  vidtopspilede  Ojne  med  de  store, 
mørke  Pupiller,  som  i  den  senere  antike  Malerkunst  sjæl- 
dent fattes  den  ideale  kvindelige  Skønhed.  De  ægyptiske 
Damer,  Voksmalerierne  har  portræterct,  synes  at  have 
brugt  kunstige  Midler  til  at  give  Øjnene  denne  Art  at 
Skønhed,  som  fra  antike  Mosaikbilleder  er  gaiict  i  Arv  til 
de  kristelige,  aabenbart  endnu  var  højeste  Mode  ved  Kej- 
ser Justinians  Hof  og  langt  ned  i  Middelalderen  holdt  sig 
som  den  ideale. 

I  det  møjsommelige  Mosaikarbejde,  der  samler  cl  Ulal 
af  smaa,  farvede  Sten  eller  Glasstiflcr  Side  om  Side  til  et 
Billede,  er  »Aleksander-Slaget«  fremstillet.  Aleksander  den 
Store  jager  sin  lange  Lanse  gennem  den  iiersiske  Felt- 
herre, hvis  Hest  er  styrtet;  Perserkongen  selv  ser  det  ra-d- 
selsslagen  fra  sin  Vogn,  Riget  brast  af  hans  Ilaaiid,  Vogn- 
.styreren  pisker  Hesten  afsted  over  saarede  og  faldne. 
Den  glimrende  Komposition,  hvor  Hærens  Flugt  er  saa 
mesterlig  udtrykt  ved  de  mange  skraa  Lanselinjer,  og  som 
i  sin  Midte  under  Perserkongen  har  den  ypperligt  vir- 
kende,   bagfra    sete    Hingst,    der    for    silde    fores    frem    til 


Fig.  89 


uliles'  Son  Tolcfos  dier  hos  naiiliiiidc 
bcslivttcl  ;if  Aikiulien. 
Bnulslvkke  at  et  :iiitikl  Maleri.     Neape'- 


li«.  !K1.     En   Mænade,     .\nlik  nekor.ilions liglir.  Neapel. 

11 


nir.i.i.i)KL'NsTi:N 


l'i-     ni        Sliu.-vpill.Ti-       M(is;i:i,hill.<lc   ar  Dioskmiiles.     .\o:ip.>l. 


Hedning  for  llajrlorercn,  skyldes 
I  imcligvis  vn  dyglig  Krscsk  Maler 
I  l'iloksenos)  Ira  Aleksanders  egen 
lul,  men  i  Henseende  til  Arbej- 
dets (ii)dlic(l  liorer  denne  (lulv- 
niosaik  ikke  til  de  bedste.  Mosaik- 
Mrbejdel  egnede  sig  vel  egentlig 
bedst  til  den  faafnrvcde,  bredt 
ilekoralive  Virkning,  som  udnuer- 
ker  den  slore  Lænkehund  paa 
liilledet  fra  Oulvet  i  en  Husind- 
;;ang  med  Indskriften  Vogt  jer 
l(ii-  Hunden.  Men  ved  stor  Taal- 
Miod  og  Omhu  er  det  dog  lykkc- 
<les  i  liere  Mnsaikei"  at  overfore 
en  uojaglig  Tegning  og  selv  at 
skabe  en  meget  udsogt  Farvcvirk- 
ning;  et  Par  Lystspiloplrin,  af 
hvilke  det  ene  er  gentaget  i  et 
Vægmaleri,  udmærker  sig  ikke 
mindre  ved  Farvetonernes  blide, 
lysgraalige  llariiioiii  end  ved  selve 
l'Yemstillingens  næsten  Marstrand- 
ske  Lune. 

Vægdekorationerne  bliver  i  Heg- 
len bedre,  jo  more  beskedne  /Em- 
nerne er.  Adskillige  Livsbilleder 
er  flinkt  malte,  og  i  de  rent  deko- 
rative Figurer  hæver  Haandvær- 
ket  sig  ti!  ypperlig  Kunst,  ja 
Kunst,  der  i  sin  Art  er  encstaa- 
ende,  vidunderlig,  uefterlignelig. 
Ivt  Brudstykke  som  Overdelen  af 
en  Kvindefigur  med  sænket,  kran- 
set Hoved,  kan  i  sin  sarte  Ynde 
minde  om  llorentinsk  Henæssance- 
kunst.  Selv  denne 
naar  ikke  højere, 
næppe  saa  hojt.  Men 
den  ynderigste  er 
dog  Blomstersanker- 
sken  med  den  svæ- 
vende Gang,  —  paa 
denne  Bogs  Titel- 
blad gengivet  efter 
en  Radering  af  Lund- 
bye, -  en  lille  Fi- 
gur paa  et  Kvarters 
Højde,  let  og  flygtigt 
malt  paa  gron  Grund 
med  gule  Farver  og 
en  Tone  af  rødt  i 
Haaret,  men  et  sandt 
Skønhedsunder.  Med 
samme  fine  Rytme- 
sans,    samme    høje, 

fuldendte    Mester- 
skab,    har    de     let- 
hændede  antike  De- 
korationsmalere  i 
faa    og    faste     Strøg 
hensal     svævende 
Kvindeskikkelser, 
Havnynifer,    vildsin- 
dede Mænader,  Ken- 


taiircr.  Satyrer, 
Kroler,  Dyr  af 
foniiKlcrlif^e  For- 
mer, liele  denne 
overdaadigt  ri<>e 
Fantasileg ,  hvis 
overgivne  og  yn- 
defulde Indfald 
boltrer  sig  i  Alfe- 
dans   eller   stiger 

som  glinirende 
Sæbebobler  mod 
en  solfyldt  Him- 
mel, men  som  og- 
saa  netop  kun  er 
en  Leg  til  Lyst 
for  en  Menneske- 
slægt, der  af  gan- 
ske Hjærte  bifaldt 
Visdommen  i  del 
gode  Raad,  en  af 
dens  Digtere  hav- 
de givet  den : 

»Spørg    ej,    hvad    Ti- 
den   bringer    inior- 
geu,   tag 
som    Gave     hver     en 
Dog.    der  er  skæn- 
ket  Dig, 
"g  vrag  ej  i  Din  l'ng- 

rtoms    Alder 
Kærligheds     I.yst    og 
de   glade   Fester.« 

Hvis  der,  som 
den  endnu  visere 
Kong  Salomon  si- 
ger, er  en  Tid  til 
at  græde  og  en 
Tid  til  at  le,  saa 
var  denne  Tid 
Tiden  til  at  sprin- 
ge af  Gliude.   Den 

forstod  at  nyde  Livet  i  fulde  Drag,  festbekransede  ved  Bægeret  slog  dens  Born  ^-den  nolende  Dag  paa 
Flugt«.  Naturen  smilte  til  detii,  som  den  ikke  synes  at  have  smilt  til  deres  Forfædre,  dens  frygtelige  Gud- 
domme forvandledes  til  venlige  Væsner.  Kentauren  lod  sig  villigt  betvinge  af  lystige  Piger,  Satyren  blev 
Linedanser,  Bolgerncs  Jomfruer  sorgede  for  at  læske  Havdrottens  vilde  Dyr,  Oslenvinden  svævede  kælent 
mod  sin  slumrende  Brud.  Vi  ser  alt  dette  i  Billederne.  I  den  seneste  antike  [„itteratur  klinger  llyrdesangen 
lifligere  end  Cikadernes  Musik,  Kros  lærer  landlig  Tale  af  Pløjemanden,  og  selv  den  gamle  Pan,  der  for 
havde  været  saa  drilsk  og  ond  og  ofte  lamslaaet  den  enlige  Vandrer  med  Vanvidsgru,  bliver  efterhaandcn 
.Mnaturens  milde  Hersker,  til  hvis  Flojtespil  Kildernes  Nymfer  og  Træernes  Dryader  træder  lette  Danse  i 
det  tidlige  Foraar,  naar,  som  det  hedder  i  en  af  de  seneste  antike  Fortællinger,  -Blomsterne  i  Skove,  paa 
Sletter  og  Hoje,  rejser  sig  i  Kraft,  Biernes  Summen,  Fuglenes  Kvidren  og  de  nyfodto  Lams  Br;vgen  Ivdor 
over  Markerne,  Hjordene  springer  |)aa  Bakkerne,  Honningfluerne  surrer  i  Kngene,  og  Buskene  genlyder  af 
Fuglesang.«  Vel  ses  ogsaa  nogen  Interesse  for  det  egentlige  Landskabsmaleri  at  v;vre  begyndt  i  den  antike 
Kunst,  men  selv  i  de  romerske  Odyssé-Landskaber  er  der  paa  dette  hidtil  uopdyrkede  Felt  kun  naaet  lil 
løse  og  rent  dekorative  Antydninger. 

Nj'delseslivet  i  Smaabyerne  ved  Vesuvs  \'od  lik  en  brat  l-jide.  .\iidelsleds  fortsattes  Festen,  men  mat- 
tedes og  forllovedes  efterhaandcn,  oplmrte  omsider,  gav  Plads  for  Tomhed,  Lede,  L;vngsel  mod  andre  og 
bedre  Livsvivrdier.  \\n  græsk  Forfatter  fortæller,  at  da  et  Skib  sejlede  forbi  en  af  tie  græske  Der,  kaldte 
en  Stemme  ail  Lodsen  og  paalagile  ham  overall  at  udbrede  det  store  Budskab:  »Den  gamle  Pan  er  dod!« 
De  gamle  Guddomme  forsvandt. 

Der  var  jo  fremstaaet  denne  lojerlige  Sekt,  som  tilbad  en  korsf;estel  .loile.  .lævtie  og  troskyldige  Men- 
nesker sagiles  de  at  være,  tuen  intet  Mititiel  kunile  bringe  ilem  fra  deres  Tro.  De  frygtede  ikke  Doden, 
thi  de  troede  paa  et  bedre  Liv  hinsides  Graven.  Untier  Forfidgelser  tyede  de  lil  deres  fredhellige,  iiiorke, 
underjordiske  Gravsteder,  Katakomberne,  og  liisse  deres  Samlingssleiler  og  Helligdomme  sogle  ile  efter  fattig 
iEvue  at  hygge  og  smykke  med  Billedkunst.       Den  var  intet  amtet  end  en  mal   Kflerklang  af  den   hedenske, 

47 


Fig.   93.      .\frodile 


■d  (len 


(le.ide 


iitikl    Dekoralionsbillede 


apel. 


UIM.I.I)KUNSIfc.N 

Alaliiiis  uf  nofjcl,  tier  selv  kun  vur  AlKlans,  den  liiivdc  sit  ejendoninieline  Tegnsprog,  men  var  ude  af  Stanil 
lil  al  skabe  noycl  virkelit;!  kunslnerisk  nyt.  I  dens  forste  og  hedste  Tid  muler  den  lyse  og  lette  Dekora- 
tioner som  de  ponipejianske,  Havender,  llavliesle,  Eruter  o«  Fugle  ses  mellem  Itosenranker  og  Laurbær- 
grene  ved  Siden  af  Symboler  som  Kristi  Monogram,  Fisken,  Lammet  med  Mielkespatiden  og  Duen  Den 
forsoger  undertiden  en  Forlrælskildring  af  den  affinde,  men  nojes  i  Heglen  med  ved  Fremslillingen  af  en 
Skikkelse  i  lion  med  udbredte  Arme  at  give  en  almindelig  Betegnelse  for  den  afdødes  fromme  Sjæl.  Den 
fremsiller  Hermes  som  Hjordens  Ucskytler  med  Lammet  paa  sine  Skuldre,  men  ved  den  gode  Hyrde  lænkes 
der  paa  en  anden  end  Hermes.  Den  fremstiller  Sangeren  Orfeus,  bvem  Skyggeriget  lilbagegav  sit  Olfer,  men 
tænker  derved  paa  en  anden  end  Orfeus.  Denne  anden  viser  sig  forst  i  de  senere  Fremstillinger  som  en 
ung,  skæglos  Idealskikkelse,  en  jammerlig  anden  eller  tredje  Haands  Kfterligning  af  de  græske.  Den  kors- 
fæstede fremslilles  ikke,  del  ;eldsle  Millede  af  liam  er  den  Karrikalur  med  .Kselshoved,  en  græsk  Skoledreng 
har   tegnet   paa   en   Mur  i   Kom   for  at   spotte   en   Kammerat, 

Den  kristne  Kirke,  der  sejrede  med  Konstantin  den  Store  og  snart  bredte  sig  vidt  over  Verden,  frelste 
ikke  Kunsten  fra  Forfald.  Kunsten  levede  paa  en  Arv  og  havde  ikke  ved  nyt  Arbejde  og  Studium  stræbt 
at  forøge  den  Kapital,  (irækerne  havde  skallet  lil  Veje.  Saa  maalle  der  jo  efterhaan<len  gaa  Svind  i  .\rven. 
Finheden  og  Skønheden  i  Enkelthedernes  Hehandling  tables  forst,  Forholdene  blev  plumpe  og  urigtige, 
Ævnen  til  at  udtrykke  det  sjælelige  Indhold  formindskedes,  Ynden  i  Bevægelserne  forsvandt.  Da  omsider 
selve  Herredomiiiet  over  Fremslillingen  af  de  fri  Bevægelser  n;esten  var  niislel,  var  Slorsledelen  af  Kapitalen 
sat  overstyr.  Usikkert  blev  der  famlet,  naar  en  Figur  nu  skulde  have  en  anden  Stilling  end  den  tørre  ret 
op  og  ned;  Kunstens  AlTældighed  lod  den  gaa  i  Barndom  paany.  Kn  lille  Del  af  den  gode  Arvs  gamle 
Herlighed  blev  dog  længe  tilbage :  Ævnen  til  at  give  Figuren  Kraft,  Storhed  og  Værdighed  ved  en  simpel 
Holdning.  Denne  Best  af  god,  antik  Tradition  var  gennem  den  første  og  største  Del  af  Middelalderen  den 
kristne  Billedkunsts  faste  Stoltcstav,  den  lammes  Krykke,  det  blege  Genskær  fra  en  længst  nedrunden  Sol. 
det  svage  Lvs  i   Mørket. 


4.      Loflsbillede    fra    Domitillas    Katakombe.      I    Midlen 

Orfeus,    i    Indramningens    fire   Feltei  :    Mose     ved 

Klippen,    Daniel  mellem   Løverne, 

Lasari  Opvækkelse  og 

David  med 

Slyngen. 


(ide  AarliJ.    Rom.     ICflc 


^^dfea 


II. 

t  virkning.sfuhit  Optrin  i  Henrik  Ibsens  >  Kejser  og  Cialilæerc  skildrer  Miidcl  mellem 
(let  af  Julian  den  frafaldne  ledede  Tog,  der  gaar  til  .XpoUontemiilet,  og  kristne 
Fanger,  der  fores  til  Martyrdoden.  Sangen  til  Pris  for  Solens  Lys,  Rosernes  Krans. 
Livsglæden  og  Livsnydelsen,  krydses  af  Sang,  som  takker  for  I-idelsen  og  for  den 
voldelige  Dod,  der  bringer  Hlodvidnernes  Sjæle  til  Paradiset. 

Saaledes  stod  de  ny  Tanker  mod  de  gamle.  Saalcdes  vendtes  op  og  ned  paa 
Forestillingerne  om  Livets  Hensigt  og  det  rette  Maal  for  Menneskenes  .\ttraa.  Le- 
gemet var  bleven  et  Sjælens  Fangebur,  en  .Vandens  Fjende,  det  >Kodt,  for  hvilket 
Satan  stillede  sine  Snarer,  og  hvis  Lyst  det  gjaldt  om  at  dode.  Mose  Lov  havde  forbudt  al  Menneskefrem- 
stilling, og  yderligtgaaende  Fanatikere  forlangte,  at  dette  Forbud  ogsaa  skulde  opretholdes  i  den  kristne 
Kirke,  at  ikke  de  svage  Sjæle  skulde  fristes  til  lien  hedenske  Billeddyrkelse. 

Dog  vi.ste  Billedkunsten  sig  snart  efter  Kristendommens  Sejr  at  være  den  en  god  og  nyttig  Tjener. 
Mosaikarbejdct  fik  en  sa'rlig  ærefuld  Stilling  ved  Udsmykningen  af  de  nyrejsle  Kirker.  Den  hedenske  Tro 
havde  kun  tildelt  del  uuderor(hicde  ()i)gaver  og  væsentlig  anvendt  det  til  (iulvene,  det  egnede  sig  jo  slet 
ikke  for  at  naa  hoj  kunstnerisk  Finhed  i  Tegning  og  Farve.  Men  denne  sogtes  ikke  mere.  De  kolde  Sten 
og  farvede  Glaspaster,  der  uforandrede  kunde  trodse  Tidernes  Tand,  egnede  sig  fortrælTeligl  til  stræng  og 
myndig  Tale  om  Kvighedens  funklende  Glans,  til  udtryksfuldt  og  klart  at  fremstille  det,  som  fremfor  alt 
skulde  læres  og  tros.  Mægtigheden  hos  den  Herre,  der  raadedc  over  Liv  og  Dod,  over  .lorden  og  over 
Himlen. 

»Fn  Trone  var  sat  i  Himlen  og  En  sad  paa  Tronen«,-  siger  .lohannes'  .\abenbaring.  I  hans  hojre 
Haand  var  en  Bog,  og  om  Tronen  var  fire  Dyr,  -det  forste  ligt  en  Love,  det  andet  ligt  en  Okse.  det  tredje 
havde  .Vnsigt  som  el  Menneske,  og  det  fjerde  Dyr  var  ligt  en  llyvende  Orn.«  Det  er  Frenislillin.uen  af 
denne  Kristi  Forherligelse,  der  oftest  vender  tilbage  pau  Hæders|)ladsen  i  Kirkerne,  de  lire  Dyr  opfattes  som 
Symboler  for  Kvangelisterne  Markus,  Lukas,  Matthæus  og  Johannes;  under  den  tronende  Kristus  anbringes 
jævnligt  til  begge  Sider  Apostlene  eller  andre  hellige  Personer.  Paa  Mosaikbilledct  i  den  romerske  Kirke 
Santa  Pudeuziana  troner  Kristus,  omgiven  af  .\postlene,  i  det  himmelske  Jerusalem  under  et   ædelstenssmykket 


hILl  IIIKUNSTEN 


Fi-A.   OG.      Mosaikbilicdet  i  S.  Cosma-e-Daminno  (6te  Aaih.)       l\om. 


Kors,    Kirkens  Navn  er  skreven  i   Livsens    Bog,    Jollernes    og    Hedningernes    Kirke    er    fremstillede    som    to 
Kvinder,    der    rækker    ham   Kninse,    o«   Evangelisternes  Tegn    ses  i  Luften.      Billedet    er    udfort    sidst    i    det 

fjerde  Aarh.  og  har  endnu  mærkeligt  tro  bevaret  antik  Figurstil. 
.Vt  Kristus  er  afbildet  skægget,  var  da  noget  nyt,  som  vakte  For- 
argelse; efter  en  Legende  skal  en  Malers  Hænder  være  visnede, 
fordi  han  havde  fremstillet  Kristus  som  Zeus.  Den  strænge  og 
myndige  Majestæt,  de  kristne  Kunstnere  stræbte  at  udtrykke,  taler 
(log  med  endnu  større  Stemningsmagt  fra  det  —  henved  halvandet 
Aarhundrede  senere  —  mægtige  Mosaikbillede,  der  fylder  Halv- 
kuplen bag  Altret  i  den  romerske  Kirke  San  Cosma-e-Damiano.  I 
symmetrisk  Anordning  ses  her  Apostlene  Peter  og  Paul  ved  Jor- 
(lantloden  fremføre  hellige  Martyrer  og  Kirkens  Bygmester  for 
ikrcs  Herre;  i  Frisen  under  Billedet  kommer  12  Lam  fra  Jerusa- 
lem og  Betlehem  til  Guds   Lam,   som    staar  i  Midten.     Gengivelsen 


97.   Den  gode.  Hyrde  (4de  Aaih.?)    Lateranet. 
Stærkt  restavrereret.    Se   S.  4S  o     52. 


Fig.   9S.      Kristi  Daab.    Mosaikbillede  i  den  ortodokse  Menigheds 
Baptisleriuni.    Ravenna  (5te  Aarh.).     Se  S.  62. 


.MIDDKI.ALDERHN  OG  RKNÆSSASCF.NS    FKEtlllltL'I) 


£aB^garjo»!aB»»-»dK»aMt!g^»-iH^ 


Fig    99.      Kejser  .Tusliiii 


cd   liiskni,   Maxiinil!;in  o«   ilerps   FoIjjp      Mnsnik    i    S    Vil.-ilf   'CAe   A.irh  1.     Ravenna.     So  S    52. 


efter  Billedet  lader  let  dels  Figurer  synes  Karikaturer,  stive  og  blodløse  er  de  ofisaa,  men  den.  der  har  sel 
Originalen,  vil  vanskeligt  glemme  disse  uhyggeligt  hojtidelige  Helgenskikkelser,  der  rejser  sig  truende  op  i 
den  mørkeblaa  Himmel,  eller  denne  kæmpestore  Kristus,  der  med  Kcjserholdning  og  i  guldvirket  Dragt 
staar  paa  Morgenrodens  brogede  Skyer  og  taler  om  Livet  hinsides  Graven.  Kn  Føniksfugl  i  et  Palmetra- 
skal  tjene  dette  til  billedligt  Symbol. 

En  lille,  gravslillc  Provinsby  har  dog  bevaret  de  Heste  og  mærkeligste  Minder  fra  hin  Ti<1.  der  var 
dens  Storhedsdage.  Ravenna  var  i  Hegyndelsen  af  det  5te  Aarh  bleven  den  vcstromerske  Kejsers  Residens, 
stad  og  blev  efter  Kejserrigets  Fald   Hovedstad  for  Odoaker  og  Theodorik.    Til  de  ældste  af  dens   Mosaiker 


FiR.  100.     ProMnn    I\ni;is      HyTinnlinsIt   Mini.nliirhilloHc  (lOde  li..  Idl.     nniiicl   iimleivisos  nf  Mi-lodioii.     Ily»niilinsk  Minl.nn 

Anrli.)  NMli.inall.iblii.tfk.t   i   l':iiis.     Sr   S.  ^2.  billode  (10.  .\«rli.)  Nalionalhibtiotokct   i   I'aiiv      S.-  S.  .-.■.' 


OlI.l.l.OKUNSTtN 


;^. 


>«1  T>  r 


Snitværk   paa   Urnæs  Kirke  i   Norge  (llle  Aarh.), 


g:^      (ler  Innfjl  er  de  htd- 

?^®      ste,    horer   Udsmyk- 

-^       iiinf{en     af    den     or- 

tliodokse   Monit'licds 

'  .     I)aabskirke(  Hiiptiste- 

riuni).   I   Kuplen  ses 

i       Kristi  Daalj;  l-'lodgu- 

den    fra  Jordan    — 

en     Figur,     der     jo 

skyldes      hedensk 
Tænkeinaade     -  hol- 
der   et    llaandklæde 
for  Kristus.     Kndnu 
skonnere    og    pragt- 
'a       fuldere    er  Kcjserin- 
' '         den     Galla   Placidias 
Kapel   med  den   her- 
lige  dvhlhlaa   (jrund 
„^       baade  for  Loftet  med 
\  il!       dets  Kors  og  Stjerne- 
il  kranse    og     for    de 
il,       enkelte    Billeder,    af 
I  ^       hvilke    det  ypperlig- 
,  '          ste    viser    den    gode 
j'.r       Hyrde,  ikke  hingerc 
y          som      den     landlige 
Ungersvend     med 
Lammet      paa     sine 
Skuldre,saaledes  som 
han    er    fremstillet  i 
hvis   fine  Haand  Lammene  soger  for  at    kærtegnes. 
To  Guldgrundsmosaiker  i   Kirken  San  Vitale  frem- 


IfJ 


^^Qm 


en  Statue  i  Lateranet,  men  som  en  ædel  Kongeson,  til 
Senere  blev  Ravenna  underlagt  den  byzantinske  Kejser, 
stiller  Kejser  .lustinian  og  Kejserinde  Theodora,  som  med  et  stateligt  Folge  bringer  Gaver  til  Kirken.  Figu- 
rerne er  stive  og  ceremonielle,  som  det  anstaar  sig  saa  ophojede  Væsner,  baade  Kejseren  og  Kejserinden, 
den  forhenværende  Skøge,  har  Guldglorier  som  hellige  Personer.  Men  Hovederne,  især  Mændenes,  er 
levende  og  karakterfulde,  aabenbart  portrættro.  Damerne  har  de  store,  forundret  straalende  Øjne,  der  alle- 
rede var  Oldtiden  kære;   Portrætbillederne  ligner  i  Karakter  de  sent-græske  fra  de  ægyptiske  Grave. 

I  Justinians  Hovedstad,  det  til  Konstantinopel  omdannede  Byzanz,  byggede  han  den  mægtige  Sofiekirke, 
som  han  og  hans  Efterfølgere  lod  smykke  med  Mosaiker.  Støttet  paa  Rester  af  antike  Traditioner  fortsattes 
her  ned  gennem  Middelalderen  en  Kunst,  som  sogte  at  behandle  de  kirkelige  Æmner  med  storstilet  Vær- 
dighed, men  som  med  Rette  er  kommen  i  Vanry  for  sin  Kulde,  sin  trætte  og  triste  Gammelmandsstivhed, 
sin  uhyre  Kedsommelighed.  Billedhuggerkunsten  ofredes  som  Syndebuk  ved  Udgangen  af  den  lange,  bitre 
og  blodige  Kamp  mod  Billeddyrkelsen  (726 — 842),  en  Kamp,  som  Paavirkning  fra  Muhammedanismen,  der 
forkastede  al  Menneskefremstilling,    havde   medvirket    til    at    rejse.      Malerkunsten     synes   efter    Maadeholdets 

Sejr  at  have  vist  nogen  Tilbøje- 
-^^^iSsk  lighed  til  at  søge  Ungdomskilden 
ved  den  byzantiske  Kunsts  Udspring. 
Baade  hedenske  Forestillinger  og 
liedensk  F'remstillingsform  frem- 
træder i  det  10de  Aarh.  mærkelig 
rent  og  klart  i  en  græsk  Salme- 
bogs Miniaturbilleder.  Der  ses 
Profelen  Esaias  staa  i  Bon  mel- 
lem Natten,  fremstillet  som  en 
rolig,  tankerig,  værdig  Kvinde- 
skikkelse, og  Morgenroden,  der 
hopper  frem  som  et  muntert 
Drengebarn.  Der  ses  ogsaa  den 
unge  David,  som,  omgiven  af  sin 
Hjord,  undervises  i  Harpespil  af 
Melodiens  Muse,  medens  Ekko  tit- 
ter frem  bag  en  Søjle  og  Bethle- 
bems  Bjærggud  lytter  til.  Det  var 
særlig   Miniaturmalerne,    som    fra 

Fig.  103.     Irsk   Ornamentik   i   el   Evangeliehaandskrin   fra  det  7de  Aarh.     Dublin.  Tid    til    anden    VOVede    at    givC    Til- 


MS 


MlbDlil.ALDEREN  OG  RKNÆ.SbANCUNb  IHI.HUKLL) 


slulningcn  til  nnlike  I'orhilledcr  IiidtTlighed 
of^  Styrke.  Men  den  byzantinske  Kunst 
faldt  hurtigt  atter  til  Ho  i  de  lilvanle  Ma- 
nerer ,  fortsatte  uanfægtet  den  mekaniske, 
upersonlige  og  aandsforladte  (ienlagelse  af 
gamle  Skabeloner  i  Andagtsbilleder  med  ud- 
tryksløse Madonnaer  og  gnavne  Helgeu- 
(igurer.  Trods  dens  dybe  Allældighed  ved- 
varer Fabrikationen  af  dem  endnu.  Endnu 
den  Dag  idng  maler  gr;eske  Munke  slige 
IJilleder  efter  udforlige  l''orskrifter  fra  ;eld- 
gande  Tider,  Forskrifter,  der  giver  gamle 
gr.xskc  Filosofer  og  Digtere  Plads  mellem 
l'rofeterne,  og  i  .\nvisningen  for  Fremstil- 
lingen af  Kristi  Daab  medtager  Flodgudcn 
fra   Baptistcriet  i  Ravenna. 

Cicnnem  en  stor  Del  af  Middelalderen 
havde  Konstantinopel  ikke  alene  soni  Ilan- 
delsstad  samme  Betydning  som  London  nu, 
men  nød  ogsaa  for  den  Dygtighed  og  Smag, 
der  udmærkede  Kunst-  og  Kunstflidsarbcj- 
derne  derfra,  et  lignende  Ry,  som  l'aris  i 
vore  Dage  har  eller  liar  haft.  Til  Vestcrlandene 
indlbrtes  et  stort  .\ntal  af  byzantinske  Smaa- 
billeder,  IJfenbensrelielfer,  Boger  med  sirlige 
Miniaturbilleder,  udmierkel  udforte  luiudje- 
arbcjdcr,  kostbare  Stofler  med  pragtfulde  Bro- 
derier, —  som  den  vidunderlige  Kejserkaabe, 
(ler  i  Rom  bevares  i  Peterskirkens  Sakristi. 
Overalt  blev  disse  smukke  Sager  beundrede, 
mange  Steder  blev  de  efterlignede.  Tør- 
lieden  kunde  ikke  skræmme,  thi  intetsteds 
skod  Billedkunsten  friske  Skud.  Hvor  den 
ikke  var  helt  barbarisk,  arbejdede  den  med 
Former,  der  var  alledte  fra  de  romersk-old- 
kristeligc. 

Der  var  dog  én  mærkelig  Fremtoning, 
som  ikke  liavde  dette  lUlspring.  Den  Dyre- 
ornamentiU,  som  skabtes  eller  udvikledes  af 
irske  Munke  i  det  forste  Aartusinds  sidsti' 
Aarhundreder,  stod  i  den  allerstierkeste  Mod- 
sætning til  Antikens  klassiske  Klarhed.  Den 
lod  kunstfærdigt  snoede  Linjer  og  Baand  ud- 
munde i  fantastiske  Dyrehoveder  og  brydes 
i  besynderlige  Krydsningei-,  hvis  Virvar  Ojet 
vanskeligt  kunde  udrede.  Frankerne  liai- 
sogl  at  efterligne  denne  Ornamentik,  uuii 
særligt  folte  Nordboernes  Smag  for  de  dunkle 
Gaader  sig  tiltalt  af  Drageslyngningerne  , 
det  val-,  som  bar  de  en  Stemning  med  sig 
fra  Vinternætternes  Droniuie  om  Kogleriet  i 
en  barsk  Natur,  iivor  Lindormen  rugede  ovei- 
sit  (Udd,  indtil  den  lapre  Bidder  red  ud  og 
borede  sil  troldomsviede  Sværd  i  dens  lljierle. 
blev    snildt    sammensatte    Drageslvngnin 


MX^^^.^-'^; 


Iia   VahlvjtiMnd   paa   Island  (l2le  .Vaih'>.      Nalional- 
inuset't  i   Kobenhnvu, 


Paa  mange  norske  Trækirker  fra  den  tidlige  Middelalder 
fremslillede  i  udnuerket  Snitværk.  Et  s;vrlig  smukt  Eksempel 
paa  ejendommelig  nordisk  iniddelulderlig  Billedkunst  giver  en  Kirkcdor  fra  Island.  Folkevisen  fortæller,  at 
en  Løve,  som  Kong  Didrik  af  Bern  (Theodorik  i  Ravenna")  med  stor  l-'are  havde  udfriet  fra  en  Drages  Klor, 
trofast  fulgte  ham  alle  Dage.  Nederst  i  den  øverste  af  Dorens  to  store,  cirkelrunde  Felter  f;rlder  Helten, 
ridende  paa  sin  gode  Ganger,  den  grumme  Drage,  hvis  Hale  er  snoet  om  Lovens  Bagkrop.  Foroven  folger 
Loven  som  en  Hund  —  og  med  Hundehalsbaand  —  sin  Herre,  som  rider  paa  ,Iagt.  og  ses  længst  til- 
højre at  siu'ge  sig  til  Døde  paa  hans  (Irav.  1  Dørens  nederste  Rundkreds  er  lire  lede  Drager  sammen- 
slyngede i  en  selsoin   Knude. 

1  de  middelalderlige  Kalkmalerier  i  vore  Kirker  finder  vi  dog  intet,  vi  tor  tilkende  et  nordisk  Sa-rpnv^. 
I  danske  Landsbykirker  fra  Middelaldei-ens  ældste  Tid,  den  »romanske«  Periode,  tra-llVr  vi  ofle  paa  Ha-ders- 
|)ladsen  samme  højtidelige  og  virkningsfulde   Fremstilling  f.  Eks.  i  Skibby  ved  Roskilde,  Alsted   ved  Soro, 


UILLI-.UKU'NSTKN 


Homansk  Kalkmaleri  fra  Sæbv  Kirke  ved  Tis  Sii.    I  2le  Aarli. 


106.    Statuer  fra   Portalen  af  Domkirken 
Cliartres.    Midten  af  det   12te  Aarh. 


Haf^estcd  ved  Holbæk,  Sæljy  vod  Tis  So.  -  Oiiif^iven  af  de  fire 
I'.vangolisttogn  tioiicr  i  en  iiiandeirormct  Cilorie  Kristus  nied 
Livets  Bog  i  iiøjre  llaaiid,  til  Siderne  staar  i  Heglen  Marie  og 
.lohanncs,  hver  fulgt  af  en  langel,  undertiden  Marie  og  Mag- 
dalene med  et  Par  Kirkefædre.  Vi  har  set,  livorfra  Frem- 
stillingen stammer,  det  er  Efterlilang  fra  den  oldkristelige  Kunst 
(ig  de  romerske  Mosaiker.  I  Tyskland  og  Frankrig  var  Stilen 
i  alt  va'sentligt  den  samme,  selv  om  Dygtigheden  i  for.skellige 
l-'gne  var  ulige  og  stedlige 
Skoler  fulgte  særlige  Vaner 
eller  forskellige  gejstlige 
Ordner  sarlige  Regler.  Thi 
overalt  var  den  stærke  Gejst- 
lighed ikke  blot  Menneske- 
aandcns  Formynder,  men 
Hærer  for  al  Dannelse  og 
Ivultur,  ogsaa  den  kunstne- 
riske; Klerke  og  Munke  raa- 
dede  for  Billedvalget,  Klerke 
og  Munke  var  Kunstnerne 
selv  alle  tilhobe.  Overalt 
lorte  Kunsten  samme  præste- 
ligt va-rdige  og  præsteligt 
myndige  Tale.  udtrykte  dybe 
eller  ophojede  Tanker  i  de 
samme  stivnede,  konventio- 
nelle Former.  Men  selv  den 
mest  raumietorre  eller  teknisk 
udygtige  romanske  Billedkunst 
tbrstaar  i  Reglen  at  skaffe 
Holdning  i  Linjerne  og  ud- 
mærket dekorativ  Virkning, 
den  véd  sig  i  Arkitekturens 
SoJd  og  er  den  en  ydmygt 
lydig     og    klogtig    nyttig    Tie-         r-      ,«-      r.  .    ,t  j  ; 

■'  T\      1-  ■''o      '.1^  fig      10/.       Romansk    Madonna    med 

ner.       Derfor    skal     vi     maaske  Barnet,   chartres.     12te  Aarh. 


54 


MII)l)i;i.M.I)i;ni;x  OO  HKXÆSSAXCIiSS  FKEMBRL'D 


r-ig.  108.     C.olisk   Madd.ina   inc.l    Barnel, 
Domkirktn   i   Amieiis  (i:Ule  AaihJ 


Fin.  II II,     I- 1 


i-l   U''- 


!<•   »klo- 
al   .Icl 


I"ig.   109.      .ICi'ket'iigleii   Gabriel.     Donikirkru 
i   Heiins  03<le  Aarh.). 

betæiiki'  os  paa  at  sific :  Fy  Dig  an.  hvor  du  er  sort' 
Med  alle  sine  Mandler  har  den  Dyder,  Nutiden  ode 
kan  liave  Aarsag  til  at  misunde  den  oi;;  som  derfor 
l'ortjener  al  afjtes. 

Omtrent  ved  Aar  1200  begynder  et  nyt  Liv  at 
rore  sia.  Kunsten  gaar  over  i  Lægmandshænder 
og  skilter  Karakter.  Den  tjener  fremdeles  Kirken, 
men  den  laler  ikke  længere  Latin  til  Menigheden. 
Mest  paaraUleiule  ses  Forandringen,  naar  de  ældre 
af  de  Statuer,  <ter  paa  de  franske  og  tyske  Dom- 
kirker slaar  i  H;ekke  ved  Portalerne,  sammenlignes 
med  de  senere.  Hvor  er  de  ældre  lojerligt  stive, 
lange  og  smalle  Figurer,  blod-  og  livlose  Stoller, 
klistrede  ind  paa  Muren  uden  Ævne  til  den  mindste 
Bevægelse?  I-'riei-haaiulen  kommer  der  bedre  Skik 
paa  deres  Fiuliold.  Klædebon  og  Ansigtstræk:  Ho- 
vederne bliver  smukke.  Trinvis  gaar  det  fremad. 
Figurerne  fra  den  sidste  Del  af  den  romanske  Pe- 
riode kan  vivre  ret  friskt  og  dygtigt  behandlede,  en 
og  anden  Madonna  virkelig!  indtagende,  som  hun 
sidder  inajest:elisk  tronende  uied  et  lille,  gammel- 
idogt  og  pr;vslev;er<ligl  Krislusbarn  paa  sil  Skod. 
Saa    synes    en    skunne    Dag    disse    Statuer    at    være 


llll.l.l.DKL  NSILN 


birviie  kedf  uf  ut  sliia  saa 
still  i  tjeled  oy  stirre  ret  uil 
i  Luften,  ile  vender  si«  til 
Siden,  (i|idat>er  at  de  liur  en 
N:il)o,  laar  Lyst  at  tale  nu-d 
ham  »H  sif-er  i  al  Uskyldig- 
hed et  l'ar  (Jrd,  som  det 
falder  saa  naturligt  at  sige, 
Micn  som  i  Virkeli}4lieden  er 
rcvolMlioiiiere,  en  Tryllcfoiw 
mular,  der  skaber  en  ny 
Kunst.  Det  er  de  simple 
Drd,  som  ogsaa  lod  Kopislen 
i  .livenlyret  om  Lykkens  (ia- 
hisciiei-  vaagne  op  af  en  lang 
og  en  s:cr  Drøm:  ^Lad  os 
nu   v:iri'   Mennesker!« 

De  hlivcr  netop  til  Men- 
nesker. Madonna  griber 
den  (ienstand.  hun  sad  saa 
stramt  og  præsenterede  for 
Verden,  ser,  at  del  er  hendes 
egen  Dreng,  løfter  ham  be- 
væget op  i  sine  Moderarme 
og  smiler  til  ham.  Længe, 
længe  var  det  siden,  at  Ver- 
den i  Billedkunsten  havde 
set  et  Smil;  i  de  mange  Aar- 
luind reder,  der  var  rundne 
siden  Hedenskabets  sidste  Fe- 
ster, havde  den  stedse  set 
streng  Alvor  i  de  stirrende 
Blikke,  underliden  Taarer, 
Sorg  og  Cl  ru,  aldrig  det  lyse, 
varme  Smil.  Selv  de  hellige 
.\|)ostle  trækker  nu  under- 
liden paa  Smilebaandet.  Ær- 
keenglen Gabriel,  som  over- 
bringer Bebudelsen,  er  dog 
•         » .—  r,^^^^^^'     ^^^^^^  ^^M^i        ^^^        den.    der  straaler  mest  over 

Hl.   !  |l                   '^  '„ « ^f  |-alB^^Bg;jSiBBHHp»WIWBt<w|^B        hele  Ansigtet,  ja  smiler,   saa 
r    ..p.  .       ■      "^Q^*^       1^ ■Vl^fifef*^'%' ^IfffPRH^VHlww— -^^^        Ojnene    misser.       En    anden 
_"lWHtC  .   -&--  .111^ M '■'  ^Kf^JlJ  y.       h^\\ikiM i i^^^Km      t 1       .\rt  af  Smil,  det  lumske,  ser 

vi  hos  den  gamle  Frister, 
der  —  fyrstelig  klædt  og 
med  en  velfyldt  Pung  i 
Haanden  —  henvender  sig 
til  en  af  de  uhoviske,  »daar- 
lige  Jomfruer« ,  som  med 
Latter  eftertrykkeligt  bevid- 
p.      ,,,      ,,    ,,    I   „      ,,.,„,  ner    ham,    at    hun    er    ham 

ri^.     111,       i.)u[iiKii  Ki'ii    1    lieinis.  ' 

ganske  og  aldeles  til  Tjeneste. 
I  .arkitekturen  afløser  den  gotiske«  Stil  den  romanske.  »Gotisk<  er  kun  et  Øgenavn,  der  antyder 
lav  og  barbarisk  Byrd;  i  Virkeligheden  er  den  udgaaet  fra  Datidens  Kullurbrændpunkt,  fra  Hjærtet  af 
Frankrig.  Den  stille,  simple  Værdighed  i  de  tungt  solide  romanske  Former  viger  nu  for  en  spillende, 
sitrende  l'ro.  en  begejstret  Himmelstræben,  et  lyriskt  Sværmeri,  der  stræber  at  udslette  Indtrykket  af  Stof- 
fets Tyngde  og  ofte  gemmer  Murfladerne  under  et  Broderi  af  arkitektonisk  og  plastisk  Pynt,  som  f.  Eks. 
i  Domkirken  i  Reims.  Kniplingsfinhcden  i  de  ligurrige  Portaler  med  Spidsgavlene,  i  de  elegante  Galle- 
rier, de  gennembrudte  Taarne.  Stræbepillernes  sirlige  Stavværk,  Sprængbuerne  ,  alle  de  blomsterkronede 
Smaaspir,  alle  de  smekre  Sojler,  alle  de  mange  Nischer,  Fodstykker  og  Baldakiner  for  den  uhyre  Vrimmel 
af  Statuer,  lader  Kirken  synes  et  kæmpemæssigt  Stykke  Guldsmedearbejde,  et  kostbart  Relikvieskrin  i  glim- 
rende P'iligranarbejde.  Statuernes  Antal  paa  denne  ene  Kirke  er  over  2,300  —  to  tusind,  tre  hundrede. 
Der  er  alle  Biblens  Patriarker,  alle  kære  Helgene  og  alle  Frankrigs  gamle  Konger,  desuden  bibelske  Optrin 
og  Legendehistorier,  selv  Genremotiver  som  de  12  Maaneder  i  .\rbejde.  i  den  ene  af  Nordsidens  Portaler 
ses  Jammeren   paa  Guds  Vredes  forventede  Dag.    de  Døde  lofter   besværligt  Kisternes  Laag    og  kravler  frem 


h6 


Mii)Di;L.\r.i)ERi;N  og  ui;n.essanxi;ns  iukmuuvd 


Miik"'A  "i 

d 

Pf  ^H 

B.^'^^AtaJ^^l 

■ilM 

■ 

Fig.  112.     Apostel  (l3de  Anrh). 
Si.  Chapelle.      Paris 


113       Kristus  (t.tde   Aarli,). 
Domkirken  i  Aiiiiens. 


Fig 


1 1 1        Apiist.l 
St.  Cliapelle. 


for  Donimen,  der  lader  Englene  varsomt  bringe  de  bitte  smaa  Boni.  som  belcgaer  tie  gode  Sjæle,  til  Abra- 
hams Skod,  medens  Satan  lænker  sin  Fangst  til  Helvedes  Grytle.  Hojl  opjie  fra  Afsatser  paa  Murene  freni- 
luder  Vandrender  l'ormetie  som  fantastiske  Dyr.  Den,  der  er  stegen  op  i  Notrc  Dame  Kirkens  Taarn  for 
derfra  at  nytlc  Udsigten  over  Paris,  vil  næppe  have  glemt  det  løjerlige  Selskab  af  Stenuhyrer,  Djævles  Af- 
kom med  Hekse  og  Dyr,  alskens  Troldloj,  som,  ventende  elter  Signalet  fra  Knglcn  med  Basunen  paa  Kirke- 
skibets (lavlspids,  lu'liler  sig  frem  paa  I5altistradens  Hjorner  og  stirrer  med  deres  onde,  rovbegivrligc  Ojnc 
ud  over  Byen.     Tiden   havde  saa  brogede  Dromme;  mange  af  dem  i)inte  som   Marcridt. 

Hædersnavnet  »den  middelalderlige  Beniessance«  skænkes  undertitlen  til  det  trettende  Aarhundrciles 
Glansperiode  for  den  franske  Skulptur.  Mindst  af  alt  bragte  den  dog  en  denfoilelse  af  Antiken.  Den  er  ikke 
grundig  i  Studiet,  kender  lidet  til  den  nogne  Form  og  Menneskeskikkelsens  Bygning,  magter  heller  ikke 
ret  den  fri  Bevægelse,  —  tlens  Figurer  har  ogsaa  sjælilcnt  syniterlig  Flatis  til  at  rore  sig  paa  de  snævre 
Piller.  —  Men  den  forstaar  at  udtrykke  sine  egne  Idealer,  at  give  Figurerne  sj;elcligt  Indhold,  venlig  Vær- 
dighed til  de  gotle  llelgne,  englemild  Ilidtlsalighed  til  de  fromme  Ilelgenintler,  tier  vugger  sig  i  Hofterne 
med  den  svajede  Blomsterstængels  Yntie,  medens  Kjolens  elegante  Folder  ordner  sig  i  sirlige  Smaa- 
krusningcr  ved  deres  Fodder.  Allermest  Ynde,  Sodme  t)g  Skonhed  lægger  den  i  Skildringen  af  >  Rosen 
over  alle  Kvinder;,  hende,  om  hvem  ogsaa  vore  Forlætlre  sang:  »Iliin  er  den  vænest'  i  Verden  til,  hun 
kaldes  Himlens  Kejserinde-«.  Selve  Himlens  Konge  saMlcs  ntesten  i  Skygge  (hv  den  uskyldsrene,  naaderigc 
Jomfru   Maria,  der  gaar  i   Forbon  hos  ham   for  den  syutlefulde  Jord. 

Den  ny  Kunst  fortos  fra  Fraidirig  til  Hhinegnene  og  til  tiet  indre  af  Tyskland.  Flere  Figurer  paa  Dom- 
kirken i  Baniherg  er  Ft'torligniiiger  af  Statuer  i  Ueims.  Baaile  her  og  antietsteds,  f.  Eks.  paa  Domkirken 
i  Nauniburg,  er  tiog  den  ny  Stil  i  Sktilpttiren  optaget  motl  et  selvsta-iuligt  Talent,  der  især  forstaar  at  give 
en  glimrende    livfuld   Portrælkarakleristik    af   de    hojrornemme    Herrer    og   Damer,    der    ved    store   tiaver    til 


111M.EDKL'\STC.N 


Fig.  115.   Den   hellige  Mo- 
desta,  Chartres  (13.  Aarh.), 


Fig    117.    Madonnastalux  (Kri- 
slusbarnet    afsltidt).    Nolre 
Dame.    Paris  (13de  Aarh.) 


De 


Fig.  118.   r.rovinde  Regelindis 
Domkirken   i   Naumburg. 
(13de  Aarh.). 


Kiiken    eller    i)aa    anden    Maade    havde  fortjent  .1-^re.spladser  i  dens  Portal, 
indvarsler  den  senere  nordiske  Kunsts   energiske   Realisme. 

Inde  i  den  gotiske  Domkirkes  blode,  dæmpede  Belysning  tindrer  Glasmalc- 
riernes  skarpe  og  stærke  Farver  mod  de  graa  Sojlebundtcr,  der  bærer  de  hoje 
Hvælvinger,  luer  som  blændende  Juveler,  som  Lyset  fra  en  pragtfuld  Solnedgang 
mellem  Træstammerne  i  en  Skov.  Men  Malerkunsten  havde  Grund  til  at  fole  sig 
forfordelt  ved  at  faa  Fremstillingen  af  dem  anvist  som  en  af  sine  Hovedopgaver. 
De  store  Murllader  var  tagne  fra  den,  og  trods  de  mange  kuriøse  Haandskrifls- 
illustrationer  har  den  gotiske  Malerkunst  i  Landene  paa  denne  Side  af  Alperne 
ikke  frembragt  synderligt  af  Betydning,  for  Statfelimaleriet  her  hævede  sig  til 
stor  Anseelse  og  stort  Værd  paa  en  Tid,  da  der  allerede  længst  var  brudt 
Malerkunsten  ny  og  glimrende  Baner  i  Italien. 

Efter  de  lange,  mørke  Tider,  da  ogsaa  Italiens  Billedkunst  var  sunken  dybt 
i  Forfald,  fremstod  i  Midten  af  I3de  Aarh.  dens  første  Berømthed,  Billedhugge- 
ren Niccolo  Pisa  n  o.  Mat  og  vegt  havde  Forgængerne  sluttet  sig  til  Rester  af 
antik  Tradition,  han  saa  og  erkendte,  hvad  der  var  tabt,  studerede  nøje  og  be- 
undrende de  antike  Skulpturer,  hans  Fødeby  Pisa  havde  bevaret.  Reliell'erne  paa 
Prækestolen  i  Daabsbygningen  i  Pisa  vidner  om  hans  energiske  Stra'ben  efter 
:it  genvinde  .\ntikens  Stil  og  Aand,  Figurer  er  laante  fra  antike  Sarkofager  og 
Marmorvaser;  ved  det  nyfødte  Kristusbarn  hviler  Jomfru  Maria  i  samme  Stilling 
som  Figurer  paa  etruriske  Kister  og  hendes  Værdighed  er  som  en  hedensk  Gud- 
indes. Behandlingen  efterligner  ret  tro  Haandværket  fra  den  sene  Kejsertid. 
Højst  mærkeligt  er  dette  Arbejde,  betagende  og  begejstrende  vil  næppe  nogen 
ærlig  Mand  kalde  det.  Kunstneren  interesserer  som  en  sen  Efternoler  efter  An- 
tikens svundne  Sommer  eller  som  en  tidlig  Forlober  for  Renæssancens  endnu 
fjerne  Vaar.      Han  er  i  hvert  Tilfælde  en  enlig  Svale.     Ingen  følger  hans  Spor, 

De  rigtuilstyrede  Prækestole  var  komne  i  Mode.  ¥ov  Sienas  havde  Xiccolo 
til  Medhjælper  haft  sin  Søn  Giovanni  Pisano,  hvis  Faders  ulige  Kunstner- 
ejendommelighed  aabenbarer  sig  i  Pistojas  og  i  den  nu  sønderlemmede  Præ'kestol, 

58 


MIDDKI.AF  UI;HF;N  og   ItlvN/ESSAXCENS  FREMBRUD 


(Icrviir  11(1  furl  !il  Dom- 
kirken i  l^isn.  Fade- 
rens Molivcr,  uiiilcr- 
lidcn  lians  Koinixisi- 
tioner,  er  der  iidlor- 
mede  i  en  ny  Aand. 
der  mildner  del  siren- 
ge, bojer  det  stive, 
fjerner  hver  Krindrinti 
om  Antikens  kolde 
Ho  o,!4  tilslrælier  Iii- 
derli{4licd,  dramnlisU 
Liv,  Udiryk  for  Sjæls 
bevægelsen;  ligesom 
Faderen  misbruge! 
han  Boret  for  al  naa 
malerisk  Spil  og  over- 
læsser Kom|)<)sitioner- 
ne  med  l-"igurer.  Hans 
Behandling  er  ofte 
flyglig  og  skødeslos, 
hans  Komposilioner 
forvirrede,  men  der 
er  varm  og  sand  Fo- 
Iclse  i  hans  Skildring 
af  Modrenes  Fortviv- 
lelse under  Barne- 
mordets Gru  eller  af 
den  korsfæstede  Kri- 
slus, frisk  og  umid- 
delbar Xaturiagttagel- 
se  i  hans  l'reiiistilliiig 

af  Jomfru  Maries    Moderglæder    og    undertiden    en    næsten    barsk    Karakterstyrke 
Mænd.     Det  er  Giovanni   Pisanos  Veje,  Udviklingen  folger,    hans   Maal    og  Hensigt 


ig.  119.    Niccolo   Pisano  ^omlr.  1200—1280).    Pelief  fra  den  12G0   fuldforte  Prækestol  i 
Bebudelsen,  tilli.   Marie  ved  det  ny  odte  Barn  og   Forkyndelsen  for  Hyrderne     I   Korgru 
Krlstusharnet  vaskel 


.Minen  hos    hans  hellige 
den    nærmeste    Eftertids 
Kunstnere  forslaar  og  deler. 

Ogsaa  i  Malerkunsten  begynder  nu  en  Stræben  efter  at  skaffe  Fremstillingen  Varme.  Liv  og  Naturlighed. 
Den  byzanlinske  Slil  kastes  ikke  hovedkulds  paa  Dør.  Men  naar  Kunstnere  som  Florentineren  Cimabue 
eller  D  u  c  e  i  o  di  H  u  o  n  i  n  s  e  g  n  a 
i  Siena  endnu  slutter  sig  til  den 
i  deres  Pragtbilleder  af  majestæ- 
tiske Madonnaer,  giver  de  dog 
Marie  en  Mildhed  og  Krislus  en 
naturlig  Barnlighed,  de  byzantin- 
ske Malere  ikke  havde  fundet  paa 
at  soge.  I  Duccios  store  .\lter- 
værk  indtager  desuden  Smaabille- 
derne  af  Lidelseshistorien  —  uag- 
tet byzantinske  Forbilleder  er  be- 
nyttede —  ved  Inderligheden  I 
Fremstillingen  af  den  rolige  Taal- 
mod.  med  hvilken  den  mildt  be- 
drøvede Kristus  bærer  Smerte  og 
Spot.  Rorende  er  den  .lubel. 
slige  Billeder  vakte  i  hin  billeil- 
fattige  Tid.  Medens  Klokkerne 
kimede,  bares  det  i  stor  Froees- 
sion  gennem  Gaderne,  hvis  Boder 
var  lukkede,  til  dets  Plads  i  Kir- 
ken, og  langvejs  fra  kom  Folk  for 
at  beundre  del.  Ilojtidsfuld  er 
ogsaa  Kunstnerens  Betegnelse  a'' 
sit  Billede:  »Hellige  Guds  Moder, 
skænk  Sienas  Borgere  I-'red,  skænk 
Dueeio  Liv,  llii  saaledes  har  han  ,.      ,.,,    ,  .  „.         ,     ,    ,...„   ,,,.„,    „  ..ni,. 

lis    1^     (.miviuiiu  Pisnno  (onilr.  12l>0— IS'iSt.     Uarnrnuirdcl.     lU-lici  ir; 
malet    Dig!«  ,•„,.,,  Pia-kcslol  i  Kirken  S,  .Vndrea  i  l>isloja. 


Ii-ii  t.til  iiil>l- 


IIILI.EDKUNSTF.N 


Fi;;,  121.    Duccio:  Midtpartiet  af  det  1308 — 1310   malte  Allerv:irl<    til    Domkirke 


liuccio:   liristi  'l'ilfangetagelse.    Fra  Allerværltet  i  Siena. 


l-'icrp  :if  llalit-ns  IJvcr  liavile 
:illcri-(le  —  som  i  Oldtiden  de 
gi'æske  —  skolt'dannende  Kunst- 
nere. Naar  Klorens  kom  til  at 
iiidtiif^e  Forstepladscn,  skyldes 
(let  (^i(n:iljiies  ;^eiii:ile  l-'lev,  Uon- 
(lesoiinen  (liotto,  et  af  de  tre 
eller  lire  Ktiiislnernavne,  næsten 
hvert  eneste  .Menneske  i  Italien 
kender,  uagtet  hans  kiinsliieriske 
l'orm  saglens  maa  forekomme 
(le  fleste  Ntitldsmennesker  ret 
siddende  bariili;^.  Han  angiver 
l'igtirerne  i  store  Masser  tiden 
Finhed  i  Eiikellliedernes  Tegning 
eller  i  liehandlingen  af  Lys  og 
Skygge.  Hovederne  er  ensfor- 
mige med  plumpe  Kæber  og  Øj- 
nene synes  rykkede  Næseroden 
lur  tuer.  Der  er  ingen  Perspek- 
Itv,  Maleren  sælter  ikke  sine 
I'igurer  paa  forskellige  Planer  i 
litinimet,  alle  er  lige  nære  og 
lige  tydelige.  Hans  Bygninger 
er  Legetojshiisc,  Træerne  Lege- 
tojstræer.  .Men  Kunstnerævnen, 
som  arbejder  med  denne  ufuld- 
komne Form,  er  en  af  de  stør- 
ste. Han  griber  som  F'ortæller 
altid  Opgavens  Kærne;  Fremstil- 
lingen er  simpel,  klar,  storladen, 
skildrer  med  lige  Kraft  det  ven- 
ligt milde  og  det  lidenskabeligt 
bevægede,  giver  rammende  Ud- 
iryk for  alle  Følelser  og  alle 
Stemninger  Fremfor  alle  andre 
er  han  Malerkunstens  store  Re- 
formator. De  hellige  Figurer 
skildres  ikke  længere 
konventionelt  i  en 
overjordisk  F"jærnhed, 
de  bliver  levende  Men- 
nesker, hvis  Sjælsbe- 
vægelser  vi  ser  og 
forstaar.  Det  er  Ven- 
depunktet; mørkt  er 
der  bagude,  lyst  er 
der  fremefter. 

Italiens  første  go- 
tiske Kirke  byggedes 
over  Frans  af  Assisis 
Grav.  Men  Stilen  er 
i  Hallen  ulig  den 
franske  og  bevarer 
her  brede  Rum  med 
store  Murflader,  paa 
hvilke  Malerkunsten 
kunde,  ja  indbodes  til 
at  søge  kraftig  monu- 
mentaf  Virkning.  Man- 
ge gode  Malere  med- 
virkede til  Udsmyk- 
ningen af  Mindesmær- 
ket for  den  Helgen, 
der  om Aar 1200  havde 


60 


MIDDELALDERKN  OG   liKX.USSAXCKNS  KIIKMIIIUI) 


været  llaliciis  nandcli^jc  Vækker  og  derved 
ogsaa  for  Kunsten  haft  mindeværdig  Be- 
tydning. Han  havde  udfriet  det  i)crson- 
lige  Folelsesliv  fra  den  præstelige  Tvang, 
lært,  at  det  guddommelige  ikke  blot  skal 
tros  og  tilbedes,  men  tilegnes  i  Inderlig 
hed.  Kristi  Liv  skal  staa  ret  levende  for 
den  kristnes  Tanke  ;  .Julenat  kn;ilede  Frans 
af  Assisi  med  sine  Venner  i  et  Skovkapel 
ved  en  liftcrligning  af  Ucthlehcnis  Krybbe. 
I  denne  Krybbe  kan  maaskc  den  natura- 
listiske Stræben  i  Italiens  Kunst  siges 
at  være  født.  Han  sogle  al  leve  Kristi 
Liv  om  igen,  i  Fattigdom,  i  Forsagelse,  i 
Ydmyghed,  men  fremfor  alt  i  virksom 
Kærlighed  til  sine  Medmennesker,  ja,  til 
sine  Medskabninger.  Han  delle  sit  Hrod 
med  Fuglene  og  prækede  for  dem,  han 
sankede  Orme  og  Larver  fra  Vejene,  at 
ingen  skulde  træede  dem  sonder,  han  bad 
("lartnerne  skaane  de  gamle  Tra-er,  Blom- 
sterne og  Græsset.  IJimniellegemerne  og 
Elementerne  er  ogsaa  Guds  Skabninger, 
»lerfor  vor  Slægt;  hans  »Solsang«  kalder 
Solen,  Vinden  og  den  glade  Ild  vore  Brø- 
dre, Maanen,  det  »ydmyge  og  kyske«  Vand 
og  den  altnærende  Jord  vore  Sostre.  En 
Veninde  i  Herrens  Tjeneste  ser  han  endog 
i  »vor  Soster,  den  legemlige  Dod<.  Trods 
al  denne  Mildhed  var  der  revolutionært 
Stof  i  en  Lære,  som  nedbrød  Kirkens 
gamle  Skranke  mellem  de  indviede  Præ- 
ster og  den  Menighed,  som  havde  lystret 
dem  blindt,  i  et  Eksempel,  som  gav  det 
levende  Liv  Æren  fremfor  de  døde  Bog- 
staver; —  sit  ny  Testamente,  den  eneste 
Værdigenstand,  han  ejede,  bortgav  F'rans 
til  en  fattig,  der  bad   ham   om   Brod. 

I  Overkirken  i  .\ssisi  fremstillede  den 
unge  Giolto  i  en 
lang  Række  Kom- 
positioner Heli^c- 
nens  Liv  med  alle 
de  Vidunderlighe- 
der, Sagnot  kort 
efter  dennes  Dod 
havde  tildigtet  det. 
Paa  Undcrkirkciis 
niorke  Hvælvin- 
ger har  han  se 
ncre  malt  (ire  .W- 
legorier;  den  m;er- 
keligste  viser  Ki  i- 
stus,  som  trolovci" 
l'rans  med  Fat- 
ligdommen.  (iiot- 
tos  berømte  Ven, 
Digteren  Dante, 
siger,  at  hun  i 
1100  Aar  havde 
siddet  Enke  efter 
Kristus,  som  hun 
ene  af  alle  tro- 
fast fulgte  paa 
Korset.  Giotlo 


a'kiT  for  Fiiglrnc.  Ovrrkirkc::   i   .U-i-l 


Illl.l  I.DKl'.VSTIiN 


Flg.  125.     Frans  nf  Assisis   Biyllup   med    F.HIi^iI.-inui 


Uutlfrkirkcn   I  Assisi 


Mfiin.ll  roilurlinelscn  af  Fiil- 
ti({iloninicn  kunsllct  o^  liur 
■  iiilt;ilt     si^     mod    di'n     i     et 

1)1^1;  liilliMkl  visiT  IioikIc- 
\(jiii  en  li'U  Heks  med  lum- 
ske Ojne,  Drenge  kuster 
'-.len  efler  hende ,  Torne 
slikker  i   hendes  Pjalter. 

M;eikeligere  og  mester- 
ligere er  <log  de  lunge  Hil- 
Icili-iekker,  han  malte  I 
\ienakirken  i  l'adua.  iJct 
ri-  ud.  som  om  Kirken  var 
!. I  hængt  med  Ta-ppcr,  !iil- 
lidernes  dyblblaa  (irund 
virker  stærkt  og  smukt, 
l'.iikelliieder,  dei'  synes  lidt 
lojerlige,  er  ofte  dekorativt 
Ijirettigede.  de  urimeligt 
siiiaa  Bygninger  er  en  med 
Vilje  fordringslos  holdt  An- 
tydning af  Sledforhold. 
Mange  af  l'reinstillingerne 
er  gribende  udtryksfulde. 
Saaledcs-  den  fra  Templet 
bortviste  Joakini,  der  sorg- 
overvældet  vandrer  som  en 
Sovngænger  (il  sine  Venner  Hyrderne, 
og  røres  ved  al  genkendes  af  Voglerhun- 
den.  liller  Jomfru  Maries  Bejlere,  som 
knæler  i  taus  Forventning  ved  det  Alter, 
hvor  hver  af  dem  har  nedlagt  en  Kvist; 
for  den  af  dcin,  Gud  udvælger,  vil  den 
bladløse  Gren  skyde  Blomst.  Eller  Eli- 
sabeth, som  bojer  sin  gamle  Ryg  og  med 
tindrende  Glæde  ser  o|)  i  Maries  Ansigt. 
Storladne  Kompositioner  viser  Lazari 
Opvækkelse,  Korsfæstelsen,  Gravlæggel- 
sen,  Opstandelsen.  Magter  Giotto  end 
ikke  ret  Smertens  Udtryk  i  Ansigtets 
Miner,  forstaar  han  at  give  det  lued 
Kraft  og  Klarhed  i  Figurernes  Bevægel- 
ser, som  f.  Eks.  i  Billedet  af  Klagen  ved 
Kristi  Lig.  Endnu  fortrinligere  og  langt 
skønnere  byggede  Kompositioner  har 
Giotto  mod  Slutningen  af  sit  Liv  malt 
i  den  florcntiske  Fransiskaner-  (Graa- 
brodre)  Kirke  Santa  Croce.  En  vidun- 
derlig Kraft  o^  Hojhed  udmærker  isæi- 
Billedet  af  Helgenens  Dod*). 

I  Italien  var  ofte  samme  Kunstner 
Maler,  Billedhugger  og  Arkitekt.  Giotto 
tegnede  Planerne  til  det  smukke  Klokke- 
taarn  ved  Domkirken  i  Florens,  nogle 
af  dets  Relieffer  antoges  tidligere  udfortc 
efter  hans  Udkast,  blandt  andre  den  ind- 
tagende Fremstilling  af  Astronomen,  der 
med  sin  Kvadrant  i  Haanden  ser  op  til 
Natten.  »Og  gennem  Himmelsloret  ud 
der  skinner  Ojne  fuldklarc,. —  mildt  ser 
den    kære,    store    Gud    henieii    med   sin 


Fig.  126.    Astrouomien.    Relief  pa:i  Klokketaarnet  i  Florens. 

62 


*)  Frans  af  Assisi  sagdes  >sligmatiseret«.  det  vil 
sige  mærket  med  Kristi  Vunder.  Derfor  søger 
lier  en  vantro  Thomas  efler  Saaret  i  hans  Side 
—    og  omvendes  ligesom  Aposlleu. 


MlDDliLALDEUKN  OG   HK XÆSSANCKNS  I  IlEMRULU 


Sljerncskarc«,  som  der  staar  hos  Ingcm;niii.  Af 
Taarnels  Reliefier  tillægges  nu  i  Heglen  alle  de 
ældste  Andrea  Pisa  n  o.  En  egen  ædel  plastisk 
Skønhedsfolelse  udmærker  ogsaa  dennes  Hoved vierk, 
vn  Bronzedør  paa  Haptislerlet  i  Florens.  l'riin- 
slillingens  jævne  og  udtryksfulde  Simpellicd  har 
<log  sikkert  Giottos  Eksempel  lært  ham. 

Ved  Giotto  havde  den  italienske  Malerkunst 
gjort  et  saa  kæmpemæssigt  Fremskridt,  at  den  i 
hundrede  Slilstandsaar  sundede  sig  paa  det.  Giot- 
tos Elever  og  Elevernes  l';iever  stræhte  efter  Jivne 
at  give  hans  Aand  og  hans  Form  til  et  Utal  af 
Billeder  med  hellige  Historier  eller  med  si)idsliii- 
dige  Allegorier.  Siena  bevarer  dog  sin  særlige 
Malerskole,  der  ikke  stærkest  attraar  den  slaaende 
Naturlighed  eller  det  dramatiske  Liv,  men  trofast 
vedbliver  —  endog  længe  efter  at  Renæssancens 
ny  Stil  i  det  15de  Aarh.s  Begyndelse  ellers  over- 
alt omformer  den  italienske  Malerkunst  —  at  elske 
og  dyrke  det  folelsesbaarne  blide,  den  festlige 
Ciuldgrundspragt,  de  line,  blode  Linjers  milde  Me- 
lodier. Næst  efter  Giotto  er  Sieneseren  Simone 
Martini  det  14de  Aarh.s  mest  ansete  Maler,  Dig- 
teren Pctrarcas  Ven  som  Dante  var  Giottos.  I 
Underkirken  i  Assisi  har  han  fremstillet  den  hel- 
lige Martins  Liv;  særligt  indtager  det  Billede,  hvor 
Kristus,  omgiven  af  sine  Engle,  stille  svæver  ned 
til  den  sovende  Helgen  og  vedkender  sig  at  have 
faaet  Halvdelen  af  den  Kappe,  Martin  delte  med 
den  fattige  Tigger.  I  Sienas  Baadhus  har  han 
foruden  et  mærkeligt  Rytterportræt  mail  en  Ma- 
donna tronende  under  en  Baldakin  og  omgiven  af 
de  saliges  Hærskare;  i  Henseende  til  Rigdom, 
Pragt  og  straalende  Festlighed  i  Virkningen  tor 
Billedet  kaldes  enestaaende.  Den  Figur,  som  bedst 
betegner  de  sienesiske  Ma- 
leres Idealer  —  og  tillige 
selve  Byens  —  lindes  dog 
i  en  anden  af  Raadhusets 
Sale,  i  den  Sal,  som  Å  m 
brogio  Lorenzetli  liai- 
smykket  med  en  kunstigt 
udspekuleret  Allegori  af 
den  vise  Styrelse,  og  med 
Billeder,  der  dels  viser 
dennes  gode  Frugter,  naar 
den  glade  Ringdans  gaar 
i  Byens  (iader,  og  Land- 
manden kan  passe  sin 
Mark  og  sin  Host,  dels 
ogsaa  hvor  galt  det  gaar, 
naar  Styrelsen  er  slet. 
Mellem  Dyderne  paa  den 
gode  Styrelses  Trone  sid- 
<ler  :Freden«,  yndefuldt 
lilbagehcnet  i  en  lidt  drcjit 
Stilling,  hojre  Haand  un- 
der Kinden,  venstre  med 
Olivengrenen  i  Skiuiel: 
Sjæ'len  udhviler  i  roligi- 
og  skonne   Dromme. 

Til  de  mierkeligsto  V;vi- 
ker  af  det  Ude  Aarh.s 
italienske  Malerkunst  ho- 
rer liere  af  de  BiUedræk- 


.\mb.ogio   I.orenzetli  (Ude  Aarh.)      .Fredeu- 
Ira  el  VægbiUede  i  Raadluisel  i  Siena. 


Fig.  12S.    Aiidie;«  do   Fireutc  (14dc  A:irh.).      Kirknis  Voglfre.    Brudstykke  fra  dol  spanske   li. 
Mouijjliedvu  symboliscro  ved   Faareuc,   Domiuikaiicrue  ved  llmideiie. 


Ilir.l.r.DKUNSTKN 


ker,  (ler  i  over  300  Meiers  Længde  dækker  de  ubrudte  Murflader  paa  den  eRer  Giovanni  Pisanos  Planer 
rejste  Bjgning,  der  indhegner  den  gamle  Kirkegaard  —  paa  italiensk:  Campo  santo  —  i  Pisa.  Dens  Jord 
var  paa  53  Skibe  hentet  fra  Golgatha.  Ofte  kan  jo  i  Datidens  Billeder  den  filosofiske  Allegori  være  vidt- 
løftig og  vanskelig  at  fatte.  Det  gælder  ikke  blot  Lorenzettis  Fremstillinger  af  det  kloge  Regimente,  det 
gælder  endnu  mere  Andrea  da  Firenzes  Billeder  i  det  spanske  Kajjel  ved  S.  Maria  Novella  i  Florens 
med  Forherligelsei-  af  Dominikanermiinkene,  der  paa  et  Billede  fremstilles  som  sortspættede  Kolere,  fordi 
Domini  canes  betyder  Herrens  Hunde.  Anderledes  let  at  forstaa  er  i  Pisa  den  gribende  Fremstilling  af 
Dodens  Triumf. 

Under  Orangetrær  er  et  elegant  Selskab  bænket  i  en  Have,  hvor  der  musiceres  og  .samtales  om  Kærlig- 
heden. Ingen  af  dem  ser  den  uhj-re,  rædselsfulde  Kvinde  med  det  flagrende  hvide  Haar  og  med  Klør  paa 
Hænder  og  Fødder;  baaren  af  Flaggermusevinger  suser  hun  imod  dem  med  loftet  Lé.  Døden  —  den 
"Sorte  Dod«  —  liar  allerede  nedmejet  Menneskene  i  tætte  Skarer;  Engle  og  Djævle  slaas  om  de  smaa 
nøgne  Sjæle,  der  drages  de  dode  af  Munden.  Til  venstre  staar  en  Gruppe  af  saadanne  vanfore  Tiggere, 
som  man  endnu  den  Dag  idag  paafaldende  hyppigt  moder  i  Italien;  de  udstrækker  bedende  deres  Arme 
eller  Armstumper  mod  Døden,  der  vender  dem  Ryggen.  Paa  et  flagrende  Stykke  Papir  har  de  optegnet 
deres  fælles  Bønskrift: 

»Da  Ljkkcn  os  saa  grusomt  har  forladt, 

kom  til  os,  store  Læge  for  al  Nod, 

ræk  os  den  sidste  Nadver,  kære  Dodl 

Billedets  venstre  Halvdel  forlæller  Historien  om  de  tre  Konger,  der  paa  et  Jagtparti  pludseligt  stedes 
overfor  tre  aabnc  Grave  med  halvt  forraadnede  Lig.  Hundene  tuder,  Hestene  snuser  og  skraber,  Selskabet 
gribes  af  Gru.  En  Eneboer  træder  frem  og  beder  dem  mindes,  at  samme  Skæbne  venter  dem  alle.  Til- 
højre for  delte  Billede  er  en  storladen  Fremstilling  af  Dommedag;  i  flammende  Vrede  river  Kristus  Kjortlen 
fra  Saaret  i  sin  Side  og  lofter  sin  Hojre  for  at  bortstode  de  fordømte.  Billederne  antages  malle  af  Fran- 
cesco Traini,  en  Maler  fra  Pisa;  tidligere  gik  de  for  at  være  Arbejder  af  Florentineren  Orcagna,'  — 
ved  sin  fine  Skønhedssans   baade  som  Maler  og  Billedhugger  den  mest    fremragende  af  Giottos  Efterfølgere. 

Mange  af  disse  —  Taddeo  og  Angelo  Gaddi,    Antonio  Veneziano  o.  a.   —    opliver  gærne  deres 


MII)I)i;i.M,I)l:iil;N    og    UENÆSSANCKNS    FRIiSinRLD 


Rilicdcr  ved  niorsonime 
(icnrcmoliver;  Mesterens  sik- 
re Greb  paa  det  vigtige  og 
væsentlige  liar  de  iklie.  De 
furtæller  ofte  friskt  og  godt, 
men  viser  sjældent  synderlig 
Sans  for  den  individuelle 
Karakter,  og  deres  Heliand- 
liiig  af  den  enkelte  Figur  er 
i  rieglen  overfladisk  eller  kej- 
tet, 1  rent  formel  Henseende 
temmelig  indholdsløs.  Bil- 
ledkunsten vilde  atter  være 
stivnet  i  Manér,  hvis  ikke 
Interessen  for  Menneske- 
figuren var  kaldt  alvor- 
ligt til  Live  i  begyndelsen 
af  det  15dc  Aarh.  ved  Ind- 
gangen til  den  ny  Periode 
i  Kunstens  og  Kulturens  Hi- 
storie, som  har  faaet  det 
stolte  Navn  Ue  na-ssa  ii  ce  n 
('Genfodelsen«). 

Menneskeligiircn,  som  l;en- 
ge  syntes  frciuslillet  gennem 
en  uklar  eller  utilstrækkelig 
Erindring,  blev  nu  i)aany 
studeret  med  den  mest  ind- 
trængende Opmærksomhed, 
paany  gengivet  i  ubeskaaren 
Formfinhed  og  Karakterfj'l- 
de.  Ikke  blot  i  Italien,  men 
ogsaa  oppe  i  Nederlandene, 
hvor  Brødrene  van  Eyck  da 
skabte  en  Malerkunst,  der 
fuldt  saa  vel  som  den  itali- 
enske ævncde  at  gengive  Tin- 
genes Udseende  paalideligt  og  porfrættro.  Men  de  italienske  Kunstnere  slog  sig  ikke  til  Ro  ved  dette  Mnal; 
for  ret  at  kunne  udforme  deres  personlige  Skonhedsforestillinger  sogte  de  at  trænge  til  Bunds  i  Erkeniielsca 
af  Tingenes  Væsen.  Kække  og  flittige  Granskere  strx'bte  at  udlinde  Lovene  for  alle  perspektiviske  Fæno- 
mener, at  tiltvinge  sig  Kendskab  til  Menneskelegemets  Bygning  gennem  grundige  Studier  af  den  nogne  Form 
og  anatomiske  Undersøgelser.  Overalt  arbejdede  de  paa  at  erstatte  Middelalderens  morke  Vankundighed 
med  klar  videnskabelig  Indsigt,  at  gore  Menneskeaanden  til  Herre  paa  den  Jord,  hvor  den  hidtil  havde 
staaet  usikker  og  frygtsom,  omgiven  af  lutter  Gaader,  den  ikke  troede  at  kunne  lose. 

Antiken  var  deres  Læremester.  Italienske  Digtere  og  Lærde,  —  forst  Petrarca,  hvis  kæreste  Skal  var 
en  græsk  Homer,  han  næ'|)pe  kunde  tyde,  —  havde  peget  mod  Oldtidens  Kulturliv  som  den  straalende  Top, 
hvorfra  Menneskene  var  sunkne,  og  hvorhen  det  alter  gjaldt  om  at  linde  Vejen.  Afskrifter  af  Oldtidsforfal- 
terne  opsøgtes  overalt,  og  Lærere  fra  Konstantinopel  holdt  sogte  Forelæsninger  i  Florens  over  det  glemte 
græske  Sjirog.  El  veltalende  Vidnesbyrd  om  Kunstnernes  Iver  og  Begejstring  for  Studiet  af  .\nlikens  Hester 
giver  en  af  de  Anekdoter,  Maleren  Vasari  i  det  IGde  Aarh.  har  optegnet  i  sin  Samling  af  Kunstnerbiografier. 
Lige  bjemkommen  fra  Rom  traf  Billedhuggeren  Donatello  paa  Domkirkcpladsen  i  l'lorens  nogle  Kunstnere, 
der  stod  i  Samtale  om  Antikens  Herlighed,  og  fortalte  dem  da,  at  han  undervejs  havde  set  el  Vidunder  af 
en  antik  Vandkumme  med  ypperlige  Reliell'er,  men  desvæ-rre  ikke  tegnet  den.  Hans  ældre  Ven  Brunclleschi, 
oprindeligt  Billedhugger,  senere  Bygmester  og  Renæssanccarkitekturens  geniale  Skaber,  lyttcile  efler.  og  fik 
en  saa  ubetvingelig  Længsel  efter  at  se  dette  Stykke,  at  han  straks  i  sin  .\rbejdsdragt  og  med  TrætoHcr 
vandrede  den  10  MII  lange  Vej  til  Byen  med  Kummen  for  al  faa  den  tegnet.  Og  Renæssancens  Kunstnere 
stræbte  efter  bedste  yF^vne  at  efterligne  den  antike  Ornamentik,  de  optog  hedenske  .Emner  ved  Siden  af 
de  kristelige,  ja,  fortes  efterhaanden  til  i  Fremstillingen  af  den  nogne  Figur  at  se  den  rellc  Provesten  for 
Kunstnernes  Dygtighed.  De  troede  omsider  selv,  at  de  arbejdede  i  den  rigtige  antike  Stil,  ligesom  Kolum- 
bus  troede  al  være  kommen  til  del  gamle  Guldland   Indien  efter  al  være  landet  i  en  ny  Verdensdel. 

Nogen  virkelig  Genfødelse  af  Antiken  kunde  Rena>ssancens  Kunst  ikke  blive.  Kunslnersja-Iene  havile 
Tanker  og  Drømme,  den  antike  Verden  aldrig  havde  kendt.  Kunsten  lik  endnu  sine  llcsto  0|>gaver  fr* 
Kirken  og  tjente  denne  lydigt  og  tro,  uden  synderligt  at  agte  den  uforsonlige  Modsa-tning  mellem  Forsagel- 
scslæren  og  den  Menncskeforherligelse,  der,  alle  Vedta\glor  til  Trods,  begejstredes  for  nogne  Ideallegouicr. 
Renæssancens  Kunst  er,  som  Julius  Lange  har  sagt,   "en  Traad   lla^ttet  af  to  Slrænge,  af  Rodt  og  af  Sort.« 


r.orcnzo  f.lilberli  (1381  —  1455).    Skabelsen  og  Syndefnldet     Relief  fra  de 
BsUige   Brouzedøie  paa  Baplisleriet.     Florens. 


65 


niLl.l.DKlJNSTUN 


Fii;.  m.     Jucopii  ik'lla   yiicicia  (i:!71-l  lis).     Ailiim    en   hw.  ilUi 

r.liliivi-lscii  al'  Paradis.     Relief  Ira  Portalen   paa  San  Pelroiiiu. 

Bologna. 


I-ig.  132.     Donalello  (l3Si;-1468>.     Portrxlbusle  (NiLcolo  da 
Czzaiio).    Florens. 


En  anden  Art  uf  i.)oIiI)L'1IIic(I  i  Kcnu'Ksanccns  Kunst 
slaniiner  Ira  Ki'.islntTkaraklererni'S  Forskclligl)c'<l. 
Di-l  sliurke  ct^  Uet  hliilc;  modes  un  krydses.  Ved  .'il- 
den at  den  spænsti^e,  hidsif^e,  mandige  Hner;ji,  som 
er  den  egcnllit'e  Surdeje  i  lten;essancens  Kunst,  frem- 
træder en  efjeii  mild  Skonliedsghede;  ved  Siden  af 
Arbejder,  der  viser  Kamp  ined  llammende  M(id  for 
al  lose  du  vanskeligste  Op^'iver,  slaar  .\rl)ejder,  livis 
V;esen  er  Vaarblomstens  sarte  Ynde.  Ved  Siden  af 
den  rode  Str;en}i  er  en  lyseblaa,  som  undertiden 
skjuler  den  sorte.  Af  Hcnæssancens  moiislernivende 
llorentiiiske  Hilled  li  u{}{>crc  rc)jræscnlerer  Oonatello 
Styrken,  ilcn  lidt  yngre  Lucca  de  11a  Hobbia 
Ynden. 

Donatcllo  er  den,  der  mest  har  bidraj-et  til  at 
i!,\\c  Kunsten  en  ny  Aand  og  Stil.  Men  han  er  ikke 
den  tidligste  af  (jcnncmbrudsmændene.  .ICldre  er  en 
liojtbegavet  liilledhugger  fra  Siena,  Jacopo  della 
Quereia,  som  efter  antikc  Forbilleder  har  anbragt 
guirlandebærende  (ienier  paa  Fodstykket  af  (Jravmæ- 
Ict  i  Domkirken  i  Lucca  med  den  skønne  Figur  af 
den  lieiisovede  Fyrstinde,  og  som  i  Heliellerne  |)aa 
en  Kirkeportal  i  Bologna  lader  de  gainniellestament- 
lige  Skikkelser  fremtræde  med  en  saa  storladen  Kraft 
i  de  udtryksrige  Bevægelser,  at  han  kan  regnes  blandt 
Michelangelos  Forgængere.  Ældre  end  Oonatello  var 
af  Kunstnerne  i  selve  Florens,  der  dog  maa  regnes 
for  Renæssancens  egentlige  Hjem,  baade  Brunel- 
leschi  og  G  hiber  ti.  De  to  havde  ved  deres  Re- 
liclTremstillinger  af  Isaks  Ofring  sejret  sammen  i  den 
Konkurrence,  der  Aar  1401  var  afholdt  for  Udsmyk- 
ningen af  et  Par  Bronzedøre  til  Ba|)listeriet  i  Flo- 
rens. Hvor  nydeligt  (Ihiberti  end  havde  formet  Isaks 
Figur,  hans  Komposition  er  mat  og  tam  i  Forhold 
til  det  stormende  Liv  i  hans  Konkurrents.  Men  Bru- 
nelleschi  gav  Afkald  paa  at  faa  Del  i  Arbejdet,  og 
Ghiberti  udførte  ikke  alene  disse  Bronzedøre,  men 
senere  endnu  et  Par  andre,  de  verdensberømte,  som 
Michelangelo  erkendte  værdige  til  at  være  Paradisets 
Port.  Kompositionernes  muntert  brogede  og  festlige 
Rigdom  viser  en  ny  Stil  i  Skulpturen;  Reliefferne 
virker  som  Malerier  med  deres  Vrimmel  af  Smaafi- 
gurer,  der  perspektivisk  formindskes  indefter  mod 
Baggrunde  med  Bjærglandskaber  eller  Pragtarkitektur. 
Ghiberti  er  dog  for  lind  og  mild,  for  udpræget  ku» 
.Mester  for  Figurer  af  ringe  Størrelse,  for  ofte  kær  i 
det  gamle,  gotiske,  sirlige  Sving  paa  Figurerne,  til 
helt  at  kunne  regnes  for  den  ny  Tids  Mand. 

For  den  ildfuldt  energiske  Donatellos  haardhæn- 
det  faste  Naturalisme  er  den  skarpe,  strænge,  be- 
stemte Karaktergivning  et  langt  vigtigere  Maai  end 
den  saakaldte  Skønhed.  Statuen  af  den  hellige  Georg 
har  han  indblæst  sin  egen  Sjæl.  I  sine  enkle,  klare, 
faste  Omridslinjer  er  det  den  unge  Renæssances  mest 
veltalende  og  virkningsfulde  Figur,  Kunstens  mester- 
ligste Skildring  af  en  helstøbt  Heltesjæls  Mod  og 
l'rods  Kry  er  han,  som  han  staar  der  urokkelig 
paa  sine  skrævende  Ben  med  de  ledige  Hænder  ved 
det  korsmierkede  Skjold,  han  er  i  Rustning,  men 
uden  Vaaben,  alligevel  knejser  det  skægløse  Hoved 
stolt  paa  den  senestærke  Nakke  og  det  hvasse  Blik 
under  de  rynkede  Bryn  udfordrer  kækt  den  Fjende,' 
hvis  Nærhed  han  vejrer.  Han  frygter  ikke  Kampen, 
han  elsker  den,  den  er  ham  Livets  bedste  Krydderi, 
hans    uforskammet   overlegne  Tillid  til  sin  usvigelige: 


CG 


Mllil)lil.ALUl:llL.N   OG   UENÆSS.VSCIiNS  FHbMUHUD 


ydre  og  indre  Kraft  lader  ham  synes  Sejren  vis.  - 
En  lignende  marvfuld  Karakterislik  udmærker  IJona- 
tellos  Frenislilling  af  de  sære  Personligheder,  lian 
liar  præsenteret  som  Evangelister  elier  l'rofeter  eller 
iloljl   med  senere  glemte   —  bibelske  Navne.    Men 

særligt  elsker  han  Florcns'  Skytspatron,  Doberen  .lo- 
hannes,  den  ubojeligt  kække,  der  fra  sin  Ørken  rin- 
gede en  ny  Tid  ind  for  Menneskene.  Donatellos 
Tanker  har  fnlgt  Doberens  Liv,  fra  denne  var  Knosen 
med  den  brændende  Sjæl,  indtil  han  blev  den  gamle, 
af  Selvplager  ud|)inte  og  udtærede  I'anatiker,  det 
uhyggelige  l-"uglesUræmscl,  som  Donatello  har  vist  os 
i  en  sælsom  Statue,  han  fuldførte  i  sine  Oldingeaar. 
Næst  efter  Døberen  holder  han  Golialhs  Overvinder 
IiDJst  i  Ære;  en  af  hans  Davidstatuer  er  den  forste, 
grundigt  behandlede  nogne  Statue  siden  Antikens 
Tid.  lovrigl  interesserer  de  levende  Karakterer  Do- 
'uatello  fuldt  saa  bojt  som  de  bibelske  Navnkundig- 
heder. Ingen  af  alle  Hcn:cssancens  vidunderlige  Por- 
trætbuster overtræfler  Donatellos  i  Karaklerfylde;  den 
saakaldte  Niccolo  da  Uzzano,  et  løjerligt  Fuglekranic 
med  sorte  Ojne,  er  med  sine  paamalede  Farver  næ- 
sten  skr;emmende  livagtig. 

Men  Donatello  forstaar  sig  ogsaa  meget  godt  paa 
Skønhed,  naar  det  skal  være.  Uagtet  han  i  paafal- 
dende  ringe  Grad  synes  at  have  interesseret  sig  for 
Kvinden,  er  den  fine  og  blj'  Jomfru  Marie  i  hans 
store  Relief  af  Bebudelsen  en  endog  overordentlig 
dejlig  Figur.  Han  havde  studeret  Antiken  grundigt, 
og  skønt  han  sikkert  —  som  de  Heste  i  Henæssancen 
—  mest  i  den  saa  en  Opfordring  til  at  søge  Natur- 
sandhed,  Liv,  Karakter,  saa  han  ogsaa,  at  der  var 
andet  og  mere.  Sammen  med  en  Række  dramatisk 
livfulde  Reliefkorapositioncr  og  andre  anselige  Arbejder 


Fig.  13».     Donatello;    RytlerslaUie  af  Oattomehita.     I'adua. 


Fli.   \3X.     Doiialello:  St.  Goors.     Florcns. 

udførte  han  for  Byen  Padua  den  mesterlige  Rytterstatue 
af  Hærføreren  Gattenielata.  der  rider  frem  ]iaa  sin 
præglige,  stærke  Hest  med  samme  ideale  Wærdighed 
som  Mark  Aurel  paa  den  antike  Rytterstatue  i  Rom. 
Medaljoner  med  antike  Kompositioner  udgik  fra  Dona- 
tellos V;rrksted,  og  der  er  utvivlsomt  Paavirkning  Ira 
antike  Sarkofager  i  hans  Helieller  med  syngende  og 
dansende  Børn.  Kaade  og  uvorne  l'nger  er  del.  de 
har  en  stor  Skælm  bag  Oret  ligesom  Donatellos  Statue 
af  .\mor.  Under  deres  viltre  og  sløjende  Leg,  son> 
Donatello  har  fremstillet  paa  Sangertribunen  til  Flo- 
rens Domkirke,  mangler  de  den  Tækkeliglied,  der  ud- 
ma^rker  de  ædle  og  fine  BørnesHk'<elser,  som  Lucca 
della  Robbia  paa  Tribunens  Modstykke  lader  istemme 
melodiske  Korsange  eller  tr;vde  i  Dans  til  Herrens 
Pris.  .Men  Donatellos  er  nok  saa  levende,  hans  San- 
gortribune  desuden  som  dekorativ  Komposition  friskere 
og  virkningsfiddere. 


llll.l.l:i>Kl  NSTKN 


Fig.  137.    Andrea  della  RoLbia  (1435—1525)    Medaljon   fra 
Hitlebernshospilalet.    Florens 


Fig.  138.    Mino  da   Fiesole  (1431 — 1484).    Portrætbuste 
af  Piero  de  Medici.    Florens. 


MIDDELAI.DERF.N'  OG  ItENÆSSANXENS  FREMBRID 


Fig.  130. 


Desiderio  da   Sctlignano  (1428—1464)     Portnelbiisle 
af  en   Prinsesse   fra  Urbino.    Berlin. 


Det    er    dog    forstaacligt,    at    de    fleste    foretrækker 

Luca    della   liobbias.     Ved   sin  fine  Skønhedssans,    sin 

milde  Følelse,    sin  dybe  Elskelighed,    fortjener  han  til- 

f'iiide    den   Magt  over  alle   lljærter,    som    er    ham    vis. 

Hans   Fremstilling  af  den  gamle  Elisabeth,  der  knæler 

for  .lomfru   Maria,  er  vel  den  unge  Renæssances  skon- 

neslc  (Iruppe  og  et  af  dens    mest    indtagende  Værker. 

Indtagende    er    alt,    hvad    der    er   kommen    fra    denne 

Kunstners   Maand;    ingen    forstaar    mere    nænsomt    og 

lint  at  skildre  den   ubevidste  Ynde    hos  Madonna,    den 

friske  og  sode   Enfoldighed  hos  alle  de   buttede  Smaa- 

børn,  der  er  som   Guds   Engle  at  se  til.     Især  udbred- 
tes hans  Berømmelse  ved   hans  farvede  og    emaljerede 

Urændllersreliefl'er  med  hvide  Figurer  mod  blaa  Bund. 

Udmærkede  Arbejder  af  samme  Art  skyldes  ogsaa  hans 

Brodersøn,   Elev  og  trofaste  Efterligner  A  n  dre  a  della 

Hobbia,     saaledes    de     bedaarende     Medaljoner     med 

Svøbelseborn     paa    llittebornshospitalet    i    Florens    og 

flet    følelsesfulde   Relief  af  Mødet    mellem    den    hellige 

Dominikus  og  Frans  af  Assisi.     Hos  Andreas  Son  Gio- 
vanni bliver  Behandlingen   løsere.  Farverne  ofte  grelt 

brogede,  som  i   Pistoja-Hospilalets    morsomt  realistiske 

Frise  af  Barmhjertighedens  Gerninger. 

En  Skare   udmærkede  florentinske  Billedhuggere,  — 

U  e  s  i  d  e  r  i  o  il  a  S  e  1 1  i  g  n  a  n  o ,    B  c  r  n  a  r  d  o    og  Anto- 
nio   Rossellino,    Benedetto   da    Majano,    Mino 

da  Fie  sole,     — ■    staar  i  Gæld  til   Donntello  og  Luca 

della  Robbia,    mest   til  Donatello.     .Mie    forstaar  de  at 

variere  Madonnafremstillingen    i    henrivende    RelielTer, 

efter  de  hyppige  Bestillinger  paa  [lompose  Gravmæler  at  udfore  imponerende  Mesterværker,  og  —  sidst,  ikke 

mindst  —  at  skabe  vidunderligt  sjælfulde  og  karakterrige  Portrætbuster. 

Ogsaa    for    den    italienske    Malerkunst    bringer    Begyndelsen    :,f   det    femtende  Aarhundrede  Fornyelsens 

glimrende  Vaarlid.      Tuidnu    paa    Overgangen    fra    den    gamle    Periode    staar    en    mærkelig    Helgenskikkelse. 

Fra  Giovanni  da  F'i- 
esole,  >dcn  englelige«, 
som  han  med  Rette 
kaldtes,  var  Dominika- 
ncrmunk;  Vasaris  Hi- 
storier om  hans  utro- 
lige Uskyld  og  Fromhed 
er  ikke  halvt  saa  vid- 
underlige som  selve  hans 
Kunst.  Som  ingen  an- 
den forstaar  han  at 
skildre  Himmerigs  Fest. 
uaar  Kristus  kroner  Ma- 
ria som  sin  Brud  un- 
der de  Saliges  Lovsange. 
Han  maler  de  Engle, 
som  enhver,  der  har 
gemt  en  l-'rindring  om 
Barnosja-lcns  nronime. 
erkender  for  de  sande. 
I  Billedet  af  Pomniedag 
lader  han  dem  favne 
de  frelste  Sjæle  og  fore 
disse  ved  Haanden  i 
Kivdedansen  paa  Para- 
disliavens  Blomstereng. 
Hans  F"arver  er  som 
Hyazinlherncs  brogede, 
rene  og  klare,  uden  dy- 
bere Skygger  end  Skum- 
ringen i  Blomslorbxge- 
rels     Bund.        Han      er 

14 


Fig.  140.    Fra  Gioviiiiiii  da  Ficiolc  (,1387  -  1  (."..'il.     [.I'r.i«   er  en   Forkortelse  af  Frale,  3;    Broder). 
Krislus  modtages  som  Pilgrim  nf  Munkene,    Fresko  i  S.  Maroo-Klostiet.    Florcus. 


UlLLKUKUNsntS 


ul^hkki-  af  DiiiiiiiieilagsliilleJcl   i  Akadcmiel 


niiiiilre  lur  o^  skuarcMi  i 
I-'()riii(>ivnii)({cn  cml  l-'ornæn- 
^i-ini-,  hans  l.injc>ruriiij{  er 
Miiidi)>  o(>  yiiileruUI.  Allcr- 
hfilst  IT  Ii;mi  i  tk-  mange 
i  rfsk(il>illi-ilcr,  liaii  malte 
i  San  Mari-ii-Kldstiet  i  Flo- 
riMis,  der  hfnj^e  var  hans 
iljeni.  Den  blide  Indcrh;^- 
hed,  den  stille  og  smerte- 
tunge  Vemod  i  disse  Uille- 
dei-  ni  ver  dem  en  selsomt 
Hl  ilieiide  Ma^t  (IverFrem- 
inedlierlu-rgels  Dur  ses  to 
lioniinikanermunke,  som  i 
lien  Pilgrim,  der  heder  om 
Husly,  genkender  Kristus, 
der  provcr  lljierterne  og 
paa  Dommens  Dag  vil  min- 
des den  I5arinli|:erlighed, 
'ler  er  vist  den  ringeste  af 
lians  Hrødre.  Endnu  mier- 
Ideligere  er  den  store,  for- 
underligt stilf;erdige  l'rem- 
slilling  af  den  mildt  sorg- 
fulde Kristus  paa  Korset 
inelk'ui  Hoverne:  Kirkens 
fornemste  Lærere,  fortrin- 
ligt individualiserede,  er 
til  Stede,  de  hai-  jo  alle  med  hnendende  Sjæle  og  blodende  Mjæ-rtcr  fait  sig  n;erværende  paa  Golgatha.  Vi 
behovede  intet  skriftligt  Vidnesbyrd  for  at  vide,  at  slige  Billeder  maltes  under  Bøn  og  Taarer.  Med  Rette 
berømt  er  ogsaa  den  skonne  F'remstilling  af  Bebudelsen,  hvor  Englen  og  Jomfruen  med  korslagte  Anne 
bojer  sig  for  hinanden   med  lige  gudhengiven  Ydmyghed  og  englelig   Uskyld. 

Længe  for  disse  Billeder  maltes,  liavde  l'iesoles  yngre  Samtidige  kæmpet  for  al  forny  Malerkunsten, 
l'aolo  Ucello  gennem  sin  monomane  Lidenskab  for  Studiet  af  de  iierspektiviske  F;enoraener,  Andrea 
del  C.astagno  gennem  sin  brutale  Realisme.  Masaccio  er  den  forste  store  Mester  i  Ren;essancens 
Malerkunst.  Fattig  og  lidet  bemærket  har  han  levet  sit  korte  Liv.  Men  længe  efter  hans  Dod  blev  Bran- 
c-aceiernes  Kapel  i  den  florentinske  Kirke  S.  Maria  del  Carmine,  som  han  havde  smykket  med  Fresker, 
regnet  for  Kunstnernes  bedste  Studieskole.     Det    betydeligste    af    hans    Billeder  i  dette    Kapel   viser    Kristus, 

som  afkræves  Skat  og  byder 
Peter  hente  denne  ved  en 
So  fra  Gabet  af  en  Fisk.  Af 
det  magre  Motiv  har  Maleren 
•skabt  en  uforlignelig  storla- 
den Komposition,  Billedels 
liehandling  har  en  glimrende 
Lredilc  og  Kraft,  Behand- 
lingen af  Lys  og  Skygge  en 
hidtil  uset  Finhed:  for  for- 
ste Gang  bryder  Malerkun- 
sten Billedlladen  og  opnaar 
en  næslen  illusorisk  Virk- 
ning. De  mægtige,  alvors- 
iiddé  Skikkelser,  Masaccio 
\iser  os,  er  Renæssancens 
energisk  villende  og  hand- 
lende Mand,  der  træder  fast 
og  sikkert  paa  Jorden  uden 
at  hensma^gte  i  Droinmerier. 
Paa  en  smal  Pille  har  han 
skaffet  Plads  til  en  drama- 
tisk Fremstilling  af  Uddri- 
velsen fra  Paradis,  Adam 
skjuler  Ansigtet  i  sine  Hæn- 

ricsole;    Belnultlseii.    San  Marco.  Tlorens.  der,      Eva      SOger     at     dække 


MII)lJi:i..U.lJl;HEN  OG  HKN.USSAXCI-.XS  Fisi:.Muia-|) 


F:g.  143.     Masaccio  rM01-H28).    Skallens   Miinl.    S.  Maiia  dtl   Cai  mine.    l'lo 


(Ion  Nnf^cnlicd,  hun  foler  som  .Skam,  o^'  jamrer  si;^ 
lydt.  Trods  enkclle  L'fiildkomiiu'iiliudcr  i  Tef^iiin^cii 
ei-  Masaccios  Kiiiisl  liojcre  udviklcl,  mere  fuldiiiodeii 
Kimst   end   lians   nærmeste   Eflerfolgercs. 

l-'ili|)|)o  U|)pi,  hans  Læiiiiij^,  var  Munk  mod 
sin  Vilje.  Da  han  omsider  borlforle  en  Xoniie,  han 
havde  haft  til  Model,  blev  dog  baade  ban  og  hun 
loste  fra  deres  Klosterlofter.  Der  er  ogsaa  en  god 
Del  \'crdsliglied  i  hans  Kunst.  Fornojeligt  friske  er 
hans  store  Freskobillcder  i  Domkirken  i  Pralo.  sær- 
ligt det,  hvor  Salome  danser  i  rode  Sko.  Mest  ind- 
lagende er  dog  Malerens  Mailonnabilleder,  elskværdige 
Idyller,  der  viser  den  pur  unge  Moders  Lykke  og 
Taknemmelighed  for  sit  Barn;  hun  lægger  ham  paa 
Skovens  Mlomslerenge  for  ret  at  beskue  ham.  I  et 
beromt  liundbillede  er  den  lidt  forknytte  Madonna 
aabenbart  Nonnen  Luerezia  med  Malerens  lille  I-"ilip- 
pino  paa  Skodet;  i  Baggrunden  bringer  Besogende 
Fodevarer  til  hendes  Barselseng.  Underligt  nok  er 
(le  italienske  Madonnaer  altid  blonde. 

Som  alle  Datidens  bedste  llorentinske  Kunstnere 
havde  ogsaa  l"iiippo  Lippi  fundet  en  Heundier  i 
Cosiuio  af  Medici,  som  1  I;M  tik  Magten  i  Florens. 
Hig  var  C.osimo,  han  havde  fra  sin  F'ader  arvet 
l.SO.OOO  (uildgylden,  efter  Datidens  Foriiold  en  fyr- 
slelig  Formue.  Men  den  Sum,  Mediceerne  i  ^iO  .\ar 
af  deres  egen  Kasse  anvendte  til  nlmennytlige  Oje- 
med  og  fortrinsvis  til  Kunst,  belob  sig  til  ()():!.()()() 
(iylden.  l'lorens  skylder  dem  en  god  Del  af  ilcw 
(l.'aiis  og  de  Tillokkelser,    Byen   endnu    har   bevaret. 

lliiskapcllet  i  deres  Palads  blev  dekoreret  af  B  e- 
nozzo  ("io//oli  med  Fremstillinger  af  de  hellige 
tre  Kongers  Bejse  med  dens  store  Hofstat  gennem 
fanlasti:;ke  Bja-rgegnc:  Toget  snoer  sig  ad  Klippestier, 
(hikker  o|)  mellem  Klofter  og  rider  frem  i  Forgrun- 
den med  Jægere  og  Munde.  En  stor  Del  af  l-"igu- 
rerne  er  l'ortneler.  den  i)iiriinge  Konge  viser  os 
saaledes  (^osinios  Sonneson,  den  senere  som  Statsmand 
og    Di"U'r     luTomlc    l.oren/o    den    prægtige.      Fra   sin 


Vif    III       Mavaocio:   Itliliivrlseii  af  Para.lij. 


71 


UILI.EDKUNSTF.N 


LærcT  l-'ii'sole  liar  Gozzoli  bevaret  Kxr- 
lijjlieden  til  du  lette,  lyse  Farver  og  ri(^ 
Anvemlclse  af  rorK.vldiiiiig ;  ilet  liele  vir- 
ker iiic«!  siriialenili'  l'eslli'^lietl  som  et 
Uliiiircnde  l-'éievenlyr.  Maleren  hører 
hverken  lil  de  dybeste  eller  t^nindigste, 
men  lians  letllydeixle,  fantasirige  og  un- 
ilerholdende  l'orl;elling  er  altid  elskvær- 
dig og  furniijelig,  ikke  mindst  i  l-'reni- 
stillingerne  al'  del  gamle  Testamente  paa 
l'isas  ærv;erdigc  Campo  saiitos  Mure. 
Noalis  Historie  har  givet  ham  Lejlighed 
til  at  skildre  en  munter  italiensk  Vin- 
host  og  Mediceerne  figuierer  atler  ved 
IJahelslaarnets  Bygning. 

Den  heromteste  —  eller  hyppigst 
omtalte  --  al'  Datidens  llorcniinske  Ma- 
lere er  dog  sikkert  Sandro  Botticelli, 
Filippo  Lippis  bedste  Kiev.  Sierligt  i 
England,  hvor  en  moderne  Hetning  i 
Malerkunsten  har  taget  ham  til  Monster, 
bliver  han  ofte  prist  i  høje  Toner*). 
Hans  Hilleders  slanke  Skikkelser  med 
de  l)lo(lt  svungne  Omrids  besnærer  ved 
deres  poetiske  Stemning,  ved  det  rorende 
Udtryk  i  deres  smukke,    heldende  IIovc- 


Fig  H5.      Filippo   I.ippi  (f-  O"" 


Bcilin. 


*)  ]'.i  engelsk  Vittighedsblad  lader  den  ene  ar 
to  unge  Herrer,  der  vendei'  lijem  fra  et  Sel- 
skali.  sige  til  den  anden:  >l)u  dummede 
Dig  godt,  da  Værtinden  spurgte,  om  Du 
holdt  meget  af  Botticelli,  og  Du  svarede, 
at  Du  foretrak  Chianti.  Botticelli  er  ingen 
\'in,  det  er  en  Ost.« 


Benozzo   Gozzoli  (f.  1420,  d.  efter  1497).     Loreazo  den   prægtige  som   den  ene  af  de  hellige  Ue   Konger. 
Brudstykke  af  Oekorationcn  i  Palazzo  Riccardi.     Florens. 


Mir)Di;t.Ar.nF.IU;N    og    KENiESSANCENS    PREMBRL-D 


liii.i.i.iiKi  nmi;n 


Fit;.  US.    Filipiiiiio  I.ippo  (ll.")ft-l.">OI)     Den  heil.  lii'iiihards  Syn.   Badia-Kiikcn.    Floicns 


»k-n  danser  de  Ire  Gralicr  i  (Ilm-cs  lelte   Flor  en   Elverpigedans,    Mer 
nes  (Irene,  en  af  Vaarens  (Hiddonime  spreder  Uoser  fra  sit  Skod,  e 
fortryllende  poetiske  Stemning  er  denne  Allegori  paa   Foraaret    dog 
lende,    ilen  altfor  unaturlige  Gratie,    der  i  stedse  storre 
Doser    faar    Plads  i  Botticellis    Kunst.       Efter    at    viere 
bleven    en    fanatisk  Tilhænger    af    Bodsprædikanten  Sa- 
vonarola,    vrider   og    krummer  han  sine  hellige  Figurer 
for  at  give  dem  det  hojeste  Udtryk  af  Aandlghed.     For 
religiose  (iruhlerier    forsonite    han   tilsidst  sin   Kunst  og 
endte  sit   Liv  som  en    ussel  Stakkel,    der    levede    af    de 
fordrevne  Medicecrs  \aade. 

Ilos  Filip  pino  Lippi,  Malerens  og  Nonnens  Son. 
kan  eidielte  Figurer  undcrli<len  robe,  at  han  er  Botticellis 
Lærling.  V.  Eks.  Ternen  tilvenslre  paa  det  Kobenhavns 
Kunstmuseum  tilhorende  Billede,  der  følelsesfuldt  skildrer 
Gensynet  mellem  .lomfru  Marias  Forældre,  ila  den 
gamle  Joachim  hjemvender  fra  sin  Landllygtiglied  hos 
Hyrderne.  Del  horer  til  hans  seneste  Stallelibilleder,  og 
staar  i  Farven,  der  er  haard  og  grel,  langt  tilhage  for 
de  ældre,  af  hvilke  det  bedste  viser  Madonna,  som, 
fulgt  af  sine  nydelige  Engle,  aabenbarer  sig  for  den 
hellige  Bernhard  under  hans  Studier;  han  er  som  en 
redelig  gammel  Tjener,  iler  hjærterort  og  ærbodig  mod- 
tager en  Nnadesbevisning  af  sit  hoje  Herskab.  Til  Fi- 
lippinos  storste  Fortjenester  hører  F'uldførelsen  af  Bran- 
caccikapellets  Dekoration,  som   Masaccio  havde  efterladt 


der,  ved  deres  laiikefulde,  be- 
driivede  Blik,  der  virker  dob- 
belt stærkt,  forrli  del  oflc  er 
ili'l  centrale  i  Billeder',  hvor 
alt  er  saa  siraalende  lestligl. 
som  del  soninici'  sig  del  l'a- 
radis  ellei' .\rkudien,  de  Ireni- 
."itiller.  Del  er  skønne  Sjæle, 
som  Livet  synes  al  have  budt 
beske  Skull'elser  eller  soni 
maaske  plages  af  del  .Misnioii 
og  de  Bekymringer,  Lorenzo 
den  prægtige  bar  udlall  i  en 
Sonnet : 

..Mild  (Icl.  Ji-(4  afskyr,   viljeios  jcu 

drives. 
ii(>  lii'iiijc'S  biil't    Mind    Kvi)>lic'(leiis 

Sommer. 
.Ii'H  kal(lc-r    Dodcii,  ræddes,  iiaar 

den  kommer: 
ieg    si>t;er    Ficd,    hvor   Fred     dog 
aldrig  trives,  i 

Belydeli^;e  l-'reskobilleder, 
pragtfulde  .Mterværker  og 
mange  nydelige  Madonnabille- 
der har  Botlicelli  malt.  Mest 
beundres  dog  i  Beglen  to  Bil- 
leder, han  har  malt  til  en  af 
.Meiliceernes  Villaer  efter  Mo- 
liver fra  et  Festdigt.  Det  ene 
fremstiller  en  kysk,  gylden- 
haarel,  lidt  frysende  Venus, 
som  paa  sin  Muslingeskal 
blæses  over  Havet  ved  Zeli- 
rernes  Pust  til  en  Kyst,  hvor 
l'"oraai'et  r;ekker  hende  en 
Kappe.  I  (let  andet  tagei" 
Kærlighedsgud  inden  sit  Bige 
i  Besiddelse,  I  Laurbierlun- 
kur  strækker  sin  Tryllestav  mod  Træer- 
n  anden  favnes  af  en  Vindgud.  .Med  sin 
ikke   fri   for  det   lidt   all'eklcrte   og  smæg- 


iPlipimi  I.ipp. 


MrODKI.AI.HKHKX  00   ItEN.KSSANCliNS  FUEJlbULU 


ui'uldcndt.  Filippino  iwiar  vtl  ingcnhindc  l-'orna-nj^i'- 
icns  Mæf^ti^lu'd,  men  del  vilde  v;rrc  ubillifit  ikUi'  :il 
føle  vurm  Heimdring  for  den  (ine  KnnikleiisliU  i  den 
Skare  af  Forlra-lligurer,  lian  efter  Dalidens  Skik  har 
indført  i  Billederne  af  hellige  .iMiincr.  Det  var  en 
Skik,  der  højligt  forargede  den  str;vngc  Savonarola. 
som  havde  level  sammen  med  Kiesoles  Billeder 
San  Marco-Klostret;  de  Malere,  der  fulgte  denne 
Skik,  bragte  efter  hans  vrede  Ord  Ofre  til  Molok 
og  trak  det  guddommelige  i  Snavset.  Den,  der  i  saa 
Henseende  liavdc  Aarsag  til  at  fole  sin  Samvittighed 
allermest  betynget,  var  Domenico  Cihir  1  andaj  o. 
Hans  overlegne  Talent  viser  sig  smukkest  i  de  store 
l-'reskobillcder  i  den  llorenlinske  Kirke  Santa  Maria 
Novellas  Kor.  De  var  bekostede  af  Familien  'l'orna- 
bnoni,  hvorfor  denne  med  Slægt  og  Venner  i  alle 
Billeder  er  indforte  som  Bi-  eller  Hovedpersoner 
Ved  Jomfruens  Fodsei  rejser  saaledes  den  hellige 
Anna  sig  med  Møje  op  i  sin  Seng  for  at  hilse  paa 
<le  indtrædende  Damer  Tornabuoni,  en  af  disse  hai- 
taget  den  lille  |)aa  Skødet  og  smiler  veidigt  til  del 
kære  Barn.  Savonarola  havde  Het,  Billederne  passer 
daarligt  for  en  Kirke.  Men  saaledes  som  de  er,  er 
<ie  det  pragtfuldeste  Monument  over  Livet  i  Datidens 
Florens,  Disse  fornemt  anstandsfulde,  fuldendt  og 
<)lsidigt  dannede  Mennesker  er  her  skildrede  af  en  af 
dem  selv  i  en  yilerst  sandfærdig,  men  tillige  slillulil 
Fremstilling.  Hvad  l'arllienonslVisen  var  for  .Mheii 
paa  Pei-ikles'  Tid,  det  var  Cdiirlandajos  l-"reskcr  for 
det  15de  Aarh.s  Florens:  det  Spejl,  i  hvilket  Menne- 
skene saa  deres  Billede,  saaledes  som  de  ønskede  at 
se  det  opfattet  og  som  de   foi-tjente   al   faa   del   opfaltel. 


Ul.      Amlna  ilcl   V. 


inoi'cliio  (U- 


BILLEDKUNSTEN 


To  isicr  ved  y|)|jerli{>t'  UroncearlK-jder  højst  frem- 
ragende UiUedlui(>(>ere,  Aiitunio  I'olhijuolu  og  An- 
drea Verroccliio,  bør  nævnes  mellem  Datidens  bed- 
ste llorentinskc  Malere,  om  end  der  kun  er  levnet  os 
snare  lidet  af  deres  Malerkunst.  lifter  Vasaris  Cdsago 
opgav  Verroccliio  Maleriet,  da  en  fortryllende  Kngle- 
skikkelse,  som  hans  unge  L:erling,  Lconardo  da  Vjnci, 
havde  malt  i  hans  liilledc  af  Kristi  Daah,  aldeles  for- 
dunklede Resten;  Historien  er  ikke  troværdig,  om  end 
tiilledet  virkelig  ser  ud  til  at  vitre  fuhirort  al'  Verroc- 
chios  geniale  Elev.  Som  Billedhugger  er  Verrocchio 
fremfor  alle  Bindeleddet  mellem  Donatcllo  og  Høj- 
renæssancens  store  Mestre.  Hans  Statue  af  den  halv- 
voksne David  er  gennemfort  med  en  saadan  Omhu  og 
Finhed  i  Formhehandlingen,  at  Knusens  magre  Arme 
næsten  gor  Indtryk  af  at  være  afstøhte  over  Naturen; 
del  rigtlokkede  Hoved  besjæles  af  det  line  og  levende 
Smil,  som  Leonardo  senere  blev  Mester  i  at  gengive. 
Som  en  mærkelig  Forgænger  for  denne  fremtræder  Ver- 
rocchio ogsaa  i  sine  sjælfulde  Busler  og  Relielfer  og 
ikke  mindst  i  sin  store  Grupi)e  af  Kristus,  der  for  den 
vantro  Thomas  blotter  Saaret  i  sin  Side,  en  Gruppe,  i 
hvilken  Figurernes  Haandbevægelser  er  saa  overordent- 
lig udtryksrigt  talende.  Men  Verrpcchios  stolteste  Me- 
sterværk er  dog  hans  sidste  Arbejde,  Rytterstatuen  af 
Hærføreren  Colleoni,  den  ypperste  —  i  alt  I-'ald  deu 
mest  virkningsfulde  og  stemningsrige  —  af  alle  Rytter- 
statuer i  Verden.  Colleoni  gik  med  sine  Lejesvende 
snart  i  Tjeneste  hos  én  Magt,  snart  hos  en  anden,  efter 
hvor  der  var  mest  at  tjene,  han  kæmpede  for  Milano 
mod  Venedig  og  for  Venedig  mod  Milano,  var  dygtig 
og  heldig  og  samlede  sig  saa  store  Skatte,  at  han  kunde 
leve  som  en  Fyrste  med  sin  Hofstat  og  sin  Hær  paa 
sit  befæstede  Slot,    hvor  Kristian  den  forste  under  Rej- 


Flg.  152.     Verrocchio:    David.    Florens. 

sen  fra  Danmark  til  Rom  var  hans  Gæst.  Hans  Rytter- 
statue rejstes  i  Venedig,  som  han  havde  testamente- 
ret sine  Rigdomme.  Stiv  og  strunk  sidder  den  panser- 
klædte  Herre  i  Sadlen  paa  den  stærke  Hingst,  der  skri- 
der frem  med  drønende  Hovslag;  Minen  i  det  sel- 
somme  Løveausigt,  som  Hjælmen  omramnier,  har 
skræmmende  Barskhed,  udtrykker  kold  Haan  og  bitter 
Menneskeforagt,  hele  Skikkelsen  har  en  truende  Væl- 
dighed, der  tydeligt  nok  er  tilstræbt  af  Kunstneren 
som  den  ideale  Feltherres  Særpræg.  Det  er  Jernmen- 
nesket med  den  ubøjelige  Viljestyrke,  der  uskræmmet 
forfølger  sit  Maal  over  Dynger  af  Fjendelig,  den  snær- 
rende,  skrækindjagende  Blodhund,  der  aldrig  griber 
fejl  af  sit  Bytte.  For  os  synes  det  maaske  snarere 
at  være  den  vederstyggeligste  Militarisme,  der  rider 
til  Hest,  end  just  et  Ideal,  der  har  Krav  paa  vor 
sympatetiske  Beundring.  Men  Renæssancen  tænkte 
paa  dette  Funkt  anderledes.  Længslen  efter  en  saa- 
dan ideal  Kraft,  der  magtede  at  genoprette  det  søn- 
drede Italien,  har  dikteret  Statsmanden  Macchiavelli 
hans  berømte  Bog  om   »Fyrsten«. 

Colleoni  var  i  Virkeligheden  saa  brav  en  Mand, 
som  hans  Haandtering  tillod,  ogsaa  en  skikkelig  Mand 
at  se  til;  italienske  Medaljer  har  bevaret  os  portræt- 
tro  Billeder  baade  af  ham  og  af  hans  kongelige  GæsL 
De  italienske  Henæssancemedaljer  er  ligesom  de  antike 


Fig.  133.    Verroccliio:    CoUeonis  Rytlerslatue.    Venedig. 


mii)di;i,ai,df,ri;n  oo  hknæssanxess  fkembrcd 


Fig.  154.      IliiliensUc   Rcnæssanccmedoljer.      1-2  (lilvenslre)  Viltore   Pisano  (f.  omlr.    13S0,  d.   1451):    I.innello  d"Eslcs  Bryllups- 
medalje.      3-4    (i   Midten)    Pi.sano:      Mednlje.    præget    for    Kong  Alplionso  af  Neapel.      5-6  (lilllejre)  Malteo    da  Pa^li :     Medalje, 

nrægtl  for   Isota   af  Rimiiii. 


Monter  sande  Mestci  værker 
i  deres  Art;  Nutiden  liiir 
ined  Rette  sof^t  at  la-re  al' 
dem.  De  allerypperste  skyl- 
des den  norditalienske  Maler 
V  i  1 1  o  r  e  Pisano.  Stor  Aj^t 
fortjener  den  fine  dekorative 
Sans,  med  hvilken  f.  Kks. 
Forsidens  Indskrift  i  l.io- 
nello  d'l'"stes  Urylliipsniedalje 
er  anbrajit  otn  llcrtufioiis 
karakterfulde  Prolilhoveile, 
Haf{siden  viser  Amor,  der 
lærer  Loven  —  en  Hentyd- 
niiif^  til  Navnet  LioncUo  - 
at  synge.  Paa  Baf^siden  af 
en  Medalje,  udfort  for  Hrii- 
dens  Fader,  Konj"  .Mfoiis  af 
Neapel,  er  Orne  og  Cirihbe 
ved  et  dræbt  Haadyr  afhil- 
dede med  samme  line  oj" 
skarpe  Karakteristik,  som 
udinærker  IMsanos  malede 
Dyrefremstillingcr.  Pisa  nos 
Flev,  Matleo  da  Pas  ti, 
skyldes  den  smukke  Medalje 
med  den  kloge  Isola  af  l!i 
minis     Portra'lhiliede,      liaj'- 


Kig.  155.     Piero  della    Francesco  (f.  omtr.  1420, 
Portræt  al'  Federigo  di  Monlofeltro.     Umzierne. 


d    1192^ 
Florens 


sidens     Elefant     er     hendes 
Husbonds  Vaahen. 

Om  Medaljerne  erindrer 
mange  af  den  tidlige  Hcnæs- 
sances  malede  P^o^llpo^t^a^- 
ter,  saaledes  Piero  del  la 
Francescos  karakterlro 
Billeder  af  den  mindre 
smukke  end  udmærket  brave 
Hertug  Federigo  og  hans  Ge- 
malinde, eller  de  stilfulde  og 
ynderigc  Kvindcjnirlrxtcr, 
der  nu  tilskrives  Picros  Læ- 
rer nomenico  Vcneziano. 
Hjemmehorende  i  en  lille 
Bjærgby  er  Piero  dclla  Fran- 
cesco uddannet  i  Florcns. 
hvorhen  han  som  ganske 
ung  fulgte  sin  I.ærer  som 
hans  Medhjælper.  Hans  Bil- 
leder —  hvoriblandt  de 
Fresker,  iler  i  en  Kirke  i 
.\rezzo  fremstiller  (iolgatha- 
korsets  underfulde  Legende. 
er  Hovedv;erkerne  —  har 
ikke  de  indsmigrende  Elgen- 
skaber,  der  lettest  gor  en 
Kunstner     folkck.ær,      deres 


UlMJ.liKUNSTtN 


ti.     Luca  Signorelli  (f.  omlr.  1450.  d.  1523).    IldregQen,  der  bebud 
Oommeas   Dag.    Af  Freskobillederiie  i  Orvietos   Dorakirke. 


i-jendoiniiielif{c  TillrækniiiKKkrart  beror 
|);i:i  (len  sja-lilne  Alvor  i  Folel.seii,  ileii 
sjaliliie  (iriinditflKMl  i  Sludict,  paa  den 
fulde  lleiii^ivelse,  med  hvilken  Maleren 
har  l'ordyhet  sin  '  ''■o  Kunst.  Huj  un 
stieiij.;  Alvor  i  den  kunstneriske  Stra.-- 
I)en  udmærker  o^saa  hans  l'Jcv  Luca 
Si}{norelli  fra  (^ortona,  en  udmærket 
Kunstner,  hvis  st;erke  iMierjji  sa-rli-i 
vaj-  rettet  mod  at  tilvinde  sif^  Herre- 
(lomuiet  over  den  no;;ne  Menneskeskik- 
kelse. At  der  fattedes  ham  det  gamle 
(irækenlands  Vilkaar  for  slige  .Studier, 
viser  sig  vel  foleli^t,  Figurernes  Hevæ- 
•^i  Iser  og  Forkortninger  kan  i  hans  Bil- 
leder ofte  være  tvungne,  deres  Stillin- 
ger undertiden  lidt  uskønne,  —  han 
har  en  sær  l'orkærlighed  for  skrævende 
Men,  -  -  deres  Muskulatur  hærer  Præ- 
get af  at  være  studeret  efter  anatome- 
rede Lig  og  ikke  efter  levende  Menne- 
sker. Men  trods  disse  .Mangler  og 
uagtet  Signorellis  Farvegivning  jævn- 
lig er  lor  eller  grel,  er  altid  den  man- 
dige Kraft  i  hans  Billeder  .F^re  værd, 
og  hans  Freskobilleder  i  Orvietos  Dom- 
kirke et  af  Renæssancens  mærkeligste 
Storværker.  De  skildrer  i  en  Række 
store  og  meget  ligurrige  Kompositioner, 
hvad  der  skal  ske  mod  Dagenes  Ende, 
Antikrists  Komme  og  F'ald,  Benradenes 
Opstandelse  fra  Gravene  og  Iklædelse 
af  Kodet,  Udvælgelsen  til  den  evige 
Kval  og  den  evige  Glæde.  Tidligere  var 
det  kun  de  Fordonite,  som  fremstilledes 
uden  Klæder,  Signorelli  lader  ogsaa  de 
Salige,  ja,  selv  et  Par  af  Englene,  være 
nogne.  Fremstillingen  af  de  F-ortabtes 
(Iru,  da  de  overgives  til  Dæmonernes 
Pinsler,  af  de  Saliges  taknemmelige  Blik 
mod  Himlen,  hvorfra  Paradisets  Roser 
daler  ned  over  dem,  af  Ildregnens  For- 
færdelighed, af  hele  den  Rædsel,  der 
griber  Menneskene,  da  Jorden  aabnes 
og  Sol  og  Maane  taber  deres  Lys,  kan 
i  Storladenhed  og  gribende  Magt  maale 
sig  med  Dantes  Digtersyner  af  det,  der 
er  hinsides  Graven. 

Ganske  anderledes  er  de  Malere, 
der  danner  den  umbriske  Skole.  Som 
deres  Landsmand  F'rans  af  Assisi  er 
det  blide  og  omme  Sjæle,  der  ikke  eg- 
ner sig  til  at  sætte  Domsbasunen  for 
Munden.  Der  paastaas  rigtignok,  at 
Skolens  Hovedmester,  Pietro  Peru- 
ikke  var  slet  saa  gudhengiven,    som  hans  Billeder  lader  for- 


gi  no.  Elev  af  Verocchio  og  Lærer  for  Rafael, 
mode.  F;n  stor  Følelsens  Inderlighed  præger  dog  umiskendeligt  baade  hans  Freskobillede  i  en  florentinsk 
Kirke  af  Kristus  paa  Korset  og  hans  smukke  Fremstilling  af  Sorgen  og  Klagen  ved  Kristi  Lig.  Mellem  de 
Værker  af  Datidens  ypperste  Malere,  der  smykker  Væggene  i  det  sikstinske  Kapel,  er  Peruginos  Billede  af 
Kristus,  der  overgiver  Peder  Nøglerne,  et  af  de  bedste,  maaske  det  virkningsfuldeste.  Men  senere  er  den 
rigtbegavede  Mesters  Billeder  blevne  ret  ensformige;  atter  og  atter  har  han  gentaget  de  samme  Stillinger, 
de  samme  heldcnde  Hoveder,  hvis  Udtryk  af  cnergilos  Smægten  kan  nærme  sig  det  fromladne  og  det  lidt 
vammelt  .sodlige.  Bernardino  Pinturicehio,  den  anden  af  Skolens  store  Talenter,  naar  vel  ikke  Peru- 
«ino,  hvor  denne  er  bedst,  men  holder  sig  fri  for  del  sentimentale;  hans  fornojelige  Friskhed,  hans  ejen- 
dommeligt lyse  og  tindrende  Elskværdighed  gør  det  let  at  forstaa,    at    han  i  boj  Grad  har  behaget  Samtiden 


78 


MIDDELAI-DEUEN  OG   RF.SÆSSANCnNS  FREMBRUD 


Og  i  slort  Omfang  blev  an- 
vendt til  at  dekorere  Kirker 
og  l'aladscr.  Næppe  noget 
Sted  i  Verden  har  en  Malers 
Dekoration  tildelt  Heboelses- 
runi  niere  af  Skonhed,  af 
Hygge  og  festlig  Pragt,  end 
Pinturiccliios  Dekoration  har 
givet  de  Sale,  han  i  Vatika- 
net smykkede  for  den  be- 
rygtede Pave  Aleksander  den 
sjette.  Dekorationens  Saiii- 
virken  med  Hummels  Arki- 
tektur er  fuldendt,  Ivnkelt- 
(igurerne  desuden  ofte  ny- 
delige, liere  af  de  ideale 
Kvindehoveder  har  den  mesl 
indtagende  Ynde.  Et  Billede 
som  det,  der  paa  en  af  Bag- 
væggene fremstiller  den  hel- 
lige Katarinas  Dispul  med 
de  hedenske  Filosofer  foran 
den  romerske  Kejser,  virker 
fortryllende  med  de  stærke 
Farver  i  Draglerne  hos  den 
brogede  Forsamling,  hvor 
der  baade  er  Hiddere  og 
'l'yrkerprinser,  med  del  op- 
liojede  Guld,  der  baade  glim- 
rer fra  Træernes  Lysparliei' 
i  det  herlige  Baggrunds- 
landskab  og  funkler  fra  de 
fremspringende  Sojier  paa 
den  sorle  Triumt'port  i  Bil- 
ledets Midte.  Samme  slraa- 
lende  Festlighed  ,  samme 
Ævenlyrstenining  udmærker 
de  lyse,  vidunderligt  velbe- 
varede F'reskobiileder ,  i 
hvilke  Pinluriechio  senere, 
for  Dekorationen  af  det  Rum  ved  Sienas  Domkirke,  hvor  Messebogerne  opbevares.  rremstillc<le  Optrin  af 
Pave  Pius  den    andens  Liv.    —     Tidligere    troede    man    i    Reglen    at    vise    det   l.")de  Aarh.s    ilalienske    .Malere 


I-ig.  157.     Pielro   Periigino  (1  I  16— 1.-.24).     Klagen  ved   KrUU   I.ig.     Pahi/.io   Hilli.     Floreiis. 


Fi«.  15S.    liii 
IIovoil.l    Ilf 


iliiui  Piiiliiriccliiii  (Ui.^i-  1.513). 
LiUcf^orisk  l-'igur.  Borgin-Vu'rcl- 
orne.     Vatikniict. 


Pinliiriccliii 
:>r  Mu>ikeii. 


:    FiRuror  fra  fii  .illfgorisk    Frclu^lillillg 
Horsia-VaroKcrne      Vnlikmiol. 


BILI.KIIKI'NSTCN 


lilslia-kkilifi  JErv  vcil  lios  dem  at  aner 
kende  famlende  Tillub  lil  at  udtrykke  den 
Skonhcd ,  som  llojremcssancens  Mestre 
senere  viste  forklaret  Del  vil  jo  aldrig 
knnne  omtvistes,  at  Kiilael  ok  Tizian  har 
fremhrai^t  mere  fuliliinKlen  Kunst.  Men 
selv  om  l-'rn;!ttr:eenies  vi;^li}4sle  Udbytte 
utvivlsomt  er  de  modne  Fru^ler,  er  deres 
ISlomster  do(;  paa  anden  Vis  stor  Beun- 
di-inf"  værd,  Og  Stemningen  fra  Vaarbloiii- 
sternes  sarte  o;;  line  Ynde  magter  Som- 
meren i  hele  sin  l-"vlde  ikke  at  bringe  til- 
bage. iJet  l.')de  Aarli.s  tidlige  Henæssancc 
er  Vaaicns  Tid,  Kunsten  har  da  endnu 
ikke  naaet  den  Modenhed,  som  i  næste 
Øjeldik  vil  blive  syg  og  plettet  Overmo- 
denhed. Del  er  den  Tid,  da  det  spirer 
og  gror  overalt  i  Italiens  Kunst,  da  Jord- 
bunden overalt  frembringer  en  Mangfol- 
dighed af  uligeartcdc.  personligt  ejendom- 
melige Talenler,  for  hvilke  kun  Ungdoms- 
varmen,  Ungdomskraflen  og  det  Ungdom.s- 
niod,  der  higer  kækt  mod  Idealets  Ilojde. 
er  fælles.  Ilvormange  af  dem  fortjente 
ikke  -  udover  de  allérede  omtalte  —  at 
nævnes  med  Ære  og  'J"ak!  F.  Eks.  en  Ma- 
ler som  I'iero  della  Francescos  Lærling 
Mclozzo  da  I-'orli,  hvis  store  Billede  af 
Pave  Sikstus  den  fjerde,  otngiven  af  sin 
Slægt,  horer  til  Portrætmaleriets  ædleste 
Mesterværker.  Men  naar  Fremstillingen 
skal  begrænses  lil  den  knappeste  Oversigt, 
er  det  vel  endog  nodvendigt  at  gaa  hur- 
tigt forbi  en  saadan  Navnkundighed  som 
den  bolognesiske  Guldsmed  og  Maler  Fran- 
cesco Francia,  der  1  sine  blide  Andagts- 


Fig.  100.    .Vmirea  Maiilegn.n  '1430—1.506).    Midtpailiel  af  .Miret  i  S.  Zeiio. 


billeder  er   Peruginos  Aandsfrænde  og  Jævnbyrdige,  for  blot  endnu 
at  <lvæle  ved   Mantegna  og  Venetianerne. 

Andrea  Mantegna  var  som  Barn  bleven  adopteret  af  Maleren 
Squarcione  fra  Universitetsbyen  Padua,  en  Mand,  der  havde  rejst 
viden  om,  —  endog  til  Grækenland,  —  for  at  opsoge  og  aftegne 
Mindesmærker  fra  den  klassiske  Oldtid,  og  paa  Udbyttet  fra  disse 
Rejser  grundlagt  en  Malerskole,  i  hvilken  137  unge  Kunstnere  skal 
have  sogt  deres  Uddannelse.  Mantegna  har  som  ingen  anden  stu- 
deret,   dromt    og    digtet    sig   tilbage   til   deu    antike  Tid    med  dens 


Fig.  161.    Mantegna:   Kristus  som  den  Udende 
Forsoner.  Kunstmuseet.   Kobenhavn. 


80 


MiDni;i.ALiJi:ni;N  og  renæssancens  fuemhuud 


102.     Maiilcg 


Briulstvkke  nf  Loftsdekoralioncn   i   Castello  di  Corle.     Mnntua. 


storladne  Arkitektur,  lierlij;e  Hilledhuggerværker,  mærkelige  Dragter,  Rustninger  og  Vaabcn.  Baade  i  hans 
Ungdoms  Fresker  i  I'.remilani-Kirken  i  Padua  af  Helgenlegender  og  i  lians  Alderdoms  store  Vandfarvebilleder 
af  Cæsars  Triumftog  har 
hans  Fantasi  arbejdet 
Haand  i  Haand  med  hans 
arkæologiske  Lærdom  for 
at  genfremstille  Antiken  i 
hele  dens  Skonhed  og 
Majesta-t.  Med  glo^cnde 
Iver  og  utrættet  Flid  søgte 
han  ogsaa  at  overføre 
dens  strenge  og  sikre 
Formbeliandling  i  sine 
egne  Arbejder.  Han  kmi 
undertiden  synes  os  vel 
streng  og  tor;  selv  i  sine 
smukkeste  Hilleder  —  som 
Alterværket  i  Verona  — 
har  han  ikke  de  llorcn- 
tinske  og  umbriskc  Male- 
res indsmigrende,  blide 
Ynde,  men  han  ejer  til 
Gengæld  en  slorhiden 
Kraft,  en  ejendommelig 
ædel  og  sjælfuld  Alvt)r, 
som  ikke  er  mindreværd. 
Kt  lille  Hillede  af  ham  i 
Koben  havn  s  Kunstmuse" 
um  fremstiller  Krislus, 
som  —  halvt  hyllet  i  sine 
Ligklæder  —  i  den  gr\- 
eude  l'aaskemorgen  si<l- 
der  paa  en  (antik)  l'or- 
fyrkiste  og  fremviser  sine 
Vunder,  medens  to  jam- 
rende l'2ngle  yder  ham 
Stolle.  Hovedernes  Ud- 
tryk er  mislykkede,  blev- 
ne til  saa  afskrækkende 
("irinuicer,  at  deres  Smcr- 


yt.  oiiilr.  14  2S,  li.  l.TlO).    .\lu-rliilledcl  i  S.  Za 


■ili|!   Malt  l5uS. 


Kl 


Hll.l.l'.OKLNSTl.N 


li'iis  Trio  mister  sin  Viikiiiiif{,  iiu-ii  Sli-mninns:insliinel  er 
siniiiit,  Aii(>r(liiiiii4eii  [4liiiiri'iulc  hoitlniii^^sliiid  n^  (iciinfiii- 
loiclsfii  ovcronifiitliH  urimdiH ;  Kristi  Krcip  t-r  s:i:i  fast  nn 
slort  formet  som  Miirmorkropiiene  Ira  Oldtiden.  Inder  (ir)!- 
tjidiiiis  Iloj  iini-  Maleren  fremstillet  el  antikt  Marmorbrnd 
Kt  af  Maiitt'Knas  niærkeliKsle  Værker  er  l)ekorati()iien  af  en 
Sal  i  Mantnas  l'alads,  hvor  han  i  en  Ka-kke  djiervl  karak- 
terfulde l'ortnelhilleder  har  fremstillet  Optrin  af  Marktjrcv 
l.odovieo  (ionzanas  I'amiljeliv,  1  Miilten  af  Salens  l.oft  har 
han  so^t  al  i!,\\c  en  skull'ende  l-'remstillinK  af  den  aahne 
Himmel  over  cl  H;ekv;erk,  ved  hvilkel  skonne  Kvindehoveder 
titter  frem  mellem  vinf{ede  Sniaahorn,  alt  er  set  nedenfra  i 
l'iskeperspeklivets  stejle  Forkorlnin}{  opefter.  Det  her 
;^ivne  Ivksempcl  er  senere  ofte  blevel  M^l,  —  ikke  altiil 
li«e   lieldi<>t.   — 

Fra  Malerskolen  i  Padua  paavirkedes  nianf^c  tjode  Malere 
fra  det  mvrliggende  Venedi}«,  hl.  a.  15a  rlol  om  meo  Vi  vari  ni, 
Carlo  (".rivcUi  og  de  to  Brødre  (lenlile  og  Giovanni 
Hel  1  i  ni,  med  hvis  Soslcr  Mantegna  var  gift.  (liovannis  Hilleder 
af  Sorgen  ved  Kristi  Lig  slutter  sig  n;ei-  til  Manlegna.s  Kunst. 
Sa-rligt  gribende  er  ét,  hvor  den  dode  Kristus  holdes  op- 
rejst i  den  aahne  (irav  af  Marie  og  .lohannes,  Moderen 
lofter  Ligets  kraftlose  Ilaand  og  lægger  sit  gande,  forgræm- 
mede Ansigt  tæ-t  ind  til  Sonnens;  hendes  Hjærte  er  ved  al 
l)riste  ved  Tanken  om  de  Lidelser,  han  udstod,  for  de 
l)rustne  Ojne  lukkede  sig  saa  fast  og  den  halvtaabne  Mund 
udstedte  sit  sidste  Suk. 

Ved  sine  senere  Billeder  har  Giovanni  Hellini  faaet  den 
Ijeslemmcnde  Indllyilejse  |)aa  den  venetianske  Malerskoles 
Udvikling.  De  italienske 
Stallelibilledcr  var  længe 
blevne  malte  med  >;  Tempera- 
Karver,  del  vil  sige  Farver, 
opløste  i  Figensaft  og  Ægge- 
hvide. Den  tekniske  Be- 
handling af  disse  Farver 
var  niojsoramelig,  deres 
Samstemning  vanskelig  at 
beregne,  —  det  var  næsten 
ikke  muligt  senere  at  mørk- 
ne en  Skygge,  der  forst  var 
malt  for  lys.  — •  Italienerne 
saa  med  største  Beundring 
den  Farvernes  line  Sammen- 
sætning og  straalende  Lys- 
kraft, de  nederlandske  Ma- 
lere vidste  at  give  deres 
»01ie«-Malerier;  hvad  enten 
det  nu  var  selve  Farvernes 
Bindemiddel  eller  kun  Fer- 
nissens Sammensætning,  der 
var  deres  Hemmelighed.  Ita- 
lienske Malere  havde  med 
mere  eller  mindre  Held  for- 
sogt  at  anvende  Olierne,  men 
Nederlændernes  Fremgangs- 
raaadc  blev  forst  kendt,  efter 
at  A  n  t  o  n  e  1 1  o  il  a  Messina 
havde  faaet  sin  Uddannelse 
hos  dem.  Hans  mesterlige 
smaa  Mandsportræter  viste 
en  lysende  Glød  og  Glans 
i  Farven,  en  saa  fuldendt 
malerisk  Finhed  i  Gennem- 
forclsen,    som   aldrig  forhen 


MIIJOEI,AI,Di;UliN  or,  IlENÆSSANCKNS  l'HK>fBlun 


•var  sel  i  iUiliensk  Malerkunst.  —  Kftcr  al  Anlonello  da  Mcssiii^i 
havde  bosat  sig  i  Venedig,  blev  del  el  llovedmaal  for  (liovanni 
Hellini  ved  de  ny  tekniske  Midlers  Hjælp  at  forbinde  den  ^i^;e- 
sle  Farvepragt  med  din  blideste  l-'arve(inhed.  Kndnu  som  Ol- 
ding over  de  SO  forfolger  liaii  utrietlet  delte  Maal  og  synes 
endda  al  udvikles  i  Kap|)eslri(i  med  sine  geniale  Kiever  (iior- 
gione  og  Ti/.ian.  Der  foregaai-  ikke  synderligt  i  lians  billeder, 
ol'test  viser  de  i  meget  simple  {Irupperinger  Figurer  i  roligt 
anstandsfulde  Stillingei',  paa  et  Far  af  de  bedste  er  en  indta- 
gende Madonna  omgiven  af  værdige  Ilelgenskikkelscr,  medens 
Smaaengle  musieerer  ved  Foden  af  Ilendes  Trone.  Hyppigt  an- 
vender han  lyse,  landskabelige  Haggrunde  af  stor  Skonlied,  og 
Farvernes  Sammenspil  bar  altid  en  udsogl  mild  og  fyldig  Har- 
moni. Yngre  venetianske  Malere,  som  C.ima  da  Conegliano. 
Mario  liasaiti  o.  a.,  har  efter  bedste  .F>viie  og  ofte  med  Held 
sogt  at  tilegne  sig  hans  Fortrin.  Fl  af  de  største  Talenter  fra 
denne  Overgangstid  i  den  venetianske  Malerskole  har  dog  fundet 
sine  egne  mærkelige  Veje.  Det  var  Villore  C.arpaceio.  Mellem 
alle  de  rige  Kunstskatte,  Venedig  endnu  bar  bevaret,  er  der 
faa,  der  overrasker.  fuMigsler  og  lorlryller  i  bojere  (irad  end 
de  Billedrækker,  Carpaecio  malte  til  Foisamlingssalene  for  for- 
skellige Broderskaber.  Særlig  den  bellige  Ursulas  Legende  bar 
han  fortalt  med  en  bedaarende  Friskhed  og  Livfuldbed  i  Fan- 
tasien, der  til  de  Æventyregne,  hvor  Handlingen  foregaar,  bar 
overført  Figurer,  Dragter,  Bygningen  og  bele  Stemningen  fr;i 
Datidens  Venedig.  Endnu  den  Dag  i  Dag  er  jo  Venedig  med 
sine  Kanaler,  (londoler  og  gamle  Paladser  en  af  Verdens  ejen- 
<lommeligste  Byer;  at  den  dengang  var  endnu  dejligere,  viser 
de  Billeder,  i  bvilke  Giovanni  Bellinis  ældre  Broder  (ientile  — 
<ien  Maler,  der  paavirkede  ("arpaccio  mest  —  med  roi-ende  Ombu 
og  Troskyldigbed 
har  skildret  deus 
maleriske  Sær- 
præg og  brogede 
Folkeliv.  Del  er 
ved  aabne,  sol 
fyldte  Havneplad- 
ser i  et  idealise- 
ret Venedig,  at 
<"arpaccio  lader 
de  engelske  (le 
saudier  andrage 
l'rsulas  Fader  om 
hendes  Haand  og 
senere  bjembrin- 
ge  lians  Afslag. 
Del  er  venetian- 
ske Intcriiirer,  vi 
.ser  i  del  Billede, 
hvor  Ursula  for 
sin  Fader  opreg- 
ner sine  Indven- 
dinger mod  liif- 
lermaalel  og  be- 
lror ham  sine 
Valfartsplaner,  og 
i  den  nydelige 
Fremstilling  af 
den  fromme  Kon- 
gedatter, der  lig- 
ger i  sin  store 
Himmelseng  trygt 
sovende  og  godt 
drommende  med 
høj       Haand    uii- 


l-ig.  iciti 


BILLLOKUNSTEN 


(ler  Kind,  iiieilfiis  t-n  lui- 
gfl  slille  sviiver  ind  ad 
Doren.  ()t{  dft  er  Itarak- 
tcrlro  l'orlrii-ter  af  sine 
iiyshorn,  f;iir|):iccio  har 
(^ivc'l  i  a(lslulli}{c-  af  Hille- 
(liTni's  maiin*'  liipersoner. 
Men  trods  luikcltliedcr- 
nt's  ii;{e  .Miiii;>r<)ldi({hed 
l:il)CT  linn  intet  Ojeljlik 
Helheds  virk  ni  liftens  nio- 
niirnentalc  Iluldning  af 
Syne. 

Omtrent  paa  samme 
Tid  malte  lians  Memlin({ 
(>|)pe  i  Nederlandene  en 
ikke  mindre  lieromt  Kæk- 
ke Fremstillinfjer  af  Ur- 
snlas  Leflende.  Maaske  er 
den  sarte  Skonhed  i  hans 
Miniatiirhilleder  paa  Ur- 
sulaskrinet i  Brui^gc  fuldt 
saa  indtagende  som  Car- 
])accios  <ljærve  Kraft.  Men 
Carpaccios  tilhører  en 
Malerkunst,  hvis  Higdom 
paa  gierende  .Safter  lod 
tlen  stige  fra  det  udmær- 
ket gode  til  det  endnu 
bedre;  den  nederlandske 
Malerkunst  begyndte  der- 
imod allerede  ved  Aar 
1500  at  blegne  og  visne. 
Forudsætningerne  for 
dens  glimrende  Blomstring 
i  det  15dc  .\arli.  er  end- 
nu utilstrækkeligt  kendte. 
I  det  14de  .\arh.  havde 
Malerskolen  i  Koln  været 
den  mærligste  og  bedste 
nord  for  Alperne.  Dens 
ideale  Stræben  og  Følel- 
sesinderlighed  samstem- 
mer med  Middelalderens 
mystiske  Sværmerier,  som 
netop  i  Koln  havde  frem- 
ragende Talsmænd.  Sko- 
lens ypperste  Mester,  Ste- 
phan Lochncr,  tilhører 
dog  forst  den  Tid,  da  al- 
lerede en  ny  Kunst  var  brudt  frem  i  Nederlandene.  Han  har  kendt  denne  uden  at  være  bleven  omvendt 
til  dens  Realisme.  Han  vedbliver  som  sine  Forgængere  at  male  fromme  Sjæle  i  lidt  skrøbelige  Legemer, 
blide  rielgene  og  skære  .Jomfruer  med  store  runde  Barnepander  og  troskyldige  Barneøjne,  ofte  sænker  de 
blufærdigt  deres  Blik.  Der  er  ikke  lidt  af  en  nordisk  Fiesole  i  den  Kunstner,  der  har  givet  Præget  af  en 
saa  ren  paradisisk  Uskyld  til  det  skønne  »Domkirkebillede«  i  Køln  med  Kongernes  Tilbedelse  og  lil  den 
henrivende  lille  Madonna  i  Rosenlunden,  hvor  Smaaengle  sidder  i  Rundkreds  i  Græsset  og  musicerer  for 
at  glæde    hendes   Dreng. 

En  Kolner-Skolen  fremmed  Stræben  mod  det  natursande  og  virkelighedstro  viser  sig  allerede  i  det  14de 
Aarh.s  Slutning  i  nederlandske  Miniaturbilleder,  hvis  Landskabsantydninger  undertiden  er  mærkelige.  Med 
største  Klarhed,  Kraft  og  Fynd  fremtræder  Naturalismen  hos  de  udmærkede  nederlandske  Billedhuggere, 
der  om  Aar  1400  arbejdede  ved  det  burgundiske  Hof  i  Dijon.  Fortrinlige  er  deres  store  Gravmæler  med 
de  prægtige  Porlrætfigurer  af  de  afdøde  og  de  mange  glimrende  livfulde  Smaastatuer,  der  omgærder  Sarko- 
fagernes Sider  og  fremstiller  Ligfolget,  opløst  i  Sorg  og  Graad.  Allerfortrinligst  er  dog  den  saakaldte  »Moses- 
brond«.  et  af  Billedhuggerkunstens  Hovedværker.  Den  udfortes  af  Hollænderne  Claus  Sluter  og  Claus  de 
Werve  og  dannede  oprindeligt  Fodstykket  for  et  stort  Krusifiks.    I  de  seks  legemsstore  Statuer  af  gammel- 


Fig.  168.     Claus  Slutor  (d.  1405)  og  Claus  de  Werve  (d.   1439). 


Dijon. 


llIDDr.I.AI.DEnRN  0(1   UKNÆSSANCENS   FltEMIillll) 


testanienllige  Figurer  paa  dens  Sider  er 
Hensynet  til  at  meddele  dem  ideal,  ophøjet 
Værdighed  vel  ikke  glemt,  men  dog  bleven 
ganske  underordnet  Viljen  til  at  skabe  stor- 
stilede Karakterskikkelser  af  den  mest  slaa- 
endc  Livfuldhed  og  i  ubeskaaren  personlig 
Kjendommelighed.  Samtidens  Lærde,  de 
ærværdige  og  klogtige  gamle  Teologer,  der 
beundredes  som  Aandcns  Stormænd,  har 
aabenbart  afgivet  Forbilledet  for  Frofeternc. 
Kr  det  end  sikkert  ikke  Fortræter,  virker 
de  ganske  som  Portrieter.  Antikens  Skon- 
hcdsforestillinger  er  aldeles  ikke  tagne  med 
paa  Raad,  Middelalderens  kun  delvis,  selve 
Naturen  alleimest;  de  gamle  Profeter  for- 
kynder frejdigt  en   ny   Messias. 

Men  alligevel  er  den  store  Revolution, 
<ler  sker,  da  Brodrene  Hubert  og  Jaji 
van  Eyck  i  den  nederlandske  Malerkunst 
grundfæster  et  nyt  Verdensrige,  saa  i)lud- 
sclig,  saa  omfattende,  saa  betydningsfuld, 
at  der  i  hele  Billedkunstens  Historie  ikke 
er  noget,  der  mere  næ~rnier  sig  til  at  ligne 
et  Mirakel. 

Aar  1432  opstilledes  i  et  Kapel  i  Sankt 
Bavokirken  i  Gent  det  store  Alterværk,  der 
er  Grundstenen  for  Nederlandenes  Maler- 
kunst, vel  for  hele  det  moderne  Maleri. 
Var  det  aabnet,  visle  det  12  Billeder  i 
lo  Hækker.  Foroven  den  tronende  Gud 
mellem  Jomfru  Maria,  Doberen  Johannes, 
syngende  Engle  og  yderst  til  Siderne  det 
forste  Menneskepar,  forneden  Lammets  Til- 
bedelse, lil  hvilken  alle  fromme  Skarer 
strømmer  sammen,  Eneboere  og  Pilgrimme, 
Kristi  Stridsmænd  og  de  retfærdige  Dom« 
mere.  Flojenes  Ydersider  visle,  naar  Alle- 
ret var  sanimenlukket,  under  en  F"remslil- 
ling  af  Marie  Bebudelse,  Statuer  af  Johan- 
nes den  Dober  og  Johannes  Evangelist  ved 
Siden  af  Forlrælligurcr  af  Allerværkets 
(liver,  Jodokus  Vydt,  og  hans  Hustru. 
!-;fter  Uammens  Faaskrill  var  Værket  be- 
gyndt af  Hubert  van  Eyck,  hvem  ingen 
overtraf.',  og  cflcr  hans  Dod  fuldfort  af 
lians  yngre  Broder  Jan,  »i  Kunsten  den 
anden  <. 

Det  er  ikke  alene  i  ydre  Henseende,  at 
Brodrene,  der  oi)fandt  eller  fuldkommen- 
gjorde Oljemaleriels  tekniske  Behandling, 
lornyedc  Malerkunsten.  Det  Slor,  som  for 
de  ældre  Malere,  der  nojetles  med  luse, 
iiverlladiske  Figuromrids  mod  den  traditio- 
nelle Guldgrund,  synes  at  have  dækket  den 
sande  Natur,  har  de  Hænget  og  kastet  lil 
Side.  Alt  er  hos  dem  studeret  med  slorsle 
Troskab,  med  intelforglemmende  Opmærk- 
somhed; Lysets  rige  .\fskyguinger  af  Far- 
ven, de  fineste  Former  i  Kinder,  .Mund  og 
Ore,  Pragtkhedningernes  Stofkarakter  og 
Monster,  Smykkernes  Guld,  Juveler  og  Per- 
ler, Landskabet;  —  for  forsle  llang  i  den 
kristelige  Malerkunst  lyser  Hinden  frisk  og 
blaa  over  det  gronne  Grås,  de  dunkle  Sko- 
ve og  de  fjerne  Horisonters  Dis.     Geuuem- 


Fig.  169.  Hubert  van  Eyck  (d.  1  t2G)  og  Jan  van  Eyck  (d.  1440).  Genleralterct. 

Midtpartiet  endnu  paa  sin  oprindelige   Plads  i  S.  Bavo   Kirken,   Fløjene  i 

Berlin,  undtagen  de  i  BrQssel  bevnrefle   Billeder  af  .Vilam  og  Eva. 


Fig.  170.     Itubcrl  van  Fjck:    JomftiiM.irlr      Brudstykke  af  Gfiiler«Ilepft. 

I« 


IIM.I.KUKl'NSTKN 


Fig.  171.  Adam  fra  Genteralteret. 
Museet  i   Biussel. 


Fig.  172.     Da  hellige   Eaeboere.     Flaj  fra  Geoterallerat. 
Museet  i  Berlin. 


Fig.  173     Eva  fra  GeateraltereL 
Museet  i  Brdssel. 


førelsen  cr  et  Vidunder  af  taalmodigt  paapasselig  Omhu.  Den  tindrende  iilare  Farve  er  maaske  endnu 
mere  beundringsværdig  end  Figurernes  Formgivning,  der  anstrenger  sig  vel  ængsteligt  for  at  faa  alting  med 
og  ikke  altid  ævner  at  slippe  udenom  det  lidt  kejtede  eller  stive.  Adam  og  Eva  er  i  deres  Afklædthed 
fremstillede  med  en  Redelighed,  der  ikke  med  god  Vilje  forglemmer  at  gore  Regnskab  for  et  eneste  af 
Modellernes  Haar,  men  uden  den  Begejstring,  en  Italiener  kunde  føle  ved  i  Behandlingen .  af  det  nøgne 
Menneskelegeme  at  træde  i  Antikens  hellige  Spor.  Og  at  uddybe  Studiet  af  Menneskelegemet  ved  anatomiske 
Undersøgelser,  Betragtninger  over  de  skønneste  Forhold  o.  1.,  er  slet  ikke  faldet  Nederlænderne  ind.  Vaa 
Eyckernes  Reformation  af  Malerkunsten  havde  jo  ikke  som  den  Renæssance,  der  samtidigt  brød  freiii  i 
Italien,  fortrinsvis  Fremstillingen  af  de  skønne  Menneskeskikkelser  til  Maal.  Den  stræbte  at  favne  videre, 
den  udpegede  hver  lille  Blomst,  hver  Form,  paa  hvilken  Lyset  spreder  sine  Straaler,  som  noget,  hvis  Skøn- 
hed Malerkunsten  havde  Ære  af  sandhedskærligt  al  fremstille  til  Menneskenes  Glæde. 


MlUDhLALUhltLN   Oli   llhSÆSSANCKNS  FlUiMBKUU 


Ved  sin  storladne,  slillc 
)iøili(lsriil(le  Komposition  er 
'"■cntcraltcret  ilet  inægtit^sto 
Mindesmærke,  iMiddelalde- 
rcns  Tankeverden  liar  efter- 
ladt si}}  i  nordisk  Maler- 
kunst. Dets  ideale  Skik- 
kelser er  ganske  vist  ikkf 
tichandlede  med  Italiener- 
nes lette  Smidighed,  men 
«Icn  dybu  Ærefrygt,  med 
hvilken  de  foles  frenislilli- 
dc,  mætter  Billedet  med 
gribende  Stemning.  Den 
stilfærdige  Jomfru  Marie, 
der  studerer  saa  from  I 
opmærksomt  i  sin  Bønne- 
bog, er  forskellig  fra  Ita- 
lienernes som  et  nordisj; 
Kvindeideal  fra  etsydlandsk, 
men  i  sig  selv  ikke  rin- 
gere. Til  det  j|)perligsli- 
af  alt  det  ypperlige  hører 
de  ærværdige  Eneboere, 
»ler  stavrer  frem  ad  en 
stenet  Klippevej.  Mellem 
de  retfærdige  Dommere 
udpeger  Traditionen  to  Ho- 
veder som  Portræler  af 
Malerne.  Kn  ældre  Mand 
med  el  tankefuldt  Blik  an- 
gives for  at  være  Hubert, 
der  vel  har  Hovedparten  i 
.Mterværket,  men  af  hvem 
ellers  intet  Arbejde  er  os 
kendt,  en  skæglos  Yngling 
for  at  være  Broderen  Jan, 
som  efter  mange  Rejser 
bosatte  sig  i  Brugge,  og  af 
hvem  der  er  os  bevaret  en 
lille  Kække  Andagtsbilicdcr 
og  Portræter. 

I  Reglen  er  det  Bille- 
der af  meget  ringe  Omfang. 
Undertiden  er  de  foruden 
med  Malerens  Navn  beteg- 
nede med  hans  simple 
Valgsprog:  Som  jeg  kan«. 
Han  har  sagtens  beskedent 
villet  sige,  at  han  trods 
al  Flid  og  Umage  ikke  har 

været  i  Stand  til  at  give  det  pletfri  Spejlbillede  af  Naturen,  han  har  onsket  al  give.  >Soni  Jeg  kan,  men 
ikke  som  jeg  vil.  *  Han  har  dog  retmæssigt  kunnet  hævde,  at  saa  rent  og  tro.  som  han  har  gengivet  dette 
Spejlbillede,  har  ingen  anden  ævnct  at  give  det.  Hvert  enkelt  af  sine  .\rbejder  har  han  trofast  stræbt  al 
fore  til  den  yderste  Fuldkommenhed,  det  var  ham  muligt  at  naa.  I-'t  af  hans  mærkeligste  Billeder  er  el 
Dobbellportræt,  en  italiensk  Kla'dehandler,  der  staar  med  sin  Trolovede  eller  Hustru  ved  Haandcn  i  en 
Stue.  Manden  gor  trods  sit  line  Racepræg  en  lidt  komisk  Figur  med  sin  snurrige  hoje  Hat,  sin  hævede 
liHJre  Haaiid  og  sin  betivnkelige  .\lvorsmine.  Men  hvor  er  det  en  levende  og  karaklerlro  Skildring  af  et 
mærkeligt  Menneske  I  Damen,  der  er  klædt  i  Datidens  besynderlige  og  miskl;i>dende  Modedragt.  li.ir  et  lidt 
dukkeagtigt  Hoved,  men  Udtrykkel  er  smukt.  Saa  er  der  Stuen  med  de  aabne  Vinduer,  med  i\cn  statelige 
Messinglysekrone,  hvis  ene  Lys  er  tændt,  med  den  store  Seng  og  det  runde  Spejl,  der  afspejler  Rummel 
og  lo  indtrædende  l'ersoner.  Det  er  alt  mail  med  en  pligttro  Nojagtighed,  en  Skonhed  i  Farven,  en  Finhed 
i  Lysvirkningen,  som  ingen  for  van  Kyckerne  nogensinde  havde  ilromt  om  al  opnaa.  Del  er  vel  endog 
lvivlson)l,  om  der  nogensinde  senere  er  malt  el  ypperligere  Inleriorbillede.  Maaske  giver  dog  Billedet  af 
Kansleren   Rollin,  som   kna>ler  for  Madonna,  den  fyldigste   Besked  om  alle  Jan  van  Kycks  .Kvncr.     Der  er  for 


ck:    .\riiuliiiii  og  hnns   lltislrii.     F.omlon. 


87 


iiii.l.i:i>KiiNsii  s 


Flg.  175.     Jau   van   l'vcU:    Kansleren   r.ollin  tilbedende   Madonna.     Louvre. 


NVeyclen  i,t  onilr   1  100,   ri.  1461).    Allervæik.    Museet  i   Berlin. 


ilcl  forsk*  t-ii  i(i<l' 
lii({cnile  .liiiiirru 
M:iriu,  lille  <>)■ 
Itiittet,  men  lin 
<>•>  ny(lcli;{,  80in 
hvor  hun  lykkes 
l)i-(lst  U)v  .Miileren, 
selv  om  liun 
m:in({lcr  <lc  itali- 
enske Miidonnaers 
stilliihlf  Klegant-e 
oti  cr  nogi't  sliv 
i  Niikkcn,  mt-ilons 
hun  viirsoml  hol- 
(ItT  (lul  lillf  Dren- 
{ieharn  al'  ægle 
nordisk  Karakter. 
Der  er  dernæst  i 
den  aahne,  kirkc- 
li^^nenilc  Hal  et 
luterior  af  udsø{{t 
l'inlied  i  'J'oncr- 
ne  og  udsø}>t  De- 
likatesse i  Be- 
handlingen. Der 
er  endvidere  Ud- 
sigten over  Urtc- 
gaarden  lil  Byen 
ved  I-loden ,  set 
med  det  nyvaagnc 
Bliks  omme  Be- 
tagethed af  den 
n_\s()|Klagede  Na- 
tur. Der  er  en- 
deligl  Kansleren 
selv  i  sin  pragt- 
fulde og  dejligt 
malle  Dragt  og 
med  sit  mester- 
ligt karakterisere- 
de kloge  Stats- 
mandshoved.  Han 
ser  mod  Madonna 
med  dette  mær- 
keligt andagtsful- 
de, alvorligt  op- 
mærksomme Blik, 
der  haade  skuer 
skarpt  og  fjærnt, 
cl  Blik,  der  ret 
ofte  giver  Sjæls- 
udtrykket  til  Jan 
van  Eycks  sniaa 
Mandsporlræter 
og  lader  dem  se 
lul  som  drøm- 
mende Forskere, 
som  Kunstnere 
eller  Opdagere. 

Efter  hvad  vi 
tror  al  kunne 
skonne,  har  Brø- 
drene van  Evf.ks 
Virksomhed  be- 
stemt Karakteren 


S. s 


.\iii)ni:i.Ai.i)r-ui;N  or,  hknæssancens  fhembrl-d 


Fig.  177 


:if  hele  del  15de  Aarh.s  ypperlige  nederlandske 
Malerkunst,  uagtet  vi  kun  med  Sikkerhed  ved, 
al  den  lidet  fremragende  Maler  l'elrus  Kri- 
stus har  været  Lærling  af  Jan  van  Eyck.  Ved 
Jan  van  Kycks  Død  stod  Byen  Uryssels  offici- 
elle Maler,  Piogier  van  der  ^Vcyden  fru 
Tournai,  som  Nederlandenes  betydeligste  og  be- 
romleste  Kunstner.  Kan  benytter  van  Kycker- 
nes  sirlige  Malcmaade  og  straalende  Farvepragt, 
men  hans  Kunstnerkarakter  er  yderst  forskellig 
fra  deres.  Deres  Figurer  har  stille  Sjæle  og 
bruger  ikke  .stærke  Bevægelser,  Kogler  van  der 
\Yeyden  fremstiller  med  Forkierliglied  de  liden- 
skabeligt bevægede  Optrin,  det  vilde  og  vold-  \ 
somme  Sjæ'lsojn'or,  Jammeren  ved  Kristi  sam- 
menfaldne Lig,  der  loses  af  Korset,  den  daa- 
iiende  Jomfru  Maria,  de  fordiinitc  Sjæles  l'iiislcr 
og  Kval.  lian  har  ikke  van  Lyekernes  laalmo- 
dige  Omhu  i  Studiet  af  de  line  maleriske  Virk- 
ninger, hans  Form  kan  va-rc  haard,  skarp,  kan- 
tet og  tør,  Bevæ'gelserne  stive  og  ufri,  men  der 
kan  være  en  gribende,  ja  rystende  Alvor  i  hans 
veltalende  Fremstilling  af  den  knugende  Sorg, 
der  ikke  linder  Lise  i  Taarer  eller  Ord.  Uagtet 
van  der  Weydens  Dygtighed  i  del  rent  maleri- 
ske ofte  er  beundringsværdig,  synes  han  mere 
end  van  I->ckerne  at  have  staael  i  el  nært  F'or- 
hold  til  liilledhuggcrkunslen.  F'ra  Tournai 
stammede  sikkert  ogsaa  en  anden  dygtig  Maler, 
hvis  Navn  er  ukendt  eller  tvivlsomt,  og  som 
derfor  eller  et  af  sine  Ilovedva-rkers  oprinilclige 
Plads  gaar  under  Beiuvviielsen  »Mesteren  fra 
F'lémalle  .  1  formel  Henseende  ligner  hans 
Billeder  ofte   Bogier  van  der  Wevdens,  men  hau 


l"ig.  17S.    Haui  Meuillug:    Portræt.    FraiiLfu;l  «.  M. 


BII.I.IIDKUNSTBN 


linder  særlig  Por- 
nojelst  i  c-ii  udforlig 
Skildrin)<  af  de  hyn- 
fiflifif,  rjj^tiidslyrt'di- 
ncderliiridske  Slur- 
ruiii,  livori  han  fi- 
ler Datidens  enful- 
difie  Skik  indlogerer 
den  hellige  Familie. 
Hogier  van  der 
Weyden  foretog  i 
1450  en  Pilgrims- 
rejse til  Hom,  men 
lige  saa  lidt  som  de 
andre  Nederlændere 
lod  han  sig  paavirkc 
af  italiensk  Kunst. 
Italienerne  beundre- 
de deiiiiiod  de  ne- 
derlrmdske  .Malere 
og  bestilte  ofte  Bil- 
leder hos  dem.  l-;i 
af  de  anseligsle  o^ 
bedste  Værker  af  den 
gaiulc  iicderlandski- 
Malerskole  er  det 
store  Alterværk,  der 
af  Medicecrnes  Agent 
i  Briigge  sar  bestilt 
hos  H  ngo  van  der 
("■o es  til  en  Kirke  i 
Klorens ,  og  som 
endnu  i  denne  By 
giver  et  særligt  glim- 
rende Vidnesbyrd 
om,  at  Nederlænder- 
nes paa  mange 
Punkter  naive  Ma- 
lerkunst godt  taaler 
at  ses  ved  Siden  af 
Italienernes.  Der  er 
ikke  alene  saa  me- 
gen     Elskværdighed 

i      Hovedbilledets 
Skildring  af  Madon- 
nas.    Hyrdernes     og 
Englenes  Glæde  over 
det  lille,  nogne  Kri- 
stusbarn,  der  er  lagt 
paa    Jorden    til    al- 
mindelig   Beskuelse, 
der  er  ogsaa  en  saa- 
dan  Finhed  og  Kraft 
i   Karakteristiken    af 
de    brune    Hyrder   og  Fløjenes   sjælfulde  Portrætfigurer,   —   især  en    lille  Pige  med  et  mut   Barneudtryk,    — 
at    Italienerne    har   kunnet   studere  et  saadant  Billede   med  betydeligt  Udbytte.     Ghirlandajo    har    efterlignet 
Hyrderne  i  et  af  sine  Billeder. 

Den  mest  berømte,  den  folkekæreste  af  alle  van  Eyckernes  Efterfølgere  er  Rogier  van  der  Weydens 
Kiev,  den  tyskfodte  Hans  Memling,  der  i  det  lode  Aarh.s  Slutning  levede  i  Brugge,  agtet  og  skattet,  som 
han  fortjente  at  være  det.  Maaske  kan  med  Rette  baade  Rogier  van  der  Weyden  og  Hugo-  van  der  Goes 
betegnes  som  betydeligere,  i  hvert  F'ald  stærkere  søgende,  villende,  kæmpende  Talenter.  .Men  der  er  allige- 
vel ingen,  der  i  højere  Grad  end  Memling  forener  alle  den  gamle  nederlandske  Malerskoles  mest  hjærtevin- 
dende  Egenskaber,  dens  varme  Glæde  over  Lysets  og  Farvernes  Skønhed  paa  Vorherres  velsignede  Jord, 
dens  fine  Nænsomhed  i  Gennemforeisen  af  alt,  fra  de  juvelbesatte  Guldsmykker  paa  Figurernes  folderige 
Dragter  til  Baggrundslandskabernes  fjærne  Træer  og  Høje  under  den  sølvllimrende  Æter.     Af  alle  de  stilfær- 


Fig.  179.     Hans   Memling:    Madonna  mellem   Engle.     Florcns. 


A  .\  ■    V  fcXO  ■  b  r  At  i  J>-^V£.l:i_:Lå-k^a=3ga--" -g-^ 


HANS  MEMLIiNG 

(F.   i   Narhoiliii  af  Mainz  omtr.   1430?.  d.   i   Miunj;''   H!'^> 
PORTRÆT  AF  MARTIN  van  NII^UWKXHOVK    StUa.vs  Hosi-irAii- r.  RiuT.fiK 


MII)Di;i..\I.UEKIiS  OG  KENÆSSANCES'S  FKKMKia'D 


(lii^c  ^lammclflamskc  Malere  er  Meniliog  inaaske 
(len,  livis  Følelse  har  mindst  Sving  og  mest 
sHillo  Dybde.  Kn  Hække  af  hans  ypperste  Arbej- 
der lindes  i  Hriignes  St.  Hans-Mospital,  hvor 
han  el'ler  et  uhjemlet  Sagn  selv  skal  have  sogt 
Pleje  og  Fred  fra  Verden.  Dér  er  et  af  hans 
skonnesle  Hilleder  af  den  strengt  alvorlige,  una'r- 
nic'ligt  tiiHligc  Joinlrii  Marie  med  Kristusbarnet 
paa  sit  Skod  mellem  Engle  og  llelgne.  Dér  er 
det  beromte  Helikvieskrin,  paa  hvilket  Meiuling 
i  en  lia-kke  nydelige  og  yndefulde  Sniaabilledcr 
har  skildret,  hvorledes  Ursula  og  hendes  mange 
.lomfruer  rejser  til  Kom  for  at  faa  Pavens  Vel- 
signelse og  paa  Tilbagevejen  alle  finder  Martyr- 
dodcn  i  Køln.  Dér  er  endeligt  det  allerbedste 
af  Memlings  mange  gode  Portiatbilleder,  Por- 
trælet  af  Martin  van  Nieuwenhove.  Sammen 
med  et  Madonnabillede  af  samme  Størrelse  har 
<let  dannet  et  lille  Alter  til  at  klap|)e  sammen; 
derfor  folder  den  unge  Mand  sine  Ilænder  over 
den  opslagne  Bonnebog.  Man  synes,  som  næ- 
sten alle  Memlings  Modeller,  al  have  faaet  til- 
delt noget  af  Malerens  eget  blide  Sind  og  dybe 
Sjælefred.  IJag  hans  Nakke  ses  over  et  aabent- 
staaende  Vindu  et  Glasmaleri  med  hans  Navne- 
helgen,  den  hellige  Martin,  der  deler  sin  Kapiie 
med  den  fattige  Betler;  han  synes  selv  ikke  min- 
dre from  og  retskalTen.  Hans  line,  varme 
Lød,  hans  violette  Dragt  og  Vinduerne  med 
Glasmaleriet  i  de  brogede  Farver  er  malte  med 
det  mest  fuldendte  Mesterskab.  Udmæ-rkede 
Billeder  af  Mending  har  i  øvrigt  allerede  i  gam- 
mel Tid  fundet  Vej  vidt  ud  i  Verden,  til  Galle- 
riet i  Florens,  til  Kirkerne  i  Liibeck  og  Dan/.ig. 
1  Nederlandenes  nordlige  Pi'ovinser,  det  nu- 
værende Holland,  havde  Malerkunsten  da  i  alt 
xæsentligl   samme   Karakter,   som   i   det   egentlige 

Flandern.  Haarlenmiermaleren  Albert  van  Ouwaters  Fremstilling  af  Lasari  Opvækkelse  er  især  mær- 
kelig ved  F'arvens  Kraft  og  ved  den  maleriske  Finhed  i  Behandlingen  af  det  Kirkeinterior,  hvor  Maleren 
har  ladet  Handlingen  foregaa.  Hans  begavede  Kiev  Gcertgen  tot  Sfnl  Jans,  der  i  et  af  sine  Billeder 
med  beundringsværdig  F'inhed  i  Følelsen  og  i  Studiet  har  fremstillet  Kristi  Lig.  hvilende  nioil  .lomfru 
Marias  Skod,  har  allerede  indladt  sig  paa  at  karakterisere  de  i  deres  brutale  IK-vslighed  komiske  l'olketypcr, 
af  hvilke  de  senere  Tiders  hollandske  Malere  havde  saa  stor  Morskab.  Han  interesserer  sig  ogsaa  levenilc 
for  Billedernes  landskabelige  Baggrunde  ligesom  en  tredje  Maler  fra  Haarlem,  Direk  Houts.  der  nedsatte 
sig  i  Léjweii  og  udnævntes  til  denne  Bys  ollirielle  Malor.  Ofte  kan  jo  de  gamle  nederlandske  Malere 
forekomme  os  besynderligt  naive  i  deres  Fremstillingsnuiade  og  Figurtegning.  Direk  Bouts  er  dog  den  naiveste 
af  dem  alle.  I  et  af  sine  Billeder  bar  han  fremstillet  den  hellige  lu-asmus' grusonuiie  Martyrdød;  Tarmene 
bliver  haspede  ud  af  hans  Liv.  Han  taaler  det  uden  at  kny,  Bodlerne  vinder  dem  op  som  om  det  var 
Tougværk,  kun   deres  Miner  udtrykker  klart,  at  Arbejdet  ikke  er   dem  behageligt,    og  selv  den   haarde    Tyran 

gribes  af  vag   Medfølelse   ved     at  se  et    saa    taal-  

somt  lidende  Lam.  Tydeligere  end  nogen  anden 
i-øber  ogsaa  Bouls,  at  Nederkendernes  Behand- 
ling af  den  menneskelige  Skikkelse  ikke  hviler 
paa  den  faste  og  sikre  Grundvold,  Italienerne 
havde  skaffet  sig  for  denne  ved  Ihærdige  Stu- 
dier af  Menneskelegemets  Bvguing.  Hans  l'Igu- 
rer  er  tynde,  siualle,  stive  som  Sild,  de  staar 
usikkert  paa  deres  lange  Storkeben  øg  Maleren 
viser  den  beklageligste  rbeha'udighed,  naar  han 
maa  indlade  sig  med  Fortkortniugens  vanskelige 
Kunst.  Men  hvor  spagfærdigt  han  end  gengiver 
Sjælsbevægelsernes  Udtryk,  rammer  han  ilem 
med  stor  Sikkerhed  og  Finhed,  hans  Behandling 

or  omhyggelig  og  smuk,    hans    Landskaber    ny-        n^  ,si     („-crig.!.  loi  suii  .lai.MiSilc  Aarh  ). 
delige,  ofte  overraskende  stemningsfulde  og  lians  uf  iiilirdfi  i  Wieu. 


180.    .\lborl  van  Ouwatei- (lode  .\aili.).   I.asari  Opv;i'kkel-.o.    Berlin. 


lill.I.tUKl  NSIIA 


Fig.  1S2.     Dlrck   BouU  (f.  omlr.  1420,   d.  1173)      Deu   liflliije   Erasmus'  Mai  Ijiliiiii      Peleisldrkeii  i  I.éwen. 


«1   David  (d.  1523).    Madonna  mellem  Helge 


rific  OU  iniltle  l'ui-- 

vctiivniiit^      iiltid 
ovfror<lc'iitli({    dej- 

lig 

Hvor  nian^c  ny 
l-'i)rsoj;  iler  end 
vovedi-s  af  den  ne- 
derlandske Muler- 
kiinsl,  Træet  hav- 
de dog  allerede 
straks,  da  det  skud 
al'   Jorden,     haarel 

sine  modneste 
Friif^ter.  Ilos  Gen- 
teraltcrets  Skabere 
var  der  en  mere 
energisk  Stræben 
eftc  r  al  mestre 
Herredømmet  over 
den  menneskelige 
Skikkelse,  end  vi 
Iræffer  hos  nogen 
af  deres  Efterføl- 
gere. Ilos  saa  elsk- 
værdige og  dygtige 
Malere  som  Meni- 
ling  og  Bouls  over- 
ser vi  i  Glæden 
over  deres  mange 
Dyder  gerne  deres 
Svagheder,  skøndt 
de  er  aabenbare 
nok;  vi  vilde  selv 
ikke  undvære  dem, 
thi  de  synes  os 
uadskilleligt  for- 
bundne med  Egen- 
skaber, der  er  os 
dyrebare.  Fejl  føl- 
ger med  Fortrin, 
som  Skyggen  med 
Lyset;  den  mest 
lydefri  Kunst  er 
ikke  altid  den  bed- 
ste. Men  det  er 
klart,  at  en  Maler- 
kunst, der  i  saa 
høj  Grad  som  den 
gamle  nederland- 
ske faldt  til  Ro  in- 
denfor sin  snævre 
Begrænsning ,  af- 
fandt sig  med  sine 

Skrøbeligheder 
som  uafvendelige 
og  ikke  havde  Tan- 
ke for  at  søge  at 
blive  dem  kvit,  ikke 
gennem  et  helt  Aar- 
hundrede       kunde 

bevare       samme 
Friskhed  og  Kraft. 
Allerede  hos  Mem- 
lings  dygtige  Elev. 
Hollænderen     Ge- 


92 


MIOUEI.AI.DEUbN   OG   KtNÆSSANCRNS   KHRMUKUO 

rard  David,  der  trofast  malle  enkelte  dramatiske  Æmner  og  mange  huslige  Andaglsbilledcr  i  Lærerens 
Stil,  er  der  Tegn  til,  at  Skolen  gaar  nedad,  er  ved  al  stivne  og  mattes.  Og  da  det  16de  Aarh.  kommer 
med  sine  ny  Tanker  og  selv  til  Nederlandene  bringer  glimrende  Vidnesbyrd  om  <lcl  høje  og  fri,  i  et  og  alt 
storstilede  og  fuldkomne  Mestcrska'j,  Hojrenæssancens  ilalicnske  Malerkunst  havde  i  Kje,  er  det  ude  med 
den.  Den  viser  sig  |iludscligt  i  det  ny  Lys  besk;eninicnde  fattig  og  enfoldig  og  upassende  gammeldags,  en 
Olding,  der  har  overlevet  sig  selv  og  helst  hurtigst  muligt  bor  gaa  i  sin  Grav. 

Oet  er  iovrigt  ikke  alene  Oljebllledernc,  der  lærer  os  at  skatte  de  gamle  nederlan<lske  Malere.  De 
Tapeter,  der  er  vævede  efter  deres  Tegninger,  hører  til  de  skonnesle  i  Verden.  Hønncboger  og  andre 
llaandskril'ter  har  de  smykket  med  yderst  sirligt  behandlede  og  henrivende  nydelige  Vandfarve- .Miniaturer; 
Maanedsbilledcrne  i  del  saakaldle  »Breviarium  Grimani«  i  Venedig  er  med  Rette  særlig  berømte.  Endeligt 
bor  det  mindes,  at  de  i  Fællesskab  med  dygtige  Billedskærere  har  udfort  pragtfulde  .\lterværkcr  med  ud- 
skaarne,  forgyldte  og  malede  Figurer  i  Hovedteltcrne  og  Billeder  paa  Fløjene.  Under  Katolicismens  sidste 
Tid  i  Danmark  var  slige  .■Mterværker  en  sogt  Pryd  for  vore  Kirker,  rigtignok  var  det  mesl  tyske  Arbejder 
af  denne  .\rt,  vi  modtog  herhjemme,  i  det  l.'xle  "Aarh.s  Slutning  havde  Tyskland  ikke  blot  mange  behæn- 
dige Billedskærere,  nirn  ogsaa  ikke  faa  Billedhuf^gere  af  Rang,  saalcdes  i  Nurnberg  den  friske  og  djærve 
Adam   Kraft  og  i  Wurzlnng  den   følelsesfulde  Tilman    Riemensch  n  eide  r. 

Del  15de  Aarh. s  tyske  .Malerkunst  er  efter  Stephan  Lochners  Tid  kun  mere  eller  mindre  klodset  Efler- 
ligning  af  den  nederlandske.  Kun  en  eneste  af  Datidens  tyske  Malere,  Martin  Schongauer,  kan  med 
Rette  •■egnes  mellem  Verdenskunstens  virkelige  Mestre,  og  det  ikke  paa  Grund  af  sine  Billeder,  men  paa 
Grund  uf  sine  smukke  Kobberstik.  Guldsmedene,  der  paa  Metalplader  havde  indgraveret  Tegninger,  som  skulde 
udfyldes  med  >Niello  ens  sorte  Masse,  havde  fundet  paa  at  tage  Aftryk  af  Pladerne  for  at  kunne  beregne 
Virkningen  under  Udarbejdelsen.  Det  blev  snart  forstaaet,  at  der  ad  denne  Vej  kunde  naas  en  Mangfoldig- 
gorels«  af  Rilleder  som  gennem  Bogtrykkerkunsten  en  Mangfoldiggørelse  af  Boger.  Samme  Maal  søgtes 
gennem  Udviklingen  af  Træsnittet,  Altryk  af  den  Tegning,  der  stod  ophøjet  i  Træstokkene,  naar  Grunden 
om  den  var  bortskaaren.  Ogsaa  italienske  Kunstnere  anvendte  disse  Fremgangsmaader,  .Mantegna  har 
selv  gengivet  nogle  af  sine  storstilede  Kompositioner  i   Kobberstik. 

Størstedelen  af  det  15de  Aarh  s  franske  Malerkunst  er  ogsaa  stærkt  paavirket  fra  den  nederlandske. 
Det  ga'lder  b  ;ade  om  de  mange  franske  Minialurmaleres  udmærkede  Arbejder  og  om  de  Billeder,  som 
Nicolas  Froment  o.  a.  udførte  for  den  kunstelskende  Kong  Rene  i  Provence.  Den  ypperslc  af  Aarhun- 
dredets  franske  Malere,  Jean  Fouquet,  er  dog  stærkere  paavirket  fra  Italienerne.  Baade  i  sine  smukke 
Miniaturer  og  i  sine  Portrætbilleder  er  han  en  ejendommelig  og  fremragende  Mester,  som  ingen  af  de  sam- 
tidige Tyskere  kommer  nær.  I  Spaniens  Malerkunst  var  den  nederlandske  Stil  næsten  eneraadende.  Sær- 
ligt synes  Spanierne  at  have  følt  sig  tiltalt  af  Bogier  van  der  Weydens  mørke  .\lvor,  som  ogsaa  paa  mange 
af  de  tyske  Kunstnere  havde  gjort  stærkt  Indtryk.  L.ænge  efter  at  den  gamle  nederlandske  Stil  overalt  var 
forladt,  bortsmeltet  for  Hojrenæssancens  straalende  Sol,  søger  den  spanske  Maler  Luis  de  .Morales 
skaanselslost  bitre  Udtryk  for  den  dybeste  Lidelse  og  dybeste  Smerte  og  maler  endnu  Jomfru  Maries  Sorg 
ved   Kristi   mishandlede   Lig  i   Rogier  van  der  Weydens  Aand,  næslen  i   hans  Stil. 


Fi(j,  1S4.     Hogipr  vim  der  Weydens  Stil      Krislushovcdct 
pnn  Veronikas  Svededug.    Aniwerpeii. 


FIg.  IS 


Oruzi>-      Mil.iiio. 


III. 

DC  storsle  Gaver,«  siger  Maleren  Vasari  i  sit  biografiske  Værk,  »daler  ved  Himlens  Naade  ned  til 
Menneskene.  Underliden  samles  hos  en  enkelt  baade  Skønhed,  Ynde  oy  Talent  paa  en  saadan 
Maade,  at  hele  hans  Virken  bliver  guddommelig,  overtrælTer  all,  hvad  andre  kan  udrette,  og  viser, 
at  den  skyldes  Guds  Gavmildhed  og  ikke  menneskelig  Kunst.  Det  sans  hos  Leonardo  da  Vine  i.  Hans 
Legemsskonhed  er  aldrig  noksom  prist,  enhver  af  hans  Gerninger  var  piæget  af  uendelig  Ynde,  og  hvad 
end  hans  Vilje  valgte  af  vanskelige  Maal,  naaede  han  dem  let  og  sikkert.  Rige  og  mangfoldige  var  hans 
.Evner  og  forenede  med  vidunderlig  Smidighed,  hojbaaren  og  storladen  var  stedse  hans  Aand  og  hans 
Attraa.     Vidtberonit  l)lev  hans  Navn,  hojt  æret  af  hans  Samlid,  dog  endnu   mere  af  senere  Slægter.t 

Alle  Fuldkommenheder  synes  i  eneslaaende  Grad  forenede  hos  delle  Menneske,  der  i  1452  var  født  i 
den  lille  Bjærgby  Vinci  som  uægte  Son  af  en  Bondepige  og  af  en  jævn  Landsbynotar.  Skøn  som  en  af 
Aniikens  Gudeskikkelser  var  han  tillige  saa  stærk,  at  han  kunde  vride  en  Klokkeknevl  og  med  en  Finger 
knække  en  Hestesko.  Han  var  en  glimrende  Fægtemester  og  en  fuldendt  Rytter.  Han  vandt  alle  Hjærter, 
siger  Vasari,  saa  megen  daarende  Fortryllelse  var  der  i  hans  Tale.  Til  den  Solvliilh,  han  selv  havde  dannet 
og  stedse  bar  hos  sig,  improviserede  han  aandrige  og  velklingende  Vers.  Han  var  ikke  alene  —  som  ogsaa 
andre  af  de  store  italienske  Kunstnere  —  paa  samme  Tid  Maler,  Billedhugger,  Arkitekt,  Musiker  og  Poet, 
han  var  tillige  Matematiker,  Mekaniker,  Ingenior,  Naturforsker  og  Anatom,  i  Sandhed  et  »Overmenneske?, 
det  mest  alsidige  Geni,  Historien  kender,  den  videste  Intelligens,  der  nogensinde  er  rummet  i  en  Menneske- 
hjærne.  Hans  efterladte  Optegnelser,  nedskrevne  med  en  besynderlig  Spejlskrift,  der  paa  østerlandsk  Vis 
er  fort  fra  hojre  til  venstre  og  som  det  har  kostet  megen  Besvær  at  tyde,  viser,  at  han  som  Tænker  og 
Forsker  var  langt  forud  for  sin  Tid.  Han  har  forudanet  mange  af  de  Opdagelser,  for  hvilke  senere  Tider 
har  hostet  /Kren. 

Han  var  ogsaa  som  Maler  en  Soger  og  Forsøger.  Ofte  afbrod  han  et  Arbejde,  der  synes  os  godt  paa 
Vej  til  det  fuldkomne,  fordi  en  Drom  om  en  endnu  mere  ideel  Fuldkommenhed  fik  Magten  i  hans  Sind. 
Da  tilmed  mange  af  hans  Arbejder  er  forsvundne,  er  der  kun  levnet  forholdsvis  faa  Kunstværker  fra  hans 
Haand.  Ukendte  er  os  alle  de  mærkelige  Arbejder,  han  skal  have  udfort  kort  Tid  efter  at  han  forlod  Ve- 
rocchios  Værksted,  saaledes  det  Skjold,  paa  hvilket  han  efter  Studier  af  alskens  væmmeligt  Kryb  havde 
komponeret  et  skrækindjagende  Uhyre.  Tilintetgjort  er  den  store  Rytterstatue,  han  efter  lange  Tiders  For- 
beredelser og  Overvejelser  havde  udfort  for  Herskeren  af  Milano,  hvem  han  i  mange  Aar  (1492  —  1499) 
tjente  som  Kunstner,  Musiker,  Feltingenior  og  Opfinder  af  mekaniske  Kunststykker  til  Brug  ved  Hoffets 
Fester.  Tilintetgjort  er  ogsaa  den  af  Leonardos  Samtid  hojtbeundrede,  til  Raadhuset  i  Florens  udførte, 
Karton  af  Hytterkampen,  om  hvis  ildfuldt  dramatiske  Liv  vi  dog  kan  gore  os  en  Forestilling  gennem  en 
Tegning  fra  en  langt  senere  Tid  efter  en  af  Kartonens  Hovedgrupper:  fire  Ryttere,  der  kæmper  om  en 
Fane,  medens  to  af  deres  stejlende  Heste  bides.  Andre  af  Leonardos  Hovedværker  er  kun  levnede  os  i 
Ruiner. 

Kun  en  Ruin  er  det  berømte,  gennem  utilfredsstillende  Gengivelser  over  al  Verden  kendte,  store  og 
herlige  Nadverbillede,  han  i  et  Kloster  i  Milano  malte  paa  Spisesalens  Endevæg.  Bag  det  lan^e  Bord  sidder 
i  Billedets  Midte  den  ædle,  blide,  vemodige  Kristus;  han  har  udtalt  Ordene  »En  af  Eder  vil  forraade  mig?« 
og  derved  pludseligt  bragt  sine  Bordfæller  i  det  hæfligste  Sjælsopror.  Med  Italienernes  stærke  Haandbevæ- 
gelser  udtrykker  Apostlene  —  enhver  efter  sin  ejendommelige  Karakter  —  Bestyrtelse,  Harme,  Sorg,  Tvrvl 
eller  Bevidstheden  om  Uskyld.  Kun  den  skumle  Judas  krammer  nieci  sin  griske  Haand  om  Pengeposen  og 
stirrer  skrækslagen  mod  den,  der  i  hans  Sjæls  Dyb  har  læst  hans  hemmelige  Brode.  Medens  i  de  ældre 
Billeder  Judas  enfoldigt  var  bleven  udpeget  som  Skurken  ved  at   sidde   alle  de  andre  fjærnt,    har    han    her 


94 


LIONARDO  DA  VlNCl 

(V.  1452  paa  Villa  Viiici  ved  Empoli  i  Italk-n,  d.  1519  paa  Slottot  C.loux  ved  Amboiso  i  iMankris) 
POHTHÆT  AF  MONNA  LISA  GHKHARDINI.     Louvuk 


IIOJHI-.N.ESSANCIiN,  DET  SliKSTtNOL  AAUU. 


Plads  mellem  de  ypjierslc  :if 
Apostlene;  l'eler,  licr  netop 
varsomt  vender  sin  Kniv  fur 
ikke  at  saare  Judas,  Ijojer 
sig  bag  hans  Hy^  til  Johan- 
nes for  at  hede  denne  s[)(ii't;e 
Kristus,  hvem  Forra'deieii 
er.  En  saadan  Frenislilhrig 
af  det  øjehlikkelige  I,iv,  der 
hlusser  op  ved  et  Oid,  (\vr 
er  falden  som  Gnisl  i  'lOn- 
der,  var  aldrig  forlien  set. 
I-injcvirkningen  og  Liiije- 
llugten  i  denne  Komposilion 

—  med  lo  Grujjper  af  tre  op- 
hidsede Apostle  paa  hver 
Siile  af  Kristi  urokkelige 
Sjælefred,  —  er  genneiul;er.kt 
og  gennemført  med  et  Me- 
sterskab, der  end  ikke  over- 
tnell'es  af  Oidtitlens  ypperste 
Kunst.  Endelig  har  l.eo- 
nardo  i  selve  Form-  og  l'"ar- 
vebehandlingen  fort  Maler- 
kunsten O])  til  dens  hojeste 
Spids.      Med    ham    begynder 

—  som  forhen  med  (liotto 
Og  med  Masaccio  —  en  ny 
Tid  i  den  italienske  Kunsl. 
All  det  gande  blegner  og 
forsvinder  ,  »llojreniessmi- 
cens«  Manddomslid  ei'  inde, 
L'ngdomstroskyldigliedeii  og 
l'nudomsenfoldigheden  foi' 
stedse  forbi. 

Næslen  lige  saa  bernml 
som  Leonardos  Nadverhille- 
de  er  hans  Portr;i't  af  in 
florentinsk  Skimhed,  Mona 
1-isa.  Han  siges  at  have 
arbejdet  paa  det  i  fire  Anr 
uden  al  faa  det  helt  fuld- 
endt; senere  medtog  han 
det  til  Frankrig,  hvor  han 
levede  sine  sidste  Aar.  Uag- 
tet Portrætels  Far\er  er  me- 
get mørknede  og  delvis  ud- 
slukte, har  det  bevaret  sit  vidunderlige,  næsten  dcTmoniskc  Liv.  der  lokker  hver  henfarende  >!enneskesl;pgt 
ind  i  samme  Fortryllelses  Net  og  lader  den  ængstes  og  forvirres  af  den  selsonmie  Sodme  og  ('e.i  selsomme 
Spot  i  denne  gaadefuldc  Kvinde.sjiels  evigt  smilende  Ojne  og  Mund.  Oettc  besynderligt  levende  Smil  har 
han  genfundet  for  mange  af  sine  Idealskikkelser,  det  er  baade  hos  Jomfru  Maria  og  hos  Anna  i  det  mær- 
kelige Billede,  hvor  Madonna,  siddende  paa  sin  Moders  Skod,  hojer  sig  frem  mod  Kristusbai  nel  der  leger 
med  et  Lam.  Ogsaa  i  mange  af  Leonardos  llaandlegniuger  straaler  et  seLhevidst  og  overmodig!  Sniil  fra 
Portrætstudier  og  Ideallioveder.  Leonardos  'tegninger,  der  altid  er  fængslemie,  fordi  de  indvier  os  i  en 
stor  Aands  Tanker  og  Forsøg,  og  ofle  overordentlig  dejiige,  vi.scr  iovrigt  ikke  blot  Studier  af  del  skonne. 
men  ogsaa  af  det  hæslige.  For  at  kunne  naa  Formernes  ideale  Harmoni  har  han  sogt  al  gore  sig  Rede 
for  alle  Disharmonier,  iagttaget  eller  selv  o|)l'undet  sk:enimende  Misforhold  eller  Misdannelser  og  i  en  Hække 
sære  Vr;vngl)illeder  efterligrct  den  lunefuldt  skabende  Naturs  tilsyneladende   Fejltagelser  eller  Misgreb. 

Af  Leonardos  mange  Kfterlignere  er  Hernardino  Luini  den  bedste.  l-"n  ejendommelig  indt.igende 
Ynde  og  Mildhed  uilnuvrUer  baade  hans  store  Fresker  og  hans  Slallelihilleder,  af  hvilke  Hryslhilleilet  af 
den  hellige  Katarina  lindes  i  Kunslmuseel  i  Kobenhavn.  Del  luldende  Hoved,  der  er  formet  efter  Leonar- 
dos ideale  Type,  betragter  os  med  et  blidt  tungsindigt  Smil  i  t)jne  og  Mund;  i  dette  uforglemmeligt  sj:vl- 
fulde  Ldtryk  synes  en  lolelsesrig  Kvindenaturs  sarte  Sværmeri  blandet  med  Helgenindens  vise  Sagtmodighed 
og  Kongedatterens  hoje  Sja-lsadel.  St;erkt  paavirket  fra  Leonardo  er  ogsaa  .Maleren  Sodoma,  der  trods 
sil  rige  Talent  kan  v;ere  utækkelig  overlladisk  eller  ulækkelig  blodsoden. 


T.coiinrilo  da  Viiicl:   Den  hellige  Annn,  Jomrni  Marie  og  Krislush.irnel 


93 


BIM.KOKL'NSTEN 


187.     n-Miiardiiio 
liellige   Kntarinn 


131    .Iler   /.■.:i2).    Den 
et,   Kobcnliavn. 


Ilvor  manne  fijærtcr  I.eoiiarild  forslod  nt  vinile,  et  var 
(ler  (log,  sniii  viir  hum  lukket.  Det  \:ir  cl  af  de  største  og 
l)eiKle.  tier  no^ieiisinde  liar  banket  i  et  Meiineskebryst,  0(5 
(Icl  lilliorle  en  Kunstner,  der  i  Vierd  o^  lietydnin^  ingen- 
lunde staar  lilhaHe  for  Leonardo  selv,  Michelangelo  iJuo- 
narolli.  De  var  modsatte  Naturel-,  Ild  og  Vand.  Leonar- 
dos  var  den  kolde;  under  sin  stadige  So^;en  efter  at  fore 
Sonden  dybest  I  alle  Naturens  Lønkamre,  glemte  han  meget, 
han  ikke  burde  glemme,  lian  havde  en  kort  Hukommelse 
for  Venner  og  Velgorere,  og  viste  sig  stedse  villig  til  at 
tjene  hvilken  Magthaver,  det  skulde  v:cre,  med  sine  ildspy- 
ende Krigsmaskiner  og  sin  Kunst.  Han  ringeagtede  de  Kn- 
foldige,  der  ta-ndte  Vokslys  til  .1-JC  for  de  blinclc  liilleder 
og  troede  jiaa  den  Religion,  han  selv  har  forherliget.  Hvor 
Leonardo  var  kold,  var  Michelangelo  luende  Glod.  I  sære 
og  mægtige  K:empeskikkclser  sogle  lian  Form  for  sit  Hjær- 
tes  Dromme,  Liengsler  og  Lidelser,  sin  Higen  mod  Sljær- 
m'riie,  sin  hiije  l-'oragl  for  Lavsind  og  Usselhed,  sin  sorg- 
fulde Sjæls  blusende  Uro  og  rigt  bev:egede  Stemningsvcrden. 
Han  hører  nieppe  til  de  Icllest  forslaaelige  Kunstnere,  men 
han  er  dog  fra  hin  (iuldalder  den  største  af  de  store.  Ingen 
anden   naar  ham  i  titanisk  Vælde. 

Michelangelo  blev,  da  del  hverken  ved  haarde  Ord  eller 
torre  l'rygl  lykkedes  hans  Fader  al  undeilvinge  hans  Kunst- 
nertrang, sal  i  La-re  hos  den  florentinske  Maler  Domenico 
(ihirlandajo.  Læreren  har  ikke  paavirket  ham  synderligt, 
og  Malerkunsten  blev  ham  ikke  synderlig  kær,  uagtet  han 
allerede  i  sin  Ungdom  har  udfort  saa  betydelige  billeder  som  Hundbilledet  af  den  knælende  Madonna,  der 
vender  sig  tilbage  for  at  modtage  Krislusbarnct  fra  dels  l'lejeladcr,  medens  nogne  Ynglinge,  der  intet  har 
med  Handlingen  af  skalle,  efter 
Signorellis  I'orbillede  fylder 
Baggrunden.  Den  storladne  og 
mesterligt  byggede  Komposition 
er  dog  aabenbart  en  Plastikens 
Værk;  allerede  fra  sin  Amme, 
en  Stenliuggcrkone,  mente  Mi- 
chelangelo at  have  inddrukket 
sin  Forkærlighed  for  Billed- 
huggerkunsten. Under  Vejled- 
ning af  Billedhuggeren  Berlol- 
di,  en  Elev  af  Donalello,  havde 
han  studeret  Mediceernes  Sam- 
ling af  antike  Skulpturer  i  Klo- 
slerhaven  ved  San  Marco  og 
efterlignet  en  af  dem  saa  godt, 
at  Lorenzo  af  Medicis  tog  sig 
af  ham  og  gav  ham  et  Værelse 
i  sit  Palads.  I  de  urolige  Aar, 
der  fulgte  efter  Lorenzos  Død, 
opholdt  Michelangelo  sig  af- 
vekslende i  Bologna,  Florens 
og  Bom.  Hvor  glimrende  en 
teknisk  Dygtighed,  der  end  ud- 
mærker hans  plastiske  Begj'n- 
derarbejder,  frastødes  vi  dog 
ofte  af  Bevægelsernes  overdrev- 
ne Sirlighed  eller  af  noget 
blødt  og  smægtende,  der  er  den 
senere  Mester  ganske  fremmed. 
Men  allerede  25  Aar  gammel 
udførte  han  i  Rom  et  glimren- 
de Mesterværk,  den  store,  virk- 
ningsfuldt komponerede  Mar- 
morgruppe af  Madonna,  der 
sidder  i  stum  Sorg  med  Sønnens 


Fig.  188.     Michelangelo  Buonarotti  (1475 -1564).     Den  hellige  Familie.     Florens. 


IIØJKKNaiSSAS'CEN,  DET  SKKSTLNUI-;  AARH. 


Fig.  IS'.i.     MichclntiBelo:    Da 


»Aldrig  en    Mester  n()){eii    Tanke  foiler, 
.som  ej  i  Maiinorblokken   forst  \ar  hjemme; 
•-Ual  Tanken  loses  ud   fra  Stenens  (".emme. 
iiiaa  Haanden  lystre,    medens  Aanden  1,'locler. 

Ædle  og  lioje   Dame!    hos  Uig  moder 
jeg   Liv  og  Uod,  det  gode  og  det  slemme; 
formaar  min  Kunst  min  \'ilje  ej  at  fremme, 
da  kun  for  Kunstnerævnens  IJrist  jeg  hoder. 

Mod   Amor  og  Din  ("nnmlied  i  min   Kvide 

jeg  derfor  ikke  taabeligl   \il    larme, 

ej   heller  sukke:    .Skæbnen   skyldes   Noden  I 

Thi   Dod  og   Medynk   ved   hinandens  Side 

bor  i   Dit    ISiyst,  skondt  jeg,  trods  al   min    Varme 

som  ringe   Kunstner  til  min  Lod  faar  Dodcn.i 

Mange  ni'  Davidslnlueiis  Uesyiulcrliglu-tliT 
forklares  og  umiskyhies  ved,  al  Kunstneren 
er  kommen  tilkort  ved  sin  forliiigi'ede  Mar- 
morhlok,  som  han  har  forsogt  at  iiiinyllc  i 
største  Uilslr;i-kning.  Men  l-'ornihehanilliu- 
gen  af  alle  luikeltheder  er  livl'idd  og  me- 
sterlig, Slillingen  og  llovedel  har  el  steiu- 
ningsluhll  Udtryk  af  Vilje  og  'l'rods.  Det 
er  en  Karakter  i  Slægt  med  DonalcUos 
hellige  Georgs    og  med   Miehelangelos  egen. 

1  Kappestrid    med    Leonardo,    hvem    han 


kraftløse  Lig  i  sil  Skød.  —  Hjemkaldt  til  Florcns  af  sia  ned- 
lidcnde  Fader,  fik  han  her  en  stor  og  ærefuld  Opgave.  Af  en 
lorhuggct  Marmorblok,  iler  i  mange  Herrens  Aar  havde  lieidig- 
gel  jiaa  Ail>ejds|)ladsen  ved  Domkirken,  skulde  han  udfure  en 
Kicmpeskikkelse.  Del  blev  den  »Gigantc,  som  kaldes  David  og 
som  er  Kuben  bavnerne  velkendt  fra  den  Bronzeafstobning.  der 
intetsteds  i  deres  Uy  kan  finde  sin  rette  Tlads.  Men  lironze- 
alslobiiingen  forvansker  dens  Karakter,  hele  Kunstværkcis  S;rel 
er  .saa  at  sige  knyttet  til  Marmorets  Stof.  Den  er  jo  slet  Ikke 
bleven  til  som  de  moderne  Billedhuggerarbejder,  der  kan  be- 
stilles i  Marmor  eller  Bronze,  ligesom  man  ønsker;  vælger  man 
Marmoret,  sendes  Gibsmodellen  til  Italien,  hvor  dygtige  Haand- 
værkere  ved  en  sindrig,  ganske  mekanisk  Metode  overforer  den 
i  dette'  Slof,  saa  Billedhuggeren  selv  højst  har  Ulejlighed  med 
den  sidste  Afpudsning.  Miehelangelo  havde  ingen  stor  Ler- 
eller Gibsmodel,  kun  en  Voksskitse,  der  angav  hans  Grundtanke, 
ingen  Hjælpere,  selv  ikke  til  det  groveste  Arbejde.  Han  skulde 
borthugge  Marmoret,  indtil  han  havde  befriet  den  Figur,  som 
efter  en  Tanke,  han  i  flere  af  sine  Digte  har  udtrykt,  laa 
bundet  derinde.  StoH'ets  Form  befrugicde  hans  F'anlasi,  saaicdcs 
som  dets  Karakter  bestemte  hans  Behandling. 

En  af  Michelangelos  Sonetter  til  Vitloria  Colonna  lyder  saaledes: 


hin.  190.     Miclle 


iiigclo.    Monos.     Fra  Julius  II'; 
Vhicoli.    Rom. 


Giaviiiii.-1«.    S.  Pirlro  in 


iiii.i.p.i)ki;nstkn 


Fig.   191.      Michelangelo: 


-Statuer,  bestemte   for  Juli 


læle.      Louvie. 


liadcde  blindt  og  uretfærdig,  udforle  Michelangelo  efter  at  være  bleven  færdig  med  David,  en  Karton  fer 
et  Billede  til  Raadhnsct  i  Klorens.  Ligesom  Medbejlerens  er  den  gaaet  til  Grunde;  gennem  Kopier  har  vi 
Antydningen  af  den  Dristighed  og  Kraft,  med  hvilken  de  badende  Soldater,  der  overra.skes  af  et  Kampsigaal, 
her  var  fremstillede.  Kort  Tid  efter  kaldtes  Michelangelo  til  Rom  af  Julius  den  anden,  en  stridbar  og 
voldsom  Natur,  men  tillige  en  klog  og  dygtig  Pave  med  stor  Handlekraft  og  store  Planer,  desuden  en  ud- 
mærket Støtte  for  de  ypperste  Kunstnere.  Michelangelo  skulde  udfore  det  stolte  Gravmæle,  Paven  i  levende 
Live  onskede  sig  rejst.  Men  der  hvilede  en  saadan  Vanskæbne  over  dette  Foretagende,  at  Michelangelo 
senere  kaldte  det  sit  Livs  Tragedie.  Det  var  planlagt  som  Verdrns  pragtfuldeste  Skulpturværk  med  over 
40  Statuer  og  med  Relieffer  i  Mængde,  men  da  det  omsider  rejstes  40  Aar  efter  at  det  var  paabegyndt  og  32 
Aar  efter  Pavens  Dod,  fik  det  kun  en  eneste  Statue,  der  helt  skyldtes  Michelangelo,  nemlig  den  berømte 
Kolossalstatue  af  Moses.  Efter  at  have  forladt  Sinai  med  Guds  Bud  paa  Lovens  Tavler,  sidder  han  og 
overskuer  Israeliternes  Lejr,  hvor  Folket  danser  om  Guldkalven.  Der  er  Vrede,  Smerte,  vemodig  Menneske- 
foragt i  hans  Blik,  under  hans  indre  Ophidselse  leger  Haanden  uvilkaarligt  med  hans  lange  Skæg;  saa  rent 
forgæves  har  han  haabet  at  kunne  drage  Menneskene  af  Snavset. 

Af  de  ufuldførte  Figurer,  bestemte  for  Pavens  Gravmæle,  er  lo  Statuer  af  bundne  Fanger,  —  Slaver, 
som  de  kaldes,  —  naaet  Fuldendelsen  nærinest.  Den  j'ngste  vaander  sig  i  pinefulde  Drømme  om  tabt  Fri- 
hed og  brusten  Lykke,  med  venstre  Haand  stotter  han  sit  Hoved,  der  er  tungt  af  Sorgens  Tanker,  hnire 
Haand  forer  han  mod  Hjærlet  for  at  dulme  dets  Uro  og  besværge  det  til  at  falde  til  Hvile.  -1  Modsætning 
til  denne  haabløse  Selvopgivelse  slider  den  ældre  Slave  i  sine  snærende  Baand,  drejer  trodsigt  Hovedet  og 
løfter  Blikket  anklagende  mod   Himlen. 

Kn  af  de  mange  Hindringer,  Udførelsen  af  Julius  den  andens  Gravmæle  luodte,  var  Pavens  egen  Befa- 
ling til  Michelangelo  om  at  udsmykke  Loftet  i  d^t  sikstinske  Kapel.  Fra  Foraaret  1508  til  Efteraaret  1512 
var  Michelangelo,    uagtet    han    erklærede    ikke  at  være  Maler,    forvist  til  de  høje  Stilladser  under  ivapellets 


MICllKI.ANCil'LO   lUONAUUOIl 

([-.  i  C'.:i|)rcso   147.").  d.  i   Hom   ITitU) 
PUUl'ETEN  JEUEMIAS.    Fha  Loi-Tiir  i  Vatikankts  sikstinski:  Kai>i:i..    Uom 


nOJRKNÆSSANCEX,    DET    SEKSTENDE    AAIIII. 


102      Micliclanselo:   Hi 


ellegcmirnes  Sknbelse.     BnidstykUc  af  I.ofu>t  I   det  sikilinslic;    Kmi.cI. 


Loft,  hvor  liMii  iKi'sten  uden  Me<llij;i'l|>,  i  (ien  most  ubekvemme  Arbejdsstilling  og  med  Fnrvcrne  dryp;icnde 
i  sil  Ansigt,  udCorte  det  mægtigste  Storværk,  Malerkunsten  har  skabt.  Midtfelterne  i  det  smalle  lUims  lioje 
Loft  fremstiller  Hibelliislorien  fra  Skabelsen  til  Syndlloden;  til  begge  Sider  er  luikeltligurer  af  Profeter  og 
Sibyller  og  dniiiper  af  Kristi  l"orf;edre.  Hent  som  Oekoration  er  anven<lt  en  Vrimmel  af  nogne  Ynglinge 
dg  Horn. 

Mest  gribende  og  sloiladent  er  Skabelsesmythen  fremstillet.  Ingen  anden  Kunstner  har  fromslillel  en 
troværdig  .Tehovah;  Michelangelo  har  ojjfattet  Verdensaltets  almægtige  Herre  fra  en  Side,  der  muliggjorde, 
at  han  i  hele  sin  Vælde  blev  menneskelig  forslaaelig  for  os.  han  er  her  fremstillet  som  den  slorste  skabende 
Kunstnir.  Skikkelsen  har  herved  faaet  Storhed,  Alvor  og  Dybde.  Vi  ser  i  et  af  1-ellcrne  Jehovah 
fra  Hyggen,  da  lian  som  en  Stormvind  kommer  susende  gennem  det  lomme  Verdensrum.  Tllliojre  i  samme 
Felt  viser  han  sig  atter,  Engle  geiumer  sig  halvt  i  hans  Kappes  flagrende  Folder,  et  Vink  af  hans  udstrakte 
Hænder  byder  de  rullende  Kloder,  Sol  og  Maane,  at  standse  paa  deres  Plads  I  Hilledet  af  Menneskets 
Skabelse  svæ-ver  han,  baaren  af  sine  Fngle,  mild  og  kærlig  mod  Adam,  der  ligger  udstrakt  pan  den  Jord,  af 
hvilken  han  er  dannet  og  soiu  han  cn<hui  halvt  tilhorer,  og  kun  i  Droiume  rejser  sit  Kn:v.  vender  sil  lio 
ved,  og  med  forventningsluld  Attraa  efter  at  frigores  fra  del  dodo  Stof  lofter  sin  llaaiul  mod  ("lUds  udstrakte 
Finger.  Fra  den  udslraaler  Livskraften  som  en  elektrisk  dnist,  saa  de  slappe  Former  kan  rejse  sig  meti 
en  levende  Sjæl.  1  del  næste  af  Loftels  Felter  lader  Michelangelo  Kva  jublende  takke  og  ]>risc  sin  Skaber 
for  den  Lykke  det  er  at  være  kaldt  lil  Livet  og  Lyset.  Samme  uforlignelige  Hojhed  og  Mæglighed  i  Freni- 
slillingen  har  ogsaa  alle  Loftels  Profeler  og  Sibyller.  I  Virkeligheden  er  den  persiske  Sibylle  kun  en  gammel 
Kone,  dei-  ])aa  Grund  af  sil  svage  Syn  maa  fore  si:.  Hog  l:vl  lil  sine  Ojne.  1  Virkeligheden  er  selv  Grub- 
leren Jeremias,  med  hvem  Michelangelo  sikkert  har  haft  saMlig  Medfolelse,  en  gammel  Mand  med  Sorg  i 
Hjertet.  Men  Opfattelsens  Storladenhed  har  fort  dem  til  en  Verden  over  vor.  Golhe  bekender,  al  »la  han 
forlod  dette  Kapel,  vilde  selv  Naturen  ikke  smage  ham  ret,  fordi  han  ikke  ævnede  at  se  den  med  Michel- 
angelos Storsyn 

For  Pave  Klemens  den  syvende  udf(u-le  Michelangelo  lo  Gravmæler  til  Mediceernes  Gravkapel  ved  San 
Lorenzo  i  Florens.  Slatuerne  af  de  to  afdode.  Loren/o  og  Giuliano,  er  Idealligurer,  Hepr.xsenlanter  f\jr  det 
virksomme  og  betragtende  Liv;  sivrlig  stemningsrig  er  Statuen  af  Lorenzo.  kablet  »den  tankefulde  .  en  slor 
llj;clm  skygger  over  hans  alvorlige  Træk.  Paa  Sarkofagerne  er  parvis  anbragl  Figurer,  der  fremsiiller 
Døgnets    lire    Tider.      De    ligger    der    noget    usikkert,    lilsyneladendc    nodadgli.icndc.    og    tieres    Stillinger    er 


!)S) 


KII.LIiDKUNKTEN 


a;ilieiihart  bestemte  ved 
Kuiisliierens  Ma){lbuil, 
tkke  Nuturens  Love. 
Men  hvud  Kunstneren 
i  ili-n  linr  villet  u<l- 
tiykkc  af  bedske  Tiin- 
'aci-,  har  han  naaet. 
.\li)r;{enr()den  strækker 
sig  i  L'heli:if{  over  al 
vaa^^nc  til  lievidsthed, 
Tusmørket  slirrer  frem 
for  sig,  medens  Tan- 
kerne dvæler  i  vemo- 
dige Minder.  Dagen 
vender  over  de  vældige 
Kæmpcskuldre  del  let 
skitserede  Hoved  mod 
os  med  Udtryk  at  bil- 
ter Haun  Kg  vild  Trods; 
det  er  ikke  frydefuldt, 
hvad  I);igens  Øjne  ser. 
Og  Natten,  den  gande 
Jættekvinde,  af  hvis 
Moderskod  haade  Lys, 
Liv  og  Dod  er  slegne, 
sover  tungt  og  Iræt. 
Da  Figuren  var  færdig, 
fandtes  ved  den  el 
Vers,  der  smigrede  Mi- 
chelangelo ved  at  kal- 
de den  levende,  »tal 
til  hende  og  hun  vil 
svare.«  Michelangelo 
formede  Svaret  saale- 
dcs:  »Kær  er  mig  Søv- 
nen, end  kærere  al 
være  af  Sten  i  Skam- 
mens og  Skændslens 
Tid.  Vel  er  del  for 
mig,  at  jeg  ikke  kan 
se  og  ikke  kan  føle; 
(lerfor  væk  mig  ej.  j^g 
beder  Dig,  tal  sagte  !  i 
Paa  denne  Tid  kæm- 
pedes den  sidste  Kamp 
for  Florens  Frihed. 
Kejser  og  Pave  havde 
forenet  sig  for  al  gen- 
indsætte de  fordrevne 
Mediceer  til  Herrer  i 
Byen.  Uagtet  Michel- 
angelo var  knyttet  til 
denne  Slægt  ved  mange  Baand  og  netop  udforte  (iravmælerne  for  den,  var  hans  Fødebys  Ære  ham  saa 
viglig,  al  han  med  stor  Dygtighed  og  Energi  ledede  dens  Befæstning  og  Forsvar.  Mediceerne  log  ham 
snart  til  Naade,  da  den  var  bleven  indlaget  ved  Forræderi,  men  han  forlod  den  faa  Aar  efter  og  levede 
Resten  af  sit  Liv  i  Rom.  F'or  Paul  den  tredje  malte  han  paa  Endevæggen  af  det  sikstinske  Kapel  det  mægtige 
Dommedagsbillede,  hvor  alle  de  hellige  viser  deres  Marlyrredskaber  til  den  skægløse,  helt  nøgne  Kristus, 
der  forlornet  lofter  sin  højre  Haand  for  at  bortsløde  de  usle  og  onde  Sjæle.  De  hvirvles  gennem  Luften 
ned  til  den  Baad,  der  færger  dem  til  Straffens  Boliger,  medens  tilvenstre  de  salige  stiger  mod  Himlen; 
Kunstneren  har  i  sin  sorgfulde  Menneskeforagt  ikke  ladet  Undtagelserne  gaa  i  Glemme.  løvrigt  var  han 
mod  Skilningen  af  sit  Liv  mest  virksom  som  Bygmester,  Peterskirkens  uhyre  Kuppel,  Verdens  største,  er  i 
all  væsentligt  udfert  efter  hans  Plan. 

Da  Michelangelo  næsten  89  Aar  gammel  døde  1564,  var  den  italienske  Kunsts  Guldalder  længst  forbi. 
Den  Kunvtner,  hvis  korte  Virken  betegner  dens  Højdepunkt,  Rafael,  —  egentlig  Raffaelo  di  Giovanni  Santi, 
—  havde  da  alt  i   40  Aar  hvilet  i  sin  Grav.     Intet   Kunstnernavn  har  lydt  videre  over  Verden  og  er  oftere 


Fig.  19.3.    Michel.iMHelo:   Gravmælet  over  Lorenzo  de'  MPilici.     Tilveuslre   paa   Sarkofagpn  Tus 
tilhøjre  Morgenred.-n.      Kirken   S.   Loreuzo.   Florcns. 


IHIJIIKNMiSSAXCIiN.    I)l;r    SKKSTKVOI-;    AAIIH. 


nævnt  med  ærbø- 
dig Beundring  Tirc 
AiirliundrcdersUin- 
slxiftelser  i  Snuig 
har  aldrig  sogl  at 
frænge  ham  Ira 
'l'ronen.  Hun  vui- 
jo  alle  Ihildgiidin- 
dcrs  mest  erklære- 
de Yndling,  ejede 
en  ganske  eneslaa- 
ende  Rigdom  at' 
kunstneriske  .liv- 
ncr,  magtede  det 
stærke  som  det 
blide,  del  store  som 
<let  flne,  og  alle 
lians  Ævner  stod  i 
l'ulderdt  Ligevægt 
«)g  Samklang.  Hvad 
l'.al'aels  lykkelige 
llaand  berorte,  lik 
den        harmoniske 

Skønheds   evige 
Adelsmærke,      lian 
lærte     at'    alle    og 
vedblev  dog  at  væ- 
re sig  selv. 

Han  var  fodt  i 
Urbino,  hvor  Fade- 
ren, Giovanni  San- 
li,  var  en  hæderlig 
Andenrangs -Maler, 
der  har  givet  sine 
hellige  Figurer  -- 
og  selv  llierony- 
mus'  Løve  —  et 
rDrende  Fræg  af 
Skikkelighed.  Ra- 
fael var  kun  II 
Aar,  da  Faderen 
døde ;  de  forste  Bil- 
leder, vi  kender  fra 
hans  Haand,  viser 
ham  som  Ferugi- 
nos  trofaste  l-;iev 
og  ICfterfolger.  Men 
allerede  i  dem  er 
der  en  Skønhed  og 
Fiidied,  som  sætler 
dem  over  Lærerens 
og  alle  andre  iim- 
briske  Maleres  \'ær- 
ker,  selv  hvor  Ra- 
fael —  som  i  et 
Rillede  af  Jomfru 
Marias  Tiolovelse 
—  kun  med  smaa 
.lindringer  har  ko- 
pieret L;ererens  Forbillede.  -  I  1504  bosatte  den  da  21aarige  Rafael  sig  i  Florens.  Pet  var  netop  i  den 
(læringens  Stund,  da  den  ny  Tid  aabenbarcdc  al  sin  Magt  og  Herlighed  i  Leonardos  og  Michelangelos  Kar- 
toner til  Florens"  liaadhus.  Ralael  fandt  en  erfaren  Ven  og  Raadgiver  i  Fra  Ha  rtoloni  ni  eo .  der  eflir 
Savonarolas  tragiske  Dotl  i  mange  .\ar  havde  levet  nedslaaet  o^  uvirksom  i  sit  Kloster,  indiii  han  be>temle 
sig  til  atter  at  dyrke  .Malerkunsten  og  —  gerne  med  den  dygtige  Albertinellis  Medhjælp  -  -  udforlc  en  Oei 
smukke  og  holdningsfidde  Alterværker.     Hvor  meget  end   Ralael  lærte  af  Fra   Rarlolonimeo,    hvor  stærkt  og 


1!)4.     Rnfael:     »Slorliertuncns   Ma.lii 


(Mndoima   ilcl   Gr 


aV   riiii-r.«n.- 


IIII.LI.UKUNSTEN 


'•-•==^ 


Fig.  195.    Rafael;  Tegning  til  Billedet  af  ilen  hellige  Georg. 


Fig   196.     Rafael:   Selvportræt 


197.     Ral:>el:  Gravlæg 


Borgliesc-Sanilingen.     Rom. 
102 


dybt  lum  end  paavirkedes 
al'  Leonardos  luldeiidt  line 
Formbc'haiidliiiji  on  af  Mi- 
cliclaiijielos  dristige  Mcsler- 
kraft,  svigtede  han  ikke  sin 
egen  Natur.  Med  retmæssig 
Tillid  til  sin  Følelses  og 
Smags  faste  Lede-  og  Lykke- 
stjærruT  bevarede  lian  en 
SincNligevægt,  der  selv  i 
Mrydningsliden  skærmede 
ham  mod  famlende  Forsøg 
))aa  at  folge  de  andres  Ba- 
uer. Netop  da  skabte  han 
en  lang  Hække  af  de  idvlli- 
ske  Madonnabilleder,  hvis 
blide,  harmoniske  Sk(tnhed 
har  sikret  dem  og  ham  almen 
l'olkeyndest  ,  Billeder  som 
!  Storhertugens  >  Madonna*. 
»Madonna  med  Stillidsen«:, 
den  skønne  Gartnerskec  og 
;- Madonna  i  det  grønne«. 
Desuden  udmærkede  Portræ- 
ter og  det  friske  lille  Bil- 
lede af  den  hellige  Georg, 
dor  fælder  Dragen  med  sin 
Lanse.  Hans  første  Forsøg 
paa  en  rigl  bevæget  drama- 
tisk Komposition  er  en  næ- 
sten altfor  nøje  overtænkt 
Fremstilling  af  Kristi  Grav- 
læggelse,  den  mangler  niaa- 
ske  nogen  Varme  og  Liv, 
men  en  Figur  som  den  unge 
Fige,  der  vender  sig  for  at 
støtte  den  segnende  Madonna, 
er  —  uagtet    Stillingen    sag- 


DOJRENÆSSANCKN,    DI-.'I     SLKSTtNDIi    AAI'.II. 


Fig.  JUS.     Uafael;     Briulslykkc  af  >UispulU'S  hojre  Side.     Slanzirue   i   Valikautt. 


lens  er  ();i;ivirkcl 
Tra    Michelangelo 

-  -  aigte  »rafae- 
lisk« i  sin  Skør- 
hed. 

Paa  Bygmeslc- 
ren  liramantes 
Opfordring  kald- 
tes Rafael  I50K 
lil  Kom  for  at  ud- 
smykke i-n  Hæk- 
ke Pragtrum  i  Va- 
tikanet. I)et  forsi 
malte  af  dem  var 
oprindeligt  be- 
stemt til  liibliu- 
teksrum.  Loft  <>« 
Væ;<fje  dekorere- 
des med  l-'rem- 
stillin^^er  af  Teo- 
lo(;ien.  FiUisoflon. 
[.ovkyndighcdeii 
og  l)i;;tekunslen 
Den  dejlige  Kom- 
position lil  Poe- 
siens Forherligel- 
se lader  Muserne 
og  Diglerne  paa 
Bj;ergel  Parnas 
lytlc  lil  Apollons 
gutUlommelige  Vi- 
olinspil. Da  Kor- 
soniiigNhiTcn  op- 
fattedes som  Kri- 
stendommens 
(irundvold,  staar 
midt  i  del  store 
Hillede.  som  frem- 
stiller   Teologien. 

—  den  saakaldte 
Disputa   .  — -  del 

indviede  Nadver- 
brud  paa  .Miret. 
Til  begge  Sider 
ses  livfulile  drup- 
pcr  af  Kirkens 
Stoller  og  andre 
fromme  Mænd, 
der  forsker  i 
Skriflernc  og  stri- 
des om  deres  Ud- 
lytlning  eller  i 
Kkslase  stirrer  op 
mod  selve  Tre- 
enigheden i  don 
anbne  Himmel  el- 
lermod demlvalg- 
le  Hellige,  som  i 
opliojel  M;ijesta't 
troner  paa  den 
llalvkreds  afsky- 
er, som  omgiver 
Forsonerens  (ilo- 
rie.  I  sin  klare 
og    slrciigo   —    i 


IIM.I.I.DKLNSII.S 


Ilovedlrækkfnc  svmnielriskc  —  Anordning  siør  detle  med  stor  Omlui  gcnueiurorle  Bilk-dc  en  ijribende  høj- 
tidelig og  storladen  Virkning.  Friere,  men  ikke  raindre  mægtig  og  mesterlig,  er  Kompositionen  i  del  mod- 
svarende Billede,  den  saakaldle  »Skole  i  Athen«.  Indsigten  i  de  jordiske  Anliggender  repr;esenteres  her  ■^\ 
Oldtidens  Vise.  I  en  ideal  Pragtarkitektur,  beslægtet  med  den,  Bramanle  vii  keliggjorde  i  Peterskirken, 
samtaler  de  indbyrdes  eller  underviser  de  unge;  tilhøjre  jubler  Lærlingene  ved  at  se  Arkimedes  —  med 
Bramantes  Træk  —  genialt  bevise  en  geometrisk  Læresætning.  To  af  de  storste  Tænkere  fremtræder  i 
Billedets  Midte.  Don  kloge,  energiske  Aristoteles  vender  sig  halvt  mod  sin  Sidemand  og  opfordrer  ham  til 
ikke  at  glemme  Virkelighedens  Verden.  Men  den  gamle  Platon  peger  opad  meil  sin  hojre  Haand,  han  hæv- 
der, al  .lorden  og  alt  det  skabte  kun  er  en  Alglans  af  Gud. 

Datidens  Tankeverden  fremtranler  i  disse  Billeder  for  os  med  en  Mægtighed,  der  mellem  Malerkunstens 
monumentale  Mesterværker  giver  dem  en  Plads  umiddelbart  efter  Michelangelos  samtidigt  malte  Loftsbilleder 
i  det  sikstinske  Kapel.  Allerede  i  den  næste  af  Vatikanets  »Stanzer  ,  som  Værelserne  kaldes  med  deres 
italienske  Xavn,  har  den  med  Bestillinger  overbebyrdede  Mester  i  langt  større  Omfang  benyttet  sine  Elevers 
Hjælp.  Dog  horer  to  af  dette  Rums  Billeder  baade  i  Kompositionen  og  særligt  i  Farvegivningen  til  Rafaels 
fortrinligste.  Det  ene  viser,  hvorledes  en  tvivlende  Præst  blev  omvendt,  da  han  ved  Messen  i  Bolsena  saa 
Nadverbrodet  dryppe  Blod;  det  andet  fremstiller  Englene,  der  straffer  Tcmpelroveren  Heliodor.  Uagtet 
dette  skele  i  Makkabæernes  Tid,  bæres  i  Billedet  Pave  Julius  den  anden  ind  for  at  se  derpaa;  som 
Englene  uddrev  Heliodor  af  Templet,  vilde  han  uddrive  Franskmændene  af  Italien.  Han  døde,  medens  Sa- 
lens Dekoration  endnu  var  under  Arbejde;  paa  det  næste  af  dens  Billeder  er  hans  Efterfølger.  Leo  den 
tiende  af  Huset  Medicis,  afportrætteret  som  den  Pave,  der  ved  Apostlene  Peters  og  Pauls  Hjælp  frelser  Rom 
fra  Hunnerkongens  vilde  Horder.  Vindusvæggens  elTektfulde  Fremstilling  af  den  straalende  Engel,  som  be- 
frier Peter  af  F"ængslet,  sigter  til  den  ny  Paves  eget  Fangenskab  hos  Franskmændene.  I  et  tredje  af  Værel- 
serne skildies  i  en  michelangelosk  storstilet  Komposition  en  Ildebrand,  der  bærger  et  af  Roms  Kvarterer 
(il  borgos),  men  standses  ved  en  Paves  Bøn.  Desværre  skyldes  Billedets  Udforelse  Elevhænder,  h\'is 
Plumphed  i  de  endnu  senere  af  Stanzernes  Billeder  stiger  til  det  rent  afskræ-kkende.  Efter  Itafaels  Udkast 
har  ogsaa  hans  Elever  dekoreret  Vatikanets  aabne  Søjlegang    (Rafaels  Loggier)    med    prægtig   Oinamentik    i 


104 


HOJiti-.x.iisSAXCES,  uF.T  si;ksti;ni>i:  aahii. 


Fi;r.  201 
htdss: 


Ilafnel:   Psylic  biin^^, 
Iven.     Udknsl   lil  en   al    I. 
Farnesina 


ed   SU..I1- 
i    Villa 


Rafael:    ModilsUidier  III    Kfu 
•Traiistiguralionen' 


antik  Smay  og    med    smukke    bibelske   Komposilioner  oppe  i   Sojiegangcns   llvielvingeiv   —   l.ige  frenir;igendc 

ved  deres  fuldendte  Linjeskonhed    og    deres    rige  Tankeindhold  er  Hat'acls   Fremstillinger  af  Apostelbistorien 

i   en   Hække  Kartoner  for  Tapeter,    som    skulde    smykke  del  sikstinske    Ka|)el.      Uagtet    de    stærkt    iii-vægede 

Opti-in  lier  er  skildrede  med  den   mest  glimrende  dramatiske    Krall,    er   der   en    fuldt    .saa    gribende    Magt    i 

Fremslillingeinc   af  Paulus,    der  for  Athens   Borgere    forkynder 

(len  (lem  ukcndle  (iud,  hvis  .\ller  de   har   rejst,   eller  af  den   op- 

slanilne   Kristus,   der  med  Ordene     Vogt   mine  Faar!«   overgiver 

Himmerigs  Nøgler    til  Peter,    der    knæler    forrest   i  Apostlenes 

Skare.     Skonnest  er  dog  maaske     det  vidunderlige  Fiskcdræt«. 

Hl    dejligt  Landskab  med  skrigende  Traner  paa  Strandbredden 

i   Forgrunden    omgiver  Genezarelli  Sø,    hvor  i  den    ene    af   to 

Smaabaade    I'angslen    drages    op,    medens    i   den    anden    Peter 

synker   i    Knæ   for  Alnalurens   Herre. 

Hafacls  Mesterskab  i  at  uaa  festlig  og  monumental  Virkning 
vi.ser  sig  næsten  med  lige  lllans  i  hans  F'reske  af  Sibyllerne  i 
en  romersk  Kirke  og  i  hans  F'reske  i  Villa  I-'arnesina  af  Nym- 
fen (jalatea,  der  sejler  frem  over  Havel  fulgt  af  dets  (lud- 
(lomme.  Kompositionen  af  Loflsdekorationen  i  Villaens  Have- 
sal har  en  eiu-staaende  ))raglfuld  dekorativ  Holdning.  Psykes 
og  .\mors  Kæilighedshislorie  er  l'orlalt  i  <le  trekantede  llv;i'l 
vingsllige;  dens  lykkelige  Udgang  i  det  egentlige  Loft.  Men 
Ivleverne  har  ikke  æviiet  at  bevare  den  fuldendte  Finhed  og 
Ynde.  der  udmærker  Rafaels  dejlige  Tegninger  til  disse  UiUe- 
<ler.  I'ormen  er  bleven  klodset,  Farven  renl  hæslig:  ile  kobber- 
inde  iiogne  Kropjje  ski'iger  mod  en  Luft  som  niorkeblaa  Sol- 
dalcrbukser. 

Uagtet  alle  liisse  store  dekorative  0|igaver  synes  tilstrække- 
lige til  al  beslaghvgge  selv  en  meget  frodig  Genius'  Tid  og 
Kraft  for  mange  .Aar,  har  Pafael  samtidig  skabt  en  lang  Kæ-kke 
mesterlige    SlalVelibilleder.       Der  imellem   nuinge  Portræter,  der 

som    Hillederne    af   Julius    den    anden    og    af   Leo  den  tiende  ^^^  .^y..     „„f,,,,.  p„rir»i  !«r  \nsfio  Doiii 

eller  Doljbclli)ortrælel  i  Palazzo  Ooria  eller  Porlrætet  af  Grev  VitiudMvkkc).    ^■lo^cll^. 


lUj 


BlI.I.KKKL'NSrEN 


CHsti^linne,  liøier  til  Nfnlerkimstenr. 
allcry]>|ic'r&tc.  Desudun  mange  skøa- 
DC  Miiiloiiii:il<illc'(lLr,l)l!in(ll  hvilke  det 
nu'd  lU'ltc  hiTDiiilc-sli-  er  deii  »siks- 
tinske  Madoiiiiu«.  I^'urliæiii^unc  er 
dragne  til  Side  for  ilet  himmelske 
Lyshav,  i  hvilket  Ilimmeldruauiu- 
(>cn  svæver  med  Guds  Søn  i  sine 
Arme  over  to  af  de  llelf>nc.  iler 
fjaar  i  Forbon  hos  dem  for  Menne- 
bkeiie,  den  hellige  Siksliis  og  den 
hellige  Harhara.  To  Smaaengle  ser 
Ira  Hilledets  nederste  Kant  op  mod 
Madonna  med  et  tankefuldt  drøm- 
mende Udtryk,  som  naar  Guds  Higes 
Herlighed  aahenhares  for  Menne- 
ske- eller  Kuiislncrsj;elen.  Visionen, 
AMlieiihariiigen  af  den  himmelske 
Skoiihed  og  Magt  i  dens  højeste 
Majestæt  og  mest  straaleiide  F"or- 
klarelse,  er  fremstillet  i  flere  af 
Rafaels  seneste  Arbejder.  I  et 
lille,  men  storladent  Hillede  har 
han  vist  Profeten  lizechiels  Syn, 
.leliovah,  der  svæver  frem,  baareii 
af  l-A'angelistcmes  Tegn.  I  Hilledet 
af  den  hellige  Cæcilie  staar  den 
unge  Helgeninde  mellem  fire  alvor- 
lige llelgne  og  lytter  betagen  til 
l*)nglcsangi;n  oppe  i  Skyerne,  me- 
dens PibeiMie  i  det  Orgel,  hun  hol- 
der i  sin  Haand ,  sagte  glider  ud 
og  ned  mod  Jorden,  hvor  allerede 
de  verdslige  Musikinstrumenter  lig- 
ger sønderbrudte.  Endelig  har  Ha- 
t'ael  i  sil  sidste  Arbejde  fremstillet 
'Transfigurationen«,  Kristi  Forkla- 
relse paa  Bjærget. 

Ligesom  en  Del  af  Stanzernes 
Hilleder  og  Loftet  i  Villa  Far- 
nesina ,  er  ogsaa  flere  af  Ra- 
faels senere  StalTelibilleder  util- 
fredsstillende udfort  af  de  mange 
FJever.  der  strømmede  til  den  ven- 
nesæle Kunstner.  Det  gælder  f.  Eks. 
> Frans  den  forstes  Madonnac  og 
Billedet  af  den  hellige  Mikael.  »Kolde 
i  Lysene  og  sorte  i  Skyggerne,  som 
om  de  var  af  Jærn  eller  havde 
hængt  i  Røg,«  kaldes  de  i  et  Brev  fra  den  venetianske  Maler  Sebastiano  del  Piombo  til  Michelangelo. 
Den  egensindige  Himmelstormer  forstod  ikke  at  skalte  Mildheden  og  det  vise  Maadehold  i  Rafaels  Arbejder. 
Han  bistod  villigt  Sebastian  del  Piombo,  som  uden  at  være  nogen  stor  Aand  havde  Venetianernes  skønne 
Farvegivning  og  som  i  sine  bedste  Portræter  kan  naa  Rafael  ret  nær;  Michelangelo  gav  ham  sine  Kompo- 
sitionsudkast  og  Studietegninger  for  at  han  ved  deres  Hjælp  kunde  blive  Rafael  en  farlig  Medbejler.  En 
Kardinal  havde  samtidigt  bestilt  en  Altertavle  hos  Rafael  og  en  hos  Sebastian.  Denne  malte  en  prægtig 
Komposition  af  I^asari  Opvækkelse,  især  Lasarus,  som  søger  at  fri  sig  fra  Ligklæderne,  har  Præget  af  Mi- 
chelangelos Stil.  Rafael  vilde  egenhændigt  og  med  den  yderste  Anspændelse  af  sine  Ævner  male  et  Billede  af 
Kristi  Forklarelse  og  heri  udtrykke  Moilsælningen  mellem  den  himmelske  Herlighed  og  Jordelivets  Nød,  de 
salige  Sjæles  Fred  og  Menneskenes  magtesløse  Uro.  Nederst  i  Billedet  bringer  eu  Folkeskare  den  stakkels  vanvit- 
tige »maanesyge  <  Dreng  frem  for  Kristi  Disciple,  der  ikke  formaar  at  hjælpe  og  peger  mod  Bj;erget,  hvor  deres 
Mester  gik  op.  Under  Hilledets  Udarbejdelse  blev  Rafael,  der  alt  i  nogen  Tid  havde  lidt  af  et  sagtens  ved 
Overanstrengelse  fremkaldt  Tungsind,  angrebet  af  en  hidsig  Feber.  Han  døde  Langfredag  lo20,  kun  37  Aar 
gammel.      Eleverne  fuldforte   »Transfigurationen«. 

-Med    de    store    Mestres    smaa    Elever   gaar    Billedkunsten    atter  nedad.     Selv  den    berømteste  af  Rafaels 
Lærlinge,    Gu  il  i  o  Romano,    har  lidet  eller  intet  af  Mesterens  Skonliedssans.      Michelangelos  mange  Efler- 


Fig.  204.   Rafael:   Kristi  Forklarelse  paa    Bjærget  ( »Transfigurationen ■).   Vatikanet.   Rom. 


106 


HA FA KL LO  SANTI 

(K.  i   rrbiiKi   14,S3.  d.   i   Hoin   i:.-J(li 
DKN  SIXTINSKI-:   MADONNA.    Maiit  ni    Kiitui  n  San  Sisro  i  Piacinv.a.   Caii  i  ku  i  i  Okksdkn 


HØJHr:NÆSSANXEN.    IJKT    SKKSTENDE    AAltll 


1-ig.  205.     Andr 


liMplislcr 


1  100—1529! 
I    Klorens. 


Kristi  Daab. 


lignorc  stræber  at  overbyde  ham  i  Anvendelsen  af 
s;i:i(lnnne  svære  Fornier  o;^  dristige  Slillinj^cr,  gen- 
nem livilke  ban  sogte  at  udtrykke  sine  .Sjælsstemnin- 
ger  ojj  Tanker  Men  da  Kfterlignerne  mangler  Sjælen 
og  Tankerne,  bliver  den  miclielangeloske  Stil  hos  dem 
kun  tom  og  frastødende  Maner.  De  staar  ikke  alene 
langt  tilbage  for  Forbilledet,  men  ogsaa  for  Michelange- 
los noget  ældre  Samtidige,  den  florentinske  Billedhugger 
Andrea  Sansovino,  livis  Arbejder,  f.  Eks.  Bronze 
gruppen  af  Kristi  Daab  paa  Baptislerict  i  Florens,  h:ii 
noget  af  Hafaels  indtagende  Mildhed  og  Ynde.  Af  di- 
med  Hafael  samtidige  florentinske  Malere  var  Andrea 
del  Sarto  det  mest  glimrende  Talent.  I  et  stort  Antal 
statelige  Fresker  og  Andagtsbilleder  —  og  enkelte  hojst 
fortrinlige  Portræter  —  viser  han  el  overlegent  teknisk 
Mesterskab,  undertiden  ogsaa  en  vindende  Klskværdig- 
hed.  Hans  Tegning,  Farvcgivning  og  Kompositions- 
ævne  er  lige  beundringsværdige,  han  bar  blot  ikke 
aandelig  Alvor  og  Dybde  nok  til  al  komme  ved  Siden 
af  de  storslc 

Det  er  just  heller  ikke  disse    høje   Dyder,    der   sær- 
ligt  udmærker  den    navnkundige  Antonio  Allegri   da 
Correggio.     Sammenlignet    med    Leonardo,    Michelan- 
gelo   eller    Hafael    er   denne  glimrende  Maler  og  bedaa- 
rende  glødende   Lyriker  som  Tænkei-  og  Aand  temmelig 
ubetj'delig.      Men    med    en   Hensj'nsloslied,    der   ikke  er 
ringere    end   selve   Michelangelos,    hævder   han  sin  per- 
sonlige Opfattelse  og   bryder  som   Lænker  for  dens  Fri- 
hed de  ærværdigste  Traditioners    urorie    Haand.      Lysel 
svøber    i    hans   Billeder    alle    Farver   i  et  Tryllcslor    og 
straaler   frem    mod    Skyggernes  blode,    halvtklarc  Dæm- 
ring (»Clairobscuret«)  med    en   vi<iun<k'rlig    poetisk   eller  musikalsk  Stemningsmagl.      Frem   for  alle  tidligere 
Malere  stræber  han  efter  skuffende  Virkning.     I  sine  store    Freskodekoralioner  i  l'armas    Kirker    fremstiller 
han    de    hellige  Figurer   og   Flnglcnes    Skarer  i  den 
allerede     af    Mantegna     forsøgte     »Fiskeperspektiv«, 
den  stejle  Forkortning  opefter;    Manglen   paa   Hold- 
ning i  det  Virvar    af   Kropiie,    Arme    og   Ben,    som 
slikker    ud    fra    Skyerne,    har    rigtignok   ladet    den 
Muierdreng,    der    paastod,    at    Marias   Himmelfart  i 
Domkirkens  Kuppel  lignede  en  Frøragoul,  fælde  en 
uforglemmelig,  virkelig  klassisk  Kritik.     Indholdet  i 
Coi  icggios  ejendommeligste  Arbejde  er  (Uædeiis  hur- 
tigt  opblussende  og  hurtigt  fortærede  I'lammcr,    en 
jublende,    overstrømmende,    svimlende  Henrykkelse, 
den   højeste  Salighedsfolelse,    den    sødeste  Sjælerus. 
Han   lader  den  gribe  hellige    og  verdslige  Personer, 
Ma'ud  og  Kvinder,  Oldinge  og  Børn:  alle  Øjne  faar 
samme    fugtige  Tindren,    alle    Læber    samme    blode 
Smil:   i   hans  Billeders   ojjhedede    Lufl    trives   hver- 
ken  Anemonei-  eller   Liljer,    kun    duftsvangre   Boser. 
En   Række  af  hans  Alterværker  i   Dresdein  r  Galleriet 
viser,    hvorledes    han    Skridt    for  Skridt  fjærner  sig 
fra    den    gamle   strænge  Værdighed    og    nærmer  sig 
del  smivgtende  og  vamle.    Sin  rette  Tumleplads  har 
Correggios  Talent    fundet   i    den    klassiske   Elskovs- 
have,    hvor  ("indernes   letsindige  Fader  knytter  For- 
bindelser   med    Jordens    skonne   Døtre.      Som   Sntyr 
lister  Zeus  sig  i  den  dunkle  Skt)v  til  den  slumrende 
Antiope,  hvis  nogne  Krop  i  Correggios  Billede  lyser 
mere  blændende  end  Rammens  Guld.     Som    gylden 
Begn    daler    han    i    Skødet   paa    den  barnligt   uskyl- 
dige Danac,  som  Sky  lader  han  Jo  nyde  altforglem- 
mende   Vellysl    i    sin    Favn.      I'orvandlet     til     Svane 
besøger  han    Leila,    medens    hun    med   et   Par  andre 
unge    Piger    bader    sig   i    en  Skovsø.      Saaledes  for- 


rit;.  206.    Anlimi. 


.Mlegrt  da  Corrcgulo  (1494  —  1534).    M«doaD« 
med  IIpIiiiic     Protden. 


llll.l.tDKUNSlliN 


i 

1 

W^v|J-|^ 

i' 

1 

#      ^ 

^               -^ 

ifeL^  ,1 

h    1 

k  ^j '  ■-'. 

^-'    f 

r^isik^^iM| 

^          « 

Fig.   207       Correggio       Leda.      Borlin, 


kliires  i  Kedlen  (lorrt'KK'os 
liillede,  ilufj  lucppe  riKliKl, 
(Ilt  liur  vistnok  været  Male- 
rens llcnsif^t  at  vise  tre  Boj- 
ninf^slornier  af  Verbet  »at 
fiske  ,  ilet  er  Leda  selv,  der 
Idisl  undsi-li){t  vi^er  Idbaj^e 
li)i-  (len  |)a;ilræiineiide  Svane, 
M'iiere  villijil  inodlU){er  dens 
ICurteyn  og  sidst  sender  et 
venlif^t  ATskedsblik  til  dens 
l'liiHl.  Det  store  Ledalioved 
er  tilmålt  i  nyere  Tid,  en 
str;enj;  Moralist  havde  borl- 
skaaret  det  (i|)rindeli({c  for 
at  odelægtje  billedet.  Stræn- 
•^v  Moralister  har  jo  ugsaa 
Orurd  til  at  forarges  over 
(^)rret;{i'"s  Kunst,  om  end 
(len  Sanselii^hed,  der  frem- 
Ira'der  saa  aahent  og  util- 
slor-t,  i  Virkeligheden  er 
mere  sund  og  ren  end  den, 
iler  i  meget  af  den  senere 
Kunst  hilvt  maskeret  leger 
iiK'd   det  pikante. 

.\llcrede  ved  Midten  af 
del  l()de  Aarh.  var  Venedig 
i  Italien  det  eneste  Sted, 
hvor  Malerkunsten  endnu 
stod  i  fuld  Blomstring.  Uen  fuldkomne  Sjælssundhed,  der  var  forbunden  med  Venelianernes  rolige  Skon- 
hedsdyrkelse,  holdt  dem  fri  for  al  den  Unatur  og  Maner,  i  hvilken  Hesten  af  Italiens  Malerkunst  hurtigt 
dukkede  ned.  I  deres  Hilleder  har  de  digtet  al  den  Skønhed,  deres  Ojne  saa,  endnu  rigere  og  fuldkomnere, 
liilledernes  ideale  Festlighed,  hvor  de  fyldigste,  prægtigsle  Farver  er  stemte  i  vidun<lerlig  Samklang,  bringer 
i  lige  Grad  OJnene  Glæde  og  .Sjælen  Behag.  Tizian  er  Venedigs  største  Mester;  hans  jævnaldrende  Med- 
discipel  hos  Giovanni  Hellini.  Giorgione,  maa  dog  regnes  for  Højrenæssancens  egentlige  Banebryder  i  den 
venetianske  Malerkunst 

Giorgone  dode  ganske  ung,    og  da  hau  lik  mange  Efterlignere,    er  det  endnu  ikke  fuldt  opklaret,    hvor 

mange  Værker  der  er 
os  bevarede  fra  hans 
llaand.  Overfor  man- 
gle af  dem  er  det  ikke 
let  at  sige,  hvad  de 
egentlig  forestiller. 
Uette  gælder  naturlig- 
vis ikke  et  Arbejde 
som  det  statelige  Alter- 
værk, der  endnu  findes 
i  hans  Fødeby  Castel- 
franco  og  som  viser 
to  Helgne,  en  Munk  og 
en  Soldat,  paa  Vagt 
ved  Siderne  af  Madon- 
nas lioje  Trone,  ej  hel- 
ler (let  herlige  Billede 
af  (len  nøgne  Skønhed, 
(ler  ligger  slumrende  i 
(len  fri  Natur,  det  er 
Kvindeidealet  i  sin  høj- 
este    Fuldkommenhed, 

Kærlighedsgudinden 
Venus,    som    ogsaa   Ti- 
zian   ofte    senere    har 
fremstillet    paa   samme 
Fig.  2ns.    Giorgione  [egenflig  Giorgio  Barbarelli]  (1477? — 1510).    Venus.    Dresden.  Vis.       Anderledes      for- 


108 


nojnEN.nsSANcicx,  dkt  sekstende  aauii. 


holder  det  sig  f.  Eks, 
med  (let  Billede,  der 
har  banrel  Navnet 
»Stjernetyderne«.  Tre 
Mænd  er  paa  deres 
Aftenvandrin{5  stand- 
sede foran  en  mørk 
Klippe;  den  ene,  en 
Yn<;l!n}<,  foretager,  sid- 
dende paa  en  Sten, 
en  Opinaaling  eller 
Beregning,  den  anden 
lytter  opmærksomt  til. 
hvad  (li'n  tredje,  en 
Olding,  har  at  fortælle 
ham.  Billedet  er  ri- 
meligvis med  R'^tte 
bleven  forklaret  som 
fremstillende  en  antik 
Digtnings  .Sagn  om 
Roms  Grundlæggels '. 
Oldingen  hedder  Kvan- 
der  og  viser  .lilneas 
de  Hojc,  paa  hvilke 
Rom  blev  rejst.  Men 
ligesom  i  andre  af 
("liorgiones  Billeder, 
hvis  Æmner  er  endnu 
gaadefiildere  -  »Gior- 
gioncs  Familje,«  »den 
landhge  Koncert«  o.fl. 
har  Maleren  min- 
dre attraaet.  at  give 
en  klar  Besked  om 
de  fremstillede  Optrin 
end  gennem  Farvci-- 
nes  rige,  bløde  Har- 
monier og  de  skønne 
Baggru  ndslandskaber 
at  naa  en  ejendomme 
lig  mystisk  eller  ro- 
mantisk Stemnings- 
virkning.  I  »den  land- 
lige Koncerti  har  to 
unge  Mænd  og  en  no- 
gen l'lojtespillcrske 
ved  Solfahlstid  taget 
Plads  paa  Grøns  været; 
en  Nymfe  henter  dem 
Vand  fra  en  Brønd. 
Hvad  er  del,  den  un- 
ge venetianske  Lutli- 
spillcr  saa  indtra-n- 
gende  forklarer  sin 
Sidemand  Hyrden '? 
Taler  han  —  ligesom 
Hovedpersonen  i  en 
anden  »Koncert«  af 
Giorgione  om  Mu- 
sikens Magt  og  til 
dens  Pris'.'  Eller  er 
det  en  Digter,  der 
fortæller,  hvorledes 
Inspirationen  fører 
ham     til    de    Saliges 


Fi};.  2fln.    riiorgioue:     >l)eii   landlige   Koiicerl  «     I.ouvre, 


3    ^ 

2:  S 


?  5.  ^  <2.  ri 

-  ■§  -■  ^    s 

3.  i  E  o   "■ 

=  3  g-as 


-  R  9    =    _ 

B  o     "^     -    <2 

^  s*  -  i  = 

=  £<:?"■ 

=.  3  g-=  s^ 

a  3  _  i?  ^ 


s    -1   cra    r; 


a   n    S    f 


■   S5    ~  2 
en    d    i,- 


'^    I    g-  =    = 


IlOJHKNÆSSANXIiN.    OliT    SI£KSTKNOIi    AAUII. 


Øer,  livor  NynirciiK'  kva-^c: 
hans  .SJ;l'1  iiicil  .so<l  Mii.sik 
og  læsker  liiins  'l'ijr.sl  med 
Drik  fra  lielline  Kilder?  \'i 
ved  det  ikke,  men  Hilledel 
fortryller  ved  sine  Farver  o;; 
sin  Sleiiininj4,  det  virker  som 
en  dejlif^  Drom,  rummer  en 
Art  af  blid,  veniodit>  l'oesi, 
der  kun  kan  udtrykkes  at 
Farvernes   Kunst. 

Hvad  Mesterskabet  i  det 
rent  maleriske  anj^aar,  er 
Tizian  doj;  ubetinget  Italiens 
y))persle  Kunstner.  Der  er 
en  egen  kærnesund  Kraft  i 
hans  Kunst.  Han  havde  ikke 
ophørt  at  male,  -  og  ikke 
engang  ophørt  at  male  godt, 
-  da  han  næsten  100  Aar 
gammel  blev  bortreven  af 
Pesten;  —  »var  Pesten  ikke 
kommen,  havde  han  saamænd 
level  endnu«,  sagde  Julius 
Lange  engang  i  Spøg.  — 
Den  ])inligc  Anspændthed, 
KraftanspaMulelsen,  der  tru- 
er med  at  stige  mod  det 
bristefærdige,  ligger  ham 
ganske  fjærnt;  Tizian  synes 
altid  al  have  haft  friske 
Kræfter  i  Behold  og  at  være 
ganske  ukendt  med  Mathed 
eller  Afslappelse.  Aar  efter 
Aar  skabte  han  i  sit  lange 
Kunstnerliv  ny  Mesterværker, 
saa  let  som  et  godt  Træ- 
hver  ny  Vaar  bringer  friskt 
Løv  eller  hver  ny  Høst  saft- 
rige Frugter.  Sit  eget  Sinds 
lykkelige  Harmoni  overforte 
han  i  sine  Arbejder,  og  det 
faldl  ham  saa  naturligt  at 
give  dem  Prægel  af  ædel  og 
ophøjet  Skønhed,  at  del  ide- 
ale Skær,  han  lægger  over 
den  Verden,  han  fremstiller, 
Ingen   Sinde   synes  søgt. 

Mivrkeligt  nok  er  ingen  af  Venedigs  yi)perste  Kunstnere  fodl  i  selve  Hven.  Tizian  kom  som  9  Aars 
Barn  dertil  fra  sit  Hjem  i  Bjærgbyen  Pieve  de  C.adore.  Han  synes  ikke  al  have  været  .særlig  tidligt  moden 
som  Kunstner.  Mange  af  hans  Ungdomsbilleder  viser  stærk  l'aavirkning  fra  Læreren  Giovanni  Bellini; 
Giorgiones  Indflydelse  har  dog  haft  slorsl  Betydning  for  hans  Udvikling.  Uden  Paavirkning  fra  Giorgione 
vilde  Tizian  ikke  have  malt  et  Billede  som  det,  der  kaldes  »den  himmelske  og  den  jordiske  Kærlighed  . 
sikkert  hans  skønneste  og  beromtestc,  uagtet  man  —  son)  jo  ogsaa  overfor  mange  af  liiorgiones  Billeder  — 
ikke  ret  ved,  hvad  det  forestiller.  Paa  Kanten  af  en  antik  Brønd,  hvis  Vand  røres  af  en  lille  .\mor,  sidiler 
en  nøgen  Kvinde,  der  lofter  en  Bogelseskaal  i  sin  venstre  llaand  og  synes  at  henvende  en  indtrængende 
Opfordring  til  den  puakhvdle,  skønne  Dame,  der  ogsaa  har  laget  Plads  paa  Brøndens  Kant  og  tilsyneladende 
sky  og  modstræbende  lytter  til  hendes  Ord.  Hvem  af  de  to,  der  har  mest  Ret  !il  at  gaa  for  »himmelsk  . 
har  altid  været  tvivlsomt;  Billedet  er  niaaske  rigtigt  forklaret  som  en  Fremstilling  af  Venus,  der  frisier 
Medea  eller  Helena  eller  en  anden  af  de  Kvinder,  som  af  Kærlighodsgudinden  har  ladet  sig  lokke  paa 
Afveje  og  i  Ulykke.  I  [loelisk  Stemningsfylde  staar  det  ikke  tilbage  for  noget  af  Giorgiones  Billeder,  og  del 
overtræll'er  dem  alle  baade  i  Farve-  og  i  l"ormskønhed.  Der  er  en  vidunderlig  dejlig  gylden  Tone  ovtr 
den  nogne  Krop  mod  det  skarlagensr()de  Drapperi,  over  den  hvidkhvdte  Dame  med  de  rode  .Frmer  og  den 
graa  Handske  og  over  det  brunlige  Baggrundslandskab,  i  hvilkel  —  ligesom  allerede  i  Giorgiones  Billeder 
—  Aftenstemningen  er  angivet  ved,    at    de    lavere    Bygninger    under  Solens   siilsle  Farvel  kaster  Skygger  op 


til 


HII.I.ICOKl'NSIIA' 


|i;i;i  (le  hojerc.  L'!i;4lcl  Tizian  næppe  liai- 
tilslriebt  iit  i-ricrli|{ne  Anliken,  i-r  Aiilikcns 
Aiinil  (>ti  Opriilteisc  næppe  iio({enfiinde 
riiiael  nærmere  enil  I  delle  Hillciles  slil- 
tiilile  o({  ynderine,  nøfjne  KvindeNkikkclse. 
Flere  :if  Ti/iiiiis  skonneste  Hilleder  har 
iinlike  /ICniner.  Kl  ;if  ile  niesl  forlryllende 
visci-  (ind  Hakkus'  Mude  med  den  skonne 
Ariadne,  der  er  bleven  ffirladt  al"  sin  Iro- 
lase  KIsker.  I'aa  sin  med  Fanlere  for- 
sp;endle  Vo{{n  korcr  lian  frem  i  Spidsen 
for  el  To;>  al  Nymfer,  Fauner  o^  Satyrer, 
af  kaaile  .Skdv-^nddomme,  der  sUtjer  frem 
fra  den  diinkU'.  Iicliij^e  Lund,  hvor  de  liar 
ofrel  li!  (ludernes  l-'ader.  Elskoven  har 
raml  Hakkus  som  et  Lyn,  han  slyrler  mod 
Ariadne  of<  Stjernekransen  funkler  allerede 
over  hendes  Hoved  som  en  Gave  fra  hen- 
des guddommeii(;e  Hrudf^om.  Den  i^amle 
l'ans  Hige  er  her  paauy  kaldt  til  Live,  det 
liedenske  Arkadien  med  Nydelses-Tilvæ- 
relsen generobret  af  Kunsten.  Lifjesom 
(;i()rf>iones  Venus  er  Tizians  -  mindre  kolif>t 
kyske  Uilleder  af  Kærlighedsgudinden  —  Stu- 
dier af  lydefri  o;,'  yppigt  blomslrendc  kvin- 
deli{5  Skønhed.  Frenislillin{;en  af  denne 
Skonlied  er  et  Hovediemne  for  Tizians 
Kunst,  han  lader  den  fremtræde  under 
mange  Navne,  som  Flora,  som  Eva,  som 
Marie  Magdalena  og   —    ofte  som  den 

hellige  Jomfru. 

Til  Tizians  mærkeligste  Arbejder  med 
bibelske  -Emner  horer  hans  Ungdomsbil- 
lede af  »Skattens  Mont  .  En  lumpen  Sjo- 
ver kommer  slikkenile  med  et  Pengestykke 
og  sporgcr,  om  det  er  tilladt  at  give  Kej- 
seren Skat.  Den  ædle,  fornemme,  aands- 
overlegne  Kristus  —  en  af  de  ypperligste 
Krislusfigurer,  Kunsten  har  frembragt  — 
læser  Nedrigheden  i  Spørgerens  Sjæl  og 
siger  ham  sit  kloge,  afvisende  Svar.  Bil- 
ledet er  udarbejdet  med  en  utrolig  Omhu 
i  Udforclsen  af  alle  Enkeltheder,  som  Haar 
og  Skæg;  efter  et  gammelt  Sagn  var  det 
her  Tizians  Agt  at  vise,  at  han  var  i  Stand 
til  at  gennemføre  et  Billede  ligesaa  om- 
stændeligt som  den  tyske  Maler  Albrecht 
Diirer.  Men  han  ansaa  ikke  dette  for 
Malerkunstens  sande  Maal  og  fjærnede 
sig  stedse  mere  fra  denne  Arl  af  Gennem- 
førelse. For  det  ypperste  Mesterværk  mel- 
lem Tizians  religiøse  Billeder  regnes  i 
Reglen  det  1518  fuldførte  store  Billede  af 
Marias  Himmelfart.  Apostlene,  der  er 
samlede  ved  hendes  Grav,  betages  af  Him- 
mellængsel  ved  at  se  hende  svæve  stille 
paa  Sk>er  mellem  Englcskarer  op  i  det  himmelske  Lyshav  mod  den  ventende  Brudgom.  Kompositionens 
Storladenhed,  Flugten  i  Fremstillingen  og  Farvernes  Pragt  gør  det  til  et  af  de  mest  virkningsfulde  Billeder, 
Malerkunsten  kan  opvise.  Men  fuldt  saa  indtagende  er  maaske  nok  Tizians  elskværdige  Skildring  af  Jomfru 
.Maria,  der  som  Barn  i  Overværelse  af  en  broget  Folkeskare  spaserer  op  ad  Templets  store  Trappe,  og  det 
storstilet  pompøse,  fuldendt  nieslerligt  malte  store  Alterværk,  i  hvilket  Helgnene  fører  Familjen  Pesaro 
frem  til  Audiens  for  Madonna  og  hendes  buttede  Barn.  Tilintetgjort  ved  en  Kirkebrand  er  Billedet  af  Petrus 
.Martyr,  der  segner  for  Morderhaand,  medens  hans  flygtende  Ledsagers  Veraab  synes  at  genlyde  mejlem 
Skovens  store  Stammer.  .Men  ogsaa  andre  af  Tizians  Billeder  viser,  at  han  var  Mester  for  at  udtrykke  det 
smerlefuldt  gribende,  saaledes   Fremstillingerne  af  Kristi  Tornekroning  og  af  Apostlene,  der  bærer  Mesterens 


2l:^.     Tiziar 


Maria 


iieir.Trt.     Akademiet 


cdig. 


112 


-^  -    5 


HOJRENÆSSANCIiN,    »l-.T    SliKSTENUE    AAHH. 


Lif5  til  Graven,  medens  Aftenskum- 
rinfjcn  falder.  Det  ene  Hillede  af 
Tornckroninticn  er  fra  Tizians  se- 
neste Aar,  han  var  godt  o{4  vel  90, 
da  han  malte  det.  Nærved  set,  sy- 
nes lk'han(llint<i'n  llygliU  ok  l'aiii- 
k-nde,  brede  Strøf^  o;}  brof^ede  Klat- 
ter, men  set  i  tilbørlig  Afstand  sam- 
ler Virkningen  sig  og  bliver  endog 
ualmindelig  lyldig  og  smuk.  Flere 
yngre  Malere  fandt  denne  Behand- 
ling cflerlig]iclsesv;erdig;  den  saa- 
kaldte  -  Impressionisme  <  boldt  alle- 
lede  (la   sit  Indtog  i  Malerkunsten. 

Ikke  mindst  beundringsva-rdig 
er  Tizian  i  sine  Portratbilleder. 
Deres  Farvevirkning  har  dcii  mest 
udsøgte  Harmoni,  skønt  di'  sjældent 
pranger  med  mange  og  brogede 
Farver,  ofte  er  det  kun  en  sim- 
pel sort  Dragt  og  en  hvid  Ilalslin- 
ning,  der  fremhæver  Hovedernes 
varme,  gyldne  I. ød.  Opfattelsen  er 
altid  storladen  og  l'ortræternes 
enkle  Holdning  har  en  egen  lin  og 
skon  Værdighed,  ukunstlet  Fornem- 
hed, virkelig  Adel.  Tizians  Dame- 
portræter  viser  os  Virkelighedens 
gode  Forbilleder  for  hans  Skildrin- 
ger af  den  ideale  kvindelige  Skøn- 
hed. Mellem  Mandsportræterne 
trælfer  vi  Malerens  hoje  Velyndere 
som  Hertugerne  af  Ferrara  og  Ur- 
bino,  og  som  Pave  Paul  den  tredje, 
—  det  store,  skitsemæssigt  malte 
Hillede  af  den  væsellignende  Pave 
med  sin  Søn  og  Sønnesøn,  er  et  af 
Malerens  mesterligste.  Et  dejligt  Por- 
tra't,  Tizian  malte  af  Hertugen  af  Fer- 
rara, til  hvem  han  havde  malt  »Skat- 
tLMis    Mønt«,     »Bakkus'     Møde    med 

.\riadne»  og  liere  andre  af  sine  skønneste  Billeder,  behagede  Kejser  Kari  den  femte  saa  stærkt,  at  denne  udbad 
sig  det  overladt  og  fik  det.  Kejseren  hørte  til  Tizians  varmeste  Beundrere,  og  Tizian  har  malt  glimrende 
l'ortrætbilleder  af  ham,  han  tilstod  Maleren  store  Æresbevisninger  og  skal  efter  Sagnet  ikke  have  holdt 
sig  for  god  til  at  bukke  sig  efter  nogle  Pensler,  Tizian  havde  tabt.  Filip  den  anden  satte  ikke  mindre  Pris 
paa  den  store  Kunstner;  da  denne  klagede  over,  at  en  ham  lilslaaet  Pension  blev  ham  uregelma'ssigt  betalt, 
sendte  Kongen  Guvernøren  i  Milano  Betalingsordren  med  de  Ord:  I  ved,  hvor  meget  jeg  er  interesseret 
i  denne  Ordre,  fordi  den  vedrører  Tizian,  sørg  for  at  den  bliver  udfort  paa  en  saadan  Maade,  at  jeg  ikke 
l'aar   Lejlighed  til  at  gentage  den.« 

F"aa  Aar  yngre  end  Tizian  er  Palma  Vecchio  (o :  den  ældre  Paltna),  særlig  berømt  for  sine  Billeder 
af  venetianske  Skt)nheder  med  det  udslagne  — ■  rodgyldent  farvede  —  Haar.  Tizians  Levetid  er  den  vene- 
tianske Malerkunsts  Glansperiode,  mange  udmærket  dyglige  Kunstnere  er  enten  ligefrem  Elever  af  dens  store 
Mestre,  —  som  Sebastiano  del  Pioiubo,  der  var  Giorgioncs  Lærling,  eller  Paris  Bordone,  der  var  Tizians,  — 
eller  har  i  hvert  F'ald  fra  dem  modtaget  en  Paavirkuing,  der  har  været  bestemmende  for  deres  Udvikling, 
— •  saalcdes  Lorenzo  Lotto,  l'ordinone  og  Moretto.  Samtidigt  havde  Venedig  en  fremragende  Billedhugger 
(og  Bygmester)  i  Florentineren  Jacopo  Taiti,  efter  sin  Lærer  i  Reglen  kaldet  Jacopo  Sansovino, 
hans  smukkeste  Statue,  der  løvrigt  er  udfort,  for  han  slog  sig  neil  i  Venedig,  fremstiller  Bakkus,  der 
fryder  sig  over  den  Vinskaal,  han  lofter  mod  Lyset.  Næst  efter  Giorgione  og  Tizian  er  dog  Tintoretto  og 
Paolo  Veronesc  den  venetianske  Kunst  største  Beronitheder.  De  stod  ved  Tizians  Dod  som  de  ypperste 
Malere   i   Venedig,   i   hele   Italien,   i   hele   Vorden. 

Jacopo  Kobusti,  eller  F"aderens  Bestilling  kaldet  >il  Ti  ntorello«,  Farveren,  satte  sig  som  Maal  at  forene 
Michelangelos  Tegning  med  Tizians  F'arve.  Han  skrev  del  paa  Væggen  i  sit  Atelier  for  ikke  at  glemme  det. 
Uagtet  Tizian  skal  have  frygtet  ham  som  en  Medbejler,  naaede  han  ingen  af  Delene,  hans  Tegning  er 
overlladisk  ved  Siden  af  Michelangelos,  hans  F'arvegivning  tung  og  glansløs  ved  Siden  af  Tizians.  Han  har 
udført  et  uhyre  Antal  store  Billeder,  mange  af  dem  er  llygtigl  og  skødesløst  bobandlcde,  meu  der  er  mango 

30 
»3 


Fig.  214. 


Alfcins  af  Esle,  Hprliig  nf  Ferrnra.    Martrid 


HII.I.LUKLNSTEN 


Jacopo   Pnliim   Veccliio  (f.  omtr.  U80.   d    15 


nieii  CO   Tiieolocopiili.    Valilcl    .el   C.jeco 
i4S.   d.    1U14).     Portræt.   KuQslmuseei, 
Kobciiliuvii. 


andre,     (ior    er    prægtige 
og  storstilede  Kompositio- 
ner, hvor  Figurernes    Be-  Fig  2ifi.   Jacopo  Sansovino  (I48r.— 
vægeiser     har    en     beun-  lo/U)    Bakkus.    Florens. 
dringsværdig    Frihed     og 

Kraft,  og  Behandlingen  virkeligt  viser  en  overlegen  Mester- 
haand.  Han  har  malt  en  Mængde  ypperlige  Portræter.  Tid- 
ligere var  et  ypperligt  Knæbillede  i  Kobenhavns  Kunstmuseum 
af  en  ældre,  sortklædt  Herre  med  et  noget  skummelt  Ud- 
seende anset  for  at  være  et  Selvportræt  af  Tintoretto,  det 
har  den  noget  »impressionistiske«  Behandling,  der  havde 
gjort  meget  stærkt  Indtryk  paa  Tintoretto,  da  han  saa  Tizi- 
ans  fornævnte  Billede  af  Kristi  Tornekroning.  Det  skyldes 
dog  en  anden  Maler,  der  havde  studeret  den  gamle  Mesters 
Impressionisme  med  ikke  mindre  Beundring,  ;el  Greco  . 
Grækeren,  som  han  blev  kaldt,  efter  at  han  havde  taget  Op- 
hold i  Spanien,  hvor  han  efter  forst  at  have  gjort  Lykki- 
med  Billeder  i  Tizians  Stil,  eflcrhaanden  som  han  udvikled.- 
sin  sære  Originalitet  med  forskrækkende  Hensynsløshed,  blev 
meget  omstridt,  hadet  af  de  gamle  Malere,  beundret  af  mange 
blandt  de  unge,  og  af  de  fleste  mellem  Publikum  anset  for 
forrykt.  Han  er  en  af  de  mærkeligste  Forgængere  for  det 
17de  Aarh.s   store  spanske   Malerkunst. 

Et  endnu  langt  mere  glimrende  Talent  end  Tintoretto 
var  Paolo  Caliari,  som  efter  sin  Fodeby  Verona  kaldtes  Ve- 
ronese.  Forst  som  udviklet  Kunstner  bosatte  han  sig  i  Ve- 
nedig, hvor  Tizian,    der  ikke  holdt  af  Tintoretto,  ydede  ham 


114 


hojren.'es>anc;kn,  det  skkstenue  aaiiii. 


Veroncse  MS2S  — 15SS)      Bryllupet  i   Kana.    Louvre. 


fuld  Anerkendelse.  Den  straalende,  rige  Festlighed,  der  udmærker  hans  Billeder,  gor  dem  enestaaende  i 
deres  Art,  deres  fornojeligt  friske  og  lette  Behandling  viser  et  ualmindeligt  sikkert  Oje  og  en  ualmindelig 
sikker  Haand.  Hans  Dekorationer  i  Dogepaladsets  Praglrum  sætter  Tintorettos  helt  i  Skygge.  Men  aller- 
hedst  er  Veronese  dog  i  sine  bcromtc  store  og  storladne,  overdaadigt  figurrige  og  prægtige  G;vstebudsbilleder, 
et  af  de  niærkeligsle  Udtryk  for  Henæssancens  lyse  og  sunde  Livsglæde,  uagtet  .Emnerne  er  bibelske  og  Bil- 
lederne var  malte  til  venetianske  Klostre,  hvor  de  rigtignok  var  mange  fromme  Sinii  til  stor  Forargelse, 
lui  eller  anden  ret  ligegyldig  Person  fra  Biblen  har  faaet  tildelt  Værtens  Rolle  og  Kristus  sidder  ba-nket 
blandt  de  mange  glade  (mester,  hvor  han  ved  forstc  Ojekast  ikke  altid  er  let  at  finde.  Et  Par  af  disse  Bille- 
der fremstiller,  hvor  herligt  det  gik  til  ved  Bryllupet  i  Kana,  da  Vandet  blev  til  Vin.  Det  storste  og 
ypperligste  af  disse  fortes  under  Napoleons  Felttog  fra  Italien  til  Paris,  hvor  det  efter  Kejserens  Fald  fik 
Lov  at  forblive,  nieiiens  alt  det  andet,  han  havde  ranet,  gik  tilbage;  Tilbagesendelsen  af  dette  kolossale 
Lærred  regnedes  som  altfor  vanskelig  og  farefuld.  Det  omfatter  (iOO  Kvadratfod :  selv  anseligt  store  Lærre- 
der ser  i  dets  Naboskab  ud  som  smaa  Frimærker.  Mellem  den  store  Skare  Bryllupsgæster  ved  Gildebordet 
i  Hesteskoform  ses  foruden  Kristus  Kejser  Karl  den  femte,  Frans  den  ft)rste.  Sultan  Soliman  og  andre  af 
Ruropas  Herskere,  det  er  et  i  Sandhed  kongeligt  G;vstel)ud.  Musikniitcrp.e  i  Forgrunden  er  Venedigs  bedste 
Malere,  Tizian,  Tinloretto  og  Veronese  selv  er  mellem  dem.  I  Baggrunden  er  Kokke  og  Tjenere  paa  en 
Balkon  beskaftigede  med  Anretningen;  de  hvide  Marmorjialadser,  der  fjærnere  borte  hæver  sig  mod  den  blaa 
Himmel,  forhojer  Indtrykket  af  dette  Renæssance-Féeris  vidunderlige  Pragt. 

Men  med  Veronese  er  ogsaa  den  venetianske  Malerskoles  Kraft  næslen  udtomt.  Del  hjalji  den  ikke,  at 
Jacopo  Bassano  opfandt  en  ny  Specialitet  i  Landskaber  med  Genreligurer,  der  uilgaves  lor  bibelske  Per- 
soner og  gerne  sattes  i  elfektfuld  Belysning,  Genren  fortsattes  af  hans  lire  Sonner  i  on  omfattende  og 
interesselos  Fabrikproduktion.  Den  venetianske  Malerkunst  Forsteslilling  i  Kunsten  er  ude  med  det  16dc 
Aarhundrede. 

For  Nederlandene  og  Spanien,  der  i  det  17de  Aarh.  blev  Stormagterne  i  Kunsten,  er  det  U)de  .\arh. 
i  alt  væsentligt  en  Overgangens  og  Forberedelsens  Tid.  I  Frankrig  virkede  da  formlen  de  Beromlheiier, 
der  indkaldles  fra  Italien  —  som  Leonardo  da  Vinci  og  senere  den  florentinske  Billedhugger  og  Guldsmett 
Benvenuto  Cellini,  der  med  al  sit  Talent,  sin  store  Energi  og  glimrende  tekniske  .Kvne  dog  ikke  er 
nær  saa  vidunderlig,  som  han  i  sin  kosteligt  livfulde  og  farverige,  naivt  pralende  Selvbiografi  tror  sig  at 
være,  —  enkelte  meget  dygtige  Kunstnere,  om  de  end  synes  smaa  mod  de  italienske  Storheder.  Den  bedste 
Maler  er  Fran^ois  t^louet,  der  i  sine  smaa  og  y<lerst  sirligt   genneniforle  l'orlrætbilleder  nærmer  sig  de 


115 


HII.I.KDKUNSTIiN 


(■ainie  Nedprlæiideres  Finhed.  I  frnnsk  Billcil- 
hu^^t^erkunst  forlriunger  eflerlinamlcn  itulieiisk 
Indflydelse  den  fru  den  l)urf{undiske  Billed- 
lui(;^ersk()le  nedurveile  ({umnielda^s  Slra-iiglied 
o^  Alvor,  der  endnu  i  Aarhundredets  begyn- 
delse (>or  sig  gældende  i  inan(>c  fortrinll^'c 
V;erker.  Eller  Aarhumlredets  Midte  udforer 
Jean  Goujon    sine    Skulpturer  hl.   a.    cti 

druppe  af   Diana,    der  slutter   sig   til    Mjorten, 
med  en    næsten    overdrevent  sirlig  ug  smi- 
dig Elegance,  som  allerede  her  forekonitncr  os 
ægte  og   ejendommelig  fransk. 

Den  lyske  Billedkunsl  har  i  det  16de  Aarh.s 
Hct^yndelse  en  kort  og  glimrende  Blomstrings- 
tid. De  samme  stærke  aarnlclige  Slroiiiiiinger, 
der  fremkaldte  den  store  Kirkerefoiination, 
lod  Billedkunsten  fornyes  i  energisk  Sandheds- 
slræben.  Den  rige  llandclsstad  Nurnberg, 
som  endnu  ved  de  mange  Minder  fra  svundne 
Tider  er  en  ualmindelig  stilfuld  og  stemnings- 
rig  By,  var  da  for  Tyskland  Kunstens  Iloved- 
.siede.  Dér  virkede  Billedhuggeren  Ailaiii  Kraft, 
som  bl.  a.  i  Rækker  af  niarvlulde  Helielfer 
liar  fremstillet  Kristi  Lidelseshistorie  med  gri- 
bende Magt  og  Stemningsfylde;  der  frembragte 
mod  Slutningen  af  sit  Liv  den  ypperlige  Bil- 
ledskærer Ve  i  I  S  to  SS  nydelige  Arbejder,  der 
lidet  lader  ane,  at  han  —  bogstaveligt  —  var 
brændemærket  som  Forbryder.  Dér  arbejdede 
ogsaa  Bronzestøberen  Peter  Vischer,  den 
lyske  Skulpturs  allerberømteste  og  allerfortrin- 
ligste Mester.  Af  de  lo  kolossale  Figurer,  han 
udførte  til  Kejser  Maksi milians  Gravmæle,  er 
især  Statuen  af  Kong  Arthur  beundringsværdig 
et  uforlignelig  karaklerfuhlt  Billede  al  en  ægte 
tysk  Hidtler,  —  med  Helle  er  Statuen  nævnt 
som  Bevis  for,  at  Billedkunsten  kan  være 
farverig  uden  at  benytte  Farvernes  fljælp; 
ingen  vil  tvivle  om,  at  Kongen  er  blond  med 
blaa  Øjne  og  rødligt  Skæg.  —  Sammen  med 
^i^e  fem  Sønner  udforte  Peter  Vischer  sit 
Hovedværk,  den  saakaldte  »Sebaldus-Grav«. 
Bronzemonumentet,  der  omslutter  Helgenskri- 
net og  dets  Fodstykke,  eflerligner  i  sine  Ho- 
vedtræk slank  og  luftig  gotisk  Kirkearkitektur, 
men  alle  »Sebaldus-Graven^s  rige  Enkeltheder, 
ReliefiFer  og  Statuer  og  fantastisk  dekorativ 
Pynt,  er  ægte  Rcnæssancekunst  og  udførte 
med  en  glimrende  Opfindelsesævne,  en  F'risk- 
hed  og  Bredde  i  Behandlingen,  en  Skønheds- 
sans og  Storstilethed,  som  i  tysk  Kunst  er 
yderst  sjælden,  næslen  eneslaaende.  Paa  Hel- 
genskrinets F"odstykke  har  Peter  Vischer  an- 
bragt sit  eget  Portræt,  et  yderst  fornøjeligt 
Billede  af  en  jovial,  brav  og  dygtig  Haand- 
værksmester  med  Hue  og  Skodskind. 
Nurnbergs  allerstørste  Berømthed  er  dog  Maleren  Albrecht  Durer.  Tyskerne  sætter  ham  ofte  ved 
Siden  af  Italiens  største  Kunstnere  og  hævder  undertiden,  al  han  overtræffer  dem  i  sædelig  Alvor  og  i 
Tankedybde.  Han  har  dyrkel  Kunsten  med  den  mest  trofaste  og  vedholdende  Ærbødighed;  hvad  enten  det 
gælder  de  teoretiske  Videnskaber,  Perspektiv  og  Forholdslære.  eller  Karakteristiken  af  et  Hoved]  en  Haand, 
en  Plante,  en  Eghjort  eller  en  Fuglefjer,  er  Durers  Studier  lige  grundige,  samvittighedsfulde  og  beundrings- 
værdige. Hans  Fantasirigdom  er  aldeles  overvældende.  »En  god  Maler,*,  skriver  han  selv,  »har  indeni  sig 
saa  fuldt  op  af  Skikkelser,  at  han,  selv  om  det  var  ham  muligt  at  leve  evigt,  altid  fra  de  indre  Tanker, 
om  hvilke  Platon  taler,  kunde  gyde  noget  nyt  ind  i  sine  Værker.t  Hans  egen  Tankeverdens  Skatkammer 
syntes  i  Sandhed  uudtømmeligt.      Mange  af  de  maaske  mere    tankefatlige   og    mindre  sædeligt  alvorlige  itali- 


Fig.  219.     Peter  Vischer  (d.  1529).     Kong  Arthur,    Innsbruck. 


ALBRIGHT  UCKEH 

IF.  i  NiMiiberg  1471,  d,   i  s.  Hy  I.VJ81 

i'oin  u.i:  r  ai"  nii:iu)\YMrs  iiolzscir'bkh.  borgmkstku  i  nCrnhkrc..  i.vjiv 

MlHI.IN 


HØJIIFNMSSSANCEN,    DET    SF.KSTKNDE    AAIUI 


cnske  Malere  har 
il  I  lige  vel  visse  for- 
tryllende Egenska- 
ber, som  Durer 
kunde  have  Aarsag 
til   at  misunde  dem. 

Ilavdc  han  levet 
i  Italien,  vilde  han 
efter  Hafaels  Mening 
maaske  have  over- 
gaaet  sine  italienske 
Kaldsfæller.  To  Gan- 
ge har  han  besogt 
Norditalien,  furste 
Gang  i  sin  grønne 
Ungdoms  Vandreaar, 
lige  efter  at  han 
havde  forladt  sin 
Lærer  Michael  Wol- 
gemutlis  store  Værk- 
sted for  Maleri  og 
Billedskærerarhejde 
Ti  Aar  senere  var 
lian  der  i  la'rigere 
Tid  og  følte  smerte- 
ligt den  store  For- 
skel paa  Kunstens 
Yilkaar  her  og  i 
sit  Iljcm;  »hvor 
vil  jeg  komme  til  at 
fryse  og  længes  mod 
Solen,«  skriver  han, 
■  her  er  jeg  Herre, 
hjemme  en  Snylte- 
gæst.« Han  lærte 
adskilligt  af  Malerne 

i  Venedig,  Padua  og  Bologna,  bl.  a.  Interessen  for  det  nogne.  Men  han  var  nu  engang  ikke  saa  lykkelig 
al  være  fodt  i  Arkadien,  hvor  den  naadige  Himmel  gav  Kunstnerne  eu  sikker  Skonhedssaus  i  Vuggegave 
Hvor  grundigt  han  end  studerede  Formerne,  hvor  strengt  og  bestemt 
han  end  gennemforte  dem,  han  forstod  ikke  at  udv;elge  de  skonne. 
Hvor  smaaligt  omhyggeligt  han  end  gjorde  Rede  for  alle  Eiikclihedei-, 
greb  han  fejl  af  Helhedens  Harmoni.  Han  havde  ikke  Ævne  til  at 
fremtrylle  den  ideale  Skønhed.  Og  han  havde  heller  ikke  helt  de 
g.imle  Nederlænderes  naive  0|)fatteIse  af  Tingene,  som  de  er,  eller 
deres  Kunslncrglæde  over  Lyset  og  Farven. 

Betragtningen  af  hans  Malerier  er  ikke  altid  nogen  Øjnenes  Lyst. 
Kompositionci-ne  er  ofte  udmærkede.  Motiverne  aandfulde,  Fortællin- 
gen fængslende.  Foleisen  a'gte  og  tin.  Tegningen  trods  mange  Sær- 
heder virkelig  mesterlig.  Farven  er  i  Reglen  ligegyldig,  undertiden 
afgjort  ubehagelig.  Til  de  i  enhver  Henseende  bedste  af  hans  Bille- 
der hører  Fremstillingen  af  Kongernes  Tilbedelse,  til  de  beromteste 
hans  sidste  Værk,  to  Par  væ-rdige  Apostelfigurer,  i  hvilke  man  med 
r.ette  eller  med  Urette  har  villet  genkende  >~(ie  lire  Temperamenter«, 
og  som  virkeligt  har  en  god  Del  af  den  Helhed  og  Simpelhed  i  Hold- 
ningen, som  Durer  selv  beklagede,  at  han  vanskeligt  kunde  naa,  men 
rigtignok  tillige  en  fordringsluld  Behagen  sig  som  Karakterskikkelser, 
der  ikke  er  helt  vindende.  I  Durers  Portrivtbilleder  er  ofte  baade 
Karakteristikens  Kraft  og  Gennemforeisens  l-'lid  den  højeste  Beundring 
værd.  Til  de  i  begge  Henseender  allermest  fremragende  horer  Bille- 
det af  Durers  Ven,  den  foi-nemme  Raadslierre  Hieronymus  llolzsclui- 
lier,  energisk  Tiihæ-nger  af  den  lutherske  Reformation,  som  Maleren 
selv  en  Tidlang  var  hengiven.  Hvert  Haar  er  malt,  ja,  selv  Vindues- 
sprossernes  .Vfspejling  i  hans  blaa  Ojne.  Ogsaa  han  er  en  Karakter- 
skikkelse  af  Rang  og  véd  det  desværre  selv  altfor  godt,  han  skaber 
sig  lidt,  hvad  der  dog  uden  al  Tvivl  er  Malerens  Fejl. 


.\lbrpcht   nnrcr  (MTV — l.?2S).     KonRPnnes  Tllbcdd<:e.     Florens. 


.\ll)r   Ilflrer: 
riiekroaon  < 


MnilAnnn  mrd 
utbbcnkUk. 


117 


tlll,l,F.l)KL'NSTEN 


L'ligcyppcrligfre 
end  i  sine  liilleder 
er  Durer  i  sine 
Icgiiinjjer.  Kobber- 
stik iin  Tnt'snit. 
Medens  l'enslen 
li^!f?er  hani  nonet 
tun^t  i  lliianden, 
lorstaar  han  al  fø- 
re en  Slrcx  med 
fuldendt  Sikkerhed, 
l'riskhed  (>n  Ynde. 
Hans  Studieletinin- 
;;er  efter  Menne- 
sker, Dyr  OU  Land- 
skal)er  er  vidun- 
derligge, —  tnan;{e 
af  sine  liedsie  Fi- 
Hursludler  har  han 
lernet  paa  en  Hejse 

i  Nederhindene, 
iivoi  han  fik  l.ejhg- 
hed  til  at  (•'"'«  den 
danske  Konj^e  Kri- 
stian den  anden 
sin  Opvartning  og 
fotaie  ham  sine 
Kobberstik.  —  Men 
ogsaa  i  hans  Kom- 
posilionstegningcr, 
f.  Eks  den  Hække 
Fremstillinger  af 
Kristi  Lidelseshi- 
storie, der  er  teg- 
nede paa  gront  Pa- 
pir og  derfor  kal- 
des den  grønne 
Passion«,  eller  i 
den  Fantasileg,  som 
har  givet  sig  frit 
•Spil  i  Bandtegnin- 
gerne til  Kejser 
Maksimilians  Bøn- 
nebog, har  Behand- 
lingen en  indtagen- 
de Lethed  og  Skøn- 
hed. Kunstnerens 
glimrende  Idérig- 
dom viser  hans 
Tra  s  it  og  Kobber- 
stik skønnest  og  fyl- 
digst. Træsnits- 
rækkerne  »Johannes  Aabenbaring«,  »Marias  Liv«,  den  »store«  og  den  »lille  Passion«,  er  Træsnitkunstens 
fornemste  Mesterværker,  forhen  havde  den  ikke  naaet  saa  kraftig  en  Virkning,  senere  har  den  ikke  bevaret 
en  saa  ædel  og  stilfuld  Simpelhed,  for  blot  at  tale  om  det  ydre.  Durers  Kobberstik,  der  jo  skj'ldes  hans 
egen  Haand,  er  dog  endnu  værdifuldere.  De  fleste  af  Durers  malede  Madonnaer  er  matte  og  kedelige, 
Madonnaerne  i  hans  Kobberstik  er  næsten  alle  henrivende.  Blandt  Durers  mange  ypperlige  Kobberstik  vil 
vel  i  Reglen  tre  nævnes  som  de  mærkeligste.  Det  ene  er  det  hyggelige  Billede  af  den  hellige  Hieronymus 
i  sin  Stue.  hvor  Solen  gennem  de  mange  smaa  Flaskebund.sruder  skinner  ind  paa  Helgnen  ved  Arbejds- 
bordet og  paa  Gulvet,  hvor  hans  Husdyr,  Hunden  og  Loven,  ligger  halvtsovende.  Del  andet  er  den  stem- 
ningsrige  Fremstilling  af  Melankolien«.  Træt  og  trist  sidder  en  laurbærkranset  og  vinget  Kvinde  med 
Haanden  under  Kind,  i  Skødet  holder  hun  en  stor  Passer,  og  ved  hendes  Fødder  ligger  Haandværksred- 
skaber  som  Symboler  paa  Menneskenes  travle  Virken.  Ved  en  stor  Krystal  staar  Alkymisternes  Smeltedigei, 
et  Barn  sidder  paa  en  Møllesten  og  foretager  Beregninger;  modsat  det  trygt  sovende  Dyr  har  Mennesket 
medfødt  Trang  til  al  trænge  ind  i  Erkendelsen  af  Tingenes  Væsen,    vil    bygge    sig    Stiger   for    at  naa  op  til 


Frg.   222.     Albr.   Durer;     >MeIankolien« 


HOJHKXÆSSANCEN.     IJli'I     S  H  K  ST  K  MJ  li    AAIIH 


det  Tankens  liøjc 
Taarn,  livorfi'a  del 
overskuer  alt  i 
Klarhed.  Men,  jo 
mere  liin  Kvinde 
grubler  over  Til- 
værelsens ^^aadc- 
fulde  lUiner.  des 
stærkere  sanunen- 
snøres hendes  Hjer- 
te i  kvalfuld  Kor- 
visnin}5  om  Menne- 
skeviljens of^  Men- 
nesketankens dybe 
Afmagt;  hun  ser, 
at  Livet  rinder  hen 
som  Timeglassets 
Sand  og  at  dets 
Indhold  kun  er 
ulilfredsstillel  Hi- 
gen efter  det,  der 
er  lige  saa  iiop- 
naaeligt  som  at 
gribe  Uegnbuen  el- 
ler falle  Kometens 
Varselstegn-  Mod- 
svarende Hilledel 
af  Melankolien  er 
det  maaske  endnu 
ypperligere      Blad, 

der  fremstiller 
»Ridderen,  Doden 
og  Djævlens.  Me- 
dens Dagens  sidste 
Lys  falder  paa 
Klipperne  og  Hjærg- 
byen,  rider  Hid- 
deren  i  fuld  lUist- 
ning  frem  i  en 
Hulvej,  fulgt  af  sin 
tro  Hund,  der  ikke 
uden  (Trund  er  ilde 
til  Mode,  Ihi  Doden 
rider  hen  mod  dens 
Herre  og  viser  ham 

del    ul){mhorlige 
Timeglas,    og     bag 
ham  fuidiler  Dja'V- 
lens bogærlige ( 'jne, 
og     Uhyret     lofter 
sin  skarjje  Klo,  for 
al     gribe    del     for- 
venlede   Hylle.      Men    Ridderen   er   uden    lYj'gt   og   skolier   end   ikke   lii   de   gyselige  Spogelser;    han   viger  ikke 
fra   den   Vej,    Pligten   byder   h:im   at   tolge.   —   Den   Kunstner,   der   har  skabt   disse   Hilleder,    har  alene  derved, 
selv   om    han   som    Maler  slel   ikke   horer   lil   de   storste,    mdlcgnel   sil   Navn   paa  en    uforlabclig   Hædersplads   i 
Kunstens  llisloric.   — 

Ved  Siden  af  Diirer  er  del  Hans  llolbein  den  yngre,  der  kaster  mesl  t'.lans  over  Henivssancens 
tyske  Malerkunst,  Kiev  af  sin  1-ader,  Hans  Holbein  den  ældre,  en  særdeles  dygtig  Maler  i  Augsburg,  blev 
han  tidligt  udviklet  og  optraadle  allerede  18  Aar  gammel  i  Hasel  som  en  ypperlig  Kunslner,  senere  rcjsle 
han  lil  Frankrig  og  lil  l-.ngland,  hvor  han  doile  .som  Henrik  den  ollendes  llol'maler.  Hans  boromlesle 
Værk  er  >Horgmester  Meiers  Madonna^.  —  dels  Herommelse  skyldes  iovrigl  mere  den  gamle  Kopi  i  Drcs- 
dener-Cialleriel  end  den  langt  fortrinligere  Original,  der  hndes  paa  .Slollel  i  Darnisladt  og  ses  uf  fa-rre  — 
Da  Hasel  var  ved  at  blive  en  proteslanlisk  Hy.  bestille  den  strængt  katolske  Horgmesler  hos  Molbcin  et 
Hillede.  han  vilde  skænke  lil  en  Kirke,  og  hvor  han  og  hele  hans  Familie  skulde  v.vre  fremstillede  under 
dcu  hellige  Jomfrus  Ucskyllelse,    Hun  slaar  i  en  Nische  med  Krislusbarncl  paa  sine  Arme.  lilvenslre  knæler 


Fin.   22.1       .\ll>r    nflrcr:       Hidderon,   noiien   og  Pja>vlcn.' 


119 


»II.LEDKUNSTKN 


HANS  llOLliELX   ^Dln   Ynghei 

(F.  i   Aiigsburn   1497,  cl.   i    I.oiulon   154S') 

STUDIETKGXING   liFTKU  ANNA  MEYKH  TIL  MADOW AMIl.l.EDET  I   DAUMSTADT 

Ml'SEET    I     BaSKI, 


HØJREX.r.SSANCEX,    DKT    SEKSTENOE    AAIIH. 


-i;;  226    lians  Holbein  :  Døden  og  den 
Blindr.  Træsnit  fra  >I)adodniucn<. 


l5<)if;niostercn  ved  sine  to  Sodiut,  tilliojre  hans  al'dode  og  hans  anden 
lluslru  ved  Siden  af  Dalleien.  I  M()ds;elniiig  lil  Diirers  Arbejder  har 
Hilledet  en  lige  saa  fri  og  slion  og  slorladefl  Holdning  som  den  italienske 
1 1 oj renæssances  Værker.  Farven  er  ypperlig,  Hehandliiigen  let  og  nydelig, 
(let  er  en  virkelig  Maler,  som  har  malt  det.  Den  yndcrige  Madonna  er 
niaaske  den  mest  fuldendt  skønne,  der  er  frembragt  af  en  nordisk  Kunst- 
ners Haand.      Portrætligiirerne  er  alle  hojst  fortrinlige. 

Holbein  var  eller  blev  frenifor  alt  Portra-tmaler.  Oer  levede  omtrent 
samtidig  med  Holbein  saa  udni:erkel  dygtige  tyske  Portnelmalere  som 
Bernhard  Strigel  og  (^hristoph  Amberger,  men  Holliein  overgaar 
dem  dog  alle.  lian  luirer  som  Portrælmalor  til  Verdens  allerypijerste, 
ingen  har  sikrere  og  skarpere  gengivet  Karakteren  af  de  forskellige  Fysiog- 
nomier uden  at  lægge  lil  eller  tage  fra.  Opfattelsen  og  Gennemforeisen 
har  overalt  den  storsle  Ærlighed  og  Paaiidelighed.  Uagtet  Dragler  og  Bi- 
ting er  behandlede  med  nænsom  og  nydelig  Omhu,  gor  Karaklerskildringen 
af  den  fremstillede  Person  sig  dog  stedse  ga-ldende  som  Hovedsagen.  Hans 
Billede  af  den  fede  Tyran  Henrik  den  ott;  nde  er  et  historisk  Dokument  af 
boj  Rang,  og  hvis  Kongen  blot  med  tilstrækkelig  Opmærksomhed  havde 
betragtet  Holbeins  Portræt  af  .\nna  af  Kleve,  i  hvilket  han  blev  dødelig 
forelsket,  vilde  han  have  undgaaet  de  Skuffelser,  Modellen  bragte  ham. 
.Med  lige  Mesterskab  har  Maleren  karakteriseret  de  elegante  engelske  Hof- 
mænd  og  en   gammel  .Sa-rling  som    Kansleren   Thomas   .Morus,    Kristian   den 

andens  indtagende  elskværlige  Datter  Krisline.  Flertuginde  af  Milano,  og  kloge  Stuelærde  som  Erasmus  af 
Uotterdani  eller  Astronomen  Nikolas  Kratzer,  gejstlige  Herrer  og  Hansestædernes  i  London  bosatte  jævne 
tyske  Købmænd.  Til  disse  horer  den  unge  Mand,  som  Holbein  har  vist  os  siddende  i  sit  hyggelige,  grønne 
Kontor,  hvor  Negliken  i  Glasset  staar  paa  .Vrbejdsbordets  brogede  Tæppe:  han  bryder  lige  et  Brev  med 
Adressen:  -'At  afgive  til  min  Broder,  den  ærlige  Jorgen  Gisze,  i  London  i  England. <  Ikke  mindre  beun- 
dringsværdige end  Ilolbcins  malede  Portiæter  er  hans  let  og  aandl'uldt  bchaii<llede  Portrættegninger ;  Studiet 
lil    Borgmester  Meiers   halvvoksne   Dalter   paa  .Madonnabilledet  horer  til   de   fortrinligste  mellem   dem. 

Uagtet  Holbein  har  behandlet  bibelske  .luiiner  og  monumentale  Opgaver  i  smukke  og  betj'delige  Bille- 
der, er  det  Arbejde,  der  ved  Siden  af  Borgmester  Meiers  Madonna  og  Portræterne  mest  har  biilraget  til  at 
gøre  hans  Navn  beromt.  en  Hække  sraaa  Illustrationstegninger,  der  blev  skaai-ne  i  Træ>snit  og  samlet  i  den 
Bog,  der  kaldes  Holbeins  »Dodedans  .  Med  glimrende  Kraft 
og  Vid  fortæller  de  om  den  Magt,  der  kom  ind  i  Verden  ved 
.\dams  og  Evas  Brode,  fulgte  Adam,  da  han  i  sit  Ansigts  Sved 
stred  for  Foden,  hverken  sparer  Kejser.  Konge  eller  Pave,  det 
lille  Barn  eller  den  unge  Brud,  god  eller  ond,  rig  eller  fattig, 
leger  med  sit  Bytte,  som  Katten  med  Mu.sen,  og  kun  synes 
glemme  den  Stakkel,  der  paakalder  Doden  som  den  store  Be- 
frier. Ogsaa  tidligere  havde  jo  Kunsten  —  I.  Eks.  i  Billedet  i 
Pisas  »Campo  santo  -  gjort  sig  til  Tolk  for  de  triste  Tanker 
om  Dodens  .\lmagt,  men  medens  disse  i  Italien  fortrængtes  af 
glade  Hymner  til  Ære  for  Livets  Fest,  fik  de  i  Tyskhmd  ny 
Næring  ved  Religionskampenes  og  Bondekrigens  Rædsler.  Doilen 
som  Voldsmand  er  Æninet  for  et  af  Augsburgeren  Hans  Burgk- 
inairs  ypperlige  Træsnit,  og  den  originale  og  fantasirige  Stras- 
burger-Maler  og  Træsnitlegner  Hans  Baldung,  kaldet  Grien, 
har  i  et  af  sine  mærkelige  allegoriske  Billeder  fremstillet  en 
ung  Kvinde,  der  b.ævende  modtager  Dodens  gyselige  Brudgomskys. 

Andre  af  den  tyske  Renæssanees  Kunstnere,  de  saakaUlte 
Smaameslre  ,  —  Georg  Penz  og  Aldegrevcr,  Brodrene  Hans  ug 
Sebald  Beham,  —  har  størst  Betydning  ved  de  mange  smaa  og 
nydelige  Kobberstik,  de  udførte  med  Diirer  som  Forbillede. 
Mere  fremragende  er  Albreeht  Altdorfer,  om  ikke  just  ved 
sin  tekniske  .Evne,  der  kun  er  ringe,  saa  dog  ved  sin  naive 
Elskværdighed  og  friske  poetiske  Foleise.  Landskabet  og  Land 
skabssfemninger  spiller  ofte  en  IVemtra-deiide  Rolle  i  hans  Bille- 
der og  Kobberstik.  I  et  af  Billederne  ses  den  hellige  l""amilie. 
der  paa  Flugten  til  Ægypten  holder  Rast  udenfor  en  Kystby 
ved  en  Praglfonlæne,  i  hvis  Vand  Kristusbarnet  plasker  med 
sine  smaa  Hænder,  luedens  Englebørn  leger  for  ham  og  musi- 
cerer paa  Kummens  Kant.  Endnu  fornojeligere  og  ejendomme- 
gere  er  dog  hans  Billede  af  Jomfru  Marias  FodseL  Barselsengen 
er  anbragt  i  Sideskibet  af  en  ma-gtig  Kirke,  og  en  hel  Borne-  11^.22:  iiiin-;  iviiami-  k.iia.i  Grin,  ir  omtr.  ure 
skole    af  Sniaaen^ile    svinger    sig    jublende    i    en    stor  Runddans  ,1.  1545^    Dodaus  K.vs.   B.vei. 


121 


Hir.l.l.DKl'NSIKN 


o])|(c    (iiiiKfirit;    Kirkens   liojf 
TillLT. 

Nii'sli'lter  Durer  og  Hol- 
bcii)  er  1. 11  ku  s  Crai.acli 
(len  lyske  Kenæssances  be- 
i'oinlcste  Maler.  Men  do({ 
ikke  cicii  bedste.  Den  bedste 
er  Miilthias  ('■  i' u  n  c  wa  I  d. 
en  melankolsk  Særling,  af 
livein  kun  n)e({et  faa  Udle- 
der er  os  bevarede,  mærk- 
værdige Hilleder  med  en 
Del  I^liimplietl,  men  nieil 
iiaimindeli;;  me^jen  Dja-rv- 
lied,  Kraft  055  Storhed,  des- 
uden med  en  malerisk  Virk- 
ning og  en  Fylde,  tysk  Ma- 
lerkunst ellers  ikke  naar. 
Utallige  er  derimod  tie  Bille- 
der, der  udgik  fra  C.ranarhs 
Vicrksled  i  Wittenberg.  Han 
var  de  saksiske  Kurfyrsters 
llofmaler  og  havde  stor  Hy 
for  sin  Kunst  og  for  sin 
Hurtighed  i  at  male,  flere 
Gange  hlev  han   udnævnt  til 

Wittenbergs  Morgmester 
Nogle  nf  hans  Alterværker 
er  paavirkede  fra  (Jrunewald, 
i  andre  gor  han  sig  til  Tals- 
mand for  Reformationens 
Tanker.  Han  var  nær  knyt- 
tet til  dens  ledende  Mænd. 
fra  hans  Værksted  sendtes 
en  Mængde  Ko()ier  og  Ko- 
piers Kopier  efter  hans  Por- 
træter af  Luther  og  Me- 
lanchlon  til  alle  de  refor- 
merte Lande.  Mærkeligst  er 
hans  snurrige,  mytologiske 
og  allegoriske  Billeder  med 
deres  uoploselige  Blanding 
af  skalkagtig  Humor  og  ufri- 
villig Komik.  Hvor  han 
fremstiller  den  trojanske 
Kongeson  Paris,  som  skal 
udpege  den  skønneste  af  de 
tre  skønneste  Gudinder, 
fremstiller  han  Paris  som 
en  tysk  Ridder  i  Rustning, 
vækket  af  sin  gode  Søvn  af 
en  graaskægget  Ridder,  der 
skal  være  Guden  Merkur, 
og  de  tre  nøgne  Pigeborn 
koketterer  paa  en  Maade, 
der  lidet  anslaar  sig  Gudinder.  Ret  koket  er  altid  den  Skønhed,  han  lader  smile  til  os  med  skraatstillede, 
besynderligt  kinesiske  Øjne.  Undertiden  hedder  hun  Eva,  undertiden  Diana,  .ludith.  Moderkærlighed,  Fau- 
nens Hustru,  oftest  Venus.  Til  Malerens  bedste  Arbejder  hører  det  danske  Kunstmuseums  i:ksemplar  af 
hans  ofte  gentagne  Fremstilling  af  Amor,  der,  efter  at  have  taget  en  Bikage  fra  en  hul  Egestamme,  klager 
sig  til  sin  Moder  over  Biernes  Stik.  Med  alt  det  sære  kinesiske  har  Venus'  Skikkelse  en  egen  stilfuld  Ynde. 
For  dem,  der  muligt  kunde  betvivle,  al  Billedet  var  moralsk,  har  Maleren  i  dels  ene  Hjørne  anbragt  føl- 
gende  (latinske)    Vers: 

Som  iiaar  den  lille   Kupido  fra  Kulien   raner  sig  Honning, 
og  af  den  rasende   Bi  slinges  med  sniærtcnde  Brod, 
snaledes  ogsaa  den  korte  og  liærgendi-    Lysl,   som   vi  atlraar, 
folgcs  af  svidende   Vé  og  blandes  med  diavclig  Sorg.  — 


Fig.  2 


122 


^^^B     >r  .  ^-              ti^i.1^/  ^• 

.   "A 

o 

^ 

1 

l^'^r^* 

3 

W^ 

iiili.kukl'nsii;n 


I"ig.  230.     Quinlen   Massys:   VcksMlererea   og   haus   Hustru.      Louvro. 


Fig.   231.      Quinten  Massys;    Portra-l.      Frankfurt  am  Main. 


Uii  ik'l  fiuslc  KL-nilsk;ili  til  den  ilalieoske 
Ilojreiia'Nsani'i's  slore  CJtTiiini^er  naaede  .S'edet- 
hiiidene.  stod  Quinten  .Miis.sy.s  dér  som  den 
>.  |)|nTsli-  .Maler.  Efter  .Saj^iiel  var  han  oprin- 
(lcli;'t   .Smed;  med   l'ietle   har  den   skønne 

.SmcdejuTns  Kntndindfalning  udenfor  Antwer- 
pens Dumkirke  v:eret  antaget  for  hans  Værk ; 
:il'  K:i'rli;{lied  lil  en  Malers  Datter  skal  han 
være  hieven  Maler  lian  bryder  ikke  nic-il 
den  gamle  nederlaM<lske  Malerskules  Tradi'.io- 
lier,  men  vifter  i  sine  Hovedværker  ikke  til- 
bage for  Fremstillingen  af  legemsstore  Figurff. 
(Iramaliske  Kompositioner  med  ofte  grelt  virk- 
ningsfulde Modsætninger,  og  han  gengivet 
Sjalsbeviegelseriies  llygligsle  l'dtryk  med  stor 
Klarlie<t  og  Kraft,  ofte  ogsaa  med  stor  Fin- 
lietl.  Hans  beromteste  og  ypperste  Værk  er 
ilet  store  Fiojalter,  han  begyndte  1508,  samti- 
dig med,  at  Michelangelo  begyndte  Dekoratio- 
nen af  det  sikslinske  Kajjels  Loft.  — •  Midt- 
billedet fremstiller  Sorgen  ved  Kristi  Lig,  sær- 
lig gribende  er  .Madonnas  forgræmmede  Hoved 
og  Apostlen  Johannes'  Afskcilsblik  paa  .Meste- 
rens Lig.  Ligegyldig  for  al  denne  Vé  sidder 
i  Baggrunden  paa  Kanten  af  Golgathavejen 
to  .Mænd,  af  hvilke  ilen  ene  spiser  Fro- 
kost, og  den  anden  hælder  Sandet  af  sine  Sko. 
l-'lojbillederne  fremstiller  Herodes'  dæstebud  og 
.Vpostlen  Johannes'  grusomme  Martyrium.  I 
l'>o(lk'i-iie.  der  fyrer  under  den  store  Gryde,  i 
hvilken  Apostlen  skal  steges,  har  Maleren  ff)r- 
sogt  en  energisk  Karakteristik  af  den  mest 
dyriske  Raahed.  I  Skildringen  af  det  hver- 
dagsaglige —  eller  selv  af  det  hæslige  —  fandt 
Massys  ny  Opgaver  for  Kunsten.  De  talrige 
gamle  Kfterligninger  af  hans  Billede  med  Veks- 
ollereren  og  hans  Hustru,  der  sidder  i  deres 
Kontor,  ivrigt  beskæftigede  med  Optællingen 
elg  Undersøgelsen  af  alt  det  Guld,  som  Veks- 
ellercrens  Gnierhænder  har  bunket  sammen, 
viser,  at  Billledet  har  gjort  Lykke  og  Opsigt 
som  noget  mærkeligt  nyt.  Genrefremstillin- 
;4erne  i  Kunsten  fik  ogsaa  vigtige  Impulser 
ved  den  samtidige  hollandske  Maler  Lukas 
van  Leidens  Kobberstik,  udførte  med  glim- 
rende teknisk  Færdighed,  men  rigtignok  Med- 
iiejleren  Durers  uendeligt  underlegne,  hvad 
.\and  og  Folelse  angaar.  I  de  bedste  af  dem 
er  enten  bibelske  Æraner  Paaskud  for  rene 
(ienrebilleder,  eller  rene  Genrebilleder  frem- 
satte  uden   noget  Paaskud. 

Quinten  Massys  var  en  højst  fortrinlig  Por- 
trætmaler. I  saa  Henseende  tilfalder  ogsaa 
megen  Ros  og  Beundring  hans  Samtidige  Jan 
M  ab  lise,  Barend  van  Orley  og  Jan  van 
.Scorel,  de  tre,  der  havde  den  triste  Rolle  at 
fore  den  nederlandske  Malerkunst  ind  paa 
I  efterligningen  af  den  italienske,  hvis  umisken- 
delige Overlegenhed  enfoldigt  antoges  at  bero 
paa  en  ypperlig  og  lethandelig  Recept  for 
l'ormskonhed.  De  senere  Manierister  og  Pe- 
danter, der  behersker  det  16de  .Aarh.s  neder- 
landske Malerkunst,  indbilder  sig  at  have  naaef 
alle  Italienernes  Fortrin,  selv  Michelangelos 
sikre     Formkendskab     og    geniale     Dristighed. 


HØJRENÆSSANCEN,    1)ET    SEKSTENDE    AARH. 


I)c  skryder   nic<l    deres  Lærdom,    udponser   vaiiviltige    Allegorier,    samnienslillcr   nøgoe    Muskclmænd.  sete  i 
de    mest    uriiiic'litje  o<<  uniuli^c   l'orkortnin<<er  og    Forvridninger,    frembringer    kluntede    Misfostre    og    uliyre 
Sniagløslicder,    der    næsten    ser    ud   som    kande,    ond- 
skal)sfulde   Karrikaturer  af  den    Kunst,     der  var    dem 
allermest  dyrebar. 

Men  de  samme  Malere,  hvis  Forsug  i  det  op- 
højede er  saa  sorgeligt  mislykkede,  har  skænket  os 
ganske  udmærkede  Portrælbilleder.  Hvor  Maalel  er 
den  muligst  tro  l^flcrligning  af  Naturen,  kan  Skabe- 
riet vanskeligt  linde  Plads.  .Medens  den  italienske 
Malerkunst  u<lenfor  Venedig  i  Midten  af  det  16de 
Aarh.  var  i  det  jammerligste  Forfald,  maltes  endnu 
gode  Portræter  af  Bronzino  i  Florens  og  udmær- 
kede Fortræter  af  Moroni  i  Bergamo.  Og  efter  at 
den  tyske  Malerkunst  paa  samme  Tid  var  afblomstret, 
hindrer  udelukkende  de  Portru'ter,  der  maltes  afNi- 
eolas  Neufchatel  i  Nurnberg  og  C.  hrisloph 
Schwarz  i  Munchen,  den  fra  at  ligne  en  fuldkom- 
men Ørken.  I  Nederlandene  var  selv  en  Manierismens 
Ypperstepræst  som  Frans  Floris,  der  havde  den 
sørgeligste  Indflydelse  paa  s»n  Hærskare  af  Fiever, 
en  virkelig  Mester  i  Portrætfaget  Oni  end  de  holland- 
ske Malere,  der  i  del  16de  Aarh.  malte  store  Gruppe- 
billeder  af   Skyttelaugene    eller  andre   Korporationer, 

næppe  alle  kan  regnes  for  egentlige  Mestre,  er  de  dog  værdige  Forgængere  for  deres  store  Efterfolgere  i 
det  17de  Aarh.  Med  skarpest  Karaktersans  har  Scorels  Elev,  Anthonis  Mor,  fremstillet  os  Datidens  ofte 
besynderligt  skumle  Fysiognomier.  Han  opholdt  sig  nogle  Aar  i  Spanien,  hvor  han  i  Sanchez  Cocllo  fik 
en  dygtig  Elev  og  Kflerfølger  som   Holl'els  Portrætmaler. 

Ved  Siden  af  de  mange  Maleie,  der  kroede  sig  af  deres  Dannelse  og  talte  el  Folket  uforstaaeligl  Latin, 
havde  Nederlandene  i  det  ICile  Aarh.  dog  ogsaa  enkelte  Kunstnere,  der  talte  et  Sprog,  Menigmand  bedre 
kunde  forstaa.    Saaledes  den  mærkelige  11  i  e- 


Pieler  Breugliel  den  ældre:    Faslcns  Slrid   med   Fasle- 
luvn.    Skil->e.    Kunbtmuseet.    Kolicnbavn. 


ronymus  Bosch,  der  is:er  er  berømt  for 
Skildringen  af  alt  det  fantastiske  Troldtøj, 
han  indforer  i  Billeder  med  Æmner  som  den 
hellige  Antonius  Fristelser  eller  de  onde  l"ng- 
les  Fald.  Lignende  Smirriglie(ii'r  Irenistilles 
ogsaa  af  Pieler  Breu  gh  i' 1 ,  til  Forskel  fra 
senere  Malere  af  samme  Navn  kaldet  »Bonde- 
Breughel«,  fordi  han  var  bondefodt  og  des- 
uden jævnligt  malte  udmærket  sanddru  og 
karakterfulde  Billeder  af  Bøndernes  Liv; 
aabenbart  havde  han  ogsaa  lljærtet  paa  Fat- 
tigfolks Side.  Sine  overvættes  figurrige  bibel- 
ske Konijjosilioner  giver  han  Samtidighedens 
Præg;  Kristus  slæbes  til  el  flamsk  Rettersted, 
fulgt  af  den  samme  brogede  M;engde,  der  i 
del  16de  Aarh.  deltog  i  den  Art  hyppige  P'or- 
lystelser;  under  Bønderkonernes  haabløse 
Jamren  myrder  Kejserens  jærnkladte  Solda- 
ter en  snefuld  Vinterdag  alle  de  uskvldii;e 
Børn  i  Bethlehems  lille  Landsby  udenfor  Kro- 
en   og    Kirken.      Bag    en    Maske    af  bondsk 

Enfoldighed  siger  Maleren  os,  at  Menneskehehedens  Martyrium  ingenlunde  er  forbi.  I  sk;emtefulde  Allego- 
rier fremstiller  han  det  fede  og  det  magre  Kokken,  Kampen  mellem  Sparebøsser  og  Pengekislen.  Kampen 
mellem  Fasten  og  Fastelavn,  el  til.synehidende  uskyldigt  Motiv,  men  som  giver  Maleren  Lejligheil  til  at  an- 
t\(le  den  evige  Strid  mellem  ForKUlleidiedcn  og  det  lede  Vcllcvnet.  Under  tilsyneladende  lyslig  Spasen  ud- 
trykker han  de  bitreste  og  dybeste  Sandheder  om  Livets  haarde  Vilkaar  og  luulflelter  den  Vold  og  den 
Falskhed,  som  har  Magten.  I  el  gribende  uhyggeligt  Billede  har  han  fremstillet  Dødens  endelige  Triumf 
Legioner  af  Sjjøgelser  jager  Menneskene,  der  er  skræmte  fra  Sans  og  Samling,  iml  i  en  mørk  Uaas,  en  slør 
Fælde,  en  uhyre  Ligkiste.  Til  et  af  Breughels  ypperste  Arbejder  er  Motivet  taget  fra  Ordsproget:  Naar  eii 
Blind  leder  en  anden,  falder  begge  i  Aaen.  Ciennem  en  flamsk  Landsby  stavrer  en  K;ede  af  blinde  Stodtlero 
iorsigti^l  og  famlende  frem  mod  Forgrunden,  hvor  Føreren  styrter  ned  i  .\aens  bløde  Dynd.  Saaledes  gaar 
efter  Malerens  Tanke  Menneskene  gennem  Livet  uden  at  ane  de  Sten,  hvorover  de  vil  snuble,  frem  mi'd 
den   slille,   dybe   (irav,   der  er  os   alle   vis. 


Fig.  233.     Picter  Breuglicl  ilen  ældre:   BoiuleljsliRlicd.    Wien. 


Fig.   234.     Giiido  Reni  (1575 — 1642\      Morgenroilcii   sirnr  Blomster   foran  Solgiuleiis  Vogn.    Pnl.nzzo   RospiRliosi.    Roiii. 


IV. 


Henimod  Aar  1600  .stræbte  iiiarif^e  begavede  Kunstnere  ad  forskellige  Veje  at  genoprette  den  dybt 
.sunkne  italienske  .Malerkunst.  I  Bologna  og  Horn  sogte  Malerne  af  Familien  Caracci  at  danne  en 
Skole,  der  skulde  vinde  Kral't  ved  et  grundigt  Studium  af  alle  de  storrc  Mestre  fra  Blomstringstiden, 
hvis  forskelligartede  Fortrin  det  gjaldt  om  at  udva'lgc  og  sammensmelte  til  en  hojere  Fuldkommenhed.  I 
Modsætning  til  disse  Malere,  der  kaldes  :  1-^klektikerne«  (de  udvælgende  og  mæglende),  søgte  en  anden 
(Iruppe,  der  fik  sit  Hovedkvarter  i  Neapel,   Frelsen  i   en  energisk  og  ubarmhjertig  Naturalisme. 

Men  fælles  for  Tilhængerne  af  begge  Retninger  —  og  for  de  samtidige  italienske  Billedhuggere,  blandt 
hvilke  Loren  zo  Bern  i  ni  er  den  behæ'ndigste  Virtuos  —  er  Tilbøjeligheden  for  grove  Etfektmidler.  Den 
maleriske  Virkning  i  deres  Arbejde  er  kraftig  nok,  tit  mere  skuffende  end  i  de  ældre  Maleres  Værker,  men 
den  er  uden  Finhed.  Udtrykkene  hos  Statuernes  eller  Billedernes  blidt  bevægede  eller  lidenskabeligt  oprørte 
Figurer  taler  liojrostet  og  tydeligt  nok,  men  uden  at  røre  os  dybt,  vi  fæster  ikke  ret  Lid  til  Talens  Oprig- 
tighed, særligt  ikke,  naar  den  vil  tolke  blide  og  inderlige  Følelser.  Derfor  er  i  vor  Tid  Interessen  betyde- 
ligt kølnet  —  og  Priserne 
dalede  —  for  de  forhen  saa 
navnkundige  Dygtigheder,der 
slut  ede  sig  til  Caracciernes 
Skole:  Guid  o  Reni,  Do- 
menichino,  Guercino, 
Sassoferato  o.  a.  Maaske 
vurderes  de  undertiden  for 
lavt.  Guido  Renis  store 
Loftsbillede  af  Morgenrøden, 
der  strør  Blomster  foran 
Solgudens  Vogn,  om  hvilken 
Aarstidsgudindcrne  træder 
deres  lette  Dans  paa  Skyer- 
ne, er  i  hvert  Fald  en  af  de 
l)ragtfuldeste  Fesldekoratio- 
iier.  Verden  kan  opvise,  yp- 
perligt komponeret,  delvis 
ogsaa  ypperligt  i  Farven; 
stemningsfuldt  virker  Mor- 
gengryet i  Luften  over  den 
blaa  Sø  og  det  neutralt  to- 
nede, nedstemte  Landskab. 

Foreren  for  Naturalisterne 
var    -Michelangelo   Amerighi, 

Fig.  23.1.      Michelangelo  Caravaggio  (lJ68  — 1609).      Spilleiiie.      Pala//.o   Sciarra.   Horn.  efter    sin    Fødeby    kaldet   Ca- 


12U 


I)1;T     SYTTLNDi;    AAIIlirNOIll.DI. 


ra  va  gf^io,  en  vold- 
som og  lidenskabelig 
Natur,  Drabsmand 
og  Fredlos,  og  sær- 
ligt vindende  er  han 
heller  ikke  i  sin 
Kunst.  Fra  sin  fat- 
tige og  ubemærkede 
Stilling  som  Med- 
hjælper hos  en  daar- 
lig  romersk  Mode 
maler  tiltvang  han 
sig  mod  et  alminde- 
lig Opmærksomhed 
ved  et  dristigt  C.vch 
af  et  Virkeliglieds- 
æmne,  en  l-'remslil- 
ling  af  spillende  Sol- 
dater; den  ene  er 
en  Slyngel,  der  spil- 
ler falsk  og  af  en 
Medhjælper  faar  Be- 
sked om  Modstan- 
derens Kort  1  al 
den  Haahed, Maleren 
i  dette  og  andre  af 
sine  Billeder  fører 
os  for  Øje,  søgtes 
Lægedom  for  den 
Flovhcd ,  der  som 
Skimmel  havde  lagt 
sig  over  Italiens  Ma- 
lerkunst. Ogsaa  for 
sine  Billeder  af  hel- 
lige ;Kmner  tog  hau 
Modeller  fra  den  la- 
veste I"olkeb:vrme. 
Med  alt  det  raa  ejer 
Caravaggios   Værker 

en  Oprindelighed,  en  marvfuld  Kraft,  soui  da  var  el  Særsyn,  en  egen  dyb  Soiguiodighed,  som  virker  fæng- 
slende. Opgivelsen  af  hvert  Forsøg  paa  at  fremstille  udvalgte  og  skonne  Former.  t)pm:erksonihed  for  de 
kunstneriske  Værdier,  en  tro  Skildring  af  I.ivel  k\inde  indvinde,  var  vel  det  eneste  Princip,  som  dengang 
bod   Udviklingsmuligheder  for  Malerkunsten 

Faa  Malere  har  øvet  saa  stærk  en  Indllydelse  paa  deres  Samtid,  og  der  er  mvppe  nogen  anden,  hvis 
Indllydelse  saa  hurtigt  har  bredt  sig  saa  vidt  i  Verden.  Selv  hans  Modstandere  y l^klektikerne«,  erkendte  i 
hans  Kunst  visse  Fortrin,  som  burde  sannnensiueltes  med  de  store  Mestres.  Det  var  ikke  blot  mange  ita- 
lienske Malere,  som  tog  ham  til  Forbillede,  det  var  ogsaa  Franskmænd  og  Nordboere,  særligt  de  rejse- 
lystne Malere  fra  Utrecht,  ogsaa  enkelte  Hanske.  Overalt  maltes  i  Caravaggios  Stil  med  stærke  Lysparlier 
og  bælgmørke  Skygger  (ienrebilleder  med  legemsstore  Figurer,  afskaarne  ved  Knæet,  eller  store  bibelske 
Billeder  med   Benyttelse  af  lurvede   .Modeller  fra  Gaden. 

Caravaggios  bedste  l-"lev  var  dog  Spanieren  Jusepc  de  Hibera.  Bosat  i  Neapel,  beskyldtes  han  for 
at  have  været  Medlem  af  en  Bande,  der  salte  sig  til  Maal  at  fordrive  alle  Medbejlere  fra  Byen  og  virkeligt 
naaede  at  udjage  Annibale  Caracci,  Cuido  Beni  .og  Domenichino,  den  sidste  skal  have  taget  sin  Ood  over 
denne  Behandling.  I  sine  senere  Aar  blev  Ribera  paa  Grund  af  Gra-mmelse  over  sin  Oatlcrs  K;erligbedsfor- 
hold  til  Don  Juan  d'Austria  menneskesky  og  mistede  sin  Arbejdslvsl.  Blandt  »Naturalisternet  er  Uibeni 
den  største  tekniske  Begavelse,  en  glimrende  Virtuos  i  at  føre  sin  Pensel,  en  eneslaaende  Mester  i  Fremstil- 
lingen af  de  nøgne,  udtærede,  grelt  belyste  Oldingekroppe.  I  hans  Skildringer  af  de  gamle  Kneboeres  og 
Selvplageres  lidenskabelige  Fkstase  lyser  ofte  en  (død  af  hans  Hjemlands  vilde  og  uhyggelige  Fanatisme. 
Med  Velt)ehag  har  ban  ga-rne  fremstillet  modbydelige  Martyrseener  eller  Slagterier  af  neapolitanske  Sjovere, 
der  foregives  at  væne  hellige  Personer;  det  llaaede  Monneskekod  synes  at  have  va-ret  ham  et  særligt  lifligt 
Skue.  Paa  Kobenhavns  gamle  Slot  fandtes  lire  mylhologiske  Torturseener  af  ham;  tidligere  liavde  de  lilhort 
en  Kunstelsker  i  Anistenlam,  nu-n  Kunstelskerens  Kone  havde  forset  sig  paa  Billederne  og  fodt  en  Dreng, 
hvis  Fingre  var  krumiue  og  misdannede,  som  den  furieplagede  tiudefornærmer  Iksions  paa  Biberas  Maleri. 
Trods  denne  let  raa  Bøddelnatnr  formaar  Bihera  ofte  at  faiigsle  ved  sin  maleriske  l\vgligbed.  undertiden 
ogsaa  ved   en   egen   uiork  Melankoli;    faa   har  bedre   udtrykt   den   tunge,   ilumpe,   nagende   Sorg. 


sepe  (le    liibera  (1588-1650).      Dcu   hollii 


rfliuloniæus'   Marlyriii 


Madri>l. 


1-J7 


UII.LKUKL'NSTUN 


Fig.  238.    Velasquez  (1599— 16G0).    Kristus 


Nogel  af  ticn  samme  Skummi-llied,  der  pr:i'«er  ile  lleslc 
:if  Hiberas  Værker,  Ht-ntindes  ofle  i  del  17de  Aiirli  s  spanske 
Kunst.  Triste  Asketskikkelser,  hvis  Sjæle  huser  Inkvisitionens 
llijjær,  fremlrjuder  i  Malerier  af  Francisco  Ziirharan  og 
af  Herrera  den  ældre,  I  Alonso  Canos  mærkværdi^'e 
Træstatnetle  al"  den  hellige  Frans,  der  slaar  stiv  som  en  Støtte 
i  sin  Munkekulle  med  de  frysende  Ilænder  stukne  i  dens 
.ICrmer,  og  nic<l  del  uhyggeligt  magre  Selvplager-Hoveds  bra-n- 
dende  Blik  rettet  mod  lllmlen,  hvis  bedste  Forhanilelser  han 
i  sin  ærlige  Hellighed  sagtens  nedkalder  over  al  Verdens 
Vantro. 

Ganske  anderledes  er  Karakteren  af  den  Kimsl,  der  <  r 
(is  skænket  af  Spaniens  største  og  ædleste  Mester,  Don 
Diego  de  Silva  y  Velasquez.  Han  er  lige  saa  fuld- 
Uoinmen  sjælesund  som  selve  Tizian  Men  Drømmene  om 
del  ideale  har  liden  Magi  over  hans  Sind;  uden  Forkærlighed 
for  Forbrydertyper  eller  for  vanvittige  Fanatikere  er  han  en 
ligcsaa  energisk  Naturalist  som  Caravaggio  eller  som  Hihera, 
ja,  sandere  og  bedre  Naturalist  end  nogen  af  dem,  der  an- 
tog .sig  delte  Navn.  Den  slaaende  Natursandhed  i  hans  Arbej- 
der er  sledsc  forbunden  med  Simpelhed,  Storhed  og  udsogl 
Finhed  i  Opfattelsen. 

Kfler   først    at   have  været  Elev  af   den  lidenskabelige  Her- 
rera   den  ældre,    gik   Velast(uez    i    Lære   hos    sin    Svigerfader 
Francisco  Pacheco,  en   meget  dannet,    men    noget    mal   Maler, 
der    i   sit    Værk    om    Malerkunsten    anbefaler   den    slr;engeste 
Rettroenhed  og  den  strængesle  Tilslutning  til  Italienerne  som 
Kunstens    Ilovedbetingelser       Stærkere    end    fra    sine    Lærere 
paavirkedes  Velasquez    fra    Hibcra.    med    hvem 
han  paa  en  af  sine  Rejser  til  Italien  sluttede  et 
Venskab,    der  har  givet  Eftertiden    den    bedste, 
næsten    eneste.    Anbefaling  for  Riberas  Person. 
.Men  Velasquez  er  en  endog  i  høj   Grad  original 
og  selvstændigt    udviklet    Kunstnerpersonlighed: 
selv    Kammeratskabet    med     det    flamske    Geni 
Rubens    under  dennes  Ophold  i  Spanien,    satte 
ingen   Mærker  i  hans  Kunst.    Anbefalet  til  Filip 
den  fjerde  af  den  almægtige  Minister,  Hertugen 
af    Olivarez,     levede    Velazquez    i    Madrid    som 
Kongens  Hofmaler    i    største  Ære    og   Anseelse; 
Hoftjenestens  Byrder    menes    at  have  fremkaldt 
den  Sygdom,  der  bevirkede  Kunstnerens  Død. 

Velasquez'  religiøse  Malerier  er  forholdsvis 
faa.  For  det  ypperste  mellem  dem  regnes  den 
simple  og  storladne  Fremstilling  af  den  kors- 
fæstede Kristus,  hvis  tykke  Haar  halvt  har  los- 
net  sig  under  Tornekronen  og  som  et  Sørgeslør 
dækker  en  Del  af  Ansigtet.  Enkelte  af  Vela.s- 
quez'  Billeder  har  mythologiske  Navne.  I  et  af 
dem  viser  han  os  Bakkus,  rigtignok  ikke  den 
Gud,  som  efter  Antikens  Forestillinger  sværmede 
begejstret  i  den  dunkle  Lund,  hvor  Stormene  lier 
og  Menneskets  Fod  aldrig  naar  hen,  men  det 
Drankernes  naadige  Forsyn,  den  svenske  Sanger 
Bellmann  har  prist  i  lystige  Viser.  Ledsaget  af 
en  spidsoret  Faun,  kranser  Bakkus  de  dygtigste 
af  Spaniens  Svirebrødre  og  giver  dem  sine  gode 
Gaver.  I  en  anden  ligesaa  djærvt  realistisk 
Fremstilling  lader  Velasquez  Solguden  Apollo 
bringe  Smedeguden  Vulkan,  der"  arbejder  i  sit 
Værksted  med  sine  Svende,  den  triste  og  for- 
'bausende  Efterretning,  at  Smedegudens  smukke 
Kone  er  grebet  i  at  være  ham  utro  med  Krigs- 
guden. Beundringsværdig  er  i  begge  Billeder 
ivursci    .Madrid  forudea  de  maleriske  Fortrin  og  den  glimrende 


128 


DET    SYTIENDF.    AArUIUNIinEDE 


Humor,  der  end  ikke 
strejfer  nof^et  raat 
og  |)lutiipt,  den  skar- 
pe Portrii'tkarakteri- 
stik  af  alle  Figurer. 
Vehis(|uez'  egenliijje 
Storhed  er  jo  dog 
hans  Slorheil  son» 
Porlnefnialcr.  Flere 
af  de  ældre  Mestre, 
f.  Kk.s.  Holl)i'in,  æv- 
ner  vel  paa  deres 
Vis  al  give  lige  saa 
lin      og      rammende 

KaraU  lerskildring, 
men    bundne    til  en 
stor  Vidtloftighed  og 

Omstændelighed  i 
Billedernes  Gennem- 
førelse, fonnaar  de 
dog  ikke  at  hensætte 
Karakterskikkelser- 
ne for  os  med  en 
saadan  plastiskKraft. 
en  saadan  frisk  Liv- 
agtighed ,  som  Ve- 
lasquez  ved  sit  vid- 
underlige Mester- 
skab i  det  rent  ma- 


Fig    239.     Velasqucz:    Bakkus   mellem   Drankerne.     Madrid. 


leriske  véd  at  skaffe 

tilveje.  En  utrolig  Sikkerhed  i  Viljen,  i  Øjet  og  i  Ilaanden  tillader  ham  selv  af  Portrætopgaver,  som  andre 
Malere  sagtens  vilde  have  fundet  iitakruMninelige  og  all'ærdiget  med  sluv  Huline,  at  skabe  Hilleder.  <ler  ved 
fioldningens  ædle  Værdighed  og  ivrall,  Bclumdlingens  Skonhed  og  Djærvlied,  Farvernes  line  og  milde  Har- 
moni, horer  til  Ma- 
lerkunstens ypperste 
Mesterværker.  Oflc 
har  han  maatlet  ma- 
le —  ogsaa  i  store 
Hyttcrportræler  — 
Kongen  med  det 
slove  Ansigt,  Dron- 
ningerne i  den  stive 
og  uformelige  span- 
ske Hofdragt,  Prin- 
sesser, Prinseborn 
og  den  rævesnu,  vel- 
nærede Slalsmini- 
sler.  Han  har  gjort 
det  med  nsvækket 
Sandhedskarlighed 
og  usvækket  Styrke. 
Tit  HolIVls  l-'ornoj- 
else  malle  han  en 
lang  Hække  Portræl- 
billcoer  af  Narre, 
Dvæ-rge,  Spasmage- 
re, halvlfjoilede  Ori- 
ginaler og  Ciadeligu- 
rcr.  De  horer  til 
de  mærkeligste,  dy- 
beste og  fineste  Vær- 
ker; alle  disse  Stak- 
lers aandelige  og  le- 
gemlige Besynder- 
ligheder    er     frem- 


l-iK.  210. 


i'hisqiu'2 : 
129 


.\pullu  i   Viilkau)  Smrilir       Madrid. 


Hlf.I.r.tlKl'XSTKN 


slillel  med  en  K;i 
ruklciiroKk:ih,  iler 
overhi'viser  om  sin 
S;iiul<lriilie(l,  skyr 
Kiiri'ik:i(iii'enN 
Overil  livelse,  nn 
ved  sin  Alvor  vi- 
ser human  Med- 
følelse selv  for 
Menneskeiitjlieilens 
Miiiii  lios  Iilioterne. 
N;iliifli^;vis  beteg- 
ner  Ikmi    ilo^   Niir- 

afilifjhedcn  som 
saadan,  hvor  han 
ser  den.  Saaledes 
i  den  saakulilte 
ilel  Horro,  den  ge- 
inyllif^e,  pluskæbe- 
de Prallians  af  en 
(ieneral,  der  træ- 
der saa  kry  paa 
de  erobrede  Faner. 
Nogle  har  lueglet 
at  tage  ham  for  en 
virkelig  ()f(ii-er  og 
anslaaet  ham  til  at 
være  en  af  Madrids 
Spasmagere*). 

Foruden  en  Del 
Enkellportræter,— 
af  hvilke  det  rødt  i 
rødt  malte  Portræt 
af  den  frastødende 
Pave  Innocens  den 
tiende  horer  til  de 
fortrinligste, —  har 
Velasquez  malt 
Jagtscener  med 
mange  Pot  trætfigu- 
rer og  i  et  ind- 
tagende Billede 
fremstillet  sit  eget 
Atelier,  hvor  han 
under  Arbejdet 
faar  Besog  af 
et  lille  Prinsesse- 
barn og  hele  hen- 
des Hofstat.  Hans 
store  Genrebillede 
af  Tapetfabriken, 
hvor  Kvinderne  ar- 
bejder i  Forgrun- 
den, medens  nogle 
fine    Damer    i     et 


ivelsen  af  Fæstningen  Breda. 


l.<ir  maaske  bemærkes,    at  ogsaa  det  af  ham  Giorgione  tillagte  Billede,   »Den  landlige  Koncert«,  er  omtvistet 
kun  en  dygtig  Efterligners  Værk. 


•)  Enkelte  har  ment. 
at  Portrælet  ikke  er 
malt  af  Velasquez.  Ef- 
ter Forfs  Skøn  med 
Urette,"  men  da  han 
ikke  har  set  Velasquez 
Billeder  i  Spanien,  til- 
lægger han  her  sil 
Sken  ringe  Vægt.  Del 
og  efter  nogles  Mening 


DIKCO  VKLASQUKZ 

{\-.  i  Sevilla   l.">y>l,  il.    i    M:ulri.l    \M0^ 

VOIVVHMT  AF  FKl/lllKHUKN  ALESSANDHO   DHL  HOUUO.   Miskkt  i   Hi  iu  in 


BARTOLOMÉ  ESTÉLAN  MURILLO 

(F.  i  Sevilla  1617,  d.  i  s.  By  1682) 
TlGGF.RnRKNGEN.    I.ouvhe 


DET    SYTTIiSDE    AAIlULNUntUE 


højere  og  fjrernere  Rum  bc- 
trajiter  de  færdige  Tapelcr, 
er  ruldkomiiient  moderne  i 
sin  Aaiid;  Billedet  er  vel  v;u- 
sentli^  frenistaaet  af  Inter- 
esse for  det  maleriske  Mo- 
tiv, men  skænker  doj»  ogsaa 
afgjort  Arbejderne  venligt 
deltagende  Opmærksomhed, 
lit  udmærket  Historiemaleri 
i  Ordets  bedste  Betydning 
har  VelaM(uez  givet  i  sil 
Billede  af  den  hollandske 
Fæstning  Bredas  Overgivelse 
til  Spaniernes  General  Ani- 
brogio  Spinola.  Han  er  ste- 
gen af  sin  andalusiske  Hest 
og  klapper  den  hollandske 
Hæ'rforer,  som  med  en  :ei- 
bødig  Knæbojning  rækkei- 
ham  Fæstningens  Nogle. 
venligt  paa  Skulderen  nieil 
uskrømtet  Anerkendelse  at 
det  heltemodige  Forsvar. 
Baade  Spanierne,  over  hvis 
Hoveder  de  lange,  lige  Lan- 
ser gor  en  ypperlig  Virk- 
ning, og  deres  nordiske 
Fjender  er  karakteriserede 
med  vidunderlig  fin  og  ind- 
trængende Forstaaelse  af 
deres  nationale  og  personlif,e  l^jendommeligliedcr.  Ogsaa  enkelte  mesterlige  Landskabsstudier  har  VelaM|ucz  malt. 

I  gamle  Dage  havde  Navnet  Velasciuez  med  Urette  mindre  Klang  end  Navnet  Hartolomé  Frléban 
Murillo.  Uddannet  under  ivrige  Studier  af  italienske  og  flamske  Maleres  Værker,  er  Murillo  dog  ejendom- 
melig spansk  i  sit  religiose  Sværmeri,  sin  glødende  begejstrede  Hyldest  af  den  sode  og  yndige  Madonna,  der 
staar  med  Maanen  under  sine  Fødder  og  Blikket  mod  den  hojeste  Himmel;  hun  er  den  ubcsmilludc  Jomfru, 
under  hvis  Beskyttelse  Filip  den  fjerile  havde  givet  sit 
Kongerige.  Murillo  besnærer  for  let  ved  et  Overniaal  af 
Smægten,  men  han  har  aabenbart  selv  været  alvorligt  be- 
laget af  de  Visioner,  han  liar  fremstillet.  Hans  Arbejder  er 
ulige,  undertiden  i  enhver  lleiiseenile  ydci-st  tarvelige,  under- 
tiden smukke  og  elskværdige,  ogsaa  meget  dygtigt  malte. 
Til  hans  mest  vindende  horer  Billederne  af  Sevillas  og  Ma- 
drids lyallede  (iadedrenge,  der  sjældent  synes  at  have  fore- 
taget sig   andet   end  at   spise  eller  spille   Kort. 

Hvor  sødlige  end   Murillos  Billeder  olie  kan  være,  uaar 


Flg. 


Murillo  (IC  17 -82). 


tllige 


iilnnius  af  Pa 


;ihaloi'   Rosa  ( lill.')  — TIlV      Kailnuis.      KuiisUiiUM'i't, 
lu.lieuliavii. 


l-iC.  243       Sal\alor  Bosn:    .' 
bunslmusccl.   KoIm  i 


Ull.l.l;l»KUNSTEN 


r^m 

■ 

■ 

^^■' 

-^^9 

n 

■ 

^^^1 

B^"^ 

^^ 

^ 

1 

y.'%^ 

1 

1^1 

^^B 

a 

24«.    Adi\m   F.lslieimer  (1578  —  1620).    Tobias  og  Englen. 
Kunstmuseet,   Kobenliavii. 


(le  ilo)<  ikke  den  kvalmenile  Vamnicllied, 
Miiii  liiiiles  i  (len  samtiili){e  italienske 
M;iiiT  (l;iili)  l)()icis  overslikketic  o« 
;^l;ins|jillc(lli({iiPii<le  -  men  iUn>,  i  sin 
Tid  inet<el  beuiulrcile  —  Frenislillingcr 
:if  (len  stneileftilde  Madonna  eller  af 
(len  snieiieltilde  Kristus.  I)et  ypperste 
'i'alent  i  Datidens  italienske  Malerkunst 
var  Kiberas  IClev  Sa  I  vator  Kosa.  Kf- 
ter  lorst  i  Neapel  al  have  været  Med- 
lem af  »Modens  I'orhiind«.  der  sogte 
llievn  over  de  spanske  Voldsmænd, 
flygtede  lian  efter  Masanicllos  Nederlag 
til  Hom,  hvor  han  ved  bidende  Salirer 
tirrede  Maler-AUademiet.  Sltilningen  af 
sit  Liv  till)iagte  han  ved  Storhertugens 
Hof  i  Florens,  ;eret  og  beundret  baade 
som  Maler,  Mtisiker  og  Digler.  Der  er 
ogsaa  sand  Diglernatur  i  hans  ofte 
nuirkt  tungsindige  Landskaber  med 
skumle  Hitler  o;^  dybe  .\fgrtiade,  i  hans 
stoiiiiiiiigsl'tilde  Fietiislilliiig  al  I'rofelen 
Jonas,  der  forkynder  Guds  Stranedom- 
me  for  Niuivcs  Indbyggere,  i  det  aand- 
fulde  Hillede  af  Kadmus,  der  paa  Gud- 
inden Minervas  Befaling  har  saael  Tæn- 
derne af  den  slimede  Drage,  han  har  fældet.  Med  de  fem  Krigere,  der  vil  blive  tilbage,  naar  Hesten  af 
Dragesæden,  blodlorstige  SoldalerHanditter,  der  arbejder  sig  ivrigt  op  af  Jorden,  er  dræbt  i  indbyrdes 
Kan"p,  skalKadmus  grundlægge  Hyen  Theben  paa  de  ode  Klipper.  Men  Malerens  Behandling  er  oftest  noget 
flygtig  og   Farven   noget   tung. 

Mærkeligere  end  de  Kunstnere,  Halien  selv  frembragte  i  det  17de  Aarh.,  er  mange  af  de  Malere,  der 
opholdt  sig  her  kortere  eller  længere  Tid  for  at  studere  Landets  gamle  Kunst  og  evigt  unge  Natur.  Velas- 
quez  havde  været  her  gentagne  Gange.  I  Aarhundredets  Begyndelse  levede  i.  Hom  dels  eneste  inærkelige 
tyske  Maler,  Adam  Elsheimer.  I  ganske  smaa  og  pillent  gennemfarte  Hilleder  gengav  han  sine  Indtryk 
af  Naturensomheden  mellem  Kampagnens  Huiner  eller  i  Albanerbjærgenes  Skove,  og  sogle  at  forhoje  deres 
poetiske   Virkning    ved    raylhologiske    elier    bibelske    Figurer,    en    Nymfe,    som    flygler  for  en    paatrængende 

Skovgud,  eller  Tobias  og  Eng- 
len jjaa  Vandring  mod  del 
tikendte  Fjærne,  eller  Sama- 
ritanen, som  finder  Røver- 
nes Olfer,  eller  den  hellige 
I'"amilje,  som  paa  Flugten  til 
/l-^gypten  en  stille  Nat,  da 
den  opgaaende  Fuldmaane 
er  ved  at  fordunkle  Stjær- 
nernes  Glans,  nærmer  sig 
Hyrdernes  Baal.  Der  var 
iu)get  i  disse  beskedne  Smaa- 
billeder,  der  overraskede  som 
noget  nyt.  Der  var  Hjærtc 
og  Følelse  i  dem.  Og  naar 
(ie  hollandske  Malere,  der  i 
Begyndelsen  af  det  17de  Aarh. 
kom  til  Italien,  ikke  netop 
havde  den  Ærgærrighed  at 
træde  i  Caravaggios  Fodspor, 
indtoges  de  af  Elsheimers 
Værker,  og  søgte  at  efter- 
ligne deres  romantiske  Na- 
turpoesi eller  at  bygge  vi- 
dere paa  Skildringen  af 
.Eventyrstemningen  i  del  fan- 
tasliske Osterland,  Elsheimer 

247.     Nicolas  Poussin  (1594-I6fi3).    Eudamidas'   Testamente.    Den  Moltkeske  '^^^'''^  .""^'V^' ^^°"?  ,^^,1    '  ^"^ 

Malerisamling.  Kobenhavn.  Scenen  for  de  bibelske  Optrin. 


DET    SVTTENDF.    AARHUNDItEDE 


Fig.   24S.      Claude   Lorrain  (1600  —  1682)       Morgenen.      St.  Petersborg. 


I  Rom  levede  ogsaa  det  17de  Aarh  s  betydeligste  franske  Malere  Storsledelen  af  deres  Liv.  Det  var 
her,  at  Nicolas  Poussiii  under  Studier  af  Antiken,  Rafael  og  Tizian  naacde  en  ædel  og  slorlatlcn  Stil  i 
sin  Kunst.  Han  er  stedse  i  Frankrig  bleven  beundret  som  Nationens  ypperste  Klassiker;  Napoleon  med- 
førte paa  sit  Tog  til  Ægypten  et  Kol)berstik  efter  hans  Billede  af  rEudamidas'  Testamente*,  Frenistillingeo 
af  en  fattig  korintisk  Borger,  som  paa  sin  Sotteseng,  medens  Lægen  foler  efter  Hjærtets  matte  Slag  og  en 
Notar  nedskriver  lians  sidste  Vilje,  udmærker  to  af  sine  Venner  ved  at  lade  <lcni  arve  Forsorgelsesplistcn 
for  sin  Moder  og  Datter.  Den  afmaalt  værdige  Holdning,  den  klare,  gennemtænkte  Gruppering  oj.  smukke 
Linjeføring  er  Dyder,  der  genfindes  i  alle  Malerens  Billeder;  han  har  Ord  for  at  være  en  meget  »lilosotisk« 
Maler,  fordi  han  ansaa  Omtanken  for  en  af  de  vigtigste  kunstneriske  Egenskaber.  Det  skorter  underliden 
Poussins  Værker  paa  frisk  Livfuldhed,  han  er  sjældent  fuldkommen  fri  for  en  Smule  akademisk  Torhed.  I 
sine  Landskaber  ordner  han  plastisk  skonnc  Bjærgformer  og  Træmasser  til  pompose  Kompositioner,  han  er 
Grundlæggeren  af  det  saakaldte   »heroiske«    Landskabsmaleri. 

Den  ypperste  Mester  i  den  LandsUal)skunst,  som  omdigter  Naturindtryk  til  fri  Kompositioner  af  stor- 
stilet Festlighed,  er  dog  Poussins  Landsmand  Claude  Gellé,  efter  sit  Hjemsted  Lothringen  kaldet  le  Lor- 
rain. En  gammel  Beretning  vil  vide,  at  han  i  sin  Ungdom  som  en  fattig  Postejbager  var  kommen  til  Rom. 
hvor  han  lærte  Malerkunsten  og  levede  det  meste  af  sit  Liv.  Han  var  ikke  som  Poussin  en  Vismand  i 
Malerkunstens  Teori  og  lærd  Kender  af  de  gamle  Mestres  vigtige  Fortrin,  han  var  en  frisk,  naiv,  glodende 
begejstret  Elsker  af  Naturens  Herlighed,  og  sogte  at  gengive  dens  mest  straalende  Pragt,  dens  Rigdom,  dens 
Vnde,  dens  Duft,  dens  smellende  Slenuiingsskonhcd  i  Billeder,  hvor  Solglans  lyser  over  stolte  Trægruppers 
brede  Kujiler  eller  over  Havne  med  hojlmastede  Skibe  og  hvide  Paladser,  lian  maler  ofte  Solen  -selv,  naar 
den  nær  llorizonten  spejler  sig  i  del  slore  Havs  sagte  vuggende  Bolger  og  sender  sin  gyldne  Slraaleglans, 
der  giver  Skyggerne  Genskær,  ud  over  Luften,  Rygninger,  Lov  og  Græs.  Den  hojtidelige,  ideale  Harmoni, 
der  udmærker  Claude  Lorrains  Landskaber,  synes  at  tilhore  en  skonnere  Verden  end  vor  eller  i  hvert  FaKl 
længstsvundne  Tiders  mere  parailisiske  Natur;  derfor  er  med  Rette  hyppigt  deres  Figurer  bibelske  eller 
antike  Skikkelser.  Hans  Rilleder  g.jorde  Lykke  og  fremkaldte  mange  Elterligninger.  Salvator  Ro.sa  har  for- 
søgt sig  i  hans  Stil  og  na-sten  alle  de  Hollændere,  der  om  Midten  af  det  17de  Aarh,  be.sogle  Italien  og 
herfra  tog  /Emnerne  for  deres  Landskaber,  er  slærUl  paavirkede  af  Claude  Lorrain.  Nodvendigheden  for 
at  hævde  sin  l':jend()iiisret  til  sine  Kompositioner  siges  at  have  v.æret  Aarsag  til,  at  han  samlede  Tegninger 
efter  sine   Kom|)osilioner  i  en   Bog,  der  kaldes   »Sandhedens  Bog«. 

Det  17de  Aarh.s  franske  Malerkunst  havde  desuden  i  Pierre  Miguard  og  Philippe  de  Champaigne 

133 


BILIJ20KL'.\STI  N 


^^■f 

■p 

r                  ^-^T^^^H 

i^^l 

HV^^^^L.1 

^^ 

^^1 

^^MU^^^KAv^^I 

H 

uJJ 

^  Ji 

^^^^^^lu!^      ^  5 

jV5  ^vJ  •'• 

-"^Mp     f 

/^I^^H 

^mf -.1 

,, 

'^^^V  M 

^H|  i''*    '''.3M* BBhM 

^^^^^^^^ 

^q[ 

B 

^3 

^^Hk     --  ^-J^^M^^^^^^^^I 

Fig.   249.      Rubens  (1577 — 1640).      Salomons  Dora.      Kunstmuseet,  Kobenhavn. 


dygtige  Portrætmalere,  i  le  Sueur  en  følelsesfuld  Skildrer  af  religiøs  Grebetlied,  i  Callot  en  villig  og 
opfindelsesrig  Tegner  og  Raderer,  i  Ludvig  den  fjortendes  Hofmaler  Charles  Lebrun  en  dreven  Virtuos, 
hvis  store,  figurrige  Lærreder  med  Fremstillinger  af  mange  ophøjede  Æmner  dog  ikke  har  bevaret  samme 
Interesse  som  Brodrene  Lena  i  ns  indtagende  jævne  og  ligefremme  Billeder  af  maleriske  Motiver  fra  Sam- 
tidens Liv. 

Alligevel  bliver  i  dette  Tidsrum  den  franske  Kunst  langt  fordunklet  af  Nederlandenes.  Efter  den  lange 
Opstandskrig  mod  Spanien  var  Nederlandene  bleven  delt ;  det  katolske  Flandern,  de  sydlige  Provinser,  det 
nuværende  Belgien,  faldt  til  Føje,  de  nordlige,  protestantiske  Provinser  blev  et  nyt  og  mægtigt  Hige,  den 
hollandske  Republik.  Og  Nederlandenes  Malerkunst,  der  hidtil  hovedsageligt  i  Syd  og  Nord  havde  haft 
samme   Karakter,  blev  ogsaa  delt  i  to  væsensforskellige  og  begge  hojst  udmærkede  Kunstskoler. 

Antwerpen,  der  allerede  med  Quinten  Massys  var  bleven  en  af  Malerkunstens  Storbyer,  men  senere 
havde  lidt  haardt  under  Oprorskrigen,  blev  Hovedstaden  for  den  ny  flamske  Kunst.  Efter  de  mørke  Træng- 
selstider synes  Livslysten  her  at  være  blusset  op  med  overmodig  Styrke.  At  Malerkunsten  her  kom  til  at 
udfolde  saa  megen  Herlighed,  skylder  den  dog  fornemmeligst  en  enkelt  Mesters  glimrende  Geni.  Petrus 
Paulus  Rubens  var  født  i  en  lille  tysk  By,  hvorhen  hans  Fader  paa  Grund  af  et  Forhokl  til  en  letsindig 
Prinsesse  var  forvist.  Men  allerede  som  Barn  var  han  kommen  til  Antwerpen,  hvor  lian  lærte  at  male. 
Han  fortsatte  sin  Uddannelse  ved  otte  Aars  Ophold  i  Italien,  hvor  han  flittigt  studerede  Tizian  og  andre  af 
de  store  Mestre  uden  at  tage  mindste  Skade  paa  sin  stærke  og  friske  Oprindelighed.  Hjc-mkommen  til  Ant- 
werpen blev  han  Høvdingen  for  en  stor  Malerskole  og  udførte  med  sine  mange  Elevers  Hjælp  et  uhyre 
Antal  Billeder  og  Billedrækker.  Overskares  de  i  Strimler  paa  en  Alens  Højde,  vilde  de  kunne  strække  sig 
over  adskillige  Mil.  Han  fik  hurtigt  europæisk  Berømmelse  og  udførte  for  fremmede  Hoffer  omfangsrige 
Arbejder,  der  skaffede  ham  fuldtop  baade  af  Guld  og  af  Ære.  Da  han  var  en  højtdannet  og  verdenserfaren 
Mand,  betroedes  der  ham  endog  vigtige  diplomatiske  Hverv. 

Rubens'  Farvegivning  har  blændende  Pragt  og  straalende  Skønhed,  hans  Pensel  arbejder  med  en  aand- 
fuld,  overlegen  Friskhed,  der  gør  det  til  en  udsøgt  Nydelse  at  følge  dens  letle  Leg.  Hans  Fantasirigdom  og 
Fortællekunst    staar   i    Højde    med    hans    Mesterskab   i   det  rent    maleriske.     Ligesom  Digteren  Shakespeare, 

134 


DET    SYTTENDE   AARllfNDnEDE 


(let  i   Belhlchem.      Mfliicliec. 


Samtidens  store  Ko- 
lorist i  Litteraturen, 
anvender  lUibens 
alle  Midler  -  selv 
de  voldsomme  -  - 
for  at  give  Fremstil- 
lingen Farverigdom, 
LMtryksfylde,  gri- 
llende Troværdig- 
hed, overbevisende 
Veltalenhed.  Han 
maler  med  Fortrin 
de  hæl'ligt  bevægede 
Optrin,  ærer  Hov- 
dyrvildskaben lios 
Dyrene  som  hos 
Menneskene,  frydes 
ved  Kindernes  Hliis- 
sen  og  Iljærternes 
Banken,  Lidenska- 
bernes brusende 
Storme  og  Natur- 
drifternes  løsslupne 
Flammer.  Hans  Fi- 
gurer har  ikke  de 
italienske  Idealskik- 
kelsers Skonhed  og  Anstand.  Del  er  plumpe,  blonde  Flamlændere  og  yppige  Flamlænderinder,  hvis  gode 
Huld  jævnligt  overgaar,  hvad  der  tiltaler  vor  Smag.  Deres  Sanseliv  ytrer  sig  uhæmmet  af  al  Kultur;  del 
er  en  Slægt  med  ubrudt  Friskbed  og  Kraft,  en  Shegt,  der  lever  helt  i  Nuet,  jubler  i  Lyst  og  hyler  i  Smerte, 
vuggede  af  ^\cn  Livets  store  Boigegang,  der  forer  den  op  paa  Glædens  højeste  Toppe  og  ned  i  Lidelsens 
dybeste  Afgrunde. 

Antwerpens  Domkirke  har  endnu  bevaret  Bubens'  storstilede  og  betagende  effektfulde  Fremstillinger  af 
Kristi  Kors,  der  rejses  og  Liget,  der  loses  ned  fra  Korset.  Men  ogsaa  mange  andre  af  hans  bibelske  Bille- 
der er  Mesterværker  af  udtryksrig  dramatisk  Skildri[ig.  F.  Eks.  Billedet  af  Salomons  Dont.  Omgiven  af 
de  gamle,  tvivlraadige  Raadsberrer  har  den  unge  Konge  befalet  Bodlen  at  sønderdele  det  skrigende  Barn, 
da  den  rette  Moder 
styrter  sig  paa  Knæ 
og  blot  beder  for  Bar- 
nets Liv,  saa  niaa  det 
gærnc  gives  hendes 
Modpart,  den  frække 
Løgnerske,  der  lofter 
sit  l^^orklæde  for  at 
modtage  den  hende 
tilkendte  Halvdel.  Et 
Vink  fra  Kongen  by- 
den  Bødlen  al  stand- 
se; Naturens  Sand- 
hedsrøst  hnrtalt.  End- 
nu beundringsværdi- 
gere er  dog  Billedet 
af  Barnemordet  i  lielh- 
leheni.  Fortvivlede 
Modre  forsvarer  deres 
Spæde  som  rasende 
Ulvinder,  en  flænger 
Bodlens  Ansigt  med 
sine  Negle,  en  anden 
bider  i  Røverens  Arm, 
en  tredje  skærer  sine 
Ilænder  til  Blods  for 
at  slanilse  det  dræ- 
bonde Vaaben.  Over- 
vundne Modre  segner 

i    .Mniagt    eller  jamrer  Flg.  251.   IUiIh'us:    hmi>tnercii  o«  limis  Huslru,  Helm«  Fourmtnl.  I  der*«  H»t«,  MOncti»n. 


BII.I.FnKrNSTEM 


Dyck  (1599  —  1641).    Sir  Endymion  Porter  og  Kunstner 


over  (le  smaa  Lig;  midt  I 
lillleilet  viser  en  Moder  sit 
dru:|jte  Uarns  l>l(idl(>e  Klæde 
Trods  man^e  ISilIcder  af 
oprivende  Sørgespil  er  Kær- 
nen af  Hubens'  Kunstnerna- 
tur en  munter  Livsglæde. 
Takkel  være  denne,  bliver  i 
hans  Uehandling  sciv  de 
tørreste  Allegorier  —  som 
tien  lange  Ha-kke  store  Laer- 
rede  til  Maria  af  Medicis 
Forherligelse  —  siraalende 
Festskuespil.  I  den  antike 
Tid  ser  han  ikke  blot  Helte- 
tiden,  men  ogsaa  den  lykke- 
lige Guldalder,  da  Nymfer 
og  Fauner  ravede  i  Hus  gen- 
nem Skoven  under  Anførsel 
af  den  gamle  Fyldebolte  og 
F'læskevom  Silen,  og  da  alle 
Drifter  rørte  sig  lige  saa 
frit,  kraftigt  og  lystigt  som 
i  d(;n  malte  Nutid  kun  i 
Hondekermessernes  vildeste 
Orgier.  Et  saadant  har  han 
fremstillet  i  et  af  sine  ypper- 
ste IJilledcr.  Dets  Skildring 
af  den  flamske  Bondefests 
uforbeholdne  Hyldest  af  Ve- 
nus og  Hakkus  har  en  saadan  overdaadig  Livsfylde,  at  det  trods  alle  hollandske  Genremaleres  Forsøg  i 
samme  Retning  staar  som  det  ypperste  Mesterværk  i  sin  Art. 

Til  de  y|)|)erste  af  Rubens'  glimrende  livfuldt  opfattede  Portræter  horer  Billedet  af  den  gamle,  hvid- 
klædte Abbed  Yrsselius  med  den  lakrode  Baggrund;  l-"ormcn  af  hans  Pande,  Blikket  i  hans  Øjne  og  Karak- 
teren af  de  runkne,  foldede  Hænder  er  gengivne  med  uovertræifeligt  Mesterskab.  F"or  mange  smukke  Por- 
trætstudier har  Malerens  to  Hustruer  været  Modellerne.  Efter  sin  første  Hustrus  Dod  giftede  Hubens  sig. 
.53  Aar  gammel,  med  den  16aarige  Helene  F'ourment.  Om  hans  fyrige  F'orelskelse  i  denne  blonde  og  buttede 
Krøltop,  i  hvilken  han  saa  sit  Kvindeideal  legemliggjort,  vidner  adskillige  Billeder,  smukkest  maaske  det, 
der  viser  ham  lede  hendes  Fjed  en  Foraarsdag  gennem  Haven  til  en  Pavillon,  han  har  ladet  bygge  efter 
sine  Planer  og  bestemt  til  Lykkens  Tempel.  Det  skønnes  af  dette  Billede,  at  Rubens  var  en  dygtig  Arkitekt, 
og  tillige,  at  han  var  Naturven,  i  mange  aandfulde  Landskaber  har  han  stræbt  at  fremstille  Naturens  mest 
glansfulde  Majestæt.  Men  særligt  indtager  dog  Billedets  frimodige  Bekendelse  af,  at  Maleren  ansaa  sig  selv 
for  Lykkens  erklærede  Yndling. 

Rubens'  ypperste  Elev  og  Medhjælper  var  Anton  van  Dyck.  Haanden  var  djærv  og  kraftfuld  som 
Mesterens  egen,  men  Aanden  mildere  og  vegere.  De  ejendommeligste  af  hans  bibelske  Billeder  er  følsomme, 
endog  lovligt  sentimentale  Fremstillinger  af  Smerten  ved  Kristi  Død.  Kun  som  Portrætmaler  hører  van  Dyck 
til  Verdens  ypperste  Kunstnere.  Særligt  de  Portræter,  han  malte  i  Italien,  har  den  mest  udsøgte  Skønhed  i 
Opfattelsen,  Holdningen  og  Farven.  Ingen  forstaar  bedre  end  van  Dyck  at  give  sine  Portræter  Præget  af 
ædel  Fornemhed,  værdig  Anstand,  vindende  Tækkelighed,  en  høj  Aandskulturs  venligt  forekommende 
Elskværdighed  smukt  forenet  med  udsøgt  aristokratisk  Elegance.  Deres  hvide  langfingrede  Hænder  ko- 
ketterer maaske  jævnligt  i  altfor  kunstige  Stillinger,  og  efterhaanden  som  Portrætbeslillingernes  Mængde  til 
tog,  efter  at  van  Dyck  var  bleven  bosat  i  London  og  levede  der  som  Hoffets  og  den  fine  Verdens  højl- 
beundrede  Portrætmaler,  fik  Fornemheden  i  van  Dycks  Portræter  rigtignok  stedse  stærkere  Præget  af  ud 
vortes  Moderaanerer.  Han  levede  et  letsindigt  Liv  og  døde  ung;  hans  mange  Efterlignere  fik  ikke  hans 
Talent  i  Arv,  men  fæstnede  til  Skade  for  Ærligheden  i  Portrætopfattelsen  Regler  for  passende  Verdensmands- 
tone  i  Portrætmaleriet    )å  la  van  Dyck«. 

Væsensmodsat  van  Dyck  er  en  anden  af  Antwerpener-Skolens  store  Talenter.  Hvis  van  Dyck  synes  at 
være  en  meget  forfinet  Rubens,  synes  Jacob  Jordaens  at  være  en  meget  forgrovet  Rubens.  Han  havde 
ikke  været  i  Italien  at  læ're  belevne  Sæder  og  Skikke,  hans  Smag  er  tvivlsom,  hans  Skemt  saftig  og  drøj. 
men  der  er  foruden  store  Ævner  for  det  maleriske  et  velsignet  Humør  i  hans  Billeder  af  de  fedtbovnende 
Flamlændere,  af  Lystigheden  paa  Helligtrekongers  Aften,  naar  Bønnekongen  drikker  og  Ungdommen  piber, 
som  Alderdommen  synger,  af  Satyren,  der  er  Bondens  Gæst  og  opdager,  at  Menneskemunden  ikke  er  til  at 
stole  paa,  thi  den  aander  i  Hænderne  for  at  give  dem  Varme  og  blæser  paa  Suppen  for  at  gøre  den  kold. 
Men  intet  morer  Jordaens  mere  end  en  godt  lasket  Kvindekrop.  Lige  flæskede  er  hans  Nymfer,  der  til 
Ære  for  Herkules  danner  det  bugnende  Overflødighedshorn  og  den  tugtige  Susanne,  der  vasker  sine  snavsede 


136 


FKTHUS  PAULUS  KUBllNS 

(K.  i  Sicfii'ii  1577,  d.  i  Antwcrpoii  KMOi 
l'OHTHÆT  AF  AHHKDEN  MATTHÆUS  YHSSKLllS     Ki  vstmi  si:i:t.    Kohkmi  vvn 


DET    SYTTENDE    AAKH  UNljKEUE 


Fig.  253.    Jncob  Jordaons  (1593  —  1G78).    Susanne  og  de  lo  r.atnle.    Knnslinuseet.   Kohmliav 


Fødder,  d;i  de 
to  lystne  (iamle 
kommer  halsende 
uden    at    indgyde 

hende  nogen 
Frygt ;  hun  synes, 
det  er  kostelige 
I, øjer  Et  af  Jor- 
daens'  bedste  Hil- 
Icder  (i  Stock- 
holm) fremstiller 
Kong  KandauUis' 
grumme  Huslru, 
der  lod  sin  MantI 
dræhe,  fordi  han 
hemmeligt  havde 
givet  en  Tjener 
Lejlighed  til  at 
forvisse  sig  om 
hendes  Skønhed. 
Hos  Jordaens  er 
hun  blevet  en  ge- 
mytlig Matrone, 
der  med  et  lunt 
Smil  viseres,  hvor 
odselt  Naturen 
har  udstyret  hen- 
des Ryg  og  Bag. 
.lordaens  falder 
ikke  i  alles  Smag, 
men  han  er  no- 
get helt  for  sig 
selv. 

Frans  Snyders  hjalp  ofte  Rubens  og  Jordaens  med  at  male  de  levende  eller  dodc  Dyr.  Frugter  og 
livløse  Genstande  paa  deres  Billeder.  Han  maler  kun  saadanf,  men  maler  det  med  en  lelhaandel  Dygtighed, 
saa  hans  Billeder  i  Kraft,  Fylde,  Pragt  og  festlig  Virkning  ikke  staar  tilbage  for  Rubens'  .Xrbcjilcr.  .Mindre 
betydelige  er  de  flamske  Landskabsmalere.  .Men  mellem  Genremalere  var  der  baaile  el  betydeligt  Talent  og 
et  virkeligt  Geni.  Geniet,  Adrian  Brouwer,  var 
rigtignok  et  forfaldent  Geni,  en  Zigojnernatur,  en 
Galgenfugl,  der  baade  medens  han  var  i  Lrcre  hos 
Frans  Hals  i  Haarlcm  og  senere,  medens  han  sad 
som  Statsfange  i  Antwerpens  F;estning,  hitlcde  i)aa 
et  Utal  af  gale  Sireger  og  svirede  stærkt  paa  Kro- 
erne ;  —  ogsaa  F'ængslel  havde  en  Kro,  endda  nud 
udmærket  01.  —  Han  maler  mest  kaade  Krostue 
hilleder,  men  med  en  mageløs  Livfuldhed,  med  en 
vidunderligt  rammende  Karakteristik  af  Udlrykkil 
hos  de  dosigt  drukne  eller  af  det  spillende  Blink  i 
f>jnene  paa  en  F'yr,  der  lofter  sit  Glas;  uforligneligt 
er  ogsaa  i  hans  Kvaksalverbilledcr  Udtrykket  hos 
det  stakkels  Offer  under  Operatorens  Behandling. 
Rubens  og  Rembrandt  var  med  Rette  varme  Beun- 
drere af  Brouwcrs  Kunst.  Talentet  David  Teni- 
ers  (den  yngre)  var  paa  virket  af  ham  og  malte 
med  stor  Penselvirtuositet  et  umaadeligt  Antal  Bille- 
der af  lignende  lystige  Æmner.  De  bragte  hnm 
stor  Velstand  og  Stillingen  som  Ilofnialer  i  Brussel, 
men  uagtet  de  er  overordentligt  dygtigt  og  behæn- 
digt behandlede,  synes  de  noget  matte  og  torre  ved 
Siden  af  Brouwers. 

Hvor  rig  og  udmærket  end  det  17dc  Anrh.s 
flamske  Malerkunst  var,  Hollands  var  dog  endnu 
bedre.  I  delle  ny  Land  havde  Kunsten  ny  Betin- 
gelser. Landet  var  |)rolestantisk,  og  Kunsten  derfor 
uden  den  viglige  Stolle,    den    ellers    overall    havde 


;.^H|»3^a«S'*f^5r;s-^rna|ftt>:^:^i^iS!^ 


Fig.  254      Adri.in   Broiiv 


er  (r.  pnilr.  1605. 
MOiichen. 


d    16S«V     ForWndinsen 


137 


Hll.l.EDKl'NSTEN 


Pig.  255.    Frans  Ilnis:    Bnidiitykke  af  cl  Dcbbellportræt. 
(•  Kunstneren  selv  og  hans  Hustru«).    Amsterdam. 


I'undcl  i  (li-ii  katolske  Kirkes  umandclitjc  Forbrug  af  Aller- 
vifrker.  Den  havde  ej  heller  her  Konner  og  Fyrsier  al 
Ijene  oj,''  behage.  Den  sogte  og  (andt  sin  Styrke  hos  de 
velslillede  Horgere,  ja,  langt  ud  i  Folkels  hi  ede  Lag  iJeg 
tror  ikke,«  skriver  en  Fraiiskiiiaiid  fra  Holland  1051,  ..at 
<lcr  andelsleils  lindes  saa  mange  gude  .Malere  scjin  lier,  et- 
hvert Mus  IT  IVldt  med  særdeles  smukke  Hiliedcr,  og  der 
er  ikke  saa  l'allig  en  Horger,  al  han  ikke  ejer  Hiijeder  i  sit 
Hjem.«  Antallet  af  hin  Tids  flinke  hollandske  Malere  er 
ganske  uoverskueligt.  Selv  i  en  Mængde  af  de  hollandske 
Smaahyer  Ij'ndtes  der  Maler-Lang,  Lukas-dilder,  som  de 
kaldtes,  fordi  Fvangelislen  Lukas  efter  et  Sagn  har  været 
Maler.  Under  en  saa  umaadelig  Konkurrence  kunde  ikke 
alle  Malerne  tjene  lige  godt.  Mange  af  dem  var  fattige,  og 
nu'ilem  de  fattigste  var  desværre   mange  af  de  bedste. 

Portra-tnialeiiet  var  Malernes  sikreste  Vej  til  at  vinde 
(Juld  og  /l're.  Republikens  stolte  og  selvfolende  Borgere 
salte  megen  Pris  paa  at  faa  sig  selv  og  sine  Ægtefæller  for- 
evigede i  slatelige  Porlrætbilleder.  Man  tnell'er  i  alle  Galle- 
rier disse  holdningsfulde  og  nydeligt  behandlede  Porliietcr  fra  det  17dc  Aarli.s  Begyndelse  af  Hollændere 
og  Hollænderindcr  i  elegante  Silkedragter  med  Pibe-  eller  Kniplingskraver;  aldrig  er  der  |)aa  nogen  anden 
Tid  og  i  noget  andet  Land  malt  el  saadanl  Utal  af  Portra-ter;  at  lade  sig  male  var  da  en  Mode,  en  ren 
Mani.  Michiel  Miereveld  i  Delft  pralede  af  at  have  malt  omtrent  10,000  Portrietbilleder.  Lige  saa 
dygtige  —  og  næsten  lige  saa  produktive  —  var  Jan  van  Ravesteyn  i  Haag,  Paulus  Moreclse  i 
l'trecht,  Thomas  de  Keijser,  Nicolas  Elias  —  og  senere  Hartholomæus  van  der  Helst  —  i 
Amsterdam,  for  blot  al  nævne  nogle  af  de  mest  fremragende.  —  At  der  ogsaa  mellem  de  os  lidet  kendte 
Kunstnere  fandtes  forlrinlige  Porlrætmalere,  viser  det  danske  Kunslmuseums  fortryllende  Billede  af  en  hol- 
landsk Borgmester,  der  staar  i  et  Landskab  med  sin  Hustru  ved  Haanden;  skont  Billedets  Maler  er  ubekendt, 
IT  det  en  af  Sandingens  allerfineste  Perler.  —  Alle  de  nævnte  Kunstnere  saltes  dog  i  Skygge  af  Portræt- 
maleriets store  Mester  i  Harlem,  Frans  Hals,  thi  han  forstaar  som  ingen  anden  at  give  sine  Porlræter 
lindrende  og  brusende  Liv,  det  lyser  i  deres  Øjne,  det  er  i  deres  Minespil,  deres  Stillinger,  deres  Hænder. 
det  ruller  dem  i  Blodet  gennem  Kroppen  som  Uro  og  Bevægelighed.  Han  lader  os  tro,  at  netop  den  Livs- 
fyrighed  og  Opromthed,  han  som  ingen  anden  formnar  at  skildre,  var  et  fremtrædende  Karaktertræk  hos 
den  Menneskeslægt,    han   har    malt,    og  deri  Iror  vi  sikkert   rigtigt.     Hans  Farvegivning    er    .sjældent    særlig 

udsøgt,  men  hans  ofte  næsten  pralende  Hotte  Pensel- 
foring med  de  skarpe,  brede,  dristige  Strøg  passer 
til  Karakterisliken  af  hans  Modeller  saa  godt  som 
nogen  Handske  til  nogen  Haand.  Hans  Hovedværker 
er  otte  store  og  figurrige  Sk>tlelaugs-  og  Forstander- 
billeder, der  endnu  bevares  paa  Raadhuset  i  Haar- 
lem.  De  gaar  fra  hans  Ungdom,  da  han  var  kæk 
og  kry,  fra  1616,  det  Aar,  da  ban  maatte  love  Øv- 
righed at  indskrænke  sin  Drukkenskab  og  holde  op 
med  at  prygle  sin  Kone,  til  hans  sene  Oldingeaar, 
til  1664,  da  han  var  oppe  i  de  80,  rystede  stærkt 
paa  Haanden  og  nærede  sig  kummerligt  ved  en  Fat- 
tigunderstøttelse. Men  det  sidste  er  trods  Haandens 
Vaklen  fuldt  saa  godt  som  det  første,  ja  trænger 
maaske  et  Stykke  længere  ind  fra  Masken  til  Sjælen 
end  noget  af  de  tidligere.  Enhver,  der  har  set  denne 
Billedrække,  vil  bevare  et  uforglemmeligt  Indtryk  af 
dens  sunde  og  stærke,  friske  og  glade  Skikkelser,  ret 
nogle  Pokkers  Fyre,  der,  overmodige  af  deres  Ung- 
dom og  Kraft,  bærer  deres  Hat,  som  de  vil,  og  tøm- 
mer de  store  Glas  til  Bunds  uden  at  blinke.  Det  er 
Billeder  som  disse,  der  i  Sandhed  er  historiske,  de 
lærer  os   Historie,  som  er  til  at  tro  paa. 

I  det,  der  kaldes  Historiemaleriel,  var  det  kun 
faa  hollandske  Malere  beskaaret  at  skabe  Billeder  af 
blivende  Værd.  Hvad  enten  de  behandlede  bibelske 
og  mythologiske  Æmner  paa  den  gamle  akademiske 
Manér  eller  efterlignede  Caravaggio  eller  sluttede  sig 
til  Elsheimer  eller  paavirkedes  af  Flamlænderne,  er 
deres  Billeder  os  omtrent  lige  usmagelige.  Egentlig 
F.g.  25(3.    Uembrandt:  Seivportra.!,    Privateje.    England.  er  der  kun  én  af  de   hollandske  Malere,    der  i  slige 


y.  -  : 

^  -  >• 

;z  -  :/: 

—  z  v. 


:  3 


FRANS  HALS 
AMMEN  MKl)   l?AUNi:r.    Hkhiin 


DKT    SVTTEN'DE   AARHCNmiF.UP, 


Fig.  257. 


ii'*g- 


Fremstillinger  form;inr  at  betage  os  helt.  Del  er  Rembrandt 
van  l'iijn.  Han  er  ilike  alene  langt  den  ypperste  af  alle 
Hollands  Malere,  han  er  et  af  Verdens  storsle  og  dybeste 
(lenier.  Erkendelsen  af  hans  Værd  er  forst  langsomt  trængt 
igennem;  hvis  for  100  Aar  siden  en  Mand  havde  spaaet,  at 
Kenibrandt  i  vor  Tid  vilde  blive  regnet  for  Hafacls  Jævnhyr- 
dige  og  endda  tiltriekke  de  Heste  kunslinteresscrede  Menne- 
sker stærkere  end  llafael,  vilde  denne  Profet  være  bleven 
anset  for  moden  til  at  forvares  i  en  Daarekiste.  Rembrandts 
Rjcndommeliglied  har  været  for  stærk  til  at  blive  let  forstaael. 
Han  tilstræber  ikke  den  klassiske,  ideale  Skonhed  og  frem- 
stiller selv  ofte  det  grimme,  naar  det  synes  ham  udtryksfuldt. 
Han  ser  paa  Verden  som  et  hollandsk  Borgerbarn  uden  at 
bruge  Anlikens  eller  den  italienske  Renæssances  velanbefalede 
Briller.  .Men  han  ser  den  dog  ikke  i  det  samme  nøgterne 
Lys,  i  hvilket  vi  andre  opfatter  den,  thi  han  er  en  Drommer 
og  Digter  og  desuden  som  Maler  et  forvovent  Geni,  der  har 
sine  personlige  Fordringer  til  Farvers  og  Toners  i<leelle  Samklang.  Han  er  Opdageren  eller  Skaberen  af 
en  hel  ny  Skønhcdsverden.  Hans  Kunst  rummer  en  Stemning,  en  .Eventyrpoesi,  som  ingen  anden  Kunst 
bringer  paa  samme  Maadc,  den  giver  vid  Tumleplads  for  ubestemte  Anelser  og  sære  Drømmerier.  Hans 
Billeders  brede  Mørke  synes  andet  og  mere  end  den  Skygge,  andre  Malere  anvender.  Det  er  næslen  som 
en  Nat,  hvor  al  Ghede  og  alt  Liv  ligger  bundet,  eller  som  en  Magt,  der  tovende  og  kæmpende  viger  for 
del  Hakkende  Lys,  som  funkler  og  gløder  i  Fest  eller  sniger  sig  frem  som  Skæret  fra  en  Tyvelygte  og 
overrasker  Udtrykkene  for  Sjælelivets  lønligste   Dybder. 

Saaledes  blev  dog  forst  Karakteren  af  Rembrandts  Malerkunst,    da  den  var  udviklet  til  fuld  Modenhed. 
Det  er  nu  ubetinget  Rembrandt  fra  hans  senere  Tid,    vi  sætler  højst,    Rembrandt,    da    han  fik  Skyld  for  al 
klatte,    og  da    han    ikke    længere    søgte   andet  Maal  end  at  tilfredsstille  sig  selv.     Den  gamle  Mand  med  de 
posede  Kinder  og  de  bedrovede  Øjne,    vi  ser  i   hans  seneste  Selvportræter,    er  os  uendeligt  kærere  end  den 
pyntede  Spradebasse  i   Sch  jiorlræterne  fra  hans  fejre  Ungdom.      Men    ogsaa    i   sine    tidligere   .\rbejder  viser 
han  sig  som  Geni,    selv  i  de  første.     .\f  sine  tarvelige  Lærere  havde  han    ikke    lært   synderligt,    den  ene  af 
dem   horte  til  Elsheimers  Efterfølgere  og  havde    givet    ham  Anvisning   paa  et  fantastisk  Sceneri  for  bibelske 
Fremstillinger.      Hjemme  i   Leiden,  hvor  Rembrandts  Forældre  var  velstillede  Møllcrfolk,  arbejdede  han  med 
Jærnllid  for  at  forisætte  sin  Udilannelse  og  lære  sig  selv  den  vanskelige  Kunst,    i  det  dodc  Rillede  at  fange 
Udtrykket  for  en  levende  Sjæl.     Efter  Spejlet  gjorde  han  Studier  af  de    forskellige  .\nsigtsudtryk;    naar  Mo- 
deren sad  hensunken  i  slille  Tanker,  tog  han  hende  til  Model;  efter  gande  Fyre  med  langt  Skæg  malte  han 
yderst  sirlige  Smaabilleder  af  Ai)oslle.      Kfterhaandcn  vovede  han  sig  til    større  og  vanskeligere   Kompositio- 
ner.    En  Fremstilling  af  Judas,  der  forgieves  vil  tilbagegive  Blodpengene,  var  saa  gribende  udtryksfuldt,    al 
den  vakte  stor  Begejstring  hos  en  indllydelsesrig  Kunstven.     Rimeligvis    gav    detle  Anledningen  til,    at  Rem- 
brandt 1631   nyttede  til  Am- 
sterdam.     Han    fik    her  Be- 
stilling paa  et  Gruppebillede 
af     Lægerne     ved     Professor 
Tulps    anatomiske    Forelæs- 
ning.      I'^n    saadnn    Samling 
Lægejiortræter  malles  ellers 
i  ret  stive  Opstillinger,  Rem- 
brandts var  et  virkeligt  Bil- 
lede,  (ler  gengav  lloresalens 
tyste  Stemning  i  en  udmar- 
ket  Komposition,  og  Profes- 
soren    syntes     at    leve    med 
Liv  og  Sjæl  i  sin  l'orklaring 
af  Musklerne    i    Ligets  Ann. 
En   Mængde  Portrætbestillin- 
ger   strømmede    ind    til  den 
ny  Stjærne,  ogsaa  en  Række 
Andagtsbilleder  til  Statholde- 
ren    blev     ham    overdragne. 
Lykken   var  ham   da    i    alle 
Maader    god,     han     ægtede 
en    rig    og    elskværdig   Pige, 
Saskia  van   Uilenburg,    hvis 
friske  og  bullede  Ansigt  han 
ofte   har  vist  os  i  sin  Kunst. 

1  HJ12  mislede  han  hende  Fig.  2:.a.    Hi-mi>raiuii:    Amsioni^i 

139 


Hailirlng. 


Bll.l.enKliNSTEN 


KiK 


(It :     Kristus   i   Eniaus.      Kunstmuseet,   Kobcnliavn. 


cfler  8  Aars  Samliv. 
Samme  A;ir  liildfortes 
<lft  hiToiiile  KolosKal- 
hillcdc,  som  kaldes 
Natli'vaulcri',  ua){let 
ilfl  er  l'orlrii'lfr  af  cl 
Skytti-koii)|ia;{iii ,  der 
I  IJagslys,  CMidda  Sol- 
lys, skul  r>kkc  tid 
I  il  en  Sklvesky(liiin(>. 
Knptajn  i>n  l.itjiiiaiit 
;4aar  loraii  i  Samtale, 
Skyllerne  lader  Bos- 
serne, iTic'deiis  Trom- 
nieslatieren  kalder 
dem  til  Udrykning,  og 
l-'ændriken  udfolder 
Kom|)aj4iiiels  Hanner. 
Dures  brusende  be- 
v;egede  Udmarsch  har 
nofjel  saa  liojtidsfuldl, 
som  om  den  gjaldt 
Kamp  for  Arne  og 
Hjem.  Farvestemnln- 
•^oa  er  ret  dyster  og 
Solskierel  kun  som 
(let,  det  en  klar  Som- 
mcrdat;  gli<ler  ned  i 
en  trang  Gaard.  Sam- 
tiden har  vistnok 
fundet,  at  Rendirandt 
her  med  vel  stærk  Egensindighed  har  skaltet  og  valtet  med  de  Personer,  der  havde  betalt  ham  mange 
Penge  for  ot  blive  malte.  Efterhaanden  gik  det  op  for  Folk,  at  Hcmbrandts  Billeder  havde  Sæilieder,  der 
stedse  tiltog  og  fjærnedc  dem  fra  alt,  hvad  man  ellers  var  vant  til  at  se  og  agte.  Modesmngen  vendte  sig 
fra  ham ;  hurtigt  som  hans  Lykkes  Sol  var  steget,  dalede  den  atter.  Uden  Forstand  paa  Penges  Værd,  ivrig 
og  odsel  Kunstsamler,  som  lU'mbrandt  var,  lik  han  økonomiske  Vanskeligheder,  der  vedblev  at  vokse  indtil 
han   1C51J  erklæredes  insolvent.     Saa    uiaattc    hans  Husholderske   og  Søn   efter  bedste  .Evne  sørge  for  ham. 

Ulykken    blev    ham    tro,    han   over- 
levede dem  begge. 

Forst  de  Trængselsaar,  der  be- 
gynder med  Saskias  Dod,  skylder  vi 
Rembrandts  vægtigste  bibelske  Frem- 
stillinger. I  Forhold  til  dem  synes 
Rubens'  og  Italienernes  smagfulde 
og  festlige  Kompositioner  udadvendte 
og  arrangerede,  de  har  sjældent  den 
F'olelsens  stille  Inderlighed,  der  gør 
Piembrandts  Bibelfortolkning  saa 
hjærtegribende ,  de  har  ikke  den 
visionære  Kraft,  som  ser  og  lader 
os  se  Patriarkernes  Husliv  og  Susan- 
nes Skræk  i  I5adet  eller  Josefs  Hjem, 
med  Marie  ved  Vuggen,  hvor  Barnet 
drømmer  om  Guds  Engle,  og  som 
trods  alle  Urimeligheder  i  Kostymet 
lader  alt  synes  slaaende  virkeligt, 
overbevisende  sandfærdigt.  Bitter 
vemodig  er  Rembrandts  Skildring  af 
den  blege,  fattige,  mishandlede  Kri- 
stus, som  paa  sine  -nøgne  Fødder 
gaar  ud  i  den  onde  Verden  for  at 
trøste  alle  de  syge  og  sorgfulde,  de 
smaa  og  de  svage,  og  som  ikke  en- 
gang   synes    føle    sin    Gærning    fuld- 

Fig.   2G0.      Rembraudl:    Mollea.      Privateje.    England.  bragt     paa      Korset,      men     i     Paaske- 


140 


= 

5^ 

^ 

^s: 

^ 

z. 

x. 

r 

'^ 

— 

X 

7 

w 

^ 

_1_* 

^ 

X 

>: 

"^ 

— 

X 

*-^ 

>• 

;- 

_ 

3 

« 

'^ 

■■* 

z. 

C 

x 

-^ 

— 

v; 

X 

X 

5 

3 

~        i'- 


BET    SVTTKNDE    AAKII  L'NOKEDE 


im.i.F.UKUNSTi;>j 


Ki;;     :i62. 


Den    in.lskc    livllc 


Privateje.      Galii 


nioifjnen  sniffer  si}>  fra  sin  Gr:iv  Uir 
iillir  at  forkyiiilc  den  deinokriitiskc 
McntuskekærlitiluMls  Kvangcliuiii  i 
i'^riiuiis. 

Mange  herlige  bilielskc  Frcnislil- 
lin'^cr  har  Keiiilirandt  fjivel  i  sine 
Ii;i.l(iiiif.cr.  De  er  henveil  :iOO  i 
'1  allel  1.(4  overtraller  lan»{t  alt  andet, 
livad  Haderkiinsten  har  frendiraKl. 
Aiilallet  paa  hans  malede  Hilleder 
aiislaas  til  omtrent  jOO.  Desuden 
liar  han  efterladt  os  mange  aand- 
liddl  tegnede  Skitser,  hans  Landskahs- 
tcgninger  er  i  al  deres  fordringsløse 
Jævnhed  den  naturalistiske  Land- 
skiihskunsts  yjjperste  Mestervjerker. 
L'aglet  iler  i  mange  af  hans  malede 
Landskaber  er  hollandske  Klementer, 
—  som  f.  Eks.  i  det  dejlige  Billede 
af  Mollcn,  der  oppe  paa  en  hoj  Ua- 
slion  fanger  det  sidste  Aftcnskier  paa 
sine  store  Vinger,  -  -  har  de  i  Heg- 
len en  mere  fantaslisk  Karakter  og 
viser  os  ikke  Holland,  men  et  Drom- 
nienes   eller  .Eventyrets  Rige. 

Forst  Tiden  efter  Nattevagten,  ja 
forst  Tiden  ved  og  eller  Rembrandts 
Fallit,  skylder  vi  hans  fortrinligste 
Portrælbillcder.  Et  af  de  mærkeligste  er  Rilicdet  af  den  polske  Rytter,  som  paa  sin  hvide  Racehest  rider 
ud  i  et  oslerlandsk  Landskab.  Ogsaa  andre  er  vidunderlige,  men  der  er  dog  et,  som  ved  sin  .Storrelse 
og  Helydning  overgaar  Resten.  Det  er  Billedet  af  Forstanderne  for  Khedemagerlaugef,  malt  1(361,  omtrent 
samtidigt  med  det  sære  og  gribende  mægtige  —  for  Amsterdams  Raadhus  bestemte  ^  Kolossalbillede  af  Ba- 
taverhovdingen  Claudius  Civilis'  Sammensværgelse  mod  Romerne.  Laugsforstanderne  er  samlede  ved  et 
Bord  med  et  rodt  persisk  Ta-ppe,  formodenllig  for  at  gennenigaa  Regnskaber;  en  rejser  sig  halvt  som  for 
at  svare  en   Person,  der  maa  tænkes  foran   Rilledct.    Kompositionen  er  enkelt  uden  det  dramatiske  Liv,  som 

i  (let  20  Aar  tidligere 
Billede  af  Skytterne, 
Figurerne  har  ikke 
disses  brogede,  ma- 
leriske Dragter,  kun 
sorte  Frakker  og  hvi- 
de Kraver.  Men  Ma- 
leren har  her  naaet 
sit  Kunstnerlivs  sta- 
dige Attraa,  at  give 
Livets  sande  Karak- 
ter og  Udtrykket  for 
den  levende  Sjæl,  og 
at  male  med  Farver, 
der  funkler,  gloder  og 
blænder,  som  om 
Straaler  fra  selve  den 
gyldne  Sol  var  smel- 
tede ind  i  dem.  Ma- 
lerkunsten som  Far- 
vernes Kunst  er  al- 
drig naaet  højere  end 
i  delle  og  andre  af 
Rembrandts  seneste 
Arbejder,  f.  Eks.  »Jø- 
debruden« ,  formo- 
dentlig den  gamle'  Bo- 
as, der  nedbeder  Vel- 
signelsen   over  Ruth. 

263.      Rcmbraiidl:     iJiMleljruden«.     Amslerdam.  Farvetonerne  Staar 


r^  i  -r. 


^  ■?  T    = 


^  _  w  <: 


X.  e  2 


DliT  SYTTKNUIi  AAlUiUMiHEUB 


mod  liJjiHiiilcii  med 
en  l'raj^l.  en  Sodiiie, 
en  Vclklanj;,  der  vir- 
ker pna  Øje  og  Sjii'l, 
som  den  linesU-  Mu- 
sik paa  Øre  Ofj  Sjii-I. 
De  lærer  os,  hvad 
egentlig  Malerkunst 
er,  —  eller  kan  v;crc. 

Medens  lU'mbrandt 
gik  i  sin  (irav  som 
cn  ensom  og  fattig 
Mand,  en  af  de  Heste 
glemt  eller  ringeagtet 
Maler,  gik  det  aiUiiil- 
Jige  af  hans  l';iL'ver 
bedre.  Gerard  Don 
havde  været  hans 
Lærling,  da  han  gen- 
nemførte sine  tidlig- 
ste Arbejder  sirligt 
og  omstændeligt.  Don 
vedblev  al  udarbejde 
sine  smaa  (iemebille- 
der  med  en  saadan 
Flid,  Taalmod  og  l'jn-  . 
telighed,  al  endog 
hver  enkelt  Traad 
i  Tæi)perne  viser  sig 
at  være  malt  med, 
naar  Hillederne  ses 
gennem  Korstorrelses- 
glas.  Indholdet  er 
ikke  betydeligt,  men 
den  maleriske  Virk- 
ning smuk  og  Udfø- 
relsen paa  sin  Vis 
beundringsva'rdij^  I5e- 
iMidret  blev  den  og- 
saa;  Maleren  lik  i 
Leiden  talrige  l-^lter- 
folgcre,  af  hvilke  is;i  r 
1'  r  a  n  s  v  a  n  M  i  e  r  i  s 
ofte  naar  ham  nær. 
Men  ved  at  vække 
falske      Forestillinger 

om     Malerkiinslens 
Maal  og    l'ligter   har   Leidens  Smaamcsiro   liekhigeligt   meiivirUet   til   den    hollandske   Malerkunsts  Forfald 

Flertallet  al  Hembiaiidls  l'.lever  or  upersonlige  og  derfor  uf.irnojelige  Kfterlignere  af  deres  store  Mester. 
Til  de  dygtigste  borte  Ferdinand  Mol  og  Govert  Flinik,  der  begge  lejlighedsv  is  har  malt  gode  Hillcder 
med  store  Portrætgrupper,  den  forste  af  Forstanderne  for  et  Hospital,  den  anden  af  et  Skytlekompagni.  Da 
Itembrandt  f^ik  af  Mode,  omvendte  de  sig  begge  under  almindeligt  Kifald  til  >len  llove.  akademiske  Stil.  der 
j^envandt  sit   Hy   for  at  være  den   klassiske. 

Andre  af  Datidens  hollandske  Malere  stræbte  hver  i  sit  saMlige  Fag  og  paa  sin  særlige  Vis  at  givo 
sanddru  og  urilryksfulde  Hilleder  af  det  Liv  og  den  Natur,  der  omgav  dem.  Fn  Gruppe  af  Genremalerne 
Iremslillede  under  Auforsel  af  Frans  Hals'  yngre  Kroder  Dirk  Hals  Soldaterlivets  lyslige  .Fvenlyr  og  Sol- 
skaber bos  eller  med  ^;alanle  Damer.  De  Heste  bollan.lske  Genremalere  viser  en  overstrommende  Munter- 
hed, uagtet  Livet  næppe  altid  bod  dem  saadanne  glaile  Fesler  og  godt  dækkede  Horde,  som  ileres  Hillcder 
fremstiller.  Den  genialesle  af  dem  alle,  .Ian  Sten.  er  tillige  den  mest  overgivne  Spasmager.  Som  Student. 
Maler,  Hrygger  og  lilsidsl  VærlshusboMer  i  Leiden  levede  ban  el  letsindigt  og  uordentligt  Liv.  hvis  ofte 
kummerlige  Kaar  dog  aldrig  forstyrrede  hans  gode  Lune.  Han  er  en  enestaaende  vittig  og  glimrende  For- 
tieller;  som  Sjælellvsskildrer  og  Karakterlegner  viger  han  i  hollandsk  Kunst  kun  Pia. Isen  for  Hemhrandt. 
Men  han  bar  altid  en  Ska-lm  bag  Oret.  Han  lilosoferer.  men  uden  Surhed,  han 'satiriserer,  men  uden 
Heskhed  og  Galde.  Han  er  altid  godmoilig  og  elskværdig,  glad  blandt  <le  .ylade.  Livsnydelsens  Apostel,  ilpr 
unilskylder  Kodets  Skrobelighed  og  kun    lader  Gengældens    strenge  Gudinde    træde    frem    med    eu   ringlende 


Fi«. 


14.'< 


BlLLtUKUNSlCN 


Fig.   265.      Picter  de   Hooch :     Morgeiiloilcltet.      Am^tcrdnm. 


N;irrebjrpMc  i  sin 
1 1  nand      Hun  er  tillige 

■  Ile  ypiicTJif"  som  Ma- 
:.  r-,   y|i|icrli;'sl    niaaske 

(let    liL-ilsIc    af    sine 
Anne    Doklorhilleder, 

■  '.'■n  koslcli^f  Krenistil- 
iiif"  af  (U-n  Jallcrlixe, 
luiiimc      Doktor,      iler 

;4iavilctl.sk  (U'iiionstre- 
1  IT,  medens  han  føler 
lien  unge  Dames  uro- 
lige Puls.  Øjnenes  Fc- 
lieiHlnns ,  den  tørre, 
lorslende  Miinil  on  Ud- 
trykkets .SmæKlen  siger 
lis,  at  den  imfje  Pige 
II-  syg  af  luiter  Sund- 
lied,  af  ub.endig  og 
ulaiilnio<li(4  Livslyst,  af 
l.:enj;sel  mod  Glæden 
irj,  l.yUkcn.  Derfor  fal- 
iliT  Staklens  Hoved 
ni.at  og  hedt  mod  Pu- 
den. I  et  andet  lige- 
artet  Hillede  sidder 
Doktoren  ved  den  sy- 
■ii's  Seng,  en  Kone 
liringer  et  (ilas  Vin ; 
et  Par  Hunde  leger 
ved  Dorcn,  paa  Bag- 
va'ggen  hænger  et  stort 
Billede  nf  Kentaurer, 
der   bortfører   Nvmfer. 


Fig.  266;     P.  Janss 


Stuen  fejes.      Privateje      Paris. 


Meningen   nicd  disse  Billeder  har  Maleren   selv  for- 
klaret ved  sin   Paaskrifl  i)aa  et  af  dem: 

»Her  hjælper  ikke   Medicinen, 

llii    Elskovs  Ild  forvolder  Pinen  ••    - 

Men  (ien,  der  foretrækker  den  rent  maleriske 
Skonhed  for  den  aandfulde  Fortælling  og  Folelsens 
milde  Varme  for  det  straalende  og  glimtende  Vid, 
vil  af  de  hollandske  Genremalere  sætte  Pieter  de 
Hooch  over  Jan  Steen.  Pieter  de  Hooch  viser  os 
oftest  Hverdagslivet  i  de  hollandske  Hjem,  Ko- 
nen eller  Pigen  sysler  ved  deres  daglige  Dont,  Mo- 
deren passer  Vuggen.  For  Jan  Steen  og  de  fleste 
andre  hollandske  Genremalere  var  Baggrunden  en 
Biting.  Pieter  de  Hooch  har  sat  sit  Talents  bedste 
Kraft  ind  paa  at  vise  os  Stemningen  og  den  udsøgte 
maleriske  Virkning  af  de  hollandske  Borgerstuer, 
hvor  Solen  straaler  ned  paa  Gulvenes  tærnede  Tavl, 
eller  af  de  hyggelige  Gaarde  paa  smukke  Sommer- 
dage, naar  der  er  bedst  i  det  fri.  Som  Interiør- 
maler gaar  hans  Elev  Janssens  ham  ofte  skuffende 
nær.  Mange  af  Pieler  de  Hoochs  senere  Billeder 
er  svage  og  sortladne,  han  var  ikke  paaskønnet 
efter  Værd,  og  det  har  rimeligvis  brudt  hans  Kraft. 
Sine  bedste  Billeder  har  han  malt  i  Delft,  hvor 
han,  efter  at  have  været  Kammertjener  paa  et  Herre- 
sæde i  Byens  Nærhed,  bosatte  sig  nogle  Aar  og 
fandt  en  beslægtet  Kunstnensjæl  i  Maleren  Johan- 
nes Vermeer.  Denne  interesserer  sig  saa  -godt 
som  udelukkende  for  de  rent  maleriske  Opgaver, 
hans  nu  meget  sjældne  Billeder  har  kun  laa  Figu- 
rer, ofte  kun  en  enkelt,  en   Kone,    der  helcier  Mælk 


.IAN  STEEN 

{V.  i  Leiden  oniti-.  lO'JC.  d.  i  s.  \\y  K!?!)") 

I)1-:N  SVdl-:  V\C,K     Hk.smiskit  i  Amstkhdam 


PB^" 


PIKTEK  DE  HOOCII 

(V.  i  Uotterclam   11!^!),  d.  i  Amstorilam'.'  efter  1G77) 

UDKNFOR  HUSET  EN  SOMMERDAG.  Rigsmuseet.  Amsti:iu>am 


-/:        r: 


DKT    SYTTENDE    AAltH  UNUHEHB 


i  et  K:ir  eller  en  lidt  diikkea^lif;  Dame, 
(ler  staar  op  mod  cii  hvid  IJaj^firund  o^ 
pynter  sijl,  eller  læser  el  lirev  eller  mu- 
sicerer, men  den  maleriske  Virkning  o'^ 
Hehandliiif^  er  saa  udsoj^t  og  fortrinlig, 
at  Vermeer  fra  Dell't  med  Rette  liar  gcn- 
vun<let  Ry  som  en  af  Hollands  bedste 
Kunstnere.  E\.  Par  af  hans  Billeder 
fremstiller  Gadcprospcktcr :  uagtet  Hol- 
land havde  mange  lorlrinlige  Arkitektur- 
malere, som  Immanuel  de  Witte,  en 
mesterlig  Skildrer  af  de  hvide  Kirke- 
interiører,  og  Jan  van  der  Hey( 
der  netop  var  Specialist  i  Gadeprospi 
ter,  naar  ingen  af  dem  nær  den  Fylde 
og  Glans  i  Virkning,  som  gor  Vermeei  s 
l'ros|)ekt  af  Byen  Deift  til  et  af  den  hol- 
landske Kunsts  mærkeligste  Mesterværker. 
Det  er  vel  ogsaa  forst  og  fremmest 
den  tekniske  Fortræffelighed,  vi  beundrer 
hos  Genremalerne  Gerard  ter  Borch 
og  Gabriel  Metzu,  der  med  et  yderst 
elegant  Foredrag  skildrer  det  hojere  Sel- 
skabsliv og  de  fine  Damer,  i  alt  Fah 
de  fint  klæ-dle  Damer.  Men  Metzu  viser 
tillige  i  sine  Torvebilleder  og  i  et  nyde- 
ligt Billede  af  et  sygt  Barn  paa  Moderens 
Skod  megen  Elskværdighed,  og  ter  Borch 
er  ikke  alene  mærkelig  som  en  uover- 
truffen og  uovertræffelig  Maler  af  Dame- 
kjolernes Atlask,  han  forstaar  som  faa 
at  fange  Sjælelivets  Udtryk  i  det  rolige 
Blik.  Derfor  er  han  en  ypperlig  Por- 
trætmaler; Fornemheden  i  hans  senere 
Smaaportræters  Stil  og  Farveholdning 
tyder  paa,  at  han  paa  sin  Rejse  til  Spa- 
nien har  lært  at  beundre  Velasciuez.  .Meget 
disse  Kunstnere  er  Bondelivsmalercn  Adriaen  van 
O  stade.     Paavirket  fra  Brouwer  malle  han  oprinde- 


l"jg.268.   Adrian  van  O.slado  (U'.IO.V.)    MoiUreii  i  11iim1.>icii.   Uiuloiiiit; 


UILI.FDKUNSTEN 


Fig.  270.    Jan  van  Govtrii  (1596 — 1G5G).     Prospekt   af  Dorlrecht.    Amsterdam. 


Il;>t  k:\M\r  OU  llotlc  Hill>'- 
iliT  af  (li'ikkeiKte  Hondti', 
men  ericriKiuiiileii  icndii- 
(les  hans  Syn  (i^  huns  Op- 
fattelse; I  sine  hedsle  l'.il- 
leder  o}4  udni:i'i'kede  Hade- 
rinder  har  han  set  im-d 
Venlij4hed,  næsluii  Omlicd, 
paa  sine  |ihiiii]inæs('de 
Monder,  uii,  ni\vl  en  ind- 
ta(4endc  elskv:ei'di),'  Skil- 
drinj4  af  deres  rorende 
Familjeliv  o^  fatli;{e  Son- 
(laKs^jheder.  Isack  van 
Ostade,  Adriaens  yngre 
IJroder,  har  fortrinsvis 
skildret  Vintcrroriiojelsenie 
i  det  fri  og  Livet  uden  for 
maleriske   Kroer. 

Af  de  egenllige  Land- 
skabsmalere hlev  de  Kunst- 
nere, der  som  Jan  Uoth 
o.  m.  a.  malle  italienske 
Motiver  under  Paavirkniiig 
af  Claude.  Lorrain,  højst 
agtede  og  bedst  betalte. 
For  os  har  de  ringe  Be- 
tydning i  Forhold  til  de 
udmærkede  Kiiiistnere.  der 
malte  deres  eget  kære  Land.  Medens  Poussin  og  Claude  Lorrain,  Salvalor  Rosa  og  Hiihens,  |)aa  forskellig 
Vis  havde  stræbt  at  skabe  en  ideal  Landskabsarkitektur,  søgte  van  Goyen,  van  der  Neer  og  Ilobbema  kun 
at  gengive  Hollands  ejendommelige  Natur  med  storst  Sanddruhed  og  bedst  rammende  Karakteristik.  Dog 
satte  de  sig  ikke  som  Nutidens  Naturalister  ud  paa  en  Mark  med  deres  Lærreder  og  Stalfelier  for  at  af- 
kopiere et  Motiv  med  fotografisk  I*aalideligl^?d.  Oe  digtede  Billederne  ret  frit  efter  Studietegninger  og  ansaa 
den  fuldendt  harmoniske  Hilledvirkning  for  det  allermest  fornodne.  De  indbød  saa  at  sige  Naturen  hjem 
til  sig  ved  at  lade  Billederne  gengive  deres  kæreste  Minder  og  bedste  Iagttagelser  fra  Vandringerne  ude  paa 
Landet.     Flodpartierues  og  Kanalprospekternes    uendelige  Rigdom  af   maleriske  Motiver   har  allerede  Ksaias 

van  de  Velde  behand- 
let i  sine  snurrigt  gam- 
meldags malte  Land- 
skaber. HansElev.Ian 
van  Goyen  gengiver 
disse  Æmnermed  fuld- 
endt Mesterskab,  med 
glimrende  Livfuldhed 
og  Lethed  i  Behandlin- 
gen, med  en  indtagende 
harmonisk  Farvevirk- 
ning i  de  fine,  milde, 
graalige  Toner.  Isa'r 
elsker  han  Silhouetter- 
ne  af  statelige  Byer  op 
mod  en  disig  Luft,  i 
hvilken  store,  bløde 
Skyer  sejler  frem  og 
skifter  Former;  atter 
og  atter  har  han  frem- 
stillet Dortrecht,  der 
med  sit  hullede  Kirke- 
taarn,  sine  Møller,  Hu- 
se og  Haver  hæver  sig 
over  Floden  med  den.s 
mange  Færgebaade  og 
Fiskerfartøjer.      Under 

l'ig.  271.  Aert  van  der  Neer  (1603  — 77)    Maaneskinsaflen  i  Udkanten  af  en  hollandsk  By.   Privateje.    Kbli.  Paavirkning        af       Van 


146 


—   =    if: 


DET    SyTTENIJK    A  AHII  USDKKUK 


(idvcn  or  S  :i  I  om  on 
Viin  H  11  ys<l;i  fl  iid- 
»InniU't  til  en  iidmaT- 
ki-t  I'"renistiller  :if  del 
liy{;t>clif^e  Søndiif^sliv 
ved  de  liolhindske 
l'lodbreddcr.  Ogsaa 
Aertvan  derXecr 
sof^er  sine  Motiver 
ved  Flodbredderne, 
men  kun  for  sine 
Vinterhilleder  vælger- 
lian  l)a<islyset.  Med 
en  vidunderli«^  poetisk 
Stemningsfylde  skil- 
drer han  de  stille  Af- 
tener, naar  Luften 
gløder  i  Solnedgan- 
gens Glans;  oftest  ma- 
ler han  dog  Nattens 
dybe  Naturfred,  Fuld- 
maanen,  der  bryder 
frem  mellem  Skyerne 
og  glitrer  i  Vandets 
duggede  Spejl  af 
dunkle  Træer  og  Huse, 
eller  det  fantastiske 
Sk:er  i  Mørket   fra  en 

IJærn        Ildebrand. 
Meindcrt     Hobbe- 

ma  foretrækker 
Landsbyernes  male- 
riske Udkanter  jjaa 
de  smukke  klare  Som- 
merdage, særligt  Idyl- 
lerne ved  de  plaprende  Vand- 
møller, hvis  røde  Tage  ligger 
hyggeligt  i  Læ  af  gronne  Træ- 
grupper. Kt  af  hans  bed- 
ste og  mærkeligste  Hilleder 
viser  i\en  lige  .Allé  af  lange, 
tynilc,  s|)arsomt  lovede  Stam- 
mer, der  forer  ind  til  en  hul- 
landsk  By.  Det  jævne,  for- 
dringsløse Motiv  er  opfattet 
med  den  sikreste  Sans  for 
dets  maleriske  l^jendomnielig- 
hcd  og  Skønhed.  Men  disse 
udmærkede  Kunstnere  vandt 
ringe  Paaskønnelse;  ingen 
af  dem  har  gennem  hele  Liv- 
et fortjent  saa  stor  en  Sum,  som 
der  ofte  i  vore  Dage  er  belalt 
for  et  enkelt  af  deres  Hilleder-. 
Van  doyen  var  nødt  til  at  soge 
sig  Fortjeneste  ved  Spekula- 
tioner i  Huse.  Hilleder  og  Tu- 
lipanløg, van  der  Neer  maatte 
brødføde  sig  som  Ki-ovæit. 
Ilobbema  som  Toldbetjenl. 
.laeob  van  Huisdael,  den 
ypperste  af  alle  Hollands 
Landskabsmalere,  endte  sit 
Liv  paa  Fattighuset  i  Haarlem, 
Ogsaa  han  malte  oprinde- 


Fif!    272     Jacol)   van   Ruisdacl  (lG28  rller  29— 1C82).    Egclra-t 


ved  Ka-rel.     Kunslnuiscel.   Kubenhavn 


BIM.IiDKUNSTEN 


lil^t  ægle  liolhindske 
.ICnincr.  Hans  Moti- 
ver v:ir  niere  niiinKe- 
:irte(lc   t-nd   de    undre 

liolhindske  l.and- 
skiihsiiiiileres  ,  ofle 
endnu  lieskednerccncl 
<leres.  Hverken  hans 
ISilledeis  s:i;{tmodi;{t 
oiiiliyHtieli;;e  lieliand- 
linj^  eller  nonet  riiork- 
liidne  Kiirver  er  syn- 
derligt brillerende. 
Men  enten  han  maler 

en  enkeltslaaeiidc 
Mulle  mod  en  skyet 
Luft  eller  Stranden 
ved  Scliweninfieii  eller 
L'dsigien  Ira  Klitlerne 
over  Hlej^epladserne 
ind  til  llaarlcm  eller 
Solstrejfet  over  en 
Kornmark  ved  en 
Mondegaard  eller  blot 
en  (Jriiiipe  af  gamle 
Kgetræer  ved  et  lille 
sivkranset  Kær,  er 
Opfattelsen  af  Natur- 
stemningen  indtagen- 
de sjulfuld.  l-;fter- 
liaanden  faar  Ruisda- 
cls  Billeder  Præget  af  et  stedse  mørkere  Tungsind.  Han  bygger  rigere  og  digter  friere  Kompositioner  for 
at  udtrykke  Naturens  hojtidsfulde  Majestæt;  under  den  hollandske  Efleraarshimmels  mægtige  Skymasser 
indsætter  han  Klipper,  Borge,  niorke  Graner,  brusende  Vandfald  og  rivende  Siromme.  Elcnienlerne  for  disse 
melankolske  Skildringer  af  en  barsk  Hostnatur,  der  trues  af  Fattigdommen  og  Døden,  synes  Ruisdael  at 
have  laget  fra  de  Landskaber,  i  hvilke  Allart  van  Everdingen  gengav  sine  uforglemmelige  Minder  fra 
et  Besog  mellem   Hojnordens  Bjærge. 

Ruisdael    har   tillige    malt  enkelte  yjiperlige    Sobilleder.      Soen  var  jo    da    i    Sandhed   Hollændernes  Vej 
til  Kos  og  Magt,  og  om  deres  Kærlighed  til  den  vidner  den  store  Skare  af  udmærke^ic  hollandske  Somalere, 

blandt  hvilke  Simon 
de  Vlieger,  Hen- 
drik Du  bbel  s,  Jan 
van  de  Ca  pelle, 
W  i  1 1 e m  van  de 
Velde  og  Ludolf 
B  a  c  k  h  u  y  s  e  n  er  de 
mærkeligste.  De  to 
sidstnævnte  har  ofte 
fremstillet  Søslag  fra 
Krigene  mod  England, 
men  det  er  ikke  i  slige 
Æmner,  de  hollandske 
Sømalere  er  bedst. 
Det  er  i  ganske  hver- 
dagslige Motiver  som 
Soen  i  frisk  Blæst 
eller  Stranden  i  Hav- 
blik. I  Romanen  Da- 
vid Copperfield  har 
Dickens  ladet  Navnet 
Yarmouth  være  for- 
bundet med  Mindet 
om  en  Sondagmorgen,  ' 
da        Kirkeklokkerne 

van  de  VeUlc  (1635  eller  1S3G—1G72),    Engene  ved    Finden      Uerlin.  ringer,    Børnene  slaar 


148 


-f.    ri      ^ 


IIII.I.IDKI'SSTEN 

slillcilc's  i  simikke  Bilkilcr,  en  Citron  paa  et  Fad  ved  Siden  af  cl  Glas  Hhinskvin,  Resterne  af  et  Frukost- 
1)01(1,  Frugter,  OpstiliiDjier  af  maleriske  (ienstaiide.  I)c  slemme  Fremmedord  Nature  morte«  og  »Slilllebeii 
betcuiier  denne  Art  af  Maleri,  i  hvilken  l'ieter  Claesz,  de  to  Malere  llcda,  Willem  Kalf,  Jan  Da 
vids/  de  lleem  o.  m.  a.  var  udmærkede  Mestre.  Ogsaa  HIomstermaleriet  fortes  i  Holland  til  den  liajeste 
l'iildkommenhed  oji  huldt  sig  endnu  oppe,  da  veil  det  18de  Aarh.s  Hegynilelse  Hesten  af  hollandsk  Kunst 
\:ir  afslappet  og  udmattet,  Frans  Hals'  Kæklled  betragtet  som  en  L'ngdomsdaarskah,  Hemhrandls  som  et 
lykkeligt  besejret  Kietleri,  og  almen  Heundring  hvldcde  Hiddcr  .\driaen  van  der  NVerff,  hvem  ilet  Ivkke- 
des  al  forene  den  slorste  l-'lovhed  i  liidhoidet  med  den  videst  drevne  slikkede  l'roperlu-d  i  (iennemforélsen. 
lindnu  da  kunde  de  Malerojne.  som  ellers  var  blevne  forunderligt  dosige,  tr;elte  og  matte  al  at  iagttage 
Naturen,  se  skarpt  og  lint  paa  de  store,  rige  Blomsterbuketter  i  en  Vase,  glæde  sig  over  Stengiernes  svungne 
Linjer,  der  syntes  i  Fagt  med  ny  Idealer  for  Arkitektur  og  Dekoration,  fordybe  sig  i  hengivelsen  af  stribede 
Tulipaner  og  spraglede  Negliker.  allehaande  Hlomsterarter,  ja,  selv  Fluerne,  Myrerne  og  Dugdraaberne  paa 
Planternes  Ulade.  Den  utrolige  Omhu,  den  utrættelige  Taalmodighed,  med  hvilken  .Ian  van  Huysiims 
lilomsterbilleder  er  udforte,  er.  fordi  (len  har  et  fornuftigt  Maal.  I'ak  og  l'aaskoniielse  værd.  De  horer 
ikke  til  den  gande,   hollandske   .\l:ikrsl<(jlis  storsle  .Mcsterv;erker.     .Men   de  er  dens  sidste. 


il  Willemez  Heda  (1 7(Ie  A.aih  ).    Resierne  af 
Frokostbord.    Fredensborg. 


JEAN-ANT0IX1-:  HOL'DON 

(F.   i  \'ersaillos   1741.  d.  i   l>;iiis   l.S28> 

l'OItriiÆTSTATUI-:  AF  VOLTAIRE.     Théatkk  fkan<,:ais.  I'aius 


Walleaii    (1681  —  1721)       Indskibningen    lil   ICaTlighcdens  U.      l.ouvre. 


V. 

IKoiiinId  til  (iet  17(ie  Anrli.  er  det  ISde  for  Billcdkuiisteii  en  riiiijero  Tid.  Lænse  er  det  endog  med 
l'i'ctte  l)lcvi'n  belriiiitet  som  de  væiste  SiiKigsforvildelsers  fordom  mel  tj^e  Periode.  For  en  ny  Kunstretning, 
der  lik  sin  Messi;is  i  Thorvaldsen,  linigte  billedhuggerkunsten  tilbage  til  at  dyrke  de  antike  Guder  i  Aaml 
t)g  Sandhed,  forte  Hilledhuggerkunslen  et  Liv,  som  vel  i  mange  Maader  kunde  gore  en  Omvendelse  beliov.  nie.j 
som  dog  ikke  var  aldeles  daadlost.  Den  var  ofte  koket  behagelysten,  niesten  behagesyg,  opsat  paa  at  gore 
Virkning  ved  ydre  Midler,  selv  eller  mest  ved  de  grove,  den  gengav  liallctstillinger  og  Halletopstillinger, 
mcdlog  endog  i  Marmoret  Ballettens  Skyer  og  Røg.  Hog.  hvad  der  i  saa  Henseende  forargede  Thorvaldsens 
Tid.  kan  ikke  forarge  vor,  der  har  set  alle  rimelige  Hegler  for  plastisk  Skonhed  brudte  med  stærkere 
Trods.  Fattedes  der  end  i  Heglen  det  ISde  .Varh.s  Hilledhuggerkunst  stræng  aamlelig  .\lvor.  kunstnerisk  .\lvor  i 
Arbejdets  Udforelse  har  dens  bedste  Ma'ud  ikke  manglet,  og  mange  virkelige  Mestorva-rker  skyldes  deres 
I  lænder.  Allerede  fra  Seklets  allerforste  Aar  er  et  hojst  fremragende  plastisk  .Monument,  nemlig  den  hojt 
begavede  tyske  Bygmester  og  Billedhugger  .\ndreas  Schluters  glimrende  virkningsfulde  Hylterstatue  af 
den  store  Kyrfyrste.  Den  er  det  i  kunstnerisk  Henseende  værdifuldeste  af  de  olTentlige  Skulpturmonumenter 
i  Berlin,  ligesom  l-Yederik  den  femtes  Hylterstatue  er  det  af  de  offentlige  Skuliiturmonumenler  i  Kobenhavn. 
Det  taler  dog  til  Fordel  for  hin  Tids  ofte  altfor  haanligt  omlalle  Skulptur.  Hylterstatuen  paa  .Amalienborg 
Plads  skyldes  den  franske  Billedhugger  Saly,  hans  mere  beromte  Landsmand  Faleonet  har  udfort  Peter 
den  Stores  Staliio  i  SI  Petersburg  .Men  den  bedste  af  det  18de  .\arh.s  franske  Billedhuggere  er  dog  Hou- 
don,  der  foruden  udmærket  smukke  og  ædle  Statuer  af  en  Helgen  og  af  Diana  har  givet  os  en  lang  Hække 
slraalende  livfulde  og  glimrenJe  karakterrigc  Portrivtler  af  sin  Tids  mærkeligste  Ma>nd,  derimellem  den 
kostelige  Statue  af  den  gamle  Voltaire.  Selv  i  Væ^rkcr  af  de  Billedhuggere,  iler  mere  var  Modesmagens 
villige  Tjenere,  kan  Figurernes  Dukkekarakter  og  noget  alfeklerle  Lader  være  forbunden  med  en  Ynde. 
for  hvilken  det  vilde  være  ubilligt  at  lukke  sine  Ojne. 

Del  er  ogsaa  ved  deres  line  Sans  for  en  Ynde,  der  er  u<lsogt,  om  end  lidt  kunstlet,  at  Flertallet  af 
det  ISde  Aarh.s  Talenter  i  .Malerkunsten  vindei-  deres  Sejre.  Fremfor  alle  .\  n  lo  i  ne  \Va  11  ea  u .  -de  .galante 
F'eslers  Maler  .  Han  maler  Hyrder  og  Hyrdinder  af  samme. \rt  som  dem.  vi  træller  i  Smaaligurer  af  Por- 
eellæn  fra  Sachsen  eller  Sevres;  —  Porcellænstilvirkningen  var  opfundet  af  Kineserne,  men  blev  forsi  ved 
det  18de  Aarh.s   Begyndelse  kendt  i  Europa.  —  Men  der  er  en  ejendommelig  blod  og  indlagende  Stenminj^ 


151 


HILI.KDKL'XSrtN 


Lors   mi'on  a.  vos    aUraits  , 
A-t'on    recoDTS    å.  rimpofinre 


Fig.   280     J.  M.  Moreau  le  j«une  (1741— 1814).    Toilettet.     Illustration    lU 
Cliansuus  de  la  Borde  17  73. 


Hg.  281.     D.  Chodowiecki  (1726  —  1801).      Den    lui^'e  .Moder. 

152 


over  liiins  rre(nslilliii)>  af  disse  elcKunle 
llynli-pur,  (Ilt  indskiber  f,\^  (il  Kærli^lieds- 
Ijiidindeiis  O,  livor  fjlade,  siiiaa  Gmliburn 
pynter  op  til  evij^  Itryllupsrest  med  (Guirlan- 
der af  Uoser  uilen  'lorne.  Tilmed  er  Wat- 
teaus  I^ensel  yderst  smidig  og  ele^^anl,  han 
er  en  Maler,  der  forslaar  at  male.  I^aa 
laii};l  {{rovere  Vis  virker  l-'rant^'ois  l!ou- 
clier,  den  talentfulde  l'"raf{onard  o^  mange 
andre  af  det  18dc  Aarli.s  franske  Malere 
som  Kierliulieds^^udindens  Præster.  I*j;ernt 
fra  disse  staar  (^lia  r  d  i  n  ,  der  som  en  af  de 
;.;amle  llolhendere  vielser  yderst  beskedne 
Æmner,  snart  en  fortr\llende  elskvierdigt 
opfattet  huslig  Scene  fra  en  jævn  Borger- 
kones Hjem,  snart  kun  en  Kobberkasseroile 
og  andre  (lenslande.  Uagtet  .Stoll'et  i  hans 
(iengivelse  maaske  ofte  faar  en  sær  Lighed 
nie<l  Ferskenhud,  ejer  alle  Chardins  Smaa- 
liilleder  en  udsøgt  Farvefinhcd  og  henrivende 
Virkning. 

Det  18de.\arh.s  kunstneriske  Ævner  raaa 
jo  iovrigt  ikke  bedoimnes  alene  efter  de 
Hillcder,  der  ses  i  Museerne.  Mange  af 
disse  Billeder  har  her  tabt  meget  af  den 
Virkning,  de  havde  paa  deres  oprindelige 
riads  i  de  hoje  llerskabssalc,  der  var  ud- 
.slyrcde  med  »Rokokoens«  prunkende  l'ragt 
eller  senere,  i  Ludvig  den  sekstendes  Tid, 
tiied  en  utrolig  fortinet  Smagfuldhed.  .Møb- 
lerne var  ofte  nok  saa  store  Kunstværker 
som  Statuerne  eller  Malerierne.  Marie  An- 
toinettes Mobelsnedker  R  i  esc  n  er  er  i  sit 
Fag  en  Mester,  til  hvilken  ingen  anden  Tid 
kan  opvise  Magen.  Om  den  stilfulde  Virk- 
ning af  Datidens  Rum,  hvis  pudrede  Kaval- 
lerer  og  allaskklædte  Damer  næsten  ogsaa 
synes  os  at  være  Kunstværker,  faar  vi  god 
Besked  gennem  de  mange  kobberstukne 
Illuslrationer  til  Datidens  Boger,  især  de 
nydelige  Illustrationer,  der  skyldes  Moreau 
le  jeune.  Uagtet  dennes  fine  franske 
Elegance  ganske  mangler  hos  den  over- 
vættes frugtbare  tyske  Illustrationstegner 
Chodowiecki,  giver  ogsaa  denne 
værdifulde  Bidrag  til  Opfattelsen  af  hin 
Tids   Smag  og   hin   Tids   Liv. 

F"ra  Frankrig  udgik  i  det  18de  Aar- 
hundrede  alle  Moder,  ogsaa  Moderne  i 
Kunsten.  Dog  var  ingenlunde  alle  Eu- 
ropas Kunstnere  lige  afhængige  af  An- 
visninger fra  Paris.  I  Venedig,  hvis 
maleriske  Kanalpartier  tro  og  dygtigt 
blev  gengiviie  i  Canalcttos  og  Fran- 
cesco Guardis  Prospekter,  virkede 
Giovanni  IBattista  Tiepolo,  hvis 
flot  og  livfuldt  malte  Dekorationer  viser 
en  mærkelig  Afglans  af  Paolo  Veroneses 
rige  F'esllighed.  Og  England  havde  sia 
ganske  selvstændige  o{|  hojst  fortrinlige 
Malerskole.  Dens  forsle  store  Beroml- 
hed  er  William  Hogarth.  Uagtet  flere 
af  hans  Billeder  afgjort  viser  Talent  for 
det  maleriske,  er  det  ikke  den  maleriske 
Skonhed,    han    har   dyrket.      Moralen  er 


J.   B.  S.  CllAKDlN 

^l'.   i    l'aris   1G'.)!1.  il.   i  s.   IJy   ITT'Jl 

BOHDBØNNKN.    Louvue 


SIK  JOSHUA  REYNOLDS 

(F.  i  l'lymptoii   1723,  cl.  i  London   1792) 
POUTR.KT  AF  MISS  HINCIIAM 


r 


UliN     NYKHIi    TID 


hans  Mnal,  Satiren  hans 
Vaaben;  gennem  det  Utal  al' 
grove  Karrikaturcr,  der  llok- 
kes  i  hans  overfyldte  Koni- 
jiositioncr,  søger  han  at 
liiulllclte  sin  Samtids  Laster. 
I  Billedra'kUer,  der  ordner 
sig  som  Akterne  i  en  Kome- 
die me<l  tragisk  Udgang,  har 
han  fremstillet  Skøgens  I.iv, 
Levemandens  Skæbne,  Kmi- 
veniensægteskabets  Roman 
fra  Ægtcskal)skontraktens  Al- 
slnttclse  mellem  Parrets  hoj- 
fornemme  Forældre,  indtil 
Manden  dræbes  af  Konens 
IClsker,  og  Konen  tager  Gift 
efter  Elskerens  Henrettelse. 
I  Modsætning  til  Hogarlh. 
for  hvem  Kunsten  kun  er 
et  Agitationsmiddel  i  Mora 
lens  Tjeneste,  erUeynolds 
og  Gal  nsbo  rough  sande 
Malere  og  hojst  fortrinlige 
Malere,  hvis  l'ortrielhilledcr 
har  en  Holdning,  en  Hle- 
gance,  en  Skonhed  og  Fylde 
i  Virkningen  og  i  Farven, 
der  gor  dem  til  sande  Me- 
sterværker. Reynolds  havde  uddannet 
sin  Teknik  og  sin  I^arvc  ved  omliygge- 
lige  Studier  af  de  gamle  Mestre,  Tizian, 
van  Dyck,  Hembrandt  o.  a.,  og  holdt 
i  Akademiet,  hvis  Formand  han  var. 
Foredrag  om  deres  Fortrin  og  om 
Malerkunstens  Teori.  I  et  af  disse 
Foredrag  paastod  han,  at  en  Maler  al- 
tlrig  bor  lade  de  blaa  Farver  være 
fiemherskende  i  noget  Billede.  Gains- 
borough  malte  da  et  Billede  af  en  ung 
Knos,  klædt  i  det  stærkeste  Blaa  fra 
Top  til  Taa,  og  dette  straalende  Me- 
slerv;erk,  den  blaa  Dreng«,  beviser 
rigtignok,  hvor  farligt  det  er  at  sige : 
Man  skal  aldrig.  Gainsborough  var  et 
Nalurbarn,  der  ikke  som  Ueyuolds  var 
erfaren  i  Beglernc  og  rettede  sig  efter 
dem.  lovrigt  var  de  begge  omtrent 
lige  ypperlige;  efter  deres  Portræter '■■) 
at  domme,  har  den  engelske  .lord  i 
hin  Tid  haft  en  vidunderlig  Higdom 
paa  fine,  bcdaarcnde  Kvindeskikkelser. 
Maaske  har  Malerne  dog  undeitiden 
til  Modellernes  Skonhed  fojet  endnu 
lidt  for  egen  Hegning.  Naar  Heynolds 
ikke  maler  Portræter,  kan  hans  Bille- 
der undertiden  være  |)lettet  af  nogen 
Sodlighed,  og  hos  den  sidste  af  de 
mange  dygtige  engelske  Portrætmalere, 
der   sidst   i   del    ISde    og    i    Begyndelsen 

')  Uet  i  S:iilr}k  gcii(;ivne  l'orlræt  nf  Miss 
liiiiKhaiii  eUiT  licyiioUls'  M.nleri  giver  ved  morIo 
for  lleprodiiktioiien  ulieldige  Omstivndiglicder 
ikUe  tilslrækUeli};!  Iioje  Forestillinger  om  deu 
Ypperliglied,   Ueynolds"   Portræler  k:iu  nna. 


Ih    !  Ii:.',i7— 17i;i  ' 


w  s,  >y? 


f.r.iig-  vlirii.l>l\kki-  .  l'iiv.u. 


IIII.M:i)KLNSTIiN 


FiK.  2S4. 


(177:. —  1831).    Afli'ii.     (F.t   Krigsskib   fores   i   Havn    for  al  ophugge 


:lf      (let       l'Jdc      Alllll. 

Iiliver  lians  Kfierfol- 
ULTf,  hos  Til  o  mus 
Lii  w  roiices  luiar 
Si)illi({licik'ii  ofte  nær 
(jni-iisc'ii  iif  (let  v.iinle. 
GaiiislKJi'Mu^hs  :i:in(l- 
Tulde  Liindskaber 

KrtindliiKdu  den  engel- 
ske L.iiid.skiihsktinst, 
som  to  lremi'<i;j!ende 
Kiinsliicre  i  det  l'Jde 
A;ii  h  s  lie^yndelse  li:e- 
veile  til  stor  Hetyd- 
niiiH-  I  Strid  med 
den  nimlndeiige  Kfter- 
lifiiiiiit;  af  dl-  fi«""!*' 
I. herreders  brunede 
Inrver  sogtc  John 
i.onstable  med  li- 
(lc-iiskal)clig  Sandfier- 
di^lied  at  give  fuld- 
koMiiiien  karaktertro 
liilleder  af  den  Na- 
tur, der  i  Dmegiien 
af  (lo  engelske  Lands- 
byer gronncdes  friskt 
for  hans  Ojne,  og  — 
som  han  selv  har  ud- 
trykt det,  —  synles 
sige  ham  ;  Jeg  er  Op- 
standelsen og  Livel.  l,;enge  overset  og  ringeagtet  i  Englan{i,  havde  Constable  en  betydningsfuld  Indflydelse 
paa  den  franske  Malerkunsts  Udvikling.  T  urners  smukke  Ungdomsarbejder  viser  stærk  Paavirkning  fra 
ældre  Landskal)skunsl,  endog  et  videnskabeligt  grundigt  Studium  af  den,  i  nogle  af  sine  Billeder  har  han 
næsten  skuffende  efterlignet  ('laudc  Lorrain.  Men  hans  personlige  Allraa  fremtræder  med  stedse  større 
llensynsloshcd,    han    vil   indfange    Lyset,    brede    det   gyldent    og  vibrerende  ud  over   sine    Billeder  eller  lade 

det  gnistre  og  blænde  i  Flammer  som  et  fantastisk  Fyrværkeri. 
Malerens  senere  Arbejder  fremstiller  os  snarere  besynderlige, 
ofte  geniale  Digterdrømme,  end  tro  Skildringer  af  Virkelighedens 
Verden. 

Ved  Aarliundredskiftet  var  den  spanske  Maler  Goya  dog  en 
endnu  dristigere  Oprorer  mod  Traditionerne  og  mod  Modesma- 
gen, som  da  sværmede  for  Kfterligningen  af  Antikcn.  De  antike 
/Emner  stemmede  ikke  med  hans  Tilbojelighed,  de  religiøse  ikke 
med  hans  Talent,  men  Goyas  l'ortrætbillcdcr  af  hans  kongelige 
Hofs  Personer  eller  af  andre  spanske  Herrer  og  Damer,  hans 
to  Studier  eller  samme  smukke  Model  i  samme  Stilling,  nogen 
og  paaklædt,  hans  Fremstillinger  af  Folkeforlystelser.  Genrenio- 
tlver  og  rent  fantastiske  .Emner,  har  en  tindrende  Livfuldhed  i 
Opfattelsen,  en  koloristisk  Kraft,  en  overmodig  Kækhed  i  Be- 
handlingen, som  gor  Maleren  til  en  af  den  nyere  .Malerkunsts 
mest  originale  og  tiltrækkende  Personligheder.  Mange  af  hans 
glimrende  Kaderinger  er  en  Satire  med  Næb  og  Klor  over  Da- 
tidens spanske  Forhold,  en  Satire,  der  hverken  skræmmes  af 
.\ltret  eller  Tronen.  Hvor  stærkt  de  end  fængsler  ved  Fremstil- 
lingens kaade  Galgenhumor  og  gnistrende  Talentfuldhed,  synes 
de  os  rigtignok  ofte  gaadefulde  Rebusbilleder,  hvis  Oplosning 
vi   savner. 

Den  Beundring  for  Antiken,  der  sidst  i  det  18de  .\arh.  havde 
vundet  saa  stor  en  Magt,  var  jo  egentlig  ikke  noget  nyt.  Be- 
næssancens  gode  Baadgiver  var  aldrig  bleven  glemt.  Den  havde 
i  det  17de  Aarh.  ogsaa  været  Poussins.  Reaktionen  i  Neder- 
landene efter  det  17de  Aarh. s  dygtige  Realisme  fordorate  denne 
i  Antikens  hellige  Navn,  men  Antikens  Præster  her  var  riglig- 
nok  sølle  Pedanter  uden  kunstnerisk  Værd  og  Belvdning.  Ander- 


I"i«.  2X.-..    l"rancisco  Goya  (17ir.-l.S2S)     -De  hæger  sig. 

liaderiiig  fra  ■Capriclios..    (Del  er  saa  skadelig!  al 

ha\e  Klor,  al  del  eiidug  hos  Troldloj  liliver  forbudt) 


154 


I)i;n  Nvi;nr   tid 


ledes    var    de    Kunsl- 

lurc,    der    forte  eller 

afslutlede   lU-aktioiien 

mod        Hokokolidcns 

Udskejelser,     I5eha<ie- 

syge    ofi    Ovcrlladisk- 

hcd.     De    havde    foi- 

uden  belydelif^t  større 

Talent  betydeligt  stor- 

re    Kendskab    til    (r^ 

Forstaaelse    af    antik 

(■viinst.     Det  var  ikke 

blot   (lens  .lønner,   de 

iinski'de  dyrkede,  dem 

liavde  Rokokoen  ikke 

for.somt,   det  var  dens 

Aaiid,    de   vilde  mane 

tilbage,     for     at     den 

kunde  skalle  Menne- 
skel're instillingen  stør- 
re Alvor,  Værdighed 
og  Værdi.  Den  Kunst- 
retning,     der     kaldes 

Ny-Klassieismen«, 
og   hvis  Velmagtsdage 
omtrent    stræ-kker  sig 

fra  Ludvig  den  16des  Tronbestigelse  til  Napoleons  Fald,  var  ikke  alene  forberedt  ved  den  tyske  Lærd'* 
W'inekelmanns  Studier  over  den  græske  Billedhuggerkunst,  ved  engelske  .\rkiteklcrs  Opmaalingcr  af  .\lhens 
Tempelruiner  og  ved  Udgravningerne  i  de  genfunilne  Byer  Herkulanum  og  Pompeji,  den  havde  væsentligst 
sit  Udspring  i  Lede  ved  og  Længsel  bort  fra  al  den  Unatur,  Kunstlcthed  og  Forlojelhed,  der  havde  regeret 
i  det  Samfund,  hvis  Grav  blev  gravet  af  den  store   Revolution. 

Til  Retningens  forste  og  bedste  Mænd  horer  den  svenske  Billedhugger  Sergei,  uagtet  hans  j'ppersle 
.\rbejde  er  det  forste,  han  udførte,  efter  at  han  i  Rom  havde  studeret  Antiken  og  forkastet  den  ■'afskyelige 
franske  Manér«.  Det  er  Statuetten  af  den  unge  Faun,  der  efter  at  have  udsovet  sin  Rus,  vaagner  o\i  til 
en  ny  Dags  Liv  og  Glæde,  en  Figur,  der  er  lige  saa  beundringsværdig  ved  Formgivningens  Ypperlighcd, 
som  indtagende  ved  sin  Friskhed  og  Elskværdighed.  Større  europæisk  Ry  har  den  engelske  Billedhugger 
Flaxman  ved  sine  stilfulde  Konturtegninger  til  Illustrationer  af  Oldtidens  Digtcrv;crker,  og  Italieneren 
C.anova,  der  har  udfort  prægtige  Gravmæler,  men  hvis  virtuosmæ-ssigt  udførte  .\rbejder  ikke  altid  kan 
kendes  fri  for  Behagesygens  gamle  Last.  (^anova  erkendte  selv,  at  den  ny  og  storladne  Stil  ,  han  ikke 
helt  havde  ævnct  at  naa,  prægede  den  danske  Billedhugger  Bertel  Thorvaldsens  Statue  af  den  sejrrige 
.lason,  der  skrider  bort  efter  at  have  erobret  det  gyldne  Skind.    Allerede  Thorvaldsens  Lærer  paa  Akademiet 

i  København,  den  lærde  —  altfor  sprænglærde 
- —  Maler  Abildgaard,  havde  indpodet  ham 
den  dybeste  Beundring  for  Antiken,  og  med 
største   Interesse   havde    Thorvaldsen    fulgt  So'i 


Fig.   286.    Jolum  Tobias   Sergei   (1740 -18H).    Ilvilenilc   Faua. 


KP 

■ 

Wk^ 

^M 

^^ICiLi  W^ 

>^^^H 

W^KKlm 

^..''^H 

w^m 

1'  >i^ 

^^n  i 

w  >\M 

^^H|v  ■  1 

kji  H  ^m 

l'"ig.  287.   Tliuivalilscii:  .fasoii. 


Fig. 201.  ri.cn.iMscn.  l'olcokl. 


Ull.l.liDKrNSTliN 


:llcK>- 


Woilfaldr 


HcKlu 


I.ig. 


ilcrjyden  CarslciiK' 
:i;iii(llul<li-  Forsog 
jjaa  al  skul>i;  slor- 
slik't  nxiiHiiiicnIaU- 
KiijiipDsilioni'r.  uug- 
icl  disse  ved  Male- 
1  ens  Brist  paa  leit- 
nisk  Aivnv  sjii'Idc'iil 
IdiU's  videre  end  lil 
IcKilide  r. Ikast. 

Ilva. i  der  i  'llior- 
valilsens  Slatne  af 
.lasun,  det  l'orste  he- 
l\  delige  Arl)ejde,haii 
iHllortc  i  Horn  ofi 
ilet  Værk,  der  hifjde 
I  li  iindstene<i  lil  hniis 
Kimstiu-rh;edei  oj; 
\  ei'deiisrN',  Ijctefine- 
de  en  ny  Mand  og 
en  ny  Stil,  var  ikke 
alene  Hellens  stolte. 
selvl)evi(lsle  Mandif^lied,  en  Mandijjlied,  Paryktiden  ikke  havde  forstaaet  al  udti-ykke,  det  var  o^saa  Statuens 
l'nidkoinne  harmoniske  Ligevæf^t,  dens  <)])li()jede  Ho,  der  efter  Hokokotidens  febrilsk  uiolij'e  Fagter  syntes 
aahenbare  en  virkelig  Genfodelse  af  Antikens  Skiinhedsadel.  De  samme  Dyder  udnia'rkede  alle  de  mange 
Arbejder,  Thorvahlsen  iidforle  gennem  sit  lange  og  lykkelige  Kunstnerliv,  selv  saadanne,  hvis  Motiver  ■ — 
undtagelsesvis  —  syntes  at  være  af  lidet  stilfærdig  Natur,  f.  l--ks.  den  herlige  Statue  af  Merkur  i  Færd  med 
at  dræbe  det  Uhyre,  hvis  hundrede  (Ijne  har  lukket  sig  under  hans  Flojtespil.  Alle  Thorvaldsens  dejlige 
Helieller,  ligefra  Fremstillingen  af  den  gamle  Priamos,  der  bonfalder  Akilleus  om  at  faa  sin  Sons  Lig,  eller 
den  jiompose  F'rise  af  Vcrdenserobreren  Aleksanders  festlige  Indlog  i  Uabylon  indtil  den  Medaillon  af  den 
himmelske  .lulegbedc,  Mesteren  komponerede  i  sin  hoje  Alderdom,  viser  en  ufejlbar  sikker  Skonlicdsfolelse. 
en  frodig  Skaberkraft,  en  vidunderlig  Ævne  til  vedvarende  al  linde  IJnjevirkninger  af  indtagende  rytmisk 
Higdom  og  harmonisk  Velklang.  Disse  hoje  Egenskaber  minder  om  Anlikens  Mesterværker.  Men  Thor- 
valdsen synes  os  dog  nu  ikke  rigtig  »antik«.  Ikke  alene,  fordi  hans  Studium  af  den  enkelte  Form  ikke  er 
saa  indtrængende  grundigt,  som  hos  Antikens  og  Renæssancens  —  selv  Rokokoens  —  bedste  Rilledluiggere. 
Han  ejer  ikke  de  gamle  Grækeres  friske  Fyrighed,  hans  Kunst  er  mattere  og  mildere,  hans  Gude-  og  Helte- 
skikkelser synes  dosige  i  I'oi  hold  lil  deres.  Der  var  hos  Thorvaldsen  foruden  en  Grækers  varme  Skon- 
hcdsglæde  en  Nulidsnordbos  træge  og  kolde  Blod.  Han  var  jo  fodt  i  Gronnegade.  Han  havde  endda  lil 
rent  pcisonlige  Egenskaber  et  Overmaal  af  Blidhed,  af  Barneuskyld,  af  haruilos  Godlidejibed.  der  end  ikke 
forlader  ham,  hvor  han  skalkagtigt  viser  Kærlighcdsgutlens  Valde.      Hans  Statue  af  Krigsguden  holder  i  sin 

Haand  Amors  Pil.  I  en  anden  F'remstilling  af 
den  barske  Åres  har  han  tæmmet  denne  til  en 
vennesæl  Fremforer  af  den  livsalige  Fred. 

Thorvaldsens  rolige  Maadehold  er  uden  den 
grivske  Underslrom  af  brusende  beva^get  Liv. 
Men  i  al  deres  Kølighed  er  hans  Figurer  dog 
ikke  kolde.  De  viser  en  i  Sandhed  stor  Kunst- 
ners kærlige  Dyrkelse  af  den  Skonhed,  der  var 
ham  den  ideale.  Saaledes  som  Fystinde  Baria- 
tinska  staar  i  sin  ranke  Kyskhed,  virker  hun 
som  en  ren  Skonhedsaabenbaring.  Billedstot- 
tens  stolte  Ro  er  næsten  overmenneskeligt 
ojdiojet,  men  den  har  som  Michelangelos  Adam 
eller  som  en  Kvindestatue,  om  hvilken  et  Old- 
tidssagn  fortæller,  modtaget  den  guddommelige 
lieaandelse  og  en  levende  Sjæl.  Næppe  nogel 
andet  Værk  af  nyere  Skulptur  naar  denne  F"i- 
■j,uv  i  fuldendt  jjlastisk  Dejlighed.  Hendes  far- 
ligste Konkurrenter  findes  endila  i  Thorvaldsens 
egen  Virksomhed,  i  Værker  som  f.  Eks.  Statuen 
af  Fyrst  Potocki,  der  fra  de  Saliges  Øer  vemo- 
digt skuer  tilbage  paa  Livels  Ijrogede  Uro.  Eller 
det  store  Pavemonuments  Statue  af  den  him- 
melske Styrke,  der  træder  den  stærkeste  Helts 
iioKi.psivike.    Kolle  under  sin   l-"od.      Lige   udlrvksfuldt  tolker 


Fig.  2S9.   TliorvalilMu:   Merkur.     l"i 


BEUIKL  THOKVAl.DSEN 

(V.   i   KohcMiliavii   1770,  il.   i   s     Hv    1844') 

PORTRÆTSTATUK  AF  FYHSTINDK  HAHIAllNSKA       Imoiuvipsuns  MiSKr>. 


nEN    NYi;HK    TIIJ 


disse  Fi^jiircr  den  dybeste  Sjalefred.  Ikl;e  foi-  no;'cn  iinlik  fiiidddin. 
men  for  delle  del  liojesle  af  iille  jordiske  oj^  hiinmelske  (iodei-  l)r.endle 
den  slille,  kl;ii-e  Alleriid  i  Tliorvaldsens  llj:erle.  Det  er  Sjælefreden, 
som  Ilaabel  fra  ukendte  I^f^ne  skrider  frem  for  al  brin}{e  os.  Del 
or  Sjielefreden,  som  med  Xatlen  oj;  dens  'rvillin<5born  paa  blode  Vin-jer 
daler  ned  over  den  stakkels  .loi'd.  Og  Tliorvaldsens  sa-^tmodige  Kii- 
slijs,  —  den  indlioidsrif^eslc  KrisUisstatiie,  nof^cn  Tids  Kunst  bar  skalil, 
—  udl)reder  kærlif^t  sine  .\rmc  for  at  sij^e  til  alle  de  'I'ræltc  o}^  de 
Sorgfuble:    Min   Fred   være   med    Kder! 

IlDJlbenndret  af  sin  .Samtid,  modtoj;  Tborvaldsen  en  Mænj^  ic  ære- 
fulde Heslillinger  ])aa  monumenlule  Værker  fra  Italien,  Schweits,  Polen. 
Kngland  og  især  Tyskland,  der  iovrigl  ikke  var  ganske  blottet  for  due- 
lige Billcdbuggere.  Berlineren  .1.  G.  Schadow  og  lians  mere  beromle 
I';ilerfolger  Haueli,  Skaberen  af  det  store  Monument  for  Frederik  den 
anden  og  lians  Mænd  og  af  del  smukke  (iravmælc  over  Dronning 
Louise,  har  jævnligt  givet  en  skarpere  Personkarakteristik  end  Thor- 
valdsens monumentale  Porlrætkunst,  hvis  Hærlbrere  er  fredbringende 
Velgorere,  og  hvis  Forskere  og  Digtere  —  selv  den  lidenskabelige  Hy- 
ren —  er  blide  og  tankefulde  Drommcre.  I  Frankrig  var  Thorvaldsen 
mindre  beundret,  for  delle  Land  var  hans  Virken  saa  godt  som  uden 
Betydning.  Dér  havde  allerede  længe  for  hans  Fremlræilen  XvKlassi- 
fismens  Forgudelse  af  Anliken  fundcl  en  fremragende  Talsmand  i  Ma- 
leren Jaqucs   Louis   David. 

David  omvendte  sig  til  Antiken, 
som  man  omvender  sig  til  en 
Heligion,  og  virkede  i  Paris  som 
den  ny  Lieres  fanatiske  Oll'erpræsl 
og  Kiellerforfolger.  Medens  Thor- 
valdsens Forkyndelse  af  Anlikens 
Herlighed  kom  med  Lise  og  Fred 
og  ved  sine  stille  Skønhedssyner  lod 
Tankerne  svieve  bort  fra  Døgnets 
Strid,  kom  Davids  som  en  brusende 
Storm  med  Svobeslag,  med  Torden- 
taler, der  raable  ])aa  Daad,  Lynglimt, 
der  krævede  Menneskeliv.  Han  frem- 
stillede ikke  den  stolle  >hindiglie(l 
alene  for  dens  Skonheds  Skyld.  De 
gamle  Romeres  staalsatle  Karakterer 
fores  af  ham  frem  paa  Seenen  for 
at  begejstre  Saniti<ien  til  at  folge 
lieres  ,i;lorv:erdige  l',ksem|)cl,  glode 
for  Fædrelandet  som  Horalierne  og 
Leonidas,  ofre  alt  jiaa  F'rihedens  Sag 
som  Bepublikaneren  Brulus,  der  har 
dodsdomt  sine  egne  Sonner,  fordi  de 
var  kongeligtsindede  Forrædere.  Bil- 
ledel af  Bi-ulus  var  bestilt  af  Liulvig 
deii  sekstende  og  udstillet  ITSD. 
Under  Bevolutionen  var  David  blandt 
(le  mest  ydcrligtgaaende,  han  stemte 
i  Konventet  for  Kongen.s  Dod  og 
forherligede  i  et  mærkeligt  Billede 
den  myrdede  Marat  som  et  Side- 
stykke til  lien  korsfævslcde  Kristus. 
Senere  blev  han  Napiileons  llofma- 
ler,  efter  Kejserdiinimets  Fald  levede 
han   landllyglig   i    Briissel. 

Hans  store,  biddrende  ileltebil- 
leder  kan  ikke  længere  begejstre. 
Uagtet  Tableauerne  er  dygtigt  arran- 
gerede, Iriekker  vi  uvilkaarligl  jiaa 
Smilebaandet  ved  al  se  Horatiernes 
energiskt  skrævende  Ben.  Mange  af 
de   Oid,     hvis   Virkninger    staar    med  l"i}<.  Z'.ii. 


Sorizuil.     l.oiivre. 


MII.LEDKUNSTKN 


iiinlslc'ltiliy  nioflskrift  paii  Ilislo- 
riens  Uhiilc-,  hilcr  ikke  til  os  (i}> 
vækker  kim  vor  Foriindrinn  ved 
deres  forældede  Slil.  De  liar 
level,  de  er  dode.  Kun  den 
simple  Siinillied  it^  den  virkelige 
Skonhed  bevarer  i  Kunsten  det 
evif^e  Liv.  David  vil  leve  gen- 
nem sine  l'orlræthilleder.  hen 
Ijedsic  IJel  af  hans  rcfornialiii-i- 
ske  Sinehen  var  hans  Krav  til 
et  slnenKt,  alvorligt  of^  redelifit 
NatursUidium,  der  ikke  hef^ik 
Snyderier  for  at  sidire  og  sode. 
l'aa  <h'iine  Klii)|)e(>rund  byygede 
han  de  Templer,  der  er  sunkne 
1  lUiiner.  Men  naar  han  ikke 
vil  v;i're  Dijilcr,  er  han  en  for- 
trallVliti  .Maler,  en  stor  Kunstner, 
der  opiiaar  alt,  den  udso^le  klas- 
siske Skcuihed  i  Billedet  af  .Mine 
Rccamier,  den  ved  Dybde  og 
Sanddruhed  mest  gribende  Ka- 
raklerskildring  i  andre  l'orlra'ler 
af  mindre  skonne  l'ersoner,  selv 
den  line  l^lskværdighed  i  det  liv- 
fulde Portræt  af  Mme.  Seri/.iat 
og  hendes   Harn. 

De  Billeder  med  antike  .Em- 
ner, der  maltes  af  Davids  mange 
Elever,  har  ikke  synderlig  In- 
teresse. Baron  Gérard  er 
mest  viniiende  i  sine  hojst  ele- 
gante Fortrætcr.  Med  et  stort 
Talent,  som  allerede  antyder  ny 
Veje  for  den  franske  Malerkunsts 
Udvikling,  malte  Gros  Billeder 
fra  Napoleonskrigene  og  af  an- 
dre aktuelle  .Emner,  hvad  der 
bevægede  David  til  at  sende 
denne  sin  Yndlingselev  indtrængende  Advarsler  om  ikke  at  svigte  den  store  Stil.  Den  store  Stil  har  i  Da- 
tidens franske  Malerkunst  sin  talentfuldeste  Repræsentant  i  Pierre  Prudhon,  en  følelsesfuld  og  ynderig, 
indtagende,  ofte  bedaarende  Kunstner.  Han  bryder  sig  ikke  stort  om  den  strænge  Romerdyd,  elsker  af 
antik  Kunst  mest  det  levende  Smil  hos  Prakslteles'  Faun  og  skyr  ikke  at  raadfore  sig  med  Kætterne  Leonardo 
og  Correggio  for  selv  at  faa  delle  Smil  i  sin  Magt. 

Én  lille  Nation  staar  1  stor  Taknemmelighedsgæld  til  David.  Mellem  de  unge  Mænd,  der  lyttede  til  den 
erfarne  Lærers  vise  Ord  om  det  ærlige  og  llitlige  Naturstudium  som  den  eneste  sikre  Grundvold  for  Maler- 
kunsten, ar  en  blaaojet  Sonderjyde,  C.  W.  Eckersberg,  til  hvem  Danmark  salte  sit  Haab  eller  at  de  to 
eneste  fremragende  Malere,  Landet  havde  haft,  den  lærde  Abildgaard  og  den  begavede  Portrælmaler 
Jens  JueJ,  begge  var  dode.  Davids  Raad  passede  udmærket  Eckersbergs  retsindige  Kunstnernatur,  der 
havde  saa  megen  Kærlighed  til  Jorden  og  ganske  manglede  Ævner  til  at  følge  Lærerens  Flugt  i  Højhed  og 
Blæst.  Saa  malle  da  Eckersberg  med  den  mest  rørende  Omhu,  med  den  mest  nøjeregnende  Samvittigheds- 
fuldhed for  Sanddruhed  i  stort  og  smaat,  sine  nydelige  Studier  af  maleriske  Partier  i  Rom,  sine  mange  Por- 
træter, blandt  hvilke  det  med  ærbødig  Beundring  malle  Portræt  af  Thorvaldsen  er  det  mærkeligste,  fordi 
det  er  det  aaudfuldesle,  og  sine  mange  smaa  Sobilleder,  hvor  hvert  Skibstoug  er  taget  med,  men  Friskheden 
i  Luftens  Lys  og  Soens  Farve  ikke  glemt.  Og  alle  sine  kære  Elever,  ja,  hele  den  ældre  danske  Malerkunst, 
meddelte  Eckersberg  sin  ømme  Ærbødighed  for  Naturen,  men  ogsaa  lidt  af  sin  Forsagthed  og  af  sit  Hang 
til  Nusleri.  Blandt  Eckersbergs  Elever  er  Christen  Købke  en  højtbegavet  xMaler,  hvis  bedste  Arbejder, 
Sniaaportra>ter  og  Billeder  fra  Kobenhavns  hyggelige  Udkanter,  vilde  være  til  Ære  for  et  hvilketsomhelst 
Lands  Kunst.  Senere  blev  Kærligheden  til  det  hjemlige  Dyrkelsen  af  det  nationale.  Fædrelandets  Pris 
istemtes  i  mange  Toner,  de  blødeste  og  fineste  klinger  os  i  Mode  fra  Lundbyes  poesirige  Landskaber  og 
dybt  elskvæn-dige  Billeder  af  Dyrenes  Liv.  P.  C.  Skovgaard  søgte  at  gengive  den  danske  Naturs  plastiske 
Skønhed,  Kyhn  dens  Stemningsrigdom,  Genremalerne  Folkelivspoesien.  Udenfor  disse  Bestræbelser  falder 
Constantin  Hansens  nnerkelige  Forsøg  paa  at  dekorere  det  københavnske  Universitets  Forhal  i  ren  an- 
tik Slil  og  Størstedelen  af  ^Yilhelm  Marstrands  frodige  Virksomhed,  der  omfatter  Æmner  af  enhver  Art, 


w.  i:cke 


(1783-1853):   Porlræt  af  TliorvaUlsen.   Kunstakad.   Kblivn. 


"^^  -■  >. 


DES    NYEHIC    TID 


Portr.Tlcr.  itnlicnsko  Folkefester,  Flliislrationer 
lil  Ilolbori^s  Komedier  o«  til  Hoiiumen  om 
Hiddereii  af  den  bedroveliyc  Skikkelse,  Fami- 
lieidyller, Rejseminder  <)<^  storladne  bibelske 
Motiver,  skemlefiilde  Iiulfald  oj;  alvorsfiddc 
Optrin  af  I)anm:uks  Historie.  1  Oplindelses- 
ævne  of^  Skaberkraft  naar  han  do  storstc 
Kunstnere  nær.  Men  endnu  friskere  og  yp- 
perlif^cre  end  i  sine  færdige  Billeder  er  Mar- 
strand  i  sine  letlx'linndlede  Skitser  og  i  sine 
Tusinder  af  vidfuldc  Tegninger.  Ogsaa  hos 
andre  af  de  ældre  danske  Malere  har  Forar- 
bejderne til  Billederne  v;eseutlige  Fortrui  for 
selve  Billederne,  hvis  Udlbrelse  altfor  ofte  er 
bleven  mat  og  tam  og  tor.  Den  danske  Ma- 
lerkunst levede  sit  eget  afsondrede  Liv.  ganske 
upaavirket  af  den  Higen  for  at  naa  malerisk 
Kraft  og  Glans,  som  længst  havde  faael  Mag- 
ten i  den  franske.  Kndnu  et  godt  Stykke 
efter  det  lOde  Anrh.s  Midte  saa  Franskmænd 
med  Undren  i  den  danske  Malerkunsts  gam- 
meldags Teknik  l'ræg  af  Traditionerne  fra 
Davids  Skole. 

Naturligvis  holdt  Traditionerne  fra  Thor- 
valdsen sig  længe  i  den  danske  Billedhugger- 
kunst. II.  E.  Freund  har  i  nogle  af  sine 
Arbejder  tilstra'bt  en  str:vngcre  antik  Stil  end 
hans  Mester  attraaede;  i  sin  aandfulde  og  fan- 
tasirige Ragnaroksfrise  vovede  han  sig  i  Kast 
med  den  nordiske  Mytheverden,  hvis  Guder 
den  svenske  Billedhugger  Fogelberg  fremstil- 
lede i  pomjjose  Kolossalstaluer.  II.  V.  Bissen 
sluttede  sig  ojiriudeligt  meget  nojc  til  Thor- 
valdsens Stil,  men  blev  ved  sin  jævne  og 
djærve  »Landsoldat«  i  Fredericia  Talsmand 
for    en    ny  Tids    nationale  Aand.      Karaktcrop- 

fattelsen  af  de  Personer,  han  har  fremstillet  i  sine  mange  Monumenter  og  Portrietbyster.  er  lin  og  sanddru, 
paa  den  fineste  (Jennemarbejdelse  af  Formen  lagde  han  i  sine  Statuer  ikke  altid  synderlig  V;egt.  I  saa  Hen- 
seende har  hans  Medliejler  .lerichaus  bedste  .Vrbejder  —  som  den  virkningsfulde  i>Pa nierjaeger-  og  Grup- 
pen af  Herkules  og  llebe  eller  Grui)periie  af  Adam  og  Eva   —  umiskendelige   Fortrin. 

Det  19de  Aarh.s  bedste  franske  Skulptur  har  fjærnet  sig  langt  fra  alle  Thorvaldsens  Idealer.  I  Sleilcl 
for  Omridslinjernes  sarte  Skonhed  har  den  sogt  Lys-  og  Skyggespillets  mest  maleriske  Virkninger,  i  Steilel 
for  Finheden  Kraften,  i  Stedet  for  den  plastiske  Ro  det  varmt  ])ulserendc  Liv.  Det  bruser  i  Franfois 
Rudes  geniale  Fremstilling  paa  den  slorc  Triumfbue  i  Paris  af  Marscillaiscn  som  Krigens  Genius,  vel  det 
alleryi)i>ersle  af  den  nyere  franske  Skulpturs  Mesterva-rker.  Frihedssangens  a^ggende  Raab  kalder  alle  fri- 
hedskære  Fædrelandsvenner,  unge  og  gamle  mellem  lU-publikens  Borgere,  til  Kamp  nuxi  Tyrannerne;  Vaab- 
nene  klirrer  under  en  ubetvingelig  Helleskares  taktfaste  Udmarseh.  Der  er  faa  Ma^ml.  naar  vi  tæller  dcni. 
men  vi  aner  Legioner.  Samme  friske  Livfuldhed  udraa-rker  Raryes  Bronzer  med  deres  fiddendt  mesterlige 
Karakteristik  af  Rovdyrenes  Vildskab  og  Styrke,  C.arpeaux's  glimrende  talentfulde  og  glimrende  etVektfuldc 
Gruppe  af  »Dansen«  udenfor  den  store  Opera  i  Paris,  Grupiiens  dansende  Kvinders  kuade  Skogeujne  vakte 
i  sin  Tid  Forargelse.  De  franske  Billedhuggere  har  i  Italien  mere  raadspurgl  Renæssancen  end  .\nliken. 
Stærkt  |)aavirket  fra  Michelangelo  er  Carpeaux's  gribende  Skildring  af  l'golino,  som  med  sine  Sonner  af- 
venter HuMgersdoden  i  l"angetaarnet.  Med  eiulnu  vildere  l-jiergi.  med  ofte  forskrækkende  llensynsloshed  og 
Særhed,  har  den  geniale  Auguste  Ro  din,  Nutidens  mærkeligste  Billedhugger,  sogt  al  træde  i  Miclulange- 
los   Fodspor 

Om  (le  milde  og  blide  blandt  Renæssancetidens  Kunstnere  minder  ofte  den  milde  og  blide  Paul  Du- 
bois.  Af  de  1  allegoriske  Figurer  paa  hans  pragtfulde  Gravmæle  over  en  fransk  General  er  vel  Kriger- 
model«  michelangelosk  i  sin  Stemning,  men  ikke  i  sin  Stil.  udnuvrket  godt  er  ot  Renæssanceforbillede  be- 
nyttet i  den  skonne  Statue  af  Troen  .  Det  ypperste  af  Dubois'  Va-rker  som  Billedhugger,  —  han  har 
som    Maler   udliirt    meget   smukke   Portræter  turde   dog   vel   va-re   hans   indtagende   ynderige  Statue  af  den 

nyskable  Eva.  l'"oruden  de  alt  nævnte  har  taliige  andre  talentfulde  og  i  teknisk  Henseende  glimrende  dyg- 
tige Kunstnere  virket  fil  den  Iranske  Kullurs  Hæder,  og  den  har  givet  Forudsa-lningerne  for  næsten  alt  del 
bedste.  Nutidens  Skulptur  har  frembragt  i  andre  Lande.  l'yskland  har  nok  i  ilet  liV  .\arli  s  sidste  Halvtlel 
haft  enkelte  Billedhuggere,  der  har  va-rct  tlinkere  end  Resten,  men  ingen,  som  I'rankrig  for  Alvor  kan  have 
Grund   til  at  misunde  det. 


Fig.   29G.      Frnnr 


Ull.l.l.UKL'NSifc.\ 


l"ig.    2U7.      Eiigi-ne  Delacroix  (1798-1803)       Dante  og  Virgil   i   rnilirverilenen.      T.o 


Ofj  il()(^  er  (k'l  end- 
nu lanKl  mere  ved 
sin  Malerkunst  end 
ved  sin  Skulptur,  at 
l'rankiin  i  del  l'Jde 
Aarli.  Ian;4t  liar  over- 
f^aaet  alle  andre  Na- 
tidjier.  Da  man  l>c- 
;4\nille  al  finde  Dyr- 
kelsen af  de  ura-ske 
(jiider  urimelig  of^  de 
romerske  lielte  nofjel 
ke(leli;ie  I  l,:en}{den, 
fik  Ueaklionen  mod 
Ny-Klassieisnien  i  de 
forskellige  Lande  for- 
skellig Form.  I  Tysk- 
land ovede  Fr.  O  ver- 
beek  og  de  saakaldte 
>Nazareuerei  Bod  for 
Tilbedelsen  af  Afgu- 
derne ved  at  omven- 
de sig  til  Katolicis- 
men sv:eniie  for  Mid- 
delalderens fromme 
Maleri,  forsommeFtjr- 
men  som  nogel  altfor 
hellensk  og  foragte 
Farven  som  noget  alt- 
for jordisk.  Corne- 
lius fremlraadte  i 
dybsindige  monumentale  Malerier  som  en  vildfarende  flJosofisk  Aand,  der  hverken  agtede  eller  forslod 
Kunst  al  male.  I  Frankrig  syntes  derimod  Xy-Klassicismen  for  den  senere  Slægt  altfor  bleg  og  kold, 
ny  »romantiske*  Retning  krævede  her  Liv,  Stemning,  Varme,  selv  Lidenskabens  Ild  fremfor  alt  Farve, 
beundrede  l^ugheiulerne,  der  havde  bevaret  eller  udviklet  Forstaaelsen  af  Malerkunst  som  Farvekunst. 
;l  oysaa  den  franske  Skulptur  tilstræbte,  havde  Malerkunsten  endnu  bedre  Midler  til  at  naa. 

Det  romantiske  Maleri  i  Frankrig  begynder  med  Théo- 
dore  Gericault,  hvis  beromteste  Værk  er  det  1819  ud- 
sliLede  storstilede  Kolossalbillede  af  de  Skibbrudne  fra  Fre- 
gatlen Medusa.  Lifter  Skibets  Undergang  har  i  12  Dage  en 
stedse  formindsket  Skare  af  halvtnøgne,  forsultne,  fortvivlede 
Stakler  drevet  om  paa  en  Tommerflaade  i  Oceanet.  Geri- 
cault har  fremstillet  det  Ojeblik,  da  den  Brig,  der  vil  bringe 
de  faa  Overlevende  Frelse,  kommer  til  Syne  i  Horisonten. 
Trods  den  brune  Farve  og  de  hist  og  her  vel  akademiske 
F'igurer,  er  det  et  mægtigt  gribende  Billede  i  den  ny  Tids 
Aand  Men  Gericault  dode  som  ganske  ung,  og  Engene 
Delacroix  blev  den  romantiske  Skoles  store  llovedmester. 
Hans  tidligste  Billede  fremstiller  Digteren  Dante,  der  led- 
saget af  Virgil,  tærges  over  Helvedes  Sump,  hvor  vredagtige 
Sjæle  endnu  kives  med  hverandre.  Allerede  dette  Ungdoms- 
værk  viser  den  Fyrighed  og  storladne  Kraft  i  Opfatlelsen, 
den  Djærvhed  i  Behandlingen  og  den  Ski)nhed  i  Farven, 
Aom  Malerens  senere  Billeder  ejer  i  endnu  rigere  Maal. 
Deres  Æmner  er  ofte  hentede  fra  Shakespeare,  Byron,  Gotlie 
og  andre  Digtere;  han  udvælger  sig  gerne  Optrin,  hvor  Li- 
denskaben koger,  og  han  forstaar  næsten  lige  saa  veltalende 
som  Rubens,  der  mellem  Forlidens  Kunstnere  var  hans 
nærmeste  Forbillede,  at  udtrykke  den  højeste  dramatiske 
Spænding.  I  nogle  Billeder  har  han  behandlet  .Emner  fra 
den  græske  F'rihedskrig,  i  andre  .Minder  fra  et  Ophold  i 
Marokko,  hvor  han  med  Henrykkelse  havde  set  en  storre 
Farvepragt  end  F'rankrig  kunde  vise  ham.  Stejlende  Hestes 
Vildskab,  Løvers  og  Tigeres  Grumhed  har  næppe  nogensinde 
i"ig.  2on,  Ingres  (1780- 1SC7).  Dameporirat.  Nanies.  nogen  anden   Maler  fremstillet  os  saa  godt.      Men  trods  den 


sine 
den 
den 
Den 
Ilva 


lliO 


.1.  A.  1).  INGRES 

(K.  i   M()nt;\iil);iii    1780,  d.  i   Paris   18137) 

PORTRÆTTEGNING.  Louvre 


DEN    NYEKE    TIIJ 


udprægede  Forkærlij^hed    i   Delacroix'   I5il- 

leder     for     del     iheiiioniske    og    rovdyrs- 
vilde,    (ier  lader    Medea    slagte  sine   Horn, 

og    Hamlet    med    kold    Spot    betragte    den 

stakkels   l'oloniiis'   Lig,   er  de  mærkede  af 

en  folsoni   og  sorgmodig  Poesi,   der  roljcr 

dem    som     det     li)<ie    Aarli.s    ægte     Horn; 

selv     Orkenodets     Hovdyr    forlærer     deres 

Hytte    med    en    melankolsk   IJmætteligiu-d, 

som    rynker  Brynene  med  Udtryk  af  sjæ- 
lelig Lidelse.     Vi    er    allerede    nu    gledne 

saa    langt    bort   fra    al    denne    romantiske 

Vildskal),    at    den     ofte    mere    vækker  vor 

Forundring   end   vor  oprigtige   Begejstring. 

Men   ved   sil   friske,   sta'rke  og  eg^'nsindigc 

Talent,  sin  nervose  Ildluldlied,  sin  mægtige 

Fantasis   straalende   Funklen  og  (jlodcn   og 

sin   vidunderlige  Farvekunst  staar  alligevel 

Delacroix    som    den    storste  Genius    i    del 

19de  Aarb.s   Malerkunst. 

Krilikcn,  der  ofte  med  Held  bar  hen- 
vendt sig  til  Menneskenes  I'ordomsfuldlu'd 
og  Sneversyn,  fordomte  enstemmigt  deri- 
caults  Billede  af  >Mcdusas<  Skibbrudne 
og  mishandlede  ofte  Delacroix  paa  den  ' 
stupideste  Maade.  Dog  var  ikke  alle  lians 
Modstandere  lige  uværdige.  Der  var  mel- 
lem dem  en  meget  betydelig  Kunstner, 
Akademikernes  Hovedmand,  Ingres.  Som 

Ridder  for  den  sirlige,   omsorgsfulde  Teg- 
ning,  for  den   rene   Linies  Skonbed,  tilbad 
han   Rafael  og  fordomte  I^elacroix  saa  vel 
som  de  gamle  Kolorister  Rubens  og  Rem- 
brandt.     Fraset    den    altid    beundringsvær- 
dige Tegning  er  rigtignok  Flertallet   af  lians 
Billeder    med    antike    eller   middelalderlige 
Moliver  uden  Tillokkelser,    men  i  det  ny- 
delige  Hillede  af     Kilden     og   især   i  sine 
Portræter  er  Ingres  en  virkelig  Mester,  en 
af  de  store.      Ingres'   Porlrættegningcr  bo- 
rer til  de  klassiske  Mesterværker.     Langt  mere  falmet  er  det  Rv.    der  for  vore  Fædre  omstraalede 
Horace  Vernet  og  Paul  Delaroche.     Horace  Vernet    malle"  med    stor  Lethed,    men   ogsaa  stor 
diskhed,  store  Krigsbilleder  og 
oslcrlandske  .Emner.     Af    For- 
tidens   politiske    Historie,    som 
især  belgiske  Malere   havde  op- 
taget  til    Hehanilling,   valgte  De- 
laroche  gerne  saadanue  Optrin, 
hvor  Doilen  gor  l^nde  paa  Fyr- 
stehøjbed,    eller    i    hvert    Fald 
dens  Skygge  staar  truende.  Hans 
Billeder     af     forskellige     triste 
Mord-      og     Henrettelsesscencr 
horte   til   Datidens    mest    beun- 
drede Malerier.     Senere  lik  Ili- 
storiemaleriet   andre   l'ornier.    I 
ganske  smaa  Hilleder,  der  uden 
al  være  Kunst  af   storste  Va-jit 
og  Varme,   imponerer    ved    ()|)- 
fatlelscus       og       Heliandllngcns 
spillende       Aandrighed,       lader 
Mcissonier  os  kigge  gennem 
Noglehuller  ind  til  det  17de  og 
18de   Aarb.s    Mennesker,    viser 
ikke    de    sædvanlige    llislorie- 


299.      Inirrcs 


cporlræl.      Louvre. 


Xavnene 
Overna- 


i 


Fi«.   .fOn.     E.  Ml' 


ni.T  ;i8I,S- 
161 


N'npoli' 


IIM.I.KUKL'NSTRN 


.jife'i^'Itr.-.^'^'V 


Fig.   301.     J.  F.  Millel   (ISl  J— 1S7:,\      V.iRlorpi 


PaslellcRning. 


Iiilledcrs  hojtuleIi({e 
Slivstikkere  ,  iiifii 
(iiidtfulk,  iler  lever 
et  l.iv  som  vort,  o^ 
<I()K  el  l.iv,  (ler  sy- 
nes rit^ere  p:ia  Poc 
si,  f<it<li  (let  i  iKtjcre 
Grad  var  oinjjivet  af 
SkonluMJ.  Anilre  af 
Mcissoniers  liilicder 
lilliorer  allerede  den 
Art  af  udtryksfuldt 
lortællende  Historie- 
maleri,  som  senere 
vandt  saa  stor  He- 
rmnmelse  gennem 
talentfulde  Maleres 
Skildrintjer  af  den 
fransk-tyske  Krij4s 
hlodigc  Kampe.  Gen- 
tat^ne  Gange  liar 
Meissonier  fremstil- 
let Napoleon,  1807 
paa  .ICrens  Tinde, 
hilset  af  den  sejrrige 
•  iardes  stormende 
Jubel,  1814  mørk 
og  tankefuld  paa  Til- 
bagetoget gennem 
Ruslands  ode  Sne- 
marker. Meissoniers 
Trvllemagt      til 


Tryllemagt      til      at 

lommnne  svundne  Tider  liar  dog  den  tyske  Maler  Adoljjh   Menzel  ejel  i  endnu  liojcre  Grad.    I  glimrende 
llustrationstcgniuger  og  ypperlige  Billeder  har  han  gjort  det  Mirakel  al  lade  Frederik  den  anden,  hans  Hof, 


rig,  302,     Millel:    .\nenboTliicn  (..Vngt-Itis 


hans  Soldater,  hele 
hans  Tid,  genopstaa 
lyslevende  og  i  ube- 
skaaren  Karakterfyl- 
de.  Ofte  har  dog 
Menzel,  som  ved 
sin  Intelligens  og 
kunstneriske  Kraft 
er  den  ypperste  af 
det  19de  Aarh.s  ty- 
ske Kunstnere,  vendt 
sine  skarpe  Ojne 
mod  sin  egen  Tid, 
f  Eks.  i  et  udmær- 
ket Billede  af  Arbej- 
det i  en  stor  Smedie. 
Er  der  fra  det 
10de  Aarh.s  Midte 
franske  Malere,  der 
;i lierede  —  som  De- 
hiroche  og  Vernet 
—  fra  Lyset  er  gled- 
ne  ind  i  Skyggen, 
lindes  der  til  Gen- 
g  eld  andre,  som  fra 
Skyggen  er  stegne 
frem  til  Lyset.  Saa- 
ledes  Hondelivsma- 
leren  Mil  let,  der 
gennem  en  stor  Del 
af    sit    Liv     maatte 


DRN   NYi;rtr;  tid 


kæmpe  iiieil  l'iillifjilom  on  Nml  oj"  ciid- 
nil  ISo'J  ikke  kunde  fa.i  sit  liillede 
af  Hrændelui^^f^crcn  o^  Dixleii',  el 
af  lians  yppersle,  antaget  paa  den 
aarlige  Pariserudslillirg,  men  livis 
Værker  nu  betales  med  svimlende 
Summer.  Ved  sin  liojc  Alvor  og  gri- 
bende F'olelsesvarme  bar  han  naaet 
(iet  storstilede  og  0|)lH)jede  i  simple 
Skildringer  af  Landalnuiens  j;evne, 
dagligdags  Liv,  det  tunge  Træileri 
for  Foden,  der  nok  kan  faa  en  og 
anden  til  som  Fablens  lirændehugger 
at  paakalde  den  store  Hjælper.  Trost 
er  Hjemmets  Faniilieglæder,  Trost 
ogsaa  Samlivet  med  den  store  Natur, 
der  selv  synes  dele  Menneskenes 
stille  Aftenandagt,  naar  en  fjærn 
Kirkeklokkes  bløde  Toner  ringei-  So- 
len ned.  Millet  udvisker  det  indi- 
viduelle til  Fordel  for  det  typiske 
og  lægger  fremfor  alt  Vægt  paa  Kom- 
positionens monumentale  Holdning. 
Den  som  »Realismens«  Apostel  og 
som  Kcmmunard  beronde  .Maler 
C  o  ur  bel  lader  ofte  sine  Kompcisi- 
lioner  synes  urimeigt  tilfældige,  men 
giver  undertiden  en  Personkarakteri- 
stik af  ma'rkelig  Dybde  og  Kraft,  og 
har  desuden  et  vidunderligt  Mester- 
skab i  det  rent  maleriske.  Realis- 
mens virkelige  Repræsentanter  i  Da- 
tidens franske  Kunst  var  maaske  dog 
de  ypperlige  Karikaturtegnere  Dau- 
mier  og  (iavarni.  Senere  har 
Realismens  stnvnge  Sandhedsilyrkelse 
i  fransk  Malerkunst  halt  saa  ulige- 
artedc  Tilluengere  som  Hastien- 
Lepage,  hvis  noget  blege  Billeder 
med      et     yderst     elegant     Foredrag 

gengi\er  fine  Porlrætstudicr  af  l.andsbyfolk,    og  som   Man  el,    der    paavirket    af   Velasque/    og    Goya    i    sine 
yderst  djærvt  og  dristigt   malle  Hilleder  iiar  vaMet  »Impressionismens«  Banebryder,   som  Degas,   der  med   fuld- 
endt Mesterskab  har  fremstillet   Hallilskolens  Tortur  for  de  smaa  Danserinder,    og  som   Rafael  li,  der  med 
en    sær    og    selvdannet    Teknik     har 
givet    vidunderligt    udtryksfidde    Ka- 
rakterbilleder    af    Smaaborgernes  og 
Arbejdernes  Liv. 

Næsten  lige  saa  længe  som  Millet 
har  hans  Samtids  ypperste  Laml- 
skabsmalere  maatlet  vente  efter  Paa- 
sktinnelsen.  Selv  den  indsmigrende 
blide  G  o  rot,  der  —  som  fordum 
Claude  Lorrain  — ■  gærne  skildrer 
et  Arkadien,  et  Drommcnes  Land, 
hvor  alt  er  Velklang,  feagtig  Skon- 
hed,  hvor  Duggens  Perler  hænger  i 
Mlade  og  i  (ir;es,  og  Nymferne  over 
de  solvgraa  l'jige  mellem  Tranernes 
frodigt  loxede  Kupler  træder  sa.i  let 
en  Dans,  at  ingen  af  de  tindrcnile 
Draaber  falder  mod  .lorden,  C.orot 
er  dog  paa  ingen  Maade  i'ingere, 
hvor  han  holder  sig  til  klart  bestem- 
te, ofte  jievnt  fordringslose,  jordiske 
Lokaliteter.      Ingen    har    bedre    for-       i-ig 


nt:    .\noii  Vi-d   noi-gK 


Kr-.insk   Privat.ji- 


SKovrii     rriin>k    Privjilrjc. 


UlLLIiUKl'SSTEN 


stnael  al  Ircriilryllc  Skonhcden  i  LufllaKt'nes  ilisi^o  Sl«r,  al 
lade  ane  Moi-fieiiens  og  Al'leiiens  friske  Kolighed,  hele  Nalu- 
rciis  balsamiske  Dufl.  Alligevel  er  Théodorc  Housseau 
endnu  storre,  Ihi  han  er  mandigere  og  dybere,  liar  ikke 
sin  bcslcinte  Tonarl  eller  Melodi,  men  uddyber  iiiiil  samme 
n;eslen  barske  Alvor  o^;  lliiergi  de  mest  forskelli^^ailede  Mo- 
liver. Han  11  ar  en  egen  melankolsk  Samfolelse  med  Naluren, 
hvert  Træ  er  ham  en  levende  Organisme  med  sin  ejendom- 
melige Karakter.  Den  franske  Landskabskunst  har  andre 
store   Kolorister,  —   iJaubigny,    Dyrmalcren    Troyon  o.  11. 

-  -   Houssean  er  alligevel  den  marvfuldcstc,  den  niægligsle. 
I    Kngland    sammensvor   ved    .Midlen    af    del    l'.lde    Aarh. 

nogle  unge  Mennesker,  Hosselti,  Millais  og  II  ol  man 
11  lin t,  sig  i  det  præralaelitiske  Uroderskab  .  Kfter  deres  Skon 
havde  kun  den  italienske  Kunst  fur  Hafael  forenet  den  rede- 
ligste Sanddruhed  og  den  liGJeste  Poesi.  I  Billeder  med  reli- 
giose  og  middelalderlige  Æmner,  Hilleder,  der  indtil  den 
mindste  Enkelthed  var  omhyggeligt  gennemførte  med  streng 
realistisk  Troskab,  stræbte  de  at  skabe  en  ny  stor  og  skon 
Kunst,  der  skulde  omvende  Menneskene  til  de  rette  Idealer 
og  den  rette  Tro.  Millais  fulgte  senere  Naturalismens  slagne 
Landevej,    Ho  selti    —  der    ogsaa    som    Digter  har  Hetydning 

—  vedblev  at  hige  mod  den  ideale  Skonhed  og  malte  ideale 
SUonheder.  Hans  mærkeligste  Kfterfolger  er  Burne  Jones, 
lUr  med  Forkærlighed  liar  behandlet  Legeriden  om  den  hel- 
lige Graal  og  andre  middelalderlige  Sagn.  Med  en  streng 
Slilf'uldhed,  laant  fra  Botlicelli,  fremtræder  i  hans  Billeder 
sarte,  blege,  blodløse  og  i  sig  selv  udtrykstomme  Figurer 
som  Drømmesyner  af  en  hojst  poetisk  Stemningsvirkning. 
NYatts  har  ikke  alene  malt  ualmindeligt  veltalende  Allegorier, 
men  ogsaa  ualmindeligt  karakterfuhie  Fortrætcr.  Begejstrin- 
gen for  det  Skonhedspræg,  Acn  tidlige  Renæssance  gav  sine 
uanseligste  .\rbej(ler,  har  ledet  liere  nyere  engelske  Kunstnere 
til  fortjenstfulde  Bestra-belser  for  at  genfode  Kunsthaa'ndvær- 
l;e;,  der  haardt  trængte  til  en  Genfødelse.  Opgaven  er  iøvrigt 
vanskeligere  end  den   hyppigt  regnes  for  at  være. 

Det  er  ikke  alene  engelske  Malere,  der  i  Nutiden  har 
søgt  at  hæve  sig  til  hoj  digterisk  Flugt.  I  Frankrig  har 
Gustave  Moreau  med  sine  funklende  Farver  malt  Billeder 
af  en  selsoni  Eventyrpragt  og  Eventyrstemning,  medens  Puvis  de  G  havannes,  der  kun  elsker  de  graa 
og  blege  Toner,  de  enkle  store  I-ormer  og  en  egen  vemodig  Stilhett  i  Stemningen,  er  bleven  Nutidens 
storste  Mester  i  det  dekorative  Maleri.  Tyskland  har  Bocklin  og  Max  Klinger.  Med  al  sin  skønne 
poetiske  F"olelse  og  sin  overdaadige  Fantasirigdom  er  Bocklin  dog  ikke  uplettet  af  den  t\'ske  Smagløsheds 
triste  Dynd,  i  hvilket  selv  et  saa  stort  og  mærkeligt  Talent  som  Klingers  stedse    synes  at  glide  dybere  ned. 

Det  er  jo  af  Nutidskunst  dog  ikke  blot  den  franske,  engelske  og  tyske,  som  er  Opmærksomhed  værd. 
Det  er  ogsaa  den  amerikanske  med  Whistler,  den  russiske  med  Bépin,  den  spanske  med  Fortuny. 
den  italienske  med  Segantini,  den  belgiske  med  .Meunier,  den  hollandske  med  Jacob  Maris,  og  i\vn 
nordiske.  Hvad  Norge  angaar,  er  dets  Kunst  steget  højt  i  Værd,  efter  at  NVerenskiold  og  den  Kunslner- 
shvgl,  til  hvilken  han  horer,  har  knyttet  den  noje  til  Landet  selv.  Efter  at  Sverigs  Malerkunst  i  det  ISde 
Aarh.  havde  haft  en  smuk  Tid  ved  ypperlige  Portrætmalere,  uddannede  i  fransk  og  engelsk  Skole,  gik  den 
tilbage  i  Betydning,  og  ved  det  19de  Aarh. s  Midte  stod  den  af  Delacroix  paavirkede  Hockert  ret  ene  med 
sit  Mesterskab  i  det  maleriske.  Men  en  yngre  Slægt  har  atter  fort  den  svenske  Kunst  mægtigt  fremad. 
Dansk  Malerkunst  har,  uden  at  opgive  det  bedste  af  sin  Fortids  Traditioner,  bl.  a.  i  Kroyer  og  Viggo 
Johansen  faaet  Kunstnere,  der  ikke  blot  i  Nationens  egne  Tanker,  men  i  hele  Verdens  Ojne,  er  den 
til  største  Hæder. 

Dog,  naar  vi  ser,  hvor  forskelligt  Nutiden  opfatter  Værdien  af  kun  50  Aar  gamle  Kunstværker  fra 
hvorledes  den  almindeligt  opfattedes  den  Gang,  saa  ved  vi  jo,  at  der  endnu  maa  gaa  et  Spand  af  Aar,  for 
den  nyeste  Kunst  virkeligt  kan  føres  freni  for  Historiens  Domstol.  Fremfor  at  optælle  flere  af  de  Navne, 
den  venteligt  vil  bevare  i  sin  gyldne  Bog,  turde  det  derfor  være  rimeligt  at  kaste  et  Afskedsblik  til  den 
Billedkunst,  som  skyldes  andre  Racer  end  vor  egen,  en  Billedkunst,  som  virkeligt  tilhører  Historien.  Rem- 
brandt saa  med  varm  Interesse  paa  de  nydelige  persiske  Miniaturbilleder,  og  de  fortjener  Interesse,  men  Muha- 
meds  Forbud  mod  Menneskefremstilling  har  dog  hindret  den  egentlige  Billedkunst  fra  at  faa  samme  Betyd- 
ning hos  hans  Tilhængere  som  deres  Arkitektur  og  deres  dejlige  Orname.ilik.  Indien  har  en  gammel  Kunst, 
som  mærkeligt  nok  er  uddannet  under  svag  andenhaands  Paavirkning  Ira  Oldtidens  græsk-romerske.  Indien 
har  atter  paavirket  Kina  og  andre  Riger;  de  højtidelige  Statuer,  der  viser  den  store  Budha  i  sin  evigt  uforstyrre- 

164 


:ill5.      Dante  Gabriel    Ros 
lieljiulelsen.     Tale-Galler 


.c  -    T. 


^^^^X'^J'K/W-.'. 


—        X    - 


X 

:. 

i_ 

~ 

„^ 

t£ 

T. 

r- 

~ 

= 

y. 

r 

^ 

7-. 

IC 

<-' 

■J'. 

'^ 

s 

L:_ 

*> 

■V- 

- 

■/- 

r 

•^ 

?^  z 


g^  i 


DE\    NYICKIi    TID 


Fi«.  306.    Japa 


lif^c  Ho,  har  forskellifje  hiulliistiske  Lande  kunnet  f^ore  oinlrent  Une  HO'it.  Men  Kina  har  o^jsaa  i  en  fjærn 
Oldtid  udviklet  en  ejendouinielij;  liilledkunst  al'  hoj  Hanj;.  Hen  har  skabt  en  Skulptur,  som  uden  al  cjc  den 
fineste  Formforstaaclse  uiej^ct  goiit  har  ævnet  at  udtrykke  baadc  det  alvorsfuldt  ophojcde  oj4  det  muntre, 
en  Malerkunst,  der  uden  at  kende  de  perspektiviske  Love  og  uden  at  anvende  Skygger,  i  lette  Vandfarve- 
eller  Tuschtegninger  ])aa  Silke  eller  Papir,  har  fremstillet  udtryksrige  .Menneskeskikkelser,  baade  strenge  og 
blide,  men  fremfor  alt  tro  tolket  en  inderlig  Nalurghvde,  en  llammende  Naturtilbedelse.  Vi  kender  desværre 
kun  lidt  til  denne  længst  forsvundne  Kunst  fra  en  fjærn  Fortids  dunkle  Kina,  men  hos  denne  Kunst  har 
.lapans  staaet  i  Lære.  Begavede  japanske  Kunstnere  har  optaget  den,  efterlignet  den  og  udviklet  den  videre. 
indtil  i  den  nyeste  Tid  den  eurojjæiskc  Kullurs  Indtrængen  i  Japan  ogsaa  har  omformet  Landets  Kunst. 
De  har  med  tindrende  Livfuldhed,  med  spillende  Vid,  vist  os  .Menneskenes  snurrige  Færden  og  E-'olkctrocns 
lystige  eller  skra'kindjagcnde  Skikkelser.  De  har  med  folelsesfuld  Begejstring  —  og  tillige  med  en  vidun- 
derlig lin  Sans  for  dekorativ  Skønhed  —  fremstillet  os  alle  deres  elskede  Naturs  smaa  og  slore  Herligheder. 
Blommetræernes  rosenskærsfarvede  Sne  i  det  tidlige  Foraar,  alle  Blomsters  sarte  Ynde,  .\bcrnes  l'udsighed. 
Tranernes  Sirlighed,  Banilnisskovens  kvidrende  Spurveflokke.  Vildgæssenes  Flugt  forbi  Maanen,  Ffleraars- 
niorgenens  klamme  Taageslriber,  det  stolte,  hoje,  hellige  Bjærg  Fuji  med  Sneens  brede,  hvide  Kappe  over 
sin  To|).  Den  F'riskhed,  Sikkerhed,  Kraft,  det  Fynd,  med  hvilke  de  japanske  Kunstnere  har  formaaet  at 
udirykke  utrolig  meget  med  utroligt  lidt,  og  f.  Fks.  i  -syv  kække  l'enselstrog  har  skilserel  et  Billede  af  en 
springende  Hest,  er  egnet  til  at  vække  Misundelse  hos  mange  af  I-Europas  Kunstnere.  —  lovrigt  ogsaa  hos 
en  Forfatter,  der  paa  et  lille  Sidetal,  der  ikke  maa  overskrides,  skal  give  en  Oversigt  over  Billedkunsten  i 
Oldtiden,  Middelalderen,  Benæssancen,  det  17de,  det  18de,  det  19de  .^arh.,  og  endda  foje  Kina — Japan  til 
som   Halen.  — 

Det  er  i  Londons  Xationalgallcri.  man  oppe  under  Loftet  hvser  denne  hojlidelige  Indskrift:  >Med  For- 
tidens Mestre,  hvis  VaMker  har  slaaet  .\arhundreders  Prove,  lor  ingen  Nutidskunslner  ligne  sig  .  Strenge 
Ord,  sande  Ord.  Den,  der  vil  siedes  for  de!  ypperste,  BilK'dkunsten  har  skabl,  maa  soge  tilbage  til  Old- 
tidens Athen,  Rena\ssancens  Florens,  Bom.  Venedig,  det  17dc  .\arh.s  .\msterdam,  .\nt\verpen  og  Madrid. 
Og  dog  er  det  kun  rimeligt,  om  vor  Interesse  er  særlig  varm  for  Nutidens  Kunst,  den  Kunst,  der  henvender 
sig  netoj)  til  os  og  som  vi  ser  blive  til  for  vore  Ojne.  Vi  folger  derved  kun  Forlidens  F.ksempel.  Selv 
om  vi  overvurderer  den  nyeste  Kunst  en  Smule,  er  det  undskyldeligt,  thi  ogsaa  denne  Tilbojelighed  har 
været  kendt  fra  den  graa  Oldtid.  .Mlercde  Skjaldenes  I'ader,  den  gamle  Homer,  vidste  derom,  da  han  sagde: 
■Ol-t  er  jo  Menneskets  \'is  den  S.Tiig  forlriidij^  :\t  prise, 
som  er  det  nyeste  Kvad,  der  de  Lyttende  kommer  lor  Ore  « 


Fii;.  aO,S.    Japansk   Maler:    Splinten. !■•   llcsl. 


bk    Maler   (17GU  —  KSJL 


Forfatteren  kan  næppe  tro.  at  en  meninfisforstyrrende  Trjkfejl  Side  5,  14de  Linje  fra  oven,  vil  have  ladet  hele  Omtalen 
af  Ægypten  synes  en  Stinks.  Thi  af  Sammenhænfjen  er  det  indlysende,  at  »to  Aar-  skal  rettes  til  »to  Tusind  Aar«, 
Dette  er  Sætternissens  værste  Ujjlspilstrcg.  selv  om  der  ogsaa  er  andre  ubehagelige  Trykfejl,  f.  Eks.  S.  1!)  Ketisodotos  i  Stedet 
for  Ketisodotos,  og  S.  12]  IJrodrene  Hans  og  Sebald  Beham  i  Stedet  for  Brodrcne  Barthel  og  Hans  Sebald  Beham,  Ertéban 
S.  131  og  Estélan  paa  Folgebladet  som  et  af  Murillos  Fornavne  i  Stedet  for  Estéban,  som  er  det  rigtige,  S.  143  Jan  Sten  i 
Stedet  for  Jan   Steen. 

Side  12.  Linje  19,  burde  der  ikke  staa  >i  Parthenons  indre  Gaard«,  men  »under  Loftet  indenfor  I'arthenons  j-dre  Sojle- 
nekkcr«,  S.  22,  Linie  15  »Byen«  Knidos  i  Stedet  for  »Oen«  Knidos,  S.  37,  Linje  IG  fra  neden,  i  Stedet  for  Hovedet  af  den 
bjælmede  Afrodites  »et  Kvindehovede,  undertiden  forklaret  som  den  hjælmede  Afrodfte.«  Motivet  fra  Myrons  .Marsj'as,  er 
S.  11,  Linje  20  fra  neden,  forklaret  i  Overensstemmelse  med  ny  Hovedværker  over  Æmnet  (af  Collignon.  Helbig  o,  a.),  den 
Forklaring,  som  (med  sidste  L'dgave  af  Burckardts  Cicerone)  forst  kom  Forfatteren  i  Hænde,  da  .-\rket  var  trykt,  er  dog 
utvivlsomt  den  rigtige,  Athene  har  slaaet  .\larsyas  Flojten  af  Hænde.  Kunsten  er  noget  gammelt,  men  Kunsthistorien  noget 
nyt.  Ved  mange  flittige  Forskeres  Anstrengelser  vindes  der  saa  at  sige  hver  Dag  en  Smule  mere  Klarhed  over  meget  af 
det,  der  længe  har  været  dybt  begravet  i  Fortidens  Morke,  Fuld  Klarhed  vil  vel  aldrig  naaes,  men  det  vilde  jo  være  trist 
for  Videnskaben,  om  den  ikke  vedvarende  kunde  bringe  selv  en  paa  den  nyeste  Forsknings  Resultater  bygget  Fremstilling 
af  Billedkunstens  Historie  Berigtigelser  og  Tilfojelser. 

De  værste  Fejl  i  en  Bog  er  altid  de  Mangler,  Forfatteren  ikke  selv  kan  se.  Jeg  ser  dog  godt,  at  denne  Bog  lider  af 
en  væsentlig  Grundmangel,  som  en  æret  .Anmelder  ikke  har  behovet  at  læse  mange  af  dens  Blade  for  at  opdage  og  med 
Foje  at  beklage.  Jeg  formaar  hverken  at  dele  hans  Smag,  efter  hvilken  den  antike  Kunsts  sene  Efteraar  er  fuldt  saa  til- 
talende som  den  græske  Vaars  fejrcste  Blomstring,  eller  at  beundre  hans  Syn,  der  ikke  i  Krigerhovedet  af  Skopas  (Fig.  39, 
S.  20)  kan  finde  noget  Udtryk  af  sjælelig  Lidelse;  —  Læseren  har  let  ved  at  sammenligne  den  med  en  af  de  Figurer,  i 
hvilke  Kunsten  har  naaet  det  stærkeste  Udtryk  for  sjælelig  Kval,  Michelangelos  Slave  (Fig.  191,  S.  98,  Statuen  tiihojre),  og 
efter  sine  egne  Ojne  domme,  om  Anmelderen  eller  jeg  har  Ret.  —  Men  selv  om  hverken  Anmelderens  Smag  eller  Syn  be- 
rettiger den  overmodige  Tone,  i  hvilken  han  har  fundet  for  godt  at  lufte  sin  Lærdom,  har  han  aabenbart  soleklar  Ret  i  at 
sige:  Denne  Bog  er  ikke  i  Stand  til  at  opdi-age  Læsere,  som  møder  uden  Forudsætninger,  til  selv  at  kunne  se  og  dømme 
Kunst  rigtigt. 

Hvis  dette,  som  han  tror,  kunde  naas  ved  en  grundig  Behandling  af  en  lille  Buket  særlig  karakteristiske  Kunstværker, 
vilde  mange  Skribenter  —  og  mellem  dem  vel  undertiden  ogsaa  denne  Bogs  Forfatter  —  have  gjort  Mirakler  uden  at  ane 
det.  Det  vil  desværre  heller  næppe  ved  at  medtage  en  kortfattet  Redegurelse  for  Tekniken  kunne  lykkes  at  skrive  en  paa- 
lidelig  Anvisning  paa  at  blive  Kunstkender  i  Lobet  af  fire  Timer.  Dertil  fordres  sikkert  Bistand  af  den  sorte  Kunst,  som 
jeg  ikke  torstaar. 

Lige  saa  lidt  som  en  Naturhistorie  formaar  at  meddele  Læseren  Nydelsen  af  Nattergalens  Sang  eller  af  Blomsternes 
Duft.  kan  en  Kunsthistorie  give  Læserne  Nj'delsen  af  Kunstens  Værker.  Den  fortæller  kun,  hvilke  ma'gtige  Træer  og  hvilket 
Væld  af  herlige  Blomster  af  enhver  Art,  der  er  at  finde  paa  Kunstens  hoje  Bjærg.  Men  selv  Muhamed  maa  gaa  til  Bjærget, 
Bjærget  kommer  ikke  til  ham.  Bjærget  bliver  staaende,  medens  alle  de  kunstneriske  Oversigters  Papirer  blæses  bort  og 
erstattes  med  andre.  Den,  der  vil  have  sin  Glæde  af  Kunst,  maa  sege  til  selve  Kunstværkerne  og  ikke  nøjes  med  at  læse 
om  dem.  Kunsthistorien  soger  kun  at  væie  ham  til  Nytte  dels  ved  at  oph'se,  hvor  Kunstværkerne  historisk  horer  hen, 
hvad  der  altid  fremmer  den  rette  Forstaaelse  af  dem,  dels  ved  at  antyde,  hvad  Mennesker,  der  holder  af  dem,  regner  for 
at  være  deres  ejendommelig  Værd.  Hvor  umuligt  det  er  —  i  alt  Fald  for  mig  —  at  gore  denne  Værdi  fuldt  indlysende, 
har  jeg  ofte  med  Smerte  erfaret,  ogsaa  medens  jeg  skrev  denne  Bog.  Undertiden  har  jeg  søgt  Trost  i  den  Tanke,  at  jeg 
dog  vistnok,  da  jeg  i  min  Opvækst  gerne  ønskede  at  vide  lidt  om  Kunstens  Historie,  men  fandt  de  Kunsthistorier,  jeg  traf, 
for  torre  eller  vidtløftige,  med  Glæde  vilde  have  grebet  en  Fremstilling  som  den  her  givne  og  læst  den  med  Udbytte.  Men 
om  den  virkeligt  er  i  Staiid  til  at  være  Mennesker  til  Glæde  eller  til  Nytte,  er  jo  rigtignok  dens  Forfatter  den  allersidste, 
der  har  Adkomst  til  at  bedømme. 


FORTEGNELSE  OVER  KUNSTNERNAVNE. 

J   Parentes   er   nuKlvct   n(i),''<-    af  Navnenes  Udtale      Ikke  faa  Navne  udtales  paa  Oanik.  som  de  skrives,  iidcn  Hensyn  111  drt 
.strenfjt  koricUtc-,  saaledes  Chodowiecki  (hodowietski)  Rubens  (Kybbcns;  van  Goyea  Cfan  kroie). 


Al)il<lKanrd    S.   153 — 158 
Alberlinclll  101 
Aldcurever  121 
Alkamenes  17 
AUegri  =  Coirrggio 
AltdoifiT  121 
Am  beige  r  121 
Ameriglii   =  Caravaggio 
Apelirs   42 

nacUliiiyzen    (baklmjsen) 

118 
naldung,   H.   121 
narloloinmeo,   Fra  101 
linryc  (hari)   159 
liasaili   8:! 
liassaiio   115 
Tiasticn  I.cpage  (basljeng 

lopnsj)    IM 
liehani.  n.  og  II.  S.   121 
lieijpren,  A.   v.   149 
Bellini,       Ccillile      (djen- 

lilcl   S2 
Bellini,     Giovanni     (djo- 

vanni)  81,  82 
Berchcni  119 
Bernini   126 
Bissen,   II.   VV.   159 
Bol,   r.   113 
Borch,   ter  145 
liordone   113 
lioseh,   II.   125 
Both,  .1     146 
Botticelli  (bottisjcIli172— 

74. 
Boucher  (busjé)  152 
Bouts   91 — 92 
Bramanle  103,   104 
Bronzino   125 
Brouwer  137 
Brucghcl,  P.  (broRpI)  125 
Bnmellcschi    Oeski)     65, 

66 
Buonaroti=MichclangcIn 
Buoninscgaa  (senja)  = 

Duecio 
Biirgkmair  121 
Burne      .lones      (horn 
djaans)   164 
Bøcklin  164 

r.allot  134 

r.analello  152 

r.ano,  A.  128 

Canovo   155 

Capelle   148 

Caracci  (ratsjl)  126 

C.aravaggioCvatsjo)  126 — 

127 
Carpaoeio  (patsjo)    82-84 
C.arpranx  (poh)   159 
Carstens   156 
Castagno  (slanjo)   70 
Cellini   f.<!,iællini)   115 
rhampaigne     (sjanipani) 

133 
Chardin    (sjnrda-ng)    152 
Chavanncs,       Piivis       ile 
(pyvis  do  sjavann)  164 
r.hodowieeki  152 
r.rtvelli  82 

Cimabuc  (stjimabue)    59 
Chies?:,   P.   150 
Clouet    (Uhi-ch)    115-116 
CoCllo  fkneljo^   125 
Conegliano  83 


Conslable  (konstæbel)  1 54 
Cornelius   160 
Corot  (koro)   163 
Correggio  (korætsjo)  107- 

108 
Courbet  (kurbæ)  163 
Cuyp,  A.   (kojp)   149 
Daumier  (domi(5)    163 
Daubigny  (dobinji)    164 
David,   C.<:'rard  92—93 
David,     J.      I..      (da\id|i 

157  —  158 
Degas  163 
Deksamenos   39 
Dclaeroix  (dolakroa)  160- 

161 
Delaroehe  (dolarosj)   161 
Dolci  (doIts.ii)l32 
DomCnicliino  (kino)    126 
Donatello   65—67 
Dou    143 
Dubl>els   148 
Dubois,  P.   (dyboa)  159 
Duecio    (Dutsjo)    59—60 
Dyck,-s'an  (fan  dajk)  136 
Dflrer  116-119 
Kckersbcrg,    C.  \V.   158 
Elias,  N.   138 
Elsbeiiner  132 
Enfronios  41 
Evainctos  39 
Everdingen  148 
Evck,   II.  og  J.  van  (njk) 

85—88 
Falconet  Ckoneli)   151 
Fidias  11—15 
Fiesole,   Fra  Giovanni  da 

69—70 
Fiesole,  Mino  da  68—09 
I'iloksenos  46 
Firenze,  A.  da  63—64 
Flaxman   155 
Flinck,  G.   143 
Floris  125 
Fogelberg   159 
Forli,   Melozzo  da   80 
Forluny  164 
Fouquel  (fnkæ)  93 
Fragonard    152 
Frjmcesco,      Piero     della 
(sjeska)   77—78 
Francia  80 
Freund  159 
Froment   (froninng)   93 
Gaddi,  T.  og  A.   64 
Gainsborough  (gænsboro) 

153 
Gavarni    163 
Gertgcn  tot  Sint  .Ians  91 
Gellce  (sjele)  =  I.omiin 
Gerard  (sjerahr)   158 
Gerieaidt  (sjerikoli)  160 
Ghiberti   66 
Ghirlandiijo   75 
Giorgione  (djordjone)l  OS- 

110 
Giotto  (djotlo'j   60—62 
Ciocs,   II.   V.  der  90 
Goujon  (gusjong)   116 
(ioya   154 

Goyen.  J.   v.  146 

(lozzoli    71  —  72 
Greco.  el   114 
Gros  (groh)   158 


GrOncwald   122 
Guardi   152 
Guercino  fstjino)   126 

Hals,  D.   143 
Hals,  Frans  138 
Ilan.sen,    Constanlin   158 
Ilcda,    W.    C.    og  G.   W. 

150 
Ilcem,    J.    D.    og     C.  de 
14  9.    150      ' 
Helst,   B.   V.   der  138 
Herrera   128 
Heydc,  .1.   v.   der  145 
Ilobbema   147 
Hogarth   152—153 
Ilokusai  (lioksaj)   106 
llolbein    119-121 
Ilondeeneler  119 
lloorli.   P    d.    14  1 
II..nd.in   (liudong)   151 
llnnt,   Holman  (br,nt)l64 
Hnysum,  J.  v.   150 
Ilockcrt   164 

Ingres  (ænggcr)   161 

.lanssens,   P    144 
Jerichau   159 
Johansen,  V.    161 
Jordaens   130—137 
Juel   153 

Kalf  150 
Kefisodotos  19 
Keijser,  Th.  de  13S 
Kimon  39 
Klinger  164 
Kraft,  Adam   93,   116 
Kristus,  P.   89 
Krover,   P.   S.   164 
Kyhn,  V.   15  8 
Kobkc  158 

Lawrence  flaavræns)  154 
I.ebrun  (Inbrong)   134 
l.enain  (lona*ng)    134 
I.eonardo  94 — 95 
Leiden,   L.   v.   124 
I.ippi.    Filippino    74  —  75 
I.ippi,   Filippo   71  —  72 
I.oohner,  Stephan  83  —  81 
I.orenzetti,  A.   63 
Lorrain,    Claude    (klaadt 

lorræng)   133 
Lotto,  L.   113 
I.uini   95 — 96 
Lundbye  158 
I.ysippos  25 — 26 

Mabiise  (mabys)  124 
Majano,   B.   da  69 
Manet  (mnua-) 
Mantegna  (tenja)  80— 82 
Maris,  J.     164 
Marstrand  158—159 
Martini.  S.   03. 
Masnccio  (masatsjo)  70 — 

71 
Massys     (nia.snjs)    123 — 

124 
Meissonier  (ma'sonje^IOl 
Mruiling  84,  89—91 
Menzell62 
Messina.   A.   da   82 
Mesteren      fra      Flenialle 

88—89 
Metni    14-. 


Meunicr  rnionnie)   104 
Michelangelo  (inikkclang- 

sjclo)  96-100 
Miercvcid  138 
Micris  143 

Mignard  (niiniar)  133 
Millct  (niileh)    162 
Mor,  A.   125 
Morales  93 

Morcau,  G.  fmoroh)  164 
Moreau      le     jcune     (le 

.sjohn)  152 
Moreclso  138 
Moretio  113 
Moroni   125 
Murillo  (muriljo)  131 
Myron   11 

Neer,    A.    v.    der    146 — 

147 
NenrchateUnojsjalel)  125 

Ostade,    A.    og  J.  143 — 

146 
Orcagna   (ork.anja)  64 
Orley  124 
Ouwater  91 
Overbeck  160 

Pacheco  128 

Palma  vecchio  fvækkio) 

113,  114 
Pasiteles  34 
Pasti.  M.   da   77 
Penz   121 

Perugino  (sjino)  78 
Pinturiccliio    (rikkio)    78 
Piombo,   S.  del  106 
Pisano,  A.  63 
Pisano,  G.   58—59 
Pisano,  N.   58—59 
Pisano,  V.   77 
Pollajuolo,    A.    (sjolo)  76 
Polygnot  42 
Pcilyklet   16—17 
Pordenoiie   113 
Potter,   Paulus   149 
Poussin  (pusieng)  132 — 

133 
Praksiteles  21 — 22 
Prudhon    (prydongt    158 
Pa'onios  18 

Quercia.  J.   della   66 

Rafael   100—106 
Baueh   157 
Bavesteijn   138 
Rembrandt   138—143 
Reni.  G.    126 
Ripin.  E.  164 
Reynolds    (Ra-naals)   153 
Ribera  127-128 
Riemenschneiiler  93 
Riesener  (rissena-hr)  152 
Robbia.    della.    I-    .\.  og 

G.   06.   08—69 
Robusli  =  Tinlorello 
Bodin  (.rodirng')   159 
Romano,  G.   106 
Rosa,   S.   131 
Rosellini,.  A.  or  B.   69 
Bosselti,  n.   G,   164 
Rousseau.    Th.    (^russoh'' 

164 
Rubens  1S4      136 
Rude  irydl)   159 


Rul»daH,     J.     '.s 

'rnJwInH  147  -  ;  . -, 
S.-dy  's.-illii  IDl 
Sanw.vin'.     A.    l'iT 
Sanjovino.    J.    113—111 
.SanU.  G.   101 
Santi,  B.  =  nnfaelll 
SaHo,  A.  del  107 
Sassofcrmlo  1 26 
Schadow.  J.  G    157 
.SehlQIer.  A.   131 
Schongauer  93 
Schwarz.  Clir.  125 
Srorel    121 
Segantini     16« 
Seleukos    42 
Sergei    155 

Settigoano  ^%cltinjano)  69 
Signorelli   fsinjo)  78 
Skopas  20—21 
Skovgaard.   P.  C.   158 
Sluter.  Claus  (slytlcr;  (4 
Snyders  (snajdcrs)  137 
Sodoma  95 
Stoss,  Veil.    116 
Strigcl  121 
Squarciooc      fskvarlv 

jaane^  80 
Steen,  J.  143  —  144 
Sueur,  Ic  (losjohr)  134 

Taiti     =     J.    Sansovino 
Tenicr?  137 

Theotocopuli  =  el  Greco 
Thorvaldsen   155—157 
Tiepolo  152 
Tintorelto  113—114 
Tizian    titsian)  108—113 
Traini  64 

Troyon  (iroajongl  164 
Turner  (inmcr)  154 

Ucello  (utsjello)  70 

Vecellio  =  Tiiinn 
Velasquex  128—131 
Vcldc,    A.  ^■an  de  <\^() 

149 
Velde.  E.  v.  d     140 
Velde.  W.  v.  d    147.  I4S 
Vene/iano.  A.  64 
Yene/iano,  11.   77 
Vernel.  I!,  (\-emch)    161 
Vemieer  fx-=f'»  144—145 
Verocchio      vrokkio)    "5- 

—76 
Verone.se  114—115 
Vinci  =  Lconardo 
Viscbcr.   P.   '\-=V   116 
Vi\'arini.   B.   82 
VIicgcr  (>-=r^   ILS 

Walleau  (-lohl   151— 1 52 
Watts  (vaals*  101 
\Veeni\   149 
Werenskiold    164 
WerlL    A     v.   de    150 
Werwe.  Claus  de  S« 
Woyden.  R.  v  der  88—90 
Whisller    10« 
Wille.   E    de  1«5 
Wolgeniulh   117 
Wouwermann.     Ph     149 


Ze 


«3 


Zurbar.m    128 


FOHTKON'KLSr:  OYl-H   FOI.r.F.m.ADi:  Til.      1!II.I.I:I)KL'NSTI:N. 


III  Sidi' 

Efter  Kefisddotos:  Freden  med  Hi(;donisnuden 19 

I'niksiteles:   Hermes  med  Dionysosbaniet 21 

\'eiiiis  fra  Milo 25 

Saiidro  HoltiecUi :   Foraaret 7 1 

Hans  Memlinj^:   Martin  van  Niemvenliovc     'Jl 

I.eunardo  da  Vinci :  Monna  Lisa Uj 

Mielielanjjelo:   Profeten  Jeremias 99 

Hafael:   Den  sikstinsUe  Madonna lOli 

Tizian :   liaklius  og  Ariadne 112 

All)reel\t  Diirer:  Hieronymus  Holzseludier 117 

Hans  Holl)ein:  Studietegning  efter  Anna  Meyei 121 

Peter  lireugliel :   De  Hlinde 125 

Velas(|nez:  Alessandro  del  Borro VM) 

Murillo:  Tiggerdrengen 131 

Kubens:   Matthæus  Yrsselius .  136 

Frans  Hals:  Oflieerer  i  St.  Jorgens  Skyltelag 138 

Frans  Hals :  Ammen  med  Barnet 138 

Benibrandt:  Skyttekompagniets  Udrykning 140 

Uembrandt:  Forstanderne  for  Klædemagerlauget  ....  142 


Til  Slit." 

Jan  Steen  :    Den  syge  Pige 144 

Piefer  de  Hooch:    l'denfor  Huset 144 

Johannes  Vermeer:  Prospekt  af  Deift  .    145 

lli>hbema:  Alleen  ved   Middelharnis 147 

Jacob  van  lUiiMlael:   Mollen   ved  Wijek-bij-Durstede.  .    148 

Paulus  Potter  :  Ung  Tyr 149 

Houdon:   Voltaire 151 

Chardin :  liordbonncn 152 

Heynolds:  Miss  Bingham 153 

Thorvaldsen  :  Fyrstinde  IJai  iatinska 156 

David :  Madame  Récamier 158 

Marstrand :   Lystighed  i  et  Osteri   158 

Ingres:  Portrættegning 161 

Adolph   Menzel:   Frederik  den  Andens   Fløjtekoncert.    102 

J.  F.  Millet :  Brændehuggeren  og  Døden 163 

Corot :  Landskab 163 

Erik  Werenskiold:  En  Bondebegravelse 164 

P.  S.  Kroyer:  Komiteen  for  den  franske  Kunstudstill.  164 
Viggo  Johansen:  Aftenselskab  164 


INDHOLDSFORTEGNELSE. 

Side 

Forord  2 

Indledning ,. .  • .  3 

I.  Oldtiden 4 

II.  Middelalderen  og  Kenæssancens  Frembrud    49 

III.  Hojrenæssancen,  det  sekstende  Aarhundredc 94 

IV.  Det  syttende  Aarhundredc 126 

V.  Den  nyere  Tid 151 

Rettelser,  Efterskrift 166 

Fortegnelse  over  Kunstnernavne 167 

Fortegnelse  over  Folgebladene 168 


-.'  -^ 


:'j^\ 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


u 

N^:^« 

■^  a^   ■  ^H  ^H 

i\  .r- '?  ^^1 

BRIEF 

^^Hk  diflE'^  liikt  H 

N 

"^i 

^^V ^^^H  *^H 

1   >< 

0041510 

S: 

i  åtm/*^        '^^l 

^\*^.4>.^^i 

læ. 

_^v