Full text of "Dictionary of the English and Danish languages, adapted to the use of schools and learners of both languages"

See other formats



Google 





This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world’s books discoverable online. 


It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that’s often difficult to discover. 


Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book’s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 


Usage guidelines 


Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 


We also ask that you: 


+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 


+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google’s system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 


+ Maintain attribution The Google “watermark” you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 


+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can’t offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book’s appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 


About Google Book Search 


Google’s mission is to organize the world’s information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world’s books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 


atthtto://books.google.com/ 





Google 


Dette er en digital kopi af en bog, der har veret bevaret i generationer pa bibliotekshylder, for den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der gar ud pa at gøre verdens bøger tilgængelige online. 





Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyrightvilkar er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 








Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 


Retningslinjer for anvendelse 


Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 


Vi beder dig også om følgende: 


e Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 


e Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 








e Bevar tilegnelse 
Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 








e Overhold reglerne 
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 








Om Google Bogsøgning 


Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 


søge gennem hele teksten i denne bog på internettet pålhttp://books.google.com 











WANN LN 








MIS 


Wovan 





4 = . 
ry : 
. ere. 


(yy 


Engelft-banft og banff-engelf 


HaandeOrdbog 


til Brug for begge Nationer 


ped 





Cecil Hornbeck, iz 


. — Translateur i Engelff, 


G 
CY Engelſk-danſk Deel. - 


py wee 


Kjebenhavn. 
Aniverſitetsboghandler Andr. fred. Halts Forlag. 
Bianco Lunos Bogtryttert ved F. S. Muble. X Nu 
, 1863. 
af = 


THE NEW YORK 
PUBLIC LIBRARY 


“815958 


ASTOR, LEMOX AND 
HEDEN FOUNDATIONS 
R 


1844 L 
ö—— — | 








Preface. mm Forord. 








From my early youth scquain-| Fra min tidlige Barndom bekjendt 
ted with the English language, | med tet engelffe Sprog, har jeg 
I have at a later period during| fenere ved et feraarigt Cyhold 1 
six years’ residence in Eng. | Gngland.og Sfotland havt fortrin- 
‘land and Scotland had: special! lig eilighed til at udvide mine 
opportunity of studying the Eng-| Kundffaber i Sproget og ftudere 
. “Wlish language and literature. | fammes Literatur. 
4, One of my greatest delights; 3 ben Fritid, mine Forretninger 
X in Great-Britain, during my lei- | Leonete mig t GStor-Brittanien, 
. sure hours, kas been in atten-/ fandt jeg min Fjerefte Befficftigelfe 
« ding lectures and in enlarging| i at hore Gorefesninger over Spro- 
S* my knowledge of the excellent} get og føge at gjøre mig befjendt 
works, that are so abundantly| med Yiteraturens fortræffelige Ar⸗ 
“met with in English literature. | betber. 
2 On my return to Cupenhagen| Wed min Hjemfomft til Kjoben⸗ 
i 









commenced teaching in Eng- havn optraadte jeg fom engelſt 
ish, thinking myself now well! Sproglerer, da jeg nu anfaae mig 
ualified for the task. fom quvalificeret hertil. 

Already for some time I had| 3 længere Tid havde jeg næret 
cherished the idea of author-; tet Onſte at udgive et literairt Ar- 
hip and after having been for-| beite, og efterat have havt det- 
gunate enough in meeting with! Held at finde en Forlegger i Hr. 

ublisher in Mr. A. F. Host, | Untverfttetsboghandter, Gancefliraad 

-& bdvkseller to the university, I| Soft, begyndte jeg paa Udarheidel: 
#\Scommenced to write an English-| fen af en Engelſt-Danſt og Danff- 
Danish and Danish-English Dic- | Gngelff Crobog, hvilfet Berk jeg 
tionary, which work Ihave now'nn far den re at forelægge et 
the honour to lay before an in-| velvilligt Bublicum. 
dulgent public. 

In translating from one lan-| Sed Ordenes Cverfettelfe fra 
guage into another, the words| det ene Sprog i bet anvet, har jeg 
may have many different signi-| fornemmeligen havt for Die, med 
fications. I have therefore par-|Heniyn til de mange forffjellige 
ticularly kept in view to choose | Betydninger, Ordene frembyte, at 
such expressions as are clearest} vælge de Flarefte Udtryk og ſaa⸗ 
and that most frequently occur} danne fom fædvanligft forekomme, 














in colloquial language, so that I 
hope no doubt shall arise in the 
mind of the student which trans- 
lation to prefer. 

In the compilation of this dic- 
tionary I have drawn from the 
best sources, and where instances 
have been added, I have endea- 
voured to select those, that ap- 
pear to me best adapted to throw 
light upon the idioms of the lan- 
guages and to serve as a guide, 
where the peculiarities appear 
most prominently. 


The design of the book being 


to serve as a clue, particularly 
for young persons frequenting 
schools, I have sometimes found 
myself circumscribed in my work 
more than I could have wished 
My principal aim I shall therefore 
consider as obtained, if this dic- 
tionary be found sufficient for as- 
sisting the student in the trans- 
lation of Danish and English 
authors. At the end of the book 
is added a view of the irregu- 
lar verbs. . 

If this dictionary have the 
good fortune, by competent jud- 
ges to be assigned a place by 
the side of the valuable works 
of my predecessors, I shall in 
such an acknowledgement find 


the best encouragement and‘ 


reward for the hours, 1 during 
several years have bestowed 
upon this work. 


faa at jeg haaber, at man iffe ſtal 
være i Tvivl om, Hvilfen Overs 
fættelfe man helt ſtal give For: 
trinet. 

Til Udarbeidelfe af Bogen har 
jeg benyttet de bedfte og nyefte Kile 
ber, og hvor jeg har tilfviet Exemp⸗ 
ler, har jeg beftræbt mig for at 
vælge fortrinsviis ſaadanne, fom 
have forefommet mig bedſt ffiffede 
til at belyfe Sprogenes Sdiotismer 
og tiene fil Beiledning, hvor Eien⸗ 
bommelighederne vije fig meeft diver: 
gerende. 

Henfyn til Bogens Reftemmelfe, 
at danne et Hicelpemitdel, ifeer for 
den ffolebefogtnde Ungdom, har 
imidlertid i denne Retning begrend⸗ 
fet mit Arbeide ofte mete end jeg 
havde ønffet det. Mit Hovedfors 
maal vil derfor være naaet, hvig 
denne Ordbog. fom jeg haaber, maa 
yde en tilfredsftillende Hjælp til 
Overſettelſe af danffe og engelffe 
Forfattere. Gu Overſigt over de 
engelffe uregelmesſige Berber er 
tilfetet Slutningen af Ordbogen. 


Maaite denne nu af kyndige Dom⸗ 
mere anfeed for værdig til at op: 
træde ved Giten af mine Forgen- 
gered værdifulde Arbeider, vilde jeg 
t en faadan Grfjendelfe finde dew 
fierefte Opmuntring og Lon for de 
Timer, jeg, i en længere Warreefe, 
har helliget dette Arbeide. 


Copenhagen, August 20th 1862. 


Cecil Hornbeck. 


— — — — 








A. 


7 


A. an, art. en, et; a, prp. i, til, pada, 
om; to be a bed, vere i Seng; so 
much a weék, faa meget om gen, 
Abacist, s. En, fom regner, 
Aback, ad. tilbage; Saf; to lay -, brafe 
Seif) bat, onet Hoved{myffe, ¢. 
Abacot, s. Sage fongelig Hue, n.3 tor 
Abaction, s. Bortferelfe af Oveg, n.; 
O.vegran, ¢. 
Abactor, s. O-vegraner, x. 
Abacus, s. SRegnebret; Selvffab, ¢.; 
DOverdeel af en Pille, n. 
Abaft, ad. bagud, agterud; s. Sagftavn, x. 
Abaisance, s. Buf, ¢.; Underdanighed, x. 
Abalienate, v. a. afhæende, fælge; fjerne, 
bortvenbe. (falg, ¢.; Fiernelſe, n. 
Abalionation, s. Å enbelie, n.; Bort- 
Abandon, v. a. overlade, forlade, give til 
pri overgive, opgive. 
Abandoned, p. og a. overfabt, forladt, 
opgivet; fordærvet, ryggeslos. 
Abandoner, s. &n, fom forlader el. foigter. 
Abandonment, s. Forladen, Opgivelſe, 
Afftaaelie, n. ‘ 
Abannition, ⸗. Sanlyéning af Landet 
form. begaaet Mord, 9. 
Abarcy, #. Umettelighed, x. 
Abare, v. a. blotte, aftage et Deke; 


opdage, . Led, ¢. 
Abarticulation, s. Knoffelforbinbelfe, w.; 
Abase, v. a. lade tage ned; ſtryge (Flag); 
orringe; ydmyge. 
Abasoment, s. Fornedrelfe, Forringelfe, 
pmogelfe; Modleshed, x. 
ash, ov. a. gjøre undfelig, beffæmme; 
beftyrtje. hed, Stamfuldsed, wn. 
Abashmont, s. Deftemmelfe, Forlegen- 
Abate, v.a. nebdfeerte, nedflaae, formindffe ; 
flane af; eftergive; nedrive, fuldlafte; be- 
tage Modet; o. w. aftage i Sterrelfe, 
Storte ef. Gyldighed. 
Abatement, ss. Formindffelie, Forrin- 
Søe; Aftagen, n.; Afflag, t.; Redflagens 
3 Ophevelfe (af en Dom), n. i 
Engelſt⸗Danſt Ordbog. 2 


Abater, s. Forringer, Formindſter, Dem⸗ 


er, 2. 
abating, s. Afflag, 2.3 Formindflelfe, 2. 
Abatis, s. Sorhugning, x. 
Abator, s. wlovlig Anmasfer af Andens 
Giendom, 2. 
Abatade, s. forringet Gag, n. 
Abatures, s. pl. Spor af vilde Dør, 
nedtraadt Sræé, &. 
Abb, abbwool, s. Rendegarn, t.; Kjæbde, a. 
Abba, s. Abba (Fader). 
Abbacy, 3. Abbeds Embede, t.3 Abbed⸗ 
værdighed, x. 
Abbat, s. Abbed, a. 
Abbatial, a. hørende til et Abbedi. 
Abbess, s. Abbedisfe, n. 
Abbey, s. Abbedi, Kloſter, t.; Kloſter⸗ 
firfe, 2. -. — [leege, a. 
Abbot, s. Abbed, 2.3 - surgeon, Livs 
Abbotship, s. Abbedverdighed, 9.3 Ab- 
beds Embede, £. 
Abbreviate, v. a. forforte, afforte. 
Abbreviation, s. Forfortelfe, Affortning, n. 
Abbreviator, s. Forforter ; Excerperer, ss. 
Abbreviatory, ad. forfortente, 
Abbreviature, s. forfortelfe, Forkort⸗ 
ning, ».; Udtog, ¢.3 Abbreviatur, 2. 
Abbrochment, s. Borttagen forud, For- 
griben, ».3 Forljøb, ¢. 
Abdicant, a. fratreebende, refignerende. 
Abdicate, v. a. fratræde, nedlægge, ope 
ait v. a. refignere. 
Abdication, s. §rafigelfe, Opgivelſe, 
ratræden, Aftakkelſe, Refigneren, a. 
Abdicative, a. indeholdende en DOpgivelfe 
el. Frafigelfe 
Abditive, a. ſtjulende. 
Abditory, s. Gtiufefted. ¢. 
Abdomen, s. Bug, #.3 Underliv, ¢. 
Abdominal, abdominous, a. hørende til 
Unberlivet, angaaende ſamme. 
Abduce, v. a. fraffile, fonbre; føre bort; 
drage bort fra, fende. 
Abducent ,.c. træffende tilbage fratræl⸗ 
@ , 4 


44X36 


2 Abd 


Abduction, s. Dortferelfe, Afledning; 
Slags Beviisferelfe, a. 

Abdactor, s. Muftel, fom træffer tilbage; 
Bortforer, a. 

Abear, v. a. bere fig ab; to - one’sself, 
opfere fig, tee fig. 

Abearance, s. Abfærd, Opferfel, a. 
Abecedarian, s. elementar Lærer, Lærer 
i de forſte Grunde; Abcpog, m. 

Abed, a. i Geng, til Gengé; brought -, 
ib Barfelfeng, Ovid- Poppel ' 

el-tree, s. Hvid- Poppel, a. 

Aberdawine, s. Ciégen, a. 
Aberrance, aberrancy, s. <Afvigelfe, 
Wildfarelfe, Yrring, m. 

Aberrant, a. afvigende, vildfarende, vild. 
Aberration, s. Afvigelfe; Bildfacelfe; 
Irgang. 2. i 
Aberring, a. afvigende, vildfarende, 
Aberruncate, v. a. oprytte med Rob, 
udrydde. 

Abet, v. a. ophidſe, opcegge, tilſtynde; 
tage Parti. 

Abetment, s. Ophidfelfe, Opeggelfe, Til⸗ 
ſtyndelſe, Underftortelfe, x. 

Abettor, abetter, s. Opbhidfer, Til- 
fonder, Menftyldig, Hicelper, s. 

Abeyance, s. fforventning om at er» 
holde hiemfaldne Ting, n.; in -, ledig, 
vafant. [fondre. 

Abgregate, v. a. adſtille fra Hiorden; 

Abgregation, s. Gonbdring fra Øjorden, n. 

Abhor, v. a. afſtye, bade, ringeagte. 


Abhorrence, s. Affty; Bederftyggelighed, - 
[med (t 


(to). 
uforenelig 


Reammelighed, vs. 
Abhorrent, a. aſſtyende; 
Abhorrer, s. fooren Fjende, n. 
Abide, v. n. (abode, abode), blive, fors 
blive; boe; urholve, udftaae; taale; - in 
sin, fremture i Synd, 
Abider, s. Snbdvuaner, a. 
Abiding, a. forblivende; s. Bliven, Ved⸗ 
varen, Beftaaen, a.; Orholb, £. 
Ability, s. Gone; Duelighed, Dygtighed ; 
pl. Aantégaver, nm. 
Abintestate, s. Arving efter en Afoed 
uden Ceftament, mn. 
Abject, a. flet, foragtelig, Tav, nedrig; 
s. foragteligt, nedrigt Mennefte, £. 

ect, v. a. forlafte, foragte, bortftede. 
Abjectedness, s. Nedrighed, Nederdrægs 
it Forvorpenhed, n. 
Abjection, s. Nederdrægtighed, Nedrig⸗ 
bed, Yomoygelfe, vn. 
Abjectly, ad. lavt, nedrigt. uværdigt, 
Abjectness, s. Lavhed, Nedrighed, Nes 
derdreegtighed, ss. 
Abjadicate, o. a. frafjende, frademme, 
Abjugate, v. a. frigiere, Jefe af Aagei. 
Abjuration, s. Affowrgelfe, a. 


BAL at 


Abo 


Abjares ©. &. affoerge; giere Affald paa, 

afige fig. 

ADjoroment abjuring, s. Affocrgelfe, 

rafigel{(e, s. 

Ablactate, v. a. afvænne (fra Bryftet); 
atfuge (Slagé Podning). — 
Ablactation, s. Afvænning fra Bryfters 
+e fgning (Slags Podning), n. 
Ablaqueation, s. Treeredderé Opgrav⸗ 
ning cf. Blorrelfe, x. 

Ablation, s. Borttagelfe, Berovelſe, n. 
Ablative, s. Ublativ, ¢.; a. borttagende, 
Able, a. dygtig, duclig; ſtillet til; to be 
-, at vere iftand til, at funne, 

Able, v.a. fatte iftand til; indeftaae for. 
Able-bodied, a. {tart af Legeme, haardfor. 
Ablegate, v. a. affende, delegere. 
Ablegation, s. UAffendelfe, Genvelfe, a. 
Ableness, s. Dygtighed, Kraft, Cone, a. 
Ablepsy, s. Blindhed; Forblindelfe, Uagt- 
fombed, 1. 

Ablet, s. Dvidling, ». 

Abligate, v. a. aflofe, loſe fra. 
Abligation, s. Løsning, Aflesning, a. 
Abligurition, #. Yppighed i Levemaade, 
Odſelhed, a. 

Ablocate, v. a. bortleie, bortforpagte. 
Ablocation, s. Bortleining, Bortforpagt- 


ning, A. 
Ablude, v. w. afvige fra, itfe pasfe til, 
Abluent, a. aftoende, renfende.  . 
Ablution, s. Uftoning, Afvaftning, Rens⸗ 
ning, n. 
Abnegate, o. a. negte, fornegte. 
Abnegation, s. Negtelfe, Fornegtelfe, a. 
Abnegator, s. Fornegter, x. 
Abnodation, s.Tretnafters Borthugning,s. 
Abnormity, s. Alvigelſe fra det Regel⸗ 
meesfige, Uregelmesfighed, Vanſtabthed, a. 
Abnormons, a. uregelmeéfig; vanfor, 
Aboard, ad. ombord. 
Abode, s. Opholdsfted, t.; Bolig, x. 
Abode, v.a. og n. forudfige, bebude, varsle, 
Abode, part. af abide. 
Abodement, aboding, s. Bebubelfe, 
orudfigelfe, a.; Barfel, £. 
Abolish, v. a. afftaffe, ophave, tilintetgiere. 
Abolishable, a. fom fan afffaffed el. 
ophævet. intetgierer, 2. 
Abolisher, s. Ophever, Afftafter, Til- 
Abolishment, #. Opbevelfe, Afftatfelfe, 
Tilintetgiorelſe, n. 
Abolition, s. Ophevelfe, Afſtaffelſe, +. 
Abolitionist, s. Fiende af Slavehandelen, 
Mibcider paa Afftaffelfen af famme, 2. 
Abominable, a. afftyelig, vederſtyggelig. 
Abominableness, s. Aſſtyelighed, a. 
Abominably, ad. afſtyeligen. 
Abominate, v. a. afftye, bere Afſty for. 
Ahomjnation, s.2ffty, Bederityagelightd,n. 





Abroach, v. a. ft 


s 


Abo 


Abord, o. ». fomme nær til, nerme fig 
til; tiltale; s. Nermelſe, Tiltale, n. 

Aboriginal, a. oprindelig. i 

Aborigines, 2. pi. et Lands oprindelige 
Bebvere, wn. | 

Aborsement, 8. for tidlig Nedfomft, n. 

Abort, 'v. n. føde i Utide; abortere, 

Abort, s. utidigt Fofter, £. 

Ab ortion, s. Fodfel i Utide, x. ; Misfofter, £. 

Abortive, a. utivig, umoden; forulyftet; 
s. utidiat Fofter, ¢. 

Abortively, ad. utidig, umobdent, 

Abortiveness, s. utidlg Fedfel,n.3 Vans 
el o t. 

Abound, v. n. være i ftor Mængde, have 
Leverton af Cin, with). 

Abounding, s. Overflod, x. 


About, psp. omtring, t, 608, ved; hen⸗ 


ded; angaaende; ad. omtrent; to bring -, 
udrette; all -, overalt; to be -, være 
tfard med; to come -, foranbre fig; to 
go - a thing, tage fat paa Noget for at 
iværffætte det. 
Above, prp. oven, oventil, ovenfor, ovens 
paa; over, mere end; - all, fremfor Alt; 
from -, ovenfra; to get -, overgaae. 
Aboveboard, ad. aabenlyft; uven Falſt⸗ 
bed; uden Fare. 
Aboveground, ad. ilive, paa Jorden. 
Abracadabra, s. Abrafadabra (en Deres 
. formular). £. 
Åbrade, v. a. afftrabe, afflide ved Gnidning. 
Abraid, v. a. opvæffe, 
Abrasion, s. Afftrabning, Afflioning, n. 
Abreast, ad. ved Siden af hinanden, 
ligeoverfor bverandre. 
Abrenunciation, s. Fraſigelſe, m. ; Aflald,t. 
Abreption, s. Bortferelfe, Bortrivelfe, x. 
Abreuvoir, s. Banbdingafteb, t.; Forbindelfe 
mellem Green i en Bygning, n. 
Abridge, v. a. forforte, gjøre kortere, 
ſammendrage, indffrente, 
Abridged, a. forfortet. 
Abridgement, s. Forlortelſe, a.; fort 
Udtog, Gammenbrag, £. [cerpter, n. 
Abridger, s. Forforter, Forfatter af Er- 
« mittee Sat iffe Hul paa; a. fom 
er er et Hul paa; to set -, aftappe; 
udbrede. Paa; Mappe; 
Abroad, ad. ude af Hulet, ude i Byen, 
udenlands; overalt; at home and abroad, 
hjemme og ude; to set -, udbrede, bes 
Hiendtgfere ; to get -, blive betjendt, 
Abrogate, v. a. afffafie, ophæve. 
Abrogation, s. Afſtaffelſe, Ophævelfe, x. 
Abrood, ad. rugende; to sit -, ruge, 
brook, v. a. taale, deie, 
Abrupt, a. pludfelig, afbrudt; ujevn 3} 0.6. 
afbryde, forftyrre; s. Afgrund, =. 
Abruption, s. Afbrydelfe, ».; Brud, s. 


Abs 3 


Abruptly, ad. en pludfelig, afbrudt 
Dee me ft hed, Overilelfe, a. 
Abruptness, s. pludjelig Afbrydelſe; Hef- 
Abscess, s. Byld fuld af Materie ; Svulſt, v. 
Abscind, v. a. afftiere, afbraælle. 
Absciss, s. Affnit, £. ; Abfcisfe, v. 
Abscission, s. Afſticrelſe; Ophevelfe, m. 
Abscond, v. a. ftiule, delge; ©. n. fljule 
fig; gane fin Bei. 
Absoonder, s. En, fom fljuler fig: 
Absconding, 8. Hanbdlingen at ftiule fig, 
Stiulen, n. 
Absconsion, ⸗. SHjulen, Bortoang. m. 
Absence, 8. Fraverelfe; Sinde Adſpre⸗ 
delſe, mn. 
Absent, a. fraværende; adfpredt, 
Absent , v. a. bortfierne; ©. mn. undvige, 
løbe bort, 
Absentaneous, a. fraværende. 
Absentee, absenter, s. Fraværende; 
fn, fom opholder fig udenfandé, - 
Absentment, s. Fraverelfe, n. ” 
Absinthian, a. mafurtagtig. 
Absinthiated, a. blandet med Malurt; 
biter, beeſt. 
Absinthium, s. Malurt, a. 
Absist, v. a. afftane fra, forlade, ope 
høre med. 
Absolute, a. uindffrænfet, ubetinget, uafs 
bængig, fri, fuldfommen, fuldendt. 
Absolutely, ad. ubetinget, aldeles, ganffe ; 
udtryffelig. 
Absoluteness, s. uindftrænfet Magt; 
Fuldtonmenhed; Uafhængighed, nm. 
Absolation, s. Syndernes Forladelſe, 
Aflad Fritiendelſe, n. (Synd). 
Absolutory, a. fritjendende; forladende 
Absolvatory, a. fritiendende. indehol- 
Dende Frefindelfe. Lende, abfolvere, ~ 
Absolve, v. a. friffende, forlade; fuld⸗ 
Absolver, s. frifinder, frifjender. x. 
Absonant, absonous, a. ildelydende, 
ſturrende; urimelig, abfurb. . 
Absonate, v. a. Pave Afſty for. 
Absorb, v. a. intfuge, fluge, inddrikle. 
Absorbed, absorpt, a. opflugt; -ed in 
thought. fordybet « Tanker. 
Absorption, +. Indſugen, Snbdbdriffen, 
Opflugen, n. . 
Absorptive, a. indſugende. 
Abstain, 0. n. afholde fig. 
Abstemious, a. afholden, maadeholden, 
— [ebrueligen. 
Abstemiously, ad. med Maadeholdenhed, 
Abstemiousness, s. Maadeholdenhed, 
Afholvenhed, a. 
Abstention, s. Afholden fra, n.; Forbubd, ¢. 
Absterge, absterse, v. a. afvifte, renfe, 
affere. (Afforingsmiddel, £. 
Abstergent, a. renfende, afferende; s. 
. i" 


å Abs 


Abstersion, s. Renéning, Renſelſe, Af⸗ 
fering, m. 

Abstersive, a. renjenbe, afferende. 
Abstinence, abstinency, s. Afholden⸗ 
bet, afte, m. [ Nubelfe. 
Abstinent, «a. aſhelben, maabeholben t 
Abstorted, a. afnodt aſtvungen. 
Abstract, ©. a. offontre, ubjtille, abſtra⸗ 
bere; ubdbrage; bistillere. 

Abstract, a. afjonbret, abjiraberet; abjtratt, 
Abstracted, o. ubdjondret, [uttret ; abjtrate; 
abſpredt, woomertjom, 

Abstractedly, ad. pan en abjtratt Maade; 
bunfelt, wforttaceligt, 

Abstractedness, s. Miftralihed, Afſon⸗ 
bring; Starpfindighed, mm, 

Abstraction, +. Ufſondring, Abſtraktſon; 
Adſpredelſe, vm. 
Abstractive, a. afſontrende, abjtraberenbde. 
Abstractively, ad. paca en affonbdrenbde 
Maare. [belt ligefrem. 
Abstractly, ad. abjtratt; ubjonbret; ſim⸗ 
Abstractness, s. Abſtrakthed, Ajjondring, 
Spibspindighed, nm, 

Abstricted, a. loé, ubunben. 
Abstringe, v. a. [wébinte, Tone, 
Abstrude, v. «. ubjtere, bortſtebe. 
Abstruse, a. ftjult, forborgen; dunkel, 
uforiiaarlig. [ taaelighed, Dunkelhed, m. 
Abstruseness, abstrusity, ==. Uſor⸗ 
Absume, v. a. fortære litt efter lidt; 
tilintetaiere. 

Absurd, «. urimeliq; enfolbiq; abjurb, 
Absurdity, s. Urimeliahed, Abſurditet, 2. 
Absurdly, ad. urimeligen, abjurtt. 
Absurdness, s. Urimelighed, Taabeligheb,n. 
Abundance, s. Dverflotightd, forlænge, n. 
Abundant, a. overflerig, rigelig. 
Abundantly, ad. overfletigen, rigeligt, i 
ſtor Mangte [nelfe, 2. 
Abuse, =. Misbrug; Forförelſe; Forhaa⸗ 
Abuse, v. a. misbruge; forføre, bebrage ; 
udſtjelde. 

Abuser, s. Misbruger; Forforer; Be⸗ 
brager; Wrefficnder, n. 

Abusive, a. misbrugende ; forførende, bes 
dragende ; fornermelig, utfifelbende. 
Abusively, ad. ved Misbrug, ved For 
ferelfe; paa bedrageriſt Maade. 
Abusiveness, s. Stjiendeſyge. Spotte(yge,s. 
Abut, v. n. ſtode til, grændſe til. 
Abutment, s. Tilgrendéning; Gammen- 
feining, n.; Greendfeftiel, c. 

Abuttal, s. Grenbdfeffie!, £. 

Abyss, abysm; s. Afgrund, a.; Dyb, 
Svalg, t. 

Abysmal, a. bundles, grundlos, dyb. 
Acacia, s. Afacietre, ¢. 

Academian, s. Medlem af et Alademi, 
5 WAlademift, n. 


Acc 


Academio, academical, a. hørende til 
et Afabemis afademiff, ‘ 
Academician, s. Afademifer, Alademiſt, n. 
—— s. Alademiſt, alademiſt Fi⸗ 

ofof, 2. 
Academy, s. Alademi, t.; Hoiſtole, n. 
Acanaceous, a. tornet. 


Acanthus, s. Bjorneflo (Urt), n.; Lov⸗ 


vært (om Overdelen af en Gaile), ¢. 
Acatalectio, s. fuldendt Bers, £. 
Acataleptic, a. ubegribelig. 
Acaulous, a. uden Stengel, i 
Accede, v. a. lomme til, gaae hen til, 
tiltræde; indlade fig; ſamtykle i. 
Accelerate, v. a. fremflynde, ſtynde paa, 
drive paa. 
Acceleration, s. Fremſtynden, Paa⸗ 
ftynden ; tiltagende Haftighed, x. 
Accend, v. «. antænde. teendelig. 
Accendible, a. fengelig, brændbar, ans 
Accension, s. Antendelie, n. 
Accent, s. Accent, Tonetegn; Betoning ; 
Tone, n. {cents betone. 
Accent, v. a. accentuere, betegne med Ace 
Accentor, s. En, fom fynger ferfte Stemme 
(i en Concert). 
Accentuate, v. a. accentuere, betegne 
med Accent; meddele Betoning, 
Accentuation, s. Accentuering, Betoning,». 
Accepts v. a. mobtage, antage, tage Dens 
yn til. 
Acceptability, s. Antagelighed, n. 
Acceptable, a. antagelig, bebagelig. 
Acceptableness, s. Antagelighed, x. 
Acceptance, s. Antagelſe, Modtagelfe, 
Beſtyttelſe, a.; Bifald, 8. , 
Acceptation, s. Modtagelſe, Antagelfe; 
Mening, Betydning, x. 
Accepted, a. antagen ; afgjort. 
Accepter, s. Antager; Acceptant, x. 
Acceptilation, s. Modtagelſes⸗Beviis, 
Ovittering, Gjaldseftergivelfe, sn. 
Acception, s. Optagelfe, gunftig Mod⸗ 
tagelie, ag Betydning, a. 
Access, s. Adgang, Tilgang, 9.3 Anfald 
af Sygdom, ¢. 
AccesSariness, s. Deeltagelſe i en Breve, 
Deelagtighed i famme, x. 
Acces8ary, a. deelagtig, medſtyld 
Accessarily, ad. deelagtigen ; dertil, derhos. 
Accessible, a. tilgængelig, tilncermelig; 
meddelelig. 
Accession, s. Tilkomſt; Tiltræbelfe; 
Tilvært, n.; pl. Tillæg, 1.; Formerelfe, n. 
Accessorily, ad. i §orbigaaende, derhos. 
Accessory, a. fommenbde dertil, unbder- 
ordnet, bdeelagtig; s. Deeltager; Bifag, 
Biting, n. 
Accidence, s. lille Groglere, Begyndel- 
fesgrunde af en faabdan, n. 





Acc 


. Accident, s. Heendelſe, n.; Tilfælde; 
um, t.; ulyfttelig Tilbragelfe, 1.5 by 

ændelfesviig. 

Accidental, a. tilfældig, uvæfentlig, 

Aocidentally, ad. tilfældigen. 

Accidentalness, s. Tilfældighed, a. 

Aocipient, s. Modtager, n. 

Accite, v. a. indfalde, indſtevne. 

Acclaim, v. a. tiltaabe, meddele Bifald, 

Acclaim, s. Bifald, Bifaldéraab, ¢. 

Acolamation, s. Tilraab, Bifaldsraab, 

Froderaab. ¢. [ Bifald. 

Acclamatory, a. tilraabenbde, givende fit 

Acclive, a. opadftigende, fteil. 

Acclivity, s. opabdftigende Terrain, ¢.3 

fteil Gtrent, Steilbed, x. 

Acclivous, a. fteif, gaaende opad, hæs 

vende fig. 

Accloy, v. a. overlædfe, overfylde, ftoppe, 

Accoil, v. a. giore Stei. 

Accolade, s. 


mfavrelfe, ».3 Ridderſlag; 
Snvffamringstegn, ?. 
Accolent, s. Grondfebeboer, Nabo, x. 
Accommodable, a. anvendelia, denfigté- 
meéfig, paciende, beqvem; fom let af⸗ 
giores el. bilægge. i 
Accommodate, v. a. giore pasſende. 
tilpagfe; Tempe efter; bilægge; hjælpe ud 
af; v. n. vasſe, fvare til. 
. Accommodate, «a. paégfende, beqvem, 
foarenne til. Maade, beqvemt. 
Accommodately, ad. paa en pasfende 
Acocommodateness, s. Pasſelighed, Be- 
qvembed, #._ i ; 
Accommodation, *. Tilpasning; Bi» 
leggelie; Overeenskomſt, n.; Forlig, £.; 
PHeqvembed Reqvemmeliahed. n. 
Accommodator, s. Anordner; Leder; 
Bifægyer, Wæyler. n. 
Accompanter, s. edfager; Omgangsven; 
Feelle: Meriyiller, a. 
Accompaniment, s. fedfagelfe, m.; Al⸗ 
fomragnement, rs. 
Accompany, v. a. ledſage, gefeibe; uns 
derholde med Selſtab, følge 3 tftemme; 
o. n. forene fig med. 
Accomplice, s. Deelagtig. Medſtyldig. x. 
Accomplish, v. a. fulbbyrder udfylde, 
opfylde: udfere, uddanne, fmoffe; opnaae. 
Accomplishable, a. fom lader fig fulde 
fore el. fuldende.  . 
Accomplished, «a. dannet, fuldfommen, 
fuldendt, talentfuld. [Fulbbyrder, n. 
Accomplisher, s. §ulbforer, Fuldender, 
Accomplishment, s. Fuldbyrdelſe. Fulb- 
endelfe, Uddannelſe; pl. Gaver, 2.3 Tae 
Tenter. #.3 RKundffaber, 2. 
Accompt, f. account. 
Aocord, s. Aftord, Samflang, Overeens⸗ 
ſtemmelſe, Enighed, a,; Forlig, £. 


Acc 5 


Acoord, o. a. bringe til at famftemme; 
forene, forlige; bilægge; v. ». Tomme 
overeens. 
Accordable, a. overeensſtemmende. 
Accordance, acoordancy, s. Overeens- 
ftemmelfe, n.; Forlig, Benffab, ¢. 
Accordant, a. overeensftemmende, 
Accordantly, ad. i Overeensftemmelfe 
med; villigen. . 
Accorder, s. Forliger, Hjælper, Tilhenger,n. 
According, prp. tfelge, efter (to); @as, 
efterfom, faabidt fom; to go - to, at 
rette fiq efter. [derefter. 
Accordingly, ad. oveteensftemmende med, 
Accorporate, v. a. optage i et Game 
fund, indlemme. (være ner veb. 
Accest, .v. a. nærme fig til, tiltale; v. n. 
Accostable, a. fom man Tet faaer itale ; 
omgængelig. i 
Account, s. Regning; Beregning, .; 
Regnftab, s.; Beretning, Medseletie, Fore 
tælling; Efterretning ; Grund, Vurdering, 
n.; to give -, aflægge Regnffab; to 
keep -, fore Regning ; to settle -, af⸗ 
flutte Regnffab; on - of, paa Grund af; 
upon no -, paa ingen Maade; men of -, 
anfete Mænd. ' 
Account, v. a. beregne, giore Regnſtab, 
regne; anfee, agte; mene; anvife; to - 
for. gisre Regnffab for; to - of, agte, 
vurdere; to - to, anvife (til Ens Tjeneſte). 


| Accountable, a. anfvarfi 


Accountness, 8. Ynfvanlighed, n.; Ans 
var, f. 
Accountant, a. anfvarhavende; s. Regn» 
flabéterer, Regnemefter, x. 
Accouple, v. a. parre fammen, forbinde. 
Accouplement, s. Parring, Forbindelfe, n. 
Accourage, v. a. færte Mod i, opmuntre. 
Accourt, o. a. underholde, beverte. 
Accoutre, o. a. ubrufte, udmundere; 
imofte, udftaffere. Prydelfe, nm. 
Accoutrement, s. Udruftning; Dragt; 
Accredit, v. a. bringe i Unfeetfe ef. Kredit. 
Accredited, a. anfeet, betroet. 
Accrescent, a. tiltagende, vorende 
Tilfeetning). [ffylning, 2. 
Accretion, s. Tilvært; Vilfeming; Op- 
Accretive, a. tiltagende, vorende. 
Acorimination, s. Beffyldning; Bebrei⸗ 
elle, n. 
Accroach, v. a. træffe til fig med en 
Krog; bemæatige fig, tilvende fig. 
Accroachment, s. Bemægtigelfe, 2.5 
Andareb, ¢. [gode; opftaae. 
Accrue, v. a. tiltage, vore; lomme til- 
Accrument, s. Tilvært, Tiltagen, Fors 
egelfe, a. [ligge tilbords. 
Accubation, s. be Gamles Maade at 
Accumy, v. n. ligge tilbords, 


øm, 
bd 
nr 
i ~ 


feielig. © 


tudentersamfundet. 


S 


6 Acc 


Aocumbent, a. liggende, læenende til; 
s. En, fom er tiibarb8. fig til; 


‘Accumulate, ©. a. fammenbobe, op- 


dynge; tiltage, [dyngen; Dynge, n. 

Accumulation, s. Gammenbsbning Op⸗ 
Accumulative, a. ſammendyngende, for⸗ 
merende. forøgende. 

Accumulatively, ad. hobeviis, i Dynger. 
Accumulator, s. Ophober, Opbdynger; 
Foppaer, n. [Rigtighed, 2. 

Accracy, s. Ombyggelighed, Neiagtighed, 
Accurate, a. neiagtig, rigtig, omhyggelig. 
Accurateness, s. Roiaghigher, Rigtighed, 
Punttlighed, n. 

Accurse, v. a. forbande, afffye. 
Accursed, a. forbandet, fordømt; ryg⸗ 

eslos. 

Accusable, a. laſtvcerdig, dadelværdig. 
Accusant, s. Dadler, Anflager, n. 
Accusation, s. Antlage, Beftyloning, x. 
Accusative, a. anflagende, bablende; s. 
Affufativ, t. anflagenbe Maade. 
Accusatively, ad. paa en dadlende ef. 
Accusatory, 4. anklagende, dadlende. 
Accuse, v. a. anklage; dadle; beſtylde. 

Accuser, s. Anflager, n. 

Accustom, v. a. vænne til; 0. n. være 
vant til, pleie; - one’s self, v. pr. 
vænne fig til. ' 

Accustomable, a. fæbvantig, 
Accustomably, ad. fædvanligviig, ofte. 

Acoustomance, s. Bane, Gæbdvane; Veb- 
ægt, n. 

Accustomary, a. ſædvanlig, jevnlig. 

Accustomed, a. fædvanlig, jevnlig; brus 
gelig; vant til. 

Accustomness, s. Gæbdvane, x. 

Ace, s. Es (i Kort), 2.5; Whetydelighed, 
ringe Værdi, n.; not an -, ikke det Mindſte. 

Acephalous, a. hovedløs. 

Acerb, a. beeff, bitter; ftreng. 

Acerbate, v. a. gjøre beet el. bitter; 
v. n. blive beeff ef. fuur. 

Acerbity, s. Beefthed, Starphed, Suur⸗ 


MI heb, Strenghed, n. 


Acervate, ov. a. opbobe, ſammendynge. 
Acervation, s. Opdyngen, Sammenhob⸗ 
ning, 2. obet. 
Acervots , acervose, a. opbynget , op⸗ 
Acescency, s. Suurhed, Slarphed, a. 
Acescent, a. fuuragtig, fyrlig, ſtarp. 
Acetose, a. cbddifefuur, ffarp. 
Acetosity, s. Gyrlighed, n. 

Acetous, a. fuur. 

Acetum, s. Biineddife, x. 

Ache, s. Gmerte, Pine; Fare, n. 

Ache, v. m. {merte, giere ondt, verte, pine, 
Achievable, a. ivertfettelig, udførlig. 
Achievance, s. Ubdferlighed, Iverkſcette⸗ 
lighed, 2. * 


~ 


Acq 
Achieve, v. a. udføre, ivcrtfette, fuld⸗ 


ende. 
Achiever, s. Udfører, iain Vile 
enbebringer, #. Fulbdendelfe, n. 
Achievement, s. Bedrift, Jværlffættelfe, 
Aching, s. Smerte, ».; a. fmertefuld. 
Achor, s. Skurv hos Vern, Arye, n. 
Achromatic, 4. adromatiff, farveløs. 
Acid, a. {uur, ffarp; s. Gyre, n.; ni- 
trous -, Galpeterfyre, s. 

Acidity, s. Guurbed; Skarphed, n. 
Acidness, s. Gyre, Guurhed, a. 
Acidulate, v. a. gjøre {uur el. ſyrlig. 
Acidulous, a. forlig. 

Acinaciform, a. fabelformig. 

Acinous, a. fornet (om Bær). 

Acknow, v. a. tiende; tilftaae, erkjende. 
Acknowledge, o. a. erffende; beliende; 
paaffjenne. . 

Acknowledgment, s. Betiendelfe; Er⸗ 
tiendelfe ; Ertfendtlighed, n. 
Acknowledging, a. erfienbdtlig. 

Acme, s. Spids, Top; Rrifis, x. 


| Acolothist, acolyte, s. Sirlebetjent, 


Klotker, Diatonus, n. 

Aconite, s. Ulveurt, Gifthette; Gift, ». 
Acop, ad. paa Toppen, paa Spidjen, 
høit oppe, 

Acorn, s. Agern, Olden, a. 

Acorned, a. fedet med Orden. 

Acosmy, s. Magerhed, Blephe n. 
Acoustic, a. acbuſtiſt, vedfommende Ho⸗ 


relfen. 
Acousties, s. pl. Lydlære, Acouftif, 4.; 
Hereorganer, Midler imod Tungharighed, s. 


Acqtaint, v. a. gisre beliendt, give Ef⸗ 
terretning; to - one with something, 
underrette En om Noget. 
Acquaintance, s. Seffenbdtffab, Kiend⸗ 
flab, .; Betjendt, n. 

Acquainted, a. betiendt, øvet i. 
Acquest, s. Erhvervelfe, 2.3 Erhverv, ¢. 
Acquest, v. a. erhverve ved Kjob ef. Gave. 
Acquiesce, v. n. være tilfreds med, finde 
fig i, lade fig neie med, antage. 
Acquiescence, acquiescency, s. Ind⸗ 
vilgelfe, Lilfredshed med, Antagelfe, x. 
Acquiescent, a. erflcerende fg tilfreds 
med Noget, indvilgende i Noget. 


_| Acquirable, a. fom man fan erhverve el. 


forffaffe fig. forffaffe fig, erholde. 
Acquire, v. a. erhverve, erhverve fig, 
Acquirement, s. Grbvervelfe, erhvervet 
Kundſtab ef. Feerdighed, 2. 

Acquirer, s. Erhverver, a. 

Acquiry, s. Erhvervelſe, 2. 

Acquisite, a. erhvervet, opnaaet. 
Acquisition, s. Grhvervelfe, Erholdelſe, 
Tilegnelfe, 2. 

Acquisitious, a. erhvervet, erholdt, lært. 


Acq 


Aocquisitive, a. erhvervet, 


Acquit, rv. a. frifinbe, Leélabe, frigisre; 
Ibe fin 
frigisre | 


afbetalez to - one's self, opfy 
Forpligtelie; fille fig ved (of); 
- fig for (from). _. FRedlabelfe, ax. 
Acquitment, +. ffrigierelfe. Frifindelſe, 
Acquittal, s. Frifjenbelfe, OSvittering, mn. 
Acquittance, s. Frifindelſe, Ovittering, n. 
Acrasy, #. Umoaabelighed, n. 
Acre, s. flabemaal; en Dags Pleielant, 1. 
Aored, a. eienbe Mgerfanb. 
Acrid, a. ffarp, bitter, bibenbe. 
Acrimonious, a. ffarp, bibenbe, cetfende. 
Acrimontousily, ad, pan en ffarp, bitter 
el, bidende Maabe. 


Acrimoniousness, +. Sfarphed, Bitter- 


bed, bidende Eqenffab, n. 
Acritade, acrity, s. bitter Smag; Bit- 
terhed; Gfarphed; Gtrenghed, m. 


Acroamatic, -al, a. hemmelig, inbviet i 


My fterier. [gang og ombenbt. 
Acronycal, #. flaaende op ved Solned= 
Acrospire, v. nm. ER frem; #. §refpire, n. 
Acrospired, a. {pirenbe, | 
Across, ad. tverdover, forsviid; prp. 
toeré igjennem. 
Acrostick, s. Navnebigt (hvid Begynder» 
ſesbogſtaver banne et Navn), 2. 


Acrostically, ad. i Form af et Nabne- 


vig, fom et Utroftidon. 

Act, v. a. handle, tilffynbde til, fætte i 
Bevegelie; agere; 2. m. handle, vir, 
fpilles to - a part, [pille en Rolle. 

Act, s. Gjerning, Danblen, Birtning, w. ; 
Optrin, ¢.; Alt; Beflutning, Forbandling, 
Difputats, n.; - of oblivion, MAmnefii, 
n.3 

in the very -, pac [riff — 

Action, s. Handling, Gierning, Firming; 
Geftus; Training, Featning, a.; Slag, 
t.3 Proces; Whktiec, m.j to enter, to lay, 
to bring an - against one, begynde en 
Gag imod En. 

Actionable, a. fom er under Anklage, el, 


fom der fan lagges an imob. 
Actionary, actionist, +s. Altionair, 
Mttiehaver, m. 


* Activate, v. a. fætte i Bevagelfe, 
Active, a. virffom; Tivlig, munter; praf- 
tiff; s. Mitivum, t. fi eb, 

Actively, ad. virffomt, attivt; med Sure 

Activeness, activity, ». Driftigheb, 
Virkſomhed, Ralfhed, x. 

Actor, s. Handlende, Altor, Gierningss 
mand; Stuefviller, x. 

Actress, s. Sturfpillerinde, n. 

Actual, a. VILS virkende; nubcrenbe, 

Actuality, s. Birfeliqhes, Tivéfvarenheb, nm. 

Aotually, ad. virfeligen, i Birteligheden, 

Actualness, ». Birtelight, Bished, n, 


- of settlement, Zronfelgeatt, n.; 


Add 7 


Actuary, s. Altuarius, Srotofolferrr, By⸗ 
ffriver, #2, 

Actuate, v. a. [ætte i Gang, brive paa, 
paaſtynde, Tobe; a. fat t Hang, brevet, 
opfipet. 

Actuation, s. vivfenbde Rraft, Virkning, 2. 
Actuose, a. meget briftig ef. virtfom. 
Acnate, v. =. gjøre florp, fterpe, ſpidſe, 
irre, — 
Acuity, s. Slarvheb, nm. 
Acoleate, aculeated, a. 
Brad, ſpids, pigget. 
Acumen, s. ffarp Db ef. Gpiba; 


befat med 
[{inbighed, x. 
tarps 


|Acuminate, v. a. givre flarp ef. ſpids, 


ferpe, fpibfe; v. mn. gaaer fpidé opabd, 
Acuminated, a. tilfpibfet, ffarp. * 
Acumination, «. Tilfpibéning, ſtarp 
Spids, n. | 
Acute, a. ffarp; fin; ſtarpſindigz hidſig 
(om Sogdom); ſtingrende (om Toner). 
Acutely, ad. med Gforphed; pan en 
ffarpfindiq Maade. 
Acuteness, s. Gfarpbed; Deftighed Com 
Shgtom); Starpfinbighed, an. 
Adact, v. a. drive til, winge til. 
Adacted, «. breven ef. toungen til, 
Adage, s. Orb{prog, t. 
Adagial, a. orbſproglig. 
Adagio, s. Mbagio, nm. 
Adagy, «. f. adage. 
Adam, s. Adam; Deeltager ef, Mebvider 
i Tyveri, m. 
Adamant, s. Diamant; Magnet, n. 
Adamantean, a. baard fom en Diamant. 
Adamantine, a. ſom er af Diomant, et. © 
hoarh fom Diamant; uoplefeliq. 
Adamite, s. “bamit, n. 
Adapt, v. a. afpadfe efter, inbrette, gjøre 
befoem ; anbenbe pad. 
Adaptable, a. anvenbetig, 
Adaptableness, +. Anvendeligheb, 1, 
Adaptation, adapting, adaption, s. 
Tilpasning, Ufpaéning, Anvendelſe, v. 
Adaunt, v. a. tame, tvinge, 
Adays, od. now -, nuomftunber, nutildags. 
Add, v. a. tillægge, tilfeie; vedfaie; bie 
brage til; abbere, fammenfegae, 
samoimate, v. a tage ely becimere. 
, vw. a. anfee, ol i i 
tilfienbe. BODE F965, Gate 
Adder, s. Hugorm Odberflange, x. 
Adderstung, a. bibt af em Hugorm, 
Addibility, s. Formereliqhed, m. 


| Addible, a. jom fan tillægget, formereé, 


Addice, «. Bebferere, maler, mn. 
Addict, ». a. beftemme til, bengive (fg) 
rif; flaae fig til} opoffre fig tif, 
Addictedness, :. Dengivenhed, n. 
Addiction, s. ‘engivenden, n.; Dang, ¢. 
Additament, s. Lilletning, m.; Tillæg, ¢. 


8 Add 


Addition, s. Tilfeining, Tilfeetning; Fore 
gaelfe; Abdition, s. ſtillagt, tilſat. 


Additional, a. fom tillægges el. forheies ; 


Additionally, ad. ved Tilfæming, fom 
Tilaift. [tilfoies. 
Additionary, a. fom fan tillægges el. 
Addie, a. tom, ufrugtbar; - egg, s. 
Rirdeg, 1. [fordærve. 
Addle, ©. a. gjøre tom el. ufrugtbar; 
Addlebrained, a. enfoldig; flygtig. 
Addleheaded, a. tomhovedet, dum, 
Addlepated, a. enfoldig, bum. 
Addoom, v. a. tilfjende, idomme. 


4 


Addorsed, a. vendt med Ryggen mod 


hverandre. 


Address, s. Henvendelfe; Tale til En; 


Adferd; Behænbighed, Fardighed; Ans 
viianing; Udftrift, Adresfe, m. i 
Address, v. a. henvende tif; tale til; 
ſtrive Anſogning til; lave, berede; iføre. 
Adduce, v. a. anføre (et Sted o. f. v.); 

fremføre. 

Adducent, a. tiltræffende. 

Adductble, a. fom fan anføres el. fremføres. 

Adduction, s. Anførelfe, Tiltcelning, a. 

Adductive, a. nedadbragende, 

Addulce, v. a. giore fod. 

Adeling, s. 2€tling, Gon af bet Byrd, #. 

Ademption, s. Dorttagelfe, Berovelfe, nm. 

Aden, s. Sirtel, 4. 

Adenography, s. Beffrivelfe af Rirtel- 
foagbed, 2. [agtig. 

Adenoid, adenose, adenous, a. firtel- 

Adept, a. erfaren, beſiddende Indſigt i en 
Tina. [erfaren Mand, mn. 

Adept, s. Adept, Guldmager, lærd og 

Adeption, s. Opnaaelfe, Erhveryelfe, x. ; 
opnaaet Goode, &. 

Adequate, v. a. gjøre lig; 0. 9. være lig. 

Adequate, a. foarende til, forholds⸗ 
mægfig, Tig. [foarende. 

Adequately , ad. forholbémesfigen, til⸗ 

Adequateness , s. Forboldemeesfighed, 
Rigtighed, n.3 pasfende Forhold, ¢. 

Adhere, v.n. Heæbe til; hænge ved; holde 
faft ved; bekjende fig til. 

Adherence, adherency, s. Bebhængen; 
Faftholden ved, Standhaftighed i fin Hen- 
givenhed, 2. 

Adherent, a. Mæbende til, hængende ved; 
s. Tilhænger, #. 

Adherer, s. Tilhænger, x. 

Adhesion, s. Setbhengen, Faftholden, 
Nerhengenked, n. 

Adhesive, a. tlæbende, vedhæongende. 

Adhesively, ad. med Bebhengenhed. 

pects s. Klœbrighed; Bedhen- 
genbed, n. 

Adhibit, o. a. anvende, gisre Brug af, 
benytte fig af, — 





Adj 


— —* s. Anvendelſe, Benyttelſe, 
rug, n. 
Adhortation, s. Formaning, Opmuntring, ». 
Adhortatory, 2. formanende, tilffyndende. 
Adiaphorous, a. ligegyldig; erflerende 
fia for Ingen af Parterne, neutral. 
Adiaphory, s. Reutralitet; Ligegyldighed, 
Upartifthed, 2. 
Adjacency, s. Narhed, Hosliggenhed, 
Tilqrendéning, s. 
Adjacent, a. nærliggende, hosliggende, 
tifgrændfende. 
Adject, v. a. lægge til, tilfeie, fætte til, 
Adjection, s. Tilfeining, Tilfætning, 
n.:; Tillæg, ¢. 
Adlectious, a. tilfeiet, tiflagt, fat til, 
Adjective, s. Tillægsord. Adieltiv, £. 
Adtectively, ad. fom Adiektiv. 
Adjoin, v. a. lægge til, tilfete; grændfe til. 
Adfoinant, a. tilarcendfende, tilfterende. 
Adjourn, o. a. opfette til en fenere Tid; 
udfeette. [til en vis Tid, x. 
Adjournment, s. Opfettelfe, Udfættelfe 
Adipocere, s. fedtagtig Masſe, n. 
Adipose, adipous, a. fedtet. 
Adit, s. Sntgang; Gang til en Grube ef, 
Mines Stolla (i et Biergver'), a. 
Adjudge, v. a. tifbemme, tilffende; dom⸗ 
fældet tilflace. [melfe, 2. 
Adindgement, s. Tiltiendelfe, Tildom⸗ 
Adjudicate, v. a. tifffende, tifbemme. : 
Adjudication,s.Lilkiendelfe; Sbommelfe,s. 
Adiument, =. Sielp, Biftand, n. 
Adjunct, «. forbunden, forenet med; efs 
terfeloendet », Lilfeining, Tilſats; Egene 
flak: Merbhielper, x. 
Adiunctly, ad. i Forbindelſe me. 
Adjunction, s. Tilfoining, Tirfætning, 
ni Zilleg, & [forbinbdende, 
Adjunctive, s. Tilfaté, #.3 a. tilfeiende, 
Adjunctively , ad. tilfeiende, forbindende. 
Adjuration, s. BSefvergelfe; Enéaffor- 
pring; Epéformular, n. [forbre Ed. 
Adjure, vo. a. befverges tage Gb; afs 
Adjurer, s. Befverger; Edsaffordrer, nm. 
Adjust, . a. ordne, gjøre tilrette; ude 
irvne, bilægge. i 
Adjuster, s. Ordner, Berigtiger, n. 
Adjusting, a. ordnende, berigtiqenbde. 
Adjustment, s. Ordning, Berigtigelfe ; 
Rilceagelfe; Afgiorelſe. ss. 
Adjutage, s. Opſats, Tilfats (paa en 
Goringvandélebning). n. 
Adjutancy, s. Adjudantspoſt, Adiudantur, a. 
Adjutant, 3. Ariubant, n. 
Adjute, o. a. hjælpe, nnbverftette. 
reheat 8. — tig abet — 
utory, 4. behjælpelig, underſtottende. 
Adjutrix, s. Hialperinde, ». 





Adj 


Adjuvant, a. Sebjelpelig, underftettende 3" 


s. Djælper, n.; Hicelpemiddel, ¢. 
Adjuvate, v. a. bebjelpe, yde Biftand. 
Admeasurement, s. Maaling; Farteié 

Dreegtiqhed, n. 

Admensvration, s. Tifmaaling; lige For- 
deling af Jorder o. desl., 2. 


- Admetiate, c. a. tilmaale. 


Adminicular, a. hjælpende, ftacende bi, 
underſtottende. 

Adminicule, s. Hjælp, Biſtand, x. 
Administer, o. a. beftyre, forvalte; til» 


bele, meddele; haandhæve. 

Administrate, v. a. beſtyre, meddele; 
(give Lægemidler). 

Administration, s. Beſtyrelſe, Forvalt⸗ 
ning, Adminiſtration; Uddeling, Tilde⸗ 
ling, 2. —5 — 

Administrative, a. fyrene, orvaltende, 

Administrator, s. Beſtyrer, Forvalter, 
Adminiſtrator; Forretter afG@ubdstieneften, n. 

Administratorship, s. Forvalterembebde, +. 

Administratrix, s. Beftyrerinde, ns. 

Admirability, s. Beundringéveerbdightd, a. 

Admirable, a. beundringsværdig, usmerfet. 

Admirableness, s. det Beunoringsver- 
bige; Beundringsoeerdighed, a. 

Admirably, ad. fortræffeligt, beundrings⸗ 
værdigt. 

Admiral, s. Admiral, a.; Xomiralftib, £.; 
vice- -, Biceadmiral, n. ; rear- -, Contres 
abmiral, . taléverbighed, 2. 

Admiralship, s. Admiralspoſt, Admi⸗ 

Admiral’s ship, s. Admiralftib, ¢. 

Admiralty, s. Admiralitet, ¢. 

Admiration,. s. Beundring, Forunbring, 2. 

Admire, v. a. beundre; undre fig. 

Admirer, s. Beundrer, n. 

Admiringly, ad. med: Beunbring. 

Admissiblo, a. antagélig, tilladelig. 

Admission, s. Sblevelte, Adgang, Til⸗ 
labefie, Antagelfe, a. 

Admit, v. a. antage, indlade, tilftebe Ad⸗ 
gang, tilſtaae. 

Admittable, a. antagelig, tilladelig. 

Admittance, s. Indiadeiſe, Sndremmelfe, 
Antagelſe, . 

Admix, v. a. blande fammen med, indblande. 

Admixtion, s. Blanding, a. 

Admixture, s. Blanding, Sammenblan⸗ 
bing, n. (advare. 

Admonish, v. a. formane, paaminde, 

Admonisher, s. Formaner, s. 

Admonishment, s. Paamindelfe, s. 

Admonition, s. §ormaning, Paaminbdelfe, 
n.; Raad, t.3 Abvarfel, a. 

Admonitioner, s. Formaner, Sndflerper 

gode Forfetter, n. (indftierpende. 

Admonitive, ad. abdvarende, formanende, 

Admonitor, s. Formaner, Advarer, x. 


s 


Adu 9 


Admonitory, a. formanenbe, abvarende. 

Admertization, s. Denferelfe under uaf- 
hendelig firfelig Ciendom, x. 

Admove, v.a. fore til, bringe nær, nœrme. 

Admurmaration s. Tilhviffen, Mumlen 
ttl, 9. 

Adnascent, a. vorende pan Roget. 
Adnate, a. voret derpaa. 

Adnoun, s. Biord, Tillægsord, Adfettiv, ¢. 

Ado, s. Uleilighed, Moie, Stoi,n.; Vejen, 
t.5 pi. Opbhevelfer, s. 

Adolescence, adolescency, s. Ungdom, 
Ungdoméalder, nm. 

Adoors, ad. for Døren, i Døren. 
Adopt, v. a. antage i Barné Sted, adop⸗ 
tere; hylde en Mening. 

Adoptedly, ad. ved Antagelfe, ved Adop⸗ 
tering. [antager i Barns Sted. 
Adopter, s. Adopterende, 2.3; En, fom 
Adoption, s. Optagelfe, Antagelfe i Barns 

ted, nm. 

Adoptive, a. abopterende; adoptiv. 
Adorable, a. tilbedelig ; gubbommelig, 
Adorableness, s. Tilbedelfesveerdighed, 
Guddommelighed, nm. eligt. 
Adorably, ad. tilbedelſesværdigt. fortref- 
Adoration, s. Tilbedelfe, Forgubelfe, ». 
Adore, v. a. tilbede; forgubde, elſte hoit. 
Adorer, s. Tilbebder, n. 

Adorn, o. a. pryde, forffienne, ſmylke, 
udzire. Noget. 
Adorner, s. En, fom pryder el. forſtionner 
Adornment, s. Prydelfe, Forſtjonnelſe, 

iir, n. 

Adown, ad. nedad, nede, ved Jorder, 
Adread, ad. ængftelig, bange. 

Adreamt, ad. i Drømme, drømmende, 
Adrift, ad. med Strømmen, for Bind og 
Veir; paa Lytte og Fromme. 

Adroit, a. behændig, fertig, øvet. 
Adroitness, s. Beheendighs>, Ferdighed, ». 

Adry, ad. tørftig. 

Adstriction, s. Gammentreflelfe, Gam- 
meninerpen, ss. 

Adulation, s. Smigren, a.; Gmigreri, ¢. 
Adulator, s. Gmigrer, n. 

Adulatory, u. {migrenbe. 

Adulatress, s. Gmigrerffe, n. 

Adult, adulted, a. {ulbvoren; 3. voren 
Perfon, a. forvanffe. 

Adulter, o. a. begace WatefFabsbrud; 
Adulterant, a. Forfalfter, ». 

Adulterate, v. a. begaae Xgteſtabsbrud; 
forvanfte; forfalffe, ‘blande; a. utugtig; 
forfalffet. 

Adulterateness, s. forvanffet ef, for⸗ 
falffet Tilftand, 2. 

Adulteration, s. Sorfalffning, s. 
Adalterer, s. utro %gtefelle, Hoerfarl, 1. 
Adulteress,.s. DHoerqvinde, x. 


10 Adu 


Agulterine, a. avlet i 
uægte Barn, t Utroffab ; uægte. 
Adulterous, a. Dig i ægteffabelig 
Adultery, s. 2€gteffabsbrub, Horeri, ¢. 
Adultness, s. moven Aber, x. 
Adumbrant, a. ubfaftende et Styageridsé, 
Adumbrate, v. a. gjøre et flpgtiat Untaft 
el. et let Sloggerida, flere, 
Adumbration, s. let Udlaſt, 1.5 Slitſe, ». 
Aduncity, s. Rrumbeb, Krog, nx, 
Aduncous, adunqgue, a. frnm, froget, 
Adure, v. a. forbranbe, opbroanbe. 
Adust, a. forbranbt, ſvedet; bidfig. 
Adustible, a. forbrenbelig, 

Aduation, s. fjorbranbelje, Betanbdelie, 9. 
Advance, vc. a. gaat frem, fremffride, 
fremrifle; forfremme, befordbre; freme 
finnve; forboie; gjøre Forſtub, forſtrakke. 
Advance, s. jjremftribt, 4.5 Fremgang; 
Forfremmelſe; Fremryfning m.; Forſtud, £. 
Advancement, 5. Fremryllen; Before 
bring, Forfremmelſe; Fremgang, a. 
Advancemoney, +, fyorftub, ¢. 
Advanced-guard, «. Fortrop, mn. 
Advancer, s. Forfremmer, Beforbrer, 
Velynder, 2. 

Advancive, a. forfremmende. 
Advantage, s. Fordel, #.; Gavn, £.; 
Binding, Gevinft; Gave, n.3 Fortrin, ¢.3 
to take or make - of, brage Nytte af, 
aot’ to the best -, paa det Porbeel: 
agtigſte. 

A vantage, o. a. nytte, gavne; ind- 
bringe; befordre; fremme. ; 
Advantageable, a. nyttig, forbdeelagtig, 
gavnlig. [gunftig. 
Advantageous, a. fordeelagtig, nytti 
Advantageousness, s. Borderlagtighe , 
Gavnlighed, n. [af Noget, tilfetes. 
Advene, oc. n. fomme til, blive en Deel 
Advenient, @. tilfældig, fom tommer til, 

Advent, s. Advent, s. 

Adventitious, a. tilfældig, kommende til; 
fremmed, uvefentlig. 

Adventry, s. Foretagenbe, ¢. 
Adventual, a. hørende til Advent. 
Adventure, s. Dændelfe, Begivenhed, s.5 
Eventyr, £.; gross -, Bodmer, ¢.; at all 
-s, i ethvert Fald, hvorledes det faa end 
gaaer. 

Adventure, v. a. og n. vove, prøve, uds 
fætte for Fare; prøve fin Lylfe. 
Adventurer, s. Eventyrer, Lylferidder, 
Rovehals, n. 

Adventurous, a. driftig, forvover ; farlig; 
eventyrlig. 

Adventurously, ad. voveligen, driſtigen. 
Adveuturesome, a. briftig, forvoven. 
Adventuresomeness, s. Driftighed, Fors 
vovenhed, m. 


ver, vægte; s. 


Adz 


Adverblal, a. obecsialtt’ 
V a. erbialt. 
Adverbially, ad. {om Abverb, adverbialſt. 
Adversablo, a. fiendff, mobdftridende. 
Adversaria, s. Rlabdebog, Dagbog for 
Snbtegt og Udgift. 4. 
Adversary, s. Modſtander, Fjende, Mods 
part, n.3 a. fjendtlig. 
Adversative, a. betegnende en Modſæt⸗ 
ning; fættende fig imod. [ugunftig. 
Adverse, a. fom er imod; mobdfat; 
Adverseness, s. Modfigelfe, Mobdftand, 9. 
Adversity, s. Mobdgang, Ulylfe, n. 
Advert, o. a. give Agt paa, lægge 
Mere til, [fombebd, 2. 
Advertence, advertency, s. Opmert- 
Advertent, «. opmærlfom, agtpaagivende. 
Advertise, v. a. underrette, tilfienbegive, 
betiendtgiere. 
Advertisement, s. Underretning, €fter- 
retning, Betjendtgjørelfe, 1.3 Avertisſe⸗ 
ment, £. 
Advertiser, s. En, fom bekjendigior el. 
anmelder Noget; Avertisſementstidende, n. 
Advertising, a. underrettende, advarende, 
raadende. 
Advesperate, c. n. blive Aften. 
Advice, s. Raad, £.; Efterretning, Des 
—— n.; Overleg, £.; - boat, Poſt⸗ 
ftib, Recognofceerfartot, ¢. 
Advigilate, o. a. vaage over, <= 
Advisable, a. tilraabdelig; Mog. 
Advisableness, s. Tilraadelighed, 2. 
Advise, v. a. melbe, berette; raabe, overs 
ægge. forfeetlig. 
Advised, a. betentfom, fog; vel betentt; 
Advisedly, ad. fogeligen, med Betcenk⸗ 
ombed. 
Advisedness, s. Betcntfombed, s. 
Advisement, s. Klogftab, Betcentfombed, ss. 
Adviser, s. Raabgiver; Unbderretter, #. 
Advocacy, advocation, s. Handling at 
forfoare i Retten, .3 Forfar, ors 
ſvarsſtrift, ¢. (vofat, a. 
Advocate, s. Talsmand, Forfvarer, Ad⸗ 
Advocate, v. a. føre el, forfoare en 
Gag; v. n. vere Gaoferer, a. 
Advocateship, s. Gagfererembede, £.; 
Advofatur, n. 
Advocation, s. Gagfering, a.; Forfvar, ¢. 
Advolation, s. Denflyven, x. 
Advolution, s. Henveltning, s. 
Advoutrer, s. utro Xgtemand, Hoerfarl, n. 
Advoutress, s. utro Rone, a. 
Advoutry, 3. 2gteffabsbrud, ¢. 
Advowée, s. Rirfepatron, n. 
Advowson, s. Patronat, ¢.3 Raldéret, 
Ret til at indftile Kandidater til Preefte- 


valg, n. 
Adz, adze, s. Bodkeroxe, Teengiel, a. 


Ægi 
Ægilops, s. By i Dienkrogen, nx. 
Ecis — s, Minervas Stok, 2.5 Xgide, 


n.; Bern, £. 

Eolipile, s. Damptugle, x. 

Aerate, v. a. forbinde med tulfuur Gas. 

Aerial, a. hørende til Luften, luftig, etheriff. 

Aerie, s. en Rovfugls Reve; Rovfugle- 
yngel, 1. 

Aeriform, a. luftformig. luftdannet. 

Aerography, s. Luftbeſtrivelſe, a. 

Aerology, s. Lære om Luften, n. 

Aeromancy, s. Spaadom af Luften, n. 

Aerometer, s. Aerometer, ¢. ; Luftmaaler, s. 

Aerometry, s. Luftmaaling, n. 

Aeronaut, s. Luftfeiler, Luftſtipper, n. 

Aeronautics, s. Luftſeilingstkunſt, a. 

Aeroscopy, s. SJagttagelfe af Luftfor= 
anbringer, n. vægt, n. 

Aerostation, s. Lære om Luftens Lige⸗ 

Aestival, a. fommerlig. 

Aestivate, v. a. vente Gommeren over, 

Aetitis, s. Ørnefteen, n. 

Afar, ad. fjernt; langt borte fra. 

Afear, a. bange, forffræffet. 

Afer, s. Gydvefivind, n. 

Affability, s. Benlighed, Heflighed, Ned⸗ 
Tadenbed, 2. ſnedladende 

Affable, a. venlig, hoflig, omgængelig, 

Affableness, s. Venlighed, Nedladenhed, n. 

Affably, ad. venligen. 

Affabrous, a. konſtig, mefterligt udført, 

Affabulation, s. Moral i en Fabel, n. 

Affair, s. Gag, Forretning, n.; Anlig- 
gende, t.; Træfning, Fegtiting, s. 

Affamish, o. a. ubbungre. 

Affear, v. a. ftatfefte med Ed, bekreefte. 

Affect, s. Hengivenbed, Sindsbevegelfe, 
Omitendighed, x. 

Affect, v. a. ftrebe efter, tragte efter). 
føge; rere; have fer, holde af; frem- 
tunftle, efterabe. 

Affectate, a. tunſtlet, affetteret. 

Affectation, s. Hengivenbed, Ricerlighed, 
n.; paataget Beefen, ¢.5 Affettation, x. 

Affected, a. beladt med Sygdom, be- 
— rort; ſtemt; ſindet; tvungen, af⸗ 
elteret. 

Affectedly, ad. paa en indbildſt, forftilt 
ef. affetteret Maade. 

Affectedness, 3. tbungent, forffruet 
Reefen, £.; Affeftation, n. 

Affecting, a. rørende, — 

Affecter, affector, s. maniereret Perfon, 
med et unaturligt, toungent Belen; Efe 
teraber, 2. 

Affection, s. Hengivenhed, — 
ee: Lilbvielighed, Ricerlig- 


ed, æ. 
Affectionate’, a. ljærlig, tilbsielig, hen» 
given, nidfjær, bevaagen. 


Aff 


11 

Affectionately, ad. par en Herlig og 
hengiven Maade. [hed, Ricerlighed, x. 
Affectionateness, ». Tilboielighed, Om⸗ 
Affeclioned, a. hengiven; bevaagens af» 
fefteret, forſtruct. 
Affective, a. bjrrtererente, ſmertelig. 
Affecttious, a, libenffabelig, rørende, 
Affectuously, ad. pac en beeltagende el. 
rerende Daabe. [en Pengemultt, 
Affere, v. a. jtodfafie, befreeftes faftfætte 
Afferers, afferors, pl. @pjvorne, fom 
afqiere, hvor ftore Pengeboder ber ſtulle 
pared, #, [ionet; Trolovelfe, n. 
Affiance, s. Fertrolighed; Tillie til For⸗ 
Afflance, v. a. fortroe fig til; trolove. 
Affianced, a, trolovet. 
Afflancer, x. Zroflover, x. 


}Affidation, affidature, ==. Forlig, ¢; 


gieniibia Troſtabeed wz. 

Affidavit, 5, ebeligt Bitnedbyrbd, 1. 
Affied, a. trolovet, 

Affiliation, +. Optagelſe i Barns Sted, a. 
Affinage, «. Metallers Renéning, x. 
Affined, a. bejvogret, befleatet. 

Affinity, ». Googerffab, Shagtſtab, ¢. 
Affirm, v. a. betrafte, ſtadfeſte; paa⸗ 
ftaae; beſtyrke. 

Affrmable, «. jom fan bekreftes. 
Affirmance, #. Belræftelfe, Gtabdfeeftetfe, 
Forſitkring, Erflering, m. 

Affirmant, s. Derjon, fom befræfter Noget, 


ma Dione, It, [Ertfæring, n. 
Affirmation, «. Befræffelfe, Paaftand, 


Affirmative, a. befrajtende, Maade. 
Affirmatively, ad. poa en befræftende 
Affix, co. a. prbbrfte, vebføle. 

Affix, s. Dartifel, foiet til et Orb, n.3 
Hificum, ft. 

Affixion, s. Tilfeining, Bebbeftning, a. 
Afflation, s. Daoaanben, Dachlefen, Til⸗ 
viften, n. 

Afflict, ©. a. bedreve, quele, pine, plage. 
Afflictedness, =. Brbrøvelje, Summer, a. 


Afflicter, #. &n, fom bebrever; Plager, m. 
Affliction, «. Bedrovelſe, Nob, Lidelfe, 
S0Td, A. 


Afflictive, #. {mertelig, frentenbe, 
Afflictively, od. (merteligt, fergeligt. 
Afflaence, affluency, s. Tiljtremmen, 
n.} Tilleb, ft. Oerfledighed, Rigdom, 
3 fort Forraad, 1. 

Affluent, a. tiljtremmenbde, overflodig. 
Affluently, ad. paa en rigelig, overflebdig 
Waabe. [jtremimen, « ; Dilleb, ¢. 
Affluax, affluxion, ==. Zilfipben, Til⸗ 
Afford, ©. a. give of fig, inbbringe, frem» 
bringe, gbe, forffaffe; overfomme, be- 
firtbe; overfate el. fælge tif en vis Priis. 
Afforest, v. d. inthegne fom en Sfov, 
ombanne til Gov, 


12 Aff 


danne en Sfov, n.; Anlæg af en Sfov, ¢. 


Agg 


Afforestation, s. Snthegning for at | Afterendeavour, 2. fenere Beftræbelfe, x. 


Afterenquiry, s. fenere Unberfegelie, a. 


Affranchise, v. a. frigjøre, frigive, fætte — v. a. fee efter En, folge En med 


i Frihed. 
Affranchisement, s. Frigjørelfe, Fri⸗ 


aioetie n. 

Affrap, v.a. nebflaae, fafte omfuld, fælde. 
Affray, v. a. forftrefte, ængfte, giore bange. 
Affray, affrayment, s. Slagémaal; 
Haandgemeng, 1.; Trætte, Alarm, Tue 


mult, n. 

Affret, s. heftigt Angreb, £. 

Affriction, s. Gnidning, Rivning, n. 

Affright, o. a. cngfte, forffretfe, giore 
nge 


bange. 

Affright, affrightment, s. Gtreftebifled 

(affright), ¢.; Stræf, Frygt, a. 

rene tedly, ad. i agit, i Street, af 
& 


Affrighter, s. En, fom inbdfager Skrek, 
Affrightfal, a. ftrottet frygteli 
g » 2. ſtrœlte potelig. 

Affront, v. a. antafte, gnide; forncerme, 
beffæmme ; s. Forncermelfe, Beffæmmelfe,n. 
Affronting, affrontive, a. fornærmende, 
beffæmmende. 

Affrontiveness, s. bet Fornærmede. 

86, v. a. overefe, paagyde, helde paa. 

Affusion, s. Paagydelfe, Paaheldning, n. 
Affy, v. a. og n. forlove 3 fætte Lid til; 
forlove fig, - 

Afield, ad. paa Marten, 

Afire, ad. ibranbd. 

Aflat, ad. piat, lige med Jorden. 

Anat, ad. flot, flydende, i Bevegelfe, 

(Dita, 

Afoot, ad. tilfodé; igang. i 
Afore, ad. og prp. tilforn; foran; forend. 
Aforegoing, a. foregaaende. 
Aforehand, ud. forud, iforveien. 
Aforementioned, a. foranmeldt, ovenfor 
omtalt. 

Aforenamed, a. forhennevnt. 

Aforesaid, &. forhen fagt, ovenfor berørt. 
Aforetime, ad. før, tilforn. 

Afraid, ad. bange, frygtſom. 

Afresh, ad. paany, igien. 

Afront, ad. lig: overfor, fortil. 

Aft, ad. agterud, bag i Stibet. 

After, orp. efter; ad. bagefter. 
Afteracceptation, s. Betydning, fom 
fenere er antaget, 9. 

Afteraccount, s. ſenere Cfterretning, n. 
Afterages, s. pl. Cfterverden, Cfterflægt, n. 
After-all, ad. overalt, tilfidft. 

Afterbirth, s. Gfterbyrd, n. 

Afterclap, s. Bag{mef, ¢. 

Aftercomer, s. Gfterfommer, a. 
Aftercost, s. fenere Udgift, ». 
Aftercrop, s. Gfter§oft, a. 


inene. 
Aflergame, ». Cfterfpil, 1,4 Opreiéning, ». 
Afterliver, s. Gfterfommer, n. 
Aftermath, s. anben Soboft, Gfterflet, nm. 


Afternoon, s- Eftermibbag, x. 
Aflerpains, «. Efterverr, %. 
Aflerpart, 5. efterfolgende Deel, n 


Aflerpiece, «. Cfterfiytte (lille Lyſtſpil 
efter en Dragebie), 4, 

Aflerproof, #. Efterbeblis, ſenere frem⸗ 
fommet Beviis, £. 

Afterreckoning,s. efterfolgende Regnſtab,t. 
Aftersails, s, pi. Agterfeil. ¢. 
Afterstate, s. fenere Tilftand, n. 
Aftertaste, s. Efterſmag. 
Afterthought, 3. fenere Betragtning, 
filbig Betentning, a. Uveir, 2. 
Aftertossing, s. Sogang i Havet efter 
Afterward, ad. fidenefter, derefter, her⸗ 


efter. [Udflugt, n. 
Afterwit, s. filbig Betentning, ſildig 
Afterwrath, s. Nag, rt. 


Aga, s. tyrfiff Dommer el. Stathotder, n. 

Again, ad. igien, endnu engang; atter; 
desuden; to and -, nu og ba, frem og 
tilbage; as much -, endnu engang ſaa⸗ 
meget; as big -, engang faa ftor; over 
-, endnu engang; - and -, atter og atter, 
ben ene Gang efter den anden. 

Against, prp. imod; henimod; ved, paa, 
indtil; over -, Tigeoverfor, 

Agalaxy, s. Mangel paa Mell i Bryſterne,n. 

Agape, ad. med aaben Mund, gabende. 

Agaric, s. Bladhat, n. 

Agast, a. beftyrtfet, forſtrælket, forbaufet. 

Agate, s. Agatiteen, ». 

Agaty, a. agatagtig, af Agat. 

Agaze, v. a. bejtyrtfe, forbaufe. 

Age, s. Alder, Menneſtets Levetid; moden 
wilder, Hot Wher; Tidéalder, a.; Aarhun- 
brede, 1.; to be of -, vere myntig; ful 
-, myndig Alder; non -, umyndig Alder; . 
to be under -, vere umyndig, 

Aged, a. gammel, tilaars. 

Agedly, ad. paa gamle Folls Biis, 

Agen, od. igjen, til Gjengield. 

Agency, ». Rirfen, Handling; Agentur, 
Agents Forretning, n,; Agents Embede, st. 

Agenda, s. Agende, tirkelig ——— 

— n.; 8. pl. Ting, fom ſtulde 
giotré, m. 

Agent, a. virkende; s. Agents Handlende; 
Forvalter, m.4 virkfomt Middel, ¢. 

Aggelalion, s. Frysning, a. 

— s. Sammenvoxen, noie 

OPEN, 7 


Agger, 5. Dob, Slandfe, n. 


Age 
Aggerate, ©. a. opdynge. - 
Aggerose, a. fuld af Gammenhobninger. 
Aggljomerate, v. a. vinde i et Nøgle; 
løbe fammen, fammenbobes, 
Agglomeration, s. Gammenhobning, n. 
Agglutinent, a. fammentflebende; s. Bin- 
bemidvdel, Gammenflebningsftof, ¢. 
Agghttinate, v. a. fammentlebe, fam- 
menlime: famle, forbinde, hele. 
Agglutination, s. Gammenflæbning, Sams 
menlimen, 2. 

Agglutinative, a. fammentlebenbde, fam- 
menlimende; belende, lægende. re 
Aggrace, o. a. begunftiges s. Begunfti- 

gelfe, Gunft, a. 
Agerandization, s. Forfterrelfe, s. 
Aggrandize, v. a. forfterre; c. n. blive 
fterre. 
Agegrandizement, s. jyorjterrelje, Udoi⸗ 
belje, m. | uboiber. 
Aggrandizer, s. En, fom forjtorrer el. 
Aggrate, v. a. fmigre, fale for. 
Ageravate, v. a. giore tung; giore værre, 
Aggeravaltion, «.Betyngel(e; Forvarrelle,s. 
Aggregate, v. «. jammenbobe, ſammen⸗ 
bange, forene. [donget, forenet. 
Aggregate, a. jammenbobet, fammen- 
Aggregate,«.Sammenbobning, Samlingen. 
Ageregately, ad. bed Gammenbobning. 
Aggregation, s. Gammenbobning; Til⸗ 
læring; Samling, a. 
Ageregative, «a. fammenfoiet, ſamlet, 
Aggregator, s, Gamler, Forenér, a. 
ÅEBTESE, v. d, angribe, antajte. 
Aggression, =. Unjald, Dorrfalb, ft. " 
Ageressor, x. Unjalver, Ovberfalder, n. 
Agetievance, s. Bedrovelſe Foruret⸗ 
tele} Bejparing, Klage, vn. 
Aggrieve, v. a. bedreve; forurette; be- 
fvære; Hage. 
Aggroup, v. a. ſammenſtille, gruppere. 
Aghast, a. gofelig, beſtyrtſet. forfærdet, 
Agile, a. hurtig. bebændig, flint, ene 
Agileness, agility, s. DHurtighed, Be⸗ 
handighed, Ferbighed, #. 
Agio, s. Opgijetd, Agio, x. 
Agist, v. a. fore — ud at 
(imod Betaling); holde Opſyn med 
ningen. 
Agistage, agistment, s. Grægning mod 
fgift; Betaling for @resning; Dem- 
ning, n. [ningen, mn. 
Agistor, s. Opfonémand over Gres: 
Agitable, a. bevægelig. i 
Agitate, v. a. bevæge, ryfte; forurolige; 
underfege, forhandle, drøfte. 
Agitation, s. Bevægelfe, Ryftelfe; Un⸗ 
berføgelfe; Droftelfe, n. 
Agitative, a. bevægende, ryſtende. 
Agitator, s. Agent; Agitator; Oprerer, n. 


rædfe 
ress 


Agr 13 
Aglet, s. Dop pan et Snorebaand; Stev- 
tnop. n. Trop. 


en 
Agminal, a. Serende med til en Hob ef. 
Anal, s. Svulft under Neglen, Negle⸗ 
yld, a. 
Agnate, a. beflegtet paa Faderens Side. 
Agnatic, a. hørende til Slægtftabet paa 
fædrene Gide. Looper’ Gide, &. 
Agnation, 3. Slagtſtab i lige Linie paa 
Agnition, s. Erfjendelfe, n. 
Agnize, v. a. ertjende, tilftaae. 
Agnominate, v. a. benævne, falde. 
Agnomination, s. et Ords Hentydning 
paa et andet; Gammenfilling af Homo⸗ 
nymer ef. eenslydende Ord, m. 
Agnus-castus, s. Rydfthedstre, ¢. 
Ago, ed. fiden; fer, forhen; long -, for 
lenge fiden; a while -, for en Stund 
ſiden. [opveetfe Begicrlighed. 
Agog, ad. lyſten, Beplerlig to set -, 
Agoing, ad. i Gang, i⸗Bevagelſe; i 
gerd med. 
Agon, s. —— ". 
Agonism, s. Beddeftrid, a. 
Agonist, s. Bebdbdefemper, Priisfegter, x. 
Agonize, v. n. ligge paa bet Boerfte ; 
pines, lide Oval. 
Agonothete, s. Rampbommer, x. 
Agonothetic, a. tilfjendende Drifen for 
— Dedelamp; Yi rep rå 
gony, s. Dødélamp; Pine; Siælean 
Agood, ad. for Alvor, alvorligen, i Sander. 
Agrarian, a. hørende til Sorbens Udſtift⸗ 
ning, angaaende Inddeling af Agre. 
Agrease, v. a. tilfele, beſudle, fordærve. 
Agreat, ad. i det Hele, overhovedet. 
Agree, v. a. og n. ftemme overeend, 
pase, anftaae; blive enig el. enes om; 
famtytte, intvilge; forlige, forfone; bis 


lægge. 
Agreeability, s. Overeensſtemmelſe, x. 
Agreeable, &. overeensſtemmende; bes 
hagelig. Behagelighed, x. 
Agreeableness, s. Overeenoͤſtenmelſe; 
Agreeably, ad. overeensftemmende ; bes 
hage! ig. [rigtig ! 
Agreed, a. afgiort, befluttet; int. velan! 
Agreeing, a. enig; 5. Enighed, Overs 
gensftemmelfe, a. i 
Agreeingly, ad. paéfende. 
Agreeingness, s. Overeensſtemmelſe, a. 
Agreement, s. Overeensftemmelfe; Overs 
renétom{t; Lighed. n.; Forlig, ¢. 
Agreement-maker, s. Voldgiftsmand, n. 
Agrøstic, agrestical, a. landlig; grov, 
p ump. 
Agricolation, s. Agerdyrining, n. 
Agricultor, s. Agerdyrfer, Jordbruger, =. 
Agricultaral, a. angaaende Agerdyrining 
el. Jordbrug. 


14 Agr 
Agricalturo, s. Agerbyrfning, m.; Gorb- 


i, 
Aericultarism, s. Landhuusholbning, nm. 
Agriculturist, s. Ranboricnem” Vere 
bruger, fanbmanb, nm. 

Agrimony, s. Mgermaane (rt), n. 
Agriot, s. fuurt Rirjeber, 1. 

Agrize, v. a. giere bange, forffrefte (med 
et ſtygt Ubfeenbe), 7 
Aground, ad. paa Grunb, ſtrandet ſtandſet. 
Ague, s. Koldfeber, n.3 - fit, Feber⸗ 
anfald, t. 

Agued, a. jom liber af Molbfebers fom 
feler Roldfeber; fom gyfer og rufter, 


Agueproof, a. i Stand til at mobdtace 
— feberſyg; feb 

ish, a. feberſyg; feberagtig. 
AB! int, Gi! af! + hanke 


Aha! int. afa! ba! ha! 

Ahead, ad. haftig, hovedlulbe; forved, forub, 
Aheight, ad. op ab, 

—* , ad. op, i Reiret, 

Ahold, ud. høit op mod Binben. 

—2* int. holla! beita! 

Abull, ad. bi (for Tatkel og Toug). 

Aid, v. a, hjælpe, unber(tette, flage bi, 


Ald, s. Dielp, Bijtand, n.; Bibrag, 1.5 


Dielper, n. 
Aid-de-camp, s. Ybjutant, n. 
Aldance, s. Djælp, Underſtottelſe, n. 
Aidant, a. hjælpende, bielpjom. 
Alder, s. Hjælper, Tilhænger, mn. 
Aidless, a. biclpcled, 
rr deg s. Snorelidferop, n. 
A lg Fa &merte, Hee, ney Ondbt, F. : 
Ail, v. a. {merte; lide; være upasſelig; 
what ails you? hvad fatted Dig? 
Ailing, a. foaelig, fvagelig. 
Ailment, s. Mpagjelighed, Svagheb, n. 
Aim, s. Diemed, Formaal, 4.3 Henfigt, 
nm. to take -, figte. [ Diemer. 
Aim, v. «. figte, ftrebe efter, have til 
Aimer, s. En, fom figter. [ Diemer. 
Aimless, a. henſynelos, uden Maal el, 
Air, s. Luft; Arie, Gang; Mine, nm. ; Ude 
feende, Bejen, Sfin, 1. 
Air, v. a, lufte, uddampe; terre over 
Ilden | to - a horse, rere en Heft, 
Airballoon, s. fujtballon, n. 

irbladder, s. Gvemmeblere, n. 
Airborn, a. føbt i Luften. 
Airbuilt, a. bogget i Luften. 
Airer, s. En, fom fufter el, tørrer. 
Airgun, s. Vintbosſe, n. 
Airhole, s. fufthul, £. 


Airiness, s. Liblighed, Munterbed; Lete | 


airine n "‘Bederqueegel{e i friſt Luf 
UT, s. Seberqvergelfe i friſt Luft, m. 
——— $. Rleeinireit co 
Airless, a, luftled; muggen. 


Alc 


Airlevel, s. Raterpag, ¢. 
Airling, +. letfinbig, tanteled Perſon, n. 
Airpoise, s. Luftvcegt, n. 
Airpump, ss. fuftpumpe, nm. 
Airshaft, s. Minegang, Gdatt, n. 
Airtight, a. {ujttet. 
Airthreads, s. Epinbelvæve i Lnften, n. 
Airvessel, s. Luftror, ¢. 
Airy, a. mig.) munter; - notions, Luft⸗ 
tajteller; s. Cufthul i en Sjelber, c. 
Aisle el. aile, s. Gang i en Stirfe, nm. 
Ait, s. lille 2 i en flop, nm. 
ar, ad. paallem, halvaaben. 
jutage, s. Opjaté (til en Fontaine), 2. 
ke, s. Smerte, Pine, n. 
Ake, v. mn. [merte, gjøre onbt, 
Akin, a. beflegtet. 
Alabaster, s. aba, t. I a. af Mabaſt. 
Alack, int. af! vee! [Serre Se! 
Alack-a-day, int. Gub bielpe miq! af! 
Alacrious, «. livlig, (pftig, glad. 
Alacriousi , ad, lipligen, muntert. 
Alacriousaess, s. Munterhed, Livlighed, n. 
Alacrity, s, Livligheb, Munterhed, m. 
Alamode, ad. efter Moben, moberne; 8. 
tundt, fort Silletsi, 4, 
Aland, ad. i fanb, paa fanb; i Behold. 
Alarm, s. Warm, Uro, Strat, Belhm⸗ 
ring; Bæller, nm, 
Alarm, v. a. fætte i Bevægelje, kalde til 
Horfvar, flaae Alarm; forffræffe, fore 
tte 


ſtyrre. 
Alarmbell, s. Stormklokle, x. 


| Alarmdrum, «. Alarmtromme,en. 


Alarmpost, s. Alarmpoſt, nv. 
Alarmwatch, s. Ubr med Sefer, t. 
Alarming, «. foruroligende, angſtende. 
Alarmingly, ad. ftrelteligt, ængfteligt. 


Alarmist, s. Wlarmblefer; Oprecftifter, ».. 


Alas, int. al! tegværre! 

Alate, ad. nylig, forfeden. 

Alated, a. udjtpret med Binger. 

Alb, s. Mesſeſtſorte, n. 

Albatross, s. Albatros, flor Vandfugl, a. 
Albeit, ad. endffientt, uagtet, 


| Alberge, s. lille Ferſten, n. 


Albescent, a. fom bliver hoid, hoidagtig. 
Albification, s. Hvitgieren, m. 

Albino, s. Albino, bord Reger, xn. 
Albion, s. Albion, England, +. 
Albuginious, a. hvibagtig, aggehvibagtig. 


| Aibuge, s. hvid Plet i Diet, mn. 


Ibum, s. Minbebog, Gtambog, n. 
Alcaid, s. Allade, Foged i Spanien, n. 
Alchymical, a. -ly, ad. alchymiſt. 
Alchymist, s. Gulomager, n. 
Alchymistical, a. fom @ulbmager, al» 
Aran Gult i 

chymy, s. @ulbmageri, t.; Aldhymi, 

@ulbmagertunit, nm. ik ; ! 


Alc 


Alcohol, s. Aitobol, rettificeret Btinaand, a. 
Alooholize, v. a. alfoholifere. 

Alcove, s. Alfove; Lovhytte, =. 

Alder, s. 2&letre, £. [Raadmand, x. 
Alderman, s. Raabdsherre; Borgemefter ; 
Aldermanlike, «. aldermanly, ad. fom 
en Borgemefter. 

Aldern, a. af Xlletræ, lignende Xlletræ. 

Ale, s. Ale, n.; engelſt Dobbeltel, ¢. 


— s. varmt Ale, tillavet med 
Bred, Sulfer og Kryderi, 1. 
Alebrewer, s. Ølbrygger, n. 


Aleconner, s. Betjent, fom paafeer Ol⸗ 
maalets Rigtighed, mn. 
Alectoromancy, s. Spaabdom af Hanegal,n. 
Aledraper, s. {tapper, x. 
Alegar, s. Ølebdvife, ». 
Alehoof, s. Sorovedbende, a. 
Alehouse, s. Ølfuué, ¢. 
Alehouse-keeper, s. Olubdſticenker, n. 
Aleknight, s. Driffebroder, a. 
Alembic, s. Deftilleerfolbe, n. 
Alength, ad. efter Længden, faa lang 
man er, (given. 
Alert, a. munter, raft; aarvaagen ; overs 
Alertness, s. Munterhed, Livlighed; Bars 
re lag n. 
Alestake, s. Zltapperffilt, ¢. 
Alet, s. Agerhenefall, x. 
Aletaste, s. Opſynsmand over Mets 
Godhed og rigtige aal, mn. 
Alewife, s. Zitone, n. 
Alewashed, a. vadſtet i Ol. 
Alexandrine, s. aleranbrinff Bers, ⸗. 
Alexipharmio, a. indeholdende Modgift; 
s. Diodgift, 2. . [ftiffende. 
Alexiteric, a. mobdvirfende Gift; feber- 
Alga, s. Sogræs, ¢. 
Algates el. allgates, ad. i ethvert Falb. 
Algebra, s. Algebra, n. 
Algebraic, algebraical, a. algebraiff. 
Algebraically, ad. ved Hicelp af Algebra. 
Algebraist, s. €n, fom forftaaer godt 
Algebra, 
Algid, a. fold, froéfen. 
Algidity, algidness, s. fterfQulbe, Froſt, n. 
Algific, a. telende, bevirfende Kulde. 
Algor, s. fter! Kulde, n. 
Algorism, algorithm, s. Talvidenftab, 
Regningskunſt, a. 
gose, a. meget foldt. 
Alguazil, s. fpanff Politibetjent, n. 
Alias, ad. ellers. 
Alias-capias, s. gientaget Arreſtordre, ». 
Alibi, ⸗. phos ped, fjernt fra det Sted, 
ane en fForbrydelfe er begaaet, ¢. 
ible, a. nærende; fom fan næres, 
Alien, s. Fremmed, Udlending, 9.3 a. 
fremmed, udenlandff; fjernt fra; urimelig, 
Alien, v. a. fravende, afhænde, ſtille ved, 


| betes; #. 





All 15 


Allenable, a. afheendelig. 

Alienate, wo. a, overdrage til en Anden, 
fælge, afbenbe; bortfierne Sindet, berøve 
Andeſt berøve En Forftanden. 

Alienate, «. fjernet, fremmed ; s.Gremmed,n. 

Alienation, s. Afhendelfe, Overdragelfe; 
Wijinbighed, wm. 

Alienator, =. Ufhenber af Noget ; Sælger, n. 

Aliferous, aligerous, a. vinget. \ 

Alight, v. m. jtige ned; neblade fig; flige 
af (Defien); nebbdale, falde ned. 

Alike, a. van famme Maade, ligeledes, 
ligemegtt. 

Aliment, s. Fode, Nering, æ.; Næringss 
muibbel, if. 


| Alimenotal, a. nerenbde. 


Alimentally, ad. til Neering. 
Alimentariness, s. Neeringstraft, n. 
Alimentary, a. nærende, hørende til 
Ackringen. 

Alimentation, «. Neringétraft, Ernering,». 
Alimonious, a. nærende, tjenende til Rees 
TUM. 

Alimony, #. Underholdning, Alimentation ; 
w.; carlig Dengebidrag til Ens Underhok, ¢. 
Aliquant, «. uligebelende, > 
Aliquot, u. ligedelende, alifvot, 

Alish, a. jom We, slagtig, 

Aliture, ». Searing, Føde, n. 

Alive, a. levenbe, tlive, livlig. 
Alkahest, s. Ulkaheſt, et almindeligt Op⸗ 


Jlegningemiddel, ¢. . 


Alkalescency, s. Ubdvifling af fubdfalt, 
raatden læring, %. 

Alkalescent, ma. udviklende Ludfalt. 
Alkali, «. Sali, 4.3 Potafte, ».3 Ludfalt, ¢. 
Alkalimeter, «. Sudfaltmecter, 1. 
Alkaling, a. ludfaltartet, alfaliff. 
Alkalizate, alkalize, v. a. brænde til 
Yubjelt, blanbe med Ludfalt. 
Alkalization, s. Ludſalttilberedning, nm. 


Alkermes, =. Slag8 Latværge, ¢. 


Alkoran, s. Roranen, Atforan, s. 
All, @. heel; alles ad. beelt; ganfte, als 
Hele; not at -, aldeles iffe; 

at -, ganffe: - the better, defto bedre; 
it is = one, bet er ganffe det famme; - 
in -, et og alt; for good and -, ganffe. 

Allatrate, v. a, give ad En, 
Allaudable, a. roeévertig. i 
Allay, v. a blande Metaller; bringe til 
Ro, ftille; formilde ; lindre. 

Allay, s. Blanding, Tilfætning i Metaller ; 
Fnr, rå. 

Allayer, s. Damper, mn. Lindringsmiddel, ¢. 
Allayment , a. ftillende el, lindrende 
Wiibbel, t. 

Allbearing, a. altherenbde,altfrembringende. 
Allect, v. a. tiltretfe, tillokke. 
Allectation, s. Tiltræfning, n. 


‘ 


16 All 


Allective, a. tiltreffende, tilloftende ; Se 


Tillottelfe, a. erflære. 
Alledge, v. a. anføre, betrefte, paaſtaae, 
Alledgeable, a. fom fan anfereés, fom er 
anvendelig. — , Noget. 
Alledger, s. En, fom anfører el. paaftaaer 
Alledgement, s. Anforelſe; Undſtyldning; 

en n.; gorfvar, £. 

Allegation, s. f. alledgement. 
Allege, v. a. f. alledge. 
Allegiance, s. Pligt mod fin Konge; 

Troftab. n.3 oath of -, Trofabsed, n. 
Allegiant, a. tro, underbanig. 
Allegoric, allegorical, a. allegori- 

cally, ad. allegoriſt; forblommet; billedlig. 
Allegoricalness, s. det Allegoriſte. 
Allegorist, s. Uegorift, 2. : 
Allegorize, o. a. udlægge allegoriff; 
tale billedlig; allegorifere. 

Allegory, s. Allegori, forbfommet Tale, 

n.; Sindbilled, £. [Tivligt. 
Allegro, ad. muntert, Ipftigt, raft og 
Alleluia, s. DHaleluja, ¢. 

Alleviate, v. a. lette; lindre. 
Alleviation, s. Lettelfe; Lindring, n. 
Alleviative, a. linbrende, formildende ; 
s. Lindringsmiddel, ¢. 
Alley, s. Gang, Allee, s.3 ſnevert Stræde, 
All'focis-day, s. forfte April 
ha 00 8- ay, 8. forſte pril, W. 
Allfours, s. Firkort, ¢. . 
Allhail, ad. til Lytte, heldig, 
lihallow, allsaints, s. Ullebelgenédag.n. 
Alihallown, allhallow-tide, s. Alle. 

helyenstid, n. 

Alliance, s. Forbindelſe, 1.; Forbund; 

Slægtflab, Svogerftab, £. 

Alliancy, s. tilloftende ef, - tiltreetfende 

Kraft. n. 

Alliant, s. Sunbdéforvantt, Allieret, n. 
Allicient, s. det Tiltrcettende. 
Allied, a. allieret, forbunden. 


” Allies, s. pi. Allierede. 


Alligate, o. a. forene, fammenbinde. 

Alligation, s. Forbinbdelfe, n. 

Alligator, s. Alligator, amerifanf® Kro⸗ 
odtl, m. 

Alligature , s. Baand, Bindingsmiddel, ¢. 

Allision, s. Gammenfted, ¢. 

Alliteration, s. Witeration, Gammen- 

illing af flere Ord, fom have famme 
eghndelfeshogftan, x. 

Allknowing, &. alvidende. 

Allocation, s. Tilfætning; Optagelfe af 
en Gjaldspoft i en Regning; Anviisning 
til Betaling, a. 

Allodial. en fri for beh Bafgift, uaſhængi 

odial, a. or Lehnsafgift, uafhengig. 

Aliodium , s. Allodial-Gods, Gods, fon 
er frigjort for Lebnspligt, Ovelsgods, ¢. 


Alm 


Allonge, s. Udfald, Sted i Fegtning, ¢.; 
Langftrifte, hvori en Heft løber, ». 
Alloo, v. a. bidfe; jage Hundene ; int. hallo! 

Alloquy, s. Tiltale, Samtale, n. 

Allot , v. a. tildele, tilftrive, forunbe, bes 
vilge, tilftaae. [ ftitterfe, 2. 
Allotment, s. Tildeling ved Lod; Til- 
Allow, v. a. forunde; indrømme, til- 
tiende, tiT Rane; gjøre Wforag. i 
Allowable, a. tilladelig, fom fan til- 
ftaaeé ; retmodiig, [meesfighed, 2. 
Allowableness, s. Tilladelighed; Ret» 
Allowably, ad. paa en tilladelig Saade, 

mid TDaafianb om Indrommelſe. 

Allowance, «#. Indrommelſe, Tillabelfe, 
Liljicaelle; Dverberelfe, 9.3 noget vift, 
form tilftaare til Underhold, £.; Ration, 

en, n. Bybrag, &. 

Allowance, “ig feette paa beftemt Un⸗ 
berholb ef. ation, 

Alloy, s. “egering, Tilfætning, i Metaller; 
v. a. legere, forene ædle Metaller med 
Tilfætning af ædle. 

Aliseed, «. Melde (Urt), 2. 

Alisouls-day, s. Alle Gjcles-Feft (2den 
Novbr.), 2. 

Alispice, s. Allehaande, £. 

Arm escency, s. Billighed, n.3 Game 
tylte, ¢. 

Allude, v. a. tilfigte, hentyde paa. 

Alluding, a. hentydende, alluderende, 

Alluminate, v. a. iQuminere, udmale. 

Alluminor, s. Banbdfarvemaler, Illumi⸗ 
nerer, n. 

Allare, v. a. tillofte, tilffynde. 

Allure, s. Tilloffelfe, Lottemad. Friftelfe, a. 

Allurement, s. Tilloftelfe, Friftelfe, n. 

Allurer, s. Forforer, Grifter, n. 

Allaring, a. friftende, forforeriff. 

Ailuringly , ad. paa en tilloktende Maade. 

gy erie 8. forforeriſt, tilloftende 
Ræfen, £. 

Allusion, s. Hentytning, Alluſion, x. 

Allusive, a. bentydende, alluderende. 

Allusively , a. Paa en bentydende Maade. 

Allusiveness, s. Hentydning, n. 

Alluvia, s. pl. {maa af Strømmen ops 
ſtyllede Der, n. [ling fra Havet. 

Alluvial, a. opffyllet, bannet ved Opſtyl⸗ 

Alluvion, s. Opſtylling, ».3 opſtyllet 
Land, ¢. 

Allwise, a. alviis. 

Ally, v. a. forene, forbinde, beflægte, 

Ally, s. Ben; Allieret; Befleegtet, Paa⸗ 
rerenbe, 2. 

Almacantar, s. Hoidecirkel, ». 

Almanac, s. Almanal, 4. 

Almandine, s. Almandin, Slagé violet 
Whelfteen, 2. 

Almightiness, s. Amagt, n. 


Alm 


Almighty, a. almegtig;.s. Almegtige, #. 

Almond, s. Manvel, Mandelfjerne, m.; 
pl. Haléfirtler, 2. 

Almondmilk, s. Mandelmælf, ». 

Almondoil, s. Manbdelolie. x. 

Almondpowder, s. Manvelflid, ». 

Almondtree, s. Mandeltræ, ¢. 

Almoner, s. Almisfeuddeler, 2. 

Almonry, s. Almisfehuus, ¢. 

Almost, ad. neeften, næftendelg, 

Alms, s. Almisſe. n. 

Almsbasket, s. Almisſekurv, 2. 

Almsdeed, s. Almisſedaad, milb Gave, a. 

Almshouse, s. fattighuué, ¢. 

Almsman, s. fattiglem, ¢. J 

Alnage, s. Maalen med Alen ef. alenviis, mn. 

Alnager, alneger, s. En, fom var anfat 
til at ftemple Rlebde. 

Alnight, s. Natlys, ¢. 

Aloe, s. Aloe, n. 

Aloetic, aloetioal, a. beftaaende af Aloe, 
tillavet med el. af Woe. 

Aloft, ad. hoit oppe, i Heiden; prp. over. 

Alogy, s. Urimelighed, Uforftand, nm. 

Alone, ad. alene; let him - for that, lad 
bam ene ferge for det. 

Alonely, ad. alene, fangsmed, fen ob 
ong, . og ad. langsmed, ben ad; 
all —— — heelt igiennem. 

Alongside, ad. Side om Side, ved Siden af. 

Alongst, ad. langs med. 

Aloof, ad, fiernt borte, langt fra, 

Aloud, ad. beit, lydelig. 

Alow, ad. nede, lavt. 

Alp, s. Bjerg, ¢. 

Alpha, s. Alpha, ferfte Bogitas i vet 
aræfte Alfabet, #.; Beggndelfe, a. 

Alphabet, s. Alfabet, +. 

Alphabetic, alphabetical, a. alfabetiff. 

Alphabetically, ad. efter Alfabetet. 

Alphabetarian, s. Unvervifer i Abc, ». 

Alpine, a. berende til Alperne, 

Alps, s. pl. Alper. a. 

Already, ad. allerede. 

Also, ad. ogfaa. 

Alt, s. Altfanger, 1. 

Altar, s. Alter, ati ore n. 

age, 3. erpenge, Oferpenge paa 

Altarcloth, s. Altertlæde, ¢. Penge pa 

Altarpiece, s. Altertavle, #. 

Alter, vo. a. og n. forandre, ændres; ibe 
Korantring; forandre fia. 

Alterability, alterableness, s. §or- 
anberfiabed, 2. 

Alterable, a. foranderlig. 

Altorably, ad. foranderligen, . 

Alterage, s. Pleie, Opfoftring, x. 

Alterant, «. forandrenbde, forgarfagende 
Forandrinq. 

Alteration, ⸗. Forandring, Wabdring, a. 


Engelß⸗Dauſt Ordbog. 


Ama 17 


Alterative, ° a. iftand til at forandre; s. 
Legemiddel, fom virker lidt efter lidt for- 
milbende og lindrende. 

Altercate, o. n. fives, ffjændeg, trættes. 

Altercation, s. Trætte, Kid, a.; Stiends⸗ 
maal, ¢. 

Altern, alternal, a. vexlende, afoerfende. 

Alternacy, s. Afverling, Omffiftning, 1. 

Alternal, a. afverfende. 

Alternally, ad. vexelviis. 

Alternate, v. a. afverle, udføre verelviis. 

Alternate, a. afverfende; s. Afoerling, n. 

Alternately, ad. verelviis. 

Alternation, s. Omffiftglfe, Afoerling, w. 

Alternative, a. afveriende, gjenfidig; s. 
Alternativ; Valg mellem to Ting, £.; 
uvis Tilftand, n. 

Alternativeness, alternity, s. Afoers 
ling, ſtifteviis Folge, n. 

Althea, s. vild Ratoft, n.; Legemibddel 
for foagt Broft, £. 

Although, conj.omend{tiendt. uagtet, omend. 

Altigrade, a. ftigende i Beiret. 

Alti loquence » $. foulftig, hoittravende 

ale, n. 

Altimetry, s. Osidemaaling, n. 

Altisonant, a. hoitlydende, fvulftig. 

Altist, s. Altfanger, nm. 

Altitude, s. Heide, a.; hoieſte Trin, £.; 
orbeiet Stilling, n. 

Altivolant, a. hoitfluvende. 

Altogether, ad. tilfammen, i Forening; 
aanſte, aldeles ; for -, for ftedfe. 

Alto-relievo, s. Hautrelief, fterkt op- 
heiet Arbeide. £. 

Alum, s. Alun, ¢. 

Alam, v. a. mætte med Mun, 

Alumed, a. alunet. 

Aluminous, alumish, a. indeholdende 
Alun. beftaaende af Alun. 

Alumstone, s. Alunfteen. a. 

Alumwater, s. Alunvand, ¢. 

Alumwork, s. Alunfyderi, ¢. 

Alutation, s. Garvning, n. 

Alveary, s. Bifube; Drebuulhed, a. 

Alveolar, a. fuld af Huulheder. 

Alveus, s. Baad af en udhulet Treſtamme,en. 

Alvine, a. hørende til Underlivet. 

Always, ad. altid, ftedfe. 

Amability, s. Glitelighed, Elſtvxrdighed, 2. 

Amadot, amadetto, s. Urt Pære, n. 

Amain, ad. af al Magt; tappert; hur⸗ 
tigt: strike -, [abe Tobe. 

Amalgam, amalgama, s. Amalgama; 
Gammenblanding, s. 

Amalgamate, o. a. blande fammen; 
amalgamere. menblanting, 2. 

Amalgamation, s. Amalgamering, Gams 

Amand, v. a. bortfende. 

Amandation, s. Dort{endelfe, #. 

2 


18 Ama 
Ar is, s. Am 6; ⸗ 


_ Amaranth, s. Amarant, Tuſindſtien, n. 
” Amaranthine, a. lignende Amaranten; 
uvignelig., 
Amaritude, amarulence, s. Ditterhed, =. 
Amaralent, a. bitter, beeff. 
Amass, s. Hob, Bunte, Dynge, x. 
Amass, v. a. fammenbobe, opdynge. 
Amassment, s. Opdyngen, Sammen⸗ 
hoben; Dynge, n. 
Amate, v. a. forſtrække, forbauſe. 
Amateur, s. Runftelfter, a. [Elſtov. 
Amatorial, amatorious, a. angaaende 
Amatorculist, s. lille frygtfom Elſter, 3. 
Amatory, 2. angaaende Kjærlighed, vet- 
kende Ricerliqhed, 
Amatorypetion, s. €lffovébdril, x. 
Amaurosis, s. Dienſvaghed, fom vifer 
fig i forte Pletter for Dinene, nm. 
Amaze, s. Sfræl, Beftyrtelfe, Forbau- 
felfe, n. forvirre. 
Amaze, v. a. ffræfte; beftyrtfe, forbaufe; 
Amazed, a. beftyrtfet, forbaufet. 
Amazedly, ad. med Forbaufelfe. 
Amazedness, amazement, s. Forffræl- 
telfe, Beftyrtelfe, Forbaufelfe, x. 
Amazing, a. forbaufende, forffrceffende. 
Amazon, s. frig 
Amazone, n. 
Amazonian, a. frigerff (om Fruentim⸗ 
mer); manbhaftig; ørende til Amazon⸗ 
Kloden. Vidtloftigheder, vn. 
Ambages, #. pi. Omivedb i Talen, £.; 
Ambagious, a. fuld af Omfvøb, vidtleftig. 
Ambassade, s. Gefanbdtffab, ¢. 
Ambassador, s. Gefandt, overordentlig 
Affending, Ambasfadeur, ns. 
Ambassadress, s. Ambasfadeurs Ge- 
malinde, nm. . 
Ambassago, ambassy, s. Gefanbtffab, £. 
Amber, s. Rav, £.; Pernfteen , n.; 4. 
fom er af Rav. 
Amber, v. a. ryge med Rav, 
Amberdrink, s. Drik, guul og Mar fom 
av, n. 
Ambergris, s. Ambra, n. 
Ambertree, s. Ambrabuff, 1. 
Ambidexter, s. En, fom bruger lige godt 
beage Hender; BVendefaabe, n. 
Ambidexterity; s. tvetydig Opferfel, n. 
Ambidextrous, a. tvetydig, uerlig. 
Ambidextrousness, s.fvetydigOpforfel,s. 
Ambient, «a. omgivende, omringende (om 
Luften). Å iſtmaſt, s. 
Ambigu, s. Mængde forſtlellige Retter, 
Ambiguity, s. Tvetybdighed, x. 
Ambiguous, a. tvetydig, mort, dunbkel. 
Ambiguously, ad. paa en dunfel, toe- 
tydig Maade, 


erſt Fruentimmer, t.5) Am 


Ame 


Ambiguousness » &. Tvetydighed, Dune 
eres, #.° 

Ambilogy, s. tvetydig Tale, n. 
Ambiloquous, a. fom taler i forblom⸗ 
mede el. tvetydige Udtryk. 

Ambiloquy, s. tvetydig, forblommet Tale, a. 
Ambit, s. Omfang. t. 3 Omfredé, a. 
Ambition, s. gierrighed, sergierrig 
Streben, a. 

Ambitious, a. cergierrig; ſtræbende efter. 
Ambittously, ad. paa en cergierrig Maade. 
Ambitiousness, s. 2rgierrighed, ». 
Ambitude, s. Omfredé, n.; Omfang, ¢. 
Amble, s. Heſtes Paégang, n.; let Skridt, £. 
Amble, o. a. gaae i Paégang; gane med 


Amblingly, ad. i Paégang. 

Ambo, s. Læfepult, s. 

Ambrosia, s. Ambrofia, Gudernes Fede, n. 

Ambrosial, a. ambrofift, himmelſt buf- 
tende, behagelig. 

Ambrosian, a. ambrofiff. 

Ambry: s. Brodffab, Flueſtab; Almisfe- 
uués, t. 

Ambs-ace, s. begge Eéfer paa Tere 
ninger; pl. 

Ambulant, a. omflaffende, omvankende. 

bulate, o. a. vanfe om, vandre om. 

Ambulation, s. Omvanfen, Omvanbren, n. 

Ambulatory, a. omvandrende, omvan⸗ 
fende; s. Sted, hvor man gaaer omfring 
el. fpabferer, ¢. 

Ambury, s. Blodvorte $06 Hefte, ». 

Ambuscade, ambuscado, s. Baghold, ¢. 

Ambush, s. Baghold; Overfald fra et 
Baghol, ¢.3 Cfterfræbelfe fra et Bags 
0 


, %. 
Ambushed, a. liggende i Baghold. 
Ambushment, s. Baghold, ¢. 
Ambust, a. forbrændt. 
Ambustion, s. forbrenbing, a. 
Ame, s. Ame (Maal), n. 
Amel, s. Email, n.; Farvefficr, £. ⸗ 
Amel-corn, s. Spelt (Korn), brugelig til 
Stivelfe, n. 
Ameliorate, v. a. gisre bebre, forbebdre. 
Amelioration, s. Forbedring, x. 
Amelied, a. emaifleret. 
Amen, s. og int. Amen, ¢. 
Amenable, a. anfoarhavende, pligtig til 
at gfere Rede for fin Opferfel. - 
Amenage, oe. a. lede, ſtyre; bortføre; s. 
Adfeerd, x. 
Amenance, s. DOpferfel, Adferd, n. 
Amend, v. a. ændre, rette, forbedres give 
Vederlag, erftatte; forbedre fig. 
Amendable, a. fom fan forbedres, fors 
elig. 
Ameonder, s. Forbebrer, ns. 





Ame 


Amendment, ==. Forbebring, SEnering, 
n.; Umendement, t. 

Amends, s. pl. Berberiag, t.; Erflatning, 
Polbejigiorelje. MOpreisning, mf honon- 
rable -, Mjbigt og Mrregerflaring; Kir⸗ 
Febob, 2. 

Amenity, s. Sebogelightn, 2inbe, n. 
Amerce, v.«. paalegar Pengebede, multtere, 

Amerceable, a. ſtrafbar. 

Amercement, ss. Pengeſtraf, Multt; 
Penqebor, m. [lægger Pengeſtraf. 

Amercer, s. €n, fom muffterer el. pads 

American, s. amerilanſt #. Umerifaner, n. 

Americanism, s. fforfierlighed for Livet 
i Mmerifa; amerilanſt Sprogvending, m. 

Amethodical, «a. blottet for Weihode, 
planted. [violet Farve, n. 

Amethyst, ==. Umethhſt (SErelfcen) ; 

Amethystine, a. amethyfifarvet, 

Amiable, a. efffelig, elftvarbdig. 

Amiableness, #. Elſtperdigheb, Bebhages 
fiqhed. mf inbtagende Veſen, 4, 

Amiably, ad. poo en bebagelig, venlig 
Maave. 

Amianth, 5. Nébeft, m.; Sierghor, 1, 

Amicable, a. venlig, venſtabelig. 

Amicableness, s. Venlighed, Benſtabe⸗ 
lighed, m. [ ftabelig WMaabe, 

Amlcably, ad. poo en venlig el. bene 

Amice, amict, s. Gfulberflebe for mm 
latholſt Profi, ¢. 

Amicia, +. Munlehcette, x. 

Amid, amidst, prp. midt iblandt, imellem. 

Amiss, a. og ad. forgiaved; feil, gals 
uriqtia, upadjeliq; to take -, tage ifbe op, 

Amission, s. Zab, 1. 

Amit, vr. ni. mijte, tobe. 

Amity, #*. Wenjfab, ¢.; 
Forftacel(e, m. 

Ammoniac, s. Smmoniaf, Salmial, nm. 

Ammoniacal, a. lignende Ammonial, ame 
momnialolſt. 

Ammunition, s- Rrigéforraab, 1.5 Am⸗ 
munition, m.} ammunition- bread, ftom- 
mifirab, 1. 

Amner (almoner), +. “miéfeubbefer, n. 
Amnesty, ==. alminbdelig Gftergivelfe el 
Tilaivelie, Ummefti, x. 

Amobean, a. afverlende (om Berd). 

Amolition, s. Borttagelſt, Ophavelfe, n. 
Amomum, s. Rarbemome, m. 

Among, amongst, prp. iblantt, imellem, 

Amorist, amoroso, s. forlibt Perſon, 
Elſter, m. 

Amorous, a. forelffet, forlibt; venfig. 

Amorously, ad. por en forlibt Maabe; 
med Renlighed ef. MRierlighed. 
Amorousness, ==. ‘jorlibthed, forelftet 
Natur, m. 

Amorphous, a. formled, ujormelig, 


Enighed, god 


Amy 19 


Amorphy , s. Formloshed, vanffabt Slil⸗ 
felfe, 2. [ded, mismodig. 
Amort, a. nebdflacet, tilintetgiort, dorſt, 
Amortization, amortizement, s. Jord- 
eiendomé Overdragelfe til en Kommune, a. 
Amortize, vo. a. afhænde el. overlade 
Jord tif en Kommune. i 
Amount, s. Belob (af en Regning), ¢. 
Amount, o. a. beløbe fig til; udgiere; 
andrage; bevirke. hhebdsforſtagelſe, n. 
Amour, s. Rjcerlighedshanbdel; Kjærligs 
Amouses, pl. falffe Edelſtene, 2. 
Amovable, a. fom fan affettes, affettelig. 
Aner s. Uffkaffelfe, Affættelfe, Fier⸗ 
nelfe, n. 
Amove, v- a. bortfierne; affette. 
Amphibia, pl. Amfibier, n. 
Amphibious, a. levende baade paa Landet 
og i Nandet. 
Amphibiousness, s. €genjfab at funne 
leve paa Landet og i Bonet, m. 
Amphibium,-s. Ympbibie, mn, 
Amphibological, a, tvetydig, tviviiom. 
Amphibologically, ad. paa en torthdig 
el, twiplſom Waabe. | : alt, n. 
Amphibology, ==. Tvetydighed, toetydig 
Amphibolous, a. tortudig, 
Amphiboly, s. tvetybigt Udtryt, ¢. 
Amphitheatre, s. Amphitheater, t.5 grabs 
viis ftigende Efurpladé, nm. 
Ample, w. flor, vit. udførlig, vidtloftig, 
Amplepess, s. Storhed, Rithed, Ubtore 
Tigheb, FFulbjteenbigheb, Bibtfoftighrd, n. 
Ampliate, v. a. udvide, fulpjtenbdigqaiere. 
Ampliation, #. Udoldelſe, Wulbjtenbig- 
gioreffe. m. [ vide, forege. 
Amplificate, v. a. fulbjtenbiggiere, vine 
Amplification, #. fulbjtenbiggiorelfe, Ub- 
pitelle. Foregel{e, m. 
Amplifier, +. fjuldjicenbiggiorer, Ubvibers 
vidtlettig Laler, nm. 
Amplify, v. a. udvide, forøge, vidtloftig⸗ 
giere; ubdmale overdreven; ©. a. være 
vidtløftig, hoittravende. 
Amplitude, s. Vidde, wUbdfiretning, n.; 
Omfang, £.; Størrelfe, x. | 
Amply, a. rigeligen, vidtleftigen, ftort. 
Amputate, v. a. amputere, affficre, fætte 
(et em) af. [fetning, 2. 
Amputation, s. et Lems Affticrelfe, Af⸗ 
Amulet, s. Amulet, n.; Tryllemiddel mod 
Troldom 9. besl., t. 
Amurce, s. Berme af Olie, n. 
Amuse, v. a. underholde, more; opholde 
(med Gnat el. Løfter). 
Amusement, s. Underholdning, Fors 
noielfe, Tidsfordriv, Morffab, x. 
Amusing, amusive, a. morenbde, under 
holdende. [Mandelmelf, n. 
Amygdalate, a. lavet af Mandler; s. 
2* 


20 Amy 


Amygdaline, a. manbdelagtig, 
An, art. en. et; f. a. 
Ana, ad. (Recepturtr.) Tigemeget af hver. 
Anabaptism, s. Gjendsbernes Lærdom, n. 
Anabaptist, s. Gjenbdober, n. 
Anabaptistical, a. anabaptiftiff. 
Anabaptistry. s. Snbdbegreb af Anabap- 
tifterned Meninger og Anftuelfer, ¢. 
Anacamptic,a.tilbagefaftente ; gienlydende. 
Anacamptics, pl. Ratoptrif, Speillære, n. 
Anacathartic, a. afferende el. renfende 
ved Bretning. [s. Eneboer, n. 
Anachoret, anachorite (ch lyde fom k). 
Anachoretical, a. eneboeragtia, eenfom. 
Anachronism, s. urigtig Tidéregning, 
Feil i Tidereqningen, mn. 
Anachronistic, a. feilagtig med Henfyn 
til Tidéregninaen. (ftaver, x. 
Anagram, s. Omfetning af et Orbs Bog- 
Anagramatist, s. Omfætter af et Ords 
Boaftaver. nm. 
Anagramatize, v. a. omfætte Bogſta⸗ 
verne i et Ord, forfatte Anagrammer, 
Anal, «. beliggende under Halen. 
Analects, s. pl. ubvalgte Brudſtylker af 
Horfattere, £. 
Analeptic, «. fiyrfende, vedergvægende. 
Analogical, « onalogiff, overeensftems 
mente ifetae Analog. 
Analogically, ad. ifølge Analogi, paa 
liqnenpe Mandbe. 
Analogicalness, =. bet Analogifte 
Analogism, =. Slutning efter Anafogt, n. 
Analogize, v. a. forflare efter Analogi. 
Analogous, a. overeendftemmente, analog. 
Analogy, 2. Overeenéftemmelfe, Ligher. 
Wralor. n. 
Analysis, #. Analvfe, Oplosning, n. 
Analyst, s. Analntifer, 2. 
Analytic, analytical, ce. analytiff, ſon⸗ 
der! ommente, oplofende. 
Analytics, s. pl. Analytit, oploſende 
Kremagangémaare, x. loploſe. 
Analyze, v. a. analyſere, ſonderlemme el, 
Anamorphosis, s. forvandling, n. 
Ananas, s. Ananas (Frugt), n. 
Anarch, s.Frevdgs el. Rolighedeforſtyrrer. n. 
Anarchic, anarchical, 4. anarfift, lovs 
Ted. forvirret, 
Anarchist, s. Xredéforftyrrer, Lovforagter,n. 
Anarchy, s. Anarfi. ¢.; lovleé Tilftand. x. 
Anasarca, s. Hudvaterſot, Baterfot over 
hele Legemet, n. 
Anasaroous, a. vaterfottig. 
Anastomatic, a. hævende Forftoppelfe. 
Anastomosis, s. Gammenmunding af 
Parer, n. 
Anastrophe, s. Orbomfetning, ». 
Anathema, s. Banlysning fra Rirken, 
Forbandelie, a. 


Ane 


Anathematioal, a. angaaende Banlys- 
ning. [Rirfens Ban, exfommunifere. 

Anathematize, v. a. fanlyfe, fette 

Anathematizer, s. Banlyfer, Banfætter,n. 

Anatomical, 4. anatomiff, hørende til 
Anatomien. gg 

Anatomically, ad. paa anatomiff Viis. 

Anatomize, v. a. anatomere, fonderfemme. 

Anatomy, s. Anatomi, Sonderlemmel⸗ 
ſeskunſt, 7. 

Anatron, s. Muurfalt, Salpeter, ¢. 

Ancestor, 8. Gtamfader, n.; -s, pl. 
Korfærre, 2. [fæbrene. 

Ancestral, a. nedarvet fra Forfebdrene, 

Ancestry, s. Forfædbres Slægt, Ahner; 
Herfomft, n. 

Anchor, s. Anker, £. 

Anchor, o. a. lægge for Anker; lafte 
Anfer, antre; to cast -, fafte Anter; to 
weigh -, lette Anfer. 

Anchorage, s. Anfergrund; Betaling for 
at benytte en Anferplads, a.; alle et 
Karteis Antre, ¢. 

Anchored, a. anfret; dannet fom et Anfer. 

Anchoress, s. Gneboerfte, n. 

Aneheret, anchorite, s. Eremit, Ene⸗ 

oer, n. 

—— ». Anchiovis, Sardelle, n. 

Anchyolosis (ch fom k), 8. Stivhed i 
Ledemod, n.. 

Ancient, a. gammel, gammeldags, for 
dumg ; s. Gammel, fore, n.; -s, gamle 
Klaefitere, Romere og Grakere, n.; Flag 
(paa et Kartei), 1.; Fane; Faneberer, n. 

Anciently, ad. i fordums Dage, fordum. 

Ancientness, s. Afvertom; Oldtid, vn. 

Ancientry, s. Alderdom; Abner; gammel 
Herfomit, x. [Grefere). f. ancient. 

Ancients, $. pl. be Gamle (Romere og 

Ancillary, a. tienende fom Pige. | 

And, ronj. og 

Andante, a. antante; s. Andante, a. 

Andiron, s. Sern, fom bærer en Ildriſt, 
ry buk, 9. 

Androgynal, androgynous, a. fom er 
af beaue Rien, tvefiennet. 

Androgyne, androgynous, s. Tve⸗ 
tuffe, Hermapbhrovdit n. 

Androphagus, s. Dtenneffecder, n. 

Androtomy, s. Menneftets Anatomi, 2. 

Anecdote, +. Anefrote, a. 

Anecdotical, a. hørende til Anefooter. 

Anele, v. a. mebbele den fidfte Galvelfe. 

Anemography, s.Beftrivelfe af Bindene,n. 

Anemometer, s. Bindmaaler, n. 

Anemometry, 2. Rindmaaling, a. 

Anemone, s. Anemone (Urt) n. 

Anemoscope, s. Rinbdvifer, a. 

Anent, ad. ligeoverfor; angaaenbde. 

Aneurism, s. Aarefnude, Pulsaarefoulft, «. 


Ane 


Anew, ad. paany, paa wd Maade, atter. 
Anfractuous, a. bugtet, fuld af Rrumninger. 
Anfractuousness, anfractuosity, s. 
Bugtethed, Huulhed, xn. 

Anfracture, s. Rrumning, Bugtning, sn. 
Angariation, s. Anftrengelfe, n. 

Angel, s. Engel; gammel engel Guld- 
mynt, n.5 a. liig en Engel. 

Angelic, angelical, a. englelig. 
Angelica, s. Angelica, Englerod, 2. 
Angelicalness, s. €nglelighed, Engle⸗ 
reenbed, n. 

Angellike, a. englelig, engleagtig. 
Angelot, s. Ungelita; Slags Off (fra 
Normandiet); Guldmynt (femSdillings det 
Halve af en angel), n. 

Anger, s. Xrgrelfe, Harme; Smerte, 


Pine; n. [volbe Smerte. 
Anger, v. a. forterne, e, giore vred; 
Angerly, ad. i Brede, vredt. 


Angina, s. Halsbetændelſe, a. 
Angiography, s. Deftriveffe af Karrene 
i Yegemet, a. [gemet, x. 
Angiology, s. Lære om Rarrene i Le- 
Angie, s. Bintel, n.; Hiorne, ¢.3 Fiſte⸗ 
angle, n. [fro ; loffe. 
Angle, v. a. og n. angle, mede, fle med 
Angled, a. vinfeldannet. 
Angler, s. Angelfiffer; En, fom fiffer 
med Krog el. angler. 
Anglerod, s. Mebeftang, a. 
Anglican, a. engeiſt; s. Medlem af den 
engelfte Rirfe, ¢. 
Anglicize, v. a. giere engelſt; englifere. 
Anglicism, s. enger Sprogvénding, en- 
gelſt Talemaade, Anglicigme, n. 
Anglo-Saxon, s. Angelfarer, n.3 a. 
angelſaxiſt. 
Angober, s. Art Pere, n. 
Angora-rabbit, s. Gillehare, n. 
Angour, s. Smerte, Pine, n. 
Angrily, ad. vredagtig, med Breve, 
Angry, a. vred, opbragt; betændt, (mers 
ig. 
Anguiliform, a. glat fom en Aal. 
Anguish, s. Angeft, Marter, Oval, n. 
Anguished, a. mattret, engftet. 
Angular, a. vintelvannet, fantet. 
Angularity, angularness, s.Rantethed,n. 
Anglated, a. tantet, vinflet. 
Angulosity, s. fantet Egenffab, n. 
Angulous, a. hjørnet, vinflet, fantet. 
Angust, a. fnever, trang, 
Angastation, s. Gneverhed, Tranghed, n. 
Angustity, anguastness, s. Tranghed, 
Sneverhed, n. 
Aphelate, v. a. pufte, ftenne. 
Anhelation, s. Pujten, Stønnen, n. 
Aphelose, a. puftende, aandeled, 
Aniented, a. tilintetgjort. 


‘Anno 21 


Anights, ad. veb Nattetib, om Natten. 
Anil, . Mnifplonte, a. 

Anile, a. gammel, fom en gammel Qupinde. 
Anileness, anility, s. qvinbdelig Al⸗ 
berDOm, m, (licled. 
Animable, «. fom fan oplived ef. be- 
Animadversion, +. Iretteſcttelſe Baa 
mindelſe, Dadel; Jagttagelſe; Bemart- 
Mind, me 

Animadversive, a. iagttagende, betrag« 
ienty, bemærlente, demmende. 
Animadvert, v. «. iagttage, give Bat 
pat; to - upon, wubtale fin Babel om} 
pocminbe, tretteletie, ftraffe. 
Animadverter, s. <hrettejatter, Dabler, 
ZIGTLMET, Th. 

Animal, «. Dor, ¢t.5 a. dyriſt. 
Animalcule, æ lille, microſcopiſt Dyr, ¢. 
Animality, «. byri{— Natur, levende Dyrs 
Egenſtab, m. 

Animate, v. a. beſigle, voomuntre, op- 
live, rilffynbe; a@. beljatet, Tivtig, 
Animated, a. livlig. 

Animation, +. Sejialing, Dplivelfe, Ope 
muntring; Liplighed, w. 

Animative, a. beſjcrlende, oplivente, 
Animator, #. bet befjælende, Tevenbegies 
tende “Princip, 

Animose, a. livjulb, beftig. 

Animose, a, (i Wujit) fyrig. livfuſd, 
livliq. | bittrelfe, Darme, mn. 
Animosity, *. fienttligt Gind, 1.5 For 
Anise, «. Uniéplante, m. 

Aniseseed, aniseed, #. Aniéfro, ¢.; 
Muidertratt, a. 

Anker, s. Anler (36 Potter), 1. 

Ankle, s. jfovanfel, nm. 

Anklebone, «. Antelfebe, m. 

Annalise, v. a. indjtrive i Sarbeger. 
Annalist, s. Marbog-Fforfatter, Annaliſt, n. 
Annals, pl. Yarbeger, Mardéfrenifyr, Ane 
måler, om, [et geiſtligt Embede. 


Annats, pl. bet ferſte Moré Andlomiter af 
| Annéal, +. a. ubalede, giere Glad gloenbe, 


Annealing, #. Urglebning, n. 
Annex, #. bet Tiljwiebe. 


Annex, v. a. tiljoie, medjere, oetbange, 


forbinbe, forene, 

Annexation, #. Tilfeining, Lilfetning, 
forening, Forbinbelſe, a. 

Annexion, #4. Tilfatning, Worbinbdeliec, x. 
Annexment, «. Tilfeining, nm. 
Annihilable, a. jom fan tifintetgiored. 
Annihilate, ©. a. tilintetgiore, sbelagge; 
a, tilintetalert, ophcvet. (elit m. 
Annihilation, s. Zilintetaierelir, Opha- 
Anniversary, + Marébag, carlig Shue 
fommelje, Borefejt, m.4 mo. garlig. 
Anniversarily, ad. aarligen. 
Annotate, 6. a. ſtrive Aunerlninger. 


: 


22 Ann 


Annotation, s. Anmertning, Note, vn. 

Annotator, s. Optegner af Anmark⸗ 
ninger, Forfatter til Noter og Bemark⸗ 
ninger, Fortolfer, a. 

Apnounce, v. a. melde, forfynde. 

Announcement, s. Anmeldoelfe, Bebu⸗ 
delfe, Forkyndelſe, zn. 

Announcer, s. Anmelder, Forkynder, n. 

ADDOY, v. a. forurolige, plage, befvere, 

‘ aoriinrre, drille. 

nnoy, annoyance, s. Plage, Forſtyr⸗ 
relfe, Foruretrelfe, Stade, 3 se, 8 

Annoyer, s. Forſtyrrer, Foruretter, Plages 
aand, 2. 

Annoyful, annoyous, a. forftyrrende, 
forurertenbde, ftatende, befværlig, 

Annual, a. aarlig; eenaarig, 

Annually, ad. hvert Har, Mat for Mar, 
aarligen. 

Annuitant, s. En, fom nyder en aarlig Liv⸗ 
rente, (pl. Gtatérenter, n. 

Annuity, s. aarlig Inttægt, Livrente; 

Annul, v. a. tilintetgjøre, annullere, op- 
hæve. [ringformig. 

Annular, annulary, a. lignende en Ring, 

Annulated, a Omgivet af Ringe el. Cirkler. 

Annulet, s. lille Ring, n. 

Annulment, s. Tilintetgiorelſe, Annul- 
Jering,- Ophevelſe, a. 

Annumerate, v. a. tælle med, Tægge til, 
medregne, iberegne. 

Annumeration, s. Mebregning, Sbereg- 
ning, Tilleyning, a. 

Aununciate, v. a. forfynde, bebude. 

Anpandciation, s. Forfynvelfe, Bebudelfe,n. 

Annunclationday, s. Mariæ Bebudel- 
fesfeft (25de Wiarts), xn. 

Annanciator, s. Bebuder, Forfynrer, 2. 

Anodyne, a. lindrende Gmerter, ſmerte⸗ 
ftillende; 8. lindrende el, ſmerteſtillende 
Mirdel, £. 

Anoint, v. a. falve, gnide med Olie; indvie, 

Anointer, s. En, fom falver. 

Anointment, s. Galvelje, 
Qnovielfe, n. 

Anomalism, s. tregelmesfighed, 2. 

Anomalistical, anomalous, a. afvis 
gende fra Reglen, uregelmasſig. 

Anomaly, s. Afvigelte fra Neglen, Ure⸗ 
gelmægfighed, Anomali, n. . 

Anomy, s. Lovovertrædelfe, Ulovlighed, n. 

Anon, ad. ftrar, vieblittelig, ret nu; ever 
and -, hvert Zieblif. 

Anopymity, anonimousness, s. Ubes 
nævnthed, Anonymitet, nm. 

Anonymons,u.uben Naon,unævnt,anonym. 

Aneraxy, s. Mangel paa Appetit, Made 
ede, nm. 

Another, a. en anden; one -, hverandre; 
one after -, den ene efter ben anden. 


Salving; 


Ant 

Anothergates, anotherguess, c. atts 
berfedes, af et andet Slags. 

-Ansated, a. forfynet med Hank, bantet. 

Answer, s. Gvar; Anfvar, tr. 

Answer, v. a. befoare, foare paa; foare 
til, flaae til Anfoar for; fyldeltgiore ; 
- for, giore Regnffab for; - for one, 
foare for En, gaae i Kaution for En; - 
again, fvare igien; - a debt, betale en 
Gield; - a fault, retferdiggiore en Feil. 

Answerable, a. fom fan befvares; ans 
fvarlig; paefende. [eendftemmeffe, x. 

Answerableness, s. Anfvarlighed, Overs 

Answerably, a. forholdsmesfigen, pass 
ende. 

Answerer, s. Befvarer; Modpart, #. 

Ant, s. Diyre, n. 

Antagonism, s. Motftand, n. 

Antagonist, s. Motftanver, Mobpart, #. 

Antagonistic, a. fampende fom en Mods 
frandyr. 

Antagonize, v. a. ſtride imod, fempe imod. 
Aptalgic, «. fmerteftillerve. 

Antanaclasis, s. et Ords Gjentagelfe i 
en anden Betydning, mn. 

Antaphroditic, a. antiveneriff. 

Antapoplectic, a. antapoplectif?, helbre⸗ 
dende Apopleri. 

Antarctic, a. modfat Nordpolen, antarktiſt. 
Antarthritic, a. forbdelende Gigt. 
Antasthmatic, a. tienlig imod Aſthma. 
Antbear, s. Diyrebjorn, n. 

Ante, (Partikel); foran; for, inden. 
Anteact, s. forudaaaende Alt el. Hanvling,s. 
Anteambulation, s. forubvantring, a, 
Anteater, s. Myreſluger, n. 

Antecede, v. a. gaae foran el. forud. 
Antecedence, antecedency, s. Forud⸗ 
gaaen, n. 

Antecedent, a. forubdgaaende, foregaaende ; 
Ss. Forening, n.; det Foregaaende. 
Antecedently, ad. forelebigen. 

Antecessor, s. Sorgenger, n. 

Antechamber, s. Forgemaf; Forvereffe, £. 

Antecursor, s. Forlsber. n.; Forbud, ¢. 

Antedate, v. a. antebatere, datere forud, 
fra en titfigere Tid; nyde forud. 

Antedate, s. for tidlig ftreoet Datum, ¢.; 
Forurnorelfe, nm. 


Antediluvian, a. antebdifuvianff, førend 


Syndfloden; fra UArildstid, ældgammel; s. 
Antediluvianer, ortbeboer fer Synd⸗ 
floten, #. 


Antelope, s. Antelop, x. i 
Antelucan, a. fom gaaer forud for Das 
gens Frembrud. 

Antemeridian, a. fom kommer for Middag. 
Antemetic, a. flandjende Bræfning. 
Antemandane, a. tilværende før Verden, 
evig. 


Ant 


Antenne, s. pl. Folehorn, ¢. 
Antenumber, 8. foregaaente Lal, Fortal, t. 
Antepaschal (ch fom k), a. indtræffende 
før Paaſte. 
Antepast, s. Forſmag, Korudnybelfe, 2. 
Antepenulte, antepenultimate, s. næſt- 
foregaaende Stavelſe, tredie Gravelfe fra 
Enden, x. 
Antepone, v. a. feette forft. foretrelte. 
Antepredicament, s. indledende Forord 
til Fren ſtilling af en Kategori, 8. 
Anterior, a. foregaaende, forudgaaente, 
tidligere, ældre, [Prioritet, n. 
Anteriority, s. Fortrin m. H. til Tiden; 
Anteroom, s. Forftue, a.; Forverclfe, ¢. 
Antes, s. pi. fremftaaende Seerepiller, n. ; 
forrejte Reetfe Vinduer, a. 
— — (ch fom k), 8. forreſte Mave; 
TD, n. i 
Antevert, v. a. forhindre, forebygge. 
Anthelminthic, a. ormforbrivenbde. 
Anthem, +. Sirfefang; Chorſang; hoiti⸗ 
belig Gang, n. 
Anther, s. Stevpung i Blomfter, nm. 
Anthology, s. Anthologi, Blomſterſang, s. 
Anthony's fire, s. Rofen (Sygtom), xn. 
Anthrax, s. Btodbyld; Rubin, n. 
Anthropology, s. Anthropologi, Lære 
om Menneſtei. mn. ſneſtecedere, n. 
Anthropophagi, ‘s. pi. Rannibaler, Mens 
Anthroposophy, s. Kundſtab til den 
mennejfelige Natur, x. 
Anthypochondriac (ch fom k), a. fore 
trivende Hypotondri; s. Middel mod Hy⸗ 
pofondri, ¢. Lantiby(teriff. 
‘Anthysteric, a. helbredende Moderſyge, 
Anti, (greeft Partifel), fom i Gammenjet- 
ninger betyder imod; Exempler berpaa i 
det Folgende. 
Antic, a. gammel, gammeltags, antit; 
befynderlig, naragtig; s. Nar, Gegler, 
n.; pl. Narreftreger, n. [findende. 
Anticachectio, a. virffom mod Ildebe⸗ 
Antichrist, s. Mobddriften, Antidrift, n. 
Antichristian, a. antidriftelig; s. Anti⸗ 
rift, Chriftendommens Fjende, n. 
Antichronism, s. Feil imod Chronolo⸗ 
gien ef. Tidsregningen, x. 
Anticipate, v. a. forudtage, optage fer 
Tiden, forudfele; forudnyde; forefomme, 
forebygge. 
Anticipation, s. Forudoptagelſe, Forud⸗ 
opfattelfe, Forudnydelſe, Forfmag, mn. 
Anticipator,s.Forudoptager, Forudnyder,n. 
Anticipatory, a. optagende forud, nys 
bende forud. 
Anticlimax, s. Antiflimar, n. 
Anticonvulsive, a. krampeſtillende. 
Anticor, s. Gvulft foran Hjertet (608 


t), nm. 


Ant 23 


Anticourtier, s.Fjende af Hofceremonier,n. 
Antidotal, a. anvendelig fom Modgift. 


Antidote, s. Middel mod Gift, 2. ; Mod⸗ 


gift, n. { ftillente. 
Antifebrile, a. virffom mod Seber, febers 
Antilogy, s. Movdfigelfe (mellem forftiel- 
lige Udtryk i et Beerf), n. 
Antiloquist, s. Modfiger, n. 
Antimeridian, a. indtreffende for Middag ; 
ſtrives gierne forfortet fom A.M.; f. Ex. 
RI, 11 om Formiddagen, at 11 o'clock 
A.M. o.f.9. 
Antimonarchial, a. fom er imod et 
Pionarfi. [Spidsglands. 
Antimonial, «a. dannet el. 
Antimonic, antimonious, a. hørende 
til Spideglands. 
Antimony, s. Spibsglands, n. 
Antinephretic, a. virffom imod Nyre⸗ 
imerte. | Love, x. 
Antinomy, s. Mobrfetning mellem to 
Antiparalytic, a. virffom mob Lamhed. 
Antipathetical, a. modbydelig, ftritende 
imod Ens Natur, Antipathi, n. 
Antipatby, s. naturlig obbydelighed, 
Antipestilential, a. virtfom imod Peft- 
imitte, Vexelſang, n. 
Antiphon, antiphone, antiphony, s. 
Antiphonal, antiphonical, a. afverlende 
t Chorſang: s. Pjalmebog til Chorfang, n. 
Antiphrasis, s. Brug af et Ord i dets 
monartte Berydning. ¢. 
Antiphrastic, antiphrastical, a. ans 
vendt i modjat Betytning. 
Antipodal, a. hørende tif Antipoderne. 
Antipode, s. Antipore, n.; -s, Folf, fort 
boe paa Jordklodens modfatte Side, £. 
Antipope, s. Modpave, n. 
Antiqua, s. Antiqvar(trift, n. 
Antiquarian, a. antiqvariff, berende tif 
Oldſager; s. Oldogranffer, Antiqvar, n. 
Antiquarianism, s. yft til Antiqui- 
teter, n. 
Antiquary, s. Clogranffer, Antiqvar, n. 
Antiquate, v. a. afffaffe, ophæve, bringe 
ap Sri. 
Antiquated, «. gaaet af Brug, afftaffet. 
Antiquatedness, s. Foraldethed, n. 
Antique, oa. gammel, antif; gammeldags; 
€. Olblag, Mh | melighed, ". 
Antiqueness, s. Ide, antik Crendom- 
Antiquily, ». Milve, Oldtid; Oldfag, x. 
Antiscians, pl ortbeboere, hvis Mid⸗ 
ragaFuage vender til den modfatte Gide, n. 
Aniiseptic, «. bindrende Forraabdnelfe. 
Antiscorbutic, 5. virkſom imod Sferbug, 
Antispastio, a. fordelenbe, 
Antispasmodio, a. virffom mob Rrampe; 
s. frampeftillende Middel, 8. 
Antistrophe, s. Antiftrofe, n. 


‘ 


lavet af ” 


24 Ant Apo 


Antithesis, s. Antithefe, Modfætning, n. | Apish, a. efterahende, abeagtig, naragtig, 
Antithetic, antithetical, a. antithetiſt [agtig ef. fan tel Maade. 
anvendelig i Modfetninger, Apishly, ad. pan Åbeviid, båd en nare 
Antitrinitarian, s. Benegter af Treenige | Apishness, ». Ibevæfen, t. 4 Ubemaneer ; 
hedélæren, n. . [Modbillede, ¢. | Naragtigben, m. hbankende. 
Antitypo, s. Afbiloning, n.; Gjenbillede, Apitpat, ad. filtrende af Angſt, hierte⸗ 
Antitypical, a. modbilledlig. _ | Aplustre, s. Orlogd« Flag, +. 
Antivenereal, a. virffom imod veneriff Apocalypse, s, Sjohanned Wabenbaring, 
Sygdom, antiveneriff, | Wpecalypfid, mn. Uyptiſt. 
Antler, s. Green paa Hjortehorn, 9.3 -s, | Apocalyptic, apocalyptical, «. apoca- 
pt. Hjortetatter, x. Apocope, s. BSortſtſcatelſe af et Drd8 
Antre, s. ule, n. ſidſte Stavelfe, mn, 

Antrims, antrams, s. pl. Quner,’ ¢.j | Apocrypha, s.n/, be apocrypbifte Hoger, n. 











Leier, Sfiemt, n. | Apocryphal, a. apocrophift, upaalidelig, 
Anvil, s. Ambolt, x. [ftelfe, 9. | utrovarbig. [utrovartiqg Maade. 
Anxiety, s. Angeſt, WEngftelighed, ng» | Apocryphally, ad. paa en upactibelig ef. 
Anxious, a. engftelig, urolig, | Apoctyphalness, s. Uvidhed, Upaalide- 
Anxiously, ad, beængftet, —— lighed, a. [ apobictiff. 
Anxiousness, s. 2Engftelighed, — Apodictical, a. beſtemt, vin opfigelig, 


ANY, a. nogen, enhver, enbverfombelft. Apodictically, ad. pan en uimodfigelig 
Anybody, pr. ind. Enhver, el. apodictiſt Waabe. 

Anything, pr. ind. Noget. Apodixis, s. Mart, uimobdfigeligt Beviié, ¢. 
Anywhere, ad. hvorjombelft, nogetfteds. | Apodosis, s. Ffterjating, m. 
Anywise, ad. paa nogen Maade. Apoges, s. lengite Afſtand fra Jorden, n. 
Aorist, s. Aorift, ubeftemt forbigangen | Apograph, s. ‘ifffrifr, nm. 





Tid, n. \ | Apologetic, apologetical, a. forſpa⸗ 

Aorta, s. den ftore Hierte⸗ Pulsaare, | _renbe, untffylbenbe, apologeriſt. 

Apace, ad. raft, {nart, hurtig, Apologetically, ad. paa en forfoorende 

Apart, ad. affides, tilfide, for fig felv. til. apologerif? Diaabe, 

Apartment, s. Varelſe, £.; pt. -s, Bolig, | Apologist, «. Forivarer, Taldmanb, m. 

BVeerelfer. Apologize, v. a. forfvare, tage i For[bar, 

Apathetic, a. foleslos, apathiſt. Linditsloe, 

Apathy, s. Folesloshed, Ufelfombed, | Apologue, s, Fabel, Tærerig Tale, nm. 
pathi, mn. | Apology, s. jForjearétale, Undſthldning, 

Ape, s. Ube, Efteraber, n. Upologt, m. . 

Ape, v. a. efterabe, efterligne, | Apophlegmatic, a. forende Sliim, 

Apeak, apeek, ad. vp og ned med | Apophtegm, s. Tantelprog, 1. 
nfertouget. i | Apophysis, s. naturliq Rnolteludvert, 2. 

Apepsy, s. Ufordsielighed, n. | Apoplectic, apoplectical, a. rert af et 


Aper, s. Gfteraber, Efterligner, n. | laa, apoplecrift. 
Aperient, a. aabnende, renfende, affes | Apoplexed, «a. fom har faaet Mpopleri, 


rende; s. Ufferingsmiddel, 8. | form er tort af et Nerveſlag. 

Aperitive, a. aabnende, afforende. | Apoplexy, ». Nerveflag, Apoplert, nm. 
Apert, a. aoben; ligefrem. | Apostasy, #. Affald fra Troen, 1. ; Apor 
Apertion, s. Mabning, n. | ſtaſi. am. 


pvt » ad. aabent, ligefrem, F Sore | Apostate, : bles fra Trom, Apo⸗ 
ehold. tighed, 0. | flat, m. 5) @. frafalden; forrwberſt. 
Apertness, s. Aabenhed, —28 Apostatical, a, frafalven, falden fra Treen. 
Abertare, s. pe lle Mi — Apostatize, v.m. falbe fra fin Tro, blive 
petalous, a. berøvet Blomſterblade. Mpoftat: 
Apex, s. Spide, n.; hoieſte Puntt, ¢. Apostemate, v. nm. bulne. 
Aphelion, s. lengfte Afftand fra Solen, n. Apostemation, s. Bulnen, mn, 
Er mr SÅ s. Mangel paa Men⸗ | APOSLDME, », Bold, Buloning ; Eoderdylh,». 
neffefierliqhed, x. i postie, s. Apojtel, vn. 
Aphony, 3 Sumber, Maalleshed, x. | Apostleship, apostolate, s. Apoſtel⸗ 
Aphorism, s. tort Gentents, n.; Brud⸗ Winbide. “powolat, 7. 
yfte, £. (afbrubt. | Apostolic, apostolical, a. apoftoliff. 
Aphoristic, aphoristical, a. aphoriftiff, Apostolically, ad. paa apoftolift Viis. 
Apiary, s. Samling af Biſtader, Bihave, n. | Apostrophe, », Forlortninga⸗ el. Ude⸗ 
Apiece, ad. ftytteniis, for hvert Stytte, labelled-Degn, s. 


Apo 


Apostrophic, a. hørende til en Apoftrof. 
Apostrophize, v. a. henvende Talen til 
En, tiltale En, tiltale En ſtarpt. 
Apostume, s. Byld, Edderbyld, a. 
Apothecary, s. Apothefer (fom har Til- 
ladelſe til at prattifere), 2.3 pl. -s. 
Apothecary’s shop, s. Apothef, ¢. 
Apothecary’s latin, s. Rremmerlatin, ¢. 
Apotheosis, s. Forgubelfe, 2. 
Apozem, s. cgedrif, Defott, n. 
Appal, v. a. forftreette, forfærde, gjøre 
eg. 


Appalment, s. Blegnen, Forfærdelfe, n. 
Appanage, s. Livrente, beftemt til forfte- 
lige Perfonerd STEDSE n. 

Apparatus, s. Tilberedelfe, n.; Tilbehør, 
t.; Samling af Anftalter til at udføre 
Noget, n. - [Forbinding, x. 

Apparel, s. Dragt, Klætning; Saars 

Apparel, v. a. flævde, (myfte. 

Apparent, a. sienfyntig, Har, aabenbar, 
tilfyneladende, uomtviftelig; heir -, næfte 
retmesfige Arving, n. 

Apparently, ad. sienfyntigen, farligen. 

Apparentness,s.Dien(ynlighed; Klarhed,n. 

Apparition, s. Aabenbarelfe, Synlighed. 
n; Stin; Syn, ¢. 

Apparitor, s. Dervogter, Pebdel, n.; 
Bud, t.5 Retsbetient, a. 

Appax, v. a. tilfredsftiffe. 

Appeach, o. a. antlage, irettefette, bes 
breide, angribe. 

Appeacher, s. Antlager, nv. 

Appeachment, s. Klage, Beffytoning, n. 

Appeal, v. a. paaberaabes anflage; ap- 
pellere. [belfe, n. 

Appeal, s. Anklage, Appel, Paaberaa⸗ 

Appealable, a. fom fan inbdftevnes for 
en hoiere Domftol. appellabel, 

Appealant, appealer, s. Anflager; Ap- 
pellant, 2. | 

Appear. v. a. vife fig, fynes, forefomme, 

emftille fig, fomme frem, blive ſynlig; 
to make -, bevife. 

Appearance, s. Tilfynefadelfe, Aabenba- 
telfe, n.; Stin, Udfeende, ¢.; Optreden; 
Sandſynlighed, n. 

Appearer, s. §remtrebder; En, fom kom⸗ 
mer stil Gyne el. fom vifer fig, n. 

Appeasable, a. fom fan forfones, til- 
fredeftilled el, formildes, 

Appease, v. a. forfone, tilfredsſtille, fore 
milde, berolige, dempe. 

Appeaser, s. Forſoner, Beroliger, n. 

Appeasive, a. forſonende, beroligende. 

Appeasment, s. Beroligelfe, Formilbelfe, 

ilfredsſtillelſe, n. 

Appellant, s. Appellant; Anklager; Op⸗ 
fordrer, n. hvem man bar appelleret. 

Appellate, s. den Anklagede, den, mod 


App 25 


Appellation, 5. Benævnelfe; Appella⸗ 
tivth, nm. [navn, te 
Appellative, «. Appelatioum, Felles- 
Appellatory, «. formulerende ef. indes 
holdende en Appellation. 
Appellee, #. ben Indſtcevnte, Appellat, n. 
Appellor, x. Anklager, Appellant, n. 
Append, wv. a. vedjenge (Gegl o. desl.), 
tilføre, forme meb. 
Appendage, s. Vedhæng, Anhang, Tillæg, ¢. 
Appendant, s. Vevheng, Tillæg, Tilbehor,t. 
Appendence, appendency, s. Tilbehør, £. 
Appendent, a. vebbengende, tilhængende, 
Appendicate, v. a. vedhenge, tilfete. 
Appendication, s. Bedheng, ¢. 
Appendicle, s. Tille Anhang. ¢. 
Appendix, #. Unhang, Appendix, Tillæg, ¢. 
Apperceive, v. a. Forfiaae, begribe, iagt⸗ 
tage, mærke, 
Apperception, s. Jagttagelfe, Opfattelfe, 
Selvbevidſthed, n. 
Apperil, s. Fare, n. 
Appertain, v. x. tilføre, angaae. 
Appertainment, s. Tilbehør; Hvad der 
følger med en Værdighed ; pl. Privilegier, 
t.3 Rettighed, n. [flab; pl. Kraaé, n. 
Appertenance, s. Tilbehør, £,; Egen⸗ 
Appeytinent, a. tilhørende; s. Tilbehør, ¢. 
Appetence, appetency, s. Begjær, t.; 
Begicrlighed; fjodelig Lyf, n. 
Appetent, a. meget begicrlig. 
Appetibility, s. onffverdig Tilftand, 
Tilireettelighed, nm. ” [treeftende, 
Appetible, a. ønffværbigt tillokkende, til- 
Appetite, s. Beaicerligheds fandfelig Be⸗ 
glaring, Spiſelyſt. Appetit, n. 
Appetite, v. a. begiere, hige efter. 
Appetlition, «. Wegiaren, 2.3 Forlan⸗ 
gende, Enfte, +. ({magende. 
Appetitious, a. vællenbe Appetit, vel- 
Appetitive, a. begſarende. i 
Applaud, v. a. bifalbe, applaubere, roſe, 
prife. [Govprifer, n. 
Applauder, s. ijalter, Applauderer, 
Applause, s. Bifald, 1.4 Rods, 2.3 Ape 
plauwd, £, 
Applausive, a. bifaldente, rofenbde. 
Apple, s. M¥ble, #.; Piefiven, Pupil, 2. 
Apple-john, *. rynfet Giemmechle, ¢. 
Apple-tart, s. 27bletarte, mn. 
Apple-tree, =. 2&bletra, ¢. 
Appleyard, «. Abildagard, Frugthave, vn. 
Appliable, applicable, a. anvendelig ; 
fom der fan heutydes pada. 
Applicability, applicableness, s. Un- 
pentelighed, 2. lid, n. 
Application, s. Anvendelfe; Tilegnelfe; 
Applicative, a. anvendelig, praftiff. 
Applicatory, a. anvenbdende; s. det Ans 
vendelige. 


26 App 


Applier, s. En, fom lægger fig efter Roget, 
el. giver fig af med Noget. 

Apply, v. a. lægge paa; anbringe, anvende ; 
ægge fig efter Noget. 

Appogiatura, s. Forflag (i Munn, 2. 

Appoint, s. fuld Øetaling af en Regning. 

Appoint, v. a. beftemme, udnævne, ſtikke, 
afbetale, anvife, ubdrufte; v. n. fatte en 
Beſlutning. 

Appointment, s. Beſtemmelſe, Beſtiktelſe; 
Ordre, n.; Tilbud, t.; Lon, Gehalt, ss. 

Apportion, v. a. dele i lige Dele. 

Apportionment, s. lige Deling, n. 

Appose, v. a. lægge (et Platter} paa; uds 
ſporge. fpørge; forhøre, examinere. 

Apposer, s. Forelægger af Sporgsmaal; 
Examinator. n. i 

Apposite, a. fliftet, pasfente. 

Appositely, ad. paa pasſende Maade, 

Appositeness, s. Padfelighed, x. 

Apposition, s. Tilfeming, Hosfeining, 
Appofition, x. 

Appositive, a. foarende til; anvendelig. 

Appraise, v. a. vurdere, fætte Priis paa; 
anflaae til, tarere, 

Appraisement, s. Surbdering, Tarering, 2. 

Appraiser, s. Gurdever, Tarator, Burde» 
ringémand, n. 

Apprecatory, a. bebdenbde indftændig, ° 

Appreciable, a. vurbdeerlig, ftatteerlig. 

Appreciate, o. a. ffatte, følte Priis paa, 
onrdere. 

Appreciation, s. Burbering, Slattering, n. 

Apprehend, v. a. fatte, gribe, paagribe, 
anholde; begribe; befrygte. 

Apprehensible, a. fattelig,. begribelig. 

— s. Griben, Paagriben, a.; 

egreb. ¢.; Fatteevne, n.; Frygt, Ungft, n. 

Apprehensive, a. fom fatter og begriber 
med Lethed; lærenem; frygtfom, engftelig ; 
mistentelig. 

Apprehensiveness, s. let Opfattelfe ef. 
farteone Frygt, Bekymring, Ængftelfe ; 

igtanfe, . 

Apprentice, s. Leredreng, Lærling, n. 

Apprentice, v. a. fette el. tinge i Lære. 

Apprenticeship, s. Læretid, Stilling fom 
erling, n. R 

Apprize, v. a. beljendtgjøre, meddele, un⸗ 
berrette om (of); belære; s. Belering, n. 

Approach, v. a. nerme fig; bringe ner; 
fomme ner, naae. 

Approach, s. Nermelfe; Adgang; An⸗ 
marfd), 1.5 pt. Lebegrave. 

Approachable, a. fom man fan nærme fig 
til; tilgængelig; opnaaelig. 

Approacher, s. En, (om fommer nærmere 
el. nærmer fig. 

Approachless, a. utilgængelig. [n. 

Approachment, s. Nærmelje, Tilnærmelfe, 


Apt 


Approbatien, s. Bifald, Samtykle, £.; 
Befrocttelfe, m. [famtytfende. 
Approbalive, approbatory, a. billigende, 
Appromt, wv. a. oplive, opvælfe, frem- 
ſtonde; giere farbig, 
Approof, s. Prove, n.; Bifalo, ¢. 
Appropinguate, wv. a. fomme nærmere 
il, narne pia. 
Appropinquation, +, Nærmelfe, n. 
Appropingue, e. a. nærme fig til. 
Appropriable, a. fom man fan tilegne fig, 
tilcanelig. 
Appropriate, v. u. tilegne; anvende til, 
beſtrwme til et vift Brug; anmagfe fig; 
a. jlilfet, padhenbe; egen. 
Appropriation, +. Unvenbvelfe, Tilegnelſe; 
Hejtemmelie; DHenleggelfe Cf. Er. til en 
Eriteelle), a. bende, 2. 
Appropriator, 5. Befidder af et Pree 
Approvable, a. bijahéveerbig, roesvardig. 
Approval, approvance, apprevement, 
a. ifald, 4. [fiende. Lovtaler, a. 
Approver, «. En, fom giver fit Bifald til- 
Approximate, a. ner ved, nermenbde fig; 
vr. mu. nærme, nærme fig; bringe nær. 
Approximation, s. Tilnarmelſe, Nærs 
melle, m | mende fig, approximativ. 
Approximative, m. tommenbde ner, ners 
Appulse, s. Stoben, ».3 Berøring; Lan» 
Bitld, mm. . 
Appulsion, «. Gretenimod, Stedning, n. 
Appulsive, a. fiebende imod; drivende 
nde. 
Appurtenance, s. Tilbehør, ¢. 
Apricale, vo. nm. babe fig i Solſtin, fole fig. 
Aprication, s. Solbabning, n. 
Apricily, =. Golvarme, 0.3 Golftin, 1. 
Apricot, «. Upritod, n. 
Apricottree, «. Upritostre, ¢. 
April, s. Upril, a. 
Aprilfool, s, Aprilönar, x. ? 
Aprilfool-day, «. førfte Dag i April, a. 
Apron, s. FJortlade, Stjøbftind; Forfkleder 
(pad en Vogn), my; Dæffel over Fængs 
hullet paa Kanoner, 2. ftin . 
Aproned, a. barente Forklede el. Sfjods 
Apronman, «. Haandoertémand, a. 
Apronsiring, x. Gaand paa et Forklede el. 
StietPinb, ¢. [ beleiligt. 
Apropos, av. til rette Lib, paa rette Sted, 
Apsis, absides, ». pl. Apfive, an. 
Apt, a. befvem, [Lifluts tilbsielig; feerdig. 
Apt, aptate, vr. «. gjøre pasfende el. 
frittet til; forberede til. 
Aptitude, 5, Belvembed, Dulighed, Færs 
bab, om, 

Aptly, ad. befvemt, paa pasfende Maade. 
— Pelvembed, Tilboielighed, x. 3 
anlæg til, f. i 
Aptote, =. Mavneorb, for ilke Taber fig boie. 





Aqu 


Aquafortis, s. Gledevand, ¢. 

Aquamarina, s. Beryl! (fegran Xdel⸗ 
fteen), 2. 

Aquaregia, s. Rongevand, nm. 

Aquarius, ms. Vandmanden (Gtiernebil- 
flere), 2. (levende i Vandet. 

. Aquatio, a. vorende paa Havbunden, 
Aquatile, a. levende i Vand, havende 
hjemine i Vandet. 

Aqueduct, s. Vandledning. x. 

Aqueous, aquose, a. vanbrig vandagtig. 

Aqueousness, s. vandagtig Beſtaffenhed, 
Rigdom paa Band, x. 

Aqailine, a. srnetrum. [nefe, n. 

Aquilinenose, s. froget Næfe, Orne⸗ 

Aqullo, s. Qorbveftvind, x. 

Aquose, a. vandholdig, vandet, vanbagtig. 

Aquosity, s. vanbdagtig Beſtaffenhed, x. 

Arabesqua, s. fevvertéfirat; Arabeff, n. 

Arabian, a. arabiff. 


Arabian-bird, s. arabi® Fugl, Phenix, a. 


Arabian-nights, s. Tufinde og en Nat, n. 
Arabic, a. arabij?. i det Arabifte, 
Arabical, a. arabi(t. 
Arabically, ad. paa arabiff. 
Arabism, s. arabift Gprogegenbed, n. 
Arabist, s. Araber, arabift Gprogtyndig, n. 
Arable, a. fom fan ploies, ftittet til at 
xrachnotd (ch fom k), s. S — 
ac ch fom k), s. indelvev⸗ 
Arack, s. Araf, n. , p 
Araneous, a. lignende Spindelvæv. 
Aration, s. Ploming, A erdyrfning, n. 
Aratory, a. horende til — — 
Aray, |. array. 
Arbalist, s. Flitsbue, n. 
Arbalister, s. Flitsbueffytte, n. 
Arbiter, s. Dommer, Boldgiftsmand, 
Arbitrable, a. fom fan afgiares ved Vold⸗ 
gift; arbitrer, vilkaarlig. 
Arbitrably, ad. vilfaarligen. 
Arbitrage, s. Boldgiftétienvelfe, a. 
Arbitrament, s. Godtbetindende, £. 
Arbitrariness, s. Biltaarlighed, n.; Godt- 
befindende, ¢. 
Arbitrarious, a. viffaarlig, despotiſt. 
Abitrariously, ad. paa vilfaarlig Maade, 
Arbitrary, a. vilfaarlig, Tunefuld. 
Arbifrate, v. a. afgjore, aftale; affige 


Arbitration, s. Kiendelſe, Boldgift, n. 

Arbitrator, s. Boldgiftsmand, Dommer, 
uindftrentet Herre, 2. 

Arbitratrix, s. Bolrgiftéqvinde, n. 
Arbitrement, s. Ufgiorelfe, n.; Forlig, ¢. 
Arbitress, s. Ovinde, fom affiger en 
Kiendelſe, n. 

Arblost, s. Barneflitébue, #. 

Arbor, s. Are, Svingbom, n.; Spil, £.; 
“geneaogica, Stamtræ, t. 


Arc 27 

Arborary, a. henhørende til Træer. 

Arboreous, a. treagtig. 

Arborescent, a. treagtig, af Form lige 
nende Træer. 

Arboret, s. Buff, n. 

Arborist, s. Trægartner, 2. 

Arborous, a. benborende til Træer, 
Arboar, s. Lovhytte, Lovſal, n. 
Arbuscle, s. BSuftvert, n. 

Arbustine, a. buffartet; overgroet af Rrat. 
Arbute, s. Jordbærtræ, ¢. 

Arc, s. Bue, n.; Affnit, ¢. 
Arcade, s. Bue ang; n. (lig. 
Arcadian, 4. arladiſt; byrdemeesfig, Tand 
Arcane, a. bemmelighedsfulbd. 

Arcanum, s. hemmeligt Middel, Arfanum, ¢, 

Arch, s. Bue, Hvelving; triumphal-, 
Triumphbue, n. 

Arch, v. a. hvælve; give Bueform; hvælve 


fig. 

Arch, a. {nedig, heftig; fiffig. 
Archalologio, a. archæologiſt. 
Archaiology, s. Ardeoloyl, n. 
Archaism, s. forældet Talevending, x. 
Archangel, s. Erfeengel, vn. 
Archbishop, s. Ertebiſpedemme, ¢. 
Archer, s. Bueftytre, 2. 

Archeress, s. fvindelig Bueftytte, x. 
Archery, s. Bueffydning, n. 
Arches-court, s. Overconfifiorium under 
Erkebiſtoppen af Canterbury, 
Archetypal (ch fom k), a. oprindelig. 
Archetype (ch fom k), s. Urbilede, 2.3 
forite Wodel, n. læge, n. 

Archiater (ch fomk), s. Artrater, Overs 

Archical, (cb fom kl, a. everfte, 
Archidiaconal (ch jom k), a. hørende 
til Arkediaconus, ardjediaconal. 

Archiepiscopal (ch fom k), s. erfebis 
Rroppelis Veerdighed, 2. [pel, ¢. 
Archipelago (ch fom k), s. Øhav, Arki⸗ 

Architect (ch fom k), 8. Bygmefter, 
Arfitete, n. 

Architective (ch fom k), a. hørende til 
Bygningstunft el. Sygningéarbeide; -ma- 
terials, Bygningsmaterialier, 

Architectonic (ch fom k), a. arliteltoniſt. 

Architectonics (ch fom k), pi. Læren 
om Bygningefunften, n. 

Architectural, (ch fom k), a. artiteftoniff, 

Architecture (ch fom k), s. Bygnings⸗ 
funjt, Artiteftur, nm. 

Architrave (ch fom k), s. Hovedbjalte, 
hvilende paa Seilerne. Arkitrav, x. 

Archives (ch fom k), s. pl. Arkiver; 
Artiv. r.; Documentfamting. n. 

Arohivist (ch fom k), 2. Arfivar, n. 

Arohly, a. ftielmff, liitig, {nedig. 

Archness , s. Stjelmſthed, Snedighed, a. 
Archon (ch fom k), s. Arfont, 2». 


98 Åre i 


Arctation, s. Sammenpresning, Indfnevs 
ring. n. 
Arotio, a. nordlig, arftiff. 
Arcuate, v. a. frumme, hvælve; a. bue- 

ormig. 
Arcuatily, a. rummet, beiet, buet, 
Arcuation, s. Krumning, Beining, Hvel- 
bing. n. 
Arcubalist, s. Flitsbue, Steenflynge, x. 
Arcubalister, s. Surftytte, n. 
Ardency, s. Hede; brændende Begicerlig- 
Hed; Iver, n. 
Ardent, a. beed. brændende; heftig, bidfig; 
ivrig, lidenſtabelig. 

l. Braffand, ¢. 


Arders, ardours, s. 
ver; Begicrlighed, 


Ardour, s. ede; 
Forighed, n. 

Arduity, s. Heide, Befveriighed, x. 

Arduous, a. bei, fteil, befværlig. 

Arduousness, s. Heide, Banftelighed, Be- 
focerlighed, 2. 

Are, v. a. ploie. 

Area, s. Grund, Flade; aaben Plabs, n.; 
Flaveindhold, Areal, £. 

Areeds, pi. §ormaninger, n. 

Areek, a. rygenve. 

Arefaction, s. Ubdterring, Sndterring, n. 

Arefy, v. a. terre, udterre, indterre. 

Arena, s. Ramppladé, xn. 

Arenaceonus, a. (andet, ſandig. 

Arenation, s. Ganbdbad, ¢. 

Arenose, «. fandet. 

Arenous, a. fuld af Ganb, fanbet. 

Arenuloas, a. fuld af ſmaat Sand. 

Areometer, s. fuftmacler, Areometer, m. 

Areopage, s. overſte Domſtol; Areopagus 
(i Aihenen), a. Ret, 2. 

Areopagite, s. Medlem af Athenens høiefte 
Areo ic, .a. fveddrivende; s. Svedemid⸗ 

el, t. 

Areotology, s. Dybelere, Pligtlære, n. 

Argal, argol, s. Bin ren, me 

Argent, a. fom er af Gelv, ſolvklar, ſolv⸗ 
farver. ſolvhviid. 

- Argentation, « Borfeting, n. 

Argentine, «. felvreen, felvflar; s. Gaafes 
uri. nm. 

Argentry; s. Golvtsi, ¢. 

Argil, s. Pottemagerfeer, ¢. 

Argillaceous, argilous, a. leret, leer⸗ 
agtig, fom er af Veer. [ fer, n. 

Argive, a. horende til Argos, gree; s. Græs 

Argo, 8. Jaſons Stib Argo; Fartøi, £. 

Argonaut, s. Argonaut, Søfarer, n. 

Argosy, s. ftort Handelsfartei, ſtort Kof⸗ 
fartiffib, 2. 

Argue, v. a. bevife, overtale, overbevife ; 
bejtylde for (of a thing); v. mn. anføre 
Grunte, disputere, domme. 

Arguer, ⸗. Beviidferer, 2. 


Arm 


Argument, s. Arguments Beviis, ¢.; 
Grund, 2.3 Indhold, ». , ? 
Argumental, a. bevifende, hørende til 
Beviisiorelſe. 
Argamentation, s. Argumentation, Bee 
viistørelje, Fornuftflumning, mn, 
Argumentative, a. beviſende, trætteljær, 
tridig. 
Argumentatively, ad. paa en ſtridbar 
el. trættefjær Maade; med Bevifer. 
Argutation, s. Spidéfindighed, n.; Haare 
fieveri, £. { vittig. 
Argute, a. ffarpfindig, fpidsfindig, {nu, 
Argateness, s. Slarpfindighed, Spidsfin⸗ 
Diyged, Bittighed, a. 
Aria, s. Aria, n. 
Arian, a. arianft; s. Tilhænger af Arius, 
Arianer (Fornegter af Chrifti Guddom), x. 
Arianism, s. Arianiéme, Ariué's Lære, n. 


-Arid, a. ter, forterret, udtørret, told. 


Aridity, s. Torhed; Kulde, n. 
Aridness, s. Torhed, a. 

Aries, s. Bædderen (i Dyrkredſen). 
Arietate, v. a. ſtode, ftange. 

Arietation, s. Gteden, Stangen (fom 
Butte); Brug af Viuurbrefteren, n. 
Arietta, s. Mille Gang, n. 

Arioso, a. fom en Arie, arielig. 

Aright, arights, ad. rigtig, ret; opreift. 
Ariolation, s. Gpaadom (af Offerdy<), mn. 
Arise, o. n. reife fig, ftaae op; opfomme ; 
opitaae; optreede, 

Aristarch (ch fomk), s. fireng Rritiler el, 
Kunftrommer (efter Greeferen Ariftard). 
Aristarchy (ch fom k), s. Befiyrelfe ved 

Vandets bedſte Mænd, a. 
Aristocracy, s. Abdel, n.3 Ariſto⸗ 
frati, 1. [Ariftotrat, n. 
Aristocrat, s. Tilhænger af Ariftotratiet, 
Aristocratical, a. arijtofratift. 
Aristocratically, ad. paa ariſtokratiſt 
Bue, 
Aristocraticalness, s. driflofratif? Væfen, 
1.3 Urijtotranéme, Forkjeerlighed for Adee 


Ten, n. 

Aristotelia, s. Ariftotelier (Tilhænger af 
Wrifroteles); a. overeenéftemmende med 
Ariftotelee’s Lære. [fer, n. 

Arithmancy, s. Gpaadom af Talfterrel- 

Arithmetic, s. Regnetunft, n. 

Arithmetical, a. berende til Regnefun- 
ften, arithmeriff. { Regler, 

Arithmetically, ad. efter Regnetunftens 

Arithmetician, s. Regnemefter, Arith⸗ 
metiter, n. [nant, Pagtens Art, #. 

Ark, s. Arf (Noahs), n 3 - of the cove- 

Arm, s. Arm; Green, Magt, n.; -s, pl. 
families Baaben, 2. 

ATM, 0. a. væbne, rufte, utrufte; v. n. 
væbne fig, rufte fig, gribe til Vaaben. 





Arm 


Armada, s. Srigéflacde, n. . 
Armadillo, s. Armobdif, n. ; Pantferdyr, 2. 
Armament, s Rrigémagt, Rrigéruftning, 2. 
Armature, s. Rufining, n. 
Armchair, s. Armitol, Læneftol, 2. 
Armental, armentine, a. hørende til en 
cic. ab 
rmentose, a. rig paa forder. 
Armfal, s. Favnfuld, n. a 
Armgaant, a. tund, mager. 
Armhole, armpit, s. Armbul, 2. 
Armiger, s. Yaahenbrager, n. 
Armigerous, a. førende Vaaben. 
Armillar, armillary, a. bejtaaenbde af 
Rinae form ligne Armbaand. 
Armillated, a. bærende Armbaand. 
Armin, s. Betler, n. (bord, a. 
Armings, s. pl. EtanMebeffæbning om- 
Arminian, a. arminianff; s. Arminianer. n. 
Arminianism, s. Arminius’s Lære, Are 
miniéme, 2. 
Armipotence, s. Baabenmaat. n. 
Armipotent, a. mægtig i Krig, vaaben- 
ftær [med Vaaben. 
Armisonant, armisonous, a. flirrend 
Armistice, s. Vaabenſtilſtand, x. . 
Armless, a. berovet Arme; vaabenlsd, 
Armlet, s. lille Arm, 2.3; Armbaand, ¢.; 
Arinftinne, 2.3 Vig, n. 
Armorer, s. Baabenfmed, n. 
Armorial, a. hørende til Familievaaben; 
s. Raakenbog, ss. 
Armorist, s. Raabenfiender, x. 
Armory, s. Ruftfammer, Toihuus, 8.; 
Ruſtning, n.; Familievaaben, ¢. 
Armour, s. Ruftning, n.; Harniff, ¢. 
Armourbearer, s. Baabendrager, n. 
Arms, s. pl. Baahen, Familieoaaben; 
small -, Gfobdegener; cessation of -,, 
Raabenilftand, s.; to take up -, gribe 
til Baaben; to lay down one’s -, neds 
Tæaqe Baabnene. 
Army, $. Her, Armee, n.; naval har | Krigs⸗ 
flaade, n. 
Aroma, s. Duft, n.; Kryderi, ¢. 
Aromatic, a. duftende, aromatiff. 
Aromatical, a. ftrybdret. duftende. 
Aromatics, s. pl. Kruderier, Specerier, ¢. 
Aromatization, s. Tiflavnina med Kryde⸗ 
tier, Tilfetning af krydrende Stof. 
Aromatize, v. a. frydre, meddele Vellugt. 
Around, ad. runtt omfring; prp. omfring. 
Arouse, v. a. vælfe; opvælte; ophidſe. 
Arow, a. følgende paa Rab, en Rakte. 
Aroynt, far. bort! væl! 
Arpegg{o, s. hurtig Angivelfe af Tonerne 


paa et Strengeinftrument, a. 
Arquebusade, s. Gaarvand, Arfebufade- 
Band, 2. onner, m. 


Arquebuse, s. gammelbagé Rarabin, Muſte⸗ 


Ars 29 
Arquebusier, s. Bosſeſtyne, Muftetecr, n. 
Arr, s Sframme, a. 


Arrack, s. Ural, 2. [anflage; ordre. 
Atraign, v. a. brinae frem for Retten; 
Arraignment, s. Snbdforelfe for Rettens 
Anflage, Ordning, nm. 

Arrange, v. a. ordne, inbrette. 
Arrangement, s. Orbning, Indretning, x. 
Arranger, s. Oroner, Qndretter. a. 
Arrant, a. uforffammet; flem, ond; -knave, 
Srfeberrager, burforeven Gavtyv. 
Arrantly, ad. paa en flet, uforffammet 
Maade. 

Arrant-thief, s. Deftertvo, n. 

Arras, s. Tapetferi fra Arras, 2. 
Arraught, v. a. tilranede fig, greb (uden 
Preefend). Er Orden. 
Array, v. a. ifore, prove, ſmykke; opſtilles 
Array, s. Ordning; Slagorden; Klæbes 
rraat, a.; Lifte over Nævningerne, vn. 
Arrayers, s. pl. Officerer, fom have Til- 
fon med Golbaternes Uniformering, #. 
Arrear, s. Reftbetaling, Bagtrop, n. 
Atrearage, s. Reftance, n. 

Arrect, a. opreift; opmerffom. 

Arrect, v. a. opreife. 

Arrentation, s. Sndhegningéret, m. 
Arreptitious, a. borttaget; indineget; bes 
fat (af en ond Aand). 

Arrest, v. a. ftant{e, arreftere, fængsle. 
Arrest, s. Standsning; Fengsling, Hef- 
telfe, a.; Beflag, ¢. 

Arret, v. a. beflutte. beftemme, idømme. 
Arret, s. Ovrighededom. Riendelie, xn. 
Arride, v. a. tilfmife; fee venligt til. 
Arrisston, s. Tilſmilen. n. 

Atrival, s. Antomft; Tilferfel, a.3 - of 
a train, et Togs Anfomft paa Sern- 
banen, n. 

Arrive, v. a. anfomme; lande; tilbrage 
fia; to - to, blive til Deel. 

Arrode, v. a. gnave. [Stolthed, 2. 
Arrogance, arrogancy, s. Hovmob, 2.3 
Arrogant, a. hovmodig. hofferdig, ftolt. 
Arrogantly, ad. hovmodigen med Anmaé 
ere. . 
Atrogate, v. a. tilegne fig, anmasfe fi. 
Arrogation, s. Anmasfelfe, Formaftelige 

ed, mn. 

Arrogative, ad. anmaéfende, 

Arrow, s. iil, n. 
Arrowhead, s. ee. n.3 Pileblad, 2. 
Arrowreot, s. Dilerod, x. 

Atrowy, a. pilebannet. fpids, 

Arse, s. Bagdeel, Rumpe, n.; -gut, Maſt⸗ 
tarm, mæ. ' 

Arsenal, s. Arfenal, Toihuus, ¢. 

Arsenic, s. Rottefrub, ¢t.3 Forgift, ». 

it a arsenious, a. indeholdende 

en 


30 Ars 


Arseniate, s. arfenifmettet Salt, ¢. 
Arsenicate, v. a. tiflave med Arſenik. 
Arseverse, arseversy, ad. ,bagvenbdt, 
vendt op og ned pac 
Arson, s. Sidépaafettelfe, Brandſtiftelſe. m. 
Art, s. Runft; RKunftferdighed; Snuhed, 
Lift, n.; Kunfigreb, 1.5; by -, ved Kunſt; 
master of arts, Magifter, n. 
Arterial, 2. henhørende til Puléaarerne. 
Arteriotomy, s. Aabning af en Puls⸗ 
aare, n. 
Artery, #. Pulsaare. n. 
Artful, a. tunftig; {nedig, liſtig, fru. 
Artfully, ad. paa en tunftig Maade, 
liftiqen. [Gnevighed, n. 
Artfolness, s. Runftighed; Gindrighed; 
Arthritic, arthritical, a. gigtiff. 
Arthritis, s. Gigt, n. 
Artichoke, s. Erteſtok, Artiffot, n. 
Article, s. fed; Stytte, «3 Deels Artikel, 
n.; Dieblik, Tidépuntt, £.; pl. Vilkaar, 
Artikler. 
Article, v. a. affatte, opffrive, faftfætte ; 
oprette Contrakt, blive enig om. 
Articular, a. hørende til Ledemodene. 
Articulate, a. hørende til Ledemodene; rig- 
tig inddeelt; tydelig; v. a. udtale tybeligt; 
afbantle; inddele i Led; opfeette Artikler. 
Articulately, ad. tupetigen. [hed, n. 
Articulateness, s. Beftemthed, Tydelig⸗ 
Articulation, s. beftemt, tydelig Udtale; 
RKonfonant ; Prbdfoining, n. 
Artifice, =. Aumføreb, &.3 Feerbighed, Lift, 
n.i Haonbvarl, £. 
Artificer, «. Runfiner; Haandverter; Op⸗ 
finter; Stifter, a. 
Artificial, @. funftig, ubfert ved Runft; 
fortil, worgte, efteratort. 
Artificially, ad. funftigens paa en kunſt⸗ 
et el, ſorſtilt haabe. 
Artificialness, artificiality, s. Runftig- 
heb: Snedighed. m — —____ [Leftergiort. 
Artificlous, «. funftig, Tiftiq; kunſtlet; 
Artillery, s. Urtillerts grovt Gfyté, ¢. - 
Artisan, «. mefenij? Runfiner, Haandver- 
fer, an. [Runfter, 2. 
Artist, s. Sunfiner, Dyrfer af de frie 
Artless, a. funftles; ukyndig; uforftilt, 
naturlig. Maade. 
Artlessly, ad. paa en naturlig, kunſtlos 
Artlessness, s. Mangel paa al Kunſt, 
Naturlighed. 
Artsman, s. Runfiner, Kunfitiender, n. 
Artnose, a. fterf af Lemmer. 
Artuate, v. a. afrive Led for Led, fender- 
lemme. [dannet ; overgroet af Rør. 
Arandjnaceous, arundineous, a. ror⸗ 
Aruspex, aruspice, s. Forubdfiger, Sand⸗ 
figer, ». [Indvolde, n. 
Aruspicy, s. Forudfigelfe af Dyrenes 


Ash 


Arval, s. Ligbegængelfe, 2.3 Sorbeferd, m. 
AS, conj. ſaaſom, ligefom; ba; efterfom; 
ad. faa; - soon as, faa fnart fon; - for, 
- to, hvad angaaer, med Henfyn til; - it 
were, ligefom, faa at fige; - yet, endnu, 
hidindtil. Mont, n. 
As, #. As (tolv Unger, gl. romerft Vægt; 
Asa-foetida, s. Dyvelsdref, ildelugtende 
Aſant, mn. 

Asbest, s. 2Uébeft, Bjerg» ef. Steenher, a. 
Asbestine, a. adsbeftagtig, uforbreendelig. 
Ascarides, s. på Gpoforme, Aftarider, n. 

Ascaunce, escaunt, ad. ſtievt, paatvers. 
Ascend, v.n. ftige op; gaae opad; beftige; 
hæve fig. j 
Ascendable, a. beftigelig. 

Ascendant, 4. opftigende, opgaaende ; 
overlegen; s. Overfegenhed, Indflydelſe, 
Overmagt; Slegtning i opftigende Linie, 
n.; to have the - over, være overlegen, 

Ascendency, s. Overlegenhed, Overvægt, 
Indflydelſe, n. 

Ascension, s. Opftigen; Himmelfart, 2. ; 
-day, Chriſti Dimmelfartébag, mn. 
Ascensional, a. opftigende. 
Ascensive, a. opadftigende; fteil, brat. 

Ascent, s. Opftigen, Opgang, Opfart, n. 3 
Hop. høit Sted, ¢ ; Trappe, a. 

Ascertain, v. a. beftemme, forvisfe, gjøre 
vis, forfittre. 

Ascertainable, a. fom lader fig beftemme. 

Ascertainer, s. Én fom forfiftrer, forvise 
fer ef. overtpder. 

Ascertainment, s. fforfittring, Forvis⸗ 
ning, Beftemmelfe, n. i i 
Ascetio, a. affetift, anbægtig, gubfrygtig; 
s. anvægtig Perfon, Aftet, Cneboer, n. 
Ascii, s. pl. ſtyggeloſe Jordboere (under 

Yinien), 2. 

Ascites, s. Batterfot i Underlivet, x. 

Ascitical, a. varterfottig. 

Ascitious, a. tilfeiet, antaget. 

Ascribable, a. fom fan tilffrived el. til- 
regnes. 

Ascribe, v. a. tilſtrive, ead tilegne. 

Ascription, s. Tilffrivelfe; Xilegning, n. 

Ascriptious, a. tilffrevet, tilregnet, til- 
lagt, tilegnet. 

Ask, s. Aſt; Affe, n. 

Ashame, v. a. beffemme. 

Ashamed, a. ffamfulb, ffamred, undſelig. 

Ash-colour, s. 2ffegraat; ash-coloured 
aſteqraa. 

Ashen, a. fom er af Aſtetræ. 

Ashes, s. pi. Aſte. 

Ashkeys, pi. Fre af Afketreeet,. £. 

Ashlar, s. Kvaderſteen, n. 

Ashler, s. Sorffaling ef. Dæfning med 
Kvaderſteen, n. [med Ralf, n. 

Ashlering, s. Rvabderfteens Sndmuring 


Ash 


Ashore, ad. ifand, paa Strandbredden; 
to be -, ſtaae paa Grund. 

Ash-Wednesday, s. Afteonédag, x. 
as a. aftegraa, affefarvets udbrændt 
ti e. 

Ashy-pale, a. bleg fom Aſte. 

Asia, s. Aften. 

Asian, a. hørende til Aften, aſiatiſt. 

Asiatic, a. afiatiff; s. Ufiater, n. 

Aside, ad. affideé; tilfibe; ved Siden, 

Asinary, asinine, a. hørende til et fel; 
cefelagtig. 

Ask, v. a. forbre, effe; fperge, bebe om; 
to - leave, bede om Tillabelfe; to - for 
one, fpørge efter En; to - after a thing, 
erlynbige fig om en Ting; to - a ques- 
tion, gjøre et Spørgsmaal; to - one’s 
advice, fperge En om Raab. 

Ask, 8. Eſtetrœ; Fiirbeen, ¢. 

Askance, f. ascaunse. 

Asker, s. Sporger, Bedende, n.; Sump⸗ 
fiirbeen, m. i lforagteligt. 

Askew, ad. ffievt, paa ffraa, til Siden; 

Aslake, v. n. bæmpe, flutfe; mildne, 

Aslant, ad. ftievt, til ben ene Gide. 

Asleep, ad. i Gevne, fovende; fast -, i 
tryg Gevn; to fall -, falde i Govn. 
Aslope, ad. paa ffraa, heldende til den 
ene Side, ffievt. 

Asomatous, a. uden Legeme. 

Asp, s. Eſp; Otterflange, n. 

Asparagus, s. Aſparges, n. 
Aspect, s. Ubdfeende, ¢.; Mine, n.; Fore 
hold, #.3 Alpect (Planets Stilling t For 
hold til andre), n. 

Aspect, v. a. betragte, beftue, fee paa. 

Aspen, s. Xfvetræ; a. fom en Xſp; 
hørende til en Xſp. 

Asper, a. ujevn, ffarp, hvad; ru; s. thr 
tiff Mynt (omtr. 38 danff). [hvas. 

Asperate, v. a.- gjøre ujevn, giore ru; 

Asperation, 3. Øjøren ru og hvag, n. 

Asperifolious, a. {om far ru, ſtarpe Blade. 

Asperity, s. Ruhed Ujevnhed; Raahed, 
Barfthed. x. 

Aspernation, s. Ringeagt, Foragt, n. 

Asperous, a. ru, uievn, ffarp, hvad. 

Asperse, v. a. ovirftente, befpreite, bags 
vadffe, nedrive. 

Asperser, s. Bagvadffer, Bagtaler, n. 

Aspersion, s. Sagvadffelfe, Beftentning, 
Dadlen. n. 

Asphalt, v. a. Selegge med Afpbalt. 
Asphaltic, a. afphaltholdig, jordbegagtig, 
berumines. Afpbhalt, 2. 
Asphaltos, asphaltum, s. < — is 
Asphyxy, s. Gtinded, fterf Befvimelje, x. 
Asplo, s. Otterflange, gijtig Slange; tolv⸗ 
pundig Kanon, n. 

Aspirant, s. Aſpirant, anføgendeCandidat, 2. 


Ass 31 


Aspirate, v. a. udtale meb flarp Aande⸗ 
lyd, afpirere; a. afpireret; s. Tanbelybs 
tegn, Afpirationstegn, ¢, 

Aspiration, s. Aandebræt, 1.5 aſpireret Ud⸗ 
tale, n.; Attraa, Stræben, Ligen, n. 

Aspire, v. n. beaande; = to, attraae, bige, 
ftræbe efter; hæve fig. efter, 2. 

Aspirement, s. Attraa, Higen, Stræben 
Aspirer, s. Eftertragter, m. 

Asportation, s. Bortbæren, Bortbrin- 
grelle, Ti. 

Asquint, ad, ftjevt, ſtelende, paatvers. 
Ass, 5. Alen, &3 fig. Wiel, n.3 Fee, 8,5 
Dodmer, xv. 

Asshead, =. §eeboved, ¢.; Dosmerpande, n. 
Assail, ©. a. angribe, anfalbe, overfalbde. 
Assailable, a. fom man fan — 
Assailant, a. anfaldende; angribende; «. 
Overfalder, Angriber, x. 

Assailer, s. Angriber, ». 

Assailment, s. Anfalb, Angreb, ¢. 
Asspanic, s. flyvende Egern, ¢. 

Assart, s. egenmagtig Skovrvdning; v. a. 
befatte fig med ulovlig Sfovhugning. 
Assassin, s. Gnigmorder, 1,5 ©, 4. 
fnigqmyrde. 

Assassinate, v. a. {nigmprde, 
Assassination, s. Gnigmord, ¢. 
Assassinator, s. lumſt Morbder, 2. 
Assassinous, a. ſnigmordiſt, mordiſt. 

Assation, s. — n. i 

Assault, s. Angreb, Anfald, £.; Storm, 
Beftormelfe, n.; ©. a. angribe, beftorme, 
overfalde. [gribes, 

Assauitable, a. fom fan ftormes ef. ans 

Assaulter, s. Angriber, Overfalber, 2. 
Assay, s. Sorfeg, ¢.3 Prøve, 2.5 0. a, 
forfege, prøve; probere (Metaller). 

Assayer, assaymaster, s. Dtyntvar- 
den, n. n, 

Assectation, s. Opvartning, Betjening, 

Assecurance, assecuration, s. fore 
fiffring, n. 

Assecure, v. a. forfiffre, tilfiftre. 

Assecution, s. Grbvervelfe, Opnaaelfe, n. 

Assemblage, s. Samling, Gammenftil- 
ling, Forening, n. 

Assemblance, s. Lighed, n. [fame fig. 

Assemble, v. a. famle, fammenfalde, fore 

Assembly, s. J Samling, n.; 
-room,  Gamilingéverelfe, Selſtabs⸗ 
peerelfe, £. 

Assent, assentment, s. Samtylke, Bi⸗ 
fald, &.3 0. a. famtyffe t, — 

Assentation, s. Bifald (tifdeelt af Hof⸗ 
lighed ef. Smiger), 1. Eftergivenhed, x. 

Assentator, s. Gmigrer; Cfter{natfer, 1. 

Assentatory, v. 4. {migrende. 

— s. Meddeler af Bifald el, Sam⸗ 
ytfe, n. 


32 Ass 


Assentingly, ad. med Bifald, ſamtylkende. 
Assentment, s. Gamityffe, ¢.3 Indvil⸗ 
gelfe, n. forbre. 
Assert, v. a. paaftace, forfegte, forfvare ; 
Assertion, s. Daaftand, nj porta, t. 
Assertive, a. beftemt, ubtry al. 
Assertively, ad. paa en ubdtrotfelig, bes 
ftemt Maade. 
Assertor, s. Sorfegter, Forfvarer, n. 
Assertory, a. forfegtende; paaftaaende; 
forfvarende. 
Asserve, v. a. ftaae bi, underſtotte. 
Assess, v. a. flatfætte, Eeftatte, paalegge 
en Gat ef. Afgift. Skat. 
Assessable, a. fom fan belæggeg med 
Assession, s. Biſidden; Biftand, x. 
Assessment, s. Unfettelfe i Sfat, Paa⸗ 
ligning af Ghat, n. 
Assessor, s. Difitder, Asſesſor; Sfatte- 
ligner, Anfætter i Slat, n. i 
Assets, s. pl. Ciendom, hvormed en Giceld 
fan liquideres, n. 
Assever, asseverate, v. a. ebelig be- 
freefte, hoitidelig forfiftre. 
Asseveration, s. edelig Bekraftelſe, hoi⸗ 
tideliq Korfittring, #. 
Asshead, s. Dosmerpande, vn. 
Assident, a. idelig forefommenbde ef. med⸗ 
felgente; - signs, gavnlige Gymptomer 
paa en Sygdom, tig. 
Assiduate, u. gavnlig, hyppig; ftabig; flit- 
s. ftabdig,- vedholdende Flid, 


Assiduity 

utrættelig Bedhengen ed, nm. [treben. 
Assiduous, a. udholdende, utrættelig, ufor⸗ 
Assiduously, ad. med vedholdende Flid. 
Assiduousness, s. udboldende Flid, Ufor- 
tredenbed. n. 

Assiege, v. a. beleire. 
Assientist, s. Medlem af et Ne eae 
belalelffab, 2. 44 poke 
Assiento, s. - company, Negerhandels⸗ 
Assign, v. a. anvife; faftfætte, beftemme ; 
udnævne; overdrage. ftemmes, 
Assignable, a. fom fan anvifed ef. bee 
Assienat, s. Nefignat (Depirspenge), x. 
Assignation, s. Bejtemmelfe; Anviié- 
ning, w.; Stevnemede, t.— 

Assignees, ==. Sefulbmegtiget, Curator i 
tt Bo, m. 
Assigner, s. Anvifer, nm. 


Assignment, ==. Anviigning; Beftems 
melie; Dverbragelfe, x. 

Assignor, s. “nvifer, Operdrager, sw. 
Assimilable, o. [om fan adftmileres med 


et andet Stof eller antage em med famme 

liqnente Natur. 
Assimilate, v. a. forvandle til Lighed 

med fit eget Slof, giere Tig, asſimilere. 
Assimilateness, «. fighed, ». 
Assimilation, s. fForvanbling af et Stof 


Ass 


til Lighed med et andet; et fremmed Leger 
meg Optagen, Asfimilation, n. 

Assimilative, a. ffiffet til at optage og 
forvandle et andet Stof til Lighed med fit 
eget, aéfimilerende. ' 

Assimulate, v. a. frembyfle, forſtille. 

Assimulation, s. Dotleri, ¢.; Forftillelfe, a. 

Assist, v. a. ftaae bi, underftette, hjælpe; 
bivaane, jcelp. mn. 

Assistance, s. Biftand, Underſtottelſe, 

Assistant, a. hjælpende, underftettende ; 
s. Hialper, ASfiftent, m. 

Assister, s. Hjælper, Underftetter, n. 

Assistless, a. hicelpelss. 

Assize, 8. Geéfion, n.; Thing, ¢.; Retsdag; 
Cedivornes Forfamling ; Fororbning ; Tart, 
n.; -s, pl. Aéfiler, Ret, fom holder Mode 
to Gange om Aaret for at afgjere Sager. 

Assize, v. a. fætte Tart. 

Assizers s. Opfynémand, fom vaager over 
Tarten og over Maal og Vagt, x. 

Assle-teoth, s. Rinttand, n. [enes. 

Associable, a. felftabelig; fom fan fors 

Associate, v. a. forene; holde med Gels 
ſtab, ledſage; forene fig fammen; a. for 
enet, forbunden; s. Rammerat; Bunds- 
forvandt; Medbicelper, Kollega, 2. 

Association, s. Forening, a.; Forbund ; 
Selftab, r. . i 

Associative, a. forenende, forbindende. 

Associator, s. Sundéforvandt, Med⸗ 
bielper, n. ſmitte, tilfele. 

Assoil, v. a. frifiende, loſe, befrie; bes 

Assoilment, s. Frifjendelfe, n. 

Assonance, s. Aéfonanté, Eenslyd, 2. 

Assonant, a. eends{ydende; halvrimet. 

Assonate, v. n. lyde, Hinge. 

Assort, vo. a. adfortere; forfyne med Va⸗ 
rer; pasfe fammen. 

Assortment, s. Forfyning med Barer af 
alle Gorter, Gortering, #. 

Assot, v. a. bebdaare; berøve Forftanden. 

Assuage, 0. a. lindre, milbne, ftille, 
berolige. roligelfe, n. 

Assuagement, s. Lindring, Milbnen, Be⸗ 

Assuager, s. En, fom linbrer el. bercliger. 

Assuasive, a. lindrende, formildende, bes 
roligende. 

Assubjugate, v. a. underkue, undertvinge. 

Assuefaction, s. Tilvænnen, antagen 
Pane, n. 

Assuetude, s. Sane, n. 

Assume, v. a. antage; pantage; tilegne 
fig; anmasſe fig; føge at giere fig gicel⸗ 


ende. 
Assumer, s. indbilſt Perfon, anmasſende 


Herre, n. 
— ———— a. fordringsfuld, anmasſende. 
Assumpsit, s. Lefte af fri Billie, Tile 


fagn, &5 Aftale, n. 


Ass 


Assumption, s. Antagelfe, Tilegnelſe; 
Korudfetning; Marie Himmelfartsfeft, x. 
Assumptive, a. antaget, forudfat. 
Assurance, s. §orfiffring; Forvisning; 
Borgen; Fafthed, Tillid, 2.3 “Mod, 65 
Asſurance, x. f giore tillidsfuld; tilftttre. 
Assuro, v. a. forfittre; forvisſe; ſittre; 
Assured, a. forvidfet, forfittret; overbe⸗ 
viiſt; viid; tillidsfuld. 
Assuredly, ad. ſitkertigen, visſeligen. 
Assuredness, s. Gn, fom forfittrer ef. 
indertaaer for Noget; Wéfefurant, n. 
Assurgent, a. hævende fig i Bueſorm. 
Asteism, s. fiin Sroni, Gpot, n. 
Aster, s. Afters, Stjerneblomf, s. 
Asteriated, a. ſtiernedannet. 
Asterisk, s. Gtjernemærfe i en Bog, ¢. 
Asterism, s. Stjernebillede, r. 
Anteroids, s. pl. Afteroider (ſmaa Planes 
er), 2. 
Astern, ad. agterud (Semanbdéubtr.). 
Astert, v. a. forffrefte, ansfte ffræmme. 
Asthenio, a. fvag, fvæffet, kraftlos. 
Asthenology, s. Lære om Sygdomme, hide 
rørende fra Svektelfe, nx. . 
Asthma, s. Trangbruftethed, Afthma, n. 
Asthmatic, asthmatical, a. trangbryſtig, 
aſthmatiſt. of brat 
Asthmatically, ad. med befværligt Aande⸗ 
Astipulate, v. a. indvitlige. 
Astipulation, s. Indvilligelfe, m. 
Astone, v. a. beftyrte, forftreefte. 
Astonled, a. beftyrtfet. 
Astoniedness, s. Ofref, Beſtyrtelſe, x. 
Astonish, v. a. forfærde, forbaufe, beſtyrtſe. 
Astonishing, a. forbaufende, forfærdende. 
Astonishingness, s. Beftyrtelfe, n.; det 
Forbaujenve, 1. felfe, mn. 
Astonishment, s. Forferbelfe, Forbau⸗ 
Astound, o. a. befturtie, bedove. 
Astraddle, ad. paaſtrævs. 
Astragal, s. Goilefrands, a. [bannet. 
Astral, a. hørende til Stjernerne; ſherne⸗ 
Astray, ad. bort fra det rette Spor, vilde 
farente. (fnerpe. 
Astrict, v. a. fommentreffe, fammen- 
Astriction, s. Gammenfnerpning, n. 
Astrictive, astrictory, a. bindende, fam» 
meninerpente, ftoppende. s 
Astride, ad. overſtrævs. 
Astriferous, a. beſat med Stjerner. 
Astrigerous, «. ftjernet. [treeffe. 
Astringe, v. a. fammenfnerpe, fammen⸗ 
Astringency, 9s. fammentreftende Egen⸗ 
flat, Sorftoppelfe. 
Astringent, a. fammenfnerpende; s. fame 
mentretfende Midvel, ¢. 
Astringer, s. Gammenfnerper, n. 
Astrognosta, s. Stiernefundftab, 2. 
Astrography, s. Stjernebeftrivelfe, #. 


Engelſt⸗banſt Ordbog. 


Atm 


33 
Astroite, s. himmelfalden Steen, n. 
Astrolabe, s. Aftrolabium, ¢.; Hoidemaa⸗ 
ler, .n. {Stiernetyder, a. 
Astrologer, astrologian, s. 2Aftrolog, 
Astrological, a. aftrologift. 
Astrologically, ad. ifelge Uftrofogien. 
Astrologize, v. a. udtyde af Stjernerne, 
befatte fig med Stjernetyderi, 
Astrology, s. Gtiernetyderi, £. 
Astronomer, s. Witronom, n. [miff. 
Astronomic, astronomical, a. ajtronos 
Astronomically , ad. paa aftronomif? 
Riis, 
Astronomize, v. n. ſtudere Aftronomi. 
Astronomy, s. Stiernelere, Aftronomi, n. 
Astroscope, s. Uftroffop, ¢. 
Astroscopy, s. Sagttagelie af Stjernerne 
gjennem Kuffert, n. 
Astrut, ad. firuttende. 
Astun, v. a. bedeve. 
Astute, a. Jijtig, ſnu. ; (den. 
Asunder, ad. tftytter, itu, ffilt fra binane 
Aswoon, ad. i befvimet Tilftand, i Afmagt. 
Asyle, asylum, s. Tilflugtéfted, Frifted, ¢. 
Asymmetral, a. uovereendftemmende. 
Asymmetrical, a. uovereensftemmende, 
uforholbamee fig. [Misforhold, ¢. 
Asymmetry, s. Uovereensftemmelfe, 2.3 
At, prop. til, ved; i, paas - first, for det 
ferite; - last, tilſidſt; - least, i det 
mindfte; - home, biemme, - once, paa 
eengang; - your pleasure, efter Deres 
Behag; - your service, til Deres Tienefte. 
Atabal, s. Glag8 Tromme, Tambourin, x. 
Ataraxy, 5. ftoift Rolighed, Sindsro, n. 
Ataxy, s. Uregelmesfighed (i en Sygdoms 
ang). n. 
Atchieve, v. a. fuldende. 
Ate, impf. indi. aad, af to eat. 
Atheism, s. Gudsfornegtelfe, s. 
Atheist, 5s. Gudéfornegter, n.  . 
Atheistical, a. atheiftiff, negtende Guds 
Tilverelfe. 
Atheous, a. ugudelig. 
Athirst, ad. torſtig. 
Athlete, s. Bryder, Kæmper, Athlet, n. 
Athletic, a. tempemesfig, athletiſt. 
Athwart, prp. tvergover; a. forfeert; 
ſtigvt; ærgerligt. [ben ; paa Held. 
Atilt, ad. boiet forover, med fældet Vaa⸗ 
A-tip-toe, ad. paa Teeerne. 
Atimy, s. Sanere, n. 
Atlantean, a. feempemasfig, gigantiff. 
Atlantes, s. pi. Figurer, fom underftette 
en Deel af en Bygning, Atlanter, x. 
Atlantic, a. atlantiſt; s. atlantiffe Hav, ¢. 
Atlas, s. Atlas, Samling af andfort; 
Tegnepapir, £.; Støtte under en Byge 
ning; Atlaff, n. [mometer, n. 
Atmomoter, s. Uddunſtningomaaler, At⸗ 
3 


\ 


34 Atri | 
Atmosphere, s. Dunſtkreds, Atmos⸗ 
phære, n. 


Atmospherio, atmospherical, a. hørende 
til Dunfttrevfen; - railway, atmofpherift 
Sernbane, a. deel, n. 

Atom, #. Golgran, ¢.3 ubdelelig Beftand- 

Atomical, a. atomiftiff. 

Atomism, s. Atomlere, n. 

Atomist, s. Atomiſt, n. 

Atomy, s. Atom, 1.; Beenrad, n. 
Atone, ov. n. forfone, bøde, udjeone. 

Atonement, s. Udſoning, Overeensſtem⸗ 
melfe, n. 

Atoner, s. Ubfoner, Forfoner, 2. 

Atonio, atonical, «a. nedfpendt, flap, 
mat [paa. 


Atop, ad. sverftoppe, paa Toppen, oven» 
Atrabilarian, a. galdefyg, tungfindig. 
Atrabilarious, a. atrabiles, melantolff, 
aldeſottig. 
Atrabilariousness, s. Tungfindighed, x. 
Atramental, atramentous, a. blæfagtig ; 
fort fom Blæt. [Blok af. 
Atramentarious, a. fom der fan laves 
Atred, ad. fort. 
Atrip, ad. heiſet lidt op over Wielshove- 
det Com Merfet); flippende fet Grunden. 
Atrocious, a. gruelig, gufelig. 
Atrociously, ad. paa en gruopvæffende 
Maade. - [Atftyeligheb, 2. 
Atrociousness, atrocity, s. Grumbeb, 
Atrophy, s. Gvindfot, Tæring, x. 
Attach, v. a. gribe, hefte, fængfle, belcegge 
med Arreft; vinde, indtage; tiltreette. 
Attachable, a. fom fan arrefteres el. bes 
ſlaglegges. 
Attachment, s. Hengivenhed; Pantfct- 
telfe, Heftelfe, Arreſt, x. 
Attack, o. a. anfalde, angribe; s. Overs 
fald, Angreb, £.; 8. pl. Lebegrave, 
Attacker, s. angribende Part, n. 
Attain, v. a. nace, opnaae, vinde, indhente. 
———— a. opnaaelig; fom fan erhol⸗ 


es. 

Attainableness, ⸗. Opnaaelighed, a. 

Attainment, s. Opnagelſe, 9.3 Talent, ¢. ; 
erhvervet Fuldkommenhed, n. 

Attainder, s. Sfamplet; Overbeviisning 
for Retten om en Forbrydelſe, n. 

Attaint, v. a. plette, beſmitte; overbevife 
om en Forbrydelſe; s. Skamplet, n.; 
Upasfelighed, Mathed, n. [melfe, x. 

Attaintment, s. Overbeviisning; Seftem- 

Attainture, s. Smitte, fordervet Blod, ¢.; 
Sfam. Beltyloning, n. 

Attaminato, v. a. fordærve. 
task, v. a. ffatte; bebreide, dadle. - 

Attemper, v. a. fortynde; formilde, bæmpe ; 
indrette efter, paéfe, 

Attemperance, s. Maadehold, ¢. 


Att 


Attempt, s. Forfeg; Angreb; formafte- 
ligt Dverfalb, 2.3 0. ao. forfege, foretage ; 
angribe, overfalde, ©. n. to - upon one’s 
life, firabe Gn efter ive. 
Attempltable, a. ubdfat for Angreb ef. for 
Friſteſſe. angrier, n. 
Attempter, =. Begynder paa et Borfeg, 
Attend, v, a. agte paa, a Marke til; 
padle, opvarte, beferge, forrette; vente 
paa, oppebie; - to one’s devotion, fors 
rette fin Andagt; - to mass, gaae i Meéfe. 
Attendance, s. Opmærffomhed, Opvart- 
ning, Betjening, Pleie, 2. ; Belge t.3 For⸗ 
ventning, n.; Motte for Retten, £.; to. 
give -, opbarte; to dance -, maatte vente. 
Attendant, a. ledſagende; s. Ledſager. 
Opyparter, vn. 
Attender, s. Ledfager, Reifefammerat, n. 
Attent, a. opmertiom, fpændt paa. 
Attentate, s. — Adfærd, n. 
Attention, s. Opmarkſomhed, x. 
Attentive, a. opmerfiom, agtpaagivende. 
Attentively, ad. med Opmertfombed, ops 
merftfomt. [paagivenbed, x. 
Attentiveness, s. Opmert(ombed, Agt- 
Attenuant, a. fortynbende. mindſte. 
Attenuate, v. a. fortynde; ſvakke, for 
Pe s. Fortyndelfe; Formind- 

e e, ", 

Atter, s. Edder; ondartet Materie, a. 
Atter-cop, s. Edderkop, ». (forældet Ord). 
Atterly, ad. ureent (om Reebdffer). 
Atterrate, v. n. famles til faft Land. 
Atterration, 5. Tilvært af Kyften ved 
Udftulning, 2.3 opſtyllet Land, 2, 
bento v. a. bevidne, godtgiore; falbe til 

idne. 

Attest, attestation, s. Vidnesbyrd, t.; 
Vidnes Afleeggelfe ef. Underſtrift, a. 
Attester, attestor, s. Vidne, t. 

Attic, attical, a. attift; ſmagfuld, klas⸗ 
fift; s. Artiter, n.; (-story), Tagkam⸗ 
mer, ¢. (bruge Atticiémer. 
Atticise, v. a. udtrylke fig med Fiinhed, 
Atticism, s. Atticisme, 1.; flint, {mage 
fulbt Udtryk, ¢. 

Attiguous, a. tilftedenBe, nærliggende, 
Atlinge, v. a. berøre lefeligen. 

Attire, v. a. Hæbde paa, ifere, ſmykke; s. 
Dragt, Dynt, vn. he (i Vaaben). 
Attired, «. paaffert; forfynet med Gevi⸗ 
Attiring, s. Pynt; Hovedpynt, n. 
Attitle, v. a. betitle, give Titel af. 
Attitude, s. Holdning, Legeméftilliing, n. 
Attitudinal, a. hørende tif Stillingen. 
Attolent, a. opløftende. 

Attone, s. Enighed, Overeensftemmelfe, 
Cijiatning, Wofoning, x. 

Attorn, v. a. overdrage til Andenmand; 
hylde en ny Lehnsherre. 


Alt 


Attorney, s. Fuldmægtig ; Sagfører; Pro⸗ 
furator; power of -, Fuldmagt, n. 
Attorneyship, s. Gagfererembede, ¢. 
Attornment, s. Hyldning af en ny Lehns⸗ 
herre, n. [inbdtage, vinde. 
Attract, vo. a. brage til fa tiltreeffe ; 
Attractability, s. Tiltrælfelighed, Til- 
trefningsfraft, 2. 

Attractation, s. Defoten, idelig Beroren, n. 
Attraction, s. Tiltretning, s. 
Attracter, f. attractor. 

Attractical, a. tiltrættende. [Maade 
Attractically, ad. paa en tiltreeffenve 
Attracting, a. tiltraffende, henrivende, 
indtagende, [eone, ns. 
Attraction, s. Tiltretning, Tiltretningss 
Attractive, a. tiltrettende, indtagende. 
Attractiveness, s. tiltveffenbde ef. tillot- 

* fende Egenftab, n. 

Attractor, attrahent, s. En, fom til- 
trælter ; Tiltretter, n. 

Attrahents, pl. tiltræltende Midler. 
Attrap, v. a. (mytte; hilde. 

Attraped, a. paatledt, ſmyklet; udftyret. 
Attrectation, s. Befolen, Beroren, n. 
Attributable, a. fom fan tilffrives eller 
tilegges, 

Attribute, v. a. tillægge, tilffrive; s. til» 
lagt. Egenftab, n.; Rienretegn, Attribut, ¢. 
Attribution, s. tillagt Egenftab, Anbefa⸗ 
ling, n. [tilegnende. 
Attributive, a. tillæggende, tifffrivende, 
Attrite, a. afflint, afgneden; fenderfnuft 

. (i Sindet). 

Attriteness, s. Forſlidthed, x. 
Attrition, s. Afgnidning; Gendertnufelfe, 
dyb Unger, n. 

Attane, v. a. ftemme et Snftrument med 
et andet. 

Atturn, s. overdrage til en Anden; ſ. attorn. 
Atwain, ad. itu, i Stykker. 

Atween, atwist, prp. imellem; f. bet- 
ween, betwixt. 

Atwo, ad. itu. 

Aubade, s. tidlig Morgenmuſik. n. 
Aubin, s. Heftend Gang mellem Trav og 
Galop, n. 

Auburn, a. morfebrun, faftaniebrun. 
Auction, s. Auction; v. a. fælge paa Auce 
tion. forauctionere. 

Auctionary, a. hørende til Auction. 
Auctioneer, auctionner, #. Auctions. 
forvalter, n. 

Auctive, a. formerente. 

Aucupation, s. Bugtefangft, n. 
Audacious, a. driftig, froef; fri, aaben, 
uforftammet. uforffammet Maade. 
Audactously, ad. paa en forvoven eller 
Audaciousness, audacity, s. Forvoven- 
bed, Driftighed, Frathed, %. 


Aum 


39 
Audible, a. horbax, lydeligg. 
Audibleoness, s. Horbarhed, Lydelighed, a. 
Audience, s. Audients, n.; Paahor, ¢.; 
Tilhorere, nm. ‘ 
Audience-chamber, s. Aubdientsgamat, ¢. 
Audient, s. Horer; ps. Tilherere, nm. 
Audit, s. Bidneforher, ¢.; Regnſtabs Un⸗ 
derfagelfe, n.; ©. a. forhøre, underfege. 
Audition, s. Heren, Herelfe, n.; Paaber, ¢. 
Auditor, s. Tilhører; RKontroleur; Regn» 
ftabsrevifor, n. 
Auditorship, s. Reviforsembede, ¢. 
Auditory, a. angaaente Horelſen ; -organ, 
Poereorgan, 1.5; s. Auditorium, #3 Hore⸗ 
fal, n.; Tilherere, pl. n. . 
Auditress, s. Tilhorerinde, n. 
Auf, s. Nar, Dosmer (f. oaf), n. 
Augea, s. Sandfumine, Cifterne, a. 
Augean, a. ſmudſig (jom i Augias's Stald); 
moifomme\lig (fom Herfuled’s Arbeide). 
Auger, s. ftort Bor, Pumpebor, ¢. 
Aught, pr. nogen Ting, Noget; for - I 
know, efter hvad jeg veed, 
Augment, 
formere fig, 
Augment, s. Forøgelfe, Formerelfe, x. 
Augmentable, a. fom fan foreges eller 
forineres, [Tilvert, n. 
Augmentation, s. Forogelſe, Formerelſe, 
Augmentative, a. foregende. 
Augmenter, s. Foreger, Formerer, n. 
Augre; f. auger. lugt, s. 
Augar, s. Augur, Spaamand af Fuglenes 
Augurate, v. n. forudfee, forudfige; ſor⸗ 
mode; ane. - 
Auguration, s. Forudſigelſe, n.; Varfel, ¢. 
Augurer, s. Augur, Gpaamanp, n. 
Augurial, a. angaaende Spaadom el, Fors 
udfigelfe. 
Augurize, v. n. forubdfige, fpaae, ane, 
Auguronus, 4. forubdfigende, 
Augury, s. Forudſigelſe, n.; Forvarfel, ¢. 
August, a. ophoiet, cerverdig; berlig; 
majefter tiff. 

August, s. Auguftmaaned, n. 
Augustan, a. auguftinft; augsborgff; s. 
- confession, ausburgfte Confesfion, n. 

Augustin, s. Auguftinermunt, n. 
Augustness, s. Hoihed, Opbhoiethed, n. 

, 5. A, 2. 
Aukward, {. awkward. 
Aularian, s. Medlem af et Hof, ¢.5 a. 
hørende til et Hof, 
Auletic, a. horende til Piber ef. Rør, 
Aulio, a. hørende til Doffet; - coancellor, 
Hofraab, n. 
Auln, s. franff Alen, n. 
Aulnage, s. Xlenmaal, ¢. 
Aum, aume, s. Ame (Maal pag 40 Gallons), 
Aumail, c. a. farve fpraglet, 


3* 


v. da. forøge, formere; ©. 2. 
8 


36 Aum 


Aumelet, s. SWggetage, Omelet, a. 

Auncel-weight, s. i Udtr. to sell by -, 
fælge paa frt Daanb. 

Aunt, s. Rafter el, Mofter, Tante, x. 

Aura, s. fin Duft, flygtig Dunk, n. 

Aurate, s. Guldſyres 
Baſis; Art Pere, vn. 

Aurated, a. lignende Guld. 

Aureate, a. guiten, udmeertet, fortræffelig. 

Aurelia, s. Puppe, Nymfe. 2. 

Aureola, s. Helgentrands, Straalefrone, x. 

Auric, a. fammenfat.af Guld; - acid, 
Gultiyre, 2. 

Aurichaleum, s. Metalblanding, 2. 

Auricle, s. det udvendige Dre, ¢. 

Aaricula, s. Aurifel, n. 

Auricular, a. hørende til Øret; fom med⸗ 
deles giennem Øret; - confession, hems 
meligt Gtriftemaal, ¢., -tube, Hererer, 1. 

Aurioularly, ad. ved Meddeleife gjennem 
Mret, hemmeligt. 

Auriculate, a. ereformig. 

Auriculated, a. med lange Øren. 

Auriferous, a. guldrig, guſdholdig. 

Aurigation, s. Bognfjerjel, n. 

Auriscalp, s. Dreffee, x. 

Aurist, 2. Ørelæge, ns. 

Aurora, #. Dtorgenrode, a.; - borealis, 
RorMolet, £. (lytte, aufcultere. 
Auscult, v. a. underfege ved Dorelfen, 
Auscultation, s. Opfatten ved Øret, 
Lyrten, n. egynde. 
Auspioate, v. a. forudſige, forubdbetegne ; 

Auspice, s. Spaatom af Fugleffrig, m.; 
Forvarfel, ¢.; Indflydelſe; Begunitigelfe, a. 
Ausploial, a. forudbetegnente, forudvaré> 
lende. [gunftig, heldig. 

Auspicious, a. fpaaende Held og Lytte; 
Åuspiciousness, s. gunftigt Tegn, ¢.; 
Tyttelig Unfigt, a. 
Auster, s. Sonvenvind, n. 

Austere, a. barſt; ftreng, haard. ; 

Austerely, ad. paa en barſt ef. alvorlig 
Maade. [alvorligt Bafen, ¢. 

Austereness, #. Barfthed, a.; ftrengt, 

Austerity, s. Strenghed, Haardhed; fireng 
Diiciplin, a.; firengt Levnet, 1. 

Austin, s. Auguftinermunf; ſ. augustin. 
Austral, austrine, 4. ſydlig. 

Australasian, s. beboende Auftralien, 
hørende til Auſtralien. 

Australize, v. nm. vende fig imod Syd. 

Autarchy. s. Gelvfornegtelfe, Noiſomhed, n. 

Autem, s. Rirfe,n ;-bawler, Prædifant, n. 

Authentic, authentical, a. authentiſt, 
ægte, tilforladelig. 

AG henticalness, 8. Wothed, rovers 

e ’ RN. 

Authenticate, v. a. godtgisre et Sfrifts 

gthed, beviisliggiere, documentere. 


orbindelfe med en 


Ava 


Authenticity, 2. Xgthed, Troværdighed, 
n., Authenti 28. 

Author, s. Ophavsmand, Forfatter, 2. 

Authoress, s. Gfaberinde, Forfatterinde, 
(author bruges ogfaa i denne Forftand), 2. 

Authorial, a. horende til Forfatterſtabet. 

Authoritative, a myndig, bydende, i Be⸗ 
ſiddelſe af Auroritet. 

Authoritativeness, ⸗. Myndighed; vig- 
AL bydende Bore, 1. 

Authority, s. Autoritet, Myndighed; An⸗ 
feelje, Wyldighed, n.; from good -, fra 
fitter Haand. [ magt, Hiemmel, 2. 

Authorization, s. Bemyndigelie, Fulde 

Authorize, v. a. bemyndige, befulbmeg- 
lige; ſiadfeſte; autorifere. 

Authorless, a. uten Troværdighed. 

Authorship, s. §orfatterftab, ¢. 

Autobiography, s. Autobiografi, egen 
Yevnetebertrivelfe, m. [regering, ». 

Autocracy, #. Gelvberrevomme, Enevolde⸗ 

Autocrat, #. Gelvberfter, Enevolds⸗ 
regent, n. [ftenve, uindffreentet. 

Autocratic, autooratical, a. ſelvher- 

Autocrator, s. Geloberfter, Eneyolds⸗ 


berre, 2. 

Auto-da-fe, s. Kotteres Ombringelfe 
med Baal, Auto⸗Da⸗Fe, n. 

Autograph, #. egenbendigt Skrift, ¢.; 
egen Haandffrift, 9.3 a. feloftrevet, 

Autographic, autographical, a. felv- 
ftrevet, egenhændig. 

Autography, s. ſelvſtrevet Document, ¢. 

Automatic, automatical, automatous, 
u. felodcvegelig; maſtinmæesſig; uvilfhars 
lig. {felv, a. Automat, a. 

Automator, s. Maffine, fom bevæger fig 

Automath, s. Autodidact; Litterat, fom 
oer Seloftudium har tilegnet fig fin Dan- 
nelfe, n. ' 

Autonomy, s. Selolovgivning, n. 

Autopsy, «. Betragtning méd egne Dine, n. 

Autoptical, a. feet med egne Dine. 

Autumn, s. Cfteraar, 1.; Hoeft, a. 

Autumnal, a. efteraaréagtig, hørende til 
Hoſten; 2. Efteraaréblomit, nm. 

Auxiliar, a. hjælpende, behjælpelig; 5. 
Djælper, æ. 

Auxiliaries, s. pé. Diclpetropper. 
Auxiliary, a. medhjælpende, ydende Bi⸗ 
ftand; - forces, Hialpetropper, n. på. 

Auxiliation, s. Hjælv, Biftand, n. 

Auxiliatory, a. hjælpende. 

Avail, s. Fordeel, Nytte, x. 

Avail, v. a. og mn. vere til Nytte og 
Gavn; gavne; befordre ; benytte, giere fig 
til Nytte. 

Available, a. nyttig, gavnlig, tientig, 

Availableness, s. Nyttighed, Gavnlighed, 
@Gyldighed, n. 





Ava 


Availably, ad. paa en forbdeelagtig, gavne 

- Tig Maade; med Gyldighed. 

Availment, s. Nytte, Fordeel, n.; Gavn, 1. 
Avalanche, 2. Gneftred, 2.; Lavine, a. 
Avale, o. a. lade falde, nedfeenfe; falde ned. 
Avant-courier, s. Forlober. n.; Forbud, ¢. 
Avant-guard, s Avantgarde, n. 
Avarice, s. Gjerrighed, a. i 
Avaricious, a. gierriy. [righeb. 
Avariciously, ad. gterrigen, med Gijer- 
Avariciousness, s. Gjerrighed, n. 
Avarous, a. gierrig. 

Avast, iat. holdt! flop! det er not! 

Avaunt, int. bort! pat Dig! 

- Avaunt, o. n. roe fig, prale. 

Avauntance, avauntry, s. Praleri, ¢.; 
Selvroes, a. 

Avel, v. a. afrive, bortrive. 

Ave-Mary, s. Ave Maria, ¢. 

Avenaceous, a. lignende Havre; hørende 
til Havren. . 

Avenage, s. Havreafgift, a. 

Avener, «. f. avenor. 

Avenge, vc. a. beone, revfe; s. Hevn, a. 
Avengeance, avengement, s.’ pen; 
Revietfe, n. 

Avenger, s. Grvner; Reviler, a. 
Avenor, s. fongclig Sraldbetient, ». 
Avens, s. Sci. Senebvicti«tirt, «. 
Aventure, s. wlolfelig Tiloragelfe, ». 
Avenue, s. Ytgang; Allee (foran en Port 
el, Der); fmyller Gang til en offentlig 
Bygning el. et Hotel, wn. 

Aver, o. a. befrafte, forfiffre. 

Average, s. Hoveriijeneiie; Wgttiorfel; 
Kvægatgift, n.; Havari, £.; -price, Gien⸗ 
nemfnitépriié, n.; upon an -, i Gjen- 
nemfnit, efter et Mirveltal. 

Average, v.n. beſtemme en Middelpriis; 
beregne efter et Gjennemfnit; dele i lige 

e 


ẽ. 
Averment, s. Selreftelfe, Forfiftring, n. 
Averruncate, o. a. udrydde, opryltfe fra 
Roden. 
Averruncation, s. Ubrytning, n. 
Aversation, s. Aiſty, Modbydelighed, n. 
Averse, a. utilbvielig; uvillig, ugunftig, 
ftridig; I am - to it, det er mig imod. 
Aversely, ad. ugierne, med Uvillie. 
Averseness, s. Utilboielighed, Uvilfie. 
Avérsion, 3. Affty, Morbydelighed, n. 
Avert, v. a. bortvende, afvende; indgyde 
Ulyn til ef. Modbydelighed for; ov. n. 
vende! fig bort. lafvcerge Noget, 1. 
Averter, s. Bortvender, n.; Middel til at 
Avery, s. Havremagagin, Havreloft, £. 


Aviary, s. Kyglebuus, ftort Fuglebuur, ¢. 

Avidious, af gridff, begicerlig. 

Avidtously, ad. med Gridſthed, begjære 
igen. 


Awa 37 


Avidity, s. Begiærlighed, Gridffhed, 1. 
Avidulous, a. [idet begierlig noget gridff. 
Avile, o. a. ringeagte, nedfætte. 
Avise, avize, v. a.” betante, tage i Overs 
veielſe, raade. 
Avitous, a. nedarvet. 
Avocate, v. a. bortfalde, afholbe. 
Avocation, s. Bortfaldelfe, Afholdelfe (fra 
Synd el. Arbeide); Forretning, fom lege 
ger Bejlag paa vor Tid; Hindring, n. 
Avocative, a. bortfaldende, afvendende; 
s. Bortfaldelfe, Aforagelfe, a. ft. pl. 
Avocatoria, s. pi. Tilbagekaldelſesbreve, 
Avecatory, a. tilbagefaldende, bortfaldende. 
Avold, v. a. untgaae, forhindre; borte 
ftafre; ophæve, fjerne, tifintetgiare; v. mn. 
undvige, bortflippe; begive fig bort; blive 
vacant. [tilbage ef. ophæves. 
Avoidable, a. undgaaelig, fom fan tages 
Avoidance, s. ——— Undvigelſe, Und⸗ 
flugt; Opbhevelfe; Tilbagekaldelſe; Ledig⸗ 
blivelfe, n. 
Avoider, s. Bortforer, Bortleder, n.; Reb» 
fab, hvori noget fered bort, | 
Avoidless, a. uafvendelig, uundgaaelig. 
Avoir-du-poids, s. Apothefervægt, Krem- 
mervægt, a. 
Avoke, v. a. bortfalde, tilbagekalde. 
Avolate, v. x. flyve bort, flivpe bort, 
Avolation, s. Bortflyven, n. 
Avouch, v. a. betiende, erflære; paaftaae; 
betrette; s. Erflering, Forfitfring, ». 
Avouchable, a. fom lader fig betrefte 
el. ftadfeefte. 
Avowoher, s. Betrefter, Forſikkrer; En, 
fom erflerer ef, paaftaaer Noget, n. 
Avouchment, s. Grilering, aaftand, 
Betræftelje, a. 
Avouser, s. utro 2Wotefelle, n. 
AVOW, v. a. befiende, tilftaae, erflære. 
Avowable, a. fom fan betjendes el. til- 
ftaaeé ; forſvarlig. 
Avowal, s. Tilftaaelfe. Betiendelfe, nm. 
Avowedly, ad. uforbeboldent, aabent. 
Avowee,,s. Kirkepatron, n. 
Avower, s. Betjender, n. 
Avowery, s. Forfvaréftrift, ¢«  , 
Avowtry, s. Xgteſtabsbrud, ¢. 
Avulsed, a. afreven, udryddet. 
Avulsion, s. Afrivning, Bortrivelfe, ». 
Await, v. a. vente pan; have i Bente; 
s. Bayhold, ¢. 
Awake, v. a. veffe, opveffe; v. n. vaagne; 
a. vaagen, livlig, munter, 
Awaken, v. a. vælte; v. =. vaagne. 
Awaker, s. Seffer, n. É 
Award, v. a. befjende, afgiore, beftemme 
v. n. affige Dom; s. Dom, a. 
Awarder, s. Uffiger af en Riendelfe, 
Dommer, vn. 


38 Awa 


Aware, a. opmærlfom paa, agtpaagivende, 
vidende om; not - of, iffe anende; to be 
~ of, vere paa fin. Poft, blive var. 

‘Aware, v. a. tage fig iagt, vare fig. 
Awarn, vr. & advare. 

Away, ad. bort, af Beien; she cannot - 
with him, bun fan iffe fomme ud af det 
med Sam, iffe udftace bam; to go -, fjerne 
fig int, bort! væl! affted! get -, pat Dig! 
ort! 

Awe, s. Grefrygt; Ave; v. a. indgyde 
Wrefrygts holde Frygt og Ave, 

Aweary, a. træt, udmattet. 

Aweather, in/. helm -, Roret op! 
Aweband, s. Baand, fom holder tilbage, 
1.3 Comme, n. 

Awecommanding, a. grefrygtindgydende. 
Aweigh, a. bisfer op, lettet (om Antferet). 
Awful, a. crefrngtbydende; cerverdig. 
Awfully, ad. paa en Xrefrygt veffende 
Maare. 

Awfulness, s. Xrefrygt; Wroerdighed, n. 
Awhile, ad. en Tidlang, nogen Tid, 
AWk, a. feitet, forfeert, florfet. 
Awkward, a. forfeert, feitet, bagvendt; 
plumpt. 

Awkwardly, «a. paa en feitet ef, ube- 
hæntig Maade; plumpt; haardnakket. 

Awkwardness, s. forfeerthed, Ubehen- 
dighed, Keitethed, Modfet Holdning, n. 
Awl, s. Gyl, Been: n. 

Awlwort, s. gine t. 

Awless, a. ucrbedig, uanſeet. 

Awm, s. Ahm (hollandf— Viinmaal; ome 
trent 160 danſte Potter), n. 

Awn, s. Avne, n.; Areffæg, ¢. 
Awnless, a. uden Axeſtæg. 

Awning, s. Golfeif, Goldeette, ¢. 

Awny, 4. flægget. 

- Awork, aworking, ad. i Arbeide, ved 
Arbeide; to set -, fætte til Arbeide, give 
at be(titfe. 

AWTY, od. ffievt; ſtelende. frygt. 

Awstruck, a. areben el, flaaet af res 
xe, s. Hire, a. 

Axilla, «. Mrmbul, ¢, 

Axillar, axillary, cm. hørende til Arm⸗ 
butler; ftanenve t ‘Blabvintlen. | 

Axiom, +. Girunt{aeming. m.; Wriom, ¢. 

Axiomatic, axiomatical, a. tlar, ans 
ſturlig, intlujende af fig felv. 

Axis, s. Ure, n. M 

Axle, axletree, ». Urel, Djularel, n. 

Axlepin, s. Vunoftilte, n. 

Ay, ad. ja, vift; int. af! 

Aye, od. jtedje, evig. viv, n. 

Ayegreen, #. Dintergront, t.3 Gempers 

Azimuth, s. Usimurh, (Bue paa Horizons 
ten fra ‘WMibbagélinien til en Stjerne 
Hoideciztel), 


Bac 


Azote, s. Rvelftof, 2. 

Azotio, a. foalende (ved Uddunſtning). 
Azure, a. bimmelblaa; v. a. farve him», 
melblaa. 

Azured, azurn, a. himmelblaa. 
Azurestone, s. fafurfteen, =. 
Azyme, s. ufyret Bred, ¢. 
Azymous, a. uſyret. 


Baa, v. n. bræge; s. Breegen, a. 
Babble, v. n. og a. fladdre, plubdre, fnaffe, 
piarte, 

Babble, s. Sladdren, Snaffen, Pluddren, n. 
Babbler, s. Sladderhank, n. 

Babe, s. Pattebarn, fpædt Barn, ¢. 
Babish, a. Barnagtig. 

Baboon, s. Bavian, n. 

Baby, s. lille Barn, ¢. 

Babyhood, s. titligfte Barnbdom, n. - 
Babylonian, a. babyloniſt. 

Bac, s. Pram, n. 

Bacchanal, a. {virenbe, batfanti(®; 5s. Bak⸗ 
fant, Baffantinde, n. (broder, n 
Bacchaualian, a. fvirende; s. Gvires 
Bacchanals, s. pi. Gviren, n.; Sver- 
meri. 4. 

Bachelor, s. Ungfarl, Peberfvend, n. 
Bachelorship, s. Ungkarls⸗Stand, n. 
Back, s. Ryg, Bagfide; Biftand, n. 
Back, ad. tilbage, bagved; igien. 

Back, v. a. hjælpe, underftette; lægge paa 
Ryugen. 

Backbite, v. a. bogtele. 

Backbiter, + Bogtaler, m. 

Backbone, «. Rogbemn, 1, 

Backdoor, «. Bagter, mn, 

Backed, a. mebd en Ty. 

Backfriend, s. falf Ben, a. 
Backgammon, s. Sret{pil, +, 
Background, s, Baggrund, vn. 

Ba. khouse, æ Baghuud, 1. 

Backroom, «. Bagvorelfe, 1. 

Backside, +, Bag, Bagteel, mn, 
Backslide, cv. mn. vige tilbage, falde fra, 
Backslider, s. Frafalber, n. 
Backstairs, s. pl. Bagtrappe, a. 
Backstay, s. Bardun, a. [Tændg. 
Backward, Backwards, ad. tilbage, bags 
Backward, a. langfom, tilbage, uvillig, 
feentragtig; tungnem. 

Backwardness, s. Langſomhed, Seen⸗ 
dreegtighed; Uvillighed, n. au 
Backwoods, s. pi. Urffove i det veſtlige 
Amerifa. 








~ 


Bac 


Backwound, øv. a. ſaare bagfra. 
Bacon, s. Fleff, ¢. 
Bad, a. ond, flem; fyg, taarlig, 
Badge, s. Tegn, RKiendetegn, ¢. 
Badger, s. Grevling; Pranger, #. 
Badger, v. a.. plage, pine. 
Badly , ad. flemt, ondt, ſtadeligt; daarlig. 
Badness, s. flet Tilftand; Ondfab, x. 
Baffle, v. a. forvirre; ftuffe; tilintetgiore. 
Baffler, #. En, fom forvirrer ef. tilinteigior. 
Bag, s. Pofe, Get, Taſte, Badfet, n. 
Bagatelle, s. Ubetydelighed, w.; Slags 
Evil, 2. Fruentimmer, ¢. 
Baggage, s. Bagage, n.3 letferdigt 
Bagging, s. Geftelerred, ¢. 
Bagnio, s. Badehuus; Slavefengfel, £. 
Bagpipe, s. Gættepibe, n. 
Bail, s. Borgen, a. 
Bail, v. a. ſiille Borgen for. 
Bailiff, s. Foged, Underforvalter, x. 
Bailiwick, s. Fogderi, 1. 
Balt, s. Lottemad; Tillokkelſe; Forfriſt⸗ 
ning, n. : alde. 
Bait, v. a. og n. bede (hoile), Tofte, ane 
Baize, s. Bai (uldent Tei), ¢. 
Bake, rv. a. bage; hærde, 
Bakehouse, s. Bageri, ¢. 
Bakemeats, s. pi. Baffelfer, »- 
Baker, s. Bager, n. 
Baker'sman, s. Bagerfvend, n. 
; Baker-legged, a. bjulbenet. 
akery, s. Bageri, ¢. 
alance, «. Beegtflaal; Ligevægt; Saldo 
(Handeléudtryf), x. 
alance, v. a. n. afoeie; Golde i 
Ligevægt; faldere CRegninger), 
Balbucinate, balbutiate, v. =. ſtamme. 
Balcony, s. Altan, Balton, x. 
Bald, a. ſtaldet. 
Baldachin, «. Baldakin, a. 
Balderdash, s. fordirret Guat, n. 
Baldness, s. Skaldethed, n. 
dric, s. Bælte (tif en Raarde), ¢. 
Bale, s. Balle (Pat-Gods), a. 
Bale, rv. a. efe (Band af en Baad). 
Baleful, a. forrigfuld, bedrevet, fordærs 
velig, odeleggende. 
Balk, s. ftor Bjelte ; upleiet Sordftrimmel, n. 
uk, v. a. og m. narre, bedrage; for- 
bigaae. 
Ball, s. Bolt, Kugle, a.; Bal, ¢. 
allad, s. Ballade, Gadevife, n. 
Balladsinger, s. Ballavefanger, s. 
Ballast, s. Baglaft, n. 
Ballast, v. a. labe med Baglaft, 
Ballet, s. Ballet, n. 
Balloon, s. Ballon, n. 
Ballot, v. a. ballottere. 
Ballot, s. Ballotterr-Rugle, =. 
Balm, s. Balfam, a. 


Bap 39 


Balm, o. a. balfamere. 

Balmy, a. bar iomift ; Tindrende, 
Gary, s. Badeftue, a. 

Balneation, s. Badning, s. 
Baisam, s Balfam, #. 
Balsamio, a. balfamift. 
Baltic, s. Dfterfeen, n. 
Balustrade, baluster, s. Revert, ¢.; 
Baluſtrade, n. 
Bamboo, s Bambuéror, ¢. 
Bamboozle, v. a. narre, bedrage, ſnyde. 
Ban, s. Ban, Snterditt, 1.; Banfættelfe ; 
Yysning (fra Prevditeftolen), 2. 

and, s. Baand, Bind, 1.5; Forening; 
Palolinning, ».; Mufit-Rorps, ¢ 
Band, v. a. binde, fammenrotte, 
Bandage, s. Forbinding, n. 
Bandana, S. oftindif? Gille-Lommeters 
Bandbox, s. Baandefte, a. 
Bandelet, s. Bindfel, 2. 
Bandit, banditte, s. Bandit; a. 
Bandog, s. Yentebund, a. 

ee 


Bandoleers, s. pi. Bandoleer, ¢.; Stule 
derrem, x. 
Bandy, s. Boldtræ, ¢. [disputere. 


Bandy, v. a. mn. fafte frem og tilbage; 

Bandylegged, a. biulbenet. og ge; 

Bane, s. Gift, Fordervelfe, n. 

Bane, o. a. forgive. 

Baneful, a. giftig, fordervelig. 

Banefulnoss, s. Fordærvelighed, a. 

Banewort, s. Natffade (Plante), 2. 

Bang, v. a. flaae, banfe, {meefte. 

Bang, s. Slag, Sted, ¢. [tiabed. 

Banish, v. a. fordrive, jage i Landflyg⸗ 

Banishment, s. Landéforviiéning, n. 
ank, s. Bante; Bred; Banf; Roer⸗ 
bent, a. ning, m. 

Bapk-bill, banknote, s. Sant-Anviis- 

Banker, s. Banquier, n. 

Bankrupt, a. banterot; «. Fallent, n. 
to go -, at {pifle Banterot. 

Ba rapte , & Banterot, ws. 

Bank-stock, s. Banfaftie, a. 

Banner, s. ane, n ; Banner, ¢. 

Banneret, s. lille Fane, nm. 

Bannian, s. Kaftan, n. 

Bannister, s. Refoerf, ¢. 

Banpition, s. Forviisning, ». 

Bannock, s. Havrefage, n. 

Bannés, s. pl. Lyéning fra Provditeftolen, a. 

Banquet, s. Gjeftebud; Feftmaaltid, 1. 

Banqueter, s. En, fom gier Gieſtebud. 

Bansticle, s. Hundefteile, x. 

Banter, v. a. gin latterlig, fpotte. 

Banterer, s. Spogefugl, #. 

Baptism, s. Daab, s. 

Baptismal, a. fom hører til Daaben, 

Baptist, s. Døber, s. 





40 Bap 

Baptize, v. a. debe. ' 
Bar, s. Bom; Bante, 0.3 Rev, Slær, ¢.3 
Slaa, Stang; Gfkranfe (i Retten); 


Skienk (i et Rærtéhuug), os. 

Bar, vo. a. tilftænge, lulfe med Slaa; 
udeſukke, hindre; fpærre. 

Barb, s. Heft fra Maroklo, n.; Slag 
(paa Planter), ¢. . 

Barb, o. a. forfyne med Ruftning. 

Barbarian, a. barbarift; s. Barbar, » 

Barbaric, a. raa, barbariff. 

Barbarism, s. Barbari, 1.; Raabed, n. 

Barbarity, s. Barbari, t.; Grufombed, a, 

Barbarous, a. barbariff, grufom. 

Barbarously, ad. ran, barbariſt. 

Barbarousness , s. Raahed, a.; Bare 
ari, ¢. 

Barbary, s. Barbariet. 

Barbecue, v. a. ftege et Sviin heelt. 

Barbecue, s. et heelt ftegt Sviin. 

Barbed, a. forſynet med Ruſtning; flægget. 

Barber, s. Barbeer, n. i 

Barber's bason, s. Barbeerfad, ¢. 

Barberry, s. Berberis, x. 

Barbet, s. Vandhund, n. 

Barbican, s. Bagttaarn, t. 

Bard, s. Gtialh, Barve, w. 

Bare, a. bar, nøgen, blottet. 

Bare, ov. a. blotte. 

Barefaced, a. uforffammet, fret. 

Barefacedness, s. Uforſtammenhed, Freek⸗ 
ed, n. 

Barefoot, barefooted, a. bariodet. 

Bareheaded, a. med blottet Hoved. 

Barely, ad. neppe; trængende. 

Bareness, s. Negenhed, Barhed, x. 

Bargain, s. Handel, Afford, m. 

Bargain, v. a. handle, Yebflaae; into the 
-, oven i Kiobet. 

Bargainer, s. Sælger, n. 

Barge, s. Loſtbaad; Chef + Chaluppe; 
Losies Pram, n. 

Bargeman, s. Gluproer; Prammanb, a. 

Bar-iron, s. Stangjern, 1. 

Bark, s. Bartftib, «.; Bart paa Træerne, n. 

Bark, 0. a. ge, bjæffe; ftrige, raabe. 

Barker, s. Ofraaler, 2. 

Barky, a. barfagtig. 

Barley, s. Bug, ¢. 

Barleymow, s. Bygſtak, n. 

Barm, s. Gjer, Bærme, n. 

Barmaid, s. Rielderpige, x. 

Barn, s. Lade, a. 

Barnacle, s. Andeffal, £.; Brems, n. 

Barnfloor, s. Tarſtelo, n. 

Barometer, s. Barometer, €. 

Baron, s. Baron; Dommer, vn. 

Baronago, s. Barong Værdighed, n.; Ba⸗ 
toni, &. 

Baroness, s. Baronesſe, n. 


Baronet, s. Baronet, a. 

Baronetage, s. Baroneté Værdighed, a. 
Barony, s. Baroni, 1. 

Barouche, s. Dalv-Rarreet, n. 
Barracan, s. Barfan (Tei), £. ° 
Barrack, s. Barraf, Raferne, a. 

Barras, s. grovt Pafferred, £. 

Barratry, s. Bedrageri, r. 

Barrel, s. Tonde, n.; Løb i et Gevær, t. ; 
Sulinder, #. 

Barrel-organ, s. Lirelasſe, m. 

Barren, «a. ufrugthar, gold. 

Barrenness, s. Ufrugtbarged, x. 
Barricade, s. Barritade, Forftandéning, n. 
Barricade, v. a. forftandfe. 

Barrier, s. §orffandéning, Strante, Bont, 
n.; Ag. Grenvfe, a. 

Barrister, s. Retélerd, Sagforer, a. 
Barrow, s. Der; Gravhei; Galt, n. 

Barshot, s. Stangfugle, n. 

Barter, o/ a. tuffe, bytte; to 
borteddély. | 

Barter, ⸗. Tuffen, Boutten, n. 

Bartery, s. Tuſthandel. 2. 

Bartholomew, s. Barthofomeus, 
Barton, s. be til et Randgods hørende 
Jorder, n. 

Base, a. lav, nedrig, foragtelig; vægte 
(af Fodſel); ucedel Caf Metal); dyb (af 
Tone). Bas, n. 
Base, s. Bafié, Grund, Flade; Soilefod, 
Base, v. a. grundlægge, nedfænfe, nede 
tryffe ; forringe. 

Baseborn, a. uægte. 

Baseless, a. grundlos. 

Baseness, s. Nedrighed, Slethed, a. 
Base-viol, s. Baéfiol, x. 

Bashfal, a. undfeelig, befteden, bluferdig. 
Bashfulness, s. Und(eelfe, Blufeerdighed, n. 
Basil, s. Bafilifum (Plante), 2. 
Basilisk, s. Bafilift, =. 

Basin, s. Bæffen, Vandfad, t.; Skaal, n.; 
Paefin, /.; Dokke, n. 

Basin-stand, s. Gervante, a. ' 

Basis, s. f. base. 

Bask, v. a. og n. fole fig, babe fig (i 
Golfen). 

Basket, s. Kurv, =. 

Baslard, s. fort Gverb, ¢. 

Bason, s. f. basin. 

Bass, s. Bad, n.; a. dyb (om Toner); 
Gtraamatte, 2. 

Basset, =. Basſetſpil, e. 

Bassoon, s. Fagot, =. 

Bass-relief, s. Basrelief, ¢. 

Bass-string, s. Baéftreng, n. 

Bast, s. Baft, a. 

Bastard, s. Baftard, a.; uægte Barn, ¢. 

Bastard, a. uægte, forfalffet, flet. 


- away, 





Bastardize, 0. a. erflære for uægte. 

Bastardy, s. uægte Fodſel, n. 

Baste, v. a. prygle, banke; rimpe fammen, 

Bastinado, v. a. at give Baftonade; s. 
Baftonade, n. 

Bastion, s. Saftion, #. 

Bat, s. Boldtræ, «. Rnippel, n.; — 
muus, n.3 - fowler, NatsFuglefænger ; 
- fowling, Fuglefangft om Natten; whirl- 
bette Gegtehandfte; bat-horses, Styl⸗ 
efte, n. 

Bat, v. a. at flace med Boldten. 

Batable, a. ftrittg. 

Batch, s. Begt; heel Bagning, n.; fig. 
Slags, Art, n. [flaae af (i Prifen). 

Bate, v. a. og mn. formindffe, eftergive, 

Bate, s. Trætte, n. 

Bateful, ‘a. trætteljær. 

Bateless, a. uovervunden. 

Batement, 2. Formindffelfe, n. 

Bating, prp. undtagen. 

Bath, s. Bad, Badefted, «3 Babning n. 

Bathkeeper, s. Badftuemand, n. 

Bathmetal, #. Tombaf, n. 

Bath, v. a. og m. at babe, at babe fig. 

Bather, «. Baregiaft, Baber, a. 

Bathing, «. Boning, a. 

Bathing-place, s. Babejted, «. 

Bathing-tub, s. Bavelor, 1. 

Batlet, s. Banfeterrfel, mn. 

Baton, s. Marſchallsſſab, n. 

Batoon, ». Gtav, Knippel, vn. 
Battable, a, frugthar, fom fon byrfed, 
Battalia, s. Glogorden, nm. 

Rattalion, s. Satallion, mn. | 

Battel, c. a. giebe, giore frugtbar. 

Batten, v. a. fede, morfte; blive feb. 

Batter, vc. a. jenbderflace, prygle, obe⸗ 
lægge med Slog el, Sted. 

Battering-ram, +. Dluurbreffer, nm. 

Battering-pieces, s. ri. Beleiringe lyts,e. 

Battery, ». Batteri; Angreb, ¢.5 Forgri⸗ 
belle (mod End Peron), vn. 

Batting, s. Beflag, 1. 

Batting-staff, s. Banfetre, 1. 

Battle, «. Træfning, m.; Feltflag, et. 

Battle, v. a. ftribe, fampe (i Glog). 

Battle-array, s. Slagorden, n. 

Battle-axe, s. Stridéore, mn. 

———— battledore, s. Fiederbolt⸗ 
alet, n. 

Battlement, s. Tinde, 2.3 Bryftoern, s. 

Battle-royal, s. almindeligt Glagsmaal, ¢. 

Battologist, #. Ordgyder, ». 


Battology, s. Ordgyderi, ¢. 

Baubee, s. orker Benævnelfe) ſtotſt 
Stilling, n. 

Bauble, s. Legetsi, s.; Glimmerſtads, n.; 
Tant, Lapperi, ¢. 

Baugh, @. a, biceffe. 


Bea 


41 

Baulk, v. a. ſtuffe, narre. 

Baulks, s. på. Spiir, ¢.; Stænger, n. 
Baulter, v. a. fiifere. 

Bavaroy, s. Overffole, n. 

Bavin, s. Ovas (af Brænde), ¢. 
Bawbling, a, ubetydelig. 

Bawd, s. Kobler, Koblerſte, ». 
Bawdily, ad. utugtig. 

Bawdiness, s. Utugt, =. 

Bawdry, s. Robleri, r. 

Bawdy, a. utugtig, liderlig 
Bawdy-house, s. Bordel, ¢. 

Bawl, ». a. og a. ftraale, ftrige. 
Bawler, 2. Straaler, Striger, x. 
Bawsin, s. Greviing, ». (Aabning, a. 
Bay, s. Fiord, Havbugt, n.; Binbues 
Bay, a. bruunrod. 

Bay, v. a. og n. ge ab} jage efter. 
Bay, #. MNedverge, Modverge, £.; to 
stand at -, at fette fig til Modværge. 
Bayard, s. redbruun Heft, n. 
Bayardly, ad. dumt, ftivfindet. : 
Bayonet, s. Sajonet, 2.3; 0. a. ſtilke 
med Bajonet. 

Baysalt, s. Havſalt, ¢. 

Baytree, s. Laurbertre, ¢. 
Baywindow, s. Suevindue, ¢. 

Bazaar, s. Safar, n. 

6, ©. nm. dere, 

Beach, s. Gtranb, nm. 

Beachy, a. fom berer tif Gtranbbrebben, 
Beacon, +. Fyrtaarn; Gomearfe, 1. 
Beaconage, s. Fyrpenge, a. 

Bead, #. lille Derle af Glad, ni. 

Beads, s. pl. Nofenfrandé, n. 

Beadle, s. Pedel, n. 

Beagle, s. Stoverhunt, no. 

Beak, s. Nab, ¢.; Gpidd, ni. 

Beaked, a. forſynet med Nab, 

Beaker, s. Seger, 1. 

Beal, s. Bolo, Filipenté, an. 

Beam, x. Biclfe, Begtitang, Vognſtang, 
a.} Diorteborn, Li Dalébjelte, Gol- 
ftraale, n. 

Beam, vc. n. firacle. 

Beamless, a. bunfel, 

Beamy, «. firaalente, 

Beamboard, #. Tra-Degtffaal, n. 

Beamtres, =. Hen, n. 

Bean, s. Borne, m. 

Bear, s. Bjørn, n. 

Bear, ». a. og n. bære; taale, lide; føbe 
(bringe til Berden); underſtotte, flette; 
opføre fig; - away, bære bort; - back, 
brive tilbage; - down, nebtrotte $ - for- 
wards, drive fremad; - in, feile ind imod 
Landet; - off, bortføre; ſtyre ud; - on, 
tilffynde, brive paa; - out, forfvare; - 
up, underftette; - with, fordrage. 

Beard, s. Sfæg, ¢. 


42 Bea 


Beard, e. a. modfætte fig, trodfe. 

Bearded, a. ffægget. 

Beardless, a. ſtæglos. 

Bearer, s. Overbringer, 2. 

Beargarden, ⸗. Bjernegaard, x. 

Bearing, 8. Beliggenhed; Mine, n. 

Bearish, a. bierneagtig. 

Bearleader, s. Bjornetreeffer, n. 

Bear’s-ear, s. Aurifel, n. 

Bearward, 17 Biornevogter, mn. 

Beast, s. Raft: Dor, ¢. 

Beastlike, bestial, a. dyriſt. 

Beastliness, s. Dyriffhed, a. 

Beastly, ad. dyriſt, utugtig. 

Beat, v. a. og n. flaae, banke; ftampe; 
giennemftreife, giennemiage; fortærffe; to 
- time, at flaae Taft; to - the way, at 
Bane Beien; to - down, nedflaae; to - 
up, forurolige; to - upon, virfe paa. 

Beater, s. Gn, fom flaaer el. Mapper; 
Stover; Leertreder; Kelle, Slagel; Kalk⸗ 


ſtanq. 2. 

Beatifio, a. beatifically, ad. faliggiorende, 

Beatify, v. a. faliggiere. 

Beating, #. Santen, a. 

Beatitude, #. Salighed, n. 

Beau, s. RKavaleer, fiin For, n. 

Beauish, a. junferagtig. 

Beauteous, 2. teilig, fin. 
Beauteousness, s. Stionhed, n. 

Beautiful, a. ftjon. 

Beautifulness, s. Stionhed, x. 

— * v. a. forffjønne, pryde. 
Beautifier, s. Forftionner, ». 

Beauty, s. Sfionbded, n. 

Beaver, s. Bæver; Raftorhat, mn. 
Becalm, v. a. berolige, ftille; to be be- 
calmed, at ligge i Havblif. 

Because, conj. fordi; - of, formebdelft. 
Beccafico, s. Betfafin. ». [lille Bef, n. 

Beck, s. Vin! (med Haandeny; Mil, £.; 
Beckon, v. a. vinte; niffe abd. 

Beckon, beckoning, s. Vint, 1. ; Vinten, 2. 
Beckets, s. pi. Fangellamper, w. 
Becloud, ©. a. omtaage. | 

Become, v. a. og n. blive; pasfe fig; 
være kladeligt. 
Becoming, a. -ly, ad. anftendig, paéfende. 
Becomipgness, # Gommelighed, An- 
fteendighed, 2. verlag, ¢. 
Bed, s. Geng, n.; Leie; Bed; Lag, Un⸗ 
Bed, v. a. legge i oe plante; to - 
with, ligge i Geng med, fove hod; to be 
brought to - with, at blive forloft med; 
to make a -, rede en Geng. 

Bedabblo, o. a. væde, gjøre vaab, oderftente. 
Bedaggle, v. a. tilfmubdfe, tilføre, 
Bedash, {. bedabble. 

Bedaub, v. a. over{more, vverkliſtre. 
Bedazzle, v. a. blænde, forblinde. 


Bef 


Redchamber, s. Goveverrelfe, t. 
Bedclothes, s. pl. Sengeflader, a. 
Bedcurtain, bedhangings, 2. Genge- 
pinbong, £. 

Bedder, ». neberfte Steen (en Oliemolle, . 
Bedding, #. Sengrtoi, r. 

Bedead, v. a. bedeve, bræbe, 

Bedeck, v. a. prove, /mopfte. 
Bede-house, «. Pleieſtiftelſe, ». 
Bedevil, v. a. forbere. 

Bedew, vr. a. beduqge. 

Bedfellow, #. Govelammerat, #. 
Bedight, v. a. probe, /mopffe, 

Bedim, v. a, gjøre mortt. 

Bedizened, a. ubpyntet, ubjftafferet. 
Bedlam, «. Daarefijte, nm. 

Bedlamite, z. Afſindig, m. 

Bedmate, s. Govelammerat, n. 
Bedpost, «. Sengeſtolpe, mn. 
Bedpresser, x. Syviover, nm, 
Bedreoch, cv. 7. vante, befugte. 

Bedrid, bedridden, «. fengeliggende, 
Bedrep, Fi os ooerdryppe. 

Bedside, «. Site af Sengen, x. 
Bedstead, s. Gengejtrd, ¢. 

Bedstraw, s. Sengrbalm, ¢. 

Bedtick, s. Dynevaar, t- 

Bedtime, s. Gengetid, nm. 

Bedung, v. «. befuble. 

Bedust, vo. a. overftovt. 

Bedwarf, oc. a. gjøre lille. 

Bedye, v. a. farve; beftentr, 

Hee, s. Bi, x. 

Beech, beeach-tree, 5. Degetre, ¢. 
Beechen, «. af Seg. 

Beech-mit, +. Older, a. 

Beef, s. Dretieb, +. [Rivgarde. 
Beefeater, ». En af ben gamle tongelige 


| Beefsteak, s. Bofiteg, n. 


Beefwitted, a. heſtedum. 

Beehive, ». Bifube, x. 

Beer, « Ef. 0. 

Beor-barrel, «. Oltonde, n. 
Beer-house, 5. Dthuud, 4. 
Beestings, «. el. Saomell, a 

Beet, beetroot, s. Bede, red Bede, a. 


Beetle, s. Hide, Stornbadfe; Tarſtel, 
lawl: Rolle, 2. [ienbron. 
Beetle-browed, a. fom bar fremftacende 
Beetle-headed, a. tyfbovetet, 
Beetling, a. jremragenve. 

Befall, v. a. pederfare, 

Beflt, v. a. anjtcae, femme fig. 

Befoam, v. 4. bedatty med Sum. 


|Befool, ». a. giore til Nar. 


Before, pre. for, foran; fremfor) ad. 
tifforn, ferent. 

Beforehand, ad. forud; Ag. lykkelig. 
Befoul, v. a. bejuble. 

Befriend, v. a. begunjtige. 











Bef 


Befringo, v. a. befette med Fryndſer. 
Bog, v. a. bede om; tigge. 

Beget, o. a. avle, frembringe. 
Begetter, s. Avier, Fader, n. 

Beggar, s. Tigger, a. 

Beggar, v. a. gjøre fattig. 
Beggarliness, s. Armod, n. 
Beggarly, a. og ad. fattig, usſel; fig. 
nederdreegtig, fav. 

Begging, s. Tiggeri, ¢ 
Begeingly, ad. tiggende, tiggeragtig, 
Begin, v. a. begynde. 

Beginner, s. Begynder, 2. 

Beginning, s. Begunvdelfe, w. 

Begird, v. a. omgiorde. 

Begirt, a. omgjordet, omgivet af. 

Begnaw, v. a. begnave. 

Begone, int. paf Dig! bort med Dig! 
Begored, a. beſudlet med Blod. 
Begrease, v. a. befidte. 

Bogrime, oc. a. overfmere med Sod, 
Beguile, wv. a. narre; to - time, fore 
brive Tiden, 

Besar, s. Bedrager, vn. 

Behalf, s. Nytte, ».; Bedfte, t.; Vegne, 

Sfold, 1.; on my -, for min Sfyld. 
Behave, v. n. opføre fig. forholde fig. 
Behaviour, s. Opforſel; Adfærd, x. 
Behead, wv. a. halshugge. 

Behest, s, Befaling. a. 

Behind, ad. og prp- bagefter, bagved. 
Behindhand, a. og ad. tilbage (med et 
Arbeide) ; langfom. fad. 

Behold, v. a. beftue; ins. betragt! 
Beholden, a. forbunden. 

Beholder, s. Beſtuer, Jagttager, nm. 

Behoof, s. Behov, 2.3 Nytte, Fordeel, n. 
Behoovable, a. nvttig. 

Behooveful, a. nyttig. 

Behove, v. n. vere padsfende, femme fig, 
paéfe. : anb, n. 
Being, #. Balen, ¢.3 Tilværelfe, Til 
Belabour, ©. 2. prygle dygtig 
Belace, v. a. befette med Kniplinger. 
Belated, a. opboldt til ud paa Natten. 
Belay, 2. a. tillperres lægge i Baghold; 
beletre; (ure paa. 

Belch, v. a. og ». robe, ſtode op, 
Belching, s. Reben, n.; Opfted, r. 
Beldam, s. gammel Rierling, n. 
Beleaguer, o. a. beleive. 

Beleaguerer, s. Beleirer, n. 

Belfry, s. Rlottetaarn, +. 

Belie, v. a. Iyve (En Noget) paa; freme 
ſtille urigtigt. i 

Belief, s. Cro, Mening, n. 

Believable, a. trolig. 

Believe, v. a. troe. 

Believer, 2. Troende, n. 

Believingly, ad. troende. 


Ben 43 


Belike, ad. rimeligviig, ſandſynlig. 
Bell, s. Klokke. Bicelde, x. 

Bell, v. n. ftrige fom en Hjort, 
Hare a a. &nevel i en Klolke, a. 
Bellfashioned, a. fofferannet. 
Bellfounder, s. Klokkeſtober, a. 
Bellicose, a. frigerft. 
Belligerent, a. frigferende. 
Bellman, s. Ubdraaber, n. - 
Bellmetal, s. Rloftemalm, -¢. 
Bellow, v. n. brofe; s. Bral, ¢. 
Bellows, s. pl. Blairbalg, Pufter, a. 
Bellswagger, «. Stryber, mn. 
Bellwether, #. Rlotfefaar, 4. 
Belly, s. Bua, Mave, m. 

Belly, vc. 9. bugne ub. 
Belly-ache, Mavepine, nm. 
Bellybound, a. baarblivet. 
Belly-friend, «. Borboen, a, 
Belly-god, s. ffraabfer, m, 
Bellypinched, a. ubbungret, 
Bellyroll, «. Balle, a. 


Hise c. a. tiluffe. 
elong, v. n. bere til, [a.; p. elffet. 
Beloved, o. elflelig. borebar; 2. Elſtede, 


Below, rrp. op; ad. under, nedenunder; 
fia, pao Sorben, unbet Jorden. 

Belout, vr. a. ubflielve. 

Belt, 5. Bælte, Grhang, ft. 

Belt, v. «. ombælte. 

Bemangle, 2: a. fenderrive. 

Bemask, vo. a. tilbæfte. 

Bemaze, v. a. forvirre, 

Bemire, v. a. fillets. 

Bemoan, v. a. beflage. 

Bemock, v. a. belpotte. 

Bemourn, v. a. begrede. 

Bench, s. Beant, n.; Dommerfede, £.; 
the King’s Bench, Overbofretten. 
Bench, v. a. forfyne med Bente; fætte 
paa en Bent, 

Bend, v. a. og mn. beie, frumme, fpænde 
(en Bue); @ulle; undertvinge; beie fig, 
underfafte fig. | 

Bend, s. Seining, Krumning, x. 

Bendable, a. boielig. 

Beneath, prp. og a. under; uværdig til. 

Benedict, a. lindrende; he is turned -, 
han er bleven gift. i 

Benedictine, s. Benediftiner, n. 

Benediction, s. Belfignelfe, n. 

Benefaction, ⸗. Godgiorenhed, n. 

Benefactor, s. Belyjorer. n. 

Benefactress, s. Belgiorerinde, . 

Benefice, s. Preeftefald, ¢. 

Beneficed, a. fom bar et Preeftefald. 

Beneficence, s. {. benefaction. 

Benefictent, a. my a. godgjerende, 

Beneficial, «a. -ly, ad. fordeelagtigt. 
gavnligt. 


⸗ 


44 Ben 


Beneficiary, s. En, fom nyder en Vel⸗ 
gierning. 

Benefit, s. Fordeel, a.; Bedſte, ¢. 

Benefit, v. a. og a. begunſtige. 

Benevolence, s. Belvitlighed, 
gierenbed, a. 

Benevolent, a. velvillig. 

Bengal, s. Bengalen; Slags Tei fra 
Bengalen, 2. 

Benighted, a. overfalbet af Natten. 

Benign, «. mild, god, velvillig. 

Benignity, s. Godhed. Mildhed, x. 

Benignly, ad. ſ. benign. 

Benison, s. Belfignelie, x. 

Bent, s. Beining; Retning; Tilbsielig- 
hed; Anſtrengelſe; Straaning, n. . 
Benumb, r. a. gjøre ſoleslos (af Kulde). 
Benummedness, s. Stivnen (af Kulde). 

Benzoin, s. Benfoe, n. 

Bepaint, v. a. bemale. 

Bepinch, v. a. tnibe laa. 

Bepowder, v. a. overftroe med Pulver, 

Bepraise, v. a. overofe med Roes, 

Bequeath, v. a. teftamentere, 

Bequeather, s. Teftator, x. 

Bequest, s. Legat; ¢.; Arv, a. 

Berattle, v. a. overfufe. 

Bereave, v. a. berøve. 

Bereavement, s. Berovelſe, n. 

Bergamot, s. Bergamot, n. 

Berhyme, v. a. befynge i Riim. 

Bernardine, s. Bernhardinermunk, wn. 

Bernowl, s. Taarnugle, ». 

Berob, v. a. berøve. 

Berry, s. Bar, ¢. 

Berry, v. a. bare Ber. 

Berth, s. Anferpladé; Keiepladé, vn. 

Beryl, s. Berylfteen (grøn Woelfteen), 2. 

Bescratch, v. a. fradfe med Neglene. 

Beseech, v. a. bede indftceendigen, belrefte, 

Beseem, v. n. anftace, pasſe flg. 

Beseemly, ad. pasfende. i 

Beset, vc. a. omringe, beleire, indeflutte. 

Beshrow, v. a. bante; onf® Ondt over, 

Beside, prp. ved Siden af. 

Besides, prp. og ad. desforuden, fore 
uden, undtagen; ude af, ud over; he is - 
himself, ban er ube af fig ſelv. 

Besiege, o. a. beleive. 

Besieger, s. Beleirer, 2». 

Besmear, v. a. tilſmore. 

Besmoke, v. a. gjøre forreget, 

Besom, s. Roft, n. 

Besot, v. a. gjøre taabelig. 

Besotted, a. taabelig. 

Besottedness, s. Dumbed, Taabelighed, n. 

Bespangle, v. a. fmytte med Sirater. 

Bespatter, o. a. beſudle. 

Bespeak, o. a. beftille (en Bogn ete.); 
indtage for fig, tiltrelfe fig. 


Gore 


Bia 
Bespit, o. a. overfpytte. 
Bespot, v. a. overplette. 
Bespread, v. a. beftre. . 
Besprinklo, v. a. overftente, 
Bespue, v. a. beſpotte. 
Bess, s. Life (et Navn). 
Best, a. bedit; one’s -, fit Bedſte; to 
the - of, faa govt fom, faa vidt fom; 
make the ; of your time, benyt Din 
Tid bedſt muligt. 
Bestain, v. a. plette. 
Bestead, v. a. ſorge for; gavne, 
Bestial, a. faiff. dyriſt. 
Besttality, s. Dyriſthed, x. 
Bestialize, v. a. gjøre til Dyr. 
Bestir, v. a. opmuntre, purre; 
ftrenge fig. 
Bestow, ». a. ffjænfe, give, overbrage. 
Bestowal, s. fforanftaltning, #. 
Bestowment, ¢. Tilteling, w. 
Bestrew, v. a. beftroe. 
Bestride, o. a. ffræve over, fidde paa 
ſtrævs. om. 
Bestud, v. a. befette, pryde; beflaae med 
Bet, v. a. vædde; ⸗2. Reddemaal, £. 
Betake, v. a. overgive; to - to, gribe 
til; to - one’s self, begive fig. 
Bethink, v. a. betænfe. 
Betide, v. n. tilftede, times, 
Betimes, ad. i Tide, betidd, 
Betoken,’e. a. antyde, betegne. 
Betray, v. a. forraabe. 
Betrayer, s. Forræder, a. 
Betrim, v. a. pynte, 
Betroth, »v. a. trofove. 
Betrothment, s. Trofovelfe, 2. 
Betrust, v. a. betroe. 


ans 


faren. 

Better, a. og ad. bedrez - off, bebr 

Better, v. a. forbedre, bielpe paa. 

Bettor, s. En. fom væbbder, 

Betty, s. f. bess. 

Between, betwixt, prp. imeem; - 
whiles, imellemſtunddr. 

Bever, s. Vesperkoſt, ». 

Beverage, s. Drif, n. 

Bevy, s. Flof, x. 

Bewaill, v. a. beffage, ferge over. 

Beware, v. a. tage fig iagt. 

Bewet, »v. a. befugte. 

Bewilder, v. a. fore vid; forvirre, 

Bewildered, a. forvirret, fortumlet. 

Bewitch, v. a. fortrylle, forhexe. 

Bewitching, a. fortryfende. 

Bowra , 0. a, foreae mes 5 
eyond, prp. og ad. hiinſſdes; paa hiin 
Sme; over, udover. [foftbar Steen), n. 

Bezel, s. Kapſel (paa en Ring med en 

Bezzle, "oe: — — d Sent 
as, s. Hang, Tilboielighed, Henfigt, mn. 

Bias, v. a. bøle, lebe til, drage henimod, 





Bib 
Bib, v. a. foire, pimpes s. Sagleſmaækle; 
Dieflaffe, n. i 8 : 
Bibacious, a. dritfældig. 
Bibber, s. Dranter, n. 
Bible, s. Bibel, n. 
Biblical, a. bibelſt. 
Bibliographer, s. Bogtienber, n. 
Bibliography, s. Bogtund(tab, n. 
Bibliomania, s. Bograferi, ¢. 
Følle 8. pa a F 
cker, v. a. flagre; blinke; ſtride (i 
Stiermydsler). a ye 
Bickerings, s. Rlammeri, ¢. Tvift, n. 
Bid, v. a. byde, befale; indbyde; he bids 
- fair, han mane til, 
Bidder, s. Gn, fom byder. 
Bidding, s. Befaling; Sndbydelfe, a. 
Bide, v. a. og n. fordrage, udholde; 60. 
Biennial, a. toaarig. , É 
Bier, s. Liigbaare, n. 
Biestings, ». pl. f. Beestings. 
Bifold, a. dobbelt. 


Big, a. ftor, tyf, for; foanger; fig. flor 


pan Pes trodfig; - with child, frugtfom- 

melig. 

Bigamy, s. Xgteſtab med to Huftruer, ¢. 

Biggin, s. Barnebhue, xn. . 

Bight, s. Bugt, a. 

Bigly, ad. ftor, tyf, fer, focer. 

Bigness, s. Storrelfe, Tyktelſe, n. 

Bigot, s. blind Tilhenger, n. 

Bigoted, a. overtroift, blindt troende. 

Bie ely: s. blind Tro, Overtro, xn. 

Bilberry, s. Blaaber, ¢. 

Bilboes, s. pl. Arreſtboie (for Matrofer), n. 

Bile, s. Galde; Byld, xn. 

Bilge, v. n. blive flæf i Bunden paa et 
Sub, | Galdefeber, n. 

Bilious, a. galbeagtig $ choleriſt; - fever, 

Bill, s. Næb, ¢.; Vexel; Regning; Øre; 
ie Platat, Fortegnelfe, n.3 Lov- 
orflag, ¢. 

Bill, v. 2. næbbes (om Duer); - of 
exchange, Berel. n ; - of fare, Gpifes 
feddel, n.; - of health, Gunbbhedépaé, ¢.; 
- of lading, Ronnoéfement, £.; - of sale, 
Galyedofument. ¢.3 - book, Verel bog, n: 

Billet, s. Seddel, Bitlet, nj - doux, 
Ricrlighedsbrev, ¢. 

Billiards, s. pl. Billiardfpif, 2. 

Billow, s. ftor Bolge, n. 

Billowy, a. bølgende, | 

Bin, s. Rum, Anufle, £. 

Bind, v. a. binde; forpligte; intbinbe; 
forftoppe; indffrente; v. n. blive ftiv; 
to - up, at forbinde. 

Binder, s. Binder, Bogbinder, n. 

Binding, #. Indbinding (af en Bog); 
Forbinding (af et Saar), a. 

Bindweed, s. Snerle, 2. 


Bla 


Binnacle, «. Nathund, 1. 

Biographer, s. feonetsbeftriver, a. 
Biography, s. fewnetébeffrivelfe, vn. 
Biographical, a. biografiſt. 

Biped, «. toferdet Dur, 1, 

Birch, birchtree, s. Girfetre, ¢. 
Birchen, «. af Birk, borenve tit Birk, 
Bird, a, Wal, "a 

Bird-call, #. Dibe at folfe Fugle med, x. 
Birdcage, s. Kuala, 4; 
Birdcatcher, s. Fualefenger, a. 
Birdfancier, «. Elſter af Fugle, nw. 
Birdingplece, s. Fuglebodfe, a. 
Birdlime, «. Frugten, &, 

Bird’s-nest, s.~Fuglerede, n. 

Birth, s. Fobſel, Herfomi, nm. 
Birthday, s ffedjrlérag, m. 
Birthplace, s. Febeſted. 1. 

Birthright, s. Febrjelaret, a. 

Biscuit, s. Biffoit, ».; Gtibdbred, ¢. 
Bishop, «. Biffop, n.3 - rick, Biſpe⸗ 
domme, f¢. 

Bisk, s. Rraftfuppe, n. 

Bison, s. Puffelore, n. 

Bit, s. Bin, Mundfulb, n.3 Bidfel, ¢.3 
litle Stykke, £. 

Bit, v. a. dægge Bidfel paa. i 

Bitch, s. Tæve, Hun, n. 

Bite, v. a. bide; Ag. narre. 

Biter, s. En, fom bider. 

Biting, a. ſartaſtiſt. 

Bitter, a. bitter, beſt; -ly, bitterligs fig. 
bidende, haard. 

Bittern, s. Rordrum, n. 

Bitterness, s. Bitterhed, n. 

Bitumen, s. Jordbeg, r. 

Bituminous, a. jordbegagtig, 

Bivouac, s. Bivouat, n. 

Blab, o. a. og n. fladdre, pfuddre. 
Blabber, s. Sladderhank, x. 

Black, a. fort, mort; s. fort Farve, n.; 
c. a. gjøre fort, fværte. 

Blackamoor, s. Yiorian, a, 
Blackberry, s. Brombær, +, 
Blackbird, s. Goliort, n. 

Blackcattle, s. Hornqveeg, r. 

Blacken, ov. a. f. black, 

Blackfriar, s. Gortebroper (Mun?), n. 
Blackguard, s. Slyngel, n. 

Blacking, s. Gfofverte, n. 

Blackish, a. ſortagtig. 

Blackleg, s. Berrager, an. 

Blackness, s. Gorthed, n. . 
Blackpudding, s. Blorpolfe, n. 
Blacksmith, s. Ørovfmed, a. 
Blackthorn, s. Glaaentorn, n. 

Bladder, s Blære; Blegn. n. 

Blade, s. Blad (paa en Kniv), t.3 Kaar⸗ 
vetlinge, n.; Greesftrea, Blad (paa Grees- 
arterne), £.; lyſtig Fyr, 2. 


45 


46 Bla 


Bladesmith, s. Sverbdfeger, n. 
Blain, s. Blegn, nv. 
Blamable, a. — 
Blamableness, s. Dadelvardighed, ». 
Blame, s. Dadel; Styld, x. 

Blame, v. a. dadle; beftyfde. 
Blameless, a. uſtyldig. ulaftelig. 
Biamelessness, s. Uftyldighed, ». 
Blamer, s. Dadier, a. 
Blameworthy, a. dadelværbig. 
Blanch, v. a. og n. blege, gisre hvid; 
aftale, udtoge; blegne. 

Blancher, s. Bleger, x. 

Bland, a. mild, bfid. 

Blandish, v. a. tfjærtegne, ſledſte for. 
Blandishment , s. Kjærtegn, ¢3 Sledſt⸗ 


hed, n. 
Blank, a. tom, hvid, bar; bleg, forfærdet. 
Blank, s. Blanket; Nite (i Lotteri); 
Combed, n. (movies; forfnotte. 
Blank, v. a. wubdflette; forferde, gisre 
Blanket, s. ulvent Tæppe, vr. 
Blank-verse, 2. urimede Bers, t. 
Blarney, s. Brevi, ¢.; Gnat, x. 
Blaspheme, o. a. befpotte. 
Blasphemer, s. Gudébefpotter, n. 
Blasphemous, a. gudébefportgig, 
Bjasphomy, s. Gudsbefpottelfe, mn. 
Blast, s. Vindſtod; Skrald, Stød (i en 
Trompet), 1.5; Ulyfte, Plage, Smitte; 
Brand (1 Kornet), n. 
Blast, cv. a. udtorre, fade visne; flade, 
fortørre, ødelægge ; fprænge med Krud. 
Blaster, s. Ødelægger, n. 
Blatant, a. brølende. 
Blaze, s. Blué, t.; Blis (paa en Heft); 
Udbredelſe, n. ubdbafune 
Blaze, v. a. flamme, bluéfe; udbrede, 
Blazer, s. Udbafuner, Udbreder, n. 
Blazon, s. Baabenftiold, +. å 
Blazon, v. a. beſtrive et Vaabenſtjold; 
bersmme; ſmykke; udbaſune. 
Blazonry, s. Vaabenkonſt, x. 
Bleaberry, s. Bolleber, ¢. 
Bleach, v. a. blege i Golfen. 
Bleacher, s. Blegemand, mn. 
Bleachery, s. Blegeri, ¢. 
Bleachyard, s. Blegeplads, a. 
Bleak, a. bleg, fold. 
Bleak, s. Blegfift, ». 
Bleakness, s. Raahed, Kulde, Bleghed, n. 
Blear, a. rindende, mat (om Diet). 
— — rindende ae 
eat, v. a. Orage; s. Breegen, vn. 
Bleb,’s. Sable, w.’ 
Bleed, v. n. og a. bløde; aarelade. 
Bleeder, s. Aarelader, n. 
Bleeding, s. — n. 
Blemish, s. Plet (paa XEren); Lyde, nv. 
Blemish, v. a. beffæmme, vanære, 


. . 
— — — — —— — — —— Ss — — —— SSS SG 


Blo 


Blenoh, v. a. ftudfe (af Stref). 
Blend, v. a. blande. 
Bless, v. a. velfigne; prife. 
Blessed, a. velfignet; the blessed, de 
Galiye. lighed, n. 
Blessedness, s. Velſignelſe; Lykſa⸗ 
Blessing, s. Belfignelfe, #. 
Blight, s. Rornbrand, Ruft, Meeldug, x. 
Blight, v. a. ødelægge, affvide. 
Blind, a. blind; falſt; hemmelig. 
Blind, s. Biudued{tierm, a.; Rullegardin, ¢. 
Blind, v. a. forblinte. 
Blindfold, v. a. binde for Dinene. 
Blindly, ad. blindthen. 
Blind-man’s-buff, s. Blindebul, a. 
Blindness, s. Blindhed, a. 
pines: s. pl. Rullegardiner, t. 
link, v. m. blinfe (med Dinene). 
Blinkard, s. Rort{ynet, n. 
Bliss, s. Galighed, n. 
Blissful, a. lytſalig. ; 
Blissfalness, s. fyllalighed, n. 
Blister, s. Blegn, Blaere, 2.3 Trel- 
plajter, 6.3 ſpanſt Flue, vn. 
Blister, v.a. træffe Babler; face Blerer. 
Blithe, blithesome, a. frybdefuld, mun- 
ter, livsglad, fornoiet. 
Blithely, ad. glad, lyſtiq. 
Blitheness, blithesomeness, s. Lys 
ftighed, Frydefulohed, Munterhed, a. 
Bloach, s. Blegn, x. ; 
Bloat, v. n. foulme op, oppufte. 
Bloated, a. opfoulmet, oppujtet. 
Bleatedness, s. Oppuftethed, m. 
Blob, v. a. pluddre ud. 
Blob, s. Blegn, Blere, a. 
Blobber, s. Boble, n. 
Blobberlipped, a. tyflæbet. 
Block, s. Blot, Kors, n.; fig. Kodrian, n. 
Blockade, s. Blofade, xn. 
Blockade, v. a. blofere. 
Blockhead, s. Dosmer, n. 
Blockish, a. dum. 
Blockishness, s. Dumbed, 2. 
Block up, v. a. indflutte. z 
Blondlace, s. pi. Giltetniplinger, n. 
Blood, s. Blod, ¢.3 fig. Slagt, Familie, 
hei Byrd, n. 
Blood, v. a. giore blobig, forbittre, 
Bloodgulltiness, ». Bloditylr, m. 
Bloodhound, — Blothunb, a. 
Bloodily, ad. blodia, grufomt. 
Bioodless, a. blorloé, livtod, 
Bloadletter, «. Marrlader, m. 3 
Bloodshed, s. Blobéutgudvlie, nm. 
Bloodshot, «. infammeret af Blob, 
Bloodstained, a. blodbeſtantt. 
Bloodsucker, =. Blodſuger, Blobdigle, n. 
Bloodthirsty, a. blodterjtig, 
Bloodvessel, ». Slodter, r. 


Blo 


Bloody, a. blodig, blodterftig. 

Bloody-flux, s. Blorgang, x. 

Bloody-minded, a. blodtørftig. 

Bloody-sweat, s. Blod{ved, a. 

Bloom, s. Blomftring, Blomft, sn. 
Bloom, v. n. blomftre. 

Blooming, "ly, a. og ad. blomftrenbde. 
Blossom, s. Blomſt. s. 

Blossom, v. a. blomftre. 

Blot, s. Klat, Plet, n. 

Blot, v. a. Matte, plettes - out, udfiryge. 

Blatch, s. Byld, Blegn, m. 

Blotting-paper, s. Klatpapir, 2. 

Blow, s. Slag, Sted, t.3 Ag. pludfelig. 

Blow, v. a. og =. MMefe. lufte; pufte, 
opbfeefe; Slomftre; - out, blæfe ud; - up, 
fprenge i Luften; Ag. trettefette. 

Blowpipe, s. Blejerer, £. 

Blowze, s. blusred, tyltindet Pige, n. 

Blowzy, 2. ftert folbrændt. 

Blub, a. opbleft. 

Blubber, s. Spel, ¢.; Flab, Kjæft, n. 

Blubber, v. a. ficbe. 

Blubberlipped, a. tuffæbet. . 

Bludgevn, s. Knippel med Bly i Enden, n. 

Blue, a. blaa; fg. forvirret; s. blaa 

arve, a. 

Bluebottle, s. blaa Kornblomſt, n. 
Bluedevils, s. pi. Tungfindighed, a. 

Blueness, s. Blaahed, n. 

Bluff, a. opbleft, ftolt, barſt, ftert, 
ubenig, ligefrem. 

Blaffness, s. Useflighed; Barſthed, n. 

Bluish, a. blaalig, blaaagtig. 

Blunder, ¢. Forfeelfe, Bommert, n. ; 0. 2. 
begaae en Feil. 

Blunderbuss , s. Muffedonner, n.; uber 
tenffomt Menneſte, ¢. 

Blunderer, s. En, fom begaaer en Feil. 

Blanderhead, s. f. blunderor. 

Blunt, a. ftump, flov; ligefrem, klodſet; 
utannet, fimpel. . sv. 

Blunt, v. a. forderve, gjøre ftump, gisre 

Bluntish, a. noget flov. 

Bluntly, ad. paa en ligefrem Maade. 
Bluntness, s. Slovhed, Stumphed, Lige- 
frembed, 2. 

Blur, s. Plet, Mat, w. 

lur, v. a. beſudle, plette. ” 

Blurt, ©. a. - out with, at bufe udb med. 
Blush, v. a. retme; blues. 

Blush, s. Rodmen; Blusfen, 2.3 at the 
first -, ved forfte Dielaft, 

Blushless, a. ſtamlos. 

Blushy, ad. rodlig. 

Bluster, v. n. og a. prale, broute; pufte, 
opblæfe: giore Stoi. 

Blusterer, s. Stryder, Storpraler, a. 

Blusterous, a. larmende, 

Bo! beh! ine. bu! 


Boi 47 


Boa, s. Boa; Rampeflange, n. 
Boar, s. Bildfviin, ¢.; Orne, a. 
Board, s. Bret, ¢ 3 Fede, Befpiiéning; 
Retsforfamling, #.; - and lodging, Ro 
(n.) og Logi oy 

Board, v. a. og n. belegge med Breeder; 
gane i Roft, tage i Rot; entre (et Skib); 
to go on -, at gaae ombord, 

Boarder, s. Koftgenger, n. 

Boarding -house, s. et Huus, hvor man 
fan tinge fig i Roft. 

Boarding-school, s. Gfole, hvor Ele⸗ 
verne tillige fane Roft og Logi, a. 
Board-wages, s. pl. Roftpenge, x. 
Boarish, a. fviinft. fe, beyfte fg af 
cast, v. a. og n. prale, bryfte af. 
Boast, s. Praleri, 1.; Brouten, ne 
Boaster, s. Praler, n. 

Boastful, a. prafende. 

Boastingly, ad. paa en prafende Maade. 
Boat, s. Yaad, n.3 long -, Barkasſe, a. 
Boathook, s. Baadéhage, a. 
Boatswain, s. Baadémanbd, a. 
Boatswain's-mate, s.Baadsmandémat,s. 
Boatswain’s-call, s. Baabémandépibe, n. 
Bob, v. a. og n. dunfe, mubfe; bedrage ; 
dingle, foinge. 

Bob, s. Gtifpille, 2.3 let Slag; Ome 
quad. £.; Mrenring; Gvingvegt, n. 
Bobbin, s. Rnipleftof, n. 

Bobbish, a. vatter. 

Bob-cherry, s. Borneleg med et Rirfebcer,n. 
Bob-stay, s. Baterftag, £. 

Bobtail, s. Stumpbhale, ».; tag-rag and 
-, Rips-Rapé, t. 

Bobwig, s. fort Paryk, n. 

Bode, v. a. og n. fpaae, bebude. 
Bodement, boding, s. Forvarfel, £. 
Bodice, s. Livftytte, Rorfet, ¢. 

Bodiless, a. ulegemilig. 

Bodily, a. og ad. legemlig, virfelig. 

Bodkin, s. Hreen, Haarnaal, n.; Rrufes 
jern, & 

Body, #. Legeme, ¢.; Perfor, a.; Korps; 
Samfund; Hele, &.3 Styrke; Fading Ca 
en Vogn), un. | 

Body, v. a banne, forme. 

Body-guard, s. Livvagt, n. 

Bog, s. Mofe, n.; Moradé, ¢. 

Boggle, s. Spogelſe, ¢. ; Bufemand, n. 

Boggle, v. mn. fiudfe, flandfe 5 være raad⸗ 

vild. 

Boggler, s. Noler, a.; et Menneſte, fom 

ax bange af Ng. rabf 
Oggy, 2. mofeagtig, moradfig. 

Boll s. Byld, a. 

Boil, 0. mn. og a. loge, fyde. 

Boiler, s. Guder; Riedel, a. 

Bollery, s. Saltfyderi, 2. i 

Boiling, 2. Rogning, s.; fig. a. fyrrig. 


48 Boi 
Boisterous, a. ftormende, Yarmende, ures 


ere: bidfig. 

ois sronsiy, ad. flormende, paa en lars 
mente Maade. Heb, m. 

Boisterousness , s. Voldſomhed, Hidfig- 

Bolary, a. leeragtig. 

Bold, a. briftig, forvoven, Hel; ufor⸗ 
ftammet, fret; I make -, jeg tager mig 
ben Fribed. 

Boldfaced, a. uforffammet, fret. 

Boldness, s. Drijtighed, n.; Mod, e. 
Bole, s. Sul, Treftamme; Slags Jord⸗ 
art, m.; Rornmaal, ¢. 

Boling, bowline, s. Boviine, n. 

Boll, s. Balg «3 0. a. fane Belg. 

Bolster, s. fang, rund Hovedpude, 2.3 
Holfter, s. [underftette. 
Bolster, ©. a. lægge Pude under; fig. 
Bolt, s Bolt; Slaa; Piil; Lenke; Kile; 

{ n 


gte, n. 
Bolt, v. a. flaa Slaa for en Dør; lente; 
bufe ud med; lobe fin Bei; figte (Korn). 
Bolter, s. Meel⸗Sigte, n. 
Bolting-bag, s. Gigtepofe, n. 
Boing oloth, s. Sigtedus, n. 
Oltsprit, s. Bougipryd, ¢. 
Bomb, s. Bombe, vs v. a. dundre. 
Bombard, ». a. bombardere; ⸗. Slags 
Kanon, n. 
Bombardier, ⸗. Bombardeer, n. 
Bombardment, s. Bombardement, ¢. 
Bombasin, s. Bombafin, ¢. 
Bombast, s. Goulft, a.; Slags Tei, r. 
Bombastio, a. beitravende, foulftig. - 
Bombproof, a. bombefri. 
Bona-fide, a. og ad. paa Tro og Love. 
Bond, s. Obfigation, n.; Gjældébrev, ¢.3 
Forpligtelſe; Lente, Strife, n. 
Bondage, s. Trældom, n.; Fangen(fab, £. 
Bondmaid, s. Trelqvinde, n. 
Bondman, s. Trel, n. 
Bondslave, «. tivegen, Traf, a. 
Bondservice, s. ivegenffab, 1. 
Bondsman, s. Borgen, Gilferhed, a. 
Bondwoman, s. Trelqvinde, n. 
Bone, s. Been, t.; Knoktel; Kniplepind, a. 
Bone, v. a. tage Been ud af Kidd; a - 
of contention, et Toiftendeble. 
Boned, a. tnoffelftert; benet. 
Bonelace, s. Rniplinger, pi. 
Boneless, a. beenlos. 
Bonesetter, s. Shirurg, #. 
Bonfire, s. Glevesilo, x. 
Bonify, v. a. godtgiere. 
Bonnet, s- Damehat, Hætte; Hue, 9. 
Bonniness, s. Ynve, Stionhed, n. 
Bonny, a. bonnily, ad. (bruges meft i 
Sfotland) fmuf, vafter, venlig. ” 
Bony, a. benet, knoklet. 
Boo y; 8. Dumrian, Klods, sn. 


x 


Bor 


Book, s. Bog, a. 
Book, v. a. fore til Bogs. 
Bookbinder, s. Bogbinder, n. 
Book-case, s. Bogffab, ¢. 
Bookfal, a. beleft. 
Bookish, a. lefelvften. 
Bookishness, s. Læfelyft, x. 
Book-keeper, s. Bogholder, ms. 
Book-Keeping, s. Bogholderi, ¢. 
Booklearned, a. boglærd. 
Booklearning, s. Boglerdom, a. 
Bookman, s. en boglerd Mand, x. 
Bookseller, s. Boghandler, n. 
Bookselling, s. Boghandel, n. 
Bookstand, s. Bogreol, 2. ‘ 
Booktrade, s. Boghandel, a. 
okworm, «. Bogorm, n. 
Boom, s. Som (ved en Savn); Dundren, 2. 
Boom, ». a. flyrte heftigt frem; dundre. 
Boon, s. Gave, Naade, n.; a. munter, 
behagelig. [nefte, ¢. 
Boor, s. Bonde, #.3 fig. udannet Mens 
Boorish, a. bondeagtig; Ag. udannet. 
Boorishness, «. Bondeagtighed, n.; fig. 
udannet Væfen, 1. 
Boose, s. Baas, n.; v. n. foire. 
Boot, s. Støvle, n.3 Magaſin (under 
RKudfeefedet), t.3 Fordeel, 2. 
Boot, v. a. baade, gavne; tree Støvler 
paa; to -, oven i Kjebet. 
Booted, a. beſtovlet. 
Bootees, s. pl. Halvftevier, n. 
Booth, s. Ficelebor, n. 
Boothooks, s. på. Stovfetroge, n. 
Boothose, «. gi Stevleftremper, n. 
Bootjack, s. Stevietnagt, n. 
Bootless, a. unyttig. 
Boots, s. Støvlepudfer (i et Hotel), n. 
Booty, s. Bytte, ¢. 
Bopeep, s. Leg med at ligge. 
Bordel, s. Horehuus, ¢. 
Bordeller, s. Horeveert, a. 
Border, s. Rant. Som, Bort, Greendfe, n. 
Border, v. a. fante, fomme, befette; to - 
upon, at grendfe til, 
Borderer, s. Grandfebeboer, a. 
Bordhalfpenny, s. pi. Stadepenge ved 
et Marked, s. 
Bore, v. a5 pores Bebe. ti 
ore, s. Bor, Hul, ¢.3 fig. et Hedeligt 
Menneſte; Lob i et Bede, t. 8 
Boreal, a. nordlig. 
Boreas, s. Norbenvind, a. 
Born, per. part. født. 
Borough, s. Bu, Kiobſtad (fom er bes 
rettiger til at fende en Repreefentant til 
Parlamentet), mn. 
Borrow, v. a. borge, Taane af Andre, 
orrow, s. Laan, ¢.3 Borgen, a. 
errower, s. En, fom laaner, 


Bos 


Boscage, s. Krat, t.; Lund, a. 

Bosket, s. Rratffov, Lund, a. 

Bosky, a. begroet med Krat. 

Bosom, s. Barm, n.; Stjod, ¢. 

wate v. a. indflutte i Barmen; bølge, 
jule. 

Bosomfriend, s. Hjertengven, .n. 

Bosquet, s. Lyſtſtov, Kratifov, a. 

meas s. Puftel, Bugle, m.; opheiet Ars 
eide, £. 

Bossive, a. tnudret, pukkelrygget. 

Botanic, -al, a. botanift. 

Botanist, s. Botanifer, n. 

Botanize, v. a. botanifere, 

Botany, s. Botanif, n. 

Botch, s. Blegn, Byld, n.; baarligt ud⸗ 
fort Arbeide, 2. 

Botch, v. a. flikke, kludre. 

Botcher, s. Lappeffræder; Flikker, ». 

Botchy, «a. lappet; befat med Bylder. 

Both, a. begge; ad. baade. 

Bother, v. a. plage, forfiyrre. 

Bots, s. pi. fmaa Orme chos Hefte), 2. 

Bottle, s. §lafte, n. 

Bottle, v. a. aftappe paa Flaſter. 

Bottle-case, s. §laftefoder, ¢. 

Bottle-nosed, a. tytnefet.’ i 

Bottle-screw, s. Proptræffer, ns. 

Bottler, s. Rielbermefter, ». . 

of Adega BE i. — Ende LØ yt 

ord, ade 5 a et Sfib); 

ait; Kraft, Styrke, n. i Pe ; 
ottom, v. a. grunde, forfyne med 

— pe True, mis 
ottomless, a. bundles; fig. uudforffelig. 

Bottomry, s. Bodmer, A 7 fone 

Boud, s. Rornorm, n. 

Bouge, v. n. {oulme ud, 

Bough, s. Green, n. 

Bought, s. Fleming, Lente, Beining, x. 

Boulter, s. Rornfold, ¢. 

Bounce, s. Sump, Dunder, Slag, Pra- 
leri, ¢. prale. 

Bounce, v. n. ſpringe tilbage; dundre; 

Bouncer, s. Praler, Gryder, n. 

Bouncing, a. -ly, ad. pralende. 

Bound, s. Gpring, Vilbagefpring, ¢.3 
G@renbdfe, Skranke, x. 

Bound, ov. a. n. indffreente, fætte 

ted); he is - 


Greendfe for; fpringe tilbage. 
Bound, a. beftemt Gir et 

for America, han ftal reife til Amerifa. 
Boundary, s. Grendfe, n. 

Bounden, a. forbunden, pligtig. 
Boundless, a. grændſelos, uindſtrænket. 
Boundstone, bounding-stone, «. 
Springtugle (i Borneleg); Grendſe⸗ 
fteen, . 

Bountecus, a. gavmild, godgiorende. 
Bounteousness, s. Gavmildhed, n. 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 
i 


Bra 49 


Bountiful, a. -ly, ad. f. beunteous. 
Bountifulness, s. ſ. bounteousness. 
Bounty, s. Gave; Gavmildhed, x. 

Bourn, «. Glendſe; Aa, n. 

Bouse, v. n. rriffe, fvire. 

Bousy, a. drutfen. [Ruus, 2. 

Bout, s. Slag, Tag, t.; Dyſt; Gang; 

Bow, v. n. bülke, bøte fig ; nedtrykke. 

Bow, s. Sut, 1.; Bue, Sleife, a.; Aag 
(til Ørne), ¢.3 Bov (paa et Sfib), x. 

Bowable, a. boielig. 

Bowel, ©. a. tage Snbdvolbene ub. 

Bowelless, «. ubarmbiertig. [lbenbeb, a. 

Bowels , ss. pl. Sntvolre; fig. Wed 

Bower, «. fevbytte,n.; fyiibuud, Buur, r, 

Bower, v. a. intjlutte, omgive, 

Bowl, «. Bodjel, Kugle, mi Dritteffaal, 
Bolle, n.; Bager; Slogé Epil, 1. 

Bowl, vc. n. jpille Regler, Kugler. 

Bowlegged, a. hiulbenet, 

Bowler, s. Reales cf. Kuatefpiller, nm. 

betas ef #, Groaplet til Regles 
il, nm 

Bowman, «. Bueſtutte, nm. 

Bowshot, s. Forf, t. 

Bowsprit, «. Bouglpryd, nr. 

Bowstring, =. Suejireng, x. 

Bowze, v. n. driffe fig fu. 

Box, s. Xſte, Daaſe, Kasſe, Penge- 
bosſe, n.; Burbomtre; RKudffefede, t.; 
Loge t et Theater, nm. 

Box, v. a. bares; to - one’s ears, at 
flaae En paa Mrene; «. et Slag. 

Boxer, s. Neevefegter, n. 

Boxing, s. Nevedyft, n. 

Boy, s. Dreng, n. 

Boy, v. a. behandle fom Dreng. 

Boyhood, s. Drengeaar, ¢. 5 

Boyish, a. -ly, ad. drengeagtig. 

Boyishness, s. Drengeagtighed, n. 

Brabble, s. Trætte, n.; v. n. klamres. 

Brabbler, s. trettetier Perfon, a. 

Brace, s. Baand, Bind, «3 Armffinne, 
"Rem, Sele, Klamme, n.; a - of par- 
tridges, et Par Agerhons. 

Brace, v. a. fpænde til; brafe op; ſnore faft. 

Bracelet, s. Ar-nbaand, ¢. 

Bracer, s. Armſtinne, n.; Bindfel, £. 

Brach, s. Tævehund, n. 

Brachygraphy, s. Durtigffrift, n. 

Bracing, a. {tyrfende (Luft). 

Brack, s. Brud, Hul, £.; Aabning, vn. 

Brackea, s. Bregne . 

Bracket, s. Rlamme (i Skrift), 9.3 Un- 
derlag, ¢. ; { Bratvand, ¢. 

Brackish, a. faltagtig, raf; - water, 

Brackishness, s. Galtagtighed, n. — 

Brag, v. n. prale, broute; s. Praleri, ¢. 

Braggadocio, braggart, s. Storpraler, n. 

Braggardism, s. )raleri, ¢. 


4 - 


50 Bra 


Bragger, s. Storpraler, a. 
Brageingly, ad. pralenbe. - 

Braid, o. a. flette, indveeve. 

Braid, s. §letning, Haarfletning, Bort, a. 
Braid, a. bebragerift, falff. 

Brail, s. Sletoug. t. 

Tain, s. Hierne, n.; s. pl. Forſtand, a. 
Brain, v. a. flaae Sener SAG whe 
Brainiess, a. bierneleé; ufornuftig. 
Brain-pan, s. Hjerneffal, n. 

Brainsick, a. affindig. i 
Brait, s: ufleben Diamant, a. 
Brake, s. Bregne, Horbryde, Brakharve, 

n.; Drigtrug, Bufkads, /. 

Brake, s. Kratſtov, 2.3 Tornefrat, r. 
Braky, a. tornefuld; fuld af Bregner. 
Bramble, s. Tornebuft, Tjern, Brame 

berbuff, n. 

Brambled, a. begroet med Torn. 
Bran, s. Klid, ¢.; bran-new, {plinterny. 
Branch, s. Green; fyfearm; Afdeling, 

n.; Ufintt, ¢.; Tal (paa Hfortehorn), 2. 
Branch, ec. a. brede fig ud i Grene, flyde 

fig ud i Grene. 

Branchless, a. greenlsé, 
Branghy, a. grenet. 
Brand, «. Brand, s.; Sværd, t.3 Tors 

bentile, a.; fig. Glamplet, n. 

Brand, o. a. brendemerfe; fig. vanære. 
Brand-itron, s. Brændejern, ¢. 

Brandish, +. a. fvinge (et Sværd, en 

Rolle ete) ° 
Brandle, v. n. valle, rpfte. 

Brandy, «. Brendeviin, n. 

Brangle, s. Riv, n.; 0. n. lives. 
Brank, s. Boghvede, n. 

Branny, s. fibagtig. 

Brasier, «. Robber|med, x. 
Brasil-wood, s. Brafilietre, ¢. 

Brass, «. Mesſing; Erté (blandet med 

Robber), 1.5 fig. Uforffammenbed, a. 
Brassets, s. pi. Armſtinner, n. 
Brass-wire, s. Meéfingtraad, n. 
Brassy, a. fom ligner Meéfing; fig. 

uforffammet. 

Brat, s. Unge, mn.  . 

Bravado, s. Praferi, 1.5; Stortalenhed, n. 
Brave, a. tapper, brav, modig; adel. 
Brave, s. Vovehals, Praler, a. 

Brave, v. a. udfordre, trodfe, 

Bravery, s. Tapperhed, n. 

Bravo, s. Bandit, 2. 

Brawl, s. Tratte, Sfrigen, a. 

Brawl, ov. n. tratteé, tlamreé. 

Brawler, s. trettetier Perfon, mn. | 
Brawn, s. Orne; Svinefylte; Muſtel⸗ 

fraft, #.3 fig. Arm, n. 

Brawner, s. Glagtefviin, ¢. 
Brawniness ,. s. Muffelfafthed, n.; fig. 
Storie, Kraft, mn. - - 


Bre 


Brawny, a. muffuleé, febdfulbs fg. 
ufolſom. [ftryde, drone. 

Bray, v. a. og n. hnuſe, ſondergnide; 

Bray, s. Strig, ¢.; Skryden, n. 

Brayer, s. Ofryder, Sfraaler; Farver 
river, Stoder, a. 

Braze, o. a. lodde Metaller ſammen. 

Brazen, «a. af Mesfing el. Metal; fg. 
uforftaminet. 

Brazenfaced, a. uforffammet. 

Brazier, 's. Kobberfmed, Gjortler, a. 

Brazil-woeod, s. Srafilietre, ¢. 

Breach, s. Brud, Hul, ¢.; Overtreedelfe, 
SGrrid, Uenighed, nv. 

Bread, s. Bred, £. 

Bread-basket, s. Brodkurv, s. 
Breadless, a. brodlos. 

Breadth, s. Brede, n. 

Break, v. a. bræffe, bryde itu; brifte; 
nedbryde; ophæve; forftyrre; overtræbe ; 
bryde frem; grye; gaae fallit. 

Break, s. Brud, Bræf, ¢.; Aabning, Af⸗ 
brydelfe, a.; Frembrud, ¢. 

Breakable, a. fom fan breffes, 
Breaker, s. Overtreder; Bølge, wn. 
Breakfast, s. Frotoft, x. 

Breakneck, a. $alébreeftende, 
Breakwater, s. Dæmning, a. 

Bream, s. Brafen, n. 

Breast, s. Bryft, t.5 Barm, #.$ Ag. 
Hierte, t.; Sjæl, n. 

Breast, v. a. byde Spidfen, ftille fig imod, 
Breastbone, s. Bryftbeen, ¢. 
Breastknot, s. Bryfifleife, n. 
Breastplate, s. Bryſtharniſt, ¢. 
Breastwork, s. Bryftværn, ¢. 

Breath, s. Aande, n.; Aandedret, £.; 
Luftning, n.; out of -, forpuftet. 
Breathe, v. n. og a. aande, træffe Beiret, 
pufte; udbrede Duft; blæfe paa, terre i 
Luften. 

Breathing, s. Aanden, n.; Sul, ¢.; 
- hole, tufthul, 1.5 - time, Pufterum, ¢. 
Breathless, a. aanbdefos. 
Breathlessness, s. Aandelsshed, mn. 
Bred, a. optraget. 

Breech, s. Sagdeel, Rumype, x. 
Breeches, s. pl. Burer, n. 

Breeching, s. Rumperem (paa Hefte); 
giver Rite paa Rumpen, 

Breed, s. Aftom, ¢.3 Bngel, Slegt, x. 
Breed, v. a. og n. avle, formere, opfode; 
vere franger, 

Breeder, s. Én, fom frembringer, fom 
opbrætter Ovæg ; frugthar Rone, x. 
Breeding, s. Avien, n.; Opbret, ¢.; 
Opdragelſe, n.; good -, gob Levemaade, n. 
Breese, breeze, s. Kobremfe, #. 
Breeze, s. fagte Bind, Luftning, n. 

Breezy, a. affelet. 


Bre 
Pigvar, 


Bret, s. Pigvar, n. 

Bretfal, a. bredfuld. 

Brethern, s. pi. Bredre, n. ([Brev, 2. 

Breve, «. MetSftrivelfe, .5 paveligt 

Brevet, a. titulær. 

Breviary, s. Udtog, +. ; latholſt Bønnebog, n. 

Breviature, s. Forfortelfe, n. , 

Brevity, s. Rorthed, n. 

Brew, v. a. brygge, blande; opfpinde, 

Brew, -ing, s. Vrygning. Blanding, n. 

Brewage, s. Drif, Blanding, n. 

Brewer, s. Brygger, n. 

Brewery, s. Bryggeri, ¢. 

Brewhouse, s. Bryghuus, s. 

Briar, s. vild Rofe, n. 

Bribe, s. Gritpenge, n.; v. a. beftiffe, 

Briber, s. En. fom beftitter, 

Bribery, s. Beftittelfe, n. 

Brick, s. Muurfteen, n. 

Brick, 0. a. belegge med Muurfteen, 

Brickbat, s. Stylle Muurfteen, ¢. 

Brickburner, s. Teglbrænder, n. 

Brickkiln, s. Teglbreenderi, ¢. 

Blicklayer, s. Durer, a. 

Brickmaker, s. Teglitroger, 2. 

Bricktrowel, s. Muurfteenéffee, n. 

Brickwall, s. Muurſteens⸗Muur, n. 

Brickwork, s. Muurarbeive, ¢. 

Bridal, a. fom berer til Bryllup; 5». 
Bryllupsfeft, vn. 

Bride, s. Brud, n. 

Bridebed, s. Bruvefeng, n. 

Bridecake, s. Brubefage, n. 

Bridegroom, s. Brudgom, n. 

Bridemaid, s. Brudepige, n. 

Bride-stake, s. Bruveitang (hvorom ber 
dandſes ved Bryllup), x. 

Bridewell, s. Tugthuué, ¢. 

Bridge, s. Bro; Riolinfto!, n. 

Bridge, v. a. bygge en Bro over Noget, 

Bridie, s. Bidfel, ¢.; Comme, x. 

Bridle, v. a. og n. lægge Bidfel paa; 
pole omme; undertvinge; to - up, 
ryfte fig. . 

Brief, a. fort, fortfattet. 

Brief, s. Bevilling, Retsordre, a. 

Briefly, ad. torteligen. 

Briefoess, s. Rorthed, n. 

Brier, s. vild Roſe; Hyben, ». 

Briery, a. tornet. . 

Brig, s Brig. n.; Brigftib, ¢. 

Brigade, s, Brigade, n. 

Brigadier, s. Brigadeer, n. 

Brigand, s. Gtratenrever, Stimand, n. 

Brigandage, s. Roveri, 1. 

Brigantine, s. Brigantine (Skib). x. 
Bright, u. Mar, flinnende; forftanbdig; ad. 
brightly, funklende, ffinnente. 

Brighten, v. a. og 2. glere blant, pos 

Tere; blive blant, opflares, 


— 


Bro 51 


Brightness, s. Glands, Klarhed, a.; 
Stin, 1.5 Ag. Slarpfindighed, x. 

Brilliancy, 2. Pragt. Glandé, a. 

Brilliant, a. prægtig, glimrende. 


Brim, s. Rant, Rand, Stygge Cpaa en 
Hat), a. 3 fi anden. 
Brim , v. a. forfyne med en Rant; fylde 


Brimful, a. bredfuldt, fyldt til Randen, 
Brimless, a. uden Stogae. 

Brimmer, s. bredfulbt Glaé, ¢ 
Brimstone, s. Gvovel, ¢. 

Brinded, brindled, a. broget, plettet. 
Brine, s. Galtwand, £.; Saltlage, n.3 Ag. 
Havet. 

Brine, v. a. nebdfalte. 

Bring, v. a. bringe; forffaffe; to - about, 
at udføre; to'- forth, frembringe, føde; 
to - in, indbringe; to - off, ftaffe bort; 
to - out, ubdbrede; to - down, bringe 
ned; fig. aftræfte, phmyge. 

Bringer, s. Overbringer, n. 

Brinish, a. faltagtig. 

Brink, s. Rand. Brink, a. 

Briny, a. ſ. brinish. . 

Brisk, «. munter, friff, levende, livlig; 
ad. briskly. [Lopmuntre. 
Brisk, ©. n. og a. to - up, muntre fig, 
Brisket, s. Bryitbeen (paa et Dyr), ¢. 
Briskly, ad. muntert, livligt. 
Briskness, s. Munterhed, Livlighed, n. 
Bristle, s. Gvineborfte, n. 

Bristle, v. n. reife fig (fom Berfter); 
forfyne med Borfter. 

Bristolstone, s. Biergtryftal, £. 
Britain, s. Britannien, ¢. 

British, a. brittiff. 

Briton, s. Britte, n. 

Brittle, a. ftior; ſtrobelig. 

Brittleness, s. Skiorhed; Strobelighed, ». 
Britgska, s Vogn med Kaleſche, x, 
Broach, s. Brode,- Bryftnaal, 2.3 Spid, 
Sregelpid, ¢. 

Broach, v. a. ſpidde; ftiffe Hul paa et 
Fav, Ag. fremfomme med. 

Broacher, s. Stegefpid, 1. ; Ophavemanbd,n. 

Broad, a. -ly, ad. bred, viid; aabenbar; 
plat. mudſig. 

Broadaxe, s. Stridgore, h. 

Broadbrimmed, ad. bredſtygget. 

Broadcloth, s. flint Riave, 4 

Broaden, o. x. blive bred. 

Broadfaced, a. med et bredt Anfigt. 

Broadly, ud. bredt; i Bredden. 

Broadness, s. Brede. nm. 

Broadnoon, s. flar Mitdag. 

Broadside, a, Bredfide, 9.3 glat Lag, ¢. 

Broadstep, 2. Afſats paa ty Trappe, nm. 

Broadstone, s. Ovaderſteen, a. 

Broadsword, s. Pallaff, n. 

Broadwise, ad. efter Breden. 


4* 


52 Bro 


Brocade, s. Brofabe, x. 

Brocaded, a. vævet fom Brofade, 

Broccoli, s. Glagé Saal. 

Brocket, s. Hjort, to Yar gammel, a. 

Brogue, s. fordærvet Udtale, x. 

Broider, v. a. f. Embroider. 

Broil, v. a. ftege, vifte; ftege fig. 

Broil, s. farm, n.; Oprør, ¢. 

Broiler, s. Rift, n.; En, fom gier Tumult. 

Broke, v. n. mægle, 

Broken, a. brudt; - hearted, fender- 
tuft; - meat, feoning, n.; - tradesman, 
falleret HandelSmand, n.; - winded, ftat- 
aanbet, 

Broker, s. Mægler; Marſchandiſer, a. 

Brokerage, s. Meegler-Courtage, n. 

Brome-grass, ⸗. Heire (Slags Gres), n. 

Bronchial, bronchic, a. hørende til 
Luftreret, 

Bronze, s. Bronje; v. a. brongere. 

Brooch, s. Smykle, Spænde, £.; Suveel, n. 

Brooch, v. a. pryde med Suveler. 

Brood, s. Yngel, n.; Aftom, +.; Rugen, ». 

Brood, v. a. ubdruge, ruge; - hen, Ligges 
høne, n.5 - mare, Folhoppe, n. 

Brook, s. Bet, Aa, n. 

Brook, v. n. taale, finde fig t. 

Broom, s. Feiefoft; Gyvel, a. 

Broomman, broommaker, s. Softes 
binder, 2. 

Broomstick, s. Rofteffaft, ¢. 

Broomy, «. bevoret med Gyvel. 

Broth, s. Kjedfuppe, x. 

Brothel, s. Horehuus, Jomfruhuus, ¢. 

Brother, s. Broder, n. 

Brotherhood, s. Broderffab, ¢. 

Brotherless, a. broderlos. 

Brotherly, ad. broderlig. 

Brow, s. Dienbryn, ¢.; Pande, Rant, 
PBiergtop, m. ad 

Brow, v. a. danne Manden paa. 

Browbeat, v. a. fee vredt paa En, neds 
flaae Modet paa En. 

Browbound, a. befranbdfet. 

Browless, a. uforffammet. 

Brown, «. bruun. 

Brownbill, s. Hellebarde, n. 

Brown-George, s. Rommitbred, ¢. 

Brownie, s. Spogelſe, t.; Nisfe, x. 

‘Brownish, a. bruunagtig. 

Brown-stout, +. ftcerf Porter, n. 

Brown-study, s. i dybe Tanker. 

Browse, o. a. græde, afgnave. 

Browse, s. unge Spirer, n. 

Bruin, s. Bjørn, n. 

Bruise, v. a. ſonderſlaae, tnufe. 

Braise, s. one Sted, ¢.; Ovæftning, ss. 

Bruit, ©. a. urfprede (et Rygte). 

Brumal, a. vinterlig. 

Brunt, s. Boldfombed, a.; heftigt Angreb, £. 


Bul 


Brush, » Borſte, Penſel; Kamp, a. 

Brush, v. a. borfte; fare forbi; anſtryge 
med en Penfel; berøre let, 

Brusher, s. En, fom borſter. 

Brustle, v. n. raéle; fare [68 paa. 

Brutal, a. -ly, ad. brutal. grov, dyriſt. 

Brutality, s. Brutalitet, Dyrifthed, n. 

Brutalize, v. a. gjøre turne. 

Brute, s. Dor; vildt Menneffe, ec. 

Brute, a. dyriff, umelende, raa. 

Bratity, v. a. giore til Dyr. 

Brutish, a. -ly, ad. dvrift, raa, grov. 

Brutishness, s. Dyrifthed, x. 

Bubble, s. Bandboble, n.; Blendveert, £. 

Bubble, v. 2. boble, ſpruble. 

Buccanier, s. Gerover, n. 

Buck, s. Buf; Han (Harer og Kaniner) ; 
tud (til Bad); ... Cavaleer, a. 

Buck, v. n. parre fig. 

Bucket, s. Bandfpand, a. 

Buckle, s. Gpænde, ‘3 are Fa 

uckle, v. a. og n. fpænde; ru . 

Buckler, s. Stiold, ¢. , 8 

Buckler, v. a. beftierme. 

Buckram, s. Dvely, ftivt Lærred, ¢. 

Buckskin, s. Bufteftind, ¢. 

Bucksome, a. lyftig. 

Buckthorn, s. Hiortetorn, n. 
Buckwheat, s. Boghvede, x. 

Bucolic, s. Hyrbedigt, t.; a. hyrdeagtig. 
Bud, s. Qnop, n. 

Bud, v. n. fane Knopper. 

Budge, v. ». rere fig (fra et Sted); s. 

Budget” a * ves » aft 
udget, s. Buryet; Forraad, ¢.5 Caffe, n. 

Bui a. ftandgaftig; graa⸗guul (arve) ; 5. 
Boffel, n.; Leederharniff, ¢. 

Buff, v. a. flane, puffe. 

Buffalo, s. ‘Boffel, n. 

Buffer, s. Barer; Heftetyv, a. 

Buffet, s. Puf, Slag med Haanden, e. 
v. a. puffe. 

Buffoen, s. Nar, Spadémager, n. 
Buffoonery, s. Narreftreger, pl. 

Bug, s. Baggeluus, n.; - bear, Bufemand, n. 

Buggy, a. fuld af Beeggeluus. 

Buggy, s. Cenfpender-Chaile, n. 

Bugle, s. Vildore; fort Glasperle, xn.; 
Valdhorn. £. 

Bugle-horn, s. Jagthorn, Valdhorn, £. 

Build, ©. a. bygge. 

Builder, s. Buymefter, Bygherre, a. 

Building, s. Bygning, ». 

Built, s. Bygningamaade, a. 

Bulb, s. rund Udvert; Goibel, n. 

Bulbous, a. rund fom et Log. 

Bulge, cv. n. bulne ud; s. Bull, a. 

Bulk, s. Bulk; Udbygning; Hoveddelen ; 
enele. Mængde, n.; in -, i bet 

ele. 





Bal 


Bulkhead, s. Stotde (i Laften paa et Stib),n. 


Bulkiness, s. Gtorreffe, n. 
Bulky, a. tyt, omfangsrig. 


Bull, s. Tor; pavelig Bulle; Forfeelfe. x. 
Bull-baiting, s. Torefegining med Hunde, x. 


Bull-calf, s. Torefaly, ». 

ull-dog, s. Bulbider, x. 

Bullet, s. Muftettugle, x. 

Ball-finch, s. Dompap, s. 

Bull-head, s. Dumrian, a. 

Bullion, s. uforarbeidet Guld ef. Sølv, re. 

Bullion-house, s. Vexelbank, a. 

Bullition, s. Rogen, n. 
ullock, s. ung Ore, n. 

Bully, v. a. larme, dominere, fteie; 2. 
uforſtammet Perfon, grov Karl, a. 
ulrush, s. Giv, :. 

Bulwark, s. Bolvert, £.; Baftion, 2.5 
fig. Gitterher, n. | 

Bum, s. Bagdeel, Bag, n. 

Bumballiff, 2. Retsbetjent, fom arre- 
fterer Kolf, 2. 

Bumbast, s. Somuldétei, ¢. 

Bumbeat, s. Proviantbaad, n. 

Bumkin, bumpkin, s. Gresfar, ¢.3 fig. 
Lommel, a. 

Bump, s. Sted, Slag. Bump, & v. a. 
ftede; udftere en huul Lyd. 

Bumper, s. Glas, fyldt til Randen, £. 

Bun, s. Bolle, n. ude, n. 

Bunch, s. Pukkel, n.; Buntt, ¢.; Bylt, 

Bunch, v. a. og a. foulme, ftaae ud. 

Bundle, s. Bolt, #.; Bundt, £.; © a. 
pafte fammen i en Bolt. 

Bung, s. Spundé, 2.3 v. a. fpundfe. 

Bung-hole, s. Gpundéhul, &. . 

Bungle, v. a. og n. fuffe, Mubdres s. 
Kluveri, t. 

Bungler, s. Fuſter, Stymper, n. 

Bunglingly, ad. fluderagtig. 

Bunter, s. Rludefamferffe, n. 

Bunting, 3. Flagdug, Haarbug, n. 

Buoy, s. Boje. 2.3 v. a. og n. holde 
foommenbde, unbderftotte, hjælpe; to - up, 
opretholde. 

Boyancy, s. fig. Livlighed, Munterhed, n. 

Buoyant, a.foammende ; fig. livlig,fowvenbde. 
Bur, s. Borre, 2. i ; 

Burden, s. Byrde, Ladning, Dreegtighed, 
n.; Omaved (paa en Gang), ¢. 

Burden, v. a. belæsſe, bebyrde. 
Burdensome, a. befverlig. 
Burdensomeness, s. Beloarligher, n. 
Burdock, s. Borre, n. 

Burganet, s. Stormbue, n. 

Burgess, s. Borger, “a 8 eas 

gesship, burgership, s. Borgerflab, ¢. 

Burgh, s. efte, By, a, ig 
Bargher, s. Borger, #. 

Burglar, s. Indbrudstyv, n. 


Bat 53 


Burglary, s. Sndbrudétyveri, ¢. 
urgmote, s. Borgerraab, ¢. 
urgomaster, s. Borgemefter, mn. 

Burgrave, s. Borgareve, n. 

Burgund, s. Burgund; Burgunderviin, x. 

Burial, s. Begravelfe, n. 

Burtalplace, s. Begravelfesfted, ¢. 

Burier, s. Gn, fom begraver. 

Burine, s. Gravftiffe. sn. 

Burlesque, a. pudfeerlig, loierlig. 

Burlesque, v. a. gjøre fatterlig. 

Burliness, s. Gterrelfe, Toftelfe, 2. 

Burly, a. tyk, focr, godt ved Magt. 

Burn, v. a. og n. brænde ; forbrænde. 

Burn, s. brændt Sfate, 2. 

Burnet, s. Pimpernefle, n. 

Burning, a. brændende; Ag. voldfom. 

Burnish, v. a. 0g n. glatte, polere; ſtinne. 

Burnisher, 4. Spolerer, n. 

Burr, s. Øreflip, n. 

Burrel, s. Glaqé Pære; - fly, Gedehamé, n. 

Burrock, s. Dæmning i en Flod, n. 

Burrow, s. Raninbule, n.; ©. a. robde fig 
ned i Jorden... 

Bursar, s. Rasferer (ved et Univerfitet), n. 

Bursary, s Rasfererembede ; Stipendium,¢. 

Burst, v. n. og a. fpringe itu, revne. 

Burst, s. pludferiat Frembrud, ¢.; Reone, 2. 

Burthen, s. f. Barden. 

Bary, vo. a. begrave; (tiule, nedgrave; s. 
Slage Pære, n. 

Burying, s. Begravelfe, n. 

Bush, s. Buff; Haarduſt; Revehale, n. 5 
v. n. blive buffet. 


| Bushel, s. engelf? Stieppe (lidt over to 


danſte Stiepper). 

Bushy, a. buffet, tot. 

Busted, a. beffæftiget, trav! 

Busily, ad. travlt, virffomt. 

Business, s. Forretning, Beſtaftigelſe, n. 
Busk, s. Blanftet (i et Snorliv). 
Buskin, s. Halvftovle, n. 

Buss, s. Kys, £.; 9. a. tydfe, 

Bust, s. Byfte, n.; Bryſtbillede, 2. 
Bustard, 3. Trapgaas, x. 

Bustle, v. n. være geffæftig, fare omfring 
i Travlher. 

Bustle, s. Tummel. Stei, n.; Birvar, ¢. 
Busy, a. beffæftiget, have travlt, 

Busy, v. a. beffæltige, fusfelfætte. 
Busy-body, s. Gn, fom blander fig i 
Andres Sager. : 

But, conj. men; undtagen; iffun; andet 
end; ad. førend; - for the rain, havde 
bet iffe regnet. 

But, s. Grændfe; Ende (paa en Ting), æ. 
But-end, s. Muffettolbe; den tylte Ende, n. 
Butcher, s. Slagter, n.; 0. a. flagte, 
nedſalte. 

Butoher-bird, s. [ie Rovfugl, ». 


5A But 


Butcherly, a. Btobtorftig, grufom. 
Butcher's broom, s. Mufetorn, x. 
Butchery, s Slagteri, ¢.; Nedhuggen, #. 
Butler, s. Sielvermefter, ns. — 

Butt, s. Mærfe, Maal; Sted (med 
Hovevet), £. 

Butt, v. a. ſtode med Hovedet. 

Butt, s. ftort Riinfad el, Dfad, ¢. 
Butter, s. Smør, ¢.3 v. a. {mere Gmer 


paa. 

Butterbox, ⸗. Smordaaſe, x. 

Buttercup, s. Smorblomſt, n. 

Butterfly, s. Gommerfugl, x. 

Buttermilk, s. Riernemelf, n. 

Buttertub, s. Gmorbette, nm. 

Buttery, s. Spiſekammer, f.; a. ſmoragtig. 

Buttock, s. Bagdeel,n.; Rumpeftytte (paa 
en Ore), ¢. 

Button, s. Knap, n.; - maker, Rnap- 
mager, n.; - hole, Knaphul, ¢. 

Button, v. a. knappe. 

Buttress, s. Pille, fom ftetter en Muur, 
Sfraapille, a. 

Butwink, s. Vibe (Fual), n. 

Buxom, a. beielig, fivlig, munter; fom 
qierne vil qiftes. [Boiclighed, 2. 

Buxomness, s. ivlighed, Munterhed, 

Buy, v. a. tiobe. 

Buyer, s. Kiober, n. 

Buzz, s. Srummen, Gurren, 2.3 ©. 2. 
og a. furre, brumme. 

Buzzard, ⸗. Dumrian, n. 

Buzzer, s. Mreturer, n. 

By, prp. hog, ved Siden af; henimod (en 
beftemt Tid); ad. forbi, bort, tilfide, nær 
ed; by and by, om fort Tid, efter» 
aaben ; - the bye, - the way, i For⸗ 

iqaaende fagt; - water, til Vands. 

Bycorner, s. affides Krog, n. 

Byend, s. Bibenfigt, n. 

Bygone, ad. forbigangen. 

Bylane, s. eenfomt Strede, ¢. 

Bymatter, s. Vifag, n. 

Byname, s. Øgenavn, ¢. 

Bypath, s. Bivei, a. i 

Byroad, s. afſidesliggende Bei, a. 

Bystander, s. Tilftedeværende, n. 

Bystreet, 3. affidedliagende Gade, #. 

Bywalk, -way, s. Gidevei, n. 

Byword, s. Ord{prog, Mundheld, e. 


C. 


Cab, s. Drofdte, ».; Maal hos Jederne, 
omtr. 17/2 Dot; Borbel, £. 
Cabal, s. Jodernes Kabbala (hemmelige 


Cac 
Lære), n.; unbderfunbigt Raab, hømmeligt 
Anflag, £. . fer. . 
Cabal, vo. n. opfpinde Sntriquer, Jmedde 


Oabalism, s. Deel af Kabbala, x. 

Cabalist, 3. Rabalift, mn. 

Cabalistic, cab@listioal , a. labaliſtiſt; 
unbderfundig, | Rænfefmed,, 2." 

Caballer, s. En, fom oplægger Raad; 

Caballine, a. angaaende Hefte. 

Cabalman, s. unberfundigt Menneffe, e. 

Cabaret, s. Vertahuus, s.; fimpel Rro, 2. 

Cabaric, ⸗. Haseſelurt, n. 

Cabbage, s. Saal, Hvidfaal, 1.; Kæder 
affald hod Skræedere; {maaligt Toveri, 2. 
Cabbage, cv. n. fatte Hoved (om Hvide 

faol) ; tele ved Tilffæring. 

Cabbagehead, s. Kaalhoved, ¢. 

Cabbagelettuce, 2. Sopfalat, n. 

Cabbagetree, s. Kaal⸗Arekapalme, a. 

Cabbageworm, s. Raalorm, n. 

Cabeliau, cabliau, s. Kabliau, n. 

Cabin, s. litle Rammer, £.; Hytte; 
Rabut, x. 

Cabin, v. 2. bog i en Hytte; leve fume 
merliat; v. a. indefperre i en Hytte. 

Cabinboy, s. Rabytédreng, n. 

Cabinet, s. Kabinet, ie Værelfe; Game 
lingéfted for Runfifager o. desl.; Penges 
ftriin: Reaerinagraad, 7.; Hytte, a. 

Cabinet-council, s. Rabinetéraad, ¢. 

Cabinet-maker, s. Runftfnedfer, nm. 

Cabinet-organ, s. Pofitiv, r.; Lirelaéfe, n. 

Cabinet-ware, s. Runfifnedfers Arbeibe, ¢. 

Oabinet-wood, s. fiint Meubeltre, r. 

Cabin-mate, s. Rabytéopvarter, x. 

Cable, s. Toug, Untertoug, r. 

Cabled, a. befeftet ved et Toug, 

Cablelaid, a. fabelflaaet (Tough 

Cable’s length, s. Rabellengde (henved 
120 Kane), 2. 

Cablet, s. tile Unkertoug; Slebetoug, rs. 

Cabletier, s. Rabelrum, t. 

Cablish, s. Bindfald; vindfelbet Træ, e. 

Cabob, ce. a. ftege eller rifte paa inbdiff 
Nits. (uden Hals. 

Caboched, a. afbildet blot med Hoved, 

Caboose, 5. Kiolken ombord, £.; Rabys, n. 

Cabotage, s. Kyſthandel, n.; v. n. drive 
Kyſthandel. 

Cabriolet, s. Kabriolet, n.; ſ. cab. 

Cacao, s. Rafaotre, t.; Kakaobonne, a. 

Cachet, s. forfeqlet Ordre ef. Strivelſe, 2. 

Cachectlc, cachectical (ch fom k), a. 
Tidende af ufunde Vedſter. 

Oachexy (ch fom-k), s. ufund Legems 
beſtaftenhed (form. fordervede Vadſter). x. 

Cachinnation (ch fom k), s. Gfoggers 
fatter, uftantfelig Latter, n. 

Cack, v. a. fatfe (om Sern). 

Oackerel, s. Slags Gift (Sparus), n. 


Cac 


Cackle, 2. Raglen; Snaddren; Fnifen, 
Gnadder, n.; v. n. lagle; fnaddre; fnife, 
grine. 
Cackler, s. Ragler; Sladderhank, n. 
Cacochymio, cacochymical (ch fom 
x), a. ufund, fom har fordervede Beedffer 
el. fordærvet Blod: 
Cacochymy (ch fom k), 3. Vadſternes 
ef. Blodets fordervede Tilftand, n. 
Cacodemon, s. ondt BVefen, ¢.3 ond 
Mand, n. . 
Cacoéthes, s. ulægeligt Onde, 2. ; Svulft, n. 
Cacography, s. feilfulo Skrivemaade, n. 
Cacophony, s. Mislyr, flet Ordklang, n. 
Cacotrophy, s. flet Roft el. Næring, n. 
Cacuminate, v. a. giere fpidg, tilfpidfe. 
Cadaver, 3. Kadaver, Liig, Wadfel, ¢. 
Cadaverous, a. aadſelagtig, liigagtig; 
ſtinkende. 
Caddow, s. Allike, n. 
Caddis, s. Baendel, Baand, £.; Straa⸗ 
orm, n.; fot Toi, ¢. [ferbdaafe, n. 
Caddy, caddee, s. Theeffriin, ¢.; Gute 
Caddy-spoon, s. Theeffee, Sukkerſtee, n. 
Cade, s. lille Tende, Dunf, n. 
Cade, a. tam; felen; v. a. diore tam, 
Derqae. for. 
Cadelamb, s. Deaggelam, ¢. 
Cadence, s. Tonefalb, t.3 alt; Af. 
runding, nm. _ 
Cadene, s. Tæppe af et ringe Slag, r. 
Cadent, a. faldende, ſynkende. 
Cadet, s. yngre ef. prone Brover ; Kavet, n. 
Cadetship, s. en Kadets Unfettelfe, n. 
Cadew, caddis, s. Straaorm, Spræt, 2. 
Cadge, v. a. bære pac Ryggen. 
Cadger, s. Henfetremmer; Hofer, n. 
Cadi, s. Radi, Underdommer i Torfiet, x. 
Caducean, a. horende til Merkurs Stav, 
Caduceus, s. Merfurs Trylleſtav, n. 
Caducity, s. Uffeldighed, n. [Blade). 
Caducoas, a. fom falder tirligt af (om 
Oaduke, a. affældig, henfalden. 
Caftan, s. tyrfiff Overtiole, Kaftan, n. 
——— Dunk, n.; lidet Tre til An⸗ 
tovié, ¢. 
Cage, s. Fuglebuur; Fengebuur; Fængfel, ¢. 
Cage, v. a. fette i Buur, indefperre. 
Cagg, +s. Maadeholdélefte, £.; aflægge 
Løfte om Maadehold. 
Oagmag, s. gammel, fet Baad, n.; feit, 
gammelt Ried, ¢. [Baad, xn. 
Caic, caique, s. [ile Galeifartoi, 2.; 
Caiman, s. Kaiman, amerifanfl Kro⸗ 
todil, n. | Gravited, ¢. 
Cairn, s. Steenhob, Steentysfe, n.; 
Caitiff, s. flet, lumpen Karl, n.; a. lav, 
krybende. 
Caitifiy, ad. paa en nedrig, lumſt Maade, 


" Cajeput, 2. offindift Olie, n. 


i Cal 55 


Cajole, v. a. {migre, fledffe; bebaare ved 
Sledſten. 

Cajoler, s. Smigrer, n. ; fled? Menneffe, ¢. 
Cajolery , s. Gledfteri, ¢.; Gmigren, n. 
Cake, s. Rage, mn. 

Cake, 0, a. bage fom Rage. 

Calabar, s. gern fra Siberien, ¢. 
Calabarskin, s. fiberiff Graaveerf, ¢. 
Calabash, s. §laffeqresfar, t. 
Calamanco, s. Glagé uldent Tei, Ras 
Tamanf, r. 

Oalamary, 2. Slagé Bleffprutte, Ralmar.n. 
Calambac, 3. Aldeved, r. 

Calamine, s. Galmeie, n. 

Calamint, s. Rattemynte, Melisſe, n. 
Calamistrate, v. a. frufe Haar. 
Calamitous, a. ulvffefia, bedrovelig. 
Calamitousness, calamity, s. Sammer, 
Elendighed, Ned, Ulyffe, n. 

Calamous, s. Kalmus, n,; vellugtende 
Ror, ¢.5 Rorpen. n. 

Oalash, 2. Kaleſche. halvdælfet Vogn, x, 
Calator, s. Rirledetient, n. 

Calcar, s. Forfalfninggovn, n. / 
Calcareous, a. faltagtig. 

Calceated, a. fom bar Sko paa. 
Calciferous, a. falfholdig. 
Calcinable, a. fom lader fig forlalfe, 
Calcinate, calcine, v. 4. forfalle; v. n. 
forfalfes. 

Calcination, ». Forfalfning, mn. 
Calcinatory, +. orfalfningébigel, xn. 
Calcography, »⸗ Utgrabering 1 Rridt, w. 
Calculable, #. bereqnelig. 

Calculate, v. a. berrgne. 

Calculation, 5, Ubregning, Beregning, w. 
Calculative, a. bereqnente. 

Calculator, «. Berranet, Regnemeſter, wv. 
Calculatory, @. benberente til Negning. 
Calcule, +. Regnina, Beregning, a. 
Calculose, calculous, a. gruſet, flenet; 
litente, af Sieenfmerie. 

Calculus, «. Moves ef. Blereflern, n. 
Caldron, «. ftor Rirbel, nv. 

Caledonian, a. ſtotſt, faletoniff. 
Calefacient, «a. varmenbde, bebende; «. 
Poarmemitrel, 1. 

Calefaction, « Varmgioren, Opheden, a. 
Calefactive, calefactory, a. ophrdende, 
opparmende. [hive varm. 

Calefy, v. a. ophede, opvarme; ov. a. 

Calendar, s. Kalender, ‘Almangl, n.; 
v. n. indffrive i Kalenderen, 

Calender, s. Linnedpredfe, Kladepresſe; 
Rule, n.5 ©. a. presfe, glatte, rulle; 
patre. 

Calendrer, s. Presſer, n. 

Calends, s. pl. Kalender, ferfte Dag i 
Maaneden hos Romerne, a. 

Oalenture, s. Slags Feber hos Sofarende,n. 


56 Cal 


Calf, s. Ralos Dumrian, sa. 

Caliber, s. Ranonmundingenés Giennem- 
{nit; Ruglemaal, ¢.; RKaliber Egenſtab, 
Gone, n. 

Calice, s. Bæger, t.; Ralf, n. 

Calico, s. Slags Kattun, Slags Lærred, ¢. 

Calicoprinter, s. Rattuntrytter, x. 

Calid, a. bræntende, hed. 

Oalidity, s. Hede. x. 

Caliduct, s. Barmerer, r.; Barmelever, n. 

Caligation, s. Duntelhed, Merthed, n. 

Caliginous, a. dunfel, mørt. 

Caliginousness, s. Dunfclhed, Merther, n. 

Caligraphic, a. falligrafift, ſtionſtreven. 

Caligraphy, s. Slionſtrivning, n. 

Caliph, s. Ralif, n. 

Caliphate, s. Ralifat, ¢. 

Caliver, s. Bese, Mufket, n. 

Calix, s. Beeger, ¢.; Ralf, x. 

Calk, 9. a. falfatre; overfiryge Bagfiden 
af en Tegning med Rodkridt for at los 
piere den. , 

Calker, s. Ralfatrer, nm. 

Calking-iron, s. Ralfatrejern, ¢. 

Call, v. a. falbe, ranbe paa; forlange, 
fperge efter, befage; nævne, benævne; 
fammenfalbe; - upon, beføge; anmode; - 
upon me to morrow, fee ind til mig i 
Morgen; - me to morrow morning at 7, 
tald paa mig i Morgen tidlig KI. 7; - 
aloud, raabe høit, udbryte; - aside, falbe 
tilfibe; - back, tilbagefalbe; - down, 
falde ned; - for, falde naa; Jade fperge 
efter; fræve; - forth, fremfalbes - in, 
falde ind, indfalbe; indfreve; - in question, 
tvivle; - off, fraraabe; - on, opmuntre, 
opfordre; - over, opraabe; - together, 
fammenfalbe; - to witness, lalde til 
Vidne; - upon God, paakalde Gud. 

"Call, s. Kald, ilraah, t.; Opfordring, 
Indkaldelſe, n.; fort Befog, ¢.3 Baads⸗ 
manbépibe, n.; to give one a -, aflægge 
En et Beſog, befoge En. [timmer, ¢. 
Callat, callet, s. Gtiege, a.; flet Fruens 
Oallid, a. fnedig. Tiftig. 

Callidity, callidness, «. Snedighed, 
Liftiahed; Snildhed, n. 

Calling, 2. Kalden, Raaben; Forretning, n. 
Callipers, s. pl. Krumpasſer; Cirfel, 
hvormed man maaler runde Ling, n. 
Callosity, s. Hudens Tyfhed, n. 
Callous, a. haardhudet, hærdet. 
Callousness, s. Haardhudethed; Ufol⸗ 
fombed, 2. [- doctor, Kvaffalver, x. 

Callow, a. ffaldet, uden ier, nøgen; 

Callas, s. haard Hud; Beentnude, n. 

Calm, a. ftille, rolig; s. Stilhed, Ro⸗ 

aie n.; Davbrif, t. fin an 
alm, v. a. berolige; ſtille; milone, 

Calmiy, ad. roligen. , 


Cam 


Calmnoss, s. Rolighed, Stilhed. Milbhed, n. 

Calmy, a. rolig. 

Calomel, s. Kaͤlomel, luttret Kvitfolv, ec. 

Calorio, s. Barmeftof, ¢. 

Caloriflo, a. opvarmente, ophedende. 

Calorimeter, s. Barmemaaler, a. 

Calotte, s. Ralot, Hue, n. 

Caloyer, s. graft Munk, n. 

Caltrop, s. Fodangel, x. 

Calumet, s. Ralumet, indianf! Tobakspibe 
(et Freds⸗ ef. Rrigé-Symbol), x. 

Calumniate, v. a. bagtale, bagvaffe. 

Calumniation, s.Bagtalelfe, Bagvadf¥elfe,n. 

Calumatator, s. Bagtaler, Bagvadffer, n. 

Oalumnidtory, calamnious, a. bagta- 
lende, bagvadffende. 

Calumny, s. Bagtalelfe, Wreftienden, 
falft Beſtyldning, 2. 

Oalve, v. a. fælve, face Kalv. 

Calver, v. a. fticre i Sliver. : 

Calves-foot, s. Band-Gngefer, ¢. 

Calves-snout, s. Slagé vid Nellife, ns. 

Calville, s. Ralville, n. 

Calvinism, s. Kalvin’ Lære, n. 

Calvinist, s. Ralvinift. n. 

Calvinistio, calvinistical, a. overeené- 
ftemmenbde med Kalvins Lære; falvinft. 

Calvity, s. Sfaldetheb, ſtaldet Jsſe, nm. 

Calx, s. Metalfalt, n. ' 

Calyclø, s. yore Blomfterbeeger, ¢. . 

Calycine, a. horenbe til Blomfterbegeret. 

Calyculate, a. befat med et yore Beeger. 

Calyx, s. Bæger, Blomfterbeger, r. 

Calzoons, s. pi. Underbeenffæder, n. 

Camber, a. rundet, fvetet. [fatrygget. 

Oamberéd, a. hævende fig i Midten; 

Cambering, 4. frummenbde ts. 

Cambist, s. Verelerer, n. 

Cambrel, #. frummet Tre el. Sern, 
hvorpaa ophenges Ried, ¢. 

Cambric, s. Kammerbdug, nv. 

Cambrils, s. Been, Laar, £. 

Came, tom (af to come). 

Camel, s. Kameel, n. 

Cameline, a. hørende tif en Kameel. 

Camelopard, s. Giraffe, n. 

Camelot, s. Slags ulbent Tei, Kamelot, ¢. 

Cameo, s. Slags Onyx; Steen med mae 
turligdannede Yarer, n.; eensfarvet Mas 
eri, mr. 

Camerade, s. Ramerat, n. 

Camerate, v. a. hvælve, give Bueform. 

Cameration, s. Hvelving. n. 

Camis, s. tyndt, afennemfigtigt Rlede, ¢. 

,Camisade, camisado, s.natligtOverfalh,e. 

Camisated, a. ftiortetladt; fom bærer 
Gtiorten ovenover Kjolen. 

Camlet, s. Ramefot, ¢.; f. Camelot. 

Cammock, «. Sragetorn, Rragetlo, n. 

Camomile, s. Kameelblomſt, Kamille, n. 











Cam 


Camous, cammoys, camus, a. flump- 
neefet. (ligge i Leir. 
Camp, s. feir, n.; 0. a. flaae Leir; o.n. 
Campaign, s. Slette, n.; aabent Land; 
Felttog, t.; v. n. giore KrigStienefte. 
Campaigner, s. Seteran, gammel Kriger, n. 
Campaniform, campanulate, a. floffe- 
dannet (om Blomfterfroner). 
Campanula, s. Klokke, n. 
Campestral, a. vorende paa Marker. 
Camphire, camphor, s. Ramfer, s. 
Oamphorate, camphorated, a. gien- 
nemtruffer af Kamfer., 
Camphorio, a. hørende til Ramfer. 
Camping, s. Glaaen Leir, n.; Ophold i 
Leiren, ¢. 
Campion, s. Sfoonellife, a. 
Campstool, s. Feltftol, n. 
Can, s. Sande, n. 
Can, v. defe. tan. 
Canaille, s. Val, t.; Pobel, n. 
Canakin, s. lille Kande, n. 
Canal, s. anlagt Kanal, Rende, n. 
Oanal-coal, s. Slags gode Rul, ¢. 
Canaliculated, a. udhulet fom en Rende. 
Canary, a. fanariff (2); 8. Ranarifugl, 
fanarif® Biin, Kanarifett, a. 
Canary-bird, s. Ranarifugl, n. 
Canary-seed, s. Ranarifrs, ¢. 
Cancel, v. a. udftryge, flane Streg over; 
ubflette ; tilintetgjøre. 
Cancellated, a. ubdftreget; tilintetgjort; 
ophævet. (Ophævelje, n. 
Cancellation, s. Udſlettelſẽ, Udſtrygning; 
Cancer, s. Kræft; abbe; Krebſen 
(Stiernebilled), n. [ede om fig. 
Cancerate, v. a. blive til Kræft, fortere, 
Canceration, s. Overgang til Kræft, n. 
Cancerous, a. freeftagtig. 
Cancerousness, «+. Kreftiygdom, n. 
Cancrine, cancriniform, a. febé- 
dannet, frebsagtig. 
Oandelabrum, s. Kandelaber, n. 
Candent, a. gloende hed; hvidglødende. 
Candicant, a. hvidagtig. 
Oandid, a. oprigtig, redelig, ærlig, aaben. 
Candidate, s. Kandidat; Afpirant, n. 
Candidly, ad.paa en aaben og ærlig Maade. 
Candidness, s. Aabenhed, Xrlighed, Re- 
deliabed, nm. 
Candied, a. fyltet i Suffer. 
Candify, v.a. giore hvid, reen og uffyldig. 
Oandisation, s. Dverfutfring, Randife- 
ring, n. 
Candle, s. 2y8; wax-candle, Borlyé, ¢. 
Candlebomb, s. Knaldperle, n. 
Candleends, s. pl. Lyfeftumper, n. 
Candleholder, s. Lyfebærer ; Hiclper, mn. 
Candlelight, a. Lyg, ¢.3 Belysning fra 
et Lys, n. ' 


Can 
Candlemas, s. Ryndelmisfe, n. 
Candlescreen, s. Lyfeftierm, n. 
Candlesnuffer, s. Lyfefar, n. 
— 3336* s. Lyſeſtage, n. 


57 


Candle ter, s. Tyv i Lyfet, a. 
CandlewNk, s. Lyfepæge, n. 
Candour, s. Oprigtighed, Aabenbjertighed, 
Redelighed, x. 

Candy (sugar -), s. Randis, n. 

Candy, v. a. overdrage med Guller, can 
bifere; nedſylte med Suffer, 

Oandytuft, s. Flipkrave, n. 

Cane, ¢. indiff Rør; Sukkerror; Spanſt⸗ 
ter, ¢.; Spadſereſtok, n.; v. a. prygle 
med Spanftrer. 

Canebottomed chair, s. Rerftol, n. 

Oanel, s. Raneeltre, £.; Kaneelbark, n. 
Canelbone, s. Ganebeen, £. 

Caneman, s. Udfelger af Spanftrer, nm. 
Canesoent, a. bvidagtig. 

Canicula, 2. Hundeftierne, nv. 

Canicular, a. hørende til Hundedagene. 

Canicular-days, s. pi. Hundedage, pl. 

Canine, «a. bundeagtig; - appetite, - 
hunger, s. umaabdelig Hunger, Ulvehunger; 
- teeth, Hunbdetender, n. 

Caning, s. Stofteprygl, pl. 

Canister, s. Kurv; Theedaafe; Kasſe 
Thee; Tobalsladsfe, n. 

Canker, s. Kræft; cedende Vedſte; Blegne 
(i Munbden); giftig Svamp; gnavende 
Orm, n.3 v. a. ede, fortere; ». n. face 
Kræft; forteres, 

Cankerbit, s. Bid af et giftigt Dyr, ¢. 

Cankerous, a. cedende, nagende, gnavende. 

Cane, s. Træfande, x. 

Cannabine, a. dannet af Hamp. 

Cannel-coal, sz. Glandéful, fom Taber 
fig forarbeide til Smylker. 

Cannibal, s. Menneffeader, mn. 

Cannibalism, s. Menneffecderi, 
Umenneftelighed, 2. 

Cannibally, ad. umenneffeligt, grufomt, 

Cannon, s. Kanon, n. 

Cannonade, v. a. beſtyde meb Kanoner; 
s. Ranon(tydning, x. fugle, 2. 

Cannonball, cannonballet, ⸗. Kanon- 

Cannoneer, s. Ranoneer, n. 

Cannonroyal, s. Rartove, n. 

Cannonshot, s. Ranonftud, £. 

Cannular, a. huul ligefom et Rør. 

Canny, c. net, vakker. i 

Canoa, canoe, Canoo, s. indianſt Baad, n. 

Canon, s. Regel, Mettefnor, Kirkelov, 
Domberre, n. ' 

Canonical, a. fanoniff. 

Canonicate, s. Ranonifat, ¢. 

Canonist, s. Lærer i Rirferetten, n. 

Canonisation, s. Optagelfe fom Helgen, 
Ranonijering, n. 


LJ 
t.5 


rd 


58 Can 


Canonize, v. «. fanonifere, i 
Canonry, canonship, s. Ranonifat, 
Domberreembede, £. 

Canopy, s. Thronhimme!l, Pragthimmel. 
n.; v. a. bedælfe med en Chroghimmel. 
Canopy-couch, s. Ranope, Wibent, x. 
Caporous, a. vellydende, flangfuld, 
Canorousness, s. Belflang, a. 

Cant, s. Hytleri, 1.; affetterende, fla» 
gende Stemme; flyntende Tale; Almue⸗ 
-pialeft; Gjentagelfe af Ord el. Udtryk; 
Opraaben til Auktion; Kant, n.; Hjørne, e. 

Cant, vo. a. hykle; tale i en flynfende Tone; 
tale et Wlmuefprog, tale Rragemaal ; 
fælge el. byde paa Auttion; fette paa 
Rant el. paaſtraa; faite. 

Cantabile, a. fom fan ſynges. 
Cantalupe, s. Slags Melon, n. 
Cantata, s. Kantate, n. 

Cantation, s. Gyngen; Sang, a. 
Canteen, s. Flafkefoder, ¢.3 Feltflafke, mn. ; 
Reertshuus, Udfticentningsfted, ¢. 

Canter, s. Hytier, Stinhellig; fort Gallop, 
n.; &n, fom taler i en fyngende Tone, 
Canter, v. n. gane i fort Galop. 

Canterbury story, ⸗. lang, liedfommelig 
Hiftorie, x. 

Cantharides, s. pl. fpanffe Fluer, m. 
Canthus, s. Zienfrog, x. : 

Canticle, s. Gang ; pi. Salomone Hoiſang.n. 
Cantine, s. Vertshuus; Flafkefoder, 2. 
Cantingly, ad. paa en fyngende ef. af» 
fefteret Maade. ; 

Cantion, s. Sang, n 3 Digt.t. 

Cantle, s. fantet Stylfe, ¢.; Enbdeffive, nv. 

Cantle, v. a. fljære i (maa Stykker; uds 
dele ſtykkeviis.  [Stytte, ¢.3 Stump, ». 

Cantlet, s. lille Kant, n.; rille, afftaaret 

Canto, s. Gang ef, Deel af et ftort 

igt, n. 

Canton, s. Canton, t.; Krede ef. Deel af 
et Rige, n.; Hierne, ¢.3 0. a. underafdele 
i mindre Dele ; fantonnere. 

Cantoned, a. prydet pan Ranterne; 
fantonneret. 

Cantonize, v. a. inddele i Rantoner. 

”antonment, s. Kantonering, ».; Ovar⸗ 
eer, £. 

Canty, a. munter, fnakſom. 

Canvass, s. Kannevas; grovt Lærred; 
forfle Udfaft, 2.3 Stemmebverving til 
Valgdage. n. i . 

Canvass, v. a. neie unbderfoge, drofte, 
giennemgaae; hverve Stemmer. 

Canvasser, s. Underføger, Drofter, Pro- 
ver; Gremmehverver, n. 

Canzonet, s. lille Sang, n.; lille Digt, t. 

Cap, s. Kappe, Due; Hætte, n.; Deelte, 
t.3 Hoved, 2.; Slal; Spidſe; Silfen, n. 


Cap, v. a. forfyne med Dætte; bebælfe; | 


Cap 
binbe (en Faſfke) til; v. =. tage Hat ef. 


Hue af; hilfe; to - verses, recitere Bers 
efter Tour. . 
Capability, #.Duelighed,Dygtighed, Evne,n. 
Capable, „ duelig; (fitter til; "dygtig. 
Capableness, s. Duelighed, Evne; Inde 


jiut. Forſtand, ss. 


| uelig. 
| Capacify, o. a. giere ftiffet til, gisre 


Capacious, a. rummelig, viid, ftor. 

Capaciously, ad. paa en viid, ubdftralt 
‘Waate; rummeligen. 

Capaciousness, s. Rummelighed, Ridde, vs. 
Capacitate, v. a. gjøre dygtig el. ftiftet tit. 
Capacitalion, s. Dygtiggiorelfe, n. 

Capacity, s. Duelighed; Rummelighed, 
n.; Emfang, t..5 Foerdighed, Cone, Magt; 
Roralieer, m 

(ap-a-pe, cap-a-ple, ad. fra Top til Taa. 

Cap paper, s. Rarduuspapir, ¢. 

Caparison, 8. Cfabarat, Gabdeldelfen, 
Htibetwr; Fluenet, t.3 v. a. lægge Ride- 
bællen paa; opfatle; udfmyffe. 

Cap-case, #. Vadfæf, n. 

Cape, «. orbdjerg, ¢.; Krave paa en 
RKappe ef, Kjole, n.; Slag paa en Over⸗ 
hole, it. 

Caper, «+ Rrumfpring, Luftipring, ¢.; 
Raper, m.; to cut capers, giore Kas 
pricler, hoppe, fpringe; v. ». gjøre Luft⸗ 
ipring, bovpe, 

Capercailzia, capercailie, s. Tur, 
Nupe, m. [Dat er, n. 

Caperer, ». Springer, Kapriolmager, (flet) 

Capias, «. Crecutionsfulbmagt; Arreſt⸗ 
DTDTE, mm. 

Capillaire, s. Slags Sirup, n. 

Capillament, s. Lrevl, tynd fom et Haar, m. 

Capillary, a. tynd og fin fom Haar; 
haartanner; s. Haarrer, ¢. 
Capillarytube, s. Haarrer, £. 
Capilliform, a. baartannet. 

Oapilotade, s. Slags Ragout, n. 

Capital, «. berende iil Hovedet; an- 
qaarnbe Hobedſagen; vigtigft, fornemft; for⸗ 
ij¢nente Doven, triminel; s. Hovedftad; 
Hovedſum, a.; Begyndelſesbogſtav, +. ; 
Rapttal, n. 

Capilal-oity, s. Hovedftad, x. 

Capitalist, +. RKapitalift, Pengemand, nv. 

Capital letter, s. flort Bogftay, £. 

Capitally, ad. fornemmeligen; krimina⸗ 
liter, paa Liv Dod, 

Capitation, s. Folferelling; Kopſtat, n. 

Capitol, ». Rapttolium i Rom, 2. 

Capitolian, capitoline, a. angaaenbde 
Kapitolinm ; hørende til Rapitolium, ka⸗ 
pitolinſt. 

Capitular, a. horende til et Ordenska⸗ 
pitel; =. Medlem af et Kapitel, e.; Game 
ling af et Rapitelé Statuter, m. 


. 








Cap 

Capitalarly, ad. fom et Kapitel 

Capitulary, a. hørente til et Domfapitel. 

Capitulate, v. a. unbderbandle, fapitulere ; 
affatte i flere Urtiffer. 

Capitulation, s. Rapitulation, s. 
Capivitree, s. Balfam-Tre, ¢. 

Oaple, s. Dy, t.; usfel Heft, n. 
Capoch, s. Rabudd; Munfehette, n.; 
o. n. tage Heetten af. 

Capon, s. Rapun, a.; v. a. fapunere (en 

orne: g , 
apot, s. Saput; o. a. gisre faput, 
vinde alle Stit. . 

Caprice, s. Grille, n.; Indfald, ¢.; 
Eyenfindighed, 2. 

Capricious, a. lunefuld, egenfindigen. 

Capriciously, ad. lunefuldt, egenfindigen. 

Capriciousness, s. Lunefulbhed, Egen- 
findighed, 2. i 

— corn, ⸗2. Steenbuffen (Stfernebil- 
ede), n. 

Capriole, s. Luftfpring, Krumſpring, ¢.; 
Kapriol, n. 

Capsicum, s. ſpanſk Peber, ¢. 

Capsize, v. a. tuldfeile. 

Capstan, capstern, s. Gangfpil, ¢. 

Capsular, capsulary, a. buu! fom et 
Füuͤtteral. Lindefluttet i en Kapſel. 
Capsulated, «a. giemt i et Futteral, 
Capsule, s. Rapfel, n. 

Captain, s. Rapitain, Havidsmand, Felt⸗ 
herre, n.; - of horse, Qitmefter, #.; - 
of foot, Rapitain ved Infanteriet, n.; - 
of a gun, Ranonfommander, n.; - of the 
port, Davnefapitain, m.; - Podd, Mefter 
Safel, n.; - Hackum, Gtorpraler, n.; - 
Queernabs, pjultet Stodder, n. 

Captalncy, s. Rapitaingpojt, x. 

Captainry, s.Herredomme over et Canton, 

Captainship, s. Kapitainspoſt; Krigs⸗ 
tundifab, 2. 

-‘Captation, s. Befnering, Indſmigring, #. 

Caption, s. Befaling til Arreftering, n. 
Captious, a. befnarende, unbderfundig, 
bedragelig, treetteffer. 

Oaptiousness, ⸗. Unbderfundighed; Træts 
teficerbed, n. i 
Captivate, v. a. tage til Fange, fengéle. 
Captvation, s. Fengsling, Tagen til 
? ans e, nm. 

Captive, a. fangen; s. Fange, a. 
Captivity, s. Fangenfkab, 1.; Xreeltom, n. 
Captor, s. En, fom fanger ef. gior Bytte. 
Capture, s. Fangit, n.; Rov, Bytte, ¢.; 
v. a. opbringe (Fartoier). 

Capuch, s. Muntehætte,. n. 

Capuchin, s. Sapuciner-Munts Raabe 
med Herre; Kapuciner⸗Due, x. 

Oar, s. Karre; Xriumfvogn, let Vogn, n.; 
Stiernebilledet Karlsvognen. 


Car 


59 
Oarabine, carbine, s. Rarabin, n. 
Oarabineer, carabinier, s. Rarabinier, 
fet Rutter, n. Fartoi, £. 
Carack, s. ftort fpanff ef. portugifift 
Caracole, s. halvt Suing til Heft; v. n. 
gisre et halvt Sving. 
Carafe, s. Vandflaſte, x. 
Carapace, s. Stildpadde⸗Skal, n. 
Carat, s. Rarat (Guldvegt), n. 
Caravan, s. Raravane, n.; Pilgrims. 
Selſtab. ¢. [van-Herberge, &. 
Caravansary, caravansera, s. Rara- 
Caraway, s. danft Kummen, n. 
Caravel, carvel, s. Raravelle, franft 
Sildefiſter, w. 
Carbon, s. Rulftof, r. 
Carbonade, carbonado, s. Rarbonabe, 
n.« Kivd, ftegt paa Gloder, ¢.3 Flenge, nm. 
Carbonaceous, carbonic, a. indehol⸗ 
dende Kulſtof. ' 
Carbonise, v. a. forvandle til Kulſtof. 
Carbuncle, ¢. Rarbuntel; Blodbold, n. 
Carbuncled, a. befat med Karbunkler; 
belagt med Bylber. [Suveler, ¢. 
Carcanet, s. Hal8baand, indfattet med 
Carcass, s. dødt Legeme, Wadfel; Strog; 
Stelet, ¢.; Brandpiil, a. 
Carcelage, s. Urreftpenge, n. 
Carceral, a. hørende til Fœongélet, an⸗ 
gaaende famme, 
Carcinoma, s. Rreeftffabe, x. 
Carcinomatous, a. freftagtig. 
Card, v. a. farte Ul; v. n. fpille Has 
zardſpil. 
Card, s. Kaart, Spillekaart, Viſitkaart, 
Sokaart, 1.; Karte, Uldkarte, x. ' 
Cardamine, s. vild Karſe, n. 
Cardamom, s. Rartamome, mn. i 
Cardassembly, cardparty, s. Spilles 
eſſtab. £. 
Carder, s. Raartfpiffer ; Uldkarter, m. 
Cardiao, a. hierteſturkende; ⸗. Hjerte- 
ftyrfning, n.; bierteftyrfende Lcagemiddel, t. 
Cardiacal, a. bjerteftyrtende. 
Oardiaigy, s. jerteondt, ¢.3; Hjerter 
flemmelie, a. 
Cardinal, s. Kardinal; Fruentimmertiole, 
n.: det Fornemite. 
Cardinalate, cardinalship, s. Rarbi- 
nala Embede (/.) el. Beertighed (n.) 
Cardoon, s. Rardon-Crteffol, x. 
Cardoonthistle, s. Rarbdebolle, Rarde- 
tdjel, a. 
Care, s. Bekymring, Gorg; Omforg, 
Omhu; Ombyggelighed, 2.5 take - of, 
brage Smiorg por. 
Care, v. n. betymre fig, drage Omforg 
for; brude fig om. 
Oareen, v. a. følfale et Fartoi. 
Careening, s. Relbaling, n. 


60 Car 


Career, s. Rendebane, Lobebane, 2.3 Løb 
i fuldt Spring, t.; v. m. løbe, hale ub, 
— a eb. Get 
arelul, a. befymret, ombyagelig, flittig. 
— s. Ombygaelicher Stations 
ed, 2. 
Careless, a. ftjadeeles, uagtiom, ligegyldig. 
Carelessness, s. Gorglodhed, Efter⸗ 
ladenhed, figegulvigheb, n. 
—— s. Smigren, Sledffen, a.; Kjærs 
van, 1: 
Caress, v. o. Hærtegne, fmigre, fledfte, 
foreriere, fle for, flapper, 
Caret, x. Udeladelſcetegn, —. 
Carfax, s. Korevel, Rorégabe, n. 
Catgason, cargo, s. fabning. n. 
Caricature, s. Rarrifatur, latterlig Lig 
bed, w. 5 Greengbillede, 1. 
Caricous, «. figenagtig. 
Caries, cariosity, «. Bernebber, 7. 
Various, a. angreben af Beenebder} orme 
ſtulken jorbarpet, 
ark, «. Gorg, Setomring, må 0. mn. 
forge, være fulb af Befymring. 
Carknet, s. Halsbaand, Halsſinykke, 1. 
Carle, +. grov, plump Sarl, nm. 
UVarlecal, «. Dantat, n. 
GCarlehemp, «. Freplante af Hampen, n. 
Carlings, pl. gran Erter; Kraveller, n. 
Varlish, «. rad, plump, bonbeaatia, 
Carlishness, «. Raahed, Dumped, a. 
Carlock, +, Mapiat; Hudblag, nm. 
Carlot, s. Knold, femmel, nm. 
Carman, s. hognmantéfarl, -, 
Carmelite, «. Harmeſiter⸗Munk, m. 
Carmelite-nun, «. RarmelitereNonne, n. 
Carminative, «. forbrivente Binbe; s. 
Mibvel mob Hinde, 2. 
Carmine, «. Rarminfarve, nv. 


Carnage, +. Blodbady Meb af flagtede 


Dor, t. 

Carnal, «. foebdeliqg; fanbferig. 

Carnalite, s. verdéligſindet Menneſte, ¢. 
Carnalist, 4. Hellyiming, n. 

Carnality, &. Sanrleliahed, nm. 
Carnally, od. fiereligen, ſandſeligen. 
Carnalness, s. Riodelyf,Sandirlighed, ». 
Carnalion, ==. Rietiarpe: Rellite, nm. 
Carnaval, carneval, s. Karneval, Lys 
itighed i Fajten, m. 

Carnel, ©. lidet Fartei, ¢. 

Carnelion, carneol, s. Karneol, a. 
Carneous, carnous, «. tierfulb. feragtig. 
Carney, s. Wundisgqrom hod Hejten, mn. 
Oarnily,r. ». blive tif Kier, 

Carnival, s. Rarneval, 1. 

Carnivorous, «. Hotebenbe. 

Carnosity, v. Gevert, Hodagtiqg Knude, n. 
Carny, v. a. blanbe jmigrende Ord ind i 
Talen. 


Car 


Carob, s. lille persian ar (24de Deel 
af en Sarat), n.; Slags Kirfebær, r. 
Carobtree, s. Sohannisbrettre, ¢. 
Carol, s. Subelfang, Lovfang, n.; v. a. 
loviynge. 
Carolitio, a. ſmylket med Levvark. 
Carotid, a. hørende til Pulsaarerne i 
Hovedet ef. Halfen. [Dalfen, n. 
Carotid arteries , s. på. Puléaarerne i 
Carousel, s. Drittelag, t. 
Carouse, o. n. {vire, befage Drilfegifoer. 
Carouse, s. Driffelag, ¢. 
Carouser, s. Gvirebrobder, n. 
Carp, s. Garpe, n. 
Carp, v. a. darle, giennembegle. 
Carpal, a. hørende til Haandledet, 
Carpenter, s. Tommermand, a. 
Carpentry, s. Tommermands Haandveert. ¢. 
Carper, s. Dadvler, fom hegler Folf 
infennem, #.3 Drittelag, ¢. : 
Carpet, s. Gulvtæppe v. a. belægge med 
(mulvteppe. 
Carpetknight, s. Gtuehelt; Krigsmand, 
fom aldrig bar været i Felten, n. 
Carpetwalk, s. Gpabdferegang paa Græs⸗ 
vei, n. 
Carping, a. {oidéfindig, ſpydig. 
Carping, s Tæpper, pl. 
Carpingly, ad. med Gpybighed. 
Carpmeals, s. pl. Slagé grovt Klade, ¢. 
Carpus, s. Haandled, £. 
Carpy, s. Avnbøg, x. 
Carrack, {. carack. i 
Carriage, s. Vogn, n.; Rioretet, £.; 
Kjorfel; Adfærd, Opferfel; Holdning; 
Bragt, Vognleie, x. obning, x. 
Carrick-bend, s. to Barpé6 Gammen- 
Carrick-bits, s. pl. Støtter, hvori 
Bradfpiller ligger, n. 
Carrier, s. Vognmand, Fragtmand; Dra⸗ 
er; Brevbærer, n.; Bub, 1.; - pigeon, 
Brevdue, n. ['.; a. aabfelagtig. 
Carrion, ⸗ Aadſel; flygt Fruentimmer, 
Carronade, ⸗2. Karronade (fort Stibs⸗ 
fanon), nm. 
Carroon, s. Slags Kirfeber, t.; Afgift 
for at maatte kjore Karre i London, n. 
Carrot, s. Gulerod, n.; rødt Haar, ¢. 
Carroty, a. reddaaret. 
Carrow, s. reiſende Spiller, n. 
Carry, v. a. bere, fore, bringe; vinde, 
erobre, indtage; bere fig ad, opfere-fig; 
to - it high, giere fig til; - all before 
one, giere fig til Herre over Alt; to - 
away, fore bort; feife overbord; to - 
back, bringe tilbage; to - on, brive pac, 
fortfette; to - off, bortfere, fordrive ; 
bringe af Dage; to - out, henrive, fette 
i Forundring ; holde faft ved (ex Mening 
,{.D.)5 fette igjennem; to - through, 











Car 


jennemfere ; they - it cunningly, be gane 
nedigen tilverls ; to - it fair, have Henſyn 
til, behandle ffaanfomt; to - the day, 
vinde Seir; to - one’s self, opføre fig. 

Oarry-tale, s. Gn, fom ubdfpreder en 
Forrelling; Sladderhank, n. 

Cart, s. Karre, Bogn, n. of degmning) n. 
Carte, s. Gpifefedel; Rvart (Sted i 

Carte-blanche, s. Blanfet, Fuldmagt, x. 

Cartel, s. Overeenétom(t om angers 
Udvexling; Udfordring, n.; Ddfordrings- 
brev, 1.; v. a. udfordre. 

Carter, s. Vognmand, Rudff, n. 

Cartgrease, s. Rogn{merelfe, n. 

Oarthorse, cartjade, s. Bognheft, x. 

Oarthouse, s. Vognſtuur, ¢. 

Carthusian, s. Rariheufermunt, na. 

Cartilage, s. Bruff, n. 

Cartilaginous, a. bruffagtig, af Bruſt. 

Cartoon, s. Udtaſt til et Maleri, ¢.; 
Fortegning, mn. 

Cartouch, s. Karteſtdaaſe; Rangforfiring, n. 

Cartridge, s. Patron til et Gevær, n. 

Cartridgebox, s. Patrontaffe, n. 

Cartrut, s. Hjulfpor, ¢. 

Cartulary, s. Gamling af Dotumenter, 
Dotument-Prototol, n. {til et Boel. 

Oarucate, s. det Gryffe Jord, fom hører 

Caruncle, s. tiedagtig Gevert, n. 

Cartwright, s. Djufinand, n. 

Carve, v. a. ftjære for; udſtiere, udhugge i 
Steen el. Træ, gravere; - out to one’s 
own satisfaction, tilfreddftitlle fig ſelv. 

Carver, s. Billedftjærer ; Ditlenbuager ; 
Forſtigrer, n. [Billerftiærerarbei g, £. 

Carver's work, s. Billedhugger⸗ el. 

Carving, s. Dilledftiering, n.; Billed 
Huggerarbeibde, ¢. 

Oaryates, caryatides, s. pi. Karya⸗ 
tider, Goiler fom qvindelige Figurer, n. 

Cascable, s. Drue paa en Kanon, a. 

Cascade, s. fille Bandfald, ¢. 

Cascans, s. Aabninger til en Mine ang, pl. 

Case, s. Tilfælde, 4.3 Sag, Tilſiand, 
Stilling, a.; Oinfteendigheder, pl. ; Kaſus, 
n.; Gfriin, Foderal; Beſtik; Overtreef, 
£.5 Boerdeel af et Huus, n.; - in law, 
Retsſag. n.5 - of bottles, Biintielder; 
good-case, Fyldighed, Ferme; Beljtand, 
n.; letter-case, Brevfadie, pr. 

Case, ov. a. giemme; ftifte i et Foberal; 
oversreeffe, omgive. 

Caseharden, oc. a. hærde paa Boerfiten; 
forberrde, forjtoffe. 

Caseknife, s. ftor Kniv (i et Foderal), n. 

Casemate, s. Rafematte ; Hoelving under 
Bolden, n. 

Casement, s. Vinduesramme, n. 
Oaseous, a. oftagtig. i 
Casern, s. Kaferne, Golbaterbolig, n. 


Cas 


61 
Caseshot, s. Rarteffe, n. ; Straa, ¢. 
Caseworm,s.Sprot,ligger(Slagé Larve), 9. 
Cash, s. Penge; Pengefadfe, n.  . 
Cash, ». a. gjøre t Penge, indverle, 
Cashbook, 5. Radsfebog, n. 
Cashkeeper, s. Rasfemejter, n. 
Cashier, s. RKasferer, Kasſemeſter, n. 
Cashier, v. a. kasſere, afftedige. 
Cashiering, s. Aſſtedigelſe, KaBlering, m. 
Casing, s. Foderal. Overtref, 1.; Skede, n. 
Casingpaper, s. Pafpapir, ¢. 
Casings, s. pl. Roftarn, ¢.; Kolasſer til 
wrændfel, n. [v. a. fylde i et Fad. 
Cask, 3. Fad, t.; Fouftage; Grormbue, n. ; 
Casket, s. lille Striin (til Juveler), £.; 
WFite, n.; 0. a. nedlægge i en Wife, 
Casque, s. Hjelm, Stoͤrmhue, n. 
Cassate, v. a. faéfere, giere ugyldig. 
Cassation, s. Kasſering. Ophævelfe, x. 
Cassava, cassada, s. Radfave, n. 
Cassaware, cassiowary, s. Rafuar, n. 
Cassia, s. Ruste, Kasſiebark, a. 
Cassia-Lignea, s. Saneel, Raneelbarl, n. 
Cassidony, s. Evighedsblomſt, n. 
Cassimere, s. Radsjimir, ¢. 
Cassino, s. Kasſino (Raart{pil, £. 
Cassiteria, s. pi. tinboldige Rryftaller, pi. 
Cassock, s. Preejté Undertjole; militair 
Kappe. n. . 
Cassowary, s. Kaſuar, n. 
Cass-Stave, s. Dibeftave, 2. 
Cassweed, s. Art Gres, Pungeurt, n. 
Cast, s. Raft, Slag; Creek, Unftreg, £.; 
Stygge; Afſtobning; Form; Figur, Slit- 
elfe; Maneer, a. 
Cast, vr. a. fafte; kaſte bort; aftafte; 
overvinde; fiyrte; ftebe, afftebe; overs 
veie; fafte fig (om Træ); forme fig; to 
- about, fafte omfring; udfpeide; efter- 
teente; to - an account, opgjere en Regs 
ning; - against, bebreide; - away, bort- 
fajte, bortedele; - by, forbigaae; forfafte; 
- down, nebdflaae, bedrove, giore modlos; 
- forth, fafte frem; udaande; udbrede; 
- off, affajte, fætte hen, opfette; befrie 
fig for; - up, udregne, overregne; fafte 
op, breffe fig; - upon, forladte fig paa 
En; - out, jage bort; - a mist upon, 
fortbunffe; - a fault upon, ffyde Skylden 
paa, vælte%n Brede over paa; - scorn 
upon, foragte, fafte Foragt paa. 
Castanet, s. Kaſtagnet, n. 
Castaway, s. forladt, forſtudt Menneffe, 
1.4 Ting af ingen Værdi, a. 
Caste, s. Rafte, Stamme, n. 
Castellan, s. Slotsherre, Slotéfoged, 
Borgfomimandant, mn. 
Castellany, «. Clotéfogeds Diftrift, 2. 
Castellated, a. ommuret, indfluttet, Be- 
feeftet; befat med Taarne 


62 Ces 


Castellation, 2. Befeftning af en Borg, x. 

Caster, «. Gn, fom fafter; Beregner; 
Erretaale; Mulle under Meubler, n. 

Casteril, «. Rirtefalt, n. 

Caslification, ». Kodſthed,. Reenhed, n. 

Oastigate, ce. a. revfe, tugte. 

Castigation, ». Revfelfe, Tugtelſe, ». 

Casligator, s. Revſer, Cugtemefter, n. 

Castigatory, m. revfende, tugtende. 

Casting, ». Rajten; Steben, n. , 

Caslingbottle, s. Hovervandsflaffe, x. 

Oasling-house, s. Stoberi, Giethuus, 
t.; Snielteovn, n. 

Casting-net, s. Fiſtevod, +. 

Castingvote, castingvoice, s. afgie- 
rende Stemme, 2. [ftande, n. 

Castings, pi. Stebegods, 1.; ſtobte Gien- 

Castle, s. Rajtel; befæfter Slot, 1.3 -s in 
the air, Luftfafteller, ¢.3 v. a. rotere, 

Castled, a. befat med Taarne, 

Castlebuilder, s. Projefrmager, n. 

Castle-guard, s. Slags Ridverlefn, ¢. 

Castle-keeper, s.Slotetoged, Borgfoged, n. 

Castlet, s. litle Borg. n. 

Castle-ward, s. Afgift til at beftride 
Borgvagien, x. 

Castling, s. utidig: Fofter, ¢. 

Castlingskins, pt. Stind af Lammefoftre, e. 

Castor, s. Bæver; Bevergel; RKajtorbat, n. 

. Castoroll, s. amerifanff Olie, Ricinus⸗ 

ie, n. 

Castrametation, s. Afftifning af en Leir, ». 

Castrate, v. a. fuftrere; gilde; Temlæfte, 

Castration, s. Raftrering, n. 

Castrato, s. Rafirat, n. 

Castrel, casteril, s. Taarnfall, n. 

Casual, a. tilfældig. 

Casually, ad. tilfeldigen. 

Casualness, s. Tilfældighed, n. 

Oasualnoun, s. Navneord, ¢. 

Casualty , s. Henvelfe, n.; Tilfælde, ¢.3 
casualties, pl. Dodstilfæœlde (af ulyffelige 
Heenvetier). 

Casuary, s. Kaſuar, n. 

Casuist, s. Rafuift, fom forftaaer fig paa 
SGamvittighedstilfelde, n. 

Casuistical, «. fu{uiftiff, angaaende Gam- 
vittiahedstilfelde. 

-Casuistry, s. Rafuiftil, n. 

Cat, s. Rat; Slags Trefor® n.3 Slagé 
Rulfartei, 1.3 Rat (til Anferet), n.; to 
turn - in pan, agere Bendefaabe. 
Catachresis, s. feilagtig Brug af et Ord, n. 

Cataclysm, s. Randflod, Overſvommelſe, n. 

Catacomb, s. Gravhvalving, Ratafombe, n. 

Catacoustics, pl. Gjenlydélere, n. 

Catadioptrics, s. Ratadioptrif, Lære om 
Lyfers Brydning, x. 

Catagraph, s. Udkaſt, ¢. 

Catalectic, a. ufuldjtendig (om Bers). 


Cat 


Catalepsy, s. Ligfald, +. 
Catalogue, s. — SEE 
Cataphract, s. Brynie, a.; Bryfharniff, £. 
Cataplasm, s. blobgiorende Omflag, ¢. 
Catapulta, catapult, s. Saftemaftine, 
Greenflynge, a. 
Cataract, s. Bantfald, 2. Dienfker, a. 
Catarrh, s. Katarrh, ftert Forfolelfe, ». 5 
fterf Snue, n. (Inueagtig. 
Catarfhal, catarrhous, a. fatarrbal(t, 
Catastrophe, s. Kataſtrophe, Omvelt= 
ning, n.; fergeligt Urfald, #.5 fergelig 
. Bending, x. ftingrende Pibe, n. 
Cat-call, s. Lotfefugl; Loffepibe; ftcerk 
Catch, v. a. gribe, fange, {nappe; overs 
falde; fmitte; to - cold, forfole 9; - a 
fall, falbe; to - at, gribe efter, føge at 


faae fat aa; - a distemper, blive fyg, 
fmitteé; - fire, antændes; - up, gribe, 
lægge Saand paa; - one’s death, blive 


Sfyld i fin egen Ded; - a Tartar, falde 
i den Grav, man har gravet for en Anden. 
Catch, s. Fangft, n.; Bytte, 1.5; greben 
Leilighed, Smitte, Tanke, Mistante, n.; 
Indtryk; pludfeligt Indfaid; Slags fleer⸗ 
ſtemmig Gang, n.; Haandgreb (paa en 
Laas); tomaftet Fartoi, #.; to live upon 
the -, leve af Bytte; to be upon the -, 
ftaae paa uur; by catches, verelviis, 
Catchable, a. fom fan fanges. 
Catch-bit, s. Gnyltegieft, x. ; 
Catcher, s. En, fom fanger el. griber; 
Fifkerrule, n. i 
Catch-fart, s. Lafei, n. [ftierne, n. 
Catch-fly, s. Glumnellife, Mebrig Pragt⸗ 
Catching, a. ſmitſom. 
Catch-penny, s. maadeligt Flyveffrift, 2. 
Catch-pole, s. Politibetjent, n. 
Catchup, s. Champignon-Gauce, n. 
Catch-word, s. fidfte Ord paa Siden, 
bvormed henvifed til det Folgende, ¢.; 
(Kuſtos), x. 
Catechetic, catechetical, a. fatetetiff, 
angaaende RKateligmen, 
Catechise, v. a. fatefifere, 
Catechism, s. Katekismus, n. 
Catechist, s. Ratefet, n. 
Catechumen, s. Runfirmand, Ratefumen, a. 
Catechumenical, a. angaaende Ratetu- 
mener. N 
Categorical, a. beftemt, ubetinget,fategoriff. 
Category, s. Kategori, Tanke-Orden, n. 
Catenarian, a. fjædeformig, lignende en 
Riere. - lente. 
Catenate, v. a. lægge i Lænfer, fammen- 
Catenation, s. ammenlænfen, noie 
Forbindelſe, nm. {tiebe Mundforraad. 
Cater, v. a. forffaffe Levnetsmidler, inde 
Cater, s. Proviantéforvalrer, Staffer, n. 
Fire (paa Kaart ef, Tærninger), n. 





Cat . 
Cater-cousin, 2. Fælter langt ube; 
Snoltegiceft, #. 
Caterer, s. Proviantmefter, Ceverandeur, ss. 
Cateress, s. Huudholderfte, n. 
Caterpillar, s. Raalorm, Larve; Skor⸗ 
pionsurt, nm. 
Caterwall, caterwaul, v. n. miave, 
ffrige fom en Rat; opføre Rattemufit. 
Caterwalling, caterwauling, s. Ratte- 
ftrig, t.; Ratsemufif, 2. 
Oatery, s. Forraadstammer, Spifefammer, t. 
Cates, s. Slitkerier, pi. 
Catgut, s. Kartetarm til Strenge, n. 
Cathartic, oathartioal, a. afførende, 
purgerende. 
Cathead, s. Kranbicelke, n. 
Cathedral, s. Domtirfe, Oovertirle, x. 
Cathedral, a. hørende til Domtirken. 
Catheter, s. Ratheter, Gonve, n. 
Catheterism, s.Underføgelfe ved Gonbden,ss. 
Oatholes, s. pi. Barpebuller, pl. 
Catholio, a. fatholft ; s. Ratholif, n. 
Catholical, a. almindelig; angaaende 
Katholicismen. { Religion, n. 
Catholicism, s. atholiciéme, ftatholft 
Catholicon, s. Univerfalmidder, ¢. 
Catkin, s. Rafle pan Neddetrceer, Nodde⸗ 
blomſt, n. 
Catlike, a. fatteagtig. 
Catlin, catling, +s. anatomiff Kniv; 
Tarmitreng, x. 
Catmint, s. Rattemynte, Ratteurt, 2. 
Oatonian, a. latoniſt, ftreng efter Kato's 
Forbillede. [Rat, ». 
Cat-o'nine tails, s. Pid med ni Snerte, 
Catopsis, s. fart Blit (hos Patienter), ¢. 
Catoptrical, a. fatoptrift, hørende til 
‘ Gpeilleren. 
Catoptrics, s.pi. Ratoptrif, Speillere, n. 
Cat’s eye, s. Rateiefteen, an. 
Cat's foot, s. Rorstnop, n. 
Oatsilver, s. Rattefoly (Art Glimmer), ¢. 
Oat’s paw, s. €n, ber tjener til Redſtab 
for en Anden, ber Holder fig ſtjult. 
Cat's tail, s. Dundammer, a. 
Cat-sup, s. Slagé Champignon-Gauce, n. 
Cattle, s. Oveg, Horngveg, ¢. 
Candal, a. hørende tif Salen. 
Caudate, a. udfiyret med Hale. 
Caudle, s. Biinfuppe, Viinfandel, n. ; 0. a. 
tillave fom Bimfuppe; opvarme, 
Cauf, s. Hyttefad (til Fiſt), e. 
Caught, part. fanget (af catch). 
Caul, s. Haarnet; Tarmenet, £.; Pul til 
en Damehat ; -Åfterhinde, n. 
Cauldron, s. Riedel, n. 
Cauliflower, calliflower, califlower, 
8. Biomtaal, n. 
Caulk, s. Gfagé Spath, n.; 0. a. lalfatre. 
Cauponate, o. n. brive Krovertſtab. 


a 


Cav 63 


Cauponize, vc. n. fælge Mad og Drilke⸗ 
vare; holde Bevertning. 
Causable, a. fom fan udføres. 
Causal, a. taufal; angaaende en Aarfags 
aarfagelig. { Aarfagelighed, x. 
Causality, causation, s. Raufalitet, 
Causally, ad. paa en faufal Maade, fol- 
gende af en Aarfag. [ virfende. 
Causative, a. antydende en Aarſag; bes 
Causator, s. Ophav, Ophavémant, Aarfag,s. 
Cause, s. YAarfag, Grund, Anledning; 
ag, %. 
Cause, v. a. foraarfage, bevirle, give An⸗ 
ledning tif; to - sleep, faae tif at fade 
i Gevn; to - sorrow, volde Sorg; to - 
love, indgyde Kjærlighed. 
Causeless, a. uven Aarfag, ugrundet. 
Causeless Y, ad. uden Anledning, med 
rette. 
Causer, s. Ophavémand, Foranlediger, n. 
Causey, causeway, s. opheiet Bei; 
Landevei, 2. 
Causedical, a. hørende til en Sagforer. 
Gaustic, a. brændende, bidende, cetfende; 
s. atfende Middel, ¢. 
Cantel, 2. Forfigtighed, Betcntfombfed; 
nebdighed, nm. 
Cautelous, a. forfigtig, fnedig, fru. 
Cautelously, ad. forfigtigen, fnedigen. 
Cauter, s. Breenbdejern, £. 
Cauterisation, s. Brenden, Xiſen, x. 
Cauterise, o. a. brænde med et Sern; cetfe, 
Cautery, s. Breendejern, cetfende Middel, 8. 
Cauting-iron, s. Brændejern, +. 
Caution, s. Horfigrighed Forſigtigheds⸗ 
regel, Varſomhed, Borgen, Kaution, x. 
Caution, v. a. gaae i Borgen for; advare, 
Cautionary, a. borgenve for; advarende. 
Cautious, a. forfigtig, variom. 
Cantiousness, «:Foigtigher Barfombeb.n. 
Cavalcade, s. Optog til Heft, ¢.; Raval 
ft, n. 
Cavalier, s. Rytter, Ravaleer, Herre, nm. ; 
a. vidderlig, Hæl, krigerſt; hoimodig, ftolt, 
anmaéfenbde. - 
Cavalierly, ad. bodmodigen, ftolteligen. 
Cavalry, s. Roytteri, ¢. 
Cavale, v. a. urgule. 
Cave, s. Hule; Riclder, n.; 0. a. udhule, 
udgrave; v. n. bog i en Riclder ef. Hule, 
Caveat, s. Advarfel; Ovrighedens Ind⸗ 
ftriden, n. 
Caver, s. Biergvartetye, n. 
Cavern, s. Hule. n. ” 
Caverned, a. udhulet; boende i en Hule. 
Cavernous, a. fuld af Huler. 
Cavernulous, a. opfyldt af fmaa Huler. 
Cavesson, s. Rapfun, n. [viar, n. 
Oaviare, cavier, s. ſaltet Fiſterogn, Ka⸗ 
Cavil, ⸗. SGpidsfindighed, n.3 Gofifteri, £. ; 


‘ 


64 Cav 


Cen 


v. a. og @. dadle med Spibsfinbighed gieve + Cemetery, . Fete ee ribet 


ugrundede Sndvendinger, ftride, Tævle, 
Cavillation, s. (pidésfindig Rritiferen, n. 
Caviller, s. {pidsfindig Ordflever, Dadler ; 
Keoler, n. 

Cavillingly, ad. {pidéfindigen. 
Cavillous, a. fofiftift, haarklovende, drillende. 
Cavin, s..Huulvei; Fordybning, dannet af 
Naturen, n. 

Cavity, s. Huulhed, Fordybning, Kloft, x. 
Caw, ». n. ffrige fom Kragen, fave. 
Cayman, s. Kaiman, Slags Rrofodil, n. 
Cease, v.a. ophore med, gjøre Ende paa; 
o. n. holde op, aflade. 
Ceaseless, a. uophørlig, 
Ceaselessly, ad. nopberligen: without 
ceasing, uden Ophor. 

Cecity, s. Blindhed, n. 

Cecutiency, s. Svagſynethed, n. 

Cedar, s. Wedertre, £. 

Cedarn, cedarine, cedrine, oedry, a. 
fom er af Cedertræ. 

Cede, v. a. overgive, afftaaes v. mn. vige. 
Ceduous, a. fom fan fældes ef. omhugges. 
Cell, v. a. gible et Loft; panele. 
Ceiling, s. gidfet oft, ¢.; Plantebelfed- 
ning, n. 

Celanhdine, s. Svaleurt, n. 

Oelature, s. Gravering, n.; Robberftif, £. 
Celebrate, ». «. beitideligholde, prife, 
beromme. rommelſe, 2. 
Celebration, s. Hoitideligholdelſe, Be⸗ 
Celebrious, a. beromt, navnkundig. 
Celebriously, ad. med Berommelighed. 
Ceiebriousness, s. Beremthed, n. 
Celebrity, s. Navntundighed, Beremmes 
Lighed, n. 

Celeriao, s. Slags Selleri, n. 
Celerity, s. Hurtighed, x. F 
Celery, s. Gelleri, nm. ſhimmelſt. 
Celestial, s. Borger i Himlen, n.; a. 
Celestine, s. Coeleftin (Slags Mineral), ¢. 
Celestin, s. Coeleſtiner⸗Munk, n. 
Celiac, a. hørende til Underlivet, an- 
gaaende Gamme. [ugift Stand. 
Celibacy, celibate, celibateness, s. 
Cell, s. Celle, litle Hule; Munfecelle; 
Kænafelsafdeling; Hytte, nm. 

Cellar, s. Kielder, n. 

Cellarage, s. Rielderrum, 1. ; Kielderleie, n. 
Cellarist, cellarer, s. Kjeldermefter, x. 
Cellular, a. ſammenſat af Celler. 
Celsitude, s. Hoihed, n. 


Cement, s. Cement, n.; Bindingsmiddel,. 


£.3 0. a. fammentitte, forbinde. 
Cementation, s. Dinen med Cement; 
Gammentitning, Forbindelfe, n. 
Cementer, s. Cementmurer, Sammen⸗ 
fitter, n.; Bindemidvel, 1. 
Comentitious, «.fammentittende,forenende, 


Cenatory, a. hørende til 

Cenobite, s. Rlofterbeboer, x. 

Cenobitical, a. hørende til Rlofterlivet ; 
levende i et Broderffab, kloſterlig. 

Cenoby, s. Rlofterliv, ¢. . 

Cenosis, s. Udtemmelfe, n. 

Cenotaph, s. Gravmele, ¢. 

Cense, s. Stat, Afgift; Megelfe, mn. 3 
v. a. panlægge Skat; qntende Rogelſe. 

Censer, s. Rogelſekar, ¢. 

Cension, s. Gfattepaaleg, t. 

Censor, s. Cenfor; Dabler, n. 

Censorial, censorian, a. hørende til 
Cenſor. [dadlefyg. 

Censorilal, censorious, a. fritiffyften, 

Consoriousness, s. Darlefyge,/ n. 

Censorship, +. Cenforat, Cenfor-Embeve, t. 

Censual, «a. angaaende Solferellingen; 
ſtattepligtig. [lifte, n. 

Censualroll, s. Gfattefortegnelfe, Skatte⸗ 
Censurable, a. laftverdig, dadelværdig. 

Censurableness, s. Dadelvardighed, n. 
Censure, s. Genfur, Dabdlen, 2.3 0. a. 
bale, irettefætte, bømme; udtale fin Mer 
ning. 

Censurer, s. Rritifer, Dadler, n. 

Census, s. Foltetælling, nx. 

Cent, s. Gundrede, ¢.5 three per -, tre 
Procent. 

Contage, s. Procentudredelſe, n. 

Centaur, s. Centaur, n. 

Centaury, s. nopurt, mn.  , 

Centenarian, s. hundredaarig Olding, a. 

Centenary , a. indeholdende hundrede; s. 
Hundredaar, ¢.3 Hundredaarig Feft, m. 
entennial, a. bunbdretaarig. [brebde. 

Centesimal, s. Hundrededeel, 2.3 a. hun⸗ 
Centesimation, s. Straf af hver Hun⸗ 
brede, a. . 

Centifolious, a. hundredbladet. 

Centigrade, a. inpdeelt i hundrede Graber, 

Centinel. f. sentinel. 

Centipede, s. Tufindbeen, ¢. 

Cento, centon, s. fammenfliffet Digt, t.; 
Tapper Stlebdning, ». 

Central, a. central. hørende tif Midtpunttet. 

Centre, s. Dtidtpuntt, £.; - of gravity, 
Tyngdepuntt, ¢. 

Centre, v. a. ftille i Midtpunttet; ſamle 
i Centrum; hvile i Midtpunktet; løbe 
fammen, forene fig. 

Centric, centrical, a. ſtillet i Midt⸗ 
punktet. flyende. 
Centrifugal, a. centrifugal, midtpunkt⸗ 
Centripetal, a. ftrebende imod Midt- 
punfter. midtpunttfegende. 
Centuple, a. hundredefoldig. 
Centuplicate, v. a. tage funbrebe Gange, 

Centuriate, o. a. dele i Hunbdreder, 


Cen 


Centuriater, s. Hiftorieffriver, fom be⸗ 
Handler Hiftorien i Affnit for hvert hun⸗ 
brede Aor, n. - 

Centurion, s. Hevidémand over Hundrede,n. 
Century, s. Aarhundrede, £.; Centurie, n. 
Cephalaigy, 3. Hoved(merte, Hovedpine, n. 
Cephalic, a. hørende til Hovedet, Henlig 
for Hoveder; s. Middel imod Hovedpine, ¢. 
Cerastes, s. Hornflange, n. 

Cerate, s. Borplafters Vorlærred, ¢. 
Cerated, a. været. 

Ceration, s. Overbragning med Bor, n. 
Cerbertan, a. lignende Hunden Cerberus. 
Cere, v. a. overtrage med Bor, være; s. 
bar Hud paa Rovfugled Næb, m. 
Cerebel, s. file Hjerne, n. 
Cerebral, a. cerebral, hørende til Hjernen. 
Cerebrosity, s. Banvid, ¢. 

Corebrum, s. fjerne, n. 

Cerecloth, s. Rordug, Vorlagen, £. 
Oerement, s. Borlerred, ¢. 
Ceremonial, a. ceremoniel, formel; «. 
Geremoniel, ¢. ; 

Ceremonialness, ». Hagttagelfe af Ceres 
monier ef. formelle Slikke, ». 
Ceremonious, a. ceremonies, fom holder 
af Geremonier, fom gjør mange Omften- 
bigheder. 

Ceremoniously, ad. med Ceremonier, 
pan ceremonies Maade. 

Ceremony, s. Ceremoni, Bram, n.; pl. 
Omftændighever, m. 
Cereous, a. fom er af Vor, voragtig, 
Cerilla, s. Cane. om. 

Certain, a. vid; befiemt: filfer, 

Certainly , 


ad, med Biahed, uben Toivf, 


visſeligen. Iſtemiheb, n. 
Certainty, certainness, s. Viéhed, Bee 
Certes, ad. visieligen, i Ganbheb, 
Certificate, «. ffrifilig Bibnedbyrd, 2.4 
Atte, n.; 0. a. give Merefi; hewiene, 
Certification, s. Bitnedborb, #5 Miteft, a. 
Certifler, s. Ubſteder of Artefter, Wrveflart, ». 
Certify, v. a. bevitne, forjiffre, atteftere. 


Certitude, 3. Lieber, fitter Gfrerretning, mn. 
Cerulean, ceruleous, cerule, ao. hime 
melblag. i 

Cerulffic, a. fom gjør blaa. 

Cerumen, s. Ørevor, ¢. 

Ceruse, s. Blyhvidt, Bleghvidt, ¢. 
Cerused, a. vabffet med Bleghvidt. 
Cervical, a. hørende til Naffen ef. Halfen. 
Cervine, a. eiendommelig for Hjorten, 
tilberende famme. 

Cesarean, eesarian, a. feiferlig; - 
section, Reiferinit, ¢. 
Cess, v. a. forfemme (en Pligt); bes 
flatte; tarere; s. Afgift, » 3 Paaleg, 1.; 

Grene, n. 
Cessation, s. Oper, ¢.; Stilſtand, x. 
Engelf—-Danfl Ordbog. 


Cha 65 


Cessavit, s. Rage over — 
i Overhoſdelſe af en Forpaginingstontralt, n. 
Cessibility, s. Cftergivenbed, n. 
Cessible, a. eftergivende; fom gierne 
viger el. giver efter. 

Cession, s. Afftaaelfe, Indrommelſe, Ef- 
tergivelfe, Aftrætelfe, 2. 

Cessionary, a. afftacende; fom overgiver 
fit Bo til fine Kreditorer; fom gier Opbud. 
Cessment, s. Beftatning, Slat, x. 
Cessor, s. En, fom beffatter; En, fom ' 
forſommer. 

Cesspool, s. Pol til Afløb for ureent 
Rand, 2. 

Cest, s. Bælte, ¢. 

Costus, s. Venusbelte, t.3 Staalhandſtke, n. 

Cotaceous, «a. herende til Hvalflegten, 
hvalfiſteagtig. 

Cétic, a. hørende til Hvalerne. 

Chad, s. Sild, a. 

Chafe, v. a. varme, giore heeds opbidfe; 
v. n. blive vred; blive heed, — 2 
a coe Hede; Forbittrelie, n.} 

a , 8. 

Chafer, s. Opvarmer, a.; Fyrfad, ¢.3 
Kulpande; Glarnbadfe, n. 

Chafery, s. Gmebdie, n. ; Hammerverf, ¢. 
Chafewax, s. Borvarmer, Opbeder af 
Roret, hvormed ber forſegles. 
Chaff, s. Avne; Hattelle, n.3 Affald, e. 
Chaffcutter, s. Hatfelfetifte, Skarekiſte, 
n.; Lootrakker, a. 

Chaffer, v. a. prutte, tinge, Hobflaae, 
verfes s. Handel, Bare, vn. 

Chafferer, 2. prutten Rieter, n. 

Chaffern, s. Rarmeflafte, Riedel, n. 

Chaffery, s. Gtattren, Prutten, Tingen, n. 

Chaffinch, s. Bogfinte, 2. * 

Chaffless, a. fri for Avner. 

Chaffy, a. fuld af Avner. 

Chafing, a. rig paa Avner; fet fom Avnen; 
rinae, daarlig; part. værende vred, 

Chafing-dish, s. Rulpande, Ildpande, n. 

Chagreen, s. fornet Læber, r.; Chagrin, n. 

Chagrin, s. ondt Cune, ¢.; Wrorelfe, mn. ; 
v. a. ærgre, frænfe; vælte Misfornetetfe. 

Chain, 8. Lænfe, Kjæve; Kictting, n.; 
v. a. fente, fammentjæde ; knytte. 

ODalnballet; ohainshot, «. 
ugle, a. 

Chainwork, s. fabdeformigt Arbelde, ¢. 

Chair, ⸗. feneftol; Talerftol, 2.3 Dome 
merfæde, t.; Bereftol, Portedaife, n.3. 
privy -, Matftol, n.; the - is taken, 
Retten er fat, man har begyndt Forhand- 
lingen; arm-chair, feneftol, n.; folding- 
chair, Feltftol, n.; flying-chair, Stol paa 

Chal cham, a: Sateen, Farma 

airman, ¢. t, Formand, n. 
Chaise, «. Vogn med Caleſche, Chaiſe, n. 


Lente 


AJ 


66 Cha 


Ohaloedony, s. Kalcedon, n. 
Chalcographer, s. Robberftiffer, s. 
Chalcography, s. Robberftiffertunft, s. 
Chaldee, s. Raldcer. a. 

Chaldron, s. Steenkulémaal, t. 

Chalice, s. Ralf, n.; Bæger, &. 

Chaliced, a. omgivet af et Bæger. 
Chalk, s. Kridt, ¢.; Ralf, n.; 0. a. tegne, 
polere, meerfe med Kridt; overgiede med 
Kridt el. Ralf; to - out, gjøre Udlaft af 
Noget med Kridt. 

Chalky, a. beftagende af Kridt, kridthol⸗ 
big, trittagtig. 

Challenge, s.° Udfordring, Opfordring. 
Indvending, RKappeftrid, #.; 0. a. uds 
fordre, opfordre; gjøre Qndvending imod; 
anraake: beſtolde. 

Challengeable, a. fom fan udfordres el. 
opfordres. 

Challenger, s. Udfordrer; Anmasſende, a. 
Ohamade, s. Trommeffag, hvormed man 
tilfiendegiver, at man vil overgive fig. 
Chamber, #. Rammer, Berelfe, ¢.; 0. n. 
leve fom ugift, I et meubleret Beerelfe; 
føre et vppiät eller losagtigt Levnet. 
Chamberconvenitence, 2. Natbælfen, t. 
Chambercouncil, sz. privat Raabdéfor- 
famling, 2. 

Chambercounsel, s. privat Ronfulent, n. 
Chamberer, s. Intrigant, Bellyftning, m. 
Chamberfellow, +. Sengefammerat, 
Rontubernal, a. 

Chambering, s. Ubfvævelfe, Sviir, a. 
Chamberlain, s. Rammerberre; Overs 
tjener; Overfemner, n.; lord - of Eng- 
land, Gtor-Overfammerverre i England, nm. 
Chamberlainship, s. Overfammerherres 
Reerdiahed. n.3; Remnerembede. 6. . 
Chambermaid, s.Rammerpige, Stuepige,n. 
Chamberorgan, s. Pofitiv, ¢. 
Chamberpot, s. Rammerpotte, xn. 
Chamberpractice, +s. en Sonfulenté 
Korretning, x. ; 
Chamblet, s. Ramelot, t.3 0. 4. gjøre 
broget. 

Chameleon, s. Kameleon ». 
Chamfer, s. Ursuulnina, Fure, Rifle, 2.; 
vp. a. anbringe hule Striber; affætte Furer. 

Chamois, s. Gteengied, Gems, n. 
Champ, v. a. tygge; to - up, opæbe, 
opfinge. 7 
Champagne, s. Champagneviin, a. 
Ohampaign, s. Slette; viid, aaben Mart, 
n.; a. aaben, flad. 

Champertor, s. Proceémager, Chicaneur, x». 
Ohamperty, s. Overeensfomft om at 
overtage Procesomfoftninger imod at dele 
Udbyttet af Sagen, x. 

32 ignon, s. Champignon, ſpiſelig 


i, %. 


Cha 


Champion, s. Fegter, Kemper, Strids- 
helt, n.; 0. a. udæffe til Ramp, forfoare. 
Chance, s. Tilfælde, Træf, t£. ; Heenvelfe, 
Lytte, Mulighed, «3 Ubeld, ¢.3 a. tile 
felbig, beroende paa Heendelien; ov. a. 
heenbdes, træffe fig. 

Chanceable, a. tilfelbig. 

Chancecomer, s. tilfældig, uventet Gfæft,n. 

Chanceful, a. farlig, vovelig. 

Chancegame, s. Hajardfpil, ¢. 

Chancel, s. Ghor i en Sirfe, ¢.5 Alter 
plate, m. 

Chancellor, s. Rantéler, x. 

Chancellorship, s. Santélerembede, ¢. ; 

—— n. Sacbeciernt 

ance-medley, s. erning, ».3 
Poaveddrab, ¢. y ig 8 ? 

Chancery, s. Rancellt, 2.; Juſtitsret, x. 

Chancre, s. Chanfer, n.; veneriſt Gaar, £. 

Chancrous, a. dantres, belagt med ve» 
neriſte Saar. ' 

Chandelier, s. Lyfefrone, n. 

Chandler, s. Lyſeſtober; Lyfeudfelger, 
Hoter. n.; tallow -, Lyfefteber, a.; corn 
-, Rornbandler, 2. [ubdfelger. 

Chandlery, s. Alt hvad en Gmaahandler 

Chandry, s. Lyfemagafin, ¢. 

change, s. Forandring, Omverling, Om⸗ 
ftiftetic, ».3; Maaneftifte, ¢; Berelfuré; 
Dpgiceld, m.; 0. a. forandre, omvexle, 
omfPifte. ſuſtadig. 

Changeable, a. foranderlig, omſtiftelig, 
Changeableness, s. Foranderlighed Uſta⸗ 
dighed, vx. ſubeſtandigen. 

Changeably, a. uftabigen, foranderligen, 

Changefal, a. ubeftandig, vægelfindet, 

Changeless, a. uforanderlig. ’ 

Changeling, s. forbyttet Barn, £.; ens 
foldig Staffel, Taabe; uftadig, vanfelmodig 
Perfon, Veirbane, n. 

Changer, s. Berelerer, x. 

Channel, s. Ranal; Renve, Fure; Vand⸗ 
letning, m.; Stræde, 6.3 ©. a. ubdbule, 
aiere Render, Furer o. best. [ mesfe. 

Chant, s. Gang, Mesfe, n.3 v. a. fynge; 

Chanter, s. Sanger, Forfanger, x. 

Chantery, s. Ghor af Gangere, Kabel, ¢. 

Chanticleer, s. Hane (paa Grund af dens 
Galen), x. 

Chantress, s. Gangerinbe, x. 

Chaos, s. Kaos, 2.; Korvirring, n. 

Chaotio, a. faotiff. forvirret, uordentlig. 

Chap, s. Gab, Indlob; Kiebebeen, ¢.; 
Overs el. Undermund, n.; RKieber, Kunde; 

yr, Gerling, n.; v. a. og mn. Hebe, 
andle; revne. (preeffe. 


Chape, s. Hage, Boile; Dopffo, #. 
Ohapel, 8. Gavel, t. . v. a. bifette t et 
apel. 


Chepellany, s. Rapelani, ¢. 


Cha 


OChapelry, s. Diftritt ef. Sogn, hørende 
til et Kapel, ¢. 

Chaperon, s. Hue; Beffytters Forfvarer 
af Damer, n.; ©. a. Tedfage el. beffytte 
en Dame. 

Chapfallen, a. fom har en nethengende 
Unvermund; nebdflacet, mobles, lang i 
Anflatet. 

Chapiter, s. Kapitæl paa en Geile. ¢. 
Chaplain, s. Kapellan; Hofpreedifant; 
Keltvræft. Stibéspreft, a. 
Chaplaiacy, s. Rapellani, ¢. 
Chaplainship, s. Kapellansvoſt, x. 
Chapless, a. inbdfafben om Munden. 
Chaplet, s. Rofentrandé a.; Paternofters 
baand, 7.3 Paafugletop, n.; fille Kapel, £. 
Chapman, s. Riebmanr, Reber, x. 
Chappy, a. flevet, ſtilt ab, fprulfen. 
Chaps, s. Gab, ¢.; Dunding, x. 
Chapsegar, s. Kryderoſt, gran Off, n. 
Chapt, a. terftig, ter. 

Chapter, s. Kapitel i en Bog, Ordens⸗ 
fapitel. 1. [ breibe. 
CHapter, v. a. udſtielde, irettefette, bes 
Chaptre, s. Rapitel, fom ftetter en Hval⸗ 
vina, ¢. , 

Chapwoman, s. Udfelgerffe, x. 


Char, s. Dagéarbeide, ¢.; v. a. brænde | Ch 


til Kul; wv. a. arbeide for Daglon. 
Character, s. Strifttegn; Rienbetegn, 
Mærfe, 1.; Karakteer. Tenkemaade; Værs 
dighed. Titel, n.; Sludsmaal, £.; Stile 
bring, #.3 v.a. indpræge, indgrave. ſtildre. 
Charaoterism, s. Karafterifiif, Beſtrivelſe 
af en Perfon ef. Ting. a.; Riendetegn, £. 
Characteristic, a. faratteriftif®; s. Ra- 
rafteriftif, «.: Rienbetegn, ¢. 
Characteristical, a. taralteriſtiſt, eien- 
bommelia. ; 
Characteristically, ad. eiendommeligen. 
Characteristicalness, s. Eiendommelig⸗ 
bed, Gerreaenhed, n. { beteane, beffrive. 
Characterize, ov. a. farafterifere, noie 
Characterless, a. farafteerfed, uden Ka⸗ 
ratteer el. Siendetegn. 

Charactery, s. Riendetegn, Merle, Scr⸗ 
fjende, Anderøf, £. 

Charade, s. Charate, Baade, mn. 
Charcoal, s. Træfuf, 1. 

Charcoalpile, s. Rulmile, x. 

Chard, s. langt, fpidft Blad (af Wrteffokfe).¢. 
Chare, s. ubetydelig Forretning, #.; Dag 
arbeide, ¢. . 

Charge, s. Borde, Laft; Befaling, Be- 
ftiling, Forvaltning; Beſtyldning, Be- 
koſtning, Befverlighed; Formaning; Bee 
ftilling, ».; Embede; Paaleg; Anfald. 
Angreb, t.3 to sound the -, blæfe til 
Angreb, 

Charge, v. a. belesfes pantegge; bes 


Cha 67 


byrde; lade (et Skydevaaben); anbetro 
overdrage; anflage, beſtylde; angribe, gaae 
Tes paa. i 
Chargeable, a. fom fan lægges til Laft 
ee byrdefuld; befværlig; anfoarlig ; 
0 r. 
Chargeableness , ⸗. Bekoſtelighed. Koſt⸗ 
barhed, 7. koſtbart. 
Chargeable, ad. byrdefuldt, befværligt ; 
Chargeful, a. koſtbar, dor. 
Chargeless, a. billig, itfe foftbar. 
Charger, s. Stridéjingft; Officeerbeft, s.; 
ftort Kab, & 
Charily, ad. ombyageligen, varfomt. 
Chariness, s. Ombyggelightd. Barfombed, 
Betcenkſomhed, n. v. n. kiore. 
Chariot, s. lille Karet; Triumfoogn, n.; 
Charioteer, s Kubſt. n. 
Chariotrace, s. Veddekorſel. x. 
Charitable, «. gavmild, goddæbig, barm- 
hiertia, mifdtbommende. 
Charitableness, s. Gobbabtighed, Barm⸗ 
hiertiabed: Mildhed i fin Dom over Andre. 
Charitative, a. tilbsielig til Mileherd. 
Charity, s. Mennefteticerlighed, Gav- 
mildhed, Gobdedighed; Almisſe, nm. 
Charityschool, s. Friſtole, Fattigfole, x. 
ark, v. a. brænde til Rul, forfulle. 
Charlatan, s. Marfffriger; Kvatfalver, n. 
Charlatanical, a. ſtrudende, pralenbde, 
Charlatanry, 4. Darfftrigeri, ¢. 
Charles's-wain, s. Rarfévogn, Himmel 
teanet ben ftore Bjorn, x. 
Charley, s. Rar! (Navnet); Vægter, a. 
Charlock, s. Agerkaal, mild Sennep, a. 
Charm, s. Fortryllelfe, Troldom; In⸗ 
diahed a.; Trolleri, Tryllemiddel, 1.; 0. a. 
fortrnfle, indtage, henrylke; forbere. 
Charmer, s. Fortryller, indtagende Perſon, 
Enael. n. 
Charmful, a. yndefuld, yndig, indtagende. 
Charming, 4. fortryffende, henrykkende. 
Charmingly, ed.pac en fortryllende Maade. 
Charmingness, s. Indighed, 1. ; Trylleri, r. 
Charmless, a. berevet Inde, uden al Inde. 
Charnel, a. ajemmende Dedningebeen. 
Charnelhouse, s. Beenhuus ved en 
Rirfegaard, ¢. 
Charr, s. Glagé Rarpe, x. 
Charry, a. brændt til Rul. 
Chart, 2. Gofaart, ¢. 
Charter, s. Maalebrev, Fribedsbrev, s.; 
Korret; Octrei; Haandfefining, a. 
Charter, v. a. fragte et Fartoi. 
Chartered, 2. privilegeret. 
Charterhouse, s. Rarteufer-lofter, +. 
Charterland, s. privilegeret Jord, ». 
Charterparty, s. Certeparti, 2.3 Mfford 
med Gfibérederne og Befragterne, n. 
Charvel, s. Rervel, ». 


5* 


68 Cha 


Charwoman, s. Rone, fom gaaer et Sted 
dagviis; Gangfone, a. 
Charwork, s. Dagarbeide i et Huu, ¢. 
Chary, a. fer; ombyggelig; varfom; 
ſparſom. 
Chase, s. Jagt; Vildtbane; Forfolqelſe, 
n.; 
Kormramme, n. 
Chase, v. a. jage; jage efter; forjage ; 
forfølge; indfatte; danne ophoiet Arbeide 
(drive) i Metal.  . [fig jage. 
Chaseable, a. fom fan jages, fom lader 
Chasegun, s. Sagerfanon i Boven, a. 
Chaser, s. Jæger, Gorfelger, 25 jagende 
Kartsi, ¢. 
Chasm, s. Kloft. Reone, Ridſe, Spræffe, n. 
Chasmed, a. opfyldt med Klofter. 
Chaste, a. fyrff, tugtig. 
Chastely, ad. tuqtiqen, paa en kydſt Maade. 
cnr chastize, o. a. tugte, ftrafe, 
revfe. 
Chastener, chastiser, s. Tugtemefter, n. 
Chasteness, chastity, #. Kypſthed, 
Reenhed i Seder, n. . 
Chastetree, s. Ryrffherstre, ¢. 
Chastiseable, a. fortjenende Straf. 
Chastisement, s. Tugtelſe, Revfelfe, n. 
Chastiger, s. Tuztemefter, Revfer, x. 
Chastity, chasteness, s.. Rybdftheb, 
Reenhed, mn. ? 
Chastly, ad. tugtigen. [Top, n. 
Chat, s. Snak, Sladder, Pasſiar; Kvift, 
Chat, v. a. {naffe, flardre. pasfiare, pluddre. 
Chatellan, s. {. castellan. 
Chatoyant, a. ffinnende med ffiftende 
Glands. 
Chattel, s. rorligt Gods; Oveg, ¢. 
Chatter, v. =. flabdre, fnaffe, pluddre; 
kviddre; s. Gnat, GSfoalber, Sladder, 
Kvidder, Pluddren, x. 
Chatterbox, s. Glatderhant, Sladder⸗ 
mund. n. [Pluddrer, n. 
Chatterer, s. Sluddrer, Snaffebroder, 
Chatterpie, s. plubbrende Sfade; Slad⸗ 
dertaffe, .n. 
Chatty, a. flabderagtig, ſnakkeſyg. piattet. 
Chatwood, s. Riisbreende, tert Breendfel, c. 
Chaumontelle, s. Slags Pere, an. 
Chaun, s. Kloft, Revne, Spreffe, Spalte, n. 
Chavender, s. Rvabbe, an. 
Chaw, s. Dyrs Kjæbebeen, £.; v. a. tygge. 
Chawdron, s. Indvolde; Sndmab, x. 
Cheap, s. Rich, 1.; Priig, n.3 a. billig, 
til godt Kjøb; dog cheap, til Spotpriis. 
Oheapen, o. a. prutte, flaae af, nebdfette 
Prifen. ' nevfetter Prifen, n. 
Cheapener, s. Kiober, fom prutter el. 
Cheaping, s. Marfed, Torv, ¢. 
ai ad. for gobt Kiob, til billig 
TUS, 


Sagtdiftritt, 52.; Udhuling, Rende 5. 


Che 


Oheapness, s. godt Kjob, £. ; billig Priié, n. 
Ohear, v. a. muntre; f. cheer. 
Cheat, s. Bedcageri, #.; Betrager, Sny- 
ber, m.; ©. a. bebdrage, fnyde, narre, fore 
bag Lyfet. 
Cheater, s. Bedrager, Gnoder, vn. 
Check, s. Skak (i Gfaffpif), n.; Sted, 
t.; Hindring ; Tvang; Jrettefeettelfe. a. ; 
tudret Lærred; Navnetref. ¢.5 Anviisning - 
paa Penge, n.3 v. a. holde tilbage, 
ftandfe; ftede an imod ; irettefætte ; fjende 
paa. 
Checker, s. En. fom ftandfer; ©. a. for 
ferbige indlagt Arbeide; giore broget. 
Checker-board, ⸗. Glaftræt, Dambræt, ¢. 
Checker-wise, ad. tærningeviig, fom 
paa et Sfafbreet. ” 
Checker-work, s. intfagt, rudret Arbeide, ¢. 
Checkless, a. uftandfelig; ubinderlig. 
Checkmate, s. Slaf og Mat; v.a. gjøre 
ftafinat. 
Checky, a. favlet; ag foraglet. 
Cheek, s. Rint, n.; Gibdeftyffe, ¢.3 Las, 
vetvæg, 2.5 - by jowl, ved Siden af 
hinanden. 
Cheekbone, s. Rintbeen, ¢. 
Cheektooth, s. Rinbdtand, x. 
Cheekvarnish, s. Anfigtsfarve, n. 
Cheer, s. Bevartning, m.; godt Madltid, 
t.3 Munterhed, n.; rite Mod; Bifalhs- 
raab, 1.5 Gindéftemning, n.; what -? 
hvorledes gaaer det? 
Cheer, oe. a. opmuntre, fette Mod i; 
giere Inftig og glad; - up, fatte Mod; 
alæbe fig. i 
Cheerer, s. Opmuntrer, n. 
Cheerful, a. glad, munter, oprømt. 
Cheerfulness, s. Munterhed, Lyftighed, nm. 
Cheeriness, #. Glæde, Munterhed, n. 
Cheerless, a. gladelos, bedrøvet, nede 
cheer! d. munter, glad I 
eerly, a. og ad. munter, glad, gemytlig. 
Cheese, s. Oſt,. .. . 
Cheesebowl, s. Ofteform, 2. 
Cheesecake, s. Oftefage, n. 
Cheesecolouring, s. Orleanfarve, a. 
Cheesecurds, s. fammenleben Melf, a. 
Cheesemongers s. Gpefheler, Oſte⸗ 
mandler, m. 
Cheesetaster, s. Oſteprover, Oſteſoger, n. 
Cheesetoaster, x. Roarbe, m. 
Cheesevat, s. Sfinne; flæffet Bidie, 2. 
Cheesewort, ». Gnerre (Plante), vn. 
Cheesy, a. oftactig, oitebolbia. 
Ohely, «. Rrebfefio, vn. : 
Chemic, -al, o. temiſt 
Chemise, s. Gert, Fruentimmer(fiorte, 2. 
Chemist, ». Rrmifer, nv. 
Ohemistical, a. lemiſt. 
Ohemistry, *. Kemi, #, 





Che 

Chequer, v. a. gjøre tavfet, ternet ef. 
broget; f. checker. 
Cherish, v. a. behandle fjærligt, omt; 
fæle for; opelfte; pleie, beftytte. 
Cherisher, s. Forferger, Belgiorer, Bes 
ſtytter, nm. [ derftottelfe, x. 
Cherishment, s. omhyggelig Pleie, Un- 
Cherishingly, ad. fjærligt, emt.: 
Cherry, 5. Rirfebeer, ¢.3 firfeberred. 
Cherry-bay, cherry-laurel, 5. faur- 
berbladet Kræge, n. rodmusſet. 
Cherrycheeked, a. fom har rede Kinder, 
Oherry-orchard, s. Rirfebcrlund, a. 
Cherry-pit, s. Slags Borneleg, n. 
Cherry-stone, s. Sirfebcrfteen, n. 
Cherry-tree, s. Rirfebcrtre, ¢. \ 
Cherub, s. (cherubim ef. cherubs), 
Cherub, a. [lerig. 
Cherubic, cherubical, s. cherubiſt, eng» 
Cherubim, s. Cherub, n.; a. englelig. 
Cherup, v. n. pippe, fviddre fom Fugle. 
Chervel, s. Muffeldyr, £. 
Chervil, +. Rervel, n. 
Cherwit, ov. n. fviddre, ftingres ffrige. 
Cheslip, s. Benfebiver; Slags Luus, n. 
Chesnut, chestnut, s. Raftanie, n.; Ra- 
ftanietræ, £3 Raftaniefarve, a.; @. fas 
ftaniebruun. 
Chesnutplot, ⸗. Raftanielund, 2. 
Chesnuttree, s. Raftanietre, ¢. 
Chess, s. Gfatipil, ¢. . 
Chess-board, s. Gfafbreet, ¢. 
Chess-man, s. Sfafbriffe, n. 
Chessom, s. Multjord, n. 
Chess-player, s. Statſpiller, n. 
Chest, s. Kijte, Kasſe, n.; Bryft paa et 
Mennefle, t.; 0. a. lægge i en Rifte; 
indſlutte. 
Chested, a. begavet med Bryſt; broad-, 
bredbryſtet; narrow -, fmalbryftet, 
Chest-foundered, a. trangbryftet. 
Chest of drawers, s Dragfifte, n. 
Chevalelass, s. bevægeligt Paatlednings- 

peil, ts 
Chevalier, s. Ridder, Ravaleer, x. 
Chevaux-de-Frise, s. pl. ſpanſte Ryt- 
tere, n. _[ftind. 2. 
Cheveril, chevril, s. Gebdefid; Gede- 
Cheveril-conscience, s. log Samvit⸗ 


tighed, n. 

Chevin, s. ferſt Stoffiff, n. 
Chevisance, s. foretagende, Risb, £.; 
Handel, 2. 

Chevron, s. Tverbjclfe, a. 

Chevronet, s. Underlag, ¢.3 Stotte, n. 
Chew, v. a. tygge; drovtygge; tænfe paa, 
overveie; s. Mundfuld; Skraa, 2.3 to - 
tobacco, bruge Sfraatobat; to - the cad, 
tyage Drev, 

Chew-tobacoo, s.. Sfraatobal, n. 


Chi 


69 
Chibbot, s. Snitteløg, n. 
Chicane, s. Retsfordreielfe; Chifane, x. ; 
v. a. fordreie Loven, bruge Reenfer, chi⸗ 
fanere. 
Chicaner, s. Retéfordreier, Chifaneur, mn. 
Chicanery, s. fovtreefferi. Chitaneri, ¢. 
Chick, chicken, s. Kylling; Putte; ung 
ige, nm. fefroemmer, s. 
Chicken-butcher, s. Henfehandler, Hon⸗ 
Chicken-hammed, a. bjulbenet. 
Chicken-hearted, a. tyflinghiertet, feig, 
orfagt. 
Chicken-pox, s. Glolbefopper, x. 
Chickling, s. lille Rylling, n. 
Chick-root, s. Portulaf, mn. 
Chick-weed, s. Honfegrees; Fuglegrees, r. 
Chide, v. a. tiltale haardt, trettefette, 
fljænde paa; jage bort; v. n. 
ſtiende. [alert n. 
Chider, s. Srettefetter; Dadler, Stiende- 
Chidingly, ad. udſtjeldende; med Stiend; 
paa en bebreidende Maade. 
Chief, s. Fornemſte, Dverfte; Formand, 
Anferer, Hovding, n. 
Chiefage, s. Ropftat, alm. Folkeffat, x. 
Chiefbusiness, s. Hovedfag, x. 
Chiefdom, s. Overberretomme, rt. 
Chiefless, ad. uden Anforer, berøvet fit 
Overhoved. 
Chiefly, ad. fornemmeligen, iſardeleshed. 
Chiefrie, chiefry, s. file Afgift til 
Overhovedet, n. . 
Chieftain, s. Hovding, Anfører, Dverfte, n. 
Chievance, s. utilladelig Handel; ager, a. 
Chieves, s. pl. Stevtraade paa Blomfter, 
n.; fmaa Løg, ¢. 
Chilblain, s. Froſtbyld/ n. 
Child, s. Barn, ¢.; Yngling, Page, 2.3 
from a -, fra Barn ef. Borndommen af; 
god-child, Gudſon, Gubbatter, n.; grand- 
child, Gennefen, Gennedatter; Datter- 
fon, Datterdatter, a.; with -, frugtfom- 
melig. 
Child, v. #. fede Bern. 
Child-bearing, s. Gvangerffab, ¢. 
Child-bed, s. Barfelfeng, n. 
Child-birth, s. Barnefodfel, ». 
Childed, a. fom bar Bern. 
Childermas-day, s. de uffyldige Berns 
Feſt (d. 28de December, da Herodes Tod 
be ſpede Born dræbe), a. 
Childhood, s. Barntom. n. 
Childing, s. {. childbearing. 
Childish, a. barnagtiy, barnlig. 
Childishly, ad. paa barnlig Viis. 
Childishness, s. Barnagtighed, n.; barns 
aatiat Væfen, £. 
Childless, a. barnlss, fom er uden Børn. 
Childlike, a. barnlig, barnagtig. 
Children, ¢. pi. Bern, pi. 


fined, 


70 Chi 


Chiltad, s. Gum af Tufinde, n. 3 Tufindaar,s. 
Chill, a. forfroéfen, tefd; modlos, ned» 
flagen; s. Kulde. Froſt; Fryfen, n.; 0. a. 
og n. fryfe; blive ftiv af Kulde; giore 
fold, ødelægge ved Rulde; faae til at isne 
el. gufe af Kulde; nedflaae, gjøre modlos. 
Chilliness, chilness, ¢. Kulde, Gyfen, 
Ruftelfe af Kulde, a. 
Chilly, ad. noget fold; tuldffer. 
Chime, s. Rimen, 2.3 Roftefpil, Sang» 
vært, t.; Gamflang, Harmoni, n. 
Chime, v. a.og n. fime, ſtemme ſammen; 
bringe i Gamflang; ftemme overeens, 
harmonere, 
Chimer, s. Rimer, Klokker, a. 
Chimera, ss. Chimere, n.3 Hjernefpind, 
bore, Drommeri, £. 
Chimerical, a. opbdigtet, indbildſt. 
Chimerically, ad. opbigtet, urimelig; 
indbildt. [gjennem Skove, n. 
Chiminage, s. Afgift af Veie, fom føre 
Chimney, s. Sforfteen, Ramin, n. 
Chimneychop, s. Neger, a. 
Chimney-corner, s. Ramintrog, x. 
Chimney-money, s. Stor{teensffat, n. 
_ Chimney-piece, 8. stamingefimé; Ma- 
leri over en Ramin, Raminftolle, t. 
Chimney-sweeper, s. Skorſteensfeier, ». 
Chin, s. Hage, n. 
China, s. Rina; fiint Porcelain, ¢. 
China-ink, s. Cuff, n. farer, n. 
China-man, s. Porcellainhandler; Rina- 
China-ware, s. Porcelain, ¢.3 tinefift 
Mare, n. “ 
Chinch, s. Bæggetæge, a. 
Chincloth, s. Hagerem, n. 
Chincough, s. Kighofte, n. . 
Chine, s. Rygrad, 2.; Lendeſtykke, ¢.5 - 
of beef, Oremorbradftyffe, ¢.; v. a. hugge 
Mygraden i Styffer. 
Chined, a. hørende til Rygraden. 
Chinese, s. Kineſer. n.; imeſiſt Sprog, ¢. 
Chingle, s. grovt Gant, ¢. 
Chink, s. Gpreffe, Ridfe, Revne; Gmaa- 
penge; Klingen n. revne. 
Chink, v. a. og m klinge, klingre; fpreette, 
Chinky, a. fulo af Nesner, fprutten, 
Chinned, a. fom bar Hage. 
Chintz, s. Girté, n. 
Chioppine, s. hoihalet Sto, n. 


Chip, s. afinitter Erytte, #3 Spaan; 
Prove, n.; it is like - in porridge, bet 
gior Intet fil Sagen, boerfen fra eller til. 

p, v. a. of m. flare t Spaaner; til- 


hugge: fenderbugge; ſtrabe; fpringe itu. 
Chipaxe, s. Sletøre, a. 

Chipbasket, s. Spaankasſe, Spaanturd, n. 
Chipbox, s. Gpaanæfte, n. 

Chiphat, s. Straahat, n. [Stump, 2. 
Chiping, s. afhugget Stytte, «.; Spaan, 


Cho 


Ohiping-knife, s. Spaantniv, a. 

Chiragra, s. Haantgigt, n. 

Chiragrical, a. lidende af Gigt i Henderne. 

Chirk, v. a. qviddre ; larme. 

Chirm, v. a. ſmaaſynge; qvidbre, 

Chirographer, chirographist, s. Gtri- 
rer, n. 

Chirographum, s. Haandſtrift, ¢. 

Chirography, s. Haandftrift, Afftrift; 

Ped pally * ; 

rology, s. Fingerfprog, ¢. 

Chirumancer, s. Riromant; Gn, fom 
fpaaer af Træf indeni Haanden. 

Chiromancy, s. Gpaadom af ret 
indeni Haanden, 2. 

Chirp, vo. n. og a. qviddre, pibe fom 
Juste; giere glad, glæde, opmuntre; 5. 

viddren, Piben, n. ; 

Chirurgeon, s. Kirurg, Gaarlege, n. 

Chirurgery, s. Rirurai, Gaarlegefunft, a. 

Chirurgical, a. tirurgiff, berenve til Ki⸗ 
rurgien. = fv. a. uthugge med Meifelen. 

Chisel, s. Huggeiern, ¢.3 Meifel, a.; 

Chissels, s. pl. grovt Meel, ¢. 

Chit, s. Rattefifing, n.; Barn, t.; Unge; 
Gregne; Spire paa Korn el, Malt, 2.3 
v. n. fpire; finde Rod. 

Chitchat, #. Sladder, Gniffnal, n. 
Chitter, v. a. fljælve af Rule. 

Chitterlings, s. pl. Kallun; Kalvekros, ¢. 

Chittiface, s. uvorn, ſmudſig Pog, n. 

Chitty, a. barnagtig. 

Chivalrous, chivalric, a. ridderlig. 

Chivalry, s. Ridderſtab; Ridderlehn, ¢.5 
ridderlig Værdighed; ribderlig Daad, n. 

Chive, «. Fiil; Stevtracd, x. 

Chives, s. pl. Porreleg, Cnitleg, n. 

Chivey, s. Srettefartelfe, Bebreidelfe, a. 

Chizel, s. Dieifel, a. (Stopper, x. 

Chock, s. Støv, Angreb, £.; Klampe, 

Chocolate, s. Chofolade, n. 

Chocolatenut, s. Safaobonne, n. 

Chocolatepot, s. Chofoladefante, x. 

Choice, s. Valg, ¢.3 Kierne, n.; bet 
Berdite, det Urfegte; a. udvalgt, ubdfegt ; 
ubmarfet. fortrinligt, 

Choiceless, a. ufri, berøvet Fribed til at 
vælge. ; ſtraffeligt. 

Choicely, ad. med Balg, fortrinligt, fore 

Choiceness, gs. Urfaarenbed, Fortrin⸗ 
lighed, 2. | Shorplaré, n. 

Choir, s. Chor, ¢.3; Gamling af Gangere ; 

Choke, s. den trævlede Deel af en Ar⸗ 
tiftof, n. 

Choke, v. a. qvæle, hindre, ftandfe, floppe ; 
overvælde; - up, tilftoppe; v. n. qvæles. 

Chokedamp, s. qvælende Damp (i 
Miner), 2. 

Chokefull, «a. propfulb, faa at man er 
nær ved at qvæles. 





Cho 


Ohoke-pear, s. Steenpare, haard Vine 
terpere; Stifpille, Bittighed, fom bringer 
til Taudhed, x. 

Choky, a. qvælenbe. 

Choler, s. Galde, Vrede, a. 

Cholera, s. Cholera. Galdefyge, n. 
Choleric, a. galbefyg, vredladen, koleriſt. 
Oholericness, s. toleriſt Teniperamnent, £. 
Cholic, s. Kolit. a.; Mavevrid, ¢. 
Chose, v. a. vælge, udfaare, foretreeffe. 

Chooser, s. Utvelyer, a. 

Chop, v. a. hugge itu, fpalte, fenders 
ftjære; tuffe, bytte; v. n. fjævleg; dreie 
fig idelig; - in, fare ind; - at, gribe fat; 
- off, afhugge; - up, borttage; fluge; - 
about, brete fig, vende fig. 

Chop, s. afhugget Stylte; Snit, e.; Rift, 
n.; pl. -s, Mund, a. 

Chop-house, s. Spifeqvarteer, ¢. 
Chopped-straw, s. Halkelſe, n. 
Chopper, s. Siedere, x. 

Chopping, a. tyf og fed, vel ved Magt. 
Chopping-block, s. Huggeblof, x. 
Chopping-board, s. Hatffetniv, x. 

Chopping-boy, s. ftor og tyk Dreng, m. 

Chopping-konife, s. Hattetniv, n. 

Choppy, a. fuld af Gpretter ef. Revner. 
Chops, s. Kjæbebeen, ¢. 

Choragus, s. Forſanger; ferfte Chor⸗ 
fanger, fom fører an, n. Chor. 
Choral, a. hørende til et Chor, fyngende i 
Choraly, a. fom Chor. ) 

Chord, s. 
Attord; Horde, x. Strenge. 
Chord, v. a. befætte Inſtrumenter med 
Choree, choreus, s. en lang og en fort 
Stavelfe (Verlefor), n. 

Choriamb, choriambus, s. en lang og 
fort, og en fort og lang Stavelfe, n. 

Chofion, s. Hinde, fom omgiver Fofteret, n. 
Chorister, chorist, s. Ghorfanger, x. 
Chorographer, s. Seftriver af et Land 
el. en (gn; Kaarttegner, n. i 
Chorographical, a. ftorografift, beſtri⸗ 
vende et Land. 

Chorography, s. Korografi, Beffrivetfe 
af er Vand el. en Egn, Kaarttegning, n. 
Choroid, s. Cæverhinde, n. 

Chorus, s. Shor, ¢. 

Chough, s. Atlife; Alperavn, 2. 

Chouse, chowse, ». a. bedrage; fnyde; 
s. Bedrageri, Snyderi, ¢.; Dumrtan, 2.3 
enfoldigt Menneffe, t.; a. enfoldig. 

Chowter, v. a. fnurre, murre, brumme. 

Chrism, s. ben hellige Olie; Salvelfe, n. 

Obrismal, a. forende til Galvelfen. 

Chrismatory, s. Sar, hvori den hellige 
Olie opbevares, &. 

Chrisom, s. Barn, fom deer fer det er 
en Maaned gammelt, £. 


lige Linie; Streng, Snor; 


Chu 71 
Chrisom-oloth, s. Rriftentsi, ¢. 
Christ, s. Rriftué. 
Christen, v. a. debe, kriſine; give Ravn. 
Christendom, s. Rriftendom, x. 
Christening, s. Sarnedaab, a. 
Christian, a. friftelig; s. Rriften, n. 
Christianism, s. Rrijtendom, n. 
Christianity, s. Rriftenhed, n. 
Christianize, v. a. omvende til Rriften- 
dommen, giore til Rriften. 
Christian name, s. Dobenavn, t. 
Christmas, s. Juul. Qulebsitid, n. 
Christmas-box, s. Julegave, n. 
Christmas-carol, s. Sulefang, n. 
Christmas-day, s. forfte Juledag, n. 
Christ-thorn, ¢. Rriftitorn, Korsiorn, n. 
Chromatic, a. fromatij? ; angaaende Far» 
ver; Lære om Ly8 og Farver, n. 
Chromatography, s. Farvebeftrivelfe, ss. 
Chrome, s. Krom, n. 
Chronic, chronical, a. perioviff, kroniſt. 
Chronicle, s. Srennife, Aarbog, 2.5 
w. a. indføre ef. nebdffrive i en Rronnife 
el. Aarbog. 
Chronicler, ¢. rennifeffriver, m. 
Chronogram, s. Berg, hvis Bopfiaver 
angive et Aarstal, ¢. {nolog, n. 
Chronographist, s. Tidsbe(friver, Kro⸗ 
Chronography, s. Titebeftrivelfe, x. 
Chronologer, chronologist, s. Rrono- 
Tog; En, tom er fyndig i hbn ingen, n. 
Chronological, a. hørende til Tidéreg> 
ningen. i 
Ohronology, s. Kronologi, Tidéregning, n. 
Curonometer, s. Rronometer, neiagtigt 
r,t 
Chrysalis, s. Snfettpuppe, n. e 
Chrysocol, s. Borar, n.; Bierggrent, ¢. 
Chrysolite, 8. Kryſolit (Wrdelfteen), n. 
Chub, s.Kvabbe. Fifi medaffrumpet Hoved,n. 
Chubbed, chubby, a. tyfhovedet, tyf og 
ftumpet. 
Chubcheeked, chubfaced, a. tyftevet. 
Chuck, v. n. Hutte; lotte til fig; 2 a. 
ftryge unter Hagen; tofte; s. Liutten; 
Klappen under Hagen, n.; Slag, Raft, ¢. 
Chuck-farthing, s. Klint (Bernefpif), n. 
Chuckle, v. a. loffe (med Riuffen), falde 
til fig; fæle for; ftoggerlee, lee inderlig. 
Chuckle, s. plumpt Mennefte, ¢. 
Chuckle-head, s. pier. plump Karl, n. 
Chud, v, a. bide { Binflet. 
Chaff, s. Bondefnold, Celper, x. 
Chuffily, ad. paa en telperagtig Maade. 
Chuffiness, s. Tolperagtighed Grovhed, m. 
Chuffy, a. bondeagtig, grov, telperagtig. 
Chum, s. Govefammerat; Glraatobaf, n. 
Champ, s. tylt Stytte Træ, ¢.3 Klods 


nude, n. 
Church, s. Kirke, n.; 0. a. fore en Bare 


72 Cha 


felfone i Kirke; holde Ben for en Kirke⸗ 

ngSfone. 

Charchale, s. Rirfevielfe, 4. 

Churchattire, s. Rirfeornat, ¢. 

Churchauthority, s. geiftlig Myndighed, a. 

Churchburial, s. Begravelfe i friften 
Gord, n: 

Churchgoer, s. Rirfegenger, nm. 

Churching, s. en Barſelkones Kirkegang, 2. 

Churchlaw, s. Rirferet, n. 

Churchman, s. Geiftlig, n. 

Ohurchplate, s. de hellige Rar, t. 

Churchrobber, s. Rirferaner, 2. 

Churchwarder, s. Rirleverge, n. 

Church-yard, s. Sirfegaard, n. 

Churchyard-cough, + Svinbiote-Hofte,n. 

Ohurk, s. QYover, ¢. 

Churl, s. Bondelommel; Tolper; Karrig, 
Puger, n.; to put a - upon a Gentle- 
man, fette en Bonde paa en Herremand. 

Churlish, a. grov, bondeagtig, raa; gierrig. 

Churlishly, ad. paa en bonbdeagtig ef. 
farrig Maade. 

Churlishness, s. Bondeagtighed, Tolper⸗ 
agtighed; Gnieragtighed, x. 

Churme, s. forvirret Stoi; Larm, nm. 
Ohurn, s. Gmorfjerne, n.; 0. a. Herne 
(Smør). 

Churn-staff, s. Kierneſtang, n. 
Churn-worm, s. Mark⸗Faarekylling, n. 

Chutter, v. n. brumme. 

Chyle, s. Meltefaft; Næringsfaft; For- 
deielfesfaft, n. faften, n. 

Chylefaction, s. Tilberedelfe af Melke- 

Chylefactive, a. bannende Næringsfaft. . 

Chyliferous, a. afgivende Neringsfaft. 

Chynte, s. Chymué, Maveveelling, n. 

Chymic, chymical, a. !emift, 
hymist, s. Remift, n. 

Chymistry, s. Remi, n. 

Cibol, ciboul, s. Snitteleg, n. 

Cicatrice, s. Sframme, n.; Ar, ¢. 

Cicatrizant, s. Middel, fom helbreder 
Gaar, ¢. 

Cicatrization, s. Saar! 

Cicatrize, v. a. helbrede 

Cicely, s. Rorvel, n. 

Cicerone, s. Beivifer, fom oplyfer om de 
forefommende Merfocrdigheder, x. 

Cicerontan, g. ciceronianſt. 

Cichoraceous, 4. ſilorieagtig. 

Oichory, s. Giforie, 1. . 

Ciourate, v. a. tæmme, tamgjere. 

Cicuration, s. Tæmmelfe, n. 

Oid, s. fpanf® Helt, Herre, a. 

Cider, s. Xblemoſt, n. 

Ciderist, cider-man, s. Ciderfabrifant, 
Moftudfelger, n. 

Ciderkin, s. fortyndet Moft, n. 

Olel, v. a. panele; ſ. Geil. 


ning, n. 
aar, 


Cir 

Oleling, s. Paneling, x. 

Cierge, s. "as 4 

Cigar, s. Cigar, a. 

Ciliary, a. førende til Dienlaagene, 

Cilicious, a. forfertiget af Haar. 

Cimbal, s. Metalbætfen (Snftrument), ¢. 

Cimeliarch, s. Gatrijtan, Sirfebetient, n. 

Cimeter, s. tyrfif? Krumfværd, ¢. 

Cimmerian, a. mørt; - darkness, s. 
Balmorte, ¢. [Indhegning; Ring, a. 

Cinctare, s. Bælte. ¢.; Omgjordning; 

Cinder-wenoh, cinder-woman, s. Rul 
famlerffe, fom feger Rul ud af Aften, n. 

Cindrous, a. tulagtig. 

Cineration, s. Forbrenbdelfe til Affe, 2, 

Cinerous, a. affefarvet, affegraa. 

Cineritious, a. affeagtig. 

Cinerulent, a. aſteholdig. 

Cingle, s. Sadelgiord, n. 

Cinnabar, s. 3innober, £. 

Cinnamon, s. Kaneel, xn. 

Cinque, s. fem Dine i Terningſpil. 

Cinquefenil, s. Femfingerurt, n.; Fem⸗ 

a , &, 

Cinquespotted, a. femplettet. 

Cion, s. Podeqvift, Ympe, n.; ungt Stud, 2. 

Ciperous, a. fom et Giv, ¢. 

Cipher, s. 3iffer, Taltegn; Nul; Navn i 
Træf, ¢.5 hemmelig Strift, n.; to learn 
ciphers, lære at regne. 

Cipher, v. a. ffrive med Ziffre; regne. 

Cipherer, s. Regnemefter, a. 

Ciphering, s. Regning, ». 

Cippus, s. fort Soile, n. 

Circean, a. trolbagtig, magi Caf Trolde 
qvinden Circe); gi thorbig. 

Circensian, a. hørende til Cirkus, circenſiſt. 

Circle, v. a. flage en Kreds, bevæge fig 
i en Cirkel. [Selſtab, ¢. 

Circle, s. Girtel, Kreds; Omtreds, a.; 

Circled, a. omringet; rund. 

Circlet, s. lille Cirkel, n. [dannet. 

Circling, circly, a. fredsformig, freds- 

Circult, s. Omfreds, n.; Omfang, 3.3 
Bevægelfe i en Kreds, n.; Nredsleb, £.; 
Rundreife, n.; v. n. bevæge fig i en 
Krede. [Omlob, Omioeb, t. 

Circuition, s. Bevægelfe i en Kreds, n.; 

Circuitous, a. vidtløftig. 

Circuitread, s. Omvei, n. 

Circuity, s. Omvei, a. 

Circular, a. rund fom en Cirkel; kreds⸗ 
rund; anlobende; hverdags; s. Cirtulere, 
t.; Rundſtrivelſe, x. 

Circularity, «. Rredsform, Cirlelform, n. 

Circularly, ad. fredsformigt, cirfelformigt. 

Circulary, a. fredéformig. 

Circulate, v. mn. og a. være i Omlob, 
cirfulere; fætte i Omlob, udfprede, 

Ciroulation, s Kredéleb ; Omløb, ¢. 








Cir 


Olroulatory , a. cirtulerende, omlobende; 
rund; s. Glags Kolbe Cet Nar, brugeligt 
i Chemien), n. 
Circumaggeration, s. Ombæmning, n. 
Circumambiency, s. Omflutning, «.; 
Omfang, £. tende. 
Oircumambient, a. omgivende, omſlut⸗ 
Gironmambulats, v. a. gaae omfring. 
Circumambulation,s.Vandren omtring, 2. 
Circumbendibus, s. Omſvob, ¢. 
Circumcise, v. a. omffære. 
Circumcision, s. Omftarelfe, nu. 
Oircumcursation, s. Omloben, n. 
Oircumduct, v. a. gjøre ugyldig, ophæve, 
Circumduction, s. Omitingferen; Op⸗ 


bevelfe, 2. Lfang, t. 
Circumference, s. Omkreds, n. ms 
Circumferential, a. omgivende, indflut- 
tenbde. Aftrolabium, ¢. 


Circumferentor, s. infelmaaler, a.; 
OCircumflect, v. a. fette Circumfler over. 
Circumflex, s. Circumflex, n. 
Circumfluence, s. Omflyden, Omgivelfe 
af Band, x. ende, 
Circumfluent, ciroumfiuous, a. omfty- 
Circumforaneous, a. fom træffer om 
paa Corvene, ombdrivende. 
Circumfuse, v. a. udefe rundt omfring, 
omgyde. [fom fan udfpredes. 
Oircumfasile , a. fom lader fig omgyde; 
Clrenmfosion, 8. Omgydning; Udſpre⸗ 
elfe, n. 
Circumgestation, s. Bæren omfring, n. 
Circumgyrate, v. a. dreie omfring en Are. 
Ciroumgyration, s. Rullen el, Dreining 
omfring en Are, n. 
Circumition, s. Omfringgacen, n. 
Circumjacent, a. omfringliggente, 
Circumiigation, s. mbinding, a.; 
Bindſel, ¢. 
Ciroumlocution, s. Omffrioning; vidt- 
Teftig Beftrivelfe, n.; Omiveb, ¢. 
Circummured, a. omgiven med uur. 
Oircumnavigable, a. fom fan omfeiles. 
Circumnavigate, v. a. omfeile. 
Circumnavigation, s. Omfeiling, n. 
Circumnavigator, s. Omfeiler? Verdens- 
omfeiler, n. [vifling, n: 
Circumplication, s. Omvbiffing, Sore 
Circumpolar, a. beliggende om Polen; 
bevægende fig omkring Polen. 
Circumposition, s. Stilling i en Kredé, n. 
Circumpotation, s. Driffen i Krede, 
Driften rundt, a. i 
Ciroumration, s. Afffraben rundtom, n. 
Circumrosion, s. Gnaven rundtom, n. 
Oircumrotation, s. Ombreining, n. 
Oircumrotatory, «a. bdreiende fig om- 
tring; hvirvlende. [ffreente; begreendfe. 
Oircumsoribe, vv. «a. omffrive; indse 


Cit 73 


Ciroumsocription, s. Omftrift; Inde 
ftrentning; Begrendéning, x. 
Circumscriptive, a. ombringffrivende; 
indfluttende; begrendfende, 
Circumspect, a. forfigtig, varfom. 
Circumspective, a. forfigtig, varfom, 
opmerffom paa Alt. > 
Circumspectively, ad. med Borfigtighed. 
Circumspectly, ad. forfigtigen, med Bare 
fombeb, n. Forfigtighed, n. 
Circumspeotness, circumspection, s. 
Circumstance, s. Omitendighed, .5 
v. a. fremfctte omftendeligen; bringe ind 
under visſe Omftendigheder. 
Circumstanced, a. omftendeligen bes 
ftreven; ftillet, [givende, 
Circumstant, a. ombtingftaaende, oms 
Circumstantial, a. omftendelig; s. til- 
feeldig Dinfteenbigner, n. 
Circumstantiality, s. Omftendelighed, n. 
Circumstantiate, v. a. beffrive om- 
ftendeligen; bringe ind under visſe Om- 
ftcenbighebder. ' 
Circumvallate, v. a. omffandfe. 
Circumvallation, s. Omffandsning, n. 
Circumvection, s. Foren omfring, x. 


Circumvent, v. a. befnære, fluffe, føre . 


bag Lyfet. 

Circumventer, s. Bedrager, n. 
OCiroumvention, s. Bebrageri, t.; Svig, n. 
Circumventive, a. bedragerff, 
Circumvest, v. a. beflede rundtom. 


Circumvolation, s. Flyven omfring, n. , 


Circumvolation, s. Omvealtning, Om⸗ 
dreining, n. 

Circumvolve, v. a. ombreie, omvelte. 
Circus, cirque, s. Cirfué, n. 
Cisalpine, a. beliggende paa denne Gide 
Alperne 

Cisars, s. pl. Sar (scissars), n. 

Cist, s. Rasfe, n.; Deetfe, Stiul, £. 
Cistercian, s. Giftercienfer (Munk), n. 
Cistern, s. Cifterne, Vandfumme, a. 
Cistus, s. Solblomft, Solfiffe, n. 

Cit, s. Borger; SGpidsborger, x. 

Citadel, s. Citadel, Fort, ¢. 

Cital, 3. Befkyloning; Sndficoning; An» 
ferelfe af et Sted hos en Forfatter, n. 
Citation, s. Indftævning ; Anforelſe af et 
Sted, 2.3 Citat, ¢. 

Citatory, a. indeholdende en Stevning. 

Cite, v. a. indfalde, indfieone; anføre et 
Sted, citere, 


N 


Citer, s. Indfævner, Citant; Anfører af 


et Sted hos en Forfatter, s. 

Citess, s. Borgerinve, n. 

Cithern, s. Cithar, Guitar, a. 
Citicism, s. Belevenhed, Urbanitet, 2. 
Qitled, a. fom har Borgerret. 

Citizen, s. Borger; Sndoaanes i en Stab, n. 


74 Cit 


Citizenlike, a. borgerlig, fom Borger. 

Citizenship, s.Dorgerffab, ¢. ; Borgerret,n. 

Citricacid, ¢. Citron{yre, a. 

Citrination, s. citronguul Farvning, #. 

whaler ' =a oo Citronfarvet; s. 
ul Bj , f. 

ditron, —— n. 

Citrontree, s. GCitrontre, ¢. 

Citronwater, s. Citrontifer, n. 

Citrul, s. Vandmelon, x. 

City, s. Stad (flor By med en Kathe 
pralfirfe), ».3 a. hørende til Staben, 

Civet, s. Desmer, Desmerkat, a. 

Civet-cat, s. Desmertat, Sibetfat, n. 

Civic, a. borgerlig; civic-crown, Bors 
— n. i 

Civil, a. borgerlig; civiliferet, dannet; 
høflig; - law, civil Lon; romerft Ret, 
n.; - list, Civil-Lifte, =.; - suit, civil 
Cas, n.; - war, Borgerfrig, n. 

Civilian, s. Lærer i Romerretten; civil 
Embedsmand, Civilift, m. : 

Civility, s. Hoflighed, Artighed; Dannelfe,n. 

Civilize, v. a. danne, civilifere, forfine. 

Civilizer, s. En, fom danner og civiliferer. 

Civilly, ad. borgerfigen ; befligen, artigt. 

Civism, #. Borgerdyd, æ.; Borgerfind, £. 

Cizar, v. a. beffære; Hippe med Gar, 

Cize, s. Sterrelfe, n.; Omfang, ¢. 

Clack, s. Deletlapper; Klappren; Stoien; 
Slabbermund, 2.; v. a. Happre, rasle; 
luddre, ſluddre. 

Clack-dish, s. Tiggerdaaſe ef, Tigger⸗ 
faéje med et fang. fom Hopprer, 2. 

Clacker, s. Woelleflapper, nv. 

Clack-go0se, s. Brandgand, an. 

Clad, p. Matt; iført (af clothe). 

Claim, t. 4. gjøre Forbring paa; s. Fore 
bring, Paaftanb. . paa. 

Claimable, a. ſom man fan gjøre Fordring 

Claimant, -er, s. En, fom gier Fordring 
paa løget, 

Clam, v. n. Hemte; v. a. overtrælfe med 
et Mebrigt Stof; Mæbe, Time; fange med 
Vitmpinbe; lade [ibe Jleb. 

Clamant, a. ubdraabenbe, bejpargenbe. 

Clamber, clammer, rv. m. favre med 
Beſper. 

Clamminess, s. Klabrighed, n. 

Clammy, a. Mebrig ; Nam; ſeig. 

Clamorons, a. jfrigente, fteiende, raabende. 

Clamorously, ad. poo en ffrigenbe el. 
larmenbe Daabe, 
Clamour, s. —* 
sr, Taabe, lorme, rige. 

Clamp, 5. Rlompe, Rlammer; Boile; 
Dob (af Mluure fl) Fegiiteen), m3 ©. a. 
inbjuge, fatunenfeir. — 

Clan, «. Stamme, Wt, Slægt; Forening, 
mn.) Komplot, 4; e. o. forene fia. 


Raab, Skrig, ¢.3 


ø 


Cla 


Olanoular, a. hemmelig, forborgen; hy, 
ad. en hemmelig Maade. 
Clandestine, a. hemmelig, lenlig; -ly, 
ad. lonligt. 
Clandestineness, s. Hemmelighed, nv. 
Clang, s. Klang; , %.3 0. m. Hinge, 
ffingre, lyde; v. a. fane til at Hinge, 
flane fammen, [Skralb, ¢. 
Olangor, s. Klang, n.; Baabengny, 
Clangorous, a. Hangfulb. i 
Clangous, a. Hingende, ſtingrende. 
Clanish, a. fom gjerne vil flutte fig til 
en Stamme el. et 7 
, & Klingen, Klirren, Raslen, 2.3 

se bringe til at Hinge; o. a. Hingre, 
raéle, 
Clanker, s. grov Uſandhed, plump Løgn, ss. 
Clanship, a. Stamutlentunh, t. ee 
Clap, v. a. og n. flace, Bante; klappe 
med Heenderne; beflappe; udføre hurtig ; 
gribe; bevæge fig hurtigt ; flappre; to - a 
trick, fpille et Pudé; to - in, ffyde ind, 
fafte ind; to - up, bringe i Stand i en 
Bart; indefpærre uden videre; to - up a 
bargain, flutte et Rieb; to - up together, 
indpakke. 
Clap, s. Klap, Smel, Smald, Knald, 
Skrald; Haandklap; Underneb, #3 ve⸗ 
neriſt Sygdom, 2. 
Clapdish, s. {. ‘clackdish. 
Clapnet, s. Lertenet, ¢. 
Clapper, s. Derhammer; Klokke⸗Knevel; 
MolleHapper; Cheaterflapper; Kanin⸗ 

aard, #. — le. 
Olapperclaw, v. a. ubdffialde, nedrive, 
Olaptrap, s. forberedt Theaterklap, n.; he 
made a - speech, holdt en forud 
indevet Tale, 
Clarenceux, clarencieux, s. anden 
Baabendrager i England, =. 
Clare-obscure, s. Lysdunfel, ¢.5 Lyd og 
Skygge, rigtig fordeelt i et Maleri, 
Claret, s. Claret, red Biin, x. 
— s. Klavecymbol (Slags Klas 
veer), n. 
Clarification, s. Klaring, Afflaring, 2. 
Clarifier, s. ‘Rlaretjedel, on. & 
Olarify, v. a. Hare, afflare, opklare. 
Clarion, s. Karine, Trompet, a. 
Olarionet, s. Klarinet, «. 
Claritude, clarity, s. Klarhed, n. 
Clarty, a. vaad, flibrig. 
Clary, s. Galvie (Urt), n. 
Clash, v. a. flace imod hinanden; 
paa; raéle; vere imod, mobdftreebe 5 
with one’s self, fige fig felo imod. 


fløde 


to - 


Clash, s. ſtoiende mmenfted, £.; 
Klirren, Raslen, n.; fig. Modfigelfe, 
Trætte, nm. 


Clasp, s. Heagte, Hage, »n. Spænde, ¢.; 








Cla 


Omfavnelſe, #.5 v. a. og n. hægte, befte 
ammen; holde faft; omfavne. 

Clasper, s. Dage, Krog; 
Viindruer; Slyngtraad, n. 

Class, s. Klasſe; Orden, 2.3 v. a. ind- 
dele i Klasſer, ordne. 

Classic, classical, a. Hasfiff; hørende 
til en Klasſe. i 

Classically, ad. klasſeviis; klasſiſt. 

Classification, s. Inddeling i Klasſer, n. 

Classify, v. a. inddele i Rlasfer, ordne, 

Clatter, v. a. Mapre, rasle; ſioie; Hirre; 
pluddre; fladdre; ¢. Rlappren, Raslen, 
Klirren; Pluddren, 2. 

Clatterer, s. Pluddrer, Sladdrer, n. 

Claudent, u. fluttende, indfluttende, 

Claudicant, a..haltende, hinkende. 

Claudicate, v. n. halte. 

Claudication, s. Halten, x. . 

Clause, s. Klauſul, Artitel i en Kon⸗ 
traft; Glutning; Sætning, 2. 

Claustral, a. flofterlig, 

Clausure, s. Indflutning ; Rloftertvang, n. 

Clavated, a. fnubret. 

———— a. vegetabilſtk (Potaſte, 
o. desl.). 

Clavicle, s. Kravebeen, Naglebeen, ¢. 

Claviger, s. Neglegiemmer ; Rolleberer, n. 

Claw, s. Klo; Krebſeklo; Rift af en Kio; 
Haand, n.; ©. a. Mee, kradſe; fenders 
rive; fmigre; - off, gfennemprygle; 
fennembegte, nedrive. 

Claw-back, s. lav Gmigrer, a. 

Clay, s. Leer, Dynd, £.; v. a. line, til⸗ 
bette meb Leer. 

Claycold, a. fold, livles. 

Clayes, s. pl. Riisajerde, ¢. 

Claygrouud, clayland, s. Leergrund, 
— 

Olayish, clayey, a. leret, leeragtig. 

Claymore, s. Slagfværd, rt. a 

Claypit, s. eergrav, n. 

Clean, a. reen, net, pen; færdig, raff, 
behændig; ad. reent, ganffe; aldeles; 
©. a. renfe, pudſe. 

Oleanly, a. reenlig, reen, pæn ; behændig. 

Oleanlily, ad. reenlig, net. 

Cleanliness, s. Reenlighed, Nethed, n. 

Cleanness, s. Reenhed, Nethed; uſtyl⸗ 
dighed, 1. 

Cleanse, v. a. renfe, giere reen; afvaſte. 

Cleanser, «. Renfer, n. ; Renfelfesmiddel, ¢. 

Cleansibie, a. fom fan renfes, fom fader 

g renfe. 

Clear, a. far, reen, lys; tydelig, munter ; 
fae ta ad. ganffe, aldeles; to get -, 
flippe for Noget, blive fri, 

Clear, o. a. flare, renfe; opmuntre, op 
Hare; flaffe af Beien, rømme; klarere (et 
Fartsi); indbringe Netto; Mare op; blive 


Ranke paa 


Cle 75 


munter; - the table, bælle af Bordet; 
- the room, rømme Værelfet; - the ac- 
counts, opgiore fit Regnffab, liqvidere; - 
off, afflibe, afpubdfe; - up, tydeliggjore; 
fare op. 

Olearage, s. Bortrydning, a. 
Clearance, s. Stibsflarering ; Toldfebdel,». 
Clearer, s. Gn, fom aa aver, reengjer, 
polerer. ſhed; Redelighed, . 
Clearness, s. Klarhed, Tybdelighed, Reen⸗ 
Clearsighted, a. ſtarpſynet. 
Clearspirited, a. rettcenfenbde, redelig, 
Olearstarch, v. a. ftive Tei el. Linned, 
Cleartitle, s. ube(tridelig Ret, ns. 
Cleat, s. Rlampe, a. 
Cleavage, s. Klovning. Spaltning, n. 
Cleave, v. a. og n. fleve, flette, ſpalte; 
revne; flæbe faft ved; holde Ae 
Cleaver, s. Breendeflever; Breendesre; 
Hatfetniv, n.; lesagtigt Fruentimmer, £.; 
wood-cleaver, Brenbdehugger, 2. 
Oleaving, «. tlobende; s. Spalte, x. 
Cledge, s. sverfte Lag Ballejord, ¢. 
Clee, s. Rov, n. 

Clef, s. Nogle (Clavis) i Muſik, n. 
Cleft, s. Gpalte, Sprakke, Revne, n.3 
- graft, v. a. indpode i en Spalte. 
Cleg, «. Heftebremd, n. 

Clem, v. a. brebe ved Gult; fulte ihiel. 
Clematis, s. Sfovflynger, a. ; 
Clemency, s. Milthed, Naade; Benlighed,r. 
Clement, «. mild, naabig, ventig, 
Clemently , ad. med Dlilbbed, naabigen, 


venligen, [tnytie ; vcegne et Gem. 
Olench, clinch, v. a. fammenbrage, 
Clenched, a. nyitet. 

Clepe, ce. a. falbe, nebne, 

Clergical, a. griſilig. 

Clergy, s. Geijiliqhed, nm. [Forret. 


Olergyable, a. fom tilfinaer Geiftigheden 
Clergyman, s. gvijilig Mand, a, 
Clerical, cleric, a. aeiftlig. 
Clerk, #. geijilig Mant, Klerk, Degn; 
Giriver, Getretars Mirfebetjent, n. 
Olerkale, s. Degnegifee, r. 
Clerklike, a. fom bet ſommer fig for en 
pee Wank, 
Olerkship, «s. avifilig Stand, n.; Degne- 
falb; Etriverembede, 1. (ning, m. 
Cleromancy, +. Spagbom efter Loblaſt⸗ 
Cleronomy, +. tifbeelt fob, Fæbrenearn. n. 
Clever, d. fHegtigy ſnildz flint; byagtig; 
obmodig, 1 [Snifbhed, m. 
Cleverness, 5: Dygtiqhed. Flinkhed; 
Clew, #. Nogle; Vevetraad, w.5 oe. a. 
veilede, anvife. 
Clew, s. (Soudtr.), Sljødbarm, n.; 0. a. 
opgive et Geil i Givtove. 
Clewline, clewgarnet, s. Givtov, Un» 
bergivtov, ¢. 


76 Cli 


Click, v. a. Himpre, Happres bante, pitte; 
bortfiffe; s. Derflinte, Klinipren, n. 
Clicker, 3. Butikſvend, Hanbdelsbetient, 
fom indbyder Folk til at tebe, x. 
Clicket, s. Dorflinfe, n. 
Olicketing, *. Nevené Barring, n. 
Client, s. Rlient; Gn, fom nyber en 
Andens Beſtytſelſe, nm. 
Cliental, +. aſhengig. 
Cliented, a. fom bar Klienter. 
Clientele, clientship, +. Klientel, ¢.3 
Retébialp, Merabijiand, x. 
Cll, s. fteil Klippe, Bates (i Muſik) 
Tlavis, Moogle, nm. 
Clify, a. brat. uieon, Nippefuld. 
Climacter, climacteric, s. klimateriſt, 
fritij? War, +. 
Climate, climature, +. Simmefegn, n.; 
Dimmeljireg, i, 
Climate, v. bo (i ct vist Klima). 
Climaterical, «. flimaterijf, bannende et 
Liddajimic, hvorefter en vid Forandring 
foreqaaer i veqemet. 
Climax, «. rbetoriff Figur, beftanende i 
Tanlens el, Untrytletd gratvife Stigen, a. 
Climb, wv. a. Myve, Mattre op, beftige. 
Climbable, a. jom man lan beftige. 
Climber, s. Rlavrer, Klyver, Beftiger; 
Stovplante; Sfovflynger, n. 
Clime (poetiff), s. Klima, 1. 
Clinch, v. a. olde faft med Næven, 
mMytte Næven; klinke, beie om, nitte, 
vegne (et Gem); faftgieres befræfte, 
i adfæfte, KLUS — 
Deh, s. tvetydigt » Ordfpil, x.; 
Toetydighed; Stnterttt n. i: ; 
Clinchbolt, s. Klinfebolt, 2. 
Olincher, s. Rrampe, a.; Anker i en 
Muur, 1.5 En, fom er fteert i Ordfpil og 
vittige, bidende Svar. 
Clincker-built, a. Hinlebygget. 
Clincker-work, s. Rlinfeby ning, n. 
Cling, v. a. Hynge fig faft til Noget; 
være af en vid Mening, holde faft ved 
famme}; hentæreé, 
Clingy, a. Uabende; fafibangente. 
Clinic, clinical, a. fengeliggende; Hiniſt. 
Clinic, ». fengeliqgende Patient; En, fom 
blew tebt poo Deddletet. 
Clinical convert, ». En, fom omvender 
fig paa Gogelengen, 
Clink, v nm. fingre, gienflinge; +. Slang, 
Rlircen; Rlinfe, n. 
Clinker, #. Alinke (Slagé ftartt brændt 
Muurſtern), a. Groenbt Rul, 2.5 pl. 
wangelanter, pl. 
Clinquant, «. glimrende, ſtinnende; ude 
malet med Wlitterfiadd; 2. Flitterguld, ¢. 
Clip, ©. a, Hipper, færre; beflippe, ber 
ftiere} omarme, indjlutte, omgive; afbide 


4 


Clo 


(Ord) ; bevæge fig hurtig; to - the — 
English, tale flet formebdelft Drukkenſtab. 
Clipper, s. Gn, fom beflipper ef, bes 
ftjærer; Myntklipper; Barbeer, x. 
Clipping, s. Affald ved Klipning; 

flippet el. afſtaaret Stykke, £. 

Clish-clash, v. a. give En Krafft. 

Cliver, s. Brandellover; Brændesre, 
Slagterøre, n. {ftub, 2. 

Cloak, s. Kappe, Raabe, n.; Slin, Paa⸗ 

Cloak, v. a. omgive, beffytte med en Kappe. 

Cloakbag, s. Varfæl, Reifefæl, n. 

Cloaktwitcher, s. Gadetyv, En, fom 
ftieler Rapper o. f.v., n. 

Clock, s. Perpendikkeluhr, Stueuhr, Taf- 

DE: é.3 what o'clock is it? hvad er 

Klokken? ... Sviffel (paa en Strampe), a. 5 
on. klukke. F 

Clockdial, clockface, s. Uhrſtive, x. 

Clockmaker, s. Urmager, n. 
Clockmaking, s. Ubrmagerfun{t, n. 
Clockseller, s. En, fom regulerer Uhre. 
Clockwork, s. Udrvert, Drivverf, ¢. 
Clod, s. Klump Gord; Telper, n.; 0. 2. 
Humpe fig fammen, Tobe fammen; over 
fafte med Sordflumper. 

Cloddy, a. flumpet, ſammenlobet; Hodfet, 
telperagtig. 

Clod-head, clod-pate, clod-poll, s. 
Klodrian, Dumrian, n. 
piodpated, a. tyfhovebdet, enfoldig, dum. 
Cloff, s. aaben Kloft i et Bjerg; to Pund 
i Rabat el. i AWfflag, ¢. 

Clog, s. Byrde, Hindring; Klods; Overffo, 
n.; Fangeiern, £.; v. a. befvære, bes 
tynge; hindre; lægge i Veien for ; løbe 
fammen. 

Clogged, a. forhindret. 

Clogginess, s. Hindring, Befver, n. 

Clogging, s. Dindring, n. 

Cloggy, a. til Hinder, befocrende, bes 
tyngende, 

Cloister, s. Kloſter, t.; Kloſtergaard, 
Kloſtergang, n.; ©. a. indeſlutte, inde⸗ 
fpærre i et Miofter. 

Cloisteral, a. fofterlig. 

Cloistered, a. boende i et Rlofter; 
flofteragtig, eenfom. 

Clotstress, s. Nonne, n. 

Clomb, impf. af climb. 

Clonic, a. frampagtig, ryftende, 

Cloom, v. a. tilftoppe, tiltline med Habs 
riae Ting. 

Close, a. Julfet; tæt; ſtiult, indefluttet; 
{never} mort; noie, agtpaagivende; ſpar⸗ 
fom; tilbagetrulfen, affondret. 

Close, v. a. lukke, tillukke; flutte; inde- 
flutte 5 lukke fig, Iceges; forene fig; fomme 
overeens; to - in, indeflutte; to - up, 
fammenteegge, forfegle; to - upon, ened 


af 


Clo 


om; to - with, forene fig med; fomme 
ifaft el. i Haandgemeng med, 
Closebodied, a. fluttende tæt til Legemet, 
Closefight, s. Haandgemeng, ¢. 
Closefisted, closehanded, 
tnap. ſſtiult, luffet. 
Closely, ad. noie, hemmelig, forftilt, 
Closeness, s. Tæthed, Tillutfethed, Hem⸗ 
melighed, Lilbageholdenhed; Rarrighed, x. 
Closer, s. Gn, fom ender el. afflutter 
Noget; Slutfteen, 2. 
Close-stool, s. Natffriin, t. 
Closet, s. lille Rammer, Kabinet, Af⸗ 
Tutte, ¢. [fore ind i et Kabinet. 
Closet, ov. a. inbdeflutte i et Rammer; 
Closetongued,.a. taus, varfom i fin Tale, 
Closetreasoner, s. Gtuefilofof, n. 
Closetsin, s. hemmelig Synd, n. 
Closewalk, s. pa n. 
Closh, #. Gtivbenethed hos Hefte, n. 
Closing, s. Ende, Glutning, 2. 
Closure, s. Sndflutning, Tillutning; 
Glutning, n.; Luffe, ¢. 
Clot, s. Klump; fammenfebet ef. fterfnet 
Masfe, n.; 0. a. Mumpe fig, lebe fammen. 
Clotbird, s. Blaafod, Fall, a. 
Clotbur, s. Sfreppe, Burre, mn. 
Cloth, s. vævet Toi; Klæde; Lærred, £.; 
Dug, n.; broad -, fiint Klæde, £.; 
brown -, ubleget Lærred, ¢. 
Clothbeam, s. Beverbom, s. 
Clothe, v. a. fade, ifore; paatleebe ; beklæde. 
Clothes, s. pl. Rieder; Kiedning, Dragt; 
— n.3 foul -, ſmudſigt Tei til 
aff, ¢. 


Clothes-brush, s. Klædeborſte, n. 
Clothes-press, s. Kladeſtab, 1. 
Clothier, s. Klædefabrifeur; Udfælger af 
Rieder, x. 
Clothing, s. Klædning, x. 
Clothshearer, s. Overfficrer, n. 
Clotter, ». ». Humpe fig, ſtorkne, løbe 
fammen. 
Clottings, s. pl. Humpet UD, n.. - 
Clotty, a. Humpet, fuld af Klumper; tung. 
Cloud, s. Gfy; mør! Piet; Hob, 2.3 
o. a. bedelfte med Sfyer, formerte, for⸗ 
dunkle; forfone med Aarer ef. Flammer. 
Cloud-berry, s. Multeber, ¢. 
Cloudily, ad. fuld af Skyer. 
Cloudiness, s. Tyffed i Luften, Sky⸗ 
fuldbed, Dunkelhed, n.; morkt Peirligt, t£. 
Oloudless, «. ftyfulb, morf, dunkel. 
Cloudy, a. ſtyfuld; mørt; plettet. 
Clough, s. Kloft; Klippe; Tilgift, n. 
Clout, s. Rud, Lap ; Karklud; Blee, n.5 
Svob; Slag, ¢.; Drefigen, n.; Gem, #5 
v. a. fliffe, lappe; fuffe; kluddre; bes 
deelfe med Klæde; beflane med Sern. 
Olouted, a. fiiffet, lappet; ſammenlobet. 


a. farrig, 


Cla 


11 
Clouterly, ad. Mubderagtigt; plumpt. 
Cloutshoon el. shoes, s. Sto, beſlaaede 
med Gom, nm. 
Clove, s. Nellite, Krydernellite, 9.5 Lag, 
Stal, £.; Regt af Oft ef. Smør, a. 
Clove-gillyflower, s. morkerod 
Havenellike, n. 
Cloven, a. klovet, ſpaltet. 
Clovenfoot, s. Høvet Fod, Kloo; Fans 
den, 2. [har flavede Fodder. 
Ciovenfooted, clovenhoofed, a. fom 
Clover, s. Kløver, n.; he lives in -, 
han lever i Overflod. 
Clovered, a. overgroet af Kløver, 
Clown, s. Bonde, Telper; Nar, Bajas, 
n.; 0. n. agere Bajas, 
Clownery, s. Grovhed, Raaked, n. 
Clewnish, a. plump, bonbdeagtig, tel- 
peragtig. . 
Clownishly, ad. plumpt,, grovt. 
Clownishness, s. telperagtigt, bondeag⸗ 
tigt Væfen, ¢.3 Grovhed, Plumphed, a. 
Cloy, v. a. mætte; overfplbe; propre; 


flor, 


ftoppe; fornogle en Kanon; fle; falfatre, 
Cloyless, a. jom iffe matter; fparfomt. 
Cloyment, «. Wettelie; Overiyloning, m. 


Club, s. Kolle, Prugel, Knippely Klever 
Ci Kaart), 1.5; jluttet Gelffob, 1.5 Fore 
ening, Klub, a.; Dengebibrag, Gammen- 
ſtud, ¢.5 ©. a. flage med en Hnippel ef. 
med en Relle; beiale fit Medlemsbibrag; 
ſtyde ſammen; bidrage tit. 

Clubbed, a. fvær, plump. 

Clubbish, a. plump, telperagtig. 
Olubbishly, ad. plumpt, grovt. 
Clubbist, s. Klubmedlem, ¢. 

Clubfisted, a. tytnevet. 

Clubfooted, a. fumpfodet. 

Clubheaded, a. tyfhovedet. 

Clubhouse, s. Klubhuus, ¢. 

Clublaw, s. Neeveret, 2. FRiub, ¢. 

Clubroom, s. Forfamlingéverelfe i en 

Cluck, v. n. fluffe fom en Hone. 

Clump, s. Klods, Klump; Slynge (af 
Træer 0. desl.), 2. 

Clumper, v. a. og ». banne til Klumper; 
gisre flumpet ; blive klumpet. 

Clumpered, a. klumpet, klodſet. 

Clumperjon, s. Telper, 2 

Clumps, s. grov Tolper, Dumrian, mn. 

Clumsily, ad. paa en plump el. Mobfet 
Maade. [Væfen, ¢. 

Clumsiness, s. Plumphed, n.; Hodfet 

Clumsy, a. Hodfet, ubeheendig, plump. 

Clunch, a. haardt Leer, £. ; Klods, Tolper, x. 

Clunchfisted, a. farrig. 

Glung , a. fammenbengende, indffrumpet, 
indterret; v. a. blive ter, indterce, fam- 
menffrumpe ; udteres. 

Oluster, s. Viindrueklaſe; Samling, Hob, 


78 Clu 


Klynge, n.; ©. a. og a. famle i Dynge; 
vore t Rlafer. 
Clustered, a. fammenflynget. 
Clastergrape, s. burgunbif? Drue; fille 
blaa Drue, n. 
Clustery, a. klaſeviis, voxende i Rafer. 
Clutch, v. a. gribe, faſtholde; knytte 
Haanden; s. Greb, Tag, ¢.5 pl. Kiser; 
Henvrer, pl. nm. 
Olutchfisted, a. farrig, gnieragtig. 
Clutter, s. farm, 2.3 Bulder, ¢.; 
ſtsie, giere Larm, bulbre. 
Cly, s. Lomme, n.; Penge, pl. 
Clyster, 3. Klyſteer; armebad, ¢.; 
Apothefer, n. 
Clysterize, o. a. fette et Klyſteer. 
Clysterpipe, s. Ryfteer{preite, n. 
Coacervate, v. a. ſammenhobe, famle i 
Donge. [mendyngning, n. 
Coacervation, s. Gammenhobning, Gams 
Coach, s. Karet, n.; v. n. Here, være Kudſt. 
Coachbox, s.Raretbuf, n.; Karetfæde, ¢. 
Coachfare, s. Kiorelon, x. 
Coachhire, s. Boguleie, n. 
Coachhouse, s. Bognftuur, ¢. 
Coachmaker, s. Saretmager, ». 
Coachman, s. Rudff, a. 
Coachmanship, s. Risretunft, n. 
Coachtop, s. Rarethimmel, n. 
Coact, v. n. virfe i Forening, handle i 
Fellesſtab. 
Coaction, s. Tvang, n. 
Coactive, «. tvingende; famvirtende. 
Coadjument, s. Medbjælp, Biſtand, n. 
Coadjutant, a. medvirfende, medhiælpende. 
Coadjutor, s. Medbhiclver; Roabjutor, n. 
Coadjutrix, s. Medbiclperinde, n. 
Coadjuvancy, s. Biftand, Medbielp, n. 
Coadjuvate, a. fammenvoret. 
OCoadunition, s. Samling tif een Masfe, n. 
Coagment, v. a. famle (Materialier); 
fammenhobe. Ting, n. 
Coagmentation, s. Gammenbyngen,Gam- 
Coagulablo, a. fom fan løbe fammen el. 
—2* ſſammen; blive tyk. 
Coagulate, 9. a. og n. ſtorkne; lobe 
Coagulation, s. Sterfning, Sammen» 
Toben, #. 
Coagulative, a. fom facer til at ftertne. 
Coagulator, s. Middel til at ſtorkne el. 
Yebe fammen, &. 
— s. Lobe, ſtorknet Masſe, x. 
Coak, s. Lap, 2.5 Hul til en Tridfe, r. 
Toaking, s. Gammenfeining efter Leng- 
en, n. 
Coal, s. Rul, 23 v. a. og n. brænde til 
Kul; mearfe med Rul; Blive til Rul; 
forfulle. 
Coalbox, s. Kulkasſe, n. 
Coalery, s. Kulgrube; Kulhandel, a. 


v. n. 


Cob 


Ooalosoo, v. a. groe ſammen, ſammen⸗ 
vore, fammenfmelte. 

Coalescence, s. Sammenflod, Sam⸗ 
menſmeltning; noie Forening, n. 
Coalfish, s. Rulmule, Kollemoder (Fiſt), n. 
Coalheaver, s. Kulbrager, x. 

Coalhole, coalhouse, s. Sulgiemme; 
Kulbuug, £. 


| Coalition, s. Forening, n.; Forbund, ¢. 


Coalize, v. n. forene fig. 
Coalmerchant, s. Rulhanbler, n. 
Coalmeter, s. Rulmaaler, n. 

Coalmine, s. Rulmine, n. 

Coalminer, s. Rulgraver, n. 

Coalmouse, s. Musvit, Graameife, ». 

Coalpile, s. Rulgrube, nm. 

Coalstone, s. haardt Steentul, ¢. 

Coalwork, s. Rulverf, Steenfuléveerf, ¢. 

Coaly, a. fulboldig, indeholdende Rul. 

Coamings, s. pl. Lugfarme, pi. 

Coaptation, s. Gammenpaéfen, a. 

Coarct, coarctate, v. a. gisre fever, 
indfnibe. [ning, nm. 

Coarctation, s. Indknibning, Indffrænts 

Coarse, a. fimpel. grov, plump, raa. 

Coarsely, ad. grovt, plumpt. 

Coarseness, s. Raahed, Plumpheb, 
Grovbed, n. 

Coast, s. Ryft, Strandfant; Egn, mn. ; 
— ſeile langs med Kyſten; ſeile nær 
ind til. 

Coaster, s. Gn, fom holder fig ner til 
Koſten: Kyftfarer; Kyſtbeboer, x. 

Coat, s. Siole, Frakke; Embedsdragt; 
PVetledning; Hud af et Dyr; Pers, 

amé, n.; elt i Baaben, £.; to turn -, 
fable om, vende Raaben; great-, Overs 

tiole, n.; - of mail, Paqntferf€jorte, n. 

Coat, v. a. Heede, beflede; overtrakke. 

Coat-card el. court-card, s. Herreblab, ¢. 

Coated, a. bedeffet, beflædt. 

Coating, s. Bedæfning, «.; Overtret, r. 

Coax, v. a. Dg totfe for; fledffe. 

Coaxation, s. Gmigren, Sledffen, x. 

Coaxer, s. Gmigrer, Gledfter, n. 

Cob, s. Hoved, 2.; Spids; Kugle; Rar, 
Knarl; Hingft; Kleppert; Strandmaage ; 
Evderfop, n. 

Cobalt, «. Mobolt (Klags Metal), t. 

Cebaltic, a. fobottagtia, herenbe nf Robolt. 

Cobble, v. a. fliffe Slo; fuſte. 

Cobbler, «. Gloflifter; Huffer, x. 

Cobby, a. flarf, raf. 

Cobcal, «. Slags Ganbal; Toffel, nw. 

Cobcoals, pl. fore Steentul. 

Cobing, +. Straf blandt Matrofer inde 
burbed, mm. Baglmal, rt. 

Cobiron, s=. Ildbul. .. 

Cobishop, — abjunaeret Biffop, m 

Ooble, «. Slogé Fiflerbaad, om. 











Cob 


OCobloaf, s. Fladbrod, ¢.5 tynd Rage, n. 
Cobnut, s. flor Nød, x. 
Coboose, s. Rabys, n.3 Stibstjeffen, rt. 
Cobstone, s. Rullefteen, x. 
Cobswan, «. ftor Svane, Han⸗Svane, n. 
Cobweb, s. Spindelvæv, vr. 
Cocciferous, a. fom bærer Ver. 
Cochineal, s. Godjenifle, Gfarlagens- 
farve, n. [formig, ffruedannet, 
Cochleary, cochleated, a. fneglehuus- 
Cock, s. Hane; Beirhane; Hane paa en 
lint el. i en Conde; Hoſiak; lille Baad; 
ifer paa en Golffive; Formand, Ord- 
fører; overmodig Anfører, n.; Hanegal, 
t.; - on the hoop, hoverende, paa den 
høie Heft; - sparrow, Hanfpury, n. 
ock, v. a. fætte op i Veiret; fætte 
Hatten paa Snur; træffe Hanen op paa 
et Bever; fætte Ho i Stal; kneiſe med 
Nakken; være ftolt; afrette Kamphaner; 
to - the nose, fætte Næfen Heit; to - 
the ears, fpidfe ren; to - the match, 
holde Lunten til Fenghullet. 
Cockade, s. Rofarde, n. 
Cockahoop, s. Perfon, der froer fig fom 
en Dane, n. 
Cockall, s. Berneleeg med Been, n. 
Cockatoo, s. Rafarue, x. 
Cockatrice, s. Bafiliff, #. 
Cockboat, s. lille SGfibsbaab, Jolle, x. 
Oockchafer, s. Ofdenborre, n. 
Oockcrowing, s. Hanegal, Daggry, ¢. 
Cocked, a. opfmeget, opfat. 
Cocker, wv. a. tele for, forfeele, gjøre 
meget af; opbrage flet. [fegtning, n. 
Cocker, s. Afretter af Haner til Hanes 
Cockerel, cockrel, s. ponent. n. 
Cocket, s. Toldfeddel, Pasfeerfeddel, m. ; 
a. raft; fpodff, nægviis; fiantet. 
Cocketbread, cockbread, s. fiint Hve- 
debred, ¢. fegining, n. 
Cockfight, cockfighting, ss. Hane⸗ 
Oockhorse, a. tilbeft, hoverende. 
Cockish, a. tofet, forlibt; bolerſt. 
Cockle, s. Klinte; Musling, a.; hot- 
cockles, Haanddafker, pl. 
Cockle, v. a. og n. rynte, kruſe; dreie 
ftrueformigt; flaae Ronfer; trufe fi. 
Cockled, a. forfynet med Glal; jnegle- 
formig. [felger, x. 
Cockler, s. Muslingfiſter, Muslingud- 
Cocklestairs, s. Bindeltrapype, n. 
Cockloft, s. Hanebjelfeloft, everfle Loft 
næft ved Taget, ¢. 
Cockmaster, +. faneafretter; Hane- 
mefter, fom holder Ramphaner, nm. 
Cockmatch, s. Veddemaal ved Hanefegts 
ning, ¢. 
—— s. Hjiemfodning, fom aldrig har 
været uden 


for London, 9.3; Bymennejte, t.- 


Coe 


79 
Oockpimp, s. Boler, n. 
Cockpit, s. Sampplads for Hanefegt⸗ 
ning, n.3 Lukaf paa Banjerne, n. 
Cockrel, s. ung Hane, n. 
Cockroach, s. Kakerlak, n. 
Cock’scomb, s. Hanefam; Laps, Sprades 
basfe, n. 
Cockshut, s. Gtumring, n.; Tusmorfe, ¢. 
Cockspur, s. Hanefpore; Hvidtorn, n. 
Cocksure, a. aldeles vié el. fitter. 
Cockswain, s. Kvarteermeſter ombord i 
et Sfib, n. 
Coco, cocoa, coca, s. Rafantre, 1. 
Cocoa, s. Koloepalme, m. 
Cocoa-nut, +. Koloened, nm. 
Cocoanut-tree, +, Kofodpalme, m. 
Cocoon, «. Soton, intipunten Barer, a. 
Coctile, a. bagt, brentt. 
Coction, s. Koqning; Forbsielle, a. 


Cod, ==. Robliau; MFrtebalg; Hobebpube, 
n.' dried -, Klipfiſt, n.3 - of a bay, 
det Andre af en Havhugt; o. a. indjlutte 
i et Hylſter. 


Code, «. Lovbeg; Sober, m. 

Codger, ». Rortig; Dengepuger, n 
Codglove, «. Balgvante, n. 

Codicil, «. Tillæg rif et Tejtament, ¢ 
Codille, ». Roville, x. 

Codiniac, «. Marmelabe af Dvaber, a. 
Codle, +. a. foge langſomt, ſmaaloge; 
bolte parm; Fale for. 

Codling, =. titlig mobent QEble, 1,4 Tile 
SKabliau, na. 

Codpiece, «. Bureflap, 1. 

Cods, s. Tefiitfel, x. [ning. ». 
Coeficacy, coefficiency, *. Mebvirt- 
Coefficient, «. mebvirtendr; s. Toeffi- 
Ctent, n. 

Coemtion, s. Optjøb, ¢. [Diang. 
Coequal, a. lige i Magt, Vardighed ef. 
Coequality, s. Lighed, 2. 

Coerce, e. a. indffrænfe; tvinge, tæmme. 
Coercible, a. fom fan indffrentes, fom 
fan tvinges. 

Coercion, s. Tvang, Yndffrentning, n. 
Coercive, a. — indffrænfende. 
Coessential, a. lig { Væfen. 
Coessentiality, s. Lighed i Beefen, 
Censartethed, mn. ! 

Coetanean, s. Samtidig, s. 
Coetaneous, a. famtidig. 

Coeternal, a. lige evig. 

Coeternity, 2. famme Evighed, xn. 
Coeval, a. af famme Alder, famtidig; s. 
Seonaldrende, Samtidig, n. 

Ovexist, v.n. være til paa en og famme Tid. 
Coexistent, a. fom lever paa famme 
Tid fom en Anden. 

Oooxtend, o. a. give eens Varighed el. 
mebdvele famme Ubdfircefning. 


80 Coe 


Ooextension, s. lige Ubdfiretning, lige 
Varighed, n. 
Coffee, s. Kaffe, n. 
Coffeeberry, s. Saffebenne, n. 
Coffeehouse, s. Raffebuus, ¢. 
Coffeeman, s. Raffeltianfer, ». 
Coffeemill, s. Kaffekvcern, n. 
Coffeepot, s. Raffefande, n. 
Coffeeshop, s. Raffehuus, 2.5 Kaffe⸗ 
handlers Butif, n. 
Coffer, s. Kuffert, Kifte; Pengelasie, n. ; 
v. a. giemme i en Kasſe. 
Cofferdam, s. Afdemning, n. 
Oofferer, s. Slatteforvarer, Gtatmefter, n. 
Coffin, s. Liigtifte, n.; Sræmmerhuug, ¢. ; 
RKagedeig til Pofteier, m.; 0. a. nedlægge 
i en £tigtifte, 
Cog, s. lille Baad, Fole; Hiultand; Op⸗ 
pigtelfe, Uſandhed, =. v. a. forfyne med 
Taffer; fmigre; bedrage; lyve; to - upon, 
paa{naffe; to - a die, forfalfte en Ter⸗ 
ning. [tydende Kraft, n. 
Cogency, s. Bold, Magt, Styrke ; overs 
Cogenial, a. beflægtet. [bevifende. 
Cogent, a. tvingende; overtydende, overs 
Cogger, s. Sledffer; Bedrager; Løgner, n. 
Coggery, s. Bedrageri, £.; Underfun- 
bighed. n. 
Cogging, a. fledf; s. Bedrageri, ¢. 
Cogglestone, s. Rullefteen, mn. 
Cogitable, a. teentelig. 
Cogitate, v. a. tenfes overveie. 
Cogitation, s. Tænfning; Mverveielfe, 
n.; Overleg, £. ſdybſindig. 
Cogitative, a. tcanfende, overveiende; 
Cognate, a. beflegtet. 
Oognation, s. Slegtftab, ¢. 
Cognisance, s. ſtiendelſe; Rundffab, Er⸗ 
faring; Randfagning af Retten, n. 
Cognisee, s. Klager, fom tiltiendes Ret 
til en omtviftet Jord, ». 
Cognisor, s. ben Sndfteonte, fom ind- 
rommer Klagerens Ret til den ointviftede 
Sorveiendom, a. 
Cognition, s. Runbdffab, erholdt ved Er⸗ 
faring, Erfjendelfe, nm. 
Cognitive, a. erfjendende. 
Cognominal, a. fom bærer famme Navn; 
henhorende til et Tilnavn. 
Cognomination, s. Tilnavn; Binavn, ¢. 
Cognoscence, s. Erijendeffe, Rundfeab, n. 
Gognescible, a. tendelig; fom fan er» 
ended. 
Cognoscitive, a. erffendende; - faculty, 
Erfjendelfesevne, 2. 
Cognovit, s. den Qndftevntes ſtriftlige 
GErfienvelfe af Klagerens Ret, a. 
Cohabit, v. n. leve fammen fom Xgte⸗ 
folt; boe fammen. 
Oohabitant, s. Medbeboer, 4. 


Col 


Ooehabitation, s. Samliv, ¢.; Beboelſe 
fammen, 2. 

Cohelr, s. Mebdarving, n. 

Coheiress, s. qvindelig Medarving, n. 

Cohere, v. a. hænge ved hinanden; fomme 
overeens; fade Band fammen. 

Coherence, coherency, s. Sammen⸗ 
beng, Forbinvelfe, ». 

Coherent, cohesive, a. fammenben- 
gende ; overeendsftemmende. 

Cohesible, a. fom fan hænge fammen. 

Cohesion, s. legemligt Gammenbeng, ¢. 

Cohesiveness, s. Bindefraft, ».; Gam- 
menhold, ¢. 

Cohibit, v. a. hindre, afholde. 

Cohobate, v. a. deftillere flere Gange. 

Cohobation, s. gientagen Deſtillering, n. 

Cohort, s. Glare, Cohorte (600 Mand 
hos Romerne), 2. 

Cohortation, s. Opmuntring, n. 

Coif, s. Hovedtei, Hovedfeet, ¢.3 Heette; 
Kappe; juridiſt Doftorhue, n.; a brother 
to the -, en juridiſt Kollega, n. 

Coifed, a. iført en Hue ef. Kappe. 

Ooiffare, s. Hovedpynt, Hovedbedetning, ss. 

Coigne, s. Hjørne, 1.; Krog; Kile, x. 

Coigne, coigny, v. n. leve af at uds 
pine Holt. 

Coil, s. Stei, Larm, n.; Toug, rullet op 
i Bugter, £.; v. a. fammenruflle; ville op 
t Sugter. 

Coin, s. Krog, n.; Hjørne, £.; Kile, n.; 
Myntftempel, £.; Penge, Mont, n.; v. a. 
monte, præge; opbdigte, opfpinde. 

Coinage, s. Myntning ; Mynt, n. ; Præg, ¢. 

Coincide, v. a. træffe fammen; ftemme 
overeens. [eendéftemmelfe, ss. 

Coincidence, s. Gammentref, 2.; Overs 

Coincident, «a. fammenftodende, overs 
eenéftemmende. 

Coincidation, s. Samftemning af flere 
Riendetegn ; overeensftemmende Mærfe, ¢. 

Coiner, s. Myntner, Myntmefter; Ops 
digter, x. 

Coinquinate, v. a. plette, befmitte. 

Coistril, s. Fall, fom fattes Mod; Sturt, nm. 

Coit, s. Skive til at fafte med, 2.3 v. n. 
tole laſte. ti 9 

Coltion, s. tiodelig Omgang, Parring, x. 

Cojoin, v. a. forene fig ane en ander, 

Cojuror, s. Medfvcrger; En, fom edelig 
betreefter anden Mands Paalidelighed, n. 

Coke, s. affoovlet Steenful, 2. 

Coker, s. Daglenner, Arbeidstarl, nm. 

Cokers, s. pl. Fiſterſtovler, pl. a. 

Cokes, pl. affvovlet Steentful, t.5 Nar, 2. 

Colander, s. Derflag, Filtreorklæde, £. 

Colation, s. Affining, Filtrering, ». 

Colature, s. Affining, ». 

Oolbertine,{s. Slags Kniplinger, n. 





Col. 


Cold, s. Kulde; Forfjelelfe, n.3 a. told; 
tuldftier; ligegyldig, uden Foleiſe; rolig; 
— i catch -, to ger 7 to 
grow -, forfele fig; I am -, i er, 
Coldish, a. lidt fol. es 

Coldly, ad. paa en fold, — anes 
Coldness, s. ſtulde, aa eb; n. 
Coldshort, s. ftor, aftelet Tifftand, n. 
Cole, s. Raal, n.; rede Penge, pi. 
Coleopteral, s. vingedætfet Ynlett, t. 

Cole-seed, s. Staalfre, ¢. 

Cole-wort, s. Gronkaal, n. 

Colibert, s. Frigiven, n. 

Colic, s. Mavefmerte, Rolif, n. 

Coll, v. a. falde om Halſen; omfavne, 

Collapse, s. Sndfalden, Sndfvinden, 2.3 
v. n. falde fammen, foinde He 

Oollapsion, s. Gammenfalen, Inde 
foinding, n. 

Collar, s. Haldbaand, Halsſmykle, £.; 
Slip, Halétrave; Ordenskjcede; Rullepelfe, 
m.; to slip the -, fmutte bort, gien- 
erbolde fin Frihed. 

Ollar, wv. a. tage fat i Kraven; lægge 

Halsbaand paa; rulle fammen (Kjod). 

Collarage, s. Afgift af Arbeidéhefte, n. 

Collarbone, s. Kravebeen, ¢. 

Collarday, s. Ordenédag for Ridderne; 
Henrettelfesdag, n. 

Collared, a. Feſonet med Halsbaand. 
Collar of brawn, s. Sylte, n. 
Collate, v. a. fammentigne en Ting med 
en anden; fonferere; udnævne (til et 
geiftligt Embede), 

Collateral, «a. jevnſides; ligelobende; 

—7 s. pl. Sideflegininge, n. 
ollation, s. Sammenligning; Forlening 
Bortgivning af et geiftligt Embede, n.; 
Mellemmaaltio, £. i [menffub, 

Collatitious, a. fom indfamles ved Sams 

Collative, a. forenet. 

Collator, s. En, fom fonfererer, forlener 
el. bortgiver; Raldsherre, n. 

Collaud, v. a. rofe i Forening, 

Colleague, s. Embedsbroder, Kollega, n. 

Colleague, v. a. forbinde fig med, giore 
Selftab med. 

Colleagueship, s. Felleéffab, ¢. 

Collect, s. Sollett (Deel af Gudstie⸗ 
neften), ¢. 

Collect, v. a. ſamle; flutte; famle fig; 
to - one’s self, famle fine Tanker, fatte fig. 
Collectaneous, a. famlet, fammenbraget. 
Collected, a. fattet. 7 
Collectedly, ad, under Ct. 
Collectedness, s. Fatning, Ginbeté 
— n. 

Collectible, a. fom fan ſamles ef. uddrages. 
Collection, s. Sndfamling; Slutning, n. 
Collectitious, a. famfet, 


Engelft-Danft Ordbog. 


Col . 81 


Collective, a. famlet, fammenfattet. 
Collectively, ad. ſamlet; fluttende. 
Collectiveness, s. Samling, Mængde, n. 
Collector, s. Samler; €n, fom indlamfer 
Kollett ef, Slat; Stratentover, vn. 
Collectorship, s. Samlerpoſt, n.5 Mole 
lefturembebe, 1; 

Collegatary, s. ‘Webarving., x. 

College, +. Kollegium, Folultet, ¢. 
Colleger, #. Meblem af et Rollegium, 1. 
Collegial, o. lollegialſt, horende til et 
Kollegtum. [pod ct Kollegium, mn. 
Collegian, s. Student, fom har Pladé 
Collegiate, a. inbeholbenbe et Hollegitm, 
follegial; #. Medlem af et Molleaium, &, 5 
- church, Mollegialfixte, Gtiftétirfe, n. 
Oollegue, s. Sollega, Merbielper, n. 
Collery, «. Rulgrube, mj Fund, 2. 
Collet, s. Mapjel, hvorl Ningen paaen 
Given indjmtted; rave, wm. 

Collide, v. a. follibere, fledbe fammen. 
Collied, a. fort, fværtet med Sod; barlinerf, 


Collier, «. Steentuléqraver, Steentulde 
hanbler, a. Steentuljtib, &. 

Colliery, s. Aulgrube z Muthandel, vn. 
Oolliflower, s, Blomfaal, n. 

Colligate, v. a. ſammenbinde, forene. 
Colligation, ». Gammenbinding, Fores 
ning, m. [t.; line of -, Synelinie, a. 


Collimation, collineation, 5. Sigte, 
Colliquable, «. fmeltefig, oplofelia. 
Colliquament, s. jammenjmeltet Gub- 
ftants, n. i 
Colliquant, a. {meltende, oplyfende. 
Oolliquate, v. a. {melte, giere flydende ; 
o. n. blive flydende. 
Colliquation, s. Smeltning, Opløsning, n. 
Colliquative, a. {meltende, oploſende. 
Colliquefaction, s. Gammen{meltning ; 
Opleéning, x. 
Collision, s. Sammenftødning, Rollifion, a. 
Collocate, v, a. ftille, ordne; a. ftillet, 
ordnet. i . 
Collocation, s. Stilen, Ordnen, x. 
Collogue, v. a. give føde Ord, fnatte 
efter Munden, fmigre. 
Collop, s. tynd Sfive Rod, n.; Barn, ¢. 
Colloquial, a. hørende til Omgangsfproget. 
Colloquially, ad. paa famme Maade fom 
t Samtale. 
Colloquist, s. Deeltager i en Samtale, n. 
Colloquy, s. Samtale, n. 
Collow, s. Sod, n.; RKonreg, £. 
Colluctancy, s. Mobdftriden, ftridig Ka⸗ 
ratteer, n. 
Colluctation, s. Mobdftand, — — n. 
Collude, v. n. fpille under Dæffe med 
En, have hemmelig Forftaaelfe med En, 
Collusion, s. cae Forftacelfe, n. 
Collusive, a. jvigagtig, bedragelig, 
6 


82 Col 


Collusory, a. hemmelig aftalt, ſvigagtigt. 

Colly, 8. Stulfod, n.% — t.3 ate 
tilfmubdfe med God, focerte. 

Collyrium, s. Mienfalve, an. 

Colmar, s. Slags Pere, n. 

Colon, s. Rolon, t.; den ftore Tarm, a. 
Colonel, s. Cberft, n. [dighed, n. 
Colonelcy, colonelship, s. Oberſis Ser- 
Colonial, a. fom vedfommer en Koloni; 
- produce, Kolonialvare, n. 

Colonist, s. Nybygger, Rolonift, n. 
Colonization, s. Kolonijering, s. 

Colonize, v. a. anlægge Rofonier. 
Colonnade, s. Rolonnade, Seilegang, n. 
Colony, s. Koloni, n.; Plantefted, ¢. 

Colophon, s. Udgang (n.) ef. Slutnings- 
ord (£.) i en Bog 
Colophonile; s. 
Colophdny, s. Kolophonium, Harpix, ¢. 

Coloquintida, s. Rolofvint, n. 

Colorate, a. farvet. 

Coloration, s. Farvning; Farve, x. 
Colorature, s. Saforatur (i Mufif), n. 
Colorific, a. farvende. [ftatue, 1. 
Coloss, colossus, s. Solos; Sstempe- 

Colossal, colossean, a. fofosfalft; af 
Kempeſtorrelſe. 

Colour, s. Farve; Kolorit; Karakteer; 
Beſtaffenhed; Befmyllelfe, 2.3 Paaſtud, 
t.3 «8, pl. Fane, n.; Flag, Skildi, ¢.; he 
is in -s, han gaaer i farvede Reeder; 
he fears no -s, han cendfer ingen 
Fiende, 

Colour, v. a. farve, kolorere; beſmykke; 
©. a. redme, 

Colonrable, a. ſandſynlig, rimelig; ty- 
belig; berende Stin af Noget, 

Colourably, ad. paa en fandfynlig Maade, 
Coloured, ad. farvet, toforeret. 

Colourer, s. En, fom folorerer el. fætter 
Farve paa Noget. 

Colouring, s. Farvning, Bejmylfelfe, n. 

Colourist, s. Maler, fom forftaaer godt 
at anvende Farver; Koloriſt, n. 

Colourless, a. farveles, giennemfigtig. 


bruun Granat, n. 


Colourman, s. Farvehandler; Farve⸗ 
mefter, n. 

Colp, s. Slag; Bib, ¢. 

Colstaff, s. B eveftang, Drageftang, n. 


Colt, «. Hingft, ung Heft, Plag; Laps, 
n.} "oon. foringe fyftig ‘omtring holde 
for Nar, narre. 

Colter, s. Plovjern, Langiern, ¢. 
Coltish, a. overgiven; fuld af Nylker; fad. 
Coltishly , ad. paa en kaad, overgiven 


aade. 
Colt’s-foot, s. Heftehov, Hovurt, x. 
Colt-staff, s. Ae 
Colt’s-tooth, s. Feltand, a.; Lyft til at 
giere Rarrefireger, n. 


. Cem 

Colubrine, a. flangeagtig; lumſt. fart. 

Columbary, s. Dueflag, Duehuus, ¢. 

Columbian, a. amerifanff. 

Columbine, a. duefarvet; fpillende mellem 
red og blaa; s. Akkeleie (Plante), x. 
Column, s. Stotte, Geile, Pille; Spalte; 
Herafoeling, n. 

Oolumnar, a. dannet fom en Goile. 
Colures, s. pi. Rolurer; retvintlede Gjens 
nem(nitélinier over Wqvator og giennem 
Polerne, x. 

Coma, s. Govefyge, s.; Frould, ¢.3 haar⸗ 
formig Taage (om Kometer), n. 

Comart, s. Rontraft, n. 

Comate, s. Rammerat, Rollega, n. 

Comatose, a. fovefog. 

Comb, s. Kam; Strighe; Fordybning, 
Dal; Wilage, Borfage, n.; Slags Maal, 
t.3 v. a. femme, ftrigle, farte, begle. 
Combat, s. Strid, Ramp, n.; v. a. 
fempe, fegte, ſtride; betempe, ftride imod 
Combatant, s. Kemper; Modftrider, x. 

Combate, v. a. tempe, ftride, fegte. 

Comb-case, s. Ramfutteral, ¢. 

Comber, s. Remmer, Ultemmer, 2. 

Combinable, a. forenelig med. 

Combinate, a. trolovet, forlovet. _ 

Combination, s. Forening, Forbindelje, 
Kombination, x. 

Combine, v. a. forene, forbinde; fame 
menligne; beregne; forbinde fig Semmes 
igen. 

Combing, s. Haaropfats, m. 

Combing-cloth, s. Pudbderffole, n. 

Combless, a. uden Ram. 

Comburgess, s. Medborger, n. 

Combust, v. a. forbrænde; a. forbrændt. 

Combustibility, s. Forbrenbdelighed, n. 

Combustible, a. forbrenbdelig, brændbar. 

Combustibleness, combustibility, s. 
Breendharhed, Forbrænde ighed, nm. 

Combustion, s. Brand, Forbrenbding, 
n.; Oprør, ¢. 

Come, v. n. fomme; anfomme; blive til; 
idrøre fra; lykles; to - near, nærme 

g; - to light, aabenbare fig, fomme for 
pſet; - to one’s self, befinte fig; - 
about, vende fig, vende om, tildrage fig; 

- after, følge efter; - away, begive åg 
bort; - by, fomme forbé el. til, opnaae ; 
- down, flige ned; - forward, fomme 
frem; - in, fomme ind; tomme op, bes 
ynde; blive valgt; - in to, fomme til 
Piety indviflige; - of, nedftamme fra; 
- off, afvige, tomme bort fra, flippe fra; 
- on, lomme frem, ftunde til; falde paa; 
Iytkes; - over, gane over paa et andet 
port - out, fomme ud, blive bes 

endt; - short, fomme tilfort; - short 
off,’ være ringere i, feile; - up, komme 











Com 


op}; - up to, nærme fig tif; - upon, 
overrumple; tage fat paa. { ftriver, n. 
Comedian, s. Slueſpiller; Romedie- 
Comedy, s. Komedie, n.; Lyftfpil, ¢. 
Comelily, ad. paa en pasfelig, fommelig 
el. teffelig Maade, 
Comeliness, s. Gommelighed, Tæller 
lighed. Ynte, Stjonhed, Velanſtændighed, n. 
Comely, a. fmuf, net, tælfelig, yndig, 
bebagelig. 
Come-off, s. Udflugt, a.; Paaffud, £. 
Comer, s. En, fom fommer; Kommende, n. 
Commessation, s. Gicftebubd, ¢. 
Comestible, a. {pifelig; s. Spifevare, 
Biret, n. 
Comet, s. Komet, n. 
Cometarium, s. Fremſtilling af en Ro- 
metbane. [meterne, 
Cometary, cometic, a. angaaende Ro- 
Cometography, s. Rometbeffrivelfe, 2. 
Comfit, comfitare, s. Ronfect, a.; Suk⸗ 
ferfyltetoi, ¢. 
Confit, o a. nedfylte med Sulker. 
Comfort, s. Biftand; Troſt, n.; Bel- 
være, t.; Beqvemmelighed, n.; v. a. 
trøfte, fiprte, vedergvæge. 
Comfortable, a. hyggelig, begvem, bes 
hagelig; treftelig. 
Comfortableness, s. Hyggelighed, Des 
qvemmelighed, n. 
Comfortably, ad. paa en hyggelig, bee 
qvem el. behagelig Maade. 
Comforter, s. Trofter, n. [ubequem. 
Comfortiess, a. troſteslos; uhyggelig, 
Comfrey, comfry, s. RQulfulferrod, x. 
Comic, comical, a. komiſt, løierlig, 
morfom. {fom Maade. 
Comically, ad. paa en loierlig ef. more 
Comicalness, s. lomiſt Beſtafſenhed, 2.5 
bet Komiſte. 
Coming, a. fommendes forefommende; 
fetfindig, letferbig; s. Komme, t.; Ane 
Gomi; oes btomft, n.; Indteegter, pl 
oming-in, s. Indkomſt, n.; Indtægter, pi. 
Comitial, a. vedfommende omiteer, ” 
Comity, s. Hoflighed, god Levemaade, n. 
Comma, s. Romma, ¢. 
Command, v. a. befale, byde; fominan- 
dere; beberffe; s. Befaling; Gommando; 
Magt; Overfigt, n.; I am at your -, 
jeg er til Deres Tjeneſte. 
Commandant, s. Kommandant, n. - 
Commandatery, a. bydende, befalende. 
Commander, s. Sefalingsmand, Anfører, n. 
Commandery, s. Orbdenspreebende, ¢. 
Commanding, a. bydende; anfeelig, værdig. 
Commandment, s. Befaling, ».; Bud, 
t.; the ten -s, be ti Bud. 
Commandress, s. Rommandantinde, Ans 
forerinde, nm. 


Com 83 


Commandry, s. Ordenéridders Gods, ¢. 
Commark, s. Grenbdfe, n. 
Commaterial, a. fom er af famme Materie. 
Commateriality, s. Lighed i Materie, n. 
Commemorable, a. mærfværbdig, mindes 
værdig. 

Commemorate, v. a. feftligholde til Er⸗ 
indring; bringe i Erindring; fortælle, 
melbe om. ſtommelſe; Mindefeft, x. 

Commemoration, s. Grinbring, Jhu⸗ 

Commemorative, a. til Erindring om 
el. Ihukommelſe af. 

Commence, ov. a. begynde; optræde fom. 
Commencement, s. Begynvelfe; Pros 
motion, n. [fale; s. Anbefaling, n. 

Commend, v. a. love, prife, rofe, anbe- 

Commendable, a. roesyerbdig; anbe- 
falelfedverbig. [værtigen. 

Commendably, ad. roegværdigen, priié- 

Commendam, s. et geiftligt Embedes 
Benvrelſe indtil det bliver befat, 2. 

Commendation, s. Roes, Lov, Anbefaling,n. 

Commendatory, a. rofende, anbefalende ; 
s. En, hvem en midlertidig Beftyrelfe af 
et geifiligt Embede er overdraget, n. 

Commender, s. Lovtaler, Anbefaler, 2. 

Commensal, s. Gpifefammerat, n. 

Commensality, s. Bordſelſtab, ¢. 

Commensation, s. Spifen ved ſamme 
Bord, n. 

Commensurability, commensurable- 
aoe s. lige Forhold, ¢.3 Forholbsmees- 

ghed, mn.  - 

Commensurable, a. fom fan maaleé 
med famme Maal, fom har et fælles 
Maal. . 

Commenstrate, v. a. beftemme el. be- 
regne et Forhold; a. fom fan ndmaales; 
forholdémeéfia. 

Commenstrately, a. bragt under eens 
Maal; udmaalt; forholbsmesfig, 

Commenstration, 4. Udmaaling med 
lige Maal, n.; Forhold, ¢. 

Comment, s. Udtydning, Forflaring ; Ans 
mærfning, n.; v. a. udtyde, forflare, for⸗ 
tolfe ; oplyfe med Anmertninger. 

Commentary, 3. Sommentar; Forkla⸗ 
ring; Dagbog, n. 

Commentate, v. a. udlægge, fommentere. 

Commentator, commenter, s. For» 
flaver, Udleegger, Fortolfer, Commentator, a. 

Commentitious, a. opdigtet, opfpundet, 
forftilt, falff. 

Commerce, s. Handel; Omgang, n.; 
Ganiqvem, ¢.3 v. a. drive Handel, have 
Omgang el. Gamaqvem. 

Commercial, a. hørende til Handel. 

Commercially, ad. paa Handelens Vegne. 

Commere, s. Gudmoder, fælles Moder, ». 

Commetio, a. forftionnende, 


6* 


84 Com 


Commigrate, v. n. udvandre. 
Commigration, s. Udvanbring, n. 
Commination, s. Trudfel, Oplesning af 
bibelffe Trudsler, Advarfel, ss. 
Comminatory, a. truende. 
Commingle, v.a. blande fammen, menge ; 
blande fig fammen, . 
Comminuible, a. fom fan ſondergnides; 
fom fan rives fmaat el. forvandles til 
Pulver, 
Comminute, v. a. rive fmaat ; pulverifere. 
Comminution, s. Sondergnidning ; Pul- 
verifering; Formindſtelſe, n. 
Commiserable, a. fom fortjener Med- 
lidenhed, ynfværdig. 
Commiserate, v. a. ynfe, have Med⸗ 
lidenhed meb. (ont, Forbarmelfe, x. 
Commiseration, s. Mebdlidenhed, Med- 
Commiserative, a. deeltagende, medlidende. 
OCommiseratively, a. paa en beeltagende 
el, medlidende Maade. 
Commiserator, s. Forbarmer, n. 
Commissariat, s. Fommisſariat, Krigd- 
berené Forpleiningsamt, ¢. 
Commissary, s. Stommisfarius; Or- 
donnator, ss. 
Commissaryship, s. Kommisſairs Poft,n. 
Commission, s. Fuldmagt, Dfficeers- 
oft, n.; Hverv, ¢.3 Beftilling, n.; 
rende, t.3 Kommisſion; Provifion (Han- 
deléudtr.), n.; ship in -, Glib, fom 
in Tienefte, ¢. 
ommission, commissionate, v. a. 
befuldmeegtige, beffitte; give en Kom⸗ 
misſion. 
Commissioner, s. Befulbmegtiget; Kom⸗ 
miéfionair; Statholder, mn. 
Commissure, s. Fuge, Gammenføining, n. 
Commit, v. a. betro, overdrage; begaae; 
ubove; befte, fengéle; to - one's self, 
kompromittere fig, ftille fig blot; to - 
matrimony, indgaae %Wgteffab; to - a 
bill, overdrage til en Komitee at tage et 
Lovudfaft under Overveielfe. 
Commitment, s. Fangsling; Arrefibe- 
faling, n. 
Committable, committible, a. fom let 
‘fan udøves ef. beganes. 
Committal, s. Arreftering ; Arreftordre, n 
Committee, s. Romitee, n.; Udvalg, ¢. 
Committer, s. Forbryder, n. 
Commix, v. a. fammenblanbve. 
Commixtion, commixtare, s. Gam- 
mendlanding, Gammenfetning, x. 
Commode, s. FruentimmersHovedtei, £.; 
Kommode, n. {Teilig, nem. 
Commodious, a. beqvem, magelig, bes 
Commodiously, ad. beqvemt. 
Oommodiousness, s. BSeqvuemmelighed, 
Beleilighed, n. 


Com 


Commodity, s. Beqvemmelighed, Belet- 
lighed; Gevinft, Forbdeel; Bare, a. 

Commodore, s. Rommorore, Efcadre- 
Sapitain, n. ; Leideſtib (for en Roffardi- 
flaade), t. 

Common, a. alminbelig » fælles ; fimpel ; 
offentlig; - council, : orgereaad , f.3 - 
council-man, Medlem af Borgerraadet, ¢. 

Commonable, a. fælles. 

Commonage, s. fælles Rettighed; Gres- 
ningéret paa en Fælled, n. 

Commonalty, s. Almue, ».; 
Folt, Borgerfoll, £. 

Commoner, s. Medlem af Underhufet, £. ; 
En af Almuen; Student af anden Rasfe, 
n.; offentligt Bruentimmer, t. 

Common-hall, s. Raabdhuus, ¢. 

Commonition , s. Advarfel, Paamindelfe, 
Formaning, 2. [dende, raadende. 

Commonitive, «a. abvarendé, paamin- 

Common-law, s. Vedtegts-Lov, uffreven 
Lov, n. {lighed. 

Commonly, ad. alminbeligen, ialminbde- 

Commonness, s. Almindelighed, n.; Fal- 
estab, t. 

Commonplace, s. almindelig Gienftand; 
Erindringénote, n.; a. almindelig, forflidt. 

Commonplace-book, s. Notebog, Ex⸗ 
cerptbog, x. i 

Common-pleas, s. Civilret, n. 

Common-prayer, s. almindelig Sire 
febøn, n. 

Common-report, s. Roltefagn, t. 
Commons, s. på. daglig Koſt. n.; Under⸗ 
hufets Medlemmer; fimple Folk, Bore 

erfolt, på. [ftand, fund Sands, n. 
ommon-sense, s. almindelig fund For- 

Common-sewer, s. Slantifte, n. 
Common-weal, common-wealth, s. 
borgerligt Gamfund, det Almindelige, £.; 
Republif, a. (hold, #.3 Bolig, x. 
Commorance, commerancy, s. Op- 
Oommorant, a. boende, bofat, opbol- 
bende fig. 

Commoration, s. Opbholbd, rt. 
Commotion, s. oprorſt Bevegelfe, Op⸗ 
ftand; Uro; Gindsforvirrelfe, n. 
Commotioner, s. Oprerer, Roligheds- 
forftyrrer, 1. furolige. 
Commove, v. a. fatte i Bevegelfe, fore 
Commune, v. a. omgaaes, tale med 
hverandre. . 

Commune, s. Rommune, a. 
Communicability, s. Mebddelelighed, m. 
Communicable, a. fom fan meddeles el. 
befjendtgieres. [gaaer til Guds Bord. 
Communicant, s. Sommunifant, fom 
Communicate, v. a. meddele; deeltage i; 
fortælle ; brevverle ; underfandle med hin⸗ 
anden ; gaae tilalters. 


fimple 














~ 


Com 


Communication, s. Meddelelſe, Gams 
tale, n.; Samqvem, ¢t.; Gammentomft, 
Forbindelfe, n.; Mydelfe af Nadverens 
aframente, ¢. 

Communicative, a. meddelende, aaben- 
Biertig, omgængelig, [Altergang, n. 
Communion, s. Gamqvem,.t. ; Omgang ; 
Communion-cloth, s. Alterflæde, £. 
Commanton-cup s. Kalten i Nadveren, x. 
Communion-ta le, s. Herrensbord, ¢. 


Community, s. Fellesffab; almene Game 
fund, ¢.5 Stat, n. 
Commutability, s. Afhændelighed, x. 
Commutable, a. afhenbdelig, fem fan 
ombyttes. [ling, Ombytning, n. 
Commutation, s. §oranbring, Omvex⸗ 
Commutative, a. angaaende Om{etning 
el, Bytning. [Tuſtning. 
Commutatively, ad. ved Bytning el. 
Commute, v. a. ombytte, vexle, tuffe; 
fritjobe; fyldeſtgisre; forfone, 
Commatzaal, a. gienſidig. 
Compact, s. Overeenstomft, 2.3 Bre 
bund, ¢.3 a. tet, faft; fammenfeiet, fam- 
menpattet ; fort, neiagtig. 
Compact, o. a. noie forene, fammenfeie, 
fammenpaffe; forene fig. ‘ 
Compactedly, ad. tæt, faft, fompaft, 
Compactedness, compactness, s. Tæt: 
hed, Faſthed, n. . 
Compactly, ad. tet, faft, tompatt, 
Compacture, s. Bygning; Dannelfe; 
Struttur, n. {fetning, n. 
Compages, s. Sndbegreb, ¢.; Gammens 
Compaginate, v. a. fammenfette, fam- 
menfoie. (Gammen{etning, x. 
Compagination, s. Gammenfoining, 
Companable, companiable, compa- 
nionabloe, a. felffabelig. 
Companableness, companionabdle- 
ness, s. Selftabelighed, Omgengelighed, n. 
Companably, companionably, ad. fel- 
ffabeligen , omgengeligen. 
Companion, s. Sammerat, Gelftabs- 
broder, Fælle ; Karl; Agterluge (ombord), n. 
Companion-ladder, s. Ygtertrappe (om- 
bord), a. [merater, n.3 RKammeratftab, ¢. 
Companionship, s. Forening af Sams 
Company, s. Gelffab; Laug, t.; Fore 
ening, #.; Handelsfompagni; Rompagni 
(af Snfanteri el. Artilleri), £.; to keep -, 
holbe med Gelffabs v. a. følge, holde med 
Selftab ; omgaaes; have Hebdelig Omgang 
med. 


Companykeeper, s. lyſtig Broder, n. 
Oomparable, a. fom fan {ammentignes 
med el. fætteg i Lighed med. 
Comparably, ad. fammenti nelſesviis. 
Comparative, a. ſammenlignende; rela⸗ 
lativ; s. Komparativ, n. 


Com 85 


Comparatively, ad. i Sammenligning. 
Compare, v. a. fammentigne, ſammen⸗ 
ftille; forffaffe; s. Gammentigning, n. 
Comparison, s. Gammenligning; Lig» 
nelfe, a.; Forhold, ¢.5 Romparation, x. 
Oompart, o. a. afdele; s. Deeltager, n. 
Compartiment, compartment,'s. Af» 
beling (i et Maleri), n.; Fag, ¢. 
Compartision, s. Afdeling, n. 
Compass, v. a. omgive, omgaae; gaae 
omtting; indflutte; opnaae; bringe i 
Stand; lægge Planen til. 

Compass, s. Omfredé, n.; Omfang, 6.3 
Omoei, n.; Kompaé, ¢. 

Compasses, s. pl. Pasfer, Cirkel, n. 
Compassion, s. Medlidenhed, Medynk, 
n.3 0. a. føle Medlidenhed med, 

Compassionable, a. yntverbdig, fom fore 
tjener Dtedlidenbed. [onte. 
Compassionate, v. a. have Medlidenhed, 
Compassionateness, s. WMedlidenhed, n. 
Compass-timber, s. Rrumtemmer, ¢. 
Compaternity, s. Fadderſtab, ¢. 
Compatibility, s. Forenelighed, Forbdra- 
gelighed, Overeensftemmelfe, n. 
Compatible, «a. forbragelig, forenelig, 
overeendsftemmende; pasfende. 
Compatibleness, s. Forenelighed, mn. 
Compatient, a. medlidende. 
Compatriot, s. Landsmand, x. 
Compeer, s. Gelftabsbroder, Rammerat, 
Rollega; Fadder, n.; v. n. pasfe til. 
Compel, vo. a. tvinge, node, drive til; 
aftoinge. 

Compellable, a. fom fan tvinges. 
Compellably, ad. med Tvang, 
Compellation, s. Tvang, Tiltale, n. 
Compellatory, a. tvingende. 
Compeller, s. Tvinger, Anvender af 
Tvang, n, 

Compend, «. Udtog, Rompendium, e. 
Compendiarious, a. afkortet, tortfattet, 
Compendiate, vo. a. fammenfatte. 

r Compendiosity, s. Rorthed, Gammen- 
treengthed, n. [ mentreengt, 
Compendious, a. fortelig affattet, fam» 
Oompendiousness, s. Rorthed, a. 
Compendium, s. Udtog, fort Begreb, ¢. 
Compensate, v. a. opveie, erftatte, gien⸗ 
giælde, vederlægge, godtaiere. 
Compensation, s. Vederlag, t.3 Godt⸗ 
gierelfe, x. [renbe, 
Compensative, a. erftattende, gobdtgie- 
Compensatory, a. gobdtgiorende, tjenende 
til Erftatning, holdende ſtadeslos. 
Compense, o. a. erftatte, opvcie, ſtades⸗ 
[esholde. tionen af en Dom). 
Comperendinate, wv. a. udfeette (recur 
OComperendination, s. Udfættelfe af ex 
Doms Srecution, 2. 


86 Com 


Compete, ¢. a. fonfurrere om; åttraae; 
anftaae; pasſe for. i 

Competence, competency, s. tilftret- 
fefigt Udfomme, ¢.3 nødtørftig Formue 5 
BVefeielfe, Kompetence, Adkomſt, Ret til 
at affige Dom, n. 

Competent, a. befeiet, berettiget, kompe⸗ 
tent, tilftreffelig, tjenlig, fliltet, pasſende. 

Competently, a. med Feie, paa Grund 
af Berettigelfe ef. Kompetence. 

Competible, a. ftiffet til, beftacende med, 
pasfende. 

Competibleness, s. Forenelighed, n. 

Competition, s. Sonfurrents; Fleres 
Fordring paa el. Wnfegning om, n. 

Competitor, s. Medfeger, Medbeiler, En, 
fom feger Noget famtidigen med Andre, n. 

Competitory, a. fonfurrerende, i 

Compilation, s. Sammenſmoren, Samling 
af Flere, Kompilering, Sammenſtyk⸗ 
ning, n. 

Compile, v. a. fompilere, ſammenſtrive, 
fammenfliffe. ſmenſtykning, n. 

Compilement, s. Gammenftriven, Gam- 

Compiler, s. Gammenffriver, Gamler, 
Gammenfliffer, 2. 

Complacence, complacency, s. Vel⸗ 
pete , t.5 Foielighed; Behagelighed; Hef- 
ig e . 8. 

Complacent, a. foielig, forekommende, 
artig. . (lig, velvillig. 

Complacential, a. imedefommende, vens 

Complacently, ad. med Føielighed, paa 
imødefommende Maade. 

Complain, v.a. beflage; befvære fig over, 

Complainable, a. bellagelig. 

Complainant, s. Klagende, Klager, n. 

Complainer, s. Klagende; En, fom bes 
tager ig n. 

Complaint, s. Rage, Beklagelfe, n. 

Complaisance, s. Hoflighed, Artighed; 
Tienſtfordighed, Foielighed, n. søn 

Complaisant, a. høflig, artig, foielig, 
tjenftfærdig. [fominenhfed, x. 

Complaisantness, s. Hoflighed, Fore⸗ 

Complanate, complane, v. a. udjevne, 
giere lige. 

Complement, s. Udfyldning, Fuldften- 
biggierelfe, Romplement, Fulbfommenhed; 
forneden Mængde, Befetning; Viomften- 
bighed. n.; netvendigt Forraad, ¢. 

Complemental, a. udfyldende, fuldftæns 
diggiorende. 

Complete, «. fuldftendig, fuldkommen, 
fomplet; v. a. fuldftendiggtere, fompfetere. 

Completement, s. ulbendelfe, Fulde 
fteendigajerelfe, 2. 

Completeness, s. Fuldlommenhed, 2. 

Completion, s. Fuldendelfe, Udfyloning, 
Opfyldelſe, Fuldfommented, n. 


Com 


Completive, a. ftompleterende, fuld⸗ 
ftendiggiorende. [Bon ef. Bedetime, a. 
Completory, «a. fuldendende; s.  fidfte 
Complex, complexed, a. fammenfat, 
famlet af mange Dele; s. Samling, n.; 
Sndbegreb, ¢. 
Complexedness, complexity, com- 
—— s. Forvikling, x. 
omplexly, ad. paa en fammenfat 
Maade, under Ct, 
Complexure, s. indviflet Lilftand, a. 
Compliable, a. eftergivende, foielig. 
Compliance, s. Cftergivenhed, Foielighed, ss. 
Compliant, a. foielig, forefommende. 
Complicate, o. a. forvifle; a. forviffet ; 
fompliceret. 
Complicated, a. fammerffat, indvittet. 
Oomplicateness , s. fammenfat Seftaf- 
fended. n.3 indviflet Forhold, ¢. 
Complication, s. Gammenfetning, For- 
vifling, n.; Gammenfted af flere Syg⸗ 
bomme o.f.¥., f. 
Complice, s. Medffyldig, Medvider, x. 
Complier, s. tienftferbdigt, forekommende 
Menneffe, t.; Jabroder, n. 
Compliment, s. Sompliment, Hoflig⸗ 
— n.; 0. a. hilſe paa, viſe 
rtighed imod; komplimentere; lykonſte. 
Complimental, a. artig, hoflig; ſmigrende. 
Complimentally, ad. paa en artig, 
høflig Maade. [Smigrer, n. 
Complimenter, s. Somplimentmager, 
Compiling, s. Glutningsben ; fidfte Bede- 
me, n. 
Complore, v. a. beflage, græde med. 
Complot, o. a. hemmeligen fammens 
{verge fig, fammenrotte fig. 
Complot, complotment, s. hemmeligt 
Forbund; Komplot, ¢.; Gammenrottelfe, n. 
Complotter, s. Gammenfooren, n. 
Comply, v. a. foie fig, rette fig efter; 
eftergive, famtyffe i, opfylde; to - with 
the times, rette fig efter Tidsomftendig- 
hederne; fer Tiden an. 
Componderate, v. a. afveie, veie imod 
hinanden, 
Component, a. udgiorende en Deel af 
Jioget; - parts, Beftanddele, n. 
Comport, v. a. og n. fomme overeens; 
pasſe til; forbrage, udfolde; to - one’s 
self, forholde fig, opføre fig. 
Comport, comportment, compor- 
tance, s. Korhold, t.; Opforfel, Adfærd, v. 
Comportable, a. taalelig, fordragelig; 
overeens(temmende. 
Comportance, s. Opforfel, Adfærd, n.; 
f. comport. 
Comportment, s. {. comport. 
Comportation, s, Gammenbringen, n. 
Compose, v. a. componere; fammens 





Com 


fætte, forfatte; ordne; berolige; bilægge; 
afgiere; fætte (om Bogtryffere); to - a 
difference, bilægge en Uenighed; to - 
one’s self, fætte fig i ave, beftemme 
fig til Noget. 
Composed, a. rolig, fat. 
Composedly, ad.paa en rolig, findig Maade. 
Composedness, s. Rolighed, Gindighed, ». 
Composer, s. Forfatter; Komponiſt; 
Garter ti et Bogtrytteri, n. 
Composite, a. jammen fat. 
Composition, s. Gammenfetning, Gam- 
men ining Opfindelfe; Rompofition (i 
Mufit); Ordnen; Forbindelfe, Gammens 
Feng, n.; Joni , £3 Alford; Overeens- 
ftemmelfe; Methode, x. [menfat. 
Compositive, a. fammenfettende; fame 
Compositor, s. Getter, n. 
Compossessor, s. Mevdeier, n. 
Compossiblo, x. fom fan beftane fammen, 
Compost, s. Blanding, Gammenfetning ; 
QGjedning, ». 
Compost, v. a. Hine med Leer; giode. 
Composture, s. Gjedning, x. 
Composure, s. Ordning, Gammenfet- 
ning; Alford; Stittelfe, a.; Tempera 
ment, ¢.3 Gindéro, Gindighed, Fatning, a. 
Compotation, s. Dritfelag, ¢. 
Compotator, s. Driffebroder, n. 
Compound, a. fammenfat; s. Gammens 
fetning, Blanding, 9.5 v. a. fammens 
fætte, ſammenblande; bilægge ; tilfredse 
ftille; bringe til Forlig. 
Compoundable, a. fom fan fammenfættes 
el. blandes fammen. 
Compounder, s. Blander, Sammen⸗ 
fætter; Fredsftifter; En, fom flutter Fore 
Jig; Gn, fom indgaaer Alford om fin 
Øjen ; En, fom gier Aftale, 0. 
Comprehend, v. a. indbefatte, indeholde; 
begribe; opfatte, forftace. 
Comprehensible, a. fattelig, begribelig, 
Comprehensibly, ad. paa en fattelig 
Mande; begribeligt; udtryfésfuldt. 
Comprehension, s. Sndbegreb, ¢.; Inde 
befarning ; Fatteeone, w.; fort Begreb, ¢. 
Comprehensive, a. inbdbefattende, oms 
fattende; fyndig, eftertryftelig. 
Comprehensively, ad. paa en omfat» 
tende, fondig el. eftertryffeltg Maade. 
Comprehensiveness’, s. betydningsfuld 
RKorthed; Sammentreangthey; Fatteeone, n. 
Compress, v. a. fammentryfte; omfavne, 
befvangre; ⸗. Compres (hos Gaarleger), ¢. 
Compressibility , compressibleness, 
s. Gammentroftelighed, n. 
Compressible, a. fammentryffetig, 
Compression, s. Gammentryfning ; Press 
ning, nm. 
Compressness, s. Gammentrengthed, x. 


Con 87 
Oompressure, s. et Legemes Try! imod 
et andet, ¢.3 Presning, nm. 


Comprint, v.a. efterteytte; s. Eftertryf, £. 
Comprisal, s. Indbegreb, ¢. 
Comprise, v. a, indbefatte, indflutte; 
indeholde. [itabfeefte, befræfte. 
Comprobate, v. a. ftemme overeens, 
Comprobation, s. Gtabdfeftelfe, Bekræf⸗ 
telfe, a.; Beviis, ¢. 
Compromise, v. a. bilægge; fætte paa 
Spil, ftille blot, fompromittere; vælge en 
Voldgiftsmand; to - one’s self, forløbe 
fig, handle uforfigtigt. 
Compromise, s. Compromis, n.3 Eofte 
om at ville unbderfafte fig Boldgifisten- 
belfe, a.; Forlig, 2. 
Compromissorial, a. herende til en 
Compromis; afgjort ved Voldgiftstendelfe. 
Compromit, v. a. love, tilfiges bilægge; 
fompromittere. 
Comprovincial, a. fom er fra famme 
Gan ef. fra famme Provinds. 
Compt, v. a. regne; s. Regning, n.; a. 
giirltg, net, pen. 
Comptible, a. anſvarlig. 
Comptness, s. 3iirlighed, Nethed, x. 
Compulsatively, ad. med Magt ef. Tvang. 
Compulsatory, a. befiddende Magt til at 
tvinge; forbunden med Tvang, 
Compulsion, s. Tvang, n. 
Compulsive, a. tvingende. 
Compulsively, ad. ved Tvang. 
Compulsiveness, s. Tvang, n. 
Compulsory, a. tvingende. 
Compunct, a. pirret, opœqget. 
Compunction, s. Pirring, n.; Gamvit- 
tighedénag, ¢.; Gremmelfe, Muelle, n. 
Compunctious, a. nagende, angrende, 
angerfuld, - 
Compunctive, a. nagende, fonderinufende. 
Compurgation, s. Uſtyldigheds Bekræf⸗ 
telfe; Wresopreiéning, x. ſtyld, nm. 
Compurgator, s. Bevidner af en Andens 
Computable, a, fom fan ubregned el. 
tcelles. 
Computant, s. Beregner, Regnemeſter, ». 
Computation, s. Beregning, Udregning, n. 
Compute, s. Regning, Optalling, n.; 
v. a. beregne, ubregne, giore Overſlag. 
Computer, computist, ⸗. Beregner, 
Regnemefter, x. 
Comrade, «. Rammerat, Selſtabsbroder, n. 
Con, v. a. tunne, hiende, lære udenad ; 
bevidne ; s. Slag, Sted, ¢. ; Mobdftander, #. 
Con, ad. imod; pro and -, for og imod. 
Concumerate, v. a. hvælve, dbanne fon 
en Dvælving. i 
Concumeration, s. Hvelding, n. 
Concetenate, v. a. ſammenlcenle; noie 
orene, 


88 Con 


Concatonation, s. Sammententning, 
Sammentiedning, ».; Gammenheng, ¢. 
Goncavation, s. Udhuulning, n. 
Conoave, a. huul, fonfav; s. Huulning, 
n.; 0. a. udbule. 

Ooncaveness, concavity, s. Huulhed, a. 
Ooncavo-concave, a. fonfav paa begge 
Sider. [ Side, fonver paa den anden, 
Concavo-convex, a. fonlav paa den ene 
Concavous, a. fonfar. 


Conceal, v. a. ftiule, holde hemmelig, 
forbdelge. . [bdelges. 
Concealable, a. fom juled el, 


Concealedness, s. Hemmelighed, For- 
borgenhed, 2. 
Gonoealer, s. Fordolger, Heeler, x. 
Condealment, s. orbdelgelfe; Hemme- 
Lighed, n.; Stjul, 2. 
Ooncedé, v. a. eftergive, indrømme, tilftaae. 
Conceit, s. Begreb, ¢.; Tanke, Mening, 
Foreftilling, Fatteeone, 9.5 Indfald, t.; 
Grille, n.; out of - with, feb af, util- 
frede med, 
Conoelt, o. a. formene, indbilbe fig. 
Conceited, a. indbiloſt; egenfindig, lune⸗ 
fuld; ſogt, funfifet. [findig Maade. 
Conceitedly , ad. paa en indbildff, egen⸗ 
Conceitedness, s. Sndbildffhed, Stolthed ; 
tvungen Danger, n. 
Conoeitloss, a. tankelss; ubefindig. 
Concelvable, a. forftaaelig, begribelig, 
attelig. 
Conceivableness, s. Forſtaaelighed, Be⸗ 
gribelighed, nm. 
: Conceive, v. a. indfange; begribe, fatte, 
ubdtente; indbilde fig. [griber Roget. 
Conceiver, s. En, fom opfatter el. bes 
Concent, s. Gamftemning, Harmoni, 
Enighed, Overeenéftemmelfe, n. 
Concentrate, o. a. ſamle i et Puntt, 
concentrere. ; 
Concentration, s. Samling el. Forening 
i et Puntt, Concentrering, x. 
Concentre, v. a. famle i eet Puntt, fons 
centrere; v. 2. ſamles i et Midtpuntt. 
Concentric, concentrical, «a. fom har 
felleds Midtpuntt, concentriff. 
Concentual, a. harmoniſt. 
Concept, s. Udkaſt, t.; Concept, n. 
Conceptacie, s. Beholder, n.; Sted, 
hvor Yoget giemmes, £. 
Vonceptible, a. begribelig, fattelig. 
Conception, s. Unbdfangelfe; Forftands- 
evne; foreftilling, Tanke, n.; Begreb, £. 
Conceptions, a. flitfet til at unbjange el. 
til at begribe, 
Conceptive, a. modtagelig, omfattende, 
Concern, v. a. angaae; bekymre; fore 
urolige; tage Deel i; to - one’s self, 
befymre fig; s. Betymring, Uro; Deel- 


Con 

tagelfe; Bigtighed, m.; Anliggende, Fore⸗ 
tagenbe, t. ? 88 ntece ate. 
Concernedly, ad. magtpaaliggende, med 
Concerning, prp. angaaende, vedfommenbde. 
Concernment, s. Anliggende, t.; Big- 
tighed; Deeltagelfe, Indflydelfe; Bekym⸗ 
ring, n. (lægge; raadſlaae. 
Concert, v. a. indrette, anlægge 5 overs 
Concert, s. Overeensftemmelfe; For- 
ftanelfe; Forening; Aftale; Concert, n.; 
in -, efter Aftale; by -, eenftemmigen. 
Concertation, s. Strid, Tvift, Uenighed, m. 
Concertative, a. trættefjær. 
Concerted, a. overlagt, aftalt; compo⸗ 
neret fom Concert. 
Conoerting, s. Aftale, x. 
Concerto, s. Concert, n. 
Concession, s. Tilftaaelfe, Eftergivelfe, 
Indrommelſe, Bevilling, n. 
Concesstonary, a. bevilliget, indrømmet, 
tilftaaet. 
Concessive, a. tilftacende, bevilligende. 
Concessively, ad. med Snbremmelfe, 
med Bevilling. 
Conch, s. ftor Musling, Kontylie, x. 
Conchilious, a. tontytieagtig, forende til 
Konkylierne. _ [fptiolit, n. 
Conchite , s. forftenet Gfalbyr, ¢.; Rone 
Conchoid, ¢. Gneglelinie, n. 
Conchology, s. Rontylielere, n._ 
Conciliar, a. angaaende et Concilium. 
Conciliate, v. a. forftaffe, tilveiebringe, 
erhverve ; forlige, forfone; tilfredsſtille, 
vinde, 
Conciliation, s. Opnaaelfe, Tilveiebrin- 
gelfe; Tilfredsſtillelſe; Forfoning, n. 
Conciliator, s. redéftifter, Mægler; 
Forfoner, n. 
Oonciliatory, a. mæglende, tilfreddftil- 
lende, forfonenbe. 
Concinnate, a. net, flirlig; v. a. ordne, 
inbrette raa pasfende Maade. 
Concinnity, concinnateness, s. Rete 
hed, Anftendighed, Gemmelighed, Siir- 
lighed, x. irlig. 
Concinnous, «. net, fommelig, anftendig, 
Concionator, s. offentlig Taler, Præs 
dikant, #. 
Concionatory, a. brugt i en offentlig Tale. 
Concise, a. fortfattet, fammentrængt. 
Conctsely, ad. paa en foncié, fortfattet, 
fammentrengt Maade. 
Conclseness, s. Korthed, Sammentrengt- 

eb, 7. ” 
Concision, s. Afffjæring, Beſtjceren; 
Korthed,, Beftemthed; Omfijærelfe, n. 
Conoitation, s. Ophibsning, Opæggelfe, n. 
Concite, v. a. ophidſe, opegge. 
Conclamation, s. Glcebdesudraab, ¢. 
Oonolave, s. hemmeligt Kammer; Valge 








Con 


værelfe, Ronflave, £.; Kardinalernes For- 
famling, n. 
Conclude, ov. a. inbefluttes flutte ; domme; 
beflutte; beftemmes forpligte. 
Concludence, concludency, s. Slut» 
ning, Slutningsfelge, s. 
Concludent, a. fluttende, afgiorende. 
Conclusion, s. Glutning, Beflutning, 


Afgiorelfe, 2.3 in -, til SGlutning, endelig. 


Conclusive, a. afgjerende, befluttende. 

Conclusiveness, s. Magt til at afgiare 
el. beflutte. {fammen; neie forene. 

Concoagulate, v. a. bringe til at lobe 

Concoagulation, s. Sammenloben, Stork⸗ 
nen, n. 

Concoct, v. a. ſammenlave; fordsie; 
renfe, luttre ved Varme; modne; udfleelfe. 

ven 8. Fordoielſe; Modning ved 

ede, 1. 

Concoctive, a. fordsiende, 

Concolour, a. eenéfarvet. 

Concomitance, conoomitancy, s. Lede 
fagning; Beftaaen med en anden Ting; 
Gammenbheng, x. 

Concomitant, a. ledſagende; medvir⸗ 
— forbunden med; s. Ledſager, Med⸗ 
ølger, x. 

Concomitantly, ad. i Horening, i Sel fab. 

Concomitate, v. «. lebdfage, være for- 
enet med. 

Concord, s. Gambregtighed, Overeens- 
ftemmelie, Enighed, 2.3 vo. n. fomme 
overeens; famftemme, harmonere. 

Concordance, s. Overeensftemmelfe; 
Kontortanté, a. __._[ftemmende. 

Concordant, “a. — overeens⸗ 

Concordat, s. Konlordat; Kontrakt, 2.3 
Forlig, 1. . { peme indlemmet. 

Conoorporal, a. hørende til famme WLe⸗ 

Concorporate, v. a. forbinde el. forene 
til eet Legeme el, cen Masſe; indlemme; 
v. n. indlemmes, 

Concorporation, s. Indlemmelfe, n. 

Concourse, s. Tilløb, £.; Gammenftimlen ; 
Mængte, Hob, a.; Foreningspuntt, £. 

Concremation, s. Forbrænding, Op⸗ 
brænding, n. Masfe, n. 

Concrement, s. Gammenvorning, faft 

Concrescence, s. Gammenvoren, n. 

Concrete, v. a. fammenvore; forenes i 
Masies fterfne; a. fammenvoret, forenet, 
indlemmet ; fonket; s. nat fam» 
menfat Madfe, n.; tonfret Begreb, ¢. 

Concretely, ad. fontret. [Gtorfning, n. 
Concreteness, s. Forening til en Masfe, 
Concretion, s. Forbindelfe; Blanding el. 
Gamling af flere ing i€t; Storfning, n. 
Ooncretive, a. bevirfende Storkning. 
Concreture, s. Størfning, Masſe, n. 
Concubinage, s. ulovligt iv, Boleri, ¢. 


Con 89 


Conoubine, s. Medhuftrue, Biflopperffe, 
Bolerfke, n. (under Fødder, 
Conculcate,, v. a.- fendertredé, træde 
Conculcation, s. Gaenbdertreden, Neds 
troeben, n. lkijodelig Lyft, n. 
Concupiscence, s. hjodelig Begiering, 
Concupiscent, a. lyſten, begierlig, vellyftig. 
Concupiscential , a. angaaende ond Bee 
gicrlighed. _ [fandfelig Lyſt. 
OConcupiscible , a. begierlig, opvæffende 
Concur, v. a. løbe fammen, famles i et 
Puntt; fomme overeens; fomme til Hjælp ; 
medvirke. 
Conourrence, concurrency, s. Samling 
i et Punt, Gammentreffen; Forenin 
Medvirfning, n.; Gamtyffe, Gammenfted, 
t.$ lige Fordring, KRonturrents, n, . 
Concurrent, «. medvirfende; kommende 
overeens; s. mebdvirfende Aarfag el. Om- 
fteendighed, 2. 
Concussation, s. Ryftelfe, n. 
Concussed, a. ryſtet. 
Concussion, s. Stød, £.; heftig Ryftelfe ; 
Pengeudpresning, x. [voldfom. 
Concussionary, a. ubdfugende, tryftende; 
Concussive, a. foraarfagende Ryftelfe, 
ryftende. 
Cond, v. a. lede, fore; beftemme. 
Condemn, v.4. fordomme, erflere ſtyldig; 
forfafte, dadle; ftraffe/ 
Condemnable, a. forbemmelig, fortaftelig, 
Condemnation, s. Fordemmelfe, Straffes 
bom; Forfaftelfe, 2. 
Condemnatory, a. forbemmende. 
Condemner, s. En, fom fordømmer, fore 
fafter el. ringeagter; Foragter, x. 
Condensable, a. fom lader fig fortette 
el. fammentryffe; fondenfabel. 
Oondensate, condense, v. a. fortette; 
blive tæt ef. tyk. i 
Condensation, s. oe n. 
Condensative, a. fortettente. 
Condenser, s. Fortetter; Rondenfator, n. 
Condensity, s. Tæthed, Fafthed, n. 
Conder, s. Beileder for den, fom ftaaer 
ved Roret; Styrer for Gildefangften, n. 
Condescend, rv. a. nedlade fig, foie ef. 
lempe fig efter, underkaſte fia. 
Condescendence, condescension, s. 
Retladenhed, Foirlighed, Eftergivenked, nm. 
Condescensive, a. nevladende, foirlig. 
Condescent, s. Tedladenbeb, a. 
Condign, a. velfortjent ; padjende, tilberlig, 
Condignity, + Wortiene(te, m. 
Condigaly, condignedly, ad. efter Fors 
LPETLEVLE 
Condiment, +. Rryberi, ¢. 5 Nedfyltning, n. 
Condisciple, s. Mebdijcipel, w. 
Condite, v. a. frybre, nebjplte, neblorgge 
“i age; a. [yltet, neblagt, brybret, 


90 Con 


Conditement, s. Krvdren, n.; Syltetsi, 1. 
Condition, s. Betingelfe; Tilftand, For- 
fatning; Rang, Stand; Kontraft, x.; 
Temperament, £.; v. a. ftille Betingelfer ; 
fafttette; flutte en Kontrakt. 

Conditional, a. betingende; vilfaarlig. 

Conditionality, s. Betingethed, x. 

Conditionally, a. betingelfedviis. 

Conditionary, a. betinget. 

Conditionate, v. a. betinge, faftfætte, 
beftemme; a. betinget. 

Conditionated, a. beftaffen. 

Oonditory, s. Opbevaringsfted, r. 

Condolatory, a. bevibnende fin Deel- 
tagelfe ef. Medlidenhed; - epistle, s. 
Sfrivelfe, fom bevidner Ens Deeltagelfe, n. 

Condole, v. a. fondolere, have ef. vife 
Medlidenhed med. 

Condolement, s. Deeltagelfe, Rondolence,n. 
Condolence, s. Bevidnelfe af Deeltagelfe 
i Andres one n. [Ronrolerende, n. 
Condoler, s. Bevidner af fin Deeltagelfe, 
Condonation, s. Cilgivelfe, a. 

Condor, s. Kondor (den ftorfte flyvende 
Fugl), n. [leve til; ledſage, føre. 
Conduce, o. a. og m. bidrage, beforbre; 
Conducement, s. Medvirken;  Leden, 
Foren, n. [dende. 
Conducent, a. tjenlig, befordrende; le⸗ 
Conducible, conducive, a. tienlig, 
gavnlig, befordrende, medvirkende. 

Conducibleness, s. Tienlighed; befor⸗ 
brende el. medvirfende Gone, n. 

Conducibly, ad. tienligen, bebjclpeligen. 

Conduciveness, s. Tienlighed, fremmende 
el. befordrende Egenffab, n. 

Conduct, v. a. føre, lebe, ledfage, anføre. 

Conduct, s. Ledelfe, Forelfe, Ledfagning ; 
Forvaltning; Opførfel; Anforſel; Leve- 
maade, #. . 

Conductitious, a. leiet. 

Conductor, s. Ferer; Ledfager; Leder; 
Anfører; Beftyrer; Konduktor; - of light- 
ning, Lynafleder, a. inde, n. 

Conductress, s. fedfagerinde, Beftyrer- 

Conduct, s. Vandledning; Kanal, n. 

Conduct-pipe, s. Banbrer, #5 Vand⸗ 
rende, n. [menlagt. 
Conduplicate, v. a. fordoble; a. fam- 
Jondupiication, s. Fordobling, n.; Dus 
plifat, ¢. 

Condyl, s. Beenhoved, ¢. 

Condyloid, a. dannet fom et Beenboved. 
Cone, s. Kegle (mathematif® Figur); 
Kegleſnekke, 2. [pasfiare. 
Oonfabulate, o. a. tale fammen, {naffe, 
Confabulation, s. munter Samtale om 
ligegyldige Ting, Pasſiar, n. 
Confabulatory, a. hørende til fortrolig 
Samtale; {nattende. 


Con 


Confarriation, s. Bryllupshoitidelighed, 
beftaaende i at nyde Brød i Samling, x. 

Confect, s. Sonfett, n.; Syltetøi, +. 
v. a. tillave Ronfett. 

Confection, s. Sonfett, 2.3; Gyftetsi; 
Gufterbagvert, .; Blanding af forſtiellige 
Ting, n. [terbager, n. pl. 

Confectionary, s. Konditori, ¢; Guts 

Confectioner, s. Konditor, n. 

Confederacy, +. ee t.3 hemmelig 
Sammenfoergelfe, Pagt, x. 

Confederate, v. a. forene, inbgace Fors 
bund fammen; a. forbunden; s. Bunds⸗ 
forvantt, Allieret, a. 

Confederation, s. Forbinbdelfe, Pagt, n. 
Confer, v. a. og n. holde med hverandre ; 
fammentfigne; forlene. fticente; overlægge, 
raadſlaae, underhandle, mebvirle, bidrage. 
Conference, s. Raadforelſe; Forhand- 
ling; Gammenftilen, Gammentigning ; 
Unberfegelfe, #. Medteler, vw. 
Conferer, s. Underhandler; Overdrager ; 
Confess, v. a. betiende, tilftaae, røbe; (trifte. 
Confessed, confest, a. tilftaaet, befjendt, 
aabenbar. [hvers Tilftanelfe. 
Confessedly, ad. aabenbart, efter Ens 
Confession, s. Betiendelfe; Troesbe- 
tiendelfe, a.; Otriftemaal, ¢.  [teftol, mn. 
Confessional, confessionary, s. Skrif⸗ 
Confessionist, s. Croesbetienter, n. 
Confessor, s. Troesbeliender; Skrifte⸗ 
fader, n. / 

Conficient, a. virkende, kraftig. 
Confidant, confidante, s. Fortrolig, n. 
Confide, v. a. forlade fig paa, fortro fig 
til, fortroſte fig til, fætte fin Lid til, 
Confidence, s. Tillid; Selvtillid; For- 
treftning ; Driftighed, n. 

Confident, 4. tillidsfuld, forfiftret, vis 
paa; paaftaaelig ; dumdriſtig; s. Fortrolig,n. 
Confidential, a. fortrolig, 

Confidently, ad. tilforla eras. briftigen. 
Confidentness, s. Tillinsfuldfed, Selve 
tillid, x. [Planeternes Afyect. 
Configurate, v. a. merle el. antegne 

Configuration, s. Sfittelfe, n.; Billede, 
t.3 Sammenftilling, .; Planeternes 
Afpecter, £. are [danne. 

Configure, v. a. give Stifelfe, forme, 

Confinable, a. fom faber fig beareentje. 

Confine, a. tilgrenbjente: «. Gronbfe, ni. 

Oonfine, c. a. begrerndſe; grenble til; 
indjtrante; fengéle, tvinge, indefluttr, 
bofbe Sengen. | Sengen; I Bäarſelſeng. 

Confined, a. upatieliq (/oq); bunben til 

Confineless, a. aranbdjeled, enbeled, 

Confinement, =. Indeſparring, Int ſtranf⸗ 
ning, Fangéling; Upasſrlighed; Barjel- 
feng. 1. [Mellemting ow. 


' Confiner, s. Begrendſer; Granbdjebebver; 





Con 


Confines, +. pl. Branvfer, pl. 
Confinity, +. Naboffab, 1.4 Narhed, vn. 
Confirm, vc. a. belrcefte, befceſte, beftorte} 
fonfirmert. [ viiélig, 
Confirmable, «. fom fan be'ricfied, bee 
Confirmation, s. Sefræftelfe, Beityrlelfe, 
mn. Bevis, Girnedbyrd, 1. Confirmation, 
Confirmative, a. betraftende, beftyrfende, 
Confirmator, s. Gtobfcier, n.; Gidne, . 
Confirmatory, a. betrajtende. 
Confirmedness, ss. Faſthed. Nodfajining, x. 
Confirmer, s. Sefrajter, mn. Vidne, t. 
Confiscable, #. fom fan fonfiéfered ef, 
inttraaed, [fonfieferet, inbbraget, 
Confiscate, v. @. fonfidtere, inthraae: a 
Confiscation, #. Ronfiélation, Snorage 
ning. wm. [fin Sund, am, 
Confitent, ss. Skriftebarn; Betiendet af 
Confiture, s. Gullergoti, Konfelt, m. 
Confix, c. a. faitaiore, before, fſaſtnagle. 
Confixure, «. Kaftajoren , Befeiining, vn. 
Conflagrant, a. breenbdenbe, i fue, 
Conflagration, +. fior Bran, Qihdoaabe, 
Forbrending, n. 
Conflation, s. Gammen{meltning, Gams 
menblefen Caf blefende Snftrumenter), n. 
Confloxure, 's. Beining, Bending, x. 
Conflict, s. Strid, Kamp, 2.3, v. a. 
kœmpe, ſlages, ftrite, levere en Træfning. 
Confluence, conflux, confluxion, s. 
Gammenflyden, n.; Tillob; Gammentfeb, 
t.; Stimmel af Folk, Mængde, Overfle- 
bighed, x. (Sinanden. 
Confluent, a. fammenflydende; løbende i 
Confluxibility, s. Forenelighed, Tilbvie- 
lighed til at løbe fammen, n. 
Conform, a. eensformig, overeensſtem⸗ 
mende; pasfende med; vo. a. og n. giore 
eendsformig; foie fig, Tempe fig, beqvemme 
fig. rette ſig efter. 
Conformable, a. ligebannet, overeens- 
ftemmende, foarende til; feielig, lydig; 
boielig. [meb. 
Conformably, ad. i Overeensftemmelfe 
Conformation, s. Censformighed; Lige- 
bannethed; Overeensftemmelfe, n. 
Conformer, conformist, s. Tilhænger 
af ben engelffe biffoppelige Kirke, n.; 
foteligt Menneſte, 1. 
Conformity, s. Eensformighed, Lige- 
dannethed; Overeensftemmelfe, xn. 
Confortation, s. Beftyrtelfe, Beftyrt- 
ning, n. 
Confound, v. a. forvirre, forftyrre, fam» 
menblande, bringe i Uorten; giere for- 
legen ef. beſtyrtſet; tilintetgiere; bes 
emme; confound it! Poffer ivold ders 
med! tilintetgfer det! 
Confounded, «a. forvirret; beffæmmet; 
afſtyelig; forbandet. 


Con 91 


Confoundedly , ad. paa en afffyelig ef. 
forbandet Maade. 

Confounder, s. Forvirrer, Forftyrrer, 
Mdelegger; En, fom forftyrrer el. bes 
ftjæmmer. 

Confraternity, s. Broderſtab, ¢. 

Confrication, s. Gnidning, n. 

Confront, v. a. ftille fig overfor, vende 
fig imod, ſammenholde, fammentigne. 
Confrontation, s. Gammenftilling, Sam» 
menfigning, Sammenholden, an. 

Confuse, v. a. forvirre; bringe i Norden. 

Confuse, a. forvirret, dunkel. 

Confused, a. forvirret, utydelig, 

Confusedly, ad. paa en forvirret Maade. 

Confusedness, s. Forvirring, Uordent⸗ 
lighed, m. [virret Maade. 

Confusely, ad. paa en dunfel og for- 

Confusion, s. Forvirring, Uorden, For- 
Tegenhed. Beftyrtelfe, n. rꝛ. 

Confutable, a. fom fan gjendrives. 
Confatant, s. Giendriver, a. 
OConfutation, s. Giendrivelfe, x. 
Confate, v. a. giendrive. 

Confuter, s. Gjendriver, x. 

Oonge, congee, s. Forlov; Affked, 1.; 
Farvel, 1.; Bulfen, Hilfen, #. 

Conge, v. a. tage Afſted; to - to one, 
butte fig for En, hilſe En. 

Congeal, v. n. fryfe fammen, ftivne, 
ftørfne. fel. ftione af Kulde. 
Congealable, a. fom fan fryſe ſammen 
Congealment, s. Størfning, Gammen- 
frygning, n. i _ Ling, a. 
Congelation, s. Tilfroéning, Gtert- 
Congener, congencorous, a. ligeartet; 
s. ligeartet Gjenitand, x. 
Congenerousness, s. Ligeartethed, n. 
Congenial, a. fom er af famme Slagé, 
ligeartet, beflegtet. —, 

Congeniality, congenialness, s. Lige⸗ 
artethed, 2.5 Srægtftab, t. 

Congenital, congenite, a. medfodt; s. 
Diebroder, x. 

Congeon, s. Dverg, n. 

Conger, s. Davaal, n. 

Congeries, s. Hob {maa Legemer, n. 

Congest, v. a. fammenhobe, fammendynge, 
amle. 

Congestible, a. fom fan ſamles. 

Congestion, s. Gammenbyngen; una- 
turlig Gamling af Bedffer, n. 

Congiary, s. Gave til Soldaterne el. til 
Foltet (hos Romerne), 2. 

Conglaciate, v. a. fammenfryfe; v. 2. 
blive til Sis. [Forvandling til Sig, a. 

Conglaciation, s. Gammenfryéning; 

Conglobate, v. a. fammenrulle, fammen- 


ville. ; 
Conglobate, a. fammenrullets tæt og faft. 


U 


92 Con 


Congiobateny ad. fammenrullet fom en 
Bold. 


Conglobation, s. Gammenrufling, n. 
gf fa cor v. a. fammenrulle; on. rulle 
fig fammen fom en Bold. 
Conglobulate, o. n. rulle fig fammen i 
en rund Klump. 
Conglomerate, v. a.‘ fammenrulle i et 
Nogle; a. fammenviflet, fammenrullet. 
Conglomeration, s. Gammenrufling, 
Gammenvitling; Gammenblanding, n. 
Conglutinant, a. fammentimende; læs 
gende; s. faarlegende Middel, ¢. 
Conglutinate, v. a. fammentime; tykne; 
fammentleebe ; læge et Saar, 
Conglutination, s. Gammenfimen, Sams 
menflæben; et Gaaré Lægning, n. 
Conglutinative, a. fammenflæbende; bin⸗ 
bende, lægende. [Legemidrel, 2. 
Conglutinator, s. Bindemiddel, helende 
Congratulant, a. lykonſtende. 
Congratulate, v. a. lyfenffe, bevidne fin 
Deeltagelfe. qratulere. [lering, n. 
Congratulation, s. Lykonſtning, Gratu- 
Congratulator, s. Gratulant, n. 
Congratulatory, ad. {yfen{fende. 
Congree, c. a. ftemme overeens. 
Congreet, v. n. bilje hinanden. 
Congregate, v. a. fammenbobe, 
famle; ao. ſamlet; tet og fot. 
Congregation, s. Gaming; Forſamling, 
Menighed, mg; aeijitigt Broverifab, 1. 
Congregational, «. herenbe til en (Fore 
jamling. 
Congregationalist, s. Snbependent, n. 
Congress, «. Gaminenfted, WMobe, Angreb, 
. weaning; Sammenkomſt, Congres, ». 
Congression, =. lebe, t.; Samling, ». 
Congressional, a. berenbe tif et Dove. 
Congressive, a. mobdcende, forfamlende fig. 
Congrue, v. mn. fomme overeend, padye, 
ſtemme. Iſterndig Ligheb, ». 
Congruence, s. Ovcreenéjiemmmelie, fuld⸗ 
Congruent, s.overeenditemmenty, pasſende. 
Congruity, s. Overeensftemmedfe, Lighed, 
Tongruene, mm. 
Congerument, s. Svereendéjiemmelfe, nv. 
Congruous, a. overecnsitemmentde, pad 
lende til, 
Conic, conical, a. foniff, feqledannet. 
Conically, ad. fegleformigt. 
Conicalness, s. Kegleform, n. 
Conical section, s. Reglefnit, r. 
Coniferous, a. fegleberende (om Træer), 
Coniform, a. fegleformig. d 
Conject, v. a. fammentafte; formode, 
gisne. [giéner el. formoder, 
J—— conjecturer, s. En, fom 
Conjecturable, a. fom lader fig gictte. 
Conjectural, a, grundet pan Gisning, 


for⸗ 


Con 


Conjecturally, ad. ifølge Formodning el. 
Gisning. 

J——— s, Gisning Gjetning, x». 

Conjecture, s. Gijetning, Gisning, For» 
modning. 1. 

Conjecture, v. a. giette, giéne, formode. 

Conjecturer, s. En, fom gjør Gisninger. 

Conjobble, ». a. drofte, unberfege, af⸗ 
giore. 

Conjoin, v. 4. forene, forbinde, ſammen⸗- 
foie; forene ved Giftermaal; v. nm. for 
ene fig. (degree, Getund (i Mufif), 2. 

Conjoint, ad forbundet, fammenfeiet; - 

Conjugal, a. cegteffabelig. 

Conjugally, ad. paa cegteffabelig Bits. 
Conjugate, v. a. forbinde ved Xgteſtab; 
conjugere; a. forenet; s. Ord af eens 
Oprinvelfe, t. 

Conjugate diameter, conjugate axis, 
s. vet Linie, fom overffjærer en Dias 
meter, 7. 

Conjugation, s. Forbindelfe, n.3 Par, £.; 
Coniugation, n. 

— a. forbunden, forenet. 

Conjunction, s. Forbindelſe, Sammen⸗ 
feining, Forening, 2.3 Bindeord, 2. 

Conjunotive, a. forbindende; noie for⸗ 
bunden. 

Conjunctively, ad. i Forbindelſe. 

Conjunctiveness, s. den Ggenffab at 
forene el. fammenfote. 

Conjunctly, ad. forenet, tilfammen. 

Conjuncture, s. Forbindelfe; Overeens- 
ftemmelfe; Tidsomftepdighed, Conjunctur,n. 

Conjuration, s. Gammenfværgelfe; Be- 
fværgelfe, Maning, n. 

Conjure, v. a. befværge; bede indftæne 
digen; fammenfocrge fig; mane. 

Conjurement, s. Befværgelfe ; indftendig 
Peden, heitidelig Formaning, n. 

Conjurer, s. Befoerger; Maner; Trolde 
mand, mn. 

Oonjuror, s. Gammenfvoren, n. 

Connasoence, s. felled Fedfel, 2. 

Connate, v. a. født til famme Tid; fame 
menvoret. (oprindelig. 

Connatural, a. mebfedt, naturbeflægtet, 

Connect, v. a. fammenfoie, forbinde; 
hænge fammen. Dens, n. 

Connection, s. Forbindelfe, Sammen⸗ 

Connective, a. forbindende; s. Binde⸗ 
ord, #. [les fab. 

Connectively, ad. i Forening, i Fal⸗ 
onnex, v. a. ſammenfoie. 

Connexion, s. Gammenfeining, Forbin 
delfe, Gammenheng, n. 

Oonnexive, a. forbindende. 

Connictation, s. Blinfen, 2. 

Conning, s. Styrmandéfunft, n. 








Con i 


Connivance, s. Overbærelfe, Seen gien- 
nem Fingre, n.; Bint, £. 
Connive, o.n. blinte; fee igjennem Fingre, 
Tufte Øinene for, vife Overbeerenhed, 
Connivent, a. overberende, 
Conniver, s. En, fom luffer Dinene for 
Mt Urigtige el, feer igjennem Fingre med 
Connoisseur, s. Kjender; Kunftdommer, a. 
Connotate, v. a. betegne el. anmelde til- 
lige med; indeflutte, indeholde, indbefatte. 
Connotation, s. Anmeldelfe el, Betege 
nelfe tillige med; Qndflutning; Indbe⸗ 
fatning, n. 
Connote, v. a. betegne tillige; indbefatte. 
Connubial, a. hørende til Xgteftabet, 
ægteftabelig. 
Connudate, v. a. afflede, udplyndre. 
Connumeration, s. Gammentelling, n. 
Connutritious, a. nærende ved Vanen. 
Connusance, s. Kundſtab, Erfaring, n. 
Conny, a. æbelfindet; brav; tapper, 
— s. Xggeſnaps, n. 
Conoid, s. afftumpet Regle, n. 
Conoidical, a. tegleformig. 
Conquassate, v. a. ryfte. 
Conquassation, .s. Ryftelfe, x. 
Conquer, v. a. erobre, overvinde, unbers 
tvinge. 
Conquerable, % \ 
Conquerer, s, robrer, Uns 
dertvinger, n. 
Conquest, s. Erobring, Geir, n.3 Bytte, 
t.3 Erhvervelfe ved Kiob, x. 
Consanguineous, a. blodéforvandt, ners 
beflægtet. 
Consanguinity, s. Blodsforvandtſtab, ¢. 
ConSarcination, s. Gammenflitten, n. 
Conscienoe, s. Samvittighed, Gamvit- 
tighedsfuldbed; Bevidithed, x. 
Conscience-court, s. 
, Gjældéfager, n. 
Consclenced, a. med Gamvittighed. 
cone cleaous » & famvittighedsfuld ; 
illig. 
Conscientiously, ad. med Samvittig⸗ 
hedsfuldbed; med Bidende, 
Consclentiousness, s. Gamvittigheds- 
fuldbed; indvortes Overbeviisning, Be- 
vidſthed, xn. [billig, retfærdig. 
Consclonable, a. fom har Gamvittighed; 
Conscious, «. bevidft, mebdvidende, 
Consciously, ad. med Bevidfthed. 
Consciousness, s. Bevid{thed, n. 
Copscript, a. indffreven; s. Confcriberet, 
En. fom er udffreven til Krigétieneften, n. 
Conscription, s. Udftrivning til Krigs⸗ 
tienefte, mn. i : 
Oonsecrate, vo. a. hellige, indvie, til- 
egne; erklære for Helgen; a. indviet, hellig, 


a overvindeli 
Svervinder, 


Ret for fmaa 


Con 93 


Consecration, s. Snbvielfe, Helligerfe; 
Ranonifering, s. [helliger Noget. 
Consecrator, s. En, fom tndvier el. 
Consecratory, a. indviende, helliggiorende. 
Consectaneous, a. fom deraf følger. 
Consectary, «a. folgende deraf, konſe⸗ 
quent; s. Glutning af noget Foregaaende, 
Folgeſlutning, n. 
Oonsecution, s. Felgeflutning, Folge, x. 
Consecutive, a. følgende paa hinanden, 
Consecutively, ad. efter en Folgeſlut⸗ 
ning, paa binanden følgende, 
Conseminate, v. a. faae fammen, mel 
fem hinanden. 
Consension, s. Overeensftemmelfe, 2. 
Consent, s. Gamtytte, ¢.3 Overeens⸗ 
ftemmelfe; Sammenhæng, n. i 
Consent, v. n. ſamtykke; bifalde; medvirke, 
Consentaneous, a. overeends{temmenbde, 
pasfende, [villiger. 
Oonsenter, s. En, fom ſamtykker ef. ind» 
Consentiont, a. famtyftende; tilfreds; 
eenftemmig. he Betydenhed, n. 
Oonsequence, s. Følge, Slutning; Big- 
Consequent, s. Glutning, 
Folge, n.; a. følgende. 
Consequential, «a. felgerigtig; vigtig; 
nødvendig; ftolt; indbildſt. 
Consequentially, ad. i en vis Orden 
el. Folge. delſe el, Sammenhæng, n. 
Consequentialness, s. rigtig Forbin- 
Consequently, ad. felgeligen, altfaa, 
Consequentness, s. regelmesfig Fore 
bindelſe, rigtig Sree n. 
Consertion, s. Forbindelfe, Cilpasning, n. 
Conservable, a. fom fan lade fig opbevare, 
Conservancy, s. Vedligeholdelſe; Ret i 
London til Befkyttelfe af Fifkerterne paa 
Themfen, 2. 
Conservant, «. vedligeholdende, opholdende. 
Conservation, s. Bevaring, Vedligehol⸗ 
belfe, 2. [dende ; s. Gonfervativ, x. 
Conservative, a. bevarende, vedligehol⸗ 
Conservator, #. Bevarer, Berligeholoer, 
Opholder; Oplensmand, a. 
Conservatory, a. vebligebolbente, opbe— 
varende; +. Bevaringditen; Forraabébund ; 
Drivhuud, t. [bolte; ſylte. 
Conserve, tr. a. bevare, bebligebolbe, ope 
Conserve, =. {yltet Frugt; tarwarge, wn. 
Conserver, ==. Sevarer, Dedligebolbder ; 
Nediolter, m. [Utede, 1. 
Consession, +. Forſamling, Seéfion, 1,4 
Consessor, ». Biſſtder, Wejesjor, on. 
Consider, vv. a. betragte, oberbere; bee 
tante; vurbere, flatte; erffenbe, befenne. 
Considerable, a. betybelig anfeclig, vigtia. 
Considerableness, s. Betydrlighed, Bige 
tighed, mi Barb, ce. (marforrbdigt 
Considerably, ad. betydeligt, anſeeligt 


Virkning, 


94 Con 


Considerance, s. Overveielfe, Eftertante, 
n.; Overleg, t. 

Considerate, a. betænffom, forfigtig, fine 
dig, Hog; opmerffom. . 
Considerateness, s. Betentfombed, n.; 

roligt Overleg, r.; Forfigtighed, n. 

Consideration, s. Betragtning ; Er⸗ 
tjendtlighed, Vigtighed; Heiagtelfe, 2.3 
Heniyn, £.; in - of, i Betragtning af. 

Considerative, a. overveiende, rolig. 

Considerer, s. Overveier, Teenter, n. 

Considering, a. betenfende; i Betragts 
ning af. 

Consign, v. a. overbrage; overlevere i 
Forvaring ; anbetro; tilegne, hellige. 

Consignation, consignment, s. Over- 
bragelfe ; Overlevering; Nedlægning; Un⸗ 
dertegning, n. 

Consignee, s. Konfignatarius, n. 

Consigner, s. Overdrager, mn. 

Consignor, s. Ronfignant, n. 

Consignification, s. lige Betydning, n. 

Consimilar, a. fiig, eens. 

Consimilitude, s. indbyrdes Lighed, mn. 

Consist, v. ». beftane, blive ſammen. 

Consistence, s. Beſtagen, Tingenes 
Sammenhæng, Tilftand, n. 

Consistency, s. Beftaaen, SGammenheng, 
Vilftand, n.. 

Consistent, a. beftacende, faft, grundig. 

Consistently, ad. faft, overeensftem- 
mende, felgerigtig, grundig. 

Consistorial, a. angaaende Kirkeraadet 
el. Conſiſtorium. 

Consistory, s. geiftlig Ret, Firfelig For- 
famling, x.; Conſiſtorium, Rirferaad, ¢. 

Consociate, e. a. forbinde, forene; flutte 
fig, fammen; s. Deeltager; Meddeel⸗ 
agtig, n. 

Consoolation, s. Forening, Forbinvelfe, 
mel ftabg Oprettelfe; Omgang, n.; Fore 
und, f 

Consolable, a. fom fan treftes, troſtelig. 

Consolate, v. a. trofte. 

Consolation, 3. Croft, n. 

Consolator, s. Trofter, n. 

Consolatory, ad. traftelig, treftende; s. 
Troft; Crojtftrivelfe, x. 

Console, v. a. trefte, opmuntre, berolige. 

Consoler, s. Trøfter, n. 

Consolidant, a. giorende faft, forbindende ; 
lægende; s. lægende Middel, 1. 

Consolidate, v. a. gisre tæt og faft, 
hele; forene, ſammenbinde; læge; a. for⸗ 
enet til en faft Masfe. 

Consolidation, s. Forening, Forbinbelfe, 
Gittring; Helbredelfe af Saar, a. 

Consolidative, a. ftyrtende, forbindende, 
Teegende. Jeane t. 

Consols, s. pl. Slags engelſte Stats⸗ 


Con 


Consonance, consonanocy, s. 
Samſtemning, Confonantd ; 
ftemmelfe, Enighed, x. 
Consonant, a. medlydende; overeensftem- 
mende; s. Confonant, Medlyd, ss. 
Consonantly, ad. i Overeensftemmelfe, 
ifelge. 

Consonantness, s. Overeensftemmel#fe, 2. 
Consonous, a. famftemmende, vellydenre, 
harmoniſt. i 
Consoptate, v. a. dyéfe i Søvn. 
Consopiation, s. Sovndysſen, mn. 
Consopite, v. & ſovndysſe; a. feondys- 

ende, 

Consort, s. Staldbroder, Rammerat; 
Gemal, n.; geleidende Stib, £.; Raads⸗ 
forfamling; Forening; Concert, mn. 
Consort, v. a. forene, forbinde, ledſage; 
flutte fig til, indgaae Forening med; ome 

anes ; gifte fig ſammen. 
onsortable, a. fom fan forenes, padfe 
fammen. 

Consortion, consortship, s. Fællesſtab; 
Gamfund, 8.; Forening, x. 

Consound, s. Eenftemmighed; Gonfalee- 
Rod, Tofoltde, a. 

Conspectable, a. {ynlig, isiefatdende. 
Conspection, s. Betragtning, Beftuen, x. 
Conspectuity, s. Sefeen, #.; Syn, ¢. 
Conspersion, s. Beftentning, Befpræng« 
ning, 2. 

Conspicuity, 5. Tydelighed, Anfluelighed, =. 
Conspicuous, a. tydelig, sienfynlig, Nar; 
merfverdig, beremt. 

Conspicuousness, s. Tybdelighed, Dien⸗ 
ſynlighed, Anſeelſe; Berammelighed, x. 
Conspiracy, conspiration, s. Sams 
menrottelfe, SGammenfoergelfe, 2.3 Myt⸗ 
teri, t.3 Forening, mn. 

Conspirant, a. bdeeltagende i en Game 
menrortelfe, mæ.  Lreréftifter, n. 
Conspirator, s. Gammenfvoren; Op⸗ 
Conspire, v. n, fammenfverge fig; ftifte 
Mytreri; ſamvirke. [focergelfe, 2. 
Conspirer, s. Deeltager i en Sammen⸗ 
Conspiringly, ad. fom deeltager i en 
Gammenrortelfe, paa forreederfl Viis. 
Conspissation, s. Fortytning, n. 
Conspurcate, v. a. befudle. 
Conspurcation, s. Befudlen, ». . 
Constable, s. Ronftabel, Byfoged, Rets⸗ 
betjent, n. 

Constableship, s. Konſtabels Poft, n. 
Constablery, s. Konſtabels Diftritt, £. 
Constancy, s. Beftandighed, Standhaf⸗ 
tighed, Birtelighed, x. 

Constant, a. beftandig; ftandhaftig, ſtadig. 
Constantly, ad. bejtandigen, ftadigen, 

an gen, 

Constellate, v. a. ftinne ved Siden af 


Toners 
Overeenss 




















Con 


hverandre; ffinne med fælles Lys eller 
forenet i en Glands. 

Constellation, «. Stiernebillede, Him⸗ 
meltegn ; Antal af Stjerner, s.; ſtraalende 
Forening, =. felfe, Street, n. 

Consternation, s. Deftyrtelfe, Forbau- 

Constipate, ov. a. fortyfte, fammentreenge, 
forftoppe. (ning, n. 

Constipation, s, Forftoppelfe; Fortyt- 

Constituent, a. beftemmende, udgiorende } 
vefentlig; s. Beftanddeel; Hovedmand 
Ralgborger, Bælger, n. 

Constitute, v, a. indrette, oprette, an» 
ordne, beftiffe, udnævne, vælge; s. bes 
ftaaende Lov, x. 

Constituter, s. Stifter, Anordner, x. 

Constitution, s. Anordning, Indretning; 
&orfatulng ; Beſtaffenhed; Natur, n. 

Constitutional, 4. forfatningsmesfig, 
lovmeéfig, konſtitutionel. 

Constitutionalist, s. Tilhænger af Con- 
ftitutionen, #. [med Conftitutionen. 

Constitutionally, a. overeensftemmende 

Constitutionist, s.{. constitutionalist. 

Constitative , a. beftemmende, forord- 
nende; vefentlig. 

Constitutor, s. En, fom fororbner, inde 
fører el. beftemmer Noget. 

Constrain, v. a. faſtholde, tvinge; ind- 
ffrente; ffænde, vanære. 


Constrainable, a. underfaftet Tvang, fom 


tan tvinges ef. indftrcentes. 
Constrainedly, ad. ved Tvang, paa en 
truende Maade. 
Constrainer, s. Tvinger, n. 
Constraint, s.Tvang, Indefpærring, Bold, n. 
Constriot, ©. a. fammentræffe, indtvinge. 
Constriction, s. Gammentretning, Inde 
fnering, n. 
Constrictor, s. Bindemuffel, 2. 
Constringe, ov. a. fammentrælfe; fame 
mentryfte; fammenbinbde. 
Constringent, a. fammentreeffende, fam» 
menbinbdenbde. 
Construct, v.a. fammenfette, opføre, bygge, 
Construoter, s. Bygmefter, xn. 
Construction, s. Gammenfetning, Byg» 
ning; Ordfeining; Udtydning, ». 
Constructional, «a. angaaende Ubdtyd- 
ningen ef. Meningen. fsiende. 
Constructive, a. forbindende, ſammen⸗ 
Constructively, ad. ved Sammenfeining, 
oe — 8 Sant 
onstructure, s. Byggen; Bygning, n. 
Construe , v. a. Tammen(atie. forflare, 
udlægge, fortoffe. 
Constuprate, v. a. frente, flænde, vanære. 
Constupration, s. Rreenfelfe, Boldtegt, a. 
Consubsist, v. n. beftane famtidigen med 
e. 


Con 95 


Consubstantial, a. fom er af ſamme 
Væfen el. Beſtaffenhed; eensartet. 
Consubstantiality, s. Enhed i Vefen, a. 
Consubstantlate, v. a. forme i et Væfen. 
Consubstantiation, s. Forening af Sefu 
Legeme og Blod i Nadveren, n. 
Consuetude, s. Gædvane, Sfil, Brug, x. 
Consuetudinary, a. fædvanlig; s. Ritual 
for Rirfeffitfe, ¢. 
Conspl, s. Ronf{ul, 2. 
Consulage, s. Beſtyttelſestold, x. 
Consular, a. hørende til en Ronful, fons 
f{ulariff. . 
Consulate, consulship, s. Ronfulat; 
Konſulsembede, ¢.; fammes Tid, n. 
Consult, v. a. raadfloae, overlægge ; 
raabdfere fig med; raadſporge. 
Consult, consultation, s. Raabførfel ; 
Peflutning ; Raadsforfamling, x. 
Consultative, a. raadflaaende, raadgivende. 
Consulter, s. Raadſporger, n. 
Consumable, a. fom fan forbruges el. 
forteres. v. n. forteres, 
Consume, ov. a, fortcre, forede, forbruge ; 
Consumer, s. Forbruger ; Forøder, 2. 
Consummate, v.a, fuldende, fillbfommen- 
fine fuldbyrde. 
onsummate, a. fulbfommen, fuldendt. 
Consummately, ad. fuldendt, fuldlomment. 
Consummation, s. Fuldendelſe, Fuld⸗ 
kommenhed, n. 
Consumption, s. Fortærelfe, Forodelſe, 
Forbrug; Tering, Ovindfot, v. 
Consumptive, a. forterende; udtærende; 
ſvindſottig. ot, m. 
Consumptiveness, s. Anfats til Svind⸗ 
Consutile, a2. ſammenſyet. 
Contabalate, v. oe Dune Breeder ; 
ge Gulv. er; vlægning, n. 

Contabulatior, s. Befladning Bed Sree 
Contact, s. Berøring, n. 
Contaction, s. Berøring, Befelelfe, n. 
Contagion, s. fmitfomSyge j Befmittelfe,n. 
Contagious, a. {mitfom, anſtikkende. 
Contagiously, ad. ved Smitte, {mittende. 
Contagiousness, s. Gmitfombed, n. 
Contain, v. a. indeholde; tæmme; til- 
bageholde; opholde fig. 
Containable, a. fom fan indeholdes. 
Contaminate, v. a. befmitte, befudle; a. 
befmittet. i Ting, #. 
Contamination, s. Befmittelfe, Befud- 
Conteck, s. Toi, Trætte, nm. 
Conteotion, s. Bedæfning, x. 
Contemerated, a. befmittet, beſudlet. 
Contemn, v. a. foragte, 
Contemner, s. Foragter, mn. 
Contemningly, ad. med Foragt. 
Ooatemper, contemperate, v. a. for 
milde, dæmpe, mobderere. ' 


96 Con 


Contemperament, s. DMaadefold, £.; 
Mordereren, n. [perering, . 
Contemperation, s. Formildelfe, Tem⸗ 
Contemplate, v. a. beſtue, betragte; 
overvete. ning, nm. 
Contemplation, s. Beſtuelſe, Betragt- 
Contemplative, a. beftuelig, eftertent- 
fom, hengiven tif Betentning el. Grublen. 
Contomplator, s. Beftuer, dybfindig Ves 
tragter, n. 
Contemporal, contemporaneous, con- 
temporary, a. levende paa famme Tid, 
, famtidig. [Tid el. i famme Alder. 
Contemporise, v. a. henfætte til famme 
Contempt, s. Foragt, Haan; Fraværelfe 
fra Mode i Retten, nm. 
Contemptible, a. foragtelig. 
Contemptibleness, s. Foragtelighed, x. 
Contemptibly, ad. paa en foragtelig 
Maade. 
Contemptuous, a. foragtende, haanende, 
hoffærdig. [Foragt. 
Contemptuously, ad, med Haan og 
Contemptuousness, ss. oragtelighed, 
Spodfthed, n.; Overmod, ¢. 
Contend, v. a. beftride, gisre ftridig; 
fircebe efter; trætte, disputere, 
Contendent, contender, s. Dodftander, 
Trætter, Tvifter, n. 
Contenement, s. medindbegrebet Deel af 
en Forpagtning, x. [ fredsftifte. 
Content, a. tilfreds, fornviet; o. a. til- 
Content, s. Tilfredshed, Tilfredsſtillelſe, 
orneielfe, a.; Omfang, ¢.; Bidde, 2.3 
ndfold, £. 
Contentation, s. Tilfrebeftillelfe, a. 
Contented, a. tilfreds. 
Contentedly, a. velfornoiet. 
Contentedness, s. Tilfredihed, Noi⸗ 
fombed, 1. fornoiet. 
Contentfal, a. fuldkommen tilfreds, sve! 
Contention, s. Strid, Trætte; Anftren- 
elle, Beftræbelfe; Kappelyſt, m. 
ontentious, a. trættefjær. 
Contentiously, ad. ftridigen, fivagtigen, 
Contentiousness, s. Tretteficrhed, n. 
Contontless, a. utilfreds, misfornoiet. 
Contentment, s. Tilfredshed, Fornøtelfe, a. 
Contents, pl. Indholdet af en Gag. 
Conterminable, a. fom lader fig indflutte 
af famme Grendfer. 
Conterminate, conterminous, a. til- 
rametenve, indfluttet af famme Greendfer. 
onteIranean, conterraneous, a. fom 
er fra famme Land. treettes, lappes. 
Contest, v. a. og n. ſtride, beſtride; 
Contest, s. Strid, Trætte, Difput, x. 
Contestable, a. fom fan gisreé firidig. 
Contestableness, s. Omtviftelighed, n. 
Contestably, ad. ftridigen, omtvifteligen, 


Con 


Contestation, s. Tviftighed, Trætte, 
Strid; Beftrivelfe, a. 

Contestingly, ad. med Strid, paa en 
fyridende Maade, 

Contestless, a. uftridig. 

Contox, v. a. fammenveve, fammenfndtte. 
Context, a. fammentnyttet; v. a. fame 
mentnytte, fammenvæve. 

Context, s. Forbindelfe, Sammenfæng, n. 
Contextural, a. angaaende Legemsbyg- 
ningen. [n.; Syftem, ¢. 
Contexture, s. Gammenfsielfe; Bygning, 
Contignation, s. Temmervær!, Bicelte- 
vert, £.; Tommereté Reigning, =. 
Contiguity, s. Tilgrendéning Bero⸗ 
ring, n. [bererende, 
Contiguous, a. tilgrændfende, tilſtodende, 
Contiguously, ad. nær, tet ved hinanden. 
Contiguousness, s. Nerhed, Verering, x. 
Continence, continency, s. Afholben- 
hed, Rydfihed; Selobeherſtelſe; uafbrudt 
Ræffe, n. (holden; fammenhængende. 
Continent, a. afbolben, fydft, maade⸗ 
Continent, s. Faftland, Continent, ¢. 
Continental, a. hørende til Faftlandet, 
continental; -8, pi. Lanbdtropper, pi. 
Continge, c. a. ſtode paa, berøre; til⸗ 
brage fig. [ring ; Tilfældighed, x. 
Contingence, contingency, s. Bero⸗ 
Contingent, a. tilfældig; s. Tilfæloe, 
Bidrag, Kontingent, ¢. 

Contingently, ad. tilfœldigviis. 
Contingentness, s. Tilfældighed, a. 
Continual, a. uafbrudt, vedvarende, uop- 
berlig, ftedfevarende, 

Continually, ad.udenAfladelfe,uopherligen. 
Continualness, 2. Bedvarended, a. 
Continuance, s. uafbrudt Felge, Sams 
menhæng, Beftandighed, n.; Ophold, ¢. 
Continuate, v. a. forene, forbinde. 
Continually, ad. uafbrudt, beftandigen., 
Continuation, 5. Fortfættelfe, uafbrudt 
Folge, n. [telfe; s. Varighed, vs. 
Continuative , a. betegnende en Fortfæts 
Continuator, s. Fortfætter, x. 
Continue, v: a. og a. fortfætte; vedblive, 
holde ud, vedvare. 

Continuedly, ad. vedvarende, uophorligen. 
Continuer, s. En, fom vedbliver el. 
bolter ud. [Vedvarenhed, n. 
Continuity, s. uafbrudt Sammenhæng, 
Continuous, a. noie forbunden, ſammen⸗ 
hængende. [ forbreie. 
Contort, vo. a. dreie, frumme, bsie; vinde; 
Contortion, s. Krumning, Boining; For- 
breielfe, n. 

Contour, s. Omridé, £.; Contour, a. 
Contraband, a. forbudt; utilladt; «. for⸗ 
buden Bare, Contraband, n.; ©. a. drive 
Smughandel. 








Con 


Con 97 


Contrabandist, s. Smugler, Smug | Contrarily, ad. paa en mobdfiridende 


handler, x. 
Contract, v. a. fammentrefte, forforte; 
paadrage fig, vænne fig til; antage; for- 
Tove; jlutte Attord; flutte Forlig. 
Contract, s. Overeenéfomft, Contract ; 
Forlovelſe, n.; Forlig, ¢. 
Contracted, a. fammentrympet; kontra⸗ 
Beret, indgaaet; forlovet. 
Contractedly, ad. paa en fammentrulfet 
Maade. N [Rorthed, n. 
Contractedness, s. Gammentrething} 
Oontractibility , s. Egenſtab at tunne 
lade fig fammentroffe, n. 
Contractible, contractile, a. fom fan 
fammentretted, 
Contraction, s. Gammentrelning, For- 
_ fortning; Rontraft, mn. 
Contractor, s. Rontrabent, Leverandeur, n. 
Contracture, s. — n. 
Contradance, s. Rontradandd, n. 
Contradict, o. a. modfiae; ss. Mobdfie 
gelfe, n. [ Modpart, n. 
Contradicter, #. Modfiger; Modflanver, 
Contradiction, s. Diodjigelje, Mobſſand, 
Hovereensitemmelfe, m. | tagelig. 
Contradictional, a. mobdjigenbe; ans 
Contradictious, a. metſigende trorticticer. 
Contradictiousness , «. {'yji til Diodfi- 
ane Modſigelſe, 1. 
ontradictive, a. mobdfigende. 
Contradictoriness, s. Mobdftridighed, 
@ijenftridiahed, 2. 
Contradictory, a. mobdfigende; s. Mods 
fetning, Modfigelfe, a. 
Contradistinct, contradistinotive, a. 
modſat, ftilt fra hinanden; af mobdfatte 
Egenftaber. 
Contradistinotion, s. Adſtillelſe ved 
mobdjatte Egenflaber, Modfetning, a. 
Contradistinguish, vv. a. adffifle ved 
modfatte Egenſtaber. 
Contrafissure, s. Modfpalte, n. 
Contraindicate, v. a. angive Riendetegn, 
firidende mod en Gygdoms fæbdvanlige 


ang. 

Contraindication, s. Modangivelſe, a. 
Contramure, s. Formuur, udvendig 
Muur udenom Hovedmuren, n. 
Contranitency, s. Modvirfning, Mod» 
ftræben, Tilbagevirkning, n. 
Contrapose, v. a. modfætte, flille imod. 
Contraposition, s. Modſtilling. n. 
OContrapunctist, s. Rontrapunttift, n. 
Oontraregularity, s. Uregelmasſighed, 
Strid mod Reglen, a. (gende. 
Contrariant, a. modſtridende, fortrædis 
Centraries, s. pi. modftridende Paa⸗ 
ftande, pl. n. [Avfærd, nm. 
Contrariety, s. Modftand, modſtridende 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Maade, tvertimod. 

Contrariness, s. Mobfigelfe, Modſtand, n. 
Contrarious, a. fom er tvertimod, mods 
ftridende. ; Maade, 
Contrariously, ad. derimod, paa modfat 


] Contrariwise, ad. derimod, tvertimod. 


Contrary, «. modfat, ugunſtig; s. det 
Modfatte; on the -, tvertimod, derimod. 
Contrary, v. a. mobdfette fig, optræde 
imod, fortredige. 
Contrast, s. Rontraft, n.; v. a. ftille i 
Movletning, fontraftere. , 
Contratenor, s. Alt-Stemme, n. 
Contravallation, #. WMobdforffandéning, 
Rontravallationslinie, n. 
Contravene, v.a. handle imod, modvirke ; 
overtrate et Forlig. 
Contravener, s. Overtreber, n. 
Contravention, s. Overtredelfe, Mode 
fiand, n. Retning, 2. 
Contraversion, s. Ombreining i modfat 
Contrectation, s. Bererelfe, Befolen, x. 
Contributary , a. ftatftyldig, flattepligtig. 
Contribute, v. a. bidrage, contribuere; 
medvirke. 
Contribution, s. Bidrag, 1.; Contri⸗ 
bution, n.; Krigsſtyr, ¢. 
Contributive, a. bidragende, medvirkende. 
Contributor, s. Skatteyder; En, fom bi⸗ 
brager el. medvirfer til Noget, n. 
Contributory , a. bidragende, behjælpelig. 
Contristate, v. a. bebdreve. 
Contristation, s. Bedrovelfe, bedrøvet 
SGindeitemning, n. gerfuld, 
Contrite, a. fondertnuuft, fenderflidt, ans 
Contriteness, s. Sønverfnuelfe, Ruelfe, n. 
Contrition, s. Genderrivning, Knuus⸗ 
et dyb Anger, mn. ! 
Contrivable, a. optentelig, fom fan uds 
findes el. iværffættes. . 
Contrivance, s. Opfindelfe; Opfindfom- 
hed; Plan; Indretning, Foranitaltning, 
n.; Unflag, Kunftgreb, ¢. 
Contrive, o. a. opfinde, ubdfinde, uds 
tente; foranftalte; indrette; bevirke; ans 
bringe, 
Contrivement, s. Paafund, t. 
Contriver, s. Opfinder; Anordner, Fors 
anftalter; Ophavsmand, x. 
Control, #. Kontrabog, n.3 Regifter, £.; 
Tvang, Qnoftrentning, Overopfigt, n. 
Control, vo. a. indføre i en Rontrabog; 
fontrofere, føre Opiyn med; dadle, hove 
mefterere; holde i Tomme, herſte over. 
Controllable, a. fom der fores Tilfyn 
med, fom er underfaftet Tvang, fom bee 
herſtes. Dadler, n. 
Controller; s. Controleur, Opſynsmand, 
Controllership, s. Controlleurs Embede, t. 


vi 


98 Con 


Controlment, s. Opfyn, ¢.3 Indſtræenl⸗ 
ning, Tvang, Modfigelfe, a. 
Controversary, a. ftridig, 
Controversial, a. herende til Strid, firis 
. dig, polemiff. 
Controversialist, s. olemifer, For- 
fegter af en Daaftay. n. 
Controversy, s. Strid, Stridighed, =.; 
omtviftet Gpergémaal, ¢. 
Controvert, o. a. befiride, omtvifte, fore 
egte. ' 
Controvertible, a. omtviftelig, ftridia. 
Controverter, controvertist, s. For⸗ 
fegter, Dispulator, Omtvifter, x. 
Contrucidate, v. a. myrde; 
Contumacious,. a. halsſtarrig, haard⸗ 
naftet, gienſtridig. - [DHaardnalferher. 
Contumaciously, ad. gjenftridigen, smed 
Contumaciousness, s. Gienſtridighed, 
Haardnattethed, Trodfighed, n. 
OContumacy, s. Haardnatfethed, Trods 
fighed; Udeblivelfe fra Retten, n. 
Contumolious, a. haanende, ſpottende; 
haanlig; raa, grov, forncermelig. 
Contumeliously, ad. paa en haanende 
Maade. [ftæmmelfe; Spot, x. 
Contumeliousness, s. Forhaanelfe, Bee 
Contumely, s. Beftemmel(e, Forhaanelfe, 
GSpot, Fornermelfe, n. [LGrav, -n. 
Oontumulation, s. Begravelfe i famme 
Contund, v. a. fnufe, qvæfte, mafe. 
Contuse, v. a. forftede, gveefte, tnufe. 
Contusion, s. Sonderknuusning, Sted- 
ning, Ovefining, n. 
Conundrum, s. fpegende Indfald; Ord⸗ 
fpil, #3 Rarreftreg, 2. [delfe. 
Conusable, a. unbderfaftet Rettens Rien- 
Convalescence, convalescency, 5. 
Sundhedens Genvindelfe, Helbrevelfe, x. 
Convalescent, a. fom er i Bebring; s. 
En, fom er fommen op af en Sygdom, 
Reconvalescent, n. ende. 
Convenable, a. overeensſtemmende, pass 
Convene, v. a. og nv. fammentalde, for⸗ 
famle; indfteone; Porfamte fig. 
Convence, s. Medlem af en Forfamling, 
"8.3 Indftævnet, n. [en Forfamling, ¢. 
Convener, s. Indlalder, n.; Medlem af 
Convenience, convenienoy, s. Be⸗ 
qvemmelighed, Beleilighed, Sommelighed; 
Natftol, mn. 
Convenient, a. fommelig, beqvem. 
Conveniently, ad. fommeligen, paa en 
bequem Maade. 
Convenientness, - s. Beqvemmelighed, 
Beleilighed, Pasfelighed, a. 
Convent, s. Rlofter, 2£.; Samling af 
Munte el, Monner i et Kofter, a. 
Convent, v. a. indfalbe for Retten, inde 
ſteevne; fammentrede, 


s Con 


Conventiole, s. hemmelig Sammenkomſt 
Conventifel, x. 

Convention, s. Gammentomft; Overs 
eenstonift, a.; Forlig, ¢. 

Conventional, a. beroende paa en Overs 
eenstomft; overeensftemmende med et 
Forlig. {fomft el, et Forlig. 

Conventionary, a. ifelge en Overeené- 

Conventioner, s. Medlem af en Fore 
famling, £. 

Conventual, a. flofterlig; 2. Kloſter⸗ 
broder, Riofterfofter, Munt el. Nonne, n. 

Converge, v. a. løbe fammen i et Punkt, 
nærme fig hinanden, fonvergere. 
Convergence, s. Ronvergens, n. 
Convergency, s. Gammenleben i et 
Puntt, x. ' 

Convergent, converging, s. ſammen⸗ 
løbende, nærmende fig ginanden, converse 
gerende. ſſelſtabelig. 
Conversable, a. omgængelig, fnaffom, 
Conversableness, s. Omgengelighed, 
SGnatiombed, Selftabelighed, x. 
Conversably, ad. paa en omgængelig ef. 
ſelſtabelig Maade. 

Conversant, a. fom bar Omgang med; 
erfaren, tyndig, bevandret; he is - with 
English, han er bevandret i bet engelfte 
Sprog; - about, angaaende, - 
Conversation, s. Omgang, Omgengelfe, 
Samtale, Randel, a. 

Conversational, a. hørende til Ome 
geengelighed, felftabeligen, . 
Conversative, a. hørende til Selſtabs⸗ 
livet, telffabelig, underholdende. 
Converse, v.'a. omgaaes med, famtale 
med; have ebelig Omgang 
Converse, s. Omgang, Samtale, For⸗ 
trolighed, m.; omvendt Forhold, £.; a. 
omvendt, modſat. 

Conversely, ad. omvendt, gienſidig. 
Conversion, s. Forvandling; Omven⸗ 
delfe; Forandring til fælleg Nevner, x. 

Conversive, a. omgængelig, ſnakſom; 
felftabelig. 

Convert, s. ny Omvendt, Profelyt, a. 
Converter, s. Omventer, Profelytmager, x. 
Convertibility, s. Foranderlighed, x. 
Convertible, a. foranderlig, fom fan ome 
byttes el. omvexles. 

Convertibly, ad. omvendt, verelviis. 
Convertile, s. Omvendt, a. 

Convex, a. rundfvælvet, fonver; a. runde 
bøiet Legeme, 1.; Hvelving, n. 
Convexed, a. rundfvælvet. 
Convexedly, convexly, ad. af runde 
hvælvet Form, n. (ning, Hoelving, mn. 
Convexity, convexness, s. Rundboi⸗ 
Convexo-concave, a. rundophoiet pac 
ben ene og rundhulet pac den anden Side. 





æ 


Con 


Convey, v. a. føre, bere, bringe affted; 
fende, overdrage til, meddele, bibringe. 

Conveyable, a. fom fan fores bort, fom 
ran ; overdrages el. meddeles, transpor⸗ 
tabel. 

Conveyance, s. Forſel, Bortffaffelfe, 
Befordring, Overlevering, Overdragelſe, 
n.; Aftreedelſes⸗Dokument, GSfjede, ¢.; 
Reenke, n.; Kunfigreb, ¢. 

Conveyancer, s. Lovfynbdig, fom forfatter 
Stjøder, Dotumentftriver, n.  . 

Conveyer, s. Overbringer, Overfender, 
n.; Rar, hoorigiennem Noget ledes, ¢. 

Convicinity, s. Nabolav, ¢. 

Convict, v. a. overtyde, overbevife; overs 
valde. 

Convict, a. overbeviift, funden ſtyldig; 
a. En, fom er ſtyldig i en Misgjerning, 
Forbryber, 2. [ning; Gjendrivelfe, n. 

Conviction, 3. Overtyvelfe, Overbeviis- 

Convictive, a. overbevifende, 

Convince, v. a. overtyde, overbevife; 
godtgiore, overvælde. 

Convincement, s. Overbeviiéning, n. 

Convincer, s. Perfon, fom overdevifer; 
RKiendégierning, fom befidder overtydende 
Styrfe, n. > [viiélig. 
Convincible, a. fom fan overbevifes, bes 
Convincingly, a. overtbevifente, uigien- 
drivelig. . [Øienfynlighed, a. 
Convincingness, s. overbevifende Styrte ; 
Convitious, a. dadlefyg, ſtiendeſyg. 

Convive, v. a. fpife og dritfe govt; tras 
tere, beverte. 

Convivial, a. gicftmild, giceftfri, munter. 

Conviviality, s. Gelffadelighed, Mune 
terhed, x. 

Convocate, o. a. ſammenlalde. forfamle. 

Convocation, s. Gammenfaldelfe, For» 
famling ; Rirteforfamling, x. 

Convoke, o. a. fammenfalde. 

Convolato, v. a. fammenviffe. fammenrulle. 
Convoluted, a. fammenvitfet, fammen- 
rullet. {menrulling, n. 
Convolution, s. Gammenvilling, Gam- 
Convolve, v. a. fammenrulle. 

Convoy, v. a. ledfage, beffjærme, bes 
dette, convotere. | defning, Convoi, a. 
Convoy, s. Ledfagelfe, Beſtyttelſe, Be⸗ 
Convulse, v. a. foraarfage Krampetræfs 
ninger. forrylke, forbdreie. 

Convalsion, s. Krampetretning, Gene- 
krympning, Royftelfe, Fortretning , For- 
breining, mn. 

Convulsive, a. trampagtig, konvulſiviſt. 
Convulsively, ad. frampeagtigen. 

Cony, s. Kanin, n.; Todfehoved, ¢. 
Cony-burrow, s. Sted, hvor RKaninerne 
fine Huler, Kaninhule, Kaninbolig, n. 
ony-catoh, v. a. bedrage, narre, 


Cop 99 


Cony-catoher, ⸗. Bedrager, En fom 1 


begaaer Gvig, ‘n. 

Cony-warren, s. Raningaard, m. 

Coo, v. a. furre fom Durer, 

Cooing, s. Duené Rurren, mn. 

Cook, v. a. foge, tilberebe Mad, ftege; 
v. om. fulfe fom logen. 

Cook, +. Kol, Kottepige, a. 

Cookery, s. Rogetunjt, n.; Rogeri, 1. 
Cookroom, s. Rabyd, n.; Slibatioflen, t. 
Cool, a folig; frijts foldjindig; ligeghl⸗ 
big; #. Molighed, m. j lige, felne, 
Cool, v. a. føle, affeles forfvijfe ; bero— 
Cooler, ==. lelende Diittel, «.; Kolebrik, 
n.; Roletar, 1. — [finbig. 
Coolheaded, a. rolig, ulibenflabelig, tolb- 
Coolish, a. toget felig, tofefintig. 
Coolness, «. Selightd; Koldſſndighed, n. 
Cooly, ad. folig, roligt foltblodigen, 
Coom, ==. Ser; Rognimerelfe, a.; Rul- 
ftøn, 1. [aclite Efiepper (bushels), 4. 
Coomb, a. Rornmaal (fom bolber 4 en 


Coop, ss. Tor, Fob, Henjebuus, ¢. 
Coop, rt. a. fatte i Buur, indeſpœrre, 
invelutte, 

Cooper, s. Bodker, mn. [lon, #. 


Cooperage, s. Bodkerarbeide, «.; Bedler- 
Co-operate, v. a. medvirfe. 
Co-operation, s. Mebdvirfning, a. 
Co-operative, a. medvirfende. 
Co-operator, s. Medhjælper, Medvirter, . 
Derltager, n. (aybeibe, £. 
Coopery, s. Bedlerhaandverf, Bodker⸗ 
Co-optate, o. a. vælge, optage. 
Co-optation, s. Antagelfe i Barns Sted; 
Udvælgelfe, n.; Balg, £.' 
Co-ordinate, a. fideordnet ; af lige Rang. 
Co-ordinately , ad. paa en jideorbnet 
Meaare. 
Co-ordinateness, s. Lighed i Rang; Game 
menftilling. 2. (menftifiing, a. 
Co-ordination, s. Lighed, Rang, Game 
Coot, s. Vandhone. Dytand; Tosfe, Nar, n. 
Cop, s. Top; Spids; Ram} Fierbuſt, 
Bunke, n.; Gieerde, ¢. 
Copaiba, s. Kopaivabalſam, a. 
Copal, s. Ropal-Gummi, Ropal, a. 
Coparcenary, coparceny, s. lige Ans 
deel i famme Arv, vn. 
Coparcener, s. lige berettiget Mebarving, n. 
Coparceny, s. lige Arv, a. 
Copartment, s. Afdeling, n.; Rum, rs. 
Copartner, s. Deeitager, Matter, Partis 
cipant, a. ao, &. 
Copartnership, s. ee Matters 
Cope, v. t fiebe, fælge; bebdcette med 
Kappe el. Ruppel; fempe, ftride imod, 
byde Spidfen; fappes; lægge Mundkurv 
paa; I cannot - with him, jeg fan iffe 
maale mig med bam, i 
7* 


231535B 


100 Cop 


Cope, s. Hovedbedelning; Kuppel; healt 
Bue, a.} Delle, 1.) Chorfaabe, n. 
Copesmate, «s. elle, Selftabsbroder, 
Sitalebrocer, im, 
Cophosis, «. Devbhed, Tunghoerighed, x. 
Copier, =. Copiſt, Afſtriver, nm. 
Coping, ». Gavl, Wonring, 9.3 Muure 
bælte, 1.5 WMuurtinde, m. [Toftig, orbrig. 
Copious, a, overfletig, rigelig; vidt- 
Coplousness, v. Dverflovighed, Riges 
lighed, Mangte; Ordrigdom, n. 
Copist, s. Afſtriver. Etteraber, ss. 
Coportion, =. lige Part, nm. 
Copland, «. Stolle Land, fom løber ud i 
en Spit; Landſtrimmel, m. 
Copped, coppled, a. tiljpidfet; jtoppet; 
belat ineb en Fierbuſt. 
Coppel, s. Proberr⸗Digel, vn. : 
Copper, ==. Robber, 1.5 Robberkevel; 
'  Broggertiedel; Robberpenge, 0.3 a. fore 
færbiget af Robber, 
Copperas, s. Kobbervand,t. 5 Jernvitriol, n. 
Copperbottomed, a. fom har en Rob- 
betbund. 
Coppercolour, s. Robberfarve, n. 
Copperfastened, a.fobberfaft,tobbernaglet. 
Copperish, a. indeholdende Robber. 
Coppernose, s. fobberrod Neſe, n, 
Copperore, s. Kobbererté, n. 
Oopperplate, s. Robberplade, 9.3 Robs 
berftytte, ¢. 
Coppersmith, s. Kobberſmed, x. 
Copperprint, s. Robberfiit, ¢. 
Coppersheathings,s.Robberforhubdping.n. 
Copperwork, s. Robberberf, t.; Rob- 
berbytte, 2. 
Coppery, a. fobberboldig; fobberagtig, 
Coppice, copse, s. Underffov, n.; Krat, ¢. 
Coppled, a. fegleformig, tilfpidfet. 
Copple-dust, s. Pulver, hvormed Mes 
taller renfeé, &. 
Copple-stone, s. Rullefteen, a. 
Copse, s. Kratffov, n. 
Copse, v. a. frede ef. indhegne en ung Slov. 
Copsy, a. bevoret med Underſtov. 
Copula, s. Bindeord; Ledemodsbaand, Li- 
gament, &. 
Copulate, v. a. og mn. forene, fammen- 
foble. parre; parre fig, have Gamleie. 
Copulate, a. forenet, forbundet. 
Copulation, s. Forening, Gammentob- 
ling; Parring; Hedelig Omgang, n. 
Copulative, a. forenende, fammenføtende ; 
a — — — 
OPY. s. rift, Gienpart; erligning, 
n.; Haandftrift, Manuffripta Aftryl, ¢.5 
Overflodightd, n. 
Copy, v. a. afftrive, fopiere. 
Copy-book, s. Ropibog, Striverbog, n. 
Copyhold, s. Feftegaard, x. 


Cor 


Copyholder, s. Fæfter, Forpagter, ms. 

Copying-paper, s. Cope ponte (brugt 
i Copier=Presfen), ¢. 

Copyist, s. Affriver; Bogtyv, fom uds 
ftriver Andres Arbeide, xn. 

Copy-money, s. Striverfalair, 1. 

Copy-paper, s. Ronceptpapir, ¢. 

Copy-purchaser, s. forlagéfieber, n. 

Copyright, s. Forlagéret, n. 

Coquet, a. fofet, forlibt; s. Rokette, x. 

Coquet , -v. n. lefle, tofettere; fege at bes 
hage; agere Rofette. 

Coquetry, s. Lefleri; Koletteri, £. 

Coquette, s. Kolette, Leflerſte, mn. 

Coquettish, a. fofet, leflefyg, higende 
efter at evan 

Coracle, s. Slagé Fifkerbaan, x. 

Coracoid, a. tannet ligefom Kragens Næb. 

Coral, s. Roral, n. 

Coralboat, s. Koral⸗Fiſterbaad, m. 

Coralbranch, s. Roralgreen, s. 

Coraldriver, «. Roralfanger, x. 

Corallaceous, a. forallignende. 

Coralliform, a. foralbannet, 

Coralline, a. beftanende af Koral, af 
Styrke og Farve fom Koral; s. Roral- 
mos, ¢.5 lille Roral- Fifferbaad, n. 

Coralloid, coralloidal, a. foralagtig, 

Coraltree, s. Roraltre, ¢. 

Corant, courante, s. munter Dands, a. 

Corb, s. Kulkurv, a. 

Corban, s. Kurv, hvori indfamles Almisfe, 
Fattigbosſe; Wlmisfe, Gave, n. 

Corbe, a. frum, boiet. 

Corbeil, s. Slkandſekurv, x. 

Corbel, s. Blomfterturo, Frugtturs ; 
n.; Bjællehoved, ¢. 

Corby, s. Ravn (i Baaben), a. 

Cord, s. Stritte, Snor; Streng; Snare, 
n.; Slagé Bomuldstei, s.; Faon, n (Bren 
demaal). 

Cordage, s. Tougvert i et Fartoi, 2. 

Cordated, a. bjertedannet. = 

Corded, a. giort af Toug; firibet, furet. 

Cordelier, s. §ranciffaner-Munt, Tig⸗ 
germunf, a. 

Cordial, a. hjertelig, oprigtig ; hierteſtyr⸗ 


fende; 5. hierteſtyrkende orfriſt⸗ 
ng, n. hed, a. 
Cordiality, cordialness, s. Hjertelige 


Cordially, ad. bdjerteligen. 

Cordiform, a. bjerterannet. 

Cordmaker, s. Reebflager, n. 

Cordon, s. Snor; Troppeficede, Fore 
foarélinie; Muurfrandé, n. 

Cordovan, —— s. Korduan, ¢. 
Cordwainer, s. Storduanbereder, Sko⸗ 
mager, s. Kiernehuus i Frugt, r. 
Core, s. det Inderfte af en Ting; Hierte ; 





Cor 


Coregent, s. Mebregent, x. 
Coriacoous, a. læderagtig, af Leber. 
Coriander, s. Soriander (Plante), 2. 
Corinth, s. Rorende; Byen Korinth, a.; 

Bordet, £. 
Corinthian, s. Rorinther; Vellyftning, 

n.; a. forintbifi; ubfoævende, vellyſtig. 
Corium, s. Hud, Stal, Belledning, vn. 
Cork, s. Rorttre, 1.; Rorkprop, 1.3; 0. a. 
— beffaede med Rorfproppe. 

Corking-pin, s. ftor Naal; Palfenaal, n. 
Cork-sorew, s. Proptreffer, nm. 
Oork-tumbler, s. Duffe, fom flaaer Kol⸗ 

better, n. 

Cormorant, s. Kormoran, Strandmaage ; 

Fraadfer, mn. 

Corn, s. Korn, t.3 Ligtorn, n. 

Corn, v. a. {atte Korn; falte, nedfalte. 
Cornago, s. Korntiende, a. 

Corn-beef, s. faltet Oretjød, 1. 
Cornbind, 2. Snerle, n. 

Cornbottle, cornflower, s. Kornblomſt, 

Knopurt. #. 

Cornchandler, s. Kornhoker, n. 
Corncrack, s. Bagteltange, x. 

Cornea, s. Hornbinde i Wiet, x. 
Cornel, s. Hagetorn, n. 
Cornelian, s. Rarneo!, n. [neltre, ¢. 
Cerneltree, cornelian-tree, s. Kors 

Cornemuse, s. Sæltepibe, n. 
Corneous, a. bornagtig. 

Corner, s. Hjørne, &.; Vinlel, Krog, 2. 
Cornered, a. Sjernet, fom har Hjørner, 
Cornerhouse, s. Hiornehuus, ¢. 
Cornerstone, s. Hiorneſteen, n. 
Cornertile, s. huul Tagfteen, 2. 
Cornerwise, a. hjørnet, fantet; diagonal. 
Cornet, s. Kornet. fom fører Standarten ; 

Rotterfane; Rytterſtare, m.; Krumhorn, 

t.3 inte (Snftrument), a.; Kræmmer» 

huué, £.; uth, 9.3 FruentimmereHoved- 

pi t.3 Doltorfrave, n.; Bareladejern til 
e e. t. 

Cornetcy, s. Fæntrifspoft ved Rytteriet, n. 

Oorneter, s. Hornblefer, Zinleblefer, a. 

Cornfield, s. Rornmarf, n. 

Cornflag, s. SværNilie, #. 

Cornfloor, cornloft, s. Kornloft, ¢. 
Cornice, s: Rarnié, sverfte Krandé paa 

en Wuur, n. 

Cornicle, s. lille Horn, ¢. 

Cornicular, corniculate, s. hornagtig, 

fom bar orn. 

Corniform, a. bornformig. 

Cornigerous, a. hornet, fom bar Horn. 
Corning house, s. Huus, hvor Krudt 

orneé. £. 

Cornish, a. hørende til Cornwall. 
Cornist, s. Hornblefer, x. 

Cornland, s. Kornland, ¢. ‘ 


Cor 


Cornloft, s. Rornfoft, ¢. 

Cornmarigold, s. Morgenfrue, n.; Oxe⸗ 
sie, £. 

Cornmeter, s. Rornmaaler, n. 
Cornmill, s. Rornmelle, x. 

Cornpipe, s. Rerfleite af Rornftraa, n. 
Cornrick, s. Korn⸗Stak. a. 

Cornrose, s. Rornvalmue, a. | 
Cornsalad, s. Rrop- Balbrian, Feldfrop, n. 
Cornu-copia, s. Overfledighedshorn, ¢. 
Cornub, v. a. fede med Knoflerne, farnifle, 
Cornute, cornpted, a. fom far Horn, 
hornbefat. Panbden. 
Cornute, v. a. give Horn, fætte Horn i 
Cornuto, s. Hanrei, x. 

Cornutor, s. Gn, fom gior en Anden til 
Hanrei. [Dorn, 
Corny, a. fornet; hornagtig; haard fom 
Cornyale, s. fterft Ol. ¢. 

Cornyfaced, 2. fom har et rødt, finnet 
Anfiat. 

Corol. corolla, s. Blomftertrone, s. 
Corollary, s. forflarende Anmarkning, 
Tilferning, Tilgift, n.; Korallarium, ¢. 

Corona, s. Rranddlifte; Krone, n. 
Coronal, s. Rrandé, Krone, n.; a. hes 
rende til Kronen. 
Coronary, @. angaaende en Krone; 
frones el. frandébannet. 
Coronary arteries , pi. Rranbdéaarer, x. 
Coronation, s. Kroning, mx. 
Coroner, s. Synsmand af Lig af Mens 
nefter, font have havt en voldbfom Ded, a. 
Coronet, s. Tille Krands, lille Krone; 
Krone i et adeligt Vaaben, Grevetrone, x. 
Coroniform, a. troneformig. 
Corporal, corporale, s. Korporal, x. ; 
Rorporale, ¢.; Mesfedug, mn. 
Corporal, corporeal, u.fegemlig. forporlig. 
Corporality, s. legemlig Egenſtab; Les 
gemfighed, ».3 Gamfund, Broderlag, ¢. 
Corporate,.a. forenet i et Laug. 
Corporate, v. a. forene. 
Corporateness, s. Forening i Laug, n.}3 
—— t. e 
orporation, s. Rorporation, n.; Laug, 
Samfund. Broderſtab, Borgerffab, te. me 
Corporature, s. Legeméffiftelfe, n. 
Corporeal, a. legemlig, materiel. 
Corporealist, s. ‘Materialift i Anffuelfer, n. 
Corporeally, ad. Jegemligen. 


101 


Corporeity, s. Legemlighed, Materialift, s. 


Corpereous, a. legemlig. 
Corporification, s. Forvandling til faft 
Legeme, n. [fone med et Legeme. 


Corporify, «. .give legemlig Gorm, fore 
Corposant, corpusance, s. Veirlys, £.; 
Sct. Elms Ild, nv. [dater, £. 


Corps, s. Gorpé, beftemt Antal Sol⸗ 
Corpse, s. dodt Legeme, Liig, ¢. 


⸗ 


102 Cor 


OCorpulence, corpulency, s. Legems⸗ 
pd bed, Rothe, Rorpulerts, n. 8 
Corpulent, a. fyldig, før, forpulent. 
Corpusance, s. Veirlys, ¢. 
Corpus-Christi-day, s. Ghrifti Legems⸗ 
felt, nm. (Atom, +. 
Corpuscle, s. lille Legeme, Golgran, 
Corpuscular, corpusoularian, «. he- 
rende til ‘et fille Legeme, angaaende 
Atomer. 
Corpuscularlan, 2, Tilhænger af Læren 
om Atomer ef. Urftoffer,s Atomift, ». 
Corrade, v. a. afgnide, afrive. 
Corradiation, s. Straaleré Samling i 
et Puntt, n. 
Correct, a. rigtig, forbebret, feilfrit. 
Correct, v. a. forbedre, rette, ænbre, bes 
rigtige, forrigere; tugte; formilde. 
Correction, s. Forbedring; Jrettefættelfe, 
Tugrel(e Formilvelfe, n.; house of -, 
Forbedringshuus, ¢. 
Correctioner, s. Tugthuuélem, ¢. 
Corrective, a. forbedrende, cendrende; s, 
—ãa— Y —— Wndringsmiddel, ¢.; 
nbffrentning, ss. 
Correctly, ad. rigtigrn. feilfrit, 
Correctness, s. MRigtighed, Korrelthed, 
Neiagtiahed, n. [Revfer, n. 
Corrector, s. SKorreltør, Forbedrer, 
Corregidor, s. Foged, Politidommer (i 
Spanien), #. 
- Correlate, ©. ». ſtaae i gienſidigt For⸗ 
Hold; s. En, fom ſtaaer i gienſidig Re⸗ 
lation til en Anden. 
Correlation, s. gienfibigt Forhold, ¢. 
Correlative, a. fom har Henfyn til hver⸗ 
anbre3 fom er gienfidig. 
Correlatively, c. gienfidigen. 
Correlativeness, s. gienſidigt Henfon, 1. 
Correption, s. Srettefettelfe, Dadel, n. 
Correspond, v. x. føre Brevveriing med, 
torr efponbere; foare til, ftemme overeens 
med. 
Correspondence, correspondency, s. 
Brevverling; Overeensftemmelfe; god 
Forftaaelfe; Forbinbdelfe, x. 
Correspondent, «a. foarende til, ſtem⸗ 
mende med, overeensftemmende; s. Kors 
refpondent, Brevverler, n. 
Oorrespondently, ad. overeendftemmende. 
Corresponsive,.a. til{varente. 


Corridor, s. Gang, fom forbinder Bees 


relfer, Korridor; bedæffet Gang el. Vei, n. 
Corrigible, a. forbederlig; forbebrende ; 
fom fortiener at ftraffes. 

Oorrival,.s. Konturrent, Mtedbeiler, 2.; 
a. ftonturrerende; o. a. fonturrere, fap 
pes med. [Mertreben, BVeeddeftrid, nv. 
Corrivality, corrivalry, s. Mebdbeilen, 
Oorrivalship, s. Medbeilen, x. 


Cor 


Corrivate, v. a. famle i cen Strom, lebe 
ſammen.  [Strem, nv. 
Corrivation, +s. Sammenloben til een 
Corroborant, «a. fipriende; s. ſtyrlende 
Corroborat befræfte, fiyrte, flad 
orroborate, v. a. befræfte, > ⸗ 
fæfte; a. ftorfet, ftadfeeftet. 
Corroboration, s. Styrining, Beftyr- 
telfe, Betreefrelfe, x. 
Corroborative, a. beftyriende; bekræf⸗ 
tende; s. ftprfende Lægemidbdel, 2. 
Corrode, v. a. gnave, opæbe, fortere; 
“nage. 
Corrodent, a. gravende. ebdendes æts 
fende; s. cetfende Middel, 2. 
Corrodiate, v. a. æde, gnave itu, fore 
tere efterhaanden. , 
Corrodible, corrosible, «. fom fan 
afgnaves, fom forteres efterhaanden. 
Corrody, s. Aforag i Lon, ¢.; Anviia- 
ning for en Verdslig til Forforgelfe i 
et Kloſter (Paniésbrev), n. 
Corrosion, s. %téning, Opabden ved 
cetfende Midler, nm. 
Corrosive, a. ctfende, bortabendes nas 
gerbe s. cetfende Middel, ¢.5 ©. a. cetfe, 
ortebe. [tærende Slarphed, 2. 
Corrosiveness, s. atfende Egenffab, for⸗ 
Corrugant, a. fettente Rynter, ſammen⸗ 
rynkende. 
Corrugate, v. a. ronfe, frembringe Rynker. 
Corrugation, s. Rynkning, ». 
Corrugator, s. Rynkemuſtel i Panden, n. 
Corrupt, v. a. fordærve; forføre; be» 
ftiffe; v. a. forderves, raadne. 
Corrupt, a. fordervet; forført, beſtulken; 
raaden; laſtefuld. (ftitfer, a 
Corrupter, s. Forderver; Borterer ; Bes 
Corruptibdility, ss. Beftitlelighed, Fore 
frenfelighed, #. 
Corruptible, a. —— ; fom fan 
forferes; beſtikkelig, fortræntelig. 
Corruptibleness, s. Forfrantelighed, Be⸗ 
ftiftelighed, mn. {forfreenfelig Maade. 
Corruptibly, ad. paa en forgengelig ef. 
Corruption, s. Fordervelſe; Forraabnelfe ; 
Forkrcenkelighed, Beftiftelfe, fn. 
Corruptive, a. fordervelig, fordervende; 
forpeftende, fmittende, 
Corruptless, 4. ufordervelig, uforgengelig. 
Corruptly, ad. paa en fordærvet Maade, 
ved Fordervelfe, Forferelfe el. Beſtitkelſe. 
Corruptness, s. Fordærvelfe, Raadden⸗ 
hed, Laſtefuldhed, ss. 
Corruptress, s. Forforerſte, x. 
Corsair, s. Sorover, Korfar, ».3 See 
reverffib, 4. 
Corse, s. bøbt Legeme, Liig, ¢. 
yh saa corslet, s. Bryſtharniſk, Bryſt⸗ 
ye, t. 5 





/ 


Cor 


Corset, s. Livftyfe, +. 
Cortege, s. Følge, T 


t. 
Cortes, s. pl. Rigsfender { Spanien, 


Cortes, pl. 

Cortex, s. yderfte Barl, 2. 

Cortical, a. hørende til Barien, bart. 
agtig; udvendig. i 

Corticated, a. barlagtig. 
Corticiferous, a. frem eugene Bart. 
Corticiform, a. dannet fom Bart, lige 
nenve Barf, 
Corticose, a. fom ty! Bark. 
Coruscant, a. funtlende, glimtende, flame 
mende. 

Coruscato, v. nm. glimte, funkle. 
Coruscation, s. Glimten, Funklen, n.3 
Lynglimt, ¢. ; 
Corvette, s. Korvet, n.; Krigétib mel⸗ 
Tem en Brig og en Fregat, ¢. 


Corvetto, corvet, s. Buefpring, Krum⸗ 
fpring, ¢. Ravnefleegten. 
Oorvine, a. hørende til Krage⸗ eller 


Corvus, s. Entrehage, n.; fybligt 
Billede, ¢. 
Corybantiate, v. n. være fom vanvittig. 
OCorybantic, a. fteiende, larmende. 
Corymb, s. Halvfticrm, n. 
Corymbiated, «. med Halvftierm. 
Oorymbiforous, a. balvftermblomftret. 
Gorypens; 8, Anfører; Forfanger; For⸗ 
mand, #. ee 
Cosecant, s. Rofefant, Bifnitslinien, a. 
Coson, s. Fætter, n. 
OCoshoring, s. Herberg, t.3 @icefteret, a. 
Cosier, s. Lappeffræber, Sloflilker, a. 
Cosine, s. RKofinus, n. 
Cosmetio, s. Forſtisnnelſesmibdel, Søns 
bedsvand, £.; a. forſtionnende. 
Cosmical, a. angaaende Verdené{yftemet, 
koemiſt. [nelfen, Kosmogoni, n. 
Cosmogony, s. Lære om Berdensban- 
Cosmographer, s. Kosmograf, Verdené- 
beftriver, n. 
Cosmographiceal, a. — 
Cosmography, s. Verdensbeſtrivelſe, x. 
Cosmology, s. RKosmologi, Lære om 
PVerdensbogningen, x. 
Cosmopolitan, cosmopolite, s. Vers 
bensborger, Rosmopolit, s. . 
Cosmorama, s. Kosmorama, ¢. 
Cossack, s. Kofal, n. 
Cosset, s. Dæggelam; Hittebarn, ¢. 
Seer a e Ane Befoftning; Priis 
ost, s. Omfoftnin e ng; Pritiss 
Slade, 9.3 Tab; Roben, fis hy * tofte, 
Costal, a. hørende ttl Ribbenene. 
Costard, s. ftort, rundt Æble; Hoved, ¢. 
Costard-mongoer, s. Frugthandler, x, 
Costive, «. forftoppende; tæt, had; 
fold og ftiv, 


jernes 


Cou 103 
Costiveness, s. Forftoppelfe, ».3 haardt 
Liv, ¢ Rivb 


Uj — 19 e 
Costless, a. uden Beloftning, for godt 
Costliness, s. Koſtbarhed, Dyrhed, x. 
Costly, a. foftbar, dyr. 

Costmary, s. Regnfand, .anburt, n. 
Costrel, s. Flaffe, n. og Brug, n. 
Costumo, +s. Klædedragt, Tidens Stil 
Cosy, a. hyggelig; fnaffom. ' 
Cot, s. Hytte; Sti, Stal, a.; Tille Huus, 
£.3 {mal Geng; Heengefsie; Tille Baad; 
Pottefiqer, m.; fille Lam, £. 
Cotabulate, v. a. lægge Gulv, 
Cotangent, s. Kotangent, Berorelfes- 
aoe n. Ootte; Gaaretold i ne t. 
ote, s. Lytte; Faarefold, «.; Dues 
Cote, v. «. løbe paa Giben af, lobe forbi. 
Cotemporary, s. Samtidig, n. 
Cotenant, s. Medforpagter, x. 
Coterie, s. fluttet Selſtab, t.3 Forſam⸗ 
cite. Rub, 2. Pottel Fe ane n. 
ot-quean, s. Potteliger, entimmer⸗ 
Cothurnus, s. Kothurn. n. 
Cothurnete, oothurnated, a. med Kos 
thurn. 
Coticular, «. angagende en Hocréſeſteen. 
Cotswold, 1. Faarefol (paa aaben Marf),n. 
Cottage, s. Hvytte, m.j lille Ganbdjied, 1. 
Cottager, rs. Hpttebeborr, Huvémand, nm. 
Cotter, «. Huus manb, fom ifte bar orb, a. 
Cottish, a. qvinbagtig. 
Cottishman, s. Pottetiger, a. 
Cotton, «. Somulb, n.j Bomulbitra; 
Homulbétei, rt. 
Cotton, v. a. fore med Bomuld; blive 
ulden, fatte Uld; ware laabden; ©. nm. 
Inffed; forenes meb, forfiged. 
Cottongin, s. Somulbdmaftine (hvormed 
Froene filled fra Uden w. 
Cottongrass, s. Karl, mn. 
Cottonmill, «. Bomulhéipinveri, ¢. 
Cottonous, a. fulb af Bomulo, bomuldé- 
agtig. 
Cottonplant, cotton-shrub, s. Bom- 
uldgplante, x. 
Cotton-thistle, 2. Wfelfoder, ¢. 
Cotton-trée, s. Bomuldésuff, n. 
Cottonweed, s. Evighedsblomſt, x. 
Cotyla, s. Beenbule, n. 
Cotyledon, s. Froblad, ¢. 
pouch s. Loibcenk, n.; Leie, Hvilefted; 
ag, £. 
Couch, o. a. og a. lægge lagviis; lægge 
ned; ftiule; in sejatter on. I den fe 
ned; buffe fig, fette fig paa Hug, Teire fig. 
Couchant, a. Tiggen> ned. 
Couchbed, s. Hvilefeng, x. 
Couches, s. Sengetid, n.; feist Befeg, ¢. 
OCoucher, s. Sengefammerat; Mientcege, 2. 
Couchfellow, s. Sovefammerat, ss. 


104 Cou 


Couchgrass, couchweod, s. Ovil⸗ 
hvede, n.; Dvelgres, ¢. 

Couching, s. Steroperation, ». 

Oough, s. Hofte, a. 

Cough, v. n. hofte, udhoſte. 

Oougher, s. En, fom lider af Hofte, 

Coubage, s. indian Bonne, zn. 

Coulter, s. Plougiern, ¢. 

Council, s. geiftlig Forfamling, Raads⸗ 
forfamling, Gammenfomft, #.3 Mebde, £. 
Councilboard, counciltable, s. Raad» 

ſalsbord: Statéraad, ¢. 

Councilchamber, s. Raadfal, Raadftue, xs. 

Co-understanding, 5. gjenfidig For» 
ftanen, n.. [enet. 

Co-unite, ». a. forene hienſdig a. for» 

Counsel, s. Raad, t.; Raabflagning; 
Ooverveielfe; Hemmelighed, a.; Forehas 
vende, t.; Gagferer, n. 

Counsel, v. a. raade, give Raad. 

Counselkeeper, s. Gortrolig, n. 

Counsellable, a. vilig til at lade fig 

raade el. tage imod Raad. 

Counsellor, s. Raadgiver; Fortrolig; 
Gagferer; Raadéherre. n. 

Counsellorship, s. Gebeimeraadépoft, n. 

Count, s. Greve; Regning, Vurdering, «. 

Count, v. a. tælle, regne; agte el. anfee 
for, folde for; tilffrive, tilregne. 

Countable, a. fom fan tælles. 

Countenance, s. Anfigtebannelfe, Aands⸗ 
nærværelfe, Gindérolighed. n.; Aafyn; 
Anfigt, ¢.3 Mine, Anfeelfe; Underftet- 
telfe, n.; Stud, ¢.3 to keep -, beholde 
en rolig Mine; to make -, lade fom; to 
give -, yte Diftand. 

Countenance, v. a. underftstte. beffytte ; 
billige; bere til Skue; give Mod, til. 
ſtynde; give Unjeelfe; tildele Bifald, bes 
qunftiae; tillade, forunde. 

Countenancer, s. Beforbrer, Velynder, 
Beſtutter, n. 

Counter, s. Diff i en Bod; R 
penge; Pengefadfe, 1.3 Gjeldsfengfel, 1.; 
Regnffadebetient; Bringe (paa en Heft); 
Alt (Mufitudtryt), 2. [vendt. 
Counter, ad. imod, motfat} urigtig, bag» 
Conntorect o. a. handle imod; modfette 

a: bintre. 

Counteraction, s. Mobdftand, Hinbdring, n. 

Counteractive, a. modvirfende, 
Counterattraction, s. modfat Tiltræk⸗ 
ningé@fraft. n. 
Counterbalance, v. a. veie op imod, 
holde Modvegt; s. Mobveegt, n. 
Counterbass, s. Contrabaé, n. 
Counterbond, s. Modforſtrivning, Contra- 
Caution, x. 

Counterbuff, v. a. fløde tilbage, ſlaae 
tilbage; s. Tilbagefted, Contrafted, &. 


nes 


Cou 


Counteroast, s. Lift, Rænfe, n.; Kneb, ¢. 
Countercastor, s. Regnffabéferer, sw. 
Counterchange, s. Ombytten, Ome 
tuffnina, n. 
Counterchange, v. a. ombytte, omvexle. 
Countercharge, s. Modbeſtyſdning. x. 
Countercharm, s. Middel mod Fortryl- 
lelfe el. Troldom, £.; vw. a. fordrive et 
yueri ved et andet; tilintetgiore, op⸗ 
eve. t 
Countercheck, v. a. hinbre, opholde, 
modfætte fig; s. Hindring, Gtandsning; 
PVebreivelfe, n. 
Countercunning, s. Modliſt, n. 
Countercurrent, s. modfat Strom, 2.3 
a. lebende i modſat Retning, 
Counterdeed, s. Modalt, Revers, a. 
Counterdistinction, s. Morfetning, ». 
Cgunterdraw, v. a. eftertegne paa Mart 
apir. 
Countereffect, s. Modvirtning, x. 
Counterevidence, s. Mobvidne, ¢. 
Counterfeit, v. a. eftergiere; forfalfte; 
efterftrive; hykle, forftifle fig; a. eftere 
fort, efterlignet; forfalffet, forftilt; s. 
Giterfigning ; Afbildning; Forſtillelſe, .; 
Bedrageri. 2. 3 Efterligner. Bedrager, sx. 
Counterfeiter, s. Eftergiorer, Forfalſter, 
Bedrager. a. 
Counterfeitly, ad, bebrageligen. 
Counterferment, s. Øjæring af modſat 
Rirfning. 2. elfe, n. 
Counterfesance, s. Gfterligning, Fors 
Counterfort, s. Stiver, fom ftetter en 
Muur. Muurpille; Rontrefort, x. . 
Counterfuge, s. Dobbeltfuge i Mufit, a. 
Countergage, v. a. afmaale Raglehul- 
ferne i Bielfer; s. Maaling af Capper 
oq Naalebuller, n. [Ubenverf, ¢. 
Counterguard, s. Rontregarde, Slags 
Counterinfluence, v. a. indvirke i modſat 
Retning. modvirte. 
Counterlight, s. Lys fra’ en modfat 
Rant. falf® Lyg, £. 
Countermand, v. a. give Modordre, til» 
bagekalde. modfige, 
Countermand, s. Contraordre, Tilbage⸗ 
faldelfe, n. [s. Tilbagemarfd, x. 
Countermarch, v. a. marfdere tilbage; 
Countermark,s.Gontrameerfe, . ; Udgangse 
billet, n.; Stempel; falſt Riendetegn, ¢.3 
v. a. contramarfere, anbringe et falft 
Meerfe. 
Countermine, s. Contramines Mobdlift, 
n.} ov. a. contraminere, modarbejde. 
Countermotion, s. Mobdbeveegelfe, m. 
Countermure, s. Dtuur, opført bagved 
en anden. nm. * 
Counternatural, a. naturfiridig. 
Counternoise, s. overdevende Stet, x, 





Cou 


Counteropening, s. modfat Aabning, m. 
Counterorder, s. Modbefaling, x. 
Counterpace, s. Modftrid, ».3; Skridt i 
modfat Retning, ¢.. 

Counterpane, s. ftullet Sengetæppe, ¢. 
Counterpart, s. Gienpart, Modpart, x. 
Counterplea, s. Kontrapartens Modfvar, 


t.; Replit, 2. ; Riageven andet Indlæg, ¢. 


Counterplot, s. Modanflag, t.; Modlif, 
n.; v. a. anvende en Modliſt; modar⸗ 
beide. 
Counterpoint, s. Rontrapuntt, modfat 
Punft; ftutfet Sengetæppe (f. counter- 
pane). t. [veie op imod. 
ounterpoise, s. Motvægt, n.3 0. a. 
Counterpoison, s. Morgilt, n. 
Counterpressure, ¢. Modtryf, £. 
Counterproject, s. Modanflag, ¢. 
Counterproof, s. omvendt Aftryl, « 
Counterprove, v. a. tage et omvendt 
Aftrye. [lige imod et andet, ¢. 
Counterrail, s. Tralværk, fom opføres 
Counter-revolution, s. Modrevolution, =. 
Counterreckoning, s. Modregning, x. 


Counterscarp. s. Modvold paa den mods 
fatte Side af Feeftningégraven, Kontra⸗ 
flarpe, #. 


Counterseal, v. a. forfegle famme Dos 
tument famtidigen med en Anden, 
Oountersecare, v. a. meddele en Ron- 
trafaution. 
Countersense, s. modfat Mening, a. 
Oountersignal, s. Rontrafignal, ¢. 
Countersign, ov. a. fontrafignere, une 
bertegne til Bitterlighed; s. Kontrafigne- 
ring, 2.5 Feltraab, Ni 
Countersignatare, ⸗. Medunderffrift, 9. 
Countersink, o. a. fænfe ned til en lige 
Overflave. 
Counterstatuto, s. Rontra» Forortning, n. 
Counterstroke, s. Modſtod, Tifbagefted, t. 
Countersurety, s. Kontrafautionift, nm 
Countertenor, s. Alt i Muſik, ». 
Countertide, ¢. Modftrom, a. 
Countertime, s. Modftand, uventet Hin⸗ 
bring; KontrasTempo, mn. 
Countertreble, s. Diftant, n. 
Counterturn, s. uforudfeet Vending, For- 
vitting, n. 
Countervail, v. a. modvirke, danne en 
Modvægt, veie op imod, erftatte; 2. 
Ligevægt, Modvægt, Crftatning, n. 
Oounterview, s. modfat Stilling; Kon⸗ 
trajt, 2. 
Counterweigh, v. a. afveie imod hinanden, 
Counterwheel, cv. a. dreie til modfat 
Side; s. Hiul, fom breier fig i modfat 
Retning af et andet, ¢. i 
Counterwork, v. a. mobarbeide, forhindre, 
Countess, s. Grevinde, a. 


Cou 105 


Countinghouse, s. Risbmands Kontor, £. 
Striveftue, vn. 
Countless, a. talles, utallig. 
Countrified, «. ufleben, bondeagtig. 
Country, s. Egn, n.3 Landſtab; Land, 
Fædreland, t.3 a. hørende bjemme paa 
andet ; bonbdeagtig, landsbyagtig. 
Countryballad, s. Bondeviſe, a. 
Countrybox, s. Aftrecdelfedfted; 
Lyftfted paa Landet, £. 
Countrybumpkin, s. Bonteffodé, a. 
Countryclown, s. Bondetelper, a. 
Countrydance, s. Rontradandé, n. 
Countryhouse, s. Landgaard, a.; Lyfifted,e. 
Country-language, s. Almuefprog, Mo⸗ 
deremaal, ¢. 
Country-life, s. Landliv, ¢. 
Countrylike, aq landlig. 
Countryman, s. Landmand, Bondemand,s. 
Country-parson, s. Landébypreft, =. 
Countrypat,s dumt, uvidende Menneffe, £. 
Country-song, s. Folfefang, x. 
Country-squire, s. Herremand fra Lane 
det, x. [fra Landet, n. 
Countrywoman, s. Landsbykone, Kone 
Countryword, s. plat Udtryk, £. 
County, s. Grevffad, 2.; Provinds; 
Greve, x. 
County-court, s. Provindfialret, n. 
County-palatine, s. Pfalégrev{tab, ¢. 
Couple, s. Kobbel; Par, ¢.3 v. a. parre, 
tobble fammen ; v. mw. parre fig. 
Couple-beggar, s. Preeft, fom paa egen 
Haand vier Liggere, n. 
Couplement, s. Forening, Forbindelfe, 2. 
Couplet, s. Bor t 5 Broke, n ; Vers, å 
oupling, s. Parring, Forening, n.; pl. 
Mater t et Net, — 8, ms; 
Courage, s. Mod, x.; Behiertethed, n. 
Courageous, a. modig, bebfertet, tapper, 
Courageously, ad. mobdigen, uforfagt. 
Courageousness, s. tforfagthed Mos 
dighed, Bebiertethed, n. 
Courant, couranto, +. hurtig Dands; 
Avié, Tidende,’ a. rummet. 
Courb, v. n. bøie fig, bulfe fig; a. beiet, 
Courd, s. Greéfar, ¢. 
Courier, s. ridende Bub, ¢.3; Coureer, a. 
Course, ad Løb, —— — 8.3 
ang; §remgang, n.; Fremffridt, ¢.3 
Stil, — pſerſel Reette; For⸗ 
holdéregel; Anretning, n.; Mynde⸗Fagt, 
n.; Underſeil, £.; pl. Fruentimmers mage 
nedlige Forandringer, n.; by -, ſtifteviis; 
of -, naturligviis , felofelgelig; - of ex- 
change, Verelfours, s. 
Course, v. a. bringe til at lobe; fore 
folge, fage; v. ». løbe, foærme. 
Course, coarse, a. grov, tyk; flet. 
Courseness,s.Grovhed, a. f,coarseness. 


Tille 


106 Cou 


Courses, s. Beddclebs-Heft; Jæger, a. 
Coursing, s. Sagt med Mynder, vn. 
Court, s. Hof, ¢.3 Hofftat, =.; Heflig- 
edsbeviis, #3 Opvartning, Beilen, n.; 
aard, Gaardépladé; Gyde; Surisdiction, 
n.; - of guard, Bagt, n.; Bagthuus, ¢.; 


to make one's -, giore fin Opvartning 
bos En, 

Court, v. a. giere fin Opvarmning bos 
En; beile til En; ~indfmigre fig bos En; 
anholde om —— 

Courtage, s. Maæglerlon, a. 

Co ¢ 8. Surf, lille Rrabat, ”. 


Court-baron, s. Patrimonial-Ret, a. 
Court-bred, a. opdragen ved Hoffet. 
Court-breeding, s. Hof⸗Opdragelſe, s. 
Court-calendar, s. Statéfalender, #, 

— ——— s. pl. Frreblade i Kort, 
I. pe 

Court-chaplain, «. Soflapellan, a. 
Court-cupboard, = prægtigt Buffet ef. 
Slenfeborb, 1. 

Court-day, s. Ret#bag; Cour-Dag, a. 
Court-dress, «. Hoforagt, n. 
Court-dresser, =. Smigrer. Hofmand, ». 
Courteous, c. beflig, venlig, artig. 

C urteously, ad. hofligen.artigen,» enligen. 
Courteousness, «s. Deflighen, Artighed, 
Henlighed, w. 

Courter, s. Rourmager, Smigrer, nm. 
Courtesan, =. Bolerſte, Stioge, Frille,». 
Courtesy, «. Hoflightd, Benliahed, Milb⸗ 
bed, Foielighed ; Guniibeviidning; Neien, . 
Courtesy, . a. giere fin LOppartning, 
meg; bebanble med Doflighed. 
Court-favour, s. Hofgunit, n. 
Court-hand, «. Rancelliftrift, nm. 
Courtier, s. Hefmand; høflig, beleven 
Mand, Smigrer, m. 

Gourtiory, «. Hofmands Varfen, 4. 
Court-lady, «. Hofbame, a, 
Court-leet, #. Yatrimonial-Ret (i krimi⸗ 
nelle ager), vn. 

Courtlike, a. beleven, beflig, efter Hofſtik. 
Courtliness , s. Delevended, Hoflighed, 
Benlighth; Opvartning, w.; Frieri, 1. 
Courtling, s. Doffryber, mn. 

Courtly, od. befligen, ſmigrenbe. 
Court-martial, s. Rrigéret, nm. 
Court-minion, # Unbdling ved Hojfet, wn. 
Court-roll, 2. Fortegnelje over Lehns- 
Goo}, mm, 

Court-vermin, +. DHoffrober, m. 
Court-yard, «. Gaarbdpland, a. 
Cousin, s. fatter, Fotterfte; Slegtning, 
Frænde, . 

Cousin-german, s. Gedftendebarn, ¢. 
Cousinship, 2. ters, t. 

Cove, s. Hor, ig; lille Bugt, n.; bes 
delet Sted, Sul, Stuur, £.; gierrig 


Covenant, s. Pagt, 9.3 


Cow 
— Filur, a.; v. a. boalve, bebælfe; 
yde 


Ly. 
Covenable, a. pasfende, ſtillet. 
Forbund, Forlig, 
t.3 Kontrakt. a. 


Covenant, v. a. blive enig om, faftfatte 
komme overeens om, afgiere, flutte Vagt 
el. Forbund. 

Covenantes, s. Kontrahent, s. 

Covenanter, 3. Medlem af de Konfode⸗ 
rerteg Gamfund i Sfotland imod den 
romerfte Rirfe, ¢. 

Covenons, a. fvigagtig, falff. 

Covent, s. Klofter, ¢. 

Cover, o. a. tildæffe; Beftptte§ jule ; 
ruge over; befpringe (bedefie Dor): s. 
Dette, Dælfel; Omflag ; Stiul; Paaflub, 
t.5 Beſtyttelſe; Ronvolut, w. 

Covercie, s. Laag, Deelfel, t. 

Covering, s. Bedetning; Kicededragt, a. 
Coverlet, coverlid, s. Gengeteppe, ¢. 
Covershame, s. Sfalfeftiul, ¢. 
Coverslut, s. Stjul for Ureenlighed; 
Halverme, t. 

Covert, s. ſtoggeſuldt Sich, Tilflugtſted 
Smuthul; Sjemme, ¢.5 Rouvert, m.5 tet 

, Krat, 1.4 a. bedattet, ſtiult, hemmelig. 
Covertly, ad. hemmeligen, i Lenbom, 
Covertness, «. Demmrlighed, nm. 
Covertare, s. Dilfer, 1.; Bedatning, ». 
Covet, v. a. begiare) hige, tragte efter. 
Covetablo, a. unftelig, verd at teagte efter, 
Coveting, s. Beaicrlighed, Lyfenbed, m 
Covetingly, ad. ivrig, begjærlig, 
Covotise, s. Brgicrlighed, Havefgge, 
Pindefyge, a. [ vinbejpa. 
Covetous, a. brgierlig, gierrig. aritie, 
Covetously, ad. begjærligen, aire 
Covetousness, «. Braiwrlighed, ier 
righed, Gridfthed, wn. 

Covey, s. Yngel; Flot, Svcerm; Rede⸗ 
fulb; Samling, n. Ébrageri, 2. 
Covin, s. hemmelig Forflaaelfe, n.; 
Coving, s. fremfpringende Deel af en 
Bygning, x. 
ride s. fo} — are — 
ow, v. a. fortue, engite, ¢ e. 
Coward, s. Cujon, Kryfter, Niding. ms. 
Cowardice, cowardliness, s. Feighed, 
Brogtagtighee, Forfagthed, a. i 

— ize, ©. a. gjøre frygtſom, giere 
orjaat, 

Cowardlike, a. feig. 

Cowardly, ad. med Feighed, forfagt.. 

Cowardship, s. §eighed, 2. 

Cow-bilakes, pi. terrede Kolasſer, pl. 

Cower, vo. n. fidde paa Hug, buble fig, 

Gael — ruge. Fela, forfagt. 
owish, a. frygt(om, feig, for 

Cowl, s. patie, Seuntetapye, a. 


Cow 
Vandkar, fom bæres paa en Stang, £.; 


Sav, n. 

Cowlstaff, s. Drageftang, Bereftang, a. 
Co-worker, s. Mevarbeiber, n. . 
Cowry, s. Handelsinetfe, n. 

Cows ip, s. Koblomme, a. 
Cow-wheat, s. Robvede, Ager-Rofede, as. 
Cox, v. a. {migre. 

Coxoomb, s. Hanelam, Narrehue; Fans 
taft; Spradebasſe, Laps, n. 
Ooxcombly, ad. naragtig, lapſet. 
Coxcombry, s. Naragtighed, a.; lapfet 
BVeefen, 1. Ø 
Coxcomical, a. naragtis, lapſet, inddildff. 

Coy, a. fty, undfelig, bly, erbar; toftbar, 
tntbff; v. n. være tilbageholden, være 
undfeelig ; opføre fig ærbar; gjøre Banfte- 
ligheder, vægre fig; lokke. 

Coyish, a. noget tilbageholden. 

Coyly, ad. med Undſeelſe. 

Coyness, s. Tilbageholdenhed, Styhed, 
Undſeelſe, Knibſthed, n. 

Coz, s. Fetter, Couſin; Freende, x. 
Cozen, v. a. narre, bedrage, Ioffe, ſtuffe. 
Cozonage, s. Bedrageri, Kneb, Kunſt⸗ 
greb, £.; tft, n. ; å 
Cozener, s. Frifter, Bedrager, a. 

Crab, 3. vildt, fuurt Whle; Stoveble, ¢.; 
Krabbe, Krebs; Guurmule, n. 

Orab, a. vild, fuuc; fuurmufet; v. a. 
giere gnaven, gjøre fuur og tvær, 
Crabbed, a. fuur, mork, fnarvurn, for- 


trebelig; ujevn, fnubdret; forvirret, ufor⸗ 


ſtaaelig. 

Orabbedly, ad. med Knarvornhed; gnavent. 

Crabbedness, s. Guurbhed, a.; fnarvornt 
Pefen, 2.5 Banfkelighed, Ujevnhed, n. 

Crabby, a. tung, mørt. 

Craber, s. Vantrotte, n. 

Crablouse, s. Fladluus, a. 

Crabro, s. ftor Belpe, a. 

Crack, s. Gpreffe, Revne, Spalte; 
Knagen, Bragen, n.; Strafh, Knald, 6.4 
Pralen, Siryden, n.; Praler, Stryder; 
Slolepog; Steger, m.; in a -, paa eens 
fang, plubjeliaen. : 
Crack, a. fortræffelig, ubmertet. 

Crack, v. mn. Image, brage; fnalbe, ſtralde; 
ipraffe, revne; ſtyrte ind; prale, broute ; 
giöre forryft, berøve Forſtanden. 
Crack-berry, «. Rragebar, Bollebeer, et. 
Orackbrained, a. forrolt, vanvittig. 
Cracker, «. ‘Praler, Bindmagers Raket; 
hoard Toebal, m.j; Knaklebrod; Breefe- 
tern, f.; Bræffeftang, nm. 

Crack-fart, « yd fra Enbetarmens por 
[itif? Ranbejteber, n. 

Crackish, a. forlibt, bolerſt. 
Crackle, vc. m. fnage, brage, 
tnetie, tnitte, 


tnittre, 


‘Crampil, s. 


Cra 107 


Crackling, s. Kneeflen, Knittren, Bragen, n. 
Cracknel, s. {pred Sringle; Rauring, n. 
Crack-rope, s. Galgefugl, n. 

Orackt, a. {pruffen, forpft; banterot. 
Cradle, s. Vugge; Feltfeng; Barndom, 
n.; v. a. lægge t Bugge; vugge. 
Cradle-clothes, pi. ' — pl. 
Craft, s. Daandtering; F biahe® Doge 
tighed; Lift, n.5 Bedrageri; lille Fartei, ¢. 
Craft, ©. m. ftifte Kabaler, {mede Reenter ; 
v. a. bedrage, : 

Craftily, ad. liftigen? {nedigen. 
Craftiness, ⸗. Gnubed, Lift, Underfun- 
bighed, x. [manbd, 2. 
Craftsman, s. Runfiner; Haandvarks⸗ 
Crafty, a. ee {nebig, forflagen. 

Crag, s. Halds, Nakte; ujeon Steenflippe, 2. 
Cragged, craggy, a. ftenet, Hippefulb, 
ujeon, ſteil. 

Crake, s. Krage, n. . 

Crake, v. a. ogn. prale, bramme ; ſ. orack. 

Cram, v. a. og n. ftoppe, patte fammen, 
ori for meget; fylde fig, ftoppe fig, 

aadſe. 

Crambe, s. Raal, x. 

Crambling, s. Falven i Styfter, mn. - 

Crambo, s. Riimfpil paa opgivne Ord, £. 

Crammed, a. fuldftoppet. 

Oramp, s. Ledetrekning, Rrampe, Toang, 
Hinder, Indffrænfning, n.5 4. knuddret, 
vanffelig, tvungen. 

Cramp, v. a. forbdrete, træffe fammen, 
foraarfage Rrampe; tvinge, indfrcente; 
befæfte med Jernankre. 

Cramp-fish, s. Rrampefiff, n. 

Dopfto, #. 

Cramp-iron, s. Rlammer, Sernanter i en 
Muur, t. 

Cramp-name, s. Øgenavn, ¢. 
Crampoon, s. Klammer,n.; Sernanfer, ¢. 
Cranage, s. Ret til at anyende og udleie 
en Kran; Kranpenge, pl. 

Cranberry, s. Traneber, ¢. ie 
Crane, s. Trane; Kran at vinde op med; 
Havert, n. [med en Rran. 
Crane (up), v. a. vinde op, bisfe op 

crane Py: s. oe cern ort Myg), ». 

Crano’s-bill, s. Storfenæb, ¢.3 dirurgiff 

ang. #. 

Cranium, ⸗. Pjierneſtal, n. i 

Crank, a. fund, frift, ſtæerk, ticel, lyſtig, 
tant; v. a. frumme fig, {noe fig. 

Crank, s. Srumning} — paa en 
Jernaxel, n.; krumt Daandgreb, Tag, £.5 
Ordfordreining, n.; Ordfpil, £. 


— — n. — jase Nib 
nge fig; flaae Bugter. elbugt, 2. 
Grankle.’s. Rrumning. Snoning, ⸗ 


Crankness, 8s. Sundhed, Munterhed; 


Ranlhed, ». 


108 Cra 


Crannied, a. Mevet, fpaltet, foruffen. 
Cranny, s. Revne, Spreefte, Splitte, n. 
Crants, s. Rrandé, n. 

Crap, s. Rlinte; Boghvede; Galge, n.; 
Penge, pl. 

Crape, s. Rrepflor, Rruusflor, +. 

Craple, s. Rlo, n. 

Crapnel, s. Krog (hvormed Noget treet. 
kes op), n. -[fenftab; Olſyge. n. 

Crapulence, s. Ruus; Fuldſtab, Druk⸗ 

Crapulous, a. beftientet, beruſet; ollet. 

Crash, v. a. og n. brælfe, mætte, fon- 
berbryde ; nage, brage. {Brag, ¢. 

Crash, s. Stnagen, Genbderbryden, n.; 

Crasis, ss. Gafternes Blanding i Les 
gemet, n. 

Crass, a. tof, grov 

Orassament, s. det Tykke i Blodet. 

Crassitude, crassness, s. Tytheb, 
Grovhed, Dreibed, n. 

Crastination, s. Forhaling, Opfettelfe, x. 

Cratch, s. Hohelfe (for Hefte); Krybbe, n. 

Crate, s. ftor Paffury, %. 

Crater, s. Rrater; Beeger, ¢. 

Craunch, o. a. fnafte, fnufe; bide itu, 

Cravat, s. Haléterflede, Halsbind, ¢. 

Crave, ov. a. hæve, forlange, anraabe, 
bede om, 

Craven, s. overvunden Hanes feig Perfon, 
hi n.; a. overvunden, modlos, for⸗ 
agt. 

Craven, v.a. one modlos, feig el. forfagt. 

Craver, s. En, fom fræver el. fordrer 
Noget, utrættelig Fordrer, n. 

Craving, s. Forlangende, Krav, £.; Ber 
glærlighed, n.; a. frævende, begjærlig. 

Cravingly, ad. paa en begjærlig, gridft 

aade, 


Craw, s. Kro ef. Mave hos en Fugl, mn. 
Craw-fish, s. Flodkrebs, n. 
Crawl, s. intfegnet Jiftegaerd, n. 
Crawl, v. a. Travle, frybe. 
qftawier, s. Kryb, krybende Snfelt, ¢.; 
Kryber,.Smigrer, n. [med Blyant, n. 
Crayon, s. Cegnepen, Blyant; Tegning 
Craze, v. a. fenbderbryde, fønderftøde, 
tnuje, pulverifere; ſvcekke Forftanden; 
gjøre forvirret. 
Crazed, a. forrylt. [ Ganforhed, vn. 
Crazedness, s. Svaghed, Affaldighed, 
Craziness, s. Srojifaelbighed, Forrytthen, n. 
Crazy, a. foag, ffrobelig, affalbig, gee 
— forryft, vanvittig. 
Creaght, s. Dior, Øræigang, nm. 
Creak, v. a. tnivte, Image, brage; pibe, 
Cream, s. Flode n.; ber Bedfie af en 
Ving; - of tartar, RremoreTartari, n, 
Cream, v. n. foite Rlobe; co. a. ſtumme 
Gleden af; tage det Sedſte af en Ling, 
Cream-cheese, 5. Fjlebeoft, n. 


Cre 


Creamfaced, a. bleg, feig, frygtſom. 

present as — = t Bled 
reamy, a. fledeagtig, fat med th e. 

Creance, s. Kredit, Tillid; Falkeſnor, x. 

Creas, s. ftceerft Hergarnéleerred, ¢. 

Crease, s. Krølle, Fold til et Marke, 
Streg med Kridt, n. 

Crease, v. a. lægge Fold ef. Krelle til 
Mærte; breetfe, ombsie. 

Create, v. a. flabe; foraarfage; udvælge, 
udnœvne. [nævnelfe, n. 

Creation, s. Slabelfe; Skabning; Ud⸗ 

Creative, a. ſtabende; ubnevnenbde; 
frugtbar. 

Creator, s. Slaber, n. 

Creatress, s. Gfaberinde, n. 

Creature, s. Gfabning, ».; Rreatur, £.; 

(Dmbersudtryf) Glut, n. 

Creaturely , a. berenve til en Glabning. 

Crebritude, s. hyppig Gientagelfe, n. 

Crebrous, a. hyppig, gientagen, 

Credence, s. Tiltro, Tillid, RKrevit; 
pe plat ee opt n.} godt Navn, £.; letter 
of -, Rreditiv, ¢. 

Credenda, s. pi. Troeéartifler, pl. 

Credent, a. lettroende; troværdig. 

Credential, «. forftaffende Troverbdighed. 

Credentials, s. pl. Rreditiv, Rredit-Brev, t. 

——— credibleness, s. Troværs 
ighed, n. 

Credible, a. twolig, troværdig. 

Credibly, ad. trofigen, fandfyntigen. 

Credit, s. Tiltro, Kredit, Broveerdighed; 
Berommelſe, Anfeelfe ; Gndflydelfe, v.53 
to take upon -, tage paa Kredit. 

Credit, wv. a. freditere; forftaffe Wre og 
Anfeelfe. [Tig; vel anfeet. 

Creditable, a. ærlig, agtverdig, hædere 

Creditableness, s. Troværdighed; Rre- 
dit; Anfeelfe, a. 

Creditor, s. Rreditor; En, fom laaner ub 
el. betroer Andre Noget, n. 

Credulity, s. Lettroenhed, n. 

Credulous, a. -ly, ad. lettroende, troſtyldig. 

Credulousness, s. Lettroenhed, Troſtyl⸗ 
dighed, n. ‘ [Troesafleeggelfe, n. 

Creed, s. Troesbetjendelſe; — offentlig 

Creek, s. lille Bugt el. Viig, lille Fiord, n. 

Creeky, a. fuld af Bugter; bugtet, 

Creel, s. Anglekurv, n. 

Creep, v. n. {nige, frybe, Tifte fig. 

Creeper, s. frpbende Vært, n.; frybende 
Inſekt, Kryb, ¢. 

Creephole, s. Gmuthul, t.; Udflugt, #. 

Creepingly, ad. krybende; fnigende ; lange 
omt. 

Cremation, s. Forbrenbing, Opbrænding,n. 

Cremor, s. malteagtig Gubjtanté, n. 

Crenate, a. rundbugtet. 

Crenated, a. taffet, 








Cre 
Crepitate, ov... Image, mæfte, brages 


tnittre. 
Kniſtren, 


Orepitation, 5». 
Knirken, n. 
Crepuscule, s. Tuémerle, Stumring, n. 
Crepusoculous, a. ſtummel, lidt mort; 
bæmrende. [tagende Maane, n. 
Crescent, a. voxende, tiltagende; s. til⸗ 
Crescive, a. tiltagende, 
Cress, cresses, 2. Rarfe, n. 
Cresset, s. Trefod, n.; For, Fyrtaarn, 
s.5 Lygte, mn. ' 
Crest, s. Top, Hanekam, Fierbuſt; Mantle 
a en Heft,n.; Mod, t.3 Fyrighed, Stolt- 
. be, n.; v. a. forfyne med Ojelmbuft; 
quate we Ore har en Hielmbuft 
rested, a. toppet, fom far en Hielmbuff. 
Orestfalien, a. nebflaaet, forfagt, mod⸗ 
en. 
Crestless, a. uden Fierbuff, uden Zirat; 
af ringe Familie. af Kridt. 
Cretaceous, &. fridagtig, tribartet, fulb 
Crotated, a. gnedet med Kridt. 
Orevice, s. Gprette, Spalte, Ridfe; 
Krebs, n.3 0. a fpalte, flage Revner. 
Crow, s. Hob, Sfare, Mængde, Flot, n.; 
Sfibsmandftab, ¢. 
Crew, v. a. galede (af to crow). - * 
Crewel, s. Nogle ulbent Barn, ¢. 
Orewet, s. Xdbiłe/ ef. Olieflafte, a. 
Crib, s. Krybbe, Baad; Hytte, a.; Spiil- 
tov, £ Gods 


Krnæften , 


Orib,.o. a. indeſlutte; tilvende fig betroet 


Cribbage, s. Slags Rortfpil, 2. 
Cribble, s. Rornfold; grovt Meel, e. 
Oribble, v. a. fælde; flane gjennem et 
Sold, figte. 
Oribblebread, «. Grovbred, ¢. 
Oribration, 2. Gigten, Golden, n. 
Cribriform, a. dannet fom et Sold. 
Crick, s. Snirfen, Stiohed i Halfen; 
Davbugt, n. \ 
Cricket, s. Faarekylling, n.; Boldfpil, r. 
Cricketer, s. Slags Boldfpiler, n. 
Oricketing, s. Slags lille Xble, ¢. 
Crier, s. Striger, Udraaber, n. 

rime, s. Forfeelfe, Forbrydelſe, Mis⸗ 
gierning, n. 
Crimeful, a. laftefuld, brodefuld. 
Crimeless, a. ftyldfri, brebdefri. 
Criminal, a. -ly, ad. forbryderff, laſte⸗ 
fuld, ftrafoerdig; piinlig; s. Forbrybder, 
Misdeder, n. [{tylbigheb, n. 
Criminalness, criminality, s. Straf- 
Criminate, v. a. beftylde, antlage. 
Crimination, s. Beſthldning, Anllage, a. 
Oriminatory, a. beftylbende, anflagende. 
Criminous, a. laftefuld, forbryderff, ugu- 
belig. [ugudeligen. 
Criminously, ad. paa forbrydere Maade, 


Cri 


109 

Crimosin, s. armoifinred Farve, x. 
Crimp, a. ffer; foag; fom let tan breeftes, 
Crimp, s. Faltor for Kulhandlere; Hver- 
ver, fn. 

Crimp, v. a. trufe, krympe, krolle; fpille 
uredeligt, under Dakle; lokke til at lade 
fig hverve, 
Crimple, v. a. krympe, fammentreffe, 
ronte, flane Folder, frefle. 

Crimson, a. tarmofinredt; s. farmofinred 
Farve, #.3 0. a. farve farmofinredt; o.n. 
reome, blusſe. ° 
Crinal, c. hørende til Haaret. 
Crincam, s. Krampe; Lune, Grille, n. 
Cringe, v. a. ogn. fammentreffe, trumme, 
ronte; butte fig. . 
Cringe, s. dybt Bul; Kryberi, £. 
Oringer, s. Sryber, Smigrer, a. 
Orinigerous, a. haaret, laadden. 
Orinite, a. haaragtig. 

Crincklo, v. a. beie fig; ieee Bugter el. 
Rynker. old, Rynke, n. 
Crinckle, s. Krumning, Snoning, Bugt, 
Crinese, a. haaret. 

Crinosity, s. Haarrighed, a. 

Cripple, s. Rrebling, n. 
Cripple, vt a. gjøre til Rrobling, giore 
lam, lemlæfte. 

Cripplenoess, s. ambed, n. 

Oripplings, s. Tverbiælter, Stetter, pi. 
Crisis, s. Benbdepuntt, ¢.; Krifis, ns. 
Crisp, a. frufet; trummet; bugtet; brunet, 
fteat; ſprod. brune. 
Crisp, v. a. trufe, frumme, bugte; frelle; 
Crispation, crispness, s. Kruuéning, ». 
Crisping-iron, s. Krufejern, Krollejern, ¢. 
Crisping-pin, s. Rrufenaal, 2. 
Crispisulcant, a. flammende fom Lyn. 
Crispness, orispitude, s. frufet Egen- 
ftab, Sprodhed, n. 


_Criss-cross-row, s. Fibelbreet, £. 


Criterion, s. Riendetegn, hvorefter Noget 
bedommes ; Rriterium, ¢. . 
Critio, s. RKritifer, Kunſtdommer, Dadler, 
rite” hørende til en Runftbedemmelfe, 
itiſt. 

Critic, v. a. triticere, bedømme; dadle. 
Critical, a. -ly, ad. bedommenbde, fritift; 
betentelig, farlig; mislig. 

Criticalness, s. afgierende Puntt, £.; 
mambyggeliged, Noiagtighed; Betenke⸗ 
ighed, n. 

Criticise, v. a. bedomme, kriticere; dadle. 
Criticiser, s. Krititué, n. 


Criticism, «. Kunſtdommers Videnffab, 


Kritik. Dom, Dadel, vn. 

Criticize, v. a. f. criticise. 

Critique, s. Rritif, n. 

Orizzel, orizzoling, s. mat, riffet Overs 
flade paa Glas, a. 


110 Cro 


Oroak, v.n. qvælte; ftrige; rumle, tnurre. 
Croak, s. Ovetten; Strigen; Knurren, n. 
Croaker, s. En, fom tnurrer el, fom er 
er gnaven, 

Oroceous, a. fafranagtig. 

Crocitation, s. {. Croak. 

Crock, s. eertruffe, n.; eerfar, ¢. 
Crockery, s. Pottemagervarer, pl. ; Leer- 


tet, pl. Å 

Crocodile, s. Rrofodille, n. [Safran, #. 

— s. Crocus (Slags guul Blomſt); 

Craft, s. Toft (indhegnet Greeégang, be- 
liggende ved et Huus), ns. 

Croisade, s. Rordstog, ¢. 

Croiser, s. Korsfarer, x. 

Crome, s. Srefftang, n. 

Cromlech, s. Steendysfe (fra Hedenold), s. 

Crone, s. gammelt Faar, ¢.3 gamme 
Kone, n. 

Crony, s. gob, gammel Ben, n. 

Croo, v. me furre fom en Due. 

Crook, +. Rrog, Hage; Hyrdeftav 5 Krum⸗ 
ning, Rrogvei, n. 

Crook, v. a. boie, krumme, gjøre froget; 
forbreie, dreie af; v. n. være frum 

Crookbacked, «. puffelrygget. 

Crooked, a. frummet, betet; forbreiet; 
forvendt; fordærvet. 

Crooked, ud. frummet; paa en forbretet 
el. forvendt Maade. 

Crookedness, s. Rrumbed, Krumning; 
Puktel; Fordærvelfe, x. 

Crooken, v. a. frumme, 

. Crookle, v. n. turre. 

Croop, s. Maller (i Spi); Serubehofte, n. 
Croop, v. a. hjælpe i Spil. 

Crop, s. Fuglefro; Mave; Top; Grebe, 
—— nj afheſtet Korn, ¢.3 ſtump⸗ 
halet Heft, n.; a. afffaaret, klippet. 
Crop, v. a. aiffwre, ftudfe, afplutte; hofte, 
afmeies yde Afgrode. fede, n. 
Cropear, s. Heit, bois Ører ere afftud- 
Cropeared, a. inch afftudfede ren. 
Cropfal, a. [om jar Maven fuld; fore 
proppet. bue, # 
Cropper, s. Klædebereber; Meier; Krop⸗ 
Cropsick, «. fyg af Fraabdferi. 

Cropt, a. afftaaren. 

Crore, s. hundrede Lat Rupier, n. 
Crosette, s. Doers el. Vinduesramme; 
ses oda … 

Crosier, s. Bifpeftav, n. i 
Oroslet, s. Korétlæde, Pandellede; lille 
Kors, t.; Smeltedigel, n. 

Orosly, ad. overfors, paatvers, f. crossly. 
Cross, s. Kors; Kryds, t.3 Modgang, 
Mod; Korsmynt, a.; Mirfegods, ¢. 
Cross, a. toers, overtverd; fljev, fore 
keert; gienftridig, gienſidig; fortrædelig ; 
ulyttelig. 


I] Cross-bow, s. 


Cro 
Cross, v. a. korſe, betegne med Kors; 
lægge overforé, lægge paatvers;  feette 
over; mobdvirfe; ftride imod; modfige, flaae 
Streg over, ubftryge, (to cross out); 
v. n. ligge paatveré ef. overfor. 
Cross-accident, s. Mobdgang, Gienvor- 
bighed, x. [overfors, melanfol ff. 
Oress-armed, a. fom ftaaer med Armene 
Cross-bar, s. Tvertræ, ¢. 
Cross-barred, a. befat med Tverftænger. 
Cross-barshot, s. Stangfugler, på. 
Cross-beak, s. Korénæb, ¢. 
Cross-beam, s. Tverbjelte; Galge, n. 
Cross-bill, s. Roréneb, s.; Forfvars- 
indlæg, ¢. 

Cross-bite, s. Bedrageri, t.3 ©. a. bee 
brage, føre bag Lyfet. 

Flitsbue, n. 
Cross-breed, s. Afart ved Dyrs Kryds- 
ning, % 


 Cross-day, s. Tycho⸗Brahes Dag, n. 


Cross-examine, v. a. eraminere i alle 
Retninger, frem og tilbage. 
Cross-fortune, s. Modgang, Ulplfe, m. 
Cross-grained, a. imod Stregen; egen- 
findig, fortredelig, knarvorn. 
Crossing, s. Krydéning; Toerfti; Overs 
gang ; ei aber cai n. 
Oross-jack, s. Begineraa (paa et Glib), 2. 
Cross-lane, s. Tvergade, a. 
Cross-legged, a. fom har Benene overfor. 
Oross-line, s. Tverlinie, Toerfireg, m.; 
l. Tufinddeen, pt. (ombord). 


 Crossly, ad. paatoers, overfors; fors 


feert, ulytfelig, 

Cross-match, -plece, s. Naglebent, x. 

Crossness, s. Tverfnit, Gjennem{nit; 

ondt Lune, t.; Forvendthed, nv. 

Cross-path, s. Tverfti, Korsvei, n. 

Cross-post, s. Bipoft, mæ. 

Cross-purposes, s. på. mobdfigende Sy⸗ 

ftem, 1.; Misforftanelfe; Gietteleg, ss. 

Cross-road, s. Marfvei, Sti, a. 

Cross-row, s. Fibelbræt, Alfabet, ¢. 

Cross-staff, «. Stav med Mors pac 

Enden; Jakobsſtav til Heidemaaling, n. 

Cross-street, s. Tvergade, n. 

Cross-tree, s. Tverfaling, x. 

Cross-way, s. Rorsrei, Slillevei, m. 

Cross-wind, s. Gidevind, ==. 

Cross-wise, ad. paakrydés, paatvers; 

overtors, 

Cross-wort, s. Balantin, n. 

Crotch, s. Hage; Gaffel, mn. 

Crotchet, s. Hage; RKlamme; Stotte; 
jerdedeeisnode; Grille, n.; underligt 
ndfald, £. ' 

Crete s. pl. — —— ig * 

Touch, v. n. bulle figs trybes ſmigre; 
v. a. mærle med bet gettige Roe. i 





* 


Cro 


Orouchmas-day, - Korsmidfe (i Des 
— af Mai), 

ouohed trian” .. "Rorebrober, 1 
Croud, f. a shal b ribs 
& Dale, Gump, y 
ie, Strubehofte, » 7 paa 
. en Hefts £ufifpring, n. 
-Subjamter Bicepreefident, x. 
Crow, s. "Riage, 8.3 Danegal ; 3 Brefte- 
a gales fab, brale, Sroute. 


e t. 
Crowd, > 608, — de, Folleſtimmel, 
n. vies, $.§ ; Sil, @ Oige, m 5 
Crowd, o. a. ” 9g n. range, fylde, ſtimle 
fammen ; ſpille paa Fiol 
Crowder, :. Spileman, Bierfioler, m. 
Crowflower, «. Ranunte 
Crowfoot, s. Hanefod; Boba, ”. 
Orowkeeper, &. Bugeftramiel, 0 . 

"Crown, 2. Krone; Krands; Jefe; Hatte- 
pul; Rrondaler, ns. 

v. 4. trone, belonne $ fuldende 
med e; brøle (om Hjorten). 

Crownet, s. Rrandé, Krone, m 

Crown-g ass, 8. Kronglas, t. 

Crown-office, s. Kronens Inſtants, n. 

Crown-piece, s. Rrondaler, nm. 

Crown-post, s. Hovedfsile, Hovedfiatte, m. 

Crown-wheel, s. Sronbjul, ¢. 

Crown-work, s. Qronvert, 8. 

Crow’ S-feet, s. på. Rynter under Minene, 


Crown 


oro v. n. firige fom Hjorten i Brunſttid. 
croya, a. forébannet, overfors, paatværé, 

Cruciato, v. a martre, pine 

Cruciation, s. Marter, pine Oval, 2. 

Cruolble, s. Gmeltedigel, » 

Oruciferous, a. forébeerende, - 

Crucified, a. torsfeftet. 

Cracifier, s. En, fom foréfefter. 

Crucifix, s. Chrifti Billed pac Roriet, ¢ . 

Crucifixion, s. Rorsfuftelfe, ‘n. 

Craciform, a. forsdannet. 

Crucify, v. a. torsfefte, 

Orucigerous, a. lorobœrende. 

. Orade, a. rac, umoden ; ufordetet ; uoverlagt. 

Cradely, ad. raat, TODT, ufordsiet, 

Oradeness, s. Raahed, Umodenhed, x. 

Orudity, s. Raahed; Tamobenbed 5 afore 

doiet Tilſtand; og mabe fa n. 

Cradle, v. 4. 23, n, la rine; ſtorkne. 

Grady, a a. ftørine fom, ubarmhi 

ruel, a. grum, om, jertig. 

Orue ou im, gr grufom Maad * 

cruelty, s. @rufombed, 
Grumbed, 


Craentate, 2 blodbeſtænlt, blodig. 
Cruet, -s. lide Flaſte el, Krulfe tit Olie, 
Eddike o, be6l,), 7. 


Oruasiness, , 


Cry 111 

Cruise, s. lille Rruus, s.; Krulle; Kryds 
tour; Riydening, n. DRM rpbéteg. 
Cruise, v. n. frybfe i Seenl giere et 
Cruiser. .. Fartst, fom trydier el. gjør 
ct Krydétog, 2.5 Raper; Landſtryger; 

pion, a. i 
Crum, cramp, ¢ s. Krumme, Bradfimule, x. 
Crum, v. a vælte i Smul 
Crumble, ov. a. brelfe t emi ſmulre. 
Crumenal, s. Pung, Pofe, 
Crummy, 4. bled jom Scummen, fulb af 
RKrummer ; {mulrende. {puffet. 
Crump, crumped, å. Jeiet, krummet; 
Crumpet, s. bled Rag 
Cramp- -footed, a. Pan obtt, fticenbenet. 
Crumplo, v. a. og mn. trympe, forfralfe, 
ott sunt flaae Rynter. 


ynke, m. 
greeks 4. tile, rynket Æble, ¢. 
Grune o. a. Inufe, fenderinufe. 

6, ©. a. ftrige fom en 
oan 


Cruor, s. ſtorknet Blob, ¢. 


Crapper , s. Kryds paa en Sef, tå : 
rem, 

Crural, a horende til Simba] er, 
Crusade, s s. Korstog, t.; Rorsmynt, m 


Crusader, =. Forsſaren ’Rorsbrober, =. 
Oruse, s , 0.3 Kruus, £. 
Oruset, « s. Guldfmeds Digel, a 


| Crash, s. Sted, Sammenited, ? 7 Knuſen, 
n 


Rnuusning, n. 
Crush, v. a. tnufe; 
Crust, s. Sforpe, Skr; v. a. overtre 
med en Storpe; o. a. jætte Slorpe, 
Orustaceous, a. bedæffet med en haard, 
leddet Gfal, 

Crustation, s. Dvertref, ¢.; ; Slorpe, % 
Crustily, ad. fnarvorn, fortrædel ig. 
Crustiness, s. Daardhed ; Skal; flerpet 

Overflade; Knarvornheb, 

Crasty, a. bebdcffet med Storpe el. Stal; 
fforpet; barf, tharborn, 
Cratch, s. Rryffe, =.3 0. m. gang ved 

Krylter. 

Ory, s. Stig, Raab, 1.; Braad, # 
Ory, v. a. og ». raab e, frier Spine} 
græde; to - down, ubdffrige, nedrive; to 

- up, ’ubraabe, rofe høit; to - out, raabe . 
cial Hage e (patio ſtrige af Smerte. 

eire, = 
Oryer, *. Duehog, 2. 
Crypt, s. RKrypt-Rirke; ———— n. 
Cryptio, cryptical, a. ftiult, hemmelig. 
Cryptically, ad. paa en ſtjult el. hems 
onli Maade. a. tryptogamift. 
ogamous, a. trap 

oryptography, 8. henumelig Sfrivehunft, s. 
Crypto ogy, « eve ee Sprog, & 

Crystal, s. Rr 


Lintetgisre. 
ſammentrykle; tils 


112 Cry 


Crystalline, a. Mar, gennem tig; trys 
ftalagtiq. [ftalltfation, x. 
Orystallization, s. Kryftallifering, Kry⸗ 
Orystallize, v. a. og ». fryftallifere; 
froftallifere fig. i 

Cub, «. Unge, Hvalp (af en Bjørn, en 
Ræv, en Hval, og ialm, af fiirfødebde 
Dyr); Knegt, Ted, mn. 

Cub, o. wm. fafte Unger, yngle. 

Cubation, «. Liggen; Rugen, a. 
OCubatory, a. liggende, rugenbde. : 
Cubature, «. Udmaaling af Rubifindhold, 
n.; tubif? Indhold, ¢. 

Cube, ⸗. Rubus, Terning, a.; Nubiftal, ¢. 
Cubeb, a. RubebersPeber, n. 

Cubic, cubical, a. tubift; terningbannet. 
Cubicalness, s. kubiſt Beſtaffenheb, x. 
Cubicular, a. hørende til et Govefammer. 
Cubiform, a. dannet fom en Rubus; 
terningdannet. 

Oubiculary, a. indrettet til at ligge i. 
Cubit, ⸗. Maal fra Albuen til Mellem⸗ 
fingeren, be Gamles Wlenmaal (12 Tom» 


mer), 1. 

Cuboid, cuboidal, a. lignende en Rubus. 
Cucking-stool, s. Glagé Sue, fom 
brugteé til Straf for fivagtige Fruens 


timmer, fom bert bleve indefperrede og Cully 


derpaa dyklede ned i Vandet, sr. 

Cuckold 
— ha foragteli 

Cackoldly, a. hanreiagtig; foragtelig. 

Ouckoldom, s. —— t. 

Cuckoo, s. Giog, n. 

Cuckoobud, cackooflower, s. Gisge- 
blomſt, n. ‘ 

Cuckoopint, s. Arum, n.; Hereberr, ¢. 

Cuokosspittts, s. Gjegeftum (paa Plans 
er), £. - 

Cuckquean, s. Hoerqpinde, n. 

Cucullate, cucullated, a. forſynet med 
Hætte  bettedannet. 

Oucumber, s. Agurk, x. 

Cucurbitaceous, a. grædfaragtig, 

Cucurbite, 2. Deftilfeertolbe, x. 

Cud, s. det Gnderfte af Struben; Drev, 
t.; to chew the -, tygge Drev; overs 
veie, overtente. 

Cudbear, s. fiolet Farve, n. i 

Cudden, cuddy, s. Toéfe, Tolper, 
arot Rarl, n. 

Cuddle, v. a. buffe fig ned; boie fig dybt; 
tryfte fig op til, omfavne. toier, m. 

Cuddy, ss. Rabydd ef. Robot t [maa Fare 

Cudgel, «. Knippel, Prygl, a. 

Oudgel, v. a, giennemprygle; to - the 
brains, breve Dovebet. 

Cudgeler, «. Prygler, nm, 

Cudgel-player, +. Rlopfegter, m. 

Cudgel-proof, a. jom fan mobdflaae Prygl, 


, & Hanrei, n.3 0. a. gjøre til| Cul 


Cum 


Oud-woeed, 2. Evighedsblomſt, x. 

Cue, s. Hale mas nde paa en Ting, Pas 
rofpidf®, n».; "Tegn, Binks Stiford, ¢.; 
Rolle; tort Underretning, n.; Lune, £.; 
Gemyts Beſtaffenhed; Billardqueue, x. 
Cuerpo, s. Krop, n.; Legeme? t.3 to be 
in -, vere i bare Skjortecermer. 


var, s. Opflag paa en Riole, «.3 Man» 
filet, a.; Ræveflag, t. [et Ørefigen. 
Cuff, v. a. 


og fe flane med Ræven, give 

Cuinage, s. Dphaspning, Oypovifling, «. 

Cuirass, s. Harniff, ¢.; Kyrads, a. 

Cuirassier, 2. Ryrasferer. vn. 

Cuish, cuisse, s. faarffinne, ».; Laar⸗ 

barniff, ¢. 

Culdeo, s. ſtotſt el. irlandſt Muni, a. 

Culiciform, a. fom har Form af en Loppe. 

Culinary, a. hørende til et Kiokken ef. til 

RKogetunften. 

Cull, v. a. udfege, plulfe ub. 

Cull, s. Steenbider; Stymper, n. 

Cullender, 2. Derflag, ¢. 

39 s. Udvælger, a.; Faar, ſtilt fra 
jorden, ¢. 

Cullion, s. Rodfnold; Sturt, Nidding, xn. 

Cullionly, ad. nederdregtigt, gemeent.: 

Cullis, s. Saft af Ried, n.; Derflag, ¢. 

, &. En. fom er let at narre; v. a. 

narre, holde for Nar. 

m, s. Straa; Smedekul, e. 

Oulmiferous, a. fom. bar en Stengel, 

ber ligner et Gtraa. 

Culminate, v. n. anfomme i Meridianen; 

tulminere; nace’ den beiefte Spidfe af 

Glands og Heder. 

Culmination, s. en Stfernes Antomft i 

ear? Opftigelfe til det Heiefte 
untt, 9. 

Culp, s. Slag, Sted, ¢. 

Culpability, s. Strafſtyldighed, #. 

Culpable, a. fyldig, ftrafværbig. 

Culpableness, s. Strafſtyldighed, =. 

Culprit, s. Forbryder, Misdeder, n. 

Culrage, «. Loppeurt, n. 

Cultivable, a. fom fan dyrkes. 

Cultivate, v. a. dyrke, giore frugtbar; 

uddanne, vedligeholde. ws 

Cultivation, s. Dyrkning, Uddannelfe, 

Kultur, n. 

Cultivator, s. Dyrler, Uddanner, ss. 

Culture, s. Dyrfning, Dannelfe, Kultur, n. 

Culver, s. Due, n. 

Culverhouse, s. Duehuué, ¢. 

Cumber, s. Fortrædelighed, Kummer, Be⸗ 

fværlighed, Forlegenhed, m. {forvirre. 

Camber, o. a. befvære, bebyrde, hindre, 

Cumbersome, a. byrdefuld, befværlig ; 

plump: fortræbelig. ; 

Cumbersomely, ad. byrdefuldt, befværligt, 

OUmbersomeness, s. Belymring, Des 





Cum 


fooreliggeb Fortrevelighed, Forlegenhed, 
Hinbdring, x. 
OCumbrance, s. Byrde, Befoerlighed, a. 
Cumbreus, a. byrdefuld, befværlig, trot 
kende. [tryffende Maade. 
Cumbrously, ad. paa en befverlig og 
Cumin, cummin, s. romerſt Rommen, n. 
Cumulate, v. a. opdynge, fammenbode. 
Cumulation,s.Sammenhoben, Opdyngen,n. 
Cumulative, «. fammendynget, Sobeviis. 
Cun, v. a. funne, vide, fjende, forftaae ; 
ſtyre. [fættelfe, n. 
Cunctation, s. Noling, Forhaling, Op- 
Cund, v. a. meddele Efterretning. 
Cuneal, a. kiledannet, kileformig. 
Cuneated, a. fileformig. Kile. 
Cuneiform, cuniform, a. dannet lig en 
Cunning, a. erfaren, lyndig; flog; {nifo, 
fnu; s. Syndighed, Erfarenhed; Duelig⸗ 
Hed; Gnedighed, Lift, Gvigagtighed, n. ° 
Cunning-man, s. Spaamand, n. 
Cunningness, s. Gnedighed, bedragerift 
Færd, Underfundighed, x. i 
Cup, s. Kop (ogſaa til Ropfetning), 1. ; 
Beger, Blomfterbæger, t.; Drif, a. 
Cup, v. a. fopfætte; ftiente i. 
Cupbearer, s. Dundftient, n. 
Cupboard, s. Stient, n.; Slab, ¢.5 0. a. 
glemme i ee i fame fammen, 
Cupel, «. Provedigel, n. 
Oupellation, s. Prøve af Guld og Geld, x. 
OCupgall, s. Galeble, ¢. 
Oupld, s. Rieti mean n. 
Cupidity, s. Lyft, Begjærlighed, n. 
Cupola, 3. Kuppel, a. . 
Cupper, s. Kopfætter, n. i 
Cupping-glass, s. Kop at fopfætte med, ¢. 
- Cupreous, a. fobberagtig, af Robber, 
Cupriferous, a. fobberbolbdig. 
OCupshot, a. befticntet, drutfen. 
Cur, s. Koterhund; Slurf, nebrig Karl, m. 
Curable, a. læaelig, belbrebetig, 
Curableness, s. Delbredelighed, nm. 
Ouracy, s. Kapellans Embede, ¢. 
Curate, s. Perfonel>Rapellan, Preeft, ». 
Curateship, 2. Rapellani, ¢. 
Curative, a. helbredende, Tegenbde. 
Curator, s. Formynder, Rurator, Verge. n. 
Curb, s. Rindtiade; Comme; Hinbdring, 
pivftraatning, Soulft, s.; v. a. tæmme, 
ode { Tomme ; flore; ftandfe. 
Ourbstone, «. Ranbdfteen, Flife, n. 
Ourd, «. ſammenloben Meelf, n. 
Card, cardle, v. a. lade løbe fammen, 
face til at ofte fig; v. n. fterfre; fam- 
menlobe; a. ſammenlobetz ſtorknet. 
Cardy, a. fammenløben. 
Cure, s. Legemiddel; Preefteembede, £.; 
Helbredelfe, m.3 0. a. helbrede, læge; 
nedſolte. 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 





Cur 113 
Curer, s. 2 oe Gh, fom neh ad er, 
Curet, s. Rvrads, e. 


Curfew,s. Uftentlofte ; Kotferingning, hvor⸗ 
efter Id og Lys ſlukkes; Ildplade til at 
lægge over Ilden, n. 

Curiality, s. et Hofs Forret; Hofftat, a. 

Curiosity, ⸗. Nysgierrighed, Videbegicer- 
lighed; Noiagtighed; Sjceldenhed, Mark⸗ 
værdighed, Raritet, ». 

Curious, a. nyégierrig, videbegierlig, 
martoerdig; rar, fjelden; ubvalyt, giirlig. 

Curiousness, s. Noiagtighed i Arbeidets 
Udforelſe; Sjeldenhed; Runftighed; Ra⸗ 
ritet. n. [elfter, n. 

Ourloso, s. Antiqvitet-Samler, Kunſt⸗ 

Carl, s. Krolle, Butfel af Haar, Haarlot; 
Brifur bølgende Bevagelfe, n.3 0. a. 

Bile, fruje; breie; forme i offer; trode 
fia, frufe fig; bevæge fig belgeformig. 

Curlew, s. Brotfugl, Siags Vandfugl, n. 

Curliness, s. ftrufet el. freflet Egenſtab, n. 

Curling, s. Kruuéning, Krellen, a. 

Curling-iron, s. Rrujejern, ¢. 

Curly, a. frufet, krollet. 

Curmudgeon, s. gierrig Knark, Gnier, n. 

Currant, s. Korinthtre, Ribstræ, 1.; Ko⸗ 

ener, Ribs, "ys Ganaba 
urrency, s. Penged Gangbarhed, n.3 
Denon t.; Girfulation; arti 

apivspenge, på. n. 

Current, a. gangbar, gyldig, gængs; an». 
tagelig, fedvanlig; nærværende ; s. Bands 
lob, t.; Strøm, n. [Tebende, 

Currently, ad. paa gangbar Maade, ome 

Currentness, s. Gangbarhed, Circulation, 
n.; Omlob, 6.3 Lethed i Tale, n. 

Curric, s. Rarrifrifaéiee, n. 

Curricle, s. febebane; Rarriol, n. 

Currier, s. Garver, Felbereder, Srrigher, n. 

Currish, a. tolperagtig, bidſt, tnarvorn, 
arrig, trættefjær. [vornt Befen, s. 

Ourrishness, s. Reteragtighed. n.; knar⸗ 

Carry, 9. a. garve Læber; ſtrigle; prygle; 
migre. 

Curry-comb, 2. Strigle, n. 

Curse, s. Forbandelſe; Ulytte, Lidelfe, n. 

Curse, v. ag. forbande; snfte ondt over 
pine, plage, ſtraffe. . 

Cursed, a. forbandet ; afffyelig. 

Cursedly, ad. pag en forbandet el. af- 
ffvelia Maade. | delfes-Tilftand, x. 

Cursedness, s. Forbandelfe; Forban⸗ 

Curser, s. En, fom bander ef. forbander. 

Curship, «. teteragtigt Belen, t.; Nedere 
dreeatighed, ms. = = [Dohumenter, n. 

Cursitor, s. Rancelliffriver, Udfteder af 

Cursorary, a. overfledig, loſelig. 

Cursorily, cursory, a. overflabiff, flyg⸗ 
tig, loſelig. 

| 8 


114 


Cur 


ness, s. ringe Opmerffombed, 
Flygrghed, x. [flabsfuld, lumſt. 

Curst, a. forbandet, umenneftelig, onde 

Ourstness, s. ondt Lune, ¢.; Lumſthed, 
Tretteticerhed, Ondſtab, n. 

Curt, a. fort; fig. fnyvig; i 

Curtall, s. afftudfet Gjenftand, s.; a. 
affortet, afftubdfet, afftumpet. 

seb ser v. a. afftudfe, afforte, afftumpe, 
orforte, 

Curtain, s.-Gardin, Goreng Ombeng, 
t.3 Courtine ef, Mellemvold t Feftnings- 
værter, n. ⸗ [Gardin. 

Curtain, v. a. forſyne med Forheng el. 

Ourtain-lecture, s.Sparlagensprevifen,s. 

Curtain-rod, s. Gardinftang, n. 

Curtana, s. fort Sværd, rt. 

Ourtate distance, s. forfortet Afftand 
(en Planets Afftand fra rene n. 

Curtation, s. orfortelfe; Forftiel el. 
Difference mellem den virkelige Afftand 
og ben forfortede, m. 

Curticone, ss. afftumpet Kegle, n. 

Curtilage, s. Gaardsplads, n. 

Ourtly, ad. fort; fig. ſpydigt. 
Gurule chair, s. furulif® Stol (fom 
tjente til Sæde for Roms tre oeverfte 





Magiftratsperfoner), mn. . i 
Curvation, curvature, s. Boining, 
Krumning ; Krumbed, n. 

Curve, a. frumbeiet; s. frum Linie, 0.5 
o. a. beie frum, frumme. 

Curvet, s. Krumfpring, £.; 2. trum Linie, 


Krumning; Lyftighed, x. 

Curvity, s. Krumhed, Beining, n. 
Oushion, s. Pude, n.; Hynde, ¢. 
Cushioned, a. fiddende paa et Hynde el. 


en Pude. 

Cushionet, s. lille Pude (n.) el. Hynde (¢.). 
Cusp, s. Od, Spids af et Spyd el. en 
PBlomft, 4.; Horn (Maanens), £. 
Cuspated, cuspidated, a. tilfpidfet, ſpids. 
Ouspidal, a. ftarp, ſpido. i 
Cuspidate, v. a. tilftjærpe, tilfpidfe. 
Custard, s. Melfepoftei, Flodekage, n. 
Custodial, a. hørende til et Opfyn ef. 
en: Bevogtning. i 
Custody, s. Fængfel, £.; Kernerne: Be⸗ 
vogtning, a.; Doin, 6.3 Gilferhed, x. 
Custom, s. Sfif, Sebdvane; Søgning; 
Told, Vedtegt, n.; 0. a. vænne til; fors 
tolde. _ Ltolopligtig. 
Customable, a. febdvantig; jævnlig ; 
Cugtomableness, customariness, s. 
aA ——— Overeensſtemmelſe med 
Stit og Brug, n. 

Customary, a. ſodvanlig, brugelig, gengs ; 
s. Bog, indeholdende Love og Bed ægter, ns. 
Oustomed, a. vant, ſædvanlig, almindelig. 


Cyc 
Customfree, «. toldfri. 
—— —— s. Tolbhuus, c.; Told⸗ 
Od, A. 
Cut, v. a. fljære, fnitte, hugge; tage af (i 
Ban); Wide; narre, bebeages. ovectee | 


, Forbigaaen; to - down, fælde, overgaae, 


overvælde, face Magt over; to - a 
figure; giere Opfigt, give fig Mnfeelfe; 
to - asunder, hugge itu, ffere fra 
hverandre; to - away, borthugge, borte 
ftiere; to - off, afftiere, udrydde 5 bort⸗ 
tage; ubdelutfe; ftandje; forforte; to - out, 
udftiere, tifbanne; ubtenfe, udfafte en 
Plan; tifpatfe; overgane, ftiffe ub; to - 
short, afforte; afbrobe i Valen; afvife; 
a(fnappe (i Betaling); to - up, ffjære 
Styler, ſonderſtſcert sw. Rn. 
fnuble; ſtryge Stanl (om Hefte). 
at, « Snit, Hug, 2; Stramme, 2.3 
—— afffaaret Stole, ¢.3 Kanal; 
Cirimmel, m.} Kobberſtutke, ¢.3 Meares 
Pode; Arts Aſtagen i Maat; SGierneme 
ang, m.j - and long tail, blandet Gel- 
b af alle Stage Folk 
— a. angaaende Huden; fom er 
i Huden. 
Cut-beard, s. Ragetniv, mn. 
Cute, «. Moft, ny Btin, n.3 a. (pide 
finbig ; fnebig, fog. 
Catfish, ⸗. Slagé Kiff, Angelfiff, x. 
Cutglass, ⸗. flebet Glas, ¢. 
Cuticle, s. yderfte tynde Hud, Overhud, a. 
Cutlass, s. fort Sværd, ¢.5 Pallaff, Huge 
gert, nm. i 
Dutler, s. Knivſmed; Knivhandler, . 
utlery s. Knive og andre ffjærenbe 
Redſtaber. 


Cutlet, s. riftet Riedffive, Kotelet, n. 
he er s. Lommetyo, Rover, n. 
Cutted, a. tretteticr. 
Out-throat, s. lumſt Morbder, Gnige 
morder, n.; a. grufom, umenneftelig. 
Cutter, s. Stjarer. Steenfierer; Ud⸗ 
bugger; Rurter (Stib), m. 
Cutting, s. Sfieren, Hugger; Strimmel, 
nj Sndf{nit, t. 
Cuttings, ». pl. Spaaner, pl. 
Outtle, «. Blelipruttes. Kniv; res 
ftianber, Boavaffer, nv. 
Cuttlefish-bone, ss. hvidt Fiffebeen, ¢. 
Cuz, «. Fetter, Franbe, s. 
Cycle, ». Cirfel, Rredd, Periode, a. 
Cycloid, ». Hjullinie, a. 
Cycloldal, a. cheloidal, dannet fom Hiul⸗ 
men. — 

Cyclopaedia, s. Encyklopcedi, n.3 kort, 
fammentrengt Qndbegreb af alle Piden- 
ffaber, ¢. 

cyllopiſt; 


Cyclopean, cyclopic, a. 


Customer, s. Kjøber, Runde; Coldbetientn. | Tempeftor; ubyre ; reedfelfulb, 





Cyd 


Cyder, 2. bleviin, Cider, n. 
Cygnet, 8. mg Svane, n. 
Cylinder, s. Valfe, Cylinder, n. 
Cylindrio, cylindrical, a. valſeformig. 
cylindriſt. [Skicrf, ¢. 
Oymar, s. let vid Overfjole, Simarre, n. ; 
Cymbal, s. Cymbal. n.; Metalbeeffen, +. 
Cymiter, s. tyrtift Sabel, n. 
OCynantropy, +s. Galffab, opftaaet af 
undebid, ¢.3 Bandftref, n. 
Cynegetics, s. pi. Jagt med Hunde, n. 
Cynic, a. cyniſt, hundſt; s. Cynifer, a. 
Cynical, a. hundſt, bidſt, bitter; dyriſt. 
Oynically, ad. Paa en cyniſt ef. hundſt 
Maade. 
Cynicalness, s. raat Væfen, t. 
Cynorexia, s. overordentlig Hunger, Ul⸗ 
vehunger, n. 0. 
Cynosure, s. Nordſtierne, Polarftierne; 
edeftierne, x. 
Cypress, s. Cypred, n. 
"Cyprus, s. fort, tyndt Tsi; Sergefior, ¢. 
Cyst, cystis, s. Wderbyld, a. 
Cystic, a. indfluttet af en Hinde el. 
Blere, kyſtiſt. 
Cystocole, s. Blære-Brol, ¢. 
Cystotomy, s. Blerefnit, 2. i 
Czar, s. Cgar, rusſiſt Reifer, mn. s 
Ozarina, s. Czarens Gemalinde, Czar⸗ 
inde, Reiferinde, a. 
Ozarish, a. hørende til Czaren. 
— &. — rusſiſt Stor⸗ 
rfte, 2. 


Dab, 2. Daft, Mrefigen, fagte Slag, 
Stent, t.3 Kat, Lap; Riender, mn. 

ab, v. a. daffe; væde, beftente. i 
Dabble, v. a. og n. plafte, overftente; 

fte. [Fuſter, Ovalfalver, a. 
Dabbler, s. Gn, fom plaffer i Vandet; 
Dabster, s. Mand af megen Erfarenbed, ‘n. 
Dad, dada, daddy, s. Fader (fom uds 
talt af Bern i en fertegnende Betyd- 
ning: Papa), n. 
Daddle, v. ». walle tute. 
Daddock, «. Trofte i ct Era, a. 
Dade, v. mn. holde i Yebebaand, 

, & Tose, Duimrian. n. 

Daffodil, -ly, «. Norrié (Stomf), n. 
Daft, a. enjoldig i bei Grad, tobfet, 
Dag, s. Doll, Daggert, lille Piftols af⸗ 
ſtaaren Girimmel, 1. 
Dag, v. a. lilſele; afflippe Uld. 
Dagger, s. Doll, Daggett, x. 


U 


Dan 115 


| Daggle, v. a. og n. tilfmere, overfmere 


med Dynd. ſtilſolet. 
Daggletail, s. ſludſtet Perſon, 3.3 a. 
Dahlia, s. Georgine, n. 
Dally, a. og ad. daglig. 
Daintily, ad. nydelig, fiin, læfter, fræfen, 
meget gitrlig. lg Nydelighed, n. 
Daintiness, s. Lcefferbed, Fiinhed, Kræ⸗ 
Dainty, a. fiin, nydelig, frefen, lætffer, 
forticlet, bledagtig ; s.Lætferbidften, Stat, a. 
Daintymoathed, a. {cfferfulten. 
Dairy, s. Melfeftue, n.; Meieri, Hol⸗ 
lænderi, ¢. 
Dairy-maid, s. Meierffe, n. 
Daisy, s. Tufindfryd, Ribderfoore, Mais 
blomme, #. 
Dale, 8. Dal, nn. 
Dalliance, s. Raredferen, Fjafen, Kjærs 
teanen ; — ft. 
Dallier, s. Spogefugl, a.; En, fom opfeetter. 
Dally, ». a. og mn. faresfere, fjafe med; 
opfette noget. 
Dam, s. Moder (fornemmelig om Dyrt), #. 
Dam, s. Dæmning, n.; Dige, £.; øv. a. 
inddige, fætte Dæmning for. 
Damage, -. Slade, n.; Tab, ¢.; Erftate 
ning for lidt Tab, n. 


‘Damage, v. a. og n. beffabige, Tide Tab. 


Damageable, a. ftadelig, fom er udſat 
for at lide Slave. F 
Damascene, s. Svedſte⸗Blomme, n. 
Damask, s. Damaff, ¢. [fter i Toi. - 
Damask, v. a. damafcere, indvæve Blom⸗ 
Damaskeen, ». a. damaſcere (Baaben). 
Damaskin, s. Damafcener-Gabel, n. 
Dame, s. Huusmoder, Kone (bruges fun 
om §ruentimmer i den lavere Stand), n. 
Damn, v. a. forbande, forfafte, fordemme. 
Damnable, a. fordemmelig, ugudelig. 
Damnableness, s. fordemmelighed, x. 
Damnably, ad. forbemmelig, ugudelig. 
Damnation, s.Forbandelfe, Fordemmelfe,n. 
Damnatory, a. fordbemmende. 

Damned, a. fordomt. 

Damunific, a. ftabelig. 


Damnify, v. a. beffabdige. 

goat s. Fugtighed, Taage, Dunft, Damp, 
Forjagthed, Modfaldenhed ss. 

Damp, ». a. væde, gisre Ham; giore 


modlos, afftrette. 

Damp, «a. fugtigt, fuld af Dunfter; Ag. 

mobdfalden, nedflagen. 

Damper. s. Damper, n. 

Dampish, a. Ham, fugtig. 

Dampness, s. Fugtighed, Klamhed, sn. 

Dampy, a. Ham; ... bedrøvet, 

Damsel, s. Jomfru, Me, x. 

Damson, s. Gvedffe-Blomme, n. 

Dance, s. Dands, a. 

Dance,.v. a. og n. dandſe, lade dandſe. 
~ gt 


116 Dan 


Dancer, s. Dandfer, Dandferinde, n. 

Dancing, #. Dandd, n. 

Dancing-master, 2. Dandfemefter, mn. 

Dancing-room, #. Dandfefal, x. 

Dancing-school, s. Dandfeffole, x. 

Dandelion, s. fevetand (Plante), x. 

Dandle, v.a.ogn fade ride Ranfe, gynge 
et Barn i fine Arme; dægge el. fæle for. 

Dandler, ⸗. Berneven, n. 

Dandraff, -riff, -raff, s. Udflet i Hovedet, ¢. 

Dandy, s. Dodeiunter, Laps, x. 

Dandyism, s. Lapjeri, £. 

Dane, s. Danif, n. i 

Danegeld, -t, s. Daneqiel, mn 

Danger, =. Fare, ti. 

Dangerless, @. forefri, uber Fåre, 

Dangerous, «. -ly, «wd. forlig. 

Dangerousness, ». farlightt, ». — 

Dangle, v. a. bingle; ttavigt at folge efter 
Gn pad en erfed(od Waabe. 

Dangler, s. fruentimmernar, n. 

Danish, a. danſt. 

Dank, «. fugtig, Nam; «. Fugtighed, 9. 

Dapkish, a. noget Mam. 

Dankishness, — Fugtighed, mn. 

Dap, vw m lade falde let og langjomt i Bandet. 

Dapatical, a. fraatſende. 

Dapifer, s. Forſticerer. 2. 

Dapper, a. tapprr, flint, livlig, 

Dapperling, s. hurtig lille For, ». 

Dapple, a. fpraglet, broget; #. a. gjøre 
ftribet. 

Dapplegray, «. abifpgraa (om Hefte). 

- Dar, dari, s. Dvidflale (Fil), an. 

Dare, v. a. og m. turde, vove; ubdforbdre. 

Darer, s. Ubforbdrer, n. 

Daring, a. -ly, ad. forvoven, mobdig. 

Daring. “ness, s. Mod, £.; Forvovens 
ed, 1. 

Dark, a. mort; fig. hemmelig, ſorgmodig; 
s. Merfe, t.3 Ag. Uvidenhed, n. 

Darken, ov. a. 03 #. formerte; morknes. 

Darkish, a. morflabden. 

Darkling, a. i Merfe. 

Darkly, ad. morft; blindt ben. 

Darkness, s. Moerfhed, n. 

Darksome, a. mørt. 

Darling, s. Rieledegge, Elſtede, n.5 a. 
borebar, elftet. 

Darn, v. a. ftoppe, lappe. 

Darnel, s. Heire (Utrur), a. 

Darner, s. €n, fom ftopper ef. Tapper, 

Darning-needle, s. Gtoppenaal, n. 

Dart, #. Raftefpyd, ¢. 


art, o. a. og n. lafte med Pile, uds 
flynge, fare el. ftyrte log paa; lafte 
Straaler, 


Darter, 2. En, fom kaſter med Gpyb. 
Dash, o. a. flace, ftede, fafte imod; overs 
oſe, overftente; knuſe; jafte færdigt, ude 


_ Dea 

firyge, blande; fare fremad; ©. nm. lobe 
over, plafte. i 

Dash, ss. Slag, Sted, Sammenfted, £. ; 
Tankeſtreg, n.; Strøg med en Pen, m. 

Dasher, s. Lyfferidder, x. 

Dashing, a. glimrende, pyntelig, isine- 
faldende; fiin. 

Dastard, «. feig Perfon, Kryfter, s.3 4. feig. 

Dastardize, v. a. betage Modet, gjøre 
moles, 

Dastardliness, 2. Feighed, ». 

Dastardly, ad. feig, uéfel, tryfteragtig. 

Date, s. Daddel, n.; Daddeltree, £. 

Date, s. Datum, ¢.; Termin, ».3 to be 
out of -, at vere ude af Moden, 

Date, v. a. datere; have Oprindelfe fra. 

Dateless, a. uten Datum. 

Date-tree, s. Daddel-Palme, n. 

Daub, v. a. overimere, tilfele; føge at 
ftiule; overfmere med en Malerpenſel. 
Dauber, s. daarlig Maler ; grov Gmigrer, n. 

Daubery, s. Gmoereti, ¢. i 

Daubing, s. Plaſter, £. 

— a. kllæbrigt. 

Daughter, s. 
Svigerdatter, mn. 

Daughterly, a. datterlig. 

Daant, v. a. gjøre modlos. 

Dauntless, a. uforfærdet. 

Dauntlessness, s. Uforfærdetfeb, n. 

Daw, s. AUllite, n. 

Dawdle, s. Noler, n.; 0. n. nole. 

Dawk, s. Gture. n.; Snit, t.; 0. a. fnitte, 

Dawn, v. n. dages; s. Daggry, ¢. 

Dawning, ⸗. Dagbretning, m. 

Day, s. Dag, n.; days of grace, Re- 
fpitrage (for Verler), 2.5 to -, idag; the 
- before yesterday, i Forgaars. 

Daybook, s. Dagbog, a. 

Daybreak, s. Dagbrefning, n. 

Dayfly, s. Dognflue, n. 

Daylabourer, s. Daglenner, x. 

Dayly, a. daglig. 

Day-spring, s. Daggry, ¢. 

Day-star, s. Morgenftierne, n. 

Day-time, s. Dagen. 

Day-work, s. Dagéarbeide, ¢. 

Daze, dazzle, v. a. og n. blænde, for» 
blænde, forblindes. 

Dazzling, a. blændende. 

Deacon, s. Diafunué, Kapellan, Fattige — 
forftanbder, n. 

Deaconess, s. Diafonesfe, n. 

Deaconry, deaconship, s. Diafoné 
Embede, e. [viéfen, doven. 

Dead, a. død, livlos; øde, magtesløs ; 

Deaden, vo. a. og n. dræbe, utflutte, dæmpe. 

Dead-letter, s. uindleft Brev, ¢. 

—— s. ſtor Ned, Tilſtand uden 


, %. 


tter, =. - in law, 





, Dea 


Deadliness, 2. Dedelight, ». 

Deadly, a. og ad. bebelig, uforſonlig. 

Deadness, s. Dedhed, Ndmattelfe, n.5... 
Flauhed, x. 

Dead-nettle, s. Slags Nelbe, a. 

Deaf, a. dev. i 

Deafen, v. a. bedøve, gisre bov. 
Deafness, s. Dovhed, a. [Raart), n. 
Deal, s. Deel, Mengde; Omdeling (af 
Deal, deal-board, s. Horvepan n. 
Deal, v. a. uddele, fordele, give "Raart; 
o. n. drive Handel, behandle; you must 
deal gently by her, Du maa behandle 
hende blidt ; he deals in grain, han handler 
med Forn. 

Dealbate, v. a. blege. 

Dealer, 2. Handelsmand, n.$ he is a 
plain -, han er en ærlig Mand; to be 
a double -, at være en Bedrager. 
Deambulate, v. n. vandre omfring, 
Deambulation, «. Omvandren, mn. 
Deambulatory, a. omvandrende. 

Dean, s. Domprovft, Defanus, a. 
Deanery, s. Provfti, ¢. 

Deanship, s. Provft’s Værdighed, n. 
Dear, a. fier, elftet; dyr, tnap, koſibar; 
a. Kjære; int. o! -! dear me! Gud bes 
pare 08! 

. Dearbought, a. dyretiobt. 

Dearling, s. Indling. mn. 

Dearly, ad. meget fer. 

Dearn, v. a. ftoppe, lappe, 

Dearness, s. Kjærlighed; ... Dyrhed, n. 

Dearnly, a. bedrøvet; ... ubemertfet. 

Dearth, s. Dyrtid, Hungerénsd, n. 

Dearticulate, v. a. fenterlemme. 

Deary, . Kjære, Elſtede (meft om Bern), mn. 

Death, «. Ded, a. 

Deathbed, s. Dodéſeng, n. 

Deathfal, a. bræbende, dødelig. 
Deathless, a. ubsdelig. 

Deathlike, a. liig Debden. . 
Death's-man, s. Gfarpretter, n. 
Death-ward, ad. he went -, fan gif 
Doden imode, 

Death-watch, s. Træorm, a. 

Debar, v. a. ubdelutte, fordindre. 

Debark, v. a. og n. losſe, udftibe ; flige iland. 
Debarkation, s. foéning, Ndftibning, Lands 
gang, mn. [ forfatfte. 
Debase, v. a. forringe, fornedre, vanære, 
Debasement, s. Fornedrelſe, Forfalft- 
ning, Banære, n. 

Debaser, s. Forfalfter ; En, fom vaneerer, a. 
Debatable, a. omtviftet. 

Debate, s. Ordſtrid; Debatte (i Parla- 
mentet), m. overveie. 
Debate, v. a. og n. raadſlaae, debattere, 
Debatefal, a. tretteficer, ftridig, 
Debatement, s. Ordſtrid, n. 


\ Dec 117 
Debater, s. En, fom debatterer. 
Debauch, v. a. og a. forføre, forledes 


{vires s. Udfvævelfe, ».; BellevnetPs. 
Debauchee, s. Bellyftning, Forferer, uds 
focevende Perfor, ss. 
Debauchedly, ad. udfvævende. 
Debauchedness, s. lidfvævelfe, n. 
Debaucher, s. {. Debauchee. 
Debauchery, «. f. Debanchedness. 
Debauchment, s. Forforelſe, n. 
Debel, debellate, v. a. befeire. 
Debeliation, s. Geir, Undertoingelfe, a. 


Debentare, s. Gieldsbeviis, ¢.; Told⸗ 


godtgierelfe, mn. 
Debilitate, v. a. focffe, udmatte. 
Debilitation, s. Gveltfelfe, tomattelfe, x. 
Debility, s. Gvaghed, Affræftelfe, n. 
Debit, s. Debet, n.; 0. a. debitere. 
Debonair, a. mild, venlig, godmodig, 
forefommende. Maade. 
Debonairly, ad. paa en mild, venlig 
Debonairness, s. Mildhed, Forefome 
pebouch,” He ud af et Pad 
ebouch, v. a. ryffe ud af e . 
Both Si ain 
edted, a. Wyldig, i Syeld, 
Debtor, s. SALA n. 
Debullition, s. Opbrufen, Overlogning, a. 
Decade, s. Decade (Beløb af 10), 4. 
meoadence, decadency, s. Aftagen, n.; 
ortald, £. 

Decalogue, s. de ti Guds Bur. 
Decamp, v. n. bryde op (om en Leir); 
forfeie fig bort, 


e 
Decampment, s. Opbrud (om en Leir), £. 


Decant, v. a. Hare, aftappe; hælde Viin 
etc. paa Raraffer. 
Decantation, s. Uftapning, Klaring, m. 
Decanter, s. Raraffe, n. 
Decapitate, v. a. halshugge. 
Decapitation, s. Halshugning, n. 
Decay, v. n. og a. forfalde, visne, afs 
tage; focefte, giere afmægtig. 
Decay, s. Forfald, ¢. ; Afmagt, Aftræftelfe, n. 
Decayer, s. Fordærver ; fordervende Ind⸗ 
flydelfe, x. afgaae ved Doden. 
Decease, s. debdtlig Afgang, #.; 0. n. 
Deceased, a. afdød; the -, den Afdøde. 
Deceit, s. Bedrageri, ¢.3 Lift, a. 
Deceltfal, a. -ly, ad. bedragerft, liftig, 
nar ed, n. 
Deceitfulness, s. Bedragelighed, Lumft- 
Deceitløss, a. uden Svig. 
Deceivable, a. let at bedrage. 
Deceivableness, s. Enfoldighed, a. 
Deceive, v. a. bedrage, narre, 
Deceiver, s. Bedrager, n. 
December, 4. Decimber, ms. 
Decence, decency, s. <Anfteendigher, 
Gommel\lighed, Pasfelighed, a. 


y 


118 Dec’ 


Decennary, s. Tiaar, &. 
Decennial, a. tiaarig. 

Deceng, a. -ly, ad. anftenbig, femmelig, 
pasſende. beſteden. narre. 

Deceptibility, s. Lethed til at lade fig 

Deceptible , a. let til at blive fort bag 

yſer. 

Deception, s. Bebrageri, 2. 

Deceptious, deceptive, a. bedragerſt, 
bedragelig. 

Decerpt, a. afbruffen, 

Decerption, s. Aforef, ¢. 

Decertation, s. Strid (om Forrang), a. 

Decharm, v. a. hæve et Trylleri. 

Decide, v. a. og vn. cfgiore, beftemme. 

Decided, m -ly, ad. afgjort, beftemt. 

Decidenoce, s. Affald, ¢. 

Decider, s. Dommer, En fom afgier, x. 

Deciduous, a. affaldenbde. 

Decimal, a. decimal. 

Decimate, o. a. tildele Straf til hver 
tiende Wand i et Regiment; udtage hver 
tiende Wand af et Regiment ; decimere. 
Decimation, s. hver tiende Mands Ud⸗ 

ag, ¢. 

Decipher, o. a. udtyde, forffare. 

Decipherer, s. En, fom ubdtyder Roget, 
ber er vanfteligt at læeſe. 

Decision, s. Afgiorelſe, en Doms ende⸗ 
lige Paahendelfe, ». 
ecisive, a. afgierenbde. 

Decisiveness, s. Magt til at ubdfige 
Kjendelſe i en Gag, mn. 

@ Decisory, a. {. decisive. 

Deck, s. Dat paa et Skib, £. 

Deck, v. a. bedatte, beflæbe, udpynte. 
Deck of cards, s. Spil Raart, ¢. 
Decker, s. &n, fom udpynter; Taffel⸗ 
detter, n. 

Declaim, v. a. og a. deflamere, holde en 
offentlig Tale. i 
Declamation, «. Defamation, a. 
Declamator, s. Deflamator, 2. 
Declamatory, a. deklamatoriſt. 
Declaimer, s. En, fom holder offentlige 
Taler. 

Declarable, a. beviislig. 

Declaration, s. Erflæring, offentlig Be- 
tiendtajorelie, 2. 

Declarative, a. forflarende. 
Declaratory, a. befræftende. 

Declare, v. a. og mn. erflere, betendt- 
gisre, godtgiore, forflare; erflere fig, 
Declarement, s. rflering, n. 
Declarer, s. En, fom erflerer. 
Declension, s. Gelting, Aftagen, Defli- 
Nation, n. lſlaaes. 
Declinable, a. fom fan deklineres, af⸗ 
Declination, s. Afvigelfe; Dellination, s. 
Decline, ov. a. og n. boie nedad, helde, 


Ded 


afvige. undflaae fig, undgaae, , des 
flinere. Afvigelfe, Aftrætten, 4. 
Decline, s. Forfald, £.; Aftagen, Helding, 
Declivity, s. Skraaning, Helding. grads 
viis RNedadftigen, x. lheldende. 
Declivous, a. ſagtende, ſtraanende, blidt 
Decoct, v. a. affoge, fammentoge; forbøie. 
Decoction, «. Gammentogning, Affogning, 
n.; Decoct, £. 

Decollate,.v. a. halshugge. 

DecolfAtion, s. Haléhugning, ꝓ. 
Decoloration, s. Falmen, s. 
Decompose, v. a. oploſe (et Legeme). 
Decomposite, «. dobbelt fammenfat. 
Decomposition, s. Oplesning Caf et 
Legeme); dobbelt Gammenfetning, n. 
Decompound, v. a. oplefe, fammenfætte 
dobbelt. ' 

Decorate, v. a. bryde. 

Decoration, s. Prydelfe, n. 

Decorator, s. Deforatør, as. 

Decorous, 4. -ly, ad. fommelig, paéfende. 
Decorticate, v. a. afbarie. 
Decortication, s. Afbartning, -. . 
Decorum, s. Anftenvighed, Sommelighed,n. 
Decoy, v. a. forlofte; s. Lotkemad, nm. 
Decrease, s. Aftagelfe, Formindſtelſe, 4. 
Decrease, v. n. og a. aftage, formindffe. 
Decree, a a. og n. beflutte, fororbne, 
bejtemine ved en Lov. Detret, t. 
Decree, s. Forordning, Beflutning, n.; 
Decrement, s. Formindftelfe, n.; Cab, £. 
Decrepit, a. ublevet, affældig. 
Deorepjtation, s. nittring i Ilden af 
faltagtige Stoffer, x. 

Decrepitude, s. Affeldighed, . 
Decresoent, a. aftagende. 

Decretal, .a. fom har Hentydning til Des 
freter; 2. pl. pavelige Fororbninger, =. på. 
Decretion, s. Formindſtelſe. 4. 
Decretory, a. decretorily, ad. beftem- 
mende, atgierende. 

Decrew, v. n. formindſtes. 

Decrial, s. Udftrigen, n.; daarligt Rygte, £. 
Decrier, s. Uvferiger, En, fom nedriver, a. 
Decrustation, s. Aftagelfe af en Storpe, m 
Decry, v. 4. udffrige, rive ned paa. 
Decumbation, decumbence, decum- 
bency, s. Liggen, n. 

Decaumbent, a. liggende, 

Decuple, a. tifof>. 

Decursion, s. Afløb, ¢.- 

Decussate, v. a. gjennemffære paa Kryds, ° 
Dedecorate, v. a. beftemme. 
Dedecoration, s. Beflemmelfe, nm. 
Dedecorous, a. beffemmente. 
Dedentition, s. Sfiften af Tænder, a. 
Dedicate, v. a. tilegne, tilftrive. 
Dedication, s. Tilegnelfe, Indvielſe, a. 
Dedicator, s. En, fom tilegner, 





Ded 


Dediocatery, a. tifegnende. 

Deduce, v. a. udlede, flutte, fremftille,” 

Deducement, s. Udledning, Udvikling, #. 

Deducible, a. fom fan udledes. 

Deducive, a. fluttende. 

Deduct, v. a. afdrage, fraregne. 
Deduction, s. Aforag, Fradrag, t.; Slut 
ning, mn. 

Deductive, a. deductively, ad. flut- 
telig ; fom fan udledes ef. fluttes. 

Deed, 


ftrift, Fuldmagt, x. 

Deedless, a. uvirffom, boven, 

beh er n. bemme, rasan’ cat eee 5: 
ormodning, mn. af Farve). 

Deep, «a. bøb, dobtaut ſnu, liſtig; 

Deep, s. Dyb, Hav, ¢. 


Deepen, v. a. og n. giore dyb, fordybe 5 


giere mørt; fordybe fig. 

Deopness, s. Dybde, Liftighed, s. 

Deer, s. Dyr, s. (Hjort, à.); fallow -, 

Daadyr, t. 

Deface, v. a. gjøre utiendelig, vanffabe; 

udſlette, sdelcegge. 2 

Defacoment, s. Dreleeggelfe, Udflettelfe, n. 

sf bedet s. Ødelægger; En, fom vans 
aber, n. 

Defalcate, ov. a. affticre, affnappe, forforte. 

Deralcalion, 8. Formindflelfe, n.3 Af⸗ 
ag, t. * 


Defamation, s. Bagvaffelfe, Beffæmmen, n. 


Defamatory, a. bagtalerf?, ærefræntende. 
Defame, v. a. bagtale, æreftjænde. 
Defamer, s. Bagvaſter, Wrefficnder, m. 
Defatigable, a. fom fan trættes. 
Defatigate, v. a. gjøre træt, udmatte, 
Defatigation, s. Træthed, Udmattelfe, mn. 
Default, s. Feil, Mangel, Efterladenhed; 
Udeblivelfe fra Retten, nm. t Ord. 
Default, v. a. og n. iffe opfylde, bryde 
Defaulter, s. En, fom ſorſommer; Be⸗ 
brager, m. - 
Defeasance, s. Hevelfe af en Kontralt, x. 
Defeasible, a. fom fan ophæves. 
Defeat, v. a. overvinde, sdelægge, drive 
paa Flugt, tilintetgiore. 
Defeat, s. Nederlag, t.3 Ødelæggelfe, n. 
Defecate, v. a. afflare, renſe; a. renſet. 
Defecation, s. Rensning, a. 


Defect, s. Mangel, Feil, n.; v. n. være 


mangelfuld. 
Defectibility, s. Ufulbfommented, n. 
Defeetible, a. ufuldkommen. 
Defection, s. Mangel, Feil, n. ; Oprør, ¢. 
Defective, a. -ly, ad. mangelfuld, ufuld- 
fommen. {fommenbed, n. 
Defectiveness, s. Mangel, Feil, Ufuld⸗ 
Defectuous, a. fuld af Mangler. 
Defence, s. Forfvar, ¢.; Befeyttelfe, nm. 
Defenceless, a. forſvarslos. 


s. Daad, Berrift, Gjerning, Haande | 
| Defensively, ad. forſvarsviis. 





Def 119 


Defencelessness, s. vcergelos Tilftand, #. 
Defend, cv. a. forſvare, beftierme. 
Defendable, a. fom fan forfoares. 


| Defendant, a. forfoarende; s. den Ind⸗ 


hævne jor en Dom. 

Defender, «. Forfvarer, VBefeytter, x. 
Defensative, a. for{varende; s. Forfvar, 
i.) Beſtyttelſe; Modgift, mn. 

Defensible, & fom fan forfoared. 
Defensive, a. forfvarende; 2. Forſvars⸗ 
miterl £. 


Defer, v. a. ubdfette, forhale; I - the 
matter to your decision, jeg overlader 
agen til Deres Afgiorelfe. 

Deference, s. Agtelſe, Undertaftelfe, Wr 
bebighth, nm, - 

Defiance, 5. Trodé, Udfordring, x. 
Deficience, deficiency, s. Mangel, Ufuld⸗ 
fornmenbed, Uriljtrettelighed, ». | 
Deficient, d. manglende, utilftræffelig, 


Deficit, «. Deficit, 2. { Trove, vn. 
| Deller, #. Udfordrer; Perfon, fom udvifer 
Defiguration, s. Banffabning, x. 


Defigure, =. a. vangire. ” 
Delile, +. Huulvei, {never Vei mellem 
Slipper, a. ; Pas, 2. : 
Defila, wv. m. befmitte, befubdle, fordæerve. 
Defilement, s. Sefmittelfe, Fordervelfe, x. 
Defiler, +. En, fom befmitter, Forderver, n. 
Definable, a. fom fan beftemmes, 
Deline, wv. a. beftrive, beftemme,. forflare. 
Definer, ». En, fom beftriver el. forflarer. 
Definite, «. tydelig, neiagtig, beftemt. 
Definiteness, s. Beftemther, Noiagtighed,n, 
Definition, s. Beftemmelfe;. Forflaring, n. 
Definitive, «. définitively, ad. beftemt, 
ubtryltelig, afgiorende. 
Defix, v. «. befefte, fafthefte. 
Deflagrability, s. Brændbarhed, nm. 
Deflagrable, a. forbrendelig, 
Deflagrate, v. n. udbreende. 
Deflagration, s. Forbrænding, Aforen- 
Pilg. mm. 
Deflect, ©. a. Gfoige. 
Deflection, s. Afvigelfe, m. 
Deflorate, a. afolomftret. 
Defloration, 2. en Piged Kreentelfe, n.; 
Hvala, 1, borttage® Stionhebden. 
Deflour, v. a. frente en Pige; femme; 
Deflourer, », En, fom frenter Piger. 


|Deflow, v. a. flyde ned. 


Defluous, a. nedflydenve. 

Deflux, ». Medflyden, n. 

Defluxion, «. Nedflyden. Gnue, n. 
Defwdation, 2. Befmittelfe, x. 
Deforce, v. a. forholde (Noget fra ben 
ritmægfige Wer). 
Deforcement, s. Forholdelfe (ved Magt), n. 
Deform, v. a. vanftabe, 


120 Def 


Deformation, s. Vanſtabning, x. 
Deformed, a. vanftabt. Be [bed, 2. 
Deformedness, s. Dæslighed, Vanſtabt⸗ 
Deformedly, a. vanftabt, hæslig. 
Deformer, s. En, fom vangirer. 
Deformity, s. Banabning, Heelighed, n. 
Deforsor, s. ulovlig Tilvender, n. 
Defraud, v. a. bedrage, ſnyde. 
Defraudation, «. Bebrageki, Underſlæb, 
Gnybderi, ¢. 
Defrauder, s. Snyder, Bedrager, x. 
Defraudment, s. Gnybderi, Bedrageri, ¢. 
Defray, v. a. beſtride Omloftningerne. 
Defrayer, s. €n, fom beftriver Omkoſt⸗ 
ningerne, {ninger. 
Defrayment, 2. Beſtridelſe af Omtoft- 
Deft, a. deftly, ad. net, artig, ſmut. 
Deftness, s. Pontelighed, Artighed, n. 
Defanct, a. afdød; s. Afdod, n. 
Defy, v. a. trodfe, udfordre. 
Degeneracy, s. Banflegtning, Udarten, a. 
Degenerate, v. a. vanflegte, udarte; a. 
vanflægtet, udartet, 
Degenerateness, s. {. degeneracy. 
Degeneration, s. Ubartning, n. 
Degenerous, «a. degenerously, ad. 
vanflegtet, udartet, nedrig. 
Deglatinate, o. a. opleje fra Liim. 
Degradation, s. Nedveerdigelfe, Udartelfe, 
Fornedrelſe; Affættelfe fra et Embede, x. 
Degrade, v. a. nedverdige, fornedre, af» 
fætte fra et Embede. e, n. 
Degradement, s. Affettelfe fra et Em⸗ 
Degravation, s. Betyngelfe, s. 
Degree, s. Grad, n.; Trin, ¢.3 Stanbd, 
Rang, n.3 by degrees, lidt efter lidt, 
gradviis. 
Degust, v. a. fimage paa. 
Degustation, s. Omagen, n. 
Dehort, v. a. fraraade. 
Dehortation, #. Fraraaden, 4. 
Dehortatory, a. fraraadende, 
Dehorter, s. Fraraader, n. 
Deific, a. guddommelig. 
Deification, s. ForgudelfePn. " 
Deifier, s. Afgudébyrfer, ss. 
Deify, v. a. forgude. 
Deign, v. a. værdige, bevilge. 
Deintegrate, v. a. forringe ; lade Haant om. 
Deism, s. Deisme, n. 
Deist, s. Gudsfornegter, n. 
Deity, s. Guddom, a. 
Deject, v. a. giore modfalden, bedrove. 
Dejected, a. dejectedly, ad. fergmobdig, 
modfalden. 
ectedness, s. Modfaldenhed, x. 
e 
Dejerate, v. a. fværge hoitideligt vaa. 
Dejeration, s. Eds⸗Aficeggelſe ved hoi⸗ 
tidelige Leiligheder, n. 


ection, s.Nedflagenhed, Gergmodighed,n. 


Del 


Delaceration, 2. Genbderrivelfe, a. 
Delacrymation, s. Dine-Rinden, ss. 
Delactation, s. Ufvennen fra Bryftet, x. 
Delapse, v. a. fynfe ned. 
Delapsed, a. nedfuntet. 
Delapsion, s. Nedfynten, n. 
Delate, v. u. anflage. 
Delation, s. Anflage, m. 
Delator, s. Antlager; Noler, a. 
Delatory, a. nolende, anflagende. 
Delay, s. Opfettelfe, n. 
Delay, v. a. og mn. opfcette, forhale, nole. 
Delayer, «. En, fom opletter; Reler, m. | 
Delectable, a. delectably, ad. yndig, 
behagelig, Tide, gladelia. 
Delectablen@es, «. Lifighed, Yndighed, a. 
Delectation, ». jornvielfe, Blade, Loft, m. 
Delegate, «x. Uejulbmegeget, anordnet 
Wifenbing, Deputeret, a. 
Delegate, v. a. beftitte, affende fom Be⸗ 
fulbincegtiqet. 
Delegate, a. befulbmægtiget, beſtiktet. 
Delegation, «x. DHefulomeegtigetfe, Af⸗ 
fenbe life, mi. [ gtftig, ffabelig. 
Deleterious, a. sbelæggenbe, fordærvelig, 
Deletion, «. Ubflettelfe, Lilintetgioretfe, m. 
Delf, delfe, s. Grube, m.; Steenbrud, e.; 
aiance, m. 
Delibate, ©. o. nippe til. 
Delibation, +. Nippen, m.; Ag. Forſog, ¢. 
Deliberate, v. a, overveie, raadflaae. 
Deliberate, a. deliberately, ad. bes 
tantſom, forſigtig, overvelende. 
Deliberation, s. Betculſomhed, 
Overleg, ¢. i 
Deliberative, a. overvejende, betænffom. 
Delicacy, «. fiin Folelſe, Delitatesfe, 
Nopdelighed, Kicelenhed, Kræfenbed, Leeks 
terbidften, ss. 
Delicate, a. -ly, ad. fiin, omftinbdet, 
treefen, Tæller, behagelig, zürlig. 
Delicates, s. pl. Lætterier, nm. pl. 
Delicious, a. -ly, ad. yndig, beilig ; 
henrivende, Telfer, siflig. f pele n. 
Deliciousness, s. Yndighed, Lakterhed, 
Deligation, s. Tilbinden, a. 
Delight, s. Fornoielſe, Glæde, Lyft, 2. 
Delight, v. a. og n. fornvie, glæde; fors 
neie rig, nyde, fryde fig. 
Delightfal, a. fornøielig, glædelig. yndig. 
Delightfully, ad. forneielig, paa en gles 
delig Maade. ftor Lyſt, a. 
Delightfulness, s. Glebe, Fornøielighed, 
Delineament, s. Tegning, n.; Billede, ¢. 
Delineate, v. a. afridfe, tegne, ſtitſere. 
Delineation, delineature, s. Afrirs, 
Udtaft, 1.; Tegning, n. 
Deliniment, s. Lintring, n. 
Delinquency, s. Gorbrybelfe, ss. 
Delinquent, s. Forbryder, n. 


a; 








Del 


Deliquate, v. ». og a. {melte, oploſe. 
Deliquation, s. Smeltning, Opløsning, n. 
Deliquesoe, v. n. oplefes af Fugtighed, 
Deliquescent, a. {meltende. 
Delirate, v. n. fantafere, tale i Bildelfe, 
Deliration, s. Fantaferen, Vildelfe, n. 
ba et a. — — 
eliriousness, s. fantafer ilftand, x. 
Delirium, s. Bildelfe, x. i 
Delitigate, vo. a. trættes, fended. 
Delitigation, 2. Riv, Strid, n. 
Deliver, o. a. overlevere, overgive, afles 
vere, befri, frelfe; fremfige, fortælle. 
Deliverance, s. efrielie, Overlevering, 
Levering, n.; Korebreg; f. …e 
Delivers: s. : efrier ; — n. = 
» 8. Levering, Overgivelſe, Bee 
frielfe, Tale, a. : anet 
Dell, s. Huulning, lille Dal, n. 
Deludable, a. let at narre. 
Delude, v, a. narre, bedrage. 
Deluder, 2. Bebdrager, mn. 
Deluge, s. Overfosmmelfe, Syndflod, n. 
Delusion, s. Bedrageri, t.; Vildfarelfe, n. 
Delusive, Delusory, a. bedragelig, ftuf- 
ende. 
Delusiveness, s. Bebragelighed, x. 
Delve, v. a. udgrave; fig. udforfte, 
Delve, s. Grube, a. 
Delver, s. En, fom udgraver. © 
Demagogue, s. Demagog, Pobelleder, x. 
Demain, demesne, s. frit Arvegods, 
Patrimonialgods, ¢. Lfperge. 
Demand, v. a. forbre, freve, forlange; 


Demand, s. Forlangende, £.; Fordring 
n.; Spergsmaal, t.3 on -, ved Gigt (om 
BVerler). 


Bemandable, «. fom fon forbred. 
Demandant, s. Mager for Retten, wn. 
Demander, s. Korbrer, Krebditor, Sporgeren. 
Demandment, «. flage, m. 
Demarcation, «. Granbdjebeitemmelfe, a. 
Demean, v. a. opfere fig} nevværbige fig. 
Demeanour, s. Opferirl, m. 1 Forholb, ¢. 
Demeans, s. pl. Bomaine, ct. 
Demency, s. Ajfinbigbeb, n. 
Dementate, o. g..giere affindig. 
Dementation, +. Mijintighrd, nm. 
Demerit, v. a. forjfylbe. 

Demorit, s. Forſeelſe Stolt, Mangel, a. 
Demersed, a. nedfunter. 

Demersion, s. Nebjenfning. nm. 

Demi, a. bald (bruget udeluffende i Same 
menſcetninger). 

Demi-god, s. Halvgud, n. 

Demigrate, v. n. udvandre. 
Demigration, s. Udvandring, .n. 
Demi-lane, s. Bryftværn i Form af en 
Halvmaane, f. 

Demi-rep, s. midstenteligt Fruentimmer, ¢. 


Den 


Demise, s. dodelig Afgang, ». 
Demise, v. a. ———— 
Demiss, -ive, a. poms. 
Dain On, s. Afitedigelfe, Nedværs 
igelfe, a. 
Demissly, ad. paa en ydmyg Maade. 
Demit, v. a. undertvinge. 
Democracy, s. Demotrati, t. 
Democrat, s. Demotrat, n. 
Democratical, a. demofratiff. 
Democratist, s. {. democrat. 
Demolish, o. a. nedrive, sdelægge. 
Demolisher, s. Dbdelegger; En, fom 
nebdriver, a. riven, n. 
Demolishment, s. Øbelæggelfe, Nebs 
Demolition, «. f. demolishment. 
Demon, s. ond Aand, Demon, x. 
Demoniac, demoniacal, demonlan, «. 
bæmonift. ! ond Band, 
Demoniac, « En, fom er befat af en 
Demonooracy, ss. onde Manders Herre- 
dømme, et. ! 
Demonolatry, s. Dicvel-Tilbedelfe, n. 
Demonology, s. Lære om onde Aanbder, n. 
Demonomist, s. en ond Aands Slave, n. 
Demonomy, «. {. demonocracy. 
Demonstrable, a. beviislig. 
Demonstrableness, s. Beviislightd, n. 
Demonstrate, v. a. fremfomme med et 
tydeligt Beviis. 
Demonstration, s. tydeligt Bevtis, ¢. 
Demonstrative, 4. bevifende tydeligt; 
fyndig; paapegende ; overbevifende. 


121 


Demonstratively, ad. paa en fynbdig, 
overbevifende Maade. 
Demonstrativeness, ⸗. f, demon- 
stration. 


Demonstrator, s. Beviisforer, n. 
Demonstratory, a. overbevifende. 
Demoralization, s. Fordervelfe af Ses 
Der, nm. moraliſere. 
Demoralize, v. a. forderve Sader, de⸗ 
Demulce, v. a. lindre. 

Demulcent, a. lindrende. 

Demur, o- a. og mn. gjøre Indvending 
imod; forhale, ubdfeette, være totofraadig, 
Demur, s. Udfættelfe; Indvending ; Tvivl, n. 

Demure, a. alvorlig, ærbar, ftiffe. 
Demarely, ad. med en fold, tilbageholden 
ine. 
Demureness, s. Xrbarhed, Gathed, a. 
Demurrage, #. iggedags-Penge (til 
Skibs⸗Capitainer). Li en Retéfag, £. 
Demurrer, s. En, fom ftandfer; Ophold 
Den, s. Hule (for vilde Dyr), x. 
Denary, a. indbefattende ti, 
Denationalize, v. a. denationalifere, 
Denay, «. Afflag, ¢. 
Denegate, v. a. benægte, 
Denegation, s. Benegtelfe, x. 


122 Den 


Deniable, a. fom fan nægtes, 

Denial, s. Nægtelfe, m.; Ufflag, 1.3 
Kurv (i Frieri), n. 

Denier, s. En, fom afflacer el. negter, 
Denigrate, v. a. fværte. 

Denigration, s. Guertning, n. 
Denison, denizen, 2. fri Borger; Ud⸗ 
Tending, fom bar faaet Borgerret, n. 
Denization, s. Tildeling af Borgerret, x. 
Denizen, v. a. tildele Borgerret, 
Denominable, a. benevnelig. 
Denominate, v. a. benævne. 
Denomination, s. Bencvnelfe, x. 
Denominator, s. Nevner (i en Brot), ». 
Denotable, a. betegneli 

Denotation, «. Betegne fe, n. 
Denotative, a. betegnende, ” 

Denote, v. a. betegne. 

Denounce, v. a. forfynde, true, anflage. 
Denouncement, s. Fortyndelfe, Trudfel, 
Untlage, nm. 

Denouncer, s. Anklager; Forfynbder, x. 
Dense, a. tet, tpt; a-fog, en tyk Taage. 


" Density, s. Tæthed, n. 


Dent, s. Gfaar, Indſnit, t.; Bule, a. 
Dent, v. a. gisre Gfaar i. 
Dental, a. fom angaaer Tænderne, 
Dentate, dentated, a. talfet, 
Denticle, s. Tatfe, «. 
Denticulated, a. fom er tallet. 
Dentifrice, s. Candpulver, £. 
Dentils, denticles, «. pi. Taller, 
Sener, n. i 
Dentist, s. Tantlæge, n. 
Dentition, s. Tenders Boren, n. 
Dentize, v. n. ftifte Tænder, 
Denudate, v. n. blotte. 
Denadation,.s. Blottelfe, n. 
Denuncilate, o. a. fortynde; anflage. 
Denunciation, s. Forfyndelfe; offentlig 
Untlage, n. LAnffager, n. 
Denunclator, s. Bontymber offentlig 
Deny, v. a. negte, afflaae. ' 
Deobstruit, v. a. aabne. (hvad fom er 
forftoppet). 
Deoppilate, v. a. ſ. deobstruit. 
Deordination, s. Uorden, mn. 
Deosculate, v. a. lysfe. , 
Deosculation, s. Kysſen, n. . 
Depaint, v. a. beſtrive. 
Depart, v. n. reife bort, gaae bort;doe. 
Depart, s. færffilt Forretning, n.; De- 
partement, 8. (partement. 
Departemental, a. hørende til et De⸗ 
Departure, s. Afreife, Bortgang; Ded, n. 
Depasture, v. a. afcede Gens 
Depauperate, v. a. forarme; fig. fore 
range t arbi. f 
epeach, v. a. afferdiges friklende. 
Depectible, a. {eig, — 


Dep . 


Depeculate, v. a. giore Underflæb ved 
offentlige Kasſer. _ [Raéfer, £. 
Depeculation,- s. Tyveri af offentlige 
Depend, v.n. afhænge af, fomme an paa, 
bero paa; nedjenge; you may - on el. 
upon, Du fan ftole paa; it -s upon, bet 
beroer paa; what have you got to - 
upon, Brad har Du at leve af. 
Dependence, dependency, s. Afhœn⸗ 
gighed, Forbindelſe; Nedheengen; Under⸗ 
givne, n. pl. ' 
Dependent, a. afhængig, underordnet; 
snebthengende; s. Underordnet, n. 
Depender, s. Underordnet, 9.5 En, fom 
ftoler paa Nogen. — i 
Deplot, v. a. beffrive, ſtildre. 
Depilate, o. a. bortrydde Haar. 
Depilation, ⸗. Haarenes Bortryddes, x. 
Depilatory, s. Noget, fom borttager Haaret. 
Deplantation, 3. Omplantning, n. 
Depletion, s. Udtommelſe, n. 
Deplorable, a. deplorably, ad. befla- 
gers. yntverbdig, bedrøvelig. 
Deplorableness, s. ynfværdig Tilftand, 2. 
Deploration, s. Begreadelfe, n. 
Deplore, v. a. famre, beflage, 
Deplorer, s. Samvrer, n. 
Deploy, v. x. udfolde, deployere, 
Deplume, vp. a. afrytte Fier. 
Deplamation, ⸗. Fier-Afrytning, x. 
Depone, v. a. deponere, give i Pant, 
Deponent, s. Deponent, 4.; Vidne for 
Retten, 2. 

Depopulate, v. a. gjøre folfetom, lægge øve. 
Depopulation, s. oltemangdes Fore 
mindſtelſe, Ddeleeggelie, n. (Steder, n. 
Depopulator, s. Ødelægger af befolfere 
Deport, v. n. opføre fig. . 

Deportment, s. Doferiel, Adfard, m. 
Deportation, s. Forviisning, Deporta- 
tion, nm. 

Deposal, ⸗. Affættelfe, #. 

Depose, v. a. og xn. affectte, nedlægge, 
berove, aflægge (en Forklaring for Retten), 
vidne. 


Deposer, s. Gn, fom affetter, berever, 
aflægger (en retslig Fyr ring). 
Deposit, ov. a. lægge ned, TJætte paa Rente, 
deponere; anbetro, . Lpofitum, ¢. 
Deposit, s. Noget, fom anbetroes, Des 
Depositary, 5. Panthaver; En, fom 
Noget er bleven anbetroet, n. 
Deposition, s. Vidnes Udſagn for Retten, 
t.3 Afſcettelſe (fra et vigtigt Embede), n. 
Depository, s. Ghemmefted, ¢. 
Depot, s. Oplagsfted, Magafin, rt. 
Depravation,s. Fordervelfe, Banartethed,n. 
Deprave, v. a. fordærve, vanflegte. 
Depraved, a. vanflegtet, forderdet, mos 
ralſt ødelagt, 








- Dep 


Depravedly, ad. paa en fordærvet Maade. 

Depravedness, s. Fordervelfe, Banflegt- 
ning, n. 

Depraver, s. Fordærver, Forferer, n. 

Depravity, s. f. depravedness. , 

Deprecate, v. a. afbede, frabede, ans 
taabe om Maade. 

Deprecation, s. Afbigt, Frabedelfe, n. 

Deprecative, a. afbedende, frabedende. 

Deprecatory, a. f. deprecative. ; 

Depreciate, v. a. ringeagte, nedfette i 
Verdi, fætte liven Priis paa. 

Depreciation, s. Redfettelfe i Værdi, x. 

Depreciative, a. nedfattende, ringeagtende. 

Depreciator, s. En, fom ringeagter. 

Depredate, o. a. plyndre, reve, hærje. 

Depredation, s. Plyndren, Herien, Dde⸗ 
Teggen, 2. __Lodefeegger. 

Depredator, s. En, fom plyndrer, hærjer, 

Deprehend, v. a. paagribe, opdage. 

Deprehensible, a. fom fan paagribes. 

Deprehensibleness, s. Paagribelighed, n. 

Deprehension, s.{. deprehensibleness. 

Depress, v. a. nebdtryffe, nedflaae, yd⸗ 
myge. [Yomoygelfe, n. 

Depression, s. Nedtryffen, Nedflagenbed, 

Depressive, a. nebdtryffende. 

Depressor, s. Én, fom nedtryffer. 

Deprivable, a. fom fan beroves. 
Deprivation, s. Berovelfe, Affættelfe (fra 
et Embede), n.; Gann, ¢. 

Deprivative, a. berevende. 

Deprive, v. a. berøve, borttage, affætte 
(fra et Embede), 

Deprivement, s. Berovelſe, Borttagelfe, n. 

Depriver, s. En, fom borttager. 

Depth, s. Dybde, n.; Dyb, £.; Ag. 
Dybſindighed, w.; in the - of winter, 
midt om Vinteren. 

Depulse, v. a. bortftede, 

Depulsion, s. Bortfteten, ». 
Depulsory, a. bortftedende. ® 
Depurate, depure, v. a. renfe, luttre; 
a. renfer, luttret. e 
Deptration, 2. Renſelſe, Luttren, ». 
Depuratory, depurgatory, a. renfenve. 
Depatation, s. Affending, n.; Setandt- 
ftab, £.; Deputation, n. 

Depute, v. a. forordne, affende, beftiffe. 

. Deputy, s. Afjendt, Befulomægtiget, De- 
puteret, m. ‘ 
Deracinate, 0. a. opryffe med Roden, 

udrydde fra Grunden af. 

Deraign, derain, v. a. bevife; bringe 
ud af Fatning ; giere todfet. 

Deraignment, s. Beviis, ¢.; Forvirring ; 
@Galftab, 2. 

Derange, v. a. bringe i Morden, forvirre. 

Deranged, a. forryft, todsfet. 

Derangement, s. Forvirring, Galſtab, a. 


Des 


| 123 
Deray, s. Stoi, Tummel, Morden, ». 
Derelict, a. efterladt; s. Giendom, fom 
af egen fri Billie er overladt en Anden, a. 
Dereliction, s. fulbftændig Overgivelfe, n. 
Deride, v. a. udlee, befpotte. 
Derider, s. En, fom udleer, Spotter, s. 
Derision, s. Befportelfe, (pottende Latter, 
Forbaanelfe, m. 
Derisive, a. derisively, ad. (pottende, 
fpodff, paa en haanende Maade. 
Derisory, u. {. derisive. 
Derivable, a. fom fan opnaaes el, udledes. 
Derivate, v. a. udlede, hidlede. 
Derivation, s. Utfedning, Oprindelfe, n: 
Derivative, a. afledet, hidledet; 2. et 
Udtryk, fom er afledet. 
Derive, v. a. udlede, aflede, have fit Ud⸗ 
fpring fra; overlevere; udbrede. 
Dern, «. dernly, ad. fergmobig, eenfom 5 
grufom, raa. 
Dernful, a. i hoi Grad bedrøvet. 
Derogate, v. a. og a. {vette (Kraften 
ved en Lov); forringe Værdien paa Noget, 
giere fvælfende Indgreb i Noget. 
Derogation, s. Svæffelfe (paa en Lov); 
Nedſcettelſe (af en Værdi), n.; Aforeek, ¢. 
Derogative, derogatory, a. fvælfende, 
ffadende, forringende. 
Derogatoriness, s. Handling, hvorved 
man forringer fin re, n.  - 
Derring, aq. djærv. ' 
Dervis, s. Dervis (mohamebdanff Mund), n. 
Desart, s. Orten (bruges fun poetift), n. 
Descant, «. Discant (i Mufil); vidt- 
løftig Tale, Afhandling, n. 
Descant, v. n. udbrede fig vidt og bredt 
om en @jenftand; ſynge Discant. 
Descend, v. a. og n. nedftige; nedftamme 
fra; lande; giere Indfald? nedlade fig, 
indlade fig; tilfomme (ved Arv). 
Descendant, s. €fterfommer, n. 
Descendent, a. nedftammentoe ; nedftigende, 
Descension, s. Herfomft; Medjtigen; 
Fornedrelſe, m. . 
Descensive, a. nedftigende. - 
Descent, s. Herfomft, Grab (i Rang) ; 
Lildelen - (ved Ard); Fjende Landgang; 
Strent, Redftigen, n. 
Describable, a. fom fan beſtrives. 
Describe, v. a. beftrive; inddele. 
Describer, s. Deffriver, a. 
Descrier, s. Opdager, 2. 
Description, s. Beftrivelfe, a. 
Descriptive, a. -ly, ad. beffrivende. 
Descry, v. a. opdage (i en lang Afftand) ) 
ubipeide. 
Desecate, v. a. fijere bort, 
Desecrate, v. a. — 
Desecration, s. Vanhelligelſe, n. 
Desert, 8. Orken, 8.5 a, øde, vil, 


124 Des 


Desert, v. a. undvige, forlade, defertere, 

Desert, ⸗. Fortienefte, n. 

Deserter , s. Overiober; En, fom lober 
bort, forlader fin Poft, Deferter, n. 
Desertion, s. lUnbdvigelfe, Defertion; 
forladt Tilſtand, mn. 

Desertless, a. uværdig, fortjenfiløs, 
Deserve, v. a. fortjene; gjøre fig for- 
tient af. 

Deservedly, ad. med Rette; velfortient. 
Deserver, s. Mand, fom bar gjort fig 
fortjent, s. ' 

Deserving, «. -ly, ad. fortjent. 
Desiccant, s. Roget, fom har en uds 
terrende Kraft. 

Desiccate, v. a. ubdterre, 

Desiccation, s. Ubterring, 2. 
Desiccative, a. ubterrende; 3. ſ. do- 
siccant. 

Desidorate, v. a. undvære; trænge til, 
Desideratun, s. armeen bed, Mangel, n. 


Design, s. Anſlag, Forehavende, ¢.3 
Henfigt, n. 
Design, v. a. og n. have i Ginde, bes 


ftemme ; udfafte en Plan; aftegne. 
Designable, a. fenbdelig, fom fan bemærkes. 
Designate, o. a. betegne, beftemme, uds 
væ e. 
Designation, s. Beſtemmelſe, Henſigt, a. 
Designative, a. ethene, 
Designedly, ad. forfetlig. 
Designer, s. En, fom üdkaſter Planer; 
Tegner, n. 
Designing, a. falſt, liftig, 
Designless, a. uforfætlig, 
Desigament, s. Plan, 2.3 Forfet, Fores 
havende, £. 
Desinence, s. ee ee n. 
Desinent, a. yberfte (af en Gjenftand). 
Desirable, a. onftelig. 
Desirableness, s. Onſtvardighed, n. 
Desire, v. a. forlange, onfte, bede; s. 
Begiaring, n.} Dniffe, t.3 Ben, a. 
Desirous, a. — efter; onſtende. 
Desist, v. n. afftaae fra, [ade af med, 
Desistance, s. Afftaael(e, Opgivelfe, n. 
Desitive, a. fluttende, Putt. 
Desk, s. Pult. n.3' 0. a. indeluffe t en 
Desolate, a. ode, eenfom; rrofiestes, 
Desolate, o. a. ebelegge, hærje. 
Desolateness, s. ede og forladt Tilfland, n. 
Desolater, s. Ddelegger, n. 
Desolation, s. Ddelceggelſe, Heerjen, n. 
Desolatory, s. sbdeleggendes fergelig, 
Despair, s. Fortvivlelfe, n.3 v. n. fore 
tvivle, blive modlos. [Haab. 


Despairer, s. En, fom har opgivet alt 


Despairingly, ad. paa en fortvivlet Maave, 
Despatch, s. Depeſche, hurtig Afgjørelfe, 
Coureer, 1.; Jilbud, ¢. 


Des 


Despatoh, v. a. affærbige hurtigt; fende 
affted i en Fart; omringe. 
Despatcher, s. En, fom burtigt affcerdiger. 
Despection, s. Ringeagt, 1. 
Desperado, ⸗. Vovehals, 4. 
Desperate, a. fortvivlet; forvoven; vild, 
grum, farlig; umaadelig. 
Desperateness, s. Fortvivlelſe; For⸗ 
vovenhed; haablss Tilftand, 2. 
Desperation, s. Fortvivlelfe, a. 
Despicabloe, a. foragtelig, lav. 
Deapycableness, s. Foragtelighed, Neds 
righed, n. 
Despisable, a. f. Despieable. 
Despisal, s. Foragt, n. 
Despise, v. a. foragte, forhaane. 
Despiser, s. Foragter, Forhaaner, n. 
Despite, s. Ondſtab, Foragt, Trodé, 1.; 
he does it in mere -, han gier bet 
alene af Trods. 
Despite, v. a. fornærme, trodfe. 
Despitefal, a. fornærmende, ondffabsfuld. 
Despitefaliy, ad. paa en onbdffabsfuld 
Maade. [fuldhed, m. 
Despitefalness, s. Had, £.; Ondffabs- 
Despiteous, a. ryggeolos, trodfig. 
Despoil, v. a. berøve, ubdplyndre, tage 
Kladerne af. ſplyndrer. 
Despoiler, s. Mover, n.; En, fom uds 
Despoliation, s. Udplynbdring, 2. 
Despond, v. a. forfage, tabe Mobdet. 
Despondence, despondency, s. Haab⸗ 
loshed, Modfaldenhed, x. 
Despondent, a. modfalden, i hoi Grad 
nedſlagen. 
Desponder, s. En, fom taber alt Haab. 
Despondingly, ad. modfalden, nebdflagen. 
Desponsate, v. a. forfove. 
Desponsation, s. Forlovelfe, s. 
Despot, s. Gneberfter, Defpot, n. 
Despotic, despotioal, a. egenmegtig, 
eneb@rftende, deſpotiſt. 
Despotism, s. uindffrænfet Herredomme, 
3 Defpotisme, n. 
Despumate, v. a. afftumme. 
Despumation, s. Afffumning, n. 
Dessert, s. Desfert, a. 
Destinate, v. a. beftemme, have i Sinde. 
Destination, s. Beſtemmelſe, n. 
Destine, v. a. beftemme; forordne; hel⸗ 
lige; bomme 
Destiny, s. Stiebne, Beftemmelfe, n. - 
Destitate, a. forladt; fattig; he is - of 
money, han er blottet for Penge. 
Destitution, s. forladt Tilftand; Fats 
tigdom, 2. 
Destroy, o. a. vdelegge, forderve, bræbe, 
Destroyer, s. Dbdelegger, Morbder, x. 
Destructible, a. fom fan ødelægges, 
udfat for at blive odelagt. 


Ed 














Des 

Destructibility , ⸗. Ggenffab at funne 
blive sdelagt, x. 

Destruction, s. Odelceggelſe, Forder 
welfe, n.; Drab, Nederlag, ¢. 
Destructive, a. -ly, ad. sbdelæggende, 
forbdervelig, bræbende. 
Destructiveness, s. Fordarvelighed, x. 5 
ben Egenſtab at edelcegge. 

Destructor, s. Ødelægger, Fordærver, n. 
Desudation, s. overordentlig, rigelig 
Gveben, n. 

Desuctude, s. Afvennelfe, n. 
Desultory, a. overfladiff, flygtig, uſtadig, 
Lofelig, ufammenbengende. 

Desume, v. a. afdrage, laane. 

Detach, v. a. affonbdre, fraffille, detachere 
(om Golvater). [Detadement, 2. 
Detachment, s. Afdeling Soldater, n.; 
Detail, s. udførlig Beftrivelfe, Detail, n. 
Detail, v. a. detaillere, underrette meget 
udførligt. [ferligt. 
Detailer, «. En, fom forflarer meget uds 
Detain, v. a. opholde, tilbageholde; for⸗ 
hoſde; holde i Fangenſtab. 

Detainer, s. En, fom ee 
Detainment, s. Tilbageholdelſe, m.; Op⸗ 
hold, ¢.3 Fengéling, n. 

Detect, v. a. opdage, aabenbare, 
Detection, s. Opdagelie, n. 
Detention, s. Tilbagebolbdelfe, 

. Deter, vo. a. afftrette, afholde, 
Deterge, v. a. afvifte, renfe. 
Deteriorate, v. a. forværre. 
Deterioration, s. forverrelfe, n. 

Determent, ⸗. Afftreffelfe, x. 

Determinable, a. fom fan afgieres. 

Determinate, a. afgjort, faft befluttet. 

Determinate, o. a. faftfette, beflutte, 
afgiere beftemt. ning, x. 

Determination, s. Beftemmelfe, Beflut- 

Detorminaulye , å. beftemmende, -afgie- 
rende. 

Determinator, s. En, fom afgier en Gag. 

Determine, ov. a. beftemme; afgiere; af 
fige en Dom; beflutte; ende, 

Deterration, s. Udgravning, n. 

Detersion, s. Udvaffning (af Bolder), =. 
Detersive, a. renfende, udvaffende; s. 
renfende Middel, ¢. 

Detest, oc. a. hade, affty. 

Detestable, a. forhadt, afſtyelig. 
Detestation, s. Afſty, x. 

Detester, s. En, fom afſtyer; Heder, x. 
Dethrone, v. a. fløde fra Thronen, 
Dethronement, s. Thron-Uffettelfe, x. 
Dethronize, v. a. {. dethrone. 
Detorsion, s. Fordreielſe, s. 

Detort, v. a. fordreie. / 

Detract, v. a. fradrage, borttage; for⸗ 
mindſte; bagtale, tale ondt om, 


Tpang, n. 


. padaltanes 





Dev 125 


Detracter, s. Bagtaler, x. 
Detraction, s. Bagtalelfe, n. 
Detractive, a. baatalerff. 
Detractor, s. {. detracter. 
Detractory, a. {. detractive. 
Detriment, s. Glade, n.; Forliis, ¢. 
Detrimental, a. og ad. ſtadelig. 
Detrition, s. Forflidthed, ». 
Detrude, o. a. nedftede; nedſtyrte. 
Detruncate, v. a. affugge Grene fra 
Stammen; fenderhugge. 
Detrusion, s. Nedftedning, n. 
Deturpate, v. a. befmitte. 
Deuce, s. To (i Kortfpil), n. 
Deuce, deuse, s. Potter, Fanden, s. 
Deuced, 4. Polteré, fordømt. 
Deuteronomy, s. femte Mofe Bog, n. 
Devaporation, s. fortetning af Damp, n. 
Devastate, v. a. sdelægge. 
Devastation, s. Ødelæggelfe, a. 
Devastator, 2. Ødelægger, nm. 
Develop, vo. a. udviffe, udfolde. 
Development, s. Ubdviffing, --. 
Devergence, s. Helbing, Sfraaning, x. 
Dévest, vo. a. blotte, afflede; opheve, 
Devex, a. heldende, ffraa. i 
Deviate, v. n. afvige; fare vid, begaae 
en Breve. [feelfe, a. 
Deviation, s. Afvigetf[e, Viltfarelfe, Fors 
Deviatory, a. afvigende. 
evicg, s. Opfindelfe, a.; Paafund, 2.; 
-Devile, n.; Tanfefprog, 1. 
Devicefal, a. opfindfom. 
Devil, s. Djævel, n. 
Devilish, a. dicvelff. 
Devilishness, s. Dievelſthed, a. 
Devilize, v. a. giere til Djævel. 
Devilkin, s. lille Djævel, a. 
Devilry, «. djævel Ondſtab, a. 
Devious, a. afvigende, froget, vildfarende. 
Devise, v. a. og n. opbdigte, opfinde; 
overlegge. [ring, ». 
Devise, s. Henfigt, Devife, Teſtamente⸗ 
Devise, s. En, fom er indfat til Arving, 
Deviser, s. Opfinver, n. 
Devisor, s. Leftator, n. 
Devitable, a. uundgaaelig. 
Devoid, a. blottet for; tom. 
Devoir, «. Velanſtendigheds Pligt, ». 
Devolution, «. Nebrullen, n.j Diemfald 
(al Fienbom), ¢. 
Devolve, 2. w. va a. tilfalbe wed 
tulle met pad. 
Devoration, «. Nebuqning, Fortæren, ». 
Devotary, «. Tilbeber, n. 
Devote, v. a bellige. tilegne, opolfre. 
Devotedness, «.Opofrelle Dengivenbeb,a. 
Devotee, «. Andeatiq; Holler, a. 
Devotement, ». Helligelſe, mn. 
Devoter, s. Lilberer, nm, 


Are; 


126 Dev 


Dif 


Devotion, s. Andagt; Hengivenhedb, Ops | Diatribe, s. Afhandfing, =. 


offrelfe, n. 

Devotional, a. andagtsfuld. 
Devotionalist, s. Andægtig; Hyller, 2. 
Devour, ». ‘a. opfluge, fortere. 
Devourer, s. forterer, Opfluger, x. 
Devouringly, «. forterende; graadig, 
Devout, a. ely, ad. andegtig, from, 
Devoutness, s. Andagt, s. 

Devow, oe. a. hellige. 

Dew, s. Dug, n.3 0. a. bebdugge, 
Dew-berry, s. Blaaber, ¢. 

Dewce, s. f. deuce. 

Dew-lap, s. Doglep, nedhengende Hud 
paa Halfen af Horngqveg, x. . 
Dew-worm, s. Regnorm, a. 

Dewy, a. bedugget. 

Dexter, a. hoire. 

Dexterity, s. Behendighed, 2. 
Dexterous, a. -ly, ad. behændig. 
Dexterousness, s. Behcendighed, ss. 
Dextral, a. hoire. 

. Diabolical, a. «ly, ad. djcevelft. 
Diabolicainess, s. Dicvel(thed, n. 
Diabolism, s. Diævelftab, t. 
Diacadium, s. Valmue Bryftfaft, a. 
Diaconal, a. angaaende en Diacon, 
Diadem, s. Diadem, 2. 

Diagnostio, s. Særfjende, ¢.5 a. antydende, 
Diagonal, a. ffraa; s. Diagonal, 2. 
Diagram, s. Udlaft, ¢. Pe 
Dial, s. Golftive, n. 

Dialect, s. Munbart, 9.3 Sprog, rt. 
Dialectio, a. dialectiſt; logiſt. 
Dialectician, s. Dialectifer, n. 
Dialectics, s. pl. Logik, 2 


Dialing, s. Ronften at forarbeibe Golffiver, | D 


Dialogize, v. n. fore Samtale, 
Dialogue, s. Samtale, n.3 0. n. holde 
Samtale. 

Dialplate, s. Ubrffive, n. 

Diamantine, a. af Diamant, 
Diameter, s. Diameter, ».; Giennem⸗ 
{nit, ¢. [mobdfat, diametriff, 
Diametrical, a. -ly, ad. fulbfommen 
Diamond, s. Diamant; Ruder (i Kaart); 
ben allermindite Bogtrykkerſtrift, n. 
Diamond-cuatter, s. Diamantfliber, 2. 
Diamond-cutting, s. Diamantflibning, x. 
Diapason, s. Octad (paa et Xnftrument), ss. 
Diaper, «. Dreil, ff Gerviet, nm. 
Diaphaned, a. giennemfigtiq. Mar, 
Diaphanous, a. |. diaphaned. 
Diaphoretic, a. drivvaud af Swed, 
Diaphragm, 4. Virllemguly, ¢. 

Diarist, s. Gn, fom bolber en Dagbog. 
Diarrh@a, «. Diarrhe, vn. 

Diarrhmtic, #. afferenbe, 

Diary, s. Dagbog, nm. 

Diatonic, a. biatoniff. 






Dibble, o. n. dyppe ned i, nebdyppes. 

Dibble, s. Planteftol; Hatfe, a. 

Dibstone, s. lie Steen for Bern at 
lege meb, s. 

Dicacity, s. Gnaffombed, x. ; 

Dice, s. ft. Terninger, a.3 ©. n. [pille 
med Tarhinger. _ [ringer i. 
Dice-box, s. Xfle til at giemme 
Dicer, s. En, fom fpiller Tærninger. 
Dichotomize, v. a. afdele i to Dele, 
Dichotomy, s. Halvering, «. 
Dicing, s. Raften med Tærninger, nm. 
Dickens, inverj. for Poffer! 

Dicker, s. Deger, ¢. 

Dickey, «. Tjenerfede paa en Vogn, £. 
Dictate, v. a. dictere; befale over, 
Dictates, s. pl. Bud; Magtiprog, ¢. 
Dictation, s. Dicteren, n.; Dictat, ¢. 
Dictator, s. Dictator, n. 

Dictatorial, a. dictatoriff, bydende, 
Dictatorship, s. Dictatur, a. 

Diction, s. Stiil, Maade at udtrykte fig 
paa, %. 

Dictionary, s. mie n. i 
Didactic, didactical, ø. unbdervifende, 
belærende. 

Didapper, s. Gefugl, fom buffer meget, n. 
Didder, v. n. dirre el. ftielve af Rulde. 
Diddle, o. ss. bingle; s. Brændeviin, s. 

iddler, s. ftor Gavtyv, nm. 

iduction, s. Adſtillelſe, n. 

Die, s. Tærning; Farve, a.3 Mynts 
ftempel, £. 

Die, v. n. og a. dee, visne; farve. 

Dier, s. Farver, x. 

iet, s. Dict, Forpleining, Spiſe; 

Rigédag, Stænderforfamling, s. 

Diet, v.a. og n. give Spiſe; holde Dict, 
Dietary, a. dictetiff, fom hører til Diæten, 
Dietetio, a. dictetiff. 

Diffamatory, a. crefrentenbde. 

Differ, v. ». afvige; være uenig, 
Difference, s. fforffiel, Uenighed, ». 
Difference, v. a. adſtille, ſtille fra hinanden, 
Different, a. -ly, ad. forftjellig, 
Difficult, a. vanffelig, befværlig; gnaven. 
Difficulty, s. Vanftelighed, Defværlighed, x. 
Diffide, v. n. fatte Mistro til. 
Diffidence, s. Mistro; Undfeelfe, a. 
Diffident, a. -ly, ad. mistroiff, forfagt, 
altfor tilbageholden. 

Diffind, v. a. fpalte. 

Diffission, «. Gpaltning, n. 

Difflation, s. Henveiren, x. 

Diffluent, a. henflydende, 

Difform, a. uregelmesfig; hæslig, 

Difformity, «. Uregelmeéfighed; Bane 
ftabtheb, . gg 

Diffuse, v. a. uddele, udfprede, 


œr⸗ 





Dif 
Diffuse, diffused, 

bentlig, forvirret. i 
Diffusedly, ad. paa en uorbventlig, fore 
- wirret Maade. 

Diffusedness, 5. Bidtloftighed, n. 
Diffusion, s. Udbrebdelfe, Udfpredelfe, x. 
Diffusive, a. ubdbredende, vidtløftig. 
Diffusiveness, s. {. diffusedness. 
Dig, v. a. grave. 

Digerent, a. foregende Forbvielfer. 

Digest, v. a. fordsie; bringe i Orden; 
overlægge; Ag. tage imod; taale. 
Digester, s. En, fom fordsier; Ordner 
af Ting, n.; Fordoielſesmiddel, ¢. 
Digestible, a. fordoielig. 

Digestion, s. Forbdsielfe; Ordning, 2. 

Digestive, a. bevirfende Fordsielfen; 
ordnende. 

Digests, s. pl. Pandvelter, romerfee Love, n. 
Digger, s. Graver, s. 

Dight, v. a. Næde, tilberede. 

Digit, s. Fingersbred, 9.3 Maal pan 3a 

Tomme, £.; Calfigur, #. 

Digitated, a. formet fom en Finger 

(bruges meft om Planter). 

Digladtate, v. n. fægte; fives. 
Digiadiation, s. Fægtning, Kemper, n. 
Dignification, s, Opbeielfe, Forfremmetfe 

til en el. anden Berdighed, n. 
Dignified, a. værdig. 

Dignify, v. a. værdige, becre, ophoie 

til en Wrespoft. 

Dignitary, s. Prælat, a. . 
Dignity, #. Værdighed, a.; anfeet Em⸗ 

bebe, t.; opheiet Stilling, x. 

Digress, v. x». afvige; ſteie ub. 
Digression, s. Afvigelie, n. 
Digressional, digressive, a. vidtfefti 

afvigende, gaaenbe ud af den banede Bet, 

Dijudicate, o. a. afgiere ved Dom, 
Dijudication, s. Afgierelfe ved Dom, n. 
Dike, s. Dige, r.; Dæmning, Groft, x. 
Dilacerate, v. a. ſonderſlide. 
Dilaceration, s. Genderflidning, a. 
Dilaniate, o. a. ſonderrive. 
Dilaniation, s. Gonbderrivelfe, n. ° 
Dilapidate, v. a. og n. lade forfalde, 

nedrive; forfalde, ødelægges af Tiden. 

Dilapidation, s. Forfald, ¢.3 Øbdelægs 

ge e, Rg. 

Dilapidator, s. SØbdelægger af Byg- 

ninger, mx. 

Dilatable, a. fom fon udvides. 
Dilatableness, s. den Egenſtab at kunne 

udvides, ss. 

Dilatation, s. Udvidelfe, n. 

Dilatatory, a. opfettenbe, nolende. 

ate, v. a. og nm. udbrede, udvide; uds 
brede fig; to - upon, at udbrede fig over. 

Dilation, s. Udvidelſe; Nolen, x. 


a. udſpredt, uor⸗ 


Din 127 


Dilatoriness, s. Forhalen, Langfombed, 
Molen, n. 

Dilatory, «. nolende, langfom. 
Dilection, s. Ricrlighted, nm. 

Diligence, s. Flid; Diligence, a. 
Diligent, ¢. flittig. 

Diligentuess, s. f. diligence. 

Dill, s. Dil (Stags Plante), n. 

Dilling, s. Kaæledcegge, x. 

Dilucid, a. lys, giennemftgtig. 
Dilacitdate, v. a. forflare. 
Dilucidation, s. Forflaring, . 
Diluent, a. fortyndende; s. fortyndende 
Mirdel, ¢. 

Dilute, v. a. fortynde, blande; a. fortyndet, 
Dilution, s. Fortyndelfe, x. 

Diluvial, a. angaaende Syndfloden. 
Dim, a. mort. utydelig; Ag. dum. 

Dim, v. a. formertfe, gfere utydelig. 
Dimension, s. Udſtrækning, Dimenſion, 
n.; Omfang, Maal, Rum, 2. 
Dimensity, s. Maal, 2.; Udftrælning, n. 
Dimication, s. Slagémaal, £. 
Dimidate, v. a. dele i to Halvbdele. 
Dimidiation, s. Halvering, n. 
Diminish, v. a. og n. formindffe; blive 
mindre, aftage. . ~ 
Diminuént, a. formindffende. 
Diminution, s. Formindftelſe, Forrins 
gelſe, a. 

Diminutive, a. ubetydelig, lille; s. fore 
ringende Middel, ¢, 

Diminutiveness, s. Ubetydelighed, mn. 

Dimission, s. Dimiésfion, n. 

Dimissory, a. inbremmende Tilladelfe 
til at fratræde et Embede. 

Dimit, v. a. give Tilladelfe til at gaae. 

Dimity, s. Slags meget fiint Bomulds⸗ 
ot, £. 

Dimly, ad. utydeligt, morlt; Ag. dumt. 

Dimness, s. Utydelighed, Morkhed, 2. 

Dimple, s. Smileful, ¢.; Kloft i Hagen, a. 

Dimple, o. n. faae fmaa Fordybninger. 

Dimpled, a. fuldt med {maa Fordybninger. 

Din, s. Larm, Stei, Tummel, n.; Slrald, £. 

Din, v. a. og n. fteie, larme; ftingre. 

Dine, om 04 a. fvife ti Middag; bee 
verte med Mibdagsmad. 

Ding, vi a. og n. flane ned, fælde, ſtode 
om; gisre Stai, larme. 

Ding-dong, s. Klingklang, 2. 

Dingle, s. {never Dal, x. 

Dingy, a. {mudfig, morfaben. 

Dining-room, s. Spifeftue, #. 

Dining-table, s. Gpifebord, ¢. 

Dinner, s. Middagémaaltid, £. 

Dinner-bell, s. Middags⸗Klolke, n. 

Dinner-table, s. Spifebord, ¢. 

Dinner-time, s. Spifetid, n. ' 

Dint, s. Slag, Sted, £.; Magt, Kraft, 5 


128 Din 


- Merle, 2.3 by - of severe economy, 
formedelft ſtreng Gparfommelighed, 
Dinumeration, «. Optelling, n. 
Diocesan, a. fom angaaer et Bifpedsmme. 
Diocese, s. Bispefæde, £. 

Dip, v. a. og n. dyppe, væde; pantfette; 
ſynke, trænge ind i; lige lidt I en Bog. 
Dip. 2 Dypning, Indſynkning, a.; Spids 

elvd, £. 
Diphtong, 2. Dobbeltiyd, x. 
Diploma, s. Diplom, ¢. 
Diplomacy, s. Diplomati, ¢. 
Diplomatic, a. diplomatiſt. 
Diplomatist, s. Diplomat, s. 
Dipper, s. Øjendøber, x. i 
Diradiation, s. Udbredelſe af Straaler, n. 
Dire, a. gruelig, fireetterig. 
Direct, o. a. lede; anvife; flyre, regiere. 
Direct, a. lige; ubdtryffelig. i 
Directer, s. Beftyrer; Leder, Fører, n. 
Direction, s. Retning; Anviisning; Be- 
ftyrelfe; Ordning; Adresfe, Udſtrift, mn. 
Directive, a. anvifende, rettende. 
Directly, ad. ftrar, siebritfeligt, lige. 
Directness, s. igefrembed. lige Orden, 
n.; lige Gigte, ¢. [ Directeur, 3. 
Director, «. Beſtyrer, Forftander, Leder, 
Directory, s. Beivifer, Anviisning, «.; 
Direttorat, £.; a. anvifenve. 
Directress, s. Beſtyrerinde, Direttrice, n. 
Direfal, a. fergelig, gruelig, ftroeffelig. 
Direfulness, s.Streeffeliqhed. Gruelighed,n. 
Direness, s. {. direfalness. 
Direption, s. Plyndren, n. 
Dirge, s. Ciigfang, Klageſang, ss, 
Dirk, s. Dolf, n.; (dette Ord bruges meft 
i Skotland). føle fia. 
Dirt, s. Snavs, Smuds, ¢.3 ©. n. ti 
Dirtiness, s. Sfidenhed, Ureenlighed, a. 
Dirty, a. ftiden, ſmudſig; Ag. fiofel, nedrig, 
Dirty, v. a. tilfmubfe, beſudle. 
Diruption, s. Gonbderbryden. 2.3 Brub, ¢. 
Disability, s. Ubduelighed, Gvaghed, a. 
Disable, o. a. gjøre uduelig; forfte; 
Temleefte, faare, 
Disabuse, v. a. bringe ud af Vildfarelſe. 
Disaccommodate, ©. a. foraarfage Weis 
ighed. 
Disacoord, v. a. være uenig. 
Disaccustom, v, a. vænne af. 
Disacknowledge, ec. a. fornegte. 
Disacquaint, ©. a. ophøre med et Bee 
kjendtſtab. 
Disadorn, v. a. berøve Prydelſen. 
Disadvance, v. a. holde fig tilbage. 
Disadvantage, s. Glave, a.; Tab, 2.; 
forſvarglos Lifftand, a. Tab. 
DisadVantage, v. a. paafere Slade ef. 
Mat Vantageous, a. ftadelig, ufordeel⸗ 


Dis 


Disadvantageousnesgs, ⸗. Stade, Ubes 
leifiahed, 1.5 Tab, &. Suber t. 

Disadventare, s. ulyffeligt Tilfælde ; 

Disadventurons, a. ulpffelig. 

Disaffect, v. a. giore utilfreds ef, mis- 
fornriet. i 
Disaffected, a. utilfreds, midfornøiet, 
Disaffectedness, s. Utilfredshed, m. 
Disaffection, s. Ulyft, Misfornwielfe, 
a.3 Dad, f. 

Disaffectionate, a. f. disaffected. 
Disaffirm, o. a. nægte, 

Disaffirmance, s. Reegtelfe, +. 
Disafforest, ». a. fratage En Met til 
Afbenyttelſe af en Skov. 

Disagree, v. a. være uenig, have fors 


ffietlige Anttuelfer. 

Disagreeable, a. ubehagelig, fom iffe 
paéfer, fammen, uenig. 
Disagreeableness *. Ubehagelighed, 


—— eee”: M 
sagreement, s. Uenighed, isfor⸗ 
ftacelle, Menings⸗ Forſtiel, 2. f 
Disallay, v. a. adſtille. 

Disallow, v. a. misbillige; afftaae. 

Disallowable, a. forfaftelig, utilladelig. 

Disallowance, s. Forbud, ¢. 

Disanimate, v. a. berøve Livet; gjøre 
modfalden. 

Disanimation, s. Livets Borttagelſe, n. 

Disannul, v. a. ophæve Gyldigheden paa 
en Ting: afffaffe. 

Disannulment, s. Opbhevelfe, Tilintei⸗ 
aierelfe (af en Lov etc.), m. 

Disappear, v.n. forfvinde, fomme af Syne, 

Disappearance, s. Forfvinden, n. 

Disappoint, v. a. narre, ftuffe (For⸗ 
ventningerne). 

Disappointment, s. Skuffelſe; Tilintet⸗ 
gisrelſe (af Ens dorhaabninger "5 
Uheld. Ci Frieri), ¢. [Berd paa. 

Disappreciate, v. a. fette for ringe 

Disapprobation, s. Misbilligelſe, x. 

Disapproval, ». f. disapprobation. 

Disapprove, v. a. miébillige. 

Disard, s. Bindhas, Stymper, Tosfe, n. 

Disarm, v. a. afvæbne. 

Disarrange, v. a. forvirre, gjøre uordentlig. 

Disatrangement, s. Uorden, n. 

Disarray, v. a. afflede; bringe i Norden, 
forvirre, i ' 

Disarray, *. Forſtyrrelſe; Neglige, xn. 

Disassidulty, s. Noleri, 2.3; Ladhed, n. 

Disaster, s. Ulylfe, Ulyffes-Stierne, n. 

Disaster, 2. a. paafore Ulykke, hiemſoge, 
bedrove. 

Disastrous, a. ulylkelig, bebrevetig. 

Disastrous! + ad. paa en ulpffelig ef, 
bebrevelig Maade. 

Disattention, s. Uopmartſomhed, m. 


- 








Di 


Disavowoh, v. a. tilbagetage fit Ord. 
Disavow, v. a. benægte, fragaae, ifte 
vedtiende fig. [Forfaftelfe, x. 
Disavowal, s. Benægtelfe, Fratiendelfe, 
Disavowment, s. {. disavowal. 
Disband, o. a, afffedige (Soldater); op- 
loſe (en Forſamling). 
Disbark, v. a. udſtibe; afffalle Barken. 
Disbelleſ. ⸗. Mistro, Tvivl, a. 
_ Disbelleve, o. a. tvivle, nægte, iffe troe. 
Disbeliever, s. Bantro, n. 
Disbench, v. a. ryfte fra et Gæbe. 
Disbranch, v. a. afhugge Grene. 
Disburden, v. a. aftage en Byrde; Ag. 
lette Sindet. 
Disburse, v. a. udbetale Penge. 
Disbursement, s. Udbetaling, n. 
Disburser, s. Udbetaler, a. 
Discalendar, v. a. udftryge, udtage af 
Ralenderen. 
Discamp, v. n. bryde op med Leiren. 
Discandy, v. a. fmelte, blive oploſt. 
Discard, v. a. forfafte, afffedige ; afte Raart, 
Disoarnate, a. blottet for Ried. 
Disceptation, s. Stridighed, ». 
Discern, v. a. og n. opdage, ſtielne, 
fjende; forftaae, fatte. 
Discerner, s. En, fom opbager 3 Kjender, n. 
Discernible, a. fom man ftielne ; 


tjendelig. 

Discernibleness, s. Firings 3 Inde 

figt, n. ſtarpſindig. 

Discerning, s. Dommekraft, a.; a. 

Discernment, s. f. discerning. 

Discerp, v. a. rive i Styffer, 

Discerption, s. Gonrerrivelfe, x. 

Discharge, s. Afſtedigelſe fra en Beſtil⸗ 

ling; Befrielfe, Losgivelfe; Afiyring, =.; 

Skub, ¢.3 Udflyden Caf Materie af et 

Saar); Ovittering, 2. i 

Discharge, v. a. afſtedige; fritjende; 

losgive; affyre; læesſe af, udffibe; uds 

ſtode (en Lyd); lade qvittere ; 
liqvidere. [afgior en Ting. 

Discharger, s. Betaler, n.; En, fom 

Discide, v. a. rive itu. 

Discinct, a. Hætt pan en ftiebedlod Maade. 

Disciple, s.,Difcipel, Elev, x. 

—— SDI; 1. Difcipelé Stilling, a. 

Disciplinable, 2. lervitlig, opmertfom, 
isciplinarian, «. Tugtemefter, n.; a. 
fom angaaer Tugt og Orden. 

Discipline, #. Dilciplin, Opiugtelſe, 
Orden, Krigstugt; Spaegel(e; Viden flab, n. 
Scipline, v. @. optugte, bdijciplinere, 
fpæge, underviſe. 

Disclaim, vo. a. frafige fig; ilke erfiende. 
—— ©. a. og n. opdage, aabenbare, 
oplufte. i 

Discloser, s. En, fom aabenbarer Noget, 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Dis 


Disclosure, s. Aabenbarelfe, 2. 
Disclusion, s. Udbrud, ¢. 
Discolour, v. a. plette, borttage ben ops 
rindelige Farve. 
Discoloured, a. plettet ; A a 
Discomfit, v. a. betage Modet; flaae paa 
lugt. overvinde; s. Nederlag, ¢. 
Discomfiture, s. Nederlag, ¢. 
Discomfort, #. Fortred, Ubehagelighed, 
n.; Mismod, t.; Gorg, n. 
Discomfort, v. a. gjere mismodig; for⸗ 
tredige, bedrove. 
Discommend, v. a. dadle, lafte. 
Discommendable, a. laftverbdig. 
Discommendation, «. Dadlen, Nedriver,n. 
Discommender, s. En, fom dadler. 
Discommode, v. a. falde til Befver, 
Discommodious, «. befværlig. 
Discommodity, s. Befoerlighed, a. 
Discomplexion, v. a. forandre el, borts 
tage Farven. i 
Discompose, v. a. forftyrre, bringe i 
orden, fornærme; bringe ud af Fatning. 
Discomposure, s. — Norden, n. 
Disconcert, ». a. bringe ud af Fatning, 
—— en Plan; forvirre, 
Disconformity, s. Ulighed, Novereend- 
ftemmelfe, 2. 
Discongruity, s. —— Uenighed, s. 
Disconnect, o. a. adftille. 
Disconnection, s. Adſtillelſe, n. 
Disconsent, v. n. være uovereensftem- 
mende. [haablos, nedſlagen. 
Disconsolate, a. mobfalden, troſieslos, 
Disconsolateness, disconsolation, s. 
Troſtesloshed, Utroftelighed, sx. i 
——— v. a. giere utilfreds, mis 
ornate, 
Discontent, s. Dtisfornsielfe, Utilfreds⸗ 
bed, n.; a. utilfreds, misfornoiet. 
Discontentedly, ad. paa en utilfreds 
Maade. fornoielſe, nm. 
Discontentedness, s. Utilfredöhed, Mis⸗ 
Discontentment, s. ſ. discontented- 
ness. [delfe, n. 
Discontinuance, s. Ophør, ¢. ; Afbry⸗ 
Discontinuation, s. {. discontinuance. 
Discontinue, v. a. ophøre, bryde af med. 
Discontinuity. ⸗. Uforydelfe, Ufammen- 
hængen, mn. 

Discontinuous, a. ufdinmenfængende. 
Disconvenience, s. Utilladelighed, Mods 
figelfe; Uſommelighed, x. 
Disconvenient, a.utiffadeligt; uſommeligt. 
Discord, s. Uenighed, Tviftighed; Dis⸗ 

harmoni, Mislyd, =. 
Discord, v.n. være uovereensſtemmende; 
fturre (om Lyden). 
Discordance, discordancy, s. Uover⸗ 
eensſtemmelſe; Disharmoni, n. 


129 


130 Dis 


Discordant, a. ffurrende; uovereené- 
ftemmenbde, [contere. 
Discount, o. a. fraregne, fradrage, dis⸗ 
Discount, s. Frabrag, £.; Disconto, x. 
Discountenanoe, v. a. betage Modet; 
forvirre, midsbillige ; beffemme. 
Discountenancer, s. En, fom behandler 
Andre med Uvillie; Foragter, nm. 
Discounter, s. En, fom disconterer. 
Discourage, vo. a. afftreffe; nedſlaae 
Moret. [raabden, n. 
Discouragement, s. Ufftreeflelfe; Fra⸗ 
Discourager, s. Afftretfer, Fraraaber, n. 
Discourse, v. a. famtale; tale; afhandle; 
domme. [drag, £. 
Discourse, s. Tale; Gamtale, ».; Fores 
Discourser, s. En, fom holder Foredrag. 
Discoursive, a. i Form af en Gamtale; 
forende et Beviis. i 
Discourteous, a. -ly, ad. uhoflig, uvenlig. 
Discourtesy, s. Uhoflighed, «. 
Discourtship, s. Raabed, ». 
Discous, a. breb, flad. . [bare. 
Discover, v, a. opdage; fremvife, aaben- 
Discoverable, a. fom fan opdages. 
Discoverer, s. Opbager, n. 
Discovery, s. Opragelfe, n. 
Discredit, «. daarligt Rygte, 1.3 Van⸗ 
ære, n. [ſpiſde Crediten; betvivle. 
Discredit, o. a. bringe t flet Rygte; 
Disoreditable, a. vanærende. 
Discreditably, ad. beffemmende; paa 
en beffæmmende el. vanærende Maade. 
Discreet, a. forfigtig; fornuftig; beffeden. 
Discreetness, s. Forfigtigheds Klogſtab; 
Befkedenhed, 2. oferta e, n. 
Discrepance, s. Forſtiellighed, Movers 
Discrepancy, s. f. disorepance. 
Discrepant, «a. mobdfigende, afvigende, 
" firidende imod. 
Discrete, v. a. adſtille; a. abffilt. 
Discretion, s. forfigtighed; Beſtedenhed, 
n.; Godtbefindende, ¢.; the army sur- 
rendered at -, Armeen overgav fig paa 
Naade og Unaade. 
Discretional, discretionary, a. efter 
eget Totte; villaarlig; fom man fynes, 
Disoretionally, ad. . discretional. 
Discretive, a. ly, ad. abftillende ; for⸗ 
jellig. 
Discriminate, o. a. flielne; adſtille. 
Discrimination, s. Forffjel; den Gave 
at tunne ftielne, s. riſtiſt. 
Discriminative, a. ftjelnende; charalte⸗ 
Discriminous, a. farlig. 
Disculpate, v. a. fritiende. 
Disoulpation, s. §rifiendelfe, 0. 
Disoumbenoy, s. tingen til Bordé, x. 
Disoumber, v. a. leette ef, befri En fra 
en Byrde. 


Dis 
Disoursist, s. Taler, a.; En, fom Folder 
et Foredrag. 
Disoursive, a. -ly, ad. ubeftanbig, flog⸗ 
tig; ſluttende; gradviis fremabdffridende ha 
orudfætninger til Følger, 
Discursiveness, s. Slutningsfelge, ws. 
Disouss, v. a. drefte; underſoge. 
Discusser, s. En, fom underfoger. 
Discussion, s. Droftelfe, n. 
Discutient, a. lindrende (om en Medicin). 
Disdain, s. at n. ; 
sdain, v.%a. foragte, ringeagte. 
Disdaintal, a. -ly’ ad. feragtelig. 
Disdainfalness, s. Foragt, Boas n. 
Disease, s. Upadfelighed, Sygdom, x. 
Disease, v. a. uleilige, forurolige, 
Diseased, a. fyg. 
Diseasedness, s. Sygeligheb, xe 
neasement, s. Ubeqvuembed, Umage- 
, %. 
Disedged, a. ftump; gjort flev. 
Disembark, v. a. —* gaae i Land; 
losſe, udſtibe. 
Disembarkatlon, s. Pſtibning, x. 
Disembarrass, o. a. udfri af Forlegen- 
beder. [Tegenbeder, nm. 
Disembarrassment, s. Udfrielfe af Jor⸗ 
Disembitter, v. a. betage en Ting dens 
Bitterhed. 
Disembodied, a. berovet Legemet. 
Disembroil. v. a. befri fra Ubehageligheder. 
Disenable, v. aA afkræfte; fætte ud af 
Stand til. 
Disenohant, o. a. udfri af Fortryllelſe. 
Disencumber, v. a. lette ef. tage Byrden af. 
Disencumbrance, s. Lettelfe ef. Bort- 
tagelfe af en Byrde, m. [vrede 
Disengage, v. a. leégiores udfri af; ub- 
Dis¢ngaged, a. fri, 
Disengagedness, +s. Frihed (for Be- 
fticeftigelie), 2. [i platte, n. 
Disengagement, s. Britagelfe a For⸗ 
Disennoble, v. a. berøve Beerdigheden, 
Disenrol, v. a. udſtryge af en Lifte. 
Disentangle, v. a. ubfti af; ubviffe af; 
oploſe; rede fig ud af. 
Disenterre, v. a. ugrave paany. 
Disenthral, 0. a. udfri af Slaveri. 
Disenthrone, v. a. ftede fra Thronen. 
Disentitle, v. a. borttage Rettigheden. 
Disentrance, v. a. udrive En af Gens 
ryttelfe, opocffe af dyb Slummer. 


Disespouse, v. a. fritage for at indgaae 


gteſtab. {ringeagte. 
Disesteom, s. Ringeagt, #.3 v. a. 
Disestimation, s. Ringeagt, ». 


Disfavour, s. Unaade, ».3 Mishag, £.; 
fipgt Ubdfeende, 

Disfavour, v. a. tt med Mishag paa; 
itte opmuntre ; vanſire. 





Dis 


Disfigure, v. a. vanffabe. 
———— disfiguration, s. Van⸗ 
ting, nm. 
Disforest, v. a. fælde Breer. 
Disfranchise, v. a. Gorttage Fribeder og 
Rettigheder. [Borttagelfe. x. 
Disfranchisement, s. Forrettigheders 
Disfurnish, v. a. borttage Møbler el. 
Prydelfer. 
Disgarnish, v. a. tage Prydelfer bort; 
borttage Stanoner, Geveerer ete. fra en 
cefin ng. 
Disglorify, v. a. vanære. 
Disgorge, vo. a. og a. udfpye, lafte op; 
udtømme fig. 
Disgorgement, s. Udſpyen, n. 
Disgrace, s. Unaade; Vancere; Slam, mn. 
Disgrace, v. a. vanære, beffæmme. 
Disgraceful, a. -ly, ad. vanærende, bes 
ffeemmende, ſtammelig. 
Disgracious, a. uventigs unaadig. 
Disguise, v. a. forklæde, forftille fig; ſtinle. 
Disguise, s. Forflædning, Forftillelfe, mn. 
Disguisement, s. f. disguise. 
ah oa s. Bemmelfe, Affly, Modbyde- 
€ ’ n. 
Disgast, v. a. have Afſty for; opvæffe 
Mobbyvelighed; fornærme t hei Grad. 
Disgusting, a. -ly, ad. væmmelig, af- 


ftvelig, 
Dish, s. Fad, ¢.3 Ret; Staal, a. 
Dishabilitate, v. a. giore udygtig. 
Dishabille, s. Neglige, Natbragt, x. 
Dishabit, v. a. udjage fra Ens Bolig. 
Disharmonious, a. ubarmonift, uover- 
eensftemende, 
Disharmony, s. Mislyd; Uovereens⸗ 
ftemmelfe, 2. : 
Dishclout, s. Rarflud, nv. 
Dishearten, v. a. nebſtaate Mover, afſtrekke. 
Disheartened, «. modled, forfagt. 
Disheir, v. a. giore arvelod, 
Disherison, s. Urvelvigiorelfe, om. 
Disheritance, s. Yirveludhed, x. 
Disheritof, s. Gn, fom gier arvefod. 
Dishevelled, a. ubflaget, uredt (Door), &. 
Dishonest, a. «ly, ad. werlig; uonftendig. 
Dishonesty, s. lærſighed Ujebdeliqhvd, m. 
Dishonour, s. Banære; Bagialelje. m. 
—— v. a. vanare; frente (Uſtyl⸗ 
ighed). 
Dishonourable, a. vancrende. 
Dishonourer, s. Forforer, 1. 
Dishumour, s. daarligt Lune, ¢. 
Dish up, ©. a. anrette Maden. 
Dishwater, #. Styllevand, £. 
pulmprovement, s. Forverrelfe, n. 
Disinclination, s. Utilbøielighed, ». 
Disincline, v. a. giore ted af. 
Disincorporate, v, a. oplefe (en Forening). 


Dis 131 


Disingenuity, +s. Falſtheb, Ugrlighed, ==. 
Disingenuous, o. ærlig, fall. 
et yr geen s. ' disingenuity 
Disinhabited, a. ubebvet, 
Disinherison, «. Ureeledsaiorelle, wn. 
Disinherit, ». a. giere arvelod, 
Disinter, ©. a. uübgrave poany. 
Disinterested, «a. urgennyttig. 
Disinterestedness, «. legennyttighed. m. 
Disinterment, #. Urgravnina (af et iin), 2. 
Disinthral, «. a. befri fra Slaveri, 
Disintricate, v. a. befri, 
Disinure, v. @. værne of med, 
Disinvalidity, «. Ugolbighet, x. 
Disinvite, v. a. afjige en Sndbybelje 
Disinvolve, v. a. befri fra. 
Disjection, s. Morfalbenhed, #. 
Disjoin, v. a. abſtille. 
Disjoint, v. a. forvribe; ſticere i Stykler; 
falbe ſammen; a. at{plitiet. 
Disjunction, s. Ubſplittelſe, Adſtillelſe, 9. 
Disjunctive, a. -ly, ad. abjplittende. 
Disk. «. Stive; Overflade; Didfus, vn. 
Diskindness, =. Hventighed, a. 
Dislike, s. Wishag, 1.5 v. a. itte holde af. 
Disliken, e. a. gjøre ulig. 
Dislikeness, «. UWlighed, n. 
Disliker, +. Gn, fom iffe Holber af; 
Utilfredé, a. 
Dislimb, v. a. fonderfemme. 
Dislimn, v. a. udviffe Farver, 
Dislocate, v. a. vride af Led, 
Dislocation, s. Forvridning, x. 
Dislodge, v. a. fordrive; udjage; for» 
legge til et andet Sted. 
Disloyal, a. trolos, forrebderff, 
Disloyalty, s. Croleshed, a.; Forrederi, £. 
Dismal, a. førgelig, bedrøvelig, ftrælfelig, 
ubyggelig, ſtummel. (Glendighed, 2. 
Dismalness, s. Gorgelighed, Gruelighed, 
Dismantle, v. a. nebdrive, nedbryde; this 
fortress ha& been -d, benne Feftning 
er bleven fleifet; this ship is to be -d, 
bette Skib ſtal aftatles. 
Dismask, o. a. demaſtere. 
Dismast, o. a. aftage Maften. 
Dismay, s. Modloshed, n. 
Dismay, e. a. betage Modet, forffreke, 
forferde. ; 
Dismayedness, s. Mobvleshed, a. - 
Disme, s. (forældet) Tiende, n. 
Dismember, v. a. ſonderlenme. 
Dismiss, v. a. give Afſted; affette; tage 
el. viſe bort. ; i ; 
Dismissal, s. Ufftebigelfe ; Bortfjernelfe, a. 
Dismission, s. f. dismissal. 
Dismount, v. a. flige af Heftens nedlaſte, 
nedftige ; bemontere (en Manon). 
isnatured, a. unaturlig. 
isobedience, s. Wybdighed, a. 
4 9* 


132 Dis 


Disobedient, a. ulybig. 

Disobey, v. a. være ulydig imod. 

Disobligation, «. Fortornelfe, Fornær⸗ 
melfe, n. [pligtelfer. 

Disobligatory, a. fritagende for For⸗ 

Disoblige, v. a. gjøre imod. 

Disobliging, a. iffe forefommende ; uhoflig. 

Disobligingness, 3. Ubeflighed, x. 

Disopinion, s. Weningsforftiellighed, n. 

Disorder, s. Norden, Forvirring; Upasſe⸗ 
lighrden 

Disorder, wv. «. forvirre, forſtürre, frem⸗ 
bringe Upasſelighed; giore vordentlig. 

Disordered, #. uorpentlig; upasſelißg. 

Disorderly, ad. og a. uordenilig, upasſende. 

Disordinate, «. umaadeliq; worbentlig. 

Disorganization, ». Oploéning, na. 

Disorganize, vc. a. oploſe, forfiyrre, 

Disown, v. a. frajige fig, fornagte. 

Dispace, v. a. fireiye omfring, 

Dispand, vw. a. ubfpente. 

Dispansion, s. Uvjpanding, 4. 

Disparage, cv. a. table; mebjette; tale 
ringet om. ftelic; Wedalliance, n. 

Disparagement, s. Mingragt, Redſcet⸗ 

Disparager, s. Gn, fom river ned båd, 

Disparate, a. albeles forffirllig. 

Disparity, #. Ulighed; Ferffiel, m. 

Dispark, v. a. borttage Snbhegninger om 
en Dyrehave. [fom @niftey. 

Disparkle, v. a. udbrede el. fprede fig 

Dispart, v. a. adffille; s. Gigte paa en 
Kanon, ¢. B 

Dispassion, s. Sindsro, n. : 

Dispassionate, «a. -ly, ad, findig, 
rolig; ulidenffabelig. 

Dispatch, s. {. despatch. 

Dispel, v. 4. — bortjage. 

Dispence, s. Belofthing, n.; Udlæg, ¢. 

Dispend, v. a. anvende paa, forbruge, 

Dispender, s. Uddeler, n 

Dispensable, a. fom fan tilgived. 

Dispensableness, s. Nuntverlighed, 2. 

Dispensary, s. Laboratorium, ¢. 

Dispensation, s. Uddeling; Fritagelfe ; 
Beftyrelfe, n. . ( 

Dispensator, s. Uddeler, Beftyrer, 2. 

Dispensatory, s. Apotheterbog, n.; a. 
fritagende for, 

Dispense, v. a. fritage for; tildele; I 
cannot - with his company, jeg fan iffe 
undvære bans Gelffab, 

Dispenser, s. Uddeler, Befiprer, 2. 

Dispeople, v. a. blotte for Indbyggere. 

Disperse, v. a. abdjprede. 

Dispersedly, ad. adſpredt. 

Dispersedness, s. 2Ad(predelfe, x. 

- Disperser, s. En, fom adfpreder. 

Dispersion, s. Adſpredelſe; Ubdbredelfe, a. 

Dispersive, a. adfpredende, 


Dis 


Dispirit, o. a. foefte Mobet, nedflaae 
Humeuret. 

Dispirited, @. forfagt. 

Dispiritedness, s. Forfagthed, ». 

Dispiteous, a. ubarmbiertig, 

Displace, v. a. fordrive fra et Sted; 
bortjage; forlegge. telfe, nm. 

Displacement, s. Forleggel[e, Bortflyt⸗ 

Displacency, s. Ufeflighed, n.; Mishag ¢. 

Displant, v. a. bortjage; omplante. 

Displantation, s. Omplantning, n. 

Display, s. Udvifling, Fremſtilling, ==. 

Display, v. a. fremftille, lægge for Dagen ; 
udbrede. 

Displayer, s. En, fom fremſtiller. 

Displeasance, s. Uvillie, x. 

Dispieasant, a. ubehagelig. 

Displease, v. a. mishage, fornærme. 

Displeased, a. miésfornsiet. 

Displeasure, s. Miéfornsielfe, Unaade, 

Been n. ; 

spleasure, v. a. gjøre imod; miébage. 

Displode, v. a. ising : bas 

Displosion, s. Gprengning, x. 

Displume, v. a. borttage Fierenes fig. 
fratage Heder. 

Dispone, v. a. anorbdne. 

—— s. Morſtab, Tidsfordriv, x. 

Disport, 0. a. og mn. forlyfte el. fornoie 
fig; giore Lvier. 

Disposal, s. Raadighed, Beſtyrelſe, Fors 
anftalining, Diépofition, s. 

Dispose, o. a. indrette, ordne, bruge; 
ftyre, beſtyre, disponere; I am not -d to 
do it, jeg er itfe oplagt til at gjøre bet; 
have you -d of your time? har ‘Du 
disponeret over Din Tid? ſuddeler. 

Disposer, s. Disponent, n.; Gn, fom 

Disposition, s. §oranftaltning, Indde⸗ 
ling, Unordning, 0.3 Anlæg, ¢.3 Tilbsies 
lighed,. Gindéftemning, 2. + 

Dispositor, «. Diésponent, x. 

Dispossess, v. a. borttage, ubdbrive, 
berøve, 

Disposure, s. Beſtyrelſe, Dispofition, n. 

Dispraise, s. Dadel, n.; v. a. dadle; 
rive ned paa. 

Dispraiser, s. Dadler, n. 

Dispraisible, a. dadelverbdig, 

Dispraisingly, ad. dadlende. 

Dispread, v. a. udbrede, 

Disprize, v. a. nedfætte i Værdi. . 

Disprofit, s. Tab, ¢.3 v. mn. bevirke Tab, 

Disprofitable, a. unyttig. - 

Dispreof, s. Misbilligelſe, 2. 

Disproportion, s. Dtisforhold, ¢. i 

Disproportion, v. a. bringe i Misforbold, 

Disproportionable, a. uforholdémesfig, 

aiepronertioant®, a. {, disproportio- 
nable. 











Dis — 


Disproportionateness, s. Uforholdo⸗ 
meesfighed, 2. i : 
Disprovable, a. giendrivelig; dadefvcerbdig. 
Bisnrey es ©. a. giendrives overbevifegom 

et ' 3, 
Disprover, s. Dadler; En, fom mis 
billiger, n. ; 
Dispunge, v. a. udfiryges ubdpresfe. 
— v. a. blotte for Levnetsmidler. 
Dispuatable, a. omtviftelig. 
Disputant, a. trettefier; s. Disputator, 2. 
Disputation, s. Diésputats, n. 
Disputative, disputatious, a. trettetier. 
Dispute, v. a. og nm. disputere; befæmpe 
med Ord. — 
Disputeless, a. uſtriiig. 
Disputer, «. Disputerer, n. 
— s. Ubuelighed, udyg⸗ 
ighed, mn. 
Disqualify, v. a. gjøre uffittet til, 
Disquiet, s. Uro, Foruroligelfe, n. 
Disquiet, v. a. forurolige; befvære. 
Disquieter, s. Rolighedsforftyrrer, mn. 
Disquietly, ad. urolig. 
Disquietness, s. Uro, Belymring, n. 
Disquictade, s. {. disquietness. 
Disquisition, s. Eftergrandftning, ss. 
— v. a. forvirre; affætte fra en 
ag . 
Disregard, s. Ringeagt, Foragt, n. 
Disregard, © a. ringeagte, foragte; abe 
Haant om. 
Risser ardful, a. uagtfom, ligegyldig. 
Disrelish, s. Ulyſt, Modbydelighed, #. 
Disrelish, v. a. have Wyft til; iffe finde 
ehag i; iffe folde af. (ufemmelig. 
Disreputable, a. vancrende; creled; 
Disreputation, s. Vanære, Slam, n. 
Disreputo, s. daarligt Rygte, ¢. ; Baneere, n. 
Disrespect, «. benign, Foragt, Rin- 
geagt, n. 
Disrespect, v. qiimile RingeagMringeagte. 
Disrespectfal, &¥-ly, ad. ubsflig; ube- 
ſteden; paa en ringeagtende Maade. 
Disrobe, o. a. afflæde; træffe Kjolen af. 
Disrupt, a. bruffen itu. 
Disruption, s. Brud, £. 
Dissalt, o. a. udblode faltede Ting. 
Dissatisfaction, ⸗. Utilfredshed, Miss 
forneielfe, n. (ftillende Maade. 
Dissatisfactorily, ad. paa en utilfreds- 
Dissatisfaoctory, a. utilfredsſtillende. 
Dissatisfy, ov. a. gjøre indv; iffe til- 
fredsſtille. 
Disseat, v. a. jage fra fit Gabe, bortiage. 
Dissect, v. a. anatomere; fticre et Ler 
foes i dets forffiellige Dele. 
Dissection, +s. Anatomering; Genbder- 
fticeren, 2. - [fticrer i Stouffer. 
Dissector, s. Anatom, n.3 En, fom 


Dis 133 


Disseise, disseize, v. a. fordrive fra 
en Giendom. fendom, ss. 
Disseisin, s. ulovlig Fordrivelfe fra en 
Disseisor, s. En, fom bortiager den rets 
meesfige Eier fra en Eiendom. 
Dissemblance, s. Ulighed, x. 
Dissemble, ov. a. og'n. ftfule, foregive ; 
forftifle fig, 
Dissembler, s. Hykler, n. 
Dissemblingly, ad. paa en hyklerſt 
Maade; forftilt. 
Disseminate, v. a. udſaae; udfiree. 
— — s. Udſtromning, Udſpre⸗ 
elſe, mn. 
Disseminator, s. En, ſom udſpreder Noget, 
Dissension, s. Strid, Uenighed, Uover⸗ 
eensftemmelfe, n. 
Dissonsious, a. treetteticr. 
Dissent, v. a. afvige fra; være uovers 
eéndftemmende med. 
Dissent, s. Afvigelfe, w. 
Dissenter, s. Afviger, n.3 En, fom 
tænter anderledes i Troesfager. 
Dissentient, a. afvigende; fom tænfer 
anderledes, 
Dissert, v. a. disputere. 
Dissertation, s. Disputats, n. 
Dissertator, s. En, fom diéputerer, 
Disserve, v. a. gjøre Slade, 
Disservice, s. Slade, a. 
Dissettle, v. «. bringe i Morden, 
Dissever, v. a. ffille ab, 
Dissidance, s. Adſtillelſe, n. 
Dissident, a. uenig. 
Dissilient, a. fom fpringer i Stytter, 
Dissiliation, s. Briften, n. i 
Dissimilar, «. ulig. 
Dissimilarity, « - Wished, n, 
Dissimulation, ». Forftillelſe, w. 
Dissipate, wv. a. forebe; tiljatte bed 
uordentlig Lepemaabe: forbele, 
Dissipated, «. udſocbende, literfia, 
Dissipation, s. Urjewvelie; Wlprevelfe, m, 
Dissociability, s. Welflabelighed, m. 
Dissociable, a. ufrl(abefia, 
Dissociate, v. w. aditille, 
Dissociation, s. Arſtillelſe, m. 
Dissolubility, «. Oplofetiqhed, mn. 
Dissoluble, a. opleleliq, ” 
Dissolute, a. fiderlig, unfomvende. 
Dissoluteness, s. {iderlighe>, Letfar⸗ 
Digheb, w. (Ar. Deb, nm. 
Dissolution, s. Oplodning; Opbevelfes 
Dissolvable, «. oplojelig; fom fan ſmeltes. 
Dissolve, v. a. oplefe, fmelte; ophæve; 
udryde, forffare, [{meftende. 
Dissolvent, s. opfefende Middel; a. 
Dissonance, s. Mislyd, Disfonantés, x. 
Dissonant, a. ffurrendes ikle fremmende 
pvereens med. 


134 Dis 


Dissuade, ©. a. fraraabe. 
Dissuader, s. En, fom fraraader. 
Dissuasion, s. Fraraaden, n. 
Dissuasive, a. -ly, ad. fraraadende, 
Dissunder, v. a. ftille ad. 
Dissyllable, 2. Orb, fom beftacer af to 
Stavelfer, 8. 
Distaff, s. Teen, Rol, n. 
Distain, o. a. plette, befmittes ffende 
Uftyltigheden. 
Distance, s. Afftand, Fraſtand; Mellem⸗ 
tid; erbedig Afftand, n. 
Distance, v. a. fjerne; lade tilbage, løbe 
fteerfere, i Optreden). 
Distant, a. fiern; frygtſom; told (i fin 
Distaste, s. Afſmag; Afſty; Utilbsie- 
boielighed, a. 
Distaste, v. a. give Affmag for, ops 
vælle Bæmmelfe; fornærme, mishage. 
Distastefal, a. væmmelig; fom Prager 
arligt. 
Distastefulness, «. Scmmelighed, x. 
Distemper, s. Gygdom, .3 daarligt 
Rime, t.3 ſyndig Lidenſtab; Nedſtemt⸗ 
ed, nm. 
Distemper, o. a. forurolige, forvirre; 
gjøre vred; bringe i ondt Lune; freme 
ringe Upasfelighed. 
Distemperate, a. umaadelig, 
Distemperature, s. Upasſelighed; Umaa⸗ 
delighed; Foranderlighed i Temperaturen, se. 
Distend, v. a. udfpende, udftrelte. 
Distensive, a. fom tan udfpendes. 
Distention, distension, s. Udftræfning, 
Udvidelfe, Udbredelfe, xn. 
Disterminate, o. a. afſondre; a. affondret, 
Distermination, s. Affondring, 2. 
Distich (ch fom k), s. Bers paa to 
Linier, &. ſpraabeviis. 
Distil, v. n. diſtillere, dryppe, falde 
Distillable, a. fom egner fig til Diftil- 


lation. 

Distillation, s. Diſtillation, a. 
Distiller, s. Brændeviinsbrænder, . 
Distillery, s. Oreenveri, ¢.; Kunſten at 
deſtillere. {for fig. 
Distinct, 4. -ly, ad. tydelig, Har; hver 
Distinotion, s. Forftiel; e, Udmer⸗ 
kelſe; Betegnelſe, n. 

Distinctive, a. tydelig; adſtillende. 
Distinotively, ad. neiagtigt; tydeligt. 
Distinctness, s. Noiagtiahed, Sydelighed,n. 
Distinguish, ©. a. abſtille, gisre Forftiel 
pan; udmeertes ſtjelne, bemert 


& . 
Distinguishable, a. fom fan ftjelned ef. 
adfkilles; shod. 


Distinguished, a. fortræffelig, høit anfeet. 
Distinguisher, «. ‘Cn, Om adſtiller; 
Riender, n. 


Distinguishment, s. Abſtillelſe, x. 


+ 


Diu 

Distert, ø. é. fordreie. 

Distortion, s. Fordreining, 2. 

Distract, v. a. adfprede, forftprre 3 bringe 
feg, Sorftanden bortvende fra. 
Distracted, «. -ly, ad. affindig; paa en 
forroft Maabe. [Xefprebelfe, a. 
Distractedness, s. Forvirring, Galftad, 
Distraction, s. |. distractedness. 
Distractive, a. forvirrende, forrytt. 
Distrain, o. a. gribe; lægge Beflag pac; 
udtemme, udpante. - [ning a. 
Distraint, 5. Befagtegning , Uodpant- 
Distress, s. Glendighetd, Red, Ulyfte, 
Gorg; Arreſt, 2. 

Distress, g. a. gisre Sorg, bedrsve, 
giere bange 3, beflaglægge. 

Distressed, a. fattig, trængende. 
Distressediy, ad. i Trang, i Red; 
trængende, 

Distribute, v. a. uddele, dele om. 
Distribution, s. Uddelelfe, n. 
Distributive, a. ubvelende, tildelende. 
Distributor, distributer, s. Uvdeler, m. 
District, s. Diftrift, 3 Landftretning, =. 
Distrust, v. =. mistente; Save Mis⸗ 
tillid til, 

Distrust, s. Mistante, Mistillid, 2. 
Distrustfal, a. -ly, ad. miétentfom; 
fom bar Mistante til, 

Distrastfulness, s. ARigtentombed, n. 
Distrustiess, a. fri for Mistante. 
Distune, v. a. forftemme. 

Disturb, .c. a. forftyrre; afbryde; falde 
€n i Talen. 

Disturbanoe, s. Gorftyrrelfe; Uro, x. 
Disturber, s. Sorftyrrer, #.3 En, fom 
ftifter Uro, 

Disturn, v. a. bortoende fra, 
Disuniform, a. ueengartet. 

Disunion, s. Uenighed; Adſtillelſe, a. 
Disunite, v. a. adffilie; giete uenig. 
Disunityd s. aig, vebragt, n. 
Disusage, disuse , Wr Afornnelfe, n.; 
Ophør, £. [bruge. 
Disuse, v. a. afvenne, hore op med at 
Disvaluation, s. Redfettelfe i Beerdi, n. 
Disvalue, v. a. nedfette i Værdi. 
Disvelop, v. a. afhylle. 

Disvouch, e. a. mobdfige. 

Diswont, v. a. vænne af med, 

Dit, s. lille Vife, a. 

Ditch, s. Groft, Vandgrav, a. 

Ditch, v. a. grave en Greft. 

Ditcher, s. En, fom graver en Groft. 
Dithyrambio, s. Driftevife, x. 
Dittander, s. Art Karſe, n. 

Ditto, ad. ditto, ligeledes, 

Ditty, «. lille Sang el. Bife, vn. 
Diuretio, a. urindrivendes; s. Middel til 
at brive Heinen, ¢. | 


Diu 


Diurnal, a. daglig; s. Dagbog, a. 
Diurnally, ad. hver Dag. 
Divan, s. Divan; Raadéforfamling i 


Tyrkiet; Sofa, a. 

Divaricate, o. a. fprede, udſpile. i 

—— s. Udſpredning, Udſpi⸗ 
ing, ». 

Dive, v. 2. dykke, udfinde, udgrunde. 

Divel, v. a. rive af, rive fra hverandre, 

Divellent, a. iturivende.. 

Diver, #. Dofter; Udforffery Svfugl, nm. 

Diverb, s. Ordfprog, ¢. 

Diverge, v. =. udbrede fig til Siden, 
divergere. 

Divergence, s. Udſpredning. Divergens, n. 

Divergent, a. divergerende, 

Divers, a. abffillige. 

Diverse, a. forſtſellig; ab/predifiqgende. 

Diversification, #. forffielighkb; Of. 

perling. nm: [anbre. 

Diversify, v. a. manafoldigaiete, for- 

Diversion, #. Tibejordriy, Ubſpredelſe; 
forjtiellia Sletning, nm. ; Kriqdpubéd, 1. 

Diversity, 5. Forſtjellighedz Mangfol- 
bighed, n. | Raabe. 

Diversly, ad. forſtiellig, pon en ſorſtlellig 

Divert, ©. a. more, former, abjprede 

Diverter, «. En, jom forneicr, 

Diverticle, «. Udflugt, Hvert, a. 

Divertise, c. a. opmuntre, forneir, 

Divertisement, s. Opmuntring, m. 

Divertive, oa. opmuntrende. 

Divest, v. a. aflabde, tage af fig. 

Diverture, . MUfliebning, a. 

Dividable, a. fon lan sled. 

Divide, v. a. dele, inddele, adſtille; ſtifte; 
blive uenig. 

Dividend, s. Andeel, Dividende, n. 

Divider, s. Ubddeler, n.; En, fom gier 
yo uenige. i 

Dividual, a. delelig; deelt. 

Divination, s. Forudfigelfe; Anelfe, a. 

Divinator, «. — n. 

Divinatory, a. forudfigende. © 

Divine, v. a. forudfige, giette. 

Divine, s. Theolog, geiftlig Mand, n. 

Divine, a. -ly, ad. gurdommelig, paa en 

bbommelig Maade. 

Divineness, s. Guddommelighed, ». 

Diviner, s. Spaamanb, n. ; En, fom gietter. 
Diving-bell, s. Dytterflotte, n. 

bivinty, s. Guddommelighed, s.; him⸗ 
melſt Væfen, ¢.; Theologi, 2. 

Diviaibility , divisibleness, s. Deles 
ighed, 2. 

Di le, Ge delelig. 

Divise, a. fom opvæffer Tvebragt. 

Division, s. Deling, Inddeling; Afdeling, 
Divifion; Tvebragt, a. 

Diviser, &. Divi Of, nx. 


Dog 135 


Divoroe, s. Stilsmisfe; AdPillelfe, nm. 

Divorce, o. a. forſtyde; ftille abd; fierne. 

Divorcement, ⸗. Sfilémisfe mellem Mand 
og Rone, a. 2 

Divorser, s. En, [om bevirter Stilsmiéfe, 
Divulgate, a. velbetjendt. 

Divulgation, s. offentlig Udfprebdelfe, 2. 
Divulge, v. a. udfprede. 

Divulger, s. Kundgiorer, nm. 

Divalsion, s. Afrivelfe, n. 

Dizz, v. a. forbaufe. 

Dizzard, s. Nar, Tose, a. 

Dizziness, s. Svimmelhed, a. 

Dizzy, a. foimmel. 

Do, v. a. og n. gjøre, ubvirte, fulbende; 
bejinde fig; that will do, bet er nol; to 
,2 over, overtrerffte, overfiryge; to - away, 
borttage; do this napkin up, læg denne 
Gerviet fammen, 

Do, s. Belen, £.; Stoi, Tummel, n. 

‘Dooible, dooile, a. lærvillig. 

Docility, s. Lcrvillighed, x. Dolten, 
Dook, 2. Dotte, n.; v. a. bolte, bringe i 
Dock, s. afftumpet Dale paa en Heft, 2.3 
v. @. afftumpe, forforte. 

Docket, «. Tarelifte, Seddel paa en 
BE va. flrive en Bareliftes fætte 

SCRE Dad. 

Dock-yard, «. Stibéverft, t. 

Doctor, +. Linge, Doktor, a.; 0. a. dole 
torere. 

Doctoral, a. fom hører tif en Læge. 
Doctorate, dggtorship, s. Doctors 
Vardighed, x. 

Doctoress, s. Doctorinde, x. 

Doctors’ commons, s. Kollegiet for be 
Rerslerde i London. 

Doctrinal, a. belærende, lærerig. 

Doctrine, s. Lerefetning, Lerbom, 2. 
Document, s. Dofument, ¢.3 Underret⸗ 
ning, Anviisning, ws. ningen. 

Documental, a. horende til Undervlis⸗ 

Documen , &. hørende til et Dotument. 

Dodge, v. a. {mutte tilfides duffle 
under Andre; opføre fig paa en liftig 
Maade. [liftig og fnu Maade. 

Dodger, s. En, fom opfører fig paa en 

Dedgery, s. pl. Kneb, Bebragerl, ¢. 

Dodo, s. Dronte (Slags Fugl), a. ⸗ 

Doe, s. Daahind, x. 

Doer, s. En, fom udfører Noget; Shere 
ningsmanden. 

De av ore pa æ * 
Og, 8. u an a ør U ", 

elge | AS paa Sn (i ben 


Dog, v. a. f 

Henfigt at flade); opſpore he is goin 
to the —— —— livre 
ødelagt). 

Dogoart, s. 


—— n, pl, 


Dogdays, s. 9 


N 


136 Dig 


Doge, s. Doge (i den forhenverende ve⸗ 
netianffe og genuesifte Republif), n. 
Dogfish, s. Slags Haififf, n. ‘ 
Dogged, a. -ly, ad. arrig, gnaven. 
Doggedness, s. Gnavenbed, Arrighed, ». 
Dogger, s. holland Fifkerqvafe, ». 
Doggerel, a. daarlig, usſel; s. daarlige 
ers, &. 
Doggis, a. hundſt, bidfſt. 
Dogholé, s. Hundehuus (elendigt Huus), ¢. 
Dogkeeper, s. rep oster, n. 
Dogkennel, s. Hundehuus, ¢. 
Dogleech, s. Hundedoctor, a. 
Dogma, s. Lærefætning, n. i 
Dogmatic, dogmatical, a. bogmatiff. 
Dogmatically, ad. belærende; befalende. 
Dogmatism, s. Laremaade, fremfat i en 
bydende Tone, n. 
Dogmatize, o. a.;belære paa en bydende 
Maade. ærer, %. 
Dogmatizer, s. Dogmatiter; bydende 
Dogrose, s. vild Hyben, n. 
Dog'S-ear, s. Xfelsøre (i en Bog), nm. 
Dog's-meat, s. Hundefode, vn. 
Dogstar, s. Hundeſtierne, n. 
Dogtrot, s. let Trav, ¢. 
Dogwatoh, s. Hundevagt (Geudtryf), a. 
Doings, s. pl. Gjerninger, Begivenheder ; 
Opforfel, a. 
Doit, s. Hvid (ile Robbermynt), n. 
Dole, s. Fordring, Gave; Uddeling ;.. ++ 
Sorg, Nod; Andeel, n. 
Dole, v. d. uddele; forage, bortgive. 
Doleful, a, bebdroveli ia on fuld, fergelig. 
Dolefulness, s. Bebrøvelfe, Sorgmo⸗ 
dighed, n. ° 
Doll, s. Duffe, #. 
Dollar, s. Daler, n. 
Dolman, s. Dolman (tyrkiſt Dragt), n. 
Doloriferous, dolorific, a. fmertefulb. 
Dolorous, a. {mertefuld, 
Doloar, s. Gmerte, n. 
Dolphin, 8. Delpbhin, a. 
Dolt, s. Tosfehoved, £.; Klobrian, nm. 
Doltish, a. -ly, ad. dum, fom et Fe, 
Doltishness, s. Dumbed, n. 
Domable, a. temmelig, [gové, ¢. 
Domain, s. Domæne, n.3 Gods, Kron⸗ 
Dome, s. RKuppel, n. 
Domestic, s. Tyende, 2. [landſt. 
Domestic, -al, a. puustigs tam; inbden- 
Domestically, ad. fom hører til Hufet, 
Domesticate, p. a. vænne til Hufet, 
Domestication, s. Sennen til Hufet, 2. 
Domicile, s. Bopæl, Bolty, ».3 Hie, s. 
Domiciled, a. bofiddende, 
Domiciliary, a. huuslig. 
Domiciliary-visit, s. Quusunderfogelfe, n. 
Domiciliate, v. a. bofætte, gjøre huusvant. 
Domify, v. a. tæmme, 


‘Dormant, a. 


Dot 


Dominant, a. berffende. 

Domination, s. Herredomme, £. 

Dominative, a. derftende. 

Dominator, s. Herfter, n. 

Domineer, v. ». bominere, herſte. 

Dominical, a. fom hører til Søndagen. 
Dominican, s. Dominifaner, a. 
Dominion, s. Herredomme, ¢. . 
Domino, s. Domino (Spil), 2.; Domin 
(Mafteradebragt), x. 

Don, s. Titel paa en ſpanſt Adelsmand, a. 
Don, v. a. iføre fig. 

Donation, s. Gave, fofibar Foræring, x. 
Donative, s. Gave, n.; Præftefald, s.; 
a. ftientende, bortgivende. 

Dondon, s. fedt Fruentimmer, r. 


Done, (p. p. fort; © 
. one, tp p. af to do), afgjort; bet er 


Donjon, «. Fangetaarn, ¢. 

Donkey, s. Xſel, ¢. 

Donor, s. Giver, n. 

Doodle, s. Dagdriver, x. [gang, ss. 
Doom, s. Dom; Stebre, Lod; Under⸗ 
Doom, v. a. dømme, felbe Dom, 
Doomful, a. ſtiebneſvanger. 

Doomsday, s. Dommedag, a. 
Dooms-man, s. Dommer, n. 

Door, s. Dør; Indgang, n.; turn him 
out of doors, fag ham ud af: Døren, 
Doorbar, s. Derflag, t. - 
Doorcase, s. Derfarm, a. 

Doorkeeper, s. Dervogter, n. 
Doorpost, s. Derftolpe, n. 

Doorsill, s. Dørtærffel, n. . 
Dorado, s. Guldfift; forgyldt Pille, n. ; 
Vienneſte med et glimrende Idre, £. 
Doree, dory, s. Golfiff, 1. . 


Doric, a. doriſt. 
boriffe Orden (Com 


Dorio-order,  s. 
Soiler), n. 
Dormanoy, s. Sevn, rolig Tilftand, x. 
fovende; fom forholder fig 
ftiult el. hemmeligt, 
Dormfer, s. flor Bjælfe, n. 
Dormér-window, s. Tagvindue, ¢. 
Dormitive, s. Govedrif, n. 
Dormitory, s. Govefammer, t.3 Kirke⸗ 
gaard, n. 
Dormouse, s. Syvfover, 2. 
Dornock, s. grovt Dreil, +. 
Dorsal, a. angaaende Ryggen. 
Dorsel, s. Bereturv, fom hænger paa 
Ryggen, m. 7 
Dorsum, s. DBiergryg, x. 
Dorture, s. Goveverelfe, £. oo, 
Dose, s. Dofis; ... Forcering; Andeel, 
må ©, a. foreffrive Lægemidler; give Mer 
icin. 
Dossil, s. Lærred til at forbinde Saar, ¢. 
Dot, s. Prif, n.; Punts, ¢.5-v. a. punktere. 


' Dot 
Dotage, s. Vanvid; Aanbéfraveerelfe pac 
Grund "af Wberdom; urimelig a 5 
ed, nm. 
Doral, a. angeaenibe Udſtyr. 
Dotard, s. Diving, fom gaaer i Barndom; 
gammel Giel, 2. 


Dotation, s. Udftyr, ¢. 

Dote, v.n. gaae i Barndom blive aands- 
pag} he dotes upon her, han elffer 

pre: med lidenffabelig Kjærlighed. 

Doter, s. En, fom elſter til Overbdrivelfe, 

Dotingly. ad. paa en overdreven om Maade. 

Dotish, a. barnagtig. ' 

Dottard, s. Tre, fom er beffaaret, ¢. 

Boabie a. doubly , ad. dobbelt, tofold; 
g. Valse 

Double, v. a. fordoble; feile omfring et 
Forbierg; handle hyklerſt ef. foigfuldt. 

Double-bass, s. Rontrabaé, x. 

Double-dealer, s. Lurenbreier. n. . 

Double-dealing, s. falff Handlemaade, x. 

Double-faced, -minded, -tongued, a. 
falſk. lumſt, hyle. (Gange. 

Double-lock, 0. a. dreie Laafen om to 

Doubleness, .s. Dobbelthed, x. 

Doubler, s. En, fom fordobler. 

Doublet a. Dublet, to af fanme Slags; 

eft, n. 

Doubling,. s. Forbdobling, x. 

Doubloon, s. Dublon (panſt Gulbmynt, 
brugelig i Veftindien, henved 30 Rd.), ». 

Doubt, #. Tvivl; Mistante, x. 

Doubt, v. a. tvivle; nære Mistanke tif, 

Doubtable, a. tvivlſom. 

Doubter, s. Tvivler, n- 

Doubtful, a. -ly, ad. wivlſom. 

Doubtfulness, s. Uvidhed, x. 

Doubtingly, ad. tvivlende, 

Doubtless, a. -ly, ad. upaatvivleligt. 

Dough, s. Deig, a. 

Doughtiness, #. Mandighed, Tapperhed, a. 

Doughty, a. mandig, tapper. . 

Doughy, a. deiget. fafte el pl 
Ouse, v. 4. 09 mn. e ef, plumpe i 
Bandet, 8 p 
Dove, s. Due, a. 

Dovecot, s. Dueflag, ¢. 

Dovehouse, s. Duefuug, s. 

Dovelike, a. from fom en Due. 
Dovetail, s. Gvalerumpe (Ubdtry! hes 
Snedfere), n. 

Dowable, a. angaaende Medgift. 
Dowager, s. Entefrue, n. 

Dowdy, s. ſiuſtet Gruentimmer, & 
Dower, dowery, s. Medgift, s.; Udſtyr, 
t.5 Livrente for Enfefruer, n. 

Dowered, a. fom har erholdt Ubdftyr. 
Dowerless, a. uformuende; fom iffe har 
faaet noget Udſtyr. 

Dowlas, s. tykt Lærred, £. 


"Dræb, s. Ietfærdigt og 


Dra 137 


Down, s. Duun, 1. Fnok, 9.5 Ag. Line 
bring, n. 

Down, s. Ganbdbanfe (mod Stranden) ; 
Slette el. ade Landfirelning, #. 

Down, pr. og ad. ned, nedady down 
with you, ned med Dig. 
Downcast, a. bedrøvet; i daarligt Lune, - 
Downfall, s. Nedfalben, Undergang, n. 
Downhill, ad. ned ad Batten. 
Downlooking, a. nebflaaet. 
Downlying , s. Gengetid, ».; nær Reds 
fomften. , 

Downright, a. og ad. ærlig, ligefrem, 
aabenbiertig; Yigened; lodret, 

Downsitting, s. Hvilen, x. 

Downward, a. nebadgaaende, heldende; 
fig. nebdflaaet, forfagt. 

Downwards, a. nedab. 

Downy, «a. dunet; bled; (blød, ogfaa i 
figurlig Betydning). 

Dowse, «. Slag, Daff, t.3 v. a. daſte. 

Doxology, s. Lovfang, Lovpriisning, x. 

Doze, o. n. flumre, defe; s. Blund, ¢.; 


Slummer, mn. ar PUevicin, 
Doze, v. a. bedove, indgive bedsvende 


Dozen, s. Dufin, ¢. 
Dozer, s. En, fom fager fig en Luur, 
a n 


Doziness, s. Defighed, ». 
ſtident Fruens 
timmer, ¢. 


be . 
Drab, s. Drap (tylt Klæde), ¢. 
Drabble, o. d. beſudle. 
Drachm, s. Dradme (gammel Mynt), mn. 3 
Ovintin (en. Bægt), ¢. 
Draff, s. Bundfalo; Stylevand, s. 
Draffy, a. ſtiden, fmudfig; daarlig. . 
Draft, s. Tratte, tradferet Berel; Des 
tadhement (R-igéfolf), t.; Concept, Plan, ss. 
Drag, s. Hjulbør; Krog, n.; Dræg ; Bod, ¢. 
Drag, 0. @ og mw. drage, Bale i, flæbe, 


treetfe. ſtilſele fig, 
Draggle, v. a. og n. flebe i Gtarnet: 
Draggle-tail, s. Giotte-Dorthe, n. , 


Dragnet, s. Bod, ¢. 

Dragoman, s.: Toll, n. 

Dragon, s. Drage, n.; Ag. meget bifter 

, Be . 

Dragonfly, s. Guldſmed (Slags Inſekt), n. 
Dragon’s-blood, s. Drageblod (Slags 
Gummi), ¢. 

Dragontree, s. Drageblodétræ, ¢. 
Dragoon, s. Dragon, n. 

Dragoon, v. a. tvinge ved Hialp af mia 
litair Sndqvartering. 

Dragoonade, s. Dragonade, n. 

Drain, s. Rende til Vandets Afløb, vn. 
Drain, v. a. aflede Bandet ; udtørre, 

— 

alnage, s. San eden; Udterring,n. 

Draining, 2. Udterring 2. 6 


138 Dra 


Drake, s. Anbdrif, n. 

Dram, s. Dram, Snape, a.; Osvintin, ¢. 

Drama, s. Drama, ¢. 

Dramatic, a. dramatiſt. 

Dramatically, ad. paa bramatif? Btié, 

Dramatist, s. Gtuefpildigter, x. 

Dramatize, v. a. dramatifere. 

Drap, s. tyft Tei; Ag. proftitueret Fruens 

timmer, 2. 

Drape, v. n. fabrifere Sæbe. 

Draper, s. S|lædefræmmer, n. 

Drapery, s. Draperi, ¢.; Fabrifation af 

Rade, n. 

Drastio, a. draftiff, afferende. 

Draught, s. Drif, Slur; Tegning, n.3 

Udtait ; Fiftebræt , #.5 Trælfvind; exel 

n.; et Sktibs Dybgaaende. 

Draughéboard, s. Dambret, ¢. 

Draughthorse, s. Urbeidsheft, 2. 

Draughts, s. pl. Damfpil, £. 

Draught'’sman, s. Dambriffe, a. 

Draw, v. a. og n. drage, træffe; tradfere 

Cen Perel); attappe, udpresfe; opfætte et 
ofument; tegne; he drew near, han 

nærmede i ; he drew off, han gif bort} 

to - a bill, at traéfere en Berel} the 

bill has been -n upon Mr. N., Berlen 


er bleven trasferet paa Or. N.3 the ship | 


-s ten feet water, Skibet ftiffer ti Fod 
bybt; have you -n up the estimate, 
Du giort Udfaftet. 

Draw, s. fob, fom er truffet, ¢. 

Drawback, s. Rabat; Hindring, 2. 

Draw-bridge, s. Bindebro, x. 

Drawee, s. Trasfatus, n. Cangaaende 
Vexler). 

Drawer, s. Trasſent (i Verler), n.; En, 
fom brager Band op; Sfuffe; Mielder- 
vend, mn. 

Drawers, s. på. Unbverdeentleder, x. 

Drawing, ¢. Tegning, n. 

Drawing-bvard, s. Tegnebræt, £. 

Drawing-master, s. Tegnelærer, n. 

Drawing-room, s. Gal; Levee (ved det 
engelfte Hof), 2. 


Drawl, o. a. breve, udtale Ord flabende. 
Drawn, a. uafgferende (om Spil ete.). 
Dray, s. Bryggervogn, x. 

Drayoart, s. Broggervogn ef. Sluffe, n. 


Drayhorse, s. Bryggerbeft, n. 
Drayman, s. Bryggerkarl, 2. 
Dread, s. Stref, Frygt, 2. 
Dread, a. ratielig, te 
inbgybende, [forfeerdes ved. 
Dread, v. a. og a. frygte I het Grab, 


Dreadful, a. ly, ad. frogteligt, forfer= | Dri 


Dreadfulness, s. figheb, n. 
Dreadless, a. Rts ae . 
Dreadlessness, s. Uforforbdethed, 2. 


7” 
ygtelig; Wrefrygt | Dril 


Dri 


Dream, s. Drom, n.; 0. n. dromme. 


Dreamer, s. Drømmer, x. 

Dreamingly, ad. i Drømme, 

Dreamless, a. uden at bromme. 

Drear, dreary, a. bebrovelig, fergelig, 
melandolff, ſtummel. 

Drearily, ad. mørt, forgelig, bedrovelig. 

Dreariness, ⸗. Sorg, Bedrevelfe, a. 

Dredge, s. Garn til at fange Dfteré; 
Blandingsforn, £. ° 

Dredging-machine, s. Dturvermaffine, =. 

Dredge, v. a. firs pan, 

Dredger, s. Stredaafe, 2. 

Dree, a. trevende, langſom; v. a. taale. 

Dregginess, s. bermeagtigt Indhold, ¢. 3 
Berme, 2. 

Dreggish, dreggy, a. bermeagtig. 

Dregs, s. pl. Bærme, 2.3 Bundfald, ¢. 5 
fig. Udftudet Caf Folf). Medicin. 

Drench, v. a. giennemvede; paansde En 

Drenoh, s. Slurk; Dofis (Medicin) ; 
Legedrit (for Hefte), n. 

Drencher, s. Gn, fom giennembleter ; 
En, fom paaneder Medicin. 

Dress, s. Kladedragt; fii Paakfedning, 
n. 3 Rieder, pl. 

Dress, v. a. floebe, ſmylke, paaflæbde; til- 
lave (Mad); forbinde (Saar); frifere; 
to - leather, at garve; to - one’s self 
at Hebe fig paa, , 

Dressooat, s. Selffabstole, mn. 

Dresser, s. En, fom tilbereder Noget; 
Kjottenborb, ¢. 

Dressing, s. Paallædning; Forbinding, a. 
Dressing-gown, s. Glaabrot, 4. 

Dressing-room, s.Paafledningsveereffe,e. 
Dressing-table, s. Toiletbord, ¢. 

Dressy, a. fom holder af Pont; fom er 
kledeligi. 

Dretch, v. a. trælle i Langdrag. 

Drib, s. Draabe, n. 

Dribble, v. . dryppe fagte ned; fagre, 
Dribbler, s. En, fom ſagler. 

Driblet, s. [ile Gum Penge, x. 

Drier, s. Middel, hvorved man udtørrer, e. 
Drift, s. Diemed, Formaal, ¢.; Retning; 
Tilſtyndelſe; Heftighed; Drive (af Snee) a. 
Drift, o. a. og m. opdynge, fammendynge, 
brive fammen i the ship has been set 
a-drift, man har ladet Stivet drive, 

Drill, s. Grercits, Qndovelfe (af Sols 

bater), n; §ritboer, 2.; Abe, n. 
rill, v. a. exercere, indove (Soldater) ; 
bore (Huller); tilffynbe, narre. 

Drily, a. tert; paa en tør Maade. 

Tink, s. Drif, n.; v. mn. drikke; I + to 

you, fe briffer Dem tif. 

Drinkable, a. bdrifftelig. 

Drinkables, s. pl. Driffevarer, pl. 

Drinker, s. En, fom drifter, 


\ 





Dri 


Drinking, s. Driften, n.; Driffetag, s. 

Drinkingbout, s. Driffelag, t. 

Drinking-horn, s. Driffehorn, ¢. 

Drinking-song, s. Driftevife, n. 
Drinkmoney, s. Driffepenge, pl. 

Drip, v. a. og nm. dbryppe, neddryppe. 
Drip, s. Dryp, Nevdryppen, Tagdraabe, n, 
Dripping, «. Stegefidt, tr. 

Dripping -pan, s.Stegepanbe, Bradpande,n. 
Drive, 0. a. og n. drive paa, fordrive; 
figte ttl; lade fig tvinge el. drive (til 

oget); Hore (Hefte); Here (i en Bogn); 

brive (en Handel); drive on there, fier 
frem ber; what are you driving at, hvad 
figter De til, 

Drive, s. Kjøretour, n. 

Drivel, s. Giante, Taabe; Gagl, n. 

Drivel, v. n. handle fom en Tosfe; fagle. 

Driveller, s. Tose, n.; Sagleffjæg, £. 

Driver, s. Kudff, a.; det fom driver fremad, 

Drizzle, oc. a. ftovregne, ruffe, 
Drizzle, s. Stevregn, n. 

Drizzling, a. (i Üdtryk:) it is -, bet 
ſtovregner. 

Droil, s. feendregtig Perfon, n.; v. x. 
arbeide feendregtig, drove, 

Droits, s. pl. —— n. — 
Droll, a. loierlig, komiſt; s. liſtig Fyr, 
Spogefugl, n. 

Droll, o. n. ftiemte, ſpoge. 

Drollery, s. Gpeg, n. 3 Narreri, £. 
Drollish, a. lsierlig, naragtig. 
Dromedary, s. Dromebdar, a. 

Drone, s. Drone; boven Perfon, Ledige 
genger; furrende Lyd, 2. 

Drone, v. n. furre, brumme; dovne, 
Droop, v. n. henvigne, affreftes, vans 
{meegte; hænge med Hovedet, 

Drop, s. Draabe; Perle; foftbar Wrens 
ring, n.; Faldbræt (pad et Retterfted), ¢. 

Drop, v. a. falde, tabe, mifte; dryppe; 
Tabe falde (en Bemeerfning); opgive; op⸗ 
hore; forfoinde; udelade; he dropped in 
last night, han beføgte 08 uventet i 
Gaar Aftes; the old man has dropped 
off, ben gamle Mand er bad. 

Droblet, s. lille Draabe; Taar, 1. 
Dropping, s. Dryppen, Neddryppen, n. 
Droppingly, a. draabeviié. 
Drop-serene, s. forte Star (i Diet), 2. 
Dropsical, a. vatterſottig. 

Dropstone, #. Drypiieen, m. 

Dropsy, s. Batteriot, n. 

Dropwort, s. Glogé Plante, nm. 

Dross, =. Wetalffum, ¢.; Slog; Bly⸗ 
Aled, a. 5 Grubs, ct Uhumſted, om. 
Drossiness, s. lreenlighed, n. 

Drossy, «. ureentic, {mubdjig. 

Drotchel, s. jlubffet Fruenfimmer, 2. 
Drought, «. Zorfr, a, 


Duc 


139 

Droughty, a. ter. 

Drove, 4. Drift (Ovæg); Mængde; 
Gammenftimlen, n. 

Drover, s. Ovegbdriver, nm. 

Drown, v. a. og mn. drufne, drulne fig; 
foomme over; Ag. overdøve. 

Drowsily, ad. føvnig, defig, dvaff. 

‘Drowsiness, s. Govnighed, Defighed, x. 

Drowsy, «a. fovnig, dorſt, dvaff. 

Drub, v. a. prygle, banke. 

Drab, s. Slag, Puf, ¢. 

Drubbing, s. Dragt et I, bantet 
Troie, n. {Dundebreng, #. 

Drudge, s. Træl, Slave, udafet Perfon; 

Drudge, v. n. trælle; udrette fimpelt 
Arbeide. 

Drudger, s. Haandlanger; Hundedreng, 2. 

mreagery, s. Slid og Gleb; Trællears 
etde, ¢. 

Drug, s. Apothefervarer i raa Tilftand; 
mebdicinffe Urter, n.; Drogeri, ¢. 

Drug, v. a. blande el. fammenrere Mes 
bicin ; foreffrive Mevicamenter, 

Drugget, s. Slags tykt ulbent Toi, ¢. 

Drugeist, s. Drogift, Materiatift, n. 

Druid, s. Druide, n. : 

Druidical, a. hørende til Druiderne. 

Druidism, s. Druiderned Lære, n. 

Drum, s. Tromme, 2.5 ©. a. tromme, 

Dramble, v. n. dreve, nole. 

Drummajor, s. Regiments⸗Tambour, n. 

Drummaker, s. Trommebanbdler, 2. 

Drummer, s. Trommeflager, 2, 

Drumstick, s., Trommeftif, n. 

Drank, a. oruffen, fuld; vaad. 

Drunkard, s. Druffenbolt, a. 

Drunken, a. berufet, fuld, 

Drankenness, s. Druffenffab, ». - 

Dry, 4. ter; terftig. 

Dry, v. a. afterre; udtomme. 

Dryad, s. Skovnymphe, a. 

Dryblows, s. pi. terre Hug. 

Dryly, ad. paa en ter og rolig Maade, 

Dryness, s. Torhed, x. 

Drynurse, s. Goldamme, n. 

Drynurse, v. a. opamme et Barn uden 
Die. [faltede Barer. 

Drysalter, s. En, fom handler med ned- 


Dryer, s. det hvormed man tørrer, 


Duality, s. Tohed, ». 

Dab, o. a. flaae (tif Ridder); udnævne; 
iffeede med Titel ef. Værdighed, 

Dub, s. Ridderflag, 1. 

Dubiety, s. Uvished, x. 

Dubious, a. uvig, tvivlſom. 

Dubiously, a. paa en uvid Maade. 
Dubiousness, s.tivished ef. Tvivlſomhed,en. 
Dubitable, a. tvivifom, uvis. 
Dubitation, s. Uvished, Tvivl, a. 


140 Dac 


Ducat, s. Dulat, a. 
Ducatoon, s. halv Dulat, n. 
Duchess, s. Hertuginde, ». 
Duchy, s. Hertugbemme, & 

Duck, s. And, n.; Slags Geilbug, r.; 
on med Hovedet; Slat (Hærligt Ud⸗ 
tryl), #. 

Duck, v. a. og mn. dukke fig, bulke fig. 
Ducker, s. €n, fom dyffer; Ag. Kryber, n. 

Duckcay, s. Lokkemad, s. 

Ducking, s. Duffert, ». , 

Duck-legged, a. lavbenet. 

Duckling, s. Xlling, n. 

Duckmeat, duckweed, s. Andemad, a. 

Duct, s. Kanal; Gang; Lebdning, a. 

Dactile, a. fom fan udvides el. ftrekfes; 
midig. 

Ductiloness, s. Boielighed; Smidighed, an. 

Ductility, ⸗. f. ductiliness. 

Ducture, s. Forelſe, #. 

Dud, s. Pialt, n.; daarlige Klader, pi. 

Dudder, v. a. forvirre. 

Dudgeon, s. lille Doll) fig. Brede, 
Uvillie, p.; he took it in high dudgeon, 
han tog bet meget ilde op. 

pa s. Busfemand; daarlig Hædt 

erfon, 9. 

Due, a. tilberlig, pasſende; ſtyldig; fore 
falden (til Betaling). ¢. 

Due, s. Skyldighed, Ret, .3 Tilgodeha⸗ 
vende, ¢.3 v.-a. betale, 

Duofal, a. pligtſtyldig. ; 

Duel, s. Cvefamp, n.; 0. a. duellere, 

Dueller, duellist, s. Duellant, n. 

Duenna, s. Hovmefterinde i Spanien, n. 

Dug, s. Patte, Bryltvorte, x. 

Duke, s. Dertig n. 

Dukedom, s. Hertugbomme, £. 

Dulcet, a. liflig, velklingende. 

Dalcification, s. Forſodelſe, +. 

‘Dulcify, v. a. forfede. 

. Dulcimer, s. Haffebreet (i Mufitten), ¢. 


*  Dulcorate, o. a. forſode. 


Dull, a. fvag, mat (om Lysning); ftump 
(om fticerende Redſtaber); enfoldig; fjeds 
fommelig; uvirffom; flau (i Handelen). 

Dull, v. a. flove; afftumpe; fvælfe; bort⸗ 
tage Glandfen ; bedreve. 

Dullard, s. Dogmer, Dumrian, a. 


Dull-eyed, a. med en ſorgmodig Mine, a. 


Dullhead, s. Doémer, n. 

_ Dullpated, dullwitted, a. tythovedet. 

- Dullness, s. Dorfthed, Gloohed, Dumbed, st. 
Dully, ad. foagt; mat; enfoldigt. \ 

Duly, ad. tilberlig; regelmesfig. 

Dumb, a. ſtum. taus; he was - founded, 
han blev giort ftum (af Sfræf, Forun⸗ 
bring etc.) 

Dumbness, s. Stumbed, Maalleshed, n. 
Dumbweights, s. pl. Haandveegte pl. 


N 


‘Dungfork, s. 


Dus - 


Dummy, ¢. fitm Perſon, 9.3 to play 
with the -, at fpille med ben Blinde (i 
Whiſt). Sorgeſang, n. 

Dump, s. Forſtemthed, Tungſindighed; 

Dumpish, s. tungſindig, bedrøvet. 

Dumpishness, s. Sorgmodighed, mæ. 

Dumpling, s. lille Budding, 2.; 
Rlumper, pl. 

Dumpy, 2. afftumpet og tyk. 

Don, a. morfebruun; morkladen, 
foær (om Luften). 

Dun, v. a. fræve ftertt om Penge. 

Dun, dunner, s. Royffer, n. 

Dunce, s. Dosmer, 1. 

Dunoery, s. Dumbed, 2. 

Dung, s. Deg, t.; Gisdning, nm. 

Dung, v. a. gfode Jorden; gisre (Msg). 

Dungbeetle, s. Starnbasfe, n. 

Dungcart, s. Møgvogn, n. 

Dungeon, s. Fangitl Gangebul, t. 

eggred, n. 

Dunghill, s. Modding, n. 

Dungy, a. fuld af Meg; Ag. foragtelig. 
DARD AES, s. Forftetning (i Handelsſtibes 

aft), nm. 

Dunnish, a. bruunladen. 

Dunny, a. tunghor. 

Duo, s. Duet, a. 

Duodecimo, s. Duobdej, n. 

Dupe, s. Tosſe, n.; En, fom let Bliver 
Dupe, v. a. holde for Nar; bebdrage. 
Duple, a. dobbelt. 
Duplicate, s. Kopi, Afſtrift, n. 
Duplicate, a. dobbelt; v. a. fordoble. 
Duplication, s. Fordobling, x. 
— S&D — 
uplicity, #. Falſthed; Tvetydighed, x, 
Durability, ». Barighsd, . > sd 
Durable, a. varig, ftert; udholdende, 
Durableness, s. {. durability. 
Durably, ad. ftært, seh fang | 

Durance, s. Varighed; Fængsling, x. : 
et Slags ei. 8960) ng ’ 
Duration, s. Vedvaren, n. 

Dure, v. n. vedvare. 

Durefal, a. varig. 

Dureless, a. forgeengeltg. 

Duress, s. Fangenſtab, ¢. 

During, prp. medens, under. 

Durity, s. Haardhed, Styrfe, a. 

Dusk, s. Tusmorte, t.; Skumring, n. 
Dusk, a. mort, ſtummel. 

Duskily, ad. ftumrenbe, bæmrenbe. 
Duskiness, s. Stumring, n. 

Dusky, a. morkladen, dæmrende. 

Dust, s. Støv, ¢t.; he kicks up a - 
about nothing, San gior Larm over In⸗ 
genting. 


tyt, 


‘| Dust, o. a. flove, tilfteve; fteve af, 


‘ ' 





‘Dus 
Dustbasket, s. Sfarnbsite, n. 
Duster, —E t.; Stovekoſt, n. 
Dustiness, s. Tilſtovetheb, n. 
Dustman, s. Sfarnager, 4. 
Dusty, a. ſtovet. 
Dutch, a. hollandſt. 


men, Hollænderne. 
Dutchoven, s. lille Ovn af Blik, n. 
Dutchess, s. Htrtuginde, n. 
Dutchy, s. Hertugdemme, ¢. 
— — ligtſtyldi 
a 4. lydig, grbodig; pligtſtyldig. 
Dutifulness, 
bighed, ns. 


ag 
Dutchman, s. Hollænder, n.; the Dutch- Bane, s. Farbroder, 


Ear 141 


Eagle-owl, s. Steenugle, Hornugle, ». 
Eagle-speed, s. Drnefart, Drnehurtighed, x. 
Bagless, s. Hun⸗Orn, n. 
Eaglestone, s. Drnefteen, x. 
Eaglet, s. Srneunge, ung Ørn, n. 
Eagre, s. ——— Bandflod, n. - 
orbrobver, #. 
an, v. a. fede Lam, læmme. 
Bar, s. Dre; Geber, ¢.; Hank, 0.3 Mr, 
" £.3 over head and -s, op over rene; 
to set by the -s, bringe bem i Haarene 
pad bveranbre, hope Slagémaal. 
Ear, v. a. ploie, borte; v. nm. fætte Mr. 


s. Wrbedigheds Pligtſtyl⸗ —— a, jom fan dyrkes. 


ar-ache, a, Srepine, n. 


Duty, s. Pligt; p24 Told, ».; | Barbored, a. fom har Huller i Drene, 


the officer is on duty, 


ag ° Ø 
Duty-free, a. fri for at betale Tord. 
Dwarf, s. Dverg, n.; v. a. gjøre lille, 
Dwarfish, a. dvergagtig. 


Dwarfishness, s.2iben 
Dwarfy, a. ſ. dwarfish 
Dwell, v. a. 


boende; beboe. 
Dweller, s. Beboer, n. 
Dwelling, s. Bolig. x. ; 
Dwelling-house, s. Baaningshuus, t. 
Dwelling-place, s. Bolig, n.; Opholds- 
fied, ¢, en; hentæres. 


Dwindle, v. #. fammenffrumpe; fvinde | Barnest, «. 


Dye, v. a. farve; s. Farve, mn. 
Dyehouse, s. Farvert, ¢. 
Dyeing, s. Farvning, n. 
Dyer, s. Farver, n. 
Dynometer, s. Sraftmaater, n. 
Dynastic, a. dynaſtiſt. 
Dynasty, s. Dynafti, ¢. 


Dyscracy, s. Fordervelfe af Gafterne, n. Earning, s. Binding, Erhverbelſe, a. 


Dysentery, s. Blodgang, n. 
Dyspepsy, s. baarlig Rorbvielfe, n. 


Dyspeptio, a. fom bar en daarlig Fordvielfe, nae 5. ploiet and (¢.) ef. Mart (2.). 


E. 


E, ©, #., Wortortelfestegn for Earl, east | Earthen, d. fom er of Jord ef. Beer. 


og example. 


Each, pr. Enhver, hver; - other, hinanden, | Earlhliness, s. 
Eager, a. ffarp, fuur; ivrig, Joris, heftig, Rarthling, 8. 


begierlig; flier (om Metaller). 
Eagerly, ad. fforpt, paa en heftig el, 
begfærlig Waabe; iprigen. 
Eagerness, s. Sucked, Skarphed; Iv⸗ 
righeb; Fyrighedz Begicrlighed, n. 
agle, s. Dru, nv. 


fficeren er paa Rardreps, s. Drencinge, pl. 


ared, a. fom har Ar, i 
Earl, «. Sarl; Greve (tredie Klasſe af 
ben heiere engelſte Adel), nm. 


Batlap, s. Drelap, n. [beb, 2. 


hed, Ubetydelighed, n. Eatidem, s. Grevftab, #3 Greveværdigs 


atless, a. dev, uden Øren, 


og a. dvæle, forblive, blive —— a. tidligſt. 


iness, s. tidlig Opſtaaen, tidlig Op⸗ 
traden el, Fremtraben, m. 
Barlock, s. Drenloffy, n. 
Early, a. tidlig; ad. tibligen, betibs, 
Barn, tv. a. fortjene, erboerve, vinde ved 
Urbeibe; wv. m. lobe fammen (om Merk). 
alvorlig, vigtig; trig; s. 
Alvorz Faſtepenge, Daanbbenge, 2.; 
ran, Beviid, Pant, 1. 
Earnostly, ad. met Alvor, ibrigen. 
Earnest-money, earnest-penny, s. 
Penge paa Haanden, n, 
Earnestness, =. Mlvorlighed, Iver, Flid, n. 
Earnful, a. jammerfig, yntefig, 


arpick, earpioker, s. Zrefter, n. 
Earring, «. Srenring, nv, 


Of, #. Dovevitde: Afſtand, Hvori 

man fan Bere binanben, a. 
Barth, s. Sorb, Sorbtlote, m.v arth, 2. 
(ef r fe F 1 
Storbart; Revebule, wn. 
Earth, v. ao, nebdgraves dalte til me 
ord; v. ms arabe flid neb ef, krybe ind 

orbert 2 : 

TDCi 


ersamfundet. 


te wo 


Barthiness, s. forbagtig Peffaffenbed, » GS 

jordiſt Lyjt, Berdslighed, n. AZ 

Jordbeboer. Dedelig, nm. * 
arthly, ad. jordiff, forgængelig; jordif Gf 
findet, ſandſeligt. i 

Earthly-minded, a. verdslig ſindet. 

Earthly-mindedness, s. verddlig ſindet 
Tænfemaabde, n. 


[fynet. | Earthnut, s. Jordæbre, ¢. 


Eagle-øyed, a. fom har SØrneblif; flarps | Earthquake, s. Jordføjælv, £. 


142 Far. 


Earthy, a. jorbdagtig, jordiſt. 

Earwakx, s. Dreffarn, t. 

Earwig, s. Drentvift, 9. 

Easo, s. Ro, Magelighed, Hvile, Lettelfe, 
Lethed, Frihed i Beveegelfe, Utoungenhed, 
n.; at -, i Rolighed, i Mag, befvemt. 

Ease, v. a. berolige, lette, lindre, for 
milde, befrie. , 

Easefal, a. rolig, fredelig, magelig. 

Easel, s. Malers Staffeli, ¢. 

Easeless, a. urolig, fom mangler Ro. 

Easerent, s. Lettelfe, Lindring; Bekvem⸗ 
melighed; Gtolgang, n.; Lofum, ¢. 

Easily, ad. letteligen, med Lethed. 

Easiness, s. {ethed, Magelighed, Ro- 
lighed , Bebhagelighed; Utvungenbed, Foie- 
ighed, mn. 

East, s, Dſten, n.; a. often, after, 

Easter, s. Paaffefeften, Paaffe, n. 
Easterling, s. Øfterlænder, n. 

Easterly, a. oſterlandſt, oftligs ad. fra 
el. mod sft, 

Eastermost, a. yderft imod Dft. 

Eastern, a. boende i Øften; efterlanvfF, 
oſtlig. 

Eastward, ad. imod Oſten, oſtligen. 

Easy, a. let, rolig, tilfredé;.utoungen, 
villig, artig, venlig, beleven; fagtmodig; 
velftaaende ; to make -, berolige. 

Easy-chair, s. Læneftol, n. 

: Eat, v. a. æde, fife, fortere. 

Eatable, a. foifelig. 

Eatables, s. pl. Gpifevarer, pl. ” 

Eat-bee, s. Fugl, fom æder Bier, Bi- 


fluger, n. 
.-Eaten, part. {piift, ædt 
~ ater, s. der, Spifer, 9.5  cetfende 
Middel, £. 


- Eath, a. fet. [teer, ¢. 
_ Eating-house, s. Gpifehuus, Spifetvar- 
…» Baves, s. pl. Tagfticg, t 

Eavesdrop, v. n. famle Regnvand fra 
Taget; lure ved Døren, 

"Eavegdropper, s. Lurer, n. 

.. Ebb,%s. Cbbe, n.; Havets Afløb, ¢. 

- VEDDd, v. n. ebbe, lobe ud; aftage. 
_-Bbberman, s. Sifter i Gobetiven, a. 
‘Bbon, ebony, s. Sbenbolt, ¢. 

Ebon, a, forfærdiget af Ibenholt; fort, 

mere. 

Ebonist, s. Ronftfnedter, n. 

Ebonize, v. a. giore fort fom Ibenholt. 
Bbony-tree, s. Sbenbholt, ¢. 

" sBbriety, s. Druffentfab, n. 

Ebriosity, s. Driffeldiahed, n. 

Ebulliency, s. Opbruuéning, n. 

Ebullient, a. fogende over. 

Ebullition, s. Opbruusning, Opfogning, n. 

Eccathartic, a. renfende, afferende; s. 
Afferingsmiddel, ¢. 


x 


Edg. ‘ 


Eccentric, eoccentrical, a. excentriff, 
afvigende fra Midtpunttet; overfpændt; 
foermeriff. 

Eccentricity, s. UAfvigelfe fra Midt⸗ 
punttet; Overfpendthed; Ercentricitet, n. 

Ecclesiastes, s. Prabifenernes Bog, n. 

Ecolesiastic, s. Geiftlig, n. 

Ecclesiastic, ecclesiastical, a. tilho- 
rende Stirfen, firfelig, geiftlig. 
Ecclesiasticus, s. Jefu Surachs Bog, 2. 
Eccopratic, a. mildt afferende; s. mildt 
Afferingemidbel, t. [befat med Pigge. 
Echinate, echinated (ch fom k), a. 
Echinus (ch fom k), s. Gepindfviin, 
Seller, 2. 

Echo, s. Gienlyd, 9.3 Effo, t.3 v. m. 
gienlyde, gientage fom et @ffo. . 
Eclaircissment, s. Forflaring, Oplys- 
ning, 2. LDpfigt, n. 
Eclat, s. Glands, Pragt, Beremmetigher, 
Eclectic, a. udvælgende, provende, udfør 

ende; s. Gfleftifer, n. [ verge, n. 
clegm, eclegma, s. Bryftfaft, Lat- 

Eclipse, s. Formørtelfe, Forduntling, n. 
Eclipse, v. a. formerte, forduntle; be- 
ffemme; v. n. forfoinde, tabe fig. 
Ecliptic, s. Gffiptif, n.; a. elliptiſt, fore 
dunklet. 
Eclogue, s. Hyrbedigt, £. 

Economic, economical, a. {parfom- 
melig, okonomiſt. - Maade. 
Economically , ad. paa en ſparſommelig 
Economics, s. pi. Huͤusholdningskunſt, 2. 
Economist, s. Øconom; Ouudgoloer n. 


Economize, v. a. holde fparfommefigt 


Duus; bruge Mfonomi. 
Economy, s. Huusholdning, Sparſom⸗ 
et Olonomi, " ft 8 

ecstacy, 8. enrykkelſe, Begeiſtring, 
Aands Oploftelſe, m.; Raferi, t. geiſting 
Ecstasied, a. henrytt, begeiſiret. 
Ecstatic, ecstatical, a. henrykt, henryk⸗ 

ende. 
Ectype,'s. Uftryt, £.; Kopi, n. 
Edacious, a. graabig. fortærende, fraadſende. 
Edacity, s. Graabdighed, n.; Graabferi, £. 
Edder, s. Slags Hugorm, n.; ſammen⸗ 
flettet Træ; v. a. flette et Gjerde, 
Eddish, s. Gfterflet, n.; He, fom flaaeé 
anden Gang, t.; Brakmark, n. 
Eddy, s. Vandets Tilbageleb imod Stroms 
men, #.3 Bandhvirvel, n.; Kjelvand, £. 
Eddy-wind, s. Hvirvelvind, n. 
Edematose, «. ophovnet, foulmet. 
Eden, s. Eden, Paradis, ¢. 
Edenized, a. optagen i Paradiis, 
Edentated, a. tantles. 
Edge, s. Eg paa en Kniv; Rand, Som, 
Kant; Bord, Bremme; Slarphed, Bite 
terbeb, n. 





Edg 


2 
Edge, o. a. flibe flarp, bodies flærpe; 
. — fante; opegge, ophibfe, forbittre; 
ſtyde fremad; rylke til Siden; to - in, 
ſtyde ind, indklemme. 
Edged, a. fticrende, ffarp, hvas; fantet. 
Edgeless, a. uben Gg; fled, ftump, but. 
Bdgetool, s. Brttsi med en flarp Eg, n. 
Edgeways, a. med Santen imod. 
Edgewise,- a. paa Kanten, efter Kanten. 
Bdging, s. Rant, Rantning, Bort, Snd- 
fatning, ».; Blonder, fmalle Kniplinger, pi. 
Edible, a. fpifetig, ædelig. 
Edibleness, s. Gpifelighed, n. 
Edict, s. €vilt, t.; Befaling, Fororbning, x. 
Bdification, s. Spbyagelte; Belering, a. 
Edificatory, a. opbyggende, belærende, 
Edifice, s. Bygning, x. 
Edificial, a. hørende til en Bygning, ans 
gaaende famme, 
Edifier, s. Gn, fom opbygger el. belærer, 
Edify, ©. a. opbygge, belære; overtale. 
Bdifying, s. Opbyggelfe, 1.; a. opbyg- 
Fifi belærende, Snanelia Maab 
ngly, ad. paa en opbyggelig Maade. 
Edile, s. Wil, Dplonémane over Byg⸗ 
ningsarbeidet hos be gamle Romere; n. 
dit, 0. a. udgive en Bog. 
Edition, s. Udgave, a.; Oplag, £. 
Editor, s, Udgiver, n. 
Editorial, a. hørende til en Udgiver, 
Editorship, s. Forleggerftab, ¢. 
Educate, v. a. opdrage. 
Education, s. Opbdragelfe, n. 
Educator, s. Opbdrager, mn. Drage. 
Eduoe, v. a. fremdrage, træffe frem, ude 
Educt, s. det Fremdraͤgne. 
Eduction, s. Frembragelfe, Frembrins 
gelfe, Uddragning, n. 
Eductor, s. En, fom fremdrager ef, uds 
brager Noget. 
Edulcorate, v. a. forſode. 
Edulcoration, ⸗. orlebelfe, n. 
Edulcorative, a. forfødende, 
Edalious, a. fom fan nydes, ſpiſelig. 
Eograss, s. Cfterflet, n. 


ek, v. a. formere. 

Eeking, s. Formering, Tilvert, 2. 
el, s. Aal, n. 

Eol-pie, s. Aalepoſtei, 2. . 


Eel-pond, s. Aalefifte, n. 

Eel-poat, s. Aaletvabbe,.». 

Eel-skin, s. Maleftind, £. 

Eel-spear, s. Aaleftang, x. 

Eel-trank, s. Halefifte, 1. 

Effable, a. fom tan ubdfiges, udfigelig, 
aoe, v. a. udjlettte, udfiryge, ophæve. 

Bffasoinate, v. a. forbere, fortrylle. 

Effect, s. Birthing; Gulbbyrbdelfe, Virke⸗ 

— Nytte; Henfigt, n.; Diemed, 2.; 

pl. Effetter, pl. Indbo, £. 


"Effection, s. fe 


Eff , 143 


Effect, v. a. bevirfe, ivarkſcette; fulde 
burde; foraarfage. 
Effectible, a. fom lader fig udføre, font 
fan ivertfettes, gietlig. 
efrrning, n. 
Effective, a. virtente; fraftig, virkſom; 
virkelig. {oirfeligen. 
Effectively , ad. paa en virffom Maade; 
Effectless, a. uden Birfning, traftedlod. 
Effector, s. Ophavémand, Frembringer, 2. 
Effects, s. pl. Cffelter, pl.; Losere, 
ndbo, ¢. 

Effectual, a. kraftig, formaaende. 

E ectually, ad. fraftigen, eftertryffeligen, 
Effectualness, s. Birffombed, n. | 
Effectuato, v.a. udrette, fuldbyrde, ivcerk⸗ 
fette, opfvide. [tighed, 2. 
Effeminacy, s. Ovindagtighed, Bledag- 
Effeminate, a. qvindagtig, fælen, bleb- 
agtig; v. a. gisre qvindagtig, forfæle ; 
0. n. blive qvindagt 


ig. 
.Effeminateness, s. B vinbogtigded Uman« 


raphe’, n. elfe, #. 

Effemination, ⸗. Ovindagtighed, Forfe- 
Efferous, a. vild (om Dyr). 
Effervesce, v. n. opbrufe; foge. 
Effervescence, effervescency, s. Ops 
bruuéning, Hirfighed, ».  — 
Effervescent, a. opbrufende, fogenbde, 
Effete, a. ufrugtbar, fvæffet ; udteret, 
Efficacious, a. fraftig, virffom. 
Efficaciously, ad. fraftigen, virffomt. 
Efficaciousness, efficacy, s. Kraft, 
BWirffombed, x. [ Birlfombed, #. 
Efficiénce, efficiency, s. virfende Kraft, 
Efficient, a. virtende, virkſom; s. vire 
tende Aarſag; Ophavémant, a. 

Effierce, v. a. forterne; gjøre rafende. 
Effigial, a. billedlig. 

Bffigiate, v. a. afbilde. 

Effigies, effigy, s. Billede, £.; Lige 
nelfe, nm. 

Efflagitate, v. a. treve, forbre. 

Efflate, v. a. opblefe, oppufte. 

Efflation, s. Ophleéning, Oppuften, Ope 


fteden, n. 
Effloresce, v. a. flace ud, flyde ud i 
RKroftaller fom i fmaa Blomfter. ' 
Efflorescence, efflorescency, 5. Blom» 
firing, Prybdelfe, n.; Udflet i Form af 
Blomfter, £. [frem fom i Blomfter. 
Efflorescent, .a. blomftrende, flydende 
Effiuence, effluxion, s. Udflod, 2.5 Ud⸗ 
flodelfe, Udftramning, mn. 
fluent, a. udflydende, udftrommende, 
Efforce, v.a. bryve op med Magt, brælfe 
ov; aftvinge; anftrenge. 
Efform, v. a. forme, danne, afbilbe. 
Efformation, s. Ufoifoning, Dannelfe, n. 
Effort, s. Beftræbelfe, Anftrængelfe, Meie,n. 


144 Eff 


Effossion, s. Opgravning, » 
Effraiable, a. esttlig, © 
Effray, v. a. forffrælfe, forferde, 
Effrenation, s. Teilesleshed, n. 
Effrontery, s. Gfamleched, Fralhed, 
Nforffammenbed, n. 
Ge, v. n. ftraale, 
Effulgence, s. Gtraaleglandé, Afglands, 
n.; Ofin, ¢. nende. 
Effulgent, a. ftraalende, glindſende, ftin- 
Effume, v. a. uddampe, udblefe, 
Effund, v. a. udgyde. 
Effuse, v. a. udgyde, udoſe; a. edfel; s. 
Udgydelfe, 2. [Gavmilhoed, x. 
Effusion, s. Udgydelſe; Spilden; Ødélen ; 
Bffusive, a. udgydende, ebdslende, edfel. 
Eft, s. Giirbeen, fom opholder fig paa 
fumpige Steder, ¢. 
Eft, ad. {nart, ſtrax efter, 
Bftest, ad. fnareft, hurtigſt. 


Eftsoons, ad. ftrax efter, {nart, ibeligen,ofte.. 


Egerminate, v. n. {pire frem. 

Egest, v. a. fae ud, utemme. 

Egestion, «. Udfaftelfe, Ndtemmelfe, x. 

Egestuosity, s. Forarmelſe, Tiggefer- 
ghed, n. 

Egestuous, a. tiggefærdig, trængende, 

Egg, s. Xg, ¢. 

Egg, v. a. opægge, tilffynde, 

Egger, s. Opcgger, Lilftynder, ss. 

Egging, s. Opes elfe, Tilffyndelfe, s. 

Eggment, s. Ti Rontetfe, n. 

Eglantine, s. vid Role, Glovrofe, n. 

Egotism, s. genticrlighed, Egoiéme, n. 
Egotist, s. egenticrligt Menneffe, fom 

- idelig taler om fig felv, Egoift, n. 

Egotistical, a. egoiftift, egentierlig. 

Egotize, v. n. benføre Alt til fin egen 
Perfon, være egenfjærlig, tale om fig felv. 

Egregious, a. udmærfet, fortræffelig, 
overortentlig, [Maade, ualmindeligt. 

Egregiously, ad. yaa en udmertet 

Egregiousness, s. Ualminbelighed, n. 

Egress, s. Udgang, 4.; Ubleb, ¢. 

Egression, s. Udgang, Udtredelfe, n. 

Egret, s. Goelvbeire, n. 

Egriot, s. {uurt Rirfebcr, ¢. 

Egyptian, s. Xgypter; Zigeuner, s.; 
a. egypt. 

Eh! int. ih! hvorledes ? 

Bider, eider-duck, s. Edderfugl, n. 

Eider-down, s. Gbderduun, ¢. 

Eigh, ine. ei, if! 

Eight, a. otte. ? 

Eighteen, a. atten. 

Eighteenth, a. den attende, 

Eightfold, a. ottefold. 

Eighth, a. ottende; s. Octav, n. 

Eighthly, ad. for det ottende, 

Eightieth, a. flirfindstpvende, 


Eld 


Eightsoore, a. hundrede og tredfindsiyve, 
otte Gange tyve. 

Eighty, a. rf, 

Bign, a. forftefedt; nafheenbdelig. 

Eilet-hole, s. Gnerebul, ¢. 

Eisel, s. Cddife af fure Druer; Gyre, =. 

Either, pron. en af to, den ene ef, ben 
anden; cong. enten. 

Beco. v. a. udftede, udfafte, udbryde. 
aculation, s. Ubfaftelfe, ».; Ubbrub, ¢.; 
ivrig Bon, n.; Hiertefub ¢. 

Ejaculatory, a. ubfaitende, udfpreitende ; 
yttret sieblitfeligen. Laffeette. 
ect, o. a. fafte ub, brive ud, udſtode, 
ection, s. Udtaftelfe, Udftedeffe, Uddri⸗ 
velfe; Afføring, x. 
ectment, s. Udkaſtelſe, Ubdjagelfe, ss. 
alation, s. Hol; Sammerffrig, ¢. 

Eke, v. a. øge, forege, formere ; fuldftens 
diggiore; forhale. [ogfaa, tiflige. 

Eke, s. Forøgelfe, Formerelfe, n.3 ad. 

Blaboraté, v. a. udarbejde med Ombu; 

‘a. vel udarbeidet el. giennemtentt. 

Blaborately, ad. ombyggeligen, med ftor 

m 


Elaborateness, s. ombyggelig Udforelſe, ». 

Elaboration, s. Ubarbeidelfe, omhyggelig, 
jennemtenft Bearbeidelfe, ss. 

Elamping, a. oplyfende, glindfende. 

Elance, v. n. upflgnge, ubdffyde, 

Elapidation, s. Gtenes Bortryddelſe, n. 

Elapse, v. n. henrinde, forløbe, 

Elapsed, a. henrunden, forloben. 

Elastic, elastical, a. fpæntende, elaftiff. 

Elasticity, s. Gpenbtraft, Fiedertraft, 
Clafticitet, n. 

Elate, a. ftolt; opbræft; hovmodig. 

Elate, v. a. giore ftolt el, overmodig; 
opblefe; opløfte. 

Elated, a. ftolt, opblæft, hovmobig. 

Blatedly, ad. ftolt, triumferende. 

Elation, s. Stolthed, Opblefihed, 2.3 
Overmod, ¢. 

Elaterium, s. ftertt purgerende Middel, e. 

Elbow, s. Albue, Bøining, Bugt, s.3 to 
be at one’s -, hænge i Helene paa Cn; 
ligge lige for En. {face Bugter. 

Elbow , v. a. puffe med Albuen; v. 2. 

Elbow-chair, s. Xceneftol, n. 

Elbow grease, s. haardt, befværligt Ars 
etoe, £. 

Elbow-room, s. frit Spillerum, £. 

Elbow-shaker, s. Spiller, n. 

Eld, s. Xlde, hoi Mer, a.; meget gamle 
Menneffer, t. pl. 

Elder, a. ældre, celdfte. 

Elder, s. Dyld, mn. 

Elderly, a. aldrende, til Aarene. 

Elders, s. pl. de Wfofte, de Gamle; 
RKirleforftandere; Forfedre, a. 








Eld : 
Eldership, s. Gerftefodfeléret, 0.3 geifte 
ligt Senat, ¢. : 
Elder-tree, s. Hyldetre, ¢.. 
Eldest, a. clbdjt; ferftefedt; - at play, 
om bar Forhaanden i Spil. 
Eldin, elding, s. Svag, Riisbreende, ¢. 
Eldorado, s. Eldorado, Gulbland, ¢. 
Elecampane, s. Alantrod, x. 
ea a. udkaare, ubvælge; a. faaret, 


valg - 

Electant, s. Balgberettiget, a. 

Election, s. Valg, t.; Ubdvelgning, n. 

Blectioncering, s. Salgforretning, Stem- 
mebverving, x. 

Elective, «. fom ffeer web Bolg, val 
finte, udfanrente, 

Eleotively, ad. med ef. ved Valg. 

Elector, #. Valger, Balgherre; Balgbe- 
rettiget; Rurfyrfte, vn. 

Electoral, «. turfyrftelig. 

Electorals, «. pl. Sturfyriteul, fin Uſd 
fra Slejerierne i Gadfen, nm. 

Electorate, s. Surfyrjtenbemme, r. 

Electoress, «. Rurjyrjtinde, n. 

tb #. Rurfyrfies Rarbighed, mn. 

Electre, electrum, «. Rav, 1,7 ſolvhol⸗ 
bigt Glulbertd, am. 

Electress, s. Surfyrilinde, nv. 

Electric, electrical, a. efettriff. 

Electrically, ad. ved Eleftricitet, ved 
Tiltrexkning. 

Electrician, ⸗. En, fom fiuderer Eleltri⸗ 
citeten, 

Electricity, s, Eleftricitet, wn. mle! 

Eleotrificetion, electrization, s. Elek⸗ 
inher he 

Electrify, electrize, ©. a. eleftrijere, 

Electrometer, s. €leftricitet@maater, m. 

Electuary, 5. fatvarge, n. 

Eleemosynary, a. levende af Almidfe, 
ubdgivet jom Ulmisje; #, Almisſelem 1. 

Elegance, cleganoy, s. 3iirlighed, Ret⸗ 
ben, Gmagfulbhed, an, 

Elegant, a. aiivlig, net, jmagfulb; beleven, 

Elegantly , ad, pan en gitrlig, [magfulb, 
elegant Waabe, 

Elegiac, a. cleat * 

Elegiast, elegist, +. rlegijft Digter, mn. 

Elegy, ». Glegi, w.; Sorgedigt, 1. 

Element, Grundſtof, Element, t.5 +8, 

ne Degondelfesgrunde; Elementer, nm, pl. 
lemental, elementary, «. elementariff, 
enfelt, iffe ſammenſat, 

Elementality, s. clementariff? Sammen⸗ 
fætning ef. Forbinbdelfe, n. 

Elementarity, elementariness, s. En- 
felthbed, clementariſt Beſtaffenhed xn. 

Elementary, «. elementarijt, iffe fame 
menſat. 

Elemi, s. Slags Harpix, n. 


Engelff-Danff Ordbog. 


Elm 145 


Blench (ch fom k), s. Mobbeviig, ¢.; 
Gofisme, falff Slutning, n. 
Elenchioal, elenchtical, a. tjenende til 
Modbeviis, i 
Elenchize, v. a. firide, disputere. i 

Elephant, s. Elefant, n.; Glfenbeen, ¢.. 

Elephantiasis, s. ondartet, ofterfandft 

Udſlet, ¢.3 Elefantrafis, n. 

Elephantine, a. elefantagtig, tilhørende 
Elefanten, overordentlig flor, 

Elevate, v. a. opheie, opløfte; gjøre 
ſtolt; ovblafe. ſhovmodigen. 

Elevate, elevated, «. ovheiet, bei; 

Elevation, s. Opbeielje, Oploftelje; Hei- 
eb, Derbighed, m. [Deveredffab, +. 

Elevator, s. foftemuffel,9.; Havemibddel, 

Elevatory, a. bavenbe, ophweiende, 

Eleven, a. elleve, 

Eleventh, a. ben ellevte, 

Eloventhly, ad. for bet ellevte, 

Elf, «. Wf; Trold; Dværg, vn. 

f, v. a, fammenfiltre Haar, 

Elf-lock, s. ‘Woarefol, «. 

Elfin, elfish, a. herenbe til Wferne. 

Elicit, v. a. ublotfe, fremfolfe, ftaffe til- 
vei, bringe for Lyfet; a. fremiruffen, 
bragt for Dagen, virkeliggjort; 

Elicitation, ». Fremloltelſe, Frembra— 
eje, Ubdlotfelfe, m. 

Elide, v. a. fonbderbrpde, fenderfiobe; ube- 
Yate (en Gofal o. beél.), 

Bligibility, ==. Balgbarhed, Egenſtab ai 
funne valged, a. 

Eligible, a. valgbar, fom fortjener at 
foretrælfes el. at vælges. 

Eliminate, o. a. forvife, udvife, befri, 
fætte i Frihed. 

Elimination, s. Forviisning, Udviigning, n. 

Eliquation, s. illelſe red Smeltning, n. 

Elision, s. et Ords ef, en Stavelfes Ude» 
abelfe, m. 

Elisor, «. Fuldmægtig hos en Sherif, n. 

Elite, +. Riarne (of en Armee), n. 

Blixate, v. a. ubloge, affoge, 

Elixation, - Ubtogning, n. 

Elixir, «.° Glitir, n.; Mffog, 4; Drik; 
Hierteſthrkning; Kicrne ; Kointedjentd, mn. 
lk, s. Gigbyr, ¢.5 Streneg. n. 

Bll, +. amtet Alen (14 len), 9. 

Eller, «. (Sel, nm. | 

Ellinge, a. eenfom, ſorgmobig. 

Bliipsis, ellipse, s. Ubeladelfe, 
Tiple, m. : 

Ellipsoid, s. Gllipjoite, n. . 

Elliptic, elliptical, w. elliptijf, aflange 
runb; affortet jom er udelabt. 

Elliptically , ad. paa en aftortet Maade; 
4 Form af en Ellipſe. 

Elm, s. Gim, 4.5; Mlmetre, £ 
Elmy, a. fuld af Elm, bevoret of Elm, 


40 


El⸗ 


~ 


146 Elo 


Elocation, s. Bortflytning; Genrylfelfe, x. 
Elocution, s. flydende Udiale, 9.5 velta- 
Tende Foredrag, .; Veltalenhed, =. 
Elocutiveo, a. veltalende, vel udtrykt. 
Elogist, s. Lovtaler, #. 
Elogy, elogium, s. Roes, Lovtale, a. 
Eloign, v. a. forvife, fjerne. 
Eloignate, c. a. bortijerne, 
Eloignment, s. Dortfjernelfe, a. 
Elong, v. a. forlænge. ; 
Elongate, v. a. forlænge, træffe “ud; 
o. n. fierne fig fra. 
Elongation, s. Forfengelfe, Udſtrækning; 
lanets Afftand fra Golen, nv. 
Elope, v. n. lobe bort, bortremme. 
Blopement, s. BVortremning ; Bortleben, #. 
Blops, 8. Slags Ster; Pandflange, x. 
Eloquence, s. Reltalenhed, a. 
Eloquent, a. veltalende. 
Eloqnently, ad. med veltalenhed, paa en 
veltalende Maade. 
Else, ad. ellers. 
Elsewhere, ad. anbdetftedé, 
Elsin, s. Gfomagerfyl, 1. 
Blucidary, a. oplyfende, forflarende. 
Elacidate, v. a. oplyfe, fortlare, tydelig⸗ 
øre, 
Blucidation, s. Oplysning, Forflaring, ». 
Elucidative, a. oplyfende, forflarende, 
Blucidator, 2. Yortlarer, Udtyder, n. 
luctation, s. Gijennembryden, Frem⸗ 
treden, Undfomft, 2. 
Elucubrate, a. vel udarbeidet. 
Blude, v. a. unbgaae, undvige, afværge; 
omgaat ; narre, 
Eludible, a. fom fan undgaaes, omgaaes 
el. afværges, 
Elumbated, a. hoftelam. 
Elusion, ⸗. Utflugt, Undbigelfe, n.3 blen- 
bende Kunſtgreb, ¢. [dragelig. 
Elusive, a. {nu, liſtig; undgaaende; bes 
Elusively, ad. fnebdigen, bebdrageligen. 
Elusoriness, s. Gnedighed, Liftigher, 
Bedragelighed, x. 
Elusory, a. bebdragelig, undvigende, liftig. 
Elute, v. a. afvafte, afivatte 
Blutriate, v. a. ae, aftølke, afllare. 
Utriation, s. nin n. 
Elver, s. fille Aal, n. & os. 
Elves, pi. Alfer. n. pl. 
Elvish, a. eiendommelig for fer) onde 
ſtabsfuld, fly, taus. 
Elysian, a. slnfift, yndig, i hei Grad bes 
bagelig; - fields, elyfæifte Marker, pl. 
Elysium, ⸗. Clyfium, ¢. 
Emacerate, v. a. udmagre, udpine. 
Emaceration, s. Udmagring, a. 
Emaciate, v. a. ubmagre, udteres a. 
es pa udræret. 
Emaoiation, s. Udmagring, Udtæring, ». 


N 


Emb 


Emaculate, v. a. bortiage Pletter, reen- 
gjøre, renfe. 
Emaculation, s. Renéning, Reengisren, n. 
Emanaat, a. udflydende, utgaaende. 
Emanate, v. a. udfiyde, udbgace, bidrere fra, 
Emanation, s. Ubdflyden, Udftremning, se. ; 
dlob, 1. 
Emanative, a. udflydende, hidrorende. 
Emancipate, v. a. befrie for Træftom, 
frigiere, exflere for myndig; a. frigjort. 
Emancipation, s. §rigierelfe, Befrielſe 
fra Treeldom, n. 
Emancipator, s. Befrier, ». 
Emarginate, ». a. udtatte, ubrandes a. 
udrandet (Blad). i 
Emargination, s. Borttagelfe af Randen, a. 
Emasculate, v. a. betage Manddoms⸗ 
frajten, kaſtrere; affreefte, utmagres a. 
berøvet Manddommen; qvindagtig. 
Emasculation, ⸗. Gifoning ; afkræftet, 
O vindagtighed, n. flutte, 
Embale, ¢. a. indpaffe; emballere; inde 
Embalm, v. a. balfamere, 
Embalmer, «. Balfamerer, n. 
Embank, v. a. omgive med et Dige et, 
en Dæmning, inddige. 
Embankment, 2. Snddigning, Inddæme 
ning, #. 
Embar, ©. a. ſperre, blokere. 
Embarcation, s. $ndftibning, mn. 
Embargo, s. Beflag (1.), Arceft (n.) paa 
Skibe o. desl.; v. a. beflaglegge. 
Embark, v. a. indftibe; v. a. indſtibe 
fig; ntviffe fig 1; gane ombord. 
Embarkation, Embarkment, 2. Ind» 
ftibning, a. legen; beſvere. 
Embatrass, v. a. forvirre, gjøre fore 
Embarrassment, s. Forvirring ; Befve- 
ring; Forlegenbed, mn. 
Embase, c. a. forringe, gjøre flettere, 
forfalffe; nedocerdige. {ning, n. 
Embasemoent, 2. forringelfe, —*2 
Embassador, s. Gefandt, a. - 
Embassadress, «. Geſandts Gemalinbde, n. 
Embassago, embassy, s. Gefandtftab, ¢. 
Embattle, v.a. opftille i Slagorden ; an- 
længe Muurtinder [fat med Tinder. 
Embattled, a. opſtillet i Slagorden; ber 
Embay, v. a. bringe (et Fartei) ind i en 
Bugt el, Big; indſlutte; vaſte, bade; 
mildne, [Ralf el. dest. 
Embed, v. a. bringe i Geng; nedlægge i 
Embellish, v. a. forftjenne, ud{myfte, pryde, 
Embellishment, s. Forſtjonnelſe, Pry- 
elle, n. 
Ember-day, s. Rvatember CFaftedage i 
hvert Roartal), 9. 
Embering, s. Rvatember, n. 
Embers, s. pi. Emmer, pi.; bed Wie, 2. 
Ember-week, s. Rvatemberuge, n. 


Emb 


Embezzle, 2. a. begaae Underflæb, til⸗ 
vende fig underfundigt; forgde. 

Embezzlement, s. Underflæb, t.; Fors 
odelſe, n. [flæb ef. foreder Noget. 

Embezzler, s. En, fom begaaer Under 

Emblaze, v. a. pryde med Forfiringer 
el. med Billeder, udmale. 

Emblazon, v. a. ſmykte med Baabenfi- 
gurer; udmale. [Rovtaler, x. 

Emblazoner, s. Baabenmaler; Herold; 

Emblazonry, s. Baabenfigurer, pi. 

Bmblem, s. Gindbilled, 1.; v. a. frem» 
ftille ſindbilledlig. 

Emblematic, emblematical, a. finds 
billedlig, emblematiſt. Maade. 

Emblematically, ad. paa en findbilledlig 

Bmblematist, s. Opfinder af Gindbil- 
ever, #. 

Emblematize, v. a. fremſtille billedlig. 

Emblements, s. Sndfomfter af Jord⸗ 
frugter, n. pl. 

Embody, v. a. indlemme. 

Embolden, v. a. ovflamme, opmande, 
opmuntre. [rag, n. 

Embolism, s. Snbdffyden af Dage; Skud⸗ 

Embolismic, embolismal, a. fom ind- 


ydes. 

Embolus, s. Stempel i Pumper o. beé!., £. 

Bmborder, v. a. forfyne med Rand el. 

ant. 

Emboss, v. a. forfyne med Bulle; gjøre 
bulfer; banne ophetet Arbeide; indflutte; 
fage treet. ſophoiet Arbeide, ¢. 

Embossment, ⸗. Sulf, Fremragniny 2,3; 

Embottle, v. a. aftappe paa Flaffer. - 

Embouchure, s. Mundhul -paa Blefein- 
ftruimenter, ¢. 

Embow, v. a. hvælve, banne bueformig. 

Embowed, a. hvælvet, buedannet. 

Embowel, o. a. tage Indvoldene ud; 
udtemme; inbdeflutte, 

Embower, v. a. bedæffe med Træer, 
omgive med en Lovbhytte, 

Embrace, v. 4. omfavne, omfatte; ans 
tage; finde fig i, benytte fig af; v. nm, 
omfaone hinanden. 

Embrace, embracement, s. Omfavnelfe; 
Qnvflutning, 1.; Omfang, ¢. 

Embracer, s. €n, fom omfavner el, ans 
fager begiærligt, 

Embracery, s. Forforelſe, Beftittelfe, x. 

Embrasare, s. Stydehul, ¢.3 Bindues- 
fordybning; Muurtinde, n. [fmyffe,. 
Embrave, o. a. indgyde Mod; pryde, 
Embring-days, s. pi. {. embér-days. 
Embrocate, v. a. gnide et fygt Lem med 
Spiritus o. desl. 

Embrocation, s. et Lagemiddels Ind⸗ 
gnidning, a.; Legemiddel, fom indgnides, ¢. 
Embroider, v. a. baldyre, brovdere, 


Emo 147 


Embrolderer, s. Perleſtiller, Broveri- 
væver, n. rbeide, ¢. 
Embroidery, s. Brodering, n.; baldyret 
Embroil, v. a. forftyrre, forvirre, 
Embroilment, s.Forftyrrelfe, Forvirring, n. 
Embrothel, v. a. indføre t et Border. ' 
Embryo, embryon, s. Softer i Modergs 
liv, 2.3 Spire, Rime, a. 
Emburse, ». a. betale. 
Embusy, v. a. beffjæftige, anvende paa, 
Emend, v. a. forbedre, berigtige, rette, 
Emendable, a. forbedrelig. 
Emendation, s. Forbedring, Rettelfe, x. 
Emendator, s. Forbedrer, Retter, n. 
Emendatory, a. forbedrente, rettende, 
Emendicate, v. a. tigge, betle, 
Emerald, s. Gmaragb, n. 
Emerge, v. n. fomme op af Vandet, 
dulte op, hæve fig frem, fremftace. 
Emergence, emergency, s. Opduffen, 
Fremkomſt, uforudfeer Tildragelfe, uventet 
DHendelfe, n.; in case of emergency, i 
MNedsfald. 
Emergent, a. fremftigende, opbduffende, 
fremfommende; uventet, tilfældig. 
Emeril, emery, s. Smergel; Glarmes 
fter-Diamant, #. [ Aare, 
Emerods, emeroids, s. på. den gyfone 
Emersion, s. Opbduften, Fremtomft, Tile 
fynefommen, sn. 
Emetic, s. Breefmiddel, 2. [ning. 
Emetic, emetical, a. forvolvende Brel 
Emetically, a. virfende fom Breetmiddel, 
Emeu, emew, ⸗. Rajuar, n. 
Emforth, ad. ifølge, formebdelft. 
Emication, s. Gniftren, Funklen, n. 
Emiction, s. trin, ». | 
Emigrant, s. Urvanbrende, Emigrant, ss. 5 
a. udvandrende. 
Emigrate, v. «. udvandre. 
Emigration, s. Udvanbring, x. 
Eminence, eminency, s. Heihed, bei 
Bærdighed, n.; høit Standpuntt, ¢.5 het 
Top; Udmerfelfe, Berømmelfe, An- 
feelfe, n. 
Eminent, a. bet, navnkundig, anfelig, 
udmeerfet, fremragende, ioinefaldende. 
Emir, s.~mir, a. oy 
Emissary, 8. Speider; Udfending, a.; 
affondrende Rar, ¢. 
Emission, s. Udfendelfe, Udſtrommen, n. 


“Emissitious, a. fpeidende. 


Emit, v. a. udfende, udfafte, udffnde. 
Emmenagognue, s. bloddrivende Middel, ¢. 
Emmesh, v. a. befnere, fange, hifve, 
Emmet, s. Myre, n. 

Emmew, ». a. indeflutte, indefperre. 
Emmove, v. a. opvæffe, fætte i Bevægelfe. 
Emollescence, s. Metallers Blodgisrelſe 
under Smeltning, n. 


10% 


-148 Emo 


Emolliate, v. a. blodgiore; forfele, giere 
qbinbagtd, 
Emollient, a. blobajerente; lindrenbe, 
Emollition, «. Blovaiorelie, a. 
Emolument, «. Forbrel, otte, mf 
Gaon, ¢.; Rinding, n.; pl. Sporsler, 
mi. pl. ' (beclagtia. 
Emolumental, a. uhttig, govutig, jor 
Emotion, s. Sinddbevagelfe, Nerelie, m5 


Oplob, r. [ilutte, befrite. | E 


Empale, «. då. ompale, mopale; ibe 
Empalement, «. Ompating. Snbdjlutning; 
Indpodning, sm. Ipbrette Streger mellem 

Hoabenmerler, m. pl. 

Empanel, <=. UWbnerprelje af Ebſporne; 
Fortegnelſe paa Gamme, a.) v. a. ub= 
noone til Edſporen. 

Empark, v. a. omgiarbe, indheane, indjlutie. 

Empasm, s. Stropuloer, 1. 

Empassion, v. a. røre, bevæge Sindet. 

Empassionate, a. rørt, bevæget, 

Empeople, v.a. forene til et Foli; befolte, 

Emperil, v. a. bringe i Fare, 

Emperor, s. Reifer, 2. 

Empery, s. Herredomme, Rige, ¢. 

Emphasis, s. €ftertryt (i Talen), ¢. 5 


pnd, n. 
- Emphatio, emphatical, a. eftertryffelig, 
fyndig. [en fyndig Maade. 
Emphatically, ad. med @ftertryf, paa 
Emphasize, v. a. udhœve Noget med Fynd. 
Emphysema, s. Blere, Spulſt, ». 
Emphysematous, a. opſvulmet, ophovnet. 
Empierce, v. au. giennemtrenge, gien- 
nembore, ——— n. 
Empire, s. Herredomme, Keiferdsmme, £. 3 
Empiric, s. Kvalſalver, Empiriker, n. 
Empiric, empirical, a. grundet el, bes 
roende paa — empiriff. 
Empiricism, s. Erfaringskundſtab, 2.5 
Kvakſalveri, t  - [Plafter paa. 
Emplaster, s. Plafter, t.3 v. a. lægge 
Emplastic, a. ilabrig, feig; flitfet til 
Wafter. [fortraet 
Emplead, o. a. beſtylde, anflage for en 
Employ, v. a. anvende, bruge, beftieftige, 
fette i Arbeide, 
Employ, employment, s. Beftjæftis 
tigelfe, Anvendelſe, Unfættelfe; orrets 
ning, 2.3 Embede, ¢. 
Employable, a. anvendelig, brugbar 
Employer, s. En, fom fætter i Arbeide; 
Principal, xn. 
Employment, s. ſ. employ. 
‘Emplunge, v. a. nedftyrte, nedſcenke. 
Erpoison, v. a. forgifte; forbittre. 
Empoisoner, ⸗. Giftblander, Forgifter, n. 
Empolsonment, s. Forgiftelfe, Giftblan⸗ 
ing, n. 
Emporetio, a. hørende til andelen, 


Ena 


|Emporium, empory, s. Handelsplads, 
| Stabelpladé, mi. ; ag eee t 
Empoverish, ». a. forarme, bringe 
Hurtignom; ubmarve; udpidfte. . 
Empoverisher, s. Forarmer, Udſuger, =. 
Empoverishment, s. forarmelfe, Ud⸗ 
jugelfe, nm. magt; fette iftand til. 
Empower, wv. 2. bemypnbdige, give Fuld⸗ 
Empress, «. Rviferinde, x. 
:mprise, =. jyoretagende ; Voveſtykke, ec. 
Emptier, «. Udtommer, #. 
Emptily, ad. tomt, forgfeves, 
Emptiness, ». Tombed, 2.3 tomt Rum, ¢. 
'Emption, =. Klob, ¢. 
Emptional, a. tebelig. 
Empty, a.tom, ledig; ufrugtbar, forfængelig. 
Empty, v. a. fømme, udtemmes o. x. 
Blibe io. 
Empurplo, v. «. purpurfarve, 
Empuse, s. Gpegelfe, Gjenferb, £. 
Empuzzla, wv. a. forvirre, fette i For⸗ 
legented. [Lunger, =. 
Empyema, «. Edderbyld i Bryſt el. 
Empyreal, «a. ildklar, himmelff, hørende 
til bem bølefte Himmel, empyreiſt. 
Empyrean, «. Ildhimmel, n.; be Gas 
liges Opholbafled, e.; a. empyreifg. 
Empyreum, empyreuma, s. Forbren- 
bing; ſoeden Gmag el. Lugt, a. 
Empyreumatic, empyreumatical, a. 
BRET, veden. 
Empyrical, a. indehotbende brendbare Dele. 
Empyrosis, ». Forbrændelfe, n. 
Emrose, +. [laa Veirurt, Koklokle, x. 
Emulate v. a. Lapped med, efterligne, 
CLETTO AE. 
Emulation, «. Rappen, Efterfolgen, Ef⸗ 
terliqning, Reppelyft, n. 
Emulative, «. tilbsielig til at tapped, 
omtabs, rivalijerende, 1% 
Emulator, s. Efterfølger, Medbveiler, Ri- 
Emulatress, ». Medbeilerinde, 2. 
Emule, v. a. lapped med; efterligne, 
Emulge, v. a. udmalfe, udtemme, 
Emulgent, a. womaltende. 
Emulous, a. efterfølgende, efterftrebenve, 
fappende, miéundelig, rivaliferende, 
Emulously, ad. paa en efterftrebende, 
_tivalijerende Maade. [Mandelmelk, n. 
Emulsion, — Hølende Drift, Lægebrif, 
Emulsive, a. melfeagtig, lindrende. 
Emunctory, +. affondrende Vet ef, Kanal, n. 
Emundation, s. Renfelfe, Rensning, x. 
Emuscation, s. Mosſets Borttagelfe, a. 
naan så a. fætte i Stand til, gjøre 
ſtittet tl. 
Enablement, 5. Befiddelfe af Cone til, n. 
Enact, v. a. beflutte, fororbne, beftemme ; 
ubferes forejtille, [Befaling, 2. 
Enactment, 5. Anordning, Forordning, 








Ena 


Enactor, s. Forordner; Udever, Be- 
ftemmer, 2. ; 
Sg poh s. Beftemmelfe, s.; Formaal, ¢. 
nallage, s. Ords Ombytning, n. 
Enambash, v. a. belure; ftiule. 
Enamel, v. a. emailleres fpragle; pryde 5 
s. Email, Glasfur, n. 
Enameler, s. €mailleur, Metalmaler, n. 
Enamorado, s. Elſter, #. {indtage. 
Enamour, v. a. gjøre forelffet, fengéle, 
Enamoured, a. forelffet, indtaget. 
Enarration, s. Fortælling, =. 
Enarthrosis, s. Ledfeining ved Knollers 
Indpasning i Ledet, x. 
Enatation, s. Bortfommen ef, Undvig⸗ 
ning ved Svømning, a. 
Enate, a. udvoret, fremvoret, 
Enaunter, conj. for at iffe. 
Enavigate, v. a. vverſeile. 
Encage, v. a. fette i Buur, indfperre, 
Encagement, s. Sndiperring, n. 
Encamp, v. n. og a. flaae Leir, leire fig. 
Encampment, s. Leir, Leirs Opflanen, n. 
Encanker, v. a. fendergnave. 
Encase, v. a. fette i Foderal, indſlutte. 
Encaustic, a. indbrendt; s. forferbdi- 
gelfe af Bormalerier, n. 2. i 
Encave, ov. a. bringe ned i en Kjælber, 
bevare i en Hule. i ' 
Enceinte, s. Omkreds, Indhegning, n.5 
Indhold, ¢.3 a. foanger. 
Enoenta, s. pare indefeft, x. 
Enchafe, v. a. bringe i Harniff, opbidfe. 
Enchain, v. a. Yente, lægge i Lente, 
holde i Troldom. 
Enchant, v. a. fortrylle, henrive, indtage. 
Enchanter, s. Fortryller, Trofbmanbd, n. 
Enchanting, a. fortryllende, henrivende. 
Enchantingly, ad. pas en fortryllende 


Maade. 
Bpaohantment, s. Fortryllelfe, n.3 Tryl⸗ 
eri, £ 


: [Lroldqvinbe, n. 
Enchantress, s. fortryllende Ovinde, 
Encharge, v. a. paalegge, anbetroe. 
— v. a. indfatte i Guld o, desl.; 
pryde. 
Encheason, s. Anledning, ». 
Enchiridion (ch fom k), s. Haanbbdg, n. 
Encindered, a. brændt til Aſte ef, Gloder. 
Enoircle, v. a. omringe, indflutte. 
Encirclet, s. lille Kreds er. Ring, n. 
Enclasp, v. a. omfatte, indflutte. 
Encloister, v. a. indefperre i Kloſter. 
Enclose, v. a. indflutte, omgive, indhegne. 
Encloser, s. Indhegner; Ronvolut, x. 
Enclosure, s. Snbdhegning, Sndflutning, 
n.; indhegnet Sorbdftyffe, ¢. 
Encoach, ». a. føre i Kareet. 
Bnooffin, v. a. nedlægge i en Kiſte. 
Encomiast, s. Lovtaler, n. - 


⸗ 


N 


End 149 


Encomio, enoomical, a. lovprifende, 
indeholdende en Lovtale. 
Encomium, s. Lovtale, 2. 
Encompass, v. a. indflutte, omringe, 
omgive; omfeile, . 
Encompassment, s. Omringelfe, 2.3 
Omi{veb, ¢. da capo. 
Encore, ad. endnu engang; o. a. raabe 


Encounter, s. tilfældigt Møde, Gammene~ -~- —~—_ 


træf, ¢.3 Featning, Treefning, xn. 
Encounter, v. a. træffe fammen med, 
mabe; angribe; fegte, fæmpe imod. 
Encounterer, s. Angriber, Modftander, x. 
AGON ABS, v. n. opmuntre, oplive, give 
ob. 
Encouragement, s. Opmuntring, Til⸗ 
ſtyndelſe, n: 
Encourager, s. Opmuntrer; Lilffynder, n. 
Encradle, v. a. lægge i en Bugge. 
Encrease, s. Formering, Forøgelfe, n. 
Bhoreasø, v. a. formere, forøge; v. n. 
iltage. 
Encrimsoned, @. hoirod, farmofinred. 
Encrisped, a: Joffet, krollet. 
Encroach, v. a. gjøre Indgreb; anmasfe 
fig; nærme fig. _ [felfe, 2. 
Encroachment, ==. Indgreb, 1.4 Anmas- 
Encumber, v.a. before, betonge zhindre; 
bebefte (med Sjæl). 
Encumbrance, s. Betyngelfe; Dinbring; 
Byrde Heftelfe, Giwld, x. 
Encyclical, a. fredélebentde, omlebente, 
Encyclopedia, +». Encoflopabi, n.; fort 
Snbbecreb af alle Vibenſtaber, . 
Encyclopedian, «a. enchflopediff. 
Encyclopedist, #. Encoflopmbdift. a. 
Encysted, a. omgivet af en Blere ef. 
Gel, i 
End, s. Enbe, mx. Endeligt; Endemaal, 
t.3 Ded; Stump, n.; to be all for 
one’s end, giore Alt for egen Fordeel; 
most an -, for det Mefte. 
End, 0. a. ende, tilendebringe, flutte; 
ombringes 0. n. face Ende, hore op. 
Endable, a. fom fan bringes til Ende. 
Endall, s. Ende paa Alt, n. 
Endamage, v. a. flade, beffabdige. 
Endamagement, s. Gfave, n.; Tab, ¢. 
Endanger, v. 2. bringe i Fare, ubdfeette 
for Fare, vove. 
Endangerment, s. Fare, n. 
Endear, v. a. gjøre elftets fordyre 
Endearment, s. Inde; Omhed, Kjærs 
lighed, 2.3 Kjærtegn, £. 
Endeavour, s. Beftræbelfe, Umage, n. 
Endeavour, v. a. beftræbe fig for; forſoge. 
Endeavourer, s. En, fom beftræber fig for, 
Endecagon, s. Ellevekant, n. 
Endeictic, a. vifende ef. tiltfendegivende. 
Endeixis, s. Tilfiendegivelfe, n. 


150 End 


Endemial, endemical, a. tifgerende et 
vift Sted el. et vift Folk. i 
Endenize, endenizen, v. a. meddele 
Borgerrettighed ; optage Ord af fremmede 
Sprog. 

Ender, 2. Ender, Fuldbyrder, x. 

Endict, endite, v. a. anflage for Rets 


ten; opfætte ftriftligt. 
"Ending, s. Sfutning, Ende, n. ; Endeligt, ¢. 


Endive, s. Endivie, Endivie-Ciforie, x. 
Endless, a. uendelig; feendregtig. 
Endlessly, ad. paa en uendelig Maade. 
Endlessness, s. Uendelighed, n. 
Endlong, ad. langs med; efter Længden. | 
Endmost, a. længft borte; forfeert, bag» 


vendt. 

Endoctrine, v. a. undervife i, indprænte 
Ené Lærefætninger ef. Anſtuelſer. 

Endorse, v. a. ffrive bag paa en Berel, 
endosſere. [Vexlen overdrages, m. 

Endorsee, s. Endosſat; den, til hvem 

Endorsement, s. Paategning paa Bag- 
fiden, n.; Enbosfement, &. - 

Endorser, s. Paategner af en Berel, n. 

Endoss, v. a. indgrave, indffere. 

rae v. a. begave, flionfe, udftyre; 

ifte, 

Endower, s. Begaver, Udſtyrer, n. 

Endowment, s. Begavelfe; Raturgave, 
m.; Udſtyr, e. ud 

Endue, v. uw. forfyne. begave, udruſte. 

Endurable, a. taalelig, udholdelig. 

Endurance, s. Udholdenhed, Bedvarenhed; 
Nolen, Opfettelfe. xn. 

Endure, v. a. udholde, fordrage, ubdftaae; 
v. n. vedvare. [dholſdenhed. 

Endurer, s. Én, fom er i Beſiddelſe af 

Endwise, ad. opreiſt, paa Enden, lige 
iveiret. 

Enecate, v. a. drebe, ombringe. 

Enema, s. SKlyfteer, r. 

Enemy, s. Fiende. n. 

Energetic, energetical, energio, ener- 
gical, a. fraftig, eftertryffelig, fyndig, 
energiff. É 

Energize, v: a. giore kraftig. 

Energy, s. Kraft, Energi, Fynd, Birk. 
fombed. n.; Gftertryl, c. 

Enervate, vw. a. forette, udtere, udmarve; 
a. focffet, udtæret, enerveret, 

Enervation, s. Gveftelfe, Aftreftelfe, 

—— en thungre, lade fut 
nfamish, o. a. uthungre, fade fulte ihjel. 

Enfeeble, v. a. foatte. aftreette. i 


-Enfeeblement, s. Aftræftelfe, Svæffelfe, n. 


Enfeloned, a. grufom, vild, glubft. 
Enfeoff, v. a. forlene. brev, ¢. 
Enfeoffment, s. Forlehning, m.; Lehns⸗ 
Enfetter, v. a. lægge i Lænfer, fænfe, 
Enfever, v. a. hjemføge med Feber, 


Eng 


Enflerce, v. a. opirre, gjere vred ef, 
gruſom. 

Enfilade, s. Tang Relfe i lige Linie, 
Folgerctte (af Berelfer o. desl), 2.3 
v. a. beftryge efter Længden. 

Enfire, v. a. antænde, opflamme, 
Enforce, v. a. ſtyrle, drive paa; tvinge ; 
indftierpe, fremtvinge, fette igiennem} 
node; gobtgjøre. 

Enforce, s. Styrte, Kraft, n. 

Enforceable, a. tvingende, nebende. 

Enforcedly, ad. af el. ved Tvang, toungent. 

Enforcement, s. Tvang, tvingende Om» 
ftændighed; Beftyrlelfe; Trang, æ. 

Enforcer, s. Tvinger, Fremtvinger, n. 

Enfouldred, a. blandet med Lyn. 

Enfranchise, v. a. loslade, befri, meds 
dele Boraerret. ks 

Enfranchisement, s. Befrielfe, Losla⸗ 
velfe; Meddelelſe af Borgerret, n. 

Enfreedoming, a. befriende, 

Engage, v. a. og x. pantfætte; forpligte; 
overtale, bevæge; love, forfittre, hverve; 
angribe, fegte med; beffjæftige, optage ; 
invlade fig i Strid. 

Engagement, s. orpligtelfe; Befticef- 
tigelfe, Pantfcettelfe; — Sysfelfættelfe ; 
Feagtning, nm. | 
Engager, s. Afflutter af en Kontralt; 
Gn, fom har indgaaet en Rontralt, mn. 
Engaging, a. inbtagenbde. 

Engagingly, ad. paa en indtagende Maade. 
Engallant, +. a. giere En til Ravaleer. 
Engaol, emia! v. a. indefpærre i Fengſel, 

rite 1. ærme. 

Engarboil, v. a. bringe i Forvirring. 
Engarland, v. a. omgive med Guirlander 
el. Mranbvie. [nifons forfvare, beſtytte. 
Engarrison, v. a. belægge med Bars 
Engastrimath, s. Bugtaler, x. 
Engender, v. a. able; frembringe. 
Engender, ». Én, fom avler el, frem» 
bringer Noget. 

Engild, v. a. forgylde. 

Engine, s. Maffine, Sprite, n.3 Reds 
flab, Kunfigreb, ¢. . i 

Engineer, s. Maftinmefter, Krigsbyg⸗ 
mefter, Yngenieur, n. 

Enginery,s. Krigébygningstunft, a.; Styts ; 
Artilleri; Kunfigreb, £. ; i 

Engird, engirt, v. a. omgjorde, omgive, 

Englad, v. a. glæve, oplive. 

Engle, s. Dogmer; Tosfe, n. 

English, a. engel; s. engelſt Sprog, 
Gnoelff, £.; the -, Englenverne, pl. 

English, v. a. overfette paa Engelſt. 

Englut, v. a. opfluge; overfyloe. 


-Engore, v. a. gjennembore, faare, 


Engorge, ov. a. nebdfluge, fynfe, fvæfge, 
Engorgement, s. Redfowrigen, n. ig 








e 


Eng 


Engraft, v. a. indpode. 

Enerail” v. a. fljære Slurer ef, Valter 
i Noget. 

Engrain, v. a. ufdfarve, farve merf. 

Engrapple, v. ». fomme i Raft fammen. 

Engrasp, ». a. gribe, faae fat i. 

Engrave, v. a. udgrave, udffjære, ſtikke i 
Robber, udpræge; jorde, begrave, 

Engravememt, s. Robberftif, 2. 

Engraver, s. Robberftiffer, Graveur, n. 

Engravery, s. graveret Arbeide, Rob- 
berftif, ¢. if, ¢. 

Engraving, s. Graveertunft, n.3 Rob- 

Engrieve, v. a. volde Kummer, gjøre 
Fortred, 

Engross, v. a. afffrive med ftore Boge 
ftaver; opfiebe Varer; træffe til fig, til- 
vende fig. forfterre. [Reenſtriver, n. 

Engrosser, s. Ovtjøber; Landpranger; 

Engrossing, s.Opfjøben ; Reenffrivning.n. 

Engrossment, s. Optjøb, e.; Tileanelfe, 
Afſtrift, n. ” ſſtytte. 

Enguard, v. a. bevogte, vaage pver, bes 

Engulf, v.a@. flyrte i en Afgrund, opfluge. 

Enhance, v. a. forheie Prifen, giore dyr, 
brive op; forøge, opløfte. 

Enhancement, s. Forboielfe, Forsaelfe; 
Stigen i Priis, 2. Reiret. 
Enhancer, s. Gn, fom driver Prifen I 
Enhappy, ». a. gjøre Iyffefig. 
Enharbour, v. a. beboe. [briftig. 
Enharden, v. a. hærde, opmande, giere 
Enbarmonie, a. en$armoniff. 

Enigma. s. Gaade, mørt Tale, a. 
Enigmatio, enigmatical, a. gaabeful, 
uforftaaelia. Maade. 
Enigmatically, ad. vaa en gaadefuld 
Enigmatize, v. &. tale i Gaabder. 
Enjoin, ». a… paabyde, paafæage, ind⸗ 
ffærve, anbefale. [byder Noget. 
Enjoiner, s. Gn, fom foreffriver er. paa- 
Enjoinment, s. Indffærpelfe, Foreffriv- 
ning. Befaling. n. 

Oy, v. a. nyde, glæde fig veb, fornsie. 

Enjoyable, 4. iftand til at nyde, beha⸗ 
gelia, afebefig. [nyder Noget, n. 
Epjoyer , s. Beſidder af Noget; En; fom 
Enjoyment, s. Nybeffe. Befirdelfe, x. 
En indle, v. a. antænde, opflamme, ans 
pore. 

Enlard, v. a. fpæffe med left. 
Enlarge, v. a. forfterre, udvide, ubdbrebde, 
overdrive; loslade. frigiere; give frit 
Løb; to - upon, udbrede fig over. 
Enlargedly, ad. vidtloftigen; i udſtrakt 


Forftand. 

Enlargement, s. Udvidelſe, Forftorrel(e ; 
Losladelſe; Frigivelfe; Bidtteftighed, x. 
Enlarger , s. Udvider; Frigierver; Overs 
r er, ". . ° . 


vi os 


‘Enrichment, s. 


Ent 151 


Enlight, enlighten, ». a. gisre klar, 
oplyie, belære. 

Enlightener, s. Opklarer, Lærer, nv 

Enlink, v. a. fammentente, [enfebinde. 

Enlist, v. a. hverve (til RKrigstieneften) ; 


lade fig hverve. J 
Enlistment, s. Hverving, Indrullering, 1. 


Enlive, enliven, v. a. oplive, ppmuntre, 
beficle. 
Enliver, ⸗. Opliver, Opmuntrer, n. — 


Enlumine, v. a. oplyſe. 

Enmarble, v. a. giore til Marmor; 
forhærde. . 

Enmesh, v. a. bringe i Garnet, fange, 

Enmity, s. Sjendffab, ¢. ” 

Enneagon, s. Nifant, 4. 

Enneatical, «. niende, 

Ennew, v. a. fornye. 

Ennoble, o. a. adle; opheies foradle; 
berommeligaiore. 

Ennoblement, s. Optagelfe i Adel⸗ 
ftanden; Adling; Foredling, m. 

Ennui, s. Riedfombed, Lede, n. 

Enodation, s. Opløsning af en Knude 
ef. af en Banftelighed, n. 

Enode, a. fom er uden Knuder. 

Enormity, s. Uregelmasſighed; Afvigelfe 
fra det Rette; Afſtyelighed, Gruelighed; 
Ubaad, we. ___ [greeéielig. 

uregelmesfig; uhyre, 
Enormously, a. paa en uregelmefte, 
ubyre el. gresfelig Maade. _—_—[lighed, n. 

Engrmousness, s. 2fffyelighed, Grues 

Enough, a. og ad. tilſtrættelig; nots ins. 
bet er nok. 

Enounce, v. a. udfige, forkynde. 

Enow, s. tilftrælfeligt Antal, er. 

Enpierce, v. a. giennembore, 

Enquicken, v. a. oplive. [underfage. 

Enquire, o. a. fperge efter, efterforffe, 

Enrace,-v. a. indpfante. 

Enrage, v. a. forbittre, ophidſe, gisre 
rafenbde. 

Enragedly, ad. i Vrede, I Rafert. 

Enrange, v. a. flille i Orden, ordne. 

Enrank, v. a. ftifle i Rakte ef. Rader. 

Enrapt , a. henreven, henrykt; v. a. hente 
rykke. 

Enrapture, v. a. henrive, henrykle. 

Enravish, v. a. henrykke. 

Enravishment, s. Henrykkelfe. n. 

Enregister, v. a. indføre i Regifter, optegne. 

Farheam, ©. a. paadrage fig Gnue, oe 
ale fig. 

Enrich, v. a. berige, gjøre rig, . 

Berigelfe. n. 

Enridge, v. a. gjøre furet, affette Furer. 

Enridged, «a. furet, giennemftaaret af 
Biergrygge, 


Enormous, a. 


Enring, v. a. omringe, omſnoe, omflynge. 


7 


= 





152 Enr 


Enripen, ©. a. giore moden, modne. 

Enrive, v. a. fpalte. 

Eorobe, o. a. flebe, paaflede, ifere. 

Enrol,.w. a. indffrive i Rullen, indrullere, 
indhylleg indviffe, . 

Enroller, s. Gtriver, fom indfører i 
Rullen ; Regiftrator, n. 

Enrolment, s: Indførivning; Forteg⸗ 
nelfe; Rude, n. 

Enreet, v. a. robfæfte, indplante. 

Bareand, v. a. omgive, omringe. 

Ens, s. Befen, 2.3 Esſents, n. 

Ensample, s. Monfter, Sxrempel, 1.; Moe 
rel, n. Loplpfe ved Exempel. 

Ensample, v. a. opftifle fom Erempel; 

Ensanguine, o. a. gjøre blodig; væde el. 
beftente med Blod. [optegne. 

Enschedulo, v. a. indſtrive paa en el, 

Ensconce, v. a. forſtandſe, ſikkre, dælfte. 

Enseal, v. a. paatrykke et Segl, indtrolfe. 

Enseam, v. a. femme; fye fammen; 

Enseamed, a. feiet, fed. 

Ensear, v. a. brænde med et edt Sern, 
udtorre. 

Enshield, 2. a. bebelle, befferme. 

Enshrine, v. a. indflutte i et Skin, 
ftrinlcegge; giemme; opbevare, 

Ensiferous, 4. fom forer et Sværd. 

Ensiform, a. fværdformig. 

Ensign, s. Riendetegn ; elttegn; Xres⸗ 
tegn, &3 ane, Standart; Faneberer, 
Fendril, 1. ©. a. betegne. 

Ensignbearer, s. faneberer, Fænbrif, 9. 

Ensigncy, s. Fendrifspoft el. Rang, n. 

Enskied, a. optaget i Himlen. 

Enslave, v. a. gjøre til Slave; bringe i 
Slaveri, . 

Enslavement, s. Slaveri, 1. 

Enslaver, s. Slaveherre, Underirsffer, mn. 

Ensnare, v. a. befnære. ; 

Ensnarle, v.«. befnære, forvifle, forvirre. 

Ensober, v. a. gjøre cbru. 

Ensphere, ov. a. indflutte i em Kugle, 

føre rund, 
nstamp, v. a. fiemple, præge. 

Enstyle, v. a. benævne, betitle, 

Ensue, v. a. følge paa, forfølge, efterfølge, 
Ensurance, s. Silferheb, Uéfurance, 2. 

Ensure, v. a. fiftre, asfurere. 

Ensweep, v. a. fare Sen over, flyve 
igjennem. 

Entablature, entablement, s. Artitrav 
(i Bygningsfunft), Gefimé, x. 

Entail, 0. a. oprette et Fideicommis, te- 
ftamentere fom uafhcendelig Eiendom; 
indgrave, indfficre. 

Entame, ©. a. tæmme, betvinge. 
Entangle, v.a. indvifle, forvifie, forvirre, 
bringe + Forlegenhed, Sefncere, 


Ent. 
Entangloment, s. Forvifting, Subpitting, 
er 


Forvirring, m. . 
Entangler, 2. En, fom indviffer ef. fors 
Entender, o. a. behandle med Godbed, 

formilde, 

Enter, 0. a. indføre, indlade; optage; 
indffrive, begynde; begrave; ©. =. inde 
træde, fomme ind; inblabe fis; to - into, 
fette fig ind i; fatte, begribe; to - into 
one’s mind, falde En ind; to - upon, 
beggnde paa Noget, tiltræde. 

Enterable, a. fom det er tillabt at ind⸗ 
føre (om Barer). 

Enterchange, v. a. omverie. 

Enterer, s. Én, fom forfte Gang treeber 
Peer on 
DUOring, ¢. ng, 2. 

Enterdeal, 2. seer genta 4. 
Enterlace, 2. a. flynge i hinanden. 
Enterocele, s. Tarmebrof, ¢. 

Enterology, s. Lære om Snbvolbene, n. 


Enteromp alos, s. RavlesTarmebrok, s. 
Enterpar ance, I. Gamtale, tnbderband- 
ing, 2. 


Enterprise, s. Foretagende,s. ; Driftighed,w. 
Enterprise, ev. a. foretage fig, paatage fig. 
Enterpriser, s. En, fom foretager elf, 
udfører Noget; Entreprensr, =. 
Entertain, v. a. vedligeholde, underholde ; 
antage; beværte, nære, 
Entertainer, s. Vert; En, fom unbder- 
bolber el. beverter. 
Entertaining, a. underholdende. 
Entertainingly, ad. paa en underhol⸗ 
bende Maade. ' 
Entertainment, 2. Unbderbolbning, Be- 
værtning, Gamtale; gicfifri Modtagelſe, 
n.; Giceftebud, £.; Faree; Sold, Løn, =. 
Entertissued, a. indvirfet (med Gun 
el. Sølv). , 
Entheastio, a. med guddommelig Kraft. 
Entheat, a. begeifiret. 
Enthril, v. a. giennemtrenge, giennembore. 
Enthrone, v. a. fette paa Thronen, 
Enthunder, øv. #. tordne. 


Enthusiasm, sBegeiftrin Enthufiasme,s. 
Enthusiast, +s. Begeiftret, Enthuſiaſt, 
Sværmer, vn. 


Bnthosiastical, a. enthufiaftif?, begeifiret, 
{ocermeriff. 

Enthasiastioally, ad. paa en begeiftret, 
focermerif? Maade. 

Entice, v. a. loffe, tillotfe, beſnære. 
Enticement, s. Tilloffelfe, n.; Lolke⸗ 
middel, Guermeri, s. 

Enticer, s. forferer, Forlokler, n. 
Entioingly, ad. forfererift, loftenbde. 
Entire, a. fuldftendig, hel; faft; oprige 
tig; ufvceffet. 

En , ad. ganſte, fulbt, fulbftænbigt, 








Ent Epi . 153 


Entireness, s. Heelhed, Fuldftendighed: Enviously, ad. midunbeligen, 
Oprigtighed, Cy; ried died; Environ, v. a. omringe, omgive, 
Entirety, s. Fulbftænbigheb, mn. Dele, t. | Environs, pl. Omegn, n. ; Omgivelfer, pl, 
Entitative, a. væfentlig, betragtet i 09 Envoy, s. Gejandt, m.; Gendebud, 1.; 
for fig jefy, [Motomit til, | Slagé Cfterftrijt, n. i 
Entitle, ©. a. betitle berettige; give Envoyship, s. Gejanbtjfab, 2. 
Entitulation, s. Titel, Daaftrift m. Envy, s. Wisundelfe, Uvind, wn. 
Entity, s. noget Birferiai, Bæfen, t. OVY, ©. a. misunde, være misundelig over, 
Entoil, v. a. bringe Gnore; indvifie, | Envying, s. Had, Mid, +. 
befnere, Enwallowed, a. veltende fig, rullet om. 
Entomb, v. a. omgrave, jorde. Enwheel, v. a, omgive, omringe, a= 
Entombment, s. Begravelie, n. Enwiden, v. a. ubvibe, 
Entomologist, s. Snjetityndig, Ento⸗ Enwomb, v. a. bejvangre; indflutte i 
molog, fi. asi ‘ Mobdersliv, 
Entomology, s. Ynfettfære, €Entomofogi, n, |‘Enwrap, v. a, indfvebe, indpaffe, indviffe. 
Entortilation, s. Ombitling, Omfnoning,m. | Eolian-harp, s. “Colusharpe, Bindharpe,n. 
Entrail, v. a. intvæve, Eolipile, s. Bindtugle, Damptugle, nm. 
Entrails, pi. Inboolbe j Inbyendige Dele, | Eon, s. ftedjevarende Styrke; evig Fulb- 
oi. | É, £. fommenbed, n. i 
ntrance, s. Sndgang, Ynbtræbelfe, n.;| Epacts, s. pi. Epatter, Stubbage i Sol⸗ 
Sndleg, 1; gå ynbelfe, Snbletning, mn. "| aaret fremfor i MWaaneaaret, pi. 
Entrance, v. a. fætte i Henrylfelfe, penrive, Eparch (ch fom k), s. Statholber, n. 
Entrap, v. a. bilbe, fange, loffe i Garnet. 
Entreat, v. a. bebe ind nbdidt, benfalbe, 
anraabe ; bebe for, 
Entreatable, a. fom fan erholbes ved Bon, 
Entreaty, s. indjtenbig Ben, Begicring, n. 
Entremets, s, Mellemret, Biret, n. 
ntrench, v. a. flere Snbdfnit. 
Europet, s. Magajin, Oplagéfteb, r, 













Epaulette, s. Skulderbaand, ¢.; Cpaulette,n. 
Epaulment, s. Bryftværn, 1 
Epenetic, a. rojenve, 
Ephemera, s. Dognflue; Eenbdagefeber, m. 
Ephemeral, ephemeric, a. tun varenbe 
| een Dag, efemeriff, 
Ephemeris, ephemerides (pl.) ==. Dag 

og, h,; aftronomiffe Marbeger, pl. - 

ck, v. a. be hære, bebrage, Ephemerist, s. Ajtrolog, Stiernetyber, a. 
En + ®. a. anbetroe, | Ephod, s. Givtjortel for jebifte Præfter, n. 
Entry, s. Sndgang ; Forfiue, m.; Sntlæg, | Ephor, 5. Ephor (en af Spartaé fem 
hj mete Protofollering; Filtre. 
elje 


i INcgiftratperfoner), mn. 
belfe; Tillabelfe "til at indføres (om Epic, a. epiff, herøift, heltemæsſig. 
Barer), n, [omviffe, 


Epicarpium, s. Forbinding om Haand⸗ 

Entwine, entwist, v. a. vinde om, | lebet, m.; PulgaaresPlafter, t. y 
Enubilate, v. a. abjprebe Gfyerne, Mare, Epleede + €picedium, s. Sorgebigt, te} 

ubilous, a. ffyfri, Slagefang, n. 

Ucleate, v. a. ville Kjærnen ub; ub⸗ | Epicedian, a. tagende. i 
bille, oplyje ; udtolte. [Mbtolfning, mn, | Epicene, a. hørende til Fellesljonnet. 

cleation, s. Ube ning, Forllaring, Epicerastio, «. formilbenbe (om Lege 
Enumerate, v. a, Optelle, opregne. 


| _mibler), af Belleonet, n. 
Enumeration, s. Optelling, Opregning, . | Epicure, s. Cpiturwer ; Bellyfining; Eiſter 
Enumerative, a. opregnenbe, 


Epicurean, a. epifuraijt, velleftig; +. 
Enunciate, v. a. erffære, ſige beflemt, | Wpiturcer, nm, tære, m. 
befiendtgiore, Epicurianism, s. Tilflutning til Epicure 
Enunciation, s. bejtemt Erklcering. n. Epicurism, s, €picuré Gore, mi Pang 
Enunciative, a. «ly, ad. ubdtrylfelig, bee 


til Vellevnet, 1, —— 
ſtemt udtalt, lourize, v. a. [eve vellyjtig, fire, fraabſe. 
Km a. —— til Noget. 


Pp : 
Epidemic, epldemical, «. (mitfom, epis 
Envelop, v. a. inbviffe, inbhy tte, inbjvebe, 
É 


demiſt. 

— s. Dmilag, Dæffe, 1,3 Kons | Epidemic, s. Omgangéjyge; Sygdom, 
— let Tenet t.3 [ap Von nm. | ubbrebt oper en Egn el. et Land, m. 

velopement,s. — Borvitt ing,n. 

VEDOM, v. a. forgifte; forbitire, 
Envermeil, v. a. farve red. 
Enviable, . misunbdelfedvardig, 
Envier, s. Migunder, n. 
Envious, a. midundelig, 


Epidermis, s. Overbub, 

Epigastric, a. hørende til Mellemguiyet, 
Epiglottis, s. Drovel, n, 
Epigram, #. fort ſatiriſt Digt, €pigram, e, 
Epigrammatic, epigrammatical, ‘a. 
epigrammatife, fort 09 fyndig, bidende, 


154 Epi 


Epilepsy, 2. faldende Syge, Epilepſl, ». 
Epileptic, eplieptical, “e. epileptiff, bes 
ladt med Liigfald. 
Bpilogizo, o. a. holde en Slutningstale. 
Epilogue, s. Slurningétale, =. 
Epiphany, s. hellig Tretongerétag, 2. 
Epiphora,s. Dienbetendelfe,n. 3 Dienflod,t. 
Epiphysis, s. Beentilvert, n. i 
Epipoule, s. Netbrof, ¢. 
Episcopacy, s. biffoppelig Mirteforfat- 
‘ning; Bifpeverdighed, x. 
Episcopal, a. biſtoppelig. 
Episcopalian, s. Medlem af den biſtop⸗ 
pelige Kirke i England, ¢. 
Episcepate, s. Bifpedemme, t.; Bifpe- 
værdighed, m. [opfyn, ¢. 
Episcopy, s. Underføgelfe, n.; Overs 
Episode, s. indſtudt Fortælling i et 
igt, n. ' 
Epispastio, s. Creetmivdel, Cræfplafter, ¢. 
Epistle, 2. Brev, ¢.3; Strivelfe, Epiftel, n. 
Epistler, s. Forelæfer af Cpiftlen i 
Rirten, n. (Breve. 
Epistolar, epistolary, a. hørende til 
Epistolical, a. fom er i Brevform, 
Epistolize, o. a. forfatte et Brev, 
Epitaph, s. Gravftrift, x. 
Epithalamium, s. Bryllupsqvad, s. 
Epithet, s. Biord, Tillegéord, 1.; Titel, 
n.3 Tilnavn, ¢. 
Epitome, s. Udtog, fort Begreb, ¢. 
Epitomize, v. a. bringe i Udtog, fame 
mendrage, forforte. [et Udtog, nm. 
Epitomizer, epitomist, s. Forfatter til 
Epizoon, s. Gnylteryr, ¢. 


Epizootic, a. intebolbende evninger of 


vreriget, 
Epoch, epocha (ch fom k), s. Tidéafe 
nit, Tidspunts, £. 
Epode, s. Slutning af en Ode, n. 
Epopee, s. Heltedigt, Epopee, ¢. 
Epos, .s. Epos, Heltedigt, ¢. 
Epsom-salts, 2. pl. engelff Galt, +. 
Epulary, a. hørende til et Ojceſtemaaltid. 
Epulation, s. Gjæftebud, Gilde, ¢. 
Epulotic, a. fammentreftende; s. helende 
Lægemiddel, ¢. ; 
Equability, s. Yiahed, Cnéformighrr, ». 
Equable, a. fig {rie liig, eenéformia. 
Equal, a. lige; padjendes forholbémesfig, 
eensformig; ligegulbig ; billig, upartiſt; 2. 
Ligemand, Jevnalbrente, m. [ giatoe, 
Equal, 2. a. giore lige, fwore til; aiens 
Equality, s. fighrd, Genéformighrr, m. 
Equalization, «. Tilwciehringelie af Lig⸗ 
hed i Stilling, nm. [være liig. 
Equalize, v. a. gjøre lige; w. mn. ligne, 
Equally, ad. i lige Grab, ligejom ete. 
Equalness, s. Lighed, n 


Equangular, a. fom har Tigeftore Bintler,. 


Equ 


Equanimity, «. Ginbérolighe, Gindé- 
liqheb, m. [Ligevægt £ Sindet. 
Equanimous, a. rolig, findig, fom bar 
Equation, s. Mqvation, figning, s. 
Equator, s. Mqvator; Linſen, n. 
Equatorial, a. berenbde til Wqvator. 
Equerry, s. Gtalbmejter; Heſteſtald, «. 
Equestrian, «a. ridende; tyndig i Rides 
funjten; «. Stytter, m. 

Equiangular, a. ligevinflet, 

Equicrural, a. ligebenet. 

Equidistance, s. ligeftor Afſſand, ss. 
Equidistant, a. jom er i ligeftor Affiand. 
Equiformity, «. Genéformighed, mn. 
Equilateral, «. fom bar ligeftore Giver, 
ligeſidet. 

Equilibrate, ». a. bringe i igeveegt, 
Equilibration, s. igevegt, m. 
Equilibrious, a. fom er 1 figevegt. 
Equilibrist, ». M&qvilibrift, Ligeveegté- 
PUT ner, fe 

Equilibrity, equilibrium, s. figevægt, x. 
Equimultible, +. Gterrelje, multipliteret 
mit jane Tal fom en anben, øm. 
Equinal, equine, a. anqaaende Heſte. 
Equinecessary, a. lige nobvendig. 
Equinoctial, a. inbtreffende wed Jevn⸗ 
bejnerib; «. Wkqvator, nm, 
Equinoctial-line, s. Sronbeqnélinte, ss. 
Equinoctially,ad.i Retmingen af Rqpvator. 
Equinox, =. Sevnbegn, ms. . 
Equinumerant, a. a har ſamme Antal, 
Equip, c. a. udſtyrt, udrufte; iffeede. 
Equipage, s. Udruſtning, Ubfipring, -s. ; 
heldet, f. 

Equipment, ». Ubrufining, a. 
Equipendency, s. pængen i Ligevægt, æ. 
Equipoise, «. Yigeveat, x. 
Equipollence, equipollency, s. lige 
Yard, +; lige Magt. a. 

Equipollent, «. ligegiatbenbe. 
Equiponderance, equiponderaacy, 2. 
tigevagt, lige Tyngde. tn. 
Equiponderant, a. ligeveatig. i 
Equiponderate, v. mn. veie Tigefaa meget 
fom, bare af famme Bergt. 
Equiponderous, a. lige vægtig, lige tung. 
Equitable, «. billig, retfærtig, oprigtig; 
upartiſt. JUpartiſthed, x». 
Equitableness, s. Billighed; Redelighed; 
Equitably, ad. poa en billig ef. upartiff 
Waar, 

Equity, s. Billiahed, Netfarbigheb, e. 
Equivalence, equivalency, s. Tige 
Korbi lige Giplbighed, m. ſopveſe. 
Equivalence, wv. m. være af lige Verdi, 
Equivalent, a. fom er af ſamme Berti, 
ligeqialtdende; #. Gjengiath af lige Værdi, ». 
Equivocal, a. toctydig, uvid, tvivlſom; 
#, Coetpbighed, wn. 





Equ 


Equivocate, 0. a. tale tvetybigt. i 
Equivocation, s. Tvetydighed, tvetydig 

” ate, n. 

Equivocator, s. En, fom taler tvetydig. 

Equivoque, s. Tvetydighed, n.3 Ordfpil, £. 

Uivorous, a. nærende fig af Heſtetjod. 

Era, s. Tidsregning, n.3 Tidspuntt, ¢. 

Eradiance, s. Straalelaft, «.3 Straale⸗ 
glands, n. 

Eradiate, v.n. ubdftraate, kaſte en Glands. 

Eradiation, s. §remftraalen, Afglandé, n. 

Eradicate, v. a. rylfe op med Rod, udrydde. 

Eradication, s. Oprytning med Rod; 
Udryddelſe, n. [midde!, ¢. 

Eradicative, a. ubrybdbende; s. Ravical- 

Erasable, a. fom fan afftrabes ef. uds 
firyges. [ubdftryge. 

Erase, v. a. ubdtrabdfe, afftrabe, udflette, 

Erasement, s. Udftrygen, Udfleteelfe; 
Cilintetgiorelfe, n. 

Erasion, s. Udflettelfe, ». + 

Erasure, s. Rabdering, Udfirygning, x. 

Ere, ad. førend. 

Erect, a. opreift; begeiftret; bebjertet. 

Erect, v. a. reife op i Beiret, opføre; 
opbygge; opløfte; reife fig op. 

Erected, a. opadftrebende, opbeiet, 

Erecter, s. Opferer, a. 

Erection, s. Opreiéning; Opferelfe; Op- 
loftelfe, Opoakkelſe, n. 

Erective, a. opreifende; opløftende, 
Erectness, s. opreift Stilling, n. 
Erector, s. Loftemuftel, Reisningsmuſtel, ». 
Erelong, ad. om en foie Tid. 

Eremitage, s. Eremifbolig, n. 

Eremite, s. neboer, Gremit, n. 

Eremitical, a. horende til en Eremit, 
eremitagtig. 

Bronow, ad. forhen, tilforn. 
Ereptation, ⸗. §remfrvben, mn. 
Ereption, s. Bortrovelſe. Bortranen, n. 

Erewhile, ad. for tort Tid fiden, forhen, 

Ergo, ad. folgelig. altfaa. 

Ergot, v. a. drage logiſte Slutinger. 

Ergot, s. §ornagtig Borte paa Heftens 
‘Rove, x. 

Ergotism, s. Glytning efter Logitens 
Regler; Sfoleftrid, Trættefyge, n.; Pee 
danteri, ¢. 

Erin, s. Srfanb, t. 

Eringo, s. Mandéro, Hadtorn (Plante), 1. 

Eristical, eristic, a. firitbar, polemiff, 

Ermine, ermelin, s. Hermelin, .; 
Hermelinſtind, ¢. oe 
Ermined, a. iført Hermelinsftind, . 
Erne, s. Dptte, a. 

Erode, v. a. gnave; afæde; fortere. 
Erogate, v. a. {ticnte, uddele (Penge). 
Erogation, 2. Uddeling, Bortſticenken, n. 
Erosion, s. Gøndergnaven, n. 


Esc 155 


Erotic. erotical, a. angaaende Elſtov, 
erotiff. 
Erotio, s. erotift Digt, 1. ' 
Erpetology, s. Krybdyrenes Hiftorie, n. 
Ir, v. n. vandre om, fare vild, tage feil, 
forfeile. [feilbar. 
Errable , a. udfat for Feil og Vildfarelfe, 
Errableness, s. Feilbarhed, x. 
Errand, s. Xrinde, Budffab, ¢. 
Errant, a. omvantende, omflattendes vild⸗ 
farende ;. flet. Liv, t. 
Errantry, s. Omflaffen, n.; omvandrende 
Errata, s. pi. Trypkfeil, Feiltagelfer, pl. 
Erratic, erratical, a. omvanbdrende, for 
anberlig; uordentlig. NE 
Erratically, ad. paa omftreifende Viis. 
Erratum, s. Trykfeil. Skrivefeil, n. 
Errhine, a. fom ſnuſes; s. Nyfemidvel, r. 
Erroneous, a. -ly, ad. omflaffende, vilde 
farende; forvildet; urigtig. 
Erroneousness, s. Vildfarelſe, n. 
Error, errour, s. uotdentligt Løb, ¢.3 
Feiltagelfe, Wildfavrelfe, Forſeelſe, Feil, n. 
ETS, s. Deftevifte, n. [Sprog]. 
Erse, s. Grfift (de gamle Høtlænderes 
Ersh, s. Gfterftcet, ¢. 
Erst, ad. forſt; i Begyndelfen; forhen; 
indtil. 
Erstwhile, ad. forhen, tilforn. 
Erubescence, erubesoency, s. Redme, 
Undjelighed, n. 
Erubescent, «. rodmende, rødlig. 
Eruct, eructato, v. n. ftede op, ræbe. 
Eructation, s. SOpfteden fra Maven; 
Reben, n. 
Eruadite, a. vel oplært, bogtert. 
Erudition, s. Lærdom, n.; Kundftaber, pl. 
Eruginous, a. fobberagtig, erret. 
Eruncation, s. Udlugning, n. 
Eruption, s. Udbrud, Udraab, Udflet, ¢.; 
Frembryden, Hudfygdom, x. 
Eruptive, a. frembrydende. 
Erysipelas, s. Rofen (Hudfygdom), ». 
Erysipelatous, a. rofenagtig. 
Escalade, s. Mureng Beftigelfe ved 
Stormftiger, n.; Stormleb, ¢. 
Bscapade, s. falftt el. uregelmasſigt 
pring. é. 
Escape, s. Undflugt, Undvigelfe, Rem⸗ 
ning, n.; Indfald, ẽ.; Magrfombedsfeil, mn. 
Escape, °. a. og x. unbfiye, rømme; 
undvige, undgaae; løbe bort, undkomme. 
Escapement, s. Gang; Uro i et Uhr 
tilligemed Axel og Ganghiul, n. . 
Escargatoire, s. Opholdsſted for fpifes 


lige Gnegle, &. [Retning. 
Escarp, v. mn. afftatfe, give en ffraa 
Escarpment, ¢. Sfraaning, Beit Helding, n. 


Eschalot, s. Gharfotteleg, t. 
Eschar (ch fom k), s. brændt Ar, ¢. 


Er 


156 . Ese 
Esoharotio (ch fom k), a. brændende, 
fauftif®. 


Escheat, s. Hjemfald, hiemfaldet Gods, 
¢.3 0. n. Biemfalbe. 
Escheatable, a. hiemfaldelig. 
Escheatage, s. Diemfaldsret, n. 
Escheator, s. Foged, fom varetager Alt 
fom angaaer bet biemfalbne God, n. 
Eschew, v. a. undgaae, undflye. 
Escort, s. Sedeining, Eskorte, 2.3 Lede 
fagelfe, n.; v. a. Yedfage, effgrtere med 
agt, [til; betale for. 
Escot, s. Tilſtud, ¢.3 0. a. yde Bidrag 
Escout, s. Speider, Lurer, Lytter, v. 
Escritoire, s. Strivepult, n. 
Escuage, s. Lehnstienefte, n. 
Esculapian, a. angaaende Logevidenſtaben. 
Esculent, a. {pifelig; s. fpifelig Deel, n. 
Escutcheon, s. Stjold. Vaaben, ¢. 
Escutcheoned, a. fom fører et Vaaben» 
ffiold ef. Vaabenmeerte, 
Esloin, ©. a. bortfierne, forvife. 
Esoteric, esoterical, a. hemmelig, for 
beholdt de Indviede. 

Espalier, s. Cspalier» Træ; Træer, 
plantede op til en Muur 2. pl 
Especial, a. færlig, befynderli , fortrinlig. 
Especially, a. ibeſynderlighed, Herbelesber, 

Especialness, s. Geregenged, n. 
Esperance, s. Forhaabning, n.; Haab, t. 
Espial, s. Speider, Spion, n. 
Espier, s. Spion, a. . 
Espionage, s. Gpeideri, £.3 Udſpione⸗ 
rin n. rønning, #. 
Esplanade, s. ffraalebende Gresplet, 
Espousal, a. berende til en Forlovelfe. 
Espousals, s. pl. Forlovelfe, Trolovelfe, n. 
Espouse, v. a. forlove, trofove; tage fig 
af en Gag, > 
Espouser, s. Sorfoarer, Forfegter, n. 
Espy , v. a. ubdfpeide, pasfe paa, belure 5 
op . i 


Espy, s. Gpeider, Spion, n. 


Esquire, s. Baabendrager, Stolddrager ; 


Rangstitel, Adelsmand, n.; v. a. Ledfage 
fom Baabendrager, 

Essart, v. a. oprybde; s. ryddet Ager, n. 
Essay, s. Sorfog, ¢.3 Prove, n. 
Essay, v. a. forfege, prøve. 
Essayer, s. Gn, fom ftriver et Forfeg 
el. anftifler et faadant, 
Essayist, s. Forfatter til et Forføg, n. 
Essence, s. Befen, 2.3 Natur, Tilvæs 
relſe; Vellugt; vellugtende Esſents, a. 
Essence, v. a. meddele Bellugt ; parfu⸗ 
mere. (Beefen, ¢.3 det Beelentlige. 
Essential, a. væfentlig; diſtilleret; s. 
Essentially, ad. paa en veefentlig Maade, 
i det Væfentlige, ; 
Essontiality, s. Væfentlighed, Vigtighed, n. 


* Csquiman, Rime 


Ete 


Essentialness, s. Veſentlighed, æ. 
Essentiate, v. a. antage fame BVæfen. 
Essoin, s. Undſtyldning; Fritagelfe, m.; 
Tovligt Forfald, ¢. i 
Establish, v. a. oprette, forordne, ind⸗ 
eee, indføre; grunde, anlægge; ftadfeefte, 
eftemme. 
Establisher, s. Grundlægger, Stifter, =. 
Establishment, 2. Stiftelfe, Faftfet- 
telfe; Unorbning; Indretning, 4. 
Estacade, s. Paleveert, £. 
Estafet, s. Stafet, 2.3 Silbud, ¢. 
Estate, s. Stat; Stilling; Stand; For- 
mue, Giendom, 1.; Gods, i. 


Estate, v. a. overgive fom Eiendom; ude 


yre. 
Esteem, s. Agtelſe; Vurdering, n. 
Esteem, v. a. ſœite Priis pan, faite, 


"_ourberes agte; fornemme. 


Esteemer, s. Burderer, n.; En, fom 
fætter pris paa Noget. 

Estimable, a. agtværbig, 

Estimate, v. a. vurdere, anſlaae, ffatte ; 
s. Vurdering, n.} Overflag, £. 
Estimation, s. Vurdering, ».; Overflag, ¢. 

Estimative, a. vurderende, beregnende. 
Estimator, s. Vurderer, Tarator, =. 
Estival, a. fommerlig. 

Estivate, v. a. tilbringe Gommeren, 
Estivation, s.Opbolhs{ted om Gommeren,t. 
Estop, », a. ftandfe, hindre, 

Estopel, s. Indvending, hvormed en 
Retsſag ftandfes, n. 

Estovers, s. pl. en Arreſtants Forplei⸗ 
ning; Andeel af Brænde, a. 

Estrade, s. Forhoining fra et Vindue 
0. desl, a. fjerne; fravænne ; afholde. 
Estrange, v. a. giøre fremmed for 3 
Estrangement, s. Fiernelſe, Unddragelfe, 
Sravenvelfe, vs. 

Estrapade, s. Gpring, hvorved Heften 
foget at affafte Rytteren, £. 

Estray, v. a. lebe omfring, hid og did; 
s. herrelofl, omftreifende Dyr, 2. 
Estreat, s. Ufftrift, Kopi, n. 
Estrepement, s. Gfade, fom paafores 
Gieren ved flet Drift af Forpagteren, x. 
Estrich, estridge, s. Gtrubé, a. 
Estuance, s. Hebe, n. . 

Estuary, s. Munbing, Bugt, Flodarm, a. 
Estuate, v. n. foge, føde, opbrufe. 
Estuation, s. Syden, Brufen, Kogning, a. 
Estare, s. Heftighed, Gicring, n. 
Esurient, a. fulten, hungrig. 
Esurine, a. ædende, ætfende, bidende. 

Etch, v. a. ætfe, flifte i Robber, radere. 
Eternal, eterne, a. evig, 

Eternalist, 3. Gn, fom åntager Verdens 
Tilværelfe fra Evighed, - 
Eternally, ad. evigen, 





an qutier - 





i 


Ete 


Bternalize, eternize, v. a. forevige, 
Eternity, s. Evighed, n. 


Eve 157 


Evacuation, «. Ubtemmelfe; Nemning; 
Afſtafftlſe, Ophevelle, n- 


Btesian, a. berifende, regebmecsfigen til | Evacuative, «. ubtemmenbde, renfenbe. 


visſe Aarstider, 
Ether, s. ther, x. 


Evacualer, s. 


Gn, fom ubtemmer el, 
ophæver, 


Ethereal, ethereous, a. cetherifé, hime | Evade, v. a. og m. unbdgane, undfomme ; 


melff, 

Etherealize, etherize, vo. 
Ethi 
Gæbelæren, 

Ethics, 2. på. Gebeleren, 

Ethioplan, s. 2@thiopier, ». [Been, 1. 
Ethmoid, @. jigtefermig; s. figteformiat 
Ethnic, a. feden(t; s. Bientin, nm. 
Ethnicism, #. Debenffab, r. 
Ethnology, s. €thnofogi, 

_ Folfeflag, x. 

Ethological, a. angagende Gabdeleren, 
Ethology, +, Gabefere, nm. 
Etiology, +. 
Shgtomme, n. 
Etiquette, s. Hofſtik, Hoftone, x. 

Ettin, s. Sette, Kæmpe, nv. 

Ettle, ©. a. forfege; udvide. 
Etwee-case, 5. Giui, Beftif, 1. 
Etymologloal, a. berende til Orvdan- 

. neljen, erpmologiff, 

Etymologist, s, Orbaranbfter, Etymolog,n. 
Etymologize, cv. a. wdforite Ordened 
Oprindeſſe. (Mflebning, m. 
Etymology, Ordenes Dprindelſe og 
Etymon, s. ét Ords Afledning, a. ; 
Stamorb, 1. [hellige Nabvere, x. 
Eucharist (ch fom k), s. atfigel[e; ben 
Eucharistic, eucharistical, a. inves 
bolbende Takſigelle, figtende til Nadveren, 
Eulogy, 5. fovtale, nm. 

Eunuch (ch fom k), s. Gilbing, Kaſtrat, n. 
Eunuch, eunuchate, v. a. fajtrere, 
Eupathy, +. veljindet Deeltagelfe, m.å 
godt Sindelag, ¢. 

Eupepsy, s. god Fordoielſe, ss. 
Euphemism, s. formiloende Udtryt, s. 
Euphonic, euphonical, a. véllydende, 
velflingende, 

Euphony, s. Bellyd, Velllang, n. 
Euphrasy, s. Dientroſt (Plante), n. 
Euroclydon, s. Nordoſtvind, x. 

Europe, s. Europa, t. 

European, a. europeiff; s. Europeer, n. 

— s. Sydveftvind 


Færre 


ind, 2. 

¥, s. lige Mal; fijen Overs 
eensſtemmelſe; Harmoni, * 
Euthanasy, s. rolig Henſlumren, n. 
Evacate, v. a. udtemme, udfafte, 
Evacu_not, a. udtømmende, afferende; s. 
afferende Middel, ¢. 
Evacuate, v, a. udtemme; rømme, fore 
lade; drage bort fra et Sted; giere ugyl- 
dig; ophæve, 


(til Wther. | 
a. forvandle | Evagation, s. Omvanbren, Utfvævelfe, n. 
0, ethical, a. moralff, angaaende | Evanescence, s. Forſoinden, mn. 


five, unbvige, rebde jig. 


Evanescent, a. forjvinbdenbe, umærtelig. 
Evangel, evangely, s. Evangelium, F 
Evangelic, evangelical, a. evangelijf, 
methori tiff, 
Evangelism, 1. Evangeliets Forfyndelfe, nw. 
Evangelist, «. Gvangelijt, n. 


om | Evangelilze, v. a. protite Evangellet. 


Evangely, =. det glade Budſtabj vans 
elim, f. 
Evanid, «. forjpintenbe, frag, " 


fare om Harfagerne til Evanish, v. a. forivinbe, forgaae. 


Vaporable, a. 
forbamper, 
Evaporate, v. a. fordampe, bortbunfie. 
Evaporation, s. jjerbampning, Bort⸗ 
bunjining, nm. [hemmelig Runt, x. 
Evasion, s. Undſlippen, ündlommen, 

|Evasive, a. fogende Ubflugter; unbdvi- 

| gende, ſoffſtiſt. i [ unbderfunbdigen. 
Evasively, ad. ved UUpflugter; liſtigen, 
Eve, s. Aften; hellig Aften, nw. 

Even, a. og ad. jevn, rolig; {ujt, metop; 
endog; faa meget fom, 

Even, s. Aften, mn. 

Even, v. a. giere lige; jevones fleife; 
algiere, fomme obereend, 

Evenhanded, a. upartiſt. 

Evening, s. Aften, m. 

Evening-star, s. Uftenjtierne, ». 
Evening-tide, — Aſtenstid; Aftenebbe, nm. 
Event, s. Begivented, m.3 Udfald, 1.3 
Heenbelfe, m5 wt all events, i al fyald. 
Event, c. n. face Luft; tage Indvolde ub. 
Eventerate, v. a. ftivre Buen op; tage 
Synboolte wb, =~ Idrofte, overvele, 
Eventilate, v. a. tafe, renfe (Korn); 
Eventilation, s. Rensning, Kaſtning; 
Drojtelie, mn. 

Eventual, a, tilfalbig, folqelig} envelig. * 
Eventually, ad. endvligen, ifolge Udfalbet. 
Ever, ad. altid, fiedfe, bejtanbig, nogen 
jinbe; for - and -, evinbeligen; - and 
anon, Tit og ba, 

Everburning, a. evig brænbenbe. 
Evergreen, «. evig aren; «. altib arom 
Plante, m. [bed ben Evigt, nm. 

Everlasting, a. fvig varenbe; «. Evig⸗ 


fom fet forbunfter ef, 


| Everlastingness, s, Gvighed, m. 


Everliving, a. ubebrlig. 
Evermore, ad. tvig, üben Enbe, 
Evers6, v. a. fafle omfuld, vælte, 


158 Eve 


Eversion, s. Kuldkaſtning, Væltning, 
Omftedning, x». 

Evert, v. a. omftede, kuldlaſte. 

Every, a. enboer; - one, - body, ens 
hver ; - thing, Alt, ” 

Everyday, a. hverdags. 

Every-where, c. allevegne, overalt, 
Evesdropper, s. Lytter, Lurer, #. 
Evestigate, o. a. oplege, oplede; udfpore. 
Evestigation, s. Opfegning, Efterſpo⸗ 
ring, n. [deéf.). 
Evibrate,. v. a. fvinge (et Baaben o. 
Evict, vo. a. gobdtgiere, overbevife; bes 
vife; fatte ud af en Ciendom; uddrive ; 
berøve ved Lovens Hjælp, J 
Evictien, s. Godtgiorelſe. a.; Beviis, £. ; 

- Udfeetrelie af en Eiendomebefindelfe, a. 
Evidence, s. Tybdelighed; Klarhed, Bis- 
ie Dienſynlighed. .3; Bibnesbyrd, 

itne, £.; v. a. sienfonliggiore; bevife, 

Evident, a. vienfynlig, tar, tydelig. 
Evidential, a. bevifende, afgivende Bid- 
nesbyrd, 

Evidently , ad. paa en Har og tydelig 

e 


aade. 

Evidentness, s. Dienſynlighed, s. 

Evigilate, o. ». vaage, ftubdere langt ub 

paa Natten. 

Evigilation, s. Baagen, s. 

Evil, «. ond, flem; s. Onde, ¢.3 Ondſtab, 

Sun, Clendighed; Kropſygdom, x. 
Evilaffected, ad. ildefindet, 
Evil-doer, s. Misdæbder, n. 
Evil-eye, s. onde Dine, pl. 
Evileyed, a. fom feer med onde el, miss 
undelige Blif. . 
Evilfavoured, a. ugunflig; prim. hæslig. 
Evilfaveuredness , s. mbed, Dæss 
ighed, . 
Evilminded, a. ilvefindet, ondffabsfuld, 
Evilness, s. Ondſtabsfuldhed, 2. 
Evilone, s. den Onde. 
Evilspeaking, s. Bagtalelfe, nm. 
Evilworker, s. ugubdeligt Menneffe, t.3 
En, fom gjør Onbdt. 
Evince, v. a. Gevife tydeligen, godtgiore. 
Evincible, a. beviislig. 

‘Evincibly, ad. paa en beviidlig Maade. 
Evincive, a. tjenende til at bevife. 
Evirate, o. a. faftrere, gilde. 

Eviration, s. Manbdommens Berovelfe, n. 
Eviscerate, v. a. udtage Indvoldene. 
Evitable, a. uundgaaelig. 

Evitate, v. a. undgaae, unbdfige. 
Evitation, s. tnbdgaaelfe, tndvigen, s. 

~ Evite, v. a. undgaae. 

Eviternal, a. overmaade Yang, langvarig. 
Eviternity, s. overordentlig Langvarige 
hed, Evighed, x. 

Evocate, v. a. fremfalbe; fremmane, 


Evecation, ⸗. Fremlaldelſez Manders 
Befværgelfe, s. i 

Evolation, s. Udflugt, Bortflyven, a. 

Evolution, s. Ubdviffing; Coolution, Mas 
never, n. 

Evolve, v. a. og n. ubviffe, aabne, uds 
folde; opflaae i en Bog; udleie; forffare. 

Evomition, s. Udfpyning. Opfafining, n. 

Bvuilgate, v. a. ubdjprede, befiendtgisre. . 

Evulgation, s. Udſpredelſe, Betiendtgis- 
telfe, a. {plutning, ss. 

Evulsion, s. Ubdtretning, Opryfning, Ud⸗ 

Ewe, s. Saar, £. 

Ewe, o. 2. face Lam, femme, 

Ewer, s. Vandkande, n. 

Ewry, s. Taffeldctfer-Embebe, t.3 Taf⸗ 
feldceffer, 2. 

Exacerbato, v. a. forbittres forværre. 

Exacerbation, #. Forværrelfe, Forbit- 
trelfe, n. {trelfe, a. 

Exacerbescence, s. tiltagende Sorbit- 

Exacervation, s. Opbdyngning, a. 

Exact, a. noie, neiagtig, rigtig, punktlig. 

Exact, v. a. inddrive; fordre, afpredsfe, 
udfue. Fbrivning, æ. 

Exaction, s. Ubpreéning, Udfuelfe, ⸗ 

Exactitude, exactness, s: Noiagtig- 
bed; Punttlighed, s. 

Exactress, s. Ubdfugerfte, s. 

Exacuate, o. a. fterpe, hvædfe. 

Exaggerate, v. a. overdrive, forftorre, 
opbynge, [rele Opdyngelfe, 4. 

Exaggeration, s. Sorfterreffe, Overdri- 

Exaggeratory, a. overbreven, 

Exagitate, o. a. oprere, fætte i Bevce⸗ 
gelfe; plage. [fete Plage, n. 

Exagitation, s. heftig Bevægelfe; My- 

Exa te v. a. opbheie, opløfte; lovprife, 
enryffe. - 

Exaltation, s. Opbeielfe, Oplofterfe, x. 

Exaltedness, 8. opheiet Egenffab; Ind⸗ 
biſdſthed, 2. 

Exalter, s. Lovtaler, n. 

Examen, s. Prove, Examen, ».; Forhør, 8. 

Examinable, a. fom fan lade fig prøve 
el. examinere. 

Examinant, s. Graminant, ». 

Examinate, s. En, fom examineres ef. 
forheres. 

Examination, s. Overhorelfe; Unbderfs- 
qelfe; Droftelfe, Afhoring, n. 

Examinator, s. Unberfeger, Graminator, n. 

Examine, v. a. underſoge, holde Forhør 
over, forhøre, afhøre, 

Examiner, s, Underfeger, Examinator, n. 

Example, s. Erempel, Mynfter, t.3 v. @. 
oplyfe ved Exempler. 

Exangutons, a. blodlos. 

Exanimate, a. livløs; mobles; 0. a. 
affiæle, drebe; cengfte, afftreette, 





Exa 


Exanimation, s. Aflivelſe, Forfkraklelſe, 
Modfaldenhed, x. 
Exanimous, a. affjælet, ded. 
Exanthema, exanthemata, 
Blegne, Finner, n. på. . 
Exanthematous, a. finnet, ubdflaaet. 
Exantlate, v. a. ubdtemme, udfue, 
matte; udefe, i ; 
Exantlation, s. Udtommelſe, Udmattelſe, x». 
Exaration, s. ftriftlig Afhandling, n. 
Exarch (ch fom k), s. Grard), 2. 
Exarchate (ch fom k), s. Exarchat, ¢. 
Exarticulation, s. forvridning, n. 
Exasperate, v. a. forbittre, opbidfe til 
Vrede. 
Exasperate, a. forbitret, opbinfet. 
Exasperator, ==. i phitjer; En, fom 
forbittrer. Lfelje tif Bree, a. 
Exasperation, +s. forbittrelje, Opbid- 
Exauclorate, v. a. afjtedige, aftalle, de⸗ 
grabere, | bering, «a. 
Exauctoration, «. Aſſtebigelſe; Dearae 
Exocandescence, excandescency, +s. 
DMvitglodning; heftig Breve; -Didfighed, a. 
Excandescent, a. hoitgledende. 
Excantation, +. Befrirlſe fra Zrolbom, a. 
Excarnaté, v. a. borttage Riedet, ubmagre, 
Excarnification, s. Rivdets Bortiagelie, n. 
Excavate, vr. a. utbule, utgrave, 
Excavation, «. UWbhuulning; Huulning, mn, 
Excecaté, v. «.gisre blind, bereve Sunt. 
Excecation, s. Ylinbbed, n. 
Exceed, v. a. overffribe; overgaat; v. x. 
gage forvidt; have Oververgt. 
Exceeding, a. overordentlig; meget flor. 


s. pl. 


Fd 


Exceedingly, ad. i ovecrorbentliq bet 
Grad, overmaade. 
Excel, ©. a. overgaaes ubdmeerte fig; 


være fortræffelig. 
Excellence, excellency, s. 
lighed, Fortreeffelighed; 
hed; Ercellence (Titel), n. 
Excellent, a. vpperlig, herlig. fortraffelig. 
Excellently, ad. i fortrinlig Grab. 
Except, v. a. undtage; gisre “indfiaelfe 
imod (to el. against); pr. unbdiagen. 
Excepting, a. undtagen, med Unbdtagelie af. 
Exception, s. Undtagelfe, Gndvending, 
Indfigelfe, n. imod; omtviftelig. 
Exceptionable, a. fom der fan nbbendes 
Exbeptioner, s. En, fom gier Indven⸗ 
inger. 
Exceptions, a. fom gjerne gjer Indven⸗ 
dinger, fom er Tet til at ſtode for Ho⸗ 
vedet, vanftelig, Inarvorn. 
Exceptiousness, s. Trætteljærhed, Knar⸗ 
pornbhed, m. betinget. 
Exceptive, a. indeholdende en Undtagelfe, 
Exoceptiess, a. fom er uden Undtagelfe, 
. almindelig. . 


ortrins 
sibed, Beerdig- 


Exc "159 


Exceptor, 5. En, fom opponerer el, gjør 
ubvenbinger. ¢ 

Excern, v. a. ubpredfe; affondre. 
Excerp, ©. a. ubdtage, ercerpere. 


| ———— s. Lboraguing, m.3 Udvalg, 
biog, f. 
EXcess, 5. Twhermaal, 0.3 Udfteielfe, 


averbrivelfe, Umaabelighed, m. 
Excessive, «. overordenilig, overdreven; 
umaadelig. {overbrepen Maade, 
Excessively, ad. umäadeligt, paa en 
EXcessiveness, =. Dverbrivelfe, n. 
Exchange, v. a. butte, tuffe; udvexle. 
Exchange, 5. Bytte, ¢.4 Ubdverling; 
Herel; Lourd; Berd, vn. 
Exchangeable, a. [om fon omvertes, 
Exchange-broker, s. Bertlmegler, a. 
Exchanger, «. Serclerer, a. 
Exchequer, s. ‘entefammer, Skat 
fammer, ti; ’ 
Exchequer, vv. a. intjleone for Slats 
lammer Felter (the court of exchequer); 
itemme Mulkt ved bonne Det, 
Excise, «. Acciſe, Afgift af Barer, 2.3 
vo. a. paalagge Uccije el. Afgift. 
Exciseable, a. fom ber flal betaleé Ace 
cije af. 
Excise-man, =. Acciſebetjent. ». 
Excise-office, «. Uccijetentor, e. 
Excision, s. Afſtjcring, Uorpbbelfe, n. 
Excitability, s. ‘Pirrelighed, a, 
Excitable, a. pirrelig. 
Excitant, «.opoaffende, ophibjende,pirrende, 
Excitation, s. Cpvallel[e, Tilſtyndelſe, 
Oypmintring, =. 
Excitative, excltatory, a. vpvceftende, 
tilftynbenbe, pirrenbe. tilſtynde. 
Excite, vr. a. opveffe, opegge, opmuntre, 
Excitement, s. Opoattelfe, Tilſtyndelſe; 
Hevagqrund, a, 
Exciter, s. Opeqger; Dpmuntrer, a. 
Exclaim, wv. a. ubrache; tore imod; s. 
prauh, 1. 
Exclaimer, s.Ubreaber, Striger,Straaler,n. . 
Exclamation, s. Ubraab, Skrig; Ude 
roaaharcan, i. 
Exclamative, exclamatory, a. 
Toabenbe, ftriaenbe, iprenbe. 
Exclamatorily, ad. paa en ffrigende ef, 
forene Viaabe, 
Exclude, v. a. ubelulfe, unotage, hindre; 
ubruge. 
Exclusion, ==. lUbeluffelle, Undtagelſe; 
Hindring; Udtemmelſe, Ubrugning, 2x. 
Exclusionist, =. Gn, fom ubeluffer Andre 
fra viele ‘Nertinheber. : 
Exclusive, oa. wheltlfenbe, undtagende; 
eenjitig; ». fornem Perſon, fom fe hol⸗ 
ber Omgang med Wie og Enver, 
Exclusively, ad. med UÜdelultelſe. 


uds 


® 


160 Exc 


Excoct, v. a. ubfoge, . 

Excogitate, v.a. optente, ubfinde,udgrunde . 

Excogitation, s. Optentning, Udfindelfe, m. 

Excommunicable, a. fom er hiemfalden 
under Rirfens Ban, 

Excommunicate, o. a. fætte i Ban, 
banlyfe; a. banlyit, 

Excommunication, s. Banfettelfe, s. 

Excoriate, v. a. træffe Hubden af, flaae; 
afgnide Huden. 

Excoriation, s. Hudens Afgnidning el, 
Aftreettelfe, — n. 

Excortication, s. Ufbartning, Ufftalling,». 

Excreate, o. a. ubbarfe, harke op, 

Excrement, s. Menneſteſtarn, Exkre⸗ 
ment, t.; Uvvert, n. 

Excreomental, a.høtende til Extrementerne. 

Excrementitious, a. indeholdende Ex⸗ 
frementer, 

Excrementize, v. a. udtemme, 

Excrescence, excrescenoy, s. Udvcext, 
Borte, 2. 

Excrescent, a. ubdvorende. . 

Excrete, v. a. udtomme, affondre, affere, 
Excretion, s. Affondring, Udtemmelfe, 
Affering, ». 

Excretive, a. affereyde, affondrende. 
Exovetory, a. affondrende; s. Afſon⸗ 
bringStar, £. 

Excruciate, vo. a. pine, mettre. 
Excruciation, s. Vine, Oval, m. 
Excubation, s. Baagen hele Matten, a. 
Exculpable, a. unbdjfy(delig. 

Exoulpate, o. a. undjfylbe, frifjenbe. 
Exculpation, s. lUnbdjtylbning, Fritſen⸗ 
belfe, 2. | benbe, 
Exculpatory, «. undſtyſdende, frifiens 
Excursion, s. Crfurfion, Udvandring, n.3 
Streiftog, ¢.3 Ndeiviie; Afwigelfe, n. 
Bxoursive, a. oimfireijende, afvigende. 
Excursively, ad. paa omitretfenbe Biis; 
fom en WUfoigelfe, 

Excusable, a. undſtyldelig. 

Cae ne 8. Lndftotbeligbeb, Til⸗ 
givel ighed, n. 

Excusation, s. Undſtoldning, n. 
Excusatory, a. undſtyldende. 

Excuse, s. Undffylbning, x. 

— v. a. undſtylde, retfærdiggisre, 
ilgive. 

Exouseless, a. uundffylbelig, utilgivelig. 
Excuser, s. Undftylper, mn. [erefoere, 
Exouss, v. a. afryſte; lægge Beflag paa, 
Excussion, s. Gretution, Sion n. 

-Execrable, a. forbandet, afffpelig, forhadt. 
Execrably, ad. med Forbanbdelfe, paa en 
forhadt Maade, over, nære Afſty for. 
Execrate, o. a. forbande, onſte Ondt 
thar s. Gorbanbdelfe, n.; ondt 

nffe, ¢. 


Exe 


Exeoratory, s. Forbandelfes-Fornmlar, a. 

Exeot, v. a. bortffere, 

Exection, s. Bortffering, n. 

Execate, v. a. udføre, udrette, fulbbyrde ; 
henrette; udpante. 

Executer, s. Fuldbyrder, Udfører, sn. 
Execution, s. Fuldbyrdelfe, Udforelſe, 
Henrettelfe; Mdeleeggelfe; Ndpantning, x. 
Executioner, s. Gfarpretter, Boevddel, n. 
Executive, a. fulddyrbende; ubsvende, 
erefutin, {Teftament, n. 
Executor, s. Fulbbyrder, Exekutor af et 
gro a a. hørende til Erefutors 

verv 


Executorship, s. Exekutors Beftilling, a. 
Execotory, a. exefutorift; fom ffal fuld- 
byrdes el, inddrives ved Rettens Hicelp. 
Executrix, s. Fulbbyrderinde; Crefutrice 

(af et Teftament), n. 

Exegesis, s. Forflaring, Eregefe, m. 

Exegetic, exegetical, a. forflarente, 
fortolfenbe, exegetiſt. [ved Fortolfning. 

Exegetioally, ad. paa eregetiff Biié, 

Exemplar, s. Mønfter, Erempel, £.; 
Model, a. [fetgevcerdigt. 

Exemplarly, ad. paa eremplarif® Bits, 

Exemplariness, exemplarity, s. ex 
emplarift Forhold, 1.5 Uftraffelighed, wn. 

Exemplary, a. eremplarift, uſtraffelig 
felgeverdig; abdvarende, 

Exemplification, s. Oplyéning ved Ex⸗ 
empler; Afſtrift, n. 

Exemplifier, s. Én, fom følger Andres 
Erempel el, fom oplyfer fin Paaftand ved 
Exempler. 

Exemplify, ©. a. oplyſe med Erxempler, 

Exempt, a. fri for, fritaget for; fore 
ftaanet, udelukt. Ifra, forſtaane for. 
Exempt, ov. a. unbdiage, fritage, wbelutte 
Exemptible, a, fom fan fritaged, 
Exomption, s. jjritagelje,  Unbtagelfe 
Befrielfe, v.53 Privilegium, 1. 
Exemptitious, a. abjfillelig, 
Exenterate, v. «. tage “inbvolbene uh 
Exenteration, s. Indvoldenes Udtagelje 
Opftering, n. 

Exequial, a. hørende til Liighegengelfe. 
Exequies, s. Liighegengelfe, Begravel- 
{eshoitib, m. 

Exercent, a. udøvende, praltiferende, 
Exercisable, a. fom Jaber fig udøve, 
Exercise, s. Dvelfe, Legemsovelfe, Rrigs- 
evelfe; Utarbeidelfe, Stil, 2.3 to take -, 
gjøre fig Beveegelie. 

Exerciser, s. Én, fom sever ef, udøver 
Roget; En, fom anftiller Wvelfer, 

ercitation, pa Nal bata i 
ergue, s. nit, t.3 Indſtrift paa 
ose af en Mønt, n. i [med Revie, 

Exert, v. a. ubdftrectte; anftrænge; udsve 











Exe 


Exertion, «. Anſtrengelſe; Mroftptirina, m. 
Exestuation, «. Dptogen ; volbjom Hede, a. 
Exfoliate, ov. a. afifalle blabviid, afblate. 
Exfoliation, s. falling, Mfilabning, n. 
Exfoliative, o. cfftallendes «. Ufffallingd- 
miibbel, f. 
Exhalable, a. fom let bortbunfler. flügtig. 
Exhalation, s. Bortbunjining, Urounjt- 
ning. Flogtiqgheh, Damp, nv. 
Exhale, v.a. wthaanbe, ubdunile, wbbampe, 
Exhalement, «. Ubbunftning, Damp, x. 
Exhaust, v. a. vitemme ; ajfrafte, ubmatte. 
Exhaust, a. uttemt. 
Exhausted, a. ubtemt, affraftet; udſolgt. 
Exhauster, ». Fr, fom ubtemmer ef, 
HDMAattET. 
Exhaustible, «. ubtemmretia. 
Exhaustion, Udtemmelſe, a. 
Exhaustless, «. uubtommelia. 
Exheredate, ¢. a. ajere arveled. 
Exheredation, s. Serovelfe af End Ure 
peret, m. [leaqge, lwage for Dagen, 
Exhibit, ov. a. frembile, frempille, freme 
Exhibiter, ». Fremoifer af Noaet, Anb- 
giver, n. 
Exhibition, #. Frempiidning, Fremlage 
gelſe, Fremſtilleſſe, Ubſtiling, n.; Ste 
penbium, 15 Betaling, Belenning, a. 
Exhibitioner, s. GStipentiat, n. 
Exhibitive, exhibitory, 2. fremviſende, 
fremitillente, wojtillenbe. 
Exhilaration, s. Opmuniring, Munter⸗ 
beb, m | [ noie, 
Exhilarate, ©. a. opmuntre, oplive, for» 
Exhort, c. a. fermane, opmunire, tilftpnbe, 
Exhortation, «.}ormaning. Oparuntring,n. 
Exhortative, exhortatory, a. forma 
end’, opmunivenbe, 
Exhorter, «. Forman, Dpmuntrer, nv. 
Exhumation, s. Dparavuing, nv. 
Bxiccant, «. weterrenbde. 
Exiccate, v. a. ubterre. 
Exiccation, s. Upterving, wm. 
Exigence, exigency, «. Fornodenhed, 
Motvendighed, nm. 5 Mersrilfelde, 1. 
Exigent, a. trangende; «. Medétilfaloe, 
bx Worlegenbeb, Ende. Ubaang, a. 
Exigible, a. fom fan fordred ef, indtraves, 
Exiguity, «. Gidenbed, Ubetybdelighed, n. 
Exiguous, a. tinde, liven, ubetybelig. 
Exile, a. liben, tonb, foag, (pad. 
Exile, +. Landdforviiéning; fanbsforviift, a. 
Exile, v. a. lanbdéjorbife. 
Exilement, s. fanddéforviidning, n. 
Exilition, ». plubjelig Springen, Futten, vn, 
Exility, s. Cynbdhed, Lidenbed, Gpadhed, nm. 
Eximious, a. berlig, fortræffelig. 
Exinanite, vc. a. udtemme, foctfte. 
Exinanition, s. Udtemmelſe, Socklelſe, 
mn, Lab, Gam, £ 


Engelſt⸗danſt Ordbog. 


Exp 


161 

Exist, ©. a. være til, beſtaae. 
Existence, existency, s. Tilværelfe, 
n.; Væren, a. ſtgſtaaende. 
Existent, a. tilvcerende, exiſterende, bes 
Existential, a. fom er til, tilocrende, 
Existimation, s. Mening, Vurdering, n. 
Exit, s. Udgang, Bortgang ; Aſſted; Ded, a. 
Exitial, exitious, a. ftadelig, fordærs 
velig; dødelig. 

Exodus, s. Udgang; anden Mofebog, n. 
Exolete, a. forældet. 

Exolation, s. Nervefocffelfe, x. 

Exolve, ov. a. oplefe; betale. 
Exomphalos, s. Navlebrok. ¢. 
Exonerate, v. a. lette for en Dyrbe; 
frigiere fra hvad fom tynger. 
Exoneratien, s. Reitelie, Befrielfe fra 


Border. Border. 
Exonerative, a. lettende, befriende fra 
Exoptable, a. snffelig. ® 


Exorable, a. overtalefig. 
Exorbitance, exorbitancy, s. Umaas 
ge hed, Ubillighed, Overdrivelfe; Udfvæs 
velje. n. 

Exorbitant, a. umaadelig; overdreven 3 
ubillig i hei Grabs udfvævende. 
Exorbitantly, ad. paa en overdreven el. 
hoiſt ubillig Maade. 

Exorbitate, vo. n. vverſtride Maalet, 
overdrive; udſteie. 

Exoroise, v. a. befværge Aander, bort⸗ 
mane, uddrive Djævelen. 

Exorciser, exorcist, s. Aandebefværger, 
Djævleuddriver, Maner, 2. 

Exorcism, s. Aanvebe(vergelfe, Uddri⸗ 
velfe af Djævelen, n. 

Exordial, a. indledende. 

Exordium, s. Indledning, Fortale, n. 
Exornation, s.Ud{myfning, Forffionnelfe,s. 
Exortive, a. opftaaende, liggende imod Dft. 
Exossated, a. ffilt ved Been og Knofler. 

Exosseous, a. fom er uden Rnofler; 
fom Been og Knokler ere udtagne af. 

Exostosis, s. overordentlig BSeenudveert 
imod Naturens Regler, n. - 

Exoteric, exoterical, a. afpagfet el, 
beregnet for Uindviede. 

Exotic, a. udenlandſt, fremmed ; s. uden⸗ 
landſt lante, n. 

Expand, o. a. udbrede, udftrefte. i 

Expanse, s. Gtrelning, Udftræfning, 
Udfpænding, #.3 vidt udftralt Rum, 2. 

Expansibility, s. Egenſtab at kunne 
ftreeffes, n. 

Expansible, a. ftreffelig, fom fan ud⸗ 
foendes. 

Expansive, a. fom fan udfpendes ; udfiralt, 

Exparte, a. fun fra een Gide, 

Expatiate, 0. a. gaae omen; vanbre 
udover; udbrebe fig over (i Ta e), 


44 


— 


162 Exp 
Expatiation, s. Omvanbring, vidtleftig 
vdbrevelfe, n. 

Expatiator, s. Gn, fom udbreder fig 
vidtløftigen om Noget. [Fævrelandet. 

Expatriate, ». a. forvife, udjage fra 

Expatriation, s. Yorviisning, Udvan⸗ 
dring, n. i 

Expect, v. a. vente, forvente, formode. 

Expectable, a. fom fan vented, 

Expectance, expectancy, s. Forvent- 
ning, » 3 Daab, ¢. 

Expectant, a. ventende, haabende. 

Expectation, s. Forventning, 
ning, #. ning, 9. 

Expectative, a. ventende; #. forvent- 

Expecter, s. En, fom venter ef. haaber, 

Expectorant, a. bevirfende Opkaſtelſe af 
Sliim; s. Middel, fom renfer Broftet 
for Gliim. ¢, [udtale fin Mening. 

Expectorate, v. a. fafte op fra Bryftet ; 

Expectoration, s. Opfaftelfe af STiim, 
Udfovtmning ; Tankené Udgydelfe, m. 

Expectorative, a. renfende for Sliim, 
lettende Opboftning. 

Expedience, expediency, s.. henfigté- 
merefigt Middel, ¢.; Padfelighed; Haft, 
Hurtiahed, 2. 

Expedient, a. nyttig, pasfende, beqvem} 
burtia: s. Middel, s.; Udvei, 2. 

Expeditate, v. a. afffcere Baller ef. 
Kloer vaa Jagthunde. 

Expedite, a. færdig; ad raft; Tet. 

Expedite, o. a. lette for Vanſteligheder; 

expedere hurtigt; 


orhaabe 


afferbiae ; 
fremffnnte. 
Expeditely, ad. med Hurtighed, rafft. 
Expedition, #. Affærdigelfe, Udfærdigelſe; 
Stonring, n. 

Expeditious, a. hurtig, behændig. 
Expeditiously, ad. burtigen, paa en raft 
Maare. 
Expeditive, a. raff, haſtig. 
” Expel, v. a. uddrive, forfages ubdfafte. 
Expeller, s. Uddriver, Forjager, n. 
Expend, v. a. utgive, fofte ef. anvende paa. 
Expenditure, s. Defofining, Udgift, n. 
Expense, s. Ubgift, Omfoftning, Befoft- 
ning, #. 

Expenseful, a. betoftelig, koſtbar. 
Expenseless, a. uten Befoftning. 
Expensive, a, befoftelig, bor; gavmild; 
ødlel; nypiq. [odſel Maade. 
Expensively, ad. paa en foftbar el. 
Expensiveness, s. Roftharhed, Odſelhed, nx. 
Experience, s. G@rfaring, Erfarenhed; 
hoppiq Prove, n.; Forleg, ¢. 
Experience, v.a. erfare; prøve; forfege. 
Experienced, a. erfaren ; provet ef. forfegt. 
Pænerlencer, s. €xperimentator; An⸗ 
ftiller af Forfeg, x. 


udfærdige, 


Exp 


Experient, a. erfaren; v. a. f i 
Experiment, s. Grperiment, Fores, 8. 
o. a. forfeqe, prøve, gisre Forſog. 
Experimental, a. grundet paa Grfaring. 
Experimentally, ad. ved Forfeg el. 
Grperiment. . (Anftiller af Forfeg, 2. 
Experimentalist, experimenter, s». 
Expert, a. erfaren, øvet, fyndig, vel fore 
fegt, dvatig. 
xpertly, ad. med Erfarenhed, kyndigen. 
Expertness, s. Grfarenhed, Dygtighed, 
Kyndiahed, Feerdighed, n. 
Explable, a. fom fan forfones ef. affones, 
Expiate, o. a. udfones affones afoende ; 
afore aod igfen. ; oning, #. 
Exptation, s. Udfoning; Afſoning; For- 
Expiatory, a. ubfonende, forfonende, tit- 
frevattifiende. 
Expilation, s. thpfontring; Berovelfe, x. 
Expiration, ⸗. Aanbens Ovgivelfe, Ud⸗ 
aanben ; Uddunſtning, Udfluning, n.; 
Forlob: Ophør, ¢. 
Expiratory, a. fom ender, fom forfalder. 
Expire, ©. a. og mn. udaande, opgive 
——— ubbunfte; gaae til Ende, ophøre, 
Bade, 
Expiscation, s. Opfiffning, ». 
Explain, vr. a. forflare, oplyſe. 
Explainable, a. forffarlig. 
Explanation, s. Forffaring, Fortoffning, ss. 
Explanatory, a. forflarende. oplyfende, 
Explainer, s. Forklarer, Fortolfer, 4. 
Expletion, s. Opfoldelfe, . 
Expletive, a. udfyldende; s. Fylbelall, x. 
Expletory, a. ubdfolbende. på 
Explicable, a. forklerliq. i 
Explicate, v. a. udfolde, ubviffe, for⸗ 
flare. udtnde. 
Explication, s. Forffaring, Udtydning, x. 
Explicative, a. forflarende, oplyſende. 
Explicator, s. Forf'arer, Fortolfer, n. 
Explicatory, @. forffarenbde. oplofende, 
Explicit, a. tydelig, Har, udteyttelig. 
Explicitly, ad. Paa en Mar og tydelig 
Maade. 
Explicitness, s. Tydelighed, Klarhed, vn. 
Explode, ». a. ubiage, udftede, ubdfafte; 
ubpibe; forfafte; knalde af, brifte. fpringe. 
Exploder, s. Korfatter, Dadver, Udhysſer x. 
Exploit, s. Betrift, Daab. Gjerning, x. 
Exploit, v. a. forrette, ubdfere Noget, 
Exploitable, a. fom fan ubdferes, 
Exploiture, s. Heltedaad, a. 
Explorate, v. a. unbderfege, udforffe. 
Exploration, s. Underſogelſe, Udforffning, 
Grfyntiaelfe, x. 
Explorator, s. Underføger, Ubdforffer, s. 
Exploratory, a. underfegende, udforſtende. 
Explore, v. a. udforffe, udfpeide, gien- 
nemfege, 








Exp 


Explosion, s. Knald, Stud, 2. ; Erplofion,s. 
Explosive, a. fom fan fpringe med Rnald. 
Exponent, s. Forholdsvifer, Erponent, n. 
Export, s. Udforfel; ubgacende Bare, x. 
Export, v. a. udfere Barer. 
Exportable, a. fom fan udføres. 
Exportation, s. Varers Udforfel, n. 
Exporter, s. En, fom udfører ef. forfender. 
Expose, v. a. ubdfette, bringe i Fare; 
ftille blot, beffæmme ; underfafte en Prove. 
Exposer, s. En, fom udfætter fig. 
Exposition, s. Udfettelie; Fremftilling; 
Udvifling; Stilling, Beliggenhed, ss. 
Expositive, expository, «. forflarende, 
udlæggende, fortolfende. 
Expositor, s. Fortolfer, Udlægger, n. 
Expostulate, v. a. befvere fig, Mage, 
trættes, bebreide; fordre fin Ret, under⸗ 
øge. 
Expostulation, s. Befværelfe, Rage, 
Trætte. Strid; Bebreidelfe, a. 
Expostulator, s. En, fom ypper Trætte; 
Trættebroder; Bebreider, a. 
Expostulatory, «a. befvævende, Magende, 
bebreidende. 
Exposure, s. fremftifling til Stue; Ud⸗ 
fettelie for Fare; Stilling, wn. 
Expound, v. a. ublegge, udtyde, forklare. 
” Expounder, s. Udtyder, Udlegger, For- 
tolfer, 2. bub, 7. 
Express, a. udtryffelig, tydelig; s. Sil- 
Express, o. a. ubdpresfe; udtrykke, uds 
tyde: udfiaes betegne. 
Expressible, a. fom fan ubdtryttes. 
Expression, s. Ubdtryf8maabe; Ubdpres- 
ning, #. [eftertryffelig. 
Expressive, a. ubtryftende, udtryksfuld; 
Exproessively, ad. ubdtryffeligen. 
Expressiveness, s. tydelig Fremſtilling. 
fteerf Udtrofamaade, x. 
Expressness, s. Eftertrylkelighed, ». 
Expressure, s. Udtryk, ¢. 
Exprobrate, wv. a. bebreide. trettefette; 
udſtieſde. (faftetfe, Udſtjelden, mn. 
Exprobration, s. Bebreidelfe, Fore⸗ 
Exprobrative, a. bebreidende. 
Expropriate, o. a. afftaae fin Rettighed 
el. fin Eiendom; opgive, 
Expropriation, s. Fraſigelſe, Afhændelfe, 2. 
Expugn, v. a. indtage med Storm ; betvinge. 
Expugnable, a. fom fan overvindes ef. 
indtages. ' 
Expugnation, s. Erobring, Indtagelſe, m. 
Expugner, s. Erobrer, Betvinger, n. 
Expulse, v. a, uddrive, forjage. 
Expulsion, s. Uddrivelſe, Forjagelſe, x. 
Expulsive, a. ubddrivende, fordrivende. 
Expunction, s. Udftrygning, Ubdfletten, a. 
Expunge, vw. a. ubdfiryge, ubdflette; til⸗ 
intetgiore. 


Ext 


163 

Expurgate, v. a. renfe, fordrive. 
Expurgation, s. Renéning, Uffering, 2. 
Expurgator, s. Renfer; En, fom for» 
bedrer ved Udfletning, 2. 
Expurgatorious, expurgatory, a. rens 
fende; udjlettende. 

Expute, v. a. udfpye. - 

Exquisite, a. udfegt, udvalgt, fortræffelig, 
udmerfet; s. Laps, Straajunter, n. 
Exquisiteness, s. fortrinlighed, ude 
meerfet Beffaffenbed, 2. 

Exquisitely, ad. fortræffeligt, i het Grab, 
Exqulsitive, a. neie, noiagtig; nyégferrig, 
Exscind, v. a. bortffere; udrydde, 
Exscribe, o. a. afftrive, udftrive, 
Exscript, s. Afftrift, Udſtrift, x. 
Exsibilate, v. a. ubpibe. 
Exsibilation, s. Udpiben, n. 
Exsiccant, a. ubdterrenbde. 

Exsiccato, v. a. ubdterre, terre, 
Exsiccation, s. Ubdterring, a. 
Exsiccative, a. ubdterrende. 
Exspoliation, s Udplyndring, a. 
Exspuition, s. Ubdfpytning, n. 
Exsaccous, a. faftles. 

Exsuction, s. Udſuqning, a. 
Exsudation, s. Udfveden, n. 
Exsufflation, s. Opblesning; Art Bes 
ſpœraelſe. m.' 

Exsuffolate, a. opblæſt; foragtetig, 
Exsuscitate, v. a. veeffe, opvette. 
Exsuscitation, s. Reffelfe, Opvetfelfe, n. 
Extancy, s. §remftanen; fremftaaende 
Deel. [forhaanden, 
ExtaG® s. Henryffelfe; Daanen, 2. , 
Extant, a. fremftaaende, fremragende; 
Extatic, extatical, a. henryffende, 
Extemporal, extemporaneous, ex- 
temporary, «a. uforberedt, iffe forud 
betentt. 

Extemporally, extempore, ad. uforbe- 
redt, paa fri Haand, paa ftanende Fod. 

Extemporiness, s. Uforberedthed; Gave 
til at tale uden Forberedelfe, n. 
Extemporize, v. a. tale uden Forbere⸗ 
delſe, exrtemporere. 

Extend, v. a. ubdfireffe, udvide; yde; 
ftræfte fig; vurdere (Gandeiendomme) ; 
Tægae Beflag paa. 

Extender, s. Udftrefningéredffab, 2.5 Ude 
vider, m. (fig udftreette ; udvivelig, 

Extendible, extensible, a. fom Taber 

Extensibility, extensibleness, s.@gen- 
ſtab at kunne udftrettes, Udvidningétraft, n. 

Extension, s. Udfirefning, Udvidning, 2. 

Extensional, «. vidt udſtrakt. 

Extensive, a. vidt ubdftralt, vid. 
Extensively, ad. i vid Udftræfning. 

Extensiveness, s. vidt Omfang, #3 
Vide, Storrelſe; Udvidelraft, ». 

44% ” 


164 Ext 


Extensor, s. Strælfermiffel, 2. 
Extent, 2. Udftræfning, Bide, ».; Om⸗ 
fang, 1.3 Beflag (paa Eiendom); Bure 
dering af Landeiendomme, n. : 
Extenuate, v. a. fortynde; udmagre; 
formindffe; forringe; undſtylbe; a. tynd. 
Extenuation, s. Uibmagring ; Forringelſe, 
Bormindfeelfe ; Yndffyloning; Beſmyk⸗ 
elfe, n. [denbde, beſmykkende. 
Extenuatory, «. forringende; undftyl- 
Exterior, a. udvendig, udvortes, ydre; 
s. Udvortes, Ydre, Ubjeende, ¢. 
Exterminate, ©. a. udrydde, odelægge, 
tilintetgiore. erelfe, #. 
Extermination , s. Udryddelſe, Tilintet- 
Exterminator, s. Udrydder, Tilintet- 
gisrcr, nm. 
Exterminatory, a. udryddende. 


Extermine, v. a. udrydde, tilintetgiore. 

External, extern, a. udvortes, udven- 
big; s. Bore, £.; s. pl. udvortes Ting, pl. 

Extern ity, s. Ggenffab at høre til det 
Hore, Gonlighed, x. 

Externally, ad. udvortes, i bet Bore, 
tilfyneladende. 

Exterrancous, a. udenlandff. 

Extersion, s. Ubgnidning, Ubdflettelfe, ». 
Xtil, v. n. udflyde draabeviis. J 

Extillation, s. Udbryppen, braabeviis 
Ubrinden, s. 

Extimulate, v. a. tilffynde, anfpore, 
opbidfe. idgning, nm. 

Extimulation, s. Tilffyndelfe, Dp⸗ 

Extinct, a. udflult; ophævet; udded. | 

Extinotion, s. Ubfluffelfe; Tiligyptaie- 
relfe, Undergang, #. 

Extinguish, o. a. udſlukke, undertryffe, 
ødelægge. . 

Extinguishable, a. udfluffelig, fom fan 
undertvinged ef. odelcegges. 

Extinguisher, s. Lyfeudflufter, m. 

Extinguishment, s. Udflufning, Under⸗ 
toingelfe, n. 

Extirp, v. a. udrydde, 

Extirpable, a. fom fan udryddes, 

Extirpate, v. a. udrydde. 

Extirpation, s. Udryddelſe, 2. 

Extirpator, s. En, fom ubrydder. 

Extispicious, a. førende til Gpaabomme 
af Dyrenes Indvolde. 

Extol, v. a. opheie, beremme, prife. 

Extoller, s. Lovprifer, Beremmer, s. 

Extolment, 2. Lovpriigning, n. 

Extorsive, a. udpresfende, aftvingende.. 

Extort, v. a. udpresfe, afpine, udfuge. 

Extorter, s. Ubdfuger, n. 

Extortion, 8. Ubpresning, Ubdpining, Ud- 
ugen, s. 

Extortioner, s. ildfuger; En, fom afs 

Extortionate, a. udpinende, udjugende, 


[presfer ublue Renter. . 


Ext 


Extortious, a. uretfærbig, ublu. 
Extract, v. a. uddrage; udlede; ss. Ud⸗ 
brag, Udteg, £. _ [Derfomft, x. 
Extraction, s, Ubdbragning; €rtraction, 
Extractive, a. fom fan ubdvrages. 
Extractor, s. Ubdtrelfer; Gn, fom for- 
fatter Udtog. __[Ord; virkelig. 
Extradictionary, «a. iffe beftaaenbe i 
Extragenious, a. fremmed. 
Extra Udiotal, a. udenfor Rettens Gang, 
tt 0 ig. " i] 
Extramission, s. Udfendelfe, 2. 
Extraneous, a. Sagen uvetfommende, 
fremmed. 
Extraordinaries, s. pi. ufabdvantlige 
Ting; overorbdentlige Udgifter, pl. 
Extraordinarily, ad. overorbdentligen. 
Extraordinariness, s. Overordentlighed; 
Ualminbdelighed; Sjeldenhed, s. 
Extraordinary, «@. overordentlig, ual- 
mindelig ; mærfelig. [rende til Sognet. 
Extraparochial (ch fom k), a. iffe ho- 
Extraprovincial, a. iffe hørende til 
Brovindfen el, til Erkebiſpens Juris⸗ 
iktion. 
Extraregular, a. udenfor Reglen. 
Extravagance, omTavaganoy 4. Uds 
fleielfe, Overdrivelſe, Heftigheds Overs 
daadighed; Daarffab, n.; Sværmeri, £. 
Extravagant, a. afvigende; overdreven, 
uordentlig; Arsen overfpændt; focer- 
meriff. [drivelfe; Overdaadighed, x. 
Extravagantness, s. Ubdffeielfe; Overs 
Extravagate, v. a. udffeie, udfvæve; 
foermes vaafe, vrøvle. 
Extravagation, s. Ubdffeielfe, Overdri- 
velfe, Udfvævelfe, m. 
Extravasate, v. a. træde ud af Blodfarrene, 
Extravasation, s. Ubtretelfe af Blod⸗ 
farrene, n. og Salte), 2. 
Extraversion, s. Affondring (af Syrer 
Extraught, a. nedftammet; forrylt. 
Extreat, s. Herfomft, Nedſtammelſe, mn. 
Extreme, a. vderft, yderlig, overordentlig, 
nsiagtig; s: Bderlighed, heiefte Grad, n. 
Extremely, ad. pbderligen, overmaade. 
Extremity, s. Yoerlighed; yderſte Ende; 
ftor Strenghed; flor Forlegenhed; Nød, 
Knibe, 2. [vended. 
Extricable, a. fom fan unbdgaaeé el. afs 
Extricate, v. a. udrede, ubdviffe, befrie fra. 
Extrication, s: Ubvilling, Udredning, x. 
Extrinsio, extrinsical, a. udvortes, 
yore, udvendig. 
Extruct, v. a. opbygge, opføre en Bygning. 
Extruction, s. Opbygning, Bygning. a. 
Extrude, o. a. udftede, uddrive, 
Extractor , & En, fom bygger; Byg⸗ 
erre, n. 
Extrasion, 2. Udſtodelſe, Uddrivelfe, . 


Ext 


Extaberance, s. Rnube, Gæbelfe, Ub⸗ 
vert, Bylb, n. 
Extoberant, «. fremfoocnbde, ſpulmende, 
Extuberate, v. nx. bulne, bæve jig, foulme, 
Extumescence, s. Spulji, a. 
Exuberatice, exuberancy, s. Overflo- 
dighed; Appighed, Fole; Opioulmen, 
Byd, n. [overbetted, overdreven. 
Exuberant, a. overjledig; oppig, frodig; 
Exuberate, v. nm. lobe over} være | 
Overflodigher, 
Exuccous, «. faftlod, tor, 
Exudate, exude, vc. a. ubdjvebe, ubdbrive, 
Bxudation, ». Ubſvedning Ubdampning, nm. 
Exalcerate, v. a. foraarjage Bullenftab, 
buinge til at bulme; giere opbragt, fore 
e. 
Exulceration, ». Bullenſtab, 1.4 Svulſt, 
Byld; Forbittrelfe, nm. fel. Bolver, 
Exulceratory, a. frembringende Goulft 
vt. mn. juble; boppe af Glade; 
triumfere. 
Exultance, exultancy, exultation, s. 
Subel, Fryd, m.; Fryderaah, 1. 
Exultant, «. jublende, triumferente, 
Exundation, =. Over/vemmelfe, Dverflob, 
Fylde, x. 
Exuperable, «. overvinbelig. 
Exuperance, s. Overvægt, n. 
Exuperant, a. opergacende, 
Exuperate, v. a. overgang, 
EBxurgent, «. fremtrabende, beaynbdende. 
Exuscitata, v. u. opvaffe, tilftynbe. 
Exustion, «i. ery ¢t, Dpbreenbing, n. 
Exuvie, s. Dam ef. Hud, et Dyer bor 
affaftet, nj Nov, Bytte, 1, 
Eyas, s. Falteunge, ubdtaget af Reben, m. 
Bye, s. Die; lille runbde Winbue, t.5 Knoyp, 
ale, n.; he has an - upon every 
thing, han holder Die med el, giver Mgt 
paa enhver Ting, 
Eye, v. a. jee paa, betragte; fre ub. 
Eyeball, …. Diejiven, m. 
Byebright, ». Zientrøft (Plante), mn. 
Eyebrow, s. Dienbryn, 1. 
Eyed, a. vinet; bejat meb Dine. 
EByedrop, «. Taare, vn. 
Eyeflap, «. Slyflap van en Heſt, m. 
Eyeglance, s. Pivfajt, 1. 
Eyeplass, s. Bieglad, et. 
Eyelash, ». Dienbaar, te 
Eyeless, «. uten Dine. 
Eyelet, s. Snorbhul, Kithur, 1. 
Eyelid, s. Dienfaag, 2. 
Eyer, s. Betragter, Beſtuer, Jagttager, a. 
Byesalve, «. Sienfalve, n. 
Eyeservant, «. Zientiener, ». 
Eyeservice, =. Dirvtienefie, m. 
Eyeshot, «. Bit, Syn, Dirlaji, 4. 
Eyesight, «. Zirfon, 1. 





Fac 165 


Eyéesore, +. Slamplet, fom fieber Dirt; 
Torn i Liet, m. [Pletter 
Eyespotted, a. teanet meb ie ef 
Eyotecth, +. pl. Dientenber, pl. 
Eyetooth, s. Dientand, mn. 

Eyewater, «. Dienvant, 1. 

Eyewink, «. Slint meb Dinene, +. 
Eyewitness, + Dienvidne, 1. 

yre, «. omreijenbe Dommer, vn. 

Eyry, eyrie, s. Novjuglerede, x. 


F. 


Fable, «. Fabel, Opdigtelfe, m. 5 Eveniver, rt. 
able, v. a. opbdigte, Tyve, 

Fabled, a. optigtet, 

Fabler, +s. ffabelbigter, nm. 

Fabric, s. Bygning; Larebhgningz Ova- 
litet (i Loier), «a. 

Fabric, v. a. bygge, forferbdige, 
Fabricate, ©. a. bygge, forarbeibe; op- 
bigte, eftergiore, [telje,- m. 
Fabrication, s. jorfarbigel(e; Opbige 
Fabricator, s. Forferbdiger; Dpdigter, n. 
Fabulist, s. fabeldigter, an. 

Fabulize, v. a. digte Fabler. 

Fabulous, a. fabefagtic. 
Fabulousness, s. fjabelagtiqhed, -n. 
Facade, s. Facade; Forjide af et Duvd, a. 
Face, s. Anſigez idjeenvde, 1.3 Slilfelfe, 
Overflabe, a. Mob, t.} Drijtighed, m. i 
I dare tell it him to his -, jeg ter 
fige bam bet lige i Dinene, 

ace, v. a. og m. fee lige i Dinene; bee 
finbe fig lige over for; bellade, inbfatte, 
fantes forflile fig; to - about, brei¢ 
Faceless, «. fom intet Anſigt bar; fg. 
uſorſtammet. 

Face-palnoter, s. Portraitmaler, mn. 
Face-painting, +. Portraitmaleri, 1. 
Facet, s. Facette (Rant paa en fleben 


| Felton), mn. 


Facetious, a. lyſtig, vittig, munter. 
Facetiously, ad, pan en ſtijemtſom, 
bittiq Maade. Ny 
Facetiousness, s.unterber ; Vittigheden. 
Facial, a herenbe til Mnfigtet, 

Facile, «. fet; venlig boieltg. 
Facilitate, v. a. givre let, Lette, 
Facilitation, +. fettelje, n. 

Facility, ». @ethed; ferbiqhebs Ben 
lighed, m. t seoriibe, ne 


| Facing, ad. lige overfor; s. Opflog, 1. 


Facinorous, «. ondſtabefuld, jtenbig, 
Faclnorousness, s. Ugubeliqghvd, n. 


166 Fac 


Fac-simile, «. en Haandſtrifts netagtige 
Efterligning, 2. [Santheb. 
Fact, s. Kiendégierning, n.; in -, i 
Faction, s. Parti, 1.; Strid; Partifamp, a. 

Factious, a. oprorff. 

Factiousness, s. Partiftrid, n. 

Factitious, a. fonftig, eftergiort. 

Factor, s. Faktor. Handelsagent, sw. 

Factorage, s. Faktors Betaling, n. 

Factory, s. Handelshuus, Faktori, ¢.3 
ftort Fabri, £. Alt 

Factotum, s. Faltotum ; 

Factare, s. Fabrifat, ¢. 

Faculty, s. Evne; Egenſtab; Aandégave ; 
Rettighed, n.; Fatultet, £. 

Facund, a. veltalende. 

Facundity, s. Veltalenhed, n. 

Faddle, v. x. ſpoge med, fjafe med. 

Fate. ' * n. vigne, tabe fig, falme; Blive 
il Intet. 

Fadeless, a. uvisnelig; fom itfe falmer. 

Fadge, v. ». enes; fomme ‘overeené om; 
pasfe fammen. 

Fady, a. fatmente. 

Faery, a. (forældet Udtryh) fom en Fee. 

Fag, s. En, fom arbeider haardt; Træl, x. 

Fag, v. a. og mn. arbeide haardt, flide i 
bet; faae Drv 

Fag-end, s. Ende, Stuy (paa Tei, Klæde 
etc.); Udffud (Noget fom iffe duer), 1.5; 
Tamp, n. ° brænde, ¢. 

Fagot, s. Snippe (af Brænde); Fagot. 

Fagot, v. a. fammenbinde i Knipper, 

Fail, s. Feil, Mangel, ».3 without -, 
ufeilbarlig, 

Fail, o. n. og a. tage feif, begaae en 
Heil; mangle, aftage; fvigte; fallere; bes 
drage; undlade. 

Failance, s. Feil; Nefterrettelighed, mn. 

Failing, s. Geil, Nfuldfommenhed, x. 

Failure, s. fallit; Mangel; Feil, 2.3 
Uheld, t. 

Fain, a. fornoiet; ad. gierne. 

Fain, v. n. længes efter, forfmegte. 

Faint, a. foag, mat, modløg, feig. 

Faint, v. n. og u. blive afmegtig, bes 

… fvime; nedſlage, udmatte. 

Fainthearted, a. forfagt, feig. 
Faintheartedness, s. Forfagthed, 1. 
Fainting, s. Ufmagt, Befvimelfe, n. 
Faintish, a. lidt ſvag. 

Faintling, a. feig. 

Faintly, ad. fvagt; forfagt. 

Faintness, s. Udmattel[e, Gvaghed, x. 

Fair, a. fmuf, ftien; reen; blond; billig, 
retfærdig, rimelig; gunftig, bebagelig. 

Fair, s. Marfed (under aaben Himmel), 
t.; the - sex, det (multe Rion, 

Fairing, ⸗. Marfedégave, n. 

Fairly, ad. ganfte, fuldftcendig. 


En, fom udfører 


id 


Fal 


Fairness, 2. Xrlighed, Rimelighed, #. 
Fairspoken, a. venlig, aaben (i fin Tale). 
Fairy, s. fee, 2. 

Fairylike, a. feeagtig. 

Faith, s. Tro, Troffab, n.; a. tro, 

Faithful, a. -ly, ad. tro, ærlig, 

Faithfulness, s. Trofafihed, m. 

Faithless, a. trofeg, vantro. 

Faithlessness, s. Troleshed, 9. 
alcated, a. frum fom en Segl; 
dannet. 

Falcation, s. Krumhed, a. . 

Falchion, s. fort og trum Sabel, n. 

Falcon, s. Falt (fom er afrettet til Jagt), n. 

Falconer, s. Falkoneer, a. 

Falconet, s. Falkonet (fille Kanon), a. 
Falconry, s. Ha oncerfonft, n. 

Fald, s. §darefold, n. 

Faiding, s. Glagé Tat, re. 

Fall, s. Fald, ¢.3 Formindſtelſe, Aftagen, 
Srafalden; Helding, 
teraar; Bandfald, ¢. 

, 0. 8. og a. falde; aftage; fonte; 
blive til; tilfalde; fede Unger; to - away, 
benfygne, dø; the ship fell astern, 
Skibet faftere agterud; the child fell 
asleep, Barnet faldt i Sovn; he fell 
short of my expectations, fan foarede 
iffe til mine Forventninger; he fell ill, 
ban blev fyg; he fellyin love with her, 
han blev foretffet i bende; where did you 
- in with him, hvor traf Du paa bam; 
- to it immediately, begynd ftrar ders 
paa; he has fallen off, ban er aftaget 
(i Helbred). 

Fallacious, a. ftuffende, bebdragerff, 

Fallaciousness, s. Bebrageligher, 2. 

Fallacy, s. Gtuffelfe; feilagtig Anſtuelſe; 
Evig, ».; Bedrageri, ¢ 

Fallibility, s. Feilbgrfed, n. 

Fallible, a. fom fan bedrages, feilbar. 

Falling-sickness, s. faldende Syge, a. 
Falling-star, s. Stierneſtud, 1. 

Fallow, a. braf, udyrket Com Jorden); 
guulbruun (om Farve). 

Fallow, 2. Brakmark, Braljord, a. 

Fallow-deer, s. Daabyr, £. 

Fallowness, 3. Bratliggen, n. 

False, a. falſt, vægte; utro, 

Falsedealer, s. Bebrager, mn. 
Falsehearted, a. trofes. 

Falsehood, s. Ufand$ed, Logn, n. 

Falseness, s. Falſthed, Ucrlighed, n. 

Falsetto, s. §alfet. n. 

Falsifiable, a, forfalſtelig. 

Falsification, s. Forfalfining, n. 

Falsifler, s. Forfalffer, 1. 

Falsify, v. a. forfalfte. 

Falsity, s. {. Falseness. 

Falsly, ad. falfteligen, . 


fegl- 


Straaning, 2.5 Ef⸗ 





Fal : 


Falter, o. ». flamme; være ufitter i 
Talen; ov. a. renfe (gjennem en Sigte). 

Falteringly, ad. flammende; paa en 
ufitter el. ffælvende Maade. 

Fame, s. godt Rygte, t.; Derømmelfe, ». 
Famed, «a. beromt. 

Fameless, a. uden Berommelfe, 
Familiar, a. fortrolig, noie befendt; 
dagligdags, huuslig; venlig. 

Familiar, s. fortrolig Ben; Nisſe, a. 
Familiarity, s. Fortrolighed, ».3 noite 
Beljendtiſtab, £. - 
Familiarize, v. a. giore betiendt med. 
Familiarly, ad. paa en fortrolig Maabe. 
Fantiy, s. Familie; Slægt, Stamme, n. ; 
this wife is in" the - way, denne Rone 
er frugt(ommelig. 

Famine, s. Hungeréned, n. 

Famish, oe. a. udbungre; v. n. bee af Sult. 
Famous, a. beremt. 

Famously, ad. beremmeligen, paa en 
berømt Maade. 

Fan, s. Bifte; Rorn-Renfemaftine. x. 
Fan, v. a. vifte; renfe; harpe Rorn, 
Fanatic, a. focrmerff, fanatiff. 

Fanatic, s. Sværmer, Fanatifer, n. 
Fanatical, a. -ly, ad. {. Fanatic. _ 
Fanaticism, s. Kanatiéme, n.; Gveermeri,t. 
Fanciful, a. -ly, ad. indbiſdt; loierlig; 
eventorlig. . i ftifling, ». 
Fancifulness, s. Sværmen, urigtig Fore⸗ 
Fancy, s. Indbildningskraft, Foreſtillel⸗ 
feseone; Indbildning; Lyft, 9.3 Indfald; 
Drommebillede, s.; Smag, n. 

Fancy, v. a. og n. foreftille fig; antage 
(en Mening); Have Lyft til, holde af, 
Fancy-articles, s. pl. fine Modevarer, pl. 
Fancy-bread, s. flint tillavet og ſmukt 
udftoret Brød, £.; (fancy bruges foran 
adftillige Gubftantiver for at betegne noget 
ferbeles fiint og godt). (Tempel, ¢. 
Fane, 3. Floi baa en Bygning), %.; 
Fanfaron, s. Skryder, Bindhas, x. 
Fanfaronade, s. Stryderi, ¢. 

Fang, o. a. gribe. 

Fang, s. Klo, Huggetand, n. 

Fanged, a. forfynet med Kloer ef, Huge 
yangle. : Indfald, #.3 Ubetydelighed, 
angle, s. Indfald, 2.3 Ubetydelighed, = 
Fangied; a. fonfifet; new -, nybagt, 
Fangless, a. fom mangler leer ef. 
Tænder, [forvetter Medfetjenefte), 2. 
Fannel, s. Armfijærf (hos en Præf, fom 
Fanner, s. En, fom vifter; En, fom 
figter el. renfer Korn. ” 
Fantasm, s. Indbifdning, n.; Luftfyn, ¢. 
Fantastio, fantastical, a. indbildt, uns 
berfunviat, fantaſtiſt. 

Fantastically, ad. paa en indbildt el, 
fantaftif? Maade. 


Fas 


167 
Fantasticalness, 2. Lunefuldhed, a. 
Fantasy, s. Indbildningskraft, Fantaft, 
Lyſt, Tilbsielighed, x. 
Fantom, s. Spogelſe, Hiernebillede, ¢. 
Fap, «. berufet, druften. 
Far, a. fjern, langt bortliggende; ad. fjernt, 
langt borte; vidt; as - as I can see 
he is by - well, faavibdt fom jeg fan fee 
er han langtfra raft; he is - off, han er 
langt borte; this expression is too - 
fetched, bette Udtryk er altfor ſogt. 
Farce, s. Farce (om Ried), n.; let 
Fog taterftylte, ce 
arcé, v. a. farcere, fylde (med Kied). 
Farcical, a. [øierlig, ani. ine) 
arcy, s. , t. (Heftefygdom), 
Fard, s. Gminte, a. ſieſpgdom) 
Farded, a. {minfet. 
Fardel, s. lille Bolt, a.; Bundt, ¢. 
Fare, s. Soft; Betaling for Kjørfel er, 
Rife; Fergefon, nm. 
Fare, cv. n. være faren; fpife og briffe, 
befinde fig; fare; bill of -, Gpifefeddel, a. 
Farewell, ad. farvel! s. Farvel, ¢.. 
Farinaceous, a. melet, 
Farm, s. Sorpagtergaard; Forpagtning ; 
Bondegaard, x. 
Farm, v. 2. forpagte, forpagte bort; drive 
(en Gaard); opdyrte (Jorden). 
Farmable, a. fom fan forpagted, . 
Farmer, s. §orpagter; Bonve, a. 
Farmhouse, s. forpagterbolig, x. 
Farming, s. Sorpagtning, a. ; fandvæfen, t. 
Farmost, a. længft borte. 
Farmyard, s. Avi{égaard, Bondegaard, x. 
Farness, s. lang 2Uf{tand, n. 
Farraguinous, a. blandet, 
Farrago, s. Blanding, n. 
Farrier, 3. Rurimed; En, fom beſtoer 
recites Deftebottor, a. 
arriery, s. Dyrlegekonſt; Haandterin 
at beſtoe Heſte, x. ægefonft; © 8 
Farrow, ‘ Hob Grife, * 
art, s. Fiert, a.; v. nun. fierte. 
Farther, a. deduden, endvidere; ad. lane 
gere borte. ” 
Farther, v. a. fremme (en Gag for En), 
Fartherance, s. Fremme, Forfremmen, n. 
Farthest, a. og ad. fierneft liggende, 
lengft borte. 
Farthing, s. Hvid Cengelf? Kobbermynt, 
gieldende omtrent ng danſt), a. 
Farthingale, s. Fiſtebeen (fom bruges 
til at udvide Gterter), ¢. 
Fascinate, v. a. benryfte, fortrylle. 
Fascination, s. Denryftel(e, Fortrollelſe, n. 
Fascine, s. Faſtine, a.; Bundt af Riis, e. 
Fascinuous, a. henryttet. fortryllet, 
Fashion, s. Sfittelfe, Stabning; Move, 
Slit; Dragt; Anfeelfe, a. 


~ 


168 Fas 


Fashion, cv. a. banne, forfarcbiges inde 
rette Noget paa en moderne Maade, 

Fashionable, a. moderne ; ftandémeéfig; 
paa Moden; meget flint og fiong. 

Fashionableness , s. det at være paa 
Moden. 

Fashionably, ad. moderne, paa en ftin, 
flandsmeed fig Maabe, 

Fashioner, «. Ziljfarer, nm. 

Fast, a. og ad. hurtig, raft; fterty he 
lives rather -, han lever noget vel 
ødfelt ef. ubjvapenpe; he was - aeleep, 
ban Jace i en tryg Sen, 

Fast, ». a. faſte « jolie, nm, 

Fastday, «. jjailedag, m. i | 

Fasten, ©. a. feſte, fammenbefte; binde 
fammen 3; fajtgiore; luffe i Gand. 

Fastener, +. &n, jom fammenfoter, 

Faster, s. (fn, fom fojier. 

Fastidiosity, «. Stoltheb, Opblafther, 
n.; Overmob, f. [hage ; overmong, 

Fastidious, «. frajen, vanffelig at bes 

Fastidiously, ad. freefent; foragteligt. 

Fastidiousness, «. Rrejenhed; jforagt,s. 

Fastness, ». fjajthed; Standbhajtighed, m.3 
befæftet Sted, ¢. 

Fastuous, a. hovmodig, overmodig, 

Fat, v. a. og mn. fede, meefte; blive feed, 

Fat, a. feed, tyt; fylbig; 2. Fedt; Rar, £. 
(forældet). 

Fatal, a. ubeldfvanger; ulyttelig, sdelæge 
gende, bøbbringende ; uundgaaelig beftemt, 

Fatalism, s. Fataligme, n. 

Fatalist, s. Fatalift, =. 

Fatality, s. Gtiebne, Tilftiffelfe, n. 

Fatally, ad. ubeldfeanger, paa en for 
bærvende el. dødbringende Maade. 

Fate, s. Sljebne; Ødelæggelfe, Dad, n. 

Fated, a. beftemt af Sfiebnen, 

Fatefal, a. ſtiebneſvanger. 

Father, $. Fader, n. ‘ 

Father, v. a. aboptere, antage fom fi 
eget Barn; gjøre til Fader; he fathered 
this work upon him, han tillagde ham 
orfatterffab til dette Værk; the child is 
athered upon him, han er beftylot for 
at vere Fader til Barnet. 

Fatherhood, s. §aber-Tilftand, a. 

Father-in-law, s. Gvigerfader; Steds 
fader, nm. 

Fatherland, s. — te 

Fatherless, a. faberloé, 

Fatherliness, s. Faderkicerlighed, x. 

Fatherly, a. og ad. faderlig; fom en Faber. 

—— s. er, n.; Ag. Grundighed, 

ndfigt, s. 

Fathom, v. a. favne; maale Dybden; 
fig. udgrandffe, begribe, udforſte. 

Fathomable, a. fom man fan finde 
Bunden paa; Ag. udferfeelig, 


ow 


Faw . 
Fathomless, a. fom ber ingen Bund er 
pans Ag. uudforftelig. 
Fatidical, a. forubdfigende. 
Fatigable, a. fom fan trættes, - 
Fatigate, v. a. trætte,” 
Fatigue, s. Træthed, Udmattelfe; Moi⸗ 
fommelighed, ». 
Fatigue, v. a. trætte, gjøre treet. 
Fatling, s. &edefalv, «.; Fedeqveg, ¢. 
Fatness, s. Fedme, a. 
Fatten, ». a. og a. fede} giore feed. 
Fattener, s. Noget, fom feder, 
Fattiness, s. Fedhed, n. 
Fatty, a. ofieagtig, fedtet. 
Fatuity, s. Zaabelighed, Blindhed (paa 


orftand), R. 

Fatuous, 2. taabelig, indffreentet, 

— 8. oe en Tønde, n. 
augh, int. ub, fy. 

Fenfebion, s. frum Gabel, 2. 

Fault, s. Feil, Feiltagelfe; Mangel, a. 

Faulter, s. Gn, fom tager feil; Overs 
træder, n. fat finde Feil hos Andre 

Faultfinder, s. Dobler; Gn, fom feer 

Faultily, ad. poo en mangelfuld ef, fei 
ful INaabe, 

Faultiness, ». Feilagtiqber, 2. 

Faultless, «. jeilfri. 

Faultlossness, «. jFeilfribed, m. 

Faulty, a. feilfulb, mangelfuld, 

Faun, «. Faun(Slovgub i Mythofogien), m. 

Fautor, «. Bejfpiter, Datron, m 

Favel, a. duften, ajtegraa. 

Favour, s. Gunſt, Gunfibeviiéning , Bre 
Saagenbed; Beredvillighed; Sleife (fom 
bared ved Brollupafeferd, m4 —— 
tral, 1.5 she found - in his sight, Sun 
fanbe Naabe for hand Dine; we are in 
receipt of your - of 16th inst., vi have 
modtaget Deres ærede Slrivelfe af i6ve 
dennes, : 
Favour, v. a. og n. yde Biftand, begun- 
ftige, hjælpe 3 ligne. 

Favourab'e, a. gunftig ; beqvem. 
ieee s. Bevaagenhed, Bens 
ig (I n. 

Favourably, ad. med Bevaagenhed, paa 
en venlig el. naabig Maade. 

Favoured, a. begunftiget, yndet, 
Favoarer, s. Bettyrter Hiclper, 2. 
Favourite, s. Yndling, 2. 
Favouritism, s. Sndflydelfe, fom AInd⸗ 
linger udøve, s. 

Favourless, a. ubegunftiget; uden Maade, 
Fawn, s. Diortefaly, n. 

Fawn, vo. n. fede Diortefalve’ to - upon, 
at fmigre, at krybe el, fledffe; at logre 
(fom en Hund). 

Fawner, s. §ryber, Gmigrer, x. 
Fawning, s. Kryben ef, Smigren, a. 





AW 


Fawningly, a: pea en frybenve ef. 
{migrende Maade; ſledſt. 

Fay, s. Fee (ruges ogfaa i gammel 

Stil iftedetfor Faith, Tro), n. 
Feague, v. a. pidſte, revfe. 

Feal, a. tro, huld. (givenbeb, 2. 
Fealty, s. Duldffab og Troftab; Dens 
Fear, s. Frygt, Banghed, Angeft, n. 
Fear, v.n.og a. frygte ; ængftes ; giore bange. 
Fearful, a. frygtfom, bange; frygtelig. 
Fearfully, ad. paa en frygtfom Maade; 
firettelig, ræbfom. 

Fearless, a. uforfærdet, modig. : 
Fearlessness, s. Uforferbdethed, ». ; Mod, £. 
— s. Mulighed, m.; fom lader 

g udføre. 

Feasible, a. gisrlig; fom fan udføres. 
Feast, s. Hf, n.; Øjeftebud, 
Feast, v. a. og n. traftere, holde Gilde, 
ſpiſe og briffe godt. 

F IT, s. En, fom beværter; En, fom 
tager Deel i et Gilde, 

Feastful, a. feſtlig. [Ronftftytte, 2. 

Feat, s. Bedrift, Daad; Behcendighed, —. ; 
Feat, a. behændig; ſmuk; 0. a. danne. 
Feather, s. Fieder; Prydelſe, n. 
Feather, v. a. befætte med Fjeder; Ag. 
ub(myfte, udftaffere. 

Featherbed, s. Gieberfeng; Dyne, x. 
Featherduster, 2. Siebdervinge, n. 
Featherless, a. fiebderipé, 

Featherly, a. fiederagtig. 
Featherseller, s. Fiederhandler, ». 
Feathery, a. befiedret. 

Featly, a. (mut, behændig, 

Featness, s. godt Udfeende, t.; Nethed, a. 
Feature, s. Anfigtstref, ¢. 

Featured, a. af Udſeende; ffabt, 

Feaze, o. a. op{noe; trævle. 
Febrifactent, a. foraarfagende Feber, 
Febrific, a. frembringende Feber, 
Febrifugal, a. fom {tiller Feber, 
Febrifuge, s. Middel, mod Feber, ¢. 
Febrile, a. feberagtig. 

February, s. februar, a. 

Feces, s. pi. Bærme, Ureenlighed, nm. 
Feculence, s. {. Feces. 

Feculent, a. ureen; fuld af Bærme. 
Fecund, a. frugthar. 

Fecundate, v. a. frugtbargiere. 
Fecundation, s. Sefrugtning, s. 
Fecundify, v. a. befrugte. 

Fecundity, s. Frugtbarhed, x. 

Fedary, s. Bunbdéforvandt, n. 

Federal, a. berendesil et Forbund. 
Federary, s. Forbunden; Medſtyldig, m. 
Federate, a. allieret. 

" Federation, s. Forbund, t.; Alliance, n. 
Federative, a. i Forbund med, 

Fedity, s. Strenbdighed, ». 


Fel 


Fee, s. Len, Sporter, Betaling, n. 

Fee, v. a. betale, give Drittepenge; 
Gportler, 

Feeble, a. foag} 2. a. focetfes gjære fag, 

Feebleness, s. Svaghed, n. 

Feebly, ad. ſvagelig paa en foageliq Maabe. 
Feed,-v. a. give ode, nares fede, lade 
græde, 

Feed, s. Hobe, Fober. Greening, a. 
Feeder, «. En, fom giver Fede cl. Nas 
ting; Rogter, n.; En, fom fpifer meget. 

Feel, v. a.ogm. føle; føle fig; befinbe jig. 

Feeler, s. @n, fom feler; foleborn, rv. 

5 s, Folelſe, mf a. folſom, med⸗ 
voiende. 

Feelingly, ad. folelig; web Folelſe, 

Feet, =. pl. Fobber, pi. 

Feigno, ©. a. opdigte, forjtille fig foregive. 

Feigned, «. forjtilt. 

Feignedly, wd. paa en opbigtet Manabe. 

Feignedness, s. Forjtillelie ; Dpbigtelfe, » 

Feigner, s. En, [om opbigter Noget, 

Feint, «. forjtillelje ,; Oprigtelje, m. 
Felicitate, v. a. giete lyteliq; onſte tå 
ulte, 

Felicitation, s. {yfon(faing, m. 
Felicitous, a. [yftelig, 

Felicily, =. ytjalighed, m. 

Feline, a. fom en Sat. 

Fell, s. Gud, 2.3 Stind, ¢.3 a. grujom, 
devngierrig. blodterftig. 

Fell, s. Fjeld, ¢. (forældet), 

Fell, v. a. fælde, ombugge. 

Fellable, a. fom fan ombugges, 

Feller, s. En, fom fælder Sreer, 

Fell-monger, s. Suntmager,s. 

Fellness, s. Grumbed, Biodterft, a. 

Fellow, s. Fyr, Kammerat; Kollega, nm. ; 
Medlem (af et Univerfitet), 2.5; Karl, 
Knos, Perfon, n. 
ellow, v. a. paéfe ef. parre ſammen. 

Fellow-citizen, s. Medborger, mn. 

Fellow-commoner, s. Mebfollegiat (paa 
Univerfitetet i Cambridge), 2. 

Fellow-creature, s. Medftabning, n. 

Fellow-feeling, s. Medfølelfe, a. 

Fellow-heir, s. Mebarving, n. 

Fellow-labourer, s. Medarbeiber, x. 

Fellowlike, a. ——— 

Feltow-passenger, s. Medreiſende, s. 

Fellow-ruler, s. Dtedregent, ». | 

Fellow-traveller, s. Dtedreifende, n. 

— s. Selftabelighed, Omgan 
m.; Falledsſtab, «3 Tagen Deel i; Stt- 
pendium, ¢. 

Felly, s. Diulfelge, x. 

Felo-de-se, s. Selvmorder, x, 

Felon, s. Wisdeder, Forbrybder, n. 


169 


‘give 


Felonious, a. forbryder; flammelig. 
Feloniously, ad. paa en forbrydere Thaade, 


\ 
i 


170 Fel 


Felony, s. Forbrydel(e (hvorefter Dabs 
bom paafelger), x. 

Felt, s. Filt, a.; 0. a. filte, 

Feltre, v. a. filtre, 

Female, a. qvindelig, 

Female, s. Ovinde; Hun (af Dyrt), a. 
Female-friend, s. Beninde, ». - 
Female-servant, s. Tieneftepige, ». 
Female-slave, s. Slavinde, 1. 

Feme, s. Ovinve, n. i 
Feme-covert, s. Rone, fom er gift, #. 
Fome-sole, s. ugift gruentimmer, ¢. 
Feminality, s. qvindelig Natnr, n. 
Feminate, a. qvinbdelig, qvindagtig. 
Feminine, a. {. Feminate. — 
Feminize, v. a. gjøre quindagtig. 

Fen, s. Mofe, ».3 Moradé, ¢. 

Feniand, s. Marſtland, ¢. i 
Fence, s. Gjerde, Hegn, t.; Sndhegning, 
n.} Broftoern, ¢#.3 Fegtetonft, m. 
Fence, v. a. og mn. indbegne, frede, ome 
gierde, beffutte; forjeare hig; fegte. 
Fenceless, s. aaben; fom intet Degn Bar. 
‘Fencer, «. En, fom feater. 

Fencible, a. fom fon beffytted, 
Fencing-master, s. Wrgtemeftr, n. 
Fencing-school, ». Fegteſtole, x. 
Fend, v. a. og nm, fivibe, biéputere; force 
foare, beſtjerme; holde borte afparert, 
Fender, +. Samingittry, «. 
Feneration, +. Mager, m. 

Fennel, s. Frunikel (Slags Plante), 9. 
Fennish, «. moradjig, 

Fennowed, a. ſtimlet, 

Fenny, o. jumpig, morabjig. 

Feodal, a.-borenbe til et Febr, 
Feodality, s. tebnérettigheb, m. 
Feodary, s. Sajal, nm. 

Fool, s. Lehn. £4 ©. a. forlebne, 
Feofles, s. Lehnéẽmand, mn. 

Feolter, s. tehuéberre, ms 

Feoliment, s. Forlebning, mn. 
Feracious, a. frugtbar. 

Feracity, s. §rugtbarhed, x. 

Fere, s. Gtaldbrobder, 2. 

Feriation, s. Serie, n. 

Ferine, då. grum, — 
Ferineness, s. Grumhed, Blodtorſt, n. 
Ferity, s. f. Ferineness. 

Ferment, s. Gjæring, a.; Middel til at 
bringe i Gjering, ¢. (giceres, 
Ferment, v. a. og n. bringe i Gjæring; 
Fermentation, s. Gjcring, s. 
Fermentative, a. gjærende. 

Fern, s. Bregne, n. 

Ferny, a. bevoxet med Bregner. 
Ferocious, a. grum, grufom, vil, 
Ferociously, a. paa en grum el. vild 
Maade. * 


Feu 


Fereocity, s. {, Ferocieusness. 

Ferreous, a. fom indeholder Sern. 

Ferret, s. Slags Vaſel; Leelat, a. 

Ferret, 0. a. opfteve, opfnufe; uddrive af 
Stiulefteder. | 

Ferriage, s. Fergelon, 2. 

Ferruginous, a. fom indeholder Jern. 

Ferrule, s. Dopfto (paa Enden af en 
Stof, Paraply etc.), n. 

Ferry, s. Færge, n.; 0. a. feette over 
Bandet i en Færge. 

Ferryboat, s. Færgebaab, x. 

Ferryman, s. §ergemand, 2. 

Fertile, a. frugtbar. 

Fertileness, s. Frugtbarhed, 2. 

Fertility, s. §rugtharhed, 9. 

Fertilize, v. a. frugtbargijere. 

Fertilely, fertily, ad. frugtbart, 

Ferula, s. Serle, n. 

Ferule, v. a. flaae med en Ferle, 

Fervency, s. Hidfighed; Iver, Barme, 
Snderlighed, 2. 

Ferventness, s. {. Fervency. 

Fervent, a. ivrig, heftig, varm, inderlig. 

Fervid, a. heftig, bidfig, brændenbe. 

Fervour, s. Heftighed, Barme, Jnderlighed,-. 

Fescue, s. Pegepind, =. 

Festal, a. feftlig. 

Fester, o. n. buldne, betændes. 

Festinate, a. -ly, ad. med megen Haft, 
ilfærdig. 

Festination, s. Ilfærdighed, n. 

Festival, a. beitidelig, fefitig. 

Festival, s. Fefidag, Hoitidsdag, x. 

Festive, a. feftlig, glad, 

Festivity, s. lighed, Hoitidelighed, 2. 

Festoon, s. Sefton (Krands af Blomfter 
og Blade), 2. 

Festucine, a. ftraafarvet. 

Festuocous, a. fom er lavet af Straa. 

Fet, v. a. hente (forældet). 

Fetch, v. a. hente, bringe; udføre, op⸗ 
naae, indbringe, fomme til; - this table 
away, ber dette Bord bort; how much 
did the horse -, hvad Priis opnaaede 
man for Heften. 

Fetch, ss. Lift, n.; Kneb, t. 

Fetcher, s. Én, fom Senter el, bringer Noget, 

Fetid, a. ftinfenbde. 

Fetidness, s. Stanf, mn. 

Fetlock, s. Haarduſt paa Heftehoven, n. 

Fetor, «. Stanf, a. 

Fetter, o. a. belægge med Lænfer, flutte 
i “Vern; s. Fodlænke, x. 

Fetterless, a. fri for Tvang. 

Fetters, s. pt. Jernboiler til Febderne, pl. 

Fettle, v. a. ſysle med, haandtere. 

Fetus, ==. Fofter, £. 

Feud, Feide, Strid, 2.3 Fjendflab, ¢. 


Ferociousness, s, Vildhed, Grumbed, », | Feudal, a. feudal, hørende til et Lehn, 


ö— — ————— —— — — — 


= 








Feu 


Feudalism, s. Lehnsſyſtem, £. 

Feudality, s. Lehnsforgolb, £. 

Feudary, feudatory, s. Bafal, n. 

Feuillage, s. Qovverf, ¢. 

‘Fever, s. Feber, n. 

Feverfew, s. Matram, Feberurt, n. 

Feverish, feverous, a. feberagtig, 

Few, a. faa; a -, nogle faa; in - words, 
méd faa Ord. 

Fewel, «. Srendfel, ¢. 

Fewness, s. ringe Antal, ¢. 

Fiance, v. a. trolove. 

Fiat, s. uigientaldelig Dom ef, Befaling, n. 

Fib, s. Løgn, Opdigtelfe, n. 

Fib, v. n. fortælle Uſandheder. 

Fibber, s. €n, fom figer Uſandheder. 

Fibre, s. Trevl, a. 

Fibrous, a. trævlet, 

Fickle, a. ubeftandig, uftadig, ubeftemt. 

Fickleness, 8. Foranderlighed, Ubeſtemt⸗ 
ed, = 


Fioo, s. Knips med Fingrene, ¢. 
Fiotile, a. forarbeidet af en Pottemager. 
Fiction, s. Opbigtelfe, n. 

Fictious, fictitious, a. opdigtet; nægte. 
Fid, s. Gpledshorn, Merlefpiger (So⸗ 
udtryf), ¢. (Violin. 
Fiddlo, s. Violin, n.; v. a. fpille paa 
Fiddle-faddle, s. Visvas, Lapperi, ¢.; 
Pasfiar, n.; Ubetydeligheder, pl. 
Fiddler, s. Spillemand, n. 

Fiddlestick, 3. Violinbue, 2.3 -8, fig. 
Gnal, Baas, 1. 

Fidele, a. tro. 

Fidelity, s. Troffab, x. 

Fidge, fidget, v. n. vimfe, løbe hid og 

» bid, være t en urolig Gindéftemning. 
Fidget, s. urolig og vims Perſon, n. 
Fidgety, a. urolig, vims. 

Fiducial, a, tillidsfuld ; paalidelig. 
Fiduciary, s. Én, fom man _ betroer 
Noget; a. paalidelig, 

Fie, ine. fy! 

Fief, s. febn, ¢. 

Field, s. Mart, Ager; Valplads, n.3 
Felt (i Vaaben); Felttog, ¢. 

Fieldbed, s. Feltfeng, n. 

Fieldday, s. Dag, hvorpaa ber holdes 
Revue, n. 

Fielded, a. fom befinder fig paa Marfen 
el. i Felten. 

Fieldfare, s. Rraméfug!, 2. 
Fieldmarshal, s. §eltmarffall, n. 
Fieldmouse, s. Marfmuué, n. | 
Fieldofficer, s. Stabsofficeer, 1. 
Fieldpiece, s. §eltfanon, n. 
Fieldsports, s. pl. Jagt og andre Ad⸗ 
fpredelfer, fom man foretager fig paa 


aaben Mart, n. 
- Fieldwork, geltſtandfe, n. 


Fil. 171 


| Fieldy, a. frit (fom paa Marken). 
Fiend, s. ond Aand, den Onde, Djævel, n. 


Fiendfal, a. djcvelff. 

Fiendish, a. ond, djevelff, 

Fiendlike, a. fom en ond Band, 
Fierce, a. vild, grum, blodtorſtig. 
Fiercely, ad. paa en grum ef. vild Maade, 
Fierceness, s. Grumbed, Bildhed, n. 
Fieriness, s. Hede, Jiterhed, Heftighed, n. 
Fiery, a. brændende heeds i bei Grab 
heftig el. ivrig. 

Fife, s. Pibe, Floite, n. 

Fifer, s. Piberdreng, ». 

Fifteen, n. c. femten. 

Fifteenth, n. o. femtende. . 

Fifth, n. o. femte; s. Femtedeel, n. 
Fifthly, ad. for det femte. 

Fiftieth, #. 0. halvtredſindstyvende. 
Fifty, ». c. balvtredfindetyve. 

Fig, s. Gigen, n.; Sigentre, ¢.3 fig. 
uberydelig Gmule, Deit, x. 

Fig, v. n. forefnaffe En Noget. 

Figary, s. Sndfald, t.; RNoffe, n. 

Fight, s. §egtning, Strid, ».; Glagsmaal, t. 
Fight, v. n. fegte, ftride; flaaed. 
Fighter, s. Fegter, Stridémand; Slags⸗ 
broder, nm. 

Fighting, a. ftridende, ſtridbar, krigsdyg⸗ 
tig; s. Fegtning, ».; Slagémaal, £. 
Figment, s. Opbdigtelfe, ».; Opfpind, £. 
Figpecker, s. Figenfneppe (Fugl), n. - 
Figtree, s. Figentræ, 2. 

Figulate, a. forarbeidet af Leer, 
Figurable, a. fom fan formed, 

Figural, a. billedlig; forblommet. 
Figuration, s. det at blive formet, 
Figurative, a. figurlig, billedlig. \ 

Figuratively, ad. paa en billedlig el, 
figurlig Maade. 

Figure, s. Figur, Stittelfe, n.; Cal, 2.5 
uur i en Dands, m.; she made a 
great - at the last ball, hun gjorde ftor 
Opfigt paa ſidſte Bal. 

Figure, v. a. formes fremflille ved Fie 
gurer; foreftille fig; fpille en Rolle. 

Figwort, s. Bruunrod (Slags Plante), n. 


- Filaceous, a. treviet. 


Filament, s. Trævl, lille Traad, n. 
Filanders, s. pl. Orme (hos Falte), pl. 
Filbert, s. Hasſelnod, 2.3 Hasfeltre, £. 
Filbert-tree, s. Hadsfeltre, £. 

Filch, v. a. rapfe, ftjæle ſmaat. 

Filcher, s. Lommetyv, s. 

File, s. Fiil; Snor ef. Staaltraad til at 
hænge Dotumenter paa; Lifte, n.; Bundt, 
t.; Rælfe Soldater, n. 

File, v. a. file, affile, fammenføle, hæfte 
paa en Gnor el. Staaltraad; the sol- 
diers filed off, Soldaterne defilerede 
forbi; to get an account -d, at face en 


fe 


Sf y 


172 Fil 
Regning noteret til at kunne fremlægges 
i Retten, 
Filecutter, s. Fiilfmed, n. 
Filedust, s. Fiilfpaaner, pl. 
Filemot, s. guulbruun Farve, n. 
Filer, s. En, fom filer. < 
Filial, a. fentig, Bar uligs 
Filiate, v. a. antage i Barns Sted. 
Filiation , s. Gens og Datters Forhold 
til Faderen, ¢. 2 
Filigrane, s. Filigran (Udarbeibelfe i 
Solv⸗ ef. Guldtraad), ¢. 
Filigree, s. f. Filigrané. 
Filings, s. pl. Siiljpaaner, pi. 
Fill, v. n. og a. fylde, mætte; ftiente i; 
blive fyldt, blive berufet. 
Filler, s. En, fom folder; Ag. Fyldekalk, n. 
Pillip , & Knips (paa Neen), t.3 v. a. 


ipfe. 
Filly, #. Fole, ung Hoppe, x. 
Film, s. Ce n.; 0. a. overtrelte med 
en Hinde, 
Filmy, a. hindeagtig. 
Filosella, s. Flodfilte, n. (Sie, n. 
Filter, v. a. filtrere, fie; s. Sieklcede, z.; 
shiney s. GSfarn, på.; SGmudé, £.; Ureen⸗ 
ighed, 2. 
Filthily, ad. ſmudſig, ffiden, ureenlig. 
Filthiness, s. Gmudé, £.; Stfidenhed, 
Ureenlighed, n.; Gnavé, ¢. 
Filthy, a. ſmudſig ſnavſet, ureen. 
Filtrate, v. a. filtrere; fie. 
Filtration, s. Filtrering, Giening, n. 
Fin, s. Finne (fom hos Fiffene), x. 
Finable, a. fom fortjener at ftraffes. 
Final, a. afgierende, endelig. 
ate s. Glutning, ».; Finale, ¢. 
Finally, ad. endelig ; fluttelig. 


Finances, s. pl. Statéindtegter, Fir 


nantfer, på. 
Financial, a. finantfiel. 
Financially, ad. paa finantfiel Viis. 
Financier, s. En, fom har et Embede i 
inanteveefenet; Financier, 2. 
Finch, s.° Finke (Fugl), n. 
Find, v. a. finde, befinde; træffe; forftaae, 
forge for; ſtaffe tilveie; can you - it out, 
n Du forftaae det; candles must be 

found by you, De maa felv holde Dem 
med Lys; you can’t expect me to - 
myself in sugar and tea, De fan itfte 
vente at leg ftal holde mig felv med 
Sutter og Thee; he could not - it in 
his heart to scold her, han nænnede 
iffe at ffjende paa hende; can you - me 
something to do, fan Du ftaffe mig 
Noget at beftille; you - fault with 
everything, Du river ned paa Alf. 
Finder, s. Gn, fom finder ef. opdager Noget. 
Find-fault, s. €n, fom dadler. 


Fit 

Fine, s. ingen, n.j v. a. multtere. 

Fine, s. Slutning, n.; in -, fort fagt. 

Fine, a. {muf; fin; Nar; pragtfuld, dans 
net, velopdragen. . 

Finedraw, v. a. {ye med meget fine Sting. 

Finedrawer, s. En, fom fyer med meget 
fine Sting. 5 

Finedrawing, s. meget fiin Syening, n. 

Fineless, a. endelos. 3 

Finely, ad. flint, net; reen; paa en fiin 
el. dannet Maade. 

Fineness, s. Fiinhed; Klarhed; Gtionhen,n. 

Finer, s. Én, fom renfer Metaller. 

Finery, s. Gtadé, Pragt, n. 
Finespoken, a. fom taler godt for’ fig. 

Finespun, a. godt ubdtenft. 

Finesse, s. Lift, Gnubed; Fiinhed, ss. 

Finew, s. Gtimmel, x. 

Finewed, a. ftimlet, 

Finger, s. Singer, n.; v. a. befingre, 
føle paa med Fingrene. 

Fingerboard, s. Grebbret (i Muftffen), 2. 
Fingered, a. fom bar Fingre. 

Fingering, s. Singerfetning, n. 
Fingerpost, s. eivifer, en bet Pel 
med et Xverbret, paa hvillet Veien er 

Fintoal ly, ad. affet fi 

nioal, a. -ly, ad. afefteret; ftin 
net til ‘Boerlighed. — 

Finicalness, s. paataget Befen, ¢. 

orgy s. Perfon, fom er meget priffen 

a bet, n. 

Finis, s. Slutning, x. [fuldende. 

Finish, v. a. flutte, gjøre Ende paa; 

Finisher, s. Fuldender, n. 

Finite, a. endelig, fom fan endes. 

Finiteless, a. uendelig. 

Finiteness, finitude, s. Endelighed, ss. 

Finlike, «. fom ligner Sinner. 

Finned, finny, a. fom har Sinner. 

Fipple, s. Prop, Tol, ss. 

Fir, s. Fyr, 0.3 - tree, Fyrretræ, er. 

Fire, s. Sf, Ildlos n.3 Fyr, t.3 fig. 
Flamme, Lidenfkab, n. 

Fire, v. a. og n. antænde; affyre; blive 
antændt; flyde; he -d up, han blev 
meget heftig. 

Firearms, ». pl. Skydevaaben, pl. 
Fireball, s. Sfotugle, n. 

Firebrand, s. Brand, n.; fig. En, fom 
foraarfager megen Ulyfte; Oprersftifter, n. 

Firebrush, «. Roft til at affteve Raminer, n. 

Firebucket, s. Brandfpand, n. 

Firtdrake, «. ildſppende Drage, n. 

Fire-engine, s: Gpreite, n. 

Fire-oacape. s. Rebdningsmaffine (ved 
wibebranb), ys. 

Firefly, «. jnfelt (fom Ipfer om Natten), 7. 
Fire-irons, s. pl. Sldtet, ¢. 

Firclock, ax. Øevær (med Flintelaas), ¢. 








Fit 
Fireman, s. Sranbdfarl, n. 
Firemaster, s. Overfyrveerter, ns. - 
Fireoffice, s. SrandaSfurancesRontor, £. 
Firepan, s. Ildpande, #.; Fyrfad, ¢. 
Fireplug, s. Sol (i Spreite-Slangerne), s. 
Firer, s. En, fom antenbder, 
Firescreen, s. Ildſtierm, s. 
Fireship, s. Sranber, n. 
Fireshovel, s. Sloftuffe, a. 
Fireside, s. Arne, n. 
Firestone, s. ildfaft Steen, mn. 
Firetongs, s. pi Sfotang, a. 
Firewood, s. Srenbdfel, ¢. 
Firework, s. §yrvecferi, ¢. 
Firing, 3. Brendfel, ¢.3 Skyden, x. 
Firk, v. a. progle, giennembante. 
Firkin, s. Sierding, x. 
Firm, a. -ly, ad. faft, urokkelig. 
Firm, s. Firma, t.3 0. a. feefte, ſtyrke. 
Firmament, s. Firmament, 1.4 Himmel⸗ 
hvælving, n. 
Firmity, firmness, s. Faſthed, Urokke⸗ 
lighed, Standhaftighed, n. 
irst, a. og ad. forſt; the -, ben forſte; 
at -, i Ferfiningen; a - of exchange, 
First. begotten, +. b Forftefed 
St- ego n, s. ben 2 te, 
First-born, a. ferftefebdt. 
Firstcousin, s. Sodſtendebarn, ¢. 
First-fruits, s. Forſtegrode, n_ 
Firstling, s. den førfte Frembringelſe; 
bet fom mau ferft har tentt paa. 
Firstly, ad. for det forfte. [Rofter), n. 
Firth, 2. Bugt, Fjord (paa Stotlandés 
Fisc, s. Fiscus (offentlig Kasſe), 2. 
Fiscal, a. hørende til Statslasſen. 
Fiscal, s. Gtatéfaéfe, n.; offentlige Inde 
tægter, pl.” 
Fish, s. Fiſt. n. , 
Fish, v. a. fiffe; Ag. udfritte, fange. 
Fishbone, s. Been ien Fiſt; Fifkebcen, 2. 
Fisher, fisherman, s. Fiffer, n. 
Fisherboat, s. %ifferbaad, n. 
Fishery, s. Sifferi, £. ; Fifkefangft, 9. 
Fishfal, a. fom bar Overflod paa Fiff, n. 
Fishhook, s. Siffefrog, n. 
Fishify, v. a. forvandle til Fiſt. 
Fishing, s. Fiſtefangſt, x. 
Fishmarket, s. Fiſtetorv, ¢. 
Fishmonger, s. Kiffehandler, 2. 
Fishpond, s. Fiſtedam 2. :; 
Fishspear, s. Stangeiern (ved Aalefangſt),e. 
Fishwoman, fishwife, -. Fiſterkone, n. 
Fishy, a. fom ligner Ziff. 
Figstle, a. fom fan ſpaltes. 
Fissure, s. Revne, Spaltning, s. 
Sure, v. a. fpalte, Hove. 
Fist, s. Inyttet Neve, n. 
t, v. a. flane med Enytiet Reeves to 
be close fisted, at være gierrig. 


Fla 173 


Fistick-nut, 8. Piſtacie⸗Nod, Rn. t 

Fistula, s. Byld, Fiftel, x. 

Fistular, a. Suu! fom et Rør. 

Fistulous, a2. fom en Siftel. 

Fisty, a. meveagtig. 

Fisty-cog, s. Slag med tnvttet Reve, +. 

Fit, s. UAnfalb af Sygdom; plubdfeligt 
PFebertilfelde, t.; Raptus, m».; by -s and 
starts, ftedediié, ufammenbengende. 

Fit, v. a. og n. gisre pasfende ; pasfe flg, 
fomme fig; paéfe (om Tei); give ri 
for fig t he was well -ted out, han'var 
vel ubdruftet; the room was elegantly 
-ted up, Berelfet var pragtfuldt indrettet 
el. møbleret, 

Fit, a. paéfende, fømmeligt, begqvemt ; 


henſigtsmes figt. 
Fitch, s. Bifte, n. [ftieler Hens), n. 
Fitchet, s. Ilder (lille Rovdyr, fom 


Fitchat, s. f. Fitohet. 

Fitfal, a. funefuld, foranderlig. 

Fitly, ad. paésfende, paa en padfende ef, 
beqvem Maade. i 

Fitness, s. Dasfeliaher, Begvemmelighed, a. 
Fitter, s. Gn, fom tifbereder. 

Fitting, a. paéfende, fom pasfer til; -s, 
s. pl. Ting, fom paéfe. 

Fittingly, ad. pasſende, paa en padsfende 
ef. beqvem Maade. 


Fitz, s. Gon, 2. (bruges fun fammenfat ! 


med andre Ord, fom Fitz-James, Søn 
af James; Fitzmarshall, Gen af Mar- 
shall; Fitz brugted oprindelig for- at 
betegne uægte fongelig Fodſel). 
ive, n. c. fem, 

Fivefold, a. femfold. 

Fives, s. på. Slags Bolbdfpil, ¢. 

Fix, o. a. fafigiere, fæfte; beftemme, ans 
fette; nebdfette fig; have you already 
fixed, har De allerebe beftemt Dem. 

Fixation, s. §aftfettelfe, Faſtgisren, n. 

Fixed, a. beftemt, afgfort, fat faft. 

Fixedly, ad. faftgforts paa en beftemt 
Maare. [anbderlighed, n. 

Fixedness, s. Fafthed, Fafthæftelfe; Afor⸗ 

Fixed-star, s. Firftjerne, n. 

Fixidity, fixity, s. Ildfaſthed, n 3 ufor- 
anderlig Forbliven paa et Sted, n. 

Fixture, s. Noget, fom er gfort faft, fom 
ikke fan ſihttes. 

Fizgig. s. Harpuns Ag. Omloberffe, n. 

Fiz, fizzle, s. Fiié, 0.3 0. a. fife. 

Flabbiness, s. Slaphed, n. 

Flabby, a. flap, nedhængende; flimet, 

am 


Flabel, s. Glagé Bifte, nm. 
Flabellation, s. Sifter, ». 

Flaccid, a. {. Flabby. 
Flaccidity, s. ſ. Flabbiness. 

Flag, o. a belægge med Fliſer; vifte 


174 Fla Fla 


med Flag; flagres v. a. blive ubmattet, | opfnappe Rofiner af Brenbdeviin, fom er 

mad : tabe ot bee haardt, hudſt —— n. a 
agellate, v. a. pidffe , budfiryge. | Flap-dragon, v. a. opfluge. 

Flagellation, s. Hudftrygning, 4. 8 Flap-eared, a. fom har nebhængende Dren. 

Flageolet, s. Slags Fløite, ms. Flap-jack, s Panvetage, n 

Flagginess, s. Glaphed, Udmedfelfe, ». | Flare, s. dys, om flagrer, &. 

Flaggy, a. flap, udmattet. Flare, v. nm. flagre; blænde; glimte. 

Flagitious, a. -ly, ad. ffenbig, ond» | Flash, s. Blué, Lyéglimt, 2.3 - of light- 
flabsfuld; paa en afffyelig el. ondffabé-| ning, Lynglimt; vittigt Sndfald; Mies 
fuld Maade. blif, £. 

Flag-officer, s. Xomiral, a. Flash, v. n. blinte, Ipfe op plubdfeligt; 

Flagon, s. Flaffe (med lang og fnever| bryde pludfeligt ud; ſtvulpe. [ Beder. 
$al8). n. Bronde, w.| Flasher, s. Gn, (om jager efter Bittige 

Flagrancy, s. Frekhed, Uforftammenhed, Flashfellow , flashman, s. Tyv (fom 

Flagrant, a. -ly, ad. aabenlyft fræf, | bar et glimrende Ydre), mn. | 
uforflammet; paa en ivinefalbende ffæn» | Flashily, ed. paa en glimrende men 
big Maade; brændende. overfladif? og huul Maade. 

Flagrate, v. a. brænde. Flashiness, s. Opfpind, Baas, ¢. 

Flagration, s. Brand, a. Flashy, a. Slinfende; glimrende men 

Flag-ship, s. Flagſtib (det Glib, fra} vardilos; tom, buul. 
hviltet Rommanbdoflaget vaier), +. - Flask, s. §laffe, Rurveflaffe, n.5 - of 

Flag-staff, s. §lagftang, n. powder, rudtform, n. 

Flag-stone, s. Fliſe, n.5 ©. a. belægge | Flasket, s. Slags Fab ef, Rar, fom far 
med Fliſer. en langagtig Form. &. 

Flail, s. Pleiel, n. Flat, a. flab, jevn; lige; lav; Ag. flau, 

Flake, s. §lage, n.; Lag (Gnee etc.), £.3| intetfigende, taahelig; ligefrem, fimpel. 
Tiavé, #.3 Slæl, i. Flat, s. Flade, Glette, n.; bet Flade; 

Flake, v. a. og n. ſtalle fig. blive opleft | Etage, n. (i et Huus); f. Ex. first -, 
i Klager; fleette; blive fleetfet. førfte tage (bruges hm i Slotland); 

Flaky, a. løft fammenfat; lagviis. Mol (i Mufiffen), 2. i 

Flam, s. Opbdigtelfe, Fabel, Uſandhed, fir | Flat, flatten, v. a. og n. jevne, flad⸗ 
Idee, x. trofte; gjøre flad; banke flad. 

Flam, o. a. bedrage, ved at ſige Ufandhed. | Flatter, s. En el, Noget, fom gjør flab, 
Flambean, s. tændt altel, x. fom jævner. 

Flame, s. Flamme, fue, Varme; le | Flatter, v. a. {migre. 
ftovélue, 1. Flatterer, s. Gmigrer, ss. 

Flame, v. x. flamme, Yue; opflamme. Flattering, a. fmigrenbde. 

Flamingly, 4. glimrende ; Iuenbe. Flatteringly, ad. paa en fmigrende Maade. 

Flammability, s. Bræntbarfed, n. Flattery, 2. Gmigreri, ¢. 

Flammable, a. fom fan antænde8, 

Flammation, s. Xntændelfe, n. 

Flammeous, a. flammet. 

Flammivorogs, a. fom udfender Flammer. 

Flamy, «. brændende, luende. 

Flanders, s. pi. Flandern, ¢. 

Flank, s. Gide, Flanfe (af en Armee), 2.3 
he charged the enemy in the -, han 
angreb Fjenden i Flanlen. 

Flank, v. a. flanfere; angribe i §lanten 
el. fra Siden, 

Flanker, s. Én, fom flanferer; Gtreifs 
rytter, a.; 0. a. beffytte med Feeftninger 
ved Siden. 

Flannel, s. Flonel Culbent Tei), ¢. 

Flap, s. Lap, n.; Noget, fom fænger ned; 
lap, n.; Daft, let Slag, t. 

Flap, v. a. og mn. daffe, fmeeffe, Mappre; 
- the wings, flaae med Vingerne. 

Flap-dragon, s. Slags Legg, fom bes 
ſtaaer i at man feger med Munden a 



















Flattish, a. [idt flad. 

Flatulency, flatuosity, s. Opbless 
ning: Ag. Opblæfthed, x. 

Flatulent, a. opblefende; fig. opbleft. 
Flaunt, v. n. prunte, være opbleft, ude 


maie fig. 
Flaunt, s. §litterftadé, £.; Prunken, n. 
Flavour, s. Bellugt og Belfmag, x. 
Flavour, v. n. lugte og {mage godt, 
bringe tit at lugte og fmage godt. 
Flavourless, a. uden Lugt og Smag. 
Flavourous, a. fom lugter og fmager odt. 
Flaw, s. Reone, Sprælfe ; Mangel, Feil 
n.; heftigt Bindfted, t.3 pludſelig Ops 
brufen i Sindet, a. 
Flawless, a. fom ingen Revner Bar; 
Flawn, s. flab Poſtei, s. 

Flawter, v. a. afffrabe, 
Flawy, a. fom har Revner; fuld af Feil, 
lax, s. Dør, a. . 


Fla 


Flaxcomb, s. Horhegle, 2. 

Flaxen, a. fom er ap Her, lyſeguul. 

Flaxweed, s. vild Der, n. 

Flay, v. a. flaa. 

Flayer, s. En, fom flaar. 

Flea, s. Loppe, n.3 v. a. fanae Lopper. 

Fleabite, s. Loppeſtik, 1. 

Fleabitton, a. fom ar facet Loppeftit; 
fig. udsfel, elendig. 

Fleak, s. lille Trevl, n. 

Fleam, s. Lancet, x. 

Fleay, «. fuld af Lopper, 

Fleck, flecker, o. a. gjøre ſpettet. 

*Flecked, a. {pettet, plettet, 

Flection, s. Bsining, n. 

Fledge, v. a. og mn. befiedre; fane Fiebre, 
blive fiyvedygtig. 

Fledge, fledged, 4. flyveferbdig. 

Flee, ©. fn. fly, fly te. 

Fleece, s. ub (af et Faar), a Stind, 
t.; the golden -, bet gyldne Skind. 

Fleece, v. a. Klippe Uden af Faar; fg. 
ubfuge, berøve En Alt. 

Fleeced, a. ulden; Ag. udplyndret. 

Fleecer, s. En, fom afflipper UD; fg. 
En, fom ubdfuger. 

Fleecy, a. rig paa Uld; ligefom UD. 

Fleer, v. a. udlee haanligt; fpotte. 

Fleer, s. haanlig Latter, n. ; haanligt Smiil, t. 

Fleerer, s. &n, fom forhaaner. 

Fleet, s. Flaade, n.; ef Fængfel i London 
af bet Navn, ogfaa faldet fleet-prison. 

Fleet, .a. hurtig, raft; overfladiſt. 

Fleet, v. ». og a. flyde Tet hen; flyve 
bort; fare el. flagre bort; flumme leben af. 

Fleeting, s. henflydende; forgengelig. 

Fleetness, s. Hurtighed, Lethed, n. 

Flegm, s. Pflegma, ¢. 

Flegmatio, a. pflegmatiff. 

Flemish, s. flanverff. 

Flosh, s. jet, £.; Ag. menneffelige Nas 
tur, 9.3 Legeme, t. 

Flesh, »v. a. og n. giere tebrig; afrette 

A at Ioffe med Ried); blive fjøbrig. 
eshcolour, s. Dudfarve, a. 

Floshfly, s. Spyflue, x. 

- Fleshfal, a. segs med, n. 

Fleshhook, s. Øaffel til at vende Ried 

Fleshiness, s. Kjodfuldhed, n. 

Fleshless, a. mager. 

Fleshliness, s. Ganbdfelighed, n. 

Fleshly, a. fandfelig, kiodelig. 

Fleshmeat, s. Riodmad, n. 

Fleshmonger, s. En, fom Handler med 
Ried; Ag. Kobler, sn. 

Fleshpot, s. Riedgryde, n. 

a. » a. fom har meget Ried paa fig; 


8 (2 
etoh, v. a. forfyne med Fiebre, 
Fletoher, s. Én, Tom ieee Pile, 


Flo 175 


Flew, s. nedhængende Læbe paa ftore 
Hunde, a. ' 
Flexaminous, c. fom fart overtale. 
Flexibility, s. Beielighed, n.: 

Flexible, a. beiefig. 

Flexion, s. Seining, n. 

Flexuous, a. bugtende. frummende, 
Flexure, s. Seining, Krumning, Bugt» 
ning, x. 

Flicker, o. ». flagre (fom et Lys). 
Flickermouse, s. $lagermuué, n. 
Flier, s. En, fom flover, Flygtning, n. 


Svinghiul, £. 
Flight, s. Slugt, Flyven, #.3 - of birds, 
Flot Fugle, n.; - of stairs, Trappe- 
Fightin Flyatighed 

ghtiness, s. Flygtighed, n. 
Flighty, a. flygtig. 
Flimflam, s. Narreſtreg, n. 
Flimsiness, s. Svaghed, Mathed, n. 
Flimsy, a. foag, mat; Ag. taabelig. 
Flinch, v. n. foigte, vige tilbage; und- 
flaae fig. , 
Flincher, s. En, fom viger tilbage el. 
fvigter. 
Flindermouse, s. Slagermuué, n. 
Flinders, s. pi. {maa Gtyffer af itu- 
—— Ting, pl. — a 

G, v. a. og vn. fajte, flynge, lenge; 
være fpydig imod; ſparke (om Hefte). 
Fling, s. Raft; Gpart, 2.4 Gpydiqhed, m. 
Flinger, = En, fom laſter, Spotter, 
fonbig Perſon, m. 
Flint, s. Alintefteen, nm. 
Flintglass, s. Flintglad, 1, 
Flinthearted, @. baorbbjertet. 
Flintware, s. engelſt Steentei, i. 
Flinty, a. haard fom @lintejteen; Ag. 
ubarmbiertia. 
Flip, «. engelſt Gemandétrif, x. 
Flippancy, «. Gnatfombrd, m. 
Flippant, . [naljom, neeviid. 
Flirt, «. Rofette; plubfelia Hen n.; 
plunjeligt Slag; Snbfalb, 1.4 Spydighed, n. 
Flirt, vc. 0. fotettrre, fiale; [vinge hur⸗ 
tigt; brive GSpot ined. 
Flirtation, «. Roletteri, 1.5 Fialen, 1. 
Flit, o. mn. flutte; unpfly} flaqre. 
Flitting, s. Wlotten, n. 
Flitty, a. whabig, 
Flitch-of-bacon, ==. Wleffefibe, ms 
Flitter, s. cfffoaret Gtolfe, 1.4; Dialt, a. 
Flittermouse, s. Flagermund, m. 
Flittiness, +. [flabighed, m. 
Flix, «. lobe Duun, r. 
Flixweed, x. Hunbefenep (Plante), n. 
Float, v. m. og a. flyde; flacde; feette 
unber Banh; overfoemme; he is a-, han 
er pad Warten; there is a rumour a-, 
ber er et Rote i Omloeb, 


174 Fla Fila 


med Flag; flagre; o. mn. blive ubmaettet, | opfnappe Rofiner af Breendeviin, fom er 

F sved ; tabe ott oft bute — n. a 
agellate, v. a. pidffe Saardt, hudſtryge. Flap-dragon, v. a. opfluge. 

Flagellation, s. Hubdftrygning, #. 8 Flap-eared, a. fom har nedhængende Sren, 

Flageolet, s. Slags Flotte, m. Flap-jack, s. Panvetage, n. 

Flagginess, s. Siaphed, Udmeftelfe, n. | Flare, s. oͤps om flagrer, &. 

Flaggy, a. flap, udmattet. Flare, v. n. flagre; blænde; glimte. 

Flagitious, a. -ly, ad. ffenbdig, onde | Flash, s. Blu, Lysglimt, 2.3 - of light- 
flabsfuld; paa en afffyelig el, ondffabé-/| ning, Lynglimt; vittigt Gndfald; Sie⸗ 
fuld Maade. blif, £, 

Flag-officer, s. Avmiral, s. Flash, v. n. blinke, lyſe op pludfefigt; 

Flagon, s. Flaffe (med lang og fnever| bryde plubfeligt ud; ſtvulpe. ſheder. 
Hals). n. [Brynde, a. Flasher, s. €n, fom fager efter Vittig⸗ 

Flagrancy, s. Freækhed, Uforffammenbed, | Flashfellow, flashman, s. Tyv (fom 

Flagrant, a. -ly, ad. aabenlyft fræf, | har et glimrende Ydre), n. 
uforffammet; paa en ivinefalbende ffæn» | Flashily, ad. paa en glimrende men 
big Maade; brændende. overfladift og Suul Maade. 

Flagrate, v. a. brænde, Flashiness, s. Dpfpind, Baad, ¢. 

Flagration, s. Brand, ». Flashy, a. Wintende; glimrende men 

Flag-ship, s. Flagſtib (bet OSHS, fra| værdileg; tom, huul. 
hviltet Rommanboflaget vater), t= ~ Flask, s. §laffe, Rurveflaffe, a.) - of 

Flag-staff, s. §lagftang, =. powder, Srudtform, ms. 

Flag-stone, s. Fliſe, 1.3 v. a. belægge | Flasket, -. Glagé Fad ef. Rar, fom har 
med Fliſer. en langagtig Form. £. 

Flail, s. Pleiel, n. Flat, a. flad, feon; lige; lav; Ag. flau, 

Flake, s. §fage, n.; Lag (Gnee etc), ¢.3| intetfigende, taahelig; ligefrem, fimpel. 
Tiavé, nx. 3 Sfæl, £. Flat, s. Glave, Slette, a.; bet Flade; 

Flake, v. a. og n. ffalle fig, blive opleft| Etage, n. (i et Huus); f. Ex. first -, 
i Klager; flæffé; blive flctfet. ferfte Etage (bruges fun ¢ Slotland); 

Flaky, a. left fammenfat; lagviig. Mol (i Mufiffen), ¢. 

Flam, s. Opbdigtelfe, Fabel, Ufandhed, fir | Flat, flatten, o. «. og mn. jevne, flade 
Idee, ss. troffe; giere flab; banke flab. 

Flam, ov. a. bedrage, ved at fige Ufandhed. | Flatter, s. En el. Noget, fom gjør flad, 
Flambeau, s. tændt Fallel, n. fom jævner. 

Flame, s. Flamme, Lue, Varme; El⸗ ' 
ffovélue, n. 

Flame, v. n. flamme, lue; opflamme. 

Flamingly, a. glimrende ; luende. 

Flammability, s. Bræntbarfed, nm. 

Flammable, a. fom fan antændes. 

Flammation, s. Antendelfe, 2. 

Flammeous, a. fiammet. 

Flammivoroas, a. fom udfender Flammer. 

Flamy, «. brændende, Iuende. 

Flanders, s. pl. Flandern, ¢. 

Flank, s. Gide, Flanke (af en Armee), a.; 
he charged the enemy in the -, han 
angreb Fjenden i Flanflen. 

Flank, v. a. flanfere; angribe i Flanken 
el. fra Siden. 

Flanker, s. En, fom flanterer; Gtreif- 
rytter, n.; 0. a. beffytte med Fæftninger 
ved Siden. 

Flannel, s. Flonel Culbent Tei), ¢. 

Flap, s. Lap, n.; Roget, fom fænger ned; 
Klap, ».3 Daft, let Slag, 1. 

Flap, v. a. og nm. bafte, (meeffe, Nappre; 
- the wings, flaae med Vingerne. 

Flap-dragon, s. Slags Legg, fom bes 
ſtaaer i at man foger med Munden a 






















Flatter, v. a. {migre. 

Flatterer, s. Gmigrer, n. 

Flattering, a. {migrenbe. 

Flatteringly, ad. paa en fmigrende Maade. 
Flattery, s. Gmigreri, ¢. 

Flattish, a. lidt flad. 

Flatulency, flatuosity, s. Opblægs 
ning: Ag. Opblaſthed, n. 

Flatulent, a. opblefende: fig. opbleeft. 
Flaunt, v. n. prunte, være opblejt, ude 


mate fig. 

Flaunt, s. Flitterſtads, ¢.; Prunten, n. 
Flavour, s. Bellugt og Velimag, a. 
Flavour, o. nm. lugte og fmage godt, 
bringe til at lugte og fmage godt. 
Flavqurless, a. uden Lugt og Smag. 
Flavourous, a. fom lugter og ſmager godt. 
Flaw, s. Revne, Sprælfe; Mangel, Heil, 
n.; heftigt Vindſtod, £.; pludfelig Ope 
brufen i Sindet, n. 

Flawless, a. fom ingen Revner har; 
Ag. feiffri. 

Flawn, s. flab Poftei, s. 

Flawter, v. a. afffrabe. i 
Flawy, a. fom har Revner; fuld af Feil. 
Flax, s. Der, 2. 


a 


- Fleshfal, a. kiedr 


Fla 


Flaxoomb, s. Horhegle, 2. 

Flaxen, a. fom er af Her, lyſeguul. 

Flaxweed, s. vild Hør, n. 

Flay, v. a. flaa. 

Flayer, s. En, fom flaar. 

Flea, s. Loppe, n.3 v. a. fange Lopper. 

Fleabite, s. Loppeftit, £. 

Fleabitten, a. fom har faaet Loppeftit; 
fig. usſel, elendig. 

Fleak, s. lille Trævl, -, 

Fleam, s. Lancet, n. 

tad a. fuld af Lopper. 

Fleck, flecker, v. a. gjøre ſpettet. 

*Flecked, a. {pettet, plettet, 

Flection, s. Boining ». 

Fledge, v. a. og n. befiedres fane Fiebre, 
blive flyvedogtig. 

Fledge, fledged, a. flyveferbdig. 

Flee, v. n. fly, flygte. 

Fleece, s. Uld Caf et Faar), n.; Skind, 
t.3 the golden -, det gyldne Skind. 
Fleece, v. a. fippe Uſden af Faar; Ag. 
udfuge, berøve En Alt. 

Fleeced, a. ulden; Ag. udplyndret. 
Fleecer, s. En, fom afflipper UD; fg. 
En, fom ubdfuger. 

Fleecy, a. rig pad iid; Tigei(om th. 
Fleer, o. nm. ublee boanligt; [potte 
Fleer, s. faanlig fatter, m. ; haanligt Smiif, ¢. 
Fleerer, «. Én, jom forjaaner, 

Fleet, s. flaabe, nm. ef Fængfel i London 
af bet Navn, ogſag falbet fleet-prison. 
Fleet, .¢. birtig, raft; overflabijt. 

Fleet, v. ». og a. flybe Tet ben; flyve 
bort; fare cl. flagre bort; ſtumme leven af. 
Fleeting, «. benflydenbe ; forgeengelig. 
Fleetness, «. Durtighed, Uethed, n. 
Flegm, s. Pflegma, t. 

Flegmatio, 4. pflegmatiff. 

Flemish, s. flanderff. 

Flesh, s. Kjed, £.; fig. menneffelige Na- 
tur, n.; Legeme, ft. 

Flesh, v. a. og n. giere hjodrig; afrette 
ab at lokke med Ried); blive fjøbrig. 

eshcolour, s. Hubdfarve, a. 
Fleshfly, s. Spyflue, n. 


ss [meb, n. 

Fleshhook, s. Gaffel til at vende Ried 

Fleshiness, s. Risbdfuldhed, x. 

Fleshless, a. mager. 

Fleshliness, s. Ganbdfelighed, n. 

Fleshly, a. fanbdfelig, tiedelig. 
Fleshmeat, s. Riedmad, n. 
Fleshmenger, s. En, fom handler med 
Ried; Ag. Kobler, xn. 

Fleshpot, s. Rjedgryde, n. 

phir , a fom har meget Kiod paa fig; 

8 


etch, ». a. forfyne med Fiebre. 
Fletoher, s. En, fom Meee Pile, 


Flo 175 


Flew, «. nedhengenbe Lerbe paa ftore 
Hunbe, n. 

Flexaminous, a. jom fan overtale. 
Flexibility, s. Boiclighed, m.> 

Flexible, a. beielig. 


| Flexion, s. Boining, a. 


Flexuous, a. bugtende. Prummenbe, 
Flexure, 5. Beining, Rrumning, Bugt» 
ning, om. 

Flicker, v. ». flagre (fom et 2d). 
Flickermouse, s. Alagermuus, n, 
Flier, s. En, fom flover, Flügtning, a. 
Svinghtul, t. 

Flight, s. Flugt, Flyven, n.} - of birds, 
Tot Fugle, mg; - of stairs, Troppes 
raffe, nm. 

Flightiness, s. Wlyatigheb, a. 

Flighty, a. flugtia. 

Flimflam, ss. ‘orrefireg, m. 

Flimsiness, s. Svaghed, Mather, nm, 
Flimsy, «. feag, mat; fig. taabelig. 
Flinch, v. mn foigte, vige tilbage; un» 
(lan fig. 
Flincher, s. En, 

ſpigter. 

Flindermouse, #. Flagermuus, mn. 
Flinders, s. pi. {moa Stoffer af tue 
ſlaarde Ling, pl. 

Fling, v. a. og mn. fafte, (Tonge, flænge; 
være ſpydig itmod; ſparle (om Heiter). 
Fling, s. Sajt; Sparf, 45 Spydiqhed, nv. 
Flinger, » @n, fom fajter; potter, 
fpotig Perjon, m. 

Flint, s. Wlintefleen, a. 

re fone s. Flintalaé, ¢. 
Flinthearted, a. baarthjertet. 
Flintware, =. engelſt Gteentet, 1. 
Flinty, «. Gaard fom @lintefteen; Ao. 
ubarmhiertig. 

Flip, «. engelſt Semanbdétrif, n. 
Flippanoy, s. Snafjombed, n. 

Flippant, «. Inatfom, ndviis. 
Flirt, s. Rolette; pludjeliq Bevagelle, n.; 
pludieligt Slag; Sndfald, 1.5 Spvrighed, v. 
Flirt, v. mn. fotettere. fiofe; foinge Sure 
fiat; brive Spot me. 

Flirtation, s. Soletteri, 1 5 Fiaſen, nm. 
Flit, ©. mn. flotte; unbfly 4 flagre. 
Flitting, s. NMyutten, n. 

Flitty, a. ufiadig. 

Flitch-of-bacon, s._Wleitcfite, n. 


fom viger tilbage ef. 


| Flitter, «. offtoaret Gtolle, 1,4 Dialt, n. 


Flittermouse, s. lagermuud, n. 
Flittiness, s. Uſtabighed, n. 

Fx, «. bleve Duun, £ 

Flixweed, s. Hunbejeney (Plante), vn. 
Float, ©. n, og a. flode; flande; fætte 
unber Vand; overfoomme; he is a-, bon 
er faa Farten; there is a rumour 4-, 
ber er et Rygte i Omlob, 


Flo 


176 
Fleat, s. Tommerflaabe, 2.3 Flodholt, 2.3 
Kort (ved Kifefanget). ». Doth £.3 
Floater, s. Gn. fom flyder. 

Floatingbattery, s. Rlybebatteri, £. 
Floatingbridge, s. Slybebro, x. 
Floatings, s. pi. Gager, fom flyde om 
paa Vandet, pi. 

Floaty, a. flydende, drivende. 

Flock, s. lof, Hob; Uldtot, mn. 
lock, v. n. floffe fig, hobe fig fammen ; 

Ordſp.) birds of a feather - together, 
rage feger Mage. 

Flockbed, s. Ultmatraé, n. 

Fleoky, a. tottet. p 
Flog, v. a. pitfte ftærtt, hudflette. 

. Flogger, s. €n, fom pidſter. 

Flogging, s. Potning, it. 

Flood, s. Rlod; Overfvemmelfe; Synd⸗ 
flod; maanedlig Renſelſe (hos Fruens 
timmer), 2. \ 

Flood, v. a. overfoomme. 

Floodgate, s. Slufe, s. 

Flook, s. Anterfig, n. 

Floor, s. Gulv, ¢.; tage, nm. 

Floor, v. a. belægge med Gulv. 
Floored, a. belagt med Gulv; Ag, ødelagt. 
Flooring, s. Gulvlægning, %. 
Flop, v. a. Happre med Vingerne. — 
Floral, a. hørende til Biome . 
Floramour, s. Tufindftien, Amaranth, . 
Florence, s. Florents. 

Floreatine, #. §lorentiner, #.3 a. flo⸗ 
rentinſt, fra Florento. 

Florescence, s. Blomftring, s. 

Floret, s. litle Slomft, n. 
Florid, a. blomſtrende; prægtig. 
Floridity, floridness, s. friff og fund 
Redme ; Dr tighed, #. 
lorin, s. we ferin (engelf€ Solvmynt, 
‘Verdi 2 shillings). 

Florist, s. Blomfterelffer, a. 

Floralent, a. fuld af Blomfter, 
Floscule, s. lille Blomftertrone, a. 
Floss, s. Duun (pan Planter), ¢. 
Floss-silk, s. §lorfilte, n. 

Flote, v. a. flumme Floden af. 
Flotsam, s. Strandingsgods, ¢. 
Flounce, v. a. og ». befette med Gar- 
neringer; bumpe (i Vandet); gaae meget 
larmende el, heftigt; gjøre Blæfgt (med 
fit Sei). 

Flounce, s. Garnering, Pladffen, 2. 
Flounder, s. §lynbder, ». 

Flounder, v. n. fprælle; gjøre Stet. 
Flour, s. fiint Hvedemeel; Gigtemeel, ¢. 
Flourish, ov. nm. og a. florere, blomſtre, 
Teves foinge, prælüdere (paa et Orgel el. 

iano); fløde i en Trompet; fynge Rul- 
aber; pryde med Blomfter; prale, firyde. 

Flourish, s. Prydelſe, Pont, ». 3 Blomſier⸗ 


| Flash, -s. 


Fla 


verf, £.; Svingen, a.; Drompetfted, 
DPreelubdium, e. 

Flourisher, s. En, fom fvinger. 

Flourishing, a. blomftrenbde; font ſtaaer 
g godt. 

Flout, s. Forbaanelfe, x. 

Flout, v. nm. forfaane, fpotte. 

Fleuter, s. Gn, fom forhaaner. 

Flow, s. Flod, Strom af Band ef. Ord, a. 

Flow, v. n. og a. flyde, ftremme; bens 
finde; henftremme (om Ordene i en ale). 

Flower, s. Blomft, a.; det Bedfte; Pry- 
delſe, Ricerne, =.; he is in the - of his 
‘age, han er i fin bedfte Alter. 

Flower, ©. n. og a. blomftre; gjære (om 
Dl); probe med fonftige Blomfter. 

Flowerbed, s. Blomfterbed, ¢. . 

Flowergarden, s. Blomfterhave, nm. 

Flowergentile, s. Tufindftien, Amaranth,n. 

Floweret, s. lide Blomſt, #. 

Flowerless, a. uden Slomfter. 

Flowery, a. fuld af Blomfter. 

Flowk, s. Flynder, n. 

Flown, perf. part. bortfleiet. 

Fluctuant, a. belgende; fig. tvivlraadig 
omftiftende. 

Fluctuate, v.n. bølge fig; fg. være uber 
ftemt, vafle frem og tilbage. 


‘| Flactuation, s. Bølgen, Batlen, Vantel- 


modighed, =. 
Flue, s. §nug, Duun; Hør til at borte 
lede Reg, &. og ffrive), 2. 
Fluency, s. Gladenhed, Lethed Ci at tale 
Fluent, a. fiydende, henglidende; s. Tet 
fludende Strom, #. ' 
Fluently, ad. paa en flydende, Tet Maade. 
Fluid, a. flydende; s. Roget, der flyder, 
Fluidity, fluidness, ⸗. Xlvdenhed, 4. 
Fluids, s. pl. Gafter ef. Vadſter, nm. 
Fluke, s. Gpaan el. Flig, n. 
Flummery, s. Meelpap, a. 
Fluor, s. flydende Tilftand, x. 
Flarry, s. Raftevind, n.; plubdfeligt Binds 
pees t.3 fig. —— n. r ni 

urry, v. a. gjøre bange el. urolig. 
Tilløb (af an), Pe Zils 
ſtrommen, Bludfen, Overflod, n.;- Raart 
af famme Gouleur i Følge; he is - of 
money, han bar Overflod paa Penge. 
Flush, øv. n. og a. fare frem; ftremme 
fteerft; bluse, rødme; jage frem af fit 
Stiul; gisre ftolt; flaae om fig (med 
Glands og Pragt). 
Flush, a. overflødig, vel forfynet; raft 
paa bet, i bedſte Belgaaende. + 
Flushing, s. Redmen, n. 
Fluster, v. a. giste hed og blusfende ved 
Drift; Ag. flaae ſtort paa det. 
Fluster, s. Berufelfe, Overilelfe, ». 
Flustered, a. halv berufet, 





Fla 


Flate, s. Floite; Rifle (paa en Pile), a. 
Flute, v. a. udhule; fpille paa Fleite, 
Flater, s. Floiteſpiller a. 

Flutings, s. på. hule Striber (paa Piller), n. 
Flatter, v. n. og a. flagre; bevæge fig 

frem og tilbage; være urolig; gisre bange, 
bortffræmme. 

Flatter, s. Flagren; Uro i Sindet, ». 
Flattering, s. f. Flatter. 

Fluvial, a. fom angaaer dloder. 

Flux, s. lyden, Strommen, a.; Aflod; 
—— (ogſ. fg), 1.; Diarrhe; Smelt⸗ 

g. 2. 

Flax, a. foranderlig, uftadig. 

Flux, 0. a. {melte; falivere. 

Fluxation, s. Udflyden, n. 

Fluxibility, s. Gmeltelighed, ». 

Flaxible, a. {meltefig. 

Fluxility, s. det at funne ſmeltes. 

Flaxion, s. Gmeltning, Flyden. ss. 
Fluxionary, a. angaaende Differentials 
regningen, 

Fluxive, a. flydende. 


Ht z Se = i en Maftine) 
y, s. Flue; Svingfie en Maſtine); 
Slags rofdte, ae C 


Fly, v. n. og a. flyve; fly, flygte; lade 
flyve ef. gane i Veiret; to - at a per- 
son, at fare los paa En; he flew into a 
passion, ban blev i hei Grad vred; he 
flew into his face, ban bed ham Trods; 
it will soon - abroad, bet vil fnart blive 
Befientt; he let - at him, ban angreb 
bam (med haarde Ord). 

Flyblow, s. iluefpy, 1. 

Flyboat, +. flapbunbet Fartoi, ¢ 

Flycatcher, s. Flucfanger, m. 

Flyflap, s. (lue|matte, nm. 

Flyleaf, 2. jorlatéblad, oe. 

Foal, «. Hel, £.; ©. . fajte Fel. 

Foam, s. Sfum, ¢.; fraabe, a. 

Foam, v. ». jfumme; fraabe, 

Foamy, a. fuld of Stum. 

Fob, s. Ubrlomme, n. 

Fob, a. if, Sneb, EL; a. narre, tage 

_beb SMæljen; he fobbed him off, Jan 
{pifte bam af, 

Fob-doodle, ». Fehovrd, ¢. 

Focillation, *. Geterquagelie, a. 

Focus, «. Sranbpuntt, 1. 


Fodder, «. Fiber, i.) ©. a. fore. WA 


Fodderer, s. Megter, mn. 

Foe, s. Flente, vn. 

Fooman, s. (portift) Krigéfiende, ». 
Foetus, ». Hofter, 1. 

Fog, «. Tonge; Efterflet, nm. 

Fogglly, ad. taaget. 

Fogginess, ». taaget Luft, Laagefulb}er, s. 
FOggY, a. taaget, 

Fob, int. fo! 


Engelſt˖ Danſt Ordbog. 


Fon 177 
terne » & Svaghed (i moralſt Betyd⸗ 
ning), #. F 
Feil, s. t (til Fægtning), ». 

Foil i Å Sa —— oe "0 


orgyld⸗ 

ning), ¢.; Folie (under et Speil); Til⸗ 
intergiorelfe (af End Forventninger), n. 
oil, v. a. tilintetgiore; afftumpe, 

Foiler, s. En, fom tilintetgior. 

Foin, s. Sted, 1.; 0. a. ſiode, ftiffe. 
Foison, s. Overflodighed, x. 

Foist, 0. a. indſtyde Noget, fom iffe er 

ote; fremfomme falffelig med Noget. 

Foist, s. Bedrager, 2. 

Foister, s. Forjfalffer, n. 

Foistiness, s. Gtant; raaden Lugt, =. 
Foisty, a. ſtinkende. 

Fold, s. Fold, Faarefti; Fold (paa Klæs 
der), n.; Omflag (paa Breve), ¢. 

Fold, ©. a. og n. lægge fammen, folde 
fammen; bringe i Gold (om Rreature); 
- up the letter, læg Brevet fammen. 
Foldaga, s. Rettigheb til at have en 
Faarejti paa en Ager, x. 

Folder, s. En, fom folder fammen. 
Folding-chair, s. Feltfiol, a. 
Folding-door, s. Floidor, n. 
Folding-screen, s. Stjermbræt til at: 
Tufte fammen, t. 

Foliaceous, a. blabria. 

Foliage, ». fovvert, Blabe, ¢. 

Foliate, ©. a. hamre til tyndé Plader, 

Foliation, «. Ubhamren tif Plader. 

Foliferous, a. frembringende Blade. 

Folio, s. Folio, Gite (i en Regnftabs⸗ 
boa); Woliant, a. 

Folk, folks, =. olf, 1. 

Folkmote, s. (forældet) Folkemede, ¢. 
Follicle, =. Sylftergjemme (paa Planter), ¢. 
Follow, ©. @ og m. folge efter, fomme 
titer; forfelge; rette fig efter; he -ed me 
all the way, ban gif bag efter mig hele 
BVeien; you must - up your advantage, 
Du maa benotte Din Fordeel. 
Follower, s. Gn, fom gaaer bag efter; 
Citerfelger, Tilhænger, a. 

Folly, s. Daarflab, Dumbed, Nfornuft, æ. 
Foment, v. o. varme, opvarme, bade i 
varmt Gand, ... førge for, nære. 
Fomentation, s. Babning i varmt Band, 
n.; Omflag, ¢. 

Fomenter, s. En, fom tilſtynder. 

Fon, s. Toéfe, Nar, x. 

Fond, a. indtaget i, holdende mort af; 

_ taabelig, naragtig; he is very - of talk- 
ing, han holder meget af at tale. 

Fond, Fondle, v. a. og n. behandle med. 
Riarlighed; she fondled the child, hun 
deeggede for Varnet. 

Fondling, s. RKeledagge, w.3 Sliode⸗ 

tm, &. 


42 


178 Fon 
Fondly, ad. meget emt og Hærligt) paa 
en tjærlig Maade. 


Fondness, s. Omhed, ſtor Kjærlighed, *. 

Font, s. Døbefont, Font, x. 

Fontanel, s. Fontenelle, n. 

Food, s. Gpife, Gove, n. 

Foodful, a. frugtbar. 

Foodless, a. 

Fool, s. Nar, Taabe, Tosſe; Bajads; 
Grød, n (i Gammenfetning med Frugt; 
f. Ex, ble, fom: applefool, Æble eb), 

Fool, v. a. og nm. narre, have til Bedfte; 
narres, fiafe, gjere Løier; he made a - 
of him, han giorde Nar af bam. 

Foolery, s. Daarffab, n. 3 Narreri, £. 

Foolhardiness, s. Dumbvriftighed, x. 

Foolhardy, a. dumbriftig. 

Fool’s-cap, s. Narrehætte, n.; Slags 
fimpelt hvidt Sfrivpapir, ¢. 

Foolish, a. -ly, ad. daarlig, taabelig; 
naragtig.  [Ubefindighed, Naragtighed, 2. 

Foolishness, s. Dumbed, Daarlighed, 

Foot, s. Fod, n.3 Fodftylte, £.; Verſefod, 
n.; he will set the matter on -, han 
vil bringe Sagen i Gang. 

Foot, v. n. og a. gane, — trippe; 
ſparke; ftriffe Fodder i, forfodde. 

Football, s. Bolt, fom man ſtoder til 
med Foden, n. 

Footboy, s. Dreng (i Egenffab af Tiener),2. 

Footbridge, s. Bro for Fodgengere, x. 

Footcloth, s. Gabdeldeltten, ¢. 

Footfall, s. Gnublen, . 

Foothold, s. Fobdfæfte, ¢. 

Footlicker, s. Gpytflitfer, nm. 

Footling, s. Tille Fod, 2. 

Footman, s. Tjener, 2. 

Footpace, s. Fobdgang, #. 

Footpad, s. Stratenrever, s. 

Footpath, s. §odfti, n. 

Footrace, s. VBæbddelsb til Fods, ¢. 

Footstall, s. Dameftighvile, x. 

Footstep, s. Fodtrin, ¢. 

Footstool, s. Gfammel, n. 

Footing, s. Fovtrin; Skridt; Fodfefte, ¢. ; 
he is on a good - with him, ban lever 
i god Forſtagelſe med ham. : 

Fop, «. Mar, Binthaé, nm. 

Fopdoodle, +. Yapé, Nar, m. 

Fopling, s. lille Nar, nm. [Ntarreri, ¢. 

Foppery, 4. Slarrejireg, Taabellgheb, v.53 
Foppish, a. naragtig, taabelig. lapſet. 
Foppishly, ad. paa en noragtig el. lapſet 
Maadbe. Iheb. Forfangelighed, x. 

Foppishness, 2. Yapleri, £ + MNaraatig- 

For, prp. for, formebelft; cons. thi; what 
are you - sir, head foretreffer De min 
Serre; - this reason, af ben Grund; 
what - did you that, hvorfor giorte Du 
bet? - want of application he became 


For 


@ good - nothing fellow, af Mangel 
paa Flid blev han til en Degenigt; he 
started yesterday - London, ban reift 
igaar til London, 
Forage, s. Fourage, 0.5 Foder til Hefte, £. 
Forage, v. a. fouragere, inddrive Foder 
til Heſte. {oriver Foder til Hefte. 
Forager, s. fourageer, n.; En, fom ind- 
Foraging-cap, s. fourageerhue, a. 
Foraging-party, s. Streifparti, ¢.— 
For as much a8, conj. efterdi, {aafom. 
Forbear, v. ». og a. lade være, afholde 
fig fra; bære over meds undlade; for 


brage; bare fig for. 

Forbearance, s. Afholdenhed; Overs 
bærelje; Undladelfe; Lemfælbighed; Op- 
fættelfe, n. ſſætte fig. 

Forbid, v. a. forbyde, forhindre, mods 

Forbtddance, s. Forbud, ¢. 

Forbidden, perf. part. forbudt. 

Forbidder, «. En, fom forbyder. 

Forbidding, a. afftrettente, gruopoel- 
fende, aleſt. 

Foroe, #. Kraft, Magt, Styrte, n.; Bands 
fab, 3 (meft i be nordveftlige Grevffaber 

England). 

Force, v. a. og nm. tvinge, nodſage; tage 
med væbnet Haand; fette igiennem; for- 
brive, ftede, anſtrenge; forcere (Værten 
af "Planter ved Barme); to - open, at 
bryde op; to - down, at ftede ned; to - 
upon, at paanebde, 

Forced, a. tvungen, paatvungen. 

Forcedly, ad. toungent; unaturligt. 

Forced-meat, s. Riedfarce, ».- 

ru! s. Fordreining; Unatur⸗ 
ighed, 2. 

Forcefal, a. ftert; med Kraft; volbfom. 

Forcefally, ad. ftcerit; paa en kraftig 
Maade, 

Forceless, a. fraftleé, [iment n. 

Forceps, s. pl. Tang (chirurgiſt Inſtru⸗ 

Forcer, s. det fom fremtvinger; Tryk⸗ 
BVentil i en Pompe, 'n. 

Forcers, s. pl. chirurgiſt Snftrument, ¢. 

Forces, s. pl. Tropper, n. 

Forcible, a. fterf, kraftig; med Magt, 
voldſom; af Indflydelſe. 

Forcibleness, s. Voldſomhed, Kraft; 
Overvaldelſe, nm. voldſom Maade. 

Forcibly, ad. ſtærkt, fraftigt; paa en 

Ford, s. Bavefted, ¢.; Strøm, fom fan 
vades over, n. 

Ford, v. a. vade gjennem. 

Fordable, a. fom fan giennemvades. 

Fordage, s. Bærgenenge, pl. 

Fordo, v. a. tuldfafte, tilintetgisre. 

Fore, 4. og ud. for; forinden; førend; 
(bruges meget i Gammenfætninger), 

Fore-advise, v. a. raade forud, 








For 


Fore-appetat, v. a. forud beſtemme. 
Forearm, v. a. forud væbne. 
Forebode, v. a. forudfige, ane. 
Foreboder, s. En, fom forudfiger. 
Foreboding, s. Anelfe, n.; Barfel, ¢. 
Foreby, ad. i Nærheden. 
Forecast, s. Overlæg, ¢.3 vel gjennem» 
- tenfr Plan, x. [tenfe. 
Forecast, v. a. overlegge, noie giennems 
Forecaster, s. En, fom lægger Planer, 
Forecastle, s. Bat (paa et Skib), x. 
Forechosen, a. forudvalgt. 
Forecited, a. forhen anført. 
Foreclose, v. a. ubeluffe, forhindre, 
Foredeck, s. Forbet, ¢. 
Foredeom, v. n. formode, forud antage, 
Foredesign, v. a. beſtemme forud, i 
Foredo, v. a. ødelægge. 
Foredoom, v. a. bemme forud. 
Fore-end, s. Forende. n. 
Forofathers, s. pi. forfedre, pl. 
Forefeet, s. pl. Sorfedder, pl. 
Forefend, v. a. beffytte, forbinbdre. 
Forefinger, s. Pegefinger, s. 
Forefoot, s. Forbeen, t. 
Forego, v. a. lade være med, afftaae fra. 
Foregoing, a. og pras. part. foregaaenbe. 
Foregone, a. og perf. part. forbigangen. 
Foreground , s. Forgrund (paa et Ma- 
erty, 2. 
Forehand, s. ben Deel af en Heft, fom 
er foran Rytteren. 
Forehand, a. tidligere, 
Forehead, s. Pande, n. 
Foreign, a. -udenlandff. 
Foreigner, s. Udteending, n. 
Fore-image, v. a. forud indbilbe fig. 
Fore-judge, v. a. foruddemme, 
Fore-judgement, s. Dom, affagt forud, ». 
Foreknow, v. a. forubvibe, 
Foreknowledge, s. Sorudvidenhed, mn. 
Foreland, s. yorbierg, t.3 Odde, a. 
Forelock, s. forrefte Daarlot, n. 
Forelook, v. n. forubdjee. 
Foreman, s. Formand, n. 
Foremast, s. fotfemaft, n. 
Ferementioned, a. forommeldt. 
Foremost, a. forreft; ad. allerferft, 
Forenoon, s. Formiddag. 
Forensic, a. juridiff. 
ere-ordain, v. a. ordne forud, 
orepart, s. forrefte Deel, n. 
Forerank, s. forrefte Næfte, n. 
Forereach, v. a. forbifeile, 
Forerun, v. n. lobe foran. 
Forerunner, s. forleber, s. 
Foresail, s. Fol. n. 
Foresay, v. a. forudfige. 
Foresee, o. a. forudfee, 
Foreseep, a. forudſeet. 


For 179 


Feroshadow , o. a. betegne foagt forud, 
Foreshorten, v. a. forud forforte. 
Foreshow, v. a. forudvife, 

Foresight, s. Forforg, n. 
Foresightfal, a. forudfeende. 

Foreskin, s. Forhud, 2. 

Forespeak, v. a. forudfortynde. 
Forespeech, s. Fortale, n. 

Forespent, a. opbrugt, forflidt. 
Forespurrer, s. Korrider, 2. 

Forest, s. ftor Gfov, a. 

Forester, s. Forſtmand, x. 

Forestall , v. a. fomme i Fortiebet} til 
egne fig i Forveien. 

Forestaller, s. En, fom optisber forud, 
Foretaste, s. Forfmag, n. 

Foretaste, v. a. {mage forud, 

Foretell, v. a. forudjige. 

Foreteller, s. Gpaamand, n. 
Forethink, ov. a. forudbetente. 
Forethought, a. forudtetentt. 
Forethought, s. Betcentfombed, x. 
Foretoken, s. Tegn, Forvarfel, ¢. 
Foretoken, v. a. betegne forud. 
Foretooth, s. §ortand, x. 

Forotop, s. forrefte Deel af en Dames 
Haarpynt, n. 

Foretop, s. (Søudtr.) Folfemers, x. 
Forewarn, v. a. forud advare, 

Forewaste, v. a. lægge ode, 

Foreworn, a. forflidt. 

Foreyard, s. (Goubtr.) forrefte Raa, n. 
Forfeit, s. Pant, t.; Bod, Overtradelfe, n. 
Forfeit, ©. a. forbryde, forfpilde; a. fore 
brudt; biemfalden til Confiécation. 

Forfeitable, a. fom fan for(pildes, 

Forfeiter, s. En, fom overtrebder. 

Forfeiture, s. Overtredelfe, Hiemfalden 
til Confiscation, x. 

Forfend, v. a. forbyde; forpurre, 
Forge, s. Smedie, n.; ©. a. fmebdde; 
torfalffe. 

Forger, s. §alffner, n.; En, fom fmeder. 
Forgery, s. Falftneri; Gmede-Urbeide, ¢. 
Forget, v. a. glemme, 

Forgetful, a. -ly, ad. glemfom, 
Forgetfulness, ». Glemfombed, 2. 

Forgetter, s. En. fom let glemmer. 

Forgive, v. a. tilgive. 

Forgiveness, s. Tilgivelſe, x. 

Forgiver, s. En, fom tilgiver, 

Forgiving. a. tilgivende. 

Fork, s. Waffel, Gaffelgreen, #. 

Fork, o. ». {palte fig fom en Gaffel; 
tage paa en Gaffels (vulg.) to - out, at 
udgive Penge. 

Forked, a. gaffelbannet, 

Forky, a. {. Forked. 

Forlorn, a. eenfom. 

Forlorn hope, s. Ufoeling af en Armee 


42% 


180 For 


om gaaer den visſe Ded imebe ved en 
eftormelfe, s. i 
Forlornness, s. forladt Tilftand, n. 
’ Forlye, v. n. ligge tvers for Roget, 
Form, s. Form, Stittelfe, nnelfe; 
Maade; Ceremoni; Skole⸗Klasſe; fang 
;Bænt, brugelig i Stoler, nm. 
Form, v. a. forme, flabe, give Skilkelſe; 
ordne, udteente, 
Formal, a. -ly, ad. ceremoniel, formel, 
tvungen ; ordentlig, regelmæsfig. i 
Formalist, s. Formelift; En, fom iagt- 
tager de ydre Former, 4. i 
Formality, s. Ceremoni, Formalitet, Hoi⸗ 
tidelighth n. 
Formalize, o. a. og n. forme til noget 
Geremonielt ; iagttage det Ydre ftrengt. 
Formation, s. Dannelfe, n. 
Formative, a. fom danner. 
Former, s. €n, fom danner, 
Former, a. forrige ; forſte. 
Formerly, ad. tiforn. jorhen. 
Formidable, a. frygtelig, ſtrækindjagende. 


Formidably, ad. frygteligt, paa en ſtræk⸗ 
felig Maade. | 
Formless, a. uformet, formleé, 
Formosity, s. Gtjonhed, #. ' 


Formula, s. Formular, n. 
Formulary, s. Udtaft, ¢.; Formular, ns. 
Formule, s. Formular, n. 
Fornicate, v. n. bedrive Over, 
Fornication, s. Hoer, ¢. 
Fornicator, s. Hoertar!, n. 
Fornicatress, s. Doerqvinde, n. 
Forray, v. a. plyndre; ødelægge. 
, Forray, s. Revertog, reverife Streiftog, r. 
Forsake, ov. a. forlade. 
Forsaken, perf. part. forladt. 
Forsaker, s. Én, fom forlader, 
Forsooth, ad. tilvidfe, fandelig, ganfte 
vift; bruges gjerne i en fpottende Betyd- 
ning, fom: he is a gentleman forsooth! 
fo ban er en rigtig Ravalleer! 
Forswear, v. a. for(verge; fværge falſt. 
Porte hen 8. endt, n. 
ort, s. for, ¢.3 ning, n. 
Forte, s. (i Nbtr.) that ib his or her -, 
bet er hans el. hendes fteerfe Side. 
Forte, ad. (i Mufit) ftertt, forte. 
Forth, ad. fremad, videre; prap. uo af, 
udenfor; and so -, og faa videre, 
Forthcoming, s. Fremræten, n. 
Forthooming, a. fremtrædende. 
Forthright, ad. ligefrem. 
Forthwith, a. sieblittelig, ftrar. 
Fortifiable, a. fom man fan befæfte. 
Fortification, s. Befeftningstonft; Des 
feftning, 2. 
Fortifier, s. En, fom befeefter ef. ſtyrker; 
bruges ogſ. Ag. ” 


Fou 


Fortify, v. a. befæfte; fig. ſtyrke. troſte. 

Fortin, s. Sfandfe, * bd, a. 

Fortitude, s. Mod, t.; Styrle, Ubholden⸗ 

Fortlet, s. lille Fort, ¢. 

Fortnight, s. fiorten Dage. 

Fortress, s. §eftning, a. 

Fortuitous, a. tilfældig. 

Fortuitously, a. tilfældigt, hjændelfesviig. 

Fortuitousness, s. tilfældig fyftte, ». 

Fortunate, a. heldig. 

Fortunately, ad. beldigviis, — 

Fortune, s. Formue; Lyfe; Tilſtikkelſe; 
edatyt, n. 

Fortune, o. x. tilbrage fig; bringe Held. 

Fortunebook, s. 6 —A 

Fortunebunter, s. Lykkejeger, mn. 

Fortaneless, a. fom ingen Medgift bar. 

Fortuneteller, &. Gpaamand el. Spaa⸗ 


fone, nm. 
Forty, n. c. fyrretyve. {Rom), ¢. 
Forum, s. Torv; Forum (i bet gamle 


Forward, forwards , ad. fremad, frem. 
Forward, a. foran, forreft; langt frem⸗ 
roftet; ivrig; altfor raſt paa det; frek. 
Forward, v. a. befordre; fremme; bes 

førge fendt; ſpedere (Handelsudtr.). 
Forwarder, s. Én, fom befordrer; fom 
fender videre, 
Forwarding-business, s. Speditions- 
Forretning, n. ' 
Forwardness, s. for flor Driftighed, 
græthed; tidlig Udvifling, ». 

Fosse, s. Groft, Grav, n. 

Fossil, a. forftenet; blevet til Mineral. 
Fossil, s. Gorftening, =.; Mineral, ¢. 
Foster, v. a. ernære, pleie, opfofire; 
begunftige, 
Fosterage, s. Opfoftring, n. 
Fosterbrother, s. Softerbrobder, n. 
Fosterchild, s. Pleiebarn, ¢. 

Fosterer, 2. Gu, fom opfoftrer. 
Fosterfather, s. Pleiefader, s. 
Fosterling, s. Pleiebarn, s. 
Fostersister, s. Pleieſoſter, n. 
Fought, perf. part. tempet, fægtet. 
Foul, a. -ly, ad. hæslig, ælel, fuul, fel, 
afftyelig; {mubfig, ſtiden; don’t run = of 
that hrig, fom iffe uffar af den Brig; -it 
will be - weather, det bliver ftormfuldt 
Beir; the wind was - the greater part 


of the voyage, vi havde Modvind berg 


fterfte Deel af Reifen; he uses - play, 
ban fpiller falff; by fair means or by-, 
med bet Gode eller det Onde; the - 
fiend, den lede Djævel. 

Foulfaced, a. fom har hæsligt Udfeende, s. 
Foulmouthed, a. fjofel i fine Ord, 
Foulness, s. Smubſighed, Ureenlighed, 4. 
Found, v. a. grundlægge, ſtifte; bygge, 
anlegge; ftebe. 





bs ou 


Fou 


Feundatlon, s. Grundvold, n.; Grund- 
lag, t.; Grundleegning, Stiftelfe, ». 
Founder, s. Grundlægger, Stifter; Sto⸗ 


er, mn. 
Founder, v. n. og a. gaae under (om 
Slibe); forride (en Heft); Ag. ſlage feil. 
ae) ereus, a. bundløs (om daarlige 
ete). 
Foundery, s. Gteberi, £. 
Foundling, s. ittebarn. 2. 
Foundress, s. Stifterinde, a. 
Feundry, s. {. Foundery. 
Fount, s. Kilde; Døbefont, #.3 Springs 
vand, 8% fg. Dprindelfe, n. ; Ophav, t. 
Fountfal, a. rig paa Kilder. 
Fountain, s. Kilde, n. etc., f. Fount. | 
Fountainhead, s. en Kildes Udfpring, 
t.; Ag. Begynvdelfe, Oprindelfe, a. 
Four, a. c. fire. 
Fourfold, a. firedobbelt. 
Fourfooted, a. flirfodbet. 
Fourscore, n. ¢. fiirfintdtyve. 
Foursquare, a. fiirfantet. 
Fourteen, a. c. fjorten, 
Fourteenth, mn. o. fiortente, 
Fourth, nm. o. fierbe. 
Fourthly, ad. for bet fierde. 
Fourwheeled, «. fiirbinfet. 
Fowl, s. ual, m.; Wiebertra, t. 
Fowl, oc. a. fange el. ſtude Fugle 
Fowler, s. juglefenger, mn. 
Fowling, s. Fuglejaat, mn. 
Fowling-piece, «. Fuglebesſe, m. 
Fowls, s. pl. Wirberira, +; Send, pl. 
Fox, «. Rav, n.3 eg. fig. 
Fox, v. a. bedrage; beruje, giere bruften, 
Foxcase, ⸗ Mivejtind, t. 
Foxevil, «. Daarened Thalben, nv. 
Foxery, «. Grubed, m. 
Foxglove, +. Fingerbolle (Slags Plante), n. 
Foxhunter, «. Novejoger, nv. 
Foxhunting, =. Revejagt, mn. 
Foxlike, a. lumſt. 
Foxtrap, «. Fævefar, n. 
Foxy, a. lijtig, reveagtig, lumſt 
Foy, s. (forældet) Ero, m. 
Fract, vc. «. bryde ijtyffer. 
Fraction, s. Brof, ».; Brut, 1. 
Fractional, a. hørente tif Brof; a - 
part, en afbrudt Deel. [ gienftridig. 
@ftactious, a. fom fan brydes ; Ag. tvær, 


e Fractiousness, s. Tverbhed, an. 


Fracture, s. Brud, Beenbrub, t.; ©. a. 
bryde. 

Fragile, a. ffer, ſvag. 

Fragility, s. Gterhed, Svaghed, n. 
Fragment, s. Srudftyfte, t.; Leoning, x. 

Fragmentary, a. afbrudt, fragmentari(t. 
Fragor, s. Bragen, s. 

Fragrance, fragranoy, s. Bellugt, n. 


Fra 181 


Fragrant, a. velugtende. 
Frail, s. Kurv af Siv, #. 
Frail, a. fkrebelig, {oag. 
Frailty, s. Gfrebelighed, Svaghed, a. 
Fraise, s. §lefte-Pandetage; Stormpal, n. 
Frame, s. Bygning; Ramme; Gammen- 
fetning ; Legemsbygning, m. 
Frame, v. a. danne, indrette, forferdige, 
fammenfette; giere Udfaft. [ Ubdfaft. 
Framer, s. Gn, fom danner ef. gjør 
Framework, s. Bindingsvert; Sfelettet 
til en Ting, #.3 Rammerne, pl.5 Ag. 
Nidfaft, ¢. 
Framework-knitter, s. Strømpevæver,n. 
Framing, s. Dannelfe af en Ting, n.; 
Bindingsvark, £. [rettighed, s. 
Franchise, s. oe Rettighed; For- 
Franchise, v. a. frigiare ; befrie fra Byrder. 
Franchisemoent, s. Befrielfe fra Border, n. 
Franciscan, s. Francisfaner, Francis 
fanermunf, n. 
Frangible, a. fter, let breeffelig, 
Frangibleness, frangibility, s. Skor⸗ 
hed, #. anbffer, £. 
Frangipane, s. vellugtende Gfind til 
Franion, s. munter Seiſtabsbroder, n. 
rank, a. -ly, ad. fri, aabenbdjertig, ops 
rigid franco, portofrt. i 
Frank, s. portofrit Brev, t.; Svinefti, a. 
Frank, o. a. franfere ; opfede paa Sti, 
Frankincense, s. Rogelſe, n. 
Franklin, s. Forvalter, Foged, n. 
Frankness, s. Frimodighed, Aabenhier⸗ 
tethed, n. 
Frankpledge, s. §rihedé-Raution, n. 
Franks, s. pi. Franker, n. 
Frantic, a. affinbdig, forrgtt, vanvittig. 
Franticly, ad. paa en affindig Maade. 
Franticness, s. Forrykthed, A ndighed, m. 
Frappish, a. fortrebelig, trættefjær, 
Fraternal, a. -ly, ad. broverlig: 
Fraternity, s. Sroderlighed, #.; Bros 
derffab, ¢. 3 
Fraternization, s. broderligt Venffab, t. ; 
det at blive optaget i et Rammeratffab. 
Fraternize, v. n. indgaae Broverftad. 
Fratricide, s. Brodermord, 1.; Broder» 
morder, m. 
Fraud, 's. Svig, n.; Bebrageri, £. 
Fraudfully, ad. ſvigagtigt, bedrageriff. 
Fraudulence, fraudulency, s. Svig, n. 
Fraudulent, a. bedragerſt, {vigefuld, 
Fraudulently, ad. fvigagtig, paa en bes 
bragerft Maade. 
Fraught, perf. part. ladet, befragtet; 
(bruges ogf. fg.) - with evil intentions, 
rtig paa onde Denfigter. 
Fraughtage, s. fabning, 2. 
Fray, s. Strid, Trætte, 2.3 Slagsmaal, t. 
Fray, e. a. brifte, ſlide; gjøre bange, 


@ 


182 Fre 


Freak, s. Grille, Nytte, n.3 v. a. fpætte. 
Freaks, a. ely, ad. lunefulb; fom har 
ndfald, 
Froakislioess, s. lunefulbt Sind, ¢. 
Freckle, s. §regne, n.; v. a. gjøre fregnet. 
Freckled, a. fregnet. [gavmifd. 
Free, a. fri, ligefrem, oprigtig; ubunden, 
ee, v. a. befri; fticente tribeb rydde af 
Beien; 1 herewith make - to ask you, 
jeg tillader mig herved at {perge Dem, 
Freebooter, s. jfribytier, m. 
Freebooting, «. Fribytieri, 1. 
Freeborn, a. fribaaren, 
Freechapel, .s. jirifgpel, +. 
reecost, s. Fritagelje jor Wfgifter, 2. 
reedman, 8. frijiven Slave, n. 
Freedom, s. jfrijed, m.; he was in- 
vested with the - of the city, man til⸗ 
beelte. ham Borgerret. [ mild. 
Freehearted, «. ærlig, aabenbjertig; gav- 
Freehold, s. Gelveiergaard, n. 
Freeholder, s. Gelveier, n. 
Freely, ad. frit; utoungent, frivilligt. 
Freeman, s. fri Mand, n. 
Freemason, s. Frimurer, n. 
Freeminded, a. frimobdig, forgles. 
Froeness, s. Fritagelfe for ; Urungenhed, ». 
Freeschool, s. §riffole, n. 
Freespoken, a. frimobdig; aabenbjertig. 
Freestone, s. Ovaderſteen, n. 
Freethinker, s. ai n. 
Freewill, s. fri Billie, n. [fryfe. 
Freeze, v. n. fryfe; 0. a. bringe tif at 
Freight, o. a. fragte, befragte ; s. Fragt, =. 
Freightage, s. Ladning, sn. 
Freighter, s. Befragter, #. 
French, a. franft; the -, be §ranffe; the 
- people, bet franffe Folf. 
French beans, s. pi. Gnittebonner, n. 
French brandy, s. franff Srenbdeviin, x. 
French horn, s. Saldgorn, £. 
Frenchman, s. §ranftmand, x. 
prencalty, o. a. gjøre til franff, 
Frenchified, a. gjort til franſt. 
Frenetio, frentic, a. rafende, affindig, 
Frenzy, s. Raferi, Galftab, ¢. 
Frequence, frequency, s. hyppig Gien- 
tagelie, talrig Forlamling, n. 
Frequent, 4. -ly, ad. huppig, ofte, tidt. 
Frequent, v. a. beføge hyppig, have ofte 
Omgang med, 
Frequentable, a. omgængelig. 
Frequentation, s. Omgang, x. 
Frequenter, s. En, fom ofte befeger. 
Fresco, s. Rolighed, n.; Fregcomaleri, £. 
Fresh,. a. friff, uforfalffet, ny; munter, 
opremt; felig; ferſt; anything - to day, 
noget Nyt idag? 
Srashen, v. a. og n. forfriffe; blive fore 
3 tule op (Soudtr.). 


Fri 


Freshman, s. Rus (ved Univerſiteterne), ss. 
Freshet, s. ¥iffebam, n. 
Freshness, s. Frifthed, Munterhed, Livs 
lighed, Sundhed, ss. [nybagt. 
Freshwater, s. ferftt Vand, t.3 4. fg. 
Fret, s. Bredagtighed, Wrgrelfe, Gnavens 
bed, Harme, Gindsbevegelfe; Mavepine, 
n.; ophøjet Arbeide, ¢.; bred Fiord; Cafte 
paa et mufifalft Snftrument, a. 
ret, v. mn. og a. ærgre fig. være fore 
trebdelig; afgnaves, afgnideg, blive af⸗ 
ſtallet; afgnide, afgnave; flide af; udføre 
ophoiet Arbeide. 
Fretful, a. -ly, ad. ærgerlig, vredagtig. 
Fretfulness, s. Xrgrelſe. Fortredelighed, 
Bredagtighed, Utilfredshed i hei Grad, wn. 
Fretsaw, s. Stitfav, s. 
Fretwork, s. ophoiet Arbeide, ¢. 
Friability, s. Storhed, henſmuldrende 
Egenſtab, n. 
Friable, a. fter, henſmuldrende. 
Friableness, s. {. Friability. 
Friar, s. Munf, Ordensbroder, #. 
Friarlike, a. flofterlig, munfeagtig; uden 
Verdenskundſtab. 
Friarly, ad. fom en Munk, kloſterlig. 
ertary. 8. Munteflofter, ¢.; a. Hofteragtig. 
Fribble, v. n. fiafe, ftiemte; a. fiafende, 
letfindig. jaſer. 
Fribbler, ⸗. Stiemtebroder, n.; En, fom 
Fribbling, a. ſtiemtende, fiafende. 
Fricassee, s. Frikasſee, n.3 0. a. fave 
Fritasſee. 
Frication, s. Gnidning, n. " 
Friction, s. Gnidning, ».3 Gammenfted 
af to Legemer i en Maftine, ¢. 
Friday, s. Fredag, n.} Good -, Lange 
fredag, n. [vægelfe el, Gnidning. 
Fridge, v. n. blive bragt i hurtig Be⸗ 
Friend, s. Sen, Beninde, a. 
Friended, a. bevaagen, venffabeligt ſindet. 
Friendless, a. venneles, 
Friendliness, s. Benlighed, Bevaagen⸗ 
hed, Godhed, x. 
Friendly, a. og ad. venffabelig, venlig, god. 
Friendship, s. Benffab, ¢.3 Gobdged, n. 
Frieze, s. §rife paa en Pille; Slags 
uldent Toi, ¢. 
Frigate, s. Fregat, mn. 
Frigefaction. s. det at frembringe Rulbe. 
Fright, s. Ofret, Frygt, Ang, #.; 
Mennefte af et hesligt Udleende, £. 
Fright, frighten, v. a. forftrefte, ſtremme, 
giere bange. [delig, frygtelig, 
Frightfal, a. ffræffelig, rediom, forfers 
Frightfully, ad. f. Frightfal. 
Frightfalness, s. Redfombed, Frygte- 
lighed, Gtreettelighed, n. 
Frigid, a. fold, livløs. ubevægelig. 
Frigidly, ad. {, Frigid. 





Fri 

Frigtdity, s. Rule,  Ubevegeligher, 

Frigidness, s. f. Frigidit 
T ess, s. f. y. 

Frill, v. n. fljælve af Kulde. 

Frill, s. rave el, Strimmel, fom er 
frufet, mn. 

Frim, a. bfomftrende, net, pyntelig, 

Frimfolks, s. pt. Udlændinge, n. pl. 

Fringe, s. §ryndfe, ». 

Fringe, v. a. befette med Fryndſer. 

Fringemaker, s. Podsfementmager, n. 

Fringy, a. befat med Fryndſer. 

Fripperer, s. Mardanbdifer, n. 

Frippery, s. lube; gamle Rlabningé- 
ftytfer; værdilsg Pynt, n.; Lapperi, £.; 
Boutif, hvor faadanne Ting fælges, n. 

Frisk, v. a. hoppe; a. livlig, Iyftig. 

Frisker, s. €n, fom bopper el. fpringer. 

Friskfal, a. munter, lyſtig, overgiven. 

Friskiness, s. Munterhed, Lyftighed, x. 

Frisking, s. Doppen, Springen, 2.3 a. 
boppende el. {pringende, 

Frisky, a. lyſtig, Tivlig, taab, 

Frisle, v. ws tute, (ning, x). 

Frit, s. Fritte (chemiſt Garnrentmette 

Frith, s. Siord, a.; Net, ¢. 

Fritillary, 3. Reifertrone (Plante), n. 

Fritinancy, s. Sfrig af Snfetter, ¢. 

Fritter, s. lille Gryfte, 2.3 Gtump, Ende, 
Fritadelle; Wbleftive, n. 

Fritter, ©. a. bryde i fmaa Styfter; 
ftjære i Sfiver; he -ed away his pre- 
cious time, han fpildte fin foftbare Tid. 

Frivolity, s. Intetfigenhed ; Letfindighed; 
Nsfelber, n. 7 

Frivolous, a. intetfigende, ringe, fmaalig. 

Frivolousness, s. frivolity. / 

Frizz, frizzle, o. n. frølle, trufe. 

Frizzie, s. Krolle, Haarlof, n. 

Frizzler, s. §rifeur, n. 

Fro, ad. fra; to and -, frem og tilbage. 

Frock, s. raffle, ».; SOverftytfe, ¢.; 
Barnefiole, x. 

Frock-ooat, s. $raffe,. 2. 

Frog, s. Frø; den hule Deel under 
Hertehoven, n. - 

Froise, s. §leffefage, n. 

Frolic, a. fpegefuld, overgiven, lyſtig. 
ftiemtfom. _ [2.3 Stjelmeri, t. 

Frolic, s. Spøg, Munterhed, Lyftighed, 

Frolic, o. n. gjøre Loier, fpøge, vere 
Inftig, gisre Stielmsftyfter. 

Frolicsome, a. fuld af Munterhed, overs 
iven, i bet Grab lyſtig. 

olicsomeness, s. Overgivenhed, Lyftig- 
Bed. ftor Munterhed, n. 

From, prap. fra, af; - above, ovenfra; 
- below, nebdenfra; - thence they went 
to, derfra gif de til. . 

Frond, s. bladrig Green, ». 


Fru 


Frondation, s. Ufhugning af Grene, n. 
Frondiferous, a. fom bærer Lov. 
Front, s. Forfide; Pande; Uforffammen- 
hed, Freefhed,\ n. 

Front, v. n. og a. byde Spidfen, ftille 
fig i Spidfen; ſtille fig ligeover for; være 
beliggende ligeover for. 

Frontbox, s. Pladéloge (i et Theater), n. 

Frontroom, s. Værelfe, fom vender ud 
til Gaden, ¢. 

Fronted, @. meb Forfiben, 

Frontier, s. Granbdie, n. 

Frontispiece, s. Forfibe af en Byqning, n. 

Frontless, a. meget uforffammet. 

Frontlet, «. ‘Yaanbdebaand, 1. 

Froppish, «. gnaven, iver. 

Frost, 5. Froſt n.} glaced 
hoar -, Rumfroſt, nm. [IFroſt. 

Frostbitten, a. jroéfen, bejfabiget af 

Frosted, «. giort wenn af Froft. 

Frostily, ad. frojende Tilfland; idol, 

Frostiness, s. Froſt, Rulbe, vn. 

Frostoail, s. Brobte (bad Heſtrſto), a. 

Frostwork, s. uhhevet WMetalarbeipe, £. 

Frosty, a. frojende; idtolt, 

Froth, s. Fraate, n.; Slum, ¢, 

Froth, v. n. fraabe, jfumme, 

Frothily, od. ftummende; Ag. menings[eé, 

Frothiness, 5. “intetfigenber, Tombed, om. 

Frothy, a. flummenbde; fig. intetfigende. 

Frounce, s. Rynke, n.; v. a. rynte, frufe, 

Frouzy, a. ftinfende, ftimfet. 

Froward, a. ulybdig, tver, uartig, 

Frowardly , ad. ulydigt; paa en tvær 
Maade. 

Frowardness, s. Ulybdighed, Uartighed, n. 

Frower, s. Stile, n. 

Frown, v. n. rynke 

Frown, s. rynfet 
Udjeende, ¢. 

Frowy, a. ftintende; fom lugter ftimfet. 

Frozen, perf. part. frosſen. 

Fructiferous, a. frugtbcrenbe, frugtbar. 

Fructification, s. Befrugtning, n. 

Fructify, v. a. befrugte. - 

Fructuous, a. frugtbar; frugtbargiorende. 

Fracture, 3. Nybdelfe, x. 

Frugal, a. tarvelig, noiſom. 

Frugality, s. Tarvelighed, n. 

Frugally, ad. tarveligt, noifomt, fpar- 
fomimeligt, 

Frugiferoas, a. frugtberende. 

Frugivorous, a. frugtedende. : 

Fruit, s. Frugt; Ag. Nytte, Fordeel, n. 

Fruitage, s. Frugt, x. 

Fruitbearer, s. fom bærer Frugt, 

Fruiterer, s. $rugtbanbdler, n. 

Fruitery, s. §rugtfammer, ¢. 

Fruitful, a. frugtbar. 

Fruitfulness, s. Srugtbarhed, x. 


=, <pteflag, rt. 


anden. 
ande, n.; ſtummelt 


183 


- 


184 Fra 


Fruition, s. Nydelfe, a. 

Fruitive, a. nydende. 

Fruitless, a. ufrugtbar; frugteslos. 
Fruitlessness, s. Ufrugtbarheds Frug⸗ 
teslsshed. n. 

Fruit-time, s. Frugttid, n. 

Fruit-tree, s. §rugttre, ¢. 

Frum, a. fed, qvabfet. 
Frumentacious, a. fom ligner Korn el, 
fom er tilberedt af Korn. [Fattige, n. 
Frumentation , s. Rorn+Forbdeling til de 
Fraumenty, s. Slags Belling, fogt af 
Hvede, n. 

Frumness, s. hei Grad af Fedme, n. 
Tump, v. a. ſpotte, ftiemte. 

rump, s. Spot, n.; Drilleri, ¢. 
Framper, s. Spotter, Drillepind, n. 
Frush, s. den hule Deel under Oeftehoven. 
Frush, v. a. fenderbryde, knuſe. 
Frustraneous, a. frugteslos. 
Frustrate, v. a. tilintetgiore, tutbtafte ; 
a. forgiæveg ; tilintetgjort, 
Frustration, s. Tilintetgjørelfe, Rule 
kaſtelſe, n. * 

Frustrative, frustratory, &. tilintet⸗ 
giorende, omſtyrtende, kuldkaſtende. 

Fry, s. Fiſteravn, Fiſteyngei; Stime, 2.; 
RKornfold, £.; bet Stegte. 

Frying-pan, s. Stegepande, nm. 

Fub, v. a. bedrage, narre ; affærbige fort. 
Fubby, a. bum, klodſet. 

Fucate, vr. a. beſmylle, (mink. 

Fucated, a. ſminten; ogi. fig. 

Fuddle, v. a. vg mn. gjøre bruffen, "fø 
rule; briffe fig fulb, blive berufet. 
Fuddler, s. Fülbebytte; Sviregait, mn. 
Fudge, int, Snof! Pasſtar! 

Fuel, s. Breenpfel, 0.3 fig. Nearing, nm. 
Fuel, v. a. gebdligehbolbe Ilden. 
Fugacious, «a, flpatia, letſindig i 
Fugaciousness, «. Ælvatiabeb, Letſin⸗ 
Digbet, m. 

Fogitive, +. Flygtning, mi «. flugtende, 
Fugitivenéss, s. |. Fugaciousness. 
Fugue, 5. Fuge (i Tufid, nm. 
Fulciment, +. Stettesuntt, —. 

Fulcrum, s. Ovilepuntt, +. 

Fulfil, v. a. opfyloe, fulbfore. 

Fulfiller, «. &n, (om opfylder, Kulbfører, n. 
Fulfraught, a. vel forjynet. 

Folgency, «. @lanbd, n. 

Fulgent, a. olindfenbe, ſtinnente. 
Fulgid, a. qlindjenbe, alimrenne, 
Fulgidity, s. @landd, nm. 

Fulgour, *. Straaleglandé, nm. 
Fulgurant, a. [pénenbe fom af pn. 
Fulgurate, v. n. (yéne fom af fon. 
Fulguration, s. fonen, m. 

Fuliginous, «. fobet. 

Fulimart, 3. Ilber, x. 


Fan 
Fall, a. og ad. fuld, fyldt, endts aboeteé, 
fyldig; ganffe, fuldftendig. 
Full, s. Fylde, Fuldendthed, s.5 Hele, £. 
Fall, v. a. fatere Klæde. 
Fullage, s. RateresPenge, pl. 
Full-blown, «a. blomftrenbde, 
Blomſtring. 
Full-bodied, a. ty? (om Viin). 
Full-boltomed, a. bred i Bunden. — 
Full-dressed, a. klædt til at gane i Af- 
tenjeljtab, 
Full-aared, o. med fulde Mr. 
Fuller, En, ſom katerer. 
Bb lg earth, s. Jord, fom bruges til 
Erna, ri. 
Full-ayed, m. med ftore fremftaaende Dine. 
Full-fed, a. meeffet. ‘ 
Full-grown, a. fuldvoren, 
Full-hearted, a. modig. 
Fulling-mill, s. Gtampemolle, s. 
Full-stop, s. Puntum, ¢. 
Fully, wa. tilfulde. 
Fulmart, s. Slags Vildkat, n. 
Fulminant, o. lynende. 
Fulminate, v, a. Tyne; udflynge Banftraale. 
Fulmination, s. Lynen; Rnalben, ». 
Fulminatory, a. fynenbde, tordnende. 
Fulmine, v. n. ftjelde, tordne. 
Fulming powder, s. Qnafdpulver, £. | 
enes 5. Fylde, Overflodighed; Fuld⸗ 
tæntrabed, si, 
Fulsome, a. vænmelig, afffyelig, cfel. 
Fulsomeness,. s. Veemmelighed, Afſtye⸗ 
lader, a. 
Fulvid, a. bruunguul. / 
Fumage, s. Storfteend-Ufgift, m. 
Fumble, v. a. og a. famle, føle fig for; 
bære fig flobjet ad. 
Fumbler, «. §ufter, daarlig Matter, nm. 
Fume, s. fog, Damp; fg. Heftighed, n. 
Fumid, «. rygende, reget, 
Fumidity, =. reget Beftaffenbed, *. 
Fumigant, a. dampende, rygende. 
Fumigate, v. a. ryge med vellugtende Urter. 
Fumigation, & Nygen med vellugtende 
Utter, m. [Vrede. 
Faumingly, ad. opbragt, ſtummendte af 
Fumy, a. rygende; Ag. opbragt. 
Fun, s. Sfiemt, Morffab, n.; Lvier, pi. 
Function, s. Forretning, Beftilling, n.; 
(Embede, t. 
Functionary, s. Embedsmand, n. 
Fund, s. Fond, t.; ftor Gum, Rapital, 
Banf, n. 
Fund, v. a. fundere; anbringe en Rapital 
i urerligt Gods, 
Funded debt, s. en vis Deel af Stats- 
gicelden. 
Fundament, s. Grundlag, Fundament, ¢.3 
Grund, Grundvold, 1.; den nederfte Deel, 


i fuld 





Fun 


Fundamental, a. væfentlig, fom Serer 
til Grunden. 
Fundamentally, ad. vefentligt, oprindeligt. 
Fundamentals, s. pl. Begyndelſes⸗ 
runde, pl. 
nebrial, a. hørende til Liigbegængelfe. 
Funeral, s. Liigbegængelfe, Begravelfe, 
n.; a. angagende Begravelfe. 
Funeral sermon, s. Stigprabiten, Me 
Fanereal, a. fom en Segravelfe; bybt 
nedboiet. 
Funest, a. ſorgelig. 
Fungosity, s. foanpagtig Natur, 9. 
Fungous, a. foampagtig. 
Fungus, s. Svamyp, fom findes paa Frees 
redder el. Treftammer, x. 
Funiocle, s. Trevi, #. 
Funicalar, a. trævlet. 
Funk, s. Gtant, n.; v. n. ftinfe. 
Funnel, s. Tragt, n.; Mer pac en 
Sforfteen, ¢. [Peltsvert. 
Fur, s. Peltévert, ¢.3 ©. a. fore med 
Furacious, a. hengiven til at ftfele. 
Furacity, s. Tyvagtighed, x. 
Farbelow, s. Falblave (paa Dameffoler), 
n.; 0. a. befætte med Falblader. 
Farbish, v. a. polere. 
Furbisher, s. Polerer, n. 
Farcated, a. gaffelbannet. 
Furoation, s. pafielastig Slikkelſe, x. 
Furfur, s. Selg; Sturv, n. 
Farfuraceous, a. ſtællet, bælgagtig. 
Furious, a. furiously, ad. oar , Ops 
agt. 
Furiousness, s. Raferi, ¢.; Fortornelfe, n. 
Furl, v. a. fammenrulle, fammenvifle; 
(Goubdtr.) beflaae Seilene. [Miil), 2. 
Furlong, s. Bei-Afftand (1/8 af en engelſt 
Farlough, s. Orlov. Permisfion, x. 
Furnace, s. Ovn til at fmelte i, ». 
ish, v. «. forfyne; moblere, 
Furniture, s. Mebler, Bohave, 1. 
Farrier, s. Qundtmager, x. i 
Farrow, s. Kure, #.3 v. a. fure, ploie. 
Furry, a. jom Foervark; Hæbdt t Foer- 
vert. 


Further, a. og ad. videre, endvidere, 
fiernere, Tcengere fremad. 

Further, v. a. fremme, hicelpe fremad. 

Furtheranoe, s. §rembialp, n. ; Fremme, s. 

Furtherer, s. Én, fom fremmer. 

Furthermore, ad. endvidere, desuben. 
Furthermost, ad. yderft. 

Farthest, a. og ad. fierneft, fængft borte, 
Fartive, a. -ly, ad. hemmelig, ftiaalen; 
a furtive, grace, et rn cay 
Fury, s. Raferi, t.; Forbittrelſe; Furie, 1. 
Furze, s. Tornblab, n. 

Farzy, a. fyldt med Tornblad. 

Fuse, v. a. og n. {melte, 


», 


~ 
U 


Gad 185 


Fasee, s. Slags Svoolſtik; Vinde i et 
Uhr, «.3 Brandrør, ¢. 

Fusibility, s. Gmelteligheb, n. 

Fusible, a. fmeltelig. 

Fusil, s. lille Gevær, ¢.5 a. fmeltelig. 
Fusilier, s. Snfanterift, s. 

Fusion, s. Gmeltning, n. 

Fuss, s. farm, Uro, 2.3 Beefen, ¢. 

Fust, s. Gfaftet paa en Pille. 

Fust, v. n. face muggen Lugt. 

Fustian, s. tyft og grovt Bomulbdéstei, ¢.; 
Olmerdug; Ndveert, x. 

Fustian, a. fom tof Bomuldéẽtoi. 
Fustic, s. Brafilietræ, ¢. 

Fustigate, v. a. prygle med en Stof, 
Fustigation, s. Gtoffepryg!, ns. pi. 

Fusti arlan, s. En, fom Gar en ſtyg Lugt 
ve 1g. v 

Fustiness, s. ffimlet Lugt, n. 

Fusty, a. ftimfet. 

Futile, a. ubetydelig, ringe, fom ingen 
Værdi har; vrsvlevorn. 

Futility, s. Ubetydelighed; ingen Solis, 
bitet; overdreven Gnatfombed, a. 

Futtocks, s. pl. Ribbenene paa et Fartoi. 
Future, s. Fremtid, 2.3 a. tilfommende. 

Futurition, s. fremtidig Nærværelfe, n. 
Futurity, s. Fremtid, a. 

Fuzz, v. n. opløfe til Trevler; Blive til 
{maa Dele; flyve hen i Veiret. 

Fuzzle, v. a. gjøre beruſet. 

Fy, int. f. Fie. 


6. 


Gab, v. nun. fladdre, prate, lyve; s. 

—— n. Reant 5 tt 
abardine, s. appe, Overfraffe, n. 

Gabberies, s. pir Glaterr, n.; Bernes 
ftreger, pl. 

Gabble, v. ». volte, ſnadre; fladdre, 
pluddre; s. Prat; Sladder, x. 

Gabbler, s. Plubdorer; Gnattebroder, n. 

Gabel, s. Afgift, Accife; Galtflat, n. 

Gabeller, s. ccifebetient, ». 

Gabion, s. Gfandfeturo, n. 

Gabionade, s. Forffandsning ved Skandſe⸗ 
urve, n. 

Gable, s. Gavl paa et Huus, ». 

Gable-end, s. Gavimuur, n. 

Gaby, s. Tosſe, fom gaber hen i Veiret, x. 

Gad, s. lang Stang, n.3 fpids, tilfpidfet 
Styfte Metal, 1.3 Stift, Gravftitte; 
Sernhaffe, n. [tring, følte, foærme. 

Gad, v. n. løbe hid og did, ſtreife om» 

Gadabont, s. Omfireifer, n. . 


a 


186 Gad 


Gadder, s. Omieber, n, 

Gaddingly, ad. omlebende, omftreifende. 
Gadfly, s. Bremfe, n. 

‘Gadling, a. omlebende. 

Gaff, s. Sernbage, Harpun; Spore til 
Haner, n. 

Gaffer, s. Fader; Fører, gammel Mand, x. 
Gaffet , s. Gtaalhage; funftig Spore til 
Rampbhaner, x. 

Gaffle, gafflet, s.{. Gaffet; ogf. Spænde 
paa en Bue, £. [s. Knævl, n. 

"Gag, v. a. forfyne med Mundkurv; tnevle ; 
Gag, gagate, s. Gagat; fort Rav, a. 
Gage, 5s. Maaleftof at maale Biinfade 
med, m.5 Pant, Underpant, 4.5 Utfors 
bring; Ubdfordringébandffe, 2. 

Gage, v. a. prøve Biinfade; maale, jus 
flere; give i Pant, pantfette. 

Gager, s. Brager, Sufteermefter, n.; f. 
Gauger. 

Gagele, v. n. lælfe (fom Ges). 
Gaiety, s. Lyftighed, n. 

Gally, a. Iyftig; pyntet, giirlig. 

Gain, s. Gevinft, Binding, Profit, n.5 a. 
bequem, raft, behændig, færdig. 

Gain, v. a. vinde, erfolde, opnaae; faae 
Overmagt; to - ground, vinde Terrain, 
gjøre Fremffridt, gribe videre om fig; to 
- on el, upon, vinde Herredemme over, 
Indflydelſe hos. 

Gatnable, a. fom fan vindes, opnaaelig. 

Gaincope, v. n. flyde tvers over Marten, 
ſtyde Gjenvei. [med Fordelen. 

Gainer, s. Rinvende; En, fom gaaer af 

Gainfal, a. fordeelagtig. 

Gainfally, ad. paa indbringende Maade. 

Gainfalness, s. Fordeelagtighed, x. 

Gaingiving, s. Anelfe, n. i 

Gainless, a. ufordeelogtig, baabende lidet. 

Galnly, ad. hurtig, beqvem, Tet. 

Gainsay, v. a. modfige, benegte. 

Gainsayer, s. Modftander, Modfiger, 
Vederpart, m. 

Gainstand, v. a. modftaae. 

Gainstrive, 0. a. modftrebe. 

Galrish, a. ſtolt, hoffcerdig; prægtig; 
ftraafende; flygtig. 

Gairishness, s. Glands ; Overgivented, n. 

Gait, s. Gang, Maabe at qaae paa; Vei, n. 

Gaiter, s, Stovfet, Gamaſche, n. 

Gala, s. heitidelig Paafledning, Gala, x. 

Galaday, s. Galadag, Hoffeft, n. 

Galaxy, s. Melteveien; glimrende Fors 
famfing. n. Gummi, n. 

Galbanum, s. Galbanum; fterf lugtende 

Gale, s. uftning, Ruling; Pors, Mofe- 
pord, n. [venetianſt Galei, n. 

Galeas, s. Slags tomaftet Fartot, ¢.5 

Galeated, a. bedæffet fom med en Hjelm; 
hjelmdannet. 


Gal 


Galerioulate, a. bebæflfet fom med en Hat. 
Gall, s. Galde, n.; Galeble, ¢.3 Bitters 
hed, Forbittrelfe, Vrede, n.; Saar ved 
Gnibning, ¢. 

Gall, ©. a. gnide Huben af; trykle; faare; 
plage, opirre, cergre; forbittre; ærgre fig. 
Gallant , a. pragtfuld; glimrente; abel: 
— tapper; hoflig, beleven, forelſtet. 


allant, s. Spradebagfe, Straajunter, 
Laps; tapper Mand; Boler, Galan; 
Krier, n. Herre, vere galant. 


Gallant, v. n. give den fine, elegante 
Gallantize, v. n. vife fig forefommende, 
opvarte Damer etc. 
Gallantness, gallantry, +s. Artighed, 
Hoflighed, Belevenhed; Tapperhed, =.; 
Lefleri, £. 
Galleon, s. ftort ſpanſt Gtib (Galeon), £. 
Gallery, s. Galleri, #3 Omgang; bes 
pettet Gang; Minegang; Billedfal, m.; 
open -, Altan, n. 
Galley, s. Galei; Rabyfe, x. 
Galley-slave, s. Galeiffave, n. 

lard, a. munter; overgiven; s. lyſtig 
For; Inflig Dandé, n. 
Galliardise, s. Lyftighed, n. 
Gallic, gallican, a. franff, gallifanff. 
Gallicism, s. franff eiendommelig Tale 
maade, #. 
Galligaskins, +. flore vibe Beenkeber, pl. 
Gallimatia, +. Snifinal, nv. 
Gallimaufry, «. fommenbaffet Ried med 
flare Gauce, .Miſtmaſt, a. 
Gallinaceous, a. horende til Honfefleegten. 
Galliot, 2. @aliortib, £. 
Gallipot, #. Mpotheferfruffe, x. 
Gallitile, + gladjeret Teal, m. 
Galloglass, s. gammel irff 5 n. 
Gallon, s. Gallon (engelſt Maal paa 4 
Potter 22/3 Pægle), x. 
Galloon, s. Tresſe, Galon, Bort, n. 
Galloot, s. Soldat, x. 
Gallop, s. Gallop, n.; v. n. galoppere, 
rite t Galop, perer. x. 
Galloper, s. Deft ef. Rytter, fom galop⸗ 
Galloshes, s. pi. Galofder Overſto), n.pl. 
Gallow, v. a. fatte i Strat, engfte, 
for treffe. 
Galloway, s. lille Rideheft; Norbagge, x. 
Gallowglass, {. Galloglass. 
Gallows, s. pli. Galge, Galgetys, Gal 
genfual ; Burefeler, 2. @ 
Gallowtree, s. Galgetre, t.; Galge, n. 
Gally, a. beeſt fom Galle, bitter; v. a. 
forftreelfe. 
Galocho, s. Galofdhe, Overffo, ss. 
Galore, s. Mængde, Overfiod, n. 
Galvanic, a. galvaniff. 
Galvanism, s. Galvaniéme, n. 
Galvanize, v. . galvanifere. 


Gam . 
Gambade, gambado, s. Gamaff, Stev 


let, n. 
Gamble, v. n. ſpille høit, bobble. 
Gambler, s. Spillefugl, falſt Spiller, n. 
Gambling-house, s. Spillehuus, 1. 
Gambol, s. Luftipring, Gledesfpring, ¢. ; 
Narreftreg, n. og hoppe af Glebe. 
Gambol, v. n. gjøre Luftfpring, fpringe 
Gambrel, s. Tværtræ, hvorpaa det flag» 
oa — ophænges; Bagbeen (af en 
eft). ¢. 
Game, s. Spil, £.; Speg, Leg (hos be 
amle Romere); Jagt; Fangft, 2. 
ame, v. n. fpille, gætte. 
Gamecock, s. afrettet Ramphanes Bove 
bald, n. [ubdffeettes, ¢. 
Game-egg, s. 264, hvoraf en Kamphane 
Gamekeeper, s. Jæger, Sfovriber, n. 
Game-leg, s. froget Been, +. 
Gamesome, a. ftiemtfom, fpegefuld. 
Gamesomely, ad. ſpogefuldt, ſyſtigt. 
Gamesomeness, s. Loſtighed, Spoge- 
fulobed, n. 
Gamester, s. Spiller, Spogefugl, n. 
Gaming-house, s. Spillehuug, ¢. 
Gammon, s. Glinfe, n.; Triktrak (Bret- 
fpil), #.3 0. a. bedrage; lolke ved Gmig- 
reri; falte og rege. 
Gammot, s. Overgivenhed, Spog, n. 
Gannet, s. Toneftige, n.; Toneløb, ¢. 
Gano’. v. a. fpidde; flyrte ned paa ſpidſe 
e 


Peele. 

Gander, s. Gafe, a. 

Gane-fish, s. Havnaal (Kiff), n. 
Ganet,,s. Rednaffe, Havfule (Fugl), x. 
Gang, s. Bande, Trop, n. 
Gang, v. a. gaae, gaae bort. 
fiang-heard, s. fanbbret, t. 
Ganglion, «. Nervefnute, m 


Gangrel, +. lanat oplobet Dtenneffe, Tang. 


Heel, m. 

Gangrene, ». Kolhbrand; 
fia, gade over ti! Roltbranb, 
Gangrenous, a. angreben af Koldbrand. 
Gang-way, «. Gang, Giennemgang; 
Robroffe, mf Ralbreb, 1.5 Lobegrad, 2. 
Gantlet, gantlope, s. Spire); Spids- 
robaleben, m. 

Gantza, «. Tilbaaaé, m. 

Gaol, s. Fangſel, 1.3; Urreft, 2.3 0. n. 
faite i Fangſel. 

Gaol-bird, +. Fange, a. 
Gaol-delivery, «. Fangeré Vefrielſe et, 
Potlavelfe of Fenalicrt. mn. 

Gaoler, ». Slutter, Fangteſogtb, a. 

Gap, s. Gul, 1; Schning, a.) Gab, t.3 
Neone, Gpreife, w.; to stand in the -, 
ftille fig i Oreſchen floce | Sriffen. 
Gape, v. =. gabe (fom efter Madning); 
have en Mabning} tragte efter. 


vw. nm. ede om 


Gar 


Gaper, s. Gaber, Gabflab, x. 
Gaptoothed, a. fom har miftet en Tand 
el. fom bar en —— mellem Tens 
derne. ſledige; bringe til. 
Gar, s. Berttei, ¢.3 v. a. gjøre, ſoran⸗ 
Garb, s. Dragt; Klædning, a.; Gnit, 
Urfeende, Yore Ci Baaben); Rornneeg, ¢. 
Garbage, s. Indmad, Indvolde af Dyr, 
n.; Gfarn, ¢. 
Garbel, s. Relplante, a. 
Garbidge, garbish, s. Dyrs Indvolde, 
pl. Ureenlighed, n. 
Garble, v. a. figte, ubdpille; udvælge; 
renfe, udfege ; fordcerve. 
Garbler, s. Renfer, Ubdfeger; Opfynd- 
mand over Materialift-Barer, xn. 
Garbles, s. pt. Støv af Specerier, Snavg, ¢. 
Garboil, s. Norden, a.; Birvar; Oprør, ¢. 
Gard, s. Vagt, n.; f. Guard. i 
Garden, s. Have, n.; v. a. anlægge el. 
borfe en Have. 
Gardener, s. Gartner, Urtegaardsmand, n. 
Garden-frame, s. Miftbenfevindue, +. 
rack betes s. Havetunft, Havedyrining, x. 
Garden-plot, s. Daveanteg, !. - 
Garden-stuff, s. Haveurter, Madurter, pl. 
Garden-trap, s. Fodangel. x. 
Garden-ware, s. Haveverter, pl. 
Gardiviant, s. Randfel, Babdfek, a. 
Gardmanger, s. Gpifefammer, t. 
Gare, s. grov Uld fra Faarenes Sfinnes 
been, n. i 
Garfish, s. Hornfiff, n. 
Gargane, s. Krikand, n. 
Gargarism, s. Gurglevand, ¢. 
Gargarize, v. a. gurgle, ſtylle Munden. 
Garget, s. Svulft i Halfen paa Oveg, a, 
Gargil, s. Sygdom blandt Giesd, x. 
Gargle, v. a. gurgle;, s. Burglevand; 
Gvelg, t.3 Strube, n. 
Gargol, s. Tinte; Sygdom bos Sviin, a. 
Garish, a. glimrende, ftraalenbde ; eventyrlig. 


187 


‘| Garishness, s. Glands, Pragt; overs 


vetted Glebe, =. 

Garland, s. Bfomfterfrandé, Guirlande; 
Krone, n.; v. a. frandfe; ſmykke. 
Garlick, s. fvidleg. +. * 
Garlickeater, s. @lffer af Hvidløg, n.; 
fimpelt Menneffe, ¢. [Rledebon, ¢. 
Garment, s.- Klædning, Dragt, n.3 
Garner, s. Rornfade, n.; Rornioft, ¢.; 
©. a. bringe paa Rornloftet; opbevare, 
opdynqe. 

Garnet, s. Granat (Art Karbuntel; 
Fartvier) Losfetattel, a. 

Garnish, v. a. befette med; ſmylke; uds 
ftaffere; lægge i center; s. Prydelfe; 
Pragt, n.; Gmokfe, t.5 enter, pl. 
Garnishee, s. Geqveftrator, ss. 
Garnisher, s. Ud(myffer, Stafferer, 2. 


188 Gar 


Garnishment, s. Prydelſe, Befætning, 
n.; Smykke, £. 

Garnitare, s. Befetning, Indfatning; 
Udftaffering, n.; Smykke. t.; Sirat, n. 
Garous, a. lignende Fiſtelage. 
Garran, garTen, s. lille, udfel Heft, n. 
Garret, s. Kvifttammer, Loftéfammer, ¢. 
Garreteer, s. Beboer af et Taglammer, n. 
Garrison, s. Selene Garnifon, n.; 
©. a. belegge med Garnifon; beftytte ved 
Ubenværfer, befette med Tropper, 
Garron, s. lille, mager Heft. Kleppert, n. 
Garrulity , s. Snaffomhed, Glabdervorn- 
hed, Gnattelyft, n. {fnaffom. 
Garrulous, a. fladdervorn, {natfefalig, 
Garter, s. Rne- ef. Hofebaand, ¢.5 the 
order of the -, Hofebaandgorbenen. — 
Garter, v. a. binde med Hofebaand, ombinbde. 
Gartered, a. befledt med Hofebaandé- 


ordenen. [gaarb, a.; Vænge, ¢. 
Garth, s. Gjorb, n.; Omfang, t.; Bags 
Garthman, s. $iffer, n. 

Gas, s. Gad, n. 


Gasburner, s. Gaslampe, n. 

Gascoins, s. pl. Lænderne paa en Heft, pl. 
Gasconade, s. Praleri, Skryderi, £.; 
v. a. prale, broute, 5 

Gaseous, a. gasagtig. fom er af Gas. 
Gasmeter, s. Gasmaaler, n. ; Gafometer, t. 
Gash, v. a. faare, flænge, bugge en dyb 
Sframme. 

Gash, s. dybt Scar, t. 7 lenge, Stramme, 2. 
Gasket, 5. Grifing, hvormed Geil bes 
(loord, nm. 

Gaskins, pl. fore, vite Bure, m. pi. 
Gasometer, « Safometer, Gadbdebolber, a. 
Gasp, ©. a. giſpe, hive; « Gidp, tungt 
Hantebragq, t. 

Gast, gaster, v. a. forffrælle, beſthrtſe. 
Gastful, a. ſtreltelig. 

Gastiiness, -s. 
Doernded UWhjrende, ¢.; Gru, m. 

Gastly, a. ſtrakkelig, debbleg, gruelig. 
Gastred, v. plubjelig forffræffet, 
Gastric, a. berenbe til Underlivet, gaſtriſt. 
Gastriloquist, =. Suotaler, n. 
Gastriloquy, « Bugtale, Bugtalerfunft, n. 
Gastritis, «. Mavebetendelle, a. 
Gastrotomy, «. Dyfticring af Maven, 
a.; Buafnit, 1. 

Gate, «. Gang, Veiz Bort, må Led, &. 
Gated, a. ſorſynet med Porte. 
Gate-house, s. Fengſel (beliggende over 
en Port) i Weftminfter, £. 

Gate-vein, s. Portaare, n. 

Gate-way, «. Port, Portvei, n. 
Gather, v. a. og n. famle, indfamle; 
plutte, indfefte; famles; lægge i Læg, 
rynke; flutte, vinde; blive tyftere; løbe 
ſammen; fætte Materie, bulne, 


Peer a. mager, ubteret. 


ftrefteligt Dore; en. 


Gea 


Gather, s. Læg, t.3 Rynke, a. 
Gatherable, a. fom fan flutted af Noget. 
Gatherer, s. Samler; Biinhefter; Op⸗ 
peborfelsbetient; Indſamler, x. 
Gathering, s. Sndfamlen; Forſamling; 
Rollect; Bullenhed, 2. 
Gatter-tree, s. vildt Korneeltræ, £. 
Gaud, s. Pont; Stads, Prydelfe, a. 
Gaude, v. n. være munter og glab. 
Gaudery, s. Pragt i Kleber; Flitterftads, 
n.; Smofte, et. 
Gaudily, ad. udpyntet, pragtfulb, prunfende. 
Gaudiness, s. Pynt, Fliiterftads, Pragt, x. 
Gaudy, a. pyntet, prunfende, pragtful, 
oi eret; s. feftlig, munter Dag; Hel- 
igdag, n. . 
Gauge, v. a. viferes udmaale et Kars 
Yndhold; s. Rifeerftol, ».; Daaleredftab, rf. 
Gauger, s. Biferer, n. 


Gauntlet, s. Staalhandffe, Pantferbandffe, x. 
Gauntry, s. Treebub til Underlag (for 
Oltonder o. desl.), n. 
Gauping, s. Stretfen ¢ Lemmerne, a. 
Gauze, s. Gaze, Flor, ¢. 
Gauzy, a. tyndt, giennemfigtigt fom Flor. 
Gave, s. Dornfiff, n. Gavl. n. 
Gavee, s. Afgift, Accife; Haandfulb Korn; 
Gavelkind, s. lige Deling af Jordeiendom,n. 
Gavelook, s. Brefftang, Sernftang, =. 
Gawk, s. Hutter, Gieg; Nar, n. 
Gawky, a. feitet, Mobdfet; todfet; s. feitet 
Perfon, n. 
Gawn, s. Dfelar, t.; Strippe, 2. 
Gay, a. livlig, munter, lyſtig; pyntet, 
pubdfet ; pragtfuld; s. Pynt, «.; Smoyffe, £. 
Gayety, gayness, s. Munterhed, Liv⸗ 
lighed; Pragt, Prydelfe, Glands, n. 
Gayly, ad. muntert, Ipftigt, Tivligt. 
Gaysome, a. lyſtig. 
Gaze, v. n. gabe, ftirre, fee ftift paa; s. 
—— Blik. t.; opmerffom Betragt⸗ 
ning, n. 
Gazoful, a. ſtirrende; beftyrtfet. 
Gaze-hound, s. Sagthund, Bindfpiller, a. 
Gazel, s. Gazelle. vid Gjed, n. 
Gazement, s. Stirren, Gaben, n. 
Gazer, s. Perſon, fom ftirrer el, gaber, nm. 
Gaxzet, s. venetian? Mynt, x. 
Gazette, s. officiel Tidende, Avis, n. 
Gazetteer, s. Avisffriver, n.; Avisbud, 
t.; geographiſt Ordbog, a. ; 
Gazing, s. Stirren, Gaben, a: 
Gazingstock, s. Gabenar, n.  [ning, ». 
Gazon, s~ Grenfocr, Grentory (s.), Gron⸗ 
Geal, v. n. fryfe i 
Gear, s. Toi, Rioktentsi; Seletoi; Nat» 
tei, ¢.3 Slagle; Dragt, Pynt, n.; Berner 
vert; Gods; Spor, Bognipor, ¢. 
Geason, a. rar, fielden, uſcedvanlig. 


Gea 


Geat, s. Hul, Gvorigiennem det (meltede 
Metal udgydes, £. ' 

Geck, s. Gjælf, Daare, n.; v. a. have til 
Bedfte,. drive Gjæf med. [Spp ! 
Gee, v. n. lykles, erholde Fremgang ; int. 
Geese, s. pi. (af goose), Gjæs, pi. 
Gehenna, s. Helvede, ¢. 

Geir, s. Glente, n. 

Gelablo, a. fom fan fryſe fammen ef. ſtorkne. 
Gelatin, s. gelecagtig Masſe, ». 
Gelatine, gelatinous, «a. geleeartet, 
flebrig, ftertnet, 

Gelatinate, v. 2. forvandle til en gelee- 
agtig Masfe; ſtorkne. 

Geld, v. a. gilde, faftrere ; afftumpe. 
Geldable, a. fom fan gildes; fom fan 
fryfe fammen. i 

Gelder, s. Gider, n. 

Gelder-rese, s. Kvallved, ¢.; Sneebolle⸗ 
Gelding, « Bellat giver Hingh; Gini 
Olding, s. at, gildet Hingſt; Grlding, n. 

Gelid. =. listo” a 

Gelidness, geNdity, 2. Rulbe, Froft, ». 

Golly, s. Gelee, x. 

Gelt, s. Forgylbning, ».; Gud, +. 

Gem, s. Xdelfteen, Juveeh; Knop, n.; 
Die, t.3 v. a. befætte med Whelftene; 
ſtyde Knopper. 

Gemel, s. Par, ¢.3 Tvilling =. 
Gemelring, s. Dobbeltring, n. 
Gemelliparous, a. fodende Tvillinger. 
Geminate, v. a. fordoble, giore dobbelt; 


fitmiase. 

mination, s. Forbdobling, n. 

Gemini, s. pl. Tvillingerne (i Dyr- 
fredfen), pi. 

Gominous, a. dobbelt. 

Geminy, s. Par, ¢. 

Gemmary, «. hørende til delftene: s. 
Suveelftriin, £. [rende til famme. 

Gemmeous, a. lignende UWbelftene, hos 

Gemmon, s. dobbelt Ring med Guld- og 
Solvtraade, n. 

Gommy, a. liig Xdelſtene. 

Sait mery, s. Gendarmeri, væbnet 

oliti, & 

Gender, s. Art, Slægt, n.; Rien, Genus, 
6.3 * n. avle, forplante Slægten; 

parre fig; udruge. 

Genealogical, a. genealogiff. _ 

Genealogist, s. Genealog, Slegttyndig, n. 

Genealogy, +. Genealogi, Glegtlere; 
Sleegtlinie, n. 

Generable, a. avlelig, fom fan avleé el. 
frembringes. i 

General, a. alminbelig, fevantig. 

General, 5. General, n.3 det Sete; Ge⸗ 
neralmarſch, n.; Folf, £. 

Generalissimo, s. sverfte Befalingsmand 
over en Der, Generalisfimus, a. 


Gen  ' 189 


Generality, generalty, s. Almindelig» 
hed, n.3 det hele Folk; Generalitet, ¢. 8 
Generalization, s. Alminbeliggjørelfe, m. 
Generalize, v. a. alminbdeliggtere; ans 
vende ialminbdelighed ef. paa Alle. 
Generally, ad. alminbeligen. 
Generalness, s. Almindelighed, n. 
Generalship, s. en Generals Poft, 2; 
Generalat, ¢.3 Generals Dygtighed, a. 
Generalty, s. Almindelighed, 2.3 Hele, ¢. 
Generant, s. Avletraft, frembringende 
Kraft, nm. 

Generate, v. a. avle, forplante; frem⸗ 
bringe; foraarfage, 

Generation, s. Avling, Forplantning; 
grembringelje; Avl, Slægt, n.; Aftom, 
t.; Slægtfølge, Generation; Menneſte⸗ 
alder, n. [frugtbar. 
Generative, a. avlende, avledygtig ; 
Generator, s. Avletrafe; Avler, Fader; 
Frembringer, a. [gaaende Slægten. 
Generic, generical, a. generiff, an- 
Generically, ad. paa generift Biis, med 
Henfon til Slægten, 

Generosity, generousness, s. Xdel⸗ 
mobdighed, Gtormodighed, Gavmildhed, n. 
Generous, a. ædelmodig, beimodig, ædel; 
gavmild. [el. gavmild Maade. 
Generously, ad. spa en ædel, beifindet 

Genesis, s. forfte Mofebog, n. 
Genet, s. lille Heft; Pasgenger; Vildlat, n. 
Genethliacal, a. angaaende Ens Nativi- 
tets⸗Stilling. 
Genethliacs, s. pl. Kunſten at ſtille End 
Nativitet eller at forudfige Stjæbnen efter 
Planeternes Stilling i Fodſelstimen, n. 
Genethliatic, s.Nativitetsftiller, Aftrolog,n. 
Geneva, s. Gneber-Brendeviin, Genever,n. 
Genevanism, s. ftreng Calviniéme, n. 
Genial, a. hørende til Avling el. For» 
plantning, opholbende Livet; naturlig; 
munter, livlig, aanbfuld, 
Genialbed, s. 2gtefeng, m. 
Genialdays, s. pl. Fridage, Feftbage, n. pi. 
Geniality, s. Genialitet, Naturgave, a. 
Genially, ad. livligen, opvatt. 
Genial-power, s. Avletraft, n. 
Genial-spirits, s. pi. Livsaander, n. pl, 
Geniculated, a. tnebsiet. 
Geniculation, s. fed, #.; Snebsining, n. 
Genii, s. pi. Styt@aander, pi. 
Genio, s. Geni, t. In. pl. 
Genitals, s. pl. Fodſelslemmer, Kionsdele, 
Genitive (case), s. Genitivets Rafus, n. 
Genitor, s. Gader, Avler, Frembringer, 
n.; Fodſelslem, ¢t. 
Geniture, s. Avling, Frembringerfe, a. 
Genius, s. Stytéaand; Aandéfraft, n. ; Gent, 
t.; Natur; Ciendommelighed, n.; Anlæg, a 
Gent, a. mild, artig, høflig, .bevaagen, 


190 Gen 


Genteel, a. net, fmuf, vafters beleven; 

artig, høflig, fornem. 

Genteelness, s. Artighed, Nethed, Hef- 

Ligne, n.; behageligt, forefommenDde, fiint 
æfen, £. 


Gentian, s. Entian (Plante), n. 
Gentianella, s. Mart Entian; morteblaa 
Farve, n. . [Zræorm, n. 
Gentil, s. Slags Rovfugl; Mabdvife, 
Gentile, s. Hebdning, n.3 a. hørende til 
en Gtamme elf. et Folfeferd. 
Gentilesse, s. Artighed, Heflighed, x. 
Gentilish, a. heden. 


Gentilism, s. Hedenſtab, ¢. [arvet. 


Gentilitious, a. medfodt: corn neds 


Gentility, s. adelig Herfomft; het Fodſel, 
Artighed, Belevenhed, Fiinhed i Sæder, 
n.; Debdenffab, ¢. 

Gentilize, v. a. leve fom Hedning. 
Gentle, c. af god Familie, fornem; guns 
ftig; venfabelig, milb, artig; bevaagen; 
jeon, let, formifdende. 

Gentle, s. Maddike, n. 

Gentle-folk, s. gentle-folks, s. pl. 
fornemme Folk, Fornemme, n. pl. 
Gentleman, s. fornem Mand, Herre af 
god Opdragelfe, n. 
Gentleman-commoner, s. Student af 
anden Klasſe; tom §lafte, n. 
Gentleman-hours, s. pl. Timer Tangt 
ud paa atten, på. 
Gentleman-in-velvet, s. Muldvarp, 2. 
Gentieman of the jacket, s. Matroé, x. 
Gentleman of the long robe, s. Ju⸗ 
ristonfult, n. 

Gentlemanliness, s. dannet, beleven 
Mands Opforfel, x. 

Gentlemanly, a. net, dannet, fotnem. 
Gentlemanship, s. fornem Gtand, dannet 
Opferiel, n. 

Gentloness, s. god Kamilie, fornem Her- 
fom{t; Mildhed, Belevenhed, x. 
Gentlewoman, s. fornem Dame; Rams 
merfrue, n. 

Gently, ad. mildt, venligt, fagtmodigt, 
Gentoo, s. Hinduer, Hindoftaner, n. 
Gentry, s. Foli af Stand, ringere Adel; 
Artighed, n. 

Genuflexion, 5. Knebsining, n. ; Knæfald,t. 
Genuine, «a. ægte, naturlig, uforfalftet, 
Genuinely, ad. naturligen, medfødt, 
Genuineness, s. Xgthed, Naturlighed, n. 
Genus, s. Slægt, n.; Glags, ¢. 
Geocentric, a. geocentri(t, fom har Midt- 
ountt tilfelles med Jorden. 

Geodesia, s. Landmaaling, n. 
Geodetical, a. hørende til Landmaaling. 
Geode, s. Slagé guul Gernfteen, n. 
Geographer, s. Geograf, Sovdbeffriver, a. 
Geographical, a. geographiff, 


Ges 


Geographically, ad. paa geografift Bits, 
geograftft betragtet, 
Geo raphy, s. Geografi, Sordbeffrivelfe, n. 

Geological, a. geofogiff. 

Geology, s. Sorbdannelfeslere, 2. 

Geomanier, s. Gpaamand efter Puntter, 
affatte i Jord ef. Sand, a. 

Geomancy, s. Gpaadom efter Puntfter, 
affatte i Jord; Puntfteertunft, n. 

Geomantic, a. geomantift, efter Punfter 
i Jord ef. Sand. 

Geometer, geometrician, s. Geometer, n. 

Geometral, geometric, geometrical, 
a. geomertriſt. 

Geometrize, v. a. følge Geometriend 
Anviiéning, gage frem efter dens Regler. 

Geometry, s. andmaaling; Geometri, n. 

Geoponical, a. angaaende Jordbrug. 

Geoponics, s. pi. tære om Sordbrug. 

George, s. Georg, Sct. Georgs-Orden, n. ; 
et a Billed, ¢.3 en halo Krone, 2. ; 
engelſt Krigsraab, ¢.3 wn -, Soms 
misbred, t.3 yellow -, Guine, n. 

Georgic, a. hørende til Agerbrug; 4. 
Vere om Agerdprfningsvefenet, n.; Lands 
vœſensdigt, 2. 

Geotic, a. hørende til Jorden. 

Geranium, s. Geranium (Blomf), 2. 

Gerant, «. førende, ftyrende, ledende. 

Gerbe, s. Neeg i Baabentunften, n. 

Gerfalcon, s. Falførn, n. 

Germ, germin, s. Spire, Rime, n. 

German, s. Broder, n.; Sodſtendebarn, 
1.5 Tydſter, n.5 tydſt Sprog, 8.; a. tes 
delig, neerbefleegtet; tydſt. 

Germander, s. Kortlæbe (Plante), n. 

German-flute, s. Tverfleite, n. 

Germanism, s. Giendommelighed i det 
tydfte Sprog, Germaniéme, vn. 

Germinal, a. hørende til Rimen ef. Spiren. 

Germinate, v. a. ſpire; face Knopper. 

Germination, s. Gpiren, Fremfpiren, n. 

Germings, s. pl. unge Rvifte, n. pl. ; 
unge Stud, +. pl. 

Gern, v. a. trætte, brumme. 

Gerocomical, a. anganende Alderdoms⸗ 
pleien. . 

Gerocomy, s. gamle Folks Leveplan, x. 

Gerund, s. Gerundium, ¢. 

Gesling, s. Gesting, n. 

Gest, s. Gierning, Bedrift; Hvile, Raft, 
n.; fongelig Dagbog for den engelffe 
Regents Reife giennem Landet, nm. 
Gestation, s. Frugtiommelighed,n. ; Svans 
gerftab, ¢. 

Gestatory, a. fom man fan bere. 
Gesticulate, v. a. giore Gebærder, ges 
ftifulere ; efterabe, 

Gesticulation, s. Geftitulering, ».3 Gee 
bærdefprog; Gieglefpil, +. 





Ges ' 


— —— 


Gestour, s. , Fort 


Gin 191 


Gibe, v. a. og 1. fpotte, haane; ftiffe, 
Giber, s. Gyotec iets n. 5 fe 


Gesture, s. Geberde, Holdning; Adfærb, | Gibingly, ad. fpodf?, haanende. 
n.; Lader, pl.3 v. a. ledſage med Gee | Giblets, s. pl. Rraafer, pl. 


berber og Falter, geftitulere. 


Gibstaff, s. Stage, Maaleftang, x. 


Get, wv. a. fane, erholde; vinde; bevæge | Giddiness, s. Hovedfvimmel, Svimmel⸗ 


til; frembringe, avle; fomme, naae; to - 


bed; Ubetenkſomhed; Ubeftandighed, n. 


by heart, lære udenad; to - clear off, | Giddily, ad. ubeftandigen; med Svim⸗ 


fomme vel fra Noget; to - well again, 


fomme fig igien; to - a fall, falde; to - | Giddy, a. 
e igjennem; to - drunk, | Giddybrained, giddyheated, a. ube- 


the slip, 
blive befficntet; to - above, overgaae; 


to - abroad, funbdgisre, blive tundbar; | Giddyhead 
to - away, unbdfiye, drage bort; to - be- Giddypaced, 


melhed. [uſtadig. 


foimmel; flygtig; tanfeles ; 


teutiom, tanteles, fiygtigen. 
giddypate, s. Fufentaft, «. 
a. vaflende. 


fore, fomme i Rorfjebet; to - in, bringe | Gie, v. a. lede, deilede, fore. 
ind; to - off, blive af med; undfomme; | Gier-eagle, s. Aadfelgrib, n. 
to - out, fomme ud; udloffe; to - from, | Gift, s. Wave, Forering, Stent; Aandé- 


fille ad; to - through, fomme igjennem, 


gave, n.; v. a. begave, 


brive igjennem; to - over, overvinde, | Gifted, a. ftienfet; begavet, 


overfomme; to - up, 


flige op; reife | Giftedness, s. Begavelfe, n. 


iveiret; ftaae op; to - down, flige ned, | Gig, s. Bornetop; Inftig Dands; Fiol el. 


gaae ned, 
Getter, s. Gfaber, Avler, Fader, n. 


Wige; Harpun; 


2 


letferdig Dige, n.> Kaſte⸗ 
ſpyd, 1.; Gig, n. idea 


Getting, s. Erhverv, ¢.; Avl, Gevinft, n. | Gigantean, a. fempeftor; uovervindelig. 


Gewgaw, s. Legetsi, 
ubetydelig, intetfigende, 
tfal, a. firceftelig, 

Ghastly, a. dedbleg. gruelig, ; 

Ghastness, ghastliness, s. Dodninge⸗ 
farve, n. 

Gherkin, s. fyltet Agurt, n. 

Ghost, s. Aand, Geift, Sjæl, n.; Gien⸗ 
færd, t.; v. n. opgive Manden; vifé fig 
fom Spogelſe. [delighev, n. 

Ghostliness, s. aandelig Egenftab, Aans 

Ghostly, a. aandelig; fom en Aand el. 
et Øjenfærb, 

Giallolino, s. Neapelguult, £. 

Giambeax, s. på. Deenftinner, pl. 

Giant, s. Kæmpe, nv. 

Giantess, s. Rempeqvinde, a. 

Giantlike, a. tempeftor, tempemesfig. 

Glantlikely, ad. paa tempemes{ig Viis. 

Giantship, s. Rempevefen, s.; fæmpeftor 
Giendommelighed, n. 

Gib, s. Klyver; Hantat, 0.3 v. n. tnurre 
el, ffrige fom en Rat; iffe ville taale 
Seleteiet (om Hefte). 

Gibber, v. n. pludbdre, tale Rragemaal. 
Gibberish, s. uforftacelig Tale, x. 
RKragemaal, t.; 0. n. tale Kragemaal. 
Gibbet, s. Bippegaige; Cveerbjelte, n.3 


we 


v, a. hænge i en Galge. 
Gibble-gabble, s. uforftanelig Snak, 
Sladder, 2, 


- 


Gibbosity, s. Puffelryggethed, x. 
th ae ‘a. puttelroaaet, ffrutrygget, 
uflet. 


Gibbousness, s. Putfelryggethed, Skrut⸗ 


arnever!, 8.3 a. | Gigantic, a. gigantiff, uhyre, fempemesfig. 


Giggle, v. a. fnife, grine; lee idelig ben 
i Veiret; s. Fnifen, uftandfelig Latter, n. 

Giggler, s. Grinebider, n. 

Giglet, giglot, s. letfærdigt Fruentimmer, 
t.5 Bolerſte, 2.5 a. letferdig, uftadig. 
Gig-mill, s. Valkemolle, n. 

Gigot, s. Kalvekolle, n. j Laarſtylke, £. 

Gigue, s. loftig Danbi, nv. 

Gild, v. a. jorguidy, opllares pryde. 

Gilder, s. fjoraulber; Golden, n. 

Gilding, s. jjorgyloning, m. 

Gill, s. en holo Dagel; Slags Ml, 1.5 
losagtigt ruentimmer, 1.5 Tille Bel; 
Bjergtleft; Fillegielle; Rjedlap (under 
Rugleneb); Goidveobende, mn. | 

,Gill-house, ». Dihuud, ¢. 

Gillian, s. Bolerite, a. letſindigt Fruens 
timmer, 1. |fiol} stock -, Levfei, n. 

Gilliflower, «. Jivlife; queen’s -, Mats 

Gilt, s. Forgyldning, n.; a. forgyldt. 

Gilthead, s. Øuldbrafen, n. EN 

Gim, gimmy, a. pyntet, pubdfet, aiirlig, 

Gimblet, gimlet, s. Rridbor, ¢. 

Gimcrack, s. Gnurrepiberi, Gprillevert; 
pyntet Belfer, t. efanif, n. 

Gimmal, s. Drivvert, ¢.; Mefanisme; 

Gimmer, s. Gimmerfam, +. Med 

Gimp, a. net, stirlig, rant; s. Kniplinger 
el. Blonder af Sille, n. pl. 

Gin, s. Snare, Done; Pinebænt; Mas 
ftine, fom bevæges ved Sfruer; Eneber⸗ 
brændeviin, n, Maſtine; begynde. 

Gin, v. a. fange i Snare; renfe paa 

Ging, s. Selftab, ¢. 


ryggethed ; fremſtaaende Ciendommelighed,n. | Ginger, s. Ingefær, 2.; Pebertage, x. 


192 Gin 


Gingerbread, s. Honninglage, Peberfage, . 

Gingerbreadwork, s. Figurer af Dons 

v ningdeig, a. [fælbigen. 

Gingerly, ad. forfigtigt, varſomt, lems 

Gingerness, s. Varfombed, Forfigtighed, m». 

Gingerpated, a. rodhaaret. ; 

Gingham, s. Gingham (tyndt Tei), ¢. 

Gingival, a. hørende til Tandhjodet. 
ingle, v. a. og n. Hingre, Himpre; s. 
Klingren Klimpren, x. 

Ginglymoid, a. indfattet fom Ledemod. 

Ginglymus, s. Ledfeining, n. 

Ginnet, s. lille Heft, Reppert, «.3 Mul⸗ 
cefel, 1. Brakjern, ¢. 

Ginny, «. Kalkun, tyrtife Hone, 2.5 

Ginseng, s. Ginſeng, Rraftrod (af trybret 

mag), n. 

Gip, v. a. udtage Sndvoldene. 

Gipsy, s. Zigeuntr, Tater, Taterffe, n. 

Gipsyism, s. Zigeunervefen; Bedrageri, ¢. 

Giraffe, s. Giraffe, n. 

Girandolo, s. Armlyfeftage, x. 

Girasol, s. Golfitfe; Golfteen, Slagt 
Jaspis, n. [ftiffende Tale, a. 

Gird, s. fterf Pine; Dadel, Bebreivelfe; 

Gird, v. a. omgiorde; omvinde, omgive; 
iflæde; haane, fpotte, ftiffe. 

Girder, s. Hovedbicelfe; Spotter, Stifler, nm. 

Girdle, v. a. omgiorde; omgive, indflutte; 
s. Gjord; Omkreds, n.; Bælte; Ome 
ang, t. 

Girdlebelt, s. Livbælte, s.  [fnider, #. 

Girdler , s. Sadelgiordévæver, Remme- 

Girl, s. Pige, n.; sPigebarn, ft. 

Girlhood, s. Pigealder; Mødom, mn. 

Girlish, a. barnlig, barnagtig. 

Girlishly, ad. barnligen, fom en Pige. 

Girt, v. a. omgjorde; omfatte; s. Gadel- 
ford, n. 
Ith, v. a. fpænde en Gjord om; oms 
plone ; s. Gjord, Sabelgiord, =. 

Girtline, s. Talteliole, n. 

Gise, ov. a. lade grædfe; s. Art, Maneer, a. 

Gisle, s. Pant; Gidfer, «. 

Gist, s. det veefentlige Punt, 

Gith, 2. ſpanſt Peber, x. 

Gittern, s. Guitar, a. 

Give, v. a. give; give efter; opgive; ans 
vibe; foede; fmelte; to - away, give 
ert; to - way, give efter; to - back, 
give tilbage, træffe fig tilbage; to - into, 
antage; hengive fig til} to = in, indgive; 
vige; to - forth, fortælle, udbrede, give 
Fortrin; to - off, opføre med; to - on, 
anfalbe; to - over, opgive; aftrede; 
anfee for tabt; to - up, opgive, give til 
erg to - a slip to one, lifte #5 bort 

a En; to - battle, levere Slag; to - 

fair play, give (En) tilberlig Bribe. 

Giver, s. Giver, n. 


- Gla 


Gives, s. pi. Genter, 2. pi. 

Gizzard, s. Kro el. Mave, n.; to fret 
the -, pine ef, martre fig. 

Glabrity, s. Glathed, m. 

Glacial, a. fom er af Sis, frosfen. 
Glaciato, v. n. blive til Jis, fryfe. 

Glaciation, s. Fryſen, Forvandling ti 

19, n. 

Glaclous, a. iigagtig. 

Glaciers, s. pi. Gletidher, mn. pl. 
Glacis, s. Glacis, Fæftningsværler; 
Sfraaning, =. 

Glad, a. glad, fornsiet; glædelig; I am -, 
det glæder mig. 

Glad, gladden, v. a. glæde, fornsie, 
frode, opmuntre. [Opmuntring, 1. 
Gladder, s. Gn, fom glæder el. fornsier; 
Gladfal, a. gleberig, frydefuld. 
Gladfulness, gladness, 's. Glebe, Mun⸗ 
terhed, 2. {gamle Romere, 2. 
Gladiator, s. Gladiator, Fegter hos de 
Gladly, ad. gjerne, med Glæde. 
Gladness, s. Glade, Munterhed, 2. 
Gladsome, a. glad, glebderig ; munter. 
Gladsomeness , s. Fornoielſe, Glare, 
Munterhed, x. 

Glair, s. Xggehvide, n.; v. n. befiryge 
med Wagebhvide. 

Glairy, a. fom Xggehvide. 

Glaive, s. Glavind, Slags ftort Sværd, ¢. 
Glance, s. Glimt, Blint; Blik; Diekaſt, 


1.5 Hentydning, x. . 
Glance, v. a, og ». fende et Dietaft til, 
blinfe, glimte; firaale; lafte en pludfelig 
@lands; fare forbi; berøre let; fafte 
Minene hurtig hen paa Noget; berøre 
Tefelig; ftifle paa; figte til. 

Glancingly, ad. lefeligen, i Forbigaaende. 
Gland, s. Kirtel, a. 

Glandage, s. Olventid, n. 

Glandered, a. belagt med Krop. 
Glanders, s. pl. Krop, Rvarfe (Heſte⸗ 
ſygdom). a. 
Glandiferous, a. bærende Olden. 
Glandiform, a. firtefbannet. 

Glandular, glandalous, a. firtelagtig, 
fuld af Rirtler. 

Glandule, s. Rictel, lille Rirtel ef. Mander 
paa Halfen, a. 

Glandulosity, s. Mengde Kirtler; tire 
telagtig Beſtaffenhed, n.- 

Glare, s. blændende Glands, Gfimren, a.; 
ftirrende Blif, ¢. 

Glaro, v. a. blænde, funtle; fee vildt; 
ftirre; glimre, ſtraale. [2Eggehvide). 
Glareous, a. giennemfigtig. feig (fom 
Glaring, «. blændende ; aabenbar. 
Glaringly, ad. paa en blændende, isines 
faldende Maade. 

Glass, s. Olas, Spell, 2£.; Glasfur, Kik⸗ 


Gla 


Tert, m.3 Dimeglad, ¢.5 i 

Slag. [fee ligeſom i Speil. 

Glass, v. a. indfatte i Glas; glasſere; 

Glass-blower, s. @laspufter, n. 

Glass-bubble, s. Glaéfolbe, n. 

Glass-coach, s. Dyrefareet med Vin» 
buer, n. 

Glass-furnace, s. Glasovn, n. 

Glass-gazing, a. ſeende fig i Speil. 

Glass-grinder, s. Glaéfliber, n. 

Glass-house, glass-work, s. Slags 
ytte, n. — bed, n. 

Glassiness, s. Glasagtighed, Speilglat⸗ 

Glass-maker, s. Glasmager, x. 

Glass-man, s. Glashandler, n. 

Glass-metal, s. Glasmasfe, n.; fmeltet 
Glas, 1. one 

Glass-shade, s. Glasftierm, n. 

Glassy, a. fom er af Glas; glaésagtig; 
fpeilgtat; ftjer. 

Glaucoma, s. graa Ster, n. 

Glaucous, a. fegren, blaagraa. 

Glave, s. Glagfoerd, Glavind, ¢. 

Glaver, v. a. {migre, [ogre for; ſledſte. 

Glaver, s. Gmigrer, nm. 

Glaymore, s. Slagfværd, £. 

Glaze, v. a. forfyne med 
lagfere, polere, glatte. 
azier, s. Glarmefter, n.; pt. Dine, pl. 

Glazing, s. Glas{ur; Glarmefterbaand- 
tering, x. i 

Gload s. Honfeglente, n. 

Gleam, s. Lysftraale, Glands, n.; Blint, 
Glimt, Glin, ¢. 

Gleam, v. n. ftinne, blinfe, lyſe, ſtraale. 

Gleamy, a. glimtende, blinfende, ftraalende. 

Glean, v. a. fante Ar; opfamle Ax efter 
Hoitfolf; fante; Ag. erfare. 

Glean, s.-Gfteriantning ; Gaming, n. 

Gleaner, s. Arfamler, Gamler, vn. 

Gleaning, s. Axſamling; Gamling, 2. 

Glebe, s. Sordémon, #3 Sordflump; 
Jord til en Procftegaard, 2. 

Glebous, gleby, a. fuld af Jordklumper; 
jordrig; gresrig. 

Glee c Giane 
06, s. Glade, Fryd, Lyftighed ; 

Gleefal, a. glad, lyſtig. munter. 

Gleeman, s. Gpillemand, a. 

Gleed, s. Glod, ».; brændende Rul, ¢. 

Gleek, s. Stneb, ¢.; Leg, n.3 Slags 
RKortfpil, ¢.3 Muſik; Mufitant. n. 

Gleek, v. a. holde for Nar; flifle paa. 

Gleen, v. a. glindfe, gløde, ftinne. 

Gleet, s. tynd vandagtig Materie; Edder, n. 
leet, v. n. løbe langfomt, flyde, five ub, 
ryppe. 

Gleety, a. lignende en tynd, vandagtig 
Materie. 

Glen, s. Dal; Kloft; Skraaning, n. 

Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Glasvinduer ; 


fang, 9. 
Runbd- 


Glo 193 


t.$ a. fom er af (Glene, s. flab Huulning; Beenfordyb- 


ning; Diebule, x. 
lew, {. Glue. 
Glib, a. flibrig, glat, letflydende; s. Buſt⸗ 
tat over Mee t. ig i : 
iD, v. a. laſtrere, gide; gjøre Mibrig. 
Glibness, s. di te io åj (i i 
Glide, o. n. rinde fagte; glide, fmutte, 
Glider, s. En, fom glider. 3 
Gliff, s. Glimt, ¢.; Angft, ». 
Glike, f. Gleek. — t. 
Glim, s. Blerviygte, Tyvelygte; ID, m. ; 
Glim, s. Breendemerte, rs. 
Glim-jack, s. Fattelbcrer, n. 
Glimmer, v. n. glimte, ffimte, lysne 
{vagt, begynde at dages. 
Glimmer, s. Glimt, Stimt, foagt Stin, 
1.3 Glimmer, a. 
Glimpse, s. Glimt, s.3 Lysſtraale, 8.3 
Blit, Diekaſt; SGtimt, 2. 
Glimpse, v. n. glimte, ffimte. 
listen, glister, v. =. glimre, funlle, 
tindre, 
Glister, s. Rlifteer, ¢. 
Glitter, v. n. glindfe, glimre, tindre. 
Glitter, glittering, s. Glands, Funtlen, n. 
Glittering, a. glindſende; glimrende. 
Glitteringly, ad. paa en glimrende el, 
funtlende Maade. 
Gloar, gloary, a. ſmalfed, quabjet. 
Gloatiness, s. Hedme, Tyther, m. 
Gloar, v. m. (tile, jtirre, fre fticent til. 
Gloat, v. n, fee med forelitede Blit paa En} 
Witte pad med Lidruſtabeligheb. 
Globard, s. Ect. Handorm, xz, 
Globate, globed, a. tugelrund, 
Globe, «. gugle, Sorbtione, Globud, a. 
Globe-animal, +. Ruglebyr, 1. 
Globe-fish, «. Rufferinif, nv. 
Globose, globous, globular, glebu- 
lous, a. tugelrund, fuglepamm et, 
Globosity, «. tugelrund Stittelle, n, 
Globule, globulet, +. {ide Kugle, ». 
Globy, «. tugletannet, 
Glomerate, v. a. fammenvifte, danne tif 
en Kugle el. et Negles famle fig til en 
Bold; fammenhobe, 
Glomeration, s. Gammenrulling til en 
Bold, Gammenhobning, n. 
Glomerous, a. fammenrullet i en Bold. 
Gloom, s. Morte, «.; Gtumring, Duns 
krlhed; mørt Gindsftemning, x. 
Gloom, v. a. og n. forduntle, 
vere mørt i Sindet, 
Gloomily, ad. merft, ftummelt, paa en 
mørt el. ſorgmodig Maade. 
Gloominess, s. Morthed; Tungfindighed, n. 
Gloomy, a. morf, duntel, ftummel; tung» 


findig. (beielfe, x. 
Gloriation, s. Roes, Stolthed, Ops 


18 


formorke; 





194 Glo 


Gloried, a. berømt; bersmmelig. 
Glorification, s. Yorherligelie, Forlla⸗ 
relfe, m. (beremme, opbeie. 
Glorify, 0. a. herliggiere, forflare; prife, 
Gloriosity, gloriousness, s. Herlighed,n. 
Glorious, a. herlig, beremmelig, for⸗ 
treeffelig, priisværdig. 

Gloriously, ad. paa en beremmelig Maade. 
Glory, s. Header, Beremmelfe; Herlig» 
—F— Glands; Forherligelfe; Stolthed; 


orie, n. 
Glory, v. nm. rofe fig af, være ftolt af. 
Gloss, s. Gloſe, Knmærtning; Glanvé, 
n.; Unflreg, ¢. 

Gloss, v. a. forffare ved Randglofer, uds 


lægge, ubdtyde; fætte Glands paa, give ef 
‘allt Gt, 8 


Glossary, s. Ordbog, n. 
Glossator, glosser, glossist, s. For⸗ 
tolfer, Ordforflarer, Bloteftriver, n. (n. 
Glossiness, s. glindfendeOverflade, Glandé, 
Glossographer, s. Fortoller, Gloſe⸗ 
ſtriver, #. [forffaring, 2. 
Glossography, s. Ordfortolfning, Ord- 
Glossy, a. glindfende, glat, poleret. 
Glove, v. x. gjøre en {uur Mine, fee ſtievt. 
lowe i: were % + af 
out, glo v. n. fee fuurt; glo. 
Glove, s. Handffe, #.3 v. a. bebeetfe meb 
andſte. 
Glover $s. Handflemager, a. 
Glow, v. a. og n. gløde; være glødende; 
blusſe, lue, opfammes ; giere gloende. 
Glow, s. Gloden; brændende Lidenftab; 
levende Farveglandé, n. 
owingly, ad. glebdende. 
Glow-worm, s. Sct. Hans Orm, n. 
Gloze, s. Gmiger, n.; Glin, £.; ydre 
Glands, * fortttes | ; 
~ Gloze, v. h. fortolte; {migre, fogre, fledfte. 
Glozer, s. Gmigrer, Gletiter, &. 
Glucine, s. Glyciniord, a. 
Glue, s. Liim, Pap, a. 
Glue, v. a. lime; befte fammen. 
Glae-boiler, s. Liimkoger, n. 
Gluer, s. Limer; En, fom Timer, n. 
Gluey, a. liimagtig, Mebrig, 
Gluiness, s. Seighed, a. 
Gluish, a. tHlæbende. 
Glam, a. fuurmulet, knarvorn, mork, 
tungfindig; s. fuur Mine, ».; tungfindigt 
Unfeenve, ¢. 
Glummy, a. mork, ſtummel. 
Glat, s. DOverflod, Mængde, Fylde; Overs 
foldelfe, Methed, ERkelhed, n. 
Glut, v. a. overfylde, mætte. 
Glutinate, v. a. læbe fammen, fammentime. 
Glutination, s. Sammenlimen, a. 
Glutinative, a. fom fan limes ſammen, 
Hæbrig, 


Goa . 


Glatinous, a. febrig, feig. 
Glutinousness, s. Sicbrighed, #. 
Glutton, ⸗. Fraabfer, Slughals, x. 
Glottonish, gluttonous, «4. graabdig 
fraabfende. dø 
Gluttonize, o. m. fraabfe, ſvire. 
Gluttonously, ad. graadigen, paa en 
flugvorn Maade. 
Glattonousnoss, glatteny, #. Fraad⸗ 
feri, £.; Glugvornhed, x. 
Gluy, a. Hebende, feig. 
Glyn, s. Dal, 2. 
Glyph, s. Fure, udhugget Sirat, nm. 
Glyptic, s. Gteenftcrerfunft, ». 
Glyptography, s. Beffrivelfe af Steens 
flcerertunften, mn. [brumme, ſnerre. 
Gnar, s. Knaft i Træ, 2.3 ©. a. fnurre, 
Gnariled, «. ftnaftet, fnortet. 
Gnash, v. n. flere Tender, tnaffe. 
Gnat, s. Myg, a. 
Gnat-snapper, s. Fluefnapper, n. . 
Gnat-worm, s. Myglarve, n. 
Gnaw, v. a. gnave, nage. 
Gneiss, s. Gneis (Slags Steen), a. 
Gnoff, 8. Gnirr, 5 Def 
home, s. Tankeſpr rdfprog, 2.5 uns 
derjordiſt Aand, —— n. og t.3 
Gnomology, s. Samling af Tanfefprog, n. 
Gnomon, s. Viſer paa en Solffive; 
Magnetnaal, n. 
Gnomonic, gnomonical, «. hørende til 
Gnomonifen eller Kunften at tferdige 
Golftiver. fiver, n. 
Gromonics, s. Kunſt at forferdige Sols 
Gnostic, s. Gnoftifer, x. 


‘| Go, v. n. gane; reife, begive fig paa Bei. 


drage bort; to - ashore, gaae iland; to 
- halves with one, være halvt med, bele 
Tab og Gevinft fammen; to - a far 
way, to - far, gaae langt, reeffe langt; 
to - a certain time, være foanger; to - 
wrong, gaae galt, tage feil; to - about, 
tage fat pan, give fig ilav med; gane en 
Omvet; to - against, modfette fig; to - 
along, følge med; to - astray, forvilbe 
fig; to - between, mægle; to - by, gaae 
forbi; rette fig efter; to - down, gaae 
ned, gaae under, ſynke; antages; ta - 
near, nærme figs to - off, gaae bort; 
gane af (om et Slydevaaben); be; to - 
on, blive ved, fortfærte, gaae fra Haanden ; 
to - out, gace ub, fluffed; to - upon, 
gane paa; betenfe fig; to - upon the 
highway, være Stratenrever; to - upon 
the town, være Sfiege; to - without, 
undvære. 

Go, s. Gang, Bevægelfe, n. 

Goad, s. Siatien . wormed man driver 
Dine; v. a. drive fremad med en Pig- 
Hep; tilftynde, 


‘Goa 


Goal, s. Maal; Diemed; Fængfel, ¢. 

Goaler, 3. Arreftforvarer; Fangefoged, x. 

Go-alonger, s. Sabroder, n. 

Goar, s. Sile, n. 

Goarish, a. fammenfliffet, pialtet. 

Goat, s. Ged, n.; he -, Gedebuk, n. 

BORE bear, goat-marjoram, s. Øedes 
læg, nm. 

Goat-chafer, s. Trebul (Infelt), 2. 

Goat-herd, s. Gedehyrde, n. 


Goatish, a. geil, faad. 

Goat-milker, goat-sucker, s. Aften- 
batfe, n. ab; Bid, ¢. 
Gob, s. aaben Mund; ndfuld, a.; 


Gobbet, s. Bid, ¢.; 0. a. fluge, nedfynte. 
wee v. a. fluge; pluddre (om Ral- 
er 


ner). 
Gobbler, s. Slughals; faltunff Hane, n. 
Go-between, s. Mellembandler; Kobler, a. 
Goblet, s. Dritfeffaal, n.; Bæger, £. 
Goblin, s. Nisfe; Busfemand, 2.3 Spør 
elfe, ¢. [Streg. n. 
O-by, s. Lift, Udflugt; underfundig 
Go-cart, s. Gangvogn til Bern at gaae i, #. 
God, s. Gud, «.5 v. a. forgude.” 
God-child, s. Gubdbarn, ¢. 
God-daughter, s. Gubdatter, a. 
Goddess, s. Gubdinde, ». , 
God-father, s. Gudfader; Fadder, x. 
Godhead, s. Gurdom, .; guddommeligt 
Prete 8 É 
odless, a. ugudelig, atheiſtiſt. 
Godlessness, s. Uqudelighed, n. 
Godlike, a. gubelig, gus ommelig. 
Godliness, s. Gudelight, Budfevgtighed, 
Fromhed, n. 
Godling, s. lille Gub, n. 
Godly, a. og ad. gudelig, gudfrygtig. 
God-mother, s. Gudmoder, n. 
Go-down, =. Fath, 1.4 Sturt my Drag, ¢. 
Godship, =. Gubtom, x. 
God-son, *. Gudjen, nm. 
God's-penny, +. Haandpenge, pi. 
Godwit, s. Dierpe, Wurberineppe, a. 
Goel, a. quul. [derhanbler, n. 
Goer, s. Wandringsmand, RNeifente; Une 
Goety, «. dicvelſt Runft, n. 
Gof, + fang Rugle; Hofialy Tolper, 
Wor, mi @. Hotel; telperagtig. 
Goffish, a. flobdjet, naragtia, tedelig, plump. 
’ Gog, «. Halli Iver, v2.5 ©. a. were bes 
gierlig; tiljtynde, opægge, 
Goggle, v. a. fiirre, fortreie Dinene. 
Goggle, &. jiicrende Biil, 2.5 Glyllap, n. ; 
Confervations-Briller, pi. 
Goggle-eye, s. ftirrende Die, 1. 
Goggle-eyed, a. med ftirrende Blil. 
Going, s. Gaaen, Gang; Bortreife, 2.; 
Svangerffab, ¢. 
Gola, s. huul Rarnié, a. 


Goo 195 


Gold, s. Guld, '1.; a. gylden, af Gul 
Gold-beater, s. Gulbdflager, n. 
Goldbound, a. indfattet i Guid. 
Gold-drawer, s. Guldtrefter, n. 
Golden, a. gylden, guldguul. . 
Golden-rod, s. Gyivenriié, gylden Vund⸗ 
urt, m [Maadre. 
Goldenly, ad. faa en prægtig, Rimrende 
Goldeny, «. Buff, an. 
Goldflach, x. Gtitlité, x. 
Goldfinder, x. Gulbdfeger, fom finder 
Gulb; Natmanb, m. 
Goldfiner, s. @ulorewfer, m. 
Goldfish, «. Guldfiſt. Gulbfarpe, a. 
Gold-foil, gold-leaf, s. Gulbblab, «  - 
Gold-hammer, «. Guldſpurv, quul Bers 
ling, ni. [ Galville, 2». 
Golding, s. Able, ſom er robt indvendig; 
Goldproof, a. ubeftittelig, 
Gold-size, s. Gu nd, #. 
Gold-smith, s. Gulfmed; Werelerer, 
Bankeier, n. 
Gold-weight, s. Gulbvegt; Ligevægt, . 
Gold-wire, s. Guldtraad, a. 
Goldylocks, s. pi. Guld§aar, 8.3 Evig⸗ 
hedsblomſt, mn. 
Golf, s. Boldfpil, £. i 
Goll, s. Haand, Lab, Næve, a. 
Golore, a. overfledig, 
Gome, s. Vogni{morelfe, n. 
Gonagra, s. Gigt i Kneerne, n. 
Gondelay, gondola, s. Gondol, lang 
Baad, a. 
Gondolier, s. Gondolffipper, n. 
Gone (part. af go), a. borte, forloren, 
tabt, død. : 
Gonfalon, gonfanon, s. Fane, Standart,n. 
Gonfalonier, s. $aneberer, n. 
Gong, s. — n.; Lofum, ¢. 
Goniometer, s. Vinkeludmaoler, a. 
Gonorrhoea, s. veneriſt Flod, 3 Dryp⸗ 
pert, n. 
Good, a. god; ffiffelig, ærlig); ad. godt; 
int. godt; wel; he is as - as his 
word, bet er en Mand, hvis Ord man 
fan lide pag; to make -, erftatte, op- 
rette; fige gob for; giennemfore. 
Good, s. Gode, Bedfte, t.; pl. Gods; 
Bohave, ¢.; Barer, pl. n. 
Good-breeding, s. Levemaabe, n.; bes 
levent Belen, ¢. : 
Goodconditioned , 
Stand, af god Beſtaffenhed. 
Good-fellow, s. lyftig Broder, n. 
Soeg: fælder, s. Langfredag, n. 
9 


a. fom er i gob 


Good-heal 8. god Helbred, 2.3 Vel 
befindende, +. od, 2. 
Good-Henry, s. Stolt Henrifs Gaafe- 


Goodhumoured, a. opremt, munter, 
Good-lack, int. 9 Himmel! 


43* 


196 Goo 


Goodliness, s. Sfienhed, Ynde, n. 
Goodly, ad. fljønt, yndigt; fortræffeligt. 
Goodness, s. Godhed; Frombed ; Bonitet,n. 
Goods, s. pl. Gord, Barer; f. good, «. 
Goody, a. ærlig, god; s. Diver,” gode 
Rone (i Tiltale). n.° 
Goosander, s. Slallefluger (Fugl), s. 
Goose, s. Gaads, n.; Perfeiern, £. 
Gooseberry, s. Stiftelsbær, r. 
Gooseberry-bush, s. Stiffeléberbuff, n. 
Gooseberry-fool, s. Stiftelsbergred, x. 
Goose-cap, s. enfoldigt Mennefte, ¢. 
Goose-foot, s. Gaalefod, n. 
Goose-giblets, s. Gaafefraafer, pl. 
Goose-grass, s. Burre-Snerre, n. 
Goose-pen, s. Gaafefti, n. 
Goose-rush, s. boriteblabet Siv, ¢. 
Goose-tongue, s. Rellite, Regnfar, 72. 
Goppish, a. gienftridig; ftivfindet, 
Gorbellied, a. tyfmavet. 
Gorbeliy, s. tof Mave, n. 
Gorcock, s. Rype, x. 
Gorcrous, gorecrous, s. fort Krage, 
Tærning, n. Blaaraage. n. 
Gord, s. Bandfamling, Vandpyt; Slags 
Gordian, a. i Udtr. - knot, gordiff 
Knude, n. [n. 4 fileformigt Land, ¢. 
Gore, s. levret, fterfnet Blod, £.; Kile, 
Gore, v. a. giennembore, ftitte; ftange. 
Gorge, s. Fuglefro, Strube.n.3 Svælg, t.; 
Indgang, vn. ffuld, mætte fig; fraadfe. 
Gorge, v. a. netfvælge, fluge; proppe fig 
Gorged, a. fuldproppet; med en Gtrube 
el. en Hals. {pragtfuld. 
Gorgeous, a. foftelig, herlig, prægtig, 
Gorgeoasly, ad. prægtigt, paa en glim- 
rendte Maade. 
Gorgeousness, s. Pragt, Glands, n. 
Gorget, s. Halédtrave, Ringtrave, Bryfi- 
» plade for Militaive; Haléftrimmel for 
Fruentimmer, x. 
Gorgon, s. Medufa, a.; Stræffebilled, £. 
Gorgonian, a. frygtelig, gyſelig. 
Gorhen, s. Rype (Hunnen), 2. 
Gormand, gormandizer, #. Fraadſer, 
Mer, n. . loverfylde fig. 
Gormandize, v. a. fraadfe; fluge i fig; 
Gorse, gorz, s. Tornblad, t.; Gyvel, n. 
Gorsy, gorzy, a. fuld af Gyvel, 
Gory, a. blodig, grufom. 
Gos-hawk, s. Duehoa; Graafalf, n. 
Gosling, s. Geéling; Ratle (paa Træer), n. 
Gospel, s. Evangelium, ¢.; Aabenbaring, 
n.; v. a. gjøre BubeFryntig. 
Gospeller, s. Gvangelift; 
Evangeliet (foran Alteret); 
(if, 2. 
Gospelize, v. a. danne efter Evangeliet. 
Gossamer, s. Spindelvæv. (i Luften og 
i Træer); fiin Duun (paa Planter), n. 


orelæfer af 
ilbeenger af 


Gra 
Gossip, s. Fadder, Fabderf¥es Dealtfes 


broder; Glabberhant; Fadderinal, 2.3 v. 2. 


fladdre, {natte, plubddre; Ddeeltage i et 
Gilde: fnylte fig til. 
laddren; Gladdervifit, nx. 


Gossiping, s. 
Gossipred, gossipry, s. Fadderſtab, ¢. 
Gossoon, s. Sydreng, om [ober render, m. 
Gosting-herb, s. Farverod, mn. 
Goth, s. Gother, Barbar, n. [en Woderit. 
Gotham, s. a man of -, et Tosfehoved ; 
Gothamist, s. Abderit, Molto, x. 
Gothic, a. gothiſt; van, udannet. 
Gothicism, s. gotbift Mundart; gothiſt 
Urtitettur; Raabhed, a. 
Gouge, s. Huulmeifel, 2.3 0. a. udhule; 
inetrofte med Tommelfingeren. 
Goujeers, s. veneriſt Syghom, a. 
Gouiand, æ. Morgenfrue, ss. 
Goulard, s. Blyvand, ¢. 
Gourd, s. Greeéfar, 1.; Greéfarflaffe, n. 
Gourdiness, s. Hovenhed (paa Heftens 
Been; Stivbenethed, n. 
Gourdy, a. ftivbenet, fom bar boone Been. 
Gournet, s. Sohane; Slagé Blog, 2. 
Gout, s. Gigt; Podagra; Draabe; Gmag, =. 
Goutiness, s. Gigtimerte. Sigt, Berk. a. 
Gout-weed, gout-word, s. vild Ans 
gelifa, n. . IPodagra. 
Gouty, a. gigtiſt; belagt med Gigt ef. 
Gove, s. Sen f, n.3 0. a. fætte i Sta. 
Govern, v. a. og mn. regere, ſtyre, lebe, 
beberfte, temme; herſte. 
Governable, a. fom Taber fig fivre ef. 
regere, boielig, fetelig, Iydig. 
Governance, s. Regering, Forvaltning; 
Opferiel, n. [nante, a. 
Governante, s. Hovmefierinde, Gouvers 
Governess, s. Herſterinde, Regentinde; 
Lærerinde, Opdragerinde, 2. 
Government, s. Regering, Magt; Reger 
ringstorm; Lydighed, Opferiel, s. 
Governor, s. Styrer, Herfter, Regent; 
Statholder; Hovmefter, Lærer, n. 
Gown, ⸗. Overtiole, Kappe; lang Preefte- 
tiole; Slaabrof, n. Ten Taabrot. 
Gowned, a. Hædt i en fang Kjole ef. t 
Gownman, s. civil Embedsmand (Læge, 
Geiſtlig). nm. 
Gown'sman, s. En, fom bærer en lang 
Kjole; Student, n.; Medlem af Univers 
fitetet, ¢. i i 
Gowt, s. Kloal, n.; Privet, ¢. 
Goyster, v. =. prale, broute; være 
overgiven. 
Gozzard, s. Gaafepasfer, a.; Fæhoveb, r. 
Grabble, v.a.ogn. ſlaaes; famle, kramme, 
beføle; fravte. 
Grace, s. Ynde, Stjonhed; Indeſt, Raade; 
Kraft, Birlfombed; Velvillie; Bordben, n. 
Grace, v. a. forftienne, fmylfe, benaade. 


\ 








Gra 

Grace-oup, s. TalfesSlaal; Sfaal, fom 
tømmes efter Bordbonnen, n. 

Graced, u. yndig, ſtisn; dydig. 
Graceful, a. yndig, fmuf, yndefuld. 
Gracefally, ad. med Ynde el. Anfland. 
Gracefulness, s. Fnde, Sfionhed, An- 
fiand, #. [ffamles, ugudelig. 
Graceless, a. uden Ynde, ryggedles, 
Gracelessness, s. Stamloshed, Uſom⸗ 
meliubed, n. 

Gracile, a. tynd, fmæffer, boielig. 
Gracilent, a. tynd, fpintel, fmæffer, mager. 
Gracility, 5. Magerhed, Gmieelferhed, 
Tyndhed, n. 

Gracious, «. yndig, indtagende; naabdig, 
gunftig; venlig; dytig, anftendig, fem 
meliq. [fadenhed, Blidhed. . 
Gractousness, s. Yndighed, Naade, Neds 
Gradation, s. trappeviié Opftigen; Frems 
gang; Rete; Slumingsfelge, x. 
Gradatory, 4. gradviis, trinviis; s. 
Kloſtertrappe tif Kirfen, x. 

Grade, s. Trin, t.; Rang, Grab, a. 
Gradient, a. gradviié gaaende; s. Af⸗ 
vigelfe a ben horisontale Retning, 
Sfraavlan, n. 


Gradual, a. gradviis, trinviis; s. Trappe, n. 
Graduality, s. gradviié §remffriden, =.; 
trinviié Fremftridt, ¢. . 

Gradually, ad. gradviis, lidt efter lidt. 

Graduate, v. a. afdele efter Grader; 
graduere; meddele en academiſt Grad; 
©. n. gaae gradviis fremab. 

Graduate, s. Grabuertt, x. 

Graduateship, æ. Bearbighed fom aca⸗ 
demiſt Graducret, n. | Graduering, m. 

Graduation, s. grabviig Fremgang; 

Graff, s. Grav, Øraft, n. 

Graff, graft, s. Ympe, Podeqvift, #.; 
©. nm. ympe, pode; oculere; tilfeie. 

Grafter, s. Potemefter, f 

Grafting-knife, s. Podtiniv, #. 

Grail, s. Gran, lidet Norn, ¢. . 

Grain, s. Sorn, Free ef. Sadekorn; 
Gran, ¢.; Gmule; Mare; Gindéftemning ; 
parve . n.; Dfertelag, i.; ©. a. lorne; 
cette Korn el. Frugt. 

Grained, a. ujevn, tie glat, ru, 

Grains, s. pl. Maft, n. 

Grainy, a. fornet, grufet. 

Grakle, s. Alife, n. 

Gram, a. gram, forternet. 

Gramercy, int. megen Tal! jo, jeg talfer! 

Gramineous, a. grædagtig. 

Graminivorous, a. greéabdende. 

Grammar, s. Wrammatif, Sproglere, n. 

Grammarian, s. Grammatifer, Sprogs 
ærer, mn. 

Grammatical, a. grammatilalff. [Maade. 

Grammatically, ad. paa grammatifalft 


‘Grandddughte 


Gra 197 


Grammaticaster, s. pedantiſt Sprogs 
æret, a. 
Grammaticise, v. mn. optræde fom Gram⸗ 
matiter; giere grammatifalfé. —_[Teerd, n. 
Grammatist, s. Pedant, pedantiſt Sprogs 
Grample, s. Krabbe, Sokrebs, n. 
Grampus, s. lille Hval, Nordlaper, mn. 
Granary, s. Rornlade, 1.; Rornloft, £. 
Granate, s. Granat; Granit, n. 
Grand, a. ftor; fornem; herlig; ftorartet, 
prægtig; ædel; ftolt. [Dame, n. 
Grandam, s. Bedſtemoder, alderſtegen 
Grandchild, s. Barnebarn, ¢. 
Grandcross, s. Gtorforé, t. [batter, n. 
s. Gennes ef. Datters 


r 
Grandduke, s. Storhertug ; Storfyrfte, n. 
Grandee, s. Stormand, ftor Herre; ſpanſt 
Grante, n. Stads, n. 
Grandeur, s. Heihed, Storhed, Pragt, 
Grandevity, s. hei Alder, a.; langt Liv, ¢. 
Grandevous, a. alderſtegen, ældgammel, 
Grand-father, s. Bedftefader, s. 
Grandifio, a. gierenbde ftor. 
Grandiloquence, s. Stortalenhed, s. 
Grandiloquent, a. ftortalende. 
Grandiloquous, «a. ftortalende, hoitra⸗ 
vende, fvulftig. 
Grandinous, «. folbt med Hagl. 
Grandity, s. Storhed, Pragt. a. 
Grand-mother, s. Bebftemorer, s. 
Grandness, s. Storhed, Hoihed, n. 
Grandsire, s. Betitefaber; Gtamfader, a. 
Grandson, s. Gennes ef. Datter>Son, n. 
Grannam, granny, s. Bedſtemoder, a. 
Grant, v. u. bevillige, fljænte, forlene, 
tilfiaae, indrømme; tillade; - it be so, i 
Tilfælde at faa er. 
Grant, s. Bevilling, Sndvemmelfe, Tile 
ftaaelfe, n. fremmed. 
Grantable, a. fom fan bevilliges el. inde 
Grantee, s. Privifegeret, n.; En, fom 
har en Bevilling. 
Granter, s. En, fom giver en Bevilling. 
Grantor, s. Udſteder af en Bevilling, a. 
Granulary, granulous, a. fornet. 
Granulate, r. a. og n. forne, forvandle 
til Korn; fornes; danne fig i Korn, 
Granulation, s. Ombannelfe til Korn; 
fornet Tilftand, n. i 
Granule, s. lideteRorn, Gran, ¢. 
Grape, s. Drue, Biindrue, n.; Slraa, ¢. 
Grapegathoring, s. Biinbeft, a. 
Grapeless, a. fom iffe kar Druené Styrke, 
Grapery, s. Druegaard, n. 
Grapeshot, s. Straa, ¢.; Rartetfker, pi. 
Grapestone, s. Biindrueticrne, n. 
Graphic, a. ftreven el. tegnet tydelig, 
Graphical, a. «ly, ad. ffreven el, ridfet 
tydelig; udført med Neiagtighed. 
Graphometer, s. Bintelmaaler, n. 


198 Gra 


Grapnel, s. Sernbage, Entrehage, n.; 
rie ne ect Mate t. chage, m5 
Grapple, v. a. 0g n. holde faft med en Hage, 


et fat i; bry 8, ſtride. 
rapple, s. Entrehage; Bryden; Strib, 
Kamp, n. [mæng, @. 
Grapplement, s. Bryden, n.; Haandge- 
Grappling-iron, s. Entrebdreeg, ¢. 
Grapy, 4. rigtbefat med Druer; lavet af 
Druer. be, f ; 
Grasp, v. a. gribe, fnappe, tage fat i, 
—* faſt paa; ftræbe (efter - at); fempe. 
Grasp, s. Greb, 1.; Haandfuld; Magt, n. 
Grasper, s. En, fom griber Noget; En, 
fom ftreber ef. higer efter Noget. | 
Grass, s. Gres, ¢. 
Grass, v. a. frembringe Gres; overgroe 
med Gres, grennes. 
Grassgrown, a. bevoret med Greed. 
Grasshopper, s. Greeshoppe, n. 
Grassiness, s. Overflod af Gres, a. 
Grassiess, a. uden Gres. 
Grassplot, s. Groéplet, n. [greesagtig. 
Grassy, a. greérig, bevoret med Gres ; 
Grate, s. Gitter, 1.; Kaminriſt, 2. 
Grate, v. a. og n. forfyne med Gitter; 
ftrabe, rive; flere Tænder; title; frente. 
Grateful, a. tatnemmelig, erffendtlig; be» 
hagelig, opmuntrende. 
Grateolent, a. vellugtende. 
Grater, s. Rivejern, ¢. . 
Gratification, s. Tilfredsftilelfe; Vil⸗ 
lighed; Belonning, n. ldiengielde. 
Gratify, v. a. tilfredsſtille, belonne; 
Grating, s. Gitter,¢.; Gitterftcenger, n. pl. 
Grating, «. flærende, ffurrende; fren 
fende ; ftiflende. 
Gratis, ad. frit, omfonft, for Intet. 
Gratitude, s. Tatnemmelighed, a. 
Gratuitous, a. frivillig; uforſtyldt; vil⸗ 
aarlig. 
Gratuitously, ad. frivilligen, villaarligen. 
Gratuity, s. frivilig Gave; Belonning, n. 
Gratulate, v. a. gratulere, lykonſte. 
Gratulation, s. Lytenftning, n. 
Gratulatory, a. Iyfenftende. 
Grave, a. alvorlig, beitidelig, vigtig; cerbar, 
Grave, s. Grav, n. 
Grave, v. a. grave; begrave; udgravere, 
ftitfe, utfficre. [iigdragt, n. 
Graveclothes, s. på Giighader, pl. 
Gravedigger, gravemaker, s. Graver, n. 
Gravel, s. Gruué, grovt Gand, £.; 
‘Bleres ef. Nyrefteen, x. 
Gravel, v. a. beftroe med Sand; fore 
virre; fætte i Forlegenhed; v. 2. blive 
fiddende i Sandet. 
Gravelwalk, s. Græsgang, n. 
Graveness, s. —* Vardighed, 
Werbarhed, a. 


Gre 


Graveolont, a. fterit lugtende. 

Graver, s. Robberftiffer, Graveur; Grav⸗ 
tre, 2. 

Gravid, a. frugtfommelig. 

Gravidated, a. foanger. 

Gravidation, gravidity, s. Frugtſom⸗ 
melighed, 2. maaler, m. 

Gravimeter, s. Synkevcegt, Congbe- 

Graving, s. graveret el. ubdffaaret Ore 
beide, &. (punttet, tonge. 

Gravitate, v. x. {gnte ned imod Tyngde⸗ 

Gravitation, ⸗. Tyngdefraft, n. 

Gravity, s. Tyngde, Begt; Aloorlighed, 
Gravitet, #. 

Gravy, s. Saft af fogt Ried, n. 

Gray, a. graa, aftefarvet. 

Gray, s. Graat, s.; graa Heft, Greviing, =. 

Gray-beard, s. Graafticg, x. 

Graj-brock, s. Grevling, ns. ~ 

Gray-friar, s. Rapucinermunt, m. 

Gray-horse, s. Graaftimmel, #. 

Gray-hound, s. Mynde, x. 

Grayish, a. graaagtig. 

Grayling, s. Smelt (Giff), n. 

Grayness, s. Graabhed, a. 

Graze, v. a. gaae paa Gres, greeéfe; 
v. a. fette paa Gres, gresie; vogte 
Oveg; æde om fig; fireife, berere let. 

Grazer, s. €n, fom driver Ovæg ub pea 

TRS. 

Grazier, s. Ovegbandler, n. 

Grease, s. Fedt, t.; Smerelfe, n. 

Grease, v. n. ſmore, befmøre ; beftiffe. 

Greasiness, s. fidtet Beſtaffenhed, Smud⸗ 
fighed, Ureenged, n. 

Greasy, a. fmudfig, fidtet, feed, tyk. 

Great, a. ſtor; ftolt; frugtfommelig; a - 
while, fang Zid; to be - with child, 
with young, være fvanger; være drægtig; 
he is - with the chief, han ftaaer paa 
en god el. fortrolig Fod med Overhovedet. 

Great, s. det Store, bet Hele; Stort, £. 

Greatbellied, a. foanger, frugtjommelig; 

cegtig. 

Greaten, v. a. forfterre, giore fterre. 

Great-grandfather, s. Oldefader, a. 

Great-grandson, s. Sonneſonsſon. 

Greathearted, a. ftorbjertet, bebjertet. 

Greatly, ad. §eiligen, ftorfigen; paa en 
hei og ædel Maare. 

Greatness, s. Storfed ; Stolthed, Heihed,n. 

Greave, s. Grube; Lund, mn. [grever, pi. 

Greaves, s. pl. Beenffinner; Talg- 

Grecian, a. graff; s. Greter, n. 

Grecism, s. greft Talevending, #.. 

Grecize, v. a. overfætte paa Greff. 

Gree, s. Belvillie, n.; Belbehag; Tylke, 
3 fri Billie, n. 

Gree, greece, s. Grad, n.3 Trin, ¢. 

Greece, s. Greef_enland, £. , 








Gre 


Greedily, ad. begjærligen, graabigen. — 
Groediness, s. Hrajcrrlighed, Graabdighb, 
Rovgierrighed; Hjerrighed; Heftighed, m. 

Groedy, «. graabig, begiarlig; girrrig. 

Greek, 4. grajf; «. Grater, nj greff 
Sprog, t.3 Spilleiugl; Barton, w. 

Greekish, a. græſt. | 
Greekling, s. Zrgynber i Græft; daarlig 
Greer, n. 

Greek-water, s. Farveftof, 
Haaret farves fort. 

Green, a. grøn; livlig, friff; ny; umoden; 
uerfaren; fygelig af Udfeende; s. grøn 
Farve; Grønplet, n.; Grønt, ¢. 

Green, v. a. farve grøn; v. n. grennes. 

Green-cloth, s. Hofmarſtalkens Ret, n. 

Greencoloured, a. fygelig af Udfeende. 

Green-finch, s. grøn Giffen, Gvenffe, a. 

Green-gage, s. gren Blomme, Reine- 
C'aude, 2. 

Green-goose, s. ung Gaas, x. 

Green-grocer, s. Grenthandler, mn. 

Green-horn, s. Grenftolling, n. 

Green-house, s. Vearthuués, Orangeri, ¢. 

Greenish, a. grenagtig, grenlaben. 

Greenmeat, s. halvraat Kiod, ¢. 


hvormed 


Greenness, s. Gronhed; Umodenhed; 
Livlighed, n. fi Theatret, 2. 
Green-room, s. Foyer, Korfriffningéfal 


Greens, s.pl. grønne Xrter, Haveverter, 
pl. grent Lov; Grent, ¢. 
Green-sickness, s. Blegfot, Blegſyge. x. 
Green-sward, s. Gronfoer, ¢. 
Green-turtle, s. Rampeftildpadde, 2. 
Green-weed, s. guul Farveplante, guul 
Risfe, x. [gren Stov, n. 
Green-wood, s. grønt el. vaadt Tre, £.; 
Grees, s. pl. Trinene paa en Trappe, pi. 
Greet, v. a. hilſe, lykonſte. 
Greoter, s. En, fom bilfer ef. Iptonffer. 
Greeting, s. Hilfen, x. 
Greoze, s. Trappe, n. 
Greffler, s. Skriver, Regiftrator, n. 
Gregal, a. horende til en Hiord. 
Gregarian, a. fimpel; hørende til Flolken; 
- soldier, fimpel Soldat 


7 nt. 
Grogarious, a. hjordeviig, levende i Floffe; | Gri 


fg. omftreifenbde. 

Gremial, a. hørende til Stiodet. 
Gremil, s. Steenbrel (Plante), 2. 
Grenade, s. Granat, Brandtugle, a. 
Grenadier, s. Grenabdeer, n. 

Grent, s. Grubbegryn, ¢. 

Gressible, a. fom er iftand til at gaae, 
Grey, s. Forelle, n. 

Grey-hound, s. Bindfpiller, Mynde, a. 
Grice, s. ungt Goiin, £.; Griié, n. 
Grido, v. a. fljære, trænge igjennem. 
Gridelin, s. rodblaa Farve, x. 
Gridiron, s. Sernvift, Stegerift, n. 


AJ 


Gri. 199 


Grief, s. Sorg, Bedrovelſe, Smerte, 
Kummer, n. 
Grieffal, a. forgfuld, fummerfuld. 
Grievable, a. fergelig, betfagelig. 
Grievance, s. Belverlighed, n.; Befver, 
t.; Sorg; Tyngde; Klage; Nød, vn. 
Grieve, v. a. volde Kummer og Sorg; 
bedrove. [Sorg; Piner, Plager, x. 
Griever, s. En, fom volder Summer og 
Grievingly, ad. med Rummer og Smerte. 
Grievous, a. fergelig, fmertelig, bedro⸗ 
velig; tung, trykkende; ftrettelig, afffverig. 
Grievousness, s. Summer, Sorg, Elen⸗ 
diahed; Affvelighed, n. 
Griffin, griffon, s. Grif, .5 Fantaſidyr 
(Løve med Ørnehoveb), ¢. 
Grigg, s. lille Aal; Iyftig Fetter; forts 
benet Hone, a. 
Grill, v. a. flege paa Rift. 
Grillade, s. Ried, ftegt paa Riften, 2.3 
Grillate, n. 
Grilly, 0. a. plage, martre. 
Grim, 4. grim, , hædlig; barff, grum, 
mork. [ftvage Laber, pl. 
Grimace, s. Grimace; Geberde, n.; 
Grimalkin, s. gammel Sone; graa, game 
mel\Rat, nm. 
Grime, v. a. fmudfe, fmere, foerte, 
Grime, s. Gnavé, Smuré, +. 
Grim-ferryman, s. Raron; Doden. 
Grimly, a. grim, ftyg, fel; ad. flygt, 
felt; grumt. [Udfeendé, ¢. 
Grimness, s. Grimbed. 2.3 fælt, ſuurt 
Grin, v. n. grine, vile Tænder. 
Grin, s. Grinen, 2.3 Griin, ¢. 
Grind, o. a. tnufe, male, rive; flerpe, 
flibes quveele, plage; undertrykkk. 
Grinder, s. Farveriver; Knufer; Sticr- 
fliber; Knuſe⸗ ef. Slibe⸗Redſtab, ¢.3 
Rindtand, 2. 
Grinding-mill, s. Haanbdqvern, n. 
Grinding-stone, s. Slibefteen, x. 
Grindstone, s. Mollefteen, n. 
Grindle-stone, s. Slibefteen, x. 
Grinner, s. Grinebider, nm. 
Grip, s. Rende, lille Groft ef. Grav, n. 
pe, v. a. gribe, holde faft; flemme, 
fnibe; tage en Haandfuld;  foraarfage 
Gripes s: Greb; Tryt it 
ripe, s. Greb; Tryk, 1.; Plage, n.; 
Mavevrid, t.; Haandfuld, a. å 
Griper, s. Aagerkarl, Blodfuger, x. 
Griping, «. “Bugvrir, #3 Mavepine, 
Maveſmerte, m5 Samvittighedénag, t. 
Gripingly, od. mer Mavevrid, med Kneb. 
Gripple, «. “nier, ».; farrigt Mennefte, +. 
Gripple, a. gnidff, gierrig; darrig. 
Grippleness, ». Gierrighed; Rarrighed, n. 
Gris, ». Groavert, ¢. 
Grisamber,:s. Umbra, ti. 


200 Gri 


Griskin, s. Gvinelarbonade, Svineryg 
ftegt paa Rift, n. 

Grisled, a. fpraglet, graafprængt. 

Grisliness, s. grædfeligt Ydre, «3 Grue- 
Tiabed, &Grædfelighed, a. 

Grisly, a. greeéfelig, ftrælfelig, afffyelig. 

Grissil @. ffebfarvet. 

Grist, s. Meleforn, Meel, t.3 Proviant, x. 

Gristle, s. Bruft, n. 

Gristly, a. bruftagtig. 

Grit, s. grovt Gand, Kiſelſand, Fiilftev, 
t.3 Grod, Havregred, n.; Gryn, Havre- 
grun, pl.; Seebverfop, x. ' 

Grith, s. Fred, Centrægtigbed, x. 

Grittiness, s. fandig Egenſtab, ». 
Gritty, a. fandig, grufet. 
Grizelin, a. blegred, redblaa, violet. 
Grizzle, a. graa; s. graa Farve, m.; 
Graat, ¢. og hvidt blandet. 
Grizzled, a. graafprængt; graalig, fort 
Grizzly, a. graaagtig, graalaben. 

Groan, v. n. ftenne. vaanbde fig, fulfe. 
Groan, s. dybt Gulf, £. ; Stennen; Baan- 
ben, #. Hvid; Bagatel, x. 
Groat, s. Grot (Ment af Berdt 15 8); 
Groats, pl. Havregryn; Havremee!, ¢.; 
Havregred, m. 

Grobian, s. Grobian. grov Telper, #. 
Groce, s. Gros (12 Dufin), ¢. 

Grocer, sg ler emmer, * Band 
rog, s. Grog anbin and og 
Suiits uden Suffer), nå 
Groggy, a. druffen, befticntet. 
Grogram, grogran, s. Tei, vævet af 
Silte og Kamerigarn, ¢. 

Groin, s. Lyffen; Svinetryne Slambug, 
n.; o.n, gronte. [Gteenbref (Plante), a. 
Gromill, grommel, gromwell, :. 
Groom, s. Gtaldfarl, Ridetnegt; Huus- 
tjener, Opvarter, n.; ungt Menneffe, £.; 
ung Wgtemand, n.; - of the stole, Kam» 
mertiener, mn. 

Groop, s. Rende i en Hefteftald, 2. 
Groove, s. huul Stribe; Rille i Breeder; 
Grube, n. FRiller, ubhule. 
Groove, v. a. gjøre hule Striber el. 
Groover, s. Bjergmand, x. 

Grope, v. n. fele fig for, famle; o. a. 
befole; fonbdere. [iblinde; Blind, n. 
Groper, s. Én, fom famler ef. gaaer 
Gross, a. tpt, flor; fed; grov, plump, 
ubeflig, bum; - weight, Brutto Vægt, a. 

Gross, s. Madfe, heel Mengde; Hoved- 
deel, n.; bet Hele; et Gros (12 Dufin). 

Grossly, ad. grovt. 

Grossness, s. Tyfhed, fed Beflaffenhed; 
Grovhed. Plumphed; Dumber, #. 

Grot, grotto, s. Grotte, Hule, x. ' 

Grotesque, a. underlig, fælfom, vile, 
groteft; s. ps. Groteffer (i Malerier). 


Gra 


Grotesquely, ad. paa en Ieierlig Mande. 
Ground, s. Grunb, Jordbund, 2.3 gers 
land; Gode, Diftritt, ¢.; Aarfag, n.; pl. 
Bundfald; to gain -, gisre Fremſtridt, 
fomme nærmere; he keeps -, han hol⸗ 
ber Stand. 

Ground, v. a. grunde, lægge Grunden. 
grundfefte; begrunde; undervife i Des 
gynbelfegarundene. 

Groundash, s. Aflægger af en Aſt, a. 
Groundbait, s. Mading (fom lægges paa 
Havbunden), rn. i 

Groundedly, ad. grundigen. 

Groundfloor, s. Stueetage. s. 

Groundivy, ¢. Sordoedbende, x. 

Groundless, a. ugrundet. 
Groundlessness, «. Grundleshed, =. 
Groundmalt, s. Maſt. n. 

Groundplot, s. Grinvtegning, =. 
Groundrent, s. Grundffot, a. 
Groundroom, s. Berelfe ved Jorden, i 
Stuen, 4. (Derterftel, nm. 
Groundsel, s. Fodſtylke til et Huu. .e. ; 
Groundwork, s. Grundlag, Grundrids, ¢. 
Groundworm, s. Regnorm, nm. 

Group, s. Gruppe, Hob Figurer i et 
Maleri, a.; v. a. gruppere. 

Grouping, s. Gruppering, nm. 

Grouse, s. Hadfelfene, Hierpe; Tjur, n. 
Grout, s. grovt Meel, gruttet Meet, 
Bunrfald, 1.3 Berme, x. 

Grout-head, s. Grothoved, r.; Dumrian, a. 
Grove, s. Lund, Lyfiffov; Levgang, a. 
Grovel, v. n. frybe, fravle, ligge platned; 
handle lavt ef. gemeent.  [SHypytflifter, a. 
Groveler, s. uéfel Gmigrer, Kryber; 
Grow, v. a. groe, vore; tiltage; blive til 
Roget; to - fat, blive fed; to - hand- 
some, blive fmuf; to - late, blive filde; 
to - lean, blive mager; to - poor, blive 
fattig; to - old, blive gammel; to « 
worse, forverreé; to - into favour, 
fomme i Yndeft hos En; to - near oF 
on, fomme nærmere; to - out of ase, 
gaae af Brug; to - towards, laffe ab, 
ftunde til. 

Grower, s. En, fom planter el. dyrker; 
Noget, fom ftaaer i Vært. 

Growl, v. #. Inurre, murre, brumme; s. 
Knurren, Brummen, n. 

Growme, s. Klode⸗Ramme, a. 

Growse, v. n. gyſe, grues, 

Growsome, a. gxfelig; gruelig. 
Growth, s. Tilvert, n.; Tilbehør; Pros 


ot tin 4 —— tå — st. 
rewt'head, growf'nol, s. tythovebdet 
Grub, s. Madvife, Larve, Regnorm ; 


Dverg; Mandéling, mn. 
Grub, v. a. opgrave, ryffe op med Rods 
drive en foragtelig Haandtering. 





Gra 
Grubaxe, grubbage, s. Halle, n. 
Grubber, Fo. fom graver ef, oprydder ; 
Rufier. n. gribe 
Grubble, v. ». fele fig for, famle; tage, 
Grudge, s. Had, Nag, ¢.; Misundelle, n. ; 
Tille Anfald, £. 
Grudge, v. n. murre, Hage; bære Nag, 
mieunde; være fortrydelig; ville nodigen. 
Gradgeons, s. pi. Rlid, t. 
Gradger, s. Avind(yg; Misunder, n. 
Grudging, s. Migundelfe, Rnurren, 
Uvillte. ».; Anfted, Anfald (af Syg>om), 1. 
Gradgingly, ad. ugierne, nodigen. 
Gruel, s. Havrefuppe, a. 
Graff, a. juurfeende, barff, raa, knarvorn. 
Gruffly, ad. paa en raa el. barſt Maade. 
Graffness, s. Barfthed, Raahed, Guur- 
Prikl, — J— an ' 
rum, «. barff, ſuur; ftreng, mork. 
Gramble, o. n. tnurre, —— bunbre; 
rumi¢. 

Grumbler, grumbletonian, s. Gn, fom 
tnurrer el. Hager altid; Rnurrepotte, x. 
Grambling, s. Knurren, Klagen ; Rumler.n. 
Grumblingly, ad. tnurrenve, med Miss 

forneielfe, 

Grame, s. Kump ſtorknet Blod, n. 
Grumons, a. Mumpet. ſammenloben, levret. 
Gramousness, s. tlumpet Beſtaffenhed, a. 
Gramporters, s. pi. ftore Teerninger, n. 
Grunt, gruntle, v. n. grynte, flage, ſtonne. 
Grunt, s. Grynten; Gtonnen, 2. 
Grunter, s. Stennende, n.; Gviin, ¢.3 
Knurhane (Fift), x. 

Gruntling, s. Griié (fom grynter), 2». 
Gratoh, v. n. fnurre, Mage; misunde. 
Gry, s. tiende Deel Tomme; Ubetyde⸗ 


lighed, #. 
Grif (bevinget Løve med 


Gryphon, ⸗. 

Mrnehoved), 2. 7 
Guana, s. Leguan (Fiirbeen), a. 
Guarantee, s. En, fom {tiller Borgen. 
Guaranty, s. Borgen, Kaution, n.; An- 
fvar, ¢.3 Garanti, a. [ftaae for. 
Guaranty, v. a. vere Borgen for, inde» 
Guard, s. Vagt, Garde; Ronbdutteur; 
Beſtyttelſe, Agt; Fals, n.3 Stitblad, ¢.3 
Kaardeboile, Pareerplabe, nm. 
Guard, v. a. beffytte, vogte; bevare; 
forvare, filtre; tage fig i Agt, vogte fig for. 
Guardable, c. fom fan holde fig. 
Guardage, s. Beftyttelfe, a.; Tilfyn, 
Formynvderffab, ¢. [fyn med Noget. 
Guardant, a. vagthavende; fom har Ops 
Guardedly, ad. forfigtigen, varfomt. 
Guardedness, s.Forfigt BE Bee ada 
Guarder, s. Beffytter, Bevogter, mn. 
Guardfal, 


a. forfigtig. 
Guardian, s. —— Forſvarer; 
Opſynsmand; midlertidig Beſtyrer, n.; 


Gui 201 


Forraadégiemme, £.; a. beffyttende; - 
angel, Sfutéengel, ss. ttelfe,, m. 


be. | Guardianship, s. formynbderitab, ¢.; Des 


Guardless, a. vergeled, uden Bern. 
Guardship, s. forfvar, ¢.; Bevogining, n. 
Guard-ship, s. Vagtſtib, £. 
Guarish, c. a. helblede, ei 
Guava, gufava, s. amerifanff Frugt af 
Guaiavatreet, a. [Hit pl. 
Gubbings, s. pl. Slællene af faltede 
Gubernance, gubernation, s. Sty- 
relfe, Regering, nm. 
Gubernative, a. fiyrende, regerende. 
Gudgeon, s. — Loftemad, æ.; 
enfoldigt Mennefte, 2.3 Tosſe, a. 
Guegaw, s. Flitter(tadé, x. [belønne. 
Guerdon, s. Løn, Belonning, a.; 0. a. 
Guerite, s. Slifderhuus. ¢. 
Guess, s. Gijetning, Gisning, Formod- 
ning, n.; 0. a. giette, formode, giéne; 
forubfige. 
Guesser, s. Gjetter, Gisner, n. 
— — ad. formodentligt. 
Guesswork, s. Giettevark, ¢. 
Guest, s. Gicft, n.; v. a. gjæfte; ov. n. 
vere fom Gieft. 
Guest-chamber, s. Gjeftefammer, ¢. 
Guest-rope, s. Slæbetov, ¢. 
Guestwise, ed. fom Bic. 
Guet, s. Bagt, Mattrvagt; Skildvagt, m. 
Gaggle, v. m. Hulfe (om en Flaſte); 
v. a. {migre, [ fipreds bereliq, 
Guidable, a. jom fon fered, Teded el. 
Guidage, s. fon, fom betåled en Vei—⸗ 
vifer, m. [ning* Unforfel, mn. 
Guidance, s. Beilerning, Styrelſe, febr 
Guide, s. Beivijer, Ferer, Leviager, m.; 
v. a. vife Bei, veilede, fore; ftore. beftyre. 
Guideless, a. uden Beiledning, uden 
Guldepost, s. Beivifer (9 
uldepost, s. Beivifer (Pah, a. 
Guider, s. Beileder, Fører, all n 
Guidon, anes Fanebærer, n. 
Guild, s. Paalæg, t.; Stat, Afgift, m.; 
Laug, Gilde, Broderffab, +. 
Guidable, a. fom maa betale Bidrag til 
et Gilde. , 
Guildhall, s. Raabhuus i London, £.; 
Gildehuus, ¢. 

Guile, s. Bedrageri, t.; Svig, Lift, Falff- 
hed, ».3 v. a. bebrage, fvige. i 
Guileful, a. fvigefuld, underfunbig, riktig, 
Guilefully, ad. paa en unbderfundig el. 

bedrageriſt Maade. ; 
Guilefulness, s. Huber TUNIS DED SI RIGDED A: 
Guileless, a. ærlig, uden Svig. ' 
Guiler, s. Bedrager, n. 

Guillam, guillemot, s. Strandlober 
(Vandfugl), x. [med Guillotinen. 
Guillotine, s. Guillotine, a.; v.a. bræbe 


902 Gui 

Guilt, s. Brede; Forbrydelfe, a. 

Guiltiness , s. —S—— — Straf⸗ 

værbighed, xn. 

Gulltloss, a. ſtyldfri, brodefri. 

Guiltlessly, ad. uden Brode, paa en 

ſtyldfri Maade. [deervet. 
" Guilty, a. ſtrafſtyldig, ftrafverbdig; for- 

Guimp, s. Gilfetnipling, Blonde, n. 

Guinea, s. Guinee (engel Gulbmynt lidt 

over 9 RNolr.), n. 

Guineadropper, s. Bedrager, n. 

Guineafowl, guineahen, s. Perfehene, 

n.; letfærdigt Grhentimmer, ¢. 
~Guineapepper, s. fpanft Peber, a. 

Guineapig, s. oſtindiſt Sviin; Soladet 

ombord i Oſtindiefarere, n. 

Guise, s. Brug, Stil; Form, Stittelfe; 

Dragt, n. 

Guiser, s. forflebdt Perfon, a. 

Guitar, s. Guitar, Cither, a. 

Gulch, gulchin, s. §raabfer, Fyldevom, 

n.3 0. a. fluge med Graadighed, 

Gules, s. reb Farve, n.; rødt Felt i 

Baaben, t. om, n 

Gulf, s. Havbugt, Golf; Afgrund, Mal- 

Gulfy, a. fuld af Bugter, Malftremme el. 

Afgrunde. [folbig Staffel, n. 

Gull, s. Maage, n.; Bedrager, Nar, ens 

Gull, ©. a. bedrage, narre, fore bag Lyfet. 

Gull-catolier, s. Bedrager, n. 

Guller, s. Bedrager, Snyder, n. 

Gullery, s. Bedrageri, ¢. 

Gullet, s. Halé, Strube, 0.3 Svælg, £.; 

{never Fjord, a. 

Gull-groper, s. Magerfarl, n. 

Gullish, a. enfoldig, tosfet. 

Gullishness, s. Enfoldiahed, Dumhed, n. 

Gully, s. MRenbdefteensafleh, #.3 Fordyb⸗ 

ning, n.; v. n. løbe med Brufen, fufe; 

t e. 

6 ly-gut, s. Slughals, Fraadſer, n. 

Gully-hole, s. Glujehul, Aflobshul, e. 

Gulosity, s. Graadighed, ».; Fraabferi, ¢. 

Gulp, s. Glurf, n.; Drag, t.3 ©. a. nede 

fluge, foclge i een Slürk; bante, flaae 

(om utes) 

Gum, s. Gummi, ns. + 

Gum, v. a. Mabe, fammentlebes firnge 

med Gummi; fammenhefte med Gummi. 

Gum-arabic, s. arabiff Gummi, n. 

Gum-boil, s. Tandbylb, ». 

Gum-lac, s. Gummifal, a. 

Gumminess, gummosity, s. gummi» 

agtig Egenſtab, n. æbrig. 

Gunmous, gummy, «a. gummiagtig, 

Gamp-ion, s. Snbdfigt, god Forftand, n. 

Gum-res.n, s. Gummifarpiz, n. 

Gums, s. på. Gummer, pi.; Tanbvtisd, ¢. 

Gun, s. Kanon; Besfe, Flint, ».; Gevær, 

Drillelar, ¢. 


.| Gurnard, gurnet, s. Knurhane 


Guy , 


Gan, v. a. flyde. 

Gan-boat, s. Ranonbaad, ss. ; 

Gundiguts, s. ty, ftafaandet Mand, 2. 

Ganladle, s. Ladeffov!, a. 

Gun-metal, s. Kanonmalm, a. 

Gunner, s. Ranoneer, Slytte, mn. 
Gunnery, s. Artilleri, ¢. 

Gun-port, s. Ranonyort, x. 
Gun-powder, s. Ranontfrudt, 2. 
Gun-room, s. Arfeliet i et Stib. 
Gan-shot, s. anonffud, ¢.5; fammes 
Skudvidde, 2. 

Gunster, s. Stytte, Sladderhank. 2. 
Gunstick, s. fabdeftof, n. 

Gun-stock, s. Bosfeftcefte, ¢. 
Gun-stone, s. pi. Stene, fom Srugtes 
til Ladning iftedetfor Kugler. 
Gun-tackle, s. Stottallie, ss. 

Gunwale, s. Reiling, ». 

Garge, s. Svelg, 1.3 Strube, Malfirem, 
n.; a4. opflugende. 

Gurgion, «. Rlid, n. [s. Rallen, x. 
Gurglo, o. n. riéle fom en Bek; ratte; 


(Giff), n. 
Gosh, v. n. ftremme, vælde, fule; s. 
Strøm, Blodmasfe, n. 
Gusset, s. Sile (paa en Stjorte); 
renee te Vindſte 
ust, s. heftigt Vindſtod, ¢.3 Kaſtevind; 
Lyft, Lidenftab, n.; Vredesubbrub 
Gustable, a. fom fan (mages, velfmagende. 
Gustables, s. pi. fpilelige Ting. 
Gustation, s. Sma en, Smag, x. 
Gustful, a. fmagfuld; velfmagende. 
Gustfulness, s. Gmagfuldhed, n. 
Gustless, a. ſmaglos. [Binen, +. 
Gustatory, s. Bæger, hvoraf · man fmager 
Gusto, s..Smag, n. 
Gut, s. Tarm; Mave; Graadighed; 
Davfnevring, a.; Stræde, ¢.3 v. a. tage 
Carmene ub; tomme; udplyndre. 
Gutling, s. Fraadfer, n. 
Gutscraper, s. Birfidler, Spillemand, x. 
Gutspinner, s. Tarmftreng{pinder, a. 
Gutstring, s. Tarmftreng, n. 
epade » 0. befprengt med fmaa runbe 
etter, - 

Gutta serena, s. den forte Steer. 
Gutter, s. Tagrende; Rendefteen; Bands 
rende, .3 ©. n. rinbe, dryppe, lebe; 
eC. a. udhule. 
Gut-tile, s. huul Teglſteen, x. 
Guttle, 0. a. fraadfe, fluge, fvælge. 
Guttler, s. Fraadfer, Wher, n. 


| Guttulons, a. braabeformig. 


Guttural, a. hørende til Struben; s. Boge 

fav fom ubtales ved Struben, Gane⸗ 
ogſtav, ft. 

Gutturine, s. Svulft paa Halfen, Krop, a. 

Guy, s. Stettetov, ¢.; Blandlygte, n. 





Guz 
vire. 
Gymnasium, s. Gymnofium, ¢. 
Gymnastic, gymnioc, a. gymnaftiff, be- 
rende til Legemsovelfer. 
Gymnastical, a. aymnoftiff. i 
Gymnastically, ad. efter gymmaftiffe 
Regier, paa gymnaſtiſt Viis. 
Gymnastics, s. pi. Gymnoftif, ns. 
Gymnosophist, s. Gymnofofift Cindiff 
Filofof, fom git næften nøgen), nm. 
Gynecian, a. angaaende Ovindefionnet. 
Gynecocracy, gynarohy, s. Ovinde- 
herredømme, ¢. legierne), n. 
Gyp, s. Oppasfer (i Cambridge ved Cols 
Gypse, gypsum, s. Gips, & 
Gypseous, gypsine, a. hørende til Gips. 
Gypstone, s. Gipéfteen, . 
Gyration, s. Ombreining i en Kreds, s.; 
Rredsleb, t. [rundt. 
Gyre, s. Girfel, Kreds, n.3 0. a. foinge 
Gyromancy, s. Spaadom ved Kredsgang.n. 
Gyron, s. Rum til en Bindeltrappe, ¢. 
save, v. a. lægge i Lænfer; fange (i 
nare el. Lænfe). [Com Foden). n. 

Gyve, s. gyves, s. pi. Lente, Lentfer 


Hatha, —— f : Part el. H 
ae s. dyb Graft i en el. Have, n. 
flaak, s. Stolfiff, 2. 

Habeas-corpus, s. Ravn paa en engelff 
Retrergangs-Lov, ¢. 

Haberdasher, s. Kræmmer, fom handler 
med fmaa IRanufatturvarer, 2. 

Haberdashery, s. Wanufatturvarer i det 
Gmaa, n. pl. 

Haberdine, s. Klipfiſt, =. Halſen, ¢. 
Habergeon, s. Harniff for Brofter og 

Habiliment, s. Rlavning, Klædedragt, n. 
Habilitate, v. a. berettige, gjøre ſtilket tif. 

Habilitation, s. DBerettigelfe, n. 

Hability, s. Duelighed, a. 

Habit, s. Bane; Beflaffenhed; Befinden ; 
Riadedragt, 2.5 that man has bad ha- 
bits, den Mand har daarlig Levemaave. 
Habit, v. a. flæde fig paa; o. 2. beboe. 
Habitable, c. beborlig. 
Habitabloness, s. Beboelighed, x. 
Habitance, 2. Bolig, =. 
Habitant, s. Beboer, n. 

Habitual, a. fædvanlig. 

Habitually, ad. fævvanligviis. [fig til. 

Hab, tuate, v. a. vænne til; ©. ». vænne 

Habituated, a. vant til. 


-| Haily, a. bagels ; 


i Hal 203 
Habitude, s. Sædvane ; Dygtighed, Fere 
ighed. m. viis. 


Habnab , ad. paa Slumpetref, tilfældige 
Hack, s. feiebeft; Datfe, n.; Hal, ¢. 
Hack, v. a. Gaffe i ſmaa Styffer; fig. 
tale daarligt for fig, flamme. 
Hackle, s. Vesle. n.; Stof i raa Tilftand, £. 
Hackle, v. a. hegle (Her, Sille etc.). 
Hackney, +. Leicheſt, m.; bet fom udleies. 
Hackney, c. a. inbove i en enefie bee 
ſtrint Hetning; ublfeie, 
Hackney-coach, ». frirpoan, m. 
Hackney-coachman, «. Hörelubſt, a. 
Hackneyed, a. forjlitt, najten opbrugt, 
Hackster, «. Sniqmorter, mn. 
Haddock, «. Ruler (Art Fill), a. 
Haft, «. Dafte; Haandtaa, 1. 
Hag, 5. Der, m.: o. a. forfarbe; pine, 
Haggard, o. ubterer; baslig; forfiprret 
af Umernbe); s. tilb Fall, mn. 
Haggardly, ad. vildt, frygteligt, ubterret. 
Haggass, bagegis, «. feverpelle, m. 
Hageish, a. jom en Her; afffselia. 
Haggle, v. a. balfe ijintfer; so. m. prutte, 
tinge ſom Priſen), 
Haggler, +. En, fom tinger ef. prutter. 
mn int. ei. 

ail, s. Hagl, w.5 v. ns. Ej v. 4. 
praie, kalde paa, hilfe paa. — 
Hail, ins. Bil! 
Halishot, s. Rarbdetffer, pl. 
Hailstone, s. Hageltorn, £. 


Hainous, a. afſtyelig. 

Hair, s. Daar, ¢. 

Hairb , £. Haarpung, nv. 
Hairbeil, s. vild Hyacinth, a. 
Hairbrained, a. forryft. 
Hairbreadth, s. Haarsbred, x. 
Haircloth, s. Daardug, ns. 
Hairiness, s. Haarrigbom, #. 
Hairlace, s. Saar , £. 
Hairless, a. haarlos. 
Hairpio, s. Haarnaal, n. 


Hairy, 2. Saaret. 
Hake, hakot, s. Glagé Stoffiff, x. 
Halberd, s. Dellebarde, 4. 


Halberdier, s. Drabant (bevæbnet med 
en Heflebarde), 2. (delig. 
Halcyon, s. Siéfugl, a.; a. rolig, free 
Hale, a. fund og ftert; v. a. hale, trakte. 
Half, a. og ad. halv; s. Halvdeel, n. 
Half-bloed, s. Halvbroder ef. Halvfefter, a. 
Half-blooded, a. udffeiet, vanartet. 
Half-bred, a. fom iffe er en rigtig Inde 
'odt; ifte er fulbfommen danner. 
Half-brether, s. Halvbrover, x. 
Half-moon, s. Halvmaane, s. 
Half-pay, s. Halvgage, ».; an officer on 
-, en penfioneret Dfficeer, n. 


204 Hal 


Half-peany, s. Halvpeming (Tile Robs 
bermynt, Verdi omtr. 26 danſt). ». 
Half-pike, s. (ile Spyd, ¢. 
Half-seas-over, oa. godt halv bruffen, 
Half-sighted, a. nar{ynet. 
Half-strained, a. balodannet, 
Half-sword, s. varm Fegtning, ». 
Half-way, s. Halvvei. n. 

Half-wit, s Dumrian, Toéfe, 2. 
Half-witted, a. dum} fjollet. 

Halibut, 2. Hellefipnder, x. 

Halidam, s. (i bet forældede Udtr.) by 
my -, ved ben bellige Jomfru. 
Halimass, s. Ale Sjæles Feft, n. 

Hall, s. Hal, Forfal, Forftue; Raadhuus⸗ 
fal, '.3 ftort Landfted. lille Slot, £. 
Halleluja, s. Oalleluja, ¢. 

Halliard, s. (Soudtr.) Fald, ¢. 

Halloo, int. §alloi! v. a. og #. raabe 
halloi, huje; tifraabe, 

Hallowing, s. Hujen, Tilraaben, a. 
Hallow, v. a. hellige, indvie. 
Hallucinate, o. a. tage feil. 
Hallucination, s. Geiltagelfe; Forblin⸗ 


mitt n. bat [øer ie 
alm, s. Halm, a. elgenglorie, ». 
Halo s. Ring om Solen el. Maanen; 


Halser, s. Rabeltoug, ¢. 

Halt, a. bale, fam, Fallende ; o. s. halte; 
holde ſtillez vakle, være ubeftemt el. 
raadvild. 

Halt, s. Halten; Stitleholden, x. 

Halter, s. Striffe; Grime, a. 

Halter, v. a. lægge Grime paa; fange 
med en Leffe; Ag. befnære, 

Halve, v. a. halvere, dele. 

Halves, s. pl. Halvdele, pl.; let us go 
-, fad og være halvt om det. 

Halyard, s. (Geubtr.) Fald, ¢. 

Ham, s. Haſe; unbderfte Deel af et Laar; 
Stinfe, n. ¢ 

Hamadryad, s. Sfovnymfe, x. 

Hamato, a. indviklet. 

Hamated, a. forfynet med Laffer, 

Hame, s. Defteaag, ¢. 

Hamlet, s. §lefte, lille Landsby, ss. 

Hammer, s. Damier, m.; the house 
was brought to the -, Hufet blev folgt 
ved Auction. 

Hammer, o. a. hamre; v. nu. flamme. 

Hammer-cloth, s. det Sæbe, fom bes 
bæffer Kudſteſedet paa en Kareth el, en 
flor Reifevogn, 

Hammerer, s. En, fom hamrer. 

Hammeck, s. Dengeteie, n. 

Hamper, s. ftor Surv til at paffe i; 
Flaſtekurv, x. 

Hamper, o. a. palle i en Kurv; fg. 
fange, befnære, forhinde. 

Hampered, a. forhindret ; indviklet i, 


Hamster, s. Hamfter, n. 

Hamstring, v. a. ftiere HafesGenen 
over; s. Gene i Halen, a. 

Hanaper, s. Gfatfammer, ¢. 

Hand, s. Haand; Hoandffrift; Bifer (paa 
et Ubr ; Arbeider (i en Fabrif}; he is a 
good - at whist, han fpiller go Whiſt; 
on all hands, fra alle Gider; bear a - 
with this, bjæfp mig hermed; how many 
hands are in this manufactory, bvors 
mange Arbeidere er der i dette Fabrif; 
all hands up, alle Wand op; he has 
taken it in hand, ban bar pactager fig 
det ; the table is now in -, Bordet er 
nu under Arbeide; I won't have this 
upon my hands, jeg vil iffe ave noget 
at gjøre bermed; he was - and glove 
with him, Han havde hang fulddfomne 
Fortrolighed; he set off - over head, 
han reijte over Hals og Hoved; to have 
money in -, at have rede Penge. 

Hand, o. a. overlevere; vette; haandtere, 
tage fat paa. 

Handbatrow, s. Sereber, a. 
Handbasket, s. lille Kurv til at bære i 
Haanden, a. 

Handbell, s. Bordklokke, ». 

Handbill, s. Seddel. n. 

Handbreadth, s. Haandébreb, a. 
Handcloth, s. Lommetorflede, ¢. 
Handcuff, s. Haandjern, ¢.; 0. a. lcenle 
med Haandjern. 

Handed, a. Haand i Haand. 

Hander, s. Overleverer, n. 

Handfast, s. §engéling, a. 

Handfetter, s. Haandfern, ¢. 

Handful, s. Haandfuld, n. 

Handgailop, s. tort Gallop, ¢. 
Handgun, s. Gevær, ¢. N 
Handicraft, s. Haandvert, ¢. 

Handicraftsman, s. Daandvertémand, ns. 

Handily, ad. bebandigt. 

Handiness, s. Behendighed, a. 

Bandiwork, s. Haandarbeide, ¢. 

Handkerchief, 8. Torflede, Lommetere 

cede, &, 

Handle, v. a. haandtere, tage fat paa; 
behandle; s. Hank, a.; Haanbdgreb, ¢. 

Handless, a. haandlos. 

Handling, s. Berøring, n. 

Handmaid, -en, s. Tienerinde, a. 
Handmill, s. Haandqvern, an. 

Handrail, s. Refverf, ¢. 

Bandsaw, s. Daandfav, n. 

Handsel, s. Handfel, ».3 Drittepenge, ps. 
Handsome, a. -ly, ad. ſmuk; net, bee 
hagelig; betydeligt; ædel, 
Handsomeness, s. godt Udſeende, ¢. 
Handspike, s. Haand{piger, ¢. 
Handvioce, s. Strueftitte, n. 





Han 


Handwriting, s. Haandſtrift, n. 

Handy, a. behændig; ftiftet til; nem. 

Handy-dandy, s. træffe Dandie (Bor⸗ 
neleeg), n. i 

Hang, v. a. og ». hænge, hænge op; 
nedbeenge; behænge; to - back, at tave; 
to - on, at bero paa; to - upon, at 
falde til Befoar. . 

Hanger, s. Krog; Hank, n.; Gebeng, £.; 
Jagitniv, n. 

Hanger-on, s. Snyltegicſt, n. 
Hanging, s. bet at blive hængt; Dra- 
perter paa Væggene, n. pl. 

Hangman, 2. Boddel. n. 

Hangnalg, s. Reglerod, n. 

Hank, s. Duffe (Traad), n. 

Hanker, v. n. længes efter. 

Hankering, s. Længfel efter, n. 

Hanseatic, a. banfeatiff. 

Hansetown, s. Danjeftad, n. 

Hansel, s. Hanbdfel, s.; Driffepenge, pl. 

Hap, s. Tilfældighed, Heendelfe, n.; v. mn. 
hændeé, indtræffe; v. a. gribe, 

Hap-hazard, s. fylfetreef, ¢. 

Hapless, a. ulyttelig, 

Haply, ad. maaftee. 

Happen, v. n. bended; it happened to 
rain, det Tegner tilfoldigviis. 

Happily, ad. Iptteligniié, heldigviis. 
Happiness, s. Lytte ; lyttelig Omften- 
dighed, x. 

Happy, a. lylkelig. 

Haram, s. Goa t. 

Harangue, s. offentlig Zale, 2.3 v. a. 
holde en offentlig ale. [famling. 

Haranguer, s. En, fom tiltaler en For- 

Harass, v. a. plage, drifle ubmatte; s. 
Ddeleggelfe, a. 

Harasser, s. Plager; Ødelægger, n. 

Harbinger, s orlober j rer veb 
Hoffet, n. 

Harbour, s. Havn, n. ; Frifted, £. ; Bopæl, n. 

Harbour, v. a. og #. hufe, give Ly, be⸗ 
ate: føge om Ly el. Forfvar; delge el. 

ule, 


Harbourage, s. Herberge ; Tilflugtéfted, ¢. 
Harbourer, s. En, fom giver Herberge. 
Harbourless, a. fom ingen Savn far. 
Hard, a. haard, fireng, ubsielig; vanftelig, 
befværlig; ondt, (om Veiret); fuur 
(om Driffevarer). 

Hard by, ad. tæt ved, nær ved. 
Harden, »v. a. og n. hærde, ſtyrke; for- 
hærde, blive haard. 

Hardener, s. En, ſom §cerder ; fom forhærber, 
Hardfavoured, a. grove Anfigtétref, 
Bardfisted, «. gnierastts. 

Hardhearted, a. §aarbdbfertet. 
Hardheartedness , s. Daardhjertethed, w. 
Hardihood, s. Tapperhed, Mandhaftighed,a. 


Har 205 


Hardily , ad. haardfør, mandhaftig, fterf, 
modig, driftig; bebjertet; uforffammet. 
Hardiness, s. Mod, ¢.; Haardferged; 
Udholdenhed, GStandbhaftighed, Uforſtam⸗ 
menbed. 2. [Forbrydere), e. 
Hard labour, s. Zvangédarbeide (for 
Hardly, ad. neppe, vanfteligt, med Be⸗ 
fvær; haardt. 
Hardmouthed, a. haardmundet 
Hardness, s. Haardjed, Strenghed, Bes 
focrlighed, Heaslighed; Stivhed, n (i 
Reefen). 


Rards, s. yi. Blaar, n. . 
Hardship, s. Befverlighed, 
Hardware, s. Sfenframvare, x. 
Hardwareman, s. Jfenfræmmer, ss. 
Hardwitted, a. enfoldia. 

Hardy, a. haardfør; f. Hardily. 

Hare, s. Dare, n. 

Harebell, s. blaa Klokkeblomſt. 
Harebrained, «. affindig, forrykt. 
Haredown, s. Darebaar, pl. 

Harefoot, s. Darefod, n.; Garelløver, r. 
Harelip, s. Hareftaar, £. 

Harelipped, a. fom har Hareffaat, 
Harem, s. Harem, ¢. 

Harepipe, s. Haregern, 8. 

Hare’s-ear, s. Dareore (Plante), ¢. 
Hark, inc. lyt, ber, 

Harken, v. 2. lytte, bore. 

Harl, s. Trevl af Her, nv. 

Harlequin, s. Harlequin, 2. 
Harlequinade, s. Bajadésftreg, a. 
Harlot, s. Gtioge, a. 

Harlotry, s. SKjorfevnet; oe Pal, +. 
Harm, s. Glave, ».3 Tab, Ondt, £3 
v. a. ffade, beffabige, forurette. 
Harmful, ‘a. -ly, ad. ftadelig. 
Harmfulness, «. Sladelighvs, 4. 
Harmless, «. uffadelig, jom ingen Fors 
tat alfer, ubeſtabiget. 

Harmlessness, s. Uſtadelighed, n. 
Harmonic, harmonical, a. harmoniſt; 
fom padier godt ſammen. 

Harmonious, a. j. Harmonic. 
Harmonica, s. Sarmonifa, nm. 
Harmonist, s. &n, fom forftaaer fig pad 
Parmonier; En, fom bringer Dvereend- 
flemmelfe i Ting. 

Harmonize, v. «. og nm. bringe i Dare 
Moni, giere overcendjtemmende; harmo— 
nere, [n.; BenfFab, s. 
Harmony, s. Harmoni; Sambreegtigherd, 
Harness,. 2. Geletsi; Harnift, ¢. 
Harness, v. a. lægge Seletoi paa, llæde 
fig i Harniſt. 

Harp, s. Harpe, n.; v. n. fpille paa Harpe. 
Harper, harpist, s. Darpefpiller, a. 
Harping-iron, s. Harpun, a. 

Harpoon, s. ſ. Harping-iron. 


[vighebd, 2. 
Gienvor⸗ 


206 "Har 

Harpooner, «..Harpuntafter, n. 
Harpsichord, s. Slaveer, t. 

Harpy, s. Darpye (mythologif’ Perfor), 
n. å fs. Blodfuger (pengebegicerligt Men- 
nette), 2. i 

Harrier, s. Stoverhund, #.3 Hund, fom 
brugeé paa Harejagt, n. 

Harrow, s. Harve, a.; Faldgitter, ¢. 5 
v. a. harve; Ag. plage, forurolige, plyndre. 
atrower, s. En, fom harver; En, fom 
plager ef. ubafer. 

Harry, o.a. drille, plage; udafe, udmatte, 

Harry, s. Denrif (Navn). 

Harsh, a. ftreng, haard; ſturrende; harſt. 

Harshly, ad. f. Harsh. 

Harshness, s. Strenghed, Haardhed; ſtœ⸗ 
rendé Lyd ; harſt Smag. n. 
Harslet, haslet, s. Indmad af en Grii8 

el. et Gviin, n. 

Hart, s. Hiort (mindft 6 Aar gammel) n. 

Hartshorn, s. Hjortetat, undergaaet en 
chemiſt Proceé, a. . 

Harum-scarum, a. fremfufende; fom 
flyver og farer om, bofte. 
Harvest, s. Deft, n.; Efteraar, 8.; 0. a. 
Harvester, s. En, fom hoſter. 

Harvest-fly, s. Doftrette, n. 

Harvest-home, s. Hoſtſang, n. 

Harvest-lord, s. Formanden blandt Hoft- 
farlene, x. 

Harvest-mapn, s. DHoftfarl, n. 

Harvest-time, s. Dofttiden. 

Hash, o. a. hatte i Styfter; s. Halles 
mab, &. (Haspe. 

Hasp, s. Haspe, n.; 0. a. lufte med en 

Hassook, 8. ty! Straamatte, fom bruge 
til at fnele pan i Kirkerne, n. 

Haste, s. Daft, Ilfcerdighed, ». 

Haste, hasten, v. a og a. hafte, ftynbe 
ig, paaſtynde; why don't you make 
fo. hvorfor ffynder Du Dig iffe? 
you must hasten the work, Du ‘maae 
paaffynde Arbeidet. 

Hastener, s. €n, fom ffynder paa en 

Ting En, fom har megen Haft. 

Hastily, ad. med Haft; vred; heftig. 

Hastiness, s. Haftighed; Heftighed Frem⸗ 
fuſenhed, n. modne, pl. 

Hastings, s. pl. Frugter, fom ere tidlig 

Hasty, a. overifet, fremfufende, heftig, 
hivitg ; baftig. 

Hat, s. Dat, n. 

Hat-band, s. Hattebaand, ¢. 

Hat-box, hat-case, s. Hattefoderal, ¢. 

Hatch, s. Udrugning; Ingel; Udvikling ; 
Luge, Halvdsr, n. 

Hatch, v. a. ubruge, udflæffe, ubdtente; 
o. n. blive ubruget, udklækles. 

Ratchel, s. ea e, %.; 0. a. hegle. 

Hatcher, s. Ophavsmand, n. 


Haw 


Hatches, — a Ute.) to be under -, at 
vere i en foragtelig og ynfelig Lilftand. 
Hatchet, s. title Dre, a. 
Hatchet-face, s. grimt annat, £. 
Hatchway, s. Luge (i et Skib), ». 
Hate, s. Dab, £.; 0. a. hade. 
Hateful, a. «ly, ad. §abdefuld. 
Hatefulness, 2. Forhabthed, 2. 
Hater, s. Hader, a. 
Hatred, s. ea t. 
Hatter, s. Dattemager, n. 
Hattock, s. Dov (orn), n. 
Hauberk, s. Pantferffforte, a. 
Haught, a. ftolt, hopmodig. N 
Haughtily, ad. f. Haught. 
Haughtiness, s. Hovmod, Stolthed, a. 
Haughty, a. f. Haught. 
Haul, v. a. et fleebe; s. Halen, Slæben, n. 
Haum, s. Halm, a. 
Haunch, s. Hofte, ».; - of mutton, Be⸗ 
defelle, n.; den bagefte Deel. 
Haant, s. Tilholdéfted; Sted, hvor man 
ferne føger, £. 
aunt, c. a. ſoge ofte hen til; befvære 
med tine Beføg; gade igjen, fpege. 
Haunted, a. hvor der er Spøgelfer; this 
is a - room, bet fpeger i dette Beerelfe. 
Haunter, s. En, fom ofte feger ben til 
at, fomme ee fa 
autboy, s. Hobo (mufitalff Snftrument), 
n ; Slags ftore Jordbær, ¢. “Safes ) 
Have, v. a. have; face; you shall - this 
to-morrow, Du ffal face det imorgen; - 
acare Sir, tag Dem iagt min Herre; 
you had better drop that connection, 
tf giorde bedft i at opgive ben Forbin⸗ 
elfe. 


Haven, s. Havn, x. 

Haver, «. Befidder, Eier; Havre, a. 
Haversaok, s. Goldaté Madpoſe, n. 
Having, s. Beſiddelſe, Cie, n. 

Havoo, 2. Øbelæggelfe, Forftyrrelfe, 2. 
Havoc, o. a. odelcegge, forftyrre; berie. 
Haw, s. Frugten af Ovidtorn; Blegn Ci 
Piet hos Ovsæg), n.; lille Stolle Jor 
(ved et Huns), ¢. [ligt 
Haw, v. æ. ftamme, udtryffe fig belver- 
Hawing, s. Stammen, s. 

Hawk, s. Deg, Fall, n.; ©. a. gaaet paa 
Falkejagt; fege ivrigt efter. 

Hawk, v. a. hokre, ſiakkre; harke. 
Hawker, s. Holer, n.; En, fom gaaer 
paa Falfejagt. 

Hawkoyed, a. fom har §alfesine. 
Hawking, 5: falfejagt, nm. 

Hawknosed, a. fom har en Mrnencefe. 
Hawse, s. (Goudtr.) Klyds, ¢. 
Hawcebags, s. Stlydsfæffe, pi. 

H. wseho’es, s. Rlydéshuller, pl. 
Hawser, s. Rabeltov, ¢. 





‘Haw 


Hawthorn, ⸗. Ovidtorn, etorn, #. 

Hay, s. D9; Degn, t£.; Halle, n.;' Net 
(til at fange Kaniner med), s.; to make 
-, at indfamle Hoet; fig. (i Ordfproget) 
make - when the sun shines, {med 
medens Sernet er varmt. 

Haycock, s. Doftal, nm. 

Hayloft, s.: Holoft, ¢. 

Haymakers the, s. Runddands (meft i 
Brug paa Landet), x. 

Haymarket, +. Hotorv (Gvor Heet fælge8),t. 

Hayrick, haystack, s. Hoeftal, n. 

Hazard, s. Tilfælde, £.; tilfældig Ome 
ftendighed; Fare, n.; Voveſpil; Rugle- 
hul (i et Billardbord), £. 

Hazard, 0. a. vove, gføre et farligt Fore 
fog; lade det fomme an paa Tilfældet. 

Hazardable, a. vovelig, farlig. 
Hazarder, s. Vovehals, Hazardſpiller, x. 
Hazardous, a. {. Hazardable. 
Hazardry, s. Dumbriftighed; Hazard⸗ 
fpiller, n. 

Haze, s. tyf Luft, Taage, n. 

Haze, v. n. vere ef. blive taaget. 
Hazel, s. Hasfelbuff, Neddebulf, n. 
Hazel, a. bruunlig (fom en Red). 
Hazel-hen, s. Hjerpe, n. 

Hazelly, a. lyſebruun; nedagtig Farve, 
Hazelnut, s. Daéfelned, x». 

Hazeltree, s. Nobdetræ, ¢. 
Haziness, s. Taage; taaget Tilftand, n. 
Hazy, a. taaget; uigiennemfigtigt. 

He ,qron. pers. ban; it was he, det 
var fam. 

He, s. Han, » (Hantionébetegnelfe hod 
Dor) f. Ex, he-fox, Hanrev; he-wolf, 
Hanuly, a. . 
Head, s. Hoved, t.5 ogſ. Ag. betegnende 
Lederen, Hovedmanden for MNoget; den 
pverfte Deel af en Ting; Hoved (Rrea- 

tur); Hovedpuntt, 2.3 (Soudtr.) Gal- 

lioné gur, n.; can you make - against 
them, fan Du ftane Dig mod dem; he 
is at the - of the whole concern, han 
ec i Spidfen for hele Foretagendet ; go 
a -, affted, Hør videre, fremad. 

Head, v. a. anføre, lede; beflaae; hals⸗ 
hugge; ffrive Overffriften i en OHovedbog, 

Headache, s. Hovedpine, n. 

Headband, s. Dovedsaand, ¢. 

Headborough, s. underordnet Politis 
betjent, n. 

Headdress, s. Hovedpynt, n.° 

Header, s. Styrer ef. Leder af en Fors 
ening, n.3 En, fom flaner Hovedet paa 
Semmet. . 

Headgear, s. f. Headdress. 

Headiness, s. §remfufenbed; Stivhed ; 
berufende Giendommelighed, n. 

Headland, s. Odde, n. 


Uea 207 
Headless, a. hovedlos; fom ingen Styrer 
har; fig. ubefindig. J 
Headlong, a. og ad. hovedkulds; ubefindigt, 
Headman, s. Formand, ss. 
Headmaster, s. Reftor, n. i 
Headpiece, s. Hjelm, m.; det Øverfte af 
en Ting; fig. Fornuft, n. 
Headquarters, s. Hovedgvarteer, +. 
Headsnip s. ben førfte Plads; Beers 
ighed, mn. 
Head’s-man, s. Boddel, Sfarpretter, x. 
Head-stall, s. Hovedtei (paa en Heft), ¢. 
Headstone, s. Hjornefteen,-n. 
Headstrong, a. heftig, uregierlig; egen» 
indig. 
Headway, s. Fart (af et Stib), n. 
Headwind, s. Mobdvind, n. lruſende. 
Heady, a. overilet, ubefinbig, heftig; bee 
Heal, v. a. og n. læge, helbrede; heles; 
fig. bilægge (en Strid); forfone8. 
Healable, a. fom fan helbredes. 
Healer, s. En, fom helbreder. 
Healing, a. helbredende; Ag. velgiorende, 
mild, blid. Din Slaal? 
Health, s. Helbred, Sundhed, n.; your - ! 
Healthful, a. fund. 
Healthfulness, s. Sundhed, x. 
Healthily, ad. ſundt. 
Healthiness, s. Sundhed, a. 


‘Healthless, a. ufund. 


Healthy, a. fund. 

Heam, s. Gfterbyrd (608 Dyr), n. 

Heap, s. Dynge, Bunte, a. 

Heap, v. a. fammenhobe, opdynge. 

Heaper, s. En, fom opbynger. 

Heapy, a. fom ligger i Bunter; ophobet. 
Cal, v. a. og m. høre; lytte; hore efter; 
adlyde; bære tilftede i Retten; to - ill, 
have et daarligt Rygte. 

Hearer, s. Gn, fom hører el, lytter; 
Tilhører, x. 

Hearing, s. Derelfe. n. ; Forhør; Packer, ¢. 

Hearken, v. n. høre, Iytte; efterfølge. 

Hearker , s. En, fom lytter til, fom abe 

r. 
arsay, 3. Rygte, ¢. 

Hearse, s. Liigvogn, n. 

Heart, s. Dierte; Sind, #3 Sindsſtem⸗ 
ning, n.; Mod, i.; Kraft, n.; don’t take 
it too much to -, tag Dig det iffe for 
ner; I cannot find it in my -, jeg kan 
iffe bære bet over mit Hjerte; you must 
learn that by -, Du maae lære bet . 
udenad; take -, fat Mob. 

Heartache, s. Dierteforg. m- 

Heartbreak, s. nagende Summer, n. 

Heartbreakers, s. pl. Haængekroller, pi. 

Heartbreaking, a. hierteffærende. 

Heartburn, cing, 2. Halébrynde, n.; 

ag, t. ' 


208 Hea 


Heartdear, s. Piertenstier, ". 
Heartease, s. Hjertero, n. 
Hearteasing, a. beroligende. = 
Hearten, v. a. opmuntre, fette Mob i. 
Heartfelt, a. dybtfolt. 

Hearth, s. Arne, n.; Arnefted, 2.5 Ag. 
Diem, r. lges foran Raminriften, 2. 

Hearthstone, s. haard Green, fom lege 

Heartily, ad. bjertelig, inderlig; traftig; 
bygtig ; munter. 

Heartiness, s. Hiertelighed, Inderlighed, n. 

Heartless, a. dierteles; haard; frygtfom ; 
mobdlos, J 

Heartlessly, ad. f. Heartless. | 

Heartlessness, s. Djerteleshed; Mob» 

Hearty,” fig} kriſt, fun, livl 
earty, a. biertelig; friff, funb, livlig; 
modi. tae bregn (i Anfigtet), 8) 

Heat, s. Hede; Heftighed; Varme; Liden- 

Heat, v. a. hede, gjøre varm, ophede, opbhidfe. 

Heater, s. Bolt (i et Strygejern), a. 

Heath, s. Hede (udpréet Mart); Lyng, 
n.; Blaabher, £. 

Heath-cock, s. Urhane, n. 

Heathen, s. Hedning. n.; a. hedenſt. 

Heathenish, a. hedenſt. 

Heathenishness, s. Hedninge-Lilftand, n. 

Heathenism, s. Hebdenftad, ¢. 

Heather, s. Lyng, a. [Heden, n. 

Heath-rose, s. Rofe, fom vorer paa 

Heathy, a. Iynggroet. 

Heave, v. a. og n. hæve, løfte; hæve fig, 
foulme; he heaved a sigh, 
Sut, Ovalmen, n. 

Heave, s. Deven, Loften; Gvulmen, 

Heaven, s. Himmel, x. 

Heavenliness, s. himmelſt Tilftand, 2. 

Heavenly, a. og ad. bimmelft. 

Heavenward, ad. op mod Himlen. 

Heavily, ad. fvær, tung; flov, bor; 
nedflagen, tungfindig. 

Heaviness, s. Tunghed, Tyngde; Sovn⸗ 
agtighed, Dvaſthed, 2. 

Heavy, 4. { Heavily. 

Hebdomad, s. Uge, ». . 

Hebdomadal, hebdomadary, a. ugentlig, 

Hebdomatical, a. ugenilig. 

Hebetate, v. a. gjøre flov ef. enfoldig. 

Hebetate, a. flov; enfoldig. 

Hebetation, hebetude, s. Gleven, Slavs 


eb, nm. : 

Hebraic, a. §ebraiff, 
Hebraist, 2. En, fom er bevandret i det 
hebraifte Sprog. [@. hebraiſt. 
Hebrew, s. Hebrecer, Séraelit, Sede, nm. ; 
Hecatomb, s. ftort Offer (af Dor), £.; 
(egentlig et Offer af 100 Ouweghsveder), 
Heck, s. Dorflinte, x. 
Heckie, 8. Hegle, a. 
Hectic, 3. Svindfot, Tæring, n. 


Hector, 0.'n. 


han drog et. 


Hei 


Heotio, heotical, a. beltiff, fom fiver af 
Svindſot ef. Teering. 

Hector, s. Gfryder, n.; En, fom gior 
meget Bæfen af ingen Ting. 

ſtryde, giere Bæfen of 
ingen Ting. 

Hederacious, a. frembringende Bedbende. 

Hedge, s. Degn, t.; Hel, 2.3 v. @. inde 
heane. indeflutte; presfe ind; o. =. ftiule fig. 

Hedgebird, s. fanbitryger, x. 

Hedgeborn, a. af fimpel Herkomſt. 

Hedgecreeper, s. omvandrende Tigger, a. 

Hedgehog, s. indfviin, 2. 

Hedgemarriage, s. hemmeligt Mgteflab, ¢. 

Hedgemustard, s. vild Gennep, n. 

Hedgepig, s. Pindfviinunge, x. 

Hedgerew, s. lang Helte, lang Reffe 
Træer, n. {tiert. 2. 

Hedgesparrow, s. Slagé Spurv, Bip- 

Hedgetavern, s. Sneipe. n. 

Hedgingbill, s. Hettetniv, x. 

Heed, s. Agipaagivenhed. Opmerkfombed, 
n.; take - to what I tell you, læg vel 
Meerte til hvad jeg figer Dig. 

Heed, v. a. agte paa, lægge Morte til ; 
now take -, paé nu pada. 

Heedful, a. -ly, ad. agtfom, varfom; 
paapadfende, 

Heedfalness, s. Agtfombed; Forfigtighed, x. 

Heedless, a. -ly, ad. uagtjom. wpaa- 
pasfende. [dighed, =. 

Heedlessness, s. tagtfombed; Ligegyl- 

Heel, s. Hal; Spore, n (fom anginges 
paa Haner ved Hanefamp); Heel (paa en 
Strempe); he is out at heels, ban er 
ødelagt; he tripped up his heels, han 
fpændte Been for ham; the boy kicked 
up his heels, Drengen flog bag ub; to 
be at one’s heels, at følge En t Helene. 


Heel, o. n. heſde; the ship heeled, 
Stibet frengede; v. a. fpringe omkring. 
Heelpiece, 


s. Bagflitfe (paa Fodtesi), n.; 
v. a. bagflikke. 8 Fodtel), m.; 


Heeltap, s. Sfopind, x. 

Heft, 2. Hæfte, Skaft, t.3 Anfirengelfe 
(ved at løfte), n. 

Hegemonic, a. ftprende. 

Heifer, s. Ovie, a. 

Heigh-ho! int. af ja! 

Height, s. Heide; Heihed, Udmeerkelſe, 
Fortrinlighed, n. 

Heighten, v. a. forheie; ophsie; for- 
bedre; forøge (Værdien). 

Heightening, s. Forøgelfe; Forbebring, a. 

Hoinous, a ely, ad. afffyelig; ugudelig, 
et; gyſelig. 

Heinousness, s. Afſtyelighed; Sten 
igbed, n. 

Heir, s. Urving, on. 

Heir-apparent, s. retmæsfig Arving, ». 








Hei 


Hoirdom, s. Arvedeel, a. 

Hoiress, s. qvindelig Arving, n. 

Heoirless, a. arvelos. 

Heirloom, s. Familieſtykke (Meubel eller 
andet rerligt Gods, der altid bliver i Fa⸗ 
milien ved Aro, og fom iffe tør bort- 
ſcelges fra Øaarden), ¢. 

Heir-presumptive, s. nulevende ners 
mefte Arving, 2. 

Heirship, s. Arverettighed, n. 

Held, part. perf. holdt. i 

Heliacal, a. udgaaende fra el,” fmeltende 
ſammen med Golens Glands. 

Helical, a. ſpiraldannet. 

Heliocentrio, a. med Henfon til Golené 
Gentrum. {maaler Golen, ¢. 

Hellometer, s. Snftrument, hvormed man 

Helioscope, s. Siffert, giennem bvilten 
man faattager Solen, n. 

Heliotrope, s. Golbfomft, Heliotrop; 
Jaspis deiſteen) n. [Spilehuus. 

Hell, s. Helvede, ¢.; Benævnelfen paa et 
Helldeomed, a. fordemt til Helvede. 

Hellebore, s. Nyfeurt, n. 

Hellenic, a. helleniſt, græff. 

Hellenist, s. En, fom er vel bevanbret i 
det græfte Sprog. 

Hellier, s. Sfiferdæffer, n. 

Hellish, a. -ly, ad. helvedes, d{cevelft. 
Hellishness, s. Djcvelfthed, helvedes 
Tilftand, x. 

Hellward, ad. ned mod Helvede, 

Helly, a. f. Hellish. 

Helm, s. Dielm, n.; Roer, ¢.3 0. a. ſtyre. 
Helmed, helmeted, a. fom bar en Hjelm 


paa. 
Helmet, s. Dielm, n. 
Helm's-man, s. Styrmand, a. 

Help, s. Djælp, n.; Diclpemiddel, 2.3 
Benævnelfen paa et Tyende i Amerila. 
Help, v.a. og n. hjælpe, underftette; for⸗ 
bedre; undlade; I cannot - thinking 
about it, ieg fan iffe undlade at tente 
berpaas I cannot - laughing, jeg fan 
iffe Iabe være at Yee; shall I - yon to 
some more roast beef, ffal jeg fticere 

Dem noget mere Orefteg. 

Helper, s. Hialper, n. 

Helpful, 5. bjelpfom; gavnlig. 
Helpfulness, «. Hjelpfombed; Gavn- 
lighed, mn. [itte fan hjælpes. 
Helpless, a. -ly, ad. hjælpelsg; fom 
Helplessness, s. Hiclpeleshed, n. 
Belpmate, s. Hjælper, n.; fg. Huſtru, n. 
Helter-skelter, ad. Hulter til Butter, 
ype s. Gfaft, £.; v. a. paafette et 


Hem, s. Sem (paa en Riole); Rommen, x. 
Hem, v. nu. og a. femme; rømme fig; to 
- in, inbeflutte, indefpærre, 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Her ’ 


Hemisphere, s. Halvtugle, n. 
Hemispherio, a. halotugleformig. 
Hemlock, s. Gfarntybe, n. 
Hemorrhage, s. fterft Blodtab, 2. 
Homorrhoidal, a. hæmorrhoidalſt. 
Hemorrhoids, s. Hamorrhoider, pl.; 
gulvne Mare, 2. 
Hemp, s. Hamp, a. -  [hegnet, ss 
Hempclose, s. Hampmart, fom er inde 
Hempen, a. af Hamp. 
Hempen-rogue, s. Galgenfug!, n. . 
Hempy, a. fom Hamp. 
Hen, s. Hone, n.; Hunnen (af Fugle). 
Henbane, s. Sulmeutt, n. 
Hence, ad. herfra; Heraf, pan Grund 
heraf; fra nu af. faf, for Fremtiden. 
Henceforth, henceforward, ad. fra nu 
Henchman, s. Tjener; Folgeſvend, n. 
Hencoop, henhouse, s. Denfebuus, ¢. 
Hend, v. a. tage fat paa, gribe. 
Hendecagon, s. ellevefantet Figur, n.. 
Henharrier, s. Gøg, fom tager Hens, n. 
Henpecked, a. fom ftaner under Toflen. 
Henroost, s. Honfefti, nm. 
Hep, s. Doben (vild Rofe), x. 
Hepatic, hepatical, a. hørende til Leveren. 
Heptagon, s. fyvfantet Figur, n. 
— s. Heptartiet (de fyo angels 
fadfifte Stongeriger i det gamle England). 
Her, rron. pers. hende, bended, 
Herald, +. Herolt, m.; ©. a. indføre ved 
Heroldert Forkundelſez indføre paa en 
baitireliqg Waabe. 
Heraldic, a. beralbiff. 
Heraldry, 5. Orralbif, m.} føren om ade⸗ 
lige Kamilier’ Gtamtavler, 
Heraldship, ». Herolhd Vardighed ef. 
Korreiming, wn. 
Herb, «. Urt, Plante, m. 
Herbacious, «. graéagtig ; fom æder Gres, 
Herbage, s. Groé; lrter, pl.3 Greede 
ang; ‘Rettighed til at [abe græsſe, n.“ 
ireéningepenge, pl 
Herbal, «. Bog om Wanter, 2. 
Herbalist, +. Botanifer, nv. 
Herbarize, v. a. ſamle Utter, 
Herbary, s. Have, hvor fornemmelig 
Rivtfenverter groe, n. 
Herbelet, s. lide Plante, ».  - 
Herbescent, a. fom bliver til Urter. 
Herbid, a. greesgroet. 
Herbivorous, a. planteadende. 
Herbless, a. uden Planter. 
Herborize, ». a. botanifere. 
Herbous, a. fuld af Urter. 
Herbulent, «. fom indeholder Ucter, 
Herbwoman, s. Grenfone, a. 
Herby, a. græsagtig. 
Herculean, a. berfulift. - 
Herd, s. Diord; Hob; Flol, x. 
44 


209 


210 Her 


Herd, v. 2. floffe fig fammen; leve fame 
fede (fom i en Flot): 

Herdgroom, s. Ovæghyrde; Regter, n.; 
Gn, fom pasſer paa en Flof Oveg, 
Herdman, herdsman, s. {. Herdgroom. 
Here, ad. her, herben. 

Hereabouts, ad. beromfring, 
Hereafter, ad. herefter. 

Hereby, ad. herred. 

Hereditab!e, a. arvelig. 

Hereditar ent, s. Arvegodé, ¢. 
Hereditarily, ad. arvelig, fom en Arv. 
Hereditariness, s. Arveret, n. 
Hereditary, a. arvelig. 

Herein, ad. beri; i dette. 

Hereof, ad. beraf. 

Heresy, s. Sjctteri, ¢. 

Heretic, s. Rjctter, n. 

Heretical, a. fieetterff. 
Heretically, ad. fom en Kjætter, 
Hereto, ad. hertil, til vette. 
Heretofore, ad. hidindtil. 

Hereunto, ad. hertil. 
Hereupon, ad. herpaa. . 
Herewith, ad. hermed, med bette. 
Heritable, a. fom har Ret til at arve. 
Heritage, s. Arv, n. | 
Hermaphrodite, s. Hermaphrodit; Pers 
fon af begge Rion, mn. 
Hermaphroditic, «. to-fennet. 
Hermetio, -al, -ally, 4. hermetiſt; tæt, 
uvigiennemtrengeligt tilluffet. 

Hermit, s. remit, Eneboer, n. 

Hermitage, s. Eremitage, Eremits Bolig,n. 

Hermitess, s. Eneboerffe, n. 


‘. Hermitical, a. fom en Eneboer; enfomt. 


Hern, s. Heire (Slags Rovfugl!), n. 

Hernery, hernshaw, s. Deire-Rede, n. 

Hernia, s. Brof, ¢. 

Hernious, a. fom far Brot. 

Hero, &. Helt, n. 

Herodian, a. herodiſt. [Helt. 

Heroic, heroical, a. beroiff; fom en 

Heroically, ad. heltemæsfi . 

Heroine, s. Heltinde, n- 

Heroism, s. Heltemod, ¢. 

Heron, s. Heire, n.; f. Horn. 

Herpes, s. Ringorm (Slags Udflæt paa 
[baad, n. 


Huden), n. 
Herring, s. SID, 2. 

Hoerringboat, herringbuss, s. Silde⸗ 
Herringfishing, s. Gildefifferi, ¢. 

Hers, pron. pers. hendes. 

Herse, s. Liigvogn, n.; midlertidigt Mos 
nument over en Grav, £. 

Herse, v. a. lægge i Liigkiſte. 

Herself, pron. refi. hende felv, 

Hery, v. a. tilbede; hellige. 

Hesitancy, s. Tvivl, Uvished, n. 
Hesitant, a. tvivlende, uvis. 


Hig 

Hesitate, v. ». vere uvis, tvivle; tove; 
ftamme. 

Hesitation, s. Tvivlraadighed, Mosher, 
Lfitterbed; Stammen, #. 

Hesitative, a. tvivlende; fom tvivler. 

Hesper, 2. 2Uftenftierne, s. 

Best, s. Befaling, x. 

Heteroclite, s. Gubftantiv, fom afviger 
fra den almindelige Form, ¢. . 

Heterodox, a. fom far en vrang, afvi- 
gende Tro. 

Heterodoxy, s. vrang Tro, #. 

Heterogeneous, a. wligeartet. 

Heterogencousness, s. Uligeartethed, =. 

Hew, v. a. hugge, tilbugge. 

Hewer, s. En, fom hugger. 

Hexagon, s. Gerfant, n. 

Hexagonal, a. {erfantet. 

Hexameter, s. Herameter, ¢. 

Hey, heida, belles». Munters 

° ' int. et a, tia; s. nter= 

Hiatton, s. Ons n. wes 

atus, s. Gab, Hul, £.; ning, s. 

Hibernal, a. vinterlig. , ig 

Hibernian, s. Jrlænder, n.; a. irlandff. 

Hiccough, hickup, s. Diffen, n.; v. n. 

iffe. 

Hick, s. Nar (blandt Bender), n. 

Hickory, s. Valnød (oorende i Nords 
Amerifa). nm. 

Hid, hidden, perf. part. ffjult. 

Hide, s. Hud, n.3 Gtind; Bol (Stylfe 
MAN fom lommer under en Dags Ploi⸗ 
ning), ¢. 

Hide, v. a. og a. ftiule, fortie; ffiule fig. 

Hide-and-seek, s. Gfiul (Leg), x. 

Hideous, a. -ly, ad. afftnelig, gyfelig. 

Hideousness, s. Afftvelighed, n. 

Hider, s. En, fom ffjuler fig. 

Hiding-place, s. Gfiulefted, Gmuthul, ¢. 

Hie, v. a. ile affted, flynde fig. 

Hierarch, s. Hovedet for en geifilig Orben. 

Hierarchal, hierarchioal, a. hørende til 
en geifilig Orden; hierarchiſt. 

Hierarchy, s. geiftligt Derredemme, £. 

Hieroglyph, -ic, s. Hieroglyph; Billede 
ſtrift, n: ieroglyphiſt. 

Hieroglyphic, -al, a. ſindbilledligt; 

Hieroglyphically, ad. {. Hieroglyphic. 

Hierography, s. hellig Strift, n. 

Higgle, v. n. hokre, tinge, prutte. 

Higgledy-piggledy, ad. forvirret; Dul- 
ter til Bulter. 

Higgler, s. Hoefer, n. 

High, a. og ad. bei, hoit; ophsiet; for- 
nem; flor pan det; heftig; berømt; dyr 
(om Priſer); ſterk (om Vinden). 
Highaltar, s. Svialter, ¢. 

Highblessed, a. meget velfignet. 

Highblown, a. opbfceft. 





Hig 
Highborn, a. hoihaaren. 
Highbred, a. af ubmertet Donneffe, 
Highcoloured, a. af ieinefalbenbe Farve. 
Highdesigning, a. fom bor jtore Planer. 
Highflier, «. Gvuarmir, xn. 
Highilown, a. opblæft, fiolt; heitravende. 
Highland, +. Hvilant, t. 


Highlander, +, En, jom beer i Hoilandene.. 


Highly, ad. beiligen, hoit. 
Highmettled, a. fyrig. 
Highminded, a. hovmobig. 
Highness, s. Heihrd (i Titlher); Hoihed, ». 
Highpriest, «. Mpperjtepreii, a. 
Highprincipled, «. med utimarfebe @rund- 
fætninger. [ Kryberier. 
Highseasoned, a. fom indehöolder fterte 
Highspirited, a. mobig, forvoven, 
Hight, vc om. hitte, faldet. 
Hightasted, «. ftartt frotbret. 
Highthy-tighty, ad. hovrdfulbé, 
Hightreason, «. Deiforreberi, I 
Highwater, +. Deivante, 1. 
Highway, #. fanbdevei, m. 
Highwrought, a. fortræffeligt ubarbeibet ; 
fig. t ftarl Sindebepagelſe. 
Hilarity, s. Dlunterheo, mn. 
Hill, s. Hoi, Balle, n.; lille Bjerg, 1. $ 
up -, down -, op abd Balfe, ned ad Bakke. 
Hillock, s. lille Dei, n. 
Hilly, a. fund af Heie; bakket. 
Hilt, s. Hjalte, Raardefefte, £. 
Him, pron. pers. ham. i 
Himself, pron. reft. ham ſelv. 
Hinip, himple, ov. n. binte, halte, 
Hind, s. Hind; Tjener; Bonde. a. 
Hind, hinder, a. bagved. 
Hinder, v. a. hindre; forftprre. 
Hinderance, hindrance, s. Dinbring, n. 
Hinderer, s. En, fom hindrer el. forftyrrer. 
Hinderling, s. daarlig Karl, elendig Fyr, n. 
Hindermost, hindmost, a. bageft. 
Hindleg, s. Bagbeen, ¢. 
Hindoo, s. Hindu, a. 
Hinge, s. Dengfel, ¢.3 fig. Hovedtingen. 
Hinge, 0. a. og n. forfyne med Hangéler; 
the whole affair now hinges upon, hele 
Sagen beroer nu paa; the question -s 
upon, Spergémaalet dreier fig om. 
Hinniate, v. n. vrinffe. 
Hint, s. Bint, ¢.; Oplysning, Underret⸗ 
ning, n.; Begreb, ¢. 
int, ©. a. og n. give et Nyé om} you 
gney just fails: Du ic va ger uDe paa. 
D, int. vi! ... hæp! (bruges naar 
ber briffeé Skaaler). : 
Hip, s. Hofte; Tungſindighed; Hyben, n. 
Hipbone, s. Hoftebeen, ¢. 


Hipgout, s. Gigt i Hoften, n. 
Hipped, hippish, a. lendelam, ſorgmodig, 
tungfinbdig. 


Hiv 211 


Hippocentaar, s. Dippocentaur, = (fores 
fommende i Mythologien, halv Menneffe 
og bald Heft). 

Hippocrass, s. Hippocras, n (Slag 

iin med en Blanding af fterfe Kry⸗ 
berier). 

Hippodrome, s. Hippodrom, ¢.3 Rides 
buus (hvorfra Hefte ogfaa udleies). 

Hippogriff, s. bevinget Heft Ci Mytho- 
Iogien), x. 

Hippopotamus, s. Flodheſt, n. 

Hiproof, 2. Glagé holland! Tag, r. 

Hipshot, a. forvredet Hoften ; lendelam. 

Hipstone, s. Nyrefteen, a. 

Hire, s. Dyre, Leie, Lon, x. 

Hire, v. a. leie, hyre; I have hired this 
first floor, jeg bar leiet denne ferfte 
Gal; I have hired a man-servant to- 
day, jeg bar idag fæftet en Tiener. 

Hireless, a. fom ingen Len faaer. 

Hireling, s. Leiefvend; foragtelig Perfon, 
fom gler Alt for Penge, 2. 

Hirer, s. &n, fom udleter; Leier, 2. 

Hirse, s. Hirfe (Slags Plante), n. 

Hirsute, «a. faadven; fig. ftrengt, raat 
Vaſen. 

His, pron. pers. hans; ſin, ſit. 

Hiss, v. n. hvæfe, hvisle; v. a. hysſe, 
udpibe. piben, x. 

Hiss, s. Hoefen, Hvislen; OHysfen, Ud⸗ 

Hissing, s. f. Hiss. 

Rist, ine. tyé! 

Historian, s. Hiftorieffriver, x. 

Historic, -al, a. biftoriff. 

Historically, ad. fom Hiftorie; hiſtoriſt. 

Historify, o. a. fortælle, nedftrive i Hiftorie. 

Historiographer, s. Liftorieffriver, n. 

Historiography, s. Hiſtorieſtrivning, n. 

History, s. Diftorie, n. 

Histrionic, -al, a. 
Stuefpiller; theatralff. Maade. 

Histrionically, ad. paa en theatralft 

Hit, v. a. og n. treeffe; flaae; træffe paa; 
ftede efter; være heldig; opnaae; I have 
- upon & means, jtg har udfundet et 
Middel. 

Hit, +. vidi g Sted; Træf, £.; a lucky -, 
et Lyttetræf. 

Hitch, vov. nm. og a. hænge i, blive ind» 
viflet i; flubbe frem; tage fat i; halte. 

Hitch, s. Hinbdring, Fafthengen, Hage; 
Griben, n.; Rof, 2. ; Ag. Betcentelighed, n. 

Hitho, s. lille Labdeplads, n. 

Hither, ad. herbid; a. ben. 

Hithermost, c. nærmeft paa denne Side, 

Hitherto, ad. hidtil. 

Hitherward, ad. denne Bei; her henimod. 

Hitty-missy, ad. hvorledes det faa end 
aager. 
ive, s. Bilube, Rube; flor Forfamling, n. ' 

44* 


fom angaaer en 


212 Hiv 


Hive, ©. a. og a. fætte Bier i en Kube; 
indeflutte; bog fammen; være tilfammen. 

Hiver, s. En, fom pasſer paa Bier. 

Ho, hoa, int. hallsi! beida! 

Hoar, a. hvidgraa (af Alder el. af Froft). 

Hoard, s. Sfat, Opdyngen, Gammen- 
ftrabning, n. 

Hoard, v. n. og a. opdynge Slatte, famle 
til Bunke, dynge fammen. 

Hoarder, s. Gn, fom ffraber fammen, 
fom opdynger, fom famler til en Skat. 

Hoarfrost, s. Riimfroft, n. 

Hoariness, s. hvidgraa Vilftand; ftimlet 
el. muggen Tilftand, x. 

Hoarse, a. bee. 

Hoarseness, s. Hœshed, n. 

Hoary, a. bvibgraa; riimfrosfen. 

Hoax, s. Gpeg, n.; Narreri, £.; 0. a. 
ſpoge, narre. 

Hob, s. Rominvlade ; Nidfe; grow Knegt, ws. 

Hobbard-de-Hog,.s. ung For (lige over 
Drenqes Albereu). m. 

Hobbist, s. Befiender af Hobbe's Lære, x. 

Hobble, v. m. bolte; fiutite Noget af. 

Hobble, s. Halten, haltende Giang, a. 

Hobbler, +». Koſtpoliti ril Det, c 

Hobby, ss. Aleppert (Deft); Riepbheft; 
fertvfalf, 9.4 Feboved, 1.3 Rlobdrian, x. 

Hobbyhorse, x. Siepbeft, 7, 

Hobgoblin, s. Butfemant, wn. ; Spogelfe, t. 

Hobit, +. Daubitd, nv. 

Hobnail, *. Orfteolem, t. 

Hobnailed, 2. befloart meb ftore Gem. 

Hobnob, vc. a. Minte med Sad. . 

Hock, «. Hociheimer (Nbinftotin); Kne- 
bale; Slant (Slinke), a. 

Hockey, «. Sofigilbe, 1. 

Hockle, v. a. ftiare Dajeledet over. 

Hod, +. folltrug, t. 

Hodge-podge, x. iricaélee, m. 

Hodiernal, a. fra (bag. 

Hodman, s. Muurhaandlanger, nm. 

Hoe, s. Daffe, n.; v. @ halle ord op. 

Hog, s. Sviin, ¢.; Galt, m.; well, you 
are bringing hogs to a fine market, 
Du er fommen godt op at ere. 

Hog, »v. a. reengiore Bunden paa et Stib. 

Hogcote, s. Huus, hvor Sviin boe, ¢. 

Hoggerel, s. to Mars gammelt Faar, r. 

Hoggish, a. -ly, a. ſviinſt. foiinagtig. 

Boggs leaner, s. Graadighed; Sviinft- 
ed. mM. 

Hogh, s. Hei, Ophoining, n. 

… Hogherd, s. Svinehyrde, x. 
Hogshead, s. Orehoved (Benævnelfen 
paa en meget ftor Tønde), ¢. 

Hogsty, s. Svinefti, n. 

HH Ales 8. Svine-Affald, t.5 Berme, a. 

Holden, s. uopbragen Bonbdepige, n. 

Holden, v. a. opføre fig uanftendigt, 


Hol 


Holty-tolty, «. vorrgioen, Toft 
oity-tolty, a. overgiven, Ty 
Hoity-toity, ins. bilemænb | a 


Hold, v. a. holde ; holde for, anſee; inder 
holde; holde tilbage; holde fig, ftaae fig; 
- your tongue, hold 

in Mund; - your peace, vær ſtille; 
he holds the situation of, han beflæber 
Gtillingen af; this won't - good, bette 
vil iffe holde Stil; he held forth beau- 
tifully, han holdt et fortræffeligt Fore⸗ 
brag; - on, bliv ved; to - out, at noe 


jeſde; vedvare; 


bolde, lide; vedvare; tilbyde, 


Hold, s. Greb, Tag, Hold, t.3 Beſiddelſe; 
ndfindelfe, n.; Lafterum (i et Glib); 
muthul, Giemmefted, ¢ ; he laid - on 

him, ban tog fat paa bam; where did 
you get - on him, hvor fif Du fat paa 


m. 

Hold, int. holdt! ftop! 

Holder, s. Jhændehaver, ».3 En, fom 
beſidder ef. fom Holter. 

Holderforth, s. offentlig Taler, n. 
Holdfast, s. Slammer, Hindring, =. 
Holding, s. Sorpagtning. x. 
Holdingforth, s. fireng Srettefettelfe, 2. 
Hole, s. Hul, ¢.; Udhuling; elendig Bo⸗ 
væl, n.; fig. daarlig Undſtyſdning. m. 
Holidam, s. bellige Somfru, n. 

Holiday, s. Fridag, n. i 

Holily, ad. helligi. 

Holiness, s. Hellighed, x. 


I Holla, hollo, ins. holla, balet! wv. 2. 


raabe, bujes s. Raaben, mn. 

Holland, s. Holland; Holland Lærred, £. 
Hollands, s. Genever, n. 

Holloa, hollow, ins. f. Holla. 
Hollow, 4. huul; falff; s. Ouulning, 
Huulvei, a. : 

Hollow, v. a. udhule. 

Hollow-hearted, a. lumſt, huul. 
Hollow-road, s. Huulvei. n. 
Hollow-square, s. (Militair Ubdtryt) 
O-uarre, n. 

Hollowness, +. Huuthed; Lumfthed, a. 
Holly, s. Ghrifitorn. a, åg 
Hollyhock, +. Stofrofe, m. 

Holm, +. Golm (lille. flab 2), ». 
Holocaust, « Bræntofer, ¢. 

Holster, «. Ditlolbyljter, t. 

Holt, s. fille Stoo, a. 

Holy, a. bellig. 

Holy-day, «. Deflighag, a. 

Holy Ghost, «. ten Hellige Aand. 
Holy-rood, ss. hellige Moré, «. , 
Holy-rood-day, «. Rorjets Opbhoielfed- 
Feit, om — dog, 2. 
Holy-Thursday, «, Ehriſti⸗Himmelfaͤrts⸗ 
Holy-water, «. Bievanb, ¢. 
Holy-week, s. ben lille Uge. 





Hom 

Homage, 8. Hyldin 
bodighed, 9.5 øv. a. % 
ffabsen. 

Homager, s. En, fom hylder; Bafal, #. 
Home, s. Diem, £.; a. og ad. biem, 

anfte, fuldfommen; horende til Ens 
jem; beflegtet med Ens Folelfer; I am 
going -, jeg gaaer hjem; to be at -, at 
være bjemme; it was brought - to him 
very forcibly, det blev fremftillet paa en 
træffende og følelig Maade for ham. 

Homebaked, a. hjemmebagt. 
Homebound, a. fom gaaer hiemad. 
Homebred, a. opdraget hjemme. 
Homefelt, a. dybt felt. 

Homeless, a. hiemlos. 

Homeliness, s. Ligefrembed, Gimpelhed, 
#.; ftygt Udfeende, ¢. ftyg, fimpel. 
Homely, a. og ad. biemlig, ligefrem; 
Homemade, a. hiemmegiort. 

Homesick, a. fom har Hjemve. 
Homespun, a. piemmefpunden 3 Ag. jevn 
el. ligefrem Peron, x. 

Homestead, s. Hiemftavn, mn. 
Homeward, -8, ad. biemad. 

Homicidal, a. morverff. 

Homicide, s. Mandtraber, n. Manddrab, r. 

Homilotical, a. felftabelig. 

Homilist, s. Predifant, s. 

Homily, s. Droditen, a. 

Homogeneal, homogeneous, a. af 
Tige Ure. {s. Cigeartethed, a. 

Homogenealness, homogeneousness, 

Homonymous, a. ligelydende. 

Homonymy, s. Enélyd, a. 

Hone, s. fin Hvesiefteen, n. 

Hone, v. vn. hvædfe; føle inderlig Længfel 
efter, [oprigtig; tro; ærbar. 

Honest, a. ærlig. rerftatfen, redelig, op⸗ 

Honestation, s. Prydelſe, Inde, n. 

Honestly, ud. f. Honest. 

Honesty, s. Xrlighed. Oprigtighed, Ret- 
ſtaffenhed, Trofafthed. Wrbarhed, 0.3 - is 
the best policy, rlighed varer længft. 
Honey, 3. Donning; Sedme, a.; my -, 
min Gaede, min Engel. 

Honey, v. n. fledfte, tale fodt. 

Honeybag, s. Donningblere, n. 

Honeycomb, 2. Donningfage, a. 

Honeyflower, 3. Honningoͤlomſt, a. 

Honeymoon, s. Hyedebredédage, pl. 
Honeysuckle, s. Caprifolium, Gebdeblade, ¢. 
Honeytongued, a. ſledſt, fmigrende. 
Honied, a. bonningfed; honningrig. 
Honorary, a. til Bre for; he is an - 
member, han er ef Rresmedlem. 
Honour, s. re; Værdighed; Anfeelfe, 
n.3 Your -, Deres Maade (Titel). 
Honour, v. a. cere; vife Wrbedighed el. 
Agtelje; beære; he was honoured with 


Troftabsed; Were 
Toe, aflægge Tro⸗ 


Hor 213 


the friendship of the king, han blev, 
beæret med Kongens Benflabs to - a 
bill, at honorere en Vexel. 
Honourable, a. crefuld, hæberlig; rets 
flaffen, ærlig; beivelbaaren. 
Honourableness, s. det Haderlige; Reto 

” flaffenbed. n.; det Udmeerfere. 
Bonourably, ad. {. Honourable. 
Honourless, a. ærelsé. 

Hood, s. Dette, Muntehette; Kyſe (for 
Damer); Doftorhertte, x. 

Hood, v. a. indgolle i en Hætte. 
Hoodman’s-blind, s. Blindebuk, a. 
Hoodwink, v. a. blænde, binde for Di⸗ 
nene; fig. fore bag Lyfet, narre. ' 
Hoof, s. Hov; Klov, a. 
Hoofed, a. fom bar Hove. 
Hook, s. Hage; Rnage; Krog; Medefrog ; 
Krumfniv; Gegel; Snare; it must be 
done by - or by crook, det maa gieres 
paa en eller anden Maade. 

Hook, v. a. hefte paa en Rrog, fange 
med en Rrog. 

Hooked, a. frumbsiet. 

Hookedness, s. Rrumbed, a. 
Hooknose, in mangle, n. 
ooky, «a. a e. 
Hookah, s. en egen lags Tobakspibe, 
brugelig i Oſterlandene. 

Hoop, s. Tondebaand; Fifkebeenefiert, £. 
Hoop, v. a. og n. flane Condebaand paa; 
omyive; Buje, raabe. 

Hooper, s. Bedter, n. 

Hooping-cough, s. Righofte, a. 
Hoopoe, Hoopoop, s. Herfugl, a. 

Hoot, v. a. ftrige, huje; s. Hujen, 2. 

Hop, v. a. hoppe, fpringe; ... paafætte 
el. afplutte Humle; s. Spring, Hoy, ¢. 

Hop, s. Dune, a. 

Hopbind, s. Humleplante, m. 

Hope, s. Haab, t.; forlorn -, Afdeling 
af en Armee, fom ved en Beftormelfe 
gane ben visſe Ded imode, a.; ogfaa i 
g. Betydning. 

Hope, v..n. haabe, have Tillid tif. 

Hopeful, a. -ly, ad. fuld af Saab, 

Hopefalness, s. Haabefuldded, a. 

Hopeless, a. -ly, ad. baableé, 

Hopes, s. pl. Daab, ¢. 

Hopea den, s. Humlebave, n. 

Hopingly, ad. med Haab. 

Hopper, s. En, fom bopper. 

Hoppers, s. Hoppeleg, n. 

Hopple, v. n. ſammenbinde Febberhe paa 
en Deft. 

Hoppole, s. Humleftang, a. ‘ 

Hops, s. pl. Dumle, a. 

Hopyard, s. Humlegaard, a. 

Horal, horary, a. af en Times Længde, 
hørende til en Lime. 





914 Hor 


Horally, ad. §ver Time, 

Horde, s. Horde, n. 

Horizon, s. Horifont, Synskreds, n. 

Horizontal, a. -ly, ad. borifontal. 
Horn, s. Dorn; Felehorn, 2. 

Hornbeak, s. Hornfift, n. 

Hornbeam, s. Avnbøg, n. 

Hornbill, s. Neshornjugl, v. 
Hornblower, s. DHornblefer, n. 
Hornbook, s. ABC-Bog, a. 

Horned, a. fom har Horn. 

Horner, 8. Horndreier, n. 

Hornet, s. Gedehams, n. 

Hornify, v. a. gjøre til Hanrei. 
Hornish, a. bornagtig. 

Hornless, a. uden Dorn. 

Hornowl, s. Dornugle, n. 

Hornpipe, s. egen Gort Dandé, a. 
Horny, a. af Horn. 

Horologe, horology, s. Timeglaé, ¢. 
Horometry, s. Limemaaling, n. 
Horoscope, s. Horoffop, ¢. 

Horrent, a. fremragende. 

Horrible, a. -bly, ad. forfærdelig, af⸗ 
ftyelig, forſtrælkelig, gyſelig. 
Horribleness, s. Aſſtyelighed, Strattes 
lighed, Gorferbelighed, x. 

Horrid, a. forfærdelig, (treeffelig, redſom; 
raa, mudret. 

Horridness, s.Stræflfelighed, Redſomhed,n. 
Horrific, a. frygtelig, rædfom, reedfelfuld. 
Horror, s. Radſel, Borfærbelie; Gru, n. 
Horse, s. Deft, n.; Heftfolt, p1.; Rytteri, 
t.; Xrebeft (fom Straffemiddel); Blot 
(fom underftetter et Gtilladé), 2. 
Horse, v. a. ftige til Heft; ride paa en 
rau — En paa Ryggen; bedakke Cen 

oppe). 

Horseback, s. (i Udtr.) on -, til Heft. 
Horsebean, s. Heſte⸗Vikke, n. 
Horseblock, s. Blof, fom man tvæder op 
paa for at ftige til Deft, n. 

Horseboy, s. Stalddreng, n. 
Horsebreaker, s. Berider, n. 
Horsechestnut, s. Deftefaftanie, n. 
Horsecloth, s. Heftedceffen, ¢. 
Horsecomb, s. Strigle, n. 
Horsecourser, s. Gn, fom handler med 
Hefte: En, fom holder Veddelobshefte, 
Horsedealer, s. Heftehandler, 2. * 
Horsedung, s. Heftemøg, ¢. 

Horsefly, s. Defteflue, n. 

Horsehair, s. Deftehaar, ¢. 
Horselaugh, s. @foggerlatter, n. 
Horseleech, s. Dyrlæge; Hefteigle, n. 
Horselitter, s. tilvættet Reiſe⸗Portechaiſe, 
fom bæres mellem to Hefte, n. 

Horse nan, s. Rytter, n. 
Horsenanship, s. Rideferdighed, 2. 
Horsemill, s. Oeftemolle, n. 


| Hotly, ad, 


J faheb, 
|| 


Hot 


| Horsepond, »s. Ker (for Hefte), 2. 
Horserace, Heſteveddelob, £. 

Horseradish, s. Seberrod, n. 
Horseshoe, «. Heftefto, a. 

Horsestealer, s. Heftetyy, n. 
Horseway, ». bred Vei for Ridende el. 
ATOCEMEE, m, 

Horsewhip, +. Ridepidff, n. 
Horsewhip, wv. a. pidffe med en Ridepidff. 
Hortation, s. — n. 

Hortative, a. formanende. 

Hortatory, «. paa en formanende Maade. 
Horticultural, a. angaaende Havedyrining, 
Horticulture, s. Havedyrining, ss. 
Horticulturist, s. En, fom er dyatig i 
ai peburining. * 

| Hortulan, a. hørende til en Dave. 

Hosanna, s. oftanna, ¢. 

Hose, +. Dole, Strompe, #.3 Burer, pi. 

Hosier, *. Sofefræmmer, ». 

Hosiery, ». Dofetremmervarer, pl. 

Hospltable, a. gieſtfri. 

Hospitableness, s. Gieſtfrihed, #. 

Hospital, s, Sofpital; Herberge, £. 

Hospitaller, s. Medlem af Hoſpitals⸗ 


Preperorcenen, t, 

Hospitality, s. Sjæftfrifed, ss. 
Hospilate, ©. n. leve fom Gieſt hos 
Wil; ©. a. gioefte, bevarte. 

Host, ». (o lyder fom banff aa) Bært; 
wu, jvm beværter ef, trafterer; v. 4. 


rage Yoatd bod Cn, 
Egat —— Darſtare; ſtor Forſamling; 


Hostage, x. Gidſel, e. 
meats 4 nostelry, s. Hotel, t.; Hotel af 
ELITE OM, fi. 
Hostess, +. (o =banff aa) Bertinde, a. 
Hostile, a. fienbdtlig, 
Hostilely, od. fom en Fiende. 
Hostility, «. Atenttligheb, n. 
Hosting, =. Dvenftring, n. 
| Hostler, ». (o udt. fom danſt aa) Stald⸗ 
| farl t em ro, 2. 
Hostry, s. Sefteftald (i en Kro), x. 
Hot, «. hed; bidfig, ivrig, ftarp, bidende; 
brint. 
| Hotbed, =. Wifbent, ».3 ogfaa fg. 
Hotbrained, a. bivfig, lidenſtabelig. 
Hotchpotoh, s. Slags Fritasfee, x. 
Hotcockles, «. Haanddaſt, pl. 
Hotel, «. Hotel, t. 
Hotheaded, «a. f. Hotbrained. 
Hothouse, s. Drivhuus, t. 
varmt, med Ivrighed ef. Hef⸗ 


Hotmouthed, «. baléftarrig. 

Hotness, ». hed Lilftand, a. 

Hotspur, «. heftig, lidenffabelig Perfon, a. 
Hotspurred, a. ltbenftabelig, ivrig, 











i H u 


Hough, s. bates Hafle, n.; 0. a. flcere 
Hajen over; haffe. 

Hoal s. ide Stoo, ha ; 
ound, s. jagthund, n.3 v. a. jage, 
hidſe Sogtiunben paa. , 8 

Hour, s. Time, n.; the clock strikes 
the -, Klokken flaaer fulbt Slag; you 
ought to keep regular hours, Du burde 
ane t Geng til rette Tid. 

ourglass, 8. Timeglas, rs. 

Hourhand, s. Timevifer, #.. 

Hourly, a. og ad. hver Time. 

Hourplate, s. Ubrffive, n. 

Housage, s. Huusleie (for Barer, fom 
ere i et Huns), ». 

House, s. Hüus; Hunsvefen, 1.; Leve- 
maade; Slægt, «.3 Parlament, ¢. 

House, v. a. og n. give Ly, holde under 
Tag. bufe ; eſtytte; tage fy, tace i 
une ; 


4 oe. 
Housebreaker, s. Sndbrudétyy, n. 
Housebreaking, ». Indbrudétyveri, », 
Housedog, s. Baardhund, a. 
Household, s. Huushotdning, ». 
Householder, s. Huusfader, x. 
Housekeeper, s. Huucholderfte; Huus⸗ 
fader, n.; En, fom floder meget inde. 
Housekeeping, s. Huusholbning; Gieft- 
fribed, mn. 
Housel, s. ben hellige Nadvere. 
Housel, v. a. deeltage i ben hellige Nadvere. 
Houseleek, s. Huuslog, ¢. 
Houseless, a. buuévild. 
Housemald, s. Stuepige, n. 
Houserent, s. Huuéleie, a. 
Houseroom, s. Huusrum, ¢. 
Housewarming, s. det ferjte Gelftad 
el, muntre Lag naar man er flyttet ind i 
et not Huus, 
Housewife, s. Huusmorer, n. 
Housewifely, a. og ad. huusholderiſt; 
fom en forftandig Ouusmoter. 
Housewifery, s. Huuslighed; fornuftig 
Sparfommelighed, #. opel, n. 
Housing, s. Sfaberat, Sadeidcekken, ¢.; 
Houss, s. Sfaberaf, ¢. 
Hout, o. ». huje, hyle, raabe. 
Hovel, s. Hytte, n.; Stuur (meft for 
Oveg), t.; usfel, daarlig Bopæl, n. 
Hovel, v. a. føre ind under et Stuur. 
Hover, v. a. fvæve over; flagre; opholde 
fig i Nærheden af et Sted ef. en Perſon. 
How, ad. hvorledes; - much, hvormeget. 
Howbeit, ad. alligevel, dog. 

Howd'ye, ad. hvordan far Du det. 
However, ad. alligevel, dog; imidlertid; 
itfe deſto mindre; uagtet; til Trods for, 

Howitzer, s. Haubits, n. 
Howl, s. Dol, 1.; 0. n. hyle, 
Howlet, s. Ratugle, x. 


Hum 215 


Howseever, ad. endog, beduagtet; - 
much he..., hvormeget han endog... 

Hox, v. a. helle; gjøre halt. 

Hoy, s. Slags fladbundet Fartei, £. 

Hoy int. heida, ballei! 

Hu ble-bubble, s. Forvirring, n. 

Hubbub, s. Bulver, ¢.; arm, Tummel, n. 

Huckle, s. Hofte, n. 

Hackleback, s. Puffelrngget, n. 

Hucklebacked, a. puttelrygget. 

Hucklebone, s. Hoftebeen, 2. 

Huckster, -er, s. Defer; Snyder, n. 

Huckster, v. n. befre. 

Hucksterage, s. Deferhandel, n. 

Hucksteress, s. Deferfte, x. 

Huddle, s. Uorden, Forvirring, Sammen» 
blanding, n. 

Huddle, ov. a2. fammenblanbe, jaffe fame 
men; fuffe (en Zing); he huddled on 
his clothes, han faftede Klœoderne paa fig. 

Huddler, s. Fuſter, n.; En, fom blander 
meget vorbentlig fammen. 

Hue, s. Farve; Hujen, Raaben, n. 

Hue and cry, s. Efterlyéning, ».; Stile 

ed, &. 

Huer, s. En, fom udraaber. 

Hoff, s. Opblefthed; Opbrufen; Store 
praler, m.; he is in a -, han er meget 
opbragt. 

Haff, v. n. og a. foulme op; trodfe, ops 
fore fig ftolt mod; bryſte fig, fnyſe, blcefe 
en Sriffe om. 

Huffer, s. Stryder, 9.3 En, fom praler. 
Huffish, a. pralenbde; trodfende, 

Huffishly, ud. fom en Praler; trodfig. 

Huffishness, s. Uforffammenfed, 2.; 
Overmod, ¢.; Brouten, Pralen, x. 

Hug, s. Favnetag, t.; Omfavnelfe, n. 

Hug, v. a. omfavne, omflutte med Ar⸗ 
mene; teele for, bægge for. 

Huge, a. uhyre ftor; fempemesfig. 

Hugely, ad. overordentlig meget; ubyre. 

Hugeness, s. overordentlig Sterrelfe, n. 

Hugger-mugger, s. Gmuthul, ¢.3 a. 

gut —5* 
ugger-mugger, ad. paa en underfundig 

Balch, s. Bugle, a. 

Hulched, a. opfoulmet, 

Hulchy, a. puffet. 

Halk, s. Gfrog (af et Stib); Krigsſtib, 
fom er ladferet; et faadant ufedygtigr 

artei, brugt til Fangeſtib, £.3 noget 
tort og Klodſet. 

Hulky, a. flodfet, tungt. 

Hull, s. Belg (af en Frugt), n.; Strog 
(af et Gfib), ¢. 

Hall, v. a. afffalle Frugter. 

Hully, a. fuld af Belge. 

Bulver, s. Chrifttorn, Gtifpalme, 2. 

Hum, vo. a. fumme, furre (om Snfetter); 


216 Hum 


risle (fom en Bek); nynne, tilljendegive 
fit Bifald; flamme (i Talen). 

Hum, s. Gummen, Surren, Mumlen; 
Nynnen; Tiltiendegivelfe af Bifald, =. 

Human, a. menneftelig. 

Humane, a. mennefteticertig. — 

Humanely, ad. paa en fjærlig, god 
Maade, menneffelærligt, 

Humanist, s. Filolog; fproglærd Perfon, #. 

Humanity, s. Menneffelighed; Menneſte⸗ 
fjærlighed, Godhed, 2. 

Hamanize, cv. a, formilbe, foreble. 

Humankind, s. Mennefteflegt, a. 

Humanly, ad. mennefteligt. 

Humation, s. Begravelfe, 2. 

Hombird, 8. Rolibri, a». , 
umble, a. yomyg; v. a. ydmyge. 

Humble-bee, s. $ umtebi, n. 8 

Humbleness, s. Yomyghed, nm. 

Humbles, s.p/. Indvolde (paa en Hjort), pl. 

Humble-plant, ss. folſom Mimofe, ». 
(Plante). [fom ydmyger Andre, 
Hombler, s. Gn, fom ydmyger fig; En, 

Humbling, s. Yomygelfe, n. 

Humbly, ad. yrmogt. i 

Humbug, s.Gnat, n.; Baad; Bebrageri, ¢. 

Humbug, v. a. narre; vrøvle. 

Humdrum, a. langſom, dravende, vrov⸗ 
ende. 

Humdrum, s. tiedſommeligt Menneffe. ¢.3 
it is just in the old -, det er netop i 
den gamle Glendrian. 

Humect, v. a. væde, giore fugtig. 

Humectate, ov. a. {. Humect. 

Humectation, s. Sefugtelfe, n. 

Humective, a. fom vebder. 

Humid, a. fugtig. 

Humidity, s. Fugtighed, ». 

Humiliate, v. a. ydmyge. 

Humiliation, s. Yomoygelfe, a. 

Humility, s. Yomygbhed, n». 

Hummer, s. En, fom nynner ef. Grummer. 

Humming, s. Gummen, Gurren, a. 


fomming-bird, s. Kolibri, n. 
Hummock, s. Hoi, x. Bade, 2. 
Hummums, s. pi. Badfiue for varme 


Humor, s. Bedfte, Fugtighed, a. 

Humorist, s. Mennefte med lunefulde 
Indfald, £. 
Humorous, 


a. fpegefuld; Tunefuld. 
Humorous 


y, ad. fpegefuld, paa en Tunes 
fult, fpeqefuld Maabe. 

Hantorousness, s. Spogefuldhed, Lune- 
fuldhed, ss. 

Humorsome, a. {. Humorous. 
Humour, s. Gindsftemning, Sindstilftand, 
n.; Lune, t.3 Spøg, n.; in good -,-i 
yea Humeur. 

umour, v. n. foie el. rette fig efter. 
Hump, s. Pulkel pan Ryggen, x. 


Her 


Hampback, s. Suffelrvg, 2. 

wom acked, a. puttelrogaet 

Hunch, s. Stød, ¢.; Pulfel, Bugle, a. 
Hunoh, v. a. ftede, puffe. 
Hunchbacked, a. puttelrygget. 
Hundred, a. og 2. c. funbrede. 
Hundredth, a. og n. 0. hundrede. 
Hundredweight, s. Centner, £. 
Hungarian, s. Ungarer, a. 

Hungary, s. Ungarn, ¢. 

Hunger, s. Hunger, n. 

Hunger, v. ». bungre, fulte; Ag. nære 
heftig Længfel efter. 

Hungerbitten, a. forfulten. 
Hungerstarved, a. f. Huagerbitten. 
Hungred, a. forfulten. 

Hangrily, ad. fulten, udhungret. 
Hungry, a. fulten. 

Hunks, s. Gnier. x. 

Hunt, s. Jagt, n.; Robbel Jagthunde, ¢. 
Hunt, v. a. jage, gaae paa Jagt; for- 
følge; fig. fege el, Rae efter. 

Hunter, s. Jæger; Sagthund; Jagtheſt, s. 
Hunting, s. Jagt, a. 

Huntingbox, s. lille Huué, oor man 
opbolder fig i Sagttiden, ¢. 
Huntinghorn, s. Sagthorn, ¢. 
Huntingparty, s. Sagtparti, £. ” 
Huntress, s. Segerinde, n. 

Huntsman, s. Segermefter, n. 

Hurdle, s. Gierbe af Riis, t.; flettet 
Vidiefury; Rakkerſluffe, x. 

Hurdle, v. a. inthegne med Riié, 

Hurds, s. pi. Blaar, ¢. 

Hurdy-gurdy, s. Liretasſe, ». 

Horl, v. a. flynge, fafte; «. Slyngen; 

ol, n. 

Hurlbat, s. Ceſtus (Slags Stridshandſte, 
brugelig ved Nævefampe), n. 

Hurler, s. En, fom flynger, 

Harly-burly, s. Tummel, Stoi, n. 
Hurrah, ins. hurra! 

Hurricane, s. Orfan, a. . 
Hurry, s. Haft, Uro; Overifelfe, w.; 
Haftvert, ¢. 

Hurry, v. a. og n. ffynde fig, bafte; 
brive paa; he is ina -, han har Haſt⸗ 
vert, 

Hurry-skurry, ad. over Halé og Hoved, 
Hurst. s. lille Skovſtrækning, "RG 

Hurt, s. Sfade, Fortræd 2.3 Sted, ¢. 
Hurt, v. a. beftadige, faare, fmerte, tile 
feie Ondt, 

Harter, s. En, fom beffadiger el. ſaarer. 
Hurtful, a. «ly, ad. ftadelig, fordærvelig, 
Hurtfulness, s. Gladelighed, n. 

Hurtle, v. a. foinge ftertt. 
Hurtle-berry, s. Bellebær, ¢. 

Hurtless, a. uffabdelig. 

Hurtlessness, s. Tieadelighth, %. 





Hus Hyt 217 


Husband, s. Huuéfader, Xgtemand Hydrometry, s. Pantmaaling, n. 
Oeconom, Landmand, a. Hydrophobia, «. Santjfret, n. 
Husband, v. a. holde godt Huus med, | Aydropic, eal, a. fom har Batterfot. 
omgaaes fparfommefigt med; dyrfe Sore | Hydropsy, ». Valterſot, m (af dropsy, 
den; gifte (til en Mand). latinft hydrops). | Begemer, 
Husbandless, a. fom ingen Mand har. | Hydrostatic, -al, a. anganende flybenve 
Husbandly, ad. paa en fparfommelig | Hydrotics, s. Socbemibler, pl. 

Maade. . [dyrter Jorden. | Hyemal, a. vinterlig. 

Husbandman, s. fantmand, ».; En, fom | Hyemation, s. Dverviniren, ni. 
Husbandry, s. Agerbrug, ¢.; Agerdyrk- Hyena, ». Ovane, nm: 

ning, n. rolige Hygrometer, 5; ————— nm. 
Hush, ine. tys, ftille; v. a. tysfe, bee | Hygroscope, «. |. Hygrometer. 
Hushed, a. tyft, ſtille. Hym, =. Glagd inte, n. 

Bushmoney, s. Penge, fom gives for | Hymen, s. Hymen; Agteſtabs⸗Guden; 
Tausheds Vedligeholdelſe, pl. Wetomé=Hinten, m. 
Husk, s. Bælg (af Frugter), a.; Affald, pl, | Hymeneal, hymenean, a. horende til 
Husk, o. a. afffalle, tage Belgen af, Wateſtab; Brylupsjang, nm, 

Husked, a. fom far Belg. Hyma, s. Domne, Lovfang, m. 
Huskiness, s. Heshed; Forfyning af | Hymanic, a. horende til Lovſange, 

Hyp, #. Melanfolt, w-; 0. «. giere melanfolfe, 


Beige. (el. ftallet. 
Husky, a. bes (om Stemmen); belget | Hyperbole, s. Overdrivel/e, m. 
Hyperbolical, a. -ly, ad. overdrivente, 


Hussar, s. Dufar, n. > 
Hussel, s. den hellige Radveres ov. a. | Hyperholist, +. En, [om overbriver, 
deeltage i den hellige Nadvere, Hyperbolize, v. mn. overdrive, 
Hussy, s. Ovinde, Toe, n. Hyperborean, a. nerblig. 
Hustings, s. pl. Balgfted (for Randidater | Hypercritic, a. overbreven fritiff. 
til Parlamentet), ¢. Hypericon, «#. Deritum, Slags Jord— 
Hustle, v.a. trytte, flubbe, ryfte fammen. | Dumler, wn. 
Huswife, s. Huusmoder, Huusholderfte, n. |“Hypermeter, s. Overmaal, 1. 
Huswifely, ad. fparfommeligt, huushol⸗ Hyperphysical, «. overnaturlig. 
eriſt. [Syslen i Huſet, n. | Hypersarcosis, s. debt Mist, 1. 
Huswifery, +s. Duusbolbning; Konens Hyphen, =. Sindetegn (mellem to Drb), &. 
Hut, s. Hytte; Baratfe, n. Hypnotic, «. fevnrydlenbe; s. [pondyd- 
Hutch, s. Rorntijte, ».; rug, ¢. ſeñde Drif, m. 
Hutch, v. a. lægge i en Kornlife; fig. | Hypocaust, #. Sldfieb i en Bogningé 
gienime, unberjie Wage, ft. 
Huzz, v. n. fumme, furre. Hypochondres, s. pl. Hypocondrier (Te— 
Huzza, s. Hurra, ¢.3 0. a. raabe Hurra; | veren og Wilten), 
int. Hurra! Hypochondria, s. Tungfindiqhed, a. 
Hyacinth, s. Svacint (Blom; Slagé | Hypochondriac, -al, a. tungfinbdig. 
delfteen, #. [ligner en Syacint. | Hypochondriac, s. tungfintig Perjon, xv. 
Hyacinthine, «. [om bejtaarr af ef, jom | Hypocrisy, « Hofleri, J. 
Hyads, s. på; Guvjliernen (Dimmeltegnet). | Hypocrite, «. Holler, n. 
Hyaline, a. giennemfigtiq og ffinnende | Hypocritical, a. -ly, ad, hyllerſt. 
fom Kryſtal. | Saftard. | Hypogastrical, o. berende til Underlivet, 
Hybrid, -ous, a. af blandet Race; fom | Hypotheoate, v. a. pantictte. 
Hydra, s. Oydra, m. (i Mythologten en | Hypothecation, s. Pantſattelſe, mn. 
tempemesfig, mangehovebet Bandflange, | Hypothesis, =. Forubjatning, m. 
fom blev dræbt af Herfuled); fig. en | Hypothetic, -al, a. hopothetiff, forudfat. 
uleegelig Sygdom, Hypothetically, od. fom en Forudjatning, 
Hydraulic, a. hydrauliſt; med Qandtraft, | Hyrst, hirst, «. Sfov, n. 
Hydraulios, s. pl. Læren om Bandfraft | Hyson, «. Slagé fiin The, m. 
og Vandledning, nm. Hyssop, s. Sicp, u. 
Hydrocele, s. Banbdbrof, ¢. Hysteric, -al, @. byfirviff. 
Hydrogen, ¢. Vandſtof, ¢. Hysterics, +. pl. Hyjteri, Nerves Strampe; 
Hydrographer, s. En, fom tegner Gofaart, | ‘Mioderjyge, a. 
Hydrography, s. Beftrivelfe af Vandene, n. | Hysterocele, +. WMoverbrof, r. 
Hydromel, s. Drit af Honning og Vant, | Hysterotomy, #. Keilerinit, £. 
fen har Smag af Mjød, n. 'Hyth, bythe, s. lille Havn, Boor ber 
ydrometer, s. Sandmaaler, x. | tun ev tinge Dybigaaenbde, m 












918 I 


ww 

I, & få 1, pron. jeg. 

Jamblc, s. jambift Berg, ‘3 Sambe, Gar 
tire, mn. a. jambiſt. 

lambus, s. Sambe, n. 

Ibex, s. Steenbul, nv. 

Ibis, s. Sbié, n. . 
loe, s. 418, mn. 5 Fanbiferet Gulfer, t.$ yo 
must break the -, De moa giore det 
ferjte Sfritt, bryde Iſen (Banen). 

Ice, v. a. bebælfe med Sid; lobe tilfryfes 
glacere meb Suller. 

Iceberg, s. Siébierg, 1. 

Ice-bound, a. inbdefrodjen. 

Ice-cream, s. Jiecreme, nm. 

Ice-house, s. Sjidtielber, m. 

Icelander, s. Jelcender, a. 

Iceé-spur, s. Ileſpore, n. 

Ichneumon (ch fom k), s. Ichneumon, ø. 
Ichnographical, a. idmograpbiff, 
Ichnography, s. Grunbdtegning, ». 
Ichor (ch jom k), s. Blobvanbd, 6.3 
vandagtig Vebſte, nm. 

Ichorous, a. vandagtig, ebberagtig. 
Ichtyology (ch ſom k), s. Pere om 
Fiſtene, m. 

Icicle, 5. Siétap, n. 

Iciness, s. froéjen Tiljtand, vn. 
Icinglass, s. Darienglag, r.; Hudblas, 2. 
Icon, s. Billede, r. 
Iconism, «. billedlig Fremſtilling, m. 
Iconoclast, s. illebbryber, Billed⸗ 
ſtormer, nm. 

Iconoclastic, a. billedjtormente. 
Iconography, s. Billedbeftrivel(e, m 
Iconolater, s. Billedtilbeber, nm. 
Icteric, icterical, a. guulfottig, 
Icterical disease, s. Guulfot, n. 

Icy, a. iiéfroéjen, iiéfolh; - sea, Jidhav, ¢. 
Idea, s. Idee, Foreftilling, m. 

Ideal, a. ibralſt #. Seal, 1. 

Idealism, s. “\cealiéme, a. 

Idealist, s. Idealiſt, n. [ibealifere. 
Idealize, v. n. banne fig Begreber; v. a. 
Ideally, ad. ibealſt. Medal 
Ideate, ov. a. foreftile fig i Tankerne, 
Identic, identical, a. identiff, eens. 
Identically, ad. i eendbetydende For⸗ 
ftand, paa identiſt Viis. 


Identification, s. Qdentification, Hen⸗ 


forelfe under et Begreb, n. 

Identify, v. a. gjøre identiſt; henføre 
mnder et Begreb. melfe, Eenshed, 2. 
Identity, s. fulbftendig Overeensſtem⸗ 
Ides, s. Sous, en vid Dag i den romerffe 
Kalender (alm. d. 18de, undtagen i Marts, 
Mai, Juli og October, i hville det var 


e 


Ign 
Ideocracy, s. Tegemlig Eenhed, m. 
Ideocratical, «. rienbommeli 
Idiocy, s. Enfolbighes, Dumbebd, m 
Idiom, =. Mundärt; ſproglig Eiendom⸗ 
melighet, m. 
Idiomatic, idiomatical, a. eienbom- 
melig for et viſt Sprog. 
Idiopathy, s. Sygtom i en enfelt Decl 
af Vegemet, a. 

Idiosyncracy, s. jaregen Tilbelelighed, 
Sinké- og YegeméeCiendomme\lighed, x. 
Idiot, 5. Zaabe, Todfe, m.; uvidende 

Menneſte, +. 

Idiotic, idiotical, «. bum, enſoldig, 
Idiotism, s. Sproqeiendommelighed, m. 
Idiotize, v. n. floveé paa Forftanben, 
Idle, a. ledig, boven; erfeéles ; unpitig; 
tom, ugrunbet. 

Idle, v. mn. gåde og brive, gaae Tebigy Downe, 
Idleness, s. Lebiqgang, Dovenflab, Mr 
‘tedloshed; Tombed; Forfaengelighed; Me 
felhed; fForrplthed, m. 

Idler, s. Dagtriver, Lediqgenger, m. 

Idly, ad. ledigt, efterfadent; jorgleft, ben 
i Wetret. 
Idol, s. Afgudsbilled, t.; Afgub, m. 
Idolater, s. Afgudébyrler. Hedning, m. 
Idolatress, s. Ajqubdébyrlerinbe, n. 
Idolatrish, a. afgubiff. 
Idolatrism, s. Nfguberi, 1. 
Idolatrist, £. Ufguoéryrter, 1m. 
Idolatrize, v. m. trive Ufguberi, 
Afgutsbilleber; forgube. 
Idolatrous, a. afgudiſt i 
Idolatrously, ad. paa afaubébdyrienbde Riis, 
Idolatry, +». Afguderi, r.; Ufgudébyrfelfe, m. 


byrfe 


| Idoneous, a. bequem, fliftet, 


Idyl, s. Idyl, mn. ; Dorbedigt, £. [om. 
If, cony. boid, om, berjom, tfalb; as if, fom 
Ignaro, s. uvibende Menneſte, «. 
Ignifluous, a. ifpflprende. 

Ignify, v. a. gisre til tb. 

Ignipotent, a. bydenbde over Ilden. 
Ignis fatuus, s. Lugtemand, m. 

Ignite, v. a. antænte; glade, 3 
Ignitible, a. brenbbar, antenbelig. 
Ienition, s. Untendetie, Gloden, m. 
Ignivomous, a. Udſpyende, Udſprubenbe 
Ignobility, +. favbed, væbel Opforfel, m. 
Ignoble, a. lav, gemeen, ucbdel. 
Ignobleness, s. Lavhed, Ringhed, m. 
Ignominious, a. vancrenbe, forapitelig. 
ftammeliq, fenbig. (el. ffænbig Dtaabe, 
Ignominiously, ad. pao en vanerende 
Ignominy, s. Sanere, Slendfel, Slam, vn. 
Ignoramns, s. Dummerboved, Janorant, n. 
Ignorance, s. lvidenbed, m. 

Ignorant, a. uvibende, bum; to be - 
of, at være ubeflendt med; +. ubibenbde 
Menneſte, #3) Dumrian, ms. 


Ign 


Ignorantly, ad. paa en uvidende Maade, 
Ignore, o. #. være uvidende om. 
Ignosoible, a. tilgivefig, 
Ignote, a. ubefiendt. [Rortar, ¢. 
lle, s. Gang i en Kirle, n.; Galleri; 
Het, s. lille 2, n. 
Llet-holo, s. Gnerebrt, r. 
Iliac, a. angaaende Farmene; - passion, 
Carmefmerte, n. 
ik, pr. ben ett oaby fia, f 
, & ilde, flet; ond; upadfelig, fog; s. 
Ondt, Onde, ¢. : Lidelfe, a. 8, 1983 
Illaborate, a. udført uden al Flid. 
Illacerablo, a. fom iffe Tader fig ſon⸗ 
berrive. [til at græde. 
Illachrymable, a. fom er ude af Stand 
iilaffected, 8* aan 
so, 8. Ind⸗ el. ommen, %.; 
—8— Anſtod, f. ? 
Illaqueate, v. a. befnære, indvikle. 
Illaqueation, s. Befnæren, Hilden, n.; 


wet egarn, £. 
ation, s. Felgeflutning, x. 
Hilative, a. berende til en Slutning, ans 
aaenbde famme. 
Iilaudable, a. uroéveerdig, 
Ilaudably, ed. paa en urosveerdig Maade, 
Illbred, a. flet opdraget. 
Illboding, a. ildevarslende. 
Iliconditioned, «. fom er i en flet Til⸗ 
nd el. flet beffaffen, 
contrived, a. flet udtænkt. 
Illeotive, a. tiltrcetfende, tiloffende; s. 
Tillotfelfe, n. 
illegal, .-lovftrivig, ulovlig. 
Illegally, ad. paa ulovlig aade. 
Illegality, s. UNlovlighed, üretmœsſighed, a. 
Hlegalize, v. a. gjøre ulovlig. 
[legidility, s. Ulæfelighed, s. 
Illegible, a. fom itfe Taber fig Jefe. 
Illegtbly, ad. ulefeligt. 
[llegitimacy, s. uægte Fodſel, n. 
Hlegitimate, a. ulovmesfig, avlet uden⸗ 
for EXgteſtab. 
Illegitimate, ©. a. erklære for ægte. 
Hlegitimation, s. Fodſel udenfor Eg⸗ 
teffab; uægte Fedfel, n. 
IMeviable, a. fom man hverken tan hæve 
Lllinted, a. itte 5 
ated, ca. fliget af Stiebren, 
Iilfavoured, a. "NSA UGLE i 
Ulfevoured! , ad. pan en fing el. hæslig 


Hilfaveuredness, s. Styghjed, Heeslighed,». 
Ifooting, s. farlig Ankerplads; ufitfer 
et, n 


lilgotten, a. erfoldt ved urette Miter. 

[lliberal, a. iffe friſindet; iffe gavmild ; 
uedel. ghed, n. 
Uliberality, s. Mangel af Frifind; Umild⸗ 


Ima 919 
Hliberally, ad. paa en nædel, ufrifindet 
Maade 


Illicit, a. utilladelig. 
Illicitly , ad. paa en utilladelig el. 
ufovlig Maade. 
lighten, v. a. belyſe; optfare. 
Illimitabie, a. graendjeles, uindffrentet. 
Illimitably , ad. paa en ubegreendfet el. 
uindftrentet Maade. 
Illimited, a. ubegreendfet; uindffrentet, 
Ilimitedness, s. Ubegreendſethed, Binde 
ftrenfethebd, 2. 
Illiston, s. Steden paa ef. imod, #. 
Illiterate, a. ufærd, uvidenffabelig, udannet. 
Iliterateness, s. Uviden$ed, Mangel 
paa Dannelfe, #. 
Ilinature, s. ondt Sind, ¢.3 Onbdflabs- 
fuldhed, a.; fraftedende Væfen, ¢. 
IHnatured, a. onbdffabéfuld, ildeſindet; 
fraftedente. 
Ilnaturedness, s. Onbdffabsfulbbed, x. 
Illness, s. Upadfelighed, a.; Ildebefin⸗ 
bende, ¢. [Tenkning. 
Iogical , a. ulogiſt, ſtridende mod fund 
Illogicalness, s. fornuftfiritia Frems 
gangs mane, n. ſſceminger. 
Iprincipled, a. felgende flette Grunde 
Illude, o. a. bedrage; føre bag Lyfet; 
ſpotte. Glands. 
Illame, ev. a. opklare, oplyſe; meddele 
Hluminate, v. a. oplyſe; illuminere; a. 
oplyſt; s. Medlem af Illuminaternes 
Orden, Illuminat, n. 
Hlumination, s. Oplysning; Glands, 
Sduminering, . 
Liluminative, a. oplyfende. 
Iiuminator, s. Oplyfer; Koloriſt, . 
Illumine, v. a. opflare ; gjøre glindfende, 
Hiusion, s. Stuffelfe, ».; falf® Stin, 
Blendvert, ¢. 
Illusive, illasery, a. ffuffende, blen- 
dende, bedragende. 
Illustrate, ©. a. vopflare, oplofes ude 
niet forherlige. orffaring, nm. 
ustration, s. Opfaring, Oplysning, 
IHustrative, a. oplyfende, opflarende; 
forflarenbde. 
Illustrator, s. Oplyfer, Forklarer, n. 
Illustrious, a. -ly, ad. berømt, udmeers 
fet, ophoiet, anfelig, ivinefaldende. 
Lilustriousness, s. Udmarkelſe, Store 
hed, Berommelfe, mn. 
Image, s. Afbiloning, a.; Billede, £.; 
v. a. afbilde; foreftifle. 
Imagery, s. Billedverk, e.; billedlig 
oreftifling, a. 
Imaginable, a. fom man fan danne fig 
Foreftilling om} optænelig, 
Imaginant, a. foreſtillenbe fig, indbil⸗ 
bende fig; s. Fantaft, ». 


220 Ima 


en indbifot Maade, 
Imagination, s. Indbildning, Foreſtil⸗ 
ling ; Indbildningskraft, n.; Udtaft, 2. 
Imaginative, a. hørende til Indbild⸗ 
ningStraften; opfindfom ; fuld af Ideer. 
Imagine, v.a. indbilde fig; udfinde, optente, 
Imaginer, s. Opfinder; Udtænfer, n. 
Imagining, s. Soreftifling, a. 
Iman, s. Sman, tyrkiſt Geiftlig, ». 
Imbalm, c. a. balfamere. 
Imbank, v. a. inddige, 
Imbare, o. a. blotte. 
" Imbarn, v. a. bringe i Lade. 
Imbase, o. n. fynte, falde i Prifen; 
v. a. forringe, forvanfte. 
Imbastardized, part. vanflcegtet, udartet, 
Imbathe, v. a. neddyppe, bade. 
Imbattle, v. a. opftille i Slagorden. 
Imbecile, a. fvag, kraftlos, ftrebelig; 
o. a. foeffe; forringe. 
Imbecilitate, v. a. fvælfe, aftræfte. 
Imbecility, s. Svakkelſe; Strebelighed, 
— n.; indffrentet Begreb, ¢. 
Imbellic, a. utrigerff. 
Imbellish, ©. a. {mytfe, forftionne, pryde. 
Imbellishment, s. §orftjennelfe, Ude 
ſmykkelſe. Ubdpyntning, n. 
Imber, s. Lom (Fugl), n. 
Imbezzle, v, a. tilvende fig t Smug} 
forede, fpilde. {ave indfuge. 
Imbibe, o. a. indbriffe, indfuge; befugte, 
Imbiber, s. Noget, fom indfuger. 
Imbibition, s. Sndfugning; Fugtning, =. 
Imbitter, o. a. gjøre bitter; forbittre. 
Imbitterer, s. Roget, fom gfør bitter el, 
forbittrer. 
Imbody, v. a. meddele et Legeme; le⸗ 
gemliqgiere; indlemme. 
Imboil, v. n. fyde, foge, opbrufe, 
Imbolden, v. a. giore driftig, opmuntre, 
Imbonity, s. Mangel paa Godhed, n. 
Imborder, v. a. begreendfe. 
Imbordered, a. omgivet af, indfattet i. 
Imbosh, s. Cider, Materie, n. 
Imbosom, v. a. giemme, indflutte i fin 
Barm, i fin Meerlighed; omfatte med 
Venſtab. 
Imboss, v. a. forferdige ophoiet Arbeide, 
Imbossment, s. opheiet Arbeide, ¢. 
Imbound, v. a. indfperre, indflutte, ind- 
hyle. i 
Imbow, v. a. hvælve, give Bueform, 
Imbowed, a. hvalt, bueformet. 
Imbox, v. a. indflutte i en Xſte. 
Imbrangle, v. a. indviffe, forviffle, 
Imbreed, o. a. avle, frembringe. 
Imbrioate, ov. a. teffe med hule Tagſteen. 
. Imbricated, a. taglagt. 
Imbrication, s. taglagt Bedctning, ». 


Imm 


Imbreil, ». a. forvirre, flifte Uroligheb, 
Trætte og Liv. 

Imbrue, v. a. dbyppe, verde. 

Imbrute, v. a. gjøre dyriſt; blive dyriff. 

Imbue, v. a. dyppe i Farve, giennem⸗ 
vælte, farve; indpreente. 

Imburse, v. a. forfyne med Penge; inde 
tage Penge; anvende Penge. 

Imbursement, s. Penges Indtagen Be- 
taling, n. 

Imitability, s. Cfterlignelighed, a. 

Imitable, a. efterlignelig, værd at efter- 
igne. 

Imitate, v. «. efterabe, efterligne, efterfølge. 

Imitation, s. Efterligning ; Efrerfelgelfe, =. 

Imitative, a. efterlignende; tifbetelig til 
at efterligne ef. efterfofge, 

Imitator, s. Gfterligner, n. 

Imitatorship, s. Efterligning, ss. 

Imitatrix, s. €fterlignerfte, 2. 

Immaculable, a. ubeſmittelig. 

Immaculate, a. ube(mittes pletfri. 

Immaculateness, s. Pletfrifed; Uſtyld, 2. 

Immaled, a. bepand{ret, 

Immalleable, a. fom iffe laber fig uds 
hamre, ufmedelig, ubsielig. 

Immanacle, v. a. belegge med Haandjern. 

Immane, a. grufom; ubyre. 

Immanency, s. Tilftedeverelfe, Dvcelen, a. 

Immanent, a. forblivende, hængende ved, 
note forbunden med; indvortes, indre. 

Immanifest, a. iffe aabenbar, 

Immanity, s. Grumbed, Umenneffe- 
lighed, #. i [gelig. 

Immarcessible, a. uvisnelig, uforgæns 

Immartial, a. ukrigerſt. 

Immask, oe. a. maffere, tilhylle, ftiule. 

Immatchable, a. uforlignelig. 

Immateriel, a. ulegemlig; uvcfenilig, 
ligegyldig. 

Immaterialist, s. Gn, fom troer paa 
Sjælens Ulegemlighed, Immaterialiſt, m. 
Immatertalize, v. a. ſtille ved legemet, 

befrie fra Materie. 

Immateriate, a. ulegemlig. 
Immatriculate, v. a. imimatriculere, 
indſtrive. 

Immatriculation, s. Smmatriculering, 
Indſtrivning, Sndlemning, a. 
Immature, 4. umoden; ufuldfommen; 
utidig. 

rmmatoreness, immaturity, s. Umo- 
benbed, . 

Immeability, s. Uigjennemtrængelighed, 2, 
Immeasurable, a. umaalelig, umandelig, 
Immeasured, a. umaadelig, 
Immechanical, a. ftridende mod Brows 
gelfens Love. 

Immediacy, s. Umivberbarhed, %. 


Immediate, «. umiddelbar, 


a ee — gee ee eg — — ee 


Imm 


Immediately, «. umiddelbare, steblifte- 
ligt, ftrar. [nærværende Øieblit, ¢. 
Immediateness, s. Umiddelbarhed, 2.; 
Immedicable, a. ulegelig. 
Immemorablé, a. fom iffe fortjener at 
nævnes ; iffte meertelig. 
Immemortal, a. umindelig. 
Immemorially, ad. umindeligen. 
Immense, a. umaalelig; uendelig, ubyre, 
Immensely, ad. umaadeligt, uhyre. 
Immenseness, immensity, s. Umaa⸗ 
Telighed, Umaadelighed, Uendelighed, #. 
Immenstrability, s. Umaalelighed, ». 
Immenstrable, a. umaalelig. 
Immenstrate, a. umaabelig. 
Immerge, immerse, v. co. dyppe ned, 
nedfeenfe ; fordybe. 
Immerit, s. Uvardighed, n. 
Immoerited, a. ufortjent. 
Immeritous, a. uden Berd; ubetydelig, 
Immerse, v. a. nedfente, neddyppe; a. 
nedfunten, fordySet. 
Immersion, s. Mebdfentning, Retdyp- 
pelle; Oenfynten, ns. 
Immesh, »v. a. forviffe; bemægtige fig. 
Immethodical, a. uorbdentlig, forvirret, 
blottet for al Methode. [den, a. 
Immethodicalness, s. Forvirring, Uor⸗ 
Immigrate, v. a. vandre ind. 
Immigration, s. Indvandring, =. 
Imminence, s. truende Fare, n. 
Imminent, a. overhengende, truende, 
Immingle, v. a. indblaͤnde. 
Imminution, s. Formindſtelſe, Forrin- 
gelfe, nm. 
Immiscibility, s. Ublandelighed, x. 
Immisoible, a. ublandelig. (ning, #. 
Immission, s. Sndfpreitning, Yndtreng- 
Immit, v. a. indfpreite, indbringe. 
Immitigable, a. uformildelig, ubsielig. 
Immix, 0. a. indblande, fammenblande. 
Immixable, a. ublandelig. 
Immixed, a. ublanbdet. 
Immobility, s. Ubevegelighed, x. 
Immoderate, a. umaabdelig. 
Immoderation, immoderateness, s. 
Umaadvelighed, n. 
Immodest, a. ubeffeden; overdreven; 
uanftendig, uforſtammet; uærbar. 
Immedesty, s. Ubeſtedenhed, Manften- 
bighed, Ublufcerdighed, 2. 
Immolate, v. a. offre, opoffre. 
Immolation, s. Offring; Opoffrelfe, a. 
Immolator, s. Offrer. n. 
Immoment,immomentous,c. ubetydelig. 
Immoral, 4. umoralft, ufædelig. 
Immorality, s. Ufædelighed,Udfvævenhed, x. 
Immorigerous, a. ulpdig, udeflig. 
OND, tabla s. Ulydighed; Uar⸗ 
. 


Imp 221 
Immortal, a. ubsdelig. 
Immortality, s. Ubdsdelighed, x. 
Immortalize, 0. a. gjøre udødelig, fores 
vige. 
Immortally, ad. udodeligen. 
Immoald, v. a. forme. 
Immovabiility, s. Ubeveegetighed, n. 
Immovable, a. ubevægelig. 
Immovableness, s. Ubevægeligheb, ». 
Immund, a. fmudfig, ureen. 
Immandicity, s. Gmudfighed, Ureenhed, 2. 
Immunity, s. Befrielfe for Befver, Fris 
tagelfe, Forrettighed, mn. 
Immure, v. a. indmure; indflutte; s. 
Muur; Indmuring, Befæftning, a. 
Immusioal, a. fom er uden Tone, klanglos. 
Immutability, s. Uforanderlighed, x. 
Immutable, a. uforanderlig. 
Immutableness, s. Mforanderlighed, nm. 
Imp, s. Ympe, Pode; Unge, a.; Affom, 
t.3 lie Trold, Djævelunge, x. 
Imp, o. a. ympe, pode; forbedre, fore 
flerre, forlænge. 
Impacable, a. ubevægelig (ved Bønner), 
uforſonlig. 
Impact, v. a. ſammenpalke; s. fteerft Tryf, ¢. 
Impaint, wo. a. male, bemale, overfiryge; 
beimoyffe. . 

Impair, v.a. formindffe, forringe; focffe; 
forværre; v. mn. formindffes, forverres. 
Impalatable, a. ildeſmagende, ubehagelig. 
Impale, v. a. indpæle; giennemftiffe med 

en Pal, ſpidde.“ 

Impalpability, s. Ufelelighed, a. 

Impalpable, a. ufelelig. veren. 
Impanate, oe. a. indſlutte Brødet ĩ Nab⸗ 
Impanation, s. Chriſti Legemes Til⸗ 
ftedeverelfe i Brødet i Nadveren, a. 

Impanel, v. a. opffrive de Edſvornes 
Navne. [omffabe til et Paradis. 
Imparadise, v. a. fætte En i Paradis; 
Imparalleled, a. ufammentignelig, ufors 


lignelig. 
Impardonable, a. utilgivelig. 
Imparity, s. Ulighed, n.; Misforhold, £. 


Impark, v. a. omajerbe, ompæle. 
Imparl, v. a. erholde Tidéfrift til Be⸗ 
tænfning. giore i. 
Impart, v. a. meddele, tildele, deelagtig⸗ 
Impartance, s. Tid, indrømmet til Des 
tenfninag, nu. 

Impartial, a. upartiff. 

Impartialist, s. Upartiff, n. 
Impartiality, s. Upartifthed, s. 
Impartially, ad. med Upartiſthed. 
Impartible, a. metbelelig. 

Impartment, s. DMebdelelighed, x. 

Impassable, a. ubanet, ufremtommelig; 
uigiennemtrengelig, 

Impassableness, s. Ufremtommelighe, ». 


222 Imp 


Impassability, s. Ufremlommelighed, 
LOS ee ries , 
Impassibility, s. Ufelfombed; Nimod- 
tagelighed for Gindélidetfer, . 
Impassible , impassive, a. uimodtage- 
lig for Lidelfer, ufelfom, fom iffe fader 
fig paavirke. 
Impassiveness, 3. Ufolſomhed; Upaa⸗ 
virfelighed af gore Indtryk, a. 
Impassion, wv. a. rere, bevæge dybt, 
Impassionate, v. a. gribe ftertt, bes 
vege heftigt el, bybt; a. dybt bevæget; 
foleslos. 
Impastation, s. Spelkelall, n.; Muur⸗ 
lit, ¢.3 tyk Dverfirygning, n. 
Impaste, v. a. fammenælte; overfiryge 
tyft med Farve. i 
Impatible, a. utaalelig. 
Impatience, s. Utaalmobdighed, n. 
Impatient, a. utaalmodig; heftig) bes 
ærlig. 
idipationtly, ad. utaalmodigen ; ae 
Impatronisation, s. Forlehning af Kir⸗ 
kegods, n. [heden over. 
Impatronize, v. a. tiltage fig Myndig- 
Impawn, v. a. pantfette, give i Pant. 
Impeach, v. a. forhindre; anlage; bes 
flyde; beftride, brage i Tvivl; fværte, 
Impeach, s. Hindring,- n. 
Impeachable, a. fom fortjener at dadles 
el. anflaged; dabdelocerdig. 
Impeacher, s. Anflager; Forhinbrer, n. 
Impeachment, s. Anklage, Beſtyldning; 
Hindring, n. [danne til Perler. 
Impearl, v. a. fmyfte med Perler; oms 
Impeccability, s. Reen§ed for Synd, 
Brodefribed, s. [brebdefri. 
Impeccable, a. reen for Synd, fyndefri, 
Impeccanoy, 8. Gyndefrifed, n. 
Impede, v. a. forhindre, modſtage. 
Lea pede iment z.gorbinoring Bonftel Heb, 2. 
Impedimental, a. forhindrende, ftandfende, 
Impedite, v. a. hindre, forhale, 
Impeditive, a. hindrende, 
Impel, v. a. drive fremad, tilffynde, node. 
Impellent, oc. frembrivende; s. Drives 
fieder, nm. 
Impeller, s. Tilffynder, n. 
Impen, v. a, indpele, omgive med Gjærde. 
Impend, v. ». hænge, fvæve over; true, 
foreftaae. 
Impendence, s.Overhengen; Foreftaaen,n. 
Impendency, s. Svæven over; Fare- 
truen, nm. 
Impendent, «a. fvævende over Hovedet, 
overhengenve ; foreftaaende. 
Impenetrability, s. Uigiennemtrenge- 
lighed, Uudforftelighed, 2. 
Impenetrable, a. uigiennemtrangelig, 
uudforſtelig. 


Imp 


Impenectrableness, s. tisiennemftren- 
acliabet, nm, [frrdighed, ss. 
Impenitence, impenitency, «. Ubobd- 
Impenitent, a. ubopjarbig. 
Impenitently, ad. pan en forberbet ef. 
forftolfet haabe, 

Impennous, «. ubevinget. 

Imperate, a. bevinft, foretaget meb Be⸗ 
vidſthed. 

Imperative, a. byrende, befalende; s. 
Amperatip, tå bodenbe Manabe, a. 
Imperatively, ad. paa en bobenbe Maade. 
Imperatorial, o. befalende, bydenbe. 
Imperceptible, a. umerrfelig, ufattelig. 
Imperceptibleness, s. Umerfelighed, 2. 
Imperciplent, a. iffe bemarfende, 


| Imperdibility, =. Ujorbarvelighed, nm. 


Imperdible, a. ufordervelig, uforgangelig. 
Imperfect, a. ujulbfommen, ufuldftarnbig. 
Imperfection, «. Ufulbfommenbed, Plane 
del, ri: [ftanbightb, 9. 
Imperfectness, +. Ufultfommenhed, Ufuld⸗ 
Imperforable, a. uigiennemborlig. 
Imperforate, a. wigiennemboret, uben 
Hul iiennem. * 

Imperforation, +s. Gammenvorning af 
Dele, fom ellers ere aabne, m. 

Imperial, «. feiferfig, berenbe til Riget 
eller jammed pberite Mynbigheb. 
Imperial-chamber, s. Rigéfammer, 2. 
Imperial city, + Rigsſtaden. 

Imperial diet, s. Nigébag, nx. 

Imperial dignity, «. Retlerperbighed, a. 
Imperialist, «. Neiſerligſindet, m. 
Imperialized, a. Kriſerregeringen bens 
ALOT, 

Imperially, ad. pao feiferliq Bis, 
Imperialty, +. leijerlig Bardighed; Kei⸗ 
ſer magt, mt. Iegen. 
Imperious, a. bydende, herſteſhg, ober⸗ 
Imperiously, ad. pon en bydende el. 
beritetog Magdbe. i 

Impériousness, s. bybende Myndighed, 
Herſteſpge, n. 

Imperil, v. «. bringe t Rare, 
Imperishable, a. uforqengeliq. 
Impermanence, impermanency, s. 
Ubejtantiabet, nm. 

Impermanent, «. ubeflantig. 
——— x, Uigſennemtrernge⸗ 
Madre, m, 

Impermeable, a. uigiennemtreengelig, 
Imperseverant, a. vetbolbenbe, 
Impersonal, o. uperfontig. 
Impersonality, s. Uperfonlighed, a. 
Impersonate, ©. w, perfonificere, fores 
ſtille ſom en Perſon. 

Imperspicuity, 2. Utydelighed, a. 
Imperspicuous, a. uipdrlig, ufflar, 
Impersuasible, a. uovertalelig. 








Imp 


Impertinenoce, impertinency, s. Ufor⸗ 
ae: saatrengenged Rtidighed ; 
Urimelighed, n. 

Impertinent, a. uvedfommende; ufor- 
ffammet, paatrengende; grov; urimelig, 
uantagelig. 

Impertinently, ad. paa en uvedfommende, 
uforftammet el. uartig Maade, 
aoe aad s. Digiennemtrenges 
Tiabeb, ss. 

Impertransible, a. uigjennemtrængelig, 
Imperturbable, a. uforftyrrelig, 
—— s. Rolighed, Koldſin⸗ 

ighed. 2. 

Imperturbed, a. uforftyrret, rolig. 
Impervious, a. ufremtommelig, uigiens 
nemtreengelig, —— 
— s. Ufremkommelighed, 
Utifgengelighed, 2. 

Impest, v. a. forpefte, ſmitte. 
Impester, v. a. forvifle, betynge. 
Impetiginous, a. flurvet, udflanet. 
Impetigo, s. Udflct, 1.; Sturv, x. 
Impetrabie, a. erboldelig ef. opnaaelig 
ved Ben. 

Impetrate, o. a. erholde, opnaae ved Bon. 
Impetration, s. Erholdelſe, Opnaaelfe 
— ity, s. Heftighed, Voldſomhed 
mpetuesity, s. Heftighed, Voldſomhed, a. 
Impetuous, a. heftig, vofdfom. 
Impotuously, ad. paa en heftig ef. frem⸗ 
fufende Maade. fufenbed, 


v n. 
Impetuousness, s. Heftighed; Frems 


Impetus, s. heftig Tilbvielighed, Drift, a. | 


Impierce, vo. a. giennemtrenge, gien⸗ 
nembore. 

Implerceable, a. uigiennemtrengelig, 
Impiety, s. oe ed, #. 
Impignorate, o. a. fætte i Pant, pantfette, 
Impignoration, s. Pantfættelfe, ». 
Impinge, ©. a. ftede paa, ſtode imod, 
Impinguate, v. a. fede, meeffe, 
Impieus, a. ugudelig. ; 
Impliously, ad. paa en ugudelig Maade, 
Impiousness, s. Ugudelighed, =. 
Implacability, s. Uforfonlighed, x. 
Implacable, «. uforſonlig. 
Implacableness, s. Uforfonlighed, x. 
Implacably, ad. paa uforfonlig Viis, 
uforfontigen. 

Implant, o. a. indplante; indprente, 
Implantation, s. Sndplantning, n. 
Implausible, «. uantagelig, ufandfynfig. 
Implead, v. a. anflage, forfølge for Retten, 
Impleader, s. Sagføger, «. 

Impledge, v. a. pantfætte 


Implement, s. Hialpemiddel, Beerttsi, | 


tmapletion, 's, Bofbning, Ubfolbn 
mpletion, s. Fyſdnin gloning, x. 
Implex, o. inboitiet, 5 


Imp 


223 
Implicate, v. a. intvife, indflutte 
Implication, «. Indvikling, Forvifling, 
ftiltiente Sfutning, x. 
Implicative, a. inbfluttet t en Folgeſlut⸗ 
ning, ftiltienbe forubjat, 
Implicit, o. inbvillet; indbefattet; Ag. 
tibetinget. 
Implicitly, ad. paa en fliltiende Maade; 
ubetinget; blindt ben. 
Implicity , ». Forvilling; ftiult Indbe⸗ 
jatning unber, m. 
Impliedly, ad. ved fliltiende Slutning. 
Imploralion, «. Anmodning, indftendig 
Braiering, mn. Feenfatbe ont. 
Implore, wv. a. anbofbe om, anraabe, 
Implorer, #. Nufeger, Anvaaber, n. 
Implumed, a. afpillet, berøvet fine Fjer. 
Implumous, a. firberloé, ubden Fier. 
Imply, vc. a. inbpifle; indfluttes indbefatte. 
Impocket, r. a. jtilfe t Lommen, 
Impoison, v. a. forgifte, 
Impolarity, ad. afvigende t — fra 
Polen, m. [Abferd, Uklogſtab, n. 
Impolicy, s. ulfog Beſtyrelſe, upolitiſt 
Impolitic, impolitical, 4. uflog, ube⸗ 
tentiom, upoliriff. 
Impolite, a. ubofliq. upoleret, uſleben. 
Impolitely, ad. med Wheflighed, paa en 
uartia Maade. 
Impoliteness, #. Ubsfligheh, Nartighed, 2. 
Impolitically, ad. paar üpolitiſt Maade. 


_Imponderable, a. fom ikke fader fig veie. 


Imponderous, a. uden merkelig Vægt. 
Impoor, v. a. giert fattig, forarme, 
Imporosity, s. Lathed, Mangel paa Pos 
TOvMet, m. 

Imporous, a. tæt, uporss, uden Porer. 
Import, 5. “Invferiel; Bigtighed, Betyd- 
ning, mi; pl. Indforſtlẽvarer. 

Import, wv. a. indfore Barer; indbringe; 
være af Vigtighet, være magtpaaliggende. 
Importable, a. fom lan indføre; utaalelig. 
Importance, =. Vigtighed, Betydenhed, x. 
Important, «. vigtig, magtpaaliggende. 
Importantly, ad, vigtigens befverligen, 
Importation, s. ynttorlel n. 
Importer, s. Sndforer af Varer, ». 
Importless, a. ubigtig, af ingen Betydning. 
Importunacy, s. Paatrængenfeb, Tryglen; 
Rortrebeligbed, n. [overhængende. 
Importunate, «. paatrangende, befværlig, 


Importunately, ad. paa en overbene 


ende el. beſpeerlig Waade. 


Importunateness, ». Paatrengenhed, n.; 


£perborna, r. 


Importunator, importaner, s. Paa⸗ 


frængende, m.; overbangende Menneffe, £. 
Importune, wv. a. overbenge, befvære, 
plage, tryale, _ Lpaatreengende. 
Importune, a. befværlig, overhængende, 


294 Imp 


Importunely, ad. paa en befværlig og 
overhængende Maade. 

Importunity, s. Overbeng, #3 Paa⸗ 
trengenbed, Tryglen, nm. 

_ Impose, v. a. fette paa; paalegge; paa⸗ 
byde; to - upon (on), bilde En Noget ind. 

Imposer, s. Paalegger; Bedrager, n. 

Imposing, a. bydende, paaleeggende; ime 
ponerende ; bedragende. 

Imposing, s. Befaling, #. 

Imposition, s. vali n.3 Paabud; 
— t.5 Tvang; Beffyloning, 2.5 

ebrageri, ¢. ſpaabyder. 

Impositor, s. En, fom paalægger el. 

Impossibility, s. Umulighed, n. 

Impossible, a. umulig. 

Impossibly, ad. umuligen. 

Impost, s. Paalæg,t. ; Told paa Bare, n. 
Imposthumate, 0. n. bulbne, fætte Materie. 

Imposthumation, s. Buldning, n. 
Imposthume, s. Byld, x. 

Impostor, s. Bebrager, ». 

Imposture, s. Bebrageri, ¢. 
Impotence, impotency, s. Uformuens 
hed, Mangel paa Kraft, Afmagtighed, 
Sveelfelfe, Impotens, x. 

Impotent, a. afmagtig, fvag, krafilss; 
iffe avlebygtig, impotens. 

Impound, v. a. indeſparre, inbdeflutte. 
Impoverish, v. a. giore fattig, forarme. 
Impoverishment, s. Forarmelfe, 2. 
Impower, v. a. befulbmegtige. 
Impracticable, a. ugierlig; umulig; 
uftyrlig, ubsielig. 

Impracticableness, s. Uudforlighed, 
Umulighed. Ubsielighed, ». 
Impracticability, s. Umulighed, Uud⸗ 
førlighed, Halsftarrighed, x. 

Imprecate, v. a. onife Ondt over, forbande. 
Imprecation, s. Forbandelfe, 2. 
Imprecatory, a. indeholdende en Fors 
banbelfe, forbandende. i 

Impregn, v. a. befvangre; gennemtrænge 
af et Fluidum; fylde. i 
Impregnate, v. a. befugte; befrugte; 
føles befvangre; a. foanger, frugtſom⸗ 
melig. 

Impregnation, s. Befvangring; Frugt- 
bargiorelfe; femiff Mættelfe i, å 8 
Impregnable, ca. uindtagelig, uoverdin- 
belig. urokkelig. É indtaget. 
Imprejudicate, 2. fordomsfri, iffe forude 

Impreparation, s. Uforberedelfe, n. 
Imprescriptible, a. fom man iffe fan 
beraves formedel(t Brugshevd. 
Imprese, s. Gindbilled, ¢.3 Devife, 2.5 
Balgiprog, s. 

Impress, v. a. indtryffe, paatrytte; inde 
— indprente, indſtierpe; presſe Mas 


Y, 


Imp 


Impress, s. Indtryk; Marke; Aftryk, r.; 
Preésfe; Tvang til Krigstieneſte, n. i 
Impressibility, s. Modtagelighed for 
lmprenstol btagelig for J 
mpressible, a. mobtagelig for Indiryk. 
Impression, s. — oe 
nites Indvirining, n.; Aftryk; Ops 
ag, ¢. 
Impressive, a. eftertrytelig, indtren- 
gende; mobtagelig for Indtryk. 
Impressiveness, s. Snbdtrengenbed, =. 
— — s. Presſen til Krigstie⸗ 
neſte, 9. 
Impressure, s. Indtryk; paatrykt Mærte, r. 
Imprest, a. inbdtryffet. 
Imprevalency, s. Mangel paa Overs 
Tegenbeb, 1. 
Imprevaricable, a. —— 3 — 
Imprimatur, s. Tilladelſe til at Noget 
tryftesg, 2. {Aftryt, £. 
Imprimery, #. Sogtroferi, Trytferi ; 
Imprimis, ad. fremfor Alt, fremmeft, forf. 
Imprint, v. a. inbdtrytte; aftryfte; ind- 
prente. f, £. 
Imprint, 5. Navn pao Bogtrylferen; Af— 
Imprison, v. a. inbefperre i Fogel, 
fangele. Indeſperring 
Imprisonment, «. Fangeling, Uret, 
Improbability, +. Uſantſynlighrd ww. 
Improbable, a. ujanb(ontia. 
Improbably, ad. ujantiynligen, 
Improbate, r. a. forfafte, mtébilfige. 
Improbation, « Forkaſtelſe. Misbilliqelfe,m, 
Improbity, #. Onbjtab, Uredelighed, wn. 
Improficiency, 5. Mangel paa Forbeb= 


ring el. Fremgang.en. 
Improfitable, a. uforbeelagtia, 
Improlific, «. ufrugibar, when Melebyq- 


tighed. 
Improlificate, v.a. befrugte, gisre frugtbar, 
Impromptu, s. uforberedt eae, ORBLE. 
telig Bittighed, x. 
Improper, 4. upasſende,  uegentlig; 
utienlig, uffiffet, urigtig, feilagtig. 
Improperly, ad. paa en upadfende el. 
uegentlig Maade. 
Impropriety, s. bet Upasfende; Urig⸗ 
tighed, uegentlig Mening, x. 
Impropitious, a. ugunftig. 
Improportionable, a. uforholbtmesfig. 
Improportionato, a. uforholbdmeéfig. 
Impropriate, ©. &. tilegne, fficnte, overs 
brage fom Eiendom; gjøre Rirfegods til 
verdélig Ciendom, 
Impropriation, s. Stirfeetenbomé Overs 
Mo elfe til Berdsliges ubdelutfende Beſid⸗ 
effe, n. 
Impropriator, s. verdslig Befidder af et 
Kirkegods, n. ‘ — n. 
Impropriety, s. uegentlig Mening, Urigs 





— 


Imp 


Improsperity, s. Ulyffe, ». J 
Improsperous, a. ulyllelig pena 
Improsperously, ad. paa ubelvig aabe, 
a ida s. ulykkelig Tile 
and, nm. 
Improvable, a. forbebderlig. 
Improvableness, s. Modtagelighed for 
Forbedring, a. 
Improvably, ad. forbebderligt, 
Improve, v. a. forbedre; benytte fig af; 
v. nm. blive bebre, gaae fremad, gjøre 
Fremſtridt, tiltage, 
Improvement, s. Forbedring, Foradling, 
Fremgang, Tilgang, Tilvært, n. 
Improver, s. Forbedrer, Forædler, n.; 
Forbedringsmiddel, ¢. uventet, 
Improvided, a. uforberedet, uforudfeet, 
Improvidence, s. Uforfigtighed, Ube⸗ 
tœntſomhed, 2. 
Improvident, a. uforfigtig, ubetænffom, 
Improvidently, ad. uforfigtigen. 
Improvision, s. Uforfigtighed, Ubetænts 
ſomhed, n. 
Improvisatore, s. Smprovifator, n. 
Improvise, ov. a. holde Tale uforberedt, 
improvifere. [feshed, x. 
Improvision, s. Ubetcentfombed, Gorgs 
Imprudence, s. Uforftandighed, Uforfig- 
tighed, Ubetentfombed, x. 
Impradent, «a. uforftandig, uforfigtig. 
ubetentiom. tigen, 
Imprudently, ad. uforftandigen, uforfige 
Impudence, impudency, s. Uforſtam⸗ 
menhed, Stamloshed, x. 
Impudent, a. uforſtammet, ſtamlos. 
Impudently, ad. paa en uforffammet 
Maade. [ber n. 
Impudicity, s. re A goa Slamlos⸗ 
Impugn, v. a. beſtride, befæmpe; angribe, 
Impagner, s. Modſtander, Angriber, n. 
Impugnation, s. Beftriben, Mobdftand, 
Betrigen, n. 
Impuissance, s. Uformuenhed, Afmagt, n. 
Impuissant, a. — ſvag. 
Impulse, s. Tilffyndelje, Bevaggrund, 
n.; Stød; Angreb, ¢. n.; Støb, £. 
Impulsion, s. Indſtydelſe, Tiltyndelfe, 
Impulsive, a. tilftyndende, brivende, paa- 
— ibly å ß 
pune mpunibly, ad. uftraffet. 
Impunity , s. TS tra flashed, Fritagelſe for 
Straf, a.; he did it with -, han gjorde 
det uftraffet. 
Impure, a. ureen, ſmudſig; utugtig; v. a. 
bejmitte, vanhellige. [UtydfFhed, n. 
Impureness , impurity, s. Ureenhed; 
Impurple, ». a. purpurfarve, 
Impurpled, a. purpurfarvet. 
Imputable, a. fom fan tilregnes, til- 
regnelig. 
Engelſt. Danſt Ordbog. 


Ina 995 


Imputableness, s. Tilre nelighed, n. 
Imputation, ». Litregnelte i Bebretdelfe; 
Dentydning, nm, 

Imputative, a. tifreqnende, 

Impule, v. a. tilregne, tifffrtve, give 
Stylden. 

Imputrescible, a. uforraabnelig. 

In, ad. ind} prp. ij pad; fil; - as much, 
forfaavibt. [ lbuelighed, n. 
Inability, s. Uformuenhed, Ubygtighed, 
Inable, v. a. giore bygtig, duelig ef 
formagende. 

Inabstinence, s. Uaſholbenhed, x. 


| Inaccessibla, o. utifgengelia. 


Inaccessibleness, inaccessibility, s«. 
Utilgengelighed, m. 
Inaccessibly, od. utilgængeli 
Inaccuracy, #. Unoiagtighed; 
[ighet, a. 

Inaccurate, a, uneiagtig; urigtig. 
Inaccurately, ad. paa en unstagtig ef, 
urigtia Waabe, 

Inaction, s. Uvirtfombeb, n. 

Inactive, wv. uvirtjom, boven. 
Inactively, ad. pac en wvirffom Maade, 
Inactivity, s. Uvirkſomhed, a. 
Inactuate, v. a, ftajje Birtiombed, fætte 
i Bevagelle, [ wtilftrcettelig, 
Inadequate, a. ulige, uforbolbémesfig; 
Inadequately, ad. van en ulige el, 
uforbolbemaéfig WMoade. 
Inadequateness, inadequacy, s. ulige 
Forhold, 2. + Wriljiveetfelighet, mn. 
Inadmissible, a. nwantagrlig. 
Inadvertence, Inadvertency, s. Uagt⸗ 
jombed; Vanvare; Feiltagelſe, m, 
Inadvertent, «a. wagtiom, uforfigtigs 
ubetentjom. 
Inadvertently , 


t. 
—— 


ad. paa em uagtfom 
Maade. lighed, st. 
Inaffability, 5. Uſelſtabelighed, Uven⸗ 
Inaflable, u. uvenlig, ujelftabelig, 
Inaffectation, s. Utvungenhen, m,; utouns 
gent Vaſen, t. utvungen Maade. 
Inaffectedly, ad, pax en naturlig el. 
Inalienable, «. uaſhandelig. 
Inalimental, a. iffe narende, 
Inalterable, a. uforanberfig, 
Inamiable, a. ubehagelig, welfiværdig, 
Inamissible, a. ufortabelig. 
Inamorato, ». Elſter, jorelffet Rar, a. 
Inamoured, a. forelſtet, forlibt. 
inane, a, tom; #. tomt ‘Num, t. 
Inanimate, inanimated, a, livlos, 
dandelos 
Inanimate, v. a. beftæle, 
Inanimateness, x. Vivleshed, a. 
|Inanimation, «. Ajjicling, Aands⸗Til⸗ 
intetgiorelje, m. cring, n. 
Inanition, #. Tombed, Mangel paa Næs 
15 


996 Ina 

Inanity, s. Tombed, Ubetydefightt, = 

Inappetence, inappetency, s. angel 
paa Appetit, Mableve, n. 

thapplicablity, + nanvendel —— 

Inappli cation, s. —— 1—— 


— a. upasfende, uffilfet. 


Ine 
——— 


ment —— 
Incapab Udggtighed. Ubuelighed, =. 
— as. uduelig, udogtig — i 


Inappreci. Sig uffatteerlig, uvurdeerſig. Incapacitatie 

rng ensible, «. ufattelig, * — *22 s inurl, b, 
Mangel paa Cvne, a. pærre. 

—— Tact ec areeranien. 6. Siri chat i Fæng 
carc 8 ⸗ 

Lbeqvembed, 0. fel, n. eae cette Ried. 


Inarable, a. upleielig. 
Inaroh, v. a. beie fom en Sue; indpode, 


Inarticalate, o. væ uartiluleret, uforftaaelig 


Incara, o. a. bedæffe med myt Ried, 

In , © 4. giore Hebdfarvet, hoi⸗ 

rødt; a. tiedfarvet. 

Incarnate, o. a. meddele Ried; gjøre et 
bfarvet ; 


artig culate . paa en uforftaaclig — tiedfarvet; a. ts bekleedt 
Inarticulateness, s. Utydelighed, Ufor⸗ —— s. Kiedvcext; Risdfarve 
peeatlight, vre tah , %. | Incarnative, a. bringende — til * 
s. vartifuleret «| vore ud — — Mddel, ſom befordrer 
—— ⁊ —* Incase, or a. inbflatte, indfatte, fette 

, 3. e 0» sa. ’ ’ t 
inattention, 8. ttagtfomieb Uagtpaas | Futteral. Rar. 
Inattentive, «. wagtfom, efterfaben. Incask, v. a. komme i et Fad, ei 
Inattentive. ee ad. paa en vopmertfom | Incaste lated, «. indmuret fom i en Borg. 


ins di — 5*— ſom ille kan hores 
naudible, a. uhorlig, fom . 
Inaudibly, « ubsrtigt. 

Inaugurate, : a. — indføre, inbdfeette. 
Inauguration, s. papel åj —— — 
Inauguratory, inaugural, a. ber 

til en ret 4: el. Sublet, 
Inauration, s. Forgyloni LÆ ng 
Inauspicate, a. ildevarslend 
Inauspicious a. ulpttelig, —— — 
Inauspicionsly, ad. paa en ulyffefpacende 


Maa 
Inbeing, s. Bedheengen, SDR 
Inborn, inbred, ¢. —— in 
Inbre , & indaandet, ; 
Inbred, a. mebfedt. 
Inbreed, o. a. avle; fremfalde. 
ncage, © 0. n. indelparre t et Suur, 
Inca ement, s . Qndiperring, a. 
Incalculable, a. uberegnelig. 
Incalescence, incalescency, | s. Op⸗ 
varmelfe, Opbhidéning, Gjæring, 
Incalescent, a. tiltagende i ne, bli⸗ 
bende varm. velige Domainer, n 
Incameration, s. ening med be pas 
Incamp, v. n. leire 
Incampment, s. Reiren, » n. 
Incandesocence, s. Hvidgledning, x. 
Incandescent, a. $vidgledende, 
Incantation, s. §ortrylelfe; Befver- 
gelfe; Manen, x. [lende, aandende. 
Incantatery, a, befvergende, fortryl- 


Incatenation, s. Sammentenfning, s. 
Incautious, a. uforfigtig. 
Incautiously, ad. paa en forf tig Moede. 
—— 6. reg esi te pe 
ncend, v. a. tænde, flaae paa, 
Incendiary, s. Mordbr opr 

er, 
Incendious, a. brandftiftende, 
Incense, s. Reaelle, Biraf, n. 
Incense, o. a. antænde Rogelſe; opbhidfe, 
opirre. 
Incensement, s. Opbidfelfe, Jorbittrelſe. n. 
Incenston, s. Mntenvelfe, 
Incensor, £. “‘Dpbirfer, nm. 
Incensory, +. Rogelfetar, 1 
Incentive, «. bevagenbe, tilffyndenbe; » 
Revegarund, Tilftunbelfe, m, ; Motiv, e. 
Inception, #. Begunbelfe, m. 
Inceptive, a. begynbenbe, ſoranledigende. 
Inceptor, «. Begynber; En, fom indPifter 
fig til Magiſſergraden. 
Inceration, «. Overtragning meh Bor, 2. 
Incerative, a. Mabenbe, 
Incertain, «. uid. 
Incertitude, ». lvitheb, nm. 
Incessable, a. uwopborlig. 
Incessancy, s. uafbrubt Bedvaren, 2. 
Incessant, a. uafladelig. uophørlig, 
Incessan y SÅ mopbørtigen, 
Incest, s. Blodſt 
Incestuous, a, “plobitanbert®, begaaende 
Blodſtam, x. 





wee SS =” 


… eee eee 


FA ee. V- 


= ” Va — våd 


SA MA OG 


⸗ 


Inc 


Inch, s. Gomme, Ubetydelighed, n.; at 
an -, Paa et Haar; not an -,) iffe bet 

indfte; - by -, lidt efter litt; by 
inches, ¢ anden. 

Inch, v. a. udmaale tommeviis; tilmaale 
tnapt; fortrænge; o. a. trælke fig lidt 
efter lidt tilbage. 

Inchaln, v. a. lægge i Lenker. 

Inchamber, v. a. indlogere, hufe, 

Inchant, v. a. fortrylle. 

Inchantment, s. Yortrylletfe, n. 

Inchantress, s. Troldqvinde, n. 

Incharitable, a. — 

Inchase, v. a. indfatte i Guld ef, Sølv, 

Inchastity, s. Ukydſthed, a. 

Inchest, v. a. Tægge i Rifte. 

Inchmeal, s. en Commes Længde; by -, 
efterhaanden, lidt efter lidt. 

Inchoate (ch fom k), ©. a. begynde; 
forfege pan; a. begyndt. 

Inchoation, s. Begyndelfe, ». 

Inchoative, a. begyndende, indledende. 

Incide, v. a. indffjære; adſtille, dele; for- 
tynde. Been paa, n.; Tilfælde, ¢. 

Incidence, incidency, s. Indfalden, 

Incident, a. tilfældig; s. Tilfælde, ¢.3 

Incidental’ eo, ilfatbi ſhedsvii 

ciden a. tilfe edsviis. 

Incidentalk » ad. Fiſeldigviih leilig⸗ 

Inoldontnesa, s. Tilfældighed, x. 

Incinerate, v. a. brænde til Aſte. 

Incineration, s. Forbrændelfe til Affe, 2. 

Incipiency, s. Begyndelfe, x. 

Incipient, a. begyndende. 

Incircle, v. a. indftrive i en Cirkel; ome 
give, omringe. 

Incircumscriptible, «. ubegreendfelig. 

Incircumspect, a. uforfigtig. 

Inciroumspection, s. Uforfigtighed; Nagt- 

: fombed, x. 

Incise, v. a. indfticre, gjøre Indfnit. 

— a. — Sn 
nolsion, s. Snbdfticring, n. 3 nit, £. 

Incisive, a. indffjærende; fordelende 

Incisor, s. Gtjæretand, Fortand, 2. 

Incisory, a. ffjærende. 

Incisure, s. Indfnit, 2.3 Aabning, #. 

— s. Opmuntring, Tilſtyn⸗ 

e, n. 

Incite, v. a. opmuntre, tilſtynde, anſpore. 

Incitement, s. Tilſtyndelſe, Opmuntring, 
Beveggrund =. — 

Inciter, s. Tilffynder, Opægger, n. 

Incivil, a. uhoflig. 

Incivillty, s. Useflighed, n. 

Incivism, s. Mangel paa Borgerfind, x. 

Inclasp, v. a. omfatte, omfavne, 

Incle, s. Bendel, ¢. : 

Inclemency, s. Umildhed, Strenghed, 
Ubarmbjertighed, Raahed, xn. 


Inc 227 


Inclement, a. umild, uvenlig, ubarme 
biertig, ſtreng, barſt, raa, 
Inclinable, a. tilbsielig. ' 
Inclinableness, s. Tilbsiclighed, n. 
Inclination, s. Tilbeielighed, Loft; Kjærs 
lighed; fammes @jenjtand; Helbing; Af⸗ 
vigelfe (Magnetnaalens), 2. 
Inclinatory, a. beldende, afvigende. 
Incline, v. a. beie, helde fig; giore til- 
beielig; 0. n. være tilbsielig, være hen⸗ 
given til, 
Incliner, s. Golubr, heldende imod Syd, a. 
Inclip, v. a. indflutte, omgive, omfatte — 
Incloister, v. a. indflutte el. indfpærre i 
Kloſter. 
Inclose, v. a. inbflutte, indheane, indbefatte. 
Incloud, v. a. ind§ylle; forduntte, 
Include, v. a. indflutte, indéefatte, indeholde 
Inclusion, s. Sndlutning ; Snbbefatning, m. 
Inclusive, a. intjluttende, indbefattende. 
Incoagulable, a. fom iffe fan fterfne ef. 
løbe ſammen. [Tilverelfe, ». 
Incoexistence, s. Mangel paa famtidig 
Incog, a. ubefjendt} incognito, 
Incogitable, a. utænkelig. 
Incogitancy, +. Tankeledheb, mn. 
Incogitant, a. tanteled, 
Incogitative, a. fom iffe tenfer. 
Incognito, a. uljendt, infognite. 
Incoherence, Incoherency, s. Mangel 
par Sammenhæng, nv, 
Incoherent, a. ufammenbengenve, 


{Incolumity, s. Belferd, Gitterhed, mn. 


Incombine, v. sm. iffe fiemme overeend. 
Incombining, a. iffe overeendfiemmende. 
Incombustibility,incombustibleness, 
s. Uforbranbelighed, n. 
Incombustible, a, uforbreendelig. 
Income, +. Indtomſt. Snbtegt, m. 
Incommensurability, incommensu- 
rableness, s. Umulighed at finne maa 
Ted med ſamme Maal, 2. 
Incommenstrable, incommensurate, 
a. ucensartet, fom iffe laber fig ubmaale 
med famme Waal. [blanbe fammen, 
Incommiscible, a. fom ifte Taber fig 
Incommixture, «. ublandet Tilfland, n. 
Incommodate, lncommods, rv. a. bes 
fvære, være binberlig for, 
Incommodation, Incommodement, s. 
Bejoarrligher, m. 
Incommodious, «. ubeleilia, befvertig. 
Incommodiousness, s. Befværligheb, n. 
—— x. UWeilighed, Befværlig= 
Ch, m. 
Incommunicability, s. tmebddelelighed, n. 
Incommunicable, a.fom iffe fan meddeles, 
Incommunicableness, s. neden elig« 
hed, 2. [deelt, 
Incommunicated, a. fom iffe er med⸗ 


15% 


228 Inc 


Incommanicating, «. fom {fe flacer i 
Gamavem el. Forbindelfe med. ldelelig. 
Incommunicative, a. fom iffe er med⸗ 
Incommatable, a. uforanterlig, 
Incompact, incompacted, 


a. los, 
ufammenbengende, utæt. 


Incomparable, a. ufammenlignelig, ufore 


Jignelig, mageles, 
Incomparably, ad. ——— 
Incompared, a. uforlignelig. 
Incompass, v. a. omgive, indflutte. 
— ca a. ümedlidende, ubarm⸗ 
jertig. 
Incompassionately, ad. ubarmbjertigen. 
Incompassionateness, s. Wangel paa 
Deeltagelfe, Ufelfombed, x. 
Incompatibility, s. Uforenelighed, x. 
Incompatible, a. uforenelig, uforligelig. 
Incompatibleness, s. Uforenelighed, 2 
Incompatibly, ad. paa en uforenelig 
Maade. 
Incompetency, 5. lbtyatiaheb, 
fotetbed, Uformuenhed, Ugoloighed, m. 
Incompetent, a. ubdygtig, ubefeiet, income 
petent, ugylbig. [incompetent Magade. 
Incompetentiy, ad. pac en ubefviet el. 
Incomplete, «a. ufulofommen, ufuldjienbdig. 
Incompletely, ad. ujuldfiandigen. 
Incompleteness, «. Ufuldlommenhed, 
Ufuldfteendighed, n. 
Incomplex, «. ufammenfat, uforviflet. 
Incompliance, s. Ufoielighed, Uefter⸗ 
givenbed, Begring, n. 
Incompliant, a. ufsielig, ueftergivende, 
Incomposed, a. uorbdentlig, forftyrret. 
Incomposedly, ad. uorbdentligen, forvirret, 
Incomposite, a. ufammenjat, entelt. 
Incompossibility, s. Uforenelighed, mn. 
Incompossible, a. fom iffe fan beftaae 
fammen, uforenelig. 
Incomposure, s. Worden, 2. 
Incomprehensibility, incomprehen- 
sibleness, s. Ubegribelighed, 2. 
Incomprehensible, a. ubegribelig, ufor- 
ftaaelig. Maade. 
Incomprehensibly, ad. paa en ufattelig 
Incomprehension, s. Mangel paa Ops 
fattelfegevne, ». 
Incomprehensive, a. iffe omfattende. 
— eAsI DIE; s. Uſammentrykke⸗ 
ighed. n. 
Incompressible, a. —— 
Inconcealable, a. fom ikte fan ſtiuſes. 
Inconceivable, a.- ubegribelig, ufattelig. 
Inconceivableness, s. Ubegribelighed, n. 
reconoelvably, ad. ubegribeligen, ufate 
eligen. 
Inconceptible, a. ubegribelig, 
Inconcinnity, s. mistorhote t. 
Inconcluding, a. iffe bevifende, 


Ube⸗ 


Inc 


Inconcludent, inconclusive, «. fom 
pit afgier, fom iffe leder til nogen 
lutning. [bevifende Kraft, x. 
Inconclusiveness, s. Mangel paa overs 
Inconcoct, inconcected, «. ufordsiet; 
umoden ; raa. bed, n. 
Inconcoction, s. Ufordsiethed, Umoden⸗ 
Inconcurring, a. uovertensſtemmende, 
iffe fammentræffende. 
Inconcussible, a. uroffelig. 
Incondite, a. uordentlig, regelles, flet 
fammenfat. ſtinget. 
Inconditional, inconditionate, a. ube- 
Inconformable , a. ueensformig, afvi- 
gende. [n.; Misforhold, ¢. 
Inconformity, s. Movereensftemmelfe, 
Inconfused, a. fom er uden Forvirring ; 
flar, tydelig. 
Inconfusion, s. Klarhed, Tydeliqhed, 2. 
Incongealable, a. fom itfe frofer ef. 
ftioner. ES 
Incongruence, s. Uovereendftemmelfe, 
n.; det Upasſende; Forfeerthed, a. 
Incongruent, a. uovereensfemmende, 
upasfende, forfeert, 
Incongruity , s. Uovereendsftemmelfe ; 
Urimelighed, n. furimelig. 
Incongruous, a. uovereens{temmende ; 
Incongrtously, ad. paa en uovereens- 
ftemmende Maade. 
Inconnection, s. Mangel paa Sammen⸗ 
hæng; Ufammenhengenbhed, 2. 
Inconnexedly, a. ufammenbengende. 
Inconscionable, a. famvittighedsles, 
Inconscious, a. ubevidft. 
Inconsequence, s. Novereensftemmelfe, 
Urimelighed, Movdfigelfe, x. 
Inconsequent, a. -ly, ad. urimelig, iffe 
felgerigtig, ufonfeqvent. 
Inconsequential, «a. fom man iffe fan 
uddrage Slutning af, uvigtig. 
Inconsiderable, a. uanjelig, ubetydelig. 
Inconsiderableness, s.  Wanfelighed, 
Ubetydelighed, n. [ubetydelig Maade. 
Inconsiderably, ad. paa en uanfelig el. 
Inconsideracy, inconsiderance, s. 
Ubetentfombed, a. 
Inconsiderate, «. ubetentiom, uforftandig, 
Inconsiderateness, inconsideratien, 
s. Uberentiombed, Uagtiombed, nm. 
Inconsistence, inconsistency, s. 
Mangel paa Fafthed;  Ubeftandighed; 
Urimeliqhed; Foranderlighed, n. 
Inconsistent, a. uforenelig, ufammens 
hængende ; uovereensftemmende, urimelig, 
Inconsistentness, s. Udeftandigheb, ». 
Inconsisting, a. uforenelig. 
Inconsolable, a. utreftelig, 
— « ad. Paa en treftedies 
aade. 





Inc 


Inconsepanoy, s. MisHang, Modfigelfe, ». 
Inconsonant, a. mniétlingende, modfigende. 
Inconspicuous, a. ufiendelig, umærfelig. 
Inconspicuously, ad. umarfeligen. 
Incenspicuousness, s. Umerfelighed, ». 
Inconstancy, 3. Ubeftandighed, Foran⸗ 
derlighed, 2. 
Inconstant, a. ubeflanbdig, uftadig. 
Inconsumable, inconsumptible, a. 
fom iffe lader fig forteere ef. sdelægge. 
Inconsummate, a. ufuldendt. 
Incontaminate, a. ubefmittet, uforfalffet. 
Incontestable, a. incontestably, ad. 
ufiridig, unegtelig. 
Incontiguous, a. fom iffe er tilgrænde 
fende, adffilt. 
Incontinence, incontinency, s. Uaf- 
Holdenhed, Umaabelighed, Ukydſthed, x. 
Incontinent, a. uafholden, ulydft. 


Incontinently, ad. med Nafholdenhed; 
ſtrax. afkortet. 
Incontracted, 4. ufammentruffen, iffe 


Incontrollable, a. fom er uden Opfyn 
ef. Tvang. [ ftedelig. 
Incontrovertible, a. ulmodfigelig. uom⸗ 
Inconvenience, inconveniency, s. 
Uleilighed, Befværlighed, Ulempe, x. 
inconvenience, o. a. uleilige, befvere, 
Inconvenienced, a. befværet, uleiliget. 
Inconvenient, a. ubeqvem, ubeleilig; 
uforderlagtig. [oeleligs folfefty. 
Inconversable, a. romgengelig; umebd- 
Inconversible, a. ufordragelig. 
Inconvertible, a. uforanderlig, uom⸗ 
vendelig. ” 
Inconvincible, a. fom iffe fan overs 
beviſes; ſtivſindet. 
ony, a. uvidende; fhu, fiffig; net. 
Incorporal, incorporeal, a. ulegemlig. 
Incorporality, s. Wegemlighed, ». 
Incorporate, v. a. indlemme, optage; 
Bande fammen i en Made; v. 2. fors 
bindes til et Legeme. lulegemlig. 
Incorporate, «. indlemmet, optaget; 
Incorporation, s. Indlemmelſe, Opta- 
elfe; Blanding i een Masſe; Forbin- 
elfe til et Legeme, n. 
Incorporeity, incorporality, #. Ulegem- 
lighed, Livloshed, n. 
Incorpse, v. a. indlemme. 
Incorrect, a. unsiagtig; feilfulb.  . 
Incorrectness, s. Urigtighed, Reilfulbhed, se. 
Incorrigibility, s. Uforbederlighed, a. 
Incorrigible, a. uforbederlig, urettelig; 
bnaffet. [Haarbnalfethed, x. 
lacorrigibleness, s. Uforbederlighed; 
—E incorrupted, a. ufordervet, 
Uforvanttet ; ubeftutten. 
Incorruptibility, 8. Ufordcervelightd, Ufor- 
Lrentelightd; Ubeftittelighed, s. 


Inc 229 


Incorruptible, «a. ufordcervelig, ufor- 
treenfelig, ubeſtikkelig. 
Incorruptibly, ad. paa en ufordervelig 
el. uforfrentelig Maade. 
Incorruption, s. Ufortrentelighed, a. 
Incorruptive, a. uforfrentelig. 
Incorruptness , s. Ufordervethed, Nfor- 
falftethed, Reenhed, x. 
Incounter, s. Møde, £.; Træfning, 
Stjærmydfel, n. [Træfning. 
Incounter, v. =. møde, træffe; holde 
Incrassate, v. a. fortyffe, gjøre tæt; 
v. n. blive tyl, 
Inorassation, s. Fortyklelſe, ». 
Incrassative, a. fortyffende; s. Middel 
til at giore tyffere, ! 
Increase, v. mn. tiltage, vore; o a. 
forøge, formere. 
Inoreaser, s. Formerer, Forøger, 2. 
Increate, increated, «. uffabt, tilvæs 
rende fra Evighed. (lighed, 2. 
Incredibility, inoredibleness, s. Utro- 
Incredible, a. utrolig. 
Incredibly, ad. paa en utrolig Maade, 
Incredality, s. Bantro, s. 
Incredulous, a. vantro, mistroiff. 
Incremable, a. uforbrenbelig. 
Increment, s. Ziltagen, Tilvert, For- 
merelfe, x. 
Inorepate, v. a. fljænde paa. 
Increpation, s. Gtielhen, Skjcenden; 
Bebreidelſe, x. [Maane, n. 
Increscent, a. tiltagende; s. tiltagende 
incriminate, v. a. anflage, beſtylde. 
Incroach, v. a. gjøre Sndgreb i, mis⸗ 
bruge, anmagfe fig. 
Incroachment, s. Indgreb, 2.3 Inde 
trangelfe, Anmasfelfe, x. 
Incruental, a. ublodig, 
Incrust, incrustate, o. a. belagge med 
en Sforpe. [Storpe; Belledning, 2. 
Incrustation, s. Belægning med en 
Incubate, v. a. 0g n. ruge; ligge paa Æg. 
Incubation, s. Rugen, x. 
Incubus, s. Mareridt, «.; Nareridning, n. 
Inculcate, v. a. indprente i Sindet, ind» 
ftcerpe. [ning, n. 
Inculoation, s. Snbdprentning, Sndfferp- 
Inculpable, a. waflelig, uftraffelig. 
Inculpableneas, s. Waftelighed, Uftraf- 
arhed, n. 
Incult, incultivated, a. ubdyrfet, øde. 
Incultivation, inoulture, s. Udyrkning, 
Mangel paa Dyrfning, n. i 
Incumbency, s. Paaliggen; Forplig⸗ 
telfe, Skyldighed, x. 
Incumbent, a. paahvilende, paaliggende, 
paalagt; 2. Geiftlig, Gognepreeft, x. 
Incumber, v. a. befocre, bebyrde; fore 
hindre, give at beſtille. 


930 Inc 


Incambranoe, s. Beſpeering, Hindring; 
Overlesning af Arbeide, x. 
Incumbrancer, s. Rrebditor, n. 
Incumbrous, a. byrdefuld, befverlig. 
Incur, v. a. løbe ef. falde i; indvirke 
paa; møde; paabdrage fig. 

Incurability, s. Ulægelighed, ». 
Incurable, a. uhelbredelig, ulægelig; s. 
ubelbredelig Patient, n. 

Incurableness, s. Uhelbredelighed, n. 
Incurlosity, s. Ligegyldighed, Agtpaa- 
givenbed, m. 

Inourious, a. iffe nysgierrig, ligegyldig. 
Tee Sane . : angel paa — e⸗ 
glær; Ligegyldighed, Uagtpaagivenhed, x. 
— — —8 —5 Streiftog, ¢. 
—— v. a. kumme, gjøre kroget, 

sie. 
Incarvation, s. Krumning, Beining, x. 
Incurvity, s. Krumhed, Beining, =. 
———— 0. a Peay weit 
neussion, s. pftelfe, x. 
Indagate, "0. a. 3* ubforffe. 
Indagation, s. Gfterforffning, Efterſpo⸗ 
ring, 2. 
Indagator, s. tnberfeger, tbforffer, x. 
Indamage, v. a. tilfete Stade, beffadige. 
menace v. a. bringe ti Fare, ubfette 
or Fare. 
Indart, v. a. fafte ind, flyde ind. 
Indear, v. a. gjøre En Her og afholdt, 
Indearment, s. Indſmigren. Sndyndelfe, ». 
Indebt, v. a. bringe i Gjalh, forpligte 
el. forbinde. ” 
Indebted, a. gjælbbunden ; forpligtet. 
Indecency, s. Uanftændighed, Ufemme- 
lighed, 2. [utilberlig. 
Indecent, a. uanftendig, ufemmelig, 
Indecently, ad. paa ufemmelig Maade. 
Indeciduous, a. iffe affaldende, altid grøn. 
Indecimable, a. tiendefri. 


seein $. Tvivlraadighed, RNaabvild- | In 
ne 


mn. [vifo, itke afgferende. 

Indecisive, a. tvivlraabdig, ubeftemt, raad- 

indec inaDie; a. fom ilke fan dellineres; 

ubsielig. 

Indecorous a. hanftændig, ufemmelig. 

Indecorously, ad. uanftendigen. 

Indecorousness, ¢. Uſommelighed, Hans 

fteendighed, 2. 

Indeed, ad. virleligen, fandeligen, visfe- 
e 


igen. 
Indefatigability, s. ttreetteligheb, n. 
Indefaticable,s. utrættelig. a 
Indefatigableness, s. Utreettelighed, #. 
Indefeasible, a. uforftyrrelig, uroftelig. 
Indefectibility , s. Ufeilbarlighed, evig 
Vedvarenhed, vs. 

Indefectible, a. ufeilbar, evig vedvarende. 
Indefective, a. feilfri. 


Ind 


Indefensible, «. uforfearlig. 
Indefensive, c. vergelos, 
STAT. 
Indeficiency, «. Rulbfommenbed, a. 
Indeficlent, a. fulbjientig, fulbfommen, 
Indefinable, «. ufortlarlig. 
indefinite, a. ubeftemt, wheqranbfet. 
indefinitely, ad. paa en ubeflemt Dlaabe. 
Indefiniteness, «. UUbeftemtheb, m. 
Indefinitude, *. ubefiemt Manabe, a. 
Indeflourishing, «. evig blomftrente. 
Indeliberate, indeliberated,a.uoverlast. 
Indelibility, +. Uutflettefiqbed, m. 
Indelible, o. uutjlettelig, — 
Indelicacy, +. Govn of fün Folelſe; 
Platbed, Wrovbed, m. ‘ares. 
Indelicate, 7. ubeficat, ubefeven, plat, 
Indelicately, ad. paa tn ubeleven, plat 
el. groob Maade. 
Indemnification, s. Stabeeloshed; Site 
ferbed, a. 
Indemnify, v. a. holde ſtabeslos. 
Indemnity, s. Sladeslosholdelſe, 2.3 act 
of -, Amnefti-Act, 2. 
Indemonstrable, a. ——— 
Indenization, s. Optagelſe til Borger, n. 
Indenizon, v. a. meddele Borgerret. 
Indent, v. a. og n. ftjcere ud i Tænder, 
giere taffet; fontrahere, flutte Rontratt; 
indent, Me ma 1, £.; Forbybni 
ndent, s. Indfnit, Hal, e.; ning, #. 
Indentation, s. taffet Sndinit, : * 
Indenture, s. Sontraft (med Snbdfnit, 
foarende tif en Kopi med udfaarne Ind⸗ 
fnit), n. [beengighed, ». 
Independence, independency, s. taf- 
Independent, a uafhængig; s. Inde⸗ 
pendent, a. 
Indeprecable, a. uovertalelig. 
Indeprehensible, a. uudgranftelig. 
Indescribable, a. ubeffrivelig. 
desert, s. Mangel paa Fortjenfilighed, s. 
Indesinent, «. uophørlig. 
Indesinently, ad.uafladeligen, uopherfigen. 
Indestructible, a. uforfiyrrelig, fom iffe 
fan ødelægges. beftemme. 
Indeterminable, @. fom iffe lader fig 
Indeterminate, a. ubeftemt. — 
Indeterminately, ad. paa en ubeftemt 
el. uargiort Maade, : 
Indetermination, s. Ubeſtemthed, n. 
Indetermined, a. ubeftemt, raabdvild, 
uden Beflutning. 
Indevote, a. uandegtig; ugudelig. 
Indevoted, a. iffe befiddende Hengivenhed. 
Indevotion, s. Mangel paa Andeegtighed, ». 
Indevout, a. uandegtig, blottet for An⸗ 
bagt. [Indholdsfortegnelſe, 2. 
Index, s. Pegefinger; Regifter t en Bog, 
Indoxterity, s. Ubehenbdighed, a. 


berøvet fit 








Ind 


India, s. Indien; India-china, Sinefift 
Porcellain, ¢. 
India-drawing-ink, s. Tuff, ¢. 
Indiaman, s. Dftindiefarer, n. 
Indian, s. Sndianer, «.; a. indianff. 
Indian corn, s. Mais, ¢. 
India-rubber, s. Biffeleder, Gummi⸗ 
elaftifum, ¢. 
Indicant, a. angivende, anvifende. 
Indicate, ». a. tiltiendegive, anvife, bes 
ftemme. [Siendetegn, ¢. 
Indication, s. Anviisning, Forfaring, n. ; 
Indicative, a. anvifende, betegnende, an- 
tydende; s. Snbicativ, £. 
Indicator, s. En. fom anvifer Noget. 
Indicatory, a. Sevifende, godigierenbe. 
Indico, s. Riendetegn, Regifter, t. 
Indict, o. a. anflage, angive. 
Indictable, a. fom fan anflages, 
Indicter, s. Anflager, a. 
Tale on; s. Forfynbdelfe, Gammental- 
¢, n. 
Indictive, a. forfyndt, tilſagt. 
Indictment, s. Klage, Stevning nt. 
eet es Pho erence , 4% aan 
a el, Ligegyldighed, Upartiſthed, a. 
Indifferent, a. uaylbig, upartiſk. middel- 
maabig. [ angel. n. 
Indigence, indigency, «. Trang, Rød, 
Indigene, #. indenland#! Dyr (F.) el. 
Plante (#.) 
Indigenous, «. indenfand{f, indfedt, 
Indigent, a. trangende, nodterftig, fattig. 
Indigest, a. uforbeiet, uorbentlig, req, 
umoben. 
Indigestible, a. uforteielig. 
Indigestion, =. Ufordvielightd, n. 
Indigitate, r. a. paapege; betegne. 
Indigitation, s. Daapegen, Daaviisning, a. 
Indign, @. uværtig, ftammelia. 
Indignance, s. lvillic, nv. 
Indignant, «. -ly, od. fornærmet, ope 
bragt, forbittret. 
indignation, =. lviflie, Harme, a. 
indignity, s. Uvarbighed, uværbig Bee 
hantling, Beftemmelle, a. 
Indigo, «. Indigo, nm, 
Indilatory, a. iffe nolende. 
Indiligence, «. Efterfabenhed, n. 
Indiligent, a. efterlaben. 
Indiminishable, a. ujormindffelig. 
Bdirect, a. indirect; mibdelbar; ubillig, 
ulovlig, [lreteliqhed, m. 
Indirection, s. Omvei, m.; Omſvob, 1.; 
Indirectness, s. Stievbed; Uredeliqhed, a. 
Indiscernible, «. fom ite fan ftjelnes; 
umerfelias ubegribelig. 
Indiscernibleness, s. Umærleligheb, nv. 
Indiscernment, s. Mangel paa forfiant, 
yaa at bomme ef, flionne om Roget, 


Ind 231 


Indisoerptibility, s. toplefelightd, =. 
Indiscerptible, a. uoplofelig, uadftillelig. 
Indisciplinable, a. — uboielig. 
Indiscoverable, a. uopbage a. 
— s. Uopdagelighed, Forbor⸗ 
genhed, n. 
oes mg — — 
uforſigtig. tighed, Ubeſtedenhed, x. 
indiscretion, Hy fibetentombeb, Ufor⸗ 
ludiscriminate, a. fom iffe fan adſtilles 
fra hinanden; iffe forftiellig. i 
indiscriminately, ad. uden Forſtjel. 
Indiscriminating, a. fom ingen Forftiel 
giver. 
Indiscrimination, «. Mangel paa Abs 
ftillelfe, 2. [gaaelig nødvendig. 
Indispensable, indispensible, a. uund- 
Indispensably , ad, wundgaaeligt, uunbd- 
verligt, 
indispensability, s. uunbdgaaelig Nøbe 
vendighed, a. 
Indispose, v. a. gjøre uftiffet, uoplagt 
—— —— til; forfturre, bringe i 
OLOCT. 
Indisposed, w. uffiffet, noplagt, uvillig, 
Indisposedness, sm. Uruelighedz Util- 
bwielighed; Upadleliqhed, 2. 
Indisposition, ». Upadjelighed, Uvillie, 
fy <ilbebefinbenbe, &. uſtridig. 
indisputable, a. «bly, ad, vimotfigetig, 
Indisputableness, «. Uomtviltelighed, 
Upaarvivlelighvd, m. 
Indisputed, «. uomtvijiet. 
Indissolubility, indissolubleness, sr. 
Uopleleligher, mn. 
Indissoluble, a. uoploſelig. 
Indissolvable, «. uoplefelig. 
Indistinct, 7. utybeliq; forvirret; ubeftemt, 
Indistinctible, a. jom ber iffe fan gierrd 
Forftiel paa. 
Indistinction, «+. Utydefighed; Ubeftemt- 
bed; Vighed i Stilling, m. 
indistinctly, ad. utybeligen, uden Forſtjel. 
Indistinctness, s, Utybeligheb, n. 
Indistinguishable, «. fom ifte ſtilles 
fra binanben, 
Indisturbance, s. Uforfiyrreiieb, Ro— 
Tighed, wm. [dictere. 
Indite, ©. a. angive, anflage; oplatte; 
Inditement, «. Mntlagelfe, Seyloning, nm. 
Inditer, +. Forfatter, nm. 
Individable, a. udelelig. 
Individual, o. ubelelig; enfelt; vabſtilſe⸗ 
lig; «. entelt Bafen; Qnbivib, 1. 
Individuality, s. Ciendommedlighed, Pers 
fonlighed. Snbipibualitet, m. 
Individaate, o. a. abdjfille, ajere enteft, 
individualifere; a. udeelt, enfelt. 
Individuation, s. Adſtillelſe; Individua⸗ 
liferen, s. 


232 Ind 


Individuity, s. individuel Tilftand, n. 
Indivinity, s. Mangel paa Guddommes 


li 9 n. 

Indivisibility, s. Udelelighed, ». 
Indivisible, a. ubdelelig; ss. 
Sterrelle, #. 

Indivisibly, ad. ubdeleligt. 
Indocibility, s. Ulcrvillighed, n. 
Indocible, tndocile, a. ulervillig, 
Indocility, s. Ulcervillighed, 2. 
Indoctrinate, o. a. undervife, lære. 
Indoctrination, s. Belering, Underviis⸗ 
ning, #. 

Indolence, indolency, s. Dorffhed; 
Ladhed; tfelfombed, Treæghed; Ligegyl- 


bigher, fn. 
Indolent, a. folesles, ufelfom; ligegyl⸗ 
dig; flev, doven, dorff. 


ubdelelig 


Indolently, ad. paa en foleslos, liger" 


gyldig Maade. [melig. 
Indomitable , indomptable, a. utem- 
Indorse, v. a. ftrive pan en Verel, 
Indow, v. a. begave, Rite fororbdne, 
Indowment, s. Gave; Sfient; Vegas 
velfe, n. [lob· s. 
Indraught, s. Fiord, Havbugt, s.; Ind⸗ 
Indrench, vo. a. nedlægge, nedfeente, brutne. 
Indubious , indubitable, induabitate, 
a. utvivifom, upaatvivlelig. 
Indubitableness , s. Upaatvivlelighed, 
Lilforladelighed, Vished, x. i 
indubltably » @ Upaatvivleligen, uden 
vivl, 

Induce, v. a. indbringe; bevirte; for- 
aarfage, bevæge. lelfe, mn. 
Inducement, s. Beveggrund, Overta- 
Inducer, s. Overtaler, Stifter, Foraar⸗ 


fager, n 

Induclary, a. hørende til en Stilftand. 
Inducible, «. fom udledes ved en Slut- 
ning; fom brvirtes ef, foranlediges, i 
Induct, o. a. indførg, indfætte; fætte i 
Befiddelfe, ! 
Induction, s. Sndferfel; Indfættelfe (i 
et Kald); Slutning, n.; Beviis, ¢. 
Inductive, u. bevægende, indledende, for» 
anledigende; ubledet af Erfaring. 
Induotor, s. den Indfættende. 

Indue, ov. a. betlede, iføre; begave, 


ubdrufte. 
Indulge, +. a. og n. fee igiennem Ringe, 
opericees beftaae; fornote, ülfrebdéſtille. 


Indulgence, indulgency, s. DOverbe- 
relic; Hemfoldiqheo; Tilfreddjtillelic; Des 
naabning, Wflab, n. [barende, 
Indulgent, a. lemfelbig, feielig, over- 
Indulgential, a. angoarnte Aflab. 
Indulgently, ad. pan en Temfelvig, efs 
teraivenbe Maade., 


Indulger, s. En, fom feier fig efter Andre, 


Ine 


Indalt, indulto, s. pavelig Tilladelfe el. 
Fritagelfe, n. 

Indument, s. Begavelfe, x. 

Indurable, a. taalelig. 

Indurate, v. a. herbde, gjøre haard, fore 
hærde; a. hærdet, forberbet. 

Induration, s. Herbning, Herbdelfe; For- 
beerbelfe, 2. [udholde. 

Indure, v. a. taale, fordrage; ubdftaae, 
Industrial, a. induftriel; - school, Ar- 

Industrie 8. a. flittig, vindſtibelig brif 
ndustrious, a. flittig, vindſtibelig. driftig. 

Industriously, ad. Batt t, —— 

Industry, s. Flid, Vindſtibelighed, In⸗ 
duftri, x. 

Indweller, s. Beboer, #. 

Indwelling, a. iboende. 

Inebriate, vo. a. gjøre druffen, beruſe; 
dritte fig fuld. 

Inebriant, «. berufendes s. Drif, fom 
bar en berufende Kraft, m. 

Inebriation, s. Berufelfe, n. 

Inebricty, s. Drutfenffab, n. 

Inedited, a. iffe udgivet. 

Ineffability, s. Uubdfigelighed, nm. 
Ineffable, a. uudfigelig, unævnelig. 
Ineffably, ad. paa en uudfigelig Maade. 
Ineffective, a. uvirtfom, kraſtlos. 
Ineffectual, a. uvirffom, frugteslos. 
Ineffectually, ad. uvirffomt. 
Ineffectualness, s. Uvirtfomhed, Mangel 
paa Birtning, Frugtesloshed, x. 
Inefficacious, a. uvirtfom, frugteslos. 
Inefficaciously , ad. pan en uvirffom, 
krafteslos Maade. 

Inefficaciousness, s. Nvirtfombed, x. 
Inefficacy, s. Uvirtfombed, x. 
——— s. Uvirkſomhed, Kraftes⸗ 
2 € ’ fn. 

rnefiicient, a. uvirkſom, fraftles, 
Inelegance, inelegancy, s. 
loched nm. gant, 
Inclegant, a. fmagleé, uffion, itfe eles 
Inclegantly , ad. paa en ſmaglss, uftien 
el, itte fiirlig Maade. 

Ineloquent, a. -ly, ad. fom er uden 
Heltalenhed. 

Ineluctable, a. uundgaaelig, 

Includible, a. uigiendrivelig, 

Inenarrable, a. uubfigetig ubeffrivelig. 
Inept, a. uduelig, uftittets urimelig; bum, 
Ineplitude, s. Mbuelighed, Udygtighed, 
Dumbhed, ». 

Ineptness, s. Udygtighed, Uhiclpfombed, =. 
Inequality, s. Ulighed); Uovereensftem- 
melſe; Foranderlighed, x.; Misforhold, ¢. 
Inequitable, a. ubiflig, uretfærdig. 
Inergetical, a. -ly,ad.uvirtfom, krafteslos. 
Inerrability, s. ifeifbarlighed, n. 
Inerrable, a. ufeilbar, 


Smag⸗ 








Ine 


Inerrableness, s. Ufeilbarhed, m. 
Inerrably, ad. paa en ufeifbar Maade. 
Inerringly, ad. ufeilbarligen, uden at 
fare vild, 
Inert, a. træg, Tab, boven, flov; plump. 
Inertly, ad. — dovent, dorſtt. 
Inertion, inertitude, s. Uvirffomhfed, n. 
— a. Treeghed, Ladhed. Doven⸗ 
ad, a. 
Inescate, v. a. lokke, tillokke. 
Inescation, s. Tillottelfe, x. 
Inestimable, a. uffatteerlig, uourbeerlig, 
Inestimably, ad. uvurbeerligt. 
Inevidence, s. Utydelighed, UMarhed, x. 
Inevident, a. uflar, utydelig. 
Inevitability, s. Mundgaaelightd, n. 
Inevitable, a. uundgaaelig. 
Inevitableness, s. Uundgaaelighed, ». 
Inevitably, ad. paa en uundgaaelig 
Maade. [ophidfes. 
Inexcitable, a. fom iffe fan opægges el. 
Inexcusable, a. utilgivelig, fom ifte fan 
undſtyldes. 
Inexcusableness, s. — — n. 
Inexhalable, a. fom iffe fordamper. 
Inexhausted, a. fom iffe er udtømt, 
Inexhaustible, a. uudtemmelig, 
Inexhaustive , a. fom iffe Taber fig uds 
tømme. 
Inexistence, s. Ikke⸗Tilverelſe, n. 
Inexistent, a. iffe tilværende, iffe eri- 
fterende. . 
Inexorability, s. Uovertalelighed, x. 
Inexorable, a. uovertalelig, ubenberlig, 
wbeveegeliq. 
Inexorableness, s. Ubevægelighen, Ubon⸗ 
hørlighed, Strenghed, n. 
Inexorably, ad. ufenbørligt, 
Inexpectation, s. Mangel paa Forub- 
feenhed, n. 
Inexpected, a. uventet, 
Inexpedience, Inexpediency, s. Ube⸗ 
qvemhed. Uhenfigtsmæsfighed, Ütidighed, 7. 
Inexpedient, a. uffiffet, ubequem, uben- 
ſigtsmæs ſig. 
Inexperience, s. Uerfarenhed, ss. 
Inexperienced, a. uerfaren. 
Inexpert, a. uerfaren, uevet, 
Inexpiable, a. fom et fan udfoned, 
Inexplicability, s. Uforflarlighed, 2. 
Inexplicable, a. uforflarlig, 
——— a. urandſagelig, 2 
elig. Tig. 
Inexpressible, a. wudfigelig, ubeftrives 
— ad. paa en ubeftrivelig 
aade, 
Inexpressive, a. uudtryffelig, ufigelig. 
Inexpognable , a. uoveroinbelig — 
tagelig. 
Inoxtinguishable, a. uudfluffelig. 


Inf 233 


Inextinct, a. itfe fluffet. 

Inextricable, a. uoplofelig, forviffet. 

Inextricableness, s. Uoplofelighed. For- 
vifling, n. [villet Maade, 

Inextricably, ad. paa en meget for⸗ 

Ineye, v. a. indpode. 

Infabricated, a. uforarbeidet. 

Infallibility, s. Ufeilbarlighed, n. 

Infallible, a. ufeilbar; ubedragelig. 

— s. Ufeilbarhed, Übedra⸗ 
gelighed, 2. 

Infame, eo. a. bringe i Vanrygte, bes 
ftemme, laſte, udſtrige. ſafſtyelig. 

Infamous, a. berygtet; ffændig; ſtamlos; 

Infamousness, infamy, s. Vancre, 
Stam, Sfendfel, n.; BVanrygte, ¢. 

Infancy, s. Barndom, Minbdreaarighed, 
Umyndighed, 2. 

Infant, s. Barn, ¢t.3; Mindreaarig, Umpndig; 
— n.; a. umoden, ungdommelig; 
pe e 

Infanta, s. S$nfantinbde, 2. 

Infanticide, s. Barnemord, ¢.3 Barnes 
morder, n. ſdommen. 

Infantile, a. barnlig; hørende til Barns 

Infantine, a. arse eran fpæb, 

Infantlike, a. paa barnagtig Maade. 

Infantly, ad. barnligen. 

Infantry, s. Snfantert, Fodfolf, ¢. 

Infarce, vr. a. ftoppe fuld, tilproppe, 

Infarclion, s. Forftoppelfe, n.. 

Infatigable, a. utrættelig, 

yr v. a. bedaare, gjøre til Nar, 
orblinbe. 

Infatuation, s. Bebdaarelfe, n. 

Infausting, s. Ulykke, n.; Barfel om 
Wolter, 1. 

Infeasible, a. ugiorlig. 

Infeasibleness, s. Umulighed, x: 

Infect, v. a. {mitte, anftiffe, forpefte. 

Infecter, s. En, fom bibringer Smitte. 

Infection, s. Smitte; fmitfom Syge, =. 

Infections, infective, a. {mitfom. 

Infectiously, ad. paa en fmitfom Maade, 

Infectiousness, s. SGmitfombed, x. 

Infecund, a. ufrugtbar. 

Infecundity, s. Ufrugtbarhed. 2. 

Infeeble, v. a. {vetfe, udmatte. 

Infelicitous, «. ulykkelig. 

Infelicity, s. Ulytfalighed, . 

Infeoff, v. a. forlehne, give i Forlehning. 

Infeoffment, s. Forlehning, x. 

Infer, v. a. — medfore, frembringe, 
foranledige; ſlutte, beviſe. 

Inference, s. Slutning, Slutningsfolge, n. 

Inferable, inferible, a. fom Jaber fig 
udlede el. flutte af Noget. 

Inferior, inferiour, a. ringere, lavere, 
underordnet ; s. Underordnet, Undermand, n. 

Inferiority, s. Ringhed, ringere Stand, ss. 


N 


234 Inf 
Infernal, «. hørende til Underverdenen, 


djcevelſt. 
tnfernally , ad. pan dicevelſt Viis, af⸗ 
e 


ſtvelig. 

Infernalstono, s. Helvedes Steen, n. 
Infertile, a. ufrugtbar. 

Infertility, s. Ufrugtbarhed, 2. 
Infest, v. a. forurolige, forftyrre, plage, 
herie, biemfege; a. f velig. 
Infestation, s. §oruroligelfe, Plage, 
Befværen, mn. orſtemt. 
Infestive, a. glædelsg, uden 
Infestivity, 2. Gladeloshed, Forſtemt⸗ 


hed, 2. 
Infestred, infestered, «a. buldnende, 
indgroet. 
Infestuous, a. farlig, fiendft. 
Infeudation, s. Forlebning, x. 
Infidel, a. vantro; s. Bantro, x. 
Infidelity, s. Utroffab, Bantro, n. 
Inflltrate, v. . indfuges, indfiltrere, 
Infinite, a. uendelig, 
Infinitely, ad. uen etig . 
Infiniteness, s. Uendelighed, ». 
infinitesimal, a. uendelig Tile (om 
Sterrelfer).. 
Infinitive, s. Infinttiv, & 
Infinitude, infinity, s. Uendelighed, ». 
Infirm, a. fvag, ftrebelig, fygelig, ufifter; 
Infirmary, s Sygehins, Hospital, ¢ 
rmary, s. ehuus, Hospital, ¢. 
infrmity, 8. Evan elighed, Strobelighed, n. 
Infirmness, s. Sraftledhed, Svaghed, 
Sygelighed, n. 
Infix, v. a. indfæfte, indtryte, fætte faft i, 
Inflame, v. a. ftiffe ibrand, antænde, 
brænde; opflamme, opbidfe; overdrive; 
inflammere, 
Inflamer, s. Ophidſer; Tilfeynder, 2. 
Inflammability, s. Unteendelighed, n. 
Inflammable, a. brændbar, antendelig. 
Inflammableness, s. Brendbarhed, An⸗ 
teendeliqhed, x. 


Inflammation, s. Betændelfe, Antans | I 


belfes Hidfighed, heftig Lidenffab, a. 
Inflammatory, a, forvoldende Betæns 
delfe; opbidfende. 

Inflate, v. a. opblæfe, oppufte. 
Inflation, s. Oppufining, Opblesning, ». 
Inflect, v. a. boie; deflinere. 
Inflection, s. Beining; Afverling, Des 
flination, #. 

Infleotive, a. beiende; boielig. 
Inflexed, a. beiet; vendt. 
Inflexibility, inflexibleness, s. Ubsie- 
lighed, Ubevægeligber, n. 
Infioxible, a. ubsielig, ubevægelig; ftiv- 
findet ; faft, uroffelig. 

Inflexibly, ad. uroffeligt. 

Inflict, v. a. paalægge; tilfete. 


unterbed, | Influxi 


Taf 


Inflioter, s. En, fom paal Straf, 
Straffer, a. Ife, 2. 
infliction, s. Paaleggelfe af Straf, Hiem⸗ 
Inflictive, «. paaleggende Straf ; paalagt. 
Inflorescence, s. Blomfterftand, ==. 
Influence, s. Indflydelfe; Qudvirtning, =. ; 
o. a. have Indflydelſe paa, indvirke ban. 
Influent, a. indflydende. 
Influential, a. fom bar Indflydelſe paa, 
indvirfenbe, 
Influenza, s. Forkolelſesſyge, Grippe, a. 
On, s. Indflydelſe; Indgivelfe ; 
Sammenfiydelſe, s. 
Influxious, a. fom her Indflydelfe pac, 
indvirfende. [omfaone. 
Infold, o. a. indhylle; indvie; omgive, 
Infoliate, ©. a. bedeffe med Blade. 
Inforce, 0. a. formaane, bevæge, foran⸗ 
ftalte; inddrive. 
Inform, ©. a. underrette, undervife, bes 
lære; berette, give Unbderretning om, 
Inform, a. uformelig; vanftabt. 
Informal, a. ureqelmeéfig, ubefoiet, 
Informant, s. En, fom giver 
ning om} Snformator, Anflager, 2. 
Information, s. Unberretning, €fterret- 
ning, Angivelfe, n. 
Informed, a. iffe formet, ufuldftcendig. 
Informer, s. Lærer; Angiver, AnHager, s. 
Informity, s. Formlosheb, Vanflabthed, m. 
Informidable, a. tte frygtelig; 
Informous, a. formleé, vanſtabt. 
Infortunate, a. wloffelig. 
Infortune, s. Ulykke, n. 
Infract, v. a. bryde. 
Infract, infracted, «. uafbrudt, 
Infraction, s. Brud, t.; Kreentel{e, Overs 
— 

anchise, v. a. e fri; optage I et 
Laug, give —E  Tutcontelig. 
Infrangible, a. ubreffelig, vubelelig; 
Infrequence, infrequency, s. Sielden⸗ 
Hed, Uſcedvanlighed; Enfombed, 2. 
nfrequent, «4. -ly, ad. fielen, ufed- 
vanlig, ualmindelig. 
Infrigidate, o. a. affele, gisre fold, 
Infrigidation, s. Ufteling, a. 
Infringe, vo. a. bryde, trænge fig ind; 
overtræde, frente, forftyrre, binbdre. 
Infringement, s. Brud; Indgreb i Ens 
Ret, 2.3 Overtræbelfe ; Srænfelfe, 2». 
Infringer, s. Overtreder, ==. 
Infamed, a. røget, tørret i Reg. 
Infandibualiform, a. tragtformig. 
Infariate, v. a. gisre gal ef, rafende; a. 
rafenbde, gal, 
Infasocate, o. a. fværte, gisre fort. 
Infascation, s. Sværtning ; Formerielfe,n. 
nee» v. a. indgyde, indgive; blebde ; 

e. 





Inf 


Infusibility, ⸗ Ggenjfab at funne inb- 
qubeds Ujmeltelighed, =. [fan fmeltes. 
Infusible, a. fom fan indgpbed; fom ile 
Infusion, 2. Snbgpbelje, Blodning, Paa⸗ 
qnbning ; Ynbaivelle, m. i 
Infosive, a. indgybende } paavirfenbe, 
Infusoria, s. pl. Snfufionsdyr, pl. 
Infusory, «. tnfuforift. 
Ingate, «. Snbdgang, nm. 
Ingathering, +. Sndbe(ining, Indſamlingen. 
Ingaunation, +. @jogleri, t.; Stuffelfe, mn. 
Ingelable, a. fom iffe let frojer ef. flipner. 
Ingeminate, v. a. forbobble; giere of» 
tere bet Samme; gientage. fgelfe, ni. 
Ingemination, = fordobbling, Gjentas 
Ingender, v. a. able, yngle, fede. 
Ingene, s. Mand, Forſtand, m.; Bib, ¢. 
Ingenerable, a. fom ille fan avlet ef. 
frembringed, Inedarvet; medfodt. 
Ingenerate, v. a. frembringe, avle; a. 
Ingenerated, a. fom itfe er avlet. 
Ingenious, «. fintrig, fondig; ſtarpſin⸗ 
big; opfinbfom. 
Ingeniously, ad. paa en ſindrig Manabe. 
Ingeniousness, s. Sindrighed, Glarp- 
finbigheb, n. 
Ingenite, a. medfott. 
Ingenuity, ==. Frimedighed, Oprigtiqher, 
Mabenhiertighed, Ginbrighed, Snilehen, nv. 
Ingenuonus, a. frimobig, aabenhjertig, ops 
rigtig. 
Ingéotousness, s. Frimodighed, Tabene 
hjertigheb, Oprigtiqgheb, m. 
Ingeny, s. Mand, n.;, Bid, 4. Bittighed, me 
Ingest, v. a. fomme i, indgyde. 
Ingested, a. intgydet ; indtaget; flugt, 
Ingestion, s. ‘yndgnbelje, Snbdtagelle, 
Jieoflugen, m. 
Ingle, ©. a. {migre, farteqne, 
Ingle, = Si, n.5 Slbfien, nr. 
Inglorious, o. ubererlig; uberemt; 
nedria; vancrende. (hed, Nebrighed, n. 
Ingloriousness, =. Tanære, Uberemt- 
Ingorge, v. «. proppe, jiovpe i, 
Ingot, s. @ulbs ef, Solvitong, Barre, n. 
Ingracious, a. fom er uben al Unde; 
ub¢hageliq. 
Ingraciate, v. a. erhverve fig Gnd Un—⸗ 
belt; indjmigre fig i End Undeſt. 
Ingraff, ingraft, ©. a. inbpobe; inte 
plante; robdlajte. 
Ingraftment, s. Indpobning; Podequiff, n. 
Ingrail, v. a. ftiere Zonder; ſtſare i 
Starver. Liceftet, 
Ingrained, «a. ulbfarvet; inbgroet, rods 
Ingrate, ingrateful, a. utatnemmetig. 
Ingratefally, ad. paa en utatnemmelig 
cl. ubehagelig Maabe. Lanbefale, 
Ingrallate, ©. a. giöre yndet, indſmigre, 
Ingratitude, s. Utatnemmelighed, ». 


Inh 235 


Ingrave, v. a. indgrave, ſtilke i Robber. 
ingravidate, v. a. betynge, befoangre. 
Ingredient, 2. Ingredients, Beftanddec!, n. 
Ingress, ingression, s. Indgang, Ind» 
— Tilgang, ». — tiob 
gross, v. n. gisre Forprang, optiode, 
formere, forfterre. [ning, ». 
Ingrossment, s. Forprang; Reenffrivs 
Inguinal, a. hørende til Lyſterne. 
Ingulf, v. a. opfluge, nebfvælge. 
Ingurgitate, v. a. fvælge, nedfluge; 
incerett 3 foire. sebit Fylberi 
ngurgita s.Nebflugen, ».; Fylderi, ¢. 
Ingustable, rs fom itfe fat fmages ; fom 
bar en flet Gmag. 
Inhabile, a. udygtig, uduelig, uffiffet. 
Inhability, s. Uduelighed, Ubehanbdighed, 1. 
Inhabit, v. a. bebve, boe. 
Inhabitable, a. bebvelig; 
(bedre: uninhabitable). 
Inhabitance, s. Bebvelfe, s.. 
Inhabitant, s. Indvaaner, Sndbygger, 
Beboer, nm. [yoltning, n. 
Inhabitation, s. Beboelfe, Bolig; Bee 
Inhabiter, s. Beboer, 2. 
Inhabitress, s. Beboerinde, n. 
Inhale, o. a. indaande, 
Inhance, v. a. forheie Priſen; formere, 
forfterre, forværre. 
Inharmonic, inharmonical, o uhar⸗ 
monif?. [rende. 
Inharmonious, a. ildeklingende, ſtur⸗ 
saharmcnionsly ad. paa en fturrende 
aabe, 
Inhere, v. a. vedbeenge, Hæbe ved. 
Inherence, inherency, s. Vedhengen, 
Klæben ved, 2. [ mebfedt, 
Inherent, a. vedbengende, vedflebende, 
Inherit, ©. a. arve. 
Inheritable, a. arvelig; arveberettiget. 
Inheritance, s. Arvedecl, Arveret, 2.3 
Arvegods, £. 
Inheritor, s. Arving, n. [Arving, ». 
Inheritress, inheritrix, s. avindelig 
Inherse, v. a. begrave. 
Inhesion, s. Vedllæben, n. 
Inhiation, s. heftig Begiering, Higen, n. 
Inhibit, v. a. hindre, bemme, forbyde. 
Inhibition, s. Gtandsning, ».; Forbud, ¢. 
Inhive, v. a. fette i en Bitube. 
Inhold, v. a. indeholde, indbefatte, 
Inholder, s. Indehaver, nv. 
Inhoop, v. a. indflutte, 
Inhooped, a. indfluttet. [uventig. 
Inhospitable, a. -bly, ad. uigiceftfrt; 
Inhospitableness, inhospitality, s. 
Uniefttribed, Uvenlighed, x. [fom. 
Inhuman, a. -ly, ad. — 
Inbumanity, s. Umennefteligheb, Ørus 
fombed, ss. 


ubeboelig 


236 Inh 


Inhumane, a. ubarmbjertig, uventig, 
Inhumate, inhume, rv. «. bearave, jorbe. 
Inhumation, »s. Segravelie, a. 
Inimaginable, a. utenfelig. 

Inimical, @. fjiendſt, fiendtltg. 

Inimitability, — Wefterliqneligheb, x. 

Inimitable, a. uefterlignelig, magelos. 

Inimitably, ad. urfterfigneligen. 
Iniquitous, @. -ly, ad. ubillig, urets 
fartia, ugudelig 

iniquity, #. Ubillighed,  Uretfærbighed, 
Tgudelighed, x. 

Inisle, v. a. omgive, omringe, 

sobs , a. begyndende; s. Begyndelſes⸗ 

ogftay, 1. 

Initiate, o. a. Begynbe 3 indvie; meddele 
ben ferfte Unbderviisning; optage i et 
Samfund; a. uevet, uvant. 

Initiation, s. Indvielfe, a. 

Initiatory, a. indledende; s. Indled⸗ 
ningé-Geremoni, n. | i 

ect, v. a. indgyde, indfprøite 

Injection, s. Sndgnibdning, Sala adel fc 
Injoin, 0. a. paa egg, paabybe, indftierpe. 
Injucundity, s. Ubehagelighed, a. 
Injudicabie, a. fom iffe fan dommes. 

Injudicious, a. uforftandig, uoverlagt, 
ubetenffom. [Maade. 
Injudiciously, ad. paa en ubetenffom 
Injudiciousness, s. Ubetentfombed, Ufor⸗ 
ftanbdighed, 2. Indſticerpelſe, nm. 
Injunction, +. Paamindelſe, Befaling, 
Injure, ov. a. forurette, fornærme; tilføte 
Fortræd el. Sfave. 

Injurer, s. Tilfeier af Uret, Forncermer, nm. 
anluriona. a. uretfærdig, frenfende, fore 
nermende, ffadende. 

Injuriousness, 3. Sornermelfe, urets 
færdig Fremferd, s. Slate, n. 
Injury, s. Uret, Forncermelfe, Kreentelfe, 
Injast, a. uretfærdig, ubillig. 

Injustice, s. Uretferdighed, Uret, 2. 
Ink, 2. Blef,¢.; Bogtrytferfoerte, n.; Chi- 

nese -, Tuff, #.5 v. a. over{mere med 

Biel, fværte. 

Inkblock, s. Svertefasfe, n. 

Inkcase, s. Sfrivertoi, ¢. 

Inkhorn, s. Blekhuus, Blekorn, 2.; 
lærd Peranteri, ¢. 

Inkhorn-terms, pi. pebantifte Udtryk, pl. 2. 
Inkindle, v. a. fette Ild paa, antænde; 
opvette Trætte. 

Inkle, s. Slags Uldgarn, +. 
rl s. Bink, Nys, ¢.3 Attraa, m. 
Inknot, 0. a. binde, fom med en nude. 
Inkstand, s. Gfrivertsi, Blefhuué, ¢. 


Inky, a. bleffet, ftenfet med Slæl, fort, 
Inlace, v. a. befette, 

Inlaid, a. indlagt. [landſt. 
Inland, s. Sndland, #3 a. indre, indens 


Inn 


Inlandbill, s. indenlandſt Lerel, a. 

Inland-daty, s. Landtold, x. 

Inlander, s. Beboer af Landets Snbre, a. 

Inlandish, a. indenlandſt. 

Inlandtown, s. fanbdjtad, . 

Inlapidate, v. a. forftene. 

Inlaw, v. a. gienindfette i borgerlige 
Rettigheder. 

Inlay, v. a. indlægge, udarbejde i Fis 
gurer; s. indlagt Arbeide, ¢. 

Inlayer, s. En, fom forferbiger indlagt 

— Indlægni 

nlaying, s. In ning, n. 

Inleased, a. Bitbet, befneeret. 

Inlet, s. Sndgang, Gjennemfart, Aab⸗ 
ning, a.; Indløb, r. Dagen. 
Inlighten, wv. a. oplyfe, fare, legge for 
Inlist, v. a. indffrive, indrullere. 

Inlock, v. a. indflutte. 

Inly, a. inbertip, hemmelig, i fit Indre. 

Inmate, s. Beboer; Sndfidder, Leier, 75 
a. boende i famme Huus. 

Inmost, ad. inbderft. 

Inn, s. Herberge, r.; Gjæftgivergaard, Kro, 
n.; Værtshuud, Kollegium, £. 

Inn, v. mn. optage i Hufet, logere; tage 
ind paa et Sted; fjere (Sæd) ind. 

Innate, a. medfødt, indpfantet, naturlig. 

Innately , ad. paa en medfedt og nature 
lig Maabe. [ Ciendommelighed, x. 

Innateness, s. aturlighed; mebdfert 

Innavigable, a. ufeifbar. 

Inner, a. indre, indvendig. 

Innermost, a. inderft. 

Innholder, innkeeper, s. Srobotber, 
Kromand, Rertshuusholder, n. 

Innitency, s. Hvilen, 2.3 Tryk paa Noget, ¢. 

Innocence, tnnocenoy, +. Uſtyldighed, 
Enfoldiqhed, n.  [Uftyldig; Enfoldig, a. 
Innocent, a. uſtyldig; uffadelig; s. 
Innocently, ad. paa en uffyldig Maade. 
Innocents-day, s. Bernedag (28be Des 
cember), 2. 

Innocuous, a. uffadelig, uffylbig, from. 
Innocuously, ad. paa en uffadelig el. 
uffuldig Maade. i 
Innocuousness, s. Uffadelighed, n. 
Innovate, v. a. bringe Nyt paa Bane, 
indfere nye Ofiffe, omforme, omdanne. 

Innovation, s. Indførelfe af Nyt, Fors 
anbring, Omeendring, nm. 

Innovator, s. Paabegynder ef. Sndferer 
af noget Nyt, x. 

Innoxious, a. uſtadelig. 

Innoxiously, ad. paa uffadelig Maade. 

Innoxiousness, s. Uffadelighed, n. 

Innmendø, s. Bint, £.; Hentydning, Stile 
den, nm. 

Innuent, a. betydningsfuld. 

Innumerability, s. ũtallighed, a. 





Jon 


Innumerable, innumerous, a. utallig. 


Inpumerably, ad. utalligen. 
Inobedienc®, ss. Ulydighed, x. 
Inobedient, a. iran 
inobediently ad. ulydigen. 
Inobservabie, a. uformertt, umeertelig, 
Inobservance, s. Uagtſomhed, x. 
Inoculate, v. a. indpode, inoculere, 
Inoculation, s. Sndpodning, a. 
Inocalator, s. Sndpoder, Baccinator, x. 
Inodorate, inodorous, a. lugtlos. 
Inoffensive, «a. uftadelig, uanftedelig; 
ufornermelig; uſtyldig. 
Inoffensively, ad. paa en uffadelig el. 
uanftødelig Waade, ſtſteden Adfærd, n. 
Inoffensiveness, s. Uftadelighed, bes 
Inofficious, a. utjenftagtig, uhellig. 
Inopinate, a. uformodentlig, uventet, 
Inopportune, a. ubeleilig. 
Inopportunely, ad. pan ubeleilig Maade, 
ubcieiligen, 
Inordinacy, s. Uorden, ».3 uorbdentligt 
Levnet, 6.3 Ryggeslashed, x. 
Inordinate, a. uorbentlig, uregelmesfig, 
udfvævende. [delighed, n. 
Inordinateness, s. Uorbdentlighed, Umaa- 
Inordination, s. Uorden, a.; uorbdentligt 
Levnet, ¢. 
Inorganic, inorganical, a. uorganiff. 
Inorganized, a. vorganiferet. 
Inosculate, v. a. fomme i Serorelfe 
med, ftede fammen med, forene ved Ende- 
punter.  [puntter, Gammenrunding, a. 
Inosctlation, s. Forening ed Gnbde- 
Inquest, s. reg Underſogelſe, Forſtning, ». 
Inquiet, v. a. forurolige, betymre. 
Inquietation, inquietade, s. Foruroli- 
gelfe, Betymring, 2. 
Inquinate, v. a. beſudle, forderve, befmitte. 
Inquination, ⸗. Befudling, Beimittelfe, a. 
Inquirable, a. {om fan underſoges. 
Inquire, v. a. erfyndige fig om; under» 
foge; anftile Underfegelfe om; fporge 
efter, [feger, m. 
Inquirer, s. Spørger, Udforffer, Under⸗ 
Inquiry, s. Underføgelfe, Efterfpergfel, 
Efterforſtning, nm. i 
Inquisition, s. Efterforſtning, Underſo⸗ 
gelfe; Snquifition, n. [tionen. 
Inquisitional, a. hørende til Snquifi- 
Inquisitive, a. forftende, fpergende, vide- 
begicerlig. 
Inquisitively , ad. paa forftende Giis. 
Inquisitiveness, s. Nyégjerrighed, Vides 
begicrlighed, m. 
Inquisitor, s. Cfterforffer, Underfeger; 
Inquiſitor, s. 
Inquisitorial, a. inquiſitoriſt. 
Inrage, v. a. forbittre, gjøre rafende. 
, 0. &. omgive med Tralveerf, indhegne, 


Ins 237 


Inravish, 0. a. rane, røve; henrylle. 
Inrich, o. a. berige, gjøre rig; pryde. 
Inrichment, s. Berigelfe, n. 

Inroad, s. fjendtligt —38 — Overfald, ¢. 
Inrol, v. a. indruflere; ſ. enroll. 
———— a. ſtadelig for Sundheden, 
uſund. 

Insalubrity, s. Uſundhed, x. 
Insalutary, a. ufund, ſtadelig. 
Insanable, a. ulægelig. 

Insane, a. affindig, gal, vanvittig. 
Insaneness, insanity, s. Affndighed, 
Galſtab. Se 

Insapory, a. fom er uden Smag. 
Insatiable, insatiate, a. umettelig, 
Insatiableness, insatiateness, s. 
Umættelighed, x. 

Insatiably, ad. umætteligt. 
Insatisfaction, s. Utilfredshed, n. 
Insaturable, a. -bly, ad. umettelig. 


Insclence, s. Uvidenhed, det, 
Uduelighed, 2. efceſte. 
Insconce, v. a. omgive med Bolvert, 


Inscribe, v. a. indftrive, anbringe en 
Sndftrift ef, en Overftrift; betitles bes 
ſtrive; tilegne, dedicere. ree 2. 
Inscription, s. Indſtrift, Paaftrift; Til 
Inscriptive, a. med Sndftrift. 

Inscrol, o. a. indføre i en Rule. 
Inscrutability, s. Uutgrundefighed, Urand⸗ 
fagelighed, a. [delig. 
Insoratable, ga. uranbdfagelig, uudgrun- 
Inscrutably, ad. uubdforfteligen, uud⸗ 
grandfteligen, 

— — a. indgrave; rg a 
nsoulpture, s. indgravet Sn 83 
udftutter Billed, 2. is ; 
Inseam, v. a. indſage; merle med et Ar, 
Insectation, s. Korfolgelfe, n. 
Insectator, s. jforfelarr, nm. 

Insected, a. infeftlignende. 

Insectile, a. hørende til Inſellerne, 
Insection, s. Snbjnit, ¢. 
Insectivorous, w. infeltæbenbe, 
Insectologer, «. Snjefitienber, mn. 
Insecure, a. ujilfer; upaalivelig. 
Insecurely, ad. paa wiilfer Daabe, upaa⸗ 
lideligen. 

Insecurity, s. Uſiklerhed, n. 
Insecution, s. Gorfelgelfe, ns 
Inseminate, v. a. face; tilſaae; indgive, 
Insemination, s. Gaaning, n. 
Insensate, «a. ufelfom;  uforftandig ; 
ſandſelos; affindig, {fombeb, n. 
Insensateness, s. Umertelighed, Ufel- 
Insensibility, s. Ufelfombhed, Foleéles- 
hed; Umerkelighed; Ufornuft, a. 
Insensible, a. ufelfom, foleslos; ſand⸗ 
ſeslos; ufornuftig, 

Insensibloness, s. Ufolſomhed, n. 


238 Ins 


Insensibly , ad. umarleligen; uden Fe» 
lelfe ef. Forſtand. 

Insontiont, a. uimodtagelig for Indtryk, 
ufelfom, flev. 

Inseparability, s. Nabdffillelighed, x. 
Inseparable, a. nab einelig 
Inseparableness, s. Nabdjfillelighed, ». 
inseparably, ad. uabſtilleligen. 
Insert, o. a. indfette, indftyde, indryffe. 
Inserter, 2. En, fom indfetter ef. ind- 


rytter Noget. 
Insertion, s. Sndfetning, Sndrytning, 2. 
Inservo, v. a. tiene, yde Tienefte, bes 
tiene, nytte, hielpe, befordre. 
Inserviceable, a. iffe tjenende ef. tienlig. 
Inservient, a. tienlig, nyttig, befordrende. 
Inset, v. a. indplante, gjøre faft. 
Inshaded, a. ftatteret. 
Inshell, v. a. indfette i en Skal; ſtiule. 
Insheltor, v. a. bringe i Ly. 
Inship, v. a. indftibe. i 
Inshrine, v. a. indflutte i et Striin. 
Inside, s. indvendig Side, Inderfde, a.; 
Jnbdre, £.; a. indre, indvendig. 
Insidiate, o. a. efterftræbe; lure paa; 
forfølge. [Forfølger, x. 
Insidiator, s. Cfterfræber, Befnærer, 
Insidious, a. efterfiræbende, um, un- 
berfundig, bedragende. Efundig Maade. 
Insidiously, ad. paa en liſtig, under⸗ 
Insidiousness, s. liſtig €fterftreben, 
Lumſthed, 2. 
Insight, s. Indſigt, Rundffab, 
Insignia, s. pl. Snfignier, pl. 
Insignifloance, insignificancy, s. UÜbe⸗ 
tydelighed, n.; intetfigende, meningsløft 
tryk, ¢. 
Insignifloant, a. ubetydelig, uvigtig; bes 
(ningéleft. 


ed, %. 
aren⸗ 


tydningslos. 

insignificantly, ad. betydningsleft, me- 

Insignificative, a. iffe betegnende. 

Insincere, a. -ly, ad. itfe oprigtig, falft. 

oe moerity, s. Mangel paa Oprigtigher, 
alftheb, n. 

Insinewed, pt. ftyrfet. 

Insinuant, a. infinuerende, indfmigrende. 

Insinuato, v. a. og a. trænge ubemertet 

ind; indjmigre fig; give at forftaae; bis 

bringe. —— n.; Bink, ¢. 

Insinuation, s. Indimigren; Indſtydelſe, 

Insinuativo, a. ind{migrende. 

Insipid, a. uden Smag, flau; fmagles. 

Insipidly, ad. paa en flau el. fmagtss 
Raade, Smag, n. 

insipidness, s. Flauhed, Mangel paa 

Insipidity, s. Flauhed Gmagledhed, x. 

Insipience, s. Taabelighed, Dumbed, n. 

Insist, 0. a. paaftane, beraabe fig pan; 

opholde fig ved. 

Insistent, a, ſtaaende paa ; paaftacende, 


Ins 


Insisture, s. Vedholdenhed, Beftandighed, 2. 
Insitience, insitiency, s. Afhoroenhed 
fra Driften uden at føle Lorſt %. 
Insition, s. Indpodning, =. 
Inslave, v. a. gjøre til Slave. 
Insnare, v. a. fange i en Snare; bes 
fnære; forvirre; forføre. 
Insnarer, s. én, fom befnærer ef, for⸗ 
fører; Forforer, x. 
Insobriety, s. Fylderi, ?.; Drukkenſtab, x. 
Insociability, s. Ufelfadefighed, =. 
Insociable, a. ufelftabelig, uforenelig. 
Insoctably, ad. paa en ufelftabelig Maade. 
Insolate, v. a. fole, terre i Luften. 
Insolated, a. tørret ef. bleget i Solen. 
Tasolation, s. Torren i Solen; Solen, 
%.5 OLE, £. 
Ipsolenco, insolency, s. Uforffammen- 
bed, Freethed, 0.3; Overmod, z. 
Insolent, a. fræf, uforftammet, overmodig. 
Insolentiy, ad. paa en freet, uforflammet 
el. overmodig Maade. 
Insolidity, s. Mangel paa Grundighed 
el. Fafthed; Upaatidelighed, sn. 
{nsolubility, s. Uoplofelighed, a. 
Insolable, a. uoplefelig, 
Insolvable, a. ubetale i 
Insolvency, s. Mangel paa Gone til at 
funne betale, 2. 
Insolvent, a. fom iffe er i Stand til at 
betale, infolvent, 
Insomnions, a. plaget afDremme. fevnled. 
Insomuch, ad. faafremt, faavidt at; faa 
meget at. befigtige. 
Inspect, v. a. efterfee, have Opfyn med 
Inspect, s. Provelfe, Underfogelfe, s.; 
Gfrerfgn, £. DOpfon. £. 
Inspection, s. Befigtigelfe, ».3 Tilfyn, 
Inspector, s. Snfpector, Opfynémand, a. 
inspectorship, «. Snfpectorat, 2. 
Inspersion, s. Sndfpreengelfe, Sndfteent- 
ning, #. [fætte i en Sphere. 
Insphere, v. a. indføre i en Kreds, Gen- 
Inspirable, a. fom fan indaandes. 
Inspiration, s. Sndaanden, Indblæſen; 
Sndgydelfe, x. lbegeiſtre. 
Inspire, v. a. indaande, indblæfe; indgyde, 
Inspirer, s. En, fom indaander ef. ber 
geiftrer. [muntre, 
Inspirit, 0. a. befjæle, fætte Mob i, op- 
Inspissate, ©. a. fortylfe; giere tyl; 
a. tyf, 
Inspissation, s. Fortylfelfe, x. 
Instability , s. Uftadighed, Ubeftandigheb, 
Foranderlighed, x. 
Instable, a. uftadig, ubeftandig, foranbdertig, 
Install, v. a. indherte t Embede. 
Installation, instalment, s. Indfæt» 
elfe, n. 


Instance, s. Begiaring, indftendig An⸗ 


Ins 


fegning om; Beveggrind, 0.3 Beviis: 
Erempel, ¢.5 Leilighed, n. : 
Instance, v. 4. anføre Erempel; bevife. 
Instant, a. indftenbdig; siebliffelig; paa- 
trængende; heftig. 
Instant, s. Mieblif, 2.; Maaneden man 
er t, n.; the 4th -, den 4de dennes, 
Instantaneous, a. — 
Instantaneously, ad. siebliffeligen. 
Instanter, cs. uopfoldelig. 
Instantly, ad. sieblitteligen, 
Instar, ©. a. befætte m 
Instat 


indftændigen, 
Stjerner, 

0, v. a. bringe ten vid Stilling 

el. Tilſtand. 


Instated (in), p. beelagtiggiort i. 
Instaurate, v. a. gjenoprette, iftandfette. 
Instauration, s. Gjenoprettelfe, ore 
ngelfe, Sftandfettelfe, ». 
Instaurator, s. Gjenopretter, Sftand- 
fætter, Fornyer, a. 

nstead, prp. iftedetfor (of). 

Insteep, v. a. neddyppe, væde. 


Instep, s. Brif, n. i 
Instigate, ©. a. anſpore; ægge, tilſtynde. 
Instigation, s. Tilftyndelfe, Opcggelfe, n. 


Instigator, s. Opegger, Opmuntrer, 
Tilſtynder, . bægg ig 
Instil, instill, o. a. indgyde braabeviié, 
inddryppe, indgive, bibringe. 
Instillation, s. Bibringelfe; Indgybdelfe, 
Indgivelfe, a. [fætninger, 2. 
Instiller, s. Bibringer af vrange Grund- 
—————— s. Indgydning, =. — 
6, v. a opægge, opmuntre, 
tilftynde, * iis : 
Instinct, s. Snftintt, ¢.3 Naturdrift, a. 
Instincted, a. tilftyndet af Raturdriften; 
opvatt. (Naturen, naturlig. 
Instinctive, a. inftinttmesfig; brevet af 
instinctively, ad. inftinftmesfigen, nas 
turligen.  [forordne$ oplære, undervife. 
Institute, o. a. oprette, indrette, ftifte; 
—— s. Forordning; Anſtalt, a.; 
nftitut, ¢. 
Institution, s. Indretning) Anftalt, 
Stiftelie; Oprettelfe; Opdragelfe, x. 
Institutionary, a. indeholdende Beghyn- 
belfeégrundene, [indfeettende, 


Institutive, a. oprettende, inbdftiftende, | 


Institator, s. Stifter, Opretter, Lærer, ». 
Instop, 0. a, tilftoppe. 

Instruct, v. a. lære, unbdervife, under⸗ 
rette; indlede, 


Instruction, s. Underviisning, Lærdom; | 


Inſtrux, Anviisning, a. 
Instructiveness, s. Lærerighed, m.; det 
Indholdsrige. ſtructeur, 2. 
Instructor, s. Lærer, Undervifer, In⸗ 
Instructress, s. Lcererinve, s. 


* Beltg. 


Ins 239 
Instrament, +. Redffab, Værftet muſt⸗ 


fal? S\njirument; Dofument, —. 
Instrumental, a. tienlig; mebvirfenbe, 
anvenbelty; inftrumental. 
Instrumentality, s. IMebvirining, 2.; 
Widdel. ¢, 

Instrumentally, ad. umitdelbari, pan en 
mebvirfenbe Maabe. [ enbeliqbed, n. 
Instrumentalness, +. Brugelighe, Mm» 
Insuavity, +. Ubehagelighed, m. 
Insubjection, s. DOpletfighed mob Do⸗ 
Tigheben, nm. [ ulydig. 
Insubordinate, «a. opfetjig, trobfenbe, 
Insubordination, s. Opjatfighed, Uly- 
dighed imod frorelatte, nv, 
Insubstantial, a. weefentliq. 
Insufferable, a. ulitetig, utaalefig. 
Insufferably, ad. ulideliqen; wtaaletiat 
Insufficience, insufficiency, +. Util- 
jiretteliqhet; Ubygtiqhed, 2. [uffitter. 
Insufficient, «. utiljtrafteliq; ubyatia, 
Insufficiontly, ad. wiljtrettetigen. 
Insufficientness, +. trilfretfelighed, mn. 
Insufflation, =. Sntileéning, Snbaan- 
bing, wm. 

Insuitable, «. iffe fearende, upadfenbe, 
Insular, s. Dboer, m.; a. hørende til en 
£); afionbret, [genhed, 2, 
Insularity, —. affonbret, ifoleret Belige 
Insulated, a. aſſondret, fritliggende, 
Insulator, +. Sjolator, nm. 

Instlse, 2. ufaltet, flow. 

Insulsity, «. Klor, Smagledhed, a. 
Insult, +. Forbaanell(e, Fornarmetfe, Bee 
ffemmelie, a. 

Insult, v. a. og mi. fornærme, beffamme, 
boone, migbanble, (potte, trobfe, 
Insulter, s. fornermer, Aeaemmer, a. 
Insultation, s, fornarmelig Dtebfart, 
Forncermelſe, m. 

Insultingly, ad. fornarmefiat, haanligen, 
Insuperability, s. Uoverpinbeliqheb, m. 
Insuperable, o. uovertommelig, uovervine 
[ Maate, 
Insuperably, ad. poo en uoverfommeliq 
Insupportable, a. utaalelig. uforbragelig. 
Insupportableness, «. Utaalelightd, Ufor- 


brageliqhed, m. [ brageligen. 
ame rertebey ad. wtaalefigen, whore 
Insuppressible, a. fom iffe fan unber- 


irutted ef. holdes hemmelig. 
Insuppressive, a. ubetvingelig, 
Insurable, a. jom fan adfurered ef. for 
jittred. | {urance, nm. 
Insurance, s. Forſilkring imop Tab, Mae 
Insurancer, s. UWéluranbeur; Gn, fom 
giver Gifferhed for Tab, nm. 

Insure, v. a. forfilfre imod Tab, adjurere. 
Insurer, s. Mdfuranbdeur, nm. 


Insurgent, a. oprerftfindet; s. Oprorer, n. 


240 Ins 
Insurmotuntable, a. uoverftigelig, uover⸗ 
fommelig. 


Insurmountably, ad. uoverftigeligen. 
Insurrection, s. Oprør, £. ; Opftand, nv. 
Insurrectionary, a. horende til Oprøret, 
oprerftfindet. 
Insusceptibility, s. Nimobdtagelighed, 2. 
Insusceptible, a. uimodtagelig. 
Insusuration, s. Tilbviften, xn. 
Intactible, a. ufelelig. 
Intagliated, a. indgraveret, indffaaret. 
Intaglio, s. indgraveret Arbeide, t.; inde 
ffaaren Steen, n. 
Intail, v. a. teftamentere Gods, faa at 
det iffe fan affcendes. 
Intangible, a. ufslelig. 
Intangle, v. a. forvitle, forvirre, indoikle. 
Intanglement, s. Forvifling, Intvifling, n. 
Intastable, a. ufmagelig, fletimagende, 
Integer, s. det Hele af en Ting. 
integra, ? a, udgierende et Heelt, udeelt; 
8. Det Hele, 
Integrality, s. Heelbed, Fuldftændigheb, a. 
Integrant, «, fuldftenbiggierende, inte- 
grerende. {beel ef. fuldfteendig. 
Integrate, v. a. Fulvfteenvdiggiere giere 
Integrity, s. Heelbed, Fulbfteendighed; 
Integritet; Redelighed, x. 
integument, s. Bedctning, a.; Delten, 
Overtref, t.; Hinde, x. 
Intellect, ⸗. Erijendelfesevne, Forftand, n. 
Intellection, s. Forftaaen, Fatteevne, n. 
Inteliective, «a. fesftandig, angaaende 
Forſtanden. ” 
Intellectual, a. intellectuels forftandig; 
s. Forftand, Forftandsevne. n. 
Intellectualist, s. Intellektualiſt, fom 
anfeer Gorftanden fom Ertiendelfens enefte 


ilde, n. 

Intellectuality, s. det Aandelige. 
Intelligence, s. Intelligent, Indſigt; 
RKundftab, Kyndighed; Underretning ; Med- 
delelſe; Forftanelfe, n. 

Intelligencer, s. Meddeler ef. Overs 
bringer af Gfterretninger; Avisſtriver; 
Burderer; Speider, 2. 

Intelligent, «. inbdfigtéfulb, kyndig, er- 
faren, meddelende. 

Intelligential, a. intelectual, forftandig. 
Intelligently, ad. paa en indfigtéfuld og 
forftandiqg Maade. lighed, 2. 
Intelligibility, s. Fattelighed, Forftaaes 
Intelligible, «. forftanelig, fattelig, bes 


gribelig, 
Intelligibloness, s. Forftaaelightd, Fats 
telighed, Forſtand; Tydelighed, 2. 
Intelligibly, ad. paa en fattelig og bes 
gribelig Maade. 

Intemefate, a. reen, ubefmittet, ufor⸗ 
frænlet, 


Int 


Intemperament, s. Uorden i Legemet, 
flet Beffaffenbed, x. 
Intemperance, intemperancy, 2. Umaa⸗ 
delighed, m. _ Lrenffabefig. 
Intemperate, a. umaabdelig, uftyrlig. li⸗ 
Intemperateness, +s. Umaadelighed; 
Veireis flette Beſtaßenhed, x. 
Intemperature, s. Umaadelighed, 2. 
Intempestive, a. utidig, ubetimelig. 
Intempestively, ad. paa utidig Maade, 
ubetimeligen, [el. forfoare, uboldbar. 
Intenable, «a. fom iffe fader fig faftholte 
Intend, v. a. fpænde, ftræfle; ſtyrke. for⸗ 
oge; have ifinde; give Agt paa; tilfigte. 
Intendant, s. Qntendant, Overopſyns⸗ 
mand, Overbeftorer, 2. 
Intendedly, ad. med Henfigt. 
Intender, s. Gn, fom har Noget til Henfigt. 
Intendiment, s. Opmerffombed, Rund- 
ftab, Prevelfe, n.; Dverlæg, t. 
Intendment, s. forebavende, ¢.5 Agt, 
Mening, Henfigt, ». . 
Intenerate, v. a. bledgiore; formilde. 
Inteneration, s. Bledgierelfe, Formil⸗ 
pelle, m. [$olde Band. 
Intenible, a. fom er utæt og iffe fan 
Intense, a. -ly, ad. fpændt; ſtærk; 
heftig; flor, umaadelig. 
Intenseness, s. Spandthed, Anftræns 
gelfe 3 Kraft; Deftighes n. 
Intension, s. Spending; Heftighed; 
Kraft, Styrfe, n. Grad, nm. 
Intensity, s. Styrle; Inderlighed; bet 
Intensive, a. intenfiv; fpændt, anftrengt; 
i bei Grab, 
Intonsively , ad. paa, en fpændt. ef, an⸗ 
fireengt Maade, i bei Grab. 
Intent, a. -ly, ad. fpendt, opmerffom} 
begiærlig ; henvendt paa, forbippet. 
Intent, Intention, s. %gt, Mening, n.; 
Forfet, Forehavende, Miemed, ¢. 
Intentional, a. tilfigtet, forfetlig, 
Intentionally, ad. med beftemt Henſigt, 
med Forfet. [vorlig henvendt paa. 
Intentive,'a. opfat paa, opmeertfom, als 
Intentively, ad. opmerffomt. 
Intentness, s. fpændt Agtpaagivenhed, a. 
Inter, v. a. begrave, forde, 
Interact, s. Mellemalt, a, 
Interamnian, a.beliggende mellem Flodlob. 
Interanimate, v. a. oplive hinanden 
gienfidigen, if 
Interoalar, a. indffubdt, indført imeem. 
Intercalary, ad. ved at være indffudt . 
imellem, dag, #. 
Intercalar-day, s. indffubt Dag, Sfude 
Intercalate, o. a. indfette imellem, inde 


flyde, . 
Intercalation, s. Indfættelfe af en Studs 
bag, indſtyde imellem, 








Int 


Interoede , ov. n. træde imellem, mægle 
imellem, gaae i Forben for. 
Interceder, s. Mægler, Talsmand, n. 
Intercept, v. a. opfnappe, opfonge; af- 
ftcere; hindre. fterftræber, n. 
Intercepter, s. En, fom opfnapper Noget, 
eateroept one s. Op{nappelfe, Forhin⸗ 
bring, Gtandéning, 2. 
——— s. Mellemfomft, Mægling, 
orden, %. 
Intercessor, s. Midler, Talsmand, x. 
Intercessory, a. magfende. 
Interchain, v. a. fammentiede. 
Interchange, v. a. bytte, omverle, tuffe. 
Interchange, s. Bytte, £.; Byttehandel, 
Omoverling, Afoerling, x. 
Interchangeable, a. -bly, ad. omver- 
lende; gienyidig; afverfende. 
Interchangement, s. Ombytning, n. 
Intercipient, a. opfnappende, hindrende; 
s. Dindring, n. 
Intercision, s. pags alls n. 
Intercludg, v. a. afbryde; afffære, ude⸗ 
Iufte, ftandfe. 
Intercluston, s. Afbrybdelfe, Standéning,n. 
Intercolumnaiation, s. Soilernes Af» 
ftand indbyrdes, Soilevidde, x. 
Intercommon, v. a. og 2. fpife fammen; 
have tilfelleé; gresfe paa famme Mart. 
Intercommunicate, v. a. meddele vers 
andre; have Fellesſtab. 
» Intercommunity. s. gienfidig Meddelelſe, 
n.; Bællesftab, s.; Religionéfrihed, n. 
intercostal; a. beliggende mellem Rib- 
enene. 

Intercourse, s. Mellemhandling; Om⸗ 
gang, Korreſpondents, Handelsforbindelfe, 
n.; Samaqvem, ¢. 

Interour, v. a. fomme imellem. 

ee s. Mellemfomft; Hens 
elfe, ss. 

Interourrent, a. mellemtommende; inde 
træffende; uregelmesfig, 

Interoutaneous, a. beliggende mellem 
Hud og Kied. 

Interdict, v. a. forbyde; fætte i Ban. 

—— s. Forbud; Interdikt, 2.5 Kir⸗ 
eban, ¢. 

Interdiction, s. Forbuh, £.; Forbandelſe, n. 

Interdictive, a. forbydenbde. 

Interdictory, «. angaaende et Forbud. 

Interess, interest, o. a. interesfere; 
angaae, vedfomme ; virfe pans bevæge. 

Interest, s. Jnteresfe; Fordeel, Nytte; 
magt, Anſeelſe; Indflydelſe, Bigtighed; 

ente, 2. 

Interested, a. interesferet. 

Interesting, a. interesferende, vigtig, 

Interfection, s. Drab, Mord, ¢. 

Interfector, s. Drabsmanbd, nv. 


Engelff-ranf— Ordbog. 


Int 241 


Interfere, v.a. træde imeem, ſtaae hin⸗ 
anden i Beiens flace i Strid med hin⸗ 
anden; modfette fig; beeltage i. 
Interference, s. Mellemkomſt; Indblan⸗ 
ding; Magling, 2. Limeflem. 
Interfluent, interflaous, 4. flydende 
Interfoliate, v. a. giennemftyde med 
rene Blade, 
Interfalgent, a. ffinnende frem imellem. 
Interfused , a. indgydt imellem, fpredt 
imellem, 
Interim, s. Mellemtid, n.; ad. imidlertid. 
Interior, a. indvortes, indre, indvendig, 
Interjacency, s. Mellemliggen; Mellem- 
væren; Gjenftand, fom ligger mellem 
antre, n. 
Interjacent, a. ivan LAND 
Interject, v. a. fafte el. file imeem; 
fætte ind imeem; træde imellem, 
Interjection, s. Mellemfomft, a.; Ude 
raaheorb, 4. ; 
Interjectional, a. intffubt, 
Interjoin, «. a. forbinte meb boeranbre, 
Interknowledge, +. gienjitiat Rienbiab, et. 
Interlace, ©. a. indflette, {atte imellem. 
Interlapse, s, Wellemrum, Tidsforleb, et. 
Interlard, ¢. a. vælte; indblande. 
Interleaf, *, indſtudt Blab, 1. 
Interleave, cv. a. fætte rene Blobe ind 
imellem. [rive mellem Linierne. 
Interline, v.m. træffe Linter imellem; 
Interlinear, interlineary, a. ftrevet 
mellem tvende Liner. 
Interlineation, s. Gtrivning mellem Lis 
nierne, #. [med hinanden. 
Interlink, 0. a. fammentiede, forbinde 
Interlocation, s. Mellemkomſt, Getten 
imellem, a. [torie-Riendelfe, 2. 
Interlocution, s. Samtale; Interloku⸗ 
Interlocator, s. Deeltager i en Game 
tale, n. i Form af en Samtale, 
Interlocutory, a. meflemtalende ; fom er 
Interlocutory deoree, s. Snterlofutorie- 
Riendelfe Cangaaende et Bipuntt), n. 
Interlope, o. n. trænge ind i en Andené 
Handel; drive forbuden Handel; giore 
Afbreef, 
Interloper, s. Gnighandler; Melleme 
handler, Qurenbdreter, n. 
Interiucent, a. ffinnende imellem. 
Interlude, s. Mellemipil, Mellemftytte 
mellem Acterne, ¢. 
Interluder, 2. Optreder i Melemfpilet, - 
Intermegsift, . 
Interluency, s. Mellemſtyllen 
Interlunar, a. hørende til Mellemtiden 
mellem Fuld» og Nymaane. 
Interlunfum, s. Maanemorte, ¢. 
Intermatriage, #. G@iftermaal mellem 
Familier, £. 


16 


949 Int 
Intermafry, ©. x. gifte fig imellem hin⸗ 


anden. 
Intermeddle, o. a. blande fig i, legge 
fig imellem, mægle, 
Intermeddler, s. En, fom blander fig i 
Andres Anliggender, Melembandler, 2. 
Intermediacy, s. Mellemfomft, x. 
Intermedial, a. mellemliggende, treedende 
imellem. 
Intermediate, a. mellemliggende, mel⸗ 
lemværende; v. n. fomme imellem. 
Intermediate hour, s. Mellemtime, n. 
Intermediately, ad. ved Mægling; for- 
medelſt. Mellemtid, x. 
Intermediate space, s. Wellemrum, ¢.3 
Intermell, v. a. indbfande, 
Interment, s. Begravelfe, mæ. 
Intermention, o. a. nævne, omtale fores 
lebigen mellem andre Gienftanbde, 
Intermess, s. Mellemret; Morffabslas- 
ning, s. limellem. 2. 
Intermication, s. fvéning ef. Blinten 
Intermigration, s. gjenfidig Forandring 
af Bolig; fen ffoip Flytning, nm. 
Interminable, interminate, a. ube- 
grændfet, uendelig. 
Interminate, e. a. true med. 
Interminate colour, s. Mellemfarve, x. 
Interminated, a. truet. 
Intermination, s. Truen, Trudfel, n. 
Intermingle, o. a. blande fammen, imel- 
Tem; fammenblanbde. (Standéning, n. 
Intermission, s. Ophør, s.; Afbrydelfe, 
Intermissive, a. -ly, ad. afbrudt, iffe 
vedholdende; iffe i eet væl. 
Intermit, v. a. og n. ftandfe, afbryde, 
aflade for en Tid, udfætte, forſomme; 
bere op med, for en Tid. 
Intermittent, a. opherende, afvexlende 
Intermittingly, ad. afbrudt, af og til. 
Intermix, cv. a. blande mellem hvers 
andre, indblande. 
Qnierinixture, s. Blanding, a. 
Interssundane, a. mellem to Himmels 
emer, 
Intarmaral, a. liggende mellem Mure, 
Intermatual, a. gjenfidig. 
Intermutually, ad. gjenfidigen. 
Inter, 4. indvortes, indre, indenfandff, 
internal, a. -ly, ad. indre, indvortes. 
Intersctional, a. beftaaende mellem to 
Nationer, [dergang, ødelæggende. 
Internecina, a. bevirfende gienfiv g Un⸗ 
Intercesioa, s. gienfidig Melecggelſe; 
Blorsudgydelfe, 2. ſnuncius, n. 
Internchoio, s. Mellembud, t.; Inters 
Inizrpel, v. a. afbryde; fteone. 
Interpellatioa, $. Afbrydelſe; Stevning, n. 
Interplead, v. a. afgiere et underordnet 
Puntt i en Retsſag. 


Int 


Interpleader, s. forelebig Behandling af 
et Btpuntt, a. i i 
Interpoint, v. a. interpunftere. 
Interpolate, v. a. flyde ind imellem; 
forfalfte en Text; fornye. 

Interpolation, s. Sndffydning; Tertfor- 
fatftning. n. terpolator, =. 
Interpolator, s. Forfalſter af en Vert, 
Interpolish, v. a. polere paany, polere 
imellem. 

Interposal, s. Mellemfomft, n. 
Interpose, v. a. og n. legge fig imellem, 
mægle; afbryde En i Talen. 
Interposer, #. Mellembandler, Mægler, a. 
Interposition, +s. Mellemlægning, n.; 
Mellemiag, 2.5 Mægling, Dielemftomi, 
Hindring, =. {lemfomft, s. 
Interposure, s. Mellemlægning ; 
Interpret, o. a. ſorklare, fortolfe, 
tyde, overfette, [el. fortolte. 
Interprotable, a. fom lader fig forflare 


Interpretation, s. %orllaring, Fortolf- 

ning, Udtydning, =. Tuvimbenve 

Interpretative, a. forflarende, fortolfende, 

Interpretatively, ad. paa forflarenve 
aade. 

Interpreter, s. orflarer, Fortolfer, Ud⸗ 

tyder, Toll, æ. 


Interpunction, s. Snterpunttion, 2. 
interregnum, interreign, s. Mellem- 
regering, n.; &nterregnum, £. 
Interrogate, v. a. fperge, forhøre; s. 
Forjer, ¢. [ maal, t. 
Interrogation, s. Udfpørgen, n.; Spergs- 
Interrogative, a. fpørgende, indeholdende 
Sporgsmaal; s. Spergsmaalsord, £. 
Interrogatively, ad. fpørgsmaalsviis. 
Interrogator, s. Spørger, n. 
Interrogatory, a. {pergende; 2. Sporgs⸗ 
maal, t.; Unbderfegelfe, ss. 
Interrupt, v. a. afbryde, forhindre ; falde 
ind i Talen; a. afbrudt, adffilt. 
Interruptedly, ad. paa en afbrudt Maade; 
med Afbrydelfe, {n.3 Ophold, ¢. 
Interruption, 2. Afbrydelfe, Hindring, 
Interscapular, a. liggende mellem Skul⸗ 
ene, 
Interscind, v. a. afffære, afbryde. 
Intersoribe, v. a. ſtrive imellem. 
Intersecant, a. overfffærende. 
Intersect, v. a. og n. overffjære | 
Intersection, s. Overftjærelfe, s.3 Gjens 
nem{nit, &. 
Interseminate, v. a. face imetfem. 
Intersert, v. a. fette ind imellem. 
lntersertion, s. Indfætten imeem, Ind⸗ 
nytning, n. (s. Mobdfted, r. 
Intershock, v. a. ftede mod hinanden; 
Intersoil, o. a. ftable, opftable, 
Interspace, s. Welemrum, £. 








Int 


Intersperse, v. a. befirse, befprenges 
indblanbe. . 

Intersporsion, s. Indſtroelſe, Deftrøelfe,n. 

Interstice, s. Mellemrum, t.; Aabning; 
Mellemtid, 2. 

Intersticial, a. hørende til et Mellemrum. 
iene a. ſtielnende; giorende 

orſtjel. 

Intertalk, v. a. have Samtale med. 
Intertangle, v. a. tnytte, fammenflette. . 
Intertex, o. a. væve imellem, indvæve. 
Intertextare, s. Indvævning; Indblan⸗ 
ding, #. [flette, ſammenſnoe. 

Intertwine, intertwist, v. a. fammen- 

Interval, s. Meflemrum, ¢.; Melemtid, n. 

Interveined, a. giennemfuret fom af Aarer. 

Intervene, v. nm. fomme imellem ; fomme 
til; bielpe; s. Gammenfomft, a. 

Intervenient, a. fommende imellem, fore 
faldende, [ling n. 

Intervention, s. Mellemfomft; Mag⸗ 

Intervert, v. a. omfætte; omftede; give 
en anden Retning; putte til fig; ftjæle. 

Interview , s. Mode, ¢.3 Gammentomft, 
n.; Bejeg, £. 

Intervolve, ©. a. indviffe i hverandre. 

Interweave, v. a. indvæve, indblande, 
indvirfe, 

Interwish, v.a. onſte hinanden gienſidig. 
Interworking, s. Gamvirfen, #.3 gien- 
fidigt Arbeide, ¢. 

Interwreathed, a. flettet i hinanden. 

Intestable, a. uberettiget el, uffittet til 
at giore Teſtament. 

Intestacy, ⸗. Mangel paa Teftament, n. 

Intestate, a. fom iffe bar gjort Teſtament. 

Intestinal, a. hørende til Indvoldene. 

Intestine, a. indvortes, "indvendig. 

Intestines, s. pl. Indvolde, Tarme, pl. 

Inthirst, v. a. opvæfte Torſt hos En. 

Inthral, v. a. bringe i Treldom, giore 
til Glave. 

Inthralment, ⸗. Treelbom, n.; Slaveri, ¢. 

Inthrone, v. a. fætte paa Thronen. 

Inthronization, s. Opheielfe paa Thro⸗ 
nen, n. i 

Inthronize, v. a. ophoie paa Thronen, 
fætte i Spidfen for Regeringen. 

Intice, v. a. forlotfe, forføre, overtale, 

Inticement, s. Tillokkelſe, x. 

Intimacy, s. Fortrolighed, mn. 

Intimate, v. a. gisre fortrolig med; til- 
fendegive; lade forftaae, antyde; a. for» 
trolig; indre, inderlig, 

Intimately, ad. fortroligt, inderligt. 
Intimation, s. Tilfjendegivelfe; hemmelig 
Meddelelfe, a. 

Intime, a. indre. 


Intimidate, v. a. gjøre Bange, forfærde, | Intrigu 


forftrcette, 


Int 243 


Intimidation, s. Indiagen af Skrak; 
Horfirettelfe, Forfærdelfe, nm. 

Intinctivity, s. @genftab iffe at farve 
andet Stof, nm. 

Intire, ud. ganffe, fulbfommen. 

Intitle, 0. a. titulere, give Titel af; be- 
retrige, 

Into, prp. ind i, ud is op 1; til, 

Intolerable, a. utaalelig. 

Intolerableness, 2. Utaalelighed, n. 

Intolerably, ad. paa en utaalelig Maade, 
utaaleligt. [lighed; Sntolerance, ss. 

Intolerance, tntoleration, s. Utaale- 

Intolerant, @. fom iffe fan taale; fom 
iffe fordrager en anden Religion. 

Intolerate, a. iffe taale. 

Intomb, v. a. begrave; indlægge i en 
Begravelfe. 

Intonate, v. a. iftemmes tordne. 

Intonation, s. Iſtenimen; Tordnen; 
Stemmens Oploften, x. 

Intone, v. a. iftemme. 

Jntort, v. n. bdreie, fnoe, fammenrulle. 

Intortion, s. Gnoning, n. [daare. 

Intoxicate, v. a. berufe, forblinde, bes 

Intoxication, s. Fortumling i Hovedet, 
Berufelfe, Fortryllelfe, a. 

Intractability, s. Ubsielighed, Ureger⸗ 
lighed, 2.  - [gerlig. 

Intractable, a. uſtyrlig, ubsielig, ures 

Intractableness, s. Ubsielighed, Haard- 
naffenbed, n. [uregerligt. 

Intractably, ad. uſtyrligen; ubsieligen ; 

Intrails, s. pl. Sndvolde, 2. pl. 
Intranquillity, s. Urolighed, n. 
Intransient, a. uforgengelig, 

Intransitive, a. intranfitiv. 

Intransmutable, a. uforvanbdlelig, 

Intrap, v. a. fange, befnære. 

Intreasure, v. a. opjamle fom en Slat, 
opbevare, 

Intreat, v. a. begfære inbdftendig. 

Intrench, o. a. fure; gjøre Ingres i; 
for ſtandſe. fover feres, 

Intrenchant, a. ubdelefig, fom itfe tan 

Intrenchment, s. §orffandéning, n. 

Intrepid, a. uforfærdet, uforfagt. 

Intrepidity, s. Uforfeerdethed, x. 

Intrepidly, ad. med lUforferdether, 

Intricacy, s. Forlegenev, Vanfkelighed, n. 

Intricate, a. indviflet, forvirret, uredt. 

Intrioately, ad. paa en indviffet Maade. 

Intrigateness, s. Indvikling. Forvifling, n. 

Intric tion, s. indviflet Sag; YForvit- 
ing, n. 

Intrigue, s. Rente, Intrigue; Forvit- 
ling; Knude i et dramatiſt Arbejde ; hem» 
melig Elſtovshandel, n. 

6, o. a. intriguere, befnere, fmede 

Reenter, virke hemmeligt og underfundigt, 


16" 


DAA Int 
Intriguer, s. Reenkemager; Intriquant; 
Bole Robter, n. ser; 3 triguane 


Intriguingly, ad. lumſt, rænfefuldt, in⸗ 
Intrinsic, intrinsical, a. fortræffelig, 
indvortes, indre, inderlig; ægte, væfentlig. 
Intrinsically, ad. paa en indre og vær 
fentlig Maade; fig. fortræffeligt. 
Intrinsicate, a. indviflet, forviffet. 
Introduce, ov. a. indlede, indfere, ind⸗ 
bringe; bringe i Brug. 
Introducer, s. En, fom indfører Noget. 
Introduction, s. Indiedning, Indførelfe, n. 
Intraductive, introductory, a. indle⸗ 
bende, indferende; tjenende til Indled⸗ 
ning, n. [indleder Noget. 
Introductor, s. Gn, fom indfører el. 
Introgression, s. Snbgang. Yndtrebden, n. 
Introit, s. Snbgang , udstieneftend Bee 
gyndelfe ; Indgangépfalme, n. 
Intromission, s. Savtabelie, Tilftedelfe, n. 
Intromit, o. a. indlade, tilftedes Lane 
paéfere. [prove. 
Introspect, v. a. infpiceres fee ind i; 
Introspection, s. indre Beſtuelſe, n.} 
neiagtigt Efterſyn, ¢.5 Sndfigt, n. 
Introsume, v. a. indſuge, indtage, 
Introsusception, s. Optagelfe (i et 
Selftab), Indtagelfe, n. 
Introvenient, a. indfommende, 
Introversion, s. Yntadvenden, nm. 
Introvert, v. a. vende indad. 
Intrude, v. a. indtrenge fig ububden el, 
med Magt; gjøre Indgreb; indtrenge. 
Intruder, s. overhængende ef. paatren- 
gende Perfon; uretmesfig Befidder, n. 
stony dd Indtrengelſe; Paatrengen- 
ed, 2.3 Indgreb, ¢. 
Intrusive, a. indtrængende, paatrengende, 
Intrust, v. a. betroe, anbetroe. 
Intruition, s. Anftuelfe, Mening, n. 
Intuitive, a. -ly, ad. beftuelig; betrage 
tende; umiddelbart opfattende, 
Intumesce, v. n. fvulme. 
Intumescence, intumescency,s.Svulft, 
Opfoulming, x. 
Intumulate, v. a. legge i Graven. 
inturgescence, s. Hovnen, Opfoulmer, ss. 
Intuse, s. Sted, Saar af Slag, 2.3 
Rvefining, n. {o. n. være indviffet. 
Intwine, v. a. toinde, indflette, forviffe ; 
Intwinement, s. Sndfletning, Sndvif- 
Ting, n.; Bev, .t. 
Inumbrate, v. a. beſtygge, overſtygge. 
Inuncted, a. indfmurt med Ofie, falvet. 
Inunction, #. Indgnidning; Salvelfe, n. 
Inunctuosity. s. Mangel paa Olie, x. 
Inundant, a. overfvemmende. 
Inundate, v. a. overfoomme, 
Inundation, s. Overfoemmelfe, a. 
Inurbanity, s. Uboflighed, n.3 raat Beeler, £. 


bay eal 


Inv 


Inure, ©. a. tifvenne, horde, 
Inurement, 2. Bennen, Bane, Øvelfe, x. 
Inurn, v. a. nedlægge i en Urne; forde. 
Inusitate, a. ujedvantig, ubrugelig. i 
Inusitation, s. Ubrugelighed, ubrugelig 
Tilftand, mn. 
Inust, v. a. indbrende, 
Inustion, s. Sndbrenbding, a. 
Inutile, a. ubrugbar, unyttig. 
Inutility, s. Ubrugbarhed, Ünytte, ss. 
Inutterable, a. uudfigelig. 
Invade, v. a. giere Indfald i; anfalbe, 
angribe, [fond Voldsmand, x. 
Invader, s. En, fom gjør Indfald i et 
Invalescence, s. Sundhed, Kraft, n. 
Invaletudinary, «. fygelig, fvag. 
Invalid, a. foay, ugyldig, Fraftesløs. 
Invalid, invalide, s. fygelig Perfon; 
Jnvalid, n. (affreefte, 
Invalidate, v. a. gjøre fvag el. ugyldig, 
Invalidity, invalidness, s. Svagher, 
Uftræftelie, Ugyldighed, n. 
Invaluable, a. uftatteerlig. 
Invaluableness, s. Uvurdeerlighed, Uffat- 
teerlighed, a. 
Invaluably, ad. uvurdeerligen, 
Invariable, a. uforanberlig. 
Invariableness, s. Uforanderlighed, mn. 
Invariably, ad. uforanbderligen, 
Invaried, a. uforandret, 
Invasion, s. voldſomt Indfald, Angreb, . 
Invasive, a. angribende, fom gjør et 
voldſomt Indfald. 
Invective, a. udſtjeldende, fornermende; 
* jitter Bebreidelſe, Dadel, n.5 Stand- 
rift, ¢. 
Inveigh, ». a. dadle, bebreide, ſtjelde. 
Inveigher, s. bitter Davler, n. 
Inveigle, v. a. forfere, forlede, overtale. 
Inveigloment, s. Forforelſe, Forlokkelſe, n. 
Inveigler, s. Forlotter, Bedrager, n. 
Inveil, v. a. tilflere, ftiule, 
Invenom, v. a. forgifte. 
Invent, o. a. opfinde, bitte paa, opbigte. 
Inventer, inventor, s. Opfinder, Op⸗ 
digter, n. 
Inventful, a. opfindfom. 
Inventible, a. fom fan opfindes. 
Invention, s. Opfindelſe; Opdigtelſe, n. 
Inventive, a. opfindfom; findrig, ffarp- 
findig. {over et Bohave. 
Inventorially, ad. fom en Fortegnelfe 
Inventory, s. Gortegnelfe over rerligt 
Gods el. Bohave; v. a. forfatte et In⸗ 
ventarium, 
Inventress, s. Opfinderffe, n. 
Inverse, a. omvendt, forfeert. 
Inversely, ad. paa omvendt ef, forteert 
Maade, [Orden ; Ordomfetning, n. 
Inversion, s. Omfætning i en anden 


Inv 


Invert, ©. a. omfætte, vende op og ned 
paa; forandre; forbdreie. 
Invertedly, ad. omvendt, paa en omfat 
ef. forandret Maade. [indſlutte. 
Invest, v. a. beflæde; antage; omringe, 
Investient, a. beffedende. 
Investigable, a. opfporlig; fom fan ef⸗ 
terfporeé el. udforſtes. ſ[underſoge. 
Investigate, v. a. eſterſpore, efterforſte, 
Investigation, .s. Udforſtning, Underſe⸗ 
gelfe, mn. [forffning. 
Investigative, a. tilbsielig til Efter» 
Investigator, s. Gfterforffer, Granffer, n. 
Investiture, s. Snbdfettelfe i Embede; 
Forlehning; Forlehningsret, n. 
Investive, a. beflebdende; omfluttende. 
Investment, s. RKlabning; Dragt; Ind⸗ 
foettelfe, s. . 
Inveteracy, s. indgroet Had og Ondffab, 
s.3 Bedholdenhed, Fremturen, Haardnak⸗ 
kenhed, 2. 
Inveterate, a. indgroet, meget gammel; 
vedholdende, haardnakket; v. n. indgroe, 
rodfeeftes. 
Inveterateness, inveteration, s. Rod⸗ 
foeftelfe; Tang Vedvaren, Haardnakkenhed, n. 
Invidious, a. misundelig, avindfyg, hade⸗ 


Invidiously, ad. misundeligen, forhadt. 

Invidiousness, s. Brigunbelighey. Fors 
hadthed, Modbydelighed, nm. opmanbe. 

Invigorate, v. a. ftyrte, meddele Kraft, 

Invigoration, s. Styrfning, Opmandelfe,n. 

Invigour, v. a. ftyrfe; opmande ; oplive, 

Invillage, v. a. giere til en Landsby, 

Invincible, a. uovervindelig. 

Invincibleness, invincibility, s. Nover- 
pindeliahed, x. 

Invincibly, ad. uovervindeligen, 

Inviolability, s. Ubrebdelighed, Ufor⸗ 
trenfefiahed, nm. 

Inviolable, a. ubrodelig; uforfræntelig. 

Inviolably, ad. ufrenteligen. 

Inviolate, a. uforfrentet; uffadt. 

Invious, a. ubanet, ufremfommelig, 
Inviousness, s. Uveifombed, n. 

Invirtlity, s. Umanbdighed, n. 

Inviron, v. a. omgive, omringe. 

Inviscate, v. a. overfiryge med Liim; 
fange med Gugleliim. 

Inviscerate, v. a nære. 

Invisibility, invisibleness, s. Ufyns 
liabed. mn. 

Invisible, a. uſynlig. 

Invisibly, ad. paa en ufynlig Maade, 
Invitation, s. pubbobelie, n. 
Invitatory, a. indbydende ; tilloffende, 
Invite, v. a. indbyde; byde til Giaſt; 
opfordre til; Tofte. 

Invitement, s. Indbydelſe, ». 


Iro 245 


Inviter, s. Indbyder, 1. 
Invitingly, ad. indbydende; tillokkende. 
Invitingness, s. det Sndbydende el. Til⸗ 
Toffende. [raabe, 
Invocate, invoke, o. a. paafalde, ans 
Invocation, s. Paafaldelfe, Anraaber, n. 
Invoice, s. Fortegnelfe, Fatturas Reg⸗ 
ning paa affendte Barer, n. 
Involuntarily, ad. uvilfaarligt, ufrivilligt, 
Involuntariness, s. Uvilfaarlighed, n. 
Involuntary, a. ufrivillig, toungen; uvil- 
faarlig. [Hylfter, ¢. 
Involution, 2, Indvikling; Forvifling, n.; 
Involve, v. a. indvifle, indfosbe, indø 
bylle; indbefatte; forvifle, 
Involvedness, s. Sndvifling, n. 
Invulnerable, a. ufaarlig; fom iffe fan 
faareé el. forncermes. 
Invulnerableness, s. tUfaarlighed, n. 
Inwall, v.a. omgive meb Vold ef. Muur. 
Inward, a. indvortes, indvendig; s. 
Indre. 2.3 pl. Sndvolde, n. 
Inwardly, inwards, ad. indvortes, inds 
vendigen; inad. 
Inwardness, s.Inderlighed, Fortrolighed,n. 
Inweave, v. a. indvæve, indflette, 
Inwheel, v. a. omringe, indflutte, 
Inwood, v. a. omgive af Skov. 
Inworking, s. ndarbeide; indvendig 
Virkſomhed, 2. [forviffe, 
Inwrap, v. a. indſvobe, indville, indhylle ; 
Inwreath, »v. a. indflette; omfnoe, 
Inwrought, a. vævet, indvirfet. 
lodine, s. Sob (metallif? Subftants), n. 
[onian, a. toniff, hørende til de toniffe 
er, 
Ionic, a. ioniff (om Soileordenen). 
Ipecacuanha, s. Spefatuanba, Bræfrod, n. 
Irascibility, s. Tilbsielighed til Vrede, 
Heftiahed, x. 
Irascible , a. vredladen, opfarende, bidfig, 
Ire, s. Vrede; Opirrelfe, n. 
Irefal, a. vred, opbragt. 
Irefally, ad. paa en vred, harmfuld Maade, 
Ireland, s. Irland, ¢. 
Iremical, a. frebdftiftende, forfonende, 
Iridescent, «a. fpillende i Megnbuens 
Farver. [filie, n. 
Iris, s. Reanbue ; RegnbuesHinde; Sværd» 
Irised, irisated, «. fpillende i Regn» 
buens Farver. 
Irish, a. irlanbdff. 
Irishman, ss. Jrlænder,'n. 
Irishwoman, s. Yrlænderinde, ». 
Irk, v. a. ærgre, fortryde, 
Irksome, a. fortrebdelig, ærgerlig, eds 
fommelig. 
Irksomeness, s. Fortrædelighed, Kied⸗ 
fommelighed, n. 
Iron, s. Jern, ¢3 Leenke, n.; a. af Jern; 





246 Iro 


fernagtigs ©. a. lægge i Lenker; glatte 
el. SAGA med Sern. , 
Ironbar, s. Sernftang, mn. 
Ironbound, a. belagt ef. beflaaet med Sern, 
Ironcross, s. Mollejern, ¢. 
Ironglue, s. Steenliim, ¢. 
Irongray, a. jerngtaa. 
Ironhearted, a. haardhiertet. 
Ironical, a. ironiſt, ſpottende. i 
Ironically, ad. paa en ironif® ef. ftiem- 
tende Viis. neffe, ¢. 
Irenist, s. Sronifer, n.; ironiſt Mens 
Ironmill, s. Hammermolle, ». 
Ironmonger, s. Sfenframmer, Jerne 
handler, n. 
Ironmongery, s. Jernfandel, a. 
Ironmould, s. Ruftplet, 2. - 
Ironplate, s. Sernblif, £. 
Ironsafe, s. Pengetifte af Sern, 
Ironwire, s. Staaltraad, s. 
Ironwood, s. Sernved, &. 
Ironwort, s. Sernurt, 2. 
Irony, s. Sroni, Skromt, n.; a. ſom er 
af wn fernboldig, 
Irradiance, irradianoy, s. Straalen, 
n.; Gtraalefaft, t.; Beftraalen, n. 
Irradiate, ©. a. beftraale; oplyfe; op- 
lives a. udſmykket. 
Irradiation, s. Beftraatelfe; Oplysning, 2. 
Irrational, a. ufornuftig; urimelig. 
Irrationality, s. Ufornuft, Urimelighed, n. 
Irrationally, ad. paa en ufornuftig Maade, 
urimeligen. 
Irreclaimable, a. uigienfaldelig, 
Irreconcile, v. a. gisre uforfontig, 
Irreconcileable, a. uforfanlig- . 
Irreconcileableness, s. Uforjontighed, n. 
Irreconcileably, ad. uforfonligen, paa 
en uforfonlig Diaade. 
Irreconcilement, irreconciliation, s. 
Uforfontighed, x. ſſtriftlig. 
Irrecordable, a. fom ilke fan opbevares 
Irrecoverable, irrecuperable, a. uer- 
ſtattelig; uigienvindelig. 
Irrecoverably, ad. uerftatteligt. 
Irredeemable, a. -bly, ad. uigienlofelig. 
Irreducible, a. fom itte fan fores tilbage. 
Irrefragable, a. uimodfigelig, uomftedelig. 
Irrefragability, s. Uomftedelighed, Uigien⸗ 
brivelighed, 2. 
Irrefatable, a. -bly, ad. uigienbdrivelig, 
Irregular, a. uregelmesfig; uorbdentlig, 
Irregularity, 8. Uregelmægfighed, n. 
Irregularly, ad uregelmeesfigt. 
Irregulate, v. a, gjøre uregelret; bringe 
trregalail ben Henfon tif Regel 
rregulative, a. uden Henſyn egel⸗ 
meéfiahed ef, Orden. 8 
Irregulous, a. uordentlig. 
Lrrejeotable, a. ufortaftelig, 


« vægelig; uforanderlig. 


Irr 


Irrelative, «a. uden Forbinbelfe med 
Nogetfombelft; enkelt. 
Irrelevant, a. -ly, ad. uanvendelig, fom 
iffe hører til. 
Irrellevable, a. uafhiælpelig, ubodelig. 
Irreligion, s. Ugudelighed, m. 
Irreligious, a. -ly, ad. ugudelig, irreligies, 
Irreligiousness, s. Ugudelighed, Ryg- 
gesloshed, n. i 
Irremeable, a. hvor ingen Tilbagevenden 
er; fom ifte tillader Tilbagegang. 
Irremediable, «a. -bly, ad. ubodelig, 
uafbicelpelig. 
Irremissible, a. ueftergivelig, utilgivelig. 
Irremisibleness, s. Uefterqtvoelighed, x. 
Irremovable, irremoveable, a. ube- 
[Naate. 
Irremovably, ad. pan en uforanderlig 
Irrenewned, a. uberemt, unavntundig. 
Irreparable, «. -bly, ad. uoprettelig, 
ubodelig, uerftattelig. {rettelighed, a. 
Irreparability, s. Uerftattelighed, Uop⸗ 
Irrepealable, a. -bly, ad. uigienfaldelig. 
Irrepentance, s. Forhærdelfe, Ubodfers 
bighed, n. _, (fan faaes igjen. 
Irrepleviable, 4. uigienlefeltg; fom te 
Irreprehensible, a. -bly, ad. wlaftelig. 
Irreprehensibloness, s. Ulaftelighed, x. 
Irrepresentable, a. ufremftilelig. 
Irreproachable, a. upaaflagelig, ulaftelig, 
Irreprovable, a. uforfaftelig, wlaftelig. 
Irreptitious, a. inbdfnegen, 
Irreputable, a. fom et flet Rygte; 
fom er ilde omtalt. 
Irresistence, s. Utilbvielighed til at gjøre 
Modftand. [Uimodftaaelighed, a. 
Irresistibility, irresistibleness, s. 
Irresistible, a. uimobftaaelig. 
Irresistibly, ad. uimodftaceligen, 
Irresistless, a. fom iffe fan imodftaacé, 
Irresolable, a. uoplofelig. 
Irresolubleness, s. Uoplefelighed, a. 
trresolate, a. tvivlraadig, ubeftemt, vans 
elmodiq. 
Irresoluteness, trresolution, s. Tvivl⸗ 
raadighed, Baflen, Vantelmodighed, x. 
Irresolvedly, ad. ubeftemt. [Denfigt. 
Irrespective, a. -ly, ad. ubetinget, uden 
Irresponsible, a. -bly, ad. iffe ans 
fvarlig, paa hvem intet Anfoar hviler. 
Irrestralnable, a. uopholdelig, utvingelig, 
Irretrievable, a. -bly, ad. ubodelig, 
uerftattelig, uoprettelig. 
Irreturnable, a. -bly, ad. uigientaldes 
Tig, fom ifte oftere vender tilbage. 
Irreverence, s. Mangel paa efrygt, 
Uerbodighed, nm. 
Irreverent, a. ucrbedig; uden Wrefrogt, 
eee VY. ad. med Mangel af Xre⸗ 
g 


Ire 


Irreversible, a. -bly, ad. uigiental- 
belig, uforanbderli uomftedelig. 
Irrevocable, a. -bly, ad. uigientaldelig, 
Irrevolable, a. -bly, ad. fom mangler 
Ombreining ef, Omlob. 

Irrigate, v. a. vande, befugte, væbe, 
Irrigation, s. Landing, Befugtelfe, n. 
Irriguous, a. vandet, befugtet. 

Irrision , s, Udleen, Befportelfe, Forhaa⸗ 
nelfe, n. 

Irritability, s. Dirrelighed, n. 
Irritable, a. pirrelig, fom Yet vredes. 
Irritate, v. a. opirre, ophidfe, forterne; 
ophæve, afore ughldig fternelfe, nm. 
Irritation, «. Dpirrelie, Ophidjelfe, Fore 
Irritative, a. opbibjende, forbittrende, 
Irritatory, a. opeggende, opirrenbe, 
Irroration, ==. Genuggelie, Befugtelſe, ». 
Irruption, «. Snbbrub, Indfald Uborud 
(af et ildſprubenbe Bjerg), 1, 

Irruptive, a. indbrybente, indfalbenbe, 

Isabel, isabella, +. quulotoa Farve, Iſa⸗ 
belfarpe; quulgraa Deft, n. 

Isagogical, a. indledende. 

Isagon, #. ligevinflet Figur, x. 

Ischiadic, a. herenbe til Dofien; - pas- 
sion, Hoftegigt, n. 

Ischuretic (ch fom k), @. raadende Bod 
paa UrinsForftoppelfe, 

Ischury, isoury, s. Uvinforftoppelfe, n. 
Isiole, s. Sistap, ». 

Isinglass (el. icinglass), s. Husblas, n. 
Island (8 ftumt), s. 2, #. 

Islander, s. boer, n. 

Isle, s. $0, lille O; Gang i Kirken, n. 

Islet, s. lille 2, n. 

Isochronal, isochronous , a. famtidig, 
vedvarende lige længe. 

Isolate, v. a. afſondre, iſolere. 

Isolated, «. affondret, ifoleret. 

Isolation, s. Affondring, Sfolering, n. 

Isonomy, s. Lighed overfor Loven, n. 

Isoperimetrical, a. fom er af lige 
Omfang. 

isosceles, a. ligebent. 

Issuable, a. levende til Afgiorelſe. 
Issue, s. Udfald af en Gag, t.; Folge, 
Udgang, Udvei; Udſtromning, Afgjørelfe, 
n.; Aftom, 1.; soma Bar eflutning ; 
Indkomſt, 2.3 Tidspuntt, 2.; Fontenelle, 
Blodgang, n. i 

Issue, v. a. lade udgaae, udgive; c. n. 
ende, faae Ubdfald; udflyde, udſpringe; 
bidftamme fra; flutte, 

Issueless, a. fom er uden Arving, 
isthmus, #. andftrimme!l, Landtunge, 
Sfthmus, n. 

It, pron. — Stalientt 

aD, s. Staliener, n.; Italienſt, ¢.3 

a. italienft, : 


Jac 247 


Italianate, italianize, v. 1. tale Stas 
Tienff, agere Staliener. 

Italic, s. Rurfivftrift, n. 

Italicise, v. a. trytfe med Rurfiv, 
Italy, s. Stalien, ¢. 

Itch, s. §nat, Slab, £.; Kise, Begjærs 
lighed, 2.3 v. n. fole Lyft tils Mee; bes 


ære, 

Itchy, a. fnattet. 

Item, ad. ifigemaabe; frembeleés ss. 
Puntt, t.; Artifel, Advarfel, n.; Vink, ¢. 

Iterable, a. fom fan gientages, 

Iterant, a. gjentagenbde. 

Iteration, s. Gjentagelfe, n. 

Iterative, a. gientagenbde, 

Itinerant, a. reifende, omvandrende, 

Itinerary, a. reifende; s. Reifedagbog, a. 

Itinerate, v. n. reife. 

Its, pron. fin, fit; bens, deté. 

Itself, pron. fig felo (om Ting). 

Ivory, s. Glfenbeen, #3 a. af Elfenbeen. 

Ivy, s. Bedbende, n.3 Bintergrent, 1.3 
ground-ivy, frybende BVedbende, n.; tree- 
ivy, HMattrende ef. flyngende Epheu, 2. 

Ivyed, a. beplantet med el, overgrort af 
Vedbende. 


J. 


J, x. 3, m. J. O. iſtebdf. Jesus Christus. 
Jabber, v. mn. flubdre, flabdre, pludpre, 
Jabberer, =. Glatdermunt, Gaaler, a. 
Jabberment, s. Glusber, m.j Daag, 1. 
Jacent, a. liggente. 

Jacinth, «. Spacinth, mn. 

Jack, =. Hane; (i foragtelig Betyrning 
f. Gr.) Knegt, gemeen Marl; WMatrod; 
Code; Hang vurſt (jor Rebſtaber) Stovle- 
knegt, GStegevender, Gaveblof, Brande 
fpand; But til at ſette Roget pac, m.; 
Kruus, 1.5 Ronde; ung Gjedde; [ile 
Kuale, fom fretted up til Maalz Gee, a. 
Jack-a-dandy, *. nadviid Perſon, n. 
Jackal, s. Schalal, n. 

Jackalent, s. Faſtelavnsbulke, x. 
Jack-an-apes, s. nadviid Herre, Nat, nm. 
Jack-ass, s. Uejel. ¢. . 
Jack-catch, -ketch, «. Glorpretter, m 
Jack-daw, #. Allike, mn. 

Jacket, s. Salle, Tree, m 

Jacketed, a. troieklædt. 

Jackey, s. lille Hang. 

Jack-pudding, s. Hanévurft, Bajas, x. 
Jack-sauce, Jack-sprat, s. Gronftol+ 
ng nesviis Laps, m. 

Jack-staff, 2. Gesftot, x. 


248 Jac 


Jack-tar, 8. Matrod, %. 

Jack-weight, s. tof, fed Mand, n. 

Jacob, s. Safob; Alife, mn. 

Jacobin, s. Jafobiner, Dominifaner; Pas 
rofdue, x. 

Jacobine, s. Dominilanernonne, 2. 

Jacobinical, a. jacobinſt, hyldende Fris 
hed og Lighed, Yrincipet, ¢. 

Jacobinism, s. Ligheds og Fribeds 

Jacobinize, ©. a. befænge med jacobinffe 
Anſtuelſer. [England, mv. 

Jacobite, s. Tilhænger af Jacob Il. i 

Jacobitism, s. Jacobiternes Grundſœt⸗ 
ninger, ¢. 

Jacobus, s. Jacobus, Gulbmynt, præget 
unter Jacob I, n. 

Jaconet, s. Jaconet (Sags Tot), 1. 

Jactation, s. $eftig, urolig Bevægelfe; 
Kaften, Benden, a. 

Jaculate, v. a. udfafte, ſtyde. 

Jaculation, s. Ubdfaften, Styden, ». 

Jaculatory, a. udfaftende, ſtydende. 

Jade, s. Øg, t.; Sfintmær; ung Tee, 
Toite, Ovinde; Nefrit (Steen), x. 

Jade, v. a. trætte, ubmatte, ftrabadfere ; 
nedſcette; buffe under. 

Jadery, s. flem Streg, fom fom uventet, 0. 

Jadish, a. fuld af Nylter ; liderlig; flet, 
emeen, nedrig. 

ag, v. a. udſtjcre i Talker; ſavtakle; s. 
Tafte; Tille Patte, x. 

Jaggedness, s. taffet Ciendommelighed, m. 

Jagging iren, s. Sporejern til at ude 
takte Butterdeig, ¢. 

Jaggy, a. tattet; fuld af Furer ef, Skaar. 

Jaguar, s. Jaguar, #. 

Jail, s. Fængfel, ¢.3 0. a. fætte i et Fengſel. 

Jailer, s. Arrefiforvarer, Slutter, a. 

Jakes, s. Vandhuus, Privet, ¢. 

Jalap , s. Salap (afferende Planterod), ¢, 

Jam, jamm, »v. a. indflemme, 

Jamb, s. Doerpoft, ». 

Jambeo, s. oftindif? Rerftol, n. 

Jambeux, s. Beenffinne, a. 

Jambic, a. iambiff Bers, ¢. 

Jane, s. genuefif? Mynt; Hvid, 9.5 flint 
Olmerdug, ¢. 

Jangle, v. a. ſturre, Hinge ubarmonift; 
flutore, vrøvle, Heevles, trættes, 

Jangler, s. livagtigt Menneffe, £.; træt» 
tefier Perfon, x. 

Janitor, s. Dervogter, x. 

Janizary, s. Sanitidar, n. 

Jannock, 8. Havrebred, ¢, 

Jantiness, s. Inde, Artighed Letfære 
dighed, m. flygtig, letfærdig. 

Janty, a. pyntet, fitrlig; overgiven; 

January, s. Januar Maaned, n. 

Japan, s. japanſt; lakeret Arbeide, £.; 4. 
fapanff; v. a. udføre japanſt Arbeide, 


Jel 


male el. lakere i japanſt Smag; Slante 
( Fodtoi). 

Japanese, s. Sapanefer, a.; 4. japanſt. 

Japanner, s. Lalerer; Stevieblanter, m. 

Jape, 8. fifemtfom Fortælling, SPP n.; 

tr, ft. , n. 

Japer, s. lyſtigt Menneffe, ¢.3 Shogee 

Jar, v. n. ffurre, appre, tnirfe, tnarfe; 
trotted, være uenig. 

Jar, s. Sfurren, Klappren, Knirten, 2.3 
Misforftaaelfe, Trætte, Splid; Leere el, 
Steenkrukke; Bojang, m.; a -, raaflent. 

Jarred, pt. nedpalfet i en Steentruffe (om 
Rruat). 

Jarglo, vo. a. ftingre, ftralde, ſturre. 

Jargon, 3. Pludervelff, Kragemaal, ¢.; 
fordreiet, flet Sprog, ¢. 

Jargonelle, s. aflang, meget faftig Pære, a. 

Jark, s. Segl, 1.; - man, Forferbdiger af 
falſte Pasſer, n. 

Jashawk, 8. ung Fall, x. 

Jasmine, s. Jasmin, n. i 

Jasp, jasper, s. Jaspis (WWbelfteen), n. 

Jaundice, s. Gulfot, s. 

Jaundiced, a. plaget af Gulſot. 

Jaunt, s. Hjulfelge; Leben, Bisfen; Ud» 

uqt. #. 

Jaunt, v. ». flaffe, gjøre forte Udflugter. 

Javel, v. a. ftenfe, befudle, tilføre, 

Javel, s. Landfiryger, Landlober, n. 

Javelin, s. Raftefpyd, ¢. 

Jaw, 5. Kjæbe, n.; Kinddeen, ¢.3 Mund; 
Snak; Kicft, n. 
aw, v. . ſtidende, udfticlbe. 

Jaw-bone, s. Rindbeen, ¢. 

Jaw-fall, s. Modleshed, Forfagthed, n. 

Jann v. n. gabe, ſtaae aaben, aabne 

g felv. 

Jaw-tooth, s. Rindtand, n. 

Jay, s. Slovffade, s. 

Jazel, s. blac Whelfteen, n. 

Jealous, a. mistentelig, finfyg, misun⸗ 
belig; nidkjcer. [teentelig Maade. 

Jealously, ad. paa en ffiniyg ef. mis⸗ 

Jealousy, s. Stinfyge; Mistante; Bins 
duesſtjerm, s. 

Jeer, s. bidende Spot el. Stiemt, n. 

Jeer, v. a. fpotte, haane, giore Nar af, 

Jeorer, s. Spotter, Spottefugl, n. 

Jeeringly, ad. paa en fpottende ef, fore 

seamen Maabe. 8, 1.1 Med 
egget, s. Lungemoos, ¢. iſterpolſe, ms. 

Jehovah, 8. Jehovah. ferpelf 

Jejune, a. faftende, ſulten; tor, mager, 

Jejuneness , ss. Forfultenbeds Combed, 

3 ae n. Torheb, T 

unity, s. Torhed, Tombeb, Flauhed, a. 

Jellied, a. klæbrig, —* Blan 

Jelly, &. Gelee, tyf Soft, 8. 

Jellybroth, s. Rraftfuppe, » 





Jem 


Jomminess, s. Rethed, Stionhed, » 

Jemmy, a. net, fmuk, nydelig, 

— — s. tidlig modent Sommer⸗ 
æ e, t. 

Jenny, s. Johanne (Ravn); Bomulds⸗ 
fpindemaffine (optalt efter Opfinderen 
one), s. 

Jeopard, v. a. vove, ubdfette for Fare, 

Jeopardous, a. vovelig, farlig, 

Jeopardously, ad. farligen, voveligen, 

Jeopardy, s. Roveftytte, t.3 Fare, n. 

Jerk, s. Sted, Træf, Slag, Ryl, £.; 
v.a. fløde, faite, flaae, rykke; flane bag ud; 
rykte tilbage; granſte. 

Jerker, s. Gn, fom ſtoeder ef, pidffer 
0.f.0.; Toldopfynsmand, xn. 

Jerkin, s. Han-Heg ; fort Treie, Jaffe, 
Bams, n. 


Jersey, s. flint Wogarn fra Jerſey, £. 

“oon s. Fodbaand, #.3 Rem om Falkens 
OD, mæ. 

Jessamine, s. Saémin, nv. 

Jessed, a. forfynet med Fobrem (Baa- 
benlere). 

Jesse, s. mangearmet Lyfetrone, =. 

Jest, 3. Spog, Stiemt, a.; lyſtigt Ind⸗ 
fald, ¢.; me. m. ſpoge, ftiemte, bruge Loier. 

Jestbook, +. morjom on, n. 

Jester,» Spogefugl; Stiemter ; Hofnar, a. 

Jostingly, ad. i Spoq; fiemtende. 

Jesting-stock, s. Gold jor Eng Stjemt, n. 

Jesuit, ». Sejuit; Holler, m. 

Jesuitess, s. Seiuitinde, n. 

Jesultio, jesuitical, a. jeſuitiſt. 

Jesuitism, s. Sejuitiéme, nm. 

Jesus, s. Yejus, wm. 

Jet, +, fort Bagat, m.; Springband, ¢.; 
ubjiaornde Rant; Henfigt; Forgaard, 2. 
Jet, ©. mn. fremjtace, fremroge , ftace ub; 

ipringe, løbe bid og bid; prunte, 
Jetsam, jetson, », (odd, fom er kaſtet 
ever Bord; Draggodé, tt. 
Jetteau, s. Springvand, Vandfpring, ¢. 
Jetlee, s. em SBygningd fremipringende 
Heel; Damning, nm. 

Jetter, — broutentde Perfon, n. 
Jetty, v. n. vage frem, ftane udad; s. 
Dæmning, lille Bro, m. 
Jow, 8. Séraelit, Sede, n. 
Jewel, s. Woelfteen, Juveel, n. ; Kenodie,e. 
Jewel-house, jewel-office, 2. Glat» 
fammer til Rigstlenodier, £. 

Jewelled, a. —28— meb Juveler. 
Jeweller, s. Juveleer, n. 

Jewelry, s. Juveler, pi. 

Jewess, s. Séraclitinde, Jodinde, n. 
Jewish, a. israclitift, jodiſt. 

Jowishly, ad. paa israelitiſt ef. jodiſt Viis. 


Jew’s-harp, jew’s-trump, s. Mund⸗ 
e, m. 


Joh 
Jewry, s. Jødebom, 2.3 
Jezebel, s. Jefabel; pidiig 
Ovinde [fifen; Rnald, £. 


, %. 

Jib, s. Klyver, n.3 Anfigt feet efter Pros 

nes ©. a, fpotte, bane; ©. mn. bandfe, 
oppe. i 

Jib-boom, s. Klyverbom, n. 

Jibdøor, s. Tapetber, n. 

Jickajog, s. Sted, Ryl, ¢. 

Jiffy, s. Dieblit, 2. 

Jig, s. lyſtig, hoppende Dandé, 9.5 v. n. 
bandfe, fpringe, hoppe, Hopper, n. 
Jigger, jigmaker, s. lyſtig Danbdfer, 
Jiggish, a. oplagt til Dands; pasfende 
til en oh Dands, 

Jiggambob, s. Legetsi, Snurrepiberi, 2. 
Jigjog, s. boppende Gang, 2.3 Sted, ¢. 
Jig ot, s. Loar, 0.3 Bedetelle, ss. 

Jill, s. fmudfig Ovindes halv Pel, n. 
Jillflirt, s. lesagtig Ovinde, x. 

Jilt, s. letferdigt Snientimmer, t.3 Flane, 
n.; ©. a. narre, bedrage; flaae. 

Jingle, v. ». og a. flinge; lade Hinge; 
s. Klingen; Rloffe, x. 

Jingler, s. Heftepranger, a. 

Jippo, s. Korſet, Livftytte, £. 

Job, s. Sted, Slag; lidet Arbeide, e.; 
Dont, n.3 0. a. flaae, ftede; Galle; leie; 
tinge; aagre, [ning, ». 

Jobation, s. Bebreidelfe, Tilretteviis- 

Jobber, s. Dagleier, Haandlanger; Mreg- 
ter, Actiehandler, Aagerfarl, x. 

Jobbernowl, s. enfoldigt Menneſte, £.; 
Dunrian, nm. 

Jobhorse, s. Leieheft, n. 

Jobmaster, s. Hyretudff, s. 

Jockey, s. MRidetnegt ved Beebdelob; 
Heftepranger; Bedrager, m.; v. a. ride 
omfaps; narre. [overgiven. 

Jocose, jocular, a. ftiemtfom, ſpogefuld, 

Jocoseness, jocosity, jooularity, s. 
Stiemtelyft, Gpogefuldged, a. 

a. halvt Giomernbe halvt 
bebreidende, [Sfemtebrober, 2. 

Joculator, s. omvandrende Gogler, 

Joculatory, a. fpegende, morende, ſtiem⸗ 
tende. 

Jocund, a. lyſtig, glad, opromt. 

Jocundly, ad. ah Munterhed, lyſtigen. 

Jocundness, s. Eo ftigher, Munterhed, 2. 

Jog, s. Stød, Puf, Sub, 1.; v. a. ſtode, 
ftubbe, puffe, drive; v. a. gaae langfomt 
fremad, traffe affted. 

Jogger, s. Driver; En, fom gaaer lange 

Joggle, v. a. fløde, ryfte; bevæge fig 

3335 's. Yohan; bruges undertiden ie 

»_% Benævnelfe paa en bjærv, 


at udirykle Ringeagt. 
humoriſtiſt Mand, Englander, ». 


249 
deland, 1. 
og berffefyg 


Jocoserious, 


John-Bull 


950 ‘Joi 

Join, v. a. forene, forbinde, fammenfete; 
v. a. ſtaae ner op til, tomme it Bergs 
ring med; flaae fig fammen, forene fig 
med; to - battle, levere et Slag; I - 
with you, jeg holder med Dig. 

Joinder, s. Porening Forbindelfe, 2. 

Joiner, s. Snebfer, ss. 

Joinery, s. Snedferarbeibde, t. 

Joining, s. Gammenfosining ; Forening, n. 

Joint, s. Fuge, 2.3 Led, Ledemod, £.; 
Sammenfeining; Kee (Stytle Ried), 
#.; a. forenet, forbunden; on - account, 
for fœlleds Regning. 

Joint, v. a. fammenfote } Mille i Ledet, 

Jointed, a. leddet (om Planter). 

Jolnter, s. Glathev!, x. 

Joint-gout, s. Ledefmerte; Gigt, a. 

Joint-heir, s. Medarving, n. 

Jointly, ad. i Fællesffab; ſamtligen. 

Jointress, s. Deeltagerinde, n. 

Joint-stool, s. Slammel, ſammenledet 
Tabouret, x. 

Jointure, 2. Jordlod, overbraget til en 
Kone pea Livétid, Ronelod; Rontratt 
over et faadant Forhold, x. 

Joist, s. Tverbjælle, n.; v. a. indlægge 
en Toerbjelte; tage Dveg paa Gres. 
Joke, s. Stiemt, Spøg, 0.3 0. a. fpøge, 

fliemte, giore vier, 

Joker, s. muntert, fpegefulbt Menneffe, 
8.3 Spøgefugt, n. 

Joking, s. Spøg, Sljemt, a. 

Jokingly ad. i Speg, for Morffab. 

Jole, jowl, #. Fiftehoved, s.3 Kind, Kicbe; 

trube, m.3 cheek by -, fortrolig, Rind 
til Rind, [binanben. 

Joll, ©. n. ftede fammen, fidde op til 
Jollily, ad. Ivftigen, i godt Humeur. 
Jolliness, jollity, s. Munterhed, Lys 
ftiabed, n. 

Jolly, a. munter, glad trind og fed, 
Jollyblade, jollydog, s. lyftig roder, n 
Jolly-boat, s. lille Rolle, Fifterbaad, =. 
Jolt, v. a. og m. ryfte, ftede, flumple 

om en Vogn); s. Steden, Stumplen, 
oftert, s. 

Jolter, s. En, fom ſtoder. 

Jolt-head, s. Dosmer, Dumrian, a. 

Jonqail, jonquille, 3. Narcisſe, None 
quille, n. 

Jorden, s. Natpotte, x. 

Jorum, s. ftort Drilkekruus, ¢. 

Jossing-block, s. Blof, hvorfra ftiges 
tilbeft, 2. 

Jostle, v. a. ſtode med Albuen, puffe til. 

Jot, s. det græffe i; Ag. Pril, Toddel, n. 

Jotting, 2. Optegnelfe, a. 

Jouder, v. a. bilfe velfommen paa en 
rov ef. plump Maade. 
oulssance, s. Munterhed, x. 


Jad 
Journ s daalias s. Sournal, Tibende; 
gurnal, « Btigs s Summa É i 


goog, . , 2. 
Journalist, s. Udgiver af et Dagblad ef. 
Journalize, v. a. indføre i en Dagbog 

el. udgive et Daghlab. 

Journey, s. Dagreife; Landreife, Reife i 
Almindelighed, s.3 ©. n. reife tillands. 
Journeyman, s. Daglenner; Haand- 

ver{sivend, 2. 

Journeywork, s. Dagéarbetde, 1. 
Joust, s. Turnering, Landfebrydning, s.5 
v. mn. øve Ridderſpil, turnere. 

Jove, s. Jupiter. 

Jovial, a. munter, [pftig, gemytlig ; ans 
gaaende Jupiter. 

Jovialist, s. Ivftigt, muntert Menneffe, r. 
Jovially, ad. paa en munter el. gemytlig 

aa e. 

Jovialness, s. Munterhed, Gemytlighed, n. 

Jovialty, s. Jovialſthed, 2. 

Jowl, s. Hoved af en Gedde ef, Lar, tr. 

Jowler, s. Slags Jagthund, 2. 

Jowter, s. Fiffebandler, x. 

Joy, s. Gleave, Fryd; Lyfe, a. 

Joy, v. a. glade, fryde; v. a. fryde fig, 
vere glad, 

Joyanoe, s. Fryd, Munterhed, x. 

Joyful, a. glad, fornsiet; glædelig, frys 
efuld. 


Joyfully, ad. med Fryd og Glebe, 
Joyfalness, s. Glebde, Munterhed, ss. 
Joyless, a. glebdeled, gledetom. 
Joyous, a. glad, lyſtig; glædelig. 
Joyously, ad. glæbeligen, med Glade. 
Joyousness, s. Glebe, Munterhed, ss. 
Jub, s. Dritfefar, 1.; Flaſte, ». 
Jubarb, s. Sct. Handieg, Huusleg, x. 
Jubilant, a. jublende, fom glæter fig. 
Jubilation, s. Subilaren, Subel, 2. 
Jubilee, s. Subelaar, ¢.3 Subelfeft, a. 
Juck, v. a. lofte (om Agerhens). 
Jucundity, 2». Bebhagelighed, n. 
Judaic, -al, a. israclitiff, jodiſt. 
Judaically, ad. pan Séracliternes Viis. 
Judaism, s. Séraeliternes Lære og Stilte; 
Sededom, a. ° 
Judaize, o. n. leve og handle paa Js⸗ 
raeliternes Bits; være jodiſtſindet. 
Judaizer, s. Betiender af Jodedommen, x. 
Judas-tree, s. Subdastre, ¢. 
Jgdcock, juddock, jaok-snipe, s. lille 
neppe, n. 
Judge, v. a. domme, fælde Dom. 
Judge, s. Dommer; Kunftfiender, a. 
Judge lateral, 2. dafesfor, n. 
Jadgement, s. Demmelraft, Dom, Fore 
and, #. 
Judger, s. Dommer, Bedommer, vn. 
Judgeseat, s. Dommerfede, ¢. 
Judgeship, s. Dommerembede, ¢. 








Jud 


Judicable, a. fom fan bedommes. 
Judioative, a. ftiffet til at dømme. 
Judicatory, a. retlig, tilhørende en 
Dommer; s. Retspleie; Domftol, a. 

Judicatare , s. Dommerrettighed, Kien⸗ 
elfe, n. 

Judicial, a. fovformelig, retlig. 

Judicially, ad. retfigen, lovformeligen, 

Judiciary, a. forudfigende; retlig, Tove 
formelig. jenfom. 

Judicious, a. ffarpfindig,  forftandig, 

Judiciously, ad. paa en ſtjonſom og 
forftandig Maade. 

Judiciousness, s. Forftand, Stienfom- 
hed, Slarpfinrigqhed, n. 

Jug, s. eertruife Bandpyt, 2.3 Ratter- 

8 Slag, £.; 0. =. loge i en Rrutte, 
om fettes i fogende Band; fynge fom 
Mattergalen. 

Jugal, a. aagbannet. 

Jugalbone, s. Rindbeen, ¢. 

Juggle, s. Gogleri, Gogleſpil, t.3 0. 2. 
ogle, gjøre Taftenfpillerfunfter ; bevrage, 
uggler, s. Taftenfpiller, Gogler, x. 

Jugglery, s. Bedrageri; Fif, ¢. 

Juggingly, ad. paa en fvigefudd el. 
liſtig Maade. 

Jugular, a. hørende til Halſen ef. Stru⸗ 
ben; s. Halsaare; Forbalé, n. 

Jugulate, o. a. toerte, dreebe. 

Jugulation, s. Kocelning, Kvertning, a. ; 


Drab, ¢. 

Juice, s. Saft, Bede, v. 

Juiceless, a. faltleg, ter, 

Juiciness, s. Gaftighed, s. 

Julcy, a. ſaftig. 

Jujab, Jujube, s. rede Bryfider, ¢. pl. 

JUKE, v. w. (om Fugle) {cette fig op for 

at fove; niffe med Hovedet. 

Jalap, jalep, s. Reledrif, Salaprod, ». 

Julian, a. julianft (Kalender). 

Julus, s. Rafle, ». 

July, s. Suli Maaned, 4. 

Jambals, s. pi. Gulferfaft, x. 

Jumble, v. a. blande; rpfte fammen; 
fammenblanbe; forvirre; 2. Blanding, 
Miſtmaſt, ss. 

Jambler, s. Korvirrer, Forftyrrer, 9. 

Jument, s. Lafidyr, s. i 

Jumentarious, a. hørende til Laftdyr. 

Jump, o.#. fpringe, hoppe; ftede, ſtumple; 
wo. a. fpringe forbi, — ped et 
Spring; s. Spring, Lyffetræf, 5 Slump; 

Rett, 2.3 Livſtykke, £. 

s. Springer, n. 

Jumply, ad. efter, ifølge, 

Junoate, junket, +s. §lebdelage, n.; 
Gijeeftebud; Gilde, holdt i Smug, ¢.3 
Bevertning, n. [holde Gild 


e e. 
Janoate, o. n. giore fig tilgode, giore el, 


Jus 


251 

Junocous, s. bevoxet med Siv. 
Junction, s. Forening, Forbindelfe, x. 
Juncture, s. Gammenfelting, Gammene 
foining, n.; Led, ¢.5 Forening, =. 
June, s. Suni Maaned, n. 
Junetin, s. Gommereble, ¢. 

Jungle, s. tet Kratſtov (i Indien), n. 
Junior, a. yngre; s. ben Yngre, 
Juniper, s. Cnebærtræ, ¢. 
Juniper-berry, s. Eneber, ¢. 
Juniper-lecture, s. Straffepreedifen, n. 
Juniper-tree, s. Enebertre, 1. 

Junity, s. Egenſtab at vere den Yngre, n. 
Junk, s. Stylfe gammelt Toug, 8. 
Junket, o. n. {liffe, gotte fig; trattere, 
bolde Gilde. (flettet af Siv, x. 
Junkets, s. pl. Lælferier, pi.; Kurv, 
Juno, s. Juno; fig. Maane, w. 
Junta, junto, s. Sammenrottelfe, hem⸗ 
melig Forening; Kabale; Junta, 2. 
Jupiter, s. Jupiter; Tin, 
Jupo, jupon, s. Fruentimmerfioles Live 
fiole; Sate; Bamé, a. 
Jurat, s. Ebſvoren, Bifidder, a. 
Juratory, a. edelig. 
Jurden, jorden, s. Natbeffen, 8. 
Juridical, a. juridiff, retlig, lobmæsſig. 
Juridically ad, paa retlig Biis. 
Jurisconsult, s. Lovfyndig, Retélærd, n. 
Jurisdiction, s. Dommerverbdighed, n.; 
Dommers Diftritt, ¢.; Jurisdiction, a. 
Jurisdictional, a. retlig. 
Jurisdictive, a. bemmenbde. 
Jarispradence , s. Lovtondighed, Rets⸗ 

ære, mn. 
Jurisprudent, a. retslyndig, lovtyndig. 
Jurist, s. Jurift, Lovfyndig, s. 8 
Juror, s. Edſvoren, a. 
Jury, s. de Edfvornes Ret, Jury, 2. 
Jaryleg, s. Treebeen, ¢. 
Juryman, s. Edſvoren, Nævning, x. 
Jurymast, s. Nedmaft, n. 
Jussel, s. Haffemad, n.3 Gallet Kjiod, ¢. 
Jussulent, a. ftuvet i Piediupye. 

Just, a. retfærdig, billig; redelig, rete 
findig; tilbstelig; ordentlig; ad. netop, 
fun, blot. [agtigen. 
Jastly, ad. med Rette. retferdigen, nøis 
Justice, s. Retfærdighed; Billighed Ret; 
Dommer, n.; Lord chief -, Juftitias 
riué, Overbommer, a.; in -, paa Rettens 
Begne, med Rette; - of piece, Freds- 
bommer, n. [ Riendelfe. 
Justiceable, a. henfalden under Rettens 
Justicemoent, s. Sagferelie, n. 
Justicer, s. Overdommer, Juftitiarius, x. 
Justiceship, s. Dommerembede, ¢.; Doms 
merveerdiabed, 2. [banbling. 
Justiciable, a. underfaftet retslig Bee 
Justiolary, s. Suftitiarius, n. 


252 Jus 


Justifiable, a. forfvarlig, fom tan rete 
feerdiagiores 5 beoitélig. 
Jastifiableness, s. Retmæsfighed ; Egen⸗ 
ffab at funne vetforbdiggieres. 
Justification, s. Retherdiggiorelie, a. 
Justificator, s. §orfvarer, Retfærdigs 


lover, mn. 

Jastifier, s. Forfvarer, Retferdiggierer, a. 

Justify, v. a. retferbdiggiore ; forfvare. 

Justle, v. a. ſtode mod; fempe, fløve, 
puffe; turnere; s. Sted, ¢.9 Turnering, n. 

Justler, s. Steder; Kæmper; Bryder, wv. 

Justly, ad. retmeéfigen, billigen; med 
Rette ; noiagtigt. 

Justness, s. Billighed, Retmeesfighed, n. 

Jut, ©. a. ftede imod med Hovedet, Lobe 
mod; v. n. ſtaae ub, hænge ud, rage 
rem, 

Jutty, v.n. ſtaae ud, rage frem; s. frem⸗ 
ſtaaende Deel af et Huus, Udbygning; 
Dæmning, n. 

Jut-window, s. fremfpringende Vindue, ¢. 
Juvenal, s. Yngling, n. 

Juvenile, a. ung, ungdommelig; hørende 
til Ungdommen, 

Juvenility, s. Angbommeligheds tinge 
doings Letfindighed; Ungbom, n. 
Juxtaposited, a. fillet ved Siden af 
hinanden, ſammenſtillet. 

Juxtaposition, s. Sammenftilling, n. 


K. 


Kabob, v. a. flege og krydre over Ilden 
(fom i Orienten). 
Kail, kale, s. Slags Spidskaal, nm. 
Kale (keale), s. ung Real, KRaalfpire; 
Rifel+ el, Flintefteen, a. 
Kalendar, s. Ralender, 
wire i en Kalender, 

ali, s. Ludſalt, Altali, 2. 
Kam, a. trum, forteert. 
Kangaroo, s. Reenguruh, x. 
Kaw, v.n. ftrige fom en Ravn el. Krage; 
fig. giépe efter Veiret. ler Krage, ¢. 
Kaw, kawing, s. Gtrig fom en Ravn 
Kay, s. Nogle, n.; f. Key. 
Kayle, s. Kegle, n.; Kegleſpil, s. 
Keale, s. Flintefteen, x. 
Kealy, a. fuld af $linteftene, 
Keck, v. n. fløde op af O.valmes fafte op. 
Keckle, o. a. (Seudtr.) to - a cable, 
at vinde Covvert om et Antertov, 
Kocks, s. pi: tørre, hule Riisftænger, 
Kecksy, s. Sfarntyde, n. 
Kecky, a. liig en. Gtarntyde, 


n.; v. a. inde 


Keelmen, s. pi. ſ. 
Keels, s. pl. 
Keelson, s. Relfviin, £. 
Keen, a. ffarp, 


Keenness, s. Dvashed; 


Kee 
varbe et Fartei op 


Kedge, v. a. og n. 
el. ned af en Flod; æde uhyre meget, 
Kedge-anchor, s. 
Ked er, s. Barpanfer, s. ; Fiſter; 
e 
Keech, s. Slump Tele, x. 
Keel, s. Rel; Kulpram; Seale, 


Barpanter, ¢. 
Tigger ,s. 
ack, s. Agerfaal, x. 


n.; et 
vift Maal (meft brugeligt ved Rulbefragt- 


ninger). 


Keel, v. a. føle; v. a. afføleg. 
Keelage, s. Havnepenge, pi. 
Keeler, s. Bafteballe, ms: 
Keelers, s. pi. 


Goll, fom arbeibe paa 
Rulpramme, 


L 
Keelfat, keelvat, s. Svaletar, £. 
Keelhawl, v. a. telhale et Stid; Cogfaa 


en Straf, brugt blandt Søfolt), 
Keelers. 


Kegler, pl. 


hvas, gjennemtrængende, 
bidende; ſtarpſindig. 


Keenedged, a. hvas; fom Bar en ſtarp Ca. 
Keenly cd. 'f { bar em ftarp Øg 


' arpt, gennemtrængende; 
"paa en bidende Maade, 
Fiinhed; Bitters 
bed; Glarpfindighed, x. 


Keep, v. a. holde, beholde; bevare, bes 


vogte; ernære, helligholde; iagttage; ©. x. 
holde fig, ftaae fig, blive bevaret; I shall 
- you company, jeg ffal holde Dem med 
Selffab; he keeps late hours, han gaaer 
filbig ifeng; - away from. such low 
Places, Bn Dig fra faadanne fimpfe 
Steder; can’t you - him back, fan Du 
itfe holde ham derfra; - him down, bold 

mt Lemme; to - down the prices, 
olde Prijerne lave; she was kept in, 
un blev holdt hiemme; - him off, bold 

m borte; why don’t you - on, hvorfor 
liver Du itte ved; he was kept under, 
han blev holdt meget ſtrengt; they - up 
appearances, be vedligeholde et godt 
Ydre; he kept up as long as he could, 
ban holdt Stand faalenge han funde; I 
tried to - up with him, jeg forfegte paa 
at holde Skridt med ham. 

Keep, s. Dmlorg, Paapasien, n. ; anges 
taarn (i gamle ! idderborge), ¢. 

Keeper, s. Sangevogter, Slutter; Gn, 
fom bar Opfyn med Roget, Opjonsmand ; 
Slovfoged, n. 

Keepership, s. Fogedd ef, Opfynémands 
Embede, ¢.3 Beftyrelfe, a. 

Keeping, s. Forvaring, n.; Underhold, 
t.3 that is not in - with his principles, 
bet er ilke overeensftemmende med bang 
Principer. 

Keepsake, s. Grinbring, n. [et Rar, 

Keeve, s. ftort Rar, t.3 vp. a. omvælte 





Kee 


Keever, s. Bryggerfar, ¢. 
Keg, s. lille Tønde, n.; Anter, t. 
Kell, s. Tarmenet, ¢.3 Væv af en Puppe, n. 
Kelp, s. Slags Tang, n. [er beredt. 
Kelter, s. Beredffab, t.; I am in -, jeg 
* Komb, v. a. femme; hegle. 
Kembo, ad. med Hanbderne i Siden. 
Ken, s. Gigte, Synskreds, n.3 lille Huus, 
. 1.3 I got him within -, han fom faa 
nær at jeg tunde fjende fam. i 
Ken, vo. nm. fee; ftielnes fjende, (bruges i 
Sfotland iftedetfor know, f. Ex, I dinna 
ken, iftedetfor I don’t know). 
Kendal-green, s. Slagé grontfarvet Tet, t. 
Kennel, s. Rendeſteen, n.; Hundehuus; 
Kobbel Yagthunde, s£.; Hule, n. 
Kennel, v. ». ligge i en Hule, bog ué- 
felt; v. a. holde Hunde i en Stald. 
Kept, v.ir. perf.pass. holdt, af to keep. 
Kerb, s. Rand, Rant, vn. 
Kerbstone, s. Steen, fom danner Randen 
af en Brofegning, x. 
Kerchiof, s. Tortlæbde, £. 
Kerchiefed, c. byllet i et Torklæde 
Kerf, s. Kneſt, n.; Indfnit, ¢. 
Kermes, s. Infeft (hvoraf en ffarlagenred 
arve tilberedes), £. 
‘Kern, s. Bonde; irſt Soldat; omſtreifende 
Perſon; Lanvdftryger; Oværn; Kjærne, n. 
Kern, v.n. blive fornet, fane Ricrne; 
ve. 0 befitee med Salt. 
Kernel, s. Kiarne; Stirtel, m3 v. 2. 
fane Rierner, 
Kernelly, ad. fult af Siorner. 
Kernelwater, «. Perſtlo, a. 
Kernelwort, «. Crmeurt, m. 
Kernomilk, s. Siarnemal!, nm, 
Kersey, s. Rirjei (Slagé ufbent Lei), rt. 
Ketch, s. Galliot (tomajtet Stib), », 
Kettle, +. Rirvel, on, 
Kettledrom, s. Daufe, mn. 
Kettlemaker, «. Riebelimed, a. 
Kettlepins, 4. pl. Regler, pl. 
Kevels, «. pl. Strybébolter (Geubtr.), pl. 
Kow, s. Stiford, 1. 
Kexqx, s. Greéart; Gfarntyde, a. 
Key, s. Nøgle, a.; Bolvert, 1.5 Quai; 
ema — 
eyage, s. Bolverkspenge, pl. 
Keybit, s. Noglekam, * dj 
Koyhole, s. Nøglebul, £. 
Keystone, s. Glutfteen (hen midterfte 
— i rans i's 
6, 5. Froſtbyld (i Helen), n. 
Kibsey, s. Bidiefurv, n. 
Kick, s. Sparf, ¢.; Glurf, Dram, n. 
Kick, v. a. og a. {parfes flane op; fette 
fig imod; he kicked up a row, han 
orde {vert Spettatels he kicked up 
the heels, fig. han debe, 


Kin 253 


Kicker, s. Gn, fom ſparker. 

Kicks, s. pl. Gfarntyde, m. 

Kickshaw, s. noget Løterligt, noget Bes 
fynderligt; en Glagés Ragout. 

Kickshoe, s. intetfigenbe Perfor, a. 

Kickup, s. Glacen op; Gpettaffer, n. pl. 

Kid, s.. Rid; Barn; Bundt Brænde, ¢. 

Kid, v. n. faae Rid, 

Kidder, s. Rornpranger; Hofer, n. 

Kidglove, s. Ridftindgandfte, Gedeftinds- 
handſte, #. 

Kidhare, s. Hareunge, a. 

Kidling, s. lille Rib, ¢. 

Kidnap, ». a. bort{nappe Bern, ftjæle 
Menneffer, [ Menneffetyv, x. 
Kidnapper, s. En, fom ftieler Bern, 
Kidney, s. Rove, ».3 fig. hvad ber boer 
Kidueybeai tiſte B I 

neydeans, s.pl. tyrliffe Benner, pl. 

Kidskin, s. Kids ef. Gedeffind, ¢. 
Kilderkin, s. Halv⸗Tonde (vift Maal for 


DI), n. 

Kill, v. a. bræbe, ihjelſlaae. 

Killback, s. Glagé Sagthund, x. 

Killer, s. En, fom dræber, Morder, 2. 

Killow , s. Sorbart af en fort ef, morfe- 
blaa Farve, mn. ' 

Killpriest, s. Portviin, n. 

Kiln, s. Torreovn, n.; lime -, Halls 
brenberi, ¢. 

Kilndried, a. ovnterret. 

Kilndry, v. a. terre i en Ovn, 

Kilt, s. fort Gtiert hos Sfotterne, ¢. 
imbo, a. frum; to put one’s arms a-, 
at fætte Gænderne i Siden, 

Kimkam, a. aldeles feil. 

Kimnel, s. Rar (brugeligt til Saltning), ¢. 

Kin, a. beflegtet; s. Slægtning, Paare- 

Kind,’ a. gob, vent gi Slægt 
nd, &. gob, venlig; s. Rion, t.3 Slægt, 
Slags; naturlig Yndfeydelfe, a. i 2 

Kinded, a. avlet, 

Kindle, v. a. og a. antænde; fig. ans 
tændes ; ophidſe. IOpror. 

Kindler, s. Antenbder, a.; En, fom ftifter 

Kindless, a. unaturlig. 

Kindliness, s. Senlighed; Art, a. 

indy: a. beflegter, af famme Slægt; 

mao. 


Kindly, ad. godt, venligt; blidt. 
Kindness, s. Bentighed, Gorbed, n. 
Kindred, s. Slægt; Beflegtet, n. 
Kindred, a. beflegtet, af famme Familie. 
Kine, s. pl. Køer, pl. (forældet, nu brus 
ges cows). 
King, s. Konge; Dam (i Spillet af dette 
Ravn), . fom en Konge. 
King, ©. a. udnævne til Konge; regere 
Kingapple, s. Ranet (Slags ERble), n. 
Kingoraft, s. Regeringstonft, x. 


254 Kin 


Kingoup, s. Ranuntulus (Blomft), a. 
Kingdom, s. Kongerige, £. 
Kingfisher, s. Siéfugl, s. 
Kinghood, s. Rongeverbightd, x. 
Kinglike, a. fongelig. [en Songe. 
Kingiy, a. og ad. fongelig, pasſende for 
King’s-bench, s. Oyerbofretten i England. 
King's-evil, s. Sirtelfoge, ms. 
Kingship, s. tongelig Berdighed, Ron- 
gemagt, n. 
Kingspear, s. Slags Plante, ss. 
King’s plate, s. Benævnelfen paa en vis 
beftemt Gevinft (c. £100) ved Vaddelob. 
Kinsfolk, s. Glegtninge, pi. 
Kinsman, Kinswoman, s. Slegtning, . 
Kintal, s. Gentner, ¢. 
Kipe, s. Slags Fifterufe, n. 
Kirk, s. Kirke (i Stotland), a. 
Kirkmote, s. Rirfemode, ¢. 
Kirtle, s. Rittel, Satte, x. 
Kiss, s. Ry6, t.3 0. a. kysſe. 
Kisser, s. En, fom fyéfer, 
Kissing, s. det at fydfe; a. kysſende. 
Kit, s. Ror, 8.3 Gpand; Bette, n.5 bet, 
fom er indeni en Goldaté Torniſter; en 
Hob Folk. 
Kit, s. §orfortelfe af Christopher. 
Kit-cat, 2. Bencevnelſe paa et Portrait, 
Kitchen, s. Rietten, ¢. 
Kitchen-garden, s. Stieffendave, ». 
Kitchen-maid, -wench, s. Ricsttenpige, s. 
Kitchen-stuff, «. Gtegefedt, ¢. | 
Kitohen-work, s. Arbeide i Kiokkenet, e. 
Kite, s. Papirsdrage; Glente; Bug, a. 
Kite-fish, s. Slagé flyvende Fiſt, n. 
Kith, s. Betjendtffab, ¢. 
Kitten, kitling, s. Kattelilling, ». 
Kitten, v. ». face Sillinger. 
Kittle, ©. a. filbre. 
Kitty, s. Forfortelfe af Catherine. 
Kive, s. Gpand, Bette, n. 
Klick, v. n. diffe (fom et Uhr); ©. a. 
fange, op{nappe, tiltane fig, 
Knab, v. a. bide, gnaffe, 
Knack, ©. * tneffe, 
hack, s. Ferdighed, Dygtighed, a.; Fif; 
Nips, fmaat Stadé, ¢. vgtigh ; Bits 
Knacker, s. Rebflager; En, fom forar⸗ 
beider Nipsſager. 
Knag, s. Knage, Rnaft, a. 
Knaggy, a. fnortet. mudret; fig. gnaven. 
Knags, s. pi. Talker paa Hiortehorn, n. pi. 
Knap, s. Knop, Spids, Opheining, x. 
Knap, v.a. afbryde, afbide, breette iftytter; 
Fish ak 
Rappish, a. graven, vranten, 
Knapple, 'v. nPafbrælte, 
Knappy, a. ru, tnubret, 
Knapsack, s. Badfet, Tornifter, a. 
Knapweed, s. Knopurt, s. 


Kno 


Knar, s. Kraft, n. 

Knarry, a. fuld af Knaſter. 

Knarl, s. {, Knar. [ Raart), 2. 

Knave, s. Stielm, Gavtyo; Rnegt (i 

Knavery, s. Gturteftreg, Kærlighed, #.; 
Gnypderi, ¢.3 Spillopper, m. pl. 

Knavish, a. bebrageriff, fait 3 ftielmff. 

Knavishly, ad. {vigaatigt; paa bedra⸗ 
geriſt Viis. 

Knavishness, s. Kærlighed, Stielmſthed, n. 

Knead, v. g. alte Dig. igtru 
neading-trough, s. Deigtrug, £. 

Knee, s. Knæ, ¢.3 0. a. bede tneelende, 

Kneed, a. med Knæer. 

Knee-deep, a. til Kneene, Mneedybt. 

Kneegrass, s. Dvidrod, x. 

Kneeholly, s. Glagé Torn (Plante), n. 

Kneel, v. n. fnele. 

Kneeler, s. En, fom kneler. 

Kneepan, s. Rneffal, n. 

Kneestring, s. Sneebaand, ¢. 

Knell, s. tighotte; Slotferingen ved Be- 
gravelfe, a. [repiberi, 1. 

Knick-knack, s. Ripsfager, pl.; Gnur- 

Knife, s. Kniv, #.3 carving -, For⸗ 
ftcererfniv, a. [fpil). n. 

Knight, s. Ridder; Springer Ci Sfaf- 

Knight, o. a. flade til Ridder; - of the 
blade, Sfryder, ».; - of the garter, 
Hoſebaands⸗Ridder, n.; - of the road, 
Rover, 2. hd 

Knight-errant, s. omvandrende Ridder, n. 

Knight-errantry, s. omvandrende Rid- 
deres Veefen, £. 

Knighthood, s. Ribverffab, £. 

Knighting, s. Ridverflag, £.; det at flane 
el. blive flaaet til Ridder. 

Knightliness, s. Ridderlighed; Ridders 
tit, n. {ridderlig Maade. 

Knightly, a. og ad. ridderlig, paa en 

Knightmarshal, s. Overgofmarffall, ss. 

Knit, v. a. tnyttes ftritle ; rynfe (Pander). 

Knit, s. vævet ef. ftriffet Arbeide, £. 

Knitter, s. En. fom ftriffer. 

Knitting-needle, s. Striffepind, x. 

Knitting -sheath, s. Foderal for Striffes 
pinde, &. 

Knittle, s. Snor til at nytte en Pung, se. 

Knob, s. Knude, Knop; Ovaft, 9.3 0. a. 
og m. gjøre fnubret, blive knudret. 

Knobbed, a. tnubret. 

Knobbiness, s. mudret Tilftand, a. 

Knobby, a. mudret; fg. halsſtarrig. 

Knock, s. Slag, t.; Banken, n.; there 
is a -, ber er Nogen der banter. 

Knock, v. n. bante, flane; who knocks 
at the door, hvem banter paa Døren; 
he knocked him down, han flog ham til 
Jorden; it was knocked down to him, 
det blev ham tilflacet (ved Auction); he 


Kno 


was quite knocked up, han bar aldeles 
wbmattet, 

Knocker, s. Sammer paa en Dør, n.; 
En, fom banter paa en Der; En, fom 
flaaer. [tideligt fom til Begravelfe. 

Knoll, s. lille Hei, n.3 0. n. ringe bei- 


Enop, s. f. Knob. 

Knot, s. Knude, Sleife; Knaſt; Forvit- 
ling; Forfamling, Hob (Menneſter); 
Knob, n (Soubdtr.), 

Knot, v. a. og n. nytte, binde fammen; 
affette Rnuder, 

Knot-berry, s. Multeber, ¢. 

Knot-grass, s. Pileurt, ».; Honſegræs, t. 

Knotless, a. fom ingen Knuder har, 

Knotted, a. tnubdret. 

Knottiness, s. Inubret Tilftand el. Bee 
ftaftenhed; Forvikling, x. 

Knotty, oa. fubret, indviffet; it is a - 
question, bet er et indviffet Gpergémaal. 

Knout, s. Knut (Straf, tildeelt Rus- 


land), #. 

Know, 0. a. 0g m. Hende, vide} fave 

Riendffab ef. Kundſtab til; I don’t -, jeg 

— do you - him? fjender De 
m 


ha 
Knowable, a. fom fan tiended. 
Knower, s. En, fom fjender. 
Knowing, 4. fynbdig, bygtig flint; he is 
a ~ fellow, Ban er en dygtig Fyr. ° 
Knowingly, ad. med Bidende. 
Knowledge, s. Rundffab; tnbderretning, 
n.; Siendjtab, ¢. Neeven, knubſe. 
Knub, knabble, o. a. puffe, ftede med 
Knuckle, s. Sno, Rnoffel, n.3 0. a. beie 
Ledene, 
Knuckled, a. tnoffet, leddet. 
Knuff, s. Slyngel, Laban, a. 
Knur, knurle, s. Rnort, Rnaft, 2. 
Knurled, a. tnortet, fom far Rnafter. 
Knurry, 3. khnudret. 
Koney, a. vatfer, net, hyggelig. 
Koran, s. Koran, n. 
Kornock, koom, 3. Skjeppe, n. 
Kraal, s. Landéby (bos be Bilde), a. 
Krang, s. Dvalfiftetiod, £. 
Krimmer, s. Sar til at falte i, ¢. 
Krout, s. Raal, n. 
Kyd, v. n. (forældet) fjende, vide, 
Kystis, s. Blære, Gvulft, a. 


L. 


L, s. 2, &3L, Pund (Penge), £.; B. 
Jun (Bægt); * — La- 
yship. 


Lac 


255 

La, int. fee! fee der 

Lab, s. Glabbermund, n.3 v. ». fladre, 
pludre; prale. 

Labar, labarum, s. Banner, Baaben, ¢. 

Labefaction, s. Svalkelſe, Aftrceftelfe, a». 

Labefy, vo. a. foette, affrefte; ryfte. 

Label, s. Strimmel, Lap, fom hænger 
ned, #.3 løft Baand, 2.; Seddel. n.; Seal 
el, Stilt, t.3 ©. a. forfyne med Seddel 
el. Stilt. 

Labent, a. glidende el. rindende. 

Labial, a. hørende til Leberne; fom ude 
taleé ved Læberne. [læbeformig. 

Labiate, labiated, a. fom har Leber; 

Labile, 2. ifte faft, flibrig, 

Laboratory, s. Laboratorium, ¢. 

Laborious, a. arbeidfom ; meifommelig, 

Laboriously, ad. moifommeligen. 

Laboriousness, s.  Woifommelighed, 
Veiverlighed, x. 

Labour, s. Arbeide, t.; Moie, Umage, 
Anftreengelfe; Barnéned, n.; v. a. og mn. 
arbeide, forferbdige, bearbeide; flræbe, ane 
ftrenge fig; Tide. 

Laboured, a. ubarbeidet. 

Labourer, s. Arbeider, Daglonner; Agers 
byrter, x. let. 

Labourless, a. fom iffe volder Befvær; 

Laboursome, a. meifommelig, befværlig. 

Laburnum, s. Pennetre, 1. Guldreqn, nm. 

Labyrinth, «. Gabvrint, Srregang, a». ; 
Urede, ¢.3 inbvillet Gag. m. 

Labyrinthian, a. [obyrintiff; inbviffet, 

Lac, s. Lol; ret Dorpir, Geallaf, 4; 
(oſtindiſt Ubtruf) et bundrebe Tujinbe. 


Lace, s. Knipling, Galon, Snor, Tredfe, 

Bremme, m.; Snorebaand, nj. a. 
befette med Rniplinger ef, Gnore, fante 
med Treéfer: inere, tilfnere; banfe. 


Laced, a. galoneret, fantet med Treéfer 
0. desl.; blandet med Spirited, 
Laceman, s. Kniplingshandler, a. 
Lacerable, a. fom er let at fonderrive. 
Lacerate, v. a. fenbderrive, 
Laceration, s. Genderrivning ; Rift, 2. 
Lacewoman, s. Rniplingshanblerffe, ». 
Lache, laches, s. Forfemmelighed, Ef⸗ 
terlabenbed, n. 
Lachrymable, a. beflagelig. 
Lachrymal, a. grædende, frembringende 
Taarer. 
Lachrymary, a. indeholdende Taarer. 
Lachrymation, s. Grebden, Graad. 
Laciniated, a. taffet; fantet med Fryndfer. 
Lack, v. a. og ». mangle, fattes, trænge 
til, behøve; attraae; dadle; s. Mangel, 


Trang, Ned, m. 
a. affetteret bedrøvet, 


Lackadaisical, 
beveragdagtig, 
Laokbrain, lackwit, s. Doémer, n. 


256 Lac 


Lacker, s. falering, Fernié, n.} v. a. 
lakere, isſere. 
Lackey, s. Lalai, Opvarter, a.3 ©. n. 
være Lalai; opvarte, i 
Laconto, a. eal, ad. Tatoni(?, fort, fyndi . 
Laconically, ad. paa en fort og fyndig 
Maade. 

Laconism, s. Korthed i Udtryk, ». 
Laoctant, a. diende, opammende. 
Lactary, a. melleagtig; s. Melleſtue; 
Meltetielder, x. 

Lactation, s. Dien, Patten, a. 
Lacteal, lacteous, a. berende til Melten, 
inbebolvende Melts - circle, Melfe- 
eien, m. 

Lactescenoe, s. meffeagtig Eiendomme⸗ 
Tighed, n. 

bectesoent, a. indeboldende Melk; fev, 
agtig, ert 
Lactic, lactiferous, a. meltholdig, mel- 
Lactific, lactifical, a. givende Melt, 
malterig. D Menneſte, £. 
ad, s. Dreng, Ungerfvend, 2.3 ungt 
Ladder, 8. Stine, ". 8 , 
Lade, ©. a. lade; læesſe; oſe; s. Mun- 
bing af en Flod, Bandledning, ».; Vade⸗ 
fted, lavt Band, ¢. 

Ladify, o. a. gisre til Dame. 

Lading, s. fadning, Fragt, ».; bill of -, 
Conosfement, Fragtbrev, ¢. 

Ladkin, s. fille Dreng, n. 

-Ladle, s. Slov, Skumſtee, Rjottenflee, 
n.; soupladle, Potageffee, a. 

Lad 1 5. Dame, Frue, Frefen, Gemal- 
inde, n.; adelige Fruer, hvis Mænd 
itfe have lavere Rang end Knight; ade⸗ 
lige Dettre, hvis Fæbre iffe have 

ane Rang a Zar 
adyday, s. Fruedag, Marie Bebudelfe, vs. 

Ladyfly, s. Mariebene, n. . 

Ladylike, a, qvindelig, ftin. 

Ladysbip, s. naadig Frue (Deres, hen⸗ 
des Naade), vs. 
Lag, s. Ende, Dagbeet Sinke, Neler; 
Mederfte i en Klasſe, Fur, n.3 Moftud, 
t.3 a. fad, langſom; doven; nelevorn; 
—* nole, komme fidft ef. bag efter, 


Laggard, a. fab, langfom, boven. 
Lagger, s. Neler, Nelepeer; Matros, a. 
Lagoon, lagune, s. Lagune, 2. 
Lagophthalmy, s. Haresiethed. Egenſtab 

hos Wielaaget ilfe at luftes i Sovne, n. 
Laic,.a. læg, verdslig; s. Lægmand, 9.3 
—6 ph 5 

aical, a. læg, hørende til Lægforl, 
Laid, lain, 2. tat ligget. es [gang, s. 
Lair, lare, 9. (Gfortes) Leie, e. Gress 
Laird, s. Herre, Godseier (i Sfotland), x. 
Laity, s. verdslig Stand, a.; Leegfolf, pi. 


Lam 


Lake, ss. Indſo; Floresttiner-Lat (hoired 
Farve), 9. } ifleRaaende Band, x. 9 

Lake, 2. #. fpøge, lege. 

Lakelet, s. lille Gs, n. 

baky, a. hørende til en Sno. 

Lamb, s. fam; Lammelied, £.; ©. 2. 
lemme, face Lam. 

Lambale, s. Gile i Anledning af Ul⸗ 
dens Aiflipning, £. 

Lambative, a. fom indtages med Tingen; 
sit Legemiddel, fom tages ind ved at 

e, £. 

Lambent, a. flitfende, rœlkende Tungen ub, 

Lambkin, s. lille, fpædt Lam, £. 

Lamblike, a. from fom et Lam. 

Lamb’swool, 3. Lammeuld, n.; fedet 1 
med Xbler, ¢. 

Lame, a. fam, halt; §altende, ufuld⸗ 
fommen ; flet, daarlig; ©. a. lamme, Teme 
Teefte ; gøre halt. 

Lamellar, lamellated, a. belagt med 
Stifer, Hinder el. Plader; bladformig. 

Lameness, s. Lambed; Ufuldtommentkeb, w. 

Lament, vo. a. og n. flage; bellage, be- 
grede, famre fig; s. Klage, Beflagelfe, 
Klagelyd, Klageſang, x. iammerlig. 

Lamentable, «a. beflagelig; flagende; 

Lamentably, ad. i en flagende Tone. 

Lamentation, «. Beklagelſe, Klage, Be⸗ 
grædelfe, 2. 

Lamenter, s. Rlagende, a. 

Lamentine, s. Davfalv, Slags Hval, a. 

Lamina, s. tynd Plade el. Sfive, n. 

rire a. fom fan omdannes til tynde 
Plader. 

Laminated, a. beſtagende af tynde Sliver. 

Lamination, ss. Udvalsning i tynde 
Plader, ss. 

Lamish, a. lidt Salt. 

Lamn, e. a. bante, prygle. 

Lammas, 3. Sct. Petri Centefeft, ifte 
— 2.3 at latter -, d. 80te Februar 
aldrig). 

Lamp, s. Lampe, n.3 Lys, 4.3 v. 0. lyſe, 
ftinne. 

Lampadary, s. Lampebærer, a. 

Lampass, lamperas, lampers, s. Svulſt 
i Heftens Mund, a. 

Lampblack, s. Lampefod, Konreg, x. 

Lampcottons, s. BSomuloévege til en 
Lampe, n. 

Lampeorn, s. ampret, Negensie, n. 

Lampin, s. Muéling, s. 

Lamping, a. ftinnenbde, glimrende. 

Lampoon, s. Standftrift; Smadedigt, e.; 
Soe n.; 0. n. ſtrive Skandſtrifter, neds 
rive, ane, 

Lampooner, s.Forfatter til Stanbdftrifter,s. 

Lamprey, s. fampret, Negensien, x. 

Lamprel, s. lille RNegensie, a. 





Lan 


Lanar, lanneret, s. Glente, . 
Lanary, s. Uldmagaſin, ¢. 
Lanated, a. ulbvent. / 
Lance, s. Lanfe; Vægt, n.3 0. a. ſtille 
med Lanfe; fløde, fficre; aarelade. 
Lanceknight, lanceman, s. anfe- 
brager, s. , 
Lancely, ad. fom en Lanfe. 
Lancepesade, s. Unbderofficeer, n. 
Lanoer, s. Lanfedrager; Lancet, ms. 
Lance-serjeant, s. Sergeant, Jennet fom 
en Korporal, Nas t. 
Lancet, s. Lancet, a.; ſmalt, ſpidſt Vin⸗ 
Lanch, {. Launch. 
Lancinate, v. a. fonbderrive. 
Lancination, s. Gonbderrivelfe, Riven, 2. 
Land, «. Land; Landgobs, 8.3 Landeien⸗ 
bom, a.; Folf, Folfeflag, #3 v. a. og n. 
landſcette; gaae i Land. 
Landau, s. Landauer; let Kaleſchevogn, n. 
Landauiet, s. andolet, lille Landauer, n. 
Lapdbred, a. indfødt. — 
Landbreeze, 3. Landvind, fom blefer ud 
over Havet, n. 
Land-cape, s. Forbierg, ¢. 
Land-carrack, s. Syftfarer, n. 
Land-carriage, ¢. Befordring tillands, n. 
Land-cheap, s. Gebyhr at udrede ved 
en Landeiendomés Afhrendelfe, £. 
Land-cod, s. Rabliau, n. . 
Landed, a. eiende Land; - property, 
Lanbdeiendom, x. 
Landfall, s. Arv af en Sordeiendom, 2.5 
ferfte Land, fom opdages paa en Soreife, r. 
Landflood, s. Overfvemmelfe, a. 
Landforces, s. pi. andmagt, a. 
Landgrave, s. Landgreve, n. 
Landholder, s. Sordegodseier, mn. 
Landing, s. Landgang; Affats paa en 
Trappe, n. [plads ; Afſats, n. 
Landing place, a. Landingéfted, s.3 Hoile⸗ 
Landjobber, s. Gpefulant i Landeien- 
bomme, #. 
Landlady, s. Vartinde; Gierinde af et 
Landqodé, #. 
Landless, a. uden Land. (Land. 
Landlocked, «a. omgivet el, indfluttet af 
Landloper, landlubber, s. Landkrabbe, 
Landlemmel, s. 
Landlord, 2. Bert; Sorbddrot, ». 
Landman, s. Landfoldat, n. 
Landmark, s. Landmarfe; Greendfeffie!, £. 
Landraker, s. Candftryger, x. 
Landress, landry, s. Badffer$uus, ¢.- 
Landscape, s. Landſtab; Landſtabsmaleri, 
t.3 ©. a. fremftille i et Qandffab, 
Landskip, s. Landſtab, ¢. 
Landslip, s. Fieldſtred, 1. 
Land-spaniel, s. Vagtelhund, n. 
Land-strait, s. fandtunge, ». 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Lap 


257 

Land-tax, s. anbdffat, a. 

Land-tarn, s. anbvind, fom om Aftener 
blæfer ud over Havet, a. 

Landwalter, s. Toldbetient, fom pasſer 
paa Barernes Udlosning, xn. 

Landward, aa. henimod Land, 
Landwind, s. fralandé Bind, n. 
Landworker, s. Agerdyrker, 2. 

Lane, s. (mel Gang, n.; Strede, t. 
Lang, a. lang. 

Langot, s. Rem, Lederrem, ss. 
Langrage, langrel shot, s. Lenke⸗ 
tugler, pi. {v. a. udtrykle fig, tale. 
Language, s. Sprog, Tungemaal. 2.3 
Languaged, 4. fproglyndig; well -, 
veltalende. 

Languageless, a. umælende, fom iffe 
formaaer at fremføre artifulerede Lyde. 
Language-master, s. Gproglerer, n. 
Languet, s. Tunge; Klap, xn. 

Languid, a. fvag, mat, afmegtig, forfagt. 
Languidly, ad. paa en mat, fraftled ef, 
modles Maade. [lashebd, =. 
Languidness, s. Mathed; Afmagt, Kraft⸗ 
Languish, v. n. blive afmeegtig; flappes ; 
fleves, vanfmægte; —. athed, Bans 
fmeaten, n. 

Languisher, s. Gmegtenbde, n. 
Languishingly, ad. {megtende, 
Languishment, s. Mathed, Afmagt, 
RKrattleshed, Vanimegten, n. - 
Languor, s. Mathed, Slovhed, Ladhed, 
Bledagtiahed, *. 

Languorous, a. Hebelig 3 ſorgmodig. 
Lanſard, lanyard, s. Talliereb, ¢. 
Laniary, s. Slagterbord, 1.; Glagterbent,n. 
Laniate, v. a. fønderffjære, flænge, 
Lanifice, s. Uldarbeide, Uldtoi, ¢. 
Laniforous, a. beffædt med Ud (om Urter), 
Lanigerous, a. uldbærende (om Faar). 
Lank, a. ranf, ſmal, fmeeffer, tynd; flap. 
Lankish, a. (mætter, mager, tynd, 

Lankness, s. Magerhed, Tyndhed; Slaps 

eb, . 

Lanky, ad. tynd, fang og fmal, 

Lanner, s. ftor Deg, Fall, n. 

Lanneret, s. Hanhog; lille Falf, mn. 

Lansquenet, s. Slags Kortſpil, 8.5 
Ltandfoldat, ». 

Lant, s. Urin, n.; 0. a. blande med Urin, 

Lantern, s. Lygte, Lanterne, n.; Fyr, 1.5 
Kuppel, n. 

Lanternfly, s. Lygtebærer, n. 

Lantern-jaws, s. indfalbne Kinder, pl.3 
magert Anfigt, &. 

Lanuginous, a. uldagtig, dunet. 

Lap, s. fap, Slig, n.; Stjod, 1.3 Ørelap, 
n.3 v. a. og n. labe, flitte; foobe, viffe, 
fno; hænge ned. 

Lapdog, s. Stisdehund, n. 


17 


258 Lap Lat 


Lapeared, a. fom har nedhængende Øren, | Larum, s. farm, Stet; Beeler i et 
Lapel, s. Opflag paa en Kjole, £. br, mn. { fleret. 
Lapfal, s. Gfiedet fuldt. Larvated, a. formummet, indhyllet mas 
Lapicide, s. Steenfticerer, ». Larynx, s. Strubefnude, s. 5 8 
Lapidary, s. Gteenfjærer; Siender af | ole; Luftrer, ¢. 

fofibare Stene; En, fom handler med | Lascar, s. indiſt Matros, x. 

toftbare Stene. x. Lascivient, a. faad, overgiven. 
Lapidary-style , s. fapidarftiil, brugelig | Lascivious, a. faad, leéagtig, letfærdig, 
paa Monumenter, n. SL ' 
Lapidate, v. a. ftene, ihjelflaae med Steen, | Lasciviously, ad. letfærdigen. 
Lapidation, «. — n. Lasciviousness, s. Bellytighed, Overs 
Lapideous, a. ftenig, fteenagtig. givenbed, n. 

Lapidescence, s. Korftening, x. Laser-wort, s. Folbfre, n. 
Lapidescent, a. fom forvandler til Steen. | Lash, s. Slag af en Pid ef. Svebe, £.; 
Laplidification, s. Jorftening, Forvand- | Pidff; Snært; Svobe, 2.5 0. a. flaae, 
Ting til Steen, n. pidſte; giennembegle ; fnalde ; fpotte : tugte ; 
Lapidific, a. forftenende. to - out, flaae ud + henaive fig til; ſteie ud. 
Lasher, s. En, fom uddeler Slag el. 


idſt. 

Lashoering, s. Surretov, ¢. 

Lask, s. Durfieb, ¢. 

Lasket, s. fidfetoy, ¢. 

Lass, s. ung Pige fra Landet, n. 

Lassitude, s. Træthed, Matheb, x. 

Lasslorn, a. forladt af fin Ricrefte. 

Last, s. Left af Tiere, Salt o. f. v.; 
Stoleft, n.; a. den fot forrige; at -, 
tilfidft; ©. a. vedvare ; olde fig. 

Lastage, s. Baglaft, s.; Laftepenge, pl.; 
v. a. [afte med Ballaft, 

Laster, s. Snbdftremning af Floden, 2. 

Lasting, a. varende, vedvarende. 

Lastingness, s. Bedvaren, Udholden, x. 

Lastly, a. tilfidft. 

Latch, s. Klinke paa en Der, 9.5 ©. a. 
fætte en Klinke for en Der; Tulle; faft- 
giere; ſmore. 

Latchet, s. Gforem, x. 

Latchings, latches, s. Lidfetove, pé. 

Lato, a. fildig; forhenværende ; afded; ad. 
filbe ; nylig; forhen; v. a. lede, ſoge. 

Lated, a. forfinfet, forfildig. 

Lately, ad. for tort Tid Aen, nyligt. 

Latency, s. Stjul, t.; Forborgenhed, æ. 

Lateness, s. filvig Tid; Nyhed, x. 

Latent, a. ſtjult, forborgen, lonlig. 

Lateral, a. hørende til Giden, angaaende 
Siden. [fyn til Siderne, 

Laterality, s. Ciendommelighed med Hen⸗ 
aterally, ad. paa el. ved Siden. 

Lateritious, a. havende Lighed i Farve 
med Muurfteen, 

Lateward, ad. noget ſilde. 

Late-hay, s. Cfterflæt, n. 

Lath, s. Lægte; Stage, a.; Diftritt, t.; 
v. a. belægge med lægter, 

Lathe, s. Dreierbent, n. 

Lather, s. Gebeffum; Glum, ¢.3 ©. a. 
indjebe, indimere med Sabeſtum; ov. n. 

12 








































Lapidify, v. a. og nm. forftene; forvandles 
til Steen, 

Lapidist, s. Steenffjærer, s. 

Lapis, s. Sten, 2.3 - lazuli, Laſur- 
fteen, n.; - infernalis, Helvedfteen, w. 
Lapling, s. fanbdfeligt Menneffe, ¢.3 Vel⸗ 
Ipfining, n. 

Lapper, s. En, fom fober ef. Taber. 
Lappet, «. flig, Flip, Grip, a.; Slæb, 
t.; pl. Slags Nettelbug, nm. 

Lapse, s. Halb; jeiltrin, 2.4 Forſeelſe, 
n.; Forfald, .: - of time, Tidsforlob, £. 
Lapse, o. n. falbe; forlebes glide; borts 
falde; fortabe; beaace en Feil; forfemme, 
Lapsided, a. fievthyaget (om et Sartet). 
Lapstone, «. Gicen, hvorpaa Skomageren 
banfer Lederet, n. 

papwing. s. Bibe, n. 

Lar, s. Huusgud, x. 

Garboard, s. Bagbord (om Fartsier). 

Larboard-watch, s. (Geudtr.) Dron 
Ningens Ovarteer, £. 

Larceny, s. ringe Tyveri, ¢. 
Larch-tree, s. Lærletræ, ¢. 

Lard, s. Fleſt; Gvinefedt, ¢.3 ©. a. 
ſpetke; udpynte; o. n. blive fed, 
Larder, lardry, s. Spifefammer, ¢. 

Larderer, s. Gpifemefter, Opfynsmand 
ved Spifefammeret, a. 

Larding-pin, 3. Spelkenaal, n. 

Lare, s. Dreiehjul, 2. 

Large, a. bred, viib, ftor, tpt; rummelig ; 
vidtløftig, udførlig. 
Large-heartedness, s. Xbelmobighebd, ». 
Largeness, s. Brede, Vidde, Udfræl- 
ning; Udførlighed, Storhed, x. 

Largess, s. Gave, Forcring ; Gavmilbbed,n. 
Large-wind, s. rum Bind, ». 
Largitton, s. Gavmildfed, ». 

Lark, s. Lærke, n.; fig. Munterhed, nm. 
Larker, 2. Lærfefanger, n. 

Larkspur, s. Ridderfpore, 9. 

Larmier, s. Tagftieg, Muurkrands, 1, 


Lat Law 259 
Lathy, «. ſmal, tynd og lang fom en | løbe af Stablens fare ud; udbrede fig; 
Leegte. i , | ſtikke i Søen. 
Latin, a. latinſt; v. a. overfætte paa Latin. | Launch, s. det at løbe af Stabelen; Trae 


Latin, s. Latin; latinſt Stiil, 9. 

_Latinism, s. latinft eiendommelig Zales 
maade, #. 

Latinist, s. atiner, #. i 

Latinity, s. Latinitet, n.; a. latinſt. 
Latinize, v. a. udtryffe fig paa Latin; 
latiniſere. (Latin. 

Latinly, ad. i latinſt Aand; paa godt 

Latirostrous, a. brednæbet. 

Latish, a. lidt ſildig. i 

Latitancy, s. Londom, Gfjulthed, ». 

Latitant, a. ſtiult, hemmelig. i 

Latitat, s. Stevning for Overhofretten i 
England, ss. i 

Latitation, s. Kryben i Sfiul, n. 

Latitude, s. Breve, Vidde,n.; Omfang, ¢. 

Latitudinarian, a. tanfefri, ubunden; 3. 
Fritenter, n. 

Latitudinartanism, s. §ritenteri, t. 

Latrant, a. gøende, bjeffende; fivende, 
tretteticer. 

Latrate, v. n. gø, bjeffe; larme. 

Latria, s. Tilbedelfe, n. ; 

Latrocination, latrociny, s. Roveri, 
t.5 Plyndring, n.; Tyveri, &. 

Latten, latoun, s. Medfing, ¢. 
Lattenbrass, s. Desfingbirf, ¢. 

Latter, a. feneft, filbigft; - time, nyere, 
fenere Tid, n. i . 

Latterly, ad. i den fidfte Tid, nyligen, 

Lattermath, s. Cfterflæt, n. i 

Lattice, s. Gitter, 1.; ©. a. omgive med 
Gitter, 

Latticework, s. Gitterværl, £. 

Laud, s. Roes, Berommelſe, n.; v. 4. 
roſe, prife, beromme. 

Laudable, a. roeéverbdig, berommelig. 

Laudableness, s. Roesverdighed, For⸗ 
tienftlighed, n. [remmelig Maade. 
Laudably, ad. paa en roesnerdig el. bes 
Laudanum, s. Opium, 1.; bedsvende 
Mirdel, 1. 

Laudative, s. ovtale, n. 

Laudatory, a. prifende, Iovende; 5. Love 
priiéning, n. 

Laugh, v. a. Tee ab; v. n. være glad, 
fmile; to = at, udlee; to - outright, 
lee Seit; to - in one’s sleeve, fee heme 
meligt, Tee i Gheeget. 

Laugh, s. Latter, Leen, n. 

Laughable, a. fom er til at lee ab, latterlig, 

Laugher, s. Én, fom leer. 

Laughingly, ad. leende, med Latter. 

Laughing-stock, 2. @jenftand for Latter 
ef. Daan, a. 

Laughter, s. Latter, n. 

Launch, o. a. udfende; udflynge; v. #. 


vallie⸗Chaluppe, x. 

Laund, s. Slette, Marl (lawn), #. 

Launder, s. Bafterpige, ».; Vaſtelar, 
t.; Bandbeholdning, 2.3 0. a. vafte, 

Launderer, s. Baffer, n. 

Laundress, s. Bafterfone, s. 

Laundry, ss. Vaſterhuus, Vaffefted, £.; 
Vaftning, x. 

Laureate, o. a. frandfe med Laurbær; 
a. fronet med Laurbær. 

Laureation, s. Ubneonelfe til en Uni- 
verfitetsgrad, 2. 

Laurel, s. faurbertre, Laurbær, £. 

Laureled, a. fronet med Laurbær, 

Lauriferous, a. laurberbeerende. 

Laurustine, s. laurbærbladet Gneebolle- 
træ, £. 

Lava, s. Lava, n. [af Lava. 

Lavatic, a. fom ligner Lava el, fom er 

Lavation, s. Baffning, n. 

Lavatory, s.Baffeplads,n.; Bafehuus, ¢. 

Lave, v. a. vaffe; øfe; tømme, 

Laveer, v. n. frydfe, boute, 

Lavender, s. Lavendel, ss. 

Laver, s. Baffer, a.; Vaſtekar, Bande 
far, &.3 ©. @. vaffe, 

Lavish, a. edfel, flot; 0. a. forsde, odsle. 

Lavisher, s. Foreder, Ddeland, n. 

Lavishly, ad. med Odſelhed, paa en edſel 
Maade. 

Lavishment, lavishness, s. Ødfelhed, ». 

Lavolt, lavolta, s. gammel, lyſtig 
Dands, n. 

Law, s. Lov, Ret; Proces; Lovfyndig- 
hed, ».3 father in -, Svigerfader el, 
OStebdfader ; mother in -, Gvigermover el. 
Stedmoder; sonin -, Gvigerfan; daugh- 
ter in -, Gvigerdatter; - of nations, 
Folkeret, n.3 to be at -, ligge i Proces; 
to go to - with any one, fere Proces 
med En, fagfege En; to follow the -, 
ftudere Sura, 

Lawday, s. Retébag, n. 

Law-dog, s. Hund, pac bvillen Fodbal⸗ 
lerne ere afffaarne, x. 

Lawful, a. lovlig, retmæsſig. 

Lawfally, ad. lovligen, retmesfigen, 
Lawfulness, s. Lovlighed, Gyldighed, x. 
Lawgiver, lawmaker, s. ovgiver, n. 
Lawgiving, a. lovgivende. 
Lawless, a. -ly, ad. ulovlig, lovſtri⸗ 
dig; lovlos; uorbdentlig. 

Lawlessness, s. Lovloshed, n. 

Lawmonger, s. Commeprofurator, n. 

Lawn, s. fmult Grønfvær, t.; Græs⸗ 

let, Mark i en Stov, n.5 meget fiint 
erred, x. , 
47* 


260 Law 
Lawny, «a. jeon fom en Græsplet; af 
finefte Lærred. 


Lawsuit, «. Proces, Sag, #. 

Lawyer, s. Retélerd, Lovtyndig; Abs 
vofat, n. 

Lax, a. flap, les; ubeftemts fom liter af 
Durklob; s. Slaphed; Diarrhoe, 2.5 
Durflob, ¢. [ning, axering, n. 

Laxation, s. Lesning, Slaphed; Aab⸗ 

Laxative, a. aabnende, afførende, oplo⸗ 
fende; s. UWforingsmirdel, Larativ, rs. 

Laxity, laxness, s. Slaphed, Slappelfe, 
Mbeftemthed, n. 

Lay, v. 4. n. logge, fette, frille ; 
vædde; udtente, beftemme; aflægge; to - 
hold of, gribe, betjene fig af, benytte; to 
- against, forefafte; væbdde imod) to 


- at, flace efter; to - apart, aflægge, 


lafte bort; to - away, lægge fra fig; to 
- before, fremlægge; to - by, lægge fra 
fig, giemme; opgive; to - down, nede 
lægge, opftille ; to - for, efterftræbe ; to 
- forth, fremlægge, ftille til Gtue; to - 
in, lægge op, indfamle; to - on, lægge 
paa) beſtylde; overfalde; to - over, bes 
lægge; to - out, lægge ud; giere fig 
Umage for; opoffre; anvende; anlægge; 
fafte (i Spil; Ture efter} to - to, be- 
ſtyſde for; angribe, overfalde; to - up, 
opbevare; to - under, underfafte, under» 
tvinge; to - upon, væbde paa; bebe En 
indftendigen om Noget. 

Lay, s. ag, £.; Overſtrygning med Rall; 
Greesmart, Eng; Bife, Gang, a. 

Lay, a. verdélig; læg. 

Laybrother, s. Lægbroder, n. 
Layelder, s. Rirkeverge, x. 

Layer, s. Aflegger, Ovift; Liggehone, .; 
Laa: Leite, t. 

Layhabit, «a. berbérig. 
Laying-hook, s. Krog, hvormed der 
flaaeg Som i, n. 

Layman, ⸗. Lægmanb, a. 

Laystall, s. Modding, =. 

Lazar, s. fajarus, Spedalff, n. 
Lazaret, lazaretto, lazar-house, s. 
Sygebuus, Lazaret, ¢. . 
Lazarlike , lazarly , a. fpebdalff; overs 
fyldt af Saar. 
Lazarolo, s. Mispeltre, ¢. 

Laze, v. ». dovne, gane orkeslos, Intet 
beftitte. 
Lazebones, s. boven Perfor, Driver; 
Tang, hvormed man tager op hvad der er 
faldet ned, nm. . ed, n. 
Lazily, ad. i Ladhed, bovent, med Dorſt⸗ 
Laziness, s. Ladhed, Dovenſtab, n. 
Lazing, a. feonig, dorſt. 

Lazull, s. fafurfteen, n. 

Lazy, a. lab, boven, 


Lea 


Lea, s. Slette, jevn Plads, jevn Marl, =. 

Leach, «. Blobigle, n. 

Lead, s. Bly; Blylod; Blotag, £.5 Ans 
forfel, Ledelfe; Hovedrolle, a.; Udfpil, ¢.; 
Forhaand i Kort, n. - 

Lead, v. a. overdrage med Bly; lede, 
fore; anføre, bevæge; to - the way, vife 
Vet; to - off, gisre Begyndelfen. 

Lead-ashes, s. Blyaffe, n. 

Leaden, a. fom er af Bly; tung; bum, flev. 

Leadglance, s. Blyglandé, 2. 

Leading, a. ledende; fornemfte. 

Leading-artlole, s. ledende Artifel, m. 

Leading-part, s. Hovedrolle, n. 

Leading-strings, pl. Ledebaanb, r. 

Leading-wind, s. god Bind, n. 

Leadman, s. Fordandſer, 2. 

Leadore, s. Blyerts, x. 

Lead-pencll, s. Blyant, n. 

Leadshot, s. Hagel, s. 

Leadwort, s. Plumbago, x. 

Leaf, s. Blad; Bordblad, £.; Dorfloi, 2.5 
v. n. fpringe ub, face Blade. 

Leafage, s. Lov, Covverf, £. 

Leafbrass, s. Flitterquld, ¢. 

Leafiness, s. Levrightd, x. 

Leafless, a. bladlos. 

Leaflet, 2. fille Brad, ¢. 

Leafstalk, s. Blabdftilf, mn. 

Leafy, a. blabrig, fuld af Blade. 
League, s. Forbund, ¢.3 Forbinbelfes 
fran! Miil, ».3 v. mn. indgage el. flutte 
Forbindelſe. [Tetring. ». 

Leaguer, s. Alieret, Bundsfordandt; Be- 

Leager, s. feir; Beleiring, n. 

Leak, s. Spreffe, Let i et Fartsi, n.; 
a. lef, [lobe; fafte Bandet. 

Leak, v. n. Yelle, trætfe Band; rinbde, 

Leakage, s. Læf, Lceffads, n. 

Leaky, a. let; aabenmunbdet. 

Leam, s. fine, Gnor, 9.3 Slin, Blué af 
Ild. 7.3 Lynild, x. 

Leamer, «. Mynde, n. 

Lean, a. mager; s. det Magre af Red; 
v. a. og n. flette fig, Tene fig til Roget ; 
helbe fig tif; Ag. forlade fig paa. 

Leanfaced, leanlooked, a. mager i 
Anflatet. mager af Udfeende. 

Leanfleshed, a. ubdteret, udmagret. 

Leanness, s. Magerhed, Tørhed, 2. 

Leanwitted, a. flau, ſmaglos, uden Bid, 

Leap, s. Spring, £.; pludfelig Overgang; 
povelig Gjerning; Bidielury; Fifkerufe, 
n.; 0. a, og mn. fpringe overs fpringe; 
hoppe. 

Leaper, s. Springer, n. 

Leapfrog, s. Berneleg, Springen Bul, n. 

Leaping ¥, ad. med et Spring, fprine 
gende, hoppende. 

Leapyear, s. Sludaar, ¢. 








Lea 


Learn, v. a. Jere, face at vide, erfare, 
fornemme. 

Learned, a. lærd; kyndig. 

Learnedly, ad. med Kondighed; fom bet 
femmer fig en Lerd. 

Learnedness, s. Lærdom, Rundffab, n. 
Learner, s. Lærling, Difcipel, a. 
Learning, s. Lærdom ; videnftabelig Dans 
nelſe; Kærdighed, x. 

Leasable, a. fom fan bortfeftes. 
Lease, v. a. opfantes efterfanfe (lr); 
fæfte bort, bortforpagte, 

Lease, s. Fæftebrev, ¢.3 Forpagtning; 
Forpagtningstid; Frift, n. | 
easer, s. Efterfanfer; Løgner, n. 

heasehold, 8. Forpagtning, n.; -a. fore 

gtet. 

Leaseholder, s. Borbagter, n. 

Leaseparol, s. Sortfeften ved mundtlig 
Overeenstomft, n. 

Leash , *. Robbe! {Saatpunbe) t.3 Rem, 

nor, n.3 v. a. binde fammen, koble. 

Leasing, s. Uſandhed, Løgn, n.; falſt 
Rygte, 2. i [mindſte. 

Least, a. mindſt, ringeſte; at -, i det 

Leasy, a. tør, tynd, (rag, 

Leat, s. Mollerende, Bandrende, n. 
Leather, s. Læder; Sfind, 2.; ©. a. flace 
med en Rem; tage raft affter. 
Leathercoat, ss. Slaftecble med feig 
Hud, t.; Art Kartoffel, s:. 
Leatherdresser, s. Gel bereder, nm. 
Loathern, a. fom er af Qader. 
Leatherseller, s. Læt'erhandler, nm. 
Leathery, a. Tebderagt ig. 

Leave, s. Lov, Friher,, Tilladelfe 3 Aſſted, 
m%.5; ©. n. forlade, overlade, efterlade; 
Ievne; opføre, holde op; to - off, ophøre 
med; to - out, udeli ride, 

Leaved, a. bladet, fuld af Blade. 

Leaven, s. Guurd cig, n.3 0. a. fyre; 
inoblande; forbedre. 

Leaver, 5. &n, from ober bort; Roms 
ningsmand, Overlob er, mn. 

Leaves, s. pi. Bla ve, Lev. 

Leaviness, s. Lov: -ighed, n. 

Leavings, s. pl. Sevninger, pl. 
eavy, a. bladet, fuld af Blade. 
ech, v. a. flifte, 

Lecher, s. liderlig Karl, 
v. n. bebdrive Hoer. 

Lecherous , 2. losagtia, utugtig, vel⸗ 

Lecherously, ad. par en liderlig, utugtig 

Lever Vellyſtighed 
ooherousn oss, 2. Vellyſtighed, nm. 

Lechery » 3. Løgagtiighed,  Liberlighed, 
gf, n. i 

Lectern, s. Læfepult, n. 

Lection, s. Læsning, Laſemaade, Bar 
viante Lectie mn. 


Vellyfining, x. 5 
of Tonia: 


Leg 261 


Lectionary, s. Bibellæsnings⸗Bog, n. 
Lecture, s. Læsning, orelægning; Iret⸗ 
tefættelfe, m.; v. a. holde Forelesning; 
underviſe; revfe. 

Lecturer, s. Aftenfangspræft, 
Hicelpepreft; En, fom holder 
ninger, n. 

Lectureship, s. Rapellani; Lettorat, ¢. 

Lecturn, s. Læfepult, m. 

Led, perf. part. levet. 


apellan, 
orelægs 


'Ledcaptain, s. Gnyltegiæft, Spytfliffer, n. 


Leden, ledden, s. Betydning, n. ; Sprog, ¢. 
Ledge, s. Lag, t.; Kant, Rand, n.; Mev, £. 
Ledger, s. Dovedbog, x. ÅRove, n. 
Ledgeriine, s. verfireg giennem en 
Ledhorse, s. Daandbeft, n. 

Lee, s. Sarme, n.3 Bundfald; Le, £.; 
to come by the -, falde i Læ. 

Leech, s. Blodighe; Lege, Dyrlæge, n.; 
v. a. turere, helbrede. 

Leechcraft, s. Lægekunſt, n. 
Leechline, s. (ombord) Nofgaarding, n. 
Leechrope, s. (ombord) Tov-Lig, ¢. 
Leegage, s. Stilling i Le af andre 
Fartoier, 2. 

Leek, s. Porrelsg, ss. 

Leeluroh, s. &e-Dverhaling, n. 
Leer, v. a. fee fticlm(t; tafte Sideblik; 
s. Gideblif, ſtjelmſt Diefaft, 2.5 Anfigts- 
farve; Afdeling i en Svaleovn, n.; 
Hjortes Leie, £.; a. tom, los; Tetfindig. 
Leerhorse, 2. Parabdebeft, x. 


| Leer.ng, s. Ofelen, Geen fra Siden. 


Leoringly, ad. med ftielm(t Blik. 

Lees, s. Bundfald, t.; Barme, x. 

Leese, v. a. tabe; odelegge, 

Leeshore, s. Læland, ¢. 

Leeside, s. Læſide, n. ret, n. 

Leet, s. Retsforfamling; Arv⸗ og Lehns⸗ 

Leetch, s. Stfjøde paa et Geil, ¢. 

Leotday, «. Retsdag, ». 

Leeward, a. og ad. i Le, til Leefiden; 
to -, mod Le. 

Leeway, s. Aſdrift, s. i 

Left, a. venfire; ... v. Tob, Tabt (af leave). 

Lefthanded, a. keithaandet. 

Lefthandedness, s. Keithaandethed, 2. 

Lefthandiness, s. Reitethed, n. 

Leg, s. Been, ¢.3 Rolle, n.3 Laar; 
Staft; Bul, t.3 to make a -, gjøre en 
dyb Hilfen; he stands on his own 
legs, ban flacer paa fine egne Beer. 

Legacy, s. teftamenteret Gods, Legat, £. 

Legacy-hunter, s. Teftamenticeger, 2. 

Legal, a. lovlig, lovformelig, retmæs fig, 
vetegolvig. [fulent, n. 

Legal adviser, s. Gagferer, juridiſt Kon⸗ 

Legality, s. Lovmæsſig eh Rerégnldighed x. 

Legalize, v. a. gjøre retsgyldig, fanc- 

onere, 


AJ 


262 Leg 


Legally, ad. lovligt, retsgyldi 
Logatary, legates, s. — n. 
Legate, s. pavelig Gefandt, Legat, n. 
Legateship, ss. Legats Embede 
Værdighed, n.; pavelig Gefandtffab, ¢. 
Legatine, legantine, a. hørende til en 
Legat; anordnet af en faadan. 

Legation, s. Sendelſe, a.; Gefandtffab, ¢. 
Legator, s. Teftator, x. 

Legend, s. Helgenhiftorie, Legende; 
Randſtrift paa Penge, n. 

Legendary, a. hørende til en Helgen- 
bijtorie; eventyrlig. 

Leger, a. beliggende paa et beftemt Sted; 
- book, Legendebog, x. 

Leger- ambassador, s. overordentlig 
Gefandt, a. 

Loger-book, s. Hovedbog, a. 

Legerdemain, s. Gjegleri, t.; Taffens 
fpillertunft, n. 

Logerity, s. Lethed, Behendighed, #. 

Legged, a. fammenfat af Been; benet. 

Legging, s. Seenbefledning, n. 

Leghorn, s. Livorno, ¢. 

Leghorn-hat, s. italienſt Straahat, n. 

Legibility, s. Lcfelighed, n. 

Legible, a. alee 

Legibleness, s. Læfelighed, x. 

Legibly, ad. paa en læfelig Maade. 
Legion, s. Legion; Skare, n. 

Legionary, a. hørende til en Legion; 
talrig. 

Legislate, v. a. forfatte ef. udſtede Love. 

Legislation, s. Lovgivning, ». 
Legislative, a. lovgivende. 
Legislative-body, s. lovgivende For⸗ 
famling, ». 

Legislator, s. Lovgiver, n. 
Legislatorship, s. lovgivende Magt, ». 
Legisiatress , ‘legisla ix, s. Lov- 
giverinbe, n. 

Legislature, s. [ovgivende Magt, ». 
Legist, s. Lovfyndig, n. 

Legitimacy, s. Lovmæsſighed; ægte, rets 
mæsfig Fedfel, n. 

Legitimate, o. a. f{egitimere, erflære 
Tovlig og golbig; lyſe i Ruld og Rien. 
Legitimation, s. Gyldighedsertlæring, 
Legitimation; Erflering at være af ægte 

Ferfel, n. 

Legume, s. Bælgfrugt, n. 
Leguminous, a. horende til Belafrugter. 
Le(surable, a. -bly, ad. magelig, udført 
imag. (Leilighed, 2. 
Leisure, s. Bred, gritid, Ro, Mag, 
Leisure, ad. imag, efter Leilighed. 
Leisure-hotr, s. — — n. 
Leisure-time, s. Fritid, ». 

Leman, lemman, «. Ricrefte; Boler ef. 
Bolerfle; Concubine, n. 


(t.) el. | L 


Ler 
Leme, o. n. funtle, glimre; s. Flamme, 


n.3 mn, &. 

Lemma, s. Hiclpefcetning, n. 

emming, s. emming, n. 

Lemon, s. Slagé Citron, Limon, n. 

Lemonade, s. Limonade, n. 

Lemontree, s. Lemontre, r. 

Lemures, s. pl. Demoner, pl. 

Lend, v. a. udlaane; laane. 

Lender, s. Ubdfaaner, n. 

Length, s. Længde, n.; at -, tilfidft, ens 
delig, omſider. 

Lengthen, v. a. forlænge, ftræffe, gisre 
længere; v. ». blive længere. 

Lengthful, a. meget lang. 

Lengthwise, ad. efter Længden ; paalangs. 

Lengthy, a. for lang; udtvarei. 

Lenient, a. lindrende, formildendes s. 
Lindringsmiddel, ¢. 

Lenify, o. a. lindre, ſtille, formilde, 

Leniment, s. [indrende Middel, ¢. 

Lenity, s. Mildhed, Lemfældighed, n. 

Lens, s. Lindfe, 0.3 Lindſeglas ¢. 

Lent, s. afte, Gaftetid, n.; a. langfom, 

Lent-sermon, s. §aftepredifen, ss. 

Lenten, a. brugelig i Jaftefiden; mager, 

Lenticular, a. linfedannet, dobbelt fonver, 

Lentiform, a. linſeformig. 

Lentiginous, a. fregnet. 

pet ag s. Fregne, s. 

Lentil, s. Linfe, n. 

Lentiscus,.s. Maftir-Tre, ¢. 

Lentitade, s. angfombed, Ladhed, Do⸗ 
venhed, n. 

Lentor, s. Seighed; Langfombed, x. 

Lentous, a. feig, flæbrig. 

Lenvoy, s. Glutning af en Gang, Ef⸗ 
terftrift, n. 

Leo, s. Leve (fom Himmelteqn), n. 

Leod, s. — 3.; Ration, n. 

Leof, s. Kjærlighed, n. 

Leonard, s. eg, x. 

Leonine, a. lignende Løven; loveagtig. 

Leopard, s. Leopard, a. 

Leper, s. Gpedalff, n. 

Leperous, a. meddelende Spedal fled ved 
Smitte; ſpedalſt. 

Lepid, m. munter, lyftig, behagelig. 

— s. Munterhed, Lyſtighed, Bes 
ſagrligheb. A, 

Lepidopter, #. ſtælvinget Infeft, £. 

Leporine, a. Sareagtig, fom en Hare. 

Leprosity, a. ftællet Egenſtab; Spee 

Leprosy, =. Spedalfthed, x. 

Leprous, a. {pedalft. 

Leptology, s. Slildring af Gmaalig- 
beter, Smaalighed, w. [ning, ». 

Lere, o. a. lære; s. Lærdom, Underviis⸗ 

Lerry, s. Jrettefættelfe, Lettie, a. 





Les 


Lesion, 2. Beffadigelie, n. 

Less, a. ringere, mindre; v. a. forringe, 

Lessee, s. Leier, Forpagter, n. i 

Lessen, v. a. forringe, formindffe, giore 
mindre; fvæffe. } 

Lesser, a. minbre, ringere, 

Lesses, s. på. OvægsMøg, ¢. 

Lesson, s. Leftie; Forelæsning; Les 
breidelſe; Forholdsregel; Underviisning, 
n.; v. a underviſe; oplære. 

Lessor, s. Udleier, Bortforpagter, n. 

Lest, conj. at iffe, for at iffe. 

Lestage, s. Baglaft, n.; Laftepenge, pl. 

Let, o. a. lade, tillade; pinbre afholde 
fig fra; udleie, forpagte til en Anden; - 
down, nebdlabe; - loose, Jeslabe; - in, 
indlade; - off, affyre; - out, luffe ude; 
Tete bort; - me alone, [ad mig være, 

Letoh, s. Kar til Lud, #5 Ludpofe, n.3 
v. a. fle gjennem en Ludpofe, 

Lethal, a. dødelig. 

Lethality, «. Debdelighed, n. 

Lethargic, a. fevnagtig, fovefyg, 

Lethargical, a. fovnagtig, dorſt, treeg. 

Lethargically , ad. {evnagtigen, paa en 
treg Maade. 

Lethargicalness, lethargioness, ⸗. 
Soveſyge; Dorſthed, x. 

Lethargied, a. indſovet. 

Lethargy, 's, Dorfthed, Sovefyge, n. 

Lethe, s. Lethed; Forglemmeffe, ss. 

Lethean, a. bevirfende Forglemmelſe. 

Lothiferous, a. dødbringende, dødelig. 

Letter, s. Bogftav, £.; Strift, n. ; Brev, 
6.3 pb. Litteratur, n.; Bidenffaber, mn, pl. ; 
a man of letters, en Bidenffabémand; 
- of mark, Raperbrev,t.; - of attorney, 
ee t, n.; 0. a. morte med Boge 

aver; jætte Titel paa. 

Letter, s. Gn, fom tillader Noget; a - 
go, en Odeland, flot Herre, n. 

Letter-oarrier, letter-bearer, s. Brev⸗ 

ager, #. 

Letter-case, s. Brevtaffe; Skriftkasſe, n. 

Lettered, a. mertet med Bogftaver; Tærd. 

Letter-founder, s. Skriftſtober, n. 

Letter-learned, a. velftuderet, hjemme i 
Literaturen, 

Letterless, a. uvidende. 

Letter-paper, s. Brevpapir, ¢. 

Lettice, s. Laftuf, n. 

Leucophlegmacy; s. Blegſot, mn. 

Levant, s. Øfierland, «5 a. oſtlig bes 
liggende. flet Betaler, x. 

Levanter, s. Dftenvind i Middelhavet ; 

Levantine, a. oſterlandſt; s. pl. Ind⸗ 
waanere i Levanten, pl. 

Levee, s. Opftacen; Morgenaudtentés, n. 

Level, a. jeon, flet; affat efter en Snor, 
afmaalt; s. Batterpas, 4; Rettefnor, =. 


me. 


Lib 263 


Level, o. a. gjøre lige, maale efter en 
Gnor, jeone, glatte, 

Leveller, s. En, fom fetter Wit paa lige 
Fod; Udfevner, 2. 

evelness, 8. lige Heide, Lighed, a. 
Leven, s. Guurdeig, ns. 

Lever, s. Lofteſtang, n.; Lofteiern, &. 

Leveret, s. Hareunge, n. 

Levet, s. Trompetfted, ¢. 

Leviable, a. fom fan hæves, ubdffrives 
el. paalegges. 

Leviathan, s. ftor Vandſlange; Hoalfift; 
Dievel, n.; Navn paa et uhyre ftort 
Dampffib, £. 

Levigate, v. a. jevn og glat, glatte, 

Levigation, s. ing, Rivning, w. 

Levite, s. Levit, Præft hos Israelilerne, n. 

Levitical, a. levitift. 

Levitically, ad. paa [evitiff Riis, 
Leviticus, s. tredie Mofebog, n. 

Levity, s. Lethed, Letfindighed, Uſtadighed, n. 

Levy, v. a. indtreve Slat, udffrive Gol- 
dater; paabegynde. 

Levy, s. Slat, Oppebsrfel, ».3 Paaleg, 
t.3 Udftrioning, Hvervning, 1.5 udffrevet 
el. hvervet Mandffab, z. 

Lew, a. Iunfen, varm. 

Lewd, a. raa, udannet; liderlig, let⸗ 
færdig, uteerlig; verdslig. 

Lewdly, ad. paa en udannet, letferdig 
el. liderlig Viis. 
Lewdness, s. Liderlighed, Udfvævelfe, n. 
Lowdster, s. liderlig, lesagtig Perfon, ss. 

Lewet, s. Derfugl, ss. 

Lexicographer, s. Forfatter af en Ord⸗ 
bog, Lericograp§, x. [beger, 2. 

Lexicography, s. Warbeidelſe af Ord⸗ 

Lexicon, s. Ordbog, mn. 

Ley, s. Lud, a. 

Ley-jar, s. udpotte, n. 

Liability, liableness, s. Tilboielighed, n. 

Liable, a. unberfaftet; udfat for; fore 
pligtet ti. 

Liar, s. Legner, n. 

Liard, s. rebdgraa Skimmel; mindfte 
franfte Mynt, a.; a. redgraa, graae 
ftimlet. 

Lib, v. a. fljære, gilde, caftrere; befove. 

Lib, s. halv Stieppe, Kurv, x. 

Libation, s. Dritoffer, ¢.; Smagen, s. 

Libbard, s. Leopard, s. 

Libbet, s. Stump; Knippel, n. 

Libel, s. Glandffrift, Rlageftrift, ¢5 
Stevning, n. 

Libel, o. a. ffrive Skandſtrifter, Klage⸗ 
firifter; fætte i Banrygte. ſſtiender, m. 

Libeller, s. ‘Gfandffriftforfatter, Xre⸗ 

Libellous, a. creftiendende, 

Liberal, a. -ly, ad. cbelmovig, adel⸗ 

findet, frifindet, fordomsfri; gavmild. 


264 Lib 


Liberality, 2. Gavmildhed; Frifindethed; 
ædel Handling, ». 

Liberalize, v. a. gjøre frifindet; frem» 
falde ædle Tanker og Handlinger. . 

Liberate, o. a. frigjere, befri. 
Liberation, s. Frigiorelſe, Befrielfe, x. 
Liberator, s. Befrier, n. 

Libertinage, s. Ubdfvevelf[e, Toilesles- 
ed, n.3 Fritænferi, £. 

Libertine, a. fri, udfvævende, teifedles; 
s. ryggesloſt Menneffe, ¢.; Libertiner; 

ritenter, n. [bebd, a.; Gritenteri, ¢. 

Libertinism, s. Toiledleshed, Liderlig- 

Liberty, s. §ribed, n. 

Libidinist, s. Libegtiner, n.; vellyftigt 
Mennefte, ¢. 

Libidinous, a. vellyftig, Todagtig. 

Libidinously, ad. vellyftigen. 

Libidinousness, s. Belly ft; Lesagtighed, mn. 

Liblong, s. Art Seirplante, n. 

Libra, s. Vægten (Qimmeltegn). 

Libral, a. veiende et Pund. 

Librarian, s. Bibliothefar; Afftriver, x. 

Library, s. Bibliothet, ¢. 

Library-keeper, s. Bibliothelar, n. 

Librate, v. a. holde Ligevægt. 

Libration, s. Gvaien, Svingning, n. 

Libratory, a. foingende, foaiende, 

Lice, s. på. Luué (af louse). 

Licence, s. Frihed, Tilladelſe; Bevilg- 
ning; Toilesloshed. Freethed, n. 

License, v. a. tillade, bevilge, give Fris 
bed ef. Fuldmagt. 

Licenser, s. Gn, fom meddeler Tilladelfe 
el, Bevilgning. 

Licentiate, s. Licentiat, 9.3 0. a. tillade, 
tilftaae. (focevende, ſelvraadig. 

Licentious, a. toileles, uregeerlig; ude 

Licentiously, ad. paa 'en ioileslos el, 
felvraadig Maade; fræft, uregeerligt. 

Licentiousness, s. Toileleshed, n 

Lich, a. lig; s. Liig, ¢. 

Liclen, s. Lavart, n.3 islandſt Mos, ¢. 

Lich-owl, s. Natugle, #. 

Lich-wale, s. Gteenbret, n. 

Licit, a. lovlig, tilladt. 

Licitly, ad. paa lovlig Maade. 

Licitness, s. Lovlighed, =. 

Lick, v. a. flifte; flaae; s. Gminte, 
Smorelfe, n.3 lille Slag, ¢. 

Lickerish, lickerous, a. fliften, trefen. 

Lickerishness, lickerousness, s. £ct- 
kerhed, Rroefenbed, n. 

Lickorice, licoris, «. Lakris, Lakrisſaft, a. 
id, s. Laag; Dienlaag, ¢. 

Lie, s. Lud; Løgn, n.; 0. n. lyve. 

Lie, v. n. ligge; hvile, fove; to - at, 
overhænge, plage; to - by, være rolig 
el. ftile; Hvile; to - down, lægge fig til 
Holle, fovej to - in, ligge i Barfelfeng ; 


Lig 

to - under, være afhængig af; to - 
upon, paabvile; o. a. bebyrbde, 

Lief, a. tar, elffet; ad. gierne; as - as, 
beller; to have -, ville heller, 

Liegance, s. Lehnépligt, x. .. 

Liege, a. retmæsfig, lovlig; lehnspligtig; 
s. Dverherre, Lehnéherre, mx. 

Liege-lord, 2. Arveherre, Lehnsherre, 

pyrite, nm. . 

Liegeman, s. Lehnsmand, Bafal, ss. 

Lier, s. Legner; En, fom ligger ef. hviler, 

Lieu, 2. Sted, £.; in - of, iftedetfor, 
Lieutenancy, «. Lieutenantéplabs, #.; 
Starholverftab, ¢. 

Lieutenant, s. Lieutenant, s. 
Lieutenant-colonel, ⸗æ. Oberftfiente- 
nant, #. nant, s. 
Lieutenant-general, s. Generallieute- 
Lieutenantship, s. Lieutenantépoft, n.; 
Sratholderftab, ¢. 

Life, s. Liv; Levnet, £.; Revemaade, les 
vende Natur, Livlighed, ss. 

Lifeblood, 2. Djerteblod, ¢. 

Lifeboat, s. Redningsbaad, x. 

Lifebuoy, s. Redningsapparat, ¢. 
Lifeguard, s. Livvagt, n. 

Lifeless, a. -ly, ad. livlos. 

Lifelike, a. {om levende, livagtig. 
Liferent, s. Livrente, a. 

Lifestring, s. ivétraad, n. 

Lifetime, s. Livstid, Levetid, sn. 
Lifeweary, a. livéfied, tied af Livet. 
Lift, v. a. Tofte, lette, tage bort; to - up, 
løfte t Veiret; ophoie. 

Lift, s. Loften, a.; Tag, 8.3 Anftræns 
-gelfe, Ramp, m.; Lefteverf, £.; Luft, 

immel, 2. 

Lifter, s. En, fom efter Noget; Tyv, n. 
Liftgat, s. Glagbom, n. 

Lig, v. &. ligge, 

Ligament, s. Baand; Ledebaand; Liga⸗ 
ment, ¢. (feneformig. 
Ligamental, ligamentous, a. bindende, 
Ligation, s. Binding, Binden; bunden 
Tilſtand, nm. at være bunden. 
Ligature, s. Baand, ¢.3 Binding, m.; det 

Ligeance, ligeancy, s. Lehnéberrend 
Diftritt; Lebnspligt, x. 

Light, o. a. lette; lyſe, oplyſe; antænde; 
møde, træffe; 0. =. fomme ned; flige el. 
flyve ned. 

Light, s. Lys, ¢.3 Forſtand; Kundſtab, ». 

Lightarmed, a. let bevæbnet, 

Lightcoloured, a. lyéfarvet, 

Lighten, o. a. lette; losſe; muntre; ops 
live; fluffe; v. ». lyſe; ſtinne. 

Lightening, s. Lynild, ».3 Lyn, 2. 

Lighter, s. Pram, a. 

Lighterman, s. Prammand, 2. 


Lig 
Lightfingered, s. raphenbet; tyvagtig. 
Lightfoot, s. Ritt, 2. 
Lightfoot, lightfooted, a. [et tilfods. 
Lightgrey, a. lyfegraa. 
Lightheaded, a. ubetenffom, tanfeles. 
Lighthorse, s. [et Rotteri, £. 
Lighthouse, s. $ortaarn, ¢. 
Lightlegged, a. letbenet. 
Lightless, a. uden £y8, merf. 
Lightly, ad. let; list; letfindigt, ube- 
teenffomt ; raff. 
Lightminded, a. letfindig. 
Lightness, s. Lethed; Lerfindighed; Ufta- 
dighed; Lerfærdighen; Rafthed, x. 
Lightning, s. Losning; Lynild, a.; Lyn, ¢. 
Lights, s. pl. 296, £.; Lungen i Dor. 
Lightsome, a. ‘98, Mar; glad, livlig, 


Tp itty. 
Lightsomeness, s. Lyéhed, Klarhed; 
Munterhed; Loitighed, Livlighed, m. 
Ligneous, lignous, a. fom er af Træ. 
Lignom-vite, s. Poftenbolt, ¢. 
Ligure, s. Slags Gafir (Wrelfteen), #. 
Ligwort, s. Rongelys (Plante). ¢. 
Like, a. lig. ligetan; flig; ad. ligeſom. 
neften; rimeligviig; to be -, at være 
nærved; at være lig med, 
Like, s. Lige, ». 
Like, v. a. lide, holde af; folde for godt; 
jerne ville; finde Bebag i; 0. n. bes 
ge; være liq med. i 
Likelihood, likeliness, s. Lighed, n.; 
ligt Udjeende, ¢.3 Rimelighed, Sandſyn⸗ 


te n. 
Likely, a. behagelig, i Stand til; ad. 
rimeligen, formodentligen; fandfynligen, 
Liken, v. a. fammenfigne; v. 2. ligne. 
Likeness, s. Lighed; Lignelfe, Parabel, a. 
Likewise, ad. ligeledes, iligemaade. 
Liking , 8. Lidende; Fylbighen, n.; For- 
feg; Behag, ¢. blaa 
Lilac, s. Syrenes a. fyrenfarvet, rødlig 
Liliaceous, a. lilieformig, liliedannet. 
Lillied, a. bevoret med Lilier; (moffet 
dermed. 
Lilliputian, s. Lilleputer, n. 
Lily, s. Lilie, =.3 - of the valley, 
Lilieconval. n. 
Lily-convally, s. Lilieconval, n. 
Lily-daffodil, s. Amaryl, n. 
Lily-hyacinth, s. engelf? Hyacinth, n. 
Limate, o. a. file. 
Limature, s. Filen; Fiilſpaaner, n. pl. 
Limb, s. Lem, ¢.; Rant, Rand, #.; 0. a. 
meteefe Lemmer; fenderfemme; rive i 
Stotter 


imbeck, s. Diftilleerfolbe, a.3 0. a. 
Limber, {midig, boieli Forſtilli 

, a. ſmidig. boielig; s. Forſtilling 
(horende til Sanenvognen), n. 


.| Limmer, a. 


Lim 265 
Limberchain, s. YProtéljede (Artilleri⸗ 


). 2. 

Limberholes, pi. Lemmergatter, pl. 

Limberness, 2. Beieligher, Smidighed, a. 

Limbo, limbus, s. Randen af Stieré- 
uden; Rand af Helverpefen, a.; Dels 
vede, £. 

Lime, s. Fugleliim; eer, #.3 Rall, 2.3 
quick -, ulæffet Ralf; slaked -, [ceffet 
Kalt; Limontre, ¢.; Lind, nm. 

Lime, v. a. befiryge med Liim; overs 
fatte; forbinde med Ralf; fange; v. 2. 
benge fammen. 

Limeburner, s. Ralforenbder, nm. 

Limekiln, s. Ralfoon, x. 

Limer, limehound, s. Hund til Vild⸗ 
tvinejagt, x. 

Limespar, s. Ralffpat, s. 

Limestono, s. Raltfteen, n. 

Lime-troe, s. Lindetre, ¢. 

Lime-twig, ¢. fiimpind; Ovift, overs 
fmurt med Fugleliim, ==. 

Limit, s. Grendje; Grendfefteen. *.; 
OStiel; Maal, t.5 v. a. begrendfe, inde 
firente; faftfette, beftemme. 

Limitable, «. fom lader fig indffrente. 

Limitary, oa. fom angiver ef. beſtemmer 
GrandiePieler; «. Grandlefiel, 1. 

Limitation, +. Srgraenbéning, Snditrent- 
ning ; Beringelje; Savn, n.; Groendlee 
maal, 1. [en indftranter Maabe. 

Limitedly, ad. med Snbdjfrantning, poo 

Limiter, #. Faſtſeetter af en Wranble; 
Ciggermunf, ſom maatte bolbe fig inden 
for idle Grandfer, nm. [ ning. 


Limitless, a. granbleled, uben Beqrandd- 


Limmer, «. Diltſomehund; Gaffelſtang; 
Ernſpernderheſt, mm.) letfarbigt Fruene 
timmer, t.; Stlege, a,j pl. Stenger til 
en Wenjpaentervodn, #. pl. 

uaninenbig. letfærbig, utigtiq. 

Limn, 6. o. male, ftifpre; tegne. 

Limper, #. Dialer, Tegner, Miniature 
malet, nm. 

Limon, s. Lemon, n. 

Limosity, ⸗. Mudder, Dynd, £.; Liim⸗ 
agtighed, 2». 

Limous, a. muddret, dyndet; Ti mean, 
Limp, a. foag, mat, flau; rant; bøielig, 
{mitig. 

Limp, «. Galten, m.; 0. nm. halte, hinke. 

Limper, s. Diuéling, ».3 En, fom Salter. 
Limpet, +. jjloftel, ¢. i 
Limpid, a. Mor, tier, giennemfigtig. 
Limpidity, «. Mlarhed, Gfennemfigtighed, n. 
Limpidness, 5. Klarhed, Stjærfed, ss. 
Limpingly, ad haltende, binfende, 
Limpness, «. Boiclighed, Gmidighed, n. 
Limy, a. overfmurt med §ugleliim; tes 
bende; Falfagtig. 


266 Lin 


Lin, v. æ. flandfe, aflabe, ophøre. 

Lin, s. Gump, Pel, ».; Kerr, 1. 
Linage, s. Slægt, Linie, 1.; ſ. Lineage. 
Linament, s. fiin Treevle, a.; Charpi, ¢. 

Linchpin, s. funbdftifte, n. 

Lincture, linctus, s. Gaft, n. 

Lind, linden, s. Lind, a.; Lindetre, ¢. 
Linden-tree, s. Linbetre, ¢. 

Line, s. Linie; Snor; Sleegtlinie, Stam- 
melinie, n.3 Her; Udlaft, t.; Greendfes 
Tinie; Rab, w.3 Fag, £.; Robegrad, n.; 

I. Lineamenter, pl.; to keep in the -, 
olde fig i en beftemt Linie; holde Skridt. 


Line, v. a. liniere; beflede, fore, udfore | Lint 


(Rieder); befette med Soldater; fturfe, 
underftette; befvangre, bedæffe. 

Lineage, s. Gtammelinie, Slægt, #.; 
Affom, ¢. 

Lineal, o. beftaaende af Linier; nedſtam⸗ 
mente i lige Linie; nedarvet, 

Lineally, ad. gaaende i lige Linie, 

Lineament, s. Anfigtstræf, Lineament, ¢. 

Linear, a. beftaaende af Linier; linie⸗ 
dannet. i 

Lineation, s. Linie, n.; Træf, ¢. 

Lineature, s. Anfigtstref, Lineament, 2. 

Linen-cloth, s. Lærred, 1. 

Linen-draper, s. Lærredéhanbler, n. 

Linen, s. Linned, Lærred; Lintoi, s. 

Linen-man, s. Linnedhandler, n. 

Linener, s. Lærredéhandler, n. 

Linen-weaver, s. Linnedvæver, n. 

Ling, s. Lyng; Slagé Stolfiff, n. 

Lingel, s. Tunge (Fin . mn. 

Lingence, s. Saft; Slags Lægedom, n. 

Linger, v. a. træfte i angdrag; v. n. 
tove, nøle; blive ſtagende ved; vente 
lenge efter; længes efter; hentæres; 
Tede lenge. 

Linger, s. Noler; Gjegemoder, x. 

Lingerer, s. Noler, Drofer, a. 

Lingering, s. Nolen; Leengfel, mn. 

Lingeringly, ad. langfomt; nolende. 

Linget, s. Metalftang, Barre; liden 
Tunge (Hilt), n. 

Lingle, s. Gfobaand, s.; Risp, =. 

Lingo, s. Sprog; Kragemaal, ¢. 

Linguacious, a. {naffom, flabdderagtig, 
{naffefalig, [fombed, — n. 

Linguaciousness, linguacity, s. Gnaf- 

Linguaform, a. tungedannet. 

Linguist, s. piel eae Linguift, n. 

Liniment, s. lintrende Galve, n. 

Lining, s. Foder (til en Kladning); 
Indhold, 2.5 Anferrering, 2. 

Link, s. fed (¢.) ef. Ring (w.) i en 
Riede; Slaglod (til Lodning), ¢.3 Med- 
ie belis; Begfattel, n.; Baand, i. 
Link, v. a. fammentente; fammenbinte; 
forene, forbinde, 


Liq 

Linkboy, s. Dreng el, Karl, fom ber 
en altel, 2. [tnapper, pl. 
Linkbattons, p/. fammenlentfere Stiortes 
Linkman, s. Falfelbærer, n. 
Linnen, s. finned, ¢.3 a. fom er af Hor. 
Linnet, s. Doerfinte, Bogfinte, n. 
Linoil, s. Linolie, ». 
Linpin, linspin, s. Liinftiffe, x. 
Linseed, s. Dorfrø, £. 
Linsey-woolsey, s. Hvergarn, halvt 
maner og halvt uldent Tei, £.; a. fimpel, 


flet, 

Linstock, lintstock, s. Lunteftol, x. 

» 5. Her, £.; pl. Lærredétrævler; 
Linpftav, Charpi, ¢. 

Lintel, s. overliggende Træ i en Vin⸗ 
duesfarm, TYertræ, ¢ 

Lint-stook, s. funteftol ef. Lunteficep, s. 

Lion, s. Løve; Perfon, fom gier Opfigt; 
vigtig Herre; Damejieger; Rylfer, x. ; 
to see the lions of a place, at fee ét 
Steds Meerfoerdigheder. 

Lioncel, s. ung Løve, n. 

Lioness, s. Levinde, #. 

Lionhearted, a. befiddende Lovemod. 

——— lionly , a. levelig; loveagtig; 
oimodig. 

Lionmettled, a. modig fom en Løve. 

Lip, s. Læbe; Rand, s.; to make a -, 


ſuurmult, 

Lip, ©. id. ty dfe. 

Lipdeep, a. fren i Munden. 
Lipglue, «. Mundliim, n. 


Lipgood, a. førende fede Ord paa Leben. 

Liplabour, s. tomme, fede Ord, pl. s. 

Lipothymaas, a. afmegtig, befvimet. 

Lipothymy, s. Afmagt, Befvimelfe, nm. 

Lipped, o. læbet, [den, n. 

Lippitude, s. Guursiethed, Dinenes Rin⸗ 

Lipsalve, 3. Lebefalve ef. Læbepomade, ss. 

Lipwisdom, s. Orbdviiddom; opbleft, 
overfladift Rundffab, a. 

Liquability, s. Gmeltelighed, ». 

Liquable, liquefiable, a. fom Jaber fig 
fmelte, {meltelig. 

Liquate, liquefy, v. a. fmelte; o. s. 
blive flydende 5 oplefes. 

Liquation, #. Gmcltning ; Smeltelighed, s. 
Liquefaction, s. Gmeltning, x. 
Liquescency, s. Smelteligher, n. 
Liquescent, a. fmeltende, flydende, 
Liqueur, s. Lifer, n. 

Liquid, a. flydende, rindende ; Mar, brit; 
flaret, afgiort (om Sjæl). 

Liquid, s. flydende Legeme, £.; flydende 
Konſonant, x. 

Liquidate, v. a. giore flydende; Mare; 
opgiere el. afgjere Gjeld, berigtige. 
Liquidation, s. Afgierelfe, Opgiorelſe, 
Rlarering, n. 





Liq 


Liquidity, liquidness , s. flydende Til⸗ 
ftand; Tyndhed, xn. 

Liquidly, ad. flydende, mug. fteer! Drif, a. 

Liquor, s. flydende Materie; Saft; Spiri⸗ 
Liquor, v. a. væde, fugte; overſmore. 
Liquorice, s. Lafrité, n. 
Liriconfancy, s. Liliefonval, a. 
Liripoop, s. Dottorfappe, Dottorheette, 2. 
Lisbon, s. {eb portuaiftte Biin, =. 
Lisno, s. Gule, Huulheb. n. 

Lisp, v. n. lægpe; s. Lædper, n. 

Lisper, s. En, fom læsper. 

Lispingly, ad. læspende. 

Lisseme, a. {mibdig. 

List, s. Lifte, Rulle, Regifter, Forteg- 
nelfe ; Kladeliſte; Strantes Lyft, Attraa; 
Lobebane, a. 

List, ©. a. og mn. indffrive i Rullen, ind⸗ 
— re i lade (fi verre el. indse 

toe; have Lyſt tits lytte til, høre paa. 

Listed, a. ftribet. SR — 

Listel, «. Lifte, Rundſtav, n. 

Listen, 0. n. bere til, lytte til, 

Listener, s. Gn, fom lytter el, flacer 
paa Luur. 

Listfal, a. lyttende; opmarkſom. 

Listless, a. uagtfom, ligegyldig, treven, 

Listlessly, ad. ligegulbdigen, trevent. 
Listlessness, +. Ligegyldighed, Ulyft, 
Crevenhed, n. Skranker, pi. 
Lists, s. pl. Ramppladé, Lobebane, n.; 
Litany, s. Litani, ¢. 

Lito, a. lille, lidt. 

Liter, s. Litre (franff Maal), a. 
Literal, a. -ly, ad. bogftavelig; s. bogs 
ftavelig. ordret Forftand, n. 

Literalist, 3. En, fom følger den bogs 
ftavelige Betydning. 

Literality, literalness, s. bogftavelig 
Betydning, a. (lærd; ſprogkyndig. 

Literary, literate, a. videnffabelig, 
Literati, s. pl. de Lærde ef. Sprogtyndige. 
Literature, s. Literatur; Rundftad i 


prog, nm. 

Lith, s. Led, Lebemod, £. 
Litharge, s. Gelvergled, Blyſtum, an. 
Lithe, lithesome, a. beielig, {midig; 
langſom; fortreden, 
Lithe, v. a. lindre, mifone; [ytte til. 
Litheness, s. Beieliahed, Smidighed, n. 
Lither, a. beielig; doven, flov. 
Litherly, ad. bøieligen; ſlovt, fvagt, 
trevent. 
Litherness , s. Dovenhed, Trevenhed, n. 
— a. oe i — 

ograph, rv. a. lithografere. 
Lithograph, s. Githograt. Steentryf, ¢. 
Lithographer, s. Steentrytfer, Lithograf,n. 
grr eho, lithographical, a. lis 


Liv 267 


Lithography, s. ithograft, Steentryf, 
t.; ©reentrofferfunft. 2. 

Lithomancy, s. Gpaadom af Steen, n. 

Lithontriptio, a. fteenbdrivende. 

Lithotomic, a. hørende til Greenfnit. 

Lithotomist, s. Gteenoperater, Litho 
tomitt, n. 

Lithotomy, s. Steenfnit, ¢.; Lithotomi, n. 

Lithy, «. bdoiefig. 

Litigant, a. ftritente, indviffet i en Pros 
ces, førende Proces; ⸗. Modpart, Beders 
part, n. [Proces; procedere. 

Litigate, v. a. og mn. trated, tvilie, fore 

Litigation, s. Trætte, Strid, Droced, n. 

Litigious, a. trættefjær, fivagen; firidig. 

Litigiously, ad. poo in fivagtig el. 
ftritiq, Maade. [agtighet, m. 

Litiglousness, s. Grettefiarben; Mive 

Litispendence, s. upactomt Gag, n. 

Litmoss, s. Cafmué, n. 

Litten, s. Rirfegaard, Have, n. 

Litter, s. Gtraa, Halm, Stroelſe; Straas 
matte; Bereftol; YBngel, a.; Kuld, 2.3 
orden, n.; Virvar, 2. 

Litter, v. a. ftree Dalm; beftree; fafte 
ea (Grife o, desl.) ; bringe i Norden; 
tt 8 é. 

Litterings, s. på. Bæverhyller, på 

Little, a. lille; lidet, ringe; ubetydelig; 
8. Lidet, 1.3 ad. lidt; by - and -, lidt 
efter lidt; a - one, en Lille; in -, i 
Miniatur. Jtydelighed, x. 

Littleness, s. Lidenhed, Ringhed, Ube⸗ 

Littoral, «a. hørende til, boende ved 
Strandbredden. 

Liturgic, -al, a. liturgiſt. 

Liturgy, s. Xiturgi; Rirfeanordning, n. 

Live, v. n. leve, vere i Lives bo; vare 
ved, tffe fluffed; a. levende; to - by (on, 
upon), leve af; he should not - to see, 
han ftulde iffe opleve. 

Live-coal, s. Glod, n. 

Lived, a. levende; fom er i Live, 

Liveless, a. livles. 

Livelihood, ⸗. Nering, Underholdning, 
n.; Livers Ophold, Levebrøb, ¢. 

Liveliness, s. bet Livagtige; Livlighed, 
Munterhed, Friffhedy mn. 

Livelode, s. Udtomme; tUnderbol, ¢. 

Livelong, ad. længevarende; kiedelig. 

Lively, a. livlig. rerig, friff. 

Liver, s. fever; En, fom fever; fran 
Livre, n. 

Livercolour, s. Leverfarve, #. 

Livercoloured, a. [everbruun, 

Livered, a. fom har en Lever; Tevere 
farvet; bleg, miltſyg; umandig; onde 
ffabéfuld. 

Livergrown, a. fom bar en forvoret Lever, 

Liveried, a. tlædt i Liberi, 


268 Liv 

Livering, s. Leverpølfe, =. 

Liverwort, s. Leverurt, #. 

Livery, s. Liberi, r.; Tienerdragt; Stade 
bragt, Overlevering, n.; Overtagelfes- 
bofument, ¢.5 v. a. æde i Liberi. 

Livery-man, s. Liberitjener, n. 

Livery-stable, s. Stald, hvor Hefte 
udleied, eller optages og fores imod Be- 
taling, ». 

Livid, a. forteblaa, blyfarvet. 

Lividity, s. ſortblaa Farve, n. 

Lividness, s. blyfarvet Udſeende, s. 

Living, a. levende; s. Liv, Levnet, £.; 
Underholdning, a.; Levebrod, Preeftetald, e. 

Livingly, ad. i levende Live. 

rivers — bay n. ¥28) 
vre, s. Livre (franft Mynt = 2 ¥ 28), ». 

Lixivial, a. ludartet. 

Lixivial-salts, s. pi. Lubfalte, pi. 

Lixiviate, v. a. lave ef. fætte Lud. 

Lixiviate, lixiviated, a. ludagtig. 

Lixiviation, s. Ludfætning, x. 

Lixiviam, s. Lud, ». 

Lizard, s. Siirbeen, ¢. 

Lizard-fish, s. Vandfiirbeen, ¢. 

Lizary, s. §arverredt fra Levanten, rs. 

Lo, int. fee! 

Loach, s. Gmerling, Grunbdling, n. 

Load, s. 26, ¢.; Laft, Byrde; Ladning; 
Gang, Biergaare, n.; 0. a. og n. bes 
Teéfe, bebyrde, abe. 

Loaded dice, s. pi. falffe Tærninger, pi. 
Loaded whip, s. Pidſt, hvis Haandgreb 
er beflaaet med Bly, n. = 

Loader, s. Rognlasfer, Paalesfer, x. 
Loadmanage, s. Styrmandéstunft, a. 
Loads, s. pl. Aflobsgrofter, pi. 
Loads-man, s. odd; Leder, n. 
Load-star, s. Ledeftierne, Polarftjerne, n. 
Load-stone, s. Magnet, n. 

Loaf, s. Brod, t.; Guttertop, n.; he is 
in a bad -, han er i en flem Knibe. 
Loam, s. Leer, t.5 feed Jord, 9.3 0. 4. 
overſtryge med Leer; Hine. 

Loamy, a. leeragtig, leeret, klinet, uds 
ſpœktet. 

Loan, s. faan. ¢, [modftridig. 
Loath, a. modbydelig, uvillig, utilbcielig, 
Loathe, v. a. og n. føle Modbydelighed 
ef. Bemmelighed for; væmmes ved; 


afffy. 
Loather, s. En, fom har Mobdbydelighed 
for; Haber, mn. i 
Loathful, a. væmmelig; hadefuld; mods 
bydelig; forhadt. 
Loathing, s. ere; Bæmmelfe, n. 
Loathingly, ad. med Modbydelighed. 
Loathly, a. afftyelig, væmmelig; ad. 
med Uvillie ef. Modbydelighed. 
Loathness, s. Modbydelighed, Uvillie, ss. 


Lod 


Loathsome, s. vemmelig, modbybdelig; 
forhadt. [flyelighed, n. 
Loathsomeness, s. Bæmmelighed, Af- 
Lob, s. Klods, Klump, Klodriän, Lem- 

mel; Dumrian; Regnorm, x. 

Lob, o. x. fave falde ef. hænge af Labbed. 

Lobby, s. orftue, n.; Forværelfe, ¢.; 
Stibsrum tæt ved Kabytten, ¢. 

Lobe, s. Lap, Flei, Flip; Deel af Lungen 
el. ret, n a 

Loblolly, s. Gebemad; Havregred, x. 

Loblolly-boy, s. Gygevogter ombord, n. 

——— a. hængende flapt ned til en 

ide. 

Lobster, s. Hummer; Redlrave, Soldat, nv. 

Lobule, s. lille Fliv ef. Ley, n. 

Local, a. -ly, ad. egen for et Stet, 
lotal; indffreentet til et vift Sted. 

Locality, s. Lofalitet, Beftaffenbed; Ves 
liggenhed, ss. 

Localness, s. Beliggenhed, Afftand, ss. 

Locate, v. «. henfeage;: rv. m. bog. 

Location, ». Pei, 1.5 Grilling; Forfate 
ning; Yeliggenbed; Forpagining, w. 

Loch, ». “indie; Broqioft, +. 

Loch, lochet, lochock, #. Bryftfaft, n. 

Loche, luach, s. Gmerling, a. 

Loches, lochia, «. Giirrbyrb, 2. 

Lock, s. Fond; Slule; Krog, w.3 Luffe, 
Afluffe; Lag, Greb, «5 Haarlok; Buft, 
Duft, mn. [inbjlutte; lutte, gribe fat 1. 

Lock, v. a. og n. luffe i Laaé; indelufte, 

Lockage, s. Glufeveerf, t.; Slufepenge. pl. 
Locker, s. Gfab, GOfriin, £.; Kiſte, 
OStuffe, n.; Duehul, ¢. 

Locket, s. lille Laag (paa en Guldficte 
og desl.); Haarfapfel, n.; Armband, 
lille Gmofte, ¢. 

Lock-keeper, s. Glufemefter, n. 

Lockram, s. grovt Lærred, £. 

Lockramjawed, a. huulkicebet. 
Lockron, s. Glag8 Ranunkel, a. 

Locks, s. pl. Haarloffer; Lenker, 2. pl. 
Locksmith, ss. Laafefmed, Reinfmed, n. 
Locomotion, s. Stedbevægelfe el. Sted- 
forantrina, n. 

Locomotive, s. Lofomotiv, ¢.3 a. Seva- 
gende fig fra et Sted til et andet. 
Locust, s. Græshoppe, n. 

Locution, s. Udtrylsmaade, Talemaade, n. 
Locutory, s. Taleftue, n. - 

Lode, lead, s. fadning, n. 

Lodesman, s. Lodé, n.; f. loads- man. 
Lodge, s. lille Bolig, Hotte; Portner- 
bola; Hule, 0.3 Leite, ¢. 

Lodge, v. a. og n. logere; tage ind, ops 
holde fig, boe, ligge; lade boe dos fig, 
tage i Logi; indlægge, rumme, gfemme (i 
Hufommelfen); nedlægge (Gebden). 
Lodgeablo, a. beboelig. 





Lod 


Lodgement, s. Stilling; Samling, s.; 
Lete, £.; Forflandsning, x. 

Lodger, s. Logerente, Leier; Bebocr, n. 

Lodging, s. Bolig; Leiligher,n.; -8, leiede 
Neerelfer, pl.; Matteleie; Logi, &. 

Loft, s. Loft; overfte Stolværl, ¢. 
Loftily , ad. ftolt, opbeiet. 

ho Menes s. Stolthed, Heihed; Stor» 
ed, m. 

Lofty, «. hoi, opfeiet; ftolty heitravende. 
Log, «. Trofnub, Rodd; Stamme; Gav- 
Blof, =. Paageapparat, 1. 

Logarithm, 5. Hogarithme, m. 
Logarithmic, logarithmical, loga- 
rithmetlo, 2. logarithmeriſt. 
Logboard, #. Yonbrer, £ 

Logbook, s. foghog. nm. 

Loggerhead, +. Kloté, Tolper Dumrian.n. 

Logeerbeaded, «. tyfbovetet, Hobfet, bum. 
Logic, +. Zantelare, Logit, x. 

Logically, ad. logiſt. 

Logician, s. Yogifer, n. 

Logistic, a. logiſt. 

Logline, s. Yoaling, mn. 

Loghouse, « Blond, t. 

Logman, s. Sreanbeberer, a. 

Logogriph, s. Boaftavqaabe, Yoqngriph, s. 
Logomachy (ch fom k), s. Drbjirid, a. 
Logreel, s. Goqrulle, nm. 

Log-wood, sr. Gampedeira, 1; 

Lohoo, s. Latparge, ¢.; Brojtiaft, x. 
Loin, #. end; Noyrefieg, n.; Lendeſthlke, 
s.; pb. Lender, Nyrer. 

Loiter, ©. a. nole, droſe; drive, flentre. 
Loiterer, s. Nofer, Drafepind ; Dagdriver,n. 

Lolize, s. Blegfiſt, x. 

Loll, v. a. og n. læne fig, holde fig til; 
loie: henge ud; ræffe (Tungen) ub. 

Lollard, leller, s. doven Rnegt, n.; 
Spottenavn paa Vicklifis Tilheengere, ¢. 

Lollardy, s. Biclifi’s ere, n. 

Lollop, v. x. ftrette fig. 

Lombard, s. Bereleer. Banquier, n. 

Lombart, s. Asfiftentshuus, ¢. 

Lomp, s. Ruglefiff, n. 

Londoner, s. Londoner, n. 

Londonism, s. londonſt Mundart, n. 

Londonize, ov. n. fondonifere. 

London-pride, s. Steenbret (Plante), n. 
Lone, a. enfom. enlig, ene. 
Loneliness, loneness, lonesomeness, 
s. Enligher, Enfombed, n. 

Lonely, ad. enfom, enlig, 

Lonesome, a. enfom. 

Long, a. lang; lengfeléfulb; ad. lenge. 
Long, ©. a. lenges efter; attrace; onfte 
torigt: s. heel Node, n. 

Long ago, ad. for længe fiden. 

Longanimity, s. fangmodighed, n. 

Longbills, s. Vexler paa lang Gigt, n. pl. 


Loo 269 


Lone Deal, s. Storbaad, #. 

onge, s. Sted i Fegtning, ¢. 

Longer, s. Gn, fom lenges. 

Longeval, longevous, a. levende lenge, 
fom bar naaet en hei Alder, 

Longevity, s. langt Liv, £.; Tang Bas 
riahed, bei Alder, nm. 

Leng . gangrel, s. langbenet Menneffe, ¢.; 
ong SKærrk ms 

Longheaded, a. liſtig, ſnedig. 

Longimanous, a. langhaandet. 
Longimetry, s. &cngdemaaling, n. 
Longing, a. Lengſel, Attraa, Lyſt, n. 
Longingly, ad. længſelfuldt. 

Longinquity, «. Yang Fraverelfe; Lange 
varighedeen. 

Longish, a, langagtig. 

Longitude, «.fangde(vedGrademaaling), m. 

Longitudinal, 5. efter Længden. 

Longitudinally, ad. paa Tangs, 

Longjointed, a. Tangffanfet. 

Longlived, a. levende lenge. 

Longly, ad. med Lengſel. 

Longspun, «. fangtruffen, udtocret, 

Longsome, «a. fangfommelig. 

Longsomeness, s. Langfommelighed, 
Kiediommelighed, 2. 

Longsufferance, 8. Langmodighed #. 

Longsuffering, a. fangmodig, 

Longtail, s. lang Hale; fanghalet Jagt» 
bund, mn.) cut and -, Gtore og Gmaa, 
Hoie oq Pave. 7 

Longwaisted, a. lanqlivet. 

Longways, longwise, ad. paalangs, 
efter Lengaden. 

Longwinded, a. fom har et langt Aan⸗ 
devræt; vidtløftig, kiedelig. 

Lonish, a. lidt enfom. ; 

Loo, s. Kortſpil; Raab, hoormed Guns 
dene hidſes paa Rildtet, £. 

Loo, v.a. gjøre alle Stil; hidfe Hundene, 

Loobily, a. telperagtig, plump; ad. paa 
en plump Maade. [Menneffe, £. 

Looby, s. Tolper, Knob, n.; plumpt 

Loof, s. Luv, Luvfide, Luvart, øverfte 
Deel af et Sib, n. 

Loof, v. n. luve, luffe, holde ind under 
Rinden, feile uden at trydfe. 

Look, s. Dielaft, Diefyn; Blits Udfeende, 
6.3 Mine, an. 

Look, o. a. og n. fee, beffue, fee paa; 
fee ud; have Ubdfeende; vende ud til; 
forge for; to - after, fee efter, pasfe 
paa; to - big, fee fpodff ud; to - for, 
fee el. fege efter; to - on, fee paa, ans 
fee, agte; to - out, opfege, føge at op⸗ 
bage; to - to, holde Øie med, 

Looker, s. Beſtuer, Betragter, n. 

Looking-glass, s. Gpeir, ¢. 

Looking -glass-maker, s. Speilmager, n. 


270 Loo 


Look-eut, s. tbfigt, «.3 tidlig, ¢.; Vagt, ». 

Lookout-man, s. Mand, fom donee paa" 
Udkig. ». 

Loom, s. Gav, Beverftol, n.3 Huusge- 
raad, Beerttei, Redflab. 2.; Hisfemaffine ; 
HaresLom; Slags Randfugl, n. 

Loom, v. n. vife fig. træde fterft frem, 
ftraale. 

Loom-gale, s. faberfuling, n. 

Loom-earth, s. Leer, ¢. 

Loop, s. Løfte yaa et Reb, ».3 Snore⸗ 
bul; Righul; Sfydehul, s.; Fryndfe, Be- 
fetning, #. 

Looped, a. forfynet med Huller. 

Loophole, s. Stydehul, ¢.; WAabning, 2.; 
Smuthul, ¢. 

Loopholed, a. forfgnet med Skydehuller. 

Loop-lace, s. Knipling om Knaphuller, n. 

Loop-maker, s. Posfementmager, n. 

Loord, s. ediggenger, 1.3 orkesloſt 
Menneffe, £. 

Loos, s. Roé, Heder, a. 

Loose, a. 1283 flap; vidtløftig) uſam⸗ 
menbangende ; uindffrentet, fri, udſvce⸗ 
vende. liderlig) to break -, bryde løg; 
to get -, gisre fig los; gaae fra hver⸗ 
anbre; ſtilles ad; to let -, løslade; s. 
frit 206, £.; Frihed, Losladelſe, an. 

Loose, o. a. og x. loſe; oplefe; lade 
(98, loane; befrie; lette Anker; løbe ud. 

Loose-gown, s. Glaabrof, x. 

Loose-liver, s. ulfvævende Menneffe, 1. 

Loosely, a. left. loſeligen; liderligen. 

Loosen, v. a. og mn. løgne, lade lobe; 
ſtille ad; bringe til at laxere; løsne fig, 
gaae los. 

Looseness, 3. Slaphed, Ledhed; Losag⸗ 
tighed, etferdighed, =.; Durkleb, £.; 
Liverliahed, n. 

Loose-strifo, 2. Fredlos (Urt), 2. 

Loover, s. Tagvindue, ¢.3 Cuge, a. 

Loover-hole, s. Taghul; Cufthul, ¢. 

Lop, v.a. tappe Top ef. Grene af Træer; 
beffjære. 

Lop, s. affappet Top el. Green; Loppe, n. 

Lope, ov. ». [prang, undlob. 

Lopped, a. beffaaren, affappet. 

Lopper, s. En, fom lapper Toppen el. 
Grene af Træer. Mele). 

Loppered, a. fuur, fammentebet (fom 

Lopping, 2. befferende; s. Aflapning, 
Bekarinn, n.; pl. affappede Grene, n. pi. 
Loquacious, a. {naffom. flatderagtig. 
Loquaciousness, Ioquacity, ⸗. Snak⸗ 
fombed; Mundkaadhed. x. 

Lord, s. Herre; Herſter; Hudbonde ; Xg⸗ 
temand; ford, Pair; Herren (@ud, Chriftus), 
n.; the house of Lords, Overbufet. 
Lord, o. a. berffe, byde over; opføre fig 
fom Herre; udnævne til Lord, 


Lot 


Lordane, lerdant, s. boven Dagbriver, =. 

Lord chamberlain, s. SOverfammers 
erre, a. 

Lord chief-baron, s.Cverbommer i Sats 
fammeret. n. | Lord-Overdommer, sn. 

Lord chief-justice, s. sverfte Dommer, 

Lording, lordling, s. lille Derre, x. 

Lordlike, a. Herreagtig, fom en fornem 
Herre. [Berdigheds Hovmod, x. 

Lordliness, s. Herreveſen, ¢.3; Hoihet, 

Lordling, s. lille Herre, a. 

Lordly, a. og ad. paéjende for en Herre; 
fornem; cedelfindet; bydende. 

Lord mayor, s. Overpreefident, sverfte 
Borgemefter i London og nogle andre 
ftore Stæder, n. 

Lordship, s. Serffab; Herredomme; 
Omraade, t.3 Titel for Adelsmænd, Bae 
toner, Marquier og Overdommere, s, ; 
your -, Deres Herlighed. 

Lore, s. Lærdom, Rundftab, Kløgt; Lære, 
Underviisning, 2. 

Lorel, s. Gturf, 2.3 fortabt Dtennef¥e, 2. 

Loricate, v. a. forfyne med Santfer; 
beffytte; overtreeffe med en ildfaft Subs 

ané. fledning med Leer, a. 

Lorication, s. Pantferbeflednings Be- 

Lorimer, loriner, s. Gporemager, =. 

Loring, s. lærerig Underfoldning, ». 

Loriot, s. Gulbfinte, n. 

Lorn, a. tabt. forloren, enfom, forladt. 

Lorry, s. lille Arbeidsvogn ved Serns 
baneanleg, n. [bort; berøve. 
Lose, ce. a. tabe, mifte, forfpilde; ſpille 

Loseable, a. fom fan tabes el. mifted, 

Losel, s. Sturt, n.; fortabt Menneffe, ¢. 

Losenge, s. fticovintlet, ligeſidet Fiir⸗ 
fant. nm. brager, ss. 
Losenger, s. Smigrer, Mientiener, Be- 
Loser, s. En, fom taber ef. bar libt Tab. 
Losing, a. paaferende Tab; s. Tab, rs. 
Loss, s. Lab, £.; Slade; Undergang, n.; 
Forliis. :.; Log, Lux, n.; I am ata -, 
jeg er i Uvidheb, forlegen. 

Lossfal, a. ftabelig; obelieggende. 
Lossless, a. fom er uden Lab el. Stade, 
Lost, a. tabt; ødelagt; fortabt med Hens 
fun til re og Anfeelfe. 

Lot, s. Lod, Deel; Sticebne; Afgift, n.; 
Parti, t.5 to cast lots, fafte Lodder ;, to 
pay scot and -, betale Glat og Afgift. 
Lot, v. a. dele i Lodder; tildele; bort⸗ 

odde. 

Lote, s. Aaleqvabbe; Steenkllover, ss. 
Loted, a. fom bar faaet et Lod aflagt. 
Lote-tree, s. Lotué ; Sebdetre med ſpiſe⸗ 
lige Frugter, Neldetree, £. 

Loth, ad. nodigen, uvilligen. 

Lothe, v. a. bære Affty for, ave Lede tir, 
Lothesome, a. vammelig, modbydelig, 





Lot 

Lotion, s. Vaſtning, Renéning, 2.3 
Badevand, 1. [vifedde!, n. 

Lottery, s. Lotteri, t.; - ticket, Lottes 

Loud, a. lydelig, høi, fteiende. 

L ly, a. paa en het og lydelig Maade, 
med hei Roft. 

Loudness, s. Lydeligheb; Stei, Strigen, mn. 

Lough, s. ftilleftanende Se, ».; Blendlys 
(ved Fuglefagt), & 

Lounge, o.%. boone, drive omfring, Intet 
beftille; Tone fS; s. Ombriven, n.; Til⸗ 
flugtéfted for Le ggængere, t. 

Lonnger. s. Dagbriver, Lediggænger, x. 

Lounging, a. ombrivende, Iediggengende; 
lænende fig; magelig (til at hvile fig i). 

Lour, v. x. blive overtruffen ef, morf 
(om Himlen); fee mørt ud. 

Lourdy, a. telperagtig, plump, 

Lourge, s. ftor Tolper, nm. 

Louse, s. furs, 9.3 ©. a. Tufe fig, lyſte. 

Louse-disease, s. Lufefyge, n. 

Louse-wolt, s. Luſeurt, Troldurt, n. 

Lousily, ad. gnieragtig, luſet. 

Lousiness, s. Lufethed, fufet Tilftand, x. 

Lousy, a. luſet; farrig; Iurvet. 

Lout, s. doven Knegt; Bonbdelemmel, 
Tolper, n. 

Lout, v. a. og n. bukke; beie fig; overs 
vælde, overfufes fee fuurt. 

-Loutish, a. tefperagtig, plump, 

Loutishiy, ad. paa en plump el. tolper⸗ 
agtig Maade. [Væfen, +. 

Loutishness, s. plumpt, telperagtigt 

Louver, s. Mabning, n.; Reghul, ¢. 

Lovage, s. Loeſtilk (Plante), n. 

Love, s. Kjærlighed, Elſtov; elffet Gien- 
ftand, Sicrefte, ».3 to fall in - with, 
forelffe fig i; to make -, gjøre Kur til. 

Love, v. a. elfte, have Heer, finde Bebag 
, onde. 

Loveable, a. elffelig. 

Love-affair, s. Ricerlighedshandel, n. 

Love-ap le, s. SKicerlighedéeble, 1£.; 
Slags Ratſtygge, n. 

Love-darting, a. ſtraalende af Kjærlighed, 

Love-day, s. Forſoningsdag, 2. 

Love-favour, s- Elffovépant, £. 

Love-fit, s. Elffovsruus, x. 

Love-hood, s. tyndt Taft el. Gilletst, £. 

Love in a mist, s. Paéftonsblomft, ». 

Love in idleness, s. Stedmodersblomſt,n. 

Love-knot, s. Rjcrlighedsfleife, n. 

Love-letter, s. Kjærlighedébrev, 1. 

Love lies a- bleeding, s. aledamet 
Amarant, 2. 

Loveliness, s. Glffelighed, Yndighed, x. 

Lovelily, ad. paa en yndig og elftværbdig 

porate 
ovely, a. og ad. elffelig, undig. 

Lovelorn, a forladt af fin Elſtede. 


Loz 971 


Lovemonger, s. Stobler, Rferligheds- 
underhandler, n. Pen, n. 
Lover, s. Elſter, Forelſket, Ricrefie; 
Lovesecret , s. Ricrlighedsforftanelfe, n. 

Lovesick, a. elffovdfyg. 

Lovesong, «. Kjærligheb 6 fang, n. 

Lovenall, 8. Sjerlighedserflering, #.; 

rrert, £. 

Lovetale, s. —— —— n. 

Lovethought, s. Kjerlighedotanke, mn. 

Lovetrick, s. Elffovsfif, 2. 

Loving, a. terlig, venlig. 

Lovingly, ad. paa en erlig Maade, 
med Wmbed og Hengivenhed. 

bovingkindness , s. Godhed, Barmbjer- 
ighed, x. s 

Lovingness, s. Kjærlighed, Dmbed, x. 

Low, s. tue, Flamme, n. 

Low, «a. lav; ringe; ſvag; usfels gee 
meen; ad. lavt, (vagt, udfelt, nedrigt ; 
v. a. gjøre lav, fornedre, forringe, neds 
fætte; brøle. 

Lowbell, s. Fuglenet med Mokke, ¢. 

Lowborn, a. født af ringe Stand, fimpel, 

Lowbote, s. Dengebod for Mord, n. 

Lowcountries, pl. Nederlandene, pl. 

Lower, ov. a. og n. giere lavere, nede 
fætte; forringe, ſormindſte; dæmpe; ned⸗ 
— yf ned; blive overtruffen (Com 

mlen). 

Lower, a. lavere; s. morkt Udfeende, 
merit Blif, ¢.3 Guurfeen; Styfuldhed, 
Tytning, x. treedelig. 

Lowering, a. -ly, ad. merf; ſuur, fors 

Lowermost, a. neverft, laveft, underſt. 

Lowery, a. mort, truende; ſtyfuld. 

Lowing, s. Srofen, n. 

Lowlihood, s. ringe Stand, n. 

Lowlily, ad. lavt; ybmygt. 

Lowliness, s. Lavhed, Ringheds Ned⸗ 
flagenged; Idmyghed, vs. 

Lowly, a. ringe, ydmyg; ad. paa en 
ringe og ydmyg Maade. 

Lown, s. fimpelt Menneffe, s.; Slyngel, n. 

Lownd, a. luun, rolig. 

Lowness, s. Lavhed; Unberdanighed, x. 

Lowr, o. n. flace Rynker i Pander}; 
blive mørt, 

Lowre, s. Senge, pl. 

Lowry, a. {uurfeende; ſtyfuld. 

Lowt, 0. a. overvælde. i i 

Loxodromio, s. et Skibe Aforift, Fier⸗ 
nelfe fra Courſen, hvori der ſtyres, n. 

Loyal, a. tro imod Konge og Fædreland ; 
redelig; Tydig. 

Loyalist, s. En, fom er Konge og Love 
tro; Rongeligfindet, n. 

Lo ality, s. Troflab imod Landsherren ; 

r e 4 n. 
Lozel, s. lab Snegt, Døgenigt, n. 


272 Loz 


Lozengo, s. Bryſtſuller, £.; fljævvinflet, 
ligefidet Fiirkant, 2. 

Lozenged, a. rubdeformet. 

Lozengy, a. fom bar et elt, der er 
afveelt « Ruder, 

Lubbard, lubber, ⸗. Glubbert, Slyngel, 
Lommel, Døuenigt ; Gaardefarl, x. 

Lubber, s. flotfet, flet Matros, x. 

Lubber’s hole, s. Mershul ved Maften, ¢. 

Labberly, a. og ad. boven; plump; 
Hodfet; ubebeendigen. i 

Lubberpoint, s. Streg i Rompasfet, 
hvorefter der fiyres, mn. 

Lubric, lubrical, a. flibrig; glat; let⸗ 
ſindig; letfœrdig. oe 

Lubricate, o. a. giore flibrig el. glat. 

Lubricator, s. bet Glibriggierende. 

Lubricons, a. flibrig; ubeftandig ; bedra⸗ 
gelia. (Letfeerdighed, mn. 

Lubricity, s. Glibriahed; Ubeftandiahed; 

Lubrifaction, lubrification, s. Glib- 
riggisren, mn. 

Luce, s. Gedde; Lilie, ». 

Lucent, a. lyſende, ffinnenbde. 

Lucerne, s. Beleplante, a. 

Lucid, a. lys. ſtinnende, far. 

Lucidity, s. Glands, Rlarhed, ». 3 Stin, ¢. 

Lucidness, s. Giennemfigtighed, Klarheden. 

Lucifer , s. Diavel; Svovlſtik, ». 

Luciferian, a. tilberende Lucifer, dfevelff. 

Luciferoas, a. flarende, [yfende, lvs⸗ 
bringende. Maade. 

Luciferously, ad. paa en opllarende 

Luciflo, a. lyfende. 

Luciform, a. lysladen. 

Lucify, o. a. opflare, oplyſe. 

Me s. Lyfte, 9.3 Slumpetref, Til- 
ælbe, £. 

Luckily, ad. {nfteligviié, belbigviis, 

Luckiness, s. Lytfe, ». 3 Lyffetræf, ¢. 

Luckless, a. ulpftetig. 

Lucky, a. lylfetig. 

Lucrative, a. fordtelagtig, indbringende. 

Lucre, s. Gevinft. Forbdeel, Binding, n.; 
oe. ©. Være binbelod, 

Lucriferous, luorific, 4. indbringende, 
Lucrous, a. jorberlogtig. nyttig, 
Luctation, « Samp, Strid, a. 
Luctual, luctuous, a. fergelig. 
Lucubrate, vc. m. ftudere om Natten, 
filbig, ver Yond, 

Lucubration, ==. natligt Arbeide, £.; 
Studering filbe ub paa Natten, xn. 
Lucubratory, a. udarbeidet om Natten. 
Luculent, a. far, lyé; tydelig, stenfyntig. 
Ludibrious, a. bum, tosſet; latterlig, 
ipegriult, 
Ludibund, «. {nurrig, loierlig. morfom. 


Ludicrous, a. ſpogefuld, loierlig, morfom, 
Fattig, 


Lun 


Ludicrousness, s. Lsierlighed, Pudſeer⸗ 
liqhed, Latterlighed, m. 
Ladification, s. Spot; Stiemt; Stuf- 


felfe, nm. [ ftuffende. 
budificatory , a. fpottende ; ffjæmtende ; 
Luellin, s. 2renpriié, ». 


Luff, lugh, s. $f (a.) ef. Lys (2.), 
hvormed der fanges Fugle. 

Lug, s. Ørelap, n.; Øre; Ruff i Øret, 
t.3 — Fladfiſt; Rode (Længdes 
maal), #. 

Lug, v. a. flæbe, rufte, træffe; trælle ved 
Drene; fomme langfomt afſted; to - out, 
træffe frem. [Armeens Troé, ¢. 

Luggage, s. Bagage, a.; Reifetøi, £. 

Lugged, «a. ruffet, treeffet. 

Lugger, s. Qugger, #. i 
Lugubrious, a. fergelig, bedrovelig. 
Lugsail, s. Quggerfeil, ¢. 

Lukewarm, a. [unten: ligegyldig. 

Lukewarmly, ad. paa en Junfen el. 
ligegnldig Maade. 

Lukewarmness, s. Luntenhed, 2. 

Lull, o. a. vugge, fonge, Iulle; dysſe i 
Sovn; s. det Lullende ef. Sovndysſende. 
Lullaby, s. Buggevife, a.; Bisfelulle, £. 
Luller, s. Serneven, n. 

Luls, s. Gedde, 2. ſderne. 
Lumbaginous, a. hørende til Vært i Læn⸗ 
pumbage 8. Lendegigt, n 
Lumbal, lumbar, a. hørende til Lenderne. 
Lumber, s. ftort Skrammel, £.; unyttigt, 
gammelt Bohave, &.; v. a. opdynge, kaſte 
— hulter til pulter; o. a. ſlentre 
a . 


Lumber-room, s. Pulterfammer, ¢. 
Lumbrical, a. ormeformig; s. Fingers 
muftel, n. Riendetegn, £. 
Luminary, s. ftort Lyé, lyſende Legeme; 
Lumination, s. Lyfen, 2yéning, 2. 
Lumine, v. a. opflare, oplyfe, belyfe. 
Luminoas, a. lyſende, ftinnende: Mar, 
oplpit. [nende Maade. 
Luminously, ad. paa en Har og ſtin⸗ 

Luminousness, s. Glands, Oplysning, 
lyſende Beftafrenhed, x. 

Lump, s. Klump, Hob, Dynge, s.; 
Grote, t.3 det Hele. 

Lump, ». a. tage i det Hele; v. a. hænge 
fammen i Klumper. 

Lumper, s. Gjouer; Arbetbsmand, fom 
udloeter Barer, a. 

Lumpfish, s. Gugefiff, n. 

Lumping, a. fobdfet, tung, plump. 
Lumpish, 4. fumpet, klodſet; bum, 
tungnem. 

Lampishness, s. Klodſethed, Plumphed, ns. 
Lump sugar, s. 2umpenfutter, ¢. 
Lumpy,, a. flumpet. dane ae n. 
Lunacy, s. Maaneſyge; Galſtab; Affine 





Lun 


Lunar, lunary, a. hidrerende fra Maas 
nen; maanedannet. 

Lunarian, s. Maanebeboer, #. 

Lunary, s. WMaaneurt, Moaneviol, a. 

Lanated, a. fom en Halomaane, maane⸗ 
ormiq. 

Lunatic, a. maanefyg, affindig, forrytt; 
s. en Maanefyg, en Affindig. 

Lunation, s. Maanens Omlebéstid, n ; 
Maaneftifte. ¢. ſſpiſe Frofoft. 

Lunch, luncheon, s. Frofoft, 2.3 v. a. 

Lune, s. falomaane; [mal Rem, Snor, 
n.; Anſtod af Forrytthed, £. 

Lunet, s. lille Maane, 8.3 Gul i en 
Muur, £3 pl. Mieglas, c.; Briller, mn. pi. 

Lunged, a. fom bar uncer. 

Lungeous, a. ondſtabsfuid, trobdfig. 

Lungs, s. pi. Qunger, pl. y Karl, fom har 


gåde Qunger el. en Hot og ftæri Ref, n. 


Lungwort, s. Lungeurt, ss. 

Luniform, a. maaneformig. 

Lunisolar, a. ſammenſat af Maanens og 
Golen’ Omlob. 

Lunt, s. Lunte, 2. 

Lunula, s. lille Halvmaane, n. 

Lupino, s. Lupine, Vildbonne, x. 
Lurch, s. Quren; forladt Tilfland, For⸗ 
legenhed, 2. 

Larch, v. a. og n. belures ftuffe, bes 
mage; beſtiele; ligge paa 2uur; bruge 

neb. 


Larcher, s. Lurer; Tyv, fom gaaer paa 
Luur; Stoverhund; Slughalé, ss. 

Lurdan, s. Lommel. Degenigt, m. 

Luro, v. a. lotte, ſorlede; 2. Lolkemad; 
Loflefug!, 2. 

Lurid, a. mort, ſtummel; bebningebles; 
ſpogelſeagtig. 

Lurk, v. n. lure, ligge i Baghold; ſtulke; 
to - about, luffe omfring. 

Lurker, s. Qurer; lurende Tov, n. 

Lurking-place, s. Stiul; Gmuthul, +. ; 
Luretroy, n. = [ Ringe, Smolter o. desl. 

Lurry, s. Mylren, Hob, 2.3 pl. Penge; 

Lnsclous , a. faftfuld, altfor fed; fae, 
ehageliq. 

Lusoiously, ad. paa en overmaade 
ſaftfuld ef. overdreven fed Maade. 

Lusciousness, s. overdreven Sodhed; 
ſtor Grad af Behagelighed, xn. 

Lusern, s. f08, ur, n. 

Usk, a. boven, orkeslos, Tad; s. bovent 
Mennefle, £.; Dagdriver, 2.3 0. . drive 
Tiden hen i Magelighed, dovne. 

Luskish, a. doven, lab. 

Luskishly, ad. noget lad ef. dover. 
Luskishness, s. Hang til Dovenftab, n. 
Lusorious, lusory, a. hørende til Spil; 
Munter, ſpogefuld. . 

Lust, s. Lyft, ſandſelig Attraa Vellyſt, 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Lye 973 


n.$ * w. lyſte, fole Attraa efter, have 


9 . 
Luster, s. Vellyſtning, n. [begjærlig. 
Lustfal , a. -ly, ade vellyftig ; fet arbig; 
Lustfalness, s. Rellyft; Geilbed, x. 
Lustihood, lustihead, s. Munterhed, 
Rakhed, Birffombed, x. 
Lustily, ad. med Raffhed, tappert, modigt. 
Lustiness, s. -Raffhed, Friſthed, Livs⸗ 
fraft. s. mat, 
Lustiess, «a. fraftles, aftreftet, ſvag, 
Lustling, s. Bellyftning, n. 
Lustral, a. hørende til tirkelig Renfelfe. 
Lustral-water, s. Bievand, ¢. 
Lustrate, v. a. renfe, vie, hellige. 
Lastration, s. Renfelfe; Qndvielfe, a. 
Lustre, s. Tidérum af 5 Aar, Luftrum, 
t.; Glandéd; Berommelfe, a.; Sin, 2.; 
Lyfetrone, n.; v. a. oplyfe, beſtinne. 
Lustring, s. Glandétaft, Lyftring, s. 
Lustrous, ce. ffinnenbde, glindfende. 
Lustrum, s. Luſtrum, Tidérum af 5 


War, &. (ftert. 

Lusty, a. friff, munter, fund; lyſtig raf, 
Lutanist, s. Luthfpiller, x. 

Lutarious, a. levende I Dyndet; farvet 
fom Dynd. 

Lutation, s. Tilflining, a. 

Lute, s. uth, #.; eer, Rit, £.; ©. a. 
tilfline, fitte; lodde. 
Luteous, a. leret, leeragtig, 
Luteplayer, s. utb{piffer, ». 
Lutestring, s. Streng paa en uth, a. 
Lutheran, s. Qutheraner, n.3 a. lutherſt. 
Lutheranism, s. Luthers ere, n. 
Lathern, s. Tagvindue, ¢. 

Lutulent, a. fuld af Dynd, mubdret; 
fnavfet. . Lorive. 
Lux, luxate, o. a. ryffe af Led, for- 
Laxation, s. Forvridning. n. 

Luxe, s. Luxus. Overdaadighed, ». 
Luxuriance, laxuriancy, s. Yopighed, 

frodig Bert, Overflodighed, Geilhed, n. 
Laxuriant, a. overfledig, overdaabig, 

vellyitig, frodig. 

Luxurianotly, ad. gppigen, frodigen. 
Luxuriate, ©. =. vore frotigt. ; 
Luxurious, a. yppig, frodig; overdaadig ; 
gel, oelly (tig. 

Luxuriousness, s. Yppighed, Bellyft; 

DOverflodighed, wn. 

Luxury, s. »ppig, frodig Bert; Over- 

daadighed; BVellyft; letter Gpife, x. 

V. © a. og m. legge; ligge; lyve. 
Lycanthbropist, s. Sarulv, n. 
Lycanthropy, s. Sanvid, hvorunder 

Denneftet troer fig forvandlet til en 

v, £. 
Lyceum, s. Cycæum, x.; Hoiffole, ». 
Lyoium, s. Burbomtorn, n. 


18 


274 Lyd 


Lydian, a. lydiſt. - mood, lydiff, langs 
am, fmægtende Melodi, a. 8 

Lye, s. Lud; Løgn, 2. 

Lyer, s. Legner; Ligger, ». 

Lying, s. Loven; iggen, 9.5 - in, Bar- 
felfeng, m.} - in-hospital, Fedſelsſtif⸗ 
elfe, nm. 

Lyingly, ad. legnagtig, falff, uſand. 

Lymph, s. gone a Blodvand, 8.5 
vandagtig Bedfte, m. 

Lymphated, a. rafende, affindig. 

Lymphatic, a. [ymfatift; affabig; 8. 
Tomtatif? Rar, £.; Affindig, a. 

Lyncean, lynoeous, a. loésiet, ſtarp⸗ 
fonet; logartet, 

Lynchet, s. Grendfefteen. 2. 

Lynch-law, s. Gelotegtélov, n. 

Lyndentree, s. Lindetre, £. 

Lynx, s. 208, n. 

Lyre, s. Lyre; Loren (Conftellation), x. 

Lyric, s. Iyriſt Digter, Lyrifer, 3.3 pl. 
Iprift Poefte, n. 

Lyrio, lyrical, a. lyriſt. 

Lyrist, s. Yyrefpiller, lyriſt Digter, a. 

Lyssa, » & Blere under Tungen 
paa gale Dør, 1.4 Raferi, ¢. 

Lyzard, s. Fiirbeen (ogi, lizard), ¢. 


Ma, s. (forfortelje af Mamma) Mama, 
Tile Moder, n. 
Maam, s. (Forfortelfe af Madam) Frue, ». 
Mab, s. (almindeligt brugt i Ordet 
Queen-Mab, §ee-Dronning, n.) ;. fludffet 

ruentimmer, ¢. 

abby, s. Glagé Drif i Amerifa, n. 
Mac, s. (ſtotſt Udtryk, ftrives gjerne M’) 
Gon, n.; M Dougal, Dougal’s Gen. 
Macadamization, s. Macadamifering, a. 
Macadamize, ov. a. macabdamifere. 
Macaront, s. pl. Macaront, italienfte 
Nudler; Ag. Laps, a. 
Macaroon, s. Matron, n.; Ag. raa Pers 
fon; uopdragen Karl, x. 
Macaw, s. Rafadue, n. 
Macaw-tree, s. Slags Palmetre, £. 
Mace, s. Muſtatblomme; Kelle; Slags 
Kelle fom Tegn paa Veerdighed, x. 
Mace-bearer, s. Rolledrager (brugt ved 

rocesfioner), n. 

acerate, ov. a, udmagre, ubtere, af- 
freefte; lægge I Bled. [Udblodning, x. 
Maceration, s. Udtæring, Svetlelfe; 
Machinal, a. maffinmesfig. 
Machinate, o. a. lægge liftige Planer, 
opfpinde, udfinde, ponſe pac. 


Mag 


Machinatioen , ⸗. Underfunbighed » Mes Ite 
ftigt Anflag, ¢.3 hemmelig Plan, o. ? 
Machinator, s. Gn, fom lægger liſtige 
Taner, Reenfefmed, nm. 
achine, s. Maſtine, ».3 Beerl, 2.; 
—— Reiſevogn, m. 
achinery, s. Maffinert f. 
Machinist, s. €n, fom bygger Maffiner, 
Miafkinmefter (ved et Theater), w. 
Macilenoy, s. Magerhed, a. 
Macilent, a. mager. 
Mackerel, mackrel, s. Makrel, ss. 
Mackerel-gale, s. friff Ruling, ss. 
Macrocosm, s. bet Bele Univers, ¢.; 
hele Verden, a. 
Macrology, #. Ord{qvalder, ss. 
Maotation, s. Glagtning (for at anrette 
Offer), n. 
Maocula, s. Plet, ». « 
Maculate, o. a. befmitte, gjøre Plettet; 


a. befubdlet. 
s. Tilfølen, det at blive 


—— (bruges I] figurligt) 
plettet (bruge ifer figurligt). 
GRafitatur, 8. 


Maculatures, s. pi. 
Macule, s. Plet, n. 

Mad, a. gal, vanvittig; he is --after 
that, fan længes overordentlig efter det. 
Mad, madden, o. a. giere gal, cergre 
(Gn) gal; ©. =. vere gal. 

Madam, s. Madam, Frue, ns. (bruges 
naar man tiltaler Damer). 

Madbrained, a. gal, vanvittig. 

Madcap, s. Galning; vild, overgiven Før, n. 
Madder, s. Rrapredt (Plante), n. 
Madding, a. -ly, ad. fom fan gjøre gal 
el. vanvittig; i¢ is a madding affair, tet 
er en Gag til at blive gal over. 
Maddish, 4. noget forryft, fmaatosfet. 
Madefactlon, s. Befugtelfe, x. 

Madefy, v. a. befugte. 

Madeira, s. Mabdeira-Viin, 4. 

Madfit, s. Anfald af Banvid, ¢. 
Madheaded, a. forrytt i Hovedet. 
Madhouse, s. Galehuué, ¢. 

Madid, a. fugtig, 

Madly, a. galt, affindigt, forrytt. 

Madman, s. gal Mand, Forrylt, a. 

Madness, s. Galftab, Affindighed, ꝓ. 

Madona, s. Madonna, n. 

Madrier, s. fterf, (vær Plante, a. 

Madrigal, s. fort, fleerftemmig Gang, 4. 

Mads, s. pl. Sygdom bos Faar, vn. 

Mafflo, v. ns. ftamme. Tidsſtrift, r. 

Magazine, s. Magaſin, Oplagéfted; 

Mage, s. Mager, Trofdmand, x. 

Maggot, s. Madife, n. ; pludfeligt Indfald, e. 

Maggottiness, s. Myldren af Madiler, a. 

Maggotty, a. fyldt med Madifer; fig. fom 
bar Fluer i Hovedet. 

Magi, 8. pl. Magier, a, 


e 





Maglio, a. magiff, troboméagtig. 
Macio 8. Troldomsfonft, x. ° 
Magical, a. -ly, ad. {. Magio. 
Magician, s. Troldmand, an. 
Magisterial, a. bydende, befalende. 
Magisterially, ad. paa en bydende Maade. 
Magisterialness, s. befalende Adfærd, n. 
Magistery, s. Diagifterium, ¢ (chemiſtUdtr.) 
Magistracy, s. rae iar n.; Dorigheds- 
perions Embede (t.) ef. Værdighed (n.) 
Magistral, a. -ly, ad. bydende, befalende. 
vane! s. Dovrighedéperfon, Ov⸗ 
righed, m. 
Magna-charta, s. bet ftore Frihedsbrev. 
Tee: s. Heimodighed, n. ; Woel- 
tnd, ¢. 


Magnanimonus, a. hoimodig, cedelmodig. 


Magnanimously, ad. hoimodigt, ædel⸗ 
mobigt. 
Magnate, s. Magnat, n. 
Magnet, s. Magnet, n. 
Magnetic, -al, a. magnetiff. 
Magnetloally, ad. magnetiff; fom en 
Magnet. 
Magneticalness, s. magnetiſt Natur, n. 
Magnetics, s. pi. MagnetidmerLere, n. 
Magnetism, s. Magnetisme, n. 
Magnetize, v. a. magnetifere, 
Magniflable, a. roedverdig, 
Magnuific, magniflcal, a. herlig, glim⸗ 
rente, dragtfuld. [ fulot. 
Magauifically, ad. herligt, prægtigt, pragte 
Magnificence, s. Fragt, Herlighed, mn. 
Magnificent, a. progtia, herlig. 
Magnificently, od. prægtigt, herligt. 
Magnifico, +. En of ben bowwite Benes 
tianff¢ Noel. 
Magnifier, +. Forfterreffedglad, 1,4 En, 
jom bolber fovtaler. | oorrbrive. 
Magnify, v. a. forfterce, ophvie, prife; 
Magoliude, s. Grorhed, Gtorrefir, Ome 
fangérighes, Bigriqhed, a». Ihed, nm. 
Magniloquence, s. brammenbde Beltalen- 
Magpic, s. Slate, nm. 
Mahogany, #. Wabhognitre, t. 
Mahometan, s. Mabomebdaner, n. 
Mahometanism, mahometism, «. ma- 
bometonit ‘Religion, a. | mebaner. 
Mahometanize, v. a. giore til Maho—⸗ 
Mahmud, +. Wabomed (fom et Statpdorr). 
Maid, maiden, s. Ve, Pige, Jomfru, 
Cieneftepige, n. 
Maiden, a. jomfruelig; reen, uſtyldig; 
— nv; for forſte Gang. 
aidenhair, s. —— Tante), n. 
Maidenhead, s. Somfrutom, Mødom, n. 
melcenneods s. Somfruftand, Jomfru⸗ 
om, n. 
" Maidenlike, matdenly, a. jomfruelig, 
fom det ſommer fig en Somfru, 


' Maj 275 


Maldenliness, s. jomfruelig Chavatteer, n. 
Maiden-speech, s. en alers førfte 
Tale, n. 
Maidhood, s. {. Maidenhood. 
Maidiike, a. f. Maidenlike. 
Maid-Marian, s. Slags Sharafteerbandé, n. 
Maid-of-honour, s. 2&reédame, n. 
Maidpaleness, s. Blegfot, x. 
Maid-servant, s. Tieneftepige, 2. 
Mail, s. Brevpoft, Poft, Poftfel; Pants 
ferferf, Brynie; Malle; Rente; Plet, n. 5 
the - has arrived, Poften er anfommen. 
Mall, v. a. bevæbne med Pantſer. 
Mail-coach, s. Diligence, fom fører 
Brevpoften med fig. 
Mailed, a. plettet, broget. 
Maim, s. Lemlæftelfe, Glade, 2.3 Brel, 
t.3 Feil, n. et Lem, 
Maim, v. a. lemlefte, beffadige, affugge 
Maimedness, s. lemlæftet Tilftand, n. 
Main, a. bovebfagelig. fornemmelig, {tert ; 
fortræffelig ; fortrinligfte, fornemfte. 
Main, s. Hovedfag, Magt, n.; det Fors 
nemſte; Kraft, ».; det hvorpaa det egent⸗ 
lig fommer an; det Hele; Berdenshav, ¢.3 
Rende, n.; Verddemaal ved Hanefegtning, 
Gode (fom man nyder); Raft (i Spil), t.3 
be is working with might and -, han 
arbeiber af af Straft; in the - he is 
right, i Grunden bor hon Ret, 
Main-chance, s. Hovedjag, m. 
Mainguard, s. Dovedvagt, x, 
Mainland, +. Faſtland, ¢. 
Mainly, ed. hovedjagelig, fornemmelig, 
Mainmast, s. Stormajt, n. 
Mainour, s. fijaaine Barer, nm. pl. 
Mainpost, s. Agterſtabn, nm. 
Maloprise, «. Frigivelfe mod Kaution, 
n., v0. a. frigive mon Raution; ftille 
Kaution. 
Mainsail, s. Storſeil, 1. 
Mainswear, v. a. meenfværge, 
Mainsworn, a. meen{voren. 
Maintain, v. a. ernære, underholde, op⸗ 
holde, holde vedlige; paaftaae, forfegte 
(en Sag). 
Maintainable, «a. fom fan forſvares 
(baade i materiel og figurlig Berydning). 
Maintainer, s. Forjerger; Forfoarer, n. 3 
En. fom paaftacer. 
Maintenance, s. Underhold, ¢. 3 Vedlige⸗ 
holdelſe, .; Forfar, ¢. 
Maintop, s. Store⸗Mers, ¢. 
Mainyard, s. Storraa, n. 
Maize, s. Mais, indian Hvede (ogfaa 
falvet Indian corn), n. 
molestie eal, a. -ally, ad. majeftctiff. 
Majesty, s. Majefter; Sphøiethed, Være 
dighed, Herlighed, Magt, n. 
ajor, a. ſtorre, fterft, vigtigſt; myndig. 
18" 


276 Maj 


Major, s. Major; ældre Perfon, 2. 
Majority, s. Majoritet; Mondigheds⸗ 
Alver; fterfte Deel, n. 

Make, s. Form, Stiftel{e, n. 

Make, v. a. n. gjøre, lave, danne, 
forme, flabe, forfærdige, bevirfe, mage; 
gaae henimod, ftyre efter, lade fom, fore» 
give; to - amends, at giore godt igien ; 
to - account of, at ffatte; he made as 
if, han lod fom om; - the best of your 
time, benyt Din Tid bedft muligt; can 
you - good what you say, fan De bes 
vife hvad De figer; to - water, at lade 
fit Vand; can you - land, fan Du sine 
Land; I won't - love, jeg vil itte gjøre 
Cour; let as - merry, lab 06 være ly⸗ 
flige; - haste, ffynd Dig; I - free to 
trouble you, jeg tillader mig at uleilige 
Dem; to - shipwreck, lide Stibbrud; - 
way, gier Pladé; he is going to - a 
speech, han vil til at holde en Tale; if 
I could - sure of, derſom, jeg kunde 
giere fitter Regning paa; he tried to - 
away with him, ban forfegte paa at 
rydde fam af Beien; he made for the 
house, ban gif el. ftyrede henimod Hufet; 
he has made off, han er loben fin Bei; 
- the money over to him, vverdrag 
Pengene til ham; I can’t - it out, jeg 
tan iffe forftaae bet; to - up, flutte, 
fuldende, opgisre; erftatte, godtgiere; you 
can't - up for lost time, Du fan 
itte erftatte ben foundne Tid; he made 
up to him, ban nærmede fig til bam 
(paa en venffabelig Maade); that does 
not - up with it, det ftemmer iffe overs 
een dermed. 

Makebate, s. Srebdéforftyrrer, 2. 
Makepeace, s. frebdéftifter, n. 

Maker, s. Gfaber, 2.3; Gn, fom ſorar⸗ 
beider el. forferdiger Noget. 

Makeweight, s. Zilgift, a. 

Making, s. Forarbeidelfe, ».3 that may 
be the - of him, det fan maaftee gjøre 


bans yffe. 
Malachite, s. Malatit (Glagé grøn 
Steen). n. relfe, m. 


Maladministration, s. daarlig Befty- 
Malady, s. Sygdom, n. 

Malaga, s. Malaga-Biin, sn. 
Malanders, s. Muf (Sygdom 08 Hefte), a. 
Malapert, «. malapertly, ad. nægviig, 
uforffammet, kaad. 

me enertnens s. Neasvtished, Kaadhed, 
Uforſtammenhed, x. [ beielig. 
Malaxate, v. a. og nm. bledgiore, gjøre 
Malaxation, s. Blodgioren, x. 

Male, s. Mandfolt, ¢.; Mandsperſon; 
Han, n.3 a. mandlig, af Hantionnet. 
Maleohild, s. Drengebarn, ¢. 


Mal 


Malecontent, a. utilfreds. 
Malecontented, a. -ly, ad. utilfreds. 
Malecontentedness, s. Utilfredéhed, x. 
Maledicency, ss. SOntffabéfulbbed (i 
Tale). 2. 
Maledicent, a. bagtalerff. 
Maledicted, a. forbandet. 
Malediction, ¢. Forbandelfe, ss. 
Maledictory, a. forbandende. 
Malefaction, #. Miégierning, 2. 
Malefactor, s. Miétæder, s. 
Malefeasance, s. Miégjerning, 2. 
Malefic, a. ond, ſtadelig. 
Malefice, s. Misgierning, =. 
Maleficence, s. Ondftab, 2. 
Maleficent, a. ondſtabsfuld. 
Maleficiate, v. a. forbere. 
Malengine, s. Ondftab, n. 
Malepractice, s. urigtig el. utiflabelig 
Hanoling, n. 
Malevolence, s. Ondſtab, n. 
Malevolent, a. onbdffabsfuld. 
Malevolently, ad. ondftabéfuldt, fjendtligt. 
Malice, s. Ondſtab, n.; Hab, £. 
Malicious, a. onbdftabéfuld. 
Maliciously, ad. ondffabéfulbt, ffabefro. 
Maliciousness, s. Ondffabdéfuldbed, ss. 
Malign, a. ond; ondartet, ftadelig. 
Malign, o. a. hade; giere Ondt mod Nogen. 
Malignancy, s. Ondſtabsfuldhed; fladelig 
el. ſmitſom Beſtaffenhed, s. 
Malignant, a. -ly, ad. ond, onbartet. 
Maligner, s. Gtadefro, Ond, Fiende, æ. 
Malignity, s. Onbdftab; — Beſtaf⸗ 
fended, n. [{imubdfigt Gruentimmer, r. 
Malkin, s. Ovnvift, «.; Fugleftremfel; 
Mall, #. Træfammer, Slags Rolle, Sla⸗ 
gel. om Slags Spil med Kugler; fteerft 
ag, e 


Mall, v. 4. flaae med en Rolle. 

Mallard, s. vid Andrif, 2. 

Malleability, s. den Ggenffab at tunne 
uditræfte8. ſboielig. 

Malleable, a. fom fan udſtrækkes: Ag. 

Malleableness, s. {. Malleability. 

Malleate, v. a. ubSamre. 

Malleation, +. Udhamring, n. 

Mallet, «. olle, mn. ; 

Mallow, «. Katoſt (Planteh, a. 
Malmsey, ==. ‘Walvalierviin, a. 

Malster, +. Maltgierer, w. 

Malt, s. ‘Malt, mj 0. giere Malt. 
Malidust, «. ‘WNoff, a. 

Mallese, o. malteſiſt #. Maltefer, w. - 
Malifloor, s. Maltloft, r. 

Malihorse, s. Det, fom anvendes ved 
—Maligföerrti. — 

Maltkiln, s. Maltlolle, a, 

Mallliquor, s. Dl, +. 

Maltman, s. Maltgiorer, n. 





Mal 


Maltreat, 2. a. mishandle. 
Maltspirits, *. Rornbrendeviin, ¢. 
Malversation, s. Utroffab, a.; Bedra⸗ 
geri, £. 

Mamma, s. Mamma, Moder, n. 
Mammal, s. Pattedor, ¢. 

Mammary, a. hørende til Bryſterne. 
Mammet, s. Duffe, n. 
Mammiform, a. fom ligner en Patte. 
Mammillary, a. ſ. Mammary. 
Mammock, s. Broffe, Klump, a. 
Mammock, v. a. rive til Broffer, 
Mammon, s. Mammon, Penge, x. 
Mammoth, s. Mammutdyr, ¢. 

Man, s. Wand, n.; Menneffe, e.; Tjener, 
Karl; Britte (i Schakſpil ef. Dam), x. 
Man, v. a. bemande (et Stib, en Feſt⸗ 
ning). i [med Daandfern. 
Manacle, s. Haandjern, 1.; 0. a. belægge 
Manage, v. a. beftyre, have Omforg for, 

bære fig ab; ſtyre, afrette. fpare paa. 
Manage, s. Beftyrelfe, edelfe, Ordnen, 
Afretten, Dresfering; Rideffole, x. 
Manageable, a. fom fan beftyres, fom 
lader fig ſtyre el. ordne. 
Manageableness, s. det at [abe fig 
ftyre el. ordne. . 
Management, s. Beftyrelfe, Handlemaade, 
Dygtmhed, Stlogffab; Overberenhed, x. 
Manager, s. Beftyrer, Opfynsmand, Fulde 
mægtig, Huusholder, n. 
Manageress, s. Beftyrerinde, n. 
Managery, s. Beftyrelfe, Forvaltning; 
Sparſomhed, n. 
Manatee, s. Solo (Slags Fiff), ». 
Manation, s. Udftremning, 2. 
Man-at-arms, s. Drabant, Stridsmand, 2. 
Manchet, s. Gimle (Slagé Hvedebrod), x. 
Manchild, s. Drengebarn, ¢. 
Mancipate, v. a. gisre afhængig; Ag. fore 
gte. 
Mancipation, s. Afhængighed, n. 
Manciple, s. Øfonom (paa et Collegium). n. 
Mandamus, s. ovbefaling, ubdftedt fra 
Retten King's-bench, nm. 
Mandarin, s. Mandarin, n. 
Mandat, ⸗. Mandat, £.; Befaling, n. 
Mandatory, a. befalende, bydende. 
Mandatory, s. Mandatarius; En, fom 
bar Kuldmagt, n. 
Mandible, s. Riche, 4. 
Mandibular, a. førende til Sjæberne. 
Mandilion, s. Glagé Overfratte, Sol⸗ 
daterfappe; Slags alte, x. 
Mandolin, s. Mantoline, n. 
Mandrageora, mandrake, s. Alrun, 
feondysiende Urt, n. 
Mandrill, s. Manbril (afrifanff Abe), 2. 
Manducable, a. ſpiſelig. 
Manduoate, o. a. tygge, 


Man 277 


Manduoation, s. Tugger, x. 

Mane, s. Manfe, n. . 

Man-eater, s. 'Menneffeæber, n. 
Maned, a. forfynet med Manfe. 

Manful, a. mandig, mobig. 

Manfully, ad. manbdigt, modigt. - 
Manfulness, s. Mandighed. n. 
Manganese, s. Mangan, Bruunfteen, 2. 
Mangcorn, s. DBlandingstorn, ¢. 

Mange, s. Gfab (Sygdom paa Dyr), ¢. 
Manger, s. Rrobbe, a. 

Manginess, s. Gfabbethed, a. 

Mangie, s. Mangle, Rule, a. 

Mangle, v. a. mangle, rulle; fenderrive, 
lemlæfte. [ fenderfemmer, 
Mangler, s. Gn, fom ruller; En, fom 
Mango, s. Mango (indianf’ Frugt). n. 
Mangonel, s. Blide (Slags Slynge- 
redftab, brugt i Middelalderen, fornems — 
melig til at udflynge Stene), n. 

Mangonism, s. Senéning af gamle 
Ting, n. - ng. 

Mangonize, v. a. renfe, iftandfette gamle 

Mange, a. ftabbet. 

Man-hater, s. Menneffehader, 2. 

Manhood, s. Manddom, Mands Alder; 
Mandighed, Mod; menneffelig Natur, x. 

Mania, s. Galffab, n.; Raferi, Banvid, e. 

Maniac, maniacal, a. gal, rafende, 
vanvittig. 

Maniao, s. Banvittig, Gal, Forrylt, n. 

Manicon, s. Slags Galneber, n. 

Manifest, a. tydelig, aabenbar, isinefal- 
ende, 

Manifest, s. Manifeft, ¢.; offentlig Be- 
tiendtgiorelfe, m.; 0. a. befiendtgisre, aa⸗ 
bentare. [fenbe. 

Manifestable, a. fom fan giores indly⸗ 

Manifestation, s. BSefjendtgjereffe, Of- 
fentliggivrelfe, a. | indfyfende. 

Manifestly, ad. tydelig, teinefaldende, 

Manifestness, s. Sienfontighed, n. 

Manifesto, s. Manifeft, £. ; offentlig Be- 
tiendtaiorelfe (meft i politi Henfeende), n. 

Manifold, manifolded, a. mangfoldig, 
mangefold. 

Manifoldly, ad. paa mangfoldige Maader. 

Manifoldness, s. Mangfoldighed, n. _ 

Manikin, s. lille Mennefte, ¢.3 lille 
Mand, n. 

Maniple, s. Haandfulb; Afdeling Sol⸗ 
pater hos Romerne, Rode, n. 

Manipular, a. hørende til en Manipel. 

Manipulation, s. det at tage i Haanden; 
Berøring, n. 

Mankiller, s. Drabémand, n. 

Mankind, s. Menneffeflegt, n.; det mens 
neftelige Rien; Mandtion, ¢. 

Manless, a. uden Defetning; ubemandet; 
umandig. 


278 Man 


Manliko, a. pasſende for en Mand. 

Manliness, s. Manbdighed, Tapperhed, 
mandig Adfærd, #. 

Manling, s. Manbdéling, n. 

Manly, a. mandig, fjæf, mobig. 

Man-midwife, s. Accoucheür, Fodſels⸗ 
hjælper, n. 

Manna, s. Manna, a. 

Manned, a. bemandet. 

Manner, s. Maneer, Stil, Sebdvane, 
Adfærd, «.3 in what -, paa hvad Maade. 

Mannered, a. velopbdragen. 

Mannerliness, s. Deflighed, Belevenhed, n. 

Mannerly, a. og ad. boflig, beleven, af 
od Levemaade. 
abners, s. pl. Opferfel, Levemaade, a. 

Mannikin, s. Mandéling, a. 

Manning, s. Bemanding, ». 

Mannish, a. mandig; uforffammet; uop- 
bragen; what a - fellow, §vilfen uop- 
bragen Fyr. 

Man-of-war, s. Krigoſtib, +. 

Man -of-war bird, s. §regat (Movs 
fugl). x. (nevrere. 

Maneuver, s. Mansver, ».3 0. a. mas 

Manor, s. Herregaard, n.3 Gods, ¢.; 
Lord of the -, Sorbddrot, s. 

Manor-house, 8. Herre aard, nN. 

Manor-seat, s. Derrefæde, 2. 

Manorial, a. hørende til et Gods, 

Manse, s. (a udtalt fom langt banff #) 
Bondegaard el. Preeftegaard med tiles 
rende Jorder i Stotland), x. 

Man-servant, s. Tjener, n. 

Mansion, s. Derregaard, n.; Slot, £.; 
ftor og prægtig Gaard i en By, n. 

Mansion-house, s. erregaard, n.; 
Slot, 1.4; Lord-Mayor’s (Borgermefte- 
rené) Bolig i Londons City, 2. 

Manslaughter, s. Manddrab, s. 

Manslayer, s. Mandvraber, n. 

Mansuete, a. blid, mild; tam. 

Mansuetude, s. Sagtmodighed, Blidhed; 
Tambed, a. 

Mantel, s. Gefimé (foran aminer), 2. 

Mantelet, mantlet, s. Manteline; lille 

entimmerfaabe, n. . [gefimg, n. 

antelpiece, mantelshelf, s. Ramin- 

Mantle, s. Raabe, Slengtapye, vn. 

Mantle, o. a. og a. tildette, tilhylle; 
fiveette ef, træffe fig ud; brufe, ſtumme; 
Tebe fig. 
antua, s. Fruentimmerfiole, Raabe, x. 

Mantua-maker, s. Dameffræder, n. 

Manual, a. egenhændig; udført med 
Haanden, 

Manual, s. Haandbog. n. J 

Manual exercise, s. Vaabenovelſe, n. 

Manualist, 2. Gn, fom arbeider med 
Heenderne, 


Mar 


Manual labour, s. Arbeide, fom udføres 
med Gænderne, ¢. 
Manuary, s. ubrettet med Haanben. 
Manubrium, s. Hefte, Haandgreb, +. 
Manuduction, s. Seilebning; Feren ved 
Haanden, n. 
Manaduotor, s. Veileder. — a. 
Manufactory, s. saat abrifation, =. 
Manufactural, a. hørende til §abrifation. 
Manufacture, s. Fabrit; Fabrifation, .; 
Fabrifat, 8. [Tave, frembringe. 
Manufacture, v. a. fabrifere, forferdige, 
Manufacturer, 2. fabrifant, Fabrifer, =. 
Manumise, manumit, v. a. frigive fra 
Trældom. 
Manumission, s. Frigivelfe af en Træl, 2. 
Manurable, a. fom er dyrkelig, ftiffet til 
at frugtbargjeres. 
Manurancé, s. Agerdyrining, ss. 
Manure, s. Gjedning, 2.3; ©. a. giode. 
Manurement, s. Gijedning, Dyrining 
Avling, n. . Sorben, 2. 
Manurer, s. Agerdyrfer; En, fom gisder 
Manuscript, s. Manuftript, Haandf¥rift, £. 
Manuscript, a. i Manuftript. 
Manutenency, s. Underftottelfe, Hicelp, «. 
Many, a. mange, mangen; ad. mangt, 
mangengang, ofte; - coloured, broget; 
- cornered, mangefantet; - times; mange 
Gange, [Landfaart, ridfe. 
Map, s. Saart, Landkaart, $.; ©. a. tegne 
Maple, s. Valdbirk. Løn, n. 
Maple-tree, s. Baldbirftre, ¢. 
Mar, s. Plet, Kat, Stade; BVandpyt, vn. 
Mar, o. a. ftilintetgjere, beffadige, for» 
eve, 
Marace, maracock, s. Pasfionsblomf, x. 
Marasmus, s. Bryftfyge, Teering, =. 
Marauder, s. Maroder, Landfiryger, 2. 
Marauding, ¢. Plundren; Omftreifen, x. ; 
a. plyndrende, omftreifende. 
Marble, s. Marmor, ¢.; Marmortavle; 
lille Marmorfugle (fom Bern bruge til 
at trille med), s. 
Marble, a. af Marmor; v. a. marmorere. 
Marblehearted, a. grufom. ufelfom. 
Marblequarry, s. Dtarmorbrud, ¢. 
Marbleslab, s. Marmorplade, 2. 
Maroasite, s. Diémuth (Slags Svovl- 
tied), nm. C&remaang, n. 
March, s. Martémaaned; Marſch; fig. 
March, v. n. og a. marfdere, ftride 
frem ; lade marfdjere, bringe fremad. 
Marcher, s. Greendfevogter, Marfgreve, =, 
Marches, s. pi. Greendfer, 4. pl. 
Marchioness, s. Marquife’, Markgrev⸗ 
nde, a. 
Marchpane, s. Marcipan, n. 
Maroid, a. indfalven, affreftet. 
Maroor, s. Affræftelfe, Magerhed, a. 





Mar 


Mare, s. Mare (Rattemare); Hoppe, a. 
Mareoolt, s. Hoppefel, ¢. 
Maresohal, «. Mar{hall, a. 
Margarite, s. Perle, ». 
Margin, s. Rant, Bred, Rand, Margen, a. 
Margin, ». a. ffrive i Margenen. 
Marginal, a. ftreone i Margenen; - 
notes, Ranbdglofer, n. 
Marginate, o. a. fatte Margen paa. 
Marginated, a. for{ynet med Margen. 
Margrave, s. Markgreve, n. 
Margraviate, s. Dartgrevffab, +. 
Margravine, s. Martgrevinde, n. 
Marigold, s. Morgenfrue (Blomft), a. 
Marinate, v. &. marinere, lægge i Salt⸗ 
age. ' i 
Marine, a. horende til Søvæfenet. 
Marine, s. Mariner, Sefoldat, s.3 Gøs 
oefen, ¢. 
Mariner, «. Geman, a. 
Marish, a. moradfig; s. Morads, £. 
Marital, a. cgteffabelig, hørende til en 
2Fatemand. 
Maritated, “a. fom har en Xgtemand. 
Maritimal, a. hørende til Geen, belig- 
gende ved Geen. 
Maritime, a. f. Maritimal. 
Maritime power, s. Somagt, a. 
Maritime town, s. Geftad, 2. 
Marjoram, ⸗. Merian (Plante), mn. 
Mark, s. Merle, Aiendemeerfe; Maal (at 
flyde efter); Tegn (Beviié), ¢.3 Mart 
CMent), n. (Marte til. 
, v. a. 09 n. mærle, betegne; lægge 
Markable, u. (forældet) mærfværdig. 
Marker, s. Marfør, n.; En, fom meerfer 
el. betegner Noget, 
Market, s. Marted, Torv, £.; Handlen, a. 
Market, v. a. gisre Indijøb, Sandie, 
Marketable, a. fom fan ſælges. 
Marketboll, s. Marfedéttotte, n. 
Marketday, s. Martedsdag. Torvebdag, 2. 
Marketfolks, s. pi. Marfedsfolf, ¢. 
Marketplace, s. Marteréplads, n. 
Market-town, s. Kjobſtad, -. 
Market-woman, s. Torvefone, x. 
Marking, s. Meerfen, n.; det at meerte. 
Marking-ink, s. Mertebfel, ¢. 
Marking-iron, s. Maerkejern, ¢. 
Mark'sman, s. god Stytte, n. 
Marl, s. Mergel, a, 
Marl, v. a. mergle, 
Marling, s. Merling (Slags Garn, bru- 
eligt ved Tougvert, n. 
arling-spike, s. Mærlefpiger (ombord), 7. 
Marlpit, s. Mergelgrav, x. 
Marly, a. mergelagtig. 
Marmalade, s. Marmelade, a. 
Marmorated, &. marmoreret, 
Marmoration, s. Marmorering, x. 


Mar 279 
Marmorean, a. fom ec af Marmor el. 
fom ligner Marmor. 
Marmoset, s. Titi (lille Art Abe), n. 


Marmot, s. Murmeldyr, ¢. 

Maroon, s. mørfersd Farve, 2. 

Maroon, 3. Reger, fom er leben bort fra 
fin Herre og lever i Slove, vn. 

Maroon, v. a. landfætte paa et sbe Sted 
(Straf brugelig for Mytteri ombord), 

Marque, s. letter of -, Raperbrev, f£. 

Marquess, marquis, s. Marquis, n. 
Marquetry, s. indlagt Arbeide, ¢. 
Marquisate, s. Warfgrevffab, ¢. 
Marquisship, s. Marquis Værdighed, x. 
Marr, o. a. fordærve. 

Marrer, s. Fordærver, n. 

Marriable, a. fom tan gifted. 
Marriage, 2. Xgteſtab, Giftermaal, ¢. 
Marriageable, a. giftefcerbdig. 

Marriage articles, e. pl. Woteflabs- 
fontraft, n. 

Marriage portion, s. Medgift, nm. 
Marriage licence, s. Songebrev, ¢.; 
Giftermaal8-Tilladelfe, n. 

Married, a. gift. 

Marroon, a. redboruun ; s. rødbritun Farve,n. 
Marroquin, s. Rorbduan, £. 

Marrow, s. Marv, m. ; fig. Styrke; det 
Fortreeffeligfte. 

Marrowbone, s. Marvebeen, 8. 
Marrowfat, matrowfat pease, s. 
Slags Suffererter, n. 

Marrowish, marrowy, a. marvful. 
Marrowless, da. marvieé; fig. uden 
Storfe. ite ſt i 
Marry, v. a. a. gifte fig, ægte; e 
(bortgifte); forene i Biftermacl 18 
Marry, int. i Sandhed, upaatvivleligt. 

Marrying, s. det at ægte. 

Mars, s. Maré (Krigens Gud), n. 
Marsh, s. Moſe, Marff, ny Morads, ¢. 
Marshal, s. Marſtal (baade i Felten og 
ved Hoffet), ». 

Marshal, v. a. ordne, føre frem i Ore 
ben, lede fremad (anføre). 

Marshaller, s. €n, fom ftiller i Orden. 
Marshalsea, s. Marſtals Refidentés, m.; 
et Gieltdfengfel i London. 

Marshalship, s. Marftals Embede, s. 

Marshelder, s. Gneeboller (Plante), a. pl. 

Marshland, s. Marf€tand, 2. 

Marshmallow, s. Alibea (Plante), n. 

Marshmarigold, s. Robfomine (Biante), n. 

Marshrocket, ss. Slags Bandfarfe 
(Plante), 2. 

Marshy, a. morabfig, mofeagtig. 

Mart, s. Marfed, ¢.3 Dandelsplads, n. 

Mart, v. a. og n. febe, handle. 

Martagon, s. Slagé vild Lilie, ». 

Martel, v. a. hamre, 


280 Mar 


Martello, s. [ile Borg, 1.5 lie Raftel 

(beligaende ved Ryften), ¢. 
arten, s. Maar, Muurfoale, ss. 

Martial, a. trigerff. 

Martialism, s. trigerſt Beefen, ¢. 

Martialist, s. Rrigémanbd, trigerffPerfon,n. 

Martial law, s. Rrigélov, —. 

Martin. martinet, s. Huusfoale, By- 
Dale, a. 

Martingalo, sz. Springrem (paa Heſtes 
Gelerer). n. ; Pyntenet⸗Stang (ombord) n. 

Martinmas, -day, s. Mortenédag, x. 

Martlet, s. Ouusfvale, Byfvale, a. 

Martnets, s. pi. Gitouge, pi. ¢. 

Martyr, s. Martyr, ».; 0.4. pine, martre. 

Martyrdom, ⸗. Martyrdom, x. 

Martyrize, v. a. pine, martre. 

Martyrologist, s. Martyrbogs Forfatter,». 

Martyrology, s. Martyrbog, n. 

Marvel, s. Under, ¢.3 0. a undre fig; 

beundre. 

Marvelious, a. forunderlig. 

Marvellously, ad. forunbderligen, vide 

underftgen, 

Marvellousness, s. §orunderlighed, Vid- 

underlighed. 2. 

Mary, s. Marie (Navn). 

Mary-mas, s. Mariæ Bebudelfe, n. 

Masculine, a. mandlig; mandig. 

Masculineness, s. Diandighed, n. 

Mash, s. Mafte, n.; Net, £.; 

Mæftning, ».; Miftmaf, ¢. 

Mash-tub, s. Mæffetar, £. 

Mashy, a. mofet. 

Mask, s. Maſte; (fig. Forftillelfe); Mas 

ftrrade, «.; formummet Gtuefpil, s. 

Mask, 0. a. og ». maffere, maffere fig, 

fortlæde fig. 

Masker, s. maſteret Perſon, ». 

Maskery, s. Maffering, n. 

Masking-oostume, s. Maſteradedragt, s. 

Maslin, s. Blandingéforn, ¢. 

Mason, s. Murer, n.; free -, Frimurer, n. 

Masonic, a. hørende til Frimurerne. 

Masonry, s. Muurarbeide, Muurværf, ¢. 

Masquo, s. f. Mask. 

Masquerade, s. Maſterade, n.3 0. a. 
aae paa Wafkerade ef. qaae mafferet. 
asquerader, s. f. Masker. 

Mass, s. Masſe, Mængde; Mesfe, .3 
o. a. og 2. holde Mesſe. 

Massacre, s. Blovbad, ¢; Redfabling, 
n.; 0. a. nedfable, myrde. 

Mass-book, s. Meéfebog, n. 

Mass-weed, s. Meéfedragt, a. 

Massiness, massivoness, s. Faſthed, 
Lunghed, Tæthed, n.; det Falte, det 
Tunge. maéfiv. 

Massive, massy, a. tet, tyf, {veer, 

Mast, s. Maft; Olden (Frugt), ».3 fore 


AJ 


Maff, 


Mat 
*, Foltemafts main -, Stormaſt; mizen 
-, Mefanmaft, =. 

Masted, a. forfynet med Maſter. 

Master, s. Herre, Mefter, 2.3 Over- 
hoved, 6.5 Opfonsmand; Lærer, m. ; Titel 
brugt foran Drenge-Navne, f. Er. Master 
Edward. 

Master, o. a. beberffe, overvinde, under⸗ 
tvinge, face Bugt med, blive Herre over, 
fuldfomment fette fig ind i. [borbd), x. 

Master at arms, s. Grerceermefter (om- 

Master-builder, s. BSygmefter, a. 

Masterdom, s. Herredom, ¢. 

Masterful, a. mefterlig; bydende. 
Master-key, s. Dovednegle, ss. 

Masterless, a. herrelos; uregerlig. 
Masterlike, a. fom en Herre; befalende. 
Masterliness , s. mefterlig Feerdighed, an. 
Masterly, a. og ad. mefterlig; befalende. 
Master of arts, ⸗. Magifter, 2. 

Master of a ship-of-war, s. ben Ofe 
ficeer paa et Krigsſtib, fom navigerer 
famme. af et HandelSfartsi, 4. 
Master of a merchant-ship, s. Serer 
Master of the horse, s. Staldmefter, x. 

Master of the rolls, s. Bicefantéler, 2. 
Masterpiece, 3. Mefterftyffe, s. 
Mastersin, s. Arvefynd, nv. 
Masterstroke, s. f. Masterpiece. 
Mastership, s. Mefterftab, ¢.; Magt; 
S$nipetrerpoft, 2.3 Mefterftyffe, £. 
Masterteeth, s. pi. Stinbdtender, pl. 
Mastertouch, s. Malers finfte Haand 
paa fit Arbeide, a. 

Masterwort, s. Mefterurt (Plante), a. 
Mastery, s. Mefterftad, ¢.5 ubdmeerfet 
Duelighed, n.; Herredsmme, t.3 Magt, 
DOverlegenbed, a. 

Mastic, s. Maftir. n. 

Masticate, o. a. tygge. 

Mastication, s. Tyggen, =. 
Masticatory, a. tyggende. 

Masticot, s. Bleghvidt, ¢. 

Mastiff, s. Bulbider, x. 

Mastless, a. uden Maft; fom ite frem- 
bringer Olden, 

Mastlin, s. pl. Blandingsforn, £. 

Mat, s. Maatte, n.; 0. a. binde Maatter, 
berette med Daatter. 

Matachin, s. Gverbddandé, 4. 

Matadore, s. Matador (Udtryt i Kortfpil),n. 
Match, s. Goovlftit, Lunte, 2.3 Parti 
(Giftermaal), c; Ligemand (lige faa dyg⸗ 
tig Perfon), .; Beeddemaal, ¢. 

Match, v. a. og ». fammenpaéfe, fore 
binde, gifte fammen, parre; maale fig med, 
være Mage til, taale Sammentigning, 
ftemme overeens. 

Matchabloe, a. fom foarer ef. padfer til; 
fom fan fættes i Sammenligning med, 





Mat 


Matchless, a. mageles, uden Sammen⸗ 

igning. 

Matchlessly, ad. magelsft, paa en mas 
geles fortræffelig Maade. [108 Maade, n. 

Matohlessness, s. Uforlignelighed, mages 

Matchmaker, s. @n, fom ftifter Partier. 

Mate, s. Mage, XEgtefælle, Kammerat; 
Styrmand, Mat, n. 

Mate, v. a. parre, gifte ſammen; fætte fig 
i Gammenligning med; giere mat (i 
Sfatfpil). 

Mate, a. mat (Udtryf i Stalfpil). 

Mateless, a. fom ingen Mage bar. 

Material, a -ly, ad. materiel, legemlig; 
vefenrlia, af Bigtighed. 

Materialism, s. det Materielle. 

Materialist, s. Materialift, ». 

Materiality, s. Legemlighed, 1.3; materielt 
BVæfen. ¢. — [tegemtigt. 

Materialize, v. a. materialifere, giore 

Materialness, +. det Legemlige, Big- 
tighed, ss. dele, pi. 

Materials, s. pl. Materialier, Beftand- 

Maternal, a. mobderlig. 

Maternally, ad. moberligen, fom en Mover. 

Maternity, #. Moderftand, n.; det at være 


Mover, 

Math, s. Gfterflet, Meining, x. 
Mathematic, -al, a. mathematiff. 
Mathematically, ad. paa en mathemati? 
Maade. 

Mathematician, s. Mathematifer, n. 
Mathematics, s. pl. Mathematil, mn. 
Mather, s. §arverrett, ¢. 

Mathesis, s. Læren om Mathematil, n. 
Matin, s. Morgen, x. 

Matins, s. pl. Morgenmesfe, a. 
Matrass, s. Deftilleerfolbe, n. 

Matrice, matrix, ⸗. Moderen (Stedet, 
bvor Foſteret ligger). [morder, n. 
Matricide, s. Modermord, ¢.; Moders 

- Matricular, a. angaaende Matrikul. 
Matriculate, v. a. immatrifulere, ins 
tegne (i et Sel ffab etc.) [trituten). n. 
Matriculation, ⸗. Qndftrioning (i Ma- 
Matrimonial, a. cegteffabelig. 
Matrimonially, ad. cgteftabeligen, paa 
egteffabeliq Bis. 

Matrimony, s. Xgteſtab, ¢. 

Matron, s. Matrone; ældre Kone, n. 
Matronal, matronly , a. aldrende, ærs 
bar ; pasfende for en Matrone. 
Matross, s. Unbderfonftabel (ved Artil⸗ 
leriet). 2. 

Matted, a. forfynet med Maatter. 
Matter, s. Materie, n.; Stof; Indhold, 
t.5 Sag, Øjenftand ; Forretning; Rigtig- 
hed, Folge, a.; what is the -, hvad er 
paa Færde; is anything the -, er der 
Roget i Veien. 


May 281 


Matter, v. a. have Betydning, betyde 
Noget, være af Vigtighed; agte paa. 
Matterless, a. uden Indhold; overfladiſt. 
Matter-of-fact, s. Virkelighed, n.; det 
Solide. , | fætter Materie. 
Mattery, a. fuld af Materie; fom afs 
Matting, s. Maatter, pé. 

Mattock, s. Hafte, #. 

Mattress, s. Matraés, a. 

Maturate, v. a. modne; v. a. modnes. 

Maturation, s. Modning, 2. 

Maturative, a. mobnende. 

Mature, a. moden. 

Mature, o. a. og ». modne, modnes. 

Maturely, ad. modent. 

Maturity, s. Modenhed; Fuldendelfe, a. 

Matutinal, matutine, «a. hørende til 
Morgenen. 

Maudlin, a. lidt beſtænket, halvdrukken. 

Maugre, ad. uagtet, til Trods for; onde 
ftabsfulb. 

Maul, s. ty! Stol, Knippel, n. 

Maul, o. a. prygle, banfe, terffe. 

Maulkin, s. Oonviff,n.; Fugleffræmfel, ¢. 
Maulstick, s. Malerftof, n. 

Maund, s. Haandkurv, =. 

Maund, maunder, ov. a. brumme, fnurre, 
mumle. tigge. 

Maunder, s. Betfer, m. 

Maunderer, s. Gn, fom Mager. 
Maundy-Thaursday, s. Sfertorébdag, n. 
Mausoleum, s. foftbart og pragtfulde 
Gravminbde, ¢. 

Mauther, s. lille, ung Pige, n. 

Mavis, s. Drodfel (Fugl). xn. 

Maw, s. Mave (paa et Dyr); Kro (pan 
en Fual), n. 

Mawking, s. Sfurefone; Glubdffe, a. 
Mawkish, a. efel, væmmelig. 
Mawkishness, s. Xtelhed, Baemmelfe, n. 
Mawks, s. ffivent, {iuffet Kruentimmer, ¢. 
Mawmet, s. Duffe, «.; Afgubdébillede, ¢. 
Mawmetry, s. Afaudedorfelfe, x. 
Mawnmish, a. {. Mawkish, 

Maxillar, maxillary, a. hørende til 
Ricebebenet. 

Maxim, s. Grundfeming, Forholdsregel, 
n.3 Princip, ¢. 

May, s. Maimaaned; Hvidtornbfomft, a. 
May, ». def. fan, ter, maa; - be he will 
come, bet er muligt at han lommer. 
May-be, ad. maafler. 

Maybug, «. Olbenborre, x. 

Maybush, maybloom, s. Hvidtorn, a. 
Mayday, s. ‘Wainag, #. 

Mayflower, #. Daiblomft, n. 

Mayfool, 2. Mainar, a. 

Maying (i llr. to go a -, at plutte 
Wiciblomfler). 

May-lily, 5. filieconval n. 


282 May 


Mayor, s. Sorgemefter; Lord - of London, 
PHorgemefter I London's City, #. 

Mayoralty, s. SorgemeftersEmbede, 8. 

Mayoress, s. Sorgemefterinde, n. 

Maypole, s. Daiftang, Comtring §vilfen 
ber dandſes ved landlige Fefter), m. ' 

Mayqueen, s. —e— a. 

Mayweed, s. Kameelblomſt, s. 

Mazard, s. Ricbe, n. 

Mazarine, a. morfebfaa Farve, mn. 

Maze, s. Labyrinth, Srgang; Forvifling, 
n.; Bilberede, £. 

Maze, o. a. og n. forvirre, forbaufe ; 
forvirres, blive forbaufet 

Mazedness, s. forvirret Tilftand, n. 

Mazer, s. Hrikleſtaal af Baldbirf, n. 

Mazy, a. forvirret, forviflet; fom en Las 
byrinth. 

Me, pron. mig. 

Meacock, s. Kryfter ; 

Mead, s. Died, £.; 

Meadow, 8. Eng, n. 

Meadow-bouts, s. på. Smorblomſt, s. 

Meadow-grass, s. Rapgrees, ¢. 

Meadow-ground, s. Engbund, n. 

Meadow-pink, s. Pragtftierne, s. 

Meadow-saffron, s. Frytblomft, x. 

Meadow-sweet, s. Gedeblad, £.; Stov- 
filie, 2. 

Meadow-trefoil, s. Engflover, x. 

Meager, a. -ly, ad. mager, magert. 

Meager, v. a. giore mager, 

Meagerness, s. Magerhed, #. 

Meal, s. Maaltid, Foder, ¢.; Gpife, Mab, 
n.3 Meel, ¢. 

Meal, ». a. fomme Deel paa; blande, 

Mealiness, s. melet Tilftand, n. 

Mealman, s. Meelhandler, n. 

Mealtime, ss. Spifetid, n. 

Mealtub, s. Meeltande, n. 

Mealworm, s. Meelorm, s. 

Mealy, a. mefet. 

Mealy-mouthed, a. undfeelig, tilbages 

olden, 

Mean, s. Mellemting, Mivdelvei, n.; 
Middel, ¢.5 in the -, imidlertid. 

Mean, a. mellemliggende, mellem to; the 
- distance, Middelafftlanden; the - 
height, Ptiddelhsiden. 

Mean, a. middelmaadig, ringe, lav, flet, 
nederdreegtig. - [bemeerte. 

Mean, v. n. og a. mene, have i Sinde; 

Meander, v. ». og a. {noe fig (bruges 
meft om en Strøm). , 

Meander, s. Gnoening, Slyngning, a. 

Meandrous, a. frummet, fnoet. 
Meaning, s. Mening; Henfigt, n.; a. 
menende, hentydende. 

Meanly, ad. ringe, lavt, flet; afſtyeligt. 
Meanness, s. Lavhed, Redrighed, forage 


qoindagtig Mand, x. 
ng, %. 


Med 


tel Å Handlemaabe; Gjerrighed; Elen⸗ 

ighed, n. 

Means, s. Middel, Midler, Cone (Fors 
mue), n.; it must be done by all -, bet 
maa gisres i ethvert Tilfæfbe; by' no -, 
alveleé iffe; by fair - or by' foul, med 
pet Gode ef. det Onde. 

Meant, perf. part. (af to mean) meente. 

Meantime, meanwhile, ad. imidltertid. 

Mearl, 8. Solfort (Fugl), an 
ease, s. (t Udtr.) a - of herrings , et 
Antal af 500 Gil, { MceSlinger. 
Measled, measly. a. fom er befat med 
Measles, s. pi. Meslinger, pl. 
Measurable, a. fom fan maales, 
Measurableness, s. Maalelighed, 2. 
Measurably, ad. maalelig; taalelig. 
Measure, ov. a. og n. maale, afmaafe. 
Measure, s. Maal, Middel, 2.3 alt, 
Maade, Forholdéregel, n.; in some -, 
paa en Maade; in a great -, for en ftor 
Deel will you beat the -, vil De flace 

att, 

Measureless, a. umaabelig, ubegreendfet. 
Measurement, s. Maalen, Udmnbaferr, a. 
Measarer, s. En, fom maaler. 

Meat, s. Mad, Gpife; Kiedmad, a. 
Meat-carrier, s. Madſpand, 4. 

Meated, a. befpiift, foret. 
Meat-offering, s. Madoffer, ¢. 
Meat-pie, s. Kiodpoſtei, n. 
Meat-soreen, s. Flueſtab, ¢. 

Meaty, a. Hebfulb. 

Meaw, meawl, v. n. miave. 

Mechanic, -al, a. mefanift, maffinmæss' 
fig: Ag. ligefrem. 

Mechanio, s. Saandværigmand, n. 
Mechanicalize, v. a. fimplificere, - 
Mechanically, a. mefaniff, paa en mae 
ftinmeéfig Maade; Ag. ligefremt, af fig 
ſelv. [Ligefrembed, Simpelhes. 2: 
Mechanicalness, s. bet Mefaniffe; fig. 
Mechanictan, s. Mefanitué, ==. 
Mechanics, s. pi. Mefanif, Lærer om 
Maftiner. 2. 

Mechanism, s. Delanisme, 1. 
Mechanist, s. Mekaniker, n: 

Mechiin, s. Rniplinger fra Meden, 2. 
Medal, s. Mebaille, Strepenge, x. 
Medallic, a. angaaende Medailler, 
Medallion, s. Medaillon, x. 

Medallist, s. Medailletiender, s. 

Meddle, v. n. og a. blande fig i, have at 


Giere med, ; [Soger, 
Meddler, s. En, fom blander fig i Andres 
Meddlesome, a. fom blander fig i Andres 


Sager. 

Meddlesomeness, s. wopfordret Inde 
blanden; Lyn til at blande fig i uved⸗ 
tommende Ting, n. , 











Med 


Media, s. pl. Midler, pl. 

Medial, a. middelmaadig. 

Mediant, s. Terté (Udtry! i Muſih), ss. 

Mediate, a. midterſt, melemft. 

Mediate, v.n. og a. mægle, underhandle; 
være midt i; lægge fig imeem. 

Mediation, s. Mægling. Forben, x. 

Mediator, s. Mægler, Mellemmand, Fors 
beder, n. 

Mediatorial, a. mæglende, bedende for. 

Mediatorship, s. Forbeders Embede, ¢. 

Mediatress, mediatrix, s. Mæglerinde, 
Forbederffe, x. 

Medicable, a. helbredelig, fom fan læges. 

Medical, a. -ly, ad. medicinft, fom horer 
til Lægefonften. 

Medicament, s. Lægemibdel, ¢. 

Medicamental, a. belbredende. 

Medicamentally, ad. paa en helbredende 
Maade. 

Medicaster, s. Ovakſalver, a. 

Medicate, v. a. blande med Lægemidler. 

Medication, s. Blanding med Læger 
miner, Mevicineren, n. 

Medicinable, a. lægende. 

Medicinal, a. -ly, ad. helbredende, fom 
hører til Lægefonften. 

Medicine, s. Medicin; Lægevidenffab, n. 

Medicine, v. a. og nm. foreffrive Mebdi- 
cin, tage Medicin. 

Mediety, s. Halvdeel, Mellemtilftand, x. 

Mediocrity, s. Dtiddelmaavighed. n. 

Meditate, v. a. og n. overtente, efters 
tœnke, overveie; tænfe dybt over, gruble; 
have i Sinde. (el. Overveielfe, n. 

Meditation, s. Grublen, dyb Efterkanke 

Meditative, a. grublende, noie overveiende. 

Mediterranean, a. midt imellem to Lande ; 
the -, Middelhavet. 

Medium, s. Midte, Mtellemting, 2.5 Mid⸗ 
deltal; Middel. ¢.5 Udvei, a. 

Medlar, s. Mispel (Plante), n. 

Medle, medly, v. a. blande. 

Medley, s. uordentlig Blanding, n.5 a. 
nordentlig, blandet. [rende tt! Marv, 

Medullar, -ry, a. fuldt af Marv, ho⸗ 

Meed, s. Løn, Fortienefte, n. 

Meek, a. from, blid. ydmyg, fagtmodig, 

Meekly, ad. fromt, fagtmobdigt. 

Meeken, v. a. gisre blid, from. 

Meekness, s. Mildhed, Blidhed, Frombed, 
Sagtmodighed, n. 

Meer, a. ublanbet, fimpelt. 

Meer, s. Grændſe; Sndfe, ». 

Moot. a. pasfende, fom bet fømmer, fig ; 

iftet. 

Meet, v. a. og n. mode, træffe, ftede pac} 
forfamle fig; he went to - him, fan gif 
for at møde bam. 

Meeter, s. En, fom moder. 


Mem 983 


Meeting, 2. Møde, e.; Sammentomff, 
Forfamling, n.; Gammenleb (af to Flo- 
ber), & [veligiofe Anliggender), £. 

Meeting-house, s. Gorfamlngejuus (i 

Meeting-place, s. Samlingséplabé, n. 

Meetly, ad. pasſende; ſtikket. 

Meetness, s. Dygtighed, 9.3; det Pasfende. 

Megrim, s. Migræne, Hovedpine, a. 

Meine, v. a. blande. 

Meing, s. Tienerftab, Syende, ¢. 

Melancholic, a. melantolft, tungfindig; 
bedrovelig. _ _[blive melantolft, 

Melancholiness, s. Zilbsielighed til at 

Melancholize, o. a. og n. gjøre el. blive 
mefantol ff. 

Melancholist, s. Gn, fom er melankolſt. 

Melancholy, s. Melantoli, Dungfindig« 
ed, n. 

Melancholy, a. melantolff, tungſindig. 

Melange, s. Blanding, n. 

Melilot, s. Steenklover (Plante), n. 

Mellorate, v. a. forbebre, lindre, mildne. 

Melioration, s. Forbedring, Lindring. 2. 

Meliority, s. forbedret Tilftand, n. 

Mell, s. Donning, n. 

Melleous, a. bonninafled, lignende Honning. 

Melliferous, mellific, a. indeholdende 
Honning; frembringende Honning. 

Mellification, s. Gonning-Tilberedelfe, n. 

Mellifluence, #. honningſod Henflyden 
(bruaes meft om en Ordftrem), n. 

Mellifiuent, mellifluous, a. fonningfød; 
flydende med Donning. 

Mellow, a. moden, mer (af Modenhed); 
bled (af Lyd); berufet. 

Mellow, v. a. og n. gjøre moden, gjøre 
blab; blive moden, blive bled. 

Mellowness, s. Modenhed, Blodhed, n. 

Mellowy’ a. moden, blød; venlig, 

Melodious, a. -ly, ad. melodiff, vel 
flingende. ' 

Melodiousness, s. Vellyd, Velklang, x. 

Melody, s. Melodt, Beiflang, x. 

Melodramatio, a. fom et Melodrama. 

Melodrame, s. Melodrama, s. 

Melon, s. Melon, n. 

Melrose, s. Rofenbonning, #. 

Melt, v. a. og mn. f{melte, ſmeltes; fig. 
rere, bevæge; blive rørt el. bevæget, 

Meltable, a. ſmeltelig. 

Melter, s. Smelter, n. 

Melting, a. -ly, ad. fmeltenbe. 

Melting-house, s. f. Smelting-house. 

Melwel, s. Kabliau, mn. 

Member, s. Lem; Medlem; Stylke, ¢. 

Membership, s. Fællesffab, £.; det at 
vere Medlem. [bindeagtig, bindet. 

Membranaceous, membraneous, a. 

Membrane, s. pinde, n. 

Memento, 2. Erinbring, n. 


284 Mem Mer 
Memoir, 2. nedftreven Erindring, 1.5 | Mephitio, a. ftintente, qvælende. 


Skrift, ¢.$ Anfogning, n. Meraceous, meracious, a. renfet; kraf⸗ 
Memoirs, s. pi. efterladte Skrifter, Er- | tig (om Biin). 

indringer, Memoirer. Mercantile, «a. febmandésagtig, hørende 
Memorable, a. markvardig. til en Riebmand ef. Handel. 
Memorably, ad. marfoerbdigt, mindes | Mercature, s. Handel, a. 

vordigt. Mercenariness, s. det at lade fig udleie. 
Memorandum, s. Anmerfning, hurtigt | Mercenary, a. vindefyg, gridff efter 
nedſtreven Bemærfning, nm. enge; tilfals, fom lader fig udleie; 2. 
Memorandum-book, s. Noteringébog, m. | Letefoend, =. 


Memorate, v. a. omtale, Mercer, s. Gilles og Klæbdefræmmer, n. 
Memorative, a. angaaende Qufommelfen. | Mercery, s. Gilles og Klædehandel, n. 
Memorial, s. Mindeémerte, s.; Dpteg« | Merchand, v. a. handle. 


nelle: ſtriftlig Foreftiling, mn. Merchandable, a. brugeligt til at hand⸗ 
Memorlalist, s. En, fom (river et An- | leg med. 
dragende. Merchandise, s. Kiobmandévarer, pi.; 


Momortalizo, 0.4. ftrive et Andragende. | Handel, =. 
Memorist, s. En, fom far en god Hu- | Merchandise, v. n. handle, 


kommelle. Merchandry, s. Handel, x. 

Momorizo, v. a. notere, nedftrive. Merchant, s. Groéferer, Kjøbmand, a. 
Memory, s. Sutommelfe, Erindring, =.; | Merchantable, «. fom fan felges. 
Winre, 4 Merchantlike, merchantly, a. fom en 
Men, 2. pl. Mand Menneffer, pl. Groéferer ef. iebmand. 

Menace, v. &. true; s. Trudſel. mæ. Merchantman, s. Roffarbifti6, s. 
Menacer, s. Én, fom truer. Mercifal, «. barmbjertig, naatig. 
Menage, 2. Sted, hoor man tilrider el. | Mercifally, ed. barmbjertigen, naabigen. 
— Deſte. ¢ Mercifulness, s. Barmbiertighed. Raad, a. 


erie, s. Menageri; Sted, Hvor | Merciless, «. usarmbiertig. 

Mend og in fordetre, reparere, | Hed t bore lg Uharnbicr sabe, 
@ a. ' $. 

— forbedre fig; Nive tele ee as. wmerivrial®, i * 


er Em Dvivield; Ag. ig. munter; s. Wes 
Mendable, a. fortetertig, ial (2 i 


cunal ( te. 
Mendacieoes, «. legragta. Mercurifcati Blanding af Ov 
Mendacity. 8. —— | wd andre — a. — 
Meader, 2. Cx, fom fom repos | Mercarify, ©. «. uttrage Doiffele fra 
verer el. Rapper, eatre Mereler. 


Mendteancy, « Tiggei « Wercary, s. Merkar (Guter); Seit 
Wenewoanl, & ragende; s. Tigger, a. Velo, Yrofighed, Opatightt, 2.5; Geadctun, 
Mendioate, © wm tigge, bede, | vita, 2 

Mendictly. « Seger, i, 1.5 Berelfas, a. ' Mercy, s. Sarmberticht, Meviineric® 
Menial, =. mær, | ® i 


Wenial, & ENAN, 2 aqanfe i wim 

Henelegy, « Aelger-Ralenter, a. Mercy-seal, s. Ractenrl, a. 

Mens bende td Border. Were, a. him alene. frre; reen, shame. 
Wensirwal, & MORER. Were, s. Indie, Moire; Grantie, a; 
Heme TO elOh, s mani Renee, as. Grandicfiel. 23 ©. 4 

Hensyn, a. moonediag. Werety, aa. bint. tn. allene. 


Wepetrwom, « Cleninstandtdd, 2 Weretriciegs, a -ly, ed. leffertin 
Menuhin, s. ver at Yorne maaled’. fom en Shane. . 


Wenetrahls. «. fom lon male’ Weretriviseseess, s. Tac, a. 

Penew a. «. afmaat:. Berge, ©. 2 K a lope. jente met i; 
Pere arn. & ea. mask. Nime nødderne? el. neprniet. 
Wenerrelion, » Maalen. « s. Shennak. 2 

Men, © comer: anadarnde Sicler iam, s. Wrrirear. ig, Mm. 


. . —— — ae . 

Seely. dd. aaMmehea ti a. tøahe ; Sidsel. 

Pees, + Dame Rereming, a. Weridienality, «. iom ex i Werder. 
Mm & sh. hererre. Werk, s. Fornencite. Sou, w.: the merits 
Wi, © hidobene Paumiwelia. of a case, Gunmenr i x Sag. 





Mer 

Merit, ce. a. og nm. fortjene, gjøre fig 
fortjent. oo 

Meritable, a. fortienfilig. 

Meritorious, «. -ly, ad. fortienftlig. 
paa en hæderlig Maade, 

Meritoriousness, s. Fortjenefte, hæs 
derlig Opfaørfel, n. 

Meritot, s. Slags Børneleg, hvori man 
fvinger fig rundt, n. 

Merle, s. Solfort (§ugh, n. 

Merlin, s. Lærtehøg, x. 

Merlon, s. Bryſtvcern, ¢. 

Mermaid, s. Davfrue, ss. 

Merman, s. Havmand, sn. 

Merrily, ad. lyftigt, muntert. 

Merrimake, o. n. gjøre fig lyſtig, deel⸗ 
tage ten Get. 

Merriment, s. Loftighed, Munterhed, a. 

Merriness, s. Munterhed, Forlyfelfe, n. 

Merry, a. munter, lyftig, glab; he made 
- with him, han Havde ham til Bebdfte, 

Merry-Andrew, s. Dajad8, Rar, n. 

Merry-meeting, s. Gledesfeft, n. 

Merry -thought, s. Bryftbeen af en Hone,t. 

Mersion, s. Recvopning n. 

Mosh, s. Maſte (i et Net), n. 

Mesh, v. a. inbdviffe, hilde i fine Garn. 

Meshy, a. netbannet, 

Meslin, s. Slandingétorn, ¢. 

Mesno, s. ringere Lehnsherre, a. 

Mess, s. Ret, Mad, Portion; Mesfe 
(ombord), 0.3 Ag. Blanding, 2.3 Virvar, 
Svineri, ¢.; what a - you have made, 
bvilfen Norden ef. hvilket Roderi Du har 
foraarfaget; he has got into a -, San er 
fommen i Forlegenhed. 

Mess, v. n. ſpiſe fammen. 

Messman, s. Marketenter, ». 

Messmate, s. Bordfammerat, a. 

Message, s. Budſtab, e. 

Messenger, s. Bud, Gendebud, ¢. 

Messiah, s. Meéfiaé, a. 

Mossieurs, s. pi. mine Herrer, de Her- 
rer (i Brevſtiil). ([bufe og order, n. 

Messuage, s. Gaard med tilhørende Ude 

Met, v. n. medte (af to meet). 

Metal, s. Metal, ¢.3 Ag. Rraft, 2.3 
Mor, t. 

Metallio, -al, a. metalliſt. [taller. 

Metalliferous, a. fom frembringer Mes 

Metalline, a. fom er af Metal. 

Metallist, s. Metalarbeider, n. 

Metallize, v. a. gføre til Metal. 

Metallography, s. Beſtrivelſe af Metal, n. 

Metallurgist, +s. Metallurg, Metalare 
beider, 2. 

Motallurgy, s. Videnffab om Metaller, n. 

Metamorphose, v. a. forvandle, 

Metamorphoser, ⸗. forvandler, x. 

Motamorphesis, s. Forvandling, ss. 


Mew 985 
Metaphor, s. Metafor, ».; billedligt Ude 
trof, ¢. 


Metaphorical, a. -ly, ad. billedligt. 
Motaphorist, s. En, fom betjener fig af 
billedlige Udtryk. 

Metaphrase, s. ordret Overfættelfe, n. 
Metaphrast, ⸗. En, fom overfætter ordret, 
Metaphrastic, a. ordret. 

Metaphysic, -al, 4. metafyſiſt, overna- 
turlig. Lel. overnaturlig Maade. 
Metaphysically, ad. paa en metafyfift 
Metaphysics, s. pl. Metafyfif, n. 
Metastasis, s. forflvtning, mn. 
Metastarsal, a. fom hører til Fodbladet. 
Metastarsus, s. Fodblad, ¢. 

Mete, v. a. maale, udmaale. 

Meteyard, s. Dtaaleftang, nm. 

Meteor, s. Luftfyn, £. 

Meteorical, a. meteoriff. 
Meteorological, a. meteorologi, ans 
gaaende Læren om Meteorer. 
Meteorologist, s. eorolog, a.; En, 
fom forftaaer fig paa Weiret. 
Meteorology, s. Læren om Meteorer, n. 

Meter, s. WMaaler, n. 

Metheglin, s. Mioed, n. 

Methinks, v. imp. mig tykkes, mig ſynes. 
Method, s. Maade, Methode, Fremgangs- 
maade, Orden, Neiagtighed, n. 
Methodic, -al, a. regelmesfig, med 
Orden, planmesfig. 

Methodically, ad. regelmesfigt, ors 
dentligt, efter en Plan. 

Methodism, s. Diethotifterned Lore, n. 

Methodist, s. Methovift (Tilsænger af 
John Wesley's Lære), x. 

Methodistioal, a. fom en Metbodiſt. 

Methodize, v. a. ordne, indrette paa en 
planmægfig Mande. 

Methought, v. imp. mig tyktes, mig ſyntes. 

Metonymy, s. Navneombytning, #. 

Metoposcopist, s. En, fom ftuderer An⸗ 
flutétret, {diet af Unfigtstreef. 


Metoposcopy, s. Spfionomif, 2.3 Stu⸗ 


Metre, s. Berfemaal, ¢. 

Metrical, a. metriff, i Bers. 
Metrically, ad. fom Vers ef. Verfemaal. 
Metropolis, s. OHovedftad, n. 
Metropolitan, a. hørende til Hovedftaden, 
Metropolitan, s. Erkebiſtop, a. 
Mettle, s. Udholdenhed. Kraft, n.; Mod, 
1.5 Horighed, n. ſdende, modig, kraftig. 
Mettled, Mettlesome, «. forig, udbol- 
Mow, s. Waage; Fældning (af Fier), n.; 
Buur; Sndelutte, ¢. indefperre. 
Mow, 0. n. fælde Fier; foranbdres; 0. a. 
Mew, v. =. miaue, 

Mewl, v. n. ffrige, flcebe. 

Mowler, s. Sfrighalé, 9.3 Barn, fon 
fleeber, £. 


984 Mem 


Memoir, s. nedffreven Erindring, 2.3 
Strift. .3 Anfegning, n. 
Memoirs, s. pl. efterladte Skrifter, Er⸗ 
indringer, Memoirer. 
Memorable, a. marfoerdig. i 
Memorably, ad. mærfværbigt, mindes 
værdigt. 
Memorandum, 2. Anmerfning, hurtigt 
nedftreven Bemertning, n. 
Memorandum-book, s. Noteringébog, s. 
Memorate, v. a. omtale. 
Memorative, a. angaaende Hukommelſen. 
Memorial, s. Mindeémarfe, ¢.; Opteg- 
nelle; ftriftlig Goreftilling, a. 
Memorialist, s. En, fom ftriver et An» 
bragende. 
Memorialize, v.a. ftrive et Andragende. 
Momorist, s. En, fom har en god Hus 
fommelfe. 
Memorize, o. a. notere, nedffrive. 
Memory, s. Hufommelfe, Erindring, #.; 
Minde, £. 
Men, s. pi. Mænd, Menneffer, pl. 
Menaeo, o. a. true; s. Trubdfel, =. 
Menacer, s. Én, ſom ruer. 
Menage, s. Sted, hvor man tilriber el. 
tiltjører Heſte, £. 
Monagerio, s. Menageri; Sted, hvor 
vilde Dyr holdes, 6. 
Mend, ov. a. og m. forbedre, reparere, 
iftandfætte; forbedre fig; blive bedre (efter 
en Gyatom). 
Mendable, a. forbederlig. 
Mendacious, a. legnagtig. 
Mendaoity, s. feqnagtiqhed, ». 
Mender, s. En, fom forbedrer, fom repas 
rerer el. Tapper. 
Mendicancy, s. Tiggert, ¢. 
Mendicant, a. tiggende; s. Tigger, n. 
Mendicate, o. nm. tigge, betfe. 
Mendicity, s. Tiggeri, ¢.; Bettelftav, x. 
Menial, a. fimpelt, fornedrenbde. 
Menial, s. Tyende, ¢. 
Menology, s. Helgen-Ralender, 1. 
Mensal, a. hørende til Bordet. 
Menstrual, a. maanedlig. 
Menstraation, s. maanedlig Renfelfe, =. 
Menstruous, a. maanedlig. 
Menstruum, s. Opleéningsmibddel, s. 
Mensurability, s. bet at funne maales. 
Mensurable, a. fom fan maales 
Mensural, a. afmaalt. 
Mensurate, v. a. maale. 
Mensuration, s. Maalen, s. 
Mental, a. aanbdelig, angaaende Gielen 
el, Forſtanden. [Aanden ef. Sjælen. 
Meatally, ad. aanbdeligt, hørende til 
Mention, s. Omtale, Beretning, x. 
Mention, v. a. omtale, berette. 
Mentorial, a. indeholdende Paamindelſer. 


Mer 


Mephitio, a. ftinfende, qvælende. 

Meraceous, meraocious, a. renſet; frafe 
tig (om Biin). 

Mercantile, a. tiebmanbdéagtig, hørende 
til en Riebmand el. Handel. 

Mercature, s. Handel, a. 

Mercenariness, s. det at lade fig udleie. 

Mercenary, a. vinbdefyg, gridft efter 

enge; tilfalg, fom lader fig udleie; s. 
eiefvenbd, 2. 

Meroer, s. Giles og Klæbefræmmer, x. 

Mercery, s. Gilles og Kladehandel, a. 

Merchand, v. a. handle. 

Merchandable, a. brugeligt til at hands 
les med. 

Merohandise, #. Kiobmandsvarer, pi.; 
Handel, m. 

Merchandise, o. n. handle, 

Merchandry, s. Handel, x. 

Merchant, s. @rosferer, Risimand, a. 

Merchantable, a. fom fan ſeælges. 

Merchantlike, merchantly, a. fom en 
Grogferer ef. Riebmand. 

Merchantman, s. Koffardiſtib, ¢. 

Mercifal, a. barmbjertig, naadig. 

Mercifally, ad. barmbjertigen, naadigen. 

Mercifulness, s. Varmbjertighed, Naade, n. 

Merciless, a. ubarmbjertig. 

Mercllessly, ad. ubarmbjertigen. 

Mercilessness, s. Ubarmbjertighed, m. 

Mercorial, a. merkurialſt, indeholdende 
DOviffelo; Ag. flygtig, munter; s. Mere 
curial (Regemidbdel), ¢. 

Mercurification, s. Blanding af Ovitfelo 
med andre Lægemidler, n. 

Merourify , 0. a. uddrage Oviffelv fra 
andre Metaller. 

Mercury, s. Merfur (Guden); Ovik⸗ 
følv; Livlighed, Uftadighed, ».; Sendebud, 
Avisbud, s. 

Mercy, s. Barmbjertighed, Medlidenbed, 
Maade, n.; he is quite at my -, ban er 
qanffe i min Magt. 

Mercy-seat, #. Naadeſtol, a. 

Mere, a. blot, alene, fun; reen, ublanbet. 

Mere, 3. Indſs, Mofe; Grendſe, w.; 
Greendfeffiel, £.; v. a. begreendfe. 

Merely, ad. blot, tun, allene. 

Meretricious, a. -ly, ad. Tetfærdigt, 
fom en Stioge. 

Meretriciousness, s. Utug!, n. 

Merge, v. a. og n. byppe, fænfe ned i; 
blive neddyppet el. nedfænfet, 

Merger, s. Hiemfald, ¢. 

Meridian, s. Meridian, Middagslinie, m. 5 
a. Middags⸗; Ag. beieft, overft. 

Meridional, a. fobi + Middags⸗. 

Meridionality, a. Poin er i Meridianen. 

Merit, s. Fortienefte, Løn, n.; the merits 
of a case, Grundene ¢ en Sag, 


Mer 

Merit, vo. a. og mn. fortjene, gisre fig 
fortjent. oo 

Meritable, a. fortienftlig. i 

Meritorious, a. -ly, ad. fortienftlig, 
paa en hæderlig Maade. 

Meritoriousness, s. Fortienefte, hæs 
derlig Opførfel, n. 

Meritot, s. Slagé Berneleg, hvori man 
foinger fig rundt, ». 

Merle, s. Solſort (Fugl), n. 

Merlin, s. Lærkehog, n. 

Merlon, s. Sryftvern, ¢. 

Mermaid, ⸗. Havfrue, a. 

Merman, s. Havmand, a. 

Merrily, ad. lyftigt, muntert. 

Merrimake, v. ». gisre fig Ipftig, deel⸗ 
tage i en Feft. 

Merriment, #. Lyſtighed. Dunterhed, w. 

Merriness, s. Munterhed, Forlyftelfe, n. 

Merry, 2. munter, [yftig, glad; he made 
- with him, ban §avbe ham til Bedfte, 

Merry-Andrew, s. Baiadé, Nar, 2. 

Morry-meeting, s. Gladesfeft, n. 

Merry -thought, s. Bryftbeen af en Hone,t. 

Mersion, s. perenne. n. 

Mesh, s. Maſte (i et Met), m. 

Mesh, v. a. indvifle, hide i fine Garn, 

Meshy, a. netdannet. 

Meslin, s. BSlandingstorn, ¢. 

Mesne, s. ringere Lehnsherre, ns. 

Mess, s. Ret, Mad, Portions Mesfe 
(ombord), #.3 fig. Blanding, a.; Birvar, 
Govineri, £.; what a - you have made, 
hvilken Uorden ef. hviltet Roderi Du har 
foraarfaget; he has got into a -, han er 
fommen i Forlegenhed. 

Mess, o. n. ſpiſe fammen. 

Messman, s. Marketenter, n. 

Messmate, ⸗. Bordfammerat, a. 

Message, s. Budſtab, ¢. 

Messenger, s. Bud, Senbdebud, ¢. 

Messiah, s. Mesſias, a. 

Messicurs, s. pi. mine Herrer, be Her- 
rer (i Brevftiil). ſhuſe og Jorder, n. 

Messuage, s. Gaard med tilhørende Ud⸗ 

Met, v. n. mødte (af to meet). 

Metal, ⸗. Metal, £.; Ag. Kraft, n.; 
Mor, t. 

Metallic, -al, a. metalliſt. [taller, 

Metalliferous, a. fom frembringer Me⸗ 

Metalline, a. fom er af Metal, 

Metallist, s. Metalarbeider, n. 

Metallize, o. a. gjøre til Metal. 

Metallography, s. Beftrivetfe af Metal, n. 

Metallurgist, s. Metallurg, Metalare 
beider, 2. 

Metallurgy, s. Videnſtab om Metaller, n. 

Metamorphose, v. a. forvandle. 

Metamorphoser, s. Forvandler, n. 

Metamorphosis, s. Forvandling, ». 


Mew 985 
Metaphor, s. Metafor, n.; Biflebligt the 
t 


trot, 1. 
Motapherical, a. -ly, ad. billedligt. 
Metaphorist, s. En, fom betjener fig af 
billedlige Udtryk. 
Metaphrase, s. ordret Overfettelfe, n. 
Metaphrast, s. €n, fom overfetter ordret, 
Metaphrastic, a. ordret. 
Metaphysic, -al, a. metafyſiſt, overna- 
turlig, Lel. overnaturlig Maade. 
Metaphysically, ad. paa en metafyfift 
Metaphysics, s. pl. Metafyfit, n. 
Metastasis, s. Forflutning, n. 
Metastarsal, a. fom horer til Fodbladet. 
Metastarsus, s. Fodblad, ¢. 
Mete, v. a. maale, udmaale. 
Meteyard, s. Maaleftang, a. 
Meteor, s. Luftfyn, ¢. 
Meteorical, a. metecoriff. 
Meteorological, a. meteorologi, ane 
qaaende Læren om Meteorer. 
Meteorologist, s. eorolog, a.; En, 
fom forftaaer fig paa Weiret. 
Meteorology, s. Læren om Meteorer, 2. 
Meter, s. Maaler, mn. 
Motheglin, «. Mied, a. 
Methinks, v. imp. mig tykles, mig ſynes. 
Method, s. Maade, Methode, Fremgangs- 
maade, Orden, Naiagtighed, ss. 
Methodio, -al, a. regelmesfig, med 
Orden, planmesfig. 
Methodically, ad. regelmesfigt, or 
dentligt. efter en Plan. 
Methodism, s. Methodiſternes Lore, n. 
Methodist, s. Methodiſt (Tilhænger af 
John Wesley’s Lære), n. 
Methodistioal, a. fom en Methovdift, 
Methodize , v. a. ordne, indrette paa en 
planmægfig Dtarde. 
Mothought, v. imp. mig tytted, mig fonted. 
Metonymy, s. Navneombutning, 2. 
Metoposcopist, s. En, fom ftuderer An⸗ 
ſigtstræt. {diet af Anſigtotreek. 
Metoposcopy, ⸗. Fyftonomil, n.3 Stu⸗ 
Metre, s. ‘Berfemaal, ¢. 
Metrical, a. metvift, i Bers, 
Metrically, ad. fom Berd ef. Verfemaal. 
Metropolis, s. Hovedftad, n. 
Metropolitan, a. hørende til Hovedftaden. 
Metropolitan, s. Erfebiftop, n. 
Mettle, s. Urdoldenhed, Kraft, n.; Mor, 
t.3 Horighed. n. — [oende, modig, fraftig. 
Mettled, Mettlesome, «. forig, udgol- 
Mew, s. Maage; Faldning (af Fier), n.3 
Buur; Indelukke, ¢. [indefpeerre. 
Mow, ov. n. fælde Fier; forandres; 0. a. 
Mew, vo. n. miaue, 
Mewl, v. n. firige, flæbe. 
Mewler, s. Skrighals, 9.3 Barn, fom 
fleeber, £. 


286 Mez 


meseenunte: s. (Malerudtryt) Mellem⸗ 

arve, n. 

Miasm, s. Miasma (Sygdom), x. 

Mica, s. Glimmer (Mineral), 2. 

Mice, s. pl. Muus (af mouse), n. 
Michaelmas, s. Mittelddag, n. 

Miche, v. n. ftulte (fra Stole), blive 
borte; rapfe, tilrane fig. 

Micher, s. Tyv; Dagdriver, vn. 
Michery, s. Tyveri, ¢. 

Mickle, a. meget, ftor. 

Microcosm, s. lille Verden, 2. 
Micrography, s. Veffrivelfe af Smaa⸗ 
ting, 7. frofcop, 1. 
Microscope, s. Forftørrelfesglas, Mis 
Mid, a. midt, Mid», 

Midatr, a. midt i Luften. 

Midcourse, s. Dalvvei, n. 

Midday, s. Midrag, n. 

Midden, midding, s. Modding, x. 
Middle, a. midterft, i Midten, Mellem⸗; 
a. Wirten., 

Middleaged, a. Mbaldrende. 
Middlemost, a. mellemſt, midterft. 
Middling, «. middelmaabdig, temmelig god. 
Midge, =. Ding, ». 

Midheaven, s. f. Midair. 

Midland, uw. midvellandff, mellem Lande, 
Midlent, =. Wipfafte, a. 

Midmost, a. midterſt. = 
Midnight, «. Midnat, n. 

Midriff, =. Welemguly, e. 

Midship, midships, ad. midtſtibs. 
Midshipman, s. Getabdet, n. 

Midst, «. mipterft, mellemſt. 

Midst, s. Wivte, n. 

Midsummer, s. Midfommer, a. 
Midway, s. Midtvei, x. 

Midway, a. midt imellem. 

Midway, ad. midtveis, halvveis. 
Midwife, s. Jordemoder, n. 

Midwife, o. a. forlofe. 

Midwifery, s. Sordemoderfunft, mn. 
Midwinter, s. Midvinter, n. 

Mien, s. Dine, n.; Belen, £. 

Might, s. Magt, Kraft, n. 

Mightily, ad. mægtigt, vældigt; overs 
ordentligt. 

Mightiness, s. Magt, Bælde; Hoihed, 2. 
Mighty, a. mægtig vældig; overordentlig, 
Migniard, a. {muf, net. 

Mignon, a. yndig, fmuf, vatfer. 

Mignonette, s. Refeda (Blomit), 2. | 
Migrato, v. n. vandre bort; reife bort til 
et andet Land, 

Migraticn, s. Udvandring, a. 
Migratory, a. omvantende, 

Milch, a. givende Melt. 

Milch-cow, s. Maltefo, 2. 

Mild, a. mild, from, blid; ſpag (om Drit), 


"I Miller, s. Moll 


Mil 

Mildew, 2. Meelbug, n.; ©. a. forderve 
ved Meeldug. 
Mildly, ad. mildt, blidt, venligt, 
Mildness, s. Mildhed, Blidhed, Gagt- 
modighed, 2. 
Mile, s. Miil, n. 
Milestone, s. Milepæl, a. 
Miltary’ fover, « feiéter (Gpabom) 

ary fever, s. Frisler om), pl. 
Milice, s. Milité, a. 99 . 
Militancy, s. Krigstilſtand, n. 
Militant, a. fempende. 
Militarily, ad. fom en Militair, frigerff. 
Military, s. Militair; Rrigéveefen, ec. 
Military, a. militair, hørende til Rrigé- 
væfen. 


| Militate, v. n. ftride, fæmpe, føre Rrig. 


Militia, s. Milité, a.; Landeværn, ¢. 
Milk, s. Mell, n.; v. a. malte, die, 
Milkcow, s. Malfeto, n. 

Milkcure, s. Dtelfecuur, n. 

Milkiness, s. melfeagtig @genffab, #. 
Milklivered, a. feig, fryfteragtig. 
Milkmaid, s. Maltepige, n. 

Milkman, s. Melfemand, a. 

Milkpail, s. Meltefpand, n. 

Milkpan, s. Melfebotte, a. 
Milkporridge, s. Davrevelling, n. 
Milksop, s. Fledeſtieg. Wrrefielling, n. 
Milktooth, s. Meltetand, n. 

Milky, a. melfeagtig; fuld af Mell; fig. 
bledagtig, qvindagtiq. i 
Milky-way, s. Melfeveien. 

Mill, s. Molle, n.; Mollevcerl; Ham⸗ 
Mill. es. ma (Korn) (M 

, v. a. male (Korn); præge nter). 

Millbrook, s. Melledam, n. ————— 
Millclack, -clapper, s. Molleklapper, n. 
Milldam, s. Molledige, ¢. 

Millenary, a. beftaaende af 1000 Yar, 
Millenary, s. Aartuſinde, ¢. 

Millener, s. Modehandlerinde, a. 
Millennial, a. tuſindaarig. 

Millepede, s. Tufindbeen, ¢. 

9 er, nn. 

Millennium, s. Aartufinde, 1.5 Rige, 
fom varer i 1000 Aar. 

Millesimal, a. den tufinde, 

Millet, s. Dirfe, x. 

Milliary, s. Milepæl, n. 

Milliner, s. WMobdehanolerinde, x. 
Millinery, s. Moveftadé, n. 

Million, s. Million, n. 
Millionary, a. af Millioner, 

Millpond, s. Meleram, a. 

Millstone, s. Mollefteen, 2. 
Milltooth, s. Rinbtand, n. 

Millwright, s. Mellebygger, m. 
Milt, s. Milt; Mell (Gos Fifte), na. 
Milter, s. Meltefift, x. 





Mim 

Mime, s. Mimiter, n.3 0. a. gisre Gee 
cerder, 

Mimer, s. f. Mime. 

Mimetio, mimio, a. efterlignende, 

Mimic, s. Gn, fom efterligner, 

Mimical, a. efterliqnende. 

Mimicry, s. Cfterligning, n. 

Minacious, minatory, a. truende. 

Mince, ©. a. og w. hatte fmaat; fig. fore 
tinge; tale flint, tale affetteret; trippe; 
befmyffe. 

Minced-meat, s. hallet Rizd, ¢. 

Mince-ple, s. Slags Riedpoftei, n. 

Mincingly, ad. ftytteviis; fig. affecteret. 

Mind, s. Gind, Ginbdelag, ¢.; Gial, 
Tanke; Loft, Tilbvielighed, =.; Minde, 
f.3 will you put me in - of, vil De 
minde mi om; I don’t call to -, jeg 
erindrer iffe, 

Mind, o. a. give Agt paa, pasfe paa, 
bryde fig om, lægge Merkle til; paa⸗ 
minde, 

Minded, a. til Sinds. 

Mindful, a. -ly, ad. agtfom, opmerts 
fom, paapasfende, 

Mindfalness, s. Opmertfombed, Om⸗ 
byggelighed, 2. 

Mindless, «. ligegyldig, uopmertiom ; 
ubetentfom. 

Mine, s. Mine; Gang, 0.3 Biergvert, ¢. 

Mine, v. a. underminere, undergrave, 

Mine, pron. min, mit, mine. 

Minedigger, mineman, s. Siergmanb, a. 

Miner, s. Minegraver, Bjergmand, n. 

Mineral, s. Mineral, ¢.; a. mineralſt. 

Mineralist, s. Mirieralog, x. 

Mineralogical, a. mineralogiff. 

Mineralogy, s. Mineralogi, x. 

Mineship, s. Brander, n. 

Minever, s. Dermelin, 2. 

Mingle, v. a. og *. blande, fammen- 
blande; blande fig. 

Mingle, s. Sammenblanding, a. 

Mingle-mangle, s. Miſtmaſt. 4. 

Mingledly, ad. fammenblandet, forvirret. 

Mingler, s. En, fom blander, 

Miniard, a. fmuf, net. 

Miniature, s. Miniatur, t.; 4. fmaat, 
formindſtet. [lide Knappenaal, x. 

Minikin, s. Mandéling; Yrvling, n.; 

Minikin, a. lillebitte. 

Minim, ¢. Puéling, Dværg; halv Node; 
eae Munteorden , n.3 meget lille Tryk⸗ 
09 ay, £. 

Minimum, s. Minimum, ¢. 

Minion, a. ſmuk, yndig; 2. Ynbdling, 
Riceledeegge, .; Dæggelam, £. 

Minioning, s. fortic elie, . 

Minionly, minionlike, a. forticlende, 

Minish, o. a. formindſte, forringe, 


Mir 287 


Minister, 2. Minifter; Præft; Tjener; 
Betjent, n. 

Minister, o. a. tjene, bjelpe; beſtyre; 
tage Bare paa; helbrede; drage Omforg 
for; underftette. 

Ministerial, a. -ly, ad. miniſteriel; 
hjælpende, tjenende, præftelig. 

Ministral, a. minifteriel, præftelig, 

Ministrant, a. tjenende. 

Ministration, s. Tienefte, n.; Embede, 
t.; Beftyrelie, Hielp, x. 

Ministress, s. Uddelerinde ; Hjcelperinde, n. 

Ministry, s. Minifterium; Embede (fom 
Minifter ef, fom Pref), t.3 Sjælp, 
Medvirtning, x. 

Minium, s. Mennie, Zinnober, x. 

Minnow, s. Glagé meget lille Fiſt, fom 
fun findeg i rindende Band, Clrig, n. 

Minor, a. mindre, yngre, ringere ; mindre⸗ 
aarig, umyndig. lt. ; Minoritet, n. 

Minor, s. Umonbdig, ».; Mol (i Mufit), 

Minorate, v. a. formindfte, forringe. 

Minority, s. Umyndighed; Minoritet ; 
Ubetyoelighed, Ringhed, n. 

Minster, s. Domtirfe, n.; Rlofter, £.; 
Munteorden, n. 

Minstrel, s. Mefterfanger, Barde, Stjal, a. 

Minstrelsy, s. Stialbequad; Harpefpil 
5 Gang, n.; Spil, ¢. 

Mint, s. Mynt; Mynten (hvor Penge 
montes); Mynte (Plante), n. 

Mint, v. a. mynte, præge. 

Mintage, s. Myntſtat, Slagſtat, n. 

Minter, s. En, fom mynter Penge. 

Mintman, s. Myntfjender, n. 

Mintmaster, s. Myntmefter, n. 

Minuet, s. Minuet, n. 

Minute, a. ubetydelig. 

Minute, s. Minut, n.; Dieblits udkaſt, 
t.; Opiegnelſe, nm. 

Minute-book, ». Soteringébog, m. 

Minute-gun, +. Dinititur, 1. 

Minute-hand, s. ‘Winurvijer, m. 

Minute-line, +. fogline, nm. 

Minutely, ad. nelactiat, omitendefigt. 

Minutcness, s. Ubetprelighen; Notagtige 
ct, ri. [Omitanbiqheber, pl. 

Minotiz, 5. på. Smaating, ubeipdeligite 

Minx, s. vilb, obergiven Dige, om. 

Miny, a. underjordiſtz med mange Miner 
Ci et Bjergvært), 

Mirable, a. beunbdringéparbig. 

Miracle, s. Miralel, Untergerf, ¢.4 ©. a. 
givore Miraller. 

Miraculous, a. vidunbdertig, overnaturlig. 

Miraculously, ad. vibunberligen, paa én 
overnaturlig Maabe. 

Miraculousness, s. det Bibunderlige, 
det Overnaturlige. 


| Mirador, s. Galleri, £.; Altan, n. 


288 Mir 
Mirage, «. Fata Morgana, 1. 
Mire, s. Dynd, Sole, s.; Myre, =.; 


o. a. befudle, gjøre dyndet. 
Miredrum, s. Rerdrum, a. 
Mirifical, a. overnaturlig. 
Miriness, «. Gmudfighed, felet Beſtaf⸗ 
fenbed, tundet Tilftand, x. 
Mirk, mirksome, a. mork. 
Mirksomeness, s. Morte, ¢. 
Mirky, a. mørt. 
Mirobolan, s. Glagé Blomme, a. 
Mirror, s. Gpeil, ¢.; Forbilleve, ¢. 
Mirrer-stone, s. Marienglaé, ¢. 
Mirth, s. Munterhed, Lyjtighed, Spsg, 
Glæde, 2. 
Mirthfal, a. Ipftig, glat, fornoiet. 
Mirthfally , ad. frydeligt, glædeligt, for- 
neteligt. Elæde, Munterhed, n. 
Mirthfulness, s. Unftighed, Frydefuldhed. 
Mirthiess, a. glædelss. bedrevelig. 
Miry, a. ſolet; fumpig. fuld af Dond. 
Misacceptation, misacception, s. 
Whreforftaarlfe, feilagtig Opfarrelie, x. 
Misadventure, s. Uheld, #3 ulyttelig 
Tildragelſe, nm. . 
Misadventured, a. forulyffet, uheldig. 
Misadvice, s. daarligt Raad, ¢. 
Misadvise, cv. a. give daaclige Raab. 
Misaffirm, a. a. falfteligen paaftace. 
Misaimed, a. feilt figtet. ® 
Misallegation, s. fetlagtig Anferfel, ». 
Misallege, v. a. anføre feilagtigt. 
Misalliance, s. Meéalliance, =. 
Misallied, a. meéaflieret. 
Misanthrope, misanthropist, s. Mens 
Misanthroplo, -al 

santhropic, -al, a. menneftefiendff. 
Misanthropy, s. IMenneffehad, t.3 Mis 
ſanthropi. #. 
Misapplication, ⸗. urigtig Anvendelfe, n. 
Misapply, v. a. anvende urigtig. 
Misapprehend, v. a. miéforjaae. 
Misapprehension, s. Misforftaaelfe, n. 
Misasocribe, o. a. falffelig tilftrive, 
Misassign, o. a. anvife urigtig. 
Misattond, o. a. forfemme, 
Misbecome, v. mn. flade ilbe; 
fomme fig. 
Misbecoming, a. upasſende. 
Misbegot, misbegotten, a. 
Neytefedt. 


tffe 


uægte, 


Misbehave, o. ». opføre fig ilde. 
Misbehaved, a. uopbdragen, 
Misbehaviour, s. daarlig Opferfel, 2. 
Misbelief, s. Bantro, x. 

Misbelieve, o. n. have en falſt Tro. 
Misbeliever, s. Bantro, n. 
Misbeseem, v. un. anftaae ilde, pasſe 
fig ilde. 

Misbestow, v. a. fordele urigtigt, 


Mis 


Misoal, o. a. falde el. nævne 
Miscalculate, ©. a. regne feil. 
Miscalculatien, s. feil Beregning, =. 
Miscarriage, s. daarligt Udjald, ¢.; 
urigtig Opforſel; Misferiel. a. 
Miscarry, o. a. flaae feil, miélytfes; 
abortere. 
Miscast, o. a. regne feif. 
Miscollanarian, s. Forfatter af Strifter 
af blandet Indhold, a. 
Miscellaneeus, a. blandet. 
Miscellaneeusness, s. blandet Beffaf- 
fended, =. 
Miscellany, miscellanies, «. Stift 
ef. Strifter af blandet Indhold. 
Mischance, s. ulyftelig Tiforagelfe, n.; 
Ubeld, ¢. Regning), x. 
Mischarge, s. urigtig Debitering (i en 
Mischief, s. Fortræd, Ulutfe, Slade. a. 
Mischief, v.a. giore Slade, gjøre Ulofte. 
Mischievous, «a. fladelig, fordærvelig, 
ondftabefuld. 
Mischievously, ad. ondffabéfuldt, ſtade- 
ligt, paa en ftadefro Maade. 
Mischievousness, s. Ondffabsfuldået, 
Sfareliqhed, a. 
Mischoice, s. urigtigt Valg, ¢. 
Mischoose, o. a. vælge urigtig. 
Miscibie, a. fom fan blanded. 
Miscitation, s. urigtig Anferelfe, 2. 
Miscite, v. a. anføre urigtig, 
Misclaim, s. feilagtig Fordring. s. 
Miscomputation, s. feilagtig Bereg⸗ 
ning, 2. 
Misconceit, miscenception, s. feil- 
agtig Opfatrelfe, Misforftaaelfe, 2. 
Misconceive, cv. a. miéforftaae, opfatte 
urigtigt. 
Misconduct, s. daarlig Opferfel, 4. 
Misconduct, v. a. beftyre flet; opføre 
fig flet. [ning, n. 
Misconstruction, s. feilagtig Udtyds 
Misconstrue, v. a. miétyde, forflare 
urigtigt. 
Miscontinuance, s. Afbrydelſe, mæ. 
Miscounsel, v. a. give daarligt Naab. 
Miscount, v. a. regne fejl. tælle feil. 
Miscreance, miscreancy, s. Bantro, a. 
Miscreant, ss. Bantro, m.; foragteligt 
Ptennefte, &. [uægte født. 
Miscreate, miscreated, a. vanſtabt; 
Misdate, wv. a. datere feil. 
Misdeed, s. Misgierning, n. 
Misdeem, v. a. miédemme, 
Misdeeming, s. feifagtig Dom, 4. 
Misdemean, v. ».. opføre fig flet. 
Misdemeanour, s. flet Opferfel, a. 
Misdesert, s. Forfeelfe, 2. 
Misdevotion, s. falſt Andagt, a. 
Misdirect, o. a. lede vild, 





Mis 
Misdistinguish , o. a. gjøre urigtig Abe 
flidelfe. [gjøre en 


| Misinterpret, v. a. 
Geil. | tye. 


Mis 289 


ubtybde eilagtigt; miss 
[ ning, Mistydning, ». 


Misdo, v. a. begaae en Forbrydelfe; v. 1. | Misinterpretalion, s. vigtig Fortoll- 


Misdoor, s. Misdæder, ns. 
Misdoing, s. Dtiégierning, ». - 


Misdoubt, v. a. midtente, nære Tvivl | Misjudge, v. a. demme urigtig, 


om; have Mistillid til. 
Misdoubt, s. Mistanke; Mistillid, a. 
Misdoubtful, a. mistentiom, 


Misdraw, v. a. tegne feil. ' 
Mise, s. Omloftninger, pl.; Doms Kien⸗ 
delie, 1. {urigtig. 


| Misinterpreter, +. 


Gn, fom fortæller 


Urigtiat, Wietyder, m. 


Misjudgement, s. urigtig Dom, ». 


Miskin, #. Slogé lille Geektepibe, a. 
Mislay, v. a. forlagge, 

Mislaid, a. forlagt. 

Misle, v. 


n. {ievregne, 
Mislead, vc. a. forlene, forføre, 


Misemploy, vo. a. miébruge, anvende | Mislcader, s. Gn, jom vildleder, 


Misemployment, s. Miébrug, ¢. 
Misentry, s. feilagtig Indførfel i en 
Regnlabsbog, x. 
iser, s. Gnier, gierrig Perfon, n.5 flg. 
foragteligt Mennefte, ¢. 5 ae a n. 
Miserable, a. elendig, usfel, ynkelig 
ulyttelig, beflagelfesverd 
Miserableness, s. 
fergelig Tiljtand, x. 
meee ly, ad. elendigt, usfelt; ynke⸗ 
gen. ’ 
Miserere, s. Ponitentie-Pfatme, a. 
Miscry, s. Elendighed, Fattigdom, Ned, n. 
Misesteem, s. foragt, nm. 
Misfall, v. a. tujtede. 
Misfare, o. =. fare ilde; s. Ulyffe, 2. 
Misfashion, v. a. danne urigtig, 
Misfeasance, s. Forfeelfe, a. 
Misfeign, v. a. forftille fig. 
Misform, v. a. giøre vanffabt. 
Misfortune, s. Ulytfe, n.; Ubeld, ¢. 
Misgive, v. ». opvæffe Mistanfe; ane; 
his neart misgave him, han begyndte at 
tabe Modet, 
Misgiving , s. Mistanfe, Formodning, =. 
Misgotten, a. urigtig erfoldt. 
Misgovern, v. a. regere flet. 
Misgovernance, s. flet Beftyrelfe, x. 
Misgoverned, a. flet — udannet. 
Misgovernment, s. flet Beftyrelfe, daar⸗ 
lig Regering, n. 
Misguidance, s. Vildledelſe, ». 
Hie Bulde, o. a. vildlede, 
Mishap, s. Uheld, ubeldigt Træf, ¢. 
Mishappen, v. ». træffe fig ubelbdigt, 
fane et uheldigt Udfald. 
ishaved, a. uopdragen, raa, 
Mishear, v. n. bore feil. 
Mish-mash, s. Miftmaff, n. 
Misinfer, v. mn. drage en falff Glutning. 
Misinform, o. a. give en falſt Under⸗ 
rising 
Misinformation, s. falſt tnberretning, n. 
Misinformer, s. falſt Unbderretter, 1. 
Misinstruct, v. o. give feil Underviis⸗ 
ning ef, Unbderretning. 


Misintelligence, s. feil Underretning, ». | Misrepresenter, s. En, 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


| Mislen, s. blandet Morn, ¢. 


Mislike, v. a. ifte holde af; misbillige. 


Mislike, #. Wish lligelfe, n. 
| 4 


Misliker, #. En, jom miébilliger, 
Mislive, o. a. leve urigtigt, føre et flet 
ak oa 


Misluck, s. Wyle, n. 


ig. 
Elenoigheb, ulpttelig, | — r. a. beſthre daarligt. 


ismahagement, s. daarlig Beſthrelſe, s. 
Mismatch, v. o. parre flet fammen. 
Misname, v. 4. lalde veb et urigtigt Navn, 
Misnomer, 4. urigtigt Ravn, 2. 
Misobserve, v. a iagttage urigtigt. 
Misogamist, «. Ægteſtabs⸗Hader, n. 
Misogyoisl, s. HruentimmereHader, x. 
Misogyny, ss. Fruentimmerhad, ¢. 
Misopinion, s. urigtig Mening, «=. ; 
Misorder, v. a. orbne daarligt; #. Norden, n. 
Misorderly, a. uorbentlig, 
Mispend, ©. a. forøbe, 
Mispender, s. edjel el. uordentlig Perfon, ». 
Mispersuasion, s. urigtig Mening, ». 
Misplace, c. a, ſtille el, lægge paa bet 
Witite ted, (ligt anbragt. 
Misplaced, a. urigtigt fillet; Ag. daar 
Misprint, c. a. trofte freil; s. Feutryk, n. 
Misprise, v. a. tage fei; ringeagte. 
Misprision, «. jheiltagelfe; Ringeagt; 

Korvelgelfe, m. [maade. 
Misproceeding, =. urigtig Fremgangs⸗ 
Misproportion, v. a. forbdele ee 


\ 


| Misquotation, s. urigtig Anforfe 
| Misquote, v. a anføre urigti 


ig. 
Misrale, v. a. anflaae urigtty Com Prifer). 
Misrecital, s. urigtig Beretning, n. 
Misrecile, c. a. metdele urigtigt, 


| Misteckon, o. a. regne feil. 
| Misreckoning, s. Regnefeil, a. 


isrelute, v. a. fortælle urigtigt. 
Misrelation, #. urigtiq orteling, s. 
Misremember, v. a. erindre feiſ. 
Misreport, v. a. give urigtig Beretning, 
Misreport, — feilagtig Beretning, sm 
Misrepresent, v. a. fremftille feilagtig. 
Misrepresentalion, s. feilagtig Frems 
filling, #. | jeilagti emftilling. 
am giver en 


19 





290 Mis 


Misrule, s. daarlig Regering, flet Beſty⸗ 
relfe; Uro, Forvirring, x. 
Miss, s. Jomfru, Groeten, » ruses Ihr 
vi tal Betydning af: Stiege, Mats 
esſe). 
Miss, v. a. og mn. mifte, favne, undvære, 
tage feil, iffe træffe, overfee, glemme at 
anfere; you will - the train, Du kom⸗ 
mer for filbig til Togets Afgang; s. 
eiltagelfe, n.; Savn, ¢. 
issal, s. Mee lebog, n. 
MisSay, v. a. fortale fs. 
Misseom, oc. x. forftille fig. 
Missembianoce, s. falf? Optreden, x. 
Misserve, v. a. tiene daarlig el, utro. 
Misshape, v. a. vanſtabe. 
Misshapen, a. vanftabt. 
Missile, s. Raftevaaben, ¢. 
Mission, s. Misfion; Sendelfe, a. 
Missionary, s. Misſionair, ».; a. ans 
aende Misfioner, 
issive, s. Sendebrev, ¢.3 a. fendt, 
Missletoo, s. Mistelteen (Plante), a. 
Mis-speak, o. a. tale feil, 
Mis-spell, v. a. ftave feil. 
Mis-spend, v. a. forede, bruge paa 
urigtig Maade. 
Mis-spender, s. {Ddelanb, n. 
Mis-state, o. a. fremfctte el. anføre 
urigtigt, 
Mis-statoment, 2. wrigtig Fremfættelfe, ». 
Mist, s. Tange, 0.3 v. a. gjøre taaget, 
Mistakablo, a. fom fan tages feil af. 
Mistake, s. §eiltagelfe, 9. 
Mistake, o. a. tage feil, miSforftace. 
Mistaken, a. miéforftaaet; to be -, at 
tage feil, [agtig Maade. 
Mistakenly, ad. fetlagtigt, paa en feil⸗ 
Mistaker, s. En, ſom tager feil. 
Mistakingly, ad. f. Mistak . 
Misteach, v. a. undervife feilagtigt, 
Mistemper, o. a. blande daarligt. 
Mister, s. Here (bruges foran Navne paa 
Herrer, firives i Almindelighed Mr., fom 
f. Er. Mr, Jones, Herr Jones.) ' 
Mister, s. Glagé, Art, Beftilling, mn. 
Mis-term, v. a. benævne feilagtigt. 
Mis-think, o. n. tænke ondt om, mistente, 
Mis-theught, s. Midstanfe, n. 
Mistily, ad. taaget. 
Mistime, o. a. udføre i urette Tid. 
Mistimed, a. ubetimelig. 
Mistiness, s. taaget Luft, tyk Luft, n. 
Mistion, s. Blanding, a. i lante), 
Mistletoe, s. Mijtelteen, iftel, a. 
Mistlike, a. taageagtig. 
Mistold, perf. part. urigtigt fortalt. 


Mistook, perf. part. tog feil (af to IM 


mistake). 
Mistranslation, s. urigtig Dverfettelfe, ». 


Mob 


Mistress, s. Frue, Madame, Herflerinde ; 
Gifferinde, Maitresfe. x. ? 
Mistress, s. Gru, Madam (bruges foran 
Navne paa Roner, og ſtrives i mindes 
lighed Mrs., fom f. Er, Mrs. Johnson, 
tn Johnson). 
istrust, 2. Mistillid, n. 
Mistrust, v. a. have Mistanke ti. 
Mistrus a. mistroiſt, mistentelig. 
Mistrastfally, ad. mistcenteligt, 
Mistrustfalness, s. Mistillid, -. 
Mistrustless, a. uden Mistantfe, tillidéfuld. 
Mistune, v. a. forftemme. 
Misty, a. taaget, 
Misunderstand, v. a. miéforfteae. 
Misunderatanding, s. Dtisforftaaelfe, 4. 
Misusage, s. Misbrug; flet Behandling. =. 
Misuse, o. a. miébruge, mishandle; s. 
flet Behandling, x. 
Misvouch, v. a. aflægge falf® Sidne. 
Misween, v. a. mistænfe, domme feil. 
Miswrite, ov. a. ftrive feil. 
Misy, s. Shags ineral, 8. 
Mite, s. Hvid, Ubetydelighed, Smule; 
Mide, o. 
Mitella, s. Silage Plante, a. 
Miter, s. Bintel paa 450, n. 
Mithridate, s. Mithridat (Slags Unis 
verfalmibdel i Medicinen), m. 
Mitigant, mitigative, a. lindrende. 
Mitigate, o. a. lindre, formilde. 
Mitigation, s. Lindring, Formildelfe, a. 
Mitigator, s. €n, fom ftiller tilfreds, 
Mitral, a. hørende til en Vifpehue. 
Mitre, s. Difpebue, ». 
Mitred, a. prydet med en Bifpebue. 
Mittens, s. pi. Dalvbandffer, pl. 
Mittimus, s. Arreft-Orore, 2. 
Mix, v. a. blande, blande fig: 
Mixen, s. Modding; Blanding, nm. 
Mixtion, mixture, s. Blanding, n. 
Mixtures, s. pi. meleret Klæde, £. 
Mixedly, mixtly, ad. blanbet. 
Mixer, s. Slander, n. i 
Mizmaze, s. Labvrinth, 4. 
Mizzen, mizzen-mast, s. Mefanmaft, ». 
Mizzie, v. n. (maaregne, flevregne, 
Mizzy, s. Gump, Mofe, a. 
Mnemonio, -al, a. angaaende Hukommelſen. 
Mnemonios, s. pi. Hutommelfestinft, a. 
Mo, a. og ad. mere. 
Moan, s. Baande, Veellage, Jamren, a. 
Moan , ©. n. daande fig, jamre fig; v. a. 
eflage, 
Moanful, a. fergelig, jamrende. 
Moanfally , ad. fergeligen, paa en jams 
rende Maade. 
oat, s. Grav om en Fæftning el. en 


tab. 
Mob, s. Pebel, 2.3 Slags gqvindeligt 








e 


Mob 


Hovedtoi, ¢.3 v. a. og n. fammenrotte fig, 
ize Stet, giere Opror. 
obbish, a. poebelagtig. 
Mobby, s. ameritanff Drik, tillavet af 
Mobile, 3. Bevægeti fl Pobel 
obile, a. bevægelig, flygtig; s. Pobel, n. 
Mobility, s. tvægelighed, Uftadighed, 
Omſtiftelighed; Pobel, a. 

Moccasins, s. pl. indianſte Sto (bruged 
af de rede Sndianere i Nordamerifa), x. 
Mocha-stone, s. Mofafteen (Steen, fom 

ligner meget Ugat), a. 
Mock, v. a. gjere Nar af, latterliggiore, 
{potre, drille; ftuffe, bedrage. 
Mock, s. Drilleri, ¢.; Spot; Gfterabelfe, n. 
Mock, a. uægte, eftergiort, forfalffet. 
Mockable, a. latterlig. [verf, ¢. 
Mockage, s. Spot, n.; Drilleri; Blend- 
Mock-diamond, s. uægte Diamant, n. 
Mocker, s. Gpotter; Snyder, Bedrager, n. 
Mockery, 2. Spot, Befpottelfe, .; 
Blendvert, ¢. 
Mocking, 2. fpotienbe, briſſende, 
Mocking-bird, 4. Gpottefual, n. 
Moockingly, ad. ſpottende, baanligt. ; 
Mocking-stock, =. Derjon, (om er Gjen⸗ 
jiand jor Wntred Shot, m. 
Mock-moon, «. Bimaome, n. 
Mock-nightingale, «. Bipjtiert (Fugl), n. 
Mock-poem, s. Spotredigt, ¢. 
Mock-prophet, 5. falſt Drophet, m. 
Mock-tlurtle, s. forloren Glibpabbe, wn. 
Modal, a. (om har Henjyn til Formen. 
Modality, «. tilfatbig Fforitiel, nm. 
Mode, s. Maade, Vis; Gadvane; Skit, 
Mode; Grad, n. 
Model, s. Dovel, n.; Mønter, +. 
ge ener v. a modellere, danne efter en 


odel. 
Modeller, s. En, fom danner; Modeller, n. 
Moderate, a. eee maadeholden; 
rolig; maadelig. lmilde; nedſtemme. 
Moderate, o. a. moderere, tæmme, for⸗ 
Moderately, ad. middelmaadigt, maade⸗ 
holdent, paa en rolig Biis. 
Moderateness, s. Middelmaadighed, Maa⸗ 
delighed, nm. 
Moderation, s. Maadehold, £.; Rolighed, 
Tilbageholdenhed, x. 
Moderator, s. Forftander, dad n. 
Modern, a. moderne, ny; hørende til den 
nyere Tid. 
Moderniser, s. En, fom mobderniferer. 
Modernism, s. Benyttelfe af det Nyere, n. 
Modernize, v. a. modernifere. 
Moderns, s. pl. de Nyere; de, fom have 
Tevet for fort fiden. 
Modest, a. beffeden, ærbar, fædelig. 
Modestly, ad. beffedent, ærbart, paa en 
femmelig Biis, 


Mol 291 


Modesty, s. Beſtedenhed, Anfteendighed, 
Yomyghed, Gemmelighed, n. - 
Modesty-piece, s. fmalt Stykle Knip⸗ 
ling paa den øverfte Deel af en Fruen» 
timmerfiole, n. 
Modicum, s. ringe Andel, Sherv, n. 
Modifiable, a. fom fan forandres, fom 
nærmere beftemmes. 
Modificable, a. f. Modifiable. 
Modificate, o. a. forandre, nærmere bes 
ftemme. 
Modification, s. nærmere Beſtemmelſe; 
Forandring, Modification, m. 

v. a. beftemme nærmere, fore 
andre, formindfte, rette. 
Modillion, s. Sparhoved (i Arditecturen), 1. 
Modish, a. -ly, ad. moderne, nymoben8, 
paa Moden. 
Modishness, s. moderne Tilftand, x. 
Modulate, v. a. mobdulere; afmaale. 
Modulation, s. Modulation ; Afmaaling, n. 
Modalator, s. En, fom mobdulerer. 
Module, s. Model, Form, 2.3 v. a. mos 
bulere, forme. 
Modus, s. Godtgiorelſe for Tiende, 2. 
Moe, a. og ad. mere. 
Mohair, s. Rameelgarn; Ralmuf, ¢. 
Mohammedan, a. mahommedanſt; s. 
Mahommedaner, nm. 
Mohock, mohawk, s. Navnet pan en 
indianſt Folteftamme i Nord⸗Amerika, bes 


. Gendt for dené Grumbed (denne Bengv⸗ 


nelfe fit ogfaa viéfe Revere, fom paa 
Dronning Anna's Tid huferede i London). 
Moldore, s. Moidor (portugifif~ Guld- 
mont af Værdi £4. 78). 

Moiety, s. Halvdeel, n. 

Moil, wv. a. og x. tilfele, ſmudſte; trætte, 
flibe, fleebe. 
Mail, «. Plet, Tilſolen, x. 

Moist, a. fugtig, vaad; faftig, 

Moist, moisten, v. a. gore vaad ef. 


fugtig, sæde, [væbder, 2. 
Moistener, 8. Perſon ef. Ting, fom 
Moistness, s. Fugtighed, n. 


Moisture, s. Bede, Fugtighed, =. 
Moky, @. mørk, ffummel. 

Molar-teeth, s. pl. Kindtænder, pl. 
Molasses, s. Melasſe, Art. fimpelt 
Gutter, n. : 
Mole, s. WMulbvarp; Havnedceemning, 
Greendemning, n.; Modermerle (Plet 

paa Legemet), £. 
Molecast, s. Mulbvarpeffud, r. 
Molecatcher, s. Muldvarpefanger, a. 
Molecule, s. lille Deef, like Bunte, n. 
Mole-eyed, a. med Pine fom en Muld⸗ 
varp; fr blind. 
Molehill, s. Mulbvarpeffud, ¢. 
Molest, v. a. befvære, forurolige, 

49* 





993 Mol | 

Molestation, s. Befvær, 1. Plage, 2. 

Molester, s. Gn, fom befocrer el, fors 
yrrer. 

Moletrack, s. Mulbvarpegang, 2. 

Molewarp, s. Muldvarp, x. 

Mollient, a. blodgiorende, lindrende. 

Mollifiable, a. fom fan bledgjeres. 

Mollification, s. Blodgierelfe, Formil- 
ee, n. 

Mollifier, s. Lindringsmiddel, t.; En, 

fom bringer Lindring el. Fred. i 

Mollify, v. a. bløbgjere, lindre; ftille 
tilfreds. 

Molosses, s. pi. Melas(e, n.; f.Molasses. 

Molten, perf. part. {meltet (af to melt). 

Moly, s. Slagé Hvidløg, x. 

Mome, s. Dogmer, n.; Feehoved, ¢. 

Moment, s. Dieblit, t.; Bigtighed, Be- 
tydning, n. 

Momental, a. vigtig. 

Momentally, ad. t et Dieblik. 

Mo.nentaneous, a. oleblittelig. 

Momentary, a. ovieblittelig, fom tun 
varer et Zieblit. 

Momentous, a. meget vigtig. , 

Mommery, s. Forlledning, x. 

Monachal, a. munteagtig. 

Monachism, s. Munfeveefen, ¢. 

Monad, monade, s. udelelig Ting, n. 

Monarch, s. Qonarf, a. 

Monarchal, a. monartiff, 

Monarchical, a. monarfift. 

Monarchize, v. a. ſpille Konge; herſte 
fom en Konge, 

Monarchy, s. Kongedomme, Monarti, ¢. 

Monasterial, a. floſterlig. 

Monastery, s. Rfofter, ¢. 

Monastic, s. Munf, n. 

Monastic, -al, a. fofterlig, munteagtig. 

Monastically, ad. munteagtig, hørende 
til et Kloſter. 

Monday, s. Mandag, n. " 

Monetary, a. hørende til Penge, fom 
beftaner i Penge. 

Money, s. Penge, pl. 

Moneybag, s. Sengepofe, n. 

Moneybroker, s. Pengemcegler, n. 

Moneychanger, s. Berelerer, n. 

Moneyed, a. fom far mange Penge. 

Moneyer, s. Serelerer, n. 

Moneyless, a. fattig, blottet for Penge. 

Moneymatter; s. Pengefag, x. 

Money-proof, a. ubeftittelig. 

Money-scrivener, s. Penge⸗Magler. 
enge-Commiéfionair, a. værdt, n. 
oney’s-worth, s. Pengevard, Penge- 

Moreywort, s. Hengeurt (Plonte), n. 

Mongcorn, s. Blandingéforn, ¢. 

Monger, s. Kræmmer, Handlende, 2.3 
bruges meft i Gammenfetninger, f. Ex. 


Mon 


coster -, Grenthanbler, 2.3 news -, Nys 
bedéfremmer, 2. 

Mongrel, a. blandet, uægte; s. Baftard, x. 
Monied, a. fom bar mange Penge. 
Monish, v. a. paaminde, formane, 
Monisher, s. Én, fom paaminbder el. 
formaner. [Hentydning, 2. 
Monition, s. Paamindelfe, Formaning, 
Monitor, 3. Paaminder, Formaner, =. 
Monitortal, a. paaminbdende. 
Monitory, a. advarende; s. Formanings- 
ftrivelfe, n. 

Monitress, s. §ormanerinbde, ». 

Monk, s. Munf, n. 

Monkery, s. Munfevæfen, Munfelevnet, £. 
Monkey, s. Abe, n.3 fig. Bajads, Nar, nm. 
Monkhead, s. Løvetand (Plante), ==. 
Monkhood, s. Munteftand, 7. 
Monkish, «. munteagtig, 
Monk's-hood, s. Munlehætte, ». 
Monk's-rhubarb, s. Slags Skreppe 
(Plante), n. [Gtreng, ¢. 
Monochord, s. Snftrument med fun een 


Monochromatic, a. beftanende af lun 


een Farve. 
Monocular, moneculous, a. eensiet. 
Monodon, s. Narboal, Eenbjerning, nm. 
Monody, s. Rlagefang for een Stemme, n. 
Monogamist, s. Monogamift, a. 
Monogamy, s. Monogami, ¢. 
Monogram, s. Navnetræf, ¢. 
Monologist, s. En, fom tiltaler fig felv. 
Monologue, s. Gnetale, n. 
Monomania, s. Galſtab, angaaende en 
entelt Gjenftand, a. 
Monomaniac, s. En, fom Bar en fir Idee. 
Monome, s. entelt Benævnelfe (et Udtryt 
i Algebra), n. 
Monopolist, s. Enehanbler, x. 
Monopolize, v. a. drive Enehandel. 
Monopolizer, s. Enebandler, 2. 
Monopoly, s. Enehandel, n. 
Monoptote, s. Ord med fun een Cafusé, £. 
Monostich, s. Digt, fom beftaaer af et 
entelt Berd, ¢, [Eenftavelfer. 
Monosyliabic, -al, a. fom beftaaer af 
Monosyllable, s. Cenftavelfesord, s. 
Monotonous, a. eenslydende. 
Monotony, s. eenéformig Lyd, 2. 
Monsoon, 8. Monfoon (Pasfatvind i de 
oftintifte Farvanbe), m=. 
Monster, s. Ubyre, Miésfofter, 2.5 Vans 
ftabning, n.; v. a. gjøre til et Uhyre. 
Monstrosity , monstruosity, s. Vans 
ftabthed, nm. [ ferbelig, 
Monstruous, a. ubyre; atfeyerig fors 
Monstruously, ad. afftyeligt; fom et 
Ubyre. [Ubosrte; det Afſtyelige. 
Monstruousness, s. bet Unaturliges det 
Montero, s. Sagthue, +. 





Mon 


Month, s. Maaned, n. 

Monthly, a. og ad. maaneblig; een Gang 
om JRaanebden. 

Monticle, s. het Baffe, a.; lille Bierg, ¢. 
Montoir, s. venftre Stighvile; Blot, fra 
hvilfen man ftiger til Heft, n. 
Montross, s. Fyrverker ved Artileriet, n. 
Monument, s. Mindesmærfe, Monu- 
ment, ¢. 

Monumental, a. hørende til et Monument. 
Monumental , ad. fom ligner et Dto- 
nument. 

Mood, s. Maade, Art, Viis; Gindsftem- 
ning, Hu; Melodi; Modus, n. 
Moodiness, s. ondt Lune, ¢.; Gnaven- 


Bed. x. mobdig 
Moody, u. gnaven, tvær; vredagtig; ferg- 
Moon, s. Maane, a. 


Moonbeam, s. Straale fra Maanen, n. 

Mooncalf, s. vantrevent Fofter, ¢.5 Ag. 
Dosmer, R. 

Mooned, a. fom Maanen. 

Mooneyed, a. maaneblind, med daar⸗ 
lige Wine. ' 

Moonish, a. maanefyg; funefulb, uftadig. 

Moonless, a. uden Dtaaneffin. 

Moonlight, s. Maaneffin, ¢.; a. maanelys. 

. Moonshine, s. Maanefttn, t. 
Moonshine, a. maanelys. 

Moonstruck, @. maanefyg. 

Moony, a. maaneformig; Ag. bruffen, 
Moor, s. Mofe, Hede, n.; Mofeland, 2.5 
Mor, Maurer, 2. [for Unter. 
Moor, v. a. og n. antre, forteie; lægge 
Moorago, s. Anferpladé, x. 

Moorceéck, s. Bandhane, 2. 

Moorfowl, s. f. Moorcock. 

Moorhen, s. Vandhone, n. 

Moorings, s. pl. Fortsining (af et Stib), a. 
Moorish, a. mofeagtigt, fumpigt; fom en 
Maurer. 

Moose, -deer, s. amerifanff Elsdyr, £. 
Moot, s. Ordfirid, 0.3 0. a. debattere. 

Mootcase, -point, s. uafgjort, omtviftet 
Spergémaal, ¢. 

Moeted, a. rpffet op med Roden; the 
question was -, Gpergémaalet blev 
fremført. 

Mooter, s. En, fom disputerer. 

Mop, s. Guloffrubbe; Svaber, m.; en 
vrænget Mund. 

Mop, vw. a. gnide med en Guldftrubbe; 
v. a. vrænge Mund. 

Mope, v. n. maabe; 0. a. gjøre nedſlagen. 
Mope, s. Maaber; Dosmer, n. 

Moped, a. maabet ; bum. 

Mope-eyed, a. meget fortfynet. 
Mopish, a. fab, boven, fled. 

Mopishly, ad. bovent, paa en fleo Maade, 


-|Morally, a. 


Mor 293 
Mopishnoss, s. Ladhed, Doaffhed, n. 


Moppet, mopsey, s. Dufte, Snut, n.; 
Dutte (fom feerregnende Udtryk til ſmaa 
Piger), x. 


Moppy, a. beffentet, bruffen. 

Mopus, s. Drømmer, Driver, n. - 

Moral, a. moralft, dydig; 0. =. moras 
liſere. Sedelighed, n. 

Moral, s. Moral, Gebdelere; Moralitet, 
Moralist, ⸗2- Moralift, n. 

Morality, #. Moralitet, Gebdelighed, 
Serelere, m. 

Moralization, s. Moralifering, a. 

Moralize, v. ». moralifere. 

Moralizer, s. €n, fom moraliferer. 

moralſt, fadelig, dydig; 
ifølge Fornuften. 

Morals, s: på. Moralitet, Sædelighed, nm. 

Morass, s. Moradé, t.; Mofe, n. 

Morassy, a. morabftg. fumpet. 

Moravian, a. mebriff, hørende til be 
mebriffe Bredre; s. Herrnbut, mn. 

Morbid, a. ſygelig, ulund. 

Morbidly, ad. ufundt, paa en fygelig 
Viis. ſuſund Tilſtand, x. 
Morbidness, morbidity, s. Sygelighed, 
Morbific, -al, a. foraarfagende Gygdom. 
Morbose, a. hitrerende fra Sygdom, 
upasfelia, 

Morbosity, #. Sygelighed, n. 

Mordacious, a. bidende, giennemtreengende. 
Mordactously, ad. paa en bidende ef, 
iennemtrengende Maade. 

Mordacity, mordicancy, s. Bidſthed, 
Sfarvhed, n.; det Giennemtreengende. 
Mordicant, mordicative, a. bitenbde, 
ffary ; aiennemtrengende. 

Mordicate, o. a. bide; trænge igjennem. 
Mordication, s. Biden, Gjennemeden, n. 
More, a. og ad. mere, flere, i fterre An» 
tal; the - the better, fo mere bdefto 
bedre; once -, endnu engang. 

More, s. Balle, nm. ; lille Bjerg, 2.5 Rod, a. 
Moreen, s. Slags uldent Tei, £. 

Morel, s. Glagé Kirſeber: Slagé foamps 
aatig Plante, n. [mere, desforuden. 
Moreover, ad. videre, endvidere, yder⸗ 
Moribund, s. Deende, n.; a. døende, 
Morigerate, o. n. adlyde. 
Morigeration, s. — n. 

Morigerous, a. Iybig, foielig, underdanig, 

Morion, s. Stormbue, a. 

Morisco, moresk, a. mauriffs s. maus 
riff Sprog ef. Dandé, vn. 

Morkin, s. døbt Vildt, £. 

Morme. s. Sfræmfer, «.; BifOnand, n. 
Mormon, -ite, s. Mormon, n. 

Morn, s. Morgen, a. 

Morning, s. Morgen (bruges ge” -"- 

for at betegne Formiddag), =. 


294 Mor 


Morning-coat, s. Morgenfraffe, x. 
Morning-gown, s. Morgentiole, n. 
Morning-star, s. Morgenftierne, a. 
(Planeten Venus, naar den er fynlig om 
orgenen). [Gafftan), ¢. , 
Morocco, s. Maroflo; Maroquin (fiint 
Morose, a. tver, vranten, fortrerelig. 
Morosely, ad. paa en vranten Riis, 
Moroseness, morosity, s. Tværbeb, 
Vrantenhed, x. : 
Morphew, s. red Plet i Huden, =. 
Morris, morris-dance, s. mauriſt 
Dands, Negerdands, n. ſgerdandſen. 
Morris-dancer, s. En, fom dandſer Ne⸗ 
Morrow, s. Morgen, n.; to -, i Morgen; 
to - morning, i Morgen tidlig; the day 
after to -, i Overmorgen. 
Morse, s. Dvalros, x. 
Morsel, s. Bid, Munbfulb, lille Smule, a. 
Morsure, s. det at bide, Bib, ¢. 
Mort, s. Jagthorn-Gignal; ftort Antal, 
Mortal, av “ly, ad. bobelig,jocbfty be 
ortal, a. -ly, ad. dødelig, jordiſt; dræ⸗ 
bende, fom medferer Døden, i 
Mortality, s. Dodelighed, Ded; men- 
neffeliq Natur, a. 
Mortalize, v. a. gisre dødelig. 
Mortar, s. Ralf, Muurkalk; Morter; Mor⸗ 
fer; Matlampe, xn. 
Mortella, mortello, s. Taarn ved Kyften 
til Forfar, ¢. 
Mortgage, s. Pant, Pantebrev, ¢. 
Mortgage, v. a. pantfette. 
Mortgagee, s. Panthaver, a. 
Mortgager, s. Pantfetter, n. 
Mortiferous, a. dødbringende, 
Mortification, s. Xrgrelſe, Rreentelfe ; 
Dedeliggioren, Unbdereryftelfe (af onde 
Lyfter) ; Koldbbrand (Sygdom), a. 
Mortifier, s. En, fom ærgrer, ydmyger. 
Mortify , v. a. døde, ſpege, undertvinge 
(onde Lyfter); ærgre, franfe; o. n. blive 
mer}; face Koldbrand. [felbe. 
Mortise, s. Ubdbuling, a.; ©. a. fammen- 
Mortmain, s. faft Giendom (fom iffe tan 
fælges ef. overdrages til Andre), x. 
Mortpay, s. refterende Betaling, n. 
Mortuary, s. Gravfted, £.; Gave til 
Gognefirfen ved en Gognemands Ded, n. 
Mosaio, -al, a. mofaiff. 
Mosaic, s. Mofatt, Mofaik-Arbeide, ¢. 
Moschetto, mosquito, s. Moéquito 
(Slags veftindif— Myg), nm. 
Moslem, s. Mufelmand. n. 
Mosque, s, Moſtee (tyrfiff Tempel), x. 
Moss, s. Mos, ¢.; Moſe, n.; 0. a. bes 
bette med Mos, 
Moss-berry, s. Tranebær, fr. 
Mossclad, mossgrown, a. moégroet, 


Mossiness, s. moggroet Tilftand, n. 


Mossrose, s. Moérofe, a. 

Mosstrooper, s. Rover, x. 

Mossy, a. fuld af Dios, moégroet. 

Most, a. og ad. meft, fleft; hoiſt; at -, 

at the -, i det høtefte. 

Mostly, ad. for det Mefte. 

Motation, s. Bevegelfe, nm. [ling, n. 

Mote, s. Stevgran; Møde, ¢.3 Forfam- 

moler, motetto, s. Slagé fleerftemmig 
ang, =. 

Moth, s. Mel. t.; - eaten, mølæbt. 

Mother, s. Moder, n.; ureent Bunbdfald, ¢. 

Mother, v. a. antage fom Barn; ov. n. 

blive muddret. 

Motherchurch, s. Moderkirke, x. 

Mothercountry, s. Moderland, ¢. 

Motherhood, s. Mobderftand, n. 

Mother-in-law, s. i n. 

Motherless, a. moderlos. 

Motherly, a. og ad. moderlig. 

Mother-of-pearl, s. Perlemor, ¢. 

Mothery, a. tyl. mubdret, | 

Mothy, a. mølæbdt. 

Motion, s. Sevegelfe, Seng n.; Forflag, 1. 

Motion, v. a. fætte i Sang; foreflace, 

ftille et Andragende. 

Motionless, a. cies i 

Motive, s. Beveggrund, Driveffeder, n.; 


. bevægende. 

Motivity, s. Bevegelfes-Eone, 2. 
Motley, motly, a. — ſpraglet; a - 
society, et blandet Gelftab. 

Mottled, a. fpættet, ſpraglet. 

Motor, s. En, fom bevæger ef. fremfører. 
Motory, a. bevægende. 

Motto, s. Motto, Tanfefprog, ¢. 

Mould, cv. a. ftebe, forme; v. a. mugne, 
raadne. — i 

Mould, s. Glimmel; Muldjord; Materie; 
Stebeſorm; Etiltelfe, Form, =.3 det 
Stebfe: Hinde i Hferneftallen, x. 
Mouldabla, «. fom fan dannes ef. ftebes, 
Mould-candle, +. Formelys, 8. 
Moulded, a. ftimfet, muggen. 

Moulder, #. former, Stober, nm. 
Moulder, oc. m. og a. muldne, blive til 
Giev, henſmuldre. and, 2. 
Mouldiness, s. Muggenbed, flimlet Til⸗ 
Moulding, s. Gefimé, Karnié, x. 
Moulding-plane, s. Hovl til at forme 
med, 4. 

Mould-warp, s. Dulbvarp, 2. 

Mouldy, a. muggen, ftimlet, 

Moult, v. n. fælde Fjer. 

Mounch, o. a. gnaſte, gumle. 

Mound, s. Sante, Dæmning, Bol, 
Sfandfe, mn.  [flanbfe. 
Mound, o. a. opfafte en Dæmning, fore 
Mount, s. Bjerg, ¢.3 — n. 
Mount, v. 2. og a. ftige i Veiret, flige 








Mou 
til Heft} optaarne fig, belobe fig til; bes 
ftige; løfte; montere; to - a gun, hæve 
en anon; to - a breach, beftige en 
Brefde; he is well mounted, fan er 
obt beredens to - guard, trælle paa 


agt. 

Mountable, a. fom fan beftiges, 

Mountain, s. Bjerg, ¢. 

Mountain-ash, s. Rennetre, £. 

Mountain-cock, s. Tiur, Hierpe, nv. 

Mountaineer, s. Diergbeboer, n. 

Mountainous, a. bjergagtig; bjergrig. 

Mountainousness, s. bjergig Tilftand, n. 

Mountebank, +. Warfftriger; Baiads, 
Ovakſalver, 2.3 ©. a. bedrage, 

Mountenanoe, s. Belob, tr. 

Mounter, s. Cn, fom beftiger. 

Mounty, s. Falfens Stigen, #. 

Mourn, v. a. og n. ferge, begreede, forge 
over; bere ae 

Mourner, s. Goergende, ».3 En, fom 
bærer Gergedragt; En, fom følger i en 

Mowrnfal forgelig, bedrøveli 
our a. fergelig, bedrøvelig. 

Mournfally, ad. fergeligt , paa en bes 
brøvelig Maade. 

Mournfulness, s. Gorg, a.; det Sorge⸗ 
lige; — n. 

Mourning, s. Sorg. Sorgedragt, nx. 
Mourningly, ad. førgende, bedroveligt. 
Mouse, s. Muus, n.; 0. n. fange us. 

Mousehole, s. Mufebul, ¢. 

Mousehant, s. Mufefanger, 2. 

Mousetrap, s. Mufefælde, x. 

Mouser, s. En, fom fanger Muus. 

Mouth, s. Mund, Munding, 2.3 Mund⸗ 
flytte, ¢.3 Stemme, n.; Raab, ¢. 

Mouth, v. n. og a. tygge, æde; tale tytt; 
raabe, ffrige; frærve ; vrænge Mund, 

Mouthfriend, s. falff Ven, n. 

Mouthful, s. Mundfulb, a. 

Mouth-honour, s. falff Xrbodighed, n. 

Mouthing, s. kraftig Tale, x. 

Mouthless, a. uden Mund. 

Mouthpicce, 2. Mundſtykke, £. 

Move, v. a. og n. bevæge, flytte, brage, 
rere; foreflaae, frembomme med; bevæge 
fig, flytte fig, rere fig. 

Move, s. Bevægelfe, n.; Trek (i Spil), ¢. 

Moveable, a. tvægelig. 

Moveableness, s. Bevægeligheb, n. 

Moveables, s. pl. Møbler, pl. 
Moveably, ad. bevegeligen. 

Moveless, a. ubevægelig. 

Movement, s. Bevægelfe, n. 

Movent, a. bevægende; s. det fom bes 
væger. (foretaaer. Ophavsmand, nm. 

Mover, s. Gn, fom bevæger; En, fom 

Moving, a. bevægende, rørende, 

Movi , ad. paa en rørende Maade, 


Mug 295 

Movingness, s- bet Bevægende ef, Rørende, 
Mow, 5s. Hoſtak. Bunte Korn, x. 

Mow, v. a. og n. meie, hoſte, flaae 
Greé; vrænge Mund; fette Korn i 
Bunke; brøle, 

Mowburn, v.n. brænde fammen (om He). 

Mower, s. Meier, Heftfarl, n. 

Mowing, 2. Brengen (af Anfigtet), n. 
Moyle, «. Dtuulefel, ¢. 

Much, a. og ad. megen, meget; very -, 
færdeleg meget; as - again, en Gang 
faameget til; as - as, faameget fom; I 
want as - more, jeg vil have engang 
faameget til; he makes - of him, jan 
qier meget af hanm. 

Much at one, ad. i lige bei Grab, 
Muchness, s. Mængde, x. 

Muchwhat, ad. næſten. 

Mucid, a. ftimlet, flimet. 

Mucidness, s. Muggenhed, n. 
Mucilage, s. Sliim n. 

Mucilaginous, a. flimet. 

Muck, 2. Meg, Smuds, Sfarn, ¢. 
Muck, v. a. goede. 
Muckender, s. fommeterflcde, 8. 
Mucker, v. a. fammenbobe, fammendynge. 
Muckheap, muckhill, s. Mogdynge, +. 
Muckiness, s. Smuds, Sfarn, ¢. 
Muckle, a. meget. 

Mucksweat, 3. fterf Sved, x. 
Muckwet, a. dyngvaad. 

Muckworm, s. fue, fom lever paa 
Meddinger, n. 

Mucky, a. {navfet, ftiden. 

Mucous, a. flimet. 

Mucousness, s. flimet Tilftand, 2. 

Muculent, a. flimet, 

Mucts, s. Gliim, n. 

Mud, +, Mudder, Dynb, vr. 

Mud, 0.0. giere mubbret, begrave i Don, 

Muddily, ad. tyft, bonbet, mubbret, 

Muddiness, s, mubbret Tilſtand, n. 

Muddle, v. a. og nm. forplumre, gjøre tyl; 
berufe, forvirre, É 

Muddy, ad, mutbret, plumect, ſuabſet. 

Muddy, v. a. giere mubbdret, forplumre, 
Muddy-brained, 2. tofhovedet, dum, 

Mua, v. n. falbe Fjer. 

Muff, s. ufe, m5 fig. treven perler; fi. 

Muffin, +. Glogd flæffet Tocbal, fom cc 
ſammenlagt og rifter med Smør, nm. 

Muffle, v. a. inthylle, tilbylle, Sebcelfe; 


binbe for Munden; tilbylle MAnfigtet ; 
dæmpe (om Loben), [4.; Damper, nm. 
Muffler, «. Roget, fom tifbyller; ler, 


Multi, s. bvitjiaaende mahomebanſt Drei 
og Dommer, a. 

Mug, 2. Beger, Driffelar, Kruus, ¢. 
Muggish, muggy, «. vaad, fugtig; tyt 
(om Luften), 


296 Mag 


Mughouse, &. Olhuus, &, 

Mugient, a. brølende. 

Mug wort, s. Bynke (Slags Plante), an. 

Mulatto, s. Mulat, x. 

Mulberry, s. Morber, ¢. 

Mulberry-tree, s. Morbertre, 6. 

Mulch, s. gammel, fordærvet Halm, a. 
Mulct, s. Multt, Pengebsde, n. . 
Malct, v. a. multtere, paalegge Bader. 
Mule 7 Muulefel, t.3 Blanding af Heft 
oq e a n. 

Mule, s. Slagé fiin Bomulbs-Spinde- 
maftine, #. iver, 2. 
Muleteer, mulodriver, s. Muulaſel⸗ 
Moletwist, s. flint, maffinfpundet Bom- 
wihh>gaarn, £. 

Muliebrity, 2. Ovindelighed, x. 

Mulish, a. treven, haardnalket. 

Mull, v. a. forfede, Irybre, afbrænde (Biin). 
Mull, mullock, ⸗. Muld, Jord, 4.; 
Gruuée: Keieffarn, 28 

Mullagatawny, s. oftindiff, ſterk Suppe, n. 
Mulled, a. frntret, forfedet. 

Mollein, mullen, s. Kongelys (Plante), x. 
Moller, s. Rivefteen. #. 

Mullet, s. Mulle (Slags FIK), a. 

ligrubs, s. pl. Bugvrid, ¢.; Mave- 


pine, #, 
Mulse, s. Slagé Mied blandet med Biin, 2. 
Multangular, a. mangefantet. 
Multangularly, ad. med mange Santer, 
Multicapsular, a. deelt i mange Rapfler. 
Malticavous, a. med mange Huulninger. 
Multifarious, a. mangfoldig. 
Multifariously, ad. paa mangfoldige 
Maater. [Stittelfer. 
Multiform, a. mangedannet, med mange 
Multiformity, s. Sorftiellighed i Udfeende 
ef. i Stiftelfe, x. 
Moltilateral, a. mangefidet. 
Multtloquous, a. ſnakkeſalig. 
Moltinominal, «. med mange Navne. 
Multipede, s. Tufindbeen, ¢. 
Maltiple, a. manafoldias s. Multiplum. £. 
Multipliable, multiplicable, a. fom fan 
multivliceres. { multipliceres, nm. 
Multiplicableness, s. Egenſtab at tunne 
Moltiplicand, s. Dultiplicandus, n. ” 
Multiplicate, a. mangfoldig. 
Multiplication, s. Mangfoldiggisrelfe, 
Multiplication, n. . 
Multiplicator, #. Dtultipficator, . 
Multiplicity, s. Mangfoldighed, #. 
Multiplier, s. Foroger. Mtultiplicator, n. 
Multiply, v. a. og mn. forøge, tiltage, 
—— fom her flor 9 
altipresencé, a. fom har flor Indflydel ſe. 
Multipresence, s. Ggenffab at teal 
vere mange Steder paa engang. 
Multisoious, a. meget lærd, 


Mun 


Maltisyllable, 2. Ord, fom beſtaaer af 
mange Stavelfer, ¢. 

Multitude, s. Mengde; ftor Glare Mens 
neffer, a.; ftort Antal, £. 

Maltitadinous, a. mangfoldig ; fom inde 
befatter et ftort Antal. 

Multivagant, multivagous, a. 
beftandiat ftreifer omfring. 
Multivious, «. mangfolbdig. 
Maltocular, a. fom Gar flere end to Mine. 
Multure, s. Malning paa en Molle, 4. 
Mum, a. tavé; ine. tod! 

Mum, s. Mumme (Slagé WY, brygget af 
Hvede). 2.3 Ag. Dumrian a. 

Mumble, o. «. mumle; gumle, 
Mumbler, s. €n, fom mumler ef, gumler. 
Mumblingly, ad. mumilende. 

Mumm, v. a. forflæde el. formumme fig. 
Mummer, s. forflebdt el. formummet Pers 
fon, n. ning, n. 
Mummery, s. Mummefpil, £.; Forfled- 
Mammy, s. Rumie; Gummi, ».; Bor, ¢. 
Mump, vv. ag. gumle, gnave; mumle, 
brumme, tigge. 

Mumper, s. Tiqger, Snyltegieft, m. 
Mumping, s. Betlermaneer, =. 
Mumpish, a. gnaven, treven. 

Mumps, s. pl. Gnavenhed, Knarvornhed, 
Gyarom I Halfen. n. 

Munch, v. a. fpife graabdigt, æde, gumle, 
Muncher, s. Én, fom æder. 

Mundane, a. verdslig, jordiſt. 
Mundanity, s. Verdslighed, a. 
Mundation, s. Renfelfe, #. 

Mundatory, a. renfenbde. 

Mundification, s. Renfelfe, ». 
Mundificative, a. renfende; s. Noget, 


fom renfer. 
Mundify, v. a. renfe. fBerben, 
Mundivagant, a. fom vanbrer igjennem 
Mundungus, s. ftintende Tobaf, n. 
Munerary, s. Gave, ».3 a. fom en Gave. 
Munerate, o. a. belonne. 
yoneration, é Delonning, n. 4 
ungrel, a. blandet, afartet, van i. 
Mungrel, s. Blanding. Afart, -. ægte 
Muniolpal, a. municipal, angaaende en 
tad. 
Muntoipality, s. Gtabs-Dorigheb, n. 
Manicipal-law, s. By-Ret, nm. 
Munloipal-offloer, s.Dvrigheds- Perfon,n. 
Munificence, s. Gavmildher, RundSaans 


bethebd, mn. 

Munificent, c. gavmild, rundhaandet. 
Munificently, ad. paa en gavmild Maade. 
Maniment, s. Befæftning, befæftet Blad, 
ni Forfoarésmiddel; Forſvars » Docus 
ment, £. 

Muntment-houso, s. Ardiv, s. 

Munite, v. a. befæfte; ſtyrke. 


fom 








Mun 
-Munition , s. Befefining, ».; Forraad af 
RKrigsmateriale, £. 
Muni . Sifferhed, a. 
-Munnion, s. Vinduespoſt, a. 


we 8. ue F if 
urage, s. urafgift, 2. 
Maral a. hørende til en SMuur, ; 


Murder, s. Morb, £.; ©. a. myrde. 
Murderer, s. Morder, x. 
Murderess, s. Morderſte, n. 
Murderment, s. Dyrden, n. 
Murderous, a. morbderiff, blodig. 
Murderously, ad. paa en morderiff Maade, 
Murdering-piece, s. Slags Morfer, a. 
Mure, 8. y uy, .5 øv. a. mure, 
Muriated, a. falt(yret, 

ariatlo, fk Pag del 

8. pr € ; Ti t æ td nn. 
Murky, a. marti, tht. anes 
Murmor, v. n. mumle, Murre, brumme; 
risle (om en Bel), 
Murmur, s. Mumlen, Brummen; Rislen, 2. 
Murmurer, s. €n, fom turer ef. brummer. 
Murmaring, s. Dtumien, Brummen; 
Rislen, vn. 
Murmuring, a. mumlende; rislende. 
Mormuringly, ad. Paa en mumlende 
nate rislende, ' 
urrain, s. Ovægfyge, n. 
Murrey, a. mer teorem, morfered, ' 
Murrion, s. Stormhue, n. 
Murth, s. ftort Antal, ¢. 
Muscadel, muscadine, s. Muffatvtin, 
Muftatpere, 'n. 
Muscle, s. Muſtel; Musling, a. 
Muscle-shell, s. lingeffal, 2. 
Muscosity , s. bet at vere bevoret med 
os. 


Muscovado, s. rgat Suffer, ¢. 

Muscovy, s. Rudland, £. 

Muscular ,- a. mustules; hørende til 
Muſtlerne. 

Muscularity, a. fom har ſterke Muffler. 
Musculous, a. muftules. 

Muse, s. Mufe; dyb Eftertenten, Grub» 
Ien, Overveielfe, x. 

Muse, vo. n. tenfe dybt over, gruble, noie 
overveie, udgrunbde. 

Museful, a. dybfindig, grandffende. 

Muser, s. Grubler, n.; En, fom grandfter, 

Museum, s. Mufeum, r. 

Mushroom, s. Sordfeamp, Paddehat, 
Ehampignon, 2.3 fig. Lotkeridder, n. 
Music, s. Muſit, n.; Noder, pi. 
Musical, a. -ly, ad. mufitate. 

Musical glasses, s. Darmonifa, n. 

Musicalness, s. Bellyd, n. 

Music-book, s. Nodebog, x. 

Music-hall, s. Concertfal, 2. 

Musician, s. Dufifer; Muſilant, a. 


Mat 297 


Masio-master, s. Muliferer, s. 
Musio-paper, s. Nodepapir, ¢. 
Music-room, s. Mufitværelfe, ¢. 

Musk, s. Moétué, n,; Mostusdyr, ¢. 
Muask-cat, s. Deémerfat, n. 
Musk-cherry, s. Muſtatel⸗Kirſebcer, ¢. 
Musked, a. jom bar Lugt af Dostus. 
Musket, s. Muftet, Boesfe, n.; Gevær, ¢. 
Musketeer, s. Muſteteer, a. 

Musketoon, s. Muſtedonner (egen Slags 
Gevær). n. 

Musketproof, a. ftubdfri, 

Musketry, s. Mufketild, n. 

Musketshot, s. Muſtetſtud, ¢. 

Muskiness, s. Moftuélugt, x. 

Muskmelon, s. Moſtus⸗Melon, a. 

Muskox, s. Doftusore, ns. . 

Muskpear, s. Moftuspere, a. 

Muskrat, s. Moftuérotte, n. 

Muskrose, s. Moſtus⸗Roſe, a. 

Musky, a. fom lugter af Moſtus. 
Muslin, s. Musfelin, ¢. 6 

Musrol, 2». Næferem (paa Heſte⸗Bidſelet), n. 

Muss, s. Snappen, Gramfen, Griben, n. 

Mussitation, 3. Mumlen, Brummen, 2. 
Mussulman, s. Dtufelmand, Mabome- 
daner, 2. 

Must, s. Moft (Drift), n. 

Must, v. def. maa, maatte, 

Mustaches, mustachios, s. pi. Kne⸗ 
belsbarter, n. pl. 

Mustard, s. Genep, n. 

Mustard-seed, s. Genepstorn, ¢. 
Muster, o. a. og n. monſtre, ſamle, holde 
Monſtring, forfamle fig, komme tilfammen; 
he mustered up all his courage, han 
opbed alt fit Mod. 

Master, s. Teonfiring, Samling, n. 
Muster-book, s. Monſterbog, Menfter- 
rule, n. 

Muster-master, s. Monfterffriver, n. 
Muster-roll, s. Menfterrulle, n. 
Mustily, ad. muggent, ftimlet, mulbent; 
Ag. tiedfommeligt, gammelt. i 
Mustiness, s. Muggenhed, feimlet Til⸗ 
ftand, n. forflivt. 
Musty, a. muggen, ffimlet; Ag. tiedelig, 
Matability, mutableness, #. Yoran- 
derlighed, Omſtiftelighed, Uftadighed, 2. 
Mutable, a. foranderlig. 
Matation, s. Forandring, a. 
Mate, v. ». mege (om ae 2: 

Mute, a. ſtum; s. ftum Perſon; ftum 
Tjener, n.; Fugleffarn, ¢. 

Mutely, ad. paa en ſtum Maade, 
Mauteness, s. Giumbed, n. 

Mutilate, o. a. lemlæfte, 

Mutilation, s. Lemlceftelfe, Doelceggelfe, n. 
Mutilator, s. Gn, fom lemleefter ef, vde- 


lægger, 


998 Mut 


Mutinous, a. oprerff. 

Muting, s. Oprør, ¢.5 ©. n. gjøre Op⸗ 
ftand, ftifte Oprer. 

Mutter, o. ». tnurre, mumle; s. Mum» 
len, Rnurren, Utilfredshed, x. 

Mutterer, s. €n, fom mumler ef. brummer. 
Mutteringly, ad. mumlende, paa en 
Inurrende Maade. É 

Matton, s. Lammekjod, Bedekjod, ¢. 
Mutual, a. gienfidig. 

Mutuality, s. Bjentroigher, Giengieldelſe, 2. 
Matually, ad. gienfidigt, indbyrdes. 
Muzzle, s. Mund, Snude, Mule; Mun⸗ 
bing, Dtundfury, =. 

Muzzy, 0°. a. nm. lægge Mundkurv 
ban, inufe, ftiffe Gnuben til, 

Muzzy, a. brommenbe, forjiyrret, forvirret, 
My, pron. min, mit, mine, 

Mynheer, s. min Serre (Pollenber), 2. 
Myography, «. Deftrivelfe af Muſtlerne, a. 
Myology, s. Yaren om Muſtlerne, 
Myope, s. Nariynet, nm. 
Myops, a. neripnet. 
Myopy, + Neriynethed, nm. 
Myriad, s. Myriade, m.; 
længe, m. [ ‘Derfon, mn. 
Myrmidon, s. feiefvend; ubannet, raa 
Mytobalane, «. oſtindiſt Frugt, fom 
lianer Dabler, mn, [oq Parfumerter, 
Myropolist, s. En, fom fælger Salver 
Myrrh, s. Mor, nm. 
Mytrhine, a. berenbde til Myrrha. 
Myrtiform, a. myrthebannet, 

Myrtle, s. Myrthe, nm. 

Myself, prom. jeg felv, mig (bruged byp- 
pigſt i Forbindelſe med 1, fom jf. Er. I 
will do it -, jeg vil felv aiore bet). 
MyStagogue, s. Gu, fom forflarer Heme 
méligheder ef. fom foreviler Refiqvier, 
Mysterial, a. hemmelighed fu, 
Mysteriaroh, «, En, fom prafiderer over 
Hemme oeber, i 
Mysterious, a. hemmelig, gaabefulh. 
Mysteriously, ad. hemmeligt, paa en 
qaabefuld Waade, 

Mysterlousness, s. bet Hemmeligheds- 
fulbe ef, bet Gaabefulde. 

Mysterize, co. a. forflare fom noget 
Waadejuldé. CHaantvært, +. 
Mystery, s. Hemmelighed; Beftilling. n.; 
Mystic, al, a. hemmelighebsfulb, gaade- 


Mystically, ad. —— fa en hems 
melighedéfuld Maade. Hemmelige, 
Mysticalness, s. det Gaadefulbe, det 
Mysticism, s. gaabvefuld Tilftand, bet 
Hemmelighedsfulde. 

Mystify, 0. a. b e, narre. 

Mythio, eal, a. ‘abe agtig, 


fig. uføre 


Nam 


ically, ad. abelagtig Maade. 
—I a her, — n. 
Mythologic, -al, a. mythologiſt. i 
Mythologically, ad. paa en mythologig 
Mytheiogist, s. Mytholog, = 
Mythologize, — forllaäre mythologiſte 


Torre, a. 
Mytiology, «. Mythotogi, ferent Bude: 


N. 


N, s. R, #3 N. for North, Nord, 2.3 
N.B. for nota bene; N.L. for North 
Latitude, nordlig Vrede, 2.3 N.T. for 
New Testament, det nye Teftamente. 
Naam, s. Indforſel, ». 

Nab, s. Hoved, t.3 Hat; Biergtop, =; 
o. a. gribe, fatte, nappe, fnappe. 

Nab-cheat, s. Hat, a. 

Nabob, s. Nabob; Rigmand, fom Bar ere 
hvervet fin Formue i Indien, =. 

Nacro, s. Perlemor, ¢. 

Nacreous, a. ftinnende fom Perlemor. 

Nacking, s. HalStorflede, ¢. 

Nackry, a. ſnild, opvatt, 

Nadir, s. Fodpuntt, ¢. 

Naeve, s. Modermarte, ¢. 

Naf, neaf, s. Neve, tnyttet Haand, a. 

x . s. or il Rn. rit orn gi ef 
ag, s. Rleppert, Tille 3 Ricerefte; 
Heftehaars Paryk, a, : : 

Nalad, s. Najade, a. : 

Nail, 2. Regis Gio; Ragle, w.3 © 
a a 3 $ 0% a C, æ. om, ¢. 

Nail, v. a. befloaes forncale. : 

Nailer, s. Naglefmed; Nagler, ss. 

Nailery, s. Nagles ef, Gemfabrif, sv. 

Naively, ad. paa en naiv Maade, naivt. 

Naivety, s. Naivitet, n. 

Nake, o. a. blotte, beflæbe, gjøre bar. 

Naked, a. nøgen, blottet, bar; aabenbar; 
vergeles, Maade. 

Nakedly, ad. paa en blottet el. bar 

Nakedness, s. Nøgenhed; Vargeleshed; 
Armod, nm. 

Naker, s. Perlemusling, 4. 

Nall, s. Syl, Preen, ». 

Nambypamby, a. fmægtende, med pæne 
Talemaader. 

Name, s. Ravn, Rygte; Mgenavn, £.; 
v. a. nævne, benævne, udnævne, 

Nameless, a. navnlos, uden Navn ; ubes 
nævnt, ilfe belfendt, 

Namely, ad. navnligen, nemlig. 

Namer, s. Benævner, a. 











—=—Twe UE 


Nam | 


Namesake, s. En, fom har famme Navn 
fom en Anden. 

Nanny-house, s. Bordel, ¢. 

Nankeen, nankin, s. Nantin, +. 

Nap, s. Mop el. Fnok paa Klæde; Lu; 
Knop; Top; tort Slummer, 
o. n. flumre; være fled ef, boven; v. a. 
noppre 5 fnappe, 

Nape, s. Natte, n.; Rakle-Led, £. 

Napery, s. Deffetot; Lintsi; Bordtet, ¢. 

Naphew, s. Moe, n. 

Naphtha, s. Nafta; flin Bjergolie, x. 

Napiform, a. roeformig. 

Napkin, ¢. Gerviet, n. ; Commeterffebde, 1. 

Napless, a. {uvflidt. 

Nappiness, s. noppret €genffab, Lod- 
denbed, Luv, 2. Luv. 

Nappy, 4. noppret, lodden, beffædt med 

Naptaking, s. Overfald, £.; Overrumyp- 
ling, #. 

Nar, a. nærmere. 

Narcissus, s. Narcisfe, 4. 

Narcotic, narootical, a. fovndysfende, 
bedøvende, i 

Narcotlo, s. bedøvende Middel, £. 

Nard, s. aromatift Olie, n. 

Nare, s. Nefebor, t. 

Narrable, a. fom tan fortælles. 

Narrate, v. a. fortælle, 

Narration, s. Fortælling, ». 

Narrative, a. fortællende; s. Fortælling, n. 
Narrator, s. Fortæller, nm. 

Narratory, a. fortællende, 

Narrify, v. a. fortælle, 

Narrow, a. (never, fmal, trang; noie, 
noiagtig; indffrentet; v. a. indfnevre. 
indfnibe, indftrente; fammentrefte; iffe 
firefte fig nof (om Seften); s. Snevring, 
#.3 {malt Gund, ¢. 

Narrowbreasted, a. {malbryftet; tarrig. 

Narrowhearted, narrowsouled, a. 
fneverhiertet; forfagt, modlos. 

Narrowheeled, a. lidende af Hovtrang. 

Natrowheeledness, s. 2ngheve; Hov- 
trang, 2. Lmed Nød eppe; neie. 

Narrowly, ad. noiagtigt, {nevert; tnapt; 

Narrowminded, a. Fneverbiertet, fmaalig. 

Narrowness, 5s. Snbdffrentethed, Gnever- 
ed, Aandsfoaghed, m. 
arrowspirited, a. indffrænfet. 

Narwhale, s. Narhval, a. 

Nasal, a. hørende til Neſen; s. Neefelyd, n. 

Nascent, a. begyndende; tiltagende, 

Nasicornous, a. nefebornet. 

Nasiform, a. næfedannet, 

Nass, s. Davfrø, £. [Maade, 

Nastily, ad. paa en ſmudſig el. hæslig 

Nastiness, s. Snavs, ¢.; Ureentlighed, n. 

Nasty, a, hæslig, fmubdfig, efel; ſtam⸗ 
melig. 


uur, 0.5 


Nau 299 


Natal, a. hørende til Fodſelen. 

Natalday, s. Fodſelsdag, n. 

Natalitial, natalitious, a. vedkommende 
Fodſelsdagen. 

Natalplace, s. Fodeſted, t. [fted (c.) 

Natals, s. pl. Fodfelstid (n.) og Yoder 

Natant, a. fosmmende. 

Natation, s. Svømning, a. 

Natatory, a. hjælpende til at foomme, - 

Nathless, ad. itfe desmindre. 

Nathmore, ad. iffe mere. 

Nation, s. §olteflag, Folf, ¢.3 Nation, a. 

National, a. national. 

Nationality, s. national Aand el. Rae 
tatteer ; Nationalitet, ss. [tionalifere. 

Nationalize, ». a. gjøre” national, na- 

Nationally, ad. pag national Viis. 

Nationalness, s. Fortjcerlighed for fit 
Holteferd el. Feedreland, x. 

Native, a. medfødt; oprindelig, naturlig; 
s. Indfodt, a. 

Native-country, s. Fedeegn, n. 

Native-dust, s. Fodejord, x. 

Native-land, ¢. Sføbeland, ¢. 

Natively, ad. naturligen. 

Nativeness, s. Naturlighed, Egenffab at 
være medfødt, a. 

Native-town, s. Fodeby, 4. 

Nativity, s. Fodſel, Fodetid, n.; Fedefted, ¢. 

Natty, a. pæl, net. 

Natural, a. naturlig, medfødt; s, Inde 
ført; Naturgave; Nar, Taabe, an. 

Naturalism, natarality, s. Naturtil- 
ftand; Maturlighed, n. [rifer, n. 

Naturalist, s. Naturkyndig, Naturhiſto⸗ 

Naturality, s. Naturlighed, n. 

Nataralization, s. Natuvalifering, n. 

Natoralize, o. a. naturliggivre; give 
Qndfedsret, nationatifere. 

Naturalness, s. Maturlighed, naturlig 
Befkaffenhed, x. 

Nature, s. Natur; naturlig Egenſtab; 
Art, n.; Slagé, £.; good -, Godhijer⸗ 
tighed, m.; by -, af Naturen; beyond -, 
overnaturlig. 

Natured, a. findet; good -, gobdbjertet; 
ill -, ondartet ; haard, ſlem. 

Natarity, s. naturlig Fremkomſt, x. 

Naufrage, s. Sfibbrud, ¢. . 

Naufrageous, a. foraarfagende Skibbrud. 

Naught, s. Sntet, ¢.3 a. ond, flet, flem; 
ufedelig. i 

Naughtiness,s. flet Opførfel, Uartighed, ». 

Naughty, a. flet, flem; uopdragen; ude 
fvævende. 

Naulage, s. Slidéfragt, n. I flag, 8. 

Naumachy fon fom k), s. foreftilt Søs 

Nausea, s. Semmelfe, Ovalme, n. 

Nauseate, o. a. 


. føle Dvalme, 
væmmes, have Lede for, 


300 Nau 


Nauseous, a. vemmelig, feb, mobbydelig. 
Nauseously, ad. med Bæmmelfe, mods 
bydeligt. [det Bemmelige. 
Nauscousness, s. Vammelighed, n.; 
Nautic, nautical, a. vedfommende Sei⸗ 
ladſen; nautiſt. 

Nautical-chart, s. Solaart, ¢. 
Nautical-almanao, s. Bog, indeholdende 
nautifte Tabeller, mn. 


_ Nauti, nautilus, s. Sfibsbaad, n. 


Naval, a. hørende til Søvæfenet; nautiff. 
Naval army, s. Krigsflaade, n. 

Naval officer, s. Geofficeer, s. 

Naval stores, s. pl. Gfibéforraad, 2. 
Nave, s. Hjulnav; Skib i en Rirfe, £. 
Navel, s. Navle; Midte, n. 

Navelgall, s. Souk af Sadlens Tryk 
paa oggen af Defte, n. 

Navelstring, s.-Navleftreng, ». 
Navelwort, s. Navleurt, n. . 
Navew, s. Rapé, n. 

Navicular, a. baadformig, 
Navigableness, s. Seilbarheb, wn. 
Navigate, i. nm. feile, fore Slt, 
Navigation, s. Geiladd, Slibdfart, See 
fort, Styrmanbélun(t, n. 

Navigator, «. Gefarer, Gamanb, vn. 
Navy, =. Klaabe; Gemagt, n.; Sovafen, t. 
Navy board, s. Gefommiéfatiat, ft. 
Navy office, s. Gedeparrement, t. 
Nawl, s. Dreen, Gol, a. 

Nay, v. a. negte; #. Mfflag, fj inter; 
net; ia enbod, [ yeltraab, 2. 
Nayword, «. Ufflag, megtende Gwar; 
Nazal, s. Nefejtytte, +, ; Grormbat, a. 
Naze, s. Ned, Forbierg, t.; Candpynt, ws. 
Nazy, oa. fulb, britfen. 

Ne, ad. boerten, eller; iffe Beller. 

Neal, s. Nave. nuttet Neve, vn. 

Neal, v. a. opbede, ubalebe: temperere, 
Nealed, a. fteil; morad(ig, fumpet, 
Neap, a. fav, i Aftagende; #. Ebbe, a. 
Neaped, a. jitbenbe pan @runb, 
Neaplide, s. Tiptit, a. 

Neal, v.a.ogn. fomme nær, nærme fig til, 
Near, «a. nar: i RNarheden; nolie; [pare 
jom, (nap; od. nefien, nerrped, 

Nearly, ad. ner, neeflen; frebent, frapts 
farrigt. [ftab, ¢.; peas n. 
Nearness, s. Neerhed, n.; nært Clegt- 
Nearside, s. nærmer Gide af en Heft, n. 
Nearsighted, a. nerfynet. reen. 
Neat, a. -ly, ad. net, nydelig; fiirlig; 
Neat, s. Nod, Jænsd; Hornqveeg, ¢. 
Neatherd, s. Oveghyrde, n. 

Neatness, s. Methed, Giirlighed, 1. 
Neatress, s. Ovægvogterffe, n. 
Neatweight, s. Nettovægt, n. 
Neaving, s. Gjær af 1, ¢. 


Nee 


Neb, s. Næb, t.; Næfe, Snabel, x. 
Nebula, s. Plet i Diet, Taageplet, 2. 
Nebulous, a. taaget. 
Nebulousness, s. Taagefuldhed, sw. 
gion ds s. pl. Rivets Nodvendig⸗ 
eder, på. 
Necessariness, s. Nødvendighed, =. 
Necessary, a. nebdvendig, uundgaaelig; 
s. Privet, ¢.3 Retirade, x. 
Necessary-house, s. Lillehuus, Lotum, ¢. 
Necessitarlan, s. §atalift, mn. 
Necessitate, v. a. node, tvinge. 
Necessitation, 2». Tvang, Neden, =. 
Necessitled, a. tvungen, i Ned. 
Necessitous, a. nødtørftig, trængende, 
fattig. [tigdom, s. 
Necessitousness, s. Nebr, Trang, Fats 
Necessitude, s. Trang, Fornedenhed, w. 5 
Venftab, ¢. 
Necessity, s. Nødvendighed; Fornoden⸗ 
ped Nodtorft, m.; - has no law, Med 
ryder alle Love. 
Neck, s. Hals, Nalke, «.3 Halsſtykle, ¢.; 
on the -, ftrar efter. 
Neckabout, s. Halstorllæde, £. 
Neckatee, s. Halskrave, n. 
Neckbeef, s. Haléjtytfe af Oveg, ¢. 
Neckcloth, s. Halsterflabe, ¢. 
Neckerchief, neckhandkerchief, s. 
Halstorflede, ¢. 
Necklace, s. Halsbaanbd, t.; Haléticde, n. 
Neck of land, neckland, s. Jordſtrim- 
mel, Landtunge, s. 
Neckplece, s. Haléftyffe paa et Harniff, 2. 
Neckverse, s. Bers, hvig Læsning for 
en Geiftlig tunde befri fam fra Dedd- 
{traffen, 2. 
Neckweed, s. Hamp, n. 
Necrologist, s. Nekrolog, ». 
Necrology, s. Beretning om en Afbeb, a. 
Necromancer, s. Gortefunftner, Trold⸗ 
mand, n. [dom, n. 
Necromancy, s. den forte Kunſt, Trolde 
Necromantic, a. befværgende; s. Trylle⸗ 
middel. ¢. 
Necromantically, ad. ved Troldom. 
Necrosis, s. Beenbrand, Ledebrand, a. 
Nectar, s. Neftar, Gubdedrif, n. 
Nectareal, a. bonningfed. 
Nectarean, nectareous, a. 
Nektar, guddommelig. 
Nectared, a. blandet med Nektar. 
Nectarine, a. neltarfed; s. Ferſten⸗ 
Mandel, n. 
Nectarous, a. neftariff, fod fom Nektar. 
Nectary, s. Honningfar t Blomfter, ¢. 
Nedder, s. Slange, bas 2 
Need, s. Ned, Trang, Mangel, Armod, 
Nødvendighed, a.; to have - of, trænge 
til, behøve, 


fed fom 





Nee 


Need, o. a. og =. behove, mangle, trænge; 
være nedvehbdig, behoves. 

Needer, s. Trengende. 

Needful, a. forneden, nodvendig. 

Needfally, ad. nebdvendigen, 
Noedfulness, s. Nodvendighed, #. 
Noedily , ad. trængende, paa en nebdli- 
dende Maade. [tighed, n. 
Neediness, s. Mangel, Trang, Redterf- 
Needle, s. Naal, Synaal; Kompasnaal ; 
Bifer, w. [ftaller, 
Needle, wv. a. anfatte naaleformige Rry- 

Needlecase, s. Naalehuus, ¢. 

Noedlefish, s. Naalefiſt, x. 

Needleful, s. Raaletraad, a. 

Needlemaker, s. RNaalemager, s. 

Needler, s. RNaalemager, a. 

Needless, a. unedvendig, overfledig. 

Needlessly, ad. unedvenbdigen, overfis- 

igen. ‘ 

Needlessness, s. Unedvendightd, ». 

Needlework, s. Gytei, s.; Brodering, 
m.; broderet Arbeide, £. 

Needment, s. Fornodenhed, a. 

Needs, ad. nodvendigen. 

Needy, a. nødlidende, fattig, trængende, 

Ne'er, ad. aldrig (for never). 

Neese, o. n. nyfe. 

Nef, s. Stib (i en Kirke), ¢. 
Nefandous, a. afftyelig, ſtandig. 
Nefarious, a. -ly,ad. ftcendig, ond, laſtefuld, 
ugudelig. [lighed, n. 
Nefariousness, s. Slændighed, Afſtye⸗ 

Negation, s. Negtelfe, Benegtelfe, x. 

Negative, a. -ly, ad. negtende, beneg- 
tende; s. Reptelle ; negtende Partifel, 2. ; 
©. a. fige net, negte, - 

Nogatory, a. benegtende, 

Neglect, s. Gorfemmelfe, Uagtfombed, ».; 
©. &. forfemme, tilfidefette, efterlade ; 
behandle med Ringeagt. 

Neglecter, s. forjammeligt Mennefte, ¢.; 
€n, fom forjemmer. 

Neglectful, a. efterladen, forfemmetig, 
ligegyldig. [forfommelig Maade. 

Neglectfully, ad. paa en ligegyldig ef. 

Neglection, 8. Forjommelfe, Efterladen- 

, fm. 

eglective, a. forfømmelig, 

Negligent, «. forfømmelig, fljedesles, 
efterladen. 

Negligently, ad. paa en efterlaben, for- 
fommelig el. ligegyldig Maade. , 
Negligentness, 5. Forſommelighed, Skie⸗ 

desloshed. 2. 

Negotiable, a. forhandlelig, ſalgelig. 

Negotiant, s. Underhandler; Forhandler, n. 

Negotiate, v. a. og nm. handle, forhandle ; 
underhandle. ling; Handel, n. 

Nogotiation, s, Forhandling, Underhand- 


Ner 301 


Negotiator, s. Underhandler; Handels⸗ 

mand, n. 

Negotiatrix, s. Underhandlerinde, x. 
Negro, s. Reger, Morian, n. ; 

Negro-woman, negress, s. Negerinde, n. 

Negus, s. Recus, Slags Lemonade, n. 
Neif, s. Neve, s. 

Neif, neife, s. Slave, Livegen; Slavs 
inde, nm. [Brinften, n. 
Neigh, o. n. vrinfe fom en Heft; s. 
Neighbour, s. Rabo, Reefte; Omgangs- 
vei, a. 

Neighbour, a. nærboende; tilgrendfende ; 
o. nm. ligge nær ved, bog ved Siden af, 
fløde op til. 

Neighbourhood, s. Nabolag; Naboftab, £. 
Noighbouring, a. nærliggende; tilgrænde 
ſende; nærboende. [Heflighed, n. 
Neighbourliness, s. orefommenbed, 
Neighbourly, a. og ad. nabolig, jom 
Nabo; forecommende, penffatelig. 
Neighbourship, s. Rabolav, s. ; Nerhed, x. 
Neither, pron. og conj. ingen af 10, 
hverfen; - ... nor, hverten .,, eller. 
Neld for Needle, s. Naal, n. 

Nemoral, nemorous, a. ffovbevoret, 

ovrig. 

Nempne, v. a. lalde, benævne, 

Nempt, a. faldet. 

Nenta, s. Gergedigt, ¢.; Liigfang, x. 
Nenuphar, s. Aatande, n. 

Neological, a. angaaende Sndferelfe af 
nye Ord; neologiff, 

Neology, s. Neologi, s. 

Neonomian, s. Ben af nye Love, n. 
Neophyte , s. Nyomvendt, Begynder, n.; 
a. begyndende. 

Neoterio, neoterioal, a. ny, brugelig. 
Neoterlo, s. Ben af Nutiden; Nutidens 
Affeoning, s. ‘ 
Nep, s. Satterift; Ratteurt, =. 
Nepenthe, s. linbrende Middel imod Gorg, £. 
Nephew, s. Broderſon, Gofterfon; Ef⸗ 
terfommer, mn. 

Nephritic, nephritical, «. angacende 
Nyrerne; lidende af Nyreſteen. 
Nephritio, s. Middel imod Nyrefyge, £. 
Nephritic-stone, s. Ryrefteen, n. 
Nephritis, s. Nyrebetændelfe, m 

Nephrotemy, s. Nyrefnit, ¢. i 

Nepotism, s. Nepotisme, Begunftigelfe 
af Glegtninge, #. 

Nereid, nereids ef, nereides, s. Havs 
nymfe, Nereide, x. 

Nerval, a. feneftert, Fraftis. 

Nerve, s. Nerve; Gene, Muſtel; Styrle, 
Fafthed, n.; ©. a. meddele Styrie, 
Nerved, a. nervet, fuld af Nerver. 
Nerveless, a. fvag, kraftlos. 

Nervine, ⸗. nerveſtyrkende Middel, £. 


302 Ner 


Nerveus, a. fraftig, ſteerk, fenefulds nere 
vet, nervefoag; ængftelig. 

Nervously, ad. fraftigt, ſterkt; pas en 
‘nerveé ef. engftelig Maabe. 
Nervousness, s. Seneſtyrke; nerved 
Lilftand, Wngftelighed, n. 

Nervy, a. frajtfuld, nerveftert, 
Nescience, s. Uvidenhed, a. 

Nosh, a. bled, fiin; om. 

Ness, s. Næs, Forbdjerg, £. 

Nest, «. Rede, Bolig, n.; Opboldésfted, 
Ti flugtéfted, Smuthul, ¢.5 ©. «. bygge 


Nest-egg, 8. Rebereg, ¢. 

Nestle, v. a. og n. bygge Rede, bygge 
og boe; pleie, beffytte (Ungerne i Reden). 

Nestling, s. nøgen Fugleunge, =.; a. 
nylig udruget. 

Het, s. Gårn, Net, £.; Snare, n.; 0. a. 
firitte Garn; knytte Maſter; fange i 

arn, 

Net, a. reen, net, Har, ægte; netto, 

Nether, a. lavere, nedre. 

Netheriip, s. Underlæbe, nv. 

Nethermost, a. Javeft, nederft, underft. 

Netherstocks, s. pi. Strømper, n. pl. 

Netherworld, 2. Underverden, mn. 

Netlike, a. netformig. 

Netting, s. Netværf, ¢. 

Nettle, s. Nelde, Breendenelde, 9.3 0. a. 
brænde fom en Melde, 

Nettler, «. En, fom tirrer el, opirrer, 

Nettlerash, s. Neldefeber, n. 

Nettletree, 2. Reldetrer, ¢. 

Netwise, a. netbannet. 

Network, s. filerct Arbeide, Netværk, £. 

Neurology, s. Lære om Rerverne, a. 

Nouropast, s. bevægelig Dulfe, Mae 
tionet, x. 

Neuropter, 2. netvinget Inſekt, ¢. 

Neurotio, a. hørende til Nerverne; s. 
nerveftyrfende Middel, ¢. 

Neuter, a. neutral, hørende hverken til 
bet ene eller bet andet Parti; s. Neutral, 
.3 Sntettion, ¢. 

Neutral, a. neutral; iffe hørende til noget 
Parti; s. Neutral, vn. 

Neutrality, s. Neutralitet, Npartiffhed, m. 

Noutraligation, ⸗. Neutralifation, n. 

Neutrallze, v. a. gjøre neutral, neutra⸗ 
tere. 

Hever, ad. albrig; flet iffe. 

Neverceasing, ad. uophørlig. 

Neverfading, a. uviénelig, fom ingens 
finde falmer. fan flaae feil. 

Neverfailing, a. ufeilbarlig; fom iffe 

Nevermore, ad. aldrig. 

Nevertheless, ad. iffe deſtomindre. 
How, a. ny; uerfaren, usvet; ad. nys 
ligen, paany, 


Nic 
New, ©. a. fornye, indrette paany. 
Newborn, a. nyfødt. 
Newcomer, ⸗. Nyanfommen, x. 
Newel , s. Pille, hvorom en Trappe hæs 
ver fig, 2. 
Nowfangled, a. nyopfunten, nybagt. 
Newfangledness, +s. ny Smag, 
More, x. 
Newfangleness, s. Myhedefyge, m. 
Newfashioned, ad. nymobdené, 
Newing, s. Stum, ¢.3 Bærme, w. 
Newish, «. noget ny. 
Newly, ad. nyligen; paany. 
Newmodel, v. a. danne paa en ny Maade. 
Nowness, s. ny Forandring, Nyhed, =. 
Nows, s. pi. Nyheder; Tidende, ss. 
Nows-man, 8. Avigomberer, n.; Avis⸗ 
ud, é. 
Nows-monger, s. Nyhedstreemmer, 2. 
News-paper, s. Avié, Tidende, a. 
Nows-writer, s. Avisſtriver, an. 
Newt, s. Fiirbeen, levende i Gumpe, ¢. 
Newyear, s. Nytaar, t. 
Newyear'’s-day, s. Rytaarébag, ss. 
Nowyear's-gift, 2. Rytaarégave, n. 
Next, a. neft, nermeft; ad. derneft, 
derefter; - to nothing, næften Intet. 
s. Laabe, Enfoldig, Rar, m.; a. 
enfoldig, uerfaren. 
Nias-hawk, s. ung Fall, nylig kommen 
fra Reden, vn. 
Nib, 2. Næb, s.3 Pennefpibé, 2.3 0. a. 
fpidfe en Pen; fritifere, giennembegte. 
bbed, @ fom ender i et Reb ef. en 


Spire. 

Nibble, v. a. nappe, gnave, nippes bale, 
fritifere; s. Bid, Fiffené Bid paa Krogen, ¢. 
Nibbler, s. En, fom nipper ef. gnaver; 
Dadler, Kritifer, n. 

Nibbling, s. afbidt Stytte, ¢.; Gnalding, n. 
Nice, a. -ly, ad. ftin, nydelig; neie, 
belifat, bled, sm; forfinet; qvindagtig ; 
Fræfen; flau, intetfigende, 

Niceness, s. Panhed, GFiinked; overs 
breven Roiagtigher, n. 


Nicety, «. piagtigheds Punttlighed; 
Fiinheds flor Fiinfotelfe ; sa ctomnteliches: 
pl. niceties, Lefterier, pl. 

Nicene, 4. nicarift 

Nice-oreed, s. nicæiſt Troesbetiendelfe, s. 

Niche, s. Niſche, Huulning i en nn. 

Nick, v. a. gjøre Skaar, ftiere Skurer; 
fliere Mærter i en Karveſtok; træffe 
noie, træffe Maalet; pasſe ſammen; 
fluffe; ſpille En et 168, 

Nick, «. Gfaar, ¢.3 Ridfe, n.% rette Die⸗ 
bli, Maal el, Tidspunte, ¢.3; Regning, 
n.; hoieſte Cerninglaft, £.; old -, Fane 
ben; in the very -, tif rette Tid; out 
of all -, over al Maade, 





Nie 


Rioker, s. Tyveknegt; liftig Karl, a. 

Nicknackatory, s. Legeteiéboutif, ». 

Nicknacks, s. pl. fegetsi, ¢.3 Nips⸗ 
fa er, 7. pl. 

Nickname, v. a. give Øgenavne; s. 
Gpottenavn, Wgenavn, £. 

Nickninny, nickumpoop, s. Toéf{e, 
Nar, Using, mn. 

Nickum, s. Dedrager, =. 

Nicotian, s. Tobaf, n.; a. beflægtet med 
el. hørende til Tobaf. 

Nictate, o. n. blinte, plire med Dienlaagene. 
Nictating membrane, s. Blinlhinde, x. 
Nictation, s. Blinten, mn. 

Nide, s. Yngel, Redefuld, nm. 

Nidgeries, 2. pl. unyttige Ting, Nar» 
rerter, på. 

Nidget, s. Rryfter, Stymper, Nar, =. 

Nidification, 2. Redebygning, m. 

Niding, s. Niding; Kryfter, Stymper, ss. 

Nidor, s. Lugt af ftegte Ting; Smag 
beraf, 2. [af ftegte Retter. 

Hidorous, s. lignende Lugten el. Smagen 

Nidorosity, s. Opfteden fra Underlivet 
efter for megen Nydelſe, m. 

Nidulation, s. Liggetid, Rugetid, a. 

Niece, s. Broder⸗ ef. Softerdatter, ss. 
Nifle, v. a. ødéle, sde; s. Lapperi, ¢. 
Niggard, a. tarrig, gnieragtig; s. Gjer- 
rig, walk n.; 0. a. Inibe, tndftreente, 
Niggardish, a. gnieragtig, ligt tarrig. 
Niggardliness, s. Rarrighed, #. 
Niggardly, ad. farrig, gnieragtig. 
Nigging, s. Bellipning af Penge, =. 
Niggle, v. a. fiale, fpege; baane, ſpotte. 

Niggler, 2. En, jom beflipper Penge. 

gh, a. ner, nær beflegtet; ad, neften; 
ign nærved. 
igh, v. a. fomme nær; berøre nærmere. 

Nighness, s. Nærbed, n. 

Night, s. Nat, n.; Morfe, t.3 to -, i 
Ajten; in the -, om Natten; pludfeligen, 
uventet. 

Nightbrawlor, +. Natteſparmer, øm. 
Nightbutterfly, x. Natjommerfugl, n. 
Nightcap, = ‘Notfoppe, Nathue, a. 
Nightcrow, «. Uftenbaffe; Natravn, a. 
Nightdew, ». Nattedug, n. 

Nightdog, s. Nathunbd, a. 

Nightdress, ==. Yatti, 1. 

Nighted, a. indbyllet i Tore, 
Nightfall, s. Nattené Anbrud, 4. 
Nightfaring, +. (om er ude om Natten, 
Nightfire, +. &ygtemand, no. 
Nightflatterer, ». Zudmorfe(vermer, a. 

Nightily, s. ‘Wel, ct. Natioermer, 2. 
Nightfoundered, «a. forfommet om Nat» 
ten, vilbfarentde i Dlorfet. 

Nightgown, «. Gloabrof, n. 
Nightingale, s. Qattergal, n. 


Nip 


303 

Nightish, a. natlig. 

Nightly , a. foregaaende om Natten; ad. 
om atten, 

Nightman, s. Natmand, Slarnager, nm. 

Niphtmare, s. RNattemare,n.; Mareridt, s. 

Nightplece, s. Natftyfte, £. 

Nightrail, s. Nattiole, n. 

Nightraven, s. Natteravn, 2. 

Nightrevel, nightrule, s.RNattelyftighed,x. 

Nightshade, s. Natſtygge, ». 

Nightshining, a. lyſende om Natten. 

Nightspell, s. Tryllemiddel mod natlige 

bænomener, ¢. 

Nightstand, s. Natbord, ¢. 

Nightwalker, s. Nattefvermer, a. 

Nightwanderer, s. Nattevanbdrer, ». 

Nightwarbling , a. fyngende om Natten, 

Nightward, ad. henimod Natten. 

Nightwatch, 2. RNattevagt, n. 

Nigrescent, a. fortladen, blivende fort 
el, mort, 

Nigrification, s. Sverten, n. 

Nigrin, s. Nigrin, et Slags Metal, £. 
Ninility, s. Intet, ¢.3 Nbetybelighed, a. 

Nill, v. a. være uvillig til; afflaae. 

Nill, s. ſtinnende Crtéfunte, n. 

Nim, v. a. ſnappe, fticele, rapfe. 

Nimbiferous, a. fremfalbende morte Slyer, 

Nimble, a. let, hurtig, flint, behændig, 

Nimblefooted, a. letfodet. 

Nimbleness, nimbless, s. Gnarbeb, 
Lethed, Bebhendighed, m. 

Nimblewitted, a. fom ftrar bar Svar 
pa rede Haand, fom befidder en flydende 

unge. 

Nimbly, ad. rap, flint, 

Nimbus, ». blændende Glorie; Taageffy, «. 
Nimiety, s. for ftor Overflødighed, n. 
Nincompoop, s. enfoldig Stymper, Nar, 
Tosfe, n. 

Nine, a. ni. 

Ninefold, a. nifolb, ni Gange, 

Nineholes, «. Leg, hvori man med en 
Rugle feger at træffe viéfe Huller i 
Jorden, x. 

Ninemaurder, s. Tornffade, 2. 

Ninepins, s. Regler, pl.; Reglefpil, £. 

Nineteen, a. nitten. 

Nineteenth, a. nittende. 

Ninetieth, a. balvfemfindstyvende, 

Ninety, a. halvfemfindstyve, 

Ninny , ninny-hammer, s. Dumrian, 

ar, nm. 

Ninth, a. niende. 

Ninthly, a. for det niende. 

Nip, o. a. nippe, Inibe; aftnibe; beffabige, 
fordærve; bide * Kulden); gisre late 
terlig, fritifere ſtarpt. 

Nip, 8. Kniben, Klemmen; Biden; Bee 
fladigelfe ; Stitlen; bitter Spot; Tyo, ». 


304 Nip 

Nipper, #. Klo; Knibtang; Satiriter, n. 
Nipperkin, «. Seger, Kruué, ¢. 
Nippingly, ad. bidende, med bidende Spot. 
Nipple, s. Bryftvorte; Parte paa et Yoer, n. 
Nipplewort, s. DHaremad, x. 

Nit, Å Gnid; Æg af Inſekter, fom leve 


yr, £. 

Nitenoy. s. Glandé, Klarhed; Stræben, 
Cendenté, n. 

Nithiag, s. Stymper, Uéling, ». 

Nitid, a. glindſende; reen, net; livlig, 
Nitrate, s. Nitrat, £. 

Nitre, s. Galpeter, ¢. . 

Nitric, a. mættet med Salpeter, 
Nitrio-acid, s. Galpeterfyre, a. 
Nitrogen, s. Galpererftof, ¢. 

Nitrous, a. {alpeteractet, falpeteragtig, 
Nitty, a. — ; luſet. 

Nival, a. fvanger med Gnee, ſneefuld. 
Niveous, «a. fom Gnee, {neeholdig. 
Nizy, s. Dumrian, enfoldig Stymper, n. 
No, ad. nei; itte; a. ingen, intet; no 
— — Apperſte; K 

, 5. Doved, t.; Ipperſte; Konge, n. 

Nobilitate, v. a. adle, opløfte i Adelfanden, 
Nobility, 6. Adel, Adel ftand, ".5 Adel ftab, t. 
eee a. adelig; ædel; opheiet; for- 

ee ffelig, 

Noble, s. abelig Perfon; Rofenobel, xn. 
(gammel engelff Guidmynt, Værdi 61/2 
shillings ). 

Nobleman, «. Abelsmand, nm. 
Nobleness, s. Adel; Hoihed, a.; hoit 
Berd, 1.3 Værdighed, ». 

Nobless, s. vivef, m.; Adelffab, £. 
Noble-woman, s. adelig Dame, ». 
Nobly, ud. abviig; ædelt ; herligt, 
Nobody, s. Sugen, ». 

Nocenl, a. ſtadelig; Pyldig, 

Nocive, a. ftabelig, 

Nock, ». Dal, i; Fure, Rarve, a.; 0. a. 
padle i kuren, [Sovngengeri, ¢. 
Noctambulation, s, Nattevandren, m. ; 
Noctambulist, «. Govngenger, s. 
Noctidial, an. imbbefattende et Døgn, 
Noctidial day, s. ajtronomift Dag, s. 
Noctiferous, 2. bidjerende Natten. 
Noctiloca, «. foetor, fom lyſer i Morket, £. 
Nectiluceat, noctilucous, a. lyſende 
el. ſtinnende om Natten. 

Noctivagant, a. vandrende om Natten, 
Noctivagation, «. Rattevandren, n. 
Noctuary, s. Rapport om Rattens Be⸗ 

ivenheder, x. 
Ootule, s. ftor Flagermuus, so. 

Nooturn, s. Ratte fang, n. 

Nooturnal, a. natlig; s. Maaleinftrus 
ment, hvormed Polarftiernernes Hoide 
obferveres, £. 

Neoument, s. Slade, a. 


Nom 


Noovous, a. ſtadelig. 

Nod, v. a. nifte, blunbde; ryfte; s. Ril 
Bink med Hovedet, £. 

Nodation, s. Knuvebinden; Knubrethed, n. 

Nodder, s. Mitfepande, .; Riffehoved, . 
8.3; Nutfedulfe, 1. 

Noddle, s. Hoved, Baghoved, £.; v. n. 
nitte el, ryſte med Hovedet, 

Noddy, s. Tosſe, Staffel, a.; Fiog; 
Kortipil, £. 

Node, s. nude; Havelfe; Soult; In⸗ 
trigue, n. 

Nodose, nodous, a. hudret. 

Nodosity, s. mudret Beſtaffenhed; Vans 
ftelighed, x. 

Nodular, a. dannet fom en lille Knude. 

Nodule, s. lille Klump el. Knude, n. 

Noduled, a. befat med fmaa Knuder. 

Noematical, a. intelleftuel; hørende til 
Cialen, [ Srette, n. 

Nog, s. lille Kruus, £.; Krufte; Nagle; 

Noggen, a. raa, grov, haard. 

Noggin, s. Flaſte, n.; Drittefar, SØfefar, t. 
Nogying, s. Støtte foran en ffraa Stil⸗ 
luy, n.; Bindingsverfs Sfillerum, ¢. 
Noiance, nuisance, s. Stave, Beſvæ⸗ 

ring, %. 

Noint, o. a. falve, 

Noise, s. Alarm, Stei, Tummel, n.; 
Bulder, t,; Muſilanter, pl.5 v. a. gjøre 
Støt; udſtrige, udſprede. 

Noiseful, a. ftviende, larmende. i 

Noiseless, a. ftille, uden farm el. Stol, 

Noisemaker, s. Gpeftatelmager, #. 

Noidsiness, «. farm, Sfrigen, Stoien, n. 

Noisome, a. ftadelig, hæslig, modbydelig, 
ſtintende. Lufund Maade. 

Noisomely, ad. paa en ftadelig el. 

Noisomeness, s. Sfadelighed, Veder⸗ 
Ityggelighed, nm. [farmenbde Maade. 

Noisy, a. fteiende, Jarmende; ad. paa en 

Nolition, s. Uvillie, m. 

Noll (for noddle), #. Hoved, Baghovet, ft. 

Nomad, s. Nomade, n. 

Nomad, nomadic, a. nomabvift. 

Nomaacy, s. Spaadom af RNavnebog- 
jtaver, n. 

Nombles, s. pl. Indvolde, vi.- 

Nombril, s. Midtpunte Caf et Baaben- 
ſtjold), £. 

Nome, ¢. entelt algebraif? Storrelſe, n. 

Nome, 3. Diftrite (i Wyypten), ¢. 

Nomenclator, s. Qavnehender, n. 

Nomenclature, s. Jtavnefortegnelfe, ». 

Nominal, a. navnlig (modſat virtelig, 
real); s. Nominalift, n. 

Nominalist, 2. Rominalift; En, fom ans 
tager almindelige Begreber for Forſtands⸗ 
abjtractioner af paagiceldende Øjenftande, n. 

Nominalize, v. a. gjøre til et Hovedord. 





Nom 


Nominally, ad. navnligen, ved Navn. 
Nominate, v. a. nævne, benævne, udnævne. 
Wominately, ad. navniigen. 
Nomination, s. Neevnelfe; Bencevnelfe; 
Udnævnen, ‘ss. 
Nominativ, s. Nominativ, ¢. 
Nominator, s. Ubneoner, a. 
Nominee, s. Udnævnet, n. 
Nomothetio, nomothetioal, a. lovgi- 
vende. 
Non, partic. negtende Forftavelfe, a. 
Non- ability, s. Uduelighed Uformuented,n. 
Non-age, s. Minbreaarighed, n. 
Non-aged, a. minbrecarig. 
Non-agesimal, a. halofemfindstyvende. 
Nonagon, +. Nifant, x. 
Non-attention, s. Magtfombed, a. 
Nonce, s. Henfigt, m.; Diemed, #.3 Ane 
ledning. 2. [bring 1. 
Non-claim, s. Forfemmelfe af en Fore 
Non-compliance, s. Bægring, n.; Af⸗ 
flag, ¢. engelffe Kirke. 
Nonoonforming, a. afvigende fra ben 
Nonoonformist, s. Diéfendent, fom 
ffiller fla fra den engelffe Kirke, x. 
Nonconformity, s. Ufvigelfe fra den ens 
qelffe Rirfe; Uovereensftemmelfe, n. 
Nondescript, a. itfe for beffreven; s. 
ubeffreven Gjenfland, 2. 
None, a. ingen, intet. 
None, s. Nitimesbon i ben fatholffe Kirke, n. 
Non-eleotrio, a. uelektriſt; 2. Leder, n.; 
ueleftrif® Legeme, ¢. 
Non-entity, Ittetilvcerelſe; tting, a. 
Nones, s. pi. None (i den romerffe Ka⸗ 
fender), pl. [Slags Woe, £. 
None-such, s. ufertignellg Ting, 2.3 
Non-existenoe, s. Sfte-Tilverelfe, mn. 
Nonillion, s. 9 Billioner, pl. 
Non-juring, #. Tilhænger af Jakob den 
2den, fom negtede at fværge en anden 
Konge Troffab, x. 
Non-jmgor, s. Safobit; Sflefoergende, n. 
Non-naturals, ⸗. pi. Ting, hvis Mis- 
brug i visſe Tilfælde funde foranledige 
Suadom og Dod. 
Nonny, s Toéfe, #. 
Non-pareil, a. magelss, uden Lige; ⸗. 
Nforliqnefiqhed, 2. | 
Non-payment, s. Slfebetaling, x. 
Non-performanoe, s. Sffefulbbyrdelfe, 2. 
Non-plus, s. sderfte Forlegenhed, hvori 
man iffe veed ud eller ind og er ude af 
Stand til at handle, n.3 v. a. fætte i 
ben fterfte Forlegenbeds bringe til at tie. 
Non-proficient, s. En, fom Intet udretter. 
Non-residence, ss. Fraværelfe fra fit 
rette Opbholdsfted ef. fra fit Embede, n. 
Non-resident, a. fraværende; s. Geift- 
Tig, fom iffe boer hod fin Menighed, 4. 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Nos - 305 


Non-resistanoe, s. blind Lydighed, m. 
Non-resistant, «a. udvifende blind Lys 
dighed, iffe gienftridig. 
Non-sane, a. fvag, ſvæktet, iffe fund. 
Nonsense, s. bum Gnaf, s.3 Brevl. Non- 
fend, &. [fund Sands, 
Nonsensical, a. urimelig, blottet for 
Nonsensically, ad. paa en taabelig, 
urimelig Maade. 
Nonsensicalness, s. Taabelighed, Urime⸗ 
Tiahed, bum Snak, 2. 
Nonsensitive, a. uden Felelfe, foleslos. 
Non-solation, s. Sfteoplssning, mn. 
Non-Solvency, s. infolvent Tilftand, n. 
Non-solvent, a. fom er ube af Stand 
til at betale, fom er infolvent. 
Non-sparing, a. uffaanfom, ubarmbjertig, 
Non-stch, a. uden Lige, mageløs. 
Non-suit, s. Ophævelfe af en Proces, 
n.; ©. a. afvife fra Retten, bemme til at 
Tabe en Gag falbe. 
Non-term, s. Retéferier, pi. 
Nen-usance, s. Forfemmelfe i at gjøre 
Brug af Noget, n. Noget, m. 
Non-user, s. Undladelſe af at bruge 
Noodle, s. Tolper, Dumrian, a. 
Nook, s. Krog, n.; Hierne, ¢. 
Noon. noonday, s. Middag, ns. 
Nooning, s. Middagshvile, n. 
Noonrest, s. Midvagéfuur, 2. 
Noonstead, s. Solens Stilling ved Mids 
bagétid, n. 
Noontide, s: Middagstid, ». 
Noose, s. Lobefnude, Leffe, 9.3 0. a. 
fange ¢ en Snare ; befnere. 
Nopal, s. Nopal, a. 
Nope, s. Blodfinte, Dompap, #. 
Nor, conj. iffe heler, heller ifte. 
Normal, a. regelret, tjenende til Norm, 
Norman, s. Norman (fra Normandiet); 
Normand, n.3 a. hørende til Norman- 
diet, normanniff. 
Norroy, s. Herold i England (Vaaben⸗ 
fonae Norden for Trent-Floden), x. 
North, 3. Nord; Norbvind, n.3 a. nordlig. 
Northeast, s. Norboft, n.} a, norden 
Northerly, ad. norbfigen, mod Nord. 
Northern, a. nordlig. 
Northing, s. Forandring i et Fartois 
nordlige Brede, a. 
North pole, s. Nordpol, x. 
North star, s. Nordſtjerne, Polarſtierne, a. 
Northward, a. nordlig. 
Northward, northwards, ad. imod Nord, 
Northwest, ⸗. Norbveft, n. ; a. nordveftlig, 
Northwind, s. Norbenvind, x. 
Norwegian, s. Normand, #.; a. norff, 
Nose, s. Næfe, a.; fremftaaende Jernror 
paa en Blefebelg, £.; to lead by the -, 
tage En ved Reefer, narre En, 


20 


306 Nos 

Hose ,.v. a. morte ved Lugten, lugte 
vw. n. fette Neefen hoit. 
Noso-bag, s. Mulepofe, . 
Noso-band, s. Refebaand, £.; Rapfun, ». 
Nose-bleed, s. Rollife, m. 

Nosed, a. for(ynet med Refe; long -, 


Tangneefet. 

Nose-gay, s. Blomftertoft, Bufet, ». 
Noseless, a. fom er uden Naſe, neſelos. 
Nose-smart, s. Rarfe, x. 

Nose-stock, s. Stierneffur, ¢. 

Nosle, s. Snude, , 1. 

Nosology, «. Lære om Sygdomme, n. 
Nosopoestio, a. foranledigende Sygdomme. 
Nostralgea, s. Hjemvee, n. 
Noatralgio, a. angaaende Hienwee. 
Nostril, 2. Næfebor, ¢. 

Nostrum, «¢. Arfanum, hemmeligt Leger 
middel, ¢. 

Not, ad. iffe; not yet, endnu iffe. 
Notable, a. anfelig, mærfelig, merfoer- 
big; flittig, ombyggelig; s. pl. Notabler, 
anfete Mænd. ſhyggelighed. s. 
Notableness, s. Mærfværdighed; Om⸗ 
Notably, ad. mærfeligen, omhyggeligen. 


Netarial, a. udfærdiget af en Notarius, 
nary, Rotarius blic, R 
0 s. Notarius, ws. 5 - public, Wor 
tariué publitué, wT Men 


#. 

Notation, ⸗. SOptegnelfe; Bemertelfe 

Notch, s. Sture, Ridfe, n.; Indfnit, ia 
v. a. giore Gndfnit, gjøre Glaar, fljære 

arver. 

Nete, s. Merle, Tegn, s.; Node, Tone; 
Anmertning; Seddel; Regning; Be- 
meertning; Anfeelfe, Betydning, m.; to 
take - of, tage Notice af, agte paa. 

Note, v. a. meerte; lægge Marke til, bes 
mærfe; iagttage. [ningébog, 2. 

Note-book, s. Erindringsbog; Anmærts 

Noted, a. bemarket, beffendt, berømt. 

Notedly, ad. i Gerbeleshed, med Ops 
merkſomhed. 

Notedness, s. Berommelſe, n. 

Noteless, a. ubemeetet. 

Noter, s. Anmeerter; Jagttager, ». 

Nothing, «. Intet, ¢.3 ad. flet tffe; to make 
- off, ite bryde fig om, iffe gjere Noget af 
En; it will come to -, der fommer ikke 
Noget ud deraf. 

Nothingness, s. Intethed, Intetſigen⸗ 
bed, %.$ Intet, f. 

Notloe, s. Bemerining, Underretning, æ. ; 
Riendetegn, £.; to take - of, tage Notice 
af, lægge Marke til; to give -, under» 


rette. 
Noticeablo, a. bemerteli 
Notification, s. Sundgierelie; Berets 


ning, s. 
Notify, v. a. lundgiore, berette, 


| Nourishable, 


Nov 

Notion, 3. Begreb, s.; Mening, Fores 
ftifling, n. 

Notional, a. indbildt, formeent. 
Notienality, s. Indbildning. m=. 
Notionally, ad. paa en indbildt el. for⸗ 
meent Maade. 

Notertety, s. Kundbarhed, ==. 
Notorious, a. betiendt, alminbdelig, vits 
terlig, notorift; berygtet. 

Notoriously, ad. påa en almindelig, bes 
tiendt, aabenbar Maade. 
Notoriousness, s. Kundbarhed, 2. 
Nott, notch, v. a. Hippe, ftudfe. 
Notthead, s. Hoved med afflippet Haar, ¢. 
Nottheaded, a. fom har Haaret Port afs 

tppet. 

Nottsheop, s. lullet Faar uden Horn, ¢. 
Notus, s. Gendenvind, a. 

Not-wheat, s. Hvede, Hvis Ar ingen 
Stag har, n. [Tigeve!. 
Notwithstanding, cosy. desuagtet, als 
Nought, s. Intet, Nul, x.; to set at -, 
ringeagte; ad. flet iffe. 

Noul, s. Séfe, n. 

Noun, «. Nomen, Subflantiv, Ravneort, 1. 
Nourtoe, s. Amme, n. 

Nourish, v. a. og ». føde, underholde, 
nære; to - up, operage. fig for R 
a. modtagelig for Reering. 
Nourisher, s. En, fom ernærer, 
Nourishing, a. nærende. 
Nourishment, s. Fede, Næring, v. 
Nouritarp, s. Opdragelfe, Pleie, ». 
Noursle, ». a. opfoftre, opdrage. 
Noursling, s. Amme, n.; Pattebarn, ¢. 
Nous, s. Sind, £.; Sjæl, w. 

Nousbox, s. Forfandstifte. n. 

Nousle, v. a. ringe, fætte Ringe i Næfen. 
Noval, s. nyplsiet Land, x. 

Novation, s. Gornyelfe, 2. 

Novator, s. Fornger, #. 

Novel, a. ny; ufædvanlig; s. Nyohed; 
Rovelle, n.3 pl. Suftinians nye Jorord⸗ 

inger. 

Novelist, s. Indfører af noget Nyt; No⸗ 
velledigter, ». [dele en ny Form. 
Novelize, v. a. indføre noget Nyt; mede 
Novelty, s. Nyhed, ny Forandring, =. 
November, s. November, x. 

Novenary, s. Tidérum af ni Mar; a. 
hørende til ni, [Aar, niaarig. 
Novennial, a. indtræffende hvert niende 
Novercal, a. ſtedmoderlig. 
Novice, 3. Novice (i en Munteorven); 
ny Lærling, Provelcerling. Begynder; 


Uerfaren, s. 

Noviciate, neviceship, s. Prøvetib, 
røveftand, a.; Proveaar (i et Kloſter); 
æregar, ¢. 

Nevity, s. Ryhed, m. 





Now 


Now, ad. mt; s. Dieblif, Nu, #3 now- 
a-days, nutifbags; before -, forhen, 

Noway, noways, ad. paa ingen Maade, 

Nowed, a. fmortet (i Vaaben). 

Nowel, s. Sulefang, »§ Fryderaab, ¢. 

Nowes, s. Xgteffabsbaand, ¢. 

Nowhere, ad. ingenfteds. 

Nowise, ad. ingenlunde, paa ingen Maade, 

33 a. Frabelig. ftabelig el. frat 
oxiously, ad. paa en fladelig el. ftrafs 
ſtyldig Maade. is 
Noxiousness, s. Sfadelighed, ws. 

Nozloe, s. Næfe, SGnude, Tub, a. 

Nub, s. Hals, n.; Gamleie, 1. 

Nabbing, s. Sængen, ss. 
Nubbing-cheat, s. Galge, n. 

Nuabbing-cove, s. Glarpretter, ss. 

Nubbing-ken, s. Dombuus, ¢. 

Nubbile, v. a. puffe, fløde, flage med 
tnyrtet Neve. 

Nubiferous, a. figbringende, 

Nubilate, ». a. indhylle i Styer, omtaage, 
Nabile, a. gifteferbdig, mandbar. 
Nubtlous, «. taaget, mørk. 

Nuciferous, a. bærende Nodder. 

Nucleus, s. Ricrne, n. 

Nudation, s. Blottelfe, ». 

Nade, a. bar, blottet, - en, 

Nadity, s. Negenbed, Blottelfe, n. 

Nuel, s. Sneg! i en Binbdeltrappe, a. 
Nug, s. Snut, Sfat, 2. 

Nugacity, s. Fias, t; Snak; Snal- 
fombeb, s. 

Nugation, s. Snak, Sladder, a. 
Nugatory, «a. intetfigende, urimelig, 
fiantet, naragtig. — ns. 

Nuisance, s. Slade, Befvær, Weilighed, 

Nuke, s. Ratfe, n. 

Null, a. ugyldig, intetfigende; s. RU, 1. 

N WM v. a. ophæve, tilintetgjere; giore 
ugoldig. 

Nallibiety, s. ingenſteds Væren, n. 
Nallifidian, a4. utro, ærlig. 

Nullify, o. a. gjøre ugoldig. 

Rallify, s. Ugyloighed, Intethed, ». 
Nallity, s. Nullitet, Ugnldighed, x. 
Numb, «a. feleéisé, fin; v. a. ftivne, 
giore ſeleslos. 

Nambedness, s. Folesloshed, n. 

Nambee, ». Gitteraal, s. 

Number, #. Tal; Nummer, s.; Mængde, 
Teller, n.; v. a. tælle, regne; numerere ; 
s. pl. Stavelfemaal, Tidsmaal, s.; Vel⸗ 
Hang, Rhytmus; fjerde Mofebog, n.3 the 
book of numbers, §leertalé Opergé- 
maalet (i bet engelffe Parlament), 

Namberful, a. talrig. 

Numberless, a. utallig. 

Numbles, s. pi. Snbvolbe, pi. 
Numbness, s. Felesleshed, Stionen, x. 


Nur 307 


Numbskull, s. Toeſe, Dumrian, 2.; 
Fiog; Doved, £. 
Numbskulled, a. fioget, 
Numerable, a. fom lader fig tælle. 
Numeral, a. angaaende Talftorrelfers s. 
Taltegn, Talbogftav, Talord, ¢. 
Numerally, ad. efter Antallet, 
Numerary, a. hørende til et Nummer. 
Numerate, v. a. tælle, regne; opregne, 
Nameration, s. Optelling, Betegnelfe 
med Tal, n.; Antal, ¢. 
Numerator, s. Optæller; Tæller i Brol, n. 
Numeric, numerical, a. indeholdende et 
Tal, numeriſt. 
Numerically, ad. efter Tallene ef. Delene. 
Namerist, s. En, fom forflaaer at bes 
handle Tal; En, fom fpaaer af Tal. 
Namero, s. Nummer, ¢. . 
Numerosity, pumerousness, s. ftort 
Antal, £.; Belllang, Mængde, =. 
Numerous, a. talrig, velklingende. 
Numerously, ad. i ftor Mængde, talrigen. 
Numismatio, a. myntvidenſtabelig, nu- 
mismatiſt. 
Namismatio, s. Myntvidenſtab, a. 
Namismatologist, +. Mumiématifer, 
Myntfjender, 2. [videnffab, n. 
Namismatology, s. Numismatif; Mynt⸗ 
Nummary, a. angaaende Mynt. 
Numps, s. Dumrian, a.; Fiog, ¢. 
Numskull, s. ¥iog, ¢.; Dumrian, x. 
Numskulled, a. todfet, enfoldig, fioget. 
Nun, s. Nonne; Blaameife (Fugl), x. 
Nunchion, s. Sefpertoft, Melemmad, =. 
Nunciatare, s. pavelig Gefanrtspoft, n. 
Nuncio, ⸗. pavelig Gefandt, Nuntius, n.; 
Budftab, ft. 
Nuncupate, v. a. erflære offenilig. 
Nuncupation, s. offentlig Erklaring, 
Mævnelfe, n. 
Nuncupative, nunoupatory, a. mundtlig 
el. høitidelig ertleret. 
Nunoupative-will, s. Teftament, affattet 
munttlig i Vidners Neerveerelfe, ¢. 
Nundinal, nundinary, a. hørende til 
Marfedet. cetning, 2. 
Nundination, s. Risb og Galg, «.; Ome 
Nunnery, s. Nonneflofter, ¢. . 
Nup, nupsen, s. Nar, n.; ioe, ft. 
Nuptial, a. angaaende gteftab el, 
Brolluyp, n. 
Nuptials, s. pi. Bryllup, ¢.3 Bryllups⸗ 
Narse, v. a. nære, opfoftre, opfedes ops 
amme; pleie, pasfe, 
Narse, s. Amme; Pleiemoder; Barnes 
pige; Sygevogterffe; gammel sone, nå 
dry -, Øoldamme, n.; wet -, Amme, 
nom giver pt. Sa Pleiebam 
urseohild, s. Pattebarn, Pleiebarn, ¢. 
Narsemaid, s. Barnepige, n. 
20* 


308 Nor 


Narsepend, s. Fiffedam, s. 

Nurser, «. Pleier, ».; En, fom unbder- 
Holder ef. pleier. [teffole, ». 

Nursery, s. Ammeftue;Opammen ; Plan- 

Narsling, s. Pleiebarn, Pattebarn, ¢.5 
Kjæledægge, n. 

Nurture, s. Næring, Opbragelfe, a. 

Nasancé, s. Slave, Befocrlighed, x. 

Nustle, v. a. plete, Hele for, holde af. 

Nat, s. Ned; Mottring, 9.5 0. a. plukke 
Modder. 

Natation, s. Beining henimod (om Pla⸗ 
neterned Bevegelfe om et eget Midt⸗ 
puntt idet be dreie fig om Solen); Bale 
Yen, Helding, nm. 

Nut-brown, a. noddebruun. 

Nat-cracker, s. ebdoefneffer; Nodde⸗ 
trige (KWD), mn. 

Nut-gall, 2. Galeble, ¢. 

Nut-hatoh, 2. Gneetmeife, Træpiffer, n. 

Nut-jobber, nut-pecker, s. Træpiffer, n. 

Nut-hook, 2. RNeddefrog, Tov; Politis 
betjent, n. 

Nut-mog, s. Wuffatned, n. 

Nutrication, s. Erneringémaabe, x. 

Natriment, s. Nering, Underholdning, 9.3 
Kedemidvel, £. 

Natrimental, a. nærende. 

Nutrition, s. Ernering, Underholdning, nm. 

Nutritious, nutritive, a. nærende, før 

ende. 

Nutritiousness, s. Narerighed, a. 

Natriture. s. Neringéfraft, n. 

Nat-shell, s. Nebddeffal, x. 

Nat-tree, s. Nebdbetree, ¢. 

Nuzzle, v. a. og n. opamme, pleies robe 
op med Trynen; ringe (Sviin); vende 
Neſen nebad. 

Nyctalops, 2. Dagblind, 9.5; En, fom 
feer bert om Natten. [fee i Morte, n. 

Nyctalopy, #. Dagblinvhed; Evne til at 

Nye, s. Flot, noel, n. 

Nymph, 2. Romie, ung Dame; Puppe, a. 

Nympha, nymph, s. Puppe; nys uds 
fprunaen Roſenknop, s. 

Nymphal, nymphean, naymphish, 
nymphitke, nymphous, «a. fom en 

Nyy se Lite Meat’ 3 halo Bagel 
yp, s. Tille Maal, &.3 halv el, 2. 

Nys, ad. bet er iffe faa. eg 
Nything, s. Kryſter, Usling, ». 


0. 


0, s. D, £.3 bruges forfortet fom 0° 
iftedetfor of; foran irffe Navne betyder 


i Obese, a. fed, qvapfet. 


Obf 


vet Sen, fom f. Ex. O'Connel, Conner's 
on, 
Q. int. odo CBlante, brugt til Farber 

a r 8. a an é, Tit ard 0 A . 
Oaf, s. forbpitet Barn, Hotter Barn må 


Taabe, n. 

Oafish, a. taabelig. fjottet, dum. 
Oafishness, s. Taabelighed, Fiolethed, a. 
Oak, s. Cgetræ, t. 

Oakapple, s. Galceble, ¢. 

Oakball, Oakgall, «. Galceble, r. 
Oaken, a. fom er af &q. 
Qak-evergreen, s. Slags tornet Øg, a, 
Oakling, s. lille getree, ¢. 

Oaktree, «. Sgetre, ¢. 

Oakum, s. Berk (tot Tovværf, fom er 


), t. 

a. haard fom Eg. 
Oar, s. Aare, n.; 0. a. og #. ro. 
Oary, a. aaredannet. 
Oasis, s. Dafe, n. 
Oast, s. Slags Lerreovn, mn. 
Oat, s. (pl. oats) Havre, 2.3 bruges 
næften altid i pl. naar det ftaner alene; 
he has sown his wild oats, han kar 
lobet Hornene af fig. 
Oatcake, s. Havrefage, n. 
Oaten, a. fom er af Havre. 
Oath, s. Cd. n. 3 I will take my - upon 
it. jeg vil affegge min Ed derpaa. 
Qathbreaking, s. Edsbrud, £. 
Oatmeal, 2. Havremeel, ¢. 
Oats, ⸗. vi. Havre, n.; ſ. Oat. 
Obambulate, v. ». vandre omfring. 
Obambulation, s. Banvren omfring, a. 
Obdormition, #. tryg og fund Sovn, a. 
Odduce, v. a. overtræffe (fom et Dette). 
Obdduction, s. Overtreffen, n. 
Obduracy, 3. Haarbdnattenked, Gijenfiri- 
diabed. Forſtokkelſe, a. 
Obdurate, a. haardnaffet, forſtolket, gien⸗ 
ftribiq: haard; v. a. hærde, gjøre haard. 
obdurately ad. forftoffet, paa en gien⸗ 
ftritiq ef. haardnakket Maade. 
Obdurateness, obduration, «. f. Ob- 
duracy. 
Obdure, v. a. færde, gjøre haard. 
Obduredness, «. Harden, Forherdelfe, x. 
Obedience, 2. Lydighed, x. 
Obedient, a. -ly, ad. lydig. 
Obediential, a. Iybig, underdanig. 
Obeisance, s. Buf, £.; dyb Beining, a. 
Obelisk, s. Obeliff, a. 
Obequitate, v. a. rite omfring. 
Obequitation, s. det at ride omfring. 
Oberration, s. det at vanbre 7 
ethed, x. 
Obeseness, obesity, s. Fedhed, O.wap- 
Obey, o. a. adlyde. 

bfuscate, v. a. fordunlle. 








Obf 


Obfascation, s. Formorkelſe, n. 
‘Obit, s. riigbegengelfe, Ded, a. 
Obitual, a. hørende til Liigbegængelfe, 
Obituary, s. Lifte over Døde, n. 
Object, s. Gjenftand, n.; Diemed, Maal, ¢. 
Object, v. a. indvende, modfette, forefafte, 
Objection, s. Indvending, Hindring, 
Horetartelfe, n. — 
Objectionable, «a. hvorimod man fan 
indvende Noget ef. have Roget at uds 
foette paa. 
Objective, a, objectiy, fom ex Gienſtand. 
Objectively, ad. objectivt, ban en obs 
jeciio Maade. 
Objectiveness, +. Objectivitet, n. 
Objector, +. Un, fom gior Indoenbinger. 
Objurgate, v. n. ſtielde ef. itianbe paa, 
Objurgation, +. Stiand, Iretteſcettelſe, a. 
pf barf doclgt a. ffjænbende, iretteſcettende. 
Objate, a. pavtrytt ved Polerne. 
Objation, +. Ubjoning n.; Dffer, 1, 
Oblectation, «. Gide, Forlyſtelſe, nm. 
Obligate, vr. #. forbinde, 
Obligation, «#. Forpligtel[e; Obligation, 
potitrioning, mf Gijelodbrey, £ 
Obligatory, «. forpligtende, forbindende. 
Oblige, 2. a. forbinde, forpligte; tvinge. 
Obligee, s. ben Forplignede ; Soldner, a. 
Obligement, s. jorpligtelie, n. 
Obliger, +. En, jom gier jig forbunben. 
Obliging, o. forbindrlig, forefommende, 
Obligingly, ad. furbinttligt, paa en 
foretommente Maade, 
Obligingness, »s. forefommenhed, Fors 
binbtlighed, mn. 
Obligor, «=. den, fom forpligter fig ved 
Contract. 
Obliquation, s. ftraa Retning, n. 
Oblique, a. ffraa, heldende; hi. uredelig, 
underhaanden, ftjult, 
Obliquely, a. ftraat, paa en heldende Maade. 
Obliqueness, obliquity, s. Stievbed, 
heldende Stilling, n.; Ag. Uredelighed, n. 
Obliterate, v. a. ubdflette, borttage, til- 
intetgjere. [relfe, n. 
Obliteration, s. Udflettetfe, Tilintetgie- 
Oblivion, s. Forglemmelfe, a. 
Oblivious, a. glemfom. 
Obliviousness, s. Glemfombed, n. 
Oblocation, s. Bagtalelfe, x. 
Oblocator, s. Bagtaler, n. 
Oblong, a. aflang. 
Oblongness, s. aflang Figur, v. 
Obloquious, a. bagtalerit. 
Obloquy, s. Bagtalelfe, Dadel, n. 
Obluctation, s. Modftand, Striden, a. 
Obnoxious, a. ftadelig, fipldig, meget 
ubehagelig ; ftrafocrdig. 
Obnoxiously, ad. ftadeligt, pan en firaf- 
værdig Maade, dadelverdigt, 


Obs 309 


Obnoxiousness, s. Sladelighed, Straf- 
værdighed, Dadelveerdighed, 2. 
Obnubilate, v. a. formørfe med Styer. 
Obnubilation, s.Formorlelfe(vedStyer), n. 
Obole, s. Obol (Apothelervegt, 10 Gran), 
tinge Sfjerv, n. 
Obreption, s. Indfnigen, n. 
Obreptitious, a. tiljneget, tilliſtet. 
Obreptitiously, ad. paa en ind(nigende 
Maade. 
Obrogate, v. a. afffaffe, ophæve, 
Obscene, a. uanftendig, ureen; fæl, afs 
ftyelig, væmmelig. 
Obscenely, a. uanftændigt, paa en ureen 
el. væmmelig Maade. 
Obsceneness, obscenity, s. Uanften- 
bighed, Ureenbed, Vemmelighed, ». 
Obscuration, s. Formortelje, x. 
Obscure, a. mort, utydelig, fljult, ube- 
fjende; ringe, ubetydelig. i 
Obscure, v. a. formorke, omtaage, giere 
utydelig. ; 
Obscurely, ad. hemmeligt, utydeligt, paa 
en ſtiult el. ringe Maade. 
Obscureness, obscurity, s. Merfe, ¢.; 
Utydelighed, a.; fig. Ringhed, Ubetyde⸗ 
Tighed, 2. [{ocerge. 
Obsecrate, v. a. bede indftendigen, bes 
Obsecration, s. indftendig Anmodning, n. 
Obsequent, a. hy | (færd, n. 
Obsequies, s. pi. Liighegengelfe, Sorbe- 
Obsequious, 4. tienftagtig, feielig, lydig. 
Obsequiously, ad. paa en tienftagtig ef, 
lydig Maade; feieligt. 
—— s. Foielighed, Lydig⸗ 
ed, n. 
Observable, a. observably, ad. mærke 
værdig, merfelig, mærfværdigt, fom fan 
bemeerfes el. iagttages. 
Observance, #. Sagttagelfe, Xrbodig⸗ 
hed, Opmeerffombed; religios Slit; Ved⸗ 
tegt, n.: 
Observant, a. iagttagende, paapadfende, 
opmerfiom; crbedig, underdanig. 
Observant, s. lav Gmigrer, Kryber, n. 
Observation, s. Sagttagelfe, Bemark⸗ 
ning, n. 
Observator, s. Sagttager, n. 
Observatory, s. Obfervatorium, ¢. 
Observe, v. a. iagttage, fee noie paa, 
bemærte, vaage over; adlyde; v. n. at 
være opmærffom; at giore en Bemert- 
ning. 
Observer, s. Jagttager, Bemerter, n.; 
Gn, fom betragter el, gior en Bemark⸗ 
ning. 
Observing, a. iagttagende, opmerffom. 
Observingly , ad. paa en omhyggelig el. 
iagttagende Maade. 
Obsess, v. a. beleive, befætte; to be 


310 Obs 
obsessed, at være befat (af en ond 


Aand). 
Obsession, s. Beleiring; Befettelfe Caf 
en ond Aand), 2. 
Obsidional, a. hørende til Beleiring. 
Obsignate, v. a. ftadfefte, beſegle. 
Obsignation, s. Stadfeftelfe, Befegling, n. 
Obsignatory, a. ftadfeftende. 
Obsolescent, a. fom bliver gammel⸗ 
bagé, fom gaaer af Moden. 
Obsolete, a. forældet, gammeTtage, 
Obsoleteness, s. forældet Tilftand, x. 
Obstacle, s. Hindring, Motftand, n. 
Obstetric, a. hørende til Fodfelshielp, 
til Jordemoder-Forretning. 
Obstetricate, v. a. yde Hiclp ved Fedfelen, 
Obstetrication, s. Fedfelshiclp, x. 
Obstetrician, s. Accoudeur, 2. 
Obstinacy, s. Haardnakkenhed, Egenfin- 
dighed, Paaftaaelighed, n. 
Obstinate, «a. egenſindig, haardnakken, 
paaftaaelig. 
Obstinately, ad. egenfindigt, paa en 
haardnakket el. paaftaaelig Maare. 
Obstinateness, s. {. Obstinacy. 
Obstipation, s. Forftoppelfe, a. 
Obstreperens, a. ſtoiende, larmende. 
Obstreperously, ad. paa en ftetende el. 
larmende Maade. [Steten, n. 
Obstreperousness, 2. Larm, Uro, 
Obstriction, s. Forbindtlighed, n. 
Obstruct, v. a. hindre, fpærre, tilſtoppe. 
Obstructer, 2. En, fom lægger Hindringer 
i Beien. [¥orftoppelfe, x. 
Obstruction, s. Hinbring, Gtandsning; 
Obsatractive, a. hindrende ; fom ftandfer, 
fom fommer i Beien, fom forftopper. 
Obstreent, a. fom forftopper, ftandfende, 
indrende. 
Obstapefaction, ⸗. Forbaufclfe, a. 
Obstupefactive, a. bebsvende. 
Obtain, v. a. og m. erholde, face, fomme 
i Beſiddelſe af. 
Obtainable, a. opmaatlip, fom man fan faae. 
Obtainer, s. En, fom faner Noget. 
Obtainment, s. Opnaaelfe, Erhvervelfe, n. 
Obtemperate, v. a. adlyde, 
Obtemperation, a. Lydighed, m. 
Obtend, o. a. indvende; foregive. 
Obtenebrate, o. a. formerte. 
Obtenebration, s. Formertelfe, a. 
Obtention, «. bet at indvende ef. at 
foregive, 
Obtest, v. a. bonfalde, befverge. 
Obtestation, s. Bonfalden, Anraaben, n, 
Obtrectation, s. Sagtalelfe, ». 
Obtrude, o. a. paatvinge, trænge ind paa; 
he obtruded himself, han trængte fig 
ind paa el. ban fom uindbubden. 
Obtruder, s. paatrengende Perfon, a. 


Oce 
Obtruncate, ©. a. lemleſte, sbelægge, 
afbugge. (getfe, x. 
Obtruncation, 2. Lemleftelfe, Mdeleg- 


Obtrusion, s. Paatrengenhed, n. 
Obtrusive, a. paatrengende, nægviig, 
Obtrusively , ad. paa en paatrængende 
ef, neegviié Maade. flee er. ſt 

un ' ©. a. ire v ef, ump; 
bræbe af Lede. 8 i 
Obturate, a. forhærdet. 
Obturation, s. Tilſtopning. =. 
Obtusangular, a. ftumpvinflet. 
Obtuse, a. ftump; fig. tyfhovedet, dvaſt, 
flov. en flow Maade. 
Obtusely, ad. flumpt; Ag. dvafft, paa 
Obtauseness, obtusion, s. ftump Be⸗ 
ftaffenbed; dvaſt ef. flev Lilftand, a. 
Obumbrate, v. a. overffygge. 
Obumbration, ¢. Overfiyagen, a. 
Obvallation, s. Forftandéning, x. 
Obvention, s. extra Sndtegt; tilfælbig 
Begivenbed, mn. 
Obversant, a. fortrolig med. 
Obverse, a. omvendt; s. Forfiben. 
Obvert, v. a. vende fig mod. 
Obviate, o. a. imebdegaae, forebygge, afs 
vende. Tyfende. 
Obvious, a. tydelig, ivinefalbende, ind- 
Obviously, ad. tydeligt, paa en Mar el. 
indlyfende Maade, 
Obviousness, s. Klarhed, det Dienſyn⸗ 
lige el. Yndlyfende (ved Noget). 
Occasion, ⸗. Leilighed, Anledning, =.; 
Tilfælde, 2.; Brug, enyttelfe, n. 
Occasion, v. a. foraarfage, foranledige. 
Occasional, a. tilfældig, ved Leiligher. 
Occasionally, ad. tilfældigt, undertiden, 
nu og ba, leilighedésviié. 
Occasioner, s. En, fom bevirker, 
Occident, 2. Veft, Occident, x. 
Occidental, a. Defy. 
Occiduous, a. mod Veſten; Ag. afkræftet. 
Ocoipital, a. fom hører til Baghoveret, 
Occiput, s. Baghoved, ¢. 
Occision, s. det at dræbe. 
Occlude, vw. a. tiflutte, 
Occluse, a. luktet tif, luklet aad, 
Occlusion, s. Tiflutning, Snvefperren, n. 
Occult, -ed, a. hemmelig. 
Occultation, s. det at holde hemmelig. 
Occultness, s. det Stjulte; Hemmelighed.n. 
Occupancy, s. bet at tage i Befiddelfe 
(paa ulovlig Maade). 
Occupant, oocupier, s. Defidder, Be⸗ 
boer, n.; En, fom tager Roget i Beftd- 
belfe. (i Befiddelfe. 
Oooupate, v. a. optage (et Rum); tage 
Occupation, 2. Beſtæfſtigelſe, Forretning, 
Haandtering; Yndtagelfe, m.; det at tage 


i Befiddelfe, 


Occ 


Ocoupy, v. a. vg n. befette, indtage; bes 
ſidde, beffceftige (fig med), benytte. 

Occur, v. n. forefomme, træffe; fløde 
— it occurs to me, det falder 
mig ind. 

Occurrence, s. Tilbragelfe, Heendelfe, n. 

Ocourrent, a. fom hœndes, fom tilbrager fig, 

— s. ſtsiende Gammenjted, ¢. 
cean, s. Verdenſshav, Ocean, ¢. 

Oceanic, a. hørende til Havet. 

Ocellated, a. med runde Pletter (i Form 
af ine), 

Ocelot, 2. amerifanff Panther, x. 

Ochre, s. Offer (Slags Sorbart), x. 

Ochreous, ochrey, a. beftanende af Offer. 

Octagon, s. Ottefant, n. 

Octagonal, a. ottefantet, 

Oc , a. fom har otte Binker, 

Octave, s. Oktav; ottende Dag, x. 

Octavo, s. Oftav (om Bøger), a. 

Octennial, a. otteaarig; om otte Bar, 

October, s. Ottober (Maaned), n. 

Oo-ogenarian, s. flirfindstyveaarig Ol⸗ 
ing, n. 

Octogenary, a. flirfindstyvenarig, 

Octogon, s. Ottefant, n. 

Octonary, a. hørende til et Ottetal. 

Octonocular, ca. fom har otte Dine. 

Octostyle, s. Bygning med otte Soiler, n. 

Octuple, a. ottefold. 

Ocular, a. fom bar Henfyn til Diet, fom 
hører til Diet, vienfyntig; there is - 
demonstration for that, i er sien{yn- 
fynligt Beviis for det. 

Ooularly, ad. f. Ocular. 

— s. bet Dienſynlige (ved 

et). 

Oculate, a. fom feer med egne Dine. 

Oculiform, a. dannet fom et Die. 

Oculist, s. Dienlege, n. 

Odd, a. ulige, ubeftemt, ueffen; overor- 
bentlig, feregen, loierlig, befynbderlig; he 
is an - fellow, han er en leierlig For; 
even or -, ¢ffen el. ueffen; it costs 
thirty and - pounds, bet fofter nogle og 
tredive Pund (Sterling). 

Oddity, s. Befynderlighed, Loierlighed, 
Ulighed, n.; he is an -, han er en 
loierlig Fyr. 

Oddly , ad. ulige, Isierligt, paa en ube- 
ftemt el. befynderlig Maade. . 

Oddness, s. Ulighed, Loierlighed, a.; det 
Befynderlige ved Noget. 

Odds, s. Ulighed, Forſtjellighed; Fordec!, 
Dverlegenhed, Overmagt, n.; I will give 
you the -, feg vif Iabe Dig Gave ben 
florfte Deel; don't set them at -, [ad 
bem ikke blive — 

Oddsbobs, int. halloil Hillemend! 

Ode, 8. Ove, nn. 


Off 311 


Odious, a. forhadt, afffyeligs fom for 
aarfager Affty, an oppatier 5 ab, — 


Odiously, ad. pan en forhadt el. af⸗ 
ftyelig Maade. Tilftand, n. 
Odiousness, s. Afffyelighed, forhadt 


Odium, s. Had; daarligt Rygte, ¢.3 
Uvillie, flet Omtale, n. 8 8 , 
Odorate, a. vellugtende, fterf lugtende. 

“Odoriferous, odorous, a. duftende, vel- 
lugtende. 

Odoriferousness, s. Duft, Vellugt, n. 

Odour, s. Lugt, Vellugt, m.; he is in 
bad -, han har et daarligt Rygte. 

Oeconomical, a. f. Economical. 

Oecumenical, a. almindelig. 

Oedema, s. blød, hvid Hevelfe, n. 

Oedematic, oedematous, a. hørende til 
en blød, hvid Havelſe. 

Oclliad, s. Blink, Glimt med Diet. 

O’er, a. over (Forlortelfe af over). 

Oesophagus, s. Spiferer, Svelg, ¢._ 

Of, prp. af, om; - course, naturligntié; 
no doubt - that, ingen Xvibl om det; 
- this follows, heraf felger; he did it - 
his own accord, han gjorde bet frivif- 
Tigen; - late, nylig, i ben fenere Zid. 
Off, prp. fra, borte fra, fjernet fra; ad. 
f. €x.: - and on, raſt paa bet, frem og 
tilbage, her og der; af og paa; - hand, 
ubden Betænfning, paa ftaaende Fod; he 
is -, ban er borte, Gan er affted; he is 
well -, han ftaaer fig godt, han er i gobe 
Omfteendigheder; he got -, ban undflap; 
the - side, ben fjerner Gide (af en 
Heft); come -, gane bort derfra; take 
yourselves -, Pal Ser! at length we 
are -, endelig fom vi ba affted. 

om. s. Levninger, a. pl.) WUfftrab, Af⸗ 
alt, tf. 

Offence, s. Fornærmelfe, Forbrybelie, 
Porleelle, Forargelle, mf he took - at 
what [ said, ban bled fornærmet over 
hvab jeg faghbe; I shan't give -, jeg ffal 
itfe fornerme; no -, ingen Forſeelſe. 

Offenceful, a. fornærmelia. 

Offenceless, a. uffyldig, frebelig. 

Offend, v. a. og mn. fornærme, forterne, 
fonbe imod, forarge. 

Offender, +. ornarmer; Forbryber, m. ; 

"Gr, fom forarger ef. fonber. 

Offendress, s. Forbryderfte, Synberinde, m. 

Offensive, a. fornermelig, modbydelig, 
fladelig; angribende, ofjenjiv, 

Offensively, ad. fornærmeligt, modbyde⸗ 
ligt; paa en angribende el. ſtadelig Maade. 
Offensiveness, s. Stadelighed, Mods 
budelighed, 2.3 bet Xornærmende, 

Offer, s. Tilbub, Bud, Forflag; Offer, £. 
Offer, v. a. og #. offre, opoffre, tilbyde, 
tilbyde fig; byde paa, foreflace, 


312 Off 
Offerable, a. fom man fart tilbyde. 


Offerer, s. Én, fom tilbyder el. offrer 
Noget. 
Offering, s. Offer, r. 


Offertory, 2. Offertorium, c.; (Oples- 
Ning af Bibelfteder medens Almisſe⸗Ind⸗ 
famlinger i Sicten finder Sted), 
Offerture, s. Tilbud, ¢. 


Office, s. Embede, &3 Forretning, 2.3 


Kontor, ¢.; Striverftue, m.; Gudsties 
neſte; Forefommensed, ss. 
06, v. a. udføre, beferge. 
Officer. a. Betjent, .Embedsmand; Of- 
Ceer, n. 
Officered, a. forfynet med Officerer. 
Official, a. tjenende, tienlig, officiel, hør 


rende tl et Embede. ; 
Official, s. den, til hvem Jurisdictionen 
i geitlige Retsfager overdrages; Kirte⸗ 
betjent, a. Lficielt. 
Officially, ad. i Embeds Medfor, of- 
Officiate, v. a. og n. udføre (Roget); 
forreste et Embede ef. en Gudstienefte, 
Officinal, a. helbredende, ftyrfende. 
Officious, a. tienftagtig, paatrengende, 
Offlciously, ad. paa en tjenftagtig el, 
Paatrangende Maade. Ltighed, 2. 
Officiousness, s. overdreven Tienfiag- 
Offing, s. aaben So, n. 

Ofscouring, s. Ufftrab, Affald, 3 fig. 
Udſtud, 8. [legger, n. 
Offset, s. Stud af en Plante, 4.3 Af- 
Offshoot, s. Udvert, n. 

Offspring, s. Aftom, a.; Barn, 2.3 Ef⸗ 
terfommere, pl. 

Offuscate, v. a. formorte, 

Offuscation, s. Formortelſe, #. 

Oft, often, ad. ofte. — 

Oftentimes, ad. mange Gange, 
Oftenness, s. Hyppighed, a. 

Ogee, s. Gefims el. opheiet Girat paa 
et Bygningsarbride, vn. . 
Ogive, s. Hvalving i gothiſt Stiil, x. 
Ogle, s. forelfet Dietatt, ¢. 

Ogle, ©. a. fafte forelftede Bitte til, 
ftorte til meget ticerligt, [Diekaſt. 
Ogler, s. Gn, fom feer med ſoreiſtede 
Ogling, s. det at fee paa en forelfter 
Mande, (drida, n. 
Oglio, s. Miffmad (om Mad), Ola Po⸗ 
Ogre, ogress, 2. Dtenneftecder, a. 

OA! ins. 0! at! 

Oil, s. Olie, n.; ©. a. {mere med Olie, 
Ollcase, s. Bordugs-Overtrel, £. 
Oilcloth, s. Bordug, n. 

Oiloolour, +. Oliefarve, n. 

Oiler, s. Oliehandier, n.3 En, fom overs 
{merer med Olie, 

Olliness, s. oclicagtig Beſtaffenhed, 2.5 
Ag. Sledfthed, legnagtig Karatteer, m. 


- 


Omn 


Oilman, s. Oliehandler, x. 
Oilshop, s. Oliedoutif, ». 
Oilskin, s. Bortaft, m. 
Oilstone, ⸗. Slags fiin Slibefteen, x. 
Oily, a. olieagtig; Ag. ſledſt. 
Oint, v. a. {mere med Galve, 
Ointment, s. Salve, x. 
Oker, s. Ofter, n. 
Old, a. gammel; fig. Hegtig; in days of 
-, I fordbums Dage. ' 
Qld age, s. høi Yilder, 2. Etlog. 
Oldbeaten, ad. udfpefuleret, overordentlig 
Olden, a. (i oem gammel. 
Oldfashioned, a. gammeldags. 
Oldish, a. gammelagtig. 
Oldness, s. Wide, x. 
Oleaginous, a. olieagtig. 
Oleaginousness, «. det Ofieagtige. 
Oleander, s. Dieander (Blomf#t), a. 
Oleaster, s. vid Dlieplante, ø. 
Oleose, oleous, a. olieagtig, 
Ifact, v. a. lugte, 
Olfactory, a. hørende tir Lugten. 
Olid, olidous, a. ſtinkende. 
Oligarchical, a. oligartiſt. 
Oligarohy, s. Oligarti (ven Regeringé- 
form, hvori nogle gaa have concentreret 
den hoieſte Magt), t. 
Olitory, s. Rivttenhave, n. 
Olivaster, olivacious, a. ofivenfarvet, 
Olive, s. Olietre, ¢.; Oliven, vx. 
Olivetree, s. Olietre, £. 
Olived, a. prydet med Olietreeer. 
Olympiad, s. Olympiade (greeff Tide. 
tegnutg af 4 ar), n. 
Olympus, s. Olymp, a, 
Ombre, s. Lomber, x. 
Omelet, s. Omelet, Eggelage, nm... 
Omen, s. Barfel, Omen, ¢. 
Omened, a. fom indeholder Varsler, 
pminate, v. a. — roe: 
min on, & ars en, orud e, a. 
Ominous, a. ildevarslende, figelf 
Ominously, ad. paa en ildevarslende 
Wiaade,, . 
Ominousness, s. det Uheldvarslende. 
Omissible, a. fom fan. undlades. 
Omission, s. Udelavelfe, Forfemmelfe, s. 
Omissive, a. forfemmende, udeladende, 
Omit, v. a. udelade, {pringe over, fore 
femme, . 
Omittance, s. Undladelſe, Forſommelſe, n. 
Omnibus, s. Omnibus, a. 
Ompifarious, a. alftent, ale Slags. 
Omniferous, a. fom bærer Alt. 
Omnifio, a. fom ftaber Ait. 
Omniform, a. af alle Stittelfer. 
Omnigenous, a. fom beftacer af alle Stead, 
Omniparity, s. almindelig Lighed, 2. 








Omn 


Omnipotence, omnipetency, s. Al⸗ 
magt, 1. meegtigen, 
Omnipotent, a. -ly, ad. almagtig, al- 
Omnipotent, ⸗. Almagtig, n. 
Omnipresence, s. Aleftedsnearverreffe, n. 
Omnipresent, a. alleftedénerverende, 
Omnisclence, s. Alvivenhed, 2. 
Omnisciency, s. f. Omniscience. 
Omniscient, omniscious, a. alvidende, 
Omnium, 2. Omnium, £.; fig. Alt, 
Omnivorous, a. altfortcerende, 
Omoplate, s. Sfulderblad, ¢. 
Omphalic, a. hørende til Navlen. 
Omphalocele, s. Navlebrof, #. i 
Omphaloptio, s. Lindfe (optiſt Olas), n. 
On, prp. paa, om; ad. fremad, videre; 
go -, bliv ved; he continued to read -, 
han vedblev at læfe videre; he went - 
foot, ban gil tilfods; the house is - 
fire, ber er Ild i Hufet. 
On, int. fremad! marſch! 
Once, ad. engang; at -, paa een Gang, 
pludjefigt; - more, een Gang til; only 
this -, blot for denne Gang. 
One, a. (og Talord) een, eet. 
One, pron. En, man; the great ones of 
this world, denne Verdens Store; the 
little ones, be Smaa (Børnene). 
Oneanother, prox. hverandre, 
One-eyed, a. eensiet. 
Oneness, s. Cenhed, 2. 
Onerary, a. ftiffet til at bære Byrder. 
Onerate, v. a. læéfe paa (Nogen) ; bebyrde. 
Oneration, #. Lesfen paa; Bebyrdelſe, x. 
Onerous, a. befverlig, byrdefuld. 
Onion, s. Redleg, ¢. 
Only, a. enefte; ad. tun, iffun, blot. 
Onomanoy, s. det at udtyde Navne. 
Onomantic, -al, a. fom udtyder Navne. 
Onset, onslaught, s. Angreb, Anfald, r. 
Ontologist, s. Metafyfiter, ss. 
Ontology, s. Metafviit, n. 
Onward, ad. fremad; a. fremrylket. 
Onwards, ad. fremad. 
Onyx, s. Onyr (Slags Woelfteen), n. 
Ooze, v. a. five igjennem, flyde meget 
langfomt, pible ef. qvælde frem. 
Ooze, s. Dynd, fom flyder; Piblen er. 
Ovalden frem; Garverlud, ss. 
Ooziness, s. muddret Beffaffenhed, ». 
Oozy, a. muddret byndet. 
Opacate, v. a. formerte, overffygge. 
Opacity, s. Merte, Styggefuloher, x. 
Opacous, opaque, a. merf, tof, uigien- 
nemfigtig. 
Opake, a. tof, uigiennemfigtig. 
Opal, s. Opal (Whelfteen), a. 
Opaqueness, s. {. Opacity. 
Ope, a. (i Poefi) aaben; v. a. aabne. 
Open, v. a. 03 n. aabne, aabne fig; Ag. 


Opi 313 


begynde ef. inblebe (en Tale etc.); give 
Halé (om Hunde). 
Open, a. aaben, offentlig ; oprigtig, 
Opener, s. En, fom aabner el. forflarer. 
@peneyed, a. carvaagen. . 
Openhanded, a. gavmil. 
Openhearted, a. aabenbjertig. 
Openheartedness, s. Aahenbjertighed, n. 
Opening, s. Mabning; fig. Begyndelfe, =. 
Openly, ad. aabent, tydeligt; offentligt, 
oprigtigt. [gende, ſtoiende. 
Openmouthed, a. aabenmundet; ſtri⸗ 
Openness, 2. Aabenhed; Tybdelighed, Mar 
Fremſtilling. s. 
Opera, s. Syngelpil, ¢.3 Opera, a. . 
Operabasket, s. Slags Fodvarmer i 
Yogerne i Dperaen i London, beftacende 
af en Rurv, fom er foret, m. 
Operable, a. gisrligt. e 
Opera-glass, s. Komebvietiftert, s. 
Operant, a. virtende, virkſom. 
Operate, vo. a. frembringe Virkning, 
virte; v. a. operere. . 
Operation, s. Birtning; Operation, =». 
Operative, a. virtende, fom far Inde 
vittning, kraftig. 
Operative, s. Haandverfsmand, n. 
Operator, s. Operator, n.; Middel, fom 
urter, £. 
Operculate, operoulated, a. bedcffet. 
Operculiform, a. fom har Skikkelſe af et 
Dette. 
Operose, a. arbefdfom. 
Operoseness, s. Arbeidfombed, a. 
Opertancous, a. fljult, hemmelig. 
Ophites, s. Ophit (Slags Steen), mn. 
Ophtalmio, a. angacende Dinene; 2. 
Dienfalve, n.; Middel mod Dienlyge, ¢. 
Ophthalmy, s. Dk ybetænbele, n. 
Opiate , s. Sovedrif, n.; foondysfende 
ivdel, £. 
Opiate, a. fovndysfende, bedøvende. 
Opifice, s. Arbeide (meft med Handerne), t. 
Opificer, 2. Arbeider (i Konſiſager), n. 
Qpinable, a. tentelig. 
pination, s. Mening, 1. 
Opinator, s. En, fom mener Roget, 
Opine, vo. a. mene, 
Optner, #. En, fom far en Mening. 
Opiniate, o. a. vedblive fin Paaftant, 
Opiniative, a. haardnakket, paaftaaelig. 
Opiniativeness, s. Paajtaaelighed, n. 
Opiniator, s. egenfindig Perfon, m. 
Opiniatre, a. {. Opiniative. 
opi prety s. Egenfindighed, Paaſtaae⸗ 
ighed, mn. 
Opinion, s. Mening, m.; gobt Rygte, r. 
Opinion, v. a. mene, antage. 
Opinionate, -ated, -ative, a. egenfindig, 
paaftaaelig, 


— — 


si Å 


314 Opi 
Opinionatively, ad. pac et paaftaaclig ef, 
egenfindig Maade, : 
Opinionativeness, +s. Egenſindighed, 
aaronattenbes, Paaftanelighed, n. 
Opinionist, 2. En, fom egenfindigt folde 
paa fin Mening. 
Opitulation, s. Hielp, Underſtottelſe, m. 
Opium, s. Opium, £.; Valmuefaft, n. 
Opossum, s. Pungdyr, ¢. 
Oppidan, #. Sndvaaner af en By, nm. 
Oppignerate, v. a. fætte i Pant, 
Oppilate, o. a. forftoppe. 
Oppilation, s. Sorftoppelfe, x. 
Opplete, «. fyldt. 
Oppletion, s. Fylden, x. 
Opponency, 2. Indvending, =. 
Opponent, a. mobdftridentde; 2. Mode 
ander, En fom indvender. 
Opportune, a. pasfende, bequem. 
0 portunely, ad. beqoemt, paa en pase 
ende el. beleilig Maade. [Iedning, s. 
Opportunity, s. eilighed, bequem An- 
Opposal, s. Modftand, Yndvending, x. 
Oppose, v. a. og a. modfette, modftace, 
modfætte fig, gjøre Indvending, opponere. 
Opposeless, a. uimodftaaelig, 
Opposer, s. Modftander, Yndvender, n. 
Opposite, a. lige over for, modſat; mods 
æbende ; fjendtlig. 
Oppositely, ad. modſat, paa den mods 
atte Gide; paa en mobftræbende Maade, 
Oppositeness, s. det at være lige mobfat. 
Opposition, s. Modfeming, Mobdftand, 
ppofition,».; Modparti (i Parlamentet), ¢. 
Oppress, v. a. undertryffe, nedtrytfe, ty⸗ 
tannifere over, 
opErosslen., s. Unbdertryffelfe ; Haardhed, 
rufombed; nedtryft Stemning, Mods 
falbenbed, . (tryllende. 
Oppressive, a. haard, gruſom, under⸗ 
ad. haardt, paa en gru⸗ 
om el. undertryftende Maabe. 
Oppressor, s. Undertrykker, a. 
ys eda bad a. ftendig, forfaanende, 
oragtelig, bancerende. 
Opprobriously, ad. ffendigt, paa en 
vanærende el. foragtelig Maade. 
Opprobrium, sz. Vanære, Beffemmelfe, n. 
Oppugn, v. a. fette fig imod, fempe 
mod, modftaae, angribe. 
Oppugnancy, oppugnation, s. Mods 
and, n. 
Oppugner, s. En, fom fetter fig imod; 
oditanbder, 2. 
Optable, a. onffelig, 
Optate, v. a. onfte. 
Optative, a. onſtende. 
Optic, -al, a. optiff, horende til ef. ane 
gaaende Synet. 
Optician, s. Optifer, x. 


Orb 


Optics, s. pl. Optil, n.3 Læren om Lofet 
el. Synet. 

Optimacy, s. Ariftofrati, e. 

Optimism, 2. Optimisme, m (den Lære» 
fetning, at Alt i denne Verden er ind- 
rettet paa det Bedfte). 

Optimist, s. Optimift, » (Menneffe. fom 

— Fre). t. 
ption, s. fri Valg; g (til Preefte- 

Optional, a. til Ens frie Valg. 

Opulence, opulency, s. Formue, Rig- 
om, %. 

Opulent, a. formuende, rig. 

Oporat ad. rigeligen, med Glands 
‘og Pra 

Opusoulum, opuscule, s. lille, ube- 
tydeligt Strift, ¢. 

Or, conj. eller; ad. før, forinden, 

Orach, s. Melde (Plante), x. 

Oracie, #. Oratel, t.; Spaadom, x.; 
o. n. fpaae, forubfige. 

Oracular, oraculous, ‘a. fom fpaaer el. 
forudfiger; myftiff, tvetydig. 

Oracularly, ad. gaadefuldt, tvetydigt. 

Oraculousness, s: gaadefuld Tilftand, 
m.; bet Baabdefulbe ved Noget. 

Oraison, #. mundtlig Sen, 

Oral, a. munbtlig. 

Orally, ad. med Munden, mundtligt. 

Orange, ». Apelſin. Orange, a.; a. guul 
fom en Pomerants. 

Orangeade, «. forføbet Apelfinvand, ¢. 

Orange-coloured, a. orangefarvet. 

Orange-men, s. pl. Orangeifter (Fors 
ening af rabifale Speoteftanter 1 Srlanby. pl. 

Oraage-peel, s. Apelfins el. Pomeranté- 

É al, Fe 


Orangery, «. Drangeri, Drivhuus, ¢. 
Orange-tree, =. Apelfintre. Pomeranté- 
træ, t. Apelfiner, mn. 
Orange-woman, s. Kone, fom fælger 
Oration, s. Tale (fom man har vel gien- 
nemteentt og forberedt fig paa), x. 
Orator, s. Laler, n.; Gn, fom anbrager. 
Oratorial, oratorical, a. oratoriff, 
Oratorically, ad. fom en Taler. 
Oratorio, s. Oratorium (Kirkeconcert), æ. 
Oratory, s. Beltalenbed; Bedeftue, n. 
Orb, #. Kreds; Ring; Himmelflode ; 
Sordflode, m.; Rredslob, 1. 

Orb, v. a. danne til en Kreds. 

Orbate, v. nm. berøvet Forældre ef. Børn. 
Orbation, s. Berøvelfe af Forældre el, 
Born, vn. 

Orbed, a. trebsformet. 

Orbicular, a. tredédannet, [Kugle. 
Orbicalarly , ad. dannet i Form af en 
Orbicularness, s. Kugleform, nm. 
Orbiculated, a. fugledannet. 
Orbiculation, s. tugelrund Form, n. 





Orb 

Orbit, s. Planetbane. a. 

Ore, s. Slags Delphin, x. 

Orchal, s. Steen, hvoraf tilberedes en 
rodblaa Farve, a. 

Orchanet, s. Oretunge (Plante), n. 

— s. a eins ee: 
roharding, s. Havedyrtning, x, 
Orchestra, s. Orfefter. ¢. ig 
Orchestral, a. med Orkeſter; fom hører 
til et Ortefter. 

Ord, ⸗. Eg, a.; det Slarpe. 

Ordain, v. a. fororbne; beftemme; ind⸗ 
fætte, ordinere (en Preeft). 

Ordainable, a. fom fan orbineres, 
Ordainer, s. €n, fom beftemmer el. ors 
Dinerer; Forordner, n. 

Ordeal, s. Ild⸗ ef. Band-Prove, n (ved 
boilfen man i Middelalderen bevifte fin 
Ufkyldighed). 

Order, v. a. ordne, anordne, befale, give 
Ordre; indrette; beftille. 

Order, s. Orden, Regel: Befaling; Or- 
ben (Samfundstladie); Orden (Vroder⸗ 
ffab), n.; in - to do so, for at giere 
ſaaledes; he has taken orders, han bar 
ladet fig ordinere; his affairs are out of 
-, hang Gager ere i Uorden. 

Orderer, ¢. En, fom orrner. 

Ordering, 2. Ordning, Befaling, ». 
Orderless, a. uordentlig. 

Orderliness, s. Regelmeesfighed, Orden, 2. 
Orderly, a. og ad. ordentlig, regelmes- 
fig; fævelig; paa en velordnet el, febdelig 

aade. 


Orderly, s. Ordonnants, ns. 
Orderly-book, s. Ordrebog (i Armeen), n. 
Orderly-man, s. Orbonnanté-Golvat, x. 
Ordinable, a. fom fan beftemmes, 
Ordinal, s. Ritual; Reglement, 2. 
Ordinance, s. Forordning, Beftemmerfe, 
befalet Geremont, n.; foert Skyts, ¢. 
Ordinant, a. faftfettende, beftemmende 
ped Lov. 
Ordinarily , ad. fævvanligt, almindeligt ; 
ligefremt (fimpelt). 
Ordinary, a. ſadvanlig, almindelig, re» 
gelmesſig. 
Ordinary, s. vedtaget Sit, Gebdvane; 
Biftop; En, fom dømmer i RKirkefager; 
Fængfelspræft, .3 virfeligt og vedva⸗ 
rende Embede, 2.; Slags table d'håte af 
en ringere Beffaffenbed; faftfat Priis for 
Middagsmad, w.; he is physician in - 
to the king, ban er Rongens Livlege; 
an - seaman, falvbefaren Matros, n.; 
ship in -, Rrigdffib, fom er oplagt, ¢. 
Ordinate, a. ordentlig, regelret. 
Ordinate, v. a. beftemme, anfette, indfette. 
Ordination, s. Forordning ; Ordination, x. 


Ordinative, a. beftemmende, fom fororbner, 


6 
Ori 315 

Ordnance, s. fort Slyté, Artilleri, ¢.; 
a piece of -, en Kanon. 

Ordonnance, s. Fordeling af Figurer i 
et Maleri, mn. 

Ordure, s. Sfarn, Mog, ¢. 

Ore, s. Metal idets raa Tilftand; Erté, ¢. 
Oread, s. Biergnomfe, n. 

Orfrays, «. Guldbroderi. ¢. 

Orgal, s. Siinberme, Biinfteen, n. 
Organ, s. Organ, Gandferedffab; Orgel, ¢. 
Organ-builder, s. Orgelbygger, n. 
Organic, -al, a. organiff. 

Organically, ad. paa organift Biié. 
Organicalness, s. organift Tilftand, x. 
Organism, s. Organisme; organif? Byg- 
nung, 2. 

Organist, s. Organift, nm. 
Organization, s. Organifation, n. 
Organize, v. a. organifere, indrette. 
Organ-loft, s. det Sted, fom Orgelet ind- 
tager. 

Organ-pipe, s. Orgelpibe, s. 

Organy, s. vid Merian (Plante), xn. 
Organzine, s. Organfin (Slags SGilfe), n. 
Orgasm, s. heftigt Oprør i Blodet, £. 
Orgies, s. på. Orgier (Fefter til Xre -for 
Bacchus), pl. 
Orgillous, a. flolt, opbleft, hovmodig. 
Orgues, s. pl. Faldgitter (brugeligt til 
en Feltnings Forfvar), ¢. 

Orichalch, s. ‘Meéfing, ¢. 

Oriel, s. Rarnap (fille Stue), a. 
Oriel-window, s. Rarnapvindue, ¢. 
Orient, a. ofilig, orientalf®; opgaaende; 
Ag. glimrende. 

Orient, s. Dfterfand, r. ; Orient, n. 
Oriental, a. oſterlandſt, orientalff, fra 
2Zften; s. Øfterlænder, wn. 

Orientalism, s. Orientalisme, n. 
Orientalist, s. Orientalift. n. 
Orientality, s. sftlig Beliggenhed; oſter⸗ 
landſt Tiljtand, a. 

Orifice, s. Aabning (for Munden), n.3 
Hul (pan Orerfladen af Noget), ¢. 
Origan, «. vild Merian, …. 

Origin, =. Dprindelfe, Gerfomft, 2.3 
ferite Ubipring, ¢. = 

Original, a. oprindelig, original, ægte; 
{areden, [wierfig, Fed ade n. 
Originality, 7. Originalitet, gthed, 
Originally, ad. oprinvelig, paa en ori⸗ 
ginal el. leierlig Maade. 

Originalness, s. CEtendommelighed, 2.3 
ber Lo prinvelige, 
Originary, «. oprindelig. 

Originate, v. a. og n. frembringe, uds 
finde, finde paa; fomme af, hidrøre fra. 
Origination, s. Oprindelfe; Afledning, a. 
Oriole, 2. Gulddrogfel (Fugl, 2. 

Orison, s. Sen, a. 


516 Orl 


Orlop, s. Bannierdæl (paa et Slib) ¢. 
Ornament, s. Prydelfe, a.; Smoffe, £.; 
Heder, 2, 
Ornament, o. a. prove. 
Ornamental, a. ſmylkende, fom pryder. 
Ornamentally, ad. paa en prydenve el. 
{myffende Maade. 
Ornate, a. vrydet, fmyffet; v. a. ſmykle. 
Ornithologist, s. Fugletiender, n. 
Ornithology, 3. Lære om Fuglene, n. 
Ornithological, a. angaaende Fugle. 
Orphan. a. forceltreleé; faders ef. mos 
erloſt. 
Orphan, s. forcalbdreleft Barn; fader⸗ ef. 
modrrieit Barn, ¢. 
Orphanage, orphanism, 2. forælbrelos 
Stand, n. [ eldre. 
Orphaned, a. fom har miftet fine For⸗ 
Orphanotrophy, s. Baifenbuué, ¢. 
Orrery, s. Planetarium, ¢. (opfalbt efter 
Grev Orrery. fom ferft lod en faabdan 
Maffine forfærnige). 
Orris, s. Srié (Blomf), a. 
Orthodox, a. rettroende, orthodox. 
Orthodoxness, s. tet Rettroende. 
Orthodoxy, s. Rettroenhed, Orthodori, n. 
Orthoepy, sz. Læren om Ubdtalen, a. 
Orthogonal, a. retvintlet. 
Orthographer, s. Orthograf (En, fom 
ftriver Sproget notagtigt). i. 
Orthographical, 4. -ly, ad. ortho- 
grafift, riatigt ſtreven. 
Orthographist, s. {. Orthographer. 
Orthography, s. Ket(trivning, n. 
Orthology, s. tet at bruge de rigtige Ord. 
Ortolan, s. Hortulan (Fug), n. 
oscillate, v. n. fvinge frem og tilbage; 
ingle. 
Oscillation, s. Gvingning, Dinglen, x. 
Oscillatory, a. foingende, dinglende. 
Oscitanoy, oscitation, s. Gaben, Sov⸗ 
nighed, Ladhed, m. 
Oscitant, a. gabende; boven. 
Oscitantly, ad. paa en gabende el. 
boven Maade. 
Osculation, s. Kysſen, a. 
Osier, s. Bantpiil; BVidie, ns. 
Osnaburg, 2. Slags grovt Lærred, ¢. 
Osprey, s. Fifte-Ørn, n. 
Osselet, s. Knokkeludvcext (paa Knœet 
hos Hele), a 
Osseous, a. fnoffet, benet. 
Ossicle, s. lille Rnoftel, n.; lille Been, +. 
Ossiflo, a. fom danner Been. 
Ossification, #. Beenudvert, a.; bet at 
blive benet. . 
Ossify, v. a. blive ef. gjøre til Been, 
Ossivorous, a. fom fortærer Been, 
Ossuary, s. Beenhuus, ¢. 
Ost, oust, s. Maltkolle, Terreovn a. 


Out 
Ostensible, a. tilſpneladende; fom bliver 
fremviift. ſpralende. 
Ostensive, a. fremvifende; betegnende; 
Ostent, s. Udſeende, ¢.3 Mine, Maneer. 
n.; Tegn, Bidunder, t. 

Ostentate, v. a. prale, gisre fig til af. 

Ostentation, ⸗. YPraleri, ¢.; Bram, =.; 
noget Tilſoneladende, Sfin, i. 
Ostentations, a. pralende, isinefaldende, 
forfængelig. i 
Ostentatiously, ad. prafende, paa en 
ivinefaldende el. forfængelig Maade. 
Ostentatiousness, s. Praleri, £. ; Fore 
fengelighed, s. 

Ostentator, 2. En, fom praler. 
Osteocope, s. Beenfmerte, x. 
Osteology, «. Lære om Been, a. 
Ostiary, s. Munding (na), Wdleb- (71) af 
en Flod; Dervogtet, a. 

Ostler, s. Gtaldfar! (i en Kro), 2. 
Ostlery, s. Gtaldlariené Rammer, ¢. 

Ostracism, s. Dſtracismus; Landéfor- 
viisning, %. 

Ostracite, s. forftenet Mftersfkal, æ. 

Ostrich, s. Strudé, n. 

Ostrich-feather, s. Strubdéfieder, æ. 

Otacoustic, -on, s. Hererer, ¢. 

Other, a. og pron. anden; each -, bine 
anden; every -, hveranden; one -, Byers 
andre; it happened the - day, det 
heendteé forleden Dag. 

Othergates, ad. anderledes. 

Otherguess, otherguise, ad. af a 
anden Slags, anderlenes, 

Otherwhere, ad.. andenfteds. 
Otherwhile, -s, ad. til en anden Tid: 
anden Gang. [Maade, ellers. 


Otherwise, ad. anderledes, paa anden 
Otter, s. Odder, Fiffeodder; m. 

Otto, s. aromatiff Olie, m Char fin Op⸗ 
tinbelfe fra det arabiſte Otr, O.vintes- 
ſents). [Vildſviin. ¢. 
Ouch, s. forgyldt Halsbaand; Bid af et 
Ought, a. noget; 0. def. ber, burde; 
ſtulde. 

Ounce, s. Unge; Jaguar, m. 

Our, pron. vor, vort, 
Ours, pron. voreé, 
Ourself, pron. vi {elo (tun brugt af en 
Konge el, Dronning). [felv. 
Ourselves, pron. pl. 08 felv; we -, vi 
Ouse, s. Garverlud, 2.3 Mudder, Dyn, ¢. 
Ousel, s. Droéfel (Fugl), ». 

Oust, v. a. fordrive, bortiage. jage ud. 
Ouster, s. En, fom fordriver el. udjager. 
Ousting, 2. Forbrivelfe, Vortjagen, a. 
Out, ad. a. ud; ude; borte, iffe 
hiemme, opflitt, opbrugt; ude af Beftil- 
wg el, Embede; aabenlyft; udleiet; i 
Bilderede; pjaltet; he is - at elbows, 





Oat 


fan har Huller paa Albuerne; I am - of 
breath, jeg er aandelos; to be - of cash, 
at være blottet for Penge; I shall be - 
of pocket by this, jeg taber Penge paa 
dette; - of doors, udenfor; - of hand, 
siebliffeligt; this book is - of print, 
penne Bog er udfolat. 

Out, ins. væl! bort! fy! - upon you! fy 
ſtam Dig! - alas! af vee! 

Out, v. a. uddrive, forjage. 

Out-act, v. a. overdrive ; overgaae. 
Out-balanoce, v. a. have Overvægt, 
Out-bar, v. a. udelufte. 
Out-bid, v. a. overbyde. 

Out-bidder, s. En, fom overbyder, 
Out-blown, a. opbieft. i 
Out-born, a. udenfandff. 

Ont-bond, a. beftemt til at foretage en 
Reife til Udlandet. 

Out-brave, v. a. trodfe mere end Andre. 
Out-brazen, v. a. overgace i Uforſtam⸗ 
menbed, 

Outbreak, -ing, s. Udbrud, ¢. 
Out-breathe, v. a. gisre ftafaandet; ops 
give Aanden. 
Outcast, s. Forftedt, Forſtudt; Lands 
flygtig, #. 

Outcast, a. forftedt, forffubt; v. a. fors 


ſtode. 

Out-cept, ad. undtagen. 

Out-craft, v. a. overlifte. 

Out-cry, v. a. raabe heiere; overffrige. 

Outcry, +. hoit Skrig ef. Raab; Reds 

raab; DOpraab, ¢.3 Udraäaben, n. 

Out-dare, v. a. vove mere end; ubvife en 

beiere Grad af Trods. 

Out-date, v. a. ophæve. 

Out-dated, a. forældet. 

Out-do, v. a. overgaae, gisre bebre end, 

Out-done, a. overvunden; ftulfet ud. 

Out-drink, v. a. driffe mere end. 

Out-dwell, v. a. boe længere end beflemt. 

Outer, a. ydre. - 

Outerly, ad. nærmeft Yoerfiden, yderlig. 

Outermost, a. vderſt. 

Out-face, v. a. fee ftift paa En (faa at 

man flaaer Dinene ned); trodſe; gien- 

nemfere Noget ved Kreefhed. 

Outfall, s. Affald, Aflob (for Band), ¢. 

Out-fawn, o. a. ſmigre i heiefte Grad, 

Outfit, s. Udruftning, Eqvipering. x. 

Out-flank, v. a. omgace Flanken. 

Out-fly, v. a. flyve ef. flygte hurtigere ned. 

Out-form, s. (forældet) ydre Ubdfeende, £. 

Cae et ©. a. gjøre bange ved et vredt 
u. 

Ontgate, s. Udgang, 2». 

Out-give, v. ed aive mere end, 

Out-go, v. a. gaae hurtigere end; gace 

forbi; Ag. overgaae, narre, 


317 


«8, pl. tire 


Out 


Outgoing, *. Ubgang, n.; 
Vbgitter, pl. 

Out-grow, wv. a. vore ſtarlere end; vore 
fra} overgage it Bert. 

Oulguard, s. Forpoſt, x. 

Oulhotse, +. Urhuud, or. 

Out-jast, ©. a. obervinde ved at fpege. 
Out-jetting, a, fremſtagende, [narre. - 
Oul-knave, v. a, overgane it Bedrageri, 
Outlander, +. Udlanding, mn. 
Out-landish, a, ubentandfft. 

Out-last, v. «. wore længere enb, 
Outlaw, s. Fredlod, Never, m. 


‘| Out-law, c. a. ecflerre fretted, 


Out-lawry, s. Erilering for frebled, vn. 
Out-leap, wv. a. ſpringe holere ef, længere 
end) [bringe forbi, 

Outlay, s. Udlæg (af Penge), 1. 

Outlet, s. Utgang. m.; Bylo, 1. 

Out-lie, ©. a. Tove mere end, 

Outline, . Omrivé, 1.5 v. a. fiere. 
Out-live, v. a. overleve. 

Outliver, «. Overlevende, nv, 

Out-look, v. a. fee ſtiſt poo En (joa man 
flaner Binene neb), 

Outlook, +. Ubtia, 1. 

Out-lustre, v. a, overqaae i @lanbé, 
Out-lying, ao. fom Tigger ubenfor, 
Out-march, e¢. a. maricere hurtigere end. 
Out-measore, v. a. opergane | Daal, 
Out-most, @. pderfl, ber ite. 
Out-number, wv. n. overgaae i Antal, 
Out-pace, v. a. gage hurtigere end, 
Outpart, s. Yderdeel, nv. 

Out-pass, v. a. fomme forbi, overgaae. 
Out-pensioner, s. En udenfor Penſions⸗ 
Anftalten boende Penfioner, ». 
Out-porch, s. yore Portal, xn. 

Out-port, s. Boerhavn, n. 

Out-post, s. Forpoft, x. 

Out-pour, v. a. udgyde, utofe. 
Out-preach, v. a. præbdife bebre end, 
Out-prize, v. a. overgaae i Værdi. 
Outrage, v. a. fornærme beiligen; ops 
føre fig haanligt imod ; begaae Vold imod. 
Outrage, s. Bold; uhyre Fornermelfe, n. 
Outrageous, a. ffammelig, flændig; hef⸗ 
tig, voldfom ; overdreven, iat eal 
Outrageously, ad. ftammeligt, ſtændigt; 
paa en voldfom ef, urimelig Maade. 
Outrageousness, s. Raferi,t.; Bildbed, =. 
Out-reach, v. a. ftrelfe længere end; fg. 
være datigere end. 

Out-reign, v. a. regere længere end, 
Out-ride, v. a. ride forbi, ride hurtigere, 
Out-rider, s. Udrider; Forrider, n. 
——— ad. reent ud, ligefrem; ſtrax, 
ganffe. 

Out-rival, v. a. ftitfe en Rival ud 

Out-road, s. Udflugt; Afoet, a. 


318 Out 


Out-rear, vo. a. brole ef. raabe hoiere end. 
Out-root, o. a. udrydde. 
Out-run, a. a. lobe forbi, lobe hurtigere 
end. i [gere end. 
Out-sail, v. a. feile agterud, feile hurti⸗ 
Out-scorn, v. a. undertvinge ved Foragt. 
Out-sell, v. a. fælge til boiere Priié end. 
" Outset, +. forfte Begundelfe, x. 
Out-shine, ©. a. overftraate, overgaae i 


ragt. fat flyde. 
out-shoct, v. a. flyde forbi; overgaae i 


Outside, s. udvendig Side; Overflade, 
a yt Iderſte, det Udvortes (ved en 
ing 


Out-sit, v. a. fitde længere end. 
Out-skip, o. a. lobe hurtigere end; und- 


flippe. 

Out-skirt, s. Forftad; Yderfant. 
Out-sleep, o. n. fove fra. 

Out-speak, o. a. tale bebre end; overs 
gaae t at tale. 
Out-sport, v. a. fpege i hoiere Grad end 
Out-spread, v. a. udbrede. 

Out-stand, v. a. ftaae længere end; uds 
holde; o. a. ſtage ud fra, rage ub fra. 
Out-stare, ». a. face til at flace Dinene ned, 
Out-stay, ©. a. blive længere end. 
Out-step, v. a. overftrive. 
Out-stretch, v. a. ubftrefte. 

Ouat-strip, v. a. lobe forbi ef. fra; overgaae. 
Out-swear, v. a. bande fterfere end, 
Out-swell, v. a. ftromme over. 
Out-talk, o. a. tage Ordet fra En ved at tale. 
Out-term, s. yore Udfeende, ¢. 
Out-throw, v. a. lafte længere end. 
Out-tongue, v. a. raabe hoiere end. 
Out-valtie, v. a. overgane i Værdi. 
Out-vie, ©. a. overgaae. 

Out-voto, v. a. vinde ved Stemmefleerher 
Out-walk, v. a. gaae længere el. burti- 
gere end. 

Outwall, s. yore Muur el. Væg, a. 
Outward, 2. og ad. udvortes, Ydre, udad 
til; this ship is - bound, dette Gfib 
feifer til Udlandet. 

Outward, s. Udvortes, Ybre, +. 
Outwardly, ad. udvortes, 

Outwards, ad. udad. 

Out-watch, v. a. vaage længere end. 
Out-wear, oe. a. vare længere end; opflide. 
Out-weed, o. a. udluge, & 
Out-weigh, v. a. veie mere end; have 
Overmaaten; overgaae. 

Out-wind, o. a. ũdvikle. 

one a.a. bedrage; overgane i Bit- 


e e 
Outwork, s. Udenvært, ¢. 
Outwork, v. a. overgage i Arbeide. 
Out-worn, a. opflidt. 
Out-wrest, o. a. Sortoriftes tvinge. 





Ove 


Out-write, 0. a. overgane i at flrive. 

Out-wrought, part. og a. overgacet { 
Kraft; tilintetgiort. 

Ouse, s. Moradé, s.; Mofe, Gump, x. 

Ouzel, s. Broffugl, n. 

Ouzy, a. mofeagtig, fumpig. 

Oval, a. oval, aflangrund; s. Oval, 2. 

Ovarious, a. beftacende af Bg. 

Ovary, s. Xageſtok. a. 

Ovato, ovated, a. egtannet. 

Ovation, s. Ovation (ie Criumf), vn. 

Oven, s. Ovn, x. 

Oven-peel, s. Ovnffuffe, =. 

Over, prep. og ad. over, ovre, forbi; 
tver8over, altfor; it has been told him 
- and -, det er bleven ham fagt ben ene 
Gang efter den anden; - and above the 
price, over den beftemte Priig; to hand 
-, at overreffe; to give -, at opgive; - 
again, nof engang. 

Over-abound, 9. #. være i Overflodighed. 

Over-act, v. a. giere for meget af; 
overdrive, 

Over-affect, v. a. holde for meget af. 

Over-agitate, v. a. giore altfor urolig; 
bringe i altfor beftig Sindebevegelſe. 

Overalls, s. på. Overtrets-Beenkleder, pl. 

Over-anxious, a. altfor bange ef. oms 
boqaelig. 

Over-arch, ©. a. fvælve over (font en Due), 

Over-awe, v. a, holde i Underdanighed 
(ved Froat). 

Over-balance, v. a. veie mere end. 

Over-balance, s. Overvægt. 

Over-bear, v. a. undertvinge, undertrykle. 

Overbearing, a. ftolt, povmovia. 

Over-bend, v. a. boie for ftærft. 

Over-bid, v. a. overbyde. 

Over-blow, v. #. udrafe (om en Storm); 
v. a. blafe overenbde, blefe bort. 

Over-board, ad. overbord. 

Over-boil, v. n. loge over. 

Over-bold, a. altfor modig; bumbriftig. 

Over-boldly, ad. paa en bumbriftig Maade. 

Over-brow, v. a. hænge ud over. 

Over-build, v. a. bygge altfor meget. 

Over-burden, v. a. overieéfe., 

Over-busy, a. altfor beffæftiget; altfer 
tjenftvillig. 

Over-buy, v. a. tebe til for bei Priis. 

Over-canopy, v. a. hvælve el. bedæffe 
med Noget ovenover. 

Over-oare, s. altfor ftor Belhmring, x. 

Over-carefal, a. overdreven befymret. 

Over-carry, v. a. bere for langt; drive 
bet for vidt. 

Overcast, v. a. bedafle, overtrefte. 

Overcast, a. overtruffen (om Himlen); 
Ag. mørt, nedflaaet. 

Over-cautious, a. overbreven forfigtig. 


Ove 
Over-oharge, o. a. belæsfe for meget; 
re ier for meget; 


Over-charge, s. for fvær en Pabning ; 
for høi en Priis. . [Ag. formerte 
Over-cloud, v. a. overtrefte med Styer; 
Over-cloy, v. a. overfylde. 
Overcome, v. a. overvinde, undertvinge, 
Overcomer, s. En, fom overvinder. 
Over-confident, a. altfor tillidsfuld. 
Over-count, v. a. vurdere for høit. 
Over-credulous, a. altfor lettroende, 
Over-curious, a. altfor ie a 
Over-date, v. a. datere for feent, 
Over-diligent, a. altfor flittig. 
Overdo, v. a. gjøre for meget af; ftege 
el. foge for meget, 
Over-dress, v. a. pynte for meget. 
Over-dye, o. a. farve for meget. 
Over-eager, a. overdreven orig. 
Over-eagerly, ad. pan en altfor ivrig 
aa 7 


Over-cagerness, s. overdrevenQorighed,n. 
Over-eat (one’s self), v. r. forfpife (fig). 
Over-eye, v. a. have Opfyn med. 
Over-fatigue, o. a. overanfirenge. 
Over-feed, v. a. proppe (med Mad). 
Over-fill, v. a. fulde for meget. 
Overfioat, vo. a. fosmme over. 
Overflow, o. a. og 2. flyde over, overs 
ſpomme. 
Overflow, s. Overſvommelſe, n. 
Overflowing , s. Overfoemmelfe, Overs 


flod, nm. 
Overflowingly, ad. rigeligt, overfledigt, 
Overflown, a. overfvemmet. 

Over-fly, v: a. flyve over. 

Over-fond, a. holde altfor meget af, 
Over-forward, a. altfor hurt 6. 
Over-forwardness, s. Overilelfe, n. 
Over-freely, ad. altfor frit. 

Over-full, a. overfyldt, 

Over-get, v. a. indhente. 

Over-go, v. a. overgaae. 

Over-good, a. altfor god. 

Over-gorge, v. a. overfylde. 
Over-great, a. altfor ftor. 

Over-grow, v. n. vore for meget, 
Over-grown, a. voret for flor. 
Over-growth, s. altfor fter! Bert, n. 
Over-Nale, v. a. brede ud over; under⸗ 
fege igien ; overhale, 

Over-hang, v. a. hænge ud over. 
Over-harden, v. a. hærde for ſterkt. 
Over-hastiness, s. Overilelfe, n. 
Over-hasty, a. overifet. 
Over-haal, ©. a. (Ggudtr.) overhale, 
Over-head, ad. oven over. 

Over-hear, v. n. tilfældig at here. 
Over-heat, v. a. ophede altfor meget, 
Over-heavy, a. altfor tung, 


Ove 319 


Over-joy, v. a. benryffe. 
Over- oy, s. Henrpkkelſe, n. 
Over-labour, o. a. overanfirenge. 


. | Over-lade, v. a. overlasfe, 


Over-large, a. altfor ftor, 
Overlay, v. a. lægge over, bedekle; bes 
Ieedfe altfor flertt; nedtrykte; ibieltrytte, 
Overlaying, s. Overlag, ¢. 
Overleap, v. a. fpringe over. 
Over-leather, s. Overlæder, ¢. 
Overlive, v. a. overleve, 
Overliver, s. Overlevende, n, 
Overload, v. a. overlæsſe. 
Overlong, a. altfor lang. i 
Overlook, vo. a. overſee; giennemfee; 
have Opfigt med, 
Over-looker, s. Opfynémanbd, x. 
Over-masted, a. fom har for fore Mafter. | 
Overmaster, 0. a, overmande, faae Overs 
aand. 
Overmatch, v. a. overgaae; overvinde, 
Over-measure, s. Overmaal, ¢. 
Over-modest, a. altfor befteden. 
Over-most, a. Hoieft, sverft. 
Over-mooh, a. altfor megen; ad. altfor 
meget. 
Overname, ov. a. nævne efter Orden. 
Over-nice, a. overdreven neiagtig. 
Ovor-night, s. Aftenen forud, = 
Over-officious, a. overdreven tjenſtvillig. 
Overpass, v. a. overgaae. 
Overpast, a. forbigangen, 
Overpay, v. a. betale for høit, 
Overperch, v. a. flyve over. 
Overpersuade, v. a. bringe til ved 
Overtalelfe. 
Overplus, s. Overffub, £. 
Overply, v. a. anvende altfor ftertt, 
Overpoise, o. a. veie for meget. 
Overpoise, s. Overvægt, s. 
Overpower, ©. a. overvælde, overmande. 
Over-prize, v. a. vurdere for hoit. 
Over-prodigal, a. odſel i al for bet Grab. 
Over-proud, @. altfor ſtolt. i 
Over-rank, a. altfor yppig; overordentlig 
fordærvet. 
Over-rate, o. a. vurdere for høit; ans 
fætte til for het Stat. 
Over-reach, ©. a. naag ud over; Ag. 
narre, bedrage; Com Hefte, fom Tafte 
enene for langt frrm) 
Over-reacher, s. Én, 
Lyſet; Bedrager, nm. 
Over-read, v. a. gjennemlæfe. 
Over-reckon, ov. n. giere for bei Bee 
regning, i _ [forbi. 
Over-ride, ». a. override; forride; ride 
Over-ripe, a. altfor moden. 
Over-ripen, vo. a. gjøre altfor mobden, 
Over-roast, v. a. fiege for meget, 


fom "fører bag 


320 


Ove 
Over-rule, v. a. beberffe, overvælde 3 
faae Overkaand. 5 ? 
Over-ruler, s. Beberffer, x. 
Over-run, v. a. og n. lobe forbi, ſprede 
fig over, overfvemme; harje; flyde over, 
lobe over. 
Over-ranner, s. En. fom ødelægger. 
Over-seo, v. 4. have Opfon med; overs 
fee, forbigaae, udelade; he was over- 
seen, ban blev bedraget, han Tod fig føre 
bag Loſet. [ftanver, 1. 
Over-seer, s. Opſynsmand, Fattigfors 
Over-sell, v. a. fælge til for bet Priis. 
Over-set, v. a. lafte om, fafte overende, 
vælte, fantre. 
Over-shade, ov. a. beffygge. 
Over-shadow, »v. a. overſtvgge. 
Over-shoot, v. a. flyde forbi, ſtyde 
længere end; to - one’s gelf, gjøre feil 
Bereaning. 
Oversight, s. Opfigt; Feiltagelfe, n. 
Over-size, v. a. overtræffe I Størrelfe; 
overfirnge, overſmore. 
Over-skip, v. a. fpringe over. 
Over-sleep (one's self), v. pr. ſove 
over fia. 
Over-slip, #. Udeladelfe, 2. 
Over-slip, v. a. lade gane forbi, være 
upaanasiende. — 
Over-sold, a. folgt for hoit. 
Over-soon, ad. altfor tidlig. 
Over-spent, a. udmattet, affræftet. 
Over-spread, v. a. fprede over. ſtygge 
over, (fpreden, s. 
Over-spreadihg, s. Beffsggen; Ude 
Over-stand, v. n. holde fajt ved Cen 
Mening, et Forlangende etc.) 
Over-stock, ©. a. overfylde, indtage for 
ftort Forraad. 
Over-stock, s. altfor ftort Forraad, ¢. 
Over-store, v.a. tage for meget paa Lager. 
Over-strain, o. a. ftrette for meget; 
v. n. afore for fore Anftreengelfer. 
Over-stretch, v. a. ftretfe for langt. 
Over-strong, a. altfor flært, 
Over-subtle, a. altfor boielig; altfor liſtig. 
Over-sway, v. a. berffe over. 
Over-swell, v. a. foulme over. 
Over-swilt, a. altfor Hurtig. 
Overt, «. aabenbar, tydelig. 
Over-take, v. a. indhente; overrumple, 
anaribe. ’ Arbeider. 
Over-task, v. a. paalegge for {vere 
Over-tax, v. a. beffatte altfor tungt. 
Over-throw, s. Nederlag, #.3 Omvelt- 
ning, s. 
Over-throw, øv. a. fafte om, fafte overs 
ende; overvinde, ødelægge, nedftorte. 
Over-thrower, s. En, fom fafter overs 
ende; SØbelægger, a, 


Own 


Overthwart, «. og ad. tværs over; 
lige overfor; Ag. loierlig. 

Over-thwart, v. a. fætte fig imod, 
handle imod. [Reiterlighed, a. 
Over-thwartness, s. Fordærvetheb ; 
Over-tire, o. a. gisre overordentlig træt, 
Overtly, ad. offentligt, aabenbart. 
Over-top, v. a. hæve fig op over; overs 
gaae. 

Over-trade, s. sbeleggende, vild Handel, n. 
over-trade, ©. a. sdelegge ved at Sandie 
altfor ftort. 

Over-troubled, a. plaget altfor meget. 
Overture, s. Gorflag, #3 Ouverture; 
Aahenbarelfe, Meddelelfe, n. 
Overturn, v. a. vælte om, lafte overs 
ende; tilintetgfere. relfe, n. 
Overturn, +. Dmityrtning; Tilintetgis⸗ 
Overturner, s. En, fom laſt 

En, fom sdelegger. 

Over-value, v. a. overvurdere. 
Over-valuation, s. for høi Vurdering, a. 
Over-veil, v. a. tilflere. 

Over-vote, v. a. overftemme. 
Over-watched, a. udmattet ved for lang 
Raagen. . 

Over-weak, a. altfor fvag. 
Over-weary, v. a. og n. overanftrenge, 
Over-weening, a. ftolt, indbildſt. ufor⸗ 
ffammet. Finns ef. flolt Maade, 
Over-weeningly, ad. hovmodigt, paa en 
Over-welgh, v. a. overveie, dere tun⸗ 
gere end. 

Over-weight, s. Overvægt, u. 
Over-whelm, eo. a. overvælde, under⸗ 


. tryfte; aldeles tilhylle; nedfente. 


Over-whelming, a. overvældende. 
Over-whelmingly, ad. paa en overs 
pelbende Diaade. 

Over-wise, a. indbildſt Hog. 
Over-witted, a. narret. 

Over-work, v. a. overlædfe med Ar⸗ 
beide, overanftrenge. 

Over-worn, a. oderanftrengt, forflidt. 
Over-wrought, perf. part. ubdarbeidet i 
en altfor ombsggelig Grabs ubdarbeidet 
afennem det Dele. 

Over-zealous, a. altfor ivrig, 

Oviform, a. oval el. ægformet. 
Oviparous, a. fom frembringer Xg. 
Owe, v. a. flylde; være forbunden; hib⸗ 
røre fra; ele, være i Beſiddelſe. 

Owing, a. fom ſtyldes; fom hidrorer fra. 
Owl, owlet, s. Ugle, n. 

Owler, s. Gmugler, x. 

Owling, s. Swughandel, 2. 

Owllight, s. Stunving, x. 

Owlish, a. ugleagtig. 

Own, a. egen, eget. {Tiende. 
Own, rv. a. eie, beſidde; tilftace aner⸗ 


Own 


Owner, s. Eiermand, Befidder, x. 


Ownership, s. Ciendoméret, n. 
Owre, s. Urore, ». 

Owse, s. Garverbarf, a. 
Owze, v. a. flyde ud, ofe. 

Ox, s. Ore, Grub, ».3 Heved, £. 
Oxen, s. pi. Orer, Stude, pi. 


" Oxeye, s. Oresie (Plante); Uveirsſth, x. 


Oxeyed, a. fom, bar ftore Mine, 

Oxfly, s. Robremfe, n. 

Oxhide, s. Orebud, n. 

Oxidation, s. Forfaltning, a. 

Oxide, s. Oryd, ¢.5 Metallall, ms. 

Oxidize, v. a. forfalte. 

Oxlip, s. Haves Primula, n. 

Oxstall, s. Baas (for Orer). 

Oxycrate, s. Blanding af Band og Site, x. 

Oxygen, s.. Guurftof, Oxygen, ¢. 

Oxygenate, v. a. ordgenere. 

Oxygenation, s. Orygenering, a. 

Oxymel, s. Blanding af Edite og Honning, a. 

Oxymoron,~s. Udtrytsmaade, hvori et 

Biord af en lige mobdfat Betydning føles 

til et Hovedord, f. Er. cold sweat. 

Oxyrrhodine, 3. Bede, beftaaende af 

2/g Rofenolie og 1/3 Rofeneddile, x. 

Oxyton, s. et Ord, hoor fidfte Sravelfe 
er ftcerft accentueret. 

Oyer, s. (i Forbindelfe med terminer, 
. Ex. a court of oyer and terminer, en 
uridif? Commisfionsret), 

O-yes, int. bet Udraab, hvormed en 
——— el. et Avertisſement gierne 

aabnes. 

Oyster, s. Oſters, n. 

Oystershell, s. Øftersflal, n. 

Oysterwench, cysterwoman, «. Rone, 

fom fælger Oſters, n. 


P. 


Pabular, a. nærende, tienlig til Foder. 
Pabulation, s. Foring, n. 
Pabulous, a. ydende Sparing, nærende, 
Pabulam, s. Næring, n. 
Pacated, a. beroliget, ftillet tilfreds. 
Pacation, s. Beroligel(e, Tilveiebrin⸗ 
gelfe af Fred og Ro, x. 
Pace, s. Stridt, s.; Gang, ».3 Maal paa 
5 Bg v. n. gane Skridt for Skridt; 
e ang. 
Paced — en vis Gang. 
Pacer, s. Paégenger, x. 
Pacha, s. Pafdja, a. 
Pachallo, s. Paſchalik, ¢. 
Pachydermatous, a. tythudet. 
Engelſt. Danſt Ordbog. 


Pad 


321 
Paciferous, a. frebbtingenbe. 
Pacific, a. fredelig, frenfommelig; the - 
ocean, bet ſtille Ocran. 
Pacification, «. Frevéflutning, Tilfredd 
ftillel(e, Fredamegling, wn. 
Pacificator, s. Frevdjtifter, Frebemegler,n. 
Pacificatory, a. fredfæl, frebelig. 
Pacifier, s. jjrebajtijter, n. [imifbe, 
Pacify, v. a. ftille tilfredé, berolige, for» 


Pack, =. Palle, Bolt, my Bundt, 03 


Piengde, Flot, m.; Mobbel (Hunde); 
Somplot; Pat, 5 - of cards, Epil 
Kort, £. 


Pack, v. a. pate; fvige, bedrage; fende 
bort; ftaffe af Veien; pafte fig; fammens 
rotte fig; to - away, to - off, forfaie fig 
bort; to - up, indpaffe. 

Package, s. Oppatning; Pallelon, m. 

Pack-cloth, s. Paflærred, +. 

Packer, s. En, fom paatager fig at inde 
patte; Sndpaffer, 2. 

Packet, s. lille Palle; Poftfel, 2.3 Pas 
ferjtib. ¢.3 ©. a. indpaffe, | 

Packet-boat, s. Datetbaab, n. 

Pack-horse, s. Patheft, n. 

Packing, s. — n.; fg. Bedragert, 
t.; ſpigagtig Forbindelſe, nm. 

Packing-cloth, -whites, s. pi. ats 
lærred, ¢. 

Packneedle; s. Saree n. 

Packsaddle, s. Palſadel, n. ; 

Packstaff, s. Stol, hvorpaa en Bol 
bæres, n. ' 

Packthread, s. Seilgarn, £. 

Packwax, s. flimet Gubjtanté paa ftore 
Dyrs Halsmuffler, x. 

Paot, s. Pagt, Rontraft, 2.3 Forbund, ¢. 

Pactitious, a. aftalt, beftemt ved Rontraft, 

Pad, s. Bei, Sti; Stimand; Barepude; 
Matras, n.} foot -, Rover, Stimand; 
- of straw, Straafeng, n. 

Pad, vo. nu. gaae tilfobe bane, jevne; 
trive Stratenreveri; udftoppe. 

Fadar, s. grovt Meel, t.; Grutning, 9.3 

ib, ¢. 

Pad-borrowers, s. Hefietyve, på. 

Padder, s. Never, Stimant, a. 

Paddle, s. More; Skovl, m.4 ©. a. plafte 
i Bandet; let berere; ro med en tos 
Blaper More. 

Paddlebox, +. Hiulfadle (paa Dampftibe), a. 

Paddlefish, s. Wariviin, ¢. 

Paddler, «. En, jom pladjfer i Bandet, 

Paddle-staff, s. Stutiejern, ¢. 

Paddlewheel, =. Dampſtibehjul, ¢. 

Paddock, «. Pavde, Tudſe; ind§egnet 
Eng; {le indhegnet Plade til Dyrevilds, x. 

Paddock-course, s. indhegnet Plade, 
hoor Sagthbunde afrettes, n. 

Paddook-stool, 2. Paddehat, n. 


21 


322 Pad 


Paddy, s. Riis, indfluttet i Slallen; 
Ogenavn for en Irlender, x. 

Pade, v. a. udftoppe med Uld. 

Padelion, s. Padderofte, x. 

Padlock, s. Hangelaas, 9.5 0. a. fætte 
Heengelaas for. 

Padnag, s. Paégenger, x. 

Padaan, a. paduanſt; +. efterlignet antit 
Mont, n. 

Padua-soy, s. paduanſt Silletoi, ¢. 

Padway, s. fanbevei; Fodfti, ». 

Pady, |. paddy. 

Paean, s. Seieréfang, Lovfang, s. 

Paecar, pacon, s. Pon, n. 

Pacony, s. Pion (Plante), a. 
agan, s. Hedning, n.; a. hedenſt. 

Paganish, a. hedenſt. 

Paganism, sz. Hedenffab, e. ' 

Paganize, v. a. giore hedenſt; leve fom 

*en Hedning. 

Page, s. ages Side i en Bog, æ.; Par 
gina, £.; © m tjene fom Page; pagi⸗ 


pete ate Siderne. auabieft tenbe 
ageant, a. preati elia, prun ; 
s. Dulte, (om fi es til Stue; Drage, 
Stade, Bram, «.; Skueſpil, 2.5 øv. @. 
opftille til Stue; overgive til Spot. 


Fageantry, s. Dragt, Pomp, n.3 Pra⸗ 
ert, ¢. 
Paginal, a. pagineret. [ 


tempel, ¢. 
Pagod, . pe ode; Afgud, n.; Afguds- | P 


Pa ple. s. Koblomme; 
Pail, s. Spand, Botte, x. 
Pailfal, s. Gpandfuld, s. 
Pain, v. a. pine, fmerte; anftrenge, 
Pain, «. Dine, Smerte; Sorg, Uro, 
val, n.; to take pains, gjøre fig al 


Umage. 
Painful, a. piinlig, fmertelig, fmertefuld; 
moifommelig, befoerlig; arbeidſom. 
Painfully, ad. paa en piinlig og {mers 
telig Maade; meifommeligt; belvarligt. 
ness, s. piinlig Lilftand, Gmer- 
telighed; Befverlighed; Arbeidfombed, n. 
Painim, s. Debdning, =. [ptfocr. 
Painless, a. fmertelsg; uden Meie og 
Painstaker, s. flittig Urbeider, n. 
Painstak 


ællingetand, a. 


s. Arbeidfombed, Ufortrodenhed, m. 
Paint, v. a. male, ſminle, ſtildre. 

Paint, s. Gminte, Farve, n. 

Paintbox, s. Gmintebdaafe, s. 

Painter, s. Maler; Fangeline (til en 


aad), . 
Painter’s gold, s. Blabguld, ¢. 
Painter-stainer, ⸗. Baabenmaler, Rate 
tuntroffer, n. 
Painting, s. Malerfonft; Malning, a. 
Paittingroot, s. Steenbrel, Steenflinte,a. 
Painture, s. Maleri, t.3 Malertonft, 2. 


ing, a. arbeidfom, ufortrøben ; | Pali 


Pal . 


Pair, s. ar, £.; 0. a. 0g mn. parre; 
flemme overeené, paéfe. 

Pairing-time, s. Parringétid, #. 

Paisage, s. Landſtab, ¢. 

Pait, s. Grevling, s. - 
Palace, s. Paladé, Slot, +. 
Palace-court, s. Forgaard til et Slot; 
Slotéret, n. 

Palace-yard, s. Glotsgaard, x. 
Palacious, a. prægtig, fongelig. 
Paladin, s. Paladin, ‘Sofribber; ombane 


fende Ridder, a. 

Palaestra, s. Fegteplads, Ramppladés, x. 

Palanquin, ¢. Sereftol, Palantin, 2. 

Palatable, a. velfmagente. 

Palatabieness, s. behagelig Smag. n. 

Palatal, a. hørende til Ganen; s. Gane⸗ 

bogftav, 3%. 

Palate, s. Gane, #.3 ©. a. 

Palatial, a. hørende til Ganen. 

Palatinate, s. Pfaltégrenffab, ¢. 

Palatine, a. bfaltégreveti . 

Palaver, s. Snaf, fluftente Tale, 2.3 

v. a. (migre, narre, fluffe. . 

Pale, a. bleg, mat, fvagt farvet; 2. Bleg⸗ 

hed, 2.3 0. a. blege, gjøre ble 

Palo, s. Del, Stafittremme ; Snd$egning, 
ift, #5 ©. a. indpele, inddegne; 


".3 Di 

indflutte, 
Paleaceous, s. avneagtig (om Plantedele). 
aled, a. ompelet, indhegnet; ftribet (i 
BVaaben). pret, 
Paleeyed, a. fom har matte Mine; ſvag⸗ 
Palefaced, a. bleg af Anfigt. 
Palehearted, a. Portage mobdlsé. 
Palendar, s. flabbundet Fartsi, ¢. 
Paleness, s. Bleghed, a. 
Paleégraphy, s. Paleograff, Udtydning 
af gamle Strifttegn, 2. 
Paleology, s. Untifvitetslere, n. 
Paleous, a. fom far Belg ef. Avner. 
Palestrio, palestrian, a. horende XI 


RKampleg. 

Palet, palette, s. Bålet, n.; Farbebreet, ¢. 

Palfrey, s. Paradeheft, Dameheſt, 4. 

Palfreyed, a. ridende paa en @anger. 

Palification, s. Rebdbrivning af Pale, =. 
ndrome, s. Ord el, Linte, fom lader 


fig læfe fra begge Sider uden at forandre 
ening. 


8 
Paling, s. Pæleværi; Pælegjærde, ¢. 
Palingenesia, s. Gienfebdelfe, n. 
Palinode, palinody, s. Tilbagelaldelſe, 
@ienfaldelfe, x. 
Palisade, palisado, s. Slandfepel, 4.; 
o. a. omgive med Palevert el. Pali⸗ 


fader. . 
Palish, a. lidt bleg, 


all, s. Pontificaldragt; en Paved ef, 
Erkebiſpo Raabe: Talat, s.5 Liigheade, £. ; 


* 








Pal 


Flauhed, Vemmelſe, 9.3 v. a. beklæde, 
med Valar, indhylle; foctte, matte, afs 
træfte; nedflaae, gisre modlos; dæmpe; 
blive flau, mat, doven. 

Palladium, s. Palladium; Stytsbitlede, ¢. 

Palled, a. boven. 

Pallet, s. Palet. n.; Malerbreet, £. ; Ville, 
flet Seng; Brir; lille Pal; Dreieftive, 
n.; Aareladebeften, ¢. 

Palliament, s. Jang Rappe, Kjole, n. 

Palliard, s. liderligt Mennefte, ¢. 

Palliardise, s. utugtigt Levnet, £. 
alliate, v. a. befmylte, undſtylde; 
lindre; helbrede overfladiſt; a. tureret for 
Diebliktet. i 

_ Palliation, s. Beſmylkelſe; Lindring ; 
overfladift Kuur, n. 

Palliative, a. befmyffende; lindrende; s. 
sieblitteligt, fortvarende LindringSmiddel, ¢. 
Pallid, a. -ly, ad. bleg; uklar, uden Glands, 
Pallidity, s. Bleghed, n. 

- Pallidness, s. blegt Udſeende, ¢. 
Palling, a. flau, vemmelig. 

Pally, s. Revelfe, Apoplert, n. 

Palm, s. flad Haand, n.; Palmetra, 6.5 
fig. Seir, Krone, n.3 0. a. berøre el, 
beftryge med Haanden; behandle; finde 
pan; ftuffe, ſnyde, giogle. 

mary, a. fortrinlig; vigtigf. 

Palmated, a. §$aandformig; dannet fom 
SGvemmefedder. 

Palmberry, s. Dabdel, n. 

Palmer, s. Sifegrim, a. [Larve, 2. 

Palmoer-worm, s, Raalorm, baarbevoret 

Palmetto, s. Raal-Arefapalme, n. 

Palmister, s. Gn, {om {pacer af Handerne. 

Palmistry, s. Spaadom i Henbderne, n.; 
liftige Kneb, 1. 

Palmiferous, a. palmebarende. 

Palm-Sunday, s. Palme-Gendag, n. 

Palm-tree, s. Palme-Træ, ¢, 

Palm-wine, s. Palme-Biin, n. 
almy, a. palmerig, {cierrig. 
alp, s. Folehorn. ¢. 

Palpability, s. Haandgribelighed, #. 

Palpable, a. haandgribelig; fom man fan 

inge og føle paa; aabenbar, sienfynlig. 

Palpableness, s. Folelighed, Haand⸗ 

— n. [gribelig Maade. 
alpably, ad. paa en følelig el. haand⸗ 

Palpation, s. Berorelſe, Gefolen, x. 

Palpator, s. Glagé Ville med lange 
Folehorn, x. [Com Hjertet). 

Palpitate, ©. a. flace Slag i Slag, 

Palpitation, s. Diertebanten, x. 

Palsgrave, s. Pfalégreve, x. 

Palsical, palsied, a. verforubden, fam, 


paralytiſt. 
Palsy, s. Verkbrudenhed, Lamhed i Lem⸗ 
merne, 2.30, a. lamme; affræfte, 


Pan $23 


Palter, ©. a. bruge tomme Undſtyld⸗ 
ninger, bruge Lift; ffuffe; handle tve- 
fydigt. 
Palterer, s. Tumff, uredelig Perfon, =. 
Paltriness, s. Ringhed, Usſelhed, mn. 
Paltry, a. ringe, uéfel, iammerlig. 
Paly, a. bleg; deelt i, fire lige Dele ved 
Giriber (om Baaben). 

Pam, s. Rlever Knegt, n. (i Spillet Loo). 
Pamper, v. a. mafte, gjøre tilgode, ticle 
for; forticle. 

Pampered, a. yppig, overfyldt. 
Pampering, -s. Ippighed, Forfinelfe, n. 

Pamphlet, s. §lyveblad, Flyveſtrift, ¢.5 
v. a. ftrive Flyveſtrifter. 

Pamphleteer, s. Forfatter til Flyve⸗ 
fivifter, n. 

Pan, s. Pande, n 3 Rar, #3 Pandeffal, 
n.; knee -, Kneſtal, n.3 0. a. fammen- 
foie, forene, 

Panacea, s. rabdifalt Middel, ¢. 

Panade, panada, panado, s. Brebd- 
fuppe, Bredvelling, x. 

Pancake, s. anvetage, n. 

Pancard, s. Toldtarif, a. 

Pancratic, pancratioal , a. ubmertet i 
gymnaſtiſte Øvelfer, dygtig i Kampleg. 

Panoreas, s. Mavefirtel, mn. 

Pancreatic, a. angaaende Mavetirtlen, 

Panoy, pansy, s. Stedmoverésblomft, ». 

Pandar, pandarize, v. a. toble, drive 
Rufferi. 

Pandarism, s. Robferi, Rufferi, ¢. 

Pandarous, panderly, a. rufferagtig. 

Pandect, s. Samling, n.; på. Pandetter, pl. 

Pandemonium, s. Gamlingéfted for de 
faldne Engle; Helvede, ¢. 

Pander, s. Robler, Horevert, n.; 0. a, 
foble, drive Rufferi. 

Panderism, s. Kobleri, Rufferi, e. 
anderly, a. rufferagtig, foblende, koblerſt. 
andiculation, s. femmernes Grrefs ° 
ning el. Udvidelſe, 2. (voline, ». . 
Pandore, s. andore, Tille Cut, Mane 
Pane, s. lille Gtrimmel Toi; Stive; 
Rude; Folding, n. Strimler. 

Paned, a. fammenfat af ſmaa Stytter el. 

Panegyric, panegyrical, a. lovpri- 
fende, lovtalende. 

Panegyric, s. fovtale, n. 

Panegyrist, s. fovtaler, hik SUL n. 


Panegyrize, v. a. [ovprife, holde Love 
tale over, ' 
Panel, s. aneelvert, #3 §ylding; 


Mavnelifte paa de Epfoorne, n.; 0. a. 
panele, beade med Paneelver?. 

Pang, s. Sted, t.3 Pine, Goal, Marter, 
Angit, a.3 v. a. foraarfage Smerte, 


Pangolin, s. Stalbdyr, ¢. 
24* 


SÅ ‘Pan 


P 9 &. ty? Vamé, R. 

Panio, a. paniff; s. paniſt Skræl, plub- 
felig Angft, n. 

Panicle, s. Blomftertop, a. 

Pannade, ¢. Buefpring, Krumfpring, ¢. 

Pannage, s. Oldennæring (for Sviin); 
Penge for Fedning med Olden; Paaleg 

pan Klæde, ¢. 

Pannel, s. Gabelhynde, s£.; Bondeſaddel; 
en Dene Kro, x. 

Pannelation, s. Udfærbigelfe af be Ed⸗ 
foornes Navnelifie, n. 

Panner, pannier, s. Brodlurv, Pat- 
fury, n. Hirfe, n. 

Pannicle, pannic, pannio-grass, s. 

Pannikin, s. lille Pande, a. 

Panoply, s. fuldftendig Rufining, =. 

Panorama, s. Rundmaleri, Panorama, ¢. 

Panpudding, s. Budding, bagt paa en 
Stegepande, x. [Alt. 

Pansophical, a. fom foregiver at vide 

Pansophy, s. Alviisdom, ». 

Pansy, s. Stedmodersblomft, n. 

Pant, s. Diertebanfen, n.; 0. n. træffe 
hurtigt Veiret; pufte, ftende, banle; hige 
efter. Pantomimer, x. 

Pantaloon, s. gammel Rar i de italienfte 

Pantaloons, s. pi. Beentledver, pi. 

Pantamorpaio, a. antagende alle Stittetter. 

Panter, s. En, fom gisper ; Hjort, a. 

Pantess, s. Gispen, x. 

Pantheist, s. Pantheift, n. 

Pantheism, s. Pantheiéme, n. 

Pantheon, s. Tempel, helliget alle Guder, ¢. 

Panther, s. Pantherdyr, ¢. 

Pantile, s. Huultegl, x. 

Pantler, s. Hofbager; Tjener, (om har 
Opfon med Brødet, n. 

Pantofle, s. Toffel, a. 

Pantograph, s. Gtorfe(nabel (Rebdffab, 
hvormed en Tegning copieres i fore 
mindffet Maaleftol). x. , 
Pantography, s. fuldftendig Beſtrivelſe, 
n.; Overblit, &. 

Pantometer, ⸗. Maaleftive til at ud» 
maale Afftande, Hoide, Vintler o. desl... 2. 
Pantomime, s. Pantomime; Pantomi- 
miter, x. [tomimiff. 

Pantomimic, pantomimical, a. pan- 
Panton, s. Hefteffo for Hefte, fom lide 
af Enghove, n. 

Pantry, s. Gpiiéfammer, Bredfammer, t. 
Pap,.s. Bryftvorte; Meelpap; Barnes 
vælling, n.; Frugttiod, t.3 v. a. give 
Meelpap at ſpiſe. 

Papa, s. Papa, Fater, =. 

Papacy, s. vedsmme, $.; 
—— n. fi fig 
apal, a. pavelig, papiftiff, 
apalin, s. Sapift, ». 


pavelig 


P 


Par 


Papality, pepalty, s. Pavebomme, ce. 
Papaverous, a. vafmueagtig. 
Papaw, «. Welontræ, ¢. 
Paper, s. Papir; Blad, £.; Avis, n.; pl. 
Dotumenter, pi.; a. let og tynd fom 
Papir; o. a. betrefte med Papir, overs 
træfte; indpafte i Papir; indffrive. 
Paperbook, s. Bog med Sfrivpavir, w. 
Papercredit, s. Credit ved Hjælp af 
Dotumenter, faafom Credithevifer, Giceſds⸗ 
pate 0. f.0., nm. pirpenge, fi. 
apercurreacy, paper-meney, s. Pa⸗ 
Paperfaced, a. bleg af Anfigt ſom Papir. 
Paperkito, s. Papirédrage, x. 
Paperknife, s. §alébeen. ¢. 
Papermaker, s. Papirfabrifant, 2. 
Papermill, s. Papirmolle, a. 
Paperoffice, s. Arfiv, ¢. 
Paperscull, s. enfoldigt Denneffe, ¢. 
Paperstainer, s. Papir⸗Trykter, =. 
Papescent, a. foampagtig, blod. 
Papilio, s. Gommerjugl, n. 
Papilionaceous, a. fommerfugleagtig. 
Papilionaceous-flower,s.%rieblomft.». 
Papillary, papillous, a. vortedannet, 
vorteagtig, horende til Bryftvorten, 
Papism, s. pelts ei t. 
Papist, s. Papift; Tilbenger af Paves 
dommet, #. . 
Papistical, a. papiſtiſt, paveligfindet. 
Papistry, s. Papifteri, ¢. 
Pappiness, s. Svampagtighed, Bledhed, a. 
Pappous, a. fnugget. 
Pappus, s. Fnug paa Planter, =. 
Pappy, a. blød, foampagtig. 
Papulous, a. finnet; fuld af Btegner. 
Papula, s. pt. Sinner, Blegner, pl. 
Par, s. Lighed; lige Værdi; Pari, mn. 
Parable, s. arabel, Lignelfe, =.3 a. 
fom fan erholdes: v. a. tale lignelſes⸗ 
viis, bruge Parabler. 
Parabola, s. Reglelinie. Parabel, a. 
Parabolic, parabolical, a. parabdolif, 
fremſtillet i Lignelfer. 
Parabolically, ad. lignelſesviis. 
Paracentric, paracentrical, 4. afvi- 
gende fra Cirklen. 
Parachronism, s. §eil imod Tidsrege 
ningen, 7. 
Parachute, s. §alffierm, 2. 
Paraclete, s. Talsmand, Helligaand, 2. 
Parade, s. Stillen til Glue; Pragt; 
— n.; pragtfuldt Dptog, 2.3 
arade i Fegtning, n. 
Parade, v. a. og a. flille til Glue; pa» 
radere ; prange. 
Paradigm, s. Exempel, Mønfter, £. 
Paradigmatical, a. tjenende tif €re 
empel, paradigmatift. one . 
Paradigmatize, v. a. opſtille fom Ex⸗ 





— — — ve — 


Par 


Paradise, s. Parabis, ¢.5 bird of para- 
dise, Parabdiéfugl, s. 

Paradiseapple, s. iseble, £. 
Paradisiacal, a. paradififf. 

Paradox, s. overdreven Paaſtand, far 
Mening, ».; Parador, £. 

Paradoxal, paradoxical, «a. paafal- 
bende, fælfom. 

Paradoxically, ad. paa en fælfom. 
urimelig ef. parabor Maade. 
Paradoxicalness, s. Gærbed, ri, m. 
Faradoxology, s. Anvendelſe af Para» 

oxer. n. 

Paradrome, s. aaben, ubedætt Gang, ⸗. 

Parage, s. Lighed i Stand el. i Arve 
rettighed, 2. 

Paragoge, s. Enbdeforlengelfe, a. 

Paragogic, paragogical, a. forlæns 
gende Orb ved Enderillæg. 

Paragon, s. Gammenligning; Kappe⸗ 
firid; Eiterlignelſe, 2.;  uforligneligt 
Meonfter, t.; Rammerat, #.3 ©. a. fame 
menligne, fammenftifle, maale fig mø. 

Paragtam, s. Ordjpif, ¢. 

Paragramatist, s. Sitti trcemmer, 
fom jlaaer om fig med Ordipil. 2. 

Paragraph, s. Paragraf, Mrtifel, 4.; 
©. 4. optage i en Paragraf, inddele i 


Paragraphical, a. deelt i Saragrofer. 
Paragraphtoally, ad. —— — i 
aragrafer. 
Paraleipsis, s. forftilt Forbigaaelſe af 
en Øjenitand fo Santatee . 
Parallactio, a. Serende til en Paraflar. 
Parallax, s. Forſtiel mellem Gtiernené 
virtelige og tilſyneladende Sted, n. 
Parallel, a. jeonfebende, parallel; s. pa- 
tallel Linie; Sammenlignin , Parallef, 
a v. i giore lommen, 
ammenligne. i uforlignelig. 
Paralleliess, a. fom er wen Ganmews 
Parallelism, s. parallel Gtitling; Over» 
eensſtemmelſe, 2. 
Parallelogfam, s. araflelogram, ¢.; 
fiirfantet Figur med parallellebendeSider,n 
Parallelogramical, «. dannet efter 
Reglerne for et Parallelogram. 
Parallelopiped, s. Legeme, hvis Side⸗ 
flader ere Paraflelogrammer, 2.3 aflang 
Paralogiam, s. urigtig Gf 
aralogism, s. tig Slutning, 2. 
Paralogizo,e. a. em urigtig Eratning. 
Paralogy, s. falf? Glutning, =. 
Paralyse, o. a. lamme; aftrafte, fvæffe. 
Paralysis, s. Lamhed, vertbruden Til- 
nd, #. [rørt af et Slag. 
Paralytic, paralytical, a. værtbruden, 
Paraments, pi. Gtodéflader, pl. 
Parameter, s. Parameter, #. 


wv 


Par 325 


Paramount, zs. Overhoved, ¢.3 Lehns⸗ 
herre, n.; a. doiſtſtaaende; fornemft, ude 
merfet; boiere end. 

Paramour, s. Elſter; Riarefte, 2. 

Paranymph, s. BSrudeferer; Forfvarer 
ved en Diéputats, Talsmand, 2. 

Parapegm, s. aftronomiff Tabel, a. 

Parapet, s. Bryftværn, Retvert, ¢. 

Paraph, s. Sennetret, Ravnetræk, ¢. 

Paraphe a, s. pl. Prydelſer; Ovine 
bens i Wateftabet indbragte Formue, n. 

Paraphrase, s. Omffrivning, #.5 9. a. 
omffrive. 

Paraphrast, s. Omffriver, Fortolter, x. 

Paraphrastio, paraphrastical, a. om» 
firivende. Maade. 

Paraphrastically, ad. paa omſtrivende 

Paraphrenitis, s. Mellemgulvets In⸗ 
flammation, n. {derbdele, 2. 

Paraplegy, s. fambed i Legemets Nes 

Paraselene, s. Bimaane, a. 

Parasite, s. Snyltegieft, n.; frubende 
Menneffe, e. ſmigrende. 

Parasitical, a. ſnyltende; lavt, inde 

Parasitically, ad. paa fuyltende dl. 
frybende Biié. 

Parasel, s. Golftierm, a. 

Paravaunt, a. fom er forat. 

Parboil, v. a. varme i edt Band; 
balvfoge. [Sretning, a. 

Parbreak, v. a. bræffe fig, fafte op; 2. 

Parbuckle, s. Toug til at heiſe Conder op, t. 

Parcel, s. Gtylte, Parti, 2.3 lille Pafte, 
Mengre, =.; 9. a. wdfinite, e; 
fammenlægge, forøge. , 

Parcener, s. Medeier, Medarving ". 

Parch, v. «. og n. forbrænde, fortørre; 
forterreé. [feidning, 2. 

Parchedness, s. forterret Tilſtand Af- 


Parchment, s. ent, ¢. 
Pareity. for parſomhed, Paahol⸗ 
para. i, * opard 
ard, s. Ye , 2. 
Parde, int. ved Gud! 
Pardon, s. §orladelfe, Tilgivelfe, 2.5 


v. a. forlade, tilgive. 
Pardonable, a. tilgivelig, undſtyldellg. 
Pardonableness, s. Undftyldelighed, Til⸗ 
givelighed, =. [ Maabe. 
Pardonably, ad. paa en undftyldelig 
Pardoner, s. Afladétrammer, 2. 
Pardonmonger, s. Afladétrammer, nm. 
Pare, v. a. afftære Kanter ef. Boerdeles 
betlippe. Seffære; udvirfe Oeftens Hov. 
Paregorio, a. {merteftiffende, lindrende; 
s. {merteftifende Lagemiddel, ¢. 
Parelcon, s. Forlængelfe ved Tillæg af 
i Stavelfe, n. Stent gab 
arenchyma, s. Plantemarv, a.; ⸗ 
voldenes porefe Subſtants, 2. 


326 Pat 


Parenohymateus, parenchymous, a. 

marvagtig; foampet. 

Parenesis, s. DOpmuntring, Formaning, s. 

Parenetic, parenetioal, a. opmun- 

trende, indffjærpende. 

Parent, s. Fader el, Moder, 2.3 pi. 

Forældre. 

Parentage, s. Familie; Oprindelfe, æ.; 

Udfpring. ¢. 

Parental, a. faderlig ef. moderlig. 

Pareatation, s. Gergetale, Sorgehoitid. n. 

Parenthesis, s. en mellem Indklam⸗ 

an tegn indfluttet Sætning, Paren- 
eje, =. 

Parenthetic, parenthetical, «. pas 
renthefift, brugt fom Mellemfætning. | 
Parentioide, s. vadermorder, Forældre 

Morder, n. 
Parentless, a. forclboreles, 
Parer, s. Redffab, hvormed ber beffjæres 
el. betlippes; Rirkejern, ¢. 
Parergy, s. Bifag, n.; Biarbeide, ¢. 
Parget, s. Rall, Gips, n.3 ©. a. overs 
ſtryge med Ralf, gipfe. 
Pargeter, s. Dvidter, Gipfer, n. 
Parhelion, ¢. Bifol, n. 
Parial, s. tre Kaart af famme Slagå, ¢. 
- Parian, a. pariff, fra Den Paros. 
Parietal, «a. berende til en Væg; dans 
nende en Muur; vorende op ad en Muur. 
Parietary, s. Muururt, a. 

Parietine, s. Deel af en Mur, 2.3 
Muurjtyfte, re. 

Paring, s. Strelling; Sforpe, a. 
Paris, s. Giirblad (Plante), ¢. 

Parish» s. Sogn, t.; Menighed, 9.3 a. 
berende til Gognet ef. Menigheden. 
Parish-church, s. Gognefirfe, n. 
Parish-duty, s. Afgift til Sognet elf. 
Rommunen, 2. Sognefolf. 
Parishioner, s. Gognemand, #.; pl. 
Parish-priest, s. Gognepreft, a. 
Parisian, s. arifer, 2. 
Parisyllabio, parisyllabical, a. fom 
har ligemange Stavelſer. 
Paritor, s. Retébetjent, Pedel, n. 
Parity, s. Lighed, a. 
Park, s. indhegnet Parl; Dyrehave; Eng» 
have, a. (Part. 
Park, v. a. indhegne, indflutte i en 
Parker, park-keeper, s. Dyrehavs⸗ 
vogter, 2. . 
Parkleaves, pi. Hyperifon, ¢. 
Pariance, s. Samtale; Ciendommelighed 
i Talen, x. [ Underholdning, 2. 
Parle, v. n. tale, fnafle; s. mundtlig 
Parley, v. a. Solve Samtale; s. Sam» 
tale, n.3 to desire a -, onſte at unbder- 
handle, at parlamentere. 

Parliament, s..Parlament, ¢. 


Pér 
Parliamentarian, «. fom holder med 
Parlamentet; ⸗. Tilbænger af Parla- 
mentet, nm. | 
Parliamentary, a. sarlamentariff, 
Parliamenteer, s. Tilhænger af Parla- 
mentet, 2. 
Parlour, s. Dagligftue, a.; Taleværelfe, £.; 
SGtadéftue, a. 
Parious, a. ſnild, Hog, driftig; Ceendsbe- 
todende med perilous), farlig, fordoven, 
Parmacity, s. Hvalrav, £. 
Parmesan, parmesan-oheese, ss. 
Parmefanoft, =. 
Parnel, s. fetfærbig Sljøge, a. 
Parochial, a. hørende iif et Kirkeſogn; 
- register. Rirfebog, n. 
Parochiality, s. Henliggende under et 
Rirtefogn, ¢. 
Parochially, ad. fogneviis. 
Parechian, s. Sognebarn, ¢.3 a. hørende 
til et Gogn. 
Parodical, a. parobdierende. 
Parody, s. Parodi; latterliggiorende Ef⸗ 
terligning, nm. 
Parol, a. mundtlig. [Parol, x. 
Parole, s. mundtligt Løfte, Ti fagn, £.; 
Paronomasia, s. Gammenfilling af 
tenblybende , men forffielligt betydende 
TD, 2%. 
Paronymous, a. eendlybende. 
Paronychia, s. Reglerod, mn. 
Paroquet, s. langhalet lille Papegsie, x. 
Parotid, a. affondrende Spyttet. 
Parotis, #. Orekirtel; Goulft i Dre- 
firtlerne, #. 
Paroxysm, s. Anfted af en Sygdom, e. 
Parrel, s. Rakke, hvormed Ræerne Holdes 
faft til Maften, n. 
Patricidal, a. angaaende Fadermord. 
Parricide, s. Fadermorder, 2.3 Faders 
mord. t.; Landéforrebder, =. 
Parrot, s. Pappegoie, n. 
Parrot fish, s. Guldfiff, n. 
Parry, v. a. afværge, afbode, afparere. 
Parse, ©. a. giennemgaae gtammatifalf, 
analyfere, 
Parsing, s. Analylering, n. 
Farsimonious, a. fparfommelig; paa⸗ 
olden. 
Parsimoniously, ad. fparfommeligt. 
Parsimoniousness, s. Sparfommelig- 
bed. n. [denbed, n. 
Parsimony, s. Gparfombed; Paahol⸗ 
Parsley, s. Perfide, .n. 
Parsnep, parsnip, s. Saftinal, #. 
Parson,‘s. Gognepreft. Praft; Beivifer, n. 
Parsonage, s. Sreeftetald, t.5 Præftes 
bolig; Preefteindtegt, n. 
Part, s. Deel, Part; Pligt, Rolle, m.; 


Arbeide, $.5 Forretning, 2.3 pl. Gaver, 


Par 


Sjældevner) Egne, pl; he took it in 
good -, Ban tog det godt op. 
art, v. a. og =. dele, afdele, inddele, 
uddele, abftile; affondre; brælfe i Styl- 
ter; ſtilles ad; afreife. 

Partable, a. delelig. 

Partage, s. Deling; Part, =. 

Partake, 0. a. og mn. tage Deel i; blive 
derlagtig i; lade beef mevdele. 

Partaker, s. Deeltager. Medſtyldig, x. 

Partaking, s. Deeftagelfe, 2. 

Farted., Sart fom far Anlæg el. Talent, 
om bar ; begavet. 

Parter, s. En, fom deler el. adſtiller. 

Parterre, s. Lyſthave, Slomfterhave, —. 

Partial, a. partiel, deelviis, ſarſtilt; 
parti’. enfidig. i 

Partiality, partialness, s. Partiffhed, n. 

Partialize, vo. a. og mn. være partiff, 
tage Parti for, ſdighed. 

Partially, ad. tildeels, partiſt, med Een⸗ 

Partiary, a. deelagtig. 

Partibility, s. Delelighed, x. . 

Partible, a. delelig. 

Participable, a. bom man fan tage Deel 
i; deeltagelig. (Participant, ». 

Participant, a. deefagtig; s. Deeltager, 

Participate, o. a. og nm. deeltage i, have 
Deel i. qelfe, 2. 

Participation, ⸗. Declagtighed, Deelta- 

Participial, a. participial. 

Participially, ad. fom Sarticipium. 

Participle, s. Participium, ¢.; Mellem⸗ 
ting, n. . |Stytfe. t. 

Particle, s. lille Deel, Pactite , %.3 lidet 

Particular, a. beſynderlig. færdeles; færs 
egen; neiagtig, nefefeende, fer, omften- 
delig; #. enfelt Omftendighed; enkelt 
Perjon; privat Mand; privat Interesfe, n. 

Particularity , s. Geregenhed; Befyn- 
perlighed; enfelt færegen Omftendighed; 
Egenbed, vn. 

Particularize, v. a. fortælle omftenbde- 
ligen, opregne ved Ravn; gaae ind paa 
Entelthererne. ' 

Particularly, ad. i het Grad, overor⸗ 
dentligen, omfteendeligen. 

Particulars, s. pi. de entelte Omftendige 
heder, Bortegnelfe over ſamme. 

Partil, s. lille Stykle, 2. 

Parting , s. Adſtillelſe, Afreife, Afſted, a. 

Parting-oup, s. Aſſtedsſtaal. n. 
Parting-gun, s. Stud ved Afreifer, ¢. 

Partisan, s. Tilhænger, Bartigænger, 
Partiferer, 2. filerum, ¢. 

Partition, s. Deling, Apdeling, s#.; 

Partition, v. a. dele, afvele. 

Partition-wall, s. Glilleveg; Stilles 


MUU, 9. 
Partitive, a. inddelende. 


Pas 327 


Partlet, s. Haléfrave; Hone, =. 

Partly, ad. deels, tifdeelé. 

Partner, s. Asfocié, Compagnon; Deel 
tager, Matter, a. 

Partner, v. a. forene; fætte i Forbin- 
delfe med. 

Partnership, s. Compagniffab; fælles 
Antiagende, Follesſtab, Maklerſtab, ¢. 


| Partridge, s. Ugerhone, x. 


Partridgecall, s. Bagtelpibe, a. 
Parture, s. 2Afreife, n. 
Parturient, a. fødende, 
Parturition, s. Fodſel. Nedkomſt, a. 
Party, s. Parti, ¢.3 Mængde; Deel, An⸗ 
deel, n.; Gelffab, ¢.5 Deeltager, n. 
Partycoloured, a. broget, fpraglet. 
Party jury, s. blandet Jury, n. 
Partyman, s. Partigænger, Oprørsflifter,n. 
Party spirit, s. Partiaand, n. 
Partywall, s. Srandmuur, x. 
Parvis, s, Forgaard til en Kirke el. et 
Slot, n. ed, nm. 
Parvity, parvitade, s. Ringhed, Liden⸗ 
Pary, v. a. parere, afværge. 
Pas, s. Fodtrin; Fortrin, ¢. 
Pasch, s. Sedernes Paaftefeft, a. 
Paschal, a. hørende til Paaffen. 
Paschal-lamb, s. Paaftelam, ¢. 
Paschegg, s. Saafteg, ¢.. 
Paschflower, s. Robjelbe, Paaffeurt, a. 
Pash, s. Sted, Hug, Slag; Mennefte, 
5 @ mad -, en Bilbbasfe, et overgivent 
Mennefte. 
Pash, v. a. flode, flaae, knuſe. 
Pasque-flower, s. {, Pasobflower. 
Pasaail, pasquin, s. Haandſtrift, Stands 
TUE fé. 


Pasquil, o. a. fpotte, haane, fatirifere, 
Pasquiller, s. Forfatter til Gland{trifter, a. 
Pasqulnade, s. Glandftrift, Gpotteftrift, ¢. 
Pass, s. Pas, ¢.; Bei, Gang; Gens 
nemgang, Gjennemfart, n.; Reifepas, ¢.5 
Stilling, Tilftand, n.; Sted i Fegtning, 
t.5 he is at a fine -, han fødder net i 
bet, ban er fommen net an. 
Pass, v. n. og a, pasſere; gaae, fare 
forbi; tere, ride, reife; være gangbar, 
gielde; hænde ; lade pace: gaae ef. reife 
igiennem; fende, ftitte, overgaae, forbi- 
gaae, fpringe over; udelade; overbrage, 
afftaae; affige (Dom); antage; udftede; 
tifendebringe; overftaae; to - away, gaae 
ben tilbringe; forfpilde, forsde; to - by, 
omme forbi; wuntlade; to - along, gane 
frem; to - for, antages for, giælde for; 
indeftaae for; to - over, fætte over, fors 
bigaae, giennemfee; to come to -,-'at 
bændes. 
Passable, a. fom fan pasferes; freme 
tommelig; gangbar; temntelig, 


328 Pas 

Passably, ad. taaleligen. ; 

. Passade, s. Sted i Fegtning, ¢. 

Passage, s. Giennemgang Overfart, 
Gjennemreife; Vei, Gang; ide ef. Ind⸗ 
gang; Dæntelfe, Begivenhed, 0.3 Anlig⸗ 
gende, t.; Fragt, =. 

Passageboat, s. Fragtbaad, x. 

Passbank, s. Terningebret, ¢.3 Bant, n. 

Passby-hawk, s. Treffalf, n. 

Passenger, s. Reifende, Pasſagerer, n. 

Passenger-hawk, s. Sanbrefalf, a. 

Passe-par-tout, s..Povednegle; Ramme, 
hvori flere Stytker tunne indfetted, n. 

Passer, - by, s. Forbigaaenve, Forbirei- 
fende, x. i 

"Passerine, a. hørende til Sangfuglene. 
Passerose, s. Anemone, 2. 

Fassevelonrs, s. Floielsblomſt, Tuſind⸗ 

ion, m. 

Passibility, passibleness, #. Mod⸗ 
tagelighed, Gone til at lide og taale. 

Fasstble, a. modtagelig for Indtryk, 
paefibel. 

Passing, a. overgaaenbe, fortrinlig; ad. 
ferteles, ualmindefigen, 

Passing-bell, s. fiigtlotte, n. i 

Passing-note, s. Mode, fom gaaer gien⸗ 
nem et beelt Sivtte 

Passion, s. Lidenſtab; lidende Tilſtand, 
Lidelſe; heftig Begicerlighed; Ridticerhed, 

ver, mæ v. a. fomme t Sindsbevagelſe. 

Passionary, s. Pasfionsbog. Helgenbog. a. 

Passionate, a. heftig, bidfig; lidenffas 
belig; v. a. rere heftig; udtryffe liden⸗ 
ſtabeligt. 

Passionated, a. lidenſtabelig. 

Passionately, ‘ad. paa en heftig elf. 
Tidenftabelig Maade. (Deftighed, a. 
assionateness, s. Lidenftabelighed, 
assion-flower, s. Paéfioneblomft, x. 
assionless, a. fold, uden Lidenftab, 

Passion-week, s. den ftille Uge, x. 

Passive, a. lidende, paéfiv, rolig. 

Passively, ad. lidende, pasſiv. 

Passiveness, passivity, s. PaSfivitet, 
n.; lidende Forhold, £. i 

Passless, a. ufremfommelig, uveibar, 

Passover, s. Jodernes Paaſtefeſt, n.; 
Paaftrlam, ¢. 

Passparole, s. Lebeorbre, nm. 

Passport, s. Reifepad, Pas, rt. 

Past, a. forbigaaet, forfeben; ¢. forbi⸗ 
gangen Tid, ».3 præp. forbi, over, mere 
end; half past one, Klokten halv to. 

Paste, s. flæbrig Madfe, Deig, a.; 
Kliſter, t.3 Pap, m.; efterlignet Edel⸗ 
ſteen, #.3 ©. a. overſtryge med Rlifter, 
fliftre. a he forfærdiget af Pap. 

Pasteboard, s. Jap, 2.3 peeeavies t.3 

Pastol, s. Baib-Farve; Paftel, vn. 


Pat 


Pastern, s. Rode; Overſto af Sree, a. 

Pastern-joint, #. Modeled, ¢. 

Past help, a. fom er uden Hjælp. 

Past hope, a. baables. 

Pastil, pastille, s. Regelfelyé, £.; Rss 
gelfetut; Paftel, x. 

Pastilpainting, s. DafteImaleri, 2. 

Pastime, s. idsfordriv, n.; 0. wm. fors 
drive Tiden, more fig. 

Pastor, s. Hyrde; Sjæleførger, Preeft, a. 

Pastoral, a. landlig, hyrdemæsfig; pre- 
ftelig; s. Hyrdedigt, 1.3; Hyrdefang, n.; 
- letter, Paftoralffrivelfe, 2. 

Pastorlike, a. prefielig. 

Pastorly, ad. paa preftelig Viis. 

Pastorship, s. Preefteembede, ¢.; preeftes 
lig Beerdighed, ss. 

Pastry, s. Poftei, #.; Bagværk, r. 

Pastry-cook, #. Pofteibager, Ragebager, a. 

Pastry-work, ¢. Bagverf, ¢. 

Pasturable, a. Gite til Greesgong. 

Pasturage, s. Gresgang, Greeéning, nm. 

Pasture, s. Gresning, Greeégaug, Fo 
ting; Opbragelfe, n.; v. a. og w. greesfe, 
fette paa Greesning, fore veg, 

Pasty, s. Poftei, n. 

Pat, s. let Slag med Haanden, ¢.3 lite 
Klump, Kat, sn; ©. a. give et lille 
Slag. bante lidt; Mappe. 

Pat, ad. paéfende, bequem, Beleilig, tiftet, 

Patache, s. lille Fartoi, ¢. 

Patacoon, s.-Patacon, ſpanſt Mont, a. 

Patch, s. fap, Flip, n.; lille Stylfe, ¢.3 
Stionplet, #.; ©. a. lappe, flilfe; feette 
Stienpletter paa; udflæde i broget Dragt; 
to - up, flitte hurtigt fammen; iftandfette 
Huberagtigt; helbrede overfladift; bes 
mytfe 


Patcher, s. §litfer, Lappeſtræder, =. 
Patchery, s. Flitferi, §ufferi, s. 

Pate, s. Hoved, ¢.3 Oferneffal, a. 
Pated, a. i Sammenfetn. curl -, kunde 
hovedet. 

Patefaction, s. Aabenbarelſe, Aabnen, =. 
Patella, s. Knæſtal. a. 

Patelliform, a. ftaalformig. 

Paten, s. Plade, n.; fab, £.; Tallerfen, a. 
Patent, a. aaben, offentlig befiendt; pas 
tenteret; 2. Patent, aabent Brev, e. 
Patentee, s. Cu, fom har erholdt Patent 
el. Bevilling paa Eneret, 

Paternal, a. faderlig, 

Paternity, s. Gaverlighed, faderlig Kjærs 
lighed, Paternitet, x. 

Paternoster, s. Fadervor, Paternoffer, ¢. 
Path, s. Fodvei, Sti, n.; 0. =. gaae, 


vandre, 
pathetical, «a. pathetiff, ef⸗ 


Pathetio, 
tertryttelig. - 
Pathetioally, ad. pac en pathetif? Maade, 





Pat 


Patheticalness, s. det Pathetiffe, det 
Rørende. 
Pathless, a. veiles, ufremfommelig, 
Pathologic, pathological, a. patho- 
ſoaiſt. hørende til Læren om Sygdomme. 
Pathologist, s. Gogrométiender, x. 
Pathology, s. Sygdomélere, n. 
Pathos, s. Pathos, ».; det Rorende, det 
Lidenfabelige. i i 
Pathway, s. Fodfti, Gangfti, x. 
Patible, a. fom maa lides ef, taaleé, 
taaleliq. 
Patibulary, a. hørende til Galgen. 
Patience, s. Taalmodighed, Tiladelfe, m. 
Patient, a. taalmodig; #. Patient, Syg, 
finende Deel, =.3 v. a. finde fig taal- 
mobigt i Noget, give fig tiltaals. 
Patin, patine, s. Laag til Kalken, ¢. 
Patly, ad. taalmovigen. 
Patness, s. Bequembed, Duelighed, x. 
Patriarch, s. Patriarf; Over-Biffop, a. 
Patriarchal, a. patriarfalff. 
Patriarchate, patriarchship, s. Pa⸗ 
triarfat, ¢. Gebeet, s. 
Patriarchy, s. Patriarfat; Patriartend 
Patrician, a. patriciff; s. Patvicier, 
Adelsmand, nm. 
Patrimontal, a. arvet fra Faderen. 
Patrimonially, ad. ved Fædrenearv. 
Patrimony, s. Fædrengarv, 2.3 Arve⸗ 


odé, &. 
Patriot, s. Patriot, Fedrelandeven, Ne 
Patriotio, 3. patriotiff. 
Patriotically, ad. paa patriotiſt Biis. 
Patriotism, s. §ebdrelandéficrlighed, n. 
Patrocinate, v. a. beffytte, forfoare. 
Fatrocination, s. Beftyttelfe, n.3 Fore 
var, £. \ 
Patrociny, s. Patronat, £.; Beſtyttelſe, ». 
Patrol, s. Patrol, runderende Vagt, m.; 
v. mn. patrofiere, gisre Runde. 
Patron, s. Beffytter, Velynder; Kalds⸗ 
Herre; Skytshelgen, x. 
Patronage, s. Beſtyttelſe, Ralbéret, n.; 
Patronat, ¢.5 v. a. beſtytte. 
Patronal, a. beffyttende. 
Patroness, s. Belynderinde, Patronesfe; 
Slytshelgeninde, m. beguniftige. 
Patronise, patronize, v. a. beftytte, 
Patronizer, s. Beftytter, Velynder, a. 
Patronless, a. fom er uden Beſtytter ef. 
Patron. (navn, ¢. 
Patronymic, s. ebrenenavn, Slegts⸗ 
Patronymic, patronymical, a. benævnt 
efter Faderen el. Stammenavnet. 
Patten, s. Slags Galofde af Tre; Une 
fto af Tre; Pillefod, n. 
Pattenmaker, s. forferbiger af Tree 
alofder. [flappre 5 ftampe, trampe. 
atter, o. s.. plabdffe, pidfte; pluddre, 


Pax, +. Fredétys; 


Pea 329 


Pattern, ⸗. Monfter, ¢.3 Model, Prove, 
n.3 v. a. efterligne, tiene til Monſter. 
Pattle, s. Syatel, a. (form, s. 
Patty, s. lille Poftei, n.; - pan, Poſtei⸗ 

Patulous, a. vidt udbredt (om Grene). 
Pauciloquent, a. lidet talende. 
Pauciloquy, s. Ordknaphed, a. 
Paucity, «+. ringe Antal, e.; Lidenhed, a. 
Paul's betony, s. Glat MWrenpriié 
(Plante), a. [med Haanben. 
Paum, v. a. bersre med Haanden, firyge 
Paunoh, s. Sug, a.; Underliv, £.; v. a. 
ftære Bugen op, tage Indvoldene ub. 
Fauper, s. Fattig, n.; a. fattig, nodli⸗ 
ende. 
Pauperism, s. Armod, Pauperisme, ss. 
Pausation, ⸗. Standsning, x. 
Pause, s. Paufe, s.3 Ophold, ¢. i Stands 
ning, 2.3 Ovilepuntt, ¢.; Oviletid, n.5 
o. n. paufere, ftandfe; vente, overveie. 
Pauser, s. En, fom ftanbdfer ef. overveier, 
Pausingly, ad. efter en Paufe; med Af⸗ 
brydelſe. 
Pavan, pavin, s. Glagé Dands, a. 
Pave, v. a. brofegge; bane. 
Pavement, s. Brolægning, Steenbro, a. 
Paver, pavier, pavior, s. Brolægger, 9. 
Paviage, s. Brulæggerløn, a. 
Pavilion, +s. Pavillon, n.; Telthuus, 
Lyfihuus, Paulun, £.; Flet, n.; ©. a. 
beffotte med et Telt. - 
Pavone, s. Paafugl, ». 
Pavonine, a. paafugleagtig, fpillende i 
mange Farver. 
Paw, #. Pote, Klo, Lab, Fod, 2.3 ©. a. 
flampe; ffrabe; begramje; ... int. fy! 
Pawed, a. fom bar Poter el. Labber; 


a. liſtig, fiffig. 

Pawl, s. Pal, n. 

Pawn, s. Pant, ¢.3 Pantfettelfe; Bonde 
(i Stal), n.; ©. a. pantfette, 
Pawnage, s. Pant{cttelfe, n. 
Pawnbroker, s. En, fom ublaaner Penge 
imod Pant. 
Pawnee, s. panthaver, n. 
Pawner, s. Pantjætter, n. 

lille Chriſtusbillede; 

Pay, s. i 


Betaling, Leie, Gold, n.; v. a. 
betale; bode el. undgiælde for; gien⸗ 
gicelde; labſalve; to - down, betale med 
rede Penge; to - off, afbetale; klarere. 

Payable, a. fom ffal betales, 

Payday, s. Betalingédag, n. 

Payoe, s. En, til hoem Betaling gieres. 

Payer, 2. Betaler; Rasferer, n. 
Payment, s. Betaling; Belenning, ». 
Payse, v. g. veie. 

Pea, s. Xrt, ꝓ. 


Laag til Kalfen, £. 


330 Pea 


Peace, s. Fred; Taushed, n.; inc. fille! 
Peaceable, a. fredfommelig, fredelig, rolig. 
Peaceableness, s. Fredelighed, Stilhed, n. 
Peaceably, ad. paa en fredelig, ufor⸗ 
ftyrret Maade. i 
Peacefal, a. fredſommelig rolig. 
Peacefully, ad. fredeligen, 
mildt, blidt. 

Peacefulness, s. Rolighed, Stilhed, n. 
Peaceless, a. uden Fred el, Ro. 
Peach, s. Ferſten. 2. 

Peach, v. a. anflage, angive ; ſladdre. 
Peachbrandy, s. Perfifo, x. 
Peachcoloured, a. blegrod. 

Peacher, s. Anflager, Angiver, n. 
Pea-chick, s. Paafuglefylling, ». 
Peachtree, s. Ferſtentræ, ¢. 

Peacock, s. Paafugl, Paahane, mn. 
Peafowl, s. Paafugl, n. 

Peahen, s. Paahone, x. 

Peak, s. Spids, Top, 2.3 v. n. blive 
tynd og mager; ffrante. 

Peakgoose, s. Gaaé, n. ; bumt Menneffe, £. 
Peaking, a. fygelig, fvagelig, ftrantende. 
Peakish , a. baftet, biergig, baffefuld; 
havende ffarpe og magre Træf, 

Peal, s. ftingrende Lyd, Rlottelyd; Tors 
ben. n.; Knald, ¢. 

Peal, v. n. og a. lyde, ffingre, runge, 
tone; forurolige, bedove. 

Pealing, a. fingenve, ftingrende, rungende. 
Pear, s. Pære, n. Aborre, n. 
Pearch, s. Stang, Pind; Landmaalerftot ; 
Pearl, s. Perle; Plet i Diet; Perleftrift, 
n.; v. a. pryde med Perler; perle, 
Pearlash, s. Perleafte, x. 
Pearlcoloured, a. perlefarvet. 

Pearled, a. befat med Perfer. 
Pearleyed, a. fom har en Plet i Miet. 
Pearly, a. perleklar; perlerig. : 
Pearmain, s. Gommereble, £.; Xble⸗ 
pære, n. 

Peartree, s. Peretre, ¢. 

Peas, s. pl. Xrter, pl. 

Peasant, s. Bonte, Landmand, a. 
Peasantry, s. Bondeftand, ».3 Benders 
folf pf.; plumpt Befen, t. 

Peascod, «. rirhelq, n. 

Pease, s. Mfrrer, pl. (follectivi), 

Peat, #. Glayé Lory, 1.1; Bruuntul, e, 
Peatmoss, «. Torvemoſe, nv. 

Peaty, a. torerboltig; terpeaatia, 
Pebble, s. Flintefleen, Nullejiern, m. 
Pebbled, a. fyldt med Smagſtern, 
Pebbly, «. fuld af Flinteſtene, 
Peccability, «. Synbighed, x. 
Peccable, a. jynbig, fom fan ſynde. 
Pecoadillo, s. ringe Gynt, ringe Feil, 9. 
Peccancy, =. Kortærvelfe, m. 

Peccant, o. (ynbig, ond, fivafværbig…. 


roligen; 


Ped 


Peck, s. Fierdinglar. e.; Fierbedee! af en 
Stieppes; Mængde, Hob, a. 

Peck, v. a. pile op med Næbet; pifte, 
hatte; ſlages; s. de, n. 

Peckage, s. Spifevarer, pl. 


‘| Pecker, s. En, fom piller op med Ræbet; 


Trepiffer; Spette, n. 


-Pecking, a. piflende op, piffende, 


Peckish, a. bungrig, forfulten. 

Peckled, a. ſpraglet, plettet. 

Pectinal, a. fam form 

Pectinated, a. dannet fom Tænderne i 


en Ram. 
Pectination, s. famformig Deffaffenheb, x. 
Pectoral, «a. horende til Bryftet; ». 
Lægevom for Bryſtet, n.3 Bryftitiold, ¢. 
Peculate, v. a. begaae Underffæb. 
Peculation, s. Unbderfleb, 2. . 
Peculator, s. €n, fom begaaer tUnderflesb, 
Peculiar, a. befynbderlig, egen, eiendoms 
melig; s. privat Giendom, #.3 priviles 
geret Rapel, 7.3 Rirfefogn, 2. 
Peculiariness, s. Befynderlighed, Eien⸗ 
rommeliahed, 2. egenbed, a. 
Pecultarity, s. Giendommelighed, Gers 
Peculiarize, v. a. gjøre eientommelig, 
tilegne. [dommelig Maade. 
Peculiarly, a. i Scerdeleshed, paa en eien⸗ 
Pecuniary, a. angaaende Penge, bes 
ſtaaende i Penge. 
Pecunious, a. pengerig. 
Ped, s. lille Gabel; ftor Kuro, n. 
Pedagogical, a. pebdagogiff. 
Pedagogism, s. ©folelererftand; Skole⸗ 
Tererpladé, x. 
Pedagogue, s. Sfolelerer, Opdrager, nm. ; 
v. a. undervife, opdrage. 
Pedagogy, s. Opbragelfe, Underdtisning, #. 
Pedal, a. hørende til Foden; 3. Pedal, 
n.; Orgelvert £.; pl. ftore Orgelpiber, 
Pedaneous, a. ftaaende, tilfods, 
Pedant, s. Gfolemefter, Pedant, x. 
Pedantio, pedantical, a. pedantiſt. 
Pedantically, ad. paa pebantif? Viis. 
Pedantism, pedantry, s. Pedanteri, s. 
Peddle, o. nm. fiafe, lege; handle i det 
Smaa. 
Peddling, a. ubetydelig. 
Pederast, s. Godomit, n. 
Pederasty, s. Pederafti, Gobdomiteri, £. 
Pederero, s. Svingbadfe (lille Stibes 
fanon), n. 
Pedestal, s. Fodſtykke, £. 
Pedestrial, a. hørende til Fodſtyklet. 
Pedestrian, a. tilfodé; s. Fodgenger, n. 
Pedestrious , a. bevægende fig 
ved Fødder, 
Pedicelate, a. forfynet med Stilt, 
Pedicle, s. lille Still, Frugtfill, n. 
Pedioular, pedioulous, a. luſet. 


emad 





Ped 
Pedicular disease, s. Lufefyge, n. 
| Pedigree, s. Glegtregifter, ¢.; Stam⸗ 
tavle, n. Døren, vx. 
Pediment, s. Geſims, Prydelfe over 
Pedlar, pedler, s. Bisfefræmmer, n. 
Pedlo, v. ». gaae omfring med Barer, 
Pedieress, s. Galgefone, n. 
Pedlery, 2. Bisfetram, ¢.3 Bisſekrem⸗ 
mers Haandtering, x. 
Pedling, a. lidet værd, af ringe Vardi. 
Pedobaptism, s. Barnedaab, n. 
Pedobaptist, s. Forfvarer af Barnes 
baaben, 2. 
Pedomancy, s. Spaadom af Fodfaalerne,-n. 
Pedometer, s. Beimaaler, n. 
Peduncle, s. Blomfterftilf, n. 
Pedancular, a. hørende til en Blomſterſtilt. 
-Pedunculate, a. fliltet. 
Peel, s. Slal, Hud, Hinde; Bredfluffe, n. 
Peel,- v. a. pille Stallen af, afftalle, 
ftrælle; udplyndre; v. n. ftalle af. 
Peeler, s. En; fom piller Gfallen af ef. 
ftræller ; UWbplyndrer, 2. 
Peoelings, s. pi. Ofreellinger, n. pl. 
Peep, s. Rigen, ».; Bit, Dietaft, 2. 
Peep, v. ». lige, tittes ſtyde ud, bryde 
frem; pippe frem, [a.; Rigeglas, r. 
Peeper, s. Kiger, Vitter; lille Kylling. 
Peephole, peepinghole, s. Righul, s. 
Peepy, a. oe 
Peer, s. Pair, Overparlamentdherre; Li» 
emand; Kamerat; Gelftabésbroder, 2.3 
— t.; Mellemmuur; fiirlantei 
ille, n. 
Peer, v. n. lige, ſtirre; fomme til Gone, 
Peerage, s. Pairs Beerdighed, 2.3 ſamt⸗ 
lige Adelsmend ef. Riddere; Havne- 
penge, pl. 
Peoerdom, s. Pairé-BVeerdighed, ». 
Poeeress, s. Pairs Dame, adelig Dame, a. 
Peerless, a. uforlignelig, mageløs. 
Peerlessly, ad. paa en mageles Maabe, 
uforligneligen. 
Peerlessness, s. tforliqnelighed, n. 
Peevish, a. -ly, ad. fortrebelig, vran⸗ 
ten, pirrelig, egenfindig; enfoldig. 
Peovishness, s. Brantenged, Pirrelig- 
hed, Egenfindighed, xn. 
Peewit, s. Vibe, n. 
Peff, v. ». ſmaghoſte. 
Pog, s. Pind, Plot, Crenagle; Stemme- 
firue; Rlammer, n.3 Puf med ftiv Arm, ¢. 
Peg, v. a. befefte med en Plot; nagle; 
ftitte faft. 
Pogm, s. Stilladé, t.; Duffe, ». . 
Pegmatite, s. Granithjerg, Urbjerg, ¢. 
Peizé, v. a. afveie; veie. 
Pekoe, s. fiin fort The, a. 
Pelage, s. Befledning med Uld ef, Haar, n. 
Pelf, s. Rigdom, ».; Penge, pi. 


ſammen., 


Pen 331 


Pelican, «. “elifan (Fugl) Tandud⸗ 
tratier (Sinjirument), nx. 
Pelisse, s. Delté; DPelte-Dameliole, vn. 
Pell, s. pub af et Dyr, n. 
Pellet, — lille Kugle, Flintefugle; Kugle 
of Sid, wij 0. a. Donne (moa Kugler. 
Pellicla, s. tynd Hud, Hinde. n 5 tind, et. 
Pellitory, «. @ladurt, Get. Peters Urt, ss. 
Pell-mell, ad. aflang, Manter uorbentligt 
[teat og Udgift optegnes. 
Pells , «. pl. Pergamenſer, boorpaa Ind⸗ 
Pellucid, a. Har, giennemfigtig. 
Pellucidness, pellucidity, «. @iennrms 
fiatighes, Rlarhed, m. 
Pelt, s. Hud, Pelt, 1.4 Sfind, 0.5 Tille 
Sliolb, 1. 
Pelt, ©. a. fafte Roget; overbange; overs 
efe; o. om. buldre, ingle, flere, 
Pelta, peltate, s. lille Sliold, 1. 
Pelter, #. Gn, form fajier med Roget; 
Ginier, Rarrig; Unagriber, a. 
Pelting, «a. wéfel, efendig. jammertig. 
Peltmonger, #. Stinb-Hanbler, Bundt 
mager, 2. i 
Peltry, s., Peltsvært, ¢. 
Pelure, s. Sfal, Hud; Barf, a. 
Pelvis, s. Seffen, s. i 
Pen, s. Pen; Permefjeder; Binge; 
— Faareſti, n.; Faarehuus; Inde⸗ 
uffe, ¢. i 
Pen, v. a. nedftrive, optegne; indeflutte, 
indeiperre; to - up, indelutte, indefpærre. 
Penal, a. underfaftet Straf. 
Penalty, penality, =. Pengebsde ; Straf,n. 
Penance, pennance, s. Bod, Poenis 
tentie, n.  , 
Penates, s. pi. Huusguder, pl. 
Pencase, s. Pennalbuus, ¢. | 
Pence, s. pl. (Fleert. af penny), Loe 
ftilling, n. [Vimpel. n. 
Pencel, pencell, s. lille Flag (:.) el. 
Pencil, s. Pentel; Griffel ; Blyantspen, n. 
Pencil, v. 2. male, tegne; pendle. 
Pencilcase, s. Blyantspenne-Foreral, ¢. 
Pendant, s. Mrenring ; Vimpel; Stander,n. 
Pendence, s. Heltning. ffraa Retning, n. 
Pendency, 3. Gorbaling ; Doms Opfet- 
telfe, n. [Stolpe, Stette, n. 
Pendent, «. hængende, overhængende; s. 
Pendiloche, s. Pendelot; Glasdraabe, n. 
Pending, a. fvævende, uafgiort. 
Pendule, s. Perpendifel, n.; Pendul, ¢. 
Pendulous, a. hængende, fvingende; uvis. 
Pendulousness, pendulosity, s. Gve- 
ven, Nedhæengen, Dinglen, a. 
posaniam. s. Pendul, ¢.3 Perpenditel, n. 
endulum-clock, s. Penbulubr, ¢. 
Penetrability, s. Gjennemtreengelighed, a. 
Penetrable, a. gjennemtrængelig; mods 


tagelig. 


332 Pen 


Penotrails, s. pi. inboenbige Dele, pi. 
Ponetranoy, s. Giennemtrengelighed; 
Sfarplonerhed, =. ſnemſtuende. 
Penetrant, oa. giennemtrengende; gien⸗ 
Penetrate, v. a, giennemtrenge; uds 
forfte, ubgrunbe, 
Penetration, ⸗. Giennemtrengen; gien- 
nemtrengende Forftand, a.; Sfarpfind, ¢. 
Penotrative, a. giennemtreengende. 
Penetrativeness, ⸗. giennemtrengende 
Egenftab; Slarpiynethed, ==. 
Penguin, s. inguin, magellanſt Gaas, 
Fedigaas; Slagé Ananaé, vw. 
Peninsula, s. Halves, n. 
Peninsular, a. førende til en Halve. 
Peninsulate, v. a. danne til en Halvø. 
Penistons, s. pi. grovt uldent Tei, ¢. 
Penitence, penitency, s. Anger, Poe- 
nitentfe, Bodfeerdighed, x. 
Penitent, a. angergiven, bodferbdig; s. 
bodferdig Synder, a. . 
Penitential, «a. angerfuld, bodferdig; 
paalagt fom Bods 3. Poenitentiale, s. 
Penitentiary, ⸗. Bodpreft, Bodferdig; 
Sfrifteftol «.; Forbedringshuus, ¢. 
Penk, s. Ovabbe, a. 
Pen-knife, s. Pennefniv, 2: 
Penman, s. Sfrivemefter; Sfribent, n. 
Penmanship, s. Strivelunft; Stien- 
ffrivning, nm. 
Pennant, s. Tallel til at hisfe med; 


Rimpel, n. ef, Fieder. 
Pennated, penned, a. fom har Binger 
Penner, pencase, s. Pennefutteral, 
Pennal, ¢. 


Penniform, a. formet fom en Fieder. 
Penniless, a. uden Penge, fattig. 
Penning, s. Strivemaabe, Stiil, Form, n. 
Pennon, penoncel, s. Bimpel; Binge, a. 
Penny, s. engelf Penning, 834 Rs; 
halfpenny, halv Penny, 2. 
Pennyfather, s. Øjerrig, Pengemand, 2. 
Pennyless, a. f. penniless. 
Pennypost, s. Forpoft, n. 
Pennyroyal, s. Poley-Moynte (Plante), n. 
Pennyweight, s. Penningévegt, sn. 
Pennywise, a. ſparſom, larriq. 
Pennyworth, s. Ubetydelighed, Tille Deel; 
Pengeurt. 9.3 a. godt ied. 

Pensile, a. hængende, fvævende ; ophengt, 
Pensileness, s. Hengen, x. 

Pension, s. Penfion, Koftpenge, #.3 ©. a. 
give Penfion; underholde. { fioneret, 
Pensionary, s. Penfioner, #.3 a. pens 
Pensioner, s. Roftgenger; Penfionær, 1. 
Pensive, a. ely, ad. paa en efters 
tenffom Viis; tantefulo; eftertenkſom; 
tungfindig. 

Ponsiveness, s. Tankefuldhed; Efter⸗ 
teentfombed; Lungfindighed, =. ' 


Per 


Penstock, s. Stigbord, £. 

Pent, a. indelutfet, indefpcrret. 

Pentacapsular, a. femrummet. 

Pentachord, s. femftrenget Snftrument, 1. 

Pentahedron, s. Pentaeder, ¢. 

Pentahedral , pentahedrous, a. fom 
har fem ligeftore Flader. 

Pentagon, s. §emfant, 2. 

Pentagonal, a. femfantet. 

Pentagraph, s. Tegneredffab til at af- 
tegne med i forftiellige Gtorrelfer, 2. 

Pentameter, 3. §emfodsveré, 2.3 a. 
femfodet. . 

Pentandrian, a. fem§annet (om Blomſter). 

Pentangular, a. femfantet. 

Pentapetalous, a. {fom bar fem Kronblade. 

Pentarchy, «. Regering, Seflanende af 
fem Perfoner, m. - 

Pentaspast, s. femtridfet Tallie, =. 

Pentastich, s. femliniet Digt, ¢. 

Pontastyle, 2. Bygning, fom Gar fem 
Goileretfer, a. . 

Pentateuch, s. de fem Mofebsger, a. 

Pentecost, s. Pintfefeft. ». 

Pentecostal, a. Serende tif Pintfen. 

Pentecostals, s. pi. Pintfeoffer, ¢. 

Pentecoster, s. militairt Overhoved i 
Spidſen for 50 Rrigere, ¢. 

Penthouse, pentice, pentise, s. Halv- 
tag, RegnfFuur, ¢. 

Pentile, s. huul Tagſteen, ss. 

Penalt penultima, s. neftfidfte Sta⸗ 
elie. a. 

Penultimate, a. neæſtſidſte. 

Penumbra, s. Halvſtygge, a. 

Penurious, a. -ly, ad. fparfommelig; 
knap; fattig, trængende. 

Pepuriousness, s. Karrighed; Mangel, ⸗. 

Penury, s. Xrmod, flor Fattigdom, a. 

Poon, s. Tiener; Snfanterift i Indien, x. 

Peony, s. Pion (Blomft), x. 

People, s. Folf, ¢.; Nation, ». 

People, v. a. befolfe. 

Pepastic, s. orbstelfedmiddel, £3 a. 
bevirtende Fordoielſe. 

Pepper, s. Peber, ¢.3 0. a. pebre; gien- 
nemprygle; fmitte med veneriſt Sygdom. 

Pepperbox, s. Peberdaafe, 2. 

Fepperoorn, s. Peberforn, £.; Ubetyde⸗ 
tghed, a. 

Pepperer, «. Urtefræmmer, 2. 

Peppergingerbread, s. Peberfage, a. 

Poppering . pepperry, 4. Sidfig, Tidens 


Peppermint, s. Pebermunte, a. 
Pepperplant, s. Deberplante, s. 
Peppertree, 2. Pebertræ, ¢. 

Peptlo, a. fordsiende. 
Per, prp. igfennem, af, med, ved} = se, i 
og for fig; alene, for fig. 


Per 
Peracute, a. meget heftig, meget ſtarp. 
Peradventure, ae maaffee, hendelſes⸗ 
viis; without -, udenfor al Tvivl. 
Peragrate, v. a. giennemvandre. 
Peragration, s. Gjennemvanbring, s. _ 
Perambulate, c. a. giennemvandre; reife 
omfring; efterfee. | Omvanbdring, 2. 
Perambulation, s. Gjennemvandring, 
Perambulator, s. Omvandrer, Omret- 
fende; fille Barnevogn, n. 
Percase, ad. maaftee, tilfeldigviis. 
fon VAD IO a. bemertelig, tienvelig, 
attelig. 
Perceivableness, 8. Riendelighed, Fats 
telighed, n. 
Perceivably, ad. paa en — Maade. 
Perceive, o. a. fornemme, bemerte; 
futte; forjtaae. 
Perceiver, s. Bemarker, Sagttager, mn. 
Percentage, s. Procentbetaling, n. 
Perceptibility, s. Riendelighed, Sagtta- 
gelfe, Fartelighed, x. 
Perceptible, a. mærkelig, tiendelig. 
Perception, s. ornemmelfe, Fattelig- 
hed, n.; Begreb, £. 
Perceptive, a. følende, iagttagende. 
Perceptivity, s. Jagttagelfesevne, Fatte- 
tone, a. 
Perch, s. Gtang, Maaleſtang, Pind. 
Langvogn; Aborre, 2. 
Perch, v. a. fette fig op paa en Stang; 
o. a. fidde paa en Pind. 
Perchance, ad. maaftee, hændelfegviié. 
Perched, pr. fiddende, fom fidder. 
Percher, s. €n, fom har fat fig op paa 
et høit Gade; Slags Vorlys; Alterlys, e. 
Percipient, a, fornemmende, iagttagende, 
teentende; 8. iagttagende el. tænfende 
Peefen, £. [ fidesliggende Sted, +. 
Perclose, s. Glutning, Ende, n.; af- 
Percolate, v. a. giennemfee, filtrere ; drøfte. 
Percolation, s. Øjennemfining, Filtre» 
ring, n. 
Percontation, s. Cfterforffning, nm. 
Percuss, v. a. gjennemryfte, røre heftigen. 
Percussion, s. Øjennemryftelfe, n.; 
Sted, ¢. 
Percussion-gan, s. Percusfionsgeverr, ¢. 
Percussive, percutient, a. gjennem- 
tyftende, flaaende. 
Percutient, a. rpftende, flanende. 
Perdition, s. Fordærvelfe, Fortabelfe, 
Untergang, mn. ' 
Perdue, a. forloren; ſorvoven; ftanende 
paa Luur; s. forloren" Slilovagt; En, 
fom Tigger i Baghold. i i 
erdulous, a. forloren, fortabt; forgicves. 
Perdurable, a. varig, ftedfevarende. 
Perdurably, a. paa en varig Maade, 
Perduration, s. Bedvaren, n. 


Per 


Perdy, ad. ved Gud. 
Poregal, a. lige, eens. 
Peregrinate, o. a. vandre ef. reife ome 
fring, være udentanté el, paa Reifer. 
Peregrination, s. Reiſe, Vandring, 
Udenlandereife, n.; Ophold i Udlandet, ¢. 
Peregrinator, s. Reifende, x. 
Peregrine, a. fremmet, reifende, udenlandſt. 
Peregrinity, s. Ophold (¢.) ef. Bandring 
i Udlandet, i [beeve. 
Porempt, v. a. erflcere for ugyldig, ops 
Peremption, s. Afviisning, 2. 
Foremptarily, ad. ubetinget, uden Mods 
igelfe. 
Peremptoriness, s. Beftemthed, 2. 
Peremptory, a. peremptorift, afgievende, 
beftemt, ubpielig, ubevægelig. 
Perenolal, a. varende hele Aaret; uops 
horlig; fleeraarig ; s. fleeraarig Plante, n. 
—— s. Stedſevarighed, Uophørs 
ighed, n. 
Perfect, a. fuldkommen, fuldendt; dygtig; 
feilfri; fiffer; 2. Perfectum, ¢. 
Perfect, o. a. fuldkommengiore, fuldende. 
Perfecter, s. Fuldender, n. 
Perfectibility, s. Perfectibilitet, Gone 
til ftedie mere og mere at udtanne fig, nm. 
Perfectible, a. perfectibel, fom fan fuld- 
fommengieres, + 
Perfection, s. Fuldkommenhed, a. 
Perfectional, a. fulbfommengjort, fulde 
endt. [fulbende. 
Perfectionate, v. ». gjøre fultfommen, 
Perfectionist, s. puritan Pietift, a. 
Perfective, a. fulbfommengjerende, for⸗ 
eblende. [fulbtommengferende Maade. 
Perfectively, ad. paa en forebdlende, 
Forldectness; s. Fuldlommenhed; Dues 
lg e s n. 
Perficient, s. gavmild Uddeler af Gaver, n. 
Perfidious, «. -ly, ad. troled, forrebderft. 
Perfidiousnass, s. Trolbéhed, vn. 
Perfidy, ==. Zrologher, Falfthed, 
Gorreveri, 4, [ Binder. 
Perflable, a. fom fan giennembleled of 
Perflate, v. a, giennemblefe, giennemlufte, 
Perflation, s. Gjennemblafen, a, 
Perforate, v. a. giennembore. 
Perforation, s. G@jennemborel[e; Made 
Nit), #. 
Perforative, a. fom fan giennembored, 
Perforator, +. Borer, n.; Bor, +. 
Perforce, ad. med Magt; noevvendigen, 
Perform, v. a. fuldfore, fuldbytde ins 
Titre, opfulde, fpille, freinſtille. 
Performable, a. jom lader fig ubfore, 
gierlig. 
Performance, +. Fulbbyrbelſe, Fulbſo— 
velit Unovelfe, Fremſtilling, ms. Hrbeibe, 
Wert, i. 


333 


334 Per 


Performer, as. Udferer, Skueſpiller, x. 
Perfricate, v. a. overgnite. 
Perfumatory, a. udbredende Vellugt. 
Perfame, s. Bellugt, Rogelſe, ».3 vel- 
” Yugtende Band, £. 
Perfume, v. a. giere vellugtende, gien⸗ 
nembufte 5 gGiennemryge med vellugtende 
er. 
Perfamer, s. Parfumer, n. e 
Parfauming-pan, s. Regelfefar, ¢. 
Perfunctoriness, s. Stjodesloshed, Liges 
gyldighed, #. [ ftiedesles. 
Perfunotory, «. overflabiff, ligegyldig, 
Perfuse, v. a. giennemftronime, overgybde. 
Perfusion, s. Gjennemftremmen, 2. 
Perge, v. n. vedblive. 
Per ola, s. Pergola, a. 
Perhaps, ad. maaffee. 
Peri, 4. oſterlandſt Fee, x. 
Periapt, s. Amulet, 0.3 Beſtyttelſes⸗ 
middel, ¢. [pung, n. 
Pericard, s. Hinde om Hjertet, Hierte- 
Pericardian, perioardic, a. hørende til 
Hieriepungen. Frødælte, t. 
Pericarp, pericardiam, 4. Frugtgiemme, 
Periclitate, v. a. forføge, prøve. 
Periclitation, ⸗. . Udfættelfe for Fare, 
n.; Prøveftytte, s. 
Pericranium, s. Hierneffalhinde, nm. 
Periculous, a. farlig, faretruende. 
Peridot, s. grenagtig Whelfteen, falff 
Smaragd, a. 
Periergy, s. overfpendt Arbeide, £.; 
utidig Omfu, n. 
Perigee, perigeum, 2. Perigeum, ¢.3 
en Planets fortefte Mfftand i fin Bane 
fra Jorden, 2. [Aftegning, n. 
Perigraph, s. loſeligt Omridé, £.; flet 
Perihelium, s. Perihelium, ¢.; en Pla- 
neté tortefte Afftand fra Golen, n. 
Peril, s. fare, Riſiko, a.; v. a. og nm. 
vove, være i Kare, 
Perilous, a. -ly, ad. vovelig, farlig. 
Porilousness, s. Farlighed, Bovelighed, s. 
Perimeter, s. Omitredé, n.; Omfang, ¢. 
Period, s. Omlebétid, Periode, x. 3 Tivé- 
rum, &} Getning; Ende, n.; 0. 4. og 2. 
flutte, ende. [gelmesfig. 
Periodico, periodical , a. pertodiff, res 
Periodically, ad. paa en periodiſt, re- 
primesiig Maade. 
erioeci, perieclans, s. Sorbbebvoere 
med modfatte Yengbepuntter men med 
famme Bredde. 
Periostum, s. Beenhinde, ». 
Peripatetic, peripatetical,a.peripatetiff. 
Peripatetic, s. Qeripatetifer. a. 
Peripateticism, 2. PeripatetifernesQere,s. 
Periphery, s. Omkreds; Periferi, 2. 
Periphrase, v. a. omftrive, 


Per 


Periphrase, periphrasis, «. Omffriv- 
ning, a. at ffrivende. 
Periphrastio, periphrastto , a. om 
Periphrastically, ad. ved Omſtrivning. 

Periplus, s. Omfeiling, x. 

Peripneumony, s. Lungebetænbelfe, 2. 

Periscian, a. fom lafter en Slygge, der 
fan vende mod alle Himmelegne. 

Periscii, 3. Foll, hvis Stygge venter 
mod alle Himmelegne. 

Periscope, s. Udſigt til alle Sider, n. 

Perish, v. ». omfomme, forgaae, te, 
fortabes; aftage, forfvinde. 

Perishable, a. forgengelig. 

Perishableness, s. Forgengelighed, #. 

Perisperm, s. Frebetfe, ¢. 

Perisology, s. vidtleftig Tale, Ordbram, 
n.; Omivob, ¢. 

Peristaltic, a. ormeagtig, ormebannet. 

Peristyle, s. Geifegang omtring en fri 
Plate, n. 

Perite, a. erfaren, duelig. 

Peritoneum, s. Sarmebinbe, n. 

Periwig, s. Paryk, n.;- v. a. fljule el. 
tildette med en Paryf. 

Periwigmaker, s. Paryfmager, x. 

Periwinkle, s. Paryt, n.; Bintergrent, 
Givgront, ¢.; Bandineal, x. 

Perjure, v. a. forge falft, begaae Mens 
ed; s. Meenfvoren. nm. 

Perjured, a. meenfooren, ,meeneberff. 

Per. uredly, ad. paa en meeneder ff Maade 

Perjurer, s. Meneder, a. 

Perjurious, a. menederff, 

Perjury, «. falf? Gb, Meneb, 2. 

Perk, a. ftolt, trodfig, fict; o. =. Bryfte 
fig. bere Hovedet høit, tneife; pynte. 

Perlous, a. vovelig, farlig. 

Perlustration, s. Betragtning, Befigt- 
ning, #. 

Permanence, permanency, perma: 
nensian, s. BVedvaren, Vedbliven, Til- 
ftand, n. varig. 

Permanent, a. vedvarende; vedholdende; 

Permeability, s. Giennemtreengelighed, x. 

Permeable, a. giennemtrengelig. - 

Permeant, a. gjennemtrengende. 

Permeate, v. a. giennemtrange, gaat 
tgjennem. 

Permeation, s. Gjennemtrencen, s. 

Permiscible, a. fom lader fig blande, 

Permissible, a. tilladelig. 
Permission, s. Tilladelfe, Forlov, 4. 

Permissive, a. tifladende, tilftedende, 

Permistion, s: Blanding, n. 

Permit, o. a. tillade, tilftede; overlade. 
Permit, s. Frifeddel, Pasſereſeddel, mn. 
Permittance, s. Tilladelfe, n. 

Permutation, s. Ombytning, Omtuft- 
ning; Omflyining, n. 


Per 


Permate, v. a. ombytte, omtuffe. 
Permuter, s. Gn, fom tuffer el, oms 
bytter. 
Pernancy, s. Modtagelſe af Leie, Tiende, n. 
Pernicious, a. -ly, ad. ſtadelig, fore 
bærvelig; hurtig. . [dærvelighed, n. 
Perniciousness, s. Gladelighed For⸗ 
Pernicity, s. Gnarhed, Raſthed, Vever⸗ 
bed, x. [Nat, xn. 
Pernoctation, s. Gjennemvaagen af en 
Peroration, s. Glutning af en Tale, n. 
Perpend, v. a. overveie, betragte. 
Perpendicle, s. lodret nedhængende Ting,n. 
Perpendicular, a. lodret. : 
Perpendicularity, s. lodret hængende 
Tilttand. a. 
Perpendicularly, ad. paa en Jodret 
Maade. fning, n. 
Perpension, s. Overveielſe, Betragt- 
Perpession, s. Lidelfe, n. i 
Perpetrate, v. a. begaae, udove. 
Perpetration, s. Udevelfe af en Mis- 
gierning, ». - 
Perpetrator, s. Udøver, n. 
Perpetual, a. -ly, ad. beftandig, uafbrudt, 
uophørlig. ” [fortfette uafbrudt. 
Perpetuate, v. a. forevige, udødeliggiøre, 
Perpetuation, +. Forevigelſe, uafbrudt 
Fortfættelje, x. [varenhed, n. 
Perpetuity, s. uafbrudt Varighed, Evig» 
Perplex, v. a. forvifle, forurolige, bringe 
i Forlegenbed. [ftyrtfet. 
Perplex , perplexed, a. forvirret, bee 
Perplexedly, ad. paa en forvirret el. 
forfiprret Maade. [Forvirring, x. 
Perplexity, s. Gorvifling, Forlegenhed, 
Perpotation, s. umaadelig. Driffen, 
Sviren, n. 
Perquisite, s. tilfældig Fordeel. Sportel, n. 
Perquisited, a. mobtagende Gportler. 
Perquisition, s. flittig Underføgelfe, 2. 
Poerquisitor, s. Underføger, Efterforfter, n. 
Perrie, s. Whelfteen, mn. 
Perrier, s. Steenflynge, nm. 
Perroquet, s. Papegoie, n. 
Perron, s. udvendig Steentrappe, mn. 
Perry, s. Pæremoft, x. 
Perscratation, s. noie Underfogelfe, 
Ranfagelfe, n. 
Persecute, v. a. forfølge, overbenge, plage. 
Persecution, s. Sorfelgelfe, n. 
Persecator, s. Forfølger, n. 
Perseverance, s. Standhaftighed, Ud⸗ 
boldenhed, 2. 
Perseverant, a. ſtandhaftig, udholdende. 
Persevere, persever, v. n. udholde, 
fremture. [fremturende. 
Persevering, a. vedholdende, ftandgajtig, 
Perseveringly, ad. med Udholbenhed. 
Persian, s. Perfer; a. perfift, 


Per 335 


Persist, v. n. vedblive, paaftane, frem⸗ 
ture. ſHaardnakkethed. n. 
Persistence, s. Sedbliven, Fremturen, 
Persistency, s. Vedbliven, Udholdenhed, 
Waaftaaen, n. 

Persistive, a. ftand§aftig. (Præft, a. 
Person, s. Perfon; Role; Karakteer; 
Personable, a. fmuf, anfelig, veldannet. 


Personage, s. Perfon; fornem Perfon, 


Grandéperfon; Karatteer, n. 
Personal, 4. perfonlig; - estate, rerligt 
Personality, s. Perfonlighed; perfontig 

Proceds we ken rette Perfon), n. 
Personally, ad. perfonligen. 
Personate, v. a. foreftille, fremftille, 

beftrive. ” 

Personation, s. Foreftilen, Fremſtillen, 

Gfrerligning, n. 
Personator, s. En, fom udfører en Rolle; 

handfende Perfon, an. 
Personification, s. Perfonliggivrelfe, x. 
Personify, v. a. perfonificere, fremſtille 

fom en Perſon. 
Perspective, a. perſpeltiviſt; #, Killert, 

ni; ‘Deripectip, 1. IKillert. 
Perspectively, ad. perſpectiviſt, Jennem 
Perspicable, a. ſhulig. 


Perspicacious, a. grantjeenbe, ſtarp⸗ 
ſernde. ftarpjindig, 

Perspicacity, +. ffarpt Syn; flarpt, 
Qiennemituende iif, 1. 
Perspicacy, ==. ffarpt, giennemſtuende 
Wit, 1. [ jindighvd, m. 


Perspicience, perspiciency, s. Slarp- 
Perspicil, s. Gerglas, 2.4 Ritt, m. 
Perspicuity, perspicuousness, s. @jcn- 
nemiiqtiabed, Klarheb, m 

Perspicuous, a. 
aabenbar. 
Perspirable, a. uddunſtende; udfoedende. 
Perspiration, s. Uddunfining, Sven, 
Transfpiration, a. 

Perspirative, perspiratory, .« ties 
nende til Udbunfining. 

Perspire, v. n. uddunfte, udſvede. 
Perstringe, v. a. berøre fortelig, berøre 
Tet, handle om, {fom fan overtaled. 
Persuadable, a. «bly, ad. overtalelig, 
Persuade, vv. a. overtale; overbevife, 
overtyde ; bibringe, 

Persuadedness, s. faft Overbeviiéning, n. 
Persuader, s. Overtaler, n. 
Persuasible, a. overtalelig, fom fan 
overtales. — 
Persuasibility , per ‘eness, s. 
Overtalelighed, Efteryrvcayeo, a. 
Persuasion, s. Overtalelfe, Overbeviis- 
ning, Mtening, n. 

Persuasive, a. overtalende, 


giennemfigtig, Har, 


336 Per Pet 
Persuasively, ad. paa en ovértafende | Parversity, +. Forhærdelfe, Fordær elſe, 


Maare, med Overtalelfe. Hien(tribighed, nm, i 

Persuasiveness, s. overtalende Kraft, mn. | Perversive, a. forbretende, fordcerventde. 
Persuasory, a. overtafende. Pervert, ©. ma. forbdreie; forderve, forføre. 
Persultation, s. Blodets Udtrængning | Perverter, s. Forbreier, Forderver, For- 
ciennem Yaarene, m. forer, m. [forbdreies. 


Pert, a. -ly, ad. flint, munter, livlig) | Pervertible, «. fom Tet forderved ef. 
tiephoiet, uforffammet; v. a. vere neéviié | Pervestigale, v. a: opfpore, opfege. 

ef. uforftammet. Pervesligation, s. note Efterfegning el. 
Pertness, s. fivlighed, Raſthed; Uſor⸗ Urrecfogelie, m. 

ſtammethed, nm. Pervicacious, a. baarbnalfet. 

Pertain, c. a. angaae, vedfomme, fens | Pervicaciously, ad. haléftarrigen. 

høre til. | Pervicaciousness, s. Haardnakkethed, 
Perterebration, s. Gjennemboring, mn. | Hulsnarrighrd, n. 

Pertinacious, a. haardnakket, haléjtarrig; | Pervicacily, — Daardnaffethed, ss. 

faft, ſtandhaftig. [Salé@ftarrigen, | Pervious, a. ajennemtrangelig, aaben, 
Pertinaciously, ad. med Haardnattenfer, || banet. 
Pertinaciousness, s. Haardnatfenher, | Perviousness, +. Gjennemtreengelighed, ». 
Haloftarrighed; Udholdenhed, n. Pesade, s. Gteilen, a. 

Pertinacity, s. Haardnakkenhed, Dales | Pesage, ». Lcierpenge, Beierlon, x. 
ftarrighed, n. Pessimist, «. Deéfimift; En, fom {cer 
Pertinence, pertinency, s. Paéfelige | iit i ct ført Vos, ». 

hed. Betvembed, n.; det Overeensfteme | Pest, =. Peſt, Plage, a, | 

mende. [padfende, | Pester, vr. w. plage, befvære, ærgre; 
Pertinent, a. -ly, ad. ftiffet, befvem, | wiaily ; ». Plageaand, n. 
Pertinentness, s. Pasfelighed, Belvem- | Pesterable, pesterous, a. befvertig. 
hed, Overeensftemmelfe, x. Pesthouse, s. ‘Dethuué, ¢. 
Pertingency, s. Bererelfe, n. Pestiferous, 4. peftagtig, fmitfom. 
Pertingent, a. berorende, ftodende til. Pestilence, s. Deft, n. 

Pertness, s. Munterhed, Nasviished, m. | Poslilent, pestilential, a. peftagtig, 
Pertransient, a. forbigaaente. ſmitſom. 

Perturb, perturbate, o. a. forurolige, Pestilently, ad ſmitſomt, peſtagtigt. 
forfturre, forvirre. Pestillation, ». Rnuusning i en Morter, #. 
Perturbation, s. Foruroligelfe, Forjtyre | Pestic, ». Storer t en Morter, a.; ©. a. 
relfe, Horvirring, n. Inuie, jtobe, 

Perturbator, perturber, s. Sorftyrrer, | Pestla of pork, s. Gtinte, n. 
Foruroliger, sv. i Pet, =. Daagelam, 1.4 Yndling, Riale- 
Pertused, a. gjennemboret, giennemftuffet. | bæyge; rede, Didfighed, n.3 Anfted, 2.; 
Pertusion, s.: Gjennemboring, ».; Hul, «| 0. 7. fale for, joie. 

Peruke, s. Daryl, n. Petal, ». Blomfterblad, r. 

Peruquier, s. Paryfmager, n. Petaling, m. berenbe til et Blomſter⸗ el. 
Perusal, s. Øjennemlægning, a. Kronblap, 

Peruse, v.a. giennemlefe; prove, undere | Petalism, s. femaarig Candéforviisning, =. 
føge ~ [Prover, nm. | Petaloid, a. bladagtig, formet fom Stron- 
Peruser, s. Øjennemfæfer; Unbderfeger, | blar. 

Peruvian, s. Peruvianer, n. ; a. peruvian, | Pelalous, a. belat med Rronblade. 
Peruvianbark, s. Rinabarf, Feberbarf. n. | Petalshaped, «, dannet fom et Blomfters 
Pervade, rv. a. gaae igiennem, vade | _blar. 


———— EEE ee 


—— = 


igjennem, trænge igiennem. Pelar, polard, x. Petarde, Portbreeffer, a. 
Pervasion, s. Gjennemtrengen; Over= | Petardeer, s. Fyrværfer, n. 

haandtagen, s. Petasus, «. brebdftygget Hat; Supper; 
Pervasive, a. giennemtrengende, Dierture bevingede Hat, a. 

Perverse, a. forfeert, forftottet, egenfine | Potechi@ (ch jom k), 2. pl. røbe Gude 
dig, fordærvet, gjenftridig. viviter i Sprinkelfvgdom, n. pl. 
Perversely, ud. paa en forhærdet, egen« | Petechlal fever, s. Sprinkel⸗Feber med 
findig ef. gjenſtridig Maade. linjler af rude “letter, 2. 


Perverseness, perversity, s. Sore | Peter, «. Navnet Peters Vadfæl, a. 
feerthed, Forbærbelfe, Fordarvelfe, Gjen- | Peter-man, s. jfifter i Themfen, «. 
firidighed, Eygenfindighed, n. | Pelerpenoe, s. Peterspenge, pi, 

Porversion, s. Forbreielfe, Fordervelfe, mn. | Petiole, s. Bladftilt, s. 


Pet 


Petiolate, a. ftiftet Com et Blad). 

Petit, a. lille, ringe, ubetydelig. 

Petit-maltre, s. Gtraajunter, Laps, n. 

Petition, s. Begiæring, Anføgning, 2.; 
v. a. bede om, anføge om, 

Petitionarily, ad. paa en Sedende el. ans 
føgende Maade. (Begicering. 

Petitionary, a. bedende, indeholdende en 

Petitioner, s. Gupplitant, Anfoger, a. 

Petitory, a. anfegende, benfalbende, 

Petrean, a. hørende til Steen. 

Petre, petre-salt, s. Galpeter, ¢. 

Petrel, s. Bryſtrem; Storm{vale, a. 

Petrescence, s. Forvandling til Steen, n. 

Petrescent, a. forftenenve. 

Petrifaction, petrification, s. Gorfte- 
ning, n. 

Petrificate, cv. a. omdanne til Steen, 
forftene. 

o. a. forvandle til Steen. 

Petrol, s. Steenolie, ». 

Potronel, s. Rytterpiftol, æ. 

Petrous, a. fteenagtig, ſteenhaard. 

Pettah, s. indiſt Forftad udenfor en Feſt⸗ 
ning, a. 

Potted, a. forfelet. 

Petticoat, s. Sfjørt, £. 

Pettifog, v. a. agere Lommeproturater. 

Pettifogger, s. tommeprofurator, Ras 
bulift, a. 

Pettifoggery, s. fovtrefteri, ¢. 

Pettifogging, s. Lovtretteri, Rabulifteri, r. 

Pettiness, #. Lidenhed, UWbetydelighed, n. 

Pettish, a. -ly,ad.orebdladen,bidfig, vranten. 

Fottishness, s. Bredladenhed, Vranten⸗ 
ed, n. 

Pettitoes, s. pl. fogte Grifetcer, pl. 

Petto, s. Bryft, t.; Barm, n. 

Petty, a. lille, ringe. 

Petty-chaps, s. Dipftiert, a». 

Petty-cotty, s. Engber, ¢. 

Petty-jury, «. lille Jury, beftaaenve af 
42 Navninger, nm. 

Petty-larcency, 2. ubetvdeligt Tyveri, r. 

Petty-treason, s. Mord, udsvet paa 
Herren af hang Tjener, ¢. 

Petulance, petulancy, s. Overgivenbed, 
Letferdighed, Uforffammethed, x. 

Petulant, a. overgiven, kaad, uforffammet. 

Petulantly, ad. paa en kaad, overgiven 
Maade. 

Petance, petuntse, s. Porcellængjord, x. 
Pew, s. luttet Stol i Kirken, n.; 0. a. 
forfyne med Kirkeſtole. 

Pewet, pewit, s. Vibe, ». . 

Pew- fellow, s. Rammerat, n. 

Pewter, s. Tin, Tintel, s. 

Pewterer, s. Sanbeftober, nm. 

Pexity, s. Noppe, a. 

Phaenomenon, s. Fenomen, Syn, +. 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


| Pheer, s. Fælle, 


Phi 


337 
Phaeton, s. Faeton, s. 
Phagedena, s. giftig, ondartet Byld, ==. 
Phagedenical, phagedenous, a. onde 
artet, ærfende, 
Phalanges, s. pi. Fingerled, Taaled, e. 
Phalanglous, a. hørende til de langbe- 
neve Edderkopper. [afdeling, n. 
halanx, s. Falanr, tætfluttet Troppe⸗ 
Phalarope, s. Lapfod (Fugl), ». 
Phantascope, s. Troldlygte, n. 
Phantasm, s. Gjeglebillen, ¢. 
Phantasmagorla, s. Fantaémagori, Skyg⸗ 
ebillederds Fremviisning, x. 
Phantasmatography, s. Beffrivelfe af 
Slyggebilleder efter Luftfyn, x. 
Phantastic, phantastical, a. fantaftiff, 
naragtig. (ning, n. 
Phantastry, s. Phantafteri, s.; Indbild⸗ 
Phantasy, s. Indbilbning, 2. 
Phantom, s. Fantafibilled; Spogelfe, s. 
Phare, pharo, pharos, s. Fyrtaarn, ¢. 
Pharisaic, -al, a. pharifæift. 
Pharisaism, s. pharifæift Grunbd{etning.». 
Pharisee, s. Pharifcer, n. 
Pharmacologist, #. Pharmacolog, mn. 
Fharmacology, s. Lære om Lægemibe 
erne, n. 
Pharmacopela, s. Apotheferbog, 4. 
Pharmacy, s. Pharmaci, Kunſt at lave 
Meditamenter, a. 
Pharynx, s. everfte Deel af Spifereret, n. 
Phase, phasis, s. Himmelegemernes 
Lysforandring, #. 
Phasel, s. Gnittebenne. a. 
Phasm, s. Gyn, Spøgelfe, £. 
Pheasant, s. §afan, x. 
Pheasant-powt, s. §afanunge, a. 
Pheasantry, s. fafaneri, ¢. ; Fafangaarb,9. 
Pheasant-walk, a, Fafangaard, n. 
age, m. 
Pheese, e. a. ftaffe bort, afgnide; afſtrubbe. 
Phengit, s. fiint, giennemſtinnende Mar⸗ 
mor, t. 
Phenicopter, s. Flamingo (Fugl), ». 
Phenix, s. Phonix; fabelagtig Fugl, æ. 
Pheon, s. baget Spydod. n. 
Phial, s. lille Apotheterflafle, 2.3 0. a. 
komme ti en lille Flaſke. 
Philanthropio, philanthropical, a. 
menneffetjerfig. 
Philanthropist, s. Menneffeven, n. 
Philanthropy, s. Mennefteticrlighed, m. 
Philanty, s. Cgenfjærlighed, n. 
Philharmonic, a. mufifelftende. 
Philhellenes, s. pl. Greefervenner, 
Philhellenic, a. philhelleniſt. 
Philippio, s. Straffeprebditen, n. 
Philippize, v. nm. holde ordentaler 


imod En. 
Philistine, s. Philifter; Politibetjent, a. 
22 


338 Phi 


Philologer, philologist, +s. §ilolog, 
Sprogtyndig, n. i 
Philologio, philological, a. fifologiff. 
Philologize, v. n. meddele Anmeert- 
ninger til de klasſiſte Forfattere. 
Philology, s. Filologi, Sprogkundſtab, 2. 
Philomath, s. Ben af Videnſtabelighed, n. 
Philomathio, philomatical, a. videns 
ftabelig. 
Philomel, s. Nattergal, n. 
Philomusical, a. mufifelffende. 
Philosophate, v. n. filofofere, moralifere. 
Philosopheme, s. filofofift Grundfet- 
ning, m. 
Philesopher, s. Filofof, verdslig Viis, 
orſter, n. 
Philosophic, philosophioal, «. filos 
ſofiſt; naturo denſtaben 
Philosophism, s. falſt Viisdom, a. 
Philosophist, s. indbildt Viis, nm. 
Philosophize, v. a. filofofere, grandffe, 
Philosphy RilotoR 
OSOPRY, s. Filoſofi, vn. 
Philostorgy, s. naturlig Kjærlighed, 2. 
Philter, s. Sicrlighedsdrif, m.; v. n. 
fortrylle, berufe ved Elſtovsdrik. 
Phiz, s. Fieé, Anfigt, £. 
Phiebotomist, s. En, fom aarelader. 
Phiebotomize, v. a. aarelade. 
Phlebotomy, s. Aareladning, n. 
Phiegm, s. Ligegyldighed; Doaſthed, 
Dorſthed; Giliimvedffe, n. 
Philegmagogue, s. fliimaferende Middel, t. 
Phiegmatio, phlegmatioal, a. fleg- 
matiſt, dorft. ligegyldig. 
Phiegmatically , ad. paa en flev el. 
ligegyldig Maade. 
Phiegmon, s. Betændelfe, x. 
Phiegmonous, a. inflammatoriff. 
Phiogistic, a. brændbar, fyldt med 
Dreendftof. 
Phlogisticato, o. a. forene med Brændſtof. 
Phiogiston, s. BSreenbdftof, ¢. 
Phonio, a. angaaende Lyden. 
Phonics, s. på. Lybdlære, 4. 
Phonocamptio, a. tilbagefaftende Lyden. 
Fhonological, a. phonetif?, hørende til 
yden. 
Phonology, s. Lyblære, a. 
Phosphate, s. phosphorfuurt Saft, ¢. 
Phosphor, phosphorus, s. Phosphor, 
t.§ Morgenftierne, . 
Phosphorate, v. a. forene med Phosphor. 
- Phosphoresce, v.n. lyſe fom Spor. 
Phosphorescence, s. Lyfen i Merte, n. 
Phosphorescent, a. [yfende i Morte. 
Phrantic, a. affindig, gal. 
Phrase, s. Talemaade; Dialelt, 2.3 v. a. 
ubdtryfte, falde, benævne. 
Phraseless, a. ubeftrivelig, 


Pic 


— phraseological, «. 
phraſeologiſt. 

Phraseelogy, s- Børafeologt, Udtrylge 
maade; Gamling af Lalemaader, æ. 
Phrenetic, a. rafende, affindig. 
Phrenitis, s. Diernebetændelfe, æ. 
Phrenologio, phrenological, a. påres 


. nologift. 


Phrenologist, s. Phrenolog, n. 
Phrenology, s. Phrenologi, Hiernelere,s. 
Phrensy, s. Affind, ¢. 

Phrontistery, s. Unberviiéningganftalt, a. 
Phthiriasis (phthi udtales te), 5. Lufes 


or. n. 

Phthisio, s. Tæring, Svindſot, =. 

Phthisical, a. fvindfottig, 

Phthisis, s. Tering, n, 

Phylactered , a. bærende en Tankeſeddel 

aie 2 — har 
Jlaotery, phylaocter, s. Phariſceernes 

Tantefebdel, a.; Betryggelfesmiddel, ¢.; 

Amulet, 2. 

Phyllite, s. forftenet Blab, e. 

Physio, 5. Fyſik, Naturvidenſtab; Læges 

pidenftad, Medicin, n. 

Physical, a. fyfifalf?; fyſiſt, naturlig; 

legemlig ; helbredende 

Physically, ad. paa en naturlig el, 

ſañdſelig Waabe, legemligt. 

Physician, ». Sage, n. 

Physicothcology, «. Fufifotheoloai( Læren 

om ub i Daruren), a, 

Physiognomer, physiognomist, s. 
vſſognom, Anfigttubtyber, m. 

Physiognomic, physiognomical, a. 

foliognomig, [ ffogromi, x. 

Physiognomy, s. Wnjigtdbanmelfes Fyr 


Physiologer, physiologist, s. go 
ficlog. a. [Togiff. 
Physiologic, physiological, a. fyfio- 


Physiology, s. Fyfiolvgi, Lære om Leo 
gemet, nm. 

Phytivorous, a. planteedende. 

Phytography, s. Plantebeffrivelfe, =. 

Phytolite, s. forftenet Plante, a. 

Phytologist, s. Plantetiender, n. 

Phytology, s. Plantelere, a. 

Piacle, s. Dedsfynd, x. 

Piacular, placulous, a. meget ſyndig; 
forbryderſt; ftrafocerdig. 

Pianet, s. blaa Treepifter, blaa Spette, n. 

Pianist, s. Pianift; Fortepiano⸗Spiller, x. 

Piano-forte, s. Fortepiano, £. 

Piaster, s. ſpanſt Daler (henved 2 Rolr.), a. 

Piazza, s. Geilegang, n. 

Pibcorn, s. Slags Fleite, ». 
Pibrach, pibroch, s. Geitepibe, x. 
Pica, s. Glade; Frugtſommeliges Løft; 
Cicero-Slrift, a. 

Pioaroon, s. Rover, Plyndrer; Gerover, x. 








Pic 

Piccadil, ‘plccardil, piccadilly, s. 
frufet Halstrave. n. 

Piccage, s. Stadepenge, pl. 

Pick, v. a. piffe, ftitfe, halle, pille, 
pluftes tømme; udvælge; renfe; morte 
med Puntter} to - a pocket, at fticle; 
to - acquaintance, jtifte Bekjendtſtab; 
to - a quarrel, yppe Klammeri; to - ap, 
famle op; opfange. 

ck, s. Spidshammer, Pighammer; 
Tandftiffer, n.; Nag, &. 

Pick-axe, s. Pifere; Haffe, n. 

Picked, a. ſpivs, ftarp; flirlig, peer. 
Pickedness, s. Gpidéhed, Gtarphed; 
Siirlighed, Peenhed, x. 

Pickeer, v. a. udplyndre, reve. 

Pickeer, s. Plyndrer, n. 

Picker, s. Gamler; Opfnapper; Spids⸗ 
hammer, n. 

Pickerel, s. fille Gjedde; Græsgiedde, n. 

Picket, s. Pal; Teltpæl; Forpoftoagt; 

ifet, n. Feltvagter. 

Picket, v. a. nedramme Pele; udfette 

Pickings, s. pl. Sfarn; det, fom pilles 
af el. fom bortfaftes ; Sportler, n. pl. 

Pickle, #. Galtlage; flem, ubehagelig 
Stilling, Forlegenhed; flem Forfatning, 
n.$ 0. a. nedlægge i Galtlage; fylte. 
Pickle-herring, s. nedſaltet SiD; 
Hansvurſt, n. 

Pickled-rogue, s. fuldendt Gfielm, n. 
Picklock, s. Dirt; Laafeopbræffer, n. 
Pickpocket, pickpurse, s. Commetyy, a. 
Pickthank, s. Gmigrer, Sladdrer; Dien 
tjener, n. 
Picktooth, s. Tandſtikker, n. 

Picnio, s. Sfovtour, foranftaltet ved Sams 
menffub, ¢. 

Pico, s. Spids, Top, a. 

Pictorial, a. fom fyldes Malerkunſten; 
ſmykket med Billeder. 

Pictural, s. Billede, Maleri, +. 

Picture, s. Billede, .3 Skildring, Frems 
filling; Malerfunft, ».; to sit for one’s 
-, ot fade fig male. 

Picture, v. a. afmale, ſtildre, afbilde. 
Picturelike, a. lignende et Maleri. 
Picturer, s. Maler, Stiforer, n. 
Picturesque, a. maleriff. 

Piddle, v. x. fiafe, fordrive Tiden; fpife 
lidt og Jangfomt; nisfe (om fmaa Bern). 
Piddler, s. En, fom nipper til Retterne; 
En, fom driver Tiden hen med Fias. 
Piddling , s. ubetydelig; - business, 
Ubetydelighed, Gmaating. 

Pie, s. Stade (Fugl); Poftei, Balkelſe, nm. 
Piebald, a. fpraglet, ſpettet. 

Piece, s. Pengeſihlke; Gevær, t.3 Kanon; 
08, n.3 of a - with, af famme 
Stykke fom; chimney -, Geſims over en 


| Piercingness,  «. 





Pig 339 


Ramin, t.4 field-piece, Feltftyffe, ¢.3 
Kanon, n.; fowling-piece, Sagtgever, £.; 
a -, for Boer, Stolfet. 

Piece, v. a, lappe, ubbebre, fliffe; to - 
out, forlænge; to ~ up, Lappe. ‘ 
| feel, beftanende af eet 
tte, [for fig. 
Piecemeal, od. ſtylleviis; a. hver entelt 
Pied, «. (pragtet; ſpettet. 

Pied-horse, s. Stimmel, nm. g 
Piedness, s. ber Brogede. 

Pieled, a. ffalbet. 

Piep, v. ». pibe fom en Kylling; klynke. 
Pic-powder, ». Ret, fom i fort Tid 
enter Tolſtigheder, a. 

Pier, 5». DSolvart, 1.5 Bropille; Skibs⸗ 
bro; Dæmning, m. 

Pierce, v. a. giennemftitte, giennembore; 
giennentitange; beowge. i 
Pierceable, a. ajerinemtrengelig. 
Pisrcer, «. Gjennemborer, m.; Bor, ¢.3 
Brad ms ; [trængende; bidende. 
Piercing, «. gientiemborende, giennem⸗ 
Piercingly, ad. pao en ſtarp, gjennem» 
irengente Maade. 

giennemtrengende 
torte, giennembevenbe Cone, n. 
Pietism, «. Pietiéme, a. 

Pietist, «. Dietift, m. 


| Piety, +. Fromhed, Gubdsfrygt, a». 


Pig, 5. Giriid; (meltet Metalflump, 2.3 


| sucking-pig, Pattegriis, m.; - of lead, 


Blyllump, a. to buy a - in a poke, 

Kobe Katten (Griſen) i Sakken. 

Pig, v. a. faite Griſe. 

Pigeon, s. Due; bum Nar, 2.3 cock -, 
Handue, m.f hen -, Hundue, n.; to milk 
-, Prøve bet Umuligt. 

Pigeonbreasted, a. fom Har et hvælvet, 
fremſtagende Bryſt. 

Pigeon-hole, ».Hul til Indgang i et 
Durflag; Rum, 5 Afoeling, 9.3 Bugte- 
ſpil, 2. 

Pigeonhearted, a. bange, frygtſom. 

Pigeon-house, pigeon-hole, s. Dues 
lag, É J 

Pigeonlivered, a. blid, from. 

Pigeon's herb, s. Sct. Hanéurt, a. 

Pig-eyed, a. fom har fmaa bitte Dine 
(\Mrijeoune), 

Piggen, » Strippe, nm 

Piggernie, «. lille Pige, x. 

Piggish, a. fviinif. 

Pigheaded, a. enfolbig, tylhovedet. 

Pight, v. a. giennembore, 

Pigiron, s. ru Sern, ti 

Pigment, s. Farve, Sminke, a. 

Pigmean, a. pygmaijf, dvergagtig. 

Pigmy, + ‘Sogme, Doerg, n.; meget 
lille jom en Dwcrg, 


22* 


340 Pig 


Pignoration, s. Vantfættelfe, ». 

Pignut, s. Sordned, a. 

Pigsty, s. Svinefti, n. 

Pigtail, s. Nallepidf®, 2.3 fmalt Skraa⸗ 
tobaf, ¢. 

Eigwidgeon, a. Tille Perfon; Tille Ting, a 
Pike, s. Gjedde; Pig, Candfe; Fort; Gaf- 
fel; Spids, a. 

Pike, v. n. fnige fig hort, ile affted; v. a. 
renfe; jpibye, mulige, 

Piked, o. |pitd, tilipidjet. 

Pikeman, s. Spytdrager, Pandfeberer, 2. 
Pikestafl, ». Stang til et Spyd, Pigftav, a. 
Pilaster, +. fiirfantet Gaile, a. 

Pilch, pilcher, — Veltéliole; Kaarde⸗ 
ſtede, n.; Sateldertte, r.; Natkappe, n. 


Pilchard, pilcher, s. Sardelle, Silde⸗ 


art, n. 
Pilcrow, s. Porageaftean, £. 

Pile, s. Pol, Stabel; Hob; Bygning; 
Fe n.; Haar, Baad, t.; Uld; Bags 
P 


be, Revers, m.; 0. a. ftable; opdynge; 


Toe. at, 

lleated, a. dannet fom en Hat, bærende 

Piled, a. opftablet. 

Plledness, s. det Laadne; bet Haarede. 

Piler, s. Opftabler; Opdynger, x. 

Piles, s. pi. den gyldne Aare. 

Pilework, s. Pæleværi, 2. 

Pilewort, s. Smorurt, Slags Ranunkel, n. 

Pilfer, v. a. fmaaftiele, rapfe. 

Pilferer, s. Gn, fom ftjeler i det Gmaa. 

Pilfering, s. Rapfen, n.; Gmaatyveri, ¢. 

Pilferingly, ad. paa tyvagtiq Maade. 

Pilfery, s. Rapſen, n.; Tyveri i det 
Smaa, ¢t. [vandre om fom Pilgrim. 

Pilgrim, s. Pilgrim, m3 0. n. reife, 

Eilerimage, s. Pilgrimévandring, Val⸗ 
att, n. 

Pill, s. Pile, Stitpille, n.3 v. a. give 
bider; flicele, plyndre; udfuge, 

Pillage, s. Plyndring; Røven, 2.5 v. a. 
plyndre, reve. 

Pillager, s. Plyndrer, Rover, nm. 

Pillar, s. Stette, Pille, n. 

Pillared, a. opfort paa Piller, forfynet 
med Soiler. 

Pillau, pilaw, s. tyrtiff Ret, lavet af 
Lammekjod og Riis, nm. 

Piller, s. Plyndrer, x. 

Pillery, s. Udplyndrings Udfugning, #. 

Piligarlick, pilled-garlick, s. Gtfalbe- 
pande; Alles Nar, n. 

Pillion, s. lav Saddel, 4.3 lav Dames 
ſaddel (n.) el. Damehynde (1.) 

Pillory, s. Gabeftof, #.; 0. a. ftille i 
Gabeftoffen. 

Pillosely, s. Laaddenhed, x. 

Pillow, s. Hovedpude, n.; 0. a. lægge 
paa en Hovedpubde, 


Pin 

Pillowcase, pillowbear, s. Pubdevacr, t. 

Pilot, s. Lond; Styrmand; Styrer, x. 
Pilotage, s. Lodéstienefte, s.; Lonspenge, pl. 

Pilotfish, s. Pilot, ». 

Pilous, a. haaret. 

Pilserfly, s. Mol, fom flyver i Lyfet, I. 

Piment, z. Biin, frobret med Honning, a. 

Pimenta, pimento, ». Ulehaande, ns. 

Pimp, s. ufier. m3 0. @. foble, 

Pimpernel, «. Pimpernelle, n. 
Pimpinella, ». Dimpinelle, om, 
Pimping, a. lille, flet; « Ruffert, ft. 
Pimple, s. Finne, Filipend, m. 
Pimpled, «a. fuld af Filipenſer. 
in, «. Pind, Nnappenaal, Sift, Nagle, 
Piel; Solvifer; Plet ft Brees Griffel; 
Kigle; Valſe, Mule; ringe Ting, n. 

Pin, vw. a. fajie med Maale, nagle, pea 
befte, indflutte, indefpærre; to - the 
basket, flutte. 

Pinafore, s. Busferunde, n.; Forflæbde, t. 

Pinaster, s. Stovgran, 9.3; Kyſt⸗Fyr, a. 

Pinbasket, s. pngfte Barn, ¢. 

Pincase, s. Naalehuus, ¢. 

Pincers, pinchers, s. pl. Tang, Knibe⸗ 
tang; Tandtretter. n.; Kloer paa Dyr, pi. 

Pinch, v. a. flemme, knibe; ſammen⸗ 
presſe; pine; fætte i Forlegenhed; uns 
berføge nøie; aftnappe; fpare; 2. Kneb, 
t.3 Knibe, fremme ; Nød, Trang; Priié, 
n.; upon a +, i Nodsfald. 

Pinchbeck, s. Tombak, a. 

Pincher, s. Karrig, n. Crig, «. 

Pinchpenny, pinchfist, s. Gnier, Rat 

Pincushion, s. Raalepure, n. 

Pindario, a. pindarifft. 

Pindust, s. Siilfpaan, n. 

Pine, *. Dine; Kummer, .3 v. 2. {ide 
Emerte; hentered af Sorg og Kummer; 
to - for, [anges efter. 

Pine, pinetree, 4. Gran, a. 3 Grantre, t. 

Pineapple, s. Unangs, Grantogle, x. 

Pineal, a. lignende Ananas, 

Pinealgland, +, Diernvfirtef, 2. 

Pineary, «. Planteſtole for Grantreer, 
a.; Drivhuud for Branplanter, £. 

Pinefold, «. pinefulb, pinende. 

Pinfeathered, a. befat med Pinde iftedets 
for Fier (om Fuagleunger). 

Pinfold, s. Tejo, Ovwafolh, a. 

Pingle, +. indhegnet Dladd, 9.3 affonbdret 

Mum, of, 

Pinguid, a. fet, laſtet. 

Pinhole, s, Rnappenaaléhul, Tite Hur, ¢. 

Pinion, s. Binge, n.; Yderled paa en 
Vinge, t.; Vingefpids; Hjultand; Kierne 
af en Granfnop, #.3 pl. Haandlenter, pl. 

Pinion, v. a. binde el. ftelfe Vingerne; 
tnevle ; bagbinde, lænle. 

s & Marknellike; blegrod Farve, n.; 





Pin 
Fulbfommenbed, a.; 


Die; Monfter, ¢.5 
? f blegred 3 Høbdfarvet; ros 


pinte, £.5 4. 
enred, 


Pink, v. a. giennemftiffe; giere {mac 

Huller; misfe med Dinene; giennembore. 

Pinker, s. En, fom blinfer med Dinene. 

Pinkeyed, a. fmaasiet. 

Pinking, s. funftigt ubdfyet Arbeide, ¢. 

Pinkneedle, s. Gnerenaal, a. 

Pinksterned, a. fom har et (malt Ag⸗ 
terfpeil. 

Pinmaker, s. Naalemager, nm. 

Pinmoney, s. Naalepenge, pi. 

Pinnace, s. Sluppe; Officeer-Golle, n. ; 

Tet Fartei, £. i 

Pinnacle, s. Tinding; sverfte Spids, n. 

Pinnaoled, o- Befat med Paine 

Pinnage, s. Ovagets Inddrioning i en 
old, e° , i [Blate). 

Pinnated, a. befat med Fjer, finnet 

Pinnatiped, a. med finnede Teer. 

Pinner, s. Raalemager; Regter. Hyrbe; 

Deel af Hovedpynten, fom fetes med 

Naale, a. ; 

Pinnock, s. Musvit, Meife, a. 

Pinson, s. Sfo med entelt Gaal, Jet 

Dandfeffo, nm. 

Pint, s. halv Pot (21/3 Pægel), x. 

Pintle, s. Tap, Tol, Yaretol; lille Naal 
el. Stift, nm. 

Piny, a. rig paa Ørantræer, 

Pioneer, s. Gfandfearbeider, Skandſe⸗ 
raver, m.j © a. arbeide fom Pioneer; 
ane Bei. 

Pioning, #. Skandſegravning, a. 

Piony, s. Peonie, n. 

Piot, 8. fromt Menneffe, ¢. 

Pious, a. gudfrygtig, from, Heerlig. 

Piously, ad. paa en from üdfrygtig 

Maade. legfot, n. 

Pip, s. Pip, Henfefygdom, m.; green -, 

Pip, o. a. pippe, qvibbre, 

Pipe, s. Vibe, n.; Ror, 6.3 Mende, n.; 
ab Biin, ¢.; §leite; Stemme, n.; 

[Floite; rege Tobak. 

Pipe, v. a. % x. pibe, floite, blefe paa 

Pipeclay, s. Pibelfeer, ¢. 

Pipefish, s. Genaal, n. 

Pipe-office, 2. Kontor, hvorfra Forpagt- 

ningsfontrafter udfeerdiges, t. 

Piper, s. Piber; Spillemand; Tobals- 

Teger. 2. 

Piperfish, s. Hornfiff, n. 

Pipetree, s. perfif? Syren, n. 

Piping, a. pibende; foag, ſtrobelig, fys 

bende, hed; - hot, koghed. 

Pipit, s. Pibelerte, Havelerfe, n. 

Pipkin, 8. sere i 8 ble) 
ppin, s. Pipling (Sta e), n. 

Pippit, «. tine Lerle, ne 


(om 


uftrer, £. 


Pit 341 


Piquanoy, s. Slarphed, Bitterheb, m.3 
det Pirrende. arp. 
Piquant, a. ftiffende, bidende; pirrende; 
Piquantly, ad. paa en bidende el. pire 
Pique, «Ded, ag, Gienbiled, 1.3 Hef 
que, s. Dad, Nag, Fiendflab, £.; Hef⸗ 
" tighed, Pirrelighed, a - of honour, flin 
Wresfolelfe, n.3 wo. a. pirre, irritere; 
cegge, fornærme; hade; to - one’s self 
upon a thing, giere fig til af ef. være 
flolt af Noget. 
Piquet, s. Piquet (Slags Kortſpih), a». 
Piracy, s. Raperi, Gersveri, £. 
Pirate, s. Raper, Sorover; Eftertrykler, 
m.j ve. n. reve, plyndre; eftertryffe. 
Piratical, a. foreverif®; reveragtig; tyv⸗ 


agtig. 
Piratically, ad. paa Sereverviié, 
Piratical printer, s. Gftertryffer, 2. 
Pirogue, s. Rano, Slags amerifanff 
Baad, nm. [vind, =. 
Pirry, s. plubdfeligt Bindfaft, t.3 Storms 
Piscary, s. frit Fifferi, t.; Fiſteret. a. 
Piscation, s. iffert, ¢.3 Giffefangft, n. 
Piscatory, a. hørende til Fifteriet, 
Piscine, s. Fiffedam, x. 
Piscivorous, a. fiffecdende, 
Pish, iar. iffe andet! pot! v. a. 
til Noget; vife Foragt derfor, 
Pismire, s. Myre, 2. . 
Piss, v. a. og n. pisfes lade Band; s. 
Pig, ¢. Sarbir, x. 
Pissaphalt, s. Blanding af Jordbeg og 
Pissburnt, a. beffadiget af Urin; falmet, 
Pistachio, s. Piftacie, s. 
Pistachiotree, s. Piftacietre, +. 
Piste, s. Spor af Heftehove, ¢. 
Pistic, a. uforvanftet, ægte, 
Pistil, s. Stovvei. a. 
Pistillation, s. Gtebning i en Dorter, a. 
Pistol, s. Piflol, 2.; v. a. lode med Piftol, 
Pistolbag, pistolcase, s. Piſtolhylſter, e. 
Pistole, s. Piftole (Guldmont, omtrent 
8 Rrlr.), n. 
Pistolet, s. lille Piftol, Lommepuffert, ss. 
Piston, s. Stempel, ¢. 
Pit, s. Fordybning, Hule, Grav, Afgrund, 
Brønd, n.; Parterre, #.3 ©. a. gjøre 
Fordybninger, meerfe med år. 
Pit-a-pat, s. Hiertellappen, dif, dif, =. 
Pitch, s. Beg, ¢.3 Heide, Sterrelfe, Af⸗ 
ftand, Grab, 2.3 Trin, ¢.5 Bert, n. 
Pitch, v. a. bege, tjære, forte; ſtille, 
fæfte, fætte faft, opflaae; fafte ned; faſt⸗ 
fætte; fafte fremad; falde paa; tage Bos 
lig; fane Leir. [So een, ¢. 
Pitcher, s. eerfrulfe; Breetitang, 2.3 
Pitchfarthing, s. Klint (Bernefpil), s. 


Pitchfork, s. Refort n. 
Pitchiness, s. Sorthed, n.; Morte, ¢. 


fige pyt 


342 Pit 


Pitohy, a. begagtig, beget; mort, fort, 
ſtummel. 

Pitcoal, s. Steentul, ¢. 

Piteous, a. medlidende, Ynfværdig, yn⸗ 
telig, usfel. Tighed, 2. 
Piteousness, s. Medlidenhed, Unke⸗ 
Pitfall, s. Grube, a.; udgravet Hul, ¢. 
Pith, s. Marv, a.; Træ, &.3 Kraft, Fynd, n. 
Pithily, ad. paa en fyndig ef, traftig 
Maare. 

Pithiness, 3. Fynd, Kraft, a. 

Pithless, a. marolos; kraftlos. 

Pithy, a. beftaaende af Marv; kraftig; 


fondig. i 
Pitiable, a. ynlelig, jammerlig. 
Pitiableness, s. Fntooerdighe , %. 
Pitiedly, ad. paa en ynfværbig Maade. 
Pitier, s. Beflager, Medlidende, n. 
Pitiful, a. medlidende, ynkvcerdig. ynkelig, 
elendig. i 
Pitiless, a. ubarmbjertig, grufom. 
Pitilessness, s. Ubarmbiertighed, n. 
Pittanoe, s. tilmaalt Portion, lie Deel, 
usſel Gmule, n. 
Pitted, a. foparret. 
Pituitary, a. flitmaffondrende, 
Pituite, s. Slim, n. , 
Pituitous, a. (limet, fuld af Sllim. 
Pity, «. Mebdlidenhed, Medynt, Barmbjer- 
tighed, Mildhed, n.; it is a -, det er en 
Ynf, en Slade. eae 
Pity, o. a. ynke, have Medlidenhed med, 
Pivot, s. Hiultap, Stift, Støtte, x. 
Pizzle, s. mandligt em paa fterre Dyr, £. 
Placability, s. orfonlighed, x. 
Placable, a. forfontig. 

Prſonligt Sind, 1.5 


Placableness, s. 

Forfonlighed, nm. 

Placard, s. opflaaet Plalat, n.; v. a. 

betjendtgjøre ved at opflane Plakater. 

Placate, v. a. forſone. 

Place, s. 

holdsſted, ¢.3 Bolig; Beſtilling; Rang, 

Stand, 1.; wv. a. fætte, lægge, ftille, 

anfætte; to give -, gaae af Beien, vige 
ladfen for En; to take -, finde Sted. 

Placeman, s. €mbedsmand, n. 

Placer, s. En, fom ftiller, fætter el. Iegger. 

Placid, a. gob, from, fagtmodig. 

Placidity , placidness, s. Rolighed, 
rombed, Gagtmodighed, 2. 

Placidly, ad. paa en blid og fagtmodig 


Maade. 

Placit, s. Gobdthefindende, Behag, £.; Be⸗ 

flutning, #. 

Placket, plaquet, s. Split i en Kjole; 

Forpart af en Kjole, n. ; Underf¥fort, ¢. 

Elackethole, s. — ul, ‘betel 
agiarian, s. Plagtator; ver af 

Andres Bøger, 2. 8 ? 


Hlads, n.; Rum, Sted, Ops | P 


Pla 


Plagiarism, s. Plagiat, ¢.3 Udføriveri « 

Andres Arbeide, £. [Zanferaner. a 

Plagiary, a. plagiarif?; s. Bogplynbdrer, 
Plague, s. Plage; Peft; Landeplage, =.; 
ec. a. pine, plage; fmitte. ‘ 

Plague, v. a. plage, martre; fmitte. 

Plaguy, a. ffrebelig, fordarvelig, ſtade⸗ 
lig; fmitfom. 

Plaice, s. Redfpette, x. 

Plaicemouth, s. ftieo Mund, x. 

Plaid, 2. ftribet el. ternet Tot, £.; ſtoiſt 
Rappe, a. 

Plain, s. Slette, Mark, a.; fladt Land, 
t.3 a. jeon, flad; ligefrem; tydelig, ops 
rigtig; ærlig. 

Plain, v. a. og n. jevne, glatte, planere; 
forklare; Mage; beklage fig over. 

Flaindealer, s. ærligt, oprigtigt Mens 
neffe, ft. 

Plaindealing, s. Wrlighed, Redelighed, x. 

Plainness, s. Seonhed, WMrlighed, Op⸗ 
riqtiahed, x. 

Plainhearted, a. aabenbdjertig. 

Plainheartedness, s. Aabenbjertighed, #. 

Plaining, s. Beffagelfe, Klage, a. 

Plainsong, s- fimpe!, kunſtlos Gang; 
Rirfefang n. 

Plaint, s. Rlagemaal, £.; Befvering, s. 

Plaintful, a. Hagende. [tagenbe. 

Plaintiff, s. Klager, Ragerinde, æ.; a. 

Plaintive, a. llagende. 

Plaintively, ad. paa en klagende Maade. 

Plaintiveness, s. bet Klagende. 

Plaintless, a. uden Klage. 

Plait, s. Fold; Tave, Tot; Fletning, a.; 
o. a. lægge t Fold, flette. 

Plaiter, s. En, fom folder ef. fletter, 

Plan, s. Plan, 2.3 Grundridé, t.3 ©. a. 
lægge Planen til, giore Udlaft til; ude 

ælfe. 

Planary, «a. hørende til en Plan. 

lanch, ». a. belægge med Breeder, 
Tægge Gulv, ” 

Planched, a. bannet af Breeder ef. Planter, 

Plancher, s. Brædegulo; Paneelverf, £. 

Planching, s. Gulvlegning. n. 

Plane, s. Flade, Hovl, n.; -tree, s. Plas 
tantre, Løntræ, ¢. 

Plane, ov. a. jeone, høvle, glatte; v. x. 
foeve { Luften. 

Planer, s. Én, fom høvler, 

Planet, 2. Planet, n. 

Planetary, «a. hørende til Planeterne. 
Planeted, a. hørende til Planeterne. 
Planetical, u. planetif®; angaaende Plas 
neterne. 

Planimetrical, a. planimetriſt. 
Planimetry, s. §labemaaling, 2. 
Planish, v. a. planere; polere; glatté, 
Planisher, s. Planerer, Polerer, nm. 


Pla 


Planisphere, planiglobo, s. Kort over 
Fords el. Simmel-Gafvtuglen, n 

Plank, s. Plante, n.; Bræt, £.; v. a. 
beflæve med Planter. 

Planksheers, s. pl. sverfte Rant paa 
et Ruf (paa et Stib), x. 

Planner, s. En, fom lægger Planer. 

Planoconical, a. fegledannet paa ben 
ene Gide og flad paa den anden, 

Planoconvex, a. planfonver, 

Plant, s. Plante; Fodfaale, 2.3 Stub, 1.; 
v. a. plante, beplantes fæfte, rodfefte; 
anlægge. (Værter, pl. 

Plantage, s. Planteanleg, £.; Planter, 

Plantain, s. Veibred; Pifang, n. 

Plantal, a. fom lader fig plante; ans 
gegende Planter. [Roloni, s. 

Plantation, s. Plantning, Ptanteffole; 

Plantcane, s. Gulferrer, avlet af Fre, ¢. 

Planter, s. Planter, x. 

Planticle, plantule, s. Froſpire, n. 

Plantlouse, s. Bladfryb, t.3 Bladluug, 2. 

Plash, s .Pyt, Vandgreft; Green, bru- 
gelig til Hletning, s. 

Plash, pleaoh, v. a. baie fammen, flette; 
giere et Degn tæt; beffjære; over(preite ; 


pede. 

Plashy, a. fuld af Dynd, fumpet, muddret. 

Plaster, s. Plafter, t.; Gips; Rall, n.; 
o. a. bedælfe med Ralt ef. Gips; ud- 
ſpœlke; lægge Plafter paa. 

Plasterer, s. Gipſer, G@ipsarbeider; 
Salfer, n. [beide, ¢. 

Plastering, s. Gipéning, n.; Gipsar⸗ 

Plasterstone, s. Gipsſteen, x. 

Plastic, plastical, 4. plaftiff, fremftil- 
Hee formende; = art, s. Billedhugger⸗ 
unft, 2. 

Plastron, s. en Fegtemefters Brvyfidefle, ¢. 

Plat, a. flab, plat, feon, glat; fimpels 
tydelig; s. Glade; feon Plads, Slette; 
flet Mark; flettet Rormaatte, x. 

Plat, v. a. flette; jevne. 

Platane, s. Platantre, £.; Ahorn, n. 

Platband, s. Rant med Blomfter; frem» 
ſtaaende Sant ef. Rand, nm. 

Plato, s. Plade, Metalplade, 1.3 Solv⸗ 
el. Guldter; Harniff, Pantfer, 2. 

Plate, v. a. bebcffe med Plader; plet- 
tere, flace til Plader; ifare Harniſt; uds 
bamre i Plader, hamre flad. 

Plate-basket, s. Tallerfenfurv, n. 
Plate-button, s. Solv⸗ ef. Guldknap, n. 
Plate-candlestick, s. pletteret Lyfeftage,n. 
Plate-glass, s. Gpeilylaé, ¢. 

Platen, s. Digel (i en Bogtrytterpresfe), 2. 
Plate-warmer, s. Tallerfenvarmer, 2. 
Platform, s. Plan, Grundtegning, 2.; 
Grundridé; flat Tag, £.; leon, opheiet 
Plads, Verrasfe, n. 


Ple 343 


Platina, s. Platina, #. 

Platitude, 3. Fladbed; Flade, ». 
Platonic, platonical, a. platoniſt. 
Platonically, ad. faa platoniſt Viis, 
uden Gandfelighed, 2. 

Platonism, s. Jlatoniéme, n. 
Platonist, ¢. Platonifer, n. 

Platonize, v. a. hylde Platos Theori. 
Platoon, s. Peloton, militair Afdeling, 
Rode, n. Bakke. nm. 

Platter, s. fladt Fab, #3 Tallerfen, 

Platting, s. Slettearbeide, ¢.3 Fletning, a. 

Plaudit, s. Ipbeligt Bifald, £. 

Plauditory, a. bifalbende, med lydeligt 
PVifaldstegn. 

Plausibility, 2. Rimelighed, x. 

Plausible, a. fandfyntig, rimelig. 

een s. Rimelighed, Sandſyn⸗ 
igheb, n. 

Plausibly, ad. rimeligen, fand{ynligen. 

Plausive, a. bifaldende, fandfynlig. 

Play, s. Spil, 2.3 Leg, Forlyftelfe, 
Spog; Moro; Virkſomhed, Færd, 2.3 
Gpillerum; GSluefpil, 2.53 Fremgangs- 
maabe, mn. 

Play, v. a. fpille; Tege, fpøge; bevæge 
fig, agere; fætte i Bevegelfe; to - away, 
fpille bort; to - for, fpille om Noget; 
to - upon any one, bole En til Bedſte; 
fere Gn bag Pole. 

Playbill, s. Romebieplafat, n. 

Playbook, s. Romebicbog, n. 

Playday, «. Feriebag. Hvilebag, m. 

Playdebt, +. Spillegiefs, om. 

Player, «. Spiller; Giogler; Skueſpiller; 
Daghriver, nm. 

Playfellow, s. 2rgefammerat, x. 

Playful, a. ſpogefüld, ſpegende, 

Playfully, ad. van en {pegefulb Manabe, 

Playfulness, s. Speoefuldhed, nv. 

Playgamea, s. Borneleg, n.; Bornelpil, t. 

Playhour, 4. Fritime, n. 

Playhouse, s. Romebdiehund, 1. 

Playpleasure, s, Titdforbrib, m. 

Playsome, a. foab, overgiven. lyſtig. 

Playsomeness, #. Kaabhrd, Lyftighed, s. 

Plaything, s. Segetoi, ¢. 

Playwright, «. Romebieffriver (haanligt 
Udtr.), n. 

Plea, s. Unbdffyloning; Gagfering, n.; 
Forfoar, Indlæg i en Gag, t. 

Pleach, ev. a. lægge over hinanden, 

Plead, v. a. indvende, indgive Klage; 
fore en Gag; plaidere; undftylde, fore 
give; beraabe fig paa. 

Pleadable, a. fom lader fig forfvare, 
fom fan undfſtyldes. 

Pleader, s. Gagferer; Forfvarer, 2. 

Pleading, s. Gagfering, Proces; Ret⸗ 
tergangsmaade, n, 


® 


344 Ple 


Pleadingplace, «. Domftol, s.; Forum, ¢. 

Pleasance, s. Bebagelighed, Loftighed, 
Livlighed, 2. 

Pleasant,a.-ly,ad.morfom,unbderbotdende ; 
lyſtig; ſpogende; fornvsielig; loierlig. 

Pleasantness, s. Behagelighed, Munter⸗ 
hed, Lyſtighed, n. i 

Pleasantry, s. Fornoielighed, Lyftighed; 
Stiemt; Spas, n.; Løier, pl. 

Please, v. a. behage, fornoie, tilfredd- 
ftile; more; let him - himself, [ab ham 
gjøre hvad fan lyſter. 

Pleasedly, ad.paa en underholdende Maade. 

Pleaser, pleaseman, s. Gmigrer; En, 
fom qierne vil behage, n. 

Pleasing, a. behagelig, indtagende, uns 
derholdende. [boldende Maade. 

Pleasingly, ad. paa en behagelig, under⸗ 

Pleasingness, 3. Behagelighed, a. 

Pleasurable, a. -bly, ad. fornsielig, 
behagelig. 


. Pleasurableness, s. Behagelighed, mn. 


Pleasure, s. porate: Glave; Fore 
lyſtelſe, n.; Belbehag; Godtbefindente, r. ; 
at -, efter Bebhag. [Ens Villie. 

Pleasure, v. a. fornsie, behage; fete 

Pleasureboat, s. Lyſtbaad, n. 

Pleasurecarriage, s. Lyſtvogn, m.; 
Lyftfjøretøi, £. 

Pleasureground, s. Lyftanteeg, 6. 

Pleasureful, a. behagelig, fornoielig. 

Pleasurist, s. Én, fom er vant til at 
deeltage i alle Fornvielfer. 

Plebelan, a. plebeiff, hørende til ben 
fimple Hob; pebelagtig. © [Mand, n. 
Plebeian, s. Plebeier, Folfemand, menig 

Pledge, s. Pant, ¢.; Gidfel; Borgen, n.; 
Pelgaaende, 2.; Slaal, n. 

Pledge, v. a. pantfætte; gane i Borgen 
for; foare til en Gfaal, driffe til. 
Pledger, 5. Pant(ctter, ».3; En, fom bee 
foarer en Staal. ele, n. 
Pledget, s. Trofflud, #.3 Charpi, ¢.5 
Pleiades, pleiads, s. leiaber, pi. 
Soovftierne, a. ; 

Plenal, 2. fuldſtæœndig. 

Plenarily, ad. fuldftenbigen. 
Plenariness, s. Fuldftændighed, n. 
Plenarty, s. Tidsrum, hvori et Preefte- 
fald er befat, £. 

Plenary, a. fulbfommen; s. fuldftendig 
Afgivrelfe, #. 

Plenilunary, a. hørende til Fuldmaanen. 
Plenilune, s. §ulbmaane, 3. 
Plenipotence, s. Magtfuldkommenhed; 

ulbmagt, n. {med Fuldmagt. 

Plenipotent, a. befuldmægtiget; ubruffet 
Plenipotentiary, a. befulbmegtiget; s. 
DBefulbmeegtiget, n. 

Plenish, o. a. fylde, 


Plo 


Plenished, a. fulb, fyldt. 

Plenist, s. Plenift; Filofof, fom forlafter 
Theorien om det tomme Mum, mn. 
Plenitude, s. Fylde, Fulbftcendight, 
Overfledighed, =. (far. 
Plenteous, a. overflødig, rigelig; frugt⸗ 
Plenteously, ad. rigeligen, overflebigen. 
Plenteousness, s. Fylde, Overflodighed.⸗. 
Plentiful, a. rigelig; frugtbar; overfletig, 
Plentifully, ad. paa en rigelig og overs 
flodig Maade. 

Plentifalness, s. Overfledighed; Fylte,s. 
Plenty, s. Overflod, Fylde, 2.3 rigeligt 
Forraad, t.; a. overfledig, rigelig. . 
Pleonasm, *. Overflod af Si, Pleo⸗ 
naéme, n. [¥Facetter, x. 

Pleonast, s. Glags Rubin med {mar 
Pleonastical, a. overfledig, pleonaftift. 
Pleonastically , ad. paa en overfledig 
Maade. 

Plerophory, s. fuld Overbeviisning, x. 

Plethoric, plethoretic, a. fuldb6{orig. 

Plethory, s. Overfledighed af Blod, Ful- 
blodighed, n. 

Pleura, s. Brofthinde, a. 

Pleurisy, s. Bryftbetændelfe, ». 3 Sting, . 

Pleuritic, pleuritical, a. horende til 
Lunges ef. Bryftbetænvelfe. 

Plevin, s. Borgen for Arreft, n. 

Plexus, s. fibres Gammenfnoning, a. 

Pliable, a. beielig, (mitig. 

Pliableness, pliabllity, s. Boielighed 
SGmirighed; Fetelighed, x. 

Pliably, ad. paa en ſmidig og beielig 
Maade. [Bsielighed, a. 
Pliancy, pliantness, s. Smidighed, 
Pliant, a. {mibdig, boielig; eftergivende. 

Pliantly, ad. boieligen; med Foielighed. 

Plica, s. Marefot, 4. 

Plicate, plicated, a. foldet, frufet. 

Plication (plicature), s. Fold, n.; Læg, ¢. 

Pliers, 1. pl. Slagé Tang til Beining, a 

Flight, s. Befindende, 43 god Sünd⸗ 
beraiilflands Fold, n.3 Læg; Pant, 1.; 
ork Kappe, n. [væve ; pantfette. 

Plight, v. a. folde, lægge Leg; flette; 

Plighter, s. Sorgen, Kaution, #.; Pant, t. 

Plim, v. ». buftne ud. 

Flinth, #. fad Geſims; Muurfteens Ranta. 

Plod, wv. a. arbeide fladig, anftrænge fig; 
ponſe, gruble. 

Plodder, s. Læfeheft, udholdende Arbeider, a. 

Plot, s. Plet; Plads, n.3 Anlæg, t.; 
Gammenfoergelfe, Yntrigue, Forvifling, 
n.; Anflag; Ndfaft, ¢. 

Plot, v. n. optage en Grundtegning af 
Noget; fammenfværge fig; fmede Rænfer ; 
udtcenke, udklække. 

Plotcatcher, s. Spion, a. 

Plothunter, s. Angiver, a. 





Plo 


Plotproof, a, overbeviifg om begacet 

Horrederi. i 

Plotswearer, s. Mebdfyoren, a. 

Plotter, s. Planlegger; Medvider ef, 
Deeltager i en Gammenfvergelfe, a. 

Plotton, plotoon, s. Nogle; Trop 
Fodfolt, n. [ning, 2. 

Plough, s. lov; Plovhevl; Ploi⸗ 

Plough, v. a. ploie. 

Ploughalms, s. Plovpenning, n. 

Ploughbeanm, s. Plovaaé, n. 

Ploughbote, s. Træftyffe til at iftand- 
feette WMarfredffaber, ¢. 

Ploughboy, s. Plovdreng, n. 

Ploughcoulter, s. Langiern, ¢. 

Plough-handle, s. Plovgaandtag, Plovs 
ftiert, n. 

Plougher, s. Ploiemand, n. 

Ploughtail, s. Plovgreb, ¢. 

Plough-iron, s. Plovhovl, a. 

Plough-jobber, s. Landmand, #. 

Ploughland, s. Agerland, ¢. 

Ploughman, s. Pfovfisrer, PYovmand, x. 

Ploughmonday, s. ferfte Mandag efter 
Hellig Tretongers Dag, a. 

‘Ploughrake, ». —*28 Plovkiep, n. 

Ploughshare, s. Plovfticr, n. 

Ploughwright, s. Plovmager, n. 

Plover, s. Vandhone, Heifle, n. 

Pluck, s. Ryt, Træf, #3 Indmad af 

aar, n.5 fig. Mod, ¢. 

Plack, o. a. plutte, afryffe, afrives op⸗ 
rytte; udrydde; indgive nyt Mod; - up! 
friff Mod! show your -, viis Mod. 

Plucker, s. Mand, fom plulfer ef. afs 
river, 7. [ftoppe, tilproppe. 

Plug, s. Plot, Prop, Tap, 2.3 v. a. 

Plum, s. Blomme, Svedſte; Rofin, n.3 
400,000 Pund Sterling, ¢. 

Plumage, s. Fierpynt; Fierbuff, n. 

Plumb, s. Blylod, Raterpas , 3 ad. 
Todret, lige ned, i et Plump; o. a. une 
derfege, lodde. 

Plumbago, s. Blyant; Plumbago, a. 

Plumbean, plumbeous, a. blyagtig. 

Plumber, s. Blytælfer, Blyſtober, Bly⸗ 
arbeider, 2. 

Plumbery, s. Blytctterarbeide, +. 

Plumbiferous, a. blyholdig. 

Plame, s. Fier; Fierbuff, Fierpynt. n. 

Plume, v. a. pynte med Fer; afplulke; 


fMret. 


pee fig til af. 
umeless, a. fierlod. 
om har Fødderne bes 


Plumigerous, a. beſat med Fier, 
Plamipede, a. { 
Hædt med Hier. 

Plammet, s. Blylod, ¢. 

Plumosity, s. fiedret Beſtaffenhed, x. 

Plumonus, a. fiedrst, rig paa Fier. 
Plamp, s, Rump, Klynge; Hob, Fol, ». 


Poa 345 


Plamp, a. fyldig, tyk, feds plump; v. a. 
giøre tyk og ho; opblæfe; plumpes 
lampe a Vandet; blive fed; foulme; 
yde ihjel. 
Plumper, s. Noget, fom givet et fyldigt 
el. tyttiebet Udfeende; Stemmefleerheb, 
pl. eenftemmigt Balg af et Parlaments- 
medlem, £.; grov Uſandhed, 2. 
Plumpfaced, a. fom har et fyldigt Ans 
figt, tyftindet, ed, n. 
Plump lie, s. plump Løgn, grov Mfand- 
Plamply, ad. fyldigt, trindt. 
Plumpness, s. Kiodfuldhed, Fyldighed, #. 
Plampy, a. Yedfulb, fyldig, fed, tyk, 
tinb. 
Plumy, a. fiedret; fuld af Sieber. 
Plunder, v. a. udplyndre, reve. 
Plunder, s. røvet Gods, Rov, Bytte, et. 
Plunderer, s. Plyndrer, Rover, n. 
Plunge, v. a. og n. bytte, nedfente i 
Vandet; kaſte, ftorte i Vandet; dukke ned, 
ftyrte fig ned; flaae ud (om Hefte). 
Plunge, s. Nedfænfning, Nedftyrtning, %. ; 
pludjeligt Fald, £.3 Slaaen ud; Reb, 
Ulykke; Forlegenhed, a. 
Plungeon, s. Dyfanb, 1. 
Plunger, s. Dyffer, n. 
Plungy, a. vaabd, fugtig. 
Plunket, s. bimmelblaa Farve, ss. 
Plaral, a. indbefattende Flere; s. Fleertal, ¢. 
Pluralist , s. Geiftlig, fom befleder mere 
end eet Embede, n. [Fleertal, ¢. 
Plarality, s. §leerhed, n.3 fterre Antal, 
Plurally, ad. pluvaliter, fleertaldviis, 
Plurisy, s. DOverflod, 2.3 altfor ftort 
Antal, ¢. 
Plus, ad. mere, 
Plush, s. Piyd8, ulbent Floiel, 2. 
Plavial, pluvious, a. regnfulb, 
Pluvial, s. Regnfappe; Mtuntetappe, Kors 
faabe, n. 
Pluviameter, s. Regnmaaler, x. 
ly, v. a. folde, baie, lægge fammen; 
drive, bearbeide, anftrænge, bevæge, bes 
fliceftige; lægge fig flittig efter; opholde 
fig et Sted; begive fig et Sted hen, ile. 
Ply, s. Fold, Beining, n.; Læg, 3 Tile 
beielighed, Bane, n. 
Plyer, s. (om et Fartsi) Luoholbder, x. 
Pneumatic, pneumatical, a. angaaende 
Banden; luftig, aundig 
Pneumatics, s. pi. tuftlere, 2. 
Pneumatocele, s. Bindbrof, ¢. 
Pneumatology, s. fuftlere, Aandelære, n. 
Foeumony, s. Lungetering, n. 
Pneumonic, «a. angaaende Lungerne; s. 
Middel for Lungefot, ¢. 
Poach, v. a. ftilte, fpidde, foge lidt (om 
Eg); ryge, dampe; plyndre, trive Kryb⸗ 
flytteri; 2. Vildttyveri, £. 


346 Poa 


Poached, a. i Udtr. - ogee,  blebfogte Æg 
paa riftede Brodftiver, Opeilæg. 
Poacher, s. Krybſtytte, Vildttyv, a. 

Poachiness, s. Buprighed, Sumpighed, 2. 


Poachy, a. fugtig, fumpig, fumpet. 
Pock, s. Bteaw pid; Roppeblegn, Rop- 
pebyld, a. 


Pockarr'd, peckfretten, a. toparret. 
Pocket, s. omme, Taffe, Pofe, .3 
v. a. putte, ftiffe i Lommen; to - up, 
fijule, tie ftille, taale. i 9 
Pocket argument, s. perſonligt, egoiſtiſt 
Argument, ¢. 
Pocketbook, s. fommebog, Tegnebog, a. 
Pocketglass, s. Zommefpeil, ¢. - 
Focket-handkerchief, s. ommeters 
æde, ¢. 
Pocketing sleeves, s. pi. vide rmer,pl. 
Pocketmoney, s. Lommepenge, pi. 
Pockfretted, a. foparret, 
Pockhole, s. Ropar, & 
Pockifled, pocky, a. befengt med Sy⸗ 
philis, veneriſt. 
Pockiness, s. veneriſt Tilſtand, a. 
Pockmark, s. Ropar, f. 
Pockwood, s. Soffenbolt, £. 
Poculent, a. bdrittelig, bru lig til at briffe, 
Pod, s. Stal, Balls. n.} Sol et, £. 
od, v. n. fane Sfaller ef. Belge, 
Podagra, s. Podagra, Gigt, 4. 
Podagrical, a. podbagriſt, belagt med 


Podagra. 

Podder, s. Fattig fom famler Wrtebelge, n. 

Podge, s. Pyt, Pol, Gump, a. 

Poem, s. Digt, ¢. [fprog, ¢. 

Poesy, s. Poet, Digtetunt, a.; Tantes 

Poet, s. Digter, x. 

Pootaster, s. Berfemager, Riimimed, n. 
Poetess, s. Digterinde, n. 

Poetic, poetical, a. poetift, digteriff, 

Poetically, ad. paa Digterviié, 

Poetics, s. pi. Digtetunft, a. 

Poetize, v. a. digte, forfatte Bers, 

Poetry, s. Digtefunft, ».; Digt, +. 

—5 a. fuld, beruſet. 

Poh, ine. fy! 

Poignancy, s. Slarphed; Bitterhed, n. 

Poignant, a. ftittende, bidende; tarp, 

Poignantly a Q Sj Ne i 
oignantly, ad. paa en ffarp, bidende 

Point, s. Pynt, Spids, Odde, n.3 Puntt; 
Snorebaand; Wiemed, +. 

Point, v. a og a. gjøre fpids, fpidfe; 
jore Puntters pege paa, vife, beftemme ; 
nterpunttere. 

Pointbilano, s. Midtpunkt, Centrum, ¢.3 
ad. i lige Linie; lodret, i Baterpas; lige 
ub, uden Omfvedb. [Rniplinger, pi. 

Pointdovioe, s. Stitning, Udfyning, nm. ; 

Pointed, a. ſpids, tilfpidfets træffende, 


Pol 


Pointedness, s. Slarphed, Spidehed, «. 
bet Bidende. 

Pointel, s. Stift, Dop, n. 

Pointer, s. En, fom tilfpidfer; Viſer, 
Stoeverhund, s. 

Pointeny, s. Tilfpidfen, Sigten, =. 

Pointing-stoek, s. Gienftand for ſph⸗ 
dige Ubdtalb, 2. 

Pointless, a. uden Spids, ſtump, flov. 
Pointnet, s. Petinet (Tai), ¢. 

Poise, poize, s. Vægt, Tyngde. =. 
Poise, poize, v. a. veie, afveie, giert 
ligevægtig; betynge, befvære, trykke. 
Poison, s. Gift, Forgift, n. 

Poison, v. a. forgifte; forderve; fværte. 
Poisonash, s. Fernis⸗Sumak. n. 

Poisonable, poisonfal, a. giftig, ſtadelig. 

Poisoner, s. Forgifter, Giftblander, Gifts 
blanbderfte, nm. 

Poisonment, s. Giftblanden, Forgiven. s. 
Poisonoak, polsontree, s. Gift-ou: 
maf, 1. [fladelig. 
Poisonous, a. giftig, forgiftet; meget 
Poisonously, ad. yaa en giftig, for 
bærvelig Maade. 

Poisonousness, s. Giftighed, 2. 


Poitrel, s. Bryſtſtiold (ti Hefte), 1.; 


Bryſtrem, ". 
Poltrel, s. Bryfirem, Bringerem, sn. 
Poke, s. Pofe, Pung; Vadfel, m.; Put, 
a , t. 
Poke, v. a. fløde i; unbderfoge; rage i; 
føle fig for; rave; to - up, ftiffe til fig. 
Poker, s. Slorage; Sernftof, 1. ; Sværd, ¢. 
Poking, a. trybende, flavif®; 2. Falen, 
agen, n. [ManfFetter), s. 
Pokingstick, s. Srufepind (til at rette 
Pol, s. Doppegele, Poppedreng, x. 
Polacca, polacre, polaque, s. fo 
latter, n.; tremaftet Ofib, ¢. 
Polar, a. hørende til Polen, Pols, 
Polarity, s. Helbing imod Polen, Pos 
lavitet, ne. 
Polarize, ©. ø. mevdele Polaritet, pola⸗ 
rifere. riferente. 
Polary, a. ftræbende imod Polen, pola- 
Pole, s. Pol; Maaleftang; Stage ; Rogn- 
ftang ; Polat, ms. [til Stænger. 
Pole, v. a. forfyne med Stænger, bind 
Pole-axe, s. Stridsere, n. 
Pole-cat, s. Sider, a. 
Poledavis, poledavy, s. Paflcerreb, ¢. 
Folg fish s. Pavtunge (Fik), n. 
Pol@March, s. Polemart, græfg Felt- 


herre, n. 

Polemio, polemical, a. polemift, ftri- 
bende, ftridélyften, 
Polemio, s. Polemifer, Forfegter af en 
eller anden Mening; pl. Polemif, a. 
Polemosoope, 3. militar Miftert, m. 





Pol 


Poler, s. Rereftang, 0. 
Pole-star, s. RNorbdftierne, 2. 
Poley, s. Kortlæbe (Plante), 2. 
Police, s. Politi, ¢. 
Policed, a. velinbdrettet, velordnet. 
Policeman, s. Politibetient, x. 
Police-officer, s. Politiofficiant, 2. 
Policied, a. velordnet; fædelig. 
Policy, s. Politif, Statsklogſtab, Snu⸗ 
hed, Lift, n.; Kunſtgreb, £.; Police, x. 
Forfiltringsbeviig, 2. pryde; 
Polish, v. a. polere, glatte, flibe, {mytte; 
Polish, s. Politur, Glands, Glathed, n. 
Polish, «a. polft; - cat, Ilder, n. 
Polishable, a. {om tan poleres el. blantes, 
Polisher, s. Polerer, n.; Polereredffas, ¢. 
Polishment, s. Politur, ». 
Polite, a. beflig, artig, forefommende; 
poleret. , [ftaber, pi. 
Polite literature, s. ffienne Viden⸗ 
Politely, ad. paa en artig og forefom- 
mende Maade. Hoflighed, n. 
Politeness, s. Fiinhed, Forefommenfeb, 
esse; s. Fiinhed, Artighed, Hof⸗ 
taped, n. 
Politio, a. politiſt; ſtatsklog; fiffig; 5. 


Polititer, Statsmand, a. 
ſtatsvidenſtabelig, 


Political, «a. politiſt, 
ftarstiog ; ſnu. 

Politically, ad. politiſt, paa en fog, 
forftantig el. fnu Maade. 

Politicaster, s. politif? Ranbdefteber, ind- 
bildſt Statsklog, n. [flog ; ſnu. 
Politician, s. olitifer, ».; a. poliff, 
Politics, pi. Politif, Statévidenffab, x. 
Politize, v. n. politijere. 

Polituro, s. Politur, Polering, Glandé, n. 
Polity, s. Regeringéform, n.3 Politi, 2. ; 
Regimente, ¢. 

Polka, s. Polfa (Dands), s. 

Poli, s. Hoved, Baghoved, t.; Læg, ro 
ryt; Navnelifte, SGtemmefortegnelfe; Fiſt,n. 
Poll, vo. a. fappe Treetoppen; Hippe, af» 
ftjære; udpine, plyndre; paalagge Ofat; 
optegne Valgſtemmer; ſtemme, votere. 
Pollack, s. Lyre; Groffiff, n. 

Pollard, s. tappet Træ; tilflippet Penge 
lullet Hjort; Krabbe (Fiſt), 2.5 0. a. 
fappe, betlippe. 

Poll-cattlo, «. lullet Ovæg, r. 

Pollen, s. ‘Blomfterftev; flint Meel, ¢. 


Poller, s. Gn, fom fapper Træer; Ud⸗ 


plyndrer; GStemmegiver (ved Nedſtriv⸗ 
ning af et Navn), n. 

Pollevil, s. Natfefvulft, n. 
Pollicitation, s. Løfte, ¢. 

Pollinctor, s. Vaſter af bøde Legemer, 
Balfamerer, ss. 

Pollock, {. Pollack. 

Pollmoney, s. Ropffat, nm. 





Pom 


347 
Polltax, s. rig er n. 
Pollute, ©. a. beſmitte, beſudle, fordarve. 
Pellutedsess, s. Bejmittel(e, mn. 
Polluter, «. Gn, fom bejmitter el. fore 
barver; Forvanſter; Banbelliger, m. 
Pollution, s. Beſmiltelſe, Vanhelligelſr, w. 
Polly, s. Kortlæbe, mn. 


| Polonaise, «. Slage Fruentimmerpelé, m. 


olonese, s. polſt Sprog, 1. 
Polonoise, s. Polonaije (Stage Danbå 
el. ‘UWerlodi), vm. 
Polt, +. Slag, Støb paa Hovedes, £ 
Polt-foot, =. Rlumpfod, x. 
Poltron, poltroon, + ; fryfter, Méling, 
Rujon, turk, my a. wefel, lay, nebdrig, 
Poltroonery, poltroonry, s. Feighed, n.; 
Kujonert, £. 
Poly, =. Kortlæbe, a. 
Polyacoustic, a. forflerfende Poben. 
Polyandry, s. %€gtejfab med flere Mend 
paa jamme Sib, 1, 
Polyanthus, s. Have Primula (Blom), nm. 
Polychrest, «. almeennpttiqt faqemibbel, t, 
Polyedrical, polyedrous, a. mangefivet. 
Polyedron, «. feqeme med mange flaber, 1, 
Polygamist, — Sant, fom bar flere 
HOUT Pad cengana, wn. 
Polygamy, s. jfleerfoneri, 1, 
Polygamous, a. polpgamiff. 
Polygarchy, ». Regering meb mange 
Hoerboveber, vn. [Sprog i 
Polyglot, s. Garb, fom forflacer mange 
Polygon, ». Diangetant, Polygon, nm. 
Polygonal, a. mangefantet. 
Polygonum, — Pileurt, n. 
Polygram, s. Flgur, beſtreven af flere 
SUier, m, 
Polygraphy, — unjl at ffrive med 
mange Glagd Fe. a. 
Polylogy, +. Gnaffombed, n. 


|Polymathy, s. mangeflagé Stunbdfab, nv. 


Polyonomous, a. fom bar flere Noone. 
Polyonomy, s. Navne-jfleerbed, m. 
Polypetalous, d. mangeblabet. 
Pelyphonism, polyphony, ». 
foltigagterelfe af oven, m. 
Polypous, a. volypagtig. 
Polypus, s. Dolyp; Siebubvert, md en 
Fiſt. | @hienflanbene, 1. 
Polyscops, s. Glad, jem mangfolbiggiot 
Polyspermous, a. mangefarvet. 
Polysyllabic, polysyllabical, a. be- 
ftacenes of mange Stabtlſer. 
Polysyllable, s. mangejiavelfet rb, 1. 
Polytechnic, o. polytelniſt. 
Polythelsm, s. Qleerquberi, t. 
Polytheist, s. Tilhanger of Flerrgude⸗ 
riet, m [rende Feerguderiet. 
Polythelstic, polytheistical, a. byl- 
Pomace, «. Moos, ubpreéjet af Mb {er, m, 


Mange 


348 Pom 


Pomaceous, a. beftanende af Xblemoos, 
ebleagtig: [mabde, =. 
Pomade, pomatum, s. Haarfalve, Pos 
Fomander, s. vellugtende Rugle, n.; pl. 
ulver, £. 
Pomatum, v. a. indfmøre med Pomade. 
Pome, v. n. blive cblerund. 
Pome, 3. Rblefrugt, Kernefrugt, n. 
Pome-citron, s. Citron, x. 
Pome-granate, s. Granateble; Gra- 
nattræ, ¢. 
Pome-paradise, s. Paradiéeble, ¢. 
Pome-royal, s. Rongecble, 1. 
mer water, s. Slags Glaseble, £.; 
upil, nm. 
Pomiferous, a. bærende Xblefrugt. 
Pommel, s. Raardefnap, Sadelknap, n. 
Pommel, v. a. puffe, ſtode, prygle. 
Pommellion, s. Drue paa en Kanon, n. 
Pomp, s. Pomp, n.; Pragtoptog, ¢. 
Pompatio, a. pragtfuld, pompos prægtig. 
Pompes, s. Sværtebal hos Bogtryftere, n. 
Pompion, s. Glagé Greefar, ¢. 
Pompire, s 2%2€bfepere, n. 
Pomposity , s. Pragtigge, Glimrelyft, ns. 
Pompous, a. pompes, prægtig; pralende. 
Pompously, ad. paa en pompes el. bois 
tidelig Maade. , 
Pompousness, s. Pragtfuldhed, Haitide- 
lighed, .5 pralenbde Væfen, e. 
Pond, s. Park, Dam, n. 
Ponder, v. a. overveie; betente. 
Ponderable, a. fom [aber fig beftemme 
efter Vægt. 
Ponderal, a. veiet, beftemt efter Vægt. 
Ponderance, s. Tyngde, Vægt, n. 
Ponderation, s. Beining, Veien, a. 
Ponderer, s. Mand, —* har den Be⸗ 
ſtilling at veie, n. 
Ponderingly, ad. ifølge Overveielfe, 
Ponderosity, ponderousness, s. 
Tyngde, Tunghed, n. Lfonbig. 
Ponderous, pondrous, a. tung, vægtig ; 
Ponderously, ad. paa en vægtig el. 
fyndig Maade. ” 
Ponent, -a. veſtlig. [med Dolf. 
Poniard, s. Doll, n.; 0. a. giennembore 
Ponk, s. Nattefpøgelfe, £. 
Pontage, s. Broarbeide, :.; Bropenge, pi. 
Pontiff, s. Ipperſtepreſt, Biftop, Pave, =. 
Fontiflo, a. ypperſtepreſtelig, biftoppelig, 
aveliq. 
Pontifical, s. Kirkebog (over Rirfecere- 
monierne), a.; Pontificale, ¢.5 a. paves 
Tig; berende til Brobygning. 
Pontifloality, s. pavelig Værdighed, a.; 
Paveremme, ¢. 
Pontificals , pontificalia, s. fuldt Or⸗ 
Nat, t.; Embedsdragt, n. 
Pontifioate, s. Pavedomme, Pontififat, £. 


Pop . 


Pontifici ontifician, a. paveli 
ED Ponton, fladbundet Baad; 
Stibsbro, beftaaende af fladbundede, fame 
menfoiede Baade, a. 

Pontoonbridge, s. Pontonbro, a. 
Pony, s. lille ſtotlandſt Heft, Kleppert, a. 
Pood, s. Pud (rus! Vægt = 40 Po.), ¢. 
Poodle, s. Pudel, Pubdelbund, a. 


Pooh, int. pnt! det figer Intet. 
Pool, s. Pol, lille Gz, Dam; Indſo; 
Putlie, x. [Gneppe, a. 


Pool-snipe, pool-snite, s. Vandhone, 

Poop, s. Hytte, Bagftavn, ss. 

Pooped, a. fom har faaet en Styrtefe. 

Pooping-sea, s. fvær Sogang over 
Agterſtibet, a. 

Poor, a. fattig, wéfel, 
qold, ufrugtbar; the -, de 

Poor-John, s. Stoffift, mn. 

Poorly, ad. fattig, ringe, middelmaadig, 
ſvag, fwagelig, daarlig, upasſelig. 

Poor-rate, s. Fattigffat, n. 

Poor-spirited, a. modlos, forfagt. 

Poorspiritedness, s. Feighed, Modlos⸗ 
het, Forſagthed, 2. 

Pop, s. Knald, t.; Pufl Hurtig Lyd, 4.; 
Kvæl, 1.; Puffert, a. 

Pop, ad. flur, vips! 

Pop, ov. ». puffe, knalde; bevæge plud⸗ 
{elig; to - in, fmutte ind; to - ont, 
fmutte ud; to - off, flaffe fra Halfen. 

Pope, s. Pave; udftoppet Four, beftemt 
til at brændes, n. [Beerdighed, ==. 

Popedom, s. Pavedomme, ¢.3; Pave 

Popejoan, s. Slags Rortfpil, ¢. 

Popeling, s. Ben af Paven, s. 

Popery, s. papetif? Lære, Papiésme, =. 

Popes, s. pi. Rornorme, ‘pl. 

Popinjay, s. Papegeie; Grenfpette, n. 

opt ay-colour, s. papegsiegren 
arve, nm. 

Popish, a. pavelig, papiftiff. 

Popishly, ad. paa pavelig Viis. 

Poplar, s. Bobpeltræs Espetræ, x. 

Poplin, s. Dalvfiftetsi, ¢. 

Fopliteal, poplitio, a. Serenbde til Has 
erne. 

Popper, s. Puffert, Lommepiftol, mn. 

Poppet, #. Dufte, a.; 0. a. ffrige fom 
fmaa Bern. 

Poppy. s. Balmue, 2. 

Popniace, s. den fimple Mand; Pobel, a. 

Popular, a. -ly, ad. almindelig, popu- 
5 Ø letfattelig; omgængelig; folkeyndet, 
olfelig. 

Popularity, s. Wmeenfattelighed; Folle- 
hunt; Foltelighed, n. 

Popularness, s. Foltelighed, Folfeyndef?, nw. 

Populate, ov. a. befolte; formere fig. 

Population, s. Befoltning ; Folfemcengre, 2. 


ftaffel8; ringe: 
Fattige, ge; 





Pop 


Populosity, s. ftort Folletal, ¢.$ ftor 
Folfemeengde, nm. [folket. 

Populous, a. -ly, ad. follerig, tet be⸗ 

Populousness, s. ia ftor Be⸗ 
foltning, a. beiede Lengdeſtriber. 

Porcate, porcated, a. fom bar ops 

Porcelain, s. Porcelain, ¢. 

Porch, s. Forftue; Forhal, Buegang, 
Indgang. n.; Biflag, rf. 

Porcine, a. hørende til Svinene. 

Porcupine, s. Pindfviin, ¢. hare, n. 

Porcupine-fish, s. Pindfvinefif?, Tver 

Pore, s. Svedehurl, £.; Pore, n. 

Pore, v. n. betragte neie, ftirre paa; 
Teefe vedholdende. 

Poreblind, a. ſtærblind. 

Poriness, s. Porofitet, n. 

Poristio, a. poriftiff, efter en Slut⸗ 
ningsfolge. 

Pork, s. Sviin; Svinetied, ¢. 

Porkeater, s. Gvinetjodfpifer, n.. 

Porker, s. Gviin, ¢. ; Sede, a. 

Porket, s. ungt Sviin, ¢. 

Porkling, s. ung Griié, 2. 

Porous, a. bullet, pores. 

Porousness, porosity, s. hullet, pores 
Bellaffenhed, #2 

Porphyre, porphyry, s. Dorphyr, ¢. 

Forpes. porpesse, porpoise, s. Mars 
viin, ¢. 

Porpus, s. Tumler (Slags Hval), x. 

Porraceous, a. løggrøn, grenagtig. 

Porreotion, s. tiofratning n. 

Porrengbr, s. bys Staal, n. 

Porret, s. Porre, Slags Log, a. 

Porridge, s. Suppe, Riedfuppe, a. 

Porridgepot, s. Guyppegryde, n. 

Porringer, s. GSuppeterrin, dyb Saal, n. 

Port, s. Havn; Port; Kanonport ; Dreeg- 
tighed; Holdning, Anſtand; Stads, n.; 
Følge, t.; Portviin, n. 

Port, v. a. bære; føre. 

Portable, a. fom fan bæres; taalelig; 
udholdelig. [Udholdelighed. n. 

Portableness, s. Tranéporteerligher; 

Portage, s. Baren; Berelon, a.; Bæres 
penge, på. ' 

Portal, s. Portal; Pragtbsr, a. 

Portanoe, s. Hofoning, Anftand, gs. 

Portass, s. Bonnebog, n. 

Portcrayon, s. Blyantsfoderal, ¢. 

Portcullis, portcluse, s. Falddor; Git- 
terport. n.; v. a. fperre. 

Portoullissed, a. affperret ved Fald⸗ 
gitter ef. forfynet bermeb. 

Porte (the Sublime), s. den hoie Port, 
ben tyrtiffe Regering, Porten, n. 

Portend; v. a. fremvife, forudfige; varsle, 

Portension, s. Forbud; Forvarfel, ¢. 


Portont, 2. forvarfel, £. 


Pos 349 


Portentous, «a. forudvarélende} ilde 
varslenbe, Lel. uhyre Maade. 

Portentously, ad. paa en ildevarslende 

Porter, s. Portner; Berer, Drager; 
Porter, n. 

Porterage, s. Dragerlon, Berepenge, n. 

Porterly, ad. paa en plump Maade, fom 
en faftdrager. 

Portess, s. Bennebog, x. 

Portfolio, s. Mappe, Brevtaffe, a. 

Fortgrave, portgreve, s. Havnefoged, n. 

Porthole, s. Ranonport, n. 

Portico, porticus, s. Soilegang; Fors 
gaard; bebdeffet Gang, n. 

Portion, s. Deel, Part, Lod, Portion; 
Arvedeel; Morgengave, Medgift, 0.3 Ude 
fir, t. beler Noget. 

Portioner, s. Gn, fom uddeler ef. for- 

Portionist, s. Befidder af et Stipen- 
bium; anden Preeft I et Kald. a. 

Portlast, s. (Goubdtr.) Reiling, a. 

Portlids, s. (Goudtr.), Faldporte, pl. 

Portliness, s. Værdighed, verbdig Ans 
ftand. a.; anfeligt el. anftendigt Bore, ¢. 

Portly, a. ftadfelig, majeftctift, anfelig, ftor. 

Portman, s. Borger i en Goftad, 2. 

Portmantean, ⸗. Vatfæf, n. 

Portmote, portmote-court, s. Ret, 
fom holdet i en Soſtad, a. 

Portoise, s. (Soudtr.) Reiling, 2. 
Portrait, s. Portrait, ¢.; 0. a. tage et 
Portrait af En, afmale. 

Portraiture, s. Portraitmaleri, Stitberi, ¢. 

Portray, v. a. male, afmale, afbilde, 
portrattere, 

Portrayer, s. Portraitmaler, Skildrer, n. 

Portress, s. Portnerffe, n. 

Portsale, s. Havnefalg; Salg, afholdt i 
Havnen, £. 

Portvein, s. Portaare, n, 

Port-wine, s. Portviin, n. 

Porwigle, porriwigle, s. Haletudfe, n. 

Pory, a. pores, bullet, 

Pose, s. Gnue, n. 

Pose, o. a. bringe i Forlegenhed, bringe 
til at tte, forvirre, forhøre; ubdfritte. 

Poser, s. Gn, fom examinerer el. ude 
fritter 3 Vanſtelighed, n. 

Posited, a. fat, lagt, filet. 

Position, s. Stilling; Beliggenhed; Gets 
ning; Paaftand, n. lingen. 

Positional, a. fom har Henfon til Sril- 

Positive, a. -ly, ad. beftemt; fitter; 
udtrykkelig; paaftacelig; ubetinget; pos 
fitiv; «. det Beftemte, det Giones det 
Ubetingede. 

Positiveness, s. Beſtemthed; Paaftaae- 
lighed ; Rirtelighed, n. 

Positivity, s. Beſtemthed, n. 

Positare, s. Pofitur, Stilling; Tilftand, #. 


350 Pos 


Posnet, s. lille Siebel, Staal el. Potte, s. 
Poss, v. n. pladffe i Band, ſtylle; s. 
08, n.; Vandfald, £. 
Posse, s. væbnet Magt; Stare, Pobel, x. 
Possess, v. a. befivte, eie; befette; tage 
i Beſiddelſe, opfylde, beherfe; to - one’s 
self, tvinge fig, fatte fig; to - one of a 
thing, fette Gn i Befiddelfe af Noget; 
giere En noie befiendt med Noget. 
Possessed, a. befat; overlædfet. 
Possession, s. Eiendom, Beſiddelſe; Bee 
feettelie af en ond Aand, n.3 ©. a. fette 
En i Befiddelfe af Noget. 
Possessioner, s. Befidder, Ciermand, s. 
Possessivo, a. ciende, befitbende; - case, 
Siendoméformen, Genitiv, n. 
Possessor, s. Cier, Befirder, n. 
Possessory, a. befitdende, eiende. 
Posset, s. Drit af DI og Mell, Mloft, 
n.j v. a. bringe Malk til at løbe ſam⸗ 
men, fferne, 
Possibility, s. Mulighed, n. 
Possible, a. mulig. 
Possibly, ad. muligen; paa en mulig ef, 
tentelig Maade, 
Post, -s. oft; Stand, Stilling, Beſtil⸗ 
ling; Poftbeforbring, n.; Poftbud, ¢. 
Post, v. a. og n. ftille, henſtille, anfette, 
poftere; afffrive, indføre i en Hovedpro⸗ 
tofol; opflaae Noget til Underretning ; 
reife med Pofibefordring, reife hurtigt, 
ile; to - away with etc., affende Roget 
hurtigt; to - off, afreife. 
Postage, s. Poftpenge; Porto, n. 
Post and pair, s. Glags gammeldags 
RKortipil, ¢. 
Postboy, s. Poſtillon, Poftdreng, ss. 
Postcaptain, s. Socapitain af 1(teRladfe,n. 
Postchaise, s. Poftdaife, a. 
Postdate, 2. a. datere fenere, henføre til 
et fildigere Dato, 
Postdiluvian, s. levende efter Syndfloden. 
Poster, s. Durtigreifende, Kurreer, n.; 
Silbud, t.; Ptafatomberrer, n. 
Posterior, a. indtreeffende filbigere; fom 
er fenere. 
Posteriors, s. pi. Bagdeel, nm. 
Posterlority, s. Gfterflegt, n.; Efter⸗ 
fommere, n. pi. [Dor, nm. 
Postern, s. Bagder, Lange; hemmelig 
Posterngate, s. Bagport, m. i 
zostoxistenco, s. tiffommende Tilvæs 
relfe, n. 
Posthackuey, s. overanftrengt Poftheft, n. 
Posthaste, s. ftor Haft el. Jilfærdighed, 2». 
Posthorse, s. Pojtheft, n. 
Posthouse, s. Pofthuus, ¢. 
Posthume, posthumous, s. født efter 
Been Ded; udgivet efter Forfatterens 
od; efterladt, 


AJ 


Pot 


Posthumously, ad. efter Ens Ded. 
Postio, a. anbragt bagpaa. 

Postil, s. Mote, flreven i Randen; fore 
Harende Anmarkning, n.; v. a. oplyfe 
med Anmerfninger. 

Posten; s. Poftrider, Poſtillion; For⸗ 
rider, n. 

Postiller, s. Glofeffriver, Forklarer, 2. 
Postliminiar, postliminious, a. ind- 
treefrende fenere, efterfølgende. 

Postman, s. Pofthud, ¢. 

Postmark, s. Poftmærle, ¢. 
Postmaster, s. Poftmefter, mn. 
Postmaster-general, s. General-Poft- 
mefter, n. [dagen. 

Postmeridian, a. hørende til Eftermid⸗ 

Postnate, a. født fenere. 

Postobit, «a. fom ffeer efter Ens Ded; 
s. Stylobevtis, fom betales efter Ens Dead, s. 
Postoffice, s. Poftcomptoir, ¢. 
Postpaid, a. franco, betalt paa Pofthufet. 
Postpaper, «. Poftpapir, Brevpapir, ef. 

Postpone, v. a. opfætte, forhale; ringes 
agte. (baling, s. 

Postponement, s. Opfettelfe, Forha⸗ 

Postponence, s. Sorfemmelfe, Tilſide⸗ 
fættelfe, x. . 

Postponer, s. En, fom opfetter Roget. 

Postoosition, s. Tilbagefettelfe, x. 

Postscript, s. Cfterftrift, ».3 Poſt⸗ 
{criptum, 1. 

Postterm, ad. efter Terminen, for filbe. 
Postulate, v. a. forubdfette, fordre, be⸗ 
gicere; antage. [Segtering, 2. 

Postulation, «. Forubfetning ; Fordring, 
Postulatory, a. forubdfettende; forudfat. 
Postulatum, «. had Sfetning, x. 
Posture, s. Stilling, Pofitur, a.; Vil» 
faar, £.; Tilftand, =. 

Posture-master, s. Danbdfelærer, fom 
undervifer i at ſtille fig i kunſtige Stil- 
linger, n. 

Posy, s. Devife paa en Ring; Sentents, 
n.; Motto, «.; Buket, x. 

Pot, s. Potte, Kruffe, Gryde, Kande, a. ; 
ottemaal, £.; to go to -, gane til 
runde. 

Pot, v.a. fomme i en Potte; drikke, fvire. 

poten , &. driffelig, fom fan drikkes; s. 
rit. 


Potableness, «. Driklelighed, n. 
Potage, 5. Suppe} fogt Mad ef, Ret, 2. 
Potager, «. dubt For. 2.5 Skaal, n. 
Potargo, «. vejtindijt Lage, a. 

Potash, s. Dotaffe, m. 

Potation, x. Driften, Drif, n.; Driktelag, t. 
Potato, «. Rartofirel, n.3 Sordeble, ¢. 
Potbellied, a. tofmavet, 

Potbelly, s. to! Mave, a. 

Potboy, «. Mioftendreng, Rielderdreng, x. 





e 


Pot 


Potch, ©. a. flade til, pufie til fade foge 
langſomt; s. Stød, Puf, ¢. 
Potcompanion, s. 
broder, n. 
Potence, s. Kryffe (i Vaaben), a. 
Potenoy, potentness, s. Magt, Kraft, 
Styrte, n. 
Potent, a. mægtig, traftig, ſteærk. 
Potentaoy, s. Herredomme, ¢. 
Potentate, s. Potentat, Forte, n. 
Potential, a. udtryffende Mulighed ; ten- 
kelig; itte virfelig ; kraftig. 
Potentiality, s. indre Sirke, Mulighed, n. 
Potentially, ad. paa en mulig, fraftig el. 
virtfom Maade. [Maade, med Magt. 
Potently, ad. paa en fterf og fraitig 
Potgun, «. Bombelanon, med en ftor 
Aabning, n. 
Pothanger, s. Kjedelfrog, a. 
Pother, s. farm, Tummel, Stel, n. 
Pother, v. a. og n. giere Larm, ftsie, 
larme, buldre; gisre Ophavelſer; gjøre 
fig Umage; plage, ærgre. 
Potherbs, s. pl. Urtefager. Madurter, pi. 
Pothook, s. Grode⸗ el. Riedelfrog, x. 
Potion, s. Lægebrif, n. 
Potlid, s. Pottelaag, Grybdelaag, ¢. 
Potsherd, s. Yotteffaar, ¢. 
Pottago, s. Suppe, a. 
Potter, s. Pottemager, n. 
Potter's olay, s Yottemagerleer, t. 
Potternose, s. Blyglandé, hvormed glas 
feres, ss. [gervare, n. 
Pottery, s. Pottemageri, ¢.; Pottema⸗ 
Pottle, 3. to Pottemaal, t.; Kande, 2.5 
RKruus, ¢.3 Frugtfurv, a. 


ammerat , Driltes 


Potulent, a. forfalden til Drif, berufet; 
drittelig. [Lomme; Bug, Bom, x. 
Pouch, s. Pofe, Taſte, Patrontaffe, 


Pouch, 0. a. og x. ftiffe i Lommen, putte 
i Xaffen; fluge, hænge med Munden. 
Poule, s. §$ndfats; Gpitlepartiers Pulie, n. 
Poult, s. ung Gene; Kylling, a. 
Poulterer, #. Hanfefremmer; Vildt⸗ 


handler, n. 

Poultice, s. Gaar-Omflag, Plafter, 1.5 
©. a. legge et Omflag paa; v. un. ane 

bringe Plafter. 

Ponliry, s. Flærfræ, ¢.3 Hens, tamme 

u €, n. . 

— * a. gribe med Kloen; gien⸗ 
nembore; giore Huller i; beftrse med 
Pulver el. giennem fine Wabninger. 

Pounce, s. Kio, a.; Raderepulver, ¢. 

Pouncetbox, #. Sirodaaſe, Poncerebosfe, 
n.5 Dovedvandseg, £. 

Pound, s. Pund (Sterling), ¢.3 20 en» 
elffe Shillings, omtr. 9 Rodlr.; Pund 
Vægt: 97 engl. Pund — 88 danffe Pund), 
t.3 Lideegfold, ss. 


Pra 351 


‘Pound, v. a. ftede ef, tnufe i en Morter; 


drive Oveg i olden; udpante; fig. prygle. 

Poundage, s. GBobdtaterelfe for hvert 
Pund; Betaling efter Vægt, n. 

Pound-breach, s. Opbrybning af en 
Ovegfold, n. 

Pounder, s. Gteder; En, fom driver 
Oveag i Fold; Udpanters Punbdiger Com 
Kanoner); Banknote (f. Ex. paa 5 Pund), 2. 

Poupeton, s. Dukke, n.; Dukkebarn, 2. 

Poupicks, s. Ret af Kalvetiod og Fleff, n. 

Pour, v. a. øje, paagyde, ftiente; v. n. 
flyde, ftremme. 

Pout, 2. =. ſtaae frem, rage ud; fuurs 
mule, fette Munden ud. Feameret, n. 

Pouts, s. Kalkun; Hasſelhene; Hjerpe; 

Poverty, s. Fattigdom ; Ufulbfommenhed, n. 

Powder, s. Stov, Pudder; Krudt, ¢. 

Powder, v. a. tnufe ef. fløde til Pulver; 
beftree med Galt el. Guller ; puddre. 

Powderbag, s. Pudderpofe, s. 

Powderbox, s. Pudderdaaſe, =. 

Powdercart, s. Krudtfarre, n. 

Fowdercase, flask, -horn, s. Krudt⸗ 
orn, ¢. 

Powderchest, s. Gpringtifte, n. 

Fowderingtub , s. Galttonde; Svedes 
ifte, 2. 

Powdermagazine, s. Rrudttaarn, £. 

Powdermill, s. Krudtmolle, a. 

Powdermine, s. Rrudtmine, a. 

Powderpuff, s. Pubdderduff, n. 

Powderroom, s. forrefte Rrudtmagafin, ¢. 

Powdery, a. pulveragtig; fom let ſmuldrer. 

Powdike, s. Slags Greft; Rende, gravet 
giennem en Mofe, n. 

Power, s. Magt, Styrke, Kraft; Her; 
Gone; Sieléftyrfe; Mengde, m. 

Powerabie, a. kraftig, mægtig. 

Powerful, a. mægtig, kraftig. 

Powerfully, ad. fraftigen, megtigen. 

Powerfulness, s. Kraft, Magt, Styrle, a. 

Powerless, a. afmægtig, traftles. 


Powldron, s. Arelftytte af et Pantfer, ¢. 


Powt, s. Bredtuller; Hierpe, m.; ondt 
Lune, £. 

Powter, s. Rropbue, x. 

Pox, s. Kopper; pl. veneriſt Syge, n.; 
small -, Børuefopper; chicken -, Mess 
linger; French -, Franzoſer. 

Poxed, poxy, a. {mittet, seneriff, 

Poy, s. Balanceerftang, 2. 

Praam, s. Pram, a. 

Practic, a. praltiſt; provet; erfaren, 

Practicability, praotloableness, s». 
Giorlighed. Jværlfættelighed, x. 

Practioable, a. gierlig, udførlig, anven⸗ 
belig; fremtommelig; praltiſt. 

Practioably, ad. paa en prattif® Maave, 

Practical, a. anvendelig; prattiff, 


- 


352 Pra 


Practically , ad. paa en udførlig el" 
praktiſt Maade. 
Practicalness, s. Anvendelighed, s. 
Practice, s. Anvendelſe, Fremgangs maade, 
Stil og Brug; Fardighed, n. ; Kunſtgreb 
t.; Lift, n.; Rneb, 2. 
Practisant, s. Medhjælper, n. 
Practise, v. a. og n. praftifere, sve, ude 
føre, udrette; Tere ved Dvelfe, aftale. 
Practiser, s. praftiferende Læge, erfaren 
Surift. Praktikus, n. 
Practitioner, s. erfaren Mand, Prak⸗ 
titus; praftiferende Læge; Reentefmed, n. 
Prad, s. Deft, n. 
Præcognita, s. pl. Forhindftaber, pl. 
Pragmatic, a. pragmatift; anvendelig ; 
nœsviis. 
Pragmatical, a. -ly, ad. tyndig i egen 
Inkbildning; indblandende fig & Alt. 
Pragmatist, s. Nædviig, n. 
Prairie, s. ftor Graes-Steppe, mn. 
Praisable, a. priisverdig. 
Praise, s. Priis, Lov, Roes, Berom⸗ 
melfe. #.3 0. a. prife, rofe, beromme. 
Praiseful, a. roeéveerbig, 
Praiser, s. En, fom tolke el. berømmer. 
Praiseworthily, ad. priiéverbdigt, for» 
tjenende Roes. 
Praiseworthiness, s. Roesverdighed, 
Berommelighed, n 
Pralseworthy, a. pritéverdig, roesveerdig. 
Prance, v. a. gaae ftolt, bryfte fig; Com 
Erie prunte fig; gjøre Krum reg om 
e e . e ⸗ n. 
Prancing, s. Springen; Rabriol (om en 
Prank, s. Spog, n.; Pubds, ¢. ; Streg, n.5 a. 
po ftig, velig. 
Prank, v. a. {moffe, udjtafere, udpynte. 
Pranker, s. €n, fom holder of at prunke. 
Pranking, s. overdreven Pynt, Prunten, n. 
Prase, s. leggren Kvartéart, Kryfopras, n. 
Prason, s. veg, Slags Tang, n. 
Prate, v. n. prate, lade Munden løbe; 
s. Prat, Gnaf, n. 
Prater, s. Orbdgyder, Sladrer, Prater, n. 
Pratingly, ad. flabdervorn, med megen 
Praten. {gaae i Land, nm. 
Pratique, prattio, s. Cilladelfe til at 
Prattle, v. a. fladdre, flutore, prate. 
Prattle, s. Sladder, Gludder, Prat, 2. 
Prattler, s. Gladbrer, Glabdermund, a. 
Pravity, s. Ondffab, Fordervelfe, m. 
Prawn, s. Krebé med lang Hale, a. 
Praxis, s. Dvelfe, Prarié, n. 
Pray, v. a. bede; anraabes holde Bon. 
Prayer, s. Bon; Bedende, 2. 
Prayerbook, s. Bonnebog, a. 
Prayerless, a. uden Ben, 
Pravingly ad. i en bebende Tone el, 
rm, 


Pre 


Preach, v. mn. prebdife; to - up, prife, 
opheie; to - down, ivre imobd. 
Preacher, 2. Prædifer, Preedifant, a. 
Preachman, s. Prebifant, s. 
Preachment, s. Præfen (i haanlig Bee 
tydn.); Sparlagens Proedifen, n. 
Preacquaintance, s. forelobig Kundſtab, a. 
Preadamites, s. pi. Preadamiter, pl. 
Preadministration, s. forelebig Beſty⸗ 
relfe, m. {v. a. forfyne med Fortale. 
Preamble, s. Gortale, Indledning. =.; 
Preambulary, preambulous, a. fores 
Iebig, foregaaende. 
Preambulate, v. n. gaae el. fomme foran, 
Preambulation, s. Indledfting, 9. 
Preambulatory, a. forudgaaende, inbdle- 
dende, [ning, n. 
Preapprehension, s. forudfattet Mes 
Preaudience, s. Ret til at blive Hørt 
forft, n. 
Prease, s. Stare, n.; v. a. trænge, presſe. 
Frebend, s. geiftlig Indtægt, n.; Præs 
ende, £. 
Prebendal, a. hørende til et Embede. 
Prebendary, s. Domberre, Stiftsherre, a. 
Prebendaryship, s. Præbende, ¢. 
Precarious, a. ufiffer, tvivlfom ; tiltryglet. 
Precariously, ad. ufiffert, tvivlfomt. 
Precariousness, s. Ufitterbed, Uvished, 
miclig Tilftand, x. 
Precation, s. ydmyg Bon, Bonfalden, a. 
Precative, a. benfalbende, bedende, yd⸗ 


myg. 
Precatory, a. benlig, bedende. 
Precaution, s. Forfigtighed, Wbdvarfel, n.; 
vr. n. advare forud. 
Precautional, precautionary, a. for- 
figtig. forebyggende. 
Precedaneous, a. foregaaende, forelobi 
Precede, v. ». gaae forud, have Fortrin 
for, fomme foran, overgaae. 
Precedence, precedency, s. ortrin, 
t.5 det Foregagende. 
Precedent, a. foregaaende; s. foregaaenbde 
Grempel, ¢.; Formular, a. 
Precedentbook, s. §ormufarbog, n. 
Precedently, ad. forelobigen. 
Precedented, a. fom lader fig indordne 
under tidligere Tilfælde af lignende Art 
el. hvorpaa forhen haves Erempel, 
Precellency, s. Fortrinlighed, n. 
Precentor, s. Forfanger, Chorſanger, n. 
Precept, s. Sorftrift, Rettefnor ; Under⸗ 
retning. n.; Bub, £. [belærende. 
Preceptive, a. foreffrivende, bydende; 
Preceptor, s. Lærer, Læremefter, n. 
Preceptorial, a. forbunden med et Lere⸗ 
embede. 
Preceptory, a. givende Regler; indehol⸗ 
bende Forſtrifter s. Lcereanftalt, m. 


Pre 


Proceptress, s. Lærerinde, n. 
Precession, s. Fremgaaen; Fremffriden, n. 
Precinct, s. Omfang; Diftrift, £. 
Precious, a. foftelig, foftbar. 
Preciously, ad. toftbart, fofteligen. 
Preciousness, s. Roftbarbed, n. 
Precious stone, s. XWdelfteen, n. 
Precipice, s. Gtrent@® Afgrund, 1.; 
fteilt, brat Sted, r. 
Precipitance, precipitancy, s. Silfer- 
bighed; Fremfufenhed, n. 
Precipitant, a. -ly, ad. ilferdig, frem⸗ 
fufende, haftig, heftig, overifet, ubetcenffom, 
Precipitate, a. overifet, ubetentfom; 
nedftyrtende, haſtig;: s. Bunbdfald, ¢.3 0. a. 
nedftyrte; banne Bundfald. 
Precipitation, s. Nedftyrten; Overilelfe, 
Ubetentfombed, x. 
Precipitator, s. Fremſtynder, n. 
Precipitous, a. ſteil; overilet, ubetent- 
fom. lel. ubetænlfom Maade. 
Precipitoasly , ad. paa en brat, overilet 
Precipitousness, s. Brathed; Overs 
ilelfe, Nbetcentfombed, n. 
Precise, «. noiagtig, præcig, beftemt; 
ſamvittighedsfuld; fiirlig, peen. 
Precisely, ad. neiagtigen, netop, 
Preciseness, s. Metagtighed, Akkura⸗ 
tedfe, n. (mer; Methodiſt, n. 
Precisian, s. Rigorift, Grandſeheſtem⸗ 
Precisianism, -s. vidtgagende Punkt⸗ 
lighed, Strenghed, n. j 
Precision, s. Beſtemthed, Noiagtighed, 
Punttlighed, 2. 
Precisive, a. neie beflemmende. 
prectaae v. a. ubelutfe ; hindre; fore- 
ygge. 
Preclusion, s. Udelulfelfe, Hindring, n. 
Preclusive, a. udeluffende, hindrende. 
Preclusively, ad. med Udeluffelfe, paa 
en forebuggende Maade. 
Precocious, a. tidlig moden, moben før 
Tiden. (Movdenhed, n. 
Precociousness, precocity, s. tidlig 
Precogitate, v. a. betænfe forud, overs 


lægge. 

Precognition, s. Forudvidenhed, forudse 
gaaente Underfogelfe el. Prøvelfe, n. 
Precompose, ov. a. udarbeide forud, 
Preconceit, s. forudfattet Mening, For- 
bom, n. (en Mening forud. 
Preconceive, v. a. forudfatte, danne fig 
Preconception, s. forudfattet Mening, n. 
Preconcert, ». a. beftemme el. aftale 
forud, 

Preconization, s. Proffamation, n. 
Precontract, v. a. binde ved forudaffattet 
Kontrakt; s. foregaaende, tidligere Kon⸗ 
trakt, n. 

Preourse, s. foreløbig Varfel, Forbud, ¢. 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Pre 350 


Precursor, s. Forlober, 2.3 Forbud, ¢. 
—— — s. Indledning, n.3 a. fore⸗ 
obiq. 
Predaceous, a. levende af Rov, 
Predal, a. reverff. ; 
Predatory, a. reveragtig, rovgierrig, rove 
begierlig. [en Anden. 
Predecease, v. n. bo tidligere el. før 
Predeceased, a. bød tidligere; fordums. 
Predecessor, s. Forgænger, Formand, n. 
Predestinarian, s. Tilhænger af Pree 
deftinationdleren; a. hørende til Prædes 
ftinationélcren. 
Predestinate, v. a. beitemme forud; 
befjende fig til Preedeftinationsleren; a. 
beftemt forud. [Naadevalg, £. 
Predestination, s. Forudbeſtemm elfe, n. 3 
Predestinator, s. Tilhænger af Læren 
om en forudbeftemt Sljæbne, x. 
Predestine, v. a. beftemme forud, pres 
beftinere. 
Predeterminate, a. forubdbeftemt, 
Predetermination, s. Forudbeftemmelfe,ss. 


Predetermine, v. a. beftemme forud; 
tage en Forudbeſlutning. 

horenve til en Landeiendom. 

Predial estates, s. Sorbegobdfer, pi. 

ordens 

Afarede, m. 

Predicable, a. fom Taber fig fige om en 

Predicability, «. Mobdtagelighed 
Ggenffaber, eller ber fan tillægges 

Predicament, — tillagt Ggenffabs Rates 
ort, Klasſe, Orden, Tilſtand, n.zugun⸗ 
ig Stilling, 

Predicamental, a. 

Predicant, «. Drebifant; Udraaber, mn. 

Predicate, v. a. tillægge, paaſtaae, fors 

Predicate, s. Omfagn, Prabikat, ¢. 

Predication, x. Paaſtand, Erflering, 2.3 

Predicatory, «. beſtemt ubfigende, afs 
Qierente, paajiaaente, 

Prediction, « Forutigelſe, Spaadom, x. 

Predictive, i. jorubjigende, ſpagende. 


Predial, a. beftaaende af Bondermarker; 
Predial tithes, pi. Ziende af 
Gienſtand, eller fom tillægge ben. 
r 
fon 
Carnftab. 
hørende til visſe 
lasßſer. 
fonte, vpredile. 
Urfagn. ¢ > Prabifen, nv. 
Predict, v. o. forutjiqe, ſpaa 


Preaek s. Foruofiger,  ffortynbder, 
roftt. om 

— | pack xs. for tittiq Forboielſe, a. 
Predilection, +. Frorfiarlighed, a. 


Predisponent, a. forbrrebenbe, 
Predispose, vc. a. forud orond ef, inde 
rette, ſorud tilberebe, forberede, 
Predisposition, «. Forberebelſe; oprine 
belig Lilbelelighet, n. 

i 23 


354 Pre 


Predominance, predominancy, «. 
Overmagt, Overvægt, x. 

Predominant, a. prabdominerende, frems 
berffende. 

Predominantly, ad. paa en frembers 
ffende ef. overveiende Maade. 
Predominate, v. a. fremberffe, prædos 
minere. [flydelfe, Overmagt, n. 
Predomination, s. pradominerende Ind⸗ 
Predy, a. færdig; Hart Com et fampbe- 
redt arty). 

Pre-elect, v. a. forud udvælge. 
Pre-election, s. Forududvælgelfe, x. 
Pre-eminence, s. Fortrin, ¢.3 Forcrang, nm. 
Pre-eminent, a. fremragende, udmeerfet, 
fortræffelig. i , 
Pre-emption, s. Forfjeb, ¢.; Forljebs- 
ret, n. (ordne Com Fuglenes Fier. 
Preen, s. Noppejern, £.; 0. a. pubje og 
Pro-engage, c. a. forud forpligte. 
Pre-engagement, s. foregaaende Fors 
pligtelie, n.; foregaaende Løfte, ¢. 
Pre-establish, o. a. forud faftfette ef. 
indrette. 

Pre-establishment, s. forudgaaende Ind⸗ 
retning ef. forubdtaget Beftemmelie, x. 
Pre-examination, s. forudgaaende Prøve 
el. Underfegelfe, 2.3 foreløbigt Forhør, ¢. 
Pre-examine, v.a. forud eraminere, fors 
here fort. [noget andet. 
Pre-exist, v. n. præeriftere, være til før 
Pre-existence, s. foregaaende Tilværelfe, 
Preeeriftents, n. værende, 
Pre-existent, a. forud erifterente el. til- 
Preface, s. Fortale, n.; Forord, 2 
Preface, v. a. forfyne med Fortale, ſtrive 
en Fortale, 

Prefacer, s. Forfatter til en Fortale, 2. 


Prefatory, ca. fom ortale, forelebig,. 
indledende, [mand, Amtmand, n. 
Prefect, s. Forftander, Overbefalings- 


Prefective, s. Præfidentffab, Stathol⸗ 
derſtab, ¢. [fremme3 foretrecffe. 
Prefer, v. a. fremføre, forebringe; for 
Preferable, a. fom foretræfteg, fom for⸗ 
tjener Fortrinet; fortrinlig, 
Preferableness, s. Kortrinlighed, n. 
Preferably, ad. fom er at foretreeffe. 
Preference, s. Fortrin, t.; Forfremmelfe, 
Forrang, n. [melfe, x. 
Preferment, s. Befordring, Forfrem⸗ 
Preferer, s. Befordrer; Anmelder, n. 
Prefigurate, prefigure, v. a. forud af- 
bilde, foreftille. (ling, n. 
Prefiguration, s. foregaaende Fremſtil⸗ 
Prefigurative, a. forud afbildende. 
Prefine, v. a. forud beftemme. 
Prefinition, s. forubdganende Beftem- 
melfe, n. palette: 
Prefix, v. a. fætte foran; forudbeftemme; 


Pre 


Profix, s. Forftavelfe, s. [melfe, x. 
Prefixion, s. Tilfetning foran, Beſtem⸗ 
Preform, v. a. danne forud. 
Prefulgency, s. Fremſtimten, n. 
Pregnable, a. antagelig. 
Pregnance, pregnancy, s. Gvangers 
ffab, t.3 Grugtigmmelighed ; Frugtbarbed, a. 
Pregnant, A frugt(ommelig; drægtig; 
frugtbar; fraftig; overveiende; aanbdrig; 
gunſtig. klart. 
Pregnantly, ad. frugtbart; fuldkommen, 
Pregravate, ». a. nebdtryffe. 
Pregression, s. Forudgaaen, n. 
Pregustation, s. Forfmag, nm. 
Erenensle, a. iftand til at gribe el, 
age fat. 
Prehensile tail, s. Abekats Snohale, 2. 
Prehension, s. Griben, Tagenfat, 2. 
Preinstruct, v. a. undervife, Tere forud. 
Prejudge, ©. a. dømme forud; fordemme, 
fortaite, formote, 
Prejudgment, s, Fordom, n. 
Prejudicate, c. a. bemme forud, fore 


bemme, temme utibiden. 
Prejudicate, =. grundet paa Fordom, fors 
ubhattet, forub inbiaget, 


Prejudication, «. utibig Dom, Fordom. x. 
Prejudice, «. jforbom, forudfattet Mes 
nina; Ulempe, nm, Afbrek, et. 
Prejudice, v. a. indtage ved Fordom, 
Tore, diere Wrhrel. 
Prejudiced, a. farubindtagen. 
Prejudicial, «. fortoméfulb; ftadelig. 
Prejudiclalness, ». Slabdelighed, ». 
Prelacy, «. ‘Sralat® Gmbebe, +. 
Prelate, ». hoiere Geiſtlig, Preelat, Viffop,n. 
Frelateship, s. Pralais Værdighed, s. 
Prelature, s. Pralats Embede; Pree 
Prelat i : hei at 
relatio, a. angaaende en hoiere geiftli 
PVeerdighed, hørende til Preclater. — 
Prelatical, a. angaaende Preelater. 
Prelation, s. Fortrin, ¢.; Forrang, n. 
pelt: s. Prælatværdighed, n. 
Prelect, o. a. holde Korelesning. 
Prelection, s. Forelesning, n. 
Prelector, s. En, fom border Forelæds 
ning, Leftor, n. 
Prelibation, s. Forfmag, #. 
Preliminary, a. forelebig, tjenende til 
Indledning; s. pl. Indledningsord, ¢. 
Prelude, v. a. præludere; gjøre Forbes 
revelfer til, indlede, forberede. 
Prelude, s. Forfpil, Præludium, ¢. 
Preludious, a. tjenende til Forfpil, for 
berebende, foregaaenbde. 
Prelusive, prelusory, a. indledende, 
preeluderende, foreløbig. 
Premature, a. altfor tidlig moden, utidig. 
Prematurely, ad. utidigen; overifet, 








Pre 


Prematureness, prematurity, 9s. for 
tidlig Modenhed, Ntidighed, 2. 

Promeditate, o. a. forud betente, overs 
lægge; a. forud betcentt ef. overlagt. 

Premeditately, ad. med Overlæg, for» 
fætligen. [ning, Overveielfe, a. 

Promeditation, s. forudganende Betant- 

Premerit, v. a. fortjene forud; indlægge 
fig tidligere Fortjeneſte. 

Premices, s. pl. Forſtegrode, n. 

Premier, s. Premierminifter, n.; a. førft, 

Premise, v. a. forudfende, melde forud, 
forudfætte. 

Promises, s. pl. Forfæminger; førfte 
Deel af en Kontratt, n.3 indledende Af⸗ 
fnit, 2.3 Eiendom med Tilliggende, x. 

Premiss, s. Forfetning, n. 

Premit, v. a. fende forud; melbe forud, 

Premium, s. Præmie; Belenning, n. 

Premonish, oc. a. advare, formane forud. 

Premonition, premonishment, s. Ad⸗ 
varfel forud. 

Premonitory, a. 
erindrende. 

Fremonstrate, v. a. vife forud, fores 

e. 

Premonstratlon, s. Foreſtilling, n. 

Premunire, s. Stevning; Brede, fom 
mebdferer Eiendoms Tab, xn. 

Premunitory, a. beftemmende Straffen, 
fom paadrages. 

Premunite, v. a. beffytie imod Snbdft- 
gelfer. [figelfer, 2. 

Premunition, s. Beffyttelfe imod Inde 

Prender, s. Set til at tage paa egen 
Haand, n. 

Prenomen, s. Fornavn, ¢. 

Prenominate, ov. a. nævne foran; a. 
foranneont. et, n. 

Prenomination, s. orudneevnelfes- 

Prenotion, s. Forudviden; Forudfolelſe, n. 

Prensation, s. Griben, n. 

Prentice, s. Lærebreng, Lærling, n. 

Prenticeship, s. Læretid, n. 

Prenunciation, s. Forudforkyndelſe, n. 
Preobtain, v. a. erholde ef. naae forud, 

Preoccupancy, s. Forudindtagelſe; Fore 
bom, #. [bringe Fordom. 

Preoocupate, v. 

Preoocupation, s. Optagelfe forud; fore 
ubdfattet Mening, Forbom, n. 

Preoccupy, v. a. indtage forud; inbdffyde 
Fordom, indtage imod. 

Prenominate, v. a. forudforfynde, varsle. 

Preopinion, s. forubdfattet Mening, 2. 

Preordain, v. a. forordne forud, 

Preordinate, a. forordnet forud, 
Preordination, s. foreløbig Beftem- 
melfe, n. 

Preparate, a. berebdt, 


abvarenbe, forelebig 


a. forud indtage, bi⸗ 


Pre 395 


Preparation, s. Gorberebelfe, Tilbere⸗ 


delfe, #. 

Preparative, preparatory, a. forbes 
rebdende, tjenende til Forberedelſe; s. fore 
beredende Middel, t.3 Forberedelfe, x. 

Preparatively, ad. forelebigen, 

Preparatory, a. forberedende ; foreløbig. 

Prepare, v. a. forberede, foranftalte; tils 
lave; være i Begreb med, 

Prepare, s. Forberedelfe, mn. 

Prepared, a. -ly, ad. tilborligen forberedt. 

Preparedness, s. Forbexedelſe; Beredher,n. 

Preparer, s. Forbereder; Tilbereber, mn. 

Prepayment, s. Forudbetaling, x. 

Prepense, v. a. forud betenfe; a. forud 
overveiet. [legenbeb, Overvægt, x. 

Prepollence, prepollency, s. Overs 

Prepollent, a. fremberftenve ; overlegen. 

Preponder, v. a. betente neie, overveie. 

Preponderance, preponderancy, s. 
Overvægt, mn. 

Preponderant, a. overveiende. 

Preponderate, v. a. have Overvægt; 
overveie. 

Preponderation, s. Overvægt, n. 

Prepose, v. a. fette foran. 

Preposition, s. Prcepofition, #.3 For⸗ 
holdgord, ¢. aaende Orb, ¢. 

Prepositive, a. fat foran; s. foran 

Frepositor , s. Difcipel, fom fører Ops 
yn, n. 

Prepositure, s. Opſyn. Forftanderffab, ¢. 

Prepossess, v. a. indtage forud. 

Prepossessed, a. indtagen for el, imod. 

Prepossession, s. Befiddelfe forud for 
Andre; Forudindtagelſe; Fordom, forude 
fattet Mening, n. ... 

Prepossessor, 8. tidligere Beſidder, 1. 

Preposterous, a. -ly, ad. forfeert, 
bagventt; urimelig. 

Preposterousness, s. Bagvendthed, Fors 
feerthed; Urimelighed, mn. 

Prepotency, s. Overmagt, n. 

Prepotent, a. overmegtig. 

Prepuce, s. Forhud, n. 

Preputial, a. hørende til Forhuben. 

Prerequire, v. a. forbdre forud, 

Prerequisite, a. fom forſt behøves ef, 
fordres ; s. det forft Nodvendige. 

Preresolve, v. a. beflutte ef. beftemme 
forud. [ Fortrin, 2. 

Prerogative, s. Forrettighed, Forret, m.; 

Prerogative-court, s. Overconfiftorium, 
t.; geiftliq Overret i Arvefager, n. 

Prerogatived, a. fom er i Defiddelfe a f 
en Forrettighed. 

Presage, s. Forvarfel, ¢.3 Anelfe, n. 

Presago, v. a. varsle; forubdane, 

Presagoful, a. varslende, anelfesfulb, 

Presagement, s. Forvarfel, s.; Anelſe, ». 

23* 


356 Pre 


Presager, s. En, fom forud varéler 
Noget. [Rirteforftander, #. 
Presbyter, s. Ældſte ved en Site, 
Presbyterial, a. presbyterianſt. 


. Presbyterian, a. presbyterianſt; s. Pres- 


byterianer, n. 

Presbyterianism, s. Presbyterianisme, n. 

Presbytery, s. Beftyrelie af Kirken; 
Gammes 2Wihdfte, s.3 Rirkeforftandernes 
Samfund, t. 

Presclence, s. Forudvidenhed, 1 

Prescient, prescious, a. forudvidende. 

Prescind, v. a. bért{ticre, borttage, ſondre. 

Prescindent, a. udfondrende, 

Prescribe, v. a. foreftrive, anordne, bes 
fale. [foreftriver Noget. 

Prescriber, s. Gn, fom anorbner el. 

Prescript, a. foreffrevet, anorbnet; s. 
Forftrift, Forordning ; Recept, xn. 

Prescription, s. Forordning, Recept, 2.5 
Dævd n. 

Prescriptive, a. hævdet; - right, Hœvd, n. 

Preseance, s. Forfæbde, Fortrin, +. 

Presence, s. Nærværelfe; Anfeelfe, An- 
ftand; Forfamling, a.; - of mind, Wands- 
nerverelfe, n. 

Presence-chamber, s. 2ubdiencegemaf, ¢. 

Presence-room, s. Audience-Sal, n. 

Presensation, presension, s. Forud⸗ 
felelfe, 2. 

Present, a. nuværende; tilftedeverende 5 
færdig, rede; opmerffom; s. Nutid; Fors 
ering, s.3 at -, nu, for Dieblittet ; - 
money, rede Penge; pi. these presents, 
denne Skrivelſe, denne Meddelelſe. 

Present, v. a. prefentere, fremftille; 
indftille; overræffe; indgive; forære; to - 
arms, preefentere Geværet; -, fire, an! 
fyr ! [indftifles ef. overrectfes. 

Presentablo, a. ſtittet til at fremſtilles, 

Presentaneous , a. virtende sieblittelig; 
virffom, traftig. 

Presentation, s. foreftilling, Indſtil⸗ 
ling til et Embede; Fremftilling; Overs 
refning, 2. 

Presentative, a. fom fan fremftilleg, el. 
hvortil man fan indjtifle. [Kald ¢. 

Presentee, s. Snbdftillet tit et geiſtligt 

Presenter, s. Indſtiller; Overreeffer, 
Giver, n. [nuveerende, 

Presential, a. -ly, ad. tilftedevcrente, 

Presentiality, s. Nærværelfe, Tilſtede⸗ 
værelfe, n. 

Presentially, ad. i nærværende Dieblik. 

Presentiate, v. a. fremftifle. fom nuve- 
rende. [giørende nærværende. 

Presentifio, a. fremftilende i Dieblittet, 

Presentiment, s. 2nelfe, n. 

Presently, ad. om lidt, nu, ſtrax, oieblik⸗ 
feligen, 


Pre 


Presentment, s. Fremſtilling, Foreſtil⸗ 
lings Sndgivelfe af en Klage, m. 

Presentness, s. Nærværelfe; Fatning, n. 

Preservable, a. fom lader fig opbevare, 
el. fom fan holdes. 

Preservation, s. Bevaring; Rebdning, x. 

Preservative, preservatory , a. beva⸗ 
rende, betryggende; s. Forebyggelſes⸗ 
middel, Preefervativ, ¢. 

Preserve, v. a. forebygge, bevare, ved⸗ 
ligeholde, opholde; fylte; s. Syltetøi, 2.3 
Indhegning om en Bilbtbane, n. 

Preserver, s. forvarer; Vedligeholder; 

reffer, m.; Bevaringsmiddel, ¢.3 Ned⸗ 
ylter, Gulterbager, n.; s. pl. Ronfervas 
tionébrifler. 

Preside, v. a. have Forfædet, fitde everft; 
forefiace; føre Ordet; to - over, Have 
Opfon med el, over, foreftace. 

Presidency, s. Prefidents Værdighed, 
n.; Forfade, Overopſyn, £. 

President, s. Formand, Doerſte i en 
Forlamling, Overbeftyrer, a. 

Presidential, a. hørende til Formanben; 
havende Overopſynet. 

Presidential-angel, s. Stytsengel, a. 

Presidentship, s. {ormandépoft, 2.3; 
Formandſtab, £. 

Presidial, presidiary, a. bevogtet ved 
en Garnifon; hørende til en Befetning, 
Presignification, s. Antydning forud, =. 
Fresignity , v. a. antyde ef, fremhæve 

orud. 

Press, v. a. trytte, Hemme, presſe; ud⸗ 
presſe; overbenge, bebe indftendig, node, 
overtale. i 

Press, s. Trytning; Trangſel; Presſe, 
BHogtryflerpresie; Overvning med Magt, 
n.; Troyes McedefFab, Linnedf€ab, £. ; li- 
berty of the -, Presfefribed, m. 

Pressbed, s. Slagbent, n. 

Presser, s. Sryfter, Presfer, m. 

Pressgang, s. Mandffab, fom udfendes 
med det Hverv at hverve el. presfe Ges 
folf. [toingende. 
Pressing, a. indtrængende, nodende, 
Pressing-iron, s. Presfejern, x. 
Pressingly, ad. tvingende, med Magt. 
Pression, s. Trykken. Presfen. n. 

Pressly, ad. paa en fammentrengt Maade ; 
med Gitertryf, 

Pressman, s. Troffer, a. 

Pressmoney, s. Hvervingspenge, Haand⸗ 
penge, pl. 

Pressure, s. Preéning, n.; Indiryk, Wf 
tryt, 1.5 Unbdertrolttelfe, Trængfel, Tvang; 
Sorg, Bedrovelfe, n. 

Presswork, s. trylt Arbeide, ¢. 

Prest, s. Laan, t.3 a. beredt, færdig, 
rede; v. a. udlaane. 





Pre 


Proster, s. Luftfyn, Slometeor, £. 

Prestige, s. Trylleri, s.; bet Overnas 
turlige. [ftuffelfe, ». 

Prestiges, s. pl. Blenbdverf, 1.5 Dien⸗ 

Prestigiation, s. Rogleri, ¢. 

Prestigiator, s. G@iegler; Dienfor⸗ 
blinbder, n. [agtig; ſorblindende. 
Prestigiatory, prestigious, a. giogler⸗- 
Presto, ad. hurtig. 
Presumable, a. formobenttig, rimelig, 
Presumably, ad. paa Lytte og Fromme. 
Presume, oc. a. formode, antage; under⸗ 
ſtaae fig til, vove; to - upon, ftole paa, 
være indbildfi af. 

" Presumer, s. indbildſt Menneffe, ¢.5 En, 
fom gaaer ub fra en vig Forubfetning. 
Presumption, s. §ormening, Gisning; 
fåen Vadbildning, Indbildſthed; Dri⸗ 

ighed, mn. 

Prosumptive, a. formeent, forubdfat, an- 
taget; formodentlig; anmaéfende; s. næfte 
Arving, n. 

Presumptuous, a. indbildff, ftolt, dum⸗ 
briftig; anmasfende, 

Presumptuously, ad. paa en ftolt, ind- 
bildſt el. anmasſende Maabe. 

Presumptuousness, s. Indbildſthed; 
Dumobriftighed, n. 

Presupposal, s. Forudfætning, x. 

Presuppose, v. a. forutfætte. 

Presupposition, s. Forubdfeming, n. 

Presurmise, s. Mistante(foraldetbdtr.).n. 

Pretence, s. Baaberaabelfe, Fordring, 
Henfigt. n.; Paaſtud, Foregivende, £. 

Pretend, v. a. foregive, forevende; lade 
fom, indbilde fig, mene, paaftaae (to). 

Pretended, a. foregivet, formeent. 

Pretentedly, ad. paa en foregivet el. 
indbilot Maade. 

Pretender, s. Sretendent; En, fom for» 
brer el. paaftaaer Noget, n. 

Pretendingly, ad. paa en ftolt el. ans 
masfende Maade. [fende Paaftand, n. 

Pretendingness, s. Stolthed, anmas⸗ 

Pretension, s. §orbring, Pretenfion, 
Paaftand, n. 

Pretentative, a. fom forud fan prøve. 

Proterimperfect, s. Smperfeftum, ¢. 

Preterit, a. forgangen, forbigangen; s. 
forbigangen Tid, x. ; preteritum, t. 

Preterition, s. Forbigaaen; Forbigan⸗ 
genhed, . 

Preteritness, s. Forbigangenhed, a. 

Preterlapsed, a. forleben, forgangen. 

Freterlegal, a. lovftridende. 

Pretermission, s: Ubeladelfe, Forbi⸗ 
gagelſe; Forfemmelfe, x. 

Pretermit, 0. a. forbigaae, udelade, unde 
lade, forſomme. ig. 

Proternatural, a. overnaturlig, nature 


Pre 357 


Preternaturally, ad. paa en unaturlig 
el. naturfiridig Maade, 
Preternaturalness, s. Naturſtridighed, 
Unaturlighed, x. 
Preterperfect, s. Perfeftum, ¢. 
Preterpluperfect,s.Plusqvamperfettum,t. 
Pretex, v. a. befmyftte, ftiule under et 
el. andet Paaſtud. 
Pretext, s. Paaſtud, £.; Beſmykkelſe. n.; 
Foregivende, £. 
Pretor, s. Prætor; Foged, mn. 
Pretorial, a. angaaende en ow 
Pretorian, a. pretorianff; s. Pree 
torianer, n. Pretur, ¢. 
Pretorship, s. Prætorværbighed, n.; 
Prettily, ad. net, {muft, vatfert. 
Prettiness, s. Nethed, n. 
Pretty, a. artig, net, vaffer, fmut, nys 
delig; antagelig, temmelig anfelig; ad. 
ret; temmelig; - well, ret vel; - near, 
omtrent; - sure, temmelig vig paa. 
Prevail, v. n. fremberffe; faae Overs 
haand; udøve Indflydelfe paa; - with el. 
on, bevæge til, formaae til. 
Prevatling, a. herftende, formaaende. 
Frevailment, s. Overvegt, Overlegen- 
ed, 0. 

Prevalence, prevalency, s. Overiegen- 
hed, Overhaand, Magt, Indflydelſe, x. 
Prevalent, a. overveiende, overlegen, 

frember(tenbde. 

Prevalently, ad. paa en overlegen Maade. 
Prevaricate, v. n. fege Udflugter; handle 
troled, foige; fordreie, tilintetgiore. 
Prevarioation, s. {orvanffning, Fore 
breining; Udflugt; umoralf® Handling, 
Trolashed, n.; Forrederi, ¢. 
Prevaricator, s. forbdreier, Forvanſter, 
Forræder, Trolos, n. 
Prevaricatory, a. 
forrederſt Maade. 
Prevene, e. n. forbinbre, forebygge. 
Prevenient, a. forebyggende, forhindrende. 
Prevent, v. a. ftomme førend en anden, 
foretomme, forebygge, forhindre. 
Preventable, a. tom fan forebygges el, 
forhindres. 

Preventer, s. Gn, fom kommer en Anden 
i Forfiobet; En, fom forebygger Noget. 
Prevention, s. fforebyggelfe, Forhin- 
bring; forudfattet Mening, n. i 
Preventional, a. forebyggende, forhin⸗ 
brende; s. Beſtyttelſesmiddel, Præfers 

vativ, t. 

Preventive, a. forhindrende, forebyggende. 
Preventively, ad. paa en Maade, fom 
forebnager el. forhindrer Noget. 
Previous, a. foregaaende, gaaende forub, 
foreløbig. i 

Previously, ad. foreløbigen, 


pan en troløg og 


358 Pre 


Previousness, s. Gaaen forud, mn. 
Prevision, s. Forudſeen, n. ' 
Prewarn, v. a. advare; varsle Onbdt, 
Prey, v. a. reve, plyndre; fortære. 
Prey, s. Rov, Bytte, ¢. 

Preyer, s. Udplyntrer, Plyndrer; For» 
tærer, n. 

Price, s. Priis, n.; Værd, t.; Belone 
ning, n.; 0. a. betale, giengicelde. 
Prioecurrent, s. Priisfourant, s. 
Priceless, a. uvurdeerlig, uſtatteerlig. 

. Prick, o. a. pritte, ftiffe, nagle; ſtikke 
Hul paa; give af Sporerne; ſpidſe, tegne 
med Puntter; optegne, meerfe; beftemme; 
ride, fomme ridende ; trytfe Spor i Gane 
det; pynte fig. 

Prick, s. Braad, Spids, Torn, 2.3 Stil, 
Prif, 1.3; Spor; Maal, ¢.3 - of con- 
science, Gamvpittighedsnag, ¢. 
Prickeared, a. pibéertt fom fpibfer 
ren, altfor klog; nesviis. 

Pricker, s. Preen; Pitor, Seger til 
Heft, n. [Diort, n. 

Pricket, s. Bidietury; ung fpidshornet 

Pricking , s. Pritten, Stifter, n.; Haves 
fpor, ¢.3 pl. Sting i Legemet, ¢. 

Prickle, s. Braad, Torn; Kurv, x. 

Prickleback, s. Hundefteile, n. 
Prickliness, s. ternet Egenftab, Torne- 
uldhed, n. 

Pricklouse, s. Luſeſtredder; Skredder, n. 

Prickly, a. ternet, brodvet, ftiffende. 

Prick-madam, s. Helletnop, n. ; 
Prick-post, s. lille Gtiver, indfelbet i 
Losholtet, n. 

Priok-punch, s, Mærfejern, ¢. 

Erick-song, s. fonftig Gang efter Moder, a. 

Prige im x ‘ 

Tide, s. Hovmod, Stolthed; Pragt, x. 

Pride, v. n. være ftolt af, hovmode fig 
af, giere fig til af. 

Pridefal, a. hovmodig. 

Prideless, a. uden Stolthed. Maade. 
Pridingly, ad. paa en ftolt el. hofferdig 
Prief, s. Prove, n.; Beviis, ¢. 

Prier, s. Speider, Kiger, n. 

Priest, s. Præft, Sjæleførger, ». 
Priestcraft, s. roftelift; geifilig Un- 
berfundighed for at tilrive fig Magten, s. 
Priestess, s. Preftinde, ». 
Priesthood, s. Prefteftand, a.; Preefte- 
fald; Preefteffab, +. 

Priestlike, a. preeftelig. 

Priestliness, s. Preefteveefen, preefteligt 
Udfeenve, ¢. 

Priestlinked, a. gift. 

Priestly, «. preeftelig. 

Priestridden, a. ftyret ef. regeret af 
Preejter, [dine Nar; Giek, n. 
Prig, vr. a. fljæle, rapſe; s. Tyv; ind 


r, prick-wood, s. Benved, ¢. 


Pri 


Prigging-fellow, s. nœsviis Perfon, x. 
Prigish, a. næcviis, altforffog, lapfet. 
Frigster, s. lille Typ; Nasviis, =. 
Prill, #. Flynder, x. 

Prim, a. funfilet, flirfig, affetteret. 

Prim, o. n. tee fig. affeftere, agere fiirlig. 

Primacy, s. §orrang, #.3 Fortrin; 
Primat, 2. 

Primage, s. Fragtpenge, pl.3; Procent- 
tilleg til Yndtegt for Slipper el. Reder, ¢. 

Primal, a. forft, oprindelig. 

Primarily, ad. ferjt, fornemmeligen, 
oprindeligen, 

Primariness, s. §ortrin at være forſte 
Mand el. den oprindelige, ¢. 

Primary, ad. førft; fornemfts oprindelig. 

Primate, s. sverfte Geiftlig, Primas, x. 

Primateship, s. Primaéverbdighed, 2. 

Primatical, a. primatift. 

Prime, a. forft, fornemft; bedft; udvalgt ; 
udmeerfet, fortrinlig ; Tetfærdig; ad. liv⸗ 

pub, raft. belt D 
Time, s. Begyndelfe, 2.3 Daggry, £.; 
Morgen, Baar ; Blomftrin ' on det 
Bedfte; ferfte Bedetime, w.3 Fængfrubt, te. 

Prime, v. a. lægge Grund til et Maleri, 
grunde ; lægge Fængfrudt paa. 

Frimecap, s. forte Grube i et Bjergs 
vert, n. 

Primecost, s. Indkjobspriis, a. 

Primegap, s. f. primecap. 

Primely, ad. forft; fortræffelig. 

Fælmeness, s. Oprindelighed, Fortra fee 
ighed, 2. 

Primer, a. ferft, oprindelig. 

Primer, s. Abebog; Bennebog; Antiqua, 
n.; long -, Corpus, n.; great -, Lertia 
(ftore romerffe Bogftaver). 

Primero, s. ſpanſt Rortjpil, ¢. 

Primeval, primevous, a. oprindelig, 
ferft, fra be førfte Tider. 

Primices, s. pi. de forfte Frugter, 

Primigenious, primigenial , a. forſte⸗ 
født, oprindelig. 

Priming, s. Jængtrudt, ¢. 

Priming-horn, s. Srubdthorn, ¢. 

Priming-iron, priming-wire, s. Styt- 
bor, ¢.; Borepreen, a. 

Primitial, a. hørende til Forſtegroden. 

Primitive, a. forft, oprindelig; s. Stam» 
meord, Primitivum, ¢. 

Primitively, ad. oprinbeligen, ifølge 
gammel Stit. 

Primitiveness, s. Oprinbdelighed, m. 

Primity. s. Oprinbdelighed, x. 

Primness, s. tvunget, fegt el. kunſtlet 
Bæfen, t. 

Primogenial, a. oprindelig ; forſtefodt. 

Primogenitor, s. Stamfabder, n. 

Primogeniture, s. Forſtefadſel, a. 








Pri 


Primogenituroship, s. Ferftefebd{elsret,s. 

Primordial, «. oprindelig; ⸗. Oprins 
delfe, Begyndelſe, a. 

Primordiate, a. oprindelig. 

Primp, v. a. affettere, tee fig paa en 
Tatterlig Maade. å 

Primrose, s. Primulaveris, n. 

Primum-mobile, s. forſte bevægende 
Kraft, n. 

Primy, a. blomftrenbde. . 

Prince, s. Korfte, Prinhd, xn, 

Prince, v. a. leve pac fyrſtelig FJod; ops 
fore jig form en Prints. 

Princedom, +. forfitlig Gtand, n. 
Princelike, &. fyritelia. 

Princéliness, x. forjteliq Mbfarb, x. 
Princely, ad. prindirlig; md. paa fore 
jielig Bild, fom en Prindé. 
Prince's-feather, s. “Mmarant, Tus 
ſinbſtjon, m. 

Prince's-metal, s. Srinbémetal (Blane 
bing af Robber og inf), tr. 

Princess, s. Prinbdjedle, Forftinbe, a. 
Princess-wood, s. Sbenbolt, ¢. 
Principal, «#. herende til Hovedfagen, 
_fornemft, veſentligſt. 

Principal, +. Sovetmand, SHovebdperfon; 
Hetror; Hovedſag; Kapital; Hoved(um,n. 
Principality, s. Serrebomme, Herftab; 
Fyrſtendamme Fortrin, rc. 

Principally, ad. fornemmeligen, ifers 
beleabrb. 

Principalness, «. ffortrin, ¢. 

Principate, s. Derrebemme, r. 

Principia, ==. pi. Begyntelfedgrunde ; 
Bejiandoele, ws. pl. ‘ele, mn. 

Principiation, s. rhage eſtand⸗ 

Principle, s. Grundfiof, t.; Beveggrund, 
Beftanddeel! ; phlei n. 
Principle, v. a. indpode Grundſætninger; 

" _iubdprente, opdrage t gode Grunbdfeetninger. 
Princock, princox, s. ung, uforffammet 
Brest; indbildf— Herre, n. 

Prink, v.a.ogn. pynte, udmeies pynte fg. 

Print, s. Indtryl; ORM af Spor; Af- 
tryf, t.; Prent, n.; tryft Billed, Kob⸗ 
berſtik; Blad, lidet Skrift, 2.; in -, paa 
Prent; tryft; fiirlig, puny, 

Print, v. a. trytte; lade trykle. 

Printed, a. trytt; - stuff, tryffet Col, ¢. 

Printer, s. Trytfer; Bogtrytter, n. 

Printer's flower, s. Bogtrylkerzirat, 
Vignette, n. 

Printer’s devil, s. Bogtryfferdreng, n. 

Printing, s. — Tryk, n. 

Printing-house, s. Bogtryfteri, ¢. 

Printing-ink, s. Bogtrytterfverte, n. 

Praline omen, s. Trytferi, Bogtryl- 

t. i 


Printing-paper, s. Trytpapir, £. 


Pri 359 


Printing-press, s. Sogtryferpresfe, x. 

Printingless, a. ſporlos. 

Prior, s. Prior i et Rlofter, n.5 a. 
ældre, tidligere. 

Priorate, s. Priorat, s. 

Prioress, s. Priorinde, x. {rang, 2. 

Priority, s. Ssortrin, ¢.; Prioritet, Fore 

Priorly, ad. forud. for. 

Priorship, s. Priors Berbighed, 2.3 
Priors Embede, 2. 

Priory, s. Priors Krofter, ¢. 

Prisage, s. Kongens Andeel i Priisgods; 
Riintold, n. 

Prise-goods, s. Priisgods, ¢. 

Prism, s. Prigma, ¢. 

——— prismatically, ad. pris- 
matiſt. 

Prismatoidal, a. prismatoidiſt. 

Prismold, s. Prismoide, ¢. 

Prison, s. §engfel, ¢. 

Prison, v. a. {cette i Fengfel, fængsle, 
indefperre. at, n. 

Prisonbase, prisonbars, s. Legen Tags 

Prisoner, s. ange, Arrejtant, n. 

Prisonhouse, s. Fangehuus, Fængfel, £. 

Prisonment, s. Fangenſtab, ¢.; Arreft, ». 

Pristine, a. forrige, forbumé, oprindelig, 
ammel. [beder Dig. 

Prithee (I pray thee), con. ad. jeg 

Prittle-prattle , s. Prat, Sapalder, 
Sladder, Snaf, n. ° 

Prittle-prattle, v. ». prate, fladdre. 

Privacy, s. Taushed, Hemmeligheds Fors 
trolighed; Cenfombed, a. 

Privado, s. fortrolig Ben, n. 

Private, a. hemmelig, privat, eenfom, 
ene; to be -, være ene; in -, i Gtilbed. 

Private, s. hemmelig Efterreming; mes 
nig Soldat, n. 

Privateer, s. Raperftib, t.3 Raper, 2.3 
v. n. udrufte en Raper, 

Privateman, s. Privatmand, n. 

Privateness, s. Privatftand; Enfombed; 
Hemmelighed, n. 

Private-soldier, s. menig Soldat, nm. 

Privation, s. Berevelſe; Undværen, Af⸗ 
fondring, n. (privatiot Begreb, ¢. 

Privative, a. berevente, udeluttendes s. 

Privatoness, s. Sffe-Tilverelfe,Mangel,n. 

Privet, s. Liguftrum, n. 

Privilege, s. Privilegium, 2.; Rettighed, 
Forret; Frihed, xn. [berettige. 

Privilege, v. a. mebdele Privilegium; 

Privily, ad. hemmeligen. 

Privity, s. — 1* hemmelig Kund⸗ 
flab; Fortrolighed; Medlidenhed, n.; pl. 
rivities, Gfambele, pl. 

Tivy, oa. hemmelig, fordulgt; færegen ; 
- to, medvidende om; s. Privet, £. 

Privy counoll, s. Gtatdraad, ¢. 


360 Pri 
Privy counsellor, s. Medlem af Statés 
raadet, £. 


Privy seal, s. privat Signet; SGeglbe- 
varer; Lord keeper of the privy seal, 
Lord Geglbevarer, x. 

Prizable, a. fom fan vurderes. 

Prize, s. Priié, n.3 Bytte, c.; Belone 
ning; Prife, n. ; opbragt Fartoi, ¢. 

Prize, v. a. vurdere, forte Priis paa; 
ftatte, agte. ; 

Prizefighter, s. Priisfæmper; En, fom 
temper for en Præmie, a. 

Prizegoods, s. Priisgodé, ¢. 

_Prizemoney, s. Priigpenge, pl. 
Prizequestion, s. Priiéfpergsmaal, ¢. 

Prizer, s. En, fom vurderer Noget; En, 
fom concurrerer til en Præmie. 

Prizesubject, s. Priisopgave, x. 

Pro and con, ad. for og imod. 

Proa, proe, s. Glagé lang og fmal Slup 
i Gurbhavet, a. 

Probability, «. Ganb/onfighed, a. 

Probable, a. fjant/onlia, formobentliq. 
Probably, ad. fandjyntigen, rimeligen. 
Probate, #. retligt Bebils for ct Teſta⸗ 


mente Rigtigheb, ¢. 
Probation, s. Prove; Underſogelſe, 3 
Brecia, 5 Beviiéferelſe Drevetib, a. 

. Probational, probationary, a. tjenende 


til Prove el. Bevis. 
Probationer, s. Examinand, fom prøves ; 
Provelerling, x. tid, 2. 
Probationership, s. Proveftand, Prove- 
Probative, pro atory, a. tjenende til 
Prøve ef. Beviis. [flager, n. 
Probator, s. Prøver, Eraminator; An⸗ 
Probatory, a. tjenende til Prove. 
Probe, s. Gonde, n.3 v. a. unbderfage, 
fage Dybden af et Saar, 
Probescissors, s. pl. Gar. hvormed 
Saar aabnes, n. rigtighed, n. 
Probity, s. Retſtaffenhed, Rrlighed, Op- 
Problem, s. Problem, #3 Opgave, n. 
Problematlc, a. problematift, uvis, 
tvivlſom. ſtoivſſom Maade. 
Problematically, ad. paa en uſikker ef. 
Problematize, v. a. danne Problemer. 
Proboscis, s. Gnabel, n.; Gugeror, ¢. 
Probrose, probrous, a. fljændig, ufer- 
ffammet. 

Procacious, a. fre, trodfig, uforffammet. 
Procacity, s. Fræthed, Trodſighed, Ufor⸗ 
ſtammethed, n. 

Procatarctic, a. foregaaende, oprindelig. 
Procatarxis, s. forberedende Anledning 
el. Yarlag, n. [dure, n. 
Procedure, s. Fremgangémaade ; Proce- 
Proceed, v. n. fremgaae, flamme fra, 
hidrøre fra; gaae frem; gaae tilvarks; 
tilbrage fig; fore Proces, 


Pré 


Proceeder, s. En, fom gjør Fremffridt. 
Proceeding, s. §remffriven, Adfærd, n. 
Proceedings, s. pl. Beløb af Salg, t.; 
Indkomſt, 1. 

Proceleusmatic, a. oplivende, opmun- 
trende (ved Gang o. desl). 

Procellous, a. ftormende, ftormfulb. 
Proception, s. Forefommen, Kommen 
iforfiebet, n. 

Procere, -a. hei (af Vært). 

Procerity, s. Heide, n. 

Process, s. §remgang, Fremgangsmaade} 
Proces, Rettergang, n. 

Procession, s. Procesfion, n.3 Optog 
t.5 v. n. gaae i Optog el. Procesfion. 
Processional, a. hørente til en Procesſion. 
Processionary, a. beftaaende i Procesfion. 
Prochronism, s. Tidéregningsfeil, fom 
henfætter en Begivenhed i en altfor lang 
Fortid, mn. ſgemsdeels Fremfald, ¢. 
Procidence, s. §remtrebden, n.3 en Lee 
Prociduous, a. faldende ud af fit Leie. 

Procinct, s. Beredffab, ¢. i 
Proclaim, v. a. ubraabe offentligt, fore 
lynde, betiendtgfore, 
Proclaimer, s. Udraaber, Herold, n. 
Proclamation, s. offentlig Befjendtgjøs 
relfe, Forfyndelfe, 2.3 Udraab, £. 
Broch Ves proclivous, a. tilboielig til 
oget. 
Proclivity, s. Tilbsielighed, n.; Hang, ¢. 
Proconsul, s. Profonful, Gtatholder, x. 
Proconsular, a. profon{ulaviff. 
Proconsulship, s. Profonfulat, r. 
Procrastinate, v. a. opfette, forfinte, 
forhale. 
Procrastination,'s. Opfættelfe, Forfin- 
felfe, Forhaling, n. 
Procrastinator, s. Opfætter, Noler, n. 
Procreant, a. frembringende, avlende; s. 
Avfer, n. 
Procreate, v. a. avle, frembringe, fede. 
Procreation, s. Avlen, Frembringelfe, x. 
Procreative, a. avfende, frembringeude. 
Procreativeness, s. Avietraft, frem- 
bringende Rraft, n. 
Procreator, s. Avler, Faber, n. 
Procreatrix, s. Moderen, fom fobder. 
Proctor, s. Beflyrer, Fuldmægtig, Gage 
fører, n.; 0. a. føre, forvalte, 
Procterage, s. Beftyrelfe, Forvaltning. n. 
Proctorical, a. hørende til en Forvaltning. 
Proctorship, s. Proreftorat, £.; Sags 
førerpoft. x. (liggende. 
Procumbent, a. liggende ubftratt; frem- 
Procurable, a. anffafjelig, erholdelig. 
Procuracy, s. Fuldmagt, n.; Profurator- 
embede, ¢.3 Beftyrelfe, n. 
Procuration, s. Seftyrelfe; Forfkaffelfe; 
Fuldmagt, x». 


e 





Pré 


Procuration-money, 3. 
have forvaltet ef. forftaffet Noget. 
Procurator, s. Profurator; Fuldmægtig; 
" Unftaffer, n. 
Procuratorial, a. udført ved en Fulde 
mægtig el. en Profurator. 
Procuratorship, s. Sagforerpoſt, Pros 
turator- Beftilling, s. 
Procuratory, a. hørende til en Gagferer. 
Procure, v. a. forſtaffe, tilvejebringe, bes 
forge, udrette; fremme; agere Stobler. 
— — Borate tt " pad . 
ocurer, s. Gn, fom forffaffer et; 
Mellemmand, Mægler, nm. — 
Procuress, s. Koblerſte, x. 
Procuring, s. Robleri, Rufferi, £. 
Prodigal, a. odſel; the - son, den fors 
lorne Gon; s. Ddeland n. 
Prodigality, rire kre s. Odſelhed, a. 
Prodigally, ad. edfel:; overfledigt. 
Prodigious, a. ufætvanlig, vidunderlig, 
forbaujenbde. [forbaufende Maade. 
Prodigiously, ad. paa en vidunderlig el. 
Prodigiousness, s. Vidunderlighed ; ubyre 
Storrelfe, n. Ubpre, t. 
Prodigy, s. Vidunder, Særfyn, Jertegn; 
Prodition, s. forrabderf® Haͤndling, n.; 
Forrederi, £. 
Proditor, s. Forræder, a. 
Proditorious, proditory, a. forræberſt. 
Prodrome, s. Forlober, n.; forudffittet 
Bud, 1.4 forelobig Mrtitel, x. 
Produce, wv. a. frembringe, fremføre, 
irembrage, frempije, foranledige; able} 
ubjirette, forlænge. 
Produce, +. Rrembringel{e, n.} Prodult; 
Dels; Facit, ¢. (‘Prodult, 6; 
Producement, s+. Frembringelſe, mej 
Producent, «. Producent; Fremviler, a. 
Producer, s. Probucent, Frembringer. a. 
Producibility, s. Rrembringelighed, m. 
Producible, a. frembringelig, fom fan 
probucered, 
Prodocibleness, s. Arembringelighed, nm. 
Product, s. Probutt; Beles, ¢.; Indicegt, m. 
Prodoctile, a. fom fan frembringer ef. 
forlanges, ſtraklelig. [gelle, mn, 
Production, «. Frembringelſe, \forlane 
Productive, a. produftiv, frembringenbde, 
pirfiom. [ barbed, a. 
Productiveness, s. Produftivitet, Frugt⸗ 
Proem, #- Indledning, m.; Forord, 14; 
Fortale, m.j v. w. forudjfiffe en Fortale 
ef. Indledning. 
Proemial, a. indledende. 
Proface, ins. profit! vel befomme! 
Profanation, s. Banbelligelfe, ». 
Profane, a. -ly, ad. vanbellig; ugu⸗ 
delig; verdélig; o. a. vanbellige, profas 
nere; miésbruge, 


enge for at 


Pro 361 


Profaneness, +. Uqubelighed, Misbrug 
af boab ber er belligt, m i 
Profaner, s. Wisbruger af bet Hellige, 
Hubébelporter, m. 
Profection, s. Fremgang, Fremſtriden, n. 
Profess, v. a. og nm. beljenbe, ertlere, 
filftaae, bevibne; ubsve, 

Professed, a. befjendt; fom har aflagt 
Sirbenélaite; ſporen. 

Professedly, ad. aabenbart, ifølge Ens 
Wefjenbellfe. 
Profession, s. Erklaring, 
Betiendel(e; Stand, m.; Kalb, 
Professional, a. berende til End Fog 
el. ald, Ral. 
Professionally, ad. ifelge Ens rag el. 
Professor, «. Beljender; offentlig Laver, 
Propedier, m. [embebdet, 
Professorial, a. herende til Drofedfore 
Professor's chair, s. Færerfiol, m. 
Professorship, s. Profesſorat, Pærer» 
embede, 1. 

Proffer, s. Tilbub, Forſog, Forlag, 64 
v. a. tilbybe, forfege, preve. 

Profferer, s. En, fom gier et Tilbud; 
Forſlagt ſtiller, m. IFremgang, m. 
Proficience, proficiency, s. Ziltagen, 
Proficient, #. En, ſom gier Fremſtridt; 
a. tiltagenbe, | agtig. 
Proficnous, a. gavnlig, nyttig, forbeel- 
Profile, s. Ufribéning fra Giben, mn. ; 
idebilleo, £.5 Gijennem|nitsteaning, m. 4 
c. a. tage et Afrids fra Siden; tegne et 
Sivebiled ef. et Sjennem(nitsbrlled, 
Profilist, s. Aftegner af en Profil, n. 
Profit, s. Profit, Forderl, Binding, Ind⸗ 
fomjt, a. wo. a. binde, Gavne, mytte, yde 
Morbeel, ubbanne; giere Fremſtribt. 
Profitable, a. gavnlig, forteelagtiq, ind⸗ 
bringende. [agtiqhed. +, 
Profitableness, #. @abntlighed, jorbeel- 
Profitably, od. boa en jorbrelagtig og 
indbringende Maade. 

Profitless, ad. uben Nytte el, Forderl; 
uintbringende, 
Profligacy, +. 
Ryoagedloches, m. 
Profligate, «. forvorpen, nederdragtig, 
tygqreled, ſtandig, lajtefulb; + ryaged- 
fejt Menneſte, fam, &. 
Profligate, ©. a. fortrive, 


Porfittring, 
t. 


Tibfteiel[e, Forvorpenhed, 


forbarbe ; 


| hengive (fig) tif en ef. anden Yajt; to - 


one's self, hengive fig til Laſſer. 
Profligately, ad. paa en fordarvelig ef. 
Mienbig Maade. 
Profligateness, —. lUUbfvmbelfe, Lafiee 
fulbber, Forvorpenbed, Myqgedladhed, a. 
Profligation, «. Korbrivelfe,n. ; Nederfag, rt. 
Profluence, «. Fremſtriden, fremgang, m. 
Profluent, a. fremiitommende, 


362 Pro 


Profound, a. dyb, unbderbdanig, ydmyg; 
grundig; s. Dyb, £.; Afgrund, x. 
—* v. a. indtrænge; udgrunde (to 
- into). 
Profoundly, ad. dybt; gruntigt. 
Profoundness, profundity, s. Dob⸗ 
bed, Dybde, Afgrund, nm. [edfel. 
Profuse, a. -ly, ad. rigeligt, overfletig, 
Profuseness, s. Overflod, Odſelhed, x. 
Profusion, s. Cverflodighed, overvettes 
Mengde; Odſelhed, x. [varer). 
Prog, v. a. tigge, prakle; ſtiele (Fode⸗ 
Prog, s. forraad, t.3 ebdevarer, a. pl. 
Progenerate, v. a. avle, forplante. 
Progeneration, s. Avling, Forplant- 
ning, n. [fabdre. 
Progenitor, s. Gtamfabder, 2.3 pl. Sore 
Progeny, s. Affom, :.; Slægt, Stamme, 
n.; pl. Efterfommere. 
Progging, s. Liggen, Praffen, Eogen. a. 
Prognostic, a. forudfigende, varslende; 
s. Forudfigelfe, Spaatom, Rarélen, n. 
Prognosticable, a. {om lader fig forubfige. 
Prognosticate, v. a. forubfige, ſpaae. 
Prognostication, s. forubfigelfe, n.; 
€paatometegn, £. mrand, #. 
Progposticator, s. forubfiger, Spaa- 
Programma, program, s. Snbbydel- 
ſesſtrift, £.; Sndleoning, 2. 
Progress, s. GremfPriben, Fremgang ; 
Rerle, a. 
Progress, v. n. gaae frem, ftribe frem. 
Progression, s. §remftriden, Tiltagen, ». 
Progressional, a. fremftritende, tilta- 
gende, progresſiv. 
Progressive, a. fremſtridende, progredfiv. 
Progressively, ad. lidt efter lidt, gradviis. 
Progressiveness, s. Sremftriden, grads 
vile Fremgang, n. 
Prohibit, v. a. forhindre, forbyde. 
Prohibition, 2. Gintring, 2.5 Forbud, ¢. 
Prohibitive, prohibitory, a. forfine 
drende, forbydende. 
Proin, ©. a. ret at ſmykke. 
Project, Udkaſt, Forſlag, ¢.3 Plan, n. 
Project, w.a. tafte; fremrage ; ftaae frem; 
giere Ubfaft, ubdfinde, projettere. 
Projectile, a. ubfaftet, fremad dreven; 
s, Kaſtevaaben, Kaſteſtyts, t. 
Projecting, a. fremſtagende; udfindende, 
CRANE. 
Projection, s. Ubfafining, Fremſtyden, 
nj Utlojt, 3 Plan, mn. 
Projectment, s. Udfaft, 4.3 Plan, a. 
Projector, s. Forfatter tt! et Nodfaft; 
Proſetimager, mn. 
Projecture, s. §remragen, fremftanende 
Deel, Ubftydning, 2. 
Prolate, v. a. fremføre, udtale, gttre. 
Prolato, o. plat, udvidet, 


Pre 
Prolation, s. Ubtalelfe, Bttring; Forha- 


ling, s. 
Prolegomena, s. pi. Indledning; For⸗ 
erindring, 2. {Anbvending. ». 
Prolepsis, ==. Sefvarelfe af en epentuel 
Proleplic, proleptical, «. forelebig; 
forfaribente. | Meade, forelobigen. 
Proleptically, od. paa en foregribente 
Proletarian, a. ringe, vélel, gemeen, 
it Dig fon, mn 
Proletary, «. meget fimpel er om elene 
Prolific, a. frugtbargievenbde, fruagtbar. 
Prolifical, a. avlente, befrugtende. 
Prolifically, ad. poo en fruatbargiorenbe 
Piacre, ve Befrugming. (lima, n 
Prolification, #. Befrugining, Boerneav- 
Prolificness, s. Frugibarbet, m 
Prolix, «a. vittleftiq, langtrulken, trot: 
tenve, [delig. 
Prolixious, a. vidtløftig, ubdtoceret, ties 
Prolixity, s. Vidtloftighed, Udsocerethed, a. 
Prolixly, ad. vidileftigen, paa en lang» 
trutten Maade. 
Prolixness, s. Lidtloftighed, x. 
Prolocutor, s. Ordfører, Taler, 3. 
Prolocutorship, s. Orbferers Embede, 
t.5 Formandépoft, x. 
Prologue, s. Prolog, Fortale, ss. 
Prologue, v. a. holde Fortale, indlede, 
aabne med en Prolog. 
Prolong, profongate, v. a. forlænge, 
oplærte, forhale, 
Prolo: gation, s. Forlangelfe, — 
Prolonger, s. Forlænger, For 3 Lyfes 
fnegt, 2. [fog t. 
Prolusion, s. Forfpil; indledende Pore 
Promenade, s. Gpavferegang, Prome- 
nabe, a.; 0. m. {padfere. (forpligte. 
Promerit, ©. a. fortjene; forbinde el. 
Promethean, a. angaaende Promethué 
el. eiendommelig for famme. 
Prominence, prominency, s. Frems 
— gremfpringning, Forhoining; Ud⸗ 
mærlelfe, n. [udmærtfet. 
Prominent, a. fremftaaende, fremragende ; 
Prominently, ad. paa en fremragende 
el. ivinefaldende Maade. 
Promiscuous, a. -ly, ad. Blandet, 
ifleng; forvirret; uorbentlig. 
Promiscuousness, s.Gammenblanding. s. 
Promise, s. Lofte, ¢.; Forjettelfe, n.; 
Tilfagn, e. [ forfitfre. 
Promise, v. a. love; tilfige; forfette; 
Promisebreak, s. Yrud af et Gefte, ¢. 
Promisebreaker, s. En, fom itfe bolder 
Ord, el. fom bryder et Lofte. 
— — s. Ordholdenhed, x. 
Promisor, s. En, (om aflægger et Løfte 
el. giver et Tilſagn. 
Promising, a. lovende, 





— — — — — — — — — — 


Pro 


Promission, ¢. Lofte, ¢.; Forfættelfe, n. 
Promissorily, ad. fom et Løfte. 
Promissory, a. indeholdende et Tilfagn, 

Jovende, forjettende, as. 

Promissory note, s. ftriftligt Tilfagn; 
Brev, fom indeholder et Løfte, 2. 

Promontory, s. Forbierg, t.; fteil Odde, n. 
Promote, v. a. befordre, fremme, uds 
brede; forfremme. 

Promoter, s. Befordrer, Fremmer; For- 
fremmer;  §rihedsforftyrrer; Oprors⸗ 
ftifrer, mn. [i Embedsftanden, 2x. 

Promotion, s. Befordring; orfremmelfe 

Promotive, a. tjenende til at befordre el. 
forfremme. 

Promove, ¢. a. beforbre, forfremme, 

Prompt, a. færdig, rede; hurtig, raff, 
ufortevet, 

Prompt, o. a. drive raff paa Noget, 
fremſtynde; minde om; indgive; tilſtynde, 
fufflere. 

Prompter, s. Tilffynder, Paaminder; 
Sufsieur, nm. [bonbed; Fardighed, x. 

Promptitude, promptness, s. Rede- 

Promptuary, s. forraadstammer, Ruſt⸗ 
fammer, ‘Diagafin, £. [delfe, n. 

Prompture, s. Paaffyndelfe, Tilſtyn⸗ 

Promulgate, v. a. kundgiore, udbrede, 
fortynde. [delfe, 2. 

Promulgation,:s. Rundgierelfe, Forkyn⸗ 

Promoilgator, s. Kundgiorer, Forfynder, n. 

Promulge, v. a. ojffeniligen forfynde, ud» 
brede. . (breder, n. 

Promulger, s. Forkonder, offentlig Ud⸗ 

Prone, a. tilbsielig; boiet forover med 
Anfigtet netad; Heldende, ffraanende; - 
to anger, opfarenbde. [tneelende, 

Pronely, ad. ffraanende nedad, brat; 

Proneness, pronity, s. Tilboielighed; 
Heldning forover; Sfraaning, n. 

Prong, s. Gaffelgreen, Gaffel, Fork, a. 

Pronged, a. grenet, gaffeltannet. 

Pronominal, a. pronominal, hørende til 
@redordene. 

Pronominally, ad. pronominalff. 

Pronoun, s. Sretord, Pronomen, ¢. 

Pronounce, v. a. udfige, udtale; frem⸗ 
fige; vttre, erflere, affige Dom; s. Ude 
talelfe, Yrtring, Erflering, n. 

Pronoupcer, s.. Udsaler ef, Ittrer af 
Noget, Fremiiger, n. 

Pronouncing, a. angaaende Udtalen; yt⸗ 
trende, erflaerende, [ udfiges. 

Pronunciable, a. ubdtalelig, fom fan 

Pronunciation, s. Ubdtale, ».3 Fores 
Tag, &. 

Proof, s. Prove, n.; Forføg, t.; Bekræf⸗ 
telfe ved Forfog, n.; Beviis; Korrektur⸗ 
arf, 6.3 prøvet Styrle, n.; - of powder, 
Krudtprave, n. 5 


Pro 363 


Proof, a. iftand til at holde fin Prove} 
faft; uigiennemtrengelig; filter; ftutfri; 
ubevægelig; bomb -, bombefri; water -, 
vandtæt, (Beviis, 

Proofless, a. ubeviift, uden Prove ef, 
stl s. forfte Aftryl af et Robs 

ergetl, 2. 

Proofsheet, s. Storrefturar!, Proveart, t. 

Prop, s. Gtette, Stiver, n.; Gone, £.; 
v. a. ftette; unbderftotte, opretholde. 
Propagable, a. fom lader fig forplante. 
Propaganda, s. Propaganda, fyftematift 
Udbredelie af Meninger og Anfluelfer, a. 
Propagandism, s. Propagantiéme, n. 
Propagandist, s. Fda he oat n. 
Propagate, v. a. forplante, udbrede, ude 
vide; frembringe; avle; forplante fig. 
Propagation, s. orplantelfe, üdbre⸗ 
belie; kormerelſe, n. 

Propagator, s. Forplanter, Befordrer, 
Hremmer, Udbreder, x. [ftede. 

Propel, v. a. frembrive, fløde frem, uds 

Propency, s. Hang, ¢.3 Tilbvielighed, 3. 
Propend, v. n. baie fig imod; vife Til- 
boielighed til, 

Propense, a. tilboielig. 

Propenseness, propension, propen- 
Sity, s. Tilbøtelighed; Lyit, 1.; Hang, e. 
Proper, a. egentlig, eiendommelig, fers 
egen; padsfende, ftiffer; anftendig. anfelig. 
Properate, v. a. drive, fremftynde; v. n. 
ile, ſtynde fig, 

Properation, s. Slen, Siferbdigheb, x. 
Properly, ad. pasjende, beftemt, egents 
figen, rigtigen, 

Properness, s. Pasfelighed, Gommelig- 
hed; Rigtighed; Anfelighed, nm. 

Property, s. Giendom; Egenbeds Reen⸗ 
lighed; Methed; Cone, Beffaffenhed, a.} 
— 6.5 pl. Fornodenheder, Reqpi⸗ 
iter. 

Property, ©. a. fovfone med nødvendige 
Egenſtaber tilegne figs beholde, 
Property-man, s+. TheatersRegvifiter, 
Chraterinipelrar, m. 

Prophecy, «. Forubfigelfe, Gpaadom, n. 
Prophesier, #. Drofet, n. 

Prophesy, v. a. ſpagt, forudfige. 
Prophet, ». Grofer, Spaamand, nm. 
Prophetess, =. Profetinde. Spaaqpinde,en. 
Prophetic, prophetical, a. profetift, 
fpaaende, 

Prophetically, «. paa profetife Viis, 
varslende. 
propneuize, v. a. profetere, forudfige, 
paae. 

Propination, s. Tildriklen, n. 

Propine, v. a. brifte til; lade ftaae til, 
offre til Priis. 

Propinquate, v. n. nærme fig, 


$64 Pro 


Propinguity, s. nerpaarsrende Slagt⸗ 
flab, t.; Nerhed, x. 

Propitiable, a. forſonlig. 

Propitiate , v. a. forfone, formilde; uds 
fone; o. ». bøde for. 

Propitiation, s. §orfoning, Udfoning, 2. 

Propitiator, s. §orfoner, Ndfoner, a. 

Propitiatory, s. Naadeſtol, n.; a. fore 
fonende. 

Propitious, a. naadig; gunftig; mild. 

Piopitiously, ad. naadigen; gunftigen} 

Propitiousness, ⸗. Naade, Mildhed, 
unftig Beſtaffenhed, mn. 

roplasm, s. Model, Stebeform, x. 

Proplastice, s. Modelleertunft, Formes 
kunſt, ss. 

Propone, v. a. foreflaae. 

Proponent, s. Forſlagsſtiller, Proponeni, ». 

Proportion, s. Forhold, t.5 Forholdslighed; 
Symmetri ; harmoniſt Form, a. 

Proportion, o. a. indrette ——— 
figen; banne fymmetriff, afpasfe, inddele 
ige. 

Proportionable, a. forholbémesfig. 

Proportionableness, s. Forholdsmæs- 
fighebd, s. Lhold, forholdsmæsſigen. 

Proportionably, ad. efter det rette Fors 

Proportional, a. forboldémesfig, va⸗ 
rende til Forholdene. 

Proportionality, s. Forholdsmæsfighed, ». 

Proportionally, ad. efter det rette Jor 
bold; forholdsviis. 

Proportionate, a. -ly, ‘ad. forholde- 
mægfig; padsjende, foarende til; ©. a. 
indrette forholbémesfigen. (bed, 2. 

Proportionality, Forholdemesſig⸗ 

Proportiona.eness, 8. Forholbsmeds- 
igheb, 2. 

Proposal, s. Forflag; Anbdragende, £.; 
remſtilling, ».3 pl. Boganmeldelfe el. 
ubffriptionsplan, n. 

Propose, s. Samtale, Aftale, 2.3 0. «. 
foreflaae, anbrage; udfafte en Plan til; 
underholde fig med En. 

Proposer, s. Forflagsftiller, Proponent, 2. 
Proposition, s. §orflag, Anbragende, £.; 
Sætning, n. [fom Satning. 

Propositional, a. ſætningsviis, betragtet 

Propound, v. a. foreflaae el. forelægge 
til Dverveielfe; fremftille et Gpergémaal, 

Proprietary, s. Eier, Grundeier, Jorde⸗ 
govseier, Proprietair, a.; a. tilhørende en 

ier. 

Proprietor, s. iermand, n. 

Proprietress, s. Cierinde, n. 
Propriety, s. bet Pasfende, det Somme⸗ 
lige; Rigtighed, Pasfelighed; Ciendom, n. 

Fropugn, ©. a. forfoare, forfægte, fæmpe 
OF, 


-Proruption, s. 


Pro 
Propugnaolo, s. Fæfining, =.; Værn, £. 
Prop ation, 5 Fremitedning ; Bort. 


brivelfe, Fordrivelſe, a. {foriage. 
Propulso, vv. a. fremftede; bortdrive, 
Propulsion, s. §remfteden; Bortdrivs 


ning, #. 

Prore, s. et Slibs Forftavn, vw. 

Proreption, s. §remfryben, 2. 

Prorogation, s. Gorlengelfe, Udfættelfe, 
Opfartelfe, n. 

Prorogue, v. a. forlænge Tiden; op- 
fætte, udfætte indtil videre; prorogere 
(f. Ex. et Folketing). rub, f£. 

rembryden, a.; Ude 

Prosaio, a. profaift; ubunden. 

Prosaically, ad. profaiff. 

Prosaist, s. Drofaift, Forfatter i ubunden 
Stiil; upoetift, boerdagsagtig Strident, x. 

Prosal, a. profaiff. 

Proscarab, s. Olvenborre, 2. 

Proscribo, ov. a. forvife af Landet, ers 
flere fredløs; banlyfe.  . 

Proscript, #. Landéforviift, Fredlos, n.; 
a. proftriberet, fredlos. 

Proscription, s. Landéforviiéning; Cr» 
flaring for fredlss; Banlysning, nm. 
Prosoriptive, a. proffriberenoe, lanbdé- 
forvifente, [Kirkebon, 2. 

Prose, s. ubunden Stiil, Proſa; tatholft 

Prose, v. a. ffrive i ubunden Stiil; tle 
el. ftrive profaiff, paa en fiedelig Maade. 

Prosecute, vov. a. forfølge for Retten; 
fagfege, antlage; fortfette, vedblive. 

Prosecution, s. retélig Forfelgelfe, Gag» 
føgning, Anflage; Bedbliven ef. Fort- 
fættelfe, v. [følger, Anklager. =. 

Proseoutor, s. Udøver; Sagføger, For⸗ 

Proselyte, s. Profelyt, Nyomvendt, v.; 
v. a omvende, gjøre Profelyter. 

Proselytism, s. rofelytmageri, ¢.; 
Stræben efter at omvende til en anden 

TO, n. 

Proselytize, o. a. danne Profelyter, 
vinde for en anden Tro, omvende. 
Prosemination, s. Udfaaning, Formerelfe 
ved Frø, a. [delig Rorlatter, n. 

Proser, s. Profaifer; bverdagéagtig, fie- 
Prosodian, prosodist, s. Profodi-Ryn- 
dig; Betoningslerer, vn. 

Prosodical, a. profodiff. . 

Prosody, s. Profodi, Lære om Stavelfe- 
maal, Betoningélere, nm. 

Prospect, s. Profpect, Overblif, 2. ; Ud⸗ 
figt, .; Indbegreb; Afrids, 2.5 ©. a. fee 
forud; fee langt frem. 

Prospection, s. Forudſeen; Forforg, m.” 
Prospective, a. feende i Hfftand; frem⸗ 
fynet; forfigtig; a - glass, Rittert, n. 
Prospeotively, ad. med Henfyn til 
Fremtiden, 


Pro 


Prespeotiveness, s. Fremfynetheb, n. 
Prospectus, s. Proſpectus; Overfigt 
over et paatentt Arbeide, n. 
Prosper, v. a. Iyfteliggiore, begunftige; 
-o. n. trives, Ipfted. i 
Prosperity, s. Lykke, Belftand, n. 
Prosperous, a. — gunſtig. 
Prosperously, ad, (yfteligen, heldigen. 
Prosperousness, s. [yffelig Fremvert, 
Velftand, . 
Prospicience, #. Forubdfeen, Fremfynet- 


bed, a. 
Prosternation, #. Rebfaftelfe; Neds 
roftata, n. 


flagenhed, ». 

Prostrate-gland, s. Urinblere-Rirtel, 
Prostitute, vo. a. ffænde, vanære; gjøre 
til Sfamme; gjøre fig gemeen. 
Prostitate, «a. ſtamlos, cereles; lafte- 
fulb; s. creloft, gemeent Fruentimmer, 
t.; Sliece, . 

Prostitution, s. Beffæmmelfe; uUtugt, 
Liderliqhed, nn. 

Prostitutor, s. Beffæmmer, Banærer, n. 
Prostrate, v. a. nedlaſte, falde til Fode, 
fafte fig i Støvet; a. nedlaftet, nedfalden, 
ftraft til Jorden. 

Prostration, s. Nedlaftelfe; Falden til 
Kode; YBomygelfe, n. 

Prostyle, s. Geileport, n. 

Prosy, a. fnattefalig. 

Protect, v. a. beftierme, beffytte. 

ma eteotlene s. Beftyttelfe, m.; Leide⸗ 
rev, ¢. 

Protective, a. beffottende, beffiermende, 
Proteotor, s. Beffytter; Skytsherre, n. 

Protectorato, s. Proteftorat, 2. ; Overs 
herred Beſtyttelſe el. Regering, x. 

Protectorship, s. Protettorverbdighed, n. ; 
Skytsherres Embede, ¢. 

Protectress, 2. Deffytterinde, n. 

Protegee, #. Én, fom beffytted af en 
Anden. 

Protend, v. a. ſiræœkke frem, Solve frem. 

Protense, s. Ubdftræfning, Fremſtræk⸗ 


ning, n. 
Protervity, s. Kaadhed, Frekhed, n. 
Protest, s. Proteft, Indſigelſe, a.; Gien⸗ 
mete, &. 
Protest, v. a. nedlægge Proteft, protes 
ftere, godtgisre, bevife, falde til Vidne paa. 
Protestantism, s. proteftantif? Lære, n. 
Erotentant, a. proteſtantiſt; 5. Protes 


ni, mn. 
Protestantlike, a. proteftanti(?, 
Protestantly, ad. paa proteftantif® Viis. 
Protestation, s. {orfiffring, Proteft, 
Sndfigelfe, Moderfleering, x. 
Protester, s. En, fom nedlægger Prieſt. 
Prothone ship, s. ferfte Ret 
verembede; Protonotariat, ¢. 


Pro 365 


Prothonotary, ». ferfte Retéfecretair, 2. 
Pro ocol, «. Protokol, x. 

Protocolist, « Protofolferer, Protofolift, s. 
Protomartyr, =. ferfte Martor, #. 
Protoplast, *. orbilled, tj pl. forfte 
Foralpre, pl. 

Protoplastio, . forf (abt, forf dannet. 
Prototype, +. ‘Monfierbilled; forfte Men 
fter, 2; forfte Model, nw. 

Protoxyd, «. Gubjtanid, mættet med 
Giuritof i ferite Borenté, nv, 

Protract, v. a. forbale, nole med, træffe 
i Ponarrag. 

Protract, s. forbaling, Nolen, nm. 
Protracter, «. En, fom forbaler ef. 
treffer Alt i Langdrag. 

Protraction, +s. Udfættelfe, Forhaling, 
Forlenaelfe, x. Porter, n. 
Protractor, s. forbaler, Noler, Trans⸗ 
Protreptical, a. formanenbde. 

Protrade, wv. a. fremftede, fremtreenge, 


flyde frem. 
Protrusion, 8. ian Fremſtyden, n. 
Protrusive, a. fremftedende, fremſtydende. 


Protuberanoce, s. Svulft, Bugle, Ope 
beining, Havelſe, a. [Sevet. 
Protuberant, a. fremftaaende, fouflen, 


‘| Protuberate, oe. a. hovne, foulme, ftaae 


frem, rage frem. 

Protuberation, s. Gvulmen, n. 

Proud, a. ftolt, hovmobdig; briftig, trodfig, 
forvoven; geil, lobſt; prub, prægtig. 

Proudflesh, s. døbt Ried, ¢. 

Proudish, a. hovmodig, ftolt. 

Proudly, ad. hoomobdigen, bofferbigen. 

Provand, provant, prevent, s. Foder, 
He, ¢.3 Nearing, n. 

Prove, v. a. og ». prøve; Sevife; flade 
fœſtes af Erfaring, vife fig fom, befindes 
at være; gace an, Ivffed; to - a will, 
offentliaajere Ens fidfte Billie. 

Provable, a. beviislig; fom fan prøves. 

Provably , ad. paa en Maade, fom lader 
fig bevife. 

Proveditor, provedore, s. Leverandør, n. 

Provence el. province rose, s. Pros 
vindédrofe, #. 

Provenclal, a. hørende til Provence, 
provencalft. 

Provender, s. Foder til Oveg, ¢. 

Prover, s. En, fom bevifer Noget. 

Proverb, s. Crdfprog, t.3 ©. a. 
——— 

Proverbial, a. ordſprogelig. 
Proverbially , ad. ordfprogeligens orde 
ſprogsviis. 

Proverbialize, v. a. omffabe til Ordſprog. 
Proverbialist, s. Anvender af Ord{prog, 1. 

Provide, v. a. forfgne, forffafte, bes 
ftemme, faftfette; fitfre, forfyne fig med; 


bruge 


366 Pre 


to - against, fiffre fig imod; to - for, 

forferge, brage Omforg for. 

Provided, a. forfynet; - that, under den 
Betingelfe. 

Providence, s. Forfyn, ¢.3 guddommelig 
Korforg; Forfonlighed; Forfigtighed, . 

Provident, «. forfigtig, forfyntig, bes 
tenffom. 

Providential, a. ved Forfynets Styrelſe. 
Providentially,ad. ifølge Forſynets Villie. 

Providently, ad. forfigtigen, forfyntigen, 
flogeligen. 

Providentness, s. Forfigtiahed, =. 

Provider, s. Forførger. Leverander, Huus⸗ 
holder, #. [Beſtilling. a.; Fag, t. 

Province, s. Provindd; Embedéfreds; 
Provincial, a. provintfiel; fommente fra 
Landet; udannet; hørende under en Erke⸗ 
biſp. [en Provinds, x. 

Provincialism, s. Gienrommetighed for 
Provinciality, 2. provinbdfiel Gprogeien- 
bommeliahed. 1. 

Provinctate, v. a. forvandle tif en Pros 
pinté; inddele i Provindfer. 

Provine, wv. a. formere ved Aflæggere; 
s. Setteqvift, ». 

Provision, s. forforg; Foranftaltning, 
n.; Forraab, t.3 Proviant, m.; pl. Lev⸗ 
netémidler, pi. 

Provision, v. a. proviantere, forfyne med 
Levnetsmibler. (videre, proviſoriſt. 

Provisional, a. forelebig. beftemt indtil 

Provisionally, ad. forelobigen proviforift. 

Provisionary, a. forberedende. 

Proviso, s. Wilfaar, ¢.; Betingelfe, a. 
Provisor, s. Provifor, Beferger, For- 
ffaffer, 1. {en Betingelſe. 
Provisory, 4. proviſoriſt; indeholdende 
Provocation, s. Uteftning, Opforbdring. 
Opeggelſe, Udfordring ; Opirrelfe, For⸗ 
nærmelfe. n. 

Provocative, a. udæffende, udfordrende, 
opegqende, opirrende; s. Pirringdmiddel, 2. 
Provocativeness, s. ophidſende el. op- 
irrende Egenſtab, n. 

Provocatory, s. Udfordring, nm. 
Provoke, v. a. udfordre; opegge; cergre; 
forterne; fremfalde; bevæge, tuͤſtynde, op- 
ordre. 

Provoker, s. Ophidſer, Tilſtynder Ops 
irrer, Udfordrer, Anſtifter, a.; Birles 
middel, ¢. 

Provoking, a. cergrende, valfente For- 
bittretfe, opivrende. | [opirrende Maade. 
Provokingly, ad. paa en eggende ef. 
Provost, s. Foreſat; Provft, Reftor; 
Fangerogter ; Profos, x. 
Provost-marshal, s. General-Profoé, n. 
Provostry, provostship, s. Provoſts 
el, Profoofes Embede, £. 


Psa 


Prow, s. Forſtavn paa et Gib, a. 
Prow, a. tapper, bold, hæl, modig. 
Prowess, s. Tapperhed, Sjælbed, Mos 
biybhed, n. 
Prowessed, prowest, a. fict, modig. 
Prowl, v. n. gaae ud paa Sov; reve, 
rane; ubpresfe, udplyntre; s. Revertog, :. 
Prowler, s. Rover, Urplyndrer, 2. 
Proximate, a. nermefte. 
Proximately, ad. ved Tilnermelfe, 
Proxime, a. nærmeft, umiddelbar. 
Proximity, eine * te 

TOXY, s. Fulbmegtig; Fuldmagt, Inde 
treedelfe i en ndens Gree n. sate Sn 
Proxyship, s. Befulomeegtigess Em⸗ 

eve, 8. 
Pruce, s. preusſiſt Leder, ¢. 
Prude, s. Snerpe, ».; Fruentimmer, fom 
hyfler Wrbarhed, s. [teenffombeb, a. 
Prudence, s. Korfigtighed, Rlogftab, Bes 
Prudent, a. -ly, ad. fog, forftanbdig, for» 


ſiatiq. 
Pradential, a. med Forfigtigheb ; ; 
pl. KIouftabs Forftrifter, pl. ighed; Hog; 
Pradentially, ad. fogt, forflatigt. 
Pradentiality, s. Gaaen forfigtigt til- 
verté, Forfigtighed, #. 
Pradery, s. hytlet Mrbarhed, m.; Sner⸗ 
pert. 1. i J fnerpet, 
Prudish, a. forftilt ærbar, ffinbellig, 
Pruinous, a. belagt med Riimfroſt. 
Prone, s. tørret Blomme, n.3 French -, 
Ratrineblomme, a. 
Prune, v.a. beffære Træer ; pudfe; pynte fig. 
Fronello, s. Slags Blomme; Slags 
ot, £. 
Pruner, s. Beffærer af Træer, an. 
Pruning -knife, praning-hook, s. 
Havelkniv, n. 
Prurience, pruriency, s. Silbren; nore 
denlig Loftenhed, x. 
Prurient, a. fildrende, fleenbe, 
Pruriginous, a. lloende. 
Prarigo, s. Rleen, x. 
Prussian, s. Preudfer, in.3 a. preusſiſt. 
Prossic, a. i Udtr. - acid, Bloafyre, æ. 
Pry, v. a. efterfege, fege at opdage; 
gruble; s. Rigen, Speiden, 1.5; nysgier⸗ 
rigt Blik, £. i [nægviis. 
Prying, &. nyégierrig, pactrengende, 
Pryingly, ad. med Nysgjerrighed. 
Psalm, 2. Pfalme, n. 
Psalmist, psalmodist, s. Pfalmedigter,n. 
Psalmody, s. Blalmelang, n. 
Psalmographer, s. Pfalmeforfatter, s. 
Psalmography, s. Pfalmedigtning, =. 
Psalter, s. Plalmebog, Pialter, 2. 
Psøjtery, s. Pfalter, Harpe, n. 
Psdmmite, s. Sandſteen, blandet med 
Glimmer, ». 


Pse 


Fsendo, a. fate (i Sdogrenty ots 

seudograph , pseudography, s. fore 

fal ffet Siete n. 

Pseudonymous, a. pfeutonym. 
Pshaw! ins. fy! ifte andet ! 
Psittaceous, a. hørende til Papegvies 
flægten, - . 

Psora, s. Stab, Fnat, ¢. 
Psychological, a. pfytologift. 
Psychology, s. Sædelære, Pſylologi, a. 
Ptarmigan, s. Rype, n. 

Ptisan, s. førende Drif, a.; Bygvand, ¢. 

Ptolemaic, a. hørende til Ptolemaus’s 


yftem. 
Ptyalism, s. Gpytflaad, r. 
Ptysmagogue, s. Spvitemiddel, 1. 
Pubblo, a. tyf, foldig (om Korn). 
Puberty, s. andbarbed, manbdbvoren 
Alder, n. [ bed, 2. 
Pubesoence, s. Overgang til Mandbar- 
Pubescent, a. mandbar, mandvoxen; 
duunhaaret (om Planter). 
Public, a. offentlig; alminbelig bekjendt; 
s. Publikum; olf, ¢.3 Berden, a. 
Public-hearted, a. fom bar Felelfe for 
det almene Bendfte. 
Publican, s. Vartéhuusholder; older; 
= offorpaater, x. nm 
Publication, s. offentlig Befjendtgjørelfe, 
Noatvelfe. x. 
Publio-spirited, a. befiddende Almeen⸗ 


aand. 

Publicist, s.. publicift n.; En, fom 
ftriver om Politif. 

Publicnoess, publicity, s. Offentlighed, n. 

Publish, v. a. offentliggisre, tundgiere; 
udgive; forlægge. 

Publisher, s. Bekjendtgiorer; Udgiver, n. 

Pace, a. mørfebrun, violetbrun. 

Pucelage, s. Somfrubom, Mødom, a. 

Puoeron, 2. Slatluué, a. 

Puck, s. Trold, Nisfe, x. 

Packball, s. Stovbold, Patdehat, x. 

Pucker, v. a. og n., flane Rynker, fam» 
mentrympe, flane Golder; s. Rynte, Ford; 
Knibe, Forlegenhed, x. 

Puckets, s. pl. Raalorm-Rede, x. 

Puckfist, s. for Nave; Stevbolt, x. 

Pudder, #. Bulber, Støv, Alarm, n.} 
©. a. gjøre Stei; forftyrre, bringe t Fors 
Tegen§eb, forvirre; plage. 

Pudding, s. Pelle; Budrdings Faldhat, n. 
Pudding-sleeves, s. vide 2rmer, pil. 
Pudding-time, s. Gpifetid, n.; bet af⸗ 
Glorende Mieblif; ben rette Tid. 

Paddle, s. Sel, Modbdingpel, ». 

Puddle, v. a. 
befurle; rode i Snavs; traffe i Sfarnet, 

ddly, a. muddret, dyndet, tilfelet. 


n. plumre, mudtre, føle, - 


Pul 367 
Padenoy, pudicity, s. Bluferdighed, 


) %. 
Pudor, s. Bluſel. Blufcerdighed, x. 
Puds, s. vide Xrmer, pi. 
Puefellow, 2. Rammerat. Staldbroder, x. 
Puerile, a. barnagtig, brengeagtig. 
Puerllity, 2. Barnagtigher, n. 
Puerity, s. Drengealder, n. 
Puerperal, a. hørende til Barfelferd. 
Puerperal-fever, s. Deltefeber, Barſel⸗ 
feber, n. f feng. 
Puerperous, a. befinbdenbe fig i Bartels 
Pu Pu, Bindher Pubderqvaft, 
, s. Puft, Bindfted, ¢.3 ergda 

Stevbold, n.; Praleri, ¢. , 

ff, ©. a. oppufte, opblefe; foulme; 
brive op; rofe overdrevent; to - a book, 
at flrive overdrevent gode Rritifer om en 


Bog, 

Paff-ball, s. Stovbold; Paddehat. n. 
Puffer, 2. En, fom pufter el. blæfer; 
en, fom rofer overdrevent; Prater, 


pogin.’ Sofugl, S iez giftt 
affin, s. Sofugl, Sepapegsie; g 
Rit: Stoobokd, ne 8 
Paffy, a. opbleft, opſvulmet; foulftig. 
Pug, s. Abefat; Mops, a. 
Pug-dog, s. Mopéhund, sx. 
Puggered, a. ryntet; red fom Kiod⸗ 
fammen paa en Kalkun. Trold, n. 
Puggy, s. lille Abe; lille Pige, liden 
Pugh, ins. uh!’ fo! 
Pugil, s. det, man fan holde mellem to 
Fingre; Haandfuld, a.; Øreb. s.; Prife, x. 
Pugilism, s. Nevefamp; Baren, n. 
Pugilist, s. Navefemper; Barer, a. 
Pugilistio, a. hørende til Nevefamy. 
Pagnacious, a. ftriddlyften. 
Pugnacity, s. Stridélyft, Kamplyſt; 
Trættefjærhed, n- ” 
Pug-nose, s. Mopnæfe, x. [derig. 
Paisne, a. yngre, ringere; lille, ubetys 
Puissance, s. Magt, Styrfe, Kraft, n. 
Puissant, a. mægtig, flærf, velbig. 
Poke, a. mørt; begfarvet ; brimagtig. 
Puke, v. n. faae ondt, qvalme, bræfte fig; 
s. det Opkaſtede; Breefniddel, e. 
Puker, s. Bomitiv. Bræfmiddel, £. 
Pulchritude, s. Stjonhed, Bure, n. 
Pule, v. n. pibe (fom fmaa Fugle); 
klonke; tage. 
Pulicose, pulicous, a. befengt af Lopper, 
Puling, a. Myntende, pibende, fygelig. 
Pulingly, ad. paa en flynfende Maade, 
Pulk, s. Rofafregiment, 1.; Pull, n. 
Pull, s. Ryt, Træf, 1.; Kamp, 2.3 Sted, 
t.; Gjenvordighed, x. 
Pall, v.a. rotte, drage, træffe, rive, ruffe; 
plufte; to - off, trælfe af, tage af, rive af; 


Paddock, purrook, s. liden Indhegning, a. trytfe; to - up, rytfe op, udrydde; hæve 


4 


368 Pul 

to ~ in, træffe ind; to - down, rive ned; 
omſtode, ftorte. 

Pullain, pullen, s. Fiederfræ, s. 


Pullet, s. ung Dene, mn. 
Palloy, s. Tridfe, Vinde, a.; Spil til at 
beife med, £. (Ruler, n. 


Pulley-door, s. Dsr, fom gaaer paa 
Pulley- fece, s. Deel af et Harniff, n.; 
RKneeftytte, £. 
Pullulate, v. a. fpire, vore frem, 
Pallulation, s. Fremſpiren, a. 
Palmonarious, pulmonic, a. lungeſyg. 
Pulmonary, 4. hørende til Lungerne; s. 
Lungeurt, 2. geſyg. 
Palmonic, a. hørende til Lungerne; lun⸗ 
Pulp, s. tjadfuſd Deel (paa Frugt), bled 


Masfe, x. 

Pulpit, s. Preedifeftol, a.; Ratheder, 1. 
Pulpous, a. tebdfulb, Hebdet; bled. 
Pulpousness, s. Risdfuldfed, Blodhed, a. 
Pulsatile, a. fom der maa ſlaaes paa for 
at give en Lyd. 

Pulsation, s. Banken, n.3 Slag, ¢.3 
Pulfens Banten el. Slag, mn. 
Pulsative,pulsatory, a.banfende,flaaende. 
Pulse, s. Puls; Svingning; Belgfragt, a. 
Pulse, v. a. pulfere, flaae ef. banke fom 


Pulsific, a. bringende Pulfen i Bevagelſe. 
Pulsion, s. §rembriven, a.; Stød, ¢. 
Pultaceous, a. blodgiort, ubblodet. 
Pulverable, a. fom fan pulveriferes ef. 
ftedes til Pulver. 
Pulverin, s. ſpanſt Goda, n. 
Pulverization, s. Pulverifering, n. 
Pulverate, pulverize, v. a. ftede til 
Pulver, pulverifere. Pulver. 
Pulverous, «a. beftacende af Støv ef. 
Pulveruience, s. Stovmasſe, Stev- 


mængde, =. 
Pulverulent, a. fuld af Støv, ſtovet. 
Falvil, | s. lugtende Pulver, vellugtende 


Pulvii, v. a. beſtroe med vellugtende Ting, 
Pumicate, o. a. gnide med Pimpfteen, 
Pumiceous, a. pimp aenagtig. 
Pumice-stone, s. Pimpfteen, n. 
Pumkin, pumpkin, s. Grestar, ¢. 
Pummel, ss. Snap pana Enden af en 
Stof, paa en Kaarde o. desl., n. 

Pump, s. Pompe; lav, tyndfaalet Slo, 
Dandfefto, 2. 


, % a. pompe (Band op); udlofte | P 


ump 
popemmeligheder), —38 dj r 
ump-bo s. pl. Pompefernnagler til 
at faſtholde Pompeftangen, vO. 8 
ump-brake, s. Pompeftang, a. 
Pump-dale, s. Pomperende, ». 
Pumped, a. oppompet; fremloffet. 
Pumper, s. Mand, fom pomper; Pompe, a. 


Pun 


Pump-gear, s. Sompefpend, £. 
Pamp-Nandle, s. Pompeftang, x. 
Pumpion, s. Glagé Greeélar, £.; Tolper, 
pom n. y estar 

umpkin, s. Dep , ft. 
Pump-knife, s. Fopbetnie med dobbelte 
Fiedre, n. ' 
Pumplenose, s. Slagé ftor Pomeranté, a. 
Pump-room, s. Badekammer, hvor bet 
mineralffe Band oppompes og briffeg, +. 
Pump-Sscraper, s. Pomperenfer, m. 
Pamp-spear, s. Dompeftol, s. 
Pump-stck, s. Pompeſto, fom opfuger 
Vandet, nm. 
Pump-tail, s. Pompeftang, x. , 
Pump-vale, s. Pomperende, #- 
Pump-water, s. Sompevand, £. 
Pamy, a. pimpfteensagtig; bullet. 
Pun, s. Ordfpil, vittigt Indfald, r. 
Pun, ©. n. bruge Ordſpil; fliemtes føde, 


tnufe. 
Punch, s. Punſch (Dri); Nar, Bajads: 
Meifel, Preen, Si re Reevebug 
pow , Sted, ‘3 any mi Stempel, 4. 
oh, v. a. bore, gisre Huller; 
flaae; fløde med Albue ef. Reeve. ; frie 
ni@ebolle, a. 


Punchbowl, s. 
Puncheon, s. (holdende 84 Gale 
g. 


Tons), £.; 3 , %.3 Stempel, 
Puncher, s. Koldbraad, Jernbraad; Preen, 
eifel, #. 

Punchinello, s. Nar, Hanévurft, n. 
Punchiadle, s. Punfdeffee, =. 

Punchy, a. lille, tyk og fed. 

Punotilio, #. Spidéfindighed; overdreven 
Noiagtighed; RKorretthed, n. ; espuntt, ¢. 
Punotilious , a. altfor neieregnende, alts 
for punttlig. [ligbed, ⸗. 
Punotiliousness, s. Punftlighed; Smaa⸗ 
Puncto, s. Puntt; Sted, 6.5 neie Om⸗ 
fteendighed, ». 

Punctual, a. punttlig, neiagtig. 
Punctualist, s. Perſon, fom noie iagt- 
tager alle Geremonjer, 2. ed, a. 
Punctuality, 2. Reiagtighed, Punkilig⸗ 
Punotually, ad. punttligen, med Noiag⸗ 
tighed, n. Ltighed, a. 
Punotualness, s. Puntilighed, Reiag- 
Punctuation, s. Snterpunttion, n. 
Punotuist, ». nete Sagttager af Inters 
punttionen, %. 

Panotuate, 0. a. punttere, priffe, 

uncture, s. Prik, a.; Stil, #5 fide 


—— ndit, s. færd B 
pan 8. ramin. 
Pundle, p tykt, underfætfigt Fruentimmer, t. 
Pune, s. lille, uerfaren, ringe; yngre. 
Pung, . Machines’ onipcenberflabe 

, erſicede, %. 
Pungar, s. Slags Krabbe, %. i 


Pun 


Pungenoy, s. vet Slarpe; det Bidende; 
bet Fornermelige. [fornermende. 
Pungent, a. ftarp, ftiffende, bidende; 

Punger, s. Krabbe, n. 

Punger, v. a. forvirre, bringe i Fore 
Tegenbeb, 

Punio, a. puniff; underfundig, trolos; - 
faith, puniſt Troffab, Troleshed, wn. 

CO, s. Bæggetæge, n. 
Paniceous, a. purpurred, purpurfarvet. 
ane s. Spadhed, Lidenhed, Ubety- 
ighed, 2. 

Punish, v. a. firaffe; tiltale haardt; 
prygle; to be punished with dead, blive 
firaffet paa Livet. 

Punishablo, a. ftrafftylbdig, ſtrafbar. 

Punishableness, s. Strafftyldighed, x. 

Punisher, s. Ufftraffer, Revfer, n. 

Punishment, s. Afſtraffelſe, Straf, mn. 

Panition, s. Straf, x. 

Punitive, punitory, a. ftraffende, tildes 
lende Straf; - law, Straffefov, nm. 

» $. troftet Træ, t.3 Fyrſvamp; 
Dore, .5 utugtigt Fruentimmer, ¢. 
Punner, s. Bittighedstremmer, n. 
Punning, s. Legen med Ord, ».3 Ord⸗ 


fpil, ¢. Ordipil, x. 
Punster, s. Vittighedsjcger; Anvender af 
Punt, s. fladbundet lille Fartot, s.; Pram, 

Fiſterbaad, n. 

Punt, v.n. feile-i en Pram; feile ud 
med en Fifkerbaad; pointere, fætte paa et 
Kort imod Banteren. 

Punter, s. Dtodfpiller, x. 

Pany, @. yngre; uerfaren; fpæd, litle, 
foag; s. uerfavent, ungt Mennefte, ¢.5 
Stattel, n. [Dovalp, x. 

Pup, v. a. fafte Unger, fane Hvalpe; s. 

Pupa, s. Puppe, n. barn, &. 

Pupil, s. Pupil; Myndling, 9.5 Pleie- 

Pupilage, s. Minbreaarighed; Umynbdig- 
hed; Sfoletid, n.; Sfoleaar, pl. 

Pupilarity, s. Umyndighed, 1. 

Papilary, a. angaaende en Myndling. 

Pupiverous, a. [arveædende, forterende 
Pupper, [Gick n.; v.n. pibe; hvine. 

Puppet, s. Traavbulte, Marionet, 2.3 

Puppetly, ad. fom en Traaddukte. 

Puppet-man, puppet-master, s. Mas 
rior et-Gier, a. 

Puppet-player, s. Marionet(piffer, x. 
Puppet-show, s. Marionet{pil, Dulles 
fpil, ¢. [rionetter, a. 
Puppet-showman, s. Fremvifer af Mas 
Puppetry, s. Giirlighed, a.; maniereret 
BVæjen, t.; Pertentlighed, a. 

Pappy, s. Hundehvalp, n.; nædviift ungt 
Menneſte, 2.; Laps, n.; 0.0. fafte Hvalpe. 

Puppyheaded, a. fom et Hunde 
hoved; dum; taabelig. 


Engelſt⸗Danſt Ortbog, 


Por 369 


Poppyish, a. neéviid, uforffammet. 
Puppyism, — nædvilft Balen; uopbraget 
fapiepafen, & 

Pur, v. 9. fnurre fom en Mat, 
Purbeck-pitchens, pi. Ovaherſtene fra 
‘Durbet, pil. 

Purbeck-stone, s. Lithografeerfieen, v. 
Purblind, «. fterbliny; ner{ynet. 
Purblindness, s. Gterblindhed; Neær⸗ 
junetbeb, wm. 

Porchasable, a. tilfald, tiltiebé. 

Purchase, cv. a. ffobe, erhverve, fore 
flage; hisſe tunge Byrber op; to = from 
one, affiebe Gn Noget; to - out, ude 
fiebe On of en Eirndomsbeſibdelſe o. 
beal,; ubjone, afbebe; to - up a stock, 
optjobe et Forraad. 

Purchase, s. Erhvervelſe; erhvervet Eien⸗ 
dom; Pea n.; Kjøb; Bytte, 2£.; Don» 
kraft, Hisfemaffine, mn. 

Purchasebook, s. Indkiobsbog, x. 

Parchasemoney, s. Siebejum; Inde 
tjobspriis, n.; to sell for the -, fælge 
til Indkiobspriſen. N 

Purchaser, s. Rjeber; Sunde, 1.; to 
meet with purchasers, finde Riebere. 


Pure, a. reen; uplettet; Mar; ad. blot, 


tun; he is a + youth, det er en net 
Karl, en fmul For. [ftotde. 
Pure, o. a. renfe, Mare; (i Garverier) 
Purely, ad. reent; paa en reen Maade; 
blot, tun. 
Pureness, s. Reenhed, n. 
Purfile, purfle, purflew, s. broderet 
Hort el. Kantning, 2.3 broderet Arbeide, £. 
Purgation, s. Renſelfe; Afforing; Ret» 
færbiggterelfe, n. [Afforingsmidbel, £. 
Purgative, a. purgerende, afferende; s. 
Purgatorial, purgatorian, a. angaaende 
tL. horenbe +i] Skigersilden; - fire, Oficrés 
ilden. [fonende; s. Sfjærbild, n. 
Purgatory, a. renfende; afferende; ude 
Purge, v. a. renfe; Hare; luttre; affere, 
purgere; to - one’s self, retferdiggiore 
fig (of, from); 0. ». blive ræn; fave 
Diarrhee, 
Purge, s. Renfelfedmibbel, Durgatin, 1 
Purger, +. Renſer, ».; Wfforingemibddel, ¢ 
Purging, #. Rendning, Affering, m.; - 
salt, engelf? Galt (Yurgerrmiddel), 1. 
Purification, s. Renfelje, mn. 
Purificative, a. renjende. 
Purifier, s. Renſer, {uttrer, Forfiner, xn. 
Puriform, s. Lighed med Daterie, m. 
Porify, ». a. renfe, luttre; flare, 
Purism, s. Strenghed meb Henſyn tit 
Sprogiormer; Puridme, vn, 
Purist, +. Qurijt, nv. 
Puritan, s. Puritaner; Stingellig, x. 
Puritanic, puritanical, a. puritanff, 


24 


310 Par 


Puritanically, ad. paa puritanſt Btié, 

Parity, 2. Reenhed; Uffyldighed, w. 

Purl, o. a. fante med Strimler ef. Bors 
ter; befætte med Fryndſer; trufe fig (om 

, Rand); risle, furre. i 

rl, 8. udfyet Bort, trufet Strimmel; 
Rielen, Sprudlen, a. 

Purlieu, s. Forſtov udenfor Jagtloven; 
et Sloté Omgivelſer; Grændfeegn, 2.5 
Diſtrikt, £. [paa fin Eiendom, x. 

Purlieuman, s. Mand, fom har Jagtret 

Purlin, s. Cverbjelte, Sanebjælle, a. 

Purling, a. riglende, furrende, rindende. 

Purloin, v. a. tilvende fig, ſtiele, rapfe, 
rane, 

Purloiner, s. Tyv, Raner, Rapfer, n. 

Purlue, {. purloin. 

Purparty, s. Part, Andeel, mn. 

Purple, s. Purpur, Purpurmuéling, n.; 
a. purputfarvet, purpurrød; v. a. farve 
purpurrød, 

Purplefish, s. Purpurfnefte, 2. 

Purples, s. pi. rede Hudpletter; Stars 

purplish s.'p 
urplish, a. purpuragtig. 

Purport, s. renin Betydning, #.3 
Jnvdbhold, t.3 v. 2. have til Sndhold, have 
at betyde. 

Purpose, v. a. fave ifinde; agte, be- 

uttes affandle, famtale. 

Urpose, s. Foret, Diemed, t.5 Henfigt, 
n.; Gorebavende, t.; Fremgang, 9.3 Ere 
empel, t.; as for the -, fom for Gre 
empel; on -, med fforfat; to no -, til 
ingen Notte; forgives. 

Purposeless, a. uden Birfning, hen⸗ 
ſigtslos; forgjæves. 

Purposely, ad. forfætligen, med Billie. 
Purprise, s. omgicrbet Plads, ».; Ome 
fang, £. 

Purr, s. Golerfe; Xbleblomſt; Ratte- 
tnurren , 2.3 0. mn. tnurre, fpinde Com 

atte). 

Perratent, a. fuld af Materie, bulonende. 
Purse, s. Bors, Pengepung, n.; Penge, 
pl.; v. a. putte i Pungen; træffe fame 
men; rynke. [ferer, x. 
Pursebearer, s. Raéfemefter, Indkas⸗ 
Pursenet, s. fileret Pung, x. 
Purseproud, a. pengeftolt. 

Parser, s. Kasſemeſter; Proviantéfor- 
valter, mø. 
Parser’s steward, s. Proviantéffriver, x. 
Pursiness, pursiveness, s. Trang» 
bryftiqhed, fort Bande, x. 

Purslain, s. Portulaf, #. 

Porsuable, a. fom ton forfølges. 
Pursuance, s. Fortfættelfe; Forfelgelfe 
af en Gag, m.; in -, ifølge. 

Pursuant, a. ifelge af; efter. 


Put 


Pursto, ©. a. og mn. forfelge, forttertte, 
efterfirebe, tragte efter; vedblive, udføre. 
Pursuer, s. Forfelger, Efterfireber, a. 
Pursuit, s. Gtreben ef. Tragten efter; 
Forfelgelf(e, Efterfirebelfe; Forticertetfe, a. 
Parsuivant, s. Gtatsbetient; Folge⸗ 
ſoend; Herold, a. ryfiet. 
Pursy, a. fortaandet, ſtalaandet, trange 
Purtenance, s. Tilbebor, ¢.3 Dyrs Snd- 
mad, nm. 
Purulence, purulency, s. Edderſamling 
Tilfamling af Materie, Bulning, ss. 
Purulent, a. fuld af Bullenſtab, edder⸗ 
agtig. i (med, førge for. 
Parvey, v. a. anffaffe, forftaffe; forfone 
Purveyanoe, s. Forfyning med Lewneté- 
midler, m.; Forraab, ¢.5 —ã 2. 
Purveyor, s. Gfaffer, Ynbdtieber, Pros 
viantmefter, Robler, a. 
Purveyor’s clerk, s. Proviantffriver, s. 
Purvew, s. Betingelfe; befluttende Ure 
titel i en Parlamentsatt, 2. 
Pus, s. Materie, Rode, BullenfFab, x. 
Push, 0. a. drive, ftede, feyde til, trænge 
paa, fremffynde; fare frem, bryde frem; 
s. Stød, Stit, Anfald, Angreb, 4.3 Ans 
fireengelfey Finne, Filipents, m.; the 
last -, bet Yderfte; to - on, brive frem; 
ile affted. 
Pusher, s. En, fom driver paa el. frem- 
ftpnder; anarifugleunge, fom iffe fan 
fede fig felv, a. 
Pushing, a. bdriftig, traftig, paatrangende. 
Pushpin, s. Serneleg med Knappenaale, a. 
Pusillanimity, s. Rleinmodighed, Mods 
leshed, Forſagthed, m. mobig. 
Pusillanimous, a. forfagt, modlos. Heine 
Pusillanimously, ad. med Modloshed; 
kleinmodigen. [fagthed, 2. 
Pusillanimousness, s. Modloshed, Fore 
Puss, s. Kis, Rat; Hare, n.; fmudfigt 
Fruentimmer, £. 
Pussel, #. Ricrling, Taffe, x. 
Pustular, a. bedeltet med Filtpentfer, 
fuld af Sinner. [(Filipentſer. 
Pustulate, o. a. anfette Blegne, danne 
Pustule, s. Bilipents, Ginne, Blegn, 2. 
Pustulous, «a. fuld af Filipencfer, finnet, 
Put, v. a. putte, fomme i, fette, lægge, 
fremfætte, bringe; (pire frem; to - about, 
bringe i Omlob; to - back, drive til- 
bage; vende tilbage; to - by, lægge tile 
fide, putte til fig; giendrive; Gaffes jerne; 
tilſideſette; to - aside, lægge tilſide; 
Sea to - away, lægge bort; afs 
—X forſtyde to ” Apart ni —— 
ile ab} to - back, e tilbage paa 
bet forrige Sted; to - down, nec 
fætte ned, nedfætte; undertrykte; afftatfe; 
giendrive; ydmyge; to - again, tilbagele⸗ 





Put 


vere, gieninbfrette; to - an end to, gjøre 
Ende paa; to ~ forth, fremlægge; fore- 
flaae; forfynde, udgive; foredrage, for 
tælle; flyde (Biabde) ud; to - forward, 
frembringe, bringe for Lpfet; fremviſe; 
paaffynde; fpire; to - in, fege om; 
fomme ind; to - in print, trylfe; to - 
in fear, indfage Frygt; to - in mind, 
bringe i Erindring, buffe paa, minde om; 
to - off, aflægge, aftage; afffedige, affærs 
bige, undffylde ; opfætte; forlade (Reden) ; 
. to - on or upon, tilregne, anflage for, 
beffylde for; paafore, paalegge ; tilſtynde; 
ſtynde fig; tage afited; to - over, fenbe 
tilbage; benvile til; to - out, affette; 
udflette, udflutfe; vife ud, jage ud; for 
brive; forfynde; udgive; to - out of 
conceit, giere fied af; to - over, fætte 
over, feile over; to - to, forage, tilfeie; 
to - to death, trebe}; to - to it, tile 
ſtynde; bringe i jforlegenbeb; to - to 
charges, jaiit I Srfojining; to - to the 
vote, faite unter ZWijtemning; to - one 
to his oath, late En aflægge Ed; to - 
together, famile, obhebe opbynge; to - 
up, opftille; optrive; forebrinues frem- 
fomime mid, foreflace; tanle, finde fig i, 
ade forblive ujtratter; henvende, freme 
ftile; lægge ben, glemme, jtiule} to - up 
with, filice fig i. tilgive; to - upon, 
paalegge, føre Slylbvn over paa; bes 
væge til; flufej to - upon trial, paaføre 
En en Proced; to - a trick upon, ſpille 
En et Pudij to - a joke upon, fpotte; 
to - a horse upon a gallop, fætte en 
Heft i Gallop. 
Put, s. Nodsfald; Nodmiddel, 2.3 Heen- 
belfe; Taabe, Nar, Dosmer, Klodrian, 
n.; Slags Kortfpil, £.; a - off, en Ud⸗ 
flugt, en Undſtyldning. 
Putage, s. Utroſtab (paa Konens Side), n. 
Putanism, s. Utugtighed, 2.3 Stioges 
feonet. £. 
Putative, a. formeent, formeentlig. 
Putid, a. ftintende; lav, flet, nedrig. 
Putidness, s. Lavhed, Sfendighed, Neds 
righed, n. Stive, n. 
Putlog, s. Støtte under et Stilladé, 
Patredinous, a. ftinfende, raadden. 
Patrefaction, s. Forraadnelfe, a. 
Putrefactive, a. foraarfagende Forraad⸗ 
nelfe} raadden. 
Putrefy , 0. a. og n. bringe i Forraad⸗ 
nelfe; gjøre raadben; forraadne, fordcerves. 
Putrescence, s. Forraadnelfe, nm. 
Putrescent, a. raadnende, raadden. 
Putrescible, a. forraadnelig. 
Putrid, a. raadden; ftintende; fordærvet. 
Putridfever, s. — ass n. 
Putridness, s. Raaddenhed, n. 


Pyt 371 

Patry, a. raadden. 

Patter, s. En, fom benfetter ef. penleegger 
Noget; - on, Tilfkynder, Ophidſer, ” 

Putting-stone, s. Steen, fom ved Haand- 
fait tjener til Gtyrfeprave, x. 

Puttock, s. Hog, Glente, n. 

Puttocks, pi. Mersreb, ¢. 

Patty, s. Binduestit, t.; Tinaffe; Grund- 
farve, m.; 0. a. glasfere fitte. 

Puzzle, s. Forvirring. Belverlighed, For- 
legended, n.; Bryderi; tunftigt fammenfat 
Legetoi, t.3 (mudfig Ovinde, n. 

Puzzle, ov. a. {atte i Forlegenbed, for⸗ 
virre; volde Bryderi; fætte i Tvivl og 
Uvisbed; blive forvirret, adfpredes, 

Puzzleheaded, a. forvirret, forftyrret, 

Puzzolana, puzzolan, s. Puagolanjord, 
vultanſt Sorbart, n. i 

Pybald, a. fort og hvid, ſpraglet, broget. 

Pycnostyle, s. Bygning med tet — 
menſtillede Soiler, n. 

Pycnotic, a. fortyffende; s. Slags 
Legemiddel, ¢. 

Pye, s. Slade; Poftei, n.; ſ. pie. 

Pygarg, s. Drneart; Antilop, n. 

Fygmean, a. bværgagtig, pygmeiff, lille. 

t te. gi 

Pygmy, s. Dværg, Pugmæ, n.; Tille 
Menneſte, £.; - AK rebet &: 

Pylorus, s. Maveport, nederfte Mave⸗ 
aabning. n. 

Eyonings, pl. Forffandéninger, a. 

Pyramid, s. Pyramide, n. 

Pyramidal, a. pyramideformig, pyramidalſt. 

Pyramidally, ad. t Form af en Pyramide, 

ora pyramidioal, a. pyramide- 
ormig. 

Pyramidically, ad. pyramibdeformigen. 

Pyre, s. Brenveftabel, 2.5 Baal, ¢. 

Pyretio, s. Middel mod Feber, £. 

Pyretology, s. Feberlære, x. 

Pyriform, a. pereformig, peredannet, 


Pyrites, s. pl. Svovities, n. 


Pyrolatry, s. Slvdyrfelfe, a. 
Pyromancy, s. Gpaadom af Ilden, 2. 
Pyromantic, s. Gpaamand, fom fpaaer 
af Ilden, 2. 
Pyrometer, s. Sfomaaler, Barmemaaler, x. 
Pyrotechnioal, a. pyrotefnift, hørende 
til Fyrverterfunften. 
Pyrotechnics, s. pi. Fyrverkerkunſt, n. 
Pyrotechnist, s. Fyrværfer, n. 
oF s. Hyroteknik, Fyrværlere 

unft, 2. 
Pyrrhonian, a. tvivlende, ſteptiſt. 
Pyrrhonio, a. — 
Pyrrhonism, s. Tvivlefyge, mn. 
Pyrrhonist, s. Tvivler, Sfeptifer, n. 
Pythagorean, s. Pythagoreer, m.; a. 
pythagoriſt. i 

24* 


372 Pyt 
Pythian, a. pythiſt, hørende til Apollos 
Dreeftinde. 


Pythoness, s. Spaaqvinde, Sandfigerfte,n. 

Pythonio, a. {paaende, forudfigende. 

Pytbhonist, s. Gpaamand, Gandfiger, n. 

Pyx, s. Monftranté, n.; Preveredftab for 
uld⸗ og Sølvmynter, 4. 


~ @ 


Quab, +s. Naleavabbe, a. 
Quack, v. m. fatte (jom Ges); vælte 
(jom freer); qvaffalve; prale, rofe fia af, 
Quack, 1. Ovalialver ; pralende Bedrager, x. 
Quack-doctor, s. Ovatlalver, nv. 
Quackery, s. Ovvaljalveri. 1. 

Quackish, a. jom en Ovaljalver, pralende, 
Quackism, «. Sivalfalveri, £. 
Quacksalver, s. Qualſalver, nv. 
Quadrangle, s. Fiirfont, a, 
Quadrangular, a. fiirfantet. 

Quadrant, s. jierbeder!, Dbadrant, a. 
Quadrantal, a. fom er i en Doabdrant. 
Quadrate, a. fiittantet; quadreret; fig. 
noiagtig, pasfenbe, 

Quadrate, s. Fiirfont, Ovabrat, vm. 
Quadrateé, v. n. quabdrere; padle noeiagtigt, 
Quadratic, a. herende til ex Sooabdrat, 
Quadrature, s. Oivabratur, a. 
Quadrenoial, a. fireaarig, 
Quadrennially, ad. hvert fierbe Yar, 
Quadrible, «. (om fan qvabdrered, 
Quadrilateral, o. meo fire Eider. 
Quadrilateralness, ». firefiter Tilfanb, n. 
Quadriile, +. Frangaiſe (Dante) na, 
Quadripartite, a. fom bar fire Sider, 
Quadrireme, s. @alei med fire Pere 
bent, a, . 

Quadrisyllable, s. Fiirfavelfedord, te 
Quadroon, +s. Beftindianer ef. Veſtin— 
bianetinde, fom har en bvib Mand til 
Fader og Mulatinde til Moder, 
Quadruped, s. fiirfedet Dyr, ¢. 
Quadruple, a. firefold, 

Quadruplicate, a. firebobbelt; v. a. 
giere firedobbelt. [fire Gange. 
Quadruplication, s. det at tage en Ting 
Quadruply, ad. firedobbelt, 

Quere, v. a. fpørg, ſog. 
Quaff, v. a. dritte i ftore Drag, ftilfe ud 
til Bunds. 

Quaffer, s. En, fom bdriffer tet, 

Quag, s. gyngende Moje, n. 
Quaggy, 4. mofeagtig, - 
Quagmire, +. gyngende 


Mofe , 
Heengedgnd, be 


5. 


Que 


Quall, s. Vagtel, ».; water -, Vandhene. a. 
Quail, o. a. og n. undertue, nedtryfte; 
blive bange el. modlos, ængfteg. 
Quailing, s. Modloshed, Nedflagenser, 
Bedrevelfe, s. [ med. 
Quail-pipe, s.' Pibe til at lokke Vagtler 
Quaint, a. net, (mut, pyntelig; Iøierlig, 
færegen, underlig; fnu, liftig, 

Quaintly, ad. {mutt, ponteligt; paa en 
loierlig Maade; liftigt udtentt. 
Quaintness, s. Rethed; Leierlighed, a.; 
bet Geregne. 

Quake, v. n. fljælve, ryſte. 

Quake, s. Sljælven, Bæven, a. 
Quaker, s. Oveter, a. 
Quakerism, s. Owvelernes Lære, 


nn. 
Oveternes Væfen, tr. : 


Quakerlike, a. fom en Ovæfer. 


Quaking, a. bevenoe, ffjælvende, ; yftende. 

Quaking, s. Beven, Sticlven, Nyften, n. 

Qualifiable, a. fom tan forandres lidt, 
fom fan formildes, 

Qualification, s. Ggenflab, Dyatigher, 
Aandseone, forneden Kundftab, .3 Fra- 
brag; Mfdrag, 2.5 Formindffelfe, a. 
Qualified, a. filtet; formindftet. 

Qualifier, s. €n, fom gior Andre friftet 
til; En, ſom formindfter, fom foranbdrer. 

Qualify, v. a. piere féittet til, fætte 
ijtand tif, meddele be fornedne Lunds 
flaber, berettige; formindffe, lette, fore 
anbre, formilde, 

Qualitied, a. oplagt til, iftand tif. 
Quality, s. €genffab, Beflafienhed; bei 
Stilling, Rang, het Fedfel, nm. 

Qualm, s. Ovalme, n.; Ondt, £.; qualms 
of conscience, Gamvittighedsftrupter, pl. 

Qualmish, a. fom har Ovalme, 

Qualmishness, s. Ovaime, Spending 
for Hjertet, n. 
Quandary, s. Tvivl; Forlegenhed, mn. 
Quantitative, a. med Henfyn til Antallet. 
Quantity, s. Mængde, n.; Antal, t. 5 
Deel, n.; Stavelfemaal, ¢. 

Quantum, s. Belob, ¢.; Mængde, x. 
Quarantine, s. Ovarantaine, nu. 

Quarrel, s. Riv, Uenighed, Trætte, Tvif, 
n.; Slendsmaal, £.; Glasruse, Glare 
mefters Diamant, n. 
uarrel, v. n. trættes, ſticendes, lives, 
være uenig, blive uenig. 

Quarreller, s. trettetier Perfon, a. 

Quarrelsome, a. treetteticr, 

Quarrelsomeness , s. reettetjcerher, 
Rivagtighed, s. 

Quarry, s. Steenbrud, ¢.3 Fiirfant, n.; 
Bytte; Rov (af en Rovfugl), £. 

Quarry, v. a. bryde Stene ; opede et Bytte, 

Quart, s. Ovartmaal, Pottemaal, s. 








Qua 


Quartan, a. jom inbdfinber fig boer fjerde 
Haq; - fever, FierbedagdeFeber, nv. 
Quarter, «. fierbebee!, Fierbing, n.5 
barer; nartal; Difiricr; L+barteer 
(af en Bo), Sreb (i Berden); Herberg; 
Naate, Pardon (i Rrigen); Kamme⸗ 
ratſtab, 1.5 fivarter (Rornmoaal = 2!'/ro 
banfle ZLonber); Bagflit (paa Slo ef. 
Stwvler), n. ; 
Quarter, o. a. dele i fire Dele, hugge i 
fire Styler, fonderlemme; dele i beftemte 
Afdelinger; indqvartere CRrigsfolt); bere 
fom Stioldmertfe. 
Quarterage, s. Ovartaléfonning, n. 
Quarterday, s. Ovartalédag, n. 
Quarterdeck, s. Gfandje, n. 
Quartering , s. Inddeling i fire Dele; 
Sndveling i et Baabenmerte, n. 
Quarterly, a. og ad. hvert Fierdingaar; 
boer Fierdedeel. 
Quartermaster, s. Ovarteermefter, nm. 
Quartern, s. Dial, holdende 1/2 Pægerl, t. 
—— s. pl. Ovartald-Ges- 
ion, a. 
Quarterstaf, s. Slags Rolle ef. Stav, 
font brugtes i Middelalderen til at firide 


med. 
Quartetto, s. Ovartet, n. 

Quartile, s. Ovabratur (om Planeter), n. 
Quarte, s. Ovartformat, ¢. 

Quartz, s. Ovarts (Slags Steen), n. 
Quartzy, a. fom Ovarts. 

Quash, o. a. qvafe, knuſe; 0. n. ſtvulpe; 
Ag. undertrykte, udrydde. 

Quash, s. Ørædfar, +. 

Quat, s. Blegn, a. 

Quatercousins, s. pi. Beflægtede, Bens 
ner, pl. [Fiirtal, ¢. 
Quaternary, a. Seftaaende af fire; s. 


Quaternion, quaternity, s. Firedob- 


belthed, 2. 

Quave, v. n. qvabbe, qvabfe, bævre, 

Quaver, s. Trille, ns. . 

Quaver, v. n. flaae Triller, dirre, ſtjelve. 

Quaverer, s. En, fom flaner Triller. 

Quay, s. Bolvert, £. 

Queach, s. Krat, t.; Halke, n. 

Queachy, a. tratbevoret. 

Quean, s. Ovind (fimpelt Fruentimmer), s. 

Queariness, s. Ovalme, n. 

petri a. ligefom Ovalme; daarlig, 
(ge i 

Queck, v. #. give fig af Smerte. 

Queen, s. Dronning, ».3 she queens it, 

hun agerer Dronning. 

Queen-dowager, s. Entedronning, ». 

Quoening, s. Rainette (Slags Æble), 2. 

Queenlike, a. fom en Dronning. 

Queenly, a. fom det fommer fig en Drone 

ning, 


Qui 373 


Queer, a. Jeierlig, pubfeerlig, underlig. 
Queer, v. a. forvirre. 
Queer-cove, s. Bedrager, a. 


"Queer-fellow, s. Isierlig Perfon, n. 


Queerly, ad. paa en underlig el. pud⸗ 
feerlig Maade. 

Queerness, s. Loierlighed, Pudfeerlighed, ». 
Queer-prancer, s. magert Øg, ¢. 
Queest, s. Ringel-Due, n. 

Quell, o. n. og a. quale, dæmpe, ftandfe, 
undertrykke. 
Quell, s. Ovelen, n.; Mord, ¢. 
Queller, s. En, fom undertrykker. 
Queme, v. a. finde Behag i. 

Quench, v. a. flulfe (en IM); ftille 
(Lerften); dæmpe (et Oprør). 
Quenchable, a. fom fan fluftes. 
Quencher, s. En, fom fluffer el. under⸗ 
trotters det, fom flutter, 

Quenchless, a. ufluftelig. 

Querele, s. Klage for Retten, n. 
Querent, s. Klager, n. 

Querimonious, a. fagende. 
Querimoniously , ad. paa en flagende 
Maade. let Klagen, n. 
Querimoniousness, s. beftandig @ignten 
Querist, s. Spørger, ». 


.Quern, s. Haandgqvern, n. 


Querpo, s. Belt, Slags Undertroie, n. 

Querry, s. fongelig Gtalbmefter, mn. ” 

Querulous, a. flagende. 

Querulously, ad. paa en klagende Maade. 

Querulousness, s. beftandig Klynken el. 

Klagen, n. 

Query, s. Gpørgémaal, t. 

Query, v. a. gisre Spørgsmaal; udfperge. 

Quest, s. Opſogning. Underfegelfe, Spor⸗ 

gen efter; Kommisſion for at underfege ; 
nmodning, Begiering, x. [tigt om. 

Quest, v. a. føge cher, fperge notage 

Questant, s. Goger, 2. 

Question, s. Spørgsmaal; Stridspuntt, 

t.; uafgiort Gag, mn. 

Question, v. n. og ». fpørge, holde For- 

hør; tvivle om; ftride. 

Questionable, a. tvivkom. 

Questionableness, s. Tvivlfomhed, Be- 

teenfelighed, Ufitterhed, 2. 

Questionary, a. fpergende. 
Questioner, questionist, s. Under⸗ 
føger; En, fom forefperger, a. i 
Questionless, ad. ubdenfor al Tvivl, 

ganſte fittert. 

Questor, s. Kasſerer, Slatmefter, a. 
Questrist, s. Forfolger, n. 

Questuary, a. fom higer efter Fordeel. 
Quibble, v. n. betjene fig af Ord{pil. 
Quibble, s. Ordfpil, ¢.; vittig Dreinin 
af en Sætning, n. IOrdſpil. 
Quibbler, s. En, fom betjener ſig af 


374 Qui 


Quick, a. hurtig, nem; livlig, levende, 
raft paa det; paapadfende. 

Quick, s. levende Væfen; fundt Ried, £.; 
gren og frodig Plante, m.; levende Degn, 
t,5 Hvidtorn, a.; det Mmfinvtlige, det 
Inderfe; that cut him to the very -, 
bet ffar bam lige i Hjertet, ; 

Quickbeam, s. Ren, a.; Slags vildt 
Aſtetræ, £. 

Quicken, v. a. og mn. oplive, levende⸗ 
giere, tilſtynde, paaffynde; blive levende. 

Quickener, s. €n, fom opliver ef, les 
vendeyjor; En, fom paaftynder, 

Quick-grass, s. Ovithvere, a. 

Quick-lime, s. ulæftet Ralf, mn. 

Quickly, ad. hurtigt. 

Quickness, s. Hurtighed, Livlighed, x. 
Quicksand, s. §lyvejand, .. 
Quickset-hedge, s. levende Gjerde, ¢. 
Quicksighted, a. ftarp{ynet, 
Quicksilver, s. Ovitiely, ¢. 
Quickwitted, a. ftarpfindig. 

Quid, s. Straa, n.; 0. n. at ſtraa. 
Quiddany, s. Slags Marmelade, tilbe- 
rebt af Dvæder, a. 

Quiddit, s. —J Haartloveri, £. 
Quiddity, ⸗. Gpidsfinrighed, 2.3 det 
Egentlige ved en Sag. [bliven, ». 
Quiescence, s. Ro, Stilhed, rolig Fors 
Quiescent, a. hvilende, itte i Bevægelfe. 
Quiet, a. rolig, file; s. Ro, Srilbed, x. 
Quiet, o. a. berolige, tilfredsſtille. 
Quieter, s. En, fom beroliger; Roget, 
fom beroliger el. tilfredsſtiller. 
Quictism, s. Sindsro, n.; Ovietifternes 
Lære, n. 

Quietist, s. Ovictift a. 

Quietly, ad. roligt, paa en fille el. 
fredelig Maade. = - 

Quietness, quietude, s. Rotigned, Fred, nm. 
Quictus, s. evig Taushed el. Ro; Dod, n. 
Quill, s. Pennepofe; Pig, Spids; Beevers 
fpole; Tap; Fold (paa en Krave), x. 
Quill, ©. a. frufe, lægge i Folder, 
Quill-boy, s. Spolebreng. n. 
Quill-driver, s. daarlig Stribent, a. 
Quillet, s. overdreven Roiagtighed; Spids⸗ 
findighed, n. t.3 Matras, mn. 

Quilt, s. ftulfet Sengetæppe, ftultet Tæppe, 
Quilt, v. a. ubdftoppe, ftitfe (et Senge⸗ 
tæppe, en Matras etc.). 

Quilting, s. Piqué (Slags Tei), £. 
Quince, s. Overe, a. 

Quinch, v. n. bevæge fig. 
Quincuncial, a. fom har Skikkelſen af et 
romerſt V. 

Quincunx, s. Stiffelfe fom et romerff V; 
egen Maade at plante Træer paa, 
Quinine, s. Chinin, 1.; Chinabark, ns. 
Quinquangular, a. fom har fem Ranter, 


Quo 


Quinquennial, a. fom varer fem Mar 
fom steer hvert femte Mar, 

Quinguina, s. Chinin, ¢.; Chinabark, 2. 

Quinsy, s. Halsſyge, n. 

Quint, s. Femtedeel, Ovint; Udtryk naar 
man fpider Piquet, 2. 

Quintal, s. Sentner, ¢. 

Quintessence, s. det Bedfte, det Ster- 
fefte, Ovintedsfents, ». 

Quintile, s. Planet-Afftand, indeholdende 
72 Graver, n. 

Quintuple, a. femford. 

Quip, s. Stifpille, Gtofe, bitter Bemærk 
ning, %. [ digheber, 

Quip, o. a. og =. give Slofer, fie Spy⸗ 

Quire, s. Bog Papir, a.; Shor (i en 
Kirte); it is in quires, bet er wind 
bynden el, i Materie. 

Quire, o. . fonge i Chor. 

Quirister, s. Chorfanger, ». 

Quirk, s. Finte, Soyrighed vittig Des 
mærfning, m.; hurtigt Slag, 2.3; funftig 
Adſtillelſe, Spidsfindighed, m.; Tet Mus 
fiftone, n. 

Quit, v. a. forlabe, reife; fritage, tilgive; 
frigiere; quittere, betalé, ophæve, tilenbes 
bringe; - yourself like a man, oviié 
Dig fom en Mand, 

Quit, a. qvit, fri. . 
Quitch, quitchgrass, s. Ovikhvede, 
n.; Dundegræg, &. | [fafd paa, 
Quitclaim, s. Affald, £.; 0. a. giere Mio 
Quito, ad. ganfte, fulbfommen, aldeles, 
Quitrent, s. lille ſidſte Afgift, n. 

Quits, ad. quit. 

Quittal, s. Tilbagebetaling, x. 
Quittance, s. Ovittering; Afgisrelſe, m. 
Quitter, s. En, fom befrier. 
Quitterboné, s. haard, rund Goulft oven 
over Hefteboven. a. 

Quiver, s. Pilefogger, Rogger, «+ 
Quiver, v. n. fticalve, ryfte, beve. 

Quivered, a. foriynet med Rogger, 

Quixotic, a. eventyrlig, naragtig. 

Quixotism, s. eventyrlige Hanrelfer ef, 
Santer, Don Ouirotagtige Manerer, pl. 

Quiz, s. En, fom holder af at narre ef. 
at tale tvetydigt; Noget, fom er sanfeligt 
at forftaae, 

Quiz, v. a. forvirre, narre. 

Quizzing, s. Gioren Nar af, mn. 

Quizzing-glass, s. Dieglas, t. ; Lorguet,n. 

Quob, v. n. røre fig, bante (fom Hjertet), 

Quoddle, v. a. foge langſomt; bægge for. 

Quodlibet, s. Gpidsfindighed, fnild Ude 
tryksmaade, mø. 

Quoif, s. Hovedſmylle, 2.3 Heette, 2. 

Quoif, v. a. paafætte en Hovedpynt, 

Quoil, s. Stei, Larm, a. 

Quoin, s. Hiorne, t.; Rant, a. 





Quo 

Quoit, s. Kaftering, a.; Spil, hvori max 

” fafter med en ng. & 

Quoit, v. a. fafte med Jernringe; e. 2. 
udføre Sernringee Spillet. 

Quondam, a. fordums. 

Quorum, «. tilftreftfeligt Antal Dommere 
til at udgiere en Ret, ¢. 

Quota, s. Anveel, a. 

Quotation, s. Anferelfe (af et Sted i en 
Bog), n.; Anforelfestegu, ¢. 

Quote, o. a. anføre, citere; he quotes 
Shakespeare, han citerer Ghaleipeare; 
what do you - barley to-day, i Hvad 
Priié holder De Byg idag. 

Quoter, s. En, fom anferer. 

Quoth, v. def. figer, fagde. 

Quotidian, a. daglig; s. daglig Feber, 
fom indtræffer hver Dag, n. 

Quotient, s. Ovotient, 2.3 Facit, ¢. 
Quoting, a. anferende, citerende; s. det 
at anføre el, at citere, 


R, s. R, £.; R (for rex), Konge; R.N. 
royal navy; rt. hon. (right honourable), 
bviadle, 


Rabate, 0. a. og n. fætte lavere ned; 


lomme ned; tage en Galt tilbage. 
Rabato, s. Halstrave, Halsftrimmel, a. 
Rabbet, rabbit, s. Fals, a.; Træbæger, 
f.5 Kanin, n.3 0. a. falfe, 
Rabbet-plane, s. Falshevl, ns. 
Rabbi, rabbin, s. Rabbiner, s. 
Rabbinical, a. rabbinſt. 
Rabbinist, s. Rabdbinit, Talmubdift, x. 
Rabbit, s. Kanin ; riftet Brodſtive, n.3 
young -, Raninunge ; buck -, Han⸗ Ka⸗ 
nin; doe -, Hun-Ranin, n. 
Rabble, s. Pobel. Pobelhob, a.; Pal, £.; 
v. n. {natte forvirret, vrøvle. 
Rabblement, s. prbelhoo oprorſt ſisi⸗ 
ende Hob, 4.; Pal, ¢. 
Rabid, a. rafende, gal. 
Rabidness, s. Raferi, Galſtab, ¢. 
Rabipet, s. Falfonet, like Felttanon, n. 
Race, #. BVeddeleb, 2.; Rod; Stamme, 
Æt; rette Smag, n.; Benneftreg 8.5 
Rift. m.; v. m. rende Veddelob; holde 
Beddelobéhefte; gisre et Træl. 
Race-horse, s. Veddelsbsheft, n. 
Racemation, s. Drueflafe, n. 

Raceme, s. Qlafe, a. 

Racemiferous, a. bævende Drueflafer. 
—— Co) bgt Deo 

4. r e a 


Raf 375 


Raoing, 2. Bebbeleb, £. 

Rack, s. Berttet, hvormed Noget ude 
fpeendesd; Stillads, ¢.3 Pinebænt; Pine, 
Oval, 2.3 Forber, ¢.3 Rolle; Klæbdes 
rælte; Stegebul; Vognhaver; ombdrivende 
Sly, = 3 Roftehoved, 1. 

Rack, v. a. ſpende, udftretfe; lægge paa 
Pinebeenfen; martre; unbertryftte; fore 
dreie; tappe Biin af, Hare; beffjære Viin⸗ 
ftofte; v. m. brage el, drive om (fom 
Boer). 

Racker, s. Raffer; Piner, w. 

Racket, s. Ratet; Ketfer (til Fiederbolt- 
fpil); Gtei; larmende Gnaf, n.; ©. a. 
og mn. flane med Ralet; fteie, larme, 
focerme omtring. 

Rackety, a. fleiende, larmende. 

Racking, s. Udfpænding, Udftrefning; 
Piinfel, Martren; Rlaring af Dritter 

Racking-pace, s. Heftend Haég 
ackin “pao » & e asgang, 2. 

Rackoon, racoon, s. Rabitebiern, a. 
Rackrent, s. bei Rente; overdreven Fore 
pagtningsafgift, 1. 
Rackrenter, s. En, fom fvarer overs 
Preven Forpagtningsafgift. 
Rackvintage, s. anden Biinboft i Aaret, ». 
Racy, a. fterf, reen, traftig (om Smag 
af wiin, Lilører 0. desl.); aandrig. 
Raddle, v. a. flette fammen; s. Gtavre, n. 
Raddlehedge 8. flettet Øjærde, 8. 

Raddock, s. Redfielf, n. 

Radial, a. ubdjendente Gtraaler. 

Radiance, radiancy, s. Straaleglands, 
n.; Stn, ¢. 

Radiant, a. ſtraalende. 

Radiate, v. a. og n. ftraale; omftraale ; 
oplyſe; udfende Straaler. 

Radiation, s. Straalefaftning, a.; Straale⸗ 

in, 8. 

Radical, a. hørende til Roden; rabilal; 
oprindelig; indgroet; #. Grund, n.; 
Grunvftol; Rodord, ¢. 

Radicality, s. Oprinvdelfe; Grund; Rod, 0. 

Radically, ad. fra Grunden, fra Roden 
af; oprindeligen. 

Radloalness, s. oprindelig Egenſtab, ». 
Radicate, o. a. fafte Rod, indplante; 
intro i a. rodfceſtet, indgroet. 

Radication, s. Rovfeftning, n. 

Radiclo, s. lille Rov, Rovtpire, n. 

Radish, s. Rebdite, n. 

Radius, s. Radius, a. 

Raff, s. forvirret Hob, 2.3 Kram; Rips⸗ 
raps, Miſtmaſk, 1.5 gemeen Karl, 2.3 
z Kl ftrabe fammen; famle uden al 


Raffle, v. a. rafles tafte med Tærninger ; 
s. Tærningefpil (med tre Tærninger) 
Slags Lotteri, ¢. 





nu 


376 Raf 


Raffling , s. Spil med Teerninger; isd 
og Salg ved Auttion, ¢. 
Rafort, s. Redvdile, a. 
aft, s. Temmerflaade, nv. 
Rafter, s. Sparre, Lægte, n. 
aftered, a. bygget med Sparrer. 
aftport, s. Sarort n. 
Raftmerchant, s. Tommerbhandler, x. 
Rag, s. Kluv, Pjalt; Kieltring, =. 3 v. a. 
udſtjelde En; raffle En ned. 
agamuffin, s. pialtefledt Menneffe, £. ; 
udfel, Iurvet Karl; Sdofelift, x. 
Rag-carrier, s. Fanebærer, Fenbril, x. 
Rage, s. Raferi, ¢.; Heftighed, Voldſom⸗ 
hed, Begeiftring, w.; 0. a. rafe, fare op. 
Ragged, «. lurvet, Tafet, pjaltet; pjudſtet; 
ujevn; lodden; raa, ildelydende. 
Ragged-robin, s. Siags Pragtftierne 
(Blom), n. 
Raggedness, s. lurvet Ubdfeende, 8.; 
pialtet Dragt ; Ujevnded, 2. 
Ragged-stone, s. Brubſteen, n. pl. 
Rag-man, sz. Pialtetremmer, Klude⸗ 
dler, nm. [fteen, 2. 
Rag-stone, s. ujeon Brudſteen; Slive- 
Rag-water, ‘s. Brændeviin, a. 
Rag-wort, s. Brandbæger (Plante), 2. 
» & Slagbom, 9.3; Gelender, £.; 
Reeling; Slags Fruentimmertiole; Vage 
telfonge (Fugit, f. 
Rail, v. ». {potte, ſticelde, flænde; ome 
ive med Reefveert. 
alle, o. n. ftremme. 
Railer, s. Spotter, Gpottefugl, ». 
Railing, s. Spotten, Forhaanelfe; fpot- 
tende Zale; Reeling, a. ; 
Rallingly, ad. {pottende, ſpotviis. 
Raillery, s. Stiflen, Gpotten, Befpot- 
telfe; ſatiriſt Skiemt, n. 
Rail-road, rail-way, s. Sernbane, mn. 
Raiment, s. Rebdning, Dragt, a.; Kes 
er, pl. [regne. 
Rain, s. Regn, 9.3 v. m. regne, lade 
Rainbeat, a. nedflanet ef, beffadiget af 
egn 


Rainbow, s. Regnbue, vn. 

Raindeer, s. Renédyr, ¢. (vand, £. 

Raininess, s. regnagtigt Beir; Regn⸗ 

Rain-water, s. Regnvand, ¢. 

Rainy, a. regnfuld. 

Ralp, s. arfomaalerftang, ». 

Raise, v. a. reife, løfte op; opreife, ops 
ftille; opocette; ftifte; fremfalbe, udbrede; 
Opfede, lægge til; tilveiebringe Penge; 
paaleegge Slat; hverve Folk; ophæve en 
Beleiring, 

. Raisedly, ad. rørende, bevægeligt. 

Raiser, s. En, fom opreifer, løfter el. 

bringer i Beiret; Stifter, Ophavsmand, 

berlag, £. 


n.; 


Ram 


Raisin, s. Rofin, n. Rajab, a. 

Rajah, ». Le covbing (i Indien), 

Rake, s. udfvævende Menneffe, £.; et 
Garters Helding agter over; Rive, Harve, 

a €, nN. 

Rake, v. a. rive, harve, flrabe; rere op 
iz giennemfege, drefte; to - a ship, bee 
finde et Fartei langftibs. 

Raker, s. Gn, fom river ef. §arver; 
Ovnrage; Gaderenfer, Feier, m. 

Rake-hell, s. ryggesfoft Menneffe, ce. 

Rakehelled, a. vild, liderlig, udfomvende. 

Rake-shamo, s. gemeen Perfon, mn. 

Raking-fellow, s. gierrigt Denneffe, ¢. 

Rakish, a. gierrig, liderlig. 

Rakishly, ad. liderligt, gemeent. 

Rakishness, s. Liderlighed, Ndfocevenbed,x. 

Rallery, s..Gtemt, Spot, s. 

Rallied, a. opftillet igien i Orden; fors 
enet; forhaanet. 

» 0. a. og n. bringe igjen i Orden; 
forene fig igien, ſamles igjen; fpotte, drive 
Stiemt med, giere fig lyftig over. 
ally, s. Gtiemt, Syot,n.; Hornfignal, ¢. 

Ram, s. Beaver, Bul; Rambul; Muur- 
breeffer, mn. [drive ind. 

Ram, v. a. ramme, nebramme, ffede ned, 

Ramadan, s. fFaftemaaned bos Tyrterne, 
Ramadan, x. 

Ramage, s. Grene af Træer; Fugle- 
fang, ».5 a. vild, utemmet. 

Ramage, »v.. flyve om paa Grene, 
ftreife omkring; fynge i Skoven. 
Ramage-hawk, s. ung Fall, . 

Ramble, s. Omftreifen, Omvandren, Ome 
løben, Udflugt, =. [fværme omfring. 
Ramble, 0. ». fireife om, lobe omtring, 
Rambler, s. Omftreifende, Landftryger, ». 
Rambooze, rambuze, s. blandet Drif 
af $f og Biin med Tilfætning af Xg 
og Sulfer, 2. [gaber. 
Rame, o. a. rælle, ftreffe fig idet man 
Rameokin, ramequins, s. riftet Bred, 

belagg med Oft og Weg, f. 

Raments, s. pi. Miferab &.§ Spaaner, 
n. pl. [Udbredelſe, n. 

Ramification, +. Gorgrening, Grened 

Ramify, v. n. dele i Grene; udjprede fig 
i Grene, forgrene fig. 

Ramiglion, s. Gamfall, ». 

Rammer, s. Rambuk, Steder, Jomfru 
(Brolægger), Ladeftot, x. 

Rammish, rammy, a. flintende, fram; 
geil. f grenet. 

Ramous, ramose, a. fuld af Grene, 

Ramp, co. a. Havre, klattre; fpringe, 
hovpe, fare omkring. 

Ramp, s. Spring, Gæt, t.; vid Te6, n. 
Rampallian, 2. krybende Mennefle, ¢ 
Uéling, ». 





Ram 


Rampancy, s. frodig Vært, Fylde, x. 

Hampant. a. trpbende; frodig; (i Vaa⸗ 
ben) opreift. 

Rampart, s. Sryfivern, +3 Bold, ».; 
o. a. forffandfe, befæfte. 

Rampion, s. Rapuntſel⸗Klokke, n. 

Rampired, a. befeftet, omgivet med 
Bolte. 

Ramrod, s. Ladeſtok, ». 

Ramscuttle, s. freft Fruentimmer, 1. 

Ramsen, ramson, s. Ramélog, t. 

Ran, s. Ran, Tyveri, ¢. 

Rancescent, a. begyndende at blive harſft. 

Ranch, v. a. forvride, fortræede; rive. 

Rancid, a. harſt, fordærvet, ram; ilde 
lugtende. [Harſthed, a. 

Rancidness, s. harſt Lugt el. Smag, 

Rancorous, a. -ly, ad. forbittret; onde 
ffabéfuld ; fiendff. eb, fe 

Rancour, s. indgroet Had, e.; Bitters 

Rand, s. Rand, Rant, Sem paa Slo; 
Strimmel; Slagfide paa en Ore, n. 

Random, s. Hendelfe; Slumpelytte, 2.3 
Træf, £.; at -, ifleng, paa Lytle og 
Fromme. 

Randomshot, s. Stud hen i Beiret, ¢. 

Randy, a. ftetende, larmende, uregerlig. 

Ranforce, s. Ring om Fenghullet, n. 

Range, v. a. bevæge fig omtring, ftreife 
amin; ordne, opſtille; file i Ræffe; 

gte. 

Range, s. Ralke, Orden, n.; Trin, 
Tværtræ, Leb, ¢.; Gang, BVandring, a.3 
Spilerum, ¢.; Udftretning; Rælning, n. 

Rangement, s. ——— n. 

mdriver; Slov⸗ 


Ranger, s. Omflakker, 
ridder ; Gtranbridder; Stever (Hund), 2. 

Rangership, s. forftembede, 1.3 Skov⸗ 
riderpoft, s. 

Rank, s. Rab, Nælfe; Rang, Mlasie, 
Stand, Værdighed, s.; a. ranf; frodig, 
rater tet, sverdreven — lug⸗ 
ende, ram, harſk; grov; parrelyſten. 

Rank, v. a. eine i Orden, i Rælfe; 
ordne; v. a. ordnes, have en vis Rang. 

Rankish, a. ram, ildelugtende. 

Rankle, v. nm. raadne, forbderved, blive 
ſtinkende; bulne, volde Betændelfe; v. a. 
fortære, martre. 

Rankly, ad. harſt; fælt; grovt. 

Rankness, s. Yppighed, Frugtbarhed, ram 
Lugt, Rambeb, a. 

Rannee, s. oftindiff Dronning, n. 

Ranny, s. Marfmuus, vn. 

Ransaok, v. a. ranfage; giennemfege ; 
plyndre. 

Ransom, s. Loſepenge; Brandffat, s. 

Ransom, v. a. udløfe, lostjobe; gienlofe. 

— s. En, fom loskjober; gien⸗ 

¢ 


Rap 377 


Ransomless, a. blottet for Loſepenge; 
fom iffe fan gfenlofes. 

Rant, v. a. ivre, ffrige og ftraale. 

Rant, s. Ordbram; Sqvalder; foulftig 
Tale, n. [Skryder, n. 

Ranter, s. foulftig Herre; Sværmer, 

Rantipole, s. uregerligt Barn; vildt, 
fteiende Barn, ¢.3 v. a. løbe omfring, 
rafe, focerme. 

Ranty, a. vild, overgiven, gal. 

Ranola, s. Tungebyld, n. 

Ranvlar, a. hørende til Rirtlerne under 
Tungen. 

Ranunoulus, s. Ranunkel, n. 

Rap. s. Slag, Rap, ¢.3 Banken; falſt 

ent, a.; 0. a. flane, give en Rap, 
banfes rive bort; rapfe, plyndre; hen⸗ 
rykke, henrive; to - out an oath, udftede 

en Ed, trumfe. É 

Rapacious, a. rovgjerrig, 

Ra aciously, ad. paa en rovbegjærlig 

aade; røveragtigen. 

Rapaciousness, s. Rovbegjærlighed, 
Rovgierrighed, Glubſched, x. 

Rapacity, s. Rovgierrighed, x. 

Rape, s. Ran, 2.3 Reven; Bortforelfe; 
KRoldieat, mi Mov, 3 BiindrueHafe 
(efter at Druerne ere afplullede); Rape 
fed, Kabi, nm | 

Rapee, «. grovt Snuétobal, Rape, n. 

Rapeseed, +. Napſcet, Napé, n. 

Rapeseed-oll, »s. Rorolie, n. 

Rapid, a. burtig, raff, rivenbe. 

Rapidly, od. burtigen, med en rivende ef. 
volbjom Fart, [vende Fart. 

Rapldity, rapidness, s. Saftighed, rie 

Rapids, s. pi. Steder, hoor Flodlobet 
Kliver til en rivende Strom, pl. 

Rapier, «. Rapier, Gtedfoorbe, Fegte- 
faarbe, 2. 

Raplerfish, s. Sværbfiff (swordfish), n. 

Rapine, s. Revert, Rov, Ran, t.; Bold, 
n.; 0. a. rove. 

Rapinous, a. fom lever af Rov; rovbe⸗ 
gicerlig, rouglerrig. 

Rapparee, s. irland(® Røver, mn. 

Rappee, s. f, rapee. 

Rapper, s. Derhammer; ftor Ufandheb ; 
ftor Cb, fæl Banden, n. 

Rapport, s. Rapport, a.; Berelforholb, 
t.3 Forbinbdelfe, n. 

Rapt, v. a. Senryffe, henrive; a. henrykt; 
- in meditation, fordybet i Granftning; 
to be - up in one, være heftig forelffet 
i En. 'tighed, n. 

Rapt, s. Henrylkkelſe; Begeiftring; Hur 

Rapted, a. henryft, benreven. 

Rapter, s. Reaver; Voldtager, Bortferer, n. 

Raptor, s. f. rapter; -S, Rovfugle, pi. 

Raptorials, s. pi. Rovfugle, pi. 


318 Rap 


Rapture, s. Henrykkelſe; heftig Lidenſtab; 
ftor Jil, .3 poetical -, Begeiftring, n. 
Raptored, a. henreven, begeifiret. 
Raptarist, s. Enthufiaft, n. 
Rapturous, a. henrivende, lidenſtabelig. 
Rare, a. fjeften, fparfom; tynd; bal 
fogt. raa: fortræffelig; ad. overordentligt ; 
eggs boiled -, bledfogte Æg; o -! 0, 
Rirunder; - ripe, tidlig moden. 

Raree, raree-show, s. Peripeftiviasfe, a. 
Rareeshow-men, s. pl. Folf, fom vanbre 
omfring med Per(peftivfasfer, Murmeldyr 
o. del, pl. [til condensation, 
Rarefaction, s. Fortyndelfe (i Modfetn, 

Rareflable, a. fom lader fig fortynbde. 
Rarefy, v. a. fortynde; fpæde; v. a. fore 
tyndes. [overorbentligt. 

Rarely, ad. fjelden; iron. fortræffeligt, 

Rareness, s. Gielbenbed, Abdfpredthed 
(Træeré ftore Afftand fra hverandre) ; 
Tyndhed, mn. 

Rarify, v. a. f. rarefy. 

Rarity, s. ſ. rareness; matter of -, 
fiefone, foftbare Gaver. 

Rasant, a. ftrygenbe; - line of defense, 
raferende ef. beftandig Skydelinie, 2. 

Rasberry, s. Dindder, «. 

Rascal, s. Sfurf, Glyngel, flet Kart; 
Gilding, n.3 rascal or - deer, magert 
Stykke Vildt, s.3 4. mager, uéfel, elen- 
dia; - people, Ricltringepal, ¢. 
Rasoality, s. Gturfeftreg, Lumpenhed, 
n.; Pat £. [penhed, Øemeenfed, a. 
Rascalliness, rascalness, s. fum- 
Rascallion, rascalion, s. pebelagtigt 
Mennefte, £.; Iumpen Karl, a. 
Rascally, ad. fturfagtigt, Iumpent, nebdrigt, 
Rase, v. a. beftryge Overflaten ; ftreife ; 
kradſe; ubflette; nedrive, fleife. 

Rase, s. let Gaar; udfradfet Sted, z. 
Rash, a. dumbriflig; ubetentfom; ufore 
figtig; hurtig. 
Rash, v. a. hugge i Styler; ſplitte med 
et Gidehug; fonbderrive. 

Rash, s. Hurtighed, Raſthed; Overilet- 
bed; Ubefindighed; Dumbdriftighed, n.; 
Slaqs Atlaff, ¢.3 aft; Hedeblegn, n.3 
Urflet, e. 

Rasher, s. Slive Flæff, n. 
Rashheaded, a. ubetentfom, uoverlagt, 
overilende. 

Rashling, 2. Ubetænffom, a.; overilet 
ef. dbumbriftigt Mennefte. £. 

Rashness, s. Overilelfe, Ubetentfom- 
hed, Uforfiatighed, Dumbdriftighed, x. 
Rasor, s. Ragefniv, n.; f. razor. 
Rasp, s. Hindber, t.; Rasp, 9.3 v. a. 

mee. grave, firurgift Fill, 
aspatory, s. firurgiff Fiil, n. 
Raspbeiry, s. Gindbar, be 


Rat 


Raspberry-bush, s. Hindbcerbuſt, =. 

Rasper, s. En, fom rafper; Kradſejern, 
Rafnetern, £. 

Rasphouse, s. Raſphuus, ¢. - 

Raspings, s. pl. Ralpefpaaner, pl. 
Raspis, s. Hindber, ¢. 

Rasure, s. Ratering, Udſtrygning, Nd- 
flertelfe, m. 5 bet Raderede. 

Rat, s. Rotte; Forraver, Overlober, n.; 
v. a. forraade, fvigte; lebe over til et 
andet Parti, [fættes lige. 

Ratable, a. lige i Værdi; fom fan ans 

Ratably, ad. forholdsmæsſigen. 

Ratafla, s. Ratafia, Lifør, n. 

Ratan, s. Rotting, «.; Spanffrer, 2. 
Ratch, s. Gperrebjul, hvorved et Uhr 
bringes til at ftace, ¢. 

Rate, s. faftfat Priis, Tart, Bærbi, ber 
ftemt Andeel, ».; beftemt Bidrag, 2.; 
Grab, Orden, Rang, Maade; Mængde, s. ; 
- of exchange, Berelcouré, #, 

Rate, o. a. vurdere, fette Priis paa; 
ffiende pea; irettefætte; tiltale, 

Rateon, s. Ratin, ¢.3 et noppret Tei. 

Rater, s. Qurderer, Beregner af et 
Overflag, nm. 

Rath, «. Hei. Balle, a. 

Rath, a. og ad. baftig; tidlig moden. 

Rather, ad. hellere, fnareres I had -, 
fea wilde fnarere; the -, faa meget mere. 
Ratification, s. Betreeftelfe. Stadfeftelfe, n. 
Ratifier, ¢. Belrefter, Statfefter, a. 
Ratify, ©. a. betrefte, fladfæfte; bevil- 
ige. 

Rating, s. Vurdering, ns. 

Ratio, s. Forhold, ¢.; Proportion, x. 
Ratiocinate, v. a. drage en Slutning; 
flutre. i , [flutning, 2. 
Ratiocination, s. Slutning, Fornufts 
Ratiocinative, a. fornuftmæsfig, 
Ration, s. Ration, 2. 

Rational, a. fornuftigt, fom fader fig 
udreqne: s. Fornuftoefen, £. 
Rationalism, s. Rationaliéme, n. 
Rationalist, +s. Rationalift, fom følger 
fin Fornuft, . (nuft, Tenkeevne, x. 
Rationality, 2. Fornuftmeesfighed, For- 
Rationale, s. grundig Forflaring, m. 
Rationalness, s. Sornuftighed, n. 
Ratisbone, s. Regensburg, 

Rat'sbane, s. Rottefrudt, ¢. 

Rattrap, s. Rottefelde, n. 

Rattle, s. Raélen, Riappren; Mallen; 
Sludren; Vrøvl; Vrovler, 0.3 pl. Strus 
bebofte, 2. 

Rattle, o. a. raéle, Mappre, rumle, 
ſtralde; ralle; fluddre, pludbre; fjende ; 

iælde; to - off, ubffielbe; to - away, 
ortffremme. [ubefindig. 

Rattle-headed, «a. vilb, fremfufende, 





Rat 


Rattlomouse, s. Flagermuus, #. 
Rattlepale, s. tunefuld Perfor, mn. 
Rattler, s. Rareet, ».3 - and prads, 
Hefte og Vogn. 
Rattles, s. pi. Gtrubebofte, x. 
Rattlesnake, s. Rlapperflange, 2. 
Rattlesnake-root, s. Slapperflangeurt, 
Genegaror. n. 
Rattlesnake-weed, s. flinfende 
(eryngeum foetidum), n. 
Rattlo-traps, s. pi. mefaniffe Redflaber, pi. 
Rattling, s. Raslen, Klapren, n.; - in 
the throat, Rallen; hes Tale, n. 
Rattling-cove, s. Kudſt, n. 
Rattling-steps, s. pi. Tovtrin i Vans 
terne, pl. 
Rattoon, s. ungt Gufferreréffud, ¢. 
Raucity, s. Heshed; flrattende Lyd, 2. 
Raucous, 4. raa, hes, 
Ravage, v. a. plyndre; røve; øbelægge; 
forſtyrre. 
Ravage, s. Plundring; Øbelæggelfe, n.; 


- of waters, Overfoemning, s.3 -s of 


time, Tidens Tand, n. 

Ravager, s. Plynbrer; Ødelægger; Fors 
ftyrrer, n. 

Rave, v. a. rafe; fare op, tage voldfomt 
affted; være dødelig forelffet; to - upon, 
være gal paa, rafende imod, 

Ravel, v. a. trevle, opvifle; forvifle, fore 
virre; - into, indlade fig t forviffere 

— Sager; - out, rede fig ud af. 

Ravel-bread, s. Mellembred, £. 

Ravelin, s. Ravelin, Yoerftandfe, n. 

Raven, s. Ravn, x. [fortere, 

Raven, v. a. reve, rane; rapfe; opfluge; 

Ravener, s. Raner. Ransmand, Plyndrer, 
Opfluaer, graadiq Forterer, 2. 

Ravenons, a. -ly, ad. rovgjerrig, graabig, 
giubf?, aridſt; s. Steenbider (Fift),-n. 

— — s. Rovgierrighed, Gridſt⸗ 

ed. n. 

Ravensduck, s. Ravndug, a. 

Raver, s. Rafende, Ravgal, n. 

Raver, 3. Mbdelegger, Plyndrer, For⸗ 
ftyrrer, 2. 

Ravin, s. Rov, Roveri, Bytte, ¢. 

Ravine, s. Huulvei, Gnevring, Ravin, n. 

Raving, a. rafente; - mad, rafende gal; 
s. Upbrud af Raferi, ¢.; Rafen, n. 

Ravish, v. a. røve, henrive; bortføre 
med Rold; voldtage. [tager, n. 

Ravisher, s. Rover; Bortfører; Vold⸗ 

Ravishingly, ad. henrivende. 

Ravishment, s. Røven; Henrylkelſe, n.; 
Rov, ¢.5 Bortferelfe, Voldtægt, n. 
Raw, a. raa, ufogt, umoden; uforarbeidet ; 
uerfaren, hudlos. 

Rawbone, rawboned, a. mager, af- 
pillet, fom fun er Stind og Been, 


Urt R 


Rea 319 


Rawhoad, s. Slrællebilled, .3 Busſe⸗ 
mand, nm. 

Rawish, a. raa (om Veiret). 

Rawly, «a. raat, werfaren. 

Rawness, s. Raahed, Uerfarenhed, raa 
Tilftand, x. 

Ray, s. Stribe, Streg; Straale; Klinte ; 
Rotke (Fifi), w.3 pl. Dine, pl. 
ay, v. n. firaale, udkaſte Straaler; gjøre 

ſtribet; tilføle, beſmitte. 

Rayah, s. Raich (tyrliſt Underſaat, fom 
itte er Dtufelmand og erlegger Rops 
flat), 2. Å 

Raygrass, s. Raigrees, ¢. 

Rays, s. pl. Dine; Vifer, Sange, pl. 

Raze, v.a. ffrabe, udflette; nedrive, ſloife. 

Raze, s. Rod. n. 

Razee, ==. raferet Krigsſtib, 2. 

Razor. «. Ragefniv; Huggetand, a. 

Razorbill, s. Allike (Fugl af Krage⸗ 
flaqren), n. 

Re-absorb, v. a. opfluge paany, 

Reach, ». a. naa, ræffe, ftrette, lomme 
til; opnanes fatte, forftaae; v. wn. ſtrætke 
fia; naat langt. 

Reach, s. Reffen; Udftretning, Vidde, 
rede; Bone til at giore Noget; Meed, 
Maal, t.; within -, indenfor Ens Rakke⸗ 
evne; faa ner at man fan nage det; out 
of -, udenfor End Reelleeone; for langt 
borte til at maae det. 

Reacher, s. En, fom reeffer, 

Reaching, a. fom refter langt, vidt⸗ 
ftretfende. (laden, boven. 

Reachiess, a. fom iffe tan nages; efters 

React, o. a. virfe i modfat Retning. 

Reaction, s. Mobvirtning, Tilbagevirt- 
ning, n. 

Read, v. a. læfe; opfefes faae at fjende, 
forfiane; raade; iagttage; to - over, 
giennemfæfe; to - out, læfe ud; to - to, 
forelæfe (for En); to - aloud, Terje Beit, 

Read, pt. og a. loft; beleft. 

Read, s. Raab, Tantefprog, r. 

Readable, a. lefelig; fom fet fan leſes. 

Readeption, s. Gienvindelſe, n. 

Reader, s. Lefer, Forelæfer ; Correcteur, n. 

Readily, a. gjerne, berebdvillig, færdig. 

Readiness, s. Beredvillighed; Fardig⸗ 
hed; Letheds Hurtighed; Aandénerve- 
relfe, n. 

Reading-desk, s. cfepult, n. 

Reading-lamp, s. Gtuberefampe, n. 

Re-adjourn, o. a. urfette igjen. 

Re-adjourning, s. ny Udfættelfe, x. 

Re-admission, s. Indladelſe paany, n. 

Sects v. a. indlade paany; antage 
gien. 

Re-adopt, v. a. antage paany. 

Ro-adorn, v. a. pryde el, ſmylle paany. 


380 Rea 


Ready, a. beredt; færdig; ovet; berede 
villig; - money, rede Penge; - memory, 
god Hulommelfe, n.3 to make'-, holde 
parat, holde ferbdig; ad. allerede, . 

Ready, v. a. giore færdig, tilberede ; ordne. 

Re-affirmance, s. ny Befræftelfe, n. 

— — a. beplantet paany med 

ov. 

Real, a. virkelig, veefentlig, fand, egentlig; 
hørende til Ting; - estate, urorlig Eien⸗ 
bom; - property, @runbdeiendom, n. 

Real, realist, s. Realift, n. 

Realgar, s. ſvovlblandet Arfenif, x. 

Reality, s. Realitet, Birlelighed, a. 

Realization, s. Realifation, Giennem⸗ 
førelfe, Socrffettelfe, n. 

Realize, v. a. virfeliggiore, udføre, rea- 
lifere, iveerffette; omfette; placere Peng 
4 Grunbdeiendom. 

Really, ad. virfeligen, tilvisfe, 

Realm, s. Rige, Kongerige, ¢. 

Realty, s. Troffab, Hengivenbed overfor 
Regeringen; underfaatlig Lydighed, 2. 

Ream, s. Riis Papir, £.; 0. a. Mage 
lydt; (tilfees) forfterre en Aabning. 

Re-animate, v. a. gienoplive, give nyt 
Liv, [paan). 

Re-annex, v. a. forene igien, tiltnytte 

Reap, o. a. meie, høfte, vinde, indſamle. 

Reaper, s. Heftmand, Heftfar!, n. 

Reaping-hook, s. Hoſtlee, Segel, n. 

Reaping-time, s. DHofttid, n. 

Re-apparel, v.a. ifere nye Slæder, flæbde 


paany. e 
Re-appear, v. a. fomme igien tilfyne, 
vife fig paany. 


Rear, 8. Bagtrop, fidite Rekke, ſidſte 
lads; Baggrund, s.3 to bring up the -, 
utte Toget, fommandere Bagtropperne. 

Rear, a. (udt. rare), halvkogt, næften raa; 

ad. tidlig, aarle, fnart. 

Rear, ©. a. have, opvælfe, opreife, be- 

forbre, opbeie, frembringes opfage; op- 
fade, opflatfe; ©. m. [vinge fig op; reife 
fig pod Baabenene, fteile. 

Rear-admiral, s. SontresAdmiral, n. 

Rearguard, «. Bogtrop, Arrieregarde, n. 

HRearmouse, «. Flagermuué, n. 

Rearward, «. Bagtog, r.; bagefte Ræfte, nm. 

Re-ascend, o.«. igien beitige, ftige atter op. 

Reason, «. ornuft, Forſtand; Grund, 

Nlarjog; Net, Hilliahes, m3 by - of, paa 
Grund af} by - that, fordi; to do -, 
lade (En) vederfares Ret. 

Reason, v. a. flutte, eftertente, dømme, 

afhandle, bevæge ved Grunde, 

Reasonable, a. fornuftig, forſtandig, bil⸗ 

lig, rimelig. 

Reasonableness, s. Fornuftighed, Ris 

melighed, Billighed, ». 


Reb 


Reasonably, ad. paa en fornuftig Maade, 
rimeligen, billigen. 

Reasoned, a. bemt fornuftigen; bes 
grundet, vel overvetet. 

Reasoner, s. Tenter; En, fom nvie 
underfeger, eftertenter el. overveier Roget. 
Reasoring, s. Glutning, Dom, Betragt» 
ning; Bersmmelfe, n. 

Reasonless, a. ufornuftig; ubetcentfom. 
Re-assemblage, s. Gjenforfamling, ny 
Forfamling, nm. 

Re-assemble, v. a. og n. forfamle igjen, 
ſamles paany. — 

Re-assert, v. a. paaſtaae igjen; forſikkre 
paany. i 

Re-assign, v. a. anvife igien. 
Re-assignation, s. ny Anviisning, x. 
Re-assume, v. a. antage igjen, optage 


paany. 

Re-assumtion, s. Antagelſe paany, mn. 

Re-assure, ov. a. berolige igjen, indgive 
nyt Mod. 

Reastiness, 2. Harſthed, ftram Smag, a. 

Reasty, a. harſt, ſtram, fordervet, ilde⸗ 
lugtende, 

Reate, 8. Rør, Siv, 8. . 

Reave, v. a. bortrive, borttage, berøve 

Rebaptization, s. Gjenbdsbning, n. 

Rebaptize, ©. a. gjendøbe. 

Rebaptizer, s. Gjenbdsber, n. 

Rebate, s. Pillerand, Mille; Rabat, a.; 
Wfflag, £. 

Rebate, v. a. afftumpe, fleve; dæmpe, 
focefte, yomyge ; hule, gjøre Riller, rifle. 

Rebatemont, s. Formindftelfe, Bomy- 
gelſe, a.; Afſlag, £. 

Rebeck, rebec, s. Stoffiol, treftrenget 
Violin; gammel Her, n. 

Rebel, s. Rebel, Oprorer, 2.5 a. oprørff, 
rebelff. [ben tmor. 

Rebel, v. a. gisre Oprør; gribe til Baas 

Rebeller, s. Oprerer, x. 

Rebellion, s. Oprør, e.; Opftand, a. 

Rebellious, a. oprerff, rebelff, opfætfig. 

Rebelliously, ad. opfetfigen. 

Rebelliousness, s. oprorſt Adfærd, Ops 
rersaand, 2. 

Rebellow, v. ». brøle ef. brene paany. 

Rebless, v. a. velfigne igfen. 

Reboation, s. Gienlyd af et Brol, n.; 
gientaget Brel, ¢. 

Rebound, v. a. og mn. fpringe tilbage; 
fafte tilbage, gienlyde; 2. Tilbagefpringen, 
n.; Bagflag, £. i 

Rebrace, v. a. ftramme igien, ftyrfe igjen. 

Rebreathe, v. a. aanbe igjen. 

Rebuff, s. Tilbageflag, Tilbagefted, ¢.; 
Afviiéning, n.3 Afflag, ¢. 

Rebuild, ©. a. opbygge igien; gienopfere. 

Rebukablo, a. dadelverbig, laftværdig. 


Reb 


Rebuke, v. a. dadle, irettefcette, ſticende 
paa, bebreibe. [.; sale oS t. 
ebr 


Rebuke, s. Srettefettelfe, eidelfe, 
Rebukefal, a. bebreidende, fljændende, 
badlenbe, [Dadler, n. 


Rebuker, s. Jrettefætter, Sljændegjæft, 
Rebury, v. a. begrave igjen. 

Rebus, s. Gaade, Rebus, n.; Billede, 
foreftidlende et Navn el. et Ord, r. 
Rebut, v. a. flaae tilbage, giendrive, af⸗ 
parere; freeffe fig tilbage; beſvare en 
Anllage. 

Rebutter, ,s. Svarindleg fra ren Une 
flagebe, £. [fparfen, 2. 
Recalcitration, +. Gjenoplatfigher ; Giens 
Recall, v. a. Falbe tilbage, gieniorbre, 
gienlalde; #. Zilbagefalbelfe, Gſenkal⸗ 
belle, m. | bege. 
Kecant, v. a. glenkalde, tage fit Orb til. 
Hecanlation, s. Sgienfalbelfe, Tilbage 
talbeije, a. 
Recanter, s. En, 


fom gienkalder Noget, 
Recapacitate, 


©. a. gjøre igjen ftittet. 
Recapitulate, v. a. gjentage fortelig 
Indholdet, refapitulere. ; 
Recapitulation, ⸗. fort — DAG %. 
ge ma ad. gfentagende, fume 
mariſt. 
Recaption, s. gientaget Udpantning, mn. 
Recapture, v. a. tilbageerobre; tage 
paany; s. gienerobret Bytte, ¢. 
Recalry, v. a. bringe igjen, bringe tilbage. 
Recast, v. a. fafte igien; omftøbe, omdanne. 
Recede, v. a. og n. afftaae, fratræde; 
vige tilbage, gaae tilbage. 
Receipt, s. Modtagelie, @Gjenerholdelfe ; 
— n. . 
ae 6, 4. mobtagelig, antagelig, 
goldig. 
Receive, v. a. modtage, antage, erholde; 
erljende, fatte, begribe. edtægt, mn. 
Receivedness, s. almindelig Antagelfe, 
Receiver, s. Modtager, OppeBerielsbe- 
went; Healers Recipient, x. 
Recelebrate, v. a. beitideligholde paany, 
Recency, s. Nyhed, ny Filfanb, n. 
Recense, v. a. prove, giennemfee ; optcelle. 
Rocension, s. Prevelfe, n.3 Giennem⸗ 
fyn, #3 Optelling, n. 
Recent, a. nylig; nyantommen; friff, 
Recently, ad. nyligen, for fort fiden, 
Recentness,:s. Nyhed, Frifthed, n. 
Receptacle, s. Gjemmefted, ¢.; Bebolo- 
Ning, n.; Opbholdsfted, Tilflugtéfted, r.; 
Frugtbund, 2. 
Receptary, s. det Mobdtagne. 
Receptibility, s. Mobdtagelighed, n. 
Reception, s. Movtagelfe; Optagelfe; 
Gienerboldelfe, n. ſdoceres etc.), 
Receptive, a. modtagelig (for hvad der 


Rec 381 


Receptiveness, receptivity, s. Mod⸗ 
tageltqheb, m. 

Receptory, a. almindelig antagen. 
Recess, s. Bortgang, Tilbagevigens En⸗ 
jombed; 2Uftrog, vn. 

Recession, s. Zilbagevigen, Bortfier⸗ 
nelje, Borigang, n. 

Rechange, v.a.joranbre paony, cnbre atter. 

Recharge, rv. a. Tate igten; gjengjælve 
tn Antlage ef, en Beffyltning, angribe, 
anflage igjen, 

Hechase, v. a. jage tilbage. 

Recheat, s. Hornfignal, beorved Hundene 
falbes tilbage paa Sayten, 1,7 0. a. give 
Signal for ot tilbagefafoe Hunbe, fom 
rte baa VNildſpor. 

Recidivate, v. nu. fibe Tilbagefalt, faloe 
tilbage, 

Recidivation, s. Lifhagejat, 1. 

Recidivous, a, ubjat for Tilbagefald, 

Recipe, s. ‘Recep. n. 

Recipient, +. ‘Uiobtager, nm. 

Reciprocal, a. verefviis: gienſſdig. 

Reciprocally, ad. gienfidigen, 

Rectprocalness, 5. Gjenjivighed, #.; 
Feciproct Forbolb, ec. 

Reciprocate, v, a, 
WMienglelb. 

Reclprocation, s. Gienſſdighedz Omvere 
ling. nm. | jihighed, n. 

Reciprocity, ». Terclvirtning, jens 

Recision, +. “jflcrelfe, n. 

Recital, s. Fortælling, Fremfilling, a. 

Recitation, s. Forebrag, ¢.; Hortelling, 
Lpledning, m. 

Recitative, s. Mecitativ, 1. 

Recite, v. a. oplæje, fremfige, fortælle; 
s. Worralling, nm. 

Reciter, ss. Kortæller, Deflamator, Ops 
laſer, nm. [fig om. 

Reck, v. a. og m. aate, onbfe, bryde 

Reckless, u.ubelymrer, ligeguldig, jorglos. 

Recklessly, ao. paa en ligegyldig og 
jorgles Maade. [Ioéhed, x. 

Recklessness, s. Gigegyldightd, Gorge 

Reckon, v. a. reqne, tælle; anfee for; 
jrole pan; giore Regnſtab for; to - up, 
Opregie, fammentwlle; to - with, freve 
til Regnſtab. 

Reckoner, s. Regner, Regnemeſter, nm. 

Reckoning, +. Regning, Beregning; 
Mening; Giſning, m. 4 after- -, Rege 
ningétilffub, 1.5 off- -, Ajtortning i en 
Tieaning, m. . 
Reckoning-book, «. Regn(tabébog, n. 

Reclaim, v. «# og mn. flere nbfigelfe 
imobd, modfige; falbe tilbage; fore tilbage 
fra, bringe pad bedre Bei, forbebres fore 
anbre fig; tæmme (vilbe Dyr); 2. Fore 
bebring; Limvendelje; Gjenerhvervelſe, x. 


wirle gienfibigs vife 


382 Rec 
Reolaimable, a. tilbagelalbelig; fore 
bederlig. 


Reclaimant, s. Modftander, Indvender, n. 

Reclaimless, a. uforbederlig; utemmelig. 

Reclamation, s.Tilbagetaldelie, Bedring. 2. 

Reclination, s. Tilbagebeldning, Lænen, n. 

Recline, v. n. beloe; læne til; hvile; a. 
lænende fig. , 

Reclose, v. a. lukke igjen. 

Reclude, v. 4. oplutte, oplade, aabne. 

Recluse, wv. a. indelutte, indeflutte; af⸗ 
fondre; a. indeluttet; indeſluttet; ffiult; 
enfom; s. Gremit, Eneboer, n. 

Recluseness, reclusion, s. Enfombed; 
Affondring, Qudgerogenbed, x. 

Reclusive, a. afjonrrente; enfom, 

Recoct, v. a. optoge; opfrifte. 

Recognisable, a. gjentiendelig; fom fan 
vedtiendes. 

Recognisance, recognizance, s. Øjen» 
kiendelſe; Bedkjendelfe, a. ; Marte Kiende⸗ 
tegn, t.; Forſtrivning; Riendelie, Dom, x. 

Recognise, v. a. gientiende; vedtiende; 
ertjende; giennemfee, underfoge. 

Recognisee, s. Gn, fom er§olber en 
Forſtrivning. 

Recogniser, s. Gn, fom udſteder en 
Forjtrioning; En, fom ertiender. 

Recognisor, s. Udfteder af en Forſtriv⸗ 
ning, Debitor, ss. i 

Recognition, s. Gjentiendelfe; Exkien⸗ 
Dele; Erindring; Underføgelfe, n.; Gien⸗ 
nemfyn, ¢. 

Recognitor, s. Neeoning, Edfvoren, 2. 

Recoil, v. a. og a. ftede igjen, drive til- 
bage; fpringe tilbage; falde tilbage, vige. 

Recoil, s. Tilbageftød, t.; Tilbagevigen, 
n.; (en Ranoné) Lilbageleb, t. 

Recoiler, s. Gn, fom trefter fig tilbage; 
Croles, Fornegter, Svigter, x. 

Recoilingly, ad. paa en tilbagevigende 
Maade. 

Recoin, v. a. mynte paany, ommynte. 

Recoinage, s. Ommyntning, Ompræg⸗ 
ning, n. 

Recollect, v. a. tilbagekalde i Hukom⸗ 
melſen; ſamle igien; ſamle fig; tonte 
efter; to - one’s self, beſinde fig. _ 

Recollection, s. Gaming, Fatning, Der 
findelfe, n. [igien, 

Recombine, v. a. forene igjen, forbinde 

Recomfort, v. a. flyrfe el. trofte igien. 

Recommence, v. a. begynde forfra; bes 

ynde paany ef. igien. 

ecommend, v. a. anbefale; to - one 
to another, benvife el, anbefale Én til 
en Anden. 

Recommendable, a. anbefalelfesverdig. 

Recommendableness, s. anbefalelied- 
værdig Egenſtab; Fortienftlighed, s. 


Rec 


Reoommendably, ad. paa en pritdver- 
dig Maade. 

Recommendation, s. Anbefaling, #.; 
letter of -, Anbefalingébrev, #.; book 
of -, Bog med anbefalende Vidnesbyrd 
til Embedsbefordring; Fortegnelie over de 
Kongen el. Dronningen til Befordring 
anbetalede Officerer, n. 

Recommendative, a. anbefalende. 

Recommendatory, a. anbefalende; - 
letter, Unbefalingeftrivelfe, n. 

Recommender, s. Anbefaler, x. 

Recommission, v. a. udnævne paany, 
anferte igien. at 

Recommit, v. a. hefte el. fængsle igjen; 
forelægge en Parlamentsfomitee en ny 
Underſogelſe. 

Recommitment, s. gientagen Heftelfe 
el. Arreſtering; gientagen Forbrudelfe ; 
gientagen Forelegning af en Gag til 
nærmere Provelſe, m. (6edre igien. 
Recommodate, v. a. ordne paany, ub 

Recommunicate, v. a. meddele igjen. 
Recompact, v. a. fammenfeie paany. 

Recompensation, s. Erſtatning. Godt⸗ 
gjørelje, mn. 

Recompense, s. Selonning; Erſtatning 
n.; v. a, belønne; gjengjælde; erftatte; 
ſtadeslosholde. Giengjalder, a. 
Recompenser, s. Belenner, ‘Crftatter, 
Recompilement, s. ny Samling, ny 
Ganimenjtilling, a. 

Recompose, v. a. fammenfette igjen, 
ordne paa; fætte igjen (i Bogtr.); bero⸗ 
lige igjen. ny Ordning, a. 
Recomposition, s. ny Gammenfætning; 
Reconcilable, .a. forfonlig; fom fan be- 
ftaae med el. foreneg med; bringes i 
Gamflang med. [enelighed, x. 
Reconcilableness, s. Forfonlighed, Fors 
Reconcile, v. a. forlige, forfone; bis 
legge; bringe paany i Gunit; he could 
not - himself to do it, ban kunde ilte 
"blive enig med fig ſelv om at gjøre det 
(overtale fig felv til at o. f. v.); death 
reconciles all things, Døden ubdjevner 

t. 

Reconcilement, s. Forſoning, Udſoning; 
Kornyelle af venſtabeligt Forhold, a. 
Reconciles, s. Forfoner, Udfoner, Meg⸗ 
ler, n. Udjeoning, Forligelfe, m. 
Reconciliation, s. §orfoning, Urfoning 
Reconclliatory, «a. forfonende, forlis 
gende, 

Recondensation, s. Fortætning paany, 2. 
Recondense, v. a. gjøre igjen tæt, fore 
tætte paany, [dY5 ; bunfel. 
Recondite, a. ſtiult; hemmelighedsfuld; 
Reconditory, ⸗. Cjemmefted, Forraadé- 
fammer, '. 





Ree 


Reoondtct, o. a. føre el. ledfage tilbage. 


Reconfirm, v. a. befræfte paany; gien- 
oprette. NE 

Reconjoin, v. a. forene igien. 

Reconnoitre, v. a. fjende nsie; unbder- 
fege. giennemftue, befigte; recognofcere. 

Recennoitring party, s. Recognofce- 
ringé6corpé, & 0 ' i [paany. 

Reconquer, ©. a. erobre igjen; erhverve 

Reconsecrate, v. a. indvie paany. 

Reconsecration, s. Gjenindvielfe, n. 

Reconsider, v. a. tage paany under 
Overveielſe; overlegge el. overveie paany. 

Reconsideration, s. Overveielfe; Op» 
hævelfe, Annullering, mn. 

Reconsolate,-e. a. trefte paany. 

Reconstruct, v. a. opbygge paany. 

Reconstruction, s. Gjenopferelfe, Gien⸗ 
opbyggelfe, #. 

Reconvene, v. a. og mn. famle igien; 
forfamle fig paany, 

Reconvention, s. Mobtlage, 2. 

Reconversion, s. Gjenomvendelfes ny 
Ombannelfe, n. 

Recopvert, v. a. omvende igjen. 

Reconvey, v.a. føre igien tilbage; overs 
bragte igien (tif en tidligere Gier). 

Reconveyance, s. Gjenovertragelfe, n. 

Recopper, v.a. betlæde (et Fartei) paany 
med Kobber, 

Record, v. a. tilbagetalde i Erindringen; 
optegne; indføre i en Protofol, protoftol- 
Tere; fortælle, berette; ſynge, iftemme, 
feire; to - a bill, fade en Vexel notere. 

Record, s. DOptegnelfe, Fortegnelfe, Pro⸗ 
tofol, a.3 Regifter, 2£.; Dagbog, n.} 
Retsdotument, authentif— Vidnesbyrd, ¢.; 
keeper of the records, Ardivariué, a.; 
- office, Gtatéardiv, £.; court of -, 
Protofoleringéret, hoor Dolumenter res 
giftrereé og opbevares; ‘tis upon -, det 
er regiftreret, optegnet authentift, 

Recordation, s. €rinbring, $hufommelfe,n. 

Recorder, 8. Regifirator, Optegner af 
Dotumenter; Byftriver; Archivarius; 
Ordfører; Synditus; Hiftorieftriver ; 
Hyrdefloite. ns. Syndikusembede, ¢. 

Recordership, s. Regiftratorpoft, #.; 

Recouch, v. n. læqge fig igjen ned, 

Recount, v. n. fortælle igjen, endnu ens 
gang; fortælle omftændeligen. 

"Recountment, s. gortcelling, Beretning, n. 

Recoupe, v. a. fraregne, afdrage; ». 
ſtarpt Svar paa et upadfende Spergé- 
maal, ¢. [giort. 
Recoure, v. a. erholde igien, faae godt- 
Recourse, s. Tilbagevenden, a.; Til⸗ 
bagefald, ¢.; Adgang, Tilflugt; Regres, 
retlig Fordring paa Skadeserſtatning n.; 
to have - to, have at bolde fig til En, 


Rec 383 


at forbre Glabeserftatning af En: tage 
fin Tilfluge til En; - of seasons, Aars- 
tidernes Sredéieb, ¢. 

Recourse, ». a. vende tilbage. 

Recourseful, a. bevægende fig med Af- 
verling ; vendende oftere tilbage. 

Recover, v. a. erholde igjen, gienvinde; 
face erftattet; fane fin Helbred igjen, 
fomme fig; to - one’s self, fomme til 
fig felo igjen; - a loss, oprette et Tab. 

Recoverable, a. fom fan gienerholdes; 
fom fan tomme fig igien. 

Recoveree, s..&n, hvem Noget fra- 
dømmes. | dommes. 

Recoveror, s. Gn, hvem Noget tils 

Recovery, s. @jenerboldelfe, Gienvin- 
velfe; Helbredelfe, n.; it is a thing 
past -, der er ingen Rebdning mere, bet 
ſtager iffe til at ændre. 

Recreant, a. feig; uéfel; trolss; vans 
tro; s- feigt Mennefte, ¢.; Niding; tros 
Toft ef. vantro Menneffe, ¢. 

Recreate, v. a. forfriffe, vederqvæge, 
opmuntre; danne paary. 

Recreation, 3. Bebderqveegelfe, Forfrift- 
ning. Styrtning; Opmuntring, ». 

Recreative, a. vederquagenve, ſtyrkende, 
oplivende, opmuntrende. 

Recreativeness, s. vedergvægende Egen⸗ 
ſtab; Forfriſtning, n. 

Recrement, s. Smudé, ¢.3 Skum; 
Berme, n. Affald el. Stum. 

Recremental, a. ureen, fuld af Gmudé, 

Recremoentitious, a. ureen, tyt, fuld af 
Smuds el. Berme. 


;| Recriminato, v. 4. modbeffylde, frem⸗ 


fomme med en Kontraklage. 
Recrimination, s. Modbeſtyſdning, a. 
Recriminator, s. En, fom fremfommer 
med Modbeſtyldning; Indgiver af Rone 
traffage, n. 
Recrudescency, s. forverrelfe (om Syg⸗ 
dom), mn. [ef. forværres. 
Recrudescent, a. fom bryder op paany 
Recruit, o. a. fornye, fulde paany, ude 
fylde igjen; gjøre igjen fuldtalliq (om en 
Armee); refrutere; to - the fire, vebd- 
ligebolde Ilden; to - one’s self, fomme 
igten til Kræfter, vetergvæge fig. 
Recruit, s. nyt Forraad; - Refrutering ; 
Retrur, n. Manglende, mn. 
Reoruiter, s. Hverver; Udfylder af det 
Recruitment, s. Hverving, Relrutes 
ring, a. 
Recrystallization, s. fornyet Kryſtalli⸗ 
fering, m. _[paany. 
Recrystallize, v. n. fryftallifere fig 
Rectangle, s. Rectangel, n. 
Rectangled, a. retvinflet. 
Rectangular, a. retvintlet. | 


384 Rec 


Rectifiable, a. fom Taber fig rette el. 
berigtige. 

Rectification, s. Derigtigelfe, Forbed- 
ring; (hemi) Luttring ; (Math.) en trum 
Linies Tilbageforing til en ret, n. . 

Rectified, a. rectificeret. 

Rectifier, s. Berigtiger, Rorbebrer n.; 
Inſtrument, ſom berigtiger Magnetnaalens 
Afotiéning, mn. 

Rectify, v. a. berigtige, forbedre; luttre, 
deſtillere om igien; fore den krumme Linie 
tilbage til ben rette; to - an account, 
berigtige en Regning. . [ligeliniet, 
Reotilineal, rectilinear, a. retliniet, 

Rectitude, s. Retlinethed; Retſtaffenhed, 
Redelighed, 2. . 

Reoto folio, s. ferfte Side af et Blad, a. 

Rector, s. Rektor, Forftander for en 
fterre ef. lærd Stole; Forſtander for et 
Sefuittolegium; Gognepreft (fom har 
alle Liender); Herfter, Leder, ss. 

Rectoral, rectorial, a. hørende til ef. 
under en Reltor el. Sognepreeft. 

Rectorship, s. Rettorembedes " heiere 
Preeftetald; Forftanderftab, t. 
ege, , & Reena (ine famtlige 

tender), &§ Regering; Preeftegaard, ». 

Rectovesiocal, a "Siuotomy, Blceres 
fteens Snit, +. (fterinde, 2. 
Rootress, rectrix, s. Styrerinde, Her- 


Rectrices, s. pi. fterre Fugles Hales 


fier, Styrefier, ». pl. 

Reotam, s. Mafttarm, 2. 

Recubation, s. Liggen, hvilende Stil- 
ling, Lænen, n. tilbage. 
Recule, v. a. tralfe fig tilbage, fpringe 
Recule, recoil, s. Xilbagetog, Tils 
flugtsſted, £. s 

Reoumb, ©. n. ligge, lene, hvile, 
Recumbence, s. lænende, hvilende Stil- 
ling, Lenen; Beroligelfe, a. 
Recumbenoy, s. Lenen, Hvilen; Bero- 
ligelſe, 2. [lende paa. 
Reoumbert, a. liggende, Tænende; fto- 
Recumbentibus, s. fraftigt Slag, ¢. 
Recuperable, «. gienerboldelig, fom fan 
" gfenvindes. i 
Recuperate, v. a. gienerholde, giener- 
hverve, gienvinde, , i 
Recuperation, s. Øjenerholdelfe, Gien⸗ 
erhvervelfe, Tilbageerobring, n. nm 
Recuperative, recuperatory, a. tienlig 
til Gjenerhoervetfe, figtende til at gien⸗ 
erholde el, gienvinde. ; 
Reour, v. ». fomme igjen, vende tilbage ; 
tage fin Cilflugt til; føge Regres hos}; 
to - in the memory, falde Eu igjen ind. 
Rectre, v. a. læge, helbrede paany; 
fomme fig. 

Rooure, s. Helbredelie; Hialp; Opreis- 


Red 


ning, 2.; lost without -,” fabt when 
Rebning, [icelpeles. 

Recureless, «a. font er uden Hielp, 

Recurrence, recurrency, #. Tilbages 
venden, Tilbagekomſt; Tilflugt, ss. 

Recurrencies, s. pi. Gjentagelfer (i 
Mufit), Reprifer, 1. pl. 

Reourrent, a. tilbageventendes løbende 
tilbage; - verses or recurrents, BVerå, 
fom funne læfes forfra og bagfra, pi. 

Reourring, part. - decimals, cirfules 
rende el, periodiffe Decimaler, . pil.; 
- series, tilbagelebende Rætfer, æ. pl. 

Recursion, ⸗. Tilbagevenden, Tilbage- 
leben, n. 

Reourvato, v. a. boie tilbage. 

Recurvation, recurvity, s. Tilbage⸗ 
beining, x. 

Recurved, reourvous, ,a. tilbagebsiet. 
Reousable, a. fom fan negtes. 

Recusancy, s. Negtelfe, Begring, a. 
Recusant, a. fom vægrer fig, afverlende; 
s. En, fom undflacer fig el. vægrer fig; 
Nonfonfo mift, «3 En, fom negter at 
erfiende Kongens Overhoihed i Religions- 
anliggender. [cipering, 1. 
Recusation, s. Bægring; Forfaften, Cis 
Recuse, v. a. vægre fig ved, forfafte. 
Red, a. rød; s. rød Farve, n.; Movdt, 1.; 
crimson -, Rarmoifinrsdt; blood +», 
Wlodredt, 5 natural -, 3innobers 
farve, n. 

Fedact, v. a. tvinge; forme, danne, 
Redargue, v. a. gienbrive. 
Redargution, s. Giendrivelfe, =. 
Redbreast, s. Redtelf, a. 

Red-brig t, a. lyſerod. 

Redchalk, s. Rebdfrid, ¢. 

Red-coat, s. Redtjole, engel Soldat, a. 
Redcurrants, s. pi. Ribs, mn. pi. 
Reddeer, s. Raabdhr, t. 

Redden, v. a. og x. farve rod, rodme. 
Redding, s. rede Gommerable, ¢. 
Reddish, a. redagtig, rodlig. 
Reddishness, s. rødlig Farve, 2. 
Reddition , s. Gjengivelfe; Overgivelie; 
Erflatning, nm. 

Redditive, a. fvarende; giengivende. 
Reddle, s. Redfteen, a.; Rebdfridt, r. 
Rode, s. Raab, £.; 0. a. raade. 
Redeem, ce. a. gientiobe, gienlsſe; ind- 
tele oprette, erjtatte; befrie; forlofe; 

elfe. 

Redeemable, a. jom Tan lostjobes, ind⸗ 
loſeo, oprettes, forloſes. 

Redeemer, s. Forlefe:, Befrier, Frelſer, 
Gienloſer, #. _(Gienlesning, ». 

Redeeming, ss. Sefrielfe; Forlssning 

Redelibcrate, v. a. overlegge el, overs 
veie paany. 


Red 


Redeliver, v. a, befrie; udlevere, gien- 
Ait: (bagegivelfe, nm. 
edeliverance, s. Lilbagelevering; Til⸗ 

Redelivery, s. Tilbagelevering, ». 

Redemand, v. a. tilbageforbre, gienfordre. 

Redemption, s. Lostjoben; Indløéning ; 
@Gjenlesning, Forlesning, sn. 

Redemptional, a. indløfende; forloſende. 

Redemptory, a. ublofende, indlefende, 
gienlsſende. 

Redface, s. rodmusſet Anfigt, ¢. 

Redhaired, a. rodhaaret. 

Redherring, s. røget Sif, n. 

Bedhot, a. ildrod, gloende red, 
edintegrate, vo. a. gjenoprette, fulb- 
ftcendiggjere paany, fornye; a. gienop⸗ 
oprettet. [nyelfe, n. 

Redintegration, s. Gjenoprettelfe, For- 

pyr aaa, v. a. betale tilbage, give 
tilbage. ' 

Redlead, s. Monnie, a.; Rodkridt, ¢. 

Redly, ad. tabagtig. 

Redness, s. Robhed, red Farve, x. 

Redolence, redolenoy, s. Duft, Bel- 
lugt, n. {tage ; fordobles. 

Redouble, v. a. og . fordoble, gien⸗ 

Redoubt, s. Redoute, Feliſtandſe, n. 

Redoubtable, a. frygtelig. 

Redoubted, a. frygtet ; frygtelig; voldſom. 

Redound, v. &. flyde el. ftramme til- 
Pat vende tilbage; gerande; være overs 


Redress, v. a. gienoprette; afhjælpe; 
lindre; 5. Rettelfe; Forbedring; Hiclp; 
Lindring, n. 

Redresser, s. Forbedrer, Gfenopretter, 
Hjælper, n. 

Redressive, a. gienoprettende, forbed- 
rende, hjælpende. 

Redressless, a. uforbeberlig; uopret⸗ 
telig; ——— [ Sern). 

Redsear, v. n. fpringe af i Gtylfer (om 

— redtail, s. Rebdftjert, Blod⸗ 

ert, 2. 

Redstreak, s. robdftribet Xble, ¢. 

Redstreak oyder, s. Slags Moff, n. 

Redtail, 2. Redftiert, n. 

Redwing, s. Biin-Drosfel, n. 

Redubber, redubbour, s. Omfarver og 
Forhandler af ftiaalet Klæede, n. 
Reduce, ». a. føre tilbage, bringe til- 
bage; formindffe, reducere; forvandle; 
indffrænfe; undertvinge. 

Reducement, s. Tilbageforelfe; For⸗ 
mindſtelſe; Underfaftelfe; Jnbdferentning, n. 
Reducer, s. En, (om reducerer, tilbage- 
fører el. ſormindſter. 

Reducible, a. fom fan nedfættes, redu- 
ceres el. formindſtes. 
Reducibleness, s. 


Engelf—-Danft Ordbog. 


Ree 385 


Gjenftand, at ben fan reduceres el, fore 
mindſtes. boute, n. 
Reduct, s. lille Aflulfe, ¢.3 Allove; Res 
Reduction, s. Formindffelfe, Forkortelſe, 
Borcingelte Undertoingelfe, Tilbagefo- 
relfe, nm. 

Reductive, a. tilbageferende; forfortende, 
reducerende; s. Middel, hvorved man fore 
mindſter el. reducerer, £. 

Reductively, ad. i [orm inbfeet Stor⸗ 
relſe; ftorteligen. dighed, Overflod, n. 

Redundance, redundancy, s. Overfis- 

vegundant, a. overflødig, vidtløftig, ris 
gelig. 

Redundantly, ad. i flor Mengde, vidt- 
loftigen, rigeligen. 

Reduplicate, v. a. fordoble. 

Reduplication, s. Forbdobling, n. 

Reduplicative, a. fordoblende. 

nee ER , a. figte, flaae igfennem en Gigte 
el. Gi, 

Re-echo, v. a. og n. gienlyde; gientage. 

Reechy, v. a. — —— gentag 

Reed, s. Ror, t.; Rorfloite; Rorſtok, n.; 
pits til et blefende Snftrument, 
t.; Pitl, a. 

Reeded, a. bebclfet ef. bevoret med Ror. 

Reeden, a. dannet af Rør. 

Re-edity, v. au. gienopbygge; iftandfætte ; 
opbygge 
Re-edification, s. Gjenopbyggelfe, x. 
Reedless, a. uden Rør. 

Reedy, a. fulb af Rør; bevoret med 
Ror el, Giv, 

Reef, riff, «. Rev, Stier; Reb i Seil, ¢. 

Reef, ©. a, rebe (Geil). 

Reeftackle, ==. Rebtallie, n. 

Regk, s. Høg; Damp, n.; 0. a. rege, 
bampe, fort, 

Reeky, a. reget, tilreget; ſmudſig; fodet, 

Reel, s. Haspe; Binde; Rulle; Bonde⸗ 
bands, n. (bafpe; vinde. 

Reel, vo. n. og a. valle, rave, flingre; 

Re-elect, v. a. gienvelge, vælge paany. 

Re-election, s. Gjenvalg, nyt Valg, ¢. 

Reeler, s. En, fom §afper. 

Re-embarkation, s. — n. 

Re-embark, v.a. gienindftibe ; gaae igjen 
ombord; indlade fig paany i Noget, 

ee v. a. befale igien; fette paany 

aft. 

Re-enforce, re-inforce, v. a. forfterte. 

Re-enforcement, s. Forfterining, n. 

Re-enjoy, v. a. nyde igien, finde paany 
Fornetelfe i. live paany. 

Re-eukindle, v. a. antænde paany, op- 

neous v. n. gaae atter ind; fomme 
igjen ind. 

Re-enthrone, v. a. indfette igjen i Res 


Egenffab Hos en | geringen, fette igien paa Tbhronen, 
25 





386 Ree 


Re-entrance, re-entry, s. Gjenindtre- 
belfe, n. Loprette. 
Ro-establish, v. a. gienindfette, git 
Re-establisher, s. Gienopretter, Gjen- 
indfetter mn. (Gjenindfettelfe, 2. 
Re-establishment, s. Gjenoprettelfe, 

Reeve, s. Dommer; Amtmand, x. 

Re-examination, s. gientagen Under⸗ 
fegelfe, x. 1 [fege igien. 

Re-examine, v. a. prove paany, under⸗ 

Re-exhume, v. a. opgrave (Liig) igjen, 

Re-export, v. a. udføre igjen. 

Re-exportation, s. Gjenudferelfe, n. 

Re-exports, s.pi. gienudforte Varer, på. 

Re-extent, s. gientagen Deflagleggelie, n. 

Reezed, a. harſt. 

Refashion, v. a. omforme, omdanne, 

Refect, v. a. vedergvæge, forfrifte. 

Refection, s. Bederqvæ — Ae ary 

Refectioner, s- Rot, Forftander for Kiot- 
tenet, n. [qvægelfe, a. 

Refective, a. vedergvægende; s. Beder- 

Refectory, s. Gpifefal. (i et Klofter), a. 

Refectuary, s. Refettorium, ¢. 

Refel, v. a. giendrive. 

Refer, v. a. eftervife, benvife, henføre 
(til); overlade, overgive, betro (til); to 
- a cause, Udfætte en Retéfag til videre 
Underretning; v. =. beraabe fig paa. 

Referable, a. fom fan henføres til 

Reference, s. Henfering, Henviiéning, 
n.; Henhold, ¢.3 marks of -, Henviid- 
ningStegn, ¢.3 upon - to the book, ved 
at efterflaae i Bogen; in - to that, i 
Henhold til, i Betragtning af; we beg 
to subjoin references, vi tillade 06 at 
hoslægge nærmere Henviisninger. 
Referendary, s. Referendarius; Vold⸗ 
giftémand; Stjonsdommer, x. . 
Referment, s. Henviiéning, x. 
Re-ferment, v. a. bringe igjen til at giere. 
Referrible, a. fom fan henføres el. bens 
viſes til. 

Refine, v. a. renfe, klare; luttre; for⸗ 
ædle; raffinere; refined manners, forfis 
nede Gæder; o. n. ittre fia, renfe fig; 
forædle fig, forfine fig; paatage fig fiint 
Belen, gaae i bet Fine; you - too much, 
De gaaer for dybt i Gagen, for meget 
ind paa Gnfeltheder; De er for fpiné- 


finbig. 

Refinedly, ad. med Spidéfindighed; med 

feat Biinged 3 paa en tunftlet el. affefteret 
aade, 


Refinedness, s. luttret Tilftand, Reen⸗ 
bed. affetteret Fiinhed, n. 
Refinement, s. Luttring, Renéning; 
Klarhed; Forfinelfe, Noredling, n.5 det 
RKunfilede, Sogte, Affetteerte; SGpidsfin- 
dighed, =. 


Ret 


Refiner, s. Renfer, Luttrer; Raffinadenr, 
n.:; fpidéfindigt Menneſte, * 

Refinery-furnace, s. Raffineerild, Raf⸗ 
fineerovn, #. 

Refining , s. i Udtr. - furnace, s. Raf⸗ 
fineerovn, Drivovn (hvor Metaller ren» 
fed), n. [udbedre. 

Refit, o. a. ubrufte (et Fartoi) paany; 

Reflect, v. a. fafte tilbage; tilbageftraale; 
give Gienffin; overveie, tenfe over; it 
reflects honour on him, bet gjør bam 
Wre; to - a retrospect of, gjengive 
Sjælen et Billed af; to - upon, tente 
over, tage i Betragtning. 

Reflectent, a. tilbagepreflende, tilbage⸗ 
taftende. [taftes tilbage. 
Reflectible, a. fom fan falde tilbage el. 
Reflecting, «. tilbagelaftende; overs 
veiente, eftertentende, [Solubr, ¢. 
Reflecting dial, s. Reflectionéftive, a.; 
Reflectingly, ad. med Gftertante; med 

abel. 

Reflecting mirror, s. Reflectionstelefop,s. 
Reflection, 4. Tilbageftraaling, Tilbages 
fajining, =.; Bjenftin, 63% erveielie, 
Gjtertanfe; Dabdel, m.; angle of -, Res 
flectionévinfel, ». 

Reflective, a. tilbagefaftende, gienfiraa- 
lende; overveiende, eftertentende; fils 
Tende (paa), 

Reflector, s. Reflector (Snftrument, fom 
tilbagefafter Gtraalerne);  Reflections- 
ftierm; Betragter, Overveier. n. 

Reflex, a. tilbagefaftet; indadvendt ; overs 
peiende, felvbetractende; - act (of the 
soul), Gjalens Gelvbetragtning, Ran- 
geren, 0.5 5. Wfglandé, n.; Gjenffin, ¢. 
Reflex, v. a. tiloagefafte; gienftraale. 
Reflexibility, s. Ggenffab at tunne til- 
bagefaftes, n. ° 
Reflexible, a. fom fan faftes tilbage. 
Reflexive, a. tilbagefaftende, gienfiraa- 
fende; tilbagevirfende ; eae 
Reflexively, ad. med Tilbagebetragt- 
ning; derimod, paa ben anden Gide; med 
Loſt til at dadle ef. ftiffe. 

Reflexivity, s. tilbagefaftende ef. tilbage- 
firaatende Egenſtab, n. Ebbe, n. 

Refloat, s. Havets Tilbageftrømning, 

Reflorescence, s. Gjenblomftren, Bloms 
ftring paany, mn. [paanv. 

Reflourish, vo. n. blomſtre igjen, blomftre 

Reflow, v. n. ſtromme tilbage, ebbe. 

Refluence, reflaency, s. Tilbageftrem- 
ning, #. 

Refluent, a. tilbageftremmenbde, 

Reflux, s. Tilbageftramning, Ebbe, n. 
Refociilate, ec. a. ſtyrke, vedergvæge. 
Refocillation, s. Krefternes Giener- 
holdelfe, n. 


Ref 


Re-fomont, v. a. opvarme paany, 

Reform, v. a. omdanne, forbedre, rette; 
aftafte. [ Reform, xn. 

Reform, 3. Ombannelfe, Forbedring ; 

Reformado, s. Orbdendgeiftlig, fom at- 
traaer Omdannelſe af fit Ordensfamfund; 
Ofticeer a la suite, n. 

Reformation, s. Omdannelſe, Forbedring, ns. 

Reformer, s. forbedrer; Reformator, x. 

Reformist, s. Reformeert, n. 

Refossion, s. Opgravning, n. 

Refound, v. a. om{melte, fmelte om igjen. 

Refract, v. a. bryde (Lysftraaler) ; drive, 
tvinge tilbage. 

Refracting, refractive, a. fom bryder 
Lysftradlerne, 

Refraction, s. Brydning af Lysftraalerne.s. 

Bet actenly:s ad. gjenftridigen, haard⸗ 
naltet. 

Refractoriness, s. Gienſtridighed, n. 

Refractory, a. haardnatket, gienſtridig; 
s. Haleitarrighed; gienftridig Karakteer, 
Gienftridighed, n. 

Refragable, a. gjendrivelig. 

Refrain, v. a. holde i Tomme, tæmme, 
tilbageholde, 

Refrain, s. Omqvæd, Slutningsvers, ¢. 

Refrance, v. a. fammenfette igjen. 

Refrangibility, s. Lyéftraalerned Bryd- 
barbed, n. 

Refrangible, a. fom fan brodes. 

Refrenation, s. Cemmelfe, Bervingen, n. 

—— v. a. forfriſte, vedergvæge, op⸗ 
ive. 

Refresher, s. Veberqveger, n.; fvægende 
Middel. ¢. [friftning, n. 

Refreshing, a. forfriffende; s. Kors 

Refreshment, s. BVederqvægelfe, Fors 
friftning, n. 

Refret, s. Slutningsriim. Omaved, ¢. 

Refrigerant, a. følende ; s. felende Drif, n. 

Refrigerate, v. a. føle, ſvale. 

Refrigeration, s. Affoling, Gvalning, n. 

Refrigerative, a. følende. 

Refrigeratory, a. følende; s. tjolende 
Miirdel ; Gvalefar, £.; telende Drik, n. 

Refrigerium, s. Affoling, n. 

Reft, s. Split, Rift, Revne, n. 

Refuge, s. Tilflugt, n.; Tilflugtéfter, 
Ly, 6.3 Udvei, a. 

Refuge, v. a. yde et Tilflugtsſted; ftiule. 

Refugee, s. Glygtning; fordreven Protes 
ftant. æ. ©fin, ¢. 
Refulgence, refulgency, s. Glanbdé, 
Refulgent, a. glindſende, ftinnente. 
Refulgently, ad. paa en ftraalende el, 
glimrende Maade. 

Refund, v. a. give tilbage, refundere. 
Refunder, s. Gn, fom tilbagebetaler. 
Refusable, a. fom tan negted el. afflaaes, 


Reg 387 


Refasal, s. 2fflag, afflaaende Svar, ¢.; 
Veegring; Ret til at vælge forft. 
Refuse, v. a. afflcae; afvife; negte; fore 
fafte; prage; a. forfaftet; vraget; s. 
Uritub, Strab, t.3 Beegring, w. 
Refuser, s. En, fom giver Afflag. 
Refulal, «. Gjenbdrivelfe, n. 
Refulation, s. Gjendvivelfe, Afbeviis- 
Nth. om. 

Refule, v. a. giendrive; mobbevife. 
Refuter, «. Gjenbriver, n. 

Regain, ©. a. gienvinde, gienerholde. 
Regal, «a. tongelig; s. Pofitiv; Orgelves 
guiier, ft. [ ment, ¢. 
Regale, s. tongelig Forret, n.; Trakte⸗ 
Regalo, v. a. traftere, beverte, giore 
tugotr, ring, n. 
Regalement, 2. Bevertning, Gicftere- 
Re; alia, z. pl. tongelige Snfignier, n. pl. 
—— s. Kongevcelde, tongelig Hoi⸗ 


(almen 7. 
Regard, s. Blik, Dielaft, 2.5 Beſtuelſe, 
Yirraytning, Yagttagelfe; Anfeelfe, Hens 
fernde. m.3 in - of, formebelit, i Bes 
tragining af; with - to, med Henfyn til. 
Regard, v. a. betragte; give Agt paa; 
ae UL tage Henfyn til; agte; angaae, 
igte til. 
Regardable, a. merfelig; mærfværbig. 
Regardant, a. holdende Opfyn over; 
feende tilbage. 
Regarder, s. Beffuer, Sagttager; Op- 
fynémand ved Forftvæfenet, n. 
Regardful, a. opmertiom; ombyggelig. 
Regardfully, ad. med Cymerffomber. 
Regardless, a. uopmertiom, henſynslos; 
ligegnldty, 

Regardlessly, ad. med Ligegyfoighed; 
uopmertiomt, forfemmeligt; henſynsloſt. 
Regardlessness, s. Uopmarkſomhed; 

Stiodesloshed, Ligeguyldighed, n. 
Regatta, s. Raproning, n. 
Regency, s. Regering, Beftyrelfe, n. 
Regentftab, £. 
Regenerate, v. a. gienfobe; frembringe 
paany; a. gienfedts frembragt paany. 
Regenerateness, s. Gienfodelſes⸗Til⸗ 
ftand, mn. 
Regeneration, s. Gjenfedelfe, x. 
Regent, a. regerende; s. Regent, n. 
Regentess, s. Regentinde, Herfferinde, n. 
Regentship, s. Regering, 2. 
Regerminate, v. a. fremfpire paany. 
Regermination, s. ny §remfpiren, n. 
Regible, a. regerfig, ſtyrlig, fom fan 
ftpred og ledes. 
Regicide, s. Rongemorder, 2.5 Ronges 
mord, f. 
Regimen, s. beftemt Orten i Mad og 
Dritte ; ftyret Kaſus; Fremgangsmaade, n. 


25" 


388 Reg 


Regiment, s. Regiment; Regimente, £.; 
Regering, x. 

Regimental, a. hørende til Regimentet ; 

- angaaende famme. 

Regimentals, s. pi. Uniform, n. 

Region, s. Region, Egn, n.; Landffab, ¢. 
Register, v. a. regiftrere; indføre t en 
Protofol; nedffrive, optegne; s. Regifter, 
t.; Protofol; Regiftrator; parish -, 
Rirkebog, a. 

Registership, s. Regiftratur, Regiftra- 
tors Beſtilling, n. 

Registrar, registrary, s. Regiftrering; 
Regiftrarur, s.; Regiftrators Kontor, ¢. 
Registration, s. Snbdffrioning i et Res 

ifter; Indforelſe, Optegnelfe, n. 
egistry, s. Protofollering, Optegnelfe, 
n.; Dofumentsfontor, ¢. 

Regius, a. fongelig. 

Reglet, s. fmal Raminrand, n.3 Bog- 
trptternes Indſtud mellem Linierne, £. 
Regnant, a. regerende; herſtende. 
Regorge, v. a. fiyde over; overfipde; 
optafte, ſpye. 

Regrade, v. a. træffe fig tilbage, fjerne fig. 
Regraft, v. a. ompode. 

Regrant, v. a. igjen forunde, tilftaae 
paany, atter bevilge, 

Regrate, v. n. fornærme, være ubeha⸗ 
gelig; hokre; opljebe for at udfælge i det 

maa. 

Regrater, s. Hofer; Optiober, Puger, x. 
Regreet, s. Gienbilfen, ».3 0. a. gien- 
hilfe, hilfe endnu engang. 

Regress, s. Tilbagevenden, 2.3 v. n. 
gaae tilbage, vende tilbage, 
Regression, s. Tilbagevenden, Tilbage⸗ 
fomft, Tilbagegang, n. 

Regressive, a. tilbagegaaende, kommende 
tilbage. —J ae mmer, 2. 
Regret, s. Fortrydelfe, Beflagelfe, Anger ; 
Regret, o. a. fortryde, angre; beflage, 
ferge over; længes efter, onffe tilbage. 
Regretful, a. tummerfuld; angerfulb. 

- Regretfally, ad. paa ‘en tummerfuld 
Maade. flenne; f. reward. 

Reguerdon, s. Belonning, n.; v. a. bes 

Regular, a. regelmeéfig, regelret; or⸗ 
dentlig; planmeesfig, merbovift; - clergy, 
Ordenégeiftlige (til Yorffiel fra secular 
-); - traders, Roffarbdiffibe i regelmes- 
fig Fragtfart; - doctor, promoveret 
Dotltor, a. 

Regularity, s. Regelmesfighed; Rigtig» 
hed, n.; for regularities sake, for en 
Ordens Skyld. [Regler; noie. 

Regularly, ad. regelmesfigen; efter 

Regulate, v. a. ordne, indrette, regulere ; 
foreftrive-en vig Orden; afgiere; to - an 
account, afgfere en Regning; to - a 


Rei 
business, ordne (afviffe) et Forretningé- 
orhold. 

Regulation, s. Ordning; Indretning; 
— n.; °8, Statuter (for et 

amfund), ». pl. 

Regulator, s. Orbner, Ynbretter ; Regu- 
lator, a.; Normalubr, 2. 

Reguline, a. regulinf? (chemiſt Udtr.). 

Regulize, ov. a. ftille i Gmeltning te 
metalliffe Beftanddele fra de iffe metalliffe. 

Regulus, s. fuldfomment renfet Metal, 
t.; Regulus (Metalfonge), a. 

Regurgitate, o. a. ubdfafte el. udſtode 
paany; nedfluge igien; løbe el. flyde 
over; ſtromme tilbage. 

Regurgitation, s. Nebſlugning paany, 
Gjenindfugning; Tilbageftremning, x. 
Rehabilitate, v. a. gienindfette, bringe 
igjen i den forrige Stand, indfette paany 
i forrige Wre og Værdighed. 
Rehabilitation, s. Øjenindfættelfe i den 
forrige Stilling, Wresopreisning, s. 
Rehear, v. a. høre endnu engang, ms 
derføge (en Retsſag) paany. 

Rehearing, s. ny Afhoring, gientagen 
Underſogelſe, 3. 

Rehearsal, s. Øjentagelfe, Hremfigen, 
Fortalling; Proveforeftifing, n. 
Rehearse, v. a. gjentage, fremfige, fore- 
vbrage, fortælle; giore Prøve paa et dra⸗ 
matiſt Stytte, en Concert etc, 

Rehearser, s. Gjentager, Fremfiger; 
Fortæller; Prover, 2. 

Rehousing, s. Gjenoptagelfe ef. ny Ind⸗ 
læggelfe paa et Lager og Udgiften ders 
med, n. 

Reif, s. Bruéhøne, n. 

Reigle, s. Udhuling, a.; Indfnit, 2; 
Rende, Fals, n. [have Overvægt. 

Reign, v. n. berffe, regere; fremberffe, 

Reign, s. Regering, ».3 Herredsmme ; 

ige, & 

Reigner, s. Regent, n. 

Reigning, «a. herffende; - wind’s, bers 
ſtende Vinde, 

Re-imbark, v. a. indffibe paany, 
Re-imbarkation, re-imbarkment, s. 
Gjenindftibning, n. 

Re-imbody, v. a. og #. forene igfen til 
et Legeme; famle til et Heett. 
Re-imbursable, a. fom fan tilbagebetales. 
Re-imburse, v. a. tilbagebetale; giener⸗ 
flatte; ffadedlosholbe; to - one’s self 
fo fone fig betalt for, holde fig ſtades⸗ 
os for. 


Ro-imbarsement, s. Tilbagebetaling, Er⸗ 
ftatning, Gladeslesholdelfe, Dælning, n. 
Re-imbarser, s. Tilbagebetaler, Giener⸗ 
flatter; Sndfender af et Verelbeleb, der 

er forfaldet, n. 





Rei 
Re-implant, v. «4. gienplante, indpode 
paany; indpræge igjen. , 
Re-import, oe. a. indføre igjen. 
Re-importation, s. Gienindferfel, s. 
Re-imports, s. pi. Handelsartikler, fom 
Gienindforeé, pl. 
Re-impregnate, v. a.- gienbefugte, lade 
inbdfuge el. inddrikke igien. 
Re-lmpress,v.a. tryffe banen, qienopirstte. 
HRe-impression, s. nyt Afrryt, not Op⸗ 
aq, 1. | forlænge. 
Re-imprint, v. a. optryle paanh, gains 
HRe-imprison, v. a. arreflere paanh, gien⸗ 
intiparre. IIndſpœrring, rv. 
Re-imprisonment, «. Gienarreftering, ny 
- Rein, s. Lomme; Stolthed, m=.) to hold 
the reins of the empire, hoſde Rege—⸗— 
ringens Tommer, fipre Riget; to give 
{or to let loose) the reins, give Lome 
men fri. 
Rein, v. a. ſtyre, folde i Comme. 
Reindeer, s. Renégbdpr, ¢. 
Re-indorse, v. 2. endodsfere paany. 
Re-infect, v. a. anftiffe ef. befeenge paany. 
Re-inflame, v.a. opflamme, antænde paany. 
Re-inforce, v. a. ftyrfe paany. 
Re-ingage, v. a. gienforpligte; begynde 
igien, fornye (en Ramp). 
Re-ingratiate, v. a. 
@Gunft. afere igien yndet. 
Re-inhabit, v. a. bebo iaien. 
Re-injoy, v. a. nyde igjen. 
Reinless, a. utemmet, vild. 
Re-inlist, o. a. hverve el. indrullere 
paany. hverving. n. 
Re-inlistmont, s. ny $ndrullering, Gien- 
Reins, s. pl. Nyrerne, nm. pl.; det Indre. 
Reinse, v. a. ſtylle, udvaſte. 
Re-insert, v. a. indrykke paany. 
Ro-install, o.a. indfette En i hans fore 
rige Plade; gienindfette. 
Re-installation, s. Gjenindfættelfe, n. 
Re-instalment, s. Gjenindfættelfe i den 
forrige Stand el, i et forhen beffædt Em⸗ 
bede, nt. 
Re-instate, ©. a. frite paany i Beſid⸗ 
velfe af; gienindfette. 


Re-instatement, s. Gjenindfettelfe i den 
forrige Stand, x. 
Re-insurance, s. Gienforſilkring, ». 
Re-insure, v. a. gienforfittre, reasſurere. 
Re-insurer, s. Gjenforfitfrer, 2. 
Re-integrate, v. a. gienindfette. 
Re-interrogate, v. a. forhere ef. ud» 
fperge paany. [igjen paa Thronen. 
Re-inthrone, re-inthronize, v. a. fætte 
Re-invest, v. a. ifere paany 3 indfette 
igjen i en Værdighed, gienforlehng; ans 
bringe (en Kabital) paany. 
Re-investment, s, Sfering paany; Øjen» 


bringe paany i 


Rel 389 


inbdfeettelfe, n.; - of funds, ny Anbrins 
gelfe af Rapitaler, ». "[Kræfter. 
Re-invigoratoe, v. a. gienftyrfe, give nye 
Re-issuable, a. fom fan udgives paany 
ef. ſettes paany i Cirfulation. 
Re-issue, v. a. udgive paany, fette igjen 
i Girfulation. 

Reister, reiter, s. Rytter, 2. 

Reit, s. Robgrad, t. 

Re-iterate, v. a. aientage oftere, 
Re-iteration, =. oftere @ijentagelfe, nm. 
Reject, ta. forfaite; forjlebe: wbfonbre, 
Rejectabla, a. fom fan forfajteé, fore 
kaſtrlig. 

Rejectaneous, «a. forfajiet ef. foritebt 
fom uduelig et. ubrugeliq. 

Rejecter, s. Forlaſter, Foritoder, wm. 
Rejection, s. Forkaſtelſe. Udformning, ». 
Rejectious, «@ fom moan forfefler. fore 
kaſteliq. [alate fig; «. læbe, mn. 
Rejoice, «. a. bå n. ofebe, fornoie; - 
Rejoicer, «. Gn, fom glabder fig. 
— a, udtryftende Gilabe, 
Rejololngly, ad. med Glade. 

Rejoin, cv. a. og m. fere igien ſammen, 
forene fig med pan; Fomine igien fammen 
met? foare item; indgive ct not etd 
intlæa. (Evar fra ben UAnflagede, £. 
Rejoinder, s. Svar, 14 Duplif.9. 5 gientaget 
a8 hha oe. a. fete igien i Led. 
Rejolt, «. Stub, 1.5 Roftelfe, nm. 
Rejourn, v. a. ublattie, opfatte. 
Rejudge, v. ad, bebemme igjen, paony 
unberiede. worpngelje, m, 
Rejuvenescence, rejuvenescency, «. 
Rejuvenescent, a. blivende ung paany, 
Rekindle, ©. a. tænde paany; gieroplive. 
Reland, v. a. og n. fatte igen land; 
lande igjen. 

Relapse, s. Tilbagefald, f.; v. a. falde 
igien tilbage, faae et Tilbagefald. 
Relapser, s. Én, fom forfalder paany til 
forrige Feil. 
Relate, v. a. og mu. fortælle, berette: 
forene veb Slægtffabsbaand; angaae, hen- 
høre til; to - to, være forbunden med, 
høre til. [teler, n. 
Relate, relator, s. Anmelder, Fore 
Relation, s. Fortælling; Forbindelfe, 2.5 
Glægtftab ; Forhold, ¢3 Slegtning, 
KXrænte, Paarorende, n. 

Relationship, s. Glcegtffab, ¢. 
Relative, a. havende Henfyn til, latente 
til; relativ; s. Noget, fom er relativt; 
relativt Gtedord, 2.5 Glegtning, x. 
Relatively, ad. med Henfyn til; relativt. 
Relativeness, s. Sleatftab, ¢. 

Relator, s. Fortæller, Beretter, n. 
Relax, v. a. og n. gjøre flappere, løgne ; 
nebfpænde, nedftemme; formilde; give 


390 Rel 


Ren 


efter; flapped, fvæffes; a. flappet, focel- | Religious, a. religieé, gubdéfrogtig; s. 


fet; s. Glappelfe, n. 

Relaxabie, a. fom fan losſnes, ned- 
ftemmes el. flapred. 

Relaxation, s. Leéning, Slappelfe, Ef⸗ 
tergivelfe, Formildelfe, BVederqvægelfe, 
Ro, n. [derqveegelle, n. 

Relaxative, s. flappende Middel, ¢.; Ree 

Relay, s. friffe Heſte, frifte Jagthunde, 
pl.; Hefteffifte, ¢.; - dog, Hund, fom 
bruges til Parforcejagt, nm. 

Release, v. a. loslode, give fri; befri; 
opgive; eftergive; formilde. 

Release, releasement, s. Yodlarelfe, 
Frigivelſe; Afſtagelſe; Opgivelfe af fin 
Ret; Ovittering, n. 

Releaser, s. Befrier, n. . 

Relegate, v. a. forviſe; fordrive af Landet, 

Relegation, s. Forviidning fra et Sted, n. 

Relent, v.n.oga. give efter, formilde ; 
ſagtne; nedfpænde, giore langſommere; 
formilde, oplefe; blive blob, ſmelte; blive 
vaad el. fugtig, foede. 

Relent, s. Afladen. n; Ophold, ¢.; Loven, 
Standening, n., i 

Relenting, ⸗.Blodgisren, Smeltning; 
Formildetle ; Eftergivelſe; Fortrydelſe, s. 

Relenting, a. eftergivende. 

Relentless, a. ubarmbjertig, haard. 
Relentment, s. Formildelfe, Eft eegtoelfe n. 

Relessee, s. den, hvem Noget afftaaes. 

Relessor, a. Ufftaner ef, Opgiver af fin 

e o n. 

Relevancy, s. Bigtighed, Betydenhed, n. 

Relevant, «a. opreifende, opbielpenve, 
vigtig, af Betydenbed. 

Relevate, v. a. opreife, gienopbielpe. 

Relevation, s. Opreiéning, x. 

Reliance, s. Fortrafining. Lillid, Viltro, n. 

Relter, s. En, fom fetter Lid til Noget. 

Relic, s. det Tilbageblevne; Levning, nm. ; 
pl. jordiffe Levninger, på. 

Relict, s. efterladt Ente, a. 

Relief, s. Linbring, Lettelfes Underftot- 
telfe; Hicelp; Befrietfe, Undfetning; en 
Pagts Uflosning, m.; opheiet Arbeide, ¢.; 
Fremragning ; Lehnsafgift, x. 

Relievable, a. fom fan hjælpes, afbiclpelig. 

Relieve, o. a. lindre, fomme til Hjælp, 
mildne; unbderftotte; undfeette; befrie; af⸗ 
Tefe fra Vagt; forffafte Ret; fremhæve. 

Relievement, relieving, s. ettelfe, 
Lindring, Efrergivelfe, n. 

Reliever, s. Hiclper; Ailofer, x. 

Relievo, s. ophoiet Arbeide, Relief, £. 

Religation, s. Binvelfe paany, n. 

Religion, 3. Religion, Gudsdyrkelſe, 
Gursfrygt, n. 

Religionary, a. angacende Religionen. 

Religionist, s. Pictift, ». 


Mun, n. [telfer, pl. 
Religious-houses, s. pl. geiſtlige Stif- 
Religiously, ad. religioft; med Gamvit- 
tiabedafulded, med Wrefrygt. 

Religiousness, s. Religieftet, Guts: 
frvat n. [ falde. 

Relinquish, v. a. overgive, forlade, fra- 

Relinquishment, s. Aftrædelfe, Frafi- 
qelſe. Opgivelfe, a. . 

Reliquary, s. Reliqvie-Sfriin, 2. 

Reliquator, s. tilbageflaaende Debitor, a. 

Relish, o. a. give Belfmag ; finde Smag 
i; vere velimagende; {mage af (of); s, 
Smag, Relimag, Bebagelighed. nm. 

Relishable, «a. velfmagende; havende 
Smag for, [ tiflive igien. 

Relive, v. a. og mn. [eve op igien; falde 

Reload, v. a. læsſe, lade igjen. 

Relacent, a. glindfende, ftinnende, glim- 
rende. 

Reluct, v. a. ftræbe imod, mobdfeette fig. 

Reluctance, reluctancy, s. Modftræs 

Eben, Modſtand. Modfættelje, Uvillie. x. 

Reluctant , a. mobdftrebende, modfirinig; 
uvillig, ugierne; nødig. 

Reluctantly, ad. ugierne, nødigen. 

Reluctate, v. a. ftaae imod, firide imot. 

Reluctation, s. Modfættelfe, Modftand, a. 

Relame, relumine, v. a. tænde paany. 
Rely, v. n. fætte Lid til; to - on, upon, 
ftole paa, forlade fig paa. 

Remain, v. n. og a. blive tilbage; fore 
blive; vedblive; vente; s. bet Overs 
blevne; Reft, Levning, m.3 pb. forbdiffe 
Gevninger, pl. 

Remainder, a. evrig, tiloversblevne ; «. 
Reſt, Leoning', m.3 Overffud, £.; øvrige 
Tid, n.; Lig, t.; Saldo, n, 

Remake, v. a. giore igien. 

Remand, v. a. falde tilbage, lade fomme 
tilbage; fende tilbage. 

Remanent, a. overblivende; 2. Levning 
Reft, n. 

Remark, s. Bemerfning, Anmeertning, s. 

Remark, v. a. bemerfe; anmeerte; bes 
tegne; taagtage. . 

Remarkable, a. merfverbdig, meerfelig. 

Remarkableness, s. Merfverbdighed, a. 

Remarkably, ad. paa en merfelig 
Maade. 

Remarker, s. Anmerker, Bemeerfer, nm. 

Remediabie, a. fom der fan raaded Bod 
paa, fom fan afhjælpes. 

Remediableness, s. Mertocrdighed, a. 

Remediably, a. pan en merfoerdig 
Maade. i 

Remedial, a. afbiclpende, ydende Hjælp. 

Remediate, a. helbredende. 

Remediless, a. hjælpels3; ulægelig. 


Rem 


Remedilessness, s. Hiclpeleshed, Ulce⸗ 
gelighed, n. 

Remedy, s. Hjalpemiddel; Lagemitrel, 
t.5 Lettelfe, Lindring; Opreiéning; Er⸗ 
flatning, 2. 

Remedy, ec. a. bjælpe, raade Bod paa; 
afbjælve, ændre; læge, furere. 

Remelt, v. a. omſmelte. 

Remember, v.a.0gn. erindre, ihukomme, 
huffe, mindes; bringe i Crindring; paa- 
minde; hilſe. i 

Rememberer, s. Er, fom erindrer Noget. 

Remembrance, s. Crindring, ».; Minde, 
t.3 - book, Stambog, n. 

Remembrancer, s. Erindrer; Paa⸗ 
minder; Getretair, mn. 

Rememorate, v. a. tilbagefalbe i Ere 
inbringen. a 

Rememoration, s. €rinbring, n. 

Remercy, v. a. tafte. [tifbage. 

Remigrate, ov. n. vende tilbage, vandre 

Remigration, s. Tilbagevanbring, x. 

Romind, eo. a. erindre, paaminde. 

Reminder, s. Paaminber, x. 

Reminiscence, reminiscency, s. Er⸗ 
indring, nm. 

Reminiscential, a. angaaende Crin- 
dringen; ihukommende. 

Reminiscitory, a. 
bringen. 

Remise, v. a. hi ie 

Remiss, a. flap, flev; 
ligegyldig. ſgives. 

Remissible, a. tilgivelig ; fom fan eftere 
Remission, s. Tilbagefendelfe; Nedſtem⸗ 
ning, Glappelfe, Ligegyldighed; Eftergi- 
velfe, Tilgivelfe; Formindflning; For- 
milbelfe, n. 

Remissive, a. efterlabenbe. 

Remissness, s. Glaphed, Ladhed, Lige⸗ 
golvigher, Efterladenhed. 2. 

Remit, v. a. tilbagefende, remittere; uds 
levere, afftane, overlade; eftergive, til- 
give; formilde; to - one’s self to, uns 
verfafte fig, el. beraabe fig paa (en Dom); 
to - a debt, eftergive en Giceld; they 
remitted of their industry, te aftoge i 
Virkſomhed ef. Flid. [Fængfer, n. 
Remitment, s. Indfættelfe paany i 
Remittable, a. fom fan overbrages el. 
eſtergives. [Overdragelſe, n. 
Remittal, s. Tilbageſendelſe, Udievering. 
Remittanoe, s. Remittering, Overſen⸗ 
delſe af Penge; to make -s, remittere. 
Remittent, «. verelviis opberende ef, 
ftanbfende (om Feber). 

Remitter, s. Remittent, Overfender; Cf. 
tergiver, Tilgiver; Gndfeettelfe paany i en 
gammel Ret, 2. 

Romitting, a. ſ. Remittent.. 


opbevaret i Erin⸗ 

[drage 
erflatte ; over⸗ 
boven; forgleé, 


\ 


Rem 391 


Remnant, s. Ret, Levning, m.; det 
Overbleone, det Øvrige, 

Remodel, v. a. omtanne, omforme. 
Remolade, s. Hovfalve (til Hefte), x. 

Remolten, a. om{meltet. 

Remonstranoce, s. Afflering; Fremitil- 
Jing; Foreviiéning; Advarfel; Mone 
ftranté, n. 

Remonstrant, ca. fremſtillende, foreftil- 
lende; erindrende, advarende; s. Remon⸗ 
firant, n. . 

Remonstrate, o. a. fremftifie med ſtarke 
Grunde, giore Yndvendinger (against). 

Remonstration, s. Foreftiling, Ube 
varfel, Indvending. a. 

Remonstrator, +s. Anfører af Mode 
grunde, den Paaftaaende ef. Abvarende. 
Remora, s. Hindring, Standéning, n.3 
irurgiſt Redſtab ved Beenbrud, ¢.; 

ugefiſt, ». 

Remorate, v. a. opholde, ftandfe, hindre. 
Remerd, v. a. foraarfage Gampittige 
hedsnag, bebreibe; v. a. fele Selobe⸗ 
breidelſe, x. {Gampittighedsnag, +. 
Remordency, 2. Samvittighedsangft, ».; 
Remorse, s. GSamvittighedénag, 2.; Mare 
er, mn. 

Remorsed, a. naget, angerfuld. 
Remorsefal, a. angerfuld, nagende, mare 
trende; em, meblidende. 

Remorseless, a. angerlos; ubarmbiertig, 
haard. [haard og ubarmbjertig Maade. 
Remorselessly, ad. paa en angerleé, 
Hemorselessness, s. Haardbfertethed, 
Ubarmbjertighed, #. 

Remote, a. fjern, fremmed; - antiquity, 
den høie (graa) Oldtid; - kinsman, en 
langt ube Befleegtet. 

Remotely, ad. i bet Fierne, fra det Fjerne. 

Remoteness, «. Fiernhed, viid Afftand, n. 

Remotion, s. §iernelfe, Bortftaffelfe; 


Fiernhed. wn. - 

Remount, v. a. og nn. flige igjen op, 
fætte fig igien tilbeft; hæve fig paany. 
Remounting, 2. Erftatning af be tabte 
el. afganende Hefte i Kavalleriet, x. 

Removable, a. fom fan fjernes ef, af⸗ 
ſcettes. 

Removal, s. Fiernelſe; Affættelfe, n.3 
- of lodgings, Bopaléforanbring, Flyt- 
ning, n.; the - of a disease, Hevelfe 
af en Sygdom, n. 

Remove, o. a. borttage, bortffaffe, fjerne ; 
forfætte; affeette; bifætte; to - the cloth, 
tage (Couverté etc.) af Bordet; to - out 
of the way, bringe af Dage; bortfalde 
fra denne Werden. . 
Remove, s. Bortffaffelfe, Fjernelſe 
Stedforandring; Forleggelfe til en anden 
Plade, Forfættelfe; Afreife; Befordring 


392 Rem 


n.; to give one a -, ftede En tilbage, 
fordrive el. affette En; but one - from 
nothing, lidt mere end Intet. 

Removeable, a. {. Removable. 

Removed, a. fjernt, Jan tfraliggenbe ;- 
from office, affat fra fin Cjenefte. 

Removedness, s. {. Remoteness. 

Remover, s. &n, fom fierner fra el. afs 
fætter; en Retsſags Henviisning til en 
anden Domftol, n. 

Remugient, a. gienbrolende, gientonende. 

Remuperability, s. ortienefte, fom 
egner fig til at belønnes; Værdighed til 
at belønne, m. 

Remunerable, a. værbig til Belonning. 

Remunerate, v. a. betale igjen, gien⸗ 

ælde, belonne. 
emunerating, a. lønnende i 

Remuneration, s. Øjenbetaling, Gjen- 
giældelfe, Belenning, n. 

Remunerative, remuneratory, a. bes 
talende, giengiceldende, belønnende. 

Remurmar, v. n. gjenlyde bump; v. a. 
lade gientone. 

Renal, a. hørende til Nyrerne. 

Renard, s. Ræv, n. 

Renascence, s. Gjenfedfel, Fornyelfe, nm. 

Renascent, a. gjenvorende; fornyende fig 
igjen; opſtagende paany. 

Renasoibility, s. Evne til at funne 
gienfornnes, el. til at fremftaae paany. 

Renasoible, a. fom fan fornyes el. atter 
fremftaae. ltilbage. 

Renavigate, v. a. beſeile igien, ſeile 

Rencontre, s. Eventyr, ¢. 

Rencounter, s. Gammenfted, Sammen⸗ 
træf, ¢.3 Stermydfel , n.; plubdfeligt 
Haandgemeng, ¢. 

Rencounter, o. a. træffe ſammen; ans 
gribe; v. n. fløde paa hinanden; fegte, 


Rend, v. a. fønderrive; ſpalte; [sérive. 
Render, s. En, fom fønderriver el. fpal- 


ter Noget, 
Render, v. a. give igjen, give tilbage; 
erftatte; tildele; overlevere; giengive, 


overfette; fmelte; to - reason, angive 
en Grund; to - service, yde Tienefte; 
to - thanks, aflægge fin Tal; to - one’s 
self considerable, gjøre fg vigtig; to - 
up, overgive, afftaae (fine Eiendomme). 
Render, s. Forpagtningéafgift; Beret- 
ning, Fortælling ; Befjendelfe, nv. 
Renderable, a. fom fan tilbagegives, 
Renderer, s. Fordeler, Gjengiver, n. 
Rendering, +. Tilbagegivelfe, Erlceg⸗ 
effe, n.3 - of accounts, RegningSaf- 
æggelfe, s. 
Rendezvous, s. SGammentomft, #.; Sam⸗ 
Tingsfted, £. 


Ren 


Rendezvous, ev. ». møde el. indfinde fig 
paa et beftemt Sted. i 

Rendible, a. fom fan giengives ef. er⸗ 
ftattes; fom fan overfettes. 

Rendition, s. Overgivelfe, Gjengivelfe ; 
Overfettelfe, 2.) 

Renegade, renegado, s. Renegat; En, 
fom er affalben fra Ghriftendommen ; 
Overlober; Landfiryger, s. 

Roenege, v. a. fornegte; 
Troesbeffendelfe). 

Renerve, v. a. ſtyrke paany. 

Renet, {. Rennet. 

Renew, v. a. forny; giengives tilknytte 
paany; opvelfe til et nyt Liv; to - 
Partnership, fornye et Forbund el. et 

irma. 

Renewable, a. fom fan fornyes. 

Renewal, s. Fornyelfe; en ælbre Obli⸗ 
gations Ombytning med en ny, 2. 

Renewednoss, s. Fornyelfe af bet aan- 
belige Liv, =. 

Renewer, s. Fornyer, s. 

Reniform, a. nyreformig. 

Renitenoe, s. Modftand, Mobdftreeden, 
Utilboielighed, ». 

Renitent, a. modftreebende, mobdfeettende fig. 

Rennet, s. Reneteble, ¢. 


frafalde (fm 


Renneting, s. Renetæble, £.; Balle 
(runnet), n. 

Renounoe, ov. a. opgive, giere Aftab 
daa; frafige fig; fornegte; tie belfende 


(en Farve i Kort). 

Renouncement, s. Opgivelfe, Afftaaelife, 
Frafigelfe, Fornegtel[e, s. 

Renouncer, s. Én, fom gier Affald paa 
Noget; Afſtaaer; Fornegter, mx. 

Renovate, v. a. fornye. 

Renovation, s. Fornyelfe, 2. 

Renovator, s. Gjenfornyer, n. [Rygte, ¢. 

Renown, «. Deremmelfe, s.; godt Navn og 

Renown, v. a. gjøre berømt, bringe 
Heder og Anfeelfe. 

Renowned, a. beremt, hæberlig anfeet. 
Renownedly, ad. paa en hæberlig, vel 
anfeet Maade; to act -, erhverve fig et 
heederliqt Ravn. 

Renownedness, s. Veremmelighed, ». 

Renownless, a. ubcberlig, uden et godt 
Navn og Rygte. 

Rent, s. Gpalte, Rife; Spaltning, Ab⸗ 
ffillelfe, n.; Schisma, ¢.3 Mente, Ind⸗ 
komſt; Leie, Forpagtningsafgift, s. 

Rent, v. a. ſonderrive; leie; forpagte ; 
forrente. 

Rentable, a. fom fan leies ef. udleies. 

Rentago, +. Leieafgift, Renteydelfe, a. 

Rental, s. Sorbebog, Rentefortegnelfe, a. 

Renter, s. Renteindfrever; Rentebetaler; 
Forpagter, s. 


Ren 


Renter, v. a. ftoppe ; udfylbe Mellemrum 
ved Syning med fiiulte Sting, 
Rentering, s. Gtopning, #. 

Rentroll, s. Jordebog, 2. 

Renumerate, v. a. tælle om. 
menunclatlon, s. Afftacelfe, a.; Af⸗ 

ald, ¢. 

Renupole, renuncalus, s. Ranuntel, n. 
or yeh v. a. omftede, tuldfafte, ome 

yrte. 

Renversement, s. Omſtyrtning. a. 
Reobtain, v. a. gienerholde. 
Reobtainable, a. fom fan gienerholdes; 
Reoppose, v. a. mobfætte paany. 
Reordain, v. a. forordne igjen; indføre 
igien; indvie (en Geiftlig) paany. 
Reordination , s. Gjenindferelfe, Inde 
vielfe paany, n. [Reorganifation, x. 

Reorganization, s. Snbretning paany, 

eee v. a. gienindrette, organis 
ere, 

Rep, s. Forlortelfe af reputation, Bes 
remmelighed, Navntundighed, m. 

Repacify, v. a. gienoprette Fred. 

Repack, v. a. ompakke. 

Repacker, s. En, fom ompalker Noget, 

Repacking, s. Ompatning, n. 

Repaid, perf. part. gjenbetalt. 
Repair, v. a. gienerholde; udbedres ers 
ftatte ; not to be repaired, uoprettelig ; 
o. n. forfoie fig hen, begive fig. ben til 
(to one). 

Repair, s. Udbedring, Forbedring ; Reife 
ben tif, m.; to be under the -, trænge 
til Reparation; out of -, i forfalden 

tand. [pareres, 

Repairable, a. fom fan udbedres el. res 

Repairer, s. Ubdbedrer; En, fom udfører 
—— Forſirer af Kaarde⸗ 
greb, ». 

Repairing, a. house -, et Huué, fom er 
under Reparation; - place, Gamlings- 
plads, n. 

Repand, a. omboiet, udfoldet. 

Repandous, a. ragenbe — frem. 
Reparable, a. fom fan udbedres el, res 
pareres, 

Reparate, o. a. udbedre, reparere. 
Reparation, s. Udbedring; Crftatning, 
Gjenoprettelfe, Godtgiorelie, n.; - of 
honour, Xresopreisning, n. 
Reparative, ‘a. udbedrende; erftattende, 
godtgiorende; ⸗. Unbedring, Slkades erſtat⸗ 
ning, Godtgjerelfe, n. [ Gang. 
Repart, v. a. fette (en op igien i 
Repartee, s. hurtigt, vittigt Gienfvar, ¢. 
Repartition , s. forholbsmesfig Forde⸗ 
ling, n.; to make a -, fordele ligeligen, 
Reparty, s. ftarpt Øjenfvar, ¢. 
Repass, v. a. fomme igjen forbt el, 


Rep 393 


igjennem; fomme ab ſamme Sei igien, 
mme tilbage, 
Repassable, «a. fom igien fan bereife 
el. igjen tilbagelægge, 
Repast, ⸗. Maaltid, Fodemiddel, ¢. 
Repast, o. a. ſpiſe; nære, fodre. 
Repastare, s. Bevertning, n.; Gjeftes 
maafltid, £. 
Repatriate, ©. a. bringe 
Hiemftavnen ef. til Febrlanbet, 
Repavée, v. a. brolegge paany. 
Repay, v. a. betale enbnu engang; til- 
bagebetale; aiengiatbe; belenne; to - 
one's self, holde jig (labediod, 
Repayable, a. fom fan tifbagebetaleé, 
Repay'd, 2, tilbagebetalt 
Repayment, s. Tilbagebetaling, må bet 
Gſenbetalte. Iſtafft 
Repeal, v. a. tilbagefatbe, ophæve, afe 
Repeal, =. Tilbagefaldelfe; Ophcrvelſe, 
Afſtaffrlſe; Opbavelle af ven legidfative 
Forening mellem England og Irland, m. 
Repealability, «. Gientalbeliabed, n, 
Repealable, a. gientaldelig. 
Repealer, ==. Gijenfalber, Tifbagelalbers 
Dphaver, Ufflatier, 1.5 -s, polit? Parti, 
fom forbrebe Abſtillelſe mellem England 
og Sitland, og Oprettelſe af et irlanbde 
Parlament, 4. 
Repeat, v. a. aléntoge, forfege enduu 
engang; fremfige, foredrage, recitere; to 
- siguals, gitntage Gefignaler, 
Repeat, s. Bientagelfe, m.; Nepetitiond- 
tegn i Muhl, er. [ engang. 
Repeatedly, a. gientagende Gange; nol 
Repeater, s. Girntager, Nepetent, n.; 
Fiepeterrubr, t. 
Repeating, a. gjentagende; — watch, 
Plepercerugr, ff - circle, Mepetitiond- 
fredé pag et ajtronomijt Anitrument, 1. 
Repedation, «. Tilbogegang, x. 
Repeek, +. Halvfemfindstyver (i Piguet), m. 
Repel, v. a. tilbagejtede, drive rilbage; 
giendrive, tilbagevije; forbele (om Süg⸗ 
domme. ) (Repuljiondevne, a. 
Repellency, +. tilbageiiobende Egenſtab, 
Repellent, «. tilbagedrivenbe; forbelende. 
Repeller, s. En, fom tilbagefteper el, 
forbriver; forbelende Middel, . i 
Repelling power, «. tilbagetribente 
Kraft, n. 
Repent, v. a. og mn. angre, fortryde; føle 
to - one’s self of..., angre 
Noget. 


Repentanoe, s. Anger, n.; to give - 

° one, lade En angre Roget, volde En 
nger. 

Repentant, a. folende Anger, bodferbdig ; 

- tears, angerfulbe Taarer; «. den Ane 

gerfulde, ben Bobfeerdige, 


tilbage til 


394 Rep 


Repenter, s. den Angrende, ben Bod⸗ 
færdige. 

Repentingly, ad. angrende. 

Repeople, v. a. befolfe paany. 

Repercuss, v. a. tilbageftede, tilbage⸗ 
kaſte, tilbagedrive. i ; 

Reperoussion, +s. Tilbagelaftning, Tils 
bageiteden; Tilbageprellen, n. i 

Repercussive, a. tilbageftedende, til⸗ 
bagefaftende; gienIydende; (om Læges 
midler) reagerende, fordelende, 

Repercute, v. a. tilbageftede, tilbagefafte. 

Repertitious, a. funden. 

Repertory, s. Repertorium, Regifter, t.; 
Fortegnelfe, mn. [Recitering, a. 

Repetition, s. Repetition, Gjentagelfe; 

Repetitional, a. gjentagende. i 

Repetitionary, a. indeholdende en Gjen⸗ 
tagelfe. 

Repine, v. a. fortryde; gremme fig 
over; være utilfreds (against). 

Repiner, s. en Dtisfornsiet; En, fom 
ærgrer fig el. græmmer fig over Noget. 

Repiningly, ad. med WMisfornsielfe el, 
Betymring. 

Replace, v. a. bringe igien paa fit 
SÅR ordne igjen, gienindfætte ; forflytte ; 
erftatte. 

Replait, v. a. lægge igjen ſammen. 

Replant, v.a.omplante; omplante paany, 

Replantation, s. Omplantning; ny Bee 
plantning, x. {igien, fuldende. 

Replenish, v. a. folde, opfylde; famle 

Replenishment, s. Opfyldelfe; Fuld- 
endelfe, nm. 

Replete, a. opfyldt, gonſte fyldes fyldig. 
Repletion, ⸗. Opfyloning; Fylde; Fyl- 
dighed. n. 

Repletive, a. fyldende. 

Repletively, ad. paa en Maade, faa Alt 
fyldes. [lig, fom fan gjenindfries, 

Repleviable, replevisable, a. indloſe- 

Replevin, v. a. indloſe, indfri. 

Replevin, replevy, s. Indlosning, Ind⸗ 
frtelfe, Tilbagegivelfe af Pant, a. 

Replication, s. Øjenfvar, ¢.3 Replik; 
@yenlyd, a. - 

Reply, v. a. gienfoare; s. Svar, ¢. 

Replyer, s. Gvarende, mn. 

Repolish, v. «a. polere igjen. 

Report, v. a. fortælle, berette; omtale, 
udbrede, bringe i Ry; s. Mebdelelfe, Be- 
reming, Rapport; Omtale, 2.3 Rygte, 
t.$ Gjenlyd, n.; Knald, ¢. 

Reporter, s. Beretter, Anmelder, Refe⸗ 
rent, Fortæller, x. 

Reportingly, ad. efter Rygtet; ifølge 
hvad der er fortalt. 

Reposal, s. Lægning; Hvilepude; Be- 
troelſe, n. 


Rep 


Repose, v. a. og n. lægge til Mos fætte 
Tillid til (on, upon); hvile; forlade fig 
paa; have Tiltro; s. Ro, Hvile, 45 
Hoilefted, ¢. 

Reposedness, s. Rolighed, Ro, n. 

Reposit, v. a. lægge igjen i den forrige 
Grilling; henlægge, giemme. 

Reposition, s. Gjenindfettelfe paa det 
tidligere Sted; Nedlægning; Hengiem- 
ning, n. 

Repository, «. Giemmeſted; Opbeva- 
ringsfted; Feengfel, ¢. 

Repossess, v. a. tage igjen i Befir- 

melle; faae igen W Cie. i 
epossessed (of), a. lommen paany i 
Beſiddelſe af. Paany 
Repossession, s. Gienindfettelfe, x. 
Reprehend, o. a. fætte tilrette, dabdle, 
bebreide. i 
Reprehender, s, Dadler, Srettefcetter, a. 
Reprehensible, a. babdelverbig, faftværdig. 
Reprehensibleness, s. Laftvertighed, 
Strafveerdighed, n. 

Reprehension, s. Srettefcettelfe, Dabdel, a. 
Reprehensive, a. dadlende. bebreibende. 
Represent v. a. fremſtille, ſtildre, bes 

rive. i 

Representation, s. Fremftilling, Gils 
dring, #. 

Representative, a. fremftilfende; fore- 
ſtillende; repreefenterende; s. Fremſtil⸗ 
ling; RNepreefentant, x. 
Representatively, ad. {om Repreefentant. 
Representer, s. En, fom fremftilf[er el. 
foreftiller ; Repreefentant, x. 
Representment, s. fforeftilling; Frem» 
ftilling, n.; yore Stin, ¢. [ftandfe. 
Repress, v. a. undertroffe, tirbageholde, 
Repression, s. Undertrykkelſe, Tilbage⸗ 
brivelfe, Dempning, x. 

Repressive, a. unbdertryffende ; hæmmende, 
Reprieval, s. Opfettelfe, Frift, 9. ° 
Reprieve, v. a. tilftaae en rift; s. Ops 
feettelfe Caf en Henrettelfe); Frift, x. 
Reprimand, vo. a. irettefette, bebreibe, 
dadle; s. Srettefettelfe, n. 

Reprint, v.a. omtryfte; indprente paany; 
oplegge paany; 8. nyt Oplag, +. 
Reprisal, s. Represialier, pl.; Gjen- 
giceldelſe, 2. 

Reprise, v. a. tage tilbage; gjengiælde; 
s, Gjengicelelfe; Gientagelfe; tilbageers 


obret Prife (Fartoi), ».3; at, four re- 
prises, fire gfentagne 6 nge; all re- 
prises, alle Omfoftninger. 


Reproach, o. a. bebreibe, forefafte; 
ſpotte; s. Bebreidelfe, Befpottelfe, w. 
Reproachable, a. dadelværdig forfaftelig. 
Reproachful, a. bebreidende, fornere 
mende, cerererig; flammelig, 


Rep 


Reproachfully, ad. paa en bebreidende 
el. fornærmelig Maade. 
Reproachfulness, s. det Bebreidende, 
Stam, Stjændfel, x. 
Reprobate, v. a. misbillige, forbemme; 
a. fordømt; afffyelig, ryggeslss; s. ryg⸗ 
gesloſt Menneffe, £. 
Reprobateness, s. ryggesloſt Levnet, ¢. 
Reprobater, s. Miébilliger ; Fordemmer,n. 
Reprobation, s. Misbilligelfe, Fordom⸗ 
melfe, n. igien. 
Reproduce, v. a. reprobucere, frembringe 
Reproducer, s. En, fom reproducerer el. 
frembringer igien. 
Reproduction, s. Gjenfrembringelfe, 2. 
Reproof, s. Bebreidelfe; Jrettefættelfe ; 
Gjendrivelfe, a. 
Reprovable , a. dadelværdig, ftrafvcrbig. 
Reprove, v. a. bebreide, dadle; gien⸗ 
TIDE. 
Reprover, s. Dabler, Srettefetter, a. 
Neprune, v. a. beffære igjen. i 
Repsilver, s. Crlæggelfe af Penge iftes 
detfor at gjøre Marfarbeide, mn. 
Reptile, a. krybende; s. Krybdyr, ec. 
Republic, s. Republif, Friftat, m.; - of 
letters, de Lerdes Gamfund, ¢.. 
Republican, a. republifanff; s. Repu⸗ 
blitaner, n. [republifanft Sind, +. 
Republicanism, s. Republikanisme, n.; 
Republication, s. ny Befjendtgisrelfe; 
ny one n. [giere paany, 
Republish, o. a. utgive paany; betjendt- 
Repudiable, a. forfaftelig; fom ber fors 
ſtydes. ſtode. 
Repudiate, v. a. viſe bort, forſtyde, for⸗ 
Repudiation, s. Forſtydelſe, Forſtodelſe, n. 
Repugn, v. a. ftaae imod, ſtride imod, 
befempe. [ftriden, Modſtand, x. 
Repugnance, repugnancy, s. Mode 
Repugnant, a. modſtridende; gienftridig, 
Repugnantly, ad. paa en gienftridig 
Maade. [igien frem. 
Repullulate, v. 2. ſtyde op igjen, {pire 


Repulse, v. n. tilbagedrive; afflane; give 


Nei; s. Afflag, £.; Afviisning, 1.; af- 
flaaende Svar, t. 

Repulsion, s. Tilbageſtod, ¢. 

Repulsive, a. tilbageftodende; fraftedende. 

Repulsiveness , s. fraftedende Egenſtab; 

Fraftoden, x. 

Repurchase, v. a. tebe igien. 

Reputable, a. anfeelig, hærerlig, agtværdig. 

Reputably, ad. paa en hæderlig og ans 

feelig Maade. " 

Request, v. a. bede om, anholde om, be- 
jære; s. Begiering; Anſogning, n.; 
orlangende, t.; to be in -, være føgt; 

være anfeet; court of requests, Gicœlds- 
fommiéfton, n. 


Res 395 


Requester, s. Anfeger; Yndgiver af et 
Antragenbde, n. 

Requicken, v. a. gienoplive. 

Requiem, s. Gialemedfe; Hvile, Ro, x. 
Requietory, 2. Hvilefted; Gravfted, 1. 

Requirable, a. fom fan fordres. 

Require, v. a. forfange. fordre, udfræve ; 
to - haste, freve hurtig Beforbdring, 
hafte med; to - orders, indhente Ordre. 

Reqnirement, s. Anfordring, n. 

Requirer, s. Begjærer; Anfeger; Res 
qvirent, 2. " ERedffab, Reqvifit, ¢. 

Requisite, s. det Nedvendige; nødvendigt 

Requisite, a. nødvendig; fom fordres el. 
udfreves for (to). 

Requisitely, ad. nodvendigviié. 

Requisiteness , s. Nedvendighed, Uund- 
verlighed, x. 

Requisition, s. Forlangende, t.; Begjæs 
ting, Anfegning, n.; to make requisi- 
tions, reqvirere, { begicerende, 

Requisitive, 4. indeholdende en Fordring, 

Requisitory, a. fordret, begjæret, fore 
langt, ſogt. …, [Belenning. n. 

Requital, s. Giengiældelfe, Erftatning, 

Requite, v. a. giengjælde; erſtatte; godi⸗ 
giere. 

Requiter, s. Gjengjclder, Erftatter, mn. 

Rere, bruges i Gammenfetninger: rere- 
banquet, fildigt Feſtmaaltid, ¢.; rere- 
supper, filbigt ef. andet Aftensmaaltid, ¢. 

Reresolve, v. a. gienoplofe, 

Resail, v. a. og n. fenbde tiltage fos 
verts; feile tilbage. (Salg, ¢. 

Resale, s. Salg paa anden Haand; nyt 

Resalutation, s. Øjenhilfen, n. 

Resalute, v. a. bife paany, hilſe igien. 

Rescind, v. a. afffære; afftaffe, omftode, 
ophæve, ertlere ugyldig. 

Rescission, s. Afftcring; Opbhevelfe, 
Ufitaffelfe, x. Lomftodende. 

Rescissory, a. afffcerende; ophavende, 

Rescounter, ve a. afftrive ef. tilfoie paa 
en Mellemregning; fammenholde, udjevne 
ped gienfidigt Krav. 

Rescounter, s. (Handelsudtr.) Afreg- 
ning ved gienfidbig Udjevning, .; to pay 
per (by) -, betale ved Udjevning mellem 
Activa og Padfiva (ved Scontro); Scon⸗ 
trobog, n. 

Rescounters, s. pl. Handeldmend, fom 
i Melembandel have en gienfidig aaben 

onto, 

Rescous, s. Befrielfe, Redning, ». 

Rescribe, v. a. ffrive tilbage, ffrive igien; 
omftrive, gienafffrive. 

Rescript, 3. Gienſtrivelſe; Afſtrift, 9.3 
Refcript (et Overhoveds Ordre til Une 
bergivne). £. 

Rescription, s. Gjenftrivelfe, n,; Svar, ¢. 


396 Res 


Rescriptively, ad. ved Refcript. 

Rescuable, a. fom fan befries ef. reddes, 
Rescue, v. a. befrie; redde (from); gien- 
erholde. 

Rescue, s. Befrielſe; Redning; Giener- 
ollie, n.; - in fact, en Fanges Des 

ielfe ved Magt; - in law, Vægring at 
udlevere optaget Dvæg, ¢. 

Rescuer, s. Befrier; Frelfer, Redder, n. 

—e s. ben ved. mere fri» 
jorte Fange, rigjort en Fange. 

Resoussor. s. den, rng ved Bold har 

Research, s. Unbderfegning, €fterfogning, 
——— to make -, anſtille Under⸗ 
øgelfe, 

Research, v. a. underføge, prøve; gien⸗ 
underfege; (i Billedhuggerardeide) udar- 
beide. Forſtker, n. 

Researcher, s. Underſoger, Efterſoger, 

Reseat, v. a. gienfætte, fætte paany. 

Resection, s. Afftæring, n. 

Reseda, s. Refeda, n. 

Reseek, v. a. gienfege. NE 

Reseize, v. a. gribe igjen, tage igien; 

enindfette. 
eseizer, s. Tilbagetager, n. 

Reseizure, s. Tilbagetagning; Gienbe⸗ 
megtigelfe, n. 

Resell, v. a. fælge paany, 

Resemblable, a. lignende. 

Resemblance, s. Lighed, n.; to bear - 
to, have Lighed med, 

Resemble, v. a.og n. fammenligne med ; 
ligne, være liig. 

Resend, v. a. tilbagefende. 

Resent, v. a. tage godt ef. flet op; op⸗ 
tage ilde, føle fig fornærmet; gjengjælbe 
en. Fornermelfe, 

Resenter, s. En, fom optager Noget godt 
el. flet; pirreligt Mennefte, t.; Gjens 
gicelber af en Fornærmelfe, n. 

Resentfal, a. -ly, ad. harmfuld, paa en 
dybt felende Maade, mied længe baaret 
Harme over en Fornermelife. 

Resentive, a. fom let opirres. 

Resentment, s. Brede, n.; dybt Ind⸗ 
tryf, t.; Uvillie, Fortrydelfe, Harme over 
ene flette Opforſel; Heevngierrighed, n.; 

ag, &. 

Reservation, s. Opbevaring, n.; For- 
behold, ¢.; Clauful; Sndftrentning, x. 

Reservative, a. forbebolbende; opbe- 
varende, 

Reservatory, s. Opbevarer; Opbeva- 
ring, 2.3 Forbehold, £. 

Reserve, v. a. tilbageholde; ophæve, op- 
bevare; beholde; to - to one’s self, bes 
holde for fig ſelv, reſervere fig; reser- 
ving, med Forbehold, 

Reserve, s. Referve, n.; Forraad, ¢.3 


gienfælge. 


Res 


Undtagelſe; Indffrænfning; Tilbagehol⸗ 
benbed „Beſtedenhed; ——— a.; 
without -, uten Forbehold, uden Unttas 
gelfe; to keep in -, opſpare €for fom- 
mende Dage); much on the -, meget 
tilbagebolden, 
Reserved, a. tilbageholden; bef¥eden. 
Reservedly, ad. paa en tiibageholden el. 
beffeden Maade. 
Reservedness, s. Tilbageholbenhed, x. 
Reserver, s. orvarer, Opbevarer; 
Vandkiſte, n. [Refervoir, 1. 
Reservoir, s. Beholbning; Bandfifte, x. ; 
Resettle, v. a. fette igjen iftand; bero- 
lige; fætte fig igjen, 
Resettlement, s. Beroligelſe; Faftfat- 
telfe paany; Dannelfe af Bunbdfald, an. 
Resiance, s. Bolig, a. 
Resiant, a. bofiddende, boende, 
Reside, v. a. 50, opholde fig; ſynke 
tilbundé, 
Residence, residency, s. Opholdoſted, 
t.; Refidents, n.; Bundfald, e. 
Resident, a. boende; s. Minifterrefis 
ent, n. 
Residentiary, a. bofat, boende; s. Gx, 
fom er boende paa Stedet; refiderende 
Geifilig, n. 
Residentship, s. Refidentd-Poft, x. 
Resider, s. En, fom er boende paa Stedet. 
Residual, a. fom er bleven tilovers. 
Residuary, a. ovrig; - legatee, Hoved 
arving, n. verblevne. 
Residue, s. Reft, n.; Overffud, det 
Resign, vo. a. opgive, afftaae, frafige fig, 
fratræde; - up, unberfafte. 
Resignation, s. Afftaaelfe, Fratrevelie 
Nedlæggelfe; Underfaftelfe ; Hengivelie i 
Forſynets Villie, n. 
Resigned, a. fattet; hengiven i Gude 
illie. 
Resignedly, ad. med Reſignation. 
Resigner, s. Gn, fom fratræder ef. af- 
ftaaer; En, fom refignerer, 


.| Resignment, s. Gratrebdelfe, Aftradelſe, 


Afftaaen, 2. 

Resile, v. a. fpringe tilbage. 
Resilience, resiliency, resilition, s. 
Lilbagefpringen, n. 

Resilient, a. tilbagefpringende. 

Resin, s. Harpir, 2. 
Resiniferous, 2. frembringende el. ydende 


Harpix. 
Resinous, a. harpixholdig. harpiragtig. 
Resinously, ad. ved Hielp af Harpir. 
Resipiscence, s. Bedring, Omvendelſe, 
niger, 7. 
Resist, v. a. og n. modſtaae; gjøre Mods 
ftand, mobfcette 


fig. 
Resistance, s. Mobftand, nt. 
q 


Res 


Resistant, «. WMobftander; En, fom- 


modfeetter fig. 
Resister, s. Dobdftander, 2. 
Resistibility, s. modftrebende Egenſtab, 
Meodftand, n. { modftaaelig. 
Resistible, a. fom fon modfette fig; 
Resistive, a. mobdftaaelig, ffiffet til at 
giere Modſtand. 
Resistless, a. uimodftacelig, uden Hjælp. 
Resoluble, a. {meltelig, oplefelig. 
Resolute, a. beftemt,  anbbattig. mobig. 
Resolutely , ad. paa en beftemt Maade, 
befluttet. 
Resoluteness, s. Standhaftighed, =. . 
Resolution, s. BSeflutning; Forklaring, 
Oplysning; Gtandhaftighed, Beftemthed; 
Nigiorelfe, Erflering, s. 
Resolutive, a. oplefende, abffiffende, 
fordelende. ſloſelig. 
Resolvablo, a. fom fan oploſes; op⸗ 
Resolve, v. a. beſlutte, foreſcette figs 
oplofe; {melte; forflare; underrette; overs 
bevife, Demme om; s. Beflutning, Be- 
ftemmelfe, n. 3 Jorfet, £. 
Resolved, a. befluttet, beftemt paa; des 
termineret. [Fafther. 
Resolvediy, ad. med Seftemthed, med 
Resolvedness, s. §afthrd, Beftemtber, a. 
Resolvent, s. oplofende Middel, ¢. 
Resolver, s. Oplesningsmiddel, £.; Ops 
løfer, n.; En, fom beflutter Noget el. 
beftemmer fig. [Refonants, n. 
Resonance, resonancy, s. Gienflang, 
Resonant, a. gienlydende. 
Resorb, v. a. indſuge; opfluge. 
Resorbent, a. indfugende; fortærende, 
Resort, v. a. begive fig hen, indfinde fig; 
tage fin Tilflugt til; freqventere; s. For- 
amling, .; Tillob; ilflugesfted, £.; 
arfag, Drivfjeder, n. 
Resorter, s. Gn, fom befeger el, free 
qventerer et Sted. ; 
Resound, ». n. give Gienlyd, (ade gien- 
Iyde, beromme; s. Gjentlang, x. 
Resource, s. Lilflugt; Djælpefilbe, Res⸗ 
fource, 1.; Oiclpemiddel, 1. 
Resow, o. a. faae igjen; resown, 
gienfaaet, 
Respeak, v. a. {rare igjen, 
Respect, ss, Agtelfe, Refpect; Ans 
feelie; Henfeende, Henfigt; Gunft, #.; 
Relbehag, &.; pay my respects, formeld 
min erbedige Dilfen. i 
Respectable, a. agtværdig, anfelig. 
Respectably, ad. paa en agtværdig el. 
anfelig Maade. Cinighe, n. 
Respectableness, s. Agtvæ ighed, Ane 
Respectability, s. Agtværdighed, x. 
Respecter, s. Gn, fom handler efter 
Perfons Anfeelfe, 


Res 397 
Respeoctfal, a. crbodig. 
Respectfully. ; 
‘| med Ugtelfe. . 


ad. med —— el. 


elſe, n. 

Respectfulness, s. bedighed, Ag- 
Respecting, a. angaaende. 
Respective, a. havende Henſyn til; ved⸗ 
fommende, angaaende, relativ. 
Respectively, ad. med Henfyn til. 
Respectless, a. fom itfe tager Henſyn 
til, ligegyldig for. 
Resperse, e. a. beftænfe; ſprede. 
Respersion, s. Beftænfning, n. 
Respirable, a. fom er aandbar, fom fan 
aanbdes, 
Respiration, s. Aanbdedret, £.; Hvile, 
n.; Pufterum, t. ” [Aandedreetter. 
Respiratory, a. tjenende til at hjælpe 
Respire, o. a. trælfe Beiret, drage 
Mande; pufte; Hvile. [Paufe, x. 
Respite, s. Frift, Opfettelfe for en Tid; 
Respite, o. a. tilftane rift, udfette, 
ftandfe meb; hvile for at famle Kræfter, 
Resplendence , resplendency, «. 
Glands, n. 
Resplendent, a. ſtinnende, ftraalende. 
Res lendently , ad. med Glands, paa 
en ftraalenbe Maade. 
Respond, o. a. foares pasſe til; s. Svar 
fra Choret, ¢. 
Respondent, s. Refpondens i Difpu- 
ged n.; ven reer 8 

esponsal, a. anſvarlig; s. Borgen, 4.; 
Tilfvar, £. 8) 8 , 
Response, s. Svar, ¢. 
Responsibility, s. Anfvarlighed, x. 
Responsible, a. anfvarlig; vederbeftig. 
Responsibleness, s. Anfvarlighed, 2. ; 
Anſvar, ¢. 
Responsion, s. Svar; Anfvar, ¢. 
Responsive, a. {varenbe. 
Responsory, a. indeholdende Svar; 3. 


oi ft. 

Rest, v. n. hvile; blive tifovers; bero 
paa, ne fig paa; s. Hvile; Ro; Reſt, 
n.; Hvileſted, 2.; Pauſe; Støtte, n. 

Restagnant, a. ftifleftacenbde. 

Restagnate, ov. a. ftace ftille, ophøre at 
flyde. [ftand, n. 

Restagnation, s. Stilleſtagen, Stil- 

Restauration, s. Iſtandſcttelſe, Gienop- 
rettelfe, 2. i (men. 

Re-stem, v. a. brive tilbage imod Strom⸗ 

Restful, a. rolig, ſtille. 

Restfully, ad. med Rolighed, med Stilhed. 

Restharrow, s. Gtalburt, Gteenurt, 
Kragetlo, x. [halsftarrig. 

Restif, a. ftædig fom en Heft; ftivfindet, 

Restifness , restiveness, restiness, 
‘ine mae Stivfindethed, Halsſtar⸗ 


Te 


398 Res 


Restinotion, s. Glutning, =. 

Resting, s. Hvile, Hvilen, a. 

Restingplace, s. Hvilepladé, n.; Hvile⸗ 
fted. ¢.3 Trappeaffats, a. 

Restinguish, cv. a. ubdflutfe, flutfe. 

Restitute, v. a. fatte i den forrige 
Stand; tilbagegive. [ning, n. 

Restitution, s. Sftandfettelfe, Erſtat⸗ 

Restitutor, «. Sftandfetter, Gjenop- 
retter; Gobdtajerer, n. 

Restive, resty, a. modſtridende, ſtedig. 

Restless, a. urolig, raſtlos; ſovnlos. 

Restlessly, ad. Paa en raſtlos Maade; 
uftadigen. 

Restlessness, s. Urolighed, Uftadighed; 
Geovnleched, n 

Restorable, a. gienoprettelig. 

Restoral, s. Gjenoprettelfe, n. 

Restoration, s. Sftandjetrelfe, Fornyelfe, 
Slenoprettelfe; Gjenindfættelfe; Helbre- 

elfe, —. 

Restorative, a. ſtvurlende, qvægenbe, gien- 
oplivende; s. ftyrfende Middel, 2.5 Hjerte- 
ftyrfning, n.. 

Restore, v. a. gienoprette; giengive. ere 
ftatte ; gienindfette; vebergvæge, forfrifte, 
forny ; helbrede, . 

Restorer, s. Gjenopretter; Vederqvæs 
ger; Reftaurater, n. 

Restrain, v. a. tilbageholde, hæmme; 
hindre ; dembe. 

Restrainable, a. fom fan holdes til- 
bage. hæmmes el, hindres. 

Restrainedly, ad. med Indffrænfning, 
i indffrentet Betydning. 

Restrainer, s. Én, fom tilbagebolver, 
hæmmer el. indffrenter. 

Restraint, s. Tilbageholdelfe, Hindring, 
Snoftrentning; Tvang, x. 

Restrict, v. a. indftrente. 

Restriction, ⸗. Qndftrentning; Betin⸗ 
gelie, n. ftoppende. 

Restrictive, a. inbdffrentende; binddites 

Beet ctlvely, ad. i indftrentet For⸗ 

nd. 

Restringe, v. a. indffrænfe; ſammen⸗ 
drage. ſammenſnerpe; binde, ſtoppe. 

Restringe, a. inbdftrentende, bindende, 
ſtoppende. ſtab, 2. 

Restringency, s. ſammenſnerpende Egen⸗ 

Restringent, a. fammenfnerpende; s. 
ſammenſnerpende el. ſtoppende Middel, ¢. 

Restrive, v. n. fæmpe paany, ftræbe paany. 

Resty, a. flædig; gjenftridig. 

Resubjection, s. Unbderfaftelfe paany, n. 

Resublimation, s. gientagen Gublime- 
Ting, nm. 

Resublime, v. a. fublimere paany. 

Resudation, s. gientagen Transſpira⸗ 
tion ef, Ubdfoedning, =. 








Ret . 


Result, o. a. bibrere fra, fremgaae el. 
følge af; fringe tilbage. 

Result, s. Tilbageſpringning; Folge, ».; 
Refultat, t. af en Zarfag, a. 
Resultance, s. Tilbageprellen; Følge af 
Resultant, s. Diagonaltrafe, n. 
Resumable, a. fom man fan tage til- 
bage; fom lader fig fortelig gientage. 
Resume, v. a. tage tilbage, begynte 
paany, fortfætte; fortelig gientage, fam- 
menfatte. refumere; to - a discourse, 
lomme tilbage til en Gamtale; to - a 
business, indlede en fforretning paany. 
Resummon, v. a. opfordre paany; til- 
bagefalde. 

Resumption, s. Tagen tilbage; en Sags 
ny Indledning; fort Gientagelfe, mn.  - 


| Resumptive, a. tagende igjen tilbage. 


Resumptives, s. pl. Styrkningsmidler. 
t. pl. [vende Overdelen nedad. 
Resupinate, a. omdreiet, omvendt, vens 
Resupination, s. Liggen paa Ryggen, 
omvendt Stilling, n. 
Resupine, v. a. ligge paa Ryggen. 
Resurge, v. n. opftaae paann. 
Resurrection, s. Opftandelfe, =.3 day 
of -, Opftandelfegbag. x. 
Resurvey, v. a. befigtige ef. giennemſee 
paany. i 
Resuscitate, v. a. opvæffe igjen; bringe 
igjen tilive; to - a dispute, forny en 
Strid. 
Resuscitation, s. Kalden tilbage til 
Livet, Gjenopvæflelfe, Gfenoplivelfe, x. 
Resuscitative, a. gjenopvælfende, gien- 
oplivende, 
Retail, v. a. ubbefre; udfælge i bet 
maa el, paa anben Haand; gienfortelle, 
fortælle omftendeligen; forffaffe en ny 


Hale. 

Retail, s. Heferhantel; Detailhandel, x.; 
by -, fipffeviis, 

Retaildealer, s. Gmaabhandler, Hofer, x. 

Retailer, s. Detaillift, Kræmmer, x.; - 
at a stall, Darledéfremmer, a. 

Retail-establishment, ⸗. Detailhandel, 
Krambodhandel, 2. 

Retailshop, s. Krambod, n. 

Retain, v. a. tilbageholde; beholde i Hus 
fommelfen, bibeholde; tage i Tjenefte; 
leie; to - a place, holde (ty, forfvare fig. 

Retainable, a. fom fan holdes el. for- 
ſpares. 

Retainer, s. En, fom tilbageholder Noget; 
Tilhanger, Ven og Forfvarer; Leietiener; 
Advokatsklient; Tienefteftand; Forudbeta⸗ 
Ting for en Proces til Gagforeren, n. 

Retaining fee, s. Gagfererend Git- 
fringébhonorar, ¢. 

Retaining valve, s. Rugelventil, a. 





Ret 


Retake, o. a. tage tilbage; gienerobre. 

Retaker, s. Tilbagetager, Gienerobrer, a. 

Retaliate, o. a. giengiclde lige for lige. 

Retaliation, s. lige Øjengiældelfe, n. 

Retallatory, a. gjengielbende; - mea- 
sures, Represfalier; giengieldende For⸗ 
holdsregler. 

Retard, o. a. og n. forhindre ved Ops 
bold, forfinfe, opſcette; teve. 

Retardation, «. Gorfintelfe, Hindring, 
n.} Dpbolbd, ¢. 

Retardment, s. Forfintelfe, .; Opbold, 
t.; Formindſtelſe i Hurtigher, x. 

Retarder, s. Forhindrer, Forfinter, For- 
baler, n. (teach. 

Retaught, perf. part. gienlert; af re- 

Retch, ©. a. giore fig Umage for at 
fomme til at tafte op; to - one's self, 
to - out, brakte fig. 

Retohiess, a. forgleé, ligegyldig. 

Retection, s. Afoetning, Borttagelfe af 
Dettet, n. 

Retell, v. a. fortetle; tælle om igien. 

Retent, s. det Tilbageholvte 3 Forbehold, ¢. 

Retention, s. Tilbageholdnng; Opbe⸗ 
varing; Bibeholdelſe; Crindring, n. 

Retentive, a. tilbageholdende; opbeva⸗ 
rende; faſtholdende; - faculty, Erin⸗ 
bringéevne, .; @ - memory, en tro 
Hufommelfe; s. Hindring, x. 

Reotentiveness, s. Gone til at bevare 
el. beholde, x. 

Reteration, s. Øjentagelfe, n. 

Retex, v. a. annullere, ophæve. 

Reticence, s. Fortielfe; en Tantes tifulb- 
endelfe, a. 

Reticency, s. Fortielfe, n. 

Retiole, s. life Garn, lille Net, ¢. 

Reticular, a. netformig. 

Reticulate, reticulated, a. dannet fom 
et Net; - work, Arbeide i Form af 
et Met, £. 

Reticulation, s. netformet Ber, ¢. 
Reticule, s. Sypofe, Arbeidstafte, n. 
Retie, v. a. binde paany, gienbinde, 

Retiform, a. netformig; --coat of the 
eye, Nethinde i Diet, a. 

Retina, s. Nethinde i Diet, n. 
Retinaculum, s. Manuſtriptholder i et 
Bogtrytteri, Tenafel, n. 
Retinasphalt, retinite, s. Refin- 
asphalt, n. . 

Retinue, s. Følge, Tienerffab, r. 
Retirade, s. tilbagetrutten SGfandfevintel, n. 
Retiration, s. Gjentagelfe, x. 

Retire, v. a. træffe tilbage, tage tilbage ; 
indfri (en Berel); v. n. trælle fig til- 
bage; begive fig bort, gaae bort; gaae til 
Hovile; to - into country, begive fig ud 
paa Landet; to - from business, trætte 


Ret 399 » 


fig ub af Forretningerne; to - to rest, 
Tægge fig tilfengé. 

Retire, s. Tilbagetog; Tilflugtsfteb, ¢. 
Enfombed, na. 

Retired, a. tilbagetrutfen; affondret ; ind- 
getogen j enfom; - life, ftille, enfomt 

iv, 6 

Retirement, ss. tilbagetruffet Liv, r.; 
Fiernelſe, m.; - of a partner, en Kom⸗ 
pagnons Udtredelſe af en Handel el. et 
Firma, n. 

Retiring, s. - place, Tilflugtéfted, £.; 
- colour, bempet Farve fom til Bage 
grunden, nm. 

Retiringly, ad. idet de træffe fig tilbage. 

Retold, perf. part. af retell. 

Retook, perf. part. af retake. 

Retort, v. a. høie tilbage; vende tilbage, 
fafte tilbage; - upon, gjenfvare, retors 
quere (en Uartighed) ; flaae En med fans 
egne Orb, 

Retort, s. Gienfoar, 2.3 afviift Dabel, 
giengiceldt Fornærmelfe ; (i Chemi) Kolbe,n. 

Retorter, s. En, fom tilbagevifer et fore 
nermeligt Angreb. 

Retortion , s. Tilbageviiéning; Giendri⸗ 
velfe med Ens egne Ord, x. 

Retoss, v. a. tilbageftede. 

Retouch, v. a. berøre paany; omarbeide; 
udbedre, opfrifte. 

Retrace, v. a. optrette en Linie paany; 
udfafte, fremftifle, ftifore; igjen betræde; 
forfølge; to - one's steps, gaae famme 
Bei tilbage; to - in one’s memory, til- 
bagefalbe i Ens Crinbring, 

Retract, v. a. tage tilbage; gienfalde; 
træde tilbage (from). 

Retractable, a. fom fan tageé tilbage 
el. tilbagetaldes. 

Retractate, v. a. falde tilbage, tage til- 
bage. [faldelfe, n. 

Retractation, s. Tilbagetagelfe, Gien- 

Retractible, retractile, a. fom fan 
tages tilbage, 

Retraction, s. Tilbagetagelfe, Tilbage 
faldelfe; Gammentræfning, Forfortelfe (af 
et Lem), 2. 

Retractive, a. tilbagetagende; s. Til⸗ 
bagetagning el. Tilbagerretning, n. 

Retrait, s. Tilbagetog, ¢. 

Retrait, s. Anfigesudtry?, #3 Mine, n.; 
Billed, Maleri, £. 

Retransfer, v. a. gienafftane, retroce⸗ 
cedere; act of retransferring, Gjenaf⸗ 
ftaaelfe (om en Verel), »n. 

Retranslate, øv. a. overfette paany. 

Retread, v.a. gaae endnu engang ({amme 


et). 
Retreat, s. ilbagetog, 1.5; Retirade; 
Tappenſtreg, a.; Tilflugtéfted, «5 Ene 


3400 Ret 
fombeb, Affondretheds fille, fredelig Bos 
id, nn 


Retreat , v. n. trælfe fig tilbage; begive 
til Ro; føge et Tilflugisſted. 
Retreated, a. tilbagetruffen; enfom. 
Retrench, v. a. bortffære; forforte; fore 
mindfte, indffrente. 

Retrenchment, s. Bortffering; Fortor- 
telfe, Formindſtelſe; Sndftrentning, a. 
Retribate, v. a. tilbagebetale; erftdtte; 


pinyin, 

etributer, s. Gienglelber; Tilbagebe- 
taler, Erſtatter, ». 

Retribution, -. Gjengicldelfe; Tilbage⸗ 
betaling; Exftatning, Godtgferetfe, x. 

Retributive, a. tilbagebetalende; erftat- 
tende, godtgisrende, gjengfældende, 

Retrievable, a. fom fan gienerholdes, 
erſtattes el. godtgiores. 

Retrieve, v. a. ſtaffe igjen tilveie; er⸗ 
holde igjen; oprette, gisre gode igien; til- 

efalbe; to - a loss, ftaffe fig Sladess 
atning, oprette et Tab; to - partridges, 
opfteve paany Agerhens, 

Retrieve, s. ny Opdagelfe; Gienerhol- 
delfe, n.; Fund, 17.; Stover, n. 

Retriever, s. Stover, Opjager, n. 

Retroaction, s. Tilbagevirining; Til- 
bagebrivning, 2. [drivende. 

Retroactive, a. tilbagevirtende; tilbage- 

Retrocede, v. a. vige tilbage, gaae til- 
bage; igien aftræde, (treedelfe, ». 

Retrocession, s. Tilbagevigen, Tilbage- 

Retroduction, s. Tilbageføren, Tilbage - 
bringen, n. 

Retroflex, a. tilbageboiet, tilbagefrumme:. 

Retrofract, retrofracted, a. tilbage- 
beiet; afrevet. 

Retrogradation, ⸗. Tilbagegang; en 
Planeté tilfyneladende tilbagegaaende Be- 
vægelfe, n. 

Retrograde, v. a. gaae tilbage; v. a. 
bringe til at gaae tilbage. 
Retrogression, s. Tilbageganen, Til- 
bagegang, n. - bagegaaenbe. 
Retrogressive, a. tilbageftridende, til- 
Retromingency, s. Vandets Udfaften 

gud, x. 

Retropulsive, a. tilbagebdrivende. 
Retrorsely, ad. bagud; baglænds. 
Retrospect, s. ilbageblif, ¢.; Til⸗ 
bagebetragtning, s. 

Retrospect, v. a. fee tilbage, flue tilbage. 
Retrospection, s. Tilbageleen, n. 

‘Retrospective, a. tilbagefeende; tilbage- 
faldende fig i Grindringen; tifbagevir- 
ende. 

Retroversion, s. T ilbagetotning, n. 
Retrovert, r. a. tilbagebsie. ‘ 
Rotrude, o. a. tilbageftode, tifbagetrenge, 


Rev 


Reotruse, a. fiiult, tifdcelfet ; hemmefig. 

Retund, v. a. affiumpe, fleve. 

Return, v. a. vende tilbage; fomme 
igiens giengive; fende tilbage, overfenre; 
overlevere; gjengjælde; foare; indvende; 
indberette, melde; - a kindness, ajen- 
giælde en Godhedsbeviisning; to be re- 
turned absent, blive meldt fraværende. 

Return, s. Tilbagefomft, Hiemfomft; Til- 
bagefenbelfe; Tilbagebetaling, Pengefen- 
delfe, m.$ Rederla , t.5 Fordeel, Rytte, 
n.; Gjenfvar, ¢.; Melding, Efterretning. 
Indberetning, n. [indberettes. 

Returnable, a. fom fan tilbageſendes ef. 

Returndays, s. Sndberetningsdage, pi. 

Returner, s. Betaler, Remittent, x. 

Returning-book, s. prototol, n. 
Returnless, a. fom iffe indrømmer Til- 
bagegang. © 
Retuse, a. indtrytt (om Blade), 

Reunion, s. Gjenforening, ». 

Reunite, v.a. gienforene; forlige, forfone. 

Reveal, v. a. aabenbare, opdage, røbe. 

Revealer, s. Aabenbarer; Forreder, =. 

Revealment, «. Aavenbaring, x. 

Revelation, s. Aabenbaring; Johannes 
Aabenbaring, x. [meflag, ¢. 

Reveille, s. Reveille,n.; Morgen» Troms 

Revel, v. a. fteie, foærme; fvire, giore fig 
lyſtig; trælfe tilbage; s. larmende Glade; 
Sviir og Gværm, Nattelyftighed, x. 
Reveller, s. Sviregaſt, Inftig Fyr, n. 
Revelling, s. Sviir ; overgiven Lyfighed, a. 
Revel -rout, s. Vrimmel; Gviir og 
Sværm, n. [{viir, =. 
Revelry, s. overgiven Lyftighed; Natte⸗ 
Revendicate, v. a. gfenfordre, tifbages 
treeve. i [Bageforbring, m. 
Revendication, s. Øjenfordring, Til⸗ 
Revenge, v. a. tage Heon over; hevne; 

affe. 


Revenge, s. Hevn; Opreisning, x. 

Revengeful, a. hevnlyſten, hevngierrig. 

Revengefally , ad. paa en bevngferrig 
aade. 

Revengefulness, s. Hevngferrighed, 2x. 

Revengeless, a. ubevnet. 

Revenger, s. Hevner, n 

Revengingly, ad. brevet af Hevnlyſt. 

Revenue, s. Sndtegt, Indkomſt, 1. 

Reverberant, a. gienlydende. 

Reverberatd, v. a. og n. fafte tilbage; 

faftes tilbage; gienlyde. 

Reverberation, s. Tilbagelaften; @jen- 

lyd; Sorfaltning, n. 

Reverberatory, a.. tilbagefaftende. 

Revere, o. a. holde i Xre, vife XÆrbodighed. 

Reverence, s. Wrefrygt, Wrbsbdightr ; 

RKompliment, 2.3; Bud, £.; ©. a. vife 

Rrefrygt. 








Rey 


Reverencer, s. En, fom vifer Wrefrygt. 
Reverend, a. ærværdig; most -, hoiær⸗ 
værdig; right -, meget ærværdig ef. vel- 
cerverdig. 

Reverent, reverential, a. erbedig, hellig. 

Reverentially, ad. med Rrefrygt. 
Reverer, s. En, fom vifer Wrefrygt el. 
Wrbedighed. 

Reverie, revery, s. Dremmeri, .; Grub⸗ 
len, Tanfefuldhed, 2. 

Reversal, a. gjenfalbende, forandrende ; 
s. Opbhevelfe, Forandring; Lilbagefal- 
delſe af en Dom, 2. 

Reverse, v. a. vende om; forandre; ome 
fede, fulbdfafte; gientalbe; ophæve; sz. 
modfat Side, Bagfide; Modfetning; Om- 
verling, Foranbdring, #. 

Reversely, ad. omvendt, forkeert. 

Reversible, a. fom fan opheved ef. 
gienfalbes, 

Reversion, s. Met til en Giendom efter 
en Andend Ded, 9.3 Hiemfald, £.; Ere 
fpectance, #. i 

Reversionary, a. angaaende Ciendoms 
Hiemfald ef. Eiendomsexſpectance. 

Reversioner, s. En, fom Sar Exfpec- 
tance paa et Embede, 

Revert, v. a. og a. vende tilbage; vende 
om; falde tilbage; biemfafoe; fafte til- 
ba es forandre; s. (Muſikudtr.) Gjenta- 
elfe, n. 

Rovertent, s. Leegemiddel, fom igjen 
bringer Legemet i fin naturlige Orden, +. 

Revertible, a. hiemfaldende, tilbagefaldende. 

Revertive, a. tilbagevendende ; forandrende. 

Revery, s. Dremmeri, ¢.; Grublen, 2. 

Revest, v. a. iflæbde igjen; betlebe (med 
Veerdighed el. Embede). 

Revestiary, revestry, ss. Paaklædbs 
ningéfammer, £.; Garderobe, n. 

Revetement, «. en Volds Beflædning 
med Muur forneden, *. 

Reviction, s. Gjenopliveffe, x. 

Revictual, o. «a. forfyne paany med 
Levnetsmidler, 

Review, v. a. fee tilbage til; gfenfee; 
glennemlee, giennemgane; monftre; res 
cenfere. f 

Review, s. Gjennemfyn, 1.5 DSefigtigelfe, 
Underfogelfe; Monfiring ; Revue; Kritik. ». 
Reviewer, s. Gjennemfeer; Anmelder; 
Recenfent, . 

Revigorate, 0. a. og x. ffaffe nye Kræfter, 
gisre igjen frif® og fteert; fomme igien 

til Kræfter. [nelfe, n. 
Revile, s. Sand, Bebreidelfe, Forhaa- 

- Revile, v. a. fljænde pan; fpotte, bes 
flemme, Jaane, 

Revilement, s. haanlig Bebandling, 
SHend, Udfljælben, Befpottelfe, w. 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Rev 401 


Reviler, s. Spotter, haanlig Tiltaler, 

Fornermer, n. [fegelfe, Menftring, n. 
Revisal, s. Gjennemiyn, 2.; ny Under⸗ 
Revise, o. a. giennemfee, revidere; 2. 
Giennemſyn, ¢.3 gientagen Underføgelfe; 
anben Correctur, n. 

Reviser, ss. Underſoger, Gjennemfeer, 
Revifor, Correcteur, x. 

Revision, s. Øjennemfyn, ¢.; Revifton, a. 
Revisit, o. a. befoge igjen, giennemfee. 
Revisitation, s. nyt, gientaget Befeg, 1. 
Revival, s. Gjenoptiven, n. 

Revive, v. a. og n. gienoplive, opvælfe; 
forny; leve op paany, faae nyt Liv. 
Reviver, s. oplivende Middel, t.3 Op⸗ 

liver, mn. 

Revivicate, v. a. lalde igien tilive; 
evendegiere igien; gienoplive. 

Revivication, s. Gjenoplivelfe, x. 

Revivify, v. a. levendegjøre igjen. 

Reviviscenoe, reviviscency, s. Gien⸗ 
oplivelfe, n. 

Revivor, «. 
Retsſag. a. 

Revocable, a. gientarbelig. 

Revecableness, s. Gjenfalbdelfe, n. 

Revocate, v. a. gientalde, tilbagelalde. 

Revocation, s. @jentaldelfe, Tilbagelal- 

elfe, n. 

Revocatory, a. tilbagefalbende. 

Revoke, v. a. tilbagelalde ; gientalbe, tage 
tilbage, opheve; undertryffe, tæmme; to 
- one’s errors, unbdertriffe Ens Nilde 
farelfer; (i Spil) iffe befjende en Rouleur. 

Revoke, s. (Spilleudtr.) Undladelſe at 
befjende Kouleur, a. 

Revokement, s. Tilbagelaldelfe, ». 

Revoker, s. Lilbagelalder, » 

Revolt, v. n. og a. giore Oprør; for 
anbre fig; brine paa Flugt; overvælde; 
to - from..., frafalde. 

Revolt, s. Oprør; Frafalb, ¢.3 Tilſide⸗ 
fættelfe af fin Pligt; Oprerer, a. 

Revolter, 2. Oprorer; Overleber, n. 

Revoluble, a. fom fan valtfes el. rummes. 

Revolute, a. tilbagebsiet, valtfet. 

Revolution, s, Ombesining, Balténing; 
Bevægelfe i en Rundtreds; Revolution, 
Statsomveltning, n. 

Revolutionary, a. revolutionair, ftaté- 
ombeltente; - war, Revolutionstrig, x. 
Revolationer, ⸗. Sevolutionair; For» 

anlediger af en Statéomveltning, 2. 

Revolutionist, 2. Revolutionair; Revo- 
Jutionairfindet ; Oprerer, n. 

Revolutionize, v. ». og a. nære et res 
volutionairt Sind, gjøre Oprør; bringe 
til at giore Opror; omdanne, forandre. 

Revolve, v. a. og n. omdanne, ombreie; 
overveie, eftertente; falde tilbage, breie 


Optagelfe paany af en 


402 Rev 


fig, foranbre fig; to - it over, tænfe 
derover, 
Revolvency, s. beftandig Omdreining ». 


Revolving, a. ombdreiente; - cylinder,- 


ofcillerende el. foingende Cylinder, n. 
Revomit, v. a. udfpye igien. 
Revulse, v. a. aflede, affere (Vodſter i 

Legemet). fbinering, Standéning, n. 
Revulsion, s. Vadſters Afledning; Kors 
Revalsive, s. Aflednings- el. Afferings- 

middel; Gtandéning, Bortleoning, #.; a. 

afledende, ſondrende. 

Rovulsively, ad. ved Afledning ef. Son» 
dring af Vadſterne. 

Revulsiveness, s. Gone til at aflede ef. 
fondre Væbfferne. 

Revy ef. revie, v. a. indfeette dobbelt ; 
vædbde igjen; tilbagevife en Udfordring. 
Rew, s: Reffe, n 
Reward, o. a. 
gielde, godtgfere. 
Reward, s. Seleuning, Øjengtældelfe, 

Løn, Erindringsſeddel; Sagtret, a. 
Rewardable, a. verbig tif Belonning. 
fewardableness, s. Værdighed til Be- 

fenninag, 2. i 
Rewarder, s. Belenner; Gjengiclder, x. 
RewbarD, s. f. rhubarb. 

Rewet, s. Beefering, n. 
Reword, c. a. gientage. 

Rewrite, v. a. ſtrive igjen, omffrive. 
Rewritten, perf. part. omftreven. 
Rewy, a. ulige vævet. 

Rex, s. Konge, 2.3 to play -, behandle 
haardt; fafte omfuld. (tei, ¢. 

Reys, s. Kapitain paa et agyptiſt Fars 
Rhabarb, s. {. rhubarb. 
Bhabarbarate, «. blandet ef. tiffavet 

med Rhabarbar. {af en Gav, n. 
Rhabdology, s. Regnefunft ved Hialp 
Bhabdomanocy, s. Gpaabom ved en 

Gav, Forudſigen ved en Ønffegreen, *. 
Rhagades, sz. pi. Hutens Sfrumpen el. 

Reonen, ==. [pontifa, n. 
Rhapontio, s. (Plante) Rapuntfel, Rha⸗ 
Rhapsodic, rhapsodioal, a. rhapfodiff, 

ufammenbengende. afreven. 
Rhapsodist, s. Rhapforift; Compilator, a. 
Rhapsody, s. Mhapfodi, n.; Brudftylte, 

fammenfliftet Arbeide, £. 

Bheinberry, s. (Botanik) Rorétorn, a. 
Rhenish, a. hørende til Rhinen, rhinſt. 
Rhenish-wine, ⸗. Rbhinftviin, a. 
Rhetian, a. herende til Rhetien; the - 

alps, de rhetiffe Alper. 

Rhetor, s. Rhetor, Lærer i Rhetorik el. i 

BVelralenhed, a. [Veltalenhed, mn. 
Rhetoric, s. Rhetorik, Veltalenhedstunft; 
Rhetorical, 1. rbetorift, horende til 

Talerfunften; jigurlig. 


"belønne 3 betale, gien⸗ 


Ric 

Rhetoricate, o. a. agere Taler, vefte 
el. tiltale idenffaberne. 

Rhetorication, s. talerif® Udtryk, 1.; 
Veltalenhedsprunk, #. 

Rhetorician, s. Rhetor, Taler, 4. 

Rhetorize, v. n. og a. agere Taler; 
fremftile paa rhetoriſt Maade, betegne 
ved en Talefigur. Sliim, s. 

Rheum, s. §laad i Hovebdet, 2£.; Sue, 

Rheumatic, a. rheumatif?; befocret med 
Snue; vranten, lunefuld. 

Rheumatism, s. Rheumatisme; flyvende 
Sigt, a.; Vært, £. i 

Rheumy, a. flydende, rindende ; fuld af 
Snue ef. Rheumatisme. 

Rhinegrave, s. Rhingreve, æ. 

Rhino, s. Penge, pi. 

Rhinoceros, s. Rhinoceros, Ncefehorm, ¢. 

Rhomb, s. Rude; Rhombe, a. 

Rhombic, a. rubeformig. 

Rhomboid, s. Rhomboive, nm. 

Rhomboldal, a. rudeformig; rhomboibel. 

Rhubarb, s. Rhabarber, a. 

Rhumb, s. vertifal Krebs; Kompas⸗ 
fireg, n. fRortet), a. 

Bhumbline, s. Kompasſtreg (overført pac 

Rhyme, s. Rim; Bers, t.; Digtning; 
Relflang, x.; v. n. rime fig; finde Riim; 
ftrive Vers. i 

Rhymeless, a. riimfri. 

Rhymer, rhymster, rhymist, :. 
Verfemager, Riimimed, n. 

Rhythm, rhytmus, s. Rhythmus, «.; 
Tonefald, £. ° 

Rhythmical, a. rhythmiff, velllingende. 

Bhythmically . ad. paa en rOythmiff, 
veltlingende Maade. 

Rib, s. Ribbeen, ¢.3 Ribbe, Bladnerve; 
Spant, n.; Slags Bomuldstei, t.; Ribs, 
n.$ 0. a. forfyne med Ribbeen ; omgive. 

Ribald, s. udfoevende Menneffe, ¢.3 ges 
meen Gbarafteer, =.5 a. gemeen, ryg⸗ 
geslos. losagtig. 

Ribaldish, a. tilboielig til Udfvævelfe. 

Ribaldrous, a. utugtig. boreagtig. 

Ribaldry, s. utugtig Snak, Losagtighed, 
lesagtig Skiemt; Plumpbhed, a. 

Riband, ribband, ribbon, 3. Baan, 
Giltebaand, £.; pl. Gpantelifter, 

Ribbed, a. fom har Ribbeen. 

Ribble-rabble, s. Afftrad, Vrag, +.; 
Sladder, x. [Rette. a. 

Ribble-row, s. fangt Tog, #.; Tang 

Ribbed, a. fom far Ribbeen. 

Ribbon-weaver, s. Baandvever, x. 

Ribroast, v. a. prygle tilgavns. 
Ribwort, s. Grovbfad, ¢. 

Rice, s. Riis, a.; Rifengryn, 1.; Halpe, 
Top af fældede Træer, ». 
Riceflower,'s. RNiismeel, a. 





Ric a 


Ricepaper, s. chineſiſt Papir, forfærdiget 
af Brødfrugttræet, ¢. 

Rich, a. rig; koſtbar, rigelig, prægtig, 
traftig; v. a. berige (enrich). 

Riches, s. Rigtom, n. 

Richface, s. retnuppret Anfigt, +. 
Richly, ad. rigeligen. 

Richness, s. Rigdom; Overfledighed; 
Frigtbarhed; Pragt; Fedme, x. 
Richnose, s. rebfinnet Nefe, n. 

Rick, s. Gtaf (af Korn ef. He); Rog, n. 
Rickets, s. pl. engelſt Syge, Sirtel- 
fnge. #. 
Rickety, a. 
Syge, forvoret. 

Ricochet, s. Ricodetud, Prælffud, r. 
Ricture, s. Sprefte, Revne, Aabning, n. 
Rid, vc. a. rydde; befri fra; forjage, 
fordrive; to get - of, blive ſtilt bed, be- 


friet fra. 

Rid, a. befriet, flilt ved. 

Riddance, s. Befrielſe, Bortflaffetfe, 
Portrydning, n. t.5 Baade, n. 

Riddle, s. Slags Gigte (1.) ef. Sold, 

Riddle, v. a. og n. figte, folde; tale 
qaadefuldt; loſe Gaaber. 

Riddler, s. Gn, fom taler i Gaabver. 

Riddlingly, ad. gaadefuldt. 

Ride, s. Ridetour, n.3 Ridt, 2.; Bei at 
ride; Sierevei, n.; v. a. og mn. ride; 
ere; ride pana; bevæge fig; beberfte, 
ſtyre; Tigge for Anker. 
ider, s. Mibdende, Rytter; Kiorende; 
Berider; reifende Hanvelémand; Til⸗ 
TeegGartife!, a. 

Ridge, s. Ryg» Rvgning; Mas; Tage 
ryg; Agerfure; Rynte; Steengrund, n.; 
Steer, ¢.3 v. a. danne en Forheining el. 
Rag; flyde Ryg, rynke. 

Ridge-band, s. Ryarem paa Heftetsi, n. 

Ridgebone, s. Rygrad, n. 

Ridged, ridgy, a. opbsiet, med Rog. 

Ridgel, ridgeling, s. halvgildet Væder, ss, 

Ridge-tile, s. huul Teglfteen, n. 

Ridicule, s. Latterlighed; Spot, 2.3 a. 
latterlig; v. a. gjøre [atterlig; haane, 
fpotte. 

Ridiculer, s. Spotter, Haaner, n. 
Ridiculous, a. latterlig. 

Ridiculously, ad. paa en latterlig Maade, 
haanligen, fpottende, 

Ridiculousness, s. Latterlighed, n. 
Riding, s. Ridning; Rierfel, n.; Ridt. 2. 
Riding-clerk, s. reifende Handelsbe⸗ 
tjent, mn. 

Ridingcoat, s. Ridvefiole, n. 
Ridinghabit, s. Stiderragt, Amazone⸗ 
dragt, n. 

Ridinghood, s. Ridekaabe, Reifehætte, n. 
Ridinghouse, s. Ridchuus, ¢. 


belagt med den engelffe 


Rig 403 
Ridingschool, s. Rideſtole, «. 
Ridotto, s. offentlig Dandfefeft; Fore 
Inftelfe med Dandé og Sang, a. 
Rie, s. Rug, x. 
Rie-bread, s. Rugbrød, ¢. 
Rifacimento, +s. Omarbeivelfe af et 
Reerf, nm. ” 
Rife, a. herftende, almindelig, hyppig. 
SLÅ ad. a co enden tafe 
ifeness, s. Almindelighed, Hyppighed, n. 
Riff, s. Ganbrev, Rev, ¢. 3 
mie rats s. baarligt Gobs, Skrab, Ud⸗ 
ud, ¢. 
Rifle, v. a. plyndre, røve; borttage ; rifle. 
Rifle, s. Riffel, s. i ! 
Riflebarrel, s. riflet Løb, ¢. 
Rifleman, s. rRiffelſtytte; Plyndrer, 
Rover, n. 
Rift, s. Rift, Sprefte, Revne, n.; 0. a, 
ſpalte, fplitte, revne. 
Rig, s. Rug; faad Skioge; Fure; Storm⸗ 
ADA Streg, w.; Pubs, ¢.3 halv Val⸗ 
at, n. ig 
Rig, v. a. fede, pynte, udſmykke, udrufte, 
tiltaffe; v. m=. fværme; to - about, 
fværme omfring; to - a vessel, tiltaffe 
et Sib. 
Rigadoon, s. gammel franff Dandé, n. 
Rigation, s. Banding, n. 
Rigged (out), perf. part. tiltatfet. 
Riggen, s. Gav!, n. 
Rigger, s. Gmoffer, Udpynter, n.; - of 
a ship, Tallelmefter, Skibstakler, n. 
Rigging, s. Talkelads; Tiltatling, Ud⸗ 
pentning, m.j - the market, funftig 
Opdrivning ef, Stigen af Gffetter, n.; 
Nobberi. 1. 
Riggish, a. trolig, flygtig; udfocvende, 
lirerlig, geil. [inige fig. 
Rigele, ©. m. frumme fig, breie fig; ind- 
Right, a. ret; lige; vigtig; redelig, rete 
finder; beire; ad. ret, rigtigen, lige; s. 
Pet, Netherdiqhed, beire Side, #.3 v. a. 
ſtaffe Met; bringe t ben rette Stilling; 
optrlfe; to be in the right, have Retten 
paa fin Elbe; to set in rights, bjælpe 
tilrette; all -! Alt er rebe, I god Orden. 
Righten, v. a. forftarfe En Ret, lade En 
wederfared Ret, i 
Righteous, a. retfærdig, ærlig, billig. 
Righteously, ad. paa retfærdig Vii. 
Righteousness, s. Retfærdighed, Ret» 
ſindethed. n. [ færdig. 
Rightful, a. retmæsfig; retſtaffen; ret» 
Rightfally, ad. retmæsfigen, retfærdigen. 
Rightfulness, s. Retmesfighed; Rede⸗ 
lighed; Retfærdighed, n. 
Rightly, ad. rigtigen; mød Rette. 
Rightness, s. lige Retning; Rigtighed, n. 
Rigid, a. ftreng, ubsielig, haard, ſtarp. 
26* 


404 Rig 


Rigidity, 2. Haardhed, Stivhed, Streng- 
hed, Starphed, nx. 
Rigidly, ad. ubsieligen, ftrengt. 
Rigidness, s. rrengheb, Haardhed, ». 
Riglet, s. lille, flad Lifte, 2. 
Rigmarole, s. vrevlagtig Pasfiar, lang 
Vrøvl, n. bem, ¢. 
Rigol, s. Cirkel, n.; Tondebaand; Dias 
Rigor, rigour, s. Stivhed; Strengher, 
Haardhed, n. 
Rigorous, 2. ftreng, haard, flarp; noie. 
Rigorously, a. ftrengt; ffarpt; neiagtigt. 
Rigorousness, s. Strenghed. Haardbhed, n. 
Rill, 2. (ile Strom, Tille Bet, Aa, 2.5 
v. n. rile, rinde, flyde i en Bee. 
Rillet, s. lille Aa el. Bel, n. 
Rilly, a. fuld af Aalob ef. Bakke. 
Rim, s. Rand, Rant, Yndfatning, Ramme, 
n.; Baand om et Rar, &. . 
Rime, «. Riim, ¢.3 Riim, Miimfroft; 
Syrælte; Stift, n. J 
Rime, v. a. time, rime fig, finde Riim; 
frofe til Riim; falde Riimfroft. 
Rimer, +s. Rimer, Riimimed; Spids 
borger, #. [Gpreetter. 
Rimose, rimous, a. revnet, (prutten, 
Rimple, s. Rynte, Fold, a.; v. a. rynfe, 
frufe, fammenffrumpe. 
Rimpled, a. ſammenſtrumpen. 
Rimpling, s. bølgende Bedegelfe, Kruus- 
ning, 2. (Rim. 
Rimy, a. rimet, riimfuld, bedæffet med 
Bind, s. Barf, Stal, Sforpe, n.; 0. a. 
afbarte, ffatle af. 
Rinded, rindy, a. fom bar Barf ef, Stal. 
Rine, s. Ojernebinde; dobbelt Hud om 
Varmene, n. 
Rino, vo. a. berøre, ' 
Ring, s. Ring, Kreds; Klang,n.; Kredsleb,r. 
Ring, v. a. omringe; danne en Kreds; 
pryde med Ringe; ringe et Dyr; ringe 
med Klolker, Inde, Hinge. 
Ringbolt, s. Ringbolt, a. : 
Ringbone, s. ringdannet Beenudvert, n. 
Ringdove, s. Ringelbue, a. 
Ringer, s. Ringer, Rotter, x. 
Ringle, v. a. ringe en Hoppe; s. Ring 
til en Hoppe, s. reréftifter, x. 
Ringleader, s. Partiforer Anfører, Ops 
Ringlet, s. lille Ring; Krølle, Haarlol, n. 
Ringstreaked, a. ringformig, ftribet. 
Ringtail, s. Slagé Hog, a. 
Ringworm, s. Ringorm, s. 
Rinse, v. a. ſtylle, renfe, vadffe. 
Rinser, s. Gn, fom ſtyller el, vadffer. 
Riot, v. n. forme, foire, ftete, larme; 
føre Opleb; s. Sviir, Sværm, Loyftig- 
ed; Tumult, ».; Opleb, ¢. 
Riotact, s. Oprerdsalt; Lovbeftemmelfe 
imod Gammenrottelfe og Oplob, n. 


ø Riv 
Rioter, s. Sviregaft, Svermer; Oprerd- 
ftifter, m. 


Riotous, c. foirende, focrmende, udſvce⸗ 
vende; oprerff. 

Riotously, ad. paa en vild og ftvtende 
Maare, 

Riotousness, ⸗. Gviir, Tummel; vil 
Opferfel ; oprorſt Beflaffenhed, x. 

Rip, v. a. oprive, fonderrive, opfpreette ; 
aabne, aabenbare. 

Rip, s. Revne, Rift, Ridfe; flettet Fiſte⸗ 
fury; uéfel Heft, Krikke; fiofel Perfor; 
NSsfelhed, n. 

Ripe, vv. a. bringe til Modenhed; o. x. 
modnes 3 a. moden. 

Ripely, ad. til rette Tid, modent. 

Ripen, o. a. og n. modne; modnes. 

Ripeness, s. Modenhed, mn. 

Ripter, s. Fiffebandler, a. 

Ripped, rippt, a. ſonderreven. 

Ripple, v. a. frufe fig Com Bølger); 
boble, brufe; to - flax, begle Hor. 

Ripple, s. lille Belgeflag, ¢.; Banb- 
hvirvel ; Hegle, n. . 

Rippling, s. Bandeté Kruusning, Strom⸗ 
mené rufen, a.; Belgeflag, t. 

Rippons (iftedetfor rippon-spurs) , pi. 
Sporer, 

Riptowel, s. Hefigilbe; Høfterl, 2. 

Rise, v. n. hæve fig; ſtage op; flige op; 
opnaae; tiltage, vore; fremflaae; to - 
against, angribe, to - up in arms, gribe 
til Vaaben; to - in blisters, bryde ud i 
fmaa Plærer, 

Rise, s. remftacen, Opftaaen, Opftig- 
ning; Opgang; Frembevelfe; Opbrufen; 

orøgelfe; Fremvcxt; Statspapirers 
tigen, ».3 to give - to conjectures, 
give Anlebning til Giésninger ef. For» 
mobninger. 

Riser, s. ben Opftaaede; Fodtrin paa en 
Trappe, £.; an early -, En, fom ftaaer 
tidligt op. 

Rising, a. opftaaende, fremftaaende, ops 
gaaenbe, opftigende; beitliggende; the - 
sun, den opgaaende Sol; s. Fremftigen, 
Fremheven, n.; Oprør, ¢.5 Svulſt; 
@jer, =.; - in the price, Etigen i 
Priis, n. [the -, løbe Fare. 
Risk, s. Fare, a.; Voveftylfe, £.; to ran 
Risk, v. a. vove, fætte paa Spil. 
Risker, s. En, fom vover Roget; I won't 
be the -, jeg vil iffe vove det. 

Rite, s. Kirkeſtik. Ritus, n. 

Ritornel, ritornello, s. Omgvæt, ¢. 
Ritual, a. horende til Kirkeſtikken; «. 
Ritual, ¢.3 KirkebeRemmelfe, n. 
Ritualist, s. En, fom fjender neie Kirkes 
ffittene; Forſvarer af Kirkeſtikkene, x. 
Rivage, s. Kyft, Strandbred; Ankomſt, n. 





Riv 


Rival, s. Medbeiler, m.; a. medbeilenbe; 
concurrerende. 

Rival, o. a. lappes om; concurrere om} 
he was rivalled by nobody, Sngen tunbde 
fappeé med ham, eller fomme ham nær, 

Rivality, s. Rivalitet; Kappelyft, ». 

Rivalry, rivalship, s. Rivatifering, 
fappeviig Stræben imod det famme Maal, n. 

Rive, 0. a. fpalte, fenbderrive, adſtille, 
fpreenge, lade brifte. 
ivel, v. a. rynte, fammenffrumpe. 

Rivel, riveling, s. Rynte; Ryntning, a. 
iven, perf. part. fenderreven, fpaltet, 
fprængt. 

River, s. Genderriver, Sprænger, n. 

River, s. Flod; Strøm, n.; rivers of 
blood, Strømme af Blod; down the -, 
nedad Strømmen. 

Riverboat, s. Flodfartøi, +. 

Riverdragon, s. Rrofodil, s. 

Riverfox, s. §lodfarpe, n. 

Riverharbour, s. Flodhavn, x. 

Riverhead, s. Flodlilde, a. 
Rivorhorse, s. Flodheſi. n. 

Riveret, s. lille Flod, Bet, n. 
Rivernavigation, s. Flodfart, 
feiflads, n. 

Rivet, s. Nitnagle, x. 

Rivet, o. a. nagle, nitte; indflamre; fafte 
jere, befefte. 

Rivulet, s. lille Strøm, Bet, a. 

Rixation, s. Strid, Trætte, Riv, x. 
Rixdollar, s. Rigédaler, n. 

Rizzered, a. tørret, 

Roach, s. Sarudfe, 1.3 (as) sound as 
& -, faa frifé fom en iff. 

Road, s. Landevei; Reife; Dagéreife; 
n.; fienbdtligt Sndfald, Overfald, Streife 
tog, Krigétog, t.5 branch -, Bivet, n.3 
on the -, underveis; what - Sir? 
Boor gaaer Reifen hen? 

Roadbook, s. Reifebog, Haandbog for 
Reifende; Veiviſer, n. 

Roads, s. pl. Rhed, n.; the ship is in 
the -, Gtibet ligger paa Rheden. 

Roadstead, sz. Unferplads, n. 
Roadster, s. Rides ef. Kjoreheſt, n.; 
Fartoi for Anter, ¢. 

Roadway, s. Landevei, n. 

Roam, v. a. og mn. drive omfring , fireife 
om; giennemftreife. — 

Roaming, s. Omftreifen, n. 

Roamer, s. Omftreifer; Vagabond, n. 
Roan, s. Læber, fom har Lighed med 
Gafian, ¢. ſtimmel, 2. 
Roan, a. rodſtimlet; - horse, Rode 
Roar, v. n. brøle; brufe; larme, dundre; 
ftrige, raabe; s. Brel, ¢.3; Brufen, 
Dunbeen, n.; Dron, £.; Sufen, n.; Bul⸗ 

ft, &. 


Blobs 


Roe 405 


Roarer, 2. Gtracler, a.; brutalt Mens 
neffe, ¢.3 forpuftet Heft, n. 

Roary, a. dugget, dugfulb. 

Roast, o. a. ftege, hede ſtarkt; rifte; 
haane, fpotte; a. ftegt, riftets s. det 
Stegte. 

Roast-beef, s. Orefteg, n. 

Roastmeat, s. ftegt Ried, t.  . 

Roaster, s. Gn, fom rifter el. fteger; 
det, fom fteges; Rift, n. 

Roasting, s. Miftning, Gtegning, n.; 
droie Piller, pl. 

Rob, s. §rugtfirup; togt Saft, n. 

Rob, v. a. plyndre, reve, rane; fratage. 

Robber, s. Rover, Tyv, n. 

Robbery, s. Røveri, Tyveri, £. 

Robbins, s. pi. Raabaand, pl. 

Robe, s. lang Kiole, Stadétiole; Dame- 
tiole, =.3 gentlemen of the (long) -, 
Retsperſoner. i 

Robe, v. a. iflæde feftligt; paaffæbe. 

Robemaker, s. Dametjolefyer, Forfærs 
biger af Damekjoler, n. 

Robert, s. Robert (Navn); robert's- 

ringen, pl. EP! fort 
obin, s. Røvdtjelt ( , 1.5 forfortet 

af Robert, Robert. "8 , 

Robin-red-breast, s. Rodkielk, vans 
brenbe Drosfel, n. 

Robin-Hood, s. Anfører for en Movers 
bande paa Henrik d. 2dens Tid; Straten- 
rover, n. 

Robin-goodfellow, s. Nisfe, x. 

Robing-chamber, robing-room, s. 
Paafledningsfammer, tr. , 

Roborant, a. ftyrfente. 

Roboration, s: Styrtning, n. 

Roborean, roboreous, a. af Egeirce. 

Robust, a. ftert, haardfor; Saandfaft; 
fiirſtaaren. (hed, Styrke, n. 

Robustness , s. Haardforheb, Haandfaft- 

Robustious, robusteous, a. haardfor, 
baandfaft. {Orienten, n. 

Roo, s. Rolfe, en fabelagtig uhyre Fugl i 

Rocambole, s. ſpanſt Charlotteleg, n. 

Roccelo, s. viid Kjole, Reifetiole, Regn⸗ 
fappe, n. 

Roche, s. Klippe, n.; Wun, ¢. i 

Rochet, s. en Biſtops hoe Mesſekjole; 
Stevtiole, Kittel, n. 

Rock, s. Klippe; Steen; Beffyttelfe, x. 

Rock, o. a. rofere (i Gdat); ryfte, valle; 
vugge i Seon; vanfe, 

Rock-bird, s. plettet Strandleber, n. 

Rock-cavy, s. brafilianft Muus, n. 

Rock-cress, s. Steentarfe, Bjergfarfe, n. 

Rock-crystal, s. DBfergtryftal, x. 

Rock-doe, s. Gemfe, n. 

Rocker, s. Genge paa en Bugge el, en 
Gyngeſtol, a.; den Vuggende, 


406 Roc 


Rockery, s. Opelſtning af Alpeplanter, x. 
Rocket, s. Rafet, Gværmer, n.; night- 
smelling -, Ratviol, n. 

Rockfortress, s. Rlippefeftning, n. 
Rockiness, s. Rlippemasfe, Klippe⸗ 
grund, nm. 

Rocking-chalr, s. Gyngeſtol, n. 
Rocking-horse, s. Gyngebeft, n. 
Rockless, a. uden Klipper, 

Rockly, a. flippeartet, tlippemesfig, 
Rock-pigeon, s. Klippedue, a. 
Rock-plants, s. pl. Alyeylanter, pl. 
Rock-roby, s. red Rubin, fom ſpiller i 
det Violette, a. 

Rocksalt, s. Steenfalt, ». 

Rock-wood, s. Slags Asbeft, n. 
Rock-work, s. funitige Klipper, pl.; 
Grorteverf, ¢.3 naturlig Klippeveg, 2. 
Rocky, ca. flippedannet; fuld af Klipper; 
baarthiertet. [biertethed, nm. 
Rocky-bosom, s. Mipyebarm, Haard⸗ 
Rocky-Mountains, s. Rlippebjerge, pi. 
Rod, s. lang, tynd Green, Vaand, n.; 
Riis, £.; Grav, n.; SGlags Maal (16'-p 
engelffe fod), t.; the white -, den hvide 
Heroldftav, n.; to have a - in pickle 
(or steeping) for..., have en Hane at 

plutfe med... 

Rodent, s. Gnaver (Dorklasſe), n. 
Rod-horse, s. Gtangbeft, n. 
Rodomont, s. Praloané,n.; a. pralende, 
Rodomontade, s. Praleri, Stryder, ¢. 
Rodomontade, ov. x. prale, ſtryde. 
Rodomontadist, rodomontador, s. 
Praler, n. 

Roe, s. Hind, n.; Raadyr, £. 
Roo-buck, s. Raabuf, 4.3 - of the first 
head, Raabuf i 4de Aar; fair -, Raabut 
i Ste Mar, . 
Rogation, s. Ben, a.; Litani, #4 - 
week, Bedeuge (Chriftihimmelfartsuge) ; 
- days, tre ffajtedage i Bedeugen, 
Rogue, s. Landfiryger; Tyv; Sturt; 
Stielm; luftig Fugl, ».; to play the -, 
drive Gpas; - in grain, Erieftielm, n.; 
- in spirits, BSreendeviindudfticenter, n.; 
- house, Tugthuus, ¢. 
Rogue, v. a. drive om i Landet; ove 
Kjeltringeftregør; to - away, giere fig 
ufynlig. flygte; to- about, drive omfring. 
Roguery, s. Sfurfefireg, n».; Dagdriveri, 
Landftrygert, £. [mager, x. 
Rogueship, s. Gfjelmeri, ¢.; Gpad- 
Roguish , «. -ly, ad. omvantende, land⸗ 
ſteygende; fieltringeagtig; ſtjelmſt; - eyes, 
flalfagtige Dine. i 
Roguishness, s. omftreifende Liv; Riel- 
tringeliv, 1.; Staltagtiaben, n. 
Roil, o. a. ylumres ophidſe (Liden⸗ 
ſtaber); forurolige, forvirre, 


Roo 


Rolly, a. plump; opbragt; vred; urolig. 

Roin, s. Sforpe, x. 

Roist, v. ». prale; larme, deve. 
Roister, s. Praler, Vindmager: Yarmer, a. 
Roisting, a. prafende; - fellow, Pral- 
band, n.; - crow, Alife, mæ. 

Roke, v. n. ryge, uddunſte. 

Rokø, s. Uddunfining; Dunſt; Reg, n. 
Roll, s. Rulle, Fortegnelſe, Protofel; 
ftriftlig Forhandling; Aarbog, Kronile; 
Rule, Valſe; Faldhat; rundt Franſt⸗ 
brød, #3 Simle; Trommehvirvel. n. 
Roll, v. a. og un. rulle; vælte; trifle; 
omdreie; omvifle; tromle; flaae en 
Hvirvel; fammenrufle; dreie fig; flingre 
(om Fartøier); ,- down, rulle ned; - 
about, rulle el. vinde omfring; - in 
money, vere meget rig. 

Roll-butter, s. Gmor i runde Gfiver, 1. 
Roll-call, s. Goldaters Opraaben red 
Navn, n. 

Roller, s. Rulle; Tromle, m.; Svas; 
Bind, #5 Chetrage, a. 

Rolling-mill, s. Balfevert?, ¢. 
Rolling-pio, s. SXagerulle, n. 
Rolling-press, s. Bogtryffer + Preafe; 
RKobberpresfe; Klædepresfe, n. 
Romage, s. farm, Gjennemrodning, 
Omoaltning, n. 

Romalo, s. vet nygræffe Sprog. 
Roman, s. Romer, n.; a. romerft. 
Romance, s. Romance; Roman, n.; 
Eventyr, £.; Opbigtelfe, 2.3 0. a. digte, 
opfinde Hiftorier. 

Romancer, s. Romandigter, n. 
Romaacy, a. romantiff. 

Romanist, s. Papijt, romerf¥ findet Ras 
tholif; Romerſt⸗Katholſt. x. 

Romanize, v. a. og n. efterligne ro⸗ 
merfte Gæder; romanifere; omvende til 
den romerff-fatholfte Tro. 

Romantic, romantical, a. romantift; 
eventyrlig. Ueventorligen. 
Romantically, ad. fom i en Roman; 
Romescot, s. Peterspenge (fom England 
forhen betalte til Paven), 

Romish, a. romerſt; pavelig; katholſt. 
Romist, s. Papiſt, Katholif, n. 

Romp, s. overgiven Pige; vild Pige; 
flviende Leg; grov Stet, n.; v. m. lege 
baa en ftøiende Maade; tumle fig; [pege 
plumpt. 

Rompish, a. drivende faad Spøg, over⸗ 
given. Feb, n. 
Rompishness, s. Raadfed, Overgiven⸗ 
Rondeau, s. lyriſt Digt, ¢.; Rundfang; 
Rondo, n. 
Rondure, s. Runddeel, Cirlel, m. 
Ronion, s. tuft Fruentimmer, ¢. 

Rood, s. Længdemaal; Rode (Fierdepart 











Roo 


af en acre); Kors, ¢.3 Frelferen paa 


Korſet. 

Roof, s. Tag; Delle, 2.3 Hoealving; 
Himmel, n.; Ruf, 2.3 v. a. toeffe, legge 
Tag paa; tilbelte; bringe under Tag. 

Roofing, s. Gparrevert, ¢.. 

Roofless, a. uden Tag, blottet for Tag 
over Hovedet. 

Roofy, a. forfynet el. bedellet med Tag. 
Rook, s. Blaamaage, Stornfrage, n.; 
Taarn i Schak. s.; {nedig VBedrager, n.; 
©. a. og n. bedrage, ftjæle, fnyde; ſpille 
falſt. [Revertule, n. 
Rookery, s. Raage-Lund; Rragerede; 
Rocky, a. beboet af Raager el. Krager. 
Room, s. Rum, 1.3; Pladé, a.; Værelfe, 
&.3 Anledning, Leilighed, ».; Embede, ¢.5 
in his “9 i bans Sted. 

Roomage, s. Rum, ¢.3 Plads, n.; 
@ijemme, ¢. 

Roomfal, a. rummelig; s. Værelfe, fuldt 
af Perfoner ef. Ting, ¢. 

Roominess, s. Rummelighed, n. 
Roomth, s. Rum, ¢.; Plads, n. 
Roomy, a. rummelig, viid, 

Roop, s. Hæshed, n. 

Roopy, a. hæs. 

Roost, s. Fugles Govefade, t.; hen -, 
onfeftige, n.; v. n. (om Fugle) fette 

g til Ro, fætte fig op for at fove; 

fig. 60. 

Rooster, s. Hane, n. 

Root, s. Rod, n.; Udfpring, e.; forſte 
Aarfag; Grund; faft Bolig, n.; dybt 
Indiryk; Rodord, 2.; Rodſtavelſe, n.; to 
take -, flane Rob, fæjte Rod; v. n. flaae 
Rod; befæfte; oprere; to - out, udrydde. 

Rootbound, a. rodfaſt. 

Rootbuilt, a. opbygget af Rodder. 

Rootdish, 2. Grenfad, fad til Gron⸗ 
fager med dobbelt Bund, hvoraf den nes 
berfte er til fogende Band for at holde 
Retten varm, e. 

Rooted, a. rodfeeftet; ſtærk, fait. 

Rooter, s. Udrydder, n. 

Rootfallen, a. nebdflaaet, omfaftet (om 
Korn paa Marten). 

Roothouse, s. Huus, bygget af Rødder; 
Duus til Opbevaring af Rodfrugter, r. 
Rootglasses, pl. Svibelglas, pl. 
Rooting, a. flydende Rod; s. Sted, hvor 
Vildfviin rode, £. 

Rootleaves, pi. Rodblade, pi. 

Rootlet, s. Rodfpire, lille Rod, x. 
Rootstock, s. Rodffud, ¢. 

Rooty, a. havende Rødder; fuld af Rødder. 
Rope, s. Reeb, ¢.; Snor, n.; pl. Tarme, 
Indvolde, pi. i 
Rope, vo. m. ubfpinde fig i feige Traade 
(om Bedfter); være klæbrig. 


Rot 407. 


Ropebands, pi. Raabaand, til at faft- 
Giere Seilene til Raaen, pl. 
Ropedancer, s. Liniedandfer, n. 
Ropemaker, s. Rebflager, n.; to play 
the -, gaae tilbage, Krebsgang. 

Roper, s. Rebflager, n. 

Roperipe, a. fom bar fortient Galgen. 
Ropery, s. Reberbane; Sturteftreg, n. 
Ropetrick, s. Galgenfireg, Gturteftreg, n. 
Ropewalk, s. Reberbane, n. 
Ropeyarn, s. {pundet Hampegarn; Ras 
belgarn, ¢. 

Ropiness, s. Klæbrigfed, Seighed, x. 
Ropy, a. tlebrig, feig. 

Roquelaure, s. lang Reifetiole, Reiſe⸗ 
fappe. n. 7 
Roral, a. dugget, fugtig af Dug. 
Roration, s. Dugfal, ¢. 

Rorid, roscid, a. dugget, dugvaad. 
Roriferous, a. mebferende Dug. 
Rorifluent, a. flydende med Dug, 

Rory, a. dugget. dugvaad. 

Rosary, s. Rofenhave; Rofentrands, n. ; 
Paternojterbaand, £. 

Rose, s. Role, a.; be it spoken under 
the -, lad det være fagt mellem 08, [ad 
det forblive en Hemmelighed; honey of 
roses, Rtofenkonning, n. 

Roseal, a. rojenfarvet, rofentannet, 

Roseate, a. rofenagtig, rig paa Rofer, 

Rosebay, s. Nerium, Laurberrofe, sn. 

Rosebud, s. Rofentnop, n. 

Rosebush, s. Rofenbuff, n. 

Rosed, a. rofenred. 

Rosemary, rosemarine, s. Rosmarin, a. 

Rosenoble, s. engelft Gulomynt, Rofe- 
nobel, n. [Rodkridt, 2. 

Roset, s. Rofenrett, ¢.3 lille Rofe, n.; 

Rosette, s. rofendannet Prydelfe; Sleife; 
rofenred Farve, 2. 

Rosicracian, s. Rofentreuger, mn. 

Rosier, s. Rofenbuff, n. 

Rosin, s. Harpix, n.; 0. a. befmere med 
Harypir. 

Rosined, a. farpiragtig. 

Rosiness, s. roſenrod Farve, a. 

Rosland, s. Hedejord, n. 

Rossel, s. let Jord, Multjord, n. 

Rosselly, a. beftaaende af let Muldiord. 

Rossolis, s. Goldeig; Slags Brendes 
DUN, nm. 

Roster, 2. RKommanbdo-Lifte; Tabel over 
militaire Pligter, n. . 

Rostral, a. hørende til Næbbet. 

Rostrated, a. forfynet med Næb. 

Rostrum, s. Næb, 1.; Glibsinabel, n. 

Rosy, «a. rofenred, rofendannet ; lignende 
Roſen i Slfønfed; Farve ef. Lugt af 


Roſen. 
Rot, s. Rode (Soldater); Forraadnelſe 


A 


408 Rot 


brandt Faar, m.; 0. a. og mn. glere raab⸗ 
ben, forvanſte; fordærve, forraadne. 
Rota, s. pavelig Appellations-Ret, a. 
Rotary, a. dreiende fig fom et Hjul, om» 
løbende. [dreiet. 
Rotated, a. dannet fom et Hiul, om» 
Rotation, s. Ombreining, Omftiftning, 
n.; Kredslob, ¢. 
Rotative, a. løbende rundt, dreiende fig 
liig et Hiul. 
Rotator, s. Dreiemuſtel, x. 
Rotatory, a. løbende rundt, ombreiende, 
Rotohet, s. Mesfeftiorte; Art Fiff, n. - 
Rote, s. Slags Lire, barpe ; mefanift 
Feerbighed, fang Erfaring, n. 

ote, v. a. lære paa Ramfe; gientage 
ved Hufommelien; gaae efter Omgang; 
by -, paa Ramife. Laveg, ¢. 
Rother, a. hornet; - beasts, Horn- 
Rother, rother-soil, s. ftert Gied⸗ 
ning, n. 
Rotten, a. raadben; fordærvet; broftfel- 
dig; falff, troløs; = stone, Trippel- 


fteen, x. nelfe, 2. 
Rottenness, 2. Raaddenhed, Forraad⸗ 
Rotund, a. rund, fredédannet, 


Rotundity, s. Rundhed, n. 
Rotundifolious, a. med runde Blade. 
Rotundo, «. Rundbygning, Rotunve, x. 
Rouge, a. red; s. Redt, t.; Sminte, a. 


‘Rouge, v. a. og n. ſminke; fminte fig. 


Rough, a. ru, ujevn; uhevlet; raa; 

ftarp, ftreng; ftormenbde, heftig; ubehage⸗ 
lig; udannet; plump, grov; (om Veiret) 
raat; haardt; to lie -, ligge tilfengé i 
fine Rieder; to make a - calculation, 
giere et fofeligt Overflag; - balance, 
raa Balance, s. 

Rough, v. a. to - cast, gjøre et løft 
Udkaſt; overfiryge grovt; afrappe en 
Muur; to - a horse, bdresfere ef. tilride 
en Heft. 

Rough, s. raa Tilftand, n.; haardt, ſtor⸗ 
mende Beir, ¢.3 - cast, Kalf, fammene 
blandet med Leer og Gand, mn. 

Rough-cloth, s. uvalfet Tei, 2. 

Rough-copy, s. ferfte Udtaſt, 4.3 Cons 
cept, n. [faft, ¢. 

Rough-draught, s. ferfte, loſelige Ud⸗ 

Roughen, o. a. giere ujevn ef, raa; 
v. mn. blive raa ef. ujevn. 

Rough-exercises, s. pi. anftrængende 
Legemsbevagelſer, ». pl. 

Rough-file, s. grov lil, ». 

Rough-footed, a. med fierbefatte Fodder 
el. ſterlt haarede Fødder. 

Rough-hew, v. a. affugge det Grovefte, 
bearbeide grovt el. lefeligt; ubdfafte Planer. 
Roug-hewn, a. grovt tilhugget; grov, 
raa. 


Roa 


Roughly, ad. paa en raa el. grov Maade. 

Rough-mast, s. raa, utilhugget Maft, 2. 

Rough-musio, s. Rattemufit, ss. 

Roughness, s. Ujeonbed, Raahed. Barf: 

are en enped; Grovhed; Opfarenhed, 
eftighed, n. 

Rough-rider, s. Unbderberider, s. 

Rough-shod, a. ſtarpſtoet, ffjærpet. 

Rough-water, s. §uul el. bei Go, n. | 

Rough-work, v. a. udføre bet Grovefte 
af et Arbeide. 

Rouleau, s. Pengerulle, Tut, 2. 

Roun, v. a. og n. hviffe, 

Rounce, s. Preéfebengel, 2. 

Rounceval-girl, s. fiirſtaaren, bred⸗ 
ftuldret Pige, n. 

Rounceval-peas, s. ftore føde Wrter, n.pl. 

Round, a. rund; afrundet; velflingente; 
flyvende; aaben, oprigtig, ligefrem; ref, 
hurtig, anfelig; ad. rundt omfring, overs 
alt; prp. rundtom, omkring. 

Round, s. Rundfredé, Cirtel, Sphere, a.; 
Omlob, Kredsleb; fuldt Glas, Rund⸗ 
dandé; Rundfang; Bolte, a.; to go (te 
walk) the -, gjøre en Runde. 

Round, v. a. runde; afrunde; gane rundt 
om; giere velflingende; v. =. blive rund; 
gaae rundt; rundere. 

Roundabout, a. og ad. ritndt omfring; 
pidtudftratt; vidtløftig; s. Dmfvøb, :¢.; 
Vidtloftighed; Overfratte; Synge, n.; to 
make roundabouts, gjøre Omfveb; a - 
way, en Omvei. 

Roundel, s. Runddeel, x. 

Roundelay, s. Rundfang; Runddands, n. 

Roundhead, s. Rund§oved, t. (foragtelig 
Benevneffe paa en Puritaner i Crom- 
wells Tid). 

Roundheaded, a. rundfovedet; hvælvet. 

Roundhouse, s. Polittarreft; Kabys, a. 

Roundheads, s. pi. Nagler, n. pi, 

Roundish, a. rundagtig. 

Roundlet, s. lille Kreds, n. 

Roundly, a. runbagtig; ad. i en run 
form ; reent ud; raſt; eftertryfterig, 

Roundness, s. Rundhed; Aabenhed; Lige» 
frembeb, n. 

Roundo, s. Runddeel; Rundfang, x. 

Roundpiane, s. Rundbevl, wn. 

Roundrobin, s. Rlageffrift med treds- 
formig Unbderférift af et Diſtrikts Be⸗ 

vere, f. 

Roundare, s. Rundhed; Omkreds; Rund- 
eel, n. 

Roun-tree, s. Slags Aft, Bfergaf?, wn. 

Hone. 5 s. Pip (Sygdom os Fugle, ifær 

øng), %. 

Rouse, v. a. opvælfe; opmuntre; drive 
op, opiage; v. n. opvoxe, vetted. 
Rouse, s, Ruus, n.; bredfuldt Gas, e. 


Rou 


Rouser, s. Beeler; Opmuntrer, =. 

Rouslet, s. lille Muffatellerpere, n. 

Rout, s. larmende Flot, Hob, Sværm, #.}3 
ftort Aftenfelf¥ab; Opløb, ¢.; Adfpre- 

Rout, © famle fig hobeviis 
out,. ©. a. ". e eviis; 
iore Spleb; bringe i Forvhri 
prede; jage paa Flugt, 

Route, s. Bet, Reije; Marfdroute, 2.3 
Hiortens Spor, ¢. 

Routine, s. Ferdighed, Routine, Øvelfe, s. 

Rove, v. a, vandre om, ftreife om; gien- 
nemftreife. 

Rover, s. Omvanbrer, Omfireifer; Ro⸗ 
ver, m.; flygtigt, lerfindigt Menneffe, ¢.; 
at rovers, pea Slump, paa Loyffe og 
Fromme. {ravn, #. 

Row, s. Rætfe, Rad; Stei, Larm; Fiſte⸗ 

Row, ©. mn. TO; to - together, eneé, 
forliges; te - dry, ro ubden at ftenfe, 
Rowable, a. fom fader fig ro; feildar. 
Rowel, s. lille Ring; Gitterulle; Haare 
fime, hvorved et Saar holdes aabent, n.; 
SGporebjul, £.; v. a. gjøre et lille Snit 
Huden; holde Saaret aabent; træffe Haar⸗ 
fimen gjennem Gaaret. 

Rowen, s. Giubjord; Eftergreéning, x. 
Bera! s. ties tem aban — 
oyal, a. elig emt, opheiet, adel} 
s. Soldat af ane Regimeni; tredie Tatte 
paa Hiortehorn; lille Morfer, 0.3 Bos 
venbramfeil, £. 

Royalism, s. fongeligfindet Tenlemaade; 
Hengivenbed for Kongehuſet, n. 
Royalist, s. Royalift; tongeligfindet Un⸗ 
derfaat, n. thine tongelig. 
Roeyalize, v. a. vinde for Songebufe, 
Royalty, s. Rongedemme, Herredsmme, ¢. 
Royally, ad. paa tongelig Biis, 
Royne, v. a. gnave, bide, 

Roynish, «a. Jumpen, uéfel, gemeen, 
nevrig. usſel. 

Roytolet, s. lille Ronge, n. 

Rub, v. a. rubbe, gnide, ſture; pudſe fig; 
ftandfe; 2. @nidning; Ufeonhed; Hin- 
dring; nude; Stifpidle; Van Felighed, 
n.; to - down, ftrigle; gnide reen; to - 
off, afgnide, bortviffe; to - up, oppubdfe, 

opfriffe, 

Rubber, s. Viſter, Viſteklud; Raſpefiil; 
Robber, n. 

Rabbing-brush, s. Rrabdfeborfte, x. 

Rubbing -cloth, s. Bifteflæde, £. 

Rubbish, s. Bygningégruus, Muurgruus; 
Affald, ¢.5 blandet 

Bl, ¢. 

Rubble, s. Gruué, r. 

Rubble-stone, s. Rullefteen, n. 

Rubescent, a. rodladen, rødlig. 

Rubican, a, redftimlet, 


aéfe, 2.3 elendigt 


, ads | R 


Raf 


409 
Rabioel, s. redguu! Rubin, ». 
Rubied, a. rubinfarvet, red fom en Rubin, 
Rabiflo, a. farvende red. 
Rubification, «. Rodgioren, Nedfarvning,«. 
Rabiform, a. rødlig, redagtig. 
Rabify, o. a. farve red; gløde i Ilden. 

ubious, a. rodagtig, rødlig. 

exit » & Rubel (rus Mynt, omtrent 


. *. 

Rubrio, a. ffrevet ef. optegnet med Rødt. 
Rubrio el. rabrick, s. Rubrit %.j 0. da. 
male med Rødt; firive med rede Bog» 

aver, [mærfet med Rodt. 

Rubricate, v. a. mærfe med Redt; a. 
Robstone, s. Ovædfefteen, Glattefteen, a. 
Ruby, s. Rubin; red Filipend, 0.3 Noget, 
acne rødt. (om Sens: f 8. 

ck, v. a. e (om Hens: € paa 

— 8. Bont, ane 0. —— 
rynte; v. m. dufte fig; ſidde paa Dug. 
Ractation, ¢. Reben, n. paa Dug 
Ructuosity, s. Upadielighed, fom foran- 
lebiger idelig Opſtoden n. 
ud, a. rødlig; s. Redfed, s.$ 0. a. 
sødme, giere red, 

Rudder, s. Ror, ¢. 

Ruddiness, s. Rodhed, Redladenhed, ».  - 
oe s. Rodkridt; Slags redfardet 

et, e i 

Ruddle-man, s. Arbeider, fom opgraver 
rødt Otter el. Redfridt, n. 

Ruddy, a. rødladen, rodmusſet. 

Rude, a. grov, raa; ru; ubearbeidet; 
— ao plump, ubeflig; barff, 

ard, heftig. 

Rudeness, s. Raahed, Plumphed, Grov- 
hed; Uvidenbed; Heftighed; Barſthed, x. 

Ruderary, a. formet af Gruus. 

Raderatien, 2. Paalegning af Gruué, =. 

Rudesby, ss. wopbraget Menneſte, 8.3 
Tolper, m. 

Radiment, s. Grundlag (¢.) for el, Bee 
gyndelfe (a.) I et Fag; pl. Begyndelſes⸗ 
grunde, pl.5 v. a. oplære i Begyndelies- 
grundene. grundene. 

Rudimental, a. hørende til Begondelſes⸗ 
U6, ©. a. angre, fortryde, 

a 3 Me Anger, Fortrydelfe, Sorg; Rude 

lane}, nm. 

Rueful, a. berrevelig, jergvligs forgfuld. 

Ruefully, ad. paa en bedrovelig Maade. 

Ruefalness, «. Brdrevell[e, Fortrydelfe, 
Sammer, m. [£.; [never Krede, nm. 

Ruelle, «. lille Gabe, m.; libet Selſtab, 
Rufescent, a. Slivente reb. 

Ralf, «. Pibefrave; piber ef, trufet Halse 
trave, m.j Lei, fom er trufet el. rontet, 
6.5 Fold Uſevnheb; Dorte (Bi); Brus⸗ 
bane, Rappedue; Hoſhed, Opbhetelfe, a. 
v. a, forjiprre, bringe i Horten, 


410 Ruf 


Ruffian, «. vilbt, uregerlige Mennefle, £.; 
Barbar, Røver, Morder, a. 

Ruffian, v. 4. raſe; reve, myrde; fivie, 
buldre. 

Raffianly, ad. grovt, ubehovlet, udannet ; 
paa barbarif® Bris. 

Ruffle, v.a. fammentlande, fammenffrabe ; 
forvirre; forfrefle; berøve Fatning l. 
odt Lune; overrumple; folde, frufe; 

ride, treettes; flagre. 

Ruffle, s. det, fom er i Uorden; forkrollet 
Tei, i.; Larm, Stoi; Strid; Opbruus⸗ 
ning; ffurrende Lyd, n.5 pibet el, trufet 
Linned, t.3 Trommehvirvel, x. 

Ruffler, 2. uroligt Hoved, 8.3 Fredsfor⸗ 
fiprrer, 2. 

Rufterhood, s. Hætte til en Fall, n. 

Rufous, a. guulagtig red} revered. 

Rug, s. uldent opnoppret grovt Lei; 
noppret Tæppe; Meminteppe, ¢.; Slags 
Purelhund, n. 

Ruggowned, a. iført en grov Overtfole. 

Rugged, a. ru, ffrubbet, fnudret, uleon; 
Jaatden; uordentlig; ſturrende; raa, barſt; 
heftig, opfarende. 

Ruggeéness, s. Rubed, knudret Beffaf- 
fenbed, Laaddenhed; Raahed, 2. 

Rugin, +s. noppret Tei, 1.3 Beenfiil, 2. 

Rugose, a. ryntet, 

Rugosity, s. ryntet Egen fab, n. 

Ruin, s. Ruin, Mdelceggelfe, Unbergangy n. 
Ruin, v. a. og mn. ødelægge, ruinere, fore 
bærve, gjøre ulykkelig; alde ſammen, 
forfalde. 

Ruinate, v. a. ruinere, ſtyrte i Forder 
velfe; sdelægge; a. ødelagt, 

Ruination, s. Ddeleggelfe; Fordærvelfe, 
Forſtyrrelſe, n. 

Ruiner, s. Odelcegger. Forbderver, ». 
Ruinous, a. ødelæggende, breftfeldig, 
fortervelig, 
Ruinously, ad. paa en ødelæggende Maade, 
Ruinousness, s. forfalden Tilſtand; 
Broftfeldighed, m. 

Rule, s. Regering, Styrelfe; Regel; 
Zegeſet Lineal; Regelmeesfighed; god 
Dpførfel, mn.  . ' 

Rule, 0. a. regere, ſtyre; indrette; liniere. 
Ruler, s, Regent, Styrer, Herfter; 
Lineal, n. 

Ruly, a. regelmesfig, ordentlig. 

Rum, s. Rom (Drift); gammeldags Lands- 
bypræft; gammel Bog, 2.5 a. gammeldags, 
underlig; net, rigtig. 

Rumble, v. n. rumle, bulbre, Mmurre, 
Rumbler, s. En, fom rumler el, brummer. 
Ruminant, s. Drevtygger, n.; @. drov⸗ 
tyggende. 

Ruminate, ©. a. tygge Drov; gruble 
oder, overveie, overlegge, 


Rup 
Rumination, ⸗. Drevtygning; Over⸗ 
veien, Grublen, ». gna 
Ruminetor, s. Grubler, #. 
Rummage, v. a. giennemfoge; rumflert; 
fafte bid og did. 7 
Rummer, s. ftort Driffegias, r. 
Rumorous, a. navnfundig, betiendt. 
a rere s. Rygte, t.; v. a. ubfprede ti 
3 9 e. 
Rump, s. Rumpe; Lend; Gump; Stiert, s. 
Rumper, s. Tilhenger ef. Medlem af 
the rump parliament under Cromwell, 
Rumpish, a. afbugget, uden Hoved. 
Rumple, s. Rynle, Fold, Krolle, n.; 
o. a. fortrelle, Lftvtte. +. 
Rumpsteak, +s. Rumpeftytfe ; 
Run, o.n. 0g a. lobe, rende, flyde. dryppe; 
være befjendt; drive, jage, have Frems 
gang; være i Omlob; gicelde; lade ren 
el, flyde; vove; indfmugle; ſmelte, giste 
fludende; to - after, løbe efter; ftreebe 
efter; to - away with, løbe bort mø; 
bortføre; henrives af; - back, vente til- 
bage hvorfra man er fommen}; - counter, 
modfette fig, være ftif imod; - down, 
overvælde, tnufe; løbe træt; tiltale haardt; 
- for, Jobe efter; - into, løbe i, fomme 
og fafte fig i, ftyrte fig i; - in with, 
være enig med; - mad, blive gal; - on, 
fortfætte; lebe ud paa; beffæftige fig 
med; - over, fare over, gjennemlebe ; 
giennemføge; fige i faa Ord; - out, lobe 
ud, fluttes; udtømmeg; be; - through, 
løbe igjennem, padfere igjennem; uds 
tommeé; bø; - up, flige op; opføre (en 
Wuur); - upon, fare pan, løbe ud paa. 
un, s. Renden, Leben; Bevægelfe; 
Flyden; Bei, Afftand, Varighed, mæ. ; Ans 
reb; Fremſtridt, ¢.3 alm. Mening; 
remgangémaade, n.; at el, in the long 
=, med Tiden; tilfidft. 
Runagate, s. Renegat, Overlober, Fra- 
falden, n. (ning, ». 
Runaway, s. emningémand, Sloat 
Runcation, s. Lugning, nm. 
Rundle, «. rund Cirfel, Stive, mn. ; Trin, 1. 
Rundlet, 2. Dunt, Bimpel, lille Lane, «. 
Rune, s. Runebogftav, ¢. 
Rang » s. Trin paa en Stige, 4 Bund- 
of, nm. 
Runio, a. runedannet; udtrytt i Runer, 
Runnel, s. fille Bei, n. 
Runner, s. Leber; Veeddelober, m.; By- 
bud; Rodſtud, £.; overſte Mollefteen, n. 
Runnet, s. Leber, x. 
Runnion, s. Stymper, n. 
Runt, s. fmaat Oveg, 6.4 lille, under⸗ 
fætfig Rarl; Bantrevning; gammel, ude 
magret Rone, nm 


. 4B), n. 
Rupee, s. Rupi (oſtindiſt Mynt, Barri 





Rup 


Ruption, s. Neone, m.; Brub, 1. 
Rupture, s. Arytning, ».5 Brel, Freds- 
brud, 1.5 Menighed, Splid, m.; Brot, ¢.3 
v. a. Og n. brybe, [prænge, briſſe, brelle. 
Rural, a. faublig; levende pan Landet. 
Ruralist, s. Lanbmant m. 
Rurality, s. lanblig Beſtaffenheb, ss. 
Rurally, ad. paa lantlig Bis, 
Ruralness, +. “andlighed, m. — 
Rurals, s. pi. Laubbotre, Bønbér, pl. 
Ruricolist, s. Landbruger, n. 3 
Rurigenous, a. født paa Landet, 
Ruse, s. Lift, n.; Kunfigreb, 2. 
Rash, s. Siv, £.; ringe Ting; Frems 
faren, n.; Anfald, £.; sweet -, Kalmus 
(Plante), nm. 
Rush, v. a. og mn. fare ind paa, ftprte 
los paa; bryde ind; ftøde frem. 
Rushed, a. fuld af Siv; ſivagtig. 
Rusher, 2. En, fom ſtreer Siv; En, fom 
{atte lss paa; Tyv, fom begaaer Ind⸗ 
rud. 
Rusblight, s. Vatlys (hvis Væge er 
er Bo af Siv⸗Marv), ¢. 
Rushlike, a. fom et Siv; ffrobelig. 
Rushy, a. forfærdiget af Siv; fivfuld, 
Rusk, s. Tvebal, wn. 
Russ, a. refit; s. Rusfer, a. 
Russet, a. moerfebruun, rodbruun; fore 
ferdiget biemme; grov; bonbdeagtig; s. 
Bonbdedragt, n.3 v. a. farve redsruun, 
Russeting, s. Glags Pære, n.3 Slags 
rødt Woie, ¢. 
Russety, a. rodbruun; rodfarvet. 
Russian, #. Rusfer, n.; a. rusfift; - 
— — t. SENG pani 4 
ust, s. Ruſt (paa Jern); Harſthe 
Blæff; Slovhed; Svællelfe, 4.; v. a. 
rufte, rufine ; hentære; fleves, 


Rustio, a. fogs er fra Landet; bondeagtig, 
a gran} gefrem, fimpel, feon; en- 
0 ærlig. 


8 

Rustic, 2. Bonde, Landbeboers raa, iffe 
afrappet⸗Muur, 2. 

Rustical, a. bondeagtig, plump; landlig. 

Rusticaliy, ad. paa bondeagtig Biis, 

Rusticalness, s. bonbdeagtig Maneer; 
Raahed, nv. 

Rusticate, ». a. leve paa Landet; ude⸗ 
Tutte fra Hoiſtolen og fende paa Landet; 
relegere. 

Rustication, s. Landliv; Ophold mellem 
Bonder, ¢.; Bortviisning for nogen Tid 
fra Univerfitetet, ». 

Rusticity, s. landlig Simpelhed; Raa⸗ 
bed; Plumpbhed, n. 

Rustily, ad. ruftent, 

Rustiness, s. ruften el. harſt Tilftand, ». 
Rusty, a. ruften; harſt; gnaven, vranten, 
Rustic, v. n. radle (om Blade og Taft). 


Sac 411 


Rut, 2. Spor (af en Vogn), Hiulſpor, 2. ; 
—— Parringstid, n.; v. n. 
være i Brunſt. Deeltagelfe, nm. 

Rath, s. Barmbjertighed, medlidende 

petals a. deeltagende, medlidende, bes 

age Ig. 

Ruthfully, ad. paa en beeltagende Maade. 

Ruthless, a. ubarmbjertig, udeeltagende, 

Rathlessly, ad. paa en haard, ubarme 
biertig Maade. [Tighed, Haardhed, ss. 

Ruthlessness, s. Ufolfombed, Udeeltage- 

Rutilant, a. gledende, funtlende, 

Ratilate, v. a. — funfle. 

Rutile, s. Titanfferl (Mineral), n. 

Ruttime, rutting, s. BSrunfttid, 2. 

Rutter, s. Rytter, n. 

Rutterkin, s. liftig, fnifo Bedrager, n. 

Ruttier, s. Beivifer, Reifebog; erfaren 
Reifende, fom er velbelfendt med Veien, m. 

Ruttish, a. parrelyften, brunftig, geil, 

Rye, ⸗. Rug; Sygdom hos Fallen, ». - 

syepread, s. — t. — 
yegrass, s. gold Byg, n.; Raigres, ¢. 

Ryot, s. Sorpagter i Indien, n. = 


Se 


Sabaoth, «. 3ebaoth. 

Sabbatarian, s. ftreng Overholder af 
Sabbaten, 2.3 a. angaaende Sabbata- 
rianerne, 

Sabbath, s. Sabbat, s. 
Sabbath-breaker, s. Én, fom overs 
træder Gabbatens Love, 
Sabbath-breaking, s. det at overtræde 
Gabbatens Love, 

Sabbatic, -al, a. hørende til Gabbaten, 
Sabbatism, #. Gabbatené Helligholdelfe, n. 
Sabine, s. Sæbenbom (Plante), n. 
Sablo, s. Gobel (Dyr), n.3 Peltsvært, et. 
Sable, a. fort. 

Sabot, s. Træffo, x. 

Sabre, s. Gabel, n.; ©. a. nedfable. 
Sabulosity, s. fandet Tilftand, n. 
Sabulous, a. fandet. 

Saccade, s. kraftigt Ryt i Tommen paa 
en Rideheft, £. 

Saccharine, a. fufferagtig, 

Sacerdotal, a. preeftelig. 

Sachel, s. lille Gel el. Pofe, », 
Sachem, #. Benævneljen pad entelte 
Hevdinger blandt be rede Indianere i 
Nordamerifa. 

Sack, s. Sæf ef. Pofe, 2.3 Maal, intes 
holdende 3 engelffe Sfiepper, £.; vid og 
flagrende FruentimmereMorgentiole ; Plyn⸗ 


412 Sac 


bring (af en By etc.); Ranari-Gett 
(Slagé fed Biin), #. fi en Sæt. 
Sack, v. a. plyndre, sdelægge; fomme i 
Sackage, s. Dlonering. n. 
Sackbut, s. Geffepibe (Slags blæfende 
Snftrument), n. | Lærret), 1. 
Sackcloth, s. Sekkelerred (Slags grovt 
Sacker, s. En, fom plyndrer el, ødelægger. 
Sackfal, s. fyldt Get, n. 

Sacking, 2. Geltelerred, ¢.3 Plyndring 
(af en By etc.), mn. 
Sackposset, 3. Slags Drik, beftanende 
af Ranari-Gelt og Mell, a. 
Sacrament, s. Gatrament, ¢.3 hellig Ed, 
n.; the -, Nadverens Gaframente. 
Sacramental, a. angaaende et Sakra⸗ 
ment el. utgiorende et Gaframent, 
Sacramentally, ad. fatramentalt, 
Sacramentals, s. pi. Midlerne ved et 
Gatrament (Kalfen, Binen etc.), 

Sacred, a. hellig; indviet. 

Sacrediy, ad. helligt, ubrodeligt. 
Sacredness, ⸗. Hellighed, Ubrodelighed, ». 
Sacrific, a. hørende til Offring. 
Sacrificable, a. iftand til at tunne offres. 
Sacrificator, s. En, fom offrer. 
Sacrificatory, a. offrende, 

Sacrifice, s. Offer, 4.3 0. a. offre. 
Sacrificer, 2. En, fom offrer; Offers 


pr n. 

Sacrifical, a. offrenbde, fom et Offer. 

Sacrilege, s. Rirferan, ¢. 

Sacrilegious, a. vangellig, fom begacer 
Kirteran. [gudsbefpottelig Maade. 

Sacrilegtously, ad. paa en vanbellig ef. 

Sacrilegiousness, s. vanhellig Opferfel, 
gudsbeſpottelig Handling, x. 

Sacring, s. Gndvielfe, Helligelfe, a.; a. 
indviende. 

Sacrist, saoristan, s. Rloffer, #. 

Sacristy, s. Gatrifti, ¢. 

Sad, a. bedrøvet, forgmodig, tungfinbdig, 
nebflagen, fat, file, tilbageholden; mørt; 
Hebdelig; vanffelig; he is a - fellow, han 
er en flem Fyr. 

Sadden, v. a. giere fergmodig, bedreve. 

Saddle, s. Gabel, n. 

Saddle, i rå fave; fg. ende, i 
addle-bdacked, a. ſveirygget, hulrygget. 

Saddle-bow, s. Sadelouens. 988 

Saddle-cloth, s. Sadeldetken, £. 

Saddle-maker, s. Sadelmager, n. 

Saddler, s. Gadelmager, n. 

gaddlery, s. Gadelmagervarer, wl. 
addie-tree, s. Gadelbom, x. 

Sadducee, s. Gadduceer, n. 

Sadly, ad. paa en forgelig ef. tungfindtg 
Maade; nedflagent ; tjedeligt; ſlemt. 

Sadness, s. Bedrovelſe, Sorgmodigher, 
Alvorlighed, s. 


Sak 


Safe, a. filter. frelft. trøg, i god Bebo. 

Safo , s. fittert Giemmefted 8 Sernflab; 
Slueffab, £. . 

Safeconduct, s. fitter Leide. m.; Pas, ¢. 

Safeguard, ⸗. Sitterheds ⸗Vagt, «; 
Has; Forfvar, t.3 Silterhed. nm. 

Safekeeping, s. filter Bevogtning, x. 
afely, ad. fittert, paa en tryg Maade. 

Safoness, s. Gifterbed, a. 

Safety, s. Silkerhed, Frelſe; Bevogtning, a. 

Safety-valve, s. Silterheds- BVentil, x. 

Saffron, s. Safran; Crocus⸗Blomſt, «.; 
Slags guult Farveftof, ¢. 

Saffron, a. guult fom Safran; v. «. 
farve guult. 

Sag, v. n. hænge tungt ned. 

Sagacious, a. ffarpfindig, fog, for- 
ftandig, fnifo; med fiin Lugt Com Hunde). 
Sagaciously, ad. ffarpfindigt, paa en 
flog ef. forftandig Maade. 
Sagaciousness, s. Starpfinbdighed, Klog⸗ 
flab, Forftandighed; fiin Lugt, x. 
Sagacity, s. {. Sagaciousness. 

Sage, s. Galvie, n.; a. Mog, viis; s. 
Bus, meget lærd Mand, x. 

Sagely, ad. vifeligt, paa en meget fog 
el. vits Maade. 

Sageness, s. Btiédom, Forflandighed, ». 
Saginate, v. a. overfylde, overmætte. 
Sagittal, a. fom ligner en Piil. 
Sagittary, s. Slytten (Gtiernebitedes). 
Sago, s. Sago, s.- 

Said, perf. part. fagt; omtalte; oven- 
nævnte. 

Sail, s. Geil} Farts, 3 a - ahead, en 
Seiler forude. 

Sail, ov. n. og a. feile; glide fagte fremad, 
gaae under Geil, beſeile; foomme. 
Sallable, a. feilbar, fr » et Geil 
ailborne, a. brevet fremgh ved et . 
Salicloth, s. Seildug, ee * 

Sailer, s. Geiler, n.; Glib, font ſekler,. 
Sailmaker, s. Geilmager, x. 

Sailor, s. Matros, Gemand, a. 

Sally, a. fom ligner et Geil. 

Sailyard, s. Raa, n. 

Sainfoin, s. Eſparſette (Slags Kløver), n. 
Saint, s. Delgen, n.; helligt Mennefte, 
t.3 Stinhellig, n. 

Saint, v. a. fanonifere, gjøre til Helgen; 
o. n. fade fom man er hellig. 

Salnted, a. bellig; your - mother, Din 
falig Moder, 

Saintess, s. Helgeninde, x. 

Saintlike, a. ligefom en Helgen. 

Saintly, a. og ad. helligt, paa en hellig 

iis. 

Saintship, s. Dellighed; Titel, Hoormed 
man benævner en bellig Perfon, nm. 

Sake, s. Sag, Stylo, ».; (bruges meft i 





Sak i 
e Betybning) f -, for mi 
te ØR ydning) for my jn 


Saker, s. Dog, n.; Kanon, x. 

Sakeret, s. ‘Can: 2g, %. 

Sal, s. Galt, :.; (i Chemien, meft brugt 
i Gammenfetninger fom Sal-Volatile, 
flygtigt Ludfalt, Hiortetat-SGalt). 
alacious, a. -ly, ad. vellyftig, overs 
given. paa en vellyftig Maade, 

Salacity, s. Ufydther, n. 

Salad, s. Galat, n. 

Salam, s. Hilfen (paa tyrkiſt), ». 

Salamander, s. Salamander (Fiirbeen), n. 

Salamandrine, a. fom en Salamander. 

Salaried, a. gageret, fom faaer Lonning. 

Salary, s. Gage, Lenning, x. 

Sale, s. Salg, £.; Auftion; Udſtilling af 
Rarer, fom ffulle felges, n.; Marked, £. 

Saleable, a. fom fan falges, affettelig. 

Saleableness, s. Affættelighed; Egenffab 
at funne felgeé, 2. 

Saleably, ad. falgeligt, affetteligt. 

Salebrosity, s. Uiconhed paa en Vei, n. 

Salebrous, a. ujævn (om en Bei). 

Salesman, s. Mand, fom fælger, n.; 
En. fom handler med ferbdighyede Klader. 

Salework, s. daarligt udført Arbeide, ¢. 

Salient, a. frem(pringenbe, ftcerft frem⸗ 
trædende ; giépende. 

Salifferous, a. ſaltholdig. 

Salification, s. Galtformation, a. 

Salify, v. a. gjøre til Salt. 

Saline, salinous, a. faltagtig. 

Salineness, s. Galtagtigheb, #. 

Saliva, s. Spyt, +. 

Salival, salivary, a. hørende til Spyitet. 

Salivate, v. n. og a. -falivere, fpytte; 
helbrede ved Spyttekuur. i 

Salivation, s. Spyttekuur, o. 

Salivous, a. fpotteagtig. 

Sallet, salleting, s. Salat, n 

Salliance, s. Udfalb, Angreb, ¢. 

Sallow, s. Art bredbladet Sfovpiil, a. 

low, a. guulagtig, guften. 

Sailowness, s. guitent Udfeende, ¢. 

Sally, v. a. gjøre Udfald, angribe. 

Sally, s. Udfald; Angreb; pludfeligt Ude 
brud, £.; vittig Bemertning, n. 

Sally-port, s. Udfaldsport, xn. 

Salmagundi, s. Slags Gildefalat, x. 

Salmon, s ar, n. 

Salmga-catching, s. Larfifferi, s. 

Salmøn-trout, s. Laxort. a. 

Saloon, s. Galon, ftor Gal, n. 

Saloop, s. Galen, n. { Plante), ». 

Salsafy, salsify, s. Bulffeg (Slagt 

Salsoacid, a. faltfuur. 

Salsuginous, a. faltholdig. : 
alt, s. Galt, c.5 Ag. Kløgt, Bittighed, 
n.} Spring, ¢. 


San 


Salt, v. a. falte, nedlægge i Salt, 
Salt, a. falt; overdreven kaad. 
Saltant, a. fpringende. 
Saltation, s. Gpringen, Faren omkring, n. 
altbox, s. Galtfar, ¢. 
altcellar, s. Galtfar, ¢. 
Salteel, s. (Udtryk ombord) Tamp, a. 
Salter, s. En, fom falter; Galthandler, x. 
Saltern, s. Galtoerf, ¢. 
Salting, s. Saltning, x. 
Saltish, «. faltagtig. 
Saltishness, +. Goltaqtighed, m. 
Saltless, a. uben Galt, | 
Saltly, ad. af ent faltet Smag. 
Saltmaker, «. GSaltipber, nm. 
Saltmaking, s. Goltjpberi, 1. 
Salliman, s. Fr, fom handler men Salt, 
Saltmine, s. Soltgrube, m. 
Saltpetre, s. Galpeter, 1. 
Saltpetre-maker, s. Salpeterſyber, a. 
Saltpit, =. Galtgrube, nm. 
Saltwork, +. Galtvcrt, ¢ 
Saltwort, s. Galturt, nm. 
Salubrious, a. funb, fiyrfenbe, 
Salubriously, ad. junbdt, paa en ftyrs 
fenbe Daabe, 
Salubrity, «. Gunbbed, nv. 
Salutariness, «. Gavnlighed, n. 
Salutary, a. gavnlig, jun, 
Salutation, s. Diljen, m. 
Salute, v. a. bilfe; omfavne, Edie. 
Salute, s. Hiljen, w.; yd, 1.4 Galut, a. 
Saluter, «. En, fom biljer. 
Salutiferous, a. jiyrfende, fom giver 
Gunther. [falig. 
Salvability, s. Mulighed at tunne bliv 
Salvable, a. fom fan blive ſalig. 
Salvage, s. Bjergelen, n. 
Salvation, s. Galiggierelfe, Frelſe, n. 
Salvatory, s. fiftert Gjemmefted, ¢. 
Salve, s. Salve, n.; frelfende Middel, ¢. 
Salve, ov. a. helbrede, frelfe; AS 
Salver, s. fofibar Prefenteer-Balfe, n. 
Salvo, s. Forbehold, 85 MUnbdtagelfe; 
Sndvendirg, n. 
Sambo, Sambo (Varn af en Neger 
og en Mulatinde), w. 
Same, a. famme; he is the very - 
person, han er den felvfamme Perfon. 
Sameness, s. Lighed, Ensformighed, n. 
Samite, s. Taft, ¢. 
Samlet, s. lille Lar, n. 
Samphire, s. Hav Rrithare (Plante, hvis 
Blade meft ſpiſes nedfyltede), x. 
Sample, s. Prove, n.; Forbillede, Ex⸗ 
empel, t.3 v. a. fremftille fom Monſter. 
Sampler, s. Erempel, ¢.3 Navnetlud, ». 
Sanable, a. fom fan helbredes. 
Sanation, s. Helbredelfe, n. 
Sanative, a. helbredende, 


413 


414 San 


Sanativeness, s. helbredende Egenſtab, ns. 
Sanctification, s. Helliggiorelſe, x. 
Sanctifier, s. Helliggiorer, x. 
Sanotify, o. a. helliggiore. 
Saree ee a. overtreven hellig; 
inbellig, 
Sanctimoniously, ad. ſtinhelligt. 
Sanctimoniousness, s. Skinhellighed; 
overdreven Hellighed, n. 
Sanctimony, ». f. Sanctimoniousness. 
Sanction, s. Stadfeftelfe, Indvilligelſe, 
n.; 0. a. ftadfefte, indviflige i. 
Sanctitude, s. Helligher, Frombed, n. 
Sanctity, 5. Hellighed, Gubdsfrygtighed, 
Fromhed, x. i 
Sanctuarise, v. a. hellige ef. beſtytte. 
Sanctuary, s. Hellighom, n.; det Allers 
belligfte (t Jødernes Tempel); Frifted, £. 
Sand, s. Gand, t.3 v. n. drive paa en 
Sandbanke; v. a. fomme Gand paa, 
Sandal, s. Sandal, n. 
Sandal-wood, s. Ganbaltra, ¢. 
Sandarac, s. Sandarac (arabift Harpir), n. 
Sand-bag, s. Gantfæl, n. 
Sandblind, a. fterblind, meget kortſynet. 
Sandbox, s. Gandhuug, ¢. 
Sandbox-tree, s. Hura⸗Treet. 
Sanded, a. fanbet, ſandig. 
Sanderling, s. Ganbleber (Fugl), n. 
Sanders-wood, s. på. Sandeltræ, ¢.. 
Sandever, s. Glasgalle (Udſvedning af 
Glas), n. 
Sandiness, s. ſandet Egenffab, x. 
Sand-piper, s. Glagé Beffafin (Fugl), a. 
Sand-pit, s. Ganbdgrav, x. 
Sandish, a. fandagtig. 
Sandstone, s. Sandſteen, x. 
Sandwich, s. to GOtytfer Franfkbred, 
{muft ftaaret og fammenlagt med Smør 
og Skinke imellem. 
Sandwort, s. Gandarve (Plante), n. 
Sandy, a. fandig, ſandet. 
Sane, a. fund; fornuftig. 
Sangtiferous, a. blodferende. 
Sanguification, ⸗. det at frembringe Blod, 
Sanguifier, s. blodfrembringende Middel, e. 
Sanguify, v. a. frembringe Blod. 
Sanguinary, a. blodtorſtig, blodig. 
Sanguine, a. blobdrig, blobred; Ag. til- 
Tidsfufd, fangvinff, munter; ©. a. befubte 
ome Blod, farve red fom Blod. ; 
anguinely, ad. blodrig; paa en fang» 
tnt el. munter Maade. 85 8 
Sanguineness, sanguinity, s. Blod- 
righed, a.; glad og let Sind, ¢.3 fangvinft 
Charafteer, n. 
Sanguineous, a. blobrig ; angaaendeBloret. 
Sanhedrim, s. Ganbedrin (det hoieſte 
fodiffe Raad), ¢. 
Saniole, s. Ganitel (Plante), n. 


Sas 


Sanious, a. fom affeetter tynd Materie. 
Sanity,s. Sundhed; fund Forftand, x. 
Sans, prep. (forældet), uden. 
Semen: s. Ganftrit (ældgamle Hindu⸗ 
prog), ¢. 
Santon, s. Ganton (tortiff Helgen), n. 
Sap, s. Gaft (i Planter); Lobegrar, 
ine, n. 
Sap, v. a. og n. underminere, fappere; 
hemmeligt at ødelægge; drage Gaften ub. 
Sapgreen, a. faftgren. 
Sapid, a. velfmagente. 
Sapidness, sapidity, s. 
Sapience, s. Biiédom, x. 
Sapient, a. viié. 
Sapless, a, faftiee; (vag, ubdteeret. 
Sapling, s. ung Plante, x. 
Saponaceous, saponary, a. fæbeagtig, 
fom ligner Gebe. 
Sapor, s. Gmag, n. 
Saporiflo, a. fom gier velſmagende. 
Saporous, a. velſmagende. 
Sapper, s. Gappor, Diinegraver, xn. 
Sapphire, s. Gapphir (Edelſteen af 
blaa Farve), x. 
Sapphirine, a. fom Sapphir. 
Sappiness, s. Gaftighet, n. 
Sappy, a. faftfulb; fg. ung, foag, efter- 
node. 
ataband, s. Sarabande (fpanf? Dands), ». 
Sarcasm, s. bidende Bemerining ; Spy- 
dighed 2. i 5 — 
Sarcastio, -al, a. ſarkaſtiſt, Bidende, 
Sarcastically, ad. paa en fpybdig el. 
farfa rif? Maade, 
Sarcenet, s. flint vævet Sille, =. 
Sarcle, v. a. Suge. 
Sarcocele, s. Rioebdbrot, n. 
Sarcoma, s. Risd-Ndvert Cifer i Neſe⸗ 
borene), 2. 
Sarcophagous, a. tebadende. 
Sarcophagus, s. Garlofag (Liigkiſte af 
Steen), nm. 
Sarcosis, s. Kjoddannelſe, x. 
Sarculation, s. fugning, n. 
Sardel, sardine, sardins, s. Kargeol. n. 
Sardin, s. Gardine, n. 
Sardonic, sardonian, a. paataget, goun- 
gen, bitter, ſpodſt. [fteen), ». 
Sardonyx, s. Sardonyx Gruun Mvel⸗ 
Sark, s. Gerf, n. 
Sarplar, s. halv Sæt (I), vn. 
Sarplier, s. grovt Pallerred, ¢. 4 
Sarsaparilla, s. Gaéfapariffe, n. 


[Egenſtab. x. 
oelfmagente 


Sarse, s. ftin Daarfie, n. 


Sart, s. ryddet Gtytfe Sfov, forvandlet 
til Ugerfand, ¢. 

Sash, s. Livbaand, Bælte; Vindue (fom 
aabnes ved at epee op), t. 

Sashbolt, s. Slaa for en Der, a. 


— 


Sas 


Sashoon, ⸗. 
Støvle, n. 


Sassafras, s. Saéfafrastre, ¢. 

Sasse, s. Slufe, n. 

Satan, s. Gatan, Djævel, x. 

Satanic, -al, a. fataniff, djævel. 
Satani 
dicevelſt Maade. 

Satanism, s. fatanif? Tilftand, x. 


Satohel, s. Læbderpofe (n.) ef. Lornifter 


(t.) for Sfolebsrn. 


Sate, v. a. mætte, mætte til Overſyldelſe. 


Sated, a. mættet, overmeettet. 
Sateless, a. umattelig. 
Satellite, =. 
fg. Felgefvend, a. 

Satiate, o. a. mætte, overmatte. 
Satiated, «. overmet, overfyldt, 


Satiety, s. Overmettelfe, Overfyldelſe, a. 


Satin, s. Atlaff, ¢. 
Satinet, s. Slagé tyndt Atlaſt, ¢. 
Satinflower, s. Maanefiol (Slags 
Blomſt), n. 
Satire, 2. Gatire, Spot, n. 
Satiric, -al, a. fatiriff, ſpottende. 
Satirically, ad. paa en fpottende Maade, 
Satirist, s. Gatirifer, n. 
Satirize, v. a. fpotte, latterliggiore. 
Satisfaction, ⸗. — Opreié- 
ning; Tilfredshed, Fornolelſe, x. 
Satisfactive, a. tilfredsjtiffende, 
fe Opreisning. 

atisfactorily, ad. tilfredsſtillende, paa 
en fyldeſtgiorende Maade. 
Satisfactoriness, 2. 
tilfredoſtille, ». 
Satisfactory, a. tilfredeſtillende. 
Satisfier, s. En, fom tilfredsfiler. 
Satisfy, vo. a. tilfredsftifle, mætte; can 
you - me of the truth of this, fan Du 
overbevife mig om Sandheden heraf. 
Sative, a. fom opelffes i Haver. 
Satrap, s. Satrap (perfif® Statholber), n. 
Satrapal, a. fom en Gatrap, 
Batrapy s. perſiſt Statholderffab, ¢. . 
Satura le, a. fom fan matted, 
Saturant, a. mættende. 
Satarate, v. a. mætte, finnen aka da 
Satufation, ⸗. Mættelfe; det at være 
giennemtrengt af Noget. 
Saturday, s. foverdag, m. 
Saturfty, s. Mettelfe, Overmerttelfe, x. 
Saturn, 2. Saturn (Navnet paa en Gud 
el. en Slante); Art Bly, 2. 
Saturnalia, 2. Gaturnalier, på. 
Satarnalian, a. oft. overgiven, 
Saturnian, a. lyffelig. fom Saturn, 
Saturnine, a. morf, tungfindig, ſorgmodig. 
Saturnist, s. melanfolf® Mennefte, +. 


fom 


Gone at funne 


Web Saal, indlagt i en 
Sashwindow, s. Bintue til at flyde op, ¢. 







cally, ad, paa en fatanif® ef, 


Drabant, Biplanet, n.; 


Saw 


415 

— 8. — mer eek n. 
Satyrion, s. Gatyrium (Plante), nm. 
Srvco, s. Sauce, m.; pirrende deel, 8. 
Sauce, o. a. krydre. 

Sauco-boat, ⸗. Gauceffaal, n. 
Sauce-box, s. nesviié Perſon, mæ. 
Sauced, a. krydret med Sauce. 
Sauce-pan, s. Radferolle, mx. 

Saucer, s. Unbderfop, x. 

Saucily, ad. uforflammet, uartigts paa 
en næsviis Maade. 

Saucinoss, s. Uforſtammenhed, Uartige 
bed, n. affine, n. 
Saucisson, s. Slags Pelle; egen Art 
Saucy, a. uartig, uforffammet, nesviis. 
Saunter, v. mn. drive om, gane bovent, 
flentre, 

Saunter, ss. Lediggang. n.3 Driveri, ¢. 
Saunterer, s. Lediggenger, Driver, x. 
Sausage, s. Polle, x. 
Savage, a. vild, raa, udannet, arrig, 
grum, grufom; v. a. giere vild, 
Savage, s. Bild; udannet el, raa Pers 
fon, ». Maade. 
Savagely, ad. paa en vild el, udannet 
Savageness, s. Vildhed; Gruſomhed, 
n.; Barbari, ¢. 
Savagery, s. Vildhed; Grumbed; vil 
Plantevert, n. ; 
Savanna, sz. flor grægbevoret Slette i 
— n. — 

ave, prop. ad. undtagen. 
Save, v. a. free, redde, befri, fritage. 
Saveall, s. Lyſeprofit, ». 
Saveloy, s. Cervelat⸗Polſe, n.' 
Saver, s. frelfer; gob Oefonom, a. 
Savin, #. Gebenbom (Plante), n. 
Saving, a. frelſende, ſparſommelig; ad. 


undtagen. 

Saving, s. Beſparelſe; Undtagelfe, x. 
Savin i » ad. paa en frelfende el. ſpa⸗ 
rende Maade. 

Savingness, 7. Gparfombeb, a. 
Savings, «. pl. Sparrpenge, pl. 
Savings-bank, 5s, GparefaéjeeBanfl, a. 


Savings-box, #. Gparebodfe, m. 
Saviour, «. Freller (eld), am. 


Savonet, «. Gebefugle, w. 

Savour, =. Ginaj; Dult, mf vw. 9, 
{mage, bufte; fig. fee ud fom, have Ud⸗ 
feende af, 


Savourily, ad. med Belbehag. 
Savouriness, s. liflig Smag el. Duft, ». 
Savourless, a. {magles. 
Savoury, 2. velfmagente ef, vellugtente; 
g. be bel. fornolelig. 
avoy, s, Gavoifaal. n. 


Saw, s. Sav; Satning, 2.3 Ord{prog, 
Saw, v. a. fave, 


Sawdust, 2. Gavfpaaner, pi. 


416 Saw 


Sawer, sawyer, s. Savfficrer, mn. 
Sawfish, s. Gavfiff, ». 
Sawjack, s. Gavebfot, ». 
Sawmill, s. Gavemalle, 2.3 Savverf, 1. 
Sawpit, s. Gavgrube, a. 
Saw-wort, s. Engeffer (Plante), a. 
Saw-wrest, s. Serftet, hvormed man 
retter Tænderne en Gav, ¢. 
Saxatile, a. fom vorer mellem Stene. 
Saxifrage, s. Steenbrat (Plante), x. 
Saxifragous, a. fom oplefer Stene. 
Saxon, s. Sadler, n.3 a. fadfiff. 
Saxonism, s. ſachſiſt Sprogegenbhed, 2. 
Saxonist, «. en Lerd i bet fadfiffe 
Sprog. 
Say, v. a. ſige; fremfige, fortælle, yttre. 
Be: s. Ubdfagn, £.; Fortælling, a. 3 Soy 
ag 


8 Loi), ¢. preg. t. 
Saying, 2. Mbtalelfe, Bttring, w.3 Ord⸗ 
Soab, s. Stab, 2.3 Skurv; Skorpe; Ag. 


elendig For, 2. 
Soabado, s. Slab, 1.; Fnat, a. 
Soabbard, s. Skede (til en Sabel el. 


K ). nm. 
Soabbed, scabby, a. flabet; Ag. nedrig. 
Scabbedness, scabbiness, s. §naitet- 
hed, flabet Beflaffenhed; hg: elendig Til⸗ 
ftanb, s. [ (Rorsblomft). x. 
Scablous, a. ffabet, fnattet; s. Glabiofe 
Scabious, a. inudret; flurrende. 
Scabrousness, s. Ujevnhed, s. 
Scabwert, s. ant (Plante), a. 

Soad, s. Slags flor SiD, n. 

Soaffold, 2. Stilladé; Sfafot, Retterfted, 
t.3 0. a. opreife et Stillads. 
Scaffeldage, 2. Galleri, Stilladé, ¢. 
Scaffolding, 2s. Stifladé, ¢. 

Scalable, a. fom fan beftiges. 

Scalade, scalado, 2. Stormloben ved 
Hjælp af Stormftiger, n. 

Scalary, a. trappeviis opatftigende, 
Scand. s. Gloloning; Stab, #.5 0. a. 

e 


olde. 

Scald, «. ffurvets baarlig, usfel. 
Scalder, s. Stald, ». 

Scaldhead, s. Gfurv i Hovedet, n. 
Scaldio, a. fom en Sfial. 

Scale, s. Vegtſkaal. Staal; Stige; grads 
viis Opfligen; Stala; Grabinddeling, 2. ; 
Stormleb ved Stormftiger; Sfel, Dams 
merffcel, Fiſteſtel, ¢.; Splint. na. 

Scale, 0. a. Havre over; ftclle. 
Scale-beam, «. Bjællen, Hvert Vægt» 
ſtaalene hænge. 

Scaled, a. fællet; perf. part. Mavret over. 
Scalene, s. uligefibet Trelant, 2.3 a. 
med ulige Sider, 

Scaleless, a. uten Slærl. 

Scales, s. pi. Begtftaale, pl.3 a pair of 
-, en Bægtflaal, 


Scaliness, s. det at ave Stal. 
Scaling, s. det at Havre over. 
Soaling-ladder, «. Stormftige, ss. 
Scall, s. Urflet, ¢. 
Scalled, a. fom bar Udfiet, 
Scallion, s. Charlottelog, nm. 
Scallop, s. Rammuéling, n.; 
giore taffet. 
Soalp, s. Guden paa Hovedffallen, æ. 
Soalp v. a. flalpere; trate Guden 
ern 


eo 4 


allen. 
Soalpel, scalper, s. Disfeftionsfniy, a. 
Scalping-iron, s. Sfalperejern, ¢. 
Scaly, a. fulb af Stal. 
Scamble, s. Omfisdning, n. 
Scamble, ve. a. og n. gaae vallende el. 
uſikkert; fnappe til fig, rapfe 3 drive oms 
fring, hugge itu. 
Scambler, s. Snyltegjæft, m. 
Scambling, a. -ly, ad. fræft, briftigt. 
ny » & Gnerle  (Harpiragtig 
ante), %. 
Soamp, s. daarlig Perfor, nedrig Lad; 
Røver, n1.; v. a. overfalde og reve. 
Scamper, v.m. flygte med flor Hurtight. 
Scan, r. a. noie iagttage; ſtandere Rerd. 
Scandal, s. Forargelfe, Sfandale, Bag: 
talelfe, Bancere, Sfænbfel, 2». 
Scandal, v. a. bagtale, vanære. 
Scandalize, v. a. forarge, bagtale, vanære. 
Scandalous, a. vancerende, Bagtalente, 
forargelig, flcendig, Rammelig. 
Scandalously, ad. forargeligt. ſtændigt 
paa en bagtalente ef. vancer ende Maade. 
Scandalousness, 2. det Forncermelige 
(ved en Ting); offenlig Banære, a. 
Scandalum magnatum, s. ærmelfe 
enten i Skift ef. Tale mod Perfoner af 
bei Rerdighed, n. 
Scansion, 2. Slanberen (af Berd), n. 
Scant, a. fparfommelig; ffral (om Bin- 
ben) ad. neppe, fnapt; v. «. fpare, afs 
orte, e. 
Scantily, a. Mapt, ringe, knebent. ſparſomt. 
Scantiness, s. Ringhed, Knapheb, =. 
Scantle, vo. a. dele i meget fmaa Dele; 
blive mindre, 
Scantlet, s. life Stump, s. 
Scantling, s. Ville Style, 2.5 lille 
Prøve; 8. 
Scantly, ad. ringe, fmaat, knapt. 
Scanty, a. knap, taroelig, fattig, ringe. 
Soape, s. Slaft. ¢.; Stil! (paa Planter); 
ue ippen, Undvigelfe; fix Idee; Tetfærdig 
andling, m. 
Scape-gallows, ⸗. Galgetyv, x. 
Scape-goat, s. Syndebul, =. 
Soape-grace, s. Svirebroder, forfalden 


Derfon, n. 
Scapement, s. Undvigelſe, Unbdflippen, =. 





Sca 


Soapula, #. Stulderblad, ¢. 
Scapular, scapulary, a. hørende til 
Slulderblabvet. 
Soar, s. Ar, Slaar, t.3 Sframme, n.; 
o. a. mærfe med et Ar. [basfe, 2. 
Scarab, scarabee, s. Bille, Skarn⸗ 
Scaramouch, s. Rar (paa den italienfte 
Komedie), x. 
Scaroe, a. Map, ringe, tneben. fielben, 
Soarcoly, ad. neppe, tnapt, fielvent. 
Soarceness, s. Rnaphed, Sieldenked, 
Mangel, Lidenhed, x. 
Scarcity, s. {. Soarceness. 
Scard, s. Gfaar, ¢. 
Scare, v. a. fframme, bortffremme, 
* Scarecrow, s. Fugleſtramſel, n. 
Scarf, s. Sfjærf, Urelgeheng, s. 
Scarf, v. a. fafte om fig (fom et Sferf); 
ftarre, fammenfsie Tommer. 
Scarification, s. Ropfatning, a. 
Soarificator, scarifier, s. Kopfætter, x. 
Scarify, v. a. topfette. 
Scarlet, «. ffarlagenred, hoirod. 
Scarlet, 2. Gfarlagen, beired Farve, m. 
Scarlet-bean, s. red Benne, a. 
Scarlet-fever, s. Slarlagensfeber, n. 
Scarlet-oak, ⸗. Gteeneg, x. 
Scarmage, scarmoge, s. Stjermydfel, ». 
Scarp, s. Efcarpe (i Fortéficationen), 2. 
Scarry, oe. arret, med Sframmer. 
Scatch, s. Slagé aflangt Bidfel, ¢. 
Scatches, s. pi. Stolter, pl. . 
Scate, s. Seite; Slags Fiff, n.; 0. mn. 
løbe paa Stsiter. 
Scater, s. Steiteleber, n. 
Scatebrous, a. med Overflod paa Kilder. 
Scath, v. a. odelegge, beſtadige. 
Scath, s. Beffabigelfe, Ødelæggelfe, n. 
Scathfal, a. ffadelig, ødelæggende. 
Scathfally, ad. paa en ffadelig Maade. 
Soathiess, a. uſtadelig, uſtadt. 
Scatter, v. a. og mn. fprede, ſprede ome 
fring, fordrive, jage om; adſpredes. 
Scattered, a. adſpredt, ftreet omkring. 
Scatteredly, ad. ſpredt omfring, adfprebdt. | 
Scattering, s. Spredning, n.; a. ab- 
fpredt. (Mefemrum. 
Scatteringly, ad. abdfpredt; med ftore 
Scatterling, s. Landlober, a. 
Scaturient, a. fom pibler ef. bobler frem. 
—— a. med Overflod paa 
t . 
Scavage, s. Gtadepenge for Varer, pl. 
Scavenger, s. Gadefeier, Skrallemand, s. 
Scele s. Slyngel, Sturf, x. 
Scene, 3. Scene (paa et Theater), 2.3 
Billede, Syn, 2.; — | 
Scenery, s. Billede, ¢.; Udfigt, n.; Des 
forationen el. det fceniffe Arrangement 
paa en Sluepladé, 
Engelff-tanf— Ochbog. 





Schooling, z. 
School-ma 


Sch 417 


Scenic, scenioal, a. ſceniſt, dramatiſt. 

Scenographical, a. feet 1 Perfpectiv. 

Scenographically, a. perfpectiviff. 

Bcenography, a. perfpectivif? Fremſtil⸗ 
mg. mm. 

Scent, #. fugt, Bellugt, 9.3 fg. Spor, 
Lr. o@. lugte; opfylde med Bellugt; Ag. 
forme poa Spor efter. 

Scentfal, o. jom bufter ef. lugter flertt. 

Bcentless, a. uben Fugt ef. Duft, 

Sceptic, «. tvivienbde, ſteptiſt. 

Sceplic, «. Loivler, Steptiter, n. 

Sceptical, a. tvivlende, ſteptiſt. 

Bceptically, ad. paa en ffeptif? Maade. 

Sceplicalness, s. Tvivlefyge, x. 

Scepticism, s. Slepticigme, Tvivlen, x. 

Scepire, s. Scepter, 1.3 0. d. overrælfe 


ft Scepter. 
Sceptred, a. fom har et Scepter. 
Schedule, s. Fortegnelfe, Lifte; Seddel, ». 
Schematism, s. orpnet Frempilling, nt. 
Schematist, s. En, fom udfafter Planer. 
Scheme, rv. Plan, 1.5 Yorflag, Udfaft, 
Schema; Billede, 1.4 Fremftiling af Him- 
mellegemerned Mfpecter; mathematif® Fle 

it, m. 

cheme, a. a. ublafle Planer. 
Schemer, «+. En, fom lægger Planer. 
Schesis, s. Lilbvielighed, ».; Hang, ¢. 
Schism, s. Apſtillelſe C(t Kirkeanliggender) 
Sliema, 1. —J til Adſtilleſſe), a. 
Schismatio, +. Gématifer (En, fom 
Schismatic, -al, a. -ally, ad. flig» 
inatijt, abjfillenbe, wenig; frafalden, 
Scholar, s. færb, Mand med boglige 
Kiunbffaber; Pedant; Difcipel, x. 
Bcholarlike, a. fom en lærd Mand. 


-| Boholarship, s. Leerdom, lærd Opdra⸗ 


elje, 1.5 Stipenbdium, ¢. 

cholastle, -al, a. ftolaftift, folemes- 
fig, pedantiſt. 
Scholastic, s. Stolahifer, Pedant, s. 
Echolastioally, ad. ffolemesfigt; per 
bantiſtt " [danteri, +. 
Scholasticism, s. Stolaftit, n.; Per 
Scholiast, «. Forllarer, x. 
Scholiastic, ao. berende til en Sfoliaft. 
Scholion, s. Fortlaring, Fortolfning, x. 
School, s. Stole, må SR tut, ¢.3 ©. a. 
unbervife, Tare; tage t Stole; trettefcette, 
Schoolboy, ». Gloledreng, n. 


| Schooldame, «. Stolebeftyrerinde, x. 
| Schoolday, «. Stolrtag, x. 


9. 

School-divinity, «. ſtolaſtiſt Theologi, 2, 
School-fellow, «. Stolefammerat, n. 
School-girl, «. Sfolepige, a. 
School-house, s. Sfolehuus, ¢. 
Sloleunderviiéning, n.; 
i Bebretdelfe, n. 
s. Etolepige, x. 


27 


Stolepenge, pl. 
14, 


418 Sch 


Sohool-man, s. dyotig Glolemand, Pas 
dagog, nm. : beftgrer, n. 
School-master, s. Gfolemetter, Soles 

School-mistress, s. Stolebeftyrerinde, s. 
Schooner, s. Gfonnert, n. 
Sciagraphy, s. Runjten at forferdige 
Golubre. 

Sciatheric, a. angagende Solubret. 
Sclatio, -al, a. fom fmerter Seiten 
Sciatic, sciatica, s. Gigt i Poften, sn. 
Science, s. Videnffab, n. 

Sofential, a. videnftabelig. 

Scientific, -al, a. pibenttabel 
Scientifically , ad. paa en v 
Maave. 

Scimitar, s. tyrtif? Gabel, a». 
Scintillant, a. funtfende. 
Sciatillate, 0. a. funtle. 
Scintillation, s. Funtfen, n. 
Sclolism, s. overfladif® Sndfigt i Ting, a. 
Sololist, s. balvftuderet Perfon, a. 
Sciolous, a. halvſtuderei. 

Sciomachy, s. Strid med noget Sndbildt,n. 
Scion, s. Podeqvift; Pode, ns. 
Soirrhesity, s. Soult i Rirtlerne, xn. 
Soirrhous, a. fom liver af Kirtelſyge. 
Scirrhus, s. Gorhærdelfe i Kirtlerne, . 
Scissars, solssors, s. pi. mn; 
a pair of -, et Gar; hand me the -, 
ret mig Garen} hand me a pair of -, 
ref mig en Gar, 

Solssible, a. fom fan ſpaltes. 

Scission, s. Gpaltning, ss. 

Scissure, s. Sprette, n. 

Sclavonian, a. hørende til Slavonien. 

Solavonic, a. flavift, ſlavoniſt; s. det 
flaviffe Sprog. 

Scoat, scotch, ». a. ftandfe en Vogn 
ved at lægge Noget for Hjulene, 

Scobs, s. pl. Fiilfpaaner, pi. 

Scoff, v. n. drille, forbaane, fpotte, 
Scoffer, s. Spotter; En, fom forhaaner, a. 
Scoffingly, ad. forhaanende, ſpodſt, paa 

en [bybig Maade. 

Scold, v. a. og n. fljende paa, udftielde; 
trættes, fives, 

Scold, 2. Sljendegjæft, n.; trætteljært 
gruentimmer, ¢. 

Scolder, s. En, fom (fjender paa. 
Scolding, a. fljendefyg ; s. Stjend, på. * 

Scoldingly , ad. paa en ftiendende el, 
trætteljær Maade. 

Scollop, s. Kammuéling, x. 

Scolopender, s. Slolopender (Slags Tus 
findbeen), n. —* t, 

Sconce, 3. Slandſe; Lyfepibe, n.3 Ho- 

aoe s. Glovl til at efe med, #.; 

Scoop, v. a. ffovle el. ofe. 

Soooper, s. Mfelar, t.; En, fom ofer 


ig, lærd. 
enftabelig 


Sco 


Soope, s. Maal, 1.3 Henfigts Wſtrel⸗ 
ning, n.; Spillerum, ¢. 

Scoptioal, a. fpodft. 

Scopulous, a. Hippefutb, 

Scorbute, s. Sterbug, 2. 

Soorbutio, -al, a. Borbuti. 

Scorch, v. a. fvide, brænde ; v. a. fo 
bes, blive ſveden. 

Scorching, a. fom folder ef. brænder; a 
- heat, en brændende Hede. . 

Soore, s. Snees (Antal af 20), a; _ 
Sndinit; Partitur (i Muff), ¢.; Streg; 
Regning; Linie; Fordybning; Aarſag; 
Henfeende, =. 

Score, v. a. gisre Yndfnit ef. faite 
Streger; to - under, underftrege; to - 
out, ubftryge. 

Scorer, «. En, fom mærter, 

Scoria, s. Metalfflum, Slag, £. 

Sooriaceous, a. fom hører til Gt 

Soorification, s. det at blive til Slag. 

Scorn, s. Foragt, Spot, Haan, nm. 

Scorn, v. a. og x. foragte, ringeagte, 


forbaane, 
Scornfal foragtelig, forhaanende. 
ly ad. foragteligt, paa en aa 


a. 
Scornfully , 
nende Maade, 
Scorning, a. foragtende. 
Scorpion, 2. Skorpion, mx. 
Scorse, v. a. og n. drive Tuſthandel; bytte. 
Scorse, s. Tuſthandel, a. 
Scot, s. Slotlender; Slat, Afgift, Ton, 
n.; - and lot, Gogne-Slatter, pl.; - 
free, ffattefri; fg. uffadt. 
Scotch, scottish, a. ſtotſt. 
Scotoh, v. a. fnitte, udfljære ; s. Snit, 1. 
Scotch-collops, s.pl. Raloe- Rar onare,s. 
Scotograph, s. Gfotograph (Materiale 
tif at ffrive med i Morte), x. 
Scotomy, s. Hovedfoimmel!, vn. 
Scotticism, s. ſtotſt Sprogegenbed, n. 
Scoundrel, ¢. Slyngel, nedrig Karl. x. 
Scoundrelism, s. Slyongelftreg, 2. 
Soour, v. a. fture, reengiore, venfe, ude 
vaſte; bortffaffe, tilintetgiere; purgere, 
flere ; giennemftreife, fare igjennem el. 
orbi. 
Soourer, s. En, fom Kurer; Gn, fom 
farer forbi; Omtober, m. ; Sareermidvel, 1. 
Scouring, s. Sfuren, ».3 a. giennem- 
løbende. 
Scouring-drops, s. pi. Pletvand, ¢. 
Scourge, s. Gvebe; Straf, Lanveplage, ⸗. 
Scourge, v. a. pidfte med Svebe. 
Scourger, s. En, fom pidfter. 
Scourging, s. Pidffen med Svobe, n. 
soonrse, & F corse. bie 
cout, s. Speider, 2.5 v. 2. U . 
Scout, v. a. fade Haant om, forkafte, 
Scovel, s. Oonviff, x. 








Sco 


Scowl, o. a. og mn. flule, fee fljævt til. 

Soowl, s. ftummelt Dlit, «.; Guurmufen, ». 
Scowling, a. ffulende; he was - at 
him, ban ftulede til bam, 

Scrabble, v. a. ftrabe, 

Scrag, s. magert, afpiflet Gtotfe, 1. 

Scragged, scraggy, «a. soraggily, 
ad. tynd, afpillet; tnortet, ujævn. 

Soraggedness , soragginesg, s. Ma⸗ 
erbed, Indſtrumpenhed; htdret Til⸗ 

and, m. [efter. 

Scramble, o. n. favre, klattre; gramfe 

Scramble, s. Rravlen, Gramfen, a.- 

Scrambler, s. En, fom flattrer; En, fom 
gramfer el. griber efter. 

Scranch, o. a. tnafe (mellem Tænderne). 

Scrannel, a. fferende (om Lyden); 
mager. [Perfon, x. 

Scrannel, 3. Stelling. meget mager 

Scrap, s. lille Stump, lille Bid, 2.3 a 
- of paper, en fap Papir. 

Sorape, v. a. ftrabe; renfe, pudſe; ffrabe 
fammen; ffrabe ud, bulle; gnide (fom 
paa en Biolin). 

Scrapo, s. Knibe, Forlegenhed; dyb 
Boining, x. 

Scrape-good, -penny, 2. Gnier, n. 

Soraper, ⸗. Ghaber, m. ; Slrabejern, 8. ; 
Gnier, elendig Violinſpiller, n. 
Scraping, s. Afftrab, ¢. 

Scrat, s. "Tvetulle, n. [ſmore. 
Scratch, v. a. og mn, kradſe, rive, fs, 
Scratoh, s. Rift, Stramme, a.; let Saar, ¢. 

Scratoher, s. Rrabdfeborfte, 2.3; En, fom 
kradſer. 

Scratching, a. kradſende. 
Scratchingly, ad. paa en kradſende Maade. 

Scraw, s. Gron{ver, ¢. 

Scrawl, ©. a. trabfe (ferive daarligt). 

Scrawl, s. Smoreri (elendig Siti t. 

Scrawler, s. En, fom f{merer (ſtriver 
daarligt). 

Scray, s. So⸗Svale, n. 

Screak, v.. pibe, tude; 5. Piden, 
Tuden, nm. 

Scream, v. n. ffrige putelt t} s. Stig, t. 

Screamer, s. En, fom ſtriger; Slags 
Fugl. x. (en Ugle). 

Screech, v. a. ffrige ynkeligt; tude (fom 

Screeoh, s. onteligt- Strig, ¢ 

Screech-owl, s. tudende Ugle, Natugle, n. 

Screen, s. Sljerm, Kalkelovnsſtierm, 2. ; 
Stjermbræt, e.; Beftiermelfe, a.; grovt 

old, £. arpe. 

Soreen, o. a. ſtierme, beſtytte, ſtjule; 

Scrow, s. ue, 0.3 v. a. flrue, frue 
fat; toinge ind; forſtrue; tvinge, udpine, 
undertryffe; to - up the prices, ffrue 
Priferne op; - driver, Gfruensgle, n.; 
cork -, Proptreetter, n. 


for. 
tradfe ; ford fig 


Ser 419 


Screwer, s. Redffab til at ffrue med, z. 
Scribatious, a. {om er flint med at 
ſtrive; fom har overdreven Skrivelyſt. 
Scribble, o. a. ſammenſmore, ffrive 
meget daarligt i en Haft. 

Scribble, s. Gammen(meren, 2. . 
Scribbler, s. daarlig Strident, Smorer, n. 
Scribe, 2. Sfriver, Skribent; Skriftklog 
(hos Jøderne), x. 

Scrimer, s. (forældet) Gladiator, 2. 
Scrimp, a. tnap, afftumpet, 

Scrine, s. Sfriin, Slab, ¢. . 

Scrip, s. Lap Papir, SGeddel, Pofe; Op⸗ 
tegnelfe over Beløb til et offentligt 
Pengelaan (fom fenere gieres til stocks), n. 

Scrippage, s. en Pofe fuld, 

Script, s. Seddel, n. 

Scriptural, a. bibelff. 

Scripture, s. den hellige Skrift. 

Scripturist, s. Gtriftlerd, n. 

Scrivener, s. Griver, Notar, a.; En, 
fom handler med Penge. 

Scrofula, s. Stirtel{yge, n. 

Scrofuloué, a. firtelfvag. ffrofuled, 
Scroll, s. Rulle Papir; Seddel, x. 
Scroylo, s. elendig Karl; Usling, s. 
Scrub, oe. a. ffrubbe, ſture. 

Scrub, s. GOtrubbeloft; ringe Ting; 
usſel Karl, a. 

Scrubbadd, s. Roe, Fnat, n. 

Scrubbed, scrubby, a. {mubdfig; baar- 
lig, elendig, foragtelig, 

Scruf, s. i Scurf. 

Scruple, s. Strupel, Tvivl, Betankelig⸗ 
bed. n.; en ringe Bægt (Is Ovintin). 

Scruple, v. n. tvivle, tage i Betentning. 

Scrupler, s. En, fom tager i Betent- 
ning, engftelig Perfon, ». 

Scrupulosity, scrupulousness, s. hoi 
Grad af Forfigtighed, Betenkeligheb, Gam- 
Dittighedsfuldged, n. 

Scrupulous, a. famvittighedéfulb, eng- 
ftelig; meget forfigtig; tvivlende. 

Scrupalously, ad. paa en famvittig- 
—*8 Maade; meget ſorſigtigt, eng- 

eligt. 

Scrutable, a. fom fan udfindes. 

Scrutation, s. neiagtig Underſogelſe, n. 

Scrutator, ¢..lnberfeger, mæ. . 

Scrutigger, s. Udforſter; En, fom fam- 
ler Gfemmer, 

Scrutinize, scruting, 9. a. udforſte, 
neiagtigt underfege, granffe, 

Scrutinous, a. forffende. 

Scrutiny , s. neiagtig Underfegelfe, Fors 
ften, Granffen, n. 

Soratoire, s. Sfriverbord, t.; Skriver⸗ 
pult, mø. 

Soruze, v. a. trylle, presſe. 


27" 


420 Sca 


Scud, ©. ». og @. flyve affted, yde en 
Fart, løbe affteds giennemfare. 

Scud, s. lille, let forbifarende Sly, ». 

Souddle, v. n. ftruppe fig bort. i 

Souffle, s. Slagsmaal, £.3 blandet Stet; 
Tummel, n.; Opleb, ¢. 

Scufflo, v. nu. fives; flaaes, 

Soulk, v. n. flulle; fnige fig bort; ligge 
i Stiul og lure, 

Sculkor, s. Lurer, a. 

Sculking, a. lurendez he was seen - 
about, man faae bam lufte omtring. 

Sculking-hole, s. Stiulefted, 2. 

Soulkingly, ad. paa en lurende ef. lu⸗ 
ftende Maade. 

Scull, s. Hierneſtal, Hovedſtal; idle 
Jolle tile Aare, n. 

Soull, v. n. vrifte en Baad fremad med 

a mre agter. thue, Sættes Hiel 
cull-cap, s. Nathue, Hettes Hjelm, ». 

Boulter » @ lille Jolle, n.5 bat fom roer 
en Jolle. 

Scullery, s. bet Sted, hvor der vadſtes 
op (Kiokkentsi etc.). 

Soullion, s. Pige ef. Rone, fom ſtyller 
Callertener etc.; Rivelfendreng, a. 

Soulp, o. a. tidffære, gravere. 

Sculptile, «. udftaaret, graveret. 

Sculptor, s. Billedgugger, x. 

Sculpture, s. Billerhuggertunft a.; Bil- 
ledhuggerarbeide, 2. Foere, 

Sculpture, ov. a. udffere, udfugge, gras 

Scum, s. Stum; Affald, Metalffum, £.; 
Ag. Afftum; nedrigt Mennefte, t.; ©. a. 
ftumme af. 

Scumber, s. Reevemog, 1. 

Scummer, s. Redftab til at ſtumme meb, 2. 

Scupper-holes, s. pl. Gpygatter, pl. 
(imac Huller paa et Stibs-Del, til 
Aflob for Vandet). 

Scurf, s. Sturv, Slab, 2.3 Seal, ¢. 

Scurfiness, s. fturvet Beffaffenhed, x. 

Scarfy, a. ſturvet, ftellet. 

Scurrile, scurrilous, a. grov, haanlig, 
bidende, ſpottende, naragtig, 

Scurrility, scurrilousness, s. bidende 
og grov Spog; haanlig Bemertning, a. 
Scurrilously, ad. haanligt, paa en {pot- 

tende el. grov Maade. 

Scurvily, «d. lav, nedrig. 

Scurviness, s. Nebrighed, pac bed, 2. 
Scurvy, a. fturvet, flabet; frorbritfe, fom 
ler af Storbug; Ag. lav, ondflabéfuld, 
Scurvy, s. Sforbug, =. 
Scurvy-grass, 3. Gfeurt; Urt, fom 


Bruges med Sforbug, n. 
Scut, s. afftumpet Bale (paa Kaniner og 
andre Dør), nm. [vaaben, ¢. 


Soutcheon, s. Vaabenſtiold, Families 


Sea 


Soutiform, a. ſtiolddannet. 

Scuttle, s. RKulfasie (af Metal); lille 
Luge (paa et Stibs Dal), 2.3; Spring. rt. 

Scuttle, v. a. hugge Hul (i et Brag for 
at funne nace Laften); v. ». ftiffe af. 

Scythe, s. fee, n.; 0. a. meie, 

Soythed, a. forfonet med Lee, 

Scythe-man, s. Hoeftfarl, 2s. 

Sdain, sdein, v. a. foragte; s. Føragt, ». 

Sea, s. Sø, n.; Hav, Ocean, ¢.3 Se 
({oer Bolgegang), a. 

Seabank, s. Havbred; Dæmning, =. 

Seabar, s. Term (Gefugl), x. 

Reabat, 8. fluvenbe Bie wiollet ; 
eabeat, seabeaten, a. be af Havet, 

Seaboard, s. Gtrandbrebd, 2. 

Seaboat, s. fetygtigt Ofi6, ¢. 

Seaborn, a. fremfommen af Havet. 

Seabound, a. omringet af Davet. 

Seaboy, s. Glibédreng, x. 

Seabreach, 2. Digebrud, ¢. (vind, =. 

Seabreeze, s. Sevind (fagte Paalandé- 

Seabuilt, a. bygget til at taale Geen. 

Seacabbage, s. Slag Stranbdlaal, a. 

Seacalf, s. Sealhund, n. 

Seacap, s. Matroéhue, n. 

Seacard, s. Rompaérofe, a. 


Seachart, s. Sefaart, ft. FHavet. 
Seacoal, s. Gteentul fra Minerne ved 
Seacoast, s. Sofft, n. 

Seacoh, s. Somaage, n. 

Seacompass, s. Gelompaé, 1. 


Seacow, s. Golo, a. 

Seadevil, s. Gedjavel (Fiff), ». 
Seadog, s. Gelbund, a. 

Seadragon, s. Sedrage (Fiff), 2. 
Seaear, s. Soore (Stater), 2. 
Seaencircled, a. havomgivet. 
Seafarer, s. Søfarende, x. 

Seafaring, a. fefarende. 

Seafennel, s. Go-Rrithme (Plante), n. 
Seafight, s. Soflag, s. 

Seafish, s. Havfiff, 2. 

Seafowl, ». Sofugl, n. 

Seagage, s. Loddemaffine, x. 

Seagirt, a. omringet af Havet, 
Seagreen, a. fegren. 

Seagull, s. Havmaage, a. 
Seahedgehog, s. Ge-Pindfoiin, ¢. 
Beahor. s. BNarfollm, ¢. 

Seaholly, s. Strandtidſel, ». 
Seahorse, s. Gobeft (Fift), n. 

Seal, s. Galgund, n.; Gignet, Gegl, ¢. 
Seal, o. a. og m. forfegle, faftgiere; fætte 
Segal paa; befegte, ftadfeefte, 

Sealer, s. En, fom forfegter. 
Sealing-wax, s. Gegllat, Laf, ¢. 
Sealion, s. Solove, x. 

Seam, «. Sem, Sammenfeining ; Stramme, 
n.; Nand (i Stibe), s. 


Sea 


Seam, oe. a. femme, fammenfsie, bis 
bringe en Gframme. 

Seamald, 2. Havfrue, x. 

Seaman, s. Gemand, Matros, Sofa⸗ 
rende; Havmand, ». [mandsdygtighed. n. 

Seamanship, s. Gemandffab, 1.3; Søs 

Seamless, a. uden Gem. 

Seamonster, s. Goubyre, ¢. 

Seamstress, s. Sypige, Solone, n. 

Seamy, a. met en Som, 

Seaplo, s. Strandffade, n. 

Seapiece, s. Sofiyfte, ¢. 

Seapool, s. Galtfø, n. 

Seaporcupine, s. Gepindfotin, ¢. 

Seapert, s. Sohavn, n. 

Sear, v. a. fvide, brænde, udterre. 

Sear, seared, a. udtørret, visfens a 
seared conscience, en Gamvittighed, 
fom fover, 

Searee, v. a. figtes s. Sigte, n. 

Search, o. a. og n. føge, efterforffe, uns 
derfoge, noiagtig prøve, efterfee. 

Search, #. Gegen, Underføgelfe, Efter⸗ 
forſter. n. 

Searcher, s. Søger, Efterforffer, Gran- 
fter; Mand ef. None, fom fyner Liig, a. 

Searchliess, a. fom ei fan udfindes. 

Searedness, s. udtørret ef. affoeden 
Tilftand, 0.3 Ag. Folesleshed, n. 

Searisk, s. Rifico ved So⸗Transport af 
Barer, n. 

Searobber, s. Sorover, a. 

Searoom, s. rum So, n. 

Searover, s. Gorever, n. 

Seaservice, s. So⸗Tieneſte, a. 

Seashore, s. Kyſt, Sokyſt, ». 

Seasick, a. fofyg. 

Seasickness, s. Sefyge, a. 

Seaside, s. Strandbred, n. 

Season, s. Aarstid; Tidlang; rette Tid; 
Saifon, Tiden for moderne Forlyftelfer 
(fom Sluefpil), 2.3 Kryderi, ¢. 

Season, v.a.0g n. modne, frybdre, hærde ; 
vænne fig til; that seasons of heresy, 
det lugter af Ricttert. 

Seasonable, a. -bly, ad. beleilia, bes 
timelig. paéfende, [timeligher, n. 

Seasonableness, s. det Beleilige; Be- 

Seasoner, s. Noget, fom krydrer; En, 
fom frydrer, 

Seasoning, s. Kryderi, 2.5 Krydren, m. 

Seat, s. Gabe, £.; Stor; Beliggenhed, 
n.; Opholdsſted, ¢.; MRefidents, #.3 
country -, Landſted, t.3 -of war, Krigd- 
ſtueplads, a. 

Seat, v. a. og n. fætte, fane til at fitde 
ned; faftfette, faftgiore; fette fig ned; 
tifbele Magt el. Myndighed. 

Seated, a. beliggende; pray be -, ver 
faa god at fibde ned, 


See 421 


Sebaceous, a. beftaaende af elle. 
Secant, s. Sefant, ».3 a. ſtærende. 
Secede, v. a. træffe fig tilbage fra. 
Seceder, s. En, fom træffer fig tilbage 
fra. {finere. 

Secern, v. a. affonbdre grovere Dele fra 

Secernment, s. adſtillende Gubftanté, n. 

Secession, s. Unddragelſe, Fraffilletfe, n. 

Seclude, v. a. ubeluffe; affonbdre, ſtille fra. 

Seclusion, s. Uveluffelfe, Affondring; 
enfom Tilverelfe, ms. 

Seclusive, a. ubelutfendes enſom. 

Second, «a. anden (efter den forfte); 
nefte; ringere, underordnet, 

Second, s. Hjælper; Sekundant, 1.3 Se⸗ 
fund, £.; ©. a. underftette, hjælpe; fomme 
neftefter; - hand, brugt; - hand books, 
brugte Bøger; at - hand, paa anden 
Haand; at - thoughts, ved neiere Dver⸗ 
veielfe; - rate, underordnet, i anden 
Rang; - sight, Evnen til at ſpaae. 

Secondarily, ad. ringere, derneft, for 
bet Andet, 

Secondary, a. underordnet, i anden 
Rang; brugt; s.. Underordnet, Underbe⸗ 
tjent, #. 

Seconder, s. finderftetter (af et Forflag), w. 

Secondly, ad. for bet Andet. 

Secrecy, s. Hemmeligheds Taushed; 
Enfjombed, a. . 

Secret, a. hemmelig, taué, ſtiult; «. 
ere abee, n.5 0. a. holde hemmelig, 

jule, 

Secretaryship, 2. Sekreters Embede, 
Sefretariat, ¢. ' 

Secretary, s. Sefretær, n. 

Seorete, v. a. ftiule, affondre. 

Secretion, s. Affondring, 2. 

Secretist, s. En, fom giemmer paa Hem⸗ 
meligheder, 

Secretly, ad. hemmeligt, paa en ftiult 
el. hemmelig Maade, 

Secretness, s. Hemmelighed, Hemme- 
lighedsfuldhed, x. 

Secretory, a. affondrende, 

Sect, s. Sett, a. 

Sectarian, s. Tilhænger af en Sekt, x. 

Sectarianism, sectarism, s. Haug bod 
Geter til at opponere, ¢. 

Sectary, sectarist, s. Tilfænger af 
en Seft, n. i 

Sectator, s. Tilhenger, Efterfølger, n. 

Section, 2. Afdeling, «.; Afinit, £.; Op- 
ftering, Seftion, n. 

Sectional, a. hørende til en Seltion, 

Sector, s. Geftor (mathematiſt Snftru- 
ment), Udfnit, 2. 

Secular, a. vervelig ikke hellig, timelig ; 
hundredaarig; s. Lagbroder, verdslig 
Perfor, a. 


492 Sec 


Seoularity, s. Berbslighed, n. 

Secularize, v. a. gisre verdslig; ſeku⸗ 
lariſere (geiftlige Eiendomme). 

Seoularly, ad. paa en verdslig Maade. 

Secularness, s. Verdslighed, verdslig 
Stand, n. 

Secundine, s. Cfterbyrd, 2- 

Secure, a. -ly, ad. filter, rolig, tryg, 
paa en tryg el, fitter Maade. i 
Secure, v. a. fiffre, betrygge, bringe i 
Siktkerhed; forfitfre; I have secured 
tickets for to-night, jeg har filfret mig 
Billetter til i Aften. 

Security, s. Silferhed, Tryghed, Kau⸗ 
tion, n.; Pant, ¢. 

Sedan, sedan-chair, s. Portedaife, 
Bareſtol, s. 

Sedate, a. fat, rolig, findig. 

Sedately, ad. paa en fimpel el. fat 
Maade. far Beefen, 2. 
Sedateness, s. Sathed, Sindighed, s.; 
Sedation, s. Lindring, Beroligelfe, n. 
Sedative, a. lindrende, berofigende; 2. 
dulmende Leegemiddel, ¢. 

Sedentarily, ad. paa en ftillefiddende 
Maade; uvirtfomt. 
Sedentariness, s. Stillefidden, s.; his 
-, hang ftillefindende Liv, fom. 
Sedentary, a. ſtilleſiddende, rolig; uvict- 
Sedge, s. Givgres, +. 

Sedged, a. bevoret med Givgres. 
Sedgy, a. fivfuld, fuld af Givgres, 
Sediment, s. Bunbdfald, ¢.; Berme, vn. 
Sedition, s. Oprør, .; Opftand, a. 
Seditionary, s. Oprorer, n. 

Seditious, a. -ly, ad. oprorff. 
Seditiousness, #. Hang til Oprør, £.; 
oprerft Aand, a. 

Seduoe, v. a. forføre, forloffe. 
Seducement, s. forførende Middel, ¢.; 
Forforelfe, a. 

Seducer, s. Forforer, n. 

Seducible, a. (om fan forferes, 
Seduction, s. Forførelfe, n. 
Seductive, a. forfereriff. 

Sedulity, s. Strebjombed, Flid, 2. 
Sedulous, a. flittig, firebfom, udhol⸗ 
dende, ftadig, arbeidfom. 

Sedulously, ad. flittigt, ftrceebfomt, paa 
en arbeidfom Maade. 

Sedulousness, s. Stræbfomfed, Flid, 
Udholdenhed. Arbeidfombed, s. 

See, s. Bifpefæde, Bifpedsmme; Sede, 
t,$ the holy -, Paveftolen; bet at fee, 
Syn, ¢. 

See, v. a. fee; fee til, modtage Beføg ; 
ledſage; to - one home, følge En hjem; 
to - service, være i Krigétienefte; can 

I - your master, fan jeg fase Din Herre 


i Tale. 


Sei 


Seed, s. Gad, 2.3 Fre, £. ; Ag. Aftom, 
t.5 v. n. gade i Fre, bere Frø; faae. 
Seedbud, s. Frugtinude, mæ. 

Seedoake, s. Slagé fod Rage med flærit 
krydrede Urter, x. 

Seedcoat, s. Frodakke, r. 

Seeded, «a. tilfaaet. 

Seedleaf, s. Froblad; Slags Tobaks⸗ 
blade af det Navn, £. 

Segdlip, seedlop, s. §retury, Saafurv, x. 
Seedling, s. Spire, fremfpirende Plante, s. 
Seedman, seedsman, s. Gedemand, 
Mand, fom handler med Frø, m. 
Seedplot, s. Freftole, x. 

Seedtime, s. Gaatid, x. 

Seedvessel, s. Frugtgiemme, e. 

Seedy, a. fulb af Fro; gaaende i Fre; 
fig. daarlig klædt, fattig; utilpas (efter 
en Sviir). 

Seeing, a. feende; s. Son; det at fee. 
Seeing that, conj. efterfom, faafom. 
Seek, v. a. ſoge, tragte efter; anfege 
forfege. 

Seeker, s. En, fom føger. 


Seel, v. a. og n. tilfy (Dinene paa 
utæmmede Falle); flingre, frænge (om 
Fartsier). 


Seely, a. lykkelig; enfoldig, fjollet. 
Seem, v. mn. ſynes, forekomme, fee ud 
fom; it seems to me, bet forefommer 
mig. 

Seemer, s. En, fom giver fig Udfeende af. 
Seeming, s. Udfeende, Olin, 6.3 Lil- 
foneladen. n. 

Seomingly, a. tilſyneladeude. 
Seemingness, s. Sandſynlighed, #.; 
Udfeende, ¢. 

Seemless, a. ufommelig. 

Seemliness, s. Gemmelighed, a.; bet, 
fom ſommer fig. 

Seemly, a. og ad. fammelig, pasſende; 
paa en velanftendig Maade. 

Seen, perf. part. feet, af to see. 
Seesaw, s. Bippe, n.; det at vippe. 
Seesaw, v. n. vippe, gynge op og ned. 
Seesaw-board, s. Vippebræt, +. 
Seethe, v. a. og n. ſyde, foge. 
Seether, s. En, fom fyder el, loger; 
Riedel, n. 

Segar, s. Cigar, n.3 f. Cigar. 
Segment, s. Gegment; Afinit, ¢. 
Segaity, s. Dvaſthed. Slovhed, ss. 
Segregate, v. a. affondre, ffille fra; a. 
frajtilr, affondret. _  (felfe,_ ». 
Segregation, s. UAffondring, Fraftil- 
Seignior, s. fornem Herre, Godébe- 
fidder, =.5; Grand -, Storherre (Gul- 
tanen). [berredemme, £. 
Seigniorago, s. hoieſte Myndighed, Overs 
Seigniorize, v.a. herſte over, byde over. 








Sei 


Seigniory, +s. Herredomme, Herſtab; 
Jordegods, ¢. i 

Seine, s. Bundgarn (flort Fiffegarn), ¢. 

Seizable, a. fom fan tages el, fone 
fisteres, 

Seize, v. a. gribe, tage, tage fat paa, 
legge Deflag pan} giere faft. 

Seizer, +. Én, fom griber, 

Selzin, 5 Tiltrævelfe af en Ciendom; 
bet at tage | Bejipbelfe. 

Selzor, «. En, fom tager i Bejivrelfe 
pad lovlig Daabe, 

Seizure, s. Griben, Paagriben, Anbol- 
belle; Monisfation, Beflaaleqgqen, Arreſt, 
beflagiagt el, intoraget Fienbom, m. 

Sejunctioa, «. Abſtillelſe, ax. 

Seloouth, a. fielden, ualminbelig, 

Seldom, od. jielven, 

Seldomness, s. Sielbenheb, m. 

Select, v. a. udvælge; a. udvalgt. 
Selection, s. Ubvalg. 1.5 Ubvalgelfe, n. 

Sélectedly, a. ubvalgt 
Seléctedness, «. jhortrinlightd, n. 
Selector, s. Ubvalger, n. 

eclenite, s. Gelenit (Glog® Mineral), mn. 
Selenographic, a. jom bejtriver Moanen. 

Selenography, s. Beſtrivelſe af Maa—⸗ 
ele n. ' Cel 

Selery, s. f. Celery. 

Self, pron. og a. felv; famme; 2. Seg 
(Perfonen), ¢. 

Self-abasement, «. Gelvfornedrelfe, n. 

Self-command, s. Selobeherſtelſe, n. 
Self-conceit, s. Gelvtlog{tab, x. 
Seif-conceited, a. indbildft. 
Self-defence, s. Gelvfor(var, t. 
Self-delusion, s. batoada 7 £. 
Self-denial, s. Selvfornegtelfe, = 
Self-esteem, s. Selvagtelfe, x. 

Self-government, s. Gelvregering, n. 

Self-intorest, s. Egennytte, n. 

Self-interested, a. egennyttig. 

Selfish, a. egentierlig. 

Selfishly, ad. paa en egentierlig Maade. 

Selfishness, s. Egentierlighed, n. 

nel naowledge, s. Kiendſtab til fig 
elv, ¢. 

Self-love, s. Egentierlighed, n. 

Self-murder, s. Gelvmord, ¢. 

Self-praiso, s. Selvroeé, n. 

Selfsame, a. ſeloſamme. 

Self-sufficienoy, +s. overdreven Selve 
tillid, n. [bi 

Self-suffloient, a. felvtillinsfuld, 

Selfwill, s. Egenraadighed, x. 

Selfwilled, 2. egenraadig, 

Selfwise, a. indbildt viié. 

Selion, s. Fure, Sordftrimmel, vx. 
ell, v. a. og =. fælge; handle; fælges; 
to - off, udfælge; s. Sæde, t.3 Gadel, n. 


inf. 
inde 


Sen 423 


Selvage, selvedge, s. Lifte (paa Klæde), n. 
Selves, pron. pl. af Self. 
Sema hor, s. Telegraf (ved Tegn), n. 
Semblable, a. lignende. 
Semblableness, s. Lighed, x. 
Semblably, ad. i eign med, ſandſynligt. 
Semblance, s. Lighed; Sandfynligheb, 
n.; Udjeende, t.3 SGfittetfe, a. 
Sembiant, a. lignende; s. Lighed, n. 
Semblative, a. lignende, padsfende. 
Semble, ». a. efterdanne. 
Semi, a. halv. 
Semi-annular, a. halvrund, 
Seml-circle, s. Halvtred8; 2. 
Seml-circular, a. halvrund. 
Semi-colon, s. Gemifofon, ¢. 
Semi-diameter, s. halv Diameter, n. ; 
Semi-diaphaneity, s. halv Gjennem- 
figtighed, mn. [figtig. 
Semi-diaphanous, «a. halv giennems 
Semi-fluid, a. halv flydende. 
Seml-lunar, a. balymaaneformig. 
Semi-metal, s. Halvmetal, ¢. 
seminal a. hørende til Ged, fom findes 
t god. 
Seminal-leaves, s. pi. Frøblade, pl. 
ger ead s. Freets Egenſtab, Spire- 
raft, . 
Seminarize, v. a. plante. 
Seminary, «. hørende til Sæbden; s. 
Slags tatholf¥ Preeft, n. 
Seminary, s. §roffole, Planteffole; Un⸗ 
derviisnings-Anftalt, n.; Geminarium, ¢. 
Seminate, v. a. udfaae, faae; udbrede. 
Semipation, s. Gaaning; Udbredelfe, ». 
Seminifical, seminific, a. frembrin- 
gende Frø. (Frø, n. 
Seminification, s. Frembringelfe ved 
Semi-opaque , -opacous, a. haldmert!, 
halv uigiennemfigtig. 
Semi-pellucid, a. halv giennemfigtig. 
pant ih ob gg s. Halvgvadrat, n. 
Semi-quaver, s. Sextendedeel⸗Node, x. 
Semitonic-scale, s. fromatift Gtala, n. 
Semi-vowel, s. halv Bofal, n. 
Sempervirent, a. evigblomftrende. 
Sempervive, s. Semperviv, Huslog, n. 
Sempiternal, a. fom vedvarer evigt. 
Sempiternity, s. evig Vedvaren, mv. 
Sempster, sempstress, s. Syerſte, n. 
Senary, a. fom indeholder fer. 
Senate, s. Senat, ¢.3 Naadsforfamling, n. 
Senate-house, s. Raadhuus, ¢. 
Senator, s. Genator, Raadsherre, mn. 
Senatorial, a. -ly, ad. fenatoriff, fom 
en Senator. i 
Senatorship, s. Senator Værdighed, 2. 
Send, ». a. fende, ffitfe; I shall - you 
word, jeg ffal fende Dem Bud; - for 
him, Jab ham bente, fend Bud efter ham, 


APA Sen 


Sender, s. Affender, nv. 

Senescence, s. Affaldighed, Mftreefretfe, mn. 

Seneshal, s. Senefdal, Ceremonimefter ; 

Landfoged, n. 

Sengreen, s. Bintergrent, Semperviv, n. 

Senile, a. fom følger af Alderdom, Al- 

derdoms⸗. 

Senility, s. hei Alderdom. 

Senior, s. den Xldre. 

Seniority, s. Anciennetet, Alders Forret, n. 

Senna, s. Gennesblade, pl. 

Se’nnight, s. (Forfortelfe af seven 

— otte Dage; this day -, idag otte 
age). 


Sensated, a. felt, fornummet. 
Sensation, s. Folelfe, Fornemmelfe, n. ; 
it created a -, sg alt Indtryk. 
Sense, s. Sandé, Mening, Fornemmelſe, 
ornuft, Betydning, -.; the senses, 
andferne ; common -, fund Fornuft. 
Sensed, a. felt. fornummet, 

Senseful, a. forftandig, fornuftig. 
Senseless, a. uden Felelfe, uden Sands 
fer, bevidſtlos; ufornuftig. tosfet, bum. 
Senselessly, ad. bevidftles 3; paa en 

urimelig el. toéfet Maade. 
Senselessness, s. Ufelfombed; Urime⸗ 
lighed, Dumbed, sv. 
Sensibility, s. Mobtagelighed, Felfom- 
bed, fiin Folelſe, Mmifindtlighed, n. 
Sensible, a. fornuftig, Hog; vidende, 
MUD mobdtagelig , emfindtlig; felelig, 
rrelig. 


Sensibloness, s. Fornuft, Klo ſtab; 
Folſomhed, fiin Folelfe, Mobdtagelighed, 
Mmfindtlighed, nm. 

Sensibly, ad. fornuftigt, Mogt; paa en 
fornuftig Maade ete, 

Sensitive, a. -ly, ad. folſom, pirrelig ; 
følende, fom har Sandler. 

Sensitiveness, s. Folſomhed, Pirrelig- 
bed; Feleevne, n. 

Sensitive-plant, s. folfom Mimofe, a. 

Sensorium, SOMSOTY, s. Sandferet fab, 2. 

Sensual, a. -ly, ad. fandfelig. 

Sensualist, s. Bellyfning, a. 

— 8. Sanbdfeti hed; elg 

LÅ n. be e 4 e 

Sensualize, o. a. bengive fig th Cand, 

Sensuous, a. fandfelig. 

Sentence, s. Dom, Kiendelfe af Retten; 
Sætning, a.; Tanfefprog, £3 v. a. 
dømme ; udirykke fort og tydeligt, 

Sentential, a. indeholdende Tankeſprog. 

——— Ace ely, ad. fort : 4 

emt, fyndig. tanferig; paa en fyndig el. 
belærende Maade. SER er 

Sententiousness, s. fort og fynbdig Ude 
trptémaabe, Tanferigdom ; belærende Krems 
ftilling, +, 


ie 


Seq 


Sentory, s. Stilbvagt, s. 

Sentient, a. fom fan fornemmes; s. for 
lende Beefen, £. 

Sentiment, s. Folelſe, Mening, Sinde⸗ 
ftemning, x. [felfom ; ømtfølende. 
Sentimental, a. fentimental, overdreven 
Sentimentally, ad. fentimentale, felfomt. 
Sentimentality, ss. Sentimentalitet; 
Overdreven Folſomhed, vn. 


Sentinel, s. Stildvagt, n.  [derhuu, 1. 
Sentry, s. Stilbvagt, ».3 - box, Sis 
Separability, +. Adillelighed, 2. 


Separable, a. fom fan adffifies. 
Separableness, s. Adftileligbed, ws. 
Separate, v. a, abftiffe, affondre; uds 
vælge; fiernes ſtilles av. 

Separate, ad. adftilt; feerffitt. 
Separately, ad. foer (tilt, hver for fig. 
Separateness, s. Adftilthed, 2. 
Separation, s. Ar(ilelfe; Stilemisfe, a. 
Separatist, s. Separatift, Afoiger (fra 
en tærbom), a. 

Separator, s. Ubdffiller, n. 

Separatory, a. adffilendes s. bet fom 


— garveftof (fra Blatſo ) 

epia, s. Farveftof (fra Blæfførutter), 1. 

Sepiment, s. Gierde, Hegn, ¢. 

Sepose, v. a. fætte tilfine, 

Seposition, s. Sætten tilfibe, vi, 

Sepoy, s. indfedt oftindif® Golbat (mms 
grijt Xienefiz, m. 

Sept, #. Rolleflamme (i rent), m. 

Septangular, 7. ſuvlantet, 

September, s. September Manned, x. 

Seplenary, a. 
Gyvtal, vr. 

Septennlal, a. ſyvaarig. 

Septentrion, s. Norben, 

Septentrional, a. -ly, ad. norvlig, 

Soptentrionallty, 5. nordlig Beliggen 
ch. on. 

Septentrionate, v. a. pege mob Morb, 

Seplic, -al, a. fom frembringer Hore 
rautnelſe. 

Septical, s. Forraabnelfesmibtel, or. 

Septilateral, a. imeb foo Sider. , 

Seploagenary, —. balofierfinbérppeaarig 
Hiping, w.; a. halvfierfindstyveaaria. 

Septuagesimal, «. beflaaenbe af bales 
fierfinbarney, 

Septuagint, s. Septuagint (Bibione 
fetrelien i Aleranbrien), m. 

Septuple, a. voſolb. 

Sepulchral, a. gravagtig, berenbe til Bee 
gravelle. [v. a, bepravy, 

Sepulchre, =. Grav, n.} Grapminde, rf; 

Sepulture, s. Beqravelfe, n. 

Sequacious, a. folgende; fwielig, ſmidig 

Sequaciousness, sequacity, =. Boies 
lights, Gmibdighed; Efrergivenhed, wm, 


bejtagenbe af |pps a. 





Seq 


Sequel, s. Folge, s.; the -, det Følgende, 
Sequence ' As ANER ve vegelmæb fig 


ølge, mn. 
Sequent, a. efterfølgende, paafelgende; 
s. Ledfager, #. 
Sequester, sequestrate, v. a. fjerne, 
affondre ;. lægge Beflag paa; feqveftrere 
(en Ciendom). [lægges under Beflag. 
Sequestrable, a. fom fan affondreé el. 
Sequestration, +s. Afſondring; Bort» 
tagen, Beflaglægning (af Ciendom), Se- 
qveftration, #. 
Sequestrator, s. Seqveftrator, Beſtyrer 
af en feqveftreret Eiendom. a. 
Sequin, «. 3edine (Guldmont, Verdi 
omtrent 4 Rolr.), mn. 
Seraglio, s. Serail (Gultanens Pas 
fadé); Borbel, ¢. 
Seraph, s. Geraf, s. 
Seraphio, -al, a. ferafiff, fom en Engel. 
Seraphim, pl. Gerapher, af Seraph. 
Seraskier, s. Geraéfier (tyrfift General),n. 
Sere, a. tør, henſvunden, visſen. 
Serenade, s. Serenade, s.3 v. a. uds 
fore en Serenade, 
Serene, a. lys, Mar, rolig, blid; glad, 
tilfredé; s. kølig forfriffende Luft; v. a. 
giore lys el. Mav; his - highness, hang 
Durdhlaudtigheds; drop -, fort Ster 
(Dienfogdom), 
Serenely, ad. ftille, roligt; fornoiet. 
Sereness, serenity, s. SRlarhed, Ro- 
lighed; Fred, Sindéro, #. 
Serf, s. Livegen, Borned, n. 
Serge, s. Garé (ultent Tei), ¢. 
Sergeant, serjeant, s. Sergeant; Des 
tient, hoieſte Rang Wdvolater; Stadé- 
tjener, n.5 - at law, Abvofat af ferfte 
Rang (fom felger umiddelbart efter Dom- 
meren), =.5 - at arms, Baabenfergeant; 
(følger ved Heitidelige Leiligheder efter 
Kongen; ogfaa efter Stor⸗Kantsleren og 
Lord-Mayoren), a. 
Series, s. Refte, Folge, s. 
Serious, a. alvorlig; peleielig. religios. 
Serious! , ad. alvorligt, for Alvor; pag 
en hoitidelig Maade. lighed, nm. 
Seriousness, s. Alvorlighed; Rritives 
Serjeantry, s. Lehnstieneſie. x. 
Serjeantship, s. Gergeanté Poff, #. 
Sermocination, s. det at prevdife. 
Sermocinator, s. Preedifant, s. 
Sermon, s. Predifen, n.; v. a. preedife. 
Sermonize, v. a. preedile, irettefætte 


firengt. 

Serosity, s. vandagtige Dele i Blodet, 

Serous, a. vandagtig. 

Se at, s. Glange; Sværmer (Slagé 
aket). nm. 

Serpentaria, s. Slangerod, s. 


Set 


425 

Serpent-eater, s. Slangestn, a. 

Serpentine, a. (langeagtig, flyngende. 

Serpentine, serpertize, o. a. bugte 
fig, fno fig fom en Slange, 

Serpet, s. Nore Kurv, 2. 

Serpiginous, a. fom far Ringorme. 

Serpigo, s. Ringorm, s. 

Serr, v. a. fammentrange, fammenpresfe. 

Serrate, serrated, a. favtalfet. 

Serration, s. favtattet Form, s#. 

Serratare, s. favtatfet Sndmmit, s. 

Serred, serried, a. fammentvengt, tet 
flurtet. [presfe. 

Serry, fammentrenge, ſammen⸗ 

Servant, s. Tjener, Tieneftepige, 2.5 

v. a. undertafe, gjøre til Tjener, 

Servants, s. pl. Tieneftefoll, pl. 

Serve, v. s. og a. tiene, opvarte; bes 
tiene; fervere, rette an; bjælpe, være til 
Nytte, tiene til; være pasfende, udføre 
(en Beftiling); forrette Gudétienefte ; 
to - out, uddele; to - a piece, betjene 
en Kanon. endelaabe, 2. 

Server, s. Opvarter; Proefenteerfatle ; 

Service, #. ienefte; Rrigétienefte; 
Gudétjenefte;  Opvartning; Fordeel; 
tvungen Tijeneſte; arbedig Hilfen; Ans 
retning, Service, n. 

Berviceable, a. -bly, ad. tienlig, nyt⸗ 
tig; paa en nyttig el. tjenftagtig Maade. 
Serviceableness, s. Nytte; Tjenflags 

tighed, nm. - 

Servioe-tree, s. Rennetræ, |. 

Servile, a. -ly, ad. ſlaviſt, affængig, 
krobende. 

Servileness, servility, 2. Slaviftheb, 
n.; Trællefind; Kryberi, ¢. 

Serving, a. tjenende. 

Serving-mald, 2. Tieneftepige, a. 

Serving-man, s. Tjener, n. 

Servitor, «. YFamulué (fattig Student 
ved Univerfitetet i Oxford, hvor han maa 
baatage fig en Tjener Slitfelfe), 4. 

Servitude, s. Trelbom; tjenende Stile 


ling, n. . [re » Me 
Sesame, s. Gefam (Slags olieagtigt 
Sesquialteral, s. en halv Gang faa flor, 
en Halv Gong faa meget. 

Sesquipedal, sesquipedalian, a. ins 
deholdende balvanden Fod. 
Sesquiplicate, «a. med et Forhold af 
halvanden til gen. 

Sesquitertian, a. med et Forhold af 


til 8, 
Bess, s. Afgift, Slat, s.$ v. a. beffatte, 
Session, s. Geéfion, Forfamling; Mete- 
forfam{ing. n.} Gæbe, I. 
Sesspool, s. Slamtifte, n. Rom), x. 
Sesterce, s. Gefterté (Mont i det gamle 
Set, s. Rakle; Samling (fom afflutter et 


v. 4. 


426 Set 


Hele), a.; Beſtik, Stel. 2.5 Befetning 
ont etc); Hob (Fold), «.3 Parti; 
pend (Heſte), ¢.3 Nedgang (af So⸗ 

Ten), n. 

Set, «a. beftemt, afgjort; fammenfat; a - 
speech, vel giennemtentt el. godt forbes 
redt Tale, 2. 

Set, v. a. og n. fette, ftille, fœſte; faft- 
fette; ſtille Cet Nbr); indfatte, befette; 
plantes; fætte i Led; flarpe; begive fig 
til; dale, gade ned (om Solen) ; bidfe en 
Hund påa; to - a-going, fætte i Gang; 
to - apart, lægge til Gide} to - about, 
give fig iferd med; to - at ease, bero- 
ige; fo - at nought, trodſez to - to 
rights, bringe i Orden; to - one’s hands 
to, tage fat paa; to - by, lægge tilfde; 
agte; to - down, nebdffrive; beftemme, 
afgieres to - forth, fenbde ud; befiendt- 
gisre; opftille; fremfette; to - forward, 
reife videre; hjælpe fremad; to - in, bes 
gynde, hjælpe pan; to - on, tilffynde; 
angribe; to - off, fremfæve, ubdvife; bes 

ive fig paa en Reiſe; to-- out, anvife, 
aftfette; Berkiendtafore; afreife, reife; bes 

gynde; pryde; fmyffe; to - to, giere fig 

Umage, lægge Rind paa, tage alvorlig fat 

paa) to - up, oprette, opreiſe; opbeie, 

rofe; fremfctte; udſtode (et Strig); 
etablere fig; to - up for, udgive fig 


(for). 

Setacious, a. berfteformig. 

Set-down, s. alvorlig Srettefettelfe, n. 
Setfoll, s. Tormentil (Plante), a. 
Setness, s. Ordning, n. 

Set-off, s. Rontraft; Mobveegt, a. 
Seton, s. Haarfime, s. 

Settee, s. Ranapee, a.; eget Slags 
Transportfartet i "Middelhavet, ¢. 
Setter, s. En, fom fetter; Honſehund; 
Speider, Politifpion, x. 

Setter-on, s. Opbhavémond, n. 


Setter-forth, s. En, fom holder Foredrag. 


Setter-wort, s. Slags Nyferod, mn. 
Setting, s. Nedgang, Dalen; Indfatning ; 
Retning (af en Flod), n.; the - of the 
sun, Solens rere g. n. . 
Setting-dog, s. Honfehund, a. 
Setting-stick, s. Planteftol, n. 
Settle, v..a. og n. faftfette, beſtemme, 
afgiere, betale; bringe i Vei, etablere fig; 
ordne, bringe i Orden; fætte, fammens 
tryfte; henvendte (Dpmertfombeden paa); 
berolige; blive befindig; he has settled 
500 rixdollars upon him, han far udſat 
en Livrente af 500 Rolr. for bam. 
Settle, s. Sete, 1,; Treftol (uden Ryg⸗ 
ftod); Bænk, a. 
Settlement, s. Afgiorelſe, Beftemmelfe, 
Faftfettelfe; Livrente, Penfion, Forfer- 


Sha 


gelſe; Roloni, Medfeettelfe, Bofattelle; 
Rontralt, 2.3 Forligz Bundfald, ¢. 
Settler, s. Rolonift: Mybygger, sn. 
Settling, 2. Bundfald, t.3 Berigtigelſe. 
Afgioretfe, a.3 det at tolonifere o. f. v. 
Seven, a. fyv. 
Seven-eyes, s. Negensie, n. 
Sevenfold, a. fyvfold. 
Seven-night, se’nnight, s.otte Dage, pl. 
Seventeen, a. {ptten. 
Seventeenth, «. futtende, 
Seventh, a. ſpvende. 
Seventhly, ad. for det fyvendes (nw brus 
ges gierne; in the seventh place). 
Seventieth, a. falvfierfindstyvende. 
Seventy, a. balvfierfindstyve. 
Sever, o. a. adſtille, affondre, ffiffe ad; 
o. n. titles. [forftiellig. 
Several, ad. adffiflig, abftillige; flere 
Several, «. Avffillelfe, n.; entelt Sty he 
t.3 feeregen Deel el. Plads, n. 
Sevorality, s. Enlelthed, a. 
Severalize, o. a. adſtille. 
Severally, ad. feerffilt, hver for fig. 
Severalty, s. Gerffilthed, nm. 
Severance, s. Adſtillelfe, Affondring, -. 
Severe, a. ftreng; alvorlig; haard; grus 
fom; fmertelig; heftig; netagtig; fonbig. 
Severely. ad. haardt. ftrengt, alvorligt; 
paa en ftreng ef. haard Maade. 
Severity, s. Strenghed, Haardhed; megen 
Noiagtighed, =. 
Sew, v. a. og nm. fy; udtorre (en Dam). 
Sewer, s. Afløbérende, Kanal for fmuds 
figt Band, n.; common -, Kfoal, #. 
Sewer, s. Gn, fom ſyer; ferfte opvar⸗ 
tende Tjener ved et Taffel. nm. 
Sex, s. Rion, #.3 Kvinder, pl.; the fair 
-, det fmulfe Rion. 
Sexagenarian, s. Mand ef. RKvinte, 
fom er tredfindétyve Aar gammel, x. 
Sexagenary, a. tredfindstyveaarig. 
Sexagesima, s. Geragefima (anben 
Sondag fer Faften), x. 
Sexangled, sexangular, a. ferfantet. 
Sexannial, a. -ly, ad. hvert fjette Mar. 
Sextant, s. Sertant, n. 
Sextary, sextry, s. Gatrifti, ¢. 
Sexton, s. Graver, Roller, 2. 
Sextu le, a. ſexfold. [agtig. 
Sexual, a. angaaende Rionddelene; fiend- 
Shabbily, ad. ffofeft, Iurvet, uéfelt, pac 
en elendig el. fiofel Maade. 
Shabbiness, s. Usſelhed. Elendighed, 2.; 
lurvet Udfeende, ¢.3 fidfel Opferiel, n. 
Shabby, a. fiofel, Turvet, usfel; nedrig, 
ay. 
Shabraok, s. Gfaberaf, ¢. 
Shack, s. 2€vreb, ¢. 
Shaokie, e. a. lente, binde; s. Lente, n. 


Sha . 


Shackles, s. pi. enter, Seiler, pi. 

Shad, s. Slagé Sild, n. 

Shaddock, s. Glagé Citron, a. 

Shade, s. Gloage. n.; flyggefuldt Sted, 
Ly, ¢.3 Beſtyttelſe; SHerm, x. 5 cer, 
t.$ Belysning; Aand, n.; en ubetydelig 

eel. [ftierme. 

Shade, v. a. flygge, beſtygge; ſtjule, bes 
Shader, s. Noget, fom ftygger. 
Shadiness, s. Slyggefuldhed. x. 
Shadow, s. Sfygge, w ; Slyggebillere; 
Spogelſe; Ly, Tilflugtsfted, ¢.3 0. a. bes 
ſtygge, afgive Ly; fremftille paa en bil- 
ledlig Maade; give Omrids af. i 
Shadowiness, s. f. Shadiness. 
Shadowy, a. ſtyggefuld, billedlig, ufuld- 
ftcentig, mørt. 

Shady, a. Moagefulb, felig; lidt mer’. 
Shaft, s. Gflaft, ¢.3 Geilepille. n.; 
OGpydffaft, ¢.3 Piil, 2.3 Spiir; Rafte- 
fpyd, ¢.5 Bognftang; Slatt (i Bjergs 
værfer), %. 

Shafted, a. ftaftet. 

Shaftment, s. Gpand (6 Commer), r. 
Shag, s. plubdffet Haar; Steg, e. ; Slags 
ulbagtigt Tet, Plyds, &.5 Bandhund, 
Pudelhuud; Vandfugl, 1. 
Shagged, shaggy, 4. laadden, Tang» 
haaret; piuftet, ru. . 
Shaggedness, s. Laaddenhed, n. 
Shagginess, s. Laaddenhed, fanghaaret 
Beftaftenhed, ».3 piufFet Udfeende, ¢. 
Shagreen, s. Chagrin; Glagé fiint Skind; 
ondt Lune, f.3 0. a. cergre, gjøre vred. 
Shake, ». a. ryfte; focette; deve, ſtæalve; 
patie; - hands, tage hinanden i Haanbden. 
Shake, s. Ryſtelſe; Ruffen, a.; Puf, 
Haanrtag. 1.; Trille, n. 

Shaker, s. Perfon, fom ryfter el. flelver, n. 
Shaking, a. ffælvende, ryftende, bevende, 
Shaky, a. ryſtende, flor, raadden. 
Shale, s. Sal, Belg, x. 

Shall, v. def. fetal. . 
Shalloon, s. Glagé Tet fra Byen 
halons, &. - [Mafter), a. 
Shallop, s. Ghaluppe (flor Baad med 
Shallow, a. lav, grundet; Ag. overfladiff, 
letſindig, flau, intetfigenbde. 

Shallow, s. favt Sted, grundt Band, £. 
8 allowbrained, a. enfoldig, bum. 
Shallowly, ad. grunbet, lavt; Ag. bumt, 
paa en flau ef, Tetfindig Maade. 
Shallowness, s. Enfoldighed, Dumbed, 2; 
Shalm, s. Stalmeie, Hobo, x. 
Shalot, s. Charlott , t. 

Sham, v. a. narre, bedrage, bilde 
Noget ind. ffud, 
Sham’, s. Bebrageri, Narreri, falſt Pa 
Sham, a. uægte, eftergiort, forftilt; a 
fight, en Revue, 


En 
t. 
as 


Sha 497 


Shamade, s. Ghamabe (Tegn paa at 
man overgiver fig: n. 

Shambles, s. Slagterbod, Glagterbcent, 
n.; Slagteri, t. 

Shambling, a. flingrende; s. Slingren, n. 

Shame, s. Slam, Banere, Standfel, n. 

Shame, v. a. ftamme, beffemme, gisre 
ftamfulb; v. n. føle fig flamfuld. 

Shamefaced, a. ftamfuld, befteden, und- 
elig. 

Shamefacedly, ad. bluferbdig, paa en 
ftamfuld ef. undfelig Maave. 

Shamefacedness, s. tindfeelfe, x. 

Shamefal, a. ffammelig. 

Shamefally, ad. paa en flammelig el. 
ffæntig Maade. [melighed, x. 

Shamefalness, s. Gfendighed, Slam» 

Shameless, a. -ly, ad. uforftammet, 
fref, paa en ffændig Maade. 

Shamolessness, s. Uforſtammenhed, 
Freethed, Skamloshed, x. 

Shamer, s. En, fom beffæmmer. 

Shammer, s. Bedrager, s. 

Shamming, a. fnu, liſtig; he is only -, 
han lader blot ‘faa. 

Shammy, s. Gemfeffind, ¢. 

Shampoo, v. a. gnide, ubdvaffe, renfe 
Lemmerne. 

Shamrock, s. hvid Treflover, n. 

Shank, s. Skank, ».; Skinnebeen; Stoft, 
Ror, 2.3 Still, n. 

Shanked, a. med Slanker. 

Shanker, s. venertf? Saar, ¢. - 

Shanty, a. pyntet; munter; flygtig. 

Slittelfe, Form, Legemsdan- 
nelfe, #. [pasſe. 

Shape, v. a. og n. ſtabe, forme, danne, 

Shapeless, a. formleé, uformelig. 

Shapelessness, s. Uformelighed, x. 

Shapeliness, s. Velſtabthed, n. 

Shapeiy, a. velffabt. 

Shard, s. peat Sfaar; vingedæffet 
Infeft, t.3 Havbugt, n.3 Hul, 2. 

Sharded, a. vingedæffet, 

Shardoon, s. Tidfel, nm. 

Share, s. Deel, Andeel; Altie, n. 

Share, v. a. og mn. dele, tage Deel i, 
være deelagtig i, uddele; to go shares, 

Sharebone, s. Gfambeen, &. 

Shareholder, s. Actiehaver, n. 

Sharer, s. Deeltager, Uddeler, x. 

Shark, s. Hai, n.; Ag. Snyder, Bedra- 
ger, .3 v. å. og n. fnyde, bedrage ; 
rapfe; fnolte. . 

Sharker, s. Gnoltegieft; Bedrager, n. 

Sharp, 4. -ly, ad. flarp, ſpids; ftreng, 
haard, hvas; bidende, gjennemtreengende; 
begierlig; ffarpfindig; forſtandig, dittig; 
dur (i Tonarten), Kryds (for en Rode); 


Shape, s. 


428 Sha 


he is a - fellow, fan er en meget paa⸗ 
paéfende Fyr; look -, fynd Da, rap 


Dig. 
Sharp, o. a. flerpe; bebrage; s. ffarp 
Tone, w.3 ſpidſt Baaben, 2.; Dur (Tone- 


art), #. i 
Sharpen, v. a. flærpe, hvæsgfe, flibe, 
forøge; v. a. blive fuur el. ftarp. 
Sharper, s. Beorager, Snyder, Skurk, 2. 
Sharpness, s. Slarphed; Styrke; gien⸗ 
nemirengendé Forftand, ms. 

Sharpset, a. graabig. forbippet paa, 
Sharpshooter, s. Glarpffytte, n. 
Sharpsighted, a. ftarpfynet. 
Sharpvisaged, a. med ſtarpe Unfigtstreel, 
Sharpwitted, a. ffarpfindig. ; 
Shatter, v. a. fenderflace, bryde itu, 
fonderiplitte ; adfprede; v. a. fpringe itu, 
blive fnuft. 

Shatter, s. Stump, a. 3 itubruffet Styffe, ¢. 
Shatterbrained, shatterpated, a. uop- 
merfiom, tanfeleé, ubetentiom. 
Shattered, a. sbela * nedbrudt. 
Shattory,. a. ſtijor, 198. 

Shave, FÅ, a. barbere, rage; ffrabe; ftreife 
ben oe Overfladben; fig. udpine, uds 
vresſe. 

Shavegrass, s. Slavgræs (Plante). ¢. 
Shaveling, s. Munt, fronraget Perfon, a. 
Shaver, s. Barbeer, ».3 fig. Snyder, 
Bedrager, . 

Shaving, 2. Spaan; afffrabet Stump, x. 
Shaw, s. ftvagefuld Sund, x. 

Shawl, s. Gbavl, s. 

Shawm, s. Gfalmeie, Hobo, x. 

She, pron. hun; s. Hun, 9.3 a. kvindelig. 
Sheaf, s. Neg, Knippe, £.3 0. a. binde 


Neg. 

Shear, o. a. flere (med en Havefar), 
aftlippe; meie. 

Shear, shears, s. Skrædderſax, Haver 
far, Gar til at Nippe Ulden af Faarene, a. 
Shearer, s. En, fom flipper. 
Shearing, «a. flippende, ſtærende. 
Shearing time, s. Rlippetid (for Faa- 
rene), 2. 

Shear-man, s. €n, fom Nipper. 
Sheath, s. Slede, n.; Foreral, ¢. 
Sheathe, v. a. ftitte I Sfeden; giemme 
t et Foderal; forhude (et Glib). 
Sheathing, s. Robberforhudning, For- 
hudning (paa et Sfib), n. 
Sheathwinged, a. vingedællet. 
Sheathy, a. fom en Slede. 

Sheave, s. Stive, n.; - hole, Gfivgat, n. 
Sheaved, a. forfærdiget of Straa, 
Sheaves, s. pl. Neg. pl. 

Shed, s. Stuur, ¢.; Hyttes Ndgyden, x. 
Shed, v. a. udbrede, udgyde, fafte, 
Shedder, s. En, fom udgyder, 


She 


Sheen, a. flinnende, glimrende; s. Sin, 
t.; Glands, n. 

Sheeny, a. Far, ſtinnende. 

Sheep, s. faar, ¢. 

Sheepbito, v. a. rapfe, ffæle. 

Sheepbiter, s. Tyv i det Smag, wn. 

Sheepcot, s. Faarefti, +. 

Sheepfold, s. Faarefold, 2. 

Sheephook, s. Hyrdeſtav, =. 

Sheepish, a. -ly, ad. faareagtig, dum, 
taabelig, indffrentet. 

Sheepishness, s. Taabeligheb, Frygtag- 
tighed. Enfoldighed, 2. 

Sheepmaster, s. En, fom Golder Fear. 

Sheep’s eye, s. tiarligt Blit, £. 

Sheep’s-head, s. Faarehoved, s. 

Sheepshearing, s. §aareflipning, n. 

Sheepwalk, s. Greeégang for Faar, n. 

Sheer, a. reen, fer, Mar. 

Sheer, ad. plubfelig aldeles, ſtrax. 

Sheer, v. a. lifte af, lifte fig Sort; the 
vessel sheered off, Slibet 

Sheerhook, s. Sernhage, 2. 

Sheer-hulk, s. gammelt RKrigé(fib, gjort 
brugelig til Maftefran, ¢. 

Sheers, s. pl. Maftefran; Haveſax; 
Faareſax, ftor Skrædderſax, m. 

Sheet, 2. Plade, Flade, n.3 tyndt udbredt 
Srytte; Lagen; Dælfe; Seil; Ark (Pas 
pir),-t.3 sheets, pl.; Bog, n.; Blade (i 
en Bog); a book in sheets, Bog i raa 
Materte, 2.3 - of fire, uhyre Ildmengde, 
n.; - of water, ftor Vandflade, a. 

Sheet, ov. a. ſvobe indi et Lagen, bes 
dette ef. forſyne med Lagen. 

Sheet-anchor, s. Pligt-Anter, ¢. 

Sheet-iron, s. Sernblif, ¢. i 

Sheeting, s. Lærred til Lagener, ¢. 

Sheik, s. Gdeif (arabiſt Hevding), =. 

Shekel, s. Getfel (gammel hebraiſt 
Mynt, Værdi omtrent 1 Rdlr.), 2. 

Sheld, a. fpættet. 

Sheldafle, s. Bogfinte, n. 

Sheldrake, shelduck, +s. G@ravgaaé, 
@ravand, s. 

Shelf, s. Hylde, a.; Rev, 2.; Sandbanle, x. 

Shelfy, a. fuld af farlige Grunde, fuld 
af Mev og Sandbanker. 

Shell, s. Stal, Belg, Muslingſtal; 
Granat, huul Kugle; haard ydre Bedæls 
ning; Kjerneffal; Yoerdee! af et Huud, 
n.; fis. det Overflaviffe, 

Shell, v. a. og nm. tage Skallen af; øv. x. 
afſtalles. 

Shellfish, s. Gtafegr, ¢. 

Shellmeat, s. Ret af Glalbyr, x. 

Shellwork, s. Muſtelvark. ¢. 

Shelly, shelled, a. fuld af Rontylieffaller. 

Shelter, s. Ly, Tilflugtéficd, 2.3 Beſtyt⸗ 
telfe, Tilflugt, a. 


ernebe fig. 


She 
Shelter, v. a. give Ly, beſtytte, give 
Dusly, ſtiule; o. mn. foge Ly el. Des 
ſtyttelſe. 


Shelterless, a. uden Ly ef. Beſtyttelfe. 
Sheltery, a. beffuttende, ftiulende. 
Sheltie, s. lille ſtotſt Heft, x. 


tilfide. 

Sholving, a. ftraanende, heldende. 
Shelvy, a. fuld af Rev ef. Sandbanter, 

Shend, v. a. ebelegge. 

Shepherd, s. Hyrde, Faarehyrde ; Paftor; 
(i Poeſi) Elfker, n. 

Shepherdess, s. Hyrbinde, ». 

Shepherdish, a. -ly, a. byrdeagtigt, 
landligt, arfabiff. 

Shepherd's pouch, s. Hyrdetaſte, x. 

Sherbet, s. Gorbet ESlags perfif— Les 
monade), #. 

Sherd, s. Potteffaar, Glaar, r. 

Sheriff, s. Fredspommer, Landfoged, x. 

Sheriffalty, sheriffship, sheriffwick, 
8. Landfogeds Embede, s. 

Sherry, sherris, s. Zeresviin, x. 
Shew, v. a. vife, fremvife; f. shew. 
Shewbread, s. Stuebred, ¢. 
Shibboleth, s. Loſen, +. 

Shield, s. Gfjolb, 1.5 fig. Beſtytter; 
Beftermelfe, x. 

Shield, v. a. befterme, beffytte med et 
Stiold; værne, afværge. 

Shieldbearer, s. Skjolddrager, x. 
Shift, o. a. og n. flifte, forandre, overs 
fore, flytte; flifte om, forandre fig; Hæde 
fig om; gjøre faa godt man fan, hjælpe 
fig igiennem; to - about, vende fig beelt 
om}; to - off, ffubbe fig frø. 

Shift, s. Stifte; RNedmiddel, £.; ffofte 
Udflugt; Chemife C§ruentimmer (forte), 
m.; he makes a - to live, ban fan 
netop flaae fig igfennem, | ftinfarl, 2. 
Shifter, s. {nu el. liftig Perfon; Mas 
Shifting, s. det at ftifte; Lift, n. 
Shiftingly, ad. tiftigt, {nedigt. 
Shiftless, a. hjælpeløs. 

Shilling , s. Shilling (engelſt Solvmynt, 
far 12 pence; Værdi omtrent 2 ¥ 108 


banff), 2. 
Shillishalli, ad. vaklende, ubeftemt; to 
stand -, være ubeftemt, om man fal el. 
Shily, ¢ forfigtig, {nu, lift 

y, a. forfigtig, fnu, liſtig. 
Shimmer, cv. fimte, ftinne, Tyéne. 
Shimmering, s. Glimten. n.; a. glimtende, 
Ship, shinbone, #. Sfinnebeen, ¢. 
Shine, v. #. ftinne, ftraale, lyfe, glimre, 
funkle. ſmukt Beitr, £. 
Shine, s. Stin, ¢.3 Funklen, Glands, n.; 
Shingle, s. Tagfpaan, Sfifer til at tæffe 
m 


Sho 429 


Shingles, pl. fmaa runde Stene, fom 
findes paa Strandbrebden; s. pl. Syg⸗ 
bom (Rofen) om Lænderne, =. 

Shining, shiny, a, ftinnende, far, 
limrende, 


| Ship, s. Gfi6, #.3 v. a. indſtibe, bringe 
Shelve, v. a. lægge paa en Hylde, lægge | 


ombord, tage ombord; ſende bort i et 
Skib; to - a sea, faae en Ge over 
Dæftet; to - the oars, at lægge Aas 
rerne ub, [omborbd. 
Shipboard, s. Stibéplante, 2.3 on -, 
Shipboy, s. Gtibéoreng, n. 
Shipbutlder, s. Stibobygger, n. 
Shipbuilding, s. Gtibébyageri, ¢. 
Shipohandler, s. Gn, fom handler med 
Stibsredſtaber etc. 
Shipman, s. Gomanbd, a. 
Shipmaster, s. Forer ef, Eier af et 
tib 


(0, 7. 

Shipment, s. Afffibning, Yndffibning, vn. 
Shipmoney, s. Sfat, hvormed det ens 
geltte olf en fort Tid blev bebgrdet 
under Carl! ben 1.°8 Regering, n. 
Shipper, s. Aflader, Afftiber, xn. 
Shipping, s. Afftibning, Indſtibning; 
Mængde Stibe, n. 

Shipwreck, s. Skibbrud, Vrag, 1.3 
v. a, lide Skibbrud, ſtrande. 
Shipwrecked, a. ſtibbrudden, ſtrandet. 
Shipwright, s. Sfibsbygmefter, a. 
Shire, s. Grevftab (Provinds), £. 
Shirk, v. ». og a. lifte fig fra; fljæle. 
Shirt, s. Gfforte, n.; ©. a. forfyne med 
Gtiorte, 

Shirting, s. Ghirting, Stfortetsi, ¢. 

Shirtless, a. uden Skjorte, 

Shist, s. Leerftifer, n. 

Shistous, a. iferagtig. 

Shit, v. a. ſtide, fafte Ercrementer fra fig. 

Shitfire, s. Praler, Sfryder, n. 

Shittah, shittim, s. foftbart Træ { 
Arabien, &. 

Shittle, a. tvivtraabdig, 

Shittlecook, s. Fiederbolt, n. 

Shive, s. Sfive, n.; Srylfe, 2.3 Splint, 
Shaan, n. 

Shiver, s. Splint, Stunp; Sfifer, 1.3 
fig. Stjælven, Gyfen, Rygtelie, a. 

Shiver, v. a. fplintre, brydes fender} 
fig. ftjclve, deve, gyſe. 

Shivering, s. Baven, Gyfen, Stielven, . 
n ; a. fom ſonderbrydes. 

Shivery, a. ffor, 108, 

Shoal, s. Revie, Gandbante, n.; grundt 
Sted, t.3 Flof, Stimmel, Mengde; 
Stime (af Kilt), xn. 

Shoal, shoaly, a. lavt, grundt, fuld af 
Ganvbanfer. fig, ftime, 

Shoal, v. n. blive lavt ef. grundt; flotte 
Shoaliness, 2. Lavhed, grundt Tilftand, 9. 


430 Sho 


Shook, s. Sammenfted, Sted; Angreb, 
t.5 Ryſtelſe, a.; ſtygt Indtryk, 1.5 Rekke 
ſainmen ſtillede Kornneg paa Marlen; 
langhaaret og laaden Hund, x. 
Shock, v. a. ftede imod, ftede fammen ; 
angribe, rpfte fterft; fig. give Anftod, 
gere et ubehageligt Indtryk i 
hocking, a. anftedelig, firæffelig, gyſelig. 
Shockingly, ad. paa en anftødelig ef. 
yfelig Maade, 
od, perf. part. beſtoet. 
Shoe, s. Ofo, n.3 v. a. beffo, beflaae 
Sto pan en Heftehov). 
Shoeblack, shoeboy, s. Gfopudjer, n. 
Shoeing-horn, s. Stohorn, ¢. 
Shoemaker, s. Sfomager, n. 
Shoestrap, s. Gforem, a. 
Shoestring, shoetye, ⸗. Skobaand, ¢. 
Shog, s. Oteden, Ryften, 2.3 v. x. 
ſtode, ryſte. 
Shoggle, v. u. ryfte (fom i en Flaſte). 
Shoot, v. a. og mn. flyde, affyre, ſpire, 
flyde frem, ſtyde ub (om Planter); ftyrte 
(Korn fra en Sæf over i en anden); 
fare frem; ftyrte affted; fare igjennem 


fom en Pil); ftifle, føle Stikken; ſpringe 


em (paa en Bygning); faae til at pasſe 
ved Hovling; to - at, ſtyde efter; to - 
out, være fremragende. 


Shoot, s. Slud, £.; Gpiren (af en 
lante), s.; Sfud (af et Gevær), ¢. 
Shooter, s. Stytte, n. 


Shooting, s. Gtyden, Sfydning, Sagt, n. 
Shooting-box, s. Jagerhytte, n.; lille 
Sfovhuus i et Jagtdiftrilt, £. 
Shooting-matoh, s. Proveffydning, n. 

. Shooting-season, s. arétid til at 
ffpde i, 2. 

Shooting-star, s. Stierneffud, ¢. 
Shop, #. Bod, Boutik, n.3 Værffted, ¢.; 
v. a. gaae t Boutifer. [Seidsbord, 2, 
Shopboard, s. Arbeidsbent, ».; Ar⸗ 
Shopbook, ss. Megnffabsbog for Hand- 
lende, n. 

Shopboy, #. Boutiforeng, a. 
Shopkeeper, s. Rremmer, nz. 


Shoplifter, s. Boutittyy, 2. 
Sho , & det at fticle i Boutiker. 
Shopmne, a. fræmmeragtig. 


Shopman, s. Boutiffvend, x. 

Shore, s. Gtrandbred, Strand, Kyſt; 
Stiver (tif et Huus), n.; v. a. fette i 
Land; unbderftette; lee -, Leland, ¢. 
Shoreless, a. uden Kyſt; ubegreendiet. 
Shoring , s. afflippet Faar, #3 Stindet 
af et faadant, 

Short, a. fort; lav, lide (af Bert); 
fondig, lakoniſt; indftreentet; ſtor, frag; 
ad. tort, knapt, pludfeligt. 

Short, s. Rorthed, n.; in -, fort fagt, i 


Sho 


Rorthed; to come - of, to fall - of, 
komme tilfort med, forfeife, itfe være 
voren, iffe naae; it fell -, bet vilde iffe 
flaae til. 

Shortbreathed, a. fortaandet. 

Shorten, v. a. forforte, afforte, fam- 
menbdrage, indſtrenke. [pbi, a. 
Shorthand, s. Hurtigffrift; Grenogra- 
Shorthand - writer, s. Hurtigffriver, 
Stenograph, n. (Hurtightrift, x. 
Shorthand-writing, .«. Gtenograpbi, 
Shortlived, a. ftortvarig. 

Shortly, ad. forteligt, om fort Tid, 
Shortness, s. Korthed; Mangelfuldged, m. 
Shortsighted, a. fortfgnet. 
Shortsightedness, s. Rort{ynethed, =. 
Shortwaisted, a. fortlivet. 


| Shortwinded, a. tortaanbdet. 


Shortwinged, a. med forte Binger. 

Shortwitted, a. enfoldig, bum. 

Shorts, s. på. udfegt Hamp, =. 

Shory, a. fom ligger tet ved Ryften. 

Shot, s. Stub, t.; Studvidde, n.; Hagl, 
Kugle, det fom afſtydes; Regning, ss. 

Shotfree , a. ffudfri; fom bac afgjort fin 

egning, 

Shotlocker, s. Rugletifte, n. 

Shotracks, s. pl. Ruglerammer, på. 

Shotten, a. forvreden, fammenteben; fom 
bar laftet Rognen (om Fiff). 

Shough, s. laadden og Iangbaaret Hund, n. 
Should, v. def. ffulde (af shall). 

Shoulder, s. Stulder; Bov, 2.3 a - of 
mutton, en Bedetolle. 

Shoulder, v. a. ſtuldre, tage paa Skul⸗ 
deren; ffubbe til med Glulderen, 
Shoulderbelt, «. Arelffærf, +. 
Shoulderblade, shoulderbone, 5. 
Gftulderblad, £. 

Shoulderclapper, s. Politibetjent, s. 
Shouldered, a. ſtuldret; broad -, bred- 
ſtuldret. [let, mn. 
Shoulderknot, s. Arelbaand, ¢ ; Epau- 
Shouldershotten, a. bovlam. 
Shoulderslip, s. Forvridning i Gtul- 
deren, #. 

Shout, s. Raab, Sfrig, Fryderaab, ¢. 
Shout, v. a. raabe, ffrige, inble, 

Shouter, s. Én, fom raaber (i Triumf). 

Shouting, s. Raaben, n.; Triumfſtrig. «. 
Shove, v. a. ftubbe, ftøde fremad; itage 
fig frem (fom i en Baad); to - off, fætte 
af i en Baad. 

Shove, s. Stub, Sted, ¢.; Steden, a. 

Shovel, s. Ofovl, Gluffe, n.; 0. a. 
ftovle, ftuffe. 

Shovelboard, s. gammelbagé Spillebord, 
hvorpaa der fpilledes ved at ſtode Penge⸗ 
fiptfer efter et Dteerfe, n. 

Shoveller, s. Krop⸗And, s. 


Sho 


Show, v. a. og n. vife, udvife, fremvife, 
jore beffendt med; fynes, vife fig. 
Show, s. GSfue, Udfeende, Gyn, 1.5 
— 8: n.; Stuefpil, Skin, noget 
aataget; to - off, fremvife fra den 
bedfte Side; only for -, blot for et 
Syns Styld. 
——— Sart t. Bui 
ower, s. Byge, Hagelbyge, Sfylregn, 
n.; fig. Overflod, Mengde, Perfon, (on 
frembifer, 7. 
Showerless, a. fri for Regn. 
Showery, a. regnfuld; it is -, det er 
Bygeveir, [faldende. 
Showily, ad. prægtigt, glimrende, ivine- 
Showiness, s. Pragt, Gkmmer, a. 
Showish, a. glimrende, ftinnenbe, 
Showplace, s. Gtueplads, n. 
Showy, a. pralende, glimrende, ioine⸗ 
faldende, [af Avner, n. 
shrap s. Loffemad til Fugle, beftanende 
Shred, v. a. ſtære til Trevler, ſtare {maat. 
— s. Strimmel, Lap, Trevl, n.; 
tytte, ¢. 
Shredding, s. lille Lap el. Stump, n. 
Shrew, s. arrig, vranten Ovinde; 
Stjendegjæft, Havgasfe, n.; v. a. forbande. 
Shrewd, a. -ly, ad. liftig, flog, med 
hurtig Fatteeone ; ond, flet. 
Shrewdness, s. iftighed, Rlogftab; 
Ondſtabs fuldhed, a. (ten. arrig. 
Shrewish, a. -ly, ad. trætteljær, vran- 
— s. Arrighed, Vranten⸗ 
ed, nm. 
Shrewmouse, s. Gpidémuué, n. 
Shriok, s. Skrig, ¢.; v. n. ffrige. 
Shrieval, a. — Sheriffen. 
Shrievalty, s. Sherifs Embede, ¢. 
Shrieve, s. Sderif, x. 
Shrift, «. Gtriftemaal, ¢. 
Shrill, a. -ly, ad. giennemtreengende, 
shri =. Har. tee, ft 
v. då. gia e, Ingre, 
Shrillness , 
ende Lyd, ss. 
Shrimp, s. Reie; Dværg, Pudling, n. 
Shrine, s. Helgenffriin; fg. Alter, ¢. 
Shrink, v. a. og n. ſammenkrympe, trælfe 
fig fammen; krympe fig, gyſe. 
Shrink, s. Gammenfrympen, Gammen- 
træfning, n. fig. tilbage. 
Shrinker, s. Én, fom gyſer; fom træffer 
Shrive, v. s. og a. ſtrifte; høre Striftemaal. 
Shrivel, v. ©. og a. indffrumpes, fam- 
menffrumpes; blive rynket. 
Shriver, s. Striftefaber, n. . 
Shriving, s. Sfriftemaal, ¢. 
Shroud, shrowd, s. Bedæfning; Liig» 
bragt; Liigſtjorte; Seilbug, n. 
Shroud, v. a. Beffytte, tildette, tilhylle, 


s, Skingren, giennemtræn⸗ 


Sib 431 

— Liig; v. a. ſoge Ly ef. Beſtyt⸗ 
telſe. 
Shrouds, s. på. Banter (paa et Slib), pl. 
Shroudy, a. beffyttende. 
Shrove, v. a. muntre fig ved Faftelavn, 
Shrovetide, s. Faftelavn, #. 
Shrove-Tuesday, s. Faſtelavn, Faftetid, n. 
Shrub, s. Krat, Buftads; lille Træ, 2.3 
ſpirituss Drif, hvori Guurt og Gebt ere 
blandede, s. 
Shrub, v. a. bortrydde Krat. 
Shrubbery, s. Haveanleg med Buffads 
og enfelte Treegrupper, ¢. 
Shrubby, a. buffet; fom et Buſtads. 
Shruff, s. Metalftum, +. 

hrug, ov. n. ſtyde opad, træffe op; to - 
the shoulders, træffe paa Ofulbdrene, 
Shrug, s. Sfulbertrefning, x. 
Shudder, s. Stjælven, Gyfen, n.5 0. a. 
ftjælve, gyfe, bæve. 
Shuffle, v. a. og n. blande, ſammen⸗ 
blande; ſtyde bort, ffaffe bort (Semmes 
ligt); blande Raart; fnyde, bedrage ; flæbe 
fig hen, gane vallende. [Bedrageri, ¢. 
Spores s. Blanding, n.; Konſtgreb, lille 
huffleboard, s. gammeltags Spilles 
bord, hvorpaa ber ſpilledes ved at ftede 
— otter efter et Marke. 
Shufflecap, s. Slags Spil (hvorved - 
pera ryfteg i en Hat), 1. 
Shuffler, s. Bedrager, Snyder, vn. 
Shuffling, a. undvigende; s. Udflugt, mn. 
Shuffiingly, ad. undvigende, fom gier 
Undftyloninger; paa en flæbende Maade. 
Shun, v. a. fly, undyaae, føge at undflye, 
Shunlegss, a. uundgaaelig, 
Shunt, v. a. bringe en Sernbanevogn 
over paa Side⸗Skinner. 
Shut, v. a. lutte, lukke i, udelukke; v. n. 
Tutte fig, lukkes; to - up, indeluffe, inde- 


- focerre; tiduttes flutte, ophøre, 


Shut, s. Tillufning, Skodde, a. 
Shutter, s. Binduesfodde, Sfodde, n.; 
En, fom fluffer. 
Shuttle, «. Beverffytte (Redftab, hvor⸗ 
med Bæveren fører Cvertraavene), 2. 
Shuttle-cock, s. Fiederbold, n. 

Shy, a. fly, tilbagehotden, menneftefty, 
froͤgtſom, angitelig; forfigtia. midtentfom, 
Shy, cv. nm. blive fty, blive bande. 
Shyly, ad. frogtfomt, paa en tilbagehotden 
el. anaftelhg Maade. 
Shyness, «s. Undjectie, Hrogtfombhay, 
Arngſtelſe. Tilbagehoſdenhed, ms 
Sib, a. beſlagtet. 
Siberlan, a, ſiberiſt, [bel, ¢. 
Sibilant, a. jvidlende; =. huidlende Mid⸗ 
Sibilation, s. Dvielen, n. 

Sibyl, «. Gibyle; Spaagvinde, wv. 
Sibylline, a. fibpllin(t ; jpaaenbe, 


432 Sie 


Sicamore, s. Morber-Figentre, ¢. 

Siccate, v. a. terre. 

Siccation, s. Tørring, sn. 

Siccative, a. terrende; s. Terremiddel, ¢. 

Siccific, a. fom frembringer Torhed. 

Siccity, s. Torhed, vn. 

Sice, s. Nummer 6 i Terningfpil, +. 

Sick, a. fyg; daarlig: fom har Ovalme; 
fom fjedes; I am - of it, jeg er Ted og 
tied af det, 

Sicken, v. #. og a. blive ſyg, blive Hed 
af; giere (yg, giore Web af; aftrafte; 
væmmes ved. 

Sickish, a. upadfefig, 

Sickle, s. Gegel, n. 

Sickled, a. med en Gegel, 

Sickleman, s. Hoftfarl, Meter, s. 

Sickliness, s. Sygelighed, x. 

Sickly, ud. og a. fygelig, upadfelig, 
ſvagelig; frag. 
Sickness, s. Sygdom, a.; Onde; Ilde⸗ 

befindenbde, ¢.3 Ovalme, x. 

Side, s. Side, n.; Parti, s.3 a. til Siden, 
ved Siden, 

Side, v. a. og nm. tage Parti med, holde 
med; belbe til Giden; I - with him, jeg 
er paa bans Parti. 

Sidearms, s. pl. Gidegever, r. 

Sideboard, s.Stjentebord (i enSpiſeſtue),t. 

Sidebox, s. Gideloge, n. 

Sideglance, s. Gideblit, ¢. 

Sidelong, a. og ad. fra Giben, ſtiev. 

Sider, s. Tilhænger, s.; En, fom bores 
til et Parti. 

Sideral, a. hørende til Stjernerne, 

Siderated, a. sdelagt af Veiret; fuld af 
Brand (om Korn). 

Sideration, s. Meeldug (paa Planter); 

- Brand (i Korn); Lambed, n. 

Sidertaf, a. f. Sideral. 

Siderite, s. Magretfteen, n. 

Sidefography, s. Graalftit, 1. 

Sidesaddloe, s. Tværfadel, a. 

Side’sman,.s. Medhjælper, Wsfiftent (hod 
en Rirfeverge),  - 

Sidetaking, siding, s. bet at tage Parti, 

Sideview, s. det at fee fra Giden. 

Sideways, sidewise, ad. paa Siden, 
paa tværg, 

Sidewind, s. Sidevind, n. 

Sidle, o. n. gaae fljævt, gage til ben ene 
Side, vralte, 

Sidling, a. vraltende, ftjeot; 2. Vallen, 
Bralten, n. 

Siege, s. Belelring, n.; Sæde, £.; the - 
was raised, Seleiringen blev hævet; to 
lay - to a fortress, beleire en Fæftning. 

Slesta, s. Middagsſovn, mn. 

Sieve, s. Si, Sigte, n.3 et vift Maal, 

Sift, 2. a. fie, figte, ven(e; fig. drøfte. 


Sik 

Sifter, 2, En, fom figter ef. renſer; Ag. 

Sifting.’ ar fom figters Rp. spforeae 

Bg, a. fom figter; Ag. udfo , 

Sigh, s. Gul, ¢.3 — uffe, 

Sigher, s. En, fom futter, 

Sighing, s. Gulten, x. 

Sight, s. Gyn, e.; det at fee, bet fom 
man feer; Udfigt, Jagttagelfe, =.3 Mie, 
-3 Biden, Kundſtab n.; a bill af -, en 
Berel ved Sigt ef. en a vista Berel; 
what n beautiful -, hvilfet beiligt Stue. 

Sighted, «. fom feer; (bruged meft i 
Gammenletninger fom: quick =, ſtarp⸗ 
lunet; short -, fortlynet). 

Sightfulness, ». Todelighed, n. 

Sightless, a. blind; ufynlig; fraftebenbde, 


bredt, e, t. 
Sightliness, #. govt UWbfeembe, fot 
Sightly, o. ſmuk, tælfelig, med et bee 


bageligt Fire, 

Sigil, «. Segl, ¢. 

Sign, s. Tegn, Kiendetegn, Silt, Bint, 
i., illiendegivel[e, m.3 Gimbbillede, 
Snernebillede, #,3 Underſtrift, n.} Wo 
ſtillelſestegn, ¢. liege, antyde. 
Sign, v. a. unbertegne } unber(frive, bes 
Signal, ». Signal, Riendetegn, #5 «. 
format, ubmerfet; afgierende, 
Slgnal-flag, s. Stanalflaag, 1. 
Signal-guo, s. Gignaljtur, fr 

Signalize, ve. a. utmerte, flere befjent, 
Pringe i Omtale. 

Signally, ad. fortræffeligt; pan en afe 

jerente el. giennemgribende Dianbe, 
ignality, s. Mloerfoarbighed, #, 

Signal-staff, s. Signalftay, nm. 

Signation, s. Brtequelle, m. 

Signatory, a. borende til et egl, 

Signature, s. Underſtrift, a. Riendee 
tran, UWNarle, ¢. Teer. 

Signer, 4. Unberteqner, mf En fom kee 

Signet, +. Signet (fongeligt Signer), & 

Significatce, «. Serydning, Bigniahed, ». 
Significancy, s. Sembenbed; Arafit, ». 
Significant, w. -ly, ad. betegnenbe, bes 
mningsfuld vigtig, fraltiq. 

Signification, ==. Beiybning, Dlening; 
Hentubnina. m. 

Significative, a. -ly, ad, betegnende, 
bertningesiuld; fraftig. eftertrpfelig. 

Bicsificator, s. bet, jom betegner: 

Sigalificatory, a. betegnenbe. 

Signify, o. a. betyde, betegne, udirylle, 
betiendtgiore, 

Signior, s. Herre, 2. 

Signiory, s. Herredemme, ¢. 

Sign-manual, s. egenhændig Underſtrift, s. 

Signpost, s. Dal, §vorpaa Beier ex 
antydet, n.3 Stilt, ¢. : 

Sik, sike, a. faadan, 


Sik 


Biker, a. og ad. viéfelig, filferlig. 

Silence, — Srilhed; Ro, Fred, 
OHeminelighed, n.; i. ti fille! 

Silence, v. a. bringe til Taushed, fane 
tu at tte, ftille tilfreds. 

Silent, a. taué, ftitle, rolig, fagte. 

Silentiary, s. En. fom iagttager Taus⸗ 
bed; en jom paabyder Taushed. 

Silently, ad. fiitle, paa en taué ef, rolig 
Miaade, 

Silentness, s. Tanehed, Srilhed, nm. 

Silesia, s. SAlefien; Lærred fra Schle⸗ 
ten, 1 

Silex, silica, s Sifeljorb, x. 

Silicious, a. fifelagtig. 

Silhouette, s. Sihouette, 2. 

Silicula, s. f. Siliqua. 

Siliculous, siliculose, a. fuld af Belge. 

Siling-dish, s. Veitefi, a. 

Siliqua, s. Baly, Stulpe (paa Planter) ; 
Karat (hos Gultimete), x. 

Siliquous, siliquose, a. fom har Belge. 
UK, s. Sule, a. 

Silken, a. af Silke; filtebled; filtefloedt ; 
v. a. gjøre blett fom Gitle, 

Bilkflock, s. Flotjilte, nm. 

Silknat, s. Gillebat, n. 

Sukiness, 8. Silfeblorghed, x. 

Silkmercer, s. Giltetremmer, 2. 

Bilkness, s. Cilteftinged, 2. 

Silkstufl, s. Siltetei, ¢. 

Silktrower, -trowster, s. Silkeſpinder, n. 

Silkweaver, s. Sutevaver, a. 

Sukworm, s Gilleorm, n. 

Silky, a. filteagtg, fom Silke. 

Bill, 8. Dørtærftel ; Binduestarms Syld- 
teen 9, 
Sillabub, sillibub, s. Slags Drif 
(Blanding af trit Mell, Viin og Sut- 
ter), ¢. | tosfet Maade. 
Billily, ad. taabeligt, paa en dum ef. 

Silliness, s. Taabelighed. Dumbed, x. 
Silly, a. taabelig dum; troſtoldig. 

Silt, s. Murder, Gmuds, Dyno, ¢. 
Silty, a. {navfet, dynver. 

Silvan, 2. ftovrig; s. Skovgud, Satyr, a. 
Silver, s. Golv, £.; a. af Sølv; felv- 
far, felvblant, felvfarvet; Ag. ſolvklin⸗ 
gende, mild. [fom Sølv. 
Silver, v. a. forfelve; tildele en Glands 
Silver-beater, s. Golvflager. 2. 
Siiver-coin, s. Gølvmynt, xn. 
Silver-fir, s. Slags Fyrretræ, ¢. 
Silvering, s. Forfolvning, x. 
Silverling, s. Gelvpenge, n. 
Silvermine, s. Golvm.ne, Gelvgrube, n. 
Silverore, s. Solverts, n. . 
Silversmith, s. Solvarbeider, Guldſmed, n. 
Silverwire, s. Gelvtraad, n. 

Silvery, a. felvfarvet, forfelvet, 


Engelſt⸗Dauſt Ordbog. 


Sin 433 


Simar, s. Gimarre; lang Kjole, fom fle- 
ber, n. 

Similar, a. lignende; enéartet. 

Similarity, s. Lighed, n. 

Similarly, ad. lignenve, paa famme Maade, 

Simile, ». Yignelfe, 2. 

Similitade, s. Lighed, 9. _ 

Similor, ». Diannheimer Guld, £. 

Simkin, s. Taabe, Tosfe, a. 

Simmer, v. n. {ybde. {nurre, foge. 

Simnel, s. Gimle (Slags Bred), 2. 

Simoniao, s. En, fom handler med geifts 
Ityt Wore, 

Simoniacal, a. -ly, ad. fom handler 
Wied geiſiligt Gods; fom beftaaer i geifts 
ligt Gods, [| Emberver, 

Simony, s. det at aagre med geiftlige 

Simoom, s. Gamuen (qvalende heed 
Vindei Afrila og Arabien), n. 

Simper, v. n. {mile ef. Tee affetteret; s. 
aftetreret Smiil (¢) ef. Latter (a.) 
Simperer, s. En, fom {miler affetteret. 
Simpering, a. -ly, ad. afjetceret {mis 
lende. med et dum: Smiil, 

Simple, a. ligefrem, ivdelig, Tetfattelig, 
naturlig; enfoltig, fimpel. 

Simple, s. Plante (med lagende Kraft), 
n.; utunſilet Yegemiddel, 1.3 ©. a. famle 
Panter. laabenhiertig, oprigtig. 
Simpleminded, a. ligefrem, naturlig, 
Simpler, s. Planteſamler, n.; En, fom 
tornaacr fig paa Planter. . 
Simpleton, s. Dumrian, Taabe, ind- 
trantet Perfon, x. 

Simplicity, s. Rlarhed, Tybdelighed; Liges 
frenihed, Naturligheds Simpelhed, Enfol- 
dighed. Dumber, x. 

Simplification, s. Todeliggiorelſe, n. 

Simphify, o. a. tydeliggjøre, gjøre fattelig, 

Simply, ad. ligefremt, tydeligt, letfattes 
ligt} paa en naturlig Maade; fimpelt; 
dumt, 

Simulachre, s. Billede, £. 

Simular, s. Hykler, n. 

Simulate, vc. a. hylle, forftitte fig; a. 
or ſtili, hyklet. (Vejen, t. 

Simulation, s. Forftilelfe, a. paataget 

Simuitancous, a. famtidig, fælles. 

Simultaneously, ad. (amuidigt, 
tanme Tid. 

Simultaneousness, s. Gamtitighed, det 
at være el. bandle paa famme Tid, 

Simulty, s. indbyrdes Trætte, x. 

Sin, s Synd, n.; v. a. fynde; ad. fiden, 

Sinapism, s. Genepéplafter, ¢. 

Since, ad. fiden; conj. efterfom, ta, 
ſjaaſom; ever -, lige fiden. 

Sincere, a. -ly, ad. oprigtig, ærlig, 
ufordervet; ægte; trofaft. 

Sincereness, s. Doprigtighe, Wriighed, 2. 


28 


paa 


sATA 


434 Sin Sit 


Sincerity, #. 2Wrlighed, Oprigtighed, | Sinisterly, ad. urigtigt, ildeſpaaende, pat 
Reveliahed, MFotird, a. | pm werlig Maade. 

Sinistrous, a. -ly, ad. uvigtig, feitet, 
bageendt, til venfire Side. fifte, a. 
Sine, s. Gtettelinie (omborb), m. Sink, s. Aflebérende, Rarfferende, Slam- 
Sinecure, s. Ginecure (Embede med gode Sink, ©. x. og a. fynte, nedfyntes , gaae 
Vatiorgter og Intet at beilille), vr. ml Sunden; falde, aftage; fænfe, ned⸗ 
Sinecurist, «. Sinccuriſt, a. fænfe, nedtryt{e; netverdige, unbertryfte, 
Sine-die, ad. pao ubefiemt Tib af Dagen. | edelorqge, fradrage; flace igjennem (om 
Sinew, ==. Gene, Muffel, Nerve, m.5| Pavir). 

fig. Kraft, Gtvrfe, mg; v. o forene | Sinking, a. ſynkende. 


Sinciput, s. Forhowed, 1. 
Sindon, s. Omflag (af Lorred), 1. 





meget flartt, binde overorbentligt fat. | Sinking-fand, s. fonfenbde Fond, ss. 
Sinewed, a. jenefiert, trajtig, muftuled, | Sinless, a. fondefri. reen. bellig. 

fuld af Gener, Sinlessness, s. Syndfrihed, Hellighed, a. 
Sinewless, «. almegtig. vag. Sloner, s. Gynder, Gynrerinde, a. 
Sinewy, a. ſeneſterrt, jenefaji; mujtuled, | Sinoffering, s. Gyndoffer, ¢. 

fraftig; fulb af Gener. | Simoper, sinople, s. Ginopel (red 
Sinful, a. ſyndig, ugudelig. Errenart), #. 

Sinfully, od. fymbdigt, poo en ugubtlig) Sinuate, v. a. bugte, frumme, fno fig; 
Waare, a. bratet, rummet. [ning, a. 
Sinfalness, +. Gynbighed. Nguvelighth, n. | Sinvation, s. Bugmning, Srumning, Gno- 
Sing, ©. 2. og m. fynge, bejpnge, Sinuosity, s. WBelgeformighed, bugtet 
Singe, v. a. jibe, forbranbe, urnjfab, 2. 


Singer, s, Senger, Gangerinde, a.; (g | Sinuoas, ¢. bugtet, belgeformig. 
met bled Urtale) Gn, fom vider el. | Sinus, +, Havbugt, ee Aabning, Ind⸗ 
ip a. 


forbranber, jlering, ms. . 6.5 Saben, 
Singing, «. jongende, borende til Gang; | Sip, ©. a. og m. nippe til, flurfe, føbe; 
s. Gang, Gyngen, m. Siphilis, s. Syphilis (Sygdom), a. 
Singing-bird, s. Sangfugl, a. Siphon, s. Havert. a. 

Singing-book, — Notebog for Gon}, m. | Sipper, s. En, fom nipper el. tnbdf 
Singing-boy, *. Ghorbreng, nx. Sippet, s. Bredfmule, =.; lille te 
Singipg-man, « Chorſanger, n. ‘Krab, ft. 

Singing-master, s. Gyngelarer, a. Sir, «. min Herre (Navnet pan den Til- 


Single, @. evfelt, ene, alene; ugift, iffe | talte mace ba ilke tilfsies); Titlen pec 
jammenfat, enejlocentde; Iwierlig} god, | en engelf® Baronet og fetted da foran 
ufortarvet, fw fra. | Debrnabnet (f. Ex. Sir Robert Peel, 
Single, co. «. ubvelge, cbjfille; træffe | Sir Edward Lytton Bulwer, Sir Walter, 


Siogle-beer, — tynt: Dl, ét. Sir John). [og Keiſere, s. 
Single-combat, s. Zorfamp, x. Sire, a. Fader; Sire (Tiltale til Konger 
Singlehearted, a. oprigtig, ærlig. Siren, a+. Sirene; Havfrue, =. 
Singleness, «. Entelihed; Gnbhed; Were | Siriasis, s. Goljtif (Sygdom), e. 

lighet, m. [foltighed. w. | Sirius, #. Ounbdeftierne, a. 


Singleness of heart, ». ierteré En- Sirloin, s. Mørbrad (Orefteg), m. 
Singleness of mind, «. Sinbeté Uffolb, m. | Sirname, 2. Tilnavn, ¢. 


Singlestick, s. Hagie(iet, m. Sirocco, s. Sirotto (hed Gybdoftvind { 
Single-wit, — lille Forſſand, m. tal), 9. 

Singly, od. entelt, beer for fig} fig. | Sirrah, 2. (brugeé i Breve) naa Koter! 
wrlia. [daarlig Gang, m. | naa Slongel! (i Spøg) halloi min Dreng! 


Singsong, s. Hebelig, eneformig of} Sei Du! 

Singular, «. entelt, eneflaaente, enefie;| Sirup, sirop, s. Sirup, a. 

jer, bejpnberliq; #. Gnlelttal, «.; Gine | Siruped, a. fedet med Sirup, 

qularié, m. [ligher, Sjelbenbed. wm. | Sirupy, a. fom Sirup, 

Singularity, æ. Garegrubed, Beignter- | Siskin, s. Giégen, a. 

Singularize, ©. a. giere evtelt, Mille ab. | Sister, #. Gofter; Nonne; Kofterfoter, a. 
Singularly, ad. bejynberligt, ualminbee | Sister, © m. og @. være nær befteegtet, 


ligt. | Garbeleehed. jorbinbe meget neie. 
Singult, s. tykt Gul 1. Sisterhood, s. Gofterffab, ¢. 
Sinister, o. ond, flem, flodeliqy her | Sister-in-law, s. Gvigerinde, ». 


pardlenbe; venſtre [baanbet. | Sisterly, ad. fofterlig. 
BSinister-handed, a. wlyffrlig, feite | BIL, ©. @ og w. fiddes ligge ef. ruge; 





. Sixth 


Sit 

adfe (om Klæber); tonge (paa Sindet); 
cette; to - down, fætte fig ned; to - 
down before a fortress, begynde paa 
Veleiringen af en Fefinings te - a 
horse, fidde til Heft; to - for one’s 
picture, blive malet; the board sits, 
Retten er forfamlet; to - out, være 
Tedig; to - up, fette fig opreift; ftige til 
Heft; to - upon, fidde paa, holde Raad- 
flagning om; unverføge neie. 

Site, s. Beliggenhed, Stilling, #. 

Sited, a. beliggende. 

Sith, ad. fiden, efterfom. ' 
Sithe, s. Le; Tid, n.; v. a. meie med Le, 
Sitiology, s. Læren om Fedemidler, x. 
Sitter, s. En, fom fitder; En, fom lader 
fig male; Liggebene; Fugl, fom ruger, #. 

Sitting, a. firvende. 

Sitting, s. Gidden, Oververen; Ruger, 
n.; the - of the parliament, arlas 
menté-Geéfionen, #. {binet, ¢. 

Sitting-room, s. Dagligftue, 9.3; Ra- 
Situate, situated, a. beliggende | 
Situation, s. Beliggenhed; Tilftand; 
Stilling, Beffæftigelfe; Omftændighed, x. 

Six, a. fer; Sertal, ¢.; at - and seven 
el. at sixes and sevens, Hulter til 
Bulter. 

Sixfold, a. ſexfold. 

Sixpence, s. Serpence-Styfle, 8.5; it 
costs -, det fofter 6 Pence. 
Sixpenny-piece, s. SerpencesSiylte, ¢. 
Sixteen, a. ferten. 

Sixteenth, a. ſextende. 

Sixth, s. fjette; s. Giettereel, x. 

, ad. for det fiette. 

Sixtieth, a. tredfindstyvende. 

Sixty, a. tredfinddryve, 

Sizar, sizer, s. fattig Student ved Uni» 
verſitetet i Cambridge, n. 

Size, s. Storrelfe, n.; Format, ¢.3 An⸗ 
beet, w.j Bindemiddel, 1.; Hæbrig Gub- 
ſtants. Slags iim. x. 

Size, v. a. beftemme Størrelfen, afmaale, 
forøge, jufteres fammentline, ftryge over 
med Gummivand; planere. 

Sizeable, a. af den rette Gterrelie. 

Sized, a. flor (af en vis Storrelfe). 

Siziness, s. Klæbrighed, x. 

Sizel,s. det TiloverétNevne af Myntbarrer, 

Sizy, a. feig, flæbrig. faftheftende. 

Skaddle, s. Glave, n. 

Skain, s. Dufte (Traad ef. Sille), x. 

Skainsmate, «. Meéfefammerat, Borde 
fammerat, n. 

Skate, s. Steite, n. 

Skean, s. Daggert, x. 

Skeel, s. Staal, n. 

Skeg, s. vild Blomme, a. 

Skegger, s. Slags Lar; as. 





Ski 435 


Skein, «. Dulle (Traad ef. Sille), 2. 
Skeleton, s. Gfelet, 2.; Beenrad, 2. 
Skellum, s. Stielm, x. 

Skep, s. Bitube: Rorntury, a. 

Sketch, s. G:itfe, a.; Udkaſt, Omridé, £. 
Sketch, v. a. ftitfere, gjøre Udfaft, tegne 
Omritfene. 

Sketchy, a. lefelig. loft benfaftet. 
Skew, a. og ad. ſtiev, trum, fordveiet. 
Skew, v. a. og mn. gjøre ftiev, ſtele. 
Skewer, s. Gpilepind, Rielfenpind, 1.3 
8. a. fpile ud. 

SkiIF, s. Solle, lille Baad, x. 

Skilful, a. -ly, ad. dygtig, duelig, flint, 
bebandig; flog, 

Skilfulness, s. Dygtighed, Dueligher, 
Bebenvigher; Kløgt, x. 

Skill, s. Dygtighed, Ferbdighed, Duelig- 
bed, Erfarenhed, Ronftferdighed, m.; ©. a. 
ſtielne, have Indſigt i. 

Skilled, a. dygtig, flint, erfaren, bes 
bentig. (utgndig. 
Skilless, a. udygtig, uerfaren, uduelig, 
Skillet, s. lille Riedel ef. Gryde, n. 
Skilt, s. Adftillelfe, Gtielnen. x. 

Skim, v. a. og ». ſtumme (Mall etc.) ; 
glide ef. fare Tet Ben over, 

Skim, s. Sfum; Afftum, ¢. 

Skimbleskamble, a. fom løber vild. 

Skimmer, s. Skumſtee, n.; En, fom 
farer let hen over. 

Skimmilk, s. afftummet Mell, n. 

Skimmings, s. pl. AUfftumning, 2. 

Skin, s. Gfind, £.; Hud, = 3 ugarvet 
Stind, £.; v. a. flaae, aftage Slindet; 
bedeette med Skind; to - over, overs 
træffe med en Gud. 

Skindeep, a. overfladiſt. 

Skinflint, 2. Gnier, 2. 

Skink, s, Drif, Suppe, 9.3 ©. ». fijente, 

Skinless, a. hutled. 

Skinned, a. fom Stind; haard fom Læder, 

Skinner, s. Felberever, x. 

Skinniness, s. Sfindmagerhed, x. 

Skinning, s. det at flaae. 

Skinny, a. ftindmager. 

Skip, s. Hop, Spring, 1f.; v. n. boppe, 
{pringe, forbigaae; to - over, fpringe 
over, udelade, overiee. i 

Skipjack, s. Gpringfyr; Springgeas ; 
Dreng, fom rider Hefte, der forevijes til 


alg, mn. 
Skipkennel, s. Lalai. Page, n. 
Skipper, s. En, fom hopper el. fpringer ; 
Slippers Matrel (Fift). ». 
Skipping, s. Gpringen, Hoppen, n. 
Skippingly, ad. hoppende. fpringende. 
Skirmish, s. Sfjermydfel, lide Ramp, 
n.; v. a. ftiermydfere, føre en Ville 
Treefning. 

28% 


436 Ski 


Skirmisher, s. En, fom føjermybferer, 
Skirr, v. a. ile igjennem, gfiennemftreife. 
Skirret, s. Plante, 2. . 
Skirt, s. Stiort, Stied, 1.; Gem, Kant» 
ning; Udfant, yderfte Greendfe, a.; v. a, 
omgive med Rand, befatte. 

Skirting, s. Rant, n.; det at lobe Tangs 
med; he was - the wood, fan 195 
Tangs med Sfoven. 

Skit, s. Udflugt, a.; Paaffud, ¢.3 Stit- 
pile, Spydighed, 2.3 v. a. flille paa, 
forhaane. 

Skittish, a. -ly, ad. fty (om Hefte); 
letſindig, Tunefuld, uftadig, 

Skittishness, s. Lerfindighed. Flygtighed, m. 
Skittle, s. Kegle, n., to play at skittles, 
ſpille Kegler. 

Skittleground, s. Keqlebane, x. 

Skonce, s. {. Sconce. dreiet. 

Skue, a. og ad. ftiev, paa Siden, for» 

Skull, s. f. Scull. 

Skunk, s. Grantoyr, ¢. 

Sky, s. Himmel, n.; Beir, ¢. 

Skyblue, a. himmelblaa. 

Skycolour, s himmeltlaa Farve, mn. 

Skycoloured, a. $immelblaa. 

Skyed, a. omringet af Himmel, 

Skyey, a. himmulig, cerheriff. 

Skyish, a. ctheriſt. fom Himfen. 

Skylark, s. Ganglerte, n. 

Bkylight, s. Glaéteg; flort Bindue i 
Lorter, £. 

Skyrocket, s. Rafet, fom fliger hoit, a. 

Skyscraper, s. €tyffraber (de overfte 
Geil paa et Sib), n. 

Skytinctured, a. farvet fom Himlen. 

Blab, s. Plate (af Green ef. Marmor) ; 

el, Vandpyt; Fiel, Træjplint, n. 

Slab, a. Mebrig, feig, tyf. 

Slabber, v. n. og a. fagle, {pilde over, 
tillele; flubbre i fig. 

Slabberer, s. En, fom fagter; En, fom 

Slabbering. bib” 

abbering-bib, s. Sagleſmalke, n. 

Slabby, a. feiy, tlabrig; overſaglet. 

Slack, a. flap, los; langſom, efterfaden, 
flev, oven. 

Slack, slacken, v. a. flappe, losne; 
formilde, aftræfte, hindre, formindite; 
v.n. blive flap, Ieénes; blive fvag; blive 
udmattet. 

Slacked lime, s. lædſtet Rall, a. 

Slackly, ad. flap, 196; paa en fangfom 
Maade. LSlevbhed, Langſomhed, x. 

Slackness, s. Glaphed, Cfterladenbed, 

Blackwater, s. Dedvante (naar Bands 
ftanden er mellem Ebbe og Blod), 2. 

Slade, s. fille, fumpig Dal, a. 

Slag, s. Ginner, pi. (af Metal), 

Slale, s. Rit (i en Bev), ¢. 


Sta 


Slake, o. a. fluffe, flappe; bæmpes ſtille 
fl. aa (Xerften); læfte (Kalt); ov. s. 

ive flap. 

Slam, ov. a. flaae voldfomt i ef. ſmalle 
fined en Der); giore Slam (i Whiſi⸗ 
vil). 

Slam, s. Slæm (i WHiftfpih, a. 

Slamkin, s. ſjuſtet Qruentimmer, !.; 
< jvltesDoribe, n. 

Slander, s. Bagtalelfe; Vangre, Glanb- 
fel, mn. ; 0. a. bagtale, bagvaffe. 

Slanderer, s. Bautaler, Bagvaffer, x. 

Slanderous, a. -ly, ad. bagtalerff, bags 
vaftende, paa en bagtalenbde ef. cerererig 
Maade. LLoſt tif at bagtale. x. 

Slanderousness, s. det rerørente; 

Slang, s. Pobelſprog, Tyvefprog, ¢.; 
eiendommelige, forvanftedbe Sprogs Ud⸗ 


ttyl, pe. 

Slant, a. frac, fljev; s. Sfraaning, n.; 
o. au. belde, ffraane. 

Slanting, a. beldende, ffraanende. 
Slantly, ad. paaffraa, paa en heldende 
el. ftieo Maade. 

Slantwise, ad. f. Slantly. 

Slap, s. Slag, Daft, ¢.3 v. a. daffe, flaae; 
ad, pludfeligt. 

Slap, iat. plump; - dash, ad. plubdfeliat. 
Slash, o. a. flenge, hugge; pidffe; s. 
Dug. ¢.5 Henge. n. 

Slatch, s. den flap nedheengende Decl af 
en Sernffabe ef. et Tov. 

Slate, s. Sfiferfteen, Tavleftifer; Tavle, 
n.; 0. a. tatfe med Sfiferfteen, 
Slatequarry, s. Gtiferbrud, ¢. . 
Slater, s. wn, fom totter med Stifer, 
Siatter, o. n. flurfte; være fiuftet. 
Slattern, s. Sjuffe; fiufter Perfon, a.; 
v. a. hendrive ef. hendefe (Tiden). 
Slatternly, ad. fiuftct; ſtjodesloſt. 
Slaty, @. ftireragtig. 

Slaughter, s. BSlodblad, ¢.3 Blodsutgy- 
telfe. m.; 0. 4. myrde, drebe; flagte. 
Slaughter-house, s. Huus, hvor man 
ſlauter. ¢. 

Slaughterer, s. Morter; Slagter, n. 
Slaughter-man, s. Glagter, a. 
Slaughterous, a. morberift, brabende. 
Slave, s. Slave, Trel, Slavinde, æ. 
Slave, v. n. trælle, arbeide fra Morgen 
til Aften, flide og flebe; ©. a. gjøre til 
Elave. 

Slaveborn, a. trællefodt. 

Slavelike, a. flaviff. 

Slaver, s. Slaveftib; Sagl, Spyt, ¢.; 
o on. fagle, [pytte. 

Slaverer, s. Gaglemund, n.; Fahoved, £ 
Slavery, s. Glaveri, ¢. 


‘Slavetrade, s. Slavehanbel, a. 


Slavish, a. flaviff, 


Sla 


Slavishly, ad. fom en Træl ef. Slave. 

Slavishness, s. flavif? Manv, n.; Træl- 
leſind. 1.3; flaveagtiq Tilftand, nm. 

Slavonic, a. flaviff, hørende til ben fla- 
vifte Folfeftamme. 

Slay, v. a. ibielflaae, breebe. 

Slayer, s. Drabémand, 2.5 En, fom 
flacer ihiel. 

Sleave, vo. a. pille Traadene fra hoer⸗ 
andre, haspe; s. Silke, fom er villet i 
Knude, vn. 

Sleaved, a. uſpunden, i raa Materie. 

Sleaziness, s. tynd el. let Lilftand, 2. 

Sleazy, «. tund, let. 

Sled, s. Glufie, x. 

Sledge, s. Elæte, Kane; Forhammer, 2. 
Sledge-apron, s. Ranetappe, ¢. 

Sledged, a. fittende i en Rane el. Slave. 

Sledging, a. tiorende i en Rane ef. Slate, 

Sleek, a. glat, jevn, ftinnende, bled; 
v. a. afatte. jeone, bledgiere. 

Sleekly, ad. glat blødt, glindſende. 

Sleekness, s Glathed, Blodhed, x. 

Sleekstone, s. Glattefteen, n. 

Sleeky, a. afat gfindfente, blodt. 

Sleep, s. Gevn; Doale, n.5 v. a. fove, 
ligge i Dvale. 

Sleeper. s. En, fom ſover; Sovende, x. ; 
Unberlags-Tre (paa Jernbaner), s. 

Sleepfal, a. fevntruffen. 

Sleepily, ad. fevnigt; defigt. 

Sleepiness, s. Govntyhed. n. 

Sleeping, a. fovente; s. det at fove. 

Sleeping-apartment, s. Govevereffe, ¢. 

Sleeping-partner, s. padfiv Snteresfent 
i en Forkeining 9: fom fun giver fit 
Navn og fine Penge til, n. 

Sleeping-room, s. Govefammer, ¢. 

Sleepless, u. -ly, ad. ſovnlos. 

Sleeplessness, s. Gevnloéher, n. 

Bleopy, a. fevnig, fovende, tefig. 

Sleet, s. Glud, Blanding af Regn og 
Sue, n.j v.n. regne og fnee paa famme 

i 


d. 
Sleety, a. ſludfuld. 
Sleeve, s. Ærme, £.$ he laughs in his 
-, ban leer i Etfæget. 
Sleeveboard, s. Strogebreet, ¢. 
Sleeved, 2. fom har Wrmer. 
Sleeveless, a. uden Xrmer; fig. nares 
agtig, toéfet; he is gone on a - errand, 
ban er gaaet forgives, til ingen Nytte. 
Sleid, v. a. pille Traatene fra hverandre. 
Sleight, s. Behendighed. n.; Kunſtgreb, 
t.3 - of hand, Taffenfpillertunft, n. 
Sleightfal, a. behændig. 
Sleightily, ad. behændigt, liſtigt; paa en 
tunttferdig Maade. 
Sleightly, a. behændig, liſtig. 
Slender, a. -ly, ad. {metter, flant; 


Sli 437 


ringe, Tille, ubetydelig; a - waist, en 
fmetfer Midie; a - chance, en ringe 
Nefigt. 

Slenderness, #. Gmefferhed, Smalhed; 
SGrarhed, Ubetydelighed, a.; det Ringe 
ved Noget: 

Slept, part. fov (af sleep). 

Sley, v. a. f. Sleid. 

Slice, s. Sfive (tyndt og bredt afffaaret 
Stykke), ni Srytte, Snit, 4; Stovls 
ftor og flad Ofe, a. 

Slice, rv. a. ſtære i Sfiver, flære, {nitte, 

Slickensides, s. Blygland, n. 
Slickness, s. Gfathed, ». 

Slid, part. gleden (af slide). 

Slidder, v. 2. glide. 

Slidder, -y, a. glat, fliérig. 

Slide, v. n. og a. glite, late glite, focve 
let ben, ſtyde fagte fremad; {nige fig, bes 
reraes; -buffe og flrabe ud. 

Slide, s. Glidebane, m.; bet at glides 
ievn Stabe ; jeon Bevagelſe; Fals, mn. 
Slider, s. En, fom gliter; Slyder, n.; 
Uriel, Noget fom ſtydes frem og tils 

age, I. 

Sliding, o alidende; forfynet med Slyder, 
Sliding-knot, s. obefnude, x. 

Sliding -pencil, s. Blyantépen med Ud⸗ 
træf, n. 

Sliding-place, s. Glidebane, a. 

Sliding-rule, sliding-scale, s. Tome 
meftof, forfonet med Slyder, 2. 

Slight, a. og ad. ringe, ubetydelig, tynd, 
vaa. foragtelig. 

ht, v. a. ringeagte, forfmaae, fors 
femme; late Haant om, foragte; nedrive, 
jævne, henflænge; to - over, jaſte af. 

Slight, s. Forfømmelfe; Foragt, Ringes 
aat: Behendiqhed, x. 

Slighter, s foragter, n. 

Slightingly, ad. paa en foragtelig Maade. 

Slightly, ad. let, ringe, i ubetydelig 
Grav; foragteligt. 

Slightness, s. bet Lette ef. Ubetybelige 
(ved Noget) ; LigeguTdighed, Ringeagt, n. 
Slily, od. fnu, fiffig, liftig; paa en 

ſtieimſt Maare. 

Slim, a. {meffer, tynd, flant, 

Slime, s. Sliim, a.; Mudder, Dynd, r. 

Sliminess, s. flimet Tilſtand; ſlimet 


Beflafienhed, 2. 
Slimness, s Glanthed, fmeller Slit. 
ele, nm. 
Slimy, a. flimet, dyndet, muddret. 
Sliness, s. Gnufed, Liftighed, Fiffigher, 
Sling. «inn Glog, Evi 
n 8. onge, %. ag, ving; 
Bind. armbind, 3 ee. fipnge, fafte: 


bænge i. fafigiore, beife. 
Slinger, &. Srongetatter, n. 


438 Sit 


Slink, v. ». fnige el. Tifte bort; 
v. a. lafte for iel ig Com Dor). fig , 

Slink, a. fedt for tidlig; 2. for tidlig febdt 
Dor; Slind af dedfedte Kreaturer, ¢. 

Slip, ©. n. og a. glatte, fmutte væl, fnige 
g; henrinde; lade glide el. falde, for 
amme, lade gaae fig forbi; ſmutte bort, 
rive af; flippe (Gunde) ; to - off, fmutte 
bort; he let the opportunity -, fan lod 
Leiligheden gaae fig forbi; to - with the 
foot, glide med Koden; to - on, tralte 
hurtigt paa (om Reber). 

Slip, s. Glid, Feilftridt, «5 Flugt, Bort- 
leben; Feil; Aflegger, Planteqvift, x. 5 
langt tyndt Gtofte, ¢.; Strimmel; Un- 
berijole, n.; Slæbefted, 1.3 a - of the 
pen, Weilftrift, n. 

Slipboard, s. Skodde, x. 

Slipknot, s. Tretletnude, [28 Knude, a. 

Slipper, s. Toffel, 9.3 lady’s -, Frueſto 
(Plante). 2. 

Slippered, a. med Tefler paa. 

Slipperiness, ss. Glathed, Slibrighed; 
FKloatighed, a. 

Slippery, 2. glat, flibrig; fig. huul, falff. 

Sippy. a. glat, flibrig. 

Slipshod, a. med Tefler. 

Slipshoe, s. Toffe!, n. 

Slipslop, s. tynd Drif. a.; taarligt Sprog, ¢. 

Slipstring, slipthrift, s. Ødeland, nm. 

Slit, ©. a. fnitte, fpalte, flælfe, fljære; s. 
Spalee, Ridfe, vn. 

Slitter, s. En, fom fpalter. 

Slitting-mill, s. Slags Hammerverf, ¢. 

Slive, sliver, s. afreven Green; afrevet 
stele t.3 Strimmel, a.; 0. a. fpalte, 


effe. 

Sloats, ss. pi. Underlagstre (paa en 
Roan ete.), £. 

Slobber, {. Slabber. [torn, #. 

Sloe, s. Glaaen, mn.; - tree, Slaaen- 

Sloop, s. Slup (lille Fartei), t. . 

Slop, v. a. flubbre, driffe meget begier⸗ 
ligt, fpilde paa. 

Slop, s. tynd og daarlig Dril, m.; Sele, 
s.5 Pletter, pl.; Pyt Cmuddret Band); 
væmmelig Medicin. n. 

Slopbasin, s. Spollum, n. 

Slope,:s. Gtraaning, Gfrent, Helding, 
n.; @, og ad. frac, heldende. 

Slope, v. n. ffraane, helde, helde nedad; 
v. a. give en ſtraa Retning. 

Slopeness, s. Helving, a. 

Slopewise, a. paa ffraa, ſtraat. 

Sloping, a. -ly, ad. belbende, ffraat, i 
en ſtraa Retning. leri. 4. 

Sloppiness, s. fjaftet Tilftand, n.; Gee 

Sloppy, a. ſolet, fjaftet (om Føret). 
Slope. £. pl. Matrosklæder, pl.; Tet til 

a . 


Sla 


Slopseller, s. Hofetremmer (fom fælger 


grovt Toi, f. Cr. Matroéflæter), n. 
Slopshop, s. Hofetremmerboutif (af en 
fimpel ort), n. 

Slot, v. a. flede haardt; #. Slaa, n.; 
Hiorteſpor, ¢.3 Sprælle, n. 
Sloth, 3. Lathed, Dvaſthed, Dorſthed, 
n.; Dovendyr, ¢. 
Slothfal, a. doaff, Tab, boven. 
Slothfally, ad. dovent, paa en lad el, 
dvaſt Maade. 

Slothfalness, s. Dvaſthed, Ladhed, x. 
Slouch, s. det at hænge med Hoveret; 
befig ef. lad Perfon; dva Maade at 
qaae pad. 

Slouch, v. ». og a. hænge med Hovedet; 
gaae med Hatten ned over Øinene; gaae 
poa en flentrente ef. dorff Maade. 
Slouched, a. nedhængende, nedtrylt. 
Slouching, @ fom hænger ned; fom 
flentrer affted, flentrenbde. 


-Sloagh, s. Gump, Mofe, Pol, ».; Mos 


rave t.3 Slangebam, m.; ©. m. loene 
g fra. 

Sloughy, a. fumpig. moradfig. 

Sloven, s. fmuditg el. ſvinſt Perfor, =. 
Slovenliness, s. Ureenlighed, n.3 fiuftet 
Udſeende. 2. 

Slovenly, ad. fiuffet, ureenlig, ſvinſt. 
Slovenry, s. foinagtig Beftaffenbed, a. 
Slow, a. -ly, ad fangfom, rolig, feen, 
doven, flev; med Overveielfe, forfigtig; 
v. a. urfette, forhale. 

Slowback, s. Jad. dbvaff Perfon, a. 
Slowgaited, a. fom gaaer langfomt, 
Slowness, s. fangfombrd. n. 
Slowpaced, a. med en langſom @ang. 
Slow-worm, s. Gtaalorm, =. 

Slubber, v. a. og =. jaſte af, flubdffte, 
tilfele, plette; bedelfe ſtjodesloſt. 
Slabberingly, nd. ſtiodesloſt afiaftet, 
Slubber de gullion, s. Giofelift, mæ. 
Sludge, s. Sele, Mudder, Dynd, ¢. 
Slug, s. Metalflump; Dagdriver, 2.3 
Drog, t.3 Gnegl uden Huus, =.; black 
-, fort Snegl. n. 

Slug, v. ». tovne, drive, Intet beſtille; 
v. a. giore Tab, faae til at drive. 
Slug-a-bed, s. Syvfover, n. 

Sluggard, s. boven Snegt, dorſt Perfon, 


n.; a. doaff. doven. 

Sluggardize , v. a. gjøre doaff el. 
bore. 

Slaggish, a. -ly, ad. flov, dvaff, Tang 
(ore pad en ae boven Maade. ig 
Sluggishness, s. Slovhed, Dvaſthed 
Trevenhed, Yangfombed, mn. 

Sluice, s. Sluſe, Slufeport, ».3 Miles 


for Rand, #3 ©. a. udgyde, udflyde 
Slaicy, «. firemmenbe (fra en Shute), 








Slumber, s. Slummer, bib Goon, 2.3; 
o. n. flumre, fove; v. a. bysfe i Seon, 
— s. Glumrende, a.; En, fom 

over 
Slamberous, a. ſovndysſende. 
Slaombery, a. fevnig. 
Slur, v. a. jafte, udfere flygtigt, behandle 
overfladiſt; tilfele, plette; ſtuffe, narre; 
floife Toner, 
Slur, «. Plet, Slamplet, Banere, m.; 
Pus, Bedragert; Bindetegn (ved Ros 


der), 6. 

Slush, s. Sole. Murder, Morabé, ¢. 
Slut, s. Gludffe, ſtiden Ovinde; Tee, 
Ricerling, n. [ bed, 2. 
Slattery, s. Sfidenferdighed, Ureentlig- 
Slattish, a. -ly, ad. fludffet, ffiden- 
færdig, ureenlig. 

Sluttishness, s. f. Sluttery. 

Sly, a. fnedig, fnu, fiffig, ſtielmſt; 

in. [el. liſtig Maade. 

Slyly, ad. {nebigt, fiffigt, paa en ſtielmſt 

Siyness, s. Liftighed, Snedighed, Snu⸗ 
hed, Fiffighed, n.; Stielmeri, ¢. 

Smack, s. Smag, Mundfmag, Smaſten. 
n.; Anftrog; Klaft, Daſt; Tryk⸗Kys, ¢.5 
Smatte (file Sib), a. 

Smack, oe. n. og a. fmage, fmage af; 
fmæme, ſmaſte; Haffe, daffe; give et 
ae to - a whip, fnalbe med en 

idſt. 

Small, a. lide, len, ringe, ubetydelig, 
fiin, fvag;j s. bet Tynde (ved Noget); 
the - of the leg, Gmalbeen, £.; he 
looks very -, han feer meget ubetydelig 
ud; ban feer flau ub. 

Smallage, s. Slags Selleri, ¢. 

Smallarms, s. pl. Haandvaaben, pl. 

Smallbeer, s. tyndt ØL, ¢. 

Smaliclothes, s. pl. Beentlæber, pi. 

Smallcoals, s. pl. Gmedetul, pi. 

Smallicraft, s. lille Fartei, ¢. 

Smallish, 4. noget lille. 

Smallness, s. Lidenheds Ubetydelighed, 
Ringber, Svaghed, =. 

Smallpox, s. Boernefopper, pi. 

Smalishot, s. Hagl; Gevarkugler; Pis 
ftolfugler, pl. 

Smally, ad. lidt, lidet; ringe, 

Smalt, s. Gmalteblaat, ¢. 

Smaragd, s. Smaragd, #. 

Smaragdine, a. fom Smaragd, beftaaende 
af Smaragd. 

Smart, a. pyntet, pubfet, net, fiin; 
hurtig, raff, munter, livlig; bidende, ffarp, 
raff paa det; piinlig, {mertelig; ⸗. ftif- 
lende Smerte; friſt Fyr, 2. 

Smart, c. n. (merte, (vie, fele Gmerte; 
You shall - for this, Du fal komme til 
at lide for det, 


tynd, 


Smo 


439 
Smarten, v. a. ponte, pynte fig. 
Smartly, ad. foleligt; —— bi⸗ 
dende; rafft, livligt; flint, net, ponteligt. 
Smartness, 3. Giirlighed, Pynteligher, 
Giinhed; Raſthed. Hurtigheds bet Bis 
bende el. Gjennemtrangende. 
Smash, v. n. fnufe, flaae i Styffer, ſlaae 
i Emabber) s. Knufen, n.; Smadder, +. 
—“ s. Smag, Efterſmag, ».3 Ans 
reg, & 
Smatter, v. n. fnafle med; Gave flygtigt 
Kientſtab til; s. overfladiſt Sndfigt i, 2. 
Smatterer, s. €n, fom har overfladift 
Kundftab til; en Halvftuberet. 
— — — n.; 
e has o - of history, ban en ringe 
Indſigt i Hiftorie. i 
mcar, v. a. beſmore, overſmore; tilfele, 
— s. Smorelſe, Overſmoren, n.; 
bi, on. 
Smeary, a. overſmurt, febtet. 
Smell, s. Lugt, a.; v. a. og n. lugte, 
udbrede Lugt; mærfe, blive vaer4 I - a 
rat, jeg lugter unten; can you - it 
out. fan Du opfpore det. 
Smeller, s. En, fom lugter. 
Smellfeast, s. Snyltegjæft, mn. 
Smelling, s. Cugte-Gantfen, n. 
Smelling-bottle, «. Hovedvandéflaffe, a. 
Smelt, o. a. fmelte Metaller. 
Smelter, s. En, fom fmelter. 
Smelting-furnace, s. Smeltedigel, a. 
Smelting-house, s. Gmeltebytte, n. 
Smerk, v. n. fmidffe, ſmaalee; vife en 
paatagen Munterhed. 
Smerk, s. SGmidften. paatagen Livlighed, 2. 
Smew, s. Sfrette (sugl), a. 
smicker, v. n. betragte med elſtovsfulde 
i 


Smickering, 8. elffende Øielaft, £. 
Smicket, s. lille Gert; Chemifet, s. 
Smiddy, s. Gmebie, a. 

Smile, s. Smiil, 1.; v. mn. {mile, 
Smiler, s. En. fom fmiler. 

Smiling, a. -ly, ad. (mifende, 

Smirch, v. a. befmore, tilſole. 

Smirk, v. n. {midffe, fmaalee; pactage 
fig tivlighed. 

Smirk, s. Smidffen, paatagen Livlighed, ». 
Smite, v. a. og n. flaae, tugte, revfe, 
forderve; dreebe; rere, indtage, bevæge. 
Smiter, s. En, fom flaaer ef. tugter; 
fnyrtet Reeve, n. 

Smith, s. Smed, 2.3 ©. 4. ſmedde. 
Smithoraft, s. Gmedehaandvert, ¢. 
Smithery, smithy, s. Gmebie, a. 
Smithing, s. Gmebdning, s. 
Smith’s-shop, s. Smeveverlfted, ¢. 
Smitt, £. egen Slags RNodtridt, ». 
Smeok, s. Sarl, Chemife, a. 


440 Smo 


Smockfaced, a. ftjægleg, jomfruetig. 

Smockfrock, s. Kittel; Arbeidtrete, mn. 

Smoke, s. Rog, n.; v. m. og a. ryge, 
rege, ſmoge; fare affted; lide Straf; op⸗ 
tage, opſpore; revfe. bebreide. 

Smokeblack, s. Kønreg, x. 

Smokedry, v. a terre i Reg. 

Smokejack, s. Stegevenrer, n. 

Smoker, s. Tobatéryger, n.; En, fom 
roger Ried, 

Smokeless, a. uden Req. 

Smokily, a. fom ubdfenver Reg. 

Smoky, a. rygende; forrøget ; fuld af Røg. 

Smooth, a. -ly, ad. glat, jævn, fiin; 
{mult (om Vandet); blid indfmigrende. 

Smooth, v. a. glatte, utjævne, formilte; 
Bbilæsge (en Sag); glide let ben over; 
fmigre; berolige; borttage (en Hindring). 

Smoothen, v. a. glatte, bledgiore. 

Smoother, s. En. fom alatter. 

Smoothfaced, a. mild, med et bledt 
Unt of. 

Smoothness, s. G@lathed, Blodhed. a.; 
bet Jævne; Mildhed, Blithed; let Hen⸗ 
fipten, 2. 

Smother, v. a. qvale, undertryffes v. n. 
blive qvalt. blive undertroft; s. Damp, 
avælende Reg; untertryft Tilftand, m. 

Smothered, a. dæmpet, unvertryf{t; a - 
laugh, en dæmpet Latter. 

Smoulder, v. n ulme, tampe. 

Smouldering, a. ulmente, bampenbde. 

Smag, «. {imuf, net, pen; o. a. {mofte, 


ponte. 
Smuggle, v. n. og a. fmugle, drive 
Smnahandel. glere Roget i Smug. 


Smuggler, s. Gmuchanrler, a. 
Smuggling, s. Smughandel, #.; Smug- 
leri. 1. [ Maare. 
Smugly, ad. net, pent, paa en fmuf 
Smugness, s. Nethed, n.; ſmukt Udieende. 1. 
Smut, smutch, s. Smuds, Snavs, ¢.; 
Pret; Brand (i Korn). n. 
Smut, vr. g. og n. fmurfe, blive fnavfet 
el. plettet, 
Smuttily, ad. ſmudſiqt, ſnavſet. 
Smuttiness, s. Smudſighed: Uhumfifed, n 
Smutty, a. ſmudſig, fnavfet; fig. ſiofel. 
nedrig. 
Snack, s. Deel, Andeel; Munt{mag, x. 
Snaffle, s. Trenfe, n.; v. a fivre, hofte 
i Tomme. [ftaaente Tanr. 
Snag, s. Rnaft. Knort; Tat; frem» 
Snagged, snaggy, a. fuld af Rnafter. 
Spall, s. Snegl, #.3 fig. langfomt Mens 
neffe, ¢. 
Snailflower, s. Gneglebonne (Plante), » 
Snaillike, a. fom en Gnegl, 
Snailpaced, a. fom gaaer med Enealeftridt, 
Snailslow, a. langſom fom en Gnegl, 


Sni 


Snailshell, «. Gneglehuué, ¢. 
Snalitrefoil, s. Gneglebalg (Plante), x. 
Snake, s. Gnog, Slange, sw. 

Snakefly, s. Glagé Inſekt, ¢. 
Snakeroot, s. Glangerod (Plante), 2. 
Snakeweed, s. Glayé Pileurt, n. 
Snakewood, s. SGlangetre (lægende Urt),t. 
Snaky, a flangeagtig. 

Snap, s. Gnappen. 2.3 Bir, Tag; Knek 
1.3 Briften, n.; En, fom biber ad. 
Snap, v. a. og n. fnappe, bide efter; 
tnatte, brifte; fnærre ab, gjøre en bidende 
Bemærfnina. 

Snapdragon, s. Torffemunt (Plante), =. 
Snaphance, s. Gnaphane; Beéfe, nm. 
Snapper, s. Gn. fom ſnapper. 
Snappish, a. bidff. vranten. 
Snappistly, ad. paa en vranten Maabe. 
Snrppishness, s. Bidſthed. Vrantenhed, 2. 
Snapsack, s. Tornifter. 2. 

Snar, v. n. fnærre, murre, være arrig. 
Snare, æ. Gnare. Faldftrifte, a.; Ret, 2.5 
ec a. befnære, bilde. 

Snarl, vo. mn fnærre, fnurre, brumme. 
Snarler, s. Knurrepotte, vranten Perfon, wv. 
Snary, a. beſnærende. 

Snatch, o. a. fnappe, bortrive, fnappe 
efter, bide. 

Snatch, s. Snappen, v.; burtigt Greb; 
Brudſtpkke; Glimt; Dieblif, ¢.; Spires 
findiahed, mn. 

Snatcher, s. En, fom bortſnapper; Tyv, ss. 
Snatchingly, ad. ftedeviié ; hurtigt, oie⸗ 

iffelige. 

Sneak, vo. n. og a. fnige fig, luſke; fig. 
rare underdanig ef, Eenfenter Mes fig 
Sneaker, s. Strober, flere? Perfon, æ. 
Sneaker, #. Staal. n.; Driffefar, ¢. 
Sneaking, a. -ly, ad. frybende, Iavt 
imiarende, ſledſt. 

Sneakingness, s. Kryberi, .3 Sledſt⸗ 
beds lav Opferfel, a. 

Sneakup, s fler{t. krybende Slyngel, x. 
Sneap, s. Jrettefættelte, Næfe, n.; 0. a. 
tretrefætte; trænge igjennem. 

Sneb, v. a. ſticende paa, irettefette. 
Sneer, v . og a. grine ab, fimfe ab, 
vrænge Næfe ad. fpotte, lade Haant om. 
Sneer, s. fpottente Mine. Foragt. Haan, x. 
Sneerer, s. En. fom $aaner ef. fpotter. 
Sneering, a. -ly, ad. ſpodſt, haant, for- 
agtente; haanligt. 

Sneeze, v. n. nvfe: s. Nyſen, 2. 
Sneeze-wort, s Nyferod, 2. 

Snet, s ret Here paa Ris. . 

Snib, o. a. ffiende paa, irettefettes s. 
Qrertefettelfe, nm. Knive, nv. 
Snick and sneg, «¢. ‘amp med 

Snicker, o. a. Ice i Stjæget. 

Sniff, v. n. {nufe, ſnofte; s. Snoften, 2. 


en 








Sai 
Snip, s. Gnit, lille Stylte, 2£.; Strimmel, 
Deel, n.; 0. a. fnippe ef. klippe af. 
Snipe, s. Gneppe. n; fig. Klobrian, x. 
Snipper, s. En, fom flipper; Stræder, n. 
Snippet, s. Deel, a.; Snit, ¢. 
Snipsnap, s. ivrig Samtale, n. 
Snite, v. a. ſnyde Næfen. 
Snivel, s. Gnive, n.; Snot, ¢.5 v. #. 
fnive, flude fra Næfen; inoſte; flebe. 
Sniveller, s. En, fom flæber el. tuber, 
Snivelling, s. Gtraalen, Flæben, n. 
Snivelly, a. fnottet; fom ſtraaler el, 
vræler, 
Snore, v. n. fnorte; s. Gnorten, n. 
Snorer, «. €n, fom fnorter. 
Snort, v. mn. {nofte, fnofe; (norte, 
Snorter, s. En, fom ſnofier; Gnorfer, m. 
Snot, s. Gnot, ¢. 
Snotty, ad. {nottet. 
Snout, s. Snude, Tryne, n.; Mundſtykle 
(paa et Snftrument), ¢. 
Snouty, a. fom en Snude el. Tryne. 
Snow, s. Gne, 2.3 Gnovftib, t. 
Snow, v. n. {nee; v. a. ſprede fom Sne. 
Snowball, s. Gneboh, n. 
Snowball-tree, s. Gneboller, Vandhyld, 2. 
Snowbird, s. Gnefpury, n. 
Snowbroth, s. iiétold Drif, a. 
Snowcrowned, a. med One paa Toppen. 
Snowdrift, s. Gnebrive, x. 
Snowdrop, s. Vintergiet, Sneklolle, x. 
Snowgiant, «. Gnemand, n. 
Snowless, a. uden Sne. 
Snowlike, a. fom ligner Sne, 
Snowshoe, s. Sneffo, x. 
Snowslip, s. Gneftred, ¢. 
Snowwhite, a. {nehvid. 
Snowy, a. fnedæft, nehvid. 

Soub, s. Kraft, Knort 2.3 ©. a. ſtjende 
paa. ride ned paa; afffere; v. a. Guile. 
Snub, a. afftumpet, brat; a - nose, en 
brat Ræfe. 
Snudge, s. Gnier, n.; En, fom gaaer og 
lurer el. luſter omfring; vr. n. drive. 

dovne. 

Snuff, v. a. 0g n. pudle (et Lys); frufe. 
prife, bruge Snustobak; lugte; fig. blive 
opbragt; to take a thing in -, blive 
meart vred over. . 

Snuffbox, s. Snustobaféraafe, nv. 
Snuffer, s. En, fom fnufer ef. prifer. 
Snuffers, s. pl. yfelay, n.; a pair of -, 
en Yoiefax ; the -, Lyſeſaxen. 

Snuffie, o. vn. {novle, {nefte. 

Snuffier, s. Snofter, n.; En, fom ſnovler. 
Snuffles, s. pl. Forkjolelſe i Næfen, a. 
Snoffy, a. fom har Snuus paa fir Tei. 
Snag, a. hyggelig. bequem; tæt, noiagtig 
fammenpas(et; ftjult, Semmeligt; v. n. 
ligge tæt op sil, fluste tet til, 


Soc 441 


Snaggle, .v. ». ligge varmt og tæt, krybe 

tet ſammen. jult, 
Snugly, ad. hyggeligt, bequemt; ufeet, 
Snugness, s. Hyggelighed, et venligt Ud⸗ 
feende (af Omgivelferne). 

So, ad. og conj. faa, faaledes, bernæft, 
derpaa; nu, nu vel da; - far, faavidt; 
and - forth, og faa videre. 

Soak, ov. a. og n. fuge, indfuge; lægge i 
Biod, gjennemvæbde; ligge i Bled; inde 
fuged; ſukke, dritte tæt. 

Soaker, s. Gn, fom ubdbleder; Drikle⸗ 
broder, Dranter, x. [med Gebe. 

Soap, s. Sæbe, n.3 v. a. indfeebe, vaffe 

Soapboiler, ». Gebefyder, n. 

Soapearth, s. Sæbejord, Vallejord, s. 

Soapstone, s. Fertfteen, a. 

Soapsuds, s. Sæbeftum, re. 

Soapwort, s. Gebeurt, a. 

Soapy, a. fæbeagtig. 

Soar, v. ». fvinge fig op, hæve fig i 
Weiret, flige, have heitflyvende Tanker; s. 
hei Flugt, opheiet Tantegang, a. 

Soaring, #. bei Flugt, n.;  ftorartede 
¥.anter, pl. 

Sob, v. n. fulfe, hulle, ſtonne. 

Sob, s. Hulfen, Stonnen, Gulten, «. 

Sober, a. ædru, maadeholden, befindig, 
forftandig; ærbar. 

Sober, v. a, giore ebru, giere befindig. 

Soberly, ad. æbruelig, maadeholden; paa 
en rolig ef. befindig Maade; fornuftigt, 
ærbart. [nuftig, ærbar. 

Soberminded, a. æbruelig, beſindig for- 

Sobermindedness, s. Woruelighed, Bee 
findighed. Rolighed. x. 

Soberness, s. Woruelighed, Maadehol⸗ 
denhed; rolig Gindéftemning, Fatning, 
Befindiahed, a.; Alvor, r. 

Sobriety, s. f. Soberness. 

Soc, s. Jurisdiktion; Dom (af en Gods⸗ 
tier over fine Bønder). n. 

Soccage, s. Hoveri, 1. 

Soccager, s. Hoverifonde, x. 

Sociability, s. Gelftabelighed, n. 

Sociable, a. felffubelig, venfig. omgens 
gelig. J gængrlighet, n. 

Sociableness, s. Selſtabelighed, Om- 

Sociably, ad. felffabetigt, paa en oms 
gængefig ef. venlig Maare. 

Social, a. -ly, ad. hørende til Sams 
funder : felffabetia. [ligber, 2. 

Sociality, socialness, s. Gelffabe- 

Society, s. Selſtab, Gamfunbd, + ; Fore 
ening n. Lære, n. 

Socinian, s. Betjenter af Socinus’s 

Sock, s. Gotfe; fav Sto for Komikere i 
de Gamles Efuefpil. a. 

Socket, s. Hulbed; Lyfepibe; Diehule x, 

Socle, s. Fodftyffe, ¢. 


442 Soe 


Socmanry, 2. Forpagtning veb Hoveri, a. 

Socome, s. Melletvang, x. 

Socratio, -al, a. fotratiff. 

Sod, s. Gron{ver, Greestory, nm. 

Soda, s. Goda, n.3 Ludfalt, rf. i 
Sodality, s. Broderſtab, Rammeratffab, 1. 
Soder, v. a. [ovde, ſammenfoie. 
Sodomy, s. Govomiteri, ¢. ; 
Soever, ad. fombelit (bruges men i 
Sammenfetninger) who -, Hoofombelft; 
how -, hvorledes end, 

Sofa, s. Sofa, n. 

Soft, a. bled, fiin, glat, fagte, boielig; 
blid, mild, fvag, Bletagtig ; int. lagte, 196. 
Soften, v. a. og n. bledgiore, formilde, 
forticle, gjøre bled; Blive bledére, blive 
foagere, formildes. 
Softener, s. En, fom formilder ef, bero⸗ 
liger; Beroligelfesmidde!, 2. . 
Softling, s. tetagtigt Menneffe, £. . 
Softly, a. blodt, mildt; paa en file ef, 
rolig Maade, 
Softness, s. DBledhed, Sagtmobdighed, 
Blidged, Bledagtighed, s. 

Soggy, a. fugtig, Ham. 

Soho, ine. ballot! Heide ! 

Soil, s. Jord, Jordbund, a.; Sele, Dynt, t. 
Soil, v. a. føle, ſmudſte, giede; fælte paca 
Gres; to - a horse, give en Heft Gren- 
foder. [ Gronfoder. 
Soiling, s. det at fore en Heft med 
Soiliness, s. dnudſighed n. 

Soilure, s. Tilfelen, Befudling, ». 
Sojourn, 3. Ophold, 4.3 ». n. opholde fig. 
Sojourner, s. €n, fom opholder fig, 
Reifende, Fremmed, m. 
Soke, ©. a. og #. blode, giennemblode; 
blive giennemvadet; berufe fig. 

Solace, s. Treft, Lindring, #.3 ©. 4. og 
a. trefte, lindre; blive troftet, finde Trøft. 
Solander, s. Gygtom i Heſtenes Knæ, n. 
Solano, s. Golano (brændende Sydveſt⸗ 
vind, i Spanien), n. Ffotegtig. 
Solar, solary, «a. hørende til Golen, 
Sold, s. Gold, Kenning, n. 

Soldan, s. Sultan, x. 

Solder, v. a. lodde, fammenfeies s. 
Slaglod, mn. 

Solderer, s. En, fom fodder, 
Soldering, ⸗. Lobdning, x. 
Seldering-pipe, s. Lotherer, ¢. 
Soldier, s. Soldat, 2. i 
Soldierlike, a. pasfendé for tit Sotvat, 
trigerff. [Kriger. 
Soldierly, a. fom en Soldat, fom en 
Soldiership, s. Solbaterftand, £. 
Boldiery , s. Soldatesque, v.35 Rrigds 

@jen, £. 
Sole, a. alene, enefte; ugift. 
Sole, s. Fodſaal, Saal (paa Slo, Stov⸗ 


Sol 

ler eic.); nederſte Fladez Tunge Cif), 
n.} 0. &. forſaale. 
Solecism, s. Sprogfeil, Solocisnit «.; 
det fom ei pasfer famment. 
Solecist, s. Sprogforderver, =. . 
Solecistical, a. -ly, ad. fuld af Sprog⸗ 
ti. barbarift. 6 - ; 

olecize, v. a. begaae Sprogfeil, a: 
Solely, ad. alene: fan, Slot. 
Solemn, a, hoitidelig, alvorlig, fret; 


paataget, hoitidelig. 
Solemness, s. Hoitivelighed, ns. 
Strenghed, Værdighed; pantaget Alvor, x. 
Solemnization, s. Hoitideligholdelſe, a. 
Selemnizer, s. En, fom beitideligholter. 
Solemnly, ad. boitiveligt, paa en ale 
Solen, s. Langffal (Glagé Stalbyr); # 
Soleness, «. Snlig Titan, dy * 
Selfa, v. a. ſynge Slala. i 
Solicit, 0. a. anføge, opfordre, tilfigndé, 
‘henge, plage med Bonner; forur 
Solicitation, s. Anmodning, indftendsy 
en: 
Indbydelſe, Ophidſelſe. x. —* 
Solicitor, s. Proturator, m.$ Git, fom 
Solicitous, a. befymret, ombgggetia. 
Solicitously, ad. paa en ——— el. 
Solicitousness, s. Omhyggelighed, a. 
Solicitress, s. binjegerinte ane 
Solid, a. -ly, ad. folid, faft. af Varig⸗ 
bed, grunbdig, ægte, masſiv; alvorlig. 
Solidate, v. a. giore faft el. ftertt. 
Solidity, s. Kalbe. Varighed, Srundig- 
lige. 
Soliloquize, v. a. føre en Enetale. 
Solitaire, s. Eremit, a.; Haléfmyfte, ¢. 
Solitarian, s. Eneboer, n. 
Solitariness, s. Enfombed, n. 
Solitary, «. enfom, ene, affides$ & - 
Solitude, s. Enfombed, a.; enligt Sted, 
t.. Crien, a. 
bet hvorpaa Solen finit, 
Gted, udfat for Gol f. er, Loft), . 
Solo, s. Golo, n. 
Solititial, a. horende til Solfvervetiben, 


Solemnity, s. Alvor, Heitidelighed, 
Solemaize, ov. a. hoitidelighoſde. 
vorlig el. ftreng Maade. 
Solenite, s. forftenet Gtalbyr, ¢. 
benfalde, anfege indftendigt må overs 
Begiering, Bonfalden; 
Solicitor-general, s. Generalfigcal, s. 
omhpgqelig Meade. 
Solicitude, s. Ombu, Betymring, a. 
Solid, s. faft Legeme, ¢.3 faft Deel, a. 
bed, Goliditet. n.; bet Sande, det Vicke⸗ 
Soliloquy, s. Enetale, n. 
Solitarily, ad. enfomt. eneboende, 
person, en enfelt Perfor. 
Sollar, s. 
Solstice, s. Sothverv, £. 
Solubility, s. Oplofelighed, 2. 








Sol 


Soluble, a. oplofelig. 

Solution, s. Oplesning, Aſtillelſe; Hee- 
welfe (af en Tvivl), 2. 

Solutive, a. afferenve. 

Solvable, a. oploſelig; fom fan betale, 
Solvability, s. Cone til at betale, a. 
Solve, oc. a. oploſe; udtyte, forflare, 
Solvency, s. Gone til at betale, n. 
Solvent, a. fom fan betale; oplofende; 
s. Middel til at oploſe ef. adſtille Noget, 1. 
Solvible, a. fom fan oploſes ef. udtyded. 
Somatical, a. angaaende Legemet, 
Somatist. s. Materialift, n. 
Somatology, s. Lære om materieleTing,n. 
Sombre, sombrous, a. mørt. i 
Some, a. nogen, noget, nogle; en eller 
anden. 

Somebody, s. Nogen; Perfon, #.3 is he 
-, er ban en ftor Mand. 

Somehow, a. paa en ef. anden Maade, 
Somerset, s. Rolbytte, Galtomortale, 
Something; 8. Roget; noget Stort; ad. 
noget. 

Sometime, a. engang. 

Sometimes, ad. undertiden. 
Somewhat, s. Noget; ad. lidt, noget. 
Somewhere, «. nogen(ters. 
Somewhile, «. i nogen Tid, a. 
Sommite, s. Gommit (Mineral), n. 
Somnambulation, s. Rattevandring i 
Geone, n. 

Somnambulism, s. Govngengeri, r. 
Somnambulist, s. Gevngenger, a. 

Somniferous, a. foonbringende. 
Somnific, a. ſovndyeſende. 
Somnolence, somnolency, s. Sov⸗ 
niabed, n. 7 
Somnolent, a. fevnig, doſiq. 

Son, s. Gen (i videre Betydning), 2.3 
Barn, ¢.3 Efterfølger, x. 

Sonata, s. Sonate (Gang), 2. 

Sond, o. a. underfege noie; duve. 
Song, ss. Gang, ».; he got it for an 
old -, ban fit det for en Ubetyrelighed. 

Songster, s. Sanger; Gangfugl, 2. 
Songstress, s. Gangerinte, n. 
Son-in-law, s. Gvigerfon, x. 

Sonnet, s. Gonet (Slagé lyriſt Digt), 
n.; 0. a. digte Sonetter. 

Sonneteer, s. Gu, fom digter Sonetter. 

Sonorific, a. veltlingende. 

Sonorous, a. -ly, ad. flangfuld, vel⸗ 
flingende. 

Sonorousness, s. Relflang, n. 

Sonship, s. fenlig Tilfland, 4. 

Soon, ad. {nart, hurtigt, tidlig; a. hurtig; 
I would as - he would stay away, {eg 
onſter ligefaa gjerne ban vilde blive borte ; 
no sooner, aldrig faa{nart, 

Soot, s. God, x. 


Sor 


443 
Booted, a. fobet, 
Sooterkin, =. for tidlig fobt Fofter, —. 
Booth, a. mild, venlig; tro, ſand, - to 
say, fantt at fige. 
Sooth, s. GSethed, Milthed; Santhed, n. ; 
in -, | Sanbthed; for sooth, joviſt 
Soothe, c. a. formilte, berolige, trejte ; 
{iniqre. 
Soother, =. Trefier, Beroliger, a. 
Soothiness, «. jodet Tilfland, ». 


Soothing, a. trofiende, berotigenbe, 
Soothingly, ad. trefiende, pac en ſmig ⸗ 


rende ef. beroliqenbe Maabe. 

Soothly, ad. virfeliat, ſandeligt. 
Soothsay, r. a. forubfige, fpace. 
Soothsay, soothsaying, +. Gpaabom, 
Worubligelle, wm. 

Soothsayer, =. Gpaamand, Ganbfiger, a. 
Sooty, a. fotet. 

Sop, # Bid Bred, fom er bopper, m.} 
fig, Lelkerbibſten, a. 0, «. boppe, 
ope, =. Gabe, n.; [. soap. 

Soph, «. Gofift (to Maré gammel Stu 
tent; stud. philos.). a. 


Sophi, +. Benawvnelfe por Rongen af 
Deriien, m. Fanta, mt. 
Sophism, s. Sofiéme, frilagtig Glut- 


Sophist, sophister, «. Sofiji; filefont 
Varet, mf Un, jom bruger Gpibdjintig- 
brter. [fpidéjinbdia Maave, 

Bophistical, a. -ly, od. ſoſfiſtiſt, pad en 

Sophisticate, v. a. forfulfte, 
sophisticated, a. forfalifer, Ipipdfinbiq. 
Sophistication, ». Forfatning, m. 
Sophisticator, #. Worfalfler, a. 
Sophistry, s. Gofijirri, r.; fel Tonfee 
ſlutumq, x. 

Soporate, v. a. bole i Gon, 
Soporiferous, a. jecnbydlenbe, 
Soporiferousness, #. (oonbdgofende Egen- 
fab, mW. 

Soporific, +. jepntodljendes «, Govebril, nm. 

Soporous, « |. Soporiferous, 

Sopper, «. En, fom popper, 

Sopy, a. {aber |. Soapy. 

Soprano, ==. Gopran, nv. 

Sorb, «. Ren. w.; - tree, Ronnetra, I. 

Sorbic, «. fom fommer af Nennebar, 
Sorbition, s. Gebrn, na. 

Sorcerer, «. Troltmant, mn. 

Sorceress, #. Her, Trolbovinbe, x. 
Sorcerous, a. hereagtig. 

Sorcery, «. Trolrtom, mi Hereri, ¢.; 
Treleboméfinft, «. 

Bord, s. Groujvar, t. 

Sordes, — pl. Snavé, Bunbfale, 1. 
Sordid, a -ly, ad. jmubdfig, (novfet; 
fig. law, liofel, nebria; gierrig. 
Sordidness, «. Gmubdjightd; Lavbheb, 
Nivorighed, Gjerrighed, a. 


444 Sor 


Sordine, s. Demper, a. ' 

Sore, a. om. fmertelig, ſygelig. daarlig, 
fer, vredlaten; befværlig, moſommelig. 
tung; a - grief, en beftig Gorg; a - 
throat, Forfelelfe i Halfen, a. 

Sore, s. Gaar, ¢.; Byld, n.; emt Sted 
(paa Sroppen), ¢.5 ung Fall (ei endnu 
et Mar), mn. 

Sorel, £. tre Mars gammelt Daaror, ¢. 

Sorely, ad. finerteltgt; faare, fterft. 

Soreness, s. Omhed, n.; Noget, 
fmerter. 

Sorites, s. Beviisferelfe (fvor Beviferne 
felge umidvelbart i en Kjæde), n. 

Sororicide, s. Geftermord, ¢. 

Sorrance, s. Hefte(ygrom, xn. 

Sorrel, s. Gyreffreppe, n.; wood -, 
Stovfyre, n.j a. brunred. 

Sorrily, ad. bedreveligt, usfelt, efendigt, 
fergeligt. 

Sorriness, s. Elendighed, Usſelhed. ». 

Sorrow, s. Sorg, Befymring, Bedro⸗ 
velfe, 1.3 0. a. forge, være ſorgmodig. 

Sorrowful, a. -ly, ad. bedrovelig, be- 
brevet forqmodig, forgfuld, fergelig. 

Sorrowfulness, s. Bedrovelſe, Sørg» 
Mmottyhed Belymring, n. 

Sorrowless, a. forgfri. 

Sorry, a. bedrøvet, ſorgmodig; bebdrevelig, 
largely he is a - fellow, han er en 
ueiel Fyr; I am - for it, det gjer mig 
ondt. 

Sort, s. Sort, Slags, Art ; Maade, Ma- 
neer; Gamling, n.; out of sorts, i daar⸗ 
ligt Lune. 

Sort, v. a. og n. fortere, ordne, inddele i 
Rlasier; fammenligne; utvælge; være 
forenet, forenes, blive forbuntne; ſtemme 
med, pasſe fammen med; fane et Udfald. 

Sortable, a. fom fan forteres, 

Sortably, ad. paeſende. 

Sortal, a. fom benvifer tif en Klasſe. 

Sortance, s Covereensflemmelfe, n. 

Sorter, s. Vrager, x. 

Sortie, s. Udfald, ¢. 

Sortilege, s. Cottræfning, a. 

Sortition, s. Valg ved Lodtrafning, ¢. 

Sortment, s. Sortering, Adſtillelſe, Ude 
vælgen, 2.5; Aslortisſement. ¢. 

Soss, vo. n. flenge fig ben (paa en Sofa 
etc.), fvire. 

Sot, s. Nar, Taabe; halvfiantet Perfon; 
Druttenbolt, n.; v. a. bedove, gjøre fors 
roft; v. n. drikke Forftanden bort. 

Sottish, a. -ly, ad. taabelig, todfet, 
fiantet. druffen, jtertt Serulet, fra Gandé 
øg Samling. (Drutienftab, a. 

Sottishness, s. Dumbed, Fiollerhed; 

Souce, s. f. Souse. : 

Souchong, s. fiin Bohea⸗The, a. 


fom 


Sou 


Sough, s. Rloak, Aflebérende; " Sufen, 
Piden (om Vinden), 2.3; Gul, £.; v. n. 
ufe, pibe. 

Soul, s. Sjæl, =; (bruges ogfaa for at 
betegne) ODjerte, #23 Folelfe, Aand, n.; 
Liv, ¢ ; Kraft. x. 

Soulbell, s. Ligklokte. n. 

Souled, a. med Gial. ſlav. bierteled. 

Soulless, a. uden Sjæl, ded; lumpen, 

Soulshot, soulscot, s. Gjalemesse- 
Penge, pd. ” 

Soulsick, a. fiælefyg. 

Sound, a. -ly, ad. fund, frift, raft; 
ftart, ftraftig; ufortervet, ærlig; roli 
uforſtyrret; tryg (Søvn); rigtig, ret, gyls 
big. fand. 

Sound, s. fyb, Tone, a.; Sund, Stræde, 
1.4 Sonde, a. 

Sound, v. n. og a. lyde, tone; bringe til 
at lyde, give Signal, blefe; fondere (et 
Saar); underfege (en Gag); lodde, peile; 
ubdforffe; to - a retreat, blæfe til Til⸗ 
bayetog; it was sounded abroad, tt 
blev udbaſunet. 

Soundable, a. fom fan udforffed el. udfindee. 

Soundboard, s. Gangbunt. s. 

Sounding, a. flingende. veltlingende. 

Sounding, #. Lyd, Tone; Lodning (af 
Vandets Dvbde) a. 

Sounding-board, s. Sangbund, =.; bet, 
broifra vyden tafted tilbage. 

Sounding-lead, s. Lod (lif at maale 
Banrera Dybre), 2. 

Sounding-line, s. otline, #. 

Sounding-rod, s. Peileftof, 2. 

Soundings, s. pi. Opreqnelfer i Loge 
vogen angaaende Hadbundens Tilſtaud; 
Signaler, 

Soundless, a. lydlos, uden Tone, 

Soundness, s. Sundhed, Kraft, Store, 
n.; det Rette; Warhed, Rigtighed, Ufor- 
rervethed; Rettroenhed, 2. 

Soup, s. Suppe, n.; v. a. og um. ul 
aanbe, afpirere. 

Sour, a. fuur; bitter; fig. vredladen. 
vranten, fuurmulet; s. Syre, a.; noget 
Suurt. 

Sour, v. a. og n. gjere ſuurt. fyre; blive 
ſuur; forbittre. fortrædige; blive ærgerlig. 

Source, s. Kilde; DOprintelfe, n.; Ud⸗ 
tpring. 1. (ligt Urfeende. 

Soureyed, a. ſuurmulet, af et fortræede⸗ 

Sourfaced, a. fuurmulet, cergerlig. 

Sourish, a. fyrlig. 

Sourly, ad. furt, bittert, ærgerligt, 

Sourness, s. Suurbed; fuur Smag, æ.; 
fig. Vredladenhed. Bitterhed, a. 

Souse, s. Galtlage, Gulte, n.; ©. a. og 
mn. nedfalte, fyltes dyppe ef. bulfe i Bane 
bet; fiprte pludfeligt los paa, 


Sou 


Souse, ad. med et fterft Sted; he fell 
- upon him, ban [eb lige bud paa fam. 

Souter, s. Gfoflifter, a. 

South, s. Syd; Gondenvind, n.; Sybden ; 
ad, mod Syd; a. fonden, © 
Southeast, s. Gytojt, a. 
Southeastern, a. fyroftlig. 

Southerly, southern, a. fyNig. 
Southernwood, s. Bynte (Plante), a. 
Southing, a. tydlig; s. {ydlig Reming, a. 
Southmost, ad. ſodligſt. 

Soutbsay, ». Forudfigelie.».; (,Soothsay. 
Southward, ad. mod Syv, 
Southwest, s. Sodveſt, n. 
Southwester, s. ftormende Sydveſtvind; 
Gemants Regnfappe, a. 
Southwestern, ad. fydveftlig. 
Souvenance, s. Grindring, n. 
Sovereign, s. Regent. Regentirde ; Ene- 
voldeherre, n.; den Øverfte; Sovereign 
(Guldmynt, Værdi = £ 1). 

Sovereign, u. overile, fornemfte; ubmærfet. 
Sovereignly, ad. paa en udmertet Maade, 
t hoieſte Grad, fornemfte. 
Sovereignty, s. Herftermagt,. Souve⸗ 
Tatnitet, n.; Herredomme, ¢. 

Sow, s. So; aflang Blyflumy, n.; Slur 
(tjenlig ved Beleiringer); Cufindoeen, s. 
Sow, v. a. faae, bejtrø; udſprede; fy. 
Sowce, v. a. fafte i Vandet; folte. 
Sower, s. En, fom faaer; Gademand; 
Opbhavsmand, Udbrerer, vn. / 
Sowins, s. pl. Havregred, nm. 

Sowl, c. a. ryffe i Drene. 

Sowthistle, s. Guineriv(el (Plante), n. 
Soy, s. Soya (Slugs Gaus). n. 

Spa, s. mineral? Guntheddbrend, a. 
Space, s. Rum; Tiderum, ¢.3 Afftand; 
Tidlanz; fort Tid, a.; Gpatium (hos 
Bogtrykkere), #5 v. a. vandre om, gien⸗ 
nemitreife. 

Spacious, a. rummelig, ftor, vid. udftraft. 
Spaciously, ad. rummeligt, paa en vid 
el. udſtratt Maade. | Udfiretning, 2. 
Spactousness, s. Rummeliahed, ſtor 
Spade, s. Spare; Spader (i Raart{pil); 
tre Aars gammel Hjort, n. 

Spadebone, s. Stulverblad. e. 
Spadicious, a. bruntiſtinnende. 

Spall, s. Stulver, n. 

Spalt, #. Slayé hvid, flellet og glind- 
fende Steen, 9.3 a. ſpaltet. 

Span, s. Svan. £.; Bidde; ringe Afftand, 
tinge Barighed. a.) ©. a. maale, om⸗ 
fpende, maale med Haanden. 

Spane, v. a. vænne fra Bryſtet. 

Spanfarthing, s. Klint (Borneleeg). a. 

Spangle, s. paillette, m.; Plitcerftadé, sr. ; 
o. a. befatte med Pailletter; pryde med 
Flitterſtads. 


Spa 445 

Spaniard, s. Spanier, n. 

Spaniel, s. Henjebund, fpanf¥ Hund; Bos 
logneferhund, a.; fig. Ginigrer, n.; v. a. 
fig. ſmigre, krybe for, 

Spanish, a. ſpanſt; s Spanſt (Sprog), t. 

Spanish-fly, s. fpanff §lue, n. 

Spank, v. x. fpante; fpadfere med lange 
Strive; give et Daft med Haanren. 

Spanker, s. €n, fom fpanter omkring; 
langt Menneffe, ¢.5 lille Robbermynt, n. 

Spanking, «. Setyrelig, overordentlig, flor. 

Spanner, s. En, fom fpender; Gevers 
lang, #. 

Spar, s. Spiir; Stytte runt Commer, 
1.5 Bom, Glaa, n.; Rundholt Combort), 
t.; Spath (Steenart), x. 

Spar, v. a. fpærre, {tte Bom for; flaae 
omtring fig (fom en Navefegter). 

Sparable, s. Stift (i Greviehale, Sko⸗ 
hæle etc), 2. 

Sparage, sparagus, s. Afparges, n. 

Spare, v. n. og «. fpare, fpare paa; und⸗ 
være; untlade; ffaane, fritage for; nied⸗ 
dele, give; leve nvifomt, være nøifom ; 
være overbærende, være ffaanfom.  . 

Spare, a. ſparſom; knap; mager, tynd; 
fammenfparet ; his - money, hans fame 
menfparede Penge. 

Sparehour, s. Fritime, a. 

Sparely, ad. ſparſomt. 

Spareness, s. Magerhed, n. 

Sparerib, s. afftaaret Stykke af Nibs 
benene, 2. 

Sparesalls, «. pl. Rareleil, pl. 

Sparetime, s. Fritid; tiloversblevne Tid, n. 

Sparer, s. En, fom fparer. 

Spargefaction, s. Ndfaaen, Strven oms 
frina, 7. 

Sparing, a. -ly, ad. fparfomt, knapt, 
inditrantet, rinae; afholdent; forfiqtig. 

Spark, s. Gnijt, Funke, 9.3 fig. Ope 
blus rent ; frift Fyr, Laps, a.; v. n. gniſtre, 
unde. 

Sparkful, a. fvrig, ilter, levende, liolig. 

Sparkish, a. munter, livlig; glimrende. 

Sparkle, s. Gniſt, Funke; ſtinnende 
Wlunds, æ.; v. a. funkle, gniſtre, glimre, 
tindre. 

Sparkler, s. En, fom glimrer. 

Sparklet, s. lille Gnift, 2. 

Sparkliness, s. Livfuldhed, Livlighed, n. 

Sparkling, a. -ly, ad. funflende, glim» 
vente, tindrende, flinnende; brufende, pers 
[ende (om Vtin). i 

Sparklingness, s. Tindren, Funllen, n. 

Sparrow, s. Svurv, n. 

Sparrowhawk, s. Cpurvebeg, xn. 

Sparrowgrass, s. Aſparges, ». 

Sparry, a. iparbagtig. 

Spasm, s. Rrampe, a. 


446 Spa 


Spasmodio, s. trampagtigs 2. Middel 
mod RKrampe, ¢. 
Spat, v. a. ſpyttede, af spit. 
Spatiate, v. n. vandre el. ftreife omkring. 
Spatter, v. a. og n. overftente, tilføle, 
fprøite over; fprude; fig. fværte (Ens 
Rygte). bagvadſte. 
Spatterdashes, s. pi. Gamaſcher, pl. 
Spattle, s. Spyt, r. 
Spatts, 8. pl. forte Gamafder, pl. 
Spatel s. Spatel (til at ſmore Plafter 
med), 7, 
Spavin, s. Spat (Sygdom hos Hefte), a. 
Spawl, v. a. fpytte; Spot, ¢. 
Spawn, s. Rogn; Kiffeleg, n.; fig. Af⸗ 
om (i vanærende Betydning). 
Spawn, v. a. fafte Rogn, fede Fifi; fig. 
rembringende (i vanærende Betydning). 
Spawner, s. Rognfiff, a. 
Spawning-time, s. Legetid, x. 
Spay, v. a. gilde Huuddyr. 
Speak, v. n. og a. tale, ubdfige, fremfige, 
fortælle. ſtale. 
Speakable, a. fom fan udfiged; fom fan 
Speaker, s. Taler; Talémand; ben, fom 
fler ; Formand (i det engelffe Under⸗ 
uus). n. 
Speaking-trumpet, s. Talerør, ¢. 
Spear, s. Spyd, ¢.3 Lanbfe, n. 
Spear, v. a. og mn. ſpidde, giennemftitfe 
med Gpyd; fpire. 
Epeargra8s, s. ftift Greed, ¢. 
Spearhand, s. beire Haand, mn. 
Spearhead, s. Spydsod, n. 
Spearman, s. Spydbrager, n. 
Special, a. feregen, fortræffelig, ude 
merrfet. færdeleg, overordentlig 
Speciality, s. Særegenfed, n. ;- Gicelds⸗ 
beviig, ¢. 
Specialize, v. a. anvende ſaregent. 
Specialization, s. færlig Anvendelſe, n. 
Specially, a. færffildt, færegent; i Særs 
deleshed, ſœrdeles. 
Specialness, specialty, s. Saregenhed, 
Ciendommelighed, a.; Gjældsbeviig, ¢. 
Specie, s. Gulbpenge. Golvpenge, n. 
Species, a Slagé, Art, Beftanddec!, x.; 
Billede, £. s 
Specific, s. fraftigt Middel mod Sygtom, tr. 
Specific, a. -al, ad. eientommelig, fære 
egen. 
Specifically, ad. paa en færegen Maade. 
Specification, s. udførlig Fortegnelfe, x. 
Specify, vo. a. angive notagtigt. 
Specimen, s. Prove, a.; Eremplar, ¢. 
Specious, a. -ly, ad. tilſyneladende rigs 
tigt, ſmukt af Udfeende, paa Skromt. 
Speciousness, s. Pragt. Glanvé, a. 
Speck, s. Plet, ».3 Stent, ¢.3 0. a. 
plette, beftceute, 


Spe 


Speckle, s. lille Plet, 2.3 0. a. pletite, 
ftænte paa. 

Speckledness, s. plettet Tilftand, «. 
Spectacle, s. Sue, Syn; Stuefpil, 1.; 
a pair of spectacles, ft Par Briller, 

Spectacle-case, s. Brillefoderaf, 1. 

Spectacled, a. fom har Briller paa. 

Spectacle-maker, s. Briflemager, x. 

Spectacular, a. angaaende Skueſpil: 

Spectation, s. Betragtning, s. 

Spectator, s. Beffuer. a. . 

Spectatress, spectatrice, s. Tilſſtuer⸗/ 
inde, 2. 

Spectre, s. Gpsgelfe, Fantaſibillede, 2. 
specu, s. Billede (ved Øtenforblærrs 
elfe). £. 

Specular, a. ſpeilllar. 

Specular-iron, s. Sernglands (Metal), #. 

Speculate, v. a. fpefulere; gruble over, 
ranfte, penfe paa; noie overtente. 
peculation, s. Gpefulation, Udgrandſt⸗ 
ning, Gfrerforffen, n. 

Speculatist, s. Spetulant, ».3 En, fom 
grubler over Noget. 

Speculative, a. -ly, ad. {petuferende, 
udforftende, grubfende. dybt tæntende. 

Speculator, s. Gpetulant; Grubler, dybt 
tænfende Perfon, Forfter, a. 
Speculatory, a. udtentende, grandftents, 
fpefulerende. 

Speculum, s. Spell; Spefulum (cdirnr- 
gift sjnftcument), t. . 

Speech, s. Tale, n.; Sprog; Mele, t. 

Speechless, a. maallos. 

Speechiessness, s. Maalles§ed, n. 

Speechify, v. a. holde Tale. 

Speed, v. n. og a. ſtynde fig, ile; Ipftted, 
have Held med fig; paaffynde, affende i 
en Fart; give god Lyffe; frembjælpe; 
ødelægge, brebe. 

Speed, s. Hurtighed, flor Haft, Il. 2; 

eld, 3 Lytte, n.; Løb, £.; at full -, 
med fterfte Hurtighed. 

Speedily, ad. hurtigt, baftigt, itferbigt. 

Speediness, s. Jlfærtigbed, Haftiggked, x. 

Speedwell, s. MWrenpriié (Plante), x. 

Speedy, «. hurtig, med ftor Haftighed, i 
en Kart, ' ' 

Spell, s. Fortryllelſe, n.; Tryllemiddel, 
t.; Hexeformular; Aflosning ved Ar 
beide, n. ” 

Spell, v. a. bogftavere, flave, ffrive or- 
thografif? rigtigt; læfe meget Tangfomt og 
paarliat; fortrylle, forbere. 

Spelling, s. Stavning ; Retffrivning, 2. 

Spelling-book, s. ABCbog, n. 

Spelt, s. Slags Hveve, n.; 0. a. ſpalte. 

Spelter, s. Ginf (Metal), ¢. 

Spence, s. Spifefammer, ¢. 

Spencer, s. Spencer, ¢.3 Kogemeſter, a. 








Spe 


Spend, o. a. anvende paa, udgive (Penge, 
Arbeide, Tid ete.); ode paa, ſpilde, Ho 
tere; bruge, opbruge; tilbringe, fomme i 
Befofining; anvendes, opflibes, ode⸗ 
lægget. anvender etc. 
Spender, s. Foreder, a.; En, fom bruger, 
Spendthrift, s. Mdeland, x. 

Spent, a. opbrugt, anvendt, odelagt; a - 
ball, en mat Kugle. 

Sperable, a. fom fan haabes. 

Sperm, s. Ged (af Dyr), n.; Hvalrav, ¢. 
Spermaceti, s. Hvalrav, ¢. 

Spermatic, -al, a. indeholdende Seb. 


Spermatize, v. a. give Ged fra fig. 
-Shermolosist, 8. Ge fom famler Frø, 


Sperse, v. a. adſprede. 

Spet, v. a. udſpye. 

Spew, v. a.0g n. fpye, fafte op, breelfe fig. 

Spewy, a. fugtig, Mam. 

Sphacelate, v. a. give Roldbrand. 

Sphacelus, s. Roldbrand, x. 

Sphagnam, s. Tervemos, a. 

Sphenoild, a. — 

Sphero, s. Sphere, Kode; Planet, Jord⸗ 
flove; Kreds, 2.3 Kredslob, 8.5 Omgang, 
Virkekreds, n.; 0. a. giore tredédannet, 
fette i en Sphare. 

Spheric, -al, a. tredsformig, fuglebannet. 

Spherically , ad. ſphæriſt, fm er fredes 
ormiy ef. kugledannet. 

Sphericalness, s. tugleformet Dannelfe, n. 

Sphericity, s. Rugleform, a. 

Spheroid, s. Spbhearoive, 2.3; Legeme, 


fom nærmer fig fterft til en Rugleform, t.- 


Spheroidal, spheroidical, a runbvag- 
tia. ſphæroidiſt. 
Spherule, s. lille Kugle, n. 
Sphinx, s. Sphinx, ns.  ; 
Spial, s. Spion, n. 
spice, s. Kryderi, 
mag, a.; 0. a. krydr 
Spicer, s. Urtefremmer, n.; En, fom 
handler med RKryderier. 
Spicery, s. Speceri; Opbevaringéfted 
for Kryverier, ¢. [{pfinterny. 
Spick-and-span new, a. fluntende ny, 
Spicknel, s. Biernerod (Plante), x. 
Spiculate, v. a. tilſpidſe. 
Spicy, «. trydret. 
Spider, s. Cdderfop, x. 
Spider-catcher, s. Murfpette, n. 
Spiderlike, a. fom en Edderkop. 
Spiderwort, s. Edderfopurt (Plante), n. 
Spigot, ⸗. Tap, Svif (i en Hane), x. 
* ©, s. Ar, t.3 Spidé, a.; Spiger, ¢.3 


Speceri, t.3 fig. 
é. 


aandſpade, .3 v. a. fatte Spidé paa, 
orfyne med Spiger; to - a cannon, 
fornagle en Kanon. 
Spiked, a. fornaglet Com Kanoner); fore 
Suet med Gpiger ef, Spids, 


Spi 447 
Spikelet, s. file Mr, re. 
Spikenard, «. Art Lavenbel (Plante), n. 
Spiky, a. med Spiger; tiljpibjer. 
Spill, «. lille Pind, Piel, Tap; fille Sap 
oper, Fibibud; ringe Pengejum, nv. 
Spill, v. a. og vm. ſpilte, lade flyde over, 
forbarve; obé@fe ; blive fpifot. 
Spillage, spilth, s. tet, fom rr fpilbt, 
Spiller, s. En, fom fpilder; Medefnor, nv. 
Spin, vc. a. ſpinde; breie; forbale; trætte 
i Bangbrag, giere febeligty wo. om. dreie 
fia. fore hurtige wb. 
Spinach, spinage, +. Spinat, ni. 
Spinal, a. berende til Rygraden, 
Spindle, s. Leen, Spindel; ang, tynb 
Gill, m. | Stanaler. 
Spindle, v. n. fatte lange Doiſte ftøbe 
Spindle-legs, #. pl. Storkebern, pl. 
Spindle-shanks, +. pl. tonte Slanfer, pl. 
Spindle-tree, s. Denver (Plante), nm. 
Spine, =- Ryarad; Bedtorn (Plante), w. 
Spinel, ». Slags Rubin (Mpeliieen), w. 
Spinet, ©. Buford ; lille Klaver, 1; 
Spinet-hammer, «. Stemimegajel, m. 
Spiniferous, a. tornet, 
Spink, s. Boafinte (Fugly nv. 
Spinner, s. Spinder, Gpinverle; Slagé 
Grorrfon, m. [ Spintemajfine, wn. 
Spinning-jenny, ==. Slags Bomulbd- 
Spinning-wheel, sr, Roffebjul, 14 Not, om. 
Spinny, a. tynd, let. 
Spinosity, s. tornet Egenftab, n.3 fig. 
Forvitling, indvitlet Gag, x. 
Spinous, a. tornet; fig. befværlig, ind- 
viklet. fru; Spinderſte, #. 
Spinster, s. ugift Dame; gammel Jom⸗ 
Spinstry, s. Spinderi, ¢. 
Spiny, a. tornet; fig. beſvarlig. 
Spiracle, s. Lufthul. ¢. 
Spiral, a. fpiral. {negledannet; s. Spiral, x. 
Spiration, s. Aandedræt, ¢. 
Spire, s. Spiir, ¢.; Top; Sypirallinie ; 
Spire, n.; v. mn. hæve fig i en Spids, 
hæve fig en: 


Spired, a. fom bar Spiir. 
Spirit, s. Aand; aanbdelig CEgenftab, 
SGindebeffaffenhed; Bande, n.; Mod, &.3 


Raſthed, Uforferdethed, ».; Spøgelfe, ¢. ; 
Aand, Gjenganger, m. 

Spirit, v. a. befjæle, oplive, indgyde 
Mod. begeiftre; to - away, bringe til at 
forfvinde, bortføre. 

Spirited, a. aantrigs munter, livlig; 
uforfærdet, modig; high -, modig, tapper ; 
hovmodia; low -, forfagt, modlss. 

Spiritedly, ad. aanbrigt. 

Spiritedness, s. Gindébeffaffenhed, 2. 

Spiritfal, a. aandrig, aanvfuld, livlig. 

Spiritfulness, s. Aandrighed, Livlighed, m. 

Spiritless, a. modlos, livles, aandlos. 


. 448 Spi 


Spiritlessness, s. Movloshed; Aands⸗ 
paaber, n. 
Spiritous, «. aanbrig, aandfuld. 
Spiritousness, s. Aanrrighed. Civlighed, 2. 
Spirits, s. pl. Livdaander, Livskraft. n. ; 
ind, «3 Spiritus, Brandeviin, ſpirituos 
Drif, n.; high - el. good -, munter, 
opremt; low - el. bad -, bedrøvet, for- 


emt. 

Spiritual, a. -ly, ad. aanbelig; aandigt ; 
forfinet. forftantig; ulegemlig; angaaenbe 
Himlen ; geiſtlig, kirkelig. 
Spiritual-court, s. getftlig Ret, n. 
Spiritualist, s. Geiſilig. x». 
Spirituality, s. aanveligt Balen, ¢.5 
aandelig Tilſtand, «.; bet BAandefige (ved 
Roget); Andagt; aandelig Hantling, n.; 
pl. geiftlige Inttægter, nm. ſaandeligt. 
Spiritualization, s. bet at blive giort 

Spiritualize, v. a. gjøre aandelig, for» 
ine, renje fra det Legemlige og Berds- 
lige. lluftig. 

Spirituous, a. ſpirituos; munter, livlig; 

Spirituousness, s. ſpirituss Egenſtab, 
Biinhed, n. 

Spirt, vo. n. og a. fproite, ſprude; lade 
fprøite; s. Sproiten, Udfpruden, a.3 fig. 
plurfeligt Ryk. ¢. [{preite omfring. 
Spirtle, ov. n. og a. fprudle, ſproite; 
Spiry, «. fpiral, fnegledannet, 

Spiss, a. tet, tyf. 

Spissated, a. fortettet. 

Spissation, s. fortyttelfe, ». 

Spissitude, s. Tæthed, x. 

Spit, s. Spid, Stegeipid; Spyt, ¢. 

Spit, v. a. og n. fpidde, fætte paa Spid; 
putte. 

Spital, s. Hospital, ¢.; f. Hospital. 

Spit-box, s. Sportebaffe, n. 

Spitchcock, s. ftor ftegt Aal, n.; 0. a. 
rute en Aal over Ilden. 

Spite, s. Nag Had, £.; in - of, til Trods 
for, uagtet. {terne. 
Spite, v. a. ergre, frente, trille, fors 
Spitefal, a. ondſtabsfuld, priffevorn. 

Spitefully, ad. paa en ondffaddfuld Maade, 
for at trone, {oft. 2. 
Spitefulness, s. Onbd(fabsfulbbed, Drille- 
Spitted, a. fremftaaende, fom treber 
twometaltende frem. 

Splitter, s. ung Hjort, ».; En, fom vender 
et Spin over Ilden; En, fom ſpytter. 
Spitting, s. Spytten; Spitden, vn. 
Spitting-box, s. Gpurrebatte, a. 
Spittle, s. Sput, +; Spyttebafte, n. 
Spittoon, s. Spyrtebatte, x. 

Splash, o. a. overftente, beftente; pladfte; 
s. ‘plant; Stent, 1. 

Splashy, a. overftentet, tilfelet. 

Splay, v. a. forfprange en Deft, 


-Splint, s. 


Spo 


Splayfoot, s. bred, indadvendt Fob,-s. 
Splayfooted, a. bredfodet, ſti evbenet. 
Splaymouth, s. en med Billie udvitt 


Wiund. 
Spleen, 3. Milt; Spleen (Sygdom i 
Meilten); TCungfindighbed, Melancholi; 
Gnavenhed, Vredagtighed, Trevenhed, n. 
Spleened, a. hvor Milten er borttagen. 
Spleenful, a. gnaven, oranten, pirrelig, 

mrlancholſt. 

Spleenless, a. ſtille, rolig, venlig. 

Spleenwort, s. Milturt, a. 

Spleeny, a. hypochondriſt, tungfindig, 
cergerlig. 

Spleet, v. a. tage Benene ud af Fiſt. 

Splendent, a. glimrende, prægtig, ftine 
nende, tindrenbde. 

Splendid, a. -ly, ad. glimrende, herlig 
pragtfuld, ffinnende. Glimrende. 

Splendidness, s. bet Pragtfulde, det 

Splendour, «. Glands, Pragt, Glimren; 

Solow, n. l hobochondriſt 
plenetic, -al, a. hypochondriſt, tung⸗ 
findig, fom har Miliſyge. 

Splenetio, s. Perfon, fom lider af Spleen 
ef. Dypodondri, nm. 

Splenic, a. angagende Milten. 

Splenish, a. ærgerlig, vrippen. vranten. 

Splenitive, a. liden(tabelig, pirrelig. 

Splent, s. Beenudvert (paa et Stinne- 
been). n. 

Splice, v. a. fpledfe ef. ſplidſe Touge. 
Splice, s. Spleréning af to Touge, mn. 

Splint; Stinne, #.5 ©. a. 
ſplintre; forfyne med Sfinner. 

Split, o. a. {plitte. fpalte; v. =. ſplittes, 
ſpaltes, revne, brifte. 

Splitter, s. En, fom fpalter ef. deler. 

Splutter, o. a. tale hurtigt og utydeligt; 
s. Stet, Uro, a. 

Spoil, s. Bytte, Rov. ¢.5 Plyndring; 
Voelegaelfe, n.; tet Tilbagetaftede ; ae 
faitet Slangeham, n. 

Spoil, wv. a. reve. ebelægge, plyntre; 
r. n. blive odelagt cl. forberver. 

Spoiler, s. Zoelægger, Fordærver ; Røver, n. 

Spoilfal, a. rovbegiærlig. 

Spoke, s. Ege; Gtraale, m.; - of a 


wheel, Hiulege, n. 
Spoke-shave, s. Høvl Com Bloffes 
Orvferer, n. 


Creterne bruge), v. 

Spokesman, s. 

Spoliate, c. a. reve, plynbre, 
Spoliation, s. Roven. Plyndren, x. 
Spondaic, a. ſpondiſt. 

Spondee, s. Gpontea (Veréfod, fom bes 
ftauer af to fange Stavelfer), a. 
Spondyl, s. Royhvirvel, x. 


Sponge, s. Svamp; RKanonvifter, x. 
©. a afterre med en Svamp; afvifte ex 


Spo 


Kanon; fig. afpresfe, ſnyde, bebdrage, 
tilvende fig. 
Sponger, s. Snoltegieft, n. 
Sponginess, s. frampagtig Tilftand, n. 
Sponging, a. urpresfende. 
Sponging-house, s. eget Slags mid⸗ 
ſertidigt Arrefthuus, hvor Fanger imod en 
od Betaling til Opfynsmanden funne 
orefebiat ophotte dem. 
Spongious, a. foampagtig, fvampet ; 
fig. drutten. pee 
Spongy, a. {. Sponglous. - 
Sponscl, a. Arnilupe-, Bruder, 
Sponsion, s. Løfte, Tilfagn, ¢. 
Sponsor, +x. Forlover. Fadder, nw. 
Spontaneity, s. Frivillighed, Selotil- 
pndelfe, nm. i 
Spotaneous, a. frivillig, af egen Til⸗ 
yntelfe, af fla ſelv. 
Bpontaneensly. ad. friviffigen, af egen 
rift. viffaarliat. [faarlighed, x. 
Spontaneousness, s. Frivillighed; Bil- 
Spontoon, s. Rorégever, e. 
Spool, s. Grole. n.; 0. a. fpole. 
Spoolingwheel, s. Gpolerof, ». 
Spoon, s. fe, a. 
Spoonbill, s. Skegaas, n. 
Spoonful, s. Gfefulr, a. 
Spoonmeat, ⸗. Gobemad, n. 
Spoonwort, «. Gfeurt, n. 
Sporades, +. pl. Sporader, adſpredtlig⸗ 
tagenre Stjerner; atfprevtliqgende Der. 
Sporadical, a. adfpretrliggende. 
Sport, s. Spoq, Morftab, Erg. Sliemt; 
Naat. 0.3 Fiſteri (for Forneielfe). 2. 
Sport, 0. a. og nm. lege. {pege, more fig; 
aiere Meier; foreftille, antage (for Loier). 
Sportfal, a. -ly, ad. lyſtig, munter, 
fpeachilrs fuld af Reiter. 
Sportfulness, s. Spogefuldhed, Lyftig- 
hed. w.: Løier, pl. 
Sportingly, ad. i Speg, for Loier, 
Sportive, a. fpegefuld. opremt. 
Sportiveness, s. Lyftighed, Munterhed, 
n.; muntert Lune, 2. 
Sportless, a. glædeled, bebrevelig. 
Sportsman, s. Sager, n.; En, f 
holter af Jaatlivet. 
Sportsmanship, s. Jagtdygtighed, n. 
Sportule, s. Gportel; Almiéfe, x. 
Spot, s. Plet, n ; Styfte Jord; Sted, ¢.; 
upon the -, paa Stedet, ftrar; o. a. 
plette: fig. beſudle. 
Spotless, a. reen, ubefmittet. 
Spotlessness, s. Reenbed. Ubefmitrelfe, n. 
Spotter, s. En, fom pletter; Befurler, n. 
Spottiness, «. plettet Urfeente, ¢. 
Spotty, a. fpetret, med Pletter; fig. 
ureen. ; 
Spousage, s. Giftermaal, ¢. 


Engelff-Danft Ordbog, 


om 


Spr 449 


Spousal, a. Bryllupés, Bruder; s. Gif- 
termaal, ¢. 
Spouse, s. Wotefelle, n.; v. a. vie. 
Spouseless, a. ugift. 
Spout, s. Tud, n.; Ror, 2.3 Vandhoſe; 
Sfopompe, x. 
Spout, v. a. ſprudle, fpreites fig. freme 
fige raa en hoitravende Maade. 
Spouter, s. fvulftig Deklamator, a. 
Sprain, s. Forvridninmq. a.; 0. a. forvride. 
Sprat, s. Breiling (file Fils, n. 
Sprawl], v. n. fprælle, kravle; fprede fig. 
Sprawling, «a. ſpredt, uordentlig; a - 
hand, en {tor og taarlig Haandſtrift. 
Spray, s. Stent (af Belgerne), £.; lille 
Kviſt. 2. 
Spray-wood, s. Riigbrænde, ¢. 
Spread, oc. a. og n. udftrette, utfprebe, 
udvide. udbrede fig. [ vitelfe, x. 
Spread, s. Unpretning, Udftræfning, Ud⸗ 
Spreader, s. En, fom udbreder. 
Sprig, «. Nvift, Green, 2.3 nyt Slub, 
ri Stift, nm. 
Spriggy, a. befat med Rvifte. 
Spright, s. Aand, n.; Gpegelfe, £. 
Sprightfal, a. -ly, ad. munter, livlig, 
Inia. fun af Lune, livfuld. 
Sprightfalness, ⸗ Livfuſdhed, x. 
Sprightless, «. flov, rvaff. 
Sprightliness, s. Munterhed, Livlige 
bed, vivinlehed, a. 
Sprightly , a. livlig, munter, lyſtig, live 
tuld; raff, ſtærk. 
Spring, v. n. og a. fpringe; ubfpringe, 
pible frem; fremſtaa; fpire; frembryde; 
vore, tiltage; fare ef. {pringe op; ops 
jage; Tate bryte frem, late fpringe op; 
ftyrte paa uventet; fprænge; to - a leak, 
faae en Læf (i et Fartei). 
Spring, s. Spring, £.; Kilde, Brønd; 
Oprinvelfe, m.; Udfpring, £.; Barlag; 
Fieder; Drivefieder; Clafticitet; Tiles 
ſtundelſe; Baar, n.3 Foraar, 1.; bet Ud⸗ 
fyrunane. fXyr, n. 
Springal, 8. ungt Skud, ¢.3 fig. ung 
Springbok, s. Gpringbuf (Slags Anti+ 


love), n. [fange i en Snare. 
Springe, ss. Gnare, Done, n.; 0. a 
Springer, » Gn, fom opjager Vildt, 


Klapher, a.) ungt Skud, ¢. 
Springfunnel, s. Tragt. x. 
Springhall, «. Spat (Lambed hos Hefte), n. 
Springhead, s. Udſpring af en Rilde, 8. 
Springiness, «. lafticitet, n. 
Springing, =. Vert, Tiltagen, n. 
Springtida, » Gpringflod, Springtid, x. 
Springtime, s. Foraar, ¢. 
Springwater, s. Rifvevand, ¢. 
Springy, a. {om har mange Kilder; elaſtiſt. 
Sprinkle, v. a. befprenge, ftente paa; 
29 


450 Spr 
b 0; s. Stenl, ¢.3 Rok, hvor⸗ 
we te SEM i [ubdftreer. 


Sprinkler, s. Gn, fom beftenter ef. fom 

Sprinkling, s. Beftentning ; lille Riende, 
Uberydelighed, n 

Sprit, v. mn. fpire, fremtomme; s. Spire, 
n.; ungt Stud, £. 

Sprite, s. Aand, a.; Spegelfe, +. 

Sprout, s. Spire, n.; ungt Sfubd, 1.; 
v. a. flyve frem, ſpire; ſtyde op. 

Sprouts, s. pi. Kaalplanteftud, pl. 

Sprace, s. For, 1.; Byrretre (fom fine 
bes i Nordamerifa), &.3 v. m. udmaie fig, 
udpynte fig. 

Spruce, a. -ly, ad. pyntet, pubjet, fiin, 
nytelig. udmaiet. 

Sprace-beer, s. Slags #1, blandet med 
en Esſents af Fyr, £. 

Spruceleather, s. preuéfift Læder, r. 

Spruceness, s. Fiinhed, Pynteihed, Ud- 
ftaffering, 2. 

Sprue, s. Berme; Materie i Munden, x. 

Sprunt, v. a. fpire frem. 

Spruntly, ad, ftin, net, raft. 

Spud, s. lille Havefniv; lille Spade, n. 

Spume, s. Sfum, ¢.; v. n. flumme. 

Spumescence, s. Sfummen, a. 

Spumous , spumy, a. ftummende, fraa⸗ 
bende, fuld af Gtum, 

Spunge, s. Svamp. v.; f. Sponge. 

Spunge, v. xn. vere Snyltegieft. 

Spunging - house, s. f. Spenglag- 
ouse. {. Spong 

Spungy, 4. ſ. Spongy. 

Spunk: . Forfoamp, a.; fig. Livligher, mn. 

Spur, s. Spore; Paavirtning, Tilffyn- 
pelfe; Knaſt (i Træ), x. 

Spur, v. a. og mn. {pores paavirle, til- 
Ponte. ife affted, bafte fremabd, 
Spurgall, s. Hug af Sporen, £.; v. a. 
ugge med Sporerne. 

Spurge, s. Vorteurt (Plante med affe- 
rende Rirfning), x. 

Spurge-laurel, s. Slagé Laurberplante, m. 

Spurging, s. Affering, n. 

Spurious, a. -ly, ad. uægte, falls ef⸗ 
tergiort. [aforte, bet Falſte. 
Spurtousness, s. det llægte, det Efter⸗ 
Spurleather, s. Sporerem n. 

Spurling, s. Gmelt (meget lille Fiff), 2. 

Spurn, v. a. og n. fparfe, flaae, ſtampe; 
orfmaae, foragte, fafte Brag paa. 
Spurn, s. Spart. ¢.3 Frafteden, Borte 
vifen med Forage, n. 

Spurner, s. En, fom bortvifer med Fore 
agt; En, fom {parfer. 

Sparrer, s. En, fom fporer. 

Spurrier, s. En. fom forarbeider Sporer, 
Spur-road, s. Ridevei, n. 

Spur-royal, s. gammel Guldmynt, a. 


Squ 


Spart, oc. n. {preite, fprubde, fpringes ¢. 
preiten, Spruden, 2. 

Spatation, s. Spytten, #. 

Sputative, a. fterft {pyttende. 

Sputter, v. ». og a. fprutte, ſpytte ſmaat; 
(prude frem ; ftamme i Talen; s. Spyt, ¢ 

Sputterer, s. En, fom fputter i fin Tale, 

Spy, s. Speider, Spion. n. 

Spy, v.a.og nm. ſpeide, ublpeibe, fpionere. 

Spy-boat, 3. Gartei, der tjener fom 

peer, ¢. 

Spyglass, s. Ritfert, a. 

Squab, a. tvablet, meſtet, tyk; fiederlos; 
ad, plumpt, ſtievt. 

Squab, «. godt ubdftoppet Stol; Slags 
bled Sofa, n.; 0. mn. plumpe ned. 

Squabble, s. Trætte, Strid, Rlammeri, 
1., 0. n. fives, trættes, Hamreé. 

Squabbler, s. Trættebroder, a.; Ex, fom 
hives ef, trettes med Andre. 

Squad, s, Afreling (Soldater), a.; Kom⸗ 
pagni (Soldater). ¢. 

Squadron, s. Eſtadron; Effabre, x. 

Squadroned, a. inddeelt i Effadroner, i 
Eſtadrer. 

Squalid, a. {mubdfig, ſnavſet. 

Squalidity, s. Gmubdfighed, SGnavfeihed, a. 

Squalidness, s. Snavé, Ubumfthed. x. 

Squall, s. Raftevind, Byge, ».; Slraal, 
Brel, flerte Brel, r. 

Squall, v. a. vrele, ffraale. 

Squaller, s. Gtraalgalé, 9.3 Gn, fom 
vreeler, een. 

Squally, a. ftormfuldt Com Beiret paa 

Squalor, s. Gmubdé, ¢.3 Ureenlighed, 
Smurliqhed, m. 

Squamiform, a. ffældannet. 

Squamigerous, a. med Sfel. 

Squamose, squamous, a. ffællet, bes 
retter med Stel. 

Squander, o. a. øde, forsde; s. Fore 
etelie, =. 

Squanderer, s. Deland, a.; En, fom 
odster (med Penge). 

Square, s. Fiirtant; Rubrik; Kvadrat; 
Ouarré; aaben Plads (for det meſte 
flirfantet med Huſe paa hver Side og i 
Reglen med en lille Lund ef. Have i 
Midten, omgivet af et Serngitter); Vine 
felmaal, ¢.; Regelmadfighed, Lighed, =.; 
Planeters 90 Graders Afftand fra hoer⸗ 
antre; squares go, Spillet gaaer, 

Square, a. fiirfantet, retvinflet; firs 
ftaaren, fteert; fuldendt, afgjort; ærlig, 
redelig; the account is squared, Reg- 
ningen er betalt. 

Square, v. a. og n. giore fiirlantet; toa- 
rere; danne en ret Vinkel; fætte fig i 
Baxeſtilling; brafe flirfant; danne, ordne, 
giere fiirfantet; tilhugge, afpasſe. 








Squ 
Squaredealing, «. Redelighed, ceri 
andel ⸗ ab 5 


, XR. 

Squarely, ad. i en Fiirlant; fig. fom 
ftemmer overeens med. 

Squareness, s. flirfantet Sfiftelfe, n. 

Squarenumber, s. Kvadrat-Tal, ¢. 

Squareroot, s. Rvadrat-Rod, =. 

Squaresail, s. Raafeil, ¢. 

Squareset, a. fiirftaaren, fraftig. 

Squarrose, a. udbredt (om et Blomfter- 

æger). 

Squash, v. a. ftvafe, flaa flad, mafe; s. 
Pladſt, Plump, ¢.; Rvafen, 2.5 noget 

sont ; Are ore t. 6 ' 
quat, «a. fidtende paa Hug; fort og 
fværtbygget; s. Hug (lav og Baiet Stil- 
Ting) ; @tvat, Plump, ¢. 

Squat, vo. n. fidde paa Hug; tage Bolig 
paa fremmed Mands Jord uden Til- 
ladelſe. 

Squatter, s. En, fom windbuden tager 
Bolig paa en Andens Grund, 

Squaw, 3. Kone (hos de rede Indianere 
i Nordamerifa), n. ” LOtrigen, x. 

Squeak, v. n. ftrige, pibe; s. Piben, 

Squeaker, s. Sfrighalé; Orgelpibe, x. 

Squeal, »v. 4. bovine, tude. 

Squeamish, a. fom har Kvalme; fom 
faaer Onct; fig. fræfen, forvent. 

Squeamishly, ad. med Affty, med Mistro. 

Squeamishness, s. Kvalme, Affty, 
BVeemmelfe, n.; fig. overdreven Omfindt⸗ 
Lighed, ». 

Squeeze, v. a. og nun. frofie, 
flemme; presſe fig igiennem). 

Squeeze, s. Tryk, £.; Kemme, x. 

San, v. a. [vafe, mafe itu; s. tungt 

ald, £. 

Squib, s. Sværmer (i Fyrværferi) ; 
Gnift; ſpydig Vittighed; munter lille 

erre, 2. 

AN s. Slags Løg, m.; Art Lededyr, 5. 

Squinancy, squincy, s. Halsſyge, n. 

Squint, v. ». ftele, vende Dinene. 

Squint, s. ſtelende Blik. 4.5 a. ſtelende. 

Squint-eyed, a. ftelende. 

Squiny, v. n. (forældet) ſtele. 

Squire, #. Raahendrager, Ridderfoend; 
Herremand, Godseier; Hofbetjent, xn. 5 
©. a. qaae i End Folge. 

Squirehood, s. Herremandé Verdighed, n. 

Squireship, 2. ſ. Squirehoed. 

Squirely, ad. pagfende for en Herremand. 

Squirrel, s. Egern. ¢. 

Squirt, v. a. ſproite; v. n. fnatfe, vaafe; 
s. Svroite; Straale (af Band), n. 

Squirter, s. En, fom forsiter, 

Stab, v. a. og n. ftifte, faare, ftifte ibiel; 
s. Stil, Gaar, Dolfeftif, ¢ 

Stabber, «. Guigmorder, ». 


presfe, 


Sta 451 


Stablliment, s. Fafthed; Styrke ; Stotie,n. 
Stabilitate, v. a. giore faft, flette, med⸗ 
dele Styrke. 

Stability, s. Fafthed, Styrle; Udhol⸗ 
denhed, Standhaftighed, m. 


Stable, a. ſtadig, varig, faſt, ſtaerk, 
ſtandhaftig. 
table, s. Stald, n.; 0. a. fætte paa 


Stald, bringe i Stab; giere fladig, bes 
fœſte. 


Stableboy, s. Stalddreng, n. 
Stableman, s. Staldtarl, n. 
Stableness, s. Gtadighed, Faſthed; Ud⸗ 
boltenhed, ‘Barighed, x. 

Stabling, s. Stafdrum, ¢.; Opftaldning, x. 
Stablish, v. a. fafigiere, befæfte. 
Stably , ad. ftadigt, varigt, paa en faft 
el. ſtandhaftig Maare. [| Ror), n. 

Stack, s. 4 8; Rælte (Slorftene ef. 

Stack, v. a. fætte i Hoes; ſtable Brænde. 

Stacte, s. Morrha⸗Gummi, n. 

Stadle, staddle, s. ungt Træ, ¢.; Støtte, 
Stiver; RKrofte, m.; det, fom underſtotter. 
Stadtholder, s. Statholder (i det gamle 
Holland), xn. 

Staff, s. Stav. Støtte, Stang, Rome 
manroftav, xn. 3 Slaft, «.; Stab; Strofe, n. - 
Staffish, a. modftrebende, egenfindig, 
Staff-officer, s. Gtabdofficeer, n. 

Stag, s. fem Aars gammel Hiort, n. 

Stagbeetle, s. Eghjort, n. 

Stage, s. Sfuepladé, n.; Theater, £.; 
Station; Pofttareet; Grad, ».; Trin, £.; 
v. n. fremftifle paa Stuepladfen; he is 
gone to the -, han er bleven Skue⸗ 
ſpiller. 

Stage-coach, s. Poſtlareet, n. 
Stage-play, s. Stuefpil, ¢. 
Stage-player, s. Stuefpiller, n. 
Stager, s. Stueſpiller; Prattifus, m. 
Stagery, s. Gfuefpil, ¢. 
Staggard, s. fire Aars gammel Hjort, n. 
Stagger, v. n og a. rave, vafle, tvivle, 
tabe Modet; forurolige, betage Modet. 
Staggers, s. pl. Kuller (Hefteiygdom), =. 
Staggeringly, ad. vallende, ravende; 
tvivlende. . 

Stagirite, s. Gtagirit (Beboer af Byen 
Gragira), n.; Navn for Ariſtoteles, fom 
var fedt i Gtagira, £. 

Stagnancy, s. Srilleftacen, n. 
Stagnant, a. ftifleftaaenve. [flyde. 
Stagnate, v. a. ftaae ſtille, ophore at 
Stagnation, s. Stilleftaaen, Standsning, 


n ; Opber, ¢. 

Staid, a. abftadig, fat, rolig, paalidelig, 
ſolid. [Cidttet, n. 
Staidness, s. Stadighed, Sathed, So⸗ 
Stain, s. Plet; Stamplet, Vanere, 2. 
Stain, o. a. plette, Sefudle, vanære, 


29* 


452 Sta’ 


Stalnor, s. Farver, n.; En, fom pletter, 
vanærer el. Befmitter. 
Stainless, a. pletfri, ubefmittet, reen, 
Stair, s. Trappetrin, 1.; Trappe, n. 
Staircaise, s. Trappe; Ramme til en 
Trarpe, n. ' [Trappe, ¢. 
Staircase-carpet, s. Tæppe paa en 
Stairs, s. på. Trappe, n.; up -, ovens 
Paa; down -, nedenunder; pair of -, 
Trappe, n.; he is up one pair of -, 
han er oppe paa forfte Sal. ° 
Staith, s. Rul-Oplagsfted, ¢. 
Stake, s. Indſats; Fare, 2.3 Spil, 1. ; 
Yat, n.; his fortune is at -, hang 
Formue er paa Spil; ladies and gentle- 
‘men! make your stakes, please, mine 
Damer og Herrer! behag at gjøre Dered 
Indſats. faſt. 
Stake, vr. a. vove; fefte til, flaa Pele 
Stakeheads, s. pl. Rebflagergafler, for 
fynede med RKnager. 
Stakepost, s. Rebflagerbuf, n. 
Stalactic, stalactitic, a. fom en Dryp- 
ſteen. | fteen. 
Stalactiform, a. dannet fom en Dryp- 
Stalactite, s. hængende Drypfteen, n. 
Stalagmite, s. ftacende Dropfteen, n. 
Stale, a. gammelt; fordærvet; flau, {uur 
(om Drift: ; forflidt, thedeligt; v. a. gjøre 
gammel; ftalde. 
Stale, s. Loffemad, n.j Urin, ¢.3 Tangt 
Gfaft, ¢.; Gfiege. 2.3 stale ef, stale- 
mate, Pat (i Gfaffpif). 
Stalely, ad. i fang Tid. [genbet, 2. 
Staleness, s. Flauhed, Guurhed, Mug⸗ 
Stalk, s. Gtilf, Stengel, n.; Straa, ¢.; 
ftolt Gang, n.; alvorligt Strid, .. 
Stalk, o. n. gaae ftolt ef. alvorligt; Tifte 
fig hemmeligt bag efter. 
Stalked, a. med Stilk ef. Stænger. 
Stalker, s. Gn, fom fpanter omfring; 
Fn. fom aaaer gravitetiſt. 
Stalking-horse, s. levende el. eftergiort 
Heit. bag hvilten Fuglefengeren føjuler 
fla; Ag. Forfledning; Malte. n. 
Stalky, a. haard fom en Stiff. 
Stall, s. Baas, n.3 Spiltov, ¢.§ aaben 
Bod, Ficellebod; Fingertut; Kirkeſtol (i 
en Domtirfe). 
Stall, v. a. og n. fætte paa Stald, holde 
paa Stald; hvile t en Stald (ſom RKve- 
get); fig. være boende, ligge. 
Stallage, s. Staldpenge, Stadepenge, 
pl 3; Giedning (fra Stalden), n. 
Stallfed, a. ftaldforet. 
Stallion, s. Hingft, Gtodhingft, x. 
Stalwart, a. boinfterf, drabelig. 
Stalworth, a. modig. ftor og Fert, 
Stamen, s. Stevdrayer, n. 
Stamina, s. Etamin (let Uldtoi), ¢. 


Sta 


Stamina, s. Grunbdftof, ¢.$ fafte Dele 
Det menneffelige Legeme; fine Traade, 
fom vore paa Blomfter. [ fterrraate. 

Stamineous, a. beftaaende af fine Bloms 

Stammel, +s. Slags Uldtoi Caf en beired 
Karve), £. . 

Stammer, v. n. ftamme. 

Stammerer, s. En, fom flammer. 

Stammeringly, ad. paa en ftammentde 
Muade, 

Stamp, s. Prog, Stempel, Aftryk; Poft- 
Krimerfe (forfortet af postage-stamp) } 
Gartiende, «3 Charafteer, a.; Noget, 
fom er ftemplet. 

Stamp, v. a. flampe, trampe, ftemple, 
paatrnffe. præge, monte. 

Stamp-duty, s. Stempelafgift, 2. 

Stamped, a. ftemplet. 

Stamped-paper, s. ftemplet Papir, r£. 

Stamper, s. &n. fom ftamper; En, fom 
ſtempler ef. paatryffer. 

Stamping-mill, s. Gtampemelle, ss. 

Stanch, v. a. ſtille (Blodrt); v. a. ſtandſe. 

Stanch, a, frattig. fund, tæt, faft; fig. 
trofait, ærlig, paalidelig, brav. 

Stancher, s. En, fom ftandfer Blod. 
Stanchion, s. Gtiver, n.; det, fom uns 
deritetter. [tan tilfredeftiftes. 
Stanchless, a. uftantielig; fig. fom ei 

Stanchness, s.- Faſthed, Udholdenhed; 
Warhed; Werliahed. n. 

Stand, 8. Gtilleflanen, Standsning; 
Pot, «5 State; Stativ, 1.; Opfats; 
Ubeftemthed, Tvivl; Modftand, ».; cruet 
-, Platmenage, n.; he is come to a -, 
han er fommen i Forlegenhed; the enemy 
made a -, Fienden holdt Grand. 

Stand, v n. og a. ſtaa; ftaa ftifle, ſtande; 


vere, befinde fig; ubftaa, udbolde; beftaa, | 


modſtaa; forhofbe fig; mobdfeette fig; fore 
fvare; to - between, gaae imellem (fom 
Melemmand); to - by, ftaa hos, ftaa 
ved; ftaa bis underftotte; giore Plads 
for; blive ved med; to - fair, være bes 
rettiget; to - for, gjælde for; fomme an 
paa; forfvare; fiyre efter; fege om; to - 
forth, tvæve frem, trede op; to - in, ftaa 
ind mod Gand, feife mod Land; to - 
aside, gaa af Beien, gaa til Side; to - 
off, gaa bort, vegre fig, afitaa fra, ftaa 
ud fra Land, feile langt fra Ryiten; to - 
on end, ftaa lige i Beiret; to - out, 
ftaa ud, udfolde; vedblive ftandbaftigt; to 
- to, flaa ved, blive ved med; to - up 
for, forfvare; don’t - upon ceremony, 
qier ingen Omftendigheder; to - in 
doubt, tvivle; to - one’s ground, fore 
foare fig, holde Stand, vinde Geir; it 
stands upon him, det angaaer bam, bet 
er af Bigtighed for fam, 








Sta 


Standard, s. fane, Standard, 9.3 jus 
fteret Maal; eneftaaende Frugttre; Maal, 
& 3 Dlaaleftol, n.; Mynfter, £.; Monte 
fo. ms 3 noget Udmeerfet, noget Fortraf- 
eligt. 

Standardbearer, s. Fanebærer, Feendrif.s. 

Standard-book, s. fortræffelig Boy. m 

Standard-measure, s. riytige Maal, 
faitiatre Maal, ¢. (Stamme, n. 

Stander, s. €n, fom ftaaer; gammel 

Stander-by, s. Hosftaaende, x. 

Standing, a. ftaaende; faftfat, afgjort, 
vedvarende. 

Standing, s. Staaen; Vedvaren; Ans 
crennetet;- Rang, Grand, ».; a house of 
many years -, et Huus, fom Har bes 
ftaaet i mange Aar. 

Standish, s. Sfrivertei, ¢. 

Stang, s. Stang, Maaleftol, n. 

Stank, a. mat, affreftet; o. n. fulfe; s. 
Dam, n. [s. Tinmine, nm. 

Stannary, a. angacende Tinbjergværfer ; 

Stannie, a. hørende til Tin. 

Stanza, s. Bers, ¢. 

Staple, s. Stabel, Stabelplads, n.3 Stof, 
t.3 Beftanddeel, Bonitet; Rrampe (tif en 
Laas). n. (Barer, pt 

Staple-commodities, s. på. Stabel- 

Stapler, s. Riobmand, Handelémand, x. 
tar, s. Stjerne, MNordpolarftierne ; 
Gijerne (fom Werestegn paa Bryitets; 
Lyttefiierne, n.; noget Udmeertet; ude 
market Perſonlighed. n. 

Star-apple, s. Stjerneæble, ¢ 

Starboard, s. Styrbord, a. 

Starch, s. Stivelfe, n.; fig. ftive ef. 
ceremonielt Beefen, ¢. {remoniel. 

Starch, o. a. flive Linned; a. ftiv, ce- 

Star-chamber, s. Gtiernefammer (Gal 
i Weftminiters Palaié,.boor unter Karl I. 
Regering en egen Kriminalree holdtes), ¢. 

Starched, a. fiivet; fig. ftiv. tol. 

Starchedly, ad. paa en ftio Maade. 

Blarchedness, starchness, s. Stiv» 
e (1 A. — 

Stare, s. Stirren, n.; ſtivt ſeende Blik, e. 

Stare, v. n. ſtirre, fee ftivt paa, glo 
paa; falde i Dinenes ftaa i Veiret. 

Starfish, s. Goftierne, n. 

Starflower, s. Amelle, n. 

Stargazer, s. Sriernefiger, n. 

Stark, a. fterf, ftiv; (utter; ad. ganſte 
oj aldeles, 

Stark-mad, a. bindegal. 

Stark-naked, a. {plitternegen. 

Starless, a. intet Gtierneffier. | 

Starlight, s. Sriernelys, 1.; a. fljerneflar, 

Starling, s. Gter, n. 

Starlit, a. ftiernelys. 

Starlike, a. lig en Stjerne; berømt, 


Sta 453 


Starpaved, a. tæt befat med Stjerner. 
Starproof, a. fom modftaaer Stjernelys. 
Starred, a. befat med Stjerner; udfat 
for Stiernernes Indvirkning. 

Starring, a. ſtinnende fom en Stjerne; 
giore megen fordeelagtig Opfigt. 

Starry, a. prydet med Stjerner; ftiernet ; 
ftierneffar. 

Starshoot, s. Stierneſtud, ¢. 

Starshot, s. Branvrafet, n. 

Start, s. Spring, Ryf. £.; Fremſpringen; 
Studien, Gyſen n.; Indfald; Rorfpring, 
e.; Stiert. n.; he has got the -, ban 
har faaet Forſpringet. 

Start, v. n. og a. ftudfe, blive bange, 
blive fy, fare fammen, reife fiz hurtigt, 
træde frem; fpringe frem; afvige; tage 
affted, begive fig paa Reife; forftyrre; 
optrive ef. opjage (Rildt); begynte paa 
et Lob; faae til at ſtudſe; giere bange; 
fremfomme ined, bringe paa Bane; rytfe 
ud, vride ub. 

Starter, s. En, fom fludfer; En, fom 
fremfommer med Noget i en Samtale; 
Greverhund, a. 

Starting-hole, s. Tilftugt; Udflugt, a. 
Starting-post, s. Standeren, fra §vilfen 
Weedrelohene begynde. 

Startingly, ad. ftedviié, med Mellemrum. 
Startle, o. n. gufe, fare fammen; v. a. 
uføre raed, forferde. 

Startle, s. Forfærdelfe, Beftyrtelfe, x. 
Start-up, s. {. Upstart. 

Starvation, s. Dungeréted; Elendighed, 
ftor Ned og Trang, 2. 

Starve, o. n. de af Hunger ef. Rulde; 
fulte ibiel; være meget nodlidende; 0. a. 
lade fulte el. frofe ihiel; utgungre. 
Starveling, s. forfulten Gtabning; Vans 
trivning, 1.5 a. forſulten, vantreven. 
Stato, s. Tilſtand, Stilling, Omftandig- 
bed; Stat; Republit; Offentligher; Rang, 
Stand; Pragt, .; glimrende Optog; 
Hvifede, 1.5 Crone, a. 

State, v. a. fremfige, anføre, berette, ans 
ave; faftfætte, ordne. 

State-affairs, s. Statéfag, n. 
Statedly, ad. med Orden, regelmesfigt. 
Stateliness, s. Bardigher, Storhed. n. ; 
maieſtætiſt Udſeende, 12.3 Pragt; Stolt- 
bed: Fornemhed. n. i . 
Stately, a. pragtiuld. maieftætift, glim⸗ 
rente, ftorartet; ad. ftolt, fornemt. ftateligt, 
Statement, s. Beretning, Angivelfe; 

‘ Fortegnelle, #. 
Stater, s. En, fom beretter ef. meddeler. 
State-room, s. Stadéværelfe, t.; pragts 
fuld Gal, nm. i 
States, s. pl. Rigéftænder, pl. 
Statesman, s. Statémand, a. 


454 Sta 


Stateswoman, s. Dame, fom f{natfer 
med om Politif, n. . 

Static, statical, a. ftatif® Canganende 
Læren om Vægt). 

Statics, s. pl. Statif (Læren om leger 
mero Vag'), n. 

Station, s. Station, Poft, Stilling, 
Rang. n.; Standpuntr; Embevde, 1. 

Station, ov. a. poftere, ftille (paa et Sted). 

Stational, a. angaaende en Stilling. 

Stationary, a. ftilleftaaende, ubevægelig. 

Stationer, s. Papirhandler, a. } 

Stationery, stationary-ware, s. Skri⸗ 
vematertalter, på. 

Statism, s. (forældet) Statskunſt, n. 

Statist, s. I forælder) Statsmand, n. 

Statistio, statistical, a. ſtatiſtiſt. 

Statistics, s. pl. Grariftif, a. 

Statuary, s. Billedhuggerkunſt; Billed- 
buyaer, n. [en Billenftette. 

Statue, s. Billedftette, 2.3 0. a. opreife 

Stature, s. Vært, Heide, n. 

Statutable, a. loomeé{ig, flatutmesfig. 

Statutably, ad. lonmesfigt, bygget paa 
Loven. 

Statute, s. Statut, Lov, 2. 

Statutory, a. faftfat ved Lov, lovbeſtemt. 

Stave, s. Tondeſtave; Nodeplan; Nodes 
inie, n. 

Stave, vo. a. indftuve, løgne Staverne 
(paa Conder, Fade etc.); flaa i Styller; 
forfyne med Staver; to - off, afvende, 
bortftede, 

Staves, s. pi. Stave, pi. (af staff); de 
fem Nobelinier. 

Staves-acre, s. Ridderfpore (Blomft), n. 

Stay, v. n. og a. blive, forblive, opholde 
fig, flandfe, teve; forlade fig (paa Gud); 
ftandfe, hindre, opholde; berolige, under 
ftøtte; to - for, vente paa; to - out, 
blive borte; to - away, udeblive. 

Stay, s. Ophold, £.; Standsning; For- 
hindring; Bedvaren; Urholbenhed; Under⸗ 
ftortelfe, Hialp; Varighed; Stiver, x. 

Stayed, a. fat, ftatig, rolig. 

Stayedly, ad. aſtadigt, fat, roligt. 

Stayedness, s. Rolighed, Gathed, n.; 
ftile Væfen, 2. 

Stayer, s. En, fom opholder fig ef. fors 
bliver; En, fom ftandfer, 

Staylace, s. Gnerefaand, ¢. 

Stayless, a. uopbolvelig. 

Staymaker, s. Gnorliv-Syerffe, 2. 

Stays, s. pl. Gnorliv, ¢.; a pair of -, 
et Snorliv. 

Staysail, s. Gtagfeil, ¢. 

Stead, s. Sted, 1.; he came in my -, 
han fom i mit Sted; bed -, Gengefted, 
t.; that stood him in good -, bet fom 
Jam godt tilpad; in - of, iftedenfor, 


Ste 


Steadfast, a. flandgaftig, urolfelig, uber 
vægelig. [uroffelig Maade. 
Steadfastly, ad. ftantbaftig, paa en 
Steadfastness, s. Stanvhaftighed, Urol⸗ 
telighed, 2. 

Steadity, ad. ſtadigt. udholdende, flittigt, 
paa en vedholdende Maade. 

Steadiness, s. Stadighed, Udholdenhed, 
Flid; Vedholdenhed, Beftandighed, x. 
Steady, a. ſtadig, udholdende, flittig, faft; 
verholdende. 

Steady, int. ftet (ite afvige fra Courſen); 
v. a. gjøre ftatig; fafigiore. 

Steak, s. Gfive (Ried), n.; beef -, 
Borfteg, 2. - ; 

Steal, v. a. fifele; to - away, life fig 
hemmeligt bort; to - upon, angribe ufor- 
varende. 

Stealer, s. Tyv, n.; En. fom fiicler. 

Stealingly, ad. paa en ftiaalen el, hem⸗ 
melig Maade. 

Stealth, s. Tyveri, t.; Tyvelofier, pl.; 
hemmelig udført Handling; by -, hemme⸗ 
ligt. pag en ubemeerfet Maade. 

Stealthy, «a. hemmeligt, ubemerfet, 
qanfte for fig felv. [bampe, ubdunfie. 

Steam, s. Damp. Dunft, Em, 2.3 ©. 2. 

Steambath, s. Damptabd, ¢. 

Steamboat, s. Dampbaad, a. 

Steamboiler, s. Damptjedel, a. 

Steamengine, s. Dampmaffine, s. 

Steamer, s. Dampſtib, re. 

Steamkitchen, ss. Dampljeffen, ¢.} 
Dampovn, n. 

Steamnavigation, ss. Dampfeiladrs; 
Seilen med Dampftibe, a. 

Steampacket, s. ——— t, 

Steamship, steamvessel, s. Dampfiib,r. 

Stearine, s. Gtearin, ¢. 

Steatite, s. FeogQeen, n. 

Steatocele, s. Fedibrok, e. 

Steatoma, s. Fedrfoulft, «. 

Steed, s. Ganger, Stridshingſt, 4. 

Steel, s. Staal, ¢.3 Ag. Sværd, 1.; 
Dolt, n.; 0. a. hærde til Staal; fig. 
forberde. 

Steeliness, s. Haardhed. Forhardethed, x. 

Steely, a. haard fom Staal. 
Steel-yard, s. Biémer, a. 

Steenbok, ¢. afrifanft Untilop, n. 
Steep, a. fteif, brat, ffraa; v. a. dyppe, 
udblode. {Gvelg, £ 
Steep, s. Skrant, fteif Bakte, 2.5 
Steepiness, s. Steilhed. Straabed, x. 
Steeple, s. Kirkeſpiir, Rirfetaarn, ¢. 


Steeple-chase, s. Heſteveddelob efter et 


RKirferaarn, ¢. ° 

Steeply, a. fteilt, brat. 

Steopness, s. Steilhed, Brathed, Skraa⸗ 
e (2 nt. 


AJ 





Ste 


Steer, s. ung Stud, n.; Ror, £. 
Steer, v. a. ftpre, lede; fore (et Skib). 
Steerage, s. Kahytten forude; Lufaf for 
Goltene (ombord), ¢.3 Styrelfe, Styring ; 
Retning, n. 
Steerer, s. En. fom flyrer, 
Steering-wheel, s. Rat, +. 
Steerless, a. fom mangler Ror. 
Steers-man, s. Manden, fom fiprer 
Rattet. 
Steeve, v. «. meddele Reisning, 
Steeving, s. Reisning, n. 
Steganography, s. hemmelig Ciffer⸗ 
firir Kruptografi, n. 
Stegnotic, «a. Bindende; 8. bindende 
Salve, n. 
Stele, s. Stamme, n.; Øreb, +. 
Stellar, stellary, a. ſtiernedannet. 
Stellate, stellated, a. fijernedannet. 
Stellation, s. Gtjerneglandé, n. 
Stelled, a. fijernelys. 
Stelliferous, a. tet beſat med Sterner, 
Stellify, o. a. danne til en Stjerne. 
Stellion, s. Glagé Fiirbeen, x. 
Stellionate, s. Handelsſvig, n. 
Stelography, s. Soileftrift, 2. 
Stem, s. Stamme, Stengel, Familie, 
Slegtlinie; Forftevn, n. 
Stem, v. a. ftandfe; modfette fig; feile 
med Stremmen. 
Stemless, a. fom ingen Stengel har, 
Stench, s. Stanf, ftintende Lugt, n.; 
v. n. ftinfe, gjøre ftintende, 
Stenchy, a. flintende. 
Stenographic, a. ftenografiff. 
Stenographist, s. Gtenograf, Hurtige 
— n. h 6 P . t, n. 
Stenography, s. tenograft, Durtig- 
Stentorian, a. ftentoragtige meget ſtœrkt⸗ 
[ydende (om Stemmen). 
Stentorian-tube, s. Raaber, a. 
Step, v. mn. gaae, trine, træde; ffrid 
hoitideligt frem. [Forlpor, £. 
Step, s. Trin, Skridt, £.; Gang, n.; 
Step-brother, s. Halobroder, . 
Step-child, s. Gtedbarn, ¢. 
Step- daughter, s. Stedvatter, x. 
Step-father, s. Stetfarer, 2. 
Step-mother, s. Stedmoder, a. 
Steppe, s. Steppe, n. 
Steppingstone, s. Steen til at træde 
paa; fig. Hielpemiddel, e¢. 
Stercoraceous, a. hørende til Gjodning. 
Stercoration, ⸗. Gijedning, x. 
Stercorary, s. Medding, n. 
Stereographical, a. ftereografift. 
Stereography, s. Stereograff, n. 
Stereometry, s. Stereometri, n. 
Stereotype, s. Stereotyp, n.; v. a. 
trykte med Stereotyper. 


Sti 455 

Stereotyping, stereotypography, s. 
Stervotypi, n. 

Sterile, a. ufrugtbar, øde, 

Sterility, s. Ufrugtharbed, n. 

Sterilize, v. a. gjøre ufrugtbar. 

Sterling, a. ægte, ſolid, uforfalffet. 

Sterling, s. Sterling, engelſt Mynt, n. 

Stern, a. alvorlig, ftreng, haard, barſt; 
arufom; nedftemt, betravet. 

Stern, s. Agterdeel, Bagftavn, n.3 Speil 
(yaa et Sib), 1.; Ag. Beftyrelfe, n. 
Sternal, a. hørende til Brvftbenet, 
Sternage, s. Styring; Retning (af et 
artery, n. 

Stern-chase, s. Sagerfanon, fom flaaer 
agter i Gfibet, n. 
Sternly, ad. alvorligt, 
haard el. grufom Daavre. 

Sternmost, a. agterft. 

Sternness, s. Alvorlighed Strenghed; 
Girufombed, Haardhed, n. ” 

Sternon, s. BSryftbeen, ¢. 

Stern-post, s. Agterftævn, Bagficon, a. 

Stern-sheet, s. Agterfæde (ien Baad), 1. 

Sternutation, s. Nyfen, x. 

Sternutative, s. Nyfepulver, £.; a. fom 
foraarfager Nyſen. 

Sternutatory, a. nyſeagtig; s. Nyſe⸗ 
mibdtel, £. 

Sterve, c. ». omfomme, forgace. 

Stethoscope, s. Stethoffop (Horeror ved 
Lungernes Underſogelſe), n. 

Steven, s. Skrig, Raab, £. 

Stew, v. a. ftuve, foge. 

Stew, s. ftuvet Kjiod; Badefiue, n.; 
Dampbad, ¢.; Fiſtedam, n.3 fig. Fors 
virring, farm, n. 

Steward, s. Forvalter, Beftyrer, Huus⸗ 
bovmefter; Zfonom; Opvarter (ombord),. 
n.; Lord high - of England, orb 
Dverhofmefter af England, nm. 
Stewardship, s. Beftilling, Forvaltning; 
Forvalter-Poft, #. 

Stewpan, s. Stuvepande, a. 
Stewpond, s. Fiſtedam, n. 

Stewpot, s. Radferolle, x. 

Stews, s. Bordel, ¢. 

Stian, s. Dieblegn, n. 

Stibial, a. af Spidegtas. 

Stibium, s. Spidéglag, ¢. 

Stich, s. Reré, t. 

Stick, s. Stof, Kjep, Pind, n.3 Stil, ¢. 
Stick, v. a. ftitte, giennemſtikke; fafigiore, 
fafte; v. n. tobe, fidde faft; vedblive; 
to - at, ſidde faft ved, blive hængende 
ved; gjøre fig Betanteligheder over; to - 
by, ftaa ved, ftaa bi, holde med; to - to, 
hænge ved, holde fig til. 
Sticking-plaister, s. Hefteplafter, ¢. 
Stickiness, s. Rieebrighed, n. 


firengt, paa en 


456 Sti 


Stickle, v. n. og a. fives, 
fempe; vere ubeftemt, vakle. 

Stickleback, s. Hundefteile, mn. 

Stickler, s. ivrig Forfvarer, Gefuntant, n. 

Sticky, a. flæbrig. fafthængende. 

Stiff, a. ftiv, haard, ubsielig; tvungen. 

Stiffen, v. a. og n. gjøre ftiv; ftivne, 
ftertne; blive ftivfintet. 

Stiffhearted, &. ftivfinbdet. . 

Suffly, ad. ftivt, haardt; baartnaffet ; 
yaa en unaturlig Maare. 

Stiffnecked, a. haartnalfet. 

Stiffness, s. Stivhed, nw. ; toungent Væs 
en, t. 

Stifle, c. a. lvcele, undertrykle, dempe. 

Stigma, s. Brendemerte. ¢. 

Stigmata, s. pi. Yandebuller hos In⸗ 
fetter, pl. [merfet, 2. 

Stigmatio, s. Korbryber. fom er brændes 

Stigmatic, -al, a. -ally, ad. brændes 
markret. 

Stigmatize, v. a. brændemærfe; vanære. 

Stile, s. Srente; Golvifer; Maave, 
Grul, a. 

Stile, v. «. benævne, ftile, lalde. 

Stiletto, s. Doll, n. 

Stili, ad. endnu; dog; alligevel; ftedfe, 
altid; a. ſtille, rofig. 

Still, v. a. berolige, lindre; bringe til 
Taushed; deſtillere; o. n. dryppe. 

Still, s. Deſtilleer⸗Kolbe, a.; Brænderi, 1. 

Stillatory, s. Laboratorium, £. 
Stillborn, a. dedfedt. 

Stillburn, o. a. deſtillere. 

Stillicide, s. draabeviié Fald, ¢. 
Stillicidious, a. fom falder draabeviis. 
Stilling, s. Deftillering, a. 
Stillness, s. Stilhed. Ro, a. [ftitte. 
Stillstand, s. Grilftand, a.; det at ſtaae 

Stilly, ad. flille, roligt. 

Stilt, s Stylte. n.; 0. a. fætte paa Stylter. 

Stimulant, a. opaggende, pirrende; s. 
Pirremiddel. £. 

Stimulate, v. a. opagae, pirre, anfpore, 

Stimulative, a. f. Stimulant. 

Stimulation, s. Tilſtundelſe, Pirring, n. 

Stimulator, s. Tilffynter, n.3 En, fom 
opægyer, Spore, n. 

Stimulus, s. Drivefieder, Tilſtondelſe, 

Sting, s. Braad, n.; Grif, x.; fig. tet 
Nayrnte, det Smertende. 

Sting, v. a. ftitte med en Braad; fig. 
faare, nage, pine. iffer. 

Stinger, s. En, fom ftiffer; bet, fom 

Stingily, ad. gnieragtigt, farrigt. 

Stinginess, s. Gnieraatighed. Rarrighed. n. 

Stingless, a. uden Braud; fig. forfvardied, 

Stingy, a. farrig. gnieragtig. 

Stink, o. n.‘ftinfe; s. Stant a. 

Stinkard, s. En, fom ftinfer, 


treetted ; 


Sto 


Stinker, s. bet, fom ftinter. 

Stinkingly, ad. ftintende; fig. fmubfigt 
jotelt. . 

Stint, s. Qndffrentning; Aftnapning; 
beftemt Greendfe ; Mnteel. oe. 85 

Stint, o. n. intfirænte, begrændfe; af- 
tnappe. 

Stinter, s. En. fom affnapper. 

Stipend, s. fenning, Gold, mn. . 

Stipendiary, «. faft lønnet Perfor, a.; 
a. jaſt lønnet. 

Stipple, v. a. punttere. 

Stippling, s. Puntteer-Arbeide, e. 

Stiptic, stiptical, a. bindende, fom fore 
ftopper. "tafe. 

Stipulate, v. a. faftiette, Scftemme. afs 

Stipulation, s. Faftfettciie, Beftem- 
melſe: Tidning, a. [faftfætter. 

Stipulator, s. En, fom beſtemmer el. 

Str, v. a. røre, fætte i Bevægelfe; rere 
Sp t; tage i (Ilden); opvette; v. mn. 
røre fig, bevæge fig; flaae op (fra et 
Leie). | Lummef, Uro, a.; Oprør, 2. 

Stir, # Mere, 1.3 Bevagelie, Stei, 

Stirp, s. Glægt, Stamme, Familie, a. 

Stirrage, s. Rore, 1.; Bevegelfe, nm. 

Stirrer, s. En, fom opegger, anfporer 
vi, ulſtynder; En, fom bevæger fig ef, 
ftaaer op. 

Stirrer up, s. Ophavgmand, x. 

Stirrup, s. Stigbvile, x. 

Stitch, © a. befte, fammenflitfe, fy; 2. 
Sammenſyning. a.; Sting, r. 

Stitcher, «. En, fom fammenfliffer. 
Stitchery, s. daarlig Gammen(gning, 2. ; 
Cappers, 2. ' 

Stitchwort, s. Camilleblomft, n. 

Stith stithy, s. Ambolt, n.; 0. a. fmede 
paa en Ambolt, 

Stive, v. a. proppe i, ftuve fammen, 

Stived, a. nær ved at fvæleé, 

Stiver, s. Gtyver, n. 

Stoak, v. a. tilftoppe, tvafe, 

Stoat, s. Hermelin, x. 

Stoccade, stoccado, s. Sted af m 
Raarde, &. 

Stock, s. Stamme, Wt, Familie, Steg, 
Kapital, Actie, Obligation, m.; Forraar, 
Oplag, t.3 Befetning; Gramme (af et 
Træ). Træbul. n.; Halsbind, 2.5 Mods 
tian, n ; Staft, Stæfte (paa et Gevar 
el. en Piftols; Hiulnav, £.; dead -, Avls⸗ 
rerftaber; live -, Rreaturer, pi. 

Stock, v. a. tage paa Lager, fylde el, 
forfyne; forfyne med Gfaft; to - up, 
rodde op, fælge hele Lageret. 

Stockade, s. Palifade, n.; Pælevært, 1.; 
r. a opfætte Palifader. 

Stockbroker, s. Afriemægler, n. . 

Stockdove, s. Stovdue, =. 


Sto 

Stockfish, 2. Stolfiff, n. 
Stock -gillyflower, s. Binter-Levivt, x. 
Stockholder, s. Actiehaver, a. 
Stocking, s. Strempe, a. i 
Stocking-manufactory , s. Strompe- 
abril, nm. 
Stocking-weaver, s. Strompevcever, x. 
Stockisb, a. fom en Klods el. Htof, 
Ufeljom. [aagrer med Acrfer. 
Stockjobber, s. Gn, font handler el. 
Stockjobbing, #. Magren med Actier, a. 


Stocklock, s. en med Glaa forfynet 


Laas, a. 

Stocks, s. pl. Stabel, Beding (hvorpaa 
man bygger Sfibe), a.; Gratspapirer, 
pl.; Stot (Strafferedſtab), n. 
Stockstill, a. ftotftitle, aiseles fliffe Ube⸗ 
vægrlig. 

Stoic, s. Stoifer, x, i 
Stoio, stoical, a. flotft, loſd og rolij. 
Stoically, ad. fom en Stoiler. 
Stoicalness, s. Stoifthed, n. 
Stoicism, s. Stoicidme; ſtoiſt Opforſel, 
ftout Lærdom, x. 

Stoker, s. Fyrboder, #. 

Stole, s. lang Kjole, fom bæres ved hol⸗ 
tidelige Leiligheder, x. 

Stolid, a. hejtedum, meget dum. 
Stolidity, s. overordenilig Dumheb, 2. 
Stomach, s. Wave; Lyft; Vrede; Stolts 
eb, 8.5 0. mw. vare Dred pad;, ærgre fig 

ver. 

Stomaocher, s. pragtfulbt Forſtykke paa 
en Fruencimmerdragt, ¢.; Bryitimetfe, a. 
Stomachfal, a. gienftrivig, trodſig. 
Stomachfuloess, 2. Øjenftridighed, n. 
Stomachic, s. maveftortende Middel, ¢.5 
a. maveiturtende; Waves, 
Stomachless, a. uden Mablyft. 
Stomachous, a. ‘trodfig, gienſiridig. 

Stomach-pump, s. Mavepumpe, x. 

Stond, s. 1. Stand. 

Stone, s. Steen; engelſt Vægt faa 14 
Pund, n.; ©. a. ftene; udtage Steen (af 
Brugt); Ag. herve. 

Stone, a. af Steen; Steen», 

Stoneblind, a. {totblinv, 

Stonebreak, 2. Steenbrat (Plante), a. 

Stonechatter, s. Steenfvætte (Fugl), x. 

Stonecrop, s. Steenurt, x. 

Stonecutter, s. Sreenhugger, x. 

Stonecutting, 2. Steenhuagerarbetde, e. 

Stonedead, a. fteendsd. 

Stonefruit, s. Steenfrugt, a. 

Stonehorse, sz. Hingft, n. 

Stonepit, s. Greendrud, ¢. 

Stonepitoh, s. Slags haard Beg, n. 

Stoneplover, s. Slags Brotfugl, n. 

Stone s-throw, stone's-cast, s. 
Steenlaft, £. 


Sto 457 

Stoneware, s, Strentoi, ¢. 

Stonework, s. Murarbeide, ¢. 

Stoniness, s. ſteenhaard Tilftand, x. 

Stony, a. ftenet; fteenfaard; fom en 
teen, 

Stool, s. Stol uden Rygfted, Tabouret, 
Natſtol; Sroigang, n.; foot -, Gtammel; 
toad -, Dadbvehat, Champignon, n. 
Stoolball, 2. Boldipil (hvori Boldten 
drives fra den ene Grol til den anden), £. 
Stoop, o. n. butte fig, belie fig; duffe 
med Hovedet; nedlade fig; give efter; 
undertaſte fig. flaa ned (om Rovfugle). 
Stoop, s. Bvining, Nevladelie; Bomyger; 
Foroverboining; Nedflyven, vn. 
Stoopingly, ad. boiet forover, paa en 
nedadboiet Maade, 

Stop, s. Standéning, Spærring, Afbry⸗ 
dele, Hindring, n.; Ophold. Ophør, 2.3 
Klap (paa et Samer) Skilletegit, £. 
Stopcock, s. Hane, wn. | 
Stopgap, #. midlertidig Srandénitty, 0._ 
Stopless, a. uſtandſeli 


ide 
Stoppage, s. Standoͤning, dorſtoppelſe, 
mn.) Opher, £. 
Stopper, s. Tol, Prop, Stopper, si: 
Stopple, s. Tol, pUNdé, nm. 
Storage, s. Oplegning af Varer; Afgift 
af oplugre Barer, n. 
Storax, s. Storar (vellugtende Harpir), n. 
Store, s. Forraad, Oplag, Lager, 8.5 flor 
Mengde, a.; a. opdynget. 
Store, ©. a. oplegge, forfyne, tage paa 
Lager, bringe i Pathus, proviantere. 
Storeheuse, s. Forraadshus, Pathué, ¢. 
Storekeeper, s. Pathusfo.valter, a. 
Storeroom, s. §orraadélammer, ¢.; Pals 


fielder, nm. [valter, ». 
Storer, s. En, fom famler Forraad; For⸗ 
Storied, a. {mofter med biftorifte Bit 


lever ; opbevaret i Hiftorien, 
Stork, s. Stort, n. 
Storm, s. Storm, a.; Uveir, 2.5 Storm, 
Bettormelfe, n.; 0. nw. ftorme (om Beis 
ret); 9. a. ftorme, beftorme, angribe; 
Ag. rafe. buldre. 
Stormcock, s. Art Kraméfugl, x. 
Storminess, s. ſtormfuld Tilftand, Hef⸗ 
tighed, n. Lrende, heftig. 
Stormy, 4. flormfuld; voldſom, opfa- 
Story, «#. Hiftorie, Fortælling; Uſandhed; 
rage, a.; Srotverf, ¢, Etager. 
Story, v. a. fortælle hiſtoriſt; afdele i 
Storybook, s. Hiftorieboy, x. ; 
Storyteller, s. Én, fom fortæller His 
ftorier 5 En, fom figer Uſandheder. 
Stot, s. Heft; ung Sit, a. 
Stout, a. fer, foer, tyf og ſterk; modig, 
mandbaftig; uforfærdet; 2. flerft DI, 2 
Steutly, ad. tappert, mobdigt, uforfærdet, 


458- Sto 


Stoutness, 2. Forlighed, =.§ Mob, ¢.} 
Uforferdethed, Tapperhed, a. . 

Stove, s. Ovn, Kattelovn, Badeftue (for 
varmt Bad), n.; Drivhus, ¢.5 0. a. fætte 
i Drivhus, holde varm. , 

Stow, v. a. ftuve, paffe tæt ſammen, 
gjemme godt, [til at ftuve. 

Stowage, s. Stuoning, Patning ; Plads 

Strabism, s. Gfelen, x. 

Straddle, o. n. ftreve ud med Benene, 
ſtritte med Venene. 

Straggle, v.n. flatte om, ftreife omkring; 
aae hver for fig; vore vildt; være ads 
predt. 

Straggler, s. Landſtryger, Marodør, n. 
(boriloben Soldat); Noget, der ftaaer ene; 
enfelt fremſtydende Plante ef. Green, a. 

Straight, a. lige, t ret Linie; ad. ſtrax, 
pieblitteligt, ' 

Straighten, v. a. ftrefle, gjøre lige. 

Straightener, s. Moget, fom jævner ; 
En, fom gjør lige. 

Straightly, ad. i lige Netning; ffraat. 

Straightway, straightways, ad. ſtrax, 
sieblitfeligt, 

Strain, v. a, ftramme, fpænde, troffe, 
anfirenge; overanftrange, overdrive; for- 
ftuve, forvride; presfe, tvinge; fie, fil- 
trere; renfe ved Giltrering; 2. n. blive 
pilireres, 

Strain, a. orvritning. Forjiuoning; Me—⸗ 
lopi, Tone, Stil, Maade at urmmylfe fig 
poo; Eiamme, Slægt, Nace, Herlomſt; 
Tubeielighet, Pang, wn. 

Btralper, «. St, AiltreresWaoffine, wv: 

Straining, = Filtrering; Anſtrangelſe, a. 

Straint, s. ſtor Anjrangeli¢, wn, 

Strait, a. firam, trang, (never; vanſtelig; 
jiteng, {ortrelig, ©. a. bringe 1 Rlemine, 

Btrall, + Girave (af Haver), 4; Klemme, 
Aorlegenhrd, ni, [{tramime; formintite. 

otraiten, vr. a. giere (never ef, trang; 

Stralthanded, a. paaholven, farria. 

Straillandedness, «. Paaholpenbed, 
Rarrighed, nm. 

Straitjacket, s, Spæntetrøle, a. 

Straitlaced, a. ſnort for ftramt; Ag. pe- 
ranuff, ſtiv. 

Straitly, ad. fnevert, fnapt; noie. 

. Straitness, s. Sneverher, Knaphed, Fats 
tigdbom, Diangel ; — — n. 

Straits, s. pl. Gtrede (af Havet), £.; 
the - of Sunda, Cunbda-Strebdet; (naar 
man figer the straits menes gjerne 
Stredet ved Gibraltar; f. Ex.: the ship 
has passed through the -, Cfibet er 
feilet gjennem Stradet ved Gibraltar), 

Straitwaistcoat, s. Spændetrøie, n. 

Strake, s. Stribe, fmal Streg; Hjul⸗ 
ftinne, n. 


Str 


Straked, a. firibet; fom ber Streger. 

Strand, s. Strand, Kyſt, #.; bret Toy, 
t.; 0. n. ftrande. 

Strange, a. fremmed, underlig, ufædvans 
lig, ualmindelig, leierlig, Sefynderlig; ins. 
merfoerbdigt, forunderligt. 

Strangely, ad. leierligt, paa en forun⸗ 
derlig Maade, 

Strangeness, s. bet Befynderlige, det 
Fremmede, det Selvfamme; Ruibe; Fra- 
ftedenbed, n. 

Stranger, s. Fremmed; Ubetiendt. 7. 

Strangie; v. n. [væle; neddæmpe, un- 
dertryttke. trykter 

Strangler, s. En, fom qvæler — 

Strangies, s. pi. Svulft i Heſtes Strube, a. 

Strapgulation, s. Kvælen, n. 

Strangury, s. Strangurt, Urintvang, n. 
Strangurious, a. hørende til Stranguri. 

Strap, s. Strop; Rem, Strygerem, m5 
o. a. flaa med en Rem. 

Strapper, s. meget itor og foer Perfor, a. 

Strapping, a. ftor og raft; traftig. 

Strata, s. pl. Lag (af stratum), es. 

Stratagem, s. Liſt, Krigdliyt, mn. 

Strategy, s. Strategi, Rent. n. 
Stratocracy, s. Militair-Regjering, x. 

Stratography, s. Krigsbijtorie, x. 

Strath, s. Dal, Fordybning, n. 

Strathrpey, s. munter ſtoiſt Dands, a. 

Stratification, s. det at affette Lag. 

Stratify, v. n. affætte Lag. 

Stratum, s. Lag, ¢. 

Straw, s. Grraa, ¢.5 Bunke Straa; 
Palin, 2.3 fig. Uberydelighed, s.; I don't 
care a - for him, feg bryder mig iffe en 
Gmule om ham, 

Strawberry, s. Jordbær, ¢. 

Strawcolour, s. Gtraafarve, #. 

Strawcoloured, &. ftraagul, ftraafarvet, 

Strawcutter, s. Gatteste nid, 2. 

Strawstuffed, a. floppet med Halm. 

Surawy, a. af Straa, fom Straa; fig. 
ter, ſvag. 

Stray, 0. n. ftreife om; forvilbe fig; s. 
Bortvandren, Omovandren, Korvildelfe, a. 

Stray, a. vildfarende, bortloben. 

Strayer, s. Bildfarende, Omvandrende, ss. 

Streak, s. Streg, Stribe; Hiulftinne, 2. ; 
vo. a giore ftribet; tegne Striber. 

Streaked, a. ſtribet; med Streger. 

Streaky, a. ſtribet. 

Stream, s. Gtrem, #.3 v. n. ftremme, 
flyde; v. a. lade ftremme; fætte Striber 

Streamer, s. Vimpel, n.; Flag, ¢. 

Streamers, s. pl. RNordlys, ¢. 

Streamlet, s. lille Strem, Bak, a, x, 

Streamy, a. flobdrig; ſtrommende. 

Street, s. Gabe, x. 

Street-deor, 5. Gadedor, %. 





Str 


Street-cries, s. pi. Raab i Gaberne Caf 
Folt. tom fælge). 

Street-walker, s. Gabe-Sfoge, n. 

Street-ward, s. Gadecommis ſair, n. 

Streight, a. f. Strait. 

Strength, s. Siyrte, Kraft, Magt, Krigs⸗ 
magt, Faſtning, m.; Kræfter, ps; Gyl- 
dighed, Djemmel, a. 

Strengthen, v. a. og x. ſtyrke, befæfte, 
forſtandſe, detrefte, foriterte; blive fterf, 

Strengthener, s. Styriningémivvel, ¢. 

Strengthiess, a. fraftløg, udmattet. 

Strenuous, a -ly, ad. ivrig, vedhol⸗ 
dende, for Alvor; paa en ivrig ef. meget 
flutig Maade; meget udholdende. 

Strenaousness, s. Iver, Anftrengelfe, 
Noboldenged a. 

Strepent, a. ftsiende, larmenbe. 

Streperous, a. ftviende, ftrigende, 

Stress, s. Tryt; Efrertryt, ¢.; Vægt; 
RKrait; Bigtighed, m.; he lays great - 
upon, dan læyger megen Vægt paa; - of 
weather, foare Storme. 

Stretoh, s. Udſtratning; Anftrengelfe, n. 

Stretch, o. a. og a. ttrefte, rette, uds 
pide, udftrefte; udvide fig, ftrætfe fig; 
vverſtride, gaae udenfor fin Miyndighed. 
Stretcher, s. Gtrattejern; Gpendire; 
Slags Commer, imod Hvilfer den, fom 
roer, fætter fin Fod, ¢ 

Strew, v. a. ftra; udftre, beſtrs; udſprede. 
Strewing, s. det, fom fan ftrees. 
Strewment, s. det, fom udftrøgg til 
Pryrelie. 

Striate, striated, a. ftribet, riflet. 

Striatare, s. Srriber, Rifler, pl. 

Strice, s. pl. Striber, pi. 

Strich, s. Slags Natugle, n. 

Stricken, a. flagen, truffen; - in years, 
bedayet, overordentlig gammel, 

Strickle, s. Strygebræt, ¢. 

Strict, &. -ly, ad. ftreng, ſtarp; noiag⸗ 
tig. puntilig; udtryffelig; ftram, fnever. 
Strictness, s. Strenghed, Punttlighed, 
Rosagtighed; Stramhed, Gneverhed. x. 
tricture, s. Qnvftrentning, Gammen- 
fnoring, Jnofnevring, n.3 fig. let pen» 
tydning 1.; Træt, rt. 

Stride, s. langt Ofritt, 2.; ©. a. og n. 
tage lange Sfridt, ſtride, fpanfe, reve. 
Stridor, s. pibende el. tnirtende Lyd, a. 
Stridulous, a. tnirkende. 

Strife, s. Strid, Trætte, Uoverensſtem⸗ 
melfe, Uenighed; Modftreben, nm. 
Strifeful, a. ftjendefyg, trettetjar. 
Strigil, s. Ouvitrabe, x. 

Strigment, s. Ufftrab, ¢. 

Strike, s. Ophør med Arbeide; Stryge- 
bræt, ¢.3 Stieppe (Korn), a. 

Strike, o a, og ==. flag, fløde, Sante, 


Str 459 


træffe, angribe; rere (giore Indtryk van) ; 
lobe paa Grund; firyge (et Flag etc.) 3 
præge, mynte; ophøre at arbeide; to - & 
bargain, flutte en Handel; to - dumb, 
face til at forftumme; to --at, Maa efter; 
angribe; to - down, flaa til Jorden; to 
- in with, forene fig med, flaa fig til, 
rette fig efter; to - off, ubdftrege; af⸗ 
hugge, flaa af; to - out, udflette, ude 
ftryge, ubfinde durtigt; frembringe ved 
fter? Gnidning; fleie ud; to - up, fpifle 
op, fade Mufitti.n lyde; to - terror into, 
indjage Rædfel; it strikes me, det falder 
mig ind. 

Striker, 2. En, fom flaaer; Noget, fom 
flaner ef. gjør Qndtryf 

Striking, a. paafaldenve, flacende. 

Strikingly, ad. paa en flaaende Maade, 
paataldende. 

Strikingness, s. det Paafaldende, bet 
Glaaende, det Forbaujende. 

String, s. Streng, Gnor, Rem, Trevl, 2.3 
Baand, Geglgarn, t.; Reefte, «.; he has 
two strings to his bow, ban har flere 
Sern i Ilden. 

String, wv. a. trælle paa en Gnor; fore 
fyne med Baand el, Remme; beftrænge, 
ſtramme. 

Stringed, «. beftreenget, 

Stringent, a. bindende, fammentrefiende ; 
fig ſtrengt, eftertryttelige. 
Stringer, s. En fom paafetter Strange, 
Stringiness, s. trevlet Egenſtab, n. 
Stringless, a. uten Strange. . 
Strip, s. Strimmel, n ; 0. a. afflæbde, 
blotte, berøve, borttage, plyndre. 


-| Stripper, s. En, fom berover etc, 


Stripe, s. Gtribe, Simmel, 2.5 Ar, 
Murfe; Slag, Pidff, t.3 ©. a. giere 
ſtribet. pidfte, prygle. 

Striped, ad. ſtribet. 

Stripling, s. ung Knos, ung For, x. 
Strive, co. n. ftrebe, fireebe efter; ftrive, 
fempe, fappess anftrenge fig. 

Striver, s. @n, fom fliræber, fom ans 
ftrenger fig. 

Striving, s. Strid; Anftrengelfe, Stræs 
ben. n.; a. ftrebente, anftrengende, 
Strivingly, ad. anftrengende, ftrebende. 
Stroke, s. Streg. Træt, Slag Sted, ¢.5 
fig. Birtning, Magt, n.; v. 4. ftroge 
med Haanden, flappe; udievne; formilde, 
Stroker, s. Én, fom firyger el. glatter 
med Haanden; En, fom helbreder ved at 
ftryge med Haanden. (Ro), n. 
Strokings, s. pl. fidfte Mallning (af en 
Stroll, v. =. firyge omtring, ftreife ef, 
flatte om; drive om, flentre affted. 
Stroll, s. lide Tour; Omftreifen, magelig 
SGpadferetour, sn. 


460 Str 


Stroller, s. Landfirygers En, fom driver 
om; omreifende Stuelpiller, sn. 
Strolling, a. drivende om; omreiſende, 
omvantenbe; = actor, omreifende Skue⸗ 
{piller, m.; - company, vmreifende Skue⸗ 
foillerfeljtab, 1. 

Elrond, «. Strantbred, a. 

Strong, «a. flart. traftig; befceſtet; mæg» 
fig; rom fund; ivrig, heftig, berufende. 
Strongbodied, ad. af flert tegemébygning. 

Gtronefisted, s. haandfaſt. 

Sironghand, « Bold, Magt, n. 

Stronghold, s. §eftning, a. 

Strongset, a. Atat, » traftfuld, 

Strongly, ud. ftertr, fraftigt, paa en 
heftig el. ivrig Maade. 

Strongwater, s. Brændeviin, n. 

— -shop, s. Deſtillateur⸗ 
dialg, &. 

Strop, s. Strogerem; Strep, ø. 

Strophe, s. Strofe, nx. 

Strow, o. a. fire, f. Strew. 

Structure, s. Bygning, Bagningésmaade, #. 

Struggle, s. Srraben, Befirebetfe, An⸗ 
fireenyelfe, Ramp, a. 

Struggle, ©. a. anftrenge fig, læmpe, 
firide ; flive og floebe ; ftræbe. 

Struggler, s. En, fom ftrider, fæmper ete. 

Struggling, @. tempende, anftrængende 
fig; 8. Kanp, Srrid, Anftrengelfe, 2. 

Struma, s. Kirtelhævelfe, x. 

Stramous, a. fom [iter af Rirtelfourft. 

Strumpet, s. Hore, Stege, n.; a. fom 
en Sloge. 

Strut, o. #. ftrutte, bryfte fig, fpantulere ; 
s. Gtrutten, Kneifen med Hovedet, x. 

Strutter, s. En, fom tneifer med Ho- 

— ml bugs — ad * 
ruttingly, od. tneiſende, paa en vigt 
ef. indbiſdſt Maade. da oe 

Stub, #. Stub; Klods, Biol, n.3 . a. 
rave op med Koden, udrydde aldeles. 
ubbed, a. afftumpet ; underfætfig, ftumpet. 

Stubbedness, s. Underfætfigbed, x. 

Stubble, s. Halmftub, n. 

Stubble fleld, s. Grubjord, a. 

Stubble goose, s. Stubbegaas, a. 

Stubborn, a. -ly, ad. ftiv, haardnalket. 
ubsielty, ftivfindes, 

Stubbornness, s. Stivfindethed, Haard⸗ 
natkenhed, Ubvielighed, n. 

Stubby, a. fuld af Stubber; ftumpet. 

Stub nail, sz. fort. tyft Gem, +. 

Stucco, s. Gibstalf; Srutfatur, s.3 0. a. 
forinne med Gruftatur, 

Stuck, s. Sted, ¢. 

Stuckle, s. Hov; Mængde ved hinanden 
ftaaende Meg paa Marten vn. 

tud, s. Stutteri, «3 Stjorteknap; lille 
Dop, n.; Mesfingfem, &.3 Stiver, a. 


Sta 


Stud, 0. «. beflac med ſmaa Som, fore 
fone med Dopper; the sky was studded 
with stars, Himlen var tæt befat med 
Stjerner. 

Studding sail, s. Laſeil. ¢. 

Student, s. Grudent; boglerd Mand, m. 

Studied, a. ftuderet, Tærd. 

Studier, s. En. fom ftuderer. 

Studious, «. flittig; Ruderende, opmtert- 
tom. grublende, eftericentende. 

Studiously, ad. flittigt, lefelyften, paa 
en ftuderende Maade. 

Studiousness, s. Flid, Leſelvſt, se. 
Study, 2. Gtudering; flittig Leſen, 2.3; 
Studium, ¢.; Eftertentning; by Grants 
ning, n.; Studerefammer, t.; he was in 
a brown -, ban var henſunken i dybe 
Tanfer. 

Study, v. mn. og a. ſtudere, Tæfe flittigt, 
eftersænle, granſte ef. gruble over, ingte 
tage noie. 

Stuff, s. Stof; Tei, 2.4 Materie; Mes 
dicin, Mixtur, n.; Bohave, f.; what -, 
hviltet bumt Toei! - and aonsense, Gnif 
Snak! [udftoppe; proppe fig. 
Staff, v. a. ftoppe; ftoppe fuld, proppe, 
Stuffing, 8. Fuld, ft. 

Stuke, s. f. Stucco. 

Stull, s. Mundfuld, s. 

Stultify, o. a. gjere til Nar, ferbleffe. 
Stultiloquence, stultitoquy, 2. taabelig 
Yaad, dum Snat, n. 

Stum, s. Moft; ny Vin, fom blandes 
med daarlig Bin for at frembringe Gic⸗ 
ring; forbedret Vin, frembragt ved Gjæs 
ring, mn. 

Stum, oc. a. blande Sin ved Øjæring. 
Stumble, o. n. og a. {nuble; falde overs 
ftede paa; træffe paa; legge en Hindring 
i Reien; fig. forvirre. 

Stumble, s. Gnublen, 2.3 Feiltrin, 2.3 
Feil. Rr, if. 
Stumbler, s. En, fom {nubler el. tager 
Stumbling-block, 2. Anftedéfteen, ss. 
Stump, s. Gump; Stub, 2.5; ©. a. og nm. 
argusse til en Stump, afftumpe; Sumpe 
afjted. 

Stumpy, a. flumpet; fuld af Stubbe, 
Stun, o. a. betove, gjøre sr. 

Stunned, a. bedøvet, ør. 

Stunner, s. En, fom gier maalleé; noget, 
fom bedover. 

Stunt, v. a. bindre i Værten; s. Bane 
trivning, *. 

Stupe, s. varmt Omflag, t.5 v. a. lægge 
varmt Omilag paa. 

Stupefaction, s. Bedevelſe, tfelfombed, 
Eluvded, 2. [s. Bedovelfeemiddel, ¢. 
Stupefactive, a. bedovende. forvirrende ; 
Stupendous, a. ely, ad. forbaufende. 





Sta 


Stupendousness, s. bet Forbaufende, 
bet ‘Ridunderlige, det Umaabelige. 

Stupid, «a. -ly, ad. dum, tungnem; 
pratt, fev, [dighed. x. 
Stupidity, s. Dumbed, Dorfibed, Enfol⸗ 
Stupidpess, s. Dumbed, Slovhed, a. 
Stupifier, s. Bedovelfesmidrel!, ¢. 
Stupify, o. a. bedove, flove, forvirre, 
giere dum. 

Stupor, s. Bebevelfe, Slevhed, Foles⸗ 
losbed, Forbaufelfe, x. 

Stuprate, v. a. voldtage. 

Stupration, s. Bolttegt, x. 

Sturdily, ad. baardnaffet, ſtandhaftigt, 
fraftiat. tappert. 

Stardiness, s. Haartnaffenheds Stand⸗ 
haftiabed, Tapperhed. Driftighed, x. 
Stardy, . haardnalket, ſtandhaftig, ubsie⸗ 
lia. fraftig. 

Sturgeon, ⸗. Ster (Giff), x. 

Sturk, s. ung Ore, #. 

Stut, stutter, v. «. flamme. 

Statterer, s. En. fom ftammer. 
Stuttering, 4. -ly, ad. ftammenbde. 
Sty, stye, s. Sti, Svinefti; Svulft paa 
Bielaaget, * ift. fra Underverd 
Stygian, a. ftegiff. fra Underverdenen. 
sty e, s. Stil; Maneer, Adtrykomgade; 
Strivemaade, Hremfillingsmaade; Titel, 
Tinereaning; Maade; Stift; Bifer (paa 
en Solftive), a. 

Style, v. a. nævne, betitle. 

Stylish, a. preegtiy, glimrende, pos Mor 
ben: paa en [mu Maade. i 
Stylite, s. Gtolit (unt, fom tilbragte 
neeften hele fit Liv paa den aderfte Spids 
af en Geile), x. 

Styloid, «. griſieldannet. 

Styptic, a. blodftillende, Tægende, 
Stypticity, «. Egenſtab at ftille Brod, n. 
Suable, a. fom man fan fagfege. 
Suability, s. det at funne blive fagfegt. 
Suade, ov. a. overtale. 

Suasive, a. overtafende. 

Suasory, a. overtalende. 

Suavity, ⸗. Sedhed, Blidhed, Indighed, 
overordentlig Venlighed, *. 

Subactd, a. forlig. 

Subacrid, a. med en bitter Gma 

Subact, v. a. unterfue. undertryfte. 

Subaction, s. Underkuelſe, Undertoingelfe,a. 
Subaltern, s. Undergiven, n.; a. under⸗ 
ordnet, ringere. 

Subalternate, a. underfaftet, ringere, 
Subalternation, s. Underordning, Af- 
verling, 2. 

Subaquatio, a. under Vandet. 
Subastral, a. under Stjernerne. 
Snb-beadle, s. Underpedel, n. 
Subchanter, s. Underfantor, 2. 


Sub 461 
Subconstellation, 4. ringere Konſtel⸗ 
lation, #. Tnere Rontratt. 


Subcontracted, a. beftemt ved en fee 
Subcutaneous, 2. nermeft under Guden, 
Sabcuticular, a. unter Overbuden. 
Subdeacon, s. Subdiafon, anden Kapel⸗ 
an, nm. 
Subdeaconry, s. Gubbviafonat, 1. 
Subdean, s. Hiclpeprovft, a. 
Subdeanery, s. Hiclveprovft-Embeve, 1. 
Subdecuple, a. indeholdende en Tiendedeel. 
Subdititious, a. forbyttet. forſtuttet. 
Subdivide, v. a. gjøre Unbderafdelinger. 
Subdivision, s. Underafdeling, n. 
Subdolous, a. liſtiq. lumſt, treeff. 
Subduce, subduct, v. a. borttage, fra⸗ 
trætte, fubrrahere. | 
Subduction, s. Borttagelſe, Subtraftion, a. 
Subdue, v. a. undertvinge, overvinde, 
undertroffe. 
Subduement, s. Undertvingelfe, n. 
Subduer, s. Undertvinger, Betvinger, 
Demver, zn. 
Subduple, subduplicate, a. halv, 
Subequal, a. neften lige, 
Suberlo, a. forffuur. 
Suberous, a. forfaatig. 
Subfusk, i: merflaben, fugetraab, 
ubglobular, a. nefien fuge 
Subhastation, s. Muttion. ». 
Subingression, s. hemmelig Indtreden. 9. 
Subitaneous, sublitany, a. pludfelig, 
roa enaang, [nedenfor. 
Subjacent, a. underliggende, fom ligger 
Subject, a. underlagt. underfaftet, under 
aiven; udfat (for); Tagt til Grund. 
Subject, s. Unverfaat, Sag. Gienftand, 
n.: Refen, t.3 Perfon, n.; SGubfett, £. 
Subject, 0. a. unterfafte, undertvinge, 
unterlægae, udfeette (for); forpligte. 
Subjection, s. tnbverfaftelfe; Underdanig⸗ 
bed: Afhængighed. n. 
Subjective, a. -ly, ad. ſubiektiv. 
Subjoin, o. a. tilfoie, fete til nedenunder. 
Subjugate, o. a. unberfvinge, underfue. 
Subjnugation, s. Unbertvingelfe, Under⸗ 
faftelfe, tinderfuelfe, 2. 
Subjunction, s. Tilfeining, x. 
Subjunctive, a. tiffoiet; betingende; 2. 
Gubiunfriv, Koniunttiv, ¢. 
Subjunctive-mood, «. Setingende Maade, 
Roniunttiv, n. 
Sublanate, a. lidt ulden. 
Sublapsarian, s. Befjender af ben fub- 
lapfarifte Troesfetning (en Art Kalvi⸗ 
niéme), 2. 
Sublation, s. Borttagelfe, 2. 
Sublevation, s. Oploftetfe, x, 
Sublibrarian, s. Underbtbliothefar, nm. 
Sublicutenant, s. Sefondieitencnt, a. 


462 Sub 


Sublimable, «. iftand til at ſublimeres. 

Sublimableness, s. den Egenſtab at 
funne fublimeres, 

Sublimate, v. a. fublimere; fig. fors 
ædle; s. Sublimat, &.; a. fublimeret. 

Sublimation, #. Sublimation; Op⸗ 
hoielſe. Foretling. *. 

Sublime, a. ophoiet, ædelt, ubdmeerfet; 
ftorartet; ftolt; 0. 4. opbete. 

Sublime, 3. det Ophoiede, Whle, Stor- 
artede. Oploftende, 

Sublimely, ad. ophoiet, ædelt, ubmærfet, 
paa en ophoiet Maade, 

Sublimeness, s. Opboiethed, Whelher, æ. 
Sublimity, s. det Ophoiede. det Udmers 
tere. bet Kortræftelige ; bet Xdle. 
Sublingual, a. under Tungen, 
Sublitoral, a. unter Kyſterne. 
Sublimary, a. jordiſt, verdslig; under 
Maanen. 

Sublimary, s. jordiſt Ting, #. 
Submarine, a. under Havet. 
Submerge, v. a. nedfænfe under Vandet, 
brufne. 

Submerse, v. a. neddylke under Vandet, 
ferte under Band. 

Submersion, s. Nedſenkelſe, Neddytten ; 
Overfvemmelfe, x. 

Subminister, sabministrate, v. a. og 
n. bidrage tif, de, tilbyde, tiene; forfyne, 
Submiss, a. underdanig, ydmyg. 
Submissly, ed. undertanigt, paa en 
ptmng Maade. 

Submission, s. Unterfaftelfe, Idmyghed; 
Eiteraivenhed, Unterbanighed, n. 
Submissive, a. -ly, ad. underdanig, 
ydmyg: feielig; paa en ydmyg el, undere 
dania WMaabe; feieligt, lydigt. 
Submissiveness, s. Underdanighed, Foie⸗ 
Jiaher. Eftergivenbed, x. 

Submit, v. n. og a. underfafte fig, finde 
fia i: fremftille, forelægge, henſtille til, 
Submitter, s. En, fom underfafter fig. 
Submultiple, s. en Talftørrelfe, fom 
flere Gange er inbeholdt i en anden Tale 
fterrelfe. [en Ottendedeel. 
Suboctave, suboctuble, a. indeholdende 
Subocular, a. unter Ziet. 
Subordinary, subordinancy, s. Un⸗ 
derordning, Afhengighed, 2.3; Unbderord- 
neve. ni. {untergiven; afhængig. 
Subordinate, a. -ly, od. unbderortnet, 
Subordinate, s. Undergiven, Underordnet, 
n.% v. a. underordne. 

Subordination, s. Underordning. Afhen- 
gighed; Gubortination; Yybdighed ; gradvis 
nevadaacende Reelfe, n. 

Suborn, v. a. underfjøbe, beftitte, tifveie- 
bringe bemmetigt; aftale hemmeligt. 
Subornation, s. Undertjobelſe, Beftite 


Sub 


felfe, Semmelig Aftale; forfebe On tit at 
blive falf? Vidne. {fiober, x. 
Suborner, s. Forforer, Forleber, Under⸗ 
Sub-poena, s. ftriftlig Intftævning for 
Retten under Straf, 9.3; ©. a. inbftævne 
for Retren under Straf. 
Subprior, s. Underprior. s. 
Subpurchaser, s. Kiober paa anden 
Haand n. [dedeel. 
Subquadruple, a. indeholdende en Fier⸗ 
Subquintaple, a. indeholdende en Femte⸗ 
reel. [prefté Rifarius, =. 
Subrector, s. Rektors Vitarius; Gogne- 
Subreption, s. Tidiftelfe, n.; Snyteri, 
Rerrageri. &. 
Subreptitious, a. -ly, ad. underfunbdigt, 
fpiaautiat, paa en bedrageriſt Maade. 
Subsaline, a. faltagtig. 
Subsalt, s. Galt med ringe Goreftof, ¢. 
Subscribe, v. a. underſtrive. undertegne; 
intaaae vac; fubftribere; abonnere. 
Subscriber, s. Unterffriver, Gubftri- 
bent: Abonnent, 2. 
Babsoription s. Unverffrift; Subſtrip⸗ 
tion; Gum (man har tegnet fig for); 
Underfaftelfe, 2. 
Subsection, s. Underafdeling, 2». 
Subsecutive, a. pactelgende. 
Subseptuble, a. indeholdende en Sys 
vendedeel. 
Subsequence, s. Folge. x. 
Subsequent, a. følgende, paafolgende. 
Subsequently, ad. dernæft, derefter. 
Subserve, v. a. være tienlig, være bes 
hivlpelia underſtotte tiene. 
Subservience, subserviency, s. Med⸗ 
virtning. Tienefte, Tienliqhed, Notte, a. 
Subservient, «. -ly, ad. tjenende, une 
derdaniq. nyttig; paa en tienende Maade. 
Subside, v. w. fætte fig, fynte til Bunds; 
forminnffeg, ophøre. 
Subsidence, subsidency, s. Fors 
mintten, Aftagen, Cyntning, nm. 
Subsidlary, a. bialpentde; s. Hialper, 
#.3 - troops, Hielpetropper. pl. 
Subsidize, v. a. give Gubfidier, yde 
Underſtottelſe. 


Penge), a. 
Subsidy, s. Underſtottelſe dare, "i 
e 


Subsign, v. a. undertegne, 
Subsignation, s. Unbderftrift, s. 
Subsist, v. n. og 4. leve, opholde fig, 
være tif; ernære fig, underholde fig, 
Subsistence, subsistency, s. Ude 
tomme, ¢.3 Lilverelfe, n.; det at leve; 
Subfifteng, n. 
Subsistent, a. beftanende, fom lever, 
Substance, s. Subftané, Beftanddel, nm. ; 
Stof, Væfen, 3 det Egentlige (ved en 
cing) Kicerne, n.3 Legeme, ¢.3 Mid- 
» på. 


) 








— 


Substantial, a. -ly, ad. folid, flart; 
traftig, nærende; holden (velhavende), 
væfentlig, virtelig; legemlig. 

Substantiality, substantialness, s. 
Soliditet, Storte; Beefentlighed, Virke⸗ 
Tiahed. feaemlighed, a. 

Substantlato, v. a. virfeliggiore; bevife. 

Substantive, s. Gubftantiv, Hovebord, ¢. 

Substantive, a. feloftendig. vefentlig, 
virkelia: ſubſtantiviſt. 

Substantively, ad. vafentligt, virteligt; 
ſubſtantiviſt. 

Substitute, s. Subftitut: En, fom træber 
i en Andens Sted; Stillingsmand, n.; 
Surrogat (det, fom tjener iftedetfor noget 
anbet). 7. 

Substitute, v. a. fette iftedenfor; ſub⸗ 
flituere. [Plads, n. 

Substitation, s. Intfættelfe i en Andens 

Substract, v. a. fradrage, (nbtrabere. 

Substraction, 8. Fradragelſe, Gubtrace 

on, nm. 

Substratum, s. Inbderlaq, £. 

Substraction, s. Unterfogning, mn. 

Substructure, s. f. Substratum. 

Substylar line, s. Viſerlinie (paa et 
Eolubr), a. 

Substvyle, s. f. Substylar line. 
Subsultive, subsultory, a. ſpringende, 
Borvende ſtodvis. 

Subsume, v. a4. antage, forubfette, 
braae en Glutnina. [trien). x. 
Subtangent, s. Gubtangent (i Geome- 
Subtend, v. a. ubdftrefte fig unterneden. 
Subtense, #. Ghorte (i Geometrien), x. 

Subterfluent, subterfluous, «. fom 

ane perc nepen. tthe Coantig und 
ubterfuge, 8. ugt arli ⸗ 
ſtyſdninay, n.; Waal, tr. 8 

Subterrane, s. underiordiſt Hule, n. 
Subterranean, subterrancous, a. uns 
deriordiſt. 

Subterranity, s. underiordiſt Hule, n. 

Subtile, a. tynd, fin, fnu, liſtig; ffarp, 
birenbe. 

Subtilely, ad. tyndt. fint, paa en liftig 
el. flarp Maade; giennemtrengende. 
Subtileness , s. Fined; Snubed, Liftig- 
Bed: Smekkerhed, n. 

Subtiliate, v. a. fortynde. 
Subtiltation, s. Fortyndelfe, x. 
Subtilization, s. Fortvndelſe, .5 Ag. 
SGpirefindigheds Forfinelfe, a. 
Subtilize, o. a. fortynte, forfine; være 
meget noieregnende; haarklove. 
Subtilty, subtility, s. Liftighed, Snu⸗ 

td, nn. 

Sabtle, «. liſtia. fnedig, ſnu; fin, tynd. 
Subtleness, sudtlety, ⸗. Liſtighed. Snes 
dighed, Snuhed; Finhed, Tyndged, n. 


Sub 
0 


Sac 463 
Sabtly, ad. fifliat, fnedtat en un⸗ 
— el. fin Maade. Bt} paa 


Subtract, v. a. fratreetfe, fubtraberé. 
Subtractor, s. Én, fom fratreltter; Sub- 
trahent, #. {ning n. 
Subtraction, s. Gubtraftion, Fratreef- 
Subtrahend, s. Guftrahenbd, 2. 
Subtriple, a. inteholbende en Trediedeel. 
Suburb, s. Forftab, n.3 fig. Grandfe; 
Rant, x. fangaaenbe Forftebderne. 
Suburban, a. hørende til Forftæderne, 
Soburbed, a. fom floder op til en For- 
ab, 
Subvention, s. Underſtottelſe, n. 
Subverse, ov. a. kuldlaſte, omftyrte, til- 
intetaiore. førelfe, 2. 
Subversion, s. Kuldkaſtning, Tilintet⸗ 
Subversive, a. ftuldfajtende, odelaggende, 
tilintetaiorende. 
Subvert, v. a. luldkaſte, omftyrte, til» 
intetafere, ødelægge. 
Subverter, s. Suldfafter, Mbelcegger; 
En. fom tilintetgfer. 
Subworker, s. ringere Arbeider, x. 
Succedaneous, a. paafelgente, fom 
træder iftedetfor noget andet. 
Suocedaneum, s. Hjalpemiddel, Sur⸗ 
rogat, ¢. 
Succeed, v. 4. Inffes, være heldig; følge 
efter, paafølge, fomme efter. 
Succeeder, s. Efterfølger, x. a 
Success , 5. Held, e.; Lytle, heldig Virk⸗ 
ning, Kefoe, 2.3 Udfald, ¢. 
Successful, a. luffeliq. heldig. 
Successfully, ad. lykleligt, heldigt, paa 
en beſdia Maabe. 
Successfulness, s. Held, lykleligt Ud⸗ 
fald. 1. beldig Slutning, a. 
Succession, s. Kelae, Cfterfolge, Arves 
felae, Tronfelge, Gulfedfion, n. 
Successive, a. efterfølgende, paafel- 
gende. fom felger lige paa hinanden, gien⸗ 
tagende: arvelig. 
Successively, ad. paa hinanden fol⸗ 
gende, Tiae efterfølgende, efterhaanden. 
Successless, na. uheldig, ulnftelig. uden 
Held ſuheldig ef. ulykkelig Maade. 
Successiessly, ad. uheldigt, paa en 
Successor, s. Efterfølger, n. 
Succiduoas, a. ſtrobelig, broftfeldig. 
Succiferous, 2. faftfuld. 
Saccinct, a. -ly, ad. tortfattet, fondig, 
fammentreenat; opffjertet. [dighed, n. 
Succinctness, #. Rortfattethed, Fyne 
Suaccory, s. Giforie. n. 
Succeur, s. Hjaly, Biftand; Hjælper, n. ; 
o. n. ftaa bi, hielpe, fomme til Unde 
feetnina. 
Succourer, s, Gjælper,n. ; En, fom flaaer bi, 


‘Succourless, a. hjælpeløs, uden Diftand, 


464 Sue 


Sucoulence, succulency, +. Saftfulbs 
bed. Saftiahed, %. 

Sucoulent, a. faftfu'd. faftig. 

Succumb, oc. a. bulffe under, falde til 
Foie unterfafte fig. [Trav, r. 
Suocussation, s. Stoden, Ryften, =.; 
Succussion, s. Roftelfe (iſer en faaban, 
frembragt paa RNerverne), xz. 

Such, a. og pron. faadan, faabanne, faa- 
levee, flig. [die; pompe. 
Suck, 0. a. og nm. fuge, indfuge; patte, 
Suck, #. Gugen; Die, Modermeall, a.; 
to give ”, give Die. 


Sucker, s. En, fom fuger; Roget, fom. 


fuger: Gugeror, ¢.3 Stengel, a.; Rodſtud, 
8.3 Kviſt. va sternot 
Bucket, ⸗. Gutergott, ¢. 
Sucking-bottle, s. Patteflaffe, a. 
Sucking -horn, en t. 
ucking-pig, s. Pattegris, n. 
Buckler. & give Die; s. Parte, a. 
Suckling, s. Pattebarn. ¢.3 Patteglut, a. 
Suction, s. Eugen, Patten, x. 
Sudation, s. Sveb, n. 
Sudatory, 2. Svedebad. ¢.3 a. ſpedende. 
Sudden, a. pludfelig, uventet, uformotet, 
eftig. ” 
Sudden, s. plubdfelig Henbelfe, 2.3 on a 
“, plubferig, med eet. 
Suddenly, ad. pludſeligt, paa eengang. 
Suddenness, s. det Pludfelige, det Uven⸗ 


tede. 

Sudorifio, a. ſvebdrivende; ⸗. Svede⸗ 

Suds, s. pi. Sæbeffum, ¢.; he is in the 

Sue, oc. a. og a. bede, anføge, anbolbe 
om; fteone, indſtevne; vinde ved Retten. 

Suet, 5. Norefedt. t.3 Talg, a. 

Suety, a. fedtet, fom Talg. 

Suffer, o. ». og &. fide, taale, ubftaa, 
beie, (ihe Tab; tillabe, indrømme. 
Sufferable, a. -ably, ad. taalelig. uds 
Bolvefiqt. fom fan toales, tilladeligt. 
Sufferance, s. Litelfe; Taalmodighed; 
Tilladelſe, Gndremmelfe, s. 

Sofferer, s. Lidende, n.; En, fom giver 
Tilladelfe. 

Suffering, «. Lidelſe, 3. 

Sufferingly, ad. Tidende; nodlidende. 
Suffice, ve. n. og a. vere tilftrceffelig, 
ftrætfe til, være not; tilfredeſtille. 
Safficiency, s. Tilftreffelighed, n.; bet 
Tilftræfteliget tilftrælfelig Indtægt; Dyg- 
tighed; Selvtillid, x. 

Suffictent, a. -ly, ad. tilftræftelig; byg- 
tig, ftittet tif; formuende. 

Suffisance, s. Overfledighed, n. 

Suffix, v. a. tilføie; s. Tilfsining, ». 
Sufflate, v. a. opblæfe, 

Sufflation, s. Opblæſen, Oppuften, a. 


(middel, ¢., 


Sai 


Suffocate, v. «. foale; a. Pvalt. 
Suffocation, s. Rvafen, n. 

Suffecative, a. fvælende. 

Suffragan, «. Underbiftop, ». 
Suffragant, a. bjælpende; s. Hjælper, a. 
Suffragate, o. a. give fin Stemme. 
Suffragator, s. Én, fom ftemmer for. 
Suffrage, s. Stemme til Balg; LHialy, 
wn: Bifald, 2. fDele. 
Suffumigate, o. a. ryge paa be 
Sufumigation, s. Rygning. =. 

Suffuse, v. a. overgyde, fprede over, 
overtreffe, 


Suffusion, s. Overgydning, Overtrel- 


ning. Gpretning over det Hele. a. 
Sugar, ⸗. Guffer, t.3 ©. a. fuffre, helde 
Eutfer yaa, blande Gulfer i; - of 
Biniuter, ¢. . 
Sugarbaker, s. Gufferbager, mn. 
Sugarbasin, s. Gufterffaal, m. 
Sugarbox, s. Guffertaafe, 2. 
Sugarcandy, s. Kandisſukker, £. 
Sugarcane, s. Gutferrer, ¢. 
Sagared, a. fuffcet, ſukkerſod; forfereciff, 
tilloffende. 
Sugarhouse, s. Gulferfué, ¢. 
Sugarloaf, s. Guftertoy, mn. 
Sugarmill, s. Cuffermolle, 2. 
Sugarplum, s. Slagé veſtindiſt Syltetsi 2. 
Sugar-refiner, s. Gulfer: Raffinater. s. 
Suger-refinery, s. Guffer-Raftinaderi ¢. 
Sugarwater, s. Guffervand, 2. 
Sugary, a. {ufferfed; fuftret. 
Søggest, v: a. tilſtynde, foreffaae, int» 
alve, tifraabe. raader. a. 
Suggester, s. hemmelig Tilſtunder, Til⸗ 
Suggestion, s. Tilffondetfe, Tifraaden; 
stivere, n.; hemmeligt, Forflag, £. 
uggestive, a. betegnende, indeholdende 
aie ef. Raab. ran b 
Su £illate, v. a. giennempryale. 
Suicidal, a. hørende til Selvmord. 
Suicide, s. Selvmord, «.; Selvmorder, a. 
Suillage, s. Snave, ¢. 
Suing, s. Seren, Anføgen, ».3 a. anføs 
aente, bedenbde -indftendigt. 
Suit, 2. Folge, Rafe, n.; Felge, ¢.3 
Dragt. heel Kietning, #.; Seat, 2.3 Ans 
para Anmobning Proces, MetSfag 
mn. ert, £. 
Suit, v. a. og n. ordne, badfe, fortere, 
paéie fig, femme fig; behage, {temme 
med: fflæbe; Mate fig paa. 
Suitable, a. pasſende, padfelig, overs 
eentitemmerde, 
Suitabloness, s. Overeenéftemmelfe, m.; 
bet Pagſende. 
Suitably, ad. paa en pasſende Maade, 
overeensſtemmende. 
Suitor, s. Anføger, Supplilant, Frier, a. 


Sal 


Bultress, s. Anfegerinde, Supplilant⸗ 
inde, 2. 
Sulcated, salcate, a. furet. 
Salk. ©. n. vere gnaven, vere i daarligt 
une, 
Sulkincss, Pg Gnavented, Forte rbeligheh, 
Knarvornhed, 2. 
Sulks, s. pi. Gnavenhed, a.; daarligt 
Lune, t.; Fortredelighed, x. 
Salky, «a. vranten, gnaven, treven, for» 
tredelig, mut. 
alien, a. -ly, ad. merf, nebdflanet, trift, 
fer, graven, vranten, mut, halsftarrig; 
i ærgerligt “une, . 
Sullonness, s. mertt Udſeende, Mranten- 
ae Wnavended, Tværbed, daarligt Lune; 
aléftarrighed; Egenfindighed, x. 
ullens, s. pl. daarligt une, 1.; mort 
Sindejtemning, 2. 
Sulliage, s. Gnavé, Sfarn, Gmudé, t. 
Sully, o. a. tilfefe, ſmudſte, plette, Bee 
{udle; s. Smudé, £.; Plet, #. 
Sulphate, s.. foovfiurt Galt, ¢.3 - of 
copper, Robdbervitriol, %. 
Sulphatio, a. ſvovlſur. 
Sulphur, s. Syovi, ‘x. 
Suiphurate, v. a. ſvovle; a. ſvovlet. 
Sulphuration, s. det at forbinde meb 
Svovl. [ bofvig, fooblagtig, 
Sulphureots, a. -ly, ad. (vovtet, (vols 
Sulphureousness, s. det Sovovlagtige: 
Sulphuretted, a. foovlbtandet. 
Sulphuric, a. fooviholdig, Svodl⸗. 
Sulphurous, a. foovlagtig; Svool⸗. 
Suiphury, a. fovvilet. 
Sultan, s. Suftan, a. 
Suitana, sultaness, s. Sultaninde, #. 
Soltriness, s. Lummerhede, trotfeabe 
ede, nm. 
Sultry, &. {ummerbed, trytfende dedt. 
Sum, s. Gum, n.; Belob, ¢.3 Pengefwnt, 
n.; det Hele; Hovedindhold, rs. 
Sam, o. «. fummere, optefle, fammen» 
regne; fammenfarte, 
Sumless, a. utallig. 
Summarily, ad. forteligt, i Rorthed; 


paa en fondig Maade. mariff. 
Summary, a. fortfattet, fyndig, {ums 
Summer, # Sommer, n.3 En, fom 


teller ſammen; Hoveddfalte; Bererten, x. 
Summer, o. a. og x. vedligeholde en 
Varme, holde varm; opholde fig et Sted 
om Gommeren. 

Summer-fallow, #. en om Sommeren 
overliggende Bratager. 
Sammer-house, s. Loſthus; Landfted, ¢. 
Sammersauit, suemmorset, 2. Luft- 
fyring, ¢.3 Rolbstte, 2. 

Summist, s. En, fom gier Uddrag. 


Engelſt⸗Danſt Orubog. 


Sup 465 
Summit, summity, «. Top, vverſte 


gets. n. ind 

ummon, v. a. fteone, opfordre; inde 

fulde, fende Bud de % , 

Summoner, s. Staevningsmanbd, a. 

Summons, s. pi. Opfordring, Stev- 
ning, n.; Bud, £. 

Sump, s. Gamling af Band, a. 

Sumpter-horse, s. —8 2. 

Sumpter-mule, s. Pafefel, ¢. 

Sumption, s. det at tage. 

Sumptuary, a. fom borer til Udgifter. 

Sumptaous, a. -ly, ad. befoftelig, over 
daadig. øbfel; prægtig; paa en foftdar ef, 
pragtiuld Maade. ‘ 

Sumptuousness, 2. ragt Betofteligs 
bed. Dverdaadighed, Odſelheb. x, 

Sun, i Gol, n.; v. a. udfætte for Soler, 
ole fig. 

Sunbeam, s. Solſtraale, n. 

Sunbeat, a. ſtinnet paa af Solen. 

Sunbright, a. flar fom Solen. 

Sunburping, s. Brænden af Golen, a. 

Sunburnt, a. ſolbrændt. 

Suaciad, a. ſtraalende. 

Sunday, s. Gentag, n. 

Sunder, o. a. abftille a. itt; he tore 
it a sander, ban rev bet itu, 

Sundew, s. Soldug (Plante), 2. 

Sundial, s. Solugr, 2.3 Golffive, xx. 

Sundried, a. torvet I Solen. 

Sundry, a. adftitlige, diverfe. 

Sunfish, s. Klumpfiſt a. 

Sunflower, s. Solfitte, n. 

Sunless, a. mørt, uden Gol, 

Sunlight, s. Gollyg, rt. 


Seni 6, > dom Oolen. firaaf ent ' 
Uunny, «. folrig, ſoltlar; ende, 
Sunproof, «a. uigiennemtr 

Solens Straaler. a anem enge lig får 
Sunrise, sunrising, s. Solens Op- 
gen n. . [gang n. 
unset, sunsetting, #. Solens Red⸗ 


Sunshine, ⸗. Goilftin, ¢. 
Sunshining, a. folfting, ſolklar. 
Sup, s. Slürk, Munvfuld, a. 
Sup, v. n. fpife til Aften; febe, flubbre; 
to - up the horses, affore Heftene. 
Superable, a. overtommelig, 
Superableness, s. det at funne overs 
fomme el. overvinde, [overvindes. 
Superably, a. fom fan overfommes ef, 
Saperabound, v. a. være overflødig; 
have & rigt Maal, 
Superåbundanoe, s. rigerig Overſtod, 2. 
Superabundant, a. overflobig. 
Superabundantly, a. overvetted; Paa 
en overflødig Maade. 
Superadd, v. a. fete mere til; forøge 
endnu mere, 

80 


466 Sap 


Superaddition, ⸗. yderligere Tilfoielfe, 
videre Forogelſe, 3. 
Superadvenient, a. fom lommer uventet, 
Superannuate, ». a. {vette ved høi Alder, 
Saperannuated, a. udlevet. 
Superannuation , s. Ulderdomé » Svek- 
elle, a. 
Superb, a. ftolt, berlig, prægtig, 
Superb-lily, s. grragtitve, kd 8 
Saperbly, ad. fortrinligt, pragtfuldt, 
olt, herligt. 
Supercarge, s. Superkargo (Handels- 
udtryt), n. 
Supercelestial, a. fom er over Himlen. 
Superchery, s. Lift, n.; Bedrageri, ¢. 
Supercilieus, «. -ly, ad. bovmodig, 
ftolt, anmasſende. bydende, paa en overs 
modig Maade. 
Superciliousness, +. hovmodig Op⸗ 
foricl, n.; anmagjende Bæfen, t.3 Stolte 
Ded. 2.3 Svermod, te 
Superconoception, s. anden Tanke⸗Fore⸗ 
fttling; anden Dening, 2. 
Superconsequence, s. yrerligere Folge, m. 
Supercrescence, s. Snylteplante, n. 
‘Supercrescent, a, ubvorende. 
Supereminence, s. Fortrinlighed, Fore 
traffeliqhed. a.; bet Udmeertere. 
Supereminency, s. jortraffelightd, Ip⸗ 
perlighed; ualmindelig Dygtighed; hei 
Grad af Fortrinlighen, mn. 
Supereminent, a. -ly, ad. fortrinlig, 
fortrefelig, overordentligt godt; færdeles 
ubdmeertet, 
Supererogate, v. x. 
nødvendigt, overdrive fin 
Supererogation, s. Overdrivelfe af 
Pligt. nm. [fn Pligt. 
Supererogative, a. altfor overbdrivende 
Supererogatory, a. altfor pligtmædfig. 
Superessential, a. i hoieſte Grad vigtig. 
Superexalt, v. a. opløfte over alt andet. 
Saperexcellence, s. hoieſie Grad af 
—— n. 
Superexcelient, a. hoiſt fortræffelig, 
Superexcrescence, s. Udvert, a. 
Superfecundity, 2. ualmindelig flor 
Arugtbarhed, n. [gang. 
Superfetate, v. n. undfange endnu en- 
Superfetation, s. Unbdfangelfe endnu ene 
n. 
Superfice, s. Overflade, ss. 
Superficial, a. -ly, ad. overfladiſt, 
tankeloſt; paa Overfladen. 
Superficiality, superficialness, s. 
DOverflabifthed, Tantelwshed, vn. 
Saperficies, s. Overflade, x. 
Superfine, a. færdele8 fin, overordentlig fin. 
Saber dulty, superfiuencé, s. Overfløs 
4 n. 


jere mere end 
Big. 


Sap 


Superfiuous, 2. -ly, ad. vverflebdig, 
mere end tiftreettelig; unodvendigt. 
Superfluousness, ss. Overplsdighed; 
Unodvendighrd, nm. 
Superftax, s. Overflod, n. 
Superhuman, a. overmenneffelig. 
Superincumbent, a. jom ligger ovenpaa. 
Superinduce 7 o. a. tilfeie endvidere, 
yderligere paa 
superinduction», Tilfoielfes.; Tilæg.:. 
Superinspect, v. a. føre Dveropfyn med. 
Superintend, v. m. have Overopfyn 
nird, foxejtaa, ftyre, 
Superintendence, superintendency, 
s. Overopiyn, ¢. 3 Overdejtyrelfe, m. 
Superintendent, s. Overopfynémand, a. 
Superior, a. svre, overjt; bedre, mere 
værd; beiere, overlegen; he is - to 
cheating, han er hævet over Bedrageri. 
Superior, s. Ovecmand, Overlegen, Fore- 
fat, Overherre, n. [x.; fortrin, ¢. 
Superierity, s. Overlegenbed, Overmagt, 
Sapeiiation, s. Overdrivelfe. a. 
Superlative, a. -ly, ad. beieft, i hoieſte 
Gad, over al Maade. 
Superlativeness, s. det fom er i S$eiefte 
Wrad, det Fortrinligfte, 
Superlunar, superlonary. a. overjordiſt. 
Supermundane, a. hævet over denne 
Sore, overjord ff, 
Supernal, a. himmelſt; ophoiet. 
Supernatant, a. fom joemmer ovenpes. 
Supernatation, s. bet at fosmme pa 
Dverpladen. 
Supernatural, a. -ly, ad. overnaturlig, 
paa en overnaturlig Maade. 
Supernumerary, «. overfomplet; ». 
DOoerfomolet, . 
Superponderate, v. a. veie for m 
Superpose, v. a. lægge obenpaa, 
Superpralse, v. a. rele overdrevent meget. 
Superpropottion, s«. Overmaal, ¢. 
Superporgation, s. for ftert Uffering, =. 
Superreflection, s. Gienſtin af et res 
fletteret Billede, &. 
Supersaliency, s. det at fpringe paa, 
Supersalient, a. {pringende paa. 
Supersalt, s. Salt med for megen Sure 
toy, f. 
Supersaturate, 0. a. overmette, 
Superscribe, o. a. ftrive udenpaa, ſtrive 
(paa Toppen). i 
Superscription, s. Udftrift, Overftrift, =. 
Supersede, v. a. fette tilfide, ubdfette; 
afjtaffe, ophæve; give Afſted. 
Supersedeas, s. Dotument, fom lyder 
pea en Embedsmandés Affledigelfe el, pac 
forovelfen af en Proceé, ¢. 
Snporservieable 4. Overdreven tients 
v 


Sup 


Superstition, s. Overtro? overdreven 
Gamvittiyhedéfuldged ef. Punttlighed, a. 
Saperstitious, «. -ly, ,ad. overtroi(t ; 
altror famoungheddfuld; overvættes bange. 
Superstitiousness, s. Overtro, overs 
dreven Samvutighedéfuldhed, n. 
Superstrain, v. a. fpænve for ſtramt. 
Superstruct, v. a. bygge ovenpaa. 
Superstruction, s. Paabyyning, a. 
Superstructure, s. Overbygning, Paars 
bygning. n. 
Superstructive, a. bygget ovenpaa. 
Supersobstantial, a. altfor folid, altfor 
ftært. 
Superterrestrial, a. overiordiſt. 
Supervacaneous, a. -ly, ad. overfle- 
digt, unedovendigen. 
Supervacaneousness, s.Overflobdighed,s. 
Supervene, oc. a. fomme uventet. 
Supervenient, a. tilfeiet. 
Supervention, s. Tilfeielfe, 
Trltomjt, x. 
Supervise, vw. a. føre Opfyn med. 
Supervision, #. Oplyn, ¢.; Overopfigt, a. 
Supervisor, s. Opfynsmand, Inſpellor, s. 
Supervive, v. a. overleve. 
Supination, s. der at ligge paa Ryggen. 
Supinator, s. Dreiemuftel, n. 
Supine , a. “ly « ad. magelig, boven, ef⸗ 
trlacen, ligegyldig ; fom ligger paa Ryggen. 
Supine, s. Supinum (i Grammatit) t. 
Supineness, s. Dovenſtab, Dväſthed, 
Eiterladenbed , Ligegyldighed;  Tilbage- 
enen, nm. 


Suppage, s. Sebemab, n. 
Suppedaneous, a. under Fodderne. 
Suppeditate, ov. 4. forfyne med, tildele, 
Supper, s. 2ftenémad, #.; the Lord's -, 
ben hellige Nadvere. 

Supperless, «. uten Aften@mad. 
Supplant, 2. a. fortrænge, ftitte ud, bort» 
Jage, tage en Andené Plads; fpænde 
Krog for En. 

Supplantation, s. Fortrengelle, Træten 
iſtrodentor, m. 

Supplanter, s. En, fom trader iftedenfor 
en Anden; En, fom fortrænger en Unden. 

Supple, a. {midig, beielig, bled; fg. 
ertergivende, {migrende; v. a. gjøre {mis 
dig ef. berelig, 

Supplement, s. Tillæg, Anhang, Bilag, 
& 5 Tilſæetninq. x. 

Supplemental, supplementary, «. til- 
læggende. udtyldende. 

Suppleness, 2. Smidighed, Foielighed, 
Boielighed, a. 

Suppletory, a. tilfoiende, udfyldende. 
Supplial, s. Forſynelſe, a. 

Suppliance, ⸗. Forſyning. Underſtottelſe, n. 

Suppliant, a. -ly, ad. bonfaldende, bes 


uventet 


Sup 467 


bende, anføgende; pan ett pombe el. bee 
bende Maade. 
Suppliant, s. Bedende, Benfaldende, a.; 
En. tom anfeger ydmygt. 
Supplicate, we. a. benfalbe, 
meget ydmygt. 
Supplication, s. underdanig Begfæring, 
ytingg Benfalden, cerbedig An ogning, 
øn, nm. bedende. 
Supplicatory, a. bonfaldende, vdmygt 
Supply, r. a. forſyne, forſtaffe, give, 
trade iſtedenfor; udfolde, ſupplere. 
Supply, s. Forſyning, =; Tilſtud, 2.3 
Unoderitottelfe, n.; Forraad, ¢. 
Support, s. Støtte, Underflettelfe, Hjælp, 
Butand, Underholdning, a. [oragelig. 
Supportable, a. ubgoldelig, taalelig, fore 
Snpportableness, s. Taalelighed, Ude 
boldeltybed. Fordragelighed, nm. 
Supportance, s. Underftortelfe, Støtte, ». 
Supporter, s. Stette; En, fom under 
ftetter; Dialper; Støtte, Pille, n. 
Supposable, a. antagelig, fom fan fore 
modes el, forudfeettes, [ubfetning, n. 
Sapposal, 2. Formodning, Antagen, Fore 
Suppose, v. a. formode, forudfette, ane 
tage, mene; a. forupletning, n. 
Supposer, s. En, fom antager el. forude 
tærter. [ning, Formening, ». 
Sapposition , s. Yormodning, Forudfeate 
Suppositional, a. given, antaget. 
Supposititious, a. forbyttet, eftergiort, 
nægte. [rerghoriber, Ucegthed, ». 
Supposititiousness, s. Forbytning, Ef⸗ 
Suppositive, a. formodet, antaget. 
Suppositively, ad. forudfat, under Fors 
udjæming af, (Rlyfter), 2. 
Suppository, 2. Pille (Slaqs compact 
Suppress, v. a. undertvinge, undertrotte, 
dæmpe ; tilbageholde, ſtandſe, delge, (tiule, 
holde hemmeligt. 
Suppression; s. Undertryffelfe Fortielſe, 
Foidolgelſe. a. [fordelgende, 
Suppressive, a. undertryffende, fortiende, 
Suppressor, s. Undertrotter, n.; En, fom 
fortier, (bolne ; fuppurere, 
Suppurate, v. a. og n. fatte Materie, 
Suppuration, ¢. Bolnen, Redefætning, 
Wiaterie, n. {terie; s. Guppurativ, ¢. 
Suppurative, a. fom frembringer Mar 
Supputation, s. Dverflag, £.; Berege 
Nulg. 2. 
Suppute, v. a. gjøre Overſlag, beregne. 
Supralapsarian. a. calviniftif? Set 
vom troer paa Preedeftination førend 
yndefaldet). nm. 
Supramundane, a. overiordiff. 
Supravalgar, a. lt over det Almin⸗ 


anmode 


drlige. hoieſte Myndighed, +. 
Supremacy, 8. Aver$erredomme, $.; 
30* 


468 Sup 


Supreme, a. hoieſt, sverft, forſte, meft 
udmartene; = being, beiefte Væfen, r. 

Supremely, ad. i buirfte Grab. 

Superaddition, s. Tillæg, t. ; Tilfoielſe, n. 

Sural, a. fom findes i Læggen paa Benet. 

Surance, s. Sitferhed, Forfiftring, a. 
burbase, s. Randforfiring over et Fods 
tytte, nm. 

Surbate, surbeat, o. a. udmatte Fod⸗ 
derne; giore Fedderne ømme. 

Surbating, s. Heſtehovens Beſtadigelſe, n. 
Surbeat, a. smfovet. 

Surcease, v. n. og a. flandfe, ophore 
med, ifte vedblive; ende, ftoppe; s. 
Standéning, n. ningt. 
Surcharge, o. a. overlædfe, belædfe fot 
Surcharge, s. Overlesning; Extra⸗Be⸗ 
Tegning, nm. 

Surcharger, 2. Overlædfer, a. 

Surcingle, s. Sadelgiord, n.; Bæfte, 1. 
Surcingled, a. omgfordet. 

Surcle, s. Kvift, a. 

Sarcoat, s. Overfiole, x. 

Surd, a. dev; fom ile høres; fom ifte 
fan beregnes. 

Burdity, s. Devged, n. 

Sure, a. filter, vig paa, ufellbarlig vis; 
ad. tilforfabdeligt, fom fan ftoles paa, vift; 
to be -, ganffe vin aldeles fittert, til⸗ 
vidfe; now be - you come, lad det nu 
vere vift at Du fommer, 

Surefooted, a. med fittre Strive. 
Surely, ad. ganfte vift; fittertigen, fitfert, 
Sureness, s. Vished, Si ferheb, a. 
Suretiship, s. Kaution, Borgen, a. 
Surety, s. Kaution, Garanti, Borgen, 
Vished, Sikkerhed, mn. 

Barf, s. Brænting (Bolgernes Bryden 
mod Kyfter * Slicer), s. 
Surface, s. berflave, %. 
Sarfoit, s. Fraddferi, 2.3 Overmecttelfe, 
Bemmelfe, nm. 

Surfeit, o. a. og a. overfyloe, forfpife, 
fraadfe, overmertte fig. 

Surfeiter, s. §raadfer, Graadig, Wer; 
En, fom forfpifer fig. 

Sarfeiting, s. graabſeri Wheri, Fyldert, 1. 
Surge, s. (vær Belge, Se, #.3 v. n. 
fajte fvære Bolger, hæve fig, . 
Surgeless, a. rolig, uden Bolgeſtag. 
Surgeon, s. Chirurg, Gaarlege, a. 
Surgery, s. Chirurgi, m.; Operations 
verelſe. £. ' 
Surgical, a. dirurgiff. (Com Savet). 
Burey a med foært Bølger; urolig 
Surlily, ad. [ een orgntent, gnåvent, 
paa en ærgerlig el. grov Maade. 
Surliness s. Toeren, Muthed, Bran- 
tended, Gnavenhed, 2. 


Sur 


Surly, a. graven, fortrebdelig, far, cr- 
gerlig, grov. 

Surloin, s. Morbrad, x. 

Surmise, v. n. formode, ane, mette, atrtage. 
Surmise, surmising, s. Fortmebning 
Wistante, Anelfe. 

Surmiser, s. En, fom formoter 4. aner. 
Surmount, v. a. overvinde, beherſte fig 
overgaa overfomme, overftige. 
Surmountable, a. overftigelig; fom fan 
overvindes, [fom overftiger. 
Surmounter, s. En, fom overvinver el. 
Surname, s Tilnavn, Cfrernavn, ¢.; 
v. a. give et Tilnavn; falbe ved Sfter- 


navn. 
Surpass, v.a. overgaa, overtreeffe s flifte ub. 
Surpassable, a. fom fan overtræffes. 
Surpassing, «a. udmærket, fort 
sett al — fortrint 
urpassingly, ad. fortrinfigt, e ub 
ntærfer, t en fortræffelig Øret, anf 
Surplice, 2. Diesfeftiorte, x. 
Surpliced, a. ifert Mesſeſtiorte. 
Surplus, sarplusage, 2. Overffnd, +. 
Surprise, surprisal, s. Overraftefie 
Forbaufelfe, Forvirring, Overrumpling 
n.; Overfald, £. 
Surprise ,v. a. overraffe, forfaute, fore 
virre, overrumple. [merfoantigt. 
Surprising, a. -ly, ad. forbaufente; 
Sarquedry, s. Overmod, 2.3 Stoltger, a. 
Surrender, v. a. og m. overgive, overie- 
vere} overgive fig; to - at diseretion, 
overgive fig paa Maade og Unaade. 
Surrender, 8. Overgivelie, Opgivelie, 
Overlevering, #.; Dofument, Fvorveb 
man gier Uflalh paa Noget, e. 
Surrendry , s. Overgivelfe, Afſtaaelſe, 4. 
Sarreption, s. bedrageri Fremgange⸗ 
maate, Svig} pludfelig Overraritpl fg, a. 
Surreptitious, «. fvigefuld, bedrageriſt 


liftia; tilſneget. 
Surreptitiously, ad. {nedigt, underfun- 

Ål . bebrageriff 
abe, 


digt, paa en fvigagtig e 
a 

Surrogate, v. a. indfette i em Andens 
Sted; s. Fuldmægtig, Repraſentant (ifær 
i geiftlige Sager), n. 

Surround, wv. u. omringe, intflutte, oms 
give paa alle r. 

Sursolid, s. den fjerde Potens af et 
boilfeniombelft Størrelfe, a. 

Sartout, s. Overfratte, a. 

Survene, v. n. fomme til ventet, five 
tilfeiet bagefter, 

Survey, v. a. beffue, befigte, Bele, over. 
ftue; Save Opfon med; opmaale. 
Survey, s. Udfigt, n.; Overblils Opin, 
Tilfon, 6.5 Opmaaling, Befigtelfe, 2.; 
Omrids, £. 








Sur 


Surveyor, ss. Jnfpelter, Opfynémand; 
Landmaaler, 2. 
Surveyorship, s. Inſpeltor⸗Embebe, 1. ; 
Lantmaaler> Beftiling. x. 
Surview, v. a. overffue; f. Survey. 
Survival, survivance, s. Overleven, a. 
Survive, v. a. og n. overleve, leve lene 
ere end; være ilive, forblive ilive. 
urvivor, surviver, s. Overlevende, n. 
Survivorship, s. det at overleve en 
Anden. [findtlighed, 2. 
Susceptibility, s. Mobdtagelighed. Mm- 
Susceptibie, a. ——— oinfindtlig. 
Susceptibleness, s. Modtageligher, for 
Basar (bl diageli 
usceptibly, ad. modtageligt, omfindtligt. 
Susception, sz. Modragelle, Tagen, * 
Susceptive, a. modtogelig. 
Susceptivity, s. Movdtagelighed, æ. 
Susceptor, s. Modtager, £ vertager, a. 
Suscipiency, s. Antagelfe, Indlemmelſe, a. 
Suscipient, a. intremmende, antagende; 
‘s. En. fom indrømmer el. antager. 
Suscitate, v. a. opvefte, oplive. 
Suscitation, s. Opvettelfe. Oplivelfe, m. 
Suspect, v. a. mistente, betvivle, tvivle 
om, befrogte, fatte Distro til; 2. Mis⸗ 
tro, ».; a. miétentt. 
Saspected, a. miérentt. 
Suspectedly, ad. miétenteligt. 
Suspectedness, s. Mistcentelighed, Mis⸗ 
trouthed, n. 
Suspecter, s. En, fom miétroee ef. mi¢- 
misctenter; En, fom aner ete. 
Suspeotful, a. -ly, ad. miétenffom, mié- 
tentelig. paa en mistroift Maade. 
Suspectless, a. itte mistæntt; ſom ber 
ingen Wistanfe hviler paa. 
Suspend, v. a. oplette, ubfette, tilbage⸗ 
ee affette, fuépendere; holde i Uvis⸗ 
ed; opbenge, nedhange. 8 
Suspender, s. det, bvorved Roget opr 
pene En, fom fuspenderer, udfætter 
po. a 9. 
Suspense, s. Uvighed, Spænding, Nbe- 
ftemthed; Opfettelfe, Udfættelfe, 2. 
Suspension, s. Uviéhed, Tvivl; Wofet- 
telte, Opfættelfe, Guepenfion; Ophengen, 
n.} - bridge, Heangebro, a. 
Suspensive, a. tvivlſom. 
Suspensor, suspensory, s. Barebind, 
Guepenforium, ¢. 
Suspensory, a. uvié, tvivlſom, foevende. 
. Suspicable, a. miétentelig, tvivlſom. 
Suspicion, s. Mistante, Mistillid, +. 
Suspicious, «. -ly, ud. mistenfom, 
mistroiſt; paa en mistentelig Maade. 
Suspiciousness, s. Mistentelighed, 0.3 
det Mistentelige (ved Roget). 
Suspiral, s. uftaabning, ».3 Lufthul, ¢. 


Swa 469 


Suspiration, s. dybt Gul, ¢.3 bet at 
brage fin Aande dybt. 

Suspise, o. n. futfe byder, rage fin 
Bande dybt, 

Suspired, a. fom man fuffer efter. 
Sustain, o. a. underftette, hjælpe, ops 
pete, ernære; ftaa Sf, bære, udfolde, 
taa e. 

Sustainable, a. fom fan underſtottes ef. 
underholdes, 

Sustainer, 2. En, fom underholder ef. 
underſtotter; En, fom fider og taaler. 

Sustenance, ⸗. Underfold, t.; Underſtot⸗ 
telfe, n.; Fodemidler. de 

Sustentation, s. Unberftettelfe, Hjcly, 
n.} Underbold, 2.; Ernering, mn. 
Susurrato, v. a. bvifte, mumle fagte. 
Susurration, s. Hviffen, ganfte fagte 
PMiumlen, a. 

Satile, a. ftuffet (i Syning). 

Sutler, 2. Marfetenter, a. 

Sutling, s. Martetenteri, ¢. 

Suturated, a. fammenfoiet ved Sutur. 
Suture, 2. Gammenfyning ef, Sammen⸗ 
foming (af et Saar); Sutur, a. i 
Suttee, #2. Guttie (Slit blandt Hin⸗ 
durrne, hvorved Enfen Taber fig broende 
tilligemed fin afbete Mand), a. 

Suttle, =. Nettovægt, a. 

Swab, s Svaber. Eulvſtrubbe, 9.5 ¢. a. 
firubbe med en Graber. vn. 

Swabber, + Gvrabrrgajt, n. 

Swad, «. Crtebalg, m.; fig. magert 
Menneſte, 1. 

Swaddle, v. a. foebe ef. intfoobe (et 
Partebarn); x. Soeb, tå Ag. proale. 
Swaddling-band, -cloth, -clout, «. 
Cvubrtet, Sveb, ft, 

Swaddling-clothes, +. Sveb, 1. 
Swag, v. mn. ſoeit, Benge tungt ted til 
en ite, 

Swage, cv. a. Tinbre, formifbe. 
Swagger, v.n. prole. broute, ffrybe, 
qivre jig til af, blære fig, brojte fig. 
Swageerer, s. Praler, Stryder, Blere 
nj Wi. fom brofter fia. 

Swaggy, a. feabjet, tungt nebhangenbde. 
Swain, «. Unglarl, Ungerfoend} ung 
Vonbe; Ci Porli) Durbe, 1. 
Swain-mote, «. Forſt-Net, nm. 
Swainish, a. bonpragtig. 

Swale, ov. mn. benivinde, lobe Clom daar⸗ 
ligt brenbente Lyé). 

Swallow, v. a. luge, nebfluge; fig. til- 
* fig; to - one’s word, fage fine 

rd tilbage. 


Swallow, s. Svale, 2.3... Gtrube} 
Afgrund, 0.3 Gvelg, &3 Slurk; Fore 
flugended, a.3 b -, Digefvale, #.; 
house -, Bylvale, u. 


470 Swa 
Swallower, #. Gn, fom nebfluger, 


— a. 

Swallow-fish, s. Knurhane (iff), a. 

Swallow's-nest, 2. Evalerede, x. 

Swallow’s-tail, 2. (dove-tail) Gvale- 
Tumpe (en egen Art Tap), nm. 

Swaltlowtail-flag, s. Splisfag, ¢. 

Swamp, s. Sump. Mole, n.; Moradé, 
t.; 0. a. nedfente. face til at ſynte. 

Swamp-ore, s. Mofejern, +. 

Swampy, a. fumpet, mojeagtig. 

Swan, s. Gvane, a. 

Swan s-down, s. Gvanebun, ¢. 

Swan's-nest, s. Gvanerede, nm. 

Swanskia, s. Gvanebai (blodt Flonel), ws. 

Swap, v. a. flaa ned pludfeligt; Happre 
med Bingerne. 

Swap, s. Svip, Slag, t.3 ad. med et 
Svip. [o. nm. beſaa med Gronſvar. 

Sward, ⸗. Gron(ver; Fleftejver, ¢.; 

Swarm, s. Gværm, Mængde. n.; ſtort 
Antal, t. Mængde. 

Swarm, o. n. foerme, vrimle, lomme i 

Swart, a. mort, merfladen; 0. a. gjøre 
Mort. 

Swarth, a. fort, merfladen. 

Swarthily, a. mertladen, morlebrun, 
fortladen mort, 

Swarthiness, s. morfladen Hudfarve, a. 

Swarthy, a. mort, mortladen. 

Swash, o. n. appre, fteie, ſtvulpe; 2. 
form, n.; Bulder, £.; Stvulpen; Ovale 

gur, 2. 

Swasher, s. Praler, Stryder, a. 

Swath, s. Svob, ¢. 

Swathe, o. a. fvøbe (et Pattebarn); 
tilbylle; s. Svøb, ¢. 

Swathing-clothes, «. Gveb, ¢. 

Sway, s. Herredomme, 4.; Bælde, Magt; 
Dvervagt; Indflydelfe; Gvingen, s.; 
swaying of the back, Rygframpe, mn. 

Sway, o. a. og n. ftyre, herfte, beberfte, 
reaglere have Indflydelſe; foinge, belde, 

are. 

Sweal, v. n. ben{melte, løbe (fom daar⸗ 
ligt brændende Lyd), 

Swear, o. n. og a. fværge, bande; afs 
lægge Gd paa, tage i Ed. 

Swearer, s. En, fom (værger el. bander, 
Swearing, s. Sværgen, Banten, n. 
Sweat, s. Sved; Ag. Anftreangelfe, Moie, 
8.3 v. n. foede, udſvede. 

Sweater, 3. En, fom fveder; En, fom 
faaer til at ſvede. 

Sweatily, ad. paa en foedig Maade, 
Sweatiness, s. ſvedig Tiljtand, mn. 
Sweating-bath, s. Gvedebad, ¢. 
Sweating-iron, s. Svedeſtraber (til at 
firighe Heſte). mn. 

Sweating-sickness, s. Svedeſyge, %. 


Sweep, s. Feining. Strygnin 


Swe 
Sweaty, «. fvedt, foedig} Ag. befværlig, 
Swede, s. Svenff, n. 
Swedish, a. ſvenſt. 
Sweep, v. «. og n. feie; fare hen over, 
firyge hen over, ftreife; firyge til fig; 
fare forbi; bevæge fig ftols; flabe ef. 
brage efter fig. 

Streifen, 


m.; Sirog. J. ; Lilintetgierelfe, 0.3 Ex, 
fom feier ; Storfteenofeier, n. ? 


Sweeper, s. En, fom feier. 
Sweepings, s. pl. §eieftarn, £. 
Sweepnet, s. Bod (ftort Fifkegarn), «. 
Sweeps, s. pl. Bunt-Aarer, pl. 
Sweepstakes, «. 


remie ved Hefte- 


væddeløb; egen Art Gevinit i Spil, sw. 


Sweepy, a. ſtrygende, feiende. forbiſa⸗ 


rende; bolgrformig; brammenbde. 


Sweet, a. ſod. bebagelig. indtagende, vel⸗ 
m 


lugtende, veltlingende; fmuf, delig; ferft 
(om Rand); god, blid, mild. 


Sweet, s. det Goede; Bebagelighed; Bel- 


lugt; fed ef. effet Perfon, a. 


Sweetbag, s. vellugtende Pofe, s. 
Sweetbread, s. Kalvebrisſel. x. 


Sweetbriar, 2. Slags vild Nofe, a. 
Sweeten, o. a. forfede, giere fed; Tinbre, 
formilde. 

Sweetener, s. forfedende Middel, Linse 
bringemubdel , t.3 En, fom forfeder ef. 
Jindrer. 

Sweetilag, s. Kalmus (Plante), a. 


Sweetgum, #. Grorar, n. 


Sweetheart, s. Rjarefte, nm. 
Sweetherbs, s. pl. vellugtende Kiokken⸗ 


urter, på. {min Yndige! 
Sweeting, s. Paradisceble, £.; min Seve, 
Sweetish, a. ſodlig. 


Sweetly, ad. født; behageligt; vellug⸗ 
tende; deiligt; mildt, blidt; paa en fed 
ef, behagelig Maade. 
Sweetmeat, s. Syltetsl, ¢. 
Sweetness, #. Sodhed. Sebme, Bes 
hageliyfed, a.; det Deilige, det Zndige. 
Sweetroet, s. Latritérod, a. 
Sweetrash, s. Ralmus (Plante), vx. 
Sweotscented, a. født duftende, vellug⸗ 
tende. 
Sweetspoken, a. ſedttalende. 
Sweet-tempered, «. godmodig, af et 
blidt Sind. 
Sweet-tooth, ⸗. Lelfermund, a. 
Sweetwilllam, s. Stag⸗Nellike, a. 
(Blomft). 
Sweetwillow, s. Mofe-Pors (Glomfi), sæ. 
Swell, o. n. og a. foulne, boone, flige, 
forages bryfte fig, opbrufe; lade foulme ; 
oroge. 
Swell, «. Soulmen, Stigen; Denning (i 
Havet); Laps, a, 








Swe 


Swelling, s. Goulft, Byld; Opbrufens 
Fremragning, s. 

Swelt, v. a. ubmatte (af Varme); o. a. 
blive udmattet (af Varme). 

Swelter, v. «. og n. udtørre ved Hede; 
blive udtørret el. sdelagt af Hebe, 
Sweltry, a. lummerhed, toclende hed. 

Swerve, ov. n. og a. dreie af; afvige, 
udſteie. IStrom; Murfvale, n. 
Swift, a. hurtig, raff; s. hurtigflydende 
Swiftfooted, a. rapfodet, let tilbend. 

Swiftly, ad. hurtigt, i en Fart. 

jee s. Hurtighed, Rafthed, Rape 

ed, mn. 

Swig, oc. ». drille i ftore Drag; tage 
dygtige Slurle; s. dygtig Slurt, a. 

Swill v. a. driffte tæt, fvælge, berufe ; 
væde; s. Svælgen, a.; Fylderi; Spel, 1. 

Swiller, s. Decanter, Drittebroder, nm. 

Swillings, 2. pl. Spel; fnavfet Band 
fra et Rar, ¢. 

Swim, v. a. fosemmes flyde; fvæve; 
foemme over; s. Svommeblare hos Gift, 
n.; det at ſpomme. 

Swimmer, s. Goommer, n. 

Swimming, s. Svømning; Flyden; Svæs 
ven, #. 

Swimmlngly, ad. foommende; flydende ; 
it goes -, Dit gaaer fortreffeligt. 

Swindle, v. a. inyde, narre, bedrage. 

Swindler, s. Gnyder, Bedrager, Kicl⸗ 


tring, #. 

Swindling, s. Bedrageri, Gnyberi, ¢. 

Swine, s. Svin, ¢. 

Swineherd, s. Svine§yrde, a. 

Swing, v. a. og ». fvinge, gynge, dingle. 

Swing, s. Sving,t.; Gvingning; Gynge, 
n.; fig. Frihed; Tilboielighed, n. 

Swingbridge, s. Gvingbro, n. _ 

Swinge, v. a. prygle, pidſte; ſvinge. 

Swingebuckler, s. Storpraler (en Sacob 
von Tyboe), n. 

Swinger, s. En, fom fvinger; En, fom 

søerger el. after; grov Ujandhed, n. 
winging, s. Gungen; Svingning, x. 

—— a. “ly, ad. fvingende; uhyre 

or 3 droi. 

Swingle, o. a. bryde Her; foinge, 

Swingle-staff, s. Herbryde, x. 

Swinish, a. ſvinſt; fiofel, plump, ælel, 

Swink, v. a. flide og flæbe, trælle; s. 
baardt Arbeide, ¢. 

Swinker, s. Arbeidsmand, a. 

Swipe, s. Brendvippe (til at hale Spande 
op aten Brand); Vindebom (til at heife 
en Bindebro op), a. 

Swiss, 2. Sveitfer, a. 

Switch, s. tynd Riep (til at foippe med), 
Spidorod, n.; Sving, +. Spidsrod. 

Switch, v. a. flaa med en Kiep; give 


Sym 471 


Swivel, s, Svingbasfe, Faltonet (Tille 
Kanon, fom fan dreied i alle Retninger) 5 
Hvirvelbolt, n. 
Swob, swobber, s. Gvaber; ſ. Swab. 
Swobbers, s. pé. fire Honever i Whiſtſpil. 
Swollen, swoln, perf. part. (aj swell) 
joullken opſvuluet. 
Swoon, v. a. befvime, falde i Afmagt; 
s. Betvimelfe, n. 
Swooning, s. Befvimelfe, Daanen, a. 
Swoop, s. Nedflay (af en Rovfugl). Slag, ¢. 
Swoop, v. a. flaa ned (fom en Rove 
fugl); fare ned paa, ftyrte fig over; ſnoppe. 
Swop, v. a. bytte, borttufte; s. Tuften, a. 
Sword, s. Sværd, £.; RKaarde, Gabel, 
n.; fig. Krig, n.; the garrison was put 
to the -, Garnifonen blev nedfablet. 
Sword-arm, s. hoire Arm, a. 
Sword-bayonet, s. egen Slags lang 
Bajonet, n. 
Sword-bearer, s. Gværdbrager, a. 
Sword-belt, s. Sbærdbelte, £. 
Sword-cutter, s. Sværdfeger, n. 
Sworded, a. omgjordet med Eværd, 
Sworder, s. Goloat; Rover, s. 
Swordfish, s. Sverdfijt, a. 
Swordknot, s. Portrpe, a. 
Swordlaw, s. Slæveret, nm. 
Swordman, s. Grribemand, a, 
Swordplayer, s. eater, nm. 
Sybarile, s. Gybarit, Bellyfining, m.$ 
bivbagrigt Dlenneyte, t. [bledagtig. 
Sybaritic, -al, a. {ybaritij—, vellyptig, 
Sycamore, 5. Vorbarsfigenire, t. 
Sycophancy, s. Smigrert, «. ; Rrpben, nm. 
Syvophant, =. Smigrer, Breuer, am. 
Sycophaut, sycophantize, v. a. ſſebſte; 
ſmigte, VATE retuver, [frypbende, 
Sycophaolic, -al, a. flenfenve, hytlende, 
Sycopuantry, s. eimigceri, Mrewodert, 1; 
Syllaoic, syllabical, a. fyllabift, ane 
quribe Kotavelyer. 
yllabically, ad. fiavelfevid, 
Syliable, 5. Stavelic, m.; wv. a. wbjige, 
yitre. 
Syllabus, s. Udtog; Kompendium, e. 
Syllogism, s. Gyllogiome, Fornuftſlut⸗ 
ning, Slumingsratte, n. 
Syllogistic, -al, «a. -ally, ad. flut- 
ningsmeeftZ, ſyllogiſtiſt. 
Syllogize, v. a. drage Glutninger, ſyl⸗ 
logiſere. 
Syllogizer, s. En, fom drager Slut⸗ 
ninger, Logiker x. 
Syiph, sylphid, s. Gylfe, Sylftde, ». 
Sylvan, a. ftovagtig; s. SGtovgud, m. 
Symbol, s. Symbol, Sindbillede, ¢.; 
Croesbetiendelfe, n. 
Symbolical, a. -ally, ad. findbilledtig, 
paa en ſymbolſt Maade. 


473 Sym 
Symbolism, s. flere Deles forenede 
Medvirtuing, m. Ginvdbilleder, vn. 
Symbolization, ⸗. Fremftilling ved 
Symbolizo, o. a. fremfillle finddiledfigt, 
fymboltirre. 
Symmetrical, a. «ly, ad. {ymmetrif?. 
Symmetrist, 2. Baver af Gymmetri, x. 
Symmetrizo, ». a. gjøre (ymmerriff. 
Symmetry, s. Symmetri, Overensftem- 
meli¢, nm. [felende. ſympaihetiſt. 
Sympathetia, -al, a. deltagende, med- 
Sympathetically, ad. ſympathetiſt, paa 
en Deltapenide Maavbe. 
Sympathise, v. a. ſympathiſere, have 
Medltolelſe for. 
Sympathy, s. Sympathi, Medfelelſe, x. 
Symphonize, 2. n. {amftemme. 
Symphonious, a. (ammenftemmente, hare 
monyt. (Symfoni, x. 
Symphony, s. Harmoni, Samtlang; 
Symposiac, a. førende til et Gilde. 
Symposjum, s. Gilde, ¢. 
Symptom, s. Riendetegn, Symptom, ¢. 
Symptom tio, -al, a. -ally, ad. fom 
falder ſammen med; flemmende over. 18; 
tilfeeldignié, 
Synagogical, a. fonagogiff. 
Byaagogue, s. Synagoge, a. 
Synalepha, ss. to Botaleré Gammen- 
{melining (i Enden af bet ene og i Bre 
— af det nefte Ord), vn. 
ynarohy, s. fælles Regering, w. 
Synohondrosis, s. Bruftsaand, 2; 
Syochronal, -nical, 2. ſamtidig. 
Syachronism, s. Gamtidighed, x. 
Synchronous, a. famtidig. 
Synchronize, v. #. være ſamtibig. 
Syncopate, ». a. fortorte. 
Synoopation, s. Forlertning, n. 
Sypoopo, s. Beſvimelſe, Afntagts For⸗ 
torselie, nm. 
Syacopist, s. En, fom forforter Ord. 
Syocratism, 2. Forening af Magt, a. 
Syndio, s. Syndikus; Raabmand; By⸗ 
firiver. nm. 
Syndicate, v. a. affige Dom. ° 
Syndrome, s. Dievoirtning, n. 
Synecphonesis, #. GSleifning af to 
Stavelier rif een, 2. 
Synedoche, s. tnbderforftaaen, x: 
Synergetio, «. medvirtende. 
Syneurosis, s. Geneforbindelie, #. 
Synod, s. Synode, Kirkeforſamling Rivte- 
mede, ¢. | famling, 
Synodal, «. fynstal; pan en Rirlefor- 
Synedio, -al, a. fom er broftet & en 
Rirleforfamling, 
Synedically, ad. paa en Rirkeforfamling. 
Bynonyme, s. Synonym, ensbetydende 
6. 


Tab 


Synenymist, s. ffortelfer af enébetys 
dende Ort, #. 

Synonymize, ». a. forflare ved Syno⸗ 
nymer. 
Synonymous, 


a. enébetybende, fyronym. 
Synonymous 


¥Y, ad. ſynonvmiſt, paa 
enaberydende Maade. (ber, 2. 
Synonymy, #. Synonymi, Ensberyden- 
Synopsis, s. Overfigt, Gynopfié, a. 
Synoptical, a. -ly, ad. ſynoptiſt, fom 
en Overngt. 
Synovia, s. Ledevand (Sygbom). é. 
Syotactical, a. -ly, ad. forenet; an 
aaeude Orddannelſe; ſyntaktiſt. 
yntax, s. Ordfeiningslere; Syntar, w. 
Syntoresis, s. Gamvittighedénag, £. 
Synthesis , s. Gammenfeining, Syns 
Hele, 2. 
Synthetio, -al, «. fammenfeiendé. 
Synthetically, ad. paa en fyntietif? 


Maade. 
Syntonio, a. ftert, fulbtonig (i W 
Syphilts, —— re venerife one. a. 


Syphon, s. Ror, t.; Vibe, a. 
Syren, s. Girene; Havfrue, a.3 forferes 
sk Bruentimmer, 8. (rift S 
yriac, a. ſyriſt; 2. fori prog, £. 
Syrian, a. forige; s. Syrier, A 
Syringe, s. Spreite.n.3 ». a. 
Syringotomy, s. Fiftel{nit, ¢. 
Syrtis, s. Gandbante, ». 
Syrup, s. Sirup, x. 
System, s. Syftem; Sammenhertty, ¢. 
System-maker, s. En, fom banner Gye 
ſtemer. ſmeoſig. 
Systematio, -al, a. foſtematiſt, regel», 
Systematically, ad. ſyſtematiſt. gaa en 
ordnet el. regelmæsfig Diaate. 
Systematist, systematizer; ». G»- 
ſtematiker. 2. 
Systematize, v. a. indrette pad ed ree 
gelmæsfig el. ſyſtematiſt Maade; ordne 
videnffabeligt. 
System - monger, 2. Syftem + Projett- 
mager, nm. 
Systole, s. Hiertetlemmelfe; ben torte 
Udtale af en lang Stavelfe el, dens Game 
Sysiylen  %, "Syftplon ¶Sollebowenig) 
ystyle, s. Syſtylon si 3 
Stilling af Geilerne indbyrdes, +. * 
Syzygy, #. Konjunktion el, Oppoſition 
af to Stjerner, 2. 


T. 


Tabard, s. fort Overffjole; Baas 
Slags Jaffe uden Xrmer, | nabenfjole; 








Tab 


Tabarder, ⸗. Herold, fom bærer en 
Vaabenkiole, a. udfuffer, £. 
Tabasheer, s. Bambuéfaft, n.; Bam- 
Tabby, s. Solvmor; vatteret Tei; Slaas 
Cement, ¢. [at vatre (om Lei). 
Tabby, v. a. bringe under Presfen for 
Tabby-cat, #. Hunfat, a. 
Tabefaction, s. Uttering, n. 

Tabefic, a. henterende, henſvindende. 
Tabefy, o. a. udtere, ubmagre; o. n. 
benſvinde. ſrius. n. 
Tabellion, s. offentlig Skriver; Nota⸗ 

Taberd, s. {. tabard. 
Tabernacle, ss. Tabernafels Telt, £.; 
Lovhytte. nm. [- work, Gitterverf £. 

Tabernacular, a. giennembrutt; gittret; 

Tabes, s. Hentaring, Svindfot, s. 

Tabid, a. foindfortig. terende. 

Tabidness, s. Uttæring, Svindſot. 9. 
Tabinet, s. vatret Taft, 1.5; finefte Slags 
Popeline, 2. 

Tabitade, «. Svindfot, Hentering, x. 

Tablature, s. Tonernes Betegning ved 
Bvaftaver el. Ziffre ifteretfor Moder, w.; 
Qndbeared af tedniffe Realer for Gang; 
Defmalert, Ranbdmaleri. Frefcomaleri, ¢. 
Table, s. Bort, 1.; Bordplade, s.; Bord- 
felftab; Spilleparti; Skrivebord; Dam» 
bret, £.; Tabel, Forteanelfe, n.; Res 
gifter; Maleri. £.; the holy -, the Lord's 
-, Herrens Bord; - of contents, Ynb- 
Holderegifter, #.; the tables are turned, 
Bladet har vendt fig; to keep a good -, 
føre et aodt Bord; to keep an open -, 
holde aabent Tafel. 

Table, o. n. og a. tinge fig i Roft bos 
En; fpife ved End Bord; opteane, inde 
føre paa en Tabel, optage Regifter over; 
udtofte paa en Tavle, fremſtille. 


Tablebed, ⸗. Natbord, fom Mes ved. 


Genaen. &. 

Tablebeer, s. Borbs!, ¢. 

Tablebook, s. 2ommebog, Notebog, x. 
Tableclock, s. Taffeluhr. Stuenbr, ¢. 
Tablecioth, s. Pordrug. ms. 
Tablelinen, s. Dæffetsi, ¢. 
Tablemoney, s. Bordvenge pl. 
Tableplate, +. Solvlervice, Borbdfervice, r. 
Tabler, s. Roftgenger. n. 
Tableshore, ¢. flad Kyſt, a. 
Tablespoon, s. Borvffee, x. 
Tabletalk, s. Bortconverfation, a. 
Tablet, s. lille Tavle, lille Flade, a. 
Tabling, 2. Gammenfeinina; Roft, Spife, 
w.; the - of a sail, Rebning af et 
Sell, %. 

Taboo, s. prafteligt Forbud, £. 

Taboo, v. a. forbyde Brugen af en Ting. 
Tabooed, a. forbudt; - ground, indviet 
Plade, fom det ex forbudt at betræde, m. 


Tac 473 


Taborito, s. Tilhænger af HuSfiterpartiet 
under Seéla t det 15de Aarh., a. 

Tabour, ⸗. Tambourin, ihrkiſt Haand⸗ 
tromme, #., 

Tabour, o. a. flaae paa Tambourin ef, 
Paute: flaae fig heftigt for Bryftet. 

Tabourer, s. Gn, fom flaaer paa 
Tambourin, 

Tabouret, s. lille Haandtromme; Tabus 
ret, lille Stol uden Ryafted, a.; uldent 
Froget Tot til Menbelbetrak. +. 

Tabourin, tabourine, s. Tromme, a. 

Tabular, a. borttannet; bladformiq; tas 
beſlariſt, bragt i Reaifter ef. Tabel; « 
statement, tabellariſt Overfigt, a. 

Tabulate, v. a. flibe flad; fremſtille i en 
gaber; tabulated view, tabellariſt Overs 

ar, %. 

Tabulation, s. Ordnina; Tabeller, x, 

Tache, * Heate,n.; Gpænbde, ¢.; Pleas » 

Tacheography, s. Hurtigffrivning a, 

Tachometer, s. Haftiahedémaaler. a, 

Tachygrapher, tachygraphist, +. 
Hurrtaffriver, nm. 

Tachygraphio, a. burtigffrivende, 

Tachygraphy, s. Hurtigffrioning, Hur⸗ 

BLUME 8. Platinil ir ip 
achypyrion, s. atinildtoi Surt 

Tacit, a. ftiltiende, taué, hemmelig. 

Tacitly, ad. paa en taud el, ftiltiende 
Maate. 

Tacitness, s. Tauéhed, Sriltienked, x. 

Taciturn, a. taus, ordknap, indſluttet t 
fia ſelv. (Ræfen, £. 

Taciturnity, #. Taushed, 0.3 ſtiltiende 

Tack, s. lille Gem, Tapetiom, t.; Sifts 
et Fartois Dreining af for Vinden, a.} 
Slag, ¢.3 Plet, 2.3 to hold -, holde faft, 
home Stand. 

Tack, ©. a. og nm. fafibinde, forene, Befte, 
foe ſammen; faftnagle; - about, dreie af, 
atøre et Slag (om et fartei). 

Tacker, s. En, fom faftbinder, forener, 
fammenfoer eT. faftnagler. 

Tacket, s. lille Gem, t.; Dop. Stift, «. 

Tackle, s. Tolfel, 1.3 Talleladé, Tallie, 
n. å lobende Redſtab, 3 ©. w. talle, tile 


affe. 
Tackled, a. forfærdiget af Toug, 
Tackling, s. Tougqværf, 1.3 Taltelads, n. 
Tack-wind, s. Sidevind, n. ' 
Tact, s. rette Sands; fiin Folelſe, a.; 
riatigt Øreb, 2. fornemmes. 
Tactable, tactile, a. felelig, fom fan 
Tactic, tactical, a. taftiff, berende til 
Taktik. rette Talt, a. 
Tactician, #. Taftiler; Befidder af den 
Tactics, pl. Baabentunft, Krigskunſt 
aftif, nm 


Taotility, 2. Gelelightd, ». 


ATA Tac 


Taction, s. Berøring, Befeling, a. 

Tadpole, s. Haletubfe, n. . 

Tafferel, taffrall, s. (om et Fartsi) 
Holfebret. r. 

Taffeta, taffety, s. Taft, Silketoi. ¢. 

Tag, s. Dopfto; lille Stift; usfel Pers 
fon; ringe Ting, n.3 Tille Gam, t.; v. a. 
forfone med Dopffo: vethenae. 

Tag, tagge, s. etaarigt Lam, ¢. 

Tagger, s. Overhenger, n.3 - after 
women, §ruentimmericger, n. 

Tagrag, s. Ripsraps, ¢.; Crethi og 
Pletht. pl. [bing =. 

Tag-tall, s. red Orm, Srigelig til Ma⸗ 

Tall, s. Hale; Bagdeel; Malle, x.3 
MWrme, f.3 to turn -, flygte; fee-tail, 
Kiteifommis, t. 

Tail, v. n. træffe i Halen. 

Tailed, a. forfynet med Hale. 

Taillage, s. Afaift, n. 

Taille, s. Fireifommié, ¢. 

Tailor, s. Gtrever, 2.3 0. n. arbeibe i 
Sfreberdrofesfionen. 

Tailor-bird, s. Gfreberfual, x. 

Tailoress, s. Dame + Shraberffe, n.3 
Kruentimmer-Cfræder, n. 

Tailoring, 2. Gfreberbaantvery, ¢. 
Tail-piece, s. Ornament ved Udgangen 
af en Side. r. 

Tatnet, s. lille reb Edderkop, x. 

Taint, v. a. og n. plette; {mitte; for 
herve; ſmittes, forderves; ss. Plet; 
Smitte: Fordervelfe, 'n. 
Taintfree, a. pletfri, ubefmittet, 
Taintless, a. uforbervet, uplettet, 
Tainture, s. Plet. Smitte, n. 
Takable, a. anaribelig; fom fan tages; 
take him where he is -, tag ham fra 
bang ømme Gide. 

Take, v. a. tage, modtage; fattes antage, 
ovtage, betage: tage fat, hefte; gjøre 
Virkning; forberve; to - after, ligne. 
flægte nan} to - again, tage tilbage; to 
- breath, træffe Reirets to - an affront, 
‘taale en Fornærmelfe; to - along with, 
tage med fia, brage Forder! af; to - 
asunder, ffiffe ad; to - away, tage bort, 
tage med fig; to - care, drage Omſora 
for; to - coach, trate ov i en Vogn; to 
- a denial, lide et Wflaq: to - down, 
tage ned; nebfluge; ydmyge; to - effect, 
jere Nirfninas to - the field, brage i 

elten; to - from, formindffe, udplyntre : 

to - heed, vare paa fin Poſt, tage fig 
fant; to - heed to, give Agt paa; to - 
hold, tage fat i, bemeratige fig} to - 
horse, flige tifhe(t; to - ill, tage ilde op: 
to - ill courses, fengive fig til Laften; 
to - in, intfluttes fatte; antage; ſtuffe: 
forføre; indftrcnte fig; to - in hand, 


reen, 


Tal 


overtage, paatage fig) to - In pieces, 
tage i Stoller; flile adz to - in with, 
the til, tage fin Tilflugt tif; to - in 
writing, netffrive; to - a journey, fores 
tage en Reife: to - the law of one, 
paafere En en Proce&; to -a leap, gjøre 
et Spring; to - oath, aflægge Sb; to - 
off, aftage. borttane, ophæve, Lette. fors 
mindife; ffebes afcopiere: 
at, ſtodes ef. fornermes over: to - on, 
pantage: ifere fig; bevæges heftig; to - 
order with, bringe Orden i, unbertroffe; 
to - out, tage ub, træffe ud; to - place, 
finte Sted; to - shame, have Sfam (af); to 
- ship or shipping, qaae ombord, gaae 
tiffeed; to - to, beflitte fig paa; Gave 
Luft tit ef. Smag for; to - to pieces, 
rive i Stykler; to - aturn or a walk, giere 
fiq en Gpadferetour; to - up. tage oy, 
optage, overtage; paatage fia; Taane, 
borge; bebreidbe, omfatte; indbefatte; 
ſtandſe, ophore; forbedre fig; to - one 
up sharply, iretteſſette Én alvorligt ; to 
- up a tribute, indfræve en Afgift; to - 
up with, noies med; behage: boe; to - 
up arms, gribe til Vaaben; to - 2 
person with one, afere fig forftaaelig for 
@n; to - upon one’s self, paatage fig, 
befatte fig: he was taken il], San brev 
upaésfelig, fog} Iam much taken with 
her, jeg er inttaget i hende. 
Taker, s. Liebbaver; Kisber: Erobrer, 2. 
Taking, «a. indtagende, indfmiqrendes bes 
haaelia; s. Grobring, Qudtagelfe; Fore 
leaenbed: Beftyrtelfe, x. ‘ 
Takingness, s. tet Indtagende. 
Talbot, s. ftor brevinutet Jagthund, nm. 
Talboy, + ftort Sfab met mange Sfufier, ¢. 
Talc, talck, talk, s. Fall. ».; indurate 
or - slate, Matformig Tall, Talkſtifer, a. 
Talckite, s. Talfiord. n. 
Talcose, talcous, talcky, a. taYfartet, 
talkholdig. 
Tale, s. Fortælling, Efterretnina; Angi⸗ 
welfes Novelle, n.; Tal, #3 Regning, 
Telling, ».3 Alagepunkt, ¢.3 thereby 
hangs a-, bermed ¢r bet faa en egen 
Saa, derom lader fig meget figes by -, 
Aykkeviis. 
Tale, v. n. fortælle Hiſtorier. 
Talebearer, s. Øretuder; Bagvadffer; 
Anaiver, vn. . 
Talebearing, a. Saqtalerif¥; angivende; 
s Dretudert; Anaiveri, 2.; Baatalelfe, x. 
Taleful, a. fuld af Eventyrbiſtorier. 
Taleteller, s. Eventyrforteller; chineſiſt 
Guld⸗ og Gelvvegt, a. 
Talent, «. Talent. #3 Naturgave; Dues 
Tighed; Zilbvielighed, m.; Hang, 2.3 bod 
be gamle Greetere og Romeres en Penge 


to - offence 





Tal 


fum, flor 1000 Stblr.$ en Vægt pac 
omtr. 62 Sd.3 en Gulbmynt hos Hee 
breeerne; a man of talent (talents), en 
talentfuſd Mand. 

Talented, a. begavet, talentfuld. 

Tales, s. pl. Guvpleanter i en Jury; 
- book, Korteqnelfe over Suryené Sup: 
pleant⸗Medlemmer, a. 

Talesman, s. Suppleant⸗Medlem af en 
Jury, £. ſdelſesret n. 
Talion, s. Giengialtelfe, ».; Giingiæl- 
Talisman, ¢. Talisman, n.; Tryllemid⸗ 
del, t.; Hemmelighed; Kilde; forfte Aar» 


faq, nm. 

Talismanic, talismanical, a. tryllende, 
maaift beaavet med Trylleri. 

Talismanist, s. Yorferdiger af Trylle⸗ 
midler; Dyrker af overnaturligt Tryl⸗ 
eri, nm. 

Talk, v. n. tale (to, with, of, about, til, 
med, om, over); pfubdre, f{naffe; to - 
big, prale, ſtryde: to - away, tale paa 
en fangtruffen. kiedſommelig Maade; to - 
to the purpose, gaae tilbundé i en Gag; 
to - up, overtale. 

Talk, s. Samtale; Talen, Gnaffen, n.; 
Rygte, ¢.3 munttlig, offentlig Forband⸗ 
ling, 2.3 to be full of -, fnatfe ideligen, 
være fnaffefalig; I must have a little - 
with him, jeg maa fee at faae bam i 
Tale; she is made a common -, hun er 
fommen i Alles Munde, Alle tale om 
hente. 

Talkative, a. {naffefalig, ſnalſom. 

Talkativeness, s. Gnattefaligheds Lyſt 
tif aftid at fnatte, m. 

Talker, s. 
Gnoftebroder; Prafer, 2. 

Talking, s. Gnaffen ; Pluddren, m. 

Tall, a. bei og -flanf; driftig, modig; 
trodfia ; Baandfaft: krigerſt. tapver. 

Tallage, talliage, s. Afgift, Kapital⸗ 
rente, v.30. a. paalaegue Afgift; befatte. 

Tallageable, a. ftattepligtig. — 

Tallboys, s. pl. Slagé hete Drilleglas, pi. 

Tallied, a. paéfende; they seem just - 
for each other, be ſynes netop at padfe 
for hinanden. 

Tallish, a. temmelig flor. 

Tallmen, pl. falfte Tarninger, fom altid 
ive boie Pointé, pl. 
allness, s. Heide, a.3 - of stature, 
boi. flant Vært, x. 

Tallow, s. Talg, 2.3 v. a. flobe Lys; 
over{mere med Talg; fede Dyr; to - 
hides , indfmere Huber med Talg, Tran 
o. reel, 

Tallowcandle, 2. Tallelve, ¢. 

Tallowchandler, s. Lyſeſtober, a. 

Tallowoopper, s. Teellepande, n. 


fnaffefaligt Menneſte, #517 


Tan 475 


Tallower, s. Dyr, fom bet ev Tet at 
fede, £. ſſigtofarve. 

Tallowfaced, a. bleg, af fygelig An⸗ 

Tallowiness, s. det Talgagtige. 

Tallowing, s §ebning (om Fedeqvæg), ss. 

Tallowish, a. talgaaqtia. ” 

Tallowkeech, s. Talaflump, s. 

Tallowy, a. tæller, fidtet, 

Tally, ad. modigen. 

Tally, s. Rarveftof, n.; eengartet Stykke; 

Sidrſtykke, 3 ©. a. larve, flere Merle 
i: tilpasſe; foare til hinanden, pasſe 
fammen. 

Tallyman, #. Manb, fom holder en Karve⸗ 
ftot ef. Regning over Mellemverente, n. } 
En, fom faaner mod ugentlig Afbetaling ; 
tivleier af Kober til flette Fruentimmer, ss. 

Tallyshop, s. Boutif, hvor Varer kjobes 
imop ugentlia Whetaling, nm. 

Talmnd, thalmud, s. Talmud, Jodernes 
Tilleaélon til Moles Lov, ". 

Talmudic, a. talmubdiſt. 

Talmudist, 2. Talmurift, ». 

Talness, ¢. Hoide, n. 

Talon, «. Rovfugles Rio; udhulet Mare 
nia, n. flaf Flade, wx. 

Talus, +. ffraa Vold (n.) el. Dige (c.); 

Tamable, a fom fan temmes. 

Tamableness, s. Temmelighed, a. 

Tamarind, s. Tamarinde, n. 

Tamarindtree, s. Tamarinttre, ¢. 

Tambour, s. Tamburin. en med Bilder 
befat Haanttromme, n.3 Tambttrinbros 
beri, #3 TrærffanMe; Breedeafdeling med 
Dare intenfor en Misffendsr, x. 

Tambourine, «. Haanttromme, a. 

ambourwork, s. Tambourin- Broveri. ¢. 

Tame, a. tam; motfalden; mat, moles, 
flan; ©. a. tæmme, undertvinge, unders 
trnffe. 

Tameless, a. utemmet, vild. i 

Tamely, ad. tamt; roligt, ligegyldigt; 


nåmpnat; modloſt. 
Lamhed;  Forfagthed; 


Tameness, s. 
IM -thed, vn. 

Tamer, #. Afretter; Betvinger, x. 

Taminy, tammy, s. Glagé tyndt uldent 
Etof; Camis. ¢. 

Tamkin, tampion, tomplon, s. Ka⸗ 
nonprop; Bogtrytferbalde, nm. 

Tamper, v. a. prøve (Ens Sindéſtem⸗ 
ning); give fig af met, befatte fig med; 
fege at vinte En; underfantle femmeligt ; 
v. n. tage Medicin. 

Tan, s. Garverbarf, Egebark, #.5 0. mn. 
aarve; gjøre bruun; gjøre folbrendt, 

Tanbed, s. Farther, ¢. 

Tandem, s. Slaqs tobfulet Rabriolet med - 
to paa Rad anbragte Hefte, ss. 

Tang, ⸗. Sogræs, t.; Efterimag, flem 


— — 


476 Tan 


Smag; Kang, Tone, «.; Sted, Stik, £.; 
raad, a.; 0. 2. Hinge, tone, 

Tangent, s. Tangent, a. 

Tangibility, s. Yelelighed, a. 

Tangible, a. folelia, baantgribelig. 

Tangle, v. a. indviffe; Hilde, befnære; s. 

s. Korvifling, Forvirring, nude; Tang, as. 

Tanist, s. irlandf? Hovding, a. 

Tanistry, s. Arvefelve Cefier Pala), 2. 

Tank, s. Bandbeholder, Vandkumme; 

Dam, a. i 

Tankard, s. Tinbriffefar, t.; Tintande, 

nn. Rruus, £. 

Tanling, s. folbrændt Mennefte, £. 

Tanner, s. Garver, n. 

Tannery, s. Garveri, ¢. 

Tannin, #. Garveftof, ¢. 

Tanning, s. Garvning, =. 

Tanpit, s. Garvertule, 2. 

Tanquam, -. liniverfitetsembebsmanb, m. ; 

En. fom har gfort fig fortjent af et Ala⸗ 
emi. 

Tansteve, s. Drivhuus med Barfhed, r. 

Tansy, s. Regnfand, n.; Ormekrud, 1. 

Tant, ». lille Marferverfop, a. 

Tantalite, tantalum, ⸗. antalit 

(Slang Metal), &. 

Tantalism, 2. Helvedstoal, x. 

Tantalization, 2. Tantaliferen, mx. 

Tantalize, v. a. tantalifere, martre ved 

at vette og tilintetgiore Ens Forhaab⸗ 

ninger. 

Tantallzer, s. ffuffende Plageaand fom 

opvetter og tilintetgier Ens Forhaab- 

ninger. 

Tantamount, s. lige Værdi, w.3 a. af 

eens Bardi, ligegiceldende; det famme 


fom. 

Tantivy, ad. i ftrygende Galop; «. gar 
Toperende Heft, n. [Brantenhed, nm. 
Tantrums, «. pl. gnavent Lune, ¢.; 
Tanvat, 2. Garverfar, ¢. 

Tanyard, s. Garvergaard, . 

Tap, v. a. give et lille Daft, et Smek; 
flaae Tint} ftitte Sul paa. 

Tap, s. Slag, Gmæf, 1.; Tenbdetap, a. 
Tape, s. Bæntel, lidet ð and, t.; Bræns 
beviin, =.; red -, Cognac, n.; white -, 
blue -, Enebarbrenbdeviin. Genever. n. 
Taper, s. Roxrlys, 1.3 Borftabel, Faftel, 
n.; a. fegleformet; ſpidſt, gradviié fmal- 
Tere og tyndere. ' 

Taper, o. a. gfere fmallere og tyndere; 
©. n. blive grabdviié fmallere. 
Taperness, s. fegleformig Dannelfe, Til- 
fpidéning, #. 

Tapestry, 2. Tapetferi, Tapet, Beegge- 
betræf. ¢.3 0. a. fmytfe med Tapeter, 
tapetfere, 

Tapet, s. figueeret Tæppe, rf. 


Tar 


Taphous, s. Ølfuué, £. 

Tapioca, s. Tapiota (flint Med, af 
Casiavatnolter), & 

Tapir, s. Taptr, a. 

Tapis, s. Bordteppe, t.3 to be on the-, 
vere fragt paa Bane. 

Taplash, «. daarligt 91, ¢.3 Miberme. a. 

Tapping, s. Banfen, Klappen; Lapning 
”.; Buaftif, ¢ 

Taproom, s. Ghienfeftue, Dlffient, nx. 

Taproot, #. Palerod, s. 

Tapster, s. Wludftienter, a.3 Olhuus, £.; 
Kielderſvend. 2. 

Tapto, taptow, s. Tarpenfireg. Retraite,n. 

Tar, s. Tjære; Ag. Matroé, a. 
ar, ©. a. there; fmere med Tjære; 
tirre, opirre, cage. 

Tarantula, s. Tarante!, mx. 

Tarantismus, s. St. Veité-Dandé, x. 

Tardation, s. Forgaling. Nolen, a. 

Tardigradous, a. langfomt gaaenbe, 

Tardily, ad. feent, langfomt. 

Tardiness, tardity, s. Geenferdigher, 
Ranafombed, x. 

Tardy, a. feenbrægtig, Tanafon. 

Tardy, v. a. opbolde, forſinte. forhale. 

Taro, s. Bitte, Klinte; Tara, nm. 

Target, s. aflangt Gtjold, £. 

Targeted, a. væbnet med et GHolbd., 

Targetior, s. Rriger. væbnet med Sfioh, s. 

Targum, s. daldaif? Overfeettelfe og 
Omffrivning af det gamle Teftament, 2. 

Targumist, #. chaldeiſt Overfætter og 
Kortolter, a. 

Tariff, s. Tarif, Tolbrille, =. 

Tarn , s. Gump, a.; Moradé, e. 

Tarnish, v. a. og m. berove Glande el. 
arve: fordunkle, falme. 

Tarpaulin, tarpawling, s. tjæret Pres 
fenning: Matros, n. 

Tarragen, «. Bonte, nm. 

Tatrass, terrass, talrace, tras, s. 
vultanſt Sorbart, a.3 Cemest, r. 

Tarre, v. a. tirre, opirre, ægge. 

Tarriancoe, s. Relen, Toven, 2.3; Ophelb, ¢. 

Tarrier, s. Noler; Rottehund, a. 

Tarry, v. a. og %. tove, nele; finte, op- 
hole, [Tjære. 

Tarry, a. beftaaende af Ticere; lignende 

Tarsal, a. borende til Fodledet. 

Tarse, tarsus, s. Fodled, ¢. 

Tart , & Tarte, n.; a. fuur; flarp, bie 

en e. 

Tartan, s. ffotff ternet Tei, 1.5 Tartan, a. 

Tartan, tartane, ss. Tartane, m.; lille 
Fartei i Middelhavet, £. 

Tartar, s. Tartar, a.; Helvede, s£.; Viin⸗ 
fteen. 1.% to catch a-, træffe den Urette, 
fanges t ben Fælde, man fætter for 

Te, 











Tar 


Tartarean, tartaric, a. tartariff, fom 
ec fra Lartariet. ſhelvedes. 
Tartarean, tartareous, a. helvedagtig, 
Tartarto, a. tartarift; indeholdende Biin- 
een, 
Tartarize, o. a. renfe med Blinfteen. 
Tartarous, a. viinfteenagtig; af Vilnficen. 
Tartlish, a. forlig, furagtig. 
Tartly, ad. fuurt; bittert, ffarpt. 
Tartness, s. Syrlighed, Gtarphed, Stt> 
terbed, x. 
Tartpan, s. Tærtepande, w. 
Tartrate, #. viinfteenfurt Salt, ¢. 
Tartuffe, . ftinbellig Hoffer, x. 
Tartuffish, a. boflet, afjecteret. 
Task, s. paalagt el. forelat Arbeide, 2.; 
Dont, Forretning, Beſticeftigelſe, 2.3 to 
take to -, læfe Gn Testen, ſticende pan. 
Task, v. a. forefotte et vig Urbeive; 
befticftige, fosielfette. — 
Tasker, taskmaster, s. En, fom fore- 
fætter et Arbeide; Tugtemefter, a. 
Tasker, s. Daglenner, mn. 
Tassel, s. Marte i en Bog, ¢.3 Hane 
fall; Duſt, Kvaft, a. 
Tasseled, a. prydet med Qvafter. 
Tasses, s. pi. Laarftinner. pi. 
Tastable, a. fom fan (mages, velſma⸗ 
ende. ” 
aste, s. Smag; Smagen; Prove, %.; 
v. a. (mage, forjøge, prøve, nyde. 
Tasted, a. fom har en Smag; il -, 
ildefmagende ; well -, velſmagende. 
Tasteful, a. velfmagende ; {magfuld. 
Tasteless, «. ſmaglos; fom er uden 
Gmay el. iffe fan finages. , 
Tastelessness, s. Mangel paa Smag, 
Smauloshed. sn. 
Tastely, ad. velfmagende. 
Taster, s. En, fom fmager paa Maden; 
Mundſtjicenk; Dritteffaal, a. 
Tasty, a. {magfuld, med Smag. 
Tatch, 2. Hage; Hegte. 2.3; Gpenbde, £. 
Tatta, s. Bambuégitter i Indien oven- 
over et Rindue, hvorover Randet dropper 
afføler Luften, fom trænger ind ad 
induet, ¢. i 
Tatter, s. gammel Pialt el. Gas, 2.3 
vw. a. rive i Vafer, ſonderrive. ' 
Tatterdemalion, s. pjalter Perfon, m. 
Tattle, v. n. fladdre, prate, piatte; s. 
Gnat, Sladder, a. 
Tattler, s. Sladdrer, Sladderhank. =. 
Tattling, a. fluddervorn, fnallefalig, 
Tattoo, s. Tappenfireg, a. 
Tattoo, tattow, o. a. tattovere. 
Taught, a. ftram, ftivt bunden. 
Taunt, s. Haan, Glofe, Sritpifle, m.; 
©. a. flofe, give Stitpiffer. 
Taunter, s. Forhaaner, Spotter, ». 


Tea 477 


Tauntingly, ad. pac en haamliq elf. 
{pottende Maabe. T 
Tauricornus, a. havende 
Taurocol, s. Slagé Liim af 

Taurus, s. Tyren, n. 
Tautologio, tautologieal, a. tautofo- 
gut. fiqende Er og det Gemme. 
Tautologist, s. En, fom gjentager fig 
felv el. tiger det Gamme. 
Tantologize, v. u. bruge Gientagelfe, 
fige paany hvad ber allerede er fagt. 
Tautology, 2. Gientagelſe af hvab man 
allerede har fagt, n. 
Tautophony, s. Øjentagelfe af famme 
Toner, a. . 

Tavern, s. Viinkielder, nm. ; Viinhund, 2. 
Taverner, tavernmas, taverakdoper, 
s. Mimnbuusholder, Viinſtjenker, x. 
Taverning, s. Sviren paa Viinhuſe, x. 
Taw, s. lille Marmortugle, n.; Bornes 
fpil med (maa Kugler, 2. 

Taw, v. a. §vitgarve. [SGtadé, x. 
Tawdriness, s. §$litterfiadé; ſmaglos 
Tawdry, «. pralende; fpraglet} ſmaglos 
fledt; s. Flitter; ſmaglos, broget Pynt am. 
Tawer, s. Hvidgarver, a. 

Tawny, a. folbrendt; birffarvets guul⸗ 
agtig, 

Tax, s. Afgift, Slat, n.3 Bualeg, ¢.3 
Dadel, n.; paalagt Arbeide, £.; ©. a. 
fætte i Slat, paalegge Afgift; beſtylde, 


re. 
Taxable, a. ffattepligtig. 
Taxation, s. ainlertetie i Stat, n.3 Bee 
ftatning ; Bagvadffelfe, x. 
Taxor, s. Paaligner af Slat, n. 
Taxgatherer, s. Sfatteoptrever; Rodes 
meter, a. 
Taxidermy, s. Dyrubdftopning, #. 
Taxonomy, s. Anviisning til at ordne 
Planter i Syftem, a. 
Tea, s. The, a.; Thevand, ¢. 
Teaboard, teatray, 2. Thebræt; The- 
atte, n. 
Teacaddy, 2. Thedaafe, a. 
Teacanister, «. Theftriin, ¢. 
Teach, v. a. lære (Andre); unbervifes 
meddele. 
Teachable, a. lærvillig. 
Teachabloness, s. arvillightd x. 
Teacher, s. tærer, n. 
Teacup, s. Thefop. a. 
Tead, tede, s. Fatfel, a. 
Teakettle, s. Thetjedel, x. 
Teaparty, s. Threfelftab, ¢ 
Teapot, s. Thepotte, a. 
TeaSaucer, #. Underthelop, a. 
Feaspoon, s. Theftee, n. 
Teastrainer, s. Theft, a. 
Teatable, s. Thebord, £. 


orn font en 
tubdefener, 2. 


478 Tea 


Teathings, 2. Thetsi, ¢. 

Teaurn, s. Themaſtine, a. 

Teague, ss. Sricnder (fpøgende el. fore 

agteligt Udtr.). n. [€g. a. 

Teak, teak-tree, s. Teftræ, £.; oftindift 

Teal, s. Sritand, a. 

Team, s. Gpend (Hefte), 8.3 Flo! (Dyr), 

n.; 0. @ fpænde ſammen. 

Teamster, s. Rud, fom kiorer. 

Tear, s. Taare; Rift, Sprælte, Revne, 

m.; 0. a. forbderrive; tradfe; rafe. 

Tearer, s. Goenbderriver, a.;  ftedende 

Mennefte, t 

Tearfalling, «. em, faloende Taarer, 

Tearful, a. taarefyldt, grædende. i 

Tearing, a. fenderrivende, heftig, hidſig. 

Tearless, a. taareleé, 

Tease, vo. a. femme (Uld), hegle (Her); 

fradje; tirre, plage, drille, 

Teasel, s. Rartebolle, a. 

Teaseler, s Rradfer (om Luven i Reber), 9. 

Teaser, s. Plageaand, Driller, a. 

Teal, s. Bryjtvorte, Parte, mn. 

Tecnily, ud. gnavent, med Brantenhed. 

Techiness, s. Gnavenhed, Brantenhed, 

Purreliyhed, a, 

Technical, a. tunfiferdig. tedniff. 

Technically, ad. paa tunjtferdig Maade. 

Technology, s. Lære om Haandvart og 

Kunſt, 0. 

Teohy, a. vranten, gnaven, pirrelig. 

Tectonic, a. hørende ul Bygningetunften. 

Tectrices, s. pl. Fugles Detijierre, pl. 

Ted, ©. a. fprede det afmeiede Greed paa 

Marken. 
Tedder, tether, s. Toir, 2.; Fodlænke; 
Stranke. n.; v. a. binde faft, toire. 

Te Deum, s. Tedeum, ¢.; Lovſang, x. 
Tedious, a. liedſommelig, tedelig, langs 
trutten, trættende. i 
Tediously, ud. tjedfommeligt; vidtloftigt; 

langtomt. 

Tedlousness, «. Kjedſomhed, Bidileftig- 

bed, Langjomped, a. 

Tedium, s. Riedfombed, Lede, nm. 

Teem, v. a. og m. fede Unger, yngle; 
aae fvanger med; frembringe; udtemme, 
jente; s. Affom, 1.; Yngel, n. 

Teemer, s. Gn. fom fører el. yngler 

Teemful, teeming, a. frugtfommelig ; 

drægtig ; fyldt til Randen, bredfuld, 

Teomless, a. ufrugtbar, gold. 
Teen, a. gal, vred; v. a, optenbe, op- 
hidſe; agge, silftyntes 2. Wrgrelſe; 
Kummer; Gorg, a. Yar, 
Teens, s. pi. Aarene mellem 18 og 20 
Teeth, s. pl. Tænder (af tooth), pl.; 
©. n. fane Tænder; he suffers from 
teething, han bar ondt for Tænder (om 
et Barn). . 


, 


Tem 


Tee-totaller, 2. Medlem af Totalafhol⸗ 
denheds⸗Selſtabet, 2. 

Teg, s. etacrigt Lam, ¢. 

Tegular, a. tjenende til at deeffes lige 
nende Lagfteen, 

Tegularly, ad. ligefom Tagfteen. 
Tegument, s. Dette, t.; Bedæfning, n. 
Tegumentary, a. tjenende til Dette el. 


Oevatuing. 
chee, v. n. Tee, ſmaalee; int. Bi! Bi! 
Teil, teiltree, s. Lindetræ, £. 
Teinds, s. Ciendeafgife, m. 
Teint, s. Anfigtéfarve, a. 
Telary , a. vævende, ſpindende; s. Bav 
Spud, £. 
Telegraph, s. Telegraf. m. 
Telegraphio, a. telegrafift. 
Telescope, s. Teleftop, ¢.3 Riffert, n. 
Telescopic, telescopical, a. teleffopiff. 
Teleology, s. Teltologt (om Tingeneé 
Wieinedy, n. 
Telesm, s. Taliéman, a. 
Telesmatical, a. hørende tit en Talis⸗ 
man, mage. 
ell, o. a. tælle, fortælle; fige, melde; 
forlynde; I have been told, man ter 
fagt mig, jeg har hørt fige; I cannot -, 
jeg veed det itfe; never - me, gisr blot 
ingen Undſtyldning. 
Tellenite, s. forfonet Skaldyr, ¢. 
Teller, s. Fortæller; Ragferer, mn. 
Telltale, s. Glavorer, Dretuder, 4.3 «. 
flardervorn, bagtalerft. 
Tellurium, s. Xellur (Metal), t. 
Teliuretted, a. blandet med Telur. 
Temerarious, a. forvoven, dumbriftig. 
Temerariously, ad. pumbdriftigen, ubefine 
digen. [bed, 2. 
Temerity, s. Forvovenhed, Dumbdriftig- 
Temper, v. a. temperere; Glande, lempe, 
formilde, ſtille; berede; ſtyre;  beerde 
(Dieral); 2. Middelvei; Lemfaldigher; 
pasſende Blanding; SindsbefTafgenhed ; 
Sindeftemning; Fatning, n.; Sindelag 
Gemyt, Humor, 2.3; Heftigheds Dærdning 
(af et Metal). a. 
Temperament, s. 
Temperatur, n. 
Temperamental, a. hidrorende fra Cons 
fttruconen el. en Legemsbeſtaffenhed. 
Temperance, s. Maadehold, c.; Aſhol⸗ 
bended ; Sindero, vn. 
Temperate, a. maadeholden; tempereret, 
atbolden, rolig; middelmaatig. 
Temperateness, s. Waavelighed, tempes 
reret Beſtaffenhed; Rolighed, m.; Maade: 
Old, £. 
Temperative, a. lindrende, kolende. 
Temperature, z. Temperatur; Milded, 
Rolighed, a. 


Temperament, 1.5 











Tem 
Tempered, a. ftemt (i godt el. flet Hue 
met); well or good -, ftemt i godt 
Huner; bad or ill -, flet ftemt. 
Tempest, s. Storm, Stormvind, #.3 
Uveit, 45 9. n. ftormes v. a. beſtorme. 
Tompestbeaten, a. truffen af Storm, 
omiunuet af Storie, oprert. 
Tompesttost, a..ombdreven ef. forflaaet 
af Stormveir. 
Tempestive, a. tidéfoarenbde, indtræffende 
til rette Zid, 
Tompestively, ad. til rette Tid. 
Tempestivity, s. ben rette Tid, det 
Beleilige. 
Tempestuous, a. ſtormende, ſtormfuld. 
Tempestuously , ad. paa en ftormende 
Maade. 
Tempestuousness, s. ſtormende Beefen, 
£5 Hemighed, Urolighed, a. 
Templar, s. Tempelherre (knight -); 
Tempelridder; juridiſt Student (i Lon» 
don) n. (London), ¢. 
Templars’-inn, #. Juriftcollegium (i 
‘emplate, s. Blelleunderlag, 6.3 Under⸗ 
igger. 2. 
‘empleo, s. Tempel, Gudshuus, ¢.; flor 
Bygning i London, fom forgen tilhørte 
Tempelherrerne, men fom nu beboed af 
luridifte Grudenter; Finding, 0.3; Spend 
tre ten Bev, £. {Gud i et Tempel. 
emple, v. a. oprette et Tempel, ære 
emplet, s. Underlagsbjalte; Bygnings 
rode! for Steentilhugning. x. 
mplies, s. Pandejmytfe, Smykke om 
“indingerne, &. [tairt Haandgreb, s. 
impo, s. Tempo, ¢; Taft, n.; mili⸗ 
imporal, a. forgengelig verdslig; - 
mnceras, verdslige Anliggender; - bones, 
indingebeen, & pl. 
mporality, s. det Timelige ef. Verds⸗ 
je; temporalities, pi. verddlige Gover 
Giendomme, pb. 
mporally, ad. forgengeligen, verdsligen. 
nee a. Berdélighed, m.; det 
melige. 
nporalty, s. Berden; verdslige Mens 
Ter; Læegfolt; verdéligt Gord, ¢. 
nporaneous, a. varende en Tid, fore 
aaenbde. 
iporarily, ad. 
and; tortvarende, 
iporariness, s. fortvarende Egenſtab; 
emer Tilſtand, x. 
ipOfary, a. varende en Tid; overs 
ende; epbemerr, 
Porization, s. Indordning under 
Sforbolbe, Jagttagelſe af Tidéomftæns 
eder; emporifering ; 
nm, %. 


Dorixe, o. 4. fege at vinde Tid, afs 


for en Tid, for en 


Ten 479 


Werte ett gunftigere Tid, rette fig efter 
Tidsforholdene; udſtyde Noget i en fiers 
nere Did; fig. give efter. 


‘Tempt, o. a. frifte, forlede, forføre; ſtille 


paa Provez vove. 

Temptable, a. fom Tader fig forlotfe ef, 
fortere; fom er Tet at frifte. 

Temptation, s. Friſtelſe, Gorferelie, 2.5 
leed us not in -, [ed os iffe i Friſtelſe. 

Temptatious, a. forferende. 

Tempter, s. Forferer; rifter; Djævel, s. 

Tempting, a. forrerende; tillottende. 

Temptingly, ad. paa en forførende 

aude, 

Temptress, #. Forforerſte, Forlotferffe, a. 

Temse, 8. Sigte, n. 

Temsed, a. ſigtet; temsed-bread, fiint, 
hvidt Brød af det fineite Meel, ¢. 

Temulent, temulentive, a. beruſet, 
drutten. 

Ten, a. ti; s. Tallet ti; ten thousand 
titufinde; nine in ten, ni af ti, nesftert 
We; the - commandments, de ti Bur. 

Tenability, s. poldbarded, n. 

Tenable, a. fom tan forjvareé; holdbar. 

Tenacious, a. -ly, ad. vedholdende, 
haardnallet; fei; fitter, trofaft Com Hus 
fommelien); ftarrig, paabolden. 
Tenaciousness, s. Haardnattethed; Ved⸗ 
hengenbed, Riebrighed, a. 

Tenacity, s. Paaftaaclighed, Geihed, 
Haardnattethed, 2, 

Tenaille, s. Slandfe, liig en Tang, a. 
Tenancy, s. dorpagtning, ».; Feattehuus, 
t.5 Fajteetendom, x. 

Tenant, s. Beboer, Leier; Forpagter, 
Feœſten.and, Feftedonde, n.; 0. a. fore 
pagte, faite, 

Tenant for life, s. Fæfter pan Livstid, a. 
Tenant in capite, s. Forpagter af et 
fongeligt Gods, a. lel. leies. 
Tenantable, a. fom fan forpagtes, feftes 
Tenantless, a. ubeboer. 

Tenantry, s. alle et Gods's Feftere, pi. 
Tenant-saw, s. Ginffav, 4. 

Teach, s. Suber, nv. 

Tend, v. n. figte til, være rettet efter, 
tjene til; have til Henfigt; paste, pleie, 
vogte; følge; vente; to - upon, ops 
parte En. [.; Folge, ¢. 
Tendance, s. Betjening; Pleie; Benten, 
Tendency, s. Tendenis, Retning, 2.3 
Hang, 1.; Tilbeielighed, 2. Lfterre, ¢. 
Tender, s. mindre Sfib, fom adlyder et 
Tender, v. a. rete, byde, foreflace; 
Ratte, fætte Priig paa; s. Tilbud, Fors 

a 


i¢ 


, te 
Udhaling af | Tender, a. bled, kalen, emtfelende, mild, 


deeltagende; dyrebars ss. kicerlig Deeltas 
gelfe, Dmbed ys hy 


, Se 


480 Ten 


Tender-hearted, «a. ont, blobdd{ertet, 
deeltogende. 

Tenderling, s. Kjæledægge, #.3 Raadyrs 
ferfte Horn, £. [ tagenbe. 

Tenderminded, a. om, Herligfindet. deel- 

Tenderness, s. Dmbed; Mmefolenked; 
Fiinhed, Felfombed; Merged, x. 

Tendinous, a. fenefuld, feneftert. 

Tendment, s. Pleie, Regt, Opvartring, a. 

Tendon, s. Gene, un. - 

Tendre, ss. Kjærlighed, Omhed, Gens 
givenhed, mn. . 

Tendril, s. Ranfe, Viinlette, Slyngtraad, n. 

Tenebricose, a. mørt, ſtummel. 

Tenebrious, tenebrous, a. mørt, fummel. 

Tenebrosity, s. Werte, ¢.; Stummelbed, 
Dunlelbed, vn. 

Tenement, s. Forpagtning, =.3 Fæftes 

UUG, &.; Fæftegaard, ws. 
enemental, a. fom egner fig til Bort» 
fæftning el. Bortforpagtming. 

Tenementary, «a. almindelig bortfæftet 
el. forpagtet. 

Tenerity, 2. Speebsed, Fiinhed, Garthed. n. 

Tenesmus, s. haardt Liv, &; ingen Aab⸗ 
ning, nm. ' Lert, x. 
Tenet, 2. Grundfetning, Troesfeming, 
Tenfold, «a. tifofd. 

Tennis, s. Boltſpil med Maletter er. 
Bolorreer, fom bolde Bolten i uafbrudt 
Bevagelfe, ¢. 

Tenniscourt, s. Boldhuus, 2. 

Tenon, s. Tap, hvormed et Styfle Tom⸗ 
mer griber ind i et andet, x. 

Tenor, tenour, s. Gang; Maade, a.; 
Velen, Indhold, £.; (Mus.) Tenorftemme ; 
Bratid, mn. 

Tense, a. ftram, fpændt; s. Titéform, mn. 
Tenseness, s. Stramhed, Spændtfed, a. 
Tensible, tensile, a. fom fan ftretted 
el. udtoandes, [Spenbding. n. 
Tension, 3. Stramning, Stræming. 
Tensive, a. ftrammende, {pendende. 
Tensor, s. Strattemuftel, Gpandefene, n. 
Tensure, s. Stramning, Spending, x. 
Tent, s. Telt, ¢.; Bolig; Trevl, foarpt 
Gonde, a.; 0. mn. boe under Telt; holde 
et Saar aabent ved Charpi. 

Tentage, s. Teltleir, n. 

Tentation, s. forfeg, ¢.; Friftelfe, n. 
Tentative, a. prevende, friftende; s. 
Prove, n.; Forfeg, ¢. 

Tonted, a. dettet med et Telt. 

Tenter, s. Gpændefrog, hvorved Toi ube 
{pended i Rammen, a. 

Tenterground, s. Torrepladé; Plads, 
hvor Tei udfpendes i Rammen, n. 
Tenterhook, s. Gpenbdetrog, an. 
Tenth, a. den tiende; s. Tiendedeel; 

» %. 


Ter 


Tonthly, ad. for bet tiende, 
Tentiginous, «. ftrammet, fpænbt, 
Tentory, 3. Telthelte, ¢. 

Tenuifolious, a. fom dar tynde, Mialle 
Ware. fi Saar, mn. 

Tenuity, 2. Tyndhed; Usſelhed, Ringhed 

Tenuous, a. tynd; ringe. _ 

Tenure, «. Lehnébefidelfe, Forpagtning, n. 

Tepid, a. Junten. 

Tepidity, s. Lunfenbed, x. . mM. 

Tepifaction, #. maadeholden Opvarms 

Tepor, s. unfenhed, ringe Barme, n. 

Teratology, a. fvulftig, brammende Tale, mn. 

Terce, tercel, s. Trediedrel, 2. 

Terebtath, s. Terpentintræ, ¢. 

Terebinthine, terebinthinate, 4. lom- 
mende af Terpentm; terpentinagtig. 

Terebrate, v. a. bore, giennembore. 

Terebration, s. Gjennemboring, n. 

Teredo, s. Pœleotm. . | 

Terete, a. valt(eformig, cylinderdannet. 

Tergeminal, tergeminate, a. (om 
Planter) treparret, 

Tergemineus, ea. trefoldig. 

Torgifoetus, 2. (om Planter) fom bærer 
fit Fre paa Bladets Bagfive. Omiſosb. 

Tergiversate, v.n. tye tit Udflugter, bruge 

Tergiversation, #. Udflugt; Ubeftanbdig- 
ed. 0 3 Veryeljind, ¢. 
ergiversator, ¢. En, fom feger Ude 
flugier; Vagelſindig, ». 

Term, s. Grenbdfe for Tid ef. Sted; be⸗ 
ftemt Dag; Retsfriſt; Termin, 2.3 -8, 
Beringelfer, Punter, fom man er bleven 
enig om} terms of art, Runftattryf, r. 
pl.; for - of life, paa Livstid; in ge- 
neral terms, i almindelige Udtrøf; to 
come to terms, blive enige, fommreé overs 
eens; to be upon (on) good terms with 
one, være i god Forftaaelfe mtb En; I 
will be on even terms with him, leg 
vil ftane paa lige Fod med Yam; jeg vi 
itfe give efter for fam i Noget; upon 
any terms, paa enhver Betingelfe; not 
upon any terms, paa ingen Maade. 

Term, v. a. bejtemme, nævne, benckvne. 

Termagancy, 3. Urolighed, Hefrighed; 
Riv, Trætteljærhed, n. 

Termagant, s. bidfig, treetteffcr, fi 
Dome, n.; a. (om en Mand) hefiig. 
vild, ubendig; (om en Ovinde) hibfig 
trættefjær, fivagtig, raſende. 

Termer, s. Én, fom har en RetStermit 
at oppebie; En, fom bar en tning 
paa visſe Aar ef. pan Livétid. 

Termer, s. Termit, hvid Myre, a. 

Terminable, a. fom er paa beſtemt Td; 
fom bar en beftemt Grendſe. 

Terminableness, s. Ggenftab at være 
begreendjfet, 





Ter 


Terminal, a. dannende Yderpunttet ef, 
Greendjelinien; ftaaende paa Spidſen. 
Terminate, v. a. ende, begrændfe, bes 
ftemnie; bilægge; v. n. ende, opføre 
med (in). 
Termination, s. Begrandsning, Ind⸗ 
firentning; Ende, a.; Endemaal, ¢.; En- 
dele, Endeſtavelſe, . 
Terminatical, a. angaaende Endelſen, 
dannende Endeſtavelſen. [ffræntning. 
Terminative, a. beftemmende en Ind⸗ 
Terminatively, ad. uden Sndftrentning, 
umndſtræntet. 
Terminator, s. (Aftronomi) Kreds ef. Ring, 
fom gier Grandſen mellem en Planets 
belyfte og itte belyfte Side, a. ” 
Termine, v. a. og mn. ende; begrcendfe; 
beſtemme. 
Terminology, s. Terminologi; Forteg⸗ 
nelje og §ortlaring af RKunftord, n. 
Terminthus, s. Slagé Hudlyydom, n. 
Terminus, s. en Sernbaneé Endepuntt, 
t.3 Banegaard ved Sernbanené Ende⸗ 
puntt, a. 
Termir us-stations, s. Stationer, —* 
en anden Jernbane udmunder ef. hvor 
flere Baner ſamles, n. pl. 
Termite, s. Termit, hvid Mure, a. 
Termless, a. ubegreendfet; evig, 
Torn, s. Gofvale, x. 
Tern, a. (om Planter) treparret, trefoldig. 
Tornary, a. tredie; s. Tre i Tallet; 
Trehed; Terne, m.3 in ternaries, tre 
og tre. [parret. 
‘ernate, a. (om Planter) tretaller, tres 
ernate-Dat , s. ftor Flagermuus, Bam- 
ryt, nm. [hørende til Dandfen. 
erpsiohorean, a. angaaende Terpſichore, 
prra, 8. Jord, Grund, #.; - firma, 
aſtland, ¢.3 - incognita, ubefjendt, Land, 
3° vestita, Kornland, ¢. 
race, s. Terrasſe; trappeformig Jord⸗ 
rheining; Altan, n.; fladt Tag. rt. 
Trace, v. a. opføre trappeviig, danne 
: Lervasfe; opfylde el, opfafte med 
ord. [cotta, x. 
rra-cotta, ⸗. brændt Leer, s.; Terra⸗ 
Taqueous, a. fom beftaaer faavel af 
nd fom Wand. 
re fillus, #. forhenværende Student i 
ford, ſom modtog det Hverd at holde 
ler imod Univerfitetets Wademifere, n. 
rar, s. Jordebog, n. 
re-mote, s. Jordfljælv, Jordryſtelſe, n. 
"6 10, a. iordiſt; s. Jordoverfladen. 
€0 18, a. jordagtig, af Jord. 
e-plain, s. Jordopfyldning ; Deel af 


ren, hvor Kanonerne opftilied, a. 
estrial, a. jordiſt, af Jord. 
3strially, ad. jordft, af Sorb, 


ngelſt⸗Danſk Ordbog. 


Tes 481 


Terrestrify, v. a. ombanne til Jord, 
Terrestrious, a. jordagtig. 
Terre-tenant, s. Defidder af Sorbdeten- 
domme, s#. . 
Terre-verte, s. grøn Malerjord, a. 
Terrible, a. forftrettelig, frygtelig. 
Terribleness, 2. §rygtelighed, x. 
Terribly, ad. forfærdeligt, rædfomt, 


frygteligt, V 
Rottehund, a.; Drilbor, &.5 


Terrier, s. 
Jordebog, 2. 

Terrific, a. forftrcttelig, forfærdelig. 

Terrified, a. forftrattet, forfærdet. 

Terrify, v. a. forfærde, indiage Sfræl, 

Terrigenous, a. vorende paa Sorden, 

Terrine, s. Cerrin, n. 

Territorial, a. berende til et Diftritt, 
territorial, 

Terror, terrour, s. Radfel, Sire, n. 

Terrorist, s. Reedfelémand, Terrorift, n. 

Terse, a. fmut, fiirlig, afrundet. 

Tersely, ad. paa en Pent og ſiirlig Maade, 

Terseness, s. Nethed, Siirlighed, Reen⸗ 

g 4 a. 

Tertian, a. indtræffende hver tredie Dag; 
#. Undendagsfeber, Koldfeber, x. 

Tertiary, a. af tredie Dannelfe, tertiær. 

Tertiate, o. a. gjøre tredie Gang, 

Terzetto, s. Teriet, 2. 

Tesselate, v. a. forferdige Moſaikar⸗ 
beide; giere ternet ef. tavlet. 

TesSeraic, a. tavlet, tærnet. 

Test, s. Prevedigel, n.; Proveredffab, 2. ; 
Underfogelfe; Bedommelſe, Preven, n.; 
v. &. Prøve; to put to the -, frtte paa 

røve, 
ost, testa, s. Frohinde, ». 

Testable, a. moden til at aflægge Ed, 
vidnefaſt. 

Testaooous, a. befladt med Sal; brunrød, 

Test-act, s. Teft-Att, Prove-Ed, a. 

Testament, s. Teftament, ¢.; Doendes 
fidjte Willie, nm. [ved Teftament. 

Testamentary, a. teftamentariff; beftemt 

Testamentation, s. Handlingen at tefta- 

ntere; Teftamentering, nm. 

TeBtato, a. fom far giort Teſtament. 

Testation, s. Vidnesbyrd, ¢. 

Testator, s. Teftamentator; En, fom tes 
ftamenterer fit Gord til fine Arvinger, n. 

Testatrix, s. Dame, font efterlader ved 
Teftament fine Ciendele til fine Arvinger, n. 

Teste, s. den Deel af en Retéatt, fom 
indeholder Datum. 

Tested, a. provet; efterladt fom Arv; 
præget med Billed af et Hoved. 

Tester, s. Myniſtykke med Billed af et 
Hoved, ¢.5 Gengehimmel, xn. 

Tester, s. (forælvet) et Gerpence Style, 

Testicles, s. pi. Teftifler, a. pi. 


84 


482 Tes 

Testicular, a. horende til Teſtillerne. 

Testiculate, a. moldformig, lig Teftifler. 

Testification, s. Fremførelje af Vidner, m. 

Testificator, testifier, s. Vidne, ¢. 

Testify, v. a. aflægge Bidnedbyrd, bee 
vidne; proteftere, erflere fig; atteftere; 
forfonde offentligen. 

Testimon 
a. afleggende Vidnesbyrd; førende til et 
Ridneébyrd. 

‘Testimony, s. Vidnesbyrd, ¢.3 offentlig 
Grilarings fri QDefjendelfe, w. 3 Rriftligt 
Pidneebyrd, ¢.5 Atteft, m.; to bear -, afs 
ive Ridne om. 
estimony, v. a. bevidnes atteftere. 
Testiness, s. &genfind, vrangvilligt Sind, ¢. 

‘Testor, s. Mynifiytte, ¢.; ſ. Tester. 
Testudinal, a. angaaende Skildpadden, 
lignente ſamme. 

Testudinated, a. hvælvet, bedellet. 
Testudineous, a. Aulrpaddeagtig. 
Testudo, s. Cfildpadde, s.; Stioldtag; 
fladt hvælvet Tag, f.; Slags Svulf, 2. 
Testy, a. fortrædelig, egenfindig, vranten, 
ftivfindet, halsſtarrig. 

Tetanic, a. gerende til Stivtrampe. 
Tetanothra, s. Lagemidler til Hudens 
Forftionnelfe, pl. 

Tetanus, s. Stivframpe, Mundframpe, a. 
Tetany, s. Fiffeart, fort Grundling, n. 
Tete, s. falftt el. forforent Haar, «.; Doms 
meré Haaropfaté, n. 

Tete-a-tete, a. under fire Mine; s. 
hemmelig Gammenfomft el. Meddelelfe, a. 
Tether, v. a. faftbinde, toire; s. Toir, et. 
Tetotum, o. n. - round, dreie fig rundt. 
Tetrachord, s. flirftrenget Inſtrument, ¢. 
Tetrad, s. Gamling af fire Ling, n. 
Tetradactylous, a. fiirtaaet. 
Tetradiapason, s. (i Mufif) ftirfoldig 
Octav. a. 

Tetradynamian, a. (om Planter) fom 
have fire lange og to torte Stevtraade. 
Tetraglossio, a. affattet i fire Sprog. 
Tetragon, s. Ovadrat, Fiirfant, 2. 
Tetragonal, a. fiirfantet, fiirſidig. 
Tetragonism, s. en Cirtelé Ovodratudn. 
Tetragammaton, s. Ord, beftaaende af 
fire Boaftaver, ¢. | Grifler, ». 

Tetragyn, s. Blomſt med fire adftilee 


Tetragynian, a. (om Blomfter) fom bar | Th 


fire adſtilte Grifler. 
Tetrahedal, a. ſom har fire lige Sider. 
Tetrahedron, s. Legeme, inbdfluttet af 
fire ligefidede Triangler, ¢. 
Tetrameter, a. fiirfodet; 3. ftirfobet 
Bers, t. traade, n. 
Tetrander, s. Blomſt med fire Stev- 
Tetrapetalous, a. fom har fire Blomſter⸗ 







, 8. ſtriftligt Vidnesbyrd, f. 5 





Tha 


Tetraphylleus, «. fom Gar et fiirblabe 


Blomſterbager. 


Tetrapteran, a. fiirvinget. 

Tetraptote, s. Ord, fom fun bar ſireCafus,t. 
Tetrarch, s. lille fouverain Forfte, m. . 
Tetrarchate, tetrarchy, s. Zetrarfat, ¢. 
Tetrarchial, a. hørende til et Tetrarkat. 
Tetrastyle, s. Gammenftilling af fire 


Goiler; Bygning med en firfeilet For» 
fide, n. 


Tetrastic, tetrastich, s. flirfiniet Bers, ¢. 
Tetrasyllabio, tetrasyllabical, «. fiir- 


flaveliet. 


Te:rasyllable, s. fiirftavelfet Ord, ¢. 
Totrio, tetrical, tetricous, a. uveniig, 
. fær, fuurmulende. 

Totter, s. Urflet, Fnat, ¢.; Ringorm, a. ; 


cv. a. befenge med Hudfygdom. 


Tettish, a. ftivfindet, baléftarrig. 
Teutonic, a. teutoniſt; oldtvdſt; s. bet 


Teutoniſte; det Oldtydffe; the - order, 
ben iydſte Ridderorden. 
Tew, o. a. bante, bearbeide (før ef. 
pam 0. desl.); "arbeide ftreengt, ans 
ange fig; s. Stof, Tet, £.; Bante, 
Kiade, a. 
Towtaw, o. a. bryde Her. 

Towel, s. Sernror, forenet med Smede⸗ 
bælgen, £. ifen, s. 
Text, s. Grundffrift; Cert til en Pre 
Textbook, s. Zertbog; Bog. fom mede 
deler Grundtreeffene til en Bidenftab, x. 

Texthand, s. ftor Strift, ». 

Textual, textuary, a. indeholdt i Lerten, 
tienende til Text. 

Textualist, textuarist, textuist, «. 
bibelfaft Striftiyndig, x. 

Textile, a. vævet, ef. fom fan væves. 

Textile fabrics, pi. alle Slags vævede 
Stoffer på. 

Textrine, a. berende til Vævning. 
Texture, s. Vævning; Gammenfætning, 
Textur, n.; vævet Isi, ¢. 

Thack, o. s. tælfe med Strana o. desl. 
Than, conj. end. 

Thane, s. Adelsmand, Friherre, Øvrig 
hedeperfon, x. 

Thanelands, s. Friherres Landgodé, s. 
Thaneship, s. Friherres ef. Fyrſtes Ter 
nefte (n.) ef. Embede, s. 

ank, v. a, tatfe, fige Tal; God be 

thanked, Gud være lovet; s. Tal, n. 

Thankful, a. tatnemmelig, ertiendttig, 

Thankfully, ad. med Tatnemmelighed, 

Thankfulness, s. Tatnemmelighed, mn. 

Thankless, «. utatnemmelig. 

Thanklessness, s. Utatnemmelighed, ». 

Freee ering, fe Tatofjer, t. 

8, p . ¢ e, n.3 to ve a 

fige Tal; læfe til borge, , wire“ 


~ 


Tha 


Thanksgiving, s. Talfigelfe, 2. 
Thankworthy, a. atfigel(e værdig, 
talverdig, 
Tharm, s. Tarm, x. 
That, pron. det, den; hvilken hvilket; fom; 
conj. at; paa det at; fordi; in -, faa at, 
fordi; what of that? brad følger deraf? 
with thas, med disſe Ord; that is, det 
vil fige. 
Thatch, s. Gtraa, ¢.3 Teetfehalm, mn. 
Thatch, v. a. teffe med Halm o. desl. 
Thatched house, s. ftraataft Huus, ¢. 
Thatcher, s. Taftemand, xn. 
Thaumatrope, s. Legetøi, fom veb Ome 
dreining tremitifer et dobbelt Billede, £. 
Thaumaturgical, a. undergferende. 
Thaumaturgus, s. Thaumaturg, Mis 
rafelmager, Unvergierer, 7. 
Thaumatargy, s. Miratelmageri, ¢. 
Thaw, ⸗. Lvveir, t.3 v. n. opte, ts. 
The, art. den, det; the sooner the 
better, fo {narere, jo bedre. 
Theatral, a. hørende til Teatret. 
Theatrally, ad. theatralft. 
Theatre, s. Theater, ¢.; Skueplads, n. 
Theatrical, a. theatralff. 
Thee, pron. Dig. 
Thee, v. x. trives. 
Theft, s. Tyveri; ftiaalet Gods, ¢. 
Their, pron. dered; theirs, pi. dered. 
‘heism, s. Troen gaa en Gud (forftiels 
ligt fra Deism, ber ubdelutter Tro paa 
Yahenbaringen), mn. [en Gud, 2. 
heist, 2. Theiſt. Betjender af Troen paa 
heistio, theistical, a. theiſtiſt. 
hem, pron. dem; - selves, dem ſelo. 
heme, s. Thema, #3 et Gamtales 
Hjenftand; Stiil, Opgave, n. 
en, ad. paa ben Tid; now and -, nu 
g da. 
rence, ad. derfra, fra den Tid; af den 
jrund; from -, derfra. 
ienceforth, ad. fra ben Tid af. 
tenceforward, ad. ligefra ben Tid af. 
encefrom, ad. derfra. , 
eocracy, s. Theotrati, 2£.; Guds Res 
ring, n. i 
eocratio, theocratioal, a. theotratiff. 
eodolite, s. Heidemaater, a. 
sogony, s. Lære om Gudernes Here 
nit, nm. 
sologer, theologian, ⸗. Theolog, n. 
»ologaster, s. theofouift Martftriger, n. 
sOlogio, theological, a. theologiff. 
sology, s. Thrologi, n. 
‘omachy, s. Ramp imod Guderne, a. 
orbo, s. Slags Lyth, a. 
orem, s. Lærefætning. n.; Theorem, t. 
oremio, theorematio, theorema- 
al, a. theorematift, 


Thi 483 


Theoretlo, theoretical, a. theoretiſt. 
Theorlo, s. Theori, n.; a. theoretiff, 
Theorist, s. Theoretifer, x. 
Theorize, v. a. danne Theorier. 
Theory, s. Theori, n.; videnffabelige 
Softem, ¢. n.5 -8, Lægefunf, ns. 
Therapeutio, a. lægefyndig; s. Læge, 
here, ad. der; Gift; there is or there 
are, der er; there he is, der er Han, 
Thereabout, thereabouts, ad. ber 
omfring. i Nærheden; derom, derover, 
Thereafter, ad. derefter; folgeligen. 
Thereat, ad. derved, derover, 
Thereby, ad. derved; deraf. 
Therefore, ad. derfor, for den Sags Skyld. 
Therefrom, ad. derfra. 
Therein, od. deri. 
Thereinto, ad. dertil, deri, derudi. id 
Thereof, ad. deraf, derom. 
Thereon, ad. derpaa. 
Thereout, ad. derud. | 
Thereto, thereunto, ad. dertil. 
Thereupon, ad. derpaa, derefter. 
Therewith, ad. dermed; derpaa. 
Therewithal, ad. dermed, desuden, tillige, 
Theriao, s. Theriat, Slags Movdgift, an. 
Theriacal, a. virfende fom Modgift. 
Thermal, a. varm. (Thermometer, ¢. 
Thermometer, s. Barmemaaler, 2.3 
Thermometrical, a. thermometrift. 
Thermoscope, s. Thermoffop, Varme» 
oiler, n. 
These, pron. bisfe. 
Thesis, s. Getning, Opgave, n. 
Theurgic, theurgical, a. theurgiff, mis 
rakelgiorende. 
Theurgist, s. Mirakelmager, 2. 
Theurgy, s. unbdergiorende Rraft, n. 
Thew, s. Naturgave, Slit, Bane, a. 
They, pron. be, dem. [ Planteftof, 2. 
Thible, s. Pind, hvormed der røres om; 
Thick, a. tyt, tet, uffar; s. det Tytte; 
- a. a. blive tyttere, morkne, fomme tæt» 
tere fammen; through - and thin, gien⸗ 
nem alle Livets Forholbe; to speak -, 
tale tykt. . 
Thicken, o. a. giore tpt, fortylke. 
Thicket, s. Tyfning; tæt Skov, x. 
Thickish, a. noget ty!, 
Thicklipped, a. tyflebet, 
Thickly, ad. tyft, i ftor Mængde. 
Thickness, 3. Tothed, Tylfelfe, nm. 
Thickness of hearing, s. Tunghorig⸗ 


hed. nm. i 
Thick of hearing, a. tungherig. 
Thickset, a. plantet tet ved Siden af 
hinanden. 

Thickskinned, a. tythubet. 
Thickskulled, a. fom bar et Jangfomt 
Nemme, 


81* 


484 Thi 

Thickwater, s. plumret Vand, 1. 

Thief, s. Tyv, ». 

Thiefcatcher, thieftaker, s. Tyve⸗ 
fanger, n. 

Thiefstolen, a. tyvftjaalen. 

Thieve, v. a. ftiele, 

Thievery, s. Tyveri, ftiaalet Gods, ¢. 

Thievish, a. tyvagtig. 

Thievishly, ad. paa en tyvagtig Maade, 

Thievishness, s. Tyvagtiahed, n. 

Thigh, s. Yaar, £.; tom Pung, a. 

Thilk, pron. den famme. 

Thill, s. Vognftang, nv. 

Thill-horse, s. Gtangheft, n. 

Thimble, s. Fingerbøl, e. 

Thin, a. tynd, mager, ſmalker; fiir. 

Thin, ©. a. gjøre tyndere, fortynde, uds 
tynde, 

Thine, pron. din, dit; dine. — 

Thing, s. Zing; Sag; Tingeft, n.; the 
oor -, det ftattels Menneffe. 
hingum, thingumbob, s. Perfon, hvis 
Navn itte huſtes. n. 

Think, v. a. tenfe, mene, have ifinde, 
agte, anfee for, bilde fig ind; gienkalde 
fig; to - much, tage under Overveielfe; 
betlage fig over; to - away, tilbringe 
med at overveie. 

Thinker, s. Tenter, n. ' 

Thinking, s. Tentning, — n.; 
a. ſtjonſom, eftertentfom, af fund Sands. 

Thinly, ad. tyndt; lidet. i 

, Thinness, s. Tyndhed; tynd VBefetning; 
Minghed, a. 

Third, a. tredie; 8. Trediedeel, nm. 
Thirdborough, s. Underpolitibetient, 3. 
Thirdestate, s. Menigmandé-RKlasfen. 
Thirdings, s. pl. Lrediedeel af Gæden, 
fom ved en Fæftemandg Ded tilfalder 
Gobéberren, x. 

Thirdly, ad. for det Tredie. 
Thirdpenny, s. Trediedeel af en Mullt, n. 
Thirl, v. a. bore. 

Thirst, s. Torſt, n.; - of, after, Torſt 
el. Tragten efter, 9. 

Thirst, v. n. torſte, Sige efter. 
Thirstiness, s. Torſt; Begicrlighed, x. 
Thirsty, a. terftig. 

Thirteen, a. tretten. 

Thirteenth, a. trettende, 

_Thirtieth, a. trevivte, 

Thirty, a. tredive, 

This, pron. denne, bette. 

Thistle, s Tidfel, n. 

Thistiedown, s. Tidfelbuun, ¢. 
Thistly, a. overgroet ef, bevoret med 
Tidsler. (faavidt. 
Thitrer, ad. dithen, derhen; - to, dertil, 
Thitherwards, ad. henimod den Rant, 
Tho for though, ad. ftjenbdt, 


The 


Tholo, v. z.og nm. lide, taales vente, bie.- 
Thole, s. Kuppel (paa en Bygning el. et 
Tempel); Aaretol, ». 

Thong, s. Lederrem, n. 

Thonged, a. forfynet med en Rem, 
Thoracio, a. hørende til Bryſtet. 

Thoral, a. angaaende Xgteſengen. 
Thorax, s. Bryſtſtiold, Bryftpantfer, t.3 
Brofthvelving, x. 

Thorn, s. Torn; Tornebuff, x. 
Thornapple, s. Pigæble, ¢. 

Thornback, s. Glagé Roffe, m. 
Thornbut, thorny, a. tornefuld, tornet. 
Thorough, a. giennemgribende, fuldftens 
dig; grundig; prp. igjennem. 
Thoroughbase, thoroughbass, —. 
Generalbaé, a. 

Thorougbred, a. fuldblodig (om Hefte); 
s. Fuldblodéheſt, n. 

Thoroughfare, s. Al⸗ 
farvei, n. ider. 
Thoroughlighted, a. oplyſt fra begge 
Thoroughly, ad. ganſte, aldeles. 
Thoroughpaced, a. giennembreven, fult+ 
fommen inftrueret. 

Thoroughsped, a. vel bevandret, godt 
indøvet. [ganfte. 
Thoroughstitch, a. fra Ende til anden, 
Thorp, s. Landéby, n. 

Those, pron. didfe, de, Sine. 

Thou, pron. Duy v. a. dute; tiltale 
med Du, i [dog 
Though, conj. omendftiendt, alligevel, 
Thought, =. Tanlé, n.; Begreb, 2.5 lide 


Heel cl. Emule, n. { fomret. 
Thoughtful, a. tantefuld, dybſindig; bes 
belo mret 
Thoughtfolness, ». Tantefulbbed, Dyb⸗ 
Thoughtless, w. tanteled; ligegpldig; 
forded. 
ly, ad. med Wdfpredther, 
med Letſind el. Ligegyld 
Thoughtlessness, s. 
Thoughtsick, a. fuld af Angft ved at 
tenle paa Noget. 
Thousandth, a. den tufinde; ⸗. Tufind 
veel, n. 
Thrack, v. a. beledfe, trælle. 
Thraidom, s. Ireldom, x. 
omtanne til Træl. 
Thrapple, s. Luftrer, #3 Strube, m. 
sh, 
Thrasher, 5s. Lerffer, n. 
Thrashingfloor, s. Tarſtelo, a. 


—— 


Thoughtfully, ad. engfteligt, alvorligt, 
finnen Aingjtelighed, Betymring, =. 
Thoughtlessly, 

ae 

nkeloshed, Ube⸗ 

tœntſomhed, a. 
Thousand, a. tuſinde; s. Tufind, +. 
Thowl, s. Maretol, x. 
Thrali, s. Trældom, Irel, 2.3 ©. a 
Thrash, o. a. terfte, prygle. 


Thr 


Thrasonical, «. broutenbe, pralende. 
Thrasonically , ad. paa en brottende 
Maade. (n.; 0. a. drive. 
Thrave, threave, s. Drift; Flok. Hjort, 
Thrave, s. Trave; 24 Neg (England), n. 
Thread, s. Traad; Sfruegang, a.; 0. a. 
gaae igiennem, 
Threadbare, a. luſlidt, traabdflitt. 
Threaden, a. fom er af Traab, traaddannet. 
Thready, a. trevlet, traadformig, flin og 
tynd. [tvinge til. 
Threap, o. 4. irettefætte, fljænde paa; 
Threat, s. Trudfel, s.; ©. a. true (poes 
tif? Udtr.). 
Threaten, v. a, true. 
Threatener, s. Truer, -n. 
Threatening, a. truende; 2. Trubdfler, pl. 
rhreatfal, a. truende, ffrefinbjagenbde. 
Threatingly, ad. paa en truende Maade, 
Three, a. tre. 
Threecleft, a. trebeelt, trefpattet. 
*hreecornered, a. trefantet, trebjornet. 
"nreeflowered, a. bærende tre Blomfter. 
‘hreefold, a. trefoldig; tredobbelt. 
‘hreepence, s. tre Pence (omtrent 14 
Stilling). 
breepenny, s. gammel Soloſtilling, tre 
mee, omtrent 11 Ø; a. ringe, fattig, 
isſel. 
hreepile, s. gammeldags ſterkt Floiel, ¢. 
hreepiled, a. langhaaret (om Floiel). 
efat med tet Lud; opftablet. 
reescore, s. pl. tre Sneſe; Tred- 
ndétyver, Stof, x. 
irene, s. Klage. n. 
irenody, s. Klagefang, 2. 
iresh, v. a tarfte; give en Dragt 
røg! (f. Thrash). . 
resher, s. Tærfter; Slagé Hai, a. 
reshing-floor, s. Logulv, hvor Korn 
TiTes, f. 
reshold, s. Derterffel; Indgang, a. 
ricé, ad. tre Gange; meget, mange. 
rid, #. Traad, n.3 v. a. træde, træffe 
ennem. [Bratiord. 
rifallow , o. a. plete for tredie Gang 
"ift, s. famlet Rigdom; Sparfombed, 
irvelighed, s. 
‘iftily, a. foarfommeligen, triveligen. 
‘ifliness, s. Sparfommelighed, Bind» 
elighed, Driftighed, n. 
iftless, a. odſel, udenSparſommelighed. 
ill, 0. a. gfennembore ; giennemtrenge ; 
inemberve; s. Drillebor; Treefhul, ¢.; 
inemtreengenbe, flierende Lyd; Trille, n. 
ing, o. a. trænge, presfe. 


ive, o. a. trived, tiltage, vore; | Th 


me frem, lykkes. 
ving, a. trivelig, heldig; s. Trive- 


ed, . 


Thr 485 


Thrivingly, ad. triveligens heldigen, 
loffeligen. 

Thrivingness, - s.' Trivelighed; heldig 
Fremgang; Opfomft, m. 

Throat, s. Strube, Halé, n.; Svælg, t.3 
to cut the -, flære Halfen over; myrde, 

Throatpipe, s. Luftrer, ¢. 

Throatwort, s. Haléurt, x. 

Throaty, a. hørende til ef. kommende fra 
Struben, 

Throb, v. a. bante, flade (om Pulfen) 5 
s. Puléflag, t.3 Hiertets Banten, x. 

Throbbing, s. Hierteklappen. a. 

Throdden, v. a. trived, tiltage. 

Throe, s. Fodfeldvee; Fedfels{merte; 
Dodsangſt, n.; ©. a. pine, lide, fmerte. 
Throne, 8. Throne, 2.3 v. a. fætte paa 

Thronen. 

Throng, s. Trængfel, Stimmel. 2.3 Til⸗ 
fob, f.; ©. n. trænge fig. ſtimle ſammen; 
a, ſtœrkt beſticeftiget; opfyldt. 

Throngly, ad. i Trængfel; hobeviis. 

Throstie, s. Drosſel; Rraméfugl, n. 

Throttle, s. Strube, n.; Svælg, ¢. 

Throttle, v. a. trarte, fvæle; gifpe. 

Throttling, s. Overfefoulft, Overtes 

HID, 2. N 

Through, prp. igiennem, formedelft, ifølge ; 
ad, fra den ene Ende til den anden, heel 
iqiennem. 

Throughly, ad. ganffe, aldeles. - 
Throw, s. Slag, Raft, Sted, 1.3 Ane 
ftrengelfe, m.; pl. Smerter, 
hrow, v. a. 09 2. fafte, affaftes flænge, 
{noe ; tvinde (Silke); dreie; fpille Pere 
ning; to - about, fafte omfring, foge at 
rede fig ud af Forlegenheder; to - away, 
tafte bort, øbfle med; to - by, bortlegge, 
fafte tilfibes; to. - down, fafte omful, 
omftyrte; to - off, fafte fra fig, aflegge; 
fordrive, forfafte; to - out, jage ud, fore 
fafte, ubdftede ; fulbbyrde; to - up, fafte i 
Veiret; opfafte; opgive I Heftighed; to - 
a doublet, faae alle Ger op (i Tere 
ningfaft); to - one’s self upon, fafte fig 
paa; forlade fig pan; to - silk, tvinbe 
Sille. 

Thrower, s. Rafter, n. 

Throwster, s. Gn, fom tvinder ef, 
ſpinder Gilfe. [ganfinfilfe, n. 
Thrown-silk, #. tounden Gilfe; Ore 
Thrum, s. grovt Garn, t.3 Traabende; 
(om Planter) Gtevtraad, #.3 ©. a. væve, 
flette; fpifle flet; tromme; flane paa. . 
Thrush, s. Drosfel; Mundblegn; Troſte, 
Svulft i Foden hos Hefte, vs. 

rust, v. a. ftede, tilbagedrives puffes 

ftitte; drive poa; tilffonde; tilbagedrive ; 

tryffe, presſe; trænge fig ind i; to - 
away, legge tilfive, fjerne; to - back or 


486 Thr 

off, tifbagebrive; to - in, fløde ind; drive 
ind; to - on, tvinge; to - out, brive ud; 
to - through, gjennembore; to - to- 
gether, fammentroffe. Angreb, ¢. 
Thrust, s. Slag; Sted, Srit; Pul; 
Thruster, s. En, fom giver et Stod el. 


Puf. 

Thrustle, s. Drosfel, x. 

Thule, s. be Gamled norbligfte Øland, 
Thule, £. 

Thumb, s. Tommelfinger, m.; 0. a. bes 
rere med Tommelfingeren; tage ubehen- 
bigt paa; afennemblabe; tilfmutfe. 

Thumbband, s. tommebredt Baand, ¢. 

Thumbed, a. fom bar Tommelfinger; 
tilfmubfet. [Tommelfingeren, #. 

Thumbring, s. Ring. fom bæreg paa 

Thumbstall, s. Fingerbytte, Spring, #.; 
Laafeforeral, Geverforeral, ¢. 
Thummim, s. pi. Fulbfommenbeder, pi. 
Thump, s. tungt Slag, Stød, Puf, 
Dump, t.3 0. a. ftede, flaae, puffe; v. n. 
dumpe, falde tungt. 

Thumping, a. fvær; klodſet; kraftig. 
Thunder, s. Torden, ».; Bulder, Brag, 
t.3 v. nv. tordne; farme, bulbre, dundre. 
Thunderbolt, s. Tordentile, n.; Lyn, ¢.5 
Banſtraale. «. 

Thunderclap, s. Torbdenffralb, £. 
Thundercloud, s. Torvenfty, 2. 

Thunderer, 8. Tordner, x. 
Thunderous, 2. tordnende. 
Thundershower, s. Torbdenbyge, a. 
Thunderstone, s. Tordenfteen, 4. 
Thunderstrike, vo. a. lynflaae; ramme 
med Lonſlag. [Tynflacet. 
Thunderstruck, «a. truffen af Lynild; 
Thurible, s. Rogelfefar, ¢. 
Thuriferous, a. bærende Regelfe. 
Thorification, s. Brenden Rogelfe, m. 
Thursday, s. Torédag, 4. 

Thus, ad. faaledes, paa den Maade; faa; 
- far, faa vidt. [droit Slag, ¢. 
Thwack, ©. a. tarffe; banfe, prygle; s. 
Thwalte, s. braffet el, opryddet Hede⸗ 

or ( Rn. 

Thwart, a. liggende paatdæré ; ubeqvem; 
forfeert; ad. paatoeré; s. Tofte, an. 
Thwart, v. a. giennemirydfe; lægge fig 
tværs overfor; mobdfette fig; forhindre, 
Thwarting, @. modſat, gaaende paa⸗ 
tvers, mobdftridende, (Riis. 
Thwartingly, ad. paatverés, paa modfat 
Thwartingness, s. Mobdftridighed, For- 
feerthed, n 
Thwartships, a. tvcrftihé, 

Thwite, v. a. fticre, {nitte, 

Thwittle, s. Kniv, x. 

Thy, pron. bin, dit; pl. dine. 
Thyine-weod, s. Art vellugtende Træ, «. 


Tie 

Thyme, s. Timian, 2.5 wild -, vib 
Timian, a. 

Thymy, a. rig paa Timian, 

Thyroid, a. ffjældannet. 

Thyrse, s. Kvaft, Duff (Com Blomfter- 
fronen), #. ' 

Thyrsus, s. Thyrfué; Bacchus Stav, a. 

Tiara, tlar, s. tredobbelt Pavefrone, n.; 
verfiffe Kongers Hovedfmoyffe, £. 

Tibial, a. hørende til el. angaaenbe Skin⸗ 
nebenet. [fmerte, s. 

Tio-douloureux, s. frampagtig Anfigts- 

Tice, v. a. loft, Hilde. 

Tick, s. Kredit, Borg; Luus, m.; Senge- 
betret, Dynevaar, £.; RKryppebider, n.; 
v. a. tage paa Kredit; to run on -, laane 
naa Kredit. ' 
Tick, v. n. piffe ef. diffe fom et Pendul; 

tick-tack, dil-Ddif. 

Ticket, s. Getdel, Billet, Indkvarterings⸗ 
ſeddel, otteriferdel, ».; Baremeerte, ¢.; 
v. a. paahefte Geddel; mærfe. 

Ticken, ticking, s. Lærred tit Telte, 
Doynevaar, ¢. i 
Tickle, v. a. lifore, pirre; frille; fmigre; 
i tet. los, — nA 

ckleness, 8. Svaghed, Uftadighed, 1. 

Tickler, s. En, fom fiforer. ad 
Tickling, s. Pirren, Kildren. Rriffen, a. 
Ticklish, a. filben; omfindtlig; vaffende; 
betenteliag, 

Ticklishness, s. Kildenhed, Omfindt⸗ 
liahed, n. 

Tid, a. bled, em, fiin; Tæller, 

Tidbit, s. Cctterbinften, x. 

Tidder, tiddle, v. a. behandle omfindi⸗ 
ligt, fete, fæle for. 

Tide, ss. Aarétid; Ebbe og Flod; Strom 
ning; Bevægelfe, n.; low -, &bbetd 
n ; evening-tide, Aften, a. 3 lee-tide, 
Rind og Strom. 

Tide, o. a. og mn. fore el. drive op el, 
ned med Flod ef. Ebbe, 

Tidegate, s. Slufe, a.; fterfefte Storm 
løb mitt ¢ Floden, ¢. 

Tidesman, s. Loldbetient, fom past 
Varers arning ef. Udlosning, ss. 
Tidetables, s. pl. Lifter over Sar 
ftanden ved Flod og Ebbe, pi, 
Tidewaiter, s. oldbetient, fom mo 
meget pai Bors, n. ; 

eway, s. Flodreming, hvori Ebbe 
Flod virter fterfeft. 8 ir 

Tidely, ad. ordentligen, betimeligen ; net 
og pænt. 

Tidiness, 2. Ordentlighed, Nethed, a. 
Tidings, s. pl. Tidender; Cftercetninger, pi. 
Tidy , a. betimelig, net, bequem, beben- 
dig; raff. 


Tle, v. a. binde, Inytte; forbinde; fore 





Tie 
pligte; to - up, faſtbinde; hindre; to - 
down, forpligte. 
Tie, s. Baand, ¢.3 Knude; Sloife; Flet- 
ning m.; §orbindelfestegn, ¢. 
Tier, &. ben, fom binder; Rakke, Linie, 
n.; tag ; Orgelregifter. ¢.; a - of cannon, 


Rononlinie, ».; halvt Batteri, ¢. 
Tierce, s. Trebiedeel af en Pibe Blin; 
Texts (i Fegtning, i Piquet, Mufif), 0.3 


- major, Tertémafor, mn. 
Tiercel, tiercelet, s. Han-Rovfugl, n. 
Tlercet, s. Terfet, Trefang, n.; Digt, 
beftacente af 8 Vers, £. 
Tiff, s. Drift, Slurk; Uvillie, Trætte, Riv, n. 
Tif, v. a. tage Noget ilde op; treettes; 
femme pane oP ele me i Beiret; to 
- one’s self out, {myfte pynte fig. 
Tiffany, s. Speilflor, ¢. a HE TS 
Tiffin, s. fold Frokoſt, n. 
Tift, s. Trætte, Liv, Fortrybelfe, a. 
Tig, s. fidfte Glag (Berneleg), s. 
Tige, s. Geileffaft, ¢. 
Tiger, s. Tiger; Kammertieners renom- 
meret Bedrager, x. 
Pigercat, s. Tigerfat, n. 
"igerflower, s. Tigerblomft, x. 
"igerfooted, a. rovbegierlig, 
‘igerhearted, a. arufom, 
‘igerish, a. tigeragtig. 
‘igershell, s. Slagé Porcelainé(nelte, n. 
igh, s. indfluttet Sted, 3.5 Yndfred- 
tng, %. z 
ight, a. fnevert, vel tilſnoret; faft; 
jerrig, fneverbjertet; a - maiden, en 
et, fmoeffer ef. vel fnørt Pige; a - rope 
ancer, en Liniedandfer paa ftram Linie, 
ghten, v. a. ſnore, indfnevre. 
ghter, s. Gnoerebaand, ¢. 
ghtness, s. Sneverhed, Nethed; Spare 
mbed; Sneverhiertethed, n. 
thts, 8. pl. ftramme, tetfluttende 
eentlebder, pl. 
(ress, s. Tigerinde; Furie, Drage, n. 
rine, a. tigerartet. 
Trish, a. fom en Tiger, tigeragtig. 
©, *. øngt Rid, £.; Tille, flet Hund; 
Tper, Bondefnold, x. 
DUTY, s. Tet tobjulet Bogn, n. 
t, #. Tegl, Tagfteens Dælfel af brændt 
r, 8. 
, ©. & bedælfe med Tegl. 
d, a. bebcft med Teglfteen; tage 
néformig. 
maker, #. Teglbrenbder, n. 
making, s. Teglftrygning, m. 
r, £. Ceglbreender, Tegltefter, mx. 
herry bark, s. Slags Meriume⸗ 
brugelig t Mebicin, a. 
&, s- Tegldeetning, m.: Tegltag, £. 
s. Pengelasfe, n.; Slydebræt, £. 





Tim 487 


Till, prp. og ad, til 3 * now, hidtil; 
wait - I come, vent til feg fommer; - 
then, inbtif taj - due, til Forfaldstid. 
Till, ©. a. ploir, borfe; tilberede; to - 
a trap, opftille en Jalbe. 
Tillable, a, fom fon ploied ef, dyrkes. 
Tillage, s. Usgerdyrfning. a. 
Tiller, =. Dloier, Agerturker, Landmand, 
n.; Hobjfub, ©; Roerpind, #.3 Haande 
qreb pan en Gay, 1. 
Tillot, «. OQvertrat til at indſvobe Tei |, £. 
Tilly-vally, ad. {niffnat. 

ilman, «. Ygertorter, wn, 
Tilt, «. Dale; Lett, #.; Smedehammer, 
n.; Dammervart; Eted, 6.3 Landfebryde 
ning, Turnering, n.; to run at tilts 
bryde Landfen i Turneerfeg; to run full 
- against one, gane les paa En i fuld 


Fart, 

Tilt, 0. a. bedakle med tuft Larred, fom 
fpendes over en Baad 0. desl.; fmede, 
hamre; Tægge Lanbdfen an, bryde Landſen; 
ts fede; fægte; ftprte los paa En (- 
against). 

Tiltboat, s. Baab med overfpendt Telt, n. 

Tiltcart, s. Gfubfarre, Vippefarre, n. 

Tiltcloth, s. Gtibédeffe, ¢. 

Tilter, s. Gmed, Hamrer; Fegter, Tur» 
nerer, Kamper, m.; Underlag under et 
Star, 1.5 Junker; Rapier, n.; Sværd, ¢. 

Tilth, s. ‘Pleining, Agerdyrkning, a. 


Tilting, ». Turnering, a. 


Tiltinglance, «. Turneerlandfe, x. 
Tiltingplace, +. Turneerplads, a. 
Timber, «, Tommer, &.3 Treftammes 
Hoverbially, nm, [ Tommer. 
Timber, v. a. fømre, danne; forfyne med 

Timbered, «a. temvet, bygget, formet ; 
forjguet med Zommers his brain is ill 
-, bet flaaer fig flet med hang Hjerne. 

Timbermerchant, s. Tommerhandler, a. 

Timberrails, s. Træffinner, pi. 
Timbertracts, s. Gfovftrein nger, pl. 

Timbertrade, s. Tommerbhandel, ns. 

Timbertree, s. Tommer, brugeligt til 
Bygning, ¢. 

Timberwood, 3. Bygningstemmer, ¢. 

zimberwork, s. Tommervert, Tage 
vært, £. 

Timberyard, s. Temmergaard, s. 

Timbre, s. Hielmſmykke, ¢. 

Timbre, s. lille tyrtif® Tromme, Tam» 
bourin, nm. 

Timbrelled, a. med Accompagnement af 
en Tambourin. 

Timbourfne, s. Tambourin, a. 

Time, s. Tid; Tidsintdeling, Takt, a.; 
Tonemaal, Tidsrum, ¢.3 Mellemeid; rette 
Zid, w.; one -, eengang; the - past, 
present and to come, den forbigangne, 


488 Tim 


nuværende og tiffommende Tid; quick -, 
hurtigt Skribt, 1.3 double quick -, 
Stormffridt, £.; to beat the -, flaae 
Takt; to keep the -, holde Taft; pres- 
sed for -, ilferdig; take your -, giv 
Dem Tid; how goes -? hvor fildig er 
pet? in -, in due -, til rette Tid; to 
come - enough, fomme tidénof; in an- 
cient times, i gamle Dage; in our -, 
paa vor Tid; all in good -, Alt til fin 
Tid; at any -, tif enhver Tid; at the 
same -, til famme Tid; at all times, 
ftedfe, til enhver Tid; when - was, fore 
ben; when - shall be, i den tilfommenbde 
Tid; from - to -, fra Tid til Tid; - 
out of mind, for utenfelig Tid fiden. 

Timo, v. a. afpadfe efter Tiden; inddele 
efter Tiden; give Lid og Friſt; flaae 

alt. 


Timebargains, s. pl. Kish paa Tid, £.; 

Levering paa Tid, a. 

Timed, 4. afpadfet efter Tiden; an nr 

- question, et flet anbragt Spørgsmaal. 

Timefal, a, til rette Tid, afpadfet efter 
iden. 

Timoglass, ⸗. Timeglas, ¢. 

Timegrey, a. graa af Alder. 

Timehonoured, a. ærværdig af Alder. 

Timelst, #. En, fom Golder godt Takt; 

Beirhane fom bærer Rappen efter Vine 
en, nm. 

Timekeeper, s. Chronometer, ¢. 

Timeless, a. i Utide; utidig; uendelig. 

Timelessly, ad. i urette Tid. 

Timeliness, +. beleilig Tid, rette Tid; 


BHetimelighed, 2. . 
Timely, a. betimetig, til rette Tid; hol⸗ 
[taabe, 2. 


bende Taft; a. betids. 

Timepiece, s. Ubr, ¢. 

Timepleaser, timeserver, s. Vende⸗ 

Timeserving, a. bærende Rappen efter 

Vinden; ubeftandigs s. Foranderlighed, 

n.; Renbefaaberi, 2. 

Timeworn, a. medtaget af Tidens Ind» 

findelfe ; gammel; udflidt. 

Timid, a. frogtfom, bange. 

Timidity, s. Frvgtiombed, x. 

Timidly, ad, frygtfomt, cngfteligt. 

Timist, s. {. Timeist. 

Timorous, a. frygtfom; fy 5 forfagt, 

engftelig. fom Maade. 

Timorously, ad. paa en bly og frygt» 

Timorousness, s. Frygt{ombed, Eng» 

fielighed, ». . . 

Tin, s. Tin; Tinblif, 2.4 0, a. fortinne, 

Tincal, s. Borax, n. 

Tinct, s. Farve, Plet, a.; Wnfireg, ¢.3 

* an farve, give Anfireg; plette; give 
ag. 


Tincture, s. Farve, a.; Anfireg, ¢.5 til⸗ 


Tip 
fat Farve el. Smag, s.3 ©. a. e 
Farve ef. Anflreg; folde med, giennem⸗ 


trænge af. 

Tind, v. a. tænde, antende, 

Tinder, s. Tender, £. 

Tinderbox, s. Fyrtoi, 1.5 Fyrtonde, ov. 

Tinderlike, a. let fengelig fom Tønder. 

Tine, v. a. antænde; ophidfe; omgiærde; 
tillutfe; ©. n. fmerte, rafe, lide. 

Tine, s. Lidelfe, Smerte, Nod; Gaffel⸗ 
green, Gpidé, Tand, vn. 

Tineman, s. Sfovbetient, m. . 

Tinfoil, s. Linfolie, a.; Tinblad, s. 

Ting, s. Klokkeklang, ws. 3 0. a. Hinge, ringe. 

Tinge, o. a. dyppe i Farve; tildele en 
Farve el. et Unftreg; s. Farve, n.; Wn- 
fireg, £. 

Tingent, a. farvenbe. 

Tinglass, s. Bismuth (et Metal), r. 

Tingle, o. ». Hinge, ringe; birre, fittre; 
my ears -, det ringer for mine Dren. 

Tingling, s. Klang. Klingen, Ringen, a. 

Tink, v. #. Hinge, ringe. 

Tinker, s. Siedelfliffer, n.3 ©. a. fame 
men fliffe. 

Tinkerly, ad. paa Qiedelflifferviis, 

Tinkle, v. n. Hinge, firre; s. Klingen, =. 

Tinkler, s. Kiedelflikter, 2. 

Tinman, s. Blikkenſlager, #. 

Tinmine, s. Tingrube, ». 

Tinned, a. fortinnet; iron tinned over, 
fortinnet Sern, Jernblil, ¢. 

Tinner, s. Tingrubearbeider, ss. 

Tinnient, a. fingende. 

Tinning, s. Fortinning, x. 

Tinny, a. rig paa Tin; tinholdig. 

Tinore, s. Tinerté, n. fatait 
inpepny, s. Kommunoalafgift, fom 
hen betalted tif Diendetageren, x! fore 

Tinplate, s. Tinblif, ¢. 

Tinsel, s. Flitterguld, ¢.5 Flitterſtabe; 
Brotade, w.3 a. glimrende, fPinnende; 
overfladiff; o. a. udphnte med litter. 

Tinsolder, s. Tinlodning. a. 

Tint, s. Karve, n.; 0. a. farve. 

Tintimarre, s. Wingende arm, 2; 
Spektakel. ¢. 

Tintinnabulary, «a. flingende 

Tinware, ⸗æ. Biittet, ¢. 

Tinworm, s. Tufindbeen, ¢. 

Tiny, a. fvæd; lille; tynd; little -, lille 

itte. 

Tip, s. Tip, yderſte Spids, n.; Kaſtt.; 

rit, n.; 0. a. beflaae Spidfer (med 
Metal); berøre let, træffe; to - over, 
fafte omfuld; to - all nine, flane alle 
Ni; to - off, pille af, dee, 

Tippet, s. Halétrave, n. 

Tipple, o. a. og x. briffe, pimpe, foire; 

°. 8. Dritfevarer, pl. 


eure. 
om && 


Tip 
Tippled, a. beffientet, berufet. 
Tippler, s. Dranfer, Gvirebroder, n. 
Tipplinghouse, s. Kro, ss. 
Tipstaf, s. Politibetjent, a.; Politibe⸗ 
tients Stol, n. 
Tipsy, a. beftientet, fuld. 
Tipt, a. beflaaet paa Enden. 
Tiptop, a. udmarket, af finefte Slag, 
_ ‘Tirade, s. Tirade, a. 
Tirailleur, s. Gtarpffytte, Blinter, x. 
Tire, s. Dragt, Pynt, n.; Hovedtet, Sæt, 
‘5 Ojulftinne; Udruftning, ».; 0. a. 
paatlede, pynte, fmyfte; tere; udmatte, 
trætte, tebe, 
Tired, ad. træt; Heb. 
Tiredness, s. Træthed, Kiedfombed, n. 
Tiresome, a. trættende, Hedfommelig. 
Tiresomeness, s. det Treettende; Ried- 
fommelighed, 2. 
Tirewoman, s. Mobdehandlerinde, . 
Tirlnghouse, tiringroom, s. aa- 
Hedningéverelfe, ¢. 
Tirwit, s. Bibe, x. 
Tisic, s. Svindfoot, Tering, a. 
Tissuo, s. Bev, a.; vævet Tet, ¢.3 
Guld- el. Golvbrofade, w.; ©. a. gien⸗ 
nemvave; indvirte, 
Tit, s. lille Heft; lide Ting; ubetydelig 
Pige, n. 
Titan, s. Titan, n. 
Titanian, a. fedt af Jorden. 
Titanite, s. Titanit (et Mineral), a. 
Titbit, s. Læfferbidften, x. 
Tithable, a. tiendepligtig. 
Tithe, s. Liende; Tiendedecl, .5 ©. a. 
og ==. five el. fvare Tiende; tage 
Tiende af. 
Fithefree, a. tiendefri. 
ither, s. Tiendefræver, Tiendetager, x. 
Tithing, s. Tiende; Menighed, beſtaaende 
af ti Familier, n. 
'ithingman, s. Forftander for en Tille 
Wrenighed med ti Familier, a. 
*itillate, v. a. frille, fildre. - 
‘itillation, s. Sriflen, Kildren, n. 
‘itlark, s. Stovlærfe, n, 
'itling, s. Englerte, nm. 
‘itle, s. Titel; Bencvnelfe; Ret, Abe 
fomft, ».} ©. a. betitle, benævne, 
‘itleleaf, s. Titelblad, s. 
‘Itleless, a. navnlos. 
itlepage, s. Titelblad, ¢. 
itled, a. betitlet. 
itmouse, s. Meife, n. [Fniſen, 2. 
itter, wo. a. fmaafee, fnife, grine; s. 
ittle, s. Toddel, a.; Puntt, ¢. 
ittletattle, s. [96 Gnaf, 0.3 Piat, ¢.; 
». mn. prate, pfatte, 
ittling, s. Musvit, x. 
itabate, o. a. vanke, ftolpre, 


Tob 489 
Titubation, s. flingrende Gang, Gtol- 
pren, %. 
Titular, a. titulær, førende en vis Titel. 


Titolarly, ad. fun efter Titlen, 

Titularity, s. Titelvæfen, ¢. 

Titulary, #. Anſvarhavende, Embeds 
beſtyrer, 2. 

Tiver, s. Slags Noblridt, ¢. 

Tivy, a. og ad. hurtig; ftrar. 

To, prp. 0g ad. tif, i, for, paa, ved, efter; 
om, for at; imod, i Lighed med; he com- 
plains - me, San befoerer fig for mig; 
- one’s advantage, til Ens pore I 
go - school, jeg gaaer i Sfole; from 
hand - hand, fra Haand til Haand; I 
weep - think of it, jeg græder ved at 
tenfe berpaa; lost - all feeling, flov 
for enhver Gelelfe; that is nothing - 
what etc., det er Intet i Gammentigs 
ning med o. ſ. v.; what is that - you? 
hvad angaaer det Dem? here's - you,, 
bet er paa Deres Belganende; - day, 
idag; your aunt that is - be, Deres 
tilfommende Tante; he pulled the door 
- after him, han flog Døren i efter fig; 
I am - receive money, jeg er ifærd med 
at mobdtage Penge. 

Toad, s. Gfrubtubfe; Frø, #.3 he is as 
fall of money as a - of feathers, fan 
er fia fattig jom en Sirferoite. 

Toad-eater, ». Sfruptudfeaber; Spyt⸗ 
flitter; Snyltegieft. wn. 

Toad-eating, x. Smigreri, Spyfſlikkeri, 
e.5 a. @leltymigrende, 

Toad-fish, s. tuglefiff, nm. 

Toadflax, s. Slagé vil Hor, a. 

Toadish, a. (truprubjeagtig; giftig. 

Toadlet, x. lille Struprudfe, m. 

Toadstone, s. Balalt-Srenart, m. 

Toadstool, «. Pavvebat, n. 

Toady, x Sontefone, vn. 

Toady, v. a. {migte. fovtfliffe. 

Toadyism, «. Spyiflilfervafen, £. 

Toast, v. a. riftej giennembarme; ude 
bringe Ene Slaal. 

Toast, s. rifter Brodflive; Sfaalbritfen; 
Gtaaltale, m.j drunk as a -, perrefulb, 
fan bruften fom en Soamp, 

Toasted, a. tijiet; ... fom man har 
udbragt en Skaal for; she is generally 
-— overalt udbringer man bended Sfaal. 
Toaster, s. Én. * riſter Noget; Jern⸗ 
rift, » ; bread -, Rift, hvorpaa Brod⸗ 
ftiver riftes, n. [viftes, 2. 
Toastingfork, s. Gaffel, hvormed Noget 
Tobacco, 3. Tobal; Nogtobak; Tobals- 
plante, 1.; to smoke -, rege Tobak. 
Tobacconing, a. regende. 
Tobacconist, s. Tobaksſpinder, Tobals⸗ 
fabrifant, n. 


490 Tob 


Tobaccoplpe, s. Tobatspibe, a. 

Tobaccopipe-bowl, s. Tobakspibe⸗ 
hoved, ¢. ; (rør, £. 
Tobaccopipe-shank, 3. Tobafspibe- 

Tobaccopotich, s. Tobalspung. a. 
Tobaccospinner, s. Tobalsfpinder, a. 
Tobaccostopper, s. Tobaféftopper, x. 
Tobine, s. Slagé fort og Hvidt eller 
firibet UUfbtei, ¢. 

Tocsin, s. Stormklolke, »: 

Tod, s. Buff; Rev; 28 Pundé Tægt, 
n.; to -, ©. mn. udgiere en fagban ak 
(om Uld). [Dig ! toffel af! 

Toddle, v. a. flentre, ftolyre; - off, pat 

Toddy, s. oftindif? Gocogpalme; ſtert 

" folende Drift; Tordi, Slag’ barm Punſch, m. 

Toe, s. Taa (paa Menneſter og Tor). 
n.; from top to -, fra Top til Taa; 
at tip -, paa Laafpidfen. 

Toe, v. a. nedtrade; rive op med Rod. 

Toft, s. Toft, Tomt, n. 

Tog, s. Kjole, n.; 0. a. Hæde; udſtyre 
med Klader. 

Toga, s. Romernes Toga, mn. 

Togated, a. i Togaen; i lang Riole. 

Together, ad. tilfammen, tilligemed; 
med hverandre; uafbrudt; a month -, en 
heel Maaned igjennem. 

Toil, s. Jægergarn, ¢.; Gnare, n.; tungt 
Arbeide, Slid, Slab, ¢.5 Anftrængelfe, n. 

Toll, v. a. og n. arbeide ftrengt, flæbe, 
flide; ubmatte, trætte; ploie, bearbeide, 

Toller, s. En, fom arbeider haardt. 

Toilet, s. Toilette, Narhord, ¢. 

Toilfal, a. moifommelig; moeiefuld, bes 
{verlig. [anftrengenbde, 

Toilsome, a. trættende, meifommelig, 

Toilsomeness, s. Movifommelighed, x. 

Toise, s. gavn (cengdemaal), ». > 

Tokay, s. Totayer, red ungarſt Viin, n. 

Token, s. Marte, Kiendemerte, Tegn, 
t.; Erindring, n.; Minde, Mindetegn, ¢. 

Token, v. a. og ». mearfe, tegne; bes 
Hiendigiare; tilfjendegive, 

Tole, v. a. trætte, brage hen, Tofte, 

Tole, s. Hei. Lund, n. 

Toledo, s. fpanft Klinge, s. 

Tolerable, a. taalelig, liveligs temmelig, 
middelmaadig. pel, 

Tolerably, ad. taalefigen; - well, ret 

Tolerableness, s. Taalelighed, Middel» 
maadighed. n. [relfe, 2. 

Tolerance, s. Taalmodightd, Overbœ⸗ 

Tolerant, a. overberende, tolerant. 

Tolerate, v. a. taale, lide, fordrage. 

Toleration, s. Overbarenbed, Taalen, 
Colerants, n. 


Toll, o. a. og mn. fortolbe, betale Col, | T 


hæve Told; lyde, Memte, ringe, tundgiere. 
Toll, s. Told; Klemten; Klotke; Lyd, x. 


Ton 


Toll, #. Bom, hvor der betales Told, a. 

Tollbook, s. at 2 n. 

Tollbooth, s. Toldbod, n.; Fengſel Ct 
Grinburg), £.; ©. a, fætte i Foengfel. 

Tollbridge, s. Bro, ved hvilfen der bes 
tales Bropenge, a. 

Tolldish, s. Toldfar, ¢. 

Toller, s. Klolkeringer; Tolder; Told⸗ 
betjent, ns. [penge, a. 

Tollgate, s. Port, hvor ber fræves Port- 

Tollgatherer, s. Toldforvalter, ss. 

Tollhouse, s. Bombué, ¢. 

Tollman, s. Bommanbd, n. 

Tollmoney, s. Bompenge, pl. 

Tolltraverse, s. Overdrevépenge, at bes 
tale for Qvag, der drives over fremmed 
Mands Mart, pl. - 

Tolsey, s. Sted, hvor Riobmend famles, 
t., Toldbod, Bors, n 

Tolutree, s. Slags Balfomtre fra Coe 
lumbien, £. 

Tolutation, s. Paégang, n. 

Tomahawk, s. Tomahawk, Stridsere, 
n.; 0. & dræbe med Tomahawk. 

Tomato, s. Kierlighedsabie, t.3 Slags 
Natſtygge, vn. 

Tomb, s. Gravhei, n.; 0. @. omgrave. 

Tombao, s. Tombal, a. 

Tombles$, a. fom ingen Grav bar. 

Tomboy, s. Pige med Drengeveefen, a. 3 
plumpt ungt Menneſte, £. 

Tomcat, s. Hanfat, n. 

Tomconey, s. Tos(ehoved, t.; Dumrian, a. 

Tome, s. Bind, £.; Deel, nv. 

Tomlong, s. tiebelig, langtrutten For⸗ 
teller, a. 

Tomrig, s. Vildkat, a. 

Tomthumb, s. Tommeliven, Dverg, =. 

Tomtell-trath, s. Toéfehoved, ¢. 

Tomtit, s. Meife, n. 

Tomturd, s. Natmand, Latrinrenfer, a. 

Ton, s. Ton (Vægt = 2240 engelffe 
Pund ef, 2032 banfte Pund; 1 Ton bar 
20 Cwt. a 4.Qr. å 28 Ibs.3 Tone, Lever 
maade, Mode, Smag, a. 

Tonal, a. angaaende Tone og Harmoni; 
- laws, Love for Harmoni. 

Tone, ⸗. Tone, Lyd, Klang; Stemme; 
Betoning; Toneart; Spendtraft,. m.; the 
; major, Durtonen; the - minor, Mol⸗ 
onen, 

Tone, o. a. udtale med {mul Betoning; 
sweet -, fcerlig tonende, 

Toneless, a. uden Tone, umuſilalſt. 

Tong, s. Torn, Tunge i et Spænde, vs. 

Tongs, s. pl. Tang, Ildtang, Gmebde- 
tang. %.; a pair of -, en Tang. 

ongue, s. Lunge, n.; Sprog; Folk, ¢.3 

Spidſe; Bugt, n.; the gift of tongues, 

Sprogtatent, 8.; my - tipped, jeg har 





Ton 


Top 491 


fortalt migs to hold (keep) the (one’s) | Toothed, a. tandet, forfynet med Tænder, 


-, tie; a@- well oiled or well hung, 
en ney (vel ſmurt) Tunge; your - 
runs be 
tenter, 
Tongue, v. a. og n. {naffe, flabdbre; 


Toothedge, s. Sénen i Teenderne, a. 
Toothfal, a. velſmagende. 


ore your wit, Du taler fer Du | Toothless, a. tandlos. 


Toothpick, toothpicker, «. Tandſtikler, x. 
Toothpowder, + Sanvpuloer, ni ‘ 


flielde; fives; (Qagtudtr.) flace an (om | Toothsome, a. velſmagende. 
unde). [udftielde. | Toothsomeness, s. Belfmag, Lakkerhed, n. 


Tonguebeat, ov. a. tives, trotted med; | Toothwort, toothviolet, s. Tandrod, ». 


Tongued, a. udſtyret med Tunge; double 
-, tortunget, falſt. 
Tonguedoughty, a. fom Sar en flydende 
Tunge; inattefalig, 
Tonguefile, s. Tungefiil, s. 
Tonguegrafting , s. Slags Podning, x. 
Tongueless, a. uden Tunge; m; 
navnlos, anonym; ubeljendt. 
Tonguepad, s. Gnaffebroder, #.3 to -, 
v. a. nedrive, beffæmme. 
Tongueshaped, a. tungeformig, tunge» 
nnet. 
Tonguetle, v. a. lamme el. binde Tungen. 
Tonguetied, a. ftum, forftummet. 
Tonguevaliant, a. munbdfterf, ſtortalende. 
Tonguey, a. {naffom. 
Tonguing, s. Podning, m. 
Tonio, a. toniff, fpænbende, nerveſtyr⸗ 
fende; - power, Gpenbdfraft, #.35 - 
spasm, Stiwlrampe, ».; 8. Grunbtone; 
Gpeandgrad, n.; nervefiyrfende Middel, £. 
Tonioa, s. Grundtone, 2. 
Tonometer, s. Tonemaaler, x. 
Tonquin-bean, s. Slagé oſtindiſt Bonne,n. 
Tonsil, tonsile, a. fom fan befticres. 
Tonsils, s. pl. Halémandler, Tonfiller, 


s. pl. 
Tonsof, s. Barbeer, 2. 
Tonsortal, a. hørende til el. angacenve 
Barberen. (ffjæren, x. 
Tonsure, 2. Tonſur; Haarragning; Haare 
Tontino, s. Tontine, ftigende Livrente 
(fom tommer ben Leengftievende famlet 
tilgode). nm. 
Tony, 2. Dummerhoved, Todfe, a.; ens 
foldigt Dtennefte, t.; a. dum, enfoldig. 
Too, ad. altfor; ogfaa; - much, for 
meget; and you -, og De ogfaa! 
Tool, s. Beerttoi, Reoflab, z. 
Foot, o. a. og a. titte, flige; rage frem; 
tude, blæfe i Horn; fpeide. 
Footer, s. Hornblefer, a. 
‘ooth, s. Zand; Talfe, 2.3 to show 
the teeth, vife Tænder; in spite of the 
teeth, trode al Morftand. 
‘ooth, oo. a. forfyne med Tænder el. 


Toothy, a. tandet, tattet. 

Top, s. Top, Jéfe; yderfte Spids; Top, 
fom Bern lege med, n.3 heiefte Trin; 
(tilfees) Moré, s.; ... a. overfts ... 
9. a. og mn. afhugge Toppen, fappe; overs 
aae, overtreffe; nace Toppen; toppe 
ig; udmarke fig. [mune. #. 

Toparch, s. forte Perfon i en Come 

Toparmour, s. Merfetlede, ¢. 

Topaz, s. Topas, x. 

Topboots, s. Rraveftevier, 2. pl. 

Tope, v. a. dritte tæt; fvire. 

Toper, s. Svirebroder, Sviregaft, m. 

Topful, a. topfuld, bredfuld, 

Topgallant, s. Bramfeil, ¢.3 Øjenftand 
af everfte Rang, m. 

Tophaceous, a. tuffteenartig, ſandet. 

Topheavy, a. for tung i Toppen; tung 
i Hovedet, berufet, 

Tophet, s. Tophet, ss. 

Tophus, s. Tuffteen; haard Svulft, a. 

Topiary, a. bannet el, formet ved Bes 
fering; beklippet. 

Topio, a. fofal, hørende til Stedforholde, 
topit; s. Totalt Lægemiddel; Beviisfted, 
Dovercapitel, &.; almindelig Sætning, 1.5 


mne, ¢. 
Topical, a. fofal, topiff; udvortes; ane 
qaaenbe en almindelig Sætning. 
Topically, ad. i fotal Henfeende, paa 
lofal Waade; ved udvortes Anvenbelfe, 
Topknot, s. Gleife, anbragt paa Hos 
vredet, nm. 
Topless, a. uden Top, ubpre. 
Topman, s. everfte Gavfterer, n. 
Topmast, s. Stang, n.; top-gallant -, 
Bramitang, x. 
Topmost, ad. vverſt, hoieſt. 
Topographer, s. Topograf, Beffriver af 
et Sred, n. 

Topographio, topographical, a. topo- 
grafiit, beſtrivende et Sted. i 
Topographically, ad. paa topographiſt 
Rita. [grapbi. s. 
Topography, #. Stedbeſtrivelſe. Topo 
Topping, a. fortrinlig, prægtig, udmertfet, 


Laffer; forbinde ved Taller, fom gribe | Toppingly, ad. paa en prægtig ef. glim⸗ 


at i Sveranbdre. 
oothache, s. Tanbyine, ». 


oothdrawer, s. Tandudercekker, Tand- | Topproud, a. yderft ftolt og op 


octor, 2. 


rende Maade. 

Topple, v.a.0g n. fiprte, tumle om faite ned, 
aft, 

Toprail, s. Merſelonning, x. 


⸗ 


492 Top 


Topsail, s. Mersfeil, ¢. 

Topshaped, a. topformig. 

Topsy-turvy, ad. med bet Mverfte 
net to turn -, bende op og ned paa, 
orftyrre. 

Toquet, s. Slagé Fruentimmerhue, n. 

Tor, s. Taarn, t.; hei Klippe, s. 

Torch, s. Faffel, Bortierte, ». 

Torchbearer, 8. faltelbcrer, ». 

Torcher, s. §attelberer, x. 

Torchlight, s. Saffelftin, ¢. 

Torchthistle, s. pidfteformig Rattus, ». 

Tord, turd, s. Gnavé, ¢. 

Toreumatography, s. Seffrivelfe af 

— Billedſterer⸗Vark, 3. 
orment, s. Pine, Marter, Plage, Kval, 
%.; 0. a. pine, martre; plage, fvele; 
ergre. [ma(tine, 2. 
Torment, s. Pinfel, Pine; Krigskaſte⸗ 

: Yormenter, s. Kvæler, Martrer, Bods 
bel; (Agerredſtab) Rartoffelploug, ».; - 
of catgut, Bierfidler, m.; - of sheep- 
skin, Cronmmeflager, =. 

Tormentil, s. (Plante) Tormentil, n. 

Tormenting, a. pinende, loelende, mars 
trende, grujom; s. Pinfel, Slags Hefte- 
tromle, #. 

Tormentor, s. Martrer, Bøddel, a. 

Tormentress, s. Plagerſte, n. 

Torn, v. a. - in pieces, fenderreven; s. 
Gpinderof, n. 

Tornado, s. Storm, Orfan, a. 

Torose, torour, a. (om Planter) knud⸗ 
ret, opſvulmet. [maffine, n. 

Torpedo, s. Krampefiſt, Rote; Helvedes- 

Torpefy, v. a. famine, bedove. 

Torpent, a. flev; - memory, flet Hus 
kommelſe, 2. i 

Torpescence, s. Træghed, n. =! 

Torpescent, a. ſtivnende. 

Torpid, a. bedovet, ftivnet; indfovet; træg. 
Torptdness, torpidity, s. Gtivnen; 
Treeyhed, Uvirkſomhed; WiRumpethed, m. 
Torporifio, a. bevirfende Stivnen el. 

Folesloshed. 
Torqued, a. flettet, tvunden. 
Torrefaction, s. Tørring; Riften, a. 
Torrefy. v. a. terre; rifte. 
Torrent, s. rivende Strøm; Negndel, n.; 
a - of lava, en Lavaftrem, 
Torrent, a. ftrømmende, rivende. 
Torrid, a. terrende, brændende; hed; for⸗ 
terret; - zone, det hede Jordſtrog. 
Torridness, torridity, s. Torhed, kvce⸗ 
lende Hede, x. 
Torringtons, s. pi. Slags uldne Tep⸗ 
per, pl. [Soile. n. 
Torse, s. tounden Snor, Rouleau; fnoet 
"Torsel, s. {noet el, toundet Gjenfland; 
ſnoet Gaile, a. 


Tot 
Torsion, s. Gnoning, Dreining, Krum⸗ 


ning, a. 

Torso, s. Soileftump, x. 

Torsten, s. blaalig Sernerté, mn, 

Tort, s. Slade, Uret, Fornermelfe, mn. 

Tort, a. toundet, dreiet, {noet. 

Tortoaux, s. pl. rede, runde Figurer; 
Kugler, pi. 

Tortlle, a. dreiet, fnoet. 

Tortion, s. Marter, Koval, a. 

Tortious, a. frentende; fladende; ubillig. 

Tortiously, ad. paa en trentende ef, 
ftadende Maade. 

Tortoise, s. Sfildpadde, a. 

Tortvise-shell, s. Stilbpabdbdeffal, n. 

Tortuous, a. flettende, trummende, {noende ; 
ufordeelagtig, ffabelig. 

Tortuousness, tortuosity, s. Krum⸗ 
ning, Gnoning, a. 

Torturable, a. piinlig, martrende. 

Torture, v. a. fpænde; martre; pine; 
fvæle; forhøre paa en piinlig Maade. 

Torturer, s. Piner, Martrer, Kvæler, a. 

Torturingly, ad. paa en martrende, pis 
nende Maade. 

Torturous, a. fvælende, martrende. 

Torulose, torulous, a. tnudret. 

Torvid, torvous, a. fuur, fortrædelig, 

Ted. 

Torvity, s. fuurt, vredt Blif, ¢. 

Tory, s. Lory; Tilhænger af royaliftifte 
Anſtuelſer; Borfvarer af den gamle Kirke⸗ 
og Statéforfatning, mn. 

Toryism, s. Toryernes Syſtem; confers 
vativt Princip, ¢. 

Toryparty, s. confervativt Parti, ¢. 

Toss, cv. a. fafte; fløde, prefle; ryfte, 
heftig bevæge; to - a business, overveie 
en Gag frem og tilbage; to - off, tomme 
hurtig (en Gnaps); ©. wn. bevæge fig 
urolig, fafte fig fra den ene Gide til den 
anden; to - up, fafte et Myntſtylle i 
Veiret. 

Toss, *. Raft, Sted, 8.; - of the head, 
Raft med Hovedet,.¢. 

Tosser, s. En, fom fafter Noget i Veiret; 
Roruroliger, n. [Kaften. 

Tossingly, ad. ved Ryſten, Stoden el. 

Tosspot, s. Drulfenbolt, n. 

Tossup, s. tilfældig Begivenhed, —.; 
Tilfælde, ¢. 

Total, a. heel, total. 

Totality, s. det Hele; Totalfum, xn. 
Totalize, v. a. gjøre fuldftendig. 
Totally, ad. ganffe og aldeles; heelt. 
Totalness, s. Totalfum, a.; det Hele, 
Tote, v. a. og n. bortbære, bortffaffe, 
Tote, s. det Hele. 

Totter, v. n. valle, ſvindle. 

Tottering, a. valfende, (oimlende, 





Tot 


Tox 493 


Tottery, tottioe, tottle, a. valfende, | Towardlinoss, s. Lervillighed; Smidig⸗ 


ravende, foimfende. 
Tottle, ©. n. vafle, rave, fvimle. 
Totum, s. Tærning, «.; Tærningfpil, ¢. 
Toucan, s. Toucan, Peberfugl, n. 
Touch, ©. a. rere ved, berøre; befele; 
prøve; fpille paa; bevæge; paavirfe; ane 
gade; angribe, fmitte; ubfafte, tegne Tet, 
antyde; to - at, anfomme til, anfebe; 
to- on, tale om Roget i Forbigaaende ; 
to - on el. upon, ftede op til; paavirte; 
angribe; anlebe; to - up, forbedre, rette; 
forftionne, 
Touch, s. Berorelſe, a.; Greb paa et 
Inſtrument; Penneftreg, Penfelfireg ; An- 
figtétrel, ¢.3 Solelfe, Rorelfe; Stitten, 
Bink; lofeligt Begreb, s.; to keep -, 
holde fit Løfte; I must have a - with 
: him, jeg har en Høne at plutte med han. 
Touchadle, a. fom man fan føle el. gribe. 
Touchbath, s. Dryppebad, ¢. 
Touchholoe, s. Fengbul, ¢. * [heb, 2. 
Touchiness, s. Mmfindilighed, Pirrelige 
Touching, a. rerende; angaaende, 
Touchingly, ad. paa en rørende Maade, 
med Foleife. 
Touch-me-not, s. Springbalfamine, n. 
Touchneedle, s. Probeernaal, ns. 
Touchstone, s. provecrfieen, n. 
Touchwood, s. Troſte, n.; troſtet Træ, 
onder, &. 
Touchy, a. pirreli 
Tough, a. fei; haard 
Toughen, v. a. gi 


, Omfindtlig, Tet vred. 
ør, ubsielig ; vanftelig. 
ere fei; v. n. blive fet. 
Toughness, s. Seihed; Klebrighed; 
Varighed, a. [Toupet, 2. 
Toupee, toupet, s. tunftig Haartoy, 
Tour, s. Omløb, &.; Ombdreining; Reife, 
Tur, Flugt, n. 
Tourist, s. Reifende, ». 
Tourmaline, ss. Tourmalin, Slags 
EDdelfteen, n. ' 
Tourn, s. Ret (fom Holdes paa Omreiſe 
af Scheriffen), n. i 
Tournament, tourney, s. Ridderfpil, 
t.; Landiebrydning, Cournering, n. 
Tourniquet, s. Dreiefors paa Fodftier, 
t.; Aarepresſe, n. rafe. 
Touse, tousle, touze, ». a. 


man har en viid Udfigt (look-ont), a. 
Tout, v. a. føge at faae Kunder. 


Touter, s. videbegjærligt Mennefte, t.; 


&n, fom føger efter Kunder, a. 
Tovet, s. halv Sticppe, n. 


Tow, s. Xov, Slebetov, £.; v. a. trætte, 
ferefon, 2. 
Towage, +. Trelten, Bugleren; Bug» 
fmidig; lærvillig; bered- 


buypfere. 


Toward, 4. 
villig; dri ftig, 


trælfe; 
Tout, s. det Hele; ophoiet Pladé, hvorfra 


bed, Beredvillighed, =. 

Towardly, ad. {midigen ; driftigt, 

Towards, prp. og ad. henimod; nærved; 
i Beredſtab; omtrent; - the left hand, 
tilvenftre; it grows - night, det bliver 
mørft; - his last, det er paa Heldingen 
med bam, imod Enden. 

Towcloth, s. Paflærret, +. 

Towel, s. Haandflebde, ¢.3 oaken -, 
Egeſtok, s. 

Toweling, s. Haandkladedreil, x. 

Tower, s. (tilfes) Gugferer, Træffer, n. 

Tower, s. Taarn; Raftel, 1.; Fefining, 
n.; Opfving, ¢.; bet Flugt, 2.3 the - of 
London, et Gitadel med Arfenal, Mynt⸗ 
lammer, Gfatfammer, Artiv o. f. v. 

Tower, v. n. flyve høit; foinge fig op, 
itige op; rage op, kneiſe; fee vidt ome 
ring. 

Towered, a. befat med Taarne. 

Towering, a. taarnbei; oplefrende. p 
Towing-path , s. Bugferevei, Slæbevet 


_ fangs en Flovbred, n. 


Town, s. Stad; Hovedſtad; Stadind- 
vaaner, #.3 he lives in -, fan boer i 
Seen & woman of the -, en offentlig 
ore. 
Townadjutant, ⸗. Pladéadjutant, vn. 
Townolerk., s.. Byftriver; Opfynsmand 
ved det fondonfle Urdiv, n. 
Townoounoll, s. communalt Raab, s. 
Townoounoillor, s. Raadmand, s. 
Townorier, s. offentlig Udraaber, m. 
Townhouse, s. Raadhuus, ¢.; et Duus 
i Hovedſtaden. 
Townish, a. hørende til Oyen. 
Townless, a. berøvet Byen; uden By, 
Townlife, s. Byliv, ¢. 
Townmads, a. forfærdiget i Staden. 
Townmajor, s. Pladsmaior, n. 
Townmen, s. pl. communale Embeder 
mend; Spidsborgere, på. 


Townofficers, s. på. Byens Embeds⸗ 


mænd, Bybetjente, pi. 

Townpost, s. Brevpoft i Byen, 2. 
Townprints, s. Slags tryft Rattun, ¢. 
Townrates, s. på. Byafgifter, pi. 
Township, s. Bydiſtrikt, Stadgebet, ¢. 
Towntalk, s. Byfnaf, 2. 

Townwaits, pi. Stadémufifantere, pl. 
Townwaill, s. Stadémuur, x. 
Townwit, s. vittigt Hoved, ¢. 

Towsze, towzle, ov. a. trælfe; rafe, 
Towzel, s. Vulbider, Oprerer, mn. 
Toxical, a. giftig. 

Toxicodendrum, s. Giftire, ¢. 
Toxicology,. s. Lære om Giftblanding, n. 
Toxology. s. Drultenftab, n. (Bue, n. 
Toxophilite, s. Bueſtytte, Ynder af en 


- 


494 Toy 


Toy, s. Legetst, £.; Smaatings Daare 
ftab, Grille, m.; Lune; lunefüldt Ind⸗ 
fald; Fantaffbillede, ¢. 

Toy, v.n. lege; bere fig ad fom et Barn. 

Toyer,.s. Gn, fom befatter fig meb 
Smaaligheder; Spegefug!l, 4. 

Toyful, a. barnagtig, 

Toyish, a. fpøgende, legende, 

Toyishness, s. Barnagtighed, Lyg til 
Leg og Speg, n. 

Toyman, s. Legeteisfremmer, n. 

Toyshop, s. Legetsisbutif, Legetotshanderl,n. 

Trace, s. Spor, Mærfe ; Fodtrin; Hame 
melreb, £. 

Trace, v. a. tegne, ubdfafte, ftitfere; følge 
et Spor, efterfølge, efrer{pore; to - out, 
efterforffe; v. =. gaae, vandre. 
Traceable, a. fom fan forfelges, efter- 
pores, 

Traceably , ad. pac en Maade, fom ef- 
teripores el. efterforftes, 

Tracer, s. Gfteriporer, Opfporer, m. 

Traceried, a. udſtyret med tunftigt Sten- 
arbeide. 

Tracery, s. Stenzirat, ¢.; Gnirlel, 2.5 

irat om gothiffe Vinduer, ¢. 
rachea, s. uftrer, ¢. 

Tracheal, a hørende til Luftreret. 

Tracheal artery, s. Cuftrers Puléaare, 2. 

Tracheotomy, s. Sndfnit i Luftreret, £. 

Trachyte, s. Slagé Porfyr, £. 

Trao.ng, s. Tegning; Vet, 2.3 Spor, ¢. 

Track, s. Bognipor, t.; Bane; Klapper 
jagt, n.; - of a comet, Rometbane, a. 

Track, vo. a. folge Gporet; opfpore; 
forfølge. 

Trackless, a. ſporlos; ubetraadt. 
Trackiessly, ad. paa ſporlos Maade. 

Tract, s. udftraft Flade; Gtretning; 
Egn; Fremfilling, Gammenhæng ; Frems 

ang, Yortfertelfe; Afhandling, «. 

Tactability, s. Eitergivenged, Foielig⸗ 
hed, Lærviltighed, vn. 

Traotable, a. fom Vader fig befandle, 
fom man fan fomme ud af det med; føler 
lig; lerviflig. 

Tractabloness, s. Foiclighed, Billighed, 
Barelighed ¢ Sharatteer, n. - 
Tractably, ad. paa en feielig, eftergi- 

vende el. lervillig Maade. 

Tractarian, s. En, fom ffriver Afhand- 
linger; a. angaaenbde Udbredelſe af reli- 
gieie DOverensfomiter ef. Beftemmelfer. 

Traoctation, s. Afhandling, videnftadelig 
Behandling, #. 

Tractile, a. fom fan ftreffeé ef. udvides. 

Tractility, s. Strettelighed, n. 

Traction, s. Tretning, Liltretning, ss. 
Traction-rope, s. Treeffetoug, ¢. 

Tractitious, a. angaaende, betreeffende, 


Tra 


Tractive, a. trælfende; - power, Trak 
kekraft. m. 

Tractor, s. ben Træffenbe. 

Tradal, a. angaaende Handel; - interests, 
Handelsinteresfer. 

Trade, s. Handel; Omfetning, 2.3 Ere 
bverd ; Haandveerf, ¢.3 Levemaabe; Handle 
maade, .3 the bookselling -, Bogs 
handlen; - of barter, Tuſthandel; - card 
el. trading card, en Hanbdeléreifended 
Anbefalingsfort, ¢. 

Trade, v. a. og n. handle, tebe og fælge, 
drive Handel; forhandle. 

Traded, a. øvet; drivende Handel; a - 
pilot, en erfaren ode; a well - town, 
en anfelig Handeléftad. 

Tradefal, a. briftig vindſtibelig. 

Trader, s. Handelsmand, Kjøbmand, er» 
Yaren Mand, v.3 HandelSfartoi. £. 

Tradesfolk, s. Hanbdel8mand; Haand- 
vertere, på. (Haandverfémant, 2. 

Tradeswhan, s. Rremmer, Handelsmand, 

Trading, s. Handel, a. 

Tradition, s. mundtlig Overlevering, 2. 5 

agi, t. 

Traditional, a. mundtlig overleveret, 
grunder paa Tradition. 

Traditionally, ad. ved mundtlig Overs 
levering ef. Tradition. (Traditionen. 

Traditionary, a. traditionel; iagttagende 

Traditioner, traditionist, s. Cu, fom 
holder paa Traditionen, 

Traditive, a. fom meddeles ved mundtlig 
DOverievering, ifolge Tradition, 

Traditor, s. Forræder, fom udleverede til 
DHeoningerne de friftelige Bøger, x. 

Traduce, vo. a. udffrige, beffylde, Sagtate, 
nedrive ; udbrede, forplante. 

Traducement, s. Bagvadffelfe, Bags 
talelfe, mn. 

Traducer, s. Bagtaler, Bagvadffer, x. 

Traducible, a. fom fan vverleveres el, 
udbredes, , 

Traduct, v. a. overføre; forplante. 

Traduction, s. Overforelſe; Forplan⸗ 
telie; mundtlig Overlevering, n. 

Traductive, a. fom fan overføre, 

Traffic, s. Handel, Trafit; Bare, 2.5 
v. a. drive Handel, omfætte, affætte. 

Trafficabloe, a. omicttelig. 

Trafficker, s. Handelsmand, Kjebmanb, a. 

Tragacanth, s. Aftragel, x. 

Tragedian, s. Tragifer; Tragediedigter, n. 

Tragedy, s. Gergefpil, ¢. 

Tragic, tragical, a. fergelig, tragift. 

Tragically, ad. paa tragift Viis. 

Tragicalness, s. det Tragifte. 

Tragicomedy, s. Tragifomedie, x. 

Tragicomical, «. tragicomift, 

Trail, v. a. trælfe, (læbe; efterfpere; 





” 


Tramp, 


Tra 


pale} to - arms, holde Geværet i beive | bring, x. 


Tm. 
Trail, s. Slæb; Spor, 2.3 Hale, a. 
Trailing, a. treettende, flcebende, 
Trailtransom, s. Gvanbdsrigel, a. 

Train, 0. a. trælte, flebe; tillotfe; ops 
kært; indeve, afrette; - up, opdrage, 
nne, 
Train, s. Gleb, £.; Hale, Folge; Rætle; 
Brempangémaade, n.; Log; Folge, £.; 
ebeild; Snare, n.; - of artillery, Tog 
af fvært Styts, ¢. 
Trainable, a. fom fan sved ef, afrettes, 
Trainbands, s. Milits, n. 
Trainbearer, #. Bearer af et Glæb, a. 
Trained, a. fom har Slab, 
Trainer, s. En, fom over el. afretter; 
@rerceermefter, n. 
Train, trainoil, s. Hvalfiffetran, 2. 
Trainy, a. trannet. 
Traipse, v. a. feites fjolfe, 
Trapes, s. Gjotle, n. ; fludffet Fruens 
timmer, t. 
Traitor, s. Forræder, x. ° 
Traitorly, a. forrebderff. [trofeé, 
Traitorous, traiterens, a. forrcederff, 
Traitorously, ad. pda forrrebderf? Viis. 
Traitorousness, s. Xroleshed, w.; Fors 
reedert, ¢. 
Traitress, s. Forrcederfle, x. 
Traject, v. «. fafte igjennem. 
Traject, s. Færge, Overfart, 0.3 Forges 
fied, 6. _[farming; Udtadelfe, nm. 
Trajection, «. Gjennemiart; Ordé Ome 
Trajectory, s. Qumeibane, n. 
Tralation, s. metaforift Udtryf, ¢. 
Tralatitions, a. figurlig, billedlig, mes 
oriſt. 
Tralatitiously, ad. paa metaſoriſt ef. bils 
ledlig Maade. 

Tralineate, v. a. afvige fra. 
Tralacent, a. giennemfigtig. Mar. 
Trammel, s. §iftegarn, Bod; Fuglenet, 
t.5 DeftesSpenderem ; fig. Hindring, n.; 
w. a. fange, op{nappe; lente; affticre, 
binbre. 

Trammeled, a. $vidfodet (om Hefte). 
Trammeler, s. Udipender af Gain el. 
Gnarer. x. 

Trammels, s. pl. Snftrument til at af- 
tegne Ovaler, £.; aflang Cirkel. Oval, a. ; 
Lenfer, pl.; to move in -, befinde fig i 
Riemme. i Forlegenhed. 


Tramontane, a. fremmed, barbari; s. 


en Xremmed, en Barbar; - wind el. blot 
tramontane, Nordvind (i Midvelhavet), . 
©. a. træde, trampe paa; to - 
down, nebtræde; v. ». trampe; reife til- 
foos; -! ef. - out! pal Dig! affted! 


Tramp, s#. Spadſeregang; lille Fodvan⸗ 


Tra 495 


to go on the -, e ud pad 

Urbeide, lege om Arbeide. * 

Tramper, s. Fodreiſende, Vandrer, are 
beidsjegende Haandverter; Landfiryger ; 
Better, a, 

Trample, v. a. og =. trampe, træde; to 
- on, træde under Fodder; foragte, bes 
bande haanligt. [godderne. 

Trampler, s. €n, fom tramper med 

Tranation, s. Over{vemning, 2a. 

Trance, s. Begeiftring, Henry:fetfe; Ber 
ftyreelte, n. Doedéfamp. 

Tranced, a. benryft; uden Bevidjthed; i 

Traneot, s. Overfart (traject), 4. 
Trane-oil (train-oil), s. Tran, ¢. 
Trangram, s. naragnyt Sndfald, ¢. ; 
Trank, s. tilftaaret Grytte Gfind til 
Handſter, e. |Stibébrug, n. 
Trannel, s. lang Egeplok el, Ragle til 
Tranquil, @. rolig, ftille. 
Tranquillity, s. Rolighed, Stilhed; 
Taalmodighed, a. 
Tranquillize, v. a. berolige, ſtille. 
Tranquilly, ad. med Rolighed. 
Transact, ov. a. udføre, udrette, forrette; 
underpandle, træffe Overenstomft; fors 
handle; to - business (with), drive Hane 
delsforretninger med. 

Transaction, s. Forretning, Omfætning 5 
Undcerhandling, Forhandling ; Overend- 
foinit, n. Iderhandler, 2. 

TransactoOr, s. Forretningsmand; Un- 
Transalpine, a. beliggende ginfives Als 
perne; trensalpinſt. 

Transatlantic, «. tranéatlantift; beligs 
gende hinndes Atlanterhavet; overfeifk; - 
trade, overſoiſt Handel, n. 

Transcend, v. a. vverſtride, overftige ; 
overtraffe. 

Transcendenoe, s. Overffribning, Overs 
brivelle; fremragente Overlegenhed, x. 
Transcendent, a. -ly, ad. overftigende 
Det Sadvanlige; fremragende, overveiende ; 

fortrinlig; od. forrrinéviié, 
Transoendental, «. tran{cendent (mathem. 
Udtr.); overittgende fædvanlige Begreber, 
abfiratt, beiere; s hoiere Zilofof, a. 
Transcendentalism, s. den tranfcens 
dentale Filoſofi. a. [tale Filoſof 
Transcendentalist, s. ben tranicenden⸗ 
Transcendentness, s. hoieſte Fortreffe- 
lighed, Kortrinlighed, mn. 

Transcolate, v. a. giennemſive. 
Transcelation, ⸗. Giennemſivning, a. 
Transcribe, o. a. afftrive. 
Transcriber, s. Afftriver, a. 
Transcript, 2. Afſtriit, 2. 
Transcription, s. Afftrioning; Wfftrift, «. 
Transcriptive, a. hørende til Aſſtriften, 


fom ex i Afſtrift. 


496 Tra 


Transoriptively, ad. i Afftrift, 
Transour, v. #. løbe id og did. 
Transcurrence, s. Omløben hid og did, a. 
Transcursion, 2. Omtringloben, Øjen» 
nemlobning; Afvigelfe, Overſtridelſe, x. 

Transduction, s. Overfering, Ledning 
ben over Noget, n. [Grundfoffet, x. 

Transelementation, s. Forvandling af 

Transept, 2. Rorsbygning i en Kirle, n. 

Transexion, s. Kjensombytning. a. 

Transfer, v. a. omflytte, forfette, for⸗ 
lægge, bortffaffe; overføre, overdrage; af» 
træde, overlade; to - the amount of a 
bill of exchange, lade et Berelbeleb af- 

itive ane Ene Ferny Forſattelſ 

ansier, s. Forflytning, rſœttelſe, 
Forlægning; Overdragelfe" (af en Ret til 
en Anden); Netsafftaaelfe, mn. 

Transferable, a. fom fan overdrages, af» 
ſtaaes, forhandles, 

Transferenoe, s. Overdragelfe, n. 

" Transfer-offlce, s. Omftrivningstontor, ¢. 
Transférpaper, ss. Gtatépapir, fom 
transporteres til anden Mand; Lithogra⸗ 
fipapir, s. 

Transferree, s. €n, til hvem Noget 
transporteres; Overdrager, 2. 

Transferrence, s. Overdragelfe, x. 

Transferrer, s. den, fom transporterer 
el. overdrager Noget, Aftræder, x. 

Transferring-oil, s. Olie, anvendelig til 
Uftryt el. Copitagning, ». 

Transfervarnish, s. Farve el, Sværte, 
brugelig til Wftryl, a. 

Transfigurable, «. ombannelig, fom tan 
omdannes. [Harelfe, x. 

Transfiguration, s. Ombannelfe; For- 

Transfigure, v. a. omdanne, forvandle; 
forberlige, forklare. 

TransfiX, v. a. giennembore; faſtnagle. 

Transform, v. a. og «. omforme, for» 
vandle; forvandles, 

Transformation, 2. Omformning, Ome 
Dannelfe; Forvandling, =. 

Transfreight, v. a. flyre ef. feile over 
et Stræde ef, Gund. et, m. 

Transfretation, s. Overfart over Van» 

Transfuse, v. a. oſe ud, belde. fra et 
Rar i et andet. [handle imobd. 

Transgress, o. a. overftrive, overtræde ; 

Transgression, s. Overtrætelje; Breve, 
Forfecite, n. [trædende. 

fransgressional, a. overſtridende, overs 

Transgressive, a. overtrædende, brede- 
fuld, ſyndig. 

Transgressor, s. Overtreder, a. 

Transient, a. forbigaagnde; sieblittelig; 
forgengelig. 

Transiently, ad. i Forbigaaende. 

Transientness, s, Forgengelighed, 0. 


Tra 


é 

Transilience, transilienoy, s. Overs 

fpringen fra Gt til et Andet, n. 

Transit, s. Gjennemfart ; Giennemgang, n. 

Transit duty, s. Tranfittold, x. 

Transition, s. Gfriden fra en Tilfand 

til en anden, Overgang. n. i 

Transition-rocks, s. Uvergangébierge,pl. 

Transitive, a. overgaaende, fortftri- 

Dende, tranfitiv, [toriff. 

Transitively, ad. overgaaende, tranfi- 

Transitorily, ad. i Forbigaaende, for- 
engeligen. [gængeligbed, nm. 
ansitoriness , s. tort Varighed, For⸗ 

Transitory, a. forbigaaende; forgængelig. 

Translate, o. a. overføre, bringe el, 

jætte paa et andet Sted; forflytte; overs 
cette. 

Translation, s. Overforelfe; Forfiyt- 

ning; Gortolfning, Overfettelfe; Mes 
tafor, 2. 

Translator, s. Overfetter, n. 

Translatory, a. overferende, overdras 

ot s. Overdragelfe, n. ed, æ. 
anslucency, 2. Giennemſigtighed. Klar⸗ 

Translucent, a. gjennemfigtig, Mar. _ 

Transluoid, a. giennemffinnende, gien- 

nemfigtig. Havet. 

Transmarine, a. beliggende hiinſides 

Transmigrant, a. udvandrende, 

Transmigrate, v. n. vandre fra et Sted 

til et andet ; udvandre. {vanbdring, ss. 

Transmigration, s. Udvandring, Folfe- 

Transmigrator, s. Udvandrer, x. 

Transmissible, a. fom tan overleveres 

el. overſendes. 

Transmission, s. Overlevering, Fore 

fendelie; Ledning, m.; - of goods, Bare- 
forfending, n. (overleveret. 

Transmissive, a. overfendt, overdraget, 

Transmit, v. a. overlevere, overfende; 

overlade; udbrede, meddele, forplante. 

Transmittal, s. Overlevering, Overs 

fending, n. 

Transmitter, s. Overfender, 9.5 - of 
oods, Bareforfender, Expediteur, . 
ansmittable, a. fom fan overfendes. 

Transmogrephy, transmogrify, v. «a. 

omdanne, forvandle, omflede. 

Transmogrification, s. Forvandling, =. 

Transmutability, s. Omdanneligbed, =. 

Transmutable, a. ombannelig, foran- 

derltg, 2. 

Trans mutableness, s. Ombdannelighed, x. 
Transmutation, s. Forvandling, Ome 
formning. 2. 

Transmutationist, s. Tilfenger af 
Læren om Wetallernes fulbfteendige Ome 
bannelfe, a. 

Transmute, v. a. forvandle, ombanne, 
Transmuter, 2. Forvandler, n. 


Tra 


Transnatation, 2. Overfoemning, Gien⸗ 
nemfremning, #. 
Transnavigation, 2. Omfeiling, x. 
Transnominate, ©. a. benævne anders 
ledes, ombebe. 
Transom, s. Tverbjælle (over en Der, 
et Bindue o. desl.); Stiver, x. 
Transomplate, s. Forlægéplabe (ved 
Toerbolte), 2. 
Transparency, s. Gjennemfigtigher, 
Rlarhed, n.; Transparentmaleri, e. 
Transparent, a.-ly, ad. giennemſtinnende, 
ajennemfigtig. far. Klarhed, sn. 
Transparentness, s. Gjennemfigtigher, 
Transpass, %. a. fætte over. 
Transpiouous, a. giennem(finnende, 
fennemfigtia, . 
Tansplerce, v. a. giennemftiffe, gien⸗ 
nembore; giennemtreenge. 
Transpirable, a. fom Jaber fig uddunſte 
ef. fan uddunſtes. ding, #. 
Transpiration, 2. Ubddunfining, Udaan⸗ 
Transpire, ov. a. ubddunfte, udaande, uds 
brede, fundgieres ; tilbrage fig. 
Transplace, ©. a omfette, forfeette, fors 
lægge. [forfætte. 
Transplant, v. a. omplante, forplante, 
Transplantation, s. Omplantning, For- 
plantning, m. [Davefpabe, n. 
Transplanter, s. Omplanter; Glagé 
Transplendency, s. overordentlig Glanré, 
n. " [nende el. glindſende. 
Transplendent, «a. overordentlig ftin- 
Transport, v. a. overdrage, overbringe ; 
overføre; forfende; transportere, bort⸗ 
ſtaffe; forvife af et Land, deportere, hen⸗ 
rive, henryffes fende til ben anden Verden. 
Transport, s. Overfendelfe, Overbrin- 
gelfe; Overfart; Transport; Overdra⸗ 
gelfe ; Heftiabed, Henrykkelſe. Begeiſtring, ». 
Transportable, a. fom lan transpor⸗ 
tereé, overferes el. bortbringes. 
Transportance, s. Overferelfe, x. 
Transportation, s. Overbragelfe, Overs 
bringelfe, Overferelfe, Forfendelfe, Trans⸗ 
portering; Forviiéning; Henroftelfe, mn. 
Transportationcars, s. Transportvogne 
paa Sernbanen, pi. 
Transportant, a. §enryffende, henrivende. 
Transportboard, s. Commiéfarier, fom 
beferge Tropper og Forraads Overfe- 
relfe, n. pl. 
Transported, a. henryft) to be - with 
joy, blive henrykt af Glade. 
Transporter, s. Overbringer, Overforer, 
Traneporteur, n. , 
Transportment, s. Overførelfe, Overs 
fendelfe,  Forfendelfe, Transportering ; 
Lanbéforviisning, sn. 
Transposal, s. Omictning, ». 


Engelſt⸗Danſt Ordbog. 


Tra 497 


Transpose, vv. a. omfettes forfettes ’ 
fjerne; ftille paa en anden Plade; (i Muftf) 
transponere. 

Transposer,s.Omfctter ; Tranéponerer,n. 

Transposition, ⸗. Omftilling, Omfete 
ning; (i Mtufit) Tranéponering, s. 

Transpositional, a. angaaende en Ome 
fetning. [fetning ef. Omſtilling. 

Transpositive, a. fom fteer ved Ome 

Transprint, v. a. omtryffe. 
Transprose, v. a. omdanne Profa til Vers. 

Transshape, v. a. omforme, ombanne, 
forvandle. [Forſendelſe. 

Transship, v. 4. omlade Barer til videre 
Transshipment, s. Omlabning, Omſtib⸗ 
ning, n. 

Transsubstantiate, ©. a. omdanne ef, 
forvantle til en anden Gubftanté. 

Transsubstantiation, s. Ombanneffe 
til en anden Gubftantés Transfubftans 
tiation, Bredets og Vinens Forvandling 
i Nadveren til Jefu Legeme og Blod, n. 
Transsubstantiator, s. Forfegter af 
Trandfubftantiations-Leren, x. 
Transudation, s. Gjennem{vedning, Ud⸗ 
binfinina, n. 

Transudatory, 2. udfoedende, uddunftenve, 
Transudb, v. a. udfvede, uddunſte. 
Transume, v. a. føre over i en anden 
Tilftand, forvandle. 

Transumpt, 2. et Dokuments tro Af⸗ 
ſtrift, 9. [ferelfe, n. 

Transumption, 2. Overtagelfe, Overs 
Transumptive, a. overtagende, overfør 
rende, omfettende (i en anden Tilſtand). 
Transvasation, s. Ombeloning af et 
Fluidum i et andet Kar, n. 
Transvection, s. Overfering, n. 
Transversal, a. løbende paaffraa el. 
paatvers; giennemfficrende; - fracture, 
Tverbrudb, ¢.3 - line, Sidelinie (i en 
Stamtavle), =. 

Transversally, ad. foréviié, paatvers. 
Transverse, a. tverlobende. ffraalebende; 
giennemffjerende; s. Gjennem{nitémaaler ; 
Hovedare, Toerare (i en Ellipſe). nm. 
Transverse, o. a. giennemfrydfe; for 
anbre ; omityrte, 

Transversion, s. Gjennem{nité-Retning, 
toerlobente Retning, nm. 

Transvolation, s. Overfieining, a. 
Trant, v. a. drive Handel med Levnets⸗ 
miner. ifær med Fiſt. 

Tranters, s. på. Hanbdeléreifende, fom 
brive Handel med Fødevarer, ifer Fiſte⸗ 
banbvlere, pi. 

Trap, s. Falbe; Snare, n.; Baghold, 2.3 
Falddor, a.; Patgods, #.3 fort Sfovfyr, 
n.; to understand -, forftaae fig paa (in 
Fordeel. 


498 Tra 


Trap, v. a. fange i Falde ef. Snare; 
fmoffe, udzire, oppubdfe. 
Trapan, v. a. lægge Fælde, loffe i Fæl- 
ben; fomme bag paa Én. 
Trapan, ⸗. Gnare, Falde; Lift, =. 
Trapanner, s. Forforer, Bedrager, Barnes 
tov. m. ſmer, pl. 
Trapes, s. omſtreifende flette Fruentim⸗ 
Trapezian, a. trapesformig, med uregel+ 
moéfiue fiirfantede S ireflaber. 
Trapeziform, a. rubdeformig, trapesdannet. 
Trapesium, s. Trapez (uligefidet Fire 
ant), #. 
Trapezoid, a. ulige flirfidet Figur. x. 
Trapezoldal, a. ulige ftirfidet; indfluttet 
af 24 ligeitore Trapezer. 
Trappean, a. hørende til Bafalt ef. Porfyr. 
Trappers, s. pl. Upſtillere af Felder el. 
Gnarer.’ for bermed at fange Peltédyr, pl. 
Trappings, s. pi. Smoffe, Girat, +. 
Trappous, a. bafaltagtig. i 
Trash, s. flet, lumpent Pal, fjofelt Toi, 
elendigt Menneſte; Affald, #5 flet Frugt, 
n.; udpresfede Gufferror, ¢. pl. 
Trash, o. a. beftjære (Træer), lappe, af- 
ftudfe; afpifle Blade; nedtræde; hindre; 
undertrytfe; ydmyge; v. =. trampe. 
Trashy, a. uværdig. fiofel, unyttig, flet. 
Trass, s. vulfanf? Produtt, t.; - mortar, 
Glags Steenmortel, lignende Puzzolan⸗ 
ford. brugelig til Bandbygning, s. 
Traulism, s. Stammen, n. 
Travail, v. a. arbeide, gisre fig megen 
Umage, plage og pine fig; (in child 
birth) vere t Barnénod. (nod, n. 
Travail,s.meifommeligt Arbeide, 1.; Barns⸗ 
Travailer, s. €n, fom flider el. flæber. 
Trave, s. Toerbicelte, a.; Sfillevags- 
garbin t.5 Ovegſiald, Stald til ureger- 
ige Hefte, m. 
Travel, v. #. reife tillands el. tilvandé 
(i fnevrere Forftand hedder nu at reiſe 
tilfeé to voyage); reife i Almindefigheb, 
vandre; 0. a. bereife; face til at reife 
bort; to - on, reife videre. 
Travel, s. Reife, Reifens Reifeudgift; 
Reifeftiforing, #.; book of -, Reiſebe⸗ 
ffrivelfe, #. 
Travelled, a. bereift, vundet ved Refer. 
Traveller, 2. Reifende; vidt bereift Mand; 
Serntous, fom tilſtibs lober frem og til- 
baae. n. 
Travelling, a. reiſende. 
Travelling-desk, 2. Reifepult, ». 
Travelling-map, 2. Reifefaart, ¢. 
Travoeltainted, a. træt, udmattet af Reiſen 
Traverse, ad. paatvers, tors over; 
prep. toaré igjennem; a. tværsløbende 
el. tværliggende; 2. Toerftyfte, ¢.; 
Tværbjælfe; Tværvæg; Krumning; Streg 


Tre 


i Megningen, Gienvordigheb, M $ 
Udflugt; Tvarſtandſe; (tiiſos) Bout, Robs 
belfur8, x. 

Traverse, v. a. og m. lægge overfors el. 
paatvers; fare over, reife igjennem; gien⸗ 
nemfrodfe; være imod; hindre; gjøre til 
Intet; benegte; dreie ved en Kanon; 
aføre Sideſpring under Fegming. 

Traverseboard, s. Pindekompas, s. 

Traversegun, s. Ranon, fom dreies om 
en Zap, a. 

Traversetable, s. (tilfeé) Kobbeltabel, x. 

Travestied, a. travefteret, parodieret. 

Travesty, v. a. traveftere, ubdtiede ef, 
indfleve paa en latterlig Maade; a. tras 
vefteret, latterlig forflædt ; 2. komiſt Inde 
febning, Traveſtering. m. 

Tray, s. Trug. 2.3 Balle, Chebakle, =. 


Traytrip, s. Hoppeleg mellem Streger, n. 
Treacher, s. Forræder. a. 
Treacherous, a. forrederft, trofes. 


Treacherously, ad. pan forraterft Biis, 
Treacherousness, 2. Forræderi, ¢.3 
forræderft Adfard, n. 

Treachery, s. Forræberi, ¢.3 Troleshed, x. 
Treacle, s. Sirup, s. 

Tread, v. a. og mn. træbe paa, betræde; 
trampe paa (on). = f[Vei; Bane, a. 
Tread, s. Gtridt, Fied, Trin, Spor, t.; 
Treader, s. En, fom træder Perfen el, et 
Drivebful, 

Treadle, s. Traad, ¢.3 Slammel, 2.3 
Trcedehiul, Trædebræt, ¢.3 Dreentning i 


a, 8. 

Treague, 2. Vaabenſtilſtand, a. 
Treason, s. forræderi, s.; high -, Heise 
forræderi, Statéforræderi, £.; petty -, 
HOvermantétrab ved en Undergiven, ¢, 

Treasonable, a. forræderſt. 

Treasonably, ad. ved Forrebdert. 

Treasonous, a. ſtyldig i Forræderi, fore 
rærverft. 

Treasure, s. Stat; værdifuld Ting, 2.3 
Klenodie, £.; Rigdomme, på.; v. a. famle 
Riadomme. 

Treasure-house, treasure-room, s. 
Sfattammer, ¢. 

Treasurer, s. Sfatmefter, n.; Lord high 
-, Englands Overffathefter, a. 

Treasurership, s. Gflatmefterembede, ¢. 
Treasuress, s. Gfatheftyrerinde, Kas⸗ 
fererinte, 2. 

Treasuring, s. Oplamling af Penge, n. 
Treasury, s. offentlig Raéfe, n.3 State 
fammer, £. 

Treasury-Dbill,.s. Gfatfammerbeviié, ¢. 
Treasury-office, s. Finantéfollegtum, r. 

Treasury-order, s. Sfattammerordre, x. 

Treat, v. a. behandle, affandle; ©. n. bes 
verte, trattere (to, med); to - the peace, 





Tre 


inderhandle om Freden; to - of, handle 
ym, afganbdle. 

reat, 2. Bevertning, ».; Traftement, 
1. § foftelig Nydelſe. ».3 a parting -, et 
Affkera- FT raftement. 

roatablo, a. eftergivende, beielig. om» 
rengelig. [afhandler et Emne. 
‘reater, s. Trafterer, Bert. 2.3 En, fom 
‘reatise, s. Afhandling; Traftat, a. 
‘reatiser, s. Forfatter til en Afhandling, n. 
‘reatment, s. Beværtning; Behandling, 
Medfart, «. 

‘reaty, 8. Unterfandling, Traftat; Af- 
hanNing, s. s. Difcant. Ovint, a. 
'reble, a. tredobbelt; (om Toner) bei; 
‘reble, v. a. gisre tredobbelt, tage tre 
Gange; flaae Trifler. 

'rebleness, s. Tredobbelthed; Stem» 
men& Heide, Difcanttone, ». "[dobbelt. 
‘rebly, ad. tre Bange faa meget; tres 
‘reddle, s. Faaremeg, ¢. 

‘ree, s. Tre, ¢.3 - of life, Livets Tre, rt. 
‘reefrog, s. Trafre, n. 

‘reefoil, s. Qlever, a. 

‘reelouse, s. Blabluus, n. 

‘reenail, s. Tranagle, a. 
‘reeprimrose, ⸗. Ratlys, ¢. 

"reen, a. treet, fom er af Tre, 
‘refoil, ⸗. Klover. nm. i 

‘reillage, s. Tralværl, Rælvært (til 
Esvaliers). £. \ 

rellis, s. Refvert, Tralverk. Gitter, 1. 
"rellised, a. omgivet af Ræfvært el. 
Gitrer. _ _ Poevre; flane Trifle. 
‘remble, v.. ftialve, rofte, beaver gyfe; 
"rembler, s. En. fom ffjælver og bæver. 
‘rembling, a. -ly, ad. ftjælvende, bævende. 
‘remblingness, s. Ryften, Baven, n. 
‘remendous, a. forftreffelig, guſelig. 
forfærdelig. [Maade. 
‘remendously, ad. aa en gofelig 
‘remendousness, 8. Gyfelighed, Ræds 
felfuldhed, s. 

‘remor, s. Sficloen, Beven, Frygt, n. 
fremulous, a. fficlvende, bevende; bævs 
rente. [Bæven. 
"remulously, ad. med Stjælven og 
fremulousness, s. Stjælven, Bæven, a. 
fren, s. Darpun, Kaſtepiil, vn. 

french, »ø. a. gjennemffjære; omgive med 
Løbegrave; to - in, forffandfe; to - on 
el. upon, giore Indgreb i. 

french, s. Grav, Lobegrav, Slanbfe, 
Sture, n.; Qndfnit, #3 to mount, to 
relieve the trenches, lade Vagten trælle 
op i Lobegraven fate ben aflofe. 
[renchant, a. fticrende, ſtarp. 
frencher, 3. Gfjcrebreet, ¢.3 Tallerlen, 
n.; Gpifebord, ¢. 

frencherfly, 2. Snyltegicft, 2. 


Tri 499 


Trencher-friend, trencher-mate, s. 
Portfammerat, n. 
Trencher-man, s. Rot; Madticr, nm. 
Trend, o. ». beie af; ende med; falde af. 
Trending, s. Beining, Bugtning, Krume 
ning. nm. 
Trendlo, s. Rulle, Raltfe, Trifle, a. 
Trental, s. tredive Gicelemedfer, pi. 
Trepan, s. Trepan, Hjernebore; Snare, «. 
Trepan, o. a. trepanere; befnære, overs 
rumple. [panere. 
Trepanner, s. En, fom forftaaer at tres 
Trephine, s. lille Trepan, m.; ©. a. 
trepanere. [Beftortelfe, x. 
Trepidation, s. Sfialven, Bæven, Frygt, 
Trepidness, trepidity, s. Frygtfombed. 2. 
Tresspass, v. a. og m. overtræde, ſynde; 
misbandle; gjøre Indgreb i en Andens 
Eiendom. 
Trespass, 2. Overtræbelfe, Synd, Miss 
hantiina, a.; vlovligt Indgreb. ¢. 
Trespasser, s. Overtreder, Synder, a. 
Tress, s. Goffe. Krølle; Haarlof, m. 
Tressel, trestle, 2. trebenet Stol, Tree 
buf, Trefod. m. 
Tresseltrees, s. (tilfes) Langfalinger, 
fom bære Merſet, pl. [Sremme, a. 
Tressure, s. aarfletning; antning, 
Tret, s. Tilgift (af 4 Pund for Hvert 
Trething,” s. Xf 
ething, 4. ift, m.5 Paaleq, ¢.3 
fat, * 3 Cio. Bul, 8* 
Trevet, s. trebenet Redſtab, ¢.; flor Tres 
Triable, a. fom fan forfoged. fom ber 
underſoges ved Reiter; Iovmætfia. 
Triad, s. Treenighed, harmoniſt Treflang, a. 
Trial, s. Gorfeg, t.; Prove, Prevelfe, n.3 
Korbør, &. 
Triality, 2. Trehed, 2. 
Trialogue, 3. Samtale mellem tre Pere 
foner, mn. 
Triangle, s. Triangel, Trefant, 2. 
Triangular, a. triangulairt, trefantet. 
Triangly, ad. fom en Trefant, trefantet. 
Triander, s. trebannet Plante, ». 
Triarchy (ch ubt. fom k), s. Regering 
ved tre Mænd, n. - 
Triarian, a. indtagende ben tredie Plado. 
Trib, s. Fangenſtab. r. 
Tribe, s. Stamme, Hordes Slægt, Klasfe,n. 
Tribe, v. a. invvele i Klasſer. 
Triblet, triboulet, s. Drivefegle, a. 
Tribometer, s. §rictiondmaaler, n. 
Tribrach, s. Berfemaal, beftaaende af tre 
forte Gravelfer, £. 
Tribrachteate, a. (om Planter) forfynet 
med tre Deefblade. — elfe, m. 
Tribulation, s. Gjenvordighed, Nod, Lis 
Tribunal, s. Dommerfave, t.; Domftol; 
Orcheſter Cifer i Rirter), £. 
ø 82' 


500 Tri 


Tribunate, s. Tribungembede, ¢. 
Tribune, 2. Tribun; Rodemefter ; Taler- 
ftol, nm. (bunat, ¢. 
Tribuneship, +s. Zribunéembede; Tris 
Tribunician, tribunitial, tribunitious, 
a. hørende til Tribunembedet. 
Tributary, a. ffattepligtig; unbdergiven; 
s. Sfatftyldig, nm. 

Tribute, s. Iribut, 2.3 Paaleg, Bibrag, 
#.3 Andee! i Udbyttet af en Mine, mn. 
Tribute, v. a. udrede Sfatter. 

Trice, s. Tid, fom behøves for at tælle 
til tre, a.; Dieblif, £.; in a -, ¢ et Nu, 
Tricennial, a. hørende tif Tallet 30. 
Trichotome (ch ſom k). s. Tredeling, a. 
Trick, s. Lift, Stjelmeftreg, n.; Bebra 
geri, Snyderi, Kneb, Pubs, 1.3 Bebens 


bighedétunft, ».3 - (at cards), Stik i 


Raart, ¢. 

Trick, v. a. fore bag Lofet, narre, bee 
brage; leve af Bedragert; to - up, pynte 
op, ſmykle. Gevær, n. 

Tricker,. trigger, s. Aftræffer paa et 

Trickery, s. RKunfigreb, Fif, 1.3 Udſmyk⸗ 


Tricking, s. Bebrageri, ¢.3 Udpyntning, n. 
Trickish, a. bebdrageriff, fnedig, {nu. 
Trickle, ©. a. flyte, rinde, dryppe; s. 
Draabe, vn. 
Trickment, s. Prydelſe, #. . 
Trickster, s. Tufindtunfiner; Snyder, n. 
Tricksy, a. net, pen, pontelig. 
Triclinium, s. trefidet Gyifebord (ho8 de 
gamle Romere), £.; Gpifefal, s. 
Tricliniary, a. hørende til Romernes 
Git at ligge tilbords. 
Tricornigérous, a. trehornet. 
Tricolour, a. trefarvet; s. trefarvet Fane, n. 
Tricorporal, a. beftaaende af tre Legemer. 
Trident, s. Treforf, #. 
Tridentate, a. fom har tre Tænder, tres 
Triduan, a. varende i tre Dage; indløse 
bende hver tredie Dag. 
Triennial, a. treaarig; indtreeffende hvert 
tredie Mar. (er. Mellemrum. 
Triennially, ad. med treaarig Barighed 
Trier, s. Prøver, Ndfeger; Prove, n. 
Trifallow, v. a. ompleie Brakland tredie 
ang. 
Trifarious, a. trefoldig. 
Trifid, a. trefpaltet, trebeelt, 
Trifistulary, a. beftaaende af et tredob⸗ 
belt Rør. Ting, Bagatelle, n. 
Trifle, 2. ringe Øjenftand, . ubetydelig 
Trifle, v. a. foretage fig Ubetydeligherer, 
jore Narreftreger; fpafe; fpøge; gjøre til 
ntet} to - away, benbdrive med Sngen- 
ting, fpilbe meb Fias. 
Trifler, s. flaut, barnagtigt Menneffe, £.; 


Tri 


intetfigende Rittighedstremmer, Spas⸗ 
mager, Gnaffebrober, nm. 

Trifling, s. Gpabfen, Narreſtreger, n. 
Triflingly, ad. pan fpadfende Maade; 
fmaaligen. [Spa8, x. 

Triflingness, #. Smaalighed,  Fjad, 

Triflorous, a. treblomftret. 

Trifollate, a. trebladet. 

Trifoliolate, a. fom far tre fmaa Blade. 

Triform, a. af trefolbig Gfiffelfe. 

Triformity, s. Trefoldiqhed i Form, x. 

Trifarcated, a. tretandet, trefpaltet. 

Trig, v. a. ftoppe, fylde; lægge Stop. 
tae paa Hjuflene; to - it, ffulle af 

ole. 

Trig, s. ile ef. Stopfjæde, fom Tæggeg 
under el. paa Hjulet for at flandfe Vog⸗ 
nen; Nar, Øjæl, n.; Spillemerte, hvor⸗ 
efter ber figtes,¢.3... a. fmuf, net, pæn; 


Trigamous, a. tredie Gang gift. 
Trigamy, s. tregange gjentaget Xgteſtab, e. 
Trigeminous, a. tredobbelt. 

Trigger, s. Stopticde til Hjul, n.; to 
pull a -, duellere, ſtyde. 

Triggerblade, s. Aftrytfer paa et Gevær, n. 
Triggerguard, s. Boile, n. 

Trigging, s. Gtanténing, #.; to lay a 
man -, ſlaae en Mand tif Jorden, 

Trigintals, s. pl. tredive Gicelemesfer. 

Triglot, a. affattet i tre Sprog; s. Vært 
i tre Sprog, ¢. 

Trigon, s. Trefant; trefantet Harpe, n.3 
the fiery -, Vedderens, Løvens og Skyt⸗ 
tené Gammentrerfen; the airy -, Tvil⸗ 
Tingerneé, Beegtens og Bandmandvens 
Sammentreffen; the watery -, Krebs 
feng, GSforpionens og Fiffens Sammen⸗ 
træf; the earthly -, Tyrens, Somfruené 
og Steenbuffens Samling. 

Trigonal, a. trefantet. 
Trigonometrical, a. trigonometriff. 
Trigonometry, s. Trigonometri, a. 
Trigonous, a. trefidet, trefantet. 
Trigraph, s. en af tre Bofaler fammenfat 

yd, 7. 

Trigyn, s. trehunnet Plante, n. 

Trigynian, a. trehunnet. 

Trihedral, a. trefidet, fom har tre ligeSider. 

Trijugous, a. treparret. 

Trilateral, a. trefidet. 

Trilinguar, a. tretunget, talende tre 
Sprog; s. Ord, beftaaende af tre Boge 
ftaver, £. [tre Bogftaver, s. 

Triliteralness, s. Gammenfetning af 

Trill, s. Trille (i Mut), ». 


Trill, v. ». ſlaae Triller; fistre, bæve, ryſte. 


Trillibubs, s. pi. Lapperier, Gmaating, pi. 
Trilling, s. Drilling, n. 
Trillion, s. Trillion, ». 


f 





Tri 
Frilobate, trilobous, a. trefliget. 
Trilobite, s. Trilobit, trefliget Skaldyr, £. 
Trilocular, a. trerubet. 
Trilogy, s. Trilogi (i Poeſi og Literatur), n. 
Iriluminar, a. tredobbelt oplyft. 
Trim, a. tæt, faft (om Rieder); net paa⸗ 
klædt, faa at Alt flurter godt. 
Trim, v. a. pynte, gjøre iftand, fmyfte, 
net paallede; befticre (Træer, Faar o. 
desl.); to - a speech, tildanne, affife en 
tale; to - a boat, bringe en Baad i 
Ligevægt, ftille Seilene tilpas. 
Trimeter,-s. ferfodet jambift Bers, ¢. 
Trimetrical, a. trimetriff. ” 
Frimly, ad. ſmutt, net, ftirligt. 
Trimmer, s. Udftaferer, Oppynter, Pos- 
femenemager, s. 
Trimming, 2. Oppudsning, Udftaffering, n. 
[rimness, s. Rethed, nydefig Paatlad- 
ning, %. 
Crinal, a. trefoldig; - unity, Treenighed, m. 
frine, s. (t Aftronomi) Triangelen; a. 
tredobbelt, trefantet. [lation ; hænge. 
Trine, v. a. ftille i den tredie Conftel- 
friner, s. Fortryller, Tufindtunfiner, m. 
frinervate, trinerve, trinerved, a. 
trenervet, 
[ringle, s. Gefimélifte, x. 
[rinitarian, s. Irinttarier, Befjender af 
Treenighedslæeren, m. 
Prinitarianism, s. Treenighedélære, n. 
[rinity, s. Ireenighed, n. 
Crink, s. Fifternet, £. i 
Trinket, s. Gmopffe, t.3 -8, 2. pl. 
Fluterſtads, Berlotter, Pyntefager. 
Tinket, 0. a. fege at vinde ved fmaa 
Foraringer, beftitte. 
Tinkle, ©. ». flentre omtring; to go 
— up and down, gaae omkring at 
ure. 
rannels, {. Trennels. 
Tinocttal, 4. varende tre Netter, 
Tinominal, a. tredeelt. treledet. 
rio, s. treftemmig Mufit, Trio, 2.3 
Tretal; Kloverblad, ¢. 
ribolar, tribolary, a. fom er tre Hvid 
værd, ubetydelig, verdilos. 
Tioctile, s. to Planeters Afftand i 135 
Srader, æ. Melodi, mn. 
riolet, s. Triolet, treftemmigt Digt el. 
rip, v. a. fpænde Been for &n (to - 
me up); fafte En omtuld; (to - up the 
1eels); to - up, overrumple, overlifte, 
tiffe ud; v. ». fnuble; ftammes feile; 
‘or{nappe fig; gisre en Afftiffer (paa en 
ort Reife); to - along, el. to - it, 
rippe affted, gaae hurtigt. 
rip, s. Spænden Been; Snublen, Gli- 
en, Falden, s.; Feiltrin, 2.5; lille Lyft- 
eife, Udflugt; Dampſtibs Kart mellem 


Tri 501 
to Steder, s.3 a - of goats, en lille 
Flot Gieder; to take one in -, fange En 
i Reden. 

Tripartient, a. befenbe i tre Dele, 
Tripartite, a. tredeelt. 

Tripartitely, ad. ved en Deling i Tre, 
Tripartition, s. Deling i Tre, n. 
Tripe, s. Indvolde, pl.; Rallun, t.; Bug, n. 
Tripedal, a. trefobdet. 

Tripennate, a. trefjebret.:, 

PAP OrSORBYs a. beftaaende af tre Pers 
oner. 

Tripersonalist, s. Trinitarier, n. . 
Tripetalous, a. trebladet, fom far tre 
Kronblave. 

Triphthong, s. Irelyd, Trifthong, #. 

Triphthongal, a. trelytet, fom banner 
en Trifthong. 

Triphyllous, a. trebladet, 

Tripinnate, a. trefjedret. 

Triple, a. trefoldig; ad. tre Gange; - 
as many, tre @ange faa mange; —. 
(i Duft) ulige Tripel-Talt, n. 

Triple, ©. a. og ». multiplicere med tre, 
tage tre Øange; - crown, Pavekrone, n. 

Triplet, 8. tre Ting el, Perfoner af 
jamme Slags; Treblad, e. 

Triple-tree, s. Gaige, x. 

Triplicate, a. trefoldig; i tre Wfftrifter. 

Triplication, s. treobbelt Foregel{e, nm. 

Triplicity, s. Irefoldighed, m. 

Triply, ad. - ribbed, trerippet, 

‘Tripod, s. Trefod, 2. 

Tripoli, s. Tripoli; (Mim) Tripeljord; 
(Plante) Kameelbloniſt, n.; to come from 
-, flere Krumfpring, 

Tripoline, a. tripelartet. [taner, n. 

Tripolitan, a. tripolitanſt; s. Lripolis 
Tripos, s. Trefod, n. 

Tripper, s. En, fom har en vatlende, 
ftolprende Gang. ſhoppende Dandé, n. 

Tripping, a. ftolprende; s. Gtolpren, let 

Triptote, s. Oovedord, fom har tre fore 
ſtjellige Endelfer, ¢. 

Tripudiary, ad. i Dandé, dandfenbe. 

Tripudiate, v. n. dandſe. 

Tripudiation, 2. Dandfen, Dreining, x. 

Tripyramid, s. Slags Gpath med pyra⸗ 
midalſt Kryftalfetning, x. 

Triquetrous, a. trefantet, trefidet, 

Triradiated, a. treftraalet. 

Trireme, s. treaaret Galei, x. 

Trirhomboldal, a. trerubet, trerubes 
formig. [tiender fun tre Gaframenter, 

Trisacramentarian, s. €n, fom ere 

Trisagion, s. tre Gange „Hellig“, n. 

are; o. a. hisſe op, vinde op med et 

oug. 

Triseot, v. a. dele i tre lige Dele. 

Triseotlon, 2. Deling i tre lige Dele, a. 


502 Tri 


Trismus, 2. Mundllemme, Sjæbeframpe, a. 
Trispast, trispaston, 2. tredobbelt 
Hisievert, ¢. i 
Trispermous, a. trefreet. 
Trist, tristfal, tristy, a. mørk, be- 
brevet. fumimerfuld. [nedſlaae. 
Tristitiate, v.a. gjøre msc! og bedrøvet, 
Trisulo , 8. tretandet Gaffel, n.; a. tres 
andet. 
Trisulcate, a. tretandet ; tretakket. 
Trisyllabic, a. treftavelfet. 
Trisyllable, 2. Treftavelfegord, ¢. 
Trite, a. arbenyttet, brugt, hverdags, plat. 
Tritely, ad. med plat el. trivielt Udtryt. 
Triteness, s. Ufoenyttethed, Plathed, a. 
Tritheism, s. Lære om en Trehed i 
Guddommen, a. 
Tritheist, tritheite, s. Tritheift, 2.; 
(En, fom antager en tredobbelt Guddom. 
Tristeistic, a. angaaende Treguderiet. 
Trithing, s. Trediedeel af en Provinds, n. 
Tritical, «. forflivt, hverdaqs. 
Tritically, ad. paa en forflide, hverdages 
,— agny WDiaade, ' 
Triticalness, 2. Trivialitet, a. 
Triton, s. Lriton, Havgud, m.; Tritons⸗ 
horn (Condyylie), t.; Beirhane, =. 
Tritone, s. falf Accord m. 
Triturable, a. fom tan knuſes ef, ſon⸗ 
bermales, 
Triturate, v. a. fnufe, fenderftede, male. 
Trituration, s. Knusning, Sonderſtod⸗ 
ning, Maling til Pulver o. desl. x. 
Triture, s. Gendermaling, Sonderknus⸗ 
Ning, #. 
Triumph, s. Triumf, Geierdsfeft, Geiers- 
wire. n.; prægtigt Optog, ¢. 
famph, v. n. triumfere; feires juble; 
©. a. undertue, [med Geir. 
Triumphal, a. triumferende, prangende 
Triumphal arch, s. Triumfbue, x. 
Triumphal crown, s. Geicrétrone, n. 
Triumphant, a. triumferende; {eierrig; 
boverende, , vogn, x. 
Triumphant car ef. charlot, s. Geiers- 
Triumphantly , ad. med Triumf; paa 
boverende Bus. LSeiersmarſch, n. 
Triumphantmarch, s. Geierdtog, £.; 
Triumphantsong, s. Geiersfang. n. 
Triumphbeaming, a. ſeierſtraalende. 
Triumpher, s. Criumferende, Geirer, a. 
Triumphingly, ad. paa triumferende 
Maude. 
Triumvir, 2. Triumvir. n. 
Triumvirate, s. Triumvirat, ¢. 
Triune, a. treenig. 
Triunity, s. Treenighed, x. 
Trivalvular, a. treflappet, trefapflet. 
Trivant, s. Trefod. trebenet Stol, n. 
Triverbial, a. i Ndtr, - days, Retsdage, 


Tro 


Trivial, a. triviel, hoerdags; fav, plat, 
forflidt; ringe, uvigtig. - [tighed, s. 

Trivialness, s. Trivialitet, Hoerdagéag- 

Trivially, ad. paa en triviel, hverdages 
aytig Maade. 

Troar, v.n. ſtrige (om Hiorten i Brunft). 

Trocar, s. Inftrument til at tappe Band 
af Bateerfottige, £. 

Trechaio, trochaical (ch fom k), a. 
trocheiſt; 8. trocheiſt Bers, ¢. 

Trochanter (ch fom k), s. sverfte 
Knottel paa Laarbenet, m. i 

Troche (ch fom k), s. fficevvinflet, lige⸗ 
fider Fiirkant, n. 

Trochee, s. Berfemaal, beftaaende af en 
lang og en fort Stavelfe, 1.; Trodæ, n. 
Trochillo (ch fom k), a: dretende fig 
fom paa et Hiul; -8, s. pl. Rorationé- 

lære, nm. 

Trochilus (ch fom k), s. Kolibri, a. 

Trochings (ch fom k), ». pl. Hjorte» 
borns trumme Grene, pl. 

Trochisk, trochist, trochisee (ch 
fom k), s. Bryftfufter, £.; Pebermynte⸗ 
age, m. 

Trochite (ch fom k), s. forftenet Sons 


fylte, mn. {linie, =. 
Trochoide (chfomk), s. Cyffoide, Hjuls 
Trode, s. Sti, w.5 Forlpor, ¢. 


Troglodyte, s. Hulebeboer, Troglodyt, x. 

Trojan, a. trojanft. 

Troll, o. «. rulle, dreie runtt, trifle; uds 
tale hurtig; fynge fom et Omfved el. en 
Rundiang ; fiffe med en Snor, fom trefe 
fe8 ved en Tridfe; fig. ‘tilloffe, forføre; 
dagdrive. {timmer, ¢. 

Trollop, s. Gfeie, a.; ſludſtet Fruens 

Troliopes, s. lejthangende Fruentimmer⸗ 
fiole, Galope, vn. 

Trolmydames, s. Suglefpil, hvor Rug 
lerne trilleé ned t Ouller (Tron⸗Ma⸗ 
dame), £. 

Trombone, s. Bafun, ». 

Tromp, s. Blæfebælg i Smelteovne, 2. 

Tromppil, s. Munding paa en Blafedelg 
el, Biefemaftine, x. 

Tronage, s. Beierpenge, pi. 

Tronator, s. Beiermefter. Vegtheftyrer, a. 

Troop, 2. Hob, Trop; Rytterafoeling, a.; 
Selſtab; Tambourfignal til Samling, £.; 
på. Tropper; v. a. famle fig troppeviié; 
marichere; brage hurtigt bort. 

Trooper, s. Rytter, Hefttarl, Kavalle- 


rift, n. 

Trope, s. billedligt Udtryk, ¢.; Trope, s. 
Trophied, a. utimyffet med Trofæer. 
Trophy, s. Geierstegn, ¢.; Trofe, a. 
Tropic, 2. Benbdefrers, nm. 

Tropical, a. beliggende mellem Vender 
kredſene; tropiff, figurlig, billedlig. 


Tro 
ropically, ad. t uegentlig Forftand, 


illedligen. 

ropist, s. Velynder af billedlige Udtryk, 
evnlig Anvender af Troper; billedlig 
jortlarer af Nadverens Ynbdfteftelfesord. m. 
ropological, a. tropiſt billedlig. figurlig. 
ropology, ⸗. billedlig Talemaade, », 
rossers, s. pi. Beentleder, pl. 

rol, v. m. trave; gaae hurtigt; reife 
iliods; to - off, ride bort fra, be. 

rot, s. Trav, ¢.; hurtig Gang; gammel 
tone, m.; - town, Gadefiryger, m. 

roth, s. Troftab; Gandhed, .3 in - 
T by my 7s i Sandhed. 

"othless, a. troleé, falff. 

‘othplight, s. Qeirideligt Tilfagn om 
-Toftab, Jaord, #.3 Forlovelfe, n.; to -, 
we Troftab, give fit Jaord, forlove. 
‘otter, s. Traver, 2.3 - cases Nr ug 
dtevler, [vende Heft, x. 
otting, s. raven, m.; - horse, tra- 
oubadour, s. Trubadour, Minne- 
nger, x. 

ouble, ». a. forftyrre, forurolige; for⸗ 
irre, bringe i Norden; cengfte, bedreve, 
artre; to - one’s head about, gruble 


dey, 
ouble, 2. Forftyrrelfe, Forvirring, Uro- 
shed, Meie, .3; Oprør, 6.3 Kummer, 
org, Red, a.3 to put one to (a) -, 
olde En BVefvær. 
oubled, a. foruroliget, befvcret, engftet; 
with the gout, belagt med Gigt. 
ouble-feast, s. Gladesforftyrrer, Fredo⸗ 
cytgrrer, . 
»ubler, s. Foruroliger, Uroftifter, a.; 
of the public peace, Forftyrrer af den 
entlige Ro, Uroftifter, Oprører, vn. 
rublesome, a. forftyrrende. befværlig, 
rderuld, tortrebdelig, tummerfulo, 
ublesomely, ad. paa en forftyrrende 
brivarlig Maade. 
mblesomeness, s. Befverlighed, Byr⸗ 
uldbed, Fortrædelighed, x. 
‘ablous, a. urolig, forvirret, oprørt, 
ugh, s. Trug, t.; Cano, Baad hos de 
Ide; Fordybning, Hule, n.; Vandtrug, 
Mollegrav; Huling mellem to Bølger, nm. 
ughshaped, a. trugformig, 
ul, v. a. og n. udlaftes to - off, fafte 
nd ud af Noget. 
unce, v. a. angive ef. anflage En; 
rafie, tugte En; ville En tillivg, mié- 
e. 


users, s. pl. Buxer, Beenklader, pl. 
ut, s. Forelle, n.; ærligt Stind, godt 
oldigt Menneſte, ¢. 

at, øv. M. brøle, 

atcoloured, a. hvid, fort ef, laſtanie⸗ 
n⸗ſpœttet Com Hefte), 


Tru 


503 

Troutfishing, 2. Forellefangſt. m. 

Troutlet, troutling, s. lide Forelle, n. 

Trover, 2. Tubagefordringstlage (imod En, 
jom er urette Befidder el. Jhændehaver 
af Noget), nm. 

Trow, vc. n. tro, tænfe, mene, indbilde 
fig; learn more than thou trowest, ops 
lys Dig bedre for Du troer iblinde, 

Trow, int. monstro! ih! faa! 

Trowel, s. Muur- ef. Haveffov!, s. 

Trowelled, a. - stucco, Kaltleer. blandet 
med fint Sand, ¢. | trosburer, 1. 

Trowsers, s. pi. vide Beentlader, Mas 

Troy, s. UApothefervegt, Guldvcegt; et 
Pund Zroy-Bægt (troy-weight) er 12 
Unier (5760 Gran). 

Truandise, s. Lediggang. x. 

Traant, a. fom gaaer levig, dagdrivende, 
boven, træg; s. Ledigganger, Dagdriver; 
boven Dreng, m.; ©. n. to-, brive, Intet 
beſtille. flulfe; to play the -, forfamme 
fine Pligter; tulle. 

Truantship, s. Dovenftab, n.3 Dage 
driveri; Stultert, ¢. 

Trub, s. lille, tyft Fruentimmer, ¢. 

Trubs, s. Trofler, n. pi. 

Trubtail, s. (le Trunte, a.; Tille tors 
pulent §ruentimmer, ¢. i 
Truce, s. Vaabenſtilſtand, fort Frift, Hvile, 
Pauje, s.; @ - with your jest! fold 
inde med Deres Spas! to keep -, fore 
holde fig fille. Llighedsforjtyrrer, 1. 
Trucebreaker, #. Zrojtabebryder, Ro⸗ 
Truchman, s. Tolt, Dragoman (i Orien⸗ 
ten) on. bad, £. 
Trucidation, s. Mord; Myrderi, Blod- 
Truck, vo. a. bytte, tuffe, drive Tuſt⸗ 
handel; to - for, bytte imod; v. a. ome 
tuſte. [ Sandel, 1. 
Truck, ⸗. Bytninq, Omtuftning, Tuſt⸗ 
Truckage, s. Tufthandel; Transportud⸗ 

tft ved Vandbefordring af Barer, w. 
ckoarriage, s. lav, fiirbjulet Laſt⸗ 
voun, %. 

Truckchain, s. Stoptiade, 2. 

Trucker, s. Tufthandler, n. 

Truckle, s. lille Hiul, ¢. 

Truckle, 2. n. rulle; unbderfafte fig, yd⸗ 
myge fig. krybe. i 

Trucklebed, s. GlagSent, Rullefeng til 
at flyde ind under en anden, n. 

Trucksystem, s. Bortehandeléiyftem, ¢. 

Truculence, s. Raahed, Bildhed, Gru⸗ 
jombed, a.; ffræffeligt Stue, ¢. . 

Truoulent, g. raa, vild, barbariſt, grus 
ſom; ødelæggende; ſtrekkelig. 

Trudge, v. n. ſlentre, traſte, trave. om⸗ 
vante, flæbe fig frem, fman. 

Trudgeman, s. Dragoman,a.; f. truch- 

True, a. fand, ægte; tro; ærlig, redelig, 


504 Tru 


oprigtig; neie; regelmeéfig; - to one’s 
romise, fit Løfte tro; a - man, en 
anboru, ærlig Mand; he is - as steel, 
fan er tro (ærlig) fom Guld; to hold -, 
orblive tro; to speak -, tale Sandhed; 
it is -, bet er fandt; the - heir, ben ret» 
mæsfige Arving, n. 

True, s. det Sande, det Egentlige, 
Trueborn, a. ægtefødt; ægte. 

Truebred, a. af ægte Race (om Dyr). 

Truehearted, a. ærlig, oprigtig. , 
Trueheartedness, s. Wrlighed, Oprige 
ighed. 2. 

Truelove, s. Elſtede, Forlovede, m.; 
Eneber (Paris quadrifolia), ¢. 

Truelove-knot, s. Ricrlighedétnude, El⸗ 
ſtovsſloife (en tunftig fammenflettet Ofsife, 
trofaft Kicerligheds⸗Sindbillede), n. 

Trueness, s. AEgthed; Wrlighed, Tro⸗ 
ftab; Oprigtighed, n. ‘OSfind, ¢. 

Truepenny, s. ærligt Menneſte, ærligt 

Truffle, s. Trøffel, n. 

Trug, s. Kalktrug. ¢. 

Truism, s. indlyfende Sandhed, n. 

Truli, v.n. og a. trifle, rulle; «. Trille, n. 

(Trall, s. Gadeffiege, n.; gement Fruens 
timmer, &. 

Trullibub, s. Lapperi, r. . 

Trullisation, s. en Muurs Udkaſtning 
med Muurfall, n. rigtigt. 

Truly, ad. ærligt; fandt, virteligt; op- 

Trump, s. Trompet; Gnabel; Trumf, n.; 
Slags Kaartſpil, t.; all his.cards are 
trumps, han har Lytfen med fig i Alt; 
to be put to or on one’s trumps, blive 
Bragt til vet Yoerfte, 

Trump, v. a. og vn. trumfe, ftiffe; narre, 
bedrage; to - up, opfinde Hiftorier, op⸗ 
digte; v. n. fpille Trumf; blæfe paa 
Trompet. 

Trumpery, s. Slitter, Klitterfadé; tom 
Snat; ftufende Tale, Løgn, n. 

Trumpet, s. Trompet; Balun; Troms 
peter; Ubdbafuner, n.; to sound the -, 
blæfe paa Trompet; to sound one’s own 
-, udbafune fin egen Roes; speaking -, 
Taleror, 6.3 the last -, Dommedagé- 
bafun, nn. . 

Trumpet, v. a. blæfe paa Trompet; ſtode 
t Trompeten; udbafune; betjendtgiore. 
Trumpeter, s. Trompeter, Udbafuner, nm. 
Trumpet-fish, s. Trompet-Fif?, n. 
Trumpet - flower, s. Trompetblomſt, 
Bignonie, s. 

Trumpet-fly, s. Kobrems, n. 
Trumpet-honeysuckle, s. Faarebrems, 
n.; Gedeblad, ¢. 

Trumpet-marine, s. Trompfneffe, n. 
Trumpet-pipe, s. lie Rør paa Enden 
af Geverpiben, ¢ 


Tru 


Trampeot-shell, 2. Crompet(netfe, 2. 
Trumpet-soundings, s. pi. Trompet⸗ 
fignaler, ¢. pl. . 
Trampet-stop, s. Trompetregifter i et 
Orgel, +. funtoner, fterfrrungende. 
Trampet-lunged, a. flingende med Ba⸗ 
Trumpet-tree, 2. Trompettre (cecropia 
peltata), ¢. lignende. 
Trumpetlike, a. trompetagtig, trompet- 
Truncate, v. a. afforte, atftumpe; ſtam⸗ 

fere, lemlefte; a. aftortet, afbugget. 

Truncation, s. Aftortring, Afitumpning; 
Lemleſtelſe, . [Tilftand, x. 

Truncature, a. afftumpet ef. ffamferet 

Truncheon, s. Rnippel, Prygl, Kom⸗ 
mandoftav, a.; v. a. giennemprygle. 

Trauncheoneer, s. Knippelberer, n. 5 En, 
fom ec væbnet med en Rnippel, 

Trunoo, ad. afbrudt. 

Trundle, v. a. og n. rulle, trille; s. 
Trille, Balle, n.; Antænderer Ci Artil- 

- feviet), ¢. 

Trundlebed, s. Rullefeng, Slags Slags 
bent, fom trilleé ind under en anden 
Geng, un. . 

Trundle-tail, s. ſnoet Krolhale; Hund 
med en faadan Hale; Gadeftrygerffe, x. 

Trundlers, s. pl. Grter, pl. 

Trunk, s. Treeftamme ; Rrop (uden Lem⸗ 
mer), #.3 Hovedftoffe, Soileſtaft, ¢.; 
Ledertifte; Fattigblok, .;  Blefersr; 
Taleror, £.3 Gnabel (hos Clefanten el. 
vide Qufetter), n.; oulg. Ræfe, n.; to 
shove a -, trænge fig ind, være nægviig, 

Trunk, v. a. afbryde, afftumpe, aftorte. 

Trunkbreeches, s. pl. Matrosbuxer, 
vide Beenfleder, pi. . Lfert, s. 
Trunkclips, s. på. Beflag til en Kuf⸗ 
Trunked, a. afftumpet, affortet, afhugget. 
Trunk-fish, s. trefantet Pantferfiff (os- 
tracion triqueter), n. 

Trunking, s. Ertérenéning, n. 
Trunkmakor, s. Rufertmager, xn. 
Trankmakerlike, ad. ftrigende høit, men 

- udrertende Intet. 

Trunkroot, s. Gtamrob, s. 

Trunnel, 2. Trenagle, a. 

Trunnion, s. Tap, hvormed Ranonen 
faſtgiores til Lavetten, n. 
Trunnionplates, s. pl. Dekel til Ras 
nontappen, Panbdejern, r. 

Trusion, s. Stød, t.; Steben, vw. 
Truss, 2. Bundt, ¢.; Pate, 2.3 Knippe, 
t.5 Bandage, n.; Brofbaand, #3 Rafe, 
hvormed Rakken gieres faft til Maften, a. 
Truss, v. a. binde op; paffe ind, 
Truss-maker, s. Brofbaandsforferbdiger.n. 
Trust, s. Tillid, Tiltro; Kredit; Anbe- 
troelfe; Opbevaring; Forfergelfe, Fors 
valtning, ». betroet Gods, ¢.5 a man of 








Tra 


great -, en meget paafidelig Mand; deed 
of -, Fulbmagt.s.; to deliver in -, give 
i Forvaring; to put - in, fette fin Liltro 
til; to take upon -, tage paa Kredit. 
Trust, v. a. tiltro, forlade fig pan; bes 
tro, give i Forvaring; to - one with..., 
anbetroe En; I won't - him, jeg vil itfe 
ive jam Kredit; to - in God, fette fin 
id til Gub, 
Trastee, s. Anbetroet, Befuldmegtiget; 
Rurator, Forvarer, Opbevarer, s. 
Traster, s. Anbetroende, n.; En, fom 
flienter en Anden Tiltro, 
Trustily, ad. paa en tro og ærlig Maade, 
remit. 

Trustiness, 2. Redelighed, Troftab, Tro⸗ 
verbighed, Lilforladelighed, wn. 
Trusting, a. tillinéfuls. 

Trustingness, s. Tiltro; Fortrotighed, a. 
Trustiess, «. uværdig til Liltro, upaa⸗ 
lidelig, uſikker. 

Trustworthiness, 2. Tilforladelighed, 
Paalidelayhed, Troværdighed, x. 

Trustworthy, a. tilforladelig, troværdig. 

Trusty, a. tro, redelig, tilforlabdelig, pan 
lidelig, fitter. 

Truth, s. Ganbdhed, Virlelighed, Xrlighed, 
Dprigtighbed, Srandhaftighed, Relagtigher, 
Regelmeesfighed, nm. 

Trathfal, @. fandhedsfjærlig, fanddru, 
fandierbig. [fanbferdigen. 

Truthfully, ad. paa en fanddru Maade, 

Tratnless, a. ufand; falſt, troles; uve- 
entlig. 

Tratination, s. Afveining; Vegtprove, a. 

Truttaceous, a. foreleagtig; redplettet. 
y, © a. prøve; anftile Forfeg med, 

probere; unbderfege; forhøre; indfafde for 

Retten; to - it out, afgjere, udføre, fulde 
ende; to - one’s fortune, prøve €né 

Lytte; to - after, for, gjøre fig Umage 

for, fircebe, tragte efter; to - it on, 

leve af at fljæle; (tilfes) lægge bi i 


haardt Beir. 
Ty, s. Gorfeg, 1.; Prove, a. 
'rying, s. forfeg, ¢.; Læggen bi, a.; it 


is but -, det er blot til Forſog. 
ry-sail, 2. Gaffelleil, ¢. 
ry-sailmast, s. Gnovmaft, x. 
rysting, o. a. beftille til at møde! o.n. 
omme fammen, 

rysting-hour, s. Sammenkomſitime, 4. 
rysting-place, s. Gamkngépiars, a. 
Sar, s. Gjar, n. 

nant, a. bidende; - jest, bidende Stiemt,n. 
wb, s. Balle, Bette, Conde; SGvede- 
ir. Spyttekur, n.; tale of a -, Amme⸗ 
uebiftorie, x. {Rar 
ib, wo. a. fylde I en Tønde el. et aabent 
IDBELF, 3. Spidehugger i et Biergveert, «. 


[Toft 505 


Tubfast, s. Gvedehir-Fafte, x. 

Tub-fish, s. Mnurgane, 2. 

Tube, s. Nør, s.; Pibe; Biinbevert, nm. ; 
Kængrer, t.; - eustachian, Luftror, $. 

Tube, vo. a. forfyne med Rer. 

Tube-box, s. Feengrerétafte, #. 

Tuber, s. Qnold, x. 

Tubercle, s. lille Bugle, Havelfe; Hede⸗ 
blegn. Finne, Borte, a. 

Tabercular, a. fuld af fmaa Bylder el. 
Knuder; vorteagtig. . 

Tubered, a. fnollet. 

Tuberiferous, a. bærende Rnoller ef. 
Knuder. derosa), a. 

Tuberose, s. Tuberoſe (polyanthes tu- 

Tuberosity, s. Rnolle:hed. 2. 

Tubereus, a. fnollet, mortet (om Rodder). 

Tubicinal, a. hørende til Trompetblaé- 
ning - honours, Xresſignal med Troms 

tfen, &. 

Tubipore, s. Pibeforal, n. 

Tubiporites, 2. pl. Tublporiter, Vibes 
foralsforfteninger, på. 

Tabular, tabulated, a. cetformig, rete 

nnet. 

Tubdule, s. lite Rør, ¢. 

Tubulous, a. reragtig, rerdannet. 

Tucet, s. Trompetiuſch. ». 

Tack, s. Tang Kaarde. Rapier, a.; Haare 
net, (3 Fals, m.; with - of drum, ved 
Trommeflag. . 

Tuck, v. a. fammenbinde; optiltes inde 
hylle, indfoobe; valle; to - up, opftlerte; 
to - in, indviffe, omſvobe. 

Tuckahoe, s. treffelagtig Sorbdvert, x. 

Tucker, s. Bryſtſtrimmei, Haléftrimmel; 
Raltemaller, nm. 

Tucket, s. tynd Stive Ried, n.3 Troms 
petforipil, 4.3 Tuſch, nm. 

Tucketsonanoe, s. Trompetfignal, ¢. 

Tucksels, s. pl. Rindtenver, mn. pi. 

Tudor-style, s. Slags RN if Bygnings- 
ftiil (fra Henrik b. Toe til Elifabers), a. 

6, ©. n. arbeide haardt. 

Tuel, s. Heftené Bagdeel, nm. 

Tuesday, 3. Tirédag, mn. 

Tufa, taf, s. Tuffteen, a. 

Tufaceous, a. tuffteenéagtig. 

Toff, «. Tulfteen, a. 

Toft, s. Kvaft, Du; Bull; Fiederbuſt, 
n.; Treepartl, £.; - of hair, Haartop, a. ; 
- of trees, Tregruppe, n.; London -, 
Fiedernellite, m.; - hunter, Gmigrer, 
Kryber for unge Adelsmend; Parafit, sn. 

Taf, o. a. fmptte med Buſte el. Kvifte; 
binde op i Roafte; afoele i Buſtadé; 
vandre giennem tæt og høit Gres. 

Tof-taffety, s. laabent Giltersi, ¢. 

Tafted, «. buffet, (myttet med Bufte, 
voxende buffeviié. 


506 Tuf 


Tufty, a. tuftily, od. buffet; buffeviis. 

Tug, s. Træt, Rot, 1.5; Anfrængelfe ; 
Temmervogn; Heftehale (hod Tyrterne). 
n.; to give a -, trælte flerft; I had a 
hard - of it, det foftede mig megen Divie 
og Beſver. 

Tug, v. a. træffe fterft, af af Kraft; 
rotte; flæbe, flide, anftreenge fig; to - for, 
firide, tempe for; to - (at) the oar, ro 
af al Magt. 

Tugboats, towboats, s. 
trættes i et Tov, x. 

Tug-chain, s. Stores ef. Træffeljæde, m. 

Tugger, s. En, fom tratter ftertt; Sle- 
ber, Slider, mn. . 

Tuzging, a. træffende, flebende, flidende ; 
there is - for it, der fempes og ftrides 
derom; a - horse, en Treetfebeft. 

Tuggingly, ad. med Meie og Anftren- 

elie. 
uition, #. Unberviiéning, Opbragelfe, 
Lereropfigt, a.; Opign, 4.; Sfolepenge, 


n. pl. ot 
Tuitionary,,a. angaaende Underviisning. 
Tulip, s. Lulipan, x. [liebbavert, £. 
Tulipomania, s. lidenffabeligt Tulipan⸗ 
Tulip-sheill, s. Tulipan⸗Conchylie, nm. 
Tulip-show, s. Tulipanflor, &. 
Tulip-tree, 2. Tulipantræ, ¢. 

Tally, s. ulliue-Cicero; as - says, fom 

Cicero figer. i ſammen. 
Tum, o. a. blande forſtiellige Slags Uld 
Tumble, v. 2. 94 a. tumle, falde ned, 

falde om, ftyrte fammen; vælte fig om⸗ 

tring; giere Luftipring (fom Harletin) ; 
vende, dreie; fortrylle; forfturre; to - 
down, falde ned; to - out, fafte ud; to 

- over, rere om; giennemfege ; gjennem» 

(late; to - over in thought, gruble over. 
Tumble, s. Fald, t.; Ömſtyrining, n.; 

to get a -, tumle om. 

Tumbledung, s. Gtarnbadfe, n. 
Tumbler, s. iniedandjer, Luftſpringer; 

bedragende Spiller, a.; ftort Clglad, 1; 

Glubtarre; Ørævlinghund; Slags Due, mn. 
Tumbling, «. omftyrtende; - billows, 

rullente Bolger; - tricks, equilibriftifte 

Kunſter. n. pi. 

Tumbrel, s. Gtublarre, Mogfarre; Mu⸗ 

nitionetarre i Urtelleriet, a. 
Tumefaction, s. Opfoulming. Ophovnen,s. 
Tumefied, a. ophovnet, opfoulmet. 
Tumofy, v. a. og x. bringe til at foulme 

op; opgoone. gende; opblaft, 

Tumid, a. foulmende, hovnende; fremras 
Tumidly, ad. foulftigen, med Opblefihed. 
Tumidness, s. Opfoulmethed; Hovenver. 

Opblagrhed, m. 
Tumor, s. Hevelfe, Sovulft, 

Belge; foulftig Strivemaare, sv. 


Baad, fom 


Bugle ; 


Tun 


Tamered, «4. opbovnet, 
bofferdig. opblæſt; foulftig. 
Tumorous, a. opbovnet, opfoulmet; ſvul⸗ 

itig, bettravende ; Hoven. opblæf. 

Tump, s. lille Hei; lille rund Biergtop, a. 

Tump, v. a. omgive med en Sordbunte; 
vppe. 

Tumalar, a. dannet i Form af en Hai. 

Tumulate, v. n. opfoulme, opbrufe; bes 
rave, 
umull, s. på. Rempebosie, Gravbvie, pl. 

Tumulose, a. baffet. dannet batkeviis. 

Tumulosity, s. Balfefuldhed, v. 

Tumulous, a. baffeformig. baftet. 

Tumult, s. Tummel, Stsi, 2.3 Oplob, 
Oprer, £.; oprorſt Hob, x. 

Tumult, o. ». gisre Stet, vælte Oprør, 
være i vild Bevegelſe. 

Tumulter, s. Tumultuant. Oproréftifter. a. 

Tamultuariness, s. oprerft Stemning, 
n.; Lpleb, ¢. 

Tamultuary, a. larmende, ftormende, ops 
rørit ; urolige uorbdentlig, forvirret. 

Tumultuarily, ad. paa en larmende, ops 
rerjt el. forvirret Maade. 

Tumultuate, v. n. flifte Oprør; larme, 
ftorme, raje. { Tumult, n.; Oprør, 1. 

Tumultuation, ¢. oprorſt Bevægelfe; 

Tumultuous, a. oprerff, urolig, heftig. 

Tumultuously, ad. paa en oprerft, hef⸗ 
tig, ſtormende Maade. 

Tumultuousness, s. oprorſt Bevægelfe 
el. Tilstand, nm. 

Tumulus, s. Gravhei, Sæmpebsi, a. 

Tun, 4. Siinmaal (paa 4 Orboveder); 
wad, t.5 Drulfenbolt, Dranter, x. 

Tun, © a, fylde paa Vinfade. 

Tuna, s. amerifanff Plante (Opantia, 
Socdenilletre), nm. 

Tunable, a. vellydende, harmoniſt. 

Tunableness, s. Veltlang, Harmoni, a. 

Tunbridge-ware, s. fine Trevarer af 
Aſt el. Poppel, n. pl. 

Tune, s. Tone, Lyd; Harmoni, Melodi; 
rette mufifalfte Gtemning, 2.3 Ag. Over⸗ 
ensſtemmelſe, n.; to hum a -, nynne ef 
Rife; we are not in -, vi ftemme ite; 
to sing another -, iftemme en anden 
Tone; out of -, forftemt, 

Tune, v. a. og n. femme, iftemme;s fare 
monere; tralle, nynne. 

Tuneful, a, melodiſt, velflingende; yndig. 

Tuneless, sø. umelodift, ifdellingende; 
Ipdied, ftum. 

Tuner, s. Snfirumentftemmer, ss. 

Tung, #. amerifanff Hudloppe. a⸗ 

Tungstate, s. tungfleniuure Salt, 1. 

Tungsten, s. Cungiteen, Volfram (É did), #. 

Tungstenio, a. udvundet af Tungften, 

Tunhoof, s. Jordvebbende, a. 


opfoulmet; 





Tun Tur 507 


Tanfo, s. Tunife, a. Turfdrain, s. Aflobsrende j et Torve⸗ 

Tunicarics, s. pl. Aſcidier. grav, n. 

Tunicated, a, beffedt med Hinde; - bulb, Turfhouse, s. Grædtørvfuug, ¢. 

Gindebetledt Log, ¢, | Turfknife, s. Kniv til at ftiere Græs⸗ 
Tunicked, a. belledt med en Tunifa, | tørv med, nm. 

bærende en Tunita. Turfmoss, s. Torvemofe, n. 

Tuniclø, s. Underflæde, ¢.5 title Hinde, n. Turfpit, s. Tervegtav, nv. 

Tunicufated, a. bedættet med Oud, Turfspade, s. Lorvefpade, n. 

Tuning, ¢. Stemmen, n. Turfiness, s. Suepiing med Grestery ; 
Tuningfork, s. Stemmegaffel, x. Dverfledighed af Torveſticer; tervagtig 
Tuninghammer, s. Stemmehammer, ». | Coenftab, nm. [ftier; opført af Toͤrv. 
Tuningkey, s. Gtemmenøgle, n. Turfy, a. tørveholdig, rig paa Torve⸗ 
Tunnel, s. Tunnel; Tragt; Slorſteens⸗ Turgent, a. oven, opfvulmet; opblæft, 
pibe, n.; Rerfang, ¢. aninasfende, 
Tannel, v. n. anfegge en Tunnel; banne Turgescence, turgescency, s. Ops 
fom en Tragt; fange med et Rajtenet. boven, Opfuulmen; Opblethed, Gvuls 
Tunneller, s. Agerhenefanger, n.; €n, | _ftighyd, m. i [blæjt, foulftig, 
fom fylder Band i Tønder; Tunnelar⸗ Turgid, a. opbovnet, foulmet; tyt; ope 
beider, nm. Turgidity, «. Davelfe; Svulftighed, 2. 
runnelling, s. Tunnelbygning, =. Turgidly, a. paa en opbleft ef. foulftig 
unny, s. Thunfift, n. Waare, 
Up, s. Bader; Hanrei, n.; v. a. fløde Turgidness, s. Hovenhed, Svulftighed, n. 
om en Vader; (pringe, bedvette Com Bee | Turk, +. Tyrter, u.; Det tyrtifte Sprog. 
eren). Turkey, s. Tyrliet, «3 - cock, kalkunſt 
Dane, n.; - hen, lalkunſt Hone, n. 
Turkey-figs, s. vildt (ufrugtbart) Fis 
genre, 2, 
Turkey-leather, s. Gaffran, ¢. 
Turkey-red, s. Tyrfredt, s. 
Turkish, a. tyrfiff, 
Turkois, s. grøn Edelſteen, Tyrlis, n. 
Turk’s-cap, s. Martagonlilie (Lilium 
martagon), n. i 
Turk’s-head, 2. Melontidfel (Cactus 
melocactus), n. 
Turk’s-turban, s. Glagé Nanuntel, a. 
Turm, s. Trop, Hob; Eétadron, sn. ". 
Turmaim, s. Gteenart, forverfet med 
WFdeliteen, x. i 
Turmeric, s. indiff Safran, a. 
Turmoil, s. Tumult, Urolighed, n.; Ope 
rør, ¢. [ftyrre, 
Turmoil, v. 4. plage, forurolige, fore 
Turmoiling, a. urolig, larmende, fteiende, 
Turn, v. a. vende, dreie; rette; forandre ; 
flabe, danne; omvende; overfette; af⸗ 
ftumpe; v. n. dreie fig, vende fig; fore 
antre fig, omvende fig; forderved; to - 
one’s back, to - tail, vende Ryggen ; 
fly; to - head, trade En under ines 
to - the head, giore er i Hovedet, gjøre 
fvimmel; to - loose, [ade fare; to - the 
brain, forvirre @né Hjerne; to - the 
edge, alftumpe; to - the penny, fpefue 
Tere heldigt; the tables are turned, 
Bladet Har vendt fig; to - the tables 
upon one, giengfælde Lige med Lige; to 
- about in mind, overveie Noget noie; 
to - away, bortvende, fage paa Døren; 
to - upside down, vende op og ned paa? 















ipelo, s. §iffertre (nyssa aquatica), ¢. 
rban, s. Turban, n. 
rbaned, a. betledt med Turban, 
rbary, s. Ret til at ftiere Torv paa 
den Mands Grund, n.; Tørveftjær, 1.3 
rvemofe, n. 
bid, a. uffar, plumret, mudret, 
bidly, ad. gruméet; hovmodigt. 
bidness, 4. » Ullarhed, Grumfethed, 
Dret Tilſtand, a. 
Mllion, s. Dvirvelvind, n. 
in, s. Horncondolie, n. . 
inated, a. bvirvlet, fpiratbannet, 
edanner, {noet, 
nation, s. {noet, §virvlet Form, 
otrvelleb, £. 
, #. Slags Huuedye, ws. 
A, £. oſtindiſt ‘Purgeerrod, n. 
, & Pigvar, n. 
ence, turbulenoy, s. Storm, n. ; 
Uveir; DOprer, 4.3 Forvirring, 
relfe, n. 
nt, a. heftig, nrolig, flormende; 
Maade. 
ntly, ad. paa en heftig, oprorft 
1, s. tyrfif’ Religion, xn. 
s. gren Wdeliteen, n. 
@rcrement, n.; Gfarn, ¢. 
iS, s. Smudſighed, Ureenlighed, n. 
- fmudfig, ureentig; grabs bonbe« 


(bane, a. 
Cerv, Girønfvær; Hefteldbs- 
- bedæffe med Græsterv, 
s. GreStervbent, a. 
a. opført af Gresterv. 
bd, a. belagt med Grastorv. 


508 Tar 


to - in, vende indad, indbsies tage ind; 
to - into money, gisre i Penge; to - 
off, aflede, afvende; to - over, fende bort; 
give Wfffed: overlade, opgive; give en 
anden Reming; that will - him off, det 
vil (tile fam tilfredd; to - out, bringe 
ub; ffaffe bort; fafte ub, jage ud; to - 
out of doors, fafte paa Døren; to - out 
to (into) the world, fende ud i den vite 
Verden; to - over, vende (et Blad i en 
Bog) om; giennemblade; overdrage; bens 
vife; overgive; lade en Forbryder, domt 
til Øalgen, fpringe fra Stigen; to - 
over a new leaf, tage andre Forholdé⸗ 
regler; to - round, ombdreie; to - to, 
overdrage; to - to advantage, bdrage til 
Mytte, gjøre indbringende; to - up, vende 
op; to - up one’s eyes, flaae Dinene 
op; to - home, vende Siem; to - pale, 
blive bleg; my head turns round, det 
ſvimler for mig. i 
Turn, 2. Dreining, Ombdreining, Sving- 
ning; Bending; lille Spaxdjeretour el. 
Reties Forandring; Afverling; Leilighed; 
Reette; PGiengield, n.3 Pudé, £.; Til- 
beielighed; Fordeel; en Geetnings Af- 
runding, 1.$ in the - of a hand, ¢ en 
Daanbevenbing 5 "tis upon the - of 
twelve, Rio ten er ſtrax tolv; toa -, 
paa det Noiefte; - of state, Statéfor- 
anbring; to take another -, tage em 
anden Bending; to take a-, gjøre en 
Spavdleretour; now is my -, nu er det 
min Tour; every one in his -, Enhver 
efter fin Tour; by -, verelviis; an ill 
-, en flet Streg; to give - for -, gien- 
per Lige med Lige. [fpil, 2. 
urnament, s. Turnering, n.; Ridder 
Turnbench, s. Dreierbent, x. 
Turnbridge, #. Dreiebro (pac feilbare 

(oder), n. 

urnbroach, 2. Stegevender, s. 
Turncap, #. Storfteené-Dretehat Cimod 
Rog), n. [ taabe, n. 
Turncoat, 2. Renegat, Beirhane, Bende- 
Turncock, s. Opfynémand ved Vandrer, n. 
Turndowns of a letter, s. pi. de 
ombeiede Kanter af et ſammenlagt Brev, pi. 
Turned, pp. vendt; dreiet; afftumpet; 
fordærvet; a mind rightly -, et retfindet 
Gemyt; to be - of, være ude af ben 
kraftige Alder; - of forty, ud over fyrre⸗ 
tyve Aar; to be - to... for..., være 
fliffet til, tilbetelig til. 
Turner, s. Dreier; Slags Hustue (co- 
lumba jubata), n. {beive, £. 
Turnery, s. Dreining, a.; bdreiet Ar- 
Turning, s. Dreining, Ombreining (paa 
en Bei); Krumning, 1.; Hisrne, ¢. 
Turning-lathe, s. Dreielad, ¢. - 


Tar 


Turning-needle, s. Raal i Skaft Goe 
Strompefabritantere), n. 

Turningness, ⸗. Bantelmod, Bregeffind, 
t.3 Urnugt, a. 

Turning-point, s. Vendepunkt, algie- 
rende ‘Puntt. £. (værftet, ¢. 


‘Turning-tools, s. Dreieredſtab. Dreier 


Turnip, turnep, s. Rongeroe, Runtelroe, 
Turnip, a. 

Turnipeted, a. blond. hvidhaaret. 
Turnipradish, s. almindelig Rebdike, a. 
Turniprooted cabbage, s. Raafrabe, a. 
Turaolp-seed, s. Runtelrofrs, ¢. 

Turnip shell, s. Blerecondylie, 2. 
Turniquet, s. Dreietors paa Forftier, 1.; 
Gpilletone, n. 

Turnkey, 2. Slutter, Fangevoater, s. 
Turnouts, s. Gidebane, Uidtierfeléplads 
(paa Sernbaner), n. 

Turnpike, s. Bom, 2.3 Led, ¢. 
Turppike-engineering, s. Chausſee⸗ 
bugning, mn. 

Turnpike-man, s. Sommanb, s. 
Turnpike-money, 2. Bompenge, m. pi. 


‘Turprall, 2. Dreieſtive paa Jerndaner, a. 


Turnsorew, ⸗. Gfrurdreier, Skrue⸗ 
trætter, n. 

Turnserving, 2. Egennytte, Cgoiéme, nx. 
Turnsick, a. fvimlende, fvimmel. 
Turnsol, 2. Heliotrop, x. 

Turnspit, s. Stegeyender, a. 

Turastile, s. Dreiefors, £.; Betafoifer 
(for Ridende paa Fodftier), x. 
Turnup, s. Slagémaal, ¢.; Boren, 4. 
Turnup bed-stead, ⸗. Slaghenf, n. 
Turpentine, s. Terpentin, a. 
Turpentine, ©. a. overftryge med Ter⸗ 
pentin. 

Tarpentiny, a. terpentinagtig, blandet 
md Verpentin. 

Turpeth, tarbith, s. oftindif® Purgeer⸗ 
Tod, fn. 

Turpitude, #. moralſt Fordæervelſe, Ne⸗ 
derdrægtighed, Stlendighed, mn. - 

Tur, v. a. furre (om Duer). 

Tarrel, s. Baanddage, n. 

Turret, s. litle Taarn, ¢. 

Turreted, a. taarnformig; Befat med 
Taarne. Ia. pl. 
Turrilites, s. taarnformige Concholier, 
Turtle, s. Turteldue: ſpiſelig Stifoparoe, x. 
Turtle-dove, turtle-pigeon, s. Tur- 


teldue, x. 

Turtle-feast, 3. Gtildpabdbefmans, s. 
Turtter, s. Stildpardefanger, Stildpadde- 
banter, nm. 


padde, 2. 
Turtle-shell, 2. Gtildpabbeftal; Skild⸗ 
Tartle-soup, s. Stifopaddefuppe, s. 
Tartle-twino, s. tretraadet Gara til 
Slildpaddenet, £. 


’ Tas 


Tuscad, ⸗. Tostaner, 2. 
Tuscan, 6. tosfanft; the - order, toé- 
fanft Geilesrben, nm. 
Tuscany, s. Toslana, £. 
Tush, int. ftille! tps! Snak! 
Task, s. Huggetond; Biisdomstand; Bjæl- 
fetap; Torſt (Gadus callarias), #. 
Tusked, a. forfynet med Huggetender. 
Tussle, v. a. 0g». firide, flaaes, fempe; 
omvifle med Toug. 
Tussle, s. Strid, Ramp, Lorm, a. 
Tassock, s. lille rat; buſtet Gres, ¢.; 
fammenviffede Grene, m. pl. 
Tassock-grass, s. Siage Foderurt, 
Gvingel (Festuca flabellata), mn. 
Tussuck, s. {ile Duff, Tot, a. 
'uste, s. Duff, Ovaſt; Buff, s. 
‘at, int. ftille! væl! fo! bys! 
‘atmouthed, a. med fremftaaende Læber 
iQ Kinder. 
utania, s. Metalblanding (opfunden i 
Birmingham), mn. 
itelage, s. Formynderſtab, £.; Mynd⸗ 
ngétilfiand, Minbreaarighed, n. 
ttelar, @. fom ftprer og leder fom en 
ormynber ; Beftyttende. 
telar-angel, 8. beffyttende Engel, mn. 
telar-god, s. Stytegue, n. 
telar-goddess, s. G'ytégubdinbde, =. 
elary, sd. paa Formynderviis. 
ernag, tuternague, s. dinefiff Mes 
Manding, beftaaende af 2 Dele Zink og 
Deel Vidmuth, n. 
wr, s. Hoomefter, Huslerer; Lektor, 
v. a. unbdervife, lære, hovmefterere ; 
Imerifa) have Tilfon med flere unge 
ineffers Underviisning. 
rage, 2. £Lærermynbighed; Hov⸗ 
erering; Opfigt, a.; gormynderftab, s. 
ress, s. Lærerinde, Gouvernante; 
tonbderffe, m. formynder. 
fal, a. angagende en Dovmefter el. 
ship, 2». Hovmefterplads, n.; Hove 
‘ftab; Formonderffab, ¢. 
ss, s. {. Tutoress. - 
a, s. Sohannesurt; Hyperifon (hy- 
m andros aemum), n. 
int. Citalienff) Alle tilfammen! 
tuty, s. 3inffalf, a. 
Haarlol, Cot, Tjavé, n. 


s. Krat, nm. 

le, s. Snak, Pludder, Keerling- 
n. [.fludbre, pjatte. 
e, ©. a. og mn. fortælle left og faft, 
er, $.- moerfom Gnaflebrober, 


7. 
a. begge, tvende; to bit in -, 
to split in -, fonbderfplitte. 
re opdyrfet ef. ryddet Sfovland, ¢. 
v. n. klinge, lyde med Metals 


Twe 509 


Ylang, ſurre; e. a. bringe ti at lyde 
flarpt. faae til at brene. - 

Twang, s. far, ffarp Klang; Dronen} 
Riingtiang; affetteret Refeudtale ef, Snov⸗ 
Ten, a.; int. fling! fang! (vip! 

Twangey, s. Gfrædder, a. 

Twangle, o. a. og n. Himpres Hinge; 
face til at ffinge. 

Twanegling, s. Klimpren, ». 
Twank, v. a. og n. Mimpre; Mingre, 
Twankay, 2. Gfagé grøn The. n. - 

T’was (it was), v. aux. det dar. 
Twaddle, v. a. ftrigle Hefte, kemme 
Hunve o. desl. 

Twatchel, s. Regnorm, x. ' 
Twattie, o. n. pluddre, fluddre, piatte, 
Twattle, «. Pfatte, Sluddermund, n. 
Twattler, s. Sladderhank, Brevler, x. 
Twattling, s. Glutdren, Pjatten, n. 
Tway, a. i Sammenfetn. tway-blade, 
toeblabet, 

Tweag, v. a. tnibe, Hemme, presfe. 
Tweague, s. Knibe; Befymring, Uro, a. 
Tweaguery, a. ærgerlig, vranten, ras 


ende. 
Tweak, v. a. knibe, tryffe; to - by the 
nose, træffe ved Næfen, 
Tweed, s. let, uldent Tei, Halvll{ede, 
Sommertsi, ¢. 
Tweedle, v. a. berøre fagte, farg Tet hen 
over; qnide paa en Violin med Buen; s. 
Bierfidleri, ¢.3 Bierfidler, x. 
Tweel, s. noppret linnet Tei, ¢. 
Tweoze, s. Kelt(tiacr-Beftiz st. 
Tweezer-case, s. ffurteral til Knibe⸗ 
tang o. desl, ¢. 
Tweezers, s. pl. Nippetang, n. 
Twelfth,a. og mn. ord. tolvte; s. den Tolvte, 
Twelfth-cake, s. Helligtrefongeréfage, x. 
Twelfth day, #. Helligtrefongerédag, x. 
Tweilfthni¢ t, s. Hefligtrefongeréaften, ss. 
Twelfthtide, s. Delligtrefongersnat, a. 
Twelfthly, ad. for bet Tolvte. 
Twelve, a.oqe.card. tolv; s. Tylft.x. ; 
to throw twelves, fafte alle Ger (i Tere 
ningfpil); a book in twelves, en Bog i 
Duodez. 
Twelve-dezen, sz. et Gros (12 Duſin). 
Twelve-month, s. Aar, rf. 
Twelve-penny, s. engeiſt Shilling, x. 
Twelve-penny ,” a. fom er en Shilling 
værd. 
Twelve-penny-gallery, s. Theater⸗ 
vlade, fom lofter en Shilling, n. 
Twelver, s. Shilling. n. 
Twelve-score, 8. tolv Snefe, pl. 
Twentieth, a. og n.ord. tyvende; 2. ben 
Tyvende. 
Twenty, a. og a. card. tyve; mange (ube⸗ 
ftemt Antal), 


510 Twi 


Twibil, s. Slags Hellebardes Hammers 
ere, Dobbeltere; Brolaggerhammer, vn. 
Twibilled, a. væbnet med Hellebarde. 
Twice, ad. to Gange; a. dobbelt; if 
things were to be dane -, all would be 
wise, af Slade bliver man fog, 
Twice-born, a. fedt paany, 
Twice-fold, a. dobbelt. 
Twice-divided, a. tvefpaltet. 
Twice-told, a. fortalt anden Gang. 
Twidle, o. a. befingre; to - one’s 
thumbs, fpifle ef, dreie Commelfingrene 
om binanbden. 
Twifallow, v. a. pleie Jorden anden Gang. 
Twifold, a. to Gange, 
Twig, s. Rvift. Green, a.; lille Stud, ¢. 
Twig, v. a. fange med Liimpinde; overs 
rumple; Teégiere; iagttage. 
Twiggen, a. flettet af Ovifte ef, Vidier, 
omviflet af Bidiefletning. 
Twieey, a. fuld af Grene ef. Ovifte, 
qwie t, v. a. binde; holde i Comme. 
Twilight, s. Demring, 9.3 Tusmoerke; 
foagt Sfin, #.3 a. ullar, temrende; flet 
opinft. Toi, #3 Væverfpole, x. 
Twill, ©. a. lippre, væve; s. fippret 
Twilled, a. tippret; forviffet; - stuffs, 
tippret Loi, ¢. [Tignende. 
Twin, s. Tvilling, n.; «. dobbelt; meget 


‘Twin, v. a. føde Tvillinger; v. n. fødes 


fammen fom Tvillinger. 

Twinborn, a. tvillingfedt. 

Twin-brother, s. Tvillingbroder, n. 

Twin-cherries, s. Par Rirfeber, dob⸗ 
belt Rirfebær, ¢. 

Twine, v. a. fnoe ef. toinde; flette; 
omflynge ; v. a. inoe fig. flonge figs dreie 
fig om, forene fig; to - about, omflynge; 
breie fig omfring. 

Twine, s. toundet Garn, ¢.3 Snor, n.; 
Seilgarn, 52.3 Omflyngning Com Nantes 
verter), nm. 

Twinge, v. a. knibe, ftiffe, nappe; s. 
Kniben, Stitfen, 2.3 twinges of con- 
science, Gamvittighedénag, ¢. 
Twining, a. flattrende, Hamrende, (noenbe 
fig (om Planter), 

Twink,'s. Blink (med Dinene), ¢. 

Twinkle, o. ». blinfe; tindre, funtle; s. 
Blin’, Wieblif, £. 


_ Twinkling, s. Olinten, m.; in the - of 


an eve, in a -, i et Dieblit, 
Twinling, 2. Tvillinglam, ¢. 
Twinned, a. fedt til famme Tid, fame 
men; parret. [mobder, n. 
Twinner, s. Tvillingfader, Tvilling- 
Twinsister, s. Toillingfefter, ». 
Twinter, «s. Faar, fom er to Vintre 

ammelt, £. ' 


' Two 


flane Triller; bevæge fig fittrende ; ſtimre, 
blinke; tilvinke. 

Twirl, o. n. foirre, dreie fig hvirvlende 
omtring; s. hurtig Gvingning, ».; Kreds⸗ 
lob. #.3 Hvirvel, a. 

Twiss, s. Rammerpotte, Ratpotte, n. 

Twissel, s. Dobbeltfrugt, n.; lie Par, e. 

Twist, v. a. og n. flette, fnoe, dreie, 
tvinde; forviffe; opfpinde, fordreie; to - 
itself into, fnige fig ubemerft ind; to - 
it down apace, forfere med flor Ap⸗ 


petit; to - horses, gjøre Hefte til 
Nallaffer, 
Twist, s. Sammenfletning, Sammen⸗ 


flyngning; Forvifling; Forbdreining, 2.; 
Maltiniern, t.; Snor, Traad, m.; Mvift 
&.3 Rulle fpunden Tobak; Green, Ovift; 

Rrydshjelte; fammenblandet Drif af The 
og Kaffe, el. af 1 og Brændeviin, n.; 
a good -, en god Appetit. 

Twisted, a. dreiet, trummet; toundet, 

ettet. 

Twister, #2. Rebflager; Dreiemaffine, 
Gpindemaffine, n.; a ~ of the truth, en 
Retsfordreier, en ‘Binkelffriver, n. 

Twit, ©. a. forefafte, foreholde; gjøre en 
Pebreidelfes flifle; he ever twits bim in 
the teeth with it, fan river ham bet 
altid i Neefen. ' 

Twit, s. Bebreidelfe, Stiflen, n. 
Twitter, s. Én, fom dadler el, nebriver 
paa en fliflende. Maade. 

Twitoh, v. a.og.n. gribe hurtigt; nappe, 
tnibe; fnoe fig under Smerter; s. burtig 
Borttagen; Kniben; Krampetræfning, n. 
Twitcher, s. En. fom fniber, 
Twitchers, s. pi. Toiſax, a. 

Twitter, o. n. fittre; ryfte; qvidbre; s. 
Gittren, Gljelven; Oviddren; Angft, 
Frogt, Beven; ængftelig Lengel vn. 
Twitterlight , s. Demring, n.3 Tuse 
morfe, 1. ' 
Twitting, s. Bebreidelfe; Stien, x. 
Twittingly, ad. paa en bebreidende el. 
ftitfende Maade. 

Twittle-twattle, 2. Gniffnal, Slubder, 
n.; 0. n. vrøvle, fluddre. 
Twixt (forfortet af betwixt), prap. 
imellem. 

Two, n. card. to; inaday or-, om et Por 
Dage; by - and -, parviis; - cats and 
a mouse, - wives in a house, - dogs 
and a bone, never agree in one, to 
Katte og een Muué, to Koner i eet 
Huus, to Hunde om ret Been, lomme 
aldrig overeens. - 
Twobedded room, 2. Varelſe med to 
Senge, ¢. 

Twocapsuled, a. tvetapſelet. 


wire, v. n. flagre (om Fugle); lvidbre; | Twocleft, a. tvefpaltet, 


Two Ugl 511 


Twodecker, 2. Toratter (Silb), 0. Typographer, typographist, ». Ty- 

Twoedged, a. treegget. poaraf, Boatroffer, xv. 

Twofold, a. toſoldig dobbelt, Typographic, typographical, «. ty- 

Twoforked, a. gaffeliermig, todeeſt. |; vogranhft; ſindbilledlig. 

Twohanded, a. wehendet; flor og fterf, | Typographically, ad. paa typografift 
Reiss ſindbilledligen. 


plump. 
Twohanded sword, s.tochondet Gværd,s. | Typography, s. Bogtryfferfunft; billedlig 
Twohandled, a. tveftaftet, Fremitilling, a. 

Twoheaded, a. tohovedet. Typolite, s. Steen med Aftryk af Dyr - 
Twolnched, a. totommet, el. Planter, n. " 

Twoleaved, a. tvebladet. Typology, s. Lære om Forbilleder ef. 


Twolegged, a. tobenet, om Bogſtavaftryk, ss. 
Twollned, a. toliniet; - letters, two- | Tyran, s. Tyran, x. 


line-letters, Vitelbogftaver, £. pl. Tyranness, s. fvindelig Tyran, n. 
Twolipped, a. dobbeltlœbet. Tyrannical, a. tyranniff, grufom. 
Twoparted, a. tddeelt. Tyrannically, ad. med tyranniff Grus 
Twopence, s. To⸗Pence (forf. Tille | fomber. 


Pont). nm. Tyrannicide, 2. Mord paa en Tyran, ¢.3 


Fwopenny, @. fom lofter to engefffe | Tyranmorder, n. 
enning. Tyranning, 2. tyranniferende, opferende 
"worowed, a. torebet. fia fom Tyran. 
‘woseeded, a. tvefroet. Tyrannize, v. a. regere tyranniff, ty» 
wotongued, a. tvetunget, falff, rannifere; to - over, behandle grufomt, 
holde under Aaget. 


wotubed, a. tvereret. 
wovalved, a. toffallet,’ toffappet. Tyrannizer, s. Tyran. Martrer, n. 
vowheelers, s. pl. tobjulet Kioretoi, 2. | Tyrannoas, a. tyranniſt. 

vowinged, a. tovinget. Tyrannously, ad. med tyranniſt Grus 
‘mbal, s. Haanbpaute, vn. fombed. 


mpan, s. Tromme; Dørfylding; Boge | Tyranny, s. Tyranni, ¢. 
yferramme; hvorpaa Papiret lægges, w. | Tyrant, s. Tyran, Defpot, a. 
mpanist, s. En, fom flaaer paa | Tyre, f. Tire. 


ufe; Pauteflaaer, n.; En, fom lider af | Tyro, s. Begynder, Lærling, n. 
Tyrociny, s. Begyndelfe; Lcereftand, 2.3 


ommefnge, 

ipanites, s. Trommefyge, n. Beanndelfesgrunve, m. pl. 

»panitic, tympanitical, cs. fom | Tyrolese, s. Tyroler, Tyrolerinde, n.; 
: af Trommelyge. a. tyrolſt. 


panize, ov. a. og n. udfpende Troms | Tzar, s. Cjar, n. 
invet; flaae paa Pauke el. Tromme. 

panum, s. Trommehinde (i Øret); 

emaftine, Vinde, n.3 Spil, ¢. 


any, s. Trommefoge, Bindioge, s. 
s. Type. Bogftav i Bogtroylleriet ; > U 
Billed, Forbiled; Stempel; Preeg, ° 
be in -, være udfat, 
v. a. fremſtille fom Forbilled. Uberate, o. a. befrugte, frugtbargiere. 


. Uberty, «. Frugibarhed, Overflodighed, x. 
casting, type-feunding, s. | Ubication, ubiety, s. Tilværen, a. 
‘ebning, x. Ubiquitarian, s. En, fom troer paa 
oundery, s. Sfriftfteberi, £. Chrifti Legems Allefterdnærværelfe. 

d, a. tyfeé, tyfugagtig. Ubiquitary, a. alleftedénærværende; s. 
, . Gfypompe el, Orlan, ifær i | Allefterénærværende, n. 

2 Farvande, sv. Ubiquity, s. Uleftedénarverelie, s. 

, & Tyfus (Feber), s. Udder, s. Yver, a. 

typical, a. billedlig, tjenende til | Uddered, a. fom har Yoer. 

'€. Uglily, ad. grimt, hædligt, paa en ſtyg 
y, 2. bilfedligen, fom Forbilled. |" Maade. 

OSS, s. Betydning fom Forbillede, | Ugliness, ⸗. Grimbed, Heeslighed, mn. 
v. a. fremftille fom Forbillede, | Det Stygge. i 

Dy, s. Verdensfremſlilling, «. | Ugly, a. hæslig, fæl, flyg, grim, cefel. 


caster, type-founder, s. Strift- | Uberous, a. frugtbar; fyldig, overfledig. 
n 


512 Uka 


Ukase, #. Nas (leiferlig rusſiſt Forord- 
ning), %. [terie), ¢. 

Ulcer, 2. Byld, w.3 Saar (fulbt af Mar 

Ulcerate, o. ». bulne, Sere befengt med 
Bylder. 

Ulceration, s. Bulbnen, Bullenhed, nv. 

Ulcered, a. bullen. 

Ulcerous, a. bullen, befængt med Bylder. 

Ulcerousness, s. Bullenſtab, ». 

Uliginoas, a. flimet, dyndet. 

Ullage, s. Laklage (i et Fad Sulker, 
Miin, Olie etc.). » 

Ulmaceous, a. anganende XImetræer, 

Ulterior, a. yderligere, paa bin Gide, 

Cltimate, a. yderft, fidft. 

Ultimately, ad. endeligt, tilfidft. 

Ultimatum, s. Ultimatum, ¢.; fidfte Er⸗ 
fering, n. 

Ultimity, 2. fidfte Tilftand, ». 

Ultion, 2. Hævn, n. 

Ultra, a. hinſides; modſat. 

Ultramarine, s. Ultramarin (laa Farve), 
n.; a. binfideg Havet. (af Bjergene. 

Oltramontane, a. paa ben anden Gide 

Ultramundane, a. over Berden, overs 
iordiſt. 

Ultroneous, a. frivillig, 

Ululate, v. a. hyre. 

Ululation, s. Hol, ¢. 

Umbel, s. (i Botanifen) Gtierm, a. 

Umbellar, a. fom en Gljerm 

Umbellated, a. (i Botanifen) ftiermbannet. 

Umbelliferous, a. ſtjermblomſtret. 

Umber, s. Umber (brun Sordart); Slags 
Fiſt, n.; 0. a. farve med Umber, 

Umbered, a. ffygget. 

Umbilio, s. Navle, n. 

Umbilical, a. hørende til Navlen. 
Umbles, s. pt. Indvoldene paa en Hjort, pl. 
Umbo, s. den fremftaaende Spidé paa en 
—— ” ty hg. 3 
mbrage, s. e, n.; Ag. Horners 
melfe, Steve, Mises, *. ; he took - at 
it, han blev vred derover; han fattede 
Mistanke dertil, ef. Misundelfe derover, 
Umbrageous, a. ſtyggefuld; morkladen. 
Umbrageousness, s. Skyggefuldhed, s. 
Umbratio, umbratical, a. (tyggefuld, 
morflaten; Ag. ubeftemt, utydelig, 

Umbratile, a. fom er i Skygge. 

Umbrella, s. Paraply, Regnſtjerm, n. 

Umbrosity, 2. Slyggefuldfed, n. 

Umpire, s. Voltgiftsmand, n. 

Umpirago, s. Boldgiftstiendelfe, n. 

Unabas od, a. uden Undfeelfe; raſt paa 

Unabated, a. ufveffet. 

Unable, a. uduelig, udygtig, ilke iftand til. 

Unableness, s. tbdygtighed, 9. 

Unaocented, a. itfe betonet, 


Una 


Unacceptable, a.ilte antagelig ¢ . 
Unaoceptableness, s. fontaine 
Unacceptably, ad. wantageligt, ubeha⸗ 
geligts itte godt mobdtagen. 
Unaccommodated, «. fom ei Bar yore 
Bekvemmeliabeder. 
Unaccommodating, «. uvillig, mod⸗ 
ſtridia, iffe indvilligende. 
Unaccompanied, a. ei ledſaget, alene. 
Unaccomplished, a. ufuldendt. 
Unaccountable, a. uforflarlig, mært 
værdig; uanivarliq. 
Unaccountableness, s. Uforfarlighed; 
Hanfvarliahed, 2. 
Unacoountably, ad. uforflarligt, beſyn⸗ 
derligt, ufatteligt ; iffe anfoarlig, 
Unaccustemed, a. uvant, 
Unachievable, «. uudferlig; ugierlig. 
Unaching, a. fom ifte {merter. 
Unacknowledged, ad. iffe anertiendt. 
Unacquaintance, s. Ubeljendtflab, s. 
Unacquainted, a. ubefiendt, 
Unacted, a. iffe udført, 
Unactive, a. uvirtfom. 
Unactuated, a.-iffe paavirfet, 
Unadmired, ad. iffe beundret. 
Unadored, a. utilbedt. 
Unadulterated, a. uforfalffet, ægte, 
Unadvisable, a. utilraabelig. 
Unadvised, a. ubetentfom, overifet. 
Unadvisedly, ad. ubetentfomt, paa en 
overifet Maade. [ilelfe, a. 
Unadvisedness, s. Ubetentfombed, Overs 
Unaffected, a. -ly, ad. urørt; wlunfifet, 
ligefrem, naturlig. | [ virtning. 
Unaffecting , 4. iffe rørende, uden Inde 
Unaffectionate, a. -ly, ad. uljærlig, 
Unaffirmed, a. ille betreftet, 
Unafflicted, a. fri for Sorg. 
Unagreeablo, a. uovereensftemmende. 
Unagreeableness, s. Novereenéftem- 
melfe, nm. 
Unaidable, a. fom iffe fan hjælpes. 
Unaided. a. ubjulpen. 
Unalienable, a. fom iffe fan afhændes. 
Unalienated, a. ikte afhændet, 
Unallayed, a. ublanbet. 
Unallied, a. ubeflegtet; ilfe forbunden. 
Unalloyed, a. ublandet. 
Unalterable, 2. uforanderlig, 
Unalterableness, s. Uforanbderlighed, x. 
Unalterably, ad. uforanderligen. 
Unambiguous, a. -ly, ad. utvetydig, 
uomtviftet, tydeligt, 
Unambitious, a. iffe cergierrig, 
Unamendable, a. uforbedrelig, 
Unamlable, a. uelftverdig. [ tied. 
Unamused, a. fom iffe har fornoiet fig, 
Unamusing, a. tebdelig. 
Unaneled, a. uden fidjte Salvelfe. 





Una 
Unanimeted, a. Mole, uden Gal} fæle 


08. 
Unanimity, s. Gambreegtighed, Enſtem⸗ 
mightd, 2. Lenig, fambregtig, 
Unanimous, a. -ly, ad. enftemmig, 
Unanimousness, s. Endreegtighed, Ens 
ſtemmighed, x. 

Unanswerable, a. -bly, ad. uigjendris 
velig, fom itfe tan belvareés, uimodſigelig. 

Unanswered, a. ube(varet, iffe — 

Unappalléd, a. uforfærdet. 

Unapparent, a. ifte tilſyneladende, fom 
ifte foretommer el, fremtræder, 

Jnappeasable, a. uforfonlig, itte at til- 

bappeased, a. uforfonet; iffe tilfreds⸗ 
illet. 

napplied, a. iffe anvendt. 

apprehended, a. ille fattet, ufattet, 
forjtaaet. 

‘approachable, a. utilgængelig. 
approved, «a. iffe bifaldet. 

apt a, -ly, ad. ubdygtig, uduelig, 
(tet, 

argued, a. udisputeret, ubeftridt. 

um, v. a. afvæbne; Sortlegge fine 
aden. 

rmed, a. ubevæbnet, 
sked, a. nopforbret, iffe fpurgt. 

spiring, a. ucrgicrrig. 

ssallable, a. uangribelig, 
ssailed, a. uangreben. 
isayed, a. uforføgt. 
suming, a. fordringéles, 
sured, a. uvié, tvivifom, iffe {ittret. 
able, a. uforfonlig; fom itfe tan 
e 


med, a. iffe udfonet. 
alnable, a. uopnaaelig, ” 
ainableness, s. bet Uopnaaelige. 
impted, a. uforføgt. 
inded, a. ifte ledfaget; alene; - 
ſomt. 
nding, a. topmertfom. 
lable, a. forgiceves, til ingen Nytte, 
ling, a. unyttig. 
dable, a. uundgaaelig. 
Jableness, s. bet tundgaarlige. 
tably, ad. uundgaaeligt. 
ged, a. ubeonet. 
ened, a. iffe vatt, 
6, a. uopmærtfom ; uagtfom. 
BS, ad. uforvarende, uventet, 
. @. uforfærdet. 
d, a. iffe tæmmet (om Heſte). 
t, o. a. loéfe Ballaft, 
i, a. ubunbden. 

a. ftyde Slaaen fra, aabne. 
| a. ubarberet; fiicgles. 
» &. afbarfet, 


Danſtk Orcbbeg. 


Unb 513 


Unbashfal, a. freef, uden Undſeelſe. 

Unbated, a. uftandfet, uformindftet. 

Unbattered, a. ubeftabiget 

Unbay, v. a. borttage Dæmningen. 

Uabearable, a. utaalelig. 

Unbearing, a. ufrugtbar, 

Unbeaten, a. ubetraadr; uden Slag. 

Unbeautiful, a. itte deifig. 

Unbecome, oe. a. itte fomme fig. 

Unbecoming, «. upasfende, ufommelig. 

Unbecomingiy, ad. paa en upasfende 

aade. 

Unbecomingness, s. Uſommelighed, ». 

Unbed, v. a. ftaa op af en Seng. 

Unbefriended, a. venneles, 

Unbegotten, a. iffe født, itfe avlet. 

Unbeguilo, v. a. betage Bildfarelfen. 

Unbeing, a. iffe værende, 

Unbelief, s. Bantro, x. 

Unbelieve, v. a. iffe tro. 

Unbeliever, s. Bantro, a. 

Unbelieving, a. vantro, itfe rettroende, 

Unbeloved, a. uelftet, 

Unbend, o. a. Ivéne, fpænde 108, flappe; 
Ag. nedlade fig; lette; he will not -, han 
vil itte give efter. [naffet. 

Unbending, a. ubsielig, ftivfindet, haard⸗ 

Unboneficed, a. iffe forfremmet til et 
Preſtetald. — kommer. 

Unbenighted, a. hvor Nattens Morke 

Unbentgn, a. uvenlig. 

Unbent, a. nedfpændt; Ag. iffe firammet ; 
itfe modlos. 


-| Unbeseeming, a. ufemmelig, upasfende. 


Unbeseomingly, a. ufømmeligt, paa en 
upasfende Maade. (bet Wpasfende. 
Unbeseemingness, s. Ufemmelighed, a.; 
Unbesought, a. itte anfegt. 

Unbias, v. a. gjøre forbomésfri. 
Unbtassed, a. fordomsfri, upartiff. 
Unbid, unbidden, a. frivillig, uopfordret ; 
itfe indbuden. 

Unbind, v. a. Isfe op, Is8ne; frigivre. 
Unbit, v. a. aftage Bidet. 

Unbitted, a. uden Bidfels Ag. teileles. 
Unblamable, a. dadelfri, uftyldig. 
Unblamableness, s. Dadelfriged, Ulaſte⸗ 
lighed, WITH oigher. n. 

Unblamably, «ad. dadelfrit, uffyldigt. 
Unblamed, 4. upaaklagelig. dadelfri. 
Unblemishable, a. dadelfri, ſtyldfri. 
Unblemished, a. uplertet, pletfri. 
Unblenched, a. uforfærdet, 

Undlended, a. ublandet. 

Unblessed, unblest, a. iffe velfignet; 
ulytfelig ; sanpellig, 

Unbloodied, «. iffe plettet af Blod. 
Undloedy, a. itfe blodig, ublodig. 
Unbiown, a. iffe udfprungen. 
Unbiunted, a. itfe giort flev, 


514 Unb 


Unbodied, a. ulegemfig. 

Unbolt, v. a. ſtyde Slaaen fra, 
Unbolted, a. aaben; iffe figtet; Ag. grov. 

Unbonneted,. a. uden Hat. 

Unbookish, a. ulærd; et leſelyſten; Ag. 
uden Dannelfe. 

Unborder, v. a. boritage Randen, 
Unborn, a. ufadt. 

Unborrowed, a. iffe laant; oprindelig. 
Unbosom, ov. a. udgyde fit Hjerte, betro. 
Unbottomed, a. bundled; med et foagt 
Wrundlag. 

Unbought, a. itfe Købt. 

Unbound, a. ubunden. 

Unbounded, a. ubegreendfet, uendelig. 
Unboundedly, ad. paa en ubegrandfet 
Maade, uendeligt, (delighed, =. 
Unboundedness, s. Grenbdfeleshed; Uen- 
Unbounteous, a. ifte gavmild. 

Unbow, v. a. fpænde ned, loene, flappe. 
Unbowed, a. uboiet; itte hvælvet. 
Unbowel, o. a. urtage Sndvoldene. 
Unbrace, v. a. {nore op, nappe op; løsne, 
Unbraided, a. itte flettet. 

Unbreast, v. a. udoſe fit Hierte. 
Unbreathed, a. itte øvet, iffe afrettet. 
Unbreathing, a. afficlet. 

Unbred, a. uopdragen, daarligt oplært, 
Unbreeched, a. uden Burer, 
Unbribed, a. ubeftutten. 

Unbridle, v. a. tage Temmen af, 
Unbridled, a. teiteles, balftyrig. 
Unbroken, a. itfe brutten; utæmmet, itfe 
afrettet. 

Unbuckle, 0. a. fpænde op, loſe op, 
Unbuild, ©. a. nedrive, ødelægge, 
Unbuilt, a. itte bygget. 

Unbung, v. a. udtage Spundfen, 
Unburden, unburthen, v. a. tage Byr- 
ben af, aplceeje; ‘fig. üdoſe (fit Hierte); 
aabenbare, 

Unburied, a. ubegraven, 

Unbury, ©. a. grave op, udgrave. 
Unburat, a. iffe opbreendt. 

Unbusied, a. ubefteftiget. 

Undutton, v. a. opfnappe. 

Uncage, v. a. udfri af et Buur, 
Uncalled, - for, a. ufaldet, uopfordret. 
Uncalm, v. a. forurolige. 

Uncandid, a. iffe oprigtig. 
Uncanonical, a. ufanonijf. 
Uncanopied, a. uden Tag over, 

Uncap, v. a. aftage Detten. 
Uncapable, a. udygtig, ei iftand til, 
Uncared, - for, a. upaaagtet. 

Uncase, v. a. udtage af Foderalet. 
Uncaught, a. itte fangen, 

Uncaused, a. ubevirtet, 

Uncautious, a. uforfigtig, 

Unceasing, a. uopherlig, 


Unchild, v. a. gjøre 


Une 


Unoeasingly, ad. uopberligt, vedvarende. 
Uncelebrated, a. ubadret, 
Uncensared, a. iffe dadlet, dadelfri. 
Unceremonious, a. uden Geremonier, 
ligefrem, utoungen, — {upaalidelig. 
Uncertain, a. uvié, ubeftemt; ufitter, 
Uncertalaty, s. Uvished, Ufitterbed; Ube⸗ 
ſtemthed. m. (varende. 
Uncessant, a. «ly, ad. uopherlig, ved⸗ 
Unchain, ». a. befri fra Lænfer; aabne. 
Unchangeable, a. uforanderlig. 
Unchangeableness, s. Uforanderlighed, «. 
Unchangeably, ad. uforanderligt. 
Unchanged, a. uforandret. 
Unchanging, a. uforanderlig, beftandig. 
Uncharge, o. a. afleéfe; gienfalbe en 
Beſtyldning. [ſtreng. 
Uocharitable, a. ubarmbjertig. —*8 
nchar eness, s. ertighed 
Ufiarlighed. Haardhed. AE sinke, 
Uncharitably, ad. ubarmbjertigt, paa en 
ufjerlig el. haard Maade. 
Uncharm, o. a. befri fra Troſddom 
hæve Trylleriet. 
Uachary, a. uforfigtig, foe 
Hchaste, a. «Ly, ad. u utugtig, 
Unchastity, s. iifyd(thed, n. 
Unchastised, a. ifte revfet ; vild, uſtyrlig. 
Unchecked, a. uhindret, uftandfet. 
Uncheerful, a. fergmodig, bedrøvet. 
Uncheerfulness, 2. Gorgmovighed, Des 
dropelſe, Redſlagenhed, n. 
Uncheery, a. tiedfommelig, kiedelig. 
Unchewed, a. iffe tygger. 
rnlos; forbderve 
et Barn. 
Unchristened, a. ubdsbt. 
Unchristian, a. udriftelig. 
Unchristianly, a. og ad. uchriſtelig. 
Unchristianness, s. Udrijtelighed, 2. 
Unchurch, v. a. udelutte fra det kirlelige 
Gamfunb. 
Uncircumeised, a. uomſtaaren. 
Uncircumcision, s. Stte-Omfferelfe, a. 
Uncircumscribed, a. ubegreenbdfet. 
Uncircumspect, a. uforfigtig, uagtſom. 
Uncircumstantial, a. uvigtig. 
Uncivil, a. -ly, ad. uboflig, 
Uncivilized, a. udannet, uopdragen, 
ucivuiferet. 
Unclad, a. iffe flætt, " 


‘Unclasp, v. a. ophægte; Ag. aabne. 


Unclassic, unclassioal, a. itfe task. 
Uncle, s. Ontel. vn. [tydning, 
Unciean, a. uren (ogfaa i figurlig Ber 
Uncleanliness, s. Urenhed, ». 
Uncieanly, a. urenlig. 

Uncleanness, s. Urenhed, #. 
Uucleansed, a. urenfet, 

Unclenoh, ve. a. aabne en lullet Haand. 


Une 


Unclew, ©. a. sbelegge. 

Unclog, v. «. Sorttage en Hindring ; befri 

for en Borde, [fætte i Fribed. 

Uncloister, v. a. tage ud af et Kioſter; 

Unclose, v. a. aabne. 

Unclosed, a. aaben. 

Unclothe, v. a. afflabde, 

Unclothed, a. aiffert. 

Unclouded, a. ftyfri, far. 
Uncloudedness, s. Klarhed, Renbed, n. 
Uncloudy, a. ftyfrt. 

Uuclutch, ». a. aabne med Magt: befri 
fra Kloerne, Gever. 
Uncocked, a. fpændt ned (Hanen paa et 
Uncoif, v. a. aftage Hovedtoiet. 
Uncoifed, a. uden Hovedtet. 
Uncoil, v. a. viffe op, opruffe, 
Jncollected, a. itfe famlet; urolig. 
Jacoloured, a. farveloé. 
Incombed, 2. ufemmet. 
Incomeatable, a. utilgængelig. 
ncomeliness, s. Styghed, a. 
ncomely, a. flyg, uftjon; uſommelig. 
ocomfortable, a. ubehagelig, umagelig, 
tilpas; utilfredé, miéfornsiet. 
icomfortableness, s. Ubetvemmelig- 
Oo magelighed, Ubehagelighed, Util⸗ 
' n. 


comfortably, ad. ubehageligt, umage⸗ 
jt, paa en ubekvem Maade. 
commanded, a. ubefalet. 
commendable, a. urosveerbdig. 
sommMon, a. -ly, ad. ua minidel, 
eboanlig, ualmindeligt, paa en ufedvanlig 
ommonness, s. talminbdelighed, 0.3 
Ufedvanlige, det Sieldne. 
ommaunioated, « umeddelt. 
Immunicative, a. umeddelelig, in- 
ittet, tilbageholden. 
mmpanied, a. iffe ledſaget. 
Mpelled, a. utvungen. 
mplaisant, u. -ly, ad. uvenlig, 
ig. ubehagelig, ubeflig. 
mplying, a. iffe famtytfende, iffe 
Urgende. 
npounded, a. iffe fammenfat, iffe 
?t; fimpelt. ligefrem. 
aprehensive, a. ubegribelig. 
Iprising, a. itfe eftergivende; iffe 
ommende; haard, beftemt; fom itte 
ret Feilgreb. 
seivable, a. -bly, ad. ufattelig, 
zelig; paa en ubegribelig Maade, 
‘elved, a. iffe forftaaet. 
ern, £. Ligegyldighed, ». 
erned, a. ubefymret. 
ernedly, ad. paa en ubelymret 
{tymrethed, m». 
Irnedness, ⸗. Ligegyldightd, Ube⸗ 


Une 


515 
Unconcerning, a. uvedfommende, 
Unconcernment,. s. Udelagtighed, n. 
Unconcocted, a. iffe tillavet; ufordsiet, 
Uncondemned, a. iffe fordømt, 
Unconditional, a. -ly, ad. ubetinget, 
Unconfinable, a. ubegrændſet. 
Unconfined, a. ubegrendfet, ubunden, 
undftrentet. {treeftet; ufonfirmeret, 
Unconfirmed, a. ubeftyrfet; ifte bes 
Unconform, a. uoverensftemmende. 
Unconformable, a. uoverenéftemmende, 
afvigende. 
Unconformity, 2. Uoverensſtemmelſe, n. 
Unconfused, a. -ly, ad. itfe forvirret, 
flart, tydeligt. 
Unconfatabdle, a. uigiendrivelig. 
Uncongealed, a. iffe froé{en. 
Unconnected, a. ufammenbengende. 
Uncenniving, a. iffe overbarende, ftreng, 
haard. [delig. 
Unconquerable, a. -bly, ad. novervin- 
Unconquered, a. uovervunden, 
Unconscionadle, a. famvittighedstes. 
Unconscionableness, sz. Ubillighed, 2. 
Unconscionably , ad. paa en famvittigs 
hedslos Maade. [ vidfifed, 
Unconscious, a. «ly, ad. ubevidft, bes 
Unconsciousness, s. Debidftleshed, 
Ubevrdythed, 2. 
Unconsecrated, a. uinbdviet. 
Unconsented, - to, a. iffe indremmet. 
Unconsenting, a. ifte famtyffende, 
Unconsidered, a. uoverlagt. 
Unconstitutional, a. -ly, ad. forfats 
ningsſtridigt. 
Unconstrained, a. -ly, ad. utvungen. 
Unconstraint, s. Utoungenhed, n. 
Ucontented, 4. miéfornsiet. 
Uncontestable, a. uomtviftelig. 
Uncontested, a. uomtviftet; ubeftridelig, 
Uncontrollable, a. -bly, a. uimod- 
ftaaeltg, uſtyrlig. 
Uncontrolled, a. -ly, ad. ubetoungen, 
uregierlig; uomtvifter. 
Unconversant, a. iffe bevanbdret. 
Uncord, o. a. tage Gnoren ef. Tovet af; 
lefe op, 
Uncerk, v. a. aftræffe Proppen. 
Uncorrected, a. uforbedret. i 
Uncorruptedness, s. Ufordærvethed, ».° 
Uncounsellable, a. utilraadelig. 
Uncountable, a. utallig, fom iffe fan 
tælles. ” 
Uncounted, a. utalt. 
Uncounterfeit, a. uforfalftet, ille efters 
gjort. 
Unceurteous, a. uhoflig. 
Uocourteousness, s. Ufsfligheb, ms. 
Unceartiness, s. Mangel paa Dane 
nelfe, a. 


88% 


516 Uae 


Unoourtly, a. ubefiig. 
Uncouth, a, “ly, —* ubeleven, raa, 
grov; leierlig, feljom. 
Uncouthness, s. Raahed, Uopdragenhed; 

Beiynderlighen, 2. 

Uncover, v. a. aftage, blotte; tage Hatten 

” af, tage Bedælningen af; he stood ua- 
covered, han ftod med blottet Hoved. 
Uncreate, v. a. tilintetgjere. - 
Uncreated, a. ite ſtabt. 

Uncredible, a. utrolig. 

Uncrowa”, v. a. fratage Kronen. 
Uncrowned, a. iffe fronet. 

Unction, s. Galvelfe, Salving, n.; ex- 
treme -, fidfte Galvelfe (fom Doende 

erholde i den romerffe Kirle), a. 
Unotuons, a. fed; fedtet. 
Unctuousness, s. olieagtig Egenſtab, 

fed Belaffenbed, n. 

Unoultivated, a. udyrlet, udannet, 
Uncumbered, a. itte betynget. 
Uncurbabdle, a. utemmelig. 
Uncurbed, a. toilelss utemmet. 
Unourl, o. a. urtemme Krollerne, 

Srollerne, 

Uncurled, a. iffe krollet. 
Uncurrent, a. itfe gangbar. 
Undam, v. a. borttage Dæmningen, 
Undated, a. udateret. 
Undaunted, a. -ly, ad. uforfærdet, modig. 
Undauntedness, s. Uforfærdethed, nm. 
Undebauohed, a. ufordærvet, iffe fore 
viret. 
Undeoagon, s. Gflevefant, 4. 
Undecayed, a. ufverttet. [gængefig. 
Undecaying, a. fom iffe forgaaer, ufors 
Undeceivable, a. ubedragelig 
Undeceive, v. a. betage Bildfaretfen. 
Undeceived, a. itfe narret. 
Undecency, s. Uanftendighed, n. 
Undecent, a. -ly, ad. vanftendig, ufem- 
melig. 
Undecided, a. uafgfort, uvis. 
Undectsive, a. uaigiorende. 
Undeck, v. a. aftage Prybdelferne, 
Undecked, a. uden Prydeffer. 
Undeclinable, a. uafvigelig; uforandret. 
Undeclined, a. fom itte afviger; udekli⸗ 
neret. 
“Undeoomposable, a. uoploſelig. 
Undecomposed, a. uoploft. 
Undeeded, a. uden Gierning, daadles. 
Undefaced , a. iffe udflettet, iffe vanfiret. 
Undefeasible, a. uutflettetig, 

Odeflied, a. ubefmittet, ren. 
Undefiledness, s. Renber, nv. 
Undefinable, a. ubdeftemmelig, 
Undefined, a. ubeftemt. 

Undelighted, a. utilfreds, itte fornoiet. 
Undelightfal, a. gledeies, 


glatte 


Und 


Undemonstrable, a. ubevigrig. 
Undeniable, a. -bly, ad. unegtelig. 
Undepraved, a. ufordervet. 
Under, prp. og ad. unter, lavere, rin- 
ere; @. underordnet, ringere, 
nderage, s. Mindre>Aarighed, m.; a. 
mindreqaarig. 
Onderaction, s. underordnet Panbring, n. 
Underbear, 0. a. taale, udfolde, fide; 
foere (Rieder). 
Underbearer, s. Serer, n. 
Underbid, v. a. unberbyde, 
Underbred, a. af fav Herkomſt. 
Underbuy, v. a. tjøbe under Priſen. 
Undercroft, 8. Hvelving under en Kirkes 
Or, nm. 
Underdo, o. a. udrette for Iidt. 
Underdone, a. ilfe mør, 
Underfilling, 2. Grundbygning, n. 
Underfoot, ad. underneden; a. ringe, 
ubetydelig. [være unbderfaftet, 
Undergo, v. a. giennenigaa, udftaa, live, 
Undergraduate , s. Itte⸗Gradueret. 2. 
Underground, a. underiordift; ad. under 
¢ ae: * underjordiſt Sted (1.) ef. 
we (ss, 
Undergrowth, s. Underffov, .3 rat, ¢. 
Underhand, ad. underhaanden, bemme- 
lig} a. ftiutt. 
Underhanded, a. fnebig, 
Underived, a. iffe afiedet. 
Under-labourer, s. Daandfanger, m. 
Underlay, v. a. underlægge. 
Underlayer, s. Unertag. t. 
Underlet, v. a. bortlele for lavt; udleie 
paa anden Haand, 
Underletting, 2. Fremleie, n. 
Underline, v. a. underftrege. 
Underling, s. Underordnet, #. 
Undermaster, s. Unterfærer, n. 
Undermine, ø. a. underminere ; fig. sdes 
lægge. ,… [fom ødelægger, 
Underminer, ⸗. Minegraver, #.3 En, 
Undermost, a. underſt. 
Underneath, ad. underneden. 
Under-officer, s. Embedsmand i en uns 
derorbnet Stilling, a. {formindfter. 
Underogatory, a. fom el forringer el. 
Underpart, s. ringere Role; MeNemact, x. 
Underpin, oe. a. underftette, 
Underplot, s. underordnet Handling, ».; 
Mellemipil; hemmeligt Anflag, ¢. 
Underpraise, o. a. rofe for lidt. 
Underprize, ©. a. undervurdere. 
Underprop, o. a. underftette, fette Sti» 
ver under, . 
Underproportioned, a. uforgolbémeasfig. 
Underrate, v. a. anflaa for ringe; s. 
Spotprié, n. 
ndersay, o. a. modfige, 


ſnu. 


Und 


Underscore, v. a. underftrege, 

Undersell, v. a. fælge for billigt (faa at 
End Concurrenter lide Cab). 

Underset, v. a. fatte under. 

Undersetter, s. Underlag, 6.3 Støtte, mn. 

Undersetting, s. Foditylte, ¢. 

Undersheriff, s. ünder⸗Sheriff; Under 
Fredsdommer, n. [Embeve, +. 

Undersherifiry, 2. Under + Sderifi’é 

Indershot, a. bevæget underneden ved 
and. 


Indershot-wheel, s. Underfaldéhiul, ¢. 
Indersong, & Omgved, £. 

nderstand , v. a. forftaa, fatte, begribe, 
jende, have Kjendſtab til; here; antage, 
oderstander, s. Rjender, Kyndig, x. 
iderstanding, s. Forftand, Fornuft, 
Pundftab, Yndig n.; Riendffab, £. 
iderstanding, «. forftandig, fornuftig ; 
mdig, indfigtøtuld,- 

derstandingly, ad. meb Forſtand, 
nm en fornuftig Maade. [fanger, a. 
derstrapper, s. Undergiven , Haand⸗ 
lertake, v. a. og m. paatage fig. fore- 
je fig, prøve paa; vove, indlade fig 
r, binde an med. 

lertaker, ⸗. Bedemand, n.; En, fom 
tager fig Noget. . i 
ertaking, s. Foretagende, £. 
ertenant, s. Unbderforpagter, a. 
time, s. Aften, n. 

rtow, s. underfte Giremning i 
det, 2. (ringelfe, n. 
rvaluation, 2. Unbderourdering, For- 
rvalue, v. a. undervurdere, ned{cette, 
ringe Lanter om, 

rvalue, s. Spotpris; Forringelfe, n. 
rvaluer, s. Gn, fom fetter for ringe 
paa, Ringeagter, a. 

wood, s. lnbderffov, n. 

work, s. grovt Arbeide, £.; v. a. 
e billigere end Andre; undergrave, 
fvigagtige Planer. [aéfurere. 
write, ov. a. underffrive; forfittre, 
writer, s. ASfurander, Forfittrer, n. 
writing, s. Gorfittring, Asſurance, n. 
ribed, a. ubeftreven. 

Tved, a. -ly, ad. ufortjent, 
digt. ighed, n. 
rvedness, s. Ufortfenefte, Uver- 
rving, a. -ly, ad. uværdig, ille 
ide. 

ned, a. -ly, ad. uforfetlig, itte 
nfiges iffe tilfigtet. s 
nedness, s. Uforſatlighed, Til- 


, 7. 
ning, a. uforfætlig, henfigtelss ; 
rigtig. i 

ble, a. iffe onſtelig. 

d, a. iffe onftet, 


Und 517 


Undesiring, a. itfe onffende, itfe begjæs 
rende, ' { uforgertgelig. 
Undestroyable, a. ſom -et fan edelegges, 
Undestroyed, a. itte odelagt, bel og 
o den. 
Undetermined, a. ubeftemt, uafgjort. 
Undevout, a. -ly, ad. iffe andægtig. 
Ondeterminable, a. {. Indeterminabdle. 
Undiaphanoas, a. uigiennemſigtig. 
Undied, «. itte farvet. 
Undigested, a. uforbsiet. | 
Undight, v. a. aftlæve, blotte. 
Undimintshable, a. uformindftefig. 
Undiminished, a. uformindftet, ef for 
ringet. 
Undine, 2. Undine (Havnymfe), x. 
Undinted, a. itt mertet af Slag. 
Undirected, a. udresferet; itte fiyret, 
Undiscerned, a. ubemarket. 
Undiscernedly, ad. fom ei optages. 
Undiscernible, a. utfenvelig. 
Undiscernibleness, s. Mtiendelighed, 2. 
Uadiscernibly , a. uljendeligt, iffe til at 
ftixine. [fortfynet, uven Dommetraft. 
Undiscerning, a. ufornuftig, indftrentet, 
Undisciplined, a. udiſciplineret; usvet ; 
uvant tl Orden, ' 
Undisclose, vo. a. holde hemmelig, 
Undiscording, a. ifte ffurrenbde. 
Ondiscoverable, a. uopbagelig, 
Undiscovered, a. uopdaget. 
Undiscreet, a. f. Indiscreet. 
Undisguised, a. uforftilt, itte forklædt. 
Undishonoured, a. itte vaneret. 
Undismayed, a. uforfagt, modis. 
Undispersed, a. itte fpredt omfring, 
Undisposed, a. iffe bortgivet, 
Undispatable, a. uſtridig. 
Undisputed, a. uftridig. 
Undissembled, a. uforftilt, oprigtig. 
Undissembling, a. uforftilt, aaben, 
Undissolved, a. uoploſt. 
Undissolving, a. ufmeltelig. 
Undistempered, a. uforftyrret; fri for 
Sygdom. [mærfelig, utiendelig. 
Undistinguishable, a. uftjelnelig, ubes 
Undistinguishably, ad. paa en uffendelig 
Maade. ſom ei fan ftieined. 
Undistinguished, a. utydelig, umærfelig, 
uden Forptiel; uven Berommelſe. 
Undistinguishing, a. uden at gisre Fors 
ftiel, ligegyldig, uden Henſyn. 
Undistracted, a. -ly, ad. uadfpredt, 
Uforftyrret. 
Undistraotedness, s. Uforftyrrelfe, Ro- 
lighed, rolig og fattet Stemning, x. 
Undistributed, a. iffe uddeelt. 
Undisturbed, a. -ly, ad. uforftyrret, 
Undisturbedness, s. Rolighed, a. 
Undividable, a. udelelig. 


518 Und 


Undivided, a. -ly, ad. udeelt. . 

Undo, v. a. tilintetgiore, gjøre ugyldi 
afſtaffe; bortftaffe, etelegge; gisre ulyl- 
elig. En, fom afftaffer, x. 

Undoer, s. Mdelegger, Tilintetgiorer; 

Undoing, a. sdelæggende, fordervelig; s. 
Untergang, Vilintetgjorelfe; Afſtaffelſe, s. 

Undone, «. uafgiort, ødelagt, tilintetafort; 
I am -, bet ér ude med mig, jeg er 
odelagt. 

Undoubted, a. upaatvivlelig. i 

Undoubtedly, ud. uftridigt, ganffe vif, 
uden al Tvivl. 

Undoubtful, a. utvivifom. 

Undoubting, a. iffe tvivlende. 

Undrawn, a. iffe truffet, iffe tegnet. 

Undress, v. a. afflæve; borttage Pry- 
delfen; aftage Bindet (paa et Saar). 

Undress, s. magelig Dragt; Morgen» 
bragt, Natbragt; Neglige, a. 

Undressed, a. itte paatledt, iffe pyntet; 
iffe tilberede (om Wad). (renfet. 

Undrossy, a. fri for Metalſtum, ren, 

Undubitable, a. upaatvivielig. 

Undubitabdly, ad. ubetvivieligt, uom⸗ 
tviſteligt. 

Undue, a. utilborlig. 

Undulary, a. bølgende, 

Undulate, v. a. bølge; o. ꝓ. bølge fig, 
bevæge fix bolgeformigt. 

Undulated, a. bolgeformig, 

Undulation, s. bølgende Bevægelfe, sn. 

Undulatory, a. bølgende. 

Unduly, ad. utilberligen, 

Undust, v. a. affteve. 

Unduteous, a. pligtfridig, lydig 

Undutiful, a. -ly, ad. ulydig gfenftridig. 

Undutifulness, s. Ulydighed, Gienſtri⸗ 
Dinbed, 2. 

Undying, a. udodelig. evig. 

Unearned, a. uforsient. 

Unearth, v. a. Drive ud af en Gule. 

Unearthed, a. breven ud af en Hule. 

Unearthly, ad. itte fordi. 

Uneasily, ad. ubelvemt, umageligt, nes 
bent, fortryffet. 

Uneasiness, s. Umagelighed, Ubelvem⸗ 
bed; Uro, Wneftelfe, w. 

Uneasy, a. ubetvem, umagelig, befværlig, 
vanftelig; urolig, engftelig. 

Uneath, a. vanffeligen. 

Unedifying, a. itte opbyggelig. 

Unembarrassed, a. iffe forfegen. fattet, 

Unemployed, a. ubeftcftiget, ubrugt, 

Unengaged, «. f. Disengaged. 

Unenvied, a. itle miéunot. 

Unenvious, a. ilfes misundelig, 

Unequable, a. ulig. 

Unequal, a. ulig, uforfoldémesfig, uregel⸗ 
meesfig, ubiflig, urigtig. 


ge 


Unt 


Unequalied, a. uforlignelig. 

Unequally, ad. ulige, uretferdigt, paa m 
uforboltemeéfig Maade. 

Uneqtality, s. Ulighed, x. 

Unequalness, s. Ulighed, 1.4 det Ulige. 

Unequitable, a. ubiflig, uretfærdig. 
Unequivooal, a. -ly, ad. utvetydig, paa 
en utvetydig Maade.  . [Barligt. 

Unerrable, a. -bly, ad. ufeilber, ufeils 
Unerrableness, s. Ufeilbarbed, x. 

Unerring, a. aldrig feilende, ufeilbar. 

Unerringiy, ad. ufeilbarligt, aldeles ſikkert. 
Uneschewable, a. uundgacelig. 
Unespied, a. uopdaget. 

Unessayed, a. uforfegt. 

Unessential, a. uvefentlig, uvigtig. 
Unestablished, a. ifte grundlagt, ille 
befeytet. 

Uneven, a. -ly, ad. ujævn, ulige. 
Unevenness, s. Ujevnbed; Ulighed, For- 
auderlighed, =. 

Unevitable, a. uundgaaelig. 

Unexacted, a. ilfe forlangt. 
Unexampled, a. uden Exempel. 
Unexceptionable, «. uforfaftelig, fors 
tretfelig, meget god. 

Unexecuted, a. iffe udført. 

Unoxempt, a. iffe undtaget. 
Unexercised, a. usvet, uvant, 
Unexhausted, a. iffe udtømt, 
Unexorcised, a. iffe bortmanet. 
Unexpectation, s. Sortiynethed Coed 
Henfyn til Fremtiden), 2. 


Unexpected, a. -ly, ad. uventet, ufor- 


ufert. {Pludfefige. 
Unexpectedness, 2. det Uventede, bet 
Unexpertenced, a. verfaren, 
Unexpert, a. udygtig, utpnbis. 
Unexpired, a. iffe opbert, itfe forbi. 
Unexplainable, a. uforffarlig, 
Unexplained, a. ufortlaret. 
Unexplored, a. itfe underſogt. 
Unexposed, a. itte udfat for. 
Unexpressed, a. iffe udtrykt. 
Unexpressible, a. ufigelig. 
Unexpressive, a. fom iffe fan ubtryffe, 
ufigelig. 
Unextinguishable, a. uubdflulfelig. 
Unextinguished, a. itfe flutter; uud- 
fluttelig. 
Unfaded, a. uviénet. 
Unfading, a. uviénelig. 
Unfailing, a. ufeilbar, ſikker; fteerf. 
Unfair, a. -ly, ad. urigtig, værlig. 
Unfairness, s. rigtighed, Uerlighed, a. 
Unfaithful, a. -ly, ad. utro, troied, 
Unfaithfulness, s. Utroffas, Troleébed, a, 
Unfamillar, a. ufedvantig, itte fortrolig. 
Onfamillarity, s. Mangel paa Fortre⸗ 
ghed, =. 


Unf 


Unfashionable, a. umoderne, iffe brugelig, 
Unfashionableness, s. Wfvigelfe fra 
Woven, 2. {telfe; udannet. 
Unfashioned, a. uformet, uden Stit- 
Unfast, a. uſiller. i 

Unfasten, v. a. loſe op, leégiore, flippe 


Ted, 

Unfathered, a. ſaderlss. 

Unfathomable, a. — bundled, 
uudforftelig. [Uudforftelighed, x. 
Unfathomableness, ss. Umaalelighed, 
Jafathomably, a. umaaleligt, bundioſt; 
fom ei tan udgranſtes. 

Infathomed, a. bundles. 

Infavourablo, a. ugunftig, ufordelagtig. 
‘nfavourableness, s. det Ugunſtige det 
Uforbelagtige. [ufordelagtig Maade. 
nfavourably, ad. ugunftigt, paa en 
ofeasible, a. ugiorlig, uudferfig. 
ofeathered, a. ubefieret. 

ifeatured, a. med ftygge Anfigtstræf, 
rtrutten. 

ifed, a. iffe erbolde Fede. 

feed, a. iffe bonoreret (om Vexler). 
feeling, a. -ly, ad. folesleé, ufelfom. 
feelingness, s. Foleslsshed, Ufolſom⸗ 
RN. 

feigned, a. -ly, ad. uforftilt, aaben- 
rtig, ligefrem. : 
‘eignedness, 2. Oprigtighed, =. 

elt, a. itte følt, iffe bemerfet. 

ence, v. a. aftage et Hegn. 

need, a. blottet, forſvparslos. 

rtile, a. ufrugtbar. 

itter, v. a. aftage Lænter, 

ttered, a. fri, ubunden, befriet fra 


fer, 

ished, a. ufuldendt. 

m, «. frag, ufifter. 

mness, s. Ubeftandighed, n. 

_ a. uftilfet, udygtig. 

v. a. gjøre uffiltet til. 

ad. paa en uffittet el. upas⸗ 

Maade. 

08s, s. Uduelighed, Uſtikkethed, 2. 

Dg, a. uftittet, upadfende, 

v. a. losne. losgiore. 

d, a. ubeftemt, uftadig, omflaffente. 

dness, s. lUbeftemtbed, Uftadighed, n. 

zed, a. iffe fultt defiedret; fig. 

erfaren, 

ied, a. uvant til Blod, uerfaren. 

d, a. ubetoungen. [ fortælle. 
©. a. udfolde, udbrede; meddele, 

v. a. betage (En) Daarffaben. 

d, unforbidden, a. iffe forbudt. 

ddenness, s. en iffe forbudt 


felv. 
d, a. utvungen, naturlig, ml fig 
le, a. ubden Sraft, ſvag. 


= — = eS = ne ee ee eee — eee eee 


Ung 519 


Unforeboding, a. uben Forvarfel, 

Unforeseen, a. uforubjeet. 

Unforfeited, a. uforipildt. 

Unforgiving, a. uforlontig. 

Unformed, a. iffe dannet, uforenet. 

Unfortunate, a. ubelbig; ulytfielig. 

Unfortunately, ad. ubdeltigviié; ulyttes 
Lite, 

Unfortunateness, #. Ubeld, 1.5 Ulykke, a». 

Unfostered, a. ite opfofiret. 

Unfounded, a. ugrunber. 

Unframable, a. jom iffe fon banned. 

Unframed, a. iffe dannet, itfe formet, 

Unfrequency, ==. bet Sieltne. 

Unfrequent, 2. ujabvantig. * 

Uofrequented, a. ſieldent befagt. 

Unfrequenily, ad. jieltent, ujadvanfigt. 
Unfriended, a. venneled, 

Unfriendliness, s. Uventighed, a. 

Unfriendly, wd. uvenligt. 

Unfrozen, a. iffe frodfen. 

Unfruitfal, &. ufrugtbar, 

Unfruitfulness, s. Ujrugtbarbed, 0. 

Unfulfilled, a. wor. 

Unfurl, c. w. udfolde, ubfpanbe, 

valnenish, v. a, bortiage, rømme ud, 
ottr. 

Unfurnished, a. umebleret, iffe forfyned. 

Uufused, ao. fle ſmeltet. 

Unfusible, a. form ille fan ſmelfes. 

Ungainable, a. jom iffe fan bindes, 
Uogainful, a. ufordelagtig. 

Ungainly, od. feitet, ubehanbdig, 

Ungalled, a. ujaaret, 

Ungartered, a. urin Strempebaand, 
Ungenerative, a. jom Intet frembringen 
Ungenerous, a. vebel, uabelmobig. vane 
ærinde; (vanærente Maade 

Ungenerously, ad. uabelt, løvt; paa en 

Ungenlal, a. umild, ugunſtig. 

Ungenteel, a. -ly, ad. uheflig, uopdragen. 

Ungentle, o. uventig, barſt. 

Ungentlemanlike, a. ubannet, raa, ifle 
anſtagende Ml Prrre. 

Ungentlemanly, a. fØngentlemanlike. 

Ungenlleness, ==. Umubdhed, m.; barfit 
Hælen. 1.5 Raabet, =. 

Ungently, ad. umildt, barfft, raat, 

Ungeometrical, o. ugeomerriff. 

Ungifted, a. itte begavet, 

Ungilded, ungilt, a. uforgyfbt. 

Ungird, v. a. leje Gjorden, løgne Bæltet, 
Ungirt, a. lød, lod flæbt. 

Ungiving, a. fom iffe giver. 

Unglove, v. a. aftrette Handffer, 
Ungloved, a. uben Handſter. 

Unglue, ©. a. [vine head ber er fame 
mrenlimet. 

Unogod, v. o. borttage Gubbommen, 
Ungodliness, s. Ugubdelighed, n. 


520 Ung 
Pee Wty va oe 


ngedly, «. ugudelig, vandel 
Ungovernable a, —* Oca ene 
uitgstig. giering. 
Ungovernod, a. teilelse, vild; uden Re⸗ 
Ungraceful, a. -ly, ad. fom mangler 
noe, fing, ubebagelig, feltet. 
ogracefalpess, s. Mangel paa Inde; 
Reiwsethed;, Ubehagelighed, a. 
Ungracious, a. -ly, ad. unaadig, ugunftig, 
(tte bevaayens frajtedende; paa en ube 
gelig Maade, [ tifalf?. 
ogrammatioal, a. -ly, ad. ugramma- 
Ungranted, a. itte ydet, itte given. 
Ungrapple, v. a. gjøre [og 
Ungrateful, a. -ly, ad. 
itty ertiendttig, 
Ungratefulness, 2. Utaknemmelighed, a. 
Ungravely, ad. uden Alvor, 
Ungrounded, a. -ly, ad. ugrundet. 
Ungrudging, a. -ly, ad. villigt, imede- 
kommende, uden Rnurren, 
Unguarded, «. -ly, ad. ubevogtet; uagt⸗ 
— uopmartſom, uforfigtig; ier 
e606, ligegyldig. 
Unguent, s. Salve, a. [Negle. 
Ungutoulate, @. befat med River ef, 
Unguiform, a. i Slittet(e (om en Rio. 
Uugulity, «. uftyldig, 
Unhabitable, a. ubeẽboelig. 
Unhallow, v. a. vanbellige. 
ahallowed, a. vandelliget, 
nhand, v. «4. give Slip paa. 
Unhandled, @. uberort med Haanden. 
Unhandsome, a. -ly, ad. itte (mutt, ikke 
met] Upagfende, 


‘ntafnemmedig, 


Unhandsemoness ; © GIU 
BER SEK tans ' 


Uderligned, m.; det 
Unhandily, «. klodſet, feltet, paa en 
klodſet Maade. 
Unhandy, a. ubedcendig, klodſet. 
Unhang, v. a. tage ned Hvad der banger. 
Unbap, 3. Ulyfte, 0.3 Ubeld, ¢. 
Unhappily, ad, ufvtteligviié, ubeldigniié, 
happiness, 8. Ulylte, Elendighed. ſor⸗ 
api big sti rg 
a Su ude e 
Vaharbeur, ¢. 4. opi 
chime v. a. opiage. lage Wa et 
Uuharbonred, s. uden Tilflugtefterd 
hnhardy, @ Wi . dledagti 
Sahatené, oe. KØN. = 
Doharmful, «. uſtadelig. 
Voharmenioas, e. vdarnoniff, 
Voharnesa, w. @ frente fra, aftage 
Unhasp, + a. berate ep. FÅ 
Bhend. © w fea Toppen ef et 
Haheala uhelbredelig. ” * 


io, «. 


oget). 


Uni 
Unhealed, a. iffe belbredt. 
Uah um 


ealthfal, «. ufunv. 
Unhealthily, ad. {ygefig, ufund. 
Unhealthiness, 2. Uſündhed, Gygelig- 


bed, a. 
Unhealthy, «. ufund, fegeli 
Unheard, a. iffe bert; iffe Ponbert s it is 
- of, det er uhørt, det er mageleft. 
pheart, 0. a. nedflaa, gisre forfagt. 
nneeded, a. uæntfet, upaaagtet. 
Unheedfal, a. uagt(om, ftiedesies. 
Unheeding, a. uopmærffom, ligegyldig. 
Unheedy, a. overilet, ubetentiom. 
Unhele, 0. a. blotte. 
Unhelped, a. bielpeleé. 
Unheipfal, a. ubjælpfom, 
Unhesitating, a. -ly, ad. uden Bee 
tentning, sieblitteligt. 
Unhidebound, a. rummelig, flor. 
Unhinge, v. a. tage ub af Hengslerne; 
rive ud af fin Plads; tuldfafte. 
Unhoard, ». a. bortrane. 
Unholiness, #. Banhellighed, Rygges- 
— n. sett — 
nholy, a. vanbellig, ryggeslos. 
Unhonoured, a. itte ane el. agtet. 
Unhook, v. a. tage ned af Krogen. 
Unhoop, v. a. aftage Tøndebaandene, 
Unhoped, a. uventet. 
Unbopefal, a. itte haabefuld. 
Unhorse, v. a. fafte af Heften, 
Unhostile, a. iffe fiend. i 
nhouse, v. a. jage ud af Hufet, gjøre 
dusvild. 
Unhoused, a. husvild. 
Unhouselled, a. uden Gatramente. 
Unh a. uftadt. 
pb , a. “ly, ad. uffadelig, paa en 
uptadelig , Maade, 
Unhusbanded, a. iffe dyrfet el. pleiet. 
Unhusked, a. ufbeælget. 
Unicorn, s. Cenbiorning, =. 
Unideal, a. uidealſt. 
Uniform, a. ensformig, overené ftemmende; 
s. Unitorm, s. [formighed, m. 
Uniformity, s. Overensftemmelfe, Ené- 
Uniformly, ad. ensformig. 
Unigeneas, a. ligeartet. 
Unilateral, «. enjivet. 
Unimaginable, a. utentelig. 
Unimaginably, ad. pan en utentefig 


ante. 
Unimitabdle, a. neſterligneſi 
Unimpairable, e. iffe td” et ſtades ef. 
formranted, 
Unimpaired, «. ufocffet. 


Unimpassioned, a. rolig, ulitenffateliz. 
Unimpea @, «. fom ci fon auflages. 
Unimpeached, a. ifte Å 

Unimpertaant, «. > ie fler pan bet, 








Uni 


Unimportaned, a. iffe anfegt, 
Volmpesing, a. fom et indggder Wre- 
fragt; fom iffe forpligter; et befalende, 
Unimprovable, a. uforbederlig. 
Unimprovableness, s. Uforbeberlighed, n. 
Unimproved, a. uforbedret; udannet. 
Unimproving, a. itfe forbedvende fig. 
Unincreasing, a, ifte tiltagende. 
Unindifferent, a. ifte ligegyldig. 
Unindustrious, a. uarbeidfom, 
Uninformed, a. udannet; iffe undervift; 
iffe oplivet. 
Uningenuous, a. ufrimodig, iffe aaben- 
jertiq. 
Uninhabitable, a. ubeboelig. 
Uninhabitableness, s. Ubeboelighed, x. 
Joinhabited, a. ubeboet, 
Jninjured, a. uffadt. 
Jninquisitive, a. iffe nyégferrig, 
Ininstructed, a. itfe unbervift. 
ninstractive, a. ite belærende, iffe 
ærerig. 
nintelligent, «. uforflandig. 
nintelligible, «: ufattelig, ubearibeliq. 
untelligibleness, unintelligibility, 
Uſfatteliahed. Ubegribeligbed, n. 
intentional, a. -ly, ad. iffe forfætlig. 
interested, a. uinteresferet,.uegennyttig, 
interesting, a. uinteresfant. 
intermitted, a. uafbrudt, 
intermitting, «a. -ly, ad. uafbrudt, 
warende, uden Opbold. 
ntermission, s. uafbrudt Vedvaren, n. 
nterrupted, a. -ly, ad. uafbrudt, 
varende. . 
ivestigable, a. uudforſtelig. 
ivestigated, a. et udforſtet. 
in, 8. Forenings Enighed, m.; the - 
c. det engelffe Union flag. 
ue, «a. eneſtagende; udmærlet, for- 
igt. 
m, 3. Samflang 3 Overensftemmelfe, a. 
mance, s. Samflang, n. 
mant, a. endlydende. 
nous, a. enftemmende, 
s. Enhed. Ener, a. 
ble, a. fom fan forenes. 
lan, #. Unitarier (fom troer paa 
erfon i @ubddommen), n. 
fanism, s. Unitarierneé Lære, a. 
v. a. og m. forene, forbinde ; ftemme 
8 meb; flutte fig til. 
a. forenet. forbunden. 
y, ad. i Forening, tilfammen, 
s. Gn, fom forener, 
, s. Forening. n. 
, a. forenende. . 
r, Enbebd. Overensſtemmelſe, n. 
0. a. enffallet. 
al, a. almindelig, fuldftendig, 


Uni 521 
over det Hele; s. det Alminbdelige, bet 
Hele 


Universalism, s. Univerfalisme, x. 
Universality, s. Almindelighed, a.; det 
Altomfattende, bet overalt Udftreeffende. 
Universalist, 2. Univerfalift, n.; Uni⸗ 

verfal>Geni, ¢, 

Universally, ad. almindelig, fuldftenbdig, 

Universe, s. Univerfum, ¢.3 hele Verden, 
n.: det Hele. 

University, s. tniverfitet; Univerfum, ¢. 

Univocal, a. enétydig, enésbetegnende; 
enftemmiq (| Mufifen). reb, 

Univocally, ad. i cen Betydning, I eet 

Unjoin, ov. a. flille fra hverandre, 

Unjoint, v. a. ſtille ad, 

Unjointed, a. adſtilt. 

Unjoyful, a. bedrovet. 

Unjoyous, a. glædeloo. 

Unjust, a. -ly, ad. uretfærdig, urigtig, 
paa en ufillig Maade. 

Unjustifiable, a. -ably, ad. fom et 
fan retferbdiqgieres el. forſvares. 

Unjustifiableness, s. det Uforfvarlige, 

Unjustified, a. itfe retfærdiggjort. 

Unked, unketh, a. [sierlig; ſtyg. 

Unkembed, unkemt, a. ufæmmet, urebdt, 

Unkennel, v. a. drive frem af et Shjule⸗ 
fted, opiage. 

Unkent, a. ulfjendt. 

Unkind, a. uvenfig, ufferlig. 

Unkindliness, 2. Uvenlighed, n. 

Unkindly, ad. uvenligt, uficrligt, 

Unkindness, s. Uventighed, x. 

Unking, 0. a. affette en Konge, 

Unkingly, a. ufonaelig. i 

Unknightly, a. uridderlig. . 

Unkait, o. a. loſe op, udvifle, fprætte op. 

Unknow, v. a. iffe vibe længere. 

Unknowing, a. uvidende, uafoidende, iffe 
befiendt med. 

Unknowingly, a. tafvidende. 
Unknown, «a. uljendt, ubefjendt; ube⸗ 
reaneliq. 

Uniadoured, a. iffe bearbeidet; uden Ans 
firengelfe; af fig ſelv, frit. 

Uniace, v. a. fnere op, oploſe. 

Unlade, v. a. aflæsſe. lose. 

Unlaid, a. iffe bragt til Ro, ilke fillet; 
iffe bortmanet. [Klinken. 
Uniatch, v. a. aabne ved at trylke paa 
Uniavish, a. iffe edſel. 

Unlawfal, a. ulovlig, lovſtridig. 
Uniawfully , ad. ulovligt, paa en urets 
mægfig el. lovſtridig Maade. , 
Unlawfulness, s. Ulovlighed, Lovftridige 
bed, 2. 

Uniearn, v. a. glemme hvad man bar lært. 
Uniearned, a. uvidende, ulerd. 
Unlearnediy, ad. uvidende, uben Lerdom. 


522 Uni 


Uniearnedness, s. Noiden§et, x. 

Unieavened, a. ufyret. 

Unless, conj. med mindre, undtagen, 

Unlettered, a. ulcerd, udannet, 

Unlevelled, a. ujevn. 

Unlibidinous, a. iffe vellyftig. 

Unlicked, a. ufliftet; uformelig. 

Unlightsome, a. morf, 

Unlike, a. ulig, ufantfontig. 

Unlikelihood, unlikeliness, 2. Uſand⸗ 
fonfighed, a. 

Unlikely, ad. ufandfyntigt. 

Unlikeness, s. Ulighed, «. — 

Unlimitable, a. ubegrændſelig. 

Unlimited, a. -ly, ad. ubegreendfet, 
uindffrentet: ulitimeret. 

Unlimitedness, s. Uinbdftreentethed, 2.5 
bet Ubegrendſede. (Linie. 

Unlineal, a. fom et nedftammer i lige 

Unlink, v. a. vifle op; aftage Lenkerne. 

Unliquified, a. iffe fmeltet, iffe gjort 
findende. 

Unliveliness, s. Dorfthed, Slovhed, ss. 

Unlively, a. borff, flov. 

Unload, v. a. aflcesſe, losſe, aftage Byrden. 

Unlock, v. a. opluffe, aabne, 

Unlocked, a. itfe faafet. 

Unleoked-for, a. uventet, iffe anet. 

Unloose, v. a. oplefe; v. n. oplefe fig, 
blive 198. 

Unloved, a. iffe efffet. 

Unloveliness, s. Uelſtvcerdighed, ss. 

Unlovely, a. uelftverbdig. 

Unloving, a. ufjærlig. 

Unlackily, ad. ubeldigt, uheldigvis. 

Uniuckiness, s. Uheld, £.; Uytte, ». 

Unlucky, a. ubeldig; ulykkelig. 

Unlustrous, a. uden Glands. 

Unlute, o. a. borttage Tiltitningen af Kar, 

Unmads, a. ugjort, uffabt. 

Unmaidenly, a. uiomfruelig, uljendelig. 

Unmakable, a. ugiorlig. 

Unmake, ». a. tilintetgiere, bortffaffe. 

Unmalleadle, a. iffe til at fmede, iffe 
til at udhamre. flac, giere forfagt. 

Unman, v. a. berøve Manddommen, neds 

Unmanageable, a. uftyrlig, uregerlig; 
ubanbelig. 

Unmanaged, a. iffe tifreden. 

Unmanlike, unmanly, a. 
kvindagtig. 

Unmanned, a. ubemandet. 

Uomannered, a. uopbragen, uhoflig. 

Unmannerliness, s. Uopbragenhed, Raa⸗ 
ed, n. 

Unmannerly, a. uopbragen, raa, 

Unmanured, a. ilfe gødet. 

Unmarked, a. uSemeertet; iffe mærlet. 

Unmarred, a. yftabdt, 

Unmarried, «. ugift, 


umandig, 


Una 


Unmarry, v. a. ffifie ab. 

Unmask, o. a. demaffere. aflage Maſten 

. afflore, fremftiffe aabenlyſt. 

Unmasked, a. dbemafferet ; bragt for Dagen. 
Unmast, oe. a. aftage Maften. 
Unmasterable, a. ubetvingelig. 

Comastered, a. ubetvungen. 

Unmatchable, unmatohed, a. uforlig- 
nelig. uden Lige. 

Unmeaning, a. meningélos, ubtrylgteg. 
Unmeant, a. iffe ment, iffe med Forfæt. 
Unmeastrable, a. umaalelig. 
Unmeasurableness, s. det Umaalelige. 
Unmeasturably, a. umaaleligt. 
Unmeasured, a. iffe maalt, wbyre, 
arcendſelo. 

Unmeddled-with, a. uberørt. 
Unmeddling, 4. padfende fig felv; iffe 
Mandende fig i Andres Sager, 

Unmeet, «. -ly, ad. uffiftet, upasſende. 

Unmeetness, s. det Uſtikkede. 

Unmelodious, a. umelodiſt. 

Unmerchantable, a. uaffettelig (Bare). 
Unmercifal, a. -ly, ad. ubarmbjertig, 
uden Raabe. 

Unmercifainess, s. Ubarmhiertighed, n. 
Unmeritable, a. ufortjenftlig. 
Unmerited, a. ufortient. — 
Unmeritedness, 2. Ufortjenthed, =». 
Unmild, 4. umil. 

Unmildness, s. Umildhed, *. 
Unminded, a. ubemertet. 

Unmindfal, a. -ly, ad. ubetæntfom, 
Uaatpaaaivende, Tigegyldig, alemfom. 
Unmindfulness,s. Uagtpaagivenhed. Glem⸗ 
fombed, Ligegnldighed, x. 

Unmingle, v. a. ‘affondre. 

Unmingled, a. udlandet. 

Unmitigable, a. fom ifte tan formilves, 
uforfontlia. 

Unmitigated, a. iffe formilbet, uforſonlig. 
Unmixed, anmixt, a. ubfandet. 
Unmoist, a. itte vaad ef. fugtig. 
Unmoistened, a. itfe befugtet. 
Unmolested, a. uforftyrret, iffe foruro- 
liget. Skib 
Unmoer, v. a. lette Fortsiningen (af et 
Unmoralized, a. umoralff. , 
Unmortgaged, a. iffe pantfat, 
Unmortified, a. iffe undertvungen. 
Unmovable, a. ubevægelig. 

Unmoved, a. ubevaget. 

Unmoving, 3. ubevægelig. 

Vamuffle, v. a. afflore, borttage Bebæfs 
ningen for Anfigtet, 
Unmusical, a. ildelydende. 

Unmuzzle, v. a. løfe Munvlurven af; 
fige fin Mening uhindret. 

Unnamed, a. unævnt; navnies, 
Unnataral, a. -ly, ad. unaturlig ; tvungen, 








. Uno 


Unnataralness, s. Unaturlighed, ». 
Vonavigable, a. iffe feilbar. 
Unnavigated, «. ifte befeilet. 
Unnecessarily, ad. unødvendigt, 
Jonecessariness, s. bet Unedvendige. 
Jonecessary, a. unedvendig. 

Inneedfal, a. ille nodig. 

laneighbourly, a. og ad. iffe handlet 
fom en Rabo; fraftedende. 

anerve, v. a. fvælle, enervere, 
onerved, a. fvæffet, enerveret, 

oneth, a. vanftelig, befværlig. 

noble, a. ucdel. 

noted, a. ubemertet. 

noticed, a. ubemeertfet. 

numbered, a. utalt, utallig. 
objectionable, a. uforfaftelig. 
obscured, a. -uformeerfet. 

obsequious, a. ifte flaviff, 
observable, a. umærfelig. 
»bservance, mgr HAV eel ". 
(DBS VANN, a. uopmeerkſom, uagtſom, 
ayldiq. 

bserved, a. -ly, ad. ubemerfet. 
bserving, 2. uagtiom, ligegyldig, 
bstracted, a. uhindret. 

ystractive, a. ubindrenbe. 
»tainable, a. nopnaaelig. 

itrusive, a. befteden, ille paatrens 


e. 
vious, a. iffe indlyſende. 

‘ending, a. ftiftelig, uſtyldig. 

lerly, a. uordentlig. 

linary, a. ufædvanlig, 

ned, a. itfe anerfjendt. 

iflo, a. ufredelig. 

k, v. a. paffe ud; lesfe af. 

ked, a. iffe paftet; ubeftutten, 

I, a. iffe Betalt. 

fal, a. ſmertelos. 

ited, a. ufmintet. iffe malet, 
table, a. af en daarlig Smag, ube⸗ 


goned, a. uforlignetig. 
bled, a. uden Lige, magelos. 
onable, a. utilgivelig. 
nably; ad. utilgiveligt, fom ei 
Pcs. 

ned, a. iffe tilgivet. 

ning, 2. haardhiertet, ueftergivenve, 
mentary, a. uparlamentariff, 
1, a. udelt. 

l, a. upartiff. 

ble, a. utilgængelig. 
mate, a. ul idenffadelig. 

. &. godtgiore, aftjøbe, 
ible, a. ufredelig. 

pv. a. loſe Pindene fra; 


ned. 


tage 


Unp 523 


Unpenetrable, «. uighennemtrengetig. 
Unipenitent, «. ubodferdig, iffe angrende, 
Unpeople, v. a. blotte for Indbyggere, 
Unpercelvable, a. umertelig, 
Unpercelved, &. ubemerfet. 
Unperfect, «. ufuldfommen. 
Uoperfectness, s. Ufuldfommenbed, x. 
Unperformed, a. itfe udført, itte opfyldt, 
Unperishable, a. uforgengelig. 
Unperjured, a. iffe menederff, 
Unperplexed, a. iffe forvirret, 
Unpersuadable, a. fom et fan overtale, 
Unphilosophize, v. a. borttage Filofoften. 
Unphysicked, a. uden Hjælp af Lege⸗ 
mibler. 
Unpierceable, a. uigiennemtreengelig, 
Unpillared, a. uden Geiler. 
Unpillowed, a. nden Hovedpude. 
Unpin, v. a. aftage Knappenaalene. 
Unpinioned, a. lesnet. 
Unpinked, a. iffe giennemftulfen af 
Snorehuller. 
Unpitied, a. iffe ynket, Mg beklaget. 
Unpitifal. a. ubarmhiertig. 
Unpitifally, ad. ubarmbjertigen, paa en 
haardbijertet Maade. [hearbbjertet, 
Unpitying, a. uden Medlidenhed, haard, 
Unplaced, a. uforferget, itte anbragt, 
Unplagued, a. iffe plaget. 
Unplausible, a. uſandſynlig. 
Unplausive, a. miébifligende. 
Unpleasant, a. -ly, ad- ubehagelig, paa 
en ubebagelig Maade. 
Unpleasantness, s. Ubebagelighed, x. 
Unpleased, a. utilfredé. 
Unpleasing, a. urene i; ; 
Unpleasingness, s. det behagelige. 
Unpliable, a. uboielig. 
Unpliant, a. ubsielig. ſtiv. haardnalket. 
USP SEtDOes, s. Ubsielighed; Stiv- 
eb. mn. 
Unploughed, a. upfoiet. 
Unplume, o. a. atplutte Fiedrene. 
Unpoetical, a. -ly, ad. upoetiff, 
Unpointed, a. iffe fpidfet. 
Unpoized, a. ud af Ligevægten. 
Unpolished, a. ifte poleret el, glottet; 
Ag. udannet, 
Unpolite, a. uhoflig. 
Unpoliteness, ⸗. Uhoflighed, ». 
Unpolled, a. iffe intgivet fit Ravn paa 
Stemmeliften ; ite affapypet. 
Unpollated, a. ubefmittet. 
Unpopular, a. itfe populær, itte folfelig. 
yoy tare bin s. Npopularitet, Mangel 
naa Folkelighed, mæ. 
Onportable, a. fom iffe fan bæres, 
Unportioned, a. uden Formue. 
Uaposnesend: a. fom itty befidder; here 
reles, 


524 Unp 


Unpossessing, a. fattig, ite beſſddende 
oget. 
Unpowdered, a. iffe pubbdret, 
Unpowerful, «. magteéles. 
Unpracticable, a. uudforlig. 
Unpractised, a. ilfe øvet, uerfaren. 
Unpraised, a. ilte roft. 
Unprecedented, a. uhørt, uden Forbillede, 
Unprecise, a. unvsiagtig. [anbragt. 
Unpreferred, a. iffe foretrutfen, ifte 
Unprejudicate, a. fordoméfri. 
Unprejudiced, a. ubden Fordom. 
Unpremidated, a. uoverlagt, uforberedt, 
Unprepared, a. uforberedt. 
Unpreparedness, s. Uforberebelfe, n. 
Unprepossessed, a. iffe forud indtaget, 
Unprepossessing, a. iffe indtagende. 
Unpressed, «. itfe tvungen. 
Unpretended-to, a. ilfe giort Fordring paa, 
Unpretending, a. fordringslos. 
Unprevailing, a. iffe formaaende, til 
ingen Notte. i 
Unprevented, a. ubintret. 
Unpriest, v. a. fratage Provfteverdigheden, 
Unpriestly, ad. iffe preefteligt. 
Unprincely, ad. en Forfle uværdigt; ifte 
vagfende for en Fyrſte. ſumoralſt. 
Unprincipled, a. uden Grundſetninger, 
Unprinted, a. iffe trykt. 
Unprizable, a. uben Verdi, 
Unprized, a. uburbderet. 
Unproclaimed, a. iffe offentliggfort. 
Unproductive, a. ufrugthar. 
Unprofaned, a. itfe vanbelliget. 
Unprofitable, a. -bly, ad. uforbdeelag- 
tig, til inaen Notte. - i 
Unprofitableness, s. det Unyttige, 
Unprofited, a. iffe benyttet, 
Unprolific, a. ufrugtbar. 
Unpromising, a. itfe lovende. 
Unpronounced, a. iffe udtalt, 
Unproper, a. upadfende. 
Unpropitieus, a. ugunftia. 
Unproportionable, unpreportionate, 
a. uforbolbemeéfig, 
Unproportioned, a. uforboldsmesfig. 
Unpropped, a. iffe unbderftottet. 
Un rosperous, a. -ly, ad. uheldig, ulyts 
eliq. 
Unprotected, a. ubeffyttet, uden Forſvar. 
Unproved, a. iffe prøvet. 
Unprovide, v. a. blotte, gisre forſvarslos. 
Unprovided, a. uforberedt, forfoarsles, 
itfe forfonet. 
Unprovoked, a. iffe drillet; iffe opfordret, 
Unprovoking, a. itfe tirrenbde; rolig. 
Unpruned, a. ubeffaaren. 
Unpublished, a. itte beliendtgiort; ifte 
. ubgivet (om Mats 
Unpunished, a. uftraffet, 


Unr 


Unpurohased, a. iffe tebt, 

Unpurified, a. itfe .renfet. 

Unpurposed, a. uforfetlig. 

Unpursued, a. iffe forfulgt. 

Unputrified, a. iffe forraadnet. 

Unqualified, a. iffe ftitter, uduelig; ifte 
formilbet, 

Unqualify, v. a. gjøre uftiftet til. 
Unquarrelabdle, a. ubeftribelig. 
Unqueen, ov. a. fratage Rærdiabeben fra 
en Dronning; affette en Dronning. 

Unquelled, a. ubetvungen. 
Unquenchable, a. ufluffelia. 
Unqnenchableness, s. Ufluffelighed, x. 
Unquenched, «. ufluffet. 
Unquestionable, a. utvivifom, upaa⸗ 
toivlefia. [upaatvivielig Mande. 
Unquestionably, ad. utvivifomt. paa en 
Unquestioned, a. uſpurqt; uwivlſom. 
Unquickened, a. iffe oplivet. itte beſjcelet. 
Unquiet, a. urolig; 0. a. forurolige, 
Uaquietly, ad. uroligt. 

Unquietness, s. Uro, a. 

Unquietude, 2. Urolighed, . 

Unracked, a. ifte flaret. 

Unraked, a. iffe ſammendynget. 
Unransacked, a. ifte plyndret, 
Unransomed, a. iffe lostjobt. 

Unrated, a. itte beffattet. 

Unravel, o. a. udville, oplefe; loſe (en 
Gaade ete.). 

Unrazored, a. ubarberet, 

Unreached, a. uopnaaet. 


"| Unread, a. ulceft: itfe belceft, udannet. 


Unreadily, ad. fendrægtigt ; uvilligt. nodiqt. 
Unreadiness, s. Seendregtighed; Uvil⸗ 
Tighed, . {uviflig. 
Unready, «a. feendrægtig; iffe færdig; 
Unreal, a. uvirfeligt; tilfynelabende. 
Unreasonable, 4. -bly, ad. ufornuftig, 
urimeligt: ubilliat. i bet Ufornuftige. 
Unreasonableness, s. Uvimelighed, 2.; 
Unreave, v. a. ſ. Unravel. 
Unrebukable, a. ulaftelig, dadelfri. 
Unrebuked, a. iffe barlet. 
Unreceived, a. iffe modtaget; uantaget. 
Unreclaimed, a. iffe temmet; ilke ome 
pent. 
Unrecompensed, a. ubelonnet, 
Unreconcileable, a. uforfontig, 
Unreconciled, a. uforfonet. 
Unrecorded, a. itfe opffreven, ifte ops 
teanet. 
Unreoounted, a. iffe fortalt, [relig. 
Unrecoverable, a. uerftattelig; ubelbre- 
Unrecovered, a. iffe faaet tilbage; ifte 
aienounden fit Helbred. 
Unrecruitable, a. fom iffe fan rekruteres. 
Unredeemable, a. uigienlofelig, 
Unredeemed, a. ille fesfiedt, 





Unr 

Unredressed, «. voprettet. 

Unredaced, a. ifte’reduceret, iffe fore 

mindet. gelig. 
Unreducible, «. uformindſtelig, ubervin- 
Unreformable, «. uforbederlig; fom ifte 
fan omdannes, 

Unreformed, a. uforbedret. 
Unrefracted, «. itfe brudt Com Straaler). 
Unrefreshed, a. uforfriffet. 
Unregarded, a. uanfeet, upacagtet. 
Unregardfal, «. uogtiom. 
Onregeneracy, s. Ugienfedelfe (i aande⸗ 
lig Foritand). 2. 
Jnregenerate, a. ugienfett (aandeligt). 
faregistered, a. iffe opftrevet, ifte ops 
tegnet. 
arelned, a. utemmet, toilelos. 
nrejolcing, a. gladeled. 
related, a. ufortalt; ifte beflegtet. 
elenting, a. ubsielig, ubonhorlig. 
elievablé, a. fom ifte tan hjælpes, 
fe til at lindre. lindret. 
relieved, a. ile hiulpen. iffe lettet ef. 
remarkable, a. ifte —— 
'emediable, a, ulagelig, fom ille fan 
helped, 
emedied, a. uhelbredet. 
emembered, a, itfe erinbret, 
smembering, a. iffe erintrende. 
mitted, a. uopherlig; urilgivet. 
ymitting, «. -ly, ad. uaflabelig, 
tr Opder. 
movable, a. ubevægelig. 
movably, ad. uroffeligt, 
moved, a. iffe borttaget, iffe flyttet. 
ald, a. ifte tilbagebetalt, iffe godt. 


‘aired, a. iffe iftanbdfat. 
ealable, a. uigientaldelig, 
ealed, a. ilfe tilbagetalot, ite ops 


Intance, s. Ubodferdighed, n. 
mtant, a. ubodferdig. 
nted, a. fffe angret. 

noting, a. iffe angerfuld. 
ung, a. -ly, ad. taalmodig, uden 
re ef. Hage. P 

nished, a. iffe fyldt, 

evable, «a. fom itte fan udfetted. 
saved, a. ubenaadet. 
ached, a. iffe dabdlet, 
vable, a. dadeltri. 
ved, a. iffe dadlet. melig. 
ible, a. itfe agtvarbdig; ubdergm- 
sted, a. itfe fordret. 

able, a. iffe til at gjengtelde. 
2d, a. iffe giengiefoet. 

ling, a. ulig. 

2d, a. iffe besragtet med Breve. 
', 2. Mabenbjertight>, n. 


Une 595 


Unreserved, a. -ly, ad. aatenbdiertiy, fri- 
modig. oprigtig. aaben.? uforbedolden, 

Unreservedness , s. Mabendjectigher, 
Frimodiabded; Uforbeboended, a. 

Varesisted, a. ubindret, uten Modſtand. 

Unresisting , a. uden RModftand, uimote 
freebente, . 

Uareselvable, «. uoplefelig. 

Unresolved, a. iffe beflutcet: uopleft. 

Vnresolving, «. tvivijom, ubeftemt; fom 
itfe oploſer. 

Unrespectable, «. tagtværbig. 

Unrespected, a. ilte agtet. 

Unrespectful, a. «ly, a. veerkotig, 

Unrespectfulness, s. Ucarbedigher, m. 

Unrespective, a. Udpmærhom, uagtfom. 

Unresponsiblo, a. uanſvarlig. 

Unrest, s. Uro, a. redet, 

Unrestored, a. iffe lifbagegivet itfe hele 

Unrestrained, a. uhindret, itte lagt Baand 
paa, itfe undertrykt; teileled. 

Unretracted, a. iffe gienfatee, 

Unretrievable, a. Verftattelig, 

Unrevealed, a. iffe aabenbdaret, 

Unrevenged, a. uhevnet. 

Unreverend, a. uarrbebig. 

Unreverent, a. -ly, ad. varbodig, uden 
Werefroat. {Talbe, 

Unreserved, a. {ite ophævet, ile glen⸗ 

Unrevoked, a. ifte tilbagekaldt. 

Unrewarded, a. ubelonnet. 

Unriddle, v. a. løfe (en Gaade); forflare 
(en vanftelig Ting). Sporgémaal, 

Unridder, s. Gn, fom ubdtyder vanſtelige 

Unrig, o. a. aftatie, 

Unright, «. urigtig. 

Unrighteous, a. -ly, ad. uretfærdig, 
ugudelig, [delighed, n. 
Unrighteousness, s. Uretferdighed, Ugu- 
Unrightful, «. uretmæsfig. 

Unring, ©. a. aftage Mingen. 

Unrip, v. a. fpreette op, 

Unripe, a. umoden. 

Unripened, a. itfe modnet, 
Unripeness, s. Umodenhed, n. 
Unrivalled, a. uforlignelig, uden Lige. 
Unrivet, v. a. udiage Nagien. 

Unrol, v. a. oprulle. 

Unromantlo, a. uromantiff. 

Unroof, v. a. aftage Taget. 

Unroosted, a. jaget fra Honſeſtigen; fig. 
revet af Pinden, ’ 
Unroot, o. a. rofte op med Moden; ude 
Unrough, a. glat. 

Unrounded, a. iffe runbet, 

Unrouted, a. iffe bragt i Bordben, iffe 
flagen paa Flugt. 

Unroyal, a. ufongelig, [v. &. glatte. 

0, v. a, lægge fig (om Bolgerne); 


596 Unr 


Unruffled, a. itty frufet; glat, ſtille, rolig. 

Unruled, a. iffe regieret. 

Unruliness, s. Uregierlighed, Uftyrlighed; 
Uro, =. [rorft. 

Unruly, a. urolig, uftyrlig, uregfert; ope 

Unsaddle, 0. a. tage Gadlen af; fajte af 
Sadlen. i 

Unsafe, a. -ly, ad. ufilter, farlig. 

Unsaid, a. ujagt, itfe omtalt; tilbages 
aldt. e 

Unsallable, a. ifte feilbar, 

Unsaleable, a. ufælgelig. 

Unsalted, a. iffe faltet, itfe nedfaltet. 

Unsaluted, a. ubilfet. 

Unsandctified, a. uindviet, 

Unsated, a. iffe mættet, 

Unsatiate, a. umættelig. 

Unsatisfactorily, ad. paa en utilfredé- 
ſtillende Maade. ſſtillende. 

Uns atisfactoriness, s. det Utilfreds⸗ 

Unsatisfactorily, ad. utilfredsſtillende. 

Unsatisfiable, a. unsifom., 

Unsatisfied, a. utilfredé. umættet. 

Unsatisfiedness, s. Utilfredshed, x. 

Unsatisfying, a. utilfredsfillende; ilke 
mættende, [ftxog Smag. 

Unsavourily, a. af en Met Lugt, af en 

Unsavouriness, s. aarlig Lugt. daarlig 
Smag. n. LAg væmmelig, ubehagelig. 

Ungavoury, a. ildelugtende, ildeſmagende; 

Unsay, v. a. tilbagefalde, tage fine Ord 
tilbage. 

Unscale, v. a. afffælle. 

Unscaleable, a. nbeftigelig. 

Unscaly, a. uden Sfæl. 

Unscanned, a. itfe efterfect, itfe afmaalt, 

Unscared, a. iffe bortftremmet. 

Unscarred, a. uden Sframmer, 

Unscattered, a. iffe adſpredt. 

Unschooled, a. udannet, uden Opbdra- 

gelſe, ulerd, 

Unscientifio, a. uvidenffabelig, 

Unscorched, a. ufortrentt, 

Unscoured, a. iffe fturet. 

Unscratched, a. iffe frabdjet. 

Unscreened, a. ubeſtjermet; - coals, 
vbarpede Rul. 

Unscrew, v. a. ftrue los. 

Unscriptural, a. -ly, ad. ftridende mod 
Striften, ftrivende mod Biblen. 

Unseal, v. a. bratfe Geglet, aabne, 

‘Unsealed, a. uforfeglet. 

Unseam, ». a. ſpræite op. 


Unsearchable, a. uranfagelig, ugrantretlg 


Unsearchableness, s. det Hud 
Uranfagelighed, n. 
Unsearchably, ad. uubdforffeligt; uran⸗ 
ſaqeligt. ugranſteligt. 

Unseasonable, a. ubeleilig, utidig, ille 
pasſende for Aarstiden. 


orſtelige; 


Uns 


Unseasonableness, +. Utidighed, ».; 
det Ubeleilige. 

Unseasonably, ad. ubeleifigt. i Utide. 
Unseasoned, a. uvant; itfe flimariferet; 
itte krydret. 

Unseat, o. a. ftode fra Gædet. 
Unseated, a. iffe taget Sæde; ftedt fra 
Sædet. 

Unseconded, a. iffe underſtottet. 
Unsecure, a. ufifler, 

Unseeing, a. iffe ſeende. 

Unseem, v. n. iffe at fyneé. 
Unseemliness, 5. Ufemmelighed, 2. 
Unseemly, a. og ad. upadjende, ufem- 
melig, uanjtendiyt, ftodende, 

Unseen, a. ufyniig; iffe feet, 

Unsoelfish, a. uegenngttig. 

Unsensible, a. feledled, 

Unsent, a itfe fenvt. 

Unseparable, a. uadffillelig, 
Unseparated, a. iffe abdffilt. 
Unserviceable, a. ifte tienlig, unyttig, 
Unserviceableness, s. Uduelighed, 2. 
Unserviceably, a. utjenligt, udueligt. 
Unset, a. iffe fat. ” 
Unsettle, v. a. forvirre, fuldfafte, bringe 
i Uorden; forryffe. 

Unsettled, a. urolig, ubeftandig; vankel⸗ 
modig. ubeftemt, foranderlig; itfe afgiort. 
Unsettledness, s. Bantelmodighed, Ube⸗ 
ftandighed, Foranderlighed. x. 
Unsevered, a. iffe adſtilt. udelt. 

Unsex, o. a. forvantte Kionnet. 
Unshackle, v. a. aftage Lenkerne. 
Unshaded, a. ubeffygget. 

Unsnadowed, a. ubeffygget. 
Unshakeable, a. urotfelig. 

Unshaken., a. uroffet, ufvælfet, 
Unshamed, a. iffe beffemmet. 
Unshamefaced, a. fref, uden Slam, 
uden Undieelfe, 

Unshamefacedness, 2. Fræthed, 2. 
Unshape, v. a. forvirre, forvanfe, 
Unshapen, a. vanſtabt. 

Unshared, a. ubdeelt, 

Unshaven, a. ubarberet, 

Unsheath, o. a. trælfe ud af Slkeden. 
Unshed, a. iffe ſpildt. 

Unsheltered, a. ubeftyttet, uden 29. 
Unship, o. a. lodfe. 

Unshocked, a. iffe ftedt, iffe fornærmet, 
iffe forarget, 

Unshod, a. uffoet. 

Unshoe, o. a. tage Skoen af. 

Unshorn, a. iffe ffaaret, iffe klippet. 
Unshot, a. iffe truffen (af en Kugle), 
Unshout, o. a. dæmpe et Raab. 
Unshowered, a. ilfe vabdet af Stylrega, 
Unshrinking, a. utorfagt, modig. 
Unshunable, a. uundgaaelig. 


Uns 


‘nshat, a. iffe lukket. 

nsiccated, a. iffe udtørret. 

nsifted, «. ilfe figter; uprøvet. 

asight, a. ufeet; itfe feende, 

sighted, a. ufyniig, 

isightliness, s. bet Anftedelige for 
et; det Stygge af Udfeende; Vanſtabt⸗ 
», A. 


sightly, a. fixg, fraftedende, hæslig, 
im; anttedelig for Diet; vanſtabt. 
sincere, a. Uoprigtig, uægte. 
sincerity, s. Uoprigtighed; Ucerlighed, n. 
singed, a. uforbrendt, iffe ſvedet. 
vinking, a. wiyntente; fig. ufoceltet, 
inning, a. ſyndfri. 
kilful, a. udygtig, uerfaren. . 
kilfully, ad. udygtigt, paa en ulyndig 
uertaren Maade. 
cilfalness, s. Udygtighed, Uerfaren- 
Ufyndiyhed, 2. 
tilled, a. uerfaren, usvet, 
acked, a. wleftet, 
ain, a. iffe dræbt. 
aked, a. itfe læffet, iffe ſtillet, iffe 
't (Lerften); - lime, uleftet Kall. 
‘eping, a. fovnieé, altid vaagende, 
pping, a. fom itfe glider. 
irched, a. uplettet, 
oked, a. iffe reget. 
doth, a. ujævn, ru, 
iable, a. -bly, ad. ufelffabelig, 
engelig, tilbageholdende. 
ableness, s. Ufelftabelighed, Uom⸗ 
Igded, øm. - 
al, a. uſelſtabelig; tilbageholden. 
‘ep, a. ufogt. ; 
d, a. iffe ſmudſtet; uplettet. 
a. ile blød; ifte mild. 
a. ufolgt. 
r, v. a. loſe Lodningen. 
orlike, unsoldierly, 4. 
iverbdig; ufrigerf®. 
v. a. aftage Saalen. 
ted, a. uopfordret. 
ous, a. ubefomret, 
a. flydende; fig. ufolid, over» 
en Grund. 
le, a. uoplofelig, 
, @ uoploſt. ° 
ticate, unsophisticated, a. 
ægte; oprigtig, ligefrem, uafs 


en 


a. iffe ordnet. 
a. Uſogt; upaafaldt. 
. å. borttage Sjælen, gjøre 


a. flædeg, ded. 

a. ely, a. ufunt, fordærvet, 
lig; paa en ufund el. fygelig 
lig, oprigtig, falſt. 


Uns 597 


Unsoundness, s. Uſundhed, Sygelighed, 
n.; det gordærvelige, det Ufande, det 
Urigtige. 

Unsounded, a. ilfe loddet; itfe udforffet. 

Unsoured, a. iffe fyret; fig. itfe ærgret; 
rolig, venlig. , 

Unsown, a. ufacet. 

Unspared, a. itte {paret; iffe ffaanet, 

Unsparing, a. ſtaanſellos. 

Unspeak, o. a. gientalde. . 

Unspeakable, a. uurjigelig, ubeffrivelig. 

Unspeakably, ad. uudfigeligt, over al 
Maude, paa en ubeffrivelig Maade. 

Unspecified, a. itte fpecificeret, 

Unspeculative, a. u(peculativ, 

Unsped, a. uyiort, uforrettet. 

Unspent, a. iffe brugt, itfe foredt. 

Unsphere, v. a. bringe ub af fit Kredélob. 

Unspied, a. iffe opdaget. — i 

Unspilled, unspilt, a. iffe ſpildt, iffe 

Unspirit, v. a. gjøre modfed, 

Unspiritual, a. iffe aandelig. 

Unspoiled, a. ufordervet; ille forfælet; 
itte plyndret. 

Unspoken-of, a. iffe omtalt. 

Unspotted, a. uplettet; ubefmittet. 

Unspottedness, s. Pietfribed, Renbhed, a. 

Unsquared, a. uregelmæefig. 

Unstable, a. ubeſtandig toiviraadig; ufitter, 

Unstableness, s. Uſilkerhed; Ubeftane 
dighrd. 7. 

Unstaid, a. flygtig, uftadig. 

Unstaidness, s. Ilygtighed, Uftadighed, a. 

Unstained, a. uplester, ubefmittet, ren. 

Unstanched, a. iffe ftiller; fig. ubyre, 

Unstate, o. a. berøve (En) Stand el, 
Vardighed; nedoerdige. 

Unstatatable, a. lovftridig. 

Unsteadfast, a. uftandbaftig, vegelfindet. 

Unsteadily, ad. ujtadigt, uforanderligt. 

Unsteadiness, s. Ujtadighed, Letfindige 
bed, Udenandighed, a. (foranderlig. 

Unsteady, a. ubeſtandig. uftadiy, lerjindig, 

Unsteeped, a. ifte lagt i Bled. 

Unsting, o. a. borttage Braadden. 

Unstinted, a. rigelig, overflediy, itfe bee 
granvict. _ Ludevagelig. 

Unstirred, a. iffe rørt op i, ite bevæget; 

Unstitch, o. a. løgne en Som, 

Unstock, ©. a. aftage; tage fra Slaftet. 

Unstooping, a. jom ifte beier fig; 
ubvieliy, eftergivende. oo 

Unstop, v. a. aabne, borttage Hindringen, 

Unstopped, a. uftandfet, frit. 

Unstrained, a. utvungen, ligefrem, naturlig, 

Unstraitened, a. iffe fammentruffen, | 

Unstrengthened, a. iffe forfterter, itfe 
ſtyrket. [Grrengene af . 

Unstring, o. 4. løgne, fpænde af; tage 


528 Uns . 


Unstruck, a. urørt, ubeveget, uforferbdet. 

Unstadied, a. uforberedt, iffe overtentt, 
itte ftuderet paa; ukyndig. 

Unstuffed, a. iffe fyldt; iffe udftopvet. 

Unsubdued, a. itte undertoungen. 

Unsubmissive, a. iffe underdanig. 

Unsubaiitting , a. baarbnaffet, mobdfirce- 

ende, 

‘Unsubstantial, a. uvirfelig, iffe faft, iffe 
haandgribelig, ilke folid, Tet, luftig. 

Unsucceeded, a. uden Efterfølger, 

Unsuccessful, a. -ly, ad. ubeldig, mié- 
Iyttet; paa en uheldig Maade. 

Unsuccessive, a. vedvarende uforanderlig. 

Unsucked, a. ilfe pattet. 

Unsufferable, a. utaalelig. 

Unsufficient, a. ſ. Insufficient. 

Unsugared, a. iffe {uftret, itfe giort født. 

Unsuitabie, a. itfe pasfende, itfe betoem, 
uforholoemesfig, ubenfigtimesfig, 

Unsultableness, 3. Ubenfigtdmesfighed, 
Uforhoidemeesfighed, Mbefoembed, a.; det 
Upasſende. 

Unsuitably, ad. uhenſigtsmesſigt, ufor⸗ 
holvemæefigt, ubekvemt; paa en iffe tile 
varende Maade. 

Unsuiting, a. upasiende, anftedeligt. 

Unsullied, a. ubefmittet, pletfri. 

Unsung, a. ubeſungen. 

Unsunned, a. iffe folet, iffe beffinnet af 

olen. 

Unsuperfiuons, a. itfe overflødig. 

Unsuppianted, a. itte fortrængt. 

Unsupplicd, a. iffe forfynet. 

Unsupportable, a. uudgoldelig, f. In- 
supportable. ſtottet. 

Unsupported, a. iffe hiulpen, iffe under⸗ 

Unsure, a. ufilfer, 

Unsurmountable, a. {.lnsurmountable. 

Unsasceptible, a. uimortagelig. 

Unsuspected, a. umiéstenf. 

Unsuspecting, a. umistent{fom. 

Unsuspicious, a. -ly, ad. umidstentelig, 
umistant(om ; paa en umistentfom Maade, 
uden Mistanke. 

Uusustainable, a. uboldbar, utaalelig. 

Unsustained, a. itfe unbderftertet, iffe 
biulpen. 

Unswathe, v. a. tage Svebet af. 

Unswayable, a. uregferlig, fom et fan 
beherſtes. 

Unswayed, a. iffe regieret. ifle beherſtet. 

Unswear, o. a. tage fin Ed tilbage. 

Unsweat, o. a. affele. 

Unsweating, a. life ſvedende. 

Unsweet, a. iffe fed. 

Unswept, a. iffe feiet. 

Unsworn, a. iffe bunden ved Co. 

Untack, o. a. leene. 


crvet. 
Untainted, a. -ly, ad. uplettet, ufore 


Unt 


Unstaintedness, s. Ubefmittelfe, Renbee,n. 
Untaken, a. itfe taget, itfe grebet: 
Untaiked-of, a. uomtalt. 

Untamable, untameable, a. ttemmelig, 
uſtyrlig. uregierlig, 
Untameableness, s. Utcemmelighed, Uſtyr⸗ 
lighed, Uregierlighed, =. , 

Untamed, a. uremmet. 

Untangle, v. a. udvitle, ubrede. 
Untanned, a. ugarvet. 

Untarnished, a. uplettet, ren, blant. 
Untasted, a. iffe fmagt; iffe prøvet, 
Untasting, a. uden Smag. 

Untaught, a. udannet, uden Kundſtaber; 
ttle underviſt. 

Untaxed, a. ffattetri; ifte beſtyſot. 
Unteach, v. a. face til at glemme. 
Unteachable, a. ulcrvillig; fom iffe far 
lære, indftrentet. 

Unteam, o. a. fpænde fra. 

Unteeming, a. ufrugtbar. 

Untempered, a. uformifdet; te tilberedt. 
Untempted, a. itfe friftet. 

Untenable, a. uboldbsar, fom iffe fan 
forſvares. ef. bortleies. 
Untenantable, a. fom ilke farpogteé 
Untenanted, a. ubeboet, iffe forpagtet. 
Untended, a. itfe opvartet, iffe pleiet. 
Untender, a. ufjerlig. 

Untendered, a. iffe tilbudt. 

Untent, o. a. føre ud af et Felt. 
Untented, a. iffe forbundet, ifte pleiet. 
Unterrified, a. uforfærdet; modig. 
Unthanked, a. iffe taftet. 

Unthankfal, a. -ly, ad. utalnemmelig, 
utatnemmefigen. 

Unthankfalness, s. Utaknemmelighed, =. 
Unthawed, a. iffe optøet. 

Unthicken, v. a. fortynde. 

Unthink, v. a. lade være at tente 
Unthinking, a. tanfeles, letfindig, ube- 
tentiom. { toentfombed, ». 
Unthinkingness, s. Tantcloghed, Ube⸗ 
Unthorny, a. tornefri. 

Unthought-of, a. ucendfet, iffe bekymret 
om, iffe tæntt paa. 

Unthougthful, a. tanfeles. 

Unthread, v. a. optrevle, loſe op. 
Unthreatened, a. iffe truet. 

Unthrift, s. Odeland, n.; a. ebdfel, 
Unthriftily, ad. fom en Dbdeland. 
Unthriftiness, s. Uvindftibelighed Mans 
‘gel paa Arbeidfombed; Odſelhed, a. 
Unthriftly, a. iffe driftig, iffe arbed- 
fom; edfel, Ufa baarligt. 
Unthriving, a. fom iffe trives, fom ftaaer 
Unthrone, v. a. ftyrte fra Thronen, 
Untidily, ad. uorbdentligt, (iuftet. 
Untidiness, s. Sjufkethed, Worden, a. 
Untidy, a. fiuffet, ſtiodeslos, uordentlig. 


Unt 


Ontle, v. a. loſe op, 

Untied, a. ubunden, iffe fammensundet, 108. 

Until, prop. og ad. indtil; til, lige til, 
orend. 

Untile, v. a. aftage Tagſteen. 

Untiled, a. tfte teftet med Teglſteen. 

Untilled, a. uploiet, . 

Jatimbered, a. fom mangler Tommer⸗ 

vært; fig. ſtrobelig. 

Intimeliness, s._det Utidige. 

Intimely, a. og ad. j Utibe, utidigt, 

ubeleilig. [ite finittet. 

ntinged, a. ite farvet; itfe berørt af, 

ntirable, a. utrættelig. 

atired, a. itfe træt. 

atiring, a. utrættelig. {uberettiget, 

ititled, a. uden Titel, uden Aotomft, 

Ho, prep. til, indtil, f. To. 

itold, 4. wralt; ilfe fortalt; iffe med⸗ 

"It; - treasures, utalte Gfatte. ' 

tomb, ©. a. udgrave (af en Grav). 

touched, a, uberørt; fg. urert, ube> 

eget, haard, 

toward, a. gienftridig, mobdftrabende, 

ebazelig, tver, ufeflig; bagvendt. 

owardly, ad. egenfindigt, gienftri- 

It, ortert j paa en ubeflig ef, ubehagelig 

Jade, 


owardness, s. Egenfindighed, Øjen» 
dighed; Uartighed, Ubsfligheds Ube⸗ 
elighed, v. 
‘aceable, a. ufporlig, uudgrandffelig. 
‘aced, a. fporled, ubanet. 
acked, a. uden Bei ef. Sti, ubanet, 
los. [ubsielig. ſtivſindet. 
actable, a. uregierlig, Saardnattet, 
actableness, s. Gienftridighed, Ubvie- 
d, Halsftarrighed, n. 
iding, a. fom iffe Sandler, 
ined, a. øvet; iffe afrettet, udiſci⸗ 
ret, iffe temmet. 
asferable, a. fom ifte fan overføres, 
nsferred, a. iffe overført. 
pslatable, a. uoverfættelig, 
oslated, a. ifte overfat. 
asparent, a. uigiennemfigtig. 
id, v. =. træde tilbage; gaae famme 
Ibage. - [varet, 
sured, a. iffe lagt op, itfe opbe- 
table, a. uftyrlig, uregierlig. 
1, a. iffe prøvet, ilfe forfegt, iffe 
; nerfaren. 
med, a. iffe pyntet, iffe pubfet 
Lampe, et £58), 
untrodden, a. ubetraabdt. 
2d, a. tie rullet (fom med en 


led se @& uforſtyrret, rolig; reen, 
2 mubbret (om Vandet). 
a. ttfe ſand, falft; utro, 


ſt⸗Danſt Ordbog. 


Unw 529 


Untruly, ad. falfteligen, uſandt. 
Untruss, 2. a. loobinde, {nere op, 
Untrustiness, s. Utroffab; Unsiagtige 
bed, n. [ladelig. 
Untrusty, a. utro; uneiagtig; utilfor- 
Untrath, ss. Uſandhed; Utroflab, Tro⸗ 
lashed, n. 

Untunable, a. ubarmoniff. 
Untunableness, s. Forſtemthed, Dis- 
harmoni, #. ° 


‘Untune, o. a. forftemme. 


Unturned, a. iffe vendt; he left no 
stone -, ban forfegte alle mulige Midler. 
Untutored, a. udannet, 

Untwine, 0. a. oprufle, loſe op. 
Untwist, ©. a. opviffle, op{no. 

Unurged, a. iffe tilffynbdet. 

Unused, a. uvant; iffe brugt. 

Unusefal, a. unyttig. 

Unusual, a. ufætvanlig, ualmindelig. 
Unusually, ad. ufædvanligt, ualminbde- 
ligen, en helden Gang. [Ufædvantige. 
Unusualness, s. Ualmindelighed, m.; det 
Unutterable, a. ufigelig. . 
Unutterably, ad. uudfigeligt, 

Unvail, v. a. afflere; røbe, aabenbare, 
Unvaluable, a. wourperlig uftatterlig, 
Unvalued, a. ringeagtet, iffe flattet, 
Unvanquished, a. wovervunden. 
Unvarlable, a. uforanderlig. 

Unvaried, a. uforandret, 

Unvaraished, a. itfe ferniferet, ulateret ; 
fig. Ute befmylfet, ufmintet, 
Unvarying, a. uforanderlig. 

Unveil, v. a. afflere; røbe, 

Unveiledly, ad. uden Sler, frit, aabent. 

Unventilated, a. uden Ventiler, uden 
Lufttræt. ubevæget af Vinden. 

Unveritable, a. ilfe ſand, urigtig, falft. 

Unversed, a. iife dygtig, uhendt, ube⸗ 
vandret, usvet, 

Unvexed, a. uforftyrret, iffe briffet. 

Unviolated, a. ufrentet, 

Unvirtuous, a. udydig. 

Unvisited, a. itte bejegt. 

Unvitiated, a. ufordarvet, 

Unvocal, a. iffe udfagt ef. udtalt, 

Unvewelled, a. uden Vocaler. 

Unvoyageable, a. iffe ſeilbar. 

Unvuinerable, a. ufaarlig; uangribelig. 

Unwakened, a. iffe væffet, 

Unwall, o. a. nedbryde el. omftyrte Muren, 
Unwalled, a. uden Mure, manglende 
Mure el. Vægge, 

Unwares, ad. uventet, uformodentligt. 
Unwarily, ad. uforfigtigt, udetcentfomt. 
Unwariness, s. Uforſigtighed, Ligeghl⸗ 
dighed, n. 

Unwarlike, a. ufrigerff. 

Unwarmed, a. iffe opvarmet, 


34 


530 Unw 


’ Upwarned, a. wabdvaret. 

Unwarp, ov. a. rette, gjøre lige, 

Unwarped, a. itfe frummet ef. Seiet; 
ig. tornurtig, forftandig. 
nwatrantable, a. uforfvarlig. 

Upwattantabieness, s. Uforſvarlighed, ». 

Unwartrantably, ad. ufor{varligt. 

Unwarranted, -. uvié,ufitter, utilforlabelig. 

Unwarily, ad. uforfigtigr, ligegyldigt ; 
paa en uventet Maade. ' 

Unwary, a. uforfigtig, upaapasſende, lige⸗ 

yldig, tfe varfom, uventet, 
nwashed, a. uvadſtet. 

Unwasted, a. ilte forodt, ite ſpildt, ufor- 
brugt, uformindftet, = - 

Unwasting, a. uforgengelig. 

Unwatched, a. ubevogtet, tlfe paapasfet. 

Unwatered, a. itte vandet. 

Unwavering, a. faft, beftemt, iffe tøvende. 

Unweakened, a. ujveftet. 

Unweaned, a. itfe vent fra, 

Unweartable, a. utrættelig, 

Unweallably, ad. urretieligen. 

Unweatied, a. utrættelig, uapladelig, ufor- 
troden, veddoldende. - 

Unweariedly, ad. utretteligen, ille ud⸗ 
maltet; paa en vedholdende el, ufortreden 
Maade. 

Unweariedness, s. Ntrættelighed, ». 

Unweary, a. rift, itte træt; 0. 4. fore 
riſte. 
nweave, v. a. optrevle. 

Unwed, unwedded, a. ugift. 
Unwedgeable, a. jom itte fan fpaltes, 
Unweeded, a. itte luget. 

Unweeting, a. uafvitende; uffendt med. 
Unweetingly, ad. uvidende; utjendt med. 
Unweighed, a. uveiet; uoveriagt. 
Unweighing, a. tanteles, ubetent{om, 
Unwelcome, a. uvelfommen, 

Unwell, a. upasſelig, fyg, daarlig. 
Unwept, a. ubegrædt. 

Unwet, a. ilfe vaad, iffe fugtig, - 

Unwhipped, a. itte pinfter, 

Unwhole, a. (yg. 

Unwholesome, a. ujund; fordervelig, 
Uawholesomeness, s. .Ufundged, n.; 
det Fordervelige. 

Unwieldily, ad. fvært, tungt, Hodſet. 
Unwieldiness, s. Rlodjeryed, Tunghed, s. 

Unwieldy, a. tung, flodfer, plump. 
Unwilling, a. uvillig, ugierne, nødig. 
Unwillingly , ad. uvilligt, nødigt, util⸗ 

otelin. 

Unwiilingness, s. Noillighed, Utilboie⸗ 
lighed, Wiodftreeben, sw. 
nwind, ov. a. oprulle, vifle op; fig. 
ubtrt, bringe { Orden. 

Unwiped, «. iffe tørret, - 

Unwise, a. utiog, ufornuftig, iffe viis, 


Upb 

Unwisely, ad. wvifeligt, uforftandigt. paa 
en uttog Maade. 

Unwish, v. a. tilbagefalbe fir Onſte. 

Unwished, a. itte enftet. 

Unwit, v. a. betage Forſtanden. 

Unwithdrawing, a. iffe tilbagetreffenbe, 
vedvarende gavmiid. 

Unwithered, a. uviénet, 

Unwithering, a. uvisnelig, 

Unwithstood, a. itfe mobdfteaet, uden 
Indnigelie mood. 

Unwitnessed, a. uden Vidnesbyrd, 

Unwilting, a: uvidende, ubefjendt, ufyndig. 

Unwittingly, ed. uvitterligt, paa en 
ubevidyt el, ubefjendt Maade. 

Unwittily, ad. uſorſtandigt, dumt. 

Unwitty, a. iffe vittig, uſornuftig. 

Unwived, a. uden Rone, ugift. 

Unwomaaly, a. utoindeligt. 

Unwonled, a. uvant. 

Unwontedness, s. det Uvante. 

Unwooed, «. ute friet til, 

Unworking, a. iffe arbewende. 

Unworta, a. iffe baaren., 

Unworsbipped, a. ite tilbeder, iffe æret. 

Unworihiness, s. Uverbdighed, =. 

Unwortully, ad. uværdigt, upasſende, 
pad en uværbig Maade, uſommeligt. 

Unworthy, a. uværdig, nedværdigende , 
upagsjenoe; flet, lav, ringe. 

Unwounded, a. itfe faaret, 

Unwoven, a. ifle vævet. 

Unwrap, v. a. loſe op, vifle op, 

Unwreath, o. a. opfletie, oplofe (enRrands). 

Unwring, ©. a. vide 126, 

Unwrinkle, v. a. glatte. 

Unwiiting, a. itte ſtrivende. 

Unwritten, a. ilfe ftrevet, iffe noteret. 

Unwrougut, a. uforarberbet. 

Unwrung, a. iffe tryttet, itte kneben. 

Unyleldcd, a. ilfe giver fortabt. 

Unyieldtag, a. ilfe eftergivende, haard. 
jou tre giver fortabt; ufe ydende (om 
Wigrede), . 

Unyoke, v. a. fpænde fra Aaget; befri, 
loogive. ltoilelos. 

Unyoked, a. iffe vant til Aaget; uſtyrlig. 

Up, prp. og ad. op, oppe, opad, ovens 
pua; he is -, han er ftaaet op (af Gen- 
gen); he is - the country, gan er reift 
and t Landet; the whole town is -, hele 
Byen er i Oprør; I am - to anything, 
jeg vil gjøre hvad det flal være; are you 
- to this, fan Du forjtaa det? will you 
do this -, vil Du lægge dette fammen; 
the ups and downs of life, Livets Mede 
ang og Modgang. i 

pas-tree, s. Upastre (giftigt japanſt 
Træ), & 

Upbear, v. a. Seve, løfte, holde opreift, 


Upb 


Upbind, e. a. binde op. 

Upbraid, v. a. bebreide, foreholde, gaae i 

Rette med, breider, 
Upbralder, s. Én, fom dadler el, bee 
Upbraiding, s. Bebreivelfe, Dadel, n. 
Upbring, v. a. opdrage. 

Upcast, a. laſtet opad. 

Upgather, v. a. fanfe fammen, 

Upgrow, v. a. opvore, 

Upheave, 9. a. have op. 
Upheld, perf. part. opretholdt. 
Upher, s. Stage, Gtiver (til Giillads), n. 
Uphill, a. opad Batte; it is - work, det 
er betværligt Arbeide. 
Uphoard, v. a. fammendynge. 
Jphold, v. a. opholde, underſtotte, ope 
reiholde; holde i Veiret. 
Ipbolder, s. Opholder, Forførger, x. ; 
en, fom underflø:ter el. vedligeholder. 
pholsterer, s. Tapetmager, Mobel⸗ 
mudler, fom betvælfer og moblerer Bes 
‘elfer, ms 
pholstery, s. Tapetmager-Varer, Mee 
elhandler⸗ Gienſtande, pl. lliggende. 
Hand, s. Opland, Heiland, t.; a. høit 
andish, a. beuliggende, bjergig. 
lay, o. a. dynge op, 
lift, co. a. oplette, 
most, a. sverjt. 
OD, prep. paa, ovenpaa; dberpaa, over, 
ved (denne ‘Prepofition anvendes ofte 
igurlig Betydning og giver fom ofteft 
| famme Dening fom ;,on”). 

er, a. ovre, borere. 
eralr, s. hoiere Luftftrøg, 1. 
erdeck, s. everfte Det, £. 
erhand, s. Overbaand, x. 
arleather, s, Overlæter, £. 
lip, s. Overlæbe, n. 
rmost, a. pverft, hoieſt; vigtigſt. 
beeydningsfuldt. 

sh, a. trodfig, hovmobig, ftolt, 

ise, v. a. løfte, hæve, opløfte. 

ir, ©. a. hæve i Beiret, ; 
ht, a. -ly, ad. opret, rant; rebelig, 
tren, ærlig. 

hbtness, s. 2Wrlighed, Redelighed; 
t Stilling, rant Gilling, a. 

, v. nm. hæve fig op; s. Opftaaen, n. 
ng, S. Opftaaen, Heven op, a. 

7, $. Srvi, Larm, a.; Oprør, £.; 
foraarfage Stevi ef, Oprør, 

©. @ fammenrulle, . 

, © a. ryfte op med Roden; Ag. 
e, o. a. væffe op, muntre op. ° 
v. a. fulotafte, vælte _ 

, 8. Slutning, n.; endelige Ndfald, 
ørelfe, ss. 

ad. 


down, op og ned (paa 


Use 531 


Roget); to turn -, at vende op og net; 
forityrret, forvirret, 

Upspring, v. a. {pringe op. 
Upstand, v. a. ftaae op, 
Upstart, v. a. fare op. 

Upstart, s. Lofferidder, 2.3 En, fom plude 
felig foinger fig op fra Intet; a. plud⸗ 
felig feuds i Veiret. lfalde. 
Upstay, o. a. underfistte, forhindre i at 
Uptake, v. a. tage op, 
Uptear, o. a. rive op, 
Uptrain, v. a. ovbrage. 
Uptura, v. a. vende op, opplete, 
Upward, upwards, ad. opad, oveniil, 
over, Derover; he is upwards of eight 
years, ban er noget over ote Mar, 
Upwhirl, ©. a. bvirole opad, 
Upwind, v. a. ſammenruile. 
Urban, a. dannet, beleven, venlig, fare 
deles høflig. [Dannelfe, n. 
Urbanity, s. fin Levemaade, Heflighed, 
Urbanize, v. a. meddele en fin Levemaade. 
Urchin, s. lille Rnegt, Unge, lille Toes, 
n ; pindfoin, ¢. 

Ure, s. oer, t. 

Uretor, s. Uringang, a. 

Urethra, s. Urinrer, £. 

Urge, v. a. tilftynde, anfpore, paanede, 
Drive frem, overhænge, plage, bede ind⸗ 
trængende, være paatrængende; vedblive 
med, forfølge; opirre, tirre, beraabe fig 

a. 


Urgency, s. paatrengende Nobdvendighed, 
Trang; indftendiy Begiering, a. 

Urgent, a. -ly, ad. indjtendig, troftende, 
trængende; paa en paatrengende Maade, 
inditændigt, 

Urger, s. Tilſtynder; Paatrængende, x. 

Urinal, s. Uringlas, £. 

Urinary, 4. hørende til trin, 

Urinative, a. urindrivende. 

Urine, s. Urin, n.; ©. a. lade Vandet, 

Urinous, a. urinagtig. 

Urn, s. Urne, Aftetrufte; Maffine, ». 

Urry, s. Slags fortblaa Leerart, nm. 

Ursa, s. Biorn (i Stiernebilleret), nm. 

Ursiform, a. bjornagtig Stittelſe. 

Ursine, a. angaaende en Bjørn. 

Us, pron. 08. 

Usage, s. Behandling; Gebvane; Ops 
førjel; Brug. mn. 

Usance, s. Sfif og Brug; Rente; Ufo 
(fævvanfig Friſt i Betaling af Berfer), nm. 
Use, 2. a. og 2. benytte, bruge, anvende, 
behandle, betjene, vænne til; udeve, ude 
føre; he is used to it, han er vant ders 
til; he used to go there, han pleiede at 
gaae Der, ' 

Use, s. Brug, VBenyttelfe, Nytte, Hialp; 
Sepvane, Bedteegt; Rente, n. 


34* 


532 Use 
Usefal, a. -ly, ad. nyttig, brugbar; ans 
vendeligt. 


Usefalness, s. Nytte, Brugbarhed. x. 

Useless, a. -ly, ad. unytrig, ubrugelig. 
Uselessness, s. lingtte, Ubrugbarbed, ss. 
User, s. En, fom benytter el. bruger. 
Usher, s. Dervogter, Ceremonimefter, 
Latai, n.; En, fom indfører; - in a 
school, Underlærer el, Diclpelerer i en 

ole, 

Usher, ». a. indfere, anmelde, præfentere. 
Usquebaugh, s. Slags irſt Brændeviin, s. 
Ustion, s. Brenden, brændt Beſtaffenhed, v. 
Ustorious, a. brenbbar. 

Ustulation, s. Forbrenben, n. 

Usual, a. -ly, ad. ſædvanlig, brugelig; 
almindeligt, i Alm inheligdev, ofte. 
Usualness, ⸗. Almiffdeligfhed, m.3 bet 
Gævvanlige. {ved Heevd, n. 
Usucaption, s. Gientoméretés Erhvervelſe 
Usufruct, s. Brugéret, 2. 

Usure, v. mn. drive Aager, 

Usurer, s. Aagerkarl, n. 

Usurious, a. -ly,.ad. aageragtig, fom 
en Aagertarl, 

Usurp, v. a. tilegne fig med Magt, be- 
megtige fig, anmacfe fig, ufurpere, i 
Usurpation, s. ulovlig Befiddelfe, ulovlig 

Bemægtigelfe, n. 
Usurper, s. Ufurpator, ulovlig Befidder, 
n.; Gn, fom tilraner fig, 
Usurping, a. -ly, ad. anmaéfende, egen- 
mæutig, paa ulovlig Maade. 
Usury, s. Aager, Aagerrente, ». 
Utensil, s. Redffab, £.; -8, Husgeraad; 
Reerttei; Rar, £. 
Uterine, a. hørende til Frugtmoderen, 
Uterus, s. Moderliv, Fofterleie, ¢. 
Utilitarlan, s. En. fom troer at det Nyt⸗ 
tige er bet Vigtigſte. 
Utility, s. Nytte, Fordee!, 2. - 
Uti-possidetis, ad. fom I befidde det 
(et Udtryt, brugt i Diplomatien), 
Utmost, a. vderſt; s. det Iderſte. 
Utopia, s. Utopien Cindbildt Lpfte), x. 
Utopian, a. utopift, idealſt, fom fun er 
til i Indbildningen. 
Utter, a. ydre, yderft, ganffe og aldeles. 
Utter, v. a. yttre, tale, udfiges udfprede, 
bringe i Omlob; fælge. 
Utterable, a. fom fan yttreg ef. udfiges. 
Utterance, s. Udtrytsmaade, Ubtale, 2.; 
Mele, t. [benbarer. 
Utterer, s. En, fom pttrer, figer el, aa⸗ 
Utterly, ad. fuldfomment, aldeles, 
Uttermost, a. yderft; s. det Iderſte; at 
the -, i det Hoiefte. 
Uveous, a. fom en Drue, 
Ovala, s. Drevel, n. 
Uxorious, a. fin Rone altfor underdanig, 


4 


Vac 


Blind for fin Kones Feil; med et Auſtrog 

af en Nathue. 

Uxoriously, ad. fom gier altfor meget 
af fin fone. fom har noget nathuemæds 
gt ved fig. 

Uxoriousness, s. overdreven Kjærlighed 
til fin Rone, lidt Nathueagtighed, ss. 


V. 


V, vz brugt fom romerſt Taltegn, 53 med 

en Streg over (H) betegner bet 5000; 
v.l. Forfortelfe for videlicet, nemlig; 
v.g. for verbi gratia, for Exempel; v.v. 
for vice versa, omvendt; v.s. (volti 
subito), meget hurtigt; V.P. Biceprefi- 
dent; V.D.M. (verbi divini minister), 
Guds Ords Fortynder. 

Val ine. (i Mufit) fort! {pil væl! 

Vacancy, s. tomt Rum, ¢.; Tombed; 
Frihed; Embedsoatance; Uvirlfombed, Tan- 
keloshed, nm. 

Vacant, a. tom; ledig, vafant; fri; uvirf- 
fom; tanfeleg; to be -, ftaae tom el. 
ledig; - hours, §ritimer; - room, tomt, 
ledigt Rum, e. . 

Vacate, v. a. tømme, rydde; fratræde; 
afifaffe, annullere; gjøre ugyldig; to - 
the throne, nedlægge Regieringen. 
Vacation, s. Batance; fritid, Hoitetid; 
Ophavelſe, Annullering. n. 

Vaccary, s. Roftald; Stogræggang, #. 
Vaccinae, s. pl. Rofopper, på. 
Vaccinate, v. a. indpove Rofepper. 
Vaccinated, a. vaccineret, 

Vaccination, s. Kokoppeindpodning, Bats 
cination, nm. 

Vaccinator, s. Rofoppeindpoder, Vacci⸗ 
nator, mn. 

Vaccine, a. hørende til Koſlcegten; hid⸗ 
rerente fra en Ko; angaaende Rotopper; 
s. Kofoppematerie, Vaccine, a. 
Vaccine-disease, s. Rofoppefygbom, s. 
Vaccine-infection, s. Rofoppematerie, x. 
Vaccine-inoculation, s. Rotoppeind- 
porning, Baccinering. n. 

Vacoine-pox, s. Kolopper, pl. 

Vaccinist, s. Baccinator, n, 

Vacillancy, s. Batien, mn. 

Vaoillant, a. vatlende, fvævende. 

Vacillate, o. ». vafle, fvæve, være uber 


* ftemt. 


Vacillation, s. Baten, Svæven; Ube⸗ 
ftemtbed, . ‘ 
Vacuate, vo. a. tomme, rydde. 
Vaouation, s. Tomning, Bortrydning, «. 


- Vac 


Vaculst, s. Forfegter af et tomt Rumé 
Tilftedeverelfe i Naturen, m. 

Vacuity, s. Tombed, a.; tomt Rum, ¢. 
Vacuons, a. tom. 

Vacuousness, s. Tombed, a. 

Vacuum, s. tomt Rum, 2. 

Vade, v. x. forfoinde, forgaae, oplofe fig. 

—— s. underholdende Lomme⸗ 
og, ff. 

Vafrous, a. blandet; Tiftig, Mu. 

Vagabond, a. omvantende, omſtreifende; 
landfipgtia, hiemlss; uftadig; 2. Lands 
firnqer, Losgenger, n. 

fagabond, ». m. drive omfring, omvanfe. 

'agabondage, s. Omdriven, a.; Los⸗ 

Jengeri, 1. i 

agabondize, ». a. drive omfring, drive 

øggængeri. 

agabondry, s. Omfværmen, n.; Logs 
ængeri, Dagdriveri; Gavtyveri, £. 

gary, s. Omfireifen, Omvanten, vn. ; 

nderligt Indfald, ¢.; lunefuld Grille, n.; 

.n. drive om, omvanke. 

gation, s. Leégengeri, ¢. 

gient, a. ftrigende fom et Barn. 

gina, s. Holfter, t. Moderſtede, a. 

Binal, a. bylfteragtig, ftedeformig. 

ginant, a. inbdefluttende fom et Hylfter 
en Skede. 

zinato, a. ffededannet; s. pl. Skede⸗ 
Dyer. 

rinated, a. indeſluttet af en Gfede. 
‘inopenous, a. forfynet med haarde 
wedetfer, 

ous, a. omvantende, flygtig, uftadig, 
rapcy, s. Omvanten, Omitreifen, n. ; 
Mirygeri, t. 

rant, a. omftreifende, ombandrenbde, 
ftrogende; s. Landftryger, Lesgenger, 
løber, Vagabond, Tigger, n. 
ant act, vagrant law, s. 
' Lesgengeri, x. 
@, a. omflatfende, ubeftemt. fvær 


Lov 


23 - report, buntelt, ubeftemt 
e, t. 

Bly, ad. paa en fvævente, ufitter el, 
‘mt Maade. i 


s. Slor, t.3 Synken, Dalen, n.; 
of the sun, Golené Nedgang, n. 

v. a. tilflore; lade fynte, nedlade; 
e, unbertryfte; give efter, vige for. 

» s- En, fom træffer fig tilbage af 
digheb, Eftergivende, n. 

l. a. fordelagtig. 

s. Driffepenge (af avail, Fordel), n. 
re, s. falf® Mur, Formur, n. 

ET ftolt 3 praten Tetfindi 

ſtolt z, pralende; letſindig; daar⸗ 
, forgfceves, til ingen Nytte; to 
L-, misbruge; - hopes, tomme 


frugteslos; forfængelig; 


J 


Val 533 
orhaabninger; - show, Praleri, Vind⸗ 
pitleri, ¢. { forfengelig. 


Vainglorious, a. opbleft, ftorpralende, 

Vaingloriously, ad. paa en opblaft el, 
ftorpralende Maade. 

Valnglory, s.Opblæftfed,n. ; Storpraleri, s. 

Vainness, s. Tombed, | Sntetfigenhed, 
iirugtesledhed, Forfengelighed, dun Stolt⸗ 
td, ® 


Vair, vaire, a. delt i Maa og felvfarvede 

Ruder el. klolkeformige Figurer ;s. Klokke. n. 
Vairy, a. udmalet med tlotteformige Fis 
aurer. 

Valvode, s. Voivode, Statholder i Mols 
bau, VRallakiet og Polen, a. 
Vaivodeship, s. Roivodes Embede, rs. 
— s. Geſandt el, Agent i Oſtin⸗ 

tent, 8. 

Valais, s. Balliferfand, ¢, 

Valance, s. Sengeombeng, ¢.; Genges 
frondfer, pl.3 0. a. (myfte med Ombang 
el. Frondſer. 

Valenclas, s. monftret Beftetei af Sille, 
Uld og Bomuld, ¢. 

Valentine, s. Forlovet, udfaaret paa Bac 
lentinddag (d. 14be Febr.), 9.3 Sjærligs 
hedsbrev, ¢.; Overbringer af et fondant 
Brev, vn. 

Valerian, 8. (valeriana), Baldrian, a. 
Valet, s. Tener, Latai; Dresfurftav paa 
Rideffolen, n.; - de chambre, Rammere 
tiener, m.% - of the place, Qeictjener, nm. 
Valetudinarfan, a. fugelig, fvagelig, 
Trantende} #. jpageligt Mennefte, 2. 
Valetudinary, oa. {vagelig; s Gygebud, ¢. 
Vallance , Valiancy, s. Styrte, Dierve 
wt, Lapperber, on. 

Valiant, a. ſtart, traftig; Hot, tapper; 
tiarh; =. ben Lappre, Helt, a. 

Waliantness, +». Djarvhed, Migther, 
Tapperhed, xn. 

Valid, a. ftærl, kraftig; driftig; retagul- 
dig; to be -, giælde; to make -, legeli⸗ 
fere. give Retétraft. 

Validate, o. a. befræfte, give Retsgyl⸗ 
hed. legaliſere. lhed. Legalifering, nm. 
Validation, s. Betreftelfe, Retsghidig⸗ 
Validity, s. Gyldighed; Driftighed, n.; 
Veid, &. 

Validness, s. Gyldighed, Kraft, Værdi, n. 
Valise, s. Babfæl, n. 

Vallancy, s. ftor Paryk, Allongeparyl, n. 
Vallar, a. hørende til Leiren, 

Vallation, s. §orffandéning, n. 
Vallatory, a. forffandfende, intfluttende, 
Valley, s. Dal; Tagrende, n.; down the 
-, - ward, nedad Dalen, 

Vallum, s. Dæmning, Sfandfe, a. 
Valonia, ¢. Ugern fra Levanten, brugelig 
til Garoning og Farvning, 4. 


534 Val 
Valorous, a. driſtig, bebjertet, taper, 
e 


ritverlig. tetheb, m. 
Valour, 3. Tapperbed, Kjcelhed, Bebjers 
Valuable, a. vardifuld, foftbar; s. pi. 
Kofiharbeder, n. pl. ' 
Valuableness, s. Vardifuldhed, Koſtbar⸗ 
ed, #. . 
Valuation, 3. Beſtemmelſe af en Barbi, 
Tarerinq, Vurdering, x. 
Valuator, s. Tarerer, Rurberer, n. 
Value, s. Vardi, Priis; ful Betvdning, 
Gehalt, n.; for - received (i Verler). 
Raluta annammet?: inferior in -, of less 
-, af ringere Gehalt; of no -, verdiles; 
- when due, Bardi ved Forfalbéetid. n. 


Value, o. a. beftemme Rerdten; vurdere, 


tarere 3 anflaae, beregne; ffatte Heit, fette 
Priis paa; hæve i Anfeelfe; to - on, 
traéfere, trætte (Vere) paa. 
Valued, a. anflaaet, vurderet, tareret; 
not to be -, uffatteerfig, uvurdeerlig. 
Valucless, a. verbdifed, uden Berd. 
Valuer, s. Taxerer, Burberer, Vurde⸗ 
rinagmanbd, mn. 
Valvasor, s. Unbervafal, nm. 
Valvate, a. forfonet med Rlapver. 
Valve, #. Dorfloi; Ventil, Kap; Skal 
(om Sfaldyr). n. 
Valved, a forfonet med Rlapper. 
Valviet, valvule, s. lille Klap ef. Ventil, a. 
Valvular, ¢. forfpnet med Rap. 
Valvule, valvlet, s. lille Floidor, Tille 
Nentil, a. 
Vambrace, s. Armffinne, n. 
Vambraced, a. betælt med Armſtinne. 
Vamp, s. Overlæber, 1.; v. a. anbringe 
nyt Overlæber langs Saalen. lappe, res 
parere, fliffe. ſprale, broute. 
Vamper, s. fliffer, Oppudſer, 2.5 v. n. 


Vampire, s. Blodfuger, Rampor, Slags 


flor Kfaaermué, a. [Bamporvefen, £. 
Vampirism, s. Tro paa Vamppyrer, n.; 
Vamplate, s. Pareerplabde, x. 

Vamure, s. ormur, n.; Ubenvert, ¢. 
Van, s. Rafter ef. Renſemaſtine; Ringe, 
Flot; Tet Voan; Avantgarde, n.; 0. a. 
vifte: fafte. renfe. . 

Vancourier, #. Ilbud, ¢.; Forleber; Fou⸗ 
reer, mn. [Mennefte, 1. 
Vandal, #. Nandal, Barbar, n.: raat 
Vandalian, vandalio, a. vantalff, bars 
barff, rca. i . 
Vandalism, s. antaliéme, barbariff 
Kremfeerd, Raahed, Whelegaelfelfesiyft. x. 
Vandyke, s. ubtaffet, nedfaldende Hals⸗ 
frave, n.; v. a. udtunge, udfmyffe & la 
van Dyck. 

Vandyked, a. ubdtatfet, udtunget. 

Vane, s. Tagflei, Beirhane; Mollevinge; 
ort Vimpel, Bager, vn. 


Vap 


Van-foss, s. Forarav, Stanbfegrav, nm. 


Vang, s. Pennefiel, x. 

Van-guard, s. fortrop, Avantgarte, w. 

Vanilla, s. Vanilla, n. 

Vaniloquence, s. tom Gna, x. 

Vanish, v. n. forfvinde, forgaae; to - 
away, henfvinde. 

Vanity, s. Tomfed, fruatecles Strecben; 
Shiffelfe; Falſthed. Korfeengelighed, æ. 

Vanlay, s. Jaathundekobbel. r. 

Vanmure, s. Formur, n.; Urenveer?, r. 

Vanquish, v. a. befeire, overvinde, gien- 
ive. 

Vanquishable, a. overvinbelig. 

Vanquisher, s. Sefeirer, Betvinger, 
Overvinrer, n. . 

Vantage, s. Fortel, Overlegenhed, Be- 
tremmeliah' ds god Leifighed, =.3 v. a. 
notte, aavne: være fordelaatiq. 

Vantage-ground. s. qunftigt Terrain, tv. 

Vantbrace, vantbrass, s. Armffinne, a. 

Vantguard, o. x. ftace fom Beſtyttelſes⸗ 
raat for En. 

Vapid, a. fom har tabt fin Kraft, fors 
dinftet. flau, boven, fordærvet. 

Vapidity, s. forbervet Tilſtand; flau. 
fab Smaa, mn. 

Vapidness, s. fordærvet, flau ef. boven 
Tilftanr, #. . 

Vaporability, s. Egenffab, hvorved Noget 
Tet fordunſter. [borthamper. 

Vaporable, a. fom Tet forbunfter el. 

Vaporate, v. n. forbunfte, fordampe. 

Vaporation, s. Bortdunfining. Fordamp⸗ 
ring. #. fel. Dampe. 

Vaporiferous, a. frembringende Dunfter 

Vaporific, a. fortimftente, fordampende. 

Vaporizable, a. fom Tet fordunter. 

Vaporization, s. Forvandling til Damp, x. 

Vaporize, vv. a. forvandle til Damp, 
frinae tif at forbunfte. 

Vaporizer, s. forbampenbe Kraft, n. 

Vapour, «. Damp, Rea, Dunft: Opbles- 
ning; hurtig Forgengelighed; Grille. 2.; 
Lune, .; to be in vapours, fange Gril- 
Ter, være i ondt Lune. 

Vapour, v. a. dampe; fordunſte; prale, 
gjøre Mind; to - away, out ef. forth, 
abe aaae op I Damp, fordampe. 

Vapoured, a. dunſtfuſd: fugtig; Tuneful. 

Vapourer, s. Prafer, Rindmager, Blere, n. 

Vaponurific, a. forbunftende. 

Vapouring. a. Iunefuld: pralende, bles 
rende; - fellow, Pralbané, Vindbeutel. x. 

Vapourish, a. bunfifuld; fuld af Damp; 
fuatia : Tuneful. [ Bleerende. 

Vapourous, a. fulb af Damp el, Dunft; 

Vapourousness, s. Dampfulbhed, Op- 
foldthed af Dunfter, n. yorn. 

Vapoury, a. dunfifulb; lunefulb, grilles 








Vap . 
Vapalation, 2. Udpidſtning;  Pidf, 
Progl, a. 
Vare, s. en Reteperfons Embedéfiav, 2. 
Varec, s. tilberedt Tang (til Goda), a. 
Vartability, s. Foranderlighed Ufabighed.ss. 
Variable, a. foranderlig, uftadig, afvers 
Ibe; s. (Matb.) foranderlig Storrelſe nm. 
Varfableness, 2. Foranberlighed, Ufta- 
diabed. a.; Letfind, r. 
Variance, s. Uenighed; Strib, Toift, 0.3 
to set at -, giore uenig, bringe i Mods 
ſtaelſe. 
Vartate, v. a. forandre. 
Variation, s. foranbring; Omeendring; 
Forſtieſlighed; Afoigelfe, n.; - of words, 
Ordbeining, s. [brub, ¢. 
Varicocele, s. Blodaareſpulſt. s.; Mares 
Varicoloured, «. forſtielligfarvet, broget. 
Taricese, varicous, @. opfoulmet (om 
Marer). . 
'arled, a. afveslenbe, forfffellig, mang- 
oſdiq. broget. 
arlegate, v. a. giere broget; variere i 
Farver og paa anbre Maader. 
ariegation, s. Farveblanding; Manges 


rvethed, 2. 

ilety, s. Wfeerling, Forſtiellighed, 
Ranafoldigheds; Wfvigelfe; Afart, m.; 
sala, e. 

riform, «. forftielligartet, geftaltet pac 
mae aader. 


v. a. giore forftfellig, gisre broget. 
folar, a. lovpeliqnende. . 
folite, s. Blerefteen, #. 

foloid, s. Vandkopper, Sfolbelfopper, 
; a. angaaende Roppefygdom; - virus, 
peaift, m. 

olous, a. koppeartet. 

ous, a. forftiellig, foranderlig; mange 


a 

ously, ad. paa forffictliqg Maade. 

K, s. Rrampeaare, Udvidelſe af en 

‘aare, #. 

it, #. Page ; Tjener ; Stjelm, Gavtyv,n. 

tess, s. Bedragerſte, n. 

try, s. gement Pal, t.3 Pobel. n. 

sh, s. Fernis; Glasiur; Skibs⸗ 
n.3 Anftreg, t.; Befmoyffelfe, n.; 

t a - on, overfernifere, beſmolke. 

ih, v. a. fernidsfere; fette Glasfur 

vfarve, opfriffe: udſmylke. 

her, s. Fernidferer; Laferer; Be⸗ 


° n. 
SS, s. pl. Fodring med Cierens 
(tit Falle). nm. pl. 

v. a. foranbdre; afverle; omenbre; 
rffiellig. mangfoldiggiere; 0. a. og 
ere; afvige; være forftielig; vere; 
øget; verre af anden Mening. 

f, a. afoerxlende, foranderlig. 


Vau 530 


Vascular, a. beftaaenbe af flere Rar ef. 
arer. 
Vascularity, s. Manafoldighed af (anis 
malffe ef. veqetabifffe Rar). x. 
Vasculiferous, a. forfynet med celles 
formige Sar. i 
Vase, s. Vaſe; Flomflervotte, n.; Blome 
fterbeeger, #3 Soileforſiring paa Kapi⸗ 
tælet, n. 
Vassal, s. Rafal, Lehnsmand; tinbderfaat 3 
Tiener, Slave, n.; v. a. underkaſte; 
bringe i Afhængighed; behandle fom Une 
deraiven el. Tre. 
Vassalage, s. febnétienefte, Lehnspligt; 
Raefalathangighed; Underdaniqhed, #. * 
Vassaled, a. unberfaftet, untertuet. 
Vast, a. vidt udftralt. ubyre; ftorartets a 
- deal, en ubpre Mengde; s. ftor ds 
flrefning, «.3; uhyre Rum, 2.4 Orken, nm. 
Vastacy, s. Øde, t.3 Orken. 2. 
Vastatton, s. Ddelceagelfe, Korftyrrelfe, mæ. 
Vastidity, s. ubyre Stretning. n.: ubyre 
ftort Rum, ¢. [meget ftor Maade. 
Vastly, ad. i bet Grad, ubvre; paa en 
Vastness, s. viid Udfirefning, 9.3 umaa⸗ 
beligt Rum; ubyre Omfang, £.; Stor 
artetheb, =. 
Vasty, a. uhyre, 
Vat, s. Fad, Kar, f.; KRumme, n. 
Vatican, s. Vatican, paveligt Palads i 
Rom. £. 
Vaticide, 2. Profetmorder, Digtermors 
ber, n.: Profet⸗ ef. Digtermord, r. 
Vaticinal, a. profetif. 
Vaticinate, v. a. forudſiqe. ſpaae. 
Vaticination, s. Forudſigelfe. Spaatom, x. 
Vaudevil, s. Folfefang, @abefang; Vau⸗ 


peville, m. 
Vault, ⸗. Hvalvings Kialderhvelving; 


” Gravhveloing, 2.; Spring, 1.5; 0. a. . 


boalve, overhvælve; vo. n. giore Runft- 
foring, voltiqere. 
Vaultage, s. Ovælving ; hvælvet Kjælder. x. 
Vaulted, a. Svalvet; bueformig; - sky, 
Limmelfvælving. =. 
Vaulter, s. Boltigeur, Springer, n. 
Vaulting, s. Voltigering; Hvelving, «. 
Vaulty, a. hvælvet. . 
Vaunt, v. a. roſe, beromme; prale; s. 
ral. Stortalenhed, m.; to make a - of 
& thing, to make it one’s -, rofe fig af 
en Ting, gjøre fig til deraf. 

Vaunter, s. Praler, Slryder, nm. 
Vauntfal, a. prafenbe, ffrydende. 
Vaunting, a. pralende, ftortalenbe, fuld 
af Gelvroes. ; 
Vauntlay, ss. Saathundeé Berling med 
friffe Hunde, 2.3 Afloéningépladfen. 
Vauntly, ad. paa en pralenbe el. ſtry⸗ 
bende Maade, 


» 


536 Vaa 
gesſted 


Vem Lanett Et Dasher Otel ey Beh: 


Tigheder, =. 
Vavaser, V vavaseur, —— — 
Vavenory + % mindre Lehn, ofbrengigt af 
e e, £. 
Vaward, s. forrefte Deel, forfie P Dale 
Veal, s. Ralvefied, 2.3 roasted -, Ralves 
fteg, n.; veals, pl. Kalveftinb, 
Veck, s. gammel Sone, » 
Vectart ous, a. førende til Fragtkjorſel 
Vectible, a. transportabel, fom fan Heres, 
Vection, 2. Kjørfel, Tranéportering, ». 
Vectitation, s. Bortljøren, Bortbæren. a. 
Vector, s. (radius -) Borbinvelfeslinte 
mefiem et Punk ien frum nie og et 
pivet Punk i en — w.3 lige inte 
a ben elliptiſte Banes Brændpunkt til 
et Punk i Banelinien, 
Vooture, a. Landtranéport paa Bognarel, ». 
Voda, s. Hinduernes hellige Bog, a. 
Vos vedette, 2. Ryttervagt, Forpoft- 
n. 
Veer, v. a. . dreie fig; lebe om, 
fyringe om, breie, vende paa en anden 
Red; to - about to, dreie fig om efter; 
the wind veers aft, Binten rummer; 
to - out all sail, fætte alle Geil til. 
Veerable , 6. foranderlig, fom fan dreies 
og vendes. [antring, =. 
Veering, s. Ombreining, Binding , Kors 
Vegeta itty, 3, Planteliv, ¢.; bevidfites 
Livstilſtand, . 
Vegetable, s. Plante, a.; horende til 
fc, Dre oegetabilf®; - earth, Plantes 
ord, m.; - world, Plantes 
Vegetal: a. horende til Planteriget; sz. 
ve ante, Bert, m. 
getate, vp. %. føre et Planteliv ; vegetere, 
Vegetation, s. Begetation, Plantevert, 
%. 3 9 DPlanteli 0, f. 
Vegetative, «. vorende, befordrende 
lantelivet el. Værten; s. Plante, #. 
egetativeness, s. Boxetraft, Drivkraft, s. 
Vegete, a. livfuld, fraftig, voxende (om 
Plant er). [teliv, 8.3 8. Plante, m 
vegetive . planteagtig; - life, Plans 
Vegeto (i Gammenietn 9), 4. —8 
til Plant teverdenen; - animal, Plante» 


yr, ¢ (wv vegete). 
Ve eteus, a. fraftig, fiett, ud 7 Liv 
Vehemence, s. ighed, Hidfighed; 
Sor og Flamme, Iver, 
“ro, for “iy ef, ion fiert, 
idſig zUuſtyr 
e, sål Rioretet, Befordringémiddel, 


i Seo a. forfynet med Kioretoi. 


Ven 


Vehioular, «. horende til et Rieretei. 
Vehme vehmio court, «. Grimi- 
nalret forbundet me oo *. 


in, 2. are, 3 — 3; i 
Hang, ¢.3 —*— n.; Lane, £.; 
- of thinking, anterelfe, ».3 veins of 
wit, vittige “fate 
Vein, v. a. male mid Rarer, marmorere, 
Veined, a. aaret, marmoreret, ftrides, 
Veinless, a . fom er uden Aarer, 

Velny, a. Fuld af Aarer; aaret. 
Veletine, s. Slags fmuffe Silfeiwier, pi. 
Veliferous, « . førende Seif. 
Velific, a. foretaget ved Diælp af Geil. 
Volitation len, s. Gfiermydfel; Ordwerel, 
ifput, 2. 
Velites , s. pl. Romerneés let bebælmere 
Soldater, 2. pl. 
Ipeeze a. —* for fulbe Seil. 
ell, 8 
Vell, v. a. pleie en Mark for ferfte Gang. 
Vellam, +. i: yin 6 laveſte Ftéring, 
Velleity, s. Bi ieeonen ay 
Billie uden Kraft ef. Anftrengelfe, 2.; 
Halvoillie, ». 
Vellet, f. velvet, 2. Floil. ¢. 
Vellicate, o. a. fnibe, nappe; pirre. 
Vellication, s. Rapper, Kniben; Nerves 
træfning ; Pirrelighed, « 
Vellon, s. Bellon, fpanft Kobbermynt af 
ringe Gebalt, 
Vellum 6 a | atoetads Serganrent, 4.; 
tron 
re — “Belinpapir, ¢ t. 
Velocipede, «. Løbemaffine, Draifine, 2 
Velocity 2, Durtighed, .; - coach, ile 
ilpo 
Velours, s. bled Hatteberfte, ». 
Velt, s. Pelé ttint, Pelsfoder, £. 
Velure, s. Slags Flvil, £. 
Velvet, s. Kløil, ¢.; a. flsielsbled; to 
be on -, inde fig & gode Formuesom⸗ 
Rentigheber j to tip the -, næbbed, 
kysſes. 
Velvet, v. a. male fom Floil. 
Velvetblack, s. Floielsſort. Beenfort, s. 
Velveted, a. glat og blødt fom Floil. 
Velveteen, s. Halvfisil Mandefterfisil, ¢. 
Velvet-fower, s. Floielsblomſt, Tufind- 
8 
Velveting, 2. Floilets raa Overflade, a. 
Velvetliko, a, fisielsagtig. 
Velvet-painting, s. Fl {8maleri, e. 
Venal, a. hørende til Aarerne; indehol⸗ 
bende Aarer; fom er rire ni. fan 


ete fad RE le, 
7 & 
Beftittelighed ‘ , 


Ven 3 i 
Ven a angaaende ten; - plea- 
— te, n. ile [Sagten 


Venatic, venatioal, a. horende til 
Venation, s. Jagt, Sagen, a. 
Vend, v. a. fælge, falbyde. 
Vendee, s. Varekjober, s. 
Vender, s. — %. 
— s. Salgelighed, Affættes 
ighed, m. 
Vendible, a. fælgelig, afſcettelig, gangbar. 
Vendibleness, s. Wijwticlighed, Gangs 
barbed, m. [ be ligt. 
Vendibly, a. paa gongbor Bild, afbens 
Vendioate, v. a. vinbicere, tilhagejorbre 
fom Eiendom. (Binbicering, 2. 
Vendication, s. Cienbomdtilbageforbring, 
Venditation, s. pralende Fremſtilling 
Udtrammen, nm. 
Vendition, s. Barefalg, £. 
Vendor, s. Barefelger, x. 
Vendue, s. offentligt Salg 
Venduetmaster, s. Auctionariué, n. 
Voneer, o. a. indlægge meb fint Træ, finere. 
Veneer, s. Sineerplante, a.; tynd(eaaret 
Træ til Sndlegning, s. 
Veneering, s. Indlægning, 9.3 Fineers 
arbeibe, ¢. telfe, 2. 
Venefice, s. Gifthlanding, ».; Forgife 
Veneficial, venefio, veneficious, a. 
forgiftende; forberende, 
Veneficiously, ad. virfende ved Gift; 
paa BGifthlanderviié, forgiftet. 
Venenate, o. a. forgifte, anftiffe; a. 
Venenation, s. Forgiftning; Gift, x. 
Venene, venenose, venenous, a. giftig. 
Venerability, s. MWrverdighen, x. 
Venerable, a. ærværdig, agtoerbdig, hæs 
derfuld. værdighed, s. 
Venerabloness, s. XErværdighed, Agt⸗ 
Venerably, ad. paa en ærværdig el. 
hœderfuld Maade. 
Venerate, v. a. viſe Wrefryge el, ftor 
Wrbedighed, holde i Wre. 
Veneration, s. Xrefrogtébeviisning, 2. 
Venerator, s. Xrer, Tilbeder, a. 
fenereal, a. hørende til fandfelig Kjærs 
lighed; velyftig; befængt af veneriſt Syg⸗ 
bom; Ci Chemi) fobbergoldig, 
‘enereous, «a. vellyftig. 
enereousness, ⸗. BVellyftighed; Felgen 
if vellyftig Nydelfe, a. 
enery, s. Sagtlyft, Jagt) Kiedets Loft, 
anbielig Relig n. 
snesection, s. Aareladning, nm. 
snetian, a. venetianft. 
netians, s.pi. forte ſnevre Benfleder, på. 
metian-school, «. venetian® Malers 
ole ef, Kunſtſtole, a. 
mey, venue, s. - of wit, vittigt 
ndfald (Shaksp.), £. 


ved Muction, x. 


* 


Ven 537 


Venge, ©. a. hævne, firaffe, behandle 
haardt; 8. Heeon, nm. 

Vengeable, a. Scevngierrig, ondffabéfuld. 

Vengeance, s. Heavn, haard Straf, a.; 
to take - of, hævne fig pan} what a -, 
Geabd for Potter! with a - to you! Fan- 
den tage Dig! I am dry with a ven- 
geanes, jeg ec bjavell? terjtig. 

Vengeful, a. banngierrig. bevnenbe, 

Vengement, s. Hcvn, Straf, a. 

Venger, s. Droner, m 

Venlal, a. tifgiveliq, undjfytbelig} oa - 
sin, en tilgivelig Efterlabeljed>Synd. 

Venialness, s. Zilgivelighed, Unbdffyl- 
Deliubed, m. [alad, 7. 

Venice, s. Benebigs - glass, Gpeil- 

Veniré-facias, s. Ürdre til en Surya 
Sammenlalbdelſe, 2. 

Venison, s. Vildt, Ried af Raabdyr, ¢. 

Venison-pasty, s. Dyrepoftei, a. 

Venittan, a. venetianff, . 

Venom, s. Gift; Ondſtabsfuldhed, a.3 
Had, t.3 0. a. forgifte. 

Venomous, a. giftig; ondſtabefuld. 

Vonomousness, s. Giftighed, Ondſtab, ». 

Venomously, ad. giftigt; med Ondſtab. 

wenens, a. angacende Aarerne; fuld af 

arer. 

Vent, s. Mabning, n.; Gul, ¢.3 Udvei; 
Dor; Uffetning, s.; Salg; Bedefterd, ¢.3 
- of a piece of ordnance, Fenghul paa 
en Kanon, £.; - of words, Ordftvald, s.3 
to give -, give Luft; to take -, fomme 
ud, udbredes; full of -, rig paa Ny⸗ 


heder. 

Vent, v. a. udlufte; gjøre oe paa 
el, for; udbrede; melde; gttre; oplpore 5 
v. n. inefte, {nufe, fpore; to - a secret, 
udfprede en Hemmelighed. 

Ventage, s. lille Hul (paa et blæfende 
Infrument), ¢. Ln Hielmgitter, £. 
Ventail, s. Hielmaabning foran Munden 
Ventana, s. Vindue, r. 

Venter, s. Bekjendtgiorer, Udbreder af 
Nyheder; Hale, Bug, s.; Modersliv, £.; 
en af be brøvtyggende Dors fire Maver, 
Ventiduct, #. Creefrer, Bindtræfgrør, ¢. 
Ventilate, o. a. ubdlufte, ventilere; renfe, 
fafte Korn; drefte, underfege. 
Ventilation, s. Tifferen af friff Luft; 
Rensning af Korn ved Raft; Affjeling, 
Fortriftning ; Droftning, Underfogelfe, x. 
Ventilator, s. Ventilator, n.; Bindbjul, ¢. 
Ventlet, s. Underfide paa en Fugl. 
Ventose, a. pralende, opbleeft, blœrende. 
Ventosity, ⸗. vindigt Belen, t.3 Op⸗ 
blœſthed, x. [Bugfinner, n. pl. 
Ventral, a. hørende til Bugen; - fins, 
Ventriole, s. Mave; Hule, w.3 Hierte- 
fammer, ¢. 


538 Ven 

Ventricous, a. buget. 

Ventriculous, a. noget buget. 

Ventrilocution, s. Dugtalen, #. 

Ventriloquism, s. Bugtalertunft, s. 

Ventriloquist, s. Bugtaler, n. 

Ventriloquose, ventriloqueus, a. bug- 
talenbde, lydende fra Bugen. i 

Venture, s. Boven, n.; voveligt Fore- 
tagende, t.; Speculation, n.; successful 
-, lyttelig Gpecutation el. Tilfælde, 8.; 
to run the -, løbe Fare, bafardere; to 
have no -, iffe have Roget at tabe, 

Venture, v. a. dove, haſardere, {atte paa 
Spil; to - upon, to - on or at, for- 
fege el. indlade fig paa noget Uſittert; 
a pe lomme an paa; to - out, dove 

ub, 

Venturer, s. Speculant, Vovehals, ss. 

Venturesome, venturous, a. vovelig, 
forvoven. 

Venturously, ad. paa en vovelig Maade. 

Venturousness, s. Forvovenhed, Dri⸗ 
flighed; driſtig GForetagelfesaand, mn. 

Venue, s. Retediftrict, BWeerneting, ¢5 
Stod i Fegtning, et. 

Venulite, s. forjtenet Benusinetfe, ms. 

Venus, s. Benus, Stienhedsgudinde ; 
Planet; BVenus{nette, a. 

Venus-blossoms, s. Anfigtéfinner, =. pl. 

Venus's-fly-trap, «. (Plante) Benus’s 
Giuejmette (Idionwa muscipula), n. 

Venus's-hair, 2. (Plante) Somfru§aar 
(Adiantum capillus veneris), %. 

Venus's looking-glass, s. Venusſpeil 
t.3  Kloffeblomjt (Campanula speca- 
lum), #. 

Venus's navel-wort, ss. (Plante) Ve⸗ 
nuéfingec, BWenushundetunge (Cynoglos- 
sum linifolium), s. 

Voenus’s-shell, s. Venudinette, a. 

Venust, a. yndig, deilig. 

Veracious, a. fandjerdig, ſandhedsel⸗ 
ftende, fanddru. 

Veracity, a. Ganbferdighed, Sanddruhed, 
n.; & man of -, en fanddru, troværdig 
Mand. {Beranda; Slagé Altan, mn. 

Veranda, s. en let bedatt Geilrgang, 

Verb, s. Gjerningsord, Verbum; Ore, ¢. 

Verbal, a. beftaaende blot i Ord; bogs 
ftavelig ; munbdtlig; - contract, mundtlig 
Overenslomit; - process, retslig Under⸗ 
ſogelſe; Protocollering, m. 

Verbalist, s. Frafemager, m.; En, fom 
forftaaer fig paa at vende og dreie Ord. 
Verbality , s. bogftavelig Forſtand; Ord- 

bram, n.; dead -, det dede Bogftav. 

Verbalization, s. Omtannelye til et 
Verbum, m.; Drogyderi, ¢. 

Verbalize, v. a. ogn. bruge mange Ord; 
vrøvle; forvandle til et Berbum, 


Ver 
Verbally, ad. Ord for Ord; munttligen; 
to translate -, overfette du for Ore, 


— 

Verbatim, ad. ordret, Orb for Ord. 
Verbose, a. orbrig. vidtleftig; foulftig; a 
- talker, en Ordgyder. 

Verboseness, verbosity, s. Ordrig⸗ 
bom, Drdfylde, VBidtleptighed; flor Om- 
fteendelighed; Svulft, n. 

Verdancy, s. det Gronne. 

Verdant, a. grøn; blomftrende. 
Verdantique, s. Kobbergront, #3 Gren- 
fpaan; Siays Serpentiniteen, s. 
Verdea, verdes, s. Slags toffanft iin, a. 
Verdegris, verdigris, s. Gpanf- 


Tent, ¢. * 

Verdello, s. gtenligt Marmor, ¢. 

Verderer, s. ——— Skovfoged, x. 

Verdict, s. Retsertlering; Stjonédom; 
Juryens Kiendelſe, n. 

Verditer, s. bleggron Farve, m.; Jord⸗ 
grønt, £. 

Verdor, s. det Gronne. 

Verdoy, s. Stjoldrand, {myffet med Blade 
og Blomſter, 2. i 

Verdugo, s. Poffer, Djævel, a. 

Verdugoship, s. Djævelsftab, £. 

Verdure, s. Gront, ¢.; grøn Farve, 2.3 
#8, pl. RKaalbave, n. 

Vorcuous; verdurous, a. bebæffet med 

rent, 

Verecund, vereoundious, a. unbdfelig; 
beſteden. 

— s. Undſelighed, Beſteden⸗ 
ed, nm. i 

Verge, s. Stav; Decanuéflav ; Embedd- 
ftav; Retstreds; Rabatrand i en Have, 
n.; on the - of rain, paa Fordærvelfené 
Afgrund; tenant by the -, Lehnsmand, 
fom aflægger Lehnsherren (med Staven el. 
Lehnsmagtens Tegn) fin Hylding. n. 

Verge, o. n. boie fig, dreie el. vende fig} 
nerme fig; giere et Omflag; to «+ to 
utrefaction, gage over i Forraabdnelfe. 
erger, s, Forer af en Decanusfiar; 
Wedel, a. 

Verging (to), a. grændfende (tif). 

Vergulence, s. fattig Binterpere, nm. 

Veridical, a. fandferbdig, ſanddru. 

Veriest, a. meft afyjorte, meſt durkdrevne; 
the - rogue, den arrigfte Sturt, 

Verifiable, a. fom fan betreefteé el. 
godigiores. 

Verification, s. Bekraæftelſe, retsgyldig 
Stadfeſtelſe, — eerie ns. 

Verifier, s. Betrefier, Gtadfefter, Veri⸗ 


ficator, n. 

Verify, 7 a. — befreefte, verificere; 
— (en Forudſigelſe); beviſe, goot- 
ore. 


Ver 


Verily, ad. fanbdeligen, tilforlabdeligen, als 
deles, fuldfomment, 

Verisimilar, a. fandfontig. 
Verisimilitude, verisimility, s. Sands 
fontighed. 2. 

Verisimilous, a. ſandſynlig. 

Veritable, a. fandfærdig; ægte, virkelig. 
Veritably, ad. fandfærdigen, virteligen, 


Verity, s. Ganbdged, s. 
Verjuice, s. fur Moft; Wbleagddike; 
Gat af umodne Druer, x. [rebdt, +. 


Vermeil, s. heired Farve, n.; 3innobers 
Vermeologist, s. Maturbijtoriter, fom 
ftuberer Ormens Natur, sw. 
Vermeology, #, Ormekundſtab, Orme- 
ære, %. 
Vermicelli, s. på. Nudler, n. pl. 
Vermicular, a. angaaende Orme; orme- 
dannet, orineagtig, 
Vermiculate, o. a. indlægge med orme- 
formige absperet. 
Vermiculate , a. fuld af Orme el. Mad» 
biter. [formige Figurer. 
Vermiculated, a. indlagt med flynge- 
Vermiculation, s. ormeformig Beve- 
elje, ormedannet Indlægning, n. 
ermicule, s. lille Maddite ef. Ornt, a. 
Vermiculite, s. ormetegnet Steen, n. 
Vermiculose, vermiculous, a. inde- 
oldende Orme, fuld af Orme, 
ermiform, a. ormeformig. 

Vermifuge, s. ormbdrivende Middel, ¢. 
Vermil, s. hoirod Farve, n.; a. hoired; 
- frestiness, {mul red Anfigtéfarve, a. 

Vermiled, a. jmyftet, prydet. 
Vermilion, s. Godenille, Kermes⸗Orm; 
ginnoberred el, ffarlagenred Farve, x. 
Vermilion, o. a. farve beired, give en 
ginnoberted Farve. 
Vermily, s. Codenille; heired Farve, a. 
Vermin, s. Orm, n.; Kryb, Urei, ¢.; 
Usling, a, [blive til Orme. 
Verminate, o. n. famle Rryb el. Urei; 
Vermination, s. Samling af Orme el. 
Utøi, Frembringelfe deraf ; Ormefygdom, mn. 
Verminly, a. ormelignende. 
Verminous, a. ormeaviende, tilbøielig til 
at famle Orme el, Utsi. 
Vermintraps, s. pi. Muſe⸗ ef, Rotter 
fælder, n. pl. 
Vermiparous, a. ormefedende, ormeavlende. 
Vermivorous, a. ormeebdende. 
Vernacular, a. hørende til Fædrelandet ; 
- tongue, Modersmaal, s. 
Vernacularism, s. Ciendommelighed i 
Wodersmaalet, s. 
Vernacalary, ad. i Modermaalets Aand. 
Vernaculoas, a. indenlandſt; haanende, 
ſpottende. [nox, Foraaréjevndegn, ¢. 
Vernal, a. hørende til Foraaret} - equi- 


Ver 539 


Vernant, a. blomftrende om Foraaret. 

Vernate, v.n. blomftre; blive paany ung, 

Vernation, s. Blomfterés Udſpring om 
Foraaret, £. 

Vernicle, s. Chrifti Svededug, a. 

Vernier, s. Gradmaaler paa et mathe⸗ 
marie Jnftument, n. ) 

Vernility, s. flavift, trybende Beefen, ¢. 

Veronica, s. det hellige Anfigt, Chrifti 
Billed paa Svededugen, £3 (Plante) 
Wrenpriis, s. 

Verriers, s. pl. Glasfurve, n. pi. 

Verrucos®e, Verrucous, a. vorteformig, 

Versability, s. Boreliyhed, Gmidighed, n. 

Versable, «. {midig, barelig. 
Versableness, s. Omidighed, Beielighed, x. 
Versal, a. untverfel, almindelig, 
Versant, a. ftittet, bevandret. 

Versatile, a. fom fan breie og vende fig; 
borelig, ſmidig; mangefidet, fleerfider; fore 
anverlig. uftadig; bevægelig, 
Versatileness, s. Beielighed; Uftadig- 
ep ; Duiſtiftelighed; Yorremingsdygtig- 

¢ 


hed, n. 

Versatility, s. Goranberlighed, Gmidig- 
hed, Routine; Uptadighed, x. 

Verse, s. Bers, £.; Sang, n.; Digt; 
Yfinit, f.; 0. a. firive Bers, beſynge. 

Versed, a. bevanbdret, erfaren, rourineret ; 
- in business, evet i Forretninger; to « 
be - in the world, befinde Mennefte- 
fundffab, Berdenserfaring. 

Verse-maker, s. ‘Berjemager, Forfatter 
af Bers, n. ° . 

Verse-man, s. Berfemager, n. 

Verser, s. Berfeftriver, Rimſmed, x. 

Verset, s. Bibelvers, ¢. 

Versicle, s. lille Bers, £. 

Versicoloured, a. mangefarvet, 

Versicular, a. anganende Bers, 

Versification, s. Secfebygning; Vers⸗ 
ftrivning, n.; BVersmaal, ¢. 

Versificater , versifier, s. Serfemager, 
Verøftriver, mn. [rime; beſynge. 

Versify, v. a. ftrive el. forfatte Berd; 

Version, 3. Forandring, Ombdannelfe, 
Forvandling ; Overfættelje ; forandret Rete 
ning, n. 

Versionist, s. Overfætter, n. 

Verst, s. rusſiſt Miil (omtr, 1/6 danft 
Miil) Werfte, 2. 

Versus, prp. imod, contra, 

Versute, a. liftig, mu. 

Vert, s. grøn Vært; grøn Farve, n.; det 
Grønne; Strat, £.; over -, Overſtov; 
nether -, Unbderffov, #. 

Verteber, ⸗. Rygbeen, ¢. 

Vertebra, #. Rygbeen, 3 Ryghvirvel, n. 
Vertebral, a. hørende til Hvirvelbenene 
el, Rygraden. 


540 Ver 


Vertebrate, s. Hvirvelbyr, ¢.3 a. att 

yortebs graden. . 
ertebrated, a. forfynet med HoirvrBeent, 

Vertebre, 2. Ryghvirvelbeen, =  ” 

Vertible, a. dreiefig. , 

Vertical, a. vertical, lodret; - angle, 
s. pl. lodret Bintel, #.; - line, lodret 
Linie, m.; - point, Isfepunkt. Zenith, ¢. 

Verticalness, s. lodret Stilling; x. 

Verticii,s (Bot.) Blomferfrands, Hvirdel, x. 

Verticillate, a. hvirvelformig. 

Verticillated, a. hvirveldannet. 

Verticity, s. Gone til at vende fig imod 
Polen ; MRetningstraft, Svingningétraft ; 

mbreining, Rotation, =. 

Verticle, s. Are, a. 

Vertiginous, a. breiende fig i en Krebs; 
foimmel; - motion, Kredébevægelfe, nm. ; 
Krevslob, ¢. 

Vertiginousness, s. Svimmels Uftas 
bighed, m. ‘ 

Vertigo, s. Svimmel, a. 

Vertilinear, a. flyngelintet. 

Vertillage, s. Omgravning, Ompleining, n. 

Vervain, s. Berbena, Sernurt, a. 

Vervise, s. Glagé grovt Tei, ¢. 

Very, a. fand, virfelig; ægte, fuldfommen, 
fuldftændig; ganſte; noie; this is the - 
man, det er den famme Mand; the - 
devil, ben livagtige Djævel; to his - 
soul, i hang inderfte Sjæl; in - deed, i 
Birtelighed, i Gjerningen; ad. meget, 
anftes - fine, meget fm ut, fag 
esicate, v. a. lægge Blareplaſter paa; 
Jade trætte Blarer. 88 , maa 

Vesication, s. Paalegning af Blere⸗ 
plafter; Bleretretning. n. 

Voesicatory, s. Blereplafter, Tralplaſter, 
t.; ſpanſt Flue, vn. 

Vesicle, s. Rable, tile Blere, a. 

Vesicular, vesiculose, vesiculeus, a. 
angaarnbe Blerer; blereagtig, dlerefor- 
mig, huul. 

Vesiculate, a. fuld af Blarer. 

Vesper, s. Aftenftierne, Aften, m; -8, 
pl. Aftengudstienefte, nm. 

Vesperies, s. pi. Sftermiddagédifputats, n. 

Vespertine, a. aftenlig. fom foregaaer 
om Aftenen; - hours, Aftentimer, 

Vesptary, s. DHvesperede, n. 

Vessel, s. Rar; Redſtab; Skib, 2.3 ves- 
sels of wrath, Sreveéredffaber; the 
weaker -, Kvinden, det foagefte Redſtab; 

' a - frigate built, et Gtib, bygget fom 
Fregat. 

Vessel, v. a. fylde i et Rar, 

Vessets, s. pl. Slagé Tei, s. 

Vessignon, s. Gteengalle (i Heftens 


Hov), nm. 
Vast, s. Klædning; Salle, tort Troie, a. 





Vex 


Vest, v. a. beflæbe, anlcegge; indllede; 
to - in or with, befleve; to - in, inb- 
fætte, beftiffe. 

Vestal, a. veftalff, jomfrueſig Bob; ». 
Veftalinde, s. 

Vested, a. fovfig begrundet, beftemt ved 
Lov; - rights, gammel begrunder Ret, mn. 
Vestibular, a. angagende en Forhalle. 
Vestibule, s. Forhalle; Forgaard, 2. 
Vestigate, wv. a. efterfpore; ranbdfage 
(investigate). 
Veatige, s. Spor, Fodtrin, ¢. 

Vesting, s. Beftetai, ¢. 

Vestiture, s. Tilberebelfe af Toi el. 
- Klæde, w. 

Vestment, s. Rlabdning, =.; Mesfeges 
pant, 6.5 -B, pl. Klader. 

Vestry, s. Sacrifti, ¢.; Forkels Sogne⸗ 
forfamling t Cacriftiet, mn. 
Vestry-board, s. Kirlebeſtyrerne, de 
Widite i Menigheden. 

Vestry-cess, s. Sirfeafgift, æ. 
Vestry-clerk, s. Gogneftriver, 2. 
Vestry -keeper, 2. Rotter, Rirlebetient, n. 
Vestry-men, s. Gogneforftanvere, pi. 
Vestry-meoting , +s. Gogneforfiander- 
mode, 6. 

Vesture, s. Rlabning, Belledning, ».; 
Yore, ¢.3 Indfættelfe i Embede, Beſtil⸗ 
felfe; Befivdelfe af Grundeiendom, 2.; 
Korn⸗NUdbytte af en Agerdyrkning, e. 
Vesuvian, a. veſuviſt; s. Slags Metal, 
Srofraé, ¢. 

Vesuvius, ⸗. Veſuv, ilofprudende Bjerg 
ved Neapel, t. 

Vetch, s. Bitte, =.3 - grass, Slagé 
Ritteerter, pl. 

Vetchling, ss. €fparfette; Hanelam 
(Plante, hedysarum); (man Biffeerter, 


n. pl. 

Vetchy, a. beftaaende af Bilfer, fuld af 
ler. 

Veteran, a. forfegt, erfaren; a - sailor, 

en gammel, befaren Matros; s. erfaren, 

urgent Rriger, Veteran, s. 

Veterinarian, s. Dyrlæge, Beterinær, ». 

Veterinary, a. hørende til Dyrlage- 

funften; veterinær; - art, Dyrlegetunft; 

- callege, - school, Dyrlegeffole, vetes 

tinert Qnftitut; - surgeon, Beteriner, 

Dyrlæge, #. 

Veternous, a. lidende af Soveſyge; fovnig. 

Veternas, ⸗. Soveſyge, n. 

Veto, s. Beto; Forbud, ¢.3 Fortafteljeds 

ret, n.j ©. a. nedlægge et Beto, forbyde 


“Vetoist, 3. Gn, fom tndleegger et Geto} 


Forſvarer af Forfaftelfesretten, =. 
Vetust, a. gammel, forhenværende. 

Vex, v. a. og nm. plage, fvæle; foruroligt, 
oprere; ærgre; udftrælle; to be vexed 





Vex 


to the soul, ængfiee i fit Snberfie; o. 9. 
ærgre fig, foole fig; bare cergerlig ef, 
fortrydelig over Roget. 
Vexation, 5. Forurcligelie; Page, Svar, 
eftig Uro; tung org cl. Mummers; 
rgrelſe, Fortrydelſe, mi Wlageri, t. 
Vexatious, «. plagentde, foruroligende, 
cengftende, fvaelende; a@rgerlig. forttede⸗ 
Tig; a - suit, en uretfardiq Proces. 
Vexatiousness, #. tet Plagende, oes 
Tende, Rocleri; Fortrabelighed, m. 
Vexed, a. omiviftet; a - question, et 
omtviftet Stridsſporgsmaal. 
Vexer, s. Plageaand, Martrer, Forfelger, 
n.; En, fom befværer el. ærgrer Nøgen, 
Vextl, s. Sane, Standart, n. 
Vexillary, s. Ganeberer, n.; @. ans 
— en Fane el. Standart. 
exillation, s. Afdeling Soldater, hør 
rende til en Fane (hos Romerne), n. 
Vexing, a. foruroligende, cengftende, kvc⸗ 
lende. [grende Maade. 
Vexingly, ad. paa en plagende el, ære 
Wa, s. Beis ad. ad en vis Vei, over 
(via Calais, by the way of Calais, over 
Calais). 
Viability, s. Leveeone, n. 
Viable, a. fom er iftand tif at leve, 
livéfterf, 
Viaduct, s. Banebro over en Dal, en 
Gump o. desl., 2. 
Viage, s. Reife, a. 
Vial, (. Phial; lille Flaſte (n.) ef. Rar (t.). 
Vial, v. a. hælde i en lille Apothefer- 
flaffe, opbevare i en faadan. 
Viand, s. Spife, Ret; Kiodſpiſe, a. 
Viary, a. angaaende en Vet, foregaaende 
paa offentlig Gabe ef. Vei. 
Viatio, a. angaaende en Reiſe. 
Viaticum , s. Reifepenge, Tærepenge, a. 
pt.; ben hellige Nadver, fom meddeles en 
Deende, fidfte Olie, n. 
Vibicate, a. tegnet med Striber, 
vibrenes a. fom fan foinge el’ lade fig 
vinge. 
Vibrate, o. a. og n. foinges gittre, bæve ; 
valle; to - from one opinion to an- 
other, vaffe i fine Meninger, 
Vibratile, a. fom er iftand til at fringe. 
Vibratility, s. Tilbsielighed tif unaturlig 
Bittren el. Bæven; Svingbarhed, s. 
Vibration, ⸗. GSvingning; Vibration ; 
Zittren. Beven, 2. 
Vibratiuncle, s. lille, fort Svingning, 
Bævning, n. 
Vibrative, a. fvingende, vibrerende, 
Vibratory, a. ſvingende; fittrende | 
Vicar, s. Vicarius; Stedfortrader; Un⸗ 
berpreeft, Gapellan, s.; apostolical -, 
Storvicar, Pavens Vicar, n.; general -, 


Vic 541 


Sverbommer i geifilige Anliggender (i 
Englanb), x. 

Vicarage, x. Bicariat, t.3 Stedfortred- 
ning; lUnberprafid Smttægt ef. Pfads; 
Kapellansbolig, m. 

Vicarlal, a. jtebfortrebenbdes angeaende 
Capellanen, tilherenbe ham, 

Vicariate, =. Sicariat, 1.3 Stedfortreds 
ning, m.f a fom er i Befædelfe af en 
ftebfortratente QWignbtaheb, 

Vicarious, a. fiebfortrabenbde. 

Vicariously, ad. form Gtebdfortreder, 

Vicariousness, s. Stedjortrebdning, n. 

Vice, — Waits Feil; Strueftof, 1.5 so- 
ciety for discountenancing -, Gelftab 
til Laſternes Forminbſtelſe, 2. 

Vice (i Sammen/etninarr)} viee-admiral, 
Vicvatmiral, m.3 - ogent, Underagent, mn. ; 
- president, Biceprafipent, -.3 - roy, 
Ricefonge. m.; - royalty, Ricetonges 
domme, GStatholderffab, +. 

Vice, o. a, flabe from, treekfe (fom ved 
Sfruefraft). . 

Viced, a. befængt med after, fordærvet. 

Wiconerys a. tyveaarig, omfattende tyve 
ar. 

Vicesimo, s. tyvendedeels Format, 1. 

Vicety, s. Noiagtighed, n 

Vice-versa, ad. omvendt, i modfat Fald, 

Viclable, a. fordervelig. 

Viciation, s. Fordærvelfe, Forfalfluing ; 
Tilintergiorelfe, Erflering for ugyldig, n. 

Vicinage, s. Naboftab, Nabolag, ¢. 

von » &. nærliggende, berende til Nas 
olaget. 

Vicinity, s. Naboffab, ¢.3 Neerhed, a. 

Viciobity, s. Laftefuldged, Syndefuldhed, n. 

Vicious, a. laftejuld, fordærvet; feilagtig ; 
mangelfuld; the -, s. pl. be laftefulde 
Mennefker, de Rygaeslofe. 

Viciousness, s. aftefuldped, Rygges⸗ 
loshed. n. ” 

Vicissitude, s. Afverling; Ubeſtandighed, 
Foranderlighed, x. 

Vee: a. regelmesfig afver- 
ende. 

Vicissitudinous, a. verlenbe, foranbderfig, 
uſtadig. i Jagth. 
Vick, v. a. ſſag an, angive hbeligen (om 
Vicontiel, a. angocende Gcerifien, - 
rents, Indkomſter, for hoilke Gdherijjen 
betaler Kongen en Afgiſt; =s, pl. Girund- 
flotter, for hvid Aibenyttelje Gceriffen 
betaler Forpagtningsafgift. 

Vicount, «. Gierif. mn. 

Victim, s. Offer, Slogtoffer, t. ) 
Victimate, v. a. offer ; giore til et Slagt⸗ 


offer. 
Victimiser, s. Opoffrer, Forderver, a. 
Viotimize, o. a. offre, gjøre til et Offer. 


542 Vic 


Victor, s. Seierherre, Overvinder, s. 

Victoress, s. Geierherrerinde, Seiervin- 
derfte, 2. 

Victoria-water-lily, s. 
Koruslignende Bandplante. 

Victorious, a. feirrig, triumferende; feir- 
bringende; a - day, en Geirédag; - 
wreaths, Geiréfrandie, n. pl. 

Victoriously, ad. feirende, paa triumfe- 
rende Ws. 

Victoriousness, s. Geirvinding, Geir, x. 

Victory, s. Sew, Triumf, s. 

Victress, s. Seirinde, Overvinbderinde, a. 

Victual, 3. Næringémiddel, t.3 -8, pl. 
(nu ene brugeltyt), Leonet¢midler, pl. ; 
Proviant, w.; Mundforraad, £. 

Victual, v. a. forfyne med Proviant el. 
Levnetsmidler. 

Victualler, s. Proviantéforvalter; Spiſe⸗ 
vært; Vtarfetenter, 9.5 Proviantſtib, ¢. 
Victualling , s. Forfyning med Proviant; 
roan ering, n.; - house, Berrehuué; 

Viinhuus. 

Victualling-yard, s. Proviantgaarb, =. 

Videlicet, ad. (ftrives almindeligt viz 
fom yortortning) nemlig. 

Vidual, a. angaaende en Ente, enfemesfig. 

Viduity, s. Enfeftand, a.. , 

Vie, v. a. byde hoiere, overbyde, fætte 
mere paa Spil; o. mn. fappes; to - 
in cunning with one, overbyde En i Lift; 
s. Doverbud, hoiere Bud, ¢. 

Vielle, s. Savoyard⸗Lirekasſe, x. 

Vienna, 2. Wien; a. wienſt. 

Viennese, s. Wiener, Wienerinde, n.; a. 
wienſt. 

View, v. a. beſtue, betragte, tage i Die⸗ 


fyn. 

View, s. Udfigt, «.3 Gyn, Stue; Syns⸗ 
puntt, ¢.5 Provelfe, Befigtigelfe, Under- 
fegelfe; Henjigt; ydre Fremtreden; Myn⸗ 
firing, =.; Vildtſpor, ¢.5 at first -, ved 
ferfte Dielaſt; to be in -, ligge for Ens 
Die, vere anffuelig; to have in -, have 
for Die, til Henfigt; to take a - of, 
tage i Øiefyn; with that-, iden Henfigt. 

Viewer, s. Beftuer, Monftrer, 9.3 -8, 
pl. Runittiendere, pl. 

Viewing, 2. Betragtning. Beftuelfe, x. 

Viewless, a. ufyniig, fom itte falder i Die, 

Viewly, ad. fyntigen. 

Vigesimal, a. den tyvende, 

Vigesimation, +s. Henrettelſe af hver 
tyvende Wand, a. 

Vigil, s. Ratttevaagen; Sjælemesfe; hel- 


en pragtfuld 


lig Aften, 4. 

Vigilance, 3. Aarvaagenhed, Paapasſen⸗ 
hed; Vagtſomhed, Forfigtighed, mn. 
Vigilant, a. aarvaagen, vagtſom, paapas⸗ 
fende; forfigtig. 


Vil 
Vigilantly, ad. med Aarvaagenbed, for: 


figtigen, 
Vigintivirate, s. Kollegium, beſtaaende 


at tyve. 
Vigintiviri, s. pl. tyve Mvrighebsperfoner 
hos Romerne. ' 
Vignette, s. Bignette, n.; Bogtrytfergirat, t. 
Vigene, s. peruvian! Kameel, m.; Bi- 
goynedyr, $.; filfebled Bigogneuld; Hat 
af Vigogneuld, x. 

Vigorous, a. fterf, fraftig, kraftfuld; 
hvltg, modig, eftertryttelig. 

Vigorously, ad. paa en ftert og fraftig 
Maade, med Eftertryt. 

Vigorousness, s. Kraft, Styrke, Rorig⸗ 
hed, Lrolighed, s. 

Vigour, 2. Styrfe, Kraft, Energi; Birk 
fombed, Daadrighed. a.; frit Mod, r. 
Vigour, vw. a. fiprte, intgive Kraft oy 
Wiod 


Vile, a. flet, ringe; verdilos; nebderbdrag- 
tig. uværdig, foragtelig; flammelig; ryg” 
geslos. 
Viled, a. lav, fornærmende, beffjæme 
mende; - speeches, Ufvemétale, haa⸗ 
nende Yttring, nm. 
Vileness, s. Slethed, Lavhed, Gemeen- 
hed; Rederdreegtighed, Uverdighed, Fors 
agtelighed, Fordærvelfe, x. 
Vilely, ad. paa en flet, lav ef. nevrig 
Maade. ‘ 
Villaco, villiaco, ⸗. Usling, Pjalt, 
Se: , %.; foragteligt Menneſte, ¢. 
Viliflcation, s. Fornedrelſe, Nedverdi⸗ 
eife, Beſteemmelſe, s. 
ifler, s. Beſteemmer, RNedveerdiger, 
oragter, n. 
Vilify , 0. a. forringe, nedocerdige, haane, 
foragte. . 
Vilipend, v. a. ringeagte, nebfætte | 
Verd. haane. 
Vilipendency, s. Ringeagtning, Beſtem⸗ 
melje, %. 
Vility,” s. Usſelhed, Nedrighed, Lavheb, a. 
Vill, s. Flæffe, lide Landsby, n.3 Gogn; 
Herrens Huug, ¢. 
Villa, 2. Landſted, Landfæbe, £.; Billa, a. 
village » &. Landsby, .3 Landébybis 
tritt. ¢. 
Villager, s. Lanbdsbyindvaaner, Landmand, 
n.; "8, pl. Landébybeboere, pi. 
Villagery, s. Landsbydiftrift, Candsbyfollf, I. 
Villain, s. nedrigt Menneſte, #3 Sturl 
Usling, n.; Livegen, x. 
Villakin, s. lille Landéby, n. 
Villanage, s. Livegenftab, 3 Slamme- 
lighed, Mederdreegtighed, Slcendfel, a. 
Villanize, v. a. beftemme, nedværbige, 
behandle ffjændigt. 
Villanizer, s. Deftæmmer, Redverdiger, ⸗. 





Vil 


Villanous, a. onvffabéfuld;  afftyelig, 


trellende; - actions, furfeftreger, 
ply - tricks of your eyes, dereé 
ftielmffe Brit. (bed, 2. 
Villanousness, s. Rederdraegtighed, Lav» 
Villaneusly, ad. paa en bebdragerift el. 
nedrig Waade. [tighed; Slurtejtreg vn. 
Villany, s. Sfammelighed, Rederdreege 
Villatic, a. hørende til Landsbyer, Jands- 
byagtig 

Villi, s. Muſteltrevler, a. pl.; bet Laadne 
paa Planer; Planiebaar, ¢. 

Villese, villous, a. [odden ; trevlet ; ulbent. 

Viminal, a. beftaaende af Bidiegrene, 
grenet; {midig, beielig, brugelig til Flet⸗ 
ning. 

Vimineous, «. flettet af Grene. 

Vinaceous, a. angaaende Biinftotfen. 

Vinaigrette, s. Eddikeſauce; lille Eddile⸗ 
flujte, 2. - . 

Vincibility, s. Overvindelighed, =. 

Vincible, a. overvindelig. . 

Vincibleness, s. Overvindelighed, n. 

Vinctare, s. jorbinding, n.; Bindfel, £. 

Vindemial, a. berenve til Viinhoſten. 

Vindemiate, v. a. holde Viinhoſt, ind- 
famle Druer, . 

Vindemiation, s. Biinheft, x. 

Vindemiatory, a. angaaende Biinftotfen. 

Vin ability, s. Cone til at retferbdiggiore 
t ⸗ n. 

Vindicable, a. fom Jaber fig retferdiggiore. 

Vindioate, v. a. giore fin Ret til Roget 
ældende, fætte fig i Befiodelfe af; for- 
vare, forfegte, haandhæve; retferbdiggiore ; 
hævne, firaffe; to - the law, forftaffe 
Loven Agtelfe. 

Vindication, s. Retferdiggiorelfe, Wres- 

oprersning, Haandhevelfe; Hœvn, mn. 

Vindicative, a. retfardiggiorende, for» 

foarende; hævnende. 

Vindicator, s. §orfoarer, Retferdig- 
jerer, Haandhever, Hevner, x. 
ndicatory, a. §aandjevende; forfvas 

rende, retyerbdiggisrende; ftraffende, hæve 

nent, 

Vindictive, a. hævngerrig. 

Vindictively, a. hævngjerrigen, 

Vindictiveness, s. Devngierrighed, n. 

Vine, s. Biinranke, Biinflof, n.; to prune 

‘a -, beftjære en Biinrante, - 

Vinebranch, s. iinranfegreen, 2.3 

Ranteud, &. 5 

Vineclad hills, s. viinbevoxte Hoie, pl. 

Vined, a. bærende Viinlov. 

Vinedresser, s. Biingaardémand, n. 

Vinofretter, vinegrab, s. Biadluué paa 

Brinranfen, n. 

Vinegar, s. Biineddite; Viinedditefyre, a. 

Vinegarbottle, s. Viinedviteflafte, n. 


Vio 543 

Vinegarman, s. bbvifebrygger, ». 

Vinegar-manufaotory , 2 Eddilebryg⸗ 
geri, £. ° 

Vineleaves, s. pl. Biinlev, ¢. 

Vinelloes, -s. Banille, n. 

Vineprop, s. Viinrankepel, m. 

Vinereaper, 2. Brindruefamler, x. 

Vinery, s. Drivhuus for Vimdruer, ¢. 

Vineyard, s. Bungaard, Biinhave, n.; 
AWiuibjperg, £. i 

Vinification, s. Biinbehanbdling, a. 
Vinnet, s. Bignetie, Blomſterzirat i Bøger,n. 
Vinnew, s. Sfimmei, Viuggenhed, s. 
Vinnewed, a. ftimiet, muggen. 
Vinnewedness, s. Muggenhed. Stimmel,n. 
Vinolency, s. Druttenſtab, a. 

Vinolent, a. forjaloen tl Biin, 
Vinology, s. Bimtundftad, x. 

VIDOSILY, 8. Bimnjtof, ¢.; viinagtig Be- 
ſtanenhrd, 9. 

Vinose, a. viinagtig, viinboldig; - fer- 
mentation, iimgiaring, n.; - spirit, 
Viinaand, %. 

Vinous, a. ſ. Vinose. 

Vinowed, ad. muggen, ſtimlet. 

Vintage, s. Druehoſt, a.; - time, Biin- 
hoſttid, m. 

Vintager, s. Sndfamler af Druer, Druer 
plutfer, a. 

Vintner, s. Biintapper; Viinudſticenker, x. 
Vintress, s. Vuntapperffe, Viinudſcel⸗ 
erjte, n. 

niry, s. Biinudfalg, ¢.; Biinkelber, n. 

Viny, a. angaaende Biinjtotten 5 viinagtig. 
Viol, s. Bratid; flor Violin, n.; - de 
gambo, en meget ftor fexitrenget Srat{d), 
fom faftholdes med Kneerne. 
Viol-maker, s. Srat(d@mager, x. 
Violable, a. fræntende, 

Violaceons, a. fiollignende; fiolblaa. 
Violasoent, a. {pillende i det Fiolerte, 
Violate, v. a. fornærme, overtræde, til 
føre Slade, frente; forftyrre, forurolige; 
voldtage. 

Violation, s. Rrentelfe, Fornærmelfe, 
DOvertredel[e; Voldtagen, x. 

Violator, s. reenter, Dvertræbder ; Bolb- 
fuger, n. 

Violence, s. Heftighed, Bold; Volds⸗ 
gierning; Streenfelje, Boldtægt, n.; to 
offer - to, behandle med Bold; to do - to, 
udøve Vold imod, 

Violent, a. heftig, voldfom; opfarende; 
artounget ved Bold; - accident, volojom 
Beſtadigelſe, n. 

Violently, ad. paa en heftig Maade, med 


Bold, 

Violet, s. Fiol, a.; a. fiolblaa, fiofet;'- 
colour, fiolfarve, n.; Fiolblaa, £.; - 
crab, Landfrabbe, s. 


544 Vio 


Violin, s. Biolin, n. 

Violinist, 2. Biolinift, Vislinſpiller, ». 
Violoncellist, s. Violoncelſpiller, x. 
Violoncello, s. Bioloncel, Knoœ⸗Viol. 2. 
Violone, violono, s. flor Bat-iol, 
Rontrabasg, n. 

Viper, s. Dale, Odderflange, Hugorm, a. 
Viper’s-bugloss, s. (Plante) Slange- 
hoved (echium vulgare),' ¢. 
Viper’s-garlio, s. Gtovleg (rocambole, 
alliam scorodoprasum), #. 
Viper’s-grass, s. Gcorjgonera (scorzo- 
nera), %. 

Viper’s-head, s. (Condpylie) lille Stange 
hoved (cyprea caput serpentis), ». 
Viperine, a. hørende til Hugormenes 2. 
Opvergift, nm. 

Viperous, a. Sugormagtig, ogleartet; gif⸗ 
tig; - critic, bidende Sritif. 

Virago, s. mandbaftigt Gruentimmer, 1.; 
Krigerinde, Stjoldmo, m.; arrig, toindelig 
Stiendegieft, n. 

Viraginian, a. mandpaftig ; furieagtig. 
Vire, 2. Piil, n. … [Dmqveedédigt, £. 
Virelay, s. lille Rundfang, m.; torimet 
Virent, a. grennende; grøn, 

Virescent, a. blivende grøn. 

Virgaloo, s. faftig Binterpere, x. 
Virgato, a. riisformig , ftengelagtig; s. 
ftort Sorbftyfte (24 Acres Rand), £. 
Virge, s. Stay, n. 

Virger, s. Gtavberer, Stolleforer, n. 
Virges, s. pl. .Straaler, fom udgaae fra 
Solen, naar den træffer Vand, n. pl. 
Virgilian, s. virgilianft. 

Virgin, 2. Somfru, Me, a.; the (holy) 
- Mary, den hellige Jomfru Maria; a. 
fomfruclig; ubefmittet; reen, udlandet; - 


gold, gedigent Guld, 8.3 - honey, reen. 


Jomfruhonning, ».3 - silver, gedigent, 
ublandet Sølv, ¢. (Jomfru. 

Virgin, o. n. forblive Jomfru; agere 
Virginal, a. jomfruelig, ungdommelig; 2. 
Slagé gammeldags Klaveer, Clavicymbel, 
t.3 0. mn. {pile med Fingrene, fom paa 
et Klaveer. ' 

Virginal-book, +s. Rotebog for Clavi⸗ 

- ¢ymbel, ns. 

Virginal-wire, 2. Rlaveerfireng, x. 
Virgin-aunt, s. ugift Tante, n. 
Virginia, s. Virginia; virginſt Tobak (- 

tobacco), 3. . 

Virginian, a. virginff; - bower, -Vinters 
rent, ¢.3 - climber, Paéflonsblomft 
Passifiora), m.; - creeper, Sfovcle> 
mati8, 2. 

Virginity, s. Somfrudom, Mødom ; ube- 
fmittet Renhed, n.; - of soul, Sialee 
renhed, 7. 

Virgin’s-bower, s. Clematié, =. 


Vis 


Virgin’s-milk, 2. YJomfrumell, m.; 
Sfionhedsmiddel, ¢. i Dyrtredfen), =. 
Virgo, s. Jomfruen (fiette Stiernebilleve 
Virgouloeuse, s. faftig interpere, Glande⸗ 
pære, % 
Virld, a. gron. 
Virtdity, 2. Gronhed, x. 
Virile, a, mandtig ; mandig; avledygtig. 
Virility, s. anbdbarbed, MRanvighed; 
Avfefraft, n. [dom, mandig Gone, x. 
Virlpotonocy, s. mandlig alt, 
Viripotent, «. manbdbar. avledygtig, 
Virmilion, s. ſ. Vermilien. 
Virtu, s. Smag for de fljenne Kunſter; 
Virtual 2. begavet meb ar ft, ta 
ual, a. begavet me aft, 
virffom; - focus, Brendepuntt, ¢. fig, 
Virtuality, s. Virkekraft, Birfeeone, =. 
Virtually, ad. ifølge Begrebet, egoutligt, 
t Birfelighed. 
Virtuate, v. a. give Kraft el. Virkeevne. 
Virtue, #. Dyd; Ruldfommenheds Fors 
treeffelighed; virtfom Gone; Largetraft; 
Tapperhed, s.; by (in) - of, i Kraft af; 
in - whereof, til Kundſtab derem; to 
make a - of necessity, flabe ex Dø 
af Nedvendighed, 
Virtueless, a. uden Dyd; berøvet raft 
og one til at virfe. 
Virtaoso, s. Birtuos, flor Kunſmer; 
RKunfitiender; Antiqvitetfamler, 2. 
Virtuosoship, s. Birmofitet, =.3 Runfte 
liebbaveri, ¢.; Kunfifmag, w. 
Virtuous, a. dydig; kydſt (om Ovinder); 
fortræffelig. fortrinlig); ftraftig, virtfom; 
befiddende Leegefraft; - herbs, Lcegeurter; 


n. pl. 
Virtuousness, s. Dyd, Dydighed, a. 
Viralonoe, s. Gift, n.; Smittefof, ¢.; 

Giftighed, Bitterbed, Ondſtab, a. 
Virulent, a. giftig, {mittende, ondartet; 

ftarp, bitter, ondffabéfuld. 

Virulented, a. opfyldt med Gift; fuld af 


Ondſtab. [ondſtabſsfuld Maade. 
Viralently, ad. paa en giftig, bitter ef. 
irns, s. Gift, n.; Gmitteftof, ¢.; ond- 


yet —ã ) Graft, Sirt 

8, s. (latin tr. t, e, Magt, 
n.; - inertiæ, Lrægbene Wegt, ». 
Visage, s. Anfigt. Blit, Aafyn, ¢. 
Visaged, a. fom bar et Anfigt. 

Visard, v. a. mastere, formumme. 
Vis-a-vis, s. Beliggenhed ligenverfor; 
Berlinervogn med to Sæder Tigcoperfor 
hinanden, s. 

Vigcera, s. pl. Indvolde, pi. 

Visceral, a. §Serende til Indvabene; 
paavirfende famme, felfom. 

Viscerate, v. a. udtage Indvoldene, 
Visoid, a. fei; flimet, flæbrig, 





Vis 


Visoidity, ⸗. Seihed; Klæbrighed, Sis 
methed; fleebrig Tathe %. 

Viscesity, s. Klæbrighed, Slimethed, nx. 

Viscount, s. Vicomte, Vicegreve; (fore 
ben) Scherif, m. 

- Viscountess, s. Vicomtesſe, m. 

Visconntship . visceunty, s. 
revftab, s.; Bicomees Rang x. 
iscous, a. flebrig, flimet, fei. 

Viscousness, s. Klabrighed, Seihed, m. 


Bices 


Vise, s. Sirueftilfe, n.; if he come 
within my -, fommer han fun i mine 
Hender. 


Viser, s. Bifir, ¢. 

Viser, v. a. vifere, paaffrive et Bifa. 
Vishnu, s. den anden Serfon i Hin- 
duernes Treenighed, x. 

Visibility, s. Synlighed, Joiefaldenhed, a. 
Visible, a. ſynlig. toinefalbende, oienſpn⸗ 
lig; s. ſynlig Gjenftand, ». 
Visibleness, s. Synlighed; Dienſynlig⸗ 


hed, x, 

Visibly, ad. paa en fynlig el. ivinefal- 
bende Maade. 

Visier, s. Befir, a.; Bifir, ¢. 

Visigoth, s. Befigother, nm. 

Visigothio, a. veſtgothiſt. 

Vision, s. Syn, s.; Gynseone, a.; Fans 
tom, £.; Bifton, ».3 Dremmebilled, ¢. 
Vision, v. a. fee Syner, fee Dremmes 
billeder, have Vifloner. 

Visional, a. hørende til en Biffon, ane 


eae et Syn. [taftifte. 
isionariness, s. det Indbildte ef. Fans 
Visionary, «a. aanvefeende, plaget af 


Gyner, feande Fantomer ; indbildt, drømt, 
fantaftift ; - images, Dremmebilleder; 2. 
andefeer ; Gocrmer, Fantalt. n. 
Visionist, s. Aandefeer, Fantaft, n. 
Visit, v. a. befege, biemfege; aflægge 
Beſog; holde Viſitats; to - with, hiem⸗ 
føge med; to be visited by, blive hiem⸗ 
fegt af; oee 8. Beſog, t.5 Rifitats , N.5 
to make or to pay a -, aflægge Beſog. 
Visitable, a. fom maa befeges; Yom er 
unbderfaftet Efterſyn. 
Visitant, <«. Befsger, Belegende, n.; 
visitants of fairs, Marledégjæfter, n. pl. 
Visitation, ⸗. Befegelfe, Hiemſogelſe, 
Tilſtikkelſe, a.z Beſog, & 3 Befigtigelfe, 
n.; Gfterfon, £. 
Visitatorial, a. hørende til en Befig- 
tigelfe ef. Snfpection. 
Visiter, 2. Befeger; Gift; En, fom ans 
ſtiller Heflgtigelfe el. Efterſyn, a. 
Visiting, a. efterfeende; Sefegende; - 
cards, Bifittort, 1.3 - book, en &eged 
Gygelifte, n.; - day, Dag, paa hvilfen 
Helos aflægges ef. modtages, eller paa 
hvilken Efterſyn foretages, a. 


Engel. Danſt Ordbeg. 


Vit 345 


Visitor, s. Befegende, Beſoger, Øs 
tiger, =.5 - of manners, Slovopſyne⸗ 
mand, %. 

Visitorial, {. Visitatorial. 

Visive, a. hørende til Gonets foreganende 
ved optaget Syn; *- cones, Synsleglen; 
- faculty, Synsevne, nv. 

Visne, s. Varneting, ¢. 

Visney, s. Blanding af Viin og Brenve- 
yin Frſeberoinz as [pent Ms 
snomy, +. Fyſiognomi, Anſigtsu 
Visor, s. Bifir, ¢.3 Halomaffe, n. om 

Visored, a. mafferet ; formummet, 

Visorium, 2. Tenatel i et Bogtrofteri, «. 

Vista, s. Udſigt (giennem en Buegang, en 
Allee etc.), £.; Gigt, ». . 
Vistaed, a. fom har en Udfigt el, fom 
frembyder et Giennemſyn. 

Vistula, s. Beidfel (Flod), a. 

Visuals, s. pl. Slags Briller (indfattede 
i Horn), n. pl. 

Vital, a. angaaende Livet, bidragende sil 
Livet ef. opretholdende Livdtrafren; væs 
fentliq for Livet; uundværlig; - air, 
Livsluft, n.; - powers, pl. Livélrefter, 
n. pl.3 - vessels, Melfefar el, Sliimlfar, 
¢. pl.; - warmth, Livsvarme, s. 
Vitality, 2. Livsevne, Livétraft, a. 
Vitalization, s. Dplivelfe, 9. 

Vitalize, v. a. oplive, levendegiare. 
Vitally, ad. paa en livsopvættende Maade. 
Vitalness, s. Levetraft, a. 

Vitals, s. pi. Livédele, de ædle Dele i 
Legemet. 

Vitellary, s. Blommend Plads i Hviden 
af Waoet, 

Vitelline, a. (om Planter) 

Vitiate, v. a. fordærve ; forfalffe; ffæmme, 
vanbellige; fætse ud af Kraft, tilintete 
gjøre. ' 

Vitiation, s. Fordærvelfe; Forfalſtning; 
Ranbhelligel(e; Gyldighers Tilintetgis⸗ 
reffe. 2. [cedere; fvæle; difanere. 
Vitilitigate, ©. a. føre en Retéfirid, pros 
Vitilitigation, s. Trættefjærfed, Riv, n.; 
Reeviert, 4.; Lyft til Strid, x. 
Vitiosity, s. Fordærvelfe. Laftefulohed, x. 
Vitious, a. fordervelig. laſtefuld. 
Vitiousness, s. Laftefuldhed; fordærvet 
van, n. fata mye 

e0us, 4. g tig, a ag; ane 

aaende Glas; - electricity, pofitiv 

lectricitet, m.; - humour, Kryſtallind⸗ 
feng Fuagtighed, ss. 

Vitreousness, ⸗. Glasagtighed, n° 
Vitrescenoe, s. Forvandling el, Omdan⸗ 
nelfe til Glas, Glasfering, ». 
Vitresoent, a. fom lader fig omdanne til - 


Glas. til Glas. 
Vitresoible, a. ftitfet ti at omfmeltes 
25 


546 Vit 

Vitrifaction, 2. Foralaénings Omimelt- 
nina til Glas, x. ſdannes til Glas, a. 
Vitrifiability, 2. Gaenffab at funne om» 
Vitriflable, vitrificable, a. ftiffet til at 
omtanneé til Slag. 

Vitrification, s. Forglagning, Omdan⸗ 
nelfe til Glas, n. . 

Vitriform, a. alaéartet, Tignende Gras. 
Vitrify, 0. a. foralaéfe, omdanne til Glas; 
on blive til Glas. 

Vitriol, 2. Ritriol, ».; blue -, Robbers 
vitriol, .3 green -, Sernvitriof, m.; 
white -, - of zink, 3infvitriol, n. 
Vitriolate, 0. a. forvandle tif ef. forbinde 
med fvovffurt Galt; vitriolifere. 
Vitriolated, a. vitriooltiq.giennemtrutfen 
met Ritriels foovelforeboldig. 
Vitriolation, s. Korvantling til Vitriof 
Korhindelfe med Svovlſyre. a. 
Vitriolic, a. anaaaente Vitriol, vitriol- 
boftia; - acid, Ritrioffore, Svovlſyre. a. 

Vitriolizable, a. fom lader fig ombanne 
tif Ritriof. 

Vitriolization, s.Xorvantring til Vitriol. x. 
Vitriolize, v. a. forvandle til Vitriol el. 
feovtfurt Galt. 

Vitriolous, a. vitrioſholdig, foorffnreboldig, 

Vitry, s. Gfaaé ubleget arovt Lærred, t. 

Vittate, vittated, a. forfynet med Bind; 
ſtribet. [tif en Kalv. 

Vituline, a. angaaende en Kalv, hørende 
Vituperable, a. dadelværdiq. laftverdiq. 
Vitaperate , v. a. dadle, lafte, misbillige, 
hebreite. 

Vituperation, ⸗. Dadel. Bebreiverfe, x. 

Vitaperative, a. dadlende, bebreidende, 
laſtende. 

Vituperator, s. Dadler, a. 

Vituperious, a. befemmente, vancrende. 
Vitus, s. Vitus, Feil, n.; St. Vitus’s 
dance, Get Feitsdands; (eulg.) Rund» 
dands 2. ffom; længe levende. 

Vivacious, a. Tivlig, munter, raff, virk⸗ 

Vivaciousness, s. Livlighed Munterhed; 
Livskraft; langvarig Levetid, nm. 
Vivacity, 2. lang Livévarighed; Lives 
fraft. Livfighed, Munterhed, a. 
Vivandier, s. Marfetenter, n. 

Vivandiere, s. Marfetenterffe, x. 
Vivary, s. Dorehave; Raningaard, n.3 
Rivarium, ¢.3 Fiſtedam. vn. 

Viva-voce, ad. munttligen; #. mundtligt 
Forher, if. 

Vive, a. livliq. traftfulbd. 

Vively, ad. med Liv og Kraft. 
Vivency, 2. Opholdelſe af Livet, x. 
Viver, «. Sodrage, an. 

Vivers, 2. pl. Levnetsmidler, 2. pl. 
ren s. pl. Rirtelbetendelfe hos Heſten, 
Fibel, m. 


Vog 


Vivianite, ⸗. blaalig Yernerté, nm. 
Vivid, a. ee munter. fraftia, virfom. 
ee s. Livlighed, Munterhed, Kratt, 
n.:; Liv, et. 

Vivific, a. oplivende. ovvæffenbe. 
Vivificate, v. a. levendeqiore; føre til- 
baae til en metallif? Tilſtand. 
Vivification, 2. Peventeaierelfe, Opval⸗ 
felfe. Oplivelſe; Reducering til metalliſt 
Tilftand. nm. 

Vivificative, a. oplivente, Tevendegjerente. 
Vivifier, ⸗. oplivende Middel, 2. 

Vivify, v. a. Tevenbegfere, falbe til Live, 
beſicele. 

Viviparous, a. fodende levende Unger; 
forvlantende fig ved Sub, Sæt ef. Log. 


Vivisection, s. Mabning af levende Les 


aemer for anatomi(fe tinberfeqelfer, w. 

Vixen, s. ung Ræv. Revennae, lie Rav; 
fivagtia Rvinte, Sfjændegiæft, a. 3 v. n. 
fived, fjævleg, treetted. 

Vixenly, ad. vaa fivagtig Maabe, arrigt, 
Viz (iftetetf. videlicet), ad. nemlig. 
Viz, s. lille Tinront; lille Vægt, w. 
Vizard, s. Maffe, n.; ©. a. maffere, 
formumme. Ffultanen, a. 
Vizier, s. Vizir. forfte Minifter hos Stor- 
Vizlerate, 2. Risirembeve. 2. 

Vocable, s. Rofahel, Glofe. nm. 
Vocabulary, s. Ordbog, Ordfortegnelfe. 
Gloſebog, s. 

Vocal, a. berenve til Etemmens Totelig, 
muunttlig; frembragt veb Stemmen; - 
ability, Talent for Sang, f.; - music, 
Rofalmufif. Gang, #.3 - performer, 
Ganaer, Ganaerinve, x. 

Vocallo. a. lydende vet Hicelp af Stemmer. 

YVocalism, #. Bocaliéme, Stemmebega- 
veffe, a. 

Vocalist, s. Sanger, Ganaerinbde, 2. 

Vocality, s. Sprogfertighed, Taleevne; 
Urrale. nm. ſoq Toner. #. 

Vocalization, s. frembringelfe af Lod 

Vocalize, v. a. banne Lod, bringe tif at 
Inde ef. tone. 

Vocally, ad. ved Lnd, ved Hjatp af 
Stemmen, i Orr, todeligen. 

Yocalness, s. Taleevne, totale, m. 

Vocation, s. Ovforbring, a.; Kald, 1.5 
indre Drift; Beſticeftigelſe. mn. 

Vocative, a. faldende; - case, Bocativ, t. 
Vociferate, v.a. ubdraabe lydeligt; rige. 
Vociferation, «. Raaben,  Sfrigen, 
Steim, n. 

Vociferous, a. ffrigenbde høit; raabende. 
Vociferously, ad. paa en ffrigende Maate. 

Vociferousness, s. Raaben. Strigen. ». 

Voo, s. lille Havbugt, Viig; Saltfø (paa 
Shetland), s. 

Vogle, s. aaben Kloft, x. 





Veg 

Vogue, s. Gereunnefie, Salerfie, 2: Ry. 
1.3 Woke, =.; to be in -, være i 
Siuttet, i Sts. 

Voice, s. Sremme; Ove, 23 Errea r.; 
active -, cttive Zorm, w.; passive -, 
patfive Form, w.; in my -, faa meart ieg 
derved far at ſige; not im -, iffe ve 
Gtemme. 

Voice, e. 2. gere Istefig, funtuierr. fer- 
fonte: utérete fom Hoyte; firmrme en 
Oraefvife: vælge vet Eremmeziering. 

Voicebroken, «. må en Ctemme i 
Overaana. met en fear bad Por. ° 

Voicecenducter, s. Ctemmefeter. x. 

Voiced, «. med en Etemme; fall -, fufd- 


ftemmiq. 
Volceless, s. fam, berøvet Stemme; 


t m 
Volcepart. s. Gangftemme. =. 
Voice’s breaking, s. Gtemmené Over- 
Vold, «. tom: Tetig mig: - of 
oid, «. : > wanttig; - of air, 
umeforiff; - of interest, uten fe; 
- of reason, ufernuftiq: to leave -, late 
face in blanco; to make -, opheve, til- 
¶ miere. gjøre ugyldig; ... s. det tomme 

um. 


Void, o. a. tomme, gisre tom; udtemme; 
rømme; opfæve, aiere uanftia. tifintet- 
aføre: to - the field, rømme Marken. 
Voidable, «#. fom fan uttemmeé, fom 
fan rømme, giereé ugqoftig. tifintetgioreé. 
Voidance, s. Uttemmelfe. Romnina: Af- 
fættelfe; Bacance; Udflugt, a.; Paaffur. re. 

Voided. a. affrutt. 

Veider, s. Uttemmer: Sretfurv, brori 
Refterne fra Vortet intfamled, 2.3 halv⸗ 
frevéformigt Girat i Bacten, 1. 

Voiding, a uttemmente ; optagente Refter, 
fom fhortfafted, 

Volding-koife, s.Rniv til Bortrenéning. ». 

Voiding-lebby, s. Korfammer. r. 

Voidness, s. Tombed. Mangel; Ugyltig- 
bed. Nvirffombed; Nvefentligher, a. 

Voiture, s. Voqn. a.; Rioretsi, 1.5 Lei- 
lighed til at bringe Roget ort, s.; 
Tran€portmivel, ¢. 

Volacieus, a. fivvende raſt 03 Tet. 

Velatkall (volatile aloali), s. flygtigt 

alt se. 

Volant, a. fisvende; flygtig, raff. 

Volante, 8. Sifvogn, a. 

Volary, s. Kuglebuur. re. 

Volatio, a. flyvende, flygtig. 

Volatile, a. finvende; beninget; fingtiq; 
foranderlig; livlig, vanfelmodig; +. flys 


vende Dyr, ¢. 
Volatile-alkall, s. flygtigt Kali ef. Lud⸗ 
a t, £. 


Volatile-essence, s. Srtratt, Spiritus, ». 


Voel ST 


Voelatileness , s. Huk: Tevanters 
Fiabe? dende na. [anterticiet. a 
Yalta Poe bee ar 
ela , o. fom pr : 

el. Fortune ° 


Volatilization, s. Ffogtiggiereiie; Fees 
me BTN, me. 

Velatilize, © ea givre Apgtiy forvente 
tl! Damp, fortarte. 

Velcanic, eo. ruffarff; - glass, Di 
wan Clays Maat a. 

Veicanist, s Gn four Weftirfiger fy 
med Lnterfeaeife af Ruffancr; Gr. fom 
ertager Tilftetevereffen af em uten 
Qh. Pretonift. 2. 

Velcanite, s. boyfteatiat Metal, rs. 

Velcanity, s. vulfanff Zilfact ef. Od⸗ 
rinteffe, 2. 

Velcanization, s. Tifftant. bevirket ef 
ren unreriottiffe IM: Rufcaniferiag oe. 

Velcanize, ce. «. uNætte for ten unter 
io-tiffe Qi; vulfanifere. 

Velcane, s. itfrrutenteBierg ¢. : Ruffan.n. 

Vele, s. alle Stik i Kaart; Role, 2.3 to 
go‘the -, giere flem. 

Vele, cv. ». aiere alle Stik. 

Velens-noleons, ad. Ur. (Satin); me 
ret Gove ef. det Onde, Brot enten man 

vi ef. iffe. ot * he tort 
celery, s. Aluat: Fugleplol, a.; ort 

Valey, s. Sovefivife. r. i 

Volitate, v. =. flode. floqre. 

Velitation, s. Aloven Flaaren. a. 

Valition, s. Riflen. Qillie; Rifliefrafe. w. 

Volitive , a. fom better Fone i Rilfien; 
villietærf; - faculty, Silliefraft, Selv⸗ 
heftommeffeterne. mn. i 

Volley, s. Gafve (af fiere Stat paa een- 
gang). m.; Mérud. rf. Strem af Ord 
Randen, w.3 a - of words, en Strem af 
Ord: at -, omtrent; in full vollies, met 
fuld Pabning. ſtrommeviis. 

Volley, e. 2. afinre, give bet glatte 2a3; 
v. =. ubsrate. udTynae. 

Vollied, a. affret. utflynget; - thunder, 
ten bragente Torben. 

Velpone, ⸗. gammel fu Rav, x. 

Volt, s. Rolte, n.; Rredéritt, ¢.: Sites 
herægelfe i Fegtning. 2. faientay ! 
Volta, imner. (itatienff mufifolf® Utter.) 
Voltagraphy, s. gafvaniff Strift, =. 
Voltaic, a. voltaiff; - pile, voltaif? 
Stette. a 

Voltaism, s. Galvanifme. mn. 
Voltameter, s. aalvaniſt Clectrometer, r. 
Volti, imper. (italien muff. Urtr.) vend 
om! - subito, s. Redſtab. brormed Rares 
Blabet vended, ¢. [fnoente, ranfente. 
Velubilate, velnbile, «. (om Planer) 
Volability, s. hurtig, omtreiende Beve- 

33* 


548 Vol 
elle; Beveegeliahed, Omdrelelighed; Let, 
Borne Tunge 8 ’ nalkeferdighed, Ube⸗ 
ſtandighed, Omvexling, s.5 - of tongue, 
Cungeferdighed, s. 

Voluble, a. rullende; dreiende fig let, 
valtfende; let bevægelig, flydende, fnaffom, 

Volubleness, s. flydende Gnaffefærbigs 
bed, Rafthed it Bevægelfe, mn. 

Volume, s. Rulle; Snoning, Belge, ».; 
Omfang, 1.; Tykkelſe, n.; Bind, «5 Bog, 
n.; - of the voice, Stemmeomfang, n.; 
8, pi. uendelig Mængde, n.; volumes 
of smoke, Rogſtyer, n. pi. 

Volumed, a. rullet, rulleformig, bolge⸗ 
bannet; i ftor Masſe; - mist, fammen- 
hobet Taage, m. 

Voluminous, a. beftaaende af mange 
Sammenrullinger; beftaaende af mange 
Bind; omfangérig; vidtløftig; ordrig; - 
writer, vidtloftig Forfatter, a, i 
Voluminously, ad. paa en omfangérig 
Maade. i 
Voluminousness, 3. Mængde Bind; 
Vidtloftighed; Tyktelſe af en Bog, x. 
Volamist, s. Sfribent, fom udgiver Meget 
eller ftriver med Bidtloftighed, mn. 

Volumn, s. forf. iftederf. volume, Bind, ¢. 

Voluntarily, a. frivilligen, beredvilligen. 
Voluntariness, s. Frivillighed, Selvſten⸗ 
dighed, n. 

Voluntary, a. frivillig, berebvillig, for- 
fetlig; felobeftemmende; 2. Frivilig, n.; 
(i Muſit) extemporal Muſik; Fantaft, n. 
Voluntaryism , #. Frivillighedsprincip, 
hvorefter Menigheden felo vælger fine 
Geifilige. 

Volunteer, s. Volontair, Frivillig, a.; a. 
tienente frivillig. 

Volunteer, v. a. overtage Noget af egen 
Drift, forrette Noget frivilligen; v. x. 
tiene ſom Frivillig. 

Voluptable, a. bebagelig, henrivende. 
Voluptuary, s. Bellyftfing, x. 
Voluptuous, a. vellyftig. yppig. 
Voluptuously, ad. velloftigen. yppigen. 
Voluptuousness, s. Belly; Yopighed, a. 
Volutation, s Ruflen. Velten; Valtien, n. 
Volute, s. Gnirfel; Baltfefnette, n. 
Voluted, a. valtfeformig, f{nirfefbannet. 
Volution, s. Snoning, fhirtelformig Dreis 


ning, n. plie, 1. 
Volutite, s. forftenet valtfeformig Cons 
Voly, s. og v. f. Volley. 

Vomer, s. Plougjern, ¢.  ° 

Vomica, s. Lungebyld, x. ' 
Vomic-nut, s. Bræfnød, Giftned (nux 
vomica), Kragesie, nm. 

Vomit, ss. Bræfning, Bomering, #.3 
Bretmiddel; bet Optaftede. 

Voinit, o. mn. brælfe fig, opfafte, xonere; 


You 
to - up el. out, fafte (Roget) op, 
udfpy. mering, 5 


Vomition, s. Optaftning, Udipyning, Bo- 
Vomitive, a. foraarjagende Vomering; - 
operation, Bræfning, s.; - potion, Brats 
mixtur, nm. 

Vomitory, s. Brælmiddel, #.; Udgangs⸗ 
dør I et Sluefpilhuus, s.3 a. bevirfende 
Opfafining, 

Vomitarition, s. forgieveés Ovalme el, 
Trang til Bomering, n. 

Voracious, a. - ly, ad. graab uge 
varn; rovbegjærlig; - stomach, forhungret 
Mave, a. 

Voraciousness, s. Øraabigbeb 3, Slug⸗ 
pornbed, %. (bed; Gierrighed, x. 

Voracity, s. Graadighed; Rovbegjerlig- 

Voraginous, a. fuld af Rlofter og Af- 
grunde, opfyldt af Svælg. 

Vorant, a. fvælgende, 

Vortex, s. DHvirvel; tredsformig Strøm, 
Malſtrom; Hvirvelvind, =. 

Vortical, a. bvirvlende; = motion, ftredé- 
formig. ombreiende Beveegelfe, 2. 
Vorticel, s. lille Ovirveldyr, 8.3 valtfe- 
formig Orm, n. [dem (Shaksp.) 

Vor'ye, iftedetf. I warn you, jeg advarer 

Votal, a. angaaende Stemmen. 
Votaress, s. en ved helligt Løfte Indviet, 
Nonne; Dyrferinde, Cilbederinde, =. 
Votarist, s. Tilbeder, Supplikant, Bens 
falder, n. 

Votary, «a. angaaende et Løfte; beſtemt 
ved Lofteaflæggelfe; s. En, fom har aflagt 
Løfte; Munt; Tilbeder, Dyrker, n.; - of 
learning, En, fom har helliget fig hiven- 
flaberne; votaries of commonplace, 
Hverdagémenneffer (Bulw ), på. £t. 
Votation, s. tliftemning Stemmegioning s. 
Vote, s. Balgftemme; Mening, n.; Boe 
tum, ¢.3 Stemmegivning, Afftemning, 
Ballotering, m.; famlede Stemmer, pl.e.; 
to put to the -, afftemme. 

Vote, v. a. give Stemme, ftemme for, 
beftemme ved BAfflemning; to - by proxy, 
votere deb Overdragelfe af fin Stemme 
til en Anden; to - by ballot, ballotere; 
to be voted vulgar, blive erflæret for 
almindelig. [berettiget, =. 
Voter, s. Stemmegiver, Balgmand, Valg⸗ 
Voting, s. Stemmegivning, Afftemning, ». 
Votive, a. lovet, beitemt ved et Løfte, 
— votiv; - abstinence, lovet Af⸗ 

oldenhed, ».3 - table, Votivtavle, 2.3 
- string, den indviede Lyre (den hellige 


Digtetunft), s. 
Vouch, v. a. og n. falbe til Vidne; bes 
trefte ved Cb, bevidne, indeftace for, 
borge for; være Bidne, aflægge Vidnes⸗ 


byrd; I - for it, jeg indeftaner derfor. 





Vou 


Vouch, s. Vidnesbyrd, ¢.3 Bevidnelfe, Bee 
treeftelfe, ». 

Vouchee, s. En, fom maa angive fin 
Garanti for Retren. 

Voucher, 2. Vidne, ¢.; Autoritet, Hiem⸗ 
melémand, ».; ffriftligt Beviié, Dofu- 
ment, t.; Svittering; Opfordring til at 
navngive fin Garanti, ». 

Vouchor, s. Vidnesbyrd, ftriftligt Be- 
viis, t.; En, fom forlanger at der ftilles 
Caution for Retien. 

Vouchsafe, vo. a. 0g n. tilftace, indromme, 
penile tilftaae ; nedlabe fig til, finde for 
5 ) 


godt. i 
Vouchsafement, s. Tilftaaelfe, Inde 
rømmelfe, Bevilling; Nedladelfe, x. 
Voussoir, s. Slutfeen, Samlingéfteen i 
en Hvelving, sv. 

Vow, s. hoitideligt Løfte; Troſtabslofte, 
t.3 to receive the -, anlægge Nonnefleret. 
Vow, ». n. og a. aflægge et belligt el. 
hoitideligt Løfte; ertlere offentlig, love, 
tilfværge; indvie, hellige. 

Vowel, s. BVotal, Selolyd, 2.3 a. ans 

aaende en Volal. 
owelled, a. ubtrylt med Volaler, ber 
ftanende af Bofaler, 

Vower, s. En, fom aflægger et Løfte, 
Vowfellow, s. En, fom er bunden ved Løfte, 
Voyage, s. Goreife (forh, enhver Reife), 
n.; Forſog, Foretagende, 1.3 aerial -, 
Luftreife, =.3 0. n. reife tilfed; ©. a. 
bereife, befare, feile over. 
Voyagoable, a.fom fan bereifes ef. befares, 
Voyager, s. Gereifende, n. 

Voyol, voyal, s. ftertt Toug til at vinde 
Mnleret op, ¢. [Vulkan; plutoniſt. 
Vuicantan, a. vullanſt, hørende til en 
Vulcanization, 3. Bulfanifering, mn. 
Vulcanize, vo. a. vultanifere; forbinde 
Kaoutſchuk med Goovel, faa at det bes 
holder overalt fin Clafticitet. - 

Vulgar, a. almindelig, fædvanlig, offent» 
Tig ; lav, raa, pobelagtig, nedrig ; it's a - 
proof, bet fommer ofte for i det daglige 
Liv; the - arts, de mefaniffe Kunfter; - 
language, SMEDE GR; t.; - translation, 
Rulgata (atinſt Bibeloverfettelfe), x. 

Vulgar, bet fimple Jolt, Almue, 
Pobel, n. 


Vulgarian, s. lavt, gemeent Menneffe, +. 
Vulgarism, +s. Gemeenbhed, Raabed, Pos 
belagtighed, Plathed, n.; pebelagtigt Ud- 
tryf, ¢. [Maahed, Nedrighed, n. 
Vulgarity, 3. Gemeenhed, Plumphed, 
Vulgarize,v. a. gjøre gemeen ; nedværdige. 
Vuilgarly, ad. paa en fimpel el, gemeen 
Maave ; almindeligt, fadvantigt. ‘ 
Vulgarness, 2. Simpelhed, Raahed, Po⸗ 
belagtighed, n. 


&. 


Wad 549 


Valgate, s. Bulgata (atinſt Bibelover⸗ 
fettelfe), a.3 angaaende Vulgata. 

Valgo, ad. efter almindelig Talebrug. 
almindelig, fædvanlig. [faares, 2. 
Vulnerability, s. Ggenffab at tunne 
Vulnerable, «. fom fan faareé, beffadiges 
el. angribed. [Saar ef. Slade tilfoies. 
Vulnerably, ad. paa en Maade, hvorved 
Vulnerableness, s. @genftab at tunne 
faared ef. angribed, n. [i.e 
Vuinerartes, s. pi. Lægemidler imod Saar, 
Vulnerary, a. angagende Gaar, tjenlig 
imod Gaar; - balsam, Legebalfam, s.}; 
s. faarlegende Urt, 9. 

Vulnerate, o. a. faare, beffadige. 
Vulneration, s. Tilføielfe af Gaar, x. 
Vulnerose, a. belagt med Saar. 
Vulnific, a. faarenbde. 

Vulpinary, a. reveagtig, 

Vulpine, a. reveagtig, fnu, liftig; of - 
cunning, fiffig fom en Ræv. 

Vulpinite, s. Vulpinit, Gibsart, -n. 
Vulsion, s. Treeffen, a. 

Vulture, s. Grib, n. 

Vulturine, a. beflegtet med Gribben, grib- 
artet, [rovbegicrlig. 
Valturous, a. gribartets graadig, gridft, 


rd 


W. 


W, s. B, £. Ci Forfortelfer) W. iftedetfor 
west, Beften; wa'n’t for was not, var 
itfe; we're for we are, vi ere; who's 
who is, hvo er; W.I. for West Indies, 
Veſtindien. 

Wabble, v. n. valle, boble, koge; ſlentre; 
s. Batlen, Slentren, a. 

Wacke, s. Bate (Slags Leerart), mn. 
Wad, s. Bat, t.; Prop; Forladning, m. 

Wad, o. a. ftoppe med Bat, vatere; uds 
fylde; ftoppe. 

Wadded, a. vatteret, udftoppet. 
Wadding, s. Battering, a.; Unbderfoer; 
Forladnings-Stof, 1. 
Waddle, o. n. wralte; flentre, [aifteb, 
Waddler, s. En, fom vralter ef. flenteer 
Waddles, s. pi. nedhængende Mjedifemy 
paa Hanen; nithangende Rieter paa 
Sviin, pl. [nen flibe. 
Wade, v. mn. Sade) fig. arbeibr fig Girn— 
Wadhook, s. Suglrudtretter, Upfrabdjer, n. 
Wadmill, s. Forlaruingé-Slabelon, m. 
Wads, s. pl. Overiiremprr, pl. 
Wadset, s. §Sorpagining (i Slotland), mn 
Wadsetter, s. Bortforpagter af Grund- 
eiendomme, s. 


550 Waf 


Wafer, s. Oblat, Baffel, ».; sacramental 
wafers, irfeoblat, =.; 0. a. forfegle 
med Oblat. 

Waferer, #. Baffelbager ; Baffeludfelger, a. 

Waffle, s. Baffeltage, a.; - irons, Vaffel⸗ 
jern, et. 

Waft, v. a. og n. vifte, pufte, blafe 
mildt, let bevæge; flyde, ſoxve; tilvinte; 

ive Tegn ved en vaiende Fane. 
aft, s. Bift, Puft, 2.; Flagren, m.; 
fvemmende Legeme; Signal med Fanen, 
MNodtegn, 8.; lille Vimpel, n. 
Waftage, s. Overfart; Ladning, n. i 
Wafter, s. Færgebaad, n.; let Fartoi, ¢.3 
ergemand, n. . 
afture, s. Tilvinfen, Viften; fvingende 
Bevægelfe, m. . 

Wag, s. Spogefugl, Stielm, Ipftig Fur, n. 

Wag, v. a. og n. fvinge, fvaie; vritffe, 
Sate vralte; to - the tail, Jogre med 

alen. 

Wage, v. a. væbdde, vove, riſilere, udleie; 
leie, antage i fin Tjenefte (for Len); to 
- war, fore Krig; to - one’s law, afs 
fværge en Øjældefordring; ftille Caution 
for Domftolen, 

Wage, s. Yon; Betaling, a.; Pant, ¢. 

Wager, s. Beddemaal; Pant, £.; Fare, 
n.; 0. &. Og m. vædde; tilbyde BWeedde- 
maal. 

Wagerer, 2. En, fom vadder. 

Wages, s. Len; Gold; Hyre; Belen- 
ning, x. Stielmeri, 2. 

Wagegery, s. Snubed; Morvillighed, n.; 

Waggish, a. fljelmft, ſnu; modvitlig. 

Waggishly, ad. paa en ſtielmſt, {nu el. 
modvillig Maade. [ Brangvillie, a. 

Waggishness, s. Gnubed, Stjelmſthed; 

Waggle, r. a. vafle, vralte, være i bes 
ſtandig Bevægelfe. 

Waggon, s. Fragtvogn, Laſtvogn; gam- 
mel Karet; Stridevogn, mø. . 

Waggonage, s. Bognieie, an. . 

Waggoner, s. §ragttudff; Trainkudſt, 4. 

Waggonhouse, s. Bognremife, a. 

Waggonload,~s. Bognicé, £. 

Waggoning, s. §ragttior(el, n. 

Waggoatire, s. Diulftinne, x. 

Waggoowhip, ⸗. Sormandépidff, n. 

Wagtail, s. Bipftiert, n. 

d, a. boiet, mafet, knuſt. 

Watf, s. Hittegoré, ¢.; ftiaalne Sager; 
Dyr, fom har forvildet fig, ¢. 

Wail, v. n. og a. jamre ef. Mage fig; 

ae beflage; begreede. 

ail, s. Klageſtrig, t.; Jamren; Bellas 
elfe, Hylen, n. 
allfal, a. forgelig, 
jamrenbde, 


Wailing, s. f. Wail. 


klagende, Myntende, 


Wal 
Wails, s. pl. blaa Pletter af Klemning. 


n. pl. 
Wain, s. Vogn, Karre, n.3 Charles’ -, 
Karlsvognen, den ftore Bjorn, . 
Wainable, a. dyrtelig. 
Wainage, s. Piagtgons, &.3 Fragtlon, «. 
Wainscot, s. Panel, Panelvert, £.5 0.6. 
punele ; beflæde, indlægge. 
Wainscoting, s. Paneling, det at pa 
nele; Panel⸗Ficele, vn. 
Walr, s. Glags Plante, n. ' 
Waist, s. Liv, Underliv, 6.3 Midie, Rule 
(paa et Stib), #. 
Waistband, s. Surelinning, n. 
Waistclothes, s. pi. Fintenetstteder, pl. 
Waistcoat, s. Beit; Bam, m.; - anee- 
dotes, flibrige Anetdoter, på. 
Waister, s. Kulsgaft, mn. 
Walt, v. a. og x. vente, oppebie; ops 
varte; pasſe paa, ledfage; I shall - on 
you ef. upon you, jeg ffal gjøre Dem 
min Opvartning; to - for, vente paa; he 
was waited for, man ventede paa ham. 
Wait, s. Vægter, n.; Baghold, 2. 3 to lay 
in -, ligge paa uur, i Baghold. 
Waiter, s. Opvarter. Prejenteerbatte, 4. 
Waiting, a. opvartende; 2. DOpvarining 
n.; geatleman in -, opvartende Herre, 
jourhavende Herre, nm. 
Waiting-maid, «. RKammerpige, x. 
Waiting-man, s. Lafai, n. , 
Waiting-woman, s. Rammerfrue, a. 
Waits, #. pi. Diufitantere el. Sangert, 
toin give Gerenaber ved Juletid. 
Waive, ©. a. opgive, iffe omtale, 
Aftald paa; foreløbig forbigaae, 
Waived, a. overladt til fig felv, forladt. 
Waiver, s. Opgivelfe, nm. 
Wake, s. Baagen, Nattevaagens Sirles 
vielſesfeſt, a.; Rislvand, £. 
Wake, v. a. og n. vælte, Opvælfe; vaagne, 
holde fig vaagen, vaage; to - a corpse, 
Daage ved et Lig; holde en igfeft nefte 
folgende Rat efter Ens Ded; (Stil, fori 
afffaffet ved Reformationen). 
Wakefal, a. aarvaagen, livlig. ° 
Wakefully, ad. aarvaagent, paa en mune 
ter ef. livlig Maade. 
Wakefulness, s. Marvaagenhed, Livligs 
hed, Sovnloshed, nm. . 
aken, ©. a. vaagne, væffe; oplive, 
muntre op. 
Wakener, s. Better, 2.3 bet fom ops 
vætter el. opliver, 
Waker, s. Baager, n. ; En, fom vaagner op. 
Wakerobin, s. Arum, Muntefandé, . 
(Plante), 
Wale, s. Klæbelifte, Stribe; Barkholt, m.; 
©. a. betegne med Striber. 
Waly, a, ibet, 


give 











Wal 


Walk, s. Gang, Spadferetour, 2.3 Sfridt, 
t.3 Bei, Gang; Allee, Gang (i en Have), 
n.; let us take a -, lader 08 giere en 
Tour; in the highest walks of society, 
i de hoieſte Selſtabskredſe. 

, 0 %. og a. gaae, fpadfere, vandre, 
bevæge fig, vije fig, gaae bort; gaae igjen. 
bringe tu at gaae; to - about, vandre 
omtting; to - forward, gaae frem; - 
in, tred ind! to - with the Lord, 
before God, after the Lord, in his 
name, føre et gudéfrygtigt Levnet, vandre 
i Herren. 

Walker, s. Fodgænger ; Gadefiryger; Op- 
fynsmand, ».5 a street -, en Mattes 
{vermer (losagtigt Fruentimmer), n. 

Walking, s. Gang (det at gaae), n. 

Walking-cane, s. let Spadſereſtok, x. 

Watking-fire, s. Lygtemand, a. 

Walkiog-place, s. Gpadierepladé, x. 

Walking-stick, s. Gpadjerejtof, a. 

Walking-sword, s. fang flingrende Sas 


bel, a. 

Walkaill, s. Valkemolle, 2. 

Wall, s. Mur; Borg, n.3 pl. Feftnings- 
værfer; within the walls, mbdenfor Bol- 
bene, i Graben; to give one the -, lade 
En gaae sverjt; to take the -, gjøre (én 
Ranyen ſtridig; to go to the -, gaae 
tilfide, vige; he took the -, ban gif 
neermeft ved Huſene; he is driven to the 
-, ban er ftads i Ned; brick -, Mur» 

won n.; mad -, Sordvold, x. 

all, v. a. omgive med Mur; to - in, 
inpjlutte, befejte; to - up, tilmure, 

Wallachia, s. Wallakiet. 

Wallachian, 2. Wallater, n.; a. wallakiſt. 

Walicress, s. Gaajemad (Plante), n. 

Waller, s. Murer, fom forjtaaer fig paa 
at optere Bolde, m.; 98, pl. Mesfing- 
Tyfeplader, a. pl. 

allet, s. Badfeel, Reifefet; leéhengende 

Kiodtlump, x. 

Walleye, s. graa Star (Dienfygdom), 
m.; Siaseie (hos Hefte), ¢. 

Walloyed, a. gladsiet (408 Heſte). 

Walifower, s. Gyldenlat, n. 

Wallfruit, 2. Efpalier-§rugt, n. 

Walloon, s. Walloner, 2.5 a. wallonſt. 

Wall-louse, 2. Beggelus, nv. 

Wallop, v. a. toge, boble; fyde, brafe; 
girnnemobrafe, 

Wallop, «. Bid, Stump, Klump, vn. 

Wallow, o. a. og n. vælte fig (1 Smuds). 
føle fig; Ag. overgive fig tf nedværdes 
ende fanbdfelige Lyſter; s. en flæntrende 
ang. 
Wallower, s. En, fom vælter fig i 
Snavé; En, fom tilfoter fig; En, jom 
Tever i Bei Grad udfvævende, 


Wan 551 


Wallowing, a. væltende; felende; - 
waves, be væltende Bolyer, 2.5; - place, 


ol. x. 
Waliowish, a. fvinagtig, modbydelig. 
Walm, s. Rogning, Brafen, #.3 to give | 
ie -, give det et ler Dptog. loge det 
{ 9 
Walnut, s. Balned, a. 
Walnut-shell, s. Balnedffal, s. 
Walnut-tree, s. Balnedtre, ¢. 
Walrus, waltron, s. Hvalros, n. 
Waltham blacks, s. pl. frygtelige 
Vildtyve, fom male fig forte i Anfigeet, 


n. pl. 

Waltron, s. Hvalros, n. 
Waltz, s. Vals, 2.3 0. a. valſe. 
Waltzer, «. valfente Stavaleer, Balfer, a. 
Waly, int. o Gud! Derre Semini! 
Wamble, o. n. fole Kvalme; føle Trykken 
i Uncerlivet; my stomach wambles, jeg 
lider af Opſtod. 

Wamble-cropped, a. fom bar en fore 


” pervet Mave, jom lider af Opited. 


Wampum, s. Vampum (Bele bog In⸗ 
bianerne i WAmerifa), n. . 

Wan, a. mat, udteret, affeldig, bleg, 
unen. 
and, s. Baand, lille Stof el, Kiep; 
SIav, n. 

Wanded, a. flettet af Vidier el, tynde 
Kjeppe; - basket, Vidieturv, n. 

Wander, v. mn. og a. vandre, vandre 
omfring; fare vild; tale vildt, være 
vanvittig el. forftyrret 1 Hovedet; gien⸗ 
nner his mind wanders, ban fans 
taferer, 

Wanderer, 2. Vandrer, n.; En, fom 
flatter omtring ; Landſtryger. m.; a - from 
duty, en orjemmer af fine Pligter, 

Wandering, ⸗. Omvandren, Omflatten, 
n.; det at fare vild; WAdjpredrhed, Forvir⸗ 


ting, 8,3; @ vandrende; omitreifende; - 
gout, Flyvegigt, n.j - jew, den evige 
Jode. 


Wanderingly, ad. paa en omflaffende 
Maade; med Adfpredthed (i Tanterne); 
forvirret (i Danterne). 
Wanderingness, s. Omftreifen, Om- 
leben; Wilosarelie, %. 
Wane, o. n. aftage, fynte, formindffes ; 
forfalde, henvisne, tered; 8. Aftagende, 
t.; Formindftelfe, Henteren, n. 


Wang, s. Mart; Rinbe, a.; - teeth, 
Rindrender, m. pl. 

Wanghee, 8. indianſt Spanffrerftof, n. 
Wanhope, s. Daableshed, mn. 


Wanhorn, 2. oſtindiſt Ziirplante, a. 
Waning, s. Aftagelſe, Henfalden, n. 
Wankle, a. {vag, uftadig, foranderlig, 
Wanned, a. blegnet, benteret, 


i 


552 Wan 


Wanness, ¢. Mathed, Bleghed, 9.3 ube 
tæret Udfeenbe, ¢. . 

Wannish, a. guften, fogelig af Udſeende. 

Want, #. Mangel, Nod, Trang, Fattig» 
bom, 2.3 for - of, af Mangel paa; - of 
faith, Vantro,'s.; - of money, Penge 
ned, #. 

Want, ov. n. og a. mangle, favne; bee 
høve, trænge til; onfte; være borte; I - 
every thing, ber fatteg mig Alt; who 
wants you to do it? §vo forlanger det 
af Dem? somebody wants you, ber er 
Nogen, fom enfter at tale med Dem, 
Wantage, s. Dtangel, Deficit, ,n. 
Wanting, a. manglende; favnende ; ad. 
med Unbdtagelfe af; it shall not be - on 
my part, bo mig flal det ifte mangle. 

Wantless, a. tom iffe mangler, vel- 
havende, 

Wanton, a. overgiven, faad, Ipftig ; Tete 
findig, ubetænffom; flagrende, fofet; vel 
Ipftig, udjoevende; - eyes, ſtielmſte Mine ; 
-to grow- by prosperity, blive overmodig 
af Lytte, 

Wanton, s. overgiven ef, kaad Perfon, 
letfindigt Menneſte; udfocevende Perfon; 
letfardigt Fruentimmer, s.; Flane, mn. ; 40 
play the -, ſpille Gjæl; ‘to make a - 
of, holde for Nar. 

Wanton, v. a. og n. forlyfte fig, gjøre 
Løter med, fiafe; opføre fig letfindigt, 
være faad; flagre. 

Wantonize, v. a. fpege, drive Sjæl 
med; fiafe. 

Wantonly, ad. overgivent, paa en faad, 
fljelm el. Tetfindig Maade; ubfvevende. 


Wantonness, s. overdreven Spogefuld⸗ 


ed, Raarhed; Letfindighed; Udfocvelfe, n. 
antwit, s. Fæhoved, t.; Dumrian, a. 

Wanty, s. Gjord, Pafrem, a. 

Wapacut, ⸗. Slagé ligle, n. 

Waped, a. ſergmodig edrovet. 

Wapentake, s. Biri (i et Grevſtab), e. 

Wappened, a. nedtrytt af Sorg,  —s- 

Wappenshaw, s. Armatur-Befigtigelfe, 
n.; Efterfyn af Baaben, t.  _ 

War, s. Krig; Strid, Kamp, Modftand, 
n.; to wage or to make -, fore Krig; 
he made - upon them, han førte Krig 
med dem; man-of-war, Orlogsmand, x. ; 
ftort Rrigéfartei, ¢. 

War, v. n. fore Krig, fhrite; - for..., 
tempe for; v. a. befrige, 

Waraxe, s. Stridsere, n. 

Warble, o. a. og n. qvidbre, flaa Trifler, 
tone, fittre; qvæde; s. Gang. n.3 O-vab, rt. 
Warbler, s. Gangfugl, 9.3 En, fom flager 
Triller; En, fom queeder. 

Warbles, s. pi. {maa Buler pea Heftens 
Ryg under Sadlen, nm. pl. 


War 


Warbling, a. qviddrende, fyngende; s. 
Oviddren, mn. ; Triler, vn. pl. 

Ward, s. Vagt; Fangeftue, a.; Fengſel, 
8.5 Sygeftue , Celle (pan et Hospital); 
Bevoytning; Feftning; Garnifon, s.; 
Diftrift (i en By); Formynderſtab, ef 
Myntling, v. 4 

Ward, ». a. verge, forfoares to - off, 
afparere, afvende; holde Vagt; v. mn. være 
vagtſom; værge fig. 

Wardage, s. Bagtpenge, ms. pi. 

Warden, s. Serge, Opfynsmand; In⸗ 
peter (ved et Fangfel); Provſt (ved et 

ollegium); ftor Pære, m.; Lord - of 
the Cinque ports, Kommandant over de 
fem Hanne (nemlig over Militien i be 
fem Havne ved Ranalen 9: Haftings, 
Dover, Hithe, Romney og Sandwid), a. 

Wardenship, s. Opfigt; Forvaltning, a. 
Warder, s. Bogter, Bevogter; Cppad- 
fer; Heroldſtav, a. von, s. 
Wardmote, s. retslig Rommidfion i Lon- 
Wardrobe, s. Garderobe, a.; Klædeſtab, ¢. 
Wardroom, s. underfte Rabyt, ss. 
Wardship, ¢. Formynderſtab, ¢. 

Ware, s. Bare, n.; 0. n. vogte fig, tage 
fig i Bare; a. varfom, 

Wareful, a. -ly, ad. varfom, forfigtig. 
Warefulness, s. Barfombed, x. 
Warehawk, +. Oppaéfer, fom giver ved 
Bint tiltiende, at en Politibetjent neers 


_ mer fig, n. 

Warehouse, s. Palhus, Lager, ¢ 3 9. a. 
stage paa Lager, 

Warehouserent, s. Palhusleie, a. 
Wareless , a. uforfigtig; orglet ; uven⸗ 
tet, ubemeertet, (itive titfel{e, n. 
Warewolf, s. Barulv; Fortryller i en 
Warfare, s. Srigstienefte, Krig, m.; vp. nm. 
føre Rh, ſtride. 

Warfarer, s. Krigsforende, x. 

Warely, ad. forfigtigen, 

Warine, s. rod Brolabe, n. 

-‘Wariness, s. forfigtighed; Ombu, ws. 
Wark, s. Bygning (nu tun i Gammens 
fotn. bulwark); Smerte, Bert, n. 
Warlike, a. tcigerft, firibbar; anganenbde 

tigen, 

Warllkeness, s. trigerf? Sind, ¢. 
Warling, s. &n, man temper med; 
Toiſtens Æble, ¢. [mefter, 2. 
Warlock, warlack, s. Trofmand, Deres 
Warm, a. varm, bed, ivrig, fyrig, ilter; 
heftig, hidſig, livlig; to be - clad, være 
varmt f{ebt; to have a - fortune, være 
bemidlet, fidde varmt inden Derre. 
Warm, v. a. og mn. varme, gjøre varm; 
Warmblooded hidſig, heft 
armblooded, a. ig. 
Warmbeaded, a. — degeiſtret. 








War 
Varmhearted, a. bierteli 
Varming-pan, s. Barmebctten, ¢. 
Jarming-stono, s. faregen Steen fra 
Lornwall, fom længe vedligeholder en 
mgang modtaget Varme, a. 
farmly, ad. varmt ; venſtabeligt, paa en 
eftig el, ivrig Maade. 
farmness, s. Varme, n. 
farmth, «. Varme; Hede, Heftighed, 
Svrighed, n.; Benftab, £. 
‘arn, v. a. advare; paaminde , 
orutfortynde, 
arnel, s. Mabdife, Orm, a. 
arner, s. Advarer, Sormaner, Forud- 
ortynder, n.; En, fom varsler, 
arning, s. Advarſel; Forudforfyndelfe ; 
ormaning; Opfigelfe, n.; the servant- 
\aid has got -, Cienefepigen er bleven 
pſagt; at a minute’s -, i den fortefte 


» deeltagende, 


varsle; 


riſt. 

arnoth, s. dobbelt Pengemullt for 

neuaprighed i Renteerleeggelie, m. 

aroffice, s. Krigsminifteriet, 

arp, s. Barp; Rendegarn, £.; Kiabe, 
; opſtyllet Dynd, ¢. 

Ap, 0. n. OF m. rende Garn; varpe 
Stib ud; forfretle, blive trellet, 


Ia fig. 
imped, 4. varpet; fig. Tille, ubetydelig, 
djtrumpen, fortryttet, 
irping, s. Barpning (af et Fartei) ; 
delen af en Flod ind over Land for at 
yolde Dynb, x. 
irping-loom, s. Rendebom, n. 
HTanl, s. Suldmagt, n.; Bevis, 2.3 
fræfteljes Sitterven, Garanti; Beftal- 
g; Arreftdom, %.j - of attorney, Gag- 
‘erfulbmagt, n.; - officer, en af Ade 
ralitetet udnævnt Betjent, 
Trant, v. a. indeſtaa for, befræfte, ga⸗ 
itere, forfittce; hiemle; tetferbiggiore ; 
nyndige; I - you, jeg forfittrer Dem, 
ftaaer Dem inde for; to - a horse, 
dissed i nogen Tid for en Hefts uſyn⸗ 
Freil. 


frantable, a. tilforladelig, fom man 
ftole paa; tilladt; bilig; - by law, 
dt efter Loven. 

‘Tantableness, s. Forſvarlighed, Til- 
adelighed; Billighed, a. 

Taatably, ad. 
irladeltg Maade. 
ranted, a. forfittret, garanteret. 
Frantee, s. Mandatariud, Befuld⸗ 
jttyet, nm. 
Tranter, s. En, (om garanterer; Mane 
» Borgen, Rautionift, m. | 
antise, s. Fuldmagt, Garanti, mn. 
antise, ©. a. indejtaae før, garans 
) befuldmægtige, 


forfoarligt, paa en 


Was 


Warrantor, s. Mandant; En, fom gas 
Tanterer, 

Warranty, s. Garanti, Gitterhed, Fuld⸗ 
Magt, a.; ø. a. garantere, 

Warray, v. a. føre Krig mob, betrige. 
Warren, ss. Sanin aard; … indhegnet 
Parl, hvor der holdes Fafaner, Agerhons 
etc. n. 


Warrener, Warrenkeeper, s. Opfynés 
Mand ved en Fajangaard, x. 
Warriangle, s. Sait, Rovfugl, a. 
Warring, s. det at føre Krig. 

Warrior, s. Kriger, Goldat, mn. 
Warrioress, s. Srigerinve, Amazone, 2. 
Warsaw, s. Barjcdau, ¢. 

Warsle, v. n. tempe, tribe, 

Walt, s. Sorte; Udvært, a. 

Warted, a. bejat med Borter el, vaartes 
formige Legemer. 

Wartless, a. vortefri, uden Borter, 
Wartwort, s. Borteurt, x. 

Warty, a. fuld af Borter, 

Wary, a. forfigtig, varjom; ſnu; ſparſom. 
Was, v. n. var, af: to be, at være, 
Wase, s. Rrandé af Gtraa til Underlag 
for hvad der bæres paa Dovedet, a, 
Wash, s. Vaſt, n.; vafter Tei, 2.3 Renss 
ning, =.) Styllevand, Karvand; orads ; 
Stienhedsvand; lægende Vand, #3 let 
anftregen Farve; Tinttur, n.; - of an 
oar, Yareblad, ¢. 

Wash, v. a. vaſte, tvætte; vafte ei, 
vate fig, fille; renfe; beftryge (med en 
Barve); fpule; to - away or off, afs 
vadſte; to - out, ubdvafte; to - over, 


553 


overfernifere; 1 - my hands of that 
affair, jeg vil Intet have med den Sag 
at beſtille. 


Washball, s. Sabekugle, n. 
Washbasin, s. Badſteſad, £. 
Washboard, s. Stvetbord, ¢, 
Washbowl, s. Baftedetten, ¢. 
Washed, a. fugtig; Plettet; - in lye, 
udvaſtet i Lub, byget, 

Washer, «. En, jom vafter; Paflerfone, a. 
Washers, s. pi. Frictioneflive, m. 
Washer-woman, s. ajterfone, m. 
Washhand-basin, ». ‘Kandfab, 4, 
Washhand-stand, ». Gervante n. 
Wash-house, s. Yajferhua, r. 
Washing, s. Lajtning, n.; Spelvand, 1. 
Washingbill, s. Baftefervel, a. 
Washingcopper, «. Baftetjevel, nm. 
Washingday, ». Haffevag, Renſelſtofeſt, 9. 
Washing-tub, s. Baftebalte, m. 
Washileather, s. Bajtejtind, 1, 
Washpot, s. Daffrbatten, 1. 

Washtub, + Gpeltonde; Soinetende 
(hvori Spalvanbet belted), m, 


Wasby, a. fugtig; fig. tynd, daarlig uten 


554 Was 


Styrke (om Drif); a - horse, ent Heft, 
fom fet trættes ef. foeder, 

Wasp, s. Bespe, a. 

Waspbeetle, 2. Trævespe, x. 
Waspish, a. ftittende, bidende, bidfig, 
træteljær, arrig, 

Waspishheaded, a. trobdfig, ftivfinder. 
Waspishly, ad. med Buterhed, bidende, 
paa en arrig Maade. 

Waspishness, s. Bitterhed, Arrighed, 

irrelighed, Zrodfighed, 2. 
asptongued, a. trætteljær, 

Wassail, s. Driftelag, Gjæftebud, ¢.; 
egen Cort Drit af Wi og Woler, fom 

sober beri, Driftefany, n. 

assail, o. n. driffe tæt, (vire, være 

Ipftiy ved et Driftegilde; wassail far fin 
Oprindelfe af Ordene wes hale, Din 
Gtaal! ef. Hil vere Dig! 

Wassaller, s. Driltebroder, a. 

Wassailing , s. det at dritte hinanden til 
ved Guder; at være Ipftia ved Drifte- 
ilder. 

ast, v. a. var (anden Perſon af was). 

Wastage, s. Affald; Varetab, £.; Svin- 
in U n, 

Waste, s. Orken, 1. ; ode Sted, 1.; Ger: 
odelſe; Spilden; Mdeleeggelfe, n.; Lab, 
Forfald, ¢. 

Waste, v. a. og ». ode, forode, ſpilde, 
fette til, forbruge; odelegge; dentere; 
foinde ben, formindffes; to - away, bens 
foinde; the day wastes, Dagen hælder. 
Waste, a. ude, udyrket; forodt, fpildt; 
, Ungitig, daarlig, ringe, forfpildt; to lay - 
at country), hærge, ødelægge et Land, 

astebeok, s. Sladdebog, n. 

Wastecotton, s. Bomuldéaffald, ¢. 
Wasteful, a. -ly, ad. ebdfel, ode; ede- 
lagyende. 

Wastefuiness, s. Odſelhed, a. 
Wastegate, s. Slufe til Vandaflob, x. 
Wasteground, 8. ubebygget Land, £.; 

ede, nm. 

Wasteness, s. rien, n. 

Wastepaper, s. Matulatur, £. 
Wastepipe, s. Ufleberer, ¢. 
Wastesilk, 5. Gulteaffald, £. 

Waster, wastor, s. (En ef. Noget, fom 
æder, Foroder; Tyv i et Lys, av. 
Wastrel, wastorel, s. Overdrev, f.; 

. øde, udebygget Tilſtand, a.; Affald, ¢. 
Wat, s. (Sagtubtr.) Hare, a. 

Watch, s. Bagt; Sagrragen, Paapasſen; 

Maagen, n.; Lommeubr, #3 to be on 
the -, iagttage med Opmerkſomhed; to 
set the -, udjtille Vagt. 

Watch, v. a. og n. vaage, vaage over, 
Pe Vagt, iagttage, padfe paa, holde 

te med; lure pans vogte; to + for, hes 


| Watchable, vw. 


Wat 


{ure En; to - an opportunity, pasfe pan 
Leiligheden, [ paapasfes. 
fom fan bevogtes elf, 
Watchbill, s. Bagtsrufle, n. 
Watchbox, s. Ubdrfaéfe, a.; Kloklehns, ¢. 
Watchcandle, s. Rarlyé, ¢. 
Watchcase, s. Ubrtapfel, s. 
Watcuchain, s. Uhrticede. 2. 
Watchcoat, s. Gemandé Overtrsie, x. 
Watchcrew, s. Vagtmandſtab (ombord), s. 
Watchdog, s. Lænfehund, Gaarbdbund, 2. 
Watcher, s. €n, fom pasfer paa; Sagte 
tager; Sygevogter, a. 
Watohet, s. blaalig, lyſeblaa. 
Watchframegage,s.finiedandfer, Dandfes 
meter, mn. 
Watchful, a. -ly, ad. vagtfom, aars 
vaagen, agtpaagivende; to carry a - eye 
upon, holde et vaagent Die med, være 
forfigrig men, 
Watchfulness, s. Agtpaagivenhed, Mare 
vaagenhed. Opmerfiombed, x. 
Watchglass, s. Ubrylaé; Bagtglaés (ved 
viltet man ombord beftemmer be i en 
agt forløbne halve Timer), ¢. 
Watchgun, s. Bagtftud, 2. 
Watchguard, s.Ubtinor,Gitferbedsticbe,n. 
Watchhand, s. Bifer paa et Ubr, s. 
Watchhouse, s. Bagihus, t. 
Watching, s. Sovnloẽhed, Aarvaagenfed,n. 
Watchmaker, s. Ubrmager, s. 
Watchman, s. Begter, x. 
Watcanight, s. Rattevagt, n. 
Watchtower, s. Bagttaarn, ¢. 
Watchpocket, s. Uhrlomme, a. 
Watchspring, s. Ubdrtieder, n. 
Watchword, s. §eltraab, £. 
Water, s. Band, ¢.; Bade, Regn; Se, 
w.; Glands () ef. Stin (t.) af en 
velfteen); Batting (paa Teier), 0.3 - 
of separation or depart, Gfedevand, £.; 
he is gone to the waters, han er reift 
til Gunbdhedsbrenden; he is gone by -, 
ban er reift tilfeeé; a liar of the first 
-, en Erkelogner af forſte Stuffe; to 
make -, (om et Fartoi) være left. 
Water, o. a. og n. vande, væde; rinde, 
flyde; indtage Vand; vatre; to - one’s 
plants, fig. udgyde Taarer; his mouth 
waters, his chaps + at it, fang Mund 
uret t Band — 
aterage, s. Fargepenge, pi. 
Waterpailiff, s. Baterffout (fontrofles 
rende Detjent over be Slibe, fom ane 
komme til Gefteder), 2. 
Waterbark, s. lille Baad tif Bandtran8- 
Won, i Holland, n. 
aterbath, s. Vandbad, Morlenbad, ¢. 
Waterbearer, «. Randmanden COtamel- 
tegnet), 





Wat 


Waterbellows, s. Blære, fom bevæges 
af Vandet, a. phularia aquat.), #. 
Waterbelony, s. Band Brunrod (scro- 
Waterbird, s. Bandfugl; Gumpfugl, a. 
Waterboat-man, s. Bandtæge, n. 
Waterborne, a. flot (Soudtr. ). 
Waterbottle, s. Bandflafte, x. 
Watercanteen, s. Feliflaſte, n. 
Watercarriage, s. Transport til Bands,s. 
Watercarrier, s. Bandberer, 2. 
Natercart, s. Bandvogn, n. 

Watercask, s. Bandfad (flor Fouftage 
til at holde Band), rt. 

Vaterchain, s. Stumfjæbe Com Hefte), n. 
Vaterclock, s. Bandubr, ¢. 
Vatercloset, s. Ratftol (med Vandtryk), s. 
Vatercock, s. Bandbane paa Dampma- 
ftiner, x. 

Vatercolour, s. Banbdfarve, a. 
Vatercoloured, a. vandfarvet. 
/alercolouring, s. Bandfarvebilled, £. 
fatercolourist, s. Maler med Band- 
arde, a. 

fatercourse, s. Vandlob, ¢. 
fatercommuniocation, s. Bandfommu- 
itatton, Forbindelſe ved Vandet, n. 
‘aterconveyance, s. Vandiranéport, ss. 
‘atercress, s. Vandkarſe, 2. 
atercrowfoot, watercup, s. Bands 
anuntel, n. 

atercure, s. Bandtuur, #. 

aterdeck, 3. Geilougé-Prefenning (fom 
over ttl en Dragons fuldftendige Eqvi- 
bring), m. 

aterdial, s. Bandubr, ¢. 

aterdock, s. Bandrabarbra, 2. 
aterdressings, s. toldt Bandomflag, ¢. 
aterdrinker, s. Banvrvrifter, nm. 
aterdrop, s. Banddraabe, n. 

atereft, s. Vandfiirbeen, £. 

aterelder, ⸗. Glagé Aborn, a. 
aterelephant, s. Flodheſt, Nilheſt, x. 
aterengine, 2. Gpulepompe, x. 
iterer, s. (En, fom vander, 

tterfall, s. Bandfald, ¢. 

iterflea, s. Bandnue, ». 

\terflood , s. Vandflod, Overfoeme 
lie, n. 

iterfly, s. Bandflue, a. 

terfowl, s. Vandfugl, Vandhone, ss. 
terfox, s. Rarpe, n. 

terfrog, s. den grønne Frø. 
terfurrow, s. Bantfure, lille Bands 
iv til Afløb for Marfvand, £. 
tergage, s. Peileftol, n. 
tergall, s. Vandpyt, Vandhul (formes 
jt Regn), a. 

tergate, s. Slufe, n. 

tergavel, s. Leie for Afbenyttelfe af 
Flod og Fifferierne i (amme, n. 


Wat 555 


Watergrnuel, s. Havrefuppe, a. 
Watergruelish, a. bum, enfoldig. 
Watergruelled, a. næret med Havreſuppe. 
Waterhammer, s. Vandhammer, Gump- 
el. Rerplante, a. : 
Waterhen, s. Vandhone, x. 
Waterhog, s. Mariviin, ¢. 
Waterhyssop, s. Naadesurt (Plante), ». 
Wateriness, s. Bandethed, Fugtighed, #. 
Watering, s. Banting, a. 
Watering-pan, s. Vandtande, x. 


Watering-place, ss. Badefted, Vans 
tingsted, £. 

Watering-trough, s. Vandtrug, ¢. 

‘Waterish, a. vandagtig, ſumpig. 
Waterishness, s. Fugtighed, fumpet 
Weftaffended, x. blomſt. x. 


Waterlemon, s. laurbæerbladet Pasfions- 
Waterless, a. uden Band, 
Waterievel, s. Vaterpas, ¢. 
Waterlily, s. Aakaude, x». 
Waterline, s. Bandftandélinie, Banbaang,s. 
Waterline, s. Bantgang (paa et Stib), =. 
Waterlocked, a. indflutter af Vand. 
Waterlogged., a. fom itte Ipfirer Roret 
paa Grund af Læf. 
Waterman, s. fergemand; Rarl, fom 
wer Heſte Band, a. 
atermark, s. §lodmaal (Marker ved 
Havers hoieſte Stigning); Bandmeerle (i - 
apir), 8. 
atermeadow, s. overridiet Eng, x. 
Watermeasure, s. Topmaal (paaBarer), f. 
Watermelon, s. Bandmelon, n. 
Watermill, s. Sandmolle, n. 
Watermoss, s. Rilbemoé, ¢. 
Waterousel, s. Banrdroéfel, Stremfter 
(Hugi), 2. 
Waterordeal, s. Vandprove, s. 
Waterorgan, 2. Bandorgel, ¢. 
Waterparsley, s. Vandperſille, x. 
Waterpepper, s. Bandpeber, x. 
Waterpocks, s. Gtloldetopper, Bande 
blegne, n. pl. 
Waterpoise, s. Gradeſtok, a. 
Waterpot, s. Vandkande, n. 
Waterpower, s. Vandkraft, 
Drivtraft, a. 
Waterproof, a. vanttet. 
Waterraill, s. Bagtetfonge, n. 
Waterram, s. Banthevemaftine, a. 
Waterrat, s. Sandrotte, 2. 
Waterroad, s. Bandvei, s. 
Watersail, s. Læfeil (i godt Beir), t. 
Waterscorpion, s. Gandftcspion, Vand⸗ 
tage, n. 
Watershoes, «. gi Svemmeffo, pl. 
Watershoot, s. Bandhagel, Vandgren, #. 
Watershrew, s. life Vandmus, s. 
Watershut, 2. Sandfluje, a». 


Vandets 


— 


556 Wat 


Watersnake, s. Bandflange, s. 
Watersoak, o. a. udblode i Band, 
Watersoaked, a. udbledt i Band, 
Waterspider, s. Banderterfop, a. 
Waterspace, s. Vandrum (i en Damp- 
tiedel). ¢. 
Waterspout, s. Stypompe, ss. 
Waterstation, 2. Voldeplads, hvor Lo- 
tomotivet indtager Band, nm. 
Waterswallow, s. Vandſvale, Gofvale, 2. 
Watertath, s. Glags Gres, ¢. 
Watertight, a. vandtæt. 
Waterviolet, «. Bantfiol, nm. 
Waterwiper, s. prittet Opbderflange, nm. 
Waterwalled, a. havomtrandſet, omgivet 
af Dave. [dæftet, n. 
Waterways, s. pl. Bantgang paa For- 
Waterwheel, 2. Bandhjul, ¢. 
Waterwings, s. Muur, fom omgiver 
Kypen ved Broer, a. ‘ 
Waterwork, s. Bandværf, ¢. 
Waterwort, s. Bandjtierne, —. 
Watery, a. vandet, saad; vandagtig; bes 
ſtaaende af Band, fuld af Band. 
Waterysky, s. Regndimmel, 2. 
Watery-vapours, s. Bandvampe, 1. pl. 
Watery world, s. Havets Rige, ¢. 
Wattle, 2. Fletiegierde, Risgierde; Danes 
ftieg. 4.5 Riedlap (under Hanens Næb), 
n.; Fiſteſtjcg, t. , 
Wattle, v. a. flette; omgierde, omvinde 
el. ombinde med Ovifte. 
Wattled, a. omiettet af Bidiequifte, 
Waal, o. a. miaue; tude, ftraale. 
Wave, s. Bølge, Bove; fvær Sø, 2.; 
BPelgegang, belyende Bevægelfe, n.; - of 
the hand, Binfen med DHaanden, n. 
Wave, 0. a. og a. bølge, fvæve paa 
Bandet; flagre, vaie; vinke; vafle, tove; 
boie, fvinge; danne i Belgeform; to - 
the hand, vinfe med Haanden; to - one 


off, tilvinte En med Haanden Opfordring | W 


til at tie ef. til at gaae; I will - that 
question, {eg vil forbigaa el. opgive bet 
Spoerysmaal. 

Wavebeaten, a. pidſtet af Bølgerne. 
Waved, a. bølget, vatret (om Tei). 
Waveless, a. glat. ſpeilllar, uden Bover. 
Wavelet, «. lille Bølge. 
Wavelike, a. belgeformig; belgeagtig. 
Waver, v. #. vate, teve; fpille (fom 
Losſtraaler); berenfe fig, vere raabvild. 
Waverer, s. Bagelfindet, Vantelmodig, x. 
Wavering, a. ubdeftemt, vankelmodig 
Waveringly, ad. paa en vægelfindet 
Maade, vantelmodigt. 


Waveringness, s. Santelmodighed, Vær 


waren. Ubeftemtbed, nm. 
avers, s. pl. unge {maa Træer, pl. 
Waveson, s. Braggods, ¢. 


Wea 

Waves, s. ni. Bolger; fig. Lidelfer, s. pl. 

Waving, a. bølgende ; vinfende. 

Wavy, a. belgende; belgeformig. 

Wawil, o. =. miaue; hyle, ſtraale. 

Wawnish, a. etel, vammel. 

Wax, ». a. og n. være, overftryge med 
or; vore, gro, tiltage (i Sterreffe) ; 

ive. 

Wax, s. Bor; af. ¢. 

Waxcake, s. Borffive, Borlage, 2. 

Waxcandle, s. Borlyé, ¢. 

Waxchandiler, s. &n, fom handler med 
Bor, En, fom handler med Vorlye. 

Waxed, «. voret; overftreget med Bor. 

Waxen, a. lavet af Bor; fom Bor; 
perf. part. bleven. ° 

Waxlight, s. Borlyé, ¢. 

Waxpearls, s. pi. Borperter, pi. 

Waxtaper, s. Rorlyé, ¢.; Borftabel, n. 

Waxwork, s. Borfigurer, pi. 

Waxy, a. vorxartet, blødt fom Bor; efe 
tergivende. 

Way, s. Beis Retning, Plads, Giennem⸗ 
gang; Maave, Dancer, n.; Midvel, £.; 
— Handlemaave, ».; by the -, det er 
anot el, i Gorbiganende fagt; to be in 
the -, være ved Haanden, vere færdig; 
ftane En i Veien, forftorre En; by way 
of explanation, for at forflare; it is a 
thing out of my -, det ligger udenfor 
mit Fag, jeg giver mig ifte af dermed; 
every -, i enhver Henſeende; no -, paa 
ingen Maade; to go one’s -, gaae fin 
Bei; to go the - of all flesh, gaae alt 
Kjoveté Bei; the ship has a good head 
-, Stibet flyder en god Fart; don’t give 
-, giv iffe efter, begynd iffe at græde; 
make - there, gjør Plabé ber; he is 
sure to make his -, ban vil fitfert flac 
fig igiennem; do you see your - clearly, 
bar De lagt en fitter Plan. 

ay, v. a. bringe paa Bei, fette i Gang; 
atrette tif at gage; tilride lidt. 

Wayfarer, s. Beifarenve, Reifende, #. 

Wayfaring, 4. veifarende, reifende, 

Wayfaring-tree, s. Bandhyld,' 2. 

Waylay, v. a. lure paa, ligge i Baghold. 

Waylayer, s. En, fom ligger paa fur. 

Wayless, a. ſporlos; uveifom, ubanet. 

Waymark, s. Beivifer, a. 

Way ment, o. a. flage, jamre fig, ferge over. 

Wayward, «. egenfindig, ftridig; lunes 
fuld; underlig, feljom. 

Waywardly, ad. lunefuld, paa en gien⸗ 
ſiridig Maade. 

Waywardness, s. funefulbbed, Egen⸗ 
findighed; Stridighed, #. 

We, pron. vi. 

Weak, a. fvag, veg, mat, kraftlos; far 
gelig, enfoldig; foag, tynd (om Drille⸗ 


Wea 


rer) + of brain, foaghovebdets 0. a. 

effe; udmatte, affrafte. 

aken, v. a. foette, giore kraftlos, flappe. 
akener, «. bet, fom fvæffer, 

akling, s. GStrantning, ».3 ſtaklels, 

at Menneffe, ¢. 

akly, a. og ad. fvagelig, ſogelig. 

ftlos: fragt, paa en fvagelig Maabe. 

akness, s. Gvaghed, Svageligher, 

gelighed, 3. daarligt Helbred, 2.5 ſy⸗ 
to Tilftand, w. 

al, s. Rel. Bedfte, 2.5 Velfærd; Strike, 

; the public -, bet almindelige Bedſte; 

» common -, Republif. n. 

al, v. a. flade . fordærvet; to - the 

irit, ſamle fine Tanker. 

ald, s. Sfov, a. 

alth, s. Velſtand. Rigdom, Velfærd. 

; the common -, bet almene Bel. 

althily, ad. rigt. velſtagende; rigeliat. 

althiness, s. Rigdom, Formue, Rel- 

1D. nn. [rigelig. 

althy, a. rig. formuende, velhavende, 

an, v. a. vænne fra, afvænne; vænne 
afholde fiq fra. 

anel, weanling, s. Dyr, nylig af» 

itt: Barn, nolig afoentt, ¢. 

apon, s. Vaaben, Rerge, 1.; 98, s. 
Hanefvorer; Torne, Braade, pl. 

aponed, «a. med Vaaben. 

aponless, a. vaabenlos. 

ar, © a. og vn. bære, gaae med, flive 

te Kræver); ode. britge. tere, medtage; 
e, brille, henfleebe (fin Tid): efter 

nten bringe til; blive ſlidt, tabe fia, 

ie medtaget: forringes gradvis; for 
be, halſe (Soudtr.); to - well, holde 
godt, bære aodt; to - away, to - off, 

ære fig, forqaaes celbed; to - on, for» 

e (om Tiden); to - out, afbenytte, 

yaae. 

ar, #. Slid, 2.3 Væren (fom Kader 
Kroppen); Brug, Mode; Kledning; 

feritle, 9. . 

rable, a. fom fan bære. 

rd, s. Marvaagenhed, Paapatfenhed, =. 

irer, s. Gn, fom bærer (Noget paa 
; Gn. fom flider. 

irfable, a. trættende. 

ried, a. træt, udmattet. 

irifal, a. tiedelig treettende, Hedfommerig. 

iTily, ad. treet, udmattet, paa en træt 
fier Maade. [ Rjerfombet, 1. 

iriness, ss. Træthed, Utmattelfe, 

ring, a. flivende, bærende. 

iring-apparel, s. Gangffeter, n. pl. 

wish, a. fumpig, moradfig; vanbig, 

n Gmag. 

irisome, «a. -ly, ad. trættende, met- 

melig; tiebdelig; med Meie. 


Web 557 


Wearisomeness, s. det Treettende, tet 
Riedelige; Lede, Kiedfommelighed, n. 
Weary, a. træt, ubafet, mats Hebd af} 
utaalmobig; ©. a. trætte: gtere ffeb af; 
udmatte; not to be - with you, for iffe 
at trætte el. fede Dem, 
Weasand, s. fuftrer, ¢. 
Wease, v. a. hvæfe. 
Weasel, s. Beiel. n.; - faced, mager I 
Anſiatet: - gutted, tynd af Krop. 
Weather, s. Beir, Veirlig: Mveir, ¢.3 
Luvart (Rindfide), 2.3 to dance and sing 
all weathers, bere Raaben efter Vinden ; 
to make fair -, rette fia efter Omften- 
Rianeberne holde gode Miner til flet 
pil. . 
Weather, ©. a. motftace, udhoſde, flaa 
fig igjennem, fomme godt derfra; feile til 
Luvart af; to - out, heldigt overftaa; to 
- a cap, feile forbi et Forbierq; he 
weathered the point, han gif tif Quvart 
af Ponten. 

Weatherbeaten, a. mebtaget af Reirets 
hærdet: - sailor, helbefaren Matroé, x. 
Weatherboard, s. Slagé Tag paa Sfibe, 

rer ere ovlagte, ¢. 
Weatherbow, s. {uv-Bom, x. 
Weatherclothes, s pi. Kinfenetétleber, pl. 
Weathercock, «. Beirhane, a. 
Weatherdriven, a. tvunget af Storm. 
Weatherfend, v. a. meddele Ly. 
Weathergage, «. Veirhane, Kleis Lus 
vartsCiden; our ship has got the - of, 
vort Skib har taget Luven fra. 
Weatherglass, s. Reirafaé, ¢. 
Weatherheated, a. foranderlig. 
Weatherhelm, s. Ror til uvart, ¢. 
Weatherproof, a. fom beffytter i haardt 
er, 

Weatherquarter, s. fuv-faaring, x. 
Weatherquarter deck, s. Quv-Sfanbfe,n. 
Weatherrolls, s. Overhaling paa Luvart⸗ 

then, nm. 

Weathershore, s. Kyſt mod Luvart, x. 
Weatherside, s. Luvart⸗Side, xn. 
Weatherspy, s. Reirvrofet. x. 
Weathertide, s. Strom under Le, v. 
Weatherwise, a. dnatiq i Veirſpaadom. 
Weave, v.a. væve; indvirfe, flette, frems 
fomme. med, indſtyde. 
Weaver, s. Sever, n. 

Weaveret, #. Slaqs ftribet Nanvin, ¢. 
Weaving; s. Bevning, a. 

Web, s. Rev, n.; bet, fom er vævet; 
the spider’s -, Edderkoppens Spindel⸗ 
væv, a. 

Webbed, a. fammenvevet. 

Webbing, s. Rem. n.; Baand. +. 
Webfooted, a. med Svommefodder. 
Webster, s. Qæver, x. 


558 Wed 


Wed, v. a. og m. vie, ægtevie; ægte, tage 
til Wate, gifte fig; inderligt forene; an» 
tage fig (en Sag); to - one’s cause, 
antage fig ivrig Ens Sag. 

Wedded, a. gift: ægteviet; indtaget. 

Wedding, ==. Egieſtab, Bryllup, e.; 

Weddingcake, s. Brutefage, n. 

Weddingchamber, s. Brubdefammer, £. 
Weddingclothes, s. Brubeflæber, pi. 
Weddingday, s. Srollupstag. n. 
Weddingfeast, s. Bryllupéfeft. n. 
Weddinggift, s. Brudegave, n. 
Weddingring, s. Trofovelfegring, x. 
Weddingsong, s. Srollupafang, sx. 
Wedge, s. Rile, Sernfile, Klump Metal, 
n.iv. a. fife, indtile; Move; predfe ind. 
Wedgebone, s. fileformigt Been, ¢. 
Wedgeshaped, a. fileformig. 

Wedlock, s. UWateftand, n.; Ægteffab, ¢.3 
joined in -, gift; out of -, ugift; to 
enter upon -, indlade fig i Xgteſtab. 
Wedlock, v. a. tage til Ægte, 
Wednesday, s. Onétag, x. 

Wee, a. lille, ubetydelig. 

Weebit, s. Tille Bid, n. 

Weechelm, s. Glmetre, ¢. 
Weed, s. Dragt; Sorgedragt, ».3 Ukrudt, 
$.5 a widow's weeds, en Enkes Sorge- 
bragt, a.; ill weeds grow apace, Ufrubdt 
forqaaer iffe. 

Weed, v. a. luge, bortrytde, opryffe; 
renfe for: rapfe, ſtiele i fmaa Partier. 
Weedashes, s. pi. Slags Potafke, n. 
Weeder, s. Lugefone, n.; En, fom Tuger; 
En. fom renfer. 

Weedery, s. Ufruté, ¢. 

Weedhook, weedinghook, s. Luge 
haffe. ».; Lugeiern, £. 

Weeding, s. fugning, Rensning, vn. 
Weedless, a. uten Ufrudt, renfet. 
Weedy, a. fuld af Ukrudt; bevoret med 
Ufrudt, 

Week, s. lige, 2.3 this day -, idag otte 
Dage; a -, per -, ugeviis; to be in by 
the -, være leiet ef. fæftet ugeviid; - 
about, den ene Uge efter ben anden. 
Weekday, s. Søgnedag, Hverdag, n. 
Weekly, a. ugentlig; a. hver Uge; a - 
gazette, et Ugeblabd. 

Weel, weely, s. Fiſteruſe, n. 

Ween, v. n. tente, tro, indbilde ef. fore 
ftifle fig. 

Weep, vo. n. græde, ubgyde Taarer; bes 


grebe; to - for, begrede, beflages to - | 


for or with joy, grade af Glave. 
Weeper, s. Grebende; Pleureufe (hvid 
Kant paa Wrmet af en Gorgedragt), n. 
Weeping, a. grebdende; 2, Grand, n. 
Weeplagly, ad. grædende. 


Wel 


Weeping climate, s. fugtigt Rtima, 2. 

Weeping cross, s. Sergeforé, ¢.3 to 
come home with - cross, tomme bes 
brevet ef. forrigfuld hiem. 

Weeping-ripe, a. rede til at græde. 

Weeping -rock, s. pores Klippe, Dryps 
een, 1. 

Weeping willow, s. Taarepil, nm. 

Weerish, a. fumpig, morabfig; vandet. 

Weet, v. n. vide. 

Weetless, a. uvidende; ubeffendt, 

Weesel, a. f. Weasel. 

Weevil, s. Gnudebille (fom fintes blandt 
Rornet), nm. 

Weft, s. Sflet paa Klæde, a. 

Weftage, s. Bavning, Kletning, n. 

Wegotism, s. altfor flor Brug af- Pros 
nomet we, vt. 

Welgh, ». a. og a. veie; tilveies overs 
veie; forføge; veie (vere tung); vere af 
Pigtiqhed; to - anchor, lette Unter; to 
- upon, tryffe ef. pre@fe paa; that rea- 
son does not - with me, ben Grund 
atælder  iffe hog mig; to be weighed 
down with (sorrow), være nebdbsiet af 
(Kummer). 

Weigh, s. Maal (fedvanlig RKornmaal), 
font Bolder 5 quarters, omtr 10/2 banffe 
Toner, n. (Styrtegods, :. 
Weighable, a. fom fan veies; - goods, 
Weighage, s. Rognvenge, pi. 
Weighed, ad. erfaren, tundffabérig, 
Weigher, 3. En, fom veier. 

Weighing, s. Beining, ».; det, fom veied 
naa eenaand, 

Welghing-machine, s. Seiemaffine til 
‘rere Byrder, 2. 

Weight, s. Beat, Tungde, 2.3 Lob, 
Pundslod, .; Byrde, Tunahed; Reegt- 
ſtaal. .3 Ag. Borde, Indflydelſe, Magt, 
Kraft; Betydning, Vigtighed. ». ; to lose 
in the -, aftage ef. tabe i Vægt; of full 
-. pal F Bigtiabed, af 

Woightily, ad. vegtigt; a tighed, a 
— med Kraft a" 
Weightiness, s. Regt, Tyngdes Kraft, 
Anrfinvetfe, Betydning, 2. 

Weightless, a. Iet, uden Tyngde; uben 
Retntning ; intetfiqende. 

Weighty, a. vægtig, tung; kraftig; bes 
tndningéfulb, vigtig. 

Weird, a. troltoméagtig, ſpaadomskyndia. 
Welcome, a. og int. velfommen; to bid 
or make one -, byte En velfommens 
you are - to it, jeg giver Dem bet 
gferne; you are quite - to do so, Dt 
maa ajere ſaaledes med flor Fornsielfe, 
Welcome, s. Velkomſt, 2.3 - is the best 
cheer, venlig Mobdtagelfe er den bebdfie 
Bevertning; v. a. byde Velkommen. 


Wel 


loomeness, s. Tafnemmelighth, Des 

refiqhed, nt. ‘ 

Icomer, #. En, fom byder velkommen. 

Id, s. Farve-Gult (Plante, fom af- 

ev et guſt; arvende Stof), ». 

Id, v. a. foetfe. 

lder, s. En, fom foeifer; Fæftet i 

and, n. ' 

Ifare, s. Velfærd, Lytte: Tilfredshed, x. 

Ik, v. a. vine, formerte, 

Iked, a. fnoet, dretet, 

kin, s. Himmel, ben Hare Luft, 
let the - rear, fad komme hvad 

ime vil! 

1, s. Kite, Brend, æ.; Bald, ¢.3 

[ning (under en Trappe), a.; Flaſte⸗ 

r (fen Vogn); Øferum (i en Baad); 

tefad (i en Fiſterbaad), ¢.; Vandbe⸗ 

ser (paa en Dampmaffine), x. 

1, v. n. vælde, footde frem; - forth, 

the frem; 0. a. udgyde. 

I, ad. vel, godt, raft. tilfreds, Tyttelig. 

laday, inc. af! deftoverre! | 

ladvised, a. vel underrettet, vel bes 

ft, 

laffected, a. venlig ftemt, Gengiven. 

lappointed, a. godt ubruftet; vel 

fort. 

beaten, a. godt banet (om en Bei). 

lhehaved, a. artig, vel opbdraget, 

Ibeing, s. Belorren, n. 

Ibeloved, a. §vitelffet. 

lbeseeming, a. velanftendig. 

born, a. af god Herfomft. 

bred, a. vefopbdragen. 

bullt, a. velbyaget. 

chosen, a. godt valgt. 

doing, ==. bet at gjøre godt; god 

bling, 2. 

done, int. godt gjort! fortræffeligt ! 

drain, ⸗. Banbgroft, Bandrenve, x. 

dressed, a. veltilberedt. 

earned, a. velfortient. 

endowed, a. velbegavet. 

enough, ad. ganſte godt, 

eyed, a. klartſeende. 

favoured, a. af et godt Udſeende, ſmuk. 

founded, 2. godt begrundet ; velbefeiet. 

grounded, a. godt begrundet, 

hammered, a. veffamret. velfmebdet. 

managed, a. vefforvaltet. velbeſtyret. 

mannered, a. vefopbragen. 

meaner, s. En, fom mener det godt. 

meaning, a. velmenende. 

met, int. velmedt; velbegrundet, 

minded, a. venligſindet. 

natured, a. godmodig. 

nigh, ad. næſten. 

parted, a. velbeqavet, talentfuld, 


Wes sb! 


Wollroputod, a. fom ftaaer I gåde Ry, 


vel anfeet. 

Wellroom, s. ferum. ¢. 
Wellseen, a. velbevantret, 
Wellshaped, a. veltannet, velformet. 
Welispent, 2. vel anvendt. 
Wellspoken, «. govt talt; fom taler 
godt for fig. oo 
Wellspring. s. Kildevæld, ¢. 
Wellsunned, a. ftert brændt af Solen, 
Wolltasted 4. velfmagende, 
Wellthought, a: veltentt. 
Welltimbered, a. velbvaget, godt voren, 
Welltimed, a. i rette Zid. 

Welltook, «a. godt foretaget; pasfende 
Overtaget. 


.Welltraded, a. brivente for Sanber. 


Wellwisher, s. Velunder; Ven, fom onſter 
En alt Godt, x. ae 
Wellwishing, a. velundende. 

Welsh, a. vallifift; borende til Wales. 
Welshman, s. Sallifer (Mand fra 
Maled) a. . 
Welshman’s hose, s. bare Ben, pi. 
Welshrabbit, s. Stykle varmt, riftet 
Brød, hvorpaa fmeres en Blanding af 
riftet OR og Smer, r. 

Welshware, s. brunt Wales Stentoi, ¢. 

Welshwebs, s. grovt uldent Tet fra 
Wales. t. CN. 

Welshwomat, s. Walliſerinde, a. 

Welt, s. Rantning, Gem; Rand, 2.3 
v. a. fante, fommes indfatte. 

Welter, o n. ælte ef. rulle omfring i Noget. 

Wem, s. Plet, n.; Ar, 2.5 Stramme, n. 3 
©. a. plette. ' 

Wen, +. Hevelfe (Sygtom) ; haard Cvulft,x. 

Wench, s. Pige, Teé; Rvinde, n.; 0. nm. 
aaae til losagtige Fruentimmer. i 

Wencher, s. udfvævende Mand, x. 

Wend, v. a. vende; vanbre. 

Wendish, a. venbdiff, tilgørende Venderne. 

Wennish, wenny, a. fom lider af 
Svulſt, kropagtig. 

Went, imp. (af to go); his strength - 
from him, bang Styrke forlod fam; thus 
she - on, faaledes blev bun ved, 

Went, s. Gang, Bei. n.; Spor, ¢. 

Were, v. 2. var; af to be. 

Were, s. Dæmning; Riffedam, x. 

Weregild, s. Pengebede for Drab, wn. 

Wesand, s. fuftrer, 1. 

West, s. Beft; a. vefilig; ad. imod Veſt; 
v. n. aaa mod Reft. 

Westering, a. gaaende mod Beften. 

Westerliness, s. vefifig Beliggended, x. 

Westerly, a. og ad. veftlig, mod Veſt. 

Western, a. veftlig; the - world, den 
noe Verden, . [for Meridianen, a. 
Westing, s. Seiftretning, tilbagelagt veft 


—— — 





560 Wes 


West-India, 2. Reftintien. 

West-Indiaman, s. Geftindiefarer, =. 

West-Indies, the, 2. Beftindien. 
Westling, s. Reftlenber. n. 
Westward, westwardly, ad.motZeften. 
Wet, 2. vaad; fugtig; to do a thing with 
a - finger, gaae let hen over Noget; «. 
Rede; Regn: Kugtiabed, =. 

Wet, v. a. væde, befuate, afore vaad; to 
- one’s whistle, briffe et Glas. 
Wether, s. Bete (aildet Bader), a. . 

Wetness, s. Fuatiahed, a. 

Wetnurse, s. Patteamme, a. 

Wetshod, a. mer vaade Fødder. 
Wetrot, s. Raabdenhed (om Of}, Op- 
foltrthed af Matbifer, x. 

Wetthrough, «. giennembaab(ti]Gfiorten). 
Wettingboard, s. Raffebret, 1. 
Wetting the neck, s. Pimper, Supper, 
Driffebrober, x. 

Wettish, a. lidt fuatig. 

Wex, cv. ». vore, tiltage. 

Wey, #. Maal (febvantig Kornvarer) paa 
5 Ovarters, ſ. Weigh. 

Whack, ©. a. prngle; 2. Pryglen, n.; 
Slaa. x.; ine. Mane, 

Whale, s. Oval, Svar, 9. 
Whalebone, s. Hnalfifteten. pl. 
Whalebonewhale, s. Bardehval. a. 
Whalefisher, 2. fvolfanaer. a. 
Whalefishery, whelefishing, s. Hval⸗ 
fanaft. n 

Whale ofl, s. Hvaltran, a. 

Whaler, s. Dvalfanaer, n. 

Whalery, s. Dvalfanafi, x. 

Whaling, v. a. to go (a -) -, gaae ud 
pea Avalfanaft, 

Whalingship, s. Hvalfanaerffib, ¢. 
Whalingvoyage, s. Grenlanbdéfart, Hval⸗ 
fanaftreife, s. : 

a. glaésiet, 

Whaly, a. firibet. 

Whame, s. Heftebremfe, .n. 

Whang, s. Rem; ftor Slive Brud 0, degl., .- 

Whang, ©. a. pitffe: føre Stet. 

Whap, s. Slag, hjærvt Hug, ¢.3 ine. 
rug! vutſch! 

Wharf, s. Værft, 2.3 Ouats Plas med 
Pafhuſe, hvor Sfibe losſe og fade, w. 

Wharf, v. a. losſe ved Ouaien; bringe ind 
paa Kuſten. 

Wharfage, s. Rerftpenge, n. pl. 

Wharfing, s. Loéning, x. 

Wharfinger, s. Ovfonémand ved et Værft. 

Wharneliffe-knife, s. Kniv med et flort 
oa et lille Blad, a. 

What, pron. hvad, hvad for, hvirfen, 
builfe; - is your desire? hvad onfter 
De? I'll tell you -, jeq vil fige Dem 
Roget; - though, omenbdfifiendt, felv om; 


Whe 


- ho, Seibel: - with speaking and wri- 
ting, dels ved at tale og dels ved at 
ſtrive; I know what's -, jeg er ilfe {oa 
bem, feq veed nof Boab bet betyder, 

Whatever, whatsoever, pron. hovad⸗ 
fombelft. 

Wheal, s. Blegn, Kinne, a. 

Whealworm, ¢. Mid, a. 

Wheat, s. Hvede. n. ſſtjert (Fun), n. 

Wheatear, s. Hvedear, 1.3 Slags Bip« 

Wheaten, a. af Hvede. 

Wheatflour, s. Hvedemeel, £. 

Wheaterass, -æ. Ovefurt, 2. 

Wheatharvest, s. Hvedehoſt. an. 
Wheatplam, s. guul Blomme, a. 

Wheedle, .v. a. fmivffe for, fledffe for; 
to - out of, forloffe. 

Wheedle, s. Gmigrert, ¢.3 Glattunget⸗ 
hed, n to cut a -, forfoffe, ſledſte for. 

Wheedler, s. Gmigrer, 2.3 En, fom 
Aedſter for. ‘ 

Wheediing, s. Gmigreri, Gledfferi, 1. 
Snatten for) Fraloffen Caf Hemmelige 
heder), nm. ' 

Wheel, s. Hiul, 1.4 Rol. «.3 Potte⸗ 
magerhiuls Hjul (Pinebenf); Mreveied. 
t.3 Evingen; RKredelinie, 2.3 to break 
upon the -, radbreffe, 

Wheel, ©. a. og ». dreie rundt, frille, 
foinge, fvinge £ en Kreds; bevæge ved 
jul, rule; to - about, rulle omfring, 
Tehe om: to - back, rulle tilbage. 

Wheel-about (turn-about), s. Veir⸗ 

ne, #. 

Wheelbarrow, s. Hiulbor, Sfupfarre, n. 

Wheeldrag, s. Diuftvinge, a. 

Wheeled, a. Statin sr eg 

Wheeler, s. Hiulmand; Stan 2. 

Wheelfire, s. Smelteild, nm. så 

Wheelhoe, s. Slagt Ploug, x. 

Wheelhoop, s. fiulring, nm. 

Wheelhorse, s. Stangheft, n. 

Wheellathe, s. Hjulſnor paa et Dreielab, x. 

Wheelshaped, a. bjulbannet, bjulformig. 

Wheeltire, s. Hiulffinne, n. 

Wheelwork, s. Hiulverf, £. 

Wheelwright, s. Hjulmand, n. 

Wheely, a. fredsformig, fom et Hiul. 

Wheeze, v.n. hvæfe, giépe, tratfe Reiret 
tungt; ralle. 

Wheezy, a. gispende, rallende. 

Whelk, s. Blegn. Finne; Trompetinetfe, 2. 

Whelky, a. med Bugter, med Bugler. 

Whelm, ©. a. overvælde, overefe, til- 
dæffe; begrave. 

Whelp, s. Dvalp, tinge, m.; fig. ung 
Knes, Unge, #.3 a bitch in -, en drægtig 
Tævebund; ©. mn. fafte Hvalpe. 

Whelpish, a. ſtielmſt; letferbdig, 

When, ad. naar, ba, hvorefter, hvorpaa; 


o 








Whe 


since -? hvor fænge ffben? say -, flig 
naar det er nof, 

Whence, ad. hvorfra, §voraf; from - 
do you come, hvorira fommer Du. 
Whencesoever, ad. fra §viltet Sted 
endog, hvorfra endog. [belft. 
Whenever, whengoever, ad. naarfoms 
Where, ad. hvor; any -, nogenfteds ; 
porralt; every -, overalt; no -, ingens 
Cds, 

Whereabout, whereabouts, ad. oms 
frentlig, hoor omtrent; I know nothing 
of his whereabouts, jeg veed aldeles 
iffe hoor ban er, 

Whereas, ad. og conj. hvorimod 3 ef» 
terdi, erterfom, faafom. 

Whereat, ad. hvorover, ved bviffets - 
are you offended? hvorover er De fors 
nerinet ? 

Whereby, ad. hvorved. 

Wherefore, ad. hvorfor, 

Wherein, ad. hvori; paa hvilfen; the 
morn -, den Morgen, ta (paa gvilten); 
times, -, Tider, da (i bvilte), 

Whereinto, ad. ind i pviltet, 

Whereness, s. Stedet hvor, 

Whereof, ud. hvoraf; the crime - we 

are accused, den Forbrydelſe, for hvilfen 

dt antlages, 

Vhereon, ad. hvorpaa, 

Vherethrough, ad. bvorigiennem. 

Vhereto, whereunto, ad. Hvortil, 

Yhereupon, ad. hvorpaa. 

Vherewith, wherewithal, a. hvore 

ned, hvorved. 

'herret, s. Drefigen, £.; ©. a. give et 

Orefigen, 

‘hOrry, 8. burtigfeilende 

. a. fætte over med en 

het, o. a. gnesfe, flerpe, flibes ops 

idſe; to - on, to - furward, drive 

emad;, s. Hoesfen, Sterpen, n. 

bether, conj. om, hvad enten; - of 

ru, hvo af Ever; - it be true, or no, 

ad enten det er fandt eller iffe, 

1etstone, s. Slibeften, x. 

Letter, s. Starſliber, 2.3 En, fom 

wejer, [blegt Anfigt, 2. 

ey, s. Balle, 3 a. bleg; - face, 

eyey, whoyish, a. valleagtig. 
eyness, s. Welter el. Balleagtige, ¢ 

C©y-Spring, s. Wellevand, ¢. 

éblin, s. tort Sværd, ¢. 

ich, pron. fom, der, bvilten, hvilet, 

(fe; 1 dont know - is -, jeg 
naar el. hvorledes. [ten ſoinhelſt. 

[chever, whichsoever, pron. hvils 
daw-bird, s. Paradisfugl, n. 
ddle, v. a. udpludre, forraade, 


Bagelfi-Daufi Orebog. 


Fargebaad, =.; 
Færge. 


veed 


Whi 561 


Whiff, s. Puft, Drag, +s. ; Udpuften, =. ; 

©. n. puſte, blæfe ud; udaande. 
le, 0. a. og =. bortblæſe, puſte 
bort; være uftadig, vafle; s. lille Floite, mn. 

Whiffler, s. Bindmager; vantelmovig 
Delon wm.» usſelt, tarafteerloft Mens 
nefte, e. 

Whiffling, a. barnagtig, usſel. 

Whig, +. Whig (Tubenger af Friheds⸗ 
partiet i England, modjat Tory); Slagé 
Rage; Valle, fur Welt, n.; (i Bot.) the 
northern -, en ſtion Georgine. 

Whiggarchy, s. IBhig-Herredomme, £. 

Waiggery, +. Woiypartiers Anſtuelfe, a. 

Whigging, s. Dragt Proygl. a. 

Whiggish, a. hørende til Whigpartiet. 

Whiggism, s. Woiggernes Lerdomme; 
Tilhangen ved Whiggerne, 4. 

Whigling, s. lide IBbig, 2. 

While, whiles, ad. imedens, medens, 
da, faa længe tom, 

While, s. Stund, ».; fot & -, for some 
-, en Tid lang; a good - ago, langt 
tilbage i Tiden; længe fiden; 0. n. og a. 
nale, forhale, Udfætie; to - one's time, 
drive fin Tid unyttig hen. 

Whilere, ad. for tort fiven, nyligen, 

WHilk, ©. m. bieffe, give. 

Whifom, ad. i forbumé Tid, forben, i 
gamle Dage, 

Whilst, ud. medens, imedens, i 

Whim, s. Grille, Nytte, n.; Lune, 8.; 
plat Bittighed, =.; full of whims, fuld 
af Rytter. i 

Whimbrel, s. Sneppe, Brotfug!, n. 

Whimling, s. Særling, Original, ». 
Whimper, v.n. tlynte, give Fe , vaande fig. 

Whimpering, s. Klynten, Baanden, 4. 
Whimpled, a. forgrædt, 

Whimsey, s. Nyotte, Grille, 2.3 0. a. 
indgive Nytler. 

Whimst, s. underfige Snofald, ¢. i 
Whimsical, a. -ly, ad. lunefuld, loier⸗ 
{ty feliom, pudſerlig. 

Whimsicalness, s. funefuldhed, Gel- 
tomhed, Yorerlighed, Scrhed, x. 
Whimwham, s. Bernevert, 4; Narre⸗ 
ftreger, pb. a, 
Whimwham-story,s.Ammefueyiftorie,». 
Whin, s. Zorndlad (Plante), 2. 
Whinder, s. [ite And, x. 

Whine, s. Graad, Hylen, Klynten, Piben, 
n.j v. m. tvine, flynte, pibe, hyle, flage fig. 
Whiner, s. En, fom tvinger, piber, tyne 
ter, boler el, tlager fig. i | Dott n. 
Whinger, ss. Jagttniv; Diriadfeenger; 
Whining, a. grædende, Magende, 
Whinnick, ©. n. flaae an (om Sagthunde), 
Whinny, o. n. vrinſte. 

Whinoo, ⸗. mintfte Griié, x. 


562 Whi 


Whinyard, s. Gværd (i foragtelig Ve⸗ 
tydning), & } Gmerftitter, n. 
Whip, s. Ping, Svobe; Kudſt; Kpiſt, 
w.; ombsier Gem, t.; a loaded -, en 
wie med Bly i Slafeet. 

hip, o. a. pidfte, tagftroges fammen- 
rimpe; træffe, fnappe; fare om; bdoppe, 
{pringe; pidffe (med bidende Bemert- 
ninger); to - about, omoitle; to - in, 
brive ind; anbringe; indjmugle; to - of, 
afgiore hurtig; to - out, træffe hurtig ud; 
to - up, tage Hurtig op; borttage; to - 
up and down, hoppe op og ned, bid 


og did, 

Whip and spur, ad. i ftratt @alap. 

Whiparm, s. owe Arm, 2. 

Whipcord, s. ftert fammentoundet Reb 
el. Snor; Pidfejnor, ss. 

Whipgrafting, s. Indpodning (paa 
Træer), nm. . 

Whiphand, s. hoire Haand, 1.; to have 
the - of one, have Fordeel over En. 

Whiphorse (for horse-whip), 3. Rides 
pink, =. 

Whiplash, «. Pidftefnert, s. 

Whipmounting, s. Pivfebeflag, +. 

Whipper, s. Cu, fom pidfter. 

Whipping, s. Pidfning, a. 

Whipping-boy, s. Gyndebuf, =. 

Whipping-cheer, s. Dep, ¢. 

Walpping-pest, s. Dal, fom Forbrydere 
bindes til ped Pidſtning; Ka 

Whip-rein, s. den beice Leife, 

Whipsaw, s. Bredfaug, n. 

Whipstaff, s. Rorpind, ꝓ. 

Whipster, s. never el, gefvindt Fyr; 
muiuer Krabat, a. 

Whipstitch, s. Skrædder, Landsby⸗ 
firaoder (1 ringeagtende Betydning); ©. a. 
timpe, ri, fammenfy loſelig. . 

Whipstock, s. Pirfteftaft, £. 

WAIT, 0. n. bvirce, furre; flyve pludfelig op. 

Whirl, ©. a. 09 m. bvirvie, fno, fnurre; 
to - about or round, fvinge fig om⸗ 
tring; to - away, ile hurtig bort. 

Whirl, s. Hvirvel; hurtig Omodreining, n. 

Whirlbat, s. Stridstelle; Cefius (408 de 
amle Grefere), nm. , 

hirlblast, s. Hvirvelvind, x. 

Whirlbone, s..Rneftal, n. 

Whirlicole, s. Siags aaben, tobjulet 


Rogn. n. 
Whirllgig, s. Spindekone (Kegetsi), x. 
Whirling-pit, whirling-plot, s. Male 

om, mn 


Whirling-table, 2. Plade, paa hvilfen 
Tyngdelvvene fremftilles, mæ. - 
Whirlpool, s. Malſtrom, x. 
Whirlwind, s. Hvirvelvind, 2. 
Whirring, a. fol rrenbe, hoirvlende. 


Whi 


Whitry, v. 6. 95 m. hvirre, fvirre, flyve 

affted. 

Whisk, s. lille Gteveloft; Klabeberſte; 
Dame-Halstrave; Pelerine; flor Hurtige 
bed; art, a.; Bindjted, 2. 

Whisk, o. a. vifte, feie, fleve af; pidfte 
tl Stum; vimfe, fare ajited, gaae firy- 
gende; to - away, afgiere hurtig; to - 
down, tage hurtig ned; to - about, flagre 
omfring, 

Whisker, s. Ballenbart, =.; bet, hvor⸗ 
med der feies ef, viſtes; En, fom vifter 


af ete. 

Whiskered, a. med Salfenbarter. 

Whisket, s. lille Kurv, x. 

Whisking, a. meget ftor, uhyre; bjærv ; 
a - lie, en grov Logn. 

Whisky, s. Whisky (Brenbeviin. deſtil⸗ 
leret af Mali); Slags let Enfpænders 
vogn), %. 

Whisper, s. Dviften, n. 

‘Whisper, v. n. og a. boifte, tale fagte; 
tujtynde hemmeligt; to inform in a -, 
tilhviſte. [giver, SDretubder, 9. 
Whisperer, s. En, jom bviffer; An⸗ 

Whispering, a. -ly, a. hviſtende, flad- 
rende ; pemmeligt. 

Whist, int. tyé! fille! v. a. og =. være 
iaus; tysfe paa; berolige, 

Whist, s. Whiſiſpil, ¢. 

Whistle, v. ». og a. bvidle, fleites pibe; 
to 5 pt blefe el. flette bort Com Gory 


9. desl.), 
Whistle, s. Vibe, Fleite; Strube; Flei- 
ten, Hoidlen, m, [noget meget Stort. 
Whistler, s. €n, fom piber el, fleiter ; 

Whistly, ad. taus, ſtille. 

Whit, s. Punt, £.; Smule, Smaating, 
n.; every -, enfver Gmule; she is 
every - as bad as he, bun er t enbdver 

waren ligefaa ond fom ban. 

Hite, a. hvid; ren, uffpldig; v. «. 
glare gvid, 

White, #. Hvidt, 8.; hvid Perfon, =. 5 det 
Hvide; the whites, hvidt Flaad, 7.3 he 
shows the ~ feather, ban er en Rrofter. 

Whitebait, s. fod Sild, n.; Geld, &. 

Whitebart, s. Slags RKarpe, x. 

White-bear, s. Sebdjern, ms. ; 

White-boy, s. Indling. 2. -8, hoib⸗ 
fledte Uroſtiftere (1 England), «. pi. 

White-bug, s. Glagé Trætæge, n. 

White-carrot, s. Dvibroe, a. 

White-chalk, s. Kridt, ¢. 

White-clover, s. hvid Nlever, a. 

White-ear, s. Steenpiffer (Fugl), #. 

Whiteface, s. Blié (paa en Heft), =. 

Whitefib, s. Redlegn, x. 

Whitefriar, s. Karmelitermunk, Jale⸗ 
binermunt, s. 


Whi 


Whiteheaded, a. hvidhovedet. 
Whiteland, s. leret Jord, 2. 

Whitelead, s. Blyhvidt, t. 

Whitelegged, a. hvidbenet. ere), n. 
Whiteline, s. Stydelinie (§08 Bogtryt- 
Whitelivered, a. feig, bange; misundelig, 
Whitely, a. hvidlig. 

Whitemeat, s. Melkemad, x. 

Whiten, v. a. giore hvid, blege; v. n. 
blive hvid, [fom bleger. 
Whitener, s. Én, fom farver hvid; En. 
Whiteness, s. Hvidhed. Bleghed, Renhed, n. 
Whitepoplar,s. Doidpoppel, Selvpoppel,n. 
Whitepot, s. MWygemalt, n. 

Whiterent, s. Biergverfstat (af Arbei- 
derne t Cornwalls og Devonſhires Winer), 9. 
Whiteswelling, s. Develfe i Ledemo- 
bene, a. 

Whitetail, s. Gteenpitfer, x. 
Vhitethorn, s. Hvidtorn, x. 
Vhitewash, s. Hvidtetalf, m.; Slags 
SGmintevand, 8.3 v. a. vadfte ned Sminke⸗ 
band, hpidte; to have got whitewashed, 
fomme igjen paa Benene; drive Handel 
pien efter en Banterot. 
hitewine, s. hvid Biin, n. [ Ralf. 
‘hitewasher, #. En, fom hvidter med 
hither, ad. hvorhen; - he never came, 
vorhen han ingenfinde fom, 
‘hithersoever, ad. hvorfen endog. 
‘hitherward, ad. bvorben. 

hiting, s. Hvidling (Fit); HOvidte- 
lf, n. ung 
hiting mop, =. den unge {multe Pige, 
hitisD, a. hvidagtig. 
hitishness, s. bvidagtig Farve, n. 
hitleather, s. Alunſtind, £. 

nitlow, s. Dævelfe paa Neglen, x. 
iitsour, s. furt Mofteble, ¢. 

iltster, s. En, fom hvidter ; Blegemand,n. 
litsal, s. Welfemad, n. 

litsun, a. hørende til Pintfe, 
titsunday, s. Pintfedag, n. 

utsun holidays, s. pl. Pintfeferie, s. 
utsuntide, s. Pintſe, Pintfetid, mn. 
ittle, s. hvid Kvindedragt, n.; Slags 
ent Shavl, ¢.5 Kniv, n. 

ittle, v. a. fnitte, fljære; flærpe; 
bre ved at fljære Noget af (f, Ex. 
rfen af en Oviſt). 

ittled, a. beruſet, drutten. 
ity-brown, a. brunlig hvid, 

iz el. whizz, v. n. fuje, bovine, 
3le3 s. Hvinen, Gufen, Hvislen, n. 
>, Pron. fom, der, hyilken, Hvilte; 
» hvem. { belft. 
Jever, whosoever, pron. hvoſom- 
le, a. bel. ganfte, alt, altſammen; 
tabiget, fund, raſt; whole and sound, 
og friff; s. det Hele. , 


one, m. 


Wie 563 


Wholebleod, s. Glegining, fom ned- 
ftammer fra ſamme Linie, n. 

Whole-measare, s. beef Talt, a. 

Wholesale, s. en gros, i det Store; - 
dealing, en gros Hantel, n. 

Wholesalebusiness, ss. Grodferer- 
bandel, 2. 

Wholesale-dealer, s. Grodferer, ss. 

Wholesale-merchant, s. Dandelémand 
t bet Store, 

Wholesome, a. fund, god, nyttig; fand. 

Wholesomely, a. fundt, err fortræffeligt. 

Wholesomeness, s. Sundhed, m.; det 
Kortræffelige, 

Wholly, ad. ganffe og aldeles, fuldkom⸗ 
ment; - untrue, fulbfommen ugrundet. 

Whom, pron. (Acculativ af who) hvem, 
Hvo | whom I told of, ben, om hvem jeg. 
talte. 

Whoobub, s. f. Hubbub. 

Whoop, s. Hujen, Gtrigen, Skraalen; 
Derfugl, a. [ribe. 

Whoop, o. a. buje, ftrige, ſtraale; ude 

Whooping, s. Sayt(trig, t.; out of all 
-, over al Maade. 

Whop, ». a. flaa, prygle; s. traftigt Slag, ¢. 

Whopper, s. Én, fom prygler, 

Whopping, 3. Progl. pl. [fleemme, - 

Whore, s. Sføge, Hore, n.; 0. a. bore, 

Whoredom, s. Horeri, ¢. 

Whoremaster, whoremonger, s. Gores 
vert, Horejeger, n. _ 
Whoreson, s. Baſtard, Horeunge, a. 
Whorish, a. -ly, ad. boreagtig. 
Whorishness, s. utugtigt Levnet, e. 
Whortieberry, #. Bolleber, Blaaber, 
1.; marsh -, MofesBolleber, t.; red -, 
Tyttebær, £. 

Whose, pron. (Genitiv af who) §vis; 
- is it, hvem tilhører det? 

Whosoever, pron. hvofombelft, 

Whur, o. a. fnurre, mitre. 

Whurt, s. Dolleber, Blaaber, t. 

Why, ad. dvi, hvorfor; nu vel! ja! naa 
ba! - not? hvorfor iffe? - so? hvorfor 
da? - to be sure, vift faa, ja vift; with 
a - not, uden Omftendigheder ef. Op⸗ 
hœvelſer. 

Wibble, s. flet Drik, n. 

Wich, s. Galtbrend, x. 

Wick, s. Vege, s. 

Wicked, a. ugudelig, ond, rpggesled flet, 
ondſtabsfuld; giftig; - rogue, ondffabsfulbt 
Gtarn, ¢. 

Wickedly, ad. ugubeligt, paa en ond el. 
fler Maade; med Ondſtab. 
Wickedness, s. Ondſtab, Ugubelighed, 
Sleihed, n. 

Wicker, s. Bidie, Vidleqvift, .$ a. fom 
beftaner af flettede Didier, ; 


86* 


564 Wic 


Wiokorbasket, s. Vidiekurv, x. 

Wickercage, s. flettet Buur, +. 

Wickerchair, s. Rurvftol, flettet Stol, n. 

Wickerbed, s. Kurveſeng .. 

Wickercradle, s. Bugge, flettet af Bidier, n. 

Wickered, a. flettet. 

Wickerwork, s. Survearbeide, s. 

Wicket, s. Laage, a.; Righul (paa en 
Der), 1. [ cliffes eft. 

Whioliffite, «. En, fom hører til Wi⸗ 

Wicrangle, s. flor Rovfugl (Lanius ex- 
cubitor), n. 

Wide, a. bred, vid, flor, fjern; ad. vidt, 
bredt; far and -, vidt og bredt; - open, 
heelt aaben, paa vidt Gab; - awake, 
anffe vaagen; - spread, vidt udbredt. 

idely, ad. vidt, meget betyteligt; we 

ditter - in opinion, vi ere vidt forftiel- 
lige i AnQuelfe. 

Widen, v. a. og mn. ubvite, udvide fig. 
Wideness, s. Vidde; Brede, =. 
Widgeon, s. Vildand, a. 

Widow, s. Ente, n.; ©. a. gjøre til Ente, 
berove; ftiante Enfefæde. [revet. 
Widowed, a. gjort til Enke; - of, be⸗ 
Widower, «. Enfemand, n. 
Widowhood, s. Enteftand, x. 
Widowhunater, s. En, fom jager efter 
Enger (med Penge), 

Widowly, ad. fom Ente, paa Enteviis. 
Widowmaker, s. En, fom gisr Roner 
til enter, 

Width, s. Bidde, Brede, ss. 

Wield, ©. a. fore, fvinge; ftyre, regere. 
Wieldable, a. fom man fan foinge el. 
ſtore; handelig, Tet. 

Wieldiess, 4. for tung, uhandelig. 


Wieldy, a. fom fan foinges, fom man 
fan magte, ' fagtig. 
Wiery, a. fumpig, fugtig, vaad; traad» 


Wife, s. Sone, Huftru, Biv; Forlente, 
n.; my lady -, min gru Gemalinde, 
n.; - in water colours, Qaitres{e, n. 
Wifehood, s. Roneftanv, x. 
Wifeless, a. ugift; a- man, Ugift, 
Peberjoend, x. 
Wig, s. Daryl, Haartop; Rage, xn. 
Wigblock, s. Parufblot, s. 
Wigcaul, s. Darytnet, ¢. ' 
Wigmaker, s. Paryfmager, n. 
Wigwisdom, s. pedantiſt Viisdom, n. 
Wight, 3 Belen, Menneffe, ¢.3 Vægt, 
n.; Eſtertryt. ¢.; Styrfe, n.; by wit or 
~, med det Gode ef, det Onde; a. livlig, 
Wien hurtig. fit Øs avatis. 
ghty, a. livlig, raſt; flygtig. 
Wigwam, s. —*88 —8 de rode 
Wilpianere I Nordamerifa), n. 
ild, a. vild; udannet, raa; ede, ubeboet ; 
forvildet, uſtadig, urimelig, tosſet; uds 


Wil 

fvævende ; to make - work, ubfere plans 
left Arbeide; s. Drfen, =. 

Wildbeast, s. vildt Dyr, Udyr, ¢ 

Wildbeastfight, s. Tyretamp, vn. 

Wildboar, s. Bildfviin, e. 

Wilder, o. a. forvilde, Lede vild; gisre 
forvirret. 

Wilderness, s. Drfen, n. 

Wildfire, s. brændbare Stoffer, fom Iet 
antenbdes og vanſteligt flutte8, 

Wildgoat, s. Greenbuf, mx.  ; 

Wildgoose, s. Vildgaas, mn. 

Wildgoose-chace, s. Bildgaaéjagt, =.; 
fig. taabeligt Foretagende, ¢.3 to run a-, 
pont Lurefajteller. ' 

Wildland, s. Hede, Ork; Uhrſtov, w. 

Wildiy, ad. vildt, urimeligt, taabeligt. 

Wilding, «. Gfoveble, +. 

Wildness, s. Vildhed; Grumhed 3 Bil- 
delse, Forrykthed, a. i 

Wildoats, s. på. i Udtr. he has not yet 
sowed his -, fan bar endnu ikte lobet 
Hornene af fig. 

Wile, s. Lift. n.: Kneb, Bedrageri, 1.; 
v. a. narre, ſtuffe; fnyde, bedrage. 

Wilful, a. -ly, ad. egenfindig, Gaarde 
nattet halsſtarrig, ſtivſindet; med Billie, 
med Forfæt, 

Wilfulness, ss. Egenſindighed, Haardnak⸗ 
fenhed, Stivſindethed; Forſcetlighed. m. 

Wilily , ad. fnedigt, liſtigt; med Reenter, 
vedrageriſt. ſa.; Renker, pl. 

Wiliness, s. Snedighed, Underfundighed, 

Wilk, s. Trompetinette (Konkylie). an. 

W v. a. og n. ville; befale; overs 
drage; teſtamentere, onfte. 

Will, s. Willie, n.; Teſtamente; Godibe⸗ 
findende, ¢.; Tilbsielighed, a.; where the 
- is ready, the feet are light, Lyſt gior 
Arbeivet fet; good -. Relvillie; god 
Billie, n.; the good will of this busi- 
ness, denne Forretnings Søgning; his 
ill -, hang Qvillie ef. hang Ondſtab. 

Will-be, a. tilfommende; she is a -, 
bun giver Haab. [ning. 

Willed, a. findet, tifosielig, af den Mes 

Willer, s. Gn, fom vil. 

Willi, i Gammenjetn. mange. 

Willing, a. villig; imobefommente ; I am 
- to believe, jeg troer gjerne. er tils 
beielig til at troe; I am - to do it, ieg 
gier det gierne. beredvillig. 

Willingly, ad. gjerne, med Forneielie; 

Willingness, s. Deredvillighed, Billigher, 
Forefommenhed, x. 

Willless, a. villieles. 

Willow, s. Pil, n.; Piletra, 2.5 a. fate 
tig, enfom, forladt; to wear the -, være 
forladt af ben Elſtede. 

Willowherb, s. pilblabet Kattehale, n. 








Wil 


Willowed, a. med Piletræer, 

Willowish, a, pileagtig. 

Villowplot, s. Pulefrat, ¢. 

Nillowy, a. fuld af Prletreeer. 

Nilsome, a. daardnattet, ftivfindet, hals⸗ 
ſtarrig. lſinderhed, Halsſtarrighede 2. 
Vilsomeness, s. Haardnattethed, Stiv⸗ 
Vill, v. a. Og a. bentørre, falme, visne. 
Vily, a. liftiy, fnu, treſt. ſnedig. 
Vimble, s. Vimmel, Bore, n.; Raver, 
1.5 0. a. bore; a. flygtig. . 

Vimplo, s. Dette, n.; ftort Slør, ¢.3 
Slags Portulal, n.5 ©. a. trælte Sler 
ned, fafte Sler over. 

Yin, ©. a. og a. vinde, feire, erobre, 
rvertale, indtage; erholde; gjøre Frems 
tridt; to - upon, faae Indnydelfe paa; 
o - of, feire over. 

ince, v. a. vride fig, give fig; fege at 
indoige; fparte, flaa bag ud. 

‘incer, s. én, jom vrider fig; En, fom 
er Utaalmodighed. 

inch, s. Gparf (af en Heft); Haand- 
tude, w 3 9. @. flaa bag ub, give fig. 
ind, 0. n. vinde, fno, flette; vride, ome 
ynge; ftede (i et Horn); {no el. dreie 
g; tyre (jin Gang); indfmigre fig; to - 
ub, udville; to - up, vinde op; trefte 
t Ubr) op; fætte i Gang; afflurte 
eg ttabebeger) ; giore Ende paa (en 
a 


dug). 

inding-machine, s. Vinde, Haspe, x. 
ind, s. Bind, Aanre, Lufming, Bleft, 
> Beir; Spor (af Vildt), «.; he is in 


rod -, han har et godt Aanbedret; to. 


vil with - and tide, {eile med gunftiy 
iud og Strom; he took the - from 
m, han tog tuven fra bam; to dispute 
rout -, ſtride om Ingenting; the report 
it -, Rygtet udfpredse; to raise the -, 
sftafie fig Penge; he is going down 
2 -, Det gaaer til agters for ham. 
ndage, s. Spillerum, fom en Kugle 
Mayer efterat være udſtudt af “ober. 
ndbound, a. fom gar Modvind. ftandfet 
Wiodvimd. [Vinden. 
odchanging, a. uftabig, flygtig fom 
adegg, s. Bindeg, ¢. 

ader, s. €n, fom vinder op, fom 
yes op; En, fom dreier ef. ſnoer; 
ade; Slynglante, n.; v. a. fyinge, fafte ; 
pe (orn). _ 

idfall, s. Frugt, fom er bleft ned; 
niet Arv; Slumpelytte, a. 

idfallen, a. fattet om ef. ned af Vinden. 
dflower, s. Anemone, n. 

dgage, s. Bintmaaler, s. 

dgall, s. Havelſe paa Rodeledet bos 
te, nm. 


dgun, s. Dindbssle, n. 


Win 565 
Windhover, s. Gpurvefeg, 1. 
Wiadiness, s. Opblæftbed, Vigtighed, 


BWindighed, 2. . 
Winding, s. Beining, Slyngning. Drei⸗ 
Ring, Krumning, «. 35 flyngende, fnoende, 
boitrude. 
Windingcurve, s. Bolgelinie, n. 
Windinghorn, s. Balrorn, ¢. 
Windingpost, i Udtr, to nap the -, 
blive Deporteret. 
Winding-sheet, s. Giglagen, rt, 
Winding-staircase, s. ‘Bindeltrappe, 2. 
Winding-tackie, s. Bie, His(emaffine, x. 
Wind-instrument, s. Blæfeinftrument, ¢. 
Windlass, windiace, s. Vinde, s.; 
wok (ombord). 
ndlay, s. Boining, Dreining, x. 
Windmill, s. Binemelle n. 6 
Window, s. Bindue, £.; v. a, indfette 
Winduer; ftille i et Vindue, 
Windowblind, s.Qaloufi, Bindueéftierm,n. 
Windowcurtains, s. Rindueégardin, ¢. 
Windowframe, s. Binduesramme, Bins 
duesfarm, n. 
Windowglass, s. Vinduesglas, ¢. 
Window-peeper, s. Indfræver af Vine 
dursitat, n. 
Windowtax, s. Vinduesſtat, n. 
Windowy, ae. rutret. 
Wiadpipe, s. Luftrer, ¢. 
Wiodpump, s. Pompemolle, a. 
Windsail, s. Rulfeil, s. 
Windshock, s. Reone i et Træ, flaaet 
at inden. inden. ° 
Windtight, ad. uigiennemrrcengeligt for 
Windward, ad. mod Sinden; the ship 
sails to -, Otibet ftrydfer mod Vinden; 
to get the - of, ftiffe En ud; to keep 
to the - of, holde fin Næfe fra, itfe bee 
fatte fig med. 
Windy, a. ftormfuld, ftertt blefende, fom 
meddtinger Vind; fig. vigtig, vindig, op- 
left; blefende, dum, taabelig; a - fel- 
low, ét dumt, enfoldigt Mennefte, t.; - 
meats, opblefende Retter. 
Wine, s. Bin, 2.3 good - needs no 
bush, gode Barer anbefale fig felv. 
Winebibber, s. Biindritfer, a. 
Winebottle, «. Biinfafte, s. 
Winecask, s. Biinfav, ¢. 
Winecellar, s. Bintjælder, a. 
Wineconner, ss. DOpfynémand ved et 
Vimoplaq, a. 
Winecooper, s. Biintyper, n. 
Winecup, s. Biinglad, s. 
Winegar, ¢. Biinervife, x. 
Winegiass, s. Biinglaé, ¢. 
Winelees, s. pi. Biinberme, a. 
Winelicense, s. Tilladelſe til at holde 
Biinudſalg, 2. 


566 Win 


Winemerchant, s. Biinbanbdler, a. 
Winepress, s. Biinperfe, x. 
Wineseller, s. Biingandler, mn. 

Wing, ¢. Binge; Flei, n.; Gideftytte, 2. ; 
Flugt (det at flyve), ».; he is on the -, 
ban er paa Karten; to take -, flyve ud; 
the bird took -, Fuglen flei; to make 
- to, rette Flugten henimod. 

Wing, ©. a. og n. bevinge, give Binger; 
ſcetie en Flot til; flyve; faare i Bingen; 
to - it away, flyve bort fra det; to - 
one's course, fvinge fig op, give fin Fart 

nger, 

Wingcap, s. Merkurs bevingede Hat, n. 

Winged, a. vinget; flyvende; anftudt i 
Vuigen. Uodet. 

Wingfooted, a. hurtig til Bens; rap» 

Wingless, a. vingeled, 

Wingshell, 2. Bingevette, ¢. 

Wingstroke, s. Bingeflag, ¢. 

Wingy, a. vinget, bevinget. 

Wink, o. =. blinte med Dinene; fee 
igicunem Fingre med; brænde fragt; to - 
at, lutte det ene Die, fee igjennem Fingre ; 
overſee, iffe ville fee. 

Wink, s. Blint med Minene, .5 Tillulten 
(af Dinene); Lur, 2.3 Blund, i.; to tip 
on the -, vinte til En; I did not sleep 
a - all night, jeg bar iffe [utter et Die 
hele atten. 

Winker, s. Gn, fom blinfer meb Øinene ; 
Stytlap (paa Heſtes Hovedtsi), x. 
Winkinglight, s. demrende 96, ¢. 

Winkingly, a. blintenve med Dinene. 

Winkle, s. Vinde, Hisfemaftine, Kran, n. 
Winner, s. Binder, n.; he is the -, 
ban bar vundet Spillet, 

Winning, a. indtagende, deilig, yndig, 
elſtelig, tiltræffende; to have a - way 
with..., giøre fig elftet ved... 
Winning, 2. Binding, Fordeel, Fortienefte, 
n.; Htjaulet Gods, ¢. 

Winning-post, s. Pelen, hvorefter der 
lobes tl Waals ved Vaddelsb. 
Winnow, v. a. og n. renfe. harpe, fafte 
Korn; pujte el. blæfe paa; Ag. noie øver» 
veie, drefte; figte; fondre; prøve; to - 
the truth from falsehood, fondre Ganbd- 
hed fra Falſthed. (Prøver, n. 
Winnower, #. Én, fom renjer Korn ; 
Winsome, a. munter, Ipftig. oo 
Winter, v. ». og a. overvintre, ligge i 
Vineerqvarteer ; fore for Binteren. 
Winter, s. Vinter; Toerbjelte (i Presfen), 
n.; she is like a winters day, hun er 
lide og ſmudſig. 

Winterapplo, s. Winteræble, ¢. 
Winterbeaten, a. medtaget af Binteren, 
Wintercherry, 5." Jødelirfebær, Roral- 
kirſebeer (Plante), £. 


Wis 

Wintercress, s. Binterfarfe, a. 

Wintercricket, s. Glags Faarelyling; 
vulg. Strædder, 2. 

Wintercrop, s. Binterforn, ¢.; Binterfab,a. 

Winaterfallow, s. Agerland, brættet el. 
oppleret om Binteren, 2. 

Wintergreen, s. Bintergrent (Plante), a. 

Wintergall, s. Slags Strandinaage, x. 

Wiaterlodge, winterlodgement, «. 
Binterbolty. æ. 

Winterquarters, s. Binterqvarteer, ¢. 

Winterrig, v. a. ompleie. 

Wintry, winterly, a. vinterlig, vinters 
Ayttys, 

Winy, a. viinagtig, af Biinfmag. 

Winze, «. Luftaabning i en Grube, x. 

Wipe, ». a. vifte, afviffe, afterre, pudle, 
polere; Ag. narre; to - one of his 
money, ftille En ved fine Penge; to - 
away, flette ud; to - off, afviffe; to - 
out, udflette 

Wipe, s. Afterring, Afviffning, 0.3 Lome 
metortlede, t.; fig. Jrettefærtelfe, Bifter, 
n.; vulg. Commebog, 9.5 (Ornith.) Ribe, 
n.; to give a -, give En en BWifter, 
irettefette En. Lafterrer. 

Wiper, s. Biffer, n.; En, fom tørrer el. 

Wire, s. Metaltraad, Staaftraad, a.; 
brass -, Mesſingtraad, #.; iron -, Sere 
traad, ».3 steel -, Graaltraad, x. 

Wirebrush, ¢. Rradfeborite, a. 

Wiredraw, ». a. tratte Traad af Metal; 
{ ig. ſpinde ud i Længden; treetfe i Langs 
Tag. 

Wiredrawer, s. Gulbtretter, a. 

Wiregrate, s. Staaltraabdégitter, £. 

Wirehared, a. ftivbaaret, borſtet. 2 

Wiry, a. (om Staaltraab, af Metal. 

Wiretrellis, s. Staaltraadégitter, ¢. 

Wirework, #. Metaltraaddarbeide el. 
Sitter, 2. 

Wireworm, s. Rornorm, s. 

Wis, v. a. vide; tante, 

Wisdom, s. Viisdom; Klogſtab, Forftand, 
Erfarenhed, +. 

Wisard, s. ſ. Wizard. i 

Wise, a. viig, flog, fornuftig, forftandig; 
dygtig, erfaren; I am not the wiser for 
it, jeg er derfor ttfe Mogere; a word to 
the - is enough, et Ord er nof til Dp: 
Iyéning for den Rloge. 

Wise, s. Maade, s.; in this-, paa denne 
Maade, paa denne Viis. 
Wiseacre, s. indbildſt Rar, indbildt 

flog Perfor, ws. i 
Wiseheartod, a. viié, fog, dygtig. 
Wiseling, s. indbildt viié Deron Viis⸗ 


mand, *. (nuft. 
Wisely, ad. vifelig, Mogeligen, med For» 
|] Wiseman, s. BiiSmand; Gpaamand, ». 





Wis 


Wiseness, s. Vilsdom; Erfarenhed, 2. 
Wish, s. Dufte, s. 

Wish, ©. a. og-x. onffe, bede om; I - 
for, jeg enfter qt befinde; I - you joy, 
jeg onfter Dig til Lytte; to - for, læns 
ges efter, onſte; to - one well, unde 
En Roget enfte En, at bet maa gaae 
ham vel, 

Vishedly, ad. efter Onſte. 

Visher, s. Ea, fom onfter. 

Vishful, a. længfelfuld, onſtvcerdig; ins 
verligt onſtende. 

Vishfolly, ad. med Lengſel. 

/ishly, ad. lengfelfuldt. 

/ishy-washy, s. Lapperi; Barneveert, 
-} Slappamber, tynd Drif, n. 

sk, v..n. feie, logre (med Halen); 
—A— a. file 2 [ubefinti 
Is s. lille Kurd, a. ube . 
isky-frisky, ad. ripérapé; toabeligt, 
isp, % Bit, Straaviff, a.; Bund 
alm el. He, £. 

ist, v. a. vidfte (af to wis). 

istful, a. -ly, ad. tantefuld, alvorlig; 
engirlefuld; med Længfel, 

istit, s. lille Abe, n. 

it, v. =. (bruges meft ved Anforfler) 
ey nemlig, 

it, s. Bids Forftand; Aandrighed; meget 
gavet Wand; Bittighed, n.; he has lost 
s wits, ban er gaaet fra Sands og 
amling; he is at his wit's end, bet 
aer over hang Forftand; bought - is 
e best, af Stade bliver man fogs to 
ach one -, gjøre En Mogere; to learn 
at blive Hog af Stade. 

‘ch, s. Dex, Troldqvinde, n. 

ch, ©. a. forbere, fortryfle, 
cheraft, s. Hereri, ¢3 Troldom, 
oldometraft, n. 

chelim, Witchhazel, s. Tryllehasſel.n. 
chery, s. Hereri, t.3 Trolbom; Fore 
lelie, nm. 

ching, a. tryWeagtig. 

chmeal, s. Heremeel, ¢. 

shridden, a. lidende af Mareridt; 
exet. 


racker, s. Gpaémager, a.; En, fom. 


C Witrigheder af fig. 

tp © m. dadle; s. Dabel, a. 

less, a. dadelled, 

roe, a. befriet for Pengeftraf. 

… prp. med, 08, ved; God be - 
| Gud være med Dem! [meb, 
al, ad. derboé, tilligemed, ligeledes, 
draw, v. a. trefte tilbage, boribrage, 
rage fig, træffe fig tilbage; to - from 
m, troefte fig ud af et Handelsſtab 
drawal, s. ilbagetretning ; Inde 
ing (of a capital). 


Wit 567 


Withdrawer, «. En, fom treetler fig til- 
bage; Inddrager, Tilbagetager, Bervever, a. - 
Withdrawing-room, s. Gal (nu bruges 
drawingroum), %. ae 
Withdrawment, «. Tilbagetretning, m. 
Withe, s. Bidie, Vidieqvift, n.; Baand, é. 
Wither, v. n. og a. viene, falme, hen⸗ 
teres; ubtere, henterre, 
Withered, a. visnet, falmet, indffrumpen, 
Witberedness, s. Bicfenged, x. 
Witherband, s. Gadelblit, 2. 
Withers, s. pi. Haretop pan Hefte; 
Stutoerdeneges Forening ved Mankens 
— %. 
Withernam, . Befaling til Sladeser⸗ 
ſtatning ¢ Mtodpartené Ciendom, x. 
thersake, s. Renegat. Apojiat, x. 
Witherwrang, a. boviam. i 
Withhold, v. a. holde tilbage; forhindre ; 


Neale. 

Withholder , s. En, fom tilbageholder; 
en, fom lægger Hindringer i Beten. 
Within, pry. indenfor, inden i; - two 
hours, inden to Timer; ad. indvendig, 
indeni, indvortes; to be - doors, være 
biemme; - his powers, i hang Magt; - 
a small matter, paa Lidt ner. 
Without, prp. uden; udenfor; foruden ; 
ud. udvortes, udvendig; - book, udenad; 
I can do - it, jeg fan undvære det} cosj. 
med Mindre; to be - doors, være ude. 
Withsay, o. a. modfige. 

Withstand, ©. a. modftaa, modfette fig, 
Withstander, s. Modſtander, a. 
Withy, s. Piletræ, £.; DBidie, 2.3 4. 
fammenfat af Pileqvifte. . 

Witless, a. dum, tanteleé, uforftandig, 
vidlos. 

Witlessly, ad. ubetentfomt, tosſet, dumt. 

Witlessness, s. Tanteloshed, Ufornuft, s. 

Wing, s. En, fom jager efter Bittig⸗ 

eder. 

Witness, s. Bidne, Vidnesbyrd, £.; in - 
whereof, til hvis Betræftelfe; to bear -, 
aflægge Bione; he did it with a -, han 

jorde det med Fond og Kiem, i 
itness, v. a. og n. vidne, Sevidne; 
være Bidne tif; være nærværende; to - 
bond, underſtrive til Bitterlighed. 

Witnesser, s. Didne, s 

Witney, s. Slags Kalmuk til Overkjoler; 
- blankets, uldne Gengerepper. 

Wittal, s. godmodig Danrei, x. 

Witted, a. vittig, tlegtig, fornuftig) half 
=, Salvtosfet; quick -, opvatt, ſtarpſindig. 

Witticism, s. daarligt Forſog paa Bid, 
t.5 fort Vittighed, mn. 

Witticize, v. a. giore viitig, fremſtille 
vittig. 

Wittily, ad. vittigt, bidende; aanbdrigt, 


568 Wit 


Wittiness, +s. Fornuft, Ferftandigher, 

Vittighrd, nm. med Forſet. 
Wittingly, ad. vitterligt; med Bidende ; 
Wittol, s. taalinodig Hanrei; Wand, fom 
bærer jine Horn med Taalmod, #. 

Witty, a. vittig; ſindrig, forjtandig; aand- 
Tig; bidende, ſartaſtiſt. Lipury, x. 

Witwal, s. forthalet Gpette; Guld⸗ 

Wive, o. a. og nm. gifte, tage fig en Rone, 

Wived, a. gift. 

Wivern, s. (- volant), flyoende Drage, s. 

Wives, s. pl. Koner, pl. (af wife). 

Wizard, ⸗. Dexemejter, Troldmand, 
Spaamand, n.; a. forhexende, trolbomés 
agtig, forrrolende. 

Wizard-rod, s. Trylleftav, =. 

Wo, s. |. Woe. 

Woad, s. Bad (Plante, fom giver en 
bina arve), n.; 0. a. farve med Baid, 

Wobble, o. a. toge, bølge. 

Wodan, weden, «. Opn. 

Woe, s. Gorg, Red, Smerte, Be; Elen⸗ 
dighed, w.3 iat. Be; a. ulyftelig; to be 
- for, være bedrøvet over, 

Woebegone, ad. nedbsiet af Gorg, fore 
dybet & Hummer, 

Woeded, a. bedrøvet, Hagende. 

Woeful, «. -ly, ad. dybt nedbsiet, bes 
Drover; forrigiuld; elendig. 

Wofulnesa, s. Jammer, Red; elendig 
Tilſtand, n. 

Wold, s. frit, aabent Land, ¢.; Glov, n. 
Wolf, s. Ulv; Kræftbyld, ».3 to have a 
- in the stomach, have en Uvehunger. 

Wolfdog, s. Ulvehund x. 

Woilf-fish, s. Goulo (gift), a. 

Wolfholes, s. på. Ulvegrave (ftiulse Hul⸗ 
ler foran Feliningsverter), på. 

Wolf-hunting, s. Ulvejagt, x. 

Wolfish, a. ulveagtig. 

Wolfisheater, s. Sarv, Fielfrag, ». 

Wolfishly, ad. paa Ulveviié. 

Wolfishness,s.Ulveagtighed, Sraadighed,s. 

Wolfishvisage, s. Ulvefjæg, 1. 

Wolfram, s. Bolfram, x. 

Wolf's-bano, s. Srormbat, Venus Bogn 
(girttg Plante), a. 

Wolf's-claw, s. Ulvefod, nm. 

Wolf's-peach, s. Elſtovsable, ¢. 

Wolveren, wolverin, s. Serv (graa- 
digt Dor), n. 

Wolvish, a. f. Wolfish. 

Woman, 8. Kvinde, Kone, 2.3 Fruens 
timmer, 1.; Kammeriomfru, 2.3 - of all 
work, Zieneftepige, fom udretrer Alt; - 
of the town, offentligt Fruentimmer, ¢.; 
©. a. giore tvindagtig; bledyiere; fote- 
tile en tvindelig Perjon; gifte. 

Womanbora, a. fvindeføbt, født af en 
Avinde. 


Woo 


Womanchild, s. Pigebarn, ¢. 
Womaned, a. gift; forenet med en Qvinde, 
Womanhater, s. Fruentimmerhader. s. 
Womanhood, -head, s. Kvindefiand; 

Koindelighed, nm. ‘ 

Womanish, a. fvindelig ; toindagtig. 

Womanisbly, ad. paa en blevagtig ef. 
foindelty Maade. (Deliyhed, #. 

Womanishness, s. Kvintagtigben; Kvin⸗ 

Womauize, o. a. gjøre tombagriy, diod⸗ 
giore. 

Womankind, s. Kvindekion, £. 

Womanliness, s. Kvindelighed; Mands 
barded, #. 

Womanly, a. og ad. tvindelig; fom det 
anjtaucr en Kvinde; voren. | 

Womantired, womantyred, a. narret 
ar en Rvinde; truttet ved Nejen. 

Womb, s. Bug, 9.3 Stied, ¢.3 Foſter⸗ 
leie. t.; the - of futurity, Fremtidens 
buntle Sfjed, £.; ©. a. ftiule, giemme, 
indjlurte. der, ¢. 

Wombat, s. Bombat, n.; auſtraliſt Pung- 

Wombpassage, a. Moderſtede, Moder» 

6, a. 

Womby, a. rummelig, ftor. 

Women, s. pi. Kvinder (af woman), pi. 

Won, v. n. bo, dvæle; s. Bolig, mn. 

Wonder, s. Under, Bidunder, ¢.; Fore 
undring, *.; to look all -, være bes 
{tyrtiet; to make a - of, beundre; to 
promise wonders, fove Ould og grønne 
Stove. 

Wonder, o. =. undre fig, forundres; 
tvivle paa; I don'6 - at is, Det undrer 
jeg mig ilte over, 

Wondered, a. forbaufet (at). 

Wonderer, s. &n, fom undrer fig. 

Wonderful, u. -ly, ad. vidunderlig; 
merlocidig, forbaufende; underfuld; bes 
undringSverdig. [gierninger, 2. 

Wondergatherer, 3. Gamer af Under- 

Wonderment, s. forundring, Forbau⸗ 
fedte, ». [torbaufet i hoi Grad. 

Wonderstrock, a. flaaet af Forundring; 

Wonderworking , a. fom giver Under⸗ 
verter, 


| Wondrous, a. -ly, ad. underfuld, viv 


underlig; paa en unberfuld Maade; for- 
baufende. lieg vil itte. 
Won't (Forfortelfe af will not); I -, 
Wont, s. Bane, Gædvane, n.; 4. vant; 
to be -, være vant; she was - 60 say, 
hun pletede at fige. 

Wont, v. 2. være vant til. 

Wonted, a4. vant, fædvanfig. 
Wontedness, s. det Sadvaniige ; Bane, ns 
Wontless, «. ufædvanlig, uvant, 

Woo, v. a. og mn. fri til, beile; anholde 
indftendig om; fege at exbolde, 








Woo 
Yood, s. Sov, =.; Træ, Areenbe, 7.3 
u. rafende, affindig; heart -, Rfarneved, 
sap i Sprint, m: . 
ood, v. a. forføne fig meb Træ: tage 
Brænde omberd. fg m8 
Joodanemone, #. SfoosAnemone, #. 
foodbine, woodbind, s. Vibende, Ge- 
reblad, a. 
roodant, s. Slovmyre, x. 
foodbound, 4. omaivet af følt Krat. 
‘oodchat, 2. Tornffave, Tille Rovfugl, a. 
‘oodchuck, s. Murmeldpr, ¢. 
‘oodcoal, s. Treful, r. . 
oodcock, #. Træfnepve (Xitar), mæ. 
oodcracker, s. Gpetmeife (Fugl), =. 
oodcraft, s. Saat, 2. 
oodcut, s. Træfnit, ¢. [bugger, n. 
oodcutter, 2. Bræntehugger; Skov⸗ 
oodcutting, s. Xnlografi, a. 
od-drink, s. Drif, tilberedt af Treeeré 
‘aft. 9. . 
soded, a, ffovrig. 
voden, a. af Træ: fig. Hobfet, Muntet. 
vodengraver, s. Træffjærer, x. 
vodengraving, s. Træfnit, &.3 Træs 
rina, nm. 
iodfretter, s. Ireorm, nm. 
odgeld, #. Mfaift for at opfamle neb- 
bre Årene i Slower, x. 
odgod, s. Skovtroſd. Satyr, x. 
od-grouse, s. Tiur, n. 
odhole, 2. BSrendelammer, Hul til at 
ae Krande i, ¢. 
sdhouse, s. Træffitr, Træoplagéfteh, ¢. 
ydiness, 2. Sfovrightd, a.; bet Tre- 
ae. 
jack, woedchuck, woodknife, 
“iv fchfenger, m. 
idiand, s. Gfovfand, r. 
idlark, 2. Gflovlerfe, x. 
dlayer, #. enfelt ungt Træ i et 
n 


, f. 

dless, a. uden Sfov, bar for Træer, 

åltke, a. træaatia. 

dlouse, s. Bænfebider, a. 

div, ad. rafente. gal. 

imap, wood’smen, s. Skovbe⸗ 
Xorftmand : Bræntehugger, a. 

Imefl, +. grovt. u'dent Tei, 2. 

Imonger, s. Brændehanbler, n. 

Imoss, s. Tremoés, ¢. 

Imote, s. Forftret (fra Angelſach⸗ 

2 Tib). x. 

ness, s. Raſeri; Galffab. ¢. 
note, s. Skovmuſik; Naturmuſik; 
ang mm. 

nymph, s. Sfovnymfe. x. 
offering, s. Brente-Offer, ¢. 
pavement, s. Trebrofegning, n. 
»av(i)er, s. Trebrolegger, nm. 


Woo 569 


Woodpecker, s. Træviffer (Rugl). n. 
Woodplercer, 2. Træborer (Slags Muse 
Ting ef. Rondoylie), x. 
Woodpigeon, s. Rinaelbue, x. 
Woodpile, s. Brenvefiabel. a. 
Woodrasp, s. Treraéy. Træfiiil, a. 
Woodreeve, s. Sfovriber, ». 
Woodrock, s. Tre Aéheft (Stenart), 2. 
Woodroof, s. Mofife (Plante), n. 
Woodsage, s. Kortlæbe (Plante), nm. 
Woodsawings, s. på. Savfpaane, pi. 
Woodscrew, s. Trevffrue, nm. 
Woodseere, woodsere, s. ben faftløfe 
Tid for Træer, dderkop. #. 
Woodshock, woodslave, s. Slags 
Woodsoot, #. Gorfarve, Difter,- 2. 
Woodsorrel, 2. Sfovfore (Plante), x. 
Woodstone, ⸗. forftenet Tre, ¢. 
Woodswallow, s. Sfovivale, x. 
Woodwalk, s. Sfovfti, a. 
Woodwal]l, «. Sforvoater, n. 
Woodward, s. Forſt⸗Inſpeltor, x. 
Woodwork, s. Treverf, Crearbeide (i 
en Bvanina). rf. 
Woodworm, s. Trerorm, x. 
Woodwren, s Sfovfancer, x. 
Woody, 1. fforria: treagtig. 
Woodyard, s. Sfovplats, x. 
Wover, s. Krier, Beiler, x. 
Woof, s. Silat. n.3 Tet. r. 
Wooing. s. friert, 2.5 Beifen, a. 
Wooingly, ad. venffabeligt indbydende; 
færveleg venligt. 
Wool, ». ith. 2. 
Woolbearing, a. ulbherenbe. 
Woolbreaking, s. tiftfortering, n. 
Woolbusiness, s. Ulſdbandel. x. 
Woolcloth, s. ufvent Tet, ¢. 
Woolcomber, s. lifofemmer, a. 
Woold, v. a. ombinte Maft og Raa med 
ota. 
Wooldresser, s. Uſdtiſbereder, 2. 
Wooldriver, s. tiftopfieber, n. 
Weoldyed, a ulbfarvet. 
Woolgathering, a. tanfefulb, adſpredt. 
Woolgrower, s. Uldproducent; Faar⸗ 
onelfer, n. 
Woollen, a. ulden, af UM; fig. grov. 
Woollencloth, «. Uldtoi. ¢. 
Woollendrapor, s. Klædebandler. a. 
Woollen manufacture, s. Klædefabrik, 2. 
Woolliness, s. ulden Beffaffenhed, a. 
Woolly, «. ufden. 
Woolmarket, s. ttfmarfeb, ¢. 
Woolmerchant, s. Nlohandler, 2. 
Woolpack, s. Gef iif, n. 
Woolpacks, s. pl. Uldfeffe (vet Fore 
flanténinger), pl. 
Woolpated, a. ulthaaret (om en Reger). 
Woolpicking,’s. Uldfortering, ms. 


570 Woo 


Woolsack, #. fæl, ». ” 

Woolsheeting, s. uldent Sengeteppe, ¢. 

Woolstaple, s. fongelig Stapelpladé for 

, f. 
Woolstapler, s. Uſdhandler i bet Store, ». 
Woolwheel, s. Gjul i en Spindema- 

ine 8. 

Woolwinder, s. En, fom fammenruller ih. 

Woos, s. Seareé. t.; Tang. n. 

Wootz, s. oftindiff Staal af meget haard 
Ovalitet, ¢. 

Word, s. Ord, #.3 Tale, 2.3 Buds; Lofte; 
Feltraah; Guds Ord, ¢.3 good -, Anbe- 
faling, godt Vidnesbyrd; mere words of 
course, tomme Ord? I will send you -, 
jeg vil fende Dig Bud; by - of mouth, 
mundtlig; upon my -, daa mit Orb. paa 
min Ære; to take the -, tage Orbet; 
to take one at his -, tage En paa 
hang Ord. 

Word, v. a. og n. ubdtale, udſige; udtryllke 
flriftlig; ftife; keples, trettes; to - it 
down, nedffrive bet; to - out, foranbre 
ved fin Tale. 

Wordbdook, s. Orbbog, x. 

Wordcatoher, s. Ordklover, x. 

Wordcatching, s. Ordfleveri, ¢. 

Worded, a. faat; affattet. filet; to be - 
out, blive forantret ved Talen, 
Wording, s. Udtryksmaade, a. 
Wordiness, s. Ordrighom, a. 
Wordish, a. angaaende Ord. 
Wordless, a. ordlos. 


Wordy, a, ordrig; - warfare, Orbs 
ig, m. 
Work, s. Arbeide, Berl, £.; Sjerning; 


Gpning, 2. 

Work, v. a. og mn. arbeibde, virte. bevirke, 
foranftatte; bearbeide; forarbeide, giere, 
udføre, danne: anftrenge fig; fu. brobere; 
gjære; to - up, fvinge fig op til (to): to 
- off, forarheite; aftryfte; to - into, for» 
arbeite til; trænge fig ind i; he is sure 
to - his way, ban vil fitfert bane fig en 
Peis he can - a boat, han fan fiyre en 
Baad; you must - it out, Du maa ud⸗ 
føre bet. 

Workable, a. fom ffal bearbeides ef. 
bringes til at give Udbytte, 


Worker, s. Gn, fom arbelder; Fuldbyrs | Worry 


ber, n. ; the -of unrighteousness, Udøver 
af Uretferdighed, nm. 

Workfellow, #. Medarbeider, x. 
Workfolk, s. pl. Arbeidsfoll, pi. 
Workhouse, s. Arbeidéhus for Fattige; 
Fattiabus; Lugthud, ¢. 

Working, a. arbridenbe; the - classes, 
be arheibenbde Klasſer; s. Arbejde, £. 
Workingbrain, s. finbrigt Hoved, ¢. 
Workingday, s. Urbeidstag, Hverdag, a. 


Wor 

Workman, s. Arbeidemand, Haandoarits 
mand, #, 

Workmanlike —e * godt 
orarbeibet, fun udført; fom en tpati 
SaantoertAmanbe nan 

Workmanship, s. Giyffe Arbetde, Sart; 
Utferelfe Bearbeidelſe: Dygtighed, x. 

Workmaster, +. Mefter, ». 

Workshop, s. Scrffted, ¢. 

Workwoman, s. Arbeiderf¥e, Syerſte, a. 

Workmanship, s. Arbeide, Berk, +.; 
Arbeidodygtighed; Runft, x. 

Worky, a. arbeitfom; - day, Hverdaa, a. 

World, s. Verden, n.; det virffomme 
Verdenéliv; Berdengliv, £. ; Verdensborn. 
fondige Menneffer, pl.3; the future, the 
next -, the - to come, den anden Vers 
ben. bet Tilfommente. 

Worldliness, s. Rerdstiqhed, m. 

Worldling, s. Verdensbarn; det ſyndige 
Mennele, t. 

Worldly , a, verdslig, fordiff, verbdétig 
findet. fandfelta. 

Worldly-minded, a. verdslig ſindet. 

Worldly-mindedness, s. vertélig Tæntes 
maabe, Egennytte, n. 

Worm, s. Orm, n.; Kryb, #.3 Slange, 
n.; fig. Gfeleangh; Struegang (vaa en 
Kanonviffer); Slange (ved et Deftillae 
tiond-Apporat), mn. 

Worm, v. a. og n. arbejde langfomt, 
hemmeligt og gradevis; undergrave; he 
wormed the secret out of him, fart lok⸗ 
fede Hemmeliaheden ud af bam; to - 
one’s self into favour, indſnige fig i 
Eng Gunft. [ forcefvet. 

Wormeaten, «. ormftuffen, ormcdt; fig. 

Wormeater, s. Ormeæder, s. 

Wormlike, a. ormeaagtig ; ormeformig. 

Wormwood, s. Malurt, a. 

Wormy, a. fulbaf Orm; ormets Ag. Tav, 
frobende, . 

Worn, perf. part. flidt, Baaren (af to 
wear): - down with fatigue, forflidt, 
træt t bet Grab, ubafet; - out, afbenytiet, 
ndteret, 

Wornill, s. Ro-Mardile, n. 

Worrter, s. Plageaand, n.3 En, fom 
briller el. piner, i 

orry, v. a. rive, flide, fenderrives 
plage ihiel; overvælde med Arbeide; pine, 
tirre, drille. 

Worse, a. værre; ov. a. forurette, giere 
Skade; s. Slade, n.; Tab, 2.3 you will 
be the - for it, Du vil side derved; he 
had the - of it, han tabte; from bad to 
-, fra Affen i Shen. 

Worsen, v. a. tilfote Stade; v. m. blive 


værre. forværres. . 
Worship, ⸗. Gudsdyrkelſe; Wtbsdighed, 





Wor 


Agtelſe; Værdighed, Wee} Belbgrdlghed, 

Reledelhed (Titel), . 8 
Worship, v. a. tilbebe, dyrfes holde i 
Wre, vile Xrbodighed mob. 

Worshipful, a. agtværdig; Setagtet; vel- 
æret. 

Worshipfally, ad. med Hotagtelfe, 
Worshipper, s. Tilbeder, a. 

Worst, a. værf; ſletteſt; 2. det Varſte; 
at the -, { det verfte Tilfælde; to have 
the - of it, være ftiflet værft; træffe fore 
teft Straa. 

Worsted, a. ulbent; af Raſtmagergarn; 
s. Uldgarn. Raſtmagerqgarn, ¢. 

Wort. s. Urt, n.; Ol uden Hume, ¢. 

Worth, s. Bard, Vardi; Anfeelfe, Kors 
tienefte, n.; a man of -, en fortjenfifuld 
Mand, 

Worth, a. værd, værdigt he is - 10,000 

pounds, han eier 10,000 Pund; not - 

while. iffe Umagen værd. 

Vorthies, s. pl. Habderémend, pl. 

Vorthily, ad. fortienftligt; med Rette; 

neerMat. 

Torthiness, ⸗. Fortienefte, n.; Værd, ¢. 

Torthiess, a. verdiles; unyttig; uværdig. 

rorthlessness, s. Uværdighed; Værdis 

othed, 2, 

‘orthy, a. værdig, hæderlig, dydig. for- 

‘ent; he is - of all honour, han fore 

ener al re) - of reward, fom fore 

ener at belønnes, 

orthy, s. Dederémand; Mand af Fore 

mefte; meget æret Mand, m. 

på, v. n. vide. 

ald, v. def. vilde (af I will); pletebe 

- he did it, jeg vilde onſte han giorbe 
: - I had done it, 0! havde jeg blot 

rt bet! 

uld-be, za. fom taabefigt vilde ſynes; 

- hero, Gn, fom gjerne vilde være 


t. 

Ud-be-wit, s. Bittighedsiager, s.; 
ſom gferne vilde være virtig. 
Iding, #. bet at ville; faſt Beflut- 


. 8. 

Idingness, s. Berevvillighed, Til- 
tabed, #. 

od, s. Gaar, £.; 0. a. to - to the 
(to the very quick), faare paa bet 
rrefigfte. 

ider, s. En. fom faarer, 

ding, s. Fornarmelfe; Kreentelfe, x. 
dless, a. faarfri; uden Saar. 
dwort, s. Roflife (Plante), x. 
dy, «. umaarelig ftor, uhyre; a - 
en uhyre Mængde, 

ef. wove-paper, s. Belinpapir, r. 
1, perf. part. vævet (af to weave). 
2, perf. pars. af to wax. 


Wre 


571 

Wrack, s. Blaretang, ». 

Wraith, 2. Gjenferd/Caf en Deende), £. 

Wrangle, o. n. livég, trertes, fævles3 
disputere; v. a. indviffe i Strid. 

Wrangle, s. Riv, Trætte, n.; -Revleri, t. 

Wrangler, +s. Treettebroder, fævlevorn 
Perfon, m.: En, fom bieputerers senior 
-, den Student ved Univerfitetet i Cams 
bridge, fom bedft abfolverer Examen til 
ferfte Brad. 

Wranglesome, a. .tretteticr, livagtig. 

Wrangling, s. Revleri, Rammeri, ¢. 

Wrap, 0. a. indſvobe, tilbyfle, omvikle; 
omfatte, indflutte; to - up, indfoebe, 
inbbhoffe. 

Wrappage, s. Omſvob, Omflag, r. 

Wrapper, ss. @n, fom indfoober ete. $ 
Omflag . (vaq en Boa): Svobeflede; Pals 
Terret; ufdent Herrefcdhavl, ¢. 

Wrapping, s. Omflag; Svob, #3 - pa- 
per, Papparir, £. 

Wrath, #. Brede, Harme, Forbittrelfe, mn. 

Wrathfal. a. vred. harmful. forbittret. 

Wrathfually, ad. fortørnet, harmfuld, paa 
en orbraat Maade. 

Wrathless, a. uten Harme, iffe opbragt, 

Wrathy, a. meget forbittret, barmfulb, 

Wrawil, e. a. miaue. 

Wray, v. a. forraabde, aabenbare, 

Wreak, v. a. Tate gage ud overs hævne; 
tilfrersftifle (fin Heon); s. Heon, n.}3 
Raferi, r. 

Wreakful, a. hævngerrig; forbittret, 

Wreakless, a. eftergivente, fvag. 

Wreath, s. Rranté; Hvirvel, Slongqning, 
n.% bet, fom er dreiet; - of flowers, 
Hromfertrandé, x. 

Wreath, 0. a. betrandfe, ſno, flette, dreie; 
fammenflynge, fammenbinde; vere fante 
menfnoet, 

Wreathy, a. moet, flettet; betranrfet. 

Wreck, 2. Brag. Stibbrud, 2.; Obelæg⸗ 
gelſe, Leoning, Reft, n.3 to go to -, 
aaae til Grunde. 

Wreck, v. a. og n. ſlaae i Stykker; ode⸗ 
Teeage, giere til Brags forlife; to be 
wrecked, lite Gfibbrud. 

Wreckage, s. Brag, t.3 Alt, Hvad ber 
briver om paa Havet. . 

Wrecker, s. En. fom fifeler fra et Brag. 

Wreckfal, a. fom foraarfager Brag, fore 
beervende, 

Wren, s. Gjærdefmutte (Fugl), ». 

Wrench, ». a. vrifte, rive, fravrifte, fors 
brite; to - open, aabne med Magt; to - 
out, udrive voldfomt; to - from, fra» 
vriſte. 

Wrench, ss. Forvridning, Briben, a.; 
flærft Rot 1.3 Struenøgle, ». 

Wrest, v. a. vriſte; dreie beftig; to - 


572 Wre 


from, fravrifte, afroffes te - the sense 
of etc., fortreie Meningen af o. ſ. v. 
Wrest, s. Briven, Fordreielſe, Forvrib⸗ 
nina; Styrke, Stemmehammer, a. 
Wrester, s. Gn, fom vrider; En fom 
fortr eier, 
Wrestle, v. x. brybed, femve. 
Wrestler, s. En, fom brydes; Vedde⸗ 
temper, n. 
Wrestling, s.Broben Vaebbdefamyp ' Strida. 
Wrestling-match, s. Brodefamp, x. 
Wretling-place, s. Broteplaré, a. 
Wretch, s. Uéling, Niting, a.; onfværs 
piat Menneffe, 1.; Staltel, a. 
Wretched, a. -ly, ad. elendig, ufoffelig ; 
néfel, fattig, beflagetfeévarbig; foragtelig, 
afffnelia. 
Wretchedness, s. Elendiahed. Nlokke; 
Fattiatom. Ned; Gammerlighed; Forage 
teliahed; Slethed, mn. 
Wride, 2. Straa, ¢.3 Halm, a. 
Wriggle, ev. n. vriffe, dreie fig, vride figs 
breie trem og tilbage, vralte; {no fig; to 
- out, vriffe Tøé. 
Wriggle, a. vriffente, vraltende. bevæs 
gelig. boielig; ſnoende; bevægende fig bid 
Da bi 


Wriggler, 2. En, fom vriffer etc. 

Wright, s. Arbeidbémand, Temmermand, 
Hiufmand, a. 

Wrimple, o. a. frufe, Irompe. 

Wring, v. a. vride, presſe, ubdpine, afs 
fofte, fraloffe, fordreie; pine fig; to - the 
neck of a bird, breie Halfen om paa en 
Kul; to - off, afdrete; to - out, uds 
preéfes «. Nrid, ¢.3 Briten. 9.3 -S, 2. 
pl. heftige Smerter; Kummer; Utroftes 
Tiabed. nm. 

Wringer, s. En. fom vrider. 

Wringing, ⸗. Vriden. a.; Haanttrsf, ¢.3 
-of the conscience, Gampittighedénag, 1. 

Wringle-tail; s. Heftebremfe, n. 

Wrinkle, s. Ronfe, Fold, ».; another 
- on one’s horn, en ny @rfaring; to 
take the wrinkles out of one’s belly, 
fpife dygtiat; v. a. rynke. flaa Folder; 
to - up the nose, flaa Krøller pan Ens 
Næfe. 

Wrist, s. Haandled, 2. 

Wrist-band, 2. Haantlinning, Manffet, n. 

Writ, s. Skrift: den hellige Sfrift, m.; 
Indkaldelſe, Stevning. Retéflaae, m.; he 
served a - upon him, han udførte en 
Arreftorbre imod ham. 

Writative, a. ffrivefalig. 

Write, v. a. ffrive: to - back, fvare (i 
Strift}; to — one’sself, ffrive fia; I 
now - fifty years, jeg er nu 50 Mar; 
to - for, ftrive efter, beftifle; to - down, 
nedffrive; to - out, udftrive, copiere. 


Wry 


Writer, 8. Skribent. Striver, 8.3 - te 
the signet, Ranceflift. n. 
Writership, s. forfatterffab, ¢. 
Writhe, ©. @. og Rn. vride, breit, vride 
fig, {no ef. vende fig; fordreie. 
Writing, s. Skrift, n.; Skrift, ¢.3 bet at 
ffrive : Rart f. 
Writing-dook, s. S'rivebog, x. 
Writing-desk, 2. Skriverpult. a. 
Writing-hands, s. pi. Sfrivemaater, a. pl. 
Writing-master, s. Sfrivelærer, ss. 
Writing-materials, s. pl. Strivemate- 
rialier, a. pl. 
Writing-pen, s. Sfrivepen, n. 
Writing-paper, 2: Gfrivpapir, ¢. 
Writing-stand, s. Gfrivertei. 2. 
Writing-table, 2. Sfriverborbd. ¢. 
Written, perf. part. fireven (af to write). 
Wrizzled, a. ronfet. 
Wrong, a. urigtig, uret, forfeert, vrang, 
ufanb, feifagtig; to be in the -, bare 
ret. 


Wrong, e. 4. forurette. fornærme. 
Wrong, ⸗. Uret. Uretfærdigheb, Forner⸗ 
melfe, n.; det Forferte, bet Feilaqtige; 
a. urette, feile, forferte; ffjæve, falfte; 
ubillige; you are -, Du har Uret; I am 
in the -, feg bar Uret; right or -, mo 
Met ef. Uret; the - side, den urette Side, 
Vrangen; to be in the - box, foraribe 
fia; to take the - sow by the ear, 
Yomme -tiY ben Mrette. (nærmer. x. 
Wrongdoer, s. En. fom gfør Uret; Fors 
Wrongdoing, ⸗. flet Gjerning. x. 
Wroneger, s. foruretter, Fornermer, a. 
Wrongfal, a. -ly, ad. uvigtig, uretfære 
bias feifaqtia. 
Wrongheaded, a. forryft, urimelig. fra 
Forſtanden. [ Srivfind, ¢. 
Wrongheadedness, s. Korfeerthed. w.; 
Wrongless, «a. -ly, ad. ffvitfri. brobefri. 
Wrongly, ad. uriatig. feifagtia: galt, 
wretfrbiat. [Uriatiqe. det Korferte. 
Wrongness, ss. eilagtiqhed. m ; bet 
Wroth, a. vred, opbragt. fornærmet, for» 
hittret fortørnet, barmfuld. 
Wrought, a. forarbeivet, fabriferet, ube 
ført. dannet, ubarbeibet, ſiirlig ftuffets - 
up to a violent passion, fragt op i en 
heftig Ginbéftemning. ovbidfet. 

Wry, a. ffiev, forbreiet. forvreden. for- 
fert; to make - faces, gfere Grimacer. 
Wry, vo. n. og a. være forbreiet, vere 

tien: fordreie. 

Wrylegged, a. trumbenet, hiulbenet. 
Wrvymonth, s. ftiæv Mund, a. 
Wrymouthed, a. ſtievmundet. 
Wryneck, «. fljev Halé; 
(Kual), #. 
Wrynecked, a. ſtievhalſet. 


Torquille 


wry 


Wryness, s. Sljevhed, mn. 

Vurst, s, Slags Drofde, a. 

Vychelm, s. Gimetre, ¢. 

Vydraught, s. Bandledning, 1. 

Vynd, s. (jtotft) lille Gade, n.; Stræde, ¢. 


X 


, & X, Alphabetets 24de Bogftav; X fore 
ortet iftedertor Chriſtus, Xmas, Juleaften ; 
iX or double X, en fortræffelig Slags 
Jorter, x. ; 

anthe, s. Buffvert fra Guiana, n. 
inthenes, s. guul EXdelſteen, n. 
inthin, s. guult Farveftof, Krapguult, £. 
bec, s. Chebef, n. (lille tremaftet Stib, 
im bruges i Middelhavet). 

nium, s. Gave fom tildeles en Ambas- 
deur eller en meget hædret Gjæft, 
nodoohy, s. Gjeftevenftab, ¢. 

rasia, s. Haarfygdom, Henterren af 
aaret, n. 

rodes, s. Byld el. Heevelfe fom er ter. 
rocollyrinm, s. tert Dienplajter, 
romirum, s. terrende Salve, n. 
rogaphy, s. Nydelſe af tor Mad, x. 
lays zFaſte hos de forſte Chriftne. 
‘ophagia, xerophagy, s. Nydelfe af 
re Sptrevarer, n. 

‘ophthalmy, s. ter Dienbetendelfe, n. 
‘oles, s. Torhed, ter Tiljtand i Cegemet, 
hias, s. Gveerdfift; Komet i Stittelfe 
tt Sværd. 

hoid, a. foerdformig, focrbdannet. 
hoides, s. den fpidfe, focrdformede 
ut paa Bryftbenet. . 

inon, s. 2 Slags Bomuld, ¢. 
ocolla, s. Treeliim, ¢. 4. 
glyph, «s. Træftjærer, Billedud⸗ 
rer, a. 

graph, s. Xylograph, Træffjærer, n. 
graphic, a. angaaende Træftjæring, 
graphiſt. [Træftjæring. n. 
graphy, s. Xylographi, Træfnitning, 
latry. s. Tilbedelfe af Træbilleder, x. 
»phage, xylophagous, a. træædende, 
rørende, 

iphagus, s. Træborer, Træorm, nm. 
philans, s. Trætorbift, n. 

pia, ss. et Træ i Brafilien af en 
r mag. 

8, 5. ſtinkende Svardlilie. n. 

er, s. Hirurgift Inſtrument fom ans 
es ved Sfrabning, Zyfter, a. 

US, s. Buegang; Terrase, n,; Fegte⸗ 
8, Athlethalle, n. 


Yea 573 


Y. 


¥, 5. y, det 25de Bogftav; hos be gamle 
Forfattere bruges y hyppig iftedetfor i. 

Y, s. en Arm af Zuderfoen, i 

Yacht, s. Lyſt⸗Jagt, n. . 

Yachter, s. Fører af en Sagt; Loftreifende 
ombord i en Jagt, n. 

Yaff, v. n. give, bjæffe, 

Yagers, s. på. Jæger (i Armeen), pl. n. 

Yak, s. Boffelore, n. 

Yam, s. Jam, n. (Rod fom vorer i Ame⸗ 
tifa og paa Sydhavsøerne). 

Yammer, v. n. jamre, flynfe. 

Yankee, s. Qantee, n. (Cfterfommere af 
De t Amerika indvandrede Englendere); 
a. amerifanff, liſtig. 

Yankeelike, a. fom en amerifanft indvan- 
dret Englander, 

Yankeestates, «. pi. nyengelffe Stater i 
Amerifa, a. pl. 

Yap, v. a. bjæffe, 

Yard, s. Gaard, n. Sfibsværft, ¢.3 Yard, 
(engelff Alen — 1! danff Alen); Raa, n. 
(paa et Stib); yards of clay, lange To⸗ 
bafépiber af Kridt 0. desl, 

Yardarm, s. Racnof, 4. 

Yardgate, s. Gaarddor, n. 

Yardstick, s. Alenmaal, ¢. 

Yardwand, s. engelft Alenmaal, ¢. 

Yare, a. hurtig, flint, raft. gefvindt, beredt, 
oplagt, ivrig; int. frift! rapt! 

Yarely, ad. hurtigt, i en Fart, behændigt. 
Yarmouthcapon, s. Glagé Sild, n. 

Yarmouthcoach, s. tobjulet Cenfpænders 
farre, mn. 

Yarn, s. Garn, t.; Hampegarn, £.; to spin 
a-, at fpinde en (nde, at fortælle fine 
Heltegierninger, at fortælle Reverhiftorier; 
v. n. (tilføg) fortælle fine Bedrifter. 
Yarnbeam, s. Garnbom, Garnvinde, n. 
Yalr, v. a. knurre, fnerre, 

Yarrish, a. raa, ter, ffarp. 

Yarrow, s. Rollife, n. (Plante), 
Yaspin, s. Haandfuld, n.; Øreb, £. 
Yaud, s. Arbeidsheſt, n. 

Yaw, 2. Heldning. Rrengning af et Skib; 
Yavs (SGlays Bublogdon i Beftindien, 
oprindelig ¢ Afrita). 

Yaw, v. n. gire (om et Bertel), frenge, 
Yawl, s. Jolle, n. (fille Gtibébaabd). 
Yawil, v. fn. byle, ture, . 

Yawn, v. nm. gabe; s. Gabén, n.; Gvælg, s. 
Yawner, s. Gaber. Gabende, nm. 
Yawning, s. @aben, n.3 4. gabende, 
Yclad, a. iffedt. 

Ycleped, a. faldet, benævnet, 


Ye, pron. J. 
Yoa, ad. ja (bruges i hoitidelig StiD; - 


574 Yea 


and more, ja tilvisfe! by = and no, ved 
Sa og Nei. 

Yea-and-nay-man, s. Ovefer, a. 
Yead, v. n. gaae, træde. 

Yean, v. n. face Lam, læmme, 

Yeaned, a. født. 

Yeanling, 8. ungt Lam, ¢. 

Year, s. Aar, «3 — by -, Mar for Aar; 
to be in =s, være til Aars; well in »s, 
temmelig tilaaré. 

Yearbooks, s. pl. Aarboger pl. 
Yeared, a. aargammel; tællende Aar; — 
but to thirty, fun henved 30 Aar gam» 


me & ' 

Yearling, s. et Dyr fom er et Aar gam⸗ 
melt, 

Yearly, a. ¢ ad, aarlig, een Gang om 
Aaret, hvert Yar, 

Yearn, 0. a. & n. længes, fulfe af Seng. 
fel. inderligt onffe; være urolig ftemt; 
foraarfage Gmerte; cengite, giore bange, 

Yearnfal, a. bedrevelig, yntelig. 

Yearning, s. fterf Længfel, ftor Tilbsie- 
Tighe dyb Medynt, n.; -s of heart, -s 
of the bowels, Hjerteforg, nm. 

Yoast, s. Gjær, 3 Fraade, n.; Sum, ¢. 

Yoasty, a. giarende, ftummende, fraas 

ende, 

Yeather, s. ſmidig, beielig Green, n. 

Yelk, s. 2€ggeblomme, a, 

Yell, v. n. hyle, tude, ſtrige; s. Dyr, t. 

Yelling, s. Sfrigen, Hylen, n. 

Yellow, a. gul; migundelig; 2. gul Farve, 
n.; to turn -, at blive gult; to look -, 
fee misundelig ud, 

Yellowamber, s. Bernfteen, n.; Rav, t. 

Yellowbark, s. pommerantéfarvet Chinas 

art, . 

Yellowblossomed, a. guulbromfiret, 

Yellowboy, s. Guldjtyffe, ¢. 

Yellowdun, s. ifabelfarvet Heft, n. 

Yellowearth, s. Offerguld, 1. 

Yellowfever, 2. den gule Feber, a. 
Yeliowhammer, s. Guldipurv, s. 
Yellowiris, s. guul Vandlilie, 2. 
Yellowish, a. guulagtig. 
Yellowishness, s. guulagtig Farve, n. 
Yellowlead, s. Blyguult, £. 
Yellowness, s. Guuthed, n.; det Gule; 

g. Stinfyge. 
elp, 0. n. bicffe, give Hals. 

Yelper, s. En, fom goer; Striger, Ud⸗ 
raaber, Sfrighals, n. 

Yeoman, s. ‘Yeoman; GSelveterBonde; 
Tongeltg Dofbetient ; - of the guard, fonges 
Tig Livbrabant. 

Yeomanly, a. hørende tif en Yeoman. 
Yeomanry, s. GelveiereBonder; Fris 
bønder; frivilligt Ryttercorps beftaaende af 
Selveierbender, 


' Yot 


York, s. Sub, Ry?, Slag, +. 

York o. a. ſtubbe, ryffe, fløde, flaae, 
par fe. 

Yerker, s. Heft. fom flaaer ud, =. 

Yern, f. Yearn. 

Yes, ad. ja. 

Yest, s. Gere 

Yester, a. hørende til igaar, Gaarsdagen. 

Yesterday, s. Gaarédag, n.; ad. igaar. 

Yesternight, s. Gaaré Aften, 2.; ad. 
igaar Aftes. 

Yesty, a. gærende, fraadenbde. 

Yet, conj. ¢ ad. bog, alligevel, besuagtet, 
endnu, felv, endogfaa; hidtil; as -, hidind⸗ 
til; nor -, felv iffe da; not -, endnu iffe; 
- time serves, endnu er det Tid, 

Yew, s. Saar, t.; Tartre, 

Yewen, a. af Tartre. 

Yex, s. Hilfe, n.; v. n, biffe. 

Yexingly, ad. med Hitfe, Opfted. 

Ygone, ad. fordum. 

Yield, v. a. og n. yde, give, afgive, inde 
bringe, frembringe; opgive, overgive; give 
efter, give fig tabt, overgive fig; indrømme, 
tillabe; to - up the ghost, at opgive Aan⸗ 
den; to force to -, tvinge til Overgivelie; 
to - up, opgive, overlade, ublevere. 

Yieldableness, s. §eielighed, Eftergiven⸗ 


ed. n. 

Yieldance, s. Frembringelfe ; Feielighed, s. 

Yielder, s. Gn fom opgiver. 

Yielding, a. eftergivende; boielig, Blød; s. 
Hrembringen, Boden, mn. 

Yieldingly, ad. eftergivende, paa en foie⸗ 
lig Maade. 

Yieldingness, s. Foieligbeb, Cftergiven, a, 

Yojan, s. indiſt Længdemaal (5 engelfte 

duly, t. 

Yoko, s. Mag, t.; fig. Tvang, Undertryfs 
telfe; Trældom, n.; to bring under the 
-, bringe under Aaget. 

Yoke, v. a. fpænde i Mag ſammen; parre; 
bringe under Aaget, undertvinge. 

Yokefellow, yokemate, s. Medarbeider, 
Stalbroder, Wyrefelle, n. 

Yokel, s. Landmand, n. 

Yokelines, s. pl. Styreliner, på. (oms 

ord), 

Yoker, s. Oxedriver; Forfpeender, a. 

Yolk, 8. Wygeblomme; Uldens Fidtet- 

td, 2%. 

Yon, yonder, a. hin, hint, den; ad. hiſt, 
dit henne, paa hin Gide. 

Yond, a. gal, forryft, rafende, vanvittig, 
Yonder, a. bin; ad. paa hint Sted. 
Yore, ad. i forrige Tider; forbigaaet; of 
=, fordum, i forbumé Dage; in days of -, 
i [engft forfoundne Dage. 

Yorely, ad. i Forbumétid, 
ote, v. a. befafte; 








You 
You, pron. S, eder, du, De, ’ Dem} 
how are -, hvorledes befinder De Dem 


el. hvorledes befinder du dig; - must do 
as - may, man maa gjøre hvad man fan. 

foung, a. ung; fig. uvidende, werfaren; 

a- one, en ung Perfon; den Unge, Un- 

ger; the bitch is with -, Tæven er med 

Unger. 

‘ounger, a. Yngre. 

‘oungest, s. beh Yngfte. 

oungish, a. ungdommelig; noget ung. 

oungling, s. ungt Bæfen, t.3 ungt Dyr, 

ny Øngting, 2. ung Alder. 

oungly, a. og ad. ungdommelig; i en 

oungster, younker, s. ung or, ung 

dnos Yngling; ung Gelfadet, n. 

»ungth, s. Fngtiny etc. f. youth. 

DUT, pron. din, Deres; eders. 

ars, pron. eders; Deres; din. 

ursolf, pron. du - felv; De - felv; dig - 

‘tv; Dem - felv. 

urselves, pron. Y- felv; eder - felv. 
uth, s. Ungdom; Yngling, 9.3 in -, i 

a4dommen. 

uthfal, 4. ungdommelig, 

uthfully, ad. paa en ungdommelig 

‘aade. fom en Yngling. [dom, x. 

uthfulness, s. Ungdommelighed; Ung» 

uthhood, s. Ungbdométid, x. 

uther, a. yngre. 

ithly, ad. ungdommeligen. 

Tia, s. Qtterjord, n. (Slags Hvid 

dart). 

rious, a. indeholdende Atterjord. 

ik, o. n. Høj; s. Klan, n. 

e, 8. Jul, =. 

ecake, s. Sulefage, n. 

sclog, -log, s. Suleblot, mn. (meget 

Klods Brænde, fom paa Jule-Aften 

ver med Ceremoni bragt ind i Hufet og 

paa Ildſtedet i Raminen, hvor det i 

jlen brænder Bele Natten; denne Sfif 

UK en ftor Deel vedligeholdt fig paa 
et). 

song, s. Sulefang, n. 

ng, s. Sulefeft, ».; Sulegleder, på. 

’ s. Lifte, ©. nt. bitte, 


- & det 28de Bogftav; fom Taltegn 
2tfor 2000; med en Streg over, iftes 
r 4 Millioner; zz betegner Ingefær 
rer, zinziber). 

ism, s. Sabranisme, n. 

5. Almisfetrængende (hos Tyrkerne), 2. 


Zeu 575 


Zacoho, s. Golfel, n. (Underdelen af en 
Gerlefor), 

Zad, s. Det fom har Sfilfelfe af et Z. 
Zaffre, Zaphara, s. Gaflor, ». (blaa 
Rarve til Gla(ur). 

Zagaye, s. mauriff Raftefpyd, ¢. 

Zaln, s. mudyraa Heft. n. . . 
Zamb, zambo, s. Yffom af en Mula 
oy en MNeyerinve, el. af en Regerinde og 
en Mulat, Gambo, a. 

Zantiot, s. Sndvaaner paa Zante; Zane 
tiorer, n.3 a. gantiorift, 

Zany, &. Nar, Bajads, n. 

Zany, v. n. giore Bajadéftreger, 
Zanyism, s. Bajanéfireg. n. 

Zarathan, s. frarftagrty Bryfifoulft, x. 
Zarnich, s. Slags Gvovl-Urzenif, n. 
Zeal, s. Sver, Svrighed, Nidtscerhed; v. m. 
tre, udvife Iver. 

Zealander, s. Beboer af Nyzeland, n. 

Zealed, a. ivrig. 

Zealless, a. uden Iver, flei. 

Zealot, s. Gvarmer, En fom ivrer. 

Zealotical, a. altfor ivrig, focrmeriff. 

Zealotiam, s. zelotiſt Iver, 2. J 
tena s. Svarmeri, £.; lidenffabeiig 

vren. 

Zealous, a. -ly, ad. ivrig, lidenſtabelig, 
wed Barmes paa en ivrig Maade. 

Zealousnees, s. Svrighed, Iver; Lidene 
flubelighed, x. 

Zebra, s. 3ebra, n. 

Zebu, s. Pulfelore, Bifon, n. 

Zechin, s. 3edin, n. (venetianf® og tyre 
fit Guldmynt af Værdi omtr. 4 Rolr.). 

Zed, s. Bogftavet Z. 

Zemindar, s. indiſt Domainebeftyrer el, 
Govdéforpagter, m. 

Zemindory, s. indiſt Domainegebet, ¢. 

Zend, s. Zend (det ældfte Sprog i Pers 
fien). [hellige Bog). 

Zendavesta, s. Jendavefte, (Perſernes 

Zenith, s. Zenith, n. (det hoieſte Puntt), 

Zeolite, s. Zeolit, sn. (Mineral). 

Zeolitio, a. geolitift. 

Zeolitiform, a. zeolitdannet. 

Zephyr, s. Zephyr, Beftenvind, x. 
Zerda, s. Glagé langeret Ræv, n. 
Zero, s. Nul, t.; Nulpuntret paa et There 
mometer). 

Zest, s. foroget Nydelſe; bedre Smag; det 
fom frybdbrer en Ting, fom forhoier Bee 
hageligheden. 

Zest, v. a. krydre med Zitronſaft; forøge 
Bebageligheden; forhoie Nydelſen af; 
trovre, [phabet, £. 

Zeta, s. fiette Bogftav i det graefte Al⸗ 
Zetelio, a. forffende, {peidende. 
Zeugma, s. Seugma, n. (en ſaadan Sæts 
ning i boilfen Verbet fyrer to Subſtan⸗ 


576 Zib 


Zym 


tiver medené bet i Formen fun [varer til | Zoolatry, s. Tilbedelfe af Dyr, a. 


det ene, f. Ex. this is his brother, these 
his sisters). 

Zibellina, s. Zobel, n. 

Zibet, s. Desmerfat (Viverra), n. 





Zoelyte, s. Zoolit, =. (forftenede Levuix- 
piger af Dyr), 


oological, a. -ly, ad. goologiff. 


| Zoologist, s. Zoolog, mn. 


Zigzag, s. Ziygag, £.; a. i Zigzag; v. a. | Zoology, s. Zoologi, Dyrlære, x. 


forme t Zigzag; v. a. løbe i Zigzag. 
Zigzaggery, s. frum Gang, Omvei, ». 
Zigzaggy, a. løbende i Zigzag. 
Zimome, s. Gicringdstof hos Planter. 
Zino, s. Zink, s. (Metal). 
Ziockiferous, a. gintholdig, 
Zinkography, s. Stunft at gravere i 
Aint, n. i 

Zinky, a. fom Zink, af Jin 
Zircon, s. Slags Weeljteen, ifær fra 
Ceylon; f, under O. | 

Zirconite, s, 3rionit, n. (ringe Gort 
EÆdelſteen). 

Zizel, s. Slagé Rotte, a. 

ZHeCECS, s. Froft, n.3 a. frosfen. 
Zneesy, a. fold; - weather, foldt Beir, ¢. 
Zolle, s. Gottel, ms. (Underdelen af en 
Gevilefod), 

Zodiao, s. Dyretreds, n.; Bælte, 1. 

Zodiacal, a. jodiacal, i Dyretredfen. 
Lograscope, s. Perfpectivmaftine, xn. 
Zoilus, s. uforftammet Nedriver, uvidende 
Kunndommer, n. 

Zonar, s. Bælte (baaret af de Chriftne og 
Jeder i Tyrkiet). 2. 
Zone, s. Jordbælte, Sordftreg, £.; Kredé, 
Zoned, a. med et Bælte. . 
Zonelees, a. iffe bærende Bælte; uom- 
giordet. 

Zonnar, s. Slags fort Lævderbælte, fom 


Zoonic, a. udtrutten af dyriſte Dele. 
Zoonomy, a. Zoonomi, m. (Laren om 
Lovene for Livskraften). 
Zoophagons, a. nærende fig af Dyr. 
Zoophorio, a. goophoriff, fom har Bile 
der af Dyr paa Toppen. 
Zoophorus, s. Goilefriefe, n. 
Zoophyte, s. Plantedyr, ¢. 
Zoophytic, ad. angaaende Plantedyr. 
Zoophytological, a. angaaende Læren ou 
‘Plantedyr. 
Zoophytolite, s. forftenet Plantedyr, 1. 
Zoophytology, s. Laren om Plante 
Dyrene. a. 
Zootomical, a. Dyranatomerende. 
Zootomist, s. En fom anatomerer Dyr. 
Zootomy, s. Anatomi paa Dor. 
Zopizza, s. Beg-Afftrabning, vm. 
Zoster, s. en rofenred Bercendelfe, s. 
Zounds, int. for Poffer! billemænd! 
Zouch, s. et raat, grovt Mennefte. 
Zouched, a. a - hat, en nedtrampet fat. 
Zufolo, s. Fugle-Gloite, n. (til at lært 
Bugle at fynge). 
Zuinglianism, s. Zvinglius's Lære, ». 
zumate, s. Slagé Salt, . 
Zumioc, a. angaaende ef. henhørende til 
Haringsftoffer. 
Zumic acid, a. Syre af Geringsftoffer. 
Zygodactylous, a. fom har Klaitrefoddet. 


Chrijine bere i Tyrkiet cil Korftjel fra | Zygomatio, a. dannet fom et Aag. 
Muhamedanerne. {beftriver Dor. | Zymology, ⸗. Læren om Gæring, a. 
Zoographer, Zoographist, s. €n fom | Zymosimeter, s. Geringémaaler, n. 
Loography, s. Dyrebeſtrivelſe, n. 





Ffortegnelfe 


oper 


be uregelmesfige Berber. 


denne Overfigt ere de ufeebvantige, forældede eler fun i Almuefproget brugelige For⸗ 


mer, trykte med Curſiv⸗Skrift. 


Boyftavet A er tilfeiet, hvor Verbet ogfaa bruges 


regelmædfigt, og har dette Bogſtav fin Pladé forreft, betegnes bermed, at ben regel⸗ 


meéfige Form er den meeft brugelige. 


En tilfeiee Grierne antyder, at den regel». 


meéfige Ferm for vedfommende Tid er forældet eller tilhører fun Almuefproget. 


Pres. 


Part. 





ibide,... 
MM, © so @ 
rise, ……+ + 
wake, oe 
ackbite, . 
ake, eee 
iste, ooe 
ar, 2 6 © 


‘ar, (jeg bærer 
at,. oe @ & 


come,.. 
falls, . 
get,.. 
yin, .. 
rird, . 
told, . 
d, + 
eave, 
eech, 
et, . . 
oeak, 
pit,. . 
read, 
ead,. 
ick,.. 
ink,.. 
"OW... - 


…… a ee ee ee ee 


-_ 7° © © © © Whe ew te ete et lel 


a e « ° . . e CJ . 
e e e e » e e ° e 4— LJ ° te . e a . 


e e e ? id 


e e oe e eo @ eo e e 


ef © «© @ «© 


abode, ... 
was, oe eve 
arose,.... 
awoke, .., 
backbit,,.. 
baked, ee 
basted,... 
bore, bare,, 
bore, bure,. 
beat, bate, bet, oe 
became, ....... 
befell, befel,. . 
begot, begut,. . 
begun, began, . 
begirt, R. ... 
beheld, ..... 


id 
. 
e 
. 
id 
e 
LJ 
e 
. 


bent, Re a rs 
bereft, R. .. 
besought, R.. . 
beset, oeoevee > 
bespoke, bespoke, … 

bespit, bespitted, bespat, 
bespread,. ees eeveveeo:.s 
bestead, bested,..... 
bestuck, ..00000 004 
bestunk, . 6. eyes 
bestrewed,..,...... 


e 
. 
. 
e 
+ 
e 
LJ 


cee @ @ 


abode, abid, abidden. 
been. 

arisen. 

awaked. 

“back bitten, backbit. 

R. baken. . 
R. basten. 

born. 

borne. 

beaten, beat. 

become. 

befallen, befal'n. 
begotten, begot. 

begun. 

begirt, R. 

beholden, beheld. 

bent, * 

bereft, R. 

besought R. 

beset 

bespoken, bespoke. i 
bespit, bespitted, bespitten.. 
bespread. 

beatead, bested, bestad, 
bestuck. 

bestunk. 

bestrewn. 


576 Zib 


tiver medens det i Formen fun fvarer til 
bet ene, f. Ex. this is his brother, these 
his sisters). 

Zibellina, s. 3obel, a. 

Zibet, s. Deémerfat (Viverra), x. 
Zigzag, s. Ziggag, ¢.; a. i Zigzag; o. a. 
forme t Zigjag; 0. mn. løbe i Zigzag. 
Zigzaggery, s. frum Gang, Omvei, a. 
Zigzaggy, a. lebende t Zigzag. 
Zimome, s. Giaringsſtof hos Planter. 
Zinc, s. Zink, 4. (Metal). 
Zinckiferous, a. gintholdig. i 
ee s. Stunft at gravere i 
Sint, n. i 

Zinky, a. fom 3inf, af Zink. 

Zircon, s. Slags Woeljteen, . ifer fra 
Ceylon; f. under O. 

Zirconite, s. 3irtonit, n. (ringe Gort 
Edelſteen). 

Zizel, s. Slags Rotte, n. 

Znees, s. Froft. n.; a. frosfen. 
Zneesy, a. told; - weather, foldt Beir, t. 
Zoile, s. Goltel, n. (Underdelen af en 
Geilefod), 

Zodiao, s. Dyrefreds, n.; Bælte, £. 

Zodiacal, a. zodiacal, i Dyretredfen. 
Lograscope, s. Peripectivmaitine, n. 
Zoilus, s. uforftammet Redriver, uvidende 
Kunſtidommer. n. 

Zonar, s. Bælte (baaret af de Chriftne og 
Seder i Torfier). [ x. 
Zone, s. Jordbælte, Jordſtrog, £.; Kredé, 
Zoned, a. med ét Bælte. . 
Zonelees, a. ifte bærende Bælte; uome 
giordet. * 

Zonnar, s. Slags fort Læderbælte, fom 
Chriſtue bere t Tyrliet til Forſtjel fra 
Muhamedanerne. {[beffriver Dyr. 
Zoographer, Zoographist, s. En fom 
Zoography, s. Dyrebeſtrivelſe, a. 





Zym 
Zoolatry, s. Tilbedelfe af Dyr, mw. 
Zoolyte, s. Zoolit, a. (forftenede Leonin- 
ger af Dyr), 
Zoological, a. -ly, ad. zoologiff. 
Zoologist, s. Zoolog, x. 
Zoology, s. Zoologi, Dyrlere, x. 
Zoonic, a. ubdtrutfen af dyriſte Dele. 
Zoonomy, a. Zoonomi, n. (Læren om 
Yovene for Livstraften). 
Zoophagous, a. nærende fig af Dyr. 
Zoophorio, a. zoophoriſt, fom har Billes 
der af Der paa Toppen. 
Zoophorus, «. Gerlefriefe, a. 
Zoophyte, ». Wlantedyr, ¢. 
Zoophytic, ad. angaaende Plantedyr. 
— cal, a. angaaende Læren on 
Plaurtit 
Zoopliytolite, s. forftenet Plantedyr, +. 
Zouphytology, s. Læren om Plantes 
dyrene. we. 
Zootomical, a. Dyranatomerende. 
Zootomist, s. En fom anatomerer Dyr. 
Zootomy, s. Anatomi paa Dor. 
Zopizza, s. Beg-Afftrabning, mn. 
Zoster, s. en rofenrod Berandelfe, a. 
Zounds, int. for Poffer! hillemend! 
Zouch, s. et raat, grovt Mennefte. 
Zouched, a. a - hat, en nedtrampet fat. 
Zufolo, s. Fugle-Fleite, mn. (til at lære 
Fugle at fynge), 
Zuingiianism, s. Zvinglius's Lære, ». 
Zumate, s. Slags Salt, 
Zumic, a. angaaende ef. henhørende til 
Waringsjftoffer. 
Zumio acid, a. Syre af Garingsftofer. 
Zygodactylous, a. fom bar Riatereferder. 
Zygomatic, a. dannet fom et Aag. 
Zymology, s. Læren om Gearing, n. 
Zymosimeter, s. Geringsmaaler, n. 








Fortegnelſe 
over 


de uregelmæesſige Berber. 


3 denne Overfigt ere de ufæbvanlige, forældede eler fun i Almuefproget brugelige For⸗ 
mer, trefte med Curſiv⸗Skrift. Boyftavet R er tilfeiet, hoor Verbet ogfaa bruges 
regelmædfigt, og har dette Bogſtav fin Plads forreft, Setegnes dermed, at den regel⸗ 
meéfige Form er den meeft Srugelige. En tilfeiet Stierne antyder, at den regel». 
meeéfige Form for vedkommende Tid er forældet eller tilfører tun Almuefproget. 





Pres. . Imp. Part. 
I Abide,. ....…-… | abode, .... cree ewes abode, abid, abidden. 
- AM, «oe eee ee | WAS, wet eee eee ce ene been. 
- Arise, ee @ @ ° Brose, . «1 + ee wee wanes arisen. 
- Awake, ;...…… | awoke, .. 00004 e+ awaked. 
- Back bite, oe eo @ back bit,. oer eee eoereoe ere ‘back bitten, backbit. 
- Bake, ..-.se- baked, .....ec eevee R_ baken. hy 
- Baste, oo ee eo wo © basted, Ce ee — R. basten. 
- Bear, ......+. | bore, bare... ee ee ewe born. 
- Bear, (jeg bærer) . | bore, bure,.......... 1) borne. 
- Beat,........ | beat, bate, bef, ....... | beaten, beat. 
- Become,...... | became, .......6.. become. 
It Befalls,...... | befell, befell. ........ | befallen, befal’n. 
I Beget,. ...... | begot, begut,,........ {| begotten, begot. 
- Begin, ....... | begun, began,........ begun. 
- Begird, oeovere begirt, R. eee oe ee eo. begirt, R. 
- Behold, ...... {| beheld,............/] beholden, beheld. 
- Bend, .. scree bent, *.. ccc rer ecae bent, «. 
- Bereave, ..... | bereft, R. ........….…+. | bereft, R. 
> Beseech, ..... | besought, R........../! besought R. 
- Beset, oee ef © & @ beset, .. 66 e a’ © @ © eee beset 
- Beapeak, ..... | bespoke, bespoke, + «se. | bespoken, bespoke. . 
- Bespit,.....,. | bespit, bespitted, bespat, . | bespit, bespitted, bespitten.. 
' Bespread,..... | bespread,...........{ bespread. 
- Bestead,. ..... | bestead, bested,....... {| bestead, bested, bestad, 
Bestick,...... | bestuck, .....+2e04e.. | Dbestuck. 
Bestink,, ..... | bestunk, .......,.... | bestunk, 
Bestrew,...... | bestrewed,.,........ | bestrewn. 


578 De uregelmeesfige Verber. 


Pres. Imp. Part. 





bestrown. 
bestridden, bestrid. 


I Bestrow, . Pete bestrowed, os oe eee 
- Betride,...... | bestrode, bestrid, 
- Betake (one’s self 


o 
eo 
. 


. 
- 
hd 
bd 
bd 


to), a er er 2 er 2 betook, oe oe eee ens nee betaken. 
= Bethink, Se @ @ 8 bethought, 7 © @ © © © © @ © bethought. 
It Betides, .....| betid, + ........... | betid. 
I Beweep, oe oe ee bewept, — bewept. 
- Bewray, (reg.) e 4 bewrayed, e oe ee eo @ be R. bewrain, 
- Bid, .....+... f bid, bade, bad, bode, ... {| bid, bidden. 
- Bind,. 07 @ 888 bound, @ee 6 © 6 © © @ © @ ® bound, bounden. 
- Bite,........ | bit, bate,. «1.265666 | bit, bitten. 
- Bleed, oer ee oe bled, oe eo © © © © © eB OO bled 
- Blend, (reg.)... | blended, .......6.4+..] blended, blens: 
- Blood-let,, .... | blood-let, ......54.+.. | blood-let. 
= Blow, eeee @ @ 6 blew, * on 6 © © © © Oo oO we blown, it. 
- Break, eee © © 00 broke, brake, © © © © eo we @ broken. 
- Breed, * © & @ © © @ bred, eo * @© © @ @ © © © © ee bred. 
- Bring, .… i 00046 brought, ooeeo eer eeneee brought. 
- Brow-beat, .... | brow-beat,.......... | brow-beat, brow-beaten. 
- Baild, eo ee built, Beever vevevneese built, * 
- Burn, . eee @ @ burnt, R. ……—09e0%de0e 000 burnt, R. 
- Burst, ee ee eo ow burst, eeoeoevseeoveoeeee burst, bursten. 
- Buy, oe ee © © & bought, #20 e086 © © © Oo oO bought. 
- Can, 80080800 …e could, Cr ee rr 2 2 — —. 
- Cast... ooeve eee cast, casted, eee evevereove cast, casted. 
- Catch,.. 2.56. caught, B 000000 oe caught, R. 
- Chide,....... | chid, chode,......... | chid, chidden. 
- Choose, chuse, e+ | ChOSG,.. 1.40665 eee | Chosen. 
- Cleave, ...... | cleft, cloce, clave,..... cleft, cloven. 
- Climb, ov eevee R. clomb.. oe ere eee ove R clomb, 
- Cling, oe oboe @ clung, clang,,. ooo eo eee clung, clong. 
- Clothe, , feber R. clad, Ce ee ee ee Se …e…, R. clad. 
- Come, oo ov eoe Came, . + ps we se svevreseee come. 
- Cost,..., beee cost, «see ei aereves cost. 
- Creep,....... | crept, crope, * ..... crept, +. 
- Crow, ©eeecees R. crew, oe © oe © @ © 8 oe © 6 R. crown. 
- Cut, eee eeeeoe cut, seere 0. eut. 
- Dare, 0. n. fur de, durst, R.,. ee eo — dared. 
- Dare, udfordre, . . | dared,......e0¢0..-. | dared. 
- Deal,. oe ee a ee dealt, A.......... ee dealt, R. 
- Dig, ......+.. f dug, digged,......... | dug, digged. 
=: Ding, oe eo åt oO dung, $66 © © 6 © oO 8 © | R. dung. 
- Distract, (reg.). . | distracted,......,.¢. | R. distraught, distraughted. 
- Distend, eoeveve distended, oo ew ee oe eeoe R. distent. 
- Do,. ove eoeres did, Co ee ee ee ee ee a done, doen. 
- Draw. ,.. eee drew, oes + eo eo eo eo 8 drawn. 
- Dcead, oeoeeeen R. dread,, Cr ee 02 dreaded. 
- Dream, . eevee dreamt, R. ooo ee voever dreamt, R. 
- Drench, (reg ) oe drenched, . oe ee oo ee oe R drencht. 
- Drink, eevee. drank, Or er er or drank, drunken. 
- Drive,....... | drove, drave, .......- | driven, droven, 
- Dwell, oe eevee dwelt, re a oY dwelt, + 
- Eat, . Aan  …&… . eat, ate, Cr ee 2 er Sr 2 2 …e eaten, eat. 
- Engird or Engirt, engirded, engirt,...,.,... 


engirded, engirt. 


De uregelmeesfige Berber. 


Imp. 


579 


Part. 





I Engravo, 
- Fall,.. 
- Feed, . 
- Feel, 42 
— Fight, ° 
- Find,. ° 
- Flee,.. 
- Fleet, . 
- Fling, . 
- Fly, oe 
- Fold,. ¢ 
- Forbear, 


o 
. 
. 
4 
e 
° 
. 
. 
. 
e 
. 


- Forbid, a 


- Forecast, 
- For(e)do, 


- For(e)go, | 
- Foreknow, 


- Forelay; 
- Forelift, 


e 


+ 


- Foreread, 


- Forerun, 


- Forelend, 
- Foresay,. 
- Foreshow,. 
- Foresee,. . 
- Forespeak, 
- Foretel, «. 
- Forethink,. 


- Forget, 


. 
e 
e 
4 
. 


. 


- Forgive,, . 
- Forsake,. . 
- Forswear, . 
- Freeze, ... 
- Freight, (reg.) 


- Geld, e & 
- Get, e & 
- Gild, e å 
- Gird, . 
- Give, … 
- Grave, . 
- Grind, . 
- Grow, - 


0 
. 
0 
. 
. 
+ 
LJ 


‘ 


. 
e 
° 
. 
$ 
. 
. 


- Hamstring, 


- Hang, 


e* … 


- Have, rr or) 


- Hear, 


9 8 & 


- Heat,. ee 
- Heave,. e & 


- Help, (reg.) 


7 © © © © © © © © © © @ «6 


° 
. 
AJ 
(4 
e 
e 
e 
e 
e 
e 
+ 
U 
e 
. 
. 
. 
. 
. 
. 


. 


oe == FF © e@ + © © @ &e oo @ © 


- Hew,. ..….… 


- Hide, 
- Hit, 


ee ¢ 6 @ 


-— ee @ @ « 


.… &€ & & ee @ @ 


+98 + @ & @& @ & © © @ &@ © &® #@ ee e & + 


e 
4 
* 
. 
4 
0 
0 
. 
° 
. 
. 
e 
. 
+ 
e 
e 
+. 
' 


oe ee © @ 


°o oo fr @ . e ea ° e KJ & ¢« e 


ce «© = © © © e— © © © we © © © pe 8 eo eo +e tT © ow © © © © © © © © © © © Fe eH oe © 


«ese & & e+ @ @ 9 e+ © @ wm» @ 


* 2 009 o ° o o ° ° e e eo o ° e e e oe @ o ø + . e e CJ 0 e CJ . . ° ° e 


engraved . . 
fell, oe 8 & & 
fed, oo © @ 
felt, oor ee 
fought, ... 
found, fand, 
fled, oeoeee 
fleeted,... 
flung, .... 
flew, . se. 
folded, ... 


forbore, f orbare, 


oe FPF @ @ © © & & @ 


P…+& «© CC & & © @ &@ 0 


. 
. 
e 
. 
e 
. 
. 

& 
* 
° 
4 


forbid, forbade, ( 
bad), eo & © @ © @ 


forecast, . 
for(e)did, 
for(e) went, 
foreknew, 
forelaid, . 
R. forelift, 
foreread, . 
foreran,. . 
forelent, , 
foresaid, . 


. 
U 

9 
® 
e 
. 
. 
* 
. 


foreshowed, 
foresaw, ... 
forespoke, fores 
foretold, ... 
forethought, . 


forgot. forgat, 


forgave, 


8 
e 
+ 
¢ 
4 
9 
° 
. 
4 
U 


 & 6 


+ 


e 
e 
* 
4 
e 
+ 
6 
e 
e 
e 
s 


« ° - ° 


forsook, .... 


forswore, . 
roze, a & @ 


. 


R. frought, 


R. gelt,. . 
got, gat, . 
gilt, R... 
girt, R... 
gave, ... 
went,... 
graved,.. 
ground,. . 
grew, ... 
hamstrung, 
hung, R. . 
had,...., 


heard,. o o8e + 


e 
® 
e 
U 
. 
. 


ee © 8» * @ 


e 


e 
+ 
& 

åd 
e 
+ 
. 

. 
& 

e 

e 
e 
. 
. 


R. het, .... 


hove, R. 


oo & «© &e © 


……[… « © © © © © © © @ @ 


R. holp, holpe, 
hewed, ..... 
hid, eee © oo 6 
hit, oo eo @ @ @ © 


* 


232777* 


oe e« * © © © © #@ © @ gs © @ 


“ef © © © &@ » ef 


ce = @ @ @ 


Seve ce « + © 


“2 ef © © © © © & @ &@© © ®@ 
… * © @e re © © eo ee ee oh ee yet + + 


ak 


oof @ 


ooo ef © @ © © & © © © © © © © © © &© © @© &e @ 


ce © © © @ e + 


oc © © @ © © © © © = © © © © © © © &© © @ @ 


i 
eo e+ + CJ . ° e . 2 o — 


bå . 


- e © é& 2 © @ & @ & & @ 


+ eee * + 


me e+ © © © © © © © © © © 


oc e@ eo © # © @ e&© © & & © © © & & &e @ © 


- 
4 
ø 


…[ &€ © & © ? 2 & +» 


…+e eee © © & 28 + 


eo eo © © © @ © © @& @ © © fe? © © @ & #& © 


Sa 
* 


öö040 


bd 


… + 8 © ef o e + oo © « oe © e e@ © e © © © © e@ © &@ @© &# & @ . Pe © ee ee eo & & + 


” © © e@ © © © © &© © © @& & e@ &© © eet © © © & © & © 0© &e © e& © @ @ & @# © © 2? @ @ &e +? 


[…… & & & © & © © © © @ 


R. engraven. 
fallen, faln. 
fed. 

felt. 

fought, foughten, 
ound. 

fied. 

R. filet. 
flong, flong. 
flown. 

R folden. 
forborne. 


forbid, forbidden. 
forecast. 
for(e)done. 
for(e)gone. 
foreknown. 
forelaid. 

R. forelift. 
foreread. 
forerun. 
forelent. 
foresaid. 
foreshown. 
foreseen. 
forespoken, 
foretold. 
forethought. 
forgotten, forgot. 
forgiven, 
forsaken. 
forsworn. 
frozen. 

R. fraught. 

R. gelt. 

got, gotten. 
gilt, R. 

girt, R. 

given. 

gone. + 
R. graven. 
ground, *. 
grown. 

R. hamstrang. 
hung, hong, R. 
had. 

heard. 

R. het. 

hoven, hove, R. 
R. holp, holpe, holpen. 
R. hewn. 
hidden, hid. 
hit, hot. 


ee: 8 e 8% & & Pmt 


Le | 


Ø 6 ee © € @€@ #8 8 @ NV 8 tt hel £€£ 4 å 8 pø 


Pres. 





Hold,, ... 


Hurt, oe eo © © @© @ 0 
Inlay, see @ @ 8 8 
Interweave,.... 
Inweave, ..... 
Keep, ......0. 
Kneel,.....0.. 
Knit, @#esxee eee 
Know, ...e00 
Lade (cid. To 

Load), ...... 
Lay,» wee vee 
Lead, oe © @ ees 
Lean, eeeevees 
Leap, o > » ee ee 
Learn, . wees 
Leave,......5- 
Lend, #8 % @ © @ @ 
Let, eee © @ @ @ @ 
Lie, ose @ 0 ee e 
Lift, .... . 
Light (upon one) ig 


traffer (paa...). 

Light, jeg Ipfer, 
tænder, ees eeees 
Load, .. 2.00. 
Lose, ., 
Make, …… 
May,... 
Mean, .. 
Meet, .. 
Melt,. . 

Methinks, 
t Misbecomes, 
Miscast, eee 
Misdeal,. . 
Misdo,... 
Misdraw, 
Misgive, . 
Mishear,. 
Misknow, 
Mislay, ". 
Mi-lead,. 
Missay, , 
Missend, 
Misshape, 
Misspeak, 
Misspell, 
Mispend, 
Mistake, . 
Minne . 
Mistell, 

Misthink, 

Misundersta 


LJ 
id 
e 
e 
e 

LJ 


4 
. 
' 
' 
. 
e 


0 


öä—⏑—0 © © 
d a &e &e 0 


ef e@ + © @ * © © © w@ © © © © @ # © © © & e+ & we @ 


° 
oe ee ee e& © ee e@ © 2s © @ © 8@ © 0 &® &? @ &e & @# © @ é&e &e © 


gpBeee ewe we © wo eo FT we © © © © © © © 


d,. 


De uregelmeesfige Berber. 


held, .... 
hurt, eevee 
inlaid, ... 
interwove, + 
inwove,... 
kept, oe @ @ © 
R. knelt, eee 
knit, knitted, 

knew, snowed, 


LJ 
a 
a 
LJ 
e 


oe & & eo woo @ 
° 
oe e+ © @ &e © 
° 
- * © © ⏑ — 
-_ ew ee © © Ge + 


o ce & & & @ 
° 


laded, . oe ¢ @ ee 
laid,. *e @e@ @ se 
led, lad, eee 
R. leant, lent... . 
R. leapt, lept, Jope, 
R. learnt, ..... 
left, s … 

lent,, e@ee e 
let, eee eere 
lay, wc eee 
R. lift, .... 


oe e 
oo + & @ 
° o ° . o 


gg 8 & & @ @ 


. €&€ €&€ & & & # @ 


e+ & © 
oo rf &e @ 

"P «© © © & @ 

2 & & @ @ @ 

… fF & eo © & © &© @ + 
ooo ef ee ee 09 & & &e © @ 


. 
. 
e 


R. light, inel, lit, oo 


R. lit, eo eee @ 6 
loaded, eseaeeve 
lost, ee é 
made, . oe ese ee 
might, vulg. mought, 
meant, .... 
met,. * ¢ @ © @ 
R. molt, .... 
methought,. . °‘ 


° 
. 


“ce ee &e © 


o 
se * ws» @ @ 


misbecame,. 
miscast, . + 
misdealt, R. 
misdid,... 
misdrew, . . 
mi<gave, ee 


% 

LJ 

. 
ef 
e 

e 


… + 


oe ef © «2 © © eee © © © e ww # 


misheard,, .. 
woisknew,... 
mislaid,. ... 
misled, ..,.. 
missaid, ... 


Be © «© «© © &© © @ © @ 
. 


missent, 

misshaped, . 
misspoke, . 
R. misspelt, 
misspent,. . 
mistovk, .. . 
mistaught,. .... ee ewe 
mistold,..........- 
misthought, ......... 
misunderstood, ....... 


°° © @- © © &© © ? @ Ff @ 
.o «© © © © @ © © @© «© ®© © © @© © 9 See e+ ® 


interwoven, +. 
inwoven, *. 
kept. 

R. knelt, 
knit, knitted. 
known. 


R. leant, lent. ” 
R. leapt, lept. 
R. learnt. 
left. 

lent. 

let. 

lain, sion. 

R. lift. 


R. light, inel. lit. 
R. lit, light. — 
R. loaden. 

lost. 

made. . 
meant. 

met. 

R. molten. 





misbecome. 
miscast. 
misdealt, R. 
misdone. 
misdrawn. 
misgiven. 
misheard. 
misknown. 
mislaid. 
misled. 
missaid. 
missent. 

R. mishapen. 
misspoken. 
R. misspelt. 
misspent. 
mistaken. 
mistaught. 
mistold. 
misthought. 
misunderstood, 








a SEERE. ER ERE SE RER FRUE RER RR RR REE ROR RR ROR BORRE EEN E PEPE TEE EDER 


Ontbid, . . 
Outdo,. .. 
Outdrink, . 
Outfly, .. 
Outgive,.. 
Outgo,. .. 
Outgrow, . 
Outride,.. 
Outrun, . . 
Outsell, .. 
Outshine, . 
Oatshoot, 
Outshut, . 
Outspeed, . 
Outspread, 
Outstand, 
Oatstride, . 
Outs wear, . 
Outswell, . 


Outwear, ... 


Outweep, . 


Outwork, .. 


Overbear, . 
Overbid, 
Overblow, 
Overburn,. 


Overbuy, ... 
Overcast, .. 


Overciimb, 
Overcome, 


>. …+ @ 0 8 @ + e ¢ 8 + of ¢ U 


Overdo, eee i . 


Overdraw, 

Overdrink, 

Overdrive, 

Overeat, . 
Overfreight, 
Overget, . 
Overgild, . 
Overgird, . 
Overgo, .. 
Overhang, 

Overhear, . 
Overlade, . 
Overlay, . 
Overload, . 
Overpay, . 
Overreach, 
Overread, . 


ee ee © & © & © @ @ a 


e © 8 © te @ 


eo 8 © @ « 


outdid, . . 
outdrank, 
outflew, . 
oatgare, . 
outwent,. 
outgrew, . 
outrode, . 
outran,. . 
outsold, . 
outshone, 

outshot, . 
outshat, . 
outsped, . 
outspread, 
outstood, 

outstrode, 
outs wore, 
outswelled, 
outwore,. . 
outwept,.. 


oe ew © © © © © © © © © © © © © 6 ? 0 ? 2» & 2» & 


PP 92 © & © wp 9? @ @ 


s 
e 
* 
e 
* 
. 
. 
. 
. 
e 
e 
e 
e 
e 
. 
e 
. 


oe & e& © @ & © © &e &e & @ © @ @ @ © @ © © ? £ 89 8 8 & 


R. outwrought, 
overbore, ... 


overbid, overbad, 


oe ee © & © & © © & © @ &e @ © © & © © © © @ © © © © © 8 @ 


overblew, .... 
overburnt, R, 


overbought, 
overcast,. . 


R. overclomb, 


overcame, . 
overdid, .. 
overdrew, . 
overdrank, 
overdrove,. 


overcat, overate, 


overfroighted, 


overgot, .. 
overgilt, A. 
overgirt. A. 
overwent, . 
overhung, . 
“overheaed, . 
overladed, . 
overlaid,. . 
overloaded, 
overpaid, . 


. 
. 
e 
0 
e 
CJ 
e 
LÅ 


eo e+ & == 


LJ . e . . . e « tad e 


R. overraught, . 


overread 


? © © + @ 


«eerie e © © e& © & & &e © #2 &e © © & & #@ @ & © © © & e@ @ 9 © 9 © & w& +» 


se S&S ewe 2 2» & - © © ses @ «@ 


e ° e » . 


ERE © © © = © © @ @ © © © © © = © © © © 2 © wa ew © © © EK EK TERE we ws wo JER ww JER wo HEL JER ERE ERR © © © © © EL ERR HER ET HER 


"Pers © €& © @ @ © © @ © € @ © © @ © © © # @ 8 © © ? © & & 


sn 8% 6© &© © &@© © @® #@ &©& © © @ @ 


ef © © © = © © S&S © © © © @ © © © s © we we we © © © © «© © © » © © © © © © © © © © © © © © © © © © © © B&B © + 


« e@ «© e# eee? #¢ © @ ? @ & © © ? £ ? @ + 


es &* 2© 28 © © ®@ © © @ © 2 8 © © ®@ © e©& 2 © © = @ © » © wp © © © © © @ & @ 


«= @ øf © & @ & &#& é& © @© @ ? @ @ @ #@# @© © ? @ + @ © 


e © @© 8@© &© © @ © © &© © © © 8&8 © © @ © © © © &= @ ©» © © © © © © 


miaweltten. 
R. mewa, 
mær ry 


newmade, 
outdiddean. 

eutdone. 

outdrunk. 

outhewa, 

outgivea. 

outgone. 

outgrowa, 
outriddea. 

outrun. 

outsold. 

outahone. 

outshot. 

outahut. 

outaped. 

outapread. 

outatood, 
outstridden. 
outeworn. 
outawollea. i 
outworn. 

outwept. 

R. outwrought, 
overborne, 

overbid, overbidden, 
overblown, 
overburnt, A, 
overbought. 
overcast, 
overclimbed. 
overcome. 
overdone, 
overdrawn, 
ovordrunk. 
overdriven, 
overeaten, 
R overfraught, 
overgot, 
ovorgilt, A. 
overgirt, A. 
overgone, 
overhung. 
overiward, 
overladon. 
overlaid, 
ovoricaden, 
overpeid, 

KH. overraught, 
overrend. 


582 


a rr | 


Pres. 


Override,..... 
Overran, ..... 
Oversee, ..... 
Oversell, ..... 
Overset,.....6. 
Overshoot, .... 
Oversieep, .... 
Overspeek,.... 
Overspread,.... 
Overstrew, .... 
Overtake,,..., 
Overthrow, .... 
Overwork, ..,... 
Partake, 
Pay,. ++ 
Pen (= up),. . 
Plead, (reg). 





Reap,......-. 
Rebuild, ..... 
Recast,...... 
Rehear,...... 
Remake, ..... 
Remelt,...... 
Read, Rent, ... 
Repay, ..... 
Resell, .....-. 
Resow, ...... 
Respeak, . . 
Retake, ... 
Retell, . 2... 
Rewrite, ..... 
Rid,..... 
Ride, ....2..- 
Ring, ....... 
Rise, 
Rive, . 
Rot, eee 
Rough-hew,. ... 
Rough-work, . .. 
Run, 


blee er 


Saw, eo & 8 e+ @ 8 
Save wwe cee 
See... 
Seek, ..... es 
Seeth(e), ..... 
Sell,. . … 


Sead,....... 


De uregelmeesfige Berber. 


overrode, ........ 


overan, .. 
oversaw, ..... 
oversold, 
overset, 
overshot, ..... 
overslept,..... 


overspoke, ..... 


ovarspread,.,..... . 

overstrewed, ....... 

overtook, .....6.+e+e8 
overthrew,. .....0+008 
R. overwrought, ...... 
partook, ... 2... ee ees 
paid,. oro ee eo ee . … 
pent,. soe ewer . oe 
R eulg. plead,.. 1... 
put, .. sec e eae ee 
R. quook,....... se 
quitted, quit, ...... we 
quoth, guod, .. 1... 
R. raft, .. eee sane … 
R. raught, ......….… . 
read, red,. ..... ese 
R. reapt, ......602-- 
rebuilt, ......... . 


recast,. . 000004. 


reheard, 
remade, ...... 
remelted, ..... 
rent, 
repaid, ...... 
resold,. .. 


resowed,. . ce se eees 


respuke,...... 
retook,.... 
retold, oe @ @ @ © ¢& 


rung, rang, rong, 
rose, rise, riase, . 
rove, R 


rotted,....... 
rough hewed, ... 
rough: wrought, . . 
ran, rum, ..... 
eawed,....... 
eaid,. 2... eee 
saw, ... 2. ee oe 
sought, ...... 
R. sod, ...... 
sold,.....-+--. 
sent, . se eee 


e 6° 
eee e@ 
Q[ … « 
e a e 
eee . 


2 8 © © @ 


oe ee + 


7. es @ @ @ 


Part. 


overrode, overridden. 
overrun. 
overseen. 
oversold, 
overset. 
overshot. 
overslept. 
overspoken. 
overspread. 

R. overstrewn. 
overtaken, 
overthrown. 

R. overwrought. 
partaken. 

paid. 

pent. 

R. vutg. plead, 
put. 

quaked. 
quitted, quit. 





raffed. 

R. raught, rought. 
read, rad. 

R. reapt. 
rebuilt. 

recast. 

reheard. 
remade. 

R. remolten. 
rent 

repaid. 

resold. 

resown, R. 
respoken. 
retaken. 

retold. 
rewritten. 

rid. 

rode, rid, ridden. 
rung, rong. 
risen, rist. 
riven, rocen, R. 
rot, rotten, R. 
R. rough. hewn. 
rough- wrought. 
run. 

R. sawn. 

said, sain. 
seen. 

sought. 

R. sodden, sed. 





De uregelmeesfige Berber. 


583. 








Pres. | Imp. Part. 
I Set, cee ee ew | BOG, Cw ee ewe we 2920 +] set. 
- Sew, .......{| sewed,.....-...-.. f| sewed, sewn, sown. 
- Shake, ......{ shook,.....22 eee shaken. - 
- Shall,. ...... | should, shold(e), ...... . 
- Shape, ...... | shaped, shope,.......{]| R. shapen. 
- Shave, … …… + shaved, oes © © © — R. shaven. 
- Shear,....... | R. shore, .......... | shorn, shore, = 
- Shed, .......{] shed, ....-. cc eevee shed. 
- Shew,....... {| shewed,......+-se-. R. shewn. 
- Shine,....... {| shone, *...-..0.e-020. shone, +. 
- Shoe, ....... | shod,...... cee eee shod, shodden. 
- Shoot,....... | shot... .- + eee ecee shot, shotten. 
- Show, . . . | showed, .........-. R. shown. . 
- Shred (Shread),’ . | shred, ...... cee eee shred. 
- Shriek, (reg.) ; . | R. shright, ......... 1] shrieked. . 
~ Shrink, ...... | shrunk, shrank, ...... | shrunk, shrunken. 
- Shrive, ...... | shrove, ........... | Shriven, shrift, 
- Shut, .......{ shut,.....2. se eevee shut. 
- Sing, .......'| sumg, sang,.......6.. sung. 
~ Sink, ....... {| sunk, sank,......... (| sank, sunken. 
- Sit, ........ | sat, Bate, .........…f Sat, Sate, sitter. 
- Slay, ......./] slew,.........206.2.-.- | Slain. 
- Sleep,....... slept, ......02092+ + | slept. 
- Slide, .......fslid+.......0.+…. + | slid, slidden. 
- Sling,........ | slung, slang, ........ | slung. 
- Slink,....... | Slunk, slank,........ +] slunk. 
- Slit,. ....... | slit, slitted,. ...~..... | slit, slitted. 
- Smart, ...... i] A. smart,.......... R. smart. 
- Smell,....... {| A. smelt,...m......i] =R. smelt. 
- Smite,....... | smote,. «2... eee ee ge smitten, småt. 
It Snows,...... | R. provine. snew,..... {| BR. snown. 
I Sow, .......{ sowed,.........6...{] FR. sown, 
- Speak, ...... | spoke, spake,....... . | spoken. 
- Speed, ......{ sped, + ...000000+ sped, *. 
- Spell,.......{ A. spelt,...........{| AR. spelt. 
- Spend, ......j] spent,............ 4, Spent 
- Spet, ....... | spetted, spet,........ | spetted, spet. 
- Spill, ....... R. spilt}... 2... 2 ee ee R spilt. 
- Spin, ....... | Spun, span,........, | spun. 
- Spit,........ | spitted, spit, spat,,.... {| spitted, spit, spitten. 
- Split,....... | split, splitted, .......) split, splitred. 
- Spread,...... | spread, spred, .......{ spread, spred, sprad. 
- Spring, ...... | Sprung, sprang, sprong,.. | sprung. 
- Stand,...,... | stood, ......0000 0 stood, støde. 
- Stave,.......{| A stove, .....-+4.-.| &. stove. 
- Stay, ....... | staid, . o. . ecw rw oe staid. 
- Steal,....... {| stole, ....-600000… stolen, stoln. 
- Stick,....... | stuck, stack, ........ 4 { stuck. 
~ Sting, ....... | stung, slang, ... 2.5.06 stung, stang. 
- Stink,....... | stunk, stank, ........ stunk. 
. gStrav gatruwed, strawed. 
Strew, } cere strewed, ' sree {etrowed. | 
(vid. Strow) strewn. 


- Stretch, (reg.) 


| R. straught, ...... 


R. strawght (vid. Dict.). 


& 


De uregelmæsfige Verber. 





584 
* 
Pros. Imp. Part. 

I Stride, ...... strode, strid, strod, .... | stridden. 

- Strike, ...... struck, straks, stroke, struck, stricken, strwcken, 
strook, ......6+..4. strook. 

- String, ...... strung, sfrang,.,..... R. strang. 

- Strive, ...... strove, + 2... ee ee ee striven. 

- Strow,....... strowed,........... strown. 

- Sub-let,. ..... sub-let, ........... subd- let. 

- Swear, ...... swore, sware, ....... sworn. 

- Sweat, ...... R. sweat, swet, swat, swate., R. sweat, swet, sweaten. 

- Sweep, ...... swept, R........... swept, ØR. 

- Swell,... swelled,.....,..... R. swollen, swoln. 

- Swim,....... swum, swam, swom,.... swum, stoom. 

- Swing, ...... swung, swang,....... swung. 

- Take, ....... took,. 2... 2.2. ee eee taken. 

- Teach, ....:. | taught, *.......... taught, +. 

- Tear, ....... tore, tfaré,. 2... 2 ee ees torn, tore. 

- Tell... 2.2... told, . 0... 2c eee eee e told. 

- Think,,...... thought, ...... . thought. 

- Thrive, ...... R. throve,..... . . | R. thriven, 

- Throw, ...... threw, 2... ee eee eee thrown. 

- Thrust, ...... thrust,......2..-e6..2. thrust. 

- Thunderstrike, thunderstruck, ... thunderstruck, thunder- 

stricken. 

- Tread, ...... | trod, trode,......... trodden, trod. 

- Try, .. .trieò........ ...... tried. 

- Unbend,...... unbent, .,.....--.-5 unbent. 

- Unbind,...... unbound, .....-.-...-. unbound, 

- Unbuild,...... 1] unbuilt, .......2..… unbuilt. 

- Under: bear, - | under-bore, ....... . - | under borne, 

- Under-bid, .... | under-bid,..... . «sss | under-bidden. 

- Undér-bind,. .. . | under-bound, ........- under- bound, 

- Under-buy, .... | ander-bought,........ | under-bought, 

- Under-cut, .... | under-cut,...... ...e | under-cut. 

- Underdo, ..... underdid, .......0.085 underdone. 

- Under-feel,. ...{ under-felt,.........- under- felt. 

- Under-gird,. ... | under-girt,.........- under-girt. 

- Undergo, ..... uederwent, ........- | undergone. 

- Underlay,..... underlaid,........:°5 underlaid. 

- Underlet,..... underlet,..........: | underlet. i 

- Under-run . | under-ran,. .......…> -under-run. 

- Undersell,. . . ..!undersold,.........- undersold. 

- Underset,..... underset, ......-e.065 underset. 

- Understand,. ... | understood,......... {| understood. 

~ Undertake, .... | undertook,.........-:> undertaken. 

- Underweave, ... | underwove,.......-- underwoven. 

~ Underwork,. ... | underwrought, *«......- R. underwrought. 

- Underwrite,. ... | underwrote,........- underwritten. 

- Undo, ..... undid, .... ce eee eee undone. 

= Undraw,. ee & @ @ undrew, & & © @ © © & @ undrawn. 

- Ungird, ...... ungirt, R......-...-- | ungirt, A. 

- Unbang,...... unhung, ØR. ........ unhung, R. 

- Unlade,...... unladed,. ... 000 0… undladen, +. 

- Unload, ...... unloaded, .........-. R. anloaden. 

- Unmake, ..... unmade,. .....-6-2+.-. unmade, 


— 


De uregelmeesfige Verber. 585 








Pres. Imp. Part. 

I Unpay,...... | unpaid, ........... unpaid. 

- Unsay, .. . unsaid, ........... unsxid. 

- Unshoe,...... unshod, .......... . | unshod, asshodden. 

- Unstring, ..... | unstrung, .......... {| wnstrung. 

- Unswear, ..... {| unswore,.......... unsworn. 

- Unsweat, .....1] AR. unsweat,. ........ R. unsweat. 

nswell, ..... 1] unswelled,..........1] MR. unswoln 

- Unteach, -.. | uptaught, ......... øf untaught. 

- Unthink,...... | unthought,.......... 1] unthought. 

- Unwind,. ..... | unwound, ..... o «ee. | Unwound, 
Unwring, ..... | uowrung, … ee eee unwrung. 
Upbear,...... | upbore, ........... 1} upborne. 
Updraw,...... | updrew,.....-+.....- f updrawn. 
Upgrow,...... |] upgrew,........... | upgrown. 
Uphold,...... | upheld, ........... f upheld, upholden. 
Uplead,....../] upled,.....+..... . upled. 
Uplift,....... | BR. uplift,;.......... R. uplift. 
Uprise, ...... | uprose, ..... + uprisen. 

Upset, col..... {| upset,........ -- | upset. 
Upwind,......] upwound,.......... f upwound. 
Wake,.......{| A. woke, .......2..6-. waked. 
Wash,....... {| washed,......2...-. - | &. washen. 
Wave,....... R. weft,. . 2. 2. ce we wee R weft. 
Waylay,..... . | waylaid,........... f waylaid. 
Wear,... -- | Wore, Waré,. .......+. | worn. 
Weave, .. oe | WOVE, FH... wc ew ew we woven, *. 
Weep,...... wept, + 2.2... eee wept. 
Wend (oid. To Go) went, ......066..../] gone. 
Wet, ....... | wet, wetted,......... i! wet, wetted. 
Will, ....... | would,......020+ . 
Win,. .." . + | WOR, f08n,.....004… won. 
Wind, ....... | wound, + .......... | wound, wounden. 
Wire-draw,.... | wire-drew, rn wire-drawn. 
Withdraw, .... | withdrew,.......... withdrawn. 
Withhold,..... | withheld, .......... | withheld, withholden 
Wax, .......|R wor, wore, war, ... R. waxea, woxren. 
Withstand, .... | withstood,,......... | withstood. 
Wont, ....... {| Wont, ....20 eee eee wont. 
Work,....... R. wrought,.......2.. R. wrought. 
Wreathe, ..... | wreathed,........../| A. wreathen. 
Wring, ...... | Wrung, wrang, *......{ Wrung, + 
Write,....... | wrote, wrif,,........ 4 written, writ. 
Writhe,...... | writhed,........... {| Writhen. 

— Eee 


Forllaring over Forfortelferne. 


a. Adieltiv. 

ad. Adverb. 

art. Artikel. 

conj. Coniunction. 

Ag. figurlig Betydning. 

imp. Smperfectum, 

int. Qnterjeftion. 

n. (ved det danſte) Foellestion. . 
n. c. Cardinal Tal. 

n. 0. Ordenstal, 

prp. Præpofition, 

pron. Pronomen, 

perf. part. Perfectum Participium, 
pl. Pluralis. 

s. Subſtantiv. 

sing. Gingularié, 

t. (ved det danſte) Neutrum, 
v. a. activt Verbum. 

v. a. & n. activt og intranfitivt Verbum. 
v. n. intranfitivt Verbum. 

v. imper. uperfonlist Veibum. 
v. r. reflexivt Berbum, 


— 4 ·— — — 


DICTIONARY 


OF THE 


ENGLISH AND DANISH LANGUAGES, 


ADAPTED TO THE USE OF SCHOOLS AND 
LEARNERS OF BOTH LANGUAGES 





BY 


CECIL HORNBECK, 
TRANSLATOR AND INTERPRETER OF RNGLISIL 


DANISH-ENGLISH PART. 


COPENHAGEN. 


PRINTED FOR ANDR, FRED. GOST BY BIANCO LUNO. 
1863. 
LONDON. LONGMAN & CO. 


vu -J 
y b 





Cngelff-danff og danff-engelff 


Haand-Ordbog 


til Brug for begge Nationer 


ved 


Cecil Hornbeck, 


Tranélateur i Engelſt. 


— — 


Danſk⸗engelſk Deel. 


Kjobenhavn. 


Auinerhtetshaghandler Audr. Fred. Belts Forlag. 


Bianco Lunos Bogtryfferi ved F. S. Mule. 
1863. 


A. 


Aa, en; rivulet, rill, streamlet. 
Aa, int. o! oh! 
Aaben, a. open; = Gs, open sea; - 
Himmel, open air; -t Brev, letter patent ; 
Pladfen flarer -, the place is vacant; 
(oprigtig) sincere, frank. 
Aabenbar, a. manifest, evident; clear, 
public; notorious. 
Aabenbare, v. a. to reveal, to disclose, 
to manifest, to make known or public. 
Uabenbarelfe, Uabenbaring, en; reve- 
lation; manifestation, disclosures. 
Aabenbaring, en; revelation ; revealing; 
Sct. Johannis —, the apocalypse of St. 
John. 
Aabenbed, en; openness, frankness. 
Aabenbiertet, aabenbjertig, a. open- 
hearted, frank, ingenuous, candid. " 
Aabenhjertighed, en; openheartedness, 


ingenuousness, frankness; openness, 
candidness. 
Uabenhjertigen, ad. openly, open- 


heartedly, frankly, candidly. 
Yabenlydt, ad. loudly, audibly. 
1tabenlys, a. manifest, evident. 
fabenlyft, ad. openly, in the face of 
day, in the sight of all men. 
labenftaaende, a. open, unclosed. 
labne, wv. a. to open, to make open; 
o unclose, to unlock; to unseal (a let- 
er); to unbosom (one’s self to one). 
abning, en; opening, aperture; breach, 
ole, gap; orifice; perforation; opening 
f the belly, stool; glade (in a wood). 
zbo, Aabygger, en; inhabitant of the 
anks of a river, one that dwells near 
river. 
tbred, en; bank of a river, riverside. 
iOfel, et; carcass; carrion. 
Ofelagtig, a. carrion-like. 
djelgrib, en; carrion-vulture. 
g, ef; yoke; oxbow; bringe under —et, 
subjugate, to bring under the yoke, 
subdue, to enslave; afryfte -et, to 
ake off the yoke. 


Danft-Engelft Ordbog. 


Aage, v. a. to yoke. 

Mager, en; usary. 2 

Aageragtig, «. usurious. 

AagerFatl, en; usurer. 

Aagerrente, en; usurious interest, un-' 
lawful interest. 

Aagre, v. a. to practise usury, to lend 
(money) upon usury; - med fit Pund, 
to turn one’s talent to account. 

Aagrem, en; yokestring. 

Aagren, en; usury; usuriousness. 

Aagrer, en; usurer. i 

Aakande, en; nenuphar, waterlily. 

Aal, en; eel; stake åt the game of om- , 
bre; (Typ.) bodkin. . i 

Ualedam, en; eel-pond. 

Aalegaard, en; bed of eels. i 
Aalehoved, et; head of an eel; fig. 
blockhead, dolt. 

AaleEvabbe, en; quab, cull, cony-fish.. 
Aalerufe, en; eelweel, basket in which 
eels are canght. 

AalefFind, et; celskin. 

Aand, en; spirit; genius, mind; wit; 
ghost; spectre; ben hellige -, the holy 
Ghost; den onde -, the evil genius or 
spirit; Tidens -, the spirit ofthe times. 
Aandbar, a. respirable. 

Aande, v. n. to breathe, to respire, to 
draw or take breath. 

Aande, en; breath, respiration; drage -, 
to draw or fetch breath, to respire. 
Aandedreet, et; breathing, respiration ; 
ligge t det fidfte —, to be at the last gasp. 
Aandehul, et; breathing hole. 
flandeLlemmelf €, en; asthma. 

andeElemt, a. asthmatic, breathing 
short. (terial; intellectual, mental. 

Aandelig, a. spiritual, ghostly; imma- 
Aandetighed, en; spirituality; holiness, 
devotion. 

Aandelyd, en; aspiration. 

Aandelgs, a. breathless, out of breath. 
Aandelgsbhed, en; breathlessness. 
Aandemaner, en; conjurer of spirits. 


4 


2 Aan 


Aandepuft, et; breath, breathing. 
Aandeverden, en; spiritual world, world 
of spirits. 
Aandfuld, a. ingenious, witty. 
Uandig, a. spiritual, mental. 
Aandrig, a. ingenious, spirited, witty, 
rich in spirit. [ness. 
Aandrighed, en; wittiness, ingenious- 
Aandsarbeide, ef; intellectual work. 
Aandebeflcegtet, ua. congenial. 
Aandsevne, en; faculty; talent; men- 
tal power. [of mind. 
Uandsfattig, c. poor in spirit, destitute 
Aandsfattigdom, en; intellectual po- 
verty. [ mind, tedious, tiresome. 
Aandsfetterende, a. prostrating the 
Aandsforvirring, en; confusion of 
mind. [inattention, heedlessness. 
Aandsfraverelfe, en; absence of mind, 
Uandsfraværende, a. absent, inatten- 
tive, heedless. [work of the mind. 
Aandsfrembringelfe, en; production or 
Aandefribed, en; freedom of mind, in- 
tellectual independence. , 
Aandefylde, en; richness of intellect. 
Aandegave, en; intellectual faculty, 
talent, mental endowment. 
Aandslraft, en; mental power, strength 


of mind. 

Aanostraftig, a. strong-minded. 
Uandsliv, et; intellectual life. . 
Uandsnydelfe, en; intellectual enjoy- 


ment. [for the mind. 
Uandsnæring, en; nourishment or food 
Aandencerveerelfe, en; presence of 


mind, readiness of mind. 
Aandencerveerende, a. ready; han er ~, 
he has a ready mind. [of genius. 
Aandspreeg, et; stamp of mind, impress 
Aandsretning, en; bent of one’s mind. 
AandsfleegtfFab, et; congeniality of 
mind. - (heavy. 
Aandefløv, a. dull-minded, dull, grown 
Aandsflgvende, a. making dull, heavy 
or stupid, stupifying, enervating the 
mind. [ blockishnéss. 
Uandsfigvbhed, en; dullness, stupidity, 
Aandefmidig, a. versatile. 
Aandefmidighed, en; versatility, flexi- 
bility. 

Aandeftyrbe, en; fortitude, energy of 
mind. [mind 


Aandsſtyrkende, a. invigorating the 
Uandstrang, en; intellectual want, in- 
tellectual craving. 

andstvang, en; mental restraint. 
UandsvirEning, en; mental operation, 
intellectual effect. 
Aands virkſomhed, en; mental or in- 


telleetual activity 


Taf 


AandsveecP, et; production or work of 
the mind, intellectual work. 
Aandeyttring, en; manifestation of 
the mind. (cea in years, aged. 
Yar, et; year; til -6, in years, advan- 
Yarbgger, pl. annals, chronicles. 
Uare, en; vein; artery; ben gylbne -. 
hemorrhoids. {tug at the oar. 
Aare, en; oar; tvælfe paa =n, to pull er 
Uarebinodfel, et; bandage. 

Aareblad, et; blade or wash of an oar. 

Aarebrok, ef; varicocele. 

Aaredrag, et; stroke or tug at the oar. 
Aarefuld, «. full of veins, veiny, veined. 
Aaregang, en; vein. 

Aaregseb, et; handle of an oar. 
AareEnude, en; varix, varicose vein. 
Aarelade, v. a. to bleed, to let blood, 
to open & veln. 

Aareladen, Aareladning, en; bleeding, 
bloodletting, venesection, phlebotamy. 

Uareladningsbind, et; fillet. 

Uarelgs, a. deprived of veins, veinless. 

Uares, vo. n. to advance in years. 

Aaret, a. full of veins, abundant with 
veins, veiny. 

Aaretol, en; thole. 

Aargammel, a. a year old. 

Aargang, en; course ofa year, annual 
course, annual series, a set for a year. 

Aarhundrede, et; century. 

Aaringer, på. years. 

Uarle, ad. early; betimes. 

Aarlig, a. annual, yearly, anniversary. 
Aarliges, ad. annually, yearly. 

Aarign, en; annual salary or wages. 

Uarrætke, en; series of years. 

Aarſag, en; cause, reason; motive, 
account, occasion; ingen —, no matter; 
af ben =, for that reason, on that account; 
af hvad =, for what cause; by what rea- 
son, upon what account; what was the 
cause of... 

Aarfagslss, a. causeless. 

arfagelig, a. causal, causative. 
Aarsarbetde, et; year's work. 
Aarsbarn, et; an infant a year old. 
Aarsdag, en; anniversary. 

Aarofeſt, en; annual festival. 

Uaretal, et; date of the year. 
Aaretid, en; season (of the year); de 
fire -er, the four seasons. 

Aartufknde, et; space of thousand years. 
Aarvaagen, a. vigilant, wakeful, watch- 
ful. [ness, watchfulness. 
Uarvaagenhed, en; vigilance, wakeful- 
Alas, en; brow (of a mountain); ridge. 
Aafted, et; place where a foul deed 
has been committed. 

Uafyn, et; countenance, physiognomy; 





Haj 


look, brow, sight; looking; bort fra 


mit =, out of my sight. 
Aaſæde, et; manor house. 
Abbed, en; abbot. 
Abbedi, et; abbey. 
Abbedisſe, en; abbess. 
Abbedelig, a. abbatical, abbasial. 


Abbreviatur, en; abridgement, short- 


hand, abbreviature. 


Ubbeeviere, v. a. toabridge, to shorten, 


to abbreviate, 


abe, Abebog, en; alphabet, abcbook, 
hornbook, porebook, primes, battledoor, 


Abepog, en; abcdarian, primerboy. 
Abe, Abe 


pag. 

Abeagtig, a. apish, monkey-like. 
Abeanfigt, et; monkey face. 
Abedragt, en; ridiculous dress. 


Ube efter, v. a. to imitate awkwardly, 
to mock, to mimick or ape one; to 


counterfeit, 
{belftn, en; orange, sweet-orange. 
benæfe, en; flat nose, nose of a monkey. 
efpil, et; apishness, apishtricks, 
rolery. 

reunge, en; young ape. ” 
reværE, et; ſ. Abeſpil. 

evæfen, et; apish manners. 
ildgaard, en; orchard. 

ildgraa, 4. dapplegray. 

‘ativus, en} ablative. 

cre, en; perch. ° 

tere, v. n. to miscarry, to abort. 
vteving,en; miscarriage, abortion. 
ut, a. absolute, arbitrary, unli- 
‘d; imperious, peremptory; ad. ab- 
tely, arbitrarily, with an absolute 
, entirely, imperiously. 

‘vere, v. a. to absolve, to finish, 
quit. 

sect, a. abstracted. 

d, @. absurd, foolish, nonsensical. 
sonable, impertinent; ad. ab- 
”» nonsensically. 

tet, en; absurdity, foolishness, 
‘onabless, impertinence. 

ti, et; academy, university. 
tiker, en; academician, fellows 
rcademy. . 

iff, a. academical, academic. 
ift, en; academist. 

en; accent; tone, note, voice. 
?te, v. a. to mark with an ac- 
accentuate. 

ring, en; accentuation. 

ft, en; accepter (of a bill of 
, ©. & to accept a bill of ex- 
o honor a bill with acceptance. 


Eat, en; ape, monkey; baboon, 





Abt 3 


Acceptering, en; acceptation, accep- 
tance. 

Accidentier, s. pl. accidental or extra- 
ordinary profits; perquisites, casual 
profits. 

Accife, en; excise. (officer. 
Accifebetjent, en; exciseman, excise 
Accifebod, en; excise-office. 

Accifefri, a. exempt from paying excise, 
free of excise. . 

Uccifefeddel, en; cocket, permit. i 
AccifetEriver, en; clerk of :he excise- 
office. sings; to accompany. 
Uccompagnere, v. u. to play to one that 
Uct, en; act; ceremony; act (ofa play); 
(Acter) acts, papers, writings of a plea, 
‘judicial transactions, instruments in law. 
Uctie, en; share; stock, fund. 
Actiehandel, en; dealing, business in 
shares; stock-jobbing. 

Actiehandler, en; dealer m shares, 
stock-jobber. 

Aetiehaver, en; shareholder. 

Actrice, en; actress. [mer. 

Acteur, en; stageplayer, actor, perfor- 

Activer, pl. debts owing or due to us; 
effects, goods, articles of property. 

Actor, en; manager or promoter (of a 
business). , 

Ad, prp. toward; by; langs ~, along 
(the stream); ind -, in (at the door); 
ab heire, to the right; ab Gangen, at a 


time. 
Adamsceble, et; Adam’s apple. 
Wddere, v. a. to add, to make an addi- 
tion, to sum. i 
Adsdering, Addition, en; addition. 
Adel en; nobility, nobleness. 
Adelig, a. noble, of noble extraction; 
ad. nobly. [of nobility. 
Adelsbrev, et; charter, patent or grant 
Adelsbyrd, en; noble extraction. 
Adelſkab, ef; nobility, gentility, gentry. 
Adelsmand, en; nobleman; fom det 
pasfer for en —, noblemanlike. i 
Adfærd, en; behaviour, conduct,” pro- 
ceeding, demeanour, deportment; under 
~ efter, at the risk of (a legal execution). 
Adgang, en; access, approach, admis- 
sion, admittance. 
AdgangsFort, et; ticket of admission. 
Adgangeret, en; right of admission. 
Adpectiv, ef; adjective. 
Udputant, en; adjutant. 
Adkomſt, en; title or right (to some- 
A 


thing). 

AdFomftbrev, et; title-deed. 

dle, v. a. to ennoble, to nobilitate, to 
make noble, to knight. 

Adlen, en; ennobling, nobilitation. 


1* 


4 Adl 


Adlyde, v. a. to obey, to shew obedience, 
to be obedient. 

Adminiftrere, o. a. to administer. 

Admiral, en; admiral. 

Udmiralitet, et; admiralty. 

Udmiralitetscollegium, et; board of 
admiralty; lord of the admiralty. 

Admivalitetsret, en; court of admiralty. 

Admiralsflag, et; admiral's flag. 

AdmiralfPib, et; admiral'sship. 

Adresfe, en; direction, address. 

Adresſeapis en; intelligence-papers. 

Adresfecontor, et; office of intelligence. 

Adresfere, v. a. to address, direct, send. 

AdfFille, o. a. to part, separate, disjoin, 
disunite, dispart, sever, divorce, divide ; 
v. n. adffilleé, to part, to depart from, 
to separate, withdraw from. 

Adf'rllelig, a. separable, severa ble, 
divisible ; distinguishable, discernib’.e. 

Adftillelighed, en; separability, d'vi- 
sibility. 

AdfFillelfe. en; separation, disjunction, 
disjoining, disuniting, severance. 

AdfFilletfevtegn et; note of division. 

AdfFillig, a. adfFillige, pi. several, diffe- 
rent, divers, various, sundry. 

Ad(Filligt, a. something. 

Ad Flt, «. separated, disjoined. 

Adfplitte, v. a. to disperse, dissipate, 
scatter, remove. 

Adfplittet(e, en; dispersion, dissipation, 
scattering. 

Adfprede, o. a. to disperse; dissipate, 
scatter; to call your mind from busi- 
ness; to divert, recreate the mind; to 
distract the thoughts. 

Adfpredelfe, en; dissipation, dispersion, 
diversion, recreation; scattering. 

Adfpredt, a. absent, abstracted; scat- 
tered. [ling. 

Adfpredtliggende, a. scattered, stragg- 
Adfpgrge, v. a. to ask, to interrogate, 
examine, put questions to one; to con- 
sult. [ber; grave, serious. 
Adftadig, a. staid, steady, sedate, so- 
Adftadighed, en; steadiness, soberness ; 
earnestness; seriousness, gravity. 
Advare, v. a. to warn, to admonish; to 
caution; advise one of something. 
Advarer, en; warner, admonisher. 
Advarfel, en; warning, admonition, cau- 


on. 
Advent, en; advent. 

Advocat, en; advocate, counsel (at 
law); lawyer; barrister; General -, 
atterney-general. 

Af, prp. of, by, from; off; with; — en 
Hendelſe, by chance; - fig felv, of one’s 
self; = og til, now and then; from 


Afb 

time to time; off and on; = en Bonde 
at være, for a peasant. 

Ufarbeide, v. a. to pay off by work; 
to work off a debt, to clear it by 
working. 

Afart, en; variety. 

Afarte, v. n. vary. 

Ufartning, en; variation. 

Afbanke, v. a. to dust out, to beat out; 
to beat, to cudgel, thrash. 
Ufbanfning, en; beating, cudgelling; 
fustigation. [ bark. 
Ufbarbe, o. a. to bark, to strip off the 
UfbarEning, en; barking. [ cate. 
Afbede, v. a. to beg pardon; to depre- 
UAfbenytte, v. a. to make use of; use 
or employ a, thing. . 
Afbeftille, o. a. to countermand , coun- 
terorder. - 
Afbetale, v. a. to clear, acquit; to dis- 
charge; pay off; to liquidate. 
Ufbetaling, en; clearing of a debt, 
paying off; liquidation. [ prove. 
Ufbevife, v. a. to refute, confute, dis- 
Afbeviisning, en; refutation, confuta- 
tion, disproof. { refuted. 
Ufbeviislig, a. confutable, that can be 

Afbide, v. a. to bite off; to gnaw, to 
snatch away. 

Afbioning, en; biting off. 

Afbidfle, v. &. to unbridle, to take the 
bridle off. 

Ufbigt, em; apology, excuse; atone- 
ment; gjøre =, to beg pardon. 

AUfbilde, v. a. to represent, figure; por 
tray; depict; model; delineate. 

Ufbiloning, en; representation, portrai- 
ture, picture, image, design. 

Afbinde, v. a. to bind; to extirpate or 
to remove by ligature; to join (timber- 
work), to fasten it together; to put up 
the frame-work of a house. 

Afbinding, en; binding; removing or 
extirpation (by ligature). 

Ufblade, vo. u. to pluck off the leaves, 
to strip, put or pull off. 

Ufblanke, v. a. to take off the polish, 
to unpolish. [away, wither or decay. 
Ufblege, v. a. to bleach out; -8, to fade 
Afblomftre, 0. mn. to cease blooming; 
to lose blossoms; to have done flowe- 
ring; to fade. 

Afblefe, v. a. to blow off or away; 
v. n. to cease blowing. 

Ufbone, v. a. to polish, burnish. 
Ufbrafe, v. a. to fry. 

Afbrud, et; interruption, breaking off, 
discontinuance, intermission. 

Ufbrudt, pp. broken off; interrupted, 
discontinued, intermitted; ad. abruptly. 


Afb 


Aff 5 


Afbruge, v. a. to cease using, to have | Afdrikke, v. a. to drink off, out or up. 


done using (a thing). [ ming. 
Afbrufe, v. 8. to cease roaring or foa- 
Afbryde, v. a. to break off; to pluck; 
to interrupt; to discontinue, intermit 
or leave off for a time; v. n. to cease, 
to give over. 
Afbrydelfe, en; breaking off; int - 
tion; ceasing, intermission, disconti- 
nuance. [ tion. 
Afbrydning, en; breaking off; interrup- 
Afbeax!, et; detriment, damage; gjøre 
-, to strike at or prejudice a thing. 
Afbrække, v. a. to break off, to pluck 
or slip off; to top, strike or cut off 
(the top of flowers). . 
Ufbrende, v. a. to burn down or away; 
to set on fire; to fire or discharge (a 
cannon). [firing, setting on fire. 
Afbrænding, en; burning, ruining by 
Afbrændt, pp. burned, ruined by firing ; 
~ Biin, mulled wine. 
Ufbud, et; counterorder; ansaying. 
Afbulne, ‘c. n. be removed by suppura- 
tion. 
Ufbundte, 0, a. to divide into bundles. 
Ufbælge, v. a. to shell (peas etc.). 
Ufbgde, o. a. to atone for, to do pe- 
nance for, to expiate; (afdærge) to 
ward off, to parry. 
“fbgrfte, v. a. to brush off, torub with 
a brush; to wipe off the dust. 
{feicFle, v. a. to measure with com- 
passes. 
‘feopiere, v. a. to copy, transcribe; 
o imitate, mimick, ape; to take a copy 
r duplicate of. 
fdampe, o. a. to evaporate, to air. 
fdampning, en; evaporation, airing. 
dele, v. a. to divide, part; parcel; 
antition; to separate with a partition 
all. 
deling, en; dividing, division, sepa- 
tion; Lroppe-, a detachment. 
ge, o. a. to dike ‘off; surround with 
ces or banks, embank. 
igning, en; diking, surrounding with 
es, embanking. 
rag, ef; deduction, discount; part 
rment; til —, on account; (forud) be- 
2»hand, in advance. 
"age, v. a. to deduct, discount; to 
in part; to deduce, to subtract, to 
tch. [smooth by turning. 
eie, v. a. to twist off; to make 
eining, en; twisting; turning out 
ft way or aside; declining. 
o 
from its right course; lee-way; 
—, to fall to leeward. 


fotive, v. a. to drive, to turn from 
the right course. (course. 


Ufdrivning, en; driving from the right 
Afdryppe, v. n. to drop, trickle or drip 


down, 


Afdrypning, en; dropping. 

Afdunfte, v. n. to evaporate. 
Ufounftning, en; evaporation. 
UfdætEe, v. a. to uncover;-to remove 


the cloth; to lift up the cover; to clear 
the table. [of the cover. 


ifrectning, en; uncovering, removing 
Afd 


cemme, v. a. to dam up. 


Ufdcemning, en; damming; mole, dam. 


Ufose, en; deceased, defunct, departed, 

dead. 

Uffald, et; decay, diminution; lessening 
or abatement, decline; declivity; wind- 
falls; leavings, broken victuals; resi- 
due, dross, scum; apostacy. 

AUffalde, v. n. falde af, to fall off; to 
decay, decline, dwindle away; to rebel, 
to apostatize. [decay. 

Affaime, o. n. to-wither, fade away, 

Uffart, en; departure, going away, par- 
ting; setting out. discoloured. 

Affarvet, a. that has lost its colour, 

Uffatte, v a. to write or write down, 
commit to writing, compose, word, 
draw up. ment, drawing up. 

Uffattelfe, en; composition, arrange- 
Uffzvne, o. a. to measure by fathoms. 
Uffect, en; emotion, violent passion. 
Uffeetere, v. a. to affect, to do some- 
thing affectedly, to use affect. 
Affecteret, a. affected, full of affec- 
tation, peculiar in his manner. 

Uffeie. v. a. to sweep, clean with a broom; 
to wipe or brush off; to fetch off. 

Affeining. en; sweeping etc. 

Affile, v. a. to file off, to polish, to 
burnish with a file. 

Uffiling, en; filing. 

Affinde, v. a. satisfy, content; — fig med 
(én, to compound, make a composition, 
come to an agreement, come to terms 
with one, to settle. 

Uffindelfe, en; agreement, composition. 
Ufflaae, v. a. to flay or skin; to gall 
or peel off; to excoriate. 

Afflyde, v. a. to ftbw or run off; to 
slide or slip away. 

Afflydning, en; running or flowing off. 
Affodre, wv: a. to fodder or feed; to 
have done foddering. 

Affodring, en; foddering. 


en; driving or defiexion of a| Uffordre, o. a. to claim, to demand, to 


sue or beg for; to request, require; to 
exact. 


6 “fj 


Affordring, en; reclamation; request, 

demand, exaction. ' 
Afforme, v. a. to form, shape, model, 
frame a thing; to take the cast or im- 
pression of a thing. 

Afformning, en; forming. 

Affrosfen, pp. frosen off or away. 

Affyre, v. a. to discharge, fire; to shoot 
off or shoot with, to let off. 

Affyring, en; firing, shooting. 

Affeeldig, a. decaying, decrepit, infirm, 
broken, falling away. 

Affeeldighed, en; decay, decline, infir- 
mity, decrepitude. [to send off. 

Afcerdige v. a. to expedite, to dispatch, 

Affeerdigelfe, en; dispatch, expedition. 

UAffsdning, en; offspring; descendant; 
progeny; young shoot, new swarm (of 
bees). t 

Affsre, vo. n. to purge, to divest. 

Aferelfe, en; purging, purge, divesture. 

Affsrende, a. purgative; - Midler, eva- 
cuants. 

Afføring, en; evacuation, purgation. 

Afgaae, v.n. to go off or away; to set 
off; to depart, start; to be deducted; 
to be discharged or dismissed (from 
an office); to die, decease. 

Afgang, en; going or setting off, depar- 
ture; sale, vent; decease, demise, de- 
parture (from life). 

Afgangen, pp. defunct, deceased, late. 

Afgjærde, v. a. to fenc>, hedge off. 

Afgjicrdning, en; fencing. 

Afgift, en; contribution; tribute, impost, 
imposition, tax, duty. 

Afgiftspligtig, a. tributary; liable or 
subject to duty or rent. 

Afgiort, pp. finished, ended; done, con- 
cluded, agreed on, accommodated ; (toms 
tviftelig) incontrovertible. 

Afgive, v. a. to yield, farnish; produce; 
to deliver, give back; - fig med, to 
meddle with. [ vering. 
Afgivelfe, en; yielding, furnishing ; deli- 
Afaigre, v. a. to finish, to end, to make 
an end of; to decide; to compound, 
adjust, accommodate (a difference); to 
settle, to make up (an account). 
Afgisretfe, en; finishing; decision; 
arrangement; adjustment, settlement. 
Ufgjørende, a. decisive; determinative. 
Afglands, en; refloction, reflex; reflet- 
ted splendour. {nish. 
Afglatte, v. a. to polish, smooth, bur- 
Afglatning, en; smoothing. 

Afgnave, v. a. to gnaw off. 

Afgnide, v. a. to rub off; to clean by 
rubbing. 

Afgnidoning, en; rubbing. 


Ah 


Afgrave, v. a. to spade, to pare off 
with a spade; to ditch off; to mark by 
a ditch, to divert (the course of a stream). 

2Afgravning, en; spading. 

Afgrund, en} bottomless gulph or pit, 
abyss, unfathomable depth, precipice. 

Afgrandfe, v. a. to mark or fix the 

mdary, to bound. 
qrcendening, en; bounding. 

Ufgrøde, en; produce, production, pro- 
duct; den ferfte -, the first fruits, the 
premices. 

Ufgrøfte, vo. a. to ditch, trench off. 

Ufgrøftning, en; ditching. 

Afqud, en; idol, false deity, false god. 

UAfguderi, et; idolatry, idol-worship. 

Afgudsife, a. idolatrous. 

Afgudealter, et; pagan or heathen altar. 

Afgudsbiflede, ef; idol; image of a 
false deity. {ping of idols. 

UfgudsdyrFelfe, en; idolatry, worship- 

AfqudedyrPer, en; idolater, worshipper 
of idols. 

AfgudedyrPerf¥e, en; an idolatress. 

Afgudsoffer, et; idolatrous sacrifice. 

Afgudspreeft, en; idol-priest. 

UAfgudstempel, ef; idolatrous temple. 

Afguderj, et; idolatry, paganism. 

2Afbage, v. a. to unclasp, to unhook. 

UfbakFe, v. a. to hack or to chop off. 
Afhandle, v. a. to treat of, to debate, 
discuss or examine (a subject); to buy 
a thing of one. 

Afhandling, en; treatise, tract, dis- 
course; dissertation, discussion. 
Afharve, v. a. to harrow off or away. 
Afhasve, v. a. to wind off, to reel off, 
Ufhegle, v. a. to hackle out. 

Ufbegne, v. a. to hedge, fence off. 
Afhegning, en; hedging; enclosure. 

fhente, v. a. to fetch, to go, to call 
for; fende hen at =, to send for. 

Afbentning, en; calling or sending for. 
Ufbjiaf¥e, v. a. to spoil by sluttishness; 
to soil; to slur; to perform carelessly. 
Ufhjelpe, v. a. to remedy, redress, re- 
lieve; to supply (wants); to help for. 
Ufbjelpelig, a. remediable. 

Afhold, ef; abstinence, temperance; 
continence; moderation. 

Afbolden, a. abstinent, sober, tempe- 
rate; abstemious. 

Afholdenhed, en; abstemiousness, ab- 
stinence, temperance, continence, s0- 
briety, forbearance; moderation. 
Ufboldt, a. loved, beloved. 
Afhudning, en; flaying, excoriation. 
Ufbug, et; cut; maim, mutilation. 
Afhugge, v. a. to cut or to chop off; to 
strike, to behead. 





Afb 


Afhuggen, Afougning, en; cutting, fel- 


g. 
Afbylle, v. a. to uncover, to unveil. 
Afbcelde, o. a. to pour off or out. 
Afhænde, v. a. to transfer, alienate, sell, 
make over. 
Ufbcendelig, a. alienable. 
Afbcendelighed, en; alienability. 
{fOcendelfe, en; alienation, disposal, 
transfer, delivering to another. 
tfheenge, v. ». to depend on. 
lfbengig, a. dependent on, subject to. 
(fhbcengighed, en; dependence, subjec- 
tion. [hardy, to obdurate. 
[fherde, v. a. to harden, to make 
fhote, v. a. to hear, to examine wit- 
iesses or the deposition of them. 
fhørelfe, Afhøring, en; hearing, exa- 
aination. [to gather in the corn. 
fhøfte, v. a. to reap, harvest, crop; 
"høvle, e. a. to plane, to smooth, to 
take smooth with a plane. 
jage, v. a. to recover by chasing, 
rescue from. 
Fald, et; renunciation, resignation; 
lease, quitclaim; gjøre - paa, to re- 
unce, resign, give up, quitclaim. 
falde, v. n. to call away; to renounce. 
2ante, v. a. to plane, to smooth the 


ges. 

‘'appe, v. a. to cut off, to chop off, 

lop off; to crop; to curtail. 

afte, v. a. to cast or throw off; to 
off; to yield, to produce. 

me, v. nu. to notify the extinction 

a fire by the ringing of bells. 

ib, et; purchase. 

tøbe, v. a. to buy, to purchase from. 

appe, v. a. to cease applauding (a 

7); (afbanke) to beat out; to trounce. 

ate, o. a. to clear, clarify, purify, 

r; to fine or clarify (wine). 

zring, en; clearing etc. 

zrete, ©. a. to clear, to acquit, to 

harge, to make up (an account). 

‘mime, v. a. to pinch or slip off, 

qeeze out, to express. 

mmen, en; pinching ete. 

pning, en; shearing, clipping off. 

ppe, v. a. to clip, to cut or shear off. 

ede, wv. a. to undress, to pull off 

-othes ; to strip, to unrobe or disrobe. 

edning, en; undressing ete. 

‘Df, pp. undressed, stripped; in 

ve, v. a to cleave off. [ undress. 

ppe, v.a. topinch or squeeze out 

» diminish or retrench. 

»e, v. a. to nib or pinch off; (to 

, to abridge or retrench. 

ge, © a. to squeeze, to press out. 


Afl 7 
Afkoble, v. a. to uncouple, to unleash 
or slip. 
UAfFog, et; decoction. [decoct. 
AfPoge, v. a. to boil out, to seethe or 
UfFogning, en; boiling. decoction. 
Afkom, et; offspring, progeny, issue. 
orte, v. a. to make shorter, to shor- 
ten, to abridge, to abbreviate, to cur- 
tail, to retrench, to deduct. 
AfFortning, en; abbreviation, abridg- 
ment; deduction; abridging, shortening. 
AfEradfe, v. a. to scratch off, to scrape. 
Aflrige, v. a. to cease warring or maki 
war; man faaer albrig affriget, the war 
will never. end. place. 
frog, en} corner, nook, recess, by- 
Affrumme, v. a. to bend, bow, curve. 
AfEcumning, en; bending, bowing etc. 
UfEryfte, v. a. to squeeze, to press out. 
Ufbrcefge, v. a. to enfeeble, weaken, 
exten@ate, enervate. 
Afkræftelſe, UfFrceftning. en; exhau- 
stion, enervation, extenuation, debility. 
fErcenge, v. a. to pull or strip off. 
Aftrængning, en; pulling. 
Uflreeve, v. a. to require, request, de- 
mand, crave of. 
Uffæmme, v, a. to comb off or out. 
Afkole, v. a. to make cold, to cool, re- 
fresh, refrigerate. geration. 
Afkaling, en; cooling, refreshing, refri- 
2 flad, en; pardon from sin, indulgence. 
ade, v. a. to discontinue, to cease, 
to desist from; to leave off. 
Afladelfe, en; ceasing, discontinuance, 
intermission. 
Ufladsbrev, et; letter of indulgence. 
Ufladehandel, en; sale of indulgences. 
UfladsPreemmer, en; merchant of in- 
dulgences. [off from shore. 
Uflande, v. n. to quit the shore, to put 
Uflang, a. oblong, oval. 
Uflede, v. a to lead away, to draw or 
carry away, to drain; to derive. 
Afleder, em; conductor, lightning rod. 
Afledning, en; drawing away, carry- 
ing off, draining, derivation. 
Afledaord, et; derived word, derivative. 
Aflette, v. a. to lift off. i 
Aflevere, vo. a. to deliver, to remit. 
Afleveret. a, fig. decrepit, superannuated. 
Afliqgende, an. owt of the way, remote. 
Afliggenhed, en; remoteness. 
fligne, v. a. to measure off by a line; 
to square out by a line. 
Ufliniere, v. a. to rule. 
Aflifte, v. a. to obtain by cheating or 
artifice, to trick one out of a thing. i 
Aflive, v. a. to put to death, deprive 
of life, to kill, slay. 


8 AM 


Aflivelſe, en; putting to death, depri- 
ving of life. ftion; to sound. 
Aflodde, wv. a. to parcel out, to parti- 
Aflodning, en; parcelling etc. . 
Uflofe, v. a. to draw off, to coax, to 
wheedle out of, to obtain by blandish- 
ment. 
AfloFLelfe, en; coaxing. 
Aflosfe, v. a. to unload, to discharge, 
to disburden. 
Aflosning, en; unloading. 
Afluge, v. a. to weed out. 
Aflugning, en; weeding. 
Aflulle, ef; room, closet, inclosure. 
AflulEe, v. a. to shut, to fence in, to 
enclose; to stop, to bar (a way). 
Aflulning, en; enclosure, fence; clo- 
sing. 
Ufluce, v. a. to spy, to know by artifice. 
Ufluttre, v. a. to clear, cleans, purify. 
Aflyfe, v. a. to publish, to ma known 
from the pulpit; to publish the bans 
for the last time. 
Aflysning, en; publication, publishing 
from the pulpit for the last time. 
Afleegge, v. a. to put or cast off, to 
lay down or aside; to leave off (a 
habit); to give an account of, to account 
for; to make a deposition, to depose 
(witness). 
Uflaeeggelfe, en; laying, casting off; 
paying, deposition, taking (of an oath). 
Afleegger, en; layer; young shoot, 
sucker, offspring, spring (of a tree). 
Aflaegning, en; laying, setting. . 
Afleegs, a. decrepit, worn out with age, 
decaying. [one’s chains. 
Aflænfe, v. a. to unchain, to break 
flere, v. a. to learn from another. 
Ufleefe, v. a. to-read publicly; to read 
to the end. [ding etc. 
Ufleesning, en; reading ets.; unloa- 
Afleesfe, v. a. to unload, to disburden, 
to discharge. [down; outlet. 
Afløb, et; flowing or running off or 
Afigbe, vo. n. to flow off, to run down 
or off, to elapse; to wear out by run- 
ning. 
Ufipbsrende, en; gutter, furrow, drain. 
Afløfte, v. a. to lift off, to heave off. 
Uflgfe. 0. a to loose from; to untie, to 
unloose; to succeed; to relieve (a 
guard). 
Ufløsne, v. a. to loose. 
Afløsning, en; loosening etc. ; relief (of 
the guard). 
Aflove, v. a. to unleave, to strip off 
Ufmaale v. a. to measure (off or out); 
to proportion, to adjust, to suit, to 
accommodate. 


{leaves.: 


Afp 


Afmaaling, en; measuring etc. 

Afmagt, en; debility, weakness, faint- 
ness, impotence, feebleness; swoor, 
faint, syncope. 

Afmale, v. a. to paint, to portray, to 
draw a picture, to depict; delineate; 
to describe. 

Afmaling, en; painting; portraying, 
picturing; delineation; description. 

Afmalke, vo. a. to have done milking; 
to milk dry. 

Afmane, v. a. to exorcise, to cast out 
or lay spirits, to conjure. 
Afmarſchere, v. 2. to march off, to de- 
part, decamp. 

Ufmarve, v. a, to enervate, woaken, 
enfeeble, exhaust. [harass. 
Ufmatte. v. a. to fatigue, tire, weary. 

Afmattelfe, en; exhaustion, tiring, 
harassing. 

Ufmaie, v. a. to reap, harvest, cat of. 
Ufmeining, en; harvest; reaping, cut- 
ting down. ning, impotent. 
Ufmeegtig, a. faint, feeble, weak; swoo- 
Afmcegtighed, en; feebleness, debility 
impotence. {to inspect. 
Afmønftre, v. a. to muster, to review, 
Ufnappe, v. a. to pluck, to pick off; 
to cut off. 

Afnarre, v. a. to cheat one of his money. 
Afngde, v. a. to extort; to urge or press 
one to grant something. 

Afpable, o. a. to unpack, to discharge, 
to disbarden, to unload. 

Afparere, v. a. to parry, to put by er 
keep off; to ward off. 

Ufoasfe, v.a to adapt, adjust, fit, suit, 
to proportion. 

UAfvaening, en; adaptation, fitting. 
Ufpeile, v. a. to determine the bearings. 
Afpensle, v. a. to pencil, depict, to 
trace lines with a brush. 

Afpensling, en; tracing etc. 

Ufperfe, v. a. to press, to squeese ont. 

Afpidſte, v. a. to whip off, to scourge. 
lash or flog soundly. (off. 
Ufpille, v. a. to pluck, to pick or peel 
Afpine, o. a. to extort from, to torture 
out. 

Afolukele, v. a. to pick or pluck off. 
Afplukning, en; picking, plucking off. 
Afolyndre, v. a. to plunder, pillage. 
Afpløie, v. a. to have done ploughizg; 
to plaugh off. [ brighter. 
Ufpolere, v. a. to polish, burnish, t 
Ufpolering, en; polishing, burnishing. 
Ufpompe, v. a. to pump off. 
Ufpresning, en; extortion, abstorting. 
Ufpresfe, v. 4. to extort, to squeese, to 
press one for a thing. 


Afp 


Afprutte, v. a. to beat down the price. 
Afprygle, v. a. to beat, to maul one 
soundly, to thrash, to cudgel. 

Afpræg, et; impress, stamp, print or 
image. [impress. 
Afprege, v. a. to imprint, stamp; to 
Afpreegning, en; impressing ete. 
Afpudie, v. a. to clean, wipe, polish, 
to cleanse, to make clean. 

Afpudsning, en; cleaning etc. 

Ufpele, v. a. to strengthen by stakes 
or piles; to stake out. 

Afpæling, en; staking etc. 

Afaqvitte, v. a. to deduct. 

Afraadne, o. a. to rot off, to putrify, 
to fall away by putrefaction. 

Ufrage, v. a. to shave off, to trim or 
barb 


Ufrafe, v.n. to spend, to exhaust one's 
rage or fury; to grow quiet. 

Ufraepe, cv. a. to rasp off. 

Nfraspning, en; rasping off. 

Nfreqne, v. a. to make up or settle 
accounts; to deduct, to discount from 
& sum. 

[fregning, en; settling accounts etc. 
lfretfe, en; departure, parting. setting 
sut or off. 

frenfe, 0. a. to clean, to cleanse from; 
o purify. 

frette, v. a. to train up, to fashion, 
> instruct, to discipline; to dress. 
*rettelfe, en; training. 

rettet, pp. trained up, disciplined. 
rids, ef; sketch, design, draught, 
odel, outline. {to sketch. 
ridfe, o. a. draw an outline, to design, 
”idsning, en; sketching etc. 

‘inge, v. a. to call off by’ a bell. 
ve, ©. a. to tear, to pull or pluck 
, to rend off. 

ivning, en; tearing etc. 

oe, v. a. to row past. 

unde, ©. a. toround, to make round; 
zive (a period) a good turn. 
inding, em; rounding, roundness. 
fe, v. n. to snatch, to tear off, 
vring, wrest or force out, to twitch. 
ening, em; snatch; tearing, twit- 
g etc. 

fte, ©. a. to rust off. 

dde, w. a. to clear off; to empty; 
ake empty or void. 

ning, en; clearing. 

se, ¢..°to smoke off, to evaporate. 
'Pe, v. a. to twitch, to snatch off. 
te, wv. a. to shake off. 

tning, em; shaking off. 

fe, ©. a. to unsaddle, to take off 
addle. 


Aff 9 


Affadling, en; unsaddling. 

Affagt, pp. pronounced, passed; sworn, 
mortal (enemy). ‘ 

Affamle, v.a. to glean, to pick or cull 
from. 

AUffanke, v. a. to glean. [a saw. 

Affave, v.a. to saw off, to cut off with 

Affavn, et} painful sense of loss, regret. 
Uffee, v. 9. be out of the sight, to lose! 
sight of. put to sea. 
Uffeile, v. ». to sail off, sail away, to 
Affeiling, en; sailing off etc. 

2Affende, v. a. to dispatch, to send off. 
Uffender, en; sender, dispatcher. 
Uffendelfe, Uffending, en; sending 
away, dispatching. 

Uffldes, adv. aside; apart; far distant. 
Afſte, vo. a. to filtrate; to cleanse by 
straining; to strain off. . 
Uffiening, en; straining off. 

Uffige, vo. a. to countermand, to retract, 
to refuse, to resign. 

Affigelfe, en; countermanding. 
Affindig, a. mad, frantic, phrenetic, 
insane, deranged, demented. 
Uffindighed, en; madness; insanity, 
frenzy, derangement. 

Ufficele, v. a. to deprive of life. 
AffEaaret, pp. shorn off, cut off; cur- 
tailed 


AffEaffe, v. a. to abolish, abrogate, put 
out of use; annul, repeal; take off or 
away; vacate. [ abolishing. 

ate, en; abolition, abrogation ; 

AffEakEe, v. a. to slope, to make slant. 

UffFalle, v. a. to peel off; to shell 
(wallnuts). 

UffFalling, en; peeling. 

fſkav, ef; scraping. 

UffFave, vo. a. to scrape, shave off. 

UffEed, en; discharge, dismission; de- 
parture, parting, leave; tage —, to take 
leave, to bid farewell; give -, to dis- 
miss, to discharge. 

Affledige, v. a. to dismiss, discharge, 
send away; - Tropper, to disband sol- 
diers. {ging, disbanding. 
AffFedigelfe, en; dismission, dischar- 
AffFedsbefgg, et; valedictory visit; a 
farewell. 

Aiedediat, et; valedictory poem. 
UffFedsgiloe, et; valedictory feast or 
festival; parting treat, farewell party. 
Uffledepraedsifen, en; valedictory ser- 
mon. { from. 
UffFeie, v.n. to deviate, swerve, depart 
Affkeielſe, en; deviation, swerving. 
UffFibe, v. a. to ship. 

AffPilore, v. a. to paint, to describe, to 
represent er express. 


Aff 


10 
AfPjenFe, vo. a. to pour off, to decant. 
AffFjcere, v. a. to cut or cut off; to in- 
tercept, to stop the way. i 
Uffjæring, en; cutting off; intercepting. 
UffPolde, v. a. to scald off. 
AffFove, v. a. to clear away, to cut 
down (a wood). 
AffFovle, v. a. to shovel away. 
Affecrad, et; scrapings, shavings, parings. 
AffErabe, v. a. to scrape off, to scratch, 
to rub off. (off. 
Afflrabning, en; scraping, scratching 
af reven, pp. copied, transcribed. 
Affecife, en; copy, duplicate, transcript. 
UffFrive, v. a. to copy, transcribe, write 
out; - en Gum, to write off a sum or 
a debt. [ber, one who copies. 
Afitriver, en; copier, copyist, transcri- 
ae oe en; copying, transcribing. 
WffFrubbe, v. a. to scrub, to rub off. 
UUff¥rue, 0. a. to unscrew. 
Afſeræk, en; fright, horror, dread, terror. 
Afſtrække, ov. a. to frighten, scare, 
startle or terrify. 
Afſkrækkende, a. frightful, dreadful. 
Afſkraækkelſe, en; affrighting, deterring. 
Aftkrælle, v. a. to peel off, to hlanch, 
to shave. 
Affluffe, v. a. to scrape clean. 
Afſkum, ef; scum; dross; refuse; black 
guard. [off the scum. 
Ufftumme, v. a. to skim off, to take 
Ufflumning, en; skimming off. 
Affbure, o. a. to scour off, to make 
clean by scouring. 
Aff€y, en; aversion, abhorrence; dis- 
gust, loathi [to shoot off or away. 
ffEyde, v. a. to fire off, to discharge, 
Uffeyoning, en; firing, discharging, shoo- 
ting off. [hor, loathe. 
Arr 0. &. to detest, abominate, ab- 
UffFyelig, a. abominable, detestable, 
wretched; ad. abominably. 
UffPyelighed, en; abomination, horror; 
hatefalness, [or away. 
Affkylle, v. a. to rince out, to wash off 
Afſkylling, en; washing away, rincing, 
ablution. ' [a gun. 
Ufffæfte, v. a. to take off the stock of 
Ufflaae, v. a. to beat off, to strike off; 
to repulse (an assault); to refuse, to 
decline (an offer); to refuse, to deny 
(a request). 
Ufflag, et; refusal, denial, rejection; 
repulse; abatement, reduction of price. 
Ufflibe, v. a. to remove by grinding; 
to grind off; to sharpen, whet; to 
smooth or polish. 
Ufflibning, en; grinding, smoothing, 
Afflide, v. a. to wear off or out. 


Wf 


Afdioning, en; wearing. 

aioe a. to lick off. 

Ufflime, o. a. to take away the slime, 
to free from slime, unslime. 

Afflutte, v. a. to conclude, to settle; 
to finish, end, close (an account). 

Ufflutning, en; settling, conclusion, 
settlement. \ 

Afflgre, vo. a. to unveil, reveal. 

Affigring, en; unveiling. 

Affmag, en; distaste, disgust, dislike, 
disrelish; tang, disagreeable taste. 

Uffmagende, a. disgusting, distasteful, 
unsavory. 

Uffmelte, v. a. to smelt out. 

Affmitté, v. m. to loose colour, to dis- 
colour. 

Affmøge, v. a. to finish smoking. 

Afſnakke, 0. n. to dissuade, advise to 
the contrary; to talk out of. 

Affnit, et; a section, segment; chip. 

Uffnitte, v. a. to cut or snip off; to 
carve. 

Affnitten, Afinitning, en; cutting. 

Afſnoe, o. a. to unwind, untwist.}: 

Affnore, v. a. to measure with a cord. 

Affnoring, en; measuring or marking 
with a cord. 

Uffondre, v. a. to secrete, segregate, 
separate, divide; to set apart, to put 
asunder. 

Uffondring, en; secretion, segregation, 
separation, abstraction, dividing, seces- 
sion. 

Affone, vo. a. to expiate or atone. 

Affonende, a. expiatory, that makes an 
atonement. 

Affoning, en; expiation, atonement 

Affparke, o. a. to kick off. 
elle, v. a. to reflect, mirror. 

Uffpeiling, en; reflection. 

Uffpinde, v. a. to spin off. 

Uffpife, v. a. to finish a meal, to have 
done eating; to put one off with talk 
or with fair words. 

Affpote, v. a. to unspool; to put] the 
yarn off from the spools. - 

Uffpringe, v. n. to spring off from, to 
leap off; to fly off, to get loose. 

Uffpænde, v. a. to unbuckle, unclasp; 
to unbend (a bow). 

Affrændig, a. refractory, 
stubborn, mutinous. 

Affpeerce, v.a. to bar, shut with a bar; 
to block up; to barricade. 

Afſpærring, en; blocking up. 

Ufftaae, v.a. to desist, to cease from; 
to leave off; to yield; give up (posses- 
sion); to abandon (an opinion); to re- 
nounce, to disclaim, to resign. 


seditious, 


ai 


Afftaaelfe, en; desisting, ceasing; ces- 
sion, giving up; renouncing, resignation. 
{fftantme, o. =. to descend, to come 
off, to be derived from, to spring from; 
to have origin, offspring off. 
ifitammelfe, Ufftamning, en; des- 
cent; origin, extraction. 

ifitand, en; distance, interval, space 
between. 

[ffted, ad. away, forward, on, off; - 
med dig! away with you, get you gone! 
joae -, fomme =, to go, to pass on, to 
ret forw 

fſtedkomme, v. a. to cause, occasion. 
fitemme, v. a. to determine or decide 
y suffrages or votes, to vote. 
fftemning, en; voting. 

fitige, v. a. to descend, to go down; 
> step out (of a coach), to light off 
one’s horse). . i [alighting. 
‘{tigning, en; descending, going down, 
‘tiEFe, v. a. ¢ n. to mark the place 
r a camp; to prick out or off. 
{tiBEende, a. contrasting ; incongruous ; 
sudy (of colours). 

ſtikker, en; giete en -, to run or steal 
vay, to slip away, give one the slip; 
make one’s escape. 

(tive, vo. a. to stiffen; to shore or 
op up (a wall). 

ſtivning, en; stiffening. . 
traffe, v. a. to punish, chastise; to 
lict a punishment. [ chastisement. 
traffelfe, en; punishment, castigation, 
trege, v. a. to mark or measure with 
es, to rule (an account book). 
tride, v. a. to contest, dispute or 
arrel for, to debate. 

trigle, v. a. to curry off. 

ryge, v. a. to strike off or away; 
strop (a razor). 

rygning, en; striking. [ strike. 
røg, et; what is struck off with a 
udfe, v. a. to crop, clip or cut off, 
curtail; to poll (a tree). 

umpe, v. a. to curtail, to dock. 
umpning, en; curtailing, curtail- 
it. 

yrte, v. a. to shoot off. 

Sbe, v. a. to cast into a mould, to 
id. [a cast. 
sbning, en; founding; casting etc. ; 
sde, wv. a. to knock off, to thrust, 
ush off or away. 

soen, Afſtodning, en; thrusting. 
ive, v. a. to dust, to wipe or brush 
he dust. ' 
vning, em; dusting. 

je, v. a. tosuck out; (in gardening) 
graft by approach, inarch, ablactate. 


e 


Wit 11 

Affuger, en; a graft by approach. 
Affugning, en; sucking; Ty rafting by 
approach ; inarching. 

Affvide, v.a. to burn down; to scorch, 
to singe off. 

Affocerge, v. a. to abjure, forswear. 

Affocrgelfe, en; abjuration, renuncia- 
tion. 

Uffynge, v. a. to sing, chant. 

Uffætning, en; sediment, deposit; am- 
putation; sale; fan far ftor -, his wares 
are in great demand. 

Affætte, v. a. to remove, displace, de- 
prive of office; to dispose of, to sell, 
vend; (in surgery) to amputate. . 

Uffættelfe, en; removal, deprivation of 
office, deposition; dethronement. 

Affeettelig, a. vendible, saleable, mer- 
chantable. i 

Uffættelighed, en; safeableness. 

Uftag, et; decrease, decline, diminu- 
tion, wane. 

Aftage, v. a. | a. to take off, lift off; 
to take away; to decay, to decrease, 


decline. 

Aftagelfe, Uftagen, en; decay, decrease, 
decline, diminution, lessening. 
Aftagende, et; decrease, decline, wane. 
Aftakke, wv. a. & n. to dismiss, dis- 
charge; send away; to licence, disband. 
Aftakken, Aftakning, en; discharge, 
licence; disbanding. 

Aftakle, v. a. to unrig, strip. 
Aftakling, en; unrigging; state of being 
unrigged. [diacharge. 
Aftakning, en; dismission from service, 
Uftale, en; agreement, appointment, 
word left; convention; gjøre - med Én, 
to make an appointment with one; 
efter -, by appointment, by agreement. 
Aftale, v. a. to appoint, to concert, to 
agree npon or about a thing. 

Uftalt, pp. concerted, agreed about. 
Uftappe, v. a. to tap, to draw off (U- 
quor); to bottle (wine or beer). 
UWftapning, en; drawing, bottling. 
Uftegne, v. a. to draw, delineate, sketch, 
design. [sketch 
Aftegning, en; drawing, delineation, 
Uften, en; evening, night; om -en, in 
the evening; of an evening; henimod -, 
towards evening; fra Morgen til =, from 
morning to night. 

Aftenbakke, en; a bat. 

Afrenblgoe, en; evening shower. 
Wftenbgn, en; evening prayer. 
Uftendug, en; evening dew. 
Wftenfugl, en; hawkmoth, sphinx. 
Uftenfgde, en; evening meal. 


Aftengice[t, en; evening guest. 


12 Aft 


AftenPloFEe, ew; evening bell, cerfew. 
ZAftenEulde, en; evening cold. 
AftenEpining, en; cool of the evening. 
AftentandfFab, et; evening landscape. 
Aftenluft. en; evening air. - 
Aftenmand, en; one who keeps late 
hours. [pers. 
Aftenmesfe, en; evening service, ves- 
AftenmuftE, en; serenade. 
Aftenregn, en; evening rain. 
Aftenrøde, en; the roseate hues of eve. 
Aftenfang, en; afternoon service, even- 
song. . {dusk of the evening. 
AftenfFumring, en; evening twilight, 
Uftensmaaltid, et; supper. 
Aftenfpife, en; food for supper. 
Aftenftjerne, en; Hesperus, evening star. 
Aftenftund, en; eventide, evening. 
Aftenfvalning, en; cool of the eve- 


ning. 
aftjene, ©. a. to work off; to clear a 
dept by working; to finish, to “stand 
out one’s service. [ging. 
aftigge, v. a. to get or obtain by beg- 
Aftinge, 0. a. to beat down the price. 
Aftnes, 0. n. to draw towards evening; 
evening seta in. 
Aftning, en; vide Aften. [clean. 
ftoe, v. a. to clean, wash or make 
Aftoelfe, Aftoening, en; washing, ablu- 
tion. 
Aftog, et; departure, marching off. 
Aftrin, et; step to one side. — 
Aftrodfe, v. a. to get or obtain by 
threats, to bully out of etc. 
Aftrygle, v. a. to obtain by begging. 
Aftryk, et; print, impression, stamp; 


copy. 

AftryEPe, ov. a. to express, press out 
of; to imprint (the stamp); to shoot 
off, discharge (a gun) so pull the trig- 
ger of a gun. {out etc. 

AftryEning, en; expression, pressing 

Aftreede, vo. a. Fn. to mark or form 
by treading; to tread off; to give up, 
to surrender, to yield, to resign. 

Aftrcedelfe, en; treading etc. 

Uftreek, et; pulling or drawing off; sale 
(of goods). 

Aftrcefle, v. a. to pull or draw off; to 
deduct, discount (on a sum); to set (a 
razor). 

AftraeEning, en; pulling etc. 

Aftrælle, o. a. to clear a debt by 
drudgery. [or contention. 

Aftreette, v. a. to extort by quarrelling 

Aftvinge, v. a. to extort, to obtain by 
force or violence. [make clean. 
Aftveette, v. a. to clean, to wash or 
Uftveetning, en; washing, cleaning. 


Ufo 

Aftylde, v. a. to pour off; to decant. 

Afteegt, en; an annual allowance to 
one who has ceded his farm. 

Aftxlle, v. a. to unroof. 

UAftcelle, v.a. to number ; to count, reckon; 
to cast accounts, sum up, compute. 

Afteerf¥e, v. a. to thrash out, to finish 
thrashing. 

Uftgire, v. a. to tether off. 

Aft#mme, ov. a. to empty, clear, make 
void or empty. dry up. 

Aftørre, vo. a. to wipe off or away; to 

Aftørring, en; wiping etc. 

Afvandre, o. a. to depart. 

Afvane, en; dissuetude, disuse; faat - 
til Noget, to break off a habit or cu- 
stom; to get out of the habit of some- 
thing. 

Afvant, pp. disaccustomed, disused. 

AfvadfFe, v. a. to wash off, to clean. 

Ufvei, en; wrong way, wrong course; 
byway; fomme paa =, go astray; fort 
paa -, lead astray. 

Afveie, v. a to weigh, to ponder. 

Afveis, ad. out of the way; far from 
the road. - 

Afvende, øv. a. to divert, to withdraw, 
to turn away, to drive or keep ‘back, 
to avert. i [averting. 

Afvendelfe, en; diversion, withdrawing, 

Afverle, v. a. to change, to vary, to 
alternate; to do something by turns. 

Afverlende, a. changing, alternate; 
various, diversified. 

Afverling, en; alternation, turn, varia- 
tion, variety; change; vicissitude. 
Ufvige, v. n. to deviate, to swerve from; 
to digress, to make a digression; to 
diverge. 

UAfvigelfe, en; deviation, swerving; dig- 
ression; variation; declination (of the 
needle). 

Ufvigte, a. last; -e War, last year. 
Afviisning, en; refusal, dismissal, re- 
jection. ” 

afvikle, v. a. to untwist, to wind off; 
to unwind, untwine, unfold, unroll. 

Ufvilling, en; untwisting; unrolling; 
Winding off ete. [spool yarn. 
Afvinde, v. a. to unwind, wind off; to 
Afvife, v. a. to send away, send back, 
return; to dismiss; to repulse, deny, 
reject; to protest. 

AUfvifer, en; stud. 

Afvifle, v. a. to wipe off; to rub off; 
to absterse, to cleanse; to sponge (3 
cannon). 

Afvijtning, en; wiping, rubbing off; 
abstertion. 

Afvoret, a. full grown. 





=a teen ee — 


en: 


. Ufo 


Aforide, v. a. to wring or wrench off; 
to separate by wresting. , 
Afvæbne, v. a. to disarm; appease; 
v. n. to lay down arms. 
Afvebning, en; disarming, 
Afvelte, v. a. to disburden, to dis- 
charge; to cast or throw off. 
Afveenne, o. a.to disaccustom, to break 
off a habit or custom, to disuse, to 
wean from. . 
Afværge, v. 6. to ward off, to parry, 
to keep off; to guard; to avert, to 
prevent. 
Afværgelfe, en; warding etc. 
Afvcerne, v. a. to keep off. 
Afæde, o. a. to browse, to bite or nibble 
off the sprigs, grass or leaves. 
Afændre, v. a. to modify, to improve, 
to alter. 
Afcendring, en; modification, alteration. 
Afæfte, v. a. to demand, exact, require 
from. [ out. 
Affe, \v. a. to bale out, empty, scoop 
Aføsning, en; exhausting, scooping. 
Agat, en; agate; fort — jet. 
Åge, v. a. to carry, to drive cart, to 
move by a carriage. 
Agende Poft, en; mail coach. 
Agent, en; agent. [land. 
{ger, en; field, acre of land, arable 
Igerbrug, et; agriculture, husbandry, 
tillage. [man, tiller. 
(gerbruger, en; agriculturist, husband- 
[gerbund, en; soil (of arable land). 
‘gerdyrEende, a. agricultural. 
geroyreer, en; husbandman, tiller, 
loughman, agriculturist. 
gerdyrEning, en; husbandry, tillage, 
griculture, ploughing. 
gerdyrEningsredfPab, et; agricultural 
tensil, farming implement. 
gerdyrPningsfelffab, et; agricultural 
aciety. 
gere, v. a. to act, to play. 
setfure, en; furrow between two fields. 
rerbgne, en; partridge. 
recFaal, en; white mustard. 
‘erland, et; arable land. 
erlod, et; lot of arable land. 
ermynte, en; cornmint, calamint. 
ern, ef; acorn. 
etreen, en; limit between two fields. 
eſtol, en; seat of a waggon. 
10, en; agio, course of exchange. 
f, em; mind, purpose, intention, care, 
»d, thought; give — paa, to attend to, 
mind, to take care of; to observe; 
e fig i —, to beware of. 
bar, a. esteemed, respectable, of 
d credit. 


Alb 13 


Agtbarhed, en; respectability, honou- 
rable character. 

Agte, v. a. to esteem, respect, regard, 
honour, consider; to mind, to heed; to 
think, to intend, to design, to mean; 
- beit, to make great account of, to set 
a great yalue upon; —ringe, to despise, 
to set at nought, set little by; — paa, 
to be attentive to, to have a care of, to 
observe. 

Agtelſe, en; respect, regard, esteem} 
af - for, in deference to (the law). 

Agter, ad. abaft, aft; astern. 

Agterende, en; stern. 

Agters, ad. gace til -, to go down hill, 
to be reduced to poverty. 

Agterfeil, et; aftersail 

Agter(Fib, et} poop; stern. 

Ugterfpeil, ef; stern, sternframe. 
Agterftavn, en; sternpost. 

Agterfting, et; back-atitch. 
Agtervind, en; wind right aft. 

Ugtet, a. esteemed, honoured, respec- 
ted, of great account. [{heedful. 

Agtvaagivende, a. attentive, mindfal, 
Agtpaagivenbhed, en; attention, atten- 
tiveness, mindfulness, heedfulness. 
Agtfom, o. careful, mindfal, heedfal, 
attentive. 

Agtverdig, a. estimable, respectable. 
Agtveerdighed, en; respectability, ho- 
nourable character, esteem. 

Agurke, en; cucumber; lille -, small 
cucumber, gherkin. 

Agurbefalat, en; sliced cucumber. 
mB! interj. ah! oh! 

ME! inverj. alas! alack! alack-a-day! 
Akavet, a. silly, awkward, clumsy. 
UPevit, en; whiskey. 

Al, alt, a. all; -t Haab, all or every 
hope; han bar - Grund til, he has every 
reason to; - Verden, all the world, the 
whole world; alle mine Benner, all the 
friends I have} alle og enhver, each and 

; een for alle og alle for een, all as 
one and one as all; fremfor Alt, above 
all things. 

Ulabaft, en; alabaster. 

Alarmklokke, en; alarm-bell. 
Alarm, en; alarm; noise, tumult; blind 
—, false alarm; blæfe -, to sound the 

alarm. 

Alfader, en; father of all. 

Albue, en; elbow. . 
Albuefted, et; jog With the elbow; 
bruise on the elbow. 

ES DRE third part of a peck. 
Alchymiſt, en; alchymist. 

Aldeles, ad. quite, at all, entirely, per- 


14 Alb 


feetly, totally; throughout, altogether, 
utterly; absolutely; - iffe, not at all, 
by no means, not in the least, by no 
manner of means, 

Alder, en; age; meget hei-, extreme old 
age; til -6, aged, advanced in years, 
stricken in years. 

Alderdom, en; old age, 
ancientness. 

Alderftegen, aldvende, a. old, advan- 
ced in years, far gone in years, stri- 
cken in years, 

AUlorig, ad. never; at no time; — faa 
ſnart jom, no sooner ... than. 

Alen, en; ell. 

Alene, a. alone, only, sole ; by one's self ; 


antiquity ; 


ganfte -, all alone; ad. only, solely; | 


separately. 
Ulenefte, ad. only, solely. 
Alenbred, a. ellbroad. 
Alenmaal, et; ell measure. 
Alenviis, ad. by the ell. 
Alf, en; elf, familiar spirit, hobgoblin. 
Alfarvei, en; common road, highway, 
beaten way. 
Algebra, en; algebra. 
Algebraif¥, a. algebraic. 
Alkoran, en; koran. 
Alkove, en; alcove, a separated bed- 
steadplace. 
Allee, en; alley, walk, avenue. 
Allehaande, a. all kinds, all sorts, va- 
rious, divers; ban feer ud til =, he’ has 
a suspicious, sinister look; ..,.(s), 
allspice, pimento. 
Allehelgensdag, en; All-Saints-Day. 
Aller, ad. allerbedft, the very best; den 
. Ullerbelligfte, the most Holy; det —hel- 
ligfte, the Holy of Holies; allertjgreſte, 
dearest, most beloved; bet allerlavefte, 
the very lowest; det allerminbdfte, the 
very least, the least of all. 
Allerede, ad. already. 
Alefammen, s. all together, jointly. 
Ullefteds, ad. every where, in all places. 
Alleftedencerveerelfe, en; omnipresence, 
ubiquity. [everywhere present. 
UAllettedDsncervecrende, a. omnipresent, 
Allevegne, ad. every where. 
Ullieret, en; ally, confederate. 
Alligevel, conj. yet, nevertheless, for 
all that, however. 
Allike, en; jack-daw. 
Alm, en; Almetre, et; elm, elmtree. 
Almef€ov, en; elm plot, elmgrove. 
Ulmagt, en; almightiness, omnipotence. 
Almanak, en; almanack, calendar. — 
Ameen, 4. common, general, universal, 
public. 
Almeenaand, en; public spirit. 


Ale . 


Almeengyldig, a. generally or univer- 
sally received, universally binding. 
Ulmeengyldighed, en; universality; 
general validity. 

Almeenbhed,.en; the public. 
Ulmeenlcesning, en; general or univer- 
sal reading. 

Ulmeennyttig, a. of general utility.’ 
Almeenſtkkerhed, en; public or gene- 
ral security. 

Almeenfteoer, på. common places. 

Ulmeenvel, et; common-wellfare ; public 


we 
Almindelig, a. common, general, public, 
universal, usual, ordinary; det -e Bedſte, 
the public good; = fund Forſtand, com- 
mon sense, 
Alminodelighed, en; universality, gene- 
rality; i -, in general; commonly. 
Almindeligviis, ado. generally, in ge- 
neral; commonly. 
UAlmisfe, en; alms, charity; bede om -, 
to beg charity, ask an alms. 
Almisfeblo®, en; alms-box. 
Almisfebolig, en; alms-house. - 
Almisfegjerning, en; act of charity; 
charity. [woman, beggar. 
Almisſelem, et; pauper, poor man or 
Aimisfeuddeler, en; almoner. 
Almisfe(tiftelfe, en; charitable instita- 
tion. [nalty; plebeians. 
Almue, en; common people; commo- 
Almuefagn, et; popular tradition. 
Almuefang, en; popular song. 
Ulmuefanger, en; popular poet. 
Almuesfol€, et; people of the lower 
orders. 
Ulmuefole, en; school for the common 
people, for the lower classes. 
Almueſkrift, ef; popular book. 
Almuesmand, en; plebeian; man of 
the lower classes. [vulgar dialect. 
UAlmuefprog, et; popular language, 
Almuesqvinde, en; woman of the com- 
mon people, of the lower classes. 
Ulmuesven, en; friend of the common 
people, of the lower orders. 
Almeegtig, a. omnipotent, almighty. 
Aloe, en; Aloetræ, ef; aloe, aloes 
wood. . 
Alphabet, et; alphabet. 
Alpbhabetif&, a. alphabetic, alphabeti- 
cal; ad. alphabetically. 
Alrune, en; mandrake; prophetess. 
Ulfeende, a. alisecing. various, 
Alſkens, a. of all kinds, of all sorts, 
Ult, en; alto (song). 
Alt, et; all; universe. 
Ult, a. all; ad. already. 
Altan, en; balcony. 





Alt 


Altar, et; altar; gaae til -8, to go to 
communion, to receive the communion; 
to communicate. 

UAltarbog, en; ritual. 

Altarbord, et; communion table. 

Altardug, en; altar cloth. 

Altargang, en; communion. 

Altarild, en; sacrificial fire. 

Altarklæde, ef; altar cloth. 

Altarklæder, s. pl. canonicals, robes 
of the priest officiating at the altar. 

Altartavle, en; altar-piece. 

AUltartjenefte, en; altar-service. 
Altarviin, en; communion wine. 
Altfor, ad. too; — flor, too great. 
Altid, ad. always; ever, evermore; con- 
tinually. [on any account. 
Alting, en; every thing; for — iffe, not 
Alting, et; legislative and judicial as- 
sembly in Iceland. 

Ultfaa, conj. so, thus, then, therefore. 
Ultfammen, ad. all together. 
Alumnus, en; fellow of a college. 
Alun, et; alum. [aluminous. 
Atunagtig, 4. of the nature of alum, 
Xlune, v. a. to step in alumwater, to 
impregnate with alum. 

{lunjord, et; earth containing alum ; 
aluminous earth. 

ilunvand, ef; alumwater. 

(lunværE, ef; alum-works, place where 
alum is wrought. 

vidende, a. allknowing, omniscient. 
lvidenhed, en; knowing all things, 
»muniscience. 

lviis, a. all-wise. 

lviished, en; supreme wisdom. 
(vor, en; earnest; seriousness, gra- 
‘ity, serious carriage; bet var mit -, 
was in earnest; blive tif -, to become 
erfous; giere — af, to make a serious 
atter of; for ramme =, in good earnest. 
[yotlig, a. serious, earnest, grave; 
emure; ad. seriously, earnestly. 
vorligbed, en; seriousness, earnest- 
288, gravity. 

vorsord, et; serious word. 

vorergft, en; serious voice, serious 

ne. [guage, serious speech. 
vorstale, en} serious or grave lan- 
vælde, en; omnipotence, almightiness. 
veeldig, a. omnipotent, almighty. 

tboldt, en; anvil; small bone in the 


r. 

tholdtfto®, en; anvil-stock. 
tboldt{medning, en; forging an anvil. 
tbea, em; amber; ambergris; ryge 
D =, to perfume with ambérgris. 
\brofta, en; ambrosia. 

‘en, et; #. & ad. Amen; so be it. 


Ana 15 


Amethy ft, en; amethyst. 

Unsindelfe, en; memory, commemora- 
tion, remembrance. 

Amme, en; nurse, wet-nurse. 

Amme, v. a. tosuckle or nurse a child. 

Ummeplads, en; service of a nurse. 

Ummelgn, en; wages of a nurse. 

Ammeftue, en; nursery. 

Ummeftuefnak, en; nursery-tale; old 
women’s stories; tale of a tub. 

Umneftie, en; amnesty. 

Ampbibium, et; amphibium, an am- 
phibious animal. . 

Amphitheater, et; amphitheatre. 
mty et; jurisdiction, county, district, 
departement; barber’s corporation. 

Amtmand, en; prefect, sheriff. 

AmtmandfPab, et; jurisdiction, place 
or function of a sheriff. 

Umetsbetjent, en; clerk of a county. 

Amtobud, et; messenger, summoner. 

Amtsforvalter, en; receiver of the 
public revenues (of a county); steward 
of a county. [fect or of the sheriff. 

Umtshuus, et; residence of the pre- 

‘Amtemefter, en; master barber (in 
Copenhagen). [ county. 

Amtsprov{t, en; provost or dean of the 

Amtsprovfti, et; provostship or dea- 
nery of the county. [ privilege. 

Umtsrettighed, en} master barber's 

AmtsfFriver, en; clerk of the county, 
preféct’s or sheriff's clerk. 

Amtftue, en; office of a receiver of pu- 
blic revenues. 

Amulet, en; amulet. 

Un, particle; gribe fig—-, to make every 
effort; bet gaaer -, that will do; fomme 
- paa, to depend upon; rette -, to dish; 
binde — med, engage, join battle with. 

Anachronisme, en; anachronism. 

Anagram, et; anagram. 

Unalogie, en; analogy, conformity. 

Unaltogiff, a. analogical, analogous; ad. 
analogically. 

Analyfe, en; analysis. 

Analyfere, v. a. to analyze. 

Analytiſt, a. analytical. 

Ananas, en; ananas, pine-apple. 
Unarbie, et; anarchy. 

Anarbif?, a. anarchical. 

Anarkiſt, en; a partisan of anarchy. 
Anatomere, v. a. to anatomize, to dis- 
sect, to cut up a body. 
Anatomering, en; anatomizing. 
Anatomi, en; anatomy. 

Anatomifammer, et; dissecting room, 
anatomical h 
AnatomiFer, en; anatomist. 

Anatomiſtk, a. anatomical. 


16 Anb 


Anbefale, v. a. to recommend. com- 
mend, leave to the care of; — fig til, 
to commend or recommend one’s self 
to, implore the protection. 

Anbefaling, en; recommendation, re- 
commending. 

Unbefalingubrey, et; Anbefalings- 
frivelfe, en; letter of introduction, 
recommendatory letter. 

Anbetroe, v. a. to confide to, to intrust 
to; to commit, to deliver in trust, put 
in trust with; - fig til, to put or re- 
pose one’s trust or confidence in, con- 
fide, rely or depend upon. 

Anbringe, v. a. to apply, to put, place; 
-i Danbdelen, to settle, to place in trade; 


vel anbragt, well applied; flet anbragt, |: 


misapplied, misplaced. 

Anbringelſe, en; placing. 

Anbrud, et; approach; Dagens -, day- 
break, dawn. 

And, en; duck. 

Undagt, en; devotion. devoutness ; pious 
meditation; holde fin -, to exercise or 
attend your devotion. 

Andagtsbog, en; book of devotion, de- 
votional. book. 

UAndagtefuld, a. full of devotion, devout. 

Andagtetime, en; hour of devotion. 

Andagtspvelfe, en; exercise of devo- 
tion, religious exercise. 

Undeel, en; part, portion, share, lot. 

Andejagt, en; duck shooting. 

Andemad, en; duck-weed, duck-meat. 

Anden, a.; 8. andet; pl. andre; other; 
the second; hver -, every other or se- 
cond; for det -t, secondly; hvad -t, 
what else; iffe -t, nothing else; - Dag, 
the following day; i det -t Liv, in the 
future life; en og -, some; et og -t, 
some, several things. : 

Andenfteds, ad. elsewhere, somewhere 
else, in another place. 

Andenfedsfra, ad. from another place. 

Andenftedshen, ad. to another (to some 
other) place. 

Anderledes, ad. otherwise, in another 
manner, another way. 

Andefteg, en; roast duck. 

Andeceg, et; duck’s egg. 

Andrag, et; proposal, proposition. 
Andrage, v. a. to represent, propose, 
propound, put or set forth, to make 
& motion, to submit. 

Andragende, et; proposal, proposition ; 
motion. 

Undragelfe, en; representing etc. 
Andrik, en; male duck, drake. 
Andcegtig, a. devout, godly, pious, re- 
ligious; ad. devoutly, piously. 


Ang 


Andsagtighed, en; devotion, devoutness, 
godliness, piety. religious zeal. 

Ane, en; pi. Uner; ancestors, forefa- 
thers, progenitors, predecessors. 

Ane, v. a. to have an inkling of, to 
suspect, to anticipate, forebode, to per- 
ceive before hand, to foresee; jeg -t 
Intet godt, my heart misgives me. 

Unemon, en; anemone, windflower. 

Anelfe, en; prosentiment, -foreboding, 
anticipation, suspicion; jeg bar en — ders 
om, something tells me so. | 
Aneftolt, a. proud of ancestry. 
Aneftolthed, en; pride of ancestry, 
Unfald, et; attack, assault, onset, at- 
tempt, encounter, charge, brunt; ... fit, 
access, paroxysm. 

Anfalde, v. a. to attack, charge or as- 
sault, to fall or set upon, to encounter. 

Anfalder, en; aggressor, assailant or 
assailer. 

Anfegte, vo. a. totempt, affect or afflict ; 
iffe -8 af, not to be affected by, not to 
take to heart. [ vexation. 

Anfegtelfe, en; temptation, tempting; 

Unfore, v. a. to lead, head, command; 
have the command or conduct of; to 
conduct, direct; guide; to cite, quote, 
allege; to state (reasons). 

Anforelfe, en; citation; quoting, quota- 
tion; stating, statement. 

Unfører, en; chief, commander, leader; 
conductor, director, guide. 

Anfsefel, en; command, direction, con- 
duct, leading. 

Ungaae, v. a. to concern, regard; to 
belong or relate to; to touch one. 
Angaaende, a. concerning, touching, 
respecting, regarding; relative to. 
Angbryftet, a. asthmatic. 
Angbryftethed, en; asthmatic affection. 
Ungel. en; angle, hook, fish-hook. 
Angelfifer, en; angler. 

Angelfifkeri, et; angling. 

AngeliFerod, en; angelica. 

Anger, en; repentance; contrition, com- 
punction; regret. 

Angerfri, a. exempt from repentance. 
Ungerfuld, a. repenting, penitent, com- 
punctious, contrite. 

Ungerlgs, a. guiltless, without repen- 
tance, L. T.; exempt from responsibility. 
Angerlgshed, en;  bdblamelessness; 
exemption from responsibility. 

Ungeft, en; anxiety, anguish; fear, 
dread, fright. 

Angft, angftfuld, a. anxious, afraid, 
apprehensive, trembling for fear; greatly 
alarmed or affrighted. . 
AngeftfFrig et; scream, shriek. 





Ang, 


Angefifoed, en; cold sweat (arising 
from terror). 

Angive, v. a. to indicate, mention, de- 
clare, state; to assign (a reason); to 
inform against one, to denounce one, 
(to); toaccuse; to enter (goods at the 
customhouse). 

Angivelfe, en; indication, statement, 
declaration; denunciation; accusation. 
Angiver, en; informer, denouncer; 
accuser. 

Angle, v. a. to fish with hooks. 
Anglefnor, en; angling-line; fishing- 
line. [for, to rue. 
Angre, v. a. to repent of, to be sorry 
Angreb, et; attack, assault, onset, 
charge, brunt; aggression. 

Ungreben, a. attacked; seized (with a 
disease); struck or possessed (with 
fear). [gretting. 

Angrende, a. repenting, relenting, re- 

Angrebokrig, en; offensive war, aggres- 
sive warfare. [means of offence. 

Angrebsmiddel, et; aggressive means; 

Ungrebsviis, ad. offensively; on the 
offensive. 

Angribe, v. a. to attack, charge, assail 
or assault; to take hold of, to lay 
hands on. i {lant or assailer. 

Ungriber, en; aggressor, attacker, assai- 

Unbang, et; appendix, additament, 
accession. 

Anbhold, et; seizure, stopping; appre- 
hension, detention; taking hold of. 

Anbholde, o. a. to seize, to take er get 
hold of; to stop, apprehend, detain; 

- om, to apply for, to solicit, to peti- 

tion, to crave, sue one for a thing. 

Unbholden, en; applying, solicitation. 
Unbeengig, a. depending; giore =. to 
commence legal proceedings, to give in 

a suit of law. 

Anis, em; anise, anise-seed. 

Une, em; complaint, grievance. 

Ane, v. a. to complain of; to lament. 

AnPepoft, en; complaint. 

4nBel, en; ankle, joint between the leg 

and the foot. 

{nPelPode, en; anklebone. 

{nfer, ef; anchor; cramp, cramp-iron; 

brace or iron bar, like those used to 

strengthen a wall; (measure of 38 

Danish quarts) anker; fafte ~, to cast 

anchor, to anchor; lette -, to weigh 

anchor; ligge til -6, to ride at anchor; 
it fappe — to cut the cable. 

[nBerboie, en; anchor-buoy, 

‘astened to an anchor. 

nBerbund, en; anchoring ground. 

nkerfald, et; dropping of the anchor. 


DanfF-Sngelf! Ordbog. 


buoy 


Anm 17 

Anker fitg, en; fluke or palm of an an- 
cnor. 

Ankerforing, en; lining of the bow. 

Unkergrund, en; ground of anghoring. 

Ankerkran, en; anchor craft. 

UnBerleie, ef; anchor-hold; anchoring 
place, anchorage. 

AnPerleg, ef; shank of an anchor. 

AnBerplars, en; anchorage, anohoring 
place. 

Ankerring, en; ring, nut of an anchor. 

Ankerſmed, en; anchor smith. 

Ankerſpil, et; capstan or capstern; 
fætte hol til.-fet, to man the capstern. 

UnEerftoP, en; stock of an anchor. 

UnEertoug, et; cable. + 

Anklage, v. a. to accuse, to impeach; 
to arraign ‘or charge with a crime. 

AnPlage, en; accusation, impeachment, 
charge, indictment, arraignment. 

UnFlagede, (den); the accused, defen- 
dant. [former, prosecutor. 

AnElager, en; accuser, impeacher, in- 

Unomme, v. n. to arrive, come to. 

UnFommen, pp. arrived; (raabden) rot, 
putrid, tainted. 

Ankomſt, en; arrival, arriving, coming; 
ved Rongené — til Thronen; on the king’s 
accession to the throne. [ anchor. 

Ankre, v. a. to anchor, to cast or drop 

Ankring, en; anchoring. 

Anledning, en; occasion, reason; in- 
ducement, cause, motive; i~ af, on 
account of, in the behalf of; give -, to 
give occasion. 

Anliggende, et; affair, concern; re- 
quest; business, matter. 

Anlæg, et; plan, design, scheme, pro- 
ject; foundation, establishment; talent, 
aptness, aptitnde. 

Anleegge, v. a. to found, to build, to 
establish; to sketch; — Gorg, to putin 
mourning; - Gag, to commence a law- 
suit against one, to prosecute. 

Anleggelfe, Unlegning, en; establish- 
ment, foundation, founding (of a city). 

Anigbe, o. a. | n. to run against; to 
touch at a port; to assault a fortress ; 
to tarnish, to lose brightness, to grow 
dull. [approaching. 

Anmarſch, en; marching on, advance, 

Anmarfcere, o.n. to march on, to ad- 
vance. 

Anmasfe, v. a. to usurp, arrogate. 

Anmasfelfe, en; usurpation, arrogation. 
Unmelde, v. a. to annopnce, to let know, 
to notify, to give information of, to ad- 
vertise. 
Anmelder, en; 
reporter. 


announcer, reviewer, 


18 Anm 


Anmeldelſe, en; notification, announce- 
ment, announcing, advertisement, notice. 
Anmode, v. a. to request, sollolt, ask, 
beg} w demand something of one. 
Anmosning, en; soliciting, solicitation, 
demand, request. 
Anmcerke, v. a. to remark, comment} 
to note, mark; to put down. 
AnmeerPning, en} remark, comment, 
observation, commentary, annotation, 
marginal note, gloss. 
Annamme, «. a. to receive, to take 
or get something. 
Unnammelfe, en; receiving, reception. 
Annepkirke, en} chapel of ease. 
Unordne, v. mn. to arrange, to order; to 
enjoin, charge or command; to decree, 
appoint, prescribe, to constitute, to or- 
dain or give order. 
Anordning, ent arrangement, prescrip- 
tion; disposition, order, constitution. 
Anprife, v. a. to recommend, praise, 
commend, cry up. 
Anpreitsning, en; commendation, recom- 
mendation; praising. 
Anraabe, v. a. to call on or upon: to 
invoke, to implore; to challenge. 
Anraabelfe, en; invocation, imploring, 
call or calling, challenge, 
Anretning, en; dishing; course, set 
of dishes). 
neette, ». a. to dish, to serve up meat; 
to prepare, arrange; - Glade, to do 
damage; — Mbdelceggelfe, to cause, com- 
mit ravages. 
Anfat, a. in office, in employment; 
taxed, rated, valued, estimated. 
Anfee, v. a. to regard, consider, judge, 


esteem. 

Anfeelig, a. distinguished; considerable, 
notable, respectable, reputable. 

Anfeelfe, en; consideration, respecta- 
bility, note, account, reputation ; appea- 
rance, exterfor; sight; af =, by sight; 
flane i flor -, to have great credit 
(with one); uden Perfons =, without re- 
spect of persons. 

Zinfeende, et; appearance. 

Anfeet, a. esteemed, respected; hoit -, 
highly esteemed; en = Mand, a man 
of account or consideration; ~ at, con- 
sidering that. 

Anflgt, et; face, visage, look; sight, 
countenance; fee lige tet, to look (one) 
fall in the face. 

Anfigtsfarve, en; complexion; fiesh- 
colour. 

Anflgtstrce®, pi. lineaments, features. 
AnFaffe, v. a. to procure, furnish, pro- 
vide; to supply with; to give or afford. 


Anf 


Unflaffetfe, en; procuring, providing; 
furnishing. 

AnfFreven, a. written down, noted; vel 
=, in great favour (with one); ilde -, 
despised. 

Anftrig, et; clamour, outery; alarm; 
halloo; gisre =, to give the alarm. 

Unfrive, v. 6. to write or put down: 
to register. 

Ane vning, en; writing etc. ; registra- 

on 


Anſtue, v. a. to look at; to know by 
intuition. 
AnfFuelfe, en; intuition, contemplation; 
opinion, perception of » view. 
Anfuelig, a. intuitive. 
AnFuelighed, en; intuitiveness. 
Unffyde, v a. to wound (by shooting); 
to shoot into crystals, to crystallize. 
Anflaae, v. a. to estimate, value, rate; 
= for Bett, to over-rate, to over-value; 
- for lavt, to under-rate, to under-value. 
Anflag, et; valuation; project, attempt; 
lot, machtnation. 
Anſpore, v.a. to instigate, entice, spur, 
egg, set on, encourage. 
Anfpeende, v. a. to stretch, to endea- 
vour, to strain (every nerve). 
Awfocending, en; straining, exertion. 
Anflaae, v. n. to please, to suit, to be- 
come, to beseem, to be decent, suitable, 


t. 

dnitatt, en; establishment, institution; 
arrangement, disposition; gisre = til, to 
make arrangements, preparation for. 

Anftand, en; good grace, dignity, de- 
cency; hesitation, respite. 

Anftifte, v. a. to exite, to move, to 
raise (rebellion); to contrive. 

Anfifter, en; beginner, author; plotter, 
contriver; abettor. 

Anſtikke, v. a. to pierce, to broach or 
tap a barrel; to set on fire; to set 
fire to. 

Anftille, v. a. toinstitute, ~ fig, ‘to feign, 
to behave, to carry one’s self, te make 
as if... 

Anftrenge, v. a. to strain, to exert; to 
strive, to stretch; - alle fine Kræfter, to 
exert one’s self to the utmost, to do 
one's best. 

Anftrengende, a. laborious, fatiguing. 

Unftrengelfe, en; effort, exertion; en- 
deavour, 

Anftryge, v. a. to paint, to colour, to 
touch, to streak a colour over. 

Anftrgg, et; paint, colour, tincture; 
varnish; coating (of paint); smateering 


aot wit). 
nftaendig, ja. decent, suitable, seemly, 


Anf 
becoming, befitting; en - Gave, a hand- 


some present. 
Anftcendighed, en; decency, decorum, 
propriety, seemliness, fitness. 
Anftsd, et; shock ; impediment, obstacle, 
hindrance; offence, scandal. 
Anftsdelig, a. shocking, offensive. 
Antkedelighed, en; offensiveness. 
Anfksdefteen, en; stumbling-block. 
Anfoar, et; responsibility; guaranty, 
warrant, answerableness; ftaae til - 
for, to be answerable for. 
Anfvarliq, a. responsible, answerable, 
accountable. 
Anfvarliqhed, en; answerableness, re- 
sponsibility, warrant. 
Anfcette, v. a. to estimate, value, rate; 
to instal, to invest, to place, to appoint} 
to assess. i 
Ynfættelfe, en; estimate, valuation; 
appointment; employment, office; as- 
sessment. [cannon). 
Infeetter, en; rammer; ramrod, (for 
Infgge, v. a. to solicit, petition, de- 
mand}; to sue or apply for. 
infgqer, en; petitioner, 
solicitor, suitor. 
nføgning, en; petition, request, de- 
nand, suit, supplication. 
intage, v. a. to accept, receive, ad- 
nit, adopt, embrace, espouse; to take, 
o assume, to engage; lader 06 —, let 
1s admit, suppose; - en Perel, to ac- 
ept a bill. 
ntagelig, a. acceptable, admissible; 
easonable. 
ntagelighed, en; admissibility, accep- 
tbleness. 
itagelfe, en; acceptance, acception, 
Imission, reception; ddoption; as- 
imption. 
ical, ef; number, quantity, multitude. 
itafte, v.a. toassault, assail, attack; 
fall or set upon. [sion. 
itaftelfe, en; assault, attack, aggres- 
tegqne, v. a. to note, to register, to 
‘ite down; to remark, torecord some- 
ing. 
tegnelf e, en; remark, note; mark. 
tegning, en; writing down, marking. 
ti®, a. antique, old, ancient. 
tiPvarius, en; antiquary or antiqua- 


supplicant, 


n. 

tiFwitet, en; piece of antiquity; 
r3 pl. remains of old times. 
tipode, en; antipdde. 

‘yde, v. a. to denote, to appoint, to 
nt out; to intimate, hint, advert to. 
-yoning, en; intimation, hint,’ inst- 
stion. 


Arb 19 


Antænde, c. «a. to light, kindle, set in 
flame er on fire; -é catch fire, kindle. 

Anteendelig, a. combustible, inflam- 
mable. [flamabdleness, 
Antaendelighed, ew; inflammabdility, ia- 
Antoendelfe, en; inflammation, kindling. 
Anvende, c. a. to employ, to make use 
of; to bestow, spend, apply. 

Anvendelig, a. applicable. 
Anvendelighed, en; applicability, appli- 

- cableness. 

Anvendelfe, ens employment, applica- 
tion, use, applying, bestowing. 

Anviisning, en; assignation, appoint- 
ment; direction, instruction, conduct, 
check (on a bank). 

Anvife, c. @. to indicate, point out, 
show; to direct; to assign; to guide, 
to give instruction in out. 

Anvifer, ent ono who shows or pointe 
Avarte, ad. separately, apart 
Apellfin, en: orange. 

Apopleri, en; apoplowy 


Avoplectife, a apoploctia; = Anfald. 
fit of apoplexy, apoplenkia We 
Apoltel, en; apostle; Upoſtlernes Bfere 
ninaer, the neta of the apoatlos, 
Avotosliff, «. apostolle 


ApotheP, et; pharmacy, apothecary’s 
shop, drogrist’s shop, 

UbothePer, en{ apothecary, preparer of 
medicines, dragelat. 


UpothePerboq, en} pharmacopoeia, 
Apethekerkunſt, en; pharmacy. 
Appel, en; appeal, appealing 


Avvellant, en; appellant | appeal. 

Uppellationsraad, en; conheollor of 

Uppellere, ec. a. to appen] from one court 
to another; to lodge an appeal. 

Appetit, en} appetite, stomach; faa -, 
to get an appetite. 

Appetitlig, a. provoking the appetite, 
relishing, delicate. 

Apricos, en; apricot. 

Upricostrae, et; aprioot-tree. 

April, en; month of April; narre en -, 
to make one an April-fool, to send one 
on 8 fool's errand. 

Aprilenar, en; April-fool. 

Ziprilavety, et; April-weather. 

ir, et; scar or mark of a wound, cloa- 
trix. 

Uraber, en} Arablan. 

UrabefP, en; arabeaque. 

Urabijh, a. Arabio. 

Ziral, en} arrack, rack. 

Urbeibe, et} work, labour; task; per- 
formance; haardt -, toll; fætte |, to 
sot, to put one to work; han er i =, he 
is at work, 

2 


20 Arb 


Arbelder, en} worker, workman, labeurer. 
ArbeiderfRe, en; workwoman. 
Avbeidsanftalt, en; workhouse. 
Arbeidsbi, en; working bee. 
Arbeidsbord, et; work-table. 
Arbetdsdag, en; workday. 
Arbeidedygtig, a. able to work; ca- 
able of working. { workpeople. 
rbeldsfolF, pl. labourers, workmen, 
Arbeidsfri, p. free or exempt from work. 
Arbeidsfor, a. able to work, mature 
for labour. 
Arbeidsfsrhed, en; maturity for labour. 
Arbeidebuus, et; workhouse, working- 
shop; (Zoanghuué) bridewell. 
ArbeldsPraft, en; power or strength to 


work. 

Arbeidslyften, a. fond of working. 

Arbeidsign, en; wages, hire. 

Urbeidsiss, a. wanting employment, 
out of work. 

Arbeidsloshed, en; want of employment. 

Arbeidemand, en; workman, labourer. 

Urbeidfom, a. laborious, active, indu- 
strious, diligent. 

Arbetdfombed, en; laboriousness, in- 
dustry, activity, diligence: 

UArbeidsftue, en; workroom, study. 

Arbeidotime, en; hour of work. 

Arbeidatrang, en; want of work or 
employment. 

Arbeldstgi, et; instrument of labour, 
workman's tools or instruments. 

Urbeidsvant, a. accustomed, used to 
work. 

Arbeidsvogn, en; cart, waggon. 

Archiv, et; -er, pl. archives, records. 

Acchivarius, en; keeper of the records 
or of the archives. 

Arg, a. wicked, bad. 

Urgelift, en; cunning, craft. 

Argument, et; argument, proof. 

Argumentere, o. a. to argue, to prove 
by arguments. 

Arie. en; air, tune, song. 

Arilostid, en; old times, time out of 
mind; fra -, from time immemorial. 

Arvithmetif, en; arithmetic. 

Arvithmetif—, a. arithmetical. 

Ar, en; Paltené -, the ark of the cove- 
nant; Noahs -, Noah’s ark. 

Ark, et; sheet (of paper). 

Arfeviis, ad. by the sheet. 

Arm, a. indigent, poor; wretched, mise- 
rable. 

Arm, en; arm; paa en Lyfeftage, branch; 
fpadfere med hinanden under ~en, to walk 
arm in arm. 

Armbaand, et; bracelet, armlet. 

Armbind, et; bandage for a broken arm. 


Arvo 


Armbrud, et; fractare of an arm 

Armee, en; army. 

‘Armbul, et; armhole, armpit. 

Armod, en; poverty, indigence, penury, 
misery. 

Armpude, en; arm cushion. 

Armring, en; armring, bracelet. 

AcmfPinne, en; armlet, vantbrass. 

Armſmykke, et; bracelet. 

Armfpcende, ef; bracelet-buckle. 

Armſtage, en; branch candlestick. 

UrmitærE, a. strong in the arms. 

Arm(tsd, et; support for the arms, 
elbow-piece. 

Arne, en; hearth, fireplace; læmpe for 
fin -,to fight for one’s home. 

Aromatif®, a. aromatic. 

Urreft, en; arrest, prison, confinement, 
custody, imprisonment, detention. 

Arreſtant, en; prisoner 

Urcreftere, v. a. to arrest, imprison, put 
in prison. apprehend, confine, 

Arveftforretning, en; arrestation, sei- 
gure, arresting etc. [a prison. 

Arcreftforvarer, en; jailor, keeper of 

Acrefthul, ef; dungeon. 

Arreſthuus, ef; prison, durance, jail. 

Arret, a. scarred, marked with scars. 

Urvrig, a. ill-natured, ill-tempered, spite- 
ful, malicious, wicked. 

Urrighed, en; ill-nature, ill-temper, 
spitefulnes, maliciousness, wickedness. 

Urfenif, en; arsenic. 
rt, en; kind, sort, species, nature; 
manner, fashion, mode, way; det bar 
ingen =, it won't do. 

Arte, v. n. to imitate, resemble, take 
after; promise well ; - ub, to degenerate. 

Artig, a. polite, civil; clever, fine; gen- 
teel; pretty. 

Artighed, en; politeness, civility, gent- 
leness, prettiness, courtesy; fige -tt, 
to say civil things (to one). 

Xrtigt. ad. politely, cleverly, prettily. 

Artikel, en; article; head, part, point; 
clause. 

Artilleri, et; artillery, ordnance. 

Artilleripark, en; train of artillery. 

Artillerividen(Fab, en; science of ar- 
tillery. 

Artilleriſt, en; artillery-man, cannoneer. 

UrtifFok, en; artichoke. 

Arts, Ars, en; arse, backside, bum, 
fundament. 

Artsbalde, en; buttock. 

Arum, Aron, en; aron, priest's pintle, 
wakerobin. 

Arv, en; inheritance or heritage, patri- 
mony, succession, hereditary portion er 
share; tiltræde en —, to enter upon an 





Ard 

inheritance; gade fra — og Gialb, to 
renounce inheritance and debts. 

Arve, v. a. to inherit; to get by inheri- 
tance er succession; be the heir of. 
Arveadel, en; hereditary nobility. 
Urvelig, «. heritable, inheritable. 
Arveberettiget, a.entitled to inheritance ; 
capable of inheriting. 
Arvebyrde, en; hereditary burden. 
Arvedeel, en; portion or share of an 
inheritance ; inheritance, heritage. 
Arvefald, et; succession. 
Urvefeil, en; hereditary defett. 
Arvefjende, en; hereditary or feudal 
enemy. [enmity. 
Arvefjendftab, et; hereditary or feudal 
Urvefordring, en; claim on an inheri- 
tance, hereditary claim. 
Arvefyrfte. en; hereditary prince. 
Yrvefæfte, et; heritable lease. 
Irvefaftegaard, en; heritable lease 
farm 
(rvefcefter, en; hereditary lessee. 
Irvefelge, en; order of inheritance; 
succession, crder of succession. 
lrvegjeld, en; hereditary debt. 
Irvegode, et; heritage, inheritance, 
vatrimony; hereditary or patrimonial 
state. 

trveberre, en; hereditary monarch. 
rvebuus, et; house inherited. 
rvejord, en; hereditary grounds. 
tveFonge, en; hereditary king. 
rveland, ef; hereditary kingdom, here- 
itary land or domain. , [queather. 
‘velader, en; testator, devisor, be- 
‘velebn, et; hereditary fief. 

‘yelig, a. heritable, inheritable. 
velighed, en; quality of being heri- 
ble. 

velinie, en; hereditary line. 

velod, en; hereditary portion. 
velgs, a. without inheritance, disin- 
rited. [tance. 
velgft Gods, ef; unclaimed inheri- 
velgugisre, ov. a. to disinherit, to 
t off with a shilling. 
velgsaisrelfe, en; disinheriting, dis- 
1erison. [heritance. 
sepagt., en; compact about an in- 
separt, en; hereditary portion. 
seprinds, en; hereditary prince. 
seret, en; right of inheritance or of 
:cession. [ succession. 
rerettighed, en; hereditary right of 
revige, et; hereditary kingdom. 
‘efag, en; lawsuit concerning an in- 
itance. [inheritance. 
‘efPifte, et; division, partition of an 
eftat, en} hereditary state. 


Att al 


Arveftrid, en; dispute About an inheri- 
tance. [heritance. 
Urvefvig, en; defraudation of an ia- 

Arvefyge, en; hereditary disease. 

Arvefynd, en; original ain. 

Arving, en; heir, inheritor; heiress; 
inheritrix; indfette En til fin -, to in- 
stitate one his heir. 

Aſen. et; ass. 

Hfenbue. en; hide of an ass. 

Jifenindesfsl, et; young ass, ass-colt. 
Afeninde, en; she-ass. 

Ask. en; ash, ash-tree. 

Ute, en; ashes, embers; lægge i -, to 
lay in ashes, to reduce to ashes. 
aeetaros en; ash-colour. J ashy. 
Afkefarvet. afFeqraa, a. ash-coloured, 
UplePculle, en; funereal urn. 

AfFelud, en; lve of ashes. " 

AfFeonsdag, en; Ash-Wednesday. 

UfFeregn, en; shower of ashes, 

Uflet, a. ashy, full of ashes. 

Afp. en; asp; bæve fom Afpelev, to 
tremble like an aspen leaf. 

Afoarges, en; asparagus. 
Ufpargesbed, et; asparagus-bed. 

Afpiration, en; aspiration; broathing. 

Aſpirere, v. a. tofetch or draw breath; 
to aspirate. 

Asfesfor, en; assessor, assistant, ben- 
cher; judge lateral. 

AvFitentehuus, et} a pawnbroker's 
hop, public pawnbroking establish- 
ent. 

Asſtiſtere, v. a. to asaist or help. 

Usfurance, en; insurance. 

AsfuranceFontor, et; insurance-office. 

Asfurandør, en; inscrer. 

Usfurere, v. a. to secure, to insure. 
Aftrolabium, et; astrolabe. 
Uftronom, en; astronomer. 
Aftronomi, en; astronomy. 

Aflronomif®, a. astronomical ; ad. astro- 
nomically. 

At, conj. that, to; paa bet -, thady = 
iffe, lest; ſaa-, in so much that. 
Atheifk, en; atheist. 

Atheiftert, et; atheism. 

Atheiſtiſt, a. atheistic; athoistiaal. 
Atlas, et; collection of maps, atlas, 
Atlaf—, en; satin; blødt fom =, as soft 
as velvet. 

AtlafFes, a. satin; = Baand, satin riband. 
Atmofpheere, en; atmosphere, , 
Atmofpheerif!, a. atmosphoric, atmo- 
spherical. 

Aten, n. c. elghtoen, 

Attende, n. ord. eightoenth, 

Utter, ad, again, anow. 

Atteſt, en; certificate, attestation, 


22 Att 


Attefkats, en; the last examination a 
student is to undergo. 

Atteftere, v. a. to certify, to assure, to 
attest, to witness. 

Attraa, en; desire, wish, love, craving, 
yearning, aspiration, longing for. 

Uttraae, v. a. to desire, to crave, to 
wish for, to yearn after, to aspire to. 

Yu! interj. oh! oh dear! [ding. 

Auction. en; public sale, auction, ven- 

Auctionere, v. a. to sell by auction; to 
put to public sale. [ tion; bid. 

Uuctionsdud, et; assistant at an auc- 

Auctionsforretning, en; holding of an 

_ auction, 

Auctionsholder, en; auctioneer. 
Auctionsregning, en; auction bill. 
AuctionsfFjgde, et; conveyance. 
Auctionstted, et; place where an auc- 
- tion is held. 

Audients, en; audience. 

Audientsgemal, Wudientsvarelfe, et; 
audience room, presence-chamber. 

Auditorium, et; auditory; lecture room. 

Auditgr, en; military judge; judge of 
a regiment. [of August. 

Auguitmaaned, en; August, the month 

Auguſtinermunk, en; Augustine friar. 

Authorifere, v. a. to authorize, to em- 
power, to justify. 

Autor, en; author, writer. [forward. 

Uvancete, v. n. to advance, to move 

Uvantgarde, en; vanguard. ” 

Ave, en; discipline, correction , chaf- 
tisement, check, awe; holde i -, to keep 
in check, under restraint. 

Ave, v. a. to check; to chastise, cor- 
rect, discipline; to keep in check. 

Avertere, v. a. to advertise: 

Avectisfement, et; advertisement. 

Uvet, a. clamsy, awkward. 

Avind, en; envy, rancour, grudge, spite, 
jealousy, illwill; Scere - tif En, to have 
a grudge or spite against one, owe one 
a grudge. [corous. 

Avindsfuld, a. spiteful , envious, ran- 

Avindsmand, en; an envious, hatefal, 
jealous man; a foe or enemy, & ma- 
ligner. [ malevolent. 

Avind(yg, a. envious, spiteful, jealous. 

Avind(yge, en; envy, jealousy. 

Avis, en; newspaper, journal, public 
print. , 

Uvisbud, ef; newsman. 

Uvisefterretning, en; newspaper ac- 
count, intelligence. [newspaper. 

Uvisnyhed, en; rumour reported by the 

Avisſtriver, en; newspaper writer. 

Avistrykker, en; printer of a newspa- 
per; newsmonger. 


Baa 


Avi, en; husbandry, farming, agricul- 
ture; breeding; breed, cast. 

Avle, v. a. to beget, procreate, engen- 
der, breed, generate; = Bern, to beget 
children. 

Avledaad, en; act of generation. 

Aviedrift, en; procreative mpalse, 
sexual desire. 

Avledygtig, a. capable of procreation. 

Avledygtighbed, en; generative power. 

Avielem, et; genitals. 

Uvlelyften, a. feeling sexual desire. ' 

Uvien, en; begetting, procreation, etc. 

Avling, en; breeding, procreation, gene- 
ration, engendering; husbandry, tillage. 

Avisgqaard, en; farm. 

Avisfarl, en; farmer's chief servant. 

Avismand, en; husbandman; farmer. 

Avnbøg, en; hornbeam. 

Adne, en; på. -r; chaff; husk of corn. 

Avnet, a. chaffy. 

Ur, et; ear or spike of corn; ftaae i -, 
to be in ear; to set ears; to ear; fanfe 
-, to glean. 

Ure, Axel, en; axle, axletree; shoul- 
der; shoulder piece; træffe paa Axlerne, 
to shrug up the shoulders. 

Upelbaand, et; shoulderknot, shoulder 


ribbon. 

Arelfejerf, et} shoulder belt, scarf. 
Axſanker, en; gleaner. 

ArfanEning, en; gleaning. 
Urttjæg, et; beard of an ear. 


8. 


Baad, en; boat; launch; lille -, simall 
boat or wherry. 

Baade, en; (Fordeel) profit, gain, advan- 
tage, interest, lucre. 

Baade, v. n. to gain, profit, benefit, 
boot; to be useful, profitable, to bring 
or yield profit. 

Baade, conj. both. 

Baadebygger, en; boat builder. 

Baadebyggeri, ef; yard or place for 
building boats. y [tion of boats. 

Baadebygning, en; building or constrac- 

BVaadefart, en; boating. 

Baadeſkuur, et; boat shed. 

Baadfuld, en; boatful, boat's load. 

Baadsfolk, pl. boat's crew. 

Baadsfragt, en; boat's freight. 

Baadshage, en; boat-hook. 

Baadsmand, en; boatswain. 

Baadsmandsmat, en; boatswain’s mate. 

DBaademandspibe, sen; boatswain's pipe 
or whistle. 


Baa - 
Baadsftage, en; pole, which the bar- 
er or bargeman uses. 
gal, et; wood-pile, funeral pile. - 
Baand, et; riband or ribbon, band, tie, 
string, ligament, ligature; hoop; bond; 
lægge i = og Lenfer, to fetter, to put 
one in irons or fetters; lægge — paa, 
to lay a restraint upon. 
Baanddviver, en; cooper’s driver. 
Saandfabribant, en; riband-weaver. 
Baandhage, en; cooper’s turrel. 
Bakndhandel, en; dealing in ribbons, 
BaandEniv, en; cooper’s planer, draw- 
ing knife. 
Saandmaget, en; hoop-maker. 
Saandpiit, en; common osier, wicker, 
water- willow, 
Saandrulle, en; roll of riband. 
Saandfigife, en; bow or knot of riband. 
Saanditage, en; hoop's staff. 
3gandveev, en; riband weaver's loom. 
Jaandvuever, en;-riband weaver. 
Jaare, en; bier, hand-barrow. 
Sgaren, a. carried, born, worn. 
baas, en; stall. 
baafe, v. a. to stall. 
baafetorn, en; springtreebar. 
racealaureus, en; bachelor of arts. 
ad, et; bath. 
‘ade, v. a. to bathe; to water, wash; 
o foment; to soak. 
adeanftalt, en; bathing establishment. 
adegjæft, en; bather; frequenter of 
he baths. 
adebuus, et; bathing house. 
adeEammer, ef; bath room, bathing 
20m. [ vessel. 
adePar, et} bathing-tub, bathing- 
adeklæder; pi. bathing dress. 
ademefter, en; bath-keeper, master 
f a bagnio. 
zdeplads, en; bathing-place. 
⁊detid, en; bathing season. 
toning, en; bathing, washing; fomen- 
a 


g- ; 

idſker, en; surgeon, barber. 

;dftue, en; bath-room, bathing-room, 
gnio. 

dſtuemand, en; bath-keeper. 

‘g, em; the back; p. behind; at the 
ck of; paa €né -, behind one’s back. 
gage, en; baggage, luggage, goods. 
gagevogn, en; ammunition waggon. 
gatel, en; thing of small value, 
fle, toy, idle thing. 

gbeen, ef; hind leg. 

gbinde, v.a. to tie one’s hands be- 
id one’s back; to pinion one. 
gbord, en; larboard. 

gbov, en; hind quarter. 


Bag 23 


Bagbygning, en; back building. « 

Bagdeel, en; hindpart, hinder part of 
a thing; back (of a book, of a house 
‘etc.); backside; posteriors. 

Bagdør, en; back-door, postern. 

Bage, v. a. to bake. 

Bagefter, ad. behind; after; too late; 
fomme -, to lag behind. 

Bager, en; baker. 

Bagerbarn, et; baker's child; give 
Bagerbern Hvedebred, to carry coals to 
Newcastle. 

Bagerbod, en; baker’sshop. 

Bagerbrgd, ef; bread baked by a baker. 

Dagerhuus, et; bakehouse, bakery. 

Bagerovn, en; baker's oven. 

Bagerpenge, bakage. 

DagerfFovl, en; peel. 

Dagerfvend, en; journeyman baker. 

DSageft, ad. aftermost, hindermost, hind- 
most. 

Bagetrug, ef; baker's kneading-trough. 

Dagfald, et; falling backward; second 
all 


fall. 

Bagfinne, en; hind fin. 

Dagfjerding, en; hind quarter. 

Bagfjæl, en; back-board. 

BagfliE, en; heel-piece. 

Bagflikke, v. a. to heel-piece. 

Bagfra, ad. from behind. 

Baggaard, en; backyard. 

Baggrund, en; background. 

Baghaand, en; back of the hand; youn- 
ger hand (at cards); i —, in reserve; 
in store. . > [the head. 

Baghaar, et; hair on the backpart of 

Baghjerne, en; cerebellum. 

Baghjul, ef; hind wheel. 

Baghold, ef; ambush, ambuscade; 
ligge i =, to lie in ambush, in wait; to 
waylay. [head, occiput. 

Baghoved, et; the hind part of the 

Baghuus, et; backhouse. 

Bagigſennem, ad. through behind. 

Bagind, ad, in from behind. 

Saqlammer, et; backroom. 

Bagkabppe, en; quarter piece. 
Bagkaſt, et; backwind, pullback. 

BagFlo, en}; hind claw. 

Sagfrop, en; back or hind part of an 
animal's body. 

Yaglaage, ens small back door. 

Baglaar, et; back part of the thigh, 

Banlaft, en; ballast; fetle med -, to go 
ou’ ballast; indtage —, to take in ballast. 
BDaglafte, v. a. to ballast a ship. 
Daglaftning, en; ballasting of a ship. 
Baglend, en; hindmost part of the loin. 
Bagleder, |. Bagkappe. 

Bagleends, ad, backwards. 


94 , Bag 


Banlæs, et; back part of a cart load. 
Dagigb, et; running backward. 
Dagning, en; baking. 

Dagom, ad. round about, behind. 
Sagop, ad. from behind; flaae -, to 
kick, to wince. 

Bag over, ad. backwards. 

Bag paa; ad. behind; fomme -, to steal 
upon (one). 

Bagport, en; backgate, postern. 
Dagftde, en; reverse, hindpart. 
Bagflag, et; blow from behind, back- 
stroke. 

Bagſmek, et; after-clap; cross for- 
tane, afterreckoning. [poop, stern. 
Bagftavn, en; hinder part of a ship, 
Bagftue, en; backroom; back ground- 
floor of a house. 

Bagſtykke, et; back-piece. 

Bagitsd, et; thrust or push from, be- 
hind; rebounding, recoiling. 

Bagfæde, et; back seat. 

Bagtaa, en; hindtoe. 

Dagtale, v. a. to backbite, to decry, 
calumniate, slander, detract, defame, 
asperse, malign, traduce, to blast one's 
reputation. 

Bagtalelfe, en; backbiting, malicious 
aspersion, calumny, slander, scandal; 
detraction, defamation. { backbiter. 
Dagtater, en; calumniator, slanderer, 
BagtalerfF, a. backbiting, calumnious, 
scandalous, slanderous; ad. slan- 
derously. grinder. 
Bagtand, en; cheek tooth, jaw tooth, 
Bagtil, ad. at the back, in the rear. 
Bagtrappe, en; back stairs. 

Dagtrin, et; step made backward. 
Bagtrop, en; rear (of an army), rear- 


ard. 

Sagteppe, et; back curtain. 

Bagud, ad. backward, behind. 

DBagvadfte, v. a. to backbite, to calum- 
niate, slander, asperse, detract, to rally 

behind one’s back. 

DagvadfFer, en; calumniator, slanderer, 
false accuser. 

Bagved, ad. behind, at the back, back. 

DBagvende, v. a. to turn the foremost 
behind, to place the last first. 

Bagvendt, a. turned the wrong way; 
erverted, awkward, clumsy. 
agvendthed, en; awkwardiess, clum- 
siness. 

Bagvogn, en; the hind part of a waggon. 

Bagværk, et; pastrywork. 

Bai, en; (Havbugt) bay; —, et; (ulbent 
Zvi) baize. 

Bajonet, en; bayonet. 

Bak, en; forecastle. 


Ban 


Balle, en; hill, eminence, rising ground, 
acclivity, ascent. 

Bableviis, ad. in hills. 

Baksgaſt, en; forecastle man; Belt: 
gafter, på. forecastle-crew. 

Bal, ef; ball. 

Balance, en; balance. 

Balancere, 6. a. to balance, to poise. 

BalanceerftoF, en; rope-dancer's pole. 

Bateon, en; balcony. 

Baldakin, en; canopy. 

Balde, en; ball (of the foot); Bogtryl⸗ 
kers -, printer's ball. 

Balder, et; din, clatter, crash, noise. 

Baldet, a fleshy, muscular. 
Baldragt, en; balldress. 

Baldrian, en; valerian. 

Baldyre, v. a. to embroider. 

alg, en; sheath; ftiffet-—en, to sheath; 

træffe ub af -en, to uasheath. 

Balle, en; bale, pack of merchandises; 
en ~ Papir, ten reams of paper; (Rat) 
tub. 

Hallet, en; ballet. 

Balletdandfer, en; balletdancer. 

Dalletmefter, en; balletmaster. 

Ballie, Balje, en; tub; f. Basle. 

Ballon, en; balloon or air-balloon, fost- 
ball. [ ballot). 

Ballotere, v. a. to ballot, to vote (by 

Dallotering, en; balloting, ballotation, 
ballot. 

Balfam, en; balsam, balm. 

Balfambgefe, en; balmbox. 

BSalfamere, v. a: to embalm, to perfume. 

Balfamering, en; em ing. 

Balſamiſt, a. balsamic, balmy, sweet- 
smelling, fragrant. 

Balfamtræ, et; balmtree. 

Dalfamurt, en; balmmint. 

Balftyrig, a. refractory, unruly, ungo- 
vernable, stubborn, untractable. 

Balftyrighed, en} unruliness, refrac: 
toriness, untractableness, stubbornness. 

Baltre, boltre, v. n. to welter, tumble, 
wallow, grovel. 

Bambusrgr, et; bamboo. 

Sams, en; bear, he-bear. 

Banco, en; bank. 

Bancofeddel, en; banknote, bill. 

Ban, Band, et; ban, excommunication. 
anathema. 

Banbrev, et; bull of excommunication. 

Bande, en; band. gang, set, troop, crew. 

Bande, v.n. tocurse, execrate; swear; 
- paa Noget, to swear to a thing. 

Banden, en; cursing, execration, swea- 


ring. 
Bandit, en; bandit, banditto, robber, 
highwayman, cut-throat, vagabond. 


‘Ban 
Bandlyſe, v. a. to excommunicate, ana- 
thematize; to banish. 
Bandlysning, en; excommunication, ba- 
nishment. 
Bandfat, en; excommunicated: accur- 
sed, detestable. 
Bandfette, v. a. to excommunicate. 
Bandfettelfe, en; excommunication. 
Bane, en; career, course, path; Planet-, 
orbit; bringe paa -, to raise, to start; 
-.. death, destruction; slayer. 
Bane, v. a. to beat the path, to pave 
the way; to open or clear a way; to 
smooth, tomake passable, to facilitate, 
to prepare. i 
Banemand, en; murderer, slayer; des- 
troyer. 
Baneſaar, ef; mortal wound. 
Banefag, ‘en; action for manslaughter, 
for homicide. 
Danefted, et; place of homicide. 
Baneftød, et; mortal thrust, death- 
thrust. 
Banet, a. beaten; en — Bei, a beaten 
road or track. 
Bange, a. timid, afraid, timorous, fear- 
ful, apprehensive; være — for, to be 
afraid of; gjøre -, to frighten. 
Banghed, en; timidity, fear, apprehen- 
sion, fearfulness. 
Sanje, en; orlop, orlop deck. 
zank, en; bank; (Prog!) bang, blows, 
irubbing, beating, thrashing; face -, 
o get a drubbing. 
ianEactie, en; bank share. 
anke, en; hill, hillock, bank. 
anke, v. a. to beat, to knock. to sinke; 
> drub, to thrash; to cudgel; = paa, 
> knock or rap at (a door); —Sleber, 
» beat clothes; - En af, to beat, drub, 
im, dust one’s jacket for him. 
znBebyg, et; pearl barley. 
inEebammer, en; knocker, rapper. 
inkekjod, et; meat prepared by bea- 
1g, mortified meat, 


nfen, Dankning, en; beating, 
ocking. 
nPerot, en; bankruptcy, failure, 


2aking, insolvency; fpille -, to break, 
n bankrupt, to become bankrupt; 
fail, to break. 

wFeroteur, en; bankrupt, insolvent, 
1Pet, en; banquet, treatment. 


iFetcerfFel, en; battingstaff, batlet. | 


1Pdirecteur, en; bank director. 
iPbeftelfe, en; mortgage on all real 
perty granted to the national bank 
JYenmark. 

Pobligation, en; bank bond. 

mer, et; banner, ensign, standard. 


Bar 95 


Hannerferer, en; standard bearer. 
Sar, «. bare, uncovered, naked; -t 
Hand, pure water; af = Misundelfe, from 
mere jealousy. 

SarakFe, em; barack. 

Sarbar, en; barbarian. 

Sarbaci, et; barbarity, barbarousness, 
crucity, inhumanity. 

Sarbarisme, en; barbarism. 

Marbariff, «, barbarian, barbaric, bar- 
barous, cruel, inhuman; ad. barbarously, 
cruelly. { cruelty. 
SarbarifEhbed, en;  barbarousness, 
Barbeer, en; barber, shaver, 
SarbeerbeFFen, Sarbeerfad, ef; sha- 
ving-bason : 

SarbeerEniv, en; razor. 


Barbeerkoſt, en; shaving brush. 


Sarbeertem, et; razor strap. 
Barbeerſtue, en; barber's shop. 
Sarbeertdi, ef; shaving apparatus. 


Sarbere, v. a. to shave (the beard); 
to barb one. 

Barbering, en; shaving. 

Marduner, pl. backstays. [only. 


Sate, 0. mere, pure; ad. merely, purely ; 

Sare fig, v. r. to forbear, to abstain, 
to help; iffe = for at Tee, not forbear, 
not help laughing. 

Sarfodet, a. bare-footed, bare-foot. 

Marbalfet, a. bare-necked. 

Barhed, en; bareness, nakedness. 

Sarbovebtet, a. bare-headed. 

“arb, en; bark, rind of a tree. 

Barkagtig, «. barklike, barky. 

Saran, et; barrakan. 

Barkasſe, em} long boat. 

SarPbres, et} bark bread. 

Sere, oc. a, to tan, to bark, to dress 
leather. i 
Barkekar, et; tan-vat. 

SarFelud, en; ooze. I 

SarFfarve, en} tan colour. 

Barkholt, en; wale. 

SarEmelle, en} tan-mill. 

SarEning, en} tanning, dressing of 
leather. 

SarE(Fib, et; bark. 

Harm, ent bosom, breast. 
Sarmbjectiq, a. mercifal, compassio- 
nate, tenderhearted. 

Sarmbjertighed, en; mercy, merciful- 
nese, pity. 

Harn, et; child, infant; fpebt -, baby, 
babe. 

SBarnagtiq, «. childish, infantile, pue- 
rile; = “pfarp, childish behaviour. 
Harnagtighed, en} childishness, pue- 
rility. 

Barndom, en; childhood, infancy; gane 


26 Bar 


i =, to grow childish, to dote, to be in 
his dotage. 

Sarneaar, s. pl. years of childhood. 

Barnealder, en; infantile age, child- 
hood. 

Barnebarn, et; grandchild. | 

Barneblee, en; backclout for children. 

Barnedaab, en; baptism of infants, 
christening of a child. 

Barnefader, en; father; udlægge En 
fom —, to father a child upon one. 

Darnefsdfel, en; childbirth, woman's 
delivery. 

Barnebeft, en; hobby-horse. 

DarneFammer, et; nursery. 

DarnePjole, en; child’s frock or habit. 

Barnemad, en; pap. [ child. 

Darnemovder, en; alleged mother of a 

Barnemord, et; murdering of a child, 
infanticide. : 

Darnemorder, en; infanticide. 

Barnepige, en; nurse, nursery maid. 

Barneroſt, en; voice of a child. 

Barneſind, et; childlike mind. 

Barneſkik, en; childish custom or 
manner. 

BarnefFo, en; child's shoe; bun bar 
traadt fine =, she is no chicken. 

Darnefireg, en; childish trick. 

Darneftue, en; nursery room. 

Barnefpøb, et; swaddling cloth. 

Barnevogn, en; go-cart. 

Barnfødt, a. born (in); native (of). 

Barnlig, a. childlike, infantile. 

Darnlighed, en; infantile simplicity, 
artlessness. 

Darnigs, a. childless. [sterility. 

Barnløvhed, en; state of being childless, 

Barnsbeen; fra —, from infancy or child- 
hood, up from a child. 

Barnsngd, en; child-birth, labour; være 

im, to be in labour, in travail. 
Barometer, et; barometer, weather- 

ass. 

aron, en; baron. 

Daronesfe, en; baroness. 

Baroni, et; barony. 

Darre, en; bar, ingot. 

Barfel, et; child-birth, child-bed, lying- 
in; lave til =, to go with child, to be 
in the family way; gjøre —, to be brought 
to bed with a child, to be delivered of 
a child; to be confined. 

Darfelfeber, en; puerperal fever. 

- Barfelgilde, et; feast in celebration of 
the birth of a child. 

DarfelBone, en; woman in childbed or 
newly brought to bed, lying-in woman, 
lady in the straw. 

Barſelſeng, en; childbed, a woman's 


Beb , 


lying-in; period of confinement; fomme 
i~, to be delivered, to be brought to bed. 

Barſelſtue, en; lying-in woman's room, 
room of a woman in the atraw. 

Sarff, a. harsh, rough, austere, severe, 
rigid, stern, gruff. 

BarfFbed, en; harshness, roughness, 
austerity, gruffness; sternness. 

Bas,en; base; General, thorough base, 
counterpoint. 

Basfiol, en; baseviol. 

Baſtliſk. en; basilisk, cockatrice. | 

Baſtk, en; stripe, blow. 

BafFe, v. a. to beat, strike, drub, cud- 
gel; — meb Vingerne, to slap the wings. 

Davrelief, et; basrelief, basso-relievo. 

Basfanger, en; base-singer. 

Basfet et; basset. 

Basfin, et; basin, wet-dock. 

Basfpiller, en; player on the base. 

Basftemme, en; base-voice. 

Dasftreng, en; base-string. 

Baft, en; bast, the inner bark of a tree. 

Bafta. en; (Kløver Es), basto. 

Baftion, en; bastion, bulwark. 

Baftmaatte, en; bast-mat. 

Bafun. en; bassoon. 

Bafunbleefer, en; bassoon-player. 

Baſune, v. a. to play on the bassoon; 
to sound the trumpet. 

Bataille, en; battle, fight. 

Bataillon, en; batallion; = i Carré; 
hollow square. [ enough. 

Batte, v. n. to suffice, be sufficient or 

Batteri, et; battery; opfafte et —, to 
erect or throw up a battery. 

Baun en; beacon. 

BSautafteen, en; monumental stone. 

Bavian, en; baboon. 

Bare, v. n.-to box. 

Baxekunſt, en; pugilism, pugilistic art. 

Baren, en; boxing. 

Barer, en; boxer, pugilist. 

Beaande, v. a. to blow softly upon, to 
breathe upon; to animate. 

Bearbeide, v. a. to treat; to prepare; 
to elaborate; - Jorden, to prepare the 
soil. _[preparation, elaboration. 

Bearbeidelfe, en; treating, treatment; 

Beblande, v. a. to mix, mingle, blend. 

Beboe, v.a. toinhabit; to live or dwell 
in; to occupy. 

Beboelig, a. habitable, apt or fit to be 
inhabited, inhabitable. 

Beboelighed, en; habitableness. 

Beboelfe, en; habitation, dwelling, occu- 
pation. [ler, occupier. 

Deboer, en; inhabitant, inhabiter, dwel- 

Bebreide, v. a. to reproach, to upbraid, 
to reprove, to rebuke. 


Beb 


Debreidelfe, en; reproach, reprehen- 
sion, upbraiding, rebuke, reproof. 

Bebude, v. a. to announce, proclaim, 
notify, herald. 

Bebudelſe, en; annunciation, announce- 
ment, proclaiming, notification, publis- 
hing. 

Bebudelſesfeſt (Marie), en; , the feast 
of annunciation, the annunciation of the 
Holy Virgin. 

Bebuder, en; announcer, proclaimer. 

Debygge, v. a. to build upon, to cover 
or to crowd with buildings, to colonize, 
to settle. 

Bebyggelfe, en; covering with buildings, 
colonization, settlement. 

Debyrde, v. a. to lay a burden upon, 

to charge with (a burden), to burden, 
encumber, load; jeg vil iffe = bem meb, 

I will not trouble you etc. 

Debyrdelfe; en; burdening, 
brance; charge, grievance. 
Bed, et; bed, garden-bed; en ~, bait; 
ud i een -, at a stretch. i 
Bedaare, v. a. to besot, to infatuate; 
deceive, befool, delude, bewitch. 
Bedaarelfe, en; infatuation, delusion. 
Bedaget, a. aged, far advanced in years, 
stricken in years. 

Sede, en; wether. 

ede, v. a. to pray, beseech, entreat, 

beg, desire, intercede; invite, bid; — 

for En, to intercede for one; <= til Him⸗ 

(en, to pray to heaven; = til Middag, to 

invite to dine; - om Moget, to ask, beg 

tor something. 

Sede, v. n. to bait, to refresh the horses. 

Sededag, en; fastday. 

bededagsanfigt, et; rueful face. 

edehuus, et; oratory, house of prayer. 

‘edemand, em; undertaker; inviter, 

me that invites people to a wedding 

ir a funeral. 

eden, en; praying. 

eder, em; one who prays to God or 

7ho says his prayers. 

edefted, et; baitingplace. 

edrag, et; fraud, cheat, deceit, trick. 

edrage, v. a. to deceive, defraud, cheat, 

eguile, trick, delude, impose upon; 
@n for, to cheat or trick one out 

f; — fig. to mistake, to be mistaken. 

‘oragelig, a. deceitful, delusive, de- 

isory, deceptive, false, fraudulent. 

drager, en; deceiver, cheat, cheater, 
2frauder, impostor. 

‘Orageri, et; deceit, cheat, fraud, de- 

:ption, delusion, imposture, imposition. 

oragerft, a. cheating, deceitful, frau- 
ent. 


encum- 


Bee 27 


BedragerfÉe, en ; cheat, female impostor. 
Bedre, a. og ad. compar. better; gane 
- frem, go further on; = op, higher 
up, further. 

Bedre, v a. to better, ameliorate, im- 
prove, mend, amend; ~6, ~ fig, to grow 
better, to get better, to improve, to 
mend, to correct one’s self. 

Bedrift, en; exploit, deed, achievement. 

Bedring, en; amendment, improvement, 
bettering, amelioration ; convalescence ; 
fore i -, to be convalescent 
Bedringstegn, et; sign or symptom of 
improvement. [petrate, 
Bedrive, v. a. to commit, todo, to per- 

Bedrsve, v. a. to grieve, to make sad 
or sorrowful, to afflict, to trouble. 

Bedrøvelig a. afflicting, sad, sorrow- 
ful, grievous, afflictive. 


Bedrdvelighed, en; sorrowfulness, 
sadness. [ grief. 
Bedrøvelfe, en; affliction, sadness, 


Bedrpves, v.n. to be afflicted, grieved. 
Bedrgvet, a. sad, afflicted, grieved 
(at); sorrowful, troubled, cast down. 
Bedſte, a. good; et -, s. emolument, 
interest, advantage, benefit; giore fit —, 
to do one’s best; have En til -, to make 
fun of one, quiz; to mock a person, 

to rally. 
Bedftefader,en; grandfather, grandsire. 
Bedfteforaldre, s. pl. grandfather and 
andmother; pl. grand parents. 
edftemoder, en; grandmother. 
Bedugge. v.a. to bedew, to bemoisten. 
Beduggelfe, en; bedewing. 
Bedynge, v. a. to heap, to pile up. 
Bedætfe, v. a. to cover, cover up; to 
hide; - en Hoppe, to cover a mare; ~ 
fig, to cover the head. 
Sedaekning, en; covering; 
escort, convoy, guard, 
Bedpmme, v. a. to judge; to pass jud- 
ement upon; to censure, to criticise. 
Beogmmelfe, en; judgement, censure, 
criticising. 
Bedsommer, en; judge, censurer. 
Beedige, v. a. to swear to, to take an 
oath. [ring to. 
Beedigelfe, en; taking an oath, swea- 
Beediger, en; swearer, swearing man 
or woman. 
Beediget, a. sworn, bound by an oath, 
Beeg el. Beg, et; pitch. 
Beegagtig, a. pitchy; bituminous, 
BeegfaFel, en; torch, link. 
Beegfingret. a. light-fingered. 
Beeghue, Deegheette, en; pitch-cap. 
Beeglage, en; pitch-cake. (land. 
Beegkrands, en; pitch-ring, pitch-gar- 


conduct; 


4 


98 Bee 


Beegolie, en; pitch-oil. 

Beegplafter, et; pitch-plaster. 

Beegtraad, en; shoemaker’s thread, pit- 
ched thread. 

Been, et; bone; leg; bringe paa Benene, 
to raise, to levy (an army); hjælpe paa 
Benene, to help one up on one’s leg; 
have gode -, to be a good footman or 
a stout walker; ftaae paa foage -, to be 
in a tottering condition, to totter. 

Beenaaxe, en; bloodvessel in the bones. 

Beenagtig, a. bony, osseous, 

Deenborer, en; trepan. 

Beenbrud, et; fracture of a bone, brea- 
king of a leg. 

Beendannelfe, en; ossification. 
Beendreier, en; turner. 

DBeenedder, en; caries. 

Deenfiil, en; bone-file. 

Deenhaard, a. hard as bone. 

Beenharnif—, et; armour for the legs; 
cuisses. | ' 

Beenbinde, en; periosteum. 
Beenhoved, et; head of a bone. 
Beenhule, en; socket of a bone. 
Beenhuus, et; charnel house. 
Beenklæder, s. pl. breeches; smallclo- 
thes, trowsers. 

Beenknude, en; protuberance on a bone. 
Beenlroeft, en; caries. [bones. 
Beenlere, en; osteology, description of 
Beenlgs, a. boneless. 

Beenpibe, en; cavity of a bone. 
Beenrad, en; skeleton. 

DSeenfFinne, en; greaves. 

Deenjplint, en; splinter of a bone. 
Beenſtykke, et; bony piece of meat. 
Beenved, et; spindle-tree, privet or 

rime-print. 
eenveert, en; formation of the bones. 

DBeenaedende, a. ossivorus. - 
Beeſk. a. bitter, harsh, acrid. | 
BeelFhed, en; bitterness, harshness, 
acridness, acerbity. 

DeefEne, v.n. to become bitter or harsh. 
Deeft, et; beast, brute. [beastly. 
Beeſtiſt, a. bestial, brutish, brutal, 

: Beet, en; beast; fætte -, to make beast, 
to beast. 

Befale, v. a. to command, order, bid, 
to govern, to rule; hvad <r De? what's 
your pleasure, what are your com- 
mands? 

Befalende, a. commanding, imperious. 
Befaling, en; command; order, charge; 
commandment; precept; behest. 
DSefalingsmand, en; commander, com- 
manding officer, chief. 

Befare, v. a. to navigate; visit, fre- 
quent, cross the sea; travel, explore. 


Bef 


Befaren, a. expert or able (sailor) ; falv-, 
ordinary. 

Befarenhed, en; ability. 

Befaring, en; exploration. 

Befatte, v. a. to comprehend, contain, 
comprise; - fig med, to meddle with, 
to be engaged in. 

Definde, v. a. to find, to catch, to think: 
- fig, to be present, tolive (in a place); 
hvorledes -r De Dem? how are you, how 
do you do? how do you find yourself 
(to a patient); - fig vel, to be well; - 

#3 ilde, to be ill; =8, prove, prove to be. 

efindende, ef; health, state of health. 

Befingre, v. a. to handle, to finger. 

Defippet, a. perplexed, dumbfounded, 
dashed out of countenance, speechless. 
Befippelfe, en; perplexity, flurry. 

Beflitte fig, v. r. to study, to endea- 
vour diligently; to apply one’s self to. 
Befolle, v. a. to people, populate. 
Befolkning, en; peopling, population; 
colony. 

Befordre, v. a. to forward; to promote, 
further, advance; to set or put a thing 
forward; to accelerate; to dispatch; 
blive -t, to be promoted; to obtain an 
office or employment. 

Befordrer, en; furtherer, advancer, for- 
warder, promoter. 

Befordring, en; advancement, fuarthe- 
rance, promotion; forwarding (of a let- 
wk conveyance. [ veyance’ 
Befordringsmaade, en; mode of con- 
Befordringsmiddel, et; vehicle; means 
of conveyance. 

DBefordringsvei, en; way to promotion. 
Befordringsvafen, et; posting esta- 
blishment. 

Befragte, v. a. to freight, charter; to 
hire a ship. 

Sefragtning, en; freighting. 
Befragter, en; freighter, hirer of a ship. 
Defrie, v. a. to free, set free, liberate, 
deliver, rid, release, exempt. 
Befrielfe, en; deliverance, liberation, 
exemption, release, riddance. 

Befrier, en; deliverer, setter at liberty, 
liberator; saviour. 

Befrugte, v. a. to fertilize, to fractify, 
to fecundate; tomake fruitful or fecund. 
Befrugtelfe, Befrugtning, en; fructi- 
fication, fecundation. 

Befrygte, v. a. to fear, to apprehend, 
to dread, to be afraid of, to stand in 
fear or awe of. 

Befugte, v. a. to wet, moisten, humec- 
tate, damp; to make moist. 
Befugtelſe, Befugtning, en; moiste- 
ning, wetting, humectation. 





Bef 


Befulbmagtiget, a. provided with full 
owers. [ taint. 
efænge, v. a. to infect, to poison, to 

Befængelig, a. susceptible of infection. 

Defengelighed, en; infectiousness. 

Befeengelfe, en; infection. 

Befæfte, v. a. to fortify, strengthen, 
secure, fasten, confirm. 

Befæftelfe, en; fortifying; strengthe- 
ning, confirming. 

Befæftning, en; fortification, fortress ; 
Himlens -, the firmament. 

Defeftningsfunft, en; fortification. 

Befpie, v. a. to entitle, authorize, war- 
rant. 

Beføielfe, en; authority, competence. 

Befølet, a. entitled, competent. 

Befsle, v. a. to feel, to handle, finger, 

famble, touch. 

Begaae, v. a, to do, to commit, to per- 
etrate ; ~{ig, to live, to agree with one. 
egabe, v. a. to gape, td stare at. 

Begave, v. a. to endow, ta enrich; to 

bestow upon, to grant. 

Begavelfe, en; endowment. 

Pegavet, a. endowed, gifted. 

Begeqne, v. a. to treat, to deal with; 

to behave, to comport one’s self to- 

wards. 

Begegnelfe, en; treatment, behaviour.” 

Begeiftre, v. a. to inspire, animate, 

inspirit; -8, to be in a rapture. 

Segeiftring, en; inspiration; enthu- 

siasm, ecstacy, rapture. 

Begge, a. both; both of them, both 

together; vi -, both of us. 

Beggefteds, a. in both places. 

Segtvenhed, en; occurrence, event, 

accident, adventure, 

Begive fig, v. r. to go to a place; to 

come to pass, to happen; = paa Reife, 

to set out on a journey. 

Segicere, v. a. to desire, to demand, 

to request, to ask or call for; to solicit. 

segjaerlig, a. desirous; covetous, gree- 
iy, lusting after, longing for. 
begjcertigen, ad. eagerly, greedily. 

‘egjcerlighed, en; cupidity, eager de- 

ire, covetousness, lust. 


egloe, v. n. to stare at, to look 
ixedly at. [ nibble. 
eqnave, v. a. to gnaw, to bite, to 


egrandf®e, v. a. to meditate upon. 
egrave, rt. a. to bury, to inter, to 
ntomb, 

eqgraven, a. buried. 

egravelfe, en; burying, burial or fune- 
ul, interment ; tomb; sepulchre; fami 
e —, burial place, family vault. 
egreb, et; notion, conception, idea; 


Beb 29 


opinion (of some body); fort =, abridg- 
ment, epitome; compend, compendium, 
abstract; langfomt -, slowness of appre- 

hension; giere fig - om, to form an idea 

of something; ftaae i — med, to be about 
to, on the point of, to be going to. 

Begribe, v. a. to conceive, to compre- 

hend, to understand. 

Begribelig, a. conceivable, comprehen- 
sible, intelligible. [conceivableness. 

Begribelighed, em; comprehenssbility, 

Begroet, p. ovefgrown, overrun, cove- 
red with something growing, 

Begrunde, vo. a. to found, to confirm, 
to prove; to lay the foundation of. 

Segrundelfe, en; foundation. 

Degreede, v. a. to lament, to deplore, 
mourn or bewail. 

Begrædelig, a. lamentable, deplorable. 

Begreendfe, v. a. to limit, to stint or 
confine, to circumacribe, to set bounds. 

Begrændsning. en; limitation, circum- 
scription; restriction, modification. 

Begunftige, v. a. to favour, to gratify, 
to bestow favour upon. 

Begun(tigelfe, en; favouring ; gratifying. 

Begyde, v. a. to pour upon, to water, 
to sprinkle with water. 

Begynde, v. a. to begin, to commence, 
to enter upon; to undertake, to rise. 
Begyndelfe, en; beginning, commence- 
ment, origin; entrance, first rise; fra-, 
from‘the beginning, from the outset. 

Degyndelfesdogftan, et; initial. 

Begyndelfesqrunde, s. på. radiments, 
first principles, elements. [novice. 

Begynder, en; beginner, commencer, 

Bebag, et; pleasure, satisfaction, de- 
light, content; finde - i, to take plea- 
sure or delight in; efter -, at pleasure. 

Bebhage, v. a. to please; to be pleased 
with; bet —be mig, I was pleased to. 

Behagelig, a. pleasing, delightful, agree- 
able, grateful. 

Bebagelighed, en; agreeableness, plea- 
santness, delightfulness, amenity; 
comfort. 

Behandle, v. a. to treat, use, handle, 
manage; ~ Én godt el. ilde, to treat or 
use one well or ill i 

Behandling. en; treatment, entertain- 
ment, management. usage. 

Behandlingsmaade, en; way or man- 
ner of proceeding, manner or mode of 
treatment. [incumber, to charge. 

Pepette v. å. to burden, to indebt, to 

Bebeftelfe, en; encumbrance. 

Beheftet, a. encumbered (with debt), 

burdened, indebted. 

Beherſte, v. a. to rule, to govern, to 


30 Beb 


master, command, lord ; to domineer, to 
bear rule or sway, to be lord and ma- 
ster of; to be predominant; Bjerget =r 
Byen, the hill commands the town; lade 
g ~, to be mastered, subdued. 
eberftelfe, en; rule, dominion, sway, 
mastery, command, government. 

DBeberfFer, en; ruler, master, comman- 
der, governor, lord. 

BeberfEning, en; ſ. BeberfFelfe. 

DBehjelvelig, a. helpful, useful; ready 
to help or assist one; være -, assist 
one in, lend one a helping hand. 

Debjelpe fig, v. r. to help one’s self; 
to shift; = med Noget, to use a thing, 
to make a shift of. 

Bebjelpfom, a, ready, willing to help. 

Bebjelpfombed, en; readiness to help. 

Bebjertet, a. dauntless, bold, daring, 
stout-hearted, intrepid, courageous. 

Behjertethed, en; courage, dauntless- 
ness, doughtiness, courageousness, in- 
trepidity. 

Behold, en; safety; have i — to have 
in reserve; i gob —, in safety, safe and 
sound. 

Bebolde, v. a. to hold, to retain, to 
keep, to reserve; = for fig felv, to keep 
to one’s self. 

Bebolden, a. safe, in safety. 

Beholder, en; reservoir. 

Bebholdning, en; remainder, residue 
(of an account); depot, surplus. 

Behov, et; need, necessity; have ~, to 
stand in need of, to lack, to have 
need; efter —, as occasion requires; 
giore fit -, to ease your belly, to go 
to stool. 

Debugge, v. a. to hew, to rough-hew. 

Bebcendig, a. handy, dexterous, agile, 

tick, nimble. 
ehoendigen, ad. handily, dexterously. 

Bebhcendighed, en; dexterity, handiness, 
adroitness, expertness, nimbleness, 
agility, address. i 

Behænge, v. a. to hang, to furnish 
(with hanging etc.). 

Bebsr, et; appurtenance, dependance. 

Bebsrig, a. due, proper, fitting, con- 
venient, respective. 

Behøve, rv. a. to need, to have need 
of, te want, to require. 

Bebsvle, v. a. to plane, to make even 
with a plane, to smooth, to level. 

Deidfe, v. a. to etch, to stain. 
Deidoning, en; staining. 

Deile, v. a. to woe, to court a lady; - 
til Ens Gunft, to court one’s favour, to 
curry favour with one. 

Deiler, en; wooer, lover, suitor. 


Bef 


Bejae, v. a. to affirm, to assert, to an= 
swer in the affirmative. 

Bejamre, v. a. to regret, to lament, to 
deplore, tg bemoan, to bewail. 

Bejamring, en; lamentation, deploring. 

DePafine, en; snipe. 

Bekjende, v. a. to confess, to own, to 
avouch, to avow, to make a confession; 
to profess (a religion); — i Sort, to 
follow suit, to answer the suit. 

Bekjendelfe, en; confession, profession; 

aae til -, to confess. [ foliower. 
Ejender, en; professor, confessor; 

Bekjendt, a. known, familiar, intimate, 
acquainted with ; well-known, notorious. 

Beblende, en; acquaintance. 

BePiendtajsre, o. a. to make known, 
to publish, to notify, to advertise. 

Beljendtgjpsrelfe, en; publication, noti- 
fication, advertisement, promulgation, 
proclamation; notice. 

BeFjendtfFab, et; acquaintance, know- 
ledge, familiarity. [look or. 
Befige, v. a. to stare of gaze at, to 
BeFlage, v. a. to pity, bewail, bemoan. 
lament, deplore, regret; to be sorry or 
concerned for; — fig over, to complain 
of; to make complaint of; han er at — 
he is to be pitied. itiful. 
BePlagelig, a. lamentable, deplorable, 
DBeFlagel{e, en; lamentation, regret, 
complaint. [blot, to soil 
Beklakke, v. a. to spot with ink, to 
Beklappe, v. a. to applaud, to approve 
by the clapping of hands, to clap. 
Beklemme, v. a. to pinch, to oppress, 
to squeese. [ anguish. 
BeFlemmelfe, en; oppression, pressure, 
BeFlemt, p. oppressed; — Hjerte, an 
oppressed heart. [blot on one. 
Beklikke, v. a. to cast a stain or a 
Bekline, v. a. to paste over with, — 
Beklippe, v. a. to clip, to shear, to trim. 
Bekliftre, v. a. to plaster, to paste over. 
SeFlumret, p. close, sweltry, oppressive. 
Beklade, v. a. to invest, to attire, to 
cover, to overlay with; to clothe, dress, 
deck; = med Papir, to cover with paper, 
to paper; - med Planter, to board, 
plank; — et Embede, to occupy a post, 
to fill or exercise an office. 
DeFlwdning, en; clothing, decking, 
overlaying, covering; investing, boar- 
ding. ' 

BeFomme, v. a. to get, to receive; to 
obtain, acquire, gain; v. n. to agree 
with; ~ vel, to do good; det vil — Dem 
vel, it will do you good; vel — Dem, 
much good may it do you! 

BeFomft, en; sufficiency, competency, 





Bel 


fill; face fn =, have one’s aft, have 
enough. 
Bekoſte, v. a. to spend, expend, to pay; 
to bestow upon, to bear the cost of a 
thing, to defray the expense of. 
DSeFoftelig, 'a. expensive, costly, sump- 
tuous; chargeable. i 
Bekoftelighed, en; costliness, Sump- 
tuousness; great expense, expensive- 
ness. 
Beoftning, en; cost, expense, charge; 
fette En i =, to put one to expense; 
haa min -, at my expense. 
BePrandfe, v. a. to wreath, to adorn, 
to crown with a garland. 
BeFrandsning, en; wreathing, crow- 
ning etc. i [against. 
Bekrige, v. a. to war, to make war 
Bekrigelſe, en; warring. 
Defroefte, v. a. to affirm, to assert, 
ascertain, aver, assure; confirm, corro- 
borate. 
Befræftelfe, en; confirmation, corro- 
boration, affirmation, averment; ratifi- 
cation. 
Belymre, v. a. to afflict, to trouble, to 
grieve; - fig om, to take care of, to 
concern one’s self about, to meddle 
with. . 
HeFymret, a. afflicted; troubled, con- 
cerned, careful, anxious about. 


zekymring, en; affliction, sorrow, 
trouble, care, solicitude, concern, an- 
xiety. 


seFaempe, v. a. to combat, to make 

war against, to withstand, oppose, 

itrive against, to struggle or contend 
vith. * [to burden, to saddle. 
elade, v. a. to load, to lade, to charge, 
eladt, p. loaded, charged. 

elafte, v. a. to charge, to burden; to 
verwhelm (with). 

elave fig, v. r. to prepare one’s 
2»]f, to make one’s self ready, to get 
lady. 

lavet, p. prepared for. 

‘lee, v. a. to laugh at, to sneer at, 
mock, to deride or ridicule. 
lebne, v. a. to invest with a fief, 
enfeoff. 

leflig, a. opportune, convenient, sea- 
nable, fit, proper; — Tid, fit time; 
ir bet er Dem =, whenever it is con- 
alent to you, whenever it suits you. 
eiligbed, en; opportunity. 
eiligen, ad. conveniently. 

eire, v. a. to besiege, to lay siege 
to beset, to beleaguer. 

siver, em; besiegef. 

tiring, en; siege. 


Bem 31 


Belemre, v. a. to encumber, lumber, 
burden, overcharge. 

Beleven, a. affable, polite, genteel, 
courteous, urbane. 

Belevenhed, en; affability, politeness, 
courtesy, urbanity. 

Beligge, v. a. to lie with. 

Beliggende, a. situated, seated. 

Beliggenhed, en; situation, site. 

Belure, v. a. to watch clandestinely, 
to lay in wait for, to lurk. 

Belyte, v. a. to light up, to illuminate. 

Belysning, en; lighting, illumination. 

Belyve. v. a. to belie. 

Belagge, v. a. to cover, to overlay, to 
charge with, to impose; — med Bros 
fteen, to pave; — med-Breder, to board; 
- med Urreft, to put under arrest, to 
seize, to arrest; han veed at — fine Ord, 
he is a fair spoken man. 

Belægning, en; covering; bordering; 
laying over; (Gfreberubtr.) stay, tape; 


, buckram. 


Belære, v. a. to instruct, to teach, to 
inform, to tutor. 

Belcerende, a. instructive. 

Belæsſe, vo. a. to charge, to load, to 
burden. 

Delft, a. well read, lettered, versed 
in books, conversant with books. 

Belcefthed, en; extensive reading. 

Beløb, et; amount (of a sum). 

Belpbe fig til; v. r. to amount to, to 
come to. 

Delsbe, v. a. to assault, storm. 

Beløben, a. expert in. 

Belgbenhed, en; routine, skill. 

Belgnne, v. a. to recompense, to reward, 
to remunerate, to requite. 

Selguner, en; rewarder, requiter. 

Delgnning, en; recompense, reward, 
remuneration. . 

Bemale, v. a. to paint, to bepaint, to 
set in colours, to daub. 

Demaling, en; daubing. 

Semande, v. a. to man (a ship), to equip. 
Bemanding, en; manning, equipment ; 
ship's company, crew. ~- 

Bemeldt, a. said, mentioned. 
Bemenge fig, v. r. to meddle with. 
Bemeftre, v. a. to seize, to make or 
render one’s self master of. 
Bemidlet, a. opulent, rich, wealthy, 
Bemyndige, v. a. to authorize. 
Bemyndigelfe, en; authorization, war- 
rant. 

Bemægtige, v. a. to take possession 
of, to seize (upon), to occupy, to usurp. 
Bemægtigelfe, en; seizing, seizure, 
taking possession of, occupation. 


32 Bem 


Bemeerke, v. a. to remark, to notice, 
to note, to observe, to take notice of. 

Bemarkelſe, en; acceptation, sense, 
meaning, signification. 

Bemærkning, en; remark, observation. 

Bemgie, v. a. to trouble, to incommode 
one; — fig, v.r. to endeavour, to strive, 
to take pains. 

Bemsielſe, en; 
effort, pains. 

Benaade, v. a. to pardon, to favour, to 

atify with, to confer upon. 

Benaadelfe, Benaadning, eft; favou- 
ring, pardoning; favour, grace; pardon. 

Benzadningstet, en; privilege or right 
of pardoning. 

Benauelfe, en; oppression, anguish of 
heart, qualm, squeamishness. 

Benauet, a. qualmish, squeamish. 
BenedictinermunF, en; monk of the 
order of St. Benedict, Black-Friar. 
Denedictinernonne, en; benedictine nun. 
Denefice, en; benefit. . 

Benet, a. bony, furnished with bones. 
Bengel, en; rounce (of a printer's press) ; 
(uopdraget Menneffe) bumpkin, brute, 
lout. 

DBengelagtig, a. brutish, loutish. 
Denytte, v.a. to profit by, to take ad- 
vantage of, to use, to make use of, to 
avail one’s self of, to employ; — en 
Leilighed, to seize, to embrace an oppor- 
tunity; = paa det bedfte, to make the 
most of (one’s time). \ 
Benyttelfe, en; profiting, availing, em- 

loying, making use of. 

Bencegte, wv. a. to deny, to unsay, to 
disown, to disavow. . 

Benægtelfe, en; denial, disowning, 
disavowal, negation 

Benævne, v. a. to name, to mention by 


endeavour, trouble, 


name, to mark with a name, to call, | 


to designate. 

Benconelfe, en; nomination, appella- 
tion, designation, name. [ depute. 
Deordre, v. a. to order, to direct, to 
Bepak e, v. a. to load with packs, to 
pack up, to fill with packages. 
Bepantsre, v. a. to clothe in armout, 
to cover with a cuirass. 

DBeplante, v. a. to plant, to set or fill 
with plants. 
DSeplantning, en; planting. 

Bepryde, v. a. to embellish, to adorn, 
to decorate. 

BYepuddre, v. a. to bepowder, to be- 
sprinkle with powder. 

Beqvem, a. convenient, proper, apt, 
fitting, suitable; commodious; - til, fit, 
qualified for (an office). ” 


Ber . 


Beqvembed, en} aptness, fitness, sui- 
tableness; commodiousness. 

BSeqvemme fig, v. r. to acommodats 
one’s self, to yield, to condescend to. 

Beqvemmelighed, em; commodious- 
ness, accomodation, conveniency, ease; 
Rivets -er, the comforts of life; elffe -, 
to be fond of ease. 

Deqvemt, ad. conveniently. 

Beraabe fig, 0. r. to appeal to, to 
allege, to quote, to call upon. 

Beraabelfe, en; appeal. 

Beraad, et; deliberation; gaae i — met, 
to deliberate with; med = Hu, delibe- 
ratedly, advisedly. 

Deraadflace, v.n. to deliberate, to ad- 
vise, to consult. ; [sultation. 
Beraadflagning, en; deliberation, con- 

eram, pra et -, at random, at a ven- 
ture; by chance. [to fix. 

Seramme, v. a. to determine, to appoint, 
Serammelfe, en; appointment. 
Berberis, en; barberry; -buff, barberry 
bush. {to dress. 
Serede, v. a. to prepare, to make ready, 
DSeredelfe, Beredning, en; prepara- 
tion, preparing, dressing, fitting. 
Bereden, p. mounted ; vel~, well mounted. 
BeredfEab, et; readiness; være i ~, to 
be in readiness, to stand ready. 
Beredt, a. ready, disposed, prepared. 
Deredvillig, a. ready, willing, prompt, 
complaisant. 

Deredvillighed, en; readiness, willing- 
ness to serve, complaisance. 

Beregne, v. a. to calculate, compute, 
account; to put to (one’s) account. - 
Beregning, en; calculation, computation. 
eveife, v. a. to travel over, to explore. 

Sereift, p. travelled, explored. 
Beretning, en; report, relation, account, 
notice, information. 

Derette, v. a. to relate, to notify, to 
inform, to advise, to advertise one of 
a thing; to make report; to give a sick 
the sacrament, to administer the sacra- 
ment to a sick person. 

Berettelfe, en; administration of the 
sacrament. [to give a right. 
Derettige, v. a. to justify, to entitle, 
Berettigelfe, en; right, claim, title, 
authority. 

DBerettiget, a. authorized, entitled to. 
Bergamot, en; bergamot. 

Beride, v. a. to ride about, to break 
or manage a horse. [ker, rider. 
BDerider, en; riding-master, horsebrea- 
SeriderEun et, pl. feats of horseman- 
ship. pany, company of riders. 
Seriversel@ek et; equestrian com- 





Ber 


Berige, v.a. to enrich, make rich; =6, 
w rich. 
erigelfe, en; enrichment, entiching. 

BDerigtiqe, v. a. to rectify, to correct. 

Berigtigel(e en; rectifying, correction. 

Berlinerblaa, et; Prussian blue. ; 

BerloFEer, pl. watchtrinkets. 

Dernfteen, en; amber. 

Beroe, v. n. to depend on or upon, to 
rest with; to go no further, to acquiesce 
with; to be founded upon; dermed maa 
bet =, there the matter must rest. 

Bero, en; ftile i-, to lay by for the 


resent. 

Berolige, v. a. to appease, to calm, 
tranquillize, to quit, reassure 

Deroligelfe, en; calming; consolation. 

Berufe, v. a. to inebriate, to fuddle, to 
intoxicate; -8, to get drunk. 

SBerufelfe, en; inebriation, intoxication. 

Berygtet, p. defamed, illrenowned, in 
bad repute. 

Beryl, en; beryl. 

ergmme, v. a. to praise, to celebrate, 
to laud, extol, commend. 

Sergmmelig, a. glorious, laudable, 
commendable, praiseworthy. 

DSergmmelighed, en; laudableness, com- 
mendableness, praiseworthiness. 

Berpmmelfe, en; celebrity, renown; 

raise, commendation, reputation. 
ersmmer, en; praiser, panegyrist. 

Berømt, a. celebrated, commendable, 

raiseworthy, famous, renowned. 
etére, v. a. to touch, to handle or 
finger; to meddle with; to hint at. 

Dergrelfe, en; touch, touching, contact. 

Berøring, en; contact; fomme i = med, 
to come in contact with. 
erøve, v. a. to deprive, to bereave, 
to rgb, to strip. [robbing. 

Derpvelfe, en; bereaving, bereavement, 
efaae, v. a. to sow with seed, to seed ; 
to propagate. 

Defaaning, en; sowing (of a field). 

Befanmatt, en; mizen-mast. 

Beſat, a. bordered, edged, laced; pos- 
sessed (by an evil spirit). 
efee, v. a. to regard, to look at, to 
view, to inspect; to take a view of, 
to contemplate. 

Sefegte, v. a. to put a seal to, to seal. 

DBefegling, en; sealing. 

efetle, v.a. to navigate, to sail about. 

Defeiling, en; navigation ; sailing expe- 
dition. 

Befidde, vo. a. to possess, to occupy; 
to be master of; to enjoy (one’s con- 
fidence). ' 

Beſiddelſe, en; possession, occupation ; 


Denfl-Cagelf? Ordbog 


Bef 33 
occupancy; fommei— af, to get posses- 
sion of; tage i —, to take possession of. 

Befidder, en; possessor, owner, occu- 
$e proprietor. 
efigte, v. a. to take a view of, to in- 
spect, survey. 
Befigtelfe, en; inspection, survey, visi- 
tation. 
Befinde fig, <. r. to recollect, call to 
mind; to recover one’s recollection. 
Beſindelſe, en; consideration, reflection, 
recollection. [siderate. 
Befindig, a. discreet, circumspect, con- 
Befindighed, en; discretion, considera- 
teness, circumspection. 
Befjæle, v. a. to animate, to enliven, 
to quicken. {hurt, injure. 
BefFadige, v. a. to damage, endamage, 
Befadigelfe, en; damage, injury, hur- 
ting. 
BefFaffen, a. conditioned, qualified, 
natured, tempered; constituted. 
BefFaffenbed, en; condition, quality, 
state, circumstances; faaledes er Gagens 
-, the matter stands thus. . 
Beſkatte, v. a. to tax, to assess; to 
lay under contribution. [ ment. 
BefEatning, en; taxing, taxation, assess- 
BefFed, en; answer, decision; vide -, 
to know, to be conversant with; to be up 
to; gjøre =, to pledge (one). 
BefFeden, a. modest, moderate, unpre- | 
tending, discreet; -t, ad. modestly. 
BefFedenhed, en; modesty, moderation, 
discretion, bashfulness. 
Beſkeler, en; studhorse. 
DBefEjenFe, v. a. to make a present, to 
resent with. i 
Befjentet, a. fuddled, inebriated, in- 
toxicated, tipsy, in liquor. 
Peſtjerme, v. a. to protect, to defend, 
cover, screen, shelter, shield. 
BefEjermelfe, en; protection, defence. 
Beſtjermer, en; protector, defender, 


atron. | 
Betive, ©. a. to arrange, dispose; ad- 
just; to constitute, nominate, appoint; 
- i en Andens Sted, to substitute. 
Beſkikkelſe, en; nomination; substitu- 
tion. - mine. 
BHefFinne, v. a. to shine upon, to illu- 
Beftjæftige, v. a. to occupy, to employ. 
BefEjceftiget, a. occupied (in, with), 
busied; engaged jn. | [ment. 
BefEjcftigelfe, en; occupation; employ- 

ffrive, v. a. to describe, to make, 
a description of; to express, to de- 


aint. . 
Deferivelfe, en; description. 
DBefFrivende, a. descriptive. 

3 


Så De 
Sene S e. & 8 vo view, te —— 


55* we thie mnie så 
e 


intaition. 
Befkuer. en: beholder, comtemplator. 
BeRoulpe, « a to wash; 
beat against. 
Bellsre, « a. to fre upon; to sheet, caa- 
noaade, batter (with cannca-shots ete.) 
Be daing, em; cannoaade, fring etc. 
gt. v. a te shade er shadow, 
de adumbrate. 
Befylde, e. a. to accuse, to inform 
against, to charge with a crime, to re- 
ch, to impate, to argee. 
loning, en; accusation, charge, 
le, ©. a. to water, to corerdow, to 
over, 
BeCylen, en; inandatioa, overfiowin 
Befkytte, e. a. to protect, 


Bereyeeie em; protection, defence, 


gaard. 
Seiert ytrer, en; protector, defender, pa- 
tron. I[aesa. 


3: tterinde, en; protectress, patro- 
cemme, v. a. to shame, dishonour, 
gi: ce, abash, to make ashamed. 
e 


cemmelfe, en; shame, disgrace, dis- 
honour, affront, confuting. 
Beſtære, v. a. to cut, clip; = Træer, to 
lop, prune, trim; Ag. to curtail, to 
reduce; (tildele) to allot, to bestow. 
Beftæring, eu; clipping ete. 
Beflaae, ve. a. to beat, to hammer, to 
cover, mount, bind, line with metal; 
to shoe (a horse); to furl (a sail). 
Seflag, et; mounting, sequestration; 
seizure, confiscation; arrest; ... gar- 
nishment, hold, bands, ornament, plate; 3 
lægge ~ pact pad, to lay an embargo on (a 
p); giore = paa tne Gage, to arrest 
one’s pay; tage under —, to seize, se- 
—— sequestrate. " 
Beflaglære, en; the craft of ahoeing 
horses, farriery 
Vefla agtmefter, ¢ en; cavalry farrier. 
Belle, v. a. to lick 
BSeflutning, en; resolution, decision ; 
determination ; purpose or intention. 
Deflutte, v. a. to resolve; to persuade, 
to induce or bring to; to determine, 
to decide, to come to a resolution. 
Befleegtet, a. akin, kindred, related to 
by birth; — JRuntart, cognate dialect. 
Befleestet, | en; kinsman, relation. 
Befmitte, o. a. to infect or taint, to 
_ 1 pollute, contaminate, soil, corrupt. 
Mittelſe, en; infection, contagion, 


en; view, contemplation, | De 


l 
i 38 fe, em; coleariag. palliation, 


Def 
pallution, contamination, 


coat we. @ te sail dirty. 

st. @& te celear, te palle. 
to gloss ever. excuse. 
(waste, amear, beamear, sail, 
foal, bedand. 

BSefmeriag, en; Deomeariag, bedanbing. 
Beinathe, ec. a. to persaade into, te iz- 
duce, to draw one in, ta talk ep 
Deface, e a. to snew upon, to cover 
With ROW, 

Befncere, e. a. to ensaare, entrap, e2- 
tangle, iaveigie, iatice, decoy. 
Befeiee. * @ to give pay to, te give 


We S— em; ai pay. oe aalary, stiperd 
4 Bie with, to deflower. 
are, * "ne save, to husband, to 
manage with economy. 
Befvaring, en; saving, sparing. 
Ye avings(yitem, et; saving system, 
ife, va. to feed, to give meas, 
to treat, to nourish. 
Refviidning, en; feeding, nourishing. 
otte. ve. @. to mock, rally, banter, 
yore deride, jeer. juarious. 
Reivortelis. a. scornful, derisive, in- 
ottelfe, en; mockery, jeering, ban 
tering, derision, scoff, gide. 
to | Befpotter, en; mecker, banterer, scof- 
fer, derider, jeerer, blasphemer. 
Bef>ringe, v. 4. to cover (a mare), to 
horae, to line. (sprinkle over. 
Refpreenge, v. 6. to besprinkle, to 
DBefprpite, c. a. to besprinkle, to be- 
dew, to squirt over. 
ytte, wo. a. to bespit, bespaw). 
ænde, ©. a. to put horses to; 
to surround; to trouble, to oppress; 
bef pænnt af Gory, oppressed with grief. 
ace, v. n. to subsist, exist, con- 
tinue; - i, to consist in; = af, to con- 
sist or be composed of; ©. &. to su- 
stain, endure, undergo; — en Gramen, 
to acquit an examination. 
Beftalling, en; patent of office, com- 
mission, warrant. (durability. 
Beftand, en; continuance, duration, 
Beftanddeel, en; element, ingredient, 
component er constituent part. 
Beftandig, a. constant, lasting, conti- 
nual, firm; ad. constantly. 
Beftandighed, en; constancy, steadi- 
ness; firmness; durability, duration; 
e1aeverance. 
eftedt, a, reduced; være = I, to he re- 
duced td, to be in; vere ide —, to be 
badly off. 


Seftemt, e. appeinted, determined, Axed, 


firm; 
- Tore, decided, frm, peremptory toae ; 
~ Sarafteer, determined character; adv. 
decidedly, positively, peremptorily etc. 


posi- | to exerise, oe 
. positive answer: | 


nd powder, 
i I Begrenlag, en: beatrentne ote 
i . We td Aireed, | enadaed 


| govern, manage, tele: t Admiwinten 
(a fanetion) 

Beyrelie, ew) direction, government, 
qovereiag, adwiniatration, tala, mana 


— | conductan, Mangen 
eſtyrer, nj adminiatrator, director, 


Beftemthed, en; determination, resola- | Beltyrecinde, en; airectresa, coudu- 


tion, decision, firmness, precision. 

Deftige, vo. a. to mount, to ascend, climb, 
scale, get up, bestride (a horse). 

Deftigelig, a. accessible. ' 

Beftigelfe, en; mounting, ascending, 
scaling; ascent, ascension; escalade. 

Dewtil, et; case (of instruments); set; 
pointing, pricking; gjøre fit =, to make 
one’s account. gain by gifts. 

Deftille, c. a. to bribe, to corrupt, to 

DBeftikFelig, a. corruptidle. 

Deftillelighed, en; corruptibility. 

DeftiFEelfe, em; bribery, corruption; 
bribe. 

Deftille, v. a. todo, to perform; to or- 
der, give order for; have meget at =, to 
have a great deal to do; have at= met, 
to have to do, to have dealings with; 
bet vif fnart være beftilt, ie will soon be 
done. 

Seftilling, en; business, affair, ocoupa- 
tion, employment; (mbede) place, 
office, charge; (2érinde) errand, com- 
mission. [away, to rob; to pilfer. 

Deftjcle, v. a. to steal from, to take 

Deftorme, v. a. to assault, to storm, to 
attack. 

Deftormelfe, en; assault, storming. 

Beftraale, v. a. to beam upon, to illu- 
mine or illuminate; to irradiate. 

Beftraaling, en; irradiation; ilumina- 
tion. 

Beftride, v. a. to contest, to attack, to 
combat, to impugn; to dispute, to op- 
pose; to withstand; = Udgifter, to boar, 
to afford the expenses or charges. 

DBeftrivelfe, en; contesting, comba- 


ting etc. 

Beſtryge, v. a. to coat, to sproad over, 
to besmear, to colour, strike over; to 
grease, oil; ~ med en Magnet, to magno- 
tize, to touch with the loadstone; (om 

Se. to graze, to rake, to enfilade. 

gning, en; coating etc. 

Beftræbe 
labour, stady, to 

Deftræbelfe, en; 
pursuit. 


, © £. to endeanvonr, to 
attempt, to strive. 
endeavour, effort, 


tress, 

Beityele, v. a. to fortify, ta vores 
rate, t strengthen, to cenfinn, to com: 
fort. {ehening, vondrmation. 

Peityrkel . ERY corroboration, atreng 

Beſtyrtelſe. ent aatoniahmont, conater- 
nation, amaagement, diamay. 

Beſtyrtſet, a. antounded, astuntahed, 
surprised, amased, diamayed. 

Beſtoenke, mn. a. to water, to aprinkle, 
to desprinkle. | Neva. 

Bewentning, en) grin heaprinh- 

Beſudle. ve. toad, foul, aully, asain 
spot, dirty; © fig, to aull of —RR 
one's aelf, 

Befuoling, en} soiling, aullytng ete 
Belvangre, v. a. to god with ehild, 4» 
imprognate. 

Beſvangrelſe, ems wetting eta.) imprag- 
nation. make AHAWel, 

Befvare, v. @ 10 Anewor, to reply) 0 

Deſvarelſe, en} anawor, reply. 

Beſvime, o. mn. to ewoon away, to fais, 
to fall into a swoon, to vanioh away, 

Befvimelfe, en} fainting, At, awoon ar 
swoonlng away. 

Defvogre fig. vr, to ally one's self 
to a family by marriage, tu match intu 
a family. 

DBefvogret, a. allied tu, related wr non- 
nected to by marring ' 

Befvogrelfe, en; alliance, connection 
by marriage. 

Beſvar, et} trouble 
incumbrance; være rif 
to trouble. 

DBefvere, v. 4. to trouhla, Insommade, 
load, charge, burden, mulent; tu ven, 
to grieve; = fig, to oomplain vf. 
Befværge, o. a. tår comjnve, tu une, 
wo besøgeh, to charm, to adjure. 
Beſvargelſe, en; tern farmer, enurilvm, 
incantation. 

Beſværger, en; sunjurer, enerelane, 
Befvaving, on; urievanss, somypleint, 


charge, hueden, 
=, bu importune, 


Belvactig, 2. tevutlosuma, aumbwr- 
some, tolleome, burdensome, ø 
paistel, unoney. 


s 


36 Bef 
Vefocerlighe + en; troubdlesomeness, 
trouble, difficulty, uneasiness. 


Befye, o. a. to sew, to stitch, to em- 
broider. 

Befynderlig, «. singalar, peculiar, par- 
ticular, strange, odd, curious, queer. 
Befynderlighed, en; singularity, par- 
ticularity, oddity; i -, specially, par- 

ticularly. 

Befynge, c. a. to sing, to praise or 
celebrate in song. , 

Befætning, en; border, edge; garrison ; 
crew (of a ship); stock or complement 
of a farm). N 

efætte, v. a. to set upon, to beset; 
to border, edge; to fill, to occupy; to 
garrison (a fortress); to man (a uP) 
to mount (with cannon); to stock (a 
pond); befat af en ond Mand, possessed 
by an evil spirit; alle band Timer ere 
befatte, all his hours are taken up. 

Befættelfe, en; occapation (of a fort- 
ress); possession (by a spirit). 

Befsg. et; visit, interview, meeting, 
conference; afleggeet = bod En, to pay 
one a visit. 

Beføge, v. a. to visit, to go to see, to 
come and see one, ‘to pay a visit; to 
frequent, to haunt. 

Befsgelfe, en; visiting; Mariæ ~, visi- 
tation of the Holy Virgin. 

Beføger, en; visiter, frequenter. 

Belerge, v. a. to take care of, to pro- 
vide, to conduct, to furnish; = noget 

jort, to see a thing done. 
eførgelfe, en; care, management. 

Detage, v. a. to take, away, to remove} 
to deprive of; to put out; — Modet, to 
discourage, to dishearten; =$ af Gfreel, 
to be struck with terror. 

Betagen, a. deprived; enfeebled; stun- 
ned, benumbed (with cold); overwhel- 


med. 
Betakke fig, v. r. to decline, to beg to 
be excused. 
Detale, v. a. to pay, to satisfy, to dis- 
charge; = lige for lige, to retaliate, to 
fre one tit for tat. 
etaling, en; paying, payment, pay. 
BSetalingsdag, en; 
Detalingstermin, 
term of payment. 
Betee fig, v. r. to behove, to demean, 
to comport one’s self. ' 
etegne, v. a. to mark; to sign, to in- 
dicate ;. describe, denote, designate. 
Detegnelfe, en; note, mark; indication, 
designation, denotation. 
Detegningemaade, en; mode of desig- 
nation. \ 


Byatt 
etalingstid, en; 


Bet 


Betids, a. betimes, early, timely, in 
Byers time; = nol. time enough. 
Oetjene, wo. @ to serve, to attend, to 
accommodate; administer (the sacra- 
ment to a siak); = fig af, to make 
use of, to employ. 

Betjening, en; service, attendance, 
employment, charge, office. 

Betjent, en; domestic, attendant, ser- 
vant; functionary, officer. 

BSetimetig, a. timely, well-timed, oppor- 
tune, seasonable. 

DBetinge, vo. a to make condition, to 
condition, to stipulate, to reserve, to 
contract. 

Betingelfe, en; condition, stipulation, 
terms, proviso, contract; paa den =, on 
condition, with a proviso. 

Betinget, a. conditional, conditionate, 
stipulated, reserved; = Roed, qualified 

raise. [one his title. 
etitle, vo. a. to title, entitle; to give 

DBetle, v, a. to beg, to ask alma, to 
mendicate. . gary. 
DBetien, en; Betleri, et; begging, beg- 
Detier, en; beggar, mumper. . 
Betone, v. a. to mark with an accent, 
to accent, to accentuate. 

Betoning, en; accentuation, 

DBetragte, v. a. to regard, to view, to 
look at, to behold, to contemplate; to 
meditate, oxamine, reflect on. 
Betragter, en; beholder, looker-on, 
re er, contemplator. 

Betragtning, en; view, contemplation, 
consideration, reflection, meditation; 
i= af, in consideration of; out of re- 
gard for; tagei =, to take into conside- 
ration. 

Detragtningsmaade, en; view; mode 
of consideration. 

Betroe, v. a. to confide, to trust one 
with, to commit to one’s charge; to 
give credit for; = fig til En, to make 
one one's confident. 

Betroelfe, en; confiding, committing to 
one’s charge, credit. . 
Betroet, a. trusted, confidential; - Govs, 
trust, deposit. 

Betrukken, a. covered, hung, furnis- 
hed with tapestry, decked. 

Betrygge, v. a. to secure against, to 
ascertain. [ security. 
Betrygselfe, en} securing, assurance, 
Betryf, en; distress, strait, pressing 
difficulty, trouble, want. 

Betreede, v. a. to tread on, to go upon, 
to step upon, to set foot on; to mount 
(the pulpit). 

Detreedelfe, en; treading etc. 





wa FFG 


Bet 


i 

Betræffe, v. a. to touch, regard, con- 
cern. 

Betræffende, a. concerning, as for. 
Betræf. et; tapestry, hangings; cover. 

Betrække, v. a. to cover, to hang, to 
furnish with tapestry, to paper. 

BetreeEning, en; covering etc. 
Betræœkpapir, et; tapestrypaper, paper 
for hangings. ° pressed. 

Betrængt, a. distressed, afflicted; op- 
Betuttet, a. perplexed, dumbfounded. 

Betvinge, v. a. to subdue, to subjugate, 
to bring under or into subjection, to 
overcome, to vanquish, to master, to 
repress, to curb. [repression. 

Detvingelfe, en; subduing ; subjugation, 

Detvinger, en; subduer. 

Betvivie, v. a. to doubt, 
question. 

Detyde, v. a. to signify, denote; mean; 
indicate, import; to give to understand, 
to point out; bet har meget at -, it is 
of great consequence; byab -r det? what 
is the meaning of that? 

Detydelig, a. considerable, important. 

Betydende, a. who is of great influence 
or consequence, very influential. 

Detydenhed, en; consequence, consi- 
deration, significance, import, moment; 
Intet 4f -, nothing particular. 

Betydning, en; signification, accepta- 
tion, meaning, import, sense. 

Setydningsfuld, a. important, signi- 

. ficant. [to make heavy. 

Detynge, v. a. to burden, to weigh down, 

Betyngelfe, en; burden, charge, weight. 

Detcendelfe, en; inflammation. 

Detcendes, v.n. to inflame, to grow hot. 

DBetanke,. v. a. to consider, to reflect 
on, to think of; ~ fig, to consider, to 
think better of it, to deliberate, to advise 
with one’s self; to change (one’s mind) ; 
to hesitate. 

DBetenkelig, a. doubtful, dubious, criti- 
cal, dangerous, scrupulous. 

DetcenPelighed, en; scruple, doubt, 
uncertainty, doubtfulness, hesitation. 

DBetcenPning, en; consideration, reflec- 
tion, deliberation, opinion, advice; hesi- 
tation; tage i -, to balance, to hesitate. 

DBeteenkfom, a. circumspect, considerate, 
discreet, prudent, well-advised. 

DBetcenlfombed, en; consideration, cir- 
cums pection. 

DBetocenkt, a. considered, reflected; vere 
~ paa, to be prepared for. 
DBeundre, v. a. to admire, to wonder at. 
Beundring, en; admiration. 
Deundringeveerdig, a. admirable, wor- 
a 


thy of admiration. 


to call in 


Bevo 37 


DBevaagen, a. affectionate, wellaffected, 
favourable, gracious. 

Bevaagenbed, en; affection, favour, 

aciousness. \ 

evandret, a. well exercised, well ver- 
sed, skilled in, experienced, conver- 
sant or familiar with. 

Sevant, a. accustomed, habituated, 
used to, expert in, versed. 

Bevare, v. a. to preserve, to keep, to 
take care of, to guard. [care of. 

Bevarelfe, en; preservation, t 

Bevaring, en; keeping, custody, pre- 
servation. 

Bevaringsmiddel, et; prdservative. 

Bevendt, a. lidet =, of no consequence, 
not important; bet er flet = med ham, he 
is in @ sad state. 

Beverte, v.a. to treat, regale, entertain. 

Devertning, en; treatment, entertain- 
ment. [ ment. 

Devertnings(ted, et; place of entertain- 

Bevidne, v. a. to affirm, tp attest, certify, 
testify, witness, ayer; to bear witness 
of; to depose. | tion. 

Bevidnelfe, en; attestation, testifica- 

Bevidft, a. conscious of. 

Bepidfthed, en; consciousness. 

Bepiites, a, unconscious, insensible, 
senseless; — Tilftand, state of insensi- 
bility. [tion; averment; testimony. 

Beviis, et; proof, argument, demonstra- 

Beviisferelfe, en; demonstration. 

DSeviisgrund, en; argument. 

DeviisFraft, en; demonstrative power. 

Beviistig, a. proveable, demonstrable, 
evident. 

BSeviisligen, ad, demonstrably. 

Beviisliggigre, o. a. to establish by 

roof, by evidence. [ proofs. 

Peviislighed, en; demonstrablenes ; pl. 

Deviivmaade, en; mode of demonstra- 
tion, of arguing. 

Beviisning, en; proving, demonstration. 

Beviisfted, et; passage alleged in 

roof. [permit, to grant. 

Bevilge, v. a. to allow, to consent, to 

Bevilgning, Bevilling, en; agreement, 
consent, permission, grant, license. 

Bevinde, v. a. to wind, to twist about. 

Bevinge, v. a. to provide with wings, 
to wing. 

Bevirke, v. a. to effect, to put in exe- 
cution, to bring about, to work, to 
cause, to occasion. 

Bevife, v. a. to prove, demonstrate; to 
make clear or evident; to yield (friend- 
ship); to do (one honour). 

Bevogte, v. a. to watch, to guard. 

Bevogtet, en; guard, keeper. 


38 Bev : 


Devogtning, en; watching, guarding. 

Devoret, a. covered with, overgrown 
with. [to arm. 

Bevæbne, v. a. to furnish with arms, 

Bevæbning, en; furnishing with arms, 
arming, armament. 

Bevæge, v. a. to move or stir; fo agi- 
tate; to induce one; to affect; = fig, to 
move, stir, to take exercise; hun [od 
fig iffe -, she remained inflexible, she 
was not to be moved. 

Bevagelig, a. moveable, fiexible. 

Beveegelighed, en; mobility, movea- 
bleness. 

Beveegelfe, en; movement, stir; motion; 
exercise; hendes Sind var i heftig -, her 
mind was in a state of great excitement. 

Beveeget, p. moved, stirred, affected. 

Bevæggrund, en; motive, inducement. 

Becengftet, a. troubled, frightened, alar- 
med. [do honour. 

Beære, v. a. to honour, to favour, to 

Zi, en; bee; opelffe -er, to rear bees. 

Bi, ad. by; ftaae -, to stand by, to 
assist. 

Biaarfag, en; secondary cause or mo- 
tive; subordinate cause. ‘ 

Diallee, en; by-lane. 

Diarbeide, et; bywork. 

Biavl, en; keeping of bees. 

Bibegreb, et; secondary or implied 
notion. 

Bibel, en; holy scripture, Bible. 

Dibelfaft, a. well versed in the scrip- 
tures. [the Bible. 

DibelfortolPning, en; interpretation of 

Bibelhiftorie, en; history of the Bible, 
biblical history. 

Dibelleesning, en; reading of the Bible. 
Dibel(elfFab, et; Bible society. 

Dibelfprog, et; passage from the Bible. 
Bibel, a. biblical, belonging to the 
Bible. 

Bibliothek, et; library. [ keeper. 

DibliothePar, en; librarian, library- 
Dibringe, v. a. toimpart; to instil, in- 
spire, teach, imbue with; to inflict. 
Sibringelfe, en; imparting, instilling, 
inspiring etc. 

Dibygning, en; out-house, out-building. 
Bid, et; bite; bit (for horses); —, en; 
bit, morsel], scrap. 

Bide, v.a. to bite; to gnaw; to cut (of 
cutting instruments); — ad En, to snub, 
to snab one up; — fig faft i, to seize a 
thing with the teeth; = 1 et fuurt Æble, 
to swallow a bitter pill; -é8, to bite 
one another; = i Greesfet, to bite the 
dust. 

Biden, en; biting; cutting etc. 


Bye 
Bidende, a. biting, caustic, sareastic, 
ungént. 
Hiver, en; biter. 
Bidhvas, a. very keen, sharp, snappish. 
Bidling, en; morsel. [addition. 


Bidrag, et; contribution, concurrence, 


Bidrage, v. a. to concur, to contribute, 
to assist, to tend to. 
Bidronning, en; queen bee. 
Bidfel, et; bit of a bridle; bridle; curb; 
lægge - paa, to bridle; tage —et af, to 
unbridle. [ snappish 
Didj®, a. mordacious, biting; caustic, 
DidfFhed, en; mordacity, snappishness. 
Bidfle, v. a. to bridle. 
Bidør, en; by-door. 
Die, v. n. to stay, wait, tarry, expect. 
DielfPer, en; beefancier. 
Dien, en; staying, waiting etc. 
Bjerg, et; mount, mountain, hill. 
jerqeare, en; vein in @ mine. 
Siergans, en; top, pitch, ridge of a 
ull. 
Bjerqagtig, a. mountainous, hilly. 
jerqarbeidse, ef; mining. 
Bierqgarbeidet, en; miner. 
Bierqbeg, et; asphalt. [chite. 
Bjerqblaat, ef; mountain blue, mala- 
Bijergbo, en} mountaineer, highlander. 
Bjergbruunt, et; umber. 
Biergoal. en; glen, dale. 
Pisasyreaies, en; mining. 
jerge, v. a. to save or salve (goods); 
to gather, to house (hay). 
BijecgefolE, et; s. pl. salvors. [region. 
Bjerqeqn, en; highland, mountainous 
Biergelig, a. to be saved. 
Bergelen, en; salvage. 
Bjergfaft, v. firm as a mountain, solid. 
Bijerqflade, em; table land. 
Biergilod, en; mountain torrent. 
Bijergfoll, et; miners; mountaineers; 
el¥@s. 
Bijerqfos, en; waterfall, cataract. 
Bjergfuld, «. mountainous, hilly. 
Bjergfaitning, en; mountain fortress. 
Bierqgang, en; fossil vein. 
Bjergqrund, en; rocky. ground. 
Bjerggrønt, et; chrysocolla, mountain 


een. 

Bjerg uult, et; yellow ochre. 
Bjerghauptmand, en; intendant of 
mines. Eg 

Bjerghule, en; mountain cavern. 
Bjerghør, ef; amianth, mountain flax. 
Bjergild, en; mountain fire. 
BjergEjæde, en; chain of mountains. 
Bjergklint, en; cliff. 

BjergEløft, en; ravine, cleft, chasm, 
precipice. 





- 
- 


mA —" 


Bie 
BjergFyndig, a. skilled in mining. 
Djerglag, et; layer, stratum. 
DBiergmand, en; miner. [ mines. 
Bjergmefter, en; superintendent of 

Sjergnymphe, en; mountain nymph, 
oread. 

DBjergolie, en; rock-oil, petrolium. 
Sjergplante, en; mountain plant. 
Bjergpreedifen, en; Christ’s sermon on 
the mount. — | 
Bjergryg, en; mountain ridge. 
Dergrødt, et; red ochre. 

Bjergfalt, et; rock-salt. 

Bjergf€red, et; mountain slide or slip. 
BiergfErcent, en; precipice, brow of a 
mountain. 

Djergflette, en; tableland. 
BjergftreeEning, en; range of mountains. 
DBjergtinde, Bjergtop, en; summit, 
top of a mountain. [path. 
Bjergvei, en; mountain road, mountain 
BjergværE, et; mine. 
BjergværEsdrift, en; working of mines. 
DBjergueerbskyndig, en; mineralogist, 
metallurgist. { mining. 
BjerqucerPsvidenfFab, en; science of 
Bjergveefen, et; mining, mineralogy. 
Bifald, ef; approbation, consent, agree- 
ment, assent, applause. . 
Difalde, v. a. to approve, to consent, 
to assent, to agree to. 

Bifaldsraab, et; acclamation, applause. 
Difaldsyttring, en; applause. 
Bigaard, BSibave, en; beegarden, bee- 
stand, apiary. 

Dibandling, en; episode, underplot. 
Dibenfigt, en; secondary design, by- 
design, by-end. 

Bihjerne, en; cerebellum. 

Bibjul, et; spare wheel 

Bihytte, en; shed for bees. 

DiPage, en; honeycomb. 

Biklynge, en; cluster. of bees. 

Bibube, en; hive, beehive. 

Bilag, et; additament, supplement; vou- 
cher; proofs and illustrations. 

Diland, et; dependency. 

Bilde, v. a. to form, fashion; — ind, to 
make one believe something, to impose 
upon; = fig ind, to imagine, to fancy. 

Billiard, et; billiard. 

Dilliardbord, et; billiardtable. 

Dilliardhul, et; billiardhole. 

DilliardPugle, en; billiardball. 

Billiardftok, en; cue. 

Billed, et; image, figure, effigy, picture ; 
emblem; type. 

Billedarbeide, ef; sculpture; tracery. 

Billedbibel, en; pictorial Bible. 

Billedbog, en; picture book. 


… Bin 39 


DilleddyrFelfe, en; iconolatry, idolatry. 
Billedtyrber, en; idolater, iconolater. 
Billedfod, en; pedestal. 

Billedgalleri, ef; picture gallery. 
Dilledhugger. en; statuary, sculptor. 
DilledhuggerPunjt, en; sculpture, sta- 
t 


uary. 

Billed’rcemmer, en; seller of pictures, 
dealer in pictures or prints; picture 
dealer. “ 

Dilledlaere, en; iconology. 

Dilledfal, en; picture hall, gallery of 
pictures. . 

Billedſtrift, en; hieroglyphics. 

Billedffærer, en; carver. 

Billedfprog, et; figurative language. 

Billeditrid, en; iconolastic war. 

Billedftsber, en; statue-founder, caster 
of statues. 

Billedſtotte, en; statue. 

Billedverden, en; imaginary world. 

Billedværk, et; carved work ; sculpture, 
carving. 

Billedlig, a. figurative. 

Billedliqviis, ad. figuratively. 

Billet, en; ticket; billet, note. 

Billig, a. equitable, just, right, fair, 
plausible; reasonable; — riié, fair, 
moderate, reasonable price. 

Billige, v. a. to approve, to consent to; 
to acquiesce in. 

Billigen, ad. equitably. |, 

Billighed, en; equity, equitableness, 
fairness, reasonableness, justness. 

Billing, en; morsel, bit. 

Dillion, en; billion. 

Bilegge, v. a. to add, to adjoin; to 
accompany (with authentic documents) ; 
to provide with; (forlige ftridende Par⸗ 
ter) to accommodate, to reconcile, to 
compose. . 

Bilægger, en; stove having no door 
into thé room and heated from without. 

Simaane, en; paraselene, mock-moon. 

Bimoder, en; queen bee. 

DSimpel, en; cag, keg. i 
Bimſteen, en; pumicestone. 

Bimuur, en; countermure. 

Binavn, et; by-name, sur-name. 
Bind, et; ligature, band, bandage, tie; 
cover (of a book), volume; sling (to 
carry one's arm in). 

Binde, v. a. to bind, to tie, to adstringe ; 
to bind (books); to hoop (casks); -an 
med, to engage the contest with one. 
BindebjcetBe, en; crossbeam, girder. 
Bindebrev, et; congratulatory letter sent 
to one on his birth day, in return for 
which he was bound to make a present. 
Bindegal, a. stark mad. 


40 Bin 


Bindehund, en; chain-dog, band-dog. 

Bindekraft, en; binding power. 

Bindemiddel, et; astringent, cement. 

Bindende, a. astringent. 

Dindeord, et; conjunction. 

Dindereeb, et; cord, rope. 

Dinderem, en; string, thong. 

Dindefteen, en; binding stone, keystone. 

Dindeftreg, en; hyphen. 

Bind-plafter, et; sticking plaster. 

een en; inmost sole of a shoe. 

Binding, en; jointing or joining of tim- 
berwork; framework. 

Dindingsbjclle, en; crossbeam. 

Dindingsfparre, en; girder. 

BindingsværE, et; timberwork, car- 
enter’s work, framework. 

Bindfel, et; bandage; ligament, bin- 
ding; constipation. 

Bing, en; bin. 

Bingelurt, en; dog's mercury. 

Biomftændigbed, en; subordinate cir- 
cumstance. : 

Biord, et; adverb; byword, epithet. 

Bipoft, en; branch mail. 

Diret, en; side-dish; dainty dish. 

Birk, en; BirFetrae, et; birch-trée. 

Birk, et; jurisdiction of a county, small 
jurisdiction. | [jurisdiction Oey: 
irFedDommer, en; judge of a sm 

BirEeffov, en; spot or field planted 
with birch-trees. [of a county. 

Birkeſtriver, en; clerk of the judge 

BirFeting, et; court, assize of a small 
jurisdiction. 
irPeFoft, en; birchen broom. 

Dirolle, en; by-part, subordinate part. 

Difag, en; by-matter, secondary cause. 

DBifidder, en; assessor, judgelateral, 
assistent. 

DifFop, en; bishop. 

DifFoppelig, a. episcopal. 

DifFopsbaabe, en; ſ. BifpePaabe. 

Diflag, et; porch with benches. 

Miamer, on; steelyard. 

Bismerftang, en; beam of a steelyard. 

Sifol, em; parhelion, mock-sun. 

Bify, en; bishop. 

Biſpedragt, en; bishop's robes. 

Bifpedemme, et; bishoprick; diocese. 

Sifpeembede, et; office of a bishop. 

Sijpegaard, en; episcopal mansion, 

bishop's house or palace. 

Bifpebwe, en; mitre. [hop’s pall. 

SHijpePache, en; bishop's mantle, bis- 

Sifpelig, a. episcopal. 

Sifpeltan, em; crosier. 

Aſpeſtol, em; bishop's see. 

Difpefaede, et; episcopal residence. 

Difpewielfe, en; consecration of a bishop. 


9 





| 


= 


Bis 
HKifoinde, en} bishop's lady. 
Bieſe, «. mn. to pad. 
MisfeFram, et; pedler’s wares, pedlery. 
SHisfeFrarmmer, en; pedler. 
Hisfelarder, et; i dtr. ban bar = i Skoene, 
jis shoes are made of running leather. 
Siafelyq, a. fond of gadding about. 
Biftaae, v. o. to assist, to stand by, 
to succour, back, support. 
Airave, en, bee hive. 
Dittean?, em; assistance, succour, aid, 
help, support, relief. 
Biſter, «. furious, fierce, grim, gruff, 
raring, OUTTEFeons, incensed. 
Biſterhed, en; primness, 
fur¥, Fare. 
Hittert, ad. grimly, gruffly, fiercely. 
Biſperm, en; aworm of bees. 
Biſcette, vo. a. to depose or deposit a 
corpse At a church ør in a vault. 
Mifwttelfe, en; deposing, depositing. 
Sifime, en; leisure hour, spare hour. 
iting. em; secondary thing. 
Sitte, a. very little. 
Sitter, o. bitter, acerb, acrid, sharp. 
Hitrerbed, en; bitterness, acerbity, 
naperity, acrimony; —er, bitter words. 
Sitterjord, en; magnesia. 
Bitterſed, o. bitter-sweet. 
Bitterføde, en; (solanum dulcamara) 
bitter-sweet. [at, to attend at. 
Siveaane, v. m. to be present or assist 
Hive, en; by-way, by-road. 
Sivegn, en) second waggon, by-wag- 
Oxtra-coach. 
Hivogter, en} keeper of bees. 
Sivarelje, et; by-room, adjoining apart- 
ment 
Sivnqel, en} brood of young bees. 
Bia, ec; yelp, bark, 
Bfſcoffe, c. mm. to yolp, to bark. 
Sparen, en; velping. 
Siorloe, en; little bell, jingle. 
SH jceldeblom(k, en} bellfiower. 
Sjaeloefaar, et; bellwether. 
AjalorFlang, en; jingling, jingle. 
Sjaloetoi et; harness with jingles or 
little bells, 
Sjorlfe. en} beam, balk; joist; rafter. 
SjalFefaq, et; space between two 
beams in a frame house. 
SjalFeboved, et; head of a beam. 
Sjalfelag. et; layer of beams. 
SjclFevarE, et; timberwork (of a 
house) 
Even, en; bear; ben ftore og Tille =, the 
rreater and the lesser bear. 
Sjerneagtig, c. bearish, bearlike. 
Serneboer, ef; bear-berry, bramble- 
berry; dewberry. 


gruffness, 


Pid 


a 


eRe 


Bis 

Bjsenedands, en; bear’s dance. 
Bjørnejagt, en; bear hunting or shooting. 
Bjørnejæger, en; bear hunter. 
Bjørneklo, en; bear's breech, bear's 

oot. i 
Bjsenelab, en; bear's paw. 
Bjørneleie, et; bear's lair. 
Biôrnetrækker, en; bear's leader. 
Bjørneunge, en; bear's cub, bear's 
" whelp. [ herd. 


Bistnevogter, en; bear-ward, bear- | Blandingsdyr, 


Blas, a. blue, azure. 

Blacagtig, a. bluish, somewhat blue. 
Blaabeer, et; bilberry; blackberry. 
Blaafarvet, a. blue coloured. 
Blaagraa, a. bluish grey, gridelin, livid. 
Blaahed, en; blueness. ~ 
Blaaklokke, en; bluebottle, bluebell. 
Blaaladen, blaalig, a. bluish. 
Blaaleer, et; potter's clay. 

Blaalys, ef; blue light. 

Slaamand, en; blackamoor. 

Blaargd, a. bluishred. 
Blaar, et; hards, tow; fette = i Ens 
Dine, to throw dust into one’s eyes. 
Blaargarn, et; tow yarn, yarn of hards. 

Blaaricerred, et; tow linen. 
Blaaflaaet, a. beaten black and blue, 
livid. . 
Blaafteen, en; lapis lazuli, blue stone. 
Dlaaftivelfe, en; blue starch. 
DBlaaftribet, a. blue striped or streaked. 
Dlaafyre, en; Prussic acid. 
Blagøjet, a. blue-eyed. 
Blad, et; leaf (of a tree or a book); 
blade (of a knife); tage -et fra Mun⸗ 
ben, to speak out, speak one’s mind. 
Bladagtig, a. foliated, foliacious, re- 
sembling a leaf. 


‘Sladdannet, a. formed like a leaf. 


Bladdei, en; puff paste. 

Blade, v. a. to turn over the leaves. 
Bladen, en; turning over the leaves. 
Bladet, a. leafy. 

DBladguld, et; leaf-gold, painters gold. 
Bladluus, en; tree-louse, mildew, 

uceron, aphis. 
ladlas, a. leafless, stript of leaves. 

Bladning, en; foliation, leafing ; foliage. 
Dladrig, a. leafy. i 
Bladftilk, en; petiole, leaf stalk. 
Bladfvamp, en; agaric. 
Biadfglv, ef; leafsilver. 
DBtladtobal, en; tobacco in leaves. 
DBladviis, ad. leaf after leaf. 
Blaffert, en; popgun. 
Blabkket, a. greyish. 
Biande, v. a. to mingle, mix, blend; - 
‘fammen, to mix together; = Dtetaller, to 
alloy, to amalgamate; - Sort, to shuffle 


Ble 41 


cards; — fig i Andres Anliggender, to 


meddle with the affais of others. 

Blandet, a. mixed, miscellaneous. 

Blanding, en; mixing, mixture, mixtion, 
composition; Racers —, bastard; (om 
Hunde) mongrel; Metallers —, amalga- 
mation, alloy; ~¢r, miscellanies. 

Blandingsbrgd, et; bread made of 
different sorts of corn. 

Blandingsdeel, en; ingredient. 

et; bastard, hybrid, 
mongrel. 

Blandingsfoder, ef; mash. 

Blandingsgods, et; unassorted goods; 
goods of an inferior quality. 

BlandingsForn, et; mangcorn, meslin. 

Blandingsmaade, en; mode or manner 
of mixing. 

Standings (Prift, et; miscellany. 

Blandingevarer, pl. unassorted goods. 

Blandt, pry. among, amongst, amidst; 
- mine Bøger, among my books; 
(imellem) between; mellem RI. 5 og 6, 
between five and six o'clock; — bine 
anden, pelimell,. confusedly. 

Blank, a. bright, shining, polished, bur- 
nished, furbished; drawn (sword); 
treffe -, to draw (a sword); — fom et 
Speil, smooth a’ a mirror. 

Blane, v. a. to brighten, burnish, fur- 
bish, polish; to clean, cleanse (boots). 

Blanket, en; blank. 

Blankbgrfte, en; polishing brush. 
Blankhed, en; brightness, polis. 

Blankning, en; brightening, burnishing, 
furbishing, waxing, cleaning. 
Blanſket, en; busk. 

Blee, en; swathingclouts (for children) ; 
sheet; child's cloth. 

Bleg, a. pald, pallid, bleak, wan, faded; . 
blive =, to turn or to grow pale. 
Bleg, en; bleaching; bleachground, 
bleachfield. 

DBlegagtig, a. somewhat pale; palish. 
Blegblaa, a. faintblue. 
Blegdam,Slegedam, en; bleach-ground, 
bleach-field, pond in a bleaching. 
Blege, v. a. to bleach, blanch, whiten; 
-é, to get bleached, to grow bleak. 
Blegelgn, en; bleach money, pay for 
bleaching. [ster, blancher. 
Bleger, Blegemand, en; bleacher, whit- 
Dlegeri, et; bleachery; whitening yard. 


| Blegetid, en; bleaching season. 


Blegetsi, et; bleach clothes, bleach 
linen. 

Blegquul, a. strawcoloured. 
Bleghed, en; paleness, 
wanness. 

Bleghvidt, et; ceruse, whitelead. 


bleakness, 


42 Ble 


Blegiaden, a. somewhat pale, palish. 

Blegn, en; blain, bladder, blister, 
imple, wheal. 

Btegne v. ». to grow or turn pale. 

DBlegning, en; bleaching. 

Blegplads, Blegptet. en; whitening 

yard or field, bleachgreen. 

Blegrgd, a. pink, faiatred. 

Blegfot, en; chlorosis, green-sickness. 

Blende, v. a. to dazzle, to blind. ' 

Blendelfe, en; dazzling, blinding, 

Blendvcerk, et; delusion, deception, 
illusion, deceiving, phantom. 


Dliant, en; crayon, black Bad, lead- 


stone, plumbago. 

Bliantspen, en; leadpencil. 

Did, a. mild, placid, bland, soft; gentle. 

Blidemaaned, en; February. 

Blidgjøre, v. a. to soften, to mitigate. 

Blivhed, en; mildness, softness, placi- 
dity, blandness, gentleness. 

Blidt, ad. mildly, softly, gently. 

Blik, et; look, cast or glance of the 
eye; blink, gleam, glimpse; white 
iron; tinned iron-plate, tinplate. 

Blikfyr. et; beacon, revolving-light. 

Blikke, v. a. to blink, to gleam, 

limpse. 
litEenflager, en; tinplateworker. 

Blilmynt, en; bracteate. 

DBliEvlade, en; tinned 1ron-plate. 

Blikſtille, a. calm. 

Bliktøi, et; tin-ware. 

Blind, a. blind; — Lydighed, passive 
obedience, blind submission; - Der, 
false door; -t Gud, shot without ball. 
Blinde, v. a. to blind, to make blind, 
to take away the sight, to dazzle, to 
blindfold. 

Blinde, adv. i Udtr. i-, blindly, blind- 
fold, inconsiderately, at all ventures, in 
the dark. _ - 
Blinde, en; sprit sail. 

Blindebuk, en; blind-man's-buff. 
Blinder, s. pl. shelves. 

Blindfødt, a. blindborn, born blind. 
Blindhed, en; blindness; cecity; ab- 


spe: 

Blinding, en; blinding. 

Dlindlygte, en; dark lantern. 

Blindnelde, en; dead-nettle. 

Dlindorm, en; blind worm, sloeworm. 
Blindtarm, en; blind gut. 
Blindthen, ad. blindly, heedlessly, in- 
considerately, rashly, headlong, unad- 
visedly, at all ventures. 

BlinE, et; gleam, glimpse, beam, glance, 
twinkle, sparkle. [glitter, blink. 
Blinke, v.n. to gleam, twinkle, sparkle, 
Blinken, en; twinkling, blinking etc. 


to 


Blo 


Dlinker, en; skirmisher. 

Blinkfyr, et; beacon, revolving light 

Bilis, et; spot in the forehead of a horse, 

ase. 

DBlisfuld, a. dead drunk. [head. 

Dlisfet, a. having a blaze on the fore- 

Blive, v. n. to become, grow, tum; 
abide, remain, stay, tarry; — til Intet, 
to come to nothing; - Soldat, become 
soldier; - fattig, get poor; hvor -r han 
af? what's he about? hvad er der blevet 
af bam? what's become of him? — til» 
bage, to remain, be left; — af meb, to 
get rid of, to lose; - ved, to persist in; 
to go on, to proceed with. 

Dlivefted, et; abode. 

DBlivetid, en; stay. 

Blod, et} blood; han far varmt —, he is 
& passionate man; med foldt —, in cold 
blood, with great composure, without 
the least emotion. 

Blodaare, en; vein, bloodvessel. 

Dlodbad, et; bloodshedding, massacre. 

Dlodblandet, a. mixed with blood. 

DSlodbrok, et; hematocele. 

Blodbræœkning, en; vomiting of blood. 

Blodbyld, en; bloody sore, ulcer apo- 
steme. 

Dtoddoms, en; sentence of death. 

Blodfane, en; red flag. 

Blodfarve, en; sanguine colour, blood- 
red colour. 

Dlodfjende, en; mortal or deadly foe. 

Blodfinke, en; redfinch. 

Slodgang, en; dysentery, bloody flux. 

Slodgierrig, a. sanguinary, sangui- - 
nolent, bloodthirsty. 

Blodgjerning, en; bloody deed. 

DlodhHevn, en; bloody vengeance, re- 
venge of blood. [of blood. 

Dlodhevner, en; revenger or avenger 

Blodhund, en; bloodhound ; bloody ty- 

aia, «nut, spicy, at 

odtg, a. bloody, sanguinary, s i- 

Blodighe, en; bloodsucker, leech. 

DBlodFar, et; bloodvessel. 

Blodkjobt, a. purchased with blood. 
Blodklump, en; clotted blood, clet of 
blood. [to cup. 

BlodPop, en; cupping glass; fette —per, 
Blodigs, a. bloodless. 

Blodomlgb, et; circulation of the blood. 
Blodpenge, pl. price of blood, blood 
money. { hematuria. 

Blodpisning, en; pissing of blood, 

Blodplettet, a. dyed or spotted wth 
blood, blood-stained. [pudding. 

Dlodpgife, en; black-pudding, blood 

Blovdrenfende, a. purifying the blood. 
Dlodret, en; sanguinary court. 





ne 
al 


Blo 


Blodrig, a. full of blood, plethoric, 
sanguine. lethory. 
Blotrigdom, en; fullness of blood, 
Blodrød, a. blood-red, sanguine. 
Blodfag, en; case of blood, murder. 
Blodsdraabe, en; drop of blood. 
Blodsforvant, en; kinsman by blood. 
— , et; consanguinity, 
kindred by blood. 
BlodfFam, en; incest. [crime. 
Dlodffyld, en; bloodguiltiness, capital 
Dlod®cender, en; incestuous man. 
DlodPcenderf€, a. incestuous. 
Dlodfpytning, en; dloodspitting. 
Blodfteen, en; red hematite, blood- 
stone. 
Blodſtillende, a. styptic. 
Dlodftyrtning, en; vomiting of blood. 
BlodftcenPt, a. spotted with blood, 
bloodstained. [ bloodshed. 
Dlodsudgydelfe, en; effusion of blood, 
Blodfuger, en; bloodsucker; great ex- 
tortioner. 
Blodtsrftig, a. blood-thirsty, bloody- 
minded. 
Blodterftighed, en; blood-thirst, thirst 
after blood, bloodiness. 
DBlodvidne, ef; martyr. 
Blok, en; block, stock, log, trunk. 
BloPade, en; blockade.. 
Blokere, v. a. to block up a place, to 
blockade. [redoubt of timber. 
Blokhuus, et; block-house, log-house, 
Bloke, v. a. to widen by putting on a 
block. [pullies, block-maker. 
Brokkedreier, en; turner of blocks and 
Blokpenge, s. pi. money collected in a 


oor-box. 

Bioepid, et; block ship, hulk. 

BlokfFive, en; sheave of a block, wheel 
of a block. 

Blokſteen, en; blockstone, unhewn stone. 

Bloktommer, ef; unhewn timber. 

Blokvogn, en; low heavy wagon. 

BlomEaal, en; caulifiower. 

Blomme, en; plum; prune; tørret -, 
dried prune; (i et 2&9) yolk; leve fom 
-—n i et XRg, to live in clover. 

Blommehave, Blommelund, en; field 

lanted with plumtrees. 
lommet, a. flowered, sprigged. 

Blommetree, et; plumtree. 

Blomſt, en; flower, bloom, blossom; i 
=-, in blossom. 

DBSlomfteranleg, et; parterre of flowers. 

DBlomfterbane, en; flowery path. 

Blomſterbed, et; flower-bed in a garden. 

BStomfterblad, ef; petal, leaf of a flower. 

Blomſterbred, en; flowery bank. 

Dlomi{terbulet, en; nosegay. 


Blo 43 


Blomfterbæger, et; cup of a flower; 
— chalice. 

[omfterbænE, en; hot-bed for flowers. 
DBlomfterdal, en; flowery dale. 
Blomfterduft, en; scent of flowers, 

fragrance, fragrancy of flowers. . 
DBlomfterdufP, en; tuft of a flower, 
nosegay. {wers, horticulture. 
Dlomfterdyr&ning, en; culture of flo- 
Blomſterelſker, en; florist, lover of 
flowers. 

Blomfkerfes, et; flower seed. 
DBlomftergartner, en; florist. 
Blomftergudinde, en; Flora. 
Dlomfterhave, en; flowergarden. 
SlomiterPnop, en; flower bud. 
BlomfterFoft, en; nosegays bouquet. 


| BSlomfterPrands, en; garland, crown, 


wreath of flowers. 

BlomfterBrone, en; corolla. 

DSlomfterFyndig, a. skilled in the know- 
ledge of flowers. Toot. 

Blomfterigg, et; bulb of flowers; flower 

Blomſtermaler, en; flower painter, 

ainter of flowers. 
lomitermaleri, ef; flower painting. 

BSiomiterpotte, en; flower-pot. 

Blomiterpraqt, em; fowery pride. 

Dilomiter(tilf, en; flower stalk or stem. 

Hlomiteritrget, «. strown with flowers. 

BlomiterityEFe, ef; dower piece. 

Bilomiteritov, et; pollen. [wers. 

Blomſtertegning, en; drawing of flo- 

Blomftertid, en; bloomy season, flowe- 
ring season, springtime. | [flowers. 

Slomitervrimmel, en; profusion of 

BlomiterveecE, et; fdwerwork, gar- 
lands, festoons. 

Biomftervært, en; flowering plant. 

Blom fergie, et; flower-eye, flower-bud. 

Blomftre, v n. to bloom, blossom, blow; 
to flower; to flourish. 

Blomſtrende, a. blooming, blossoming, 
flourishing; i ben — Alder, in the flower 
of age. 

Blond, a. light, flaxen, fair. 

Blonde, en; blondlace. 

Blondine, en; flaxen haired young wo- 
man or girl, woman of light coloured 
hair. 

Slot, a. bare, naked; mere; med -te 
Been, bare legged; fee med —te Wine, 
to see with the naked eye; give fig -, 
to commit one’s self, lay one’s self 
open. 

Blot, ad. but, only, merely; barely; 
solely. 

Blot ed, 
nudity. 

Blotte, v. a to uncover, bare, denude, 


en; bareness, nakedness, 


44 Blo 


strip; expose; - fig, to expose one’s 

self, to lay one’s self open; — for Inde 

— to depopulate. 

Slottelfe, en; baring, exposure. 

DBlottet, a. naked, uncovered; = for, 
destitute of (money). 

Btu, en; bashfulness. 

Blues, v. n. to blush, to redden, to be 
ashamed of, to be bashful; — over, to 
blush at or for. 

Bluelſe, en; shame. [faced, coy. 

Blufcerdig, a. bashful,“ modest, shame- 

Bluferdighed, en; bashfulness, mo- 
desty, demureness, coyness, pudicity. 

Blund, et; wink of sleep, slumber, nap. 

Dlunde, v. a. to sleep slightly, to nap, 
doze, slumber. flambeau. 

Blus, et; link, torch, blaze, flame, 
Slusrgd, a. flaming red, fiery red. 

Blusſe, v. n. to blaze, flash; to blush, 
to be ashamed, to colour; to glow or 
burn in the face. 

Hlusfel, ens f, Bluelſe. 

Hiusjen, en; blazing, flaming, blushing. 

Aly, «. bashful, coy, timid. : 
ily, ef; lead; tælfe med —, to lead. 
S\yaere, en; vein of lead. 

Xilyaqtig, a. resembling lead, plambeous. 
Bivant, en; ſ. Bliant. 

Slvarbetde, et; plumbery. 

AilyajFe, en; massicot. 

A lyerts, en; lead ore. 

Bivyhvist, et; ſ. Sleghvidt. 
Hlvyfarve, en; leaden colour. 
Blyglands, en; galena. 

Bivales, en; litharge. 

Sivgrube, en; lead mine. 

SlyFugle, en; bullet. 

SH lylod, et; plumb; plummet. 
Siypolade, en; lead plate, sheet of lead. 
BivfEum, et; dross of lead. 

Slyjnor, en; plumb-line; plumbing- 
line, plumbruale. 

Hlyfpet, et; chfomate of lead. 

Slyiteber, en; plumber. 

Hlyfteberi, et; plumbery. 

BlvjulFee, et; sugar of lead. 

‘Niletag. ef; lead roof. 

Hlytavle, en; plate of lead. 

Siytung. a. heavy as lead. 

DSiyteller, en; plumber. 

Blyveegt, en; plummet. 

BSlyveerk, et; plumbery, lead mine. 

Blæk, et; ink, writing ink. 

SloFflafFe, en; inkbottle. 

Blæffiæ, en; ink-fish, cuttle fish. 

Blekborn, et; ink-horn. 

BlePhuus, et; inkstand. 

BlæfElat, en; spot or blot of ink. 

DlevlfEriin, et; inkstand, standish. 


Bob 


Blælfmører, en; scribbler, wretched 
author.. 

Blæffprutte, en; ſ. Bleckfip~e. 

Blære, en; bladder; blob, bubble (of 
water); blister, vesicle (on the skin). 

Bleredannet, a. vesicular. 
Blæœregruus, et; gravel in the bladder. 

Blæreorm, en; hydatid. 

Bleereplafter, et; vesicatory, blistering 

— [bladder. 

(cerefteen, en; stone, calculus in the 

Blæret, a. bladdery, vesicular. 

DBleefe, v. a. n. to blow; det —r fteertt, it 
blows hard, it blows very fresh; — paa 
Valdhorn, to blow or wind the horn; - 
i Trompet, to sound the trumpet; — paa 

loite, to play on or upon the flute; - 
Iaé, to make glass; — op, to blow up, 
to swell up with wind. [ lows. 

Blæfebælg, en; bellows, pair of bel- 

Bleefebul, et; nostril (of a whale). 

Bleefeinftrument, et; wind-instrument. 

Bleefen, en; blowing. 

Bleefergr, et; blowing tube, blowpipe. 

Blæft, en; blast, (great or high) wind; 
vain boasting; gjore -, to brag or 
boast. [mellow. 

Blød, a. soft, tender, smooth, supple, 

Bipdagtig, a. soft, effeminate. 

Biprdvagtighed, en; softness, effeminacy. 

Bigddyr, ef; mollusca. ' 

Blodfinnet, a. soft-finned. 

Bløde, v. a. to moisten, to water, soak, 
steep, macerate. [nose. 

Bløde, v. wn. to bleed, to bleed at the 
Digden, en; bleeding. 

Bisdgisre, v. a. to soften; to make 
soft; to mollify, to lenify. 

Digdgigrende, a. lenitive; emollient. 
Blodhed, en; softness, tenderness, soft- 
heartedness. [hearted, effeminate. 

Blsdhiertet, a. tender-hearted, soft- 
Bligdhjectethed, en; tender-hearted- 
ness, soft-heartedness. 

Blodhudet, a. smooth-skinned. 

BisdPogt, a. soft-boiled. 

Bisomundet, a. tender-mouthed, soft- 
mouthed. 

Blødning, en; soaking. [ded. 

Bigodfindet, a. soft-minded, weak-min- 

BigofFallet, a. soft-shelled. 

Blodſoden, a. softboiled ; poached (eggs). 
Blødt, ad. softly, tenderly. 

Bo, en; dwelling, abode, domicile, resi- 
dence; household-goods, moveables; 
estate of a deceased; fætte —, to Settle, 
to establish one’s self; fidde i uffiftet -, 
to retain undivided possession of the 
estate of a person deceased. 

Doble, en; bubble; blob, blobber. 


if 


~ 


* 


Bob 

Boble, v. n. to bubble up. 

Bod, en; shop, warehouse, booth; .... 
remedy; raabe — paa, to remedy, to 
amend or correct; .... penitence, re- 
pentance, penance, contrition; gjere -, 
to do penance. [ trite. 

Dordferdig, a. repentant, penitent, con- 

Dodferdighed, en; penitence, repen- 
tance, contrition. [bottomry. 

DSodmeri, et; bottomry; - Brev, bill of 

Doe, v.n. tolive, dwell, reside, abide 
somewhere j (til Leie) to lodge (with 
one). 

Bog. en; book ; mast (fruit of the beech) ; 
- Papir, quire (of paper); føre til -é, 
to enter in a book; holde — over, to 
keep an account of; uffiffet tif—en, un- 
fit for study. 

Bogbinder, en; bookbinder. 

Bogbinderpresfe, en; bookbinder's 
sowingpress. [ binder. 

Dogbinderfvend, en; joarneyman-book- 

BogelfFer, en; lover of books; one 
that is mad after books. 

Dogfinke, en; bulfinch, chaffinch. 

Dogfortegnelfe, en; catalogue of books. 

Bogfører, en; bookkeeper. 

Boggjæld, en; book debt. 

DBogguld, et; leaf gold. 

Boghandel, en; book trade, booksel- 
ler’s trade. [ bibliopolist. 

Boghandler, en; bookseller; stationer; 

Bogholder, en; bookkeeper. 

Bogholderi, et; book-keeping, science 
of book-keeping; single and double 
entry. 

Boghvede, en; buckwheat, beechcorn. 

Doghylde, en; book shelf. 

DBoglade, en; booksellers shop. 
Doglig, a. literary. [ books. 
Doglerd, a. book-learned; versed in 
Doglardom, en; book learning. 
Dogmager, en; bookmaker. 
Dogmageri, et; book-making. 
Dogmeerke, et; mark (for a: book). 
Bogmøl, et; book-moth. 

Bogorm, en; book-worm. 

Dogreol, en; book-case, bookstand. 

DSogfal, en; library. 

DBogfamler, en; collector of books. 

DSogfamling, en; collection of books, 
library. 

Bogſkab, et; book-case. [maker. 
Bogſkriver, en; writer of books, book- 
Dog fpeende, et; clasp. 

Dogftav, et; letter; type, character. 

DSogftavelig, a. literal, literally. 

Dog ikavere, v. a. to spell. 

Dog ftavering, en; spelling. 

Dogftavfsige, en; alphabet. 


Bol A5 


Bogftavlærdom, en; literal knowledge. 
Dogftavregning, en; algebra, algebraic 
. reckoning. 
Dogftavtegn, et; elementary character. 
Bogftavtro, en; literal belief. 
Bogftol, en; reading desk. 
BogtryFEer, en; printer, typographer. 
Dogtryllerfarve, en; printer's ink. 
Bogtrykkeri, et; printing-office, prin- 
ting-house. 
Bogtrykkerkunſt, en; art of printing, 
typography. 
DogtryFerpres(e, en; printing-press. 
Bogtrykkerſtok, en; tailpiece. 
Bogtrykkerſvend, en; journeyman-prin- 
ter; pressman. 
BogtryEning. en; printing of books. 
Dogtyv, en; book-thief; plagiarist. 
Dogtyveri, et; stealing of hooks; pla- 
| giarism. 
| ogveefen, et; literature, bookmatters. 
Bohave, et; household goods, furniture, 
moveables. 
Boie, en; buoy (sea mark). 
Sol el. Boel, en; small farm. 
Doelsmand, en; small farmer. 
Bold, en; ball; fpille -, to play at ball. 
Bold, a. bold, intrepid; beautifal. 
Doldgade, en; i Udtr. paa fin egen -, in 
one’s own sphere or element; as at 
home. 
Doldhuus, et; tenniscourt, racket-court. 
Doldfpil, et; tennis-play ; ball-playing ; 
ame at tennis. 
oldtræ, et; bat, racket. 
Bole, v. n. to commit whoredom, to 
fornicate. 
Solen, en; fornication. 
Boleri, et; concubinage, love-intrigue, 
amours. rous. 
DolerfF, a. whorish, leacherous, amo- 
DoterfFe, en; paramour, mistress, bawd. 
Dolig, en; abode, dwelling, domicile, 
mansion, habitation. 
Bolle, en; bowl; little pudding formed 
like balls, bun. 
Dolledei, en; forced meat. [balls. 
Bollemelk, en; boiled milk with bread 
Sollen, a. swoln, purulent. 
Bollenbed, en; tumour, swelling. 
SollenfFab, et; suppuration, ulceration. 
Dolne, v. n. to swell, tumify; to sup- 
urate, matter. {ticking. 
Poitter, et; bolster, bed-lick, bed- 
Bolfterbisd, a. soft, downy. 
Solfterdyne, en; feather bed covered 
| with ticking. 
| Bolfeerleie, et; downy couch, downy bed. 
| Bolt, en; bolt, iron pin; — og Jern, 


irons; fetters, shackles. 


46 Bol 


Boltre, v.a. Gr. to wallow, to welter, 
tumble, roll. 

Bolus, en; bole. 

BolværE, et; bulwark. 

Bom, en; bar to shut the passage, 
turnpike, boom; toll-bar (on a road); 
perch (of a carriage). 

Dombardeer(Fib, et; bombketch. 

Dombardere, v. a. to bombard, throw 
bombs upon, bomb. 

Dombarderer, en; bombardier. 

Dombardering, en; bombarding. 

Bombe, ett; bomb, shell. 

Dombefri, a. bomb-proof. 

DombePaft, et; throwing of bombs. - 

DSombuus, et; toll-house. [ keeper. 

Bommand, en; turnpike man, toll- 

Dompenge, turnpike money. 

Domfeil, et; spanker. 

Dommert, en; mistake, error, blunder. 

Domolie, en; olive-oil, sweet-oil. 

omre, v.n. a. toerr, mistake, blun- 
der; (tordbne) to thump, to thunder. 

Bomſtille, a. mute, dumb. 

Bomſtœæœrk. a. exceedingly strong. 

Bomulid et; cotton. 

Domuldsgarn, et; cotton yarn. 

Domuldstre, et; cottontree. 


Bomuldstsi, et; cotton-cloth, stuff of’ 


Cotton. i 
Bonde, en; peasant, rustic, clown,boor ; 
bumpkin; (at chess, i Gdaf) pawn. 
Bondeagtig, a. rustic, clownish, boo- 
rish; unpolished, rude. 
Bondeagtighed, en; rusticity, boorish- 
ness, clownishness. 
Bondeaimue, en; peasantry. 
Dondearbeide, et; country-work, rustic- 
work. 
Bondeart, en; rustic manners, rusticity. 
Sondebarn, et; peasant child. . 
Dondebrud, en; rustic bride. 
Dondebryllup, et; rustic wedding. 
ondeby, en; village, hamlet. 
Dondedands, en; rustic dance, coun- 
try dance. 
Bondedragt, en; dress of a peasant, 
easant’s habit or garb. 
ondedreng, en; peasant boy. 
Bondefpde, en; rustic food, peasant 


meat. 

Dondefsdt, a. born of peasants. 
Bondsegaard, en; farm, tenement. 
Dondegilde, et; rustic feast. 
Bondeheft, en; peasant horse. 
Bondehuus, et; contryman’s house,- cot, 
cottage. 

BondeFarl, en; country-lad, swain. 
BondeFnold, en; country bumpkin, 
slown. 


Bor 


Bondeklædt, a. clad like a peasant. 
BondeFone, en; peasant-woman, conn- 
try-woman. 

BondePoft, en; rustic meat, rustic fare. 
Dondelevnet, ef; rustic life, life of a 

easant. [lass. 
ondepige, en; peasant girl, country 

Bonderofe, en; peony. 

Bondeſkik, en; rustic custom. 
Bondeſpros, et; rustic or peasant dia- 
ect. 

Dondeftand, en; peasantry. 
Bondefæder, pl. rustic manners. 
Bondetøs, en; country lass, country 
wench. 

DBondeviis, en; rustic way; ad. paa 
-, countrylike, like a clown. 

Bondevogn, en; countrycart, peasant 
waggon. ' [ city. - 

Dondeveefen, et; boorishness, rusti- 

Bone, v. a. to polish, burnish, wax; 
to rub. 

BoneFlud, en; dustingclout. 

BoneFoft, en; polishing brush, rubber. 

Bopæl, en; dwelling, mansion, domicile. 

Bor, et; bore, piercer, gimlet; (3vifbor) 
auger, wimble. 

Bord, et; table; board; dælfe et, to lay 
the table; tage af -et, to take away, 
clear the table; {atte fig til -8, to set 
down totable; ftaae fra~et; to rise from 
table; fluttet ~, dining club; gaae om-, 
go on board; gaae over=, to go over 
board. [table. 

Bordblad, et; leaf of a table, top of 
Bordbgn, en; grace before dinner or 
supper. 

Borddrik, en; table drink. 

Borddug, en; table cloth. 

BorddcePning, en; laying the table. 

Borde, Bordt. en; border, lace, gal- 
loon; edge; trimming. 

Bordende, en; head of the table. 

Dordflgi, en; leaf of the table. 
Bordfod. en; foot of the table. 

Bordgjæft, en; dinner guest. 
Sordhimmel, en; canopy over the 
table. | fellowboarder. 
BordPammerat, en; table-companion, 

BordFlap, en; flap of the table. 

Bordklokke, en; dinner bell, table bell, 
hand bell. 

Bordkleede, ef; table cover. 

BordEniv, en; table knife. 

Bordkrands, en; stand to set a dish 
upon, table mat. 

Bordfurv, en; table basket. 
Dordlevning, en; broken victuals, lea- 
vings of the table. 

Dordlinned, et; table linen. 


A 


Bor 


Sordlesning, en; blessing of the table, 
saying grace. 
Bordplade, en; slab. [the table. 
DSordfang, en; convivial song, song of 
Borofelf€ab, et; company at table, din- 
ner party. [ners at table. 
Vorðſkik en; behaviour at table, man- 
DordfPuffe, en; table drawer. 
DordfmyPEe, ef; garniture at the table. 
Dordtale, en; table talk, dinner talk. 
Bordtoi, et; table furniture, table uten- 
sils, [friend, parasite, catercousin. 
Bordven, en; table friend, trencher 
Dordviin, en; table wine. 
Dordyre, v. a. to embroider. 
Dorogl, et; tablebeer. 
ore, 0. a. to bore, pierce, make hol- 
low; — en Tønde, to broach a barrel; 
- et Skib i Genk, to scuttle a ship. 
Dorejern, et; bore, borer. 
Doring, en; boring. 
Borg, en; castle, strong place. 
orge, v. a. to borrow, to take upon 
trust. 
Dorgeier, en; owner of a castle. 
Dorgfoged, en; seneschal, steward of 
a castle. 
Sorgemefter, en; burgomaster, mayor. 
Dorgemefterinde, en; mayoress. 
orgen, en; bail, caution, security ; 
gaae i -, to give bail or security; to 
put in. bail; være - for En, to bail one, 
to be surity for one. 
Borger, en; burgher, burgess, citized, 
freeman of a city. 
Borgeraand, en; civic spirit, civism. 
Borgerblod, et; blood of citizens, civil 
bloodshed. i 
Borgerbrev, et; freedom of the city. 
Borgerdyd. en; civic virtue. 
Borgerfolf, ef; citizens, city folks. 
Borgerforening, en; union of citizens. 
Borgerfred, en; civic peace. 
Borgerfribed, en; freedom of a city; 
civic liberty. i 
Borgerfærd, en; conduct of citizens, 
civic conduct or behaviour. 
Borgerhad, et; hatred of citizens. 
Borgerbheld, et; civic prosperity. 
BSorgerbacoer, en; civic honour. 
Borgerfone, en; citizen's wife. 
BorgerPrands, en; civic crown. 
BorgerErig, en; civil war. 
Borgetlig, a. civil, citizenlike ; common, 
lain, popular. oo 
Sorgetliv, et; civil life. 
Borgermod, et; civic courage. 
Sorgerpligt, en; duty of a citizen. 
Sorgercvet, en; civic right; right of a 
citizen. . 


Bor AT 


Dorgerfamfund, ef; community of citi- 
zens. [burghership. 
PorgerfelPab et; society of citizens, 
DorgerfiFberbhed, en; civil security. - 
orgerfind, et; civic spirit. 

Dorgerf€ab. et; citizenship. [zens. 

BPorgerftand, en; class or body of citi- 

Dorgerftue, en; servant's hall. 

Dorgertromme, en; town drum. 
orgervagt, en; guard of citizens, 

city guard. 

Dorgerven, en; citizen's friend. 

Dorgerveebning, en; civic guard. 

DSorggaard, en; manor court, burgh- 

vard. 

DSorggreve, en; burghgrave. 

Dorggrevinde, en; burghgravine. 

DorgaqrevfFab, et; burghgravate. 

Dorgherre, en; lord of a castle. 

Dorgitue, en; servant's hall 

Borgvagt, en; castle guard, castle 

watch. 

Dorgveegter, en; warder. 

Borre, en; bur, glotbur, burdock. 

Bort, ad. away, off; fomme -, to get 

away. [or take away. 

Bortbringe, v. a. to bring away, to carry 

Bortbytte, v. a. to exchange, to barter, 

to truck. [away. 

Bortbære, v. a. to carry off, to carry 

Bortdampe, v. n. to evaporate. 

Dortdampning, en; evaporation. 
ortdrage, v. a. withdraw, to retire; 

v. n. to move or draw off; <6 fra, to 

be diverted, to be called off from etc. 

Bortdrive, v.a. to chase or drive away, 

to turn away. 

Sortounfte, v. n. to evaporate. 

Dortdse, v. n. to die away, to expire, 

to decease. 

Borte, ad. absent, away, gone; fangt=, 

far away or off; noget-, some way off. 

Bortfalde, v. n. to fall off, to fall to 

the ground, to drop. 

Bortfart, en; departure. 

Dortfeie, v. a. to sweep away. 

Dortfjerne, c.a. to remove, to put out 

of the way; - fig, to withdraw. 

Dortfyernelfe, en; removing, removal. 

DSortfile, v. a. to file away. 

“Bortflye. v. n. to fly away. ; 

Bortflygte, v. n. to flee, to fly away, 

to run, to get away. 

Dortflytte, v. n. to quit or leave lod- 
ing, to shift, to remove. i 
ortforpagte, v. a. to farm, to let, to 

lease out. . 

DSortfragte, v. a. to charter. 

Bortføre, v. a. to carry away, to trans- 

port, to snatch away. 


48 Por 


Dortfsrelfe, en; carrying, snatching 
away, rape, abduction. 

Dortgaae, v. n. to go away, to get 

Boesen gone, to march off. 
ortgang, en; departure, retreat, reti- 
ring; demise, decease. 

Bortgifte, v. a. to marry, to give (away) 
in marriage. [ stow, to confer. 

Bortgive, v. &. to give away, to be- 

Dortgivelfe, en; giving away, bestowal. 

Dortglide, v.n. to glide or slide away. 

Dortgnave, v. a. to gnaw away. 

Dortgrave, v. a. to dig away; to drain 
off water by digging. 

Dorthiclpe, v. a. to help away. 

Dorthugge, v. a. to hew, to cut away. 

Dortflyve, v. a. to fly away. 

Dorthsvle, v. a. to plane away. 

Dortile, v. n. to hasten, to speed away, 
to hurry away. 

BDortjage, v. a. to drive, to turn or 
chase away, to exile. 

DortPalde, v. a. to call away or off. 


eee er — — — — — — 


Bor 


Bortrinde, v. n. to run off, to flow out. 
Bortrive, v. a. to tear away, to cary 
or sweep away, to pluck away. 
Dortrydde, v. a. to remove, to clear 
away, to set out of the way. 
Bortrydpelfe, en; clearing away. 


Bortrygè, v. a. to smoke away. 
Dortryfte, v. a. to shake away, to 
shake off. [move ; to get away. 


Bortrømme, o. a. to run away; to re- 

Bortfalg, et; sale. [to put out. 

Dortfeile, v. n. to depart, to sail away, 

Bortfende, v. a. to send away, to speed 

away, to dispatch. 

Bortfending, en; sending away, dis- 
atching away. 

BorefPate, v.a. to remove, clear away 

put away, abolish. 

Bortſkaffelſe, en; removing etc. 

BortfPibe, v. a. to ship off or away. 

DortfFjenke, v. a. to give away, to be- 

stow, to confer. 

Bortſktj⸗de, v. a. to convey. 


Bortkaſte, v. a. to cast away, to throw! BortfEove, v. a. to cut down, to fell 


or fling away; to put a thing out of 
the way. 
BortEjøbe, v. a. to buy up. 
BortEjøre, v. a. to drive, to carry away. 
BDortPoge, v. a. to boil away. 
DortPomme, v.n. to get away, to dis- 
appear, to be lost. 
Dorthyfe, v. a. to fright, to scare away. 
DortPysfe, v. a. to kiss away. 
Dortiaane, vo. a. to lend. 
Dortlede, c. a. to lead away, to divert, 
to draw away. out. 
Dortleie, v. a. to lease, to farm, to let 
Dortliggende, a. distant, remote, far 
off. [slide away. 
Dortlifte, v. a. to steal away; - fig, to 
Dortlove, v. a. to promise (away); -t, 
Bote bespoken. 
ottlegge, v. a. to put aside or by, 
to lay aside. 
Dortleefe, v. a. to read away. 
Dortisbe, o.n. to run off or away; -n, 
runaway, truant, fugitive. 
Dortmane, v. a. to conjure away. 
Dortplulle, v. a. to pluck away. 
ortputte, 0. a. to put away. 
Dortraadne, v. n. to rot away. 
Dortrage, v. a. to shave away. 
Dortrane, v. a. to rob, to plunder. 
Dortreife, v. n. to part, to depart, to 
set out. 
Dortreife, en; departure, setting out. 
Dortreifende, p. going away, departing ; 
bortreift, gone away, departed. 
. Bortride, v.n. to ride away, to depart, 
to set out on horseback. 


a wood). 

ortfPrabe, v. a. to scrape away. 
Bortſtrække, v. a. to frighten, to scare 
one away. 
DortfEremme, v. a. to fright away. 
Bortſkure, v. a. to scour away. 
BortfFyde, v. a. to push away; to shoot 
away, to destroy by shooting. 
Bortſkylle, v. a. to wash away; to 
wear away. 
DortfEcere, v. a. to cut off or away. 
Bortflide, v. a. to wear away. 
Bortflebe, v. a. to drag or haul away, 
to carry off. 
Sortflenge, v. a. to fling away. 
Dort{melte, v. a. to smelt away, to 
melt off. [away, to steal away. 
Bortſnappe, v. a. to snatch, to snap 
Bortfove, v. a. to sleep away. 
Bortfpille, v. a. to spend in playing, 
to gamble away. [to spurn away. 
Bortftøde, v. a. topush or thrust away, 
Portivinde, v. a. to dwindle, to dis- 
appear, to vanish, to fall away. 
Dortfvire, v. a. to spend in dissipation. 
Bortfynge, v. a. to sing away. 
Bortfælge, v. a. to sell, to vend, to 


ut off. 
Borttage, v. a. to take away, to with- 
draw, to bremove; to bereave, to de- 
rive one of something. 
Borttagelfe, en; taking away, with- 
drawing, removing. hire out. 
Dorttinge, v. a. to put out, to let, to 
Dorttoe, v. a. to wipe ont, to wash away. 
DSorttog, et; departure. 


Bor 


Dorttrenge, v. a. to force away. 
Sorttuffe, v. a. to barter away. 
Dorttere, v. a. to.consume, to wear 
out or away. 
Dorttge, v. a. to thaw away. 
Borttørre, v.a. to wipe, sweep or rub 
away, to absterge, to dry up. 
Sortvaage, v. a. to spend in waking. 
Dortvandre, v. n. togo away, to depart. 
Dortvadf¥e, v. a. to wash away. 
Sortvende, v. a. to turn off or away, 
to divert, to avert. ' 
Bortvige, v.n. to run away, to escape, 
to go off, to decline, to depart, to retire. 
Sortviisning, en; rejection, refusal, 
repulse, dismissal. 
Bortvife, v. a. to reject, to dismiss, 
to banish, to exile, to relegate, to send 
away. 
Dortvif—e, v. a. to wipe away. 
Sortvisne, v. n. to fade away, to wither, 
to droop, to decay. 
Bortsde, bortødsle, v. a. to spend, to 
dissipate, to waste, to squander away. 
Boſat, boflddende, a. dwelling, settled 
in a place, domiciliated, fixed, estab- 
lished. i 
Boffab, et; furniture, householdgoods, 
moveables, utensils. [ pins). 
Bosſeh en; bowl (for playing at nine- 
Botanik, en; botany. 
Botanifere, v. n. to go for plants, to 
seek simples. 
Dotanift, en; botanist, herbal. 
Dotanif¥, a. botanical. [ wind. 
oute, v.n. to beat, to go with a side- 
Douteille, en; bottle. [joint. 
ov, en; shoulder; bow of a ship; 
Sovbeen, et; shoulder bone. 
Bovblad, et; shoulder blade, withers 
of a horse. 
DSovbrudt, a. galled in the shoulder. 
Boviam, a. hip-shot, chest-foundered. 
BSovfpryd, et; bowsprit. 
Bovſtykke, et; shoulder. 
Bowne, v. n. f. Bugne. 
Braad, en; prick, prickle, thorn; sting; 
ftampe mod -en, to kick against the 


ricks. 
Brad, brat, a. sloping, steep, decli- 
ning; rapid; sudden; ad. suddenly. 
BradebænE, en; careening place. 
Bradvpande, en; fryingpan, stewingpan. 
SHradfpid, et; spit, broach. 
Bradfpil, et; windlass. [ling 
Brag, Dragen, en; crack, crash, crack- 
Brage, v. n. to crack, to crash. 
ral, a. fallow, unploughed; brackish; 
raw} ligge -, to lie fallow. 
Brak, en; fallow. 


Danſt⸗Engelſt Ordbog. 


Gra 


a9 

Srakager, en; fallow field. 

Brakke, v. a. to fallow, to break the 
ound. [field. 
rafland, ef; fallow ground, fallow 

Brakning, en; fallowing, breaking. 

Brakneefe, en; flat nose, broad nose. 

DBratnefet, a. flatnosed. 

Bralle, v.n. to chatter, jabber, gabble, 
babble, prattle, prate, blab (a secret). 

Bram, en; ostentation, boasting, osten- 
tations display, show. [ berry. 

Srambeer, et; brambleberry, black- 

Srambeerbuf®, en; brambleberrybush. 

Sramfri, a. unostentatious. 

Bramme, v. n. to boast, brag, vaunt, 
to make a show, to pride or glory in 
a thing. 

Brammen, en; boasting. 

Sramraa, en; top gallant yard. 

DSramfeil, et; top gallant sail. 

Brand, en; brand, fire-brand; fire, con- 
flagration; Kold-, gangrene; - i Korn, 
blast, blight; ftitfe i -, to set on fire, 
set fire to; i =, on fire, in a flame. 

Brandaare, en; iliac artery. 
Brandanordning, en; statute of fires 
and arson. . [fire - office. 
Brandanftalt, en; fire establishment, 
Brandbuk, en; andiron. 

Srandkasfe, en; fire-insurance fund, 
fire-office. 

Srander, en; fireship; armed bark. 

Drandfol€, pi. firemen. 

SrandforfkEfring, en; fire insurance. 

Drandfri, a. fire proof. 

Drandgaas, en; brand goose. 

Srandguul, a. flamecoloured; orange 
coloured. 

Brandhage, en; fire hook. 

Brandbjælp, en; relief to a sufferer 
by fire. 

Srandkarl, en; fireman. 

Brandklokke, en; fire bell, alarm bell. 

Brandkorn, et; blasted or blighted 
corn. 

Brandkugle, en; fire-ball. 

Brandlidt, a. sufferer by fire. 

Brandlygte, en; signal-lantern in cases 
of fire. 

Brandmajor, en; chief of the firemen, 
chief commander at the quenching of 
fire. 

BSrandmuur, en; partition wall, strong 
fire-proof wall, brick-wall, stone-wall. 

Drandpiil, en; fire-arrow. 

DSrandprgve, en; assay. 

Brandraab, et; cry or alarm of fire. 

BrandredfPab, et; instrument to quench 
fire, fire implement. [shell, fuses. 

Brandrgr, et; gullet or neck of a bomb- 


4 


50" Gra 

Brandſaale, en; the innermost sole of 
a shoe. 

Brandſkade, en; damage caused by 
fire, loss occasioned b . 

Brandf¥at, en; forced contribution, 
ransom. 

Brandſtkatte, v. a. to put under contri- 
bution, to levy a contribution, to ex- 
act a ransom from a place for not 
being burnt. {men. 

DrandfFildt, et; badge worn by fire- 

Brandfpand, en; firebucket, leathern 
bucket used at fires. 

Brandfprølte, en; fire-engine. 

Brandſted, et; place of a fire. 

Branditifter, en; fire-raiser, incendiary. 

Dranoftiftelfe, en; fire-raising, arson, 
incendiarism. 

Brandftige, en; fire ladder. 

Brandftye, et; fire tax. 

Drandtaage, en; blighting fog. 

DBrandtromme, en; fire drum, alarm 
drum. [ men. 

DBrandvagt, en; firewatch, guard of fire- 

Drandveefen, et; fire establishment. 

Branke, v. a. to brown, to baste, to 
singe. 

Bras, en; brace. 

Brafe, v. a. to roast, to fry; to brace 
to, to haul in the weather braces. 

Srafen, en; bream (a fresh-water fish). 

Bratt, en; brag, show. 

Braſke, c. n. to brag, to boast of, to 
be proud of. 

DSrat, a. abrupt, steep, precipitous. 

DSrathed, en; abruptness, steepness, 

recipitousness. 
raute, v. n. to boast, to brag of, to 
vaunt, to bully. [ting. 

Brauten, en; bragging, boasting, vaun- 

Brauter, en; braggart, bragger, vapou- 
rer, swaggerer, bully, braggadocio. 

Brav, a. brave, valiant, courageous; 
honest, honourable; ad. bravely, nobly. 

Bred, en; edge, brim, margin; seaside, 
shore, riverside; @ravené ~, the brink 
or verge of the grave. 

Bred, a. broad, large. 

Bredbladet, a. broad-leaved. 

Dredbringet, a. broad-chested. 
Brede, en; breadth, largeness; latitude. 
Brede, v. a. to spread; to extend, to 
unfold, to stretch out; — ud, to divulge, 
to publish or make public. 
DBredegrad, en; degree of latitude. 
Bredfodet, a. flatfooted. 

Bredfuld, a. brimful, up to the brim. 
Bredhed, en; broadness. 
DBredfFuldret, 4. broadshouldered. 
DBredfFygget, «a. broad-brimmed. 


Bri 
Bredt, ad. at large, widely; vidt 0 -, 
far and wide. 
Dredgre, en; bill, chip axe, pole axe. 
Bregne, en; fern, brake, bracken. 
Srems, en; gadfly, hornet, horsefty; 
snaffle, brake, barnacle (for a horse). 
Bremſe, v. a. to brake or snaffle a 
horse, to pinch the nose of a horse, to 
apply the barnacle. 
Breſche, en; breach of a wall 
Bret, et; board, plank. 
Sretfpil, et; draughtboard, game at 
tables. 

DBrev, et; letter, missive, epistle; et - 
Rnappenaale, a paper containing pins. 
Brevbog, en; letter book. [ bearer. 
Brevdrager, en; letter-carrier, letter- 

DSrevdue, en; carrier pigeon. 

Brevgjemme, et; repository for letters; 
archives. 

DBreviarium, et; breviary. 

Srevoblat, en; wafer. (etter. 

Brevomflag, et; envelope, cover of 6 
Brevpenge, pi. postage. [letters. 
DrevfEaber, pi. papers, writings, records, 
Brevſkriver, en; letterwriter, scrivener. 
DBrevftiil, en; epistolary style, manner 
of writing. 

Brev(el, en; letter bag. 

DSrevtafte, en; letter-case, pocket-book 
Drevtart, en; rate of postage, postege. 
Srevverel, en; correspondence, inter- 
course by letters. 

Brevverler, en; correspondent. 
Drevvifer, en; bearer, exhibitor of 5 
letter. 

Bridſt, en; barrack-bed. 

Brig, en; brig. 

Brigade, en; brigade. 

Brigadeer, en; brigadier. 

Srigantin, en; brigantine. 

Brigs, en; f. BridfP. 

Brikee, en} platter, quoit, disc; trencher. 
Brille, en; spectacles (pair of); nose- 


lasses. 

Brillefoderal, et; spectacle -case. 

Drillemager, en; spectacle-maker. 

Brillere, v. n. to shine, sparkle, glitter 
or glister, to be bright or sparkling. 

Srilleflarge, en; cobra di capello. 

Bringe, en; breast (of animals), chest, 
brisket, 

Dringe, v. a. to bring, to convey, to 
carry; to bear; ~ i Gang, to raise, to 
begin; = til Lydighed, to reduce to obe- 
dience; — til Verden, to bring forth; - 
En fra Roget, to bring off, to turn from, 
to divert, to dissuade one from; - En 
til, to bring one to, to induce, to pre- 
vail with one for a thing; — op, to 





Bri 


bring in, to capture (a ship); = En paa, 
to remind one of; = over fit Sind, to 
bring one’s self to, to find in one’s 

heart. 

bringer, en; bringer, bearer. 

brin#, en; brink, verge, edge, preci- 

sice, declivity, steepness. 

zrisling, en; sprat, sardine, pilcher. 

brisfel, en; sweet-bread (of the calf). 

brift, en; break, rent. 

brifte, v. n. to burst, to break, to crack, 

;0 split; = af Latter, to burst with laug- 

ring; ~ ud i Graab, to burgt out crying. 

ivig, en; barrack-bed; @ couch of 

voards; Harlequin’s wand. 

ro, en; bridge; §lybde-, floating bridge ; 

Jramme=, pontoon-bridge; Gtibé-, pier; 

Steen-, pavement; high road. 

roaag, et; supports of a bridge. 
robaad, en; pontoon, punt. 
robygning, en; construction of bridges. 
ro@ure, en; pamphlet, stitched book. 
rod, en; prick, thorn, sting. 

todde, en; ice-spur, frost-nail. 

rodde, v. a. to sharp. shoe. 

rodden, a. fragile, brittle. 

roder, en; brother; (unt), friar, 

1onk ; lyftig =, good companion, merry 

allow. 

roderaand, en; brotherly spirit. 

roderbarn, et; ch‘ld of a brother; 

ephew, niece. 

roderdatter, en; niece. 

rodere, v. a. to embroider, to point. 

rodereramme, en; embroiderer’s 

‘ame. {dery. 

rodeting, en; embroidering; embroi- 

roderhaand, ‘en; fraternal hand. 

roderPjærlig, a. brotherly, frateraal. 

roderPjcerlighed, en; fraternal or 

rotherly love. [in-law. 

-oderPone, en; brother's wife, sister- 

‘oderlig, a. fraternal, brotherly. 

-oderlav, et; fraternity, brotherhood. 

‘oderlod, en; brother's share of an in- 

sritance. 

‘oderl gs, a. brotherless. 

‘odermord, ef; fratricide, murder of 
brother. 

‘odermorder, en; fratricide, murderer 
a brother. 

‘oderpart, em; brother's share; tage 
n, to take the lion’s share. 
‘oderret, en; brother's right. 
‘oderfind, et; fraternal spirit. 

oder fab, et; brotherhood, fraternity, 
Uowship; det danffe -, shooting club 
Copenhagen. 

‘oderfplid, Brodertvift, en; dissen- 
on between brothers. 


Bru 51 

Broderføn, en; nephew. 

Brog, en; hose, breeches; collar. 

Sroget, a. variegated, pied, speckled, 
checkered, spotted, party-coloured, mot- 
ley; en - Deft, a piebaid horse; en — 
Ro, a brindled cow. 

Drohammer, en; paviour’s hammer. 
Brohoved, et; abutment; tete de pont. 

Brok, et; rupture, hernia; (Grevling), 
badger. 

BroPbaand, et; suspensory, truss. 

BroPfugl, en; plover. 

SroPbund, en; terrier, tumbler. 

DSroPhevelfe, en; swelling, caused by 
& rupture. 

Brokke, en; fragment, bit, crumb, 
scrap. 

Brokke, v. a. to break, to crumble. 

BrokPeviis, ad. in fragments. 

Broklæge, en; surgeon for ruptures. 

Brokſterer, en; operator that heals 
burstness by way of section. 

Brolægge, v. a. to pave. 

Brolægger, en; paver, pavier. 

Brolæggerhammer, en; paver’s twibill. 

Brolegning, en; paving, pavement. 

Dromand, en; tollman of a bridge. 

Bromeſter, en; overseer of bridges and 

avements. 
ronce, en; bronce. 

Bropenge, en; bridge toll, money for 
passing over a bridge, pontage; pier 
money. 

Dropille, en; pier of a bridge. 

Bropæl, en; pile of a bridge. 

DrofEandfe, en; fortification to defend 
a bridge. 

Brofteen, en; paving stone. 

Brotold, en; bridge-toll. 

Brud, et; rupture; breach; fraction. 

Brud, en; bride, spouse. 

Srudealtar, et; hymeneal altar. 

Srudebdlus, ef; nuptial torch. 

Brudebord, et; nuptial board, wedding 
table. 

BrudebænE, en; seat for the bride and 
the bridegroom during the nuptial 
ceremony. 

Brudedragt, en; bridal dress. 

DBrudefoll, pi. newmarried people, bri- 
dal couple. 

Brudefslge, et; bridal procession: 

Beudefsret, en; brideman. 

Brudegave, en; nuptial present, dowery. 

SrudeFammer, et; bridal or nuptial 
chamber. [ments ; weddingclothes. 

Brudeklæder, pi. nuptial or bridal gar- 

Brudekone, en; married bride’smaid. 

Brudefrands, en; nuptial wreath 

Brudeleg, en; nuptial sports. 


4* 


52 Bru 


Brudepar, et; bridal pair; newmar- 
ried couple. 
Drudepige, en; bridemaid. 
Brudefal, en; nuptial hall. 
DBrudefang, en; nuptial song, epithala- 
mium. [genial bed, marriage bed. 
Brudefeng, en; bridalbed, nuptial couch, 
BrudefFammel, en; stool on which the 
bridal pair kneel. 
DrudefFare, en; nuptial procession. 
DSrudefmyle, et; bridal ornament. 
Brudeſtyr, et; dowery, paraphernalia. 
DSrudetale, en; nuptial discourse. 
Brudevers, et; nuptial verse, epitha- 
lamium. {eopulation, marrying. 
Brudevielfe, en; nuptial ceremony, 
Brudevogn, en; bridal carriage, nup- 
tial coach. 
Brudden, a. broken, fractured. 
DBrudsgom, en; bridegroom, spouse. 
Brudftylle, et; fragment. 

Brug, en; use, employment, enjoyment 
of a thing; usage, custom, practice; 
gisere — af, to make use of; gaae af -, 
to go out of use, to fall into disuse. 
Brugbar, a. useful, fit ør apt to be 
used, usable. [ use. 
Brugbarhed, en; usefulness, fitness for 
Bruge, v. a. to use, to make use of; 
to employ, to apply; to want, to need; 
to enjoy; - Medicin, to take medicine; 
= en ftræng Diet, to observe a strict 
regimen; = noget godt, to make a good 
use of something; - op, to consume, 
to expend; to use the whole; = fig, to 

exert or bestir one’s self. 
Brugelig, a. usual; common, ordinary; 
fashionable. 
Bruger, en; consumer. 
tum, et; growl. 
rumme, v. a. to growl, to roar, to 
ham; to murmur, to mutter, togrumble. 
Brummen, en; roaring, murmuring, 
mbling. growl. 
*Srumle, o. n. to hum, buzz; to grumble, 
Drumlen, en; growling. 
Brune, o. a. to brown, embrown, fry; 
=-8, v. n. to become or turn brown. 
Brunette, en; brunette, brown girl. 
Brunft, en; rut, rutting. [son. 
Srunfttid, en; ratting time, rutting sea- 
Brufe, v. n. to roar, to foam, to froth, 
to rush, to bluster, to ferment, to fret 
4 liquor). 
tufen, en; roaring, foaming; fermen- 
tation, fretting; effervescence. 
Drufende, a. roaring, boisterous. 
BSrushane, en; ruff. 
Sruf—, en; gristle, cartilage. 
DrufPagtig, a. gristly, cartilaginous. 


Bry 


BSrubhinde, en; perichondrium 

Bruun, a. brown. 

Peunasti , a. brownish. 

Brunb ‘fet, a. brown with a white 
blase (of horses). 

Sruunguul, a. brownish yellow; fallow. 

DSruunkaal, en; stewed cabbage. 

Bruunkul, et; lignite. 

Sruuntaden, a. brownish. 

Bruunrgdt, a. red ochre, Indian red, 
brown-red, bay, reddish-brown. 

Sruunfteen, en; manganese. 

Bryde, v. a. to break, to fracture; to 
refract ( ht); to violate, to infringe; 
- Her, to break flax; — Steen. to 
quarry stone; - faften, to break balk; 
-— en Ged, to break or violate one’s 
oath; — af, to break off; — frem, to 
break forth; — igjennem, te break 
through; — ind, to break in or into a 
house; — op, to break open, to burst 
open, to decamp, to march; — fig om 
to care for, to mind; — ud, to break 
out; to burst out or in; — ub i Satter, 
to burst out into a laugh. 

DSrydeFamp, en; wrestling match. 

Bryden, en; breaking, rupture; wrest- 
ling, struggling; vexing, troubling. 

Bryder, en; wrestler, combatant. 

DBryderi, ef; vexation; trouble, pain, 
bother. 

Brydes, v. n. to wrestle, to struggle. 

Brydning, en; breaking, rupture, refrac- 
tion. 

Brydſom, a. troublesome. 

Brygge, v. a. to brew, to make beer. 
Brygger, en; brewer. 

Bryggergaard, en; brewery. 

Sryggerbuue, et; brewing-house, brew- 
house. [keeve, brewing vat 

Sryggerfar, et; brewer's cooler or 

Sryggerkarl, en; brewer's man, dray- 


man. - 

Bryggerkjedel, en; brewer's copper, 
brew-kettle. 

SryggerEnegt, en; brewer's servant or 
journeyman. 

ryggerkolle, en; maltkiln. 
Bryggerlaug, et; brewer's corporation. 

tyggetnaring, en; brewer's trade. 

ryagerred(Fab, ef; brewing utensil. 

Bryggerfluffe, en; brewer's sled. 

Bryggerfvend, en; journeyman brewer. 

Bryggetvogn, en; draycart. 

Yrygning, en; brewing. 

Bryllup, et; wedding, nuptials, bridal, 
marriage; holde -, to celebrate a wed- 
ding; gjøre =, to pay the expenses of 
a wedding. 

Bryllupsdag, emp wedding day. 





Bry 


Bryllupsdragt, en; wedding dress, 
nuptial garment. [riage-festival. 
Bryllupsfeft, en; wedding-feast, mar- 
BryllupsfolE, pl. wedding guests. 
Sryllupsferd, em; wedding festival, 
bridal. | 
Sryllupegicft, en; wedding guest. 
Sryllupebsitid, en; nuptial festival. 
Sryllupskjole, en; wedding gown. 
Bryllupsklæder, pi. nuptial or wedding 
garments. 
Sryllupsnat, en; bridal night. 
Bryllupspynt, en; wedding finery. 
Srylupeffil, en; custom or ceremony 
of a wedding. [thalamium. 
$rylupsvers, ef; nuptial verse, epi- 
}ryn, et; brow; eyebrow. 
Srynde,en; burning heat, ardency, fire; 
flame, passion. 
Srynie, en; cuirass, coat of mail. 
Srynjehofe, en; cuirass. 
srynjePrave, en; gorget. 
zryſt, et; breast, chest, bosom; et fragt 
-, 2 weak chest; et fterft -, a strong 
"hest; give -, to suckle, to give suck. 
iryftbeen, et; breastbone, sternon. 
beyftbetcendelfe, en; inflammation of 
the chest, pleurisy. 
iryftbilled, ef; bust, halfiength picture. 
ryſtbyld, en; abscess in the lungs. 
ryſtbæœlte, et; breast-band. 
ryſtbæœr, ef; jujube. 
teyftdraaber, pi. pectoral essence. 
ryftdriE, en; pectoral decoction. 
ry(tdug, en; under waistcoat. 
ryfter, pi. teats, breasts, bubbies. 
ryfte fig, v. r. to bridle up, to hold 
p one’s head, to draw one’s self up, 
>» be proud of, to boast of. 
reedequly, et; deal-fioor. 
reedefEuur, ef; shed of boards. 
ræge, v. mn. to bleat; baa. 
reegen, en; bleating (of sheep). 
ræk, et; break, breach, rupture; chink, 
hap; defect. [mason’s hammer. 
roeEbammer, en; a mason’s crow, 
rætEe, v. a. to break, to break in 
ieces; — et Brev, to break open, to 
iseal a letter; — Papir, to fold, to 
‘ease paper; — Laften, to break bulk; 
fig, to disgorge, to vomit, to cast up, 
retch. 
‘cebRejern, et; iron-crew, iron-claw. 
cePPelig, a. easily broken, frangible, 
agile. 
cePmiddeg, et; emetic, vomit. 
eetning, en; breaking; vomiting, 
sgorging, retehing. 
ceEngd, en; womic-nut. 
ækpulver, et; emetic powder. 


Bree 53 


Bræfrod, en; Ipecacuanha. 
Bræfftang, en; iron-bar, iron-crow. 
BreeEvand, et; solution of tartar emetic. 
Bræmme, en; border, brim, edging, 
trimming, lace, fringe. 

BSroemme, v. a. to border, to edge, to 
arnish, to lace. [ inflammable. 
teendbar, a. combustible, burnable, 

Brændbarhed, en; combustibleness. 

Brænde, v. a. & n. to burn, to con- 
sume with fire, to commit to the flames, 
to scorch, to sear, to brand, to caute- 
rize; - fig, to burn one’s self; - Raffe, 
to roast coffee; - Brændeviin, to distil 
spirits. 

Brænde, et; wood, firewood, fuel; 
hugge —, to chop wood; en Favn =, 2 
cord of wood. 

Breendebcerer, en; carrier of wood. 

Sreendegias, et; burning glass. 

Srcendehugger, en; wood-cutter ; hewer 
of wood. 

Sreendehuus, et; wood-house. 

Brændejern, et; brand-iron, iron for 
burning, marking-iron. 

Bræœndekammer, et; room for wood, 
wood-chamber. 

Droendemangel, en; scarcity of wood. 

Sroendemeecke, et; mark with ahotiron; 
brand-iron; brand, cautery, fg. stigma. 

Sreenden, en; burning, consuming with 
fire; conflagration; roasting. 

DSreendenelde, en; stinging nettle, com- 
mon nettle, {the burning age. 

Brændeold, en; the age of urneration, 

Brændeovn, en; burning-oven, furnace, 


kiln. 
Droenvdeplads, en; woodyard. 
Breendepunkt, et; focus. 
Breendeftabel, en; pile or stack of 
fire-wood. 
Brændeved, et; firewood. 
Brændeviin, en; brandy, cornspirits, 
Danish whiskey. 
Breendeviinebreender, en; distiller of 
spirits, of brandy; brandyman. 
DSrendeviinsbrending, en; distilling, 
distillation. 
Brændeviinsbrænderi, et; distillery. 
Sreendeviinshuus, et; brandyshop. 
BreendeviinsEjedel, en; still. 
Breendeviinsmand, en; distiller, dealer 
in spirits. 
Brændeviinsnæfe, en; coppernose. 
DBreendeviinstpi, et; distilling appa- 
ratus. 
BrændeviinsværE, ef; distillery. 
Broendhed, a. burning hot, scalding hot. 
Breending, en; , burning, roasting, ba- 
king; pi. surf, breakers, quicksands. 


54 Bree 
Broendoffer, et; burnt-offering, holo- 
canst, [ wood. 


DBreendfel, et; fire-wood, fuel, billet- 

Dreendfpeil, et; burning mirror. 

DSreendt, a. burnt, baked: en —Gfade, 
a burn, a scald. 

Breet, et; board. 

Breet{pil, et; any game played on an 
appropriate board, as chess, draughts, 
etc. 

Brød, ef; bread; et -, a loaf; vere i 
Ens -, to eat one’s bread; fortjene fit 
-, to earn one’s bread. 

Brgdbager, en; baker. 

— — en; baking of bread. 

DBrepdbakEe, en; bread basket. 

Brødbolle, en; dumpling, little ball or 

udding of bread. 
røde, en; fault, guilt, blame. 

Brødefri, a. faultless, guiltless, blame- 
es. 

Hrgdefuld, a. guilty, culpable. 
Sredepenqe, pl. fine. 

Brodeſtyld, en; guiltness. 

Bredeamand, en; criminal. 

Bréebfrugt, ew; bread-fruit. 

Firøbføbe, en; food consisting of bread. 

Brød Fammer, et; breadroom, pantry. 

MredEniv, en; bread-knife. 

MreoForn, et; corn fit for bread. 
Bredkrumme, en; crumb of bread. 
SreoFurv, en; bread-basket, pannier. 

DBrpdvigs, a. breadless, without bread; 
unprofitable, without employment, out 
of place. 

Brødmangel, en; scarcity of bread. 

BrødmærEe, ef; baker's mark. 

Brsdnid, et; professional jealousy. 

Brødpofe, en; bread-bag. 

Brødre, pi. brothers, brethren. 

Brgdrug, en; rye for bread. 

Brødfag, en; means of subsistence. 

Drgdf€ab, ef; bread cup-board; pantry. 

Brødffimmel, en; mould, mustiness of 
bread. 

Brsodfkive, en; slice of bread. 
DBrgdfForpe, en; crust of bread. 
Brødfmule, en; crumb of bread. 
Brgdftudsium, et; study by which a 

erson expects to earn his bread. 

Brsdfuppe, en; panado. 

Brgdtart, en; assize of bread. 

Brødtærte, en; bread-tart. 
Brgdvand, et; toast and water. 
Brgdvogn, en; bread-cart. 

Brge, en; fraction. 

DBrglregning, en; fractions. 

Brøl, et; roar, bellow. 

Drgle, v. i. to roar, to bellow. 

Brølen, en; roaring, bellowing. 


Bue 


Brønd, en; well; ban ev reiſt til en, he 
is gone to the wells or waters. 

Brgndaare, en; well-spring. 

BrendbeFFen, et; cistern basin. 

Brgndcuur, en; the waters, water-cure: 
bruge =en, to use or drink the waters. 

Brøndgjæft, en; guest at the wells, 
frequenter of the wells. 

Brøndgraver, en; welldigger. 

Brondhjul, et; wheel or pulley for 
drawing water. 

Brondkarm, en; parapet round a well. 

Brendlarfe, en; watercresses. 

Brondkiſte, en; cistern. 

Brgndmefter, en; master or inspector 
of the wells, conduitmaster. 
Brgndfal, en; pump room. [ well. 

Brondræekte, en; balustrade round a 

Brøndfætter, en; welldigger. 

Brgndvand, et; well-water. 

Brgndvippe, en; well-swipe. 

Brøft, en; fault, imperfection, defect, 
flaw; detriment, prejudice, guilt. 

Bre ftfoeldig, a. decaying, ruinous, threa- 
tening to fall in. [ ziness. 

Brøftfældighed, en; decay, ruin, cra- 

Brgftholden, a. insufficiently supplied; 
injured, aggrieved, wronged. 

Brøftholdenhed, en; damage, injury, 

rejudice. 

ud, ef; command, order, command- 
ment; message, errand; messenger; 
offer; bidding (at a public sale); vie 
(at cards); de tt Gudé -, the ten com- 
mandments; fende — efter, to send for 
etc. [ messenger. 

Budbærer, en; bearer of a message, 

Budding, en; pudding. 

Suddingform, en; pudding-form. 

Duden, a. invited, bid, offered. 
Dudile, en; little box. 

Budſtikke, en; a chip of wood, in the 
form of a halberd circulated for the 
purpose of convening the inhabitants 
of a district in Sweden and Norway. 

Bue, en; bow; arch, arc; curve; vault; 
Himmel-en, the vault of heaven; ſpœnde 
- for Seit, to aim too high; make too 
great pretensions. 

Buedannet, a. arched, curved, bowed. 

— en; form of an arch or por- 

co. 

Buegang, en; arcade, vault, portico. 

BSuebveelving, en; arched vault. 

Suelinie, en; curve. . 

Bueloft, et; vaulted 
Buemager, en; bowyer, bow-maker. 

Buerund, a. bent, archgd, curved, in 
a bow. 


Buefud, etz bow-shet. 





Bue 


zueſkytte, bowyer, bowman, 

archer. { string. 

jueftreng, en; string of a bow, bow- 

buet, a. arched, vaulted. 

iuevcerB, et; arched or vaulted work. 

ig, en; belly, stomach ; womb, paunch ; 

relly or middle (of a vessel); bow (of 

b ship) ; bunt (of a sail). 

uganker, et; bower anchor. 

uggiord, en; belly-girth, belly-band. 
ugfinne, en; abdominal fin, ventral fin. 
ugle, en; ſ. Bule. 

ugline, en; bowline. [dysentery. 
ugløb, et; looseness of belly, flux, 
ugne, v.n. to bend, to swell, to bow, 
> bulge. 

ugnen, en; bending, bulging. 

ugfere, v. a. to tow. elly. 
ugffaldet, a. (om Ovæg) bare on the 
agf{nit, ef; incision in the abdomen. 
ig{pryd, ef; bowsprit. 

igt, en; gulf, bay; sinuosity; bend, 
nding, turn, winding; ae —er, to 
ake bends or turns, to wind; faae — 
ed, to master, to get the better of, 
overpower; to manage, to conquer. 
igtaler, en; ventriloquist. 

igte fig, v. r. to bend, to bow, to 
rn, to wind. 

igtet, a. crooked, bowed, curved, 
nding, sinuous, tortuous. 

gurid, et; colic, belly-ache, gripes, 
in in the bowels. 

f, en; buck, ram, buckgoat, hegoat; 
istle; box, coach-box, dickey of a 
ach. [play at leapfrog. 
E, et; bow, reverence; fpringe —, to 
Pet, en; nosegay. 

PPar, en; woodroof. 

EFe, bukke fig, v. a. Gr. to bend, to 
wv, to incline the head; to make a 
Ww or & reverence; — under, to suc- 
nb, to submit, to fall, to be subdued, 
yield (to superior force). 

PRebenet, a. goatlegged, capriped. 
PEeblad, et; buckbean, marsh tre- 


en; 


”fehorn, et; buck's horn. . 

7PePid, ef; he-kid. ' 

Pel, en; buckle, curl; lovelock. 
‘Cen, en; bowing; inclining; — og 
aben, bowing and scraping. 
'BefFind, et; buckskin. 

'PefEjceg, et; goat's beard. 
'Cefpring, et; caper, capriole. 
'Fetorn, en; buck’s thorn, tragacant. 
, en; trunk, stump, stem, body or 
(of a tree); shaft (of a column). 
bider, en; bulidog, mastiff. 

bro, en; log bridge. 


Buf 55 


Bulder, et; noise, bustle, brawl, grea 
crash or crack, uproar, hurly-burly. 
Bulderbasfe, en; blusterer. 
Suldervorn, a. blustering, boisterous. 

Buldre, v. n. to rattle, to roar, to ra- 
cket, to make a noise, to bustle, to 
bluster, to storm, to rage; to chide 
and scold, to bully. 

Suldren, en; roaring, rattling, etc. 

DSuldrende, a. tumultuous, turbulent. 

SBuldver, en; blusterer, scolding or 
huffing man. 

Sule, en; boss, bump, lump, protube- 
rance, swelling, tumour; boll; dint (on 
metallic vessels). 

Sulet, a. bossed, embossed; dinted. 

Bulk, en; lump, clod. 

Bulket, a. lumpy, knotty. 

Bulle, en; bull. 

Bullen, a. swollen; - Finger, swollen 
or sore finger. 

BSullenbed, en; swelling; tumor. 

Sulne, v. n. to swell. 

DSulning, en; swelling. 

Sulmeurt, en; henbone. 

Bund, en; bottom; soil, ground; til ~é, 
to the bottom; fandamentally, tho- 
roughly, totally. 

Sunde, v. n. to reach the bottom. 

Bunden, a. bound, tied, fastened, knit. 

Bundfald, et; precipitate, sediment, 
settlement, grounds. 

Bundfaft, a. grown fast to the bottom. 

Bundfryfe, v. n. to freeze to the ground. 

BSundfeelde, v. a. to precipitate. 

Bundgarn, et; sein. 

Bundlag, et; bottom layer. 

Bundløs, a. bottomless, unfathomable. 

Dundsforvandt, en; confederate, ally. 

SundsforvandtfFab, et; confederacy, 
alliance. 

Bundftaver, pl. bottom staves. 

SundftylEe, et; bottom piece. 

DSundfetning, en; precipitation. 

Sundt, et; bundle, bunch, truss; - He, 
truss of hay; — Grene, fagot of bran- 


es. 
Bundte, o. a. to bundle, bunch, to 
make up into a bundle or a bunch. 
DSundtmager, en; furrier. 

Dundtviis, ad. in bundles. 

Sune, en; heap; bunch. 

Buſe, v. 9. to bounce; — ud med Noget, 
to blart out. 

Bufemand, en; bugbear, scarecrow. 

Suff, en; bush, shrub; small wood, 
tree that grows with a bush head. 

BufPads, en; thicket, covert, boscage, 
bosket. 

Dufte fig, v. r. to bush. 


56 Buf 


Buffet, a. bushy, covered with bushes. 
BufPeviis, ad. in bushes. 
BufFevert, en; shrub. 

Dut, a. short and thick, blunt, stubby, 
rough; sulky, snappish. 

Sutelur, en; bumkin (nautical term). 
Buthed, en; bluntness, roughness, snap- 

ishness. 

BSutterdeig, en; puff-paste. 

Buttet, a. fat, squat, plump. 

Buur, et; cage. 

Buurſt, a. doorish. 

Buus, ad. løbe — pda, to bounce against. 
Burbom, en; boxtree. - 

DSurePlap, en; flap. 

Durelomme, en; breeches-pocket. 

DSurelgs, a. anbreeched. 

Durer, pl. breeches (pair of); small- 
clothes, inexpressibles ; lange, ſnevre =, 
— vide -, trowsers. 
urefele, en; braces, gallows. 

DurefEraedder, en; breeches -maker. 

By, en; town, city, borough. i 

Byende, en; extremity of the town. 
Byde, v. a. to bid, to order, to com- 
mand, to enjoin, to prescribe; to offer, 
to present, to tender; — paa Noget, to 
bid for; — over, to outbid; - til Giceft, 
to invite, to bid one to dinner; - Fars 
vel, to bid farewell; - op tif Dandé, to 
ask one to dance; — over et Kongerige, 
to rule, to sway a kingdom. ; 
Dyden, en; commanding. 

Dydende, ef; command, order. 

Byder, en; bidder. [judge. 

Byfoged, en; sheriff off a town, town- 
Byfolk, pl. townsmen, townsfolk. 

DByfred, en; liberties of a town, town- 
ship. fa town. 
Dyfribed, en; charter or privilege of 

Byg, en; buck (washing). 

Byg, et; barley; Bante -, peeled barley. 

Bygbrød, et; barley-bread, barley-loaf. 
Byge, v. a. to buck (linen). 

Syge, en; shower; squall, gust of wind. 

DygePar, et; bucking tub. 

DSygelud, en; buck. 

DBygeveier, et; showery or squally 
weather. 
Bygge, v. a. to build, to construct; - 
paa, to rely on, to trust to; — op igjen, 
to rebuild. 
Syoorlyft, en; passion for building. 
Syagemaahe, en; mode of building, 
style of building, structure. 
Svyageplada, em; ground or place to 
boild upon; building-ground. 

Bygget, en; builder. 

Syooryn, et; barley-groats. 
“eqbalin, en; barley-straw. 


Beg 

Bygherre, en; master builder. 
Bygkorn, et; barley-corn. 
Sygmalt, en; barley-malt. 
Bysmeel, en; barley-meal. 

ygmefter, en; builder, architect. 
Bygning, en; building, structure, edi- 
fice, fabric; build, frame, construction; 
Hufet er under -, the house is a-bail- 
ding or is being built; han ér af en 
ftærf -, he is of a robust frame. 
Bygningsafgift, en; tax on buildings. 
Sygningsgruus, et; rubbish. 
Sygningefont, en; art of building, 
architecture. 
DSygningsmaade, en; style of building. 
Sygningstsmmer, et; timber for buil- 
ding. [to public works. 
Sygningsveefen, et; matters relative 
Bygfel en; lease. 
Dyafle, v. a. to lease, to take on lease. 
Sygvand, et; barley-water. 
DSyjord, en; ground belonging to a town 
DSyld, en; boil, blain. 
Syldt, en; bundle, pack, truss. 
Syne, én; mugwort, field southern- 
wood. (race, offspring, progeny. 
Byrd, en; birth, descent, extraction, 
DByrde, en; charge, burden, load, far- 
del; falde tif -, to be a burden te. 
DSyrdefuld, a. burdensome, grievous, 
onerous, oppressive. 
Syrdevant, a. accustomed to burdens, 
inured to hardships. 
DSyrdig, a. entitled by birth. 
Syrygte, et; town rumour. 
DSyfEat, en; towntaxes, townrate. 
Dyffriver, en; town clerk. 
Byſnak, en; towntalk, what is gene- 
rally talked abroad. 
Syfvend en; policeman, constable. 
Syting, et; town-assizes, court of judi- 
cature in a town. cking. 
DSytning, en; exchange, bartering, tru- 
Bytte, et; exchange, barter, truck; 
booty, prey, spoil. 
Bytte, v. a. to change, to make exchange, 
to truck, to barter; — fig Noget til, to 
5 in exchange. 

yttehandel, en; exchange. 
Bytteværdi, en; value in exchange. 
DSytyr, en; bull of the countrytows, 
— bull. 

yuoant, a. acquainted with the town. 
Byvei, en; road from one village to 
another, { manners. 
Dyveefen, ef; municipal matters; town 
Bæger, et; goblet, beaker, cup, drin- 
king cup; chalice; a jugler’s box. 
DcegerElang, en; ringing of glasses. 
BSeegt, en; batch. 











Beek 


Beek, en; brook, rivulet, rill. 
Baækken, et; basin; excavation; pelvis ; 


cym . 
Ballenmaaler, en; pelvimeter. 
Beeldet, a. bald, callow. 

Betyg, en; husk, cod, shell, hull; hide, 
skin (taken off entire), case, pelt; :.. 
belly. 

Belge, v. a. to swill, to fill; -paa En, 
to give one a sound drubbing. 

Bælgetræder, en; bellowblower. 
DSelagfrugter, pl. pulse. 
Beelgfuld, a. brimful; dead drunk. 
Belmprl, a. dark night, extremely 
dark, pitch dark. 
Bælmørfe, et; pitchy darkness. 
Beelte, et; belt, cincture, girdle, sash, 
baldric. [the belt. 
Yeeltepung, en; pouch, attached to 
Sæltefted, ef; waist, the middle of 
the body. 
Beaendel, et; tape, ircle. 
Sændelorm, en; tape worm. 
Bcendeltang, en} seagrass. 
Beendfel, en; seizing. 
Beengel, en; cudgel, bludgeon; rounce; 
brute, bear. 
Scengelagtig, a. brutish, bearish. 
Bæne, en; bench, form, seat. 
Seer, et; berry. 
Scere, v. a. to bear, to 
port; to wear (clothes etc.) to bring 
forth; to yield (fruits); to endure, to 
suffer; — fig felv, to stand on one's 
own legs, to be able to move; - Georg, 
to wear mourning; - fig ad, to behave, 
to act; — over med @n, to bear with 
one; — fig vel ab, to carry one’s self 
well 

sgerebgr, en; hand-barrow. 

hceerebimmel, en; portable canopy. 

jæreParm, en; horse litter. 

\cerePraft, en} strength to bear. 

igerePrands, en; birlet. [basket. 

sræreFurv, en; dorsel, dorser, back- 
rærelgn, en; porterage. 

rærer, en; bearer, porter, carrier. 

ærefele, en; porter's braces. 

ærefeng, en; litter. 

æreftol, en; sedan chair. 
ærme, en; dregs, lees. 

ceft, et; beast, brute. 

ceve, wv. n. to tremble, to shake, to 

uake, to quiver: 

ceveatp, en; asp. 


carry, to sup- 


cevelfe, Bceven, en; tremor, trembling, 


haking, quaking, shivering. 
æver, en; beaver, castor. 
cevergel, en; castorean, castor. 
æver Dat, en; beaver hat. 


Bel 57 


Beevernaat, en; bodkin with dangling 
tassels. 

DeeverfFind, et; beaver’s skin. 

Bævre, v. n. to shake, to tremble. 

Boddel, en; executioner, hangman, Jack- 
ketch; cruel man, butcher. 

Bøddelagtig, a. ruffianly. 

BøddelEnegt, en; the executioner’s - 
servant. 

Bøddelvenge, pl. hangman's fees. - 

Bøddelfvend, en; hangman’s under- 
strapper. 

Borde, v. a. to mend; to make amends, 
to make reparation for; to fine, to pay 
a fine or a mulct, to expiate (a fault); 
... to patch, to botch; = af, to repel, 
to ward off, to parry; - paa, to supply, 
to make up, to remedy (a defect). 

Bøder, pl. fine, mulct, amercement, 
forfeit. 

Bodker, en; cooper. [trade. 

Bodkerarbeide, ef; coopery, cooper's 
Bødferløn, en; cooperage. 
Bodkerfvend, en; journeyman cooper. 
Bodkre, v. a. to do cooper’s work. 

Beffel, en; wildox, buffie, buffalo. 

Bsffelbud, en; buffskin, buff. 

Bøffellæder, et; buff. 

Bøg. en; beech. 

Bøge, v. n. to bellow, to low. 

Bøgeffov, en; beechwood. 

Bøgetræ, et; beech tree. 

Bøgolden, en; beechmast. 

Bøie, en; buoy, tunbuoy. 

Bie, v. a. to bind, to bow; to crook; 
to incline, to inflect; — fig, to bow, to 
bend yourself. [easy, tractable. 

Bøielig, a. flexible, pliant, pliable; 
Bøielighed, en; flexibility, pliantness, 
pliability, pliancy, suppleness, tracta- 
bleness. 

Bøielfe, en; bending, inflexion. 
Boiereb, et; buoyrope. 

Bøile, en; iron-ring, hoop; bow; bent; 
stirrup; guard (of a sabre). 
Begining, en; bend, bending, curve, 
curvature, inclining, flexion. 

Bølge, en; billow, wave, to surge. 
Bølge, v. n. to wave, surge. 
Bølgeagtig, a. wavy, billowy. 
Bølgebjerge, pl. mountain waves. 
Bølgebrud, et; surf. 

DBslgegang, en; undulation, undulating 
motion; swell; ber gaaer en fterf =, the 
sea runs high. 

Belgegrsn, @. seagreen, 

Beigelinie, en; undulating line. 

Bølgeløb, ef; violent swell. 

Bølgende, a. andulated, undulating. 

Bølgeflag, et; lashing of the waves. 


58 Bel 


Bølgeflagen, a. wave-beaten, 
beaten. 

Bølgeftrøg, et; direction of the waves. 
Beigeftyrtning, en; heavy sea. 
Bølget, a. undulated. 

Bølgeviis, ad. in waves. 

BVBøllebær, et; bil berry. 

Bøn, en; prayer, request, petition, soli- 
citation, suit, entreaty, supplication. 
Bønder, pl. (f. Bonde) peasants, coun- 
trypeople, farmers. estate. 
Bøndergods, et; lease farms of an 
Bønfalde, v. a. to beseech, to suppli- 
cate, to implore, to pray, to entreat 
humbly. [an awkward workman. 
Bønhes, en; bungler, dabbler, huddler, 
Bonhore, v. a. to grant a prayer, to 

hear, to hearken to one’s petition. 
Bønhørelfe, en; granting, hearing. 
Bønlig, a. praying, suppliant, humbly. 
Bønne, en; bean. 
Bønnebog, en; prayerbook. 
Bgnneftage, en; prop for beans, bean 
ole. [vind) fair wind. 
gt, en; barrow, handbarrow; (Mede 
Bør, v. a. ought; jeg -, I ought; det -, 
it behoves, it ought, it must be; fom 
det fig hør og -, as is meet and proper. 
Børn, pl. children. 
Borneaar, pl. years of childhood, in- 
fantile years. { cession. 
Bornearv, en; children’s share of suc- 
Børnebørn, pl. grandchildren. 
Børnefoftring, en; rearing of children. 
Børnegjerning, en; childish act. 
Bornehuus, et; house of correction (in 
Copenhagen). 
DBernePopper, pl. small pox. 
Børneleg, en; childish play, child's 
———— trifle. 
ørnelærdom, en; what is learnt in 
childhood, catechism. 
Dernelgs, a. childless, 
Brnemord, et; massacre of infants. 
Børneran, et; kidnapping. 
Borneſto, pl. have flidt fine -, to be no 
chicken, to be past childhood. 
ai hen en; school for children. 
srneſtrig, et; ing or whining of 
little children. —— SEE 
Børnefpil, et; child's play. [ness. 
Borneſtreg, en; childish trick, childish- 
Sprnetugt, en; education of children. 
Sernetgt, et; baby linen, child's clothes 
or apparel. 
ørneven, en; friend to children. 
Borneviis, ad. childishly. 
Børnevogn, en; gocart, child's cart. 
DSorneveerE, et; childishness, puerility, 
Child's work. 


sea- 


Cal 


Børs, en; exchange; purse. 

Børsdag, en; 'Change day. 

Borstid, en; ‘Change time. 

Borſte, en; brush; bristle; reife -t, to 
bristle, to set up the hair. 

Brite, v. n. to brush, to rub er clean 
with a brush; to trounce. 
Børftenbinder, en; brushmaker. 
Børftet, a. bristled, covered with brist- 
les, bristly. 

Børt, en; smack (on the Belts). 
Bøsning, en; metal ring; box (of aa 
azie). 

Besſe, en} gun, handgun, arquebuse, 
long gun, rifled gun; (Béffe) box, case. 
Beeſechanc en; cock of a gun. 
Beeſekolbe, en; but-end of a gun. 
Boeſekradſer, eh; worm to unload a guz 
Beeſeckugle, en; musket ball, bullet. 
Deafelaas, en; lock of a gun. 
BSss(eladning, en; charge of a gun. 
Beeſemager, en; gunsmith, gunmaker. 
Besfepande, en; pan of a gunlock. 
Byøafepibe, em; gun-barre), barrel of a 


un. 
Basie ud, et; gun-shot. 
Besfeflytte, en; gunner, arquebusier. 
Bøsjeltæft, en; stock of a gun, gun- 
stoc 
Bøft, en; beating, drubbing. 
Bøfte, en; gammon, gammon of bacon, 
cured ham. {maul, to belabour. 
Bate, v. a. to trounce, to bang, to 
Botte, en; little tub, coop, vat; (ape- 
cies of flounder) burt or bret. 


C. 


Cabale, en; cabal, faction, intrigue; 
ftifte -r, to cabal, to conspire together. 
Cabalmager, en; caballer; intriguer. 
Cabinet, et; closet, cabinet, small room. 
Cabineteminifter, en; privy-minister, 
cabinet-minister. 

Cabinetspredifen, en; private ser- 
mon in the royal palace. (tarv. 
Cabinetsfecretair, en; private secre- 
Cabinetsfegl, et; privy-seal. 
CabineteftyFFe, et; cabinet piece. 
Cacao, en; cocoanut, chocolatenut. 
Cacaotree, et; cocoa-tree. 
Cadet, en; cadet, volunteer; Land- 
pupil of the military academy; Ge-, 
pupil of the naval academy, mi - 


man. 
Caffe, en; coffee. 
cinere, v. a. to calcine, to calcinate. 








Cal 


Caleſche, en; calash. 

Caliber, en; caliber, bore (of a gun). 
Calot, en; calotte, skull-cap. 
Calotmager, en; maker or seller of ca- 
lottes or skull-caps. 

Calotfee, en; ladle. 

Camee, en; cameo. 

Camelot, en; camelot, camlet. i 
Campere, v. n. to encamp, pitch a 
camp; lodge in tents. [ping. 
Campering, en; encampment; encam- 
Campber, et; camphor. [phor. 
Campberfpicitus, en; spirits of cam- 
Camphertree, et; camphor-tree. 
Canaille, en; rascallion; mob, rabble. 
Canal, en; canal, water-conduit; chan- 
nel; strait. 

Canarifrø, et; canary-seed. 
Canarifugl, en; canary-bird. 

Cancelli, et; chancery. [cery. 
Cancellibetient, en; officer of the chan- 
Cancellibud, et; messenger of the chan- 


cery. 
Cancelliraad, en; counsellor of chan- 


cery. 
Cancellifegl, et; seal of the chancery. 
Cancellift, en; upper clerk in the chan- 
cery, chanceryclerk. 

Cancelliftiil, en; official style. 
Candidat, en; candidate; petitioner; 
theologif? -, young divine. 

Candis, en; sugar-candy. 

Candifere, v. a. to candy. 

Fanon, en; canon; churchlaw. 
Fanonicat, et; canonship, canonry, pre- 
bend. 

Panonicus, en; canon, prebendary. 
Panonifere, v. a. to canonize. 
Panonifering, en; canonization. 
Canonif®, a. canonical; den -e Ret, the 
canon law. 

Pantate, en; cantata. 
-antilie, en; purl. 

-anton, et; canton, quarter. 
fantonere, o. a. to canton, to be in 
cantonments, 

-antonecing, en; cantonment. 

-antor, en; chanter, precentor. 
-anteler, en; chancellor. 

Ap, ef; cape, promontory. 

-apel, ef; chapel, oratory; orchestra. 
-apellan, en; chaplain, curate. 
-apellani, et; office of a chaplain, 
curacy. 

rapelmefter, en; director of a musical 
chapel, leader of an orchestra. 
-apitain, en; captain. 
-apitainlientenant, 
captain, 

apital, en; capital; principal; stock 


9 


en; lieutenant- 


⸗ 


Cat 59 


in trade; fund; — og Renter, principal 
and interest. . 

Capitalift, en; capitalist. 

Capitel, et; chapter; chapter-house. 

Capitelfaft, a. han ér -, he can quote 
chapter and verse’. 

Capitelotart, en; rate or price fixed for 
corn, or set on corn. 

Capitolium, et; capitol. 

Capitulere, v. ns. to capitulate. 

Capitulation, en; capitulation. 

Capitæl, et; capital, chapiter of a 

Gils. [to cut capers. 
apriole, en; caper, capriole; gjøre =t, 

Carabin, en; carbine, carabine. 

Carabinerer, en; carabineer. 

Carat, en; carat. 

Carbonade, en; carbonade, cutlets. 

CarbunFel, en; carbuncle. 

Cardemome, en; cardamom, amomum. 

Cardinal, en; cardinal. 

Cardinalsværdighed , en; cardinalate, 
the purple. [ expression. 

Caresfe, en; caress, endearment, kind 

Caresfere, v. a. to caress, to flatter, to 
fondle, to make love. 

Carlevogn, en; Charle’s wain. 

Carmoftn, Carmofinrgd, en; crimson. ' 

Carmin, en; carmine. 

Carnaval, et; carnival. 

Carniol, en; cornelian. 

Carricatuc, en; caricature; tegne -er, 
to caricatare. 

Carricaturtegner, en; caricaturist. 

Carronade, en; carronade. 

Carrufel, ef; tilting, tilt. 

Cartel, et; challenge, cartel. 

Cafematte, en; casemate. 

Caferne, en; barrack. 

Cafimir, et; cashmere. 

Casfation, en; an infamous discharge. 

Casfere, v. a. to cashier, to destroy, to 
annul. 

Casferer, en; cashier, treasurer. 

Caftel, et; castle, small castle; citadel, 

Caftelan, en; castellain. 

Caftrat, en; eunuch, castrated man. 

Caftrere, v. a. to geld, to castrate, to 
capon. 

Cafuar, en; cassowary, cassuary. 

Cafus, en; case. 

Catalog, et; catalogue. 

Catechet, en; catechist; the youngest 
curate in city churches. 

Catechifere, v. a. to catechize, to in- 
struct in Christian faith. 

Catechiferen, en; catechising. 
Catechismus, en; catechism. | 
Catheder, et; pulpit, a professor's chair. 
Cathrineblommnse, en; French prune. 


60 Cat 


Catholicisme, en; catholicism. 
Catholik, en; catholic. 
Cathol iP, a. catholic. 
Cattun, et; calico, cotton. 
CattuntryFFer, en; calico-printer. 
Caution, en; security, surety, bail; 
ftille -, to give bail, to put in bail, to 
give security; gaae i -, to caution, to 
bail one; to be or stand surety. 
Cautionift, en; surety, bail, guaran- 
teer, warranter. [ procession. 
Cavaleade, en; cavalcade, eqnostrian 
Cavaleer, en; cavalier, gentleman, es- 
uire, knight. 
Cavaleermes{ts, a. gentlemanlike; ad. 
ntlemanly, gallantly, cavalierly. 
avalleri, et; horse, cavalry; let =, 
light horse. 
Cavallerift, en; trooper, horseman. 
Cavere, v. a. to warrant, to answer for 


a thing. 

Caviar, et; caviar. 

Ceder, en; cedar, cedar-tree. 

Cederflov, en; cedarwood. 

Celle, en; cell. 

Celleformig, a. cellular. 

Cellevæv, et; cellular tissue, cellular 
texture. 

Cement, et; cement. 

Cenfor, en; censor, critic, reformer; 
olitical revisor. [ticiem. 
enfur, eu; censorship; censure, ori- 

Cenfurere, ov. a. to censure, to find 
fault with, to reprove; to judge of the 
political or religious sentiments of a 
writing before publication; to license 

é book). É [cent. 
ent, i Udtr. fom 5 pro Cent, five per 

Centner, et; hundred weight. 

Centrum, et; centre. 

Ceremoni, en; ceremony, rite; forma- 

lity; compliment. 

Ceremoniel, et; ceremonial, external 
rite, outward form. [monious. 

Ceremoniel, a. full of ceremony, cere- 

Ceremonimefter, en; master of the 
ceremonies. 

Certeparti, ef; charterparty. - 

Certificat, et; certificate, testimony; 
udftede et — to certify. 

Chaife, en; chaise; chair or sedan. 

Chaifebcerer, en; chairman. 

Chalouppe, en; long boat, launch, 
shallop. 

Champagne, en; champagne. 

Champignon, en; mushroom, cham- 


inion. 
dhamæleon, en; chamaeleon. 
Charabteer, en; character, temper, dis- 
position; titular rank; title, dignity. 


Chr 


Charafteevigs, a. charactorless. 
Charakterifere, 0. a. to characterize. 
Charakteri Rife, a. characteristic. 
Charlatan, en; quack, charlatan, 
mountebank, mo¢ék doctor; wheedler. 
Charlataneri, eft; quackery, . 
Charnering, en; joints. 

Charpi, en; lint, pledget of lint. 
Chef, en; chief, head, commander, Jea- 
der, captain. 

Chemi, en; f. Chymi. 

Cherub, en; cherub. 

Chicane, en; chicane, chicanery, cavil, 
trick. 

Chicanere, v. a. to chicane, to cavil, 
to raise capricious objections. 
Chicaneri, et; chicanery. 

Chiffer, ef; cypher, secret character. 
Chifferftrift, en; cryptography, writing 
in secret characters. 

Chimeere, en; chimera; idle fancy. 
Chimcerif®, a. chimerical, fantastical; 
ad. chimerically. 

Chinabark, en; Peruvian bark, cinchona. 
Chiragra, en; goutin the hands, chiragra. 
Chirurg, en; chirurgeon, surgeon. 
Chirurgif®, a. chirurgical, surgical; - 
Academt, surgeon's Hall. 

Chocolade, en; chocolate. 
ChocoladePande, en; chocolatepot. 
Cholerif®, a. choleric. 

Chor, et; chorus; choir (of singers or 
of a church), chancel. 

ChoralmuffE, en; plain music. 
Choralter, et; high altar. 

Chordands, en; dancing in chorus. 
Chordegn, en; precentor. 

Chordreng, en; singing boy (in the 
choir), chorister. 

ChorPaabe, en; surplice, albe. 
Chormesfe, en; high mags. 

Chorfang, en; choral song; chorus. 
Chorfanger, en; chorister, chorus sin- 


er. 
Ebortone, en; choral pitch. 
Chriftelig, a. christian, christianlike. 
Chriften, a. christian; en-, a christian. 
Chriftendons, en; christianity, christia- 
nism. 

Chriftenhed, en; christendom. 
Chriftentgi, et; christening clothes. 
ChriftizSimmelfart, en; the ascension 
of Christ. 

Chriftmaaned, en; December. 
Chriftne, 0. a. to christen, to baptize. 
Chrifttorn, en; Christ-thorn. 
Chriftus, en; Christ. 

Chronologi, en; chronology, art of 
computing times. 

Chronologil®, a. chronological. 





Chr 
Ebronologift, en; chronologer, chrono- 
ogis 


gist. , 

Chronometer, ef; chronometer. 
Chryfolith, en; chrysolite. 

Foryftal, en; crystal. 

hurfyrſte, en; elector, electoral prince. 
Churfycftelig, a. electoral. 
Phurfyrftendsmme, et; electorate. 
Pbhurfyrftinde, en; electress. 
’burbuus, ef; electoral-house. 
cburprinds, en; electoral prince. 
“burveerdighed, en; electorship, elec- 
toral dignity. 

pom en; chemistry. 

hymiſk, chemiſt, a. chemical. 
-bymift, en; chemist. 

si@orie, en; succory. 

*innober, en; cinnabar, vermillion. 
-irculaire, et; circular letter. 
*irculere, v. n. to circulate. 

*irBel, en; circle; flage en ~, to draw 
or to describe a circle. 

‘irPelbue, en; arch of a circle. 
‘irfeldannet, a. circular, orbiculated. 
‘irFelflade, en; circle plane. 
‘irBelformig, a. in the form of a circle. 
‘ivBelgang, en; rotatory motion, circu- 
lation. ; 

‘irPellinie, en; circular line; orbit. 
ivGelrund, a. circular, round as a 
zircle, orbicular. 

‘irBelrunding, en; circularity. 

irkle, v. a. @ n. to circumscribe; to 
nake a circle. 

itadel, et; citadel, fortress. 

itant, en; plaintiff. 

itat, et; quotation, citation. 

itation, en; citation, summons. 
itationstegn, et; inverted commas. 
itere, v. a. to quote, to cite; to sum- 
non; to alledge. 

ither, en; cithern. 

itherfpiller, en; player on a cithern. 
itron, en; lemon, citron. 
itronfacvet, a. citrine, lemon colou- 
ed. 

itronguul, a. citrine. 

itronEage, en; lemon cake. 
itronpresfe, en; lemon squeezers. 
itronfaft, en; lemon juice." 
itronf€al, en; lemonpeel. 

itronfyre, en; citric acid. 

itrontræ, et; lemontree. 

itronceble, ef; pomecitron. 

ivil, a. civil. 

ivilifere, v. a. to civilise. 

iviliſt, en; civilism. 

larere, ©. a. to clear an account. 
larinet, en; clarinet. 

lasfe, en; class; order. 


Com 61 


Clasfelottert, et; lottery, divided in 
certain classes. 
Clasftficere, v. a. to classify, to divide 
in certain classes. . 
Clasfificering, en; classification. 
Clasfif®, a. classical, classic. 
Clauful, en; clause, condition. 
Claveer, ef; clavichord, h 

vichord. 


iano. 
Claveer{pilter, en; player on the cla- 
Cleriſt, et; clergy. 
Client, en; client. 
Clientfab, et; cliehtship. 
Clima, et; clime, climate. 
Cloak, en; common sewer. 
Club, en; club. 
Cocarde en; cockade. 
Cochenifle, en; cochineal. 
Cocon, en; cocoon. 
Cocosngd, en; cocoanut. 
Coder, en; code. [fardi. 
Coffardi, en; maritime trade; f. Rofz 
Colibri, en; hummingbird, humbird, 
colibri. 
Colif, en; colic. [pare. 
Collationere, v. a. to collate, to com- 
Collect, en; collection, collect, gathe- 
ring of charities. { collector. 
Collectfamler, en; gatherer of charities, 
Collega, en; colleague, partner. 
Collegium, et; college; board; bere 
Collegier, to attend lectures. 
Colon, et; colon (:). 
Colonial, a. colonial. [ tion. 
Coloni, en; colony, settlement; planta- 
Colonifere, v. a. to colonize. 
Coloniferen, en; colonization. 
Colonift, en; colonist, settler; inhabi- 
tant of a colony. 
Colonader en; colonade. 
Colonne, en; column; line. 
Colophonium, et; -colophony, hard rosin 
és bows of musical instruments), 

olorif, en; colouring. 
Colos, en; colossus. 
Colosfalft, a. colossal. 
Columne, en; column in a book. 
Comediant, en; comedian, actor, stage- 


—* edy, pl 

omedie, en; comedy, play. 
Comediebillet, en; ticket for the play. 
Comediehuus, et; playhouse, theatre. 
ComediefPriver, en; maker or writer 
of plays. 

Comet, en; comet. 

Comfur, en; portable kitchen grate. 
Comif¥, a. comic, comical. 

Comma, et; comma. 

Commandant, en; commander, com- 
mandant. i 


sichord, 


62 Com 


Commandeerfergeant, en; chief-ser- 
geant of a company. 

Commandere, v. a. to command. 

Commanderende, en; commander; hoiſt 
-, chiefcommander, commander in chief, 

neralissimo. 
ommandenut, en; commodore; com- 
mander of some orders of knighthood. 

Commando, en; command, word of 
command. 

Commentar, en; commentary, comment. 

Commentere, v. a. to comment, to 
write comments upon. 

Commers, en; trade. 

Commercecollegium, et; board of trade, 
council of commerce. | [merce. 

Commerceraad, en; counsellor of com- 

Commisbrsd, et; ammunition-bread, 
brown george. ” 

Commisfariat, et; commissariate. 

Commisfar, en; commissary, commis- 
sioner; arbitrator. 

Commisfion, en; commission; errand; 
message; mandate; give i —, to com- 
mission, to give in commission. 

Commisffonshandel, en; commission 
business. 

Commisf{onair, en; commission-mer- 
chant, factor, commissioner, agent; en 
Tille -, an errand-boy. 

Commitee, en; commitee. 

Commode, en; chest of drawers,. bureau. 

Communicere, o. a. to communicate, 
to impart; to receive the communion, 
to go to communion. supper. 

Communion, en; communion, the Lord's 

Compagni, et; company; partnership. 

Compagnidef, en; captain. 

Compagnon, en; partner; companion. 

Compas, et; compass. 

Compashuus, et; compass-box, bittacle. 

Compasmager, en; compass maker. 
Compasnaal, en; the needle. 
Compasrofe, en; card or face of a 
compass. [pass. 

Compasftreg, en; point of the com- 
Compendium, et; compendium, com- 
pend, abridgment, abstract, summary, 
epitome. [diction, competence. 

Competence, en; bounds of one’s juris- 

Competent, a. competent, sufficient, due. 

Compliment, en; compliment, reve- 
rence, bow. one. 
Complimentere, vo. a. to compliment 
Complot, et; plot, conspiracy, faction, 
band or set of thieves. . 
Componere, v. a. to compose, to set 
to music. 

Componift, en; composer, setter to 
music. 


Con 


Compofition, en; composition; mui- 
cal work; mixture of metals. 
Compromitere, v. a. to compromise, 
to commit. 
Concentrere, ¢. a. to concentrate. 
Concentrering, en; concentration. 
Coneentrif®, ad. concentric, concentrical. 
Concept, en; concept, first sketch, 
minute, rough draught, foul copy: 
bringe ub af -erne, to disconcert, to con- 
found. , 
Conceptpapir, et; fool’senp paper. 
Concipere, v.a. to rough-draw, to draw 
up, to minute. 
Concipift, en; composer, penman. 
Concert, en; concert, musical entertain- 
ment. 
Concertmefter, en; concert-master. 
Concertfal, en; concert-room. 
Concordants, en; concordance of the 
e. 


Concordat, et; concordate. 
Concurrence, en; competition. 
Concurrent, en; competitor. 
Concurrentinde, en; competitress. 
Concurrere, v. a. to concur, to join; 
to compete with. 
Condition, en; condition, term; place, 
service, employment; uden —, out of 
lace. vice, to serve. 
onditionere, v. a. to be in one’s ser- 
Conditioneret, p. conditioned. 
Conditor, en; confectioner. 
Conditori, et; Conditorvare; confec- 
tionary, confectioner’s shop. 
Condolance, en; condolence. 
Condolere, v. a. to condole (with one). 
Condor, en; condor. 
Conductgr, en; surveyor, measurer of 
land, conductor of buildings. 
Confect, en; Confecturer, pl. confect, 
comfits, comfiture, sweet meats. 
Conference, en; conference, talking 
together, parley. 
Conferentsraad, en; Danish title given 
to a high functionary. 
Conferere, o. a. to confer, to collate, 
to compare. 
Contes on, en; confession. 
Confirmand, en; catechumen, one who 
is being prepared for.c ion. 
Confirmation, en; confirmation; ratifi- 
cation. 
Confirmere, o. a. to confirm, to ratify. 
ConfifFation, en; confiscation, seizure 
of goods, 
Confif€ere, v. a. to confiscate, to seize 
upon, 
Confrontere, v. a. to confront (wit- 
nesses). 





Gon 


Confufion, en; confusion, disorder, 
trouble. 
Congres, en; congress. 
Conjugation, en; conjugation. . 
Conjugere, v. a. to conjugate. 
Conjunction, en; conjunction. 
Conjunctiv, et; subjunctive (mode). 
Connerion, en; connexion, relation. 
Connosfement, et; bill of lading. 
Conferiberet, en; conscript. 
Confequvent, a. who reasons or acts 
consequently. 
Conftgnation, en; consignment. 
Confignere, v. a. to consign. 
Confiftents, en; consistency, compact- 
ness. [sellor of the consistory. 
Confiftorialraad, en; Danish title, coun- 
Confiftorium, et; consistory. 
Confolbord, et; Confole, en; console, 
side-table, bracket. 
Confonant, en; consonant. 
Conforter, på. compeers. 
Conftabel, en; gunner, artilleryman, 
cannonier. 
Conftituent, en; deputy, constituent. 
Conftituere, v. a. to constitute, appoint; 
to establish. 
Conftitution, en; constitution. 
Conftitutionel, a. constitutional. 
Conftruction, en; construction; buil- 
ding. [ struct. 
Conftruere, v. a. to construe; to con- 
Conful, en; consul. 
Confularif®, a. belonging to a consul, 
consular; ad. in a consular manner. 
Confulat, et; consulate, consulship. 
Confulere, v. a. to consult; to take 
advice of; to deliberate upon. 
Confumtion, en; excise. 
Confumtionsforvalter, en; superinten- 
dent of excise. 
Tontant, a. ready (money); ad. betale 
=, to pay cash. - 
-ontert, en; connexion; context. 
-ontingent, et; contingent, quota. 
onto, en; account; = courant, account 
current: 
ontor, et; countinghouse; office, mer- 
chant’s office. 
-ontorbetjent, en; clerk. 
ontorchef, en; head of an office. 
-ontocift, en; merchant's clerk. 
ontorPop, en; breakfast cup. 
‘ontraband, en; contraband, prohibi- 
ved goods. 
ontrabandift, en; smuggler. 
ontrabas, en; counterbase. 
ontrabefaling, en; 
sountermand., 
ontrabeviis, et; counterproof. 


counter-order, 


Cor 63 


Contrabog, en; check book, control, a 
book of accounts. ranter. 
Contracautionift, en; subsidiary war- 
Contract, en; contract, agreement, sti- 
pulation, covenant; Xgteſtabſ- artic- 
les of marriage or marriage settlement. 

—æ& et; portrait, image. 

Contrabent, en; contractor, contrac- 
ting party. {a contract. 

Contrahere, ©. a. to contract, to make 

Contrablage, en; counter-charge. 

Contramine, en; countermine. 

Contraminere, v. a. to countermine. 

Contracrdre, en; countermand, coun- 
ter-order. 

Contrapart, en; adversary, opposer, 
the opposite party, opponent. 

Contrapunct, et; counterpoint. 

Contrafearpe, en; counterscarp. 

Contraft, en; contrast. 

Contraftere, v. n. to contrast, to make 
a contrast of figures. 

Contraftevning, en; counter-summons. 

ContrezUdmiral; en; rear-admiral. 

Contribution, en; contribution. 

Control, en; control. 

Controllere, v. a. to control or examine ; 
to check, to censure, to find fault with, 
to criticise upon. 

Controlleuc, en; controller, overseer; 
fault-finder, critic. . 

Contubernal, en; bedfellow, chum. 

Contufton, en; contusion, bruise. 

Convent, et; convent. 

Convery, a. convex. 

Convoi, en; convoy, guard. 

Convoiere, vo. a. to convoy. 
Convoifkib, et; convoyship. 

Convolut, en; envelope, cover. 

Convulffon, en; convulsion, convul- 
sive fit. 

Convulſtviſt, a. convulsive; ad. con- 
vulsively. 

Copi, en; copy, transcript, duplicate; 
tage =, to copy, to transcribe. 

Copiitt, en; copier, transcriber; copying 
clerk. 

Copulation, et; copulation, nuptial, 
wedding. 

Copulere, 0. a. to copulate, to marry. 

Coquet, a. coquetish. 

Coquette, en; flirt; coquette, coquet. 

Coquettere, v. n. to flirt, to coquette. 

Coguetteri, et; flirtation, coquetry. 

Coral, en; coral. 

Coralfifter, en; coralfisher. 

Corduan, en; cordovan. 

Corende, en; currant. 

Cornet, en; cornet. 

Corollacium, et; corollary. 


64 Gor 


Corporal, en; corporal. 
Corporalf€ab, et; corporalship; band 
of soldiers commanded by a corporal. 

Corporation, en; corporation. 

Corporlig, a. corporal, bodily. 

Corps, et; body of soldiers. 

Corpulent, a. corpulent. 

Correct, a. correct; ad. correctly. 

Corvectewr, en; corrector, reviser. 

Correcthed, en; correctness. 

Correctur, en; correction, proof; revise ; 

roof-sheet. 
orrefpondent, en; correspondent. 

Correfpondents, en; correspondence. 

Correfpondere, v. n. to correspond. 

Correre, v. a. to correct, to reprimand. 

Corrigere, vo. a. to correct, to mend, 
to revise. 

Corrigering, en} correcting. 

Corfar, en; corsair, pirate. 

Corfet, et; corset, bodice. 

Corvet, en; corvet. 

Coftume, en; costume. 

Coftumebal, et; fancy-ball. 

Coujon, en; coward, poltroon, 

Coujonete, v. a. to cow. 

Coulisfe, en; moveable scene. 

Cour, en; court; loveymaking; levee; 
gjøre ~, to pay court, to make one’s 
court to one; holde =, to hold a leve 
or a drawingroom. . 

Coureer, en; courier, express. 

Cours, en; course, way, exchange; 
course of exchange. 

Courtine, en; courtain (in fortification). 

Couvert, en; cover (of a letter); cover 
(at table). beanfet. 

Credentsbord, et; sideboard, cup-board, 

Credentse, v. a. to present refresh- 
ments. - [dit, upon trust. 

Credit, en; credit, trast; paa-, on cre- 
Creditbrev, et; letter of credit. 

Creditere, v. a. to credit, to give credit. 

Creditiv, et; credentials. 

Creditor, en; creditor. 

Crepere, v. n. to die, to perish, to starve. 

Criminal, a. criminal. ” 

Criminalproces, en; criminal prosecu- 


tion. 
Criminalret, en; criminal law; crimi- 
nal court. 
Criminalfag, en; criminal case. 
Criticere, v. a. to criticize. 
Criticus, en} critic, criticism, censure. 
Critife, a. critical. 
Crucifix, et; crucifix. 
Cubik, a. cubic. 
Cubibalen, en; cubic ell. 
Cubilfod, en; cubic foot. 
Cubilmaal, et; cubic measure. 

\ 


i Dab 


Cubiſt, a. cubical, cubic. 

Cultivere, v. a. to cultivate. 

Cultury en; culture, civilization. 
Curant, a. current. 

Curator, en; curator, guardian, trastee. 
Curere, v. a. to cure, to heal. 
Curftv, a. rinted in Italics. 
Curftvf€rift, en; Italic letter, Italics. 
Curfus, et; course. 

Cuftos, en} catchword. 

Cutter, en; cutter. 

Cuur, en; cure, remedy. 

Cylinder, en; cylinder. 

Cylindrif®, a. cylindric, cylindrical. 
Cymbel, en; cymbal. 

Cynifer, en; cynic, snarler, rade mas. 
Cyniff, a. cynic, cynical, snarling. 
Cypres, en; cypress, cypress-tree. 
Czar, en; czar. 

Czarinde, en; czarina. 


D. 


Da, ad. then; conj. ¢ ad. whereas, at, 
when. 

Daa, en; pl. er; deer, fallow deer. 
Daab, en; baptism, christening. 
Daabspagt, en; baptismal vow. 
Baad, en; deed, exploit, achievement, 


doing. 
it aha a. inactive. 
aadrigt, a. active, enterprising. 

Daadyt, et; f. Daa, 8 

Daahind, en; doe. 

Daahjort, en; buck. 

Dackalv, en; fawn. i 

Daane, v. mn. to swoon, faint. . 

Daaneferdig, a. ready to faint. 

Daanelfe, en; fainting fit, swoon. 

Daate, en; fool, sot, simpleton. 

Daareagtig, a. foolish, nonsensical. 

Daarebtfte, en; madhouse, bedian, 
idiotic asylum. 

DaarePiftegal, a. raving mad. 

Daarekiftelem, et; bedlamite. 

Daarekiſteværk, et; folly. 

Daarlig, a. foolish, sottish, bad, il, 
hard; det er fun =t med ham idag he is 
but poorly to day, bet ftaaer fig -t med 
hans Finantfer, he is hard up or badly 
off; det er —¢ Reir, it is bad weather. 

Daarlighed, en; folly, foolishness, 
sottishness. 

Daafe, en; box. 

Daddel, en; date. 


Dab 


Daddelpalme, en; date-palm. 
Daddeltræ, et; date, datetree. 
Dadel,en; blame, reproof, reprehension, 
censure, blemish. 

Dadelfri, a. blameless, unblamable, 
irreproachable, irreprehensible, unex- 
ceptionable. 

Dadellyft, en; captiousness. [sible. 
Dadelverdig, a. blamable, reprehen- 
Dadle, v. a. to blame, censure, reprove, 
criticize, to reprehend, to find fault with. 
Dadler, en; blamer, critic, censurer, 
carper, fault finder. 

Dadlefyg, @. censorious, captious. 
Dadlefyge, em; censoriousness, cap- 
tiousness. 

Dag, en; day; hver anden —, every other 
day; idag 8 -e, this day week; nutil- 
bags, now-a-days; idag, to-day, this 
day; lægge for -en, to display, mani- 
fest, bringe for -en, to bring to light; 
- ud og - ind, every day, withont ex- 
ception; bringe af -¢, to put to death. 
dagbog, en; day-book, diary, journal. 
dagbrækning, en; daybreak, dawn. 
Jdagdriver, en; idler, lounger, saunterer. 
Dagdriveri, et; lounging, sauntering, 
idling, dawdling. 

ages, v. n. det —, it dawns. 

Daggert, en; dagger, poniard, dirk. 
daglig, a. daily, diurnal, common, 
ordinary, quotidian, every-day; ~ Tale, 
colloquial language. Leveryday. 
»agligdags, ad. daily, commonplace, 
dagligftue, en; parlour. 

Jagløn, en; wages for daily labour. 
amin: en; dawn, break of day. 
agear eide, et; day's work, labour, 
;aSK. 

agfPjcr, et; dawning. 

Jagslys, et; daylight. 

agereife, en; day's journey. 

Jal, en; valley, vale, dale. 

albo, en; inhabitant of a valley. 
ale, v. ». to sink; to set; to go down; 
ang &yffe —r, his fortune is on the 
vane. ” 

aler, en; dollar. [king. 


amt; draughts; træffe i -, to go to. 


am, en; pond. 

‘am, en} dike, embankment, dam. 
amaſcere, v. a. to damask, todamas- 
een. 

amafe, ef; damask. 

ambrikke, en; draught man. 
ambecet, et; draught board. 

ame, en; lady, gentlewoman. 
amepynt, en; woman's attire. 
ameffræder, en; woman's tailor, 
lressmaker, mantua maker. 


Danſt⸗Engelſt Ordbog. 


Dan 
Danſk, en; a Dane. 
DanfEbed, en; Danishness, Danism. 


Dec 65 


Damfif—, en; pond fish. 
DamfifFeri, et; pond fishing. 
Damp, en; steam, vapour, exhalation ; 


—baab, steamboat, steamer ; -bad, vapour- 
or steambath; -fart, steam navigation; 
-tiedel, boiler; —fraft, steam power: 
-maffine, steam engine; -(fi6, f. Damp⸗ 
baad; —vogn, steam carriage. 


Dampe, v. n. to steam, to reek; to emit 


steam. . 


Dampning, en; steaming, exhalation. 
Damrende, en; water-course. 
Damflufe, en; sluice of a pond. 
Damvand, et; pond water. 

Bands, en; dance, dancing; gane bag ab 


Dandfen, to go down the wind. ° 


Dandfe, v. n. to dance. 
Dandfebod, en; dancing booth; bjørn, 


dancing bear. 


DandfeFonft, en; art of dancing. 
Dandfemefter, en; dancing master. 
Dandfet, en; dancer. 

Dandferinde, en; female dancer. 
Dandfefal, en; dancing room. 
DandfefFo, en; dancing shoe; pump; - 


ftole, dancing school. 


Dandfetime, en; dancing lesson. 
Dangle, o. n. to dangle, to bob. 
Danne, v. a. to form, fashion, frame, 


mould, shape, make; to civilize, polish, 
refine, cultivate; en -t Mand, an accom- 
plished man, a well bred man. 


Dannelfe, en; formation, forming, form; 


shape, breeding, refinement, polish. 
Dannemand, en; a man of probity, of 
integrity. an excellent man. 


Danneqvinde, en; an excellent lady, 


a worthy lady. [brave. 


Dannis, a. worthy, upright, excellent, 
Dannished, en; uprightness, excellence, 


integrity, worthiness, sterling worth, 


, & Danish. 


Dafk, et; tap, slap, flap, pat. 
Dafte, v. a. & n. to slap, to dangle, to 
beat, bob. 


Datid, en; that time, that age. 


Datere, v. a. to date. 


Datter, en; dayghter; -datter, grand 


daughter; —føn, grand son; bdatterlig, 
filial. 

Datum, et; date. 

De, pron. you; they, those. 

Debet, en; debit. 

Debitere, v. a. to debit, to charge. 
Debitor, en; debtor. 

Pecanus, en; deacon. 

Decartere, v. a. to sponge (cloth). 
December, en; December. 


5 


66 Dec 


Dechiffrere, v. a. to decipher. 
Decimal, en; decimal. 

Decimere, v. a. to decimate. 
Declamation, en; declamation, recita- 


tion. 

Declamator, en; declaimer, reciter. 

Declamatorif—, a. declamatory, ran- 
ting. {rant 

Declamere, v. n. to declaim, recite, 

Declination, en; declination, deviation 
(in Astronomy); declension (in Gram- 
mer). 

Declinere, v. a. $ n. to decline, declense. 

Decoct, ef; decoct, decoction. 

Decoration, en; decoration. 

Decorateur, en; decorator. 

Decorere, v. a. to decorate. 

Decret, ef; decree. 

Deel, en; part, portion, deal, share, lot; 
volume (book). section; have — i, to 
share, to participate, to have a share 
in, to partake of; for min -, for my 


part. 

Deelagtig, a. sharing in, partaking of, 

concerned in, interested in, a party to. 

" Deelagtiggisre, v. a. to communicate, 
impart, to share in, to make one par- 

take of. 

Deelagtighed, en; participation. 

Deelbar, a. divisible. 

Deelbarhed, en; divisibility. 

Deels, ad. partly, in part. 

Deeltage, v. n. to take part, to share 

in, to partake of, to participate. 

Deeltagel(e, en; participation, sym- 

pathy. 

Deeltagende, a. tympathising. 

Deeltager, en; partaker, sharer, part- 

ner, participator. 

Defect, a. defective, imperfect. 

Defilere, v. n. to defile, to file off. 

Deger, et; dicker. 

Degn, en; clerk. 

Degnebolig, en; clerk’s house. 

Degnekald, et; clerk's office. 

Deig, en; dough; Deiget, doughy; 

troughy. 

Deigtrug, et; kneading trough. 

Deilig, a. beautiful, beauteous, char- 


Deillghed, en; beauty, beauteousness. 
Deife, v. n. to tumble, topple, pitch; - 
agterub, to fall astern (nautical term). 
Dele, o. a. to divide, part, share; to 
put in several parts; - i fire lige Dele, 
to quarter; — halvt med, to go halves 
with; — fig, ©. pr. to separate. 
Delelig, a. divisible. 

Delelighed, en; divisibility. 

Deling, en; division, partition. 


Des 


Kelicat, a. delicate, nice, dainty, deli- 
cious. 

Delinqvent, en; criminal, delinquent. 

Delpbhin, en; dolphin. 

Dem, pron. pers. them. 

Demagog, en; demagogue. 

Demant, en; diamond. 

Demisfion, en; discharge, dismission. 
Democrat, en; democrat. 

Demoerati, et; democracy. 

Democratif~, a. democratic. 
Demonftration, en; demonstration. 
Demonftrere, v. a. to demonstrate. 
Denne, dette, pro. this, that. 

Departement, ef; departement; Inden⸗ 
Jandft -, home departement; Udenlandſt 
-, foreign departement. 

Depeſche, en; dispatch, despatch. 

Deponere, vo. a. to deposit, lodge, depone. 
Deportation, en; transportation. 

Deportere, v. a. to transport. 

Depot, et; depot. 

Deputation, en; deputation. 
Deputeret, en; deputy. 

Der, pr. rel. who, that, which; ad. there, 
in that place. 

Deraf, ad. of it, thereof, hence. 
Derefter, ad. thereafter, after that, after- 
wards, subsequently, accordingly. 
Deres, pron. their, theirs. 

Derfor, ad. therefore, for that reason, 
on account of that, in consequence 
of that. [that place. 
Derfra, ad. thence, from thence, from 
Derben, ad. thither, to that place. 
Derhenne, ad. yonder, there. 

Derhos, ad. hard by, by it, besides. 
Deriblandt, ad. among, thereamong. 
Derigtennem, ad. through. 
Derimellem, ad. there between, hetwixt. 
Derimod, ad. ¢ conj. whereas; on the 
contrary, con se. 

Derinde, ad. therein, therewithin. 
Derindefra, ad. from within there. 

Dermed, ad. therewith, by that means. 

Derned, ad. down below. 

Derneeft, ad. next; lad det blive derved, 
let the matter rest there. 

Deroppe, ad. above there. 

Derover, ad. thereon, thereupon, next, 
after that, then. 

Derſom, conj. if, in case. 

Dertil, ad. thereto, besides, too. 
Derude, ad. without there. 

Derunder, ad. beneath, underneath. 
Derved, ud. thereby, by that. 
Desaarfag, ad. on account of, for that 
reason. 

Desangaaende, ad. concerning. 
Desbedre, ad. the better. 


Def 


Defcendent, en; descendent, offspring, 
progeny. 

Defert, en; dessert. 

Defertere, v. n. to desert, to run away. 
Sefertering, en; desertion. 

Jeferfør, en; deserter, runaway. 
desforuden, ad. moreover, besides that, 
over and above. 

desbhellere, ad. the rather. 

deslige, ad. similar, suchlike, the like. 
desligefte, ad. likewise. 

desmer, en; civet, musk ; -agtig, musky. 
Jesmerdaafe, en; pouncet box; —tat, 
civet cat; -rotte, musk rat. 

desmindre, ad. the less. [ vous. 
Jesperat, a. desperate, bad, mischie- 
Yespot, en; despot. 

Yespotif®, a. despotic. 

espotisme, en; despotism. 
deftillation, en; distillation. 

deftillere, v. a. to distill. 

deftilleerEar, et; still; -tolbe, alembic. 
lesuagtet, ad. notwithstanding. 
Yesuden, ad. besides. 

Jesveetre, ad. the worse; int. alas! 
‘et, pron. it; Dets, it's. 

etatl, et; detail; particular; -handler, 
‘etailer; handle i -, to retail; -handel, 
‘etail trade. 

levife, en; device, motto. . 
‘te, en; breast of milk; give -, to 
iuckle, to give suck. 

iacon, en; deacon. 

iaconat, et; deaconry. 

adem, et; diadem. 

jagram, et; diagram. 

i@lect, et; dialect. 

iamant, en; diamond; ufleben -, rough 
liamond; vægte -, mock diamond. 
iamantgrube, en; diamond mine, 
iameter, et; diamoter. 

iarrbee, en; diarrhea. 

ictat, et; dictation. 

ictere, ©. a. to dictate. 

iction, en; diction. [yonder. 
id, Didben, ad. thither, to that place, 
ige, en; dike, dam. 

igel, en; crucible. 

igeflufe, en; dike sluice. [cible. 
igefmeltning, en; melting in a cru- 
igt, ef; poem, fiction. 

igte, v. a. to compose verses, to ver- 
ify, to poetize, to invent, to romance. 
igte, v. 4. to tighten, to calk a ship. 
igtejern, et; calking iron. 

igtefonft, en; poesy, poetry. 

igter, en; poet; ~aanbd, poetical genius ; 
epne, poetical talent; -frihed, poetic 
.cense; —fald, poetical vocation ; -fprog, 
oetical diction, poetical language. 


Dob 


67 

Digterinde, en; poetess. 

Digtet, a. fabled, invented, fictitious. 

Digtning, en; poem, poetry, poetic 
composition. 

Dild, en; dill. 

Dimmeluge, en; Passion week. 

Din, pron. thy, thine. 

Dingle, v. n. to dangle, to bob. 

Dinkel, et; spelt. 

Dipbtong, en; diphtong. [patent. 

Diplom, ef; diploma, charter, letters 

Diplomat, en; diplomatist. 

Diplomatil, en; diplomacy. 

Diplomatif—, a. diplomatic. 

Directgr, en; manager, director. - 

Dirk, en; picklock. 

Dirke, v. a. (en Laas) to pick a lock, 
to top a boom (nautical term). 

Dirre, v. n. to quiver, vibrate, thrill. 

Discant, en; treble, descant. 

Difcipel, en; pupil, disciple, scholar. 

Difeiplin, en; discipline, branch of 
knowledge. 

Difciplinere, v. a. to discipline. 

Disconto, en; discount. 

Diftg, ad. hazy; -hed, haziness. 

Dife, en; counter, small plate. 

Disputate, en; dissertation, disputa- 
tion, thesis. , 

Disputere, v.n. dispute, debate, argue. 

Dispyt, en; dispute. 

Disfonants, en; discord. 

Diſtichon, et; distich. 

Diftrict, ef; district. 

Dit, pron. thy, thine. 

Divan, en; divan, sofa. 

Dividend, en; dividend. 

Dividere, v. a. to divide. 

Divifton, en; division. 

Divifor, en; divisor, divider. 

Djærv, a. bold ; hed, boldness ; —talende, 
freespoken. 

Dict, en; diet; dictetiff, dietetic. 

Djævel, en; devil, fiend, demon. 

Djævels, djcvelf®, a. diabolical, devi- 
lish; dfcevelff Lift, diabolical cunning or 
art; en ticvels Rarl, a devil of a fellow. 

Djævelffab, et; devilry, hobgoblins. 

DQicevelunge, en; devil's imp; djævles 
blændt, deuced, confounded; Djævelss 
byrfelfe, demonolatry; -maner, exorcist; 
-maning, exorcism. 

Dobbel, en; a game of hazard, gamb- 
ling, gaming. 

Dobbelt, a. double, twofold; tage —, to 
double; - faa meget, as much again, 
twice as much. 

Dobbelthed, en; duplicity. 

Doble, v. n. to gamble, game. 

Doblebroder, en; gambling companion. 


5% 


68 Dob 


Dobler, en; gambler, gamester. 

Doctor, en; doctor; physician; <atteft, 
doctor's certificate; - Hat, doctor's cap; 
=grab, doctor's degree, doctorate. 

Document, et; document, deed, instru- 
ment. [tiate. 

Documentere, v. a. to prove, substan- 

Dog, conj. ¢ ad. yet, however, for all 
that, still. 

Dogge, en; bull dog. 

Doglep, et; dewlap. 

Dole, en; dock; at doffe, to dock, to 
take into dock. 

Doll, en; ſ. Daggert. 

Dolman, en; hussar jacket. 

Dom, en; sentence, judgment, decree, 
decision, doom, award; fælde =, to pro- 
nounce or pass sentence; -falbe, con- 
vict, condemn; den Domfaldte, the 
convict. 

Domeapitel, et; chapter; —berre, canon; 
~tirfe, cathedral; -preft, dean. 

Domeftil, en; domestic, servant. 

Domfeloning, en; condemnation, con- 
viction. 

Dombuus, et; judgment hall, court 
house; —penrge, judge's fees. 

Dominere, vo. a. to domineer; to lord 
it over. (Dominican friar. 
Dominicaner, en; Dominican; ~munf, 

Domino, en; domino. 

Dommedag, en; doomsday, day of 
judgment. 

Dommer, en; judge; ~-embede, office of 
a judge; —febde, judgment seat. 

Dompap, en; bullfinch. 

Domsact, en; copy of a sentence. 

Domemand, en; juror; -ret, right of 
jurisdiction; -fag, cause pending. 
Donat, en; accidence. 

Done, en; snare, gin, noose, springe. 
Donkraft, en; jack, screw. 

Dont, en; business, work, task; paéfe 
fin =, to mind one’s business. 
Dopf¥o, en; ferrule; Dop, tack, knob. 
Doritf€, a. Doric. 

Dorf, a. slow, lazy, slothful, heavy, 
dull, torpid, indolent, sluggish. 
DorfFbed, en; indolence, dulness etc. 
Dofts, en; dose. 

Dosmer, en; blockhead, dunce, dullard. 
Dosmeragtig, a. stupid, foolish, dull, 
sottish. 
Douceur, en; gratuity, reward. 
Doven, a. lazy, idle, slothful, slow. 
Dovendyr, et; sloth; ai. 

DovenfFab, en; laziness, idleness etc. 
Dovne, v. n. to idle, lounge, loll, to 
become stale, fiat. [ drop. 
Draabe, en; drop; draabeviié, drop by 


Dri 

Draabeflafle, en; phial; — fiydente, 
liquid; ~rer, spout; -tag, coping. 

Drab, ef; manslaughter, homicide. 

Drabant, en; halberdier, yeoman of the 
guard, myrmidon; (in Astronomy) 
satellite. 

Drabelig, a. stalwart, doughty. 

Drabsmand, en; homicide, manslayer. 

Drag, et; pull, tug, stroke, draught; 
(of a tobacco pipe) a whiff, puff; (of 
a scythe) handle. 

Drage, v. a. to carry, bear, draw, pull; 
~ Aanbe, to breathe; —bort, to go away, 
to part; -8, to struggle, wrestle; at - 
i Tvivl, to call in question; — Fordeel 
af, to derive advantage from; — fra, de- 
duct; ~ i Felten, take the field; - igjen» 
nem, to pass through, traverse; — Nytte, 
draw profit; - Omforg, to take care of, 
to look to; — til Regnffab, to call to 
account; — ub, to march ont. 

rage, en; dragon; Papiiré-, kite. 

Drageblod, et; dragon's blood. 

Dragelgn, en; porterage, carriage. 

Drager, en; porter, carrier. 

DragPeifte, en; chest of drawers. 

Dragon, en; dragon. 

Dragt, en; load, burden, charge; dress, 
garb, garment. 
Dram, en; dram. [tize. 
Drama, et; drama; dramatiſere, drama- 

Dramatiſt, a. dramatic. 

Drank, en; dregs, lees, grounds. 

DranPer, en; drunkard, toper, faddler. 

Dratte, v. n. to drop. 

Dravkar, et; mash tub, trough 

Dreie, v. a. toturn; — af Reien, to strike 
off from the road; Vinden har -t fig. 
the wind has shifted, veered; Gamta- 
Ten -r fig om, the conversation turns 
upon; Sporgsmaalet -r fig om, the ques- 
tion hinges upon; — bi, to bring to. 

Dreie, ¢. a. to work at the lath, to twist 

DreiebcenE, en; turner’s lath. 

DOreiejern, et; turning iron. 
Dreiekonſt, en; act of turning. 

Dreiel, et; diaper. 

Dreng, en; boy, lad, youth; apprentice. 
Drengeagtig, a. boyish, puerile. 
Drengebarn, et; malechild. 
Drengeftreg, en; waggish trick. 
Dreven, a. = i noget, versed, experien- 
ced, skilled. 

Drift, en; instinct, bent, indlination. 
Drift, en; meadow, common, pasture. 
Drift, en; drove, herd; af egen — o 
one’s own accord; han fidder i “, 
he has an extensive business. 
Drifte, v. a to winnow; -fold, winno- 
wing sieve; — rug, winnowing trough. 





Dri 


Driftig, «. active, laborious, indu- 
strious. 

Driftighed, en; activity, diligence, in- 
dustry. 

Drik, en; drink, liquor, draught, potion, 
beverage, decoction ; fterfe Driffe, ardent 
spirits, spirituous liquors; forfalde til -, 
take tꝑ drinking. 

Dritfé, . v. a. drink, tipple, guzzle, 
bowze; = fig fuld, to get drunk; — tet, 
to drink hard or deep. 

DriPlebroder, en; pot companion, a 
toper; ~gilde, a bout; -bæger, cup. 
Deiffeglae, et; drinking glass; -buus, 
taphouse; -famp, drinking match; 
-far, drinking vessel; -fag, drinking 
bout; -penge, gratuity, something to 
drink; vales; -fyge, passion for drink ; 
-vane, habit of drinking; —vare, drink- 
ables, drink; —vife, drinking song. 
>eiEbelig, a. drinkable. 

Drille, v. a. to rally, jeer, banter, 
teaze, worry, annoy. ellow. 
>ciller, en; teazer, worrier, annoying 
deillevi, et; jeering, teazing ete. 

vifte fig, v. r. to dare, to venture, to 
be bold, to presume. 

driftig, a. bold, daring, hardy. 
rivbolt, en; drivingbolt. 

rive, v. a. & n. to impel, urge, drive, 
force, to carry on, exercise, practise; 
lounge, saunter, idle: — det for vidt, 
io carry it too far; han har brevet det 
vidt, he is a proficient in; — Værter, 
© force plants; — Gpeg med, to make 
‘un or sport of; - Tiden hen, to while 
wway time, to beguile time; — noget 
giennem, to carry a point; at — paa Én, 
o urge one on, to goad one on; brevet 
{rbeide, embossed work; Gneen -r, the 
now drifts; Uvetret <r over, the storm 
vill pass over; — tilbage, to repel, re- 
ulse; = Djævle ud, to cast out devils, 
o exorcise; = paa Flugt, to put to 
light; — Fjenden ub, to dislodge the 
memy. 

tivebro, en; floating bridge. 
rivebænf, en; hotbed, forcing frame. 
rivefjær, en; spring ; cause, incentive. 
tivebammer, en; driving hammer, 
hasing hammer. 

tivebjul, et; spring, wheel. 

river, en; lounger, idler, saunterer. 
tiverum, ef; searoom. 

tivefand, ef; quicksands. 
rivetgmmer, et; floating timber. 
— ef; drag net. 

tivbuus, et; hothouse, greenhouse, 
orcing house. 

tivtis, en; floating ice, driftice. 


—— 4 


Dre 69 


Drivvaad, a. dripping wet, wet through. 
Drog, et; dunce, good for nothing fellow. 
Dronning, en; queen; —lig, queenlike. 
Drosfel, en; thrush 

Droft, en; Lord High Constable. 
Drot, en; lord. 

Drue, en; grape. 

Druehosſt, en; grape gathering, vintage. 
Drueblafe, en; cluster or bunch of 
grapes. 

DruemunE, en; baneberries. 
Bruefaft, en; juice of the grape. 
Drueftengel, en; grape stalk. 

rub Len, a, drunk, intoxicated, tipsy, 
inebriated ; briffe fig =, to get drunk. 
OrulFenbolt, en; drunkard. 
Drukkenſtab, en; drunkenness, inebria- 
tion, intoxication. [be drowned. 

Drukne, v. a. & n. to drown, sink, to 

Dryppe, v.a.¢. to drip, tickle down, 


jp. 

Dryppebad, et; shower bath. . 

Dryppefad, et; dripping pan. 

DOrypperende, en; gutter. 

Dryppert, en; clap, gonorrhea. 

Drypnæſet, a. snivelling. 

DOryppefteen, en; stalactite. 

Deysfe, v. a. & n. to sprinkle, powder, 
dredge. [wer (of rye). 

Dre, en; the flower of rye; i -, to flo- 

Dreebe, v. a. to kill, slay, put to death. 

Dreebende, a. killing, mortifying; et - 
Hug, a mortal blow. 

Dræber, f. Drabsmand. 

Dræbning, {. Drab. 

Dræg, en; grapnel; drægge, to drag. 

Drægt, en; litter (of pigs), 

Dregtig, a. breeding, teeming, big, with 
young; et Glibé -bed, the burden of a 
ship; -t Korn, full ripe grain. 

Dregtighed, en; burden, tonnage, (of 
a ship); pregnancy. 

Dræt, et; draught (of a net of fish). 

Drætid, en; time of flowering. 

Dreette, o. a. to line, to cover on the 
inside. 

Breve, v. n. to drawl, to loiter, tarry. 

Brøbel, en; the uvula. 

Drøfte, v. a. to try, examine, sift, to 
enquire into. 

Broftelfe, en; inquiry. 

Droi, a. substantial, lasting, durable, 
heavy, stout, thrifty, saving; -¢ Ord, 
strong language. 

Drside, Droihed, en; stoutness, heavi- 
ness, thriftiness, durability. 

Drøm, en; dream; dbremme, to dream. 

Drømmebilled, et; phantasm. 

Drømmebog, en; book of dreams, one- 
iromancy. 


70 Srp 


Drømmer, en; dreamer. 

Drømmeri, et; dreaming, reverie, idle 
fancy. . 
Drømmetyder, en; of 

dreams, oneirocritic. 

DOrpmmeverden, en; world of visions. 
DrgmmeverrF, et; phantasmagoria, 
Drgn, et; peal, din, rambling noise. 

Dregne, v. n. to peal, rumble. 

Drøfe, v. n. to dawdle. 

: Drøsferi, et; dawdling. 

Drov, et; cud; tygge —, chew the cud. 

Drøvtyggende, a. ruminating. 

Drøvtygget, a. fig. hackneyed, often 
repeated. 

Du, pron. thou, 2nd person sing. (gene- 
rally rendered in English with ,,you’, 
2nd person plur,); han duter mig paa, 
he charges me with. 

Dublet, en; ‘duplicate, doublet. 

Bublon, en; dubloon. 

Ducat, en; ducat. 

Due, en; dove, pigeon; —hurs, flag, 
dove cot, pigeon house; Gan=, cock; 
Hun-, hen pigeon; -beg, pigeon hawk ; 
-fremmer, dealer in pigeons; ~poftei, 
pigeon pie; -fieg, roast pigeon; -unge, 

oung pigeon; -æg, pigeon egg. 
the, v. n. to be of use, to be fit for; 
det buer iffe, it is of no use. 

Duel, en; duel, single combat. 

‘Duelig, a. able, apt, capable, skilfal. 
Duelighed, en; ability, fitness, aptness. 
Duellant, en; duellist, dueller. 
Duellere, v. n. to fight a duel. 

Duft, en; odour, fragrance, perfume. 
Dufte, v. n. to exhale odour, perfume. 
Duftrig, a. odoriferous, balmy, fragrant. 
Dug, en; dew; -draabe, dew drop; — 
-perle, dew drop; ~vaad, bedewed, moi- 
stened with dew; at bugge, to bedew; 
bet bugger, the dew is falling. 

Dug, en; cloth; bredde Dugen, to lay or 
spread the cloth; -mager, cloth maker. 
Dufand, en; diver, teal. 

Duke, v. a. Gn. to dive, dip, immerge, 
plunge; -;med Hovedet, to stoop. 
DutEe, en; doll, puppet; -huus, baby 
house, doll's house; - Traabd, skein of 
thread; -mager, doll maker; -ffab, press 
for doll’s clothes; -fpil, puppet show; 
~tei, doll finery, toys, baubles; ~ffab, 
Ag. snuggery. 

Dukſteen, en; tuffa. 

Dulme, v. n. to allay, soothe, soften, 
slumber, assuage, abate, subside, dose. 
Dulmen, en; abatement, alleviation. 
Dum, a. stupid, foolish, blunt, dull, 
absurd, stolid; en ~ Streg, a foolish 
prank. 


interpreter 


Dyb 
Dumbed, en; stupidity, folly, dullness. 
Dumbdriftig, a. rash, foolhardy. 
Dumodtiftighed, en; rashness, fool- 
hardiness. 
Dummerhoved, et; blockhead, dunce, 
loggerhead, dunderhead. 
Dumrian, en; ſ. Dummerboved. 
Dump, et; plump, plange. « 
Dump, a. dull, low. ° 
Dumpe, v. n. to plump, plunge. 
Dundre, v. n. to thunder, rattle, ramble. 
Dunet, a. downy. 
Dunk, en; jar, keg, cag, a stone bottle. 
Dunkel, a. obscure, dim, dark, dusky, 
gloomy. { darkness. 
Dunkelhed, en; obscurity , dimness, 
Dunkraft, en; f. DonPraft. 
Dunſt, en; vapour, steam, exhalation; 
~bhul, pore; -frebé, atmosphere. 
Dunfte, v. n. to exhale, evaporate, 
steam. ' 
Dunftig, a. damp. 
Duodez, en; duodecimo. 
Duplicat, et; duplicate. 
Durboreven, a. cunning, crafty, shrewd. 
Durklob, et; looseness of the belly. 
Dus, thouing, theeing; vere Das met 
to be on terms of intimacy with. 
Dusbrover, en; a crony. 
Duftn, et; dozen; ~viis, by the dozen. 
Duff, en; tuft, tassel; buffet, tufted, 
Pate bled 
uun, ef; down; —blød, downy; 
having down on the chin; on 
bullrush; -Ie8, downless; feng, down- 
bed. [ piteh. 
Duve, vo. a. & n. (nautical term) to 
Dvale, en; torpor, trance; ligge i -, to 
lie in a trance or torpor; ~tid, season 
of torpor. i [ slothfal. 
Dvaſt, a. coarse, uncouth, mawkish; 
Dveele, vo. n. to tarry, linger, delay, 
dwell. ~ 
Dveelg, et; buckram. 

Dværg, en; dwarf, pigmy. 
Dværgevært, en; dwarfish growth; 
-hat, conjuring cap; -tre, dwarf tree. 
Dyb, a. deep, profound; -t, deeply; -t 
inde i, far into; at føle -t, to feel keenly; 
en — Hemmelighed, a profound secret; 
-gaaende, (of roots), striking deep; (of 
ships) of great draught; —feenbde, pene- 
trating; <findig, profound; —findigher, 
en; depth of understanding; -éergende, 
deeply afflicted; =—tenfende, meditative, 

contemplative. 

Dyb, et; deep, abyas. 
Dybde, en; profundity, depth. 
Dybe, v. a. to deepen. 
Dybslod, et; sounding lead. 


Dyb 


Dyd, en; virtue; bet er Dybden derved, 
that is the beauty of it. 
Dydefuld, dyderig, dydig, a. virtuous, 
honest, we)lprincipled. 
Dydsleere, en; moral 
Dydsmønfter, et; a paragon of virtue, 
a pattern of virtue. 
Dye fig, v. a. to restrain one’s self, 
to be quiet. ' 
Dygtig, a. able, clever, capable, apt, 
fit; han fif — Prygl, he got a sound 
thrashing; at blive ~ vaad, to get a com- 
lete soaking. 
ygtighed, en; ability, cleverness, fit- 
ness, capacity, aptness. 
Dykke, v. a. to dive. 
yf fer, en; diver; -folte, diving bell. 
Dykning, en; diving, ducking. 
Dynd, ef; mud, mire, slough; quagmire. 
Dyndet, a. muddy, miry. 
Dyndvaad, a. wet through, wet to the 
skin, drenched. 
Byne, en; feather bed; -vaar, case of 
a feather bed; stuffing. 
Dynge, en; heap, hoard, mass, pile; at 
=-, to heap, hoard, accumulate, amass; 
= Penge op, to hoard money. 
Dyppe, v. a. to dip, plunge, immerse. 
Cypning, Dyppelfe, en; dippping; 
Dyppelſe, sauce (for roast). 
Dør, et; animal, beast; Dyreart, species 
of animal; <fegtning, fighting, baiting of 
wild beasts; —grav, pitfall; -have, park ; 
hule, den of wild beasts; -fjed, venison ; 
~lege, veterinary surgeon, farrier ; -[cre, 
zoology; -ftin, deer skin, —ffole, veteri- 
nary school; -vogter, gamekeeper. 
ye, a. dear, costly, expensive; i dyre 
Domme, exorbitantly. 
Yyrebar, a. dear, costly, precious, of 
zreat value. 
Yycif, a. brutish, bestial; -$ed, bra- 
‘ishness. 
yrBe, v. a. to cultivate, till (the soil); 
worship, to study. { ship. 
‘yrBelfe, en; cultivation; tillage; wor- 
yrker, en; cultivator, tiller, wor- 
chipper. 
iyrfid, en; dearth, scarcity. 
‘yafe, en; heap of stones. 
‘ysfe, ». a. to hush, to lull 
‘y(t, en; combat, fight, tilt, joust, 
hock, brunt, brush, a set to; vove en 
, venture a bout. 
yftløb, et; tilting, jousting, tourna- 
1ent. 
yvelsdræbl, en; asa foetida. 
cage, v. @. to fondle, pet (a child). 
cet, et; deck. 
weEEe, v. a. to cover wrap up, deck; 


Dog 71 


- Bordet, to lay the table; - Omloſt⸗ 
ningerne, cover the expenses. 
DætEe, et; cover, leyer, covering. 
Dœkketoi, et; table linen; -garn, bird 
net. 
Dæfning, en; covering. . 
Dæffel, et; cover, lid, dish cover. 
Demme, v. a. to dam, stop, confine. 
Dæmning, en; dam, damming. 
Deempe, vo. a. to suppress, to extin- 
guish, quench, put out, smother (the 
fire), to deaden (the sound); med -t 
Stemme, in a subdued voice; at — et 
Oprer, to quell an insurrection, 
Deemper, en; sordet, sordine, damper. 
Deempning, en; damping, quenching, 
smothering. 
Deemee, 0. n. to grow dark, to darken. 
De meing, en; twilight, dawn. 
Døbe, v. a. to baptize, to christen. 
Debeatteft, en; certificate of baptism. 
Dpbenavn, et; Christian name, baptis- 
mal name. 
Døber, en; baptist, baptizer. 
Debefond, en; font. 
D¢d, en; death, decease, demise. 
Død, a. dead; —blaa, livid; —bleg, deadly 


pale. 

Død, dødt, a. dead, inanimate; en Ded, 
a dead body, a corpse, a deceased. 
Døde, v. a. to kill, mortify (ev pas- 

sions). 

Dødelig, a. mortal, deadly; at gaae i 
Debden, to meet death; ligge for Debden, 
to be on the point of death. 

Dødelighed, en; mortality. 

Dødelfe, en; mortification. 

Dødfødt, a. still born. 

Dodhed, en; deadness, numbness. 

Dødning, en; ghost, spirit, spectre, 
skeleton, dead body. 

Dødningfarve, en; cadaverous hue. 

Dødsangeft, en; pangs of death, mor- 
tal dread. 

Dødsdag, en; day of death. 

Dgdsdom, en; sentence of death. 


Dødfens, a. guilty of death - Du er -, 
ou are a dead man. * 
sdsfald, et; ſ. Ded. ſdeath. 


Dødefare, en; mortal peril; danger of 
Dødslifte, en; bill of mortality. 
Dødsfeng, en; death bed. 

Dødsftraf, en; capital punishment. 

Dødsfynder; mortal sins. 

De, v. n. to die, to perish. to expire; 
to pay the debt of nature; — bort, to 
die, to drop off; = ud, to become extinct. 

Degenigt, en; a good for nothing fellow. 

Døgn, et; day and night, (a single rota~ 
tion of the earth, 24 hours). 


72 Dsg 


Daegnublad, et; ephemeral print. 
Heguflue. en; ephemeroa. 
Døgnvæfen, et; ephemeral being. 
BDølge, o. a. to hide, to conceal. 
Delgsmaal, 
clandestinely. 
Dsmme, v. a. & a. to judge, to pass 
sentence, to sentence. 
Dsmmekraft. en; judgement. 


et; concealment; 


ios! 


ER 


Cderdann, ef; eider down. 
Ederfugl. en; eider duck. 
| Catagelfe, en; administering of aa cath 
' @ofvoren, a. sworn (jurymaan). 


eq, en; oak; Steen-, holm-oak. 
Legebord, et; oak-table. 
PegeFrands, en; garland of oak-jeave:. 
egelund, en; grove of oaks. 
Pegeflor, en; oak-forest, wood of oaks 


Her, en; door, lufte -en i Næfen paa En, | Cegetræ, et; oaktree. 


shut the door in one's face; jagt 


Gn | Cegetømmer, et; oak timber. 


pan en, to turn one out of doors; boe | Ceghjort, en; stag beetle. 
- om -— med En, to live next door to! Gem, en; vapour; steam; eme, to em: 


one; luffe -en i. to shut the door; [ule 
-en i Laaé, to lock the door. 
Herangel, Ogeftolpe, en; pivot. 
Dørfylding, en; the pane of a door. 
Dørbængfel, et; hinge of a door. 
Dorflsi. en; leaf of a folding door. 
Dorkarm, en; a door case. 
Hecttinte, en; latch of a door. 
Dsrpoſt. Dørftolpe, en; post or jamb 
of a door. 
Dørtrin, et; door sill. 
DWertcerel, en; threshold.  [janitor. 
Dgrvogter, en; doorkeeper, porter, 
OQsrFarm, en; door case, frame. 
Dørflag, et; sieve, colander. 
Oss, en; dullness, drowsiness. 
Defer v. a. to doze, to mope. 
Døfig, a. drowsy, heavy, sleepy. 
Defighed, en; drowsiness, heaviness, 
supineness. 
sv, a. deaf. 
Døve, o. a. to deafen, to deaden. 
Døvhed, en; deafness, surdity. 
Dsvning, Døvelfe, en; deafening; 
apathy, torpor, stunning. 
Døvftum, a. deaf and dumb. 


E. 


bbe, en; ebb, refiux; = og Flod, ebb 
and fiood, tide. . 

Echo, et; echo, resound, resonance. 

2d, en; oath, affidavit; aflægge en =, to 
swear, to make an affidavit; giere falff 
-, to perjure one’s self; at bryde fin —, 
to violate one’s oath. 

Edder, en; venom, corraption; —fop, 
spider; -flange, venomous serpent. 
Eddike, en; vinegar; -brygger, vinegar 
manufacturer; -bryggeri, vinegar manu- 
factory; -fruffe, vinegar cruet; —fyre, 
acetic acid. 

den, et; Eden. 

Cder, pro. pers. you, your, yours. 


vapour; to steam. 

Cen, eet, pron. one; bet fonrmmer ut pe 
ect, it is all one; med cet, all at once. 
suddenly; en underlig Cen, an odd fst 

Wenaarig, a. one year old. 

Wenbaaren, «. only begotten. 

Wendreegtig, a. unanimous, united 
harmonions. 

@endreagtighed, en; comcord, unat- 
mity, harmony, unity. 

Wengang, ad. once, one. 

Lenhed, en; unity. 

Genbisrning, en; unicorn. 

Venlig, a. solitary, lonely, lonesome: 
ben eenlige Stand, celibacy, single bles- 
sedness. 

Pentighed, en; loneliness; celibacy. 

enrum, ad. i =, privately, secretly, 

rater: in secret. 
enftdig, a. partial, onesided. 

Wenfpcendetvogn, en; one horse cart. 

enfltavelfesord, et; monosyllahle. 

ens, eensdannet, a. uniform, eves, 
equal, alike. 

ensformig, a. uniform. monotonous. 

ensformighed, en; uniformity, same- 
ness, monotony. [nymous. 

Lenslydende, a. consonant; -[ybdig, syno- 

enfom, a. solitary, lonely, alone, lone- 
some. [solitariness. 

—A en; solitude, loneliness, 
Wenftemmig, a. unanimous, with one 
accord, 
enftemmighed, en; accord, harmony, 
agreement. 

Wengiet, a. one eyed. 

Wen, a. even; -eller u-, odd or ever. 

Effect, en; effect; pi. effects, moveables. 

Wfter, pr. & ad. after, past, behind, 
next to; at fomme = noget, to find out; 
~ min Mening, according to my opinion; 
- Befaling, by command; lidt — lidt, by 
degrees, by little and little; 8 Dage - 
hinanden, eight days running. 
fteraar, et; autumn, harvest. 
Efteraarsſtorm, en; autumnal gale. 
Efterabe, v. a. to imitate, copy, ape. 





Efterabelfe, en; imitation, mimicking, 


aping. 
Sfteraber, en; imitator, mimic. 

Efterat, conj. after, when. 

kfterbyrd, en; afterbirth. 

frerdags, a. henceforth. 

*fterdi, conj. when, whereas, because. 
fterdrage, v. a. to draw after. 
‘fterforf€e, v. a. to investigate, explore, 
scrutinize, ta search, to inquire into. 
“fterforfEning, en; investigation, ex- 
ploration, search. [come after. 
”fterfølge, v. n. to follow, to succeef, 
;fterfølgelfe, en; succession, following. 
‘fterfglger, en; successor, follower. 
ftergive, v. a. to pardon, remit, yield; 
jan =r Ingen i &lid, he is second to 
tone in diligence; et -nde Sind, a com- 
iant, a yielding disposition. 
ftergivelfe, en; yielding, compliance. 
ftergivende, a. complying, indulgent, 
‘ielding, supple, pliable. 
ftergivenbed, en; compliance, yiel- 
ing, remission. [to counterfeit. 
ftergjøre, v. a. to imitate, copy, forge, 
ftergrandf€e, v. a. ſ. Efterforſte. 
ftergrave, v. a. to dig, excavate. 
ftergranning, en; digging, excavation. 
— — en; grazing of a mowed 
eld. 

‘terbaanden, ad. by degrees, gra- 
aally, by little and little. 
terbaanden, ad. successively, one 
‘ter another. 

terbede, en; afterheat. 

terlyige, 0. a. to covet vehemently. 
terbiqen, en; coveting. 

terbange, v.a. toindulge, to dangle 
ter, to adhere to. 
terbøft, en; after crop. [after. 
terjage, v. a. to chase, pursue, hunt 
evElang, en; resonance, after sound. 
‘erPomme, vo. ». § a. to comply 
th, to perform, to observe ; to succeed, 
me after. 

erkommer, en; successor. 
erPomsmere, pi. posterity. 

erlade, v. a. ¢ #. to leave behind, 
zlect, omit. (less, neglectful. 
etladen, a. negligent, remiss, care- 
erladenffab, et; effects (of a per- 
1 deceased). 

eclede, wv. a. to search, seek after, 
k for, to turn over. 

ecleve, v. a. ſ. Efterkomme. 
tclevende, a. surviving; be —, the 
vivors. 

rleverf®e, en; relict. 
rligne, v. a. imitate, mimic. 
‘tlignelfe, en; imitation, copy. 


Eft 73 


Efterligner, en; imitator. 
Efterlyd, en; after sound. 
Efterlyſe, v. a. to give notice. 
Efterlysning, en; advertisement. 
Efterlæſe, v.a. toreview, to read over. 
ftecmaale, v. a. to measure again. 
ftermaaitid, et; after meal. 
Eftermad, en; last. course at dinner 
before the dessert. [again. 
ftermale, v.a. to copy, to paint over 
Eftermand, en; successor. 
Wftermiddag, en; afternoon; i =, this 
afternoon. 
Efterminde, et; a memory. 
Eftermæle, et; fame, name, renown. 
Efternavn, et; a surname. 
Wfterregne, o. a. to reckon over; to 
check. 
Efterret, en; dessert. 
Cfterrettelig, a. to be relied on; holde 
fig en Befaling -, to attend to an order, 
to observe an injunction. 
iterretning. en; news, accounts, ad- 
vice; intellimence; information. 
Piterfanke. cv. a. to glean. 
CiterfanEning, en; gleaning. 


Æfrerfee, v. a. to review, to revise, exa- 
mine, inspect 

frerfige, v. a. to repeat. [light. 
Witec(in, et; afterglimmering, faint - 


Efterſtreven, ao. copied, transcribed. 
iterjFrige, v. a. to cry gut after. 
iter/Erive, ©. a. to copy, to transcribe ; 
to forge, imitate, counterfeit. 
fterlErift, en; postscript. 
ÆfterjEud, et; additional supply; sub- 
sequent contribution. 
fterflaae, v. a. to look for (in a book). 
Vfter(lacbe, v. a. to train after, to drag 
after. [ issue. 
Citerlagt, en; posterity, offspring, 
Cfterflæt, en; aftermath, aftergrass. 
Efterſmag, en; tang, after taste. 
Efterſnakker, en; repeater of another 
erson’s words. 
diterfom, conj. since, because, since 
that, as much as, whereas, in as 
much as. 
Lfterfommer, en; after summer; latter 
end of summer; autumn. 
Efterſpil, et; after piece; Ag. con- 
clusion. 
Efterſpore, v. a. to track, to trace out. 
Cfter{poring, en; tracking. { for. 
Piterfpurgt, a. inquired after, asked 
Siterfperge, o.a. tv ask for, to inquire 
after. 
Efterſp⸗rgſel, en; enquiry, demand, 
ter er megen — efter bette, there is great 
demand for this. 


74 Eft 


Efterſtaaende, a. remaining; bet =, the 
remainder, arrears. 

Efterſtavelſe, en; affix. 

Efterſtik, et; copy of an engraving. 
frerftrcebe, v. a. to persecute, to aim 
at, to aspire to; to plot against (one’s 
life). [laying, plotting. 
Siterftracbelfe, en; persecution, way- 
Øfterftræber, en; persecutor, plotter. 
ffrerfyn, et; revision, review, inspec- 
tion. 

Sfterfynge, v. a. to sing after. 
Efterſœd, en; late sown seed. 
Æfterfætte, v. a. to search, to seek 
for, to hunt after. 

Eftertale, en; ill repute. 

WftertanFe, en; reflection, deliberation, 
meditation. 

Lftertegne, «. a. to copy a drawing. 
Wftertid, en; after times, after ages; 
i -en, in future. 

Æftertragte, v. a. f. Efterſtræbe. 
Witertryl, et; a surreptitious copy, a 
counterfeit; fig. emphasis. 
Eftertrykke, v. a. to counterfeit. 
Æftertælle, v. a. to count, to reckon 
over. 

Eftertæœnke, v. n. to ponder, to reflect 
on, to consider; to meditate, to muse, 
, to ruminate. [spect. 
itertenFfon, a. considerate, circum- 
CftertenEfombed, en; prudence, cir- 
cumspection, consideration, reflection. 

Efterveer, pl. after pains. 
Sfterveie, v. a. to weigh over again. 
Wfterverden, en; posterity, after ages. 
Cftervinter, en; after winter. 
Wfterveert, en; after growth. 
Æg, en; pl. Sgge, edge of a sword, 
knife etc. 
ge, en; the spoke of a wheel. 
gen, a. own, proper, peculiar, parti- 
cular; separate; et eget Menneſte, a sin- 
ular character, an odd person; i en — 
og, in @ separate book. 
Egenhed, en; peculiarity, singularity; 
the idiom (of a language). 
&genhændig, a. with one’s own hand; 
= Unbverftrift, sign manual; — Sfrivelfe, 
autograph (letter). 
Lgenljerlighed, en; selflove, selfish- 
ness, egotism. [ despotic. 
Lgenmegtig, a. arbitrary, absolute, 
Lgennytte, en; selfinterest, selfishness. 
gennyttig, a. selfish, interested. 
€genraadig, a. arbitrary, despotic, im- 
erious. 
genroes, en; ſ. Selvroes. 
Lgenfindig, a. capricious, wilful, obsti- 
nate, stubborn. 


Cif 
Egenfeab, en; quality, property, attr- 
ute 


fgentlig, a. proper, peculiar, particr- 
lar; ad. properly, peculiarly, partica- 
larly; -t talt, strictly speaking. 

gern, et; squirrel. 

Lage, v. a. to edge; f. Opegge. 
Eggelſe, en; ſ. Opeggelfe. 

gn, en; country, region, tract, parts. 

Egne fig, v. r. to be fit for, adapted to 

Egoisme, en; egotism. [ egotistic. 

Lgoilt, en; egotist; egotftiff, egotistical, 

121, ad. not; Hi! interj. oh! ah! 

Lia, interj. hey! heyday! 

Lie, Liendom, Wiendeel, en; posses- 
sion, property. {liazly. 

Ciendommelig, a. $ ad. peculiar, pecu- 

Liendommelighed, en; peculiarity. 

Liegod, ad. benign, exceedingly kind. 

Wiegodhed, en; exceeding goodness. 

Wiendomsfribed, en; full and free rigit 
of possession. 

Liendomseret, en; right, title of pos- 
session. 

Wier, Liermand, en; possessor, owner, 

proprietor. 

Satie, a. elastic, springy. 

Elafticitet, en; elasticity, springiness. 

LlectriceermafEine, en; electrifying 
machine. 

Llectricitet, en; electricity. 

Llectricitetsmaaler, en; electrometer. 

Llectrifere, v. a. to electrify. 

WlectrifE, a. electric. 

Llegi, en; elegy; elegiff, elegiac. 

Llement, et; element. 

Wlementar, a. elementary. 

lendig, a. miserable, wretched, dis- 
tressed, piteous. 

Wiendighed, en; wretchedness, misery. 

Elephant, en; elephant; —fnabel, trunk, 

roboscis; —tanbd, tusk. 

I, en; Elletræ, et; alder. 
"Elledands, en; fairy; fairy ring. 
Ellefol CiverfolE, et; fairies, elves, 

ays. 

WileFonge, en; fairy king. 

Eller, conj. or; enten-, either or; hver⸗ 
fen ~, neither nor. 

Ellers, ad. else, otherwise. [plot. 

WilefFov, en; grove of alders; alders- 

lleve, n. c. eleven. 

Ellevild, a. crack brained. 

Elphenbeen, et; ivory. 

Elodyr, et; elk. 

WifFe, v. a. to love; meget -t, much 
loved; at gjøre fig -t, to win the love 
of, to endear one's self to. 

"ifFelig, a. lovely, loved. 

LifFelighed, en; loveliness. 








Elſ 


Elſter, en; lover, paramour, gallant, 
beau, amateur. 
ifFerinde, en; mistress; lady-love. 
Elſtov, en; love, amour; »s brev, love 
letter, billet doux; ~édigt, love poem, 
erotic poem ; -8brif, philter, love-potion ; 
—éfuld, amorous; —8gubd, god of love, Cu- 
pid; ~8banbdel, amorous trick; —Shiftorie, 
lovestory; <-épiil, loveshaft; -éruué, 
love rapturea; —€fager, love affairs; 
—évife, love ditty. 
Elſtværdig, a. amiable, lovely. 
LifFveerdighed, en; amiability, love- 
liness. 
¥lv, en; river. 
Ymail, en; enamel. 
Emaillere, v. a. to enamel. [post. 
Embede, et; office, employment, place, 
Embedsbroder, en; colleague. 
Embedsferelfe, en; discharge of office. 
Embedsiver, en; official zeal; betlede 
et Embede, to fill an office; at foreftaae 
et Embede, to discharge an office. 
Embedsmand, en; functionary, public 
overnment officer. 
Embedspliat, en; official duty. 
Embedsftilling, en; official situation. 
2mbedsvei, en; official career. 
emigrant, en; emigrant. 
emigrere, v. n. to emigrate. 
emmer, pl. embers. 
In, et, art. a, an. 
‘nd, conj. & ad. than; hvad ber — ffal 
hændes, happen what may. 
indda, conj. ¥ ad. howbeit, yet, still. 
‘nde, en; end, termination, conclu- 
sion; close, finish; tail; til ben —, to 
that purpose; naar Enden er god er 
ting godt, all’s well that ends well; 
it gjøre Ende paa, to put an end to, 
‘o make an end of, to finish; han 
yorde fnart en Ende paa fin Formue he 
‘oon ran through his fortune; ber mig 
il Enden, hear me out; -n paa en Ramp, 
‘lose of an action; ved —n af hans Dage, 
n his old age. 
nde, v. a. & r. to end, to finish, to 
erminate, close, conclude; to put an 
ind to. . 
ndebogftav, et; final letter; —punft, 
xtreme point; -riim, concluding rhyme ; 
ftive, the top-cut, the heal of a loaf; 
tarm, rectum; <-vende, v. a. to turn 
pside down. 
ndelfe, en; termination. 
nodelig, a. finite, limited, final, ulti- 
late; at last, at length, finally, in 
ne, ultimately; be maa — iffe glemme, 
e sure not to forget. | teness. 
ndelighed, en; conclusion, end, fini- 


Ent 75 


Endeligt, ef; end, death; være nær fit 
-, be near one’s death. 

Wndosfement, ef; endorsement, indor- 

hdosfent, en; indorser. [sation. 

Endosfere, vo. a. to indorse, to write 
on the back. [more. 

Endnu, ad. yet, still; - engang, once 

Endog, endogſaa, conj. though, although. 

ne, a. ¢ ad. alone, solely. 

Eneboer, en; recluse, hermit. 

nebwr, et; juniperberry. 

Enehandel.en; monopoly; —ferre, auto- 
crat; —berfter, sovereign; -famp, single 
combat; -magt, sovereignty; -mærfer, 
precincts; -pige, maid of all work; 
-tale, soliloquy, monologue. 

Ynevoldsherre, en; absolute monarch. 

Enes, v. n. to agree. 

Eneſte, a. only, only one, sole, single; 
- t fit Glagé, unique. 

nfoldig, a. simple, artless, sincere; 
~ Staffel, simpleton. 

Enfoldighed, en; simplicity, plainness. 

Eng, en; meadow, pasture. 

f{ngang, ad. once, one time; iffe -, not 
even; tenf -, only think. [ gellike. 

Engel, en; angel; englelig, angelic, an- 

Engelland; England. 

Lugelleender, en; Englishman. 

WngelfF, a. English; - Plafter, court 
plaister; — Galt, Epsom salts; - Gyge, 
rickets. 

Ænggræs, et} meadow grass. 

Wig grund, em; meadow land. 

Enghave, em; enclosed meadow, 

Lrogjern, et; bog ore. 

Lngleliv, et; blissful life. 

Engleren, a. pure as an angel. 

Engleſtare, en; host of angels. 

Engleſtemme, en; angel voice. 

EnglærEe, en; tit lark. 

Lnqilat, et; meadow haymaking. 

Enhver, pron. every, everyone, each, 
everybody, any, anybody; -ifer, each; 
alle og ~, each and all. 

nig, a. united, unanimous; være —, to 
agree (together); iffe være —, to differ. 

Enighed, en; union, concord, harmony. 

Enke, en; widow. 

Enkedragt, en; widow's weeds. 

Enkedronning, en; queen dowager. 

Enkefrue, en; dowager. 

Enkekasſe, en; widow's fund. 

WnFelt, a. single, individual; en - Gang, 
once in a way; ~¢ Semearfninger, a few 
stray remarks; nogle -e Gange, occa- 
sionally. 

Enkelthed, en; singleness, simplicity. 

Enkeltſtaaende, ad. isolated. 

SnFemand, en; widower. 


76 Ent 


Enkeſtand, en; widowhood. 
Enkeſcede, et; dowager seat. 
fEnten, conj. either; — eller, either or. 
nthuftasme, en; enthusiasm. 
Enthuſtaſtiſt, a. enthusiastic. 
fntre, v. a. to board a ship. 
Wntrehage, en; grapple. 
EÆntreøre, en; pole axe. 
ntring, en; boarding; Entrebiil, boar- 
ding pike. 
Entree, en; entry, hall, lobby; admit- 
tance, admission. [ priser. 
ntrepreneuc, en; contractor, enter- 
Entitan, en; gentian. ' 
Epidemi, en; epidemic, contagious 
disease. 
Epidemiſt, a. epidemic, contagious. 
Epigram, et; epigram. 
pilepft. en; epilepsy, falling sickness. 
Spileptiſt. a. epileptical. 
Epilog, en; epilogue. 
Lpifl, a. epic; - Digt, epic poem, epos. 
Epifode, en; episode. - 
Spiſodiſt, a. episodical. 
Lpiftel, en; epistle. 
poke, en; epoch. 
qvipage, en; equipage. [out. 
Lqvipere, v. a. to equip, furnish, fit 
Lqvipering, en; equipment, outfit. 
r, v. n. jeg er, f. være. 
Lragte, v. a. to decide. 
LCragtning, en; decision. 
remit, en; hermit; anchorite; —bolig, 
hermitage. 
Erfare, ©. n. to know, learn, perceive, 
experience; to hear, to gain information. 
frfarenhed, en; f. Erfaring. 
Wrfaring, en; experience, knowledge, 
ginetice; bringe i -, to learn. 
rholde, v. a. to receive, get, obtain, 
acquire, gain. 
Lrboldelig, a. obtainable. 
— ẽ, en; obtaining, obtainment. 
“rhverve, v. a. to acquire, obtain, 
rocure, to earn, ‘gain. 
rhvervelfe, en; acquisition, getting. 
Lrbhvervsgrene, pi. branches of in- 


dustry. 
Erhvervskilde, en; source of gain. 
Wrindre, vo. a. & n. to remember, recol- 
lect, to call to mind, to remind, putin 
mind. [brance, reminiscence. 
Grindring, en; recollection, remem- 
WrindringesPraft, en; memory; -tegn, 
memorial. 

re, prep. arch, arrant, the veriest; 
-biffop, archbishop; —bifpebemme, arch- 
bishoprick ; —biffoppelig, a, archiepisco- 
pal; -gavtyo, arrant knave ; -engel, arch- 
angel; -bertug, archduke; hertuginde, 


Eva 
archduchess; -tfjetter, rank heretic; 
-lujon, arrant coward; -ffjeluz, arch 


rogue; -tyv, arrant thief. 


Erkjende, v. a. to perceive, to conceive, 


to discern, to comprehend, to under- 
stand, see, acknowledge, own, admit; 
iffe ~, to disown. 


rFjendelfe, en; acknowledgment, ad- 


mission, recognition, apprehension; 
tomme til -, to repent, to acknowledge 
one’s fault. 

rPjendtlig, a. grateful, thankful. 
rFsendtlighed, en; gratefulness, thank- 
fulness, gratitude. 

Erklœære, v. a. todeclare, express, tell. 
rFlering, en; declaration. 

LrPyndige fig om, v. r. to enquire 
about, to make enquiry into. + 
rFyndigelfe, en; enquiry, information, 
inquest. [burse. 
rleqge, v. a. to pay down, to dis- 
rlaggelfe, en; payment, disbursement 
frnere, v. a. to nourish, feed, foster. 
&rnærer, en; nourisher, fosterer. 
Wrobre, v. a. to conquer, vanquish, 
win, to overcome, 

Wrobrer, en; conqueror. 

Erobring, en; conquest. 
Erobringzskrig, en; war of conquest. 
Lrobringslyft, Lrobrely(—, en; love 
of conquest. [tion; reparation. 
rftatning, en; compensation, restitu- 
Erſtatte, v. a. to compensate, restore, 
to make good, to repay. 

rftattelig, a. reparable. 

rt, en; pea, pl. peas; Ertebelg, peas- 
cod; —halm, peastraw; -{uppe, peasoup. 
@rteFjerling, en; cot-quean. 

rte, en; ore. {of sorts. 
Es, et; ace; ban er iffe i fit — he is out 


Eſtadre, en; squadron. 

Eſtadron, en; squadron. 

Esplanade, en; esplanade. 

"sfents, en; essence. [ floor. 


tage, en; story, floor; Gtue-, ground- 
tatsraad, en; counsellor of state. 
Ethvert, pron. every, any, all 
tmaal, ety twenty four hours. 
Etſteds, ad. anywhere, somewhere. 
Ettal, et; unit. 

tui, et; case. 

"tymolog, en; etymologist. 
Etymologi, en; etymology. 
Wtymologif—, a. etymological. 
Wtiquette, en; etiquet. 

Europa, et; Europe. 

Luropeer, en; European. 
uropeiff, a. European. 
Lvangelift, en; evangelist. 
Evangelium, et; gospel. 


da 


Eva 


Evangeliſk, a. evangelical. 

Eventyr, et; adventure, story, fable; 
ent paa -, go in search of adventure. 

ventyrlig, a. adventurous, fabulous, 

marvellous. [romance. 
@ventyrlighed, en; marvellousness, 
fventyrer, en; adventurer. 

Evig, a. eternal, everlasting. 
vighed, en; eternity; til evig Tid, to 
all eternity; bet vilde være en evig Skade, 
it would be a thousand pities. 
Lvighedsblomft, en; goldylocks. 
Lvindeltg, a. f. vig. 

une, en} faculty, virtue, ability, parts, 

“means; det gaaer over min —, that is 
beyond my reach. 

Wore, et; after grass. 

Evredfmør, et; stubble butter. 
ramen, en; examination, probation, 
trial; unbderfafte fig —, to pass an exa- 
mination. 

Wraminere, v. a. to examine. 
raminator, en; examiner. 
reellence, en; excellency. 

reellent, a. excellent. 

fErcerpere, v. a. to extract. 

fErcerpt, en; extract. 

‘Erces, en; excess, extravagance. 
reommunicere, v. a. to excommuni- 
: cate. 

Lreommunication, en; excommunica- 
tion. 

Ercrementer, pl. excrements. 
Wrecution, en; seizure, distress, exe- 
cution. 

recutot, en; executor. 

Eregefe, en; exegesis, explanation of 
scripture. 
regetif—, a. exegetical. 

rempel, et; example, instance; for -, 
for instance; oplyſe ved —, to exemplify. 

Eremplar, et; copy (of a book); spe- 
cimen (of a plant). 

Lremplarif—, a. ¢ ad. exemplary. 

reqvere, v. a. to execute. 

Exercere, v. a. & n. to drill. 

‘Ererceermefter, en; drill serjeant. 

rerceerplads, en; drill. 

riftere, v. n. to exist. 

Sriftence, en; existence. 

rpedere, v. a. to dispatch, expedite. 

‘Erpedit, a. expeditious, prompt. 

“rpedition, en; expedition, dispatch. 

Experiment, et; experiment, essay. 

ertemporere, v. a. to extemporise. 

rera, a. § ad. extra. 

Wrtract, en; extract, abridgement. 

rtraction, en; extraction. 

Wrtrabere, v. a. to extract. 

sErtrapoft, en; postchaise. 


fad 77 


F. 


Sag, a. few; nogle -, a few; med- Orb, 
in a few words, briefly. 

Saae, v. a. to get, obtain, attain, have, 
acquire; - Gobbeb for, to take a fancy 
to; at = en Ting færdig, to get a thing 
done; ~ Lyſt til, to take a fancy to; = 
Ja, = Nei, to be accepted, rejected; - 
at vide, to hear, learn, to be informed 
of, to be apprised of; ~ Overhaand, to 
get the better of; — Unger, to bring 
forth; bet er iffe til at —, it is not to 
be had; = fat i, to get hold of. 
aahed, en; fewness, small number. 
aar, et; sheep. 
aareagttg, a. sheepish 
aareart, en; race of sheep. 
aareavl, en; breeding of sheep. 
aarebov, en; shoulder of mutton. 
aarefloF, en; flock of sheep. 
aarefold, en; sheep fold. 
earehoved, et; fig. simpleton, ninny. 
Saarebyrde, en; shepherd; -hyrdinde, 
shepherdess. 

aarekjsd, et; mutton. 

aarePlipning, en; shearing of sheep. 

aarePlceder, pi. sheep’s clothing. i 

aarePopper, pl. scab. 

aarePylling, en} cricket. 

aareluus, en; tick. 

aaremaclE, en; sheep’s milk. 

aareoft, en; sheep's milk cheese. 

aarefFind, et; sheep-skin. 

aarefti, en; sheep cot; sheep fold. 

aarefyge, en; rot (in sheep); mumps 

(in man). 

aaretyyv, en; sheep stealer. W 

aareuld, en; sheep's wool. 

abel, en; fable, fiction, tale. 

abelagtig, a. fabulous. 

abelagtighed, en; fabulousness. 

abeldigter, en; fabulist. 

abrif, en; manufactory, factory. 

abriParbeide, et; factory work. 

abriBarbeider, en; workman in a fac- 

tory. 
abriPant, en; manufacturer. 
abriFeier, en; owner of a manufactory. 
abrifere, v. a. to manufacture. 
agade, en; front, fagade. 

acit, et; sum total. , 

actor, en; agent. 

actori, et; factory. 

actura, en; invoice; ~60g, invoice book. 

@d, a. insipid. 

ad, et; dish; cask, butt, tun. 

ade, o. a. to barrel. 


78 Fab 


Sadder, en; godfather, godmother, spon- 
sor; ftaae — til, to be a godfather to. 
addergave, en; christening present. 
@dderffab, et} sponsorship. 
adderſke, en; godmother. 
adderfnak, Sadderfladder, en; gossip, 
ossiping. 
adebuur, ef; pantry. 
adePury, en; dish-basket. 
ademaaling, en; gauging of casks. 
ader, en; father, parent, sire; træde i 
-8 Sted, to be instead of a father. 
aderglæde, en; paternal delight. 
aderlig, a. fatherly, paternal. 
aderigs, a. fatherless. 
adermord, ef; parricide. 
adermorder, en; parricide; -morberffe, 
arricide. 
adervor, et; the Lord’s prayer. 
adning, en; body of a coach. 

@g, et; bay, pannel, window; depart- 
ment, line, profession; fire - Vinduer, 
four sets of windows. 

age, ad. quickly, rashly. 

ager, a. fair; Jagerhed, en; fairness. 
agot, en; bassoon. . 
agottift, en; a player on the bassoon. 
agter, pl. antics, gestures. 

ag viis, ad. by compartments. 

ajance, en; earthenware, delftware. 
akkel, en; link, torch. 

akkelbæœrer, en; torchbearer, linkboy. | 
akkeldands, en; dance with torches. 
akkelſkin, et; torch light. 

abFeltog, et; procession with torches. | 
al, ad. (tilfelé); for sale, to be sold, | 
vendible. | 

Relbyoe” pl. furbelow, flounces. 
albyde, v. a. tooffer, to expose, to set | 
up for sale. 

Paraben en; offering for sale. 

@ld, ef; fall, tumble, downfall, decay ; 

i - at, in case that, in the event of; 


i alt -, at all events, at any rate. | 


aldbro, en; drawbridge. 

alddør, en; trap- door. 

alde, v. n. to fall, tumble; at lade -, 
to let fall, to drop; to utter; at — af, 
to grow meager, to waste away; at 
lade Modet =, to lose courage; at = 
til Befvær, to be troublesome to; — i 
Tanker, to fall into a reverie; - i For⸗ 
unbdring, to be astonished; at — tilbage, 
to relapse; Tiden -r mig lang, time 
hangs heavily upon me; at = fra, to 
rebel; to apostatize; to die, to drop 
off; at = hen, to take to; to pine away; 
det -r i det Røde, it has a shade or a 
tinge of red; at - i Dinene, to strike 


ald, ef; halyard (nautical term). | 


| 





gam 
or catch. the eye; to be conspicuous; 
at — €n i Talen, to interrupt one; at — 
ind i et Land, to invade a country; at 
= Paa Noget, to fall upon a thing; det 

-t mig ind, it strikes me; at ~ fammen, 
to collapse. 

Sarasfærdig, a. ready to fall, ruinous. 
alden, a. fallen; abandoned, deflowe- 
red (about women). [ sickness. 
aldende Syge, en; epilepsy, falling 
aldereeb, ef; entering rope. 
aldgitter, et; portcullis. 
aldbat, en; pudding hat. 
alofEjcerm, en; parachute. 
aldsmaal, et; nonappearance in a 
court, contempt of court. 
aloftriP, en; trap. 
aldvindue, ef; sash window. 
alf, en} hawk, faulcon. 
alBebli®, et; hawk’s glance. 
alPefaenger, en; faiconer. 
alPegaard, en; hawking establishment. 
alfebcette, en; faulcon’s hood. 
alkejagt, en; hawking. 
albejceger, en; falconer. 
alkoneer, en; ſ. Falkejæger. 
al koneergaard, en; place of falconry. 
alEoneerfonft, en; art of falconry. 
alPoneermefter, en; master falconer. 
alBeftang, en; perch for a hawk. 
alBegine, pl. fig. piercing glance. 
alPonet, en; falconet. 

Sallit, en; failure, bankruptcy; fpilfe -, 
to fail, to turn bankrupt. 

§allitbo, et; bankrupt or insolvent 
estate. 
alme, o. n. to fade. 
als, en; fold, plait; groove, notch. 
alfe, v. a, to jag, fold, notch. 
alfet, en; falsetto. 
alshgvl, en; notching plane. 
alff, a. false, falsified, counterfeit, un- 
true, forged; - Mynt, base coin, false 
coin; — Udtydning, misinterpretation ; 
fynge ~, to sing out of tune; ~e Berler, 
forged bills of Exchange. 
alfPelig, ad. falsely. 
alf€bed, en; falsehood, duplicity. 
alffner, en; forger. 
alffnert, et; forgery, falsification. 
amilie, en; family, kindred, paren- 
tage, relation; i - med, related to. 
amiliebaand, ef; family tie. 
amiliegods, et; family estate. 
amillegrav, en; family vault. 
amilieFreds, en; family circle. 
amilieftyEre, et; heirloom, 


iece. 
gemiticvecben, et; arms. 
amilicer, a. familiar, free. 


family 








Fam 


Samle, v. a. ¢ mn. to grope, fumble; to | § 


faulter. 

Zamlen, en; groping, fumbling. 
amulus, en; amanuensis, assistant; 
sizar. 
anatiber, en; fanatic; fanatiff, fanatic. 
anatisme, en; fanaticism. 
ånden; devil, fiend, deuce; en Fandens 
Rarl, a devil of a fellow. 

Jandens, a. devilish, diabolical. 
ane, en; standard, colours, flag, ban- 
ner, ensign. 
anejunker, en; ensign.' 
aneſmed, en; farrier of a squadron. 
aneftang, en; staff of a standard. 
anevagt, en; standard guard. 
ange, en; prisoner, captive; tage til =, 

- to make prisoner. 

Sange, v.a. to catch, capture, to make 

one prisoner, to captivate. 

gansepolis, en; prison; -buutr, et; cage. 
angefoged, en}; jailer, turnkey. 
angebul, et; dungeon. 

angefoft, en; prison fare. 

angeliim, et; bird lime. 

angeline, en; line for catching. 

angenf€ab, et; captivity. 

angetaatn, et; keep. 

angft, en; capture, seizure; draught 

(of fish). 

Santafere, v. n. to dote, to rave, to be 
delirious; to extemporise. 

antaft, en; a visionary. 

ante(tif®, a. fantastic, whimsical. 

arbrodet, en; father’s brother, pater- 

nal uncle. 

arce, en; stuffing (meat etc.); farce. 

ave, en; danger, poril, hazard, risk; 

Yebe — for, to run the risk, to incur the 
danger; gaae -n imebe, to face the dan- 
ger; at feette i -, ta endanger, to risk, 
to hazard; bringe i -, to bring into dan- 
ger, to expose to danger; befinde fig i 
-, to be exposed to danger. 

Fare, v. . to go, to travel, pass; sail; 
to rush, dart, bolt, bounce, dash; at - 
affteb, to dartaway; — op og ned, to as- 
cend and to descend; - forbi, pass by; 
ban foer op, he started to hislegs; han 
=r paa Levanten, he trades to the Levant ; 
‘ar Tempelig med bam, deal gently by 
1im; at — ilde, to miscarry (about wo- 
nen); at — i Mag, to go on leisurely; 
abd ben Sante —, drop that idea. 
aredag, em; terms for shifting of lod- 
‘ings or of service. 

sven, ad. at være ilde -, to be badly 
ff. us. 
‘lig, a. dangerous, hazardous, peri- 
cligbed, en; ſ. Sare. 


Faſ 79 


art, en; course, sailing, navigation; 

Gfibets — the course of the ship; i er 
— in a hurry; { fuld -, at full speed. 
avtgi, et; vessel, ship, boat, craft. 
atvand, et; seas, waters; i disſe ~e, 
in these seas. 

Serve, en; colour, dye, tincture, hue. 
arve, v. a. to colour, dye, paint, tinge; 
han ſtiftede ~, he changed colour. 

Sarvebræt, et; pallet. 

Sarvebasfe, en; paint box. 
arvePjedel, en; dyer's vat. 
arvel, ef; farewell, good bye, adieu. 
arvelade, en; ſ. Farvekasſe. 
arvelés, a. colourless. 
arvepragt, en; brilliancy of colours. 
arver, en; dyer; painter. 
arveri, et; dye house, dyeing esta- 
blishment. 
arverrgd, ef; madder. 
arverfvend, en; journeyman dyer. 
arvefpil, et; play of colours. 
arvefteen, en; painter's grinding stone. 
arveftift, em; crayon. - 
arveftof, et; dye, colouring matter. 
atvetone, en; tone of colour. 
arvetrae, ef; dye wood. 
arvning, en; dyeing, colouring, tine- 
turing. 


afan, en; pheasant. [sant walk, 
afaneri, et; Safangaard, en; phea- 
afanmefter, en; breeder of pheasants. 
affine, en; fascine. 

afPinverrf, et; fascine work. 

a(t, a. & ad. firm, fast, fixed, solid, 
compact; en — Tro, a firm faith; holde 
- ded, hold on by, to adhere or to stick 
to; at binde ~, to fasten; han blev fat -, 
he was put in jail; at ftaae -, to stand 
fast, to be firm. 

aftbinde, v. a. to tie or bind fast 
afte, v. n. to fast. 

afte, en; lent, fast. 

aftedag, en; fast-day. 

aftelaun, en; shrove tide. 
aftelaunsbolle, en; bun eaten at 
shrovetide. 

Poa patina ty , pl. shrovetide frolics. 
aftelavns-WMandag, en; Monday pre- 
ceding shrove Tuesday. 
aftelavnenar, en; merry Andrew. 
aftende, a. fasting, abstemious. 
aftepreedifen, en; lent sermon. 
after, em; father's sister, paternal 


aunt. nes 
afthed, en; firmness, solidity, compact- 
aftland, et; continent, mainland. 
aftnes, v. n. to consolidate. 

aftfætte, v. a. to appoint, to fix. 


aftfættelfe, en; appointment. 


80 Fat 


Sat, ad. fane -paa, to get hold of; tage 
= Paa, lay hold on, catch, seize; hvors 
ledes er bet = med Dig? how are you, 
how is it with you. 
atel, a. fatal, unhappy. 
atalisme, en; fatalism. 
ataliff, en; fatalist. 
atning en; composure, self-posses- 
sion; bringe ub af =, to disconcert, put 
out of countenance. 

Satte, o. a. to comprehend, understand, 
catch; at fig, to compose one’s self; 
at - en Beflutning, Mod, to take a reso- 
lation, courage; - et Forfæt, to form a 
design; fat Dig i Rorthed. be brief. 

Satteevne, en; apprehension, compre- 
hensive faculty. 

Sattelig, a. intelligible, conceivable, 
comprehensible. 

Sattelighed, en; comprehensibility, in- 
telligibility, conceivableness. 

Sattes, v. n. to lack, want; hvad - Dem, 
what do you want, what ails you; ban 
- Senge, he wants money. 

Sattig, a. poor, destitute, indigent; - 
Staffel, poor wretch. 

— en; alms box. 
attigdom, en; poverty, want, indi- 

ence, penury, need. 
gattigfarftanver, en; guardian of the 

oor. 

attigfoged, en; parish beadle. 
attighed, en; ſ. Sattigdom. 
attighuus, et; alms-house. 
attigPasfe, en; fund for the destitute. 
attigtem, et; pauper. 

attigfEat, en; poor rate. 
Yattigveefen, et; pauper establishment. 
aun, en; embrace; han tog ham i -, 
he locked him in his embrace; tt -e 
byb, ten fathoms deep; en — Brænde, a 
cord of wood. [hug. 
avne, v. a. to embrace, to clasp, to 

avnemaal, ef;.cord; fathom. 

avnefcetter, en; wood measurer. 

avnetag, et; hug, embrace. 

ebet, en; fever; hidfig =, burning fever. 

eberagtig, a. feverish. 

eberbark, en; Peruvian bark. 

eberdrgm, en; delirium. 

ebergyfen, en; shivering fit. 

eberbede, en; fever heat. 

ebevild, en; burning heat of fever. 

eberBulde, en; cold fit. 

ebertyftelfe, en; paroxysm of fever. 

ita i a en; feverish sleep. 

eberftillende, a. febrifuge. 

eberfyg, a. fever sick. 

ebruat, en; February. . 

ed, et; skein (of thread or silk). 


wei 
Sed, a. fat; denne Budding er for —, this 
udding is too rich; - Jord, rich soil. 
edagtig, fedladen, a. fattish. 
ede, ©. a. to fatten, to make fat. 
edevarer, pl. chandler’s wares. 
edbed, en; fatness. [lency. 
edme, en; fatness, stoutness, corpu- 
edhing, en; fattening, stuffing, cram- 
ming. 
edt, ef; fat, grease. 
edte, v. a. to grease; fedtet, a. greasy. 
edtplet, en; spot of grease ; Febtefadet, 
9. & sad mess. 
egte, v. n. to fence, to combat, to fight. 
egtebandffe, en; fencing glove. 
egteFonft, en; art of fencing. 
egtemefter, en; fencing master. 
egfer, en; fencer, fighter. 
egtecPamp, en; fencing match. 
egtefBole, en; fencing school. 
egtning, ¢n; fencing, fighting, combat. 
e1de, en; feud, warfare. war. 
eide, v.n. to make war with, to wage 
eidebrev, et; defiance, challenge. 
ete, v. a. to sweep, to brush, to clean 
with a broom; to cleanse; jeg ~be ham 
af, I gave it him; fun er meget nde. 
she is very dashing. sweeps. 
eiePone, en; woman that cleans or 
eieEoft, en; broom, besom. 
eten, en; Seining, en; sweeping. 
ejer, en; sweeper, cleanser. 
eiefEarn, pl. sweepings. 
eig, a. cowardly, dastardly, craven, 
fainthearted, effeminate. 

Seighed, en; cowardice, poltroonery, 
faintheartedness, want of courage. 

Seil, en; fault, error, mistake, blunder; 
blemish, defect. 

Seil, ad. amiss, Wrong, in vain, errone- 
ously; at gane =, to go wrong; —flagen 
Forhaabning, disappointment; at fafte -, 
to miss in throwing; at flaae —, to miss 
one’s blow; at tage =, to mistake; han 
tager altid -, he is always mistaken; 
at datere =, to misdate; hand Beregning 
flog -, his calculation failed. 
eilagtig, a. erroneous, wro 
eilagtighed, en; ſ. Seil. 
eitbar, a. fallible. 
eilbarhed, en; fallibility. 
eile, v. n. to err; to commit a fault; 
to be wanting; hvad -r Dem, what ails 
you, what is amiss; bet fan iffe —, it 
must happen. 
eilfri, a. faultless. 
eilfuld, a. full of faults. 
¢ilgreb, et; mistake, error. 
etiregning, en; misreckoning. 
eilf€rivning, en; slip of the pen. 





TA oe we 4 


Fei 

eilſtud, et; miss. 

eilffutning, en; erroneous inference. 

eiltagelfe, en; mistake, error. 

eiltrin, et; slip. 

eiltræb, et; wrong move. 

eit, a. fair, blooming 

etre, o. a. to celebrate, solemnize, 
keep. 

eldbereder, en; currier, leather dresser. 

eldberedervare, pl. skins. 

elt, et; field (in heraldry). . 

elt, en; field, plain, war, campaign; 
at brage i -en, to take the field; [i ge 
til -8, to lie in a camp; være bag “fo , 
to be on the war establishment. 
SeltapotheP, ef; medicine chest of an 
arm 


y: 
eltbager, en; army baker. 
eltflaffe, en; canteen. 
eltfod, en; military footing. 
eltherre, en; commander general. 
elthytte, en; barrack. 
eltbofpital, et; field hospital. 
eltlæge, en; army physician. 
eltmarfPalf, en; field marshal. 
eltpræft, en; army-chaplain; chap- 
lain to a regiment. 
eltraab, et; watchword, pass-word. 
eltfeng, en; camp bed. 
eltſkandſe, en; redoubt, field work. 
eltfEjcer, en; army surgeon. 
elt(lag, et; battle. 
eltflange, en; culverin. 
eltitol, en; camp stool, folding-chair. 
elt(tyFbe, et; fieldpiece. 
elttegn, et; sword-knot. 
elttog, et; campaign. 
elttørmefter, en; master-general, great 
master of the ordnance. 
eltvagt, en; advanced post. 
em, n. c. five. [old. 
emaarig, a. quinquennial; five years- 
emdobbelt, a. ¢ ad. fivefold, quintuple. 
emBant, en; pentagon. 
emPantet, a. pentagonal, pentangular 
(five angled). 
empundig, a. weighing five pounds. 
Sense, n. 0. fifth; for det -, fifthly or 
in the fifth place; gan fan iffe tælle til 
fem, he does not know B from a batt- 
ledoor. (teenth. 
emten, 7. c. fifteen; bet =bde, the fif- 
enniBel, en; fennel. 
erter, på. vacations, holidays. 
erle, en; ferule. 
erst, a. smart, brisk, active, clever. 
ernie, en; varnish. 
ernifere, v. a. to varnish. 
ernifering, en; varnishing. 
erf€, a. fresh, sweet; - Band, fresh 


DanfE-SngelfF Ordbog, 


Hig 81 


water; han blev greben paa — Gjerning, 
he was seized in the very act. 
erjFer, en; peach. 

erjEbed, en; freshness, sweetness. 
eft. en; festival. 

ejtiag, en; festival day, holiday. 
ejtliqy a. festive, festal, joyous. 
ejtlighed, en; festivity. 

ejton, et; festoon. 

jante, en; fool, silly person. 

jante, v. n. to behave like a fool. 
janteri, et; foolery. 

jantet, a. foolish, silly, cracked. 
126, et; foolery, nonsense, trifling. 
jase, c. 2. to trifle, to dally. 

ibel, em; vives (disease of horses). 
ibel, Sibelbreet, et; primer, hornbook, 
abcbook, battledoor. 

idelcommis, et; entailed estate. 
jed, et; footprint, step. 

jeder, en; ſ. Sjceder. 

jeld, ef; mountain, hill. 

— en; mountaineer, highlander. 
jeldbgigd, en; inhabited mountainbus 
tract. 
jeldgeed, en; mountain goat. 
jeldkloft, en; mountain cleft, fissure. 
jeldFreds, en; circle of mountains. 
jeldryg, en; ridge of a mountain. 
jeldfEred, ef; mountain slide. 
jeldfFreent, en; brow of a mountain. 
jeldfti, en; mountain path. 
jeldftrgm, en; mountain torrent. 
jende, en; enemy, foe. 
jendebaand, en; at falde i =, to fall 
into the hand of an enemy. 
jendeland, ef; hostile country. 

endft, a. inimical. 
jendtlighed, en; hostility. 
jendf€ab, et; enmity. 
jerde, =. o. fourth; for det ~, in the 
fourth place, fourthly. 
jerdedeel, en; quarter, the fourth part. 
ferding, en; quarter; en = Omer, a 
firkin of butter. 
jerdingaar, ef; quarter of a year. 
fewdingEar, et; half a peck. 
jerdingmiil, en; quarter of a mile. 
jern, a. ¢ ad. far, remote, distant ; 
remotely, distantly; i det -¢€, at a di- 
stance. [draw. 
jerne, v. a. & r. to remove, to with- 
jernhed, en; remoteness, distance. 
jetnfynet, a. far-sighted. 
ert, en; fart; at fierte, to fart. 
tgen, en} fig. 
igenfneppe, en; beccafico, fig-pecker. 
igentræ, et; fig-tree. 
igur, en; figure, shape. 
igurant, -inde, en; Opera dancer. 

6 


82 Gig 

igurere, ©. n. to figure. 

igurlig, a. $ ad. figurative, figuratively. 
itl, en; file. 

iilbeenE, SilebænE, en; vice-holder. 
iilbugger, en; file cutter, — maker. 
iilffrue, en; hand-vice. 

iilfmed, en; f. Siitlbugger. 

iilfpaan, en; pi. filings. 

iilftøv, pl. filedust. 

tin, a. fine, delicate; thin, nice; subtle, 
refined, elaborate, polite, genteel, acute, 
artfal, cunning ; -t Sefen, elegant man- 
ners; han er en — Qagttager, he is a 
shrewed observer. 

Siinbed, en; fineness, delicacy, acute- 
ness, niceness, artfulness, politeness ; 
entility. 

ticbeen, ef; lizard. 

iirPlpver, et; fourleaved clover. 

tis, en; foist; at ftife, to foiat. 
lirBant, en; square, square figure, 
quadrangle. 

Biifrearer a. square, quadrangular. 







iirſtaaren, a. square-built, thick-set. 
iirfsdet, a. et - Dyr, a quadruped; a 
four-footed animal. 

ticbjulet, a. fourwheeled. 

iirfpaltet, a. in four columns. 
iit(pring, i; atagallop, at full speed. 
tiefpænd, ef; team of four horses; en 
~t Bogn, a carriage and four. 

tictal, ef; number four. 

ile, 0. a. to file; to polish, correct. 
ilere, v. a. to make net work. 

tlt, en; felt, coarse cloth. 

filial, en; Silialban®, en; branchbank. 
iligran, et; filigree. 

tlt, et; frieze. 

tite, ©. a. to felt. 

iltebat, en; felt hat. ! 
iltemager, en; felt maker. 

iltvere, v. a. to filter, strain. 
iltrerepofe, en; filtering-bag. 
iltrermaffine, en; filtering machine. 
iltrering, en; filtration. 

iltfaal, en; feltsole. 

iltſto, en; feltshoe. 

in, en; Jinlap, en; finlander. 
inlapperffude, en; finland bark. 
inantfer, pl. finances, revenues. 
inanteFammer, et; board of finances. 
inanteminifter, en; minister of finance. 
inanteveefen. et; the finances, exche- 


Fir 
opportunity; at - fig i, to put up with, 
to submit to; bet -r Gted imorgen, it 
will take place to morrow. 
indegods, ef; a thing found. 
indelgn, en; finder'’s fee. 
inder, en; finder. 
inger, en; finger; ban fan bet paa Finy 
rene, he has it at his fingers'’ends; a 
har et Die paa hver -, he has all his 
eyes about him; {ee igjennem Fin 
meb, to connive at, to wink at; han (eer 
ham neie paa Fingrene, he has a strict 
eye upon him. 
ingerbøl, ef; thimble. 
ingere, v. a. to feign. 
ingerband{Fe, en; fingered glove. 
ingerbytte, en; thumb’s-stall. 
ingetring, en; finger-ring. 
inger(pids, en; the tip of a finger. 
ingerfætning, en; fingering (on the 


iano). 
gingertegn, et; sign with the fingers. 


ingre, v. a. to finger, to fumble, to 
touch. 

inte, en; finch. 

inFenet, et; netting (Gsubdtryf). 
in€el, en; gin, impure brandy. 
inBer, pl. minced meat. 

inne, en; pimple. 

innet, a. pimpled. 

inte, en; feint, trick, wile. 

jog, ef; dolt, booby, simpleton. 
soget, a. dull, simplish, doltish. 

iol, en; violet. 

iolblaa, a. violet. 

iolin, en; violin, fiddle. i 
iolinbue, en; violin bow, fiddlestick. 
tolinift, en; violinist. 

iolinmager, en; violin maker. 
iolinftol, en; bridge of a violin. 
folinfpiller, en; violin player. 
iolinftræng, en; violin string. 
jollet, a. idiotic, silly; light-headed. 
jor, i; last year. 
jord, en; bay, firth, inlet. (night. 
jorten, n.c. fourteen; ~ Dage, a fort 
portende, n. o. fourteenth. 

jottet, a. ſ. Sjollet. 

ipffjæg, et; chin tuft. 

ite, n. c. four; paa alle —, on all fours. 
ite, v. a. to veer; to ease; to yield; 
to give way; at — af, to cast off. 





quer. 
Sinde, v. a. to find, to meet with; deem, 
think; at = paa, to invent, find out; jeg | en — Kanon, a fourpounder. 
fan ,iffe = ub af det, I cannot make it Biceina a. foursided. 


itegange, ad. four times. 


— a. quædruple, fourfold. 
irepundig, a. of four pounds weight; 


out; fan be — hjem, can you find your | Sirefindstyve, n. ec. fourscore, eighty: 
way home; at = for godt, to think pro- ireftndstyvende, n. 0. eighktieth ; mM" 
per; at = Leilighed, to meet with an{ aarig Olding, an octogenarian. 


Sivefcevet, a. having seats for four (of 
carriages). 
irma, et; firm. 
irmament, ef; firmament. 
tecal, en; prosecutor for the crown; 
General» fiscal, attorney general. 
iscal, a. fiscal. 
iseus, en; fisc. 
if, en; fish; Melk-, milter; Rogn-, 
spawner. - 

Siffe, v. a. to fish; — i rørt Band, to 
fish in troubled waters. 

Fiſteangel, en; fishing hook; faa friff 
fom en iff, as sound as a roach. 
ifeagtig, a. fishy. 
ifEebeen, et; fishbone, whalebone. 
ifFebeensf€jgrt, et; hoop petticoat. 
ifGebigder, en; preparer of stockfish. 
iffebudding, en; fishpudding. 
iffedam, en; fish pond. 
ifedræt, et; draught of fish. 
i(Pefangft, em; fishing, fishery. 
iffegacn, et; fishing net. 
ifFeqjceller, pi. fish gills. 
iſkehandler, en; fishmonger. , 
Fiſkekjedel, en; fish-kettle. 

SifFeFrog, en; fishing hook. 

Zifkeleg, en; spawn. 
ifEeliim, en; isinglass. 
ſkemad, en; fish diet. 
iſkemæelk, en; fish milt. 
iftequvafe, en; dogger. 
iſker, en; fisherman. 
ifPerbaad, en; fishing boat. 
ifFered(Fab, et; fishing tackle, ~ gear. 
ifferi, et; fishery, fishing. 

ZifgerEjærling, en; fish-wife. 
sifPerFone, en; fishwoman. 

Zifferleie, et; fishing village. 
ifFerogn, en; spawn, roe. 

SifPe(Pee, en; fish slice. 

Siſteſkæl, et; scale of a fish. 

¥ikettimmel, en; shoal of a fish. 
ifPefRjver, et; fishing bank. 

Jifefngre, en; fishing line. 

Siftetid, en; fishing season. 
iſketorv, et; fishmarket. 
iſkeyngel, en; fry, young fish. 
iſkesrn, en; osprey. 
iftel, en; fistula. 


ipete, vo. a. to cheat; disappoint. 
irftjerne, en; fixed star. 


jæder, en; feather, plumage, spring (of 


a coach, lock etc.). 
læderagtig, a. feathery. 


jæderbold, en; shuttle-cock; fpille », 
to play at shuttle-cock and battledoors. 


Sæder but, en; tuft of feathers. 
Jæderdyne, en; featherbed. 


N 


[chet. 
IE, a. smart, quick; en - Qdee, a crot- 


Hla 83 
feederbandler, en; dealer in feathers. 
jæderhue, en; plumed cap. 
joeederEraft, en; elasticity. 
joederErae, et; poultry. 
jæderlaas, en; spring-lock. 
joederiga, a. featherless, 
jædertab, et; moulting, mewing. 
jædre, v. a. to feather. 
joel, en; thin board. 
jeellebo, en; booth. 
jællegulv, ef; deal floor. 
tællevogn, en; waggon. 
laade, en; fleet; raft, floating. 
lagde, v. a. to float. 
laadebygger. en; raft builder. 
laadetræ, -tømmer, et; floating wood. 

Slaae, v. n. to flay, to skin; fig. to 
fleece. ning. 
lagen, Glaaening, en; flaying; skin- 
fab, en; chops; ~munbet, blubber lip- 
ped; en —, (Udſtjeldsord) lout. 

Slad, a. flat, plain, level, even; ben ~¢ 
Haand, the palm of the hand. 
ladbryftet, a. flatbreasted. 
ladbundet, a. flatbottomed. 
lade, v. a. to flatten. 
lade, en; plane, plane figure; =t af 
Raarden, the flat of the sword. 
ladeindhold, et; area. 
lademaal, et; surface measure. 
ladbhed, en; flatness. | 
ladbovet, a. flat hoofed. 
ladluus, en; crab louse. 
ladnoefet, a. flat nosed. 

{adfeng, en; bed made on the floor. 
ladtrylt, a. flattened. 

lag. et; flag, colours, ensign. 

lagdug, en; bunting. 

lage, en; hurdle; flake of snow. 
lagfald, et; lowering of the flag; beife 
Flaget, to hoist the flag; ftryge Flaget, 
to strike (colours). 

lagEnap, en; button of a flag-staff. 
lagmager, en; flag-maker. 
lagofficeer, en; flag officer. 

tagiPib, et; flag-ship. 

lagftang, en; flag-staff. 

lagre, v. a. to flutter, flap, flicker, 
flare; Lyſet -r, the light flares; —nbe 
Lotfer, dishevelled locks. 
ai ren, en; fluttering. 

tabte, v. n. to rove, to range, to ramble, 
to roam. 

lakkelyſt, en; roving propensity. 

lamme, en; flame, blaze. 

lamme, v. n. to flame, to blaze. 

lammet, a. veined, streaked, wavgd. 

lane, en; flirt, giddy girl 

lanevorn, a. flirting, coquettish. 

lanel, ef; flannel. 


g* 


84 Fla 
lanBe, en} flank. 
laffe, en; bottle, flagon; flask. 
lafFedannet, a. bottle shaped. 
lafEefoder, et; bottle case. 
lafEegrén, a. bottle green. 
lafPebals, en; neck of a bottle. 
laffeFury, en; bottle basket. 
lafFeprop, en; cork. | 
laffe fig, v. r. to succeed; det vil iffe 
-, that won't do. Cf. ſmitzre. 
lattere, ©. a. to flatter, to fawn upon, 
lau, a. insipid, vapid, flat, ‘dull, weak, 
squeamish; tasteless; at have et -t Ub- 
feende, to look sheepish, blank, foolish; 
at vere ~, to be faint (want of food). 
laubed, en; insipidity, flatness. 
leer, flere, a. ¢ ad. more; several, 
some. 
leerbed, en; majority, plurality. - 
leerBantet, a. polygonal. 
leerftdig, a. manysided, varied. 
leerftavelfesord, et; polysyllable. 
leertal, et; plural number. 
lekke, en; hamlet, village. 
leje, et; pork, bacon, lard. 
leffe, vo. a. to mangle, to lacerate. 
lefEagtig, a. pork-like. 
lefebov, en; shoulder of a hog. 
lefEebgfte, en; gammon of bacon. 
lefPefedt, et; fat of pork. 
lef€ePage, en; omelet with bacon. 
leſkeſide, en; flitch of bacon. 
lefEcffinEe, en; ham. 
lefPefteg. en; roast pork. 
læffefvær, et; skin of bacon. 
left, a. most; be Fleſte, most of them, 
the greater part. 

Bee en; braiding, twisting, plaiting. 

lette, v. a. to braid, to plait; at - 
Gtraa, to plait straw; - Rrandfe, to 
wreath garlands; at ~ Daaret, to braid 
the hair. 
lettebaand, et; braid. 
letteværE, et; plait. 
lid, em; diligence, industry, applica- 
tion; han udvifer megen —, he displays 
great diligence; gjør big =, take pains; 
med — intentionally, purposely. 

Slittig, a. diligent, industrious; assi- 
duous; studious; en — Sejoger, a fre- 
quent visiter; en — Student, a hard- 
working student; ftubere -, to study hard. 

Slittighed, en; diligence, industry, 
application. 
tig, en; flap, skirt. 
lik. SLiBFe, en; patch. 
lifGe, v. a. to patch, to botch, to mend, 
to repair; to cobble (shoes); — fammen, 


to Feb 
Slitker, en; monder, patcher, botcher. 


lit®eri, et} patchwork. 

lining. en; patching, mending etc. 
link, a. smart, clever, quick, brisk, 
active, agile, able, nimble, skilled. 

Slinfhed, en; smartness, activity, nim- 
bleness, cleverness. 

Sint en; gun, handgun, musket. 
lint. en; flint; fpringe i —, to fly into 
& passion. 
lintebaard, a. hard as a flint. 
UinteBolbe, en; butt-end of a gun. 
lintePugle, en; musket ball, bullet. 
lintelaas, en; lock of a musket. 
lintefPud, et; gun shot, musket shot. 
lintefteen, en; gun-fiint. 
lip, en; tip, point, extremity; collar. 
lipper, pl. collars; en lip af et Tor⸗ 
MHæbe, corner of a handkerchief. 

Slife, en; Slifefteen, en; flag stone. 
life, v. a. to splinter. 
lifet, a. splintered. 
litebue, ew; cross-bow., 
litter. et; tinsel; Slitterftads, tinsel. 
litterquld, et; leaf brass. 
littervid, et; false wit. 
fod, en; river; high water (Hsivante, 
Klodtib). . 

Yisopred, en; bank of a river. 
lodbugtning, en; winding or bend of 
a river. 

Sloddige, et; dike, embankment of a 
river. 
lode, v. n. to flow. 
lodfiff, en; river fish. 
lodgud, en; river god. 
lodbeft, en; hippopotamus. 
lodleie, et; bed of a river. 
lodrig, a. abounding in rivers. 
lodfand, et; river sand. 
lodfeng, en; ſ. Slodleie. 
lodvand, et; river water. 
lof, en; crowd, throng, press, flock. 
lotte fig, flokkes, v. r. to troop, to flock, 
to crowd. 
lofEeviis, i floFFetal, ad. by crowds. 
lokſtike, en; floss silk, welt. 
lor, et; crape. 
lor, en; flower, blossom; ftaae i — to 
blossom, to flourish, to bloom. 
loret, en; foil (fencing). 
loretſtlke, en; floss silk. [ flour. 
lormeel, et; finest quality of Wheat 
{o8, et; plush. 
losfe, v. mu. to fray, to fuss. 
lot, a. § ad. afloat; [eve —, to live 
luxuriously; gjøre ~, to set afloat. 
lotifle, en; flotilla, squadron. 
lue, en; fly; at flane to —r med eet 
Smæf, to kill two birds with one stone. 

Sluegift, en; fly poison. 














- 


Flu 


lueffab, et; safe (meat). 

lueſmække, et; fly-flap. 

luefvamp, en; species of agaric. 
lugt, en; flight, escape; flaae Fiendert 
paa —, to rout the enemy; i - med, in 

a line with (of building); en Fugls =, 
the flying of a bird. 

Slunke, v. n. to sparkle; -nbe my, bran 
new ; spik-and-span new. 

Slur, ad. quickly, instantly, immedia- 
tely, forthwith, strait. 

Slyde, v. n. to flow, to run, to glide 
away, to float; at - af, to result from; 
at — paa Vandet, to float. 
lydebatteri, et; floating battery. 
lydebro, en; floating-bridge. 
lyden, en; flowing. 
lydende, a. flowing, liquid, fluid; - 
Legemer, fluids, liquids. 
lydende, ad. fluently. 
lydenbed, en; fluency. 
lydbolt, et; float. 
lye, v. n. ¢ a. to flee, fly, run away, 
escape; to avoid, eschew; — ben til; 
take refuge with; - mig den Bog, hand 
me that book. [Slye. 
lygte, v. n. to flee, to escape etc.; f. 
lygtig, a, fugitive; fleeting, swift ; 
fickle, inconstant, light, volatile; cur- 
sory, hasty. 

Slygtigen, ad. hastily, cursorily, tran- 
siently. ‘[fickleness. 

Sivgtigber, en; giddiness, volatility, 
lygtning. en; fugitive, deserter; re- 
fugee. 
lynder, en; flounder. 
lytning, en; removal. 
lytte, v. a. & n. to remove, to trans- 
fer, carry, to shift, to change dwelling. 
lyttedag, en; day of moving. 
lyttegods, et; furniture a moving. 
lytteri, et; moving. 
lyttetid, en; moving time. 
lyve, v. n. to fly; to soar. 
lyveblad, et; flying paper; pamphlet. 
lyveferdig, a. ready to fly, fledged. 
lyvegrifle, en; fancy, whim, caprice. 
[yvebul, et; flying hole. 
lyvePjcerlighed, en; fleeting passion. 
lyvePuller, pi. mad staggers. 
lyvelyſt, en; sudden fancy. 
lyven, en; flying, flight; i -be Fart, 
post haste, in a gfeat hurry; han floi 
ned ad Gaden, he tore along the street; 
Skibet floi i Luften, the vessel blew up. 
læbe, v. n. to cry, to blubber. 
læben, en; crying, blubbering. 
lœkke, 7. a. tocleave, to split, to slit. 
leeng, i; ad. at random. 
længe, v. «. to slash, gash. |, 


fob 85 


længe, en; slash, gash, a long cut. 
løde, en; cream; fette -, to cream. 
ipdePage, en; cream cake. 
——— en; cream jug; -potte, cream 


fiodeftee, en; cream ladle. 

igdefEjceg, et; milk sop. 

igi, en; vane, wing; leaf (of a table). 
—— en; building with several 


giver, en; folding door. 
løiel, et; velvet; Sløtelg, of velvet. 
igimand, en; fugleman. 
(dite, v. a. to whistle, to pipe. 
igite, en; whistle; flute. 
[sitemager, en; flutemaker. 
løiteri, en; whistling; ad. off, gone. 
(øitefpiller, en; fluteplayer. 
løs, en; fig. puppy. 
løts, en; stratum, layer. 
nat, en; itch; fnattet, itchy. 
nife, v. n. to ‘giggle, to titter. 
en, en; tittering, giggling. 
et; flue. 
her Aa v. n. to snort, snuff (of horses); 

fo ip to fume, foam (with rage). 
gayfen, en; snorting. 

Pid en; foot; leg, footing; Sødder, 
feet; til -8, on foot. 

odangel, en; caltrop. 
0dbad, et; foot-bath. 
odbalde, en; ball of the foot. 
odbred, Sodsbred, en; foot-breadth. 
odbreet, et; foot-board. 
odbætten, et; foot-basin. 
oder, et; fodder, provender; ... lining. 
oderbgnne, en; horse-bean. 
oderbavre, en; oats for fodder. 
oderPifte, en; bin. 

odermangel, en; scarcity of fodder. 
oderpofe, en; nose-bag. 
odergvæg, et; stall fed cattle. 
oderveert, et; furs. 
odfol, et; infantry, foot-soldiers. 
odfæfte, et; footing. 
odgænger, en; pedestrian. 
odjern, ef; fetter. 
odled, et; ankle joint. 
Jodpofe, en; foot-bag. 
sodpoft, en; penny post. 

otte; fore; v. a. to fodder, to feed, 


FRR Re: * 

odjaale, en; 

odje, ©. a. to kick. 

oojFammel, en} foot-stool. 

ob(Fifte, ef; pace. 

odjlag, ef; kick, 

ebdjnar, ed. swift-footed, fleet. 
Soodjpor, ef; footstep, foot-print. 


pedestrian tour. 
sole of the foot. 


86 god 

odftt, en; foot-path. 

odftyele, et; foot; ground plate. 
odtvæt, et; washing of the feet. 
odtgi, et; boots and shoes; falde til 
ode, to submit; Fod for fod, step by 
step; paa flaaende god, offhand, extem- 
pore; ban er raff til Fodé, he is a good 
walker; ban gav bam Fodder at gaae pag, 
he made him find his legs; ban ftaaer 
paa en god Fod med ham, he is on good 
terms with him; at fomme paa fri Fod, 
to be liberated; han lever paa en ftor 
Fod, he lives in high style. 

ogderi, et; bailiwick. 

oged, en; bailiff. 

ofPemaft, en; foremast. 

oFFemcers, et; foretop. i 

old, en; fold, pen (for sheep etc.). 

old, en; fold, plait. 

olde, v. a. to fold, plait; = et Brev 
fammen, to fold up a letter, ban =be 
Henderne, he clasped his hands. 
oldePniv, en; clasp-knife. 

ole, en; colt. 

ole, v. ». to foal. 

oletid, en; foaling season. 

oliant, en; folio. 

olf, et; people, nation; an fommer 
meget ud blandt -, he sees much com- 
pany; det vil fomme ud blandt — it will 
t abroad. [ people. 
olFeblanding, en; commixtion of 
olfefeft, en; national festival. 
olPeforbund, et; confederation. 
olfefribed, en; national liberty. 
olfefcerd, et; tribe. 
olPegunft, en; popularity. 
olEebob, en; crowd of people. 
olkehæder, en; national glory. 
olBeleder, en; demagogue. 
olPelig, a. popular. 
olBelighed, en; popularity. 
ofPeliv, et; manners of a people. 
olfelov, en; international law. 
olPelarer, en; teacher of the people. 
olfemagt, en; democracy. 
olEemangel, en; paucity of inhabitants. 
olfemening, en; public opinion. 






a 


the common talk of the town. 
olBemcengde, en; population. 
olPemgde, et; popular meeting. 
olPened, en; national distress. 
olPeoplysning, en; enlightenment of 
the people. 

oleriig, a. populous. 


olfemunde, at fomme i -, to become 


gor 

elPejPole, em} public school. 

olPelty a shy. 

elErlEybebd, en; shyness. 

olFeflag, et; tribe, nation. 
olPejlarqt, en; race of people. 
olfeynmal, ew; idle report. 

olFe hammer, en; tribe. 

olFeihet, en} republic. 

olFejtifter, en} founder of a people. 
olFeitue, em; servant's hall. 
olPetom, «. depopulated. 

olfetro, en; popular belief. 
olFetarlling, en; census. 
olFevandring, en; migration. 
olfewel, et; public weal. 

olfewije, em; popular ditty. 
olfewcinimel, ew; throng of people. 
olfeymdet, en} popularity. 

ond, ef; fund; bet ſynkende =, the sin- 
king fund. 
— en; issue. 

or, prep. conj. G ad. for; before; as; 
to; ton; of; - meget, too much: - [itt 
too little; luffe Deren — End Næfe, to 
shut the door in one’s face; have noget 
-, to be about something; lige —, over 
against, opposite, facing; = længe ſiden 
long ago, long since; -over, forward: 
ban fandt - godt at gjøre det, he thought 
fit to do that. 

oraar, et; spring, spring-time. 
oraarsagtig, a. spring-like, vernal. 
oraarsjevndøgn, et; vernal equinox. 
otaarfage, v. a. to cause, to occasion. 
oragt, en; contempt, disdain, scorn. 
ovagtelig, a. contemptible, despicable, 
vile, mean; poor, disdainful. 
Soragter, en; despiser, contemner, dis- 
dainer. 

otagtet, a. contemned, despised. 
oran, prep. ¢ ad. before, in front. 
orandre, v. a. to change, alter, vary. 
ov Alvor, ad. in earnest, earnestly. 
oranderlig, a. changeable, variable, 
fickle, inconstant, unstable. 
Soranderlighed, en; mutability, variab- 
lenes, inconstancy, instability, change- 
ableness. variation. 
orandring, en; change, alteration, 
oranledige, v. a. tooccasion, to cause. 
oranledigelfe, en; occasioning, causing. 
ovanftalte, v. a. to cause to be done, 
to see it done; to’ prepare. [sition. 
— —— en; contrivance, dispo- 
orarbeide, v. a. to manufacture, to 
make, to work, to prepare, 


olPefagn, et; popular tradition, legend. — — en; fabrication, working. 


olfefamfund, et; community. 
olBefPare, en; crowd of people. 
olkeſtik, en; national custom. 


otarge, v. a. to scandalize, to give 
offence. 
Sorarge fig over; to be scandalised at. 








~ th oz 


Cx) 


yor 


oratgelig, a. scandalous, offensive. 
orargelfe, en; scandal, offence. 
orarm, en; forearm. 
orarmelfe, en; impoverishment. 
orarmes, ©. n. to grow poor. 
oratmet, a. impoverished. 
orbande, v. a. to curse, damn, execrate. 
orbandelfe, en; execration, impreca- 
tion, ‘malediction, curse. , 
Sorbandet, a. & ad. damned, cursed; 
damnably; ban Iyfte Forbanbelfe over 
bam, he invoked damnation upon him. 
Sorparmert , 6. pitiable. 
orbarmelfe, en; pity, 
commiseration. 
Zorparmenve, a, compassionate, pitiful. 
orbarmer, en; commiserator; one that 
has mercy upon one. 
Sorbarme fig, v. r. to feel pity, to 
have compassion, to commiserate. 
Sorbaufelfe, en; astonishment, conster- 
nation, surprise, amazement. 
Sorbaufe, v. a. to astonish, to amaze, 
to surprise. [plexed. 
Zorbaufet, a. astonished, amazed, per- 


compassion, 


orbedre, v. a. to better, ameliorate, 

mend, amend, correct, reform, im- 

rove, repair. 

Sorbedre fig, v. r. to improve, amend; 
reform; forbedre fin Stilling, to better 
one’s condition. 

Sorbedring, en; amelioration, bettering, 
amendment, improvement, reparation. 

Sorbedringshuus, et; house of correc- 
tion, Bridewell. 
otbeen, et; foreleg. 
orbebold, et; reservation, proviso. 
orbebolde fig, to reserve to one’s self. 
orbeboldetfe, en; reservation. 
orbebolden, forbeholdt, ad. reserved. 
orberede, v. a. to prepare, to dispose, 
to arrange. 

Yorberedet, a. prepared, disposed. 
orberedelfe, en; preparation, 
parative. 

SorberedelfesfFole, en; preparatory- 
school. 

Forberetning. en; preface. 
orbeflutning, en; resolution taken be- 
forehand. 

Sorbi, prep. ¢ ad. by, past, over; done; 
finished, gone; det er — med bam, it is 
all over with him, he is done for; lad 
iffe Leiligheden gaae =, don’t let the op- 
portunity slip; han løb — ham, he out- 
ran him. 

Sorbjerg, et; cape, promontory, fore- 
land. 

Sorbigaae, v. a. to pass by, to omit, 
to overlook; at lade =, to let slip. 


re- 
" 


For 87 


Sorbigaaende, a. passing; i =, by the 
way, in passing; i — fagt, by the way, 
by the bye. 

Sorbigangen, a. past, gone; i forbis 
gangne Dage, in days gone by. 

Bor ilede, et; type, prototype. 
orbinde, v. a. to tie up, bind up, dress 
(a wound); to unite, to join, to bind, 
to connect; at = fig til, to engage one’s 
self to. 

Sorbindelfe, en; connexion, combina- 
tion, league , association, engagement; 
union, band, tie, knot; at forbinbe fig 
med, to ally one’s self to, to league; 
jeg er Dem forbunden, I am obliged to you. 

Sorbinodtlig, a. obliging; kind, com- 


laisant. 

Sorbindtlighed, en; obligation, obli- 

gingness, courteousness, complaisance ; 
at flylde En -er, to be under obliga- 
tions to somebody, [{farious. 

Sorbie’ a. enraged, exasperated, 
orbittre, v. a. to embitter, to incense, 
irritate. fury. 

—ãA en; exasperation, rage, 
ovbittret, a. exasperated, enraged, 
furious. [dazzle. 

sorplinde: v. a. to blind, blindfold, 
orblindelfe, en; dazzling, deceiving, 
beguiling; blinding; blindness. 

Bor plindet, a. blinded, dazzled. 
orblive, vo. n. to remain, to rest, abide, 
to stay. ning. 

gorbtivende a. abiding, resting, remai- 
orblommet, a. ambiguous, enigmati- 
cal, covert. {tion or to death. 
orbigde fig, v. r. to bleed to exhaus- 
orbleffe, v. a. to abash, to brow- 
beat, stun, perplex. 
otbisffet, a. stunned, abashed. 
orbogftav, et; initial. ' 
orborgen, a. concealed, hidden, retired. 
orborgenbed, en; concealment, 
secrecy, retirement. 
orbrudt, a. forfeited. 
orbrug, en; consumption. 
orbruge, v. a. to consume, to spend. 
orbruger, en; consumer. 

Sorbryde, 0. a. to offend, to trespass, 
to commit a crime; to forfeit. 

Sorbryder, en; criminal, delinquent. 

Sorbrydelfe, en; crime; delinquency, 
trespass. [fire; to make tawny. 
orbrænde, v. a. to burn, consume by 
orbreendelig, a. combustible. 
orbranding, en; combustion, burning. 
orbraendt, a. burnt, parched, sun- 
burnt; tawny. 

Sorbus. et; interdiction, prohibition. 
orbyd, et; harbinger, forerunner. 


88 For 

bade a. forbidden, prohibited. 
orbund, et; alliance, league, confede- 
ration, covenant, pact, confederacy, 
bond; indgace et -, to enter into an 
alliance; at ophæve et =, to dissolve 
an alliance. 

Sorbundne, a, united, joined; confede- 
rated, allied, bound; obliged. 
otbundsdag, en; diet. 
orbundsftad, en; federal town. 
otbundstropper, pi. federal troops. 
orbyde, v. a. to forbid, prohibit, in- 
terdict. [too much in building. 
orbygge, v. a. ér. to spend or waste 
orbygning, en; front of a house. 
orbytning, en; change, changing, bar- 
tering. 

pete lied ©. a. to change, to barter. 
orbgn, en; intercession, mediation; 

jere —, to intercede. 
ordampe, v. a. & r. to evaporate. 
ordampning, en; evaporation. 
ordands, en; leading dance. 
ordandfer, en; leader of a dance. 
ordanf€e, v. a. to render into Danish. 
ordanffning, en; translation into 
Danish. 

Sorbdeel, en; advantage, emolument, 
rofit; forepart, front; behalf. favour. 
ordeelagtig, a. advantageous, profi- 

table, lucrative. 

Sordeelagtighed, en; 
ness, profitableness. 

Sordele, v. a. to separate, part, divide, 
distribute, apportion; disperse. 

Fordele fig, to separate; to rarify, to 
grow thin (of the air). 
ordeling, en; distribution; dispersion. 
ovdi, conj. because, while, since. 

ordoble, ©. a. to double, redouble. 

ordobling, en; doubling, redoubling. 
ordom, en; prejudice, prepossession. 
ordomefri, a. unprejudiced. 
ordomefribed, en; freedom from pre- 


advantageous- 


udice. 
gorpomstuts, a. prejudiced. 

ordrag, et; compact, contract, accom- 
modation, agreement. [rate. 
ordrage, v.n. to bear, to suffer, tole- 
ordrages, ©. n. to agree. 

ordre, v. a. to ask, demand, request, 
require ; at - Regnſtab, to call to account ; 
at — ub, to dare, challenge, defy. 
Sordring, en; claim, demand, preten- 


yor 
ordreining, en; distortion, contortics 
ordrifte fig, v. a. to make bold, assume. 
ordrive, vo. a. to drive away, chase 
away; to dislodge (an enemy); at - 
Tiden, to while away time, to beguile 
time. 
Sordvivelfe, en; driving etc.; dislod- 
ging, expulsion, banishment. 
Sordruflen, a. drunken, inebriated, 
fuddled. 
ordulgt, a. hidden, concealed, secret. 
ordum, a. formerly, in times past, in 
days gone by. 
phen tes v. a. to darken, to obscure. 
ordunbling, en; obscuration, darke- 


ning. 
Sordybe, v. a. todeepen, to make deep; 
- fig i, to lose one’s self in thought, 
to be absorbed in. 

ordybelfe, en; deepening; recess. 
ordybet, a. deepened, sunk down. 
ordybning, en; ſ. Sordybelfe. 
ordyre, v. a. to enhance the prices. 
ordægtig, a. suspicious. 

ordæb, et; fore-castle. 

ovdcerve, v. a. to corrupt, spoil, undo, 
mar, ruin, waste, destroy, deprave, 
pervert, vitiate; - Ens Glæde, to mar 
any one’s mirth. 
Sordeerves, v. n. to decay, to be spoi- 
led, to be ruined. 
Sordærvelig, a. corruptible; pernicious, 
destractive, ruinous. 
Sordeervelfe, en; ruin; corruption, de- 
straction. [troyer. 
—ee en; spoiler, corrupter, des- 
ordcervet, a. corrupted, tainted, spoilt, 
damaged, ruined; -— Ried, tainted meat; 
en ~ Mave, a disordered stomach. 
ordgie, v. a. to digest. 

ordgielig, a. digestible. 

ovdøielfe, en; digestion. 

ordøier, en; digester. [suppress. 
delse, v. a. to conceal, hide, cover, 

dølgelfe, en; concealment, hiding. 

ordgiget, en; concealer. 

ordgmime, v. n. to damn, condemn. 

ordgmmelig, a. damnable, condem- 
nable. { nation. 
Patil en; damnation; condem- 

ordgmt, a. damned, condemned. 
oreo ©. a. to state, advance. 

orebygge, v. a. to prevent, decline, 
obviate, avert. 


sion; a debt, title; gisre - paa, lay a | Sorebyggelfe, en; prevention; et fore- 


claim to; han gjør ftore -er, he exacts 
a great deal. [ming. 
ordringsfri, a, unpretending, unassu- 
ovdringsfuld, a. full of pretension. 
ordrete, v. a, to distort, contort. 


byggende Middel, a preventive. 
Foredrag, et; delivery, discourse, lec- 
ture, har: e. 
Soredrage, v. a. to lecture, to discourse, 
to harangue. 





For 


Sorefalde, v. n. to happen, to pass, to 
come to pass. 

Soregaae, v. n. to precede, to go be- 
fore; - med et godt Erempel, to seta 
good example. 

Soresacende, ad. preceding, previous. 
oregive, v. a. to pretend, allege. 
oregivende, et; pretence, pretext. 
oregiggle, v. a. to juggle! 
orehavende, et; design, purpose, in- 
tention. [braid. 
orebolde, v. a. to remonstrate, up- 
oreholdelfe, en; remonstrance, repre- 
séntation. [to upbraid. 

——8 ©. a. to reproach bitterly, 
orePaftelfe, en; upbraiding, reproach. 
oreFomme, v. a. to be beforehand 
with, to anticipate; to obviate, to pre- 
vent: bet -r mig, it appears to me. , 

SoreFommelfe, en; anticipation; pre- 
vention. [sant. 
ovePommende, a. obliging, complai- 
orefle, en} trout. 
orelfte fig, v. r. to fall in love with, 
to be enamoured of. 
orelfet, p. part. in love with. 
orelægge, v. a. to lay before, to ex- 
pose, produce; - et Spergsmaal, to put 
a question. presentation. 
Sorelaagelfe, en; laying before; re- 
oreliefe, 0. a. toread to one, to recite. 
Sorelæfer, en; reader, lecturer. 
orelæsning, en; reading, lecture ; holde 
er, to give lectures. 

RANA a. preliminary, previous. 
orende, en; front part. 

Sorene, o. a. to anite, combine, to join 
together. 

Sorenes, v. n. to be united; to agree; 
forene fig, to unite. 
orenet, a. united; reconciled. 
Sorening, en; union, combination, con- 
junction, association; i =, in concert. 

oreningspuntt, ef; point of union. 
orerindring. en; preface. ' 
ovefat, en; superior, chief, head. 
orefige, v. a. to dictate; to rehearse to. 
oreffreven, a. prescribed, ordered. 
oreffrivning, en; prescription, enjoin- 
ment. [to order. 
oveftrive, v. a. to prescribe, to enjoin; 
oreffyde, v. a. to advance (money); 
to disburse. 

ore, ©. a. to propose. 

orefnakbe, v.a. to talk into; to persuade. 
orefpørge fig, v. r. to enquire about. 
ovrefpørgfel, en; enquiry. 
oreftaae, v. a. to manage, to direct, 

to govern; v. a. to preside over; tobe 

at the head of. 


For 89 


Soreſtille, v. a. to present, to repre- 
sent, to introduce; to remonstrate. 
Soreftille fig, v. r. to imagine, to con- 
ceive, to apprehend, to fancy. 

Soreftilling, en; presentation ; represen- 
tation; exhibition; apprehension, con- 
ception, idea; urigtig -, misrepresen- 
tation; - af et Gtuefptl, performance of 
a play. [ faculty. 
Soreftillingseone, en; apprehensive 
Soreftitielfg, a. conceivable. 
orefvceve, v. a. to flit before. 
orefætte, v. a. to place before. 
orefcette fig, v. r. to purpose, to intend. 
oretage, v. a. to undertake, to take 
in hand. [ter upon. 
Jorsfage fig, v. r. to undertake, to en- 
oretagende, et; design, intention, pur- 
pose, undertaking, attempt, enterprise. 
SoretrabEe, v. a. to prefer. 
oretra@Ening, en; preference. 
orevende, o. a. ſ. Soregive. 4782 
orevidende, et; foreknowledge, pre- 
science. _ 
orevige, v. a. toimmortalize, eternize. 
orevi elfe, en; immortalization. 
oveviisning en; exhibition. 

Sorevife, v. a. to show forth, produce, 
to exhibit, present. 
ovevifer, en; exhibitor, bearer. 
orfader, en; forefather, ancestor. 
orfald, et; decay, decline; hindrance, 
impediment, retarding; en Vexels -, the 
expiration of a bill. 

Sorfalde, v. n. to decline, decay, to 
fall, todevolve, to escheat (a feoff); to 
expire, to become payable or due (a 
bill). [expired, payable, due. 

—8 a. ruinous, decayed, wasted ; 
orfaldsdag, en; day of payment; da: 
on which a bill is ane. m y 

Sorfaldstid, en; term of payment; at 
fane Forfald, to be prevented. 

Sorfalf€e, 0. a. to falsify, corrupt, adul- 
terate, to sophisticate; to forge; to 
counterfeit; to debase (coin). 

SovfalfPer, en; forger, counterfeiter, 
falsifier. 

Sorfalf?ning, en; forgery, falsification, 
adulteration, sophistication. 

Sorfangen, a. rheumatic, chilled; bro- 
ken-winded (of horses). 

Sorfare, o. a. to deal, to treat with, to 
proceed against; to learn, to be ap- 
rised of. 
orfaren, a. experienced, versed. 
orfarenbhed, en; experience. 
orfatning, en; state, condition, plight; 
constitution. 

Sorfatningsmesfig, a. constitutional. 


* 


For 
orfatningegtridigt, a. unconstitutional. 
orfatte, v. a. to compose, indite. 
orfatter. en; author, writer. 
orfatterinde, en; authoress. i 
orfegte, vr. a. to fighé for, to defend, 
assert, vindicate. [nance. 
orfegtelfe, en; vindication, mainte- 
orfegter, en; defender, vindicator. 
orfelle, v. a. to fail, miss. 
ovfierding, en; shoulder. 

orfine, v. a. to refine. 

otfinelfe, en; refinement. (tion. 
orflytning, en; removal, transporta- 
orflytte, v. a. to remove, transfer, 
transport etc. [harum-scarum. 
Sotto, a. giddy, heedless, volatile, 


LF od 1d 2d -) 


COLAL RL RK ALLL 


orfod, en; fore-foot. 
ortfra, ad. in front; overagain, from 
the beginning, from before, anew. 

Sorfremme, v. a. to promote, farther, 
refer, advance. 
orfremmelfe, en; promotion, prefer- 

ment, advancement. 

— en; promoter. 
orfremmes, v. n. to be advanced, to 

get preferment; to get forward. 

Sorfriffe, v. a. to refresh, recreate, 
renew. 
orfriftelfe, en; refreshment, recreation. 
orfriffende, a. refreshing, recreative. 
orfriffning, en; ſ. SorfrifPelfe. 
or frostens a. frozen, benumbed with 
cold. 

"NMRA en; numbness, chilness. 
orfuffe, v. a. to bungie, to huddle, to 
spoil. [haddling. 

——— en; bungling, smattering, 
orfædre, s. pi. forefathers, ancestors, 

redecessors. 
otfeengelig, a. vain, frivolous. 
orfeengelighed, en; vanity, frivolity. 
orfærde, v. a. to terrify, appal, to 
dismay, to daunt. [rified etc. 

—— ©. n. to be dismayed, ter- 
orferdelig, a. terrific, appalling, fright- 

ful, horrific, horrid; prodigious. 

Sorfcerdelfe, em; horror, dismay, con- 
sternation, terror. 

ROSENDE v. a. to make, manufacture. 
ovfaerdigelfe, en; making, manufactu- 
ring. | facturer, 
ovtoerdiger, en; maker, worker, manu- 
orfgdde, v. a. to foot (boots). 
orfgdder, s. pl. fore-feet. 
orfgie fig, v. r. to repair, to resort, 
to betake one’s self to. 

Yorfølse, v. a. to pursue, to persecute. 
orfølgelfe, en; persecution, pursuit; 

rosecution (lawsuit). 
orfølger, en; pursuer, persecutor. 


For 


orfére, v. a. to seduce, corrupt, debaueb. 
orférelfe, en; seduction. 
orfgrer, en; seducer, corrupter. 

Sorfgrende, a. seducing, catching. 

See a. seducing, enticing. 
orgaae, v. ». to pass away (of time); 
perish, starve (hunger, cold); to die, 
expire (of heat); to cease. 

Sorgace fig, v. r. to wear one’s self 
out with walking. 

— en; vestibule, out ward-court 
orgaars, i, ad. the day before yester- 
day; forrige Uge, last week; forgangen 
Dag, the other day. 

Sorgabe fig, v. r. to be smitten witb, 
to be foolishly fond of. 
eorqabet, a. doting upon, taken with. 
ergawl, en; front. [room 
orgqemal, e¢; ante-chamber; ante- 

rgift. en; poison, venom. 

ergifte, v. a. to poison, infect, envenom 
orqiftelfe, em; poisoning. 

orgive, v. a. ſ. Sorgifte. 

orgjeldet, a. in debt; involved. 
orglette, v. a. to forget. [ wer). 
orgjet mig et, en; forget-me-not (fo- 
orgjeves, a. ¢ ad. vain, vainly, fruit- 
lesa, in vain. 

Sorgiort, a. fascinated, enchanted, be- 
Witthed, 
orgjøre, v. a. to bewitch, to enchant. 
orglasning, en; vitrification. 
orglemme, v. a. to forget, omit, neglect. 
erglemt, a. forgotten, neglected. 
Orgnave, ov. 6. to gnaw, corrode. 
orgribe jig, v. r. to grasp or seise 
wrong; to violate, to outrage; to use 
violence against; han forgreb fig paa 
bans Giendom, he made free with his 


roperty. [ offence. 
gorsribeie, en; violence, outrage, 
orgroe, v. n. to grow too fast, to run 


up; to heal up. 
pad aed en; fore-ground. 
orgreedt, a. red with weeping; all in 
tears. 
orgude, v. a. to deify, idolize, adore. 
orgudelfe, en; deification, apotheosis. 
orguder, en; idolizer. 
orgylde, v. a. to gild. 
orgylder, en; gilder. 
orgyldning, en} gilding. 
orgyldt, a. gilt. 
orgeengelig, a. perishable, transient, 
assing, transitory. [ transitoriness. 
orgeengelighed, en; perishableness, 
ed As en; predecessor. 
orhaabe, v. n. to hope, to expect. 
orbaabning, en; hope, expectation; 
han giver de bedfte er, he promises wall 





or 


— ad. it is to be hoped. 

orhaand, en; eldest hand, lead; ban 

er i -en, he has the lead. [ scoff. 

—— v. a. to mock, to deride, to 
orbaanelfe, en; reproach, contumely, 
mockery, scorn, insult, scoffing. 

— — en; mocker, scorner, derider. 
orbadt, a. odious, hateful, detested, 
abhorred. 
orhakke, v. a. to hack. [put off. 
orbhale, v. a. to defer, to delay, to 
orbale, v. a. to warp, to tow (naati- 
cal term). {nation, protraction. 

Beene , en; retardation, procrasti- 
orhandle, v. a. to sell, to dispose of; 
to treat, to negotiate, to transact. 

Sorbandling, en; transaction, negotia- 
tion, sale, disposal. 

——— en; sledge-hammer. 
orbafte fig, v. r. to hurry too much, 
to be in too great a hurry. 
orbaftelfe, en; precipitation. 
orben, ad. formerly, before, heretofore. 
orbenveerende, a. quondam, former. 
otberlige, v. a. to glorify. 
otberligelfe, en; glorification. 
orhere, v. a. to bewitch, to enchant. 
orberet, a. bewitched, enchanted. 
orbindre, vo. a. to hinder, prevent, 
impede. [impediment. 

Jorbindring, en; obstacle, hinderance, 
orbippet paa, a. eager, desirous, in- 
tent upon, bent upon. 

Sorbold, et; proportion, relation, cir- 
cumstance; connection; ratio; der er et 
godt — imellem bem, they are on friendly 
terms, 

Aon ol coerced: et; relative notion. 
orholdsmæsfig, a. $ ad. proportio- 
nate, proportionately, comparative, com- 


aratively. 

orholdsregel, en; measure. 
orboldsrigtig, a. proportional. 
orholdsvtis, ad. proportionally, com- 
paratively, in proportion. 

orbolde, v. a. ¢ r. to retain; to con- 
ceal; bet -r fig faalebes, it stands thus; 
at - fig rolig, to keep quiet; han =r fig 
meget ordentlig, he behaves very pro- 

erly, he conducts himself well. 
orhoret, a. debauched. 

othoved, et; front part of the head. 
otbud, en; foreskin, prepuce. 
orbude, v. a. to sheath (a ship). 
orbudning, en; sheathing. 
Sorhugge, v. a. to hack, to spoil by 
hewing. [a barricade. 
{orbugning, en; spoiling by hewing; 
orbungre, v. n. to be famished or 
starved. 


For. 91 


orbutle, e. a. to spoil, to bungle. 
orbutling, em; spoiling, bungling. 
orbuus, e¢; front building. 

orbyre, vc. a. to hire. 

erbarng, et} curtain, vail. 

orbarde, v.a@. to harden, to obdurate. 
orbarrdet, ao. hardened, obdurate, 
callous 

3: rhærdelſe, en; hardening, obduracy. 
orbøle, ©. a. to exalt, to heighten, to 
elevate ; to raise, to enhance (the prices). 
orbsielfe, en; heightening etc. ; rise. 
orbeining, en; eminence. 
orbgr, ef} examination, trial. 
orhere, v. a. vil Du — Dig herom, will 
you enquire about this. 
orbøre fig, v. r. to mishear. 
ovinden, ad. ere, before. 
orivee fig, v.r. to fly into a passion. 
orivrelfe, en; violent passion. 
orjage, v. a. to chase away, to expel, 
to drive away. 

— en; ſ. Hordrivelſe. 
orjætte, v. a. to promise; det de Land, 
the promised land. 

— en; promise. 

or€, en; pitchfork. 

orEalbe, v. a. to calcine. 

orBalfning, en; calcination. 
orPammer, et; ſ. Sorgemal. 
orBafte, v. a. to throw away, to cast 
away, to reject. 

orBaftelig, a. to be rejected. 
ovBaftelfe, en; rejection. 

ovPeert, a. ¢ ad. perverted, awkward, 
the wrong way, topsy-turvy. 
orBeerthed, en; perverseness. 

orPile, v. a. to wedge. [spoil. 
ovEjaele, v. a. to pet, to fondle, to 
orPycelelfe, SorFjæling, en; petting, 
over-indulgence. 

— a. petted, spoilt. 
orkjcertighe®, en; partiality, predelec- 
tion. t 

—— v. a. to accuse of heresy. 
orkjøb, et; forestalling, pre-emption; 
han er fommet mig i -et, he has fore- 
stalled me, he has anticipated me. 
orkjobe fig, v. r. to buy too dear. 
orBi ste, ſ. Forkole. 
orPjøre, v. a. to overdrive. 
orklage, v. a. to accuse, to prefer a 
complaint against. [plaint. 

— — en; an accusation, a com- 
orElare, v. a. to illustrate, explain, 
to expound; to interpret; to declare; 
to glorify, to transfigure; det er Tetat= 
fig, it is easily to be accounted for. 


SorFlarel(e, en; glorification, transfigu- 


ration. 


92 For 


Sorftarine. a. explicative ; exegetical. 
orPlaring, en; explanation, illustra- 
tion, interpretation, declaration. 
orme a. explicable. 

ovEleine, v. a. to detract, to derogate 
from, to disparage; to diminish. 
SorPleinelfe, en; disparagement, detrac- 
tion, derogation; diminution. 
Sorblippe, v. a. to cut wrong, to spoil 
in cutting. 

orFloe, en; fore-claw. 

orElaede, ef; apron. 

orElade, v. a. to disguise. 

orEladning, en; disguise. 

Sorkladt, a. disguised. 
SorEnuge, forEnufe, v. a. to bruise, 
to hurt by squeezing; to crush. 
SorkEnyt, SorPnyttet, a. dispirited, co- 
wed, disheartened; stunted (in growth). 
Sorknytte, v, a. to discourage, to dis- 
hearten; to stunt (of growth). 

orPoge, v. a. to overboil. 

orPogle, v. a. to bewitch, to enchant. 
orPomme, v. a. & n. to mislay; to 
faint; han =r, he is starving or peris- 
hing. 

orfonftle, v. a. to over-refine. 
orBonftlet, a. over-refined, affected. 

orPorte, v. a. to abridge, to shorten, 
to abbreviate, to cut short. 
Sorbortn en} abbreviator, abridger. 

orPortning, SorPortelfe, en; shorte- 
ning, abbreviation, abridgment. 
Sorerante v. a. to hurt by scratching. 
orPraenEe, vo. a. to violate, to break, 
to infringe upon. 

orPreenkelfe, eh; violation, corruption. 
orPreenkelighed, en; corruptibility. 

otPreenPelig, a. corruptible, perishable. 

orfr¢lle, v. a. to rumple, to crush. 

orFue, v. a. to subdue, to cow; to 
stunt (of growth). 

ortuelfe, en; subdueing; stunting. 

orPulle, v. a. to carbonize. 

ovEnfling, en; carbonization. 

orEundf®ab, en; preparatory know- 
ledge, foreknowledge. [ledge. 
gortnndftaber s. pl. radiments of know- 
orPynde, v. a. toyannoance, to pro- 
claim. [clamation, promulgation. 

ovEyndelfe, en; announcement, pro- 

orPynder, en} announcer. 

orkysſe, v. a. to kiss to excess. 
ortste fig, v.r. to catch cold, to take 
co 


orEølelfe, en; cold. 

orEslelfesfeber, en; catarrhal fever. 
orEølet, a. having caught a cold. 
otlade, v. a. to leave, to quit, to for- 
sake, to abandon; to pardon, to forgive. 


For 


gzertze ©. 4. to overload, to overcharge. 

ovlade fig paa, v. r. to rely or t 
depend upon. 

Sorladelfe, en; forgiveness, pardon; jt 
beber om —, I ask your pardon. 

Zorladning, en; wadding (of a gun). 
orladt, a. forsaken, abandoned. 
orlag, et; publishing of books. 
orlagshandel, en; publishing business. 
orlagsret, en; copyright. 
orland, et; foreland. [ask for. 
orlange, v. a. to desire, demand, to 
otlangende, ef; desire, demand, re- 
quest. 

Sorts, v. a. to mislead, seduce. 
orleden, a. ¢ ad. some time ago; - 
Dag, the other day. 

Sorfeet, a. exhausted with laughter. 

Sorlegen, a. embarrassed, at a loss, 
perplexed, puzzled. 

Sorlegenhed, en; embarrassment, per 
plexity; i =, ataloss; fette i=, to per 
plex, to puzzle. 
ovlene, v. a. to grant, to enfeoff. 
orlibt, a. ſ. forelfPet. 
orlig, ef; agreement, reconciliation, 
adjustment; et — fandt Sted, an accom- 
modation took place; be have fluttet -, 
they have become reconciled. 
orlige, v. a. to reconcile. [to. 
otlige fig med, w.r. to be reconciled 
ovligelig. a. placable. 
orligelighed, en; placability. 
orligelfe, en; reconciliation. 
otligelfessCommisfton, en; arbitra- 
tion court. 
orligge, v. a. to hurt by lying upon. 
orligne, v. a. f. ligne. 
orlits, et; loss. 
orliift, a. lost, wrecked. 
orliisning, en; shipwreck. 
ovlife, v.9. to be wrecked, to be lost; 
vw. a. to lose. 

Zorlode, ad. beforehand, in advance. 
ovloPEe, v. a. to seduce, mislead, en- 
tice. 

gorroeeel fe, en; enticement, enticing. 
orloren, a. lost, false, mock, sham: 
ben forlorne Gen, the prodigal son; - 
Skildpadde, mock turtle. 

Sorlov, en; leave, permission, farlough:; 
med — by your leave. 

Sorlove, v. a. to betroth, to affiance, 
to engage one’s self to; to abjure. 

Sorlovelfe, en; betrothment, espousals, 
engagenient. . 

Sorlovet, a. betrothed, affianced, enga- 
ged to. 

Rorlover, en; bride’s man. 
orlyde, v. =. lade fig -, to hint; efter 


Hor For 93 


Forlydende, according to report, as the | Sormening, en; opinion, judgment. 
rumour goes. ormere, vo. a. to augment, increase, 
Sorlyfte, v. a. to delight, to divert; at | multiply; enlarge. 


- fig over, to delight in. ovmerelfe, en; augmentation, increase, 

Sorlyftelfe, en; delight, pleasure, re- | Sormiddag, en; forenoon, morning; i 
creation, amusement. -8, this morning. 

Sorlagge, v. a. to transfer, to remove; | Sormilde, v. a. to soothe, soften, mol- 
to mislay; ~ et Grift, to publish. , lify, to mitigate, to assuage, to alleviate. 
orlægger, en; publisher. ormildelfe, en; mitigation, alleviation. 
orlænds, ad. forwards. ormindf€e, v. a. to diminish, to lessen. 
orleenge, v. a. to prolong, to protract; | SJormindfPelfe, en; decrease, dimina- 


to lengthen, to extend. -tion, lessening, reduction. 

Sorlcengelfe, en; prolongation, protrac- | Sormlcere, en; etymology. 

ting; lengthening; delay. orml¢s, a. formless, shapeless. 
orlængft, ad. long ago. ormode, v. a. to suppose, to opine, 
orlaening, en; overloading. to presume, to surmise. 


otlasfe, v. a. to overload, to sur- | Sormodentlig, a. likely, probable. 
charge. [health by reading. | Sormodentligen, ad. likely, probably. 
orlæft, a. han er -, he has injured his | Sormodning, en; conjecture, supposi- 
orlgb, et; expiration, lapse. tion; expectation. 

orlgbe, v. n. to expire, to elapse. SormMcerers en; carver. 

ovlgbe fig, v. r. to commit one’s self. | Sormue, en; fortane, means, riches, 


orløber, en; forerunner; ‘precursor, | property, ability, power; han har <, he 
harbinger. [self by lifting. | is a man of wealth. 

Pt fig, v. r. to overstrain one’s Sormuenbe a. rich, opulent, wealthy. 
orlgfe, v. a. to redeem, to ransom, to | Sormuenhed, en; opulence, wealth, 
release, to deliver; -8, to be delive- | riches. 
red of a child, to be brought to bed of Sormulen en; property tax. 

a child. ormular, en; formula ; ~bog, formulary. 
orløfer, en; redeemer, deliverer. Sormuldne, v. n. to moalder, to crumble. 
orbgsning, en; redemption, delivery. Sormumme, v. a. to mask, to mum, 
oti, en; form, shape, figure, fashion, | to disguise. 

mould, make; model. ormuur, en; front wall; Ag. bulwark. 

Sormaae; v. a. to be able or capable; | Sormynder, en; guardian, curator. 
to prevail on, to persuade, to induce; | Jormynderf€ab, et; guardianship. 
han -t meget bo8 bam, he has great in- | Yormynte, v. a. ſ. mynte. 


fluence with him. ormeele, v. a. to espouse, to marry. 
ormaal, et; object, aim. ovmæling, en; espousals, marriage. 
ormad, en; first dish. ormgrle, v. a. to darken, dim, eclipse, 
ormale, v. a. to grind. [mony. | obscure. 


ormand, en; predecessor, foreman, | Jormsrfelfe, en; eclipse, obscuration. 
leader; director, chairman. [dency. | Jornagle, v. a. to nail up; ~ en Kanon, 
ormandftab, et; leadership, presi- | to spike a cannon. 

ormane, v. a. to admonish, to exhort. | Sornagling, en; nailing, spiking. 


ormalitet, en; formality, form, cere- Sormsttel v. n. to grow dark or dim. 


ormaner, en; admonisher, exhorter. ornavn, et; Christian-name. 

ormaning, en; admonition, exhortation. | Yorneden, ad. below. 

ormaftelig, a. presumptuous. ormedre, v. a. to humble, depress, 

ormafte fig, v. r. to presume, to be | debase; - fig, to debase one’s self, to 
bold. lower one’s self. [ tion. 
Sormat, en; size. [make. Sornedeel(e en; humiliation, degrada- 

orme, v. a. to shape, monld, fashion, ornegte, v. a. to deny, disown, dis- 

ormedel(t, prep. because of, on ac- | avow. . 
count of, by means of, owing to. e— en; denial; abnegation. 

ormeent, a. pretended; forbidden. ornegtet, en; denier. 

ormeget, ad. too much. ornem, a. gentle, of rank, of note, of 


ormelde, v. a. to tell, announce. quality, highly connected; leve -t, to 
ormelig, u. formal, express. live in style. [rank. 
otmene, v. a. to mean, think, to be gormem be, en; quality, distinction, 
of the opinion; to prohibit, forbid. ornemme, v. a. to perceive, to appre- 


94 For 


hend, to be sensible of, to feel, to ob- 
serve, to notice. [mainly. 
ornemmelig, ad. chiefly, principally, 
ornemmeligen, ad. ſ. Sornemmelig. 
ornemmelfe, en; apprehension, per- 
ception; feeling, sense. 

Sermon a. chiefest, principal, main. 
ornuft, en; reason, sense, understan- 
ding; fund -, common sense. 

p iedine ade had et; idea. 
ornuftgtund, en; argument drawn 
from reason. 
ornuftlov, en; law of reason. 
ornuftlare, en; logic. 
ornuftigs, a. irrational. 
ornuftlsshed, en; irrationality. 
ornuftteligion, en; natural-religion. 
ornuftflutning, en; syllogism. 
ornuftitridig, a. contrary to reason. 
ornuftig, a. reasonable, rational, sen- 
sible. [ judiciously. 
ornuftigen, ad. reasonably, rationally, 
ornuftighed, en; rationality. 
ornye, v. a. to renew, renovate. 
ornyelfe, en; renewal, renovation. 
otncerme, v. a. to offend, insult, aff- 
ront. [ jury. 

Jornærmelfe , en; offence, insult, in- 
orncermelig, Sorncermende, a. offen- 
sive, insulting, injurious. 
orncermer, en; offender, insulter. 
ornævnt, a. aforesaid. 
orngden, a. necessary, needfal, requi- 
site; have -, to be in want of. 

Sorngdenhed, en; necessity, need, 
want; fivets er, the necessaries of life. 

Sornøie, v. a. to please, to delight, 
gratify; to amuse; — fig, to divert one’s 
self; at ~ fig over, to be delighted at. 

Yornøieli , a. pleasant, delightful. 
otngielfe, en; pleasure, delight, con- 
tentment, gratification. 

Sorngiet, a. delighted, pleased, satis- 
fied, happy; at have Fornsielfe af, to 
derive satisfaction from. 
orommeldt, a. aforesaid. 
orord, et; preface; proviso, condition ; 
- bryder ingen Srette, contract makes 
the law void. [ mand. 

p behebies v. a. to ordain, to order, com- 
orordning, en; ordinance, decree, pre- 
scription, edict. 
aroven, ad. above. 
orpaa, ad. in front. 
orpagte, v. a. to farm, to rent; to 
take a lease of. 
orpagter, en; farmer, lessee. 
orpagtet, a. farmed out, leased. 
orpagtning, en; farming out, leasing. 
orpagtningsafaift, en; farm rent. 


For 


Sorpagtningscontract, en; lease-coz- 
tract 


orpablPe, v. a. to overpack. 
orpart, en; fore part. 

orpidffe, v. a. to lash, to scourge. 
orpine, v. a. to torture. 

pid a a a. dishevelled, rumpled. 
orplante, v. a. to propagate, to mul- 
tiply; to transplant. 

qorvlanter: en; propagator. 
orplantning, en; propagation; trans- 
planting. [of, to nurse. 
orpleie, o. a. to nourish, to take care 
orpleining, en; nursing, attendance. 
orpligte, v. a. to 6blige, te engage, 
to bind. 
orpligtelfe, en; obligation. 
orpligtet, a. bound, engaged. 
orpluPle, v. a. to pluck too much. 
orplumre, v. a. to render muddy; to 
perplex. 
orplumring, en; perplexity. 
orport, en; foregate. 
orpoft, en; advanced post. 
orprang, en; forestalling. 
orptranget, en; forestaller. 
orproppe, v. a. to cram. 
otpropning, en; cramming. 
otpurre, v. a. to frustrate. 
orpuftet, a. breathless. 
orputte, v. a. to mislay. 
orqvable, v. a. tospoil, to mismanage. 
orqvabling, en; mismanaging, bung- 
ling. 
orraade, v. a. to betray. 
orraadelfe, en; betrayal, ruin. 
orraadne, v. n. to rot, putrefy. 
orraadnelig, a. putrescible, corrup- 
tible. 

Sorraadnelfe, en; putrefaction, corrup- 
tion; gaae i —, to putrefy. 

Borat me lesfeb er, en; putrid fever. 
orraadnet, a. rotten, putrefied, cor- 
rupted. 
orraadsPammer, et; store-room. 
orrang, en; precedence. 
orraffe. v. a. tu surprise. 
orraffelfe, en; surprise. 
orraffet, a. surprised. 
orreden, pp. overriden. 
orreqne fig, v. r. to miscalculate, to 
misreckon. 

Forregning en; misreckoning. 
orreife, v. a. to spend money in tra- 
velling; at være forreift, to be abroad. 
ovrendt, a. hurt by running. 
orrente, v. a. ¢ r. to pay interest. 
orreft, a. ¢ ad. foremost. 
orreften, ad. besides, as for the rest 
orret, en; prerogative. 





1* 


7 


For 


Sorretning, en; business, occupation, 
affair, employment; charge, function; 
i -er, on business. 
otretningsmand, en; man of business. 
otretningsftiil, en; official style. 
orrette, v. a. to perform, to execute, 
to get done, to finish. 

Sorreven, a. rent, torn to pieces, tat- 
tered, ragged. 
orride, v. a. to override. 
orrider, en; outrider, postilion. 
ortige, a. former, foregoing, past; - 
Aar, last year. 

Sorringe, v. a. to diminish, to lessen; 
to disparage, to detract from. 

Sorringelfe, en; diminution, disparage- 
ment, derogation. 
orrive, v. a.to tear, to rend, to scratch. 
orruf€e, v. a. to rumple. 
orrufte, v. n. to rust, to grow rusty. 
otruftet, a. rusty, rusted. 
orrylEe, wv. a. to remove, to displace. 
orryFRet, a. removed. 
orryEt, a. crazy, mad, cracked. 
orrykthed en; craziness, madness. 
orrgedet, en; traitor, betrayer. 
orræderi, et; treachery, treason. 
orrcederf®, a. treacherous, traitorous, 

erfidious; ad. treacherously. 
orre@Fbe, v. a. to overstrain, to dis- 
locate, to overstretch. 
ovrøget, a. smoky. 
orfaale, v. a. to sole. 
orſaaling, en; soling. 
orfage, v. a. to deny, to abandon, 
forsake; v. n. to despond, to lose cou- 
rage. [down. 
orfagt, a. desponding, dejected, cast 
orfagthed, en; despondency. 
orfal, en; lobby, ante-chamber. 
orfalte, v. a. to oversalt. 
orfamle, wv. a. to assemble, to con- 

gregate, to gather; to convene, to con- 
voke; rv. fr. to assemble, to meet, to 
come together. 

Sorfamling, en; assembly, meeting, 
convocation, gathering. 
orfamlingsdag, en; day of meeting. 
orfang, en; leading of the cheir. 
orfanget, en; leader of the choir, 
recentor. 
otfee, v.a. $ r. to do wrong, to err, 

to do amiss. 

Sorfeelfe, en; error, mistake, oversight ; 
ingen — min Herre! no offence sir! 
orfegle, v. a. to seal, to seal up. 
orfegling, en; sealing. 
otfende, v. a. to send, to despatch. 
orfendelfe, en; sending, despatching. 
orftde, en; front part, fore part. 


For 95 


Sorfigtig, a. cautious, prudent, circum- 
spect. 

Sorfigtighed, en; prudence, circum- 
spection, cautiousness, forecast, wari- 
ness. 

Sorvftllre, v. a. to assure, to ascertain, 
to make sure of; to insure; at — en 
Eiendom. to insure a property. 
SorfttEring, en; assurance; insurance, 
surety, pledge. 

Sorfinbe, v. a. to retard, to detain, to 
delay; — fig, ¢. r. to be detained etc. 
SorfinPelfe, en; delay, retarding, de- 


tention. 

orfkaane; cz: a. to spare. 
erjPaanelje, en; sparing. 

orjPaareny o. curtailed, cut too short. 
orfEaffe, ©. a. to procure; v. r. = fig, 
to Acquire. 

orfFandje, v. am. to intrench. 
orjEandsnitng. em; intrenchment. 
orjFe, ©. m. to seek, to search, to in- 
quire, to investigate, 

or feer, em, inquirer, investigator. 
orjEFeraand, en; spirit of inquiry. 
orjFente, a. scarching, inquiring. 
orjEning, en; inguiry, investigation. 
orjEjel, em} difference, distinction ; 
gjøre =, to distinguish; to discriminate ; 
upd =, indiscriminately, indistinctly. 


gore elliq. a. different, various, diverse. 
orlEjelliqhes, en; diversity, difference, 
distinction, variety. 
orffjære, v. a. to spoil in cutting. 
orffjærer, en; carver. 
ovfEjcerecEniv, en; carving knife. 
orføjønne, v. a. toembellish, to adorn, 
to beautify, to grace. 
orſtjsnnelſe, en; embellishment. 
orfPo, en; foreshoe. * 
orffraalt, a. hoarse wih bawling. 
orſtrift, en; precept, direction; copy. 
orfftive, v. a. to order; to mortgage. 
orſtrivning, en; bond, obligation. 
orfftue, v. a. to screw too tight or 
wrong; hun er <t, her head is turned. 
Sorf€rcePEe, v. a. to frighten, to alarm, 
to stun. ; 
Sorf€rcePPelig, a. dreadful, frightful, 
terrible. 
orfPrcePPel(e, en; fright, fear, dread. 
orfProeBRet; a. frightened, alarmed. 
orfPud, et; advance (of money); gjøre 
—, to advance. 
— a. rejected. 
orfFyde, v.a. to reject, to cast away, 
to disown; to repudiate (one’s wife). 
orffydelfe, en; rejection, repudiation. 
orfEylde, v. a. to merit, to deserve. 
orffyldt, a. merited, deserved. 


96 For 


Sorflaae, v. a. to bruise, to mangle, 
to hurt by beating; - Tiden, to kill 
time; det =r iffe, that does not suffice; 
that won't do it. 

Sorflag, et; proposal, proposition; at 
jøre et —, to propose; (forfte Slag) 
st stroke. 

Sorflag, et; der er iffe — i Pengene, the 
money is not sufficient, the money goes 
but a little way. [sly 

goragen a. cunning, crafty, subtle, 
otflagenbed, en; subtlety, slyness, 

cunning. 
orflagaret, en; right of proposing. 
orfleben, a. spoilt by grinding. 
orflide, v. a. to waste, to spoil, to 
{ wasted. 
hackneyed, 


wear out. 

orflidt, a. worn-out, 
orflimet, a. slimed. 
orfluge fig, v. r. to gorge one’s self. 
orflugen, a. voracious, greedy. 
orflæbe fig, v. r. to overwork one’s 
self. 


Sorfmaae, c. a. to despise, to disdain, 
to scorn, to slight, to reject. 
orfmag. en; foretaste. 
orfmædelig, a. disdainfal, scornful. 
ovfmcedelfe, en; disdain, ignominy, 
scorn. . 
orfmægte, v. n. to languish, to: faint. 
orfmatle, en; board (of carriages). 
or{noe, v. a. to twist too hard. 
orfngre, v. a. to lace too tightly. 
otfone, v. a. to expiate, to appease, 
to conciliate, to propitiate. 
orfone fig, v. r. to be reconciled to. 
orfoner, en; atoner, expiator, mediator. 
orfoning, en; atonement, expiation, 
ropitiation, mediation, reconciliation. 
orjoningsoffer, et; ipropitiatory sacri- 
fice, atoning sacrifice. 
orfonlig, a. placable. 
otfonlighed, en; placability. 
orforg, en; foresight, care. 
orfove fig, v. a. to oversleep one’s 


self, 
otfpil, et; prelude, preamble. 
orfpilde, v. a. to forfeit, to lose, waste. 
ovfpifle, v. a. to blunder at cards. 
orfpiller, en; leader of a band of 
music. {one’s self. 
Zorfvife fig, ec. r. to overeat or surfeit 
ot{pring, et; start; ban har faaet -, 
he has got the start; ban bar forſprun⸗ 
et fig, he has hurt himself by leaping. 
orfpcend, et; leaders (of horses); frijtt 
=-, relay (of horse). strain. 
orfpænde, v. a. to overstretch, over- 
orfpændt, a. put to; {pend Heftene for, 
put the horses to. 


For 


Sorftaae, v. a. to understand, compre- 
hend; det -t fig, of course; at = fig paa, 
to be skilled in. 
orftaaelig, a. intelligible. 
orftaaelighed, en; intelligibility. 
orftaaelfe, en; intelligence, understan- 
ding, harmony, concord; at leve i gov 
- med, to be on good terms with. 

Sorftaale, v. a. to steel, to temper 
with steel. 

Vor han en; suburb. 
orſtand, en; understanding, intellett, 
sense, wit, judgment; at gaae fra -en, 
to lose one’s senses; det gaaer over min 
-, that is above my comprehension; 
fund — sound sense. 
otftander, en; manager, director. 
orftanderfe, en; directress. 
orftanderjBab, et; management. 
orftandig, «. intelligent, sensible, 
judicious. {bleness. 
orftandighed, en; intelligence, sensi- 
orftavn, en; prow. 
orftbetjent, en; keeper of a forest. 
orſtembede, et; office of a ranger. 
orjtegt, a. over-roasted. 
orftemme, v. a. to put out of tune. 
ovitemmelfe, en; dissonance. 
orftemtbed, en; low or dejected 
spirits. { spirits, lowspirited. 
orftemt, a. out of tune; fig. out of 
orftene, v. a. to petrify. 
orttening, en; petrification. 
orfti®Pe fig, v. r. to hide, to conceal 
one's self. 
orftille fig, v.r. to dissemble, to feign. 
orftillelfe, en; dissimulation. 
orftoPBet, a. hardened, obdurate, ob- 
stinate. 

gor fteetetfe, en; obduracy. 
orftoppe, v. a. to choke up, to ob- 
struct. 

orhopper. a. obstructed, choked up. 
orftoppelfe, en; constipation, obstruc- 
tion. 

gorftrandy en; beach, sea-shore. 
orftranderet, en; right to stranded 


goods. 

SorftraefEe, v. a. to strain, to put out 
of joint, to sprain, to overstretch; to 
advance (money). 

Sorftræfning, en; strain, sprain; ad- 
vance of money. [{ chamber. 
orftue, en; entry, hall, lobby, ante- 
orftumme, v. a. to be mute. 
ovftvcefen, et; woods and forests. 
ot(tyPEe, et; forepart; front. 
orftyrre, o. a. to interrupt, trouble, 
disturb, to disorder, discompose, raffle, 
demolish. 





For 


Sorftyrrelfe, en; trouble, interruption, 
disturbance; demolition, disorder. 

gorftyerende a. disturbing, troubling. 
orftyrrer, en; disturber, interrupter; 
destroyer, deranger. 

Sorftyrret, a. disturbed, disordered, 
troubled, destroyed. 

Sorftcerbe, v. a. to strengthen, to rein- 
force; to fortify. [supply. 

Sorhærkning, en; reinforcement, 
orftøde, v a. to push away; to reject; 
to bruise; to cast off; to repudiate 
(one’s wife). | 

Sorftødelfe, en; bruising; expulsion; 
rejection > repudiation. 

pied dae v. a. to magnify, to enlarge. 
ovftgrrelfe, en; magnifying, enlarge- 

[glass, microscope. 
et; magnifying 


ment. 
ovfterrelfesglads, 
orftgvet, a. dusty. 
orfulte, ©. a. to starve, to famish. 
otfulten, a. ravenous, famished. 
orſvar, et; defence, protection. 
Sorfoare, v. a. to defend, to maintain, 
to protect. 
orfvarer, en; defender, protector. 
orfoarlig, a. warrantable, defensible. 
orfuareanftalter, s. pl. measures of 
defence. 
orfvarstrig, en; defensive war. 
orfvarsigs, a. defenceless. 
orfvarsmiddel, et; means of defence. 
orfoarsret, en; right of self-preser- 
vation. i 
orſvarsfkrift, et; apology. 
orfvarsitand, en; state of defence. 
orfvaretale, apologetical dis- 
course. 
gorf varsvaaben, et; defensive weapon. 


en; 


orfvareviis, ad. at gaae — til Berks, 
to act on the defensive. 

orfvedt, a. wet with perspiration. 
orfvinde, v.n. to disappear, to vanish. 
orfvinden, en; disappearance. 
orfwviret, a. dissipated, maudlih; 
drunken. 
Jorfvoren, a. abjured, forsworn; per- 
jured. 

orſvœrge, v. a. to forswear. 
orfvoergelfe, en; forswearing, perjury. 
orfyn, et; providence, foresight. 
orſynde fig, v. r. to sin, to offend. 
jorfyne, v. a. to supply, to provide, 
furnish; - med fevnetémitler, to victual. 
forfyning, en; supply, provision. 
jorfynlig, a. provident, careful. 
torfyntighed, en; carefulness; eco- 
nomy; providential care. 

forfaede, et; front seat; fig. the chief 
place; Save =t, to preside, to take the 


Danſt ⸗Engelſt Ordbog. 


For 97 


chair; under — af Or. N., Mr. N. pre- 
siding or in the chair. 
orfælge fig, vo. r. to sell with a loss 
orfaenke, v. a. to sink, to fill up. 
orfæt. et; purpose, design, intention ; 
med =, on purpose, intentionally. 
Sorfcetlig. a. wilful, intentional, desig- 
ned 


ed. 
orfeetligen, ad. wilfully, deliberately. 
orfeetligbed, en; wilfulness. 
orfcetning, en; premise, antecedence, 
orfeeteblad, et; fly-leaf. 
orfeette, v. a. to misplace, to displace ; 
to transplant, to transfer; at <6 i Bert, 

‘to be stunted in growth. 
orfeettelfe, en; misplacing. 
orføde, v. a. to sweeten. 
orfsdelfe, en; sweetening. 
orfgg, et; essay, attempt, experiment, 
trial; giore et -, make an attempt. 

Sorfgge, v. a. to try, to attempt, toes- 
say; at = fin Lyffe, to try one’s fortune. 
orfølve, v. a. to silver, to plate. 
orfgloning, en; plating. 
orfømme, v. a. to neglect, to omit; 
to slight; at = Leiligheden, to let the op- 
ortunity slip. 
orfsmmelig, a. neglectful, negligent ; 
ad. negligently. 

Sorfémmelighed, en; neglectfulness, 
carelessness, remissness, negligence. 

Sorfgmmelfe, en; neglect, omission; 
negligence. 
orfgmt, a. neglected. 
orfgrge, v. a. to provide for, to take 
the charge of, to maintain; to support. 
orfgrgelfe, en; maintenance, support. 
orférger, en; provider, maintainer etc. 
ort, et; fort. 
ortlgbende, a. uninterrupted. 
ortabe, v. a. to lose; fortabes, 0. n. 
to be lost. 
ovtabelfe, en; loss; evig -, perdition. 
ortabt, a. perished, lost. 
ortale, en; preface, preamble, pro- 
logue. 88. 
ortale, v. a. toslander; — fig, to speak 
ortand, en; front tooth. 
ortegn, et; mark. 
ortegne, v. a. to note, to mark, to 
register, to record. 

Borfesne v. a. to draw incorrectly. 
ortegnelfe, en; specification, desig- 
nation, catalogue, inventory. i 
ortfare, v. n. to continue. 
ortgang, en; progress, advance. 
ortid, en; times past; past ages. 
ortie, v. a. to conceal, to pass over 
in silence, to keep secret. 

Sortielfe, en; concealment, suppression. 

q 


98 For 


Sortjene, v. a. to merit, deserve; to 


ee to ome ig test fig - af Fadr 
ortjent, a. ban bar giort fig — af Fædres 
landet, he has deserved well of his 
country. [profit. 
ortjenefte, en; merit, desert; gain, 
ortjenfifuld, fortjenftlig, a. wellde- 
serving, meritorious. 
ortil, ad. before, in front. 
ottinge, v. a. to contract for. 
ortingelfe, en; bargain. 
ortinne, v. a. to tin. [side-walk. 
ortog, Jortoug, et; foot pavement, 
ortogeret, Sortougeret, en; right of 
the pavement. 
ottolde, v. a. to pay duty. 
ortoldet, a. duty paid. 
ottoldning, en; payment of duty. 
ortolBe, v. a. to interpret, to expound. 
ortolfer, en; interpreter, expounder. 
ortolEning, en; interpretation, expo- 
sition. 
ortoning, en; looming. 
ortop, en; foretop. 
ortray, et; van (of an army). 
ottrin, et; preference, pre-eminence, 
superiority; prerogative. 
Sortrinlig; a. superior, preferable, 
excellent, distinguished, pre-eminent. 
Sortrinlighed, en; excellence, su- 


eriority. . 
ortrinsret, en; right of preference. 
ortro, v. a. ſ. Betro. 
ortrolig, a. familiar, confident, in- 
timate. 
Fortrolighed, en; familiarity, intimacy ; 
t -, confidently, familiarly. 
Sortropper, s. pi. the vanguard (of an 
army). [rue. 
——8 ©. a. to regret, to repent, to 
ortrydelig, a. displeased, offended, 


angry. ; 

Sortrydelfe, en; displeasure, resent- 
ment, anger, regret, repentance. 

SortryF&e, v. a. to press, to crowd, to 
crush; to misprint (of books). 

Boney netfee en; oppression; crushing. 
ortrylle, ©. a. to enchant, to bewitch, 
to charm, to fascinate. 

Sortryllelfe, en; fascination, charm; 
spell, enchantment, witchery. 

Sortræd, en’; harm, hurt, trouble, spite, 
annoyance. 


Sortræde, v. a. to tread down (of shoes) ; 


han har fortraadt fin Fob, he has sprai- 
ned his foot. 

Sortrædelig, a. vexatious, fretful, un- 
leasant, troublesome, tedious. 
ortrædelighed, en; vexation, trouble, 
annoyance, ill humour. 





fyor 
ovtraeden, a. morose, fretful, 


ortracdenbed, en; fretfulness, morose- 
ness. 


ortraetfelighed, en; excellence. 
ovrtra@PEe, v. a. & r. to depart; kn 
fortrat Unfigtet, he made a wry face. 

Sortreenge, v. «. to crowd; to push 
away, to drive away, to dispossess, 
to dislodge. 

—e a. reluctant, unwilling. 
ottrgdenbhed, en; disinclination, u- 
willingness. [fide in 

—e fig, v. r. to trust fn, to con- 
ortrøftning, en; consolation, comfort; 

trust, confidence. 

ortfeette, v. a. to continue, to pursue. 
ortfcettelfe, en; continuation, pursuit 
ortumlet, a. confused, confounded. 
ortuffet, a. exchanged; trucked. 
ortvtvle, v. n. to despair. 
ottvivlelfe, en; despair, desperation 
ortvivlet, a. desperate. 
ortydfe, v. a. to germanise. 
eee. ©. a. to spoil by chewing. 
ortyfte, v.a. to thieken, to condense, 

to condensate. [tion 

goreveeelfe, en; thickening, condensa- 
ortynde, v. a. to thin, to dilute, to ra- 
refy; <t luft, rarefied air. [faction 
ortyndelfe, en; thinning, dilution, rare- 
ortelle, ©. a. to tell, relate, narrate. 
ovteeller, en; relater, narrator, teller. 
ortælling, en; tale, account, narration. 
recital. [ blame, to suspect 
Sortantt, o. a. to find fault with, to 


—— a. excellent. 


ortaenEt, a. suspected, mistrusted. 
ortcenBelig, a. suspicious. 

Sortære, v. a. to consume, to eat up, 
devour, 
artærelfe, en} consumption. 
ortceret, en; consumer. 
ortæring, en; diet. 
ortcette, v. a. to condense. 
ortatning, en; condensation. 
ortøle, v. a. to moor. 
ortgining, en; moorings. ” 
ortømre, v. a. to timber. 
ortømring, en; timbering. 
ortørne, o. a. to offend, to exasperate, 
to provoke, to anger, to displease. 

Sortgrnelfe, en; anger, exasperatiar, 
resentment, displeasure. 

Yortørnet, a. offended, angry, displeased. 
ortérre, o. a. to dry up, to parch, to 
drain, 

Yortørrelfe, en; drying up, parching. 
ortgrres, v. mn. to grow dry, to get 

arched. 
orud, ad. before, beforehand, in ad- 





For 
vance; betale -, to pay in advance; 
San Har det - for, he has the advan- 
tage of. 
orudbeftemmelfe, en; predestination. 
orudvetaling. en; payment in advance. 
oruden, ad. besides that, moreover; 
prep. outside, without. 
orudfattet. a. preconceived. 
orudfølelfe, en; presentiment. 
orudindtage, v. a. preoccupate, preoc- 


Cupy. . ‘ 
orudkjendelſe, en; interlocution. 
orudmeldt, a. aforesaid. 

orudſee, v. a. to foresee. 

orudfige, v. a. to foretell, predict. 
orudfigelfe, en; prediction, prognosti- 
cation. i 

Piet a en; supposition. 
orudfætte, vo. a. to suppose; forudfat 
at, provided that. 

Yoruotage. v. a. to anticipate. 
orudvidende/ a. prescient, 
knowing. [ knowledge. 
orudvidenhed, en; prescience, fore- 
oruleilige, v. a. to trouble, importune. 
orulempe, v. a. to annoy. 
orulvEEes, v. a. to perish, fail, mis- 
carry; to be lost (of ships). 

Sorunde, v. a. to grant, vouchsafe, 


fore- 


ermit. 

Sorunderlig, a. wonderful, marvellous, 
surprising, strange, astonishing 
Sorundeclighed, en; marvel, wonder, 
miracle. 

Sorunodre fig, v. r. to wonder, to be 
surprised at, to marvel, to be astonis- 
hed at. 
orundret, a. astonished, surprised. 
orundring, en; wonder, surprise. asto- 
nishment; at falde i =, to be struck 
with surprise. 
orundt, a. granted, permitted. 
orurette, v. a. to wrong, injure, 
aggrieve. 
orurettelfe, en; wrong, injare, injury. 
ovrurettet, en; injurer. 
orurolige, v. a. to disquiet, to disturb, 
to trouble, to alarm. 

Soruroligelfé, en; trouble, disquietade, 
uneasiness, disturbance. 
orvaaget, 4. fatigued with watching. 
orvalte, v. 4. to administer, to manage, 
orvalter, en; steward, manager. 
orvaltning, en; administration, ma- 
nagement, stewardship. 

Sorvandle, v. a. to change, to trans- 
form, to metamorphose. 

Sorvandling, en; 
change, transmutation. 

Sorvandt, en; ſ. Slegtning. 


transformation, 


For 99 


Sorvanf€e, ov. a. to defraud, to cheat, 
to spoil. 

SocvanfEning, en; cheat, fraud, spoi- 
ing. 

Sorvare, v. g, to take care of, to pre- 
serve, to guard, to put by. 

Sorvaring, en; safe keeping, custody, 
preservation, guard; jeg far givet bam 

det i =, I have committed it to his kee- 


ing. 

gorvar(el et; omen, foreboding. 
orvarsle, v. a. to warn, to forebode, 
to presage. 

Servet ad. before, in front. 

orveien i, ad. before, beforehand, 
previously. 

Sorpende, v. a. to distort, to pervert, 
wrest (sayings). . 

Sorvenselte en; distortion, perversion. 
ervendt, a. perverted, spoilt, distor- 
ted; et — Barn, a spoilt child. +" 

qorvenneber, en; perverseness. 
orvente, v. a. to expect, to await, 
to hope. [tancy, hopes. 
orventning, en; expectation, expec- 
orverden, en; antediluvian world. 
orvesle, o. a. to change, confound, 
exchange. 
orverling, en; exchange, confounding. 
orvidne, et; prognosticator. 
orviisning, en; banishment, exile. 
orville, v. a. to entangle, complicate, 
involve. 

Sorvilling, en; entangling, complica- 
tion. intricacy, intrigue, plot. 

Sorvilde, v. a. to bewilder, perplex, 
to lead astray, to mislead; to puzzle. 

Sorvilde fig, v. r. to lose one’s way, 
to go astray. [leading astray. 
orvildelfe, en; bewildering, perplexity ; 
orvildet, a. bewildered, puzzled. 
orvinde, v. a. to recover, to retrieve, 
to repair a loss. 
orvindelig, d. recoverable, retrievable. 
orvindelfe, en; recovery. 
orvitre, v. a. to confuse, to puzzle, 
derange. [led. 

qorvireet a. confused, deranged; puzz- 
orvirring, en; confusion, derange- 
ment. 

Sorvife, o. a. to banish, to exile, to 
proscribe. 
orvisning, et; certainty, assurance. 
orvisfe, v. a. to ascertain, to assure; 
- fig om, to make sure of, -to ascertain. 

Rorvietete a. assured, certain. 
orvift, ad. for certain, to a certainty ; 
assuredly. \ 

Bore n, en; fore part of a vehfele. 
orvolde, v. a. to cause, to occasion. 


7* 


100 For 


Sorvorpen, a. depraved, reprobate, 
wicked. {ness. 

gorvorpenber, en; depravity, wicked- 
orvoven, a. daring, audacious, teme- 
various, rash, adventurous. 

Sorvovenbed, en; daring, audacity, 
rashness, temerity. 
orvoxe, v. ». to grow deformed. 
orvorning, en; deformity. 
orvride, v. a. to sprain, to dislocate. 
orvridning, en; spraining, dislocation. 
orvænne, v. a. to spoil; to faddle, to 
cocker. 
orveennelfe, en; spoiling. 
orvcetre, v. a. to aggravate, deteriorate. 
orværrelfe, en; deterioration, aggra- 
vation. 
orveerres, 0. n. to grow worse. 
orynge, vo. a. to renovate, to renew. 
oryngelfe, en; renovation, rejuvenes- 
cefice. 

—& v. n. to grow young again. 
orcede fig, 0. n. to surfeit one’s self, 
to over-eat one’s self. 
orædle, v. a. to ennoble, to refine. 
orcedling, en; refinement, improve- 
ment, 

Jordt a. surfeited, glutted, filled. 
orældes, v.n. to grow old; to become 
antiquated, to wear out. 
oraldet, a. antiquated, obsolete. 
orceldre, s. pl. parents. 
orceldrelgs, a. orphan; en -, an orphan. 
oraere, v. a. to present with, to be- 
stow upon, to make a present of. 

Sorcering, en; present, gift, donation; 

t, boon. 
orgde, v. a. to dissipate, to spend, to 
waste, to squander. [{ dissipation. 

Serger en; squandering, wasting, 
orgder, en; squanderer, spendthrift, 
waster. 
orgge, v. a. to augment, increase, add. 

tggelfe, en; augmentation, increase. 
orgget, a. augmented, increased. 
orgnf€et, a. wished for, longed for. 
Ov, en; waterfall, cataract, cascade. 
ofe, v. a. to kick. 

oftbroder, en; sworn brother. 

ofter, et; foetus, embryo. 

ofterbarn, et; foster child. 
ofterbroder, en; foster brother. 
ofterfader, en; foster father. 
oftergiemme, Softerleie, et; uterus, 
womb, mother. 

ofterbinde, en; membrane. 

ofterliv, et; life of a foetus. 
oftermord, ef; infanticide. 
oftermoder, en; foster mother. 
ofterfen, en; foster son. 


Fra 


oftre, 0. a. to foster, to nurse. 
oftring, en; nurturing, rearing. 
ourage, en; fodder, forage. 

ouragere, 0. a. to forage. 
ouragering, en; foraging. 

oureer, en; quarter-master. 

ta, prep. from, of. 

raade, en; froth, fume, foam. 

raabde, v. a. to froth, to foam. 
raadfe, v. n. to gorge one’s self; t 
glat or surfeit one’s self. 

raadfer, en; glutton, gormandiser. 
raadferi, et; glattony, surfeit. 
rabede fig. v. r. to beg to be excused 
ractur, en; Gothic letters. 

radrag, et; deduction, subtraction. 
radrage, v. a. to deduct, subtract. 
radragelfe, en; ſ. Sradrag. 
radømme, v. a. to condemn one to lose. 
radgmmelfe, en; condemning one to 
lose. tion. 
greta. et; falling off, apostacy, defec- 
tafalde, v.,a. to fall off, to apostatize, 
desert; to renounce, to give up. 
Sragaae, v. a. fig. to deny, disown; - 
to be deducted. [retirement 
ragaaelfe, en; deduction; disavowsl, 
tagaaende, a. retiring. 

tagang, en; f. Sragaaelfe. 

tagt, en; freight. - 
tagtbaad, en; lighter. 

tagtbrev, et; way bill. 

tagte, o. a. to freight; to charter (a 
vessel). 

ragtfart, en; carrying trade. 

ist bad et; goods; load. 
ragtbandel, en; shipping business. 

rautkudſt, en; carrier, waggoner. 

ragtmand, en; carrier. 

ragt(tib, et; merchantman. 

—ã en; waggon, cart. 

rabolde, v. a. to hold, to withholds - 
fig. to abstain from, to forbear. 

rabjende, v. a. tocondemn one to lose. 

raPsendelfe, en; condemning one to lose. 

rate, en; frock-coat. 

cafomme, v. n. to be lost. 

taliggende, a. distant, remote. 

raliggenhed, en; distance, remoteness. 

califte, v. a. to trick out of. 

ralofFe, v. a. to learn by blandish- 
ments, to wheedle out of. { from. 

ralægge fig, v. r. to clear one's self 

ralæggelfe, en; clearing, justifying. 

canarre, oc. a. to cheat or fool one 
out of. 
yen a. free. 

rankeret, a. post-paid; Brevet moat 
franfereé, the letter must be post-paid. 
Svanf®, a. French. 








i! 
rf 


mm mm re 


ra 
ae et; French-roll. 
r 


anſkmand, en; Frenchman. 
ranffviin, en; French wine. 
tanzofer, pi. the pox (a disease). 
tangde, v. a. to extort from, to wring 
from. 

tapille, v. a. to pluck from or of. 
raraade, v. a. to dissuade from. 
rarane, v. a. to purloin, to steal, to rob. 
raregne, v. a. to deduct, to abate. 


raregnelfe, en; deduction, abatement. | 


tarenfe, v. a. to cleanse from. 
ravive, v. a. to tear away. 
rargve, v. wu. to rob, deprive, steal, 
purloin. 
tafagn, et; legend, [quish. 
rafige fig, v. r. to renounce, relin- 
rafigelfe, en; renunciation, abdication. 
rafPille, v. a. to separate, to part, 
divide. 
raftillelfe, en; separation. 
rafeillelig, a. separable. 
rafbigde, v. a. to convey. [ting). 
raffrive, v.a. & . to renounce (by wri- 
raffcrivelfe, en; renunciation. 
raſnakke, v. a. to obtain by talking. 
rafnappe, v. a. to snatch away. 
rafnige. v. a. to trick out of. 
rafpaende, v. a. to unharness, to un- 
yoke, to unteam. [ teaming. 
Bron oe en; unharnessing, un- 
raftaae, v. a. to desist from, to resign, 
to abandon. i 
raftand, en; distance. 
raftjcle, v. a. to steal from. 
raſtode, v. a. to repel, repulse. 
raftgdende, a. repulsive. 
raftgoning, en; repulsion. 
rafværge, v.a. to abjure, to forswear. 
rafvcergelfe, en; abjuration, forswea- 
ring. 
ratage, v. a. to take from, to deprive of. 
ratagelfe, en; deprivation. 
ratræde, v. a. to retire, renounce, 
withdraw from. tion. 
ratroedelfe, en; retirement, renuncia- 
ratrcenge, v. a. to force away. 
ratvinge, v. a. to force from, to ex- 
tort from. [to deprive of. 
ravende, v. a. to avert, to withdraw, 
tavige, v. a. to depart from, ‘to de- 
viate from. 
ravigelfe, en; departure, deviation. 
ravinde, v. a. to gain, to win from. 
ravrifte, v. a. to wrest, to wrench 
from. 
ravoenne, v. a. to wean. 
ravænnelfe, en; weaning. 
raveerelfe, en; absence. 
raveerende, a. absent. 





| Sredsunderbandling, en; 


øre 


101 

Freb, en} peace, rest. . 

Srebaq, en; Friday. ‘ [fence in, 

brede, vr. a. to enclose, to preserve, ta 

Sredeliqy o. peaceful, pacific, peaceable. 

Scedelighed, en; peacefulness, pea-~ 
ceableness. 

ScedelfEende, a. pacific, peaceable. 

S-edbelliq, a. sacred. 

Sred&ja@r, a. pacific 

Sredlae, a. outlawed, proscribed. 

Scetldehed, en; outlawry, proscription. 

Sredfommeliq, a. peaceful. 

acedjommelighed, en; peacefulness. 

Jredited, et; sanctuary. 
redjarl, a. peaceful. 

Sredebrud, et; breach of peace, rup- 
ture of peace. 

Sredsbryoer, em) peace-breaker. 

sredebud, ef; messenger of peace. 

Srededommer, et; justice of the peace. 

Frebedragt, en; garb of peace. 

Scedufejt, en; rejoicing of peace. 

Scedeflaq, ef; flag of truce. 

Sredefoc, em; peace establishment. 

Sredsfor(lag, ef; overtures of peace. 

Fredeforſtyrrer, en; disturber of peace. 

Scedsafyrite, en; prince of peace. 

Sredamarglery en; peace-negociator. 

Sredemargling, en; negotiation of peace. 

Fredebagt, en; treaty of peace. 

Sredaraad, et} pacific advice. 

Sre?aflutning, ew; conclusion of peace. 

Scedajtifter, en} peace maker. 

Scedetractal, em; treaty of peace. 

Scedateqn, et; sign of peace, token of 
peace. 

Srevatiber, «. pl. times of peace. 

Sredatilitand, en; state of peace. 
rediunmderbandler, en; f. Fredomæeg⸗ 
ler { moegling. 

5 ſ. Sredsz 

Scedbuvilfaar, « på. terms of peace. 

Sregat, en; frigate; <ffib, et; frigate. 

S-eqne, en; freckle. g 

Fregnet, a, frekled. 

Sreldig, a. intrepid, dauntless ; confident. 

Sreidighed, en; intrepidity, dauntless- 
hess, confidence. 

Scelfe, em; salvation, deliverance, res- 
coe, safety, liberation. 

Frelſe, o. a. to save, liberate, deliver, 
rescue, to redeem. 

Scelfer, en; saviour, redeemer, rescuer; 
‘tor jfreljer, Our Saviour. 

Scem, fremad, ad. forward, on, forth, 
onward; = og tilbage, backwards and 
forwards, to and fro. 

Sremacel, en; fore axle. 

Scembli€, et; glance to the future, 

Sremblomitre, o. %. to blossom, 


102 Fre 


grempringe, ©. a. to produce, yield. 

rembringelfe, en; production, yield, 
product. 

Srembrnd, et; dawn, breaking out; 
Dagené -, dawn of day. 

Scrembryde, v. a. to break forth, to 
appear. 
rembyde, v. a. to present, to offer. 
rembydelfe, en; presentation, offering. 
rembære, v. a. to bear, to present, 

to offer. ' 
rembgie, v. a, to bend forward. 
cembdeles, ad. moreover, farthermore, 
farther. [elicit. 
remdrage, v. a. to draw forth; to 
rembdrive, vo. a. to drive forward, to 
impel... 

Sremelf®e, v. a. to cherish, to foster, 
to rear, to grow rush on. 
vemfare, v. a. to run on, to go on, to 
remfart, en; onward course. 
remfor, prap. above, preferably to, 
in preference to. 

Sremfufende, a. ¢ ad. inconsiderate, 
rash, headlong, precipitate. (ness. 
remfufenbed, en; precipitancy, rash- 
remfoerd, en; conduct, proceeding. 
remføre, v. a. to produce; to utter; 
to advance. 

remsaner v.n. to advance, to put forth. 
remgang, en; progress, advancement, 
Success. [ceeding. 
remgangemaade, en; mode of pro- 
cemalide, v. a. to glide on. 
remaglimte, v. n. to glimpse. 
rembente, v. a. to fetch, to bring forth. 
remberffe, v. n. to predominate, pre- 
vail. [vailing. 
remberf€ende, a. predominant, pre- 
rembjcelpe, v.a. to help on, to assist. 
rembyEle, v. a. to feign. 
remEalde, o. a. to call forth, summon. 
remEaloelfe, en; calling forth; sum- 
mons. 

—X ©. a. to conjure up. 
remfomme, v. n. to step forward, to 
step forth, to appear. 

Sremfomft, en; appearance, stepping 
forward, forthcoming. 
remFommelig, a. passable. 
remEonftle, 0. a. to affect; to produce 
artificially. 
remlaan, et; loan, lending. 
remiade, vo. a. to admit. 
remlede, v. a. to lead forward. 
remlagt, a. exposed. 
temlete, en; sub-letting. 
temlofbe, v. a. to lure forth; fan —be 
beilige Melodter, he called forth beauti- 
fal melodies. 


Fre 


Sremtyne, v. a. to rush quick as light- 
vertise. 


ning. 

Sremlyfe, v. a. to shine forth; to ad- 
cemlagge, vc. a. to produce, to expose. 
remlaggelfe, en; production. 

rem læs, et; fore part of a load. 
remløb, et; ran, flow. 
remmane, f. SremFogle. 
remme, v. a. to further, to forward. 
remme, en; furtherance, promotion. 

Yremmed ; &. strange, foreign, outlan- 
dish, alien. 

Sremmed, en; stranger; foreigner, alien; 
at indbyde <¢, to invite company. 

Sremmelig, a. advanced, in progress. 
remime(t, a. foremost. 
remmyldre, v. a. to swarm forth. 
cempible, o. n. to bubble forth. 
remrage, v. n. to project, to jut out; 
o. a. to rake forward. 

gremragende a. projecting. 
temragning, en; projection. 

Sremry Fe, v. a. $ n. to draw near, to 
approach, to advance, to move onward. 

Sree en; advance. 
remroeEfe, v. a. to reach, to stretch 
forth. 
remfagn, et; recital. 
remfeende, a. foreseeing. [ forth. 
remfende, v. a. to dispatch, to send 
remfige, v. a. to recite.. 
remfigt, en; prospect. 

yrem inne, 0. mn. to shine forth. 
remſtride, o.n. to advance, to proceed, 
to go on. {vance, a step forward. 

Sem vidt, ef; progress, process; ad- 
remfFyde, v. a. to propel, to pash on; 
to shoot forth. 

diem ygge, v. a. to cast forth a shadow. 
temf€ynde, v. a. to hasten, accele- 
rate, to quicken, to hurry on. 

Scemfpice, v. n. to sprout, to shoot 
or to spring forth, to germinate. 
remfpiren, en; shooting forth. 
rem(pringe, v. a. to spring forth. 
cemfprade, v. n. to spout forth. 
remſtaae, v. a. to stand forth, to ad- 
vance, to step forward. 
remftaaende, a. projecting, jutting. 
remftamme, v. a. to stammer forth. 
cemftavne, v.n. to steer, to hold on- 
ward. [ advance. 
remftige, v. n. to step forward, to 
remſtikke, v. a. to thrust forward. 
remftille, v. a. to represent; to pro- 
duce; = fig, to present one’s self, to 
appear. | france. 

See mind en; representation ; appea- 
remftillingsgave, en; faculty of repre- 

‘senting. 





+ G&G @ te 


—— wm 


så TT 


øre 


Sremftimle, v. 2. 
shoals. 
remftraale, v. =. to shine forth, to 
remftrcePPe, v. a. to stretch forth. 
remftrgmme, v. n. to gush forth. 
rem (tgd, et; thrust forward. 
remftgde, v. a. to thrust forward; to 
ropel. \ 
remfyn, et; prospective view. 
remfynet, a. far-sighted. 
remfctte, vo. a. to propose, to place, 
to set before; to propound, to state. 

Hie oe en; proposition. 
remføge, v. a. to search for, to seek 
out. [duce. 
remtage, v. a. to take forth, to pro- 
remtary, ef; future behoof. 
remtid, en; futurity, future; i -en, in 
future, for the future. { forth. 
remtindre, v. a. to sparkle, to shine 
remtryfle, v. a. to conjure forth. 
remtroede, fremtrine, ov. n. to step 

forward, to advance, to appear, to 
come forward. 

Sremtraden, en; stepping forward, 
appearance, coming forward. 
remtrcvEFe, v. a. to pull forward. 
remtroenge, vo. a. Gn. to press, to 
ush forward. i i 
remture, ‘v. a. to persist in (some- 
remturen, en; persistence. [out. 
remtvinge, v. a. to force out, to press 
remviisning, en; exhibition, dis- 
laying, display. 

Sremvitte, v. a. to effect, to bring 
about. display. 
tremvife, v. a. to produce, exhibit, 
remvore, v. n. to grow forth. 
remvcert, en; growth, progress. _ 
ermvælde, v. n. to gush forth, to 
bubble forth. [along. 
remvælte, v. a. to roll or to tumble 

gf a. free, frank, at liberty; exempt; 


ben — Luft, the open air, the fresh air; | 


at gjøre —, to set at liberty; han er vel 
=~ i fin Tale, he is rather too freespoken. 
ribaarn, a. freeborn. 
ribillet, en; free-ticket. 
tibolig, en; free-lodging. 
ribrev, et; letter-patent, charter. 
ribytter, en; free-booter, buccanier. 
vibytteri, et; free-booting. 
vidag, en; holiday. 
vie, v. a. to free, to deliver, set free, 
save, set at «liberty .... to propose, 
to court, to woo, to pop the question, 
to pay one’s addresses to. 
vier, en; suitor, wooer. .— 
geici, et; courtship , wooing; at gaae 


paa —, to go a wooing. 


to issue forth in | Setføde, a. freeborn. 
[radiate. i 


[thing evil). | 


A 


103 


i [free. 
rigive, v. a. to emancipate, to make 

Sci jere, vc. a. to set free, 

Sribavn, en; free-port. 

Sribed, em; liberty, freedom; jeg tager 
mig ben =, I make free; han blev fat i 
— he was liberated. 

Sribedeaand, en; spirit of liberty. 


Fri 


| i Tbe been; et; charter of liberty. 


tihebsbrift, ew; instinct of liberty. 


| Scibedsbelt, en; champion of liberty. 


Sci hedehus en; cap of liberty. 
Sribedelyft, em; love of liberty. 
Scibetaret, en} right of liberty. 
Sribedetrar, et; tree of liberty. 
Frihedeven, en; friend of liberty. 
Sriberlig, a, baronial. 
Srciberre, en; baron. 
Sciberreinde, em; baroness. 
SciberfPab, ef; barony. 
srifadelle, en; Scotch collop. 
Srifjende, v. a. to acquit. 
SciFjendelfe, en; acquittal. 
Scifjobe, v. ø. to ransom. 
Frikorps, ef; volanteer corps. 
Srilade, v. a, to release. ; 
Sciladen, a. free in manners. 
Srcilebn, et; frank feoff. 

rille, em; concubine, mistress. 
Srillebarn, et; illegitimate child. 

rillelevnet, et; concubinage. 
Srilod, et; free lottery ticket. 
Ncimefter, em} master of a trade. 
Scimodiq. 2. bold. 
Scimodighed, en; boldness. 
Seim urer, en; free mason. 
Scimureri, et; free masonry. 
Sripas, ef; passport, 


| Scipoftig, o. presumptuous. 


Sripoftighed, en; presumption. 

Scife, em; friese (architecture). 

scifer, en; Frisian. 

Srifere, c. a. to dress the hair. 

Scifeur, en; hairdresser. 

OH aay a. liberal minded. 

cif, a. fresh, well, hale, —— brisk, 

lively; han blev greben paa - @jerning, 

he was seized in the act; vere ved —t 

Nob, be of good cheer. 

SrifEbed, en; freshness. 
rijEole, en; free-school. 

Srisler, pl. miliary fever. 
icift, em} respite,’ rest. 

det dy a. detached, 

Srijtad, en; free city. 
riftat, em; republic, commonwealth. 
frille, ©. a. to tempt; to experience. 
rifted, et; sanctuary. 
riftelfe, en; temptation, 
vifter, en; tempter, 


isolated. 


104 Fri 
riſur, en; style of dressing the hair. 
rit, ad. freely, frankly, openly. 
ritage for, v. a. to exempt from 
ritagelfe, en; exemption, dispensation. 
titalende, a. freespoken. 
ritbor, ef; gimlet. 
ritime, en; leisure hour. 
ritte, v. a. to interrogate. 
titten, en; questioning. 
ritcenEer, en; freethinker. 
ritænferi, et; freethinking. 
rivillig, a. voluntary, spontaneous. 
rivillig, en; volunteer. 
riægt, en; free conveyance. 
ro, a. gay, cheerful, joyful, glad. 
rodig. a. vigorous, luxuriant. 
rofoft, en; breakfast; at fpife -, to 
breakfast. 
- Srom, a. pious, devout, mild, meek. 
rombed, en; piety, devoutness. 
romme, en; advantage; paa Lyffe og -, 
at random. 
ront, en; front, fore part. 
ropreedifen, en; matins. 
rosfen, a. frozen, congealed. 
roft, en; frost; at have — i Fingrene, 
to have chilblains on the fingers. 
roftagtig, a. frosty. 
roftbunden, a. frost-bound. 
roftbyld, en; chilblain. 
roftvant, et; lotion for removing chil- 
8. 
roftveit, et; frosty weather. 
roftvind, en; frosty wind. 
rue, en; mistress. 
ruebund, en; lady’s lapdog. 
rueFirBe, the church of our lady. 
ruePlofter, et; foundation for widow 
ladies. 
ruentimmer, et; woman, female. 
tuentimmeragtig, a. womanish. 
Sruentimmerarbeide, ef; female work. 
tuentimmerdragt, en; woman's attire. 
ruentimmerbader. en; woman hater. 
ruentimmerbhand(Pe, en; lady’s glove. 
ruentimmerBPjole, en; gown. 
ruentimmerffrceder, en; dressmaker, 
mantuamaker. 
ruerpige, en; lady’s maid. 
rugt, en; fruit; profit. 
tugtaar, et; fruit year. 
tugtbar, a. fruitful, fertile, prolific. 
rugtbarbed, en; fruitfulness, fertility, 
fecundity. 
tugtbringende, a. productive. 
rugtbærende, a. fructiferous. 
rugte. v. n. to avail, to profit. 
tugtesigs, a. fruitless, unprofitable, 
in vain, of no avail. 
Jrugtesløshed, en; fruitlessness, 


Sree 
rugtbandel, en; fruit-trade. 
rugtbandler, en; fruiterer. 
rugtbave, en; orchard. 
rugtfammer, et; fruitery. 
rugtkjcelder, en; fruit cellar. 
rugtPniv, en; frait-knife. 
rugtPnop. en; fruit-bud. 

rugtPnude, en; germ, shoot. 
rugtfone, en; fruit woman. 
rugtfury, en; fruit basket. 
rugtriig. a. fruitful. 


rugtfommelig,.a. pregnant, big with 


child, in the family way; breeding. 
rugt(ommelighed, en; pregnancy. 
rugtftilP, en; fruit-stalk. 

rugtfvie, en; blast, blight. 

tugttid, en; fruit-season. 

rugttræ, et; fruit tree. 

rød, en; joy, delight. 

ryde, ©. a. to rejoice, to cheer. 
rydedag, en; day of rejoicing. 
rydefeft, en; festival, rejoicing. 

rydefuld, a. joyful, joyous. 

rydetld, en; bonfire. 

rydePlang, en; joyful tone. 

rydelig, a. joyful, joyous; delightfol. 

tyderig, a. joyful, joyous. 

ryderaab, et; -f¥rig. et; shout of joy. 

tydefang, en; song of joy. 

røde fig, 0. r. to rejoice at. 

rydlos, a. joyless. 

tygt, en; fear, dread, alarm, fright, 
apprehension; hvad nærer Du = fer, 
what are you afraid of. 

tygtagtig, a. fearful. [rousness. 

tygtagtighed, en; fearfulness, timo- 

rygte, v. a. to fear, to be afraid of, 
to dread, to apprehend, 

tygtelig, a. fearful, frightful, dreadful. 

tygtigs, a. fearless. 

rygt(om, a. timid. 

rygtfombed, en; timidity. 

ryndfe, en; fringe; befætte med —r, to 
fringe. 

ryndfet, a. fringed. 

ryndfevcever, en; fringe maker. 

tyfe, v. n. to freeze,’ to feel cold; at 
= fordærvet, to starve with cold, at - 
inde, to be frozen in, to be ice bound 
(of ships); = ibjel, to freeze to death. 

ryfepun®t, et; freezing point. 

voeP, a. impudent, audacious, insolent, 
shameless, forward; wanton. ” 
ScceFbed, en; impertinence, impudence, 
audacity, forwardness, Wantonness. 

roende, en; kinsman, relative, relation. 
rændeFreds, en} family circle. 
reendemord, ef; murder of a kins- 


man. 
Secendeqvinde, en; kinswoman. 





Fro 


rændeftævne, ef; meeting of relations, 
rœndſt ab, et; relationship, kindred. 
reenFe, en; kinswoman. 

rg, en; frog. 

ire, et; seed; gaae i -, to run to seed. 
frøbed, et; seed bed. 

irgblad, et; seed leaf. 

fröodække, et; seed coat. 

régjemme, et; seed vessel; pericarp. 
jtrshandel, en; dealing or trade in 
seeds. 

irphandler, en; seedman _ 

trgPen. en; miss. [married ladies. 
rokenkloſter, et; foundation for un- 
tug. ef; flue, flock. 

uge, en; groove, furrow. 

‘ugl. en; bird, fowl. 

‘uglebuur, et; birdcage. 

‘uglebeer, et; bird cherry. 

uglebssfe, en; fowling piece. 
uglefang{t, en; bird catching. 
ugleflo®, en; flock of birds. 
ugleflugt. en; flight of birds. 
uglefrg, ef; bird seed; chickweed. 
uglefænger, en; fowler, bird-catcher. 
uglefgde, en; food for birds. 
uglegarn, et; fowler's net. 
uglebagel, et; birdshot. 
uglebandler, en; dealer in birds. 
uglebuus. et; aviary. 

uglehække, en; breeding cage. 
uglejagt, en; fowling. 
ugleFonge,en; wren (bird); fig. chair- 
nan of a shooting club. 

ugleliim, et; bird lime, 

uglemgg, ef; bird's dung. 

uglenceb, et; beak, bill. 

uglenet, et; fowler’s net. 

uglepibe, en; birdcall. 

ugleqvidder et; chirping of birds. 
uglerede, en; bird’s nest. 

aglefang, en; song of birds. 
agleffrig, et; screeching of birds. 
agle(Eraemfel, et; scarecrow. 
aglefFydning, en; popinjay. 
iglefnare, en; gin, snare. 
igteftang, en; pole for a popinjay; 
... perch (in a cage). 

iglefteg, en; roast fowl. 

igletop, en; tuft of a bird. 
igleunge, en; young bird. 

iglevildt, et; wild fowl. 

igte, v. a. to moisten, to wet. 

igtig, a. moist, damp, humid. 
igtighed, en; moisture, dampness, 
umidity. the sword. 
igtle, v. a. to strike with the flat of 
igtning, en; moistening. 


ald, a. fall, replete, complete, entire; | 


runk, tipsy, intoxicated, inebriated ; 


gul 105 


et ={ Alai, a bumper, a brimmer; driffe 
fig -, to get drunk; Soften flaner —t 
Elad, the clock strikes the hour. 
Suldbaaren. a. full-grown (foetus). 
uldblodiq, a. full-blooded, plethoric. 
uldblobighed, em; plethora. 


| Suloblods eft, en; thorough-bred horse. 


Sulsbringe, v.@. to accomplish, to per- 
form, to complete, to atchieve. 
Suldbringeljfe, em} accomplishment, 
performance, consummation. 
Fulbbroder, em; full brother. 
Huldbyrde, v. a. to accomplish, to ful- 
fil, to execute, to consummate. 
Fuldbyrdelſe, en; consummation, per- 
formance, accomplishment. 
Sulboanmet, a. fully formed. 
Suldelig, a. perfectly, entirely, wholly. 
Sulbende, ov. a to finish, to end, to 
accomplish. {hing. 
Suldendelfe, em} consummation, finis- 
Sulbender, em} finisher. 
Suldfere, c. a, to execute, to atchieve, 
to carry into effect. {ment. 
Suloferelfe, en; execation, accomplish- 
Sulogyloig. a, perfectly valid. 
Juldbed en; fulness, plenitude. 
pe oe a. of sound mind. 
JulpPogt, a. thoroughly boiled, quite 
done. [ perfect. 
SuloPomnte, vw. a. to accomplish, to 
SulbdFommielje, em} perfection, accom- 
plishment. 
Sulbfommen, o. perfect, complete; 
benne Riole er noget vel =, this coat is 
rather too wide, 
— biog tn; perfection. 
julSmaane, en; full moon. 
Huldmagt, en; full powers; power of 
attorney; af gibt =, to authorize. 
— a. fully ripe. 
uldSmynbdig. a. major, of age. 
ulomyndiqghed, en; majority; full 
powers {plenipotentiary. 
Juldmægtig, en; head clerk, attorney, 
fuldnaer, a. well nigh. 
to fill, stuff, cram. 


uldproppe, v. a. 
Sulsorepet, o. well-tried. 
Suld(Pab, et} drunkenness, intoxication, 
inebrintion. 
Fulbſtſanket, a. full to the brim. 
SulsjEreven, a. filled with writing. 
Qulbitemmig, a, harmonized. 
uloitoppet, a. stuffed full. 

S uldftændig, _a. complete. 
uldilanSiqgisre, cv. a. to complete. 
Sulbitendiqg/#relfe, en; completeness. 

uldtalliq, a. complete in number. 
sulotalligbed, en; completeness in 
number. 


106 Ful 


wldtonet, a. fall toned. 
uldt op, ad. abundantly, plenty. 
uldvoren, a. full grown. 
uldveegtig., a. of the full weight. 
und, et; discovery. 
undats, et; charter of foundation. 
undament, et; foundation, basis. 
unfe, en; spark. 
unFle, ov. a. to sparkle, to twinkle. 
unklen, en; sparkling, twinkling. 
ute, en; furrow; v. a. to furrow. 
ureet, en; quartermaster. 
ureviis, ad. in furrows. 
utie, en; fury. 
ufe, v.n. to rush forth, to burst forth. 
ufel, en; slip-slop brandy. 
ufentaft, en; hare-brained fellow, 
harum-scarum fellow. 
uffe, v. ». to bungle, to dabble in. 
ufter, en; bungler, dabbler. 
ufPeragtig, a. bungling. 
ufferi, et; bungling work. 
ufte, ©. n. to flash with a puff. 
utteral, ef; case, sheath. 
usl, a. foul, putrid. 
uus, a. precipitate. 
up, en; sorrel horse ; booby (in a school). 
urfoandfe, v. a. to flatter, cajole or 
fawn upon. : phant. 
urfoandfer, en; flatterer, fawner, syco- 
upfvandfert, et; fawning, cajoling. 
VY, interj. fie! fy ffam big, out upon 
ou! fie for shame. 
yenbo, en; native of Funen. 
yge, v. n. to drift. 
ygen, en; drifting. 
vid, en; stuffing. 
ylde, en; plenty, abundance, filling, 
———— med Tidené -, in fulness of 
me. 
yloebstte, en; drunkard, guzzler. 
[deborn, ef; cornucopia. 
yldeFalB, et; botch, stuffing. 
yldemad, en; stuffing, forcemeat. 
ylderi, ef; stuffing, cramming, gluttony. 
yldefo, en; female guzzler. 
yldeft, en; satisfaction, sufficiency, 
atonement. 
Syldeftgisre, v. a. to satisfy, to give 
satisfaction, to fulfil, to discharge. 
Syldeftgjørelfe, en; f. Syldeft. 
yidig, a. plump. 
yldighed, em; plampness. ſdoor). 
ylding, en; staffing; .... panel (in a 
+ at , En; emphasis, energy, strength, 
oFce. 
Synd og Klem, deep impression, very 
———— 
yndig: a. emphatic, pithy. 
Bynvigbes, en; ſ. Synd, 


X 


Feel 


Ser, en} fir (tree); ... = youth, fellow, 
spark, blade. 
Ser, et; light, beacon; at give — tofire 
(military term). 

Fyrbaækken, et; warming pan. 
Fyrbeder, en, stoker. 
Sore, vr. mn. to heaten, to make a heat; 
to discharge & gun. 

Syren, Syring. en; firing. 
Syrfad, et; chafing dish, fire tab. 
sJyrig. a. fiery, ardent, fervid. 
Syrighed, en; fire, ardour, fervour. 
Svrlaaa, en; match lock. 

syrrevord, ef; deal table. 
Svrrebrænde, et: fir wood. 
Syrrebrat, et; deal board. 
Gyereplanke, en; deal plank. 
SyerejEou, en; wood of firtrees. 
Svyrretyre, m. c. forty. 

Svyrjtaal, ef; steel to strike fire with 
Serite, en: prince, 

Fyrſted, et; fire place, hearth 
Syciteen, en; flint. 

Syritequn(t, en; favour of princes. 
Syritehbuus, et; princely house. 
Fyrſtelig, a. princely, like a prince. 
wyriteligen. od. in a princely manner. 
Fyrſtendamme, et; principality. 
Syritinbde, en} princess. 

Serfvamp, en; touch-wood. 
Fyrtaarn, et; lighthouse. 

rertel, et; tinder-box. 

SycverFer, en; pyrotechniast. 
Fyroarkeri, et; fireworks. 
Fyrparkerkonſt, en; pyrotechnics. 
Sx, ef; cattle, beast; et dumt -, 8 
blockhead, simpleton, 

Sæavl, en; breeding of cattle. 
wroreacy, en; patrimony. 
Sworebjem, ef; ancestral home. 
Jædreland, fl; native country. 
Jadrelandſt, a. native, patriotic. 
SrdrelandsPierliqhed, en; patriotism 
love of one’s country. 
Sabdrelandaven, en; patriot. 
Swxbrenayn, et; ancestral name. 
Setrene, o. paternal, ancestral. 
sadrenejtad, en; ancestral city. 
Sæbrift, en; grazing. 

Fadriver, en, drover, 

Showed, et; blockhead, ass, dunce. 
Saxboved, ef; head of catile. 
Sirbund, en} cur, shepherd’s dog. 
Sawbyroe, em; herdsman. 
Saif, a. bestial, brutelike, 
Sirk, a. ugly, hideous, horrid, disgus- 
ting, repulsive, foul, 

ælde, en} trap, pitfall, 
Nælde, v. a. to fell, to bring down, # 
hew down; ber er -t Dom, sentence 


Feel 


has been passed; at = Taarer, to shed 
tears; at = Kjedre, to moult, to mew. 
celdetid, en; moulting season. 
celbed, en; hideousness, foulness, 
ugliness. 
ælled, en; common. 
ælle, en; companion, fellow. 
celles, a. § ad. in common, joint. 
aellesgods, et; common property. 
cellestign, et; common gender. 
wilesfPab, et; community, fellowship, 
artnership. 
ælt, a. hideous, horrible. 
cemarbed, et; cattle-market. 
ændrik, en; ensign. 
cengbar, a. combustible, inflammable. 
engbarbed, en; inflammability. 
ænge, v.n. to catch fire, to kindle, to 
take, to ignite. ” 
ængelig, a. combustible, inflammable. 
cengende, a. infectious. 
cengbul, et; touch-hole. 
YyengFrud, et; pruning; lægge — Paa, 
to prime. 
sængnaal, en; priming-iron. 
ængpande, en; pan. 
scengfel, et; prison, jail, custody, con- 
finement; {ette i -, to cast into prison. 
Jcengfelsftraf, en; penalty of imprison- 
ment; at fengéle Opmertiombeten, to 
rivet thé attention, to fix the attention. 
jœngole, v. a. to imprison, to incarce- 
rate. 
jængslet, a. imprisoned. 
rængsling, en; imprisonment, incarce- 
ration. 
joenniBe, en; pennon. 
færd, em; proceeding, conduct, beha- 
viour; hvad er paa -e, what is the mat- 
ter; alt faa tidlig paa -e? already stir- 
ring? at give fig i — med, to set about. 
reerdes, vo. mn. to wander, to rove, to 
ramble, to travel, to journey, to be on 
the move. 
‘gevdig, a. ready, in readiness, pre- 
pared, finished, done with; .... expert, 
adroit; er Du fnart =, shall you soon 
have finished or have done; han var 
meget - i, he was very expert at. 
ærdighed, en; dexterity, adroitness, 
axpertness, address; at have megen -, 
so be very accomplished. 
cerdfel, en; passage; her er megen -, 
nere is a great bustle. 
cerge, en; ferry; -baad, ferry boat. 
cergebro, en; pier. 
vergefart, en; passage of a ferry. 
cergefolB, s. pi. ferrymen. 
cergebuus, et; ferryman’s house. 
cevgePatl, en; ferryman. 


Fod 107 


cergelgn, en; ferriage. 

cergemand, en; ferryman. 

cergetold, en; ferrytoll. 

ceitald, en; stall or stable for cattle. 
cefte, et; hold, fastening; hilt (of a 
sword); lease. 

Scefte, v. a. to fasten, fix; to take on 
lease, to betroth; — Tieneftefoll, to en- 
gage servants; - Tro til, to have faith 
in; ban -r fin Opmerffombed paa, he 
rivets his attention upon. ! 
æftebonde, en; leasehold farmer. 
æftebrev, et; lease contract. . 
ceftegaard, en; leasehold farm. 
wftemand, en; one who keeps an in- 
telligence office. 
cettemg, en; betrothed virgin. 
cettensgave, en; betrothal gift. 
ceftensring, en; ring of betrothment. 
weitepenge, s. på. earnest money. 
ceiter, en; lessee. 
æftet, a. fastened, fixed; hired out. 
ceftning, en; fortress. 
ceftningsarbeide, ef; fortification; ... 
hard labour (punishment). 

ftningsgrav, en; ditch, moat. 
æftningsværEer, s. pi. fortifications. 
ætter, en; cousin; —ffe, female cousin. 
cetterf€ab, et; relationship, cousinship. 
øde, v. a. to feed, to nourish, to breed 
(of cattle); to bear, to bring forth 
child). 
øde, en; food, nourishment, aliment. 
ødeby, en; native town. 
ødeegn, en; native place. 
ødeland, et; native country. 
ødemangel, en; scarcity of food. 
psdemiddel, et; provisions, article of 
food. 
gdengd, en; stall-fed ox. 
øderig, a. nutritious. 
6deftad, en; native city. 
sdeſtavn en; native soil. 
ødefted, ef; native place. 
sdevarer, s. pl. victuals, provisions. 
sdes, en; native isle. 
gofel, en; birth, delivery, nativity; = 
i Delgsmaal, clandestine delivery. 
Sdfelsaar, et; year of one’s birth. 
ødfelsbrev, ef; certificate of one’s 
birth. 
ødfelsdag, en; birth-day. [tion. 
ødfelsdele, s. pl. female parts of genera- 
ødfelsfeft, en; birthday festival. 
ødfelsbjælp, en; obstetrical assistance. 
ødfelshjælper, en; accoucheur, man 
midwife. 
pofelsleie, et; position of the foetus. 
pofelolem, et; genitals. 
ødfelsnød, en; travail, labour. 


108 Heb 


Sad 


Hødfelsfmerter, 2. pi. throes, pains at | Sølhoppe, ett; brood mare. 
childbirth. 


ødfelsftiftelfe, en; lying-in hospital. 
ødfelsftund, en; hour of birth. 
ødfelstang, en; forceps. 

sdfelstid, en; time of birth. 
jedfeloveer, s. på. throes, pains at child- 


sdſelsvidenſtab, en; midwifery. 
pie, a. small, little, trifling. 
øle, en; reason, cause, motive; falde 
til -, to yield, to submit. 

Ssie, v. a. & r. to humour, to favour, 
to please, to yield, to comply with; = 
fammen, to join, to add, to connect, to 
put together, to unite; = til, to add, 
to annex. [compliant, favorable. 


slſom, a. sensitive, feeling; senti- 
mental. 

olfombed, en; feeling, sensibility. 
gv, ad ¢ conj. before, ere, previous 
to, previously; jo = jo Seller, the soo- 
ner the better. 

øv, a. robust, stout, corpulent. 

gre, ©. a. to carry, to lead, to guide, 
to conduct, to manage, to bring; at - 
et Sfib, to command a ship; at — Kris. 
to wage war; at - Sværdet, to wield 
the sword; ban -r ftort Ouué, he lives 
in style; ban -r et helligt Levnet, he 
leads a holy life; at — op, to lead of 
(a dance); bet <r iffe til Noget, it re- 
sults in nothing 


iets, a. indulgent, accommodating, | Jøre, et; the state of a road; baarligt 


gielighed, en; complaisancy, complai- 
sance. 
Seite, v. n. to gad about; hun -r ome 
fring, she is gadding about. 

gl, et; foal, colt. 

fle, v. a. to feel, perceive; = paa, to 
touch, to feel, to fumble; = fig for, to. 
pe along; Ag. to sound. 
øleevne, en; faculty of feeling. 
gleborn, s på. feelers. 
élelig. a. perceptible, sensible. 
glelfe, en; sensation, touch, feeling. 
glen, en; feeling, groping. 
plered(Pab, et; feeler. 
øleri, et; sentimentality. 
glesiés, a. unfeeling, insensible. 
ølesløsbed, en; insensibility, apathy. 
sigagtig, a. obedient, obsequious. 
ølgagtigbed, en; obedience, .com- 
liance. 
ølge, v. a. to follow, to come after, 
to succeed, to attend, to ensue; maae jeg 
- Dem biem, may I accompany you 
home or see you home; det -r af fig 
felv, that is a matter of course; ftulle 
vi -8 ad. shall we gotogether; følg med 
mig, come along with me. suit. 
geist: et; train, procession, retinue, 
glge, en; consequence, result; suc- 
cession, series; i - of, in consequence 
of; i det -nbe, in the sequel. 
Sølgelig, felgeligen, ad. consequently, 
in consequence. 

slaende, a. following,next, subsequent. 
ølgeriig, a. pregnant with consequen- 
ces. [retinue, train, suit. 
3033. et; attendance, company, 
ølgeflutning, en; inference, conclu- 
8100. 
—5 — en; attendant, follower. 






ølgefætning, en; conclusion. 
ølgeværdig, a. worthy of imitation. 


=, bad state of the road. 
Sørelfe, en; guidance, conduct, mans- 
gement. 
prend, conj. ere, before. [guide. 
ret, en; leader, commander, chief, 
orhed, en; heartiness, health. 
sting, en; burden, load, cargo. 
évingsign en; carriage, porterage. 
øre en; transport, conveyance, car- 
ri 


age. 
Sorſt, ad. first, at first; for bet -e, iz 
the first place or firstly; ban fom - 
igaar, he came only yesterday; fra - 
at, from the beginning; ten —e den bent, 
the first that offers; med det —e, as soon 
as possible. 

Sritefsdt. a. first-born. 

ørftefødfel, en; primogeniture. 
Jørftefødfelsret, en; right of primo- 


eniture. 
éritegrgde, en; first fruits. 
erftPommende, a. next. 
stftningen i, at first, in the beginning. 


G. 


Gaade, en; riddle, rebus, enigma; at 
jette -r, to solve riddles. - 
aadefuld, a. enigmatical; ad. enig- 

matically. 

Gaadelssning, en; solution of a riddle. 

Gaadef€rift, en; enigmatical writing. 

Gade, v. n. ¢ a. to go, walk; Derm 

gif, the door shut; Du maae iffe = ledig, 

you must not beidle; Trommen -r, the 
drum is being beat; det =r godt, 
he is getting on well; Bryſtet paa den 

Syge gif flertt, the chest of the sick 


{ 


Gaa 
person heaved violently; feed gif ber 
ab Wander. what was the matter with 
the man; fan er -t af med fuld Penfion 
he has retired on full pension; ban 
vilde iffe — af Veien for mig, he would 
not get out of my way; San gif af med 
Geiren, he was victorious or he came 
off victorious; det -t an, that will do; 
at — forbi, to pass by; Du mae itfe 
lade Qeiligheben — forbi, you must not 
let the opportunity slip; ban gif fra fig 
felv, he lost his wits or he went mad; 
Sfrivebordet gif i 80 Rolr., the writing- 
table fetched 80 rixdollars; at — fremad, 
to advance; hané Forflag -r fittert igien- 
nem, his motion is sure tu be carried; 
Golen gif ned, the sun set; Vinduet git 
op, the window flew open; det <t lige 
op, it balances; det -r over min Kor» 
ftand, it exceeds my comprehension; 
det -r nof temmeligt alvorligt til. it seems 
to be a rather serious matter; der gif 
mange Penge med til det Bryllup, that 
marriage cost a heap of money; $vor- 
mange pence gaae paa en shilling; how 
many pence go to make one shilling; 
hvor -r Reifen, whither are you bound; 
eat — til, to quicken or mend one’s pace; 
Riotten -r til 8, it is past 7 o'clock; 
Døren -r ud til Haven, the door opens 
into the garden. 
Gaard, en; yard, court, courtyard; ... 
manor, countryhouse. 
®Geaardbruger. en; farmer. 
Gaarddgr, en; door to a yard. 
@Gaardeier, en; house-owner; 
of a farm. 
Gaardfeefter, en; lessee of a farm. 
BGaardfeeftning, en; lease taking. 
BGaardhane, en; domestic cock. 
Gaardhund, en; watchdog, housedog. 
Gaar i, ad. yesterday; - Morgeé, yes- 
terday morning. 
Gaardmand, en; farmer. 
@Gaardfiel, et; boundary of a farm. 
GaardsfolE, s. pl. farm-servants. 
GaardsFarl, en; hostler, man of all 
work. 
Gaardslod, en; farm lot. {ments. 
GaardsredfPaber, s. på farming imple- 
Gaarderum, et; court yard, yard. 
Gaas, en; goose; Du er en lille -, you 
are a little fool. 
Gaafebryft, et; smoked goose breast. 
Gaafedild, en; mayweed Eamelbiom(t). 
Gaafedreng, en; boy that attends the 


ese. 
Gaatefert, et; fat of a goose. 
Gaafefjeder, en; goose-quill. 
Gaafefod, en; goose foot, foot of a goose. 


owner 


Gal 109 


Kasieforitamd, ew; drains of a goero 

cajeqang en; single Ae. 

Gaaletwoors, et; hissing of a goose. 

GHausirFraces ent goose gidlets, 

Gaslemarhed. ef; goose fair, 

Gaalelleg, ew} roast goose 

aate(bi em; pen for geese, goose-atall. 

Saaſeung €&, en; green goose, goaling. 

Gaarrurt. em; goose weed. 

Gaajrwiim, en; gopse's wine, water. 

Gaarevogter, -pige, en; tender of goose. 

aafrørn, en; gerfalcon; goshawk. 

Gab, et; mouth; gap, oritioe; chasm; 
Dan vid =, wide open. 

Gabe, v.n. to yawn, to gape, to stare, 
to gare; vad =r du pan, what are you 
staring at. 

Gaben, en; yawning, staring, gaping. 

—— en; pillory. 

abmundet, a. ita 

Gade, en; stroet; en lille =, alley; en 
- uden Øjennemgang, a court. 
Gadebro, en; stroet pavomont. 
Gaveoreng, en; atroet boy; Ag. dlack- 

ard, 

abedgr, en} streot door. [ per. 
GHavefeier, en} scavenger, stroot-swee- 

abdebjernme, ef} cornor of a atreet. 

abejunbver, en} street lc ungor. 

Gadelar, et) pool or plash (to be met 
with in villages), 

Gabelygte, en} streeslamp,  |uproar. 
Gadeonlsb, et] street riot, commotion, 
Cabepors tm | street pump. 

aderaab, ef; street cry. 

Gadejlarn, mr. pi, sweopings of tho street, 
Gadeitevqer, eny f. Badejunker. 
Gabrflævne, ef} agreed mooting in the 
street. 

Gadefcelger, en; hawker, vender. 
Gadetigger, en} stroet boggar. 
Gadetss, en; street wonch., 

Gadevife, en; street ballad, 
Gadeveegter, en; watchman, 

Baffel, en; fork. 

Garfeldannet, a. forked, forky. 
Gaffelgreen, en; prong, tooth or splke 
of a fork, 

Gaffelhjort, en; stag with forked horns, 
Gaffelfert, et; gaff sail. 

GaffelfPaft, et; handle of a fork. 
Gage, en; salary. 

Gal, a. mad, silly, foolish, frantic, fu- 
rious, raging. distracted; at blive -, to 
go mad; at blive = | Hovetet, tu fy into 
apassion; det er rigtignot for =t, that is 
indeed too bad, 

Galan, en; gallant, lover, sweetheart, 
Galant, a, polite, genteel, 

Galanteri, et; politeness, gallantry. 


110 Gal 


Galanteribandler, en; dealer in fancy 
articles, jewellery. É 
Galanterivarer, s. på. articles of fancy. 
albcer, et; nightshade. 
Galde, en; bile, gall; choler. 
Galoeblcere, en; gall-bladder. 
Galdefeber, en; bilious fever. 
Galder. en; sorcery. 
aldefot, en; bilious sickness. 
aldefteen, en; gall-stone. 
Galdefyg, a. bilious. 
aldefyge, en; jaundice. 
ale, v. n. to crow. 
Galeafe, en; galeas, galleon. 
alei. en; galley. 
Galeiflave, en; galley slave. 
ålen, en; cockcrowing. - 
Galge, en; gallows, gibbet. 
Galgefrift, en; reprieve, short respite. 
Galgefugi, en; gallowsbird. 
Balhovedet, a. crack-brained. 
alle, en; gall-nut. ’ 
aller, en; show, pomp, in state. 
Galleri, et; gallery. 
allion, en; beakhead of a ship. 
Galliot, en; galliot. 
allif®, a. gallic. 
Galmandsveer®, et; act of a madman. 
Gatning, en; madman. 
Galton, en; lace, galloon. 
Galonere, v. a. to edge with lace. 
Galop, en; gallop; fort =, canter; ftratt 
-, gallop. 
Galopere, v. a. to gallop. [rage. 
Galf€ab, et; madness, frenzy, fury, 
Galt, a. foolishly, wrong. 
Galt, en; hog, barrow-hog. 
Galeeble, et; gall-nut. 
Gammel, a. old, aged, ancient, adven- 
ced in years; antique; gamle Tider, 
ancient times; jeg bolder ifte af -t Bred. 
I don't like stale bread; ban bar det 
ped bet Gamle, he is as usually; be 
Gamle (Forfedre), the ancients, pre- 
decessors. ; 
Gammelagtig, a. elderly, oldish. 
Gammeldags, a. old-fashioned, anti- 
uated, grown-old, obsolete. 
amme\l(trand; the Copenhagen Bil- 
lingsgate. 
Gammen, en; mirth, merriment. 
Game, v. a. ta snatch. 
Gane, en; palate, roof of the mouth. 
Ganebogftav, et; palatal letter. 
GaneFjertet, en; almond. 
Gang, en; walk, walking, gait; passage, 
corridor; alley; vein (in a mine); aisle 
(in a church); time; ee bet i -, keep 
it going; Arbeidet var i fuld =, the work 
was in full activity; bette er den tredie 


Gat 


=~, this is the third time; Yad mig giert 
bet blot for denne —, let me do it jar 
this once; han bar havt fin — der i Huia 
i lang Tid, he has had the ran of te 
house for a long time; hvilfen majefte- 
tiff -, what a majestic pace. 
Gangbar, a. current, common. 
®Gangbarbed, en; currency, custom; 
in nee, sing a moat or a brook 
@Gangbreet, et; narrow board for cros- 
Banghør, en; passage door. 
anger, et; steed. 
GangElæber, s. pl. wearing apparel. 
GangFone, en} charwoman. 
Ganaglod, et; weights of a clock. 
Ganalvil, et; capstan. 
anqgiti, en; foot-path. 
Gangvogn, en; go-cart. 
GangqværE, et; machinery, engine. 
Ganjke, a. entire, complete, whole; ad. 
entirely, completely, wholly; jeg tilgive 
big af mit — Hjerte, I forgive you with 
all my heart; San er en — god Fyr, he 
is a rather good fellow; = vift, without 
doubt. 
Gante, en; fool, simpleton, silly fellow. 
ante, v.a. to make a fool of, to rigi- 
cule. ter. 
Gantes, v. n. to play the fool, to ban- 
Garantere, vo. a. to guarantee. 
Garanti, en; guarantee. { guard). 
Garde, en; guard; (horse-guard, foot- 
Garder, en; guardsman. 
Garotrobe, en; wardrobe. 
Gardin, et; curtain. 
Gardinfnor, en; cord of the curtain. 
Gardinftang, en; curtain rod. 
Garn, et; yarn; net (for fishing). 
Garnbom, en; spread boom. 
Garnere, v. a. to trim 
Garnecing, en; trimming. 
Garnifon, en; garrison. 
Garnitur, en; trimming. 
Garnnggle, et; ball of yarn. 
Garnfpole, en; spooling yarn. 
Garnfetning, en; spreading of nets. 
Garnvinde, en; reel. 
Gartner, en; gardener. 
Gartneri, et; gardening, horticulture. 
Garve, v..a. to tan. 
Garver, en; tanner... 
atverbark, en; tan. 
atvergaard, en; tanyard. 
Garveri, et; tannery. 
atverBar, et; tan vat. 
arverlud, en; ooze. 
arverm@plle, en; bark mill 
Garovning, en; tanning. 
Gafe, en; gander. 
Gat, et; hole. 





San 


4 
Gau, a. cunning. 
Gautyv, en; knave, rogue, sharper. 
Gautyveri, et; knavery, roguery. 
Gautyveftreg, en; knavish trick. 
Gave, en; gift, donation, present, talent, 
endowment, genius. 
Bavebrev, et; deed ‘of gift. 
Gavl, en; gable. 
Bavivindue, et; gable window. 
Bavmild, a. liberal, munificent, bounti- 


ful. 

Bavmildhed, en; liberality, munificence. 
Bavn, et; advantage, benefit, gain, 
profit. 

Zavne, v. n. to benefit, to profit, to 
be of advantage to; det vil aldeles ifte 
'- Dem, you won't profit by that at all. 
Bavunlig, a. beneficial, advantageous. 
Bavnlighed, en; profitableness, ser- 
viceableness. 

Savnløs, a. profitless, unprofitable. 
Bavnlgsbhed, en; unprofitableness. 
Bavntgmmer, et; timber. 

Bebeet, et; territory, district. 
Hebreellelig, a. frail, weak. 
Bebocerder, s. pl. gestures. 

Bed, en; goat. 

Bedde, en; pike (fish). 

Bedeblad, et; honeysuckle (flower). 
Bedebub, en; he-goat. 
Bedebams, en; wasp. 
Bedehyrde, en; goat herd. 
RedefEind, et; goatskin. [sterling. 
Bedigen, a. genuine, pure, real, solid, 
Befretter, en; exempt. [ worth. 
Bebalt, et; alloy (metals); fig. value, 
Sebeimeraad, en; privy counsellor. 
Behæng, et; sword belt, girdle. 
Seber, et; ear (of music); hun har et 
godt —, she has a good ear. 
Setl, a. lecherous, lascivious, lustful, 
wanton; rank (of plants). 

Seilhed, en; lasciviousness, Jechery, 
wantonness. AN 

Seift, en; spirit, ghost. 

Seiftlig, a. spiritual, ecclesiastical, 
clerical ; ben -¢ Stand, the clerical order; 
m — Mand, a clergyman, a churchman; 
jan enffer at træde ind i den -e Stanb, 
he wishes to enter into holy orders. 
Seiftlighed, en; clergy, the ecclesia- 
stics. 

Seled, et; rank (of soldiers). 

Selee, en; jelly. 

Seleide, et; guidance, safe couduct. 
Seleide, v. a. to convoy. 

Seller, s. pl. gills (of fishes). 

Semak, et; apartment, chamber. 
Semal, en; spouse, consort, 
Semalinde, en; spouse, consort. 


Geo 111 


Gemeen, «. common, low, vulgar, vile, 
ordinary; - Goldat, private. 
Gemyt. et; temper, disposition, humour. 
General, en; general. . 
Generalinde, en; general's lady. 
Generaladjutant, en; Adjutant General. 
Generalauditeuc, en; Auditor General. 
eneralbas, en; thorough bass. 
Generalfelomarf€all, en; Field Mara- 
all General. 
Generalfiscal, en; Attorney General. 
eneralfrigecomimisfait, en; Commis- 
sary General of war. 
Generalisf{mus, en; commander in 
chief. 
Generalitet, et; war office. 
Generallieutenant, en; 
General. _ 
Generalmajor, en; Major General. 
eneralmarſch. en; the general. 
eneralprocureut,en; AttorneyGeneral. 
Generalqvarteermefter, en; Quarter- 
master General. 
Generalftab, en; the staff. 
Generalftaterne, the States General. 
Generalfuperintendent, en; Superin- 
tendant General. 
Genever, en; gin, hollands. 
Geni, et; genius. 
Genialff. a. ingenious, witty. 
Geograph, en; geographer. 
Geographi, en; geography. 
Beographiff, a. geographical. 
eometri, en; geometry. 
Geometrif®, a. geometrical. 
Geraade, v. n. to fall into; fan er —t i 
ftor Ned, he has fallen into great dis- 
tress. 
Gefandt, en; ambassador, envoy. 
GefandtfFab, et; embassy, legation. 
Gefims, en; cernice, entablature (pil- 
ars). 
GefFeeftig, a. busy. 
Geftalt, en; shape, form, figure. 
Gefvindt, a. swift, quick, rapid. 
Gevalt. en; violence, force, power. 
Gevinft, en; profit, gain, winning. 
Gevær, et; gun, musket, firelock; pres 
fenteer =, present arms; be have flaaet 
under — Bele Natten, they have been an- 
der arms all night; Armeen var nede 
faget til at ftreffe =, the army was ob- 
liged to lay down arms. 
Geveerfabril, en; gun manufactory. 
GeveerPolbe, en; but-end ofa musket. 
GBeveerlaas, en; gun-lock. 
Geucerlgb, et; Geveecpibe, en; bar- 
rel of a musket, 
Geveerfmed, en; gun-smith. 
Geveert, en; excrescence, protuberance. 


Lieutenant 


112 Gia 


Gialde, v. n. to ring, resound, rever- 
berate. 

Gid, interj. would that! oh that. 

Gide. v. n. to feel inclined, to like. 

Gidfel, en; hostage. 

Øjedde, en; pike (fish). 
je. en; fool, wag, buffoon. g 

Giekke, v. a. to joke, jest, dupe; v. n. 
to play the fool. 

Biel , en; debt; ban er fommen i =, he 
has fallen into debt; fra en lille — er 
ban nu fommen i en bundles -, from a 
small debt he has now become deeply 
involvod; ban bar i ben fenere Tid gjort 
megen =, he has of late contracted 
heavy debts; bang paéfive — er fterre 
end bané active, his liabilities are hea- 
vier than his assets. 

Øjeldbrev, et; bond, obligation. 

Gjeldbunden, a. indebted, involved. 

Gjelde, v. n. to be worth, to be of 

1 value, to hold good, to go for; denne 
Minifter =r meget 608 Kongen, this mi- 
nister has great influence with the king; 
hvorhen =r Reifen. where are you bound 
for; det =r iffe, that is not fair; derfom 
bet <r om hendes Were, if her honour be 
at stake; bvad -r, feg har Ret, what 
will you bet, that I am right. 

jeldfri, a. out of debt, unincumbered. 
jeldebevils, ef; bond. 

jeldufange en; prisoner for debt. 
— en; ereditor. 

GjeldeforfFrivning. en; ſ. Gjeldbrev. 
Gjeldsfordring, en; claim. 

Grice cengfel, et; debtor's prison. 

eldufag, en; action for debt. 
emme, et; keeping, preservation, 
uard, repository. 

jemme, o. a. to keep, to lay by. 

Gjemmefted, et; ſ. Gpemme. i 

jemt, a. preserved, kept. 

Øjen, a. easy, straight; -t, easily. 
Elenbeføg, et; return visit. 
Øjenbillede, et; image, impress. 
Ejenbo, en; opposite neighbour. 

jenbrev, ef; acknowledgement. 
jenbringe, v. a. to bring again. 

Gienbud, et; countermessage. 

endrive, v. a. to refute, confute, repel. 

Gjendrivelfe, en; refutation, confutation. 
Gjendpbe, v. a. to rebdaptize. 
Gjendsber, en; anabaptist. 
Gyendgbning, -daab. en; rebaptization. 
Sjenfald, et; relapse. 

jenfinde, v. a. to find again; refind. 
jenfordre, v. a. td reclaim. 
jenfordring, en; reclamation. 
Jenforene, v. a. to reunite. 
Gjenforening, en; reunion. 5 


Øje 
Gienfeerd, et; apparition, ghost, spectre. 
Gjenføde, v. a. to regenerate. 
Gjenfødelfe, en; regeneration. 
Gienfpdt, a. regenerated, newborn. 
Gienganger, en; apparition, spectre, 
spirit. 
Giengive. v. a. to return, to restore. 
Giengivelfe, en; restitution, return. 
Gyengjeld, en; retribution, requital, 
return; Du maae gjøre —, you must 
make a return. 
Giengjelde, v. a. to compensate, to 
reward; to requite, to return. 
Giengieldelſe, en; ſ. Giengjceld; -éret. 
right of retribution. 
Gjengielder, en; requiter. 
Gyenbente, v. a. to fetch back. 
Gjenbilfen, en; return greeting. 
Gjenbold, et; hindrance, obstruction. 
GyenFalde, v. a. to call to mind; to 
revoke, to repeal. 
Gienbaldelfe, en; reminiscence; revo- 
cation, retraction, repeal. 
GijenFaldeliq a. revocable. 
GjenPaloeliqhed, en; revocableness. 
GjenFjende oc. a. to recognise. 
Gienkſendelſe em; recognition. 
GjenFjærligbed, en; return of love. 
GjenFjeb, et; repurchase. 
ØjenEjøbe v. a. torepurchase, $0ranson. 
GjenFlage, en; counter charge. 
G@GienFlang, em; echo, resonance. 
GjenElinge, vw. m. to resound, to rever- 
berate. 
Sjenkomme, v. n. to return. 
Bjenfomft, en; return. 
GyenErav, et; reclamation. 
Gjenlyd, en; (. GienFlang. 
Gjenlyde, f. gienklinge. 
Gjenlesning, en; reperusal. 
Gjenlpfe. v. a. to redeem, to ransom. 
Gjenisfer, en; redeemer. 
Gienisening. en; redemption. 
jenmindes, v. n. to call to mind. 
Gjenmæle, et; reply; Du ber tage til 
=, you ought to reply. [to stop. 
Gjenne, o. a. to keep off, to drive back; 
Gjennem, prap. through. 
Gjennemarbeide, v. a. to work through. 
Gjennembage, v. a. to bake through. 
jennembide, v. a. to bite through 
jennembladve, vo. a. to turn over the 
leaves. 
Gijennemblefe, v. a. to blow through. 
Gjennemblgde, v. a. to soak through. 
Gjennembore, v. a. to pierce through, 
to stab; to perforate. 
Gjennemboring, en; piercing through, 
stabbing; perforation. 
Gjennembrud, et; breaking through 





Gie 
Sjennembryde, ec. «. to traverse, to 
pass throv 
Kjeanewmdrive, v. a. to drive through. 
Fjennewmoreven (uNpeculeret). e. arrant. 
5iennew fare, c. =. to traverse. 
Sjennemfart. en; thoroughfare. 
Sjennemfile, v. a. to file through. 
Sjennemflagre. v. a. to flutter through. 
Spennemflette, ©. a. to plait into. 
Spennemfugt, en; flight through. 
5iennemflyde, v. =. to flow through. 
djennemflyve, v. a to fly through. 
Siennemforfte, ©. a. to search through. 
zjennemforſtning, en; thorough sear- 
ching. 
Sjennemfrosfen, a. frozen through. 
Sjennemfgére, v. a. to carry through. 
3jennemførfel, en; carrying through. 
F}ennemgaae, o. a. to go through; to 
look over. sage. 
Zjennemgang, en; thoroughfare, pas- 
Syennemglsde, v. a. to heat through. 
J}ennemgnave, ©. a. to gnaw through. 
Jyennemgrave, v. a. to dig through. 
Sjennembed, a. thoroughly hot. 
djennembede, v. «. to heat through. 
3jennembegle, o. a. fig. to lash, to 
cut up. 
ijennembegling, en; lashing. 
Sjennembuage, v. a. to hew through. 
Stennembugning en; opening (in a 
wood). 
3jennembule, 0. a. to hollow through. 
Zjennemile v. a. to hasten through. 
Sjennemjage, v. a. to hunt through; 
fig. to hurry over. 
SpennemEjprfet, en; thoroughfare for 
carriages. 
SjennemPoge, v. a. to boil through. 
3jennemEold, a. thoroughly cold. 
SjennemPrydfe, o. n. to cruise, to 
traverse. 
Sjennemlede, v. a. to seek through. 
Ssennemtlufte, v. a. to air thoroughly. 
Spennemlyfe, v. a. to illumine. 
Sjennemlcefe, v. a. to peruse; to read 
through. 
3jennemleesning, en; perusal. 
Syennemlgb, et; passage; 
through. 
Sjennemigbe, v. a. to run through; 
jan giennemleb hurtigt Brevet, he ran 
his eyes hastily over the letter. 
Sjennempid(Pe, v. a. to whip soundly; 
han blev —t af Regnen, he got a com- 
plete soaking. 
Jjennemregne, v. a. to reckon over. 
Zlennemeegning, en; reckoning over, 
Sjennemreife, en; passage through. 
Bjennemreife, v. a. to pass through. 


Danfl-Engelff’ Ordbeg, 


running 


Gie 115 


Hiennemride, ec. «. to ride through. 
Gijennemrode, v. a. to rammage through. 
Giennemryftet, a. shaken through. 
Gy nnemrgge, v. a. to smoke thoroughly, 
Giennemfalte, ea. to salt throughout. 
Hjennemfave, ¢. «. to saw through. 
Gyennemfee, c. 4. to look over, to in- 
spect. 

Gjennemfelle, ©. 4. to sail through. 
Gjennemfeiling, en; sailing through, 
Gjennemiffe. v. ea. to Alter through. 
Giennemiigtig, a. pellucid, transpa- 
rent. 

Gijennemflatighed, en; transparency. 
Giennemfinne, v. n. to shine through. 
Gjennemue, v. 4. to see through. 
Gjennemityde, v. @. to shoot through. 
GjennemfPylle. v. a. to wach thoroug 
Gjennem|Perre, v. a. to cut through. 
Gjennem(nit, et; diameter. 
Gjennemitege, v. a. to roast thoroughly, 
Gjennemitille, v. a. to pierce. 
Gjennemitrege, v. a. to rule throughout. 
Gjennemftvelfe, v. a. to roam all over. 
Sjennemſtryge. v. a. to sweep through, 
Sjennemſtromme, v. a. to flow through. 
Gjennempve, v. a. Ag. to explore. 
Giennemfuur, a. completely sour. 
Giennemfvedt, a. perspiring all over. 
Gjennemfyn, et; revision, review. 
Gjennemipge, v. a. to search through. 
Gjennemipgning, en; searching. 
Bjennemtog, et; march (through some 

lace). 

jennemtrublet, 4. saturated. 

Gjennemtraelle, v. a. to traverse, to 
march, to pass through. 
Gijennemtrenge, v. a. to penetrate; 
en =nde Cyd, a plorcing sound. 
Gjennemtrcengelig, a. ponotrablo. 
Glennemtreengelfe, en}; penetration. 
Giennemtalle, v. a. to count over. 
Gjennemtcelning, en; counting over. 
Gjennemtcenfe, v. a. to ponder, to 
meditate. ' 

Gijennemtcenkning, 
meditation. 
Gjennemtse, a. thoroughly dry. 
Gjennemvaad, a. wot to the skin. 
Gjennemvaage, v. a. to pass the night 
in watching. (through. 
Gjennemvade, v. a. to ford, to wade 
Gjennemvandre, v. a. to wander through. 
Gjennemvandring, en} perambulation. 
Gjennemvarm, a. thoroughly warm. 
Giennemvarme, v. a, to warm through, 
Gjennemovei, en; passage, thoroughfare, 
Gjennemvoget, a. grown throu 


en; pondoring, 


114 Øje 


Øjennemvæde, o. a. to soak, to moi- 
sten thoroughly. 

Gjennemveeve, v. a. to interweave. 
Gjennemeede, v. a. to corrode. 
Gjennemeeite, v. a. to knead through. 
Gjenoprette, v. a. to restore, to ree 
establish. [ establishment. 
Gjenoprettelfe, en; restoration, re- 
Gienpart, ef; copy, duplicate; the ad- 
verse party. 

Gienfende, v. a. to return. 

Gjenfldig. a. reciprocal, matual. 
Gjenfldighed, en; reciprocity. 
Blenfige, v. a. to gainsay. 

Gyjenj®in, et; reflection. 

GienfPinne, v. n. to reflect. 

Gjenflag, et; return blow; reverbera- 
tion (of a sound). 

GSjenſmile, v. n. to smile 

Gjenftand, en; object; subject, matter. 
Gjenftridig. a. refractory, stubborn. 
Gyenftridighed, en; stubbornness, re- 
fractoriness. 

Gienſtod, et; counter thrust. 
Gien(var, et; rejoinder. 

Gienfvare, v. a. to rejoin, reply. 
Gientage, v. a. to repeat, reiterate. 
Gientagelfe, en; repetition, recapitula- 
tion; gientagne Gange, repeatedly. 
Øjentjenefte, en; return of service. 
Gjentone, v. n. to resound, reverberate. 
Gjenvei. en; short cut. 

Gienvinde, v. a. to regain, recover. 
Gjenvirlning, en; reaction. 

Gienvife, v. a. to show again. 
Gienvordighed, en; adversity, tribula- 
tion. 


Øjenvært, en; reproduction. 

Gjerde, et; fence; hedge. 
Gjerdebrud, et; breaking of fences. 
Øjerdepæl, en; hedge stake. 
Gjerderiis, et; brashwood (for fences). 
Bjerdefjel, et; boundary fence. 
Gjerdetmutte, en; wren (bird). 
Gjerdeftente, en; stile across a fence. 
Gjerde, v. a. to hedge in, to fence. 
Gyerdfel, et; brushwood (for fences). 
Gjerne, ad. willingly, fain, readily, 
with pleasure; hellere end -, most wil- 
lingly; jeg troer — ban vil giore det, I 
dare say he will do so; for mig -, I 
have no objection; ban onffede — at-vide, 
he would fain know; De maa = giore 
det, yon are welcome to do so. 
Øjerning, en; deed, act, action, work, 


doing; Paa frif? -, in the very act; 
pits bet I -en, give actual proofs of it. 


Gierningemand, en; doer, delinquent, 
— 
jerningemed, en; object, aim. 


Gig 
Gjerningsord, et; verb. 
Gjerningsfag, en} fact. 
GHierrig, «. avaricious, covetous, stingy. 
Gjerrighed, en; avarice, covetousacss. 
Gjeft, en; guest, visiter. 
Gjefte, v. a. to visit. 
Geftebud, ef; banquet, entertainment. 
Gjeftebord, et; table for guests. 
GSijeſte kammer, et; room for guests. 
Gyefkeret, en; right of hospitality. 
Gjefteri, et; feasting, banqueting. 
Giefterole, en; part performed by a 
stranger 
Gicitefeng, en; bed for guests. 
Giciteftue, en; travellers’ room (at az 
inn); reom for guests. 
Gjefteven, en; guost. 
Gjejteværelfe, et; room for guests. 
®Gieithei, a. hospitable. 
Gieſtfrihed, en; hospitality. 
Gicitgiver, en; innkeeper, 
Crete leceprenhe em; inn, 
jeltgiveri, et; inkeeping. 
Gjeitmils, a. hospitable. 
Gjetbuus, et] cannon foundry. 
@jctuing, Gjetten, en} guessing, divi- 
nation. 
Gietoug, et; clew lines. 
Gjette, v. a. to ger to divine. 
Øjetteri, et; ſ. Gietning. 
Gjettevart, et; guess work. 
Gjev, a. excellent, gallant. 
Gift, a. married. 
Gift, en; poison, venom. 
Biftblander, -blander(€e, en; poisoner. 
Giftblanding, en; poisoning. 
Giftblære, en; poison bladder. 
Giftbeeger, et; cup of poison. 
Gifte, v. a. to give away in marriage; 
at = fy. to marry, to wed. 
Gifts ærdig, a. marriageable. 
Giftegal, a. raging for wedlock. 
Siftelyſt. en; longing for wedlock. 
Giftelyften; a. f. Giftelyſt. 
GiftenyFEer, s. på. connubtal fancies. 
Giftermaal, et; marriage, 
matrimony, match. suit. 
Giftermaalsproces, en, matrimonial 
Giftefyg, a. love-sick, in love. 
Giftetanker, s. pl. thoughts of marriage. 
Giftighed, en; venomousness, virulency. 
Giftmiddel, et; antidote. 
BGiftvlante, en; poisonous plant. 
ifttand, en; poisonons tooth. 
igt, en; rheumatism, gout. 
igtfeber, en; rheumatic fever. 
Gigtplafter, et; plaster for goat. 
Gigtfmerte, en; rheumatic pains. 
Pisstve. a. sick with rheumaties. 
Gigttaft, en; oiled silk. 





Gig 


ÅS 


Sia 113 


Sigttilfetve, et; rheematic afftetion. | Giver, cf) roast 


BHildbroder, ew; guildbrother. 
Hilde, et; feast, banquet; bern fom til 
at betale -, he had to pay the piper. 
Hilde, v. a. to geld, to castrate. 

Hillebuus, et; guildhall. 

Hildelag, et; feast, merry-making. 

Hilder, en; gelder. 

Rildefal, en; banqueting hall. 

FildefEraa. et; statutes of a guild. 

Rilding, en; eunuch. 

Rildning, en; castration. 

Rimmerlam, et; ewelamb. 

Bimpe, v. mn. to swing, to see-saw. 

Bimpe, en; see-saw (Bippe). 

Bjord, en; girth. 

Kjorde, v. a. to gird. 

Sips, en; plaster of Paris; gypsum. 

Zipsagtig a. like plaster. 

Sipsarbeide, et; plaster work. 

Sipsarbeider, en; plasterer. 

Sipsafftøbning, en; plaster cast. 

Sipsbillede, et; plaster figure. 

Sipeloft, et; plastered ceiling. 

Jipsfteen, en; plaster stone. 

Sipfe, v. a. to plaster. i 

Sipfet, a. plastered. 

Sire, v. n. to yaw. 

Sirobank, en; giro-bank. 

Sisning, en; conjecture. 

bisp, et; gasp. 

sispe, v. n. to gasp. 

ſispen, en; gasping. 

iitoug, et; clew garnets. 

hitter, et} .grate, railing; trellis. 

iitterdør, en; grated door. 

ittervindue, et; lattice window. 

itterværE, et; railing; trellis work. 

‘ive, v. a. to give, yield, render; Gud 
Dig et langt Liv, God grant you a 

mg life; ban gav en underlig Lyd fra 
, he emitted a strange sound; det 

iver fig not, it will be all right I dare 

ay; giv Dig Tid, take your time; 

atienten gav fig af Smerte, the patient 

roaned with pain; ved given Leilighed, 

hen an opportunity presents itself; 

ve fig Gud i Vold, to commit one's 

alf to God; bet er Din Tour at give, 
is your turn to deal (cards); fan De 
mig igien, can you give me change 

f money); at — fig af med, to meddle 

ith; ban gav fig ud for en ftor Mand, 

> passed himself off for a great man; 

T gives, there are. 

ver, ew; giver, donor. 

celle, en; i 

ælleblad, et; gill fibre. 
cellebinde, en; gill flap. 

eellelaag, et; gill lid. 


Giarte, ef; feoco, hedge. 
hjorte, ©. «. to ferment. 
Girring. en) fermentation 
FAyprcingamiddel, cf, ferment 
Herning. en; maouring, dung 
Hise, «¢ «2. to manure, W dweg. 
Hedet, ao. ſedet epledbet) eh leben ol 
a fatted calf, 

Sſedſte, «. a. |. jøde 

Wiese, ¢ jo bark, jo bay. 
Frøen, en; barking, baying. 
IN: en; cuokoaa. 


| Hionemover, en; hodge-sparrow, Lugo. 


Greqle, & #. to juggle 
Gjeglebillede, ef) Phoninam, Vial, 
phantom 
GisqlePon|t en} juggling, trick, logor 
domain. 
AHjeqler, en; juggler, buffoon, 
Fjeqlert, fi; bulfoonery, juggling 
Sſegleſpol fC) juggling triok, 
Hjeqlevarl, ef; |. Gegletenſt. 

lør, vo. (0 do, fo Make, to render; 
to form; boervleved funtbe ban = for bet, 
how could he holp it; bel mad — OM, 
that must be altered; = (9, to lay 
oges | ban giorbe flå ſyg, he pretended ill 
nesa: of = Cifh pad, to light o firoy A 
mace iffy = “Dig ub cif Weend, you muat 
nob prove rofraotory | ban bat porf Hii 
meget Lined, It hae greatly diaploasad 
BRE TE Mi meget Gill at =, li da of 
rroat consequence to mo; (ey Oi = et 
md, | am op to anything, 
Gyeren, en} doing, vation, 
Gieeliq. «a feasible, praotioable, 
Pierliqhed, en} practloabllity, female 
bi lity 
Pjartler, en} bringer, 
Feo, en} jack 
Mlache, ef} — — — — 
(iat, «a. glad, happy, joyful, joyous | 
i ey = oper, I am dollghtead with. 
Glardveliq, a. joyful, happy 
Hianbe, en} splondour, lustre, bor Lyla» 
ness; pollah, gloaa, jail’ = Pod, to wer 
i floes upon, 
Giandebsarite, en) pollahing brus, 
(Alanteblat, et) Un-foll 
Flanveforgyloning , en} false pllding 
Glandefulb, a, glossy, Juatrogn 
Glanbshoibd, a. glossy white. 
Glandelareed, et; glaced linen 
Glanbepaptir, «et; glased paper, 
Gianodfe, v. a. to Elen, tO glawe, 
Glanbetalt, et; elk lusiring. 
Glar, et} glas 


| Glarmejter, en) glacier, 
| Glargine, & 


pf, epecioglea, 


g* 


116 


Gla 

Glas, et; glass. 
Giasagtig, «. vitreous, glassy. 
Glavarbeide, et; working in glass. 
Glavarbeider, en; glass worker. 
Glasbranding, en; vitrifying. 
Glacfarve, en; bottle green. 
Glasfaroning, en; glass staining. 
Glacflafe, en; glaas bottle. 
GHlasgrgn, a. bottle green. 
Glavshandel, en; glass trade. 
Glashandler. en; glass dealer. 
Glavshytte, en; glass house. 
Glaslram, et; glass ware. 
Gliaemater, en; painter en glass. 
Glavmaleri, et} painting on glass. 
Glasovn, en; glass furnace. 
83. en; glass bead. 

taspufter, en} glass-blower. 
Gilaspufteri, et; glass-blowing. 
Glasfere. 0. «. to glaze. 
Giasfering, en; glazing. 
GlaefRab, et; glass-case. 
Hlavitive, en; glass-plate. 
Glavfliber, en; glass-grinder. 
Glastegning, en; drawing on glass. 
Glasgie, et; wall-eye (of horses). 
Glat, a. smooth, even, plain, sleek; 
det er meget — idag, it is very slippery 
to day. 
Glathaget, a. beardless. 
Glathaaret, a. sleek-haired. 
Glathed, en; smoothness. 
Glathudet, a. sleek-skinned. 
Glathgol, en; smonthing plane. 
Glatils, en; glazed frost. 
Glatning, en; smoothing. 
Glattalende, «. smooth-tongued. 
Glatte, ev. a. to smooth. 
Glattejern, et; smoothing-iron. 

latteiteen, en; smoothing-stone. 
Giauberfat, et; glauber salt. 
Glavind, et; glaive. 

led, et; at faae paa =, to set agoing. 

lemme, vo. a. to forget. . 
Giemme, en; ſ. Slemſel; det er gaaet 
mig af — it has escaped my memory. 
Glemmebog, en; (in the expression) 
Gan bar flanet bet i en, he has forgot- 
ten it. 
Blemfel, en; forgetfulness, oblivion. 
Glemfom, «. forgetful. 
Glemfombed, en; forgetfulness. 
Giente, en; kite. 
Glide, v. n. to slide, to slip. 
Glidebane, en; slide. 
Glimmer, en; glimmer; glitter; tinsel. 
Glimmererte, et; glimmers. 
Glimmerfand, et; glittering sand. 

mmerftads, en; tawdry finery. 

Blimmerfteen, en; 1. ay 


Gna 
Glimre, o. n. to glitter, to glisten, to 


Ginna 
limrelyſt, Glimrefyge, en; love or 
assion for show. 
limren, en; glittering, glistering. 
Glimrende, a. brilliant, splendid; glit- 
tering. 
Glimet, et; gleam, glimpse, flash. 
Glimte, o. n. to gleam, to flash. 
Glindfe, e. n. to glisten, to shine. 
Giip, ed. gave = af, to fail, to be dis- 


1 eas 
Glivve, ce. n. to wink with the eyes. 
Glitte, vo. n. to glasze. 
Giobue, en; glode. [to glow. 
Gloe, v. n. to stare, to gaze, to gape; 
Gloende, a. glowing, staring; — red, red 
hot; — deb, glowing. 
Glorie, en; glory. [satire. 
Glofe. en; vocable; Ag. smart speech. 
Glofebog, en; vocabulary. 
Glubende, a. ravenous, fierce, ferocious. 
Giubf?, a. furious, fierce; voracious. 
Glug. en; aperture, hole; -vinbdue, smal 
window. 
Glugmaaned, en; January (month). 
Glue en; baby; darling. [ cheer. 
Glæde, v. «. to gladden, to rejoice, to 
Glæde, en; joy, delight, gladness, mirth; 
at - fig. to rejoice at, to delight in. 
GlædedrukEen, a. intoxicated with joy. 
Glædelig, a. joyous, joyful 
Blædeløs, a. joyless, cheerless. 
Gleederiig, a. joyful, joyous. 
Bleedefang, en; song of joy. 
Gieederig. et; shout of joy. 
GicedefFud, et; festive salute. 
Glædetom. f. glædeløs. 
Clædesdag, en; day of rejoicing. 
Blædesfejt, en; festival of rejoicing. 
Giedesgraad, en; weeping for joy. 
Glædesitd. en; donfire. 
GBleedveslyd, en; joyous sound. 
Glædestaarer, s. pl. tears of joy. 
Glædestegn, et; sign of joy. 
Glædestime, en; hour of joy. 
lød, en; embers, live coal. 
Glode, v. a. to make red hot or glo 
wing; Ag. to inflame. 
Blødning, en; igniting. 
Gigdpande, en; fire-pan. 
Gnade, v. n. to growl, to grumble. 
Gnald, en; dit. 
Gna{te, v. a. to crunch. 
Gnave, v. a. & n. to gnaw, to corrode, 
to eat away; to fret, to chafe, to 
umble. 
naven, a. peevish, fretfal. 
Gnavenbhed, en; peevishness, fretful- 
ness. 


Gni 

Bnid, et; nit. [ner. 
Bniddre, v. a. to write in a nitty man- 
Bniddret, a. nitty. 

Bnide, v. a. to rub. 

Bnidning, en; rubbing, friction. 
Bnidfel, en; gnashing, grinding (of 
teeth). 

Bnioft, a. stingy, niggardly. 
5nidſthed, en; niggardliness , stinginess, 
sordid avarice. 

Jnie, v. n. to be stingy, to pinch. 
Znier, Én ; miser. 
onteragtig, a. niggardly, stingy. 
Jnieragtighed, en; ſ. Snidſthed. 
Jnift, en; spark, ray (of hope). 
Sniftre, v.n.to sparkle ; to flash (of eyes). 
Sniftregn, en; shower of sparks. 
ny, et; din, clamour. 
50d, a. good; well; kind; fair, fine; 
eg giver ham en - Dag, I don’t care 
1 rush or straw for him; ban gfer det 
or et -t Ord, he will do it for a trifle; 
vet har han -t af, serves him right; idag 
wv bet <t Beier, to-day it is fair weather. 
hoddacdig, godgjsrende a. beneficent, 
tharitable, bountiful. 
rode, et; good, blessing, han vil iffe 
jere det med det -, he won't do it b 
air means; Du maae holde ham det til 
+, you must make allowance for him}; 
g bar 5 Rolr. tilgode, five rixdollars 
re due me. [tableness. 
odgjsrenbed, en; beneficence, chari- 
odhbed, en; goodness, kindness; fatte 
for, to take a fancy to. 

odbjertet, a. kindhearted. 
odbjertighed, en; kindheartedness. 
odmodig, godlidende, a. goodnatured. 
odmodighed, en; goodnature. 

ods, ef; estate, landed property. 
ods, s. pl. goods, effects ; rerligt -, chat- 
1s, moveables; turerligt -, immoveable 
»ods; real estate. 
odseier, en; landed proprietor. 

odt, ad. good, well; ban har bet -, 
2 is well off; fort og -, in short. 
Ddtbefindende, et; pleasure; han vil 
ere efter eget =, he will do as he 
eases. 

2d tgjore. v. a. toindemnify, to prove. 
»d tgjsrelfe, en; indemnification, com- 
>nsation. 

>dtroende, a. credulous. 
»dtroenhed, en; credulity. 

»dvillig, a. voluntary. 

»d villighed, en; willingness. 

91D, a. barren, sterile; dry (of cows). 
»[damme, en; dry nurse. 

»Idax, et; barren ear. 

»LObed, en; barrenness, sterility. 


Gra 117 


Gonbdol, en: rondola. ‘ 
Gothiſk, a. Gothic. [one’s self. 
@Gotte fia, v. r. to indulge, to regale 
Geuvecnante, mn, gorerncess. 
Gouverneur, fm; fFovernor, 
råd, a. grey, gray; =t Betr, cloudy 
weather; =t Dacr, hoary hair. 
Graaagtin, a, greyish 
GraavlaFeet, oa. dapplegrey. 
Gracblisvet, a. blazed grey. 
Graabredre, «. pl. Grey Friars. 
Gread, en; tears; weeping; crying; 
ban brafi i — he burst into tears. 
Greadblandet, a. mingled with tears. 
Graadfulo, -fyldt, «. tearful. 
raabdig, a. greedy, voracious. 
Graadiqhed, en; groediness, voracity. 
racgaas, en; wildgoose, 
Grachaacret, o. gray-baired, hoary. 
Graahovedet, a. eray-hoaded. 
Graaladen, a. greyish, grissly. 
Gracliq, «. f. qraaladen., 
GraemunE, en; Gray Friar. 
Grane, v. nm. to grow cloudy, to lower 
(of the sky); to turn grey. 
Graafei, en} kind of codfish. 
Graaitsqen, en; lesser Monet. 
Grac(Fimmel, en; gray or grey. 
racjParg, ett gray beard, 
GraciPirqaet, a. gray bearded. 
Graalpettet, a. dappled, 
raa/pury, en} common sparrow. 
raalteen, et; pebble, hardstone. 
Graaftribet, o. striped with gray. 
raatarnet, &. dapple gray. 
raaværE, et} minever. 
Graagiet, a gray eyed. 
rad. en; degree, 
rabere, vc. a. to graduate, 
radmaal, et; scale. 
GrasitoF, en; hydrometer. 
rabviis, wd. by degrees, gradually. 
Geam, a. hateful, wroth, spiteful 
rammatif, en; grammar. 
Grammati€alf—, «. crammatical. 
Gramimatiler, em; crammarian. 
Grams, et; snatch. 
Gramie. v. a. & m. to snatch, to snap. 
Gran, en; Grantræ, et; pine or pine- 
tree. 
Granat, en; grenade. 
Granbar, et; pine-leaf. 
Granbrader, s. pl. deal boards. 
Grand, a.grandt, ad. distinct, distinctly. 
rande, en; neighbour. 
Grandf¥e, v. a. to inquire into. 
Grandfkelyft, en; love of research, 
Grandfter, en; inquirer. 
Grandftning, en; inquiry, research. 
Grangivelig, a. plain, obvious. 


118 Gta 


Grangivelighed, en; accuracy, distinct- 
ness. 
Granit, en; granite. 
GSrankogle, en; pine cone. 
Granf€ov, en; pine wood. 
Grantfeende, a. sharp-sighted. 
Sraclers, v. n. torage, to prevail (sick- 
ness). 
Gratial, et; gratuity. 
vatier, s. pl. the Graces. 
trav, en; grave, tomb, sepulchre; 
ditch, trench, pit. 
ravand, en; shelduck. [ ground. 
rave, v. @. to dig, to break the 
taver, en; sexton (to a church). 
Graver, en} digger, delver. 
Gravere, v. a. to engrave. 
fayeret. en; engraver. 
Tavering, en; engraving. - 
Graverfarl, en; grave-digger. 
tavfeft, en; funeral feast. 
cavbule, en; crypt. 
ravbveelving. en; burial vault. 
ravbgi, en; tumulus. 
ravitetif®. a. ¢ ad. grave, gravely. 
ravkammer, et; sepulchral chamber. 
ravFifte, en; sarcophagus. 
ravPors, et; cross upon a grave. 
ravlampe, en; sepulchral lamp. 
tavminde, et; sepulchral monument. 
ravmætle, et; epitaph. 
ravning. en; digging. 
tavraner, en; violator of tombs. 
Gravftrift. en; ſ. Gravmele. 
Gravfo, en; slut (in vulgar language). 
Gravited, et; burial place. 
tavfteen, en; tomb stone. 
ravftiPfe, et; burine. 
tavitgtte, en; monument. 
ravfette, vr. a. to inter, to entomb. 
ravføvn, en; sleep of death. 
ravøl, et; arvel. 
Greb, et; grasp, gripe; hilt, handle; 
Du bar iffe der rette — paa Tingen, you 
have not got the knack of the thing. 
Grebbreet, et; finger board. i 
Green, en; branch, bough; lille -, swig. 
@renet, a. full of branches, branchy. 
Grenebroende, s. pl. faggots. 
Grenelgs, a. branchless. 
Grenes, v. n. to ramify. 
Greve, en; earl; count (mostly out of 
Great Britain). 
Grevelig. a. belonging to an earl. 
revinde, en; countess. 
GrevfFab, et; earldom; .... county, 
shire (territorial divisions in England 
and Scotland). 
reveftand, en; rank of an earl. 
Grevefeede, et; seat of an earl. 


Gru 


Grevetitel, en; earl's title. 
Grib, Grif. en; griffin. | 
Gridbenille, en; vixen. 
Gribe, v. a. tograsp, to gripe, to seise, 
to catch, to lay hold of; denne Nohetd 
-r om fig, this news is spreading abort; 
Du ber - Dig an, you ought to exert 
yourself; hele Nationen greb til Baaben, 
the whole nation took up arms; at -i 
Lommen, to thrust one’s hand into one’s 
ocket. 
ribfall, en; gerfalcon. 
Griofl a. greedy. 
GSridſthed, en; greediness. 
Griffel, et; slate pencil. 
GSriin, et; grin. 
viis, en} pig. { freak. 
Grille, en; whim, caprice, crotchet, 
Grillefeenger. en; capricious person. 
Grillefeengeri, et; whims, fancifalness. 
Grim, a. ugly, deformed, hideous. 
Grimbed, en; ugliness. 
Grimace, en; grimace; giere =r, to 
make wry faces. 
Grime, en; halter. 
rimet, a. striped (cattle). 
Brine, v. 8. to simper, to grin. 
vinen, en; simpering, grinning. | 
tinebider, en; grinner. 
Krijefo, en; sow with pigs. 
Grifefytte, en; soused pig. 
Grifetteg, en; roast pig. 
rifetæer, s. pl. pigs pettitoes. 
Grobian, en; churl. 
roe, v. n. to grow; to wax; to hes! 
up (wound). 
Groening, en; growth. 
Gros. et; gross. 
Grosferer, en; merchant. 
Grotte, en; grotto. 
tov, a. coarse; rude; gross; han er 
en — Tolper, he is a rude fellow; tite 
blev fagt i en - Tone, this was said in 
a Toug voice; det er for —t, that is too 
bad. 
Grovbrgd, et; coarse bread. 
toveligen, ad. coarsely, grossly. 
Grovhed, en; rudeness, coarseness. 
Grovheder, s. pi. rude language. 
Grovhøvl, ens rough plane. 
GrovPornet, a. coarse grained. 
Grovladen, a. hard featured. 
Grovlemmet, a. large limbed. 
Grovmeelet, a. having a rough voice. 
Grov(med, en; blacksmith. 
Grovtalende, a. foul mouthed. 
Gru, en; horror, terror, dread. 
Grubbe, v. a. to hull (grain). 
Grube, en; pit, mine. 
Grubeavbetder, en; miner. 





Oru 


Hrubebdrift, en; working of mines. 
BrubefolB, s. pi. ers. 
Beubefalt, et; fossil salt. 
Brubbe, v. n. to ponder, to ruminate on. 
Hrublen, en; pondering, musing. 
Brubler, en; ponderer, muser. 
Brubleri, et; reverie, musing. 

rue for, grues ved, v. a. to dread, 
to tremble, to shudder at. 
Beuelig, a. horrid, horrible, shocking, 
dreadful, awful. 
Beuelighed, en; horror, enormity. 
Bruelfe, en; ſ. Geuelighed. 
Brum, a. fierce, ferocious, fell, atro- 
cious, 
Brumbed, en; atrocity, ferocity. 
Brumme, ad. very, exceedingly. 
Brume, et; sediment, dregs. 

rumt, ad. atrociously, ferociously. 
Brumfet, a. thick, muddy, troubled. 
Brund, en; ground, soil, basis, foun- 
dation; reason, argument, cause, mo- 
tive; i-en, at bottom; i Bund og -, 
totally; han forftacer fin Ronft fra —en 
af, he understands his art thoroughly; 
paa - af Omftendighederne, on account 
of the circumstances; grundet Vand, 
shallow water. 
5rundbegreb, et; fundamental notion. 
5Srundbygning, en; foundation. 
Srunddrift, en; innate instinct. 
Srunde, v. a. & n. to found, to lay the 
foundation; ban -r paa, he meditates; 
Sfibet [66 paa Grund, the ship struck 
or ran aground; at gaae til -, to be 
ruined; at ftaae paa Grund, to be aground. 
JcundegenfFab, en; essential quality. 
Jrundetendom, en; landed property. 
Jrundeter, en; landed proprietor. 
Jrundfald, et; sediment. 
Jrundfalf®, a. radically false. 
Srundfarve, en; predominating colour. 
jJrundfaft, a. fixed. [solid basis. 
Jrundfeefte, v. a. to establish on a 
Srundfeettelfe, en; establishment on 
2 solid basis. 
Srundflade, en; base, basis. 
srundforbedring, en; radical improve- 
ment. . 
Srundform, en}; primitive form. 
Srundforftjellig, a. essentially diffe- 
rent. 
Jrundgod, a. excessively good. 
Jrundgravning, en; working at a 
‘oundation, . 
Srundig, a. sdlid, radical, wellgrounded. 
Jrundighed, en; solidity, profundity. 
Jrundjord, en; elementary earth. 
drundlraft, en; elementary power. 
Jrundlag, et; foundation, basis, base. 


Gry 


119 
Grundleie, en; ground rent. 
rundlinie, en; base (in mathematics), 
Grundlov, en; fundamental law. 
Grundlægge, v. a. to found. 
Ørnndlægning, en; foundation. 
Grundlærd, a. erudite. Ftrine. 
Grundlærdom, en; fundamental doc- 
Grundlas, a. groundless. 
Grundlære, en; ſ. Grundslerdom. .- 
Grundmuur, en; brick wall. . 
rundmuret, a. brick walled from the 
foundation. 
Grundord, et; noun. 
Grundpille, en; main pillar. 
cundpeel, en; pile. 
Grundregel, en; fundamental rule. 
Grunodris, et; groundplan, outline, 
sketch. 
Grunofandhed, en; axiom. 
Grunof€at, en; ground rent. 
Grunodf€ud, et; shot between wind an 
water. 
Grundfvrog, et; original language. 
rundfteen, en; foundation stone. 
Geiunditof. et; element. - 
GSrundſtykke, ‘et; base. 
Grunodftgtte, en; main pillar. 
runodfcetning, en; principle, maxim. 
Grunotal, et} cardinal number. 
GrundtanPe, en; fundamental ‘notion. 
Grunodtart, en; assessment of ground 
rent. ' fline. 
Grundtegning, en; ground plan, out- 
rundtert, en; original text. 
rundtone, en; key-note. 
Grunatræf, et; outline, sketch. 
Grundvold, en; foundation, 
ground work. 
tundeerlig, a. upright. 
runden, en; pondering, meditation. 
Gruner, s. pl. heaps of money. 
Gruppe, en; group. 
Geuppere, v. a. to group. 
Grupvering, en; grouping. 
Grufet, a. full of gravel. 
Grufom, a. cruel. . 
Grufombed, en; cruelty. [in rains. 
ruus, et; gravel; at ligge i =, to be 
Grunegang, en; gravel walk. 
@Gruusjord, ‘en; gravelly soil. 
Geutte, v. a. to grind coarsely. 
Gry, v. n. to dawn, to break, 
Gryde, en; pot. 
Grydelaag, et; pot lid. 
Grydeleer, et; potter's clay. 
GrydefFee, en; ladle. 
Grydeflev, en; ſ. GrydefFee, 
Grydetgber, en; iron-pot founder. 
Gryn, et} groar, grit. 
Grynet, a. gritty. 


base, 


120 Gry 


Brynmølle, en; grit mill, 
Srynſuppe, en; pearl-barley soup. 
Grynte. c. =. to grunt. 

Grynten, en; granting. [tears. 
Greede, v. mn. to weep, to cry, to shed 
Greedefwerdig, a. ready to cry. 
Greeden, en; crying, weeping. 
Greedenem, a. lacrymose. 

Greedepiil, en; weeping willow. 
Greefenland, ét; Greece. 

Greefer, en; Greek; greff, a. Greek, 
Grecian. [to fret; fig. to grieve. 
Gremme, v.a. ¢ r. to grieve, to vex, 
Gremmelfe, en; vexation, grief, tri- 
bulation. {frontier. 
Greendfe, en; border, boundary, limit, 
Greendfe, v. n. to border on. 
Groendfebeboet, en; borderer; limitary 
habitant. 

Groendfefceftning, en; frontier fortress. 
Groendfekreds, en; bounding circle. 
Greenofetrig, en; border warfare. 
Greendfelinie, en; boundary line. 
Greendfelgs, a. boundless. 
Geeendfemuur, en; frontier wall. 
Greendferytter,en; equestrian border- 


ard. 
Grandfetice et; boundary, limit. 
rændfeftad, en; frontier town. 
Greandfefteen, en; landmark. 
“Greendfetold, en; frontier toll. 
teendfevogter, en; frontier guard. 
Græs, et; grass, herbage; Koerne gaae 
paa =, the cows are at grass; han 
maatte tilfinft bide i fet, he was at last 
obliged to bite the dust. 
Greevsagtig, a. grass-like, grassy. 
Greesart, en; species of grass. 
Greeeblad, et; blade of grass. . 
rævbund, en; pasture land; meadow. 
Greesbeenk, en; grass seat. 
Greesgang, en; pasture. 
Greesgroet, a. grass-grown. 
Greesgrpn, a. grass-green. 
Greshoppe, en; grass hopper. 
GræsEar, et; pumpkin. 
GBræsland, et; meadow land. 
GræsmarE, en; pasture meadow. 
teesmcelf, en; milk from cows at grass. 
Greesning, en; pasture ground. 
Greeeplet, en; grass plot. 
Greesrig, a. grassy, full of grass. 
Greesrytter, en; an unhorsed man. 
ræsflette, en; grassy plain. 
taeefe, v. a. $ n. to graze. 
Greesfeltg, a. horrid, horrible, shocking. 
Græsfmør, et; butter made from the 
milk of grass-fed cows. 
Greesftraa, et} grass stalk. 
Greestgrv, en; sod, green turf. 


Gund 


Greesacdende, a. herbivorous. 
Greeviing, en; badger. 
Greovlingebund. en; turnspit. 

rød, en; boiled groats. 

Grøde, en; growth; crop, produce; ¢ 
qredes, to vegetate. 

Grgsdeaar, et; productive year. 
Grervefuld, a. fruitfal, productive. 
Grøderig, f. Grgdefuld. 

Grødetid, en; season of vegetation. 
Grovdveveier, et; genial weather. 
Grpdfad, et; porrenger. 

Grgedbhoved,/ et; booby. 

Greft, en; ditch, moat. 

Krøfte, v. a. ¢ n. to ditch, to trench. 
Grgftuing, en; trenching. 

Grøn, a, green, verdant. 

Grgnagtig, a. greenish. (grees. 
Grpnfarved, a. green-coloured; dyed 
Grpnfinke, en; greenfinch. 
Grenguul, a. greenish yellow. 
Grgnbed, en; greenness, verdure. 
Grgnjord, en; fallow land. 
Grgnkaal, en; greenkale; scotchkale. 
Gronklædt, a. dressed in green. 
Grønfone, en; herb woman. 
Grønning, en; green. 

@Grgnfaltet, a. corned. 

Gronfolling, en; greenhorn, chittiface. 
GBrønfrætte, en; green woodpecker. 
Grenfvcerd, et; greensward. 

Grønt, a. vegetables; i det Grenne, in 
the country; grennes, to grow verdant, 
to become green. 

Gubbe, en; old man. 

Gud, en; God; — give, would to God; 
—6 Fred, peace be with you. 
Gudbarn, ef; godchild. 

Guddatter, en; goddaughter. 
Guddom, en; deity, godhead. 
Guddomefyide, en; divine effalgence. 
Guddommelig, a. divine, godly. 
Gudodommelighed, en; divinity. 
Giveli a. godly, devout, pious. 








udelighed, en; piety, devotion. 
udelære, en; mythology. 
Gudfader, en; godfather. [ring. 
Gudfrygtig, a. pious, godly, god-fea- 
Gudfrygtighed, en; godlines, piety. 
Gudhbengiven, a. resigned. 
Gudhengivenbed, en; resignation 
udinde, en; goddess. 
udindviet, a. consecrated. 
Gudmobcer, en; godmother. 
Sudmenneſke, et;-God-man. 
Gudsbarn, et; child of God. 
Gudsbefvottelig, «: blasphemous. 
udsbefpottelfe, en; blashemy. 
udsbefpotter, eu; blasphamer. 
udsbord et; the Lord’s table. 


sg td 
TT 
SELE 
2 
' 


eee 
} 
a 
; 


Be be ba be ha ka be fe 


| 
; 
j 


elle: ib IIS [IS TIA VOU IS 


i 
de 
2 


sary of a marriage-day. Lace 
S.lSbe ramet, e. trimmed with gol 
Sold era, em: perse with geld. 

Sl Ge. en; gold fish. 

Suldgaloa, em; golden lace 
Suleglends, em; golden lustre, 
5uldgraver. em; gold digger. 
Suldgraening. en; gold digging. 
vuldarube. en; gold miae. 
Suldguul 4. fasen, golden colow. 
Suldgylden., en; gold floria (coin) 
Sulobsaret, a. yellow haired. 
Suloholdig. a. containing gold. 
JuldElump, ew; gold nugget; dullion 
of gold. 

JulodPorn. et; grain of gold. 
SuldFyit, en; Gold Coast. 
Sulsmager, en; alchymist. 
Suldmageri, et; alchymy. 

Juldmine. en; guidmine. 

Suldmynet, en; guld coin. 
Suldpapinre. et; gilt paper. 

fuldregn, en; laburnum (flower). 
juldritg a. abounding in gold. 
iul®flager, en; goldbeater. 
uldſmed, en; goldsmith. 

uldſmed, en; dragon-fly (insect). 
uldſtikke, et; embroidery in gold. 
uldſtol. en; chair of delivery. 
imlontyhbe, et; goldpiece. 

muldttøv, et; gold dust. 

istoeraad, en; gold wire. 
uldtrækker, en; gold wire drawer. 
aldtorſt, en; thirst of guld. 
uldvirket, a. embroidered with gold. 
‘uldveegt, en; goldweights. 


Sen = = 

Sy, = = — 

4 : i 

El kk 

Fie border Dens Re Beata 
S53 = Nea 

= Fr FE % 7 : 
—— SRF red 
eo 

on ON 

— la] = å Lt = 

or 5. 

Se n 

— Fh oe dr 4 ‘a c at. 

— re aw ghee 

GÅ “se eft: i REN 
Pe Te he ARN 

f2n = m fear 

Ac m=. > ; earn 
—* — ktr cs —XX et vagndeelded 
AE * mæt 

ah a Fi i © 

Ss leer ee ee mål man af farven 
at i ly ‘be 

utah = te Frk 

Wuteiigea® éll On 


— — ae 
d manen SR 
Sul en; bad 

ou ib iw 

i aula ta dk RD KE IBAN 

KR aulbrusm & www 

Guuigren, a. vellowisk Breen, 
Cunplbaaret wellow Waired, 
File s t fom relse 
Muulfot, en; humle 

WMiulbeoure en: veollow Dawwer 


Wiulieibet, « yellowateped 

Pvt en! lane 

Hyde, « a ww pow 

henne, fA) por 

Cviten, ent Merino, gallden 

Wyloene a bet goſdne @ rind, 
he mulden Heaps 

Wyloenial en) walldower, 
Hyloen(ty tty, et) cloth of gold. 
Mylhental, ef} golden number, 

MHylSige o valid, auihentle, 

Wylsiqhed, en) waliiity, legallty 

Wynne i, ff FH, TO awingi rook, 

Hvnune, en) awlog 

Ayvngebrat, sk | sw board, 

| Pyngebell, en) roohing horae 
WAynqenw, et) awiigiigy rocking (In a 


rh nea. i 


TULL 


"onde ] 

Heuqeflol, en) rooklag ohalr, 

(ivje, 5. om, to huder (wish four) | to 

shiver (wiih mula) 

Myfeliqt o awful, fowrtul, 
| vy jen, en| lig lig, pluivering. 


122 Gye 


Gysning, en} ſ. Gefen. 
Gyvel, en; broom. 
Geenge, en; rocker (cradle); runner 
Geengs, a. prevalent, prevailing. 
Gees, s. pl. geese. 

Gævling, en; gosling. 


§. 


$a! interj. ha! ah! aha! 
aa, en; shark, dog-fish. 
Saab, et; hope; expectation, trust. 
Saabe, v. a. to hope, to hope for, to 
expect, totrust; det <r jeg, I hope so; 
at — paa Gud, to trust in God. 
Saabefuld, a. hopeful, promising; fall 
of hope. 
Saabalimt, et; gleam of hope 
Saablge, a. hopeless. 
Saablgebhed, en; hopelessness. 
Gaan, en; disdain, scorn, contempt. 
Saand, en; hand; fra = til =, from hand 
to hand, from one hand to another; under 
-en, under hand, privately, secretly; 
alt hvad der fommer fra Dereé —, all that 
comes from your hands or from you; 
Tegge — paa &n, to lay hands upon one, 
to beat one; ffrive en god -, to write a 
good hand; give Penge paa —en, to give 
money in hand; gane Gn til -e, to assist 
one; af -en i Munden, from hand to 
mouth; ſlaae -en af Gn, to forsake, to 
abandon one; fave - i Hanfe med En, 
to have a hold of one, have a person 
‘under one’s thumb; jeg har bet fra en 
fifer -, I have it from a very géod 
authority. 
Saandarbeivde, et; work done with the 
hands; needlework, handicraft. 
SaandbibliotheB, et; small library. 
Saandbog, en; manual, small book. 
Gaandboer, et; little bore. 
Saandbred, en; breadth or span of the 
hand; of a hand’s breadth. 
Saandbeekien, et; wash-hand basin. 
GHaandsdaf—, et; slap. 
Saandelag, et; right way of handling 
@ thing, handiness, manual adroitness. 
Saandevending, en; turn of a hand, 
twinkling of an eye. 
Haandfaaet (Pant), a. pawn deposited 
in one’s hand. 
Geaandfang, et; handle, hilt. 
Haandfaft, a. strong, stout, robust, 
vigorous. 
Saandfafthed, en; stoutness. 


Haa 


aandfuld, a. handful 


[ (sledge). sald band a. handy. 


Saandferdighed, en; handiness. 
Saandfeftning, en; charter, contract. 
Saandgemceng, et; engagement, fray, 
scuffle, close fight. 
Saandgever, et; hand gun. 
Saandajerning, en; manual work. 
Haandgranat, en; hand grenade. 
Saandgreb, et; handle, catch, grasp, 
hilt, manipulation. [ evident. 
Saandgribelig, a. palpable, manifest, 
gaand eft, en; led-horse. 

aandhjælp, en; manual assistance. 
Gaandheeve, v. a. to maintain, to up- 
hold, to. bear up, to countenance, to 
support; to hold or affirm; to vindi- 


cate. 
Saandbhevelfe, en; maintenance, main- 
taining,’ vindication, preservation. 
Saandhcevet, en; maintainer, vindicator. 
Saandjern, et; manacle, handcuff; 
lægge - paa, to handcuff or to manacie. 
SaandPaft, et; stone's throw; scuffle. 
HaandPlap, et; clapping of hands. 
HaandPlade, et; towel. 
SaandPort, s. pl. plain cards. 
Saandkraft, en; strength of hand. 
Saandfys, et; kissing of hands; kiss 
on the hand. 
Saandlam, a. having a palsied hand. 
Saandlanget, en; helper, understrap- 
* assistant; mason’s man, hodman 
aandled, ef; wrist. 
aandlinning, en; wristband. 
Saandlygte, en; handlanthorn. 
Saandleege, en; surgeon. 
Haandnem, a. handy, adroit. 
Saandpenge, s. pl. earnest money, hand- 
sel; press-money; bounty. 
Saandqvern, en; hand-quern, hand-mill. 
Saandfay, en; handsaw. 
Saandsbred, en; ſ. Saandbred, 
gSaandfkilling, en; pocket-money. 
Saandftrift, et; manuscript; handwri- 
ting; obligation. 
Saandffcue, en; hand-screw. 
Saandflag, et; blow, stroke with the 


han 
Saandf(pr¢ite, en; squirt; hand-syringe. 
SaanveraPning, en; assistance, help. 
Gaandtag, et; blow, stroke with the 
Haandteen, en; distaff. hand. 
Saandtegning, en; hand-drawing (with- 
out instruments). 
Saandtere, v. a. to handle, to manage. 
SHSaandtering, en; occupation; employ- 
ment; trade, handicraft. 
SaandtryE, et; squeeze of the hand, 
shake or pressure of the hand. 





Hac 


zaandvaaben, et; hand-weapon. 
SaandverP, et; trade, handicraft, pro- 
fession; drive et =, to exercise a trade. 
SZaandvoerPer, en; mechanic, trades- 
man, handicraftsman. 
S4aandveerEsdreng, en; apprentice. 
SZaandveerPsfol®, s. pi. craftsmen, handi- 
craftsmen, tradesmen, mechanics, 
artisans, operatives. 

saandveerEslaug, et; guild, company 
of craftsmen, trade’s corporation. 
saandveerFemand, en; handicraftsman, 
mechanic, artisan, craftsman. 
zaandvœrksmeſter, en; master mecha- 


nic. 

saandveerEsfvend, en; journeyman. 
saandveerPstgi, et; tradesman’s tools 
or instruments. 

saandveerPsvarer, s. pl. tradesmen’s 
oods. 

aandgre, en; small-hatchet. 

zaane, v. a. to scorn, to scoff at, to 
mock, to rally. 

aanfuld, a. disdainful, sconnful. 
aanhed, en; contempt, disdain, scorn. 
aanlig, a. scornful, contemptible. 
Gant, ad. scornfully; Jabe — om, to 
lisregard, to disdain. 


gær, et; hair; det var paa et hængende | 


-, it was within a hair’s breadth or 


maa hinanden, to fall together by the 
ars, to go to loggerheads; med Hud 
g -, skin an all. 

aarbaand, et; hair-lace, hair-band, 
et; braid of hair. 

zarbulPel, en; hair-buckle, curl.: 
aarbund, en; roots of the hair. 
zarbgrfte, en; hair-brush. 

zard, a. hard; harsh, dull, heavy; 
ough, vigourous, severe, rigid; (om 
Stifen) stiff, rough; rugged; -t Meir, 
ard, rough weather; bet holdt -t, it 
‘as with difficulty; ~t Liv, obstruction, 
ostiveness. 

tardfør, a. hardy, robust, strong. 
sardførhed, en; hardiness. 

ardhed, en; hardness, severity, au- 
‘erity, rigour, cruelty. 

‘arobjertet, a. hardhearted. 
arobjertethed, en; hardheartedness. 
ardhudet, a. thick of skin, hard- 
sinned, callous. 

ardPoge, v. a. to boil hard. 
ardbogt, a. hard-boiled. ſcostive. 
ardlivet, a. bound in the body, 
ardmelket. a. difficult to milk. 
ardmundet, a. hard-mouthed. 


ardnakket, «a. stiff-necked, heads- 


yng, stubborn, obstinate. 


| SaacPrusning, 





Had 123 


gaardnakkenhed, en; obstinacy, stub- 
bornness, opiniatrety. 
Sacrdt, ad. hard, severe, 
rigorously, harshly. 
Saarduf—, en; taft or bush of hair. 
mHaatet, a. hairy, full of hair. 
Saarfald, et; falling off of the hair; 
alopecy, fox evil. 
saarfidt, et; grease for the hair. 
Saarfletning, en; braid or plait of hair. 
Saarflette, ©. a. to braid, to plait. 
Saarfeldning, em; moulting, mewing. 
SaarEFam, en; hair-comb. 
Saarklever, en; hair-splitter, hair-pul- 
ler, dull critic, faultfinder. 
SaarPlgveri, et; hair splitting, hair 
mulling, dull criticism, sophistry. 
Saarkruſer, en} frizzler. 
en; curling of hair, 


severely, 


frizzling 
ecacPrelle, em! buckle, curl of hair. 
saarlok, en; lock of hair. 


| Saarles, a. hairless, bald, baldpated. 


Saarnacl, em; hair pin, curling pin, 
bodkin. 
eaarnet, et; net for the hair; caul. 


Saarolie, em; oil for the hair. 


saarperntel, em; hair pencil. 
SaarpidjP, en; queue, pigtail. 


-sSjaarpudbder, ef}; powder for the hair. 
vithin the turn of a die; fomme i -ene | 


Saarpung, en; bag for the hair, hair-bag. 
Saarpynt, en; dressing of the hair. 
saarreb, ef; hair rope. 
Gaartig, a. hairy. 
Searrod, em; fibril. 
Saarrer, et; capill tube. 
Saarhaale, en; hairsole. [the hair. 
Saarfalve, en; ointment or unguent for 
saarjar, en; scissors for cutting the 
bair, hairdresser’s scissors. 
Saarlt, Saarjigte, en; hair-sieve, sieve 
made of hair. 
Saarsime, en; seton. 
SaarlPjel, et; parting of the hair (on 
the head). 
eaarlEjorte, en; haircloth shirt. 
maarikjærer, en; hairdresser, haircutter. 
Sacrjnor, en; cord or string of hair; 
Beton, 
Saarfold, et; coarse hair-sieve. 
saacjee, en; haircloth sack. 
Saartop, en; toupee. [of hair. 
Saartot, en} tuft of hair, knot or bundle 
saearurt, en; maidenbair. 


Saearvarct, en) growth of hair; head of 


hair. 

ab, et; hatred, spite, gradge, ill-will; 
aversion. 
Gabe, v. a. to hate, to have a spite or 
ill-will against; to abhor. 


424 Had 


Sadefuld, «. full of hatred, hateful, 
spiteful. i 

Sadelig, a. odious, hateful, rancorous. 

Sader, en; hater, envious man. 

Hadf, a. rancorous, grudging, spitefal. 

Gadf€hed, en; rancorousness. 

Sage, en; chin; hook; crook, tack, clasp. 

Sage, v. a. to hook, to fasten with a 
hook; - fig faft, to hook in. " 

Gagebaand, et; chin-cloth; tie riband; 
snaffle; bit or brake. 

Sagebeen. et; part of the under ja 
forming the chin. ' 

Sagedug. eng bib. 

Sageduun, et; down on the chin. 

Sagefigft, en; hole or depression in 
tbe chin. 

Sagel, en; hail; small shot, hailshot. 

Sagelbyge, en; hail shower. 

Sagelbgufe, en; fowling-piece. 

Sageliling, en; shower of hail, 

SagelPorn, et; hail-stone. 

Gagelvung, en; shot-bag. 

SagelfFade, en; damage done by hail. 

Sageltfy, en; cloud of hail, hailcloud. 

Hagelveir. et; haily weather. 

efmeFEe, en; bib. 

Sagetorn, en; hawthorn, corneltree; 
~beet, et; cornel-berry, hawthorn berry. 

Bagle, v. n. to hail. 
ai, en; shark, dog-ffsh. 

&P, et; stroke or cut witha hoc; hack, 
notch. 

Sakke, v. a. to chop, to hack, to hoc, 
to pick; to stutter; - {maat, to cut 
small, to hackle, to mince. 

Gable, en; hoc, mattock, pick-ax, hat- 


chet. 

GabFebrat, et; chopping board; dul- 
cimer, cymbal] (musica) instruments). 

GabEebto®, en; chopping block. 

GafEeEniv, en; chopping knife. 

Salfelfe, en; chaff; chopped straw; fljære 
=, to chop straw. 

Sakkelſemaſtine, en; chaff-cutter. 

Sakkelſekiſte, en; chopping bank; fee- 

ding trough. 

Gaklelfe(Ejceree, en; chopper of straw. 

SaFPemad, en; minced meat. 

GakBen. G2Pning, en; hacking, chopping. 

Gal, en; large saloon, hall. 

Sale, en; tail, train. 

Sale, v. a. to haul, to hale; = ind paa, 
to gain upon; — ub, to put off, to delay. 

Balebraad, en; caudal sting. 

Galefjeder, en; tail-feather; 
feather. 

BYalefinne, en; tail-fin, caudal fin. 
alen, Salning, en; hawling. 
alerem, en; crapper. 


caudal 


Bal 

SaleftyPPe, et; tail piece. 

Salm, en; straw. 

Salmbaand, et; straw band or rope. 

Salmdyne, en; straw mattress. 

SalmPnippe, et; bundle or bottle of 

Salmreb, et; straw rope. [straw. 

Salmitrag, et; straw. 

Salmitub, en; stubble. 

Salmtag, et; thatched roof. 

Salmoiff. en; whisk of straw. 

Sales, en; neck; throat; chest (of horse); 
fane ondt i -en, to have a sore throat; 
alde om —er, to throw one’s self about 
or upon one’s néck; være om en 
be undone. 

Salsaare. en} jugular vein. 

Salubaand, et; necklace, collar. 

Salubeen, et; clavicle, collar-bone, 
vertebre of the neck. 

Salebetcendelfe, en; inflammation of 
the throat. 

Galsbind, et; stock; cravat. 

Salsbrud, et; breaking of the neck. 

Halubrynde, en; heartburning, sore 
throat. | tal peril. 

5 alsbrækkende, a. break-neck; capi- 

Salsbyld, en; boil in the throat. 

Grlse. vr. a. to tack about; to wear. 

Halobugge, v. a. to behead, to decol- 
late, to decapitate. 

Salsbugning, en; decapitation, decol- 
lation, beheading. 

Salubvicvel, en; vertebre of the neck. 

Salvejern, et; iron-collar. 

SalsFjertel, en; jugular gland; gland 
of the throat. 

salsfjæde, en; neck-lace, neck-chain; 
chain worn round the neck. 

Salsflud, en;.neckcloth, necktie, neck- 
handkerchief, cravat.. 

HalePobbel,.en; collar of a harness, a 
leathern strap between the pole and 
the horse’s neck. [ shirt. 

GalsPrave, en; neck (of a shirt); false 

Salslinning, en; band of a shirt. 

Salulge, a. neckless; criminal, capital; 
- Gierning, capital crime; hanging 
matter. 

Salsperler, s. pl. beads of a necklace. 

Galepibe, en; gullet. 

Salepig, en; spike (of a dog’s collar). 

Aalspine, en; sore throat. 

Salspude, en; stiffener; 
horse collar. 

Salurem, en; throat-band of a bridle; 
leather-strap. 

Galeret, en; power of life and limb. 

Galerfmerte, en; sore throat. 

SalvfmyPEe, et; ornament for the neck. 

Salefnor, en; string round the neck. 


. 4 


-, to 


pad of s 


Hal å 


alsftarrig, a. stiffnecked, stubborn, 
»bstinate. [stinacy. 
alsftarrighed, en; stubbornness, ob- 
aloftrimmel, en; tucker, ruff. 
alsfty®Pe, et; piece of the neck, neck 
f meat. ~ 
alsfyge, en; squincy, sore throat, 
complaint in the throat. [ chief. 
alstørblæde, ef; neckcloth; negk ker- 
alt, a. lame, halting, limpirig. 
alte, v. n. to halt, to limp, to go lame, 
o hobble. [lameness. 
alten, Salthed, en; halting, limping, 
sly, a. half; en - Time, half an hour; 
often er - 12, it is half past eleven. 
slvaaben, a. half open, opened half 
slvaar, et; half a year. way. 
vluaarig, a. half a year old; - Beta- 
ng, half-yearly payment. —s_,, 
tlvanden, a. one and 8 half. 
ilvbaaren, a. halfgrown, halfformed. 
2lvbefaren, a. ordinary seaman. 
tlubrigade, en; demi brigade. 
ilvbroder, en; halfbrother. 
tIvbrugt, a. half worn. 
lveirkel, en; semi-circle, 
lvdeel, en; half part, moiety. 
iludeelt, a. divided in halves. 
ilvdele, v. a. to halve. 
lodiameter, et; semi-diameter. 
lodceP, et; half deck; orlop. 
[vdød, a. half dead. 
[vdør, en; foldingdoor. 
[vere, v. a. to part, to divide in halves. 
[vfemfindstyve, a. ninety. 
lvfemte, a. four and a half. 
[vfiante, en; half idiot. 
lvfiantet, a. half witted. 
lofferde, a. three and a half. 
vfjerdſindstyve, a. seventy. 
Dfjerdfindstyveaarig, a. septua- 
aary; — Olbding, septuagenarian. 
vElæde, et; half apron. 
vfuld, a. half full; half drunk. 
vgaaen, a. gone half of her time 
& pregnant woman); Rloffen er — 1, 
s half past twelve. 
vgaard, en; small farm. 
vgal, a. half mad, harebrained, 
ckbrained. 
ogammel, a. oldish; of a certain age. 
ogjennemfigtig, a. semi-transpa- 
5 


»gjort, a. halfmade, halfdone> 
gud, en; demigod. 8 
»handſte, en; glove without fingers. 
hed, en; indecision, vaccillation. 
hundrede, a. fifty. 

kappe, en; short cloak. 

'Elode, en; hemisphere. 


[circle. 
half a 


Ham 125 


SalvPFogt, a. half boiled. 

Salvlreds, en; semicircle. 

SalvPugle, en; hemisphere. 

Salvlys, et; halflight, dimlight. 

Salvlverd, a. halflearned, imperfec 
scholar, smatterer. 

Salymaane, en; crescent, half moon. 

SalumennefEe, et; demiman; person 

very imperfoct in human attributes. 

Selvmetal, et} semi-metal, half metal, 
imperfect metal. 

SalvmecFe, et; twilight, dusk. 

Salunode, en; minim. 

Salvnegen, a. half-naked. 

Stipoctay, en} semi-octave. 

Scalvpart, em; half part, moiety. 

Selvpot, en} pint. 

Salvval. en; gill. 

Salvgvardet, a. half sung; han forftacer 
en — Jiife, he understands a half song. 

Healvrund, a, half-round; convex. 

SalviPilling, en; farthing; half a skil- 

fling (Danish coin). 

Halvi(Fleppe, en; peck. 

HalvulEjorte, en; half shirt. 

GelviFyqqe, en; half shade. 

Salv(liot, a. half worn. 

Salvyold, en; half pay. 

Salvitrempe, en; sock. 

Salvligvle, en} half boot. 

SalvfærE, en; half smock. 

SalvsoofFende, s. pl. half sisters and half 
brothers. 

Salvfofter, en; half sister. 

Salv(gun, en; slumber, doze; ban faldt 

i en —, he fell half asleep. 

Salvtone, en; semitone. [leton. 

Salvtosfe, en; halfwitted person, simp- 

Salvtredie, a. ¢ n. ¢. two and a'half. 

Salvtredfindstyve, a. & n. c. fifty. 

Salvtredfindetyvende, a. $ n. ord. 

fiftieth. [ middle. 

Salvvei, en; halfway, midway, the 

Salvveis, ad. halfway, midway; Ag. al- 
most, in a manner, in some degree. 

Salvvind, en; sidewind. 

Salvvoren, a. halfgrown. 

Salvcerme, et; half sleeve, short sleeve. 

Salvg, en; peninsula, demi-island. 

Sam, pr. pers. him. enisle. 

Ham, en; slough (of a serpent). 

samle (op med), v. ». to be superior 
to, to get the better of, to prevail with, 

to be even with. 

Sammel, en; splinter-bar. 

Ssammelreb, et; trace. 

Sammer, en; hammer, mallet; knocker 
of a door). [ work. 
ammermølle, en; mill with hammer- 

SammecfPaft, et; handle of a hammer 


126 Sam 


Sammer(lag. et; stroke of a hammer. 
Sammerverr®, et; forge. 

Samp, en; hemp. 

Hamvdager, en; hemp-close. 
Hampbrgde, en; hempbrake. 
Sampeavl, en; growing or culture of 


emp. 
GSamvefrg, et; hampseed. 
SampePage, en; oilcake. 
Sampelcrred, et; hemp linen. 
GSampeolie. en; hemp-seed oil. 
GSampettrifle, en; hempen cord. 
Sampefteengel, en; hemp-stalk, bullen. 
Samre, oc. a. to beat or work with a 
hammer, to hammer. 
Samren, en; hammering. 
an, en; he, male, cock; pers. pro. he. 
Sandel, en; trade, commerce, traffic, 
dealing; affair, business; bargain; flutte 
=-, to conclude a bargain. 
Gandelig, a. manageable. 
Gandelvuaand. en; commercial spirit. 
HandveleartiPel. en; article of trade. 
Sandelsbetjent, en; merchant's clerk. 
Sandelsbog. en; merchant's book. 
Sandelebrey, et; commercial letter, 
mercantile letter. 
Sandelrbrug, en; practice in trade. 
Handelscompagni, et; partnership in 
trading; trading company. 
Sandelvfay, et; mercantile line. 
Sandelsflag, et; merchant flag. 
Gandelsfolf, ef; commercial nation; 
traders. [ness. 
Handelsforretning, en; mercantile busi- 
Handelefribed. en; free trade. 
Sandelefalie, en; partner (in trade). 
Sandelogreen, en; branch of commerce. 
Gandselshuus, et; commercial house. 
Gandelsmand, en; merchant, trades- 
man, trading man; trader. 
Sandeleplads, en; place of trade; tra- 
ding-town; emporium. [ counts. 
Gandelsregning, en; merchant's ac- 
Sandelsret en; commercial law. 
SandelefelfPab, ef; commercial society ; 
trading company. 
Handelofpaecring, en; embargo on com- 
merce. 
Sandelvftad, en; commercial city; tra- 
ding town. 
Gandelsftand, en; mercantile class. 
Sandelsftat, en; commercial state. 
Gandelovace, en; merchandise. 
Handelovidenf¥ab, en; mercantile 
science, science of commerce. 
Sandvelsverrdi, en; value in commerce. 
Sandelsœrinde, et; commercial errand. 
Sandlanger, en; understrapper, helper. 
Sandie, v. a. to trade, to deal, to traf- 


Har 


fic, to act; to treat, to use; to handle; 
to deal (well or ill) with. 
Sandlemaade, en; way of proceeding. 
Sandlen en; dealing, agting. [ler 
Sandlende, en; trader, dealer; retai- 
Sandling, en; action, act, deed, feat 
Sandfel, en; handsel, advance money; 
earnest money. 
Gand Re, en; glove; fafte —n tif En, to 
throw down the gauntlet to one. 
GandfEehandel, en; glove selling. 
SandfFemager. en; glover. 
ganoikefeind. et; glove leather. - 
sandiFefyning, en: glove making. 
Sandtere, ø. a. to handle, to manage. 
Sandtering, en; business, occupation; 
handicraft. gun). 
Sane, en; cock; fpænde =, to cock (3 
Sanebeen, pl. (i Udtr.) at gjere -, to 
ay court or to court. 
2anefegtning, en; cockfighting, cock- 
ght. 
Sanefied, ef; cock’s strut. 
Sanefjer, en} cock’s feather. 
Banefod, en; cock’s foot; crow foot. 
Sanegal, et; cock-crow; cock-crowing. 
Ganefum en; cock’s-comb 
SaneFylling. en; cockerel, mate-chick. 
SanefEjwxg. et; wattle of a cock. 
Ganeipore, en; cock’s spur. 
Sanewg, et; cock's egg. 
SanfifE, en; milter. 
Sanfugl, en; male-bird 
Sank. en; handle, ear of a pot; basket. 
SanPat. en; he-cat, tom-cat. 
SanbePurv, en; basket with a handle. 
SanFelss, a. without a handle. 
Sankjgn, et; the male-sex. 
Sanret, en; cuckold; a Danish game 
at cards; gjøre til -, to cuckold, to 
hornify. { ship. 
Sanreif€ab, et; cuckolddom, cuckold- 
Sans, gen. af pr. ban; his. [town. 
Sanfeftad, en; hanse-town, hanseatic 
Sanvvurft, en; jack-pudding, buffoon 
Happe, v. n to stutter, to stammer. 
Aare, en; hare, 
Sarefod, en; hare’s foot; cudweed; 
ftryge Noget over med en =, to dos 
thing carelessly. 
Haregarn, et; net for catching hares. 
Sarebagel, et; hare-shot. 
Garehund, en; harriet.  , 
Sarejagt, en; hare-hunting, hare-shoo- 
ting, chasing of hares. 
SarePaal, en; hare's lettuce. 
darePilling, en; leveret. {sorrel 
SareFlpver, en; wood-sorrel, sheep- 
Sareleie, et; lair of a hare. 
SarefFaar, et; harelip. 











Har 
Saref¥ind, et; hare’s skin. - 
Hareffy, a. timid as a hare. 
Harefnee, en; thin layer of snow. 
Haretavl, en; hare and hound (a game). 
Sareunge, en; young gare, leveret. 
Saree, v.n. to hawk, teforce up phlegm. 
5arken, en; hawking. 
SarleFind, en; harlequin, buffoon. 
Sarme, en; indignation, grief, heart- 
breaking; wrath, resentment. 
Sarme, v. a. to irritate, to vex; <8, 
©. pr. to grow angry, to fume; to be 
vexed. 
Sarmelig, a. vexatious; resentful. 
Sarmfti, a. free from grief or vaxa- 
tion. [{dignant, ireful. 
sarmfuld, a. wrathful, resentful, in- 
Sarmonete, v. tt. to harmonize. 
sarmoni, en; harmony, agreement of 
sounds, unison, concord. [glasses. 
jarmonifa, en; harmonica, musical 
sarmonife, a. harmonious, melodious; 
ad. harmoniously. i 
arniſk, et; harness, armour; han fome 
meg ¢ -, he falls into a passion, into 
wrath; bringe i -, to enrage, to pro- 
voke. . i 
arpe, en; harp; van, winnowing-fan, 
arpe, v. a. to van, to winnow. 
arpefpiller, en; harper. 
arpir, en; resin, rosin. | 
arpiragtig, a. resinous, rosinous. 
arpire, v.a. to rosin, to do over with 
‘osin. 
arpirtree, et; rosintree. 
arpun en; harpoon, harping-iron. 
arpunere, v. 4. to grapple orto strike 
vith a harpoon. pooner. 
arpunerer, Sarpunkafter, en; har- 
arf. a. rancid, rusty. [rustiness. 
arfF bed, en; rancidness, rancidity, 
arffne, v. n. to become or to grow 
ancid. {well nigh. 
sttad, ad. almost, nearly, very near, 
wrtForn, ef; measure used in Den- 
tark in determining the amount ofthe 
ind-tax. 
irve, en; harrow. 
trve, v. a. to harrow. 
ironing, en; harrowing. 
tø, em; puppy, conceited fop; scound- 
11; faae — paa, to make an end of, to 
ispatch. 
‘fe, en; ham, hough, hamstring. 
febinde, v. a. to tie the fore leg to 
ie hough of an animal. 
ope, en; hasp, reel. 
epe, v. n. to hasp, to reel, to wind 
1 & hasp. 
efel, en; hasel. 


Hav 


127 

Sasfelbuff, en; hazel-bush. 
Sasfetbgne, en; gelinotte, hazel hen 

artridge. 

JastelFrep, en; hazel-stick. 
Sasfelmuus, en; dormouse. 
Sasielngd, en; hazel nut. 

Saft, en; hurry, speed; i én —, ina 
hurry ; bet har ingen -, there is no hurry. 
Saftarbeide, et; hurried work. 

Safte, v. n. tohaste, to hasten. to speed. 
Saftiq, a. hasty, speedy, sudden; ad. 
hastily, speedily , suddenly. 
Sattighed en; hastiness, speed, rapi- 
dity, velocity. . 
saftværk, et; haste, hurry. 

Sat, en; hat; bredffugget -, broad 
brimmed hat; heipullet -, high crowned 
hat; trefantet -, three cornered hat; 
cocked hat; fette -ten paa tre Haar, to 
cock the hat. 

Sattebaand, et; hat-band. 

Satteblo®, en; block to frame hats 
on; hatter’s block. 

Gattebgrfte, en; hat-brush, dibble. 
Aattefover, et: lining of a hat. 

Hattefoderal, Sattefutteral, et; hat- 
box, hat-case. 

Satteform, en; hatter’s form. 

SattePrampe, en; loop of a hat. 
Gattemager en; hatter. 

Sattemageri, et; manufacture of hats. 

Satteruld, en; crown of a hat. 

SattefFygge. en; brim of a hat. 

Sattefnor, en; hat-band. 

Saubits, en; howitzer, hobit. 

Sav, et; sea, ocean; ~et ftiger, the sea 
gets up; -et falder, the sea falls. 

Havaal, en; sea-eel, conger. 

SavbliP, et; calm. 

Savbred, en; seaside, seashore, coast. 

Savbugt, en; gulf, bay; arm of the sea, 

Savbund, en; bottom of the ocean. 

Savdyb, et; the deap, depths of the 
ocean. 

Savodye, et; marine animal. 

Have, v. a. to have; to possess; - ondt 
i Hovedet. to have the head-ache; hvad 
bar De for? what are you about? = 
Ret, to be right; — Uret, to be wrong; 
- Omgang, to keep company; - Ombu 
for Noget, to take care of a thing. 

Save, en; garden. 

Savearbeide, et; work in the garden, 

den work. 
avebatPe, en; terrace. 

Savebed, et; garden bed. 

Saveblomft, en; garden flower. 

Savebygning, en; garden building. 

Savedyreer, en; horticulturist. 

Savedyrkning, en; horticulture. 


128 Hav 


Savefrugter, s. pi. gården herbs, produce 
of the garden. [herbs, vegetables. 
Havegront, ef; garden stuff, garden- 
Havejord, en; garden mould. 
SavePacl, en; garden labourer. 
Savetniv, en; gardening-knife, pruning- 
e. 
SaveFonft, en; horticulture. 
Saveplante, en; garden plant. 
Gaveredflab, et; implement for the 
arden; garden tool. i 
averi, et; average, damage a ship 
receives, waste of wares. 
Savefager, s. pl. garden produce. 
Gavefav, en; gardener’s handsaw. 
Gavefar, en; garden-shears. 
HSaveftige, en; garden-ladder, double- 
ladder. 
Saveftue, en; garden-room. 
Savetromle, en; garden-roller. 
Saveurter, pi. garden-growth, garden- 
ware, greens, pot-herbs. 
Saveveefen, et; gardening, horticulture. 
Saveveect, en; garden-plant. 
Savfifl, en; sea-fish. 
Havfifkeri, et; sea fishing. 
Savflade, en; level of the sea. 
Savflod, en; inundation of the sea; 
tide. 


Savfrue, en; mermaid, sea-woman. 
Savfugl, en; sea-fowl; sea-bird. 
pauses. et; strait. ſgant. 
avgasfe, en; Ag. scold, shrew, terma- 
Savgtœs, et; sea-weed. 
Havgud, en; sea-god. | 
Savgudinde, en; sea-goddess. 
Savbeft, en; sea-horse. 
gavbvirvel, en; whirl-pool in the sea. 
avPant, en; seacoast, shore. 
Savklippe, en; rock in the sea. 
Savluft, en; sea-air.' . 
Gavigg, et; squill, sealeek. 
Gavinand, en; merman; seaman. 
Savn, en; harbour, haven, port; fomme 
i =, to come or get into harbour. 
savne, v. n. to arrive into harbour, to 
enter a harbour. 
Savnebetient, en; harbour-officer. 
Savnebygmefter, en; builder of a har- 
bour. bour. 
Sevnebygning, en; building of a har- 
Savnecapitain, en; harbour master. 
Savnefoged, en; water- bailiff. 
Sevnefyr, ef; harbour light. 
Savnelsb, eft; inlet or mouth of a har- 
bour. 
Savnemefter, en; harbour master. 
SavnemcerBe, et; mark of a port, sea- 
mark, {dues, anchorage. 
Savnepenge s. pi. port-duty, harbour- 


Hee 
Savnefpærting, en; blockade of a har 
our. 
Savnetold, en; harbour-duty. 
Savnymfe, en; sea-nymph. 
Savodder, en; gea-otter. 
Havore, en; seg-cow, manati. 
Havre, en; oate. 
Savteager, en; field sown with oats. 
HSavreavne, en; oat-chaff. 
Savrebrgd, et; oatenbread. 
Saveegtyn, ef; groats, grits. 
Haveregras, et; oat-grass. 
Sdoregrsd, en; oat-meal porridge. 
SavereEaae, en; oat-cake. 
SaveeBPitre, en; oat-bin. 
SavrePorn, et; grain of oats. 
Savremeel, ef; oatmeal. 
Havrefuppe, en; watergruel. 
Saveefek, en; sack for oats. 
Saverevelling, en; oatmeal pap. 
Havfide, en; sea-side. ‘ [the sea. 
Savffum, et; froth of the sea, foam of 
Savenpd, en; distress at sea. 
Savftille, ef; calm. 
Savitrsm, en; current in the sea, tide. 
Savfoels, et; whirlpool; gulph, swal- 
ow. 
Saptlaage, en; sea-fog. 
Savvand, et; sea-water. 
Hazard, en; hazard, peril. 
39 ardfvil, et; game of chance. 
ebraiff, a. Hebrew, Hebraic. 
Sebreeer, en; Hebrew. 
Sed, a. hot; ardent. 
Gedde, v. n. & imp. to be called; §yabd 
~r det, what is it called. 
Sede, en; heat, warmth; (ebe Lanbdftrels 
ning) heath. [in heat 
gede, v. a. to heat, to make hot, to put 
Sedeblegn, en; blister, red pimple, 
pustule. 


g8edeblomſt, en; heath-flower. 


Sedeboer, en; inhabitant of a heath. 
Sedebrand, en; burning of heather. 
Hedeegn, ens heathy country. 
SGedelerfe, en; heathlark, titl 
Sevdelyng, en; sweet-broom, heather. 
Sedenfaren, a. deceased, died. 
Sedenfart, en; decease, death. | 
Sedenold, en; heathen ages. 

Sedenft, c. pagan, heathen, heathenish, 


Sent 

edenf&ab, ef; paganism, heathenism. 
Hedning, en; pagan, heathen, gentile. 
Seel, a. whole, entire, complete, total; 
hele Berden, the whole world, all the 
world; en — Deel, a great deal, many; 
i bet Hele, upon the whole. 
Seelbroder, en; full brother. 

Seelbed, en; entireness, totality. 


ra 


[me re 


wow 


Fi 


4 DØ 


' Hee 
SeelfFindet, a. unhurt, safe; Whole 
skinned. sisters, 
Seel(sfende, s. pl. full brothers and 
Seelt, ad. entirely, totaly, wholly, com- 
letely, quite. 
defte, et; handle; hilt (of a sword); 
sheets (printed or manuscript) sewed 
together, stitched part of a book; tie. 
efte, v. a. to tie, to bind, to knit, to 
fasten; = fammen, tor join together, to 
stitch; (arreftere) to arrest; — med en 
Knavpenaal, to pin; — Dinene pan, to 
fix one’s eyes upon. 
Geftelade, en; stitching-press. 
Heftelfe, en; arrest; mortgage. . 
Seftenaal, en; stitching-needle. 
SGefteplafter, et; sticking-plaster or 
stitching-plaster. [sharp, rapid. 
Seftig, a. violent, impetuous, vehement, 
Seftighed, en; violence, vehemence, 
impetuosity, passion, fervency. 
Seftning, en; tying, stitching, fastening, 


inning. 
Jeale, en; hatchel, hackle, flaxcomb. 
Segle, v. a, to hatchel, to hackle; - 
igiennem; to rail at, to bespatter, to 
revile or defame; to rebuke; to chide. 
Seglebcenk, en; hackling-bench. 
Segler, en; hatcheler. {ting up. 
Segling, en; hatcheling, hackling; cut- 
Segn, et; hedge, fence; enclosure. 
Segne, v. a. to hedge, to fence, to en- 
close. 
Segte, en; hook, clasp. 
este, v. @ to.clasp, to fasten with a 
ook. 
Sei, heida! ins. hollo! ho! hallo! 
Setdouk, en; heyduke, sclavonian. 
Seire, en; hern or heron; -greé, broom- 
ass. 
eireunge, en; young hern. 
Seife, v. a. to hoist. 
Seisning, en; hoisting. 


-HebPe, en; “hedge, hedge-row; quickset; 


manger, rack (in a stable). 
SekFe, v. a. to hatch, to breed, to dis- 
close young one’s. 
GelCebuur, et; bteeding cage. 
HeFPebertre, et; arbute or arbute- 
tree; (Frugten af Træet) fruit of the 
arbute-tree or of the strawberry-tree. 
HebEefugt, en; breeder. 
Oebbefar, en; gardener’s shears. 
etik, a. hectic. 
Selbred, en; health. 
Selbrede, v. a. to cure, to heal. 
SGélbredelig, a. curable, that may be 
healed. 


Gelbredelfe, en; cure, healing, recovery. 
Geld, et; fortune, prosperity, happiness, 


Danft-Engelf! Ordbog, 


Hel 129 


success; good luck; have = med, to suc- 
ceed in. i . 
Seld, et; (ffraa Stilling) declivity, de- 
cline, steepness; inclination; paa —, 
declining, upon the brink; det er paa — 
med hang Penge, his money is ebbing. 
Selde, v.. to incline, to bend, to bow; 
to slant, to slope, to lean; Dagen =r, 
the day declines ; — til et Parti, to lean, 
to have a leaning to a party. 
Selde, v. a. (oſe ud) to pour out, to 
effund; — fig op til, to lean up against. 
Seldende, a. inclining, bending, leaning. 
Geldetree, et; tilter. [cessfal. 
Seldig, a. lucky, fortunate, happy, suc- 
Seldigviis, ad. luckily, fortunately; as 
fortune or good luck would have it. 
Selodning, en; inclination, leaning, ben- 
ding; declivity, slope; ban er paa en, 
he is on the decline. 
Sele, v. a. to heal, to cure; =8, to heal 
up, to be cured. [saintsday. 
Selgen, en; saint; alle Helgendsdag, all 
Selgenbilled, et; image of a saint. + 
Selgenglands, en; glory. 
Selgenlevninger, s. pl. relics. 
Belgenferiin, et; shrine, reliquary. 
Selheft, en; the horse of Hel (the nor- 
thern goddess of death); fabled three 
legged horse. i i 
Sellebard, en; halbard, halberd. 
Selleflynder, en; halibut. 
Seller, ad. -iffe, nor, neither; hvad =, 
whether. [{ willingly. 
Sellere, ad. rather; = end gjerne, most 
Sellig, a. holy, sacred, blessed, godly; 
solemn; saint. 
Selligaand, en; holy ghost. 
Selligaften, en; holy eve; eve beforé 
a feast; eve of a holyday. 
Selligbrsde, en; sabbath breaking. 
Selligdag, en; holyday, festival. 
Selligdagekl ever, s. pl. holyday clothes. 
Selligdom, en; sacred thing; sacred 
ote. sanctuary. 
ellige, v. a. to hallow, to consecrate, 
to sanctify; to keep holy; to dedicate 
(a book). 
Selliggifre, v. a. to sanctify, to hallow. 
Selliggisrelfe, ens sanctification, hal- 
lowing. [sanctity. 
Bellighed, en; holiness, sacredness, 
Selligholde, v. a. to keep holy, to sanc- 
tify ; to celebrate, to solemnize. 
Selligholdelfe, en; sanctifying, celebra- 
tion 


Selligpeer, en; hypocrite. 
Selligtrefoldighed, en; the holy trinity. 
GelligtrePongersfeft, en; Epiphany, 
twelfth day after Christmas. 


130 Gl 
Selmivfe, en; (usſel Hejl) sorry horse, 


ade. 
Selfot. en; mortal disease. 
Seltt, ad. especially; in preference; 
chiefty, most of all, mostly. 
Selt, en; hero, champion; .... (fish) 
fresh-water herring, schelley. 
Seltealder, en; heroic age. 
Seltedaad, en; heroic deed or exploit. 
Seltedigt, et; heroic poem, epic poem. 
Seltedigter, en; epic poet. 
Seltedyd, en; heroic virtue. 
Seltedy(t, en; heroic combat. 
øeltedød, en; death of & hero. 
Seltegjerning, en; heroic feat or ex- 


oit 

deiteliv, et; heroic life. 

Seltemod, et; heroic courage, heroism, 
heroical spirit, valour. 

Geltemodig, a. heroical. 

Seltemcesitg, a. heroic, heroical. 

Seltenavn, et; heroic name. 

Selteold, er; heroic age. 

Selteqvad, et; heroic poem. 

Seltefanc, en; song in praise of a hero. 

Seltefleegt, en; Seltecet, en; rage or 
line of heroes. 

Seltinde, en; heroine. 

Selvede, et; hell, tartaras. 

Selvedes, a. infernal. 

Gelvedfart. en; descent into hell. 

Selvedgierning, en; infernal deed. 

Selvedpine, en; infernal torment. 

Selvedfteen, en; lunar caustic. 

Sembjade, en; trigger; dragchain. 

Senime, v. a. to stop, to restrain, to 
check, to repress. 

Semmelig, a. secret, private, clande- 
stine, close; ad. secretly, privately, 
clandestinely, closely; holde -, to keep 
close or a secret. 

Semmelighed, en; secrecy, privacy, 
hidden or secret thing, mystery. ‘ 

Semmelighedefuid, a. mysterious. 

Semmelighedsfuidhed, en; mysterious- 
ness. 

Sen, ad. on, to; away; thither; against, 
towards; hvor gaaey De -, where are 
you going? gaae — til En, to go up te 
one; = ab Beien, along the road; læns 
gere -, farther on; træffe -, spin or 

aw out. 

Genacnde, v. a. to breathe away. 

Senbringe, v. a. to bring to; to carry 
to; to convoy; to pass. ~ 

Senbringelfe, en; bringing.' 

Oenberre, v. a. to bear, to carry. 

Sendaane, v.n. to faint, to swoon away. 

Sende, pr. pers. her. 

Sendes, pr. poss. hor, hers. 


Hen 


Sendeage, v. a. to draw towards, ts 
carry away; to spend, to pass. 
Gendreie, v. a. to turn. 
Gendrive, vo. a. to drive to a place, 
to while away, to waste (the time). 
Sendrgmme, v n. to pass in dreaming, 
to dream away. 
Gendysfe, v. a. to lull 
Sendpge, v. n. to die, to die away, to 
erish, to expire. 
endgfe, v. n. to doze away. 
3366. et; decease. 
Henfalde, v. n. to fall down or away, 
to decay; to addict one’s self to, to 
ve one’s self up to. 
enfalden, a. fallen away, emaciated; 
- til, given to, addicted to. 
Senfalnte, v. n. to fade away. 
Senfare, v. a. to go away, to depart; to 
o to a place; to pass on. 
enfaren, a. by-gone, departed, past. 
Senfart, en; departure, departing. 
Senflagre, v. n. to flatter. 
Senflyde, v. mn. to flow, to glide away. 
Senflye, v. n. to flee to a person, te 
have recourse to, to resort to. 
Senflytning, en} removal, transports- 
tion 


Senflytte, v. a. to remove, to trans- 


ort. 
Jenfiyve, vt. n. to fly, to pass, to glide 
away. 
Senfgre, v. a. to conduct or lead. to 8 
lace, to convey; to refer. 
Jenfarelte, en; reference, relation. 
Sengaae, v. a. to go to; to pass away, 
to elapse; lade -, to pass over. 
Sengang, en; going to a place, transi- 
tion, passage. 
Sengive, v. a. to give away, to give to, 
to part with, to give up; v. pr. - fig 
to give one’s self up to, to addict, to 
abandon one’s self to. 
Senaivelfe, en; resignation. 
Sengiven, a. given or addicted to; affec- 
tionate, attached, devoted (to one). 
Sengivenhed, en; affection, attachment, 
devotion, devotedness; resignation. 
Senatide, v. n. to glide or to slide away. 
Sengrebve, v. n. to pass in tears, to 
weep away. 
Sengremme, 
Senhold, et; 
reference to. 
Senholoe, v. a. to refer, to put off; 
v. pr. = fig til, to refer, to appeal to. 
Senbvile, v. n. to rest. 
Senbvirvle, v. a. to whirl along. 
Senhpre, v. a. to appertain, to belong, 
to relate to; to come within. 


v. a. to pass in sorrow. 
reference; i — til, with 


Hert 


Senimod, ad towards, there against, 
near, nearly, almost, about. 

Zenjamre, v. a. to pass in lamentation, 
or in wailing. 

Senjaffet, a. slovenly done. 

5enfalde, v. a. to summon away, to 
call away. 

SenPaldelfe, en; summons. 

SenPaite, v. a. to cast, to throw, to fling 
away; to let fall, to throw out. 
senPoge. v. a. to boil away. 

zenkomſt, en; arrival at. 

senlede, cr. a. to lead to, to conduct to; 
- Opmerffombeden paa, to turn or direct 
the attention to. 

senledning en; conveyance. 

senlege, v.a. to trifle away (the time). 
senleve, v. a. to pass, to spend one's 
life, to live. 

Senliqge, v. n. to rest. 

senlaegge, v. a. to lay down or aside, 
to put away, to deposit in a place. 
Senlgbe, cv. n. to pass away; to run to. 
senne, ad. away; langt -, far advan- 
ced; hvor er han -? where about is 
he? bift ~. there yonder. 

Senraadne, v. n. to rot away. 
senregne, c. n to reckon, to annume- 
rate, to ascribe, to attribute to; to 
class away. 

Senreife, v. n. to go to, to make a 
journev to, to travel to a place. 
senreife, en; journey (to a place). 
senrette, o. a. to execute, to put to 
death. [nishment. 
senrettelfe, en; execution, capital pu- 
senrinde, vo. m. to run, to flow or pass 
away. [ along. 
senrisle, v. 4. to murmur, to ripple 
senrive, v.a. to hurry, to carry away; 
to draw, to pul] away; to charm, to 
transport, to ravish, to fascinate, to 
enrapture [ ravishing. 
penrivende, a. charming, fascinating, 
sentulle v.a. to roll, to trundle along. 
senryble, v. a. to charm, to fascinate, 
to transport, to enrapture, to entrance. 
zenrykkelſe, en; transport, rapture, 
ravishment, ecstacy 

venryPEende, a. charming, captivating. 
senryEr, a. charmed, transported, ecsta- 
sied.” {forth, to stretch. 
venreeEFe, v. a. to extend, to reach 
enracEning, en; extension, stretching. 
senfee, cv. a. to consider, to regard. 
enfeende, en; regard; respect; i - til, 
with respect to, in regard to; in cou- 
sideration of. ; 

ienfegne, v. mn. to fall or sink down, 
to swoon. 


Her 


131 
Senfeile, «. n. to sail to a place. 
Senfende, v. mn. to send or to dispatch 
(to a place). 
Senftdde, c. m. to remain; — i wffiftet 
Bo, to retain the estate of a deceased 
erson undivided. [wiew, aim, end. 
Henfiqt, en; purpose, design, intention, 
Senfigtslgs, a. without purpose or ob- 
ject. aimless. 
Senfiqtsmvesftg, a. suitable, agreeable 
to the purpose, appropriate. 
Senfigtsmesfighed. en; suitableness 
to the purpose, appropriateness. 
Senfigteitrioig, a. contrary to the pur- 
Jone inappropriate 
HenfFride. o. a. to glide, to steal away. 
SenjE-ive, v. a. to write down. 
Sen(Fyde, v. a. to impute, tv throw the 
blame on, to push. 
SenfFytle v. a. to rush away. 
Senflumre v. a. to fall asleep, to fall 
into a slumber; to die. 
Senflumrende, part. dormant. 
Senflebe, v a. to drag away. 
HSenfmelte, o. a. to melt away; to melt, 
to dissolve; to be melted in tears. 
Senfmuldre, v. 2. to moulder, to crumble 
away. [away. 
Senfnige fig, v. r. to steal, to sneak 
Senfove, c.n. to die, to depart; to fall 
asleep 
Aenfprede, v. a. to disperse, to scatter. 
Senftaae, v. n. to stand still; to stand 
over. 
Genitand, en; delay, respite. 
Senftifle, v. a. to place, to put@to; to 
submit, to refer to. 


‘SGenttré, v. a. to strew, to scatter about. 


SenfulFe, v. a. to sigh away, to pass 
with sighing. 
Senfunfen, part. lost, absorbed, 
wrapt in. 

Senfoinde, v. n. to fall away, to grow 
lean; to fade, to dwindle. . 
Genfoinden, en; dwindling etc. Ihed. 
Senfvunsen, part. fallen away, vanis- 
Senfocecme, v. a. to pass away in 
revelling or in rioting. 

Senfywnve, v.n. toglide, to float along. 
Sentyn, et; regard, respect view; i-til, 
with regard to; uden -, without regard 
to: af = til, consjdering; tage — til, to 
take notice of, to have regard to; med 
- tif, in respect to, with regard to, in 
consideration of. ‘ 
Senfyne, v. 2. to lose one’s self in. 
Senfynslps, a. regardless, heedless, 
without regard to. 

Senfette, v. a. to put away, to put by; 
to set apart. 


9" 





~ 


132 Hen 


Senfsrge, v. a. to pass away in sorrow. 

gentage, v. a. to take away. i 

Gente, v. a. to fetch, to go or to come 
for; to bring; [abe -, to send for, to 
call. [to enchant. 

Sentrylle, o. a. to fascinate, to charm, 

Sentumle, v.a. to pass in dissipation. 

Bentvine, v. a. to pine away. 

Sentyde, v. a. to allude to, to point 
at; to apply to. 

Sentyoning, en; allusion, hint, refe- 
rence, application. 

Senteere, vo. a. to waste, to consume; 
, v. n. to grow meager, to fall away. 

genfæring, en; wasting. ~ 
entérre, o. a. to dry up; to wither, 
to drain. [ depart. 

Genvandte, v. n. to wander away, to 

Senved, ad. about, near; almost; to- 
wards. 

Senvei, en; way out. [away. 

Senveire, v. a. to blow away, to waft 

Senvende, v. a. to turn, to direct (to); 
- fig til, to address, to apply one’s 
self to. 

Senvendelfe, en; application. 

Senviisning, en; address, direction; 
reference. 

Senvife, v. n. to point, to direct to; to 
refer to; to show the way. 
envifende, a. pointing at. 
ev, ad. here; ~ i Byen, in this town, 
in this place; — i Landet, in this coun- 
try. [from this, out of this. 

Seraf, ad. hereof, hence, from hence, 

geralvlt, en; heraldry, blazonry. 
erbarium, et; herbal. 

Serberg, et; inn; lodging, harbour; 
quarters; hall of corporation. 

Serbergere, v. a. to lodge, to harbour, 
to shelter. 

Gerefter, ad. afterwards, after this, 
hereafter; for the future. 

Serfor, ad. for it, for this. 

Herforuden, ad. besides this, moreover. 

Serfta, ad. herefrom, from hence, from 
this, from here. 

Serfrem, ad. this way. 

Serfugl, en; hoopoop, hoopoe. 

Serben, ad. here to, this way. 

Serbid, ad. hither. 

Serhos, ad. hereby, by this; herewith, 
enclosed. 

ger, ad. herein, in this. 
eviblandt, ad. among this or these. 

Serigiennem, ad. through here, here- 
through. 

Serimetlens, ad. here betwixt, between 

ese. 
Serimod, ad. against this, hereagainst. 


AN 


Her 


Serind, ad. herein, within, in here, i 


this place. 
Serfomft, en; descent, birth, extrac 
tion, race, family, parentage. 


Serlig, a. excellent, glorious, magui- 
ficent, splendid. 
Serliggisre, v. a. to glorify, to extol. 
gecligaisrelfe, en; glorification. 
Serlighed, en; excellence, glory; splen- 
dour, grandeur, magnificence. 
Serlighedet, s. pl. seignorial rights. 
Serlighedseier, en; possessor of scig- 
norial rights. 
Sermed, ad. herewith, with this, hereby. 
Sermelin, en; ermine, ermelin. 
Serned, ad. here beneath, this way 
down. 
Sernede, Herneden, ad. here below, 
here beneath; underneath this place. 
øernæft, ad. here next, next to this. 
Ser og der, ad. here and there. 
Seroift, a. heroic, heroical; ad. heroi- 


cally. 
Serold, en; herald. [ this. 
Serom, ad. hereabout, hereof, about 
SerombPring, ad. here about, about here. 
Serop, ad. here up, up here, up hither, 
this way upwards. 
Seroppe, heroven, ad. here above. 
Serovet, ad. over here, over this, here 
over; on this account, hereabout. 
Serpaa, ad. upon this, here upon, 
after this. ” 
Serre, en; master, lord; min —! Sir! 
mine =r! gentlemen! —n (Gud), the Lord; 
vor =, our Lord ; =né Billie ffee! the Lord’s 
master and mistress; være fin egen -, 
to be one’s own master; være — oper, 
to rule, to have under command, to 
control. 
Serreagtig, a. cavalier; ad. cavalierly. 
Serreblad, et; courtcard, face-card, 
card of honour. {ster’s table. 
Serrebord, et; gentleman’s table, ma- 
Serred, et; district, jurisdiction. 
Serredag, en; diet, assembly of notab- 
les; ride - ind, to proclaim by heralds 
the opening of the court af appeal (at 
Copenhagen). 
Serredragt, en; gentleman's dress; nob- 
leman’s costume. i 
Serredsfoged, en; judge of a district. 
Gerredsf€civer, en; clerk of a district. 
Serredsmme, et; domination, dominion, 
government; power; have -, to rule, 
to govern. [pedition. 
Serreferd, en; pageantry; warlike ex- 
Serregaard, en} manor, manor house, 
seignory, a lord’s seat. 





Her 


Hervegifse, et; lordly banquet. 

Serregunft, en; favour of the great, 

eat man’s favour. 

Serretsfte, et; great man’s promise. 

Serrelgs, a. without a master, master- 
less, out of service. 

Serremand, en; landed proprietor, 
squire, lord of.a manor. 
Serrenbut, en; Moravian. | 
Serreftand, en; nobility, rank of a lord. 
Serreſæde, et; manor house, lord’s or 
lordly seat. [veri) average. 
Serretjenefte, en; public service; (Do- 
Serreviis, i Udtr. paa-, ad. in a lordly 

or lordlike manner. 

Serf€ab, ef; dominion, domination, seig- 
norage, lordship; master and (or) mis- 
tress of the house; fongeligt —, royal 
family. 

SerfEabelig, a. manorial, seignorial. 

— et; the master’s table. 

SerfEabsFudfP, en; a gentleman's coach- 
man. ' 

SerfFabsvogn, en; gentleman’s coach. 
erffe, v. n. torule, to govern, to reign, 
to sway, to master, to lord, to prevail, 
to predominate. ning. 

Serf€ende, a. ruling, prevailing, reig- 

Serffer, en; ruler, governor, master, 
lord, despot. 

SerfFeraand, en; ruler’s spirit. 

SerfEerinde, en; mistress. 

SerfFerPraft, en; ruler’s energy. 

Serffefyg, a. imperious, domineering, 
fond of power. 

SerfFefyge, en; lust of power or of do- 
minion; imperiousness. 

Sertil, ad. hereto, to this; ... besides, 
moreover; — fommer, add to tbis. 

Sertug, en; duke. 

Sertugdsmme, et; dukedom, duchy. 

Sertugelig, a. ducal. 

Sertuginde, en; datchess. 

Serud, ad. be off, out of this, hence. 
Serudover, ad. in consequence of this, 
on this account. i 
Serunder, ad. here-under, under this, 
below here; = hviler, here lies. 
Served, ad. hereby, by this, by this 
means, herewith; on this subject; tæt 
-, close by,. hard by. 

Gerveerende, a. present, residing here. 
Seft, en; horse; lille -, nag, pony; til 
-, on horse back, mounted; ftige til -, 
to mount to horse; ftaae af -en, to dis- 
mount. ~ 
Seftearbeide, ef; work of a horse, very 
laborious work, heavy labour. 
Hefteavl, en; breeding of horses, stud 
of horses. 


Sei 133 


Seftebeflag, et; shoeing of horses; 
horse shoes. 
Seftebov, en; shoulder of a horse. 
Seftebrems, en; horsefly, gadfly. 
Heftedoctor, en; horse doctor. 
Seftedrif, en; horse drench. 
Heftedum, a. stupid as an ass. 
SeftedebPen, et; horse-cloth, horse-co- 
‘ver; caparison. i 
Seftefedt, et; horse grease. 
Seftefoder, et; horse-meat, fodder for 
horses, provender for horses. 
Seftefsl, et; foal, colt. 
Setenisening, en; horse manure. 
Seftehaar, et; horse-hair. 
Seftehale, en; horsetail, horse's tail. 
Seftehandel, en; dealing in horses, 
horsedealing, trade in horses, jockey’s 
trade. 
Seftehandler, en; horse dealer. 
Seftebold, et; keeping of horses. 
Seltebou, em; horse-hoof; colt's foot. 
BejteFjender, en; judge of horses. 
SejteEjsb, ef; purchase of horses. 
SejteFj sd, et; horse-flesh. 
SelteFraft, em; horse power; strength 
of a horse. s 
SefteFrybbe, en; manger. 
SeiteFyndiq, a. good judge of horses. 
Sejteleie, em} horse-hire. 
Seltelarqe, en; horse-leech, horse-doc- 
tor, farrier. horse. 
Sejteman, Seftemanke, en; mane of a 
SejtemarEed, et; horse-market, horse- 
fair. 
—— — en; horse physic. 
eſtemeg, et; horse dung. 
Seitemelle, em; horse-mill. 
Sejteme@ller, en; horse-miller. ‘ 
Sejienatrc, én; constitution of a horse. 
Sejteprang, em; horse-dealing. 
Sejtepranger, en; horse-dealer, horse- 
courser, jockey. 
Seiterumpe, en; f. Seftebale. 
Seltersgter, en; groom. - 
Seſteſaddel, en; saddle (for a horse). 
Gelte(Fo, em; horse-shoe. 
eſteſkoſom, et; hobnail. - 
—— ¢n; horse-butcher. 
Seitetals, en; horse-stable. 
Selte(yqdom, em; disease of horses. 
e(tefyn, et; horseshow. 
Seltetory, et; horse-«market. 
Seltetyy, en; horse-stealer. 
Seltetyveri, et; borse-stealing. 
Seltetsi, et; harness for horses, gear. 
SeltevarrE, et; horse-mill. [horses. 
Sejteudvleier, em; man that lets out 


‘SeiteviFEer, v. pl. the bitter vetch. 


Seltfolf, «. pl. horsemen, cavalry. 


134 Heo i 

Sevn, en; vengeance, revenge; at raabe 
om -, to cry for vengeance. 

evne, v. a. to revenge, to avenge; - 
fig paa, to revenge one’s self upon, to 
take revenge or vengeance upon. 

Sevner, en; avenger, revenger, vindi- 
cator. [greedy of revenge. 

Sevngjerrig, a. revengeful, vindictive, 

Sevngjerrighed, en; revengefulness, 
vindictiveness, greediness of revenge. 

Sevuly(t en; desire or thirst of revenge. 

5-ynsdag, en; day of vengeance. 

Ser, en; witch, sorceress, hag. 

Sere, o . to practise sorcery, to use 
witch-craft, to spell, to charm, to con- 
ure. 
erebog, en; conjuring book. 

Seredands, en; witch's dance. 

SeredriP, en; charmed potion. - 

Serebiftorie, en; story of witches and 
sorcerers. { witchcraft. 

SereBonft, en; magic art, sorcery, 

Sere Ponfter. s. pl. charms, spells. 

Serebcaft, en} power of witcheratt. 

6 fe reds. en; magic circle 

Seremefter, en; magician, sorcerer, wi- 
zard, necromancer, conjurer. 

Sepeord, s. pl. conjurati.ns, incantations. 

Sexeprsve, en; ordeal to which sup- 
osed sorcerers were subjected. 
exeri, et; witchcraft, witchery, sor- 
cery. - 

Serefang, en; incantation. 

Sereferv, en; magic wand. 

Siadder, en; jabber, twaddle. 

Gjaddre, o. n. to jabber, to twaddle. 

Gjaddrevorn, a. jabbering, twaddling. 

Sjavve, o. n. to stutter. 

Sjafe, en; rag, clout, tatter. 

Sji:fe, v. a. & n. to dabble; to slight 
over; = fammen, to jumble together; - 
til, to soil, to rumple, to sully. 

GirfEert, et; dabbling; slovenly work. 

Sid, ad. hither, here, this way; — og 
dit. hither and tither. 

Gidbringe v. a. to bring hither, to 
carry hither. 

Sidbœre v. a. to carry or bring hither. 

Siddrage, v. a. to draw hither. 

Sidføre, v. a. to carry, to convey hither. 

Gidferfel, en; conveyance hither. 

Sidindtil, ad. hitherto, till now, up to 
this time. 

Hidkalde, v. a. to call hither. 

SidPomi{t, en; arrival here. 

Sidlede, v. a. to lead, to conduct hither, 
to deduce, to derive. 

Sloreife, en; journey to, coming hither, 
voyage hither. {to originate in. 

Sidrøre, v. mn. to arise, to proceed from; 


- 


Hie 


Sidfe, v. a. to heat, to put into heat, 
to give or cause heat; to incite, to 
set on., 

Sidfig, a. hot, passionate, hot-headed, 
hot-brained, fury, ardent, burning (fe- 
ver); eager; blive —, to be hot, eager, 

assionate, to fly into a passion. 
idfighed, en; passion, heat; eager- 
ness. ardour, fervency. 

Gidfeette wv. a. to put hither, to set or 

lace hither. 

distil ad. hitherto, til now, up to this 
time; to this place. 

Sie. et; winter lair, winter sleep (of a 
bear); haunt or den for wild beasts. 

øjelm, en; helmet, helm. 

gjelmbuſt. en; plume of a helmet. 

Stelmoannet, a. helmet-shaped 
SjelmecePle, et; mantles, mantling. 
Sjelmet, a. helmed, helmeted; white 
headed (of cattle). 

SielmEam, en; crest holder. 
Sjelmtag, et; dome, cupola. 

Sielp, en; help, aid, assistance, suc- 
cour, relief, remedy against; fomme til 

v 71 to aid, to assist, to succour, to come 
to one’s assistance; foge - foe Gn, to 
apply to one for help; ved — af, by 
means of. 

Sjelpe v a. to help, toaid, to saccour, 
to assist, to support; — af med, to clear 
of, to free, to rid of; - frem, to advance; 
to forward, to put one forward; = fil, 
to aid, to assist; to come to one's aid; 
beortil -r det? what avails it, what is 
the use of it? bet <r tffe, it avails 
nothing, it is of no use; bet —r imod, it 
is good for...; vi maae -6 ab, we must 
assist one another. 

Sielveflaade, en; auxiliary naval force. 
Sielpelwrer. en; assistant teacher; us- 
her in 3 school. 

Gijetpelgs. a. helpless, past help or re- 
medy, destitute of assistance. 
Sjelpemiddel, et; remedy. expedient. 
Gielpeord, et; auxiliary verb. 
ielpepenge. pl. subsidies. 
Sieloeprait, en; chaplain, assistant 
clergyman. {adjutor. 
Gielper, en; aider, helper, assistant, 

GielvefEat, en; extra tax, extra impost. 

Sjelpetropper, s. pl. auxiliaries, auxi- 
liary troops. [to help. 

Sjelpfom, a. helpful, ready or willing 

Sjelpfombed, en; readiness to help. 

Sjem, et; home; native country; domi- 
cile; ad. home; gaae -, to go home; 
bringe -, to bring back. 

Sjemad, ad. homewards, to one’s own 
country. 








Hie 


jembringe, v. a. to bring home. 
jembære, v.a. to carry home, to bring 
rack. [one; to devolve. 
jemfalde, v. n. to fall or to come to 
lemfart, en; homeward voyage, return. 
‘emfgdning, en; homebred person. 
emkomſt, en; return. 
emlede, en; dislike to home. 
emle, v. a. to authorize, to produce a 
ist claim; to warrant. 
emlængfel, en; longing after home. 
etnigs, a. homeless. 
emme, ad. at home; være — i en By, 
| be domiciliated in a town; være - i 
oget. to be at home or to be skilled in 
mmething. 
emimeavlet, a. home-grown, homebred. 
emmebygget, a. home built. 
emmedaab, en; private baptism; 
ristening at home. 
‘mmedpbe, r. a. to christen or bap- 
ie (a child) privately. 
mmefødt, a. born at home. 
mmegjort, a. homespun, home-made. 
mmebgrende, a. domiciliated; na- 
e. indigenous. | just claim to. 
mmel, en; authorization, warrant, 
mmelemand, en; author. avoucher, 
acher. [sedentary life. 
mmeſidden, en; sitting at home; 
mmefidder, en; sedentary person. - 
mimefoundet, a. homespun. 
mm vant, a. at home, domesticated. 
mmevdevet, a. woven at home. 
nreife, en; homeward voyage, return, 
ng homeward. 
nfagn. et; domestic tradition. 
nftavn, en; native land, native soil. 
nited, ef; native place. 
rfyg. a. home-sick. 
nfyge, en; noctalgia, home sickness. 
nfgge. v. a. to visit. 
nfggelfe, en; visit, visitation; afflic- 
. sufferance. [resort). 
tting, et; inferior court (of the first 
stingsdom, en; judgment of an in- 
or court. 
ivandre, v.n. to go home, to re- 
to one’s own country. 
vei, ett; way home, return home. 
Ipende, yp. nm. to return home. © 
tvife, v. a. tosend back, to return, 
ismiss. 
te, en; brain; lægge fin - i Bled, to 
one’s brains; bryde fin =, to puzzle 
3 brains (about something). 
teaare, en; cerebral vein. 
rebetcendelfe, en; inflammation of 
brain. 
lebor, et; trepan. 


Hie 135 


Gjernefofter, et} offspring of the brain. 
Sjernebinde, en; membrane of the brain, 
skin covering the brain. 
Sjernebule, en; cavity of the skull. 
Sjernelwre, en; craniology. 
Sjernelgs, a. brainless, acephalous 
fig. thoughtless, silly. 
Sjernemarv, en; medullary substance 
(of the brain). 
Hjernef€al, en; brain-pan, skull. 
Sjernefpind, et; fancy, phantom, chi- 
mera. 
Sjernefyg a. brainsick. 
Sjernerygdom, en; disorder of the brain. 
Sjecnefpm, en; suture. 
SjerneveecP, et; cephalalgy. 
Serve, en; gelinotte, hazel grouse. 
Sjerte, et; heart; courage; affection, 
mind; valve (of a pump); chape of a 
buckle); det tynger paa mit —, that lies 
heavy upon my heart, det fficerer mig ¢ 
-t, it cuts me to the heart; det qaaer 
mig nær til -, I take it much to heart; 
af mit ganffe -, with all my heart; jeg 
fan iffe bringe bet over mit -, I cannot 
find it in my heart. { heart. 
Gjerteangit en; anxiety, anguish of 
SjertebanFen, en; palpitation of the 
heart. 
Gjerteblad, et; pericardium. 
Sjercevlod, et; heart's blood; arteries. 
SpectebreePFende, a. moving, pathetic; 
heart-breaking, heart-rending. 
Gjertedannet. a. heart-shaped. 
Sjertefred, en; heart-ease, peace of 
mind. 
Sfectefrif®, a. heart-whole. 
Sjerteglad, a. overjoyed, delighted. 
Sjertegod, a. kind-hearted. 
Sjertegrand er, en; searcher of hearts. 
Siectegreben, a. deeply moved, affected. 
Sjerteqcube. en; pit of the heart. 
øjert kammer, et; ventricle of the 
heart. 
SjertePlappen, en; palpitation of the 
heart, strong beating or throbbing of 
the heart. 
SjectePlemmelfe, en; oppression of the 
heart, heart- burning. 
SjerteFlemt, a. heart-sick, agonized. 
GyerteEule, en; pit of the stomach. 
Sjertelag, et; affection, mind, disposi- 


tion. 

Hjertelettelfe, en; relief. 

Syettelig, a. hearty, cordial, tender; 
ad. heartily, cordially, tenderly. 
Gjertelighed, en; cordiality. 

Sjertelgs, a. heartless; cowardly, faint- 
hearted, hard-hearted. 

Sievtenag, et; anguish of heart. 


136 Hie 
Sjertensfryd, en; joy of the heart, great 
delight} .... balm (plant). 


oy; 
jectensglede, en; heartfelt joy or 
delight. [tom of the heart. 
Gjertensgrund (af), ad. from the bot- 
Siertenslyft, en; heart's delight, ex- 
treme joy or satisfaction. 
Sjertensmening, en; true sentiment, 
real opinion. (friend. 
Sjectensven, en; bosomfriend, intimate 
Sjertensgnf€e, ef; heart's desire. 
Sherter, hearts (at cards); ~€8, -Ronge, 
-Dame. —Knegt, ace of -, king of -, 
queen of —, knave of -. 
Sjertergrende, a. affecting, pathetic; 
heart-rending. 
Sjectefaar, et; wound in the heart. 
Sjerteflag, et; pulsation of the heart. 
Sjerteforg, en; heartfelt grief, ang- 
uish of heart. 


Sjertefting, et; sting, pain in the heart; | 


stitch in the region of the heart. 

SjerteftyrBende, a. cordial, cordiacal, 
cordiac, restorative. 

SjerteftyrEning, en; cordial. 

Sjerteftsd, et; mortal blow, fatal stroke 
also used figuratively). 

Sjerteful, et; deep drawn sigh; ejacu- 
lation, ejaculatory prayer. [ness. 

øjertefyg, a. suffering from severe ill- 

Sjertefyqdom, en; disease of the heart ; 
severe illness. 

Sjertetrgp(t, en; relief, consolation. 

Sjertetyv, en; stealer of hearts. 

Siertevand, et; liquor of the pericar- 
dium. 

Sjertevarm, a. warmhearted. 

Sjertegm, a. tender of heart. 

Sige, v. n. to long after, to desire, to 
be desirous of, to covet. 

Sigen, en; desire, longing, coveting. 

Sitn, pr. that; dette og -t, this and that. 

Siinffdeg, ad. on the other side, beyond. 

Sille, en; hiccough, hickup. 

Sikle, v. n. to hickup, to have the 
hiccough. 
ilde, en; snare, noose. i 
ilde, v. a. to entangle, to insnare, to 
entrap, to inveigle, to illaqueate. 

Sillemand! int. hey-day! goodness me! 
o strange! oulg. bless us! odds bodi- 


kins. 

Silfe, v. a. to salute, to greet, to hail; 
to bow to; ta present one’s compliments 
or service to one; hils ham fra mig, give 
him my compliments, remember me to 

im. (compliment. 

Silfen, en; salutation, salute, greeting, 

Simle, v. n. to die. 

Simmel, en; heaven, sky; ... baldachin, 


Him 

canopy (over a throne); tester, top (0 
a bed); roof (of a coach); under anda 
-, in the open air; fette — og Sordi 
Bevegelfe, leave no stone unturned. 
Simmelblea, a. azure, skyblue, sky- 
coloured, brightblae. 

Simmelblus, et; meteor. [heaven 
Simmelbrev, et; letter dropped from 
Simmelbue, en; vault of heaven. 
Simmelbygning, en; system of the 
‘world. 

Simmelbeelte, et; zone. 

Simmelegn, en; zone, climate, region 
Simmelfalden, a. fallen from the skies. 
Simmelfaren, a. ascended into heaven. 
Simmelfact, en; ascension into heaven 
Simmelfartsdag (Chrifti), en; Ascen- 
ponder. 

Simmelglad, a. overjoyed. [vens. 
$immelbjørne, et; quarter of the hea- 
Simmelhvelving, en; vault of heaven 
Simmelhsi, Ga. high as heaven, very 


high. 
SimmelElae, a. cloudless, serene. 
SimmelElode, SimmelEugle, en; celes- 
stial globe. {celestial body. 
Simmellegeme, et; heavenly body, 
immellys, et; luminary. 
Simnrelpol, en; the pole. 
Simmelraab, et; vociferation. 
Simmeleaabende, a. crying (sin). 
Simmelrum, et; visible part of the 
universe. . 
Simmelfendt, a. heavensent. 
Simmelfeng, en; tester bed, four po- 
sted bed: [rial 
Simmelf®, a. heavenly, celestial, ethe- 
Simmelfpreet, en; tossing in the air. 
Simmelftige, en; ladder reaching to 
heaven. 
Simmelftorm, en; furious tempest. 
Simmelftrgg, et; region, climate. 
Simmelfyn, et; meteor. 
Simmeltegn, et; sign of the zodiac. 
Simmelvet, en; road to heaven. 
Simmelveier, et; furious storm. 
Simmerige, et; heaven, the kingdom 
of heaven. 
Sinanden, pr.ind. each other, another. 
Sind, en; hind. 
Sindbeer, et; raspberry. 
Sindbeerbuf®, en; raspberry bush. 
Sindbeerfaft, en; syrup. 
Sindberreddife, en; vinegar. 
sinde, en; membrane, pellicle, cuticle, 
thin skin. 
Sinder, en; impediment, obstacle, hin- 
drance, hindering, let, rub, bar. 
Sindevinget, a. hymenopteral. 
SindFalv, en; fawn, calf of a deer. 


Hin 
indre, v. «. to hinder or keep from, 
io stop, to prevent; to embarrass; to 
mpede. . 
indring, en; f. inder. 
ingft, en; stallion, steed. 
ingftfél, ef; colt, male colt. 
infe, v. a. to halt, to hobble, to limp. 
inFen, en; hobbling, limping. 
lord, en; flock, herd: 
lordeviis, ad. in herds, gregariously. 
‘ort, en; hart, stag, deer. 
orteborn, et; horn of a stag; hart's- 
orn. [hunting of deer. 
ortejagt, en; stag-huat, stag-chase, 
orteEalv, en; fawn, young stag, deer- 
lf. . [of a deer. 
orteEglle, en; leg of a hart, haunch 
ovteleie, et; lair of a deer. 
ortelceder, et; buck's skin. 
setetabPer, s. pi. antlers of a stag; 
rts horn-shavings. 
»xtetunge, en ; (Plante) scolopendra. 
‘(Hfanger, en; cutlass, hanger. 
‘fe, en; millet, hirse. 
(egret, en; hirsepap. 
fefugl, en; cornlark. 
feForn, ef; millet-seed. 
ning, en; hoisting. 
fe, bisfe op, o. a. to hoist, to hoist 
; = ned, to lower, to let down 
fet, ad. yonder; in the other world, 
heaven. 
‘og ber, ad. here and there, up 
| down, hither and thither. 
oie, en; history, story. 
oriebog, en; story book. 
oriemaler, en; historical painter. 


ovief€civer, en;: historiographer, 
orical writer. ting. 
»rieſtrivning, en; historical wri- 


riBer, en; historian. 

vifP, a. historical; det er -, thatis 
ter of fact, it is certainly so; ad. 
orically. [find out, to invent. 
', © @. to hit, to find; — paa, to 
‘barn, et; foundling. 

gods, ef; thing found by chance, 
2 of luck, finding; waif. 

løn, en; finder’s fee. 

et; wheel. 

Fe, em; axle of a wheel. 

emnet, a. bandy-legged, bow-log- 


eflag, eft; iron work of a wheel, 


gt, en;  wheel-barrow, paltry 
t, two wheeled chair drawn by 
nan. 

rev, ef; cogwheel. 

se, en; spoke of a wheel. 


Hof 137 


Sjulfelge, en; felloe or jaunt of a 
wheel 


sjulkjæde, en; dragchain, trigger. 

Sjulmager, Sjulmand, en; wheelwright. 

Sjulmandsar eide, et; wheelwright's 
work. 

Sjulnay, et; nave of a wheel. 

Sjulnaver, en; bore. 

giulpley, en; wheel plough. 

julvo®, en; spinning wheel. 

Sjulf€inne, en; tire, iron-band, strake 
about a wheel. 

Gjulf€lve, en; disk of a wheel. 

SjulfPuffe, en; laddle, mill-wheel. 

Sjulfpor, et; rut, track of a wheel. 

Gjultand, en; cogtooth of a wheel. 

Sjultvinge, en; trigger. 

Sjultgmmer, et; timber for wheels. 

sjulværE, et; wheel work. 

Sive, v. n. to gasp, to pant; to be sickly; 
to languish, to linger, comsume away, 
drag heavily; - overbord, to heave over- 
board. 

øjørne, et; corner, angle, nook. 

øjørnehuus, et; corner-house. 

SjorneProg, en; nook. 

Sisrnepille, en; corner-pillar. 

SisenefPab, et; corner-cupboard. 

Sjornefteen, en; corner-stone, corner- 

iece. 

discneftue, en; corner-room. 

Sjørnetand, en; corner-tooth. 

Sjernevindue, et; corner-window. 

Sob, en; crowd, great deal, multitude, 
heap, shoal, pile; en - Penge, a heap, 
a lot of money; en — Rider, a bundle 
of clothes; en ~ Gager, a multitude of 
affairs; udmeerfe fig blandt -en, to distin- 
guish one’s self from the crowd or 
from the Vis donk 

Sobetal, et; i =, in crowds; in heaps. 

Sobeviis, ad. fomme -, to flock or 
throng together; gaae — ub, to crowd 
out. 

Gobo, en; hautboy, oboe. 

Soboift, en; player upon the hafftboy. 

Soer, en; whoring, whoredom; wen- 

, fornication. 

Soerfarl, en; wencher, fornicator, 
whore-monger, whore-master. 

SoerEvinde, en; whore, wench, prosti- 
tute, harlot, strumpet, doxy. 

Sof, et; court. 

Sofadel, en; court nobles. 

Sofagent, en; agent of the court. 

Sofbager, en} baker to the court. 

Sofbetiening, en; service about the 
court. [household; court-servant. 

Sofbetient, en; officer of the royal 

Sofdame, en; court-lady, lady of honour, 


138 Hof 


Zohister en; court-poet. 
ofdragt en; court-dress. 
Gofembede, et; employment at court. 
Goffett. en; court-festival. 
Soffolt᷑. s. pi. courtiers, people at court. 
Soffeerdig, a. haughty, arrogant, proud, 
supercilious, overbearing. 
Goffertighed, en; haughtiness, arro- 
ance, pride, superciliousness. 
offaerde fig. v. pr. to behave haughtily. 
Sofgunft. en; court favour. 
Gofqunitling, en; court minion. 
Gofbold, et; keeping, maintaining of a 
court. {(Danish court title). 
Sofjunfer, en; gentleman of the court 
Soijæger, en; court-huntsman. 
Sofjceqermefter, en; master of the 
buck hounds. 
Sofkazpel, et; palace chapel. 
Sofbavateer, en; gentleman of the court. 
Hoffryver, en; cringing courtier. 
Hoffryberi et; cringing, fawning. 
Gofleverandér. en; purveyor at court. 
Goflevnet. Sofliv, et; court-life, cour- 


tier's life. [ household. 
Goflage, en; physician to the royal 
Hofmand, en; courtier. n 


Sofmarf€al, en; marshal to the court, 
steward of the king's household. 

SofmuftPant, en; court masician. 

Gofnar, en; the kings’s buffoon or jes- 
ter, courtejester. 

Sofpragt, en; splendour of the court. 

Sofrreeit, en; court preacher, the king's- 
chaplain. 

Gofraad, en; counsellor of the court, 
aulic counsellor (title). 

Gofret, en; king's bench; court of judi- 
cature which adjudges causes arising 
among persons connected with the 
court. 

GofroenPer, s. pl. court intrigues. 

SoffEil, en; court fashion, manners of 
the court, fashion at court, etiquette. 

GoffEriver, en; secretary of the court, 
clerk of the court. 

Sofferceter, en; court-tailor. 

Hoffnog, en; cringing courtier. 

Hofforg. en; court-mourning. 

Hoffprog, et; courtly language. 

Hofitat, en; royal household, king's 
household, household of the court. 
Soffeeder, s. pl. court manners. 

Softe, en; haunch, hip. 

Softebeen, et; hip-bone. 
Softebrudden, a. hip-shot. 

Softelam, a. Jame in the haunch or in 
in the hip. 

Softepine, en; hipgout, pain in the 
haunch. 


Hon 

Softersrt, a. palsied in the lower e:- 
tremities. 

SoftefPaal, en; socket of the hip joi. 
offtefmerte, en; sciatica, rheumatic 

ain in the hip. 
oftienefte, en; court-service, servite 
performed for the court, employmett 
at court. 

Softone, en; court-tone. 

Sofvant, a. accustomed to courts. 
Sofvwfen, et; court establishment; 
court manners, manners at court. 

Hold, et; solidity, durability, firmness; 
strength, opportunity; pain; stiteh; Zs 
der er — i, stuff that wears well; ka 

ret = i Giden, he has a stitch in the 
side. 

Golde, v. a, & n. to hold; to keep; t 
sustain, to maintain; to stay; — af. to 
love, to cherish; — fra, to keep off, 
from; to withhold; = for. to be of the 
opinion, to think, to esteem; — for gott, 
to think fit, to think proper; — imot 
to compare, to confer; - inde, to stop, 
to cease; to keep within, to retain; - 
med, to take one’s part, to make with 
one, to keep to one, to hold or to agree 
with; - op, to hold up; to stop, % 
finish, to cease; — Én op, to put one 
off; — fig op over, to make remarks 
upon; —paa, to hold, to keep, to spare; 
to detain; — paa Cfillingen og fate 
Daleren gaae, to be penny wise and 
pound foolish; — ub, to persevere, to 
continue; = fammen, to hold, to keep 
together; - fig. to keep one's self; to 
resist, to hold out; to behave one's 
self; to last; - fig fra, to abstain, to 
forbear; - Stik to hold- good; — fit Ort 
to keep one’s word; — Zaft, to keep 
time; - en Tale, to make a speech, to 
preach a sermon; — ind i Havnen, to 
stand into the harbour; = ud fra Land, 
to bear off from the land. 

Holden, a. safe, whole, entire; en - 

‘ Mand, a wealthy man, a man who is 
well off. 

Solodning, en; deportment, countenance, 
carriage, bearing, keeping. 

“SZollandf®, a. Dutch, Hollandish. 
Sollwender, en; Hollander, Dutchman; 
dairyman. [farm. 
Sollceenderi, et; dairy, dairyhouse, milk 
Solm, en; little island, holm. 
Solmgang, en; duel with swords in 
ancient times. 
Solfteenf®, a. Holsatiin; - Gilb, smo- 
ked herrings. 

Sonning, en; honey. 

Sonningavl, en; keeping of bees, 







Hon 


ionningbi, en; honey-bee, working- 
bee 


ee. 
ionningbloere, en; honey bag. 
ionningbrgd. et, gingerbread. 
ionningbyld, en; meliceris. 
sonningbæger, et; honey-cup, nectary. 
ionningodriP, en; honied drink. 
onningdug, en; honey-dew. 
ionningfugl, en; humming bird. 
ionninghgit, en; honey harvest. 
ionningPage, en; honeycomb, honey- 
cake; gingerbread. 

ionningfaft. en; honey. 

sonningitcup, en; syrup of honey. 
ionningfyre en; mellitic acid. 
sonningfød, a sweet as honey, honied, 
mellean; - Tone. a silky tone. 
ionningvand, et; hydromel, mead, 
metheglin. [litism. 
sonningviin, en; luscious wine, mel- 
onorar, ef; gratuity, honorary, copy- 
money. 

sonorere, v. a. to honour; to honoug 
a bill of exchange. 
op, ef; hop, jump, skip; leap, tumble ; 
gambol; gjøre et ~, to take a leap, to 
jump. [to leap. 
joppe, v. n. to jump, to hop, to skip, 
soppe, en; mare, mare for breed. 
soppedands, en; jumping dance. 
soppeføl. et; filly, foal, young mare. 
soppemelk, en; mare's milk. 
jor, Goer, en; adultery, whoredom. 
ore, v. mn. to whore, to fornicate, to 
wench. 
\ereagtig, a. adulterous. 
\orebarn, et; bastard, whoreson. 
sorebuE, en; whoremonger. [stew. 
rorebuus, et; brothel, bawdyhouse, 
voreParl, en; adulterer, whoremonger. 
soreFipve, en; brothel, whore-nest. 
orepak, et; pack of whores, lewd 
rabble. . 
oreqvinde, en; adultress. 
soreri, et; whoredom, 
wenching. 

sorefag, en; action for adultery. 
soreftraf, en; punishment for adultery. 
orevife, en; bawdy song. 

sorevært, en; brothel keeper, cock- 
bawd, ruffian pimp. 

oreveertinde, en; bawd. 
oreværtſtab, et; bawdry, pimping. 
orizont, en; horizon. [zontally. 
»orizontal, a. horizontal; -t, ad. hori- 
zorke, en; minnow. 

porn, et; horn; ſtode i et =, to blow the 
horn; fatte En = i Panven,.to give one 
a pair of horns; have et = i Siden paa 
En, to bear one a grudge. 


fornication, 


Hos 139 


Sornagtig, a. horny, corneous. 
Sornarbetde, et; horn- work. 
Sornarbeider, en; worker in horn, 
horn- dresser. [ player. 


-Sornbleefer, en; winder of a horn, horn 


HSornodreier, en; turner in horn. 
Sornerts, en; horn silver. 
Gornet. a. horned; cornuted, cornered. 
Sornfiil, en; horn file. 
Gornfife, en; sea-pike, sea-needle, gar- 
fish. 
Sornfgddet, a. hornfooted, hoofed. 
Sornhinde, en; cornea, horny tunicle, 
horny skin. 
Sornklgft, en; cleft, fissure in hoof. 
Sornliim. en; glue made of horn. 
Sornfygte, en; horn lantern. 
gorngvæg, et; horn-cattle, 
cattle, black cattle. 
Sornfl xftet, a. horn-handled. 
SornfFee, en; horn spoon. 
SornPifer, en; horn slate. 
SorniPrab, et; horn shavings. 
Sornflange, en; horney serpont. 
Sorniteen, en; hornstone. 
Sornfelyv, et; nitrate of silver. 
Sornugle, en; horned ow], horncoat. 


horned 


SornverrE, et; hornwork. 


Sors. et; horse. 


Sorfegisg, en; neighingbird. 
Sos, prep. with; among, amongst; = 


mig, at my house; have = fig, to have 
about one; - Romerne, among or with 
the Romans; jeq var — bam igaar, I was 
with him yesterday or I was at his 
house yesterday; jeg ſtal tilbringe After 
nen $06 Hr. N., I am going to spend 
the evening at Mr. N.s or with Mr. N. 
Sosbonden, a. appended, affixed. 
Sofe, en; stocking, hose. 
Sofebaand, et; garter, knee-band. 
Sofebaandsorden, en; order of the 

arter. ' 

ofebinder, en; stocking knitter. 
GofePone. en; stocking mender. 
SofePrammer, en; hosier, dealer in 
woollen goods. 
Hofevind, en; knitting needle. 
HofefFaft, et; leg of a stocking. 
HofefokFer, s. pl. stocking feet, half- 
stockings, socks. 
Gofevcevet, en; stocking weaver. 
Sosfgie, v. a. to add, to adjoin, to en- 
close, to annex. 
Sosfølgende, a. accompanying. 
Sovlagt, a. subjoined, annexed. 
Sovliggende, a. adjoining, contiguous, 
adjacent; subjoined, annexed. 
Sovpital, et; hospital; spittle, lazar- 
house, alms house. - 


” 


140 Hos 


Gospitalsforftander, en; inspector or 
warden of an hospital. 
Gospitalslem, ef; inmate of an hospi- 
tal or of an alms house. 
Softe, en; cough. 
ofte, e. mn. to cough. 
ote: en; coughing. 
oftie, en; the host; consecrated wafer. 
ostryft, a. printed to or with. 
otel, ef; hotel. ~ 
‘ Sov, en; hoof. 
Govarbeide, e¢; service due to the 
landlord, average, soccage-duty. 
Govbonde, en; soccager. 
Sovbeflag, et; horse shoes. 
gouplad, et; sole. 
ovdag, en; day on which soccage- 
duty is performed, 
govfole, s. pl. soccagers. 
ove, ©. a. to like, to fancy, to please. 
Seved, ef; head, chief, principal; wit, 
talents; $ave et godt =, to be a clever 
fellow or man of genius; to be very 
clever; vere forftyrret i Hovedet, to have 
a fiea in one's ear, to be uneasy at 
any thing; fette fig Noget i -et, to 
take a thing into one’s head; lægge fit 
- { Bled, to rack or to cudgel one’s 
brains; bet er iffe efter mit -, it is not 
to my fancy; gaae efter fit eget =, to 
have one's own way, to follow one’s 
own humonr; ftiffe-erne fammen, to lay 
heads together. 
govedaag. et; yoke borne on the head. 
ovedaare, en; cephalic vein. 
SGovedaarfag, en; main-cause, princi- 
al cause, chief reason. 
govedalter, ef; high altar. 
ovedarbeide, ét; chief study, chief 
WOrk. 
Govedarmee, en; main body of the army. 
Sovedartifel, en; leading article, chief 
oint, principal article. 
govedarving, en; universal heir. 
Govedbaand, et; head-band. 
ovedbalfam, en; cephalic balsam. 
ovedbjelPe, en; main-beam, architrave. 
ovedbind, et; woman's fillet, head- 
band. 
Hovedbog, en; ledger. 
govedbor, et; trepan. 
ovedbrud, et; intense study, applica- 
tion of mind. 
GSovedbund, en; roots of the hair. 
goveddygning, en; main building. 
oveddyd, en; cardinal virtue. 
Goveddyne, en; bolster. 
goveddsr, en; principal gate, portal. 
ovedende, en; upper end of the table. 
Sovedgade, en; principal street. 
? 


Hov 
Sovedgang, en; principal vein or streak 
(in a mountain). 
Sovedgield, en; principal debt. 
Govedgjerde, et; headgear, pillow. 
Sovedgreen, en; principal branch. 
goved rund, en; prircipal reason. 
oveddact, et; hair of the head. 
Sovedbenfigt, en; main design, mai 
end. 
Govedbjul, et; main-wheel. 
govening ange en; principal entrance 
ovedinddold, et; general or princ- 
gov contents. 





ovedisfe, en; crown or top of the head 
ovedPappe,-tn; hood. 
SovedPirle, en; cathedral, cathedral- 
church. [tely, head foremost 
Govedfulds, ad. headlong, precipita- 
govedlag, et; headstall. 

ovedlod, en; principal lot, portion 
or share. principal doctrine. 
Sovedlaerdom, en; maxim; main point; 
Sovedlgs, a. headless, without a head; 
without a chief; Ag. stupid. 
Sovedmand, en; chief, head, comman- 
der, leader; author, instigator. 
Sovedmaft, en; main-mast. 
Sovedmangel, en; main or principal 
defect. - 
Sovedmiddel, ef; sovereign remedy. 

ovednat, en; arrant fool. 

ovednggel, en; master-key. 

ovedord, ef; noun. 

ovedpande, en; forehead; skull. 

ovedpine, en; headache. [point 
Sovedpoft, en; chief point, principal 
Sovedpeydelfe, en; ornament for the 

ead. 


Sovedpude, en}; pillow. 

Sovedpunlt, ef; principal or main poiat 

Sovedpynt, en; head-dress. 

govedquarterty et; head-quarters. 
ovedregel, en; general rule, maxim. 

Sovedregifter, et; chief index or regi- 
ster. 

Sovedtig, a. very rich. [head 

Sovedfaae, et; wound or sore on the 

Sovedfag, en; principal cause, main 


oint. 
Sved kal, en; scull, brainpan, cranium. 
HovedfPandfer en; royal fort. 
Sovedflag, et; general fight, pitched 
battle, general action. 
GovedfinyPEe, et; headdress, ornament 
for the head. 
govedfogn, et; principal parish. 
ovedfbrog, et; original language; 
arent languege. -[chief city. 
gover ad, en; capital, metropolis, 
ovedfted, ef; important passage.. 





Sov 


ovedſteen, en; corner stone, principal 
stone. 

ovedſtykke, et; principal article, main 
point, principal division (of a writing) ; 
1eadboard (of a bed). 

ovedfum, en; sum total, principal sum. 
ovedfvimmel, en; giddiness, swim- 
ning in the head, vertigo; a. giddy, 
rertiginous. 

ovedfætning. en; principal proposition. 
ovedtal, et; cardinal number. 
ovedvagt, en; main guard, main 
‘orps-de-guard. [ water. 
ovedvand, et; scented or perfumed 
ovedvandsceq. et; scentbox. 
ovedvind, en; cardinal wind. 
ovedsiemed, et; main purpose. 

oven, a. swelled, swoln; arrogant. 
ovenhed, en; swelling, tumour, tume- 
action; arrogance. | rejoice. 
Overe, vo. n. to. exult, to crow, to 
overt, ef; soccage, average, villenage. 
overibonde, en; soccager, bondman. 
overifrifbed, en; exemption from soc- 
age. 

overipligtig, a. liable in soccage; 
ibliged to soccage-duty. 

ovetireife, en; soccage journey. 
ovmeſter, en} private tutor, governor; 
tty8-, High Steward. [ school. 
ovmefterere, v. a. to dictate to, to 
ovmod, ef; arrogance, haughtiness. 
sumode fig, v. pr. to behave with 
Trogance, to be puffed up with pride, 
0 grow proud. , 
sumodig, a. proud, haughty, arrogant. 
ovne, v. n. to swell, to tamefy, to be 
lown up. . 
ovfmed, en; farrier. : 

ovføm, et; horse-shoe nail, hobnail. 
WU, en; mind, mood, inclination; fomme 
-, to remember; med velberaad -, de- 
.berately. 

ud, en; skin, hide; rind; peel. 
udflette, v. a. to scourge, to whip; 
9 cut up. ' 

udløs, a. skinless, galled, excoriated. 
udlgshed, en; excoriation. 

udftryge, v. a. to scourge, to whip, 
> flog. [tion 
4ditrygning, en; scourging, flagella- 
adfygoom, en; cutaneous disease. 
ue, ett; cap, hood, bonnet. 

ue, v. a. to like, to please. 

ug, i Udtr. fidde paa -, to sit on one’s 
ams. 

ug, et; cut, slash, blow, stroke; stri- 
‘es ;'drubbing; give -, to beat, to bang, 
o drub, to slash. 

ugge, v. a. to cut, to hew, to slash; 


Gum 141 


to cleave (wood); - fmaat, to chop; - 
af, to cut down; = ind, to hew or cut 
in; to charge, to break upon the ene- 
my; - pm fig, to lay about one; — til, 
to strike, to hew; - op, to cut open, 
to cut up; — ud i Steen, to carve, to 
engrave; to cut in stone; -, to fight 
with swords. 
Suaggebasfe, en; wild boar} fighter. 
SuggebloF. en; chopping block. 
SuggebænE, en; butcher's chopping 
board. 
Suggejern, et; chisel. 
SuggeFaarde, en; broad sword, back- 
sword, scimitar. 
Suggelgn. en; wages for chopping wood. 
Suggered(Pab, et; cutting implement. 
Suggert, en; cutlass. 
Suggetand en; tusk, fang. 
Suggevaaben, pi. trenchant arms. 
Suggepre, en; axe. 
Sugning, en; hewing, felling, cutting 
down of trees. 
Sugorm, en; adder, viper. [trees. 
Sugit, en; felling or cutting down of 
Sufe. v.n. to shout, to hoot, to cry, to 
halloo. 
Sujen, en; shouting. 
Sub, en; angle; nook; bay. 
Subbert, en; howker, hoy (ship). 
SuPommelfe, en; memory, remem- 
brance; god -, good or true memory; 
=n flaaer mig feif, the memory fails me. 
SuPommelfesveerE, et; act of the me- 
mory, learning by rote. 
Sul, et; hole; gap; breach; aperture; 
tage = paa en Tønte, to broach a barrel. 
Suld, et; corpulency, flesh; være ved 
godt =, to be in good plight or in gogd 
case; tabe -et. to lose flesh. 
Suld, a. faithful, affectionate. 
Sulder, Guldre, en; elf or brownie. 
Suldrig, a. favourable, gracious. 
SulofPao, en; affection, kindness, since- 
rity; allegiance, fealty; fserge En —, 
to swear fidelity to one. 
ule, em; cave, cavern, cavity, den, 
tto, pit; holluw. 
ule, v. m. to hollow, to excavate. 
Suling, en; hollowing, excavation. 4 
Sulbe, c. n. to sob. 
Sullet, a. full of Boles. 
Sulfting, et: eylet hole. 
Sulter til Bulter, ad. hurly-burly, 
ell mell, upside down. 
umeur ef; humour. 
Sumle, en; hop. 
Sumleavl, en; culture of the hop. 
Sumlebi, en; humble bee; drone. 
Sumlebave, en; hop-yard, hop-garden. 


142 Hum 


SumleEnop, en; flower of the hop. 
Sumleranfe, en; hop-bind; tendril os 
branch of hop. 
Sumleftang, en; hop-pole. 
Sumlefxl, en; sack or bag for hops. 
Sumae, v. a. to back (a carriage). 
Summer, en; lobster. 
Summer, et; closet. 
SummerPlo, en; lobster's claw, claw 
of a lobster. 
Sumpe, v.n. to hobble, to halt, to limp. 
Sun, pr. pers. she; s. she, female (of 
animals); hen (of birds). 
Gunabe, en; she-ape. 
Sunblomft, en; female flower. 
Sunkjgn, et; female sex, feminine gen- 
der. 
Sund, en; dog, hound. 
Sundeagtig, a. doggish, canine. 
Sundeatt, en; species of dog. 
Sundebid, et; bite of a dog. 
Sundebjeef, et; barking of dogs. 
Sundebcer, et; dogberry-tree, bryony. 
HSundedage, pi. dog-days. 
Sundedreng, en; boy that feeds the 
dog or that tends dogs; være Ené = 
to be one’s drudge or one’s fag. 
unvefade, en; dog's food. 
undeglam, et; baying of dogs. 
Sundebalebaand, et; dog-collar, mas- 
tiff's collar. [dungeon. 
Sundebul, ef; dog’s hole, dog-kennel; 
Sundehuus, et; dog-kennel, dog-house, 
dog-hole. 
gunvebvatp, en; whelp, puppy. 
undejagt, en; hunting with dogs or 
hounds. 


gundekobbel, et; leash or pack of 


~ 


ounds. 
undeBoldt, a. extremely cold. 

SundePoft, en; dog’s fare. 
SundelcenPe, en; dog chain. 

Sundemad, en; dog's meat. 

Sundepidfe, en; dog-whip. 

BSundersgter, en; dogfeeder. 

Sundeflct, en; tax on dogs. 

Sundefly, a. afraid of dogs. 

Sundeflaede, en; dog sledge. 

Sundeftald, en; kennel. 

Sundefteile, en; stickleback. 

Sundeftjerne, en; dogstar. 

Sundefulten, a. nously hungry. 

Sundetand, en; dog’s tooth, canine 
tooth. 

Sundred, a. hundred. 

Sundredaarig, a. centenary, a hundred 
years old, of a hundred year's age; en 
- Mand, a centenarian. 

Sundredefold, a. centuple, hundredfold. 
*-omdredefsddet, a. contipede. 






Hun 
Sundredsepundig, a. of a hundred powss 
weight. [ dred. 
Sundredetal, ef; figure denoting hu- 
Sundredeviis, ad. by hundreds; by tt: 
hundred. [rascal 
Sundsfot, en; scoundrel, coward: 

Sund, a. doggish, canine, churlish 

Sundue, en; hen-pigeon. 

Sundyr, et; female. 

Sunfugl, en; hen-bird, she-bird. 

Sunget, en; hunger, famine. 

Sungersd6d, en; death from starving. 

Sungersngd, en; famine. 

Sungre, v.n. to hunger, to be hungry; 
to starve. 

gungeig, a, hungry. 

Sunbere, en; she-hare. 

Sunkanin, en; doe-rabbit. 

Sunkat, en} she-cat. 

Sunkjgn, et; the female sex. 

Sunſpurv, en; hensparrow. 

Surra! interj. hurrah! huzsah! 
Surtig, a. quick, rapid, agile, speedy. 
swift, prompt, nimble, expeditious. 
Surtighed, en; quickness, agility, r3- 
pidity, speed, promptitude, celerity. 

expedition, nimbleness. 

Sufar, en; hussar. 

Susblas, en; isinglass. 

Susbonde, en; master of the house of 
of the family, husband, householder. 
Sufe, v. a. to house, to lodge, to har 

bour. 

Sufere, v. a. to treat one ill, to pro- 
ceed with violence; to commit ravages; 
o spoil, to lay waste, to desolate. 
ufe, v. a. to remember, to recollect, 
to bear in mind, to call to mind; - 
efter, to think of, to reflect, to recol- 
lect ; - paa, to remind, to put (one) it 
mind of something; to admonish; - {ij 
om, to consider, to reflect, to bethink 
one’s self. 

Suftru, en; wife; spouse, helpmate. 

Sufvale, v. a. to ease, to relieve, to 
console, to soothe. [tio=. 

gufvalelfe, en; ease, relief, consols- 
utle, v. n. to bungle, to botch. 

Suul, a. hollow; concave; deep; en- 
Broder, a deep fellow, a knowing blade. 

Suulaare, en; vena cava. 

Suulbore, et; wimble, auger. 

Suulbed, en; hollowness; cavity. 

Suuthgvl, en; chamfering plane. 

Suulbindet, a. hollow cheeked, lantern- 


jawed. 
duullifte, en; chamfered ledge. 
Suulmeifel, en; googe. 
Suulmynt, en; bracteate. 
Suulmund, a. concave. 


Hun 


uulrygget, a. hollow backed. 
uulffov!, en; hollow shovel. 
uulfpeil, et; concave mirror. 

uulvei, en; hollow way, ravine. 
uulgiet, a. hollow eyed. 

uus, ef; house; et ftort -, a large 
stablishment; bede om — for en Rat, to 
eg a night's lodging; holde godt — med, 
o husband, to manage, to be careful 
f; holde flet — med, to waste, to treat 
1; holde = med En, to rate or to abuse 


ne. 
susandagt, en; private devotion, do- 
iestic or family worship. 
susapotheF, et; house-dispensary, 
ousehold-medicines. 

ausarbeide, ef; house work. 
iusarme, på. shame-faced poor, des- 
tute people who do not beg. 
susarreft, en; confinement at one’s 
ouse. 

tusbebov, ef; household necessaries ; 
‘top til -, no more than is required, 
ist the needful. 

iusbeføg, et; domiciliary visit. 
juseapel, et; oratory. 

iuscapellan, ett; chaplain. 
usdjcevel, en; scold, vixen; mischief- 
aker. 

usdragt, en; home dress. 

usdue, en; domestic pigeon. 

usdyr, ef; domestic animal. 

usdsr, en; house-door. 

useiet, en; owner or proprietor of 
house. . 

usfader, en; father or head of the 
mily, master of the house, house- 
eper. 

usflid, en; domestic industry. 
usfoged, en; house-steward, econo- 
st, judge. . 
usfolE, s. på. inmates or tenants of a 
use; people of the house or of the 
nily; domestics, servants. 

usfred, em; domestic peaca. 
usgeraad, et; household-furniture, 
msils. | . 
asgjerning, en; house work. 
asberre, en; master of the house 
of the family; householder, landlord. 
isholder, en; househalder, econo- 
st, housekeeper. 

isholderf€e, en; house-wife, house- 
2per, manager. 

veboldning, en; housekeeping, hou- 
1old, economy, management of a 
ise. 

isholdningsfon{t, en; economy. 
1sjomfru, en; housekeeper, first 
isemaid. 


Hur 143 


SuusFatl, en; man servant of all work ” 


in a house. 
Suuskjsb, et; purchase of a house. 
SuusPors, et; domestic evil or afflic- 
tion. [fare, commons. 
SunsPoft,en; ordinary fare, household- 
SuusPreds, en; family circle. 
Suusleie, en; house rent, hire. 
Suusleilighed, en; ledging or acco- 
modations for a family. 
Suuslig, a. domestic, economical, fru- 
al, housewifely. 
uuslighed, en; good husbandry, house- 
wifery ; economy; frugality; thriftiness. 
Suustiiv, et; domestic life. 
Suuslove, på. domestic laws. 
Suusly, et; shelter. 
Suuslsg, en; houseleek. 
Suusmand, en; cotter, cottager or cot- 
tar; lodger, undertenant. 
Suusmandsfoft, en; homely fare, house- 
hold-fare. 
Suusmiddel, ef; domestic medicine. 
Suusmoder, en; mistress. 
Suuspoftil, en; family book of sermons. 
Suusraad, et; household remedy, do- 
mestic medicine. - 
Suusredfeab, et; domestic utensil. 
Suusret, en; domestic authority, house 
jurisdiction. 
Juusrettighed, en; domestic jurisdic- 
tion, domestic privilege. 
Suuscotte, en; house-rat. 
Suusrum, et; accomodation. 
Suusfager, s. pl. domestic concerns. 
Suusfat, en; house tax. 
SunesfPil, en; domestic custom or man- 
ner, custom of a house. 
Suusforg, en; domestic distress. 
Suus{pegelfe, et; ghost that haunts a 
house. 7 
Suusf(tand, en; domestic state, house- 
hold. 
Suusftraf, en; domestic punishment. 
Suus{vale, en; house swallow or martin. 
Suusfysfel, en; domestic occupation. 
Suusfsgning, en; domiciliary visit; 
search of a house. i 
Suustavle, en; part of the catechism 
referring to domestic duties. 
Suustiener, en; house servant, dome- 
stic. 
Suustropper, s. pl. household troops. 
Suustreel, en; domestic drudge. 
Suustugt, en; domestic discipline. 
Suustyende, et; domestics of a house. 


‘Suustyv, en; domestic thief. 


Suustyveri, et; domestic theft; theft 
committed by the inmates of a house. 
Suuctsmmer, et; timber for houses. 


144 Huu 


Suusvant, a. familiar, domesticated, 
accustomed to the house. 

Suusven en; friend of the family. 
Suusvert, en; landlord of a house, 
owner or master of a house. 
Suusvild, a. wandering about, driven 
from house. 
Suusveefen, et; domestic affairs, come- 
stic economy, household affairs. 
vad, pr. interj. ¢ relat. what; —enten, 
whether; -om, suppose. 

Svadfombel ft. pr. whatever, whatsoever. 
val, Svalfif®. en; whale. 

Hvalbarde. en; whalebone. 
Svalfanger, en; whaler, catcher of 
whales, 

Svalfifeebeen, et; whalebone. 
HovalfijPefang(t, en; catching or fishing 
of whales. 

SvalfiPefinner, s. pl. fins of a whale. 
SvalfifPert, et; fishing or catching of 
whales, whale fishery, whaling. 
Svalp, en; whelp, puppy, pup; faae —e, 
to whelp. 

Svalpeagtig, a. puppyish. 

ævalrav, et ; spermaceti, seed of whales. 
Svalros en; seahorse. 

Svait, a. vaulted, arched. 

Svaltran, en; whale-oil, train-oil. 
Svas, a. sharp, acute, sharp-edged; 
rude, coarse; — Pen el. Tunge, caustic 
or sarcastic pen or tongue. 

Svashed, en; sharpness, acuteness, 
keenness. 

Svastalende, a. caustic, sarcastic. 
Svede en; wheat. { with wheat. 
Gvedeager, en; wheatfield, field sown 
Svedear, et; ear of wheat. 
Bvedebrød, et; wheat bread, wheaten- 

- lo 

Svedebrgdsdage, s. pl. the honeymoon. 
Svedehalm, en; wheat straw. 
Svedeklid, en; wheat-bran. 
SvecePorn, et; grain of wheat. 
Svevemeel, et; moal of wheat, wheat- 
flour. ' 
Svem, pro. int. who, whom. ' 
Hvenegroes. en; bent grass. 

Hveps, en; wasp. 

over, pr. indef. every, every one, each. 
Sveranden, pr. indef. every other, 
each other. { week-day. 
Gverdag, en; work-day, working-day, 
Sverdags, a. every day, quotidian; 
daily; common, ordinary. 
Sverdaguantigt, et; ordinary face, 
every day face. [week day. 
Hverdegqearbeide, ef; work done on a 
Sverdagefeber, en; quotidian ague. 
SverdageFloeder, &. pi. every day clothes. 


Hvi 

Sverdageliv, et; ordinary life, ever 
day life. . 

Sverdag-mennefFe, et; ordinary pers% | 
Sverdagefprog, et; common parlsst. 
ordinary conversation, colloquial lx 


| 
guage. || 
Svergang, ad. every time. | 
Svergarn, et; linsey-woolsey. | 
Sverken, pr. ind. neither; — efler, re- 
ther nor. 
SverbenEjgn, et; neuter gender. 
Svermand, en; every man, every ot: 
any body, all men; hvermands, eve 
bodv’s. [mission, business, af 
Sverv. ef; errand, charge, task, co 
Sverve, v. a. to recruit, to lery, = 
raise, to enroll], to enlist. 
Svervebrev, et; license to recruit. 
SGovervet, en; recruiting officer. 
SververEneb, et; recruiting trick. 
Sververpenge, s. pi. recruiting money, 
press-money. 
Sververplads, en; recruiting place. 
Svecvning, en; recruiting; vere pa -| 
to be on the recruiting service. 
Svi, ad. why? for what reason? 
Svid, a. white; blank; clean; den ~ 
Glod, the whites (in women); -—¢ Zit 
rag. shrove Tuesday. 
Svidagtig, a. whitish, somewhat whit 
Svidblaa, a. bluish white. 
Gvide, det; s. the white of the eye. 
lair or white of an egg. . 
AvIOfFiE. en; whitefish, blay, bleak. 
Svidgarver, en; currier. 
Svidgarvning, en; currying. 
Svirgigdning, en; incandescence. | 
Hvidgraa. a. light-gray, greyish white | 
Avidguul, a. yellowish white. 
Svidhaaret, a. white-haired. 
Hvidbalfet, a. white-necked. 
Gvrdhed, en; whiteness; clearness. 
Svidbudet, a .white skinned. 
SvidPaal, en; white cabbage. i 
SvioPaalshoved, et; head of white 
cabbage 
Svidllwdt, a. clad in white. 
Svidladen, a. whitish, approaching W 
white. 
Hvidlilie, en; white lily. 
Svidling. en; whiting. 
Hvidleg, et; garlick. [ white. 
Svidne, v. n. to whiten, to turn or grow 
Svidolettet, a. white-spotted. 
Svidroe. en; turnip. 
Svidfpattet a. wi itespeckled. 
Svidte vc. a. to whiten, to white-wash. 
SvidtePalf, em; whitewash, whiting, 
white-lime. 
SvidteBoft, en} whiting-brush 











Hvi 


svidtning, en; whitewashing. 
svidtorn, en; whitethorn, hawthorn. 
svidtøl, et; white-beer. 

Svile, v. n. to rest, to repose, to take 
rest; = fig, to rest one’s self, to be at 
rest; ber -r, here lies. 

ile, en; rest, repose; være i —, to be 
at rest; lægge fig til -, to retire to rest; 
Panen er i =, the gun is uncécked. 
vileaar, et; fallow year. 

vileager, en; fallow field. 

viledDag, en; day of rest, sabbathday. 
vilefritt, en; period of repose, 
vileland, et; Svilemark, en; fallow- 
round. 

vileplads, en; resting-place. 
vilepunlt, et; centre of gravity. 
vilefted, et; resting place; broadstep 
on a staircase) fig. grave, tomb. 
viletid, en; time of rest. 

viletime, en; hour of rest. 

vilken, hvilket, pr. rel. ¢ interrog. 
rho, which, what. 

silEenfombelft, pr. rel. whosoever, 
‘hichsoever, whatsoever. 

sine, v. n. to whistle, to whiz. 
sinen, en; whistling. 

sirre, o. n. to whirl, to twirl. 
xirvel, en; whirl, twirl; whirlpool, 
ortex, eddy; crown (of the head); 
11 (of a drum). 

i welagtig, a. whirling, eddying. 
ivvelbeen, et; vertebre, joint of the 
ck bone. 

irveldyr, et; vertebral animal. 
irvel(lag, et; roll of a dram. 
irvelftorm, en; whirlwind, tornado. 
irvelyind, en; whirlwind. 

irvle, v. n. to whirl, to eddy, to turn 
out, to run round. 

is, ad. ¢ pr. rel. whose, of which. 
is, conj. if; in case. 

ishvas, et; nonsense. 

iffe, v. a. § n. to whisper. 

iſken, en; whispering. 

‘ele, o. n. to whistle, to hiss. 

‘glen, en; whistling, hissing, sibila- 
m. 

isfe, o. n. to lull asleep. 

», pr. inter. who, — fom, he that, 
o that. [soever. 
fombelft, pr. ind. whoever, who- 
»r, ad. where; how; — gaaer be ben, 
ere or whither do you go? = mange, 
vy many? [ which. 
raf, ad. whereof, from whence, of 
1edan, ad. how, in what manner; int.eh! 
refter, ad. after which, after what, 
ereupon. [~ ttle, why not? 
infor, ad. why, wherefore, for what; 


Danfl-Engelf— Ordbog. 


Hyl 145 


Svorfea, ad. whence, from which; where- 


rom. 
Svorbhen, ad. where, whither, what way. 
Svori, ad. wherein, in which. 
Svoriblandt, ad. among, 
amidst whom or what. 
Svorigjennem, ad. through which or 
what, whereby, where through. 
Svorimellem, ad. between or among 
which, amidst whom or what. 
Svorimod, ad. whereas, against what, 
in return for which, for what. 
Svorledes, ad. how, in what manner. 
Svormed, ad, wherewith, whereby, by 
what. 

Svormeget, ad. how much. 

Svorom, ad. whereof, of which, about 
which. { which. 
Svorover, ad. whereof, where at, at 
Svorpaa, ad. whereupon, whereon. 
Svorfombelft, ad. wherever, where- 
soever, in what place soever. 
Svortil, ad. whereto, whereunto, to 
which; to what purpose. 

Svorunder, ad. beneath, under which. 
Svorved, ad. whereby, by which, by 
which means. 

Svorvel, conj. though, although, albeit. 
Svorvidt, ad. how far; to what place. 

Sveaelve, cv. a. to arch, to vault; to 
make a vault. (casemate. 

Sveelving, en; arch, vault; arched roof; 

Sveefe, v. n. to hiss, to wheeze. 

Sveefen, en; hissing, wheezing. 

Sveerfe, v. a. to whet, to sharpen. 

Sveesfeftacl, et; steel (for sharpening). 

Sveesfefteen, en; hone, whet-stone, 
sharpening stone. 

Syacinth, en; hyacinth, purple flower. 

Syben, en; hep, hip. 

Sybentorn, en; hepthorn, wild-briar. 

Sygge, en; snugness, cosiness, comfort, 
delight. [to heed. 

Sygge, v. a. to make snug, to mind, 

Syggelig, a. snug, comfortable, cosy. 

Syggelighed, en; snugness, comforta- 
bleness, cosiness. 

SylPelF, a. hypocritical. 

Sylle, v. a. to play the hypocrite, to 
dissemble, to feign, to cant; - for Én, 
to flatter one. 

SyllePunft, en; art of dissimulation. 

Syller, en; hypocrite, feigner, dissemb- 
ler. sembling, dissimulation. 

SyFleri, et; hypocrisy, feigning, dis- 

Syl, et; howl, yell. 

Syld, en; elder. 

Sylde, en} shelf; han er paa fin rette -, 
he is in his right place. 

Sylde, v. a. to pay or to do homage, to 


40 


amongst, 


146 Hyl 


swear allegiance; lade fig —, to receive 
—8 
Syldeblomft, en} elder-flower. 
Syldebcer, et; elder berry. 
Syldebcerfaft, en; elder syrup. 
Sylvdebsefe, en} popgun. 
Syldeft, en; favour. 
Syldete, en; elder tea. [fealty. 
Sylding, en; homage, profession of 
Syldingsed, en; oath of fealty or of 
allegiance. [ whine, to cry. 
Hyle, v. 9. to howl, to yell; to roar; to 
Sylen, en; howling, yelling, roaring. 
gylle, v. a. to envelop, to veil, to wrap up. 
Sylter, et; holster. . 
Synde, et} cushion, pillow. 
SYD, en; game at cards. 
Sypericon, en; tutsan, park-leaves. 
Sypochondri. en; hypochondria, spleen. 
Sypochondriſt, a. hypochondriacal, 
splenetic, spleenful. 
SypotheP, et; mortgage, dead pledge. 
Sypothetere, v. a. to mortgage, to dip. 
HyvothePshaver, en; the mortgager. 
Syppe, o. a. to heap up earth (about 
lant), to hoe. 
yppig, a. frequent, usual; abundant; 
ad. frequently, oftentimes, often. 
Sypvighed, en; frequency. [try) swain. 
Syrde, en; herdsman; shepherd; (in poe- 
Syrdebolig, en; herdsman’s cot. 
Syrvebreyv, et; pastoral letter, circular 
letter of a bishop. 
Gyrdedigt, et; pastoral poem, idyl, 
bucolic, eclogue. {herd’s boy. 
Syrdedreng, en; herdsman's or shep- 
Syrdefigite, en; herdsman’s flute, shep- 
herd’s re or reed. 
Syrodefolf, et; nomadic nation. 
Syrdehund, en; herdsman’s or shep- 
herd's dog, sheepdog. 
Syrdebuus, ef; shepherd's lodge. 
SyrdePloFbe, en; dell on the neck of 
cattle. 
Syvdelevnet, et; pastoral life. 
Syrdepibe, en; shepherd's reed or pipe. 
yrdepige, en; shepherdess. 
Syrdeftand, en; station of a shepherd. 
Syrdeſtav, en; pastoral staff; shepherd's 
crook; bishop's crosier. 
8yrdeſtykke, et; pastoral. 
HyrdetafFe, en; shepherd’s pouch. 
Syrdevife, en; pastoral song. 
Syrdinde, en; shepherdess. 
Syre, en; hire; salary; wages; have fin 
fulde — med, to have enough todo with. 
Syte, c.a. to hire, to bespeak, to take. 
Syrebeft, en; hack. 
SyreBareet, en; hackney-coach. 
SyreEudfE, en; hackney-coachman, 





Heer 


Syrevogt, en} hackney-coach. 
Gye, int. hush! ™ 

Sysfe, o. n. to hush. 

Sysfen, en; hushing. ſ 
Sys{ing, en; housing, houseline, rope- 
Syſteriſt, a. hysterical. 

Sytte, o. a. to take care of; to guar. 


vare. 


to protect, to beware; — fig for, t 
uard against, to shun. 

Sytte, en; hut, shed, tent, cottage. 
cabin; foundery, castinghouse, kik 
fingerstall. 


Sytten, s. the poop (on a ship). 
Syttearbeider, en; workman in a smel- 


ting house. [keep fishes iz 


Syttefad, eC; cauf, ishtrunk, stew t 
Sycene, en; hyena. 
Seeder, en; honour, glory; esteem, re- 
Goederfuld, a. glorious, honourable. 


[spect 


SorderPronet, a. crowned or wreathe¢ 
with glory. 


Seederlig, a. honourable, glorious. 
Seevderlighed, en; honourableness, he- 


nour. 


Seedersdag, en; day of glgry. 
Sœdersdragt, en; dress or robe of ho- 


nour, seftrnings” 
Sæbdersg erning, en; glorious deed. 
Geederslald, et; honourable calling. 
Gordersmaaitid, et; festive entertair- 
ment or public dinner in honour of 

erson. 

cederemiand, en; honourable man. 
Seedersplads, en; place of honour. 
Grederspoft, en; post of honour. 
Geederefang, en; song in honour of s 

erson. 


cedersfintyFPe, et; decoration. 
Seedvereftand, en; glorious state of | 
condition. 


sæderstegn, ef; badge of honour. 
Soedersvel, en; path to glory. 
Sceververdig, a. honourable. 
Seedre, 0. a. to honour, to respect, to 
Seefte, f. befte. (venerate. 
Sarge, v.a. to take care of, to preserve. 
Seegte, en; hook, clasp. 
Seegte, v. a. to hook, to clasp; = of. 
oy unclasp. king 

ægtning, en; hoo , Clasping. 
Sæbe, ſ. Sekke. 
sæl, en; heel. 
sæle, v. a. to conceal, to harbour; to 
keep close; ~ med, to receive stolen 

oods. 

celer, en; receiver of stolen goods. 
Selec, et; receiving of stolen goods. 
ScelPappe, en; heel piece, quarterpiece 
of a shoe. 


Seende fig, hœndes, v. r. to happen, 


Hen 


Hoi 147 


to fall out, to chance, to occur, to | Gævdet, a. prescribed. 


come to pass. 


Sæve, ©. a. to heave, to lift up; to 


Seendelfe, en; chance, occurrence, in- | receive, to raise (money); to remove, 


cident, adventure, accident. 
Heendelfesviis, ad. by chance, acci- 
dentally, casually, fortuitously. 
Seenge, v.a. & n. to hang; to suspend; 
to be suspended; -8, to be hanged; = 
fig felv, to hang one’s self; = fammen, 
to hang together, to be coherent; - 
fuld af (om et Træ), to be loaded with; 
- efter En, to be at one’s heels, to 
be dangling after one; - ved, to ad- 
here; hvorledes =r bet fammen, how does 
it stand. 

dængeafE, en; weeping ash. 
Scengebro, en; suspension bridge. 
Zcengebug, en; paunch. 

sængedynd, et ; quagmire, slough. 
sængeFøie, en; hammock, cot. 
Zcengelaas, en; padlock. 
Seengelampe, en; hanging lamp. 
S5cengefPab, et; hanging press. 
sængetkuur, et; penthouse. 
sængeltol, en; litter; seat suspended 
by straps. 

Scengetree, et; horse for hanging clothes 
on; fig. an obtrusive person. 
sængeærme, et; pendant sleeve. 
Scéngesret, a. flap-eared. 

5cengfel, et; hinge. 

sær, en; army, host. 

5eerde, v. a. to harden, to make hard, 
to indurate; — Staal, to temper steel; 
-8, to harden, to grow hard. 

særdet, a. hardened, made hard, in- 
durated, tempered. 

særdning, en; hardening, indurating. 
Scerfugl, en; hoopoo. 

særfører, en; commander in chief, 
leader or Commander of an army. 
særge, v. a. to ravage, to devastate, 
to harry, to lay waste. 

særraab, et; war-cry. 

zærſtare, en; host, army. 

særvære, et; assault, violence. 

sæs, a. hoarse, husky, rough; blive -, 
to grow hoarse, to get husky. 
sæsbed, en; hoarseness, roughness of 
voice, huskiness. [ deformed. 
sæslig, a. ugly, ill-favoured, hideous, 
sæslighed, en; ugliness, hideousness; 
deformity; turpitude. 

sætte, en; hood, cowl. 

sævd, en; prescription; maintenance, 
usucaption; faae = over, to get by pre- 
scription; to acquire right of prescrip- 
tion to a thing. 

sævde, v. a. to maintain; — fig til, to 
prescribe, ¢o get by prescription. 


to abolish, to do away with; = fig, to 
raise one’s self, to rise, to arise; to 
heave, to swell; = til Gfyerne, to 
extol to the skies. | rump. 
Scevelfe, en; swelling, rising, tumor, 
Secvert, en; siphon. 

Sceveltang, en; lever, colt-staff. 
Gevn, en; ſ. Gevn, 

56, et; hay. 

Spavl, en; hay-harvest. [ harvest. 
Sobjergning, en; hay-making, hay- 
Sobund, en; meadow ground. 
Sebundt, et; bottle or truss of hay. 
Séflig, a. polite, civil, courteous, gon- 
teel, urbane, complaisant. 
GPflighed, en} politeness, civility, 
courtesy, urbanity, complajsance. 
SoHflighedsbefsg, et; visit of politeness. 
Soflighedsbevite, et; visit of courtesy. 
Hofroa, et} grass seed. 

Gøg, en; hawk. 

Sobett, en; hay-harvost, hay-math. 
Soi, en; bill, rising ground, hillock; 
eminence. 

Spi, a. high, lofty, rising, tall; loud 
(of sound); sublime; en = Mand, a tall 
man; en = Alder, an advanced ago} 
- Fodſel. noble birth; = Egen(fab, great 
quality ; tre Mand —, threo deep. 
Hpiadelig, a. most noble. 

Golagtbar, a. highly estimable, most 
honourable. 

Sslagte, v. a. to esteem, to value 
highly; to make a great account of. 
Splagtelfe, en; high estoem, gredtest 
respect. 

Seialdrende, a. advanced in age. 
Spialter, et; high altar. 

Seiaplet, a. high-shouldered, having 
one shoulder higher than the other. 
Gpibaaren, a. high-born, right nobly 
born. 

Holbegavet, a. highly gifted or talented, 
Seibenet, a. high-legged, long-loggod. 
Spibergmt, a. illustrious. 

Spibord, ef; head of tho table, 
Spide, en; height; tallness; loftinoss, 
elevation; altitude; { =n, upwards. 
Sepidemaal, et; measure of hoight. 
Hopidemaaler, en; quadrant. 
Ssidemaaling,en; measuring of hoights. 
Spiet, a. highest, supremo; den <¢ 
Magt, the supreme powor; bet <¢ Gode, 
the supreme good; ben -¢ Met, tho 
supreme court; den —¢ Nod, the utmost 
distress; i det =f, at most, at bost. 
Goifornem, a. of high quality. 


40* 


od 


148 Hei 


Sgiforrceder, en; high traitor. 
Spiforrcederi, et; high treason. 
Spifortjent, a. of great merit, highly 
deserving, highly merited. 

Ssifcugttommelig. a. in an advanced 
state of pregnancy. 

Spifyrftelig, «. most princely. 

Spibalfet, a. highnecked. 

Spibed, en; highness; elevation; ex- 
cellence, sublimity; (title) Highness. 
Apibederet, en; supremacy, prerogative. 

Spfibellig, a. most holy, most sacred. 

Spibjertet, a.high-minded, high-spirited. 

Spiborlet, a. high-heeled. 

SpiPongelig, a. supremely royal. 

Spiland, ef} highland. 

Spilig, a. highly, greatly, mightily. 

Spilovlig, a. glorious; - Shufommelfe, 
glorious memory. 

Spiloender, en; highlander. 

Soitæœrd, a. erudite; very learned. 

Spimaftet, a. high-masted. 

Soimesfe, em; morning service; high- 
mass, great-mass. 

Belmonte a.magnanimous, high-minded. 
pimodighed, en; magnanimity, high- 
mindedness. 

Ssimacgtig, a. most puissant. 

Spimelet, a. loudvoiced. 

Spipandet, a. having a high forehead. 

Spiprifelig, a. very commendable, 

raiseworthy, most glorious. 
øtpynt, en; pinnacle. 

Bsire, a. right; til —, to the right. 

Spityg, en; highest ridge of a chain 
of mountains. 

Ssirygget, a. high-backed. 

Seited, a. high red, bright red, lively 
red, scarlet, [noisy, clamorous. 

Spirpftet, a. very loud, loudvoiced, 

Spifal, en; royal state chamber. 

Seifalig, a. of blessed memory; late, 
deceased, 

Apifang, en; canticle, song of Solomon. 

HeifPole, ens highschool, academy. 

GHiflette, en; table land. 

Spit, ad. highest, most, in the highest 
degree, extremely; loudest; — bydende, 
the highest bidder. 

Spiftammet, a. high-stemmed, of a 
high trunk or body. 

Sorfaede, et; headseat at table, upper 
end; elevated seat. 

Seit, ad. highly; dearly; elffe En -, to 
love one dearly; - op ad Dagen, late in 
the morning; det et for = for mig, it is 
above my comprehension. 

Gfitalende, a. loudvoiced, loudspeaking. 

SpitelfFet, a. dearly beloved, very dear. 

Spitliggende, a. elevated. 


Hen 


Ssitid, en; time of solemnity, festivi. 
holyday. 
SGpitidelig, « solemn. 
Ssitidelighed, en; solemnity. 
Spitidedag, en; festival day, day 0! 
solemnity. [ gard. 
SGpitidsdragt, en; festival habit, festive 
Spitidefuld, «. solemn. 
Seitidellader, s. ps. holyday clothes. 
Ssitideoffer, et; offering to the parse: 
(at Christmas and Easter). 
Spitivefang, en; hymn, anthem. 
Spitravende, a. bombastic, highsoariag. 
highflown, grandiloquent. 
Seityofe, a. high German. 
Spityd er, en; high German. 
Spivand, et; high water, flood. 
Spivelbaacen, a. right honourable, righ | 
worshipful. [fal Suir. 
Spivelbaarenhed, en; right worship- 
Spiviis, a. highly wise, most sapient. 
Gpicedel, a. most noble. [ Reverend. 
Seiververrdig, a. Right Reverend, most 
Spiacveerdighed,en; Reverence, most 
Reverend Sir. 
Ager, en; huckster, higgler, chandler. 
Sekeraand, en; huckstering spirit. 
SePeragtig, a. hucksterlike. 
Sekerbod, en; huckster’s shop. 
Soteri, et, String, en; retail, higgling, 
huckster’s trade. 
Seker(Fe, en; hucksteress. 
Sebervare, en; frippery; 
Getnippe, et; bottle of hay. 
Sebre, vo. n. to higgle, to huckster, to 
sell by retail. 
flade, en; hay barn. 
Slee, em) scythe. 
Sploft, ef; haylofs. 
Splivs, ef; load of hay. 
one, em; hen; pullet, fowl. 
SpneFylling, en; hen chicken. 
Søns, pl. fowls, poultry. 
Senile, ©. m. to pay garnish. 
Senjebuur, ef; hencoop. 
Senjedrvenq, en; poultry boy. 
Srnieqaard, en; poultry yard. 
HSenjeqarn, e€} partridge net. 
Srriiehund, en; spaniel, setter, pointer. 
sønfebuns, et; poultry house. 
Senjeboq- en; hendriver, henharn, kite. 
Spnfejage, em; partridge shooting. 
Senfelaglen, en; cackling of hens. 
Sonſefſod et; flesh of barn-door fowls. 
SenjePone, en; poultry woman. 
SenjeEco, em; craw of a hen, crop of 
a fowl. [ dealer. 
SonfePrcemmer, en; poulterer, poultry 
Senfemarket, et; poultry-market. 
Soanſepige, en; poultry girl, 


good. 
huckster's 





Hon 


ssnferede, en; hen's nest. 

sønfeftang, en; hen-roost. 

sønfeftige, en; hen-ladder. 

sønfetorv, et; poultry market. 
sgnfetyv, en; person who stcals poultry, 
stealer of poultry; sneaksby. 
sønfeæg, et; hen's egg. 

ier, en; flax. [flax-field. 
sørager, en} flax-ground, flax-plot, 
setavl, en; culture of flax. 

zerbar, a. audible. 

sørblaar, et; hards of flax, tow. 
sørblødning, en; steeping of flax. 
sptbragning, Ssrbtyduing, en; brea- 
king of flax. 

zsrdukke, en; bunch or bundle of flax. 
pte, v.a.¢. to hear, to hearken, to give 
ear to; -om, ~fig for, to inquire after, 
to ask for; = efter, to listen, to at- 
tend to; lade Gn — noget, to reproach 
one with some thing; — op, to cease, 
to leave off; = til, to belong to, to 
appertain to. 

jøregang, en; passage of the ear. 
sørelfe, en; hearing. 

søren, en; hearing. 

sører, en; hearer, auditor. 
zsreredſtab, et; organ of hearing. 
sørerør, et; ear-cornet, voice-con- 
ductor. 

sørefal, en; auditory, lecture room. 
sorfinke, en; linnet. 

sørfrø, ef; linseed. 

igrgarn, et; flax thread, yarn spun 
of flax. 

sørguul, a. gridelin. 

sørbegle, en; hatchel, flax-comb. 
sørbræmmer, en; flax-dealer, flax- 
monger. [of flax. 
orlcerred, et; linen-cloth, linen made 
sørfilfe, en; dodder. 

søvfpind, et; flax thread. 

zorſtilk, Sorfteengel, en; stem or 
stalk of flax. 

jørfvinger, en; flax dresser. 

sørtave, en; fibre of flax. 

sørtot, en; bundle of flax. 

sørurt, en; flaxweed, toadflax. 

vøflet, en; hay harvest. 

nyder en; ſ. Søloft. 

y s em; harvest, cr thering ; 
autumn, fall. ated op, ga , 
søftab, en; hay-stack, hay-cock. 
søftarbeide, ef; harvest work. 

søftdag, en; harvest day. 

søftdande, em; harvest dance. 
søftfole, pi. harvesters, reapers, har- 
vest-men. 

Pftgilde, et; harvest-home, harvest- 
feast, feast ef ingathering. 


Ide 149 
Yeftarsde, en; after growth. 
GeNtFacd, en; harvester, reaper, 
Saeitmaaned, en; mouth of auguat, 


Aa(tmand, en; harvest-man, 

Goſtſtid, en; autumnal herring, 
SGeteld. en; harvest-time, autuma, 
Saſtveir, ef; harvest-weather, autum: 
nal weather, 

Setyv, en; hayfork, pitchfork. 
Ssoding, en; chief, chioftain, com- 
mander, 

Geved, et; hoad of cattle, 
Sevedemand, en} loador, captain, come 
mander. cureua, 
Sovift. a modost, decent, chaste, des 
SevifFhed, en} modesty, decency, 
chastity, decorum. 

Spvl, en; plane. 

Soavle, v. a. to plane, to smoothen, to 
make smooth, 

Sovleblob, en} woodon part of a plane. . 
Ssvieben®, en; joiners work-tablo 
or bench. 

Ssvlejern, et} stool of a plana. 
Ssvlefpaaner, 4. pl. sawdust, wood: 
shavings brought off by the plane. 
Sevling, en; planing. 

Ssvogn, en hay-cart, 

Seveegt, en} machino for wolghing hay. 


J. 


J pron. pr. you, ye. 
, prp, in, at; within, into, to; han tog 
ham å Haanden, he took him by the 
hand; { hvo bet end er, whosoever it 
be; { hvordan, howsoever; bet varede t 
en Time, åt lasted for an hour. 
Jagttage, v. a, to mind, to obsorve, 
to notice, to rogard. 
Jagttagelfe, en; observance; obsor- 
vation; regard, 
agttagelfesaand, en} observant mind, 
agttager, en; observer. 
benholt, et; ebony, ebony-tree, 
beregne, v, a. to Include, 
beregning, i Udtr, mod = af, including, 
blande, 9. 2. to latermix, to inter- 
mingle. 
blandt, prp. among, amongst, 
bonde, a. livlag or resident ins in 
herent. 
Dy en; 
dag, sd. to Gay, 
veal, et; ideal; {deal parfention, 
veal, ad. iden, leawglaurys ideally, 


sult, 


150 Ide 


Idee, en; idea; thought, opinion; gjøre 
fig em — om, to form an idea of. 
del, a. mere, sheer, pure. 
delig, a. continual; frequent; perpe- 
tual; ad. frequently, continually. 
dentij®, a. identical, the same. 
dentitet, en; identity, sameness. 
diot, en; idiot, silly person, natural, 
foo], ninny. 
diotisme, en; idiotism. 
dræt, en; action, deed; feat. 
dyl, en; idyl. 
dylliſt, a. pastoral. 
dømt, part. sentenced to, amerced in. 
fald, conj. if, in case. 
fleng, ad. at random. 
flette, v. a. to interweave, to intertwine. 
forveien, ad. beforehand, previously. 
fyldt, part. filled up. 
følge, ad. in consequence of, accor- 
ding to, pursuant to. 

Sfere, v. a. to clothe, to attire, to 
dress; — fig, to dress one’s self, to 
array one's self in. [at first. 
fér(tningen, ad. in the beginning, 
ført, a. dressed, clothed, attired. 
gaaede, part. intimate. 
gaar, ad. yesterday; — Morges, 
yesterday morning; - Afteé, last night, 
yesternight. 

Jgjen, ad. again, anew; back, in re- 
turn; give -, to give back; to restore; 
fan Du give mig -, can you give me 
change; flaae -, to return a blow; tage 
-, to take back. [demand again. 
gjenfordre, v. a. to redemand, to 
gjenføde, v. a. to regenerate. 
gjenfødelfe, en; regeneration. 
gjenløfe, v. a. to redeem. 
gjenlss ning, en; redemption. 

Jgjennem, prp. through; hele Dagen 
-, all day long; han fan neppe flaae fig 
~, he can barely live. 

sale, en; leech. 
glefcetning, en; application of leeches. 

noranf, en; ignorant, idiot. 
jel, ad. dead, to death; flane -, to 
strike one dead; arbeide fig -, to work 
one’s self to death; to kill one’s self 
with working. {kill with a gun. 
blevne v. a. to shoot to death, to 
hjeliſtikke, 0. a. to stab, to poniard, 

to run through with a sword. 

apy ad. tomme ~, to remember. 

ufomme, v. a. to call to mind, to 
remember. [brance. 
pa eemncifes en; memory, remem- 
hændehaver, en; holder; Actien er 
lydende daa -en, the share is payable 
to the holder. 


Sts 
"id, en; pursuit, design. 
Jil, en; haste, hurry, precipitation. 
silts et; express, courier. 
ilfeerdig, a. precipitate, hurried, 
hasty, speedy; ad. hastily, speedily. 
Jilfærdighed, en; haste, hastines:, 
speed, precipitance, precipitation. 
Jilreife, en; hurried journey. 
Jilfindet. a. hasty. 
Jilfindethed, en; hastiness, 
Jilvogn, en; light vehicle. 
Jis, en; ice; fore En paa glat — to ges 
one into a scrape. . 
Jisbaad, en; iceboat. 
Jisbane, en; iceway, passage on the 
ice, slide. 
aieplers: et; iceberg, mountain of ice. 
isbjørn, en; polar bear, white bear. 
aieprage, en; fissure in the ice. 
isbrod, en; frestnail. 
Jisbrud, et; breaking up of the ice. 
Jisdrev, Jisdrift, en; drift of ice, 
drifting of ice. 
Jisdæœkke, ef; covering of ice. 
sien tect. a. covered with ice. 
ees en; flake of ice, floe. 
Jisfrosfen, a. frozen, congealed, iced, 
turned into ice. {northern diver. 
Jisfugl, en; halcyon, king's fisher, 
Jisgang, en; drifting of the ice, floa- 
ting of ice; channel cut in the ice. 
Jisglat, a. slippery as ice. 
isgraa, a. hoary. 
ishav, ef; ice-sea, icy sea, northern 
ocean. preserve ice in; icepit. 
—A en; icehouse, cellar to 
isklippe, en; icy rock. 
isl sft, en; cleft in the ice; fissure 
in oak trees caused by the frost. 
isPold, u. cold as ice. 
islagt, a. covered with ice, iced, 
congealed, frozen over. 
— a. Icelandish. 
islfænder, en; Icelander. 
Jisne, v. n. to run cold; bet be i mig, 
my blood ran cold. 
Jisplov, en; ice plough. 
Jispol, en; ice pole. 
Jispoft, en; station on the ice. 
Jispæl, en; ice-pole, ice-stake. 
sien en; ice saw. 
isfEo. en; shoe for walking on the ice. 
JisfEsite, en; scate. 
Jisflag, ef; glazed frost, sleet. 
Sis agen, a. covered with ice. 
isſpore, en; ice-spur, frostnail, sharp- 
pointed pattens for walking on the ice. 
etab, en; icicle. 
isvaage, ett; opening or hole in the ce. 
Jisvand, et; ice water. 





Fis 
Jisvinter, en; severe winter. 
JEPe, ad. not; aldeles —, not at all, by 
no means; = alene, not only; = andet, 
is that all? - deftomindre, notwithstan- 
ding, nevertheless; — endnu, not yet; 
= engang, not even; =. mere, no more. 
Ikkun, ad. only, but. [tire. 
jElæde, v.a. to clothe, to dress, to at- 
Ild, en; fire; ardour, zeal; tænde -, to 
light the fire; fluffe -, to put out the 
fire; give =, to fire; flaae —, to strike 
fire; gjøre = paa, to make fire; fætte — 
yaa, to set on fire, to set fire to; 
vændt Barn flyer —, burnt child shuns 
he fire. 
ldagtig, a. fiery, igneous. 
[dbli EB, et; fiery glance. 
{obuE, en; andiron. 
1dbækken, ef; firepan, chafing dish, 
{ddamp, en; fiery vapour. 
1ddyrkelſe, en; fire worship. 
lddyrker, en; fire worshipper. 
lde, ad. ill, bad, badly, a. evil, bad; 
ige = op, to take it ill; to take amiss, 
>) resent. 
Debefindende, et; indisposition. 
debrand, en; fire, conflagration. 
dedannef, a. illmade, illshaped. 
Seladende, a. unseemly, unbecoming, 
decent. [ rupted. 
delugtende, a. fetid, stinking, cor- 
delydende, a.disharmonious, dissonant, 
sounding. e 
der, en; ferret, pole-cat. 
defmagende, a. unsavoury, unpala- 
ble, displeasing to the taste, 
farve, en; fire-colour, flame-colour. 
farvet, a. flamecoloured. 
faft, a. incombustible, fire-proof, 
oof against fire. 
fafthed, en; incombustibility, qua- 
y of being fire-proof. 
forE, en; poker. 
fuld, «a. full of fire, fiery, ardent, 
ssionate, brisk. 
fængende, a. inflammable, ignitible. 
gitter, et; fender. 
gnift, en; spark of fire, sparkle. 
grube, en; fire place. 
bev, ef; ocean of fire. 
hede, en; heat of a fire. 
Pasfe, en} fire-box. 
Flemme, en; fire-tongs. 
Plode, en; globe of fire. 
Praft, en; power of supporting 
ibustion. 
zurv, en; portable grate. 
uft, en; oxygen gas. 
$8, en; a fire. . 
ngefer, en; mortar-piece 


Imo 151 


Ilbneerende, a. supporting combustion. 
looffer, ef; holocaust. 

Jitpande, en; fire-pan, coal-pan, cha- 

fing-dish. 

Jloplade, en; fireproof ironplate. 

Jlopotte, en; firepot. — 

Jldprøve, en; fiery ordeal. 

Jlopuster, en; pair of bellows. 

Jlocaqe, en; rake for an oven. 

Ildregn, en; shower of fire. 

Jlored, a. fiery red. 

Jloror, et} fireproof tube, flue. 
[o|Fabe, em; damage caused by fire. 
[dÆjerm, en; fire-screen. 
io/Euffe, em; fire-shovel. 
loslue, en; flame. 

[Sjprudende, a. volcanic, igniyomous,. 
spitting fire, casting up fire. 
lafprudende Bjerg, ef; volcano. 
lafprudning, en; ejection, spouting 
of fire. 

Jldjtaal, et; firesteel. 
lojted, ef} hearth, fire place. 
lo{traale, en; flash of fire, radiance. 
lojErem, en; torrent of fire. 


Jldevaade, en; conflagration, great 
burning, accidental fire. [boletus. 
Jidfvamp, en; agaric, spunk, fire 


Jlojva@lg, et; cannon. 

Ildtang et} fire-tongs, steak-tongs. 
Jlocdr(t, en; parching thirst. 
Jlowifte, en} firefan. 

le, wv. ri. to haste, to make haste, to 
make speed; to hasten, to speed, to 


hurry. 
Slen, en; hurry, haste, speed. 
Uligemaade, ad. likewise, in the like 
manner. 
Jling, en; shower. 
Ilingsveir, ef; showery weather. 
JWumination, en; illumination. 
Illuminere, v. a. to illuminate, to co- 
lour (an engraving). 
Illuminering, en; illumination, illu- 
minating. 
medens, conj. while, whilst; during. 
mellem, prp. ¢ ad. between, betwixt; 
at times; - 08 fagt, between our- 
selves; - Aar og Dag, throughout the 


year. 

Imellemſtunder, ad. occasionally, now 
and then, from time to time; at times. 
Jmidlertid, ad. meanwhile, meantime, 
in the mean time or while; however. 
Immetriculere, v. a. to matriculate, 
to enter one’s name into a book. 
Imod, prp. against, contrary to, op- 
posite to, towards; — Aften, towards 
evening; — ovene, contrary to the 
laws; jeg bar Intet — det, I have no 


152 Smo 
objection; - fin Billie, against one’s 
will [ otherwise. 


mponerende, a. imposing. 

møde, ad. gane =, to go to meet one; 
to obviate (danger); fee -, to expect, 
to look forward to. 
Imsdeſee, v. a. to expect, to antici- 
pate. 
Snclination, en; inclination, fancy, 
propensity, amour. [addicted to. 
ane inere, v. n. to incline to, to be 


pene Sald, ad. whereas, else, if 


neognito, ad. incognito, unknown. 
neonfequent, a. inconsistent, incon- 
sequent. [consequence. 
anconfegvente, en; inconsistency, in- 
nd, ad. in, into; = ad, in at; gaae =, 
to enter, to go in;,flaae =, to break, 
to smash (the windows). 
Sndaande, v. a. to inhale, to breathe, 
to respire, to draw air. 
ndad, ad. inward, inwards, within. 
ndage, v. a. to drive in, to cart in. 
ndagning, en; driving in. 
ndanEe, ©. a. to appeal. 
ndarbeibde, o. a. to work in; = fig i 
en Gag. to make one’s self thoroughly 
acquainted with a matter. 
Jndarrig, «a. greatly enraged; in- 
tently furious. 
ndavie, v. a. to house (corn). 
ndavling, en; housing (of corn). 
nobagt. part. baked in butter. 
ndbanEe, v. a. to knock, to drive in. 
ndbarke, v. a. to tan thoroughly. 
Sndbefatning, en; including, compre- 
hension. rise, to comprehend. 
—RE v. a. to include, to com- 
ndbegreb, ef; comprehension; med - 
af, comprising, including. 
ndberetning, en; report. 
Indeieette v. a. to report. 
ndbjerge, v. a. to get in, to house 
(hay, corn). i 
ndbjergning, en; housing, getting in. 
nobilde, v. a. to make believe; — fig, 
to imagine, to fancy. conceit. 
gnopttening en; fancy, imagination; 
ndbildningsPraft, en; fancy, imagi- 
nation, fantasy. 
Jndbildfe, a. arrogant, presumptuous, 
vain, haughty, conceited. 
Indbildt, a. imagined, fancied, pre- 
tended, chimerical. 
Indbinde, v. a. to bind, to enwrap, to 
tie ap; to bind (a book). 
Indbinding, en; binding, enwrapping. 
Indblande, v. a. to mix into, to 
mingle, to intermix; — fig, to meddle 
with, to interfere, to intermeddle. 


- nd 


Jnodblanding, en; intermixture; medi- 
ling, interference, intervention. 
—8 et; insight, peep, glance int. 
ndbleefe, v. a. to blow into; fig. to in- 
spire, to suggest, to infuse, to insinuate. 
Jndblesning, en; inspiration, sug- 
gestion. [moveables. 
repo et; furniture, goods, effects, 
ndbore, v. a. to bore into. 
Undbringe, v. a. to bring in; to rex 
der, to yield. 
Jndbringende, a. lucrative, profitable. 
Jndbrud, ef; iousebreaking, breaking 
in, burglary; inroad, invasion, irrup- 
tion; begaae — i et Guus, to break into 
a house. 
Jndbryde (bryde ind), v. mn. to break 
in or into; to enter by force. 
Jndbreende, v. a. to brand, to mark 
with a hot iron, to mark by burning, 
to imprint with burning. 
ndbreending, et; branding. 
ndbuden, a. invited. 
ndbuat, en; inlet. 
nodbuFke, v. a. to bend inward, to 
turn in or down a seam. 
Indbyde, v. a. to invite, to bid to (an 
entertainment). 
Indbydelſe, en; invitation. 
ant pyoetteofteite, et; program. 
nodbygge, v. a. to enclose with buil- 
dings; to build within. citizes. 
an yager, en; inhabitant, abider, 
mdbyrdes, a. mutual, reciprocal; ad. 
mutually, reciprocally. 
anepare, v. a. to bear, to carry in 
ndbgie, v. a. to bend, to bow inward. 
ndbøiet, a. incurvate (leaf). 
nodbgining. en; bending, incurvation 
Moca totscdmbcasterer, en; collector. 
ndeasfere, v. a. to cash, to collect 
money ; to get in, to put in cash. 
Indeasſering, en; collection of money, 
getting in cash, cashing, collection. 
JInddele, v. a. to divide, to divide into 
shares; to classify; do distribute, to ar- 
range, to regulate. 
Jnddeling, en; division, distribution, 
sharing, classification. 
Inddelingsgrund, en; principle of di- 
vision or classification. 
nddige, v. a. to embank. 
nddiqning, en; embankment. 
nddrage, o. a. to draw in, to call in 
money; to confiscate. 
nddragelfe, em; confiscation. 
nddrete, v. a. to turn in. 
nddreven, part, driven into; collected, 
gathered. [to absorb. 
Inddrikke, ©. a. to imbibe, to suck, 


Ind 


Inddrive, v. a. to drive in; to ram 
in; to collect, to gather, to call in 
(debts); to levy (taxes). 
jnddcivning, en; driving, gathering, 
collecting; collection, levying (of taxes). 
Jnddrypning, en; dropping, instillation. 
jnddryppe, vo. a. to drop in, to instill. 
Jnddysfe, o. a. to hush, to lull. 
inde, ad. within; langt -, far up (in 
the heart of the country); holde fig -, 
to keep within doors. 
indebrænde, o. a. to destroy life by 
burning; v. n. to perish in the flame. 
Indefryfe, o. n. to freeze in; to freeze 
fast, to be bound with ice; to be 
‘rozen up. 
Indehaver, en; holder, possessor. 
ndebolde, o. a. to contain, to com- 
»rehend, to comprise; to hold in, to 
‘estrain; to withhold. {hem in. 
ndeElemme, o. a. to squeeze in, to 
ndeluFFe, vo. a. to lock, to shut in; 
o lock up, to enclose; to confine, to 
ncompass. 
ndelulPe, ef; inclosure. 
ndeluPning, en; locking up, locking 
a, shutting in, confining. 
nden, ad. within; = faa Dage, within 
aw days. , 
ndenbyes, a. of this city or of this 
>wn, belonging to the town. 9» 
idenfor, ad. on the inside, within. 
renfra, ad. from within. 
ideni, ad. in the inner parts, in the 
wide, within. 
idenlandſt, a. domestic, native, in- 
genous, home; - Handel, home trade; 
2 Planter, indigenous plants. 
denom, ad. along the inside. 
denrigs, a. within the realm. 
idenfEjcers, ad. along the shore, close 
the shore, inside the reef or 
eakers. (ternally, intrinsically. 
dentil, ad. on the inside, within, in- 
denvolds, ad. within the walls. 
dere, a. inner, interior, inward. 
derdeel, en; inner part, interior. 
derflade, en; inner surface. 
derFjole, en; inner garment. 
berlig, a. inward; intimate; tender, 
arty; fervent, ardent. 
yerligbed, en; cordiality, hearti- 
ss; fervour, ardour. 
yer(t, a. superl. inmost, innermost, 
. Stuen, at the farther end of the 


m. 

yerfte, s. the innermost or interior 
+t; SRigets -, the heart of the king- 
n; Hiertets -, the inmost recesses 
the heart, the heart’s core. 


Ind 153 


Inderſte, en; lodger (with a peasant), 
undertenant, inmate. 
Indeſidde, v. a. i Udtr, — med, to retain 
in one’s hands. 
apndeftnven, en; keeping the house. 
ndeflutte, o. a. to shut, to lock up; 
to surround, to hem in. [served. 
ande uttet, part. locked up; fig. re- 
ndeftaae, v. n. to be deposited (of 
money); to answer for, to warrant, to 
be responsible or answerable for, to 
be surety for, to guaranty. 
ndeværende, a. present, current. 
nder, en; table of contents, index. 
ndfald, et; falling in; ‘rruption, in- 
vasion, incursion, inroad; conceit; 
fancy, sally, flash of wit; bvor kunde 
De face et faabant -, how could you 


think so, how could you take such a 


thing into your head? 

Indfalde, vo. n. (falde ind) to fall in or 
on; hans Fodſelsdag falder paa en Mans 
bag, his birthday falls on a Monday. 

Jndfalden, a. shrunk, emaciated. 
ndfalospunPt, et; point of incidence. 
ndfaloevinfel, en; angle of incidence. 
ndfalfe, v. a. to joint into, to mor- 
tise; to put or set in. 

—RX en; entrance, entry. 

ndfatning » en; border, frame, edge; 
enchasing; setting in; case (of jewels) ; 
setting (of a stone). 

Indfatte, v. a. to border, to edge, to 
enchase; to set in, to lace. 

Jndfile, v. a. to file in. 

Jndfinde fig, v. pr. to appear, to at- 
tend, to arrive at the appointed place, 
to make one’s appearance. | 

Sndflaade, o. a. to float in. 

Jndfletning, en; interweaving, plaiting. 

Jndflette, .v. a. to interlace, to inter- 
weave, to plait into, to intwine, to 
twist into. 

Inolilbe, wv. a. to interline, to insert, 
to put in, to thrast into. 

Jndflyde, v. nu. to flow in, to drift in; 
lade et Ord =, to put in a word 

Jnofiyvelfe, en; influence. 

ndflye, v. n. to have recourse to. | 

Jnoflytning, en; moving into a house. 
Indflytte, v. n. to enter a house, to 
remove into a house. 

Jndfordre, wv. a. to collect (debts); to 
gather; to demand, exact, require; to 
summon. [recovering, gathering. 
Jndfordring, en; collecting; summons, 
malere, v. a. & r. to wrap up. 

ndfragt, en; freight into a place. 

Jndfrede, v. a. to enclose, to fence in. 
Indfredning, en; enclosing. 


/ 


154 Ind 


Indfrie, v. a. to redeem, to recover a 
pawn. 

“jndfrielig, a. redeemable. 

“jndfrielfe, en; redemption, recovery. 

<Jndfrosfen, a. frozen up, congealed; 
icebound. 

Indfryſe, ©. m. to freeze up; to be 
ice-bound. [joint into. 

Indfalbe, v. a. to put or set into, to 

‘Jndfajte, ©. a. to fasten, to fix into; 
to take m lease of. 

Jnofæjftning, en; fastening etc.; fine 
on renewing a lease. 

Jndfødning, en; native. 

Judfødsret, en; right or privileges of 
natives; naturalization. 

ndfsdt, a. native, indigenous, natural. 

Jndføre, v. a. to import; to introduce; 
to bring or lead in; to usher in; to 
bring in use; to insert, to enter into; 
-i et Regnſtab, to enter in an account. 

Indfsrelfe, en; introduction; impor- 
tation; ushering in. 

Indforſel, en; importation (of goods); 
execution (of one’s property); seque- 
stration; gjøre -, to seize upon one’s 
goods, to sequestrate. 

Indforſelsdom, en; warrant of se- 
questration. 

Indforſelsforretning, en; act of se- 
questration. 

roll add en; import duty. 
ndgaae, v. n. to goin, to enter; to 
present (a petition); to accede; han 
vilde iffe = paa disſe Forflag, he would 
not accede to these proposals. 

Indgang, en; entrance, entry; intro- 
duction, access; beginning; finde - §08, 
to find favour with (a person). 

andsengepenst, pl. entrance-money. 
ndgangefeddel, en; entrance-ticket; 
ticket of admission. 

roland bala en; inaugural discourse. 
ndgangstold, en; import duty. 

rite ba halt a. retired, solitary. 
ndgetogenbed, en; retired or soli- 
tary life, reservedness. 

Jndgjerde, vo. a. to hedge in, to en- 
close, to fence with an enclosure. 

Indgjerdelſe, en; hedging in. 

Jndgift, en; dose. 

Jndgive, v. a. to give, to deliver in, 
to present; to inspire with, to suggest 
to; to administer (medicine). 

LNS REN en; inspiration, suggestion. 
ndgivning, en; giving in etc., pre- 
sentation. 

— v. a. to rub in. 
ndgnidning, en; rubbing in. 

Jndgrave, v. a. to engrave (in stone); 


Indb 


to hide (in the earth); — ſig i Hsien, to 
earth in the hill. 

Jndgreb, et; encroachment, usurp3- 
tion; gjøre - i, to encroach upon, to 
intrench upon. [upos. 
ndgribe, v.a. to encroach, to intrench 
ndgroe, vo. a. to grow into. 
ndgroet, part. grown; fig. inveterate, 
deeply rooted; habitual. 

Jndgreendfe, v. a. to bound, to li- 
mit, to circumscribe. 

Indgrændsning, en; limitation. 

Undgrefte, o. a. to inclose or sur- 
round with a ditch. 

Jndgyde, v. a. to pour into, to cast 
in, to infuse, to instill; to inspire with. 

Indhage, v.a. to hook, to fasten with 
a clasp or hook. [ with. 

Indhale, v. a. to haul in, to come up 

Indhamre, o. a. to hammer in. 

meen en; inner harbour. 
ndbefte, v. a. to stitch, to sew in. 

—— en; sewing in. 
ndhegne, v. a. to fence in, to hedge 
in, to enclose. 

Jndbegnet, a. hedged in, enclosed. 

Jndhegning, en; enclosure, fence, 
hedging or fencing in. 

Jnobente, v. a. to overtake, to outrun, 
to come up with, to fetch in, to gu to 
meetg to recover; to procure, to obtain. 

be ial en; overtaking ete. 
ndbold, et; contents, tenor, sub- 
stance; fort ~, abridgement, summary. 

Jndholdslifte, en; table of contents. 

Indholdsrig, a. rich in matter, replete 
with matter. 

Indholt, et; pl. ser; timbers of a 
ship, futtocks of ships. 

Indhug, et; gharge (of cavalry). 

ae ugge, v.a. to cut into, to engrave on. 

ndbugning, en; cutting. 

pee — v. a. to hollow, to scoop out. 

ndhylle, o. a. to wrap up, to en- 
velop. 

ad dopa v. a. to put into one’s hands. 
Indhoſt, en; harvest, crop. 

Indhoſte, v. a. to harvest, to gather, 
to house, to get in. 

Indhsſtning, en; harvest, gathering, 
housing, getting in. 

Indianer, en; Indian. 

ad bali a. Indian, from the Indies. 
ndigo, en; indigo. 

Jndigoblaa, a. indigo blue. 

Aaa en; indigo plant. 
ndirect, a. indirectly. 

Undife, vo. a. to cut a passage fors 
ship through the ice into a harbour. 

Ind fe, 6. Indian. 


Ind 


Individ, ef; individual. 

Jndividual, a. individual 

Indiage, v. a. to drive, to chase into; 
- Frygt, to strike with fear, to put 
into fear. 

Indkalde, v. a. to call in; at blive 
indfaldt, to be publicly eulogized; to cite 
or summon. 

Indkaldelſe, en; calling in; summons, 
citation. i 

JndFarve, v. a. to indent, to notch. 

Indkaſte, v. a. to cast or throw in. 

Indkaſtning, en; casting. 

yndig, et; peep into. 

JndEile, v. a. to wedge into. 

JndEjøb, ef; purchase, buying, pur- 
veyance. 

Indkiobe, v. a. to purchase, to buy in. 
Indkj⸗ber, en; purchaser, purveyor. 
Indkiore. v. a. to cart in; to drive in; 
v. n. to ride in (in a carriage). ' 
Indkiorſel, en; carriage-entrance, entry, 
avenue, approach; carting in. 

ndElamre, v. a. to enclose (in brackets). 
ndElamring, en; enciosing. 

ndtlemme, v. a. to hem in, to pinch 
between, to press, to squeese inward. 

Indklemning, en; pinching, pressing. 
Indklemt, a. pinched, squeezed. 
Indkline, v. a. to lute, to fasten in 
some adhesive substance; — et Blad, 
to paste a leaf (into a book). 
SJndFlining.-en; fastening. 

SIndPlede, ©. a. to array, to invest, to 
dress; to dress up; to give a (gracious) 

_ turn (to a story). . 
Indklædning, en; imbellishing, ador- 
ning, investing. 

Indkneben, a. narrow, strait, close, 
straitened, constrained. 

Indknibe, v. a. to pinch, to squeeze 
in; to limit, to confine, to restrain, to 
retrench. | 

gndfnibning, en; pinching. 
nd€nuge, ©. a. to squeeze in. 

JndEnytte, v. a. to tie up in. 

JndPoge, v. a. to boil down; v. n. to 
boil away, to evaporate by boiling. 

JndPogning, en; boiling away, les- 
sening. 

Indkomme, v. 2. to come in, to enter, 
to get in; - med, to address, to deliver, 
to present (a petition). 

Indkomſt. en; income, revenue. 

Indkomſtſkat, en; income tax. 

Indkredſe, v. a. to encircle. 


Indkrybe, v.n. to creep into; to shrink. 


Indkrybning, en; creeping into; shrin- 
i {to shrink, to wrinkle. 


g: 
Indkrympe, v. a. to spunge (cloth); 


Ind 155 


Indkræœve, v. a. to demand, to exact, 
to coliect, to gather (taxes). 
anerreconing, en; collecting. 

nodPr¢ben, a. shrunk, wrinkled. 

Indlaan, ef; borrowing. 

Indlade, v. a.’ to let one in or enter, 
to permit entry, to admit; — fig i, 
to engage one’s self in; to join with, 
to meddle w-:th; to enter (into a con- 
re datelte to load (a ship). 
Jndladelfe, Jndladning, en; admis- 
sion, admittance; letting in. 

Jndlagt, a. laid into, put into, en- 
closed; inlaid, checkered. 

Jndland, gt; inland, interior (of a 
country). [to introduce, to usher in. 
Indlede, v.a. to lead, to conduct into; 
Indledning, en; introduction; prefa- 
tory discourse; leading etc. 

Indleie fig, v. pr. to hire, to take 
lodgings. 

Jndlemme, v. a. to incorporate, to em- 
body, to join, to unite, to associate. 
Jndlemmelfe, en; incorporation, union, 
association. 

— v. a. to deliver, to present. 

ndlevering, en; delivering. 

Indliſte, vo. a. to get in by stealth; ~ 
fig, to creep, to slip in. 

Indlodde, v. a. to solder in. 
Indlodſe, v. a. to pilot in. 
Indlogere, v. a. to lodge; - fig, to 
take lodging. [to decoy in. 
SJndloPPe, v. a. to draw in, to allure, 
Indlukke, et; enclosure. 

Indlukke, v. a. to enclose, to let one 
in through a door. 

Jndlyfe, v. n. to be clear, to be ap- 
parent or evident. 

Indlyſende, a. clear, evident, manifest. 
Jndlæg, et; enclosure. 

Jndlægge, v. a. ta enclose; to lay in, 
to put in; to inlay (iron, steel); to 
make joiner's work, checkered work or 
marquetry; = et Ord for En, to put in 
a word for one; — fig re, to acquire, 
earn or gain renown.  ([(of soldiers). 

Indlæggelſe, en; quartering, billeting 

Sndlegning, en; inlaying; taking in 


or up. 
Jndlending, en; native. 
Jndlænge, v. a. to link together. 
Jnodlgb, et; mouth (of a river); en- 
trance (of a harbour). 
Jndigbe, o. n. to run in; to enter (a 
harbour); to happen, to occur. 
Jndigfe, v. a. to recover, to redeem; 
to ransom. 
Jndløsning, en; redeeming, redemp- 
tion, freeing. ” 


156 - Ind 


Jndløsningsret, en; right or power of 
redemption. 

Indmad, en; bowels, entrails; giblets 
(of a goose etc.) ; pluck. 

Indmane, v. a. (law term) to serve a 
writ (on a debtor), to prevent his ab- 
sconding. 

Jndmelde, v. a. to report, to propose 
for admission into a society. 

anbmurore, o. a. to plant by mudding in. 
nodmure, o. a. to immure, to wall, to 
inclose within a wall, to mason in. 

Jnomuring, en; immuring, walling. 

Jndnagle, v. a. to fasten by a nail, to 
drive in. , 

Jndoculere, o. a. to inoculate. 

ring, en; inoculation. 
ndpakke, v. a. to pack up; to make 
up into a bundle; = fig, to wrap one’s 
self 8 

anepa ning, en; packing up. 
ndpas, ef; access, entrance, admit- 
tance; encroachment. [one another. 
Jndpasfe, v. a. to fit in, to joint into 

Undpasfere, v. n. to enter, to go in; 
to arrive (as a traveller). 

Jndpine, v. a. to pinch, to squeeze in. 
Jndplanke, v. a. to enclose with planks. 
Undplante, v. a. to implant; to in- 
graft; to transplant. [ planting. 
Jnoplantning, en; implanting; trans- 
Jndpiøie, v. a. to plough into. 

nopooel v. a. to ingraft, to inoculate. 
ndpodning, em; ingrafting, inocu- 
lation. [smuggle goods. 

Jndprabtifere, v. a. to dun in, to 
Indpramme, v.a. to carry in (in lighters). 
Indprente, v. a. to imprint, to im- 
press, to fix in the mind. 
dead adie en; imprinting. 
ndpresfe, v. a. to press, to squeeze 
in, to cram into. 
ndpresning, em; pressing. 

ndpribbe, ©. a. to prick into. 
ndproppe, v.a. to stuff, to cram with. 

— et; impress. 

ndpræge, v. a. to stamp on, to imprint. 

Jndprægning, en; stamping, imprin- 

ing. 

Indpræœke, v. a. to urge by incessant 

reaching; to impress on. 

Jnvputte, v. a. to put into. 

ndpæle, v. a. to enclose with stakes, 
to palisade. ete. 

Jndpæling, en; enclosing with stakes 
Jndqvartere, v.a. to quarter, to billet 
soldiers, to assign quarters, to lodge. 
Jndqvartering, en; quartering etc.; 
soldiers quartered. 

Indraabe, o. a. to call in. 


Ind 


Indramme, oc. a. to ram in, to drive 
into the ground. 

Sjndre, a. inner, interior, internal; s. 
inside (of a house). 

Indreifende, en; passenger arrived. 
—R v. a. to overtake (by running). 

ndrente, v.a. to yield profit, to bring in, 
to render. 

Jndretning, en; disposition, arrange- 
ment; contrivance, institution, regu- 
lation. 

Jndrefte, v. a. to arrange, to dispose, 
to contrive ; to put in order, to adjust, 
to accommodate, to settle; — fig efter, 
to go by, to follow. 

Jndride, v. ». to ride in; to enter on 
horseback; oe. a. to ride round (a 
field). [riding etc., entry. 

ndriden, en; entrance (on horseback); 
ndridfe, v. a. to scratch on. 
ndridening, en; scratching. 
ndringe, v. a. to call in by a bell, 
to ring in; to Ting (swine). 

nor ingning, en; ringing in. 
ndrode, v. a. to root in; — fig i, to 
entangle one's self in disagreeable 
matters. 

—RX v. a. to roll in. 
ndrullere, v. a. to enrol. 

Indrullering, en; enrolment. 
Indrykke, v. a. to march into, to enter; 
to insert in the newspapers. 
Indrykning, en; marching into; inser- 
tion; entrance, 
ajnveynie v. a. to gather, to pucker. 

ndrynEning, en; gathering. 

Jndrømme, vo. a. to grant, to admit, 
to allow, to concede, to yield. 

Indrommelſe, en; concession, cession, 
allowance. 

Indſalte, v. a. to salt, to pickle. 
Jndfaltning, en; salting. 

Jndfalve, o. a. to anoint, to embalm. 
‘Indfamle, ov. a. to gather, to collect; 
to lay up (a store). 

Jndofamling, en; collection, gathering. 
Indſanke, wv. a. to gather, to collect. 
“Indfat, part. installed, established, ap- 
pointed, constituted. 

Jndfats, en; stake (at cards, at play). 
Indſee, v. a. to see, to perceive, to 
understand, to conceive, to be sen- 
sible of. 

Jndfeende, et; superintendence; in- 
spection, care. 

Indfeile, o.n. to sail in, to enter a port. 
Jndfeiling, en; entrance (of a harbour). 
—B v. a. to send in, to remit. 

ndfendelfe, en; sending in, remittance. 

Jndfidder, en; undertenant, inmate. 


Ind 


Indſtgelſe, en; objection, protestation, 
exception, remonstrance. 

Jndfigt, en; insight; skill, intelli- 
gence, penetration, sagacity, under- 
standing, thorough knowledge. 

Undfigtsfuld, a. intelligent, skilful, 
judicious, knowing. 

— v. a. to entrench. 
ndfFibe, v. a. to embark, to get or 
put on board; to ship (goods). 

JnodfFibning, en; embarking, shipping, 
embarkation, shipment. 

Indſtikke, v. a. to send in. 

Indfkride, v. n. to fall in, to give way. 

JndfØridning, en; falling in. 

Indfkrift, en; inscription. 

Indſtrive, v. a. to inscribe, to write 
in, to book, to enter; to enroll, to 
note, to register; - fig, to enter one’s 
own name; lade fig = med Pojften, to 
book one’s self at the post office. 

Indſtrivning, en; entering, noting in 
a book, enrolling; matricalation. 

Jndf€rivningspenge, pl. booking-fee ; 
matriculation-fee. 

Indſkrue, v. a. to screw into. 

JndjEruening, en; screwing. 

Indſtrumpe, o. a. to wrinkle, 

‘ shrink in. 

Indſtræœnke, v. a. to restrain, to con- 
fine, to limit, to circumscribe, to 
bound. 

Indſtrænket, a. of a confined intel- 
lect, of narrow views; et meget — 
Hoved, a shallow brain, a mean or 
narrow wit. 

JndftrænEning, en; confinement, li- 
mitation, restriction, circumscription. 

Indſtud, et; advance-money, entrance 
fee, share; contribution, quota. 

— — en; sliding bed. 
ndfPudt, part. put in, advanced; in- 
terpolate 

JndfFyde, v. a. to advance money} to 
inspire with, to suggest to, to interpolate ; 
to batter down with shot; — fig under 
en hoiere Domftol, to appeal to a 
higher tribunal 

Indſkydelſe, en; inspiration, suggestion. 

UndfFylle, v. n. to rush, to pour in; 
v. a. to wash in or upon (of the sea). 

Jndffære, v. a. to cut in, to carve. 

Indfkæring, en; cutting, incision. 

UhdfFerpe, o. a. to inculeate, to en- 
force, to press, to urge on, to impress 
by admonition. 

Indſtæœrpelſe, Gndferpning, en; in- 
culcation, enforcement, urging. 

Jndflaae, v. a. to strike in, to beat into; 
to drive in by beating; to ram in; to 


to 


W 


Ind 157 


break, to smash (a door, a window etc.), 
to beat in. 

Sndflagte, o. a. to kill cattle for salting. 

Jndflagtning, en; killing etc. 
ndflibe, v. a. to grind in. 
ndfluge, v. a. to swallow, to gulp 
down, to absorb. [a slumber. 

Indſlumre, v. n. to fall asleep or into 

Jnoflumret, part. fallen asleep; fig. 
dormant (passion). 

Indſlutning, en; shutting up, inclo- 
sing, surrounding, confinement. 

Jndflutte, v. a. to shut in, to lock up, 
to confine; to include, to comprise; 
to surround, to environ; to invest, to 
hem in; to encompass (a city). 

Indſlynge, v. a. to sling in, to twist 
in, to tangle. 

‘ind(lyngning, en; slinging, twisting. 

‘ine(laebe, v. @. to drag in. 

Jntflænge, v. a. to fling, to hurl in. 

‘inojlere, v. a. to veil, to shroud. 

Indſmeltning, en; melting down. 

Indſmelte, v. a. to melt down. 

Indſmigre flig, v. pr. to insinuate 
one’s self, to ingratiate one’s self by 
flattery, to curry favour, to wheedle 
one’s self into. 

Jndfmugle, v. a. to smuggle in. 

Indſmugling, en; smuggling in. 

Jndfimgre, v. a. to smear or rub with an 
ointment, to grease, to anoint. 

Indſmorelſe, en; smearing or rubbing 
with an ointment. 

v. a. to narrow, to straighten. 
ndfnevring, en; narrowing. 

Indſnige, vo. a. to steal in, to smuggle 
in; - fig, v. pr. to creep in, to enter 
secretly, to insinuate or to wheedle 
one’s self into one’s good graces. 

Jndfnit, et; incision, carving, cutting, 
notch. 

—351* ©. n. to ensnare. 
nojnere, ©. a. to lace, to twist to- 
gether, to entangle. 

51 ofngring, en; lacing. 


4 


ndfoue, v. n. to fall asleep. 

nojpinde, v. a. to enclose in a web; 
- fig, to spin its cocoon (of silkworms). 
Indſprange, v. a. to burst or to force 
open. 
Indſprængt, part. variegated, of mixed 
colour. 
Indfprgite, o. a. to inject with a sy- 
ringe, to squirt into, to syringe in. 
Jndfprøitning, en; injection, squirting. 
Indſpænde, o. a. to buckle, to clasp. 
Indſpœrre, ov. a. to shut up, to con- 
fine, to lock up; to imprison, to cage, 
to encage. 


158 Ind 


Indſpœrring, en; confining, confine- 
ment, imprisonment, caging, locking up. 
Jndftage, v. a. to stake in, to enclose 
with stakes. 

ndftalde, vo. a. to stall. 

ndftaldning, en; stalling. 

ndftampe, o. a. to stamp, to beat 
into, to ram down, to drive in. 

pnt temple v.å. to stamp on, to impress. 

ndftevne, v. a. to cite, to summon.. 
ajnbiteoning, en; citation, summons. 

nodftifte, o. a. to institute, to found, 
to establish. [ establishment. 
snomtifeelte, en; institution, founding, 

noftige, v. a. to mount into, to step 
in, to get in. 

Indſtikke, v. a. to put in, to pocket, 
to put up, to put into the pocket, to 
thrust in. . 

Indſtille, v. a. to present to, to sub- 
mit; — fig, v. pr. to appear, to make 
one’s appearance; Sammerberren har 
-t ham, the chamberlain has proposed 
him (to the minister for this post). 
Jndftilling, en; representation, pro- 

osition, recommendation. 

gud ftopbe, v.a. to stuff in, to cram into. 

ndfirøe, 0. a. to strew among, to sow 
or scatter into; to intersperse. 

Indſtromme, ©. a. to stream in, to 
pour in. 

ndftrømning, en; streaming etc. 
ndftuve, v. a, to stow in, to lay in. 
ndftylBe, v. a. to piece or to patch in. 
noftyrte, v. n. to fall in, to tumble 
down. 

Jndftændig. a. urgent, urging, pressing, 
eager, earnest; ad. eagerly, strongly, 
urgently, earnestly, 

Sndftænge, v. a. to enclose with stakes, 
to bar, to pen, to shut up. 
anofteone, v. n. f. indftevne. 

ndftgde, o. a. to thrust, to knock in, 
to push in, to drive in. 

pnb luge, v. a. to absorb, to suck in. 

ndfugende, a. absorbent. 

Indſugning, en; absorption, sucking. 
SIndfuFFre, o. a. to preserve with 
sugar, to candy. s 
Gndfvinde, o. n. to wear away, to fall 
away, to shrink, to dwindle, to waste 
away, to consume away, to grow lean. 
zndivinding, en; shrinking, wasting. 

ndfvovle, v.a.to fumigate with sulphur. 

Jndfvovling, en; fumigation etc. 
Indſvobe, v. a, to envelop, to wrap, 
to muffle up; — fig, to wrap up one’s 
8 


elit. 
andfvøbning, en; wrapping etc. 
ndfye, ©. a. to sew in, to sew up in. 


Ind 


Indſylte, v. a. to preserve, to cm- 
serve, to pickle; to candy (fruits), 
Jndfyltning, en; preserving, conser- 
ving, pickling of fruits. 


Jndfyn, et; view or peep into; in- 
spection. {lather (the beard). 


andlæbe, v. a. to soap (linen); to 

ndfæben, Jndfæbning. en; lathering. 

Jndfætning, Indfættelfe, en; instal- 
lation, instalment, appointment, in- 
vestiture; establishing, re-establish- 
ment, reintegration ; induction. 

Jndfætte, v. a. to put or to set in; 
to appoint, to install; to establish, te 
constitute, to appoint, to institute, to 
invest; — i Fengfel, to put ia, to con- 
fine, to commit to prison; — til fr 
Arving, to make or appoint a person 
one's heir. 

Indſe, en; lake. 

Jndføle, o. n. to soil, to foul. 

Jndføm, en; inside bem. 

Jndtage, c. a. to take in; to take up, 
to occupy (of space); to take, to 
swallow (of medicine); —en §efining, to 
take or to carry a fortress; to capti- 
vate, to charm, to fascinate. 

Undtagelig, a. that can be taken, that 
may be taken (of fortresses). 

Indtagelſe, en; taking, carrying, oc- 
cupation. 

Undtagen, part. taken, seized, con- 
quered; in love, enamoured; = af fig 
felo, self conceited; — for, prepos- 
sessed in favour of; - imod, prejudiced 
against. 

UJndtagende, a. charming, engaging. 
captivating, fascinating, prepossessing, 
winning. 

ynnrap es ©. a. to mortise in. 
ndtegne, v. a. to note, to write down, 
to enter (in a book). 

Jndtegnelfe, en; noting ete 

Jndtigge fig, v. pr. = i ene @unfi, to 
seek one’s favour by meanness and 
sycophancy. [as; even to. 

Jndtil, prp. to, into; till, until; as far 

Undtilbeens, ad. at gade ~, to be par- 
rottoed or parrot-footed. (with. 
ndtinge, vo. a, = i Koſt bos, to board 
ndtingelfe, en; boarding. 
ndtog, et; entry, entrance; Holde fit -, 
to make one’s entry. 

Jndtogsvogn, en; triumphal car. 

Jndtold, en; import duty. 

Indtrine, v. a. to step in. 

Indtryk. et; impression; mark. 

Indtrykke, 0. a. to imprint, to im- 
press; to press inward. 

Indtræœde, v. a. to enter, to step into 





Sud 


or in; to go in, to appear, to enter; 
to happen, to occur. 

Jndtrædelfe, en; entrance, entering, 
commencing. [ course. 

eee, estale, em; inaugural dis- 
ndtroeffe, v. n. to arrive; to happen, 
to come to pass; to fall out, to occur; 
to be accomplished, fulfilled. 

Indtrække, v. a. to draw in, to pull 
in, to drag in. 

Jndtrænge, v. n. to enter by force, to 
penetrate, to thrust, to intrude; - fig, 
to intrude or obtrude one’s self. 

Indtrængelſe, en; entering by force, 
intrusion. [sive; ad. impressively. 

Navas a. penetrating, impres- 
ndtugte, v. a. to flog into. i 

———— v.a. to force in, to squeeze in. 

ndtægt, en; income, revenue, amount, 
profit ; receipts (of a play, concert etc.). 

Jndtagtsbog , en; book of income, of 
revenue, of receipt. 

SIndteegteFilte, en; source of revenue. 
Undteendt, a. incensed, exasperated ; 
~ gal, farious. 

Indtorre, v. a. to dry in; <8, v. n. to 
be dried up, to shrink, to be exsiccated. 


Jndvaaner, en; dweller in a place, | 


inhabitant. 

Indvalke, v. a. to full in. 

Jevandre, v. n. to immigrate. 

Undvarpe, v. a. to warp in. 

————— ©. a. to summon, to cite. 
ndvende, v. a. to object, to make an 
objection. 

Jndvendig, a. internal, interior, in- 
ward, inner; ad. internally. inwardly. 
undvendige, det; the inside, the in- 

ward part, the interior. 

Indvending, en; objection, opposition. 

Jndverle, v. a. to change, to get in 
exchange, to obtain by changing. 

ndverling, en; changing. 

Indvie, v. a. to consecrate, to inau- 
gurate, to initiate. [inauguration. 

— * en; consecration; initiation ; 

ndville, v. a. to wrap up, to inwrap, 
to infold; fig. to involve or to entangle 
(one’s self). 

Gndvilling, en; folding, wrapping up, 
implication ; fig. entanglement, compli- 
cation. 

Jndvilge, v. a. to consent, to give as- 
sent to, to agree to, to grant, to 
comply with. 
ndvinde, v. a. to wind up; to recover. 
ndvinding, en; recovery. 

Indvirke, v. a. to interweave, to in- 
terlace; to weave in; fig. to influence, 
to operate upon. 


Inf 159 


—— eit} influence, action. 

novife, ©. a. to show in, to usher in. 

novold, en} pl. intestines, entrails, 
bowels; tage -e ub, to pull out, to 
draw out the guts. 

Jndvolbsorm, eng intestinal worm. 

‘Indvorted, a. inward, internal, inner; 
intrinsic, intrinsical; ad. inwardly, in- 
ternally. 

“jnovglte, vw. a, to tumble in, to roll 
in; han -te fig paa ham, he insulted 
him. 

*jn2varve, v.c.to weave in, to interweave. 

“jndvavning, én; weaving. 

Indynde fig, wv. pr. to insinuate one’s 
self, to ingratiate one’s self, to creep 
into one's favour. 

‘intbarte, vc. a. to eat in or into, to 
gnaw into, to corrode, to fret; — fin 
ating, to suppress or swallow one’s 
indignation. 


| Indælte, v. a. to knead into. 


Indeltning, en; kneading. 

Indatſe, v. a, to etch in. 

Indeſe ©. a. to pour in. 

“Jnfanteri, et; infantry, foot-soldiers. 
Infanteriſt, em; foot-soldier. 
Inflammatien, en; inflammation, in- 
Cen ERIOTL, 

information, en; information, instruc- 
tion; give =, to instruct, to give in- 
Firuction. 
<Jnformator, en; preceptor, master. 

informere; © a. to teach, to instruct. 

Jnfufionedye, ef; animalcule (of infa- 
sions), infusoria. 

Ingefær, et; ginger. 

Ingen, pr. no one, nobody, not any; — 
aj tem, neither or none of them; a. 
Do, none, 

Jngenieur, em; engineer, 
Jngenlunde, ad. not at all, by no 
Mcins, Id ho wise. 

Ingenſinde, ad. never, at no time. 

<Jnqen(teds, ad. nowhere, in no place. 

Lingredienta, ens ingredient. 

Jnquifit, em} criminal. 

Linguifition, en; inquisition; enquiry. 
‘Injeriplion, em; inscription. 

Inſeet, ef; insect. 

“Injinuere, v. a, to insinuate; » fig, to 
ingratiate one's self. 

“Jnfoloent, «. insolvent. 

‘jn/pection, em; inspection. 
“intpecteur, em; inspector, overseer. 
“Jnikants, en} resort. [or motion, 
“jnftinet, et; instinct, natural sense 
“jnjtinctmarelig, a. instinctive. 
“jnftitut, ef; institution, academy, edu- 
cational establishment, school. 


160 Inf 


Inftitutbeftyrer, en; master of an 

academy. 

Inftitutbeftyrerinde, en; mistress of 

an academy, of a school. 

Jnftructeur, en; instructor of aspi- 

rants for the stage. [plement. 

Jnftrument, et; ins ent; tool, im- 

aniteumental a. instrumental. , 
nitrumentmager, en; instrument- 

maker. 

anfteur, en; instruction. 
ntegralvegning. en; integral calculus. 

ante igents,en ; intellectuality, intellect. 
nteresfant, a. interesting, entertaining, 

amusing. [interest one's self for. 
anteres €, en; interest; fole — for, to- 
nteresfent, en; associate, partner, 
share-holder. [pany. 
ajnteresfentfeab, et; association, com- 
nteresfere, v. a. to interest, to con- 
_ cern; > fig, v. pr. to interest or con- 
cern one’s self, to be concerned, to 
have a concern. 

Snteresferet, a. interested, covetous. 

Jntet, pron. ind. nothing, nonght; - 

andet, nothing else; nothing but; - 
mindre, nothing less; for =, for nothing. 
ntonere, v. a. to intonate. 

nvalid, en; invalid. 

Jhventarium, et; inventory. 
nvitation, en; invitation. 
nvitere, v. a. to invite, to bid. 
rettefeette, vo. g. to reprimand, to 

reprove, to rebuke, to lecture, to chide. 

Jrettefættelfe, en; reprimand, repre- 
hension, rebuke, lecture. 
tgang, en; labyrinth, maze. 
riſt, en; linnet. 

melange, a. Irish. 


Ja 
flæt, en; woof. 
foleret, a. isolated. 
fop, en; hyssop. 
førængt, a. speckled, spotted. 
fprøite, v. a. tosyringe, to squirt into. 
fpeende, v. a. to buckle. 
scaelit, en; Israelite. 
sfe, en; crown (of the head); sum- 
mit, top. 

—R et; skull bones. 
sfepuntt, et; zenith, vertex, vestical 
point. 

Jftandfætte, o. a. to mend, to repair; 
to put in order, to bring a thing about, 
to adjust, to accomodate; to restore, 
to re-establish. 

Jftandfættelfe, en; mending, repair, 
establishing, adjusting, accomodating. 
ftedetfor, prp. instead of. 
ftemme, o. a. to strike up a song, 


, to join with; to sing together; to 


commence singing; to accord in time; 
to agree, to assent to. 

Iſter, et; fat, suet; hog’s grease. 
fterbug, en; paunch; epigastrium. 
fterfed, a. full of fat. 
fterflomme, en; fat; saim, sain. 
ftermad, en; fat food. 

Jfær, ad. especially, specially , parti- 
cularly, in particular. 

Jtu, ad. broken, in pieces, asundgr; 
breffe -, to break in pieces; hugge -. 
to cut in pieces. [vency, eagerness. 
vet, en; zeal, fervour, ardour, fer- 
verfuld, a. full of zeal, zealous. 
vre, ve. n. to be zealous, to speak or 
act with seal; — imod, to be angry; 
to inveigh against; - fig, to take fire, 
to be transported with anger. 


tlys, et; will-o’the-whisp, Jack o'lan- | Jurig, a. zealous, ardent, eager, ve- 


tern, Saint Elmo's fire, ignis fatuus. 
Jroni, en; irony. 
aronife. a. ironical; ad. ironically. 
trational, a. irrational. 
tre, v. a. to maze; v. n. to err. 
rreguler, a. irregular, anomalous. 
Jrring, en; error, misunderstanding. 
Iſe, v. a. to break the ice, to cut a 
assage through the ice. 
fenbod, en; ironmonger-shop, hard- 
ware-shop. . 
Sfenfarve, en; iron-colour. 
Iſengraa, a. iron-gray. 
ſen kram, en; hardware. 
fenErcemmer, en; hardwareman. 
JfPjenke, v. a. to pour in, to fll 
(some drink). 
Ifticenkning, en; filling of drink. 
ffrue, v. a. to fasten with a screw. 
slandfe, a. Icelandic. 


hement, passionate, exasperated; soon 
angry; ad. zealously, vehemently ete. 

Jvrighed, en; ardour, seal, eagerness, 
vehemency. 

SvcerEfcette, ev. a. to execute, to put 
in execution, to bring about, to carry 
into effect, to cause to be done. 

—D a. practicable, feasible. 

veerP(cettelighed, en; practicability, 
feasibility. 

toda aber ale en; execution. effecting. 

6vrigt, ad. besides, moreover, as for 

‘the rest. 


Jod. 


Ja, ad. yes; yea, ay; —vel, —vift, cer- 
» yes certainly; indeed! to be 





Sab 


sure! = endog, nay, nay also, what is 
more. 

Jabroder, en; one who assents to 
every thing; one who says yes; com- 
plier, flatterer. ominican. 

Jacobiner, en; Jacobin, White-Friar, 

adder, en; tattle, babbling, prattling. 

addre, v.#. to prattle, babble, chatter. 
ag, et; hurry, hubbub. 

age, v. a. ¢ un. to chase, to hunt, to 
sport, to course (ahare); to tear along, 
to gallop; = bort, ud, to drive away, 
to turn out; — efter, to hunt after, to 
pursue; — forbi, to run by, to sweep 
by; — paa §lugt, to put to flight; - 

jennem Livet, to run through the body 

with a sword); — Bildtet op, to start 
game. (pursuing. 
sagen, Jagning, en; chasing, hunting; 

ager, en; chaser; small jib, fiying 
jib; bow-chase (gun). 

—— sm en; flying or small jibboom. 

agerfald, et; jib-haliard. 

egerport, en; chase-port. 

agetrosfe, en; small hawser. 

agt, en; yacht. 

agt, en; chase, hunting, sport, sporting, 
venery, right of killing game, shooting 
party, hunt. 

eters a. fit for the chase. 

agtbetjent, en; hunting-officer, hunts- 
man. 

ask bog: en; book on field sports. 

agtbøsfe, en; gun for the chase. 

Jagteier, en; one who has the right 
of killing game. 

— — en; sportsman. 

agtembede, ef; employment in the 
royal hunt. 

Jagtflint, en; fowling-piece. 
Jagtforordning, en; ordinagce concer- 
, ning the chase. 

Jagtfribed, en; right of killing game. 
et ii en; bird trained for sporting. 

agtfélge, et; hunting retinue, hunting 
party. 

agtgreendfe, en; boundary of a chase. 

anthett, en; hunting-horse, hunter. 
agtborn, et; hunting horn, bugle horn. 
agtbund, en; hound, sporting-dog. 
agtbuus, et; sporting-house, hunting 
lodge or box. 

SJagtiunker, en; hunting-page, gentle- 

—— pl. hunting apparel. 
agtEledning, en; hunting apparel, 
hunting dress. 

—— en; hunting-knife. 
agtPrudt, et; powder for shooting 


game. | 
Jagtkyndig, en; skilled in field sports. 
Danſt⸗Engelſt Ordbog 


man of the chase. | 


Ser 161 


agtiyft, en; love of the chase. 
agtmaleri, et; hunting piece. 

agtord, et; sporting term. 

agtorden, en; hunting order; chasing 
order (at sea); order of knighthood con- 
ferred by some princes on their fol- 
lowers ot the chase. 

JaqtrediFab, et: sporting implement. 
agtret, en; right or privilege of the 
chase 

Jagtſabel, en; hunting saddle. 

Jagtiag. en; sult under the gamo laws. 

—* et; bonting party. 
eqgtiPrig, et; whooping, hallooing. 

—330 et; javelin, boar-spear, 
agrfloft, ef} royal hunting castle, hun- 
ting lodge. 

Jagttaſte, en; sportman's bag, pouch. 

Jågttid,en; venison-time, hunting BRS On. 

Jagtvant a. trained to the chose. 
aqtvoqn, fi; hunting-carriage, 
agtvel, en; road for the use of chase, 

Sagtveir; eC; shooting weather, 

Jeaqtvafen, ef; renery, huntamanship, 
sporting matters, 
aFEe, en: jacket, jerkin. 

Jambe, en; iambic. 

Jammer, en; wailiog, misery, calamity, 
lamentation, wretchedness. 

Jammerdal, en; vale of tears or of 
sorrow. 

Nemec en; lamentation. 
amtmerleie, et; bed of sorrow. 

Jammerlig, a. pitiful, pitiable, mise- 
rable, deplorable, wretched. 

— —— ang, en; doleful ditty. 
ammerf€cig, et; lamentation, Jamen- 
table cry; doleful cry, wail. 

SJamre, v. n. to lament, to bemoan, to 
bewail; - fig, to lament one’s self, to 
bewail. . 

— en; lamenting, bemoaning. 
an, en; cuckold, the having no tricks 
at cards; gjøre -, to slam one. 
anitſchar, en; Janissary. 
anuat, en; January. (marriage. 
aord, ef; word, consent, promise (of 
apanf?, a. Japanese. 
aff, en; rag, tatter. [sully, soil. 
afte til, ©. a. to rumple, to ruffle, to 
asmin, en; jasmine, jessamine. 
afpis, en; jasper. 
eg, pr. I; - felv, I myself. 
etn, et; iron. 
ernaare, en; vein of iron ore. 
ernagtig, a. ferruginous, ferreous. 
ernaldet, en; iron age. 
ecnarbelde, ef; iron-work. 
ertnbaand, et; iron-band or hoop. 
ernbane, en; railroad, railway. 


44 


162 Ser 


SJernbeflaaet, a. iron-bound, mounted 
with iron. [ ting. 
bated ed et; fron-work, iron moun- 
ernbliP, et; ironplate; sheet irdn; 
iron tinned over, tinplate. 
SJernbolt, en; iron-bolt. 
‘Jernbunden, a. bound about with iron, 
Jernbyrd, en; iron-test, fire-ordeal. 
etnerts, et; iron-ore. 
etnfang, et; iron tool, iron utensil. 
ernfarve, en; iron-colour. 
etnftilfpaan, en; filedust, iron-filings, 
irondust. 
erngicter, ef; iron railing or grate. 
erngrube, en; iron mine. 
ernboldig, a. ferruginous. 
ernbammer, en; iron-hammer, iron- 


ernbandler, en; dealer in iron, iron- 
ernbytte, en; 
work, iron-forge. 
ernfram, et; iron-ware, hard-ware. 
ernErampe, en; crampoon. 
Jernkræmmer, en; ironmonger. 
ernicenEe, en; iron-chain. 
ernokker, et; iron ochre. 
ernoplgsning, en; solution of iron. 
etnoun, en; furnace for melting the 
iron-ore; iron-stove. 
ee en; iron plate, sheet-iron. 
etnprgve, en; trial of the quality of 
iron; ordeal of hot iron. 
ernredf€ab, et; iron tool. 
etnring, en; iron-ring. 
etnfeng, en; iron bed. 
ern{Paitet, a. iron handled. 
ernfEinne, en; iron-band, iron-tire, 
iron-rail. 
Jernfkriin, et; iron-box. 
— en; taste of iron. 
ernf{med, en; blacksmith. 
ernf{meltning, en; smelting of iron ore. 
ernftang, en; iron-bar, iron-crow. 
etnftcerP, a. strong as iron. 
ernftgber, en; iron-founder. 
ernitøberi, et; iron-foundry. 
—3 en; Japan blacking. 


forge. 
Jernbane en; iron-trade. [monger. 


iron-foundery, iron- 


erntraad, en; iron-wire. 
erntgi, Jernredf€ab, et; iron tools. 
Jernurt, en; vervain, vervine, pigeon- 
grass. 
ernvare, en; iron-ware, hard ware. 
ernvægge, en; iron-wedge. 
ernveerl, ef; iron-work, iron-forge. 
ernværktoi, et; iron-tool, iron-imple- 
ment. 
Jerpe, en; hazel grouse. 
ane et; prodigy, miracle, wonder. 
eſuit, Jefuiter, en; Jesuit. 


Yor 


Jefuiterorden, en; society of Jesus, 
order of Jesuits. 
Jefuitife, a. jesuitical. 
Jette, en; giant. [Norway], 
—— la hae em; mountain caverns (ia 
etteftig, en; war with giants. 
Jettefvinde, en; giantess. 
Jetteflegt, en; giant race. 
Jetteftue, en; sepulchral chamber in 
a cairn. (open. 
— a. even, smooth, level, plain; 
evnaldcende, a. contemporary, of the 
same age. 
lal et; equinox; equinoxial. 
evne, v. a. to level, to smooth, to 
make even, to lay flat. 
Jevnføre, v. a. to compare, to confer. 
—— en; evenness, smoothness, 
evning, en; levelling, smoothing; com- 
peer, comrade. 
Jevnlig, a. frequent, usual, ordinary, 
ad. frequently, commonly. 
enue s. pl. equals, match. 
eonmaal, et; symmetry. 
— ad. in a parallel line. 
0, ad. yes, yea; to be sure; - fer - 
bedre, the sooner the better; — mere - 
bedre, the more the better; = vift, yes 
indeed. 
obanniterorden, en; Order of St. John. 
ohanniterridder,en’; knight of St.John. 
obannisbeer, et; currant. 
Jobannisbrgd, ef; John’s bread. 
olle, en; yawl, jolly boat. [ along. 
ole, v. n. to row; = afited, to brash 
ollebloP, en; single block. 
ollebom, en; boat-davit. 
omfru, en; virgin, damsel, maid; 
rammer (for paving); Jomfru A, Miss A. 
omfrucgtiq, a. effeminate. 
omyrubuut, et; lady's bower. 
omfcubont, en} virginity, maidenhead 
omfrudragt, en; dress of a maiden. 
Jomfruelig, a. virginal, maidenly. 
Jomfrubuus, ef; brothel. 
— en; girlish play. 
omfrulevnet, et; girlhood. 
—— ef} abduction of a virgin. 
omfrurever, en; ravisher of a virgin 
omfrujtand, en; maidenhood. 
omyruftaevne, ef; meeting of girls. 
——— UOPE en; first swarm of 8 
Sehire. 
Jomfrubonning, en} virgin-honey. 
JomfruFlojter, ef; asylum for unmar- 
ried ladies. 
Soro en & et; virgin-wax. 
ero, en} earth; soil, land. 
erbaand, em) gnome. 
Jordart, ems soil, ground. 





Jor Suf 163 


7 


'ordbeeg, et; bitumen, asphalte, fos- | SJordPifte, et; parcelling of grounds. 


sil pitch. ordfyld, en; ground rent, land-tax. 
lordbelte, ef; zone. ordsmon, et; soil, ground. 
lovdbefOrivelfe, en; geography. ordepaaPaftelfe, en; ceremony of 
‘ovdbeboer, en; inhabitant of the earth. | casting earth upon the coffin at burials. 
iordbrand, en; subterranean fire. sorofids, en; point of land. 
'ordbrug, et; agriculture, husbandry. | Jordftrøg, et; climate, region. 
‘ordbeuger, en; farmer, agriculturist. | Jordfvamp, en; mushroom. 

iordbund, en; soil, ground. Jordfvælg, et; pit. 

ordbunke, en; hillock, lump of earth. sJordtunge, en; neck of land. 
‘ordbeer, et; strawberry. (tree. | Jordvceg, en; earthen wall. 


lordbærtræ, et; arbute, strawberry- | Jordvært, en; land plant. 

forddrot, en; proprietor, lord of aj Journal. en; day-book, diary, journal. 
nanor. Journalift, en; journalist. 

orddyrker, en} husbandman, farmer. supe en; Jubelf€cig, et; jubilation. 
‘orddyrEning, en; husbandry, farming, | Jubelaar, et; year of jubilee. 


agriculture. . supeltett, en} feast of jubilee, jubilee. 
‘orde, v. a. to bury, to intomb, interr, | Jubilere, Juble, v. n. to judilate, to 
'ordefærd, en; burial, funeral. rejoice. 

ordegods, ef; lands, estates, landed | Juleaften, en; Christmas-eve. 
»roperty. [estate. | Juleblus, et; Christmas bonfire. 
‘ordefendom, en; landed property, | Julebul, en; person at Christmas merry 
‘ordeter, en; landed proprietor. makings in the guise of a stag. 
‘ordemodet, en; midwife. Juledag, en; Christmas-day. 
ordemoderFunft, en; midwifery. Julefeft, en; feast of Christmas. 
orderige, et; the earth. ¢ ulegave, en; Christmas box. 

ordfald, et; sinking of the earth. ulegilde, et; Christmas party. 
ordfarve, en; earthly colour. uleglæde, en; Christmas merry making. 
ordflade, en; surface of the earth. ulebgitid, en; Christmas festival. 
lordforhgining, en; small hill, terrace. ulePage, en; Christmas-cake. 
ſordhals, en; isthmus, neck of land. | Juleleg, en; Christmas-play, yule games. 
lordhgi, en; rising ground. Julemcerber, pi. Christmas prognostics 
ſordiſt, a. earthly, terrestrial; worldly- | of the weather; prognostics in general. 
minded. Juleoffer, et; Christmas offering to the 
fordbielder, en; vault under ground. parson. 

lovdEjøb, et; purchase of ground. Julepfalme, en; Christmas hymn. 


fordPlode, en; ball of the earth, globe. | Julereife, en; Christmas journey. 
lordkloft, en; fissure or cleft in the | Julefang, en; Christmas-hymn. 


earth. SJuleftue, en; room for Christmas ga- 
lord&rebs, en; mole-cricket. mes or merry-making. 

lovdbreds, en; sphere of the earth, | Juletid, en; Christmas. 

circumference of the earth. Juletønde, en; barrel of strong beer 
iordPul, et; pitcoal, fossil-coal. for Christmas. 

iordlag, et; layer of earth. uleuge, en; Christmas-week, 
iordloppe, en; earth-flea, springtail. ulevife, en} Christmas-carol. 
ordmaaler, en; geometrician, Jultmaaned, en; month of July. 
lordngd, en; earth-nat. unimaaned, en; month of June. 
lordomfeiling, en; circumnavigation. unker, en; young nobleman, squire. 
lordomveeltning, en; convulsion of | JunPerere, v. n. to play the gentle- 


the earth. [mildew (on linen). | man, to squire it. 
iordplet, en; spot or patch of ground; | Jura, en; the law. 
lordpranger, en; jobber in landed | Juridif?, a. juridical, juridic, legal. 


property. ‘Jurisdiction, en; jurisdiction. 
ſordpœre, en; potato. Juriſt, en; jarisconsult, jurist, lawyer. 
lordran, et; robbery on another's field. uft, ad. just, exactly. 

lordrotte, en; field rat. uftere, v. a. to gauge, adjust, mea- 
iordcydning, en; clearing of land. sure. 

lordryftelfe, en; slight shock of an | Jufteermefter, en; gauger, measurer 
earth-quake. of vessels. 

ordſtielv, et; earth-quake. . Juftering, en; gauging. 


11% 


164 Juſ 


Juſtits, en; justice, administration of 
the law; holde -, to keep in awe. 

uftitebetjent, en; officer of justice. 
—388 en; counsellor of justice. 

uftitefag, en; criminal action. 

uul, en; Christmas. 

uveel, en; jewel, gem, precious stone, 

uveelbandel, en; jeweller’s trade. 
aivectEasre, en; case for jewels, 
jewel-box. ler. 
suveterer Juveelhandler, en; jewel- 


yde, en; Jutlander; terre Iyder, dried’ 


herrings. [Jutland-pottery. 
yoeFar, ef; Dydepotte, en; vessel of 
ceget, en; hunter, huntsman, sports- 


man. 

SJagerbolig, en; gamekeeper’s lodge. 

Jægerdragt, en; hunting dress, shoo- 
ting dress. 
ægerdreng, en} hunter's boy. 
cegerqaard, en; hunting lodge. 
cegetgarn, ef; huntsman’s-net. 
ægerhorn, ef; hunting-horn, hunts- 
man’s-horn, bugle-horn. 

Jægerhuus, et} hunter's lodge, game- 
keeper's house. 
cegerEFun(t, en; venery. 

cegerlevnet, ef; sportsman’s life. 
cegermefter, en; master of the hunt, 
master of the chase. 

Jægerret, en; custom among sports- 
men; court for adjudging causes regar- 
ding hunting. 

Jægerftilt, et; badge worn by game- 
keepers. 

cegerfprog, et; sportsman’s language. 
cegetfpyd, et; javelin. 
cegertaf€e, en; huntsman’s-pouch. 
øde, en; Jew. 
psdeaager, en; Jewish usury. 
pdeaar, et; Jewish year. 
Sdeagtig, a. Jewish. 
gdebeg, et; bitumen, asphalt. 
pdedom, en; Judaism. 

Jodegade, en; Jews street. 

Jodekirke, en; synagogue. 
sdePicfebcer, et; night-shade-berry. 
Ødeland, et; Judea, Jewry. 

Jsdepreeft, en; Rabbi, Jewish priest. 
ødeqvarteer, et; Jews ward. 

SdefFat, en; impost on Jews. 
SdefFole, en; Jewish school. 
sdefprog, et; Jewish-language or 
dialect. 
ødetro, en; Jewish creed. 
gdinde, en; Jowess. 

Jodiſt, a. Jewish, Judaic. 

Jøtel, en; name of mountain in Ice- 
land covered with perpetual snow. 


Kaf 
K. 


Raa, en; jack-daw. 

Raabe, en; cloak; mantle, mantle; 
breie =n efter Binden, to be a tumncoss, 
to tergiversate. 

Raad, a. wanton, barefaced; frolic 
some; = Dreng, a mischievous boy. 
Raadhed, en; wantonness, petulancy; 
wildness. [ flippaat 
Raadmundet, a. talkative; prattling; 
Kaadmundethed, en; flippancy; kt 
lider af -, he has a flippant tongue. 

Raage, v. n. to peep. 

Kaal, en; cabbage; cole; græn -. 
colewort; hvid —, cabbage; gjøre - på, 
to put an end to. 

Raalbave, en; cabbage-garden; kitches 
garden. - (of cabbage. 

Raalboved, et; cabbage-head; head 

Kaalorm, en; caterpillar. 

Raalplante, en; cabbage ér colewort- 
plant. [ cabbage. 

Raalrabi, en; turnip borecole; turnip 

Raalftok, en; stalk of colewort-plant; 
stump of cabbage. 

Raar, et; condition, circumstance. 

Raarde, en; small sword. 

Raardeduf?, en; swordknot. 

Raardeflade, en; flat of the sword. 

Kaardefæfte, et; hilt of a sword. 

Raardegebreng, et; sword belt. 

Kaagrdegreb, et; sword-hilt. 

KaardeFlinge, en; blade of a sword, 
sword-blade. 

Kaardeknap, en; pommel of a sword. 
Raardeplade, en; guard of a sword. 
RaardefFede, en; sheath, scabbard. 

Raardefpids, en; point of a sword. 
Kaardeſtik, et; thrust with a sword. 
Kaardeftød, et; stab of a sword. 
Kaare, v. a. to choose, to elect. 
Raarelfe, en; choosing. 

Kaarerige, et; elective kingdom. 
Raas,'en; course, way; gaae fin egm-, 
to go one’s own way. 

Rabale, en; cabal, plot, conspiration; 
fmebe <r, to cabal, to conspire together. 
Rabel, ef; cable, great-rope. 
Rabelgarn, et; ropeyarn. 
Rabellaring, en; royal. 

Rabellængde, en; cable's length. 

Rabelflaae, v. a. to cable-lay. 

Rabeltoug, et; stream cable. 

Rabliau, en; dried cod. 

Rabuds, en; fur cap. 

Kabys, en; cabin, closet, caboese, 
cook-room. [ coffee. 

Kaffe, en; coffee; brænde ~, to 








Raf 


Xaffebruun, a. coffee coloured. 
Raffebrænder, en; machine for roasting 
coffee. 

Raffebreet, et; coffee-board. 

Rartfebønne, en; bean or seed of coffee, 
coffee bean. 

Raffegrums, et; coffee-grounds. 

Raffebuus, et; coffee-house. 

Raffebande, en; coffee-pot. 

Kaffekjedel, en; coffee-kettle. 

Raffemølle, en; coffee-mill. 

RaffefEjcenfer, en; coffee-man. 

Kaffeſoſter, en; coffee-drinker. 

Raffetragt, en; coffee-strainer. 

Kaffetræ, et; coffee-tree. [vice. 

Raffetøi, et; coffee-things, coffee-ser- 
ag, en; whipping post (where felons 
are whipped). 

Kage, en; cake. 

Ragebaget, en; pastrycook. | 

Rageform, en; cake-form. 

Kagemund, en; cake-eater. 

Ragefprøite, en; pastry cook's syringe. 

Kagle, v. n. to cry like a hen, to cackle. 

Raglen, en; cackling. 

Ragler, en; cackler. 

Kagpvpid, en; scourge. 

Kagpidf€e, v. a. to whip at the whip- 
Ping-post. 

Rag Pib, et; ketch. 

Ragftryge, v. a. to whip, to lash at 
the whipping post. [whipping post. 

Ragftrygning, en; whipping at the 

Rabyt, en; cabin. 

KRabytdreng, en; cabinboy. 

Rabytftriver, en; captain's clerk. 

Rai, en; quay. 

Rak berlak, en; cockroach. 

akke, v. n. to shite. 

KRakkelovn, en; stove. [stove. 

Kattelounsfrog, en; corner next the 

Kakkelovnsror, et; tube of a stove, 
pipe of a stove. 

Kakkelovnsvarme, en; stove-heat. 

Kald, et; call; calling; vocation ; bene- 
fice; office; summons. 

Kalde, vo. n. to call, give a call; to 
name, to nominate (to an office); - paa, 
to call; = op efter, to call after; -8, 
to be called, to have a name. 
Kalemank, en; callimanco. [ling. 
Raldsarbeide, et, labour in one’s cal- 
Raldebog, en; church register. 
Kaldsbrev, et; letter of presentation; 
Ant grant of a benefice. 

aldsberre, en; patron. 

Raldsmand, en; summoner, tipstaff. 
Raldspligt, en; duty of one’s calling. 
Raldsret, en; advowson, right of pre- 
Seatation. 


Ral 165 


| Ralender, en} calendar. 

KalefPe, en; calash. 

Kalfatre, ©. a. to canlk a ship. 
Kalfatrer, en} coulker, 
Kalfatring, et} caulking of a ship. 
Kaliber, en; bore of a gun; -kind; 
stamp. 

Fall, en} (Bøger) cup, chalice.... lime; 
chalk; [abdjfet =, slaked lime; uledftet 
= quick lime, 

Kalfaqtiq a. calcareous, limy. 
BKalEbjerq, ét; calcareous mountain. 
KalPblandet, ma. mixed with lime. 
FRalkblad, en; steeping in lime-water. 
Kalkbrud, ef; lime quarry. 

| KalFuranbder, en; lime-burner, 

AalEbranbderi, et; lime-kiln. 

KRalkbræt, ef) plasterer’s hawk. 
Kalfe, vw. a. 
with plaster. 
Ralkekoſt, ett; mason's brash. 
Kalfgrube, en; lime-pit. 

LvalFer, en; plasterer, pargeter. 

Kalkhule, en; lime-pit, 

BalFjord, en; calcareous earth. 
alfPelle, en; plasterer’s beater. 
AslFiud, en; calcareous lye. ~ 
KvalElarder, et} lime dressed leather. 


to plaster, to do over 


| Balfimergels en; marl mixed with lime. 
KalFning, en; plastering, pargetting. 
Kalfoplesning, en; solution of lime, 
Kalfoun, en} limekila. 
KalFpuds, et; plaster, 
Balkrig, a. abounding in lime. 
FualE(Pee, en} trowel. 
ValEsPifer, em; calcareous slate. 
Kalkſſlager, em; mixer of mortar. 
Kalfjoath, en; calcareous spat. 
BKalkſteen, eu; lima-stone. 
Kalfjtebningy en; slaking of lime. 
alfifgo, et; powdered lime-stone. 
AalFtrug, tt; mason's hod. 
BalFuld, en; skinner's wool. 
| BRalfun,. en; turkey-cock or -hen. 
BalEunjP, a. — Hane, turkey-cock; = 
Dene, turkey-hen. 
Kalkvand, et; lime-water. 
S.allun, et; tripe; garbage, guts. 
Kallunsmand, en; tripeman. 
| Aallunfuppe, en; tripe soup. 
Ballundtoryp, et; tripe-market. 
Fvalmul, et; calmuck; dreadnought (of 
cloth}. 
Falmile, eM; sweet scented flag (plant). 
Baleſche, en; =r, pl. clogs, galoches. 
| Falot, en; calotie, small cap. 
Kalv, en; calf; pleie med en Andené -, 
to acquire fortune by another's labour. 
Kalve, cs. m. to calve. 
Falvebaca, en; calf-stall. — 


166 Ral Kan 


Kalvebrisfel, en; sweetbread. KammerFollegium, ef; court of the 
Kalvebryſt, et; breast of veal. exchequer. 

Ralvefjerding, en; quarter of veal. Kammerlaei, en; valet. 
Ralvebave, en; paddock for calves. Kammermuſik, en; chamber music. 


Kalvehoved, et; calf's head. KRammerpige, en; chambermaid, lacy: 
Ralvebigd, et; veal. maid, waiting-maid. 

Ralvekros, et; sweet bread of veal; | Rammerpotte, en; chamber-pot. 
chitterlings ; frill of a shirt. KRammerraad, en; counsellor of te 
Kalvekolle, en; fillet of veal. exchequer.: 


calves of a farm to market. the members of the exchequer. 
Ralvelgbe, en; rennet. KRammerfager, pl. affairs belonging to 
Ralverede, en; afterbirth of a cow. the exchequer. 

Kalveffind, et; calf-skin; vellum. Rammerfegl, eft; seal of the Kammer. 
Ralveftald, en; calf-stable. Kammerforg, en; private court-mow- 
Kalvefteg, en; roasted veal, roast veal. | ning. 
Kalveſynkning, en; depression about | Rammerfpeil, et; instrument for mes- 
the loins of cows on the eve of calving. | suring the caliber of cannon. 
Ralvetid, en; calving time. KRammertjener, en; valet; waiting-maz. 
Kam, on comb; crest (of a helmet);| valet-de-chambre. 


Kalvekudfſt, en; carter who drives the | Rammerret, en; court consisting of 
j 
! 





bit, web (of a key); tæt -, small toot- | Rammervæfen, et; exchequer affairs. 
hed comb. Kamp, en; fight, struggle, combat, coz 
Kamberfte, en; comb brush. test, conflict, wrestling. 

ameel, en; camel. | Rampdag- en; day of combat. 
Kameelblomft, en; camomile; -cr,|Rampdommer, en; judge of a combat. 
camomile-flowers. Kampdyſt, en; struggle, strife, wrest- 
Kameeldviver, en; camel-driver. ling. [free-stone, pebble. 
Kameelgarn, ef; mohair yarn. Rampefteen, en; rock-stone, brow 
Kameelgeed, en; angora-goat. Rampfer, et; camphire. 
Kameelhaar, et; camel's hair. Kampfertræ, et; camphire-tree. 
Kameelparder, en; camel-leopard. Rampleg, en; warlike game; martial 
Kameleon, en; cameleon. game. . 
Ramelot, en; camlet. Ramplyften, a. eager for the fight. 


Kamilleblomfter, pi. camomile-flowers. | Rampplads, en; place of combat, field 
Aamin, en; chimney; fire-place, fire- | of battle. 


Side. Kanal, en; canal; channel. [arel. 
Kamifol, en; waist-coat, jacket. Kanallie, Karnallie, en; rascal, scoun- 
ammager, en; comb-maker. Kanapee, en; sofa, canapee, couch; 


Kammer, ef; chamber, room; apartment. | daybed. 

ammeradvokat, en; sergeant at law. | Ranatifrø, ef; canary-seed. 
RammeralvidenfEab, en; science re- | Ranarifugl, en; canary-bird. 
lating to the public revenues. Ranarifaef, en; sweet wine, canary: 
KRammerat, en; comrade. sack. [bacco. 
RammeratfPab, ef; companionship. Ranafter, en; canaster, Spanish tv 
Rammerbetjent, en; confidential ser- | Kande, en; can, tankard, pitcher. 
vant (with persons of high standing). | Randebgrfte, en; brush for cleaniss 
Rammerbud, et; messenger of the! cans. 


exchequer. Kandemaal, et; pottle measure. 
KRammerdug, en; cambric. Randeltsber, en; pewterer. 
Rammerfrgten, en; maid of honour. | KRandeftgberi, et; trade or workshop 
Kammerfrue, en; lady of honour. of a pewterer. . 
Rammergods, et; crownlands. Randetud, en; spout of a can. 
Kammerherre, en; chamberlain. Randeviis, ad. by the pottle. i 
ammerherrinde, en; chamberlain’s | Rane, en; sledge, sleigh, sled; [fare i 
lady. -, to sledge, to drive in a sledge. 


Rammerjonsfru, en; lady's maid, wai- | KRaneel, en; cinnamon. 
ting-woman. ' Raneelbark, en; cinnamon-bark. 
Rammerjunker, en; gentleman of the | Kaneelfarve, en; cinnamon-colour. 

bedchamber. Raneeltree, et; cinnamon-tree. 


Rammerjager, en; rat-catcher. Raneelvand, ef; cinnamon-water. 


Ran 


anefart, en; drive ina sledge; excur- 
ion in sledges, riding in a sledge; 
ledging. 
anefas, en} canvass; dimity. 
saneføre; ef; sledging; condition of a 
‘oad with regard to sledging. 
\enegynge, en; round about (on theice). 
saneFjørtel, en; sledging; sleighing. 
vanefrcenger, pl. shafts of a sledge. 
\aneteppe, et; sledge apron. 
\anetop, en; tassel for the head of a 
sledge horse. 
Kanetgi, et; sledge harness. 
Kanin, en; coney, rabbit. 
\aningaard, en; rabbit warren. 
Naningates, et; net for catching rabbits. 
Lanin(Bind, et; rabbit skin. 
Xannil, en; canon. 
anni Fegaard, en; residence for canons. 
NanniPefcede, et; seat of a chapter of 
canons. 
Ranon, en; cannon, gun. 
Ranonbaad, en; gunboat. 
Ranonbgrfte, en; sponge. 
Kanonere, v. a. to cannonade. 
Ranonerer, en} cannoneer, gunner. 
Kanonering, en; cannonading. 
KRanonbals, en; neck of a cannon. 
Kanonild, en; fire of cannon. 
KanonPjelder, en; casemate. 
Kanonkrud, ef; cannon-powder. 
Kanonladning, en; loading of cannon; 
charge of a cannon. 
Ranontgb, et} bore of a cannon. 
Ranonmetal, et; gun metal. . 
Kanonmunding, en; mouth of a cannon. 
Kanonport, en; porthole. 
Kanonprop, en; tompion. 
Ranonprsve, en; trial of the strength 
of a cannon. 
Ranonftøberi, ef; cannon foundry. 
Kanontallie, en; guntackle. 
Kanontap, en; trunnion. 
Kanonvogn, en; gun-carriage. 
KRanftee, ad. may be, perhaps, possibly. 
Rant, en; border, edge, brim, margin, 
verge; edging; angle, corner. 
ante, v. a. to border, to lace, to edge 
(with). 
Kantet, a. edged; cornered, angular. 
Rentning, en; bordering. 
Rap, et; cape, promontory, headland. 
Kap Com), ad. contending in emulation, 
as for a wager. 
Kapel, et; chapel, oratory. 
Kapellan, en; chaplain, curate. 
Rapellant, et; curateship. 
Raper, en; pirate, corsair, privateer, 
searover. 
Raperbrev, et; letter of marque. 


Rar 167 


Kapercapitain, en; captain of a pri- 
vateer. 

Raperfartst, et; privateer. 

Raperi, et; privateering. 

Ravers, en; caper. 

KRaperffib, et; privateer. 

Kapertog, et; privateering expedition. 
Rapning, en; polling. 

Kappe, en; cloak, mantle; cap. 

KRappe, v. a. to cut, to cut off; to cur- 
tail; to poll. 

Kappebaand, et; riband for a cap. 

Rappedue, en; kind of pigeon. 

Kappebeette, en; hood of a cloak. 

RappePrave, en; collar af a cloak. 

Kappelæder, et; hind piece of boot 
or shoe; quarterpiece (of a shoe). 

Kappen, en; emulation, competition, 
rivalling. 

Rappes, v. n. to contend, to emulate, 
to strive, to compete; to vie, to cope, 
to contest with. 

Kappelyft, en; emulation. 

Kappeftrid, en; contest, competition. 
Rapre, v. a. to exercise piracy, to rove 
on the sea, to capture, to make & 
prize of. 

Rapvfel, en; capsule. (horse). 
Rapfun, en; cavesson, muzzle (for a 
Rapun, en; capon. 
Rapune, v. a. to capon. [dished. 
Kaput, a, § ad. mined, capot, done, 
Kar, et; vessel; tub; keeve; laver. 
Rarabin, en; carabine. 

Karabiner, en; carabineer. 

Karaf. Raraffel, en; decanter. 
Rarabteer, en; character; dignity, qua- 
lity, degree. 

Rarabterifere, 0. a. to characterize. 
arakteriſtiſt, a. characteristical. 
arat, en; carat. 

Karavane, en; caravan. 

Rarbaand, et; hoop. 

Rarbonade, en; chop, cutlet. 

Rarde, en; card (for wool) ; v. a. to card. 

Kardebolle, en; burr of the teasel. 
Rardemager, en; cardmaker. 
Rardemomme, en; cardamum, grain of 
paradise. 

Rardepige, Rardefone, Rarder, en; 
carder. 

Rardetand, en; tooth of a card. 
Rardetidfel, en; teasel; fuller's-weed. 

Kardinal, en; cardinal. 

Rarduus, en; cartridge; paper case 
for tobacco. 

Rarduusform, en; cartridge form. 

Rarduuspapir, et; cartridge paper; 
acking paper. ~ (paper. 

Karduusto al, en; tobacco packed in 


168 Rar 


Kaceet, en; coach; chariot. 
Kareetbuk, en; coach-box. 
Kareetfading, en; body of a coach. 
Kareetglads, et; coach-window-glass, 
coach-glass. 
Rareetheft, en; coach-horse. 
ARareethimmel, en; roof of a coach. 
Kareetbjelder, en; boot. 
Kareetmager, en; coachmaker. 
Kareetſtriin, et; chaise-box. 
Rariol, en; little calash, a one horse- 
chaise. 
Karklud, en; dish-clout. 
Karl, en; fellow, man, person; ser- 
vant, swain. 
Karleaar, et; juvenile age. 
Rarleagtig, a. mannish. 
Karleanfigt, et; man’s face. 
Karlegjerning, en; man’s work. 
avlelav, et; company of men. 
acleign, en; wages of a man. 
Karleſtykke, et; manly feat. 
Karlsvognen; Charles's wain. 
arm, en; case, frame; doorcase ; 
windowcasement; close carriage. 
Rarnallie, en; ſ. Ranallie. 
Karnap, et; balcony. 
Rarnifle, vo. a. to cudgel, to trounce, 
to handle roughly, to finger. 
Karntol, en; cornelian stone. 
Karnis, en; cornice. 
Racnishgvl, en; cornice-plane. 
Karolin (Mynt), en; carolus. 
Karpe, en; carp. 
Rarpedam, en; carp pond. 
Karpeyngel, en; carp fry. 
Karre, en; car, cart. 
Rarrebeft. en; carthorse. 
Rarrig, a. niggardly, miserly, sparing, 


Revels 
Rarrighed, en; niggardliness, stingi- 
ness, penuriousness. 
Rarfe, en; cresses, garden-cresses; 
water- cresses. [ health. 
Karfk, a. sound, healthy, healthful, in 
Rarf€bed, en; health. 
Ractoffel, en; potato. [toes. 
Rartoffelavl, en; cultivation of pota- 
Ractoffelbreendeviin, en; gin distilled 
from potatoes. 
—A— et; potato flour. 
Rartoffelmoos, en; mashed potatoes. 
Rartoffelpioug, en; hoe-plough. 
Kartoffelfuppe, en; potato soup. 
Rartove, en; carronade; cannon royal. 
RarteetfPe, en; cartouch, cartridge, 
canister-shot. [carps. 
arudfe, en; crucian (fish), species of 
Rarufel, en; carousel, tilting. 
Barvand, et; dishwater, wash. 


Raf 


KRarve, 0. a. to jag, to notch, to choy, 
to ce. 

Karveſtok, en; tally. 

Rarvningr en; jagging, nothching. 

Rafkelot, en; cachalot. 

Kaftet, en; cap, bonnet. 

KRasſe, en; case, box, coffer, ‘cash; 
shrine. (cash on hand. 

Rasfebeholdning, en; cash balance. 

Rasfebétient, en; cashier, keeper of 1 
ublic fund. 
ped og en; cash book, 

Rasfemangel, en; defalcation or defect 
of cash. 

Kasfebing, en; jacket, jerkin. 

Rasfemejter, en; treasurer. 

Rasfere, v. a. to abrogate; to discharge, 
to turn one out of his place. 

Kasferer, en; cashier, - cashkeeper; 
treasurer. 

Rasferol, en; copperpan, saucepan. 

Raft, et; cast, throw; give fig i - met. 
to meddle with, to engage with; to | 
encounter. 

Kaftanie, en; chestnut; vild —, horse- 
chestnut. 

Raftaniebruun, a. chestnut-coloured. 

Raftanieolie, en; chestnut-oil. 

RaftaniefFov, en; chestnut-grove. 

Kaftanietree, ef; chestnat-tree. 

Rafte, v. a. to cast, to fling, to throw; 
to bring forth (of animals); - en Groit 
to dig a ditch; — Korn, to turn grain 
or stir corn; = af, to cast off, to fiing 
off, to shake off; - af fig, to yield 
profit, to profit; — bort, to throw away, 
to reject; - om, to overturn, to turn 
over a leaf; = 0p, to cast up, to vomit; 
to look for a word in a book; - ſig 
to warp (of wood); — til, to fill up 
(a grave); — ud, to throw out; to fling 
out, to turn out of doors; to eject. 

Raftebold, en; handball. 

Raftebro, en; flying bridge. 

Raftegarn, et; fisher's cast, sein, dragnet. 

Kafteljep, en; useless stick; pattern 
in diaper. 

Rafter et; castle, citadel, stronghold. 

Raften, Kaftning, en; casting, throw- 
ing, flinging. 

Raftepiil, en; dart. 

RafteredfFab, et; hobble. 

Rafterufe, en; bow-net for deep water. 

Kafteftive, en; discus. oe 

RaftefFovl, en; shovel for stirring corn} 
winnow, owing fan. 

Raftefpyd, et; javelin. 

Rafteftige, en; rope ladder. 

Kaftefem, en; rentering, finedrawing. 

Kaſtevaaben, et; missile. 


” Raf 


Xaftevind, en; squall, puff of wind; 

sudden gust or blast of wind. 

\aftning, en; casting. 

Kaftor. en; beaver. 

\aftorbat, en; beaverhat. 

Kaftrat, en; castrated man, eunuch. 

Laftrere, v. a. to castrate, to geld. 

Kat, em; eat; enes -fom Ratte og Hunde, 

to live like cat and dog; Hebe atten 

i Getten, to buy a pig in a poke; 

naar Katten er borte fpifler Mufen yaa 

Bordet. when the cat is away the mice 

will play; (Dengebelte) bag to keep 

money in. 

Katalog, et; catalogue. 

Katbage, en; cathook. 

\atheter, ef; catheter. 

Latbolil, en; catholic. 

Xatbolfe, a. catholic. 

Xatoft, en; round-leaved mallow. 

Aattefod, en; cat's foot. 

Satteføde, en; cat's meat 

Natteguld, et; gold glimmer. 

Sattejagt, en; chasing of cats. 

NatrePilling, en; kitten. 

NatteFlo, en; cat's paw; claw of a cat. 

Aattemiauen, en; mewing of cats. 

Sattemynte, en; cat’s mint, calamint, 

Xattepine, en; fig. scrape, hobble. 

AattefEind, et; catskin. 

Xattefy, a. afraid of cats. 

NattefPurg, et; whiskers of a cat. 

Sattefølv, et; cat-silver. 

Nattetarm, en; catgut. 

Nattegie, et; cat's eye. 

Sattun, et; calico, cotton. 

Save, v. a. to yelp, to bark like a fox. 

Navet, a. awkward, clumsy. 

Savring,en ; hard biscuit or bread, rusk. 

Xedel, en; kettle, copper, caldron. 

Aedelbund, en; bottom of a kettle. 

Aedelbgder, Kedelflikker, en; tinker, 

Sedelgreb, et; handle of a kettle. 

Sedelbobber, et; copper plates for 

kettles. 

XedelProg, en; pot-hanger. 

Xedelfmed, en; coppersmith. 

Xedeltromme, en; kettledrum. 

Xegle, en; cone; kayle; -r, nine- 

pins, skittles; (pile —, to play at nine- 

pins, to tip nine-pins. 

Xeglebane, en; bowling-green, skittle- 
ound. 

Neglebosfel, en; bowl. 

Seglebræt, et; skittle board. 

Aegledannet, a. conical, conic. 

Aegleform, en; form of a cone. 

Reglereifer, en; marker of ninepins, 

Kegleſnekke, en; volute. 

Reglefnit, ef; conic section. 


‘| Rid, et; kid. 


Kje 169 


KRegleſpil, et; game of nine-pins, play 
at nine-pins. (pins. 
Reglefcetning, en; setting up of nine- 
Keglefatter, en; one that sets up 
nine- pins. [like a goose. 
Reile, v. n. to stretch out the neck 
Reilgaas, en; species of wild goose. 
Reife, v. a. to choose, to elect. 
Keifer, en} emperor. 
Keiferdsmme, et; empire. 
Reiferinde, en; empress. 
ReiferFrone, en; imperial crown; fri- 
tillary (flower). [emperor. 
Reifertroning, en; coronation of an 
Reifertig, a. imperial, belonging to 
the emperor. 
Reifermagt, en; imperial power. 
Keiſermode, et; congress of emperors. 
Reifernavn, et; imperial title. 1 - 
Reiferpibe, en; long earthen tobacco- 


pipe. 

Reiferfnit, ef; cesarean operation. 
Reifervalg. ef; election of an emperor. 
Reiferveerdighed, en; imperial dignity. 
Reitet, a. lefthanded; awkward. 
Reithaandet, a. lefthanded. 
RekEe, v. a. to cackle. 

Kekken, en; cackling. 
Rentre, o. mn. to turn upside down; 
to overturn. 
Kerte, en; candle, taper. 
Retfer, en; battle door, racket, bow- 


net, weel. 
[gusted, surfeited. 
Ried, a. weary, wearied, tired, dis- 
ede, v. a. totire, to weary, to annoy. 
Kjedelig, a. tiresome, tedious, weari- 
some. ‘ 
Rijedes, v. a. to be tired, to be wea- 
ried, to grow tired. {[someness. 
RBijedfombed, en; tediousness, weari- 
Kiedfommelig, a. tedious, tiresome, 
wearisome, loathsome, irksome, fa- 
stidious. . 
Rijedfommelighed, en; ſ. Rjedfombed. 
Ayelder, en; cellar. 
Ryelderdreng, en; tapster-boy. 
Kjelderdor, en; door of a cellar. . 
AByjeloderfolf, et; occupants of a cellar, 
keepers of & low shop. . ' 
Rijelderhals, en; descent into a cellar, 
Ryelderhul, et; airhole, breathinghole 
in a cellar. 
Kjelderlem, en; trap-door of a cellar. 
Rieldermand, en; occupant of a cel- 
lar; conundrum. 
Hijeldermefter, en; butler. 
Kjelderotm, en; wood-louse, millepedes. 
Ryelderpige, en; bar-maid. 
Kielderrum, et; cellarage. 


170 Rie 


RielderfEriver, en; clerk of the wine 
cellar. 
HielderfFuur, et ; peathouse of a collar. 
Ryelderftue, en; room in a ar; 
taproom. 
Rjelderfursp, en; pit or well sunk in 
a cellar to collect the water. 
Rjelderfvend, en; tapster, drawer. 
Ryeldervindue, et; sky-light in a cellar. 
RyetFe, en; runner (on a sledge). 
Ryeltring, en; mean fellow, rascal, 
scoundrel; ... small biscuit. 
Rieltringagtig, a. rascally. 
Riyeltringpal, et; pack of rogues or 
scoundrels, truants. 
Ajeltringunge, en; imp. 
Ayeltcringviis, ad. in a rascally manner. 
Rielttingveefen, et ; rascality,scoundre- 


sm. 

Rjende, en; trifle, small bit. 

Kjiende, v. a. to know, to be ac- 
quainted with; to perceive; - af Ravn, 
af Yore, to know one by name, by 
sight; — fig ved, to acknowledge. 

Hijendelig, a. knowable; perceivable, 
discernible, perceptible, apparent, sen- 
sible. 

Riendelfe, en; judgment, decision, 
award; acknowledgement, gratuity. 

Rijendemcerke, et; mark, sign, token, 
criterion. 

Bijenden, en; knowing. 

Ryjender, en; judge, connoisseur. 

Hiendermine, en; air or eye of a 
connoisseur. 

Kjendes, v. n. to acknowledge, to own; 
to identify (stolen foods). 

Riendetegn, et; ſ. Riendemecerke. 

Ryendegjerning, en; (notorious) fact. 

Ryendf€ab, et; acquaintance; know- 
ledge. 

Aijep. en; stick, staff, cudgel. 

Rrevbelt, en; hobbyhorse. 

Riephei, a. petulant, forward. 

AKyeppebaand, et; thin hoops of hazel. 

erne, v. a. to churn, 

Kierne, en; kernel, stone; pith, heart 
of wood); essence. 

Aijernebider,en ; nut-pecker, nut-jobber. 

Riernehuus, et; core of apples. 

AyernemelE, en; buttermilk. 

Kjerneſtang, en; churn-staff. 

Byernefteen, en; stone of fruit. 

Kjierneværk, et; horse-churn. 

Ayjertel, en; gland, glandule, kernel, 
nut in the flesh. 

Aijertelbyld, en; ulcerated gland. 

Rjertelbævelfe, en) glandular swelling. 

ByjertelEnude, en; indurated gland. 

tellære, en; adenology. 


Rio 
Riertelfyge, en; glandular diseax, 
king’s evil, scrofula. 
Rijerve, en; gavel of corn. 
Rjetter, en; heretic, sectarian. 
Rijetteri, et; heresy. 
Ryetterlcere, en; heretical doctriae. 
Kjetterſt, a. heretical. 
Ryetting, en; chain for a harbour. 
Kievle, ey; batoon. 
Ryevles, c. n. to quarrel, to wrangle. 
Kige, v. n. to peep, to pore, to look. 
Rigeglas, et; eyegiass, quizzing glass. 
Rishofte, en; hooping-congh, chin 
cough. 
Rigbul, et; peep-hole. 
Rigvindue, et; lattice. 
Ritm, en; corcle. 
Riimblad, et; corcle leaf. 
RiEEert, en; telescope. 
Kilde, en; fountain, spring, source. 
Kildeaare, en; water vein. 
Rildefrø, en; common frog. (place. | 
Kildegjæft, en; guest at a watering- 
Rildeløb, et; course of a spring. 
Rildemarked, et; fair which used to 
be held at certain springs. 
Kilden, a. ticklish. 
Rilderelfe, en; trip to a spring. 
Rilovefalt, et; salt of a spring. 
Rildevand, et; fountain-water. 
Rildevogn, en; vehicle for conveying 
visitors to the spring. [head. 
Rildevæjd, et; fountain-head , - well- 
Rildre, 0. a. to tickle; to flatter. 
Rilocen, en; tickling, titillation. 
Rilorende, a. tickling, sensual. 
Kile, en; wedge; gore. 
Rile, 2. a. to knock, to drive in, to wedge. 
Hilebeen, et; sphenoid bone. 
Riledannet, a. cuneiform, 
shaped, like a wedge. 
Killing, en; kitten, young of the cat. 
Rilte, 0. a. to truss, to tie up, to 
in up. [girdle, sash, zone 
Hiltebaand, et; band for tucking up, 
Rime, v. n. to chime; to toll a bell. 
Rime, en; ſ. Kiim. 
Kimen, en; chiming. 
Rimer, en; chimer. 
Kiming, en; verge of the horizon. 
Kimſe, v. un. to toss the head; to tum 
up one’s nose at a thing. ‘ 
Kind, en; cheek. [chop. 
Rindbable, en; cheek, jaw, mandible, 
Rindbeen, et; cheekbone, jawbone. 
Rindheft, en; box or blow on the ear. 
Kindkjæde, en; curbchain. 
Rindtand, en; grinder, jaw-tooth. 


‘wedge- 


_| Bjole, en; coat; robe, gown (of 3 


woman). 





Kjo 
Xjoleflig, en; skirt or edge of a coat. 
RpolePlcedt, a. dressed in a coat. 
RyoleFrave, en; collar of a coat. 
Rjolelomme, en; coat pocket. 
Rpolecerme, et; coat sleeve. 
Ryortel, en; tunic. 
Kippe, en; hedge alehouse; bawdy- 
house, brothel, stew. 
Kippe, v. a. to twitch; to cut off the 
over-weight of a coin; v. n. to throb, 
to go pit-a-pat. 
Ripper, et; dimity. 
Rippre, v. a. to rib. 
Rirfe, en; church; ban gaaer i -, he 
goes to charch. 
Rirteaar, ef; ecclesiastical year. 
Rirkeandagt, en; public worship. 
RirEebeftilling, en; church office. 
Rirkebetient, en; church official. 
Rirbebillede, et; saint’s image in a 
church. {church-box for the poor. 
RirPeblok, en; poor's box in the church, 
RirBPebod, en; penance in a church. 
RirPebog, en; church-book, charch- 
register. 
Rirbebrud, et; breaking into the church. 
Kirkebrug, en; church-rites, church- 
ceremonies. 
RirkFebryllup, et; marriage in a church. 
Rirkebrod, et; communion-bread. 
RirPeby, en; church village. 
Rirbebygning, en; church-building; 
building intended for a church. 
Rirkebgn, en; church-prayer, common 
rayer. 
irPedaab, en; christening in a church. 
Rirfedegn, en; clerk assistant at 
church service. 
Kirkedobt, a. chtistened in a church, 
Rirledge, en; church-door; porch. 
KRirkeeler, en; church patron. 
Kirkefader, en; father of the church. 
Rirkefane, en; gonfalon. 
Kirkefeſt, en; church festival. 
Rickeforfamling, en; council of the 
church. elder of the church. 
Rirkeforftander, en; church-warden, 
Birbefred, en; public peace with re- 
ard to a church and divine service. 
irBefacdre, s. pl. fathers of the pri- 
mitive church. 
Kirkegaard, en; church-yard, cemetery. 
Rirkegang.en ; charch-way; aisle; chur- 
ching (of a woman after childbirth). 
Rirbegods, et; charch-lands, church- 
— [church, church-goer. 
irEegaenger, en; frequenter of the 
AirEeberre, en; advowee, church patron. 
Kirkehiſtorie, en; ecclesiastical hi- 
story. 


Kir 171 
RKirkekiorſel, en; church soccage dri- 


ving. 

Rireeklokee, en; church bell. 
Kirkeklæder, &. pi. church-vestments; 
holiday-clothes. 
Kirkelaage, en; churchyard-wicket, 
RirPelade, en; barn for tithe corn. 


Kirkelehn, et; church-feoff. 


Rirkeleie, en; rent paid to a church. 
RirPelov, en; canon law. 
Rirkelys, et; church -candle. : 
Kirkelærer, en; minister of the church. 
RirFemufté, en; churh-music. 
RirEempde, et; synod. 
RirFeoblat, en; communion wafer. 
Rirkeordinants, en; ritual. 
RirFepatron, en; church-patron, patron 
of a benefice, advowee. 
Rirbeport, en; gate of a church. 
Kirkepſalme, en; charch-hyma, church- 
song, hymn, psalm. 
Rirkeraad, et; consistory. 
Kirkeran, et; sacrilege, churchrobbing 
or robbery. 
Rivkeret, en; canon law. 
Kirkeritual, et; church ritual. 
RirPerotte, en; church rat; faa fattig 
fom en =, as poor as a church rat. 
Rirkergver, en; church robber. 
Kirkeſag, em; ecclesiastical cause; 
"FE; pl. ecclesiastical] affairs. 
EL a ben elder, religious community. 
irPefang, en; church singing. 
Ritkefanger, en; church singer. 
Kirkeſtat, en; tax laid on churches; 
church treasure, 
Kiarkeſtik. en; church rite. 
RickejFole, en; parish school. 
RickefEriver, en; church accountant. 
irkeſogn, et; parish. 
Kirkeſplir, et; church spire. 
Rirke(plity en; church achism. 
Kirkeſtade, ef; church pew. 
Ricfejtat, en; church state; patrimony 
of St. Peter. 
Kirkeſti, en; church path. 
Rirbeftol, en; church pew. 
Rivkeftraf, en; punishment or penance 
prescribed by the church. 
Kirbeftævnel et; parish meeting. 
Kirkeſvale, en; martin. 
Kirkeſyn, et; inspection of a church. 
RirEetaarn, et; church steeple. 
Rirketavile, en; church box for col- 
lecting money for the clergy. 
Rirkettd, en; church time. 
Kirketiende, en; church tithes. 
Kirketjener, en; charchman, clergy- 
man; servant or officer of the church. 
Rirketjene(te, en; church service. 


i 


172 Kir 


Kirketugt, en; church discipline. 

' Rirbetvang, en; religious restraints. 
Kirkeugle, en; screechowl. 
Rirkevielfe, en; consecration of a 

church; wedding solemnized in the 
church. 

Kirkeviin, en; communion wine. 
Rickevindue, et; church window. 
Rirlevarrdighed, en; clerical dignity. 
Rirfeværge, en; church-warden. 
Rirfebær, et; cherry. [brandy. 
Rirfeberbrendeviin, en; cherry 
Riefebaerfteen, en; cherry stone. 
Rirfebcerfuppe, en; cherry soup. 
Rirfebærtræ, et; cherry tree. 
Ricfebcerviin, en; cherry wine. 

Ris! Fis! (naar der faldes paa en Kat, 
in calling a cat) puss! puss! 

Kiſel. en; silex, silica, 

Rifelartet, a. siliceous. 
Rifeljord, en; siliceous earth, 
RifelinFe, en; wanton quean, mistress. 
Rifte, en; chest, trunk, coffer; casket. 
Riftebeflag, et; mounting of a chest. 
Rijtebund, en; bottom of a cheat. 
Rifteglad, a. very joyful, excessively 

ad. 
iftePjole, en; holiday coat. 

Kiſteklæder, pi. holiday clothes. 
Riftelaag, et; cover of a trunk. 
Riftelagt, a. laid in a coffin. 

Rit, et; putty, cement used by glaziers. 


itte, d. a, to putty, to cement with 


utty. 
ittel, en; frock, blouse, smock-frock. 
Riv, en; contention, quarrel, alter- 
cation, strife. [litigious. 
Rivagtig, a. contentious, quarrelsome, 
Rivagtighed, en; quarrelsomeness, 
contentiousness. 
Rives, v. n. to quarrel, dispute, con- 
test, litigate, wrangle. 
Rjæbe, en; jaw; cifeek. 
Kjcbebaand, et; lockjaw (in horses). 
Kjæbebeen, et; jawbone, cheekbone, 
chops. 
Rijcebetand, en; choektooth; grinder. 
Rjæde, en; chain. 
Rjædebom, en; warping-bar. 
Rycedegang, en; concatenation. 
Kjædeled, et; link of a chain. 
Rjædemaaling, en; measuring with a 
chain. 
Rjædeplov, en; chain plough. 
Rycedepompe, en; chain pump. 
jederegning, en; chain rule. 
Rjæderiim, et; rhyme repeated more 
times in the same couplet. 
joedefting, et; chain stitch. 
Rjædeviis, ad. like a chain. 


Rice 
Riceft, en; jaw, muzzle, chops; hh 
-, hold your jaw. 
Kicek, a. brave, bold, gallant, stout- 
hearted. [ness. 
Kjcækhed, en; bravery, stoutness, bold- 
Rya@kle, v. n. to cackle. 
Rjæle, v.n. to fondle, te pet, to caress. 
Rjæledægge, en; fondling, darling, pet. 
KRjælen, a. tender, delicate; affectio- 
nate, loving. 
RijoelenfFab, en; effeminacy, softness. 
Rjælent, ad. tenderly. 
Rjæleord, et; word of blandishment. 
Rjær, a. dear, amiable, lovely; det & 
mig ftert, I am glad or I am fond of it; 
bet er mig lige fjært, it is all one to me. 
Hicerefte, en; lady-love, intended. 
sweetheart; mistress, darling, love; 
betrothed bride or bridegroom ; lover, 
suitor. 
Rieerlig, a. kind. 
Ricerligen, ad. kindly. 
Rreeclighed, en; love, affection; ten- 
derness ; passion. [of love. 
Rierlighedsbaand, et; bond or ties 
Kicrlighedeblik, et; amorous glance. 
Rjærlighedsbrev, et; love-letter. 
Rjærligbedsdigt, et; erotic poem. 
Kicerlighedsdrik, en; love potion, 
philter. [of love. 
Kjcærlighedserklæring, en; declaration 
RBrycerlighedsforftaaelfe, en; amorous 
intercourse. _ [rity. 
Riarlighedsgjerning, en; act of cha- 
Ryeclighedehandel.en; intrigue,amozr, 
love-trick. | [romance, intrigue. 
Rjærlighedsbiftorie, en; love-story, 
Kieerlighedemaaltid, et; agape, love 
east. 
Rjærlighedsminde, ef; love token. 
Rjerlighedspant, et; pledge of love. 
Ryjcerlighedspligt, en; charitable office. 
jærlighedsprøve, en; proof of love. 
RjærlighedsværE, et; work of charity. 
Rjærlighedsvife, en; erutic song, 
love-ditty. [old trot, hag,.crone. 
Rjærling, en; old woman, old wife, 
Ajeclingeagtig, a. effeminate, woman- 
ike 


Rjærlingfabel, en; old woman’s tale. 
jeclinggraad, en; effeminate wee- 
ping. ' 
Rjærlinghofte, en; old woman's cough. 
joerlingmand, en; effeminate man. 
Rjærlingraad, et; old woman's care. 
Kierlingfladder, Riaerlingfnak, en; 
tale of a tub; twittle-twattle. 
Rjærlingtøl, et; trampery. 
Rjærlingtænder (Plante) cowslip. 
Rjærlingunge, en; petted child. 








Rice 
EXjarlingvcefen, et; effeminacy. 
toerFommen, ad. welcome, acceptable. 
Rjærminde, en; forget-me-not. 
ZBAiob, et; purchase; buying; bargain; 
emption; flutte et -, to strike or con- 
clude a bargain; for bifligt -, at a 
cheap rate; oven i Rjebet, into the 
bargain, to boot. i 
Rjøbe, v. a. to buy, to purchase. 
Bjobebcev, et; bill of emption, bill 
of sale. 
Bj pbeqods,et; goods for sale ; salework. 
Byobejord, en; estate obtained by 
purchase. . 
Kisbelyf¥. en; passion for buying. 
Rjøbelyften, 4. inclined to buy. 
Kioben. en; buying. 
Kyjobepriis, en; purchase price. 
Kiober, en; buyer, purchaser. 
Kiebeſum, en; purchase money. 
Kisbeſyg, a. having a great passion 
for buying. [tradesman, dealer. 
Bjgbmand, en; merchant, trader, 
Kypbmandsaand, en; mercantile spirit. 
Kiobmandsbog, en; merchant's book. 
Kisbmandsbrev, et; mercantile letter. 
Kjebmandebrug, en; practice of mer- 
chants. . 
Fisbmandsgods, ef; merchandise, mer- 
chantable goods, commodities. 
Kjebmandskarl, en; shopman. 
Rigbmandslaug, et; corporation of 
dealers. 
Kisbmandeftand, en; mercantile class. 
KRjøbmandeftiil, en; mercantile style. 
BKisbmandsftolthed, en; merchant 
pride. i [ners. 
KRjøbmandevæfen, et; merchant man- 
Ki⸗bmandsſtab, et; trade, traffic; 
bargain. [a bargain. 
Kjøbflaae, v. a. to bargain, to make 
RKRjøbflutning, em; conclusion of a 
bargain. 
Rigbftad, en; borough, commercial town, 
trading-town, market-town. 
Risbttedagtig, a. country-town like, 
provincial. 
Risbftedfoll, s. pi. inhabitants of a 
provincial town or of a market-town. 
Kjøbftedfribed, en; charter of incor- 
poration of a town. 


Kiebſtedgrund, en; ground or land 


es SME SE to a town. 
RisdftedFald, et; living in a market- 
town. [market-town. 


RjsdftedFone, en; woman from a 
Risbitedlevonet, et; life of a market- 
town, manners of a country-town. 
Risbitedneecing, en; trade of country- 
towns. 


Ris 173 


Kjøbftedret, en; chartered rights of a 
town; court of a market-town. 
Ryisbftedrettighed, en; chartered pri- 
vileges of a market-town. 
Kjsbſtedſktik, en; custom or usage of 
country-town. å 

Risbftedvant, a. accustomed to the 
life in small towns. 

Rjøbftedvæfen, et; provincial man- 
ners, country-town or market-town ~ 
manners. 

Riød, et; flesh; meat; pulp (of fruits). 

Kisdbeen, et; bone with some meat 
on it. 

Rjooblok, 


en; butcher's block. 
Kjødbolle, 


en; forced meat ball. 
KjødbroP, et; sarcocele. 

Rjødbyld, en; polypus. 

Kieddag, en; flesh-day, meat-day. 
Rjøddelg, en; forced meat. 

Ryosdelig, a. carnal; ftiedelige Sodſtende, 
full brothers and sisters. 

Rjødfarve, en; flesh-colour; carnationp 
Rypdfaevet, a. fleshcoloured, incarna- 
dine. . [pulpy (of fruits). 
Rjødfuld, a. fleshy, full of flesh; 
Riodgaffel, en; flesh-fork, flesh-hook. 
Kisdgevœrt, en; fleshy excrescence, 
sarcoma. ' 
Kjisdgryde, en; flesh-pot. 
Riødbinde, en; pannicle, cellular 
membrane. 

Kjødboved, et; blockhead, numskull. 
Risohevelfe, en; fleshy excrescence, 
sarcoma. 

KjødEniv, en; cleaver. 

Kjødmad, en; flesh-meat. 
Kiodmaddike, en; maggot (in meat). 
Risdmund, en; lover of flesh meat. 
Risdpoftei, en; flesh-pie. 
Kjødpølfe, en; ‘meat-pudding, meat 
sausage. 

Rjødret, en; dish of meat. 

Rjødrig, a. fleshy, full of flesh. 

Kjødrød, a. having the colour of raw 
flesh. 

Rjødfaar, et; flesh-wound. 

Kjedſaft, en; juice of meat. 
Kjødilde, en; fleshy side of a hide. 

FjedjFab, et; meat-safe. 

Fujsdalyft. en; sensuality, carnal lust. 

Fipolmule, en; scrap of meat. 

Byedivitvning, en; eating of flesh. 

Kjødfuppe, em; meat-soup, pottage, 
fesh-broth. {cher’s meat. 
jødtart, en; regulated price of but- 

KAjodtorv, et; flesh-market. 

Rigdtrevle, en; muscular fibre. 

Rjødtid, en; flesh-time. 

Rjødtønde, en; salt meat barrel. 


174 Ris 


Rijødvare, en; butcher's meat. 
Rysdcedende, a. carnivorous. 

Kjødøre, en; butcher's axe. 

Rist len, et; kitchen; cookery. 

Riel Penarbeide, et; kitchen work. 
Riek Eenbord, ef; dresser. 
RysEEenbave, en; kitchen garden. 
RislEenPar, et; culinary vessel, kit- 
chen vessel. 

Kj⸗kkenkniv, en; cleaver, kitchen knife. 
Kieskkenlatin, et; dog latin, coarse 
or low latin. 

Ristlenmefter, en; head-cook. 
Riel Penfager, s. pl. kitchen articles. 
Kjekkenſalt, et; ordinary salt. 

Rist enfeddel, en; bill of fare. 

Risk lenfRe, en; ladle. 

RyokEenPorfteen, en; kitchen chimney. 

RyokCen river, en ; clerk of the kitchen. 
Rl steenity eee, et; painting represen- 
ting a kitchen. 

Hjokbentgi, et; kitchen-utensils, kit- 

@chen-tackling. 

Kjokkenurter, s. pl. pot-herbs. 

Bis enveefen, et; culinary concerns. 

Kjøl, en; keel of a ship. 

Rjølbrudt, a. brokenbacked, hogged. 

RjiølbræPning, en; brokenbacked con- 
dition of a ship. 

Rjølbygget, a. keel-built. 

Rjøldannet, a. keel-shaped. 

Ryele, v. a. to cool, to refresh; f. Køle. 

Kjølbale, v. a. to careen a ship; to 
keelhaul, to drag under the keel. 

Kjølbaling, en; keelhauling. 

isis. a. cool, refreshing; ſ. Aølig. 

Rigtfviin, et; keelson. 
Rigtvand, et; wake of a ship. 

Riglvende, v. a. to heave down, to 
careen. 

Rion, et; sex, gender; kind; species. 

jøn, a. pretty, hahdsome. 

Bignebsining, en; inflection denoting 
the gender of the word. 

Rjønsdele, pl. genitals; sexual organs. 

Kiensdrift, en; sexual desire, sexual 
instinct, appetite of procreation. 

Kjsnsegenſtab, en; sexual peculiarity. 

Risneord, et; article. 

Riøre (Sart), en; hurry. 

Ryigre, o. a. ¢ n. to drive, to ride 
(in a coach); to be carried in a coack; 
fer til! drive on! =— med fire, to ride 
in a coach and four; at = fire Hefte, 
to drive four in hand; han blev tiogg 
over, he was run over. 

Rjørebane, en; course for driving 
coaches or for training horses. 
Rjørebro, en; carriage bridge. 
Aisrebrug, en; draught, 


Ra 


Kiereheſt, en; draught-horse, ar 
riage-horse, waggon-horse. 
RisreFarl, en; driver. 

Riseelyft, en; passion for drivin 
Rjøreløn, en; carriage hire, money 
paid for c . 

Rjøren, en; driving. 

Rjørefvend, en; driver, coachmay 
Kisreſæde, et; driver's seat or coach- 
man's box. 

Risretomme, en; rein. 

Riørevei, en; carriage road; cartway, 


highway. [riage ; twinkling, trice 
Rjørevending, en; turning of a car- 


Kiorſel, en; driving; carriage; con- 
veyance. 

Rjørvel, en; chervil. 

Kladde, Rladdebog, em; first sketch 
of any writing; draught; copy; waste- 
book. [bling, daubing. 

Aladderi, ef; trampery, scrawl, scrib- 
Kladſt, et; crack, smack. 

Rladfte, v. a. to smack, to crack. 
Rlaffe, .0. a. to backbite, to rally be- 
hind one’s back; ſ. Bagvadf¥e. 
Klafferi, et; backbiting, ealumny, 
slander. [niator. 

Rlaffertunge, en; backbiter, calum- 

Klage, en; lamentation, bewailing; 
complaint; action at law; fere -, to 
lodge, to put up a complaint against 
one. 

Klage, v. a. to complain of; to moan, 
to lament; to sue at law; - fig for G1, 
to complain to one. 

Rlagebrev, et; letter of complaint. 
Klagedigt, et; elegy, mournful song. 
Blagelyd, en; mournful or plaintive 
sound. (make. 
Rlagelgs, a. having no complaint to 
Rlagemaal, ef; complaint, grievance. 
Klagende, a. plaintive, plainful, be- 
wailing. ! 

Klager, en; plaintiff,demandant; com- 
plainant. 

Rlageraab, et; loud complaint 
Rlagefang, en; mournful song. 
Klageſkrift, et; written complaint, ac- 
cusation, plea. 

Rlageffrig, et; lamentable cry, mourn- 
ful or plaintive shriek. 

Rlageftemme, en; plaintive voice. 
KlagefuE, et; moan. 

Rlagetone, en; plaintive or mournfal 
sound. i 
KRIGE, en; blur, blot, spot. 

Klakke, v. a. to blot, to spot, to blur. 
Klakpapir, et; blotting-paper, waste- 
einer. { wettish. 

lam, a. clammy, dampish, dankish, 


Kla Kle 175 


BKCambed, en; dampishness, dankness, | Klarhed, en; clearness; brightness; 
clamminess. limpidity; evidence, plainness; purity. 

Blamme, v. n. to clog (of snow), Rlaring, en; clearing. 

Blamme, Rlammer; pi. Klamre; | Alarlig, Placligen, ad. evidently, ma» 
clamp, crampiron, cramp; crotchet. nifestly. 

Blammeri, et; quarrel, altercation, | Klarfeende, a. clear-sighted. 


fray ; brawl, contest, fight. Blarflinnende, a. bright, lucid, lu- 
Blampe, en; clamp; cleat. minons. 
Klamre, v. a. to grasp, to clamp; | Alarfynet, a. clear-sighted. 

v. nm. to make a noise. Rlarvinget, a. hymenopterous. 
Blamees, v. n. to quarrel, to contest, | Klargiet, a. bright-eyed. 

to brawl, wrangle, jar. Rlafe, en; cluster of grapes, bunch. 


AWlang, en; sound, clang, tune; jing- | Rial, et; clap, clack. 
ling (of glasses); tinkling (of a bell). | Kia\Fe, v. ». to snap, to clash, to 


Blangfigue, en; Chladni’s figures. clap hands. 

Blangfuld, a. sonorous. ‘| BRlasfe, ens class; order of persons. 
Klangbul, et; aperture for sound. Klaeſiſt a. classical. 

Klangleere, en; acoustics. Blat. en; blot, spot; clot, lamp, dab; 
Blanglss, a. soundless. spisance, trifle. 

Blangmaaler, en; sonometer. latfinger, en; clumsy fingered person. 


Klap, en; flap (of a table), leaf; key | Klatgjeld, en; dribbling debts, petty 
(of wind instruments); falling-board; | debts, dribblets. 
trapdoor; valve, Rlathaaret, a. having matted hair. 
Klap, et; clap, clapping (of hands); | Alatte, v. a. to dab, to blot (of ink); 
clash; blow, stroke. - bort, to throw away money, to spend 
Klaphingſt, en; rigg. {for casks. | it to no purpose. 
Blapbolt, et; clapboard, bottom board | Alatteri, et; dabbing, blotting. 
Klapborn, et; keyed bugle. Rlattet, a. blotted; clotted. 
Blapjagt, en; beating of the bushes, | Klattre, ©. n. to clamber, to climb. 
chase carried on by beating the woods. | Alatuld, en; clotted wool. 
Blappe, v. a. to clap, to applaud; to | Rlatviis, ad. in small portions. 
caress; to slap, to strike; to beat; to | Alatvorn, a. clumsy; awkward. 


stroke, to fawn upon. Blauful, en; clause, condition. 
Klappen, en; clapping. Blaveer, et; harpsichord, clavichord, 
Klapper. en; clapper. piano; virginal. 

Klapperflange, en; rattle-snake. Klaveerbræt, et; keys of a virginal. 


Klapperfteen, en; eaglestone, actites. | Rlaveerfpifler, en; player on the 
Klappert, en; rattle; castanet; mill- | harpsichord, performer of the clavi- 
clack, clappen. chord. 

Klappes, v. ». to clap. Rlavre, v. n. to climb, to scramble, to 
Rlappet, a.- og flav, all right, allready; | clamber up, to get up, to mount. 

all in order; fane en — Troie, to get | Klavring, en; climbing, scrambling. 


one’s jacket dusted. [to chatter. | Klein, a. slight, delicate, slender, tiny. 
Alappre, o. n. to clapper, to rattle; | Kleine, en; sort of pastry. 

Blapéret, a. flap-eared. Rleinmodig, a. faint-hearted, dispi- 
Klar, a. clear, pure, limpid, trans- | rited, pusillanimous , discouraged, de- 
parent; bright, serene, fair; plain, jected. ' . 
open, intelligible. leinmobdighed, en; faintheartedness, 
Alar, Plarligen, Plart, ad. clearly. pusillanimity, dejection of mind, fai- 
Klardunkel,ea. clear-obscure. ling of courage. 


ge 
Klare, v. a. to clear; to clarify, to | Kleinfmed, en; locksmith. 
purify, to refine; - op, v. n. to clear | Alem, en; energy, emphasis, force; en 


up, to grow serene. Tale, hvori ber er Kynd og —, a pithy 
BlareFjedel, en; clarifier. discourse; paa =, ajar. 
Rlarepung, en; strainer. Klemhage, en; holdfast. 


Rlarere, v. a. to clear, to acquit, to | Klemme, en; strait, pinch, pressure; 
discharge; to settle, to clear a debt; | constraint, pain, difficulty; pl. pincers, 
to make up (an account). pinchers. i 

Klarering, en; clearing, making up an | Rlemme, v. a. to pinch, to wring, to 
account, discharging, press, to squeeze. 


176 Kle 


Klemmelſe, en; pinching, pressure, 
angaish. 

Riemmen, Klemning, en; pinching. 

Klemmeredſtab, et; instrament for 
-pinching. 

Rlemmering, en} ferrule. 

Rlemmeftrue, en; vice. 

Alemt, en; toll (of a bell). 

Klemte, v. n. to toll (the bell); to 
ring (the alarmbell). | 

Alemten, en; tolling. 

Klenodie, et; jewel, treasure, gem. 

Rleppert, en; nag, poney, hack-horse. 

Klerk, en; clergyman, clerk. 

Alid, et; bran, grudgeons. 

Alidbrgd, et; bread made of bran, or 
mixed with bran. 

Alidet, a. branny. 

RUE, en; blot, stain, blame, blemish; 
fette — paa, to cast a blemish upon 
one’s reputation; flane -, to miss fire, 
to snap; to fail. {to fail. 

Klikke, v. n. to miss fire, to miscarry, 

Klima, et; climate. 

Rlimatfeber, en; climate fever. 

Rlimatif®, a. climatic, climatical. 

Klimp, en; clod of earth. 

Rlimpre, ©. n. to jingle, to chink, to 
tinkle, to thram. 

Klimpren, en; jingling. 

Kline, v. a. to glue, to lute, to 
tighten with some glutinous matter; 
to plaster (a wall). 

Rlineleer, et; lute, loam; luting. 

Blinelofe, et; ceiling plastered with 
clay. 

Kliner, en; waller. 

Rlinevog, et; cement. 

Alineveeg, en; wall plastered with clay. 
Klinge, en; blade (of a sword); lade 
fpringe over Rlingen, to put to the 
sword. [tingle, to gingle. 
Alinge, v. n. to sound, to cling, to 
Klingen, en; sounding, gingling. 
Rlingende, a. sounding, sonorous, re- 
sonant;' - Went, hard cash; med - 
Spil, with drums beating and trum- 

ets sounding. 

Rlingre, v. #. to tinkle, to jingle, to clink. 
Rlingren, en; tinkling, jingling. 
Alin€, et; chuckfarthing (game). 
Blin€e, en; latch of a door; a rivet; 
a small Dutch brick. 

Kline, v. a. to fasten together with 
clinchers, to rivet; v. n. to gingle; to 
it the glasses. 

inken, én; rivetting; gingling. 
Klinkſom, et; rivet. Bi gies 

lint, en; promontory, brow of hill, 
cape, cliff (on the sea coast). 


Rio 


Rlinte, en; (Plante) cockle- weed, 
corn-cockle, darneL 

Rlip, et; clip, snip. 

Rliphe, en; stockfish, haberdine. 
Klipning, en; clipping, cutting, shea- 
ring. { (sheep). 
Rlippe, v. a. to clip, to cut; to shear 
Klippe, en; rock, cliff, crag; shelf in 
the sea. 

Blippeblo®, en; block of stone. 
Alippebygger , en; inhabitant of 4 
rock. 


Rlippedannet, a. shaped like a rock 
Klippeegn, en; rocky country. 
Rlippeelv, en; mountain torrent. 
Rlippefaft, a. firm as a rock. 
Alippefuld, a. rocky. 

Klippegang, en; road leading to 1 
rock, or cut in a rock. ” 
Rlippegrund, en; rocky ground. 
Rlippebaard, a. hard as a reck. 


Rlivpebule, en; cavern in a rock 


Rlippebvelving, en; vault in a rock 
RlippeBigft, en; cleft or fissure iz 
a rock. 
Klippekyſt, en; rocky coast. 
Rlippeland, et; rocky country. 
Rlippeleie, et; rocky bed. 
Alippemalm, en; mountain ore. 
lippemos, en; rockmoss. 
Alippemuut,en; rocky wall, steep rock. 
lipperede, en; nest built on a rock. 
Blipperevne, en; crack in a rock. 
Rlipperif, et; reef of rocks. 
Rlippefpids, en; point of a rock. 
lippefteil, a. steep as a rock. 
lippefteand, en; rocky shore. 
lippeftyEFe, et; fragment of a rock. 
Klippeſtærk. a. strong as a rock. 
Klippet, a. rocky, craggy. 
Blippetinde, en; summit of a rock. 
lippevei, en; rocky road. 
lippevieg, en} rocky wall. 
Alircre, v. n. to clink, to clash, to jingle. 
Klirren, en; clinking, clashing. 
Blifteer, et; clyster; injection; {cette et 
-, to give an injection. 
Rlifteerpibe, en; clyster pipe. 
Rlitteerforgite,en; syringe for injection 
lifter, et; paste. e 
liftre, v.a. to paste, to size. 
Alit, en; bank of sand near the ses 
shore; hill of quick sand. 
Rlittetag, et; reed-grass, beach-grass, 
sea-reed. (pounce, talon. 
Blo, en; claw, paw (of a lion); clutch, 
Klode, en; ball, globe, sphere, orb. 
Bloderund, a. globulous, globular, 
spherical. 
Klods, en; block, log, stock, stud, 


Rio 


stump, trunk; fg. blockhead, clown, 
lout, loggerhead. 
Alodfet, a. awkward, clumsy. 
Alodstgrv, en; turf not made in a form. 
Xlog, a. prudent, sagacious, wise, ju- 
dicious; skilful, canning; jeg fan ifte 
blive — derpaa, I cannot make it out. 
RX logeligen, ad. prudently, wisely, saga- 
ciously. [wisdom; wit, judiciousness. 
Rloqgifab, en; prudence, sagacity, 
Rlogf€abseregel, en; prudential rule, 
prudential measure. 
RIOEEe, en; clock; bell; under petti- 
coat; hvad er Rioften? what o'clock is 
it? Rloffen er halv to, it is half past 
one o'clock. 
RlokPearm, en; arm of a bell. 
Klobtteblomft, en; bell-fiower. 
KloFPedannet, a. shaped like a bell. 
Klo®Eeface, et; bell-wether; Ag. simp- 
leton. 
KloPbeform, en; form of a bell. 
Rlokkefro. en; bull-frog. 
KloPPebul, et; aperture for sound. 
Blot febuus, et; belfry. 
Klokkeklang. en; sound of bells. 
KRlokkeknevel, en; tongue of a bell. 
KloFfemalm, ef; bell-metal, bronze. 
Biol Per, en; sacristan, sexton, vestry- 
keeper; flg. dunce. 
Riot Eereb, et; bell-rope. 
BlokbFerembede, ef; sexton’s office. 
BloFFerpenge, pj. sexton’s fees. 
Klokkeſang, en; chime. 
BlotkefPuur, et; belfry. 
Klokkeſlag, et; stroke of a clock. 
Klokkeſſet, et; hour; ved et vift -, at 
a certain hour. 
AlokEefnor, en; bell-string. ” 
Klokkeſpiir, et; steeple with bells. 
Klokkeſpil, et; chime of bells. 
Klokkeſtabel, en; frame work for a 
dell. [bell-wire. 
Klokkeſtreng, en; bellstring, bell-rope, 
Klokkeſtober, en; bell founder. 
Alokkeſtoberi, et; bell foundry. 
BloFbetaarn, et; steeple, belfry. 
Alok Gevifer, en; hand of a clock. 
ABlopfegter, en; pagiliat, price-fighter. 
Klos, ad. = op til, close by. 
Kloſter, et; cloister, monastery, con- 
vent; nunnery; asylum for ladies. 
Rlofterbetjent, en; lay-brother. 
“Rlofterbonde, en; tenant of a religious 
house. 
Rlofterbroder, en; brother of a con- 
vent, friar, conventual, monk. 
Blofterdaler, en; four marks Danish 
money. [monastic habit. 
Rlofterdragt, en; conventual habit, 


Danſt⸗Eagelſt Ordbog. 


Klu 177 


Rlofterfoged, en; steward of a cloister 
or of a convent. 

Rlofterfollf, et; inmates of a monastery. 
Rlofterfeue, en; widow lady of an 
asylum. an asylum. 

Rloitterfesten, en; unmarried lady of 
Kloſtergods, et; estate belonging to a 
monastery. 

RlofterBirFe, en; conventual or mo- 
nasterial church. 

Rloftertem, et; inmate of a monastery 
or of an almshouse. 

Rlofterlevnet, et; conventual or mo- 
nastic life. 

Rlofterliq, a. monastic. 

Rlotterisfte, et; conventual or mo- 
nastic vow. . 

Aloftermuur, en; wall of a monastery. 

Rlotterport, en; gate of a monastery. 

Rlofterprovft, en; dean of a house 
where students are lodging in Copen- 
hagen; nobleman who is head of a 
ladies’ asylum. 

Rlofkerpree(t, en; priest of a convent 


or asylum. nastic rule. 
Alofterregel, en; conventual rule, mo- 
Rlofterret, en; judicial session in a 


convent. 
Rion, en; custom of a monastery. 
Rlofterføfter, en; nun. 
Bloftertugt, en; monastic discipline. - 
loftertvang, en; conventual restraints. 
Rlofterøvelfer, pi. religious exercises 
of & monastery. 
Klov, en; claw, hoof. 
Rlovdyr, et; cloven-footed beast. 
Klub, en; club. 
Rlubvært, en; steward of a club. 
Rlud. en ; clout, rag, shred, tatter, rubber. 
Bludebandel; dealing in rags. 
Kludekram, en; rags, old clothes, 
frippery. 
AludeFvcemmer, en; rag dealer, dealer 
in frippery. 
Aludepavir, ef} paper made of rags. 
Kluder, Rludrer, en; botcher, bungler. 
Rluderagtig, a. bungling. 
Aluderarbeide, et; clumsy work. 
Aluderi, et; botching, bungling. 
ludefamler, en; ragman. 
Rludeffrædder, en; patcher. 


Rludetæppe, et; carpet made of 
Rito 
ludre, v. a. to bungle, to botch. 


Kluk, et; cluck; gulp. 

Klukhone, en; clucking hen. 

Rlulle, v. n. to cluck. 

ABlump, en; lump, mass (of gold eto.); 
clod (of earth etc.), clot. 

Klumpe, v. n. to clot; to coagulate. 


42 


178 Riu 


Alumpebly, et; piglead. 

Rlumpejern, et; pigiron. 

AlumpemelE, ett; milk with bread balls. 

Alumpet, a. clodded, clottered, coa- 
gulated. 

Klumpfod, en; club-foot. 

Klumpfodet, a. club-footed. 

Aluntet, a. awkward, unhandy, clumsy. 

Rlyds, ef; hawsehole. 

Alyne, en; kind of peat in Jutland. 

Alynge, en; cluster, crowd, knot. | 

Rlynge fig; v. r. to cluster, to crowd; 
= fig ved, to cling at or to any thing; 
- fig op, to clamber. 

Klynke, o. n. to whine, to whimper, to 
complain, to croak. 

Klynken, en;'whining, whimpering. 

Alynker, en; whimperer, croaker. 

Alynteri, et; whimpering, croaking. 

AlynEeftemme, en; whining voice. 

Klynketone, en; whining tone, queru- 
lous tone. 

Rlyve, o. n. to climb or clamber up. 

Klyven, en; climbing, clambering. 

Blyver, en; jib. 

Rlæbe, v. n. to cleave, adhere, stick, 

Rlæbrig, a. adhesive, sticky, glati- 
nous, viscous. 

Rleebrighed, en; adhesiveness, gluti- 
nousness, viscidity. 

Klæde, et; cloth, broad cloth. 

Klæde, v. a. to dress, to clothe; — fig 
feld paa, to dress one's self, to put on 
one’s clothes; = fig af, to undress, to 
take off one’s clothes; - fig om, to 
change one’s dress; denne fraffe klæder 
Dig godt, this coat fits you well; ... 
v. imp. to become, to be becoming. 

Rlcedebod, en; clothier’s-shop. 

FAlædeb on; et; garment, vestment, ap- 

arel. 
lædebørfte, gn; clothes-brush. 

Klædedragt, en; dress, garb, attire, 

ent, apparel. 

Klædefabrik, en; cloth manufactory. 

Klædefabrikor, en; cloth manufacturer. 

Rleedefarver, en; cloth dyer. 

Klædehandel, en; cloth-trade. 

Kleædehandler, en; clothier, draper or 
woollen-draper. ' 

Rlædefammer, ef; wardrobe, 

Ktædekurv, en; clothes basket. 

Klædelift, en; selvage of cloth. 

Rlædemon, et; garb, attire, garment. 

Klædemøl, et; moth. 

Rlædeoplag, et; cloth-warehouse. 

Rlædeorm, en; cloth-worm. 

Alcedepragt, en; magnificence in dress. 

Aladeramme, en; tenter. 

Klædeſax, en; shears for dressing cloth. 


[cling. | Al 


Klø 


Klædeffab, et; wardrobe, press for 
clothes. 

Rlicedefnor, en; clothes Hine. 
Klædevalker, en; cloth fuller. 
Rleedevarer, s. pl. cloths. 

Kl wdeveever, en; cloth worker. 
KRlædevæveri, et; fabrication of cloth 
ele cence RIR, en; fabrication o 
Cc. 


th. 
Rlædetvæt, en; washing of clothes. 
Klædetorv, ef; rag fair. [attire. 
Klædning, en; suit of clothes; dress. 


| Rlædningeftytte, et; article of dress. 


Riwdningstsi, et; stuff for wearing 
apparel. 
Rleeg, Elaget, a. viscous, glutinous. 
sticky ; loamy. [{ mould. 
Rlæg, en; loam, clay mixed wit 
Klcegjord, en; loamy earth. 
RlebFe, v. a. to hatch; - op, to nou- 
rish, to bring up ; = ub, to hatch, to brood. 
KRlækkelig, a. sufficient, considerable. 
enough. 
Blige, en; itching, itch. 
ge, o. a. to scratch, to rub; c. s. 
to claw; to itch. 
Kloft, en; ravine, gulf, cleft, clift, 
fissure, gap; chink, crack, crevice, 
cranny. 
Kleftet, a. forked, cleft, cloven; split 
Kleftfodet, a. clovenfooted. 
KRlæfthage, en} double or cleft chin. 
Rløftnæfe, en; cleft nose. 
Kleftſadel, em; packsaddle, pannel. 
KRlaftiEjægget, a. double bearded, ha- 
ving the beard divided. 
Rieftvei, en; ravine; defile. 
Kløgt, en; skill, wit; shrewdness, 
cleverness. {cious, clever. 
Rløgtig, a. ingenious, shrewd, saga- 
Alger, en; clubs (at cards). 
Rløv, Kløve, en; packsaddle. 
Kløve, v. a. to cleave, to split. 
Rlovejern, ef; iron-wedge. 
Klovekile, en; wedge. —— 
Rløver, et; club (at cards); (Plante) 
Rlgveravl, en; cultivation of clover. 
Rløverblad, et; leaf of clover. 
Risverdame, en; queen of clubs. 
Rløvereng, en; meadow sown with 
clover. 
Rlovergrees, et; clover-grass. 
Kløverhø, et; clover-hay. 
RloverPnegt, en; knave of clubs. 
Kloverkonge, en; king of clubs. 
BloverPors, et; cross bottony (in he- 
raldry). 
Klovermark, en; clover field. 
Kløveres, et; ace of clubs. 
Kløvning, en; cleaving. 


Kna | Rui 179 


Krag, en; hook (to hang clothes on); | Kneife, o. ». to stand aloft, to strat, 
bracket; wooden peg; cog of a mill! to carry it high. 


wheel; et -, crack, crash. [creak. | Aneifen, en; stratting. 
Bnage, v. n. to crack, to crackle, to | Rnep, et; snap, crack, rap with a 
Knagen, en; creaking, crackling. finger, fillip; ({laae) — med Fingrene, to 


Bnagerceble, en; rack (to hang clothes | snap the fingers. 
on). (of a gun), explosion. | AnepPage, en; cracknel. 
Anald, et; crack, smack, clap; report | Knevel, {. Knebel. (fax. 
Knaldbly, RKnaldguld, et; falmina- | Knevle, v. a. tu gag; - Gør, to ripple 
ting or detonating lead, fulminating gold. | Knibe, en; pinch, scrape, straits, di- 
Bnalde, v. n. to make or give a re-| lemma, hobble; være i —, to be in 
port, to explode; to clap; to crack (a | a scrape. ~ {to haul the wind. 
whip). {tonating ball. | Rnibe, v. a. to pinch, to nip; - Vinden, 
Knaldglas, et; Rnaldperle, en; de- | Anibetang, en; pincers, pinchers, nip- 
Bnap, en; button; head (of a cane); | pers. 


pommel] (of a sword). Rnibning, en; pinching. 
nap, a. scanty, narrow, strait; small; | Rnibft, a. snappish, pert. 
close; short. Knibſthed, en; snappishness, pertness. 


Knap, ad. hardly, scarce, scarcely. Rnibs, et; short courtesy. 
Kuapform, en; button-mould or form. | Knikſe, v. n. to drop a courtesy. 
Knaphed, en; scantiness, straitness; Kniple, o.n. to make a weave lace or 


stinginess, closeness. bone- lace. 
Knavhul, et; button-hole. Bniplebret, et; lace-board, 
Knapmager, en; button-maker. Aniplen, en} lace-making. 
Anappe, v. a. to button; — af, to} Bniplepige, en; luce-maker. 
stint, to curtail; = op, to unbutton. Aniplepind, en; bobbin, bone. 
Knappenaal, en; pin; et Brev Rnappes | Briolepude, en; lace-maker's cushion. 
naale, a paper of pins. K.nipleitof, en; bone for lace. 


Knappenaalshoved, ef; head of a pin. | BKnipletraad, en; lace-thread. 
Knappenaalsod, en; point of a pin. | Bniplinger, pl. lace, points. 


Bnappenaalspenge, pl. pin-money. Kniplingsqrund, en; lace-ground. 
Knapt, ad. scarcely,. scantily, hardly, | BuiplingsFrammer, en; laceman. 
straitly, narrowly, sparingly. Kniplingamgniter, et; lace-pattern. 


RnarE, et; curmudgeon, crabbed fellow. | Bnippe, et; bundle, bunch; truss (of 
Knarke, v. n. to creak, to crack, to| hay); ©. a. to tie in a bunch. 

screak. i Knippebrænde, et; faggots. 
AnarEen, en; creaking. Anippedannet, a. bunched. 
Knarvorn, a. austere, morose, pee- | Finippel, en; cudgel, bludgeon. 

vish, crabbed, sour; grumbler, mo- | Anppelbrænde, et; brushwood, sticks. 


rose fellow. Anippeviis, ad. in bunches. 
Knarvornhed, en; moroseness, auste- | Knipſe, vw. m. to crack or snap with 
rity, crossness, crabbedness, p€e-| the fingers. ; 
vishness. Fnirke, v. n. to crack, to crackle, to 


Knas, et; sweets, dainties, delicacies; | creak, to screak. 

flaae i -, to break to shivers; gage i-, | AnirFen, en; cracking, creaking. 

to go to shivers. niftre, v. n. to crackle; to titter, to 
Knafe, v. n. & a. to crackle. . giggle. 

Rnaffe, «. a. to crush between the | Anittre, v. n. to rattle, to crackle. 
teeth; to gnash, to grind the teeth. Kniv, en; knife. | 
Knaſt, en; knag. gnarl, knot, knob. Knivbeſtik, et; set of knives, knife-case. 
Rnafter, en; canaster-tobacco. Rnivbtad, et; blade of knife. 
Rnaftet, a. knaggy, knotty, gnarly. ‘ | Knivdannet, a. formed like a knife, 
Kneb, et; pinch; trick, wile, artifice;| cultrated. 


(Mavefmerter) gripes. Knive, v. a. to slice butter. 
Rnebbre (om Etorten), v. n. to cackle | Knivseg, en; edge of a knife. 
(of the stork); Ag. chatter. RnivfFaar, et; notch in a knife. 
Knebel, en; gag. Rnivitaft, et; handle of a knife. 


Anebelsbart, en; whiskers, mustaches.| KnivfEede, en; sheath or case of a 
negt, en; knave; fellow; servant, knife. 
bondman, serf, slave. Anivfmed, en; cutler. 


12" 


180 Kni 


Rnivſnit, ef; incision with a knife, 
cut with a knife. 
iveod, en; point of a knife. 
nivfpids, en; point of a knife. 
Rnivftaal, et; steel for knives. 
Knivſtik. et; stab with a knife. 
Rnivitul en, a. stabbed with a knife. 
Kno, en; knuckle. 
Knokkel, en; knuckle, bone; joint 
KnokPelbeen, ef; knuckle-bone. 
Knokkelbygning, en; osseous structure. 
Knokkelfor. a. large-boned. 
Bnold, en; knot, knoll, gnarl; tuber 
(of roots); Ag. bumpkin; clog. 
Knoldet, a. knotty; tuberous. 
Knoldrod. en; tuberous root. 
Knoldvært, en; plant with a tube- 
rous root. 
Knop. en; bud (of plants). 
Rnopdannet, a. formed like a bud. 
Knopgræs, et; dog-grass. 
Anopning, en; budding. 
Knoppes, v. n. to bud. 
Knoppet, a. full of buds, budded, 
knobbed. [gristle. 
Knorpel (Gruff), en; tendon, little 
Anort, en; gnarl, knurl, knob, knot. 
Knortefuld, a. knatty, knaggy, knobby, 
genie ; rugged, rough (of a road). 
norteBjep, en; knotty stick. 
Rnorteftof, en; knotty staf or cudgel. 
Knortet, a. knotty, gnarled, knurred; 
rugged ; rough. 
nub, en; log, block, stump. 
Knubbet. a. knotty; hard (words). 
Knubſkib, et; canoe. 
Knubjtol, en; chair made of a block. 
Rnude, en; knot; bump, protuberance; 
plot (in a drama); flace en —, to tie a 
ot. 


Anudebrande, et; knotty wood. 
Rnudefuld, a. knotty, full of knots, 
gnarled. 
Anudegrees, et; knotgrass. 
KnudePodet, a. having large anklebones. 
Knudret, a. knotty, knobby; tuberous ; 
ragged, rough. 
Bnug. et; pressure, squeeze; shock. 
Rnuge, v. a. to press, to squeeze. 
Knugning, en; pressing, pressure. 
Rnur, et} growl, grumbling, marmur; 
Pn (of cats). - [to mutter, to purr. 
nurte, v. . to growl, to murmur, to 
Knurren, growling, grumbling, 
murmuring. {| tonian. 
Anurrepotte, en; grumbler, grumble- 
nurvorn, a. crabbed, morose. 
Knurvornhed, en; crabbedness, mo- 
roseness, [crumble. 
Anufe, v. a. to crush, to bruise, to 


en; 


Rob 


Knuſen, Anuysning, en; crushing. 

Kny, et; slightest sound. 

Ange, v. a. to utter the slightest sound. 

Knyge, v. ». to blow a snow storm. 

Anytning, en; tying, knitting. 

Anytte, v. a. to knit, to knit together, 
to join, to unite; to clench (the fst); 
-8, v. mn. to curdle (of milk). 

Rnytteaarn, et; knitting yarn. 

Knytteknude, en; intricate knot. 

Knyttepind. en; knitting stick. 

Rnæ, et; knee; joint; falde pan -, te 
kneel, to fall down upon one’s knees; 
to drop on one’s knees. 

Ruebaand, et; knee-string, garter. 

Rnæbøining, en; bending of the knee, 
genufiection. 

Knebyld, en; melanders. 

Knæfald, et; prostration, kneeling: 
giere -, to cast one’s self at one's 
feet, to prostrate one’s self. 

Knæforklæde, et; short apron. 

Bnægigt en; gout in the knee. 
Rnæbafe, en; ham. 

Rnæbgøl, a. up to the knee. 

Rnæt. et; crack; blow. 

Knække, o.n. ¢ a. to crack, to snap; te 
break, to split; to bring down; to 
humble. {on the knees. 

Rnæle, vo. n. to kneel, to bow down 

Krueeled, et; knee-joint. 

Rnelen, en; kneeling. Namb. 

Rneeling, en; dwarf; skin of a young 

Anærem, en; kneeband; shoemaker's 
stirrup. ~- [the knee. 
RuefFal, en; knee-pan, whirl-bone of 

Rnæfpænde, et; knee-buckle. 
Rneeftytle, et; three quarter length 
portrait. 

Rneefeette. v. a. to place upon the knees. 

Knefetning, en; placing upon the’ 
knees. 

Anøs, en; lad; youth, young man. 

Knoſt, a. touchwood. 

Ro, en; cow. 

Robaas, en; cow-house, cow-stall. 
Robbel, et; couple, leash of hounds; 
- Pefte a string of horses. 

Robbelbaand, et; leash. 

Robbeldrift, en; rotation system (iz 
agriculture). 

Robber, et; copper; brass. 

Robberagtig, a. coppery. 

Robberalder, en; copper age. 

Robberarbeide, et; copper work. 

Robberbjerg, et; hill with copper ore. 

Kobberblanvet a. mixed with copper. 

Robberblil, et; copper in plates or 
sheets. 

Robbererts, en; copper ore. 


oe 





Sob Rot 181 


ob berfarve, en; copper colour. Kodriver, en; drover. 

sobberfarvet, a. copper coloured. Koffardbi, ef; maritime trade. 

Lobberboldig, a. coppery, containing | Koffardicapitain, en; captain of a 

| merchantman. 

Koffardifart, en; maritime trade. 

BKoffardiſtib, et; merchant’ship, mer- 
chantman. 

Koeffert, en} portmantean, trunk. 


zop per. 

\ooberbubdet, a. coppered, sheathed 
with copper. 

Xobberhytte,en; copper smelting house. 
\obberBar, et; copper-vessel. 





Nobbermine, en; copper-mine. Kofod, en; cow's foot. 
Xobbermønt, en; brass-money. Rofte, em; peasant’s frock. 2 
Robberncefe, en; copper-nose. Kog, en; piece of marsh land; -, ef; 
Robberopligening, en; solution of| boiling, seething; være i -, to be boi- 
copper. [of copper. | ling; gaae af -, to have done boiling, 


KRobberplade, en; copper-plate, plate | to cease boiling. 
Kobberpresfe, en; press for the im- | Kogt, v. mn. ¢ a. to boil, to seethe; to 
pression of copper-plates. bubble up; to dress meats; — over, to 


Kobberruft, en; verdigris. boil over; — ind, tq boil away. 
Robberrgd, a. copper coloured. Kogebog, en; cookery-book. 
Robberfamling, en; collection of | Kogeøgryde, em; pot for boiling. 
prints. [copper plates. | Kogehuus, et; boilery. © 
Robberfar, en; shears for cutting | Kogeild, em} cooking fire. 
Robberf€cl, et; dross of copper. KogtEar, et) cooking vessel. 
Robberfmed, en; coppersmith. Kog" Ene, en; female cook. 
Kobberſtik ef; engraving, print. Begekunſt, én; art of cookery, culi- 


Kobberſtikker, en; engraver, chalco- | mary art. 

grapher. <:_ [engraving on copper. | Rogende, a. boiling, seething. 
Kobberſtikkerkunſt, en; the art of | Kogeovn, en; cooking stove. 
RobberftuPEen, a. engraved in copper. | ÅogqepunEt, et; boiling point. 
KRobberſtykke, et; print, engraving. Kogeri, et; boilery, cookery. 
Robberftsber, en; copper-founder. Koggert, et; quiver. 4 
Kobberføm, et; copper-nail. Koubebd, a. boiling hot. 
Robbertag, et; copper-roof Kooghede, en; boiling heat. [apple. 
Robbertraad, en; copper-wire. Kogle, en; cone of a fir-tree, pine- 
Kobbertrykker, en; copperplate printer. | Kogle, v. a. ¢ n. to juggle, to charm. 
RobbertryPning, en; printing of cop- | Rogler, em; juggler, magician, legerde- 
per plates. main. , 

Kobbertakket, a. roofed with copper. | Kogleri, et; jugglery, juggling-tricks. 
Kobbertoi, ef; copper-utensils, copper- | F.oglerfÉe, en; female magician. 


| 


vessels. Kogning. en; boiling, seething. 
Robbervand, et; copperas, vitriol. Kogfalt, et; kitchen-salt, ordinary salt. 
Kobbervare, en; brass-ware. Kobjord, en; herd of cows. 


Kobberværk, et; copper-mine; cop- | Aobold, et; cow-keeping. 
perwork, place where copper is ma- | shorn, et ; cow's hom. 
nufactured; book with copper plates. | Kobwu, en; cow’s hide. 
Robjelde, en; bell about a cow's neck. | F.ahyrde, en; cow-herd, cow-keeper. 
Koble, v. a. to couple, to join to- | oie, en} hammoe. 
ether, to pander, to pimp, to procure. | /soF. en; cook, man-cook; (Hane) cock. 
oblet,en; pander, whoremonger, pro- | “soFarbe, et; cockade. 


curer. KoFafe, en; cow-turd, cow-quakes. 
Kobleri, et; pimping, procuring. KvoFette, en; flirt, coquet. . 
Roblerf€e, en; bawd, procuress. KoFetteri, et; flirtation, coquetry. 
Koblomme en; marsh-marigold,cowslip. | KofFetreng, en; scullion, kitchen 
Robolt, ens cobalt. drudge; cook’s boy. ; 
Roboltagtig, a. cobaltic. KoFFeEniv, en; kitchen-knife; cleaving 
Roboitvert, et; cobalt-work. or chopping knife. 

Robrems, en; gadfly. KoFFepige, en; cook, cook-maid. ° 
Robrygge, en; gang-way. Kokkeſtee, en; potladle. 

Rode, en; pastern, ankle-bone. FKoFlotFe, en; bell about a cow’s neck. 


Rodet, a. having large ankle-bones. Byofopper, pl. cowpox. 
Kodrive, en; primrose, cowslip. RoFosngd, en; cocoa-nut. 


y 


182 RKof 


Kokomat, en; cook’s-mate. 

Kolbe, en; butt-end of a gun er mu- 
sket; cucurbite. 

Rolbytte, en; tumble over head, flying 
top over tail, summerset; ftebe -r, to 
make or throw summersets; to fly 
top over tail. 

Rold, a. cold, frigid, algid; chill. 

Boldblodig, a. cold-blooded. 

Boldbrand, en; gangrene, sphacelus, 
mortification. 

Roldfeber, en; ague. 

Roldfrosfen, a. benumbed with cold. 

Koldhed, en; coldness, frigidity, chil- 
ness. 

Koldpis, et; strangury. 

Koldſindig a. calm . cool , inaffected) 
quiet, collected, dispassionate. 

Rolofindighed, en; coolness, calm- 
ness, dispassionateness, cold blood. 

Koldſtaal, en; a kind of spiced beer, 
sweetened with sugar. [guts. 

Kolik, en; colic, gripes, griping of the 

RKolos, en; coloss, colossus. 

Rolosfalj®, a. colossal. 

Romediant, en; comedian, actor, per- 
former. 

Komedie, en; comedy, play; gaae pan 
=, to go to the play. 

Romediehuus, et; play-house, theatre. 

Komedieplacat, en; play-bill. 
Romelf, en; cow's milk. 

Komet, eh; comet. [dicrous. 
Romiff, a. comic, comical, odd, lu- 

Komma, et; comma, stop. 

Kommando, en; command, word of 
command. . 
Komme, vo. n. to come, to arrive ‘at, 
to get at; to happen; to proceed; — 
af, to come from, to proceed from; = 
af meb, to lose a thing, to be deprived 
of; ~ an pana, to depend on, upon; — 
bort, to be lost; = efter, to find ont; 
to discover; to catch; to follow, to come 
after; to succeed; -for, to come on or 
before; to be brought before; to occur, 
to happen, to be found; to be pro- 
posed; to be admitted; bet tom mig 
for, it appeared to me, it struck me; 
~ for tidlig,"to miscarry (of pregnant 
women); — fra, to come off, to get 
off, out off, to withdraw; — fra &m- 
bedet, to lose one's office; han = fra 
det, he was put out; jeg er fommen fra 
hvad feg vilde fige, I forgot what I was 
going tO say; - frem, to appear, to 
come forth; — igjennem, to come 
through, to get through; to get off; 
= ind, to come in, to get in; to enter; 
to bring in (in action etc.); — op, to 

I . 


Ron 


come up; = faa, to happen, to com 
to pass; to come upon one; to r- 
member; — Teen paa, to infuse we 
tea; - til, to attain to; to come by, 
to arrive at; to get, to obtain; to coms 
to; jeg fan iffe-til, I cannot find room; 
- til at, not to forbear; to happen; - 
ud, to come out, to get out; to cone 
out in print; det er fommen ud ifl 
Golf, it has got abroad, it has trans- 
ired; ~ ud af det, to subsist well: 
n fan neppe — ub af tet, he ca 
scarcely manage or make shift t 
subsist; det fommer ub paa eet, it is all 
one; = deb, to concern; det fommer ifk 
mig ved, it is nothing to me, no busi- 
ness of mine; - fig af en Sygdom, to 
recover from or of an illness; jeg veg 
iffe hvoraf bet fommer fig, I don’t know 
how it happens or to what is is 
owing. 
Komme, v. a. to put, to make; to 
set. ” ching. 
coming, arrival, approa- 


Komme, et; 
Kommende, a. coming, ensuing, next. 
Rompan, en; companion, partner; 


fellow, blade. 

Romplot, en; plot, intrigue, cabal 
Komponift, en; composer. , 
Romøg, et; cow-dung, cow-turd, cow- 
quakes. 

Kone, en; woman; wife; tage fig en - 
to take a wife; en gift -, a married 


woman; — ¢ OHufet, mistress of the 
house. 

Ronfect, en; confect, cqnfection, com- 
fiture. ° 


Ronge. en; king. 
Kongearv. en; escheat. 
Rongebaad, en; royal boat. 
Rongebacn, et; royal child. 
Rongeblod, et; blood royal. 
Rongebolig, en; royal residence. 
Rongebord, et; king's table, royal 
table. 
Rongeborg, en; royal castle. 
Rongebrev, ef; letters patent; mar 
riage license. 
Rongebrud, en; royal bride. 
Rongebud, et; royal ordinance. 
Rongebyrd, en; royal birth. 
Rongedaad, en; royal achievement. 
Rongedyd, en; royal virtue. 
Rongedsmme, et; kingdom. 
Rongeflag, ef; royal standard, 
Rongefgdfel, en; royal birth. 
Rongefølge, et; succession of kings; 
king's suite. 
Rongegods, et; royal domains. 
Kongegun(t, en; royal favour. 






Ron 


Kongehader, en; kinghater. 
Boongebuus, et; royal house. / 
Boongejagt, en; royal hunt; royal yacht. 
BongeFroning, en; coronation of a king. 
Kongekronike, en; chronicle of kings. 
Kongelig, a. royal, kingly, majestic. 
Brongeligfindet, a. rovalist. 
Bongelov, en; king’s law, royal charter. 
Brongelys, et; torch- weed. 
Brongelsfte, et; royal promise. 
Bongemagt, en; royal power. 
Brongemoder, en; mother of a king. 
Brongemord, et} regicide, murder 
committed on a king. ‘ 
Bongemorder, -morderffe, en; regi- 
cide, king-killer. [of kings. 
Kongemsde, et; meeting or congress 

Kongenavn, et; regal title. 

KBongeord, et; royal word. 

Kongepligt, en; duty of a king. 

Bongepragt, en; royal pomp, regal 
state. 

Kongerige, ef; kingdom, realm. 

BongerceFFe, en; line or series of kings. 

Kongeſal, en; royal saloon, royal hall. 

Kongeſkifte, et; change of kings. 

— 516 t, en; royal race. 

Kongeſmykke, ef; diadem. 

Kongeſtad, en; royal city, residence 
of the king. ineage. 

Kongeſtamme, en; royal race; royal 

Kongeſon, en; son of a king, 

Kongetiende, en; royal tithes. 

Kongetiger, en; royal tiger. 

Kongetitel, en; royal title, regal title. 

Kongevalg, et; election of a king. 

Rongevei, en; king's high road, royal 
road. - [manner. 

Kongeviis, ad. paa-, in a kingly 

Rongeverlde, en; royal power. 

RKRongeveerdighed, en; royal dignity. 

Kongeørn, en; royal’ eagle, sea-eagle. 

Kongres, en; congress. 

Ronfiftorialraad, en; counsellor of 
the consistory. 

Konſiſtorium, et; consistory. 

Konft, en; art; skill; science; trick 
(tricks at cards); frie Ronfter, liberal 
arts; ſtionne Ronfter, fine arts; bruge 
RKonfter, to employ artifice; gisre Ron- 
fter, to play tricks. 

Ronftacademi, ef; academy of arts. 

Konſtanlæg, et; aptitude for the arts. 

Ronftarbeide, ef; work of art. 

Konftarbeider, en; artist. 
Konſtberider, en ; horserider, equestrian 
performer. 
Konſtdommer, en; critic. 

Konſtdreier, en; ivory turner. 
Konſtdrift, en; instinctive skill. 


4 


i Rop 183 


Konſtelſker, en; lover of the arts. 
Kenſterfaren, a. skilled in an art. 
Koenſtfag, et; line of art. 
Ronjtflid, en; industry. 
Rontforaqter, en; despiser of the arts. 
Konitierbig, a. skilful in an art. 
Kenſtgartner, en; landscape gardener. 
Konſtgrandſker, en; inquirer into the 
fine arts, 
Ronitqreb, et; artifice, address; trick. 
KRonſthandel, en; dealing in works of 
art; repository of curiosities. 
Ronftbandler en; dealer in works of art. 
Konſthave, en; garden according to 
the rules of art. {ingenious. 
Konftig, a. artificial, artful, skilful, 
Ronftighed, en; artificialness, art- 
fulness. 
Konjtild, en; artificial fire. 
Konſtkammer, et; museum, renository 
of curiosities. [arts, connoisseur. 
Kenſtkſender, en; judge of the fine 
Konſtkyndig, a. skilled in an art. 
Ronitle, ©. a. © n. to over-refine. 
Ronfilet, a. affected, elaborate. 
Kenſtleri, et; over-refinement. 
Ronities, a. inartificial. 
Konſtmaler, en; artist painter. 
Raonftmæsfig, a. according to the 
rules of art; artful, technical. 
Ronitner, en’ artist. 
Ronitnerbane, en; career of an artist. 
Kenſtnerinde, en; female artist. 
Roriftnytelfe, en; enjoyment derived 
from works of art. 
Ronftord, et; term of art, technical term. 
Konſtregel, en; rule of art. 
Konftrig, a. ingenious, artful, inven- 
tive, skilful. 
Ronfirigtig, a. according to the rules 
of art. 
Kenſtſager, «. pl. works of art. 
Ronitfandhed, en; truth in works of art. 
Ronjtfends, en; relish for the fine arts. 
Kenſtſtat, en; treasure of works of art. 
Kenſtſmag, en; taste for the arts. 
Ronitinedeer eit; cabinetmaker. 
Ronftipeil, et; optic mirror. 
Ronitipreq, et; technical language. 
KRenſtſtykke, et; curiosity; artificial 
work; logendemain, sleight of hand 
trick. (works of art. 
RKonftudftilling, en; exhibition of 
Ronftveerd, et; value as a work of art. 
KonftværE, et; work of art, artificial 
work. amateur of the arts. 
Ronftynder, en; lover of the arts, 


Kop, en; cup; (til Ropfetning) cup- 


ping-glass; et Par Ropper, a cup and 
saucer. 


184 Kop 


Ropal, en; eopal. 
Ropar, et; pock-mark, pock-pit. 
Roparret, a. pock-marked, marked with 
the small-pox, pock-pitted. 
Roppeblegn, en; variolous pustule. 
Koppefeber, en; variolous fever. 
Koppeindpodning, en; inoculation of 
the small pox. (pox, variolous disease. 
Koppe(ygdom, en; disease of small- 
opper, s. pl. small-pox. 
Kopranger, en; cow-dealer. 
Kopſtkat, en; poll-tax, poll-money, 
capitation. 
Ropfetning, en; cupping, scarification. 
Ropfette. v. a. to cup, to scarify. 
Ropfættejern, et; scarificator. 
Koral, en; coral. 
Roralfiffer, en; coral-fisher. 
Roralfifeert, et; coral-fishery. 
Roralgreen, en; branch of coral. 
Roralfirfebær, et; winter-cherry. 
Roralllippe, en; coral rock. 
Roralperte, en; coral bead. 
Rorduan, en; cordwain, cordovan. 
Kore, en; gimp; twist; border, edge. 
Korender, pi. currents. 
Kork, en; cork. 
Borkarbeide, et; work of cork. 
Rorke, v. a. to cork bottles, to stop 
with a cork. ’ 
Korkprop, en; cork, stopple. 
Rorkfaale, en; cork sole. 
Korktræ, et; cork tree. 
Korktreet er, en; cork-screw. 
Rorktrgie, en; cork-jacket. 
Korn, et; grain, corn. 
Rornaat, et; corn-year. 
Kornafgift, en; corn-tax. 
Rornafgrgde, en; crop of corn. 
Rornager, en; corn-field. 
Rornart, en; species of corn. [of corn. 
RKornavl, en; cultivation of corn, raising 
Rornag, et; ear of corn, spike of corn. 
Rornbaand, et; straw-band. 
Rornbjergning, en; harvest or crop 
of corn. [bottle. 
Rornblomft, en; corn-flower, blue- 
Rornbreendeviin, en; corn brandy. 
Rorne, v. a. to granulate. 
AKorneqn, en; corn-country. 
RornelPirfebcer, et; cornelberry. 
Kornet, a. granulated. 
Rornfede, v. a. to fatten with corn. 
Rornflef®, et; pork of swine fattened 
on corn. 
Kornfrs, et; canary-seed. 
Rorngaard, en; corn farm. 
ornguly, et; corn floor. 
Rornbhatm, en; straw. \ 
Kornhandel, en; corn-trade. 


Ror 


Rornbandler, en; corn-merehant. 
Kornbarpe, en; van, winnowing-fas. 
Bornbule, en; hole in the ground fo 
keeping corn in. 
Rornbuus, et; granary. 
Kornbøft, en; harvest, crop of com. 
Rornjøde, en; corn-huckster. 
Kornkammer, et; granary. 
Kornkielder, en; corn cellar. 
Rorntjøb, et; purchase of corn; price 
of grain. 
Kornlade, en; granary. 
Kornland, et: corn-land. 
Rornlo, en; barn where corn is thrashed. 
Rorntoft, et; corn-loft, granary. 
ornlov, en; corn law. 
RorntwerPe, en; corn lark. 
Rornlæs, et; cart-load of corn. 
Rornmaal, et; corn measure. 
Rocnmaaler, en; corn meter. 
otnmagaftn, et; corn magazine. 
Rornmartet, et; corn market. 
otnmod, ef; sheet lightning. 
Rornneg, et y sheaf of corn. 
ornnem, a. fertile in grain. 
otnoplag, ef; magazine of corn. 
Rotnorm, en; corn-worm, weevill. 
Kornprang, ent; forestalling of corn. 
otnpranger, en; forestaller of com. 
Kornpriis, en; price of corn. 
Kornpuger, en; corn-huckster. 
Kornrenſer, en; winnower, winnowing- 
machine. , 
Rornrig, a. abounding in corn. 
Kornruſt, en; rust. 
Rornftat, en; corn-duty, corn-tax. 
Kornf€ovl, en; corn shovel. _[sieve. 
Rornfold, en; corn-cribble, winnowing 
Kornfti, en; path through a corn field. 
Rornftraa, et; straw. 
Rornfvind, et; shrinking of corn. 
Rornfæd, en; seed-corn, sowing of corn. 
Rornfeek. en; corn-sack. 
Rorntart. en; set rate or price of corm 
RKorntiende, en; tithe of corn. 
Korntgrring, en; drying of corn. 
Rornvarer, s. pl. corn, grain. 
Kornvogn, en; corn waggon. 
Kornvægt, en; corn weight. 
Rorporal, en; corporal. 
Kors, et} cross; flaae — for fig, to 
cross one’s self; (Gienvordighed) suf- 
fering, misfortune, affliction; over -, 
across; lægge over —, to cross; fryd 
til Rorfet, to cry peccavi; -! oh Lord! 
Rotebaand, et; cross band. 
Rorsbanner, et; banner of the cross. 
Rorsbladet, a. cruciform. 
Rorsblomfter, s. pl. flowers with craci- 
form. corols. 





Ror 


Korsbroder, en; crusader. 

Korebue. en; ogive. of a cross. 
Korsbygning, en; building in the form 
Rorsbær, et; Christ-thorn-berry. 
Korsbærtorn, en; Christ-thorn. 
Korſe, v. a. to make the sign of the 
cross, to cross. 

Korsdannet, a. cruciform. 

Korsdrager, en; cross bearer. 

Korſe fig, v. r. to make the sign of a 
cross. 

Rorfet, et; bodice, kind of stays. 

Rorsfane, ets; banner of the cross. 

Borfefte, v. a. to crucify, to nail to 
the cross. 

Korsfeſtelſe, en; crucifixion. 

Korsgade, en; cross street. 

Korsgang, en; cross walk. 

Korsgevier, et; partisan. 

Korsherre, en; knight of the cross. 

Korshvelving, en; vault with ogives. 
Kors kirke, en; church in the form of 
@ cross. 

Korsekleæde, et; brow band, crosslet. 

Rorslagge, v. a. to lay across or 
cross-wise. 

Korsnæb, et; crossbill. 

Roreridder, en; knight of the cross. 

Korstegn, ef; sign of the cross. 

Korstog, et; crusade. 

Korsurt, en; cross-wort. 

Korsvei, en; cross-road, cross-way. 
Rorsviis, ad. cross-wise, across. 

Kort, a. short, brief, contracted, 
concise; for - fiben, not long ago, a 
short time ago; forte Barer, hard ware; 
være = for Hovedet, to be hasty; - 
Proceé, short work; ... ad. shortly, 
briefly, in short; = fagt, in short, to 
cut the matter short; lomme til -, to 
have the worse, to be worsted, to 
come off a loser. 

Kort, et; card; — map; (So⸗ 
fort) chart; et Spil =. a pack of cards. 

Rortaandet, a. short-breathed, asth- 
matic. 

Kortarmet, a. shortarmed. 

Rortbenet, a. shortlegged. 

Rortbilled, et; picture on cards. 

Kortblad, et; single card, leaf. 


Korte, o. a, to shorten; - af, to 
abridge, to abate, to retrench, to 
cut off, 


Kortelig, a. shortly, briefly. 
Rortfabril, en; card manufactory. 
Kortfattet, a. concise, compendious. 
Korthed, en; shortness, brevity; con- 
ciseness. 

Korthuus, et; house of cards. 
Kortledet, a. short-jointed. 


Rov 185 


Rortlivet, a. short-bodied. 
Kortmager, en; card-maker. 
Rortpab le, en; parcel of cards. 
Rortpapir, et; paper for cards, maps. 
Rortpenge, pl. card-mcney. 
Rortplade, en; engraved copperplate 
for printing maps. 

Rortpresfe. en; card press. 

Kortiamling, en; collection of maps. 

Rortfeende, a. short of sight. 

KortiFrivning, en; shorthand writing. 

Kortfpil, et; playing at cards, card- 
play. 4 

Rortfpiller, en; card-player. ~ 

Rortitempel, et; stamp on cards. 

Kortſtikker, en;*%engraver of maps. 

Rortitraaet, a. shortstrawed. 

Kortfynet, s. short-sighted. 

Rortivnethed, en; short-sightedness. 

Rorttegning, en; drawing of maps. 

Kortvarig; a. of short duration or 
durance. 

Rortveis, ‘ad. a short way. 

Koſt, en; food, fare, victuals, board, 
living, diet; fri -, free board; fætte i 
-, to put out to board; to board one; 
fmal =, short commons, slender fare; 
ftiaalne Rofter, stolen goods. 

oft, en; cost, expense; - og ering, 
cost and expenses. 

Koſt, en; (Riisfoft) broom, besom; 
nye Rofte feie bedft, new brooms’ sweep 
clean. 

Roftald, en; cowstall, vaccary. 

Roftbar, a. costly, precious, expen- 
sive, valuable, sumptuous, dear. 

Roftbarbed, en; costliness, expen- 
siveness, sumptuousness. 
RKoftbarbeder, s. pl. precious things, 
things of great value. 

Koſte, v. ». to cost; — pan, to spend 
on, to lay out upon; - fig, to provide 
one’s self with; to be at the ex- 
pense of. 

Koftebinder, en; broom-maker, broom- 
man. [lent, dainty. 
Roftelig, a. costly, precious, excel- 
Roftelyng, en; heather ‘for brooms. 
Roftertis, ef; twigs for brooms. 
Koſteſtaft, et; broomstick. 
Roftforagter, en; dainty feeder. 
Roftfri, 4. enjoying free board, upon 
free cost. 

Roftgænger, en; boarder. 

Kofthold, et; pay for board. 
Roftpenge, s. pl. board wages. 
Koſtſtole, en; boarding-school. 

vært, en; one who keeps boarders. 
Kovommet, a. big-bellied. 
Royver, et; cow's udder. 


186 Ros 


Rogie, et; ox-eye, cow's eye. 

Rraas, en; crop, craw; giblets. 

Keaafefuppe, en; giblet soup. 

Krabaff, en; whip, scourge. 

Rrabafte, v. a. to whip, to scourge. 

Krabat, en; fellow, chap. 

Krabbe, en; crab; cancer. 

Krabbeklo, en; crab's claw. [cher. 

Kradsbørfte, en; scraping brush, scrat- 

Kradfe, v. a. to scratch, to scrape, to 
erase. ; [scraping. 

Kradſen, KRradsning, en; scratching, 

Kradſer, en; scraper; worm (to un- 
load a gun). 

Kradsuld, en; carding-wool, 
wool, the coarsest wool. 

Krafft, en ; strength, force, vigour, power, 
might; energy; virtue (of a medicine) ; 
af al -, with might and main; i = af, 
by virtue of. 

Kraftanftrængelfe, en; exertion. or 
employment of strength. 

Kraftdeel, en; strongest part, most 
nutritious part. 

Rraftforandring, en; change of power. 

Kraftfuld, a. powerful, vigorous, strong, 
energetic; valid; efficacious. 

Reaftfylde, en; plenitude of strength. 

Kraftfølelfe, en; consciousness of 
power. [valid; efficacious. 

Kraftig, a. vigorous, strong, energetic; 

Kraftigen, a. powerfully, strongly etc. 

Kraftlcere, en; dynamics. 

Kraftløs, «a. powerless, nerveless, 
feeble, weak, invalid, inefficacious; 
impotent, useless. 

Kraftløshed, en; weakness, feeble- 
ness, impotency; invalidity. 
Kraftmaaler, en; dynamometer. 
Rraftmeel, ef; starch. 

Rraftmiddel, et; potent remedy. 
Kraftolie, en; essential oil. 
Rraftfprog, et; energetic language. 
Kraftfuppe, en; strong soup, strong 
broth. 

Krafttærende, a. enervating. 
KraftvirEning, en; effect of power. 
Rraftyttring, en; manifestation of 
power. 

Krage, en; crow; - feger Mage, birds 
of a feather flock together. 
Rragebær, et; crackberry, crow-berry. 
Kragedands, en; hopping on one foot. 
Rragemaal, et; jargon, gibberish, 

edlar's French. 
tagetorn, en; rest-harrow. 

Rragetræ, et; cross-tree (on the ridge 
of a house). . 

Rragetæer, s. pl. crowfeet, pothooks. 
Krageunge, en; young crow. 


short 


Sra 


Kragfteen, en; corbel, console. 
Krafe, en; kraken (fabulous monaste 
on the coast of Norway). 
Krakeelſt, a. quarrelsome , litigioat, 
wrangling. 
Krakmandel, en; Jordan - almori, 
cracking almond, shell-almond. 
Kram, en; petty goods, petty wares, 
mercery; matter, trash. 
Rrambod, en; shop for petty goods. 
Rramboddreng, en; shop-boy. 
Rrambodleie, en; shop-rent. 
Rrambandel, en; dealing in petty ware. 
Kramkiſte, en; chest for petty ware 
Rramlercred, et; shop linen. 
Krammarked, et; fair for petty goods. 
Rramme, ov. a. to crumple, to crash; 
to stir, to rummage. 
Rramme, en; thin iron band. 
Krammen, en; crampling, crushing. 
Krampaal, en; electrical eel. 
Krampaare, en; varix, swollen veis. 
Rrampagtig, a. convulsive, spasmodic. 
Krampe, en; clamp, clasp; loop (of s 
hat); cramp-iron; (Gygbom) cramp, 
spasm. 
Krampefiſt, en; electric ray, cramp-fish 
Krampeknude, en; spasmodic rising. 
Krampelatter, en; convulsive laughter. 
—A— et; epilepsy. 
Krampeſtillende, a. antispasmodic. 
RrampeftyrFr, en; convulsive strength 
Rrampetilfælde, et; spasmodic af- 
fection. 
Krampetrækning, en; convulsion. 
Rramsfugl, en; fieldfare. 
Rramvare,en; mereery, mercer's-goods. 
Kran, en; crane. 
Rrananker, et; bower-auchor. 
Kranbielke, en; arm of a crane; cat- 
head. 
Rrands, en; garland, wreath, chaplet; 
binde en —, to weave a garland. 
Rrandsaare, en; coronary vein. 
Rrandsdannet, a. shaped like a wreath 
Krandſe. v. a. to weave or to wreath 
a garland; to adorn with garlands. 
Rrandfebinder, en; weaver of garlands. 
Krandſekage, en; cake in the form of 
wreaths. [ garlands. 
Krandſekone, en; a woman who sells 
Kranbjyl, et; wheel of a crane. 
Kranhoved, et; top part of a crane. 
Rranpenge, pl. cranage. 
rap, en; madder. 
Rrapavl, en; culture of madder. 
Rrapfarve, en; red dye of madder. 
Krapfarver, en; one who dyes with 
madder. 
Krapmolle, en; madder mill. 





Å 7 


Kra 


X\eaprod, en; madder-root. 
Krasle, v. n. to rustle. 
Xraslen, en; rustling. [copse. 
Xrat, et; thicket, underwood, coppice, 
AcatfPou, en; copse wood. [ plant. 
Xratvært. en; shrab, bush, shrabby 
Xrav, et; demand; claim, craving; 
debt; gjøre - pag, to lay claim to. 
Arave, en; collar of coat; cape; neck 
(of a shirt); gorget; ruff, band; tops 
(of boots). {for a false front. 
Aravebaand, et; tie for a collar or 
Xravebeen, et; collar bone. 
Araveflip, qn; gill (of a shirt collar). 
Xravelinning, en; band of a false 
front. 
Xravel, én; cravel. 
Rravle, v. n. to climb, to crawl up; 
to scramble over. [bling. 
Rravlen, en; creeping, climbing ; scram- 
Kreatur, ef; creature; cattle; brute, 
beast. 
Krebs, en; craw-fish, cray-fish; cancer. 
Krebfe v. a. to catch craw-fish. 
Krebfedam, en; pond for craw-fish. 
Krebsgang, en; going back, retro- 
grade movement; gaae -, to decline, 
to go backward, to go down hill, to 
o to nought, to grow worse. 
rebsPlo, en; claw of a craw-fish. 
RerebsPal, en; shell of the craw-fish. 
Rrebsfteen, en; crab's eye. 
Krebsſuppe, en; crab’s broth; craw- 
fish soup. 
Krebds, en; circle, ring. 
Kredsbane, en; circular course. 
Kredebrev, et; circular (letter). 
Kredsdands, en; circular dance, dance 
in a circle, country-dance. i 
Kredsdannet, a. circular; orbicular. 
Kredfe, v. a. to draw a circle. 
Bredsforfatning, en; division of a 
country into circles. 
Kredsfyrſte, en; prince presiding at 
the diets of the circles of Germany. 
Kredsgang, en; circular course. 
Rredshvirvlet, a. whirled round in a 
circle. [circulation, circumvolution. 
Rredslgb. ef; circular motion or course, 
Reedsrund, a. circular, orbicular. 
Rredefnit, et; circular section. 
Rredsftene, s. på. stones ranged in a 
circle. 
Kreiert, en; a small vessel. 
Rrepflor, et; crape. 
Krid, Kridt, et; chalk. 
Kridagtig, a. chalky. 
Rridbatle, en; chalk-hill. 
Kridbjerg, et; chalk-rock, 
mountain, 


chalk- 


Få 


Kri 
Kridblandet, a. mixed with chalk. 
Rridbrnud, et; chalk pit. 
Bride, v. a. to chalk. [layers. 
Rridflint, en; flint found in chalk- 
Reidgrund, en; chalky soil; chalk 
priming. 
Kridbuus, ef; small box for money; 
fomme i Rridfufet, to get into high 
favour. 
Aeidhvid, 4. white as chalk. 
ABridjord, en; chalky earth. 
Reidllint, en; chalky cliff. 
Kridleer, ef; chalky clay. 
Reidlinie, en; chalk-line. 
Kridmergel, en; chalky marl. 
Kridpibe, en; earthen pipe. 
Rridfnor, en; chalk-line. 
Aridfteen, en; chalk-stone. 
Krig, en; war; føre -, to wage war. 
Krig, Mie-Krig, en; corner of the eye. 
Brige, v. un. to make war, to wage 
war; tiene i Krigen, to serve in the 
war. 
Krigelſtende, a. fond of war. 
Rrigfsrende, a. belligerent, waging war. 
Krigsaand, en; martial spirit. 
Rrigeaar, et; year of war. 
Rrigsadel, en; nobility gained by 
warlike achidvements. 
Krigsanf{talter, pl. warlike preparations. 
Rrigsartibler, pi. articles of war. 
Rrigsbedrift, en; military exploit; 
warlike achievement, 
Krigsbehør, et; implements of war; 
necessaries of war. 
Krigsbrug, en; military use, military 
—— usage of war. 
tigsbud, ef; messenger of war. 
KrigsbudfPab, et; message of war. 
Rrigsbulder, et; din of war. 
Rrigsbygmefter, en; military engineer. 
KrigsbygningeFon{t, en; military en- 
gineering, fortification. 
Krigsbyrde, en; burden of war. 
Krigubytte, et; booty. 
Arigscancelli, et; chancery of war. 
Krigecasſe, en; military chest. 
Krigscommisfarius, en; military com- 
Missary, Commissary of war. 
Krigedemmer, en; military judge. 
Krigedragt, en; martial garb. 
Rriqsdyaqtiqy a. fit for military service. 
rigseed, em; military oath. 
Krigzserfaren, a. experienced in war. 
Reigserfarenhed,en; experience in war. 
Arigserflaring, en; declaration of war. 
Krigefange, en; prisoner of war, 
captive, 
Krigeſare, en; dangers of war. 
Rrigafeil, en; blander im strategy. 


187 


188 Sri 


Rrigsflaade, en; fleet of war. 
Rrigefoll, et; soldiers, military men. 
Rrigsforhsr, et; trial by court martial. 
Rrigsforngdenhed, en; necessaries of 
war. [like store. 
Krigsforraad, ef; ammunition, war- 
Krigsfærd, en; warfare. 
Krigegud, en; god of war. 
KrigsbaandværE, et; trade of war. 
Rrigsbheld, et; success in war. 
Krigehelt, en; martial hero, heroic 
warrior. . 
Arigsheft, en; war-horse, steed. 
Rrigsbjelp, en; military aid; war tax. 
Krigsbiftorie, en; history of war. 
Krigsbær, en; army, host of soldiers. 
Rrigsh¢gvding, en; military chief. 
KrigePammerat, en; brother in arms, 
comrade. (tactics. 
KrigsPonft, en; military art, strategy, 
RrigePyndig, a. skilled in the military 
art Or in the art of war. 
Rrigelift, en; stratagem. 
Rrigsliv, et; military life. 
Rrigeslov, en; martial law; law of war. 
Rrigelyd, en; din of war. 
Rrigslylle, en; fortune of war, 
Rrigsly (ten, a. warlike,desirous of war. 
Krigsløfte, et; vow made in war. 
Rrigeslon, en; reward for military 
service. 
Krigemagt, en; military power. 
Rrigsmand, en; soldier, warrior, mi- 
litary man. [ practice. 
Rrigemaneer, en; military use or 
Krigemuffl, en; martial music. 
Krigsomloftninger, s. pl. expenses of 
war. i 
Krigsopbud, ef; call to arms, levy. 
Krigsorden, en; order or usage of war. 
Krigspuds, et; stratagem. 
Krigsraab, et; war cry, battle cla- 
mour or shout. 
Krigsraad, en; counsellor of war. 
' Rrigsraad. et; council of war. 
Rrigered(Pab, et; instrument of war. 
Rrigsret, en; court martial, martial 


aw. 
Krigsruftning, en; warlike prepa- 
ration or equipment, preparation for 
war, arming. 

Krigsrygte, et; report or ramour of war. 
Krigsfag, en; military affair. 
Krigsfang, en; martial song, war song. 
Arige(Fade, en; damage by war. 
RrigesPat, en; war-tax, contribution. 
Rrigeftib, et; man-of-war, battleship. 
Krigsſtik, en; military usage, usage 
of war. 

Krigsffjæbne, en; fortune of war. 


Rro 


Reigsfole, en; military academy or 
school. { shout. 
Reigsf€tig, et ; war cry or clamour, vx 
RrigefPueplads, en; theatre or scene 
of war. 
Rrigsftyts, et; ordnance. 
Reigsfpil, et; game representing war. 
Rrigs{prog, et; military language. 
Rrigsftand, en; military profession: 
military estate. 
Krigsftyr, et; war-tax. 
Aeigetyotel, en; military business. 
Reigstid, en; time of war. 
Reigstidende, en; news of war. 
Reigstjenefte, en; military service; 
gierve —, to serve in the army, to do 
military duty. 
Rrigstog, et; military expedition. 
Krigstugt, en; military discipline. 
Rrigstummel, en; turmoil of war. 
Rrigsucolighed, en; troubles of war. 
Rrigsvaaben, et; warlike weapons. 
Rreigsvidenflab, en; military science. 
Krigsviis, en; usage of war. 
Rrigsvogn, en; war-chariot. 
Krigsveefen, et; military concerns, mi- 
litary system, militdry affairs. 
Krigsære, en; military honour, mili- 


tary glory. 
Arigesvelfe, en; military drill. 
Krigsøverfte, en; general, commander 
in-chief. R 

Rriland, en; common teal. 

Krille, v. ». to itch, to tingle; ec. «. 
to tickle. 

Rrillebofte, en; tickling cough. 
Rrillen, en; itching, prickling. 
Krimskrams, et; trumpery, rubbish. 
Kringelkrog, en; winding, tarning iz 
and out, place full of nooks and 
corners. 

Kringle, en; cracknel. 

RringfPoe, v. a. to shoe (a horse) os 
all foar feet. [road. 
KRringvet, en} winding road, tortuous 
Kritik, en; critique, criticism. 
Rritiler, en; critic. 

Reitifere, o.a. to criticise, to censure. 
Kro, en; tavern, ale-house; crop (of 
birds), craw. 

Kroe fig, 0. r. to swell the craw; fig. 
to be inflated and vain. 

Rrodag, en; meeting-day of trades’ 
corporations. (club. 
Krofader, en; keeper of a tradesmens' 
Krog, en; corner, nook; hook, crook; 
fpænde = for En, to trip up one’s heels. 
Rrogbaand, et; cramp-iron. 
RKrogbenet, a. crook-legged. 

Kroge, ©. a. to crook; to hook. 





| 


Kro 


Kroget, a. crooked, wrested, distorted. 
Krogfiffert, et; fishing with a hook. 
Krogfodet, a. having crooked feet. 
Krogbalfet, a. crook-necked. 
Krogtov, en; law quibble. 
Krognæb, ef; crossbill. 
Krognæſet, a. having a crooked nose. 
Krognogle, en; picklock; derrick. 
Krogpind, en; pin with a crook at 
the end. | [backed. 
Krogrygget, a. crook-backed, hunch- 
Krogftav, en; crutch. 
KBrogtand, en; eve-tooth. 
Krogvei, en; crooked way, winding 
way. keeper, tapster. 
Aromand, en; inn-keeper, alehouse- 
Kronarving, en; heir to the throne. 
Kronblad, et; petal. 
Krondaler, en; crown (a coin). 
Krone, en; crown; coronet (of a 
horse's hoof). 
Krone, vo. a. to crown. 
Bronedannet, a. shaped like a crown. 
Kronemærket, a. marked or stamped 
with a crown. 
Kronepodning, en; crown grafting. 
Broneprydet, a. adorned with a crown. 
Kronering, en; circle, diadem. 
Kronglas, et; crown-glass. 
Krongode, et; estate of the crown. 
Bronguld, et; gold allayed with a 
fourth part of copper. 
Kronhjort, en; stag, hart. 
toning, en; coronation, crowning. 
ZAroningsdag, en; day of coronation. 
Kroningsdaler, RKRroningsmedaille, en; 
coronation medal. [of a coronation. 
Kroningedigt, ef; poem on occasion 
Kroningsdragt.en}; coronation costume. 
Kreoningstog, et; coronation procession. 
Kronjern, et; iron of the best quality. 
Bronlebn, ef; crown feoff. 
tonprinds, en; crown-prince, prince 
royal. — , princess royal. 
Rronprindfesfe, en; crown-princess, 
ronrageé, v. a. to shave the crown. ' 
Rronf€ade, en; sickness in the co- 
ronet (of a horse). 
KronfFat, en; tax paid to the crown. 
Rronftit®, en; flower stalk. 
Rronvildt, et; stags. 
Kronveer®, et; crown work. 
Krop, en; body; swelling of the glands 
of the throat; king’s evil, scrofula. 
Kropand, en; common shoveller. 
Kropbyld, en; stramous boil; boil 
under the jaw of a horse. 
Kropdue, en; cropper-pigeon. 
Kropflod, et; discharge from the no- 
strils of a horse. 


Kru 


189 

Krèdphalſet, a. thick necked. 

Rrophofte, en; cough from catarrh. 

Kropknude, en; strumous swelling. 

Kroppulver, et; powder against ca- 

tarrh (in horses). 

Kropſalat, en; cabbage lettuce, headed 

salad. [tarrh. 

Rropfmitte, en; contagion of the ca- 
rudt, ef; gunpowder. 

Rrudtdamp, en; smoke of gunpowder. 

Krudtflamme, en; flash of powder. 

Krudtflafke, en; flask of gunpowder. 

Krudtforraad, et; supply of ganpowder. 

Krudthorn, et; powder-horn, powder- 

case. 

Krudtkammer, et; powder-room. 

Krudtkarre, en; powder-cart, tumbrel, 

Krudtkielder, en; powder-cellar. 

Rrudtforn et; grain of powder, 

Rerudtlul, et; charcoal for gunpowder. 

Reudtladning, en; charge of powder. 

Krudtlugt, en; smell of gunpowder. 

Rrudtmaal, et; measure for gunpowder, 

powder measure. 

Krudtmagafin, et; powder-magasine. 

Rrudemine, en; mine. 

Rrudtmølle, en; powder-mill, 

Krudtmøller, en; gunpowder-maker. 

Krudtplet, en; spot from gunpowder. 

Krudtprove, en; trial or test of gun- 

powder. [sting gunpowder. 

Krudtprøver, en; instrument for te- 

Rrudtrende, en; train of gunpowder. 

Krudtſtib, et; powder- vessel. 

Krudtſky, a. afraid of gunpowder. 

Reudttold, et; powder sieve. 

Rrudtfeamp, en; sponge prepared 

with gunpowder. 

Krudttgarn, et; powder - magazine, 

storehouse for powder. 

Rrudttgnde, en; barrel of gunpowder, 
owder-barrel. [waggon. 
rudtvogn, et; powder-cart, powder- 

Krukke, en; jug, jar, mug, pitcher," 
pot, crock, gallipot (with apothe- 
caries); Krulken gaaer faalænge tilvandé, 
til den fommer hanlelsg hjem. the pitcher 
goes to the well till it comes home 
broken at last. 

Krukkedannet, a. shaped like a pitcher 

ot. {of a pot. 


ora 
‘| Reublebank, en; ear of a jar, handle 


Brum, a. crooked, curved, bent; beie 
-, to crook, to curve; ligge -, to be 
kept in a bent posture. 

Rrumbenet, a. bandy-legged. 
Rrumbgiet, a. bowed, bent: about. 
Krumeirkel, en; spherical compasses. 
Krumdannet, a. curved. 

Krumdeeiet, a. twisted into a curve. 


190 Kru 


Rrumgavl, en; curved gable. 
Krumhals, en; crooked neck.’ 
Krumhed, en; crookedness, curvity, 
curvature. [compasstjmber. 
Krumholt, et; buttocks of a ship, 
Krumhorn, et; cornet. 
Krumbornet, a. having crooked horns. 
Rrumbulet, a. hollowed in a curve. 
RrumPage, en; rolled wafer, kind of 
cake so called from its curved shape. 
Krumkam, en; curved comb. 
Krumkniv, en; hedging bill, curved 
knife. 
RrumEnæet, a. knock-kneed. 
Reumliniet, a. curvilinear. 
Rruml¢bende, a. tortuous, winding. 
Krumme, v. a. to bend, to bow, to 
crook, to curve; - fig, to bend, to 
bow, to wring; to humble one’s self. 
Rrumme, en; crumb. 
Krumning, en; bending, bend, crooking, 
curve, curvature, sinuosity. 
ARrumneebet, a. having a curved beak. 
Rrumnæfe, en; crooked nose, aquiline 
nose. i (nose. 
Rrumnæfet, a. having an aquiline 
Krumriflet, a.rifed with spiral grooves. 
Arumrygget, a. crook-backed. 
Krumſabel, en; crooked sabre. 
Krum fPaftet, a. having a curved handle. 
Krumfpring, et; gambol, caper; gjøre 
-, to cat capers; fig. to shuffle. 
Krumſtav, en; crosier, bishop's staff. 
Krumtap, en; curved rivet. 
Rrumtømmer, et; knee-timber. 
Krumvoret, a. grown in a curve. 
Krusbladet, a. having curled leaves. 
Kruſe, v. a. to curl, to crisp; han 
glorte ‘Jam Hovedet trufet, he bothered 
im exceedingly. 
Krufedolle, en; puckered ornament. 
Rrufejern, et; curling-iron, crisping- 
iron. ' 
Rrufemynte, en; balmmint, curled mint. 
Krufen, KReruusning, en; curling, cris- 


ing. 
Krufenaal, Kruſepind, en; pin for 
curling. . 
Kruushaar, et; curly hair. 
Rruushaaret, a. curly haired. 
Kruushoved, et; curly head; ill-tem- 

ered, odd fellow. 

tuusPaal, en; crisped colewort. 
Atuus, et; mug, jug, cruise. 
Ary, a. inflated, conceited. 

tyb, et; vermin, creeping things. 
Arybbe, en; manger, crib. * 
Krybbebider, en; crib-biter (of a 
horse); crib-champing horse. 
Keybbghne, en; kidney-bean. 


Kry 


Krybdyr, reptile; amphibiou 
animal. 

Krybe, v. n. to creep, to crawl, tw 
sneak; fig. to fawn; — inb, to shrink; 
- over, to scramble over. 

Rryben, en; creeping, crawling. 

Rrybende, a. creeping, crawling; fig. 
servilely. 

Rryber, en; creeper; fig. cringer. 
Rrybert, et; cringing. 

Argybftytte, en; poacher. 
Krybſkytteri, et; poaching, stealing o 

ame. 
ryderagtig, a. aromatic, spicy. 

Rrvderbad, et; spiced bath. 7 
Rryderbrgd, et; spiced bread. 
Kryderdaafe, en; box for spices. 
Rryderdrif, en; spiced beverage. 
Rrydereddile, en; aromatic vinegar. 
Rryderbandler, en; grocer. 

Rryderi, et; spice, spicery. 
RryderEringle, en; spiced cracknel. 
Aryoermynte, en; Jamaica pepper tree. 
Krydernellike, en; clove. 

Kryderoſt, en; spiced cheese. 
Rryderpofe, en; poultice of dried 
aromatic herbs. 

Rryderfmag, en; spicy taste. 
Rrydertee, en; kind of aromatic tea 
Rrydertvebak, en; spiced biscuit. 
Kryderurt, en; aromatic herb. 
Krgyderviin, en; spiced wine; wine 
seasoned with herbs. 

Kryds, et; cross; buttocks; crupper of 
a horse. 

Krydsbaad, en; revenue boat. 
Krydsabaand, ef; cross band. 
Krydsbeen, et; os sacrum, rump-bone. 
Krydsbind, ef; cross bandage. 
Krydsbom, en; turnstile. 

Rrydsbue, en; cross-bow. 

Rrydfe, v. a. & n. to cross, to lay 
across, to beat, to cruise, to laver. 
Rrydfer. en; cruiser. 

Rrydshveelvet, a. cross-vaulted. 
Krydebhvelving, en; cross vault. 
Krydsild, en; coss fire. 

Rrydening, en; crossing; cruising. 
RrydspunEt, et; intersecting point of 
two lines. 

Rrydsraa, en; crossjack yard. 
Krydsrem, en; crupper. 

Rrydsfeil, et; cross jack. 

Krydsſnit ef; crucial incision. 

ARrydeftang, en; cross-beam. 

Arydsfting, et; cross-stich. 

Krydseftreg,en ; cross-stroke, cross-line. 

Rrydstog, et; cruise. 

Rrydstræ, ef; crossbar of a window. 

Krydsurt, en; crosswort. 


et; 


Kry 


Arydsvel, en; cross-road. 
Arydeviis, a. cross-wise, across. 
AcyPEe, en; crutch; gaae paa Krykller, 
to go with crutches. 
Arympe, v. a. to wrinkle, to shrink, 
to sponge, to moisten cloth; -s, to 
shrink, to grow wrinkled. 
Acympning, en; shrinking, shriveling, 
sponging. 
Arypler, s.pl. trees of stunted growth. 
Aryft, et; squeezing, hugging. 
Xryftal, en; crystal. 
Aryftalagtig, a. crystaline. 
Aryftalform, en; form of a crystal. 
Aryftalglas, et; crystal glass; crystal. 
Reyftalbinve, en; membrane of the 
erystaline lens. [ crystal. 
Aryftal@lar, a. crystaline, clear as 
Acyftallindfe, en; crystaline lens. 
Xryftallifere fig, v. pr. to crystalize, 
to be crystalized. 
\ryftallifering, en; crystalization. 
Aryfte, c. a. to squeeze, to press. 
Aryfter, en; coward, fainthearted man, 
milksop. 
Sree, et; creature, beast, cattle. 
Kræft, en; cancer; canker, carcinoma, 
ngrene. 
\taeftagtig, a. cancerous, cankerous, 
Xroeftbyld, en; cancerous ulcer. 
Sræfter, s. pi. strength, might, power, 
vigour, force. 
KroeftPnude, en; cancerous induration. 
Arceftmiddel.et; remedy against cancer. 
Xroeftfaar, et; cancerous sore. 
Sreeftvand, et; lotion for cancer. 
Arcege, en; species of wild cherry. 
\vcemmer, en; shop-keeper; retailer, 
dealer, tradesman, mercer. (spirit. 
Arcemmeraand, en; shop- keeper's 
Arcemmerdreng, en; shop-boy, shop- 
keeper's prentice. 
iræmmereg, en; edge from the shop, 
shop-edge. 
Sræmmer folk, s. pl. shopkeepers. 
Zræmmerbuus, ef; cornet, coffin. 
<reemmerFone, en; woman who keeps 
a shop, shop-keeper's wife. 
Arcemmerlatin, et; dog latin. 
Xremmerlaug, et; corporation of 
shop- keepers, trader's corporation. 
iræmmermærte, et; shop-mark. 
Arceemmerpige, en; shop girl. 
Arcemmerregning, en} shop bill. 
Arcemmerf{vend, en; shopkeeper’s jour- 
neyman, shopman. — 
Aremmerveegt, en; shop weight. 
Xrænge, v. a. to heel (a ship), to 
turn inside out; to flay, to skin. 


Arecengning, en; heeling, tarning. 


Kug 191 


Krænke, v. a. to grieve, to afflict, to 
mortify, to offend, to hurt, to vex; to 
violate, to debauch, to dishonour, to 
deflower a virgip. - 

Krænkelſe, en; grievance, vexation, 
mortification, violation. 

Krænker, en; violator, injurer, a vexa- 
tious person. 

Kroes, et; dainty. 

Kræſe, v. n. to dish up dainties; to 
regale (one with dainties). 

Rreoefen, a. dainty, nice, delicate, par- 
ticular (in food), that loves tidbits. 

Rræfenhed, en; daintiness, lickerish- 
ness. [exact, to require, to claim. 

Kræve, v. a. to demand, to crave, to 

Rreeven, en; craving, demand. 

Rrøbbelgang, en; cripple’s pace. 

Rrøbbeltræ, et; dwarf tree. 

Rrøbling, en; cripple. 

Krsge, v.a. to make crooked, to bend, 
to incurvate; v.n. to become crooked. 

Rrølbear, et; curled cows-hair (for 
stuffing farniture). 

Rrgibaaret, a. curly haired. 

Rrøljern, et; curling-iron, erisping-fron. 

Rrølle, ov. a. to curl, to crisp, to 
buckle, to wrinkle, to raffle, to rumple. 

Krølle, en; eurl, buckle, wrinkle, 
ringlet ; rumple. 

Rrøllet, a. curled, crisped. » 

Arglning, en; curling, crisping. 

Krønike, en; chronicle; annals. 

Krsnikeſeriver, en; chronicler, anna> 
list, writer of chronicles. 

Arg, et; mesentery; frill. 

Rube, en; hive, 

Rubebinder, en; maker of hives. 

Rubetag, et; straw cover for a hive. 

KRudfk en; coachman, driver, waggoner. 

RudfØebrædt, et; toachman’s foot- 
board. 

KudfFehynde, et; coachman’s cushion. 

RuodfFePappe, en; coachman’s cloak 
or pelisse. { box. 

Ruodf€efcede, et; driver's seat, coach- 

Rue, v. a. to subdue, to cow, to coerce. 

Kuen, en; cowing, coercion. 

Ruf, en; flat-bottomed vessel. 

Rugle, en; ball; bullet, globe, sphere. 
Ruglebane, en; course of a ball; 
board or course for the skittle bowl. 

Kuglebly, et; lead for balls. 

Ruglebøsfe, en; rifle-gan. 

Rugledannet, a. globular, spherical, 
shaped like a ball. 

Ruglefaft, a. ball-proof. 

Kuglefif?, en; moonfish. 

Rugleflade, en; spherical surface, 
surface of a ball. 


192 Kug 


Kugleflugt, en; fight of a ball. 
Kuglefod, en; round foot. 
Rugleform, en; bullet-mould, globo- 
sity; globular form. 

Rugleformig, a. spherical, globular. 

Ruglebverlvet, a. spherically, vaulted. 

 Buglefammer, et; shot-room. 

KuglePifte, en; chest for balls. 

Ruglefrands, en; shot garland. 

Ruglelaoning, en; charge with ball. 

Ruglemaal, et; size of a bullet; in- 
strument for measuring bullets. 

Rugleoun, en; furnace for heating 
bullets. round. 

Ruglerund, a. spherical, globular, 

KRusleſaar, ef; gan-shot wound. 

Ruglef€ee, en; surgical instrument for 
extracting bullets. 

RuglefFud, et; shot with ball, gun-shot. 

Rustelnit, et; spherical section. 

Ruglefpil. et; game played with bowls. 

RBRugleftgber, en; founder of balls. 

Kugteftgberi, et; ball-foandry. 

Rugleftsbning, en; founding of balls. 

træller;en ; bullet-drawer, worm. 

Ruglevalg, ef; ballot. 

Rujon, en; coward, dastard, poltroon. 

Rujonere, v. a. to cow. 

Buyjoneri, et; cowardice, dastardliness, 
faintheartedness, ‘ 

Rukke, v. n. to sing as the cuckoo. 

Rul, et; coal; charcoal; gloende -, 
live coals. 

Bulafte, en; coal ashes. ! 

ulbrud, ef; coal mine. 

Rulbreender, en ;. charcoal-burner. 

Rulbætten, et; chafing-pan. 

Kuld, et; bed; litter; generation; pro- 
geny, brood; Bern af førfte -, children 
of the first bed. i 

Kuldamp, en; coalsmoke, steam of 
coals, charcoa] vapour. 

Kulde, en; cold, coldness, chillness; 
frigidity; frigidness; algidity, algid- 
ness; med -, coldly, with coldness. 

Ruldegrad, en; degree of cold. 
Ruldegyfen, en; cold shiver, shive- 
ng fit. 

KRuldet, ſ. Bullet. 

Ruldkaſte, v. a. to overthrow, to 
overturn, to subvert, to disannul, to 
defeat. (version. 

KRuldkaſtning, en; overthrowing, sub- 

uldlyfe, ». a. to legitimate, to adopt 

& natural child as lawfully begotten. 

Kuldlysning, en; legitimation. 

uldtager, en; coal porter. 

KRutdrift, en; working of coal mines. 

Ruldfelle, v. a. to run down; to 
make a ship capsize. 


Run 


Kuldfetling, en; running down. 
Rulofficr, & easily affected with 
cold; chilly. [eold. 
Ruloffjerbed, en; susceptibility of 
Ruloflaae, vo. a. to take off the chill 
Rule, en; lurking-hole; den, pit, sub- 
terraneous cave or hollow. 

Rule, v. n. to blow strong. 

Ruleveir, et; squally weather. 
Rulfører, en; coal carrier. 
Rulgløder, s.pl. live coals ; coal embers 
Kulgrube, en; coal mine. 
Rulbandler, en; coal merchant. 
Rulild, en; coal fire. ” 

Ruling, en; fresh wind, breese. 
Rulburv, en; coal-basket. 
Kulkjelder, en; coal cellar. 
Ruller, en; (Fiſt) haddock; (Gygbom) 
staggers. 

Rullerf®, a. affected with the staggers. 
RKullerftald, en; stable for horses af- 
fected with the staggers or having 
the staggers. 

Rullet, a. having no horns (of cattle); 
bald (of men). | 
Kulmite, en; pile of wood to be charred 
Rulmine, en; coal mine. 

Rulmule, en; species of cod. 
Rulmøre, a. pitch dark. 

KRulovn, en; furnace for charring. 
Rulpande, en; chafing dish. 
Rulvager, en; poker. 

Kulre, 0. mn. to show symptoms of 
staggers. 

RultÉib, et; collier. . 

Rulftipper, en; master of a collier. 
Rulf€civer, en; clerk of a colliery. 
Rulttift, en; black crayon. 

Rulftof, et; carbon. 

Rulftgv, et; coal dust. 

Rulfuur, a. carbonic. 

Kulfvier, en; charcoal-burner. 
Rulfviertro, en; slavish or blind belief. 
Rulfyre, en; carbonic acid. 
Rulfyregas, en; carbonic acid gas. 
Rulfyret, a. containing carbonic acid. 
Kumme, en; bowl; bas n; reservoir. 
Rummen en; caraway, cummin. 
Rummenbrændeviin, en; corn brandy 
flavoured with caraway seeds. 
Rummenstringle, en; fancy bread 
flavoured with caraway seeds. 
Rummer, en; sorrow, grief, afflictics, 
distress. 

Rummerblandet, c. mixed with sorrow. 
Kummerfuld, a. sorrowful; painfal. 
Rummetlig, «. troublesome; mise- 
rable, wretched; ad. miserably, wret- 
chedly. 

Kun, ad. but, only, selely. 


Kun 


\undbar, a. manifest, public, evident, 
ypen, notorious, plain. 
sundbarbed, en; notoriety, 
‘iousness, evidence. 

iunde, en; customer. 
\undgigre, v. a. to notify, to make 
known, to publish, to give notice of. 


noto- 





Reem 193 
Kydſthedb, en; chastity, chastentss, 
continency. lence). 
Køle, v. «. to fling, to toss (with vio- 


Kylling, em; chicken, chick. 
Kyllingebrat, ef} board with holes 
for feeding chickens. 

Ayllingebuur, et; coop for chickens. 


\undgjsrelfe, en; notification, publi- | Kyllingebøne, en; hen having chickens. 


cation. 
Aundf€ab, en; knowledge, science, in- 
telligence, skill; learning, erudition. 
\undf€aber, s. pi. knowledge, attain- 
ments, acquirements, learning. 
AundfPabsorift, en; desire of know- 
ledge. 
Rundfkabsrig, a. erudite, learned, of 
great knowledge. 
Rundffabsrigdom, en; learning, eru- 
dition, great store of knowledge. 
RundfPabstrea, et; tree of knowledge. 
KunodfPabsvcefen, et; matters relative 
to knowledge; public instruction. 
Kunne, v. a. to be able; Du fan 
giere det om Du behager, you may do 
it if you please; fan fan, he-can; at -, 
to know a thing; bet fan vere, that may 
be; at ville er eet, at — et andet, wil- 
ling is one thing, being able is another. 
Kuppel, en; cupola, dome. 
Kurator, en; guardian, trustee. 
Bure (bruge Aur), 0. n. to be on diet, 
to rest. 
Kurere, v. a. to cure, to heal. 
KRurre, v. n. to coo. {thread). 
Kurre, en; knot, twist, tangle (of 
Kurren, en; cooing. 
Kurſtv, a. italics. 
Kurv, en; basket; hamper; hun gav 
ham en -, she gave him a refusal; 
she rejected him; faae Kurven, get a 
refusal. work. 
Kurvearbeide, ef; basket work, wicker 
Kurvebinder, en; basket-maker. 
Burvefading, en; body of a wicker 
waggon. [wicker work. 
Rurveflafle, en; flask covered with 
Rurvefletter, en; basket-maker. 
Kurvehank, en; handle of a basket. 
Kurvemager, en; basket-maker. 
Rurvefeng, en; wicker bed. 
Rurvevogn, en; wicker waggon, car- 
riage with a body of basket-work. 
Rurvevugge, en; wicker cradle. 
Rurvfuld, a. basket-fall. 
Kuſte, v. a. to subdue, to.keep down. 
Rutling, en; gudgeon. 
Rutter, en; cutter. 
Rutting, en; keg, small cask. 
Kur, en; mine-action, share in a mine. 
Ryde, a. chaste. 


Dank-Engelf— Ordbog. 


Ayllingemat, en; food for chickens. 
Kyllingetid, en} chicken season. 
KRyndelmieſe, em; candlemass. 
KRyndelmieſeknude, en; hard frost at 
candlemisa. å 

Kyndig, o. skilled, skilfal, well versed 
in, acquainted with, experienced in, 
knowing. [perience. 
Aynbdighed, en; knowledge, skill, ex- 
ype, en; dyer's caldron. 
yDer, en; wine-cooper. 

Kyrads, ef; cuirass; iføre et -, to 
cover with @ cuirass. 

Ayrasjeer, en; cuirassier. 

Kya, et} kiss, buss. 

Køle, en; great hood (of a woman). 
Køle, v. «. to frighten, to scare. 
Avafe, o. a. to kiss, to buss; -8, to 
kiss each other, exchange kisses; — 
ibelig, to be always kissing. 

Kyeſen en; kissing. 

KvafeEjær, a. fond of kissing, that loves 
kissing. 

Kysſelyſt, em; passion for kissing. 
Kyaleyya, oa. fond of kissing; that 
loves kissing. 
FRyſt, en; coast, shore; flad -, flat 
coast; Tim —, clear coast; fteil -, 
stocp shore. 

‘Ayitbaad, en; coasting boat, coaster. 
Kyitbefalingsmand, en; commander of 
& coust-roard, 

Ayitfarec, en; coasting-vessel, coaster. 

Ayitfart, en} coasting. 

Kvrthiffer, en} coast fisher. 

Ky(thanbdel, em; coasting trade. 

Kyſtland, et; const. (coast. 

Ay(tmilits, em; milice, watch on the 
Kyſtſetlade, en; coasting. 
ERyſtſträakning, en; tract of coast. 
FRyſtteg, ef; coasting expedition. 

Kyſtvagt, em; coast guard, watch on 


the coust, (man; cruiser. 

Ayi(tvogter, en; preventive service 
Ayitvacn, et; defence of a coast; 
const mi‘itin. 


Kælve, c. n. to calve. 

Kælvetid, em ; calving season, calving 
time. 

Kaxmme, ©. a. to comb. 
KammeFam., en; small toothed comb. 
Kammen, Beemning, en; combing. 


18 


x‘ 


194 Ram Lab 


Kæmner, en; receiver of the revenues | Kelle, en; club; .. . leg of venison. 
of the city, city chamberlain. Relledannet, a. formed like a club. 
RæmnerPasfe, en; cash of the receiver | Relledrager,en;man who carries a club 
of the revenues of the city; account| Rollehoved, et; thick end of a club. 
of the receiver etc. Røllebug, et; blow of a club (er of 
Reempe, en; giant; champion, hero. mace). 
Ræmpeart, en; nature of giants. Rølleffaft, et; handle of a club. 
Keempebillede, et; colossal likeness. | Rølleflag, et; thick end of a club. 
Ræmpedysfe, en; tumulus, barrow. Røllert, en; buff jacket. 
AeempefolF.et; race of giants or heroes. | Rølne, v. n. to cool, to become cool. 
Kempegang, en; gigantic pace, stride ; mentee: en; lampblack. 
hervic deeds. Rørvel, en; chervil. 
Ræmpegrav, en; sepulchre of a gjant. Kester, en; mastiff, cur. 
Reempebsi, en; tumulus. 
Keempebgide, en; gigantic height, co- 
‘ lossal height or stature. 
Kæmpekraft, en; gigantic strength. 
RæmpeErop, en; gigantic body. 
Koempemod, et; heroic courage. 
æmpemuue, en; colossal wall. 
Ræmpemæsfig, a. gigantic. 
Keempeold, en; heroic age. 
Kæmpefal, en; giant’s hall. 
Reempefang, en; song of heroes. 
Z.cempefind, et; heroic spirit, heroic 
mind. 
Reempeflag. ef; gigantic blow. 
Keempeflegt, en; race of giants. 
Kompeftamme, en; heroic race. 
Keempeftrid.en; conflict between giants. 
Kæmpeſtyrke, en; gigantic strength. 
Keempeftcer®, a. strong as a giant, of 
gigantic strength. 
Roempeftsrrelfe, en; gigantic size. 
Ræmpeftøtte, en; colossal statue. 
Reempefundhed, en; iron constitution. 
Ræmpefværd, et; giant’s sword. 
Ræmpetid, en; age of giants or heroes. 
Keempeviis, ad. giantlike, in the 
manner of giants or heroes. 
Kæmpeviſe, en; ancient ballad. 
Ræmpevælde, en; gigantic power. 
RæmpeværE. et; colossal work. 
Ræmpeæt, en; race of giants. 
Reet, et; pool. 
Rære, v. n. to complain. 
Ræremaal, et; complaint. 
Kærre, en; small car. 
Rærv, Rærve, en; incision, notch. 
Røgemefter, en; superintendent of a 
royal kitchen. 
Kole, v. a. to cool, to make cool, to 
refresh; to quench; s, to grow cold. 
Aeledrif, en; cooling draught. 
Kolefad, et; vessel for cooling. 
Aslemiddel, et; refrigerant. 
Rølende, a. cooling, refreshing. 
Rølig, a. cool, refreshing. 
Rølighed, en; coolness. 
Røling, en; cooling; coolness; breese. 

















g. 


aad, en; soft wool of plants, dow; 
fleece. [ downy, hairs. 

Raaden, a. shaggy, shagged, wooly. 

Laadenbed, en; shagginess, hairiness. 
aag, et; cover, lid. 

LaagbænE, en; locker. [door 

Laage, en; wicket, small door, back- 

Raan, ef; loan; borrowing; flutte et -. 
to negociate a loan. 

Laane, v. a. to lend, to lend out, t 
credit; - af, to borrow, to take upc 
credit. 

Laanebank, en; bank for loans, loa: 
office. 

Raanebuus, et; loan-office; lombard. 

Raanev, en; lender; borrower. 

Laanefum, en; sum lent. 

Raanefetning, en; proposition Wwi 
rowed from one science to elucidte: 
point in another. 

Laar, tt; thigh; leg (of a fowl); ha. 
(of mutton); buttock (of beef). 

Raarbeen, et; thigh bone. 

RaarbroP, et} femoral hernia. 

Rcarbrud, et; fracture of the thighbone. 

Raaring, en; quarter, buttock, loin. 

Laarffinne, en; cuish. 

LaarityEle, et; rump-piece. 

Laarftært, a, stout about the thighs. 

Laas, en; lock. 

Raafe, v. a. to lock. 

Laaſefſeder, en; spring of a lock. 

Laafeqang, en; wards of a lock. 

Laafehage, en; staple of a lock. 

Raafebane, en; cock of a gun-lock. 

Raslepung, en; purse with a lock. 

Lab, en} paw. 

Rabe, ©. a. to lap, to lick (up). 

Laber, a. light (of the breeze). 
Aaborant, en; laborant, chymist. 


(4 


Lab 


Laboratorium, ef; laboratory. 

Raborere, v. n. to suffer, to labour. 

Rabyrinth, en; labyrinth, maze. 

Rad, a. idle, lazy, indolent, slothfal. 

Rade, en; barn, granary; (2 fte) box. 

Rade, v. a. to lade, to load; to charge 
(a gun); to let; to allow, to grant, to 
permit; to suffer; - være, to omit, to 
leave undone, to leave off; = ligge, to 
quit, to leave, to abandon; - fit Liv, 
to lay down one’s life; bet [aber fig 
iffe giere, it can’t be done; — fom, 
to make as if, to seem, to appear; 
to feign. 

Radebrev, et; bill of lading. 

Radefoged, en; overseer, bailiff. 

Radegaard, en; outhouse of a manor; 
farmyard. 

Radeguly, et; thrashing floor. 

Radehuus, et; barn. . 

Radejern, et; lancet. 

Radeplads, en; lading-place, place for 
shipping goods. [ countenance. 

Rader, s.pl. manners; gestures; looks, 

RavefFee, LadefEuffe, en; shovel for 
loading a cannon. 

Radefted, et; wharf. 

Radeftok, en; ram-rod, rammer. 
Radetgi, et; apparatus for loading a 
cannon. (idleness. 

Radbed, en; indolence, laziness, sloth; 
Radning, en; loading; charging; cargo 
(of a ship); charge (of a gun). 
ag, et; lay, layer; bed, row; tier (of 
guns); way; give bet glatte =, to give 
(the enemy) a broad-side., 

Rag, et; party, company. 

Rage, en; pickle, brine; 0. a. to pickle, 
to lay in brine, to put in pickle. 

Lagen, et; sheet (of a bed). 

Rager, et; layer; store (of goods). 

Ragtreeer, pl. gawn-trees, stillings or 
stands. [rows. 

fagvils. ad. by lays, by layers, in 

Rab, et; sealing-wax; Stang -, stick 
of sealing-wax. 

Rakei, en; footman, laquey, livery-man. 

Rakere, v. a. to varnish, to japan. 

Rakerer, en; japanner. 

Rakering, en; varnishing. [varnish. 

Rabfernis, en; lack varnish, lacker 

Labbe, v. a. to seal; - ad (Enden); o.n. 
to draw to an end; to draw near, to 
decline; to grow towards. 

Rakmos, en; lacmus, litmoss. 

Rakrits, en; liquorice. 

RaFtul, et; lettuce. 

Zalle, v. n. to prattle, to babble, to 
speak imperfectly. [Llytic. 
am, a. lame, halt, halting; para- 


Lammeuld, en; 


195 


Ram, et; lamb. [palsy. 
Rambed, en; lameness, crippled state, 
Ramme, v. a. to paralyse, to palsy; 
v. n. to become lame. 
Lammebov, en; shoulder of lamb. 
Lammefjerding, en; quarter of lamb; 
leg or loin of a lamb. 
Rammehoved, et; lamb’s head. 
RammePj¢d, et; lamb’s meat. + 
RammeFglile, en; loin of lamb. 
RammefFind, et; lambskin. 
Rammefteg, em; roasted lamb, roast- 
lamb. fleece. 
lamb’s-wool , lamb's 


Lan 


ampe, en; lamp. 

Lampefod, en; bottom of a lamp. 

Rampefyr, et; beacon‘light (of lamps). 

Rampelys, et; lamp-light. 

Rampeolie, en; lamp-oil. - 
ampepudfet, en; lamp-lighter. 

Rampefod, en; lampblack. 

Rampette, en; chandelier. 
ampevaege, en; lamp-wick. 

Rampret, en; lamprey. 

Lancet, en; lancet. 

Rand, et; land; country; til Lands, by 
land; i =, ashore. 

Randadel, en; country-nobility. 

Landalmue, en; peasantry. 

andbo, én; countryman, ‘agriculturist, 
farmer, husbandman. 

Randbred, en; coast. 

Landbrug, et; agriculture, farming. 

Randbygning, en; country building. 
RandbygningsPunft, en; rural archi- 
tecture. (academy. 

Randeadet, en; pupil of a military 
Randdag, en; day of assembly, diet of 
(legislative) estates. 

Randdige, en; dike (kept up at public 
expense). 

Randdrot, en; landed proprietor, lord 
of the manor, + 

Landdyr, et; terrestrial animal. 

Rande, v. a. to land, to go ashore. 

Randefeide, en; intestine war. 

Randefred, en; public peace, tranquillity. 

Randegen, a. peculiar to a country, 
national. 

Randemode, et; assembly, synod. 

RandemcerBe, ef; boundary line; li- 
mits, confines of a country. 

Randeplage, en; public calamity, com- 
mon plague. 

Randeret, en; law of the land. 

Landeforg, en; general sorrow, general 
mourning. 

Randefted, ef; landing-place. 

Landefyge, en; endemic. 

Landevei, en; high-road, high-way. 


18% 


196 Lan 
Landfarſot, en; popular disease, epi- 
demy. [contiguous. 


Landfaft, a. joined to another country, 
Landfafthed, en; contiguity. 
Landflygtiq, a. exiled, banished, out- 
lawed. {lawry, exile. 
Landflygtighed, en; banishment, out- 
andfoged, en; seneschal, sheriff. 
LandfolP, et; country people. 
gandfragt, en; land carriage (of goods). 
Landfugl, en; land bird. - 
Landgang, en; landing, disembarka- 
tion. {barkation. 
Randgangsfted, et; place of disem- 
Randgilde, et; land-tax, field-rent, 
rent of land. 
Randgods, et; landed property, estate, 
country-seat, manor, manor-house. 
Randgreve, en; landgrave. 
Randgrevinde, en; landgravine. 
Randgrev(Fab, et; landgraviate. 
Randgrcendfe, en; landfrontier. 
Randbandel, eu; country trade, inland 
trade. i 
Sandhuus, ef; country house. 
Kandbuusholdning, en; rural eco- 
nomy, husbandry. 
Landbcer, en; army. [descent. 
Landing, en; landing; disembarkation, 
Randings(ted, et; landing-place. ° 
’ Randinfpecteur, en; land-surveyor. 
Randjord. en; land, dry land. 
Randjunker, en; country-sguire, coun- 
try-noble. 
Randljende, et; landmark. 
RandFjending, en; discovery of land; 
landmark. 
RandPort, et; map. 
RandPrig, en; war by land. 
RandEriger, en; warrior (by land). 
RandPyndig, «a. acquainted with a 
country. 
Landlevnet, ef; rural life, country life. 
Randlig, a. rural, rustic, countrylike. 
Landlyfe, v. a. to banish. 
Landlysning, en; banishment. 
Landlyft, en; rural enjoyment. 
Randlgber, en; vagrant, wanderer. 
Randigs, a. detached from the land. 
Landmaal, et; land-measure. 
Randmaaler, en; land surveyor, 
Randmaaling, en; surveying of land. 
Randmagt, en; land forces,  [(rustic. 
Landmand, en; countryman, peasant, 
Randmarked, et; country fair. 
Randmilits, en; country militia. 
Randnecring, en; husbandry. 
Randprang, en; peddling. 
Landpranger, en; unlicensed peddler. 
Randpynt, en; point of land. 


. - 


Lan 


Landregn, en} general rain thronghott 
the country. 

Randreife, en; journey by land, laxd- 
journey; country trip. 
Tandret, en; superior 
country or province. 
Randtyg, en; ridge of land. 
Randsbarn, et; native of the country. 
Landsby, en; village. [like. 
Randsbyagtig, a. provincial; village 
Landsbydegn, en; countryclerk. 
Randsbyfol®, s. pl. villagers, village 
people. 

RandsbyPald, et; country-living. 
Randsbylirke, en; village church. 
RandsbyPoft, en; village fare. 
Randebylevnet, ef; village life. 
Randebypige, en; country girl. 


court of 3 


‘| andebypreeft, en; country parson. 


Randedommer, en; provincial judge, 
country sheriff. [sovereign. 
Randsfader. en; father of the country, 
Randsfaderlig, a. like a father to his 
people, parental. 
Randsfortwder,en; traitor towards his 
country. . [country. , 
Landsforræderi, et; treason towards his 
Landeforvife, v. a. to exile. 
Landeforviisning, en; exile, 
lawry. 
ganvefve(te, en; regent, sovereign. 
Randeberlighed, en; royal prerogative. 
Randsberre, en; ruler, regent. 
Randshgibed, en; supreme power (in 
@ country). { vince. 
Randshévding, en; governor of a pr- 
Landfide, en; land side. 
RandfEab, et; landscape; province. 
Land(Pabsmaler, en; landscape painier. 
Randfeabemaleri, et; painting of a 
landscape. + [tisg. 
LandfFabsmaling, en; landscape pain- 
RandfFat, en; land-tax, general tax. 
Sandie itoparve, en; tortoise. 
£ 


out: 


andsEnegt,en; lansquenet, foot soldicr. 
andslete, en; lease. 
Randslov, en; law of the country. 
Randemand, en; countryman, one of the 
same country. 
Landsmandinde, en; countrywomas. 
Randemandflab, et; countrymanship. 
Landfoldat, en; soldier, militia-man. 
Landsoverret, en; superior court ins 
country. 
RandeffiF, en; custom or practice of 
a country. 
Randsfprog, et ; language of a country. 
Randftad, en; country town. 
Landfted, et; cottage, villa, lodge, park. 
Randeting, et; provincial court, 





Lan 


andstingsbgrer, en; clerk at a pro- 
‘rincial court. {fellow. 
andftrygqer, en; vagabond; vagrant 
andſtrækning, en; tract of land or 
»f country. 

andftutteri, et; private stud. 
andftyr, en; general tax. 

andfæde, et; country seat. 
andfætte, v.a. to land, to disembark, 
to run ashore. {kation. 
andfætning, en; landing, disembar- 
‘andsgorighsd, en; authorities of a 
country. ' 

Landtog, et; expedition by land. 
andveis, ad. by land. 

-andveern, ef; country militia. ! 
-endveefen, et} agriculture, husbandry. 
Lang, a. long; tall, high; prolix. 
Langagtig, a. somewhat long, longish, 
rather long. 

Langarmet, a. long-armed. 
Langbenet, a. long-legged, longshanked. 
Langbolt, en; game with a ball. 
Langbom, en; coach-beam or perch. 
Langdrag, et; træffe i -, to protract, 
to prolong, to put off, to procrastinate. 
Range, v. a. to reach, to hand, to 
give; bet vil — til, that will suffice. 
Rangfingret, a. long-fingered. 
Rangfredag, en; Good Friday. 
Rangbhaaret, a. long-haired, having 
long hairs. 

Rangbalet, a. long-tailed. 

Rangbalm, en; long straw. 
Ranghalfet, a. long necked. 

Rangjern, et; colter of a plough. 
RangPaal, en; stewed cabbage. 
Langlivet, a. long-bodied, long-waisted. 
Rangmodig, a. longsuffering, forbea- 


ring. 

Rangmodighed, en; longsuffering, for- 
bearance. 

Rangncebbet,a.long-billed, long-beaked. 

Rangneefet, a. long-nosed. 

Rangrund, a. oblong, oval. 

Rangs, a. = ad, along; paa -, length- 
ways, longitudinally. 

Ranofaling, en; tress-tree, 

Rangfav, en; long saw. 

Rangfide, en; broad-side (of a vessel). 
Langftaftet, a. long-handled. 
Rangfib, et; war-galley (by the old 
Scandinavians). [lengthways. 
RangfPibs, ad. from stem to stern, 
Langfom, a. slow, dull, tardy, lingering. 
Rangfombed, en; slowness, dulness, 
tardiness. ' [ringly. 
Rangfomt, ad. slowly, tardily, linge- 
Langftilbet, a. long-stalked. 
Rangfting, et; long-stitch. 


Laſ 197 


Rangftracet, a. long-strawed. 
Rangftrefe, a. stretched in length. 
Rang(ynet, a. far sighted. 

Langfø, en; long billow or sea, great 
volume. - 

Langt, ad. long, far; — borte, — fra. 
far off, far distant, a far; far away; 
- hen, far; - henne, far away; — ind, 
far in; — tilbage, far back, far behind; 
— ud paa Natten, till a late hour of 
the night; = op ad Dagen, late in the 
day; — om længe, at last, at length; — 
anderledes, quite differently. 

Rangtonet, a. having a long accent. 

Lengtruflen, a. lengthy, long-winded, 
prolix. 

Langvarig, a. long-lasting, of long 
duration, long-continued; wearisome, 
lingering, tiresome. 

Langvarighed, en; slowness ; protrac- 
tion, long duration; wearisomeness, te- 
diousness. 

Rangveis, ad. far off. 

Langvogn, en; perch or coach-beam. 

Langgret. a. longeared. 

Ranfe, en; lance. 

Ranfeneer, en; lancer. 

Ranter, en; game at cards. 

Lanterne, en; lanthorn, lantern. 

Rap, en; patch, rag; scrap; piete or 
fragment of cloth. ° 

Rapning, en; patching. 
appe, v. a. to botch, to patch. 

Lapperi, et; silly or idle thing, trifle; 
patchwork; Ag. trumpery, frippery. 

Lappeffrceder, en; patcher, mender of 
old clothes. 

Lappet, a. botched, patched. 

Lappeveerl, et; patchwork. 

Raps, en; puppy, .coxcomb, 
ceited fop. 

Rapfeftreg, en; foppish trick. 

Lapfet, ad. foppish, conceited. 

Laringp en; slight or soft wind. 

Rarm, en; alarm, din, noise, bustle, ado. 

Rarmbleefer, en; alarmist, makebate. 
arte, v. mn. to alarm, to make a 
noise, to baw]. 

Rarmende, a. tamultuons, noisy. 

LarmElofEe, en; alarmbell. 

Larmplads, en; rendezvous. 

Rarve, en; mask; larve, caterpillar 
visor. 

Ras, en; rag, tatter, shred. 

Rafet, a. ragged, tattered. 

Raffe, v. a. to baste, to stitch, to mor- 
tise ; = fig, to pamper one’s self. 

Raffet, a. corpalent, fat, fleshy, sleek, 
obese. . 

Laſt, en; burden, charge, load, weight; 


con- 


198 Laf 


hold (of a ship); (Gynt) vice, depravity, 
crime; lægge til -, to charge one with, 
to lay a thing to one’s charge. 

Saſtbar, a. fit for burden. 

Raftdrager, en; porter. 

Laftdyr, et; beast of burden. 

Lafte, ©. a. to blame, to censure, to 
reprehend, to vituperate, to criticize 
upon; ... to lade, to load (of ships). 

Raftefuld, a. depraved, vicious, wicked. 

Laftefuldhed, en; depravity. 

Raften, en; blaming. 

Raftende, a. blaming, reproaching. 

Rafter, en; carper, faultfinder. 

Rafifri, a. free from vice. 

Zaftpenge, s. pl. tonnage dues. 

Laftport, en; raft-port. 

RaftfRib, et; transport. 

Laftveerdig, a. reprehensible,blameable. 

Laftverdighed, en; blameableness. 

Rafurblaa, a. azure. 

Rafur(teen, en; lazule, lapis lazuli. 

Latin, en; Latin, Latin language. 

Ratiner, Latinift, en; Latin scholar, 
skilled in the Latin language. 

Latinſt, a. Latin. 

Latter, en; laughter, langhing ; flage en 
= op, to set up a laugh; blive til -, 
become a laughing-stock. 

Ratterlig, a. ridiculous, laughable, 
ludierous, droll. [ableness. 
Latterlighed, en; ridiculousness, laugh- 
Lattermild, a. smiling, cheerful, mirth- 
ful, apt or prone to laugh. i 
Lattermildhed, en; risibility, mirth- 
fulness. 

Ratverge, en; electuary. 

Laug; Lav, et; corporation, company, 
party, guild, fraternity. 
£Laugdag, en; corporation day, day of 
appearing in court according to sum- 
mons. 

Raugmand, en; provincial judge (in 
Norway or Iceland), president sf a le- 
gislative assembly. 

Caugsartikler, s. pl. by-laws of a cor- 
poration. poration. 
Raugsbrev, et} royal charter of a cor- 
Raugsbroder, en; fellow of a corpo- 
ration, associate, pot-companion. 
Raugebrug, en ; custom of a corporation. 
Raugsbyrde,en; charge on a corporation. 
Raugeforfamling, en; corporation mee- 


ting. . 

Raugsfribed, en; custom of a corpo- 
ration; abolition of corporations. 
Laugsgilde, et; corporation feast. 
Raugsbuus, et; hall of a corporation. 
Laugsindretning, en; institution of 
corporations, 


Lar 

Kaugsmefter, en; master or freemu 
of a guild. 

Laugspenge, pi. corporation fees. 

Raugsrettighed, en; privilege of 3 
corporation. 

Raugstvang, en; restriction imposed 
by a corporation; restraint on trades. 

Raugting, et; provincial court. 
Raurbeer, et; laurel. 

Raurberblad, et; laurel leaf. 

Leaurbergreen, en; laurel branch. 

Raurberfrands, em; laurel wreatt 
crown of laurel. 

LaurbeerErone, en; laurel crown. 

Raurberlund, en; laurel grove. 

Raurberolie, en; laurel-oil, bay-oil. 

Raurbeertree, et; laurel, bay-tree. 

Rav, a. low, flat; shallow (of water); 
fig. mean, base. 

Lava, en; lava 

Ravalder, en; majority fixed by law. 

£ avaftrøm, en; torrent of lava. 

Ravbenet, a. short-legged. 

Ravdag, en; appointed day to appes 
in the court. 

Rave, s. i-, in order; af —, out al 
order; fette i =, to set or to put ia 
order or to rights. 

Lave, v. a. to prepare, to set ort 
put in order; to accommodate, to ma- 
nage; to dress (meat); — til Barfel, to 
be in the family way; — fig til, to 
prepare one’s self. 

Lavendel, en; lavender. 
avendelolie, en; oil of lavender. 

Lavendelvand, et; lavender water. 

Lavere, v. n. to tack, to beat 

Lavet, en; gun-carriage. 
avhed, en; lowness, 
shabbiness, meanness. 

Lavland, et; lowland. 

Lavmelet, a. low-voiced. 

Ravning, en; preparation, dressing. 

Lavftammet, a. having a low trunk. 

Lavt, ad. lowly, humbly. 

Rar, en; salmon. 

Rareerdrie, en; purge, purgative po 

on. 

Rareermiddel, et; purgative, cathartic 

Rareerpulver, et; purgative powder. 

Rarefang{t, en; fishing of salmons, 
salmon-fishery. 

Raregaard, en; wear or wiles for 
salmons. 

Laregarn, et; salmon net, net for 
catching salmons. [salmons. 

Laxekar, et; LarePifte, en; cauf for 

Larere, v a. to purge, to take a purge. 

Rarforelle, en; salmon-trout. 

Rargrred, en; gilt-head, salmon-trout 


shallowness, 


La3 

Sazaret, et; military hospital; lazaretio. 

Zazur, en; azure, lapis lazuli. 

Razgurblaa, a. azure. 

Rectie, en; lesson, task; class in a 
school. [academy. 

Rector, en; lecturer; teacher at an 

Red, et; joint, article, juncture; limb; 
member; degree (of Oar aie 
link (of a chain); rank (of soldiers); 
term (in arithmetic). [sure. 

Red, et; gate, passage into an enclo- 

Led, en; side. 

Red, a. ~ af, disgusted, weary of, ti- 
red; (hæslig) ugly, disagreeable-look- 
ing, deformed, ill-favoured. 

Redaffetning, en; amputation of a limb. 

Redbyld, en; abscess in a joint. 

Reddannet, a. knotted. 

Reddibe, en; little drawer; small com- 
partment at one end of a chest. 

Rede, en; disgust, dislike, aversion, 
distaste, loathing; tedium. 

Rede, 0. a. to lead, to guide, to direct, 
to conduct; v. mn. — efter, to seek, to 
search, to look for. 

Redebaand, et; leading-strings. 

Redelgs, a. without joint, jointless, re- 
laxed, stiff. 

Redelgshed, en; slackness about the 
joints. [lation. 
Ledemod, ef; joint, member, articu- 
Reden, en; leading, directing; (Sogen) 
seeking, search. 

Leder, Ledefvend, en; leader, guide, 
conductor; attendant. 

Redetraad, en; guidance, guide, direction. 
Ledig, a. unoccupied, vacant, unem- 
ployed, idle, at leisure, free from 
business; out of work; løg og -, at 
large, single, unmarried. 

Lediggang, en; idleness, laziness, sloth. 
Lediggænger, en; idler, idle man, loi- 
terer, va 
Redighed, en; vacancy, voidness, idle- 
ness, sloth; leisure. (fare. 
Reding, en; warlike expedition, war- 
Redingspligt, en; duty of attending a 
chief in an expedition or of paying a 
war-tax. . 

Redingsftyr, et; war-tax. 

Ledfage, v. a. to accompany, to at- 
tend; to guide, to lead, to direct. 
Redfagelfe, en; leading, guiding, con- 
ducting, accompanying. 

Ledfager, en; leader, conductor, guide. 
Redfagerinde, en; companion. 
Redfagning, en; attendance, guidance; 
f. Ledfagelfe. 

Redf€aal, en; socket of a joint. 
Ledfmerte, en; pain in the joints. 


4 


Leg 199 
Ledſvamp, en; fungus, tumor about a 
joint. [of bones. 


Redfcetning, en; articulation, jointing 
Sedſcette, v.a. to joint, to put in joint. 
Ledtog, et; companionship; vere i - 
med @n, to accompany one. 
Redvand, et; ichor. 
Ledviis, ad. by joints, joint by joint. 
ee, en; scythe. 
ee, ©. n. to laugh; — ab, to laugh at. 
Reedrag, et; stroke of a scythe. 
Reende, a. laughing, smiling. 
Leer, et; clay, loam, lime, mud. 
Reerager, en; clayey field. 
Reeragtig, a. clayey, resembling loam. 
Reerart, en; species of clay. 
Leerbund, en; clayey bottom, clay soil. 
Reerbygning, en; clay building or 
structure. 
ReerbanF, en; bench of clay. 
ReerdunE£, en; earthenware bottle. 
Reeret, «. clayey; covered with clay. 
Reerjad, ef; earthen dish. 
Reergray, en; clay-pit, loam-pit. 
Reergrube, en; loam-pit. 
Reergryde, en; earthen pot. 
Reerquly, et; clay-floor. 
Reerhuus, et; clay-building, clay-hut, 
mod cabin. 
Reerjord, en; argil; argillaceous earth. 
eerPar, et; earthen vessel. [mnd. 
RcerPlinet, a. plastered with clay or 
ReerFlawq, a. adhesive as clay. 
ReerElump, en; lump of clay. 
Leerkrukke, en; earthen vessel, earthen 
jar. 
Leerkolle, en; beater. 
Reermerqel, en; clay marl. 
Reermuld, en; clay mould. 
Leermslle, en; machine for preparing 
clay for tiles. 
Reerpibe, en; clay pipe. 
Lecrpotte, en; earthen pot. 
Reerflaae, 0. a. to do over with clay, 
to loam. [shist. 
ReerfPifer, en; argillaceous slate or 
Reerfteen, en; hard clay. 
Reertrug, et; clay-trough. 
eervceg, en; clay-wall. 
Reercelte, en; mud pool. 
Reef€aft, et; handle of a scythe. 
efle, v. ». to court, to pay court to; 
to talk in a flimsy manner; to toy, 
to dally. (ling, toying. 
Reflen, en; courting, caressing, cajo- . 
eg, em; game, play, sport; spawn 
(of fish or frogs). 
Regat, et; legacy. 
Lege, v. n. & a. to play, to frolic, to 
sport; to spawn (of fish). 


200 Leg 


Legeaar, et; age of childish play. 
Regebold, en; ball; tool, toy; plaything. 
Regebroder, en; playfellow, playmate. 
Regedam, en; fish pond. 

Segedukke, en; child's doll. 
Regefagter, pi. playful manners. 
RegePammerat, en; play-fellow. 
Regem, Legeme, et; body, frame (bo- 
dily). [dily, material, palpable. 
Regemlig, a. corporal, corporeal, bo- 
Regeml¢s, a. bodiless. 
RegemsbefPaffenhed, en; constitution, 
corporcal frame, bodily temper. 
RegemsbreeP, et; Legemsbrøft, en; 
bodily defect. 

Regemsbygning, en; frame of body. 
Regemsdannelle, en; bodily form, form 
of body. i 3 
fegemsfylde, Legemsfyldighed, en; 

fulness or stoutness of body. 
Legemsfœrdighed, en; agility, activity 
of body. 
Legemshøide, en; size, stature, tallness. 
Regemsfraft, en; bodily strength. 
Legemslyde, en; bodily defect. 
Regemapleie, en; care of the body. 
Legemsſtilling, en; attitude, carriage. 
Regemsaftraf, en; corporal punishment. 
RegemsftyrFe, en; strength, vigour. 
Regemsftgrrelfe, en; size or greatness 
of the body; i -, in full length. 
gigemsfvagded, en; bodily infirmity. 
Regemsgvelfe, en; bodily exercise. 
Legende, en; legend. 
Regere, v. a, to allay, to alloy; to be- 
queath; to leave by will. 
Regering, en; (of metals) allaying, al- 
loying. 
Rege(gfter, en; ſ. Legebroder. 
Regetid, en; play-time, spawning-time 
(of fish). 
Regetgi,et; play-things, toys, bawbles. 
Region, en; legion, body of soldiers. 
Regitimere, v. a. to legitimate. 
Rebn, et; fief, feoff, fee, feud; feudal 
possession, feudal tenure. 
Rebnbar, a. feudal. 
Rebneafgift, en; fend duty. 
Lehnsarv, en; feudal inheritance. 
Rebnearving, en; feudal inheritor. 
Relnabeffdder, en; feoffec. 
Rebnebrev, ef; charter of enfeoffment, 
Rebnsdygtig, a. qualified for being 
invested with a feof. 
Rebneed, en; oath of feudal homage. 
Rebneforbindelfe, en; feudatory du- 
ties, feudatory obligations. 
Lebnsforfatning, en; state of feudalism. 
Lehnsforhold, et; relation between fe- 
offer and feoffee. 


Let 

Lebnsfri, a. allodial, not enfeoffed, 
free from feudal obligations. 

Rehnsfélge, en; feudal succession. 

Rebnegaard, en; farm hold by feud: 
tenure. tenure. 

Lebnegods, et; feof, feoffment, feud 

Rehnegreve, en; feudal count. 

rota baie et; feoff of a count. 

Lehnsherlighed, en; feudal supremacy. 

Rebnsberre, en; feudal or liege lord, 
feoffer. 

Rebnsbhylding, en; feudal homage. 

Lebnsbøibed, en; feudal highness. 

Rebnsbheibedsret, en; feudal supre- 
macy or prerogative. 

Rebnemagt, en; feudal power. 

Rebhnemand, en; vassal, feodary, fe- 
offee, tenant. 

Rebnapligt, en; duty imposed by tle 
feudal law, allegiance, fealty. 

Rehnspligtig, a. bound by feudal duty. 

Rebneregering, en; feudal government. 

Rebnsret, en; feudal right, feudal lav. 

Rebnerettighed, en; feudal privileges 
or rights. [caase. 

Lehneſag, es} feudal matter; feudal 

Rebnajtifter, en; founder of a feof. 

Rchnaftrid, en} contest about a feof. 

Lebpapreiighed, en; contest about 3 
eof, 

Lehnsfæbde, et; feudal residence. 

Aehnetagelfe, en; investiture with 4 
ect, 

Rehnstid, en; feudal age. 

Relnatienefte, en; feudal service. 

Rehnavajen, et; feadalism. 

Reide, en} guidance, safe conduct, 
convoy. in (passport. 

Reidebrev, et; letter of safe-condact, 
Reie, et; bed, couch; haunt; Jair (of a 
wild beast); seat (of hares). 

Rele, en; hiring; hire, rent; boe til -, 
to live in lodgings or in a hired house; 
- gaaer for Cie, renting is possession. 

Reie, v. a. to hire, to rent; - bort, to 
let out, to lease out. 

Reiebolig, en; hired lodging or house. 
Reiebrev, et; contract for hiring 3 
house. [house is to hire. 
Leiebræt, et; board showing that 3 
Reiedreng, en; hired servant lad. 
Reieforening, en; agreement about hire. 

Reiegods, ef; hired goods. 

Leieheſt, en; hackney-horse. 

Seiehuus, et} hired house. 

‘ReiePontrabt, en; lease. 

Reiemaal, et; term of lease or renting. 

Relequvieg, et; hired cattle. 

Reier, en; hirer, lodger; (libfeier) lea- 
ser, renter. 





Lei 


Reiefked,et } resting-place, lodging-place. 

Reiefvoend, en; hireling; mercenary. 

Reiefsgende, en; person in search of a 
house or of rooms. 

Reietager, en; hirer, renter. 

Reietid, en; term or time of a lease. 

Reievaaning, en; hired mansion or 
tenement. 

Reievione, et; suborned witness. 
etevogn, en; hackney-coach, hired 
carriage. 

Reilighed, en; occasion, opportunity; 
convenience, ease, means of doing; 
occurrence; set of rooms; ved =, occa- 
sionally. 

Leilighedsarbeide, ef; occasional work. 

Reilighedsdigt, et; occasional poem, 
poem on some particular occasion. 

ARcilighedsdigter, en; writer of occa- 
sional poems. 

Reiligheds(rift, et; pamphlet. 

Reilighedstale, en; speech on a parti- 
cular occasion. {and then. 

Reilighedsviis, ad. occasionally, now 
eir, en} camp, encampment; ligge i -, 
to be encamped. 

Reire fig, ce. pr. to encamp, to pitch 
eamp or tents. 

Lem, et; limb, member, organ. 

Rem, en; trapdoor, shutter. . 

Remfeldig, a. easy, lenient, gentle, 
indulgent, moderate, soft. 

Remfaldighed, en; easiness, softness, 
mildness, tenderness, gentleness, mo- 
deration. 

Remlafte, vo. a. to mutilate, to maim, 
to lame, to cripple. 

Remleftelfe, en; mutilation, maiming, 
mangling. 

Remon, en; lemon, pome-citron. 

emonade, en; lemonade. 

Zemonaffa, en; lime-pickle. 

Remontre. et; lomon-tree, citron-tree. 

Rempe, en; softness, leniency, gentle- 
ness; med ~, softly, by fair means. 

Lempe (efter), v. a. to adopt, to make 
it fit; = fig efter, to accommodate, to 
conform one’s self to. 

Rempelig, a. gentle, moderate, indulgent. 
end, en; loin. 

Rendebeen, et; hip-bone. 

Rendeblod, et; disease in the loins of 


cattle. 
Rendebrud, et; fracture of the hip-bone; 
lambago. 
Rendegigt, en; lumbago. 
Sendebvirvel, en; lumbar vertebra. 
Rendelam, a. hipshot, lame in the 
hips, weak-loined. 
ALendepude, en; cushion for the loins. 


. Ley 201 


Rendfe, v. a. to seud. 

Rendfeport, en; dead lights. 
Rendfmerte, en; pain in the loins. 
RendityFEe, et; ramp-piece, loin (of beef). 
LendværE, et; lumbago. 

Rens, a. free (from water), empty, 
void; — for Penge, out of cash. 

enfe, v.a. to empty, to void, to clear. 

Leopard, en; leopard. 

Leret, a. {. eer; clayey, loamy. 
Rerred, et; linen, linencloth. 
Rerredebod, en; linen-draper’s shop. \ 
Rerredshandel, en; linen-trade. 
Rerredshandler, en; linendraper. 
RervedsFjorte, en; linen-shirt. 
Rerredsverver, en; linenweaver. 

Ret, a. light, of small weight; easy, 
nimble; — Gtiif, natural style; - at 
bere, easy to bear; ad. lightly, easily, 
without difficulty, nimbly. 
Retbeviebnet, a. light-armed. 

Retfodet, a. light of foot. 

Retferdig, a. light, giddy, frivolous, 
wanton, lewd. ' 

Letfærdighed, en; lightness, levity, 
giddiness, frivolousness, wantonness, 
lewdness. 

Lethed, en; lightness, easiness, ease. 

Retheendet, a. handy, adroit. 

Retnemmet, a. quick at learning. 

Retfeilende, a. light-sailing. 

Retfindet, letfindig, a. light-minded, 
thoughtless, giddy, flighty, inconside- 
‘rate, frivolous, hair-brained. 

Retfindighed, en; want of steadiness; 
levity; thoughtlessness, flightiness, gid- 
diness. , 

Lette, v. a. to lighten, to ease, to al- 


-leviate, to make easy, to soften; to 


weigh (anchor). 

Lettelig, letteligen, ad. easily, without 
difficulty, lightly, with ease. — 

Rettelfe, en; lightening, disburdening, 
assuaging, relieve, alleviation. 

Rettroende, a. credulous. 

Rettroenhed, en; credulity. 

Levanten, the levant. 

Reve, v. n. to live, to be alive; to- 
exist; to behave; to subsist (by); Jev 
vel, fare-well, good bye. 

Leveaar, et; years of life. 

Reveolder, en; age, generation. 

Revebrgd, et; livelihood, bread, sus- 
tenance; employment 

Revedage, pi. life-time; the days of 
one’s life. 

Leveevne, en; vital power. 

Levefrift, en; span of life. 

ReveFlogftab, en; knowledge of life, 
prudence. 


902 Levy 


ReveFraft, en} vital power. 

Revebreds, en; circle of friends, ac- 
quaintance. 

Levelyf{t, en; desire of life. 

Levermaade, en; manner of life; eon- 
duct, comportment; good breeding, 
rovisions, victuals. 
evemidler, s. pi. means of supporting 
life, provisions, eatables. [lively. 

Levende, a. living, alive, breathing; 

Reveorden, en; habit of life (diet). 

Reveplan, en; plan of life, way of life. 

Levequaeg, et; live cattle. 

Lever, en; liver. 

Reverance, en; deliverance, supply; 
delivery. 

Reverandeut, en; purveyor, contractor. 

Reverbetaendelfe, en; inflammation of 
the liver; hepatitis. 

Reverbyld, en; abscess in the liver. 

Revere, v. a. to deliver, to yield, to 
hand; - et Slag, to fight a battle. 

Reveregel, en; rule of life. 

Reverfarve, en; liver colour. 

Levering, en; delivery, deliverance. 

Levermaim, et; kind of silver ore. 

Reverorm, en; worm in the liver (of 
animals). 

Reverplet, en; brown or deep red 
spot on the skin; freckle. 

Leverpølfe, en; sausage made of liver, 
liver sausage. [ complaint. 

Reverfyg, a. afflicted with the liver 

Reverfyge, en; liver complaint. 

Revertran, en} train-oil of fish liver. 

Leverurt, en; liverwort. 

Levetid, en; life time, space of life; 


age. 

Revetraad, en; thread of life. 

Revetrect, a. tired, weary of life. 

Revevel, en; way of life, mode of life. 

Levevæld, et; source of life, fountain 
of life. 

Levt¢i, en; stock-gilliflower. 

Revne, v.a. to leave, to save, to spare. 

Levnet, et; life, conduct; manner of 
living. 

Levnetsbane, en; career; caurse of life. 

Revnetsbe(Frivelfe, en; biography. 

RevnetsbefFriver, en; biographer. 

Levnetsløb, et; course of life. 

Levnetsmidler, s. pl. victuals, eatables, 
provisions. 

Cevning, en; remnant, remainder, rest, 
relic, residue; fevninger, leavings; jors 
diffe Leoninger, mortal remains. 

Revret, a. clotted, coagulated (blood); 

gongealeds gelatinous. 
epicon, ef; dictionary, lexicon. 

Liber, et; livery. ay: 


Lig 

beau; gallant; (iste? 
purchaser; friend. 
Licentiat, en; licentiate. 
Rid, en; confidence, trust, reliance; 
fetre = til, to trust in, to put ceri- 
dence in. 
ide, v. «. to suffer (punishment); 
to bear (hardship); to endure; to u- 
dergo (loss); v. 9. — paa. to trust, te 
depend on, to put confidence i; ta 
rely on. 
Lidelig, a. tolorable. 
Ridelfe, en; passion, suffering, cal 


Ribbaver, en; 


muity. 

Liden, a. little, small, tiny, petty, ni- 
nute, slender, thia. ” 

Ridende, a. suffering. 

Lidenbed, en; littleness, smallness; 

low stature. 

Ridenf€ab, en; passion. 

Ridenf€abelig, a. passionate, impas- 
sioned. , 

LidenPabelighed, en; passiomateness. 

Riderlig, a. debauched, dissolute, lewd, 

bawdy, riotous, vicious, lecherous: 

careless. 

Riderlighed, en; dissoluteness, lewd- 

ness, looseness, lechery, bawdiness: 

disorderly conduct. 

Lidet, lidt, ad. little; lidt efter Tit, bs 

and by, by little and little, by degrees. 

Sivkis , et; bargain ratified by dris- 
in 


£id €, en; round lace, string, braid, 
ace. 
Lidfevæver, en; lace maker. 
Lieutenant, en; lieutenant. 
Rieutenantsplads, en; lieutenaney. 
Riflig, a. sweet, balmy, delicious, 
charming, enchanting. 
Liflighed,en; sweetness, deliciousaess, 
charm. 
Lige, a. like, alike, equal; similar, 
even; direct, straight (line); even 
(number); - til, straightly; directly, 
immediately; without ceremonies; - 
frem, in a straight line; straight on; 
- faa meget, even as much; = flor el. 
od, equally great, dear; as good, as 
arge; — i Dieblitfet, at the very in- 
stant; immediately; - for Porter, in 
front of the gate; fove — tif ben Infe 
Dag, to sleep till broad day-light. 
Lige, en; like, equal, likeness ; right, 
justice; - for —, like for like, tit for tat. 
Rigeaarig, a. of the same age. 
Ligearmet, a. straight-armed. 
Rigeartet, «. of the same kind, simi- 
lar, homogeneal, homogeneous. 
Ligebenet, a. equicrural. 





Lig 

| Ligedan, a. ¢ ad. like, alike, even, 
similar, of the same kind, resembling, 
of the same form. 

Ligedanhed, en; similarity of form. 

Rigedanhet, a. conform, of the same 
form, similarly shaped; congruons. 

Rigefor, a. opposite to, in front, straight 
before. 

Rigefrem, a. straightforward, plain, 
blunt; ad. in a straightforward man- 
ner, roundly, plainly, bluntly. 

Rigefrembed, en; plainness, bluntness. 

Rigefuldt, ad. notwithstanding, never- 
theless, for all that. 

Rigegyldig, a. indifferent, inconside- 
rate; careless; - ved Noget, insensible, 
regardiess of, unconcerned (at). 

Rigegyldighed, en; indifference, cold- 
ness. 

— a. right-angled. 

Lige imod, a. diametrically opposite, 
the very reverse. 

RigeBantet, a. straight-edged. 

Rigelangt, a. of equal length. 

Rigeledes, ad. likewise, in the same 
manner, in like manner, alike. 

Rigelig, a. proportionate, in equal pro- 
portion. [ proportions. 

Rigeligen, ad. proportionally, in equal 

Rigeliniet, a. rectilinear, straight-lined. 

Rigelydende, a. according in sound, si- 
milar in sound, exactly; of the same 
tenor, corresponding. 

Rigelgbende, a. running in a straight 
line; parallel. [compeer. 

Rigemand, en; one’s like, equal, match, 

Rigemeget, ad. as much; det er mig -, 
it is indifferent to me. 

Ligemodig, a. equanimous. 

Regened, ad. downright, straight down. 

Rigeop, ad. upright, erect, straight up. 

Rigeoverfor, ad. opposite, over against, 
over the way. 

Rigerviis, ad. likewise, in the like 
manner, as. 

Riges, v. n. to agree. 

Rigefaa, ad. just so, likewise, in like 
manner, the same, equally, as. 

Ligeſaa lidet, ad. as little. 

Rigefaa meget, ad. as much. 

Rigefaa vel, ad. as well. 

Rigefidet, a. equilateral, of equal sides, 
equal on all sides. 

Rigefindet, a. of the same mind, of 
one mind, equanimous. 

RigePaftet, a. straight-handled. 

Rigefom, ad. as like, even as, just 
as; — om, as if, as it were. 

Rigetil, ad. straight to, right to. 

Rigeunder, a. straight under. 


Lit * 203 | 


Lige vidt, lige langt, ad. equally di- 
stant, equidistant. 

Rigevinklet, a. equiangular. - 

Ligevægt, en; equipoise, equilibrium, 
equiponderance; balance. 

Rigevregtig, a. equiponderous, equi- 
ponderant, equiponderate, of equa] 
weight. 

Ligge, v. . to lie; to be placed or 
situated; to be in bed; to keep one’s 
bed; lade -, to quit or leave, to aban- 
don; — paa fine Gjerninger, to be slain 
inthe act of committing crime; = for en 
Reife, to be about to start on a jour- 
ney; ~ paa en Reife, to be on a jour- 
ney; — paa Lanbet, to stay in the 
country; = over et Par Dage, to make 
a stay of a couple of days; — ube, to 
pass the night from home; — under, to 
succumb; = for Døden, to be on the 
point of death; to be at the last ex- 
tremity. 

Liggehgne, en; brood-hen. 

Riggen, en; lying, resting. 

Liggende, a. lying, situated; bedriddan. 

Liggendefee, et; treasure, riches. 

Ligger, en; lier. 

Riggerufe, en; kind of bow-net. 

Liggetid, en; hatching time, time of 
incubation, brooding-time. 

Rigne, v. a. & n. to resemble, to be 
like, to have likeness of; to compare, 
to liken, to draw a parallel. 

Lignelfe, en; likeness, comparison; 
simile, parable, allegory. [sively. 

Rignelfesviis, ad. in parables; allu- 

Rignelyft, en; emulation. 

Lignende, a. resembling, alike to. 

Ligning, en; resemblance, likeness; 
equality; (Udligning) apportioning, as- 
sessment; equation. 

Ligufter, en; privet. 

Liig, a. like, similar; equal. 

Liig, et; dead body, corpse. 

Riigbaal, et; funeral-pile. 

Riigbaare, en ; bier. 

Riigbegoengelfe, en; funeral, burial ob- 
seqnies., 

Riigbius, ef; funeral torch. 

Liigbærer, en; coffin bearer. 

Riigdragt, en; grave clothes. 

Riigfald, et; falling sickness. 

Riigfane, en; funeral banner. LIour. 

Riigfarve, en; dead-pale, ghastly co- 
Liigfærd, en; funeral, obsequies. 

Liigfølge, et; funeral procession. 

Liighed, en; likeness, resemblance, 
similitude, similarity, equality. 

Liighuus, et; house of mourning; 
dead house. i 


~ 


204 Lit 

Riigfappe, en; mourning cloak. 

Riighasfe, en; burial club. 

Riighifte, en; coffin. 

RiigklofPe, en; funeral knell. 
Riigblaede, et; pall; -r, pl. grave 
clothes. 

Liiglagen, et; winding sheet. 

Riiglaug, et; corporation of coffin 
bearers. 

Riiglugt, en; smell of a corpse. 

Atiglys, et; funeral light. 

Riigpragt, en; funeral pomp. 

Ziigprædiken, en; funeral sermon. 

Riigpfalme, en; funeral hymn. 

Riigringning, en; funeral knell. 

Riigfeng, en; bed of state for a corpse. 

Riigffammel, en; stool to rest’ a 
coffin on. 

Riigf€are, en; funeral procession. 

Riigfjorte, en; shirt for a dead body. 

Liigttads, en; funeral pomp. 
Riighteen, en; tombstone. [lying. 
Riigftue, en; room where a corpse is 
Riigtale, en; funeral oration. 
Riigtegn, et; funeral mark. 

Riigtsi, et; grave clothes. 

Riigvagt, en; guard over a dead body. 
Riigvarfel, et; funeral sign. 

Riigvers, et; funeral dirge. 

Riigvogn, en; hearse. 

Riim, en; glue; size. 

Riimagtig, a. gluish, glutinous. 

Liimfarve, en; glue-water-colour; size- 
paint. 

LiimPoger, en; manufacturer of glue 
or size. 

RiimPogning, en; glue making. 

Riimpenfel, en; glue brush. 

Riimpind, en; glue-stick, glue-twig. 

Liimpotte, en; gluepot. 

Riimftang, en; glue-stick; lobe med 
Liimftangen, to beat the air, to go on 
2 wild goose chase or on a sleeveless 
errand. 

Riimvand, et; lime-water, glue-water. 

Riin, et; flax; a linen band or hand- 
kerchief. 

Lilie, en; lily. 

Rilieblad, et; flowerleaf of the lily. 

Rilieconval, en; lily of the valley. 

Riliehvid, a. lily white. 

LiliePnop, en; bud of a lily. . 

RiliePors, ef; cross with a lily at 
each end. 

Liliereen, a. pure as a lily. 

Rilieftengel, en; stalk of a lily. 

Rilievaand, en; a slender maiden. 

Lille, a. little, small, diminutive; s. 
little one. 

Rillefinger, en; little finger. 








Lir 

Lillehuus, et; necessary house, kr 
house, little-house. 

Lime, v.'a. to glue; to size. 

Lind, en; lime-tree, linden-tree. 

Lind, a. soft, pliant; mild; gentle. 

Linde, ©. a. to loosen, to slacken; 
alleviate, mitigate, soften, relieve. 

Rindebark, en; bark of the limetree. 

RindePul, et; charcoal of lime-wood. 

Rindelfe, en; alleviation, i 
relief. 

Rindetree, et; lime-tree. lindea-tree. 

Aindhed, en; softness, mildness, gentle- 
ness. 

Lindorm, en; dragon, fabulous serpezt 
or dragon. 

Rindre, o. a. to mitigate, to soften, to 
loosen, to slacken; to relieve, to al- 
leviate. {soothing, easing; relief. 

Rindring, en; alleviation, softening, 

Lindſe en; lentil. 

Zindjebannet, a. lenticular. 

Lindfeformig. a. lentiform. 

Rindfeqias, et; lens. 

RindfePage, en; lentiform cake. 

Rindfejuppe, en; lentil soup. 

Lindt, od. softly, mildly; gently. 

Line, en; cord, line, rope. 

Rineal, en; ruler. 

Rineament, et; lineament, feature. 
Rinedands, en; rope-dancing. 
Linedandfer, en; rope-dancer. 
Ringuift, en; linguist. [equator. 

Linie, en; line; (Stamme) lineage: 

Riniearv, en; lineal succession. 
Riniere, v. a. to draw lines, to rule. 

Linieregiment, et; regiment of the line. 

Rinieref, a. ruled. 

LiniefPib, et; ship of the line, line of 
battle ship. 

Linietropper, s. pl. troops of the line. 

RinPage, en; oil-cake. 

Linflæde, et; linen cloth, garment 

RinPledt, a. dressed in linen. 

Rinned. et; linen. 

Rinnedfpind, et; linen thread. 

Linnedfyning, en; sewing of linen. 

Linnedføm, en; plain work; hem. 

Rinnedvcever, en; linen weaver. 

Linnet, a. linen. 

Rinning, en; band (on linen). 

Rinolie, en; linseed oil. 

Rinffav, et; lint. 

Rinftcompe, en; thread stocking. 

Lintøi, et; linen. 

Rive, RireBasfe, en; barrel-organ. 

Rivedreier, en; organ-grinder; one who 

Pan a hurdy-gurdy. forgan. 
ireſpiller, en; player on the barrel- 

Lirke, v. n. to work a thing by de- 


Lif 

grees; to pump out, to touch or to 
handle softly (with a thievish design) ; 
han flod og lirfede, he was trying the 
lock. 

Life, en; ease, relief, soothing. 

Lispund, et; stone, 16 pounds Danish 
weight. 

Rispundsbismer, en; steelyard for 
weighing by stones. 

Lispundelod, et; stone weight. 

Rift, en; cunning, wile, craft; strata- 
gem, artifice, contrivance, trick. 

Lift, Lifte, en; list, fillet; edge, ed- 
ging, selvage or selvedge, list of cloth. 

Lifte (Fortegnelfe), en; list, catalogue, 
inventory, roll, scroll. 

Lifte, v. a. to carry or to take away 
secretly; - Noget ind, to introduce se- 
cretly, to insert by stealth; (beklæde 
med Lifter) to cover with lists of cloth; 
— fig bort, to slink away; ban lifteve fig 
ind, he slipped in. 

Riftebsul, en; cornice plane, bedmoul- 
ding plane. 

Riftelig, ad. cunningly. 

Rifteteppe, et; list carpet. 

LifteværE, et; moulding. 

Liftig, a. crafty, artful, cunning, sly, 
subtile, wily. 

Riftighed, en; cunning, slyness. 
RZitani, et; litany, anthem. 
Ritfenbroder, en; porter in post-offices. 
Riturgi, en; liturgy. 

Riturgif®, a. liturgical. 

Riv, et; life; body; waist; shape; 
i Rive, alive; med -, lively, with 
energy; fomme til Live, to come to 
life; gaae Gn paa Livet, to press 
hard upon one; tre Skridt fra Livet, 
stand off! keep your distance! Ramp 
paa - og Ded, a mortal combat; om 
Livet, round the waist. 

Rivagtig, a. bodily, to the life, real; 
et livagtigt Billed, a living picture (of 


one). 

Rivbaand, et; scarf, sash, girdle. 

Rivbelte, et; cincture, belt, girdle, 
baldric. queen. 

Rivdirurg, en; surgeon to a king or 
iveompagni, et; company considered 
as the flower of a regiment, 

Rivegen, a. bondman, serf, slave, vil- 
lein. [slavery, villeinage. 

Livegenffab, et; serfdom, bondage, 

Livfane, en; principal colours of & 
regiment, 

Livfarve, en; favorite colour. 

Rivfuld, et; — Prygl, a sound thra- 
shing or drubbing. 

Rivgjord, en; baldric, girth. 


Løb 205 


Livjæger, en; yager (in a king's or 
nobleman's establishment); rifleman in 
a corps of young gentlemen. 

Rivbjortel, en; tunic; cassock. 

Livkudſt, en; body-coachman. 

Rivlig, a. lively, vivacious, quick. 

Rivlighed, en; liveliness, briskness, - 
vivacity, sprightliness. 

Rivliggisre, v. a. to revive. 
tvlæge, en; physician to a king or 
queen. 

Zivigs, a. lifeless, inanimate. 

Rivigshed, en; lifelessness. 

Livregiment, et; chief or household re- 
giment. 

Livrente, en; annuity. 

Livret, en; favorite dish. 

Livræd, a. afraid of death. 

Rivacander, s. pi. vital spirits. 

Livfalig., a. benign, bland. 

Rivjaliqhed, en; benignity, blandness. 

Zivsarving, en; heir at law. 

Rivefare, en; danger of life. , 

Rivsforbold, et; relations of life. 

Rivafruge, en; offspring, issue. 

Riveglad, a. delighted with life, free- 
hearted. 

Rivekjed, a. weary of life. 

RivzFilde, en; spring o¢ source of life. 

RiveFrayt, en; vital power. 

Rivalyit, en; joy of life, happiness. 

Rivaleb, et; career, course of life. 

Rivemaal, et; term of life. 

Rivinit, et; cut of the waist in clothes. 

Rivanydelfe, en; enjoyment of life. 

Rivsophold, et; sustenance, mainte- 
nance of life. 

Rivfpcend, et; favorite team. 

Rivfpcende, ef; buckle on a sash. 

Rivefag. en; matter of life and death. 

Rivs(traf, en; capital punishment, pain 
of death. 

Rivetegn, et; sign of life. , 

Livstid, en; life-time; life. 

RivftyPEe, et; corslet, bodice. 

RivevirFfombed, en; activity, energy 
of one’s life. 

Liveveed(Fe, en; vital fluid. 

Livsvæbtende, a. life-stirring. 

Livsvæld, et; source or spring of life. | 

Liveyttring, en; manifestation of life. 

Rivvagt, en; lifeguard. 

Rivvagtebarl, en; lifeguardsman. 

Ro, en; barn; shed. 

Sod, et; half an ounce; weight; lead. 

Rod, en; lot; share, portion; fafte -, 
to cast lot; træffe -, to draw lot; 
vinde bet ftore =, to win the great prize. 

Lodde, v. a. $ n. to sound; to plumb ; 
to cast lots; v. a. to solder. 


206 Lob 


Roddele, v. a. to distribute by lot. 
Loddeliim, et; solder. 

Rodderge, et; pipe to solder with; 
soldering pipe. , 
Roddet, a. soldered. ' 
Lodkafte, v. n. to cast lots. 
Lodkaſtning, en; casting of lots. 
Lodline, en; plumb-line, sounding-lead. 

Rodning, en; soldering. 

Rodigs, a. shareless. 

Rodpiil, en; fire-arrow. 

Lodret, a. perpendicular, vertical. 
Lodrethed, en; perpendicularity, verti- 

ess. 


Rods, en; pilot. 

Lodfe, v. a. to pilot. 

Rodfeddel, en; lottery ticket; ticket, 
certificate for a share or lot. 

Rodsfartgi, et; pilot boat. . 

Lodsfarvand, ef; pilot water. 

Lodeflag, et; pilot flag. 

Lodshyre, en; pilotage. 

LodsmærEe, et; sea-mark. 
odsoldermand, en; master of a cor- 
poration of pilots. 

Lodspenge, pl. pilotage. 

Lodsſelſtab, ef; corporation of pilots. 

RodfFjel, et; boundary (of lots of ground), 

RodfFud, ef; seundings. 

Lodstegn, et; signal for a pilot. 

Rodstienefte, en; business or employ- 
ment of a pilot. 

Rodsvcefen, et; pilot establishment. 

Loft, et; roof; loft, cockloft; ceiling 
(of a room). ceil. 

Rofte, v. a. to carry up into a loft, to 

Loftlægge, v. a. to cet. 

Roftmaleri, et; painting on a coiling. 

RoftsFammer, et; room in a cockloft; 
garret. 

Zoftslem, en; trapdoor of a cockloft. 

Roftsluge, en; shutter of a cockloft. 

Roftsrum, et; cockloft-accommodatior. 

Roftsvindue, et; dormer window. 

Rofugl, en; avoset. 

Rog, en; log. 

Rogbog, en; logbook. 

Rogbreet, et; log-board. 

Rogere, v. a. ¢ n. to lodge, to give 
lodging; to lie, dwell, harbour. 

Logerende, en; lodger. . 

Logik, en; logic. 

Rogtine, en; log-line. [upon one. 

Rogre, o. a. to wag the tail; to fawn 

Logrulle, en; log-reel. 

gogulv, et; barn floor, threshing floor. 

Rolf, en; lock, curl; tress, ringlet. 

Lotte, v. a. $ =. to allure, attract, to 
draw in, to decoy, to curl, crisp. 

LokFefugl, en; decoy-bird. 


Lov 


LofFel(e,en; ture,allurement, enticemest 

RofEemad, en; bait. [lure. 

LokPemiddel, et; means of allaremeni, 

— en j bird-call, cat-eall. 
otfejang, en; alluring or enticing song. 

oteefimil, et; alluring or enticing 
smile. 

Lokkeſtemme, en; note of decoy. 

Loftet, a. curled, frizsled. 

Rofum, et; privy, house of office, ne- 
cessary, water-closet. 

Rom, en; loom (fowl). 

Romber, en; ombre. 

Romber(pit, et; game of ombre. 

Romme, en; pocket, pouch; ffiffe i -, 
to pocket. 
ommebog, en; pocket-book. 

Lommeformat, et; pocket-edition. 

LommeFiFFert, en; pocket-telescope: 
ocket-spying-glass. 
omineEniv, et; pocket-knife. 

Lommepenge, pi. privy purse, pocket- 
money. ‘ 

LommeproPurator, en; pettifogger. 
ommepuffert, en; pocket-pistol. 

Lommefpeil, et; pocket looking-gias:. 

Lommetyv, en; pick-pocket, eut- purse. 

Lommetyveri, ef; pocket-picking. 

Rommetgrflede, et; handkerchief. 

Lommenudgave, en; pocket-edition. 

Rommeubr, et; watch. 

Loppe, en; fies. 

Roppebid, et; fiea-bite. 

Roppe fig, v. pr. to catch fleas. 

Loppeftil, et; flea-bite. 

Rort, en; tard. 

Ros, en; lynx. 

Ros, a. gjøre —, fafte -, to let go, to let 
fly; to loose (a sail). 

Rosfe, v. a. to unload, to disburden, 
to discharge. 

Rosfeplads, en; wharf. 

Rosfepram, en; lighter. 

Roftill, en; (ligusticum) lovage. 

Rosgiet, a. lynx-eyed. 

Lotteri, et; lottery. 

Rotterifeddel, en; lottery ticket. 

Rov, en; law; ordinance, statute; 
(Priig, Roes) praise, commendation; 
(Anfeelfe, Rye) repytation, repute; (Til 
abelfe, Frihed) leave; permission; ho- 
liday at school; ... uden — Dom 
setting aside thd forms of law; with- 
out a trial. 

Lovbefalet, a. commanded or ordained 
by law. {of law. 

Rovbegreb, et; juridical notion, notioz 

Lovbeftemmelfe, en; legal provisioz. 

Lovbeftemt, a. fixed, ordained by, Jaw. 
ovbog, en; code (of laws). 


Lob 


Rovbrybder, en; lawbreaker. 
Rovbud, ef; ordinance, statute. 
Rovbunden, a. bound, fixed by law. 


Lnf 207 


1 Lovmæsfig, a. legal, lawhal, conform- 


able to law. 
Lovmæsfighed, en; legality, legitimacy. 


Lovbyde, v. a. to give legal notice of; | Zovmæsfigt, ad. conformably fo law. 


to fix, to ordain by law. 
Lovdigt, et; panegyric. 


Rovoffer, et; sacrifice of praise. 
govprife, v. a. to extol, to laud, te praise. 


Rove, i Udtr. paa Tro og —, on trust, | Lovpritsning, en; lauding, praising. 
upon faith, on word and promise, | £ovbfalme, en; hymn of praise. 
truly; Mand af Tro og ~, a man of | Lovfamling, en; collection, body of 


his word. 


Love, v. a. (role, prife) to praise, to 
celebrate, to glorify, to extol; (give 


laws. {anthem, canticle. 
Rovfang, en; song of praise, hyma, 
RovfPiFbet, a. regulated by law. 


Løfte) to promise, to give one's word; | RovsPraft, en; legal validity, force 


jeg ffal = for, I warrant you; = for 


&n, to be bail for one. 


of law. {language. 
Rovfprog, et; juridical language, law 


Rovfaft, a. legal; admissible as a | £Lowfted, et; passage in the law. 


competent witness. 
Lovfafthed, en; legality. 
Rovforbedring, en; law-reform. 


ovftrid, en; antinomy, discrepancy in 
the law. [ful, illegal. 
RLovftridig, a. contrary to law, unlaw- 


SovforFtaring, en; explanation of the | Lovftridighed, en; illegality. 


aw. 
Rovformelig, a. legal, lawful, conform- 
able to law. 
Sovforflag, et; bill (in parliament). 
Lovfortolber 
LovfortolEning, en; interpretation of 
the law. 
Rovfeelde, c.a. to condemn (by a penal 
sentence). 
Lovfaldelfe, en; condemnation. 
Rovgivelfe, en; legislation. 
Lovgivende, a. legislative; - Magt, 
‘legislature. 
Lovgiver, en; lawgiver, legislator. 
Lovgivning, en; legislation. 
Rovgrund, en; motive of a law. 
Rovgrundet, a. founded in law. 
Rovgyldig, a. lawfal, valid, good in 
W. 


law. 
Lovayldighed, en; validity in law. 
Lovhiftorie, en; history of law and of 
legislation. 

govbiemtet, a. authorised by law. 
Lovhiemmel, en ; legal authority. 
RovEundfPab, en; knowledge of the 
law, legal knowledge. [ned in law. 
RovFyndig, a. skilled, versed or lear- 
Lovtyndig, en; lawyer, barrister. 
RLovFyndighed, en; jurisprudence, legal 
knowledge, knowledge in the law. 
Aovlig, a. legal, lawfal, juridical, con- 
formable to the law; just, right. 
Rovligen, ad. legally, lawfully, juri- 
dically. 

Rovlerd, a. learned in law. 
Lovlærer, en; teacher in law. 
Lovigs, a. lawless; without laws. 
Lovigshed, en; lawlessness. 

Rovmaal, et; course of law, legal 
process. 


ovfynge, vo. a. to sing or celebrate 
in song; to sing the praises of. 
Lovføge, v. a. to prosecute, to sue, to 


. bring an action against. 
t, en; interpreter of the law. |Rovtale, en; eulogy, panegyric, en- 


comium. [comiast. 
Lovtaler, en; eulogist, panegyrist, en- 
RovtrceFPer, en; splitter of causes, 
pettifogger. 

Lovtræfferi, et; chicanery. 

Lu, en; nap (of cloth). 

Lud, en; lye, lixivium. 

Rudagtig, a. lye-like, lixivial, lixivious. 
Zudafte, en; lye-ashes. 

Rude, v. nm. to bow, to stoop, to bend 
or lean forward. 

Luden, en; stooping. 

Rudfalt, et; lye-salt, alkali. 

Lue, en; flame, blaze, flash of fire; i 
=, in flames, in a blaze. 

Lue, v. n. to flame, to blaze; to glow. 

Luebrænde, v. a. to be in a flame, to 
flare up, to blaze. 

Rueforgyldt, a. richly gilt. 

Rueild, en; blasing fire. 

Quergd, a. fiame-coloured. 

Ruefveden, a. scorched by tho flames. 

Luft, en; air; fri -, open air; frift -, 
fresh air; trælfe -, to draw breath; 
give fin Harme -, to give vent to one's 
ire} fprænge i Luften, to blow up. 

Ruftaaben, a. open, airy. 

Luftart, en; gas. 

Luftbad, et; air-bath. 

Luftballon, en; air-balloon. 

Luftbillede, et; acrial image. 

Ruftblaa, a. sky-blue. 

Ruftbfanding, en; mixture of gas. 

thleere, en; air-bladder. 
ALuftboble, en; air-bubble. 


208 uf 


Lufteaftel, et; castle in the air: bygge 
Luftcafteller,.to build castles in the air. 
uftdannet, a, aeriformed. 

Luftdæffe, ef; curtain on the stage 
imitating the sky. 

Luftdrøn, et; noise in the air. 

Rufte, v. a. to air, to oppose to the 
air; to blow gently; bet lufter lidt, 
there is a light breeze. 

Luftfarve, en; sky-blue colour. 

Luftformig, a. that has the physical 

roperties of air; aeriform. 
uftfeis a. void of air. 

Ruftbul, et; bieatbing-hole, vent-hole. 

Luftbulsflap, en; valve. 

Ruftig, a. airy, aerisl, windy, breezy. 

Luftigbed, en; airiness. 

LuftEreds, en; atmosphere. 

AuftPugle, en; aerial balloon. 

Luftlag, et; stratum of air. 

Luftlegeme, et; meteor. 

Luftlet, a. light as air, airy. 

Luftmaaler, en; aerometer. 

Luftmaling. en; painting of the sky. 

Auftpompe, en; air-pump. 

Auftprgver, en; aerometer; eudiometer. 

Ruftceife, en; aerial voyage, aeronau- 
tical excursion. 

Luftrenſer, en; ventilator. 

Luftrensning, en; ventilation. 
uftrør, et; ventiduct, air-pipe; wind- 
pipe, trachea. frostation. 

Luftfeilade, en; aerial navigation, ae- 

Ruftfeiler, en; aerial navigator, aero- 
naut. 

Luftæib, et; aerostatic 
machine. [priole. 

Ruftfpring, et; gambol, caper, ca- 

Luftftille, ef; calm. 

Lufeftrøg, et; direction of a current 
of air. 

Luftſtrom, en; current of air. 

Ruft(tette, en; column of air. 

Luftitev, ef; atom. 

Luftfværmer, en; kind of firework, 
Luftfyn, et; meteor; phenomenon. 
Rufttegn, et; meteor. 

Lufttom, a. void of air. 

Lufttombed, en; vacuity. 
gufttragt, en; ventilator. 

AufteryE, et; atmospherical pressure, 
pressure of the air. 

Rufttraek, et; current of air. 

Lufttæt, a. air-tight. 

Lufttæthed, en; density of the air. 
Lufttykhed, en; thickness of the air. 
Lufttørret, a, dried in the air, air-dried. 
Luftvand, et; moisture of the air. 
Auftvegtmaater, en; instrament to 
measure the density of air; aerometer. 


air-balloon, 


| Lump, a. 


Lun 


Luge, en; trap-door; hatch, scatts 
shutter. {root up, to sarcie 
huge. vo. a: to weed, to pluck up, # 
Rugebalfe, en; grubbing-axe, hoe. 
Rugejern, et; garden tool for weedizg: 
weeding-hook. 

RugePacm, en; coamings of the hatches. 
RugePone, en; weeder. 

Lugen, Lugning, en; weeding, sarcling. 
£ugeftang, en; hatchbar. 

Rugger, en; lugger. 

Lugt, en; smell; (gob ~) scent, odour. 
fiavour; the smelling (sense). 

Rugte, v. «a. @ wn to smell, to scent; 
to cast a smell; ~ af, to smell of; - 
tif, to smell to or at; to smell 4 


thing. 

LugteflafFe, en; scent-bottle, smelling- 
bottle. 

Lugtløs, a. scentless, inodorous. 

Rugtende, a. smelling; - Gager, per- 
fumes. 

Rugtenerve, en; olfactory nerve. 

Rugtered ab, ef; olfactory organ. 

Ruble, et; inclosure, bar; fastening. 
lock. 

Lube, v. a. to close, to shut; to lock; 
= ude, to shut out, to exclude; — oF, 
to unlock, to unclose, to open; = & 
ind ef. ud, to let one in or oat. 

RulFelfe, en; fastening. 

Lukken, Lubning, en; shutting, clo- 
sing, locking. 

Lulle, v. a. to lull. 

Qummer, a. oppressive, sultry, swel- 
tering. [heat. 

Lummerbede, en; sultry or swelteri 

umpen, a. mean, vile, trifling, abject, 
paltry, shabby. 

Lumpenbed, en; paltriness, meanness, 
vileness, wretchedness. 

dumre, v. n. to be sultry, to swelter; 
to smoulder. 

insidious , 
treacherous, deceitful. 

Lumſthed, en; insidiousness, cunning, 
treacherousness, deceitfalness. 

Lund, en; grove. 

RundftiFFe, en; linch-pin. 

Lune, et; humour, temper, mood, spi- 
rits; whim, caprice; være i flet = to 
be in bad humour. 

Zune, o. a. to make warm, to shelter. 

Runge, en; lungs (of men); lights (ef 
animals). 

Rungeaandende, a. breathing by lungs. 

Rungeaare, en; pulmonary vein. 

Lungebetcendelfe, en; pulmonary in- 
flammation, inflammation of the lungs. 

Lungebyld, en; abscess in: the lungs. 


sly, cunning, 





Lun 


Lungemos, en; kind of minced liver, 
hashee. | 

Lungepølfe, en; sausage of chopped 
lights. ° [ face. 

Rungeflag, et; spot or stain in the 

Lungefot, en; pulmonary consumption. 

Rungefyg, a. consumptive, phthisical. 

Rungeurt, en; pulmonary, lungwort. 

Sunken, a. tepid, lukewarm; negli- 
gent, remiss, cold. 

RunFenbhed, en; tepidness, lukewarm- 
ness. 

unkne, v. a. ¢ n. to make lukewarm 
or tepid; to grow lukewarm. 

Lunte, en; match, match-cord; lugte 
Lunten, to smell a rat. 

Lunte, o. n. to loiter, to lag, to dawdle. 

Runtebgafe, en; matchlock. 

Runtegang, en; loitering or jogging 
pace. 
LunteftoB, en; linstock. 

Runtetrayv, et; jogtrot. 

Lure, v. n. to lurk, to lurch, to watch, 
to wait for, to listen, to waylay. 
Rurefrog, en; lurking-hole, lurking- 
place. 

Auren, en; listening. 

Rurendreier, en; wheedler, sharper, 
shuffler, cheat. 

Lurer, en; listener, lurker, spy, eaves- 
dropper. 

Lureri, et; listening, eavesdropping. 
Rurvet, a. mean, shabby. 

Zufe, v. a. to louse. 

Rufebund, en; mean fellow, curmud- 
geon, miser. { comb. 
RufeFam, en; lousing comb, dendriff- 
Aufefalve, en; ointment against lou- 
ziness. 

Zufefyge, en; lousy disease, Herodian 
disease, phthriasis, morbus pedicularis. 
Lufet, a. lousy; fig. penurious, sordid, 
stingy. 

Rufeurt, en; louse-wort, staves-acre. 
Auftng, en; drubbing, flap, thrashing. 
Ruffe, v. n. ¢ a. to sculk about, to 
sneak; = af, to sneak off; to slink. 
Luften, en; sneaking. 

Luflidt, a. thread- bare. 

Lut, en} lute; theorbe. 

Lutenift, en; lute-player, lutenist. 
Lutheraner, en; Lutheran. 

Lutter, a. pure, mere, sheer; nothing 

ut. 

Ruttre, v. a. to clear, to clarify, to 
purify, to depurate, to dry ; to prove. 
Luttredigel, en; crucible. 
Luttren, en; purifying, 

clearing, clarifying. 
Luttreovn, en; furnace. 


Danſt⸗Engelſt Ordbog. 


purification, 


Lyt 209 


Luttret, a. cleared, clarified, refined. 
Ruttring, en; purification, refining, 
clarifying, clarification; depuration ; 
proving, trying. 

Cuur, en; ambuscade, ambush, lur- 
king-place; (file Søvn) nap, doze; 
ftaae paa =, ligge paa -, to stand or to 
be on the watch, to lie in wait; to lie 
in ambush, to lurk for; tage fig en ~, 
to take a nap; (Glag8 Trompet) tram- 

et, horn. 

UUs, en; louse. 

uv, en; luff, weathergage; fnibe Luven, 
to haul or to gain the wind; tage 
Luven fra En, to take the wind from 
one, ta get to windward of one. 
uvart, en; windward. 

Rup, en; lynx; fig. cunning fellow. 

Rurus, en; luxury. . 

Ry, et; shelter, covered place; føge —, 
to take shelter; ban er i —, he is 
sheltered. 

Ryd, en; sound, tune; noise. 

Rydagtig, a. obedient, dutiful, submitting. 

Lydbølge, en; vibration caused by the 
sound. 

Ryddeel, en; particle of sound. 
yde, v. n. to sound, to ring; to be of 
a certain tenor; Brevet lyder faaledes, 
the letter runs thus; v. a. to obey, to 
obtemperate; - et Raab, to follow an 
advice. , 

Lyde, en; fault, defect, blemish, vice. 

Rydefri, a. without blemish, faultless. 

Aydefuld, a. full of defects. 

Rydelig, a. loud, high, clear. 

Lydeløs, a. without blemish or defect. 

Rydende, a. sounding, ringing. 

Rydbul, et; sounding-hole, aperture 
for the transmission of sound. 

Lydhør, a. quick of hearing, having a 
true ear. 

Lydhorighed, en; quickness of hearing. 

Rydig, a. obedient, obsequious, com- 
pliant, submitting. . 

Lydighed, en; obedience, dutifulness, 


submission; vife -, to yield obedience... 


Lygte, en; lantern; blind —, dark lantern. 

Lygtemand, en; Will o'-the-wisp, Jack 
o’-lantern; Saint Elmo's fire. 

Lygtepæl, en; lamp-post. 

Lygtefkat, en; lamp-tax. 

Løgteffin, et; lamp-light. 

RyPFe, en; fortune, luck; happiness, 
prosperity, success; prøve fin -, to try 
one’s luck; frifte Lykken, to tempt for- 
tune; til-, by good luck; fortunately; 
luckily; ~ paa Reifen, prosperous or 
pleasant journey; gjøre -, to sueceed, 
to be successful. 


44 


£ 


210 Lyt 


LyPEebobble, en; bubble of fortune. 
RyPEedrullen, a. intoxicated with suc- 
cess. 

Lykkefriſt, en; adventurous undertaking. 
RyFefrifter, en; adventurer, dare-devil. 
RylCebjul, et; wheel of fortune. 
RyPFejceger, en; fortune-hunter. ’ 
RyfPelig, a. lucky, happy, successful, 
prosperous, fortunate. {happily. 
RyPPeligviis, ad. luckily, fortunately, 
Cykkes, v.n. to succeed, to be succes- 
ful, to prosper, to get on; = ilde, to 
miscarry. [of fortune. 
RyPFefPifte, et; change, turn or reverse 


LytEefpil, et; chance game, game’ of | 


hazard. {of chance games. 
Cykkeſpiller, en; hazard player, player 
Lykkeſpring, et; sudden turn of fortune. 
Lykkeſtjerne, en; lucky star. 
Lykketræf, ef; lucky hit, chance, hap- 
hazard. [of success. 
Lykkevarſel, et; lucky omen, augury 
RyPfalig, a. blessed, blissful, felici- 
tous. : (happy, to beatify. 
Lytfaliggjøre, c. a. to bless, to make 
RyF(aligatsrelfe, en; beatification. 
ARyFfalighedsdrift, en; innate desire of 
, happiness. 
Lykſalighedslære, en; doctrine of bliss. 
Rytsnffe, v. a. to wish joy, to con- 
gratulate, to felicitate. {tation. 
RyPsnfEning, en; congratulation, felici- 
LyFønfEningsbrev, et; congratulatory 
letter, letter of congratulation. 
Ryn, et; lightning, flash of lightning. 
Lynafleder, en; conductor, lightning rod. 
Lynblik, et; fiery glance. 
Ryne, v. n. to lighten. 
Rynende, a. lightening. 
Lyng, en; heath, ling, sweet broom. 
Lynghede, en; heath; moor. 
Ryngjord, en; heath soil. 
RyngFoft, en; heath broom. 
Rynglimt, et; flash of lightning. 
Lyngorm, en; adder. 
Rynild, en; lightning, flash of lightning. 
Rynflag, et; stroke of lightning, 
Aynflagen, a. thunderstruck, struck by 
lightning. 


Ayninar, a. rapid or swift as lightning. 
Rynfnarhed, en; rapidity of lightning. 
Rynftraale, en; flash of lightning. 
ys, et; light; candle; candle-light; 
fluffe -et, to snuff or to put out the 
candle; bringe for —¢t, to bring to light; 
fille en Ting i det rette —, to set a thing 
in its proper light; føre bag ~et, to dupe, 
to deceive one, to impose upon one. 
Rysdunkel, a. clear-obscure. 

Ryfe, 0. a. $ n. to light, to give or 


emit light; to shine; to illumine; - 
En ned, to light one down stairs; - 
noget op, to advertise the finding al 
etc.; = efter, te advertise, to raise or 
make hue and cry after one. 

Ryfearm, en; candelabra; branch of 3 
candlestick. 

Ayfeblac, a. lightblue, skycoloured. 

Lyfeblint, et; corruscation. [ox. 

Avyjebrifbe, en; rod for hanging candles 

Ryfebruun, a. light-brown, bay-colon- 
red, blinked. { mould. 
Ryjeform, en; mould for candles, candle 

Ryjeqarn, et; wick-yarn. 

Ayfeqraa, a. light-gray, silver-grey. 

Avjeqren, a. light-green. 

Aviequul, a. light-yellow. 

RvjeFasfe, en; candle-box. 

RvyieFrone, en; lustre, chandelier. 

Ryjende, a. shining, bright, luminous. 

Avjepibe, en; socket (of a candlestick). 

Rvjeplade, en; bedchamber-candlestick. 

Ryjeprofit, en; saveall. 

Ryiepudjer, ens candle-snuffer. 

Lyferød, a. light-red, lively-red. 

Ryfefar, en; a pair of snuffers. 

Lyſeſtſerm, en; screen for a lamp or 
Candie. i 

Ayfeflutfer, en; extinguisher. 

Ryfefpid, et; candle-broach. 

Ryfeftage, en; candle-stick. 

Ryfeftgber, en; tallow-chandler. 

Ryfeftsbning, en; candle making. 

Ayfetande, en; snuff of the candle. 

Ryfetyy, en; thief in the candle. 

Ryfeveege, en; wick of a candle. 

Rysfarvet, a. light-coloured. 

— et; glimpse of light. 

Rysbhaaret, a. light-haired, fair-haired 

Ryshed, en; brightness, clearness. . 

Ryshul, ef; aperture for the light. 

Lyle. en; the groin. 
vie, v. a. to louse. 

RyfFebeen, et; os pubis. 

RyfPebro®, ef; inguinal hernia. 

RyfEebyld, en; swelling in the gro 

sFugle, en; luminous ball. 
ysne, v. n. to lighten, to illuminate; 
to dawn, to grow light. 

ARysning, en; brightness; publication, 
advertisement. 

£ysrand, en; luminous margin. 
Rysraed, lysfPy, a. afraid of light. 
Rysftof, et; substance of light. 
Rysftraale, en; ray of light. 

Lysſtrom, en; stream of light. 

Ayft, en; pleasure, delight, joy; mind; 
desire, appetite, lust, liking, fancy; 
babe ~, to have a mind to; faae — til. 
to take a fancy to; have tabt gl = ti 





Lyf 


Noget, to have lost all desire for any 
thing; fandfelige —er, sensual appetites. 

Lyftanlæg, et; pleasure grounds. 

Lyftarbeide, et; work of pleasure. 

Zyftbaad, en; pleasure boat. 

Cyſte, v. a. $ n. to desire, to wish, to 
long; to covet; to take pleasure; to 
delight in; to choose. 

Ryftelig, a. joyful, cheerful, pleasant, 
pleasing, delightful. ; 

Cyſten, a. desirous, longing, coveting. 

Ryftenbed, en; longing, craving. 

Ay(tfart, en; pleasure trip. 
Lyſtfyrvæerkeri, et; fireworks. 

Ayftfglelfe, en; pleasurable sensation. 

Zyftgaard, en; country-house, plea- 
sure-house, villa. 

Ryftgang, en; promenade. 

Ryfthave, en; pleasure garden. 

Zyfthavende, a. desirous of purchasing. 

Lyfthaver, en; fancier, lover, amateur. 
Ryfthaveri, et; fancy. { arbour. 
Ayfthuus, et; summer-house, bower, 
Ayftig, a. glad, gay, merry, cheerful, 
jolly, jocund, jovial; gjøre fig — over, 
to make merry with; - Rammerat, jolly 
fellow. 

Lyftighed, en; merriment, mirth, gaiety, 
cheerfalness, jollification, jollity, hila- 
rity, merry-making. 

Ryjtild, en; bonfire. 

Ryftjagt, en; sporting party; (Fartei) 
pleasure yacht. 

RyftFamp, en; sham fight. 

Lyſtleier, en; camp for reviews and 
military drilling. 

Lyftlund, en; grove. 

Ryftqvarteer, ef; parterre of flowers. 
Lyftre, v. n. to obey, to submit to. 
Lyſtreiſe, en; journey or tour of plea- 
sure; pleasure-trip. 

Aysftren, en; obeying. 

Lyftrit; et; ride for pleasure. 
Rytov, en; pleasure-wood, park, 
grove. 

Ryftflot, ef; country palace. 

Lyftfvil, et; comedy, play. 

Lyftfted, et; pleasure-house, villa. 
Ayftfyn, et; pleasurpble sight. 
Ryfttour, en; party of pleasure, plea- 
sure trip, walking for pleasure. 
Ayftvandring, en; walk, promenade. 
Ryftvarer, på. fancy articles or goods. 
Lytte, o. n.,to listen, to hearken, to 
give ear to. 

Rytten, en; listening. 

Ryve, v. n. to lie, to lell a lie; - for 
En, to tell one a lie; = om &n, to tell 
lies of one; ~ i fin egen Pung, to boast 
of riches one has not. 


Læg 211 
Lyven, en; 


lying. i 
Lyveftævne, et; false appointment. 
Ryvefyge, en; passion for lying. 
Roe, et; shelter; lee; ligge i -, to be 

sheltered; i —, to leeward. 
Læbe, en; lip; jeg har det paa -rne, I 
have it on the tip of my tongue. 
Leebedannet, a. lip-shaped, formed as 
a lip, labiate. 
RecbePreeft, en; cancer of the lip. 
Reebord, en; lee-board. 
Læbov, en; lee bow. 
Læder, et; leather, skin, hide. 
Rcederagtig, a. leathery, coriaceous. 
Læderflaffe, en; borachio (for' wine), 
leathern bottle. 
Læderbhandel, en; leather trade. 
Læderbandler, en; leather-seller, dea- 
ler in leather. 
Reederband(Pe, en; leather glove. 
Rcedergarvning, en; tanning of leather. 
Reedermynt, en; leather coin. 
æderrem, en; leathern strap. 
cederflange, en; leathern-pipe, hose 
of a fire-engine. 
RcederfaeB, en; leathern bag. 
Rcedectilbereder, en; leather dresser. 
Roedertgi, et; articles of leather; har- 
ness, trappings for a horse. 
Roedile, en; little drawer. 
Rode, v. a. to slake, to quench, to 
extinguish, {freshing. 
Lædffende, a. slaking, quenching, re- 
Rcedffelfe, en; quenching. 
LeedjEning, en; slaking of lime. 
æg, a. lay. 
Læg, en; calf (of the leg). 
Læg, et; fold, ply, plait; lægge i =, to 
fold, to lay in folds. i 
Lægd, et; division of the country for 
military conscription. \ 
Reegdsforftander, en; superintendent of 
a division for military conscription. 
Læge, en} physician, doctor. 
æget; v. a. to cure, to heal; -8, to be 
cured or healed, to heal. 
a@qebog, en; medical book. 
Lægebrønd, en; mineral well, spa. 
Reqedom, en; medicament, medicine, 
physic, remedy. [ decoction. 
Reaedrif, en; potion, physical draught, 
ReeqeFraft, en; healing power. 
LægeFonft, en} medical art, healing 
_art, medical science, [knowledge. 
LægeEundfEab, en} medical science or 
Ragqefyndiq, o. skilled in the art of 
healing. 
Regelig, a, curable, 
Raqemidoel, et; medicament, medicine, 
physic, drug. 
44* 


212 Læg 


Lægeplante, en; medicinal plant. 
Lægeplafter, et; healing plaster. 
Lægeurt, en; medicinal herb. 
Lægevidenffab, en; medical science. 
Lægge, ©. a. to lay; to put; to place; 
~ af, to put off; to cast off, to leave; 
= an ved, to lay on, to put on; = an 
Paa, to take aim; to plan, to contrive; 
- bi, to lay to; - for, to lay before, 
to carve, to help to, to serve with; 
- fra, to put away; - fig imellem, to 
interpose, to interfere; = ind, to put 
in, to take in a gown; to make 
straighter; to enter the harbour; 
et Ord ind for En, to put in a good 
word for one; - om (en Gabe), to re- 
pave a street; — fin Bet om ad et 
Sted, to go round by a place; - op, 
to lay up; to lay in store; ~ Raad op, 
to lay or to concert plans; = paa, to 
lay on, to raise the price; (paalægge) 
to enjoin, to order; - fammen, to add, 
to join, to sum up, to cast up; - Toi 
fammen, to fold; ~ til, to add; = reas 
ture til, to rear, to breed; to raise 
animals; - ud, to lay out; to disbur- 
se; to make wider; to explain, to 
explicate, to interpret; - fig, to take 
to the bed, to take rest; to cease, to 
abate; - fig efter, to apply, to attach 
-one’s self to; = fig ind ¢ et Bertéhuué, 
to put up at an inn; to take a lod- 
ging; = fig til, to acquire, to furnish 
one’s self with; — fig ub, to grow cor- 
pulent; — fig ub med En, to fall out 
with one. 

Læggehøne, en; laying-hen, brood-hen, 
layer. time. 
Reeggetid, en; laying-season, laying- 
cegning, en; curing, healing; laying. 
cegte, en; lath. {with laths, 
L ægte, v. a. to line with laths, to cover. 
RcegteveecE, et; lath- work, lattice-work. 

Læf, a. leaky, letting in water. 

RceB, en; leak, chink or gap in a ves- 
sel; faae en —, to spring a leak. 

Rcekat, en; ermine. 

Cœkke, v. i. to leak. [bit. 
RZ cebFerbidften, en; dainty, delicacy, tid- 
LætPerhed, en; daintiness, delicacy. 
Læœkkermund, en; sweet-tooth. 
LætEerfult, en; appetite for dainties. 
LcePPerfulten, a. having an appetite 
for delicacies or dainties. 
Rekleviin, en; drippings of wine into 
the tap-tub. 

ReekFre, © i. to feed with dainties, to 
pamper with tid-bits. 

Læfning, en; leaking. 

Lemme, o. n. to lamb. 


Leer 


Læmmetid, en; lambing-season. 

Lænd, en; loin. 

Reendelam, a. lame in the hips, hipr 
hot, weak-loined. { sciatic 

Reendevee, en; lumbago,  hip-gozt, 
gene, ct. a. to lean, to incline; - fj 
to lean, to rest upon. { easy-chai. 

Reeneftol, en; arm-chair, elbow-chair, 

Længde, en; length; longitade; i -2 
lengthwise; at length, in the long ra. 

Længdemaal, et; instrument for mes- 
suring lengths; measure of length 

Længe, ad. long, a long while; — fim 
long ago; along while ago, long since. | 

Længere, a. longer; ad. long time; 
~ ben, longer of, farther. 

Reenges, v.n. (efter) to long for, to de- 
sire, to wish for. { tion. 

Roengfel, en; longing, desire; expecta- 

Lænafelfuld, «. longing. 

Rænte, en; chain, fetter; lægge i -, t 
chain, to enchain; to bind up in chains. 

Rcenke, v. a. to chain, to fetter, to lock 

Læntebinde, v. a. to fetter, to chain. 

Reenkefri, a. unfettered, free from 
chains. 

Læntebund, en; band-dog. 

ReenbeFugle, en; chain-shot, chain 
bullet. 

Lænteled, et; link of a chain, 

Læntning, en; chaining. 
eens, a. empty. 

Læp, en; pendulous fleshy part. 

Revd, a. learned, lettered, erudite; 
literate; en - Sfole, a grammar school; 
-t Gelffab, a literary society, a lear 
ned body. 

Rcerd, en} a schular, a man of letters. 

Lærdom, en; learning, erudition; doc- 
trine, science, knowledge, instruction; 
scholarship. 

Rcerdomsfag, ef; department of lear- 
hing. 

Leerdomeven, en; friend to learning. 

Lære, v. a. to teach, to. instruct, to in- 
form; to learn, to get knowledge of; 
- ubenab, to get by heart; = et Gpr 
to learn or acquire a language; ars 
til, to exercise one’s self. 

Lære, en; doctrine; dogma; precept, 
discipline; lesson, instruction, apprea- 
ticeship ; fætte i = hos, to bind appren- 
tice to; fomme i = ho, to get artic- 
led to. 

Reereaar, et; year of apprenticeship. 

Læreanftalt; én; school for public in- 
straction. 

Reerebegreb, et} system. 

Lærebog, en; classbook, manual, com- 
pendium, abridgment. 


Lær 


erebrev, et; articles, indentures (of 

pprenticeship). 

ærebygning, en; system. 

æredigt, et; didactic poem. 

ævredigter, en; didactic poet. 

geredreng, én; apprentice, prentice. 
aereembede, et; office of a teacher; 
lerical office, ministry. 

ærefag, et; branch or department 

£ instruction. 

cerePLud, en; sampler. 

cerely{t, en; desire of learning. 

cevelyften, a. desirous of instruction, 

studious. [tion, way of teaching. 
ceremaade, en; method of instrac- 
cevermefter, en; teacher, master, in- 
structor, preceptor. 
ævemefterinde, en; instructress, pre- 
ceptress, female teacher. 

cerende, a. teaching, instructing. 

renem, a. quick at learning. 

ævepenge, en; teacher's fee; salary, 
schooling; dearly-bought experience. 

Læreprøve, en; examination. 

væver, en; teacher, instructor, master, 

professor. 

.cereregel, en; rule, precept. 

Lcererig, a. instructive. (hal. 

tærefal, en; lecture-room, auditory, 

Laerefprog, et; sentence, aphorism. 

Leereftand, en; state of tuition; tea- 

cher-body. [pulpit. 

Lcereftol, en; professor's chair, teacher's 

ScereftyFPe, et; task, lesson. 

Lærefætning, en; axiom, maxim, the- 
sis, theorem. (apprenticeship. 

Cæretid, en; apprenticeship, years of 

Rceretime, en; hour of instruction. 

Reerling, en; learner, pupil, disciple; 
apprentice, prentice, novice, tyro. 

Leervillig, a. docile, teachable, trac- 
table, ready to learn. {ness. 

Leervillighed, en; docility, teachable- 
ces, et; charge, burden, load, cart- 
load; = fø, load of hay. 

Læfe, v. a. to read, to study, to peruse; 
= for En, to read to one; = op, to say 
or repeat one’s lesson; = over pan, to 
study. 

Læfebog, en; classbook, compend. 

Reefebord, et; reading-desk. 
Reefebreet, et; horn-book. 

Læfedag, en; lecture day. 

Reefeglas, et} reading-glass. 
Læſekammer, et; study. | 
ReefeFunft, en; art of reading. 
Reefelig, a. readable, legible. 
Reefelighed, en; legibility, legibleness. 
Læfelyjt, en; desire for reading. 
Leefelyften, a. desirous of reading. 


Løb 213 


Reefemaade, en; manner or mode.of 


reading. 

Rocfemefter, en; lecturer, reader. 

Reefen, en; reading, perusal. 

Læfepult, en; reading desk. 

Reefer, en; reader. 

Rceferinde, en; female reader. 

Læfefal, en; lecture room: 

Læfeftol, en; reading chair; lecturer's 
chair. . [ding. 

gæfefyge, en; mania or rage for rea- 

L cefetime, en; reading hour, lecture hour. 

£ æfetræt, a. weary with reading. 

Leefeverden, en; the reading publiø. 

Læfeværdig; a. worth reading. 

Reefesvelfe, en; reading exercise. 

Læsning, en; reading; studying; eru- 
dition; en Mand af megen —, a man of 
extensive reading. 

£ æspe, v. n. to lisp. 

Læspen, en; lisping. 

Reesfe, v. a. to charge, to load. 

Læft, en; last (measure of capacity 
about two tons); shoemaker'’s last. 

Læfteffjærer, en; last-maker. 

Rgb, et; course, run, career; current; 
barrel (of a gun); Verdens -, the way 
of the world. 

Løbe, en; rennet or runnet, 

Løbe, v. n. to run, to flow; — af med, 
to carry or to bear away; <= af, to 
fall out, to end, to finish; — an, to 
tarnish; — bort, to run off; to run 
away; = for €n, to run away from one; 
- ben, to pass, to elapse; — op, to 
grow up, to amount to; to be ripped 
up; = over, to run over, to flow over; 
to desert; — fammen, to curdle, to coa- 
gulate, to clod; — ud, to run out, to 
start from; to flow into; = ud, to end 
in; to tend, to drive at, to aim at; — 
En paa Døren, to importune one; det 
=r ub paa Ét, it comes or it amounts 
to the same thing. 

Rgbebaand, et; running string. 

Rgbebane, en; race course; fig. career. 

Lobebro, en; flying bridge. 

Købedag, en; day of grace. 

Rgbedegn, en; church clerk to several 
parishes. 

Løbegrav, en; trench; approaches. 

Løbeild, en; running fire; train (of gun- 
powder). noose. 

2gbePnude, en; running knot, slip-knot, 

Rgbetraft, en; power of running. 

Rgbelinie, en; line described by a body 
in motion. 

Løben, en; running. 

Løbende, a. running; flowing. 

Løbenummer, ef; running number. 


214 Leb 


Løber, en; runner, running footman; 
racehorse; bishop (at chess); muller 
(grinding stone). 

Rsberhue, en; running-footman's cap. 

Rgbefeddel, en; circular, handbill. 

Løbeftok, en; running footman’s staff. 

Løbetid, en; rutting-time, season of 
coupling. 

Lobſt, a. starting, unruly, fiery, mad, 
apt to run away; in heat (of bitches). 

Loͤbſthed, en; aptness to run away, 
mettle, fieriness. 

Rgd, en; hue, colour. 

Agode, løde, v. a. to dye, to colour. 

Rgdegryde el. ApdeFjedel, en; dyeing 


vat. 
Rgdequld, et; fine gold. 
Redelo, en; caw about to calve. 
Apdemarf, en; Danish weight of the 
precious metals. 
Lødefølv, et; fine silver. 
£Lødig, a. of due alloy, having a cer- 
tain proportion of alloy; 16-, pure, 
.without alloy. [ word. 
Løfte, et; promise, engagement, vow, 
Løfte, v. a. to lift, to heave, to hold 
up, to raise. 
Løften, en; lifting, raising. 
Løfteftang, en; lever, coltstaff. 
Agftetag, et; moveable roof. 
Løg, et; onion; bulb. [ bulbous. 
R¢gagtig, a. resembling an onion; 
Løgbed, et; bed of onions. 
Reghoved, et; bulb. 
Rggknippe, et; string of onions. 
Løglugt, en; smell of onions. 
Regn, en; lie, falsehood, untruth; digte 
-, to forge a lie. 
Rggnagtig, a. lying, untrue, false, 
deceitful. [given to falsehood. 
&egnagtighed, en; lying-disposition, 
Løgner, en; liar. 
Løgfuppe, en; onion broth. 
øgurt, en; esculent bulb. 
Løgvært, en; bulbous plant. 
Rsgceble, et; bulbous apple, apple sha- 
ped like an onion. (of wind). 
Soi, a. lazy, slothful, sluggish; slack 
LøibænE, en; couch-bed, sofa. 
Regie, v. n. to loll 
Rgier, #. pl. jest, pleasantry, fun, sport, 
drollery; gjøre -, to make fun, to sport, 
to jest. . 
Coierlig, a. pleasant, funny, drolly, lu- 
dicrous; odd, queer. 
Agiert, en; grommet; cringle; kind of 
swaddling cloth. [ning knot. 
RekEe, en; eye fora hook; noose, run- 
Lømmel, en; looby, lubber, lout. 
øn, en; wages, salary; pay; reward, 


. 


Løs 


recompence; (Plante) plane tree; (Hem: 
melighed) secret; i —, secretly, clan- 
destinely, privately, in private, in seeret. 
Rgnbo, en; secret or private dwelling. 
Lønbrev, et; private letter, secret letter. 
Agndom, en; secret, mvstery; i-, clan- 
destinely, secretly, in secret. 
&øndørvr, en; private door. 
Rgngang, en; secret passage. 
Rengrav, en; secret trench or fosse. 
Renkammer, et; private room; private 
closet. 
Rgntrog, en; private corner; lurking- 
hole, hiding place; recess. 
Rgnleie, et; secret fornication. 
Rgnlighed, en; secrecy, privacy. 
Lgnne, v. a. to recompense, to reward, 
to repay; det -r iffe Umagen, it does 
not repay the trouble. 
Rgnnet, a. paid, salaried. 
Roenning, en; pay, salary, wages. 
Lenningsdag, en; payday. 
Rgnport, en; privy-gate, sally port. 
Lonſtrift. en; cryptography, cipher. 
Løntrappe, en; secret or private stair- 
case. [ practices. 
Rgnvei, en; secret way, underhand 
268, a. loose, slack, untied; quit, free, 
disengaged; gaat -, to get or to grow 
loose; blive -, to get rid of; bryde -, 
to break loose; gaae = paa, to attack, 
to fall upon; flaae fig -, to enjoy one’s 
self, to indulge; der er QIb-, there's 8 
fire; nu gaaer Det =, now there's & 
set to. (lascivious, incontinent. 
Løsagtig, a. loose, dissolute, libidinons, 
Rgsagtighed, en; lasciviousness, incon- 
tinency, leachery. 
Rgsbinde, v. a. to unbind, to untie, to 
undo, to loosen. 
Rgabryde, 0. a. to break loose. 
Løfe, v. a. to loosen, to make loose, to 
untie; — en Bue, to unbind a bow; - 
ind, to redeem, toransom, to fetch out; 
- en Gaade, to solve or to explain a 
riddle. 
Løfelig, a. soluble, solvable. 
Rg(eligen, ad. carelessly, vaguely, 
sligtly, faintly, superficially. 
Løfen, en; discharge; unbinding, loose- 
ning, discharging. 
Løfen, et; watchword, 
pledge, pawn. 
Løfenøgel, en; power of absolation. 
Rsfepenge, en; ransom. 

Løferet, en; right of redemption. 
Gegive, v. a. to set free, to release. 
Løsgjøre, v. a. to loosen, to make loose, 
to untie. [rant, stroller, rambler. 
Løsgænger, en; idler, vagabond, vag- 


countersign ; 


Løg 


i øsgængeri, ef; vagrancy. 
resbammel, en; swingle-tree. 
Lgsbholt, ef; girder. 

Sgshuldet, a. flaccid. 

SSsPjigbe, v. a. to ransom, 

&sslade, v. a. to let loose, to release. 
å øsladelfe, en; release, liberation. 
Rgene, v. a. to loosen, to make loose, 
to untie, to unbind, to slacken, to relax; 
to discharge, to fire guns; -6, v. nm. to 
grow loose, to loosen. 

Rgsning, en; loosening, slacking, re- 
laxing, umbinding; releasing; firing, 
distharging of guns. 

Rgsrive, v. a. to break loose, to wrest 
out, to force out. 

Rgsftge fig, v. r. to renounce. 

2 øsfpænde, v. a. to unbind, to slacken. 

£6, ad. faintly, slightly, weakly. 

Resvifle, v.a. to unfold, to disentangle, 
to unravel, [niture. 
Løsøre, et; moveables, household-fur- 
Løv, et; leaf; foliage. 

Lsvbue, en; festoon of boughs. 
$ øvbærende, a. leaf bearing, foliferous. 
LøvdætEe, et; covering of leaves. 
Løvdætfet, a. covered with leaves. 
Løve, en; lion. 

Løvefod, en; padelion (Plante). 
Løvehjerte, ef; lion-heart. 

Løvebud, en; lion's-skin. 

RgveFlo, en; lion's paw, lion’s claw. 
RsvePule, en; lion’s den. 

Revemod, et; lion-courage. 

Løverdag, en; Saturday. 

Rsvetand, en; lion's tooth; dandelion. 
Reveunge, en} lion’s whelp, lioncel. 
Revevild, a. fierce as a lion. 

Løvfald, et; fall of the leaves, autumn. 
Løvflettet, a. interwoven with leaves. 
Rsvfoder, et; fodder consisting of leaves. 
Løvfrø, en; tree-frog, paddock. 
Lovfuld, a. full of leaves, leafy, tufted. 
Løvgang, en; bowery walk. ‘ 
Løvgreen, en; branch full of leaves. 
Løvgrøn, a. verdant, green. 

Løvhegn, et; leafy hedge. 
Løvhytte, en; arbour or summer-house. 
Løvhæng, et; festoon of boughs. 
Revinde, en; lioness. 

svknop, en; leaf bud. 
RsvPrands, en; garland of leaves. 
Sovkronet, a. leaf crowned. 
LK øvrig, a. full of leaves. 
Løvfal, en; tabernacle. 
Levfalefeft, en; feast of tabernacles. 
Løvfamling, en; collection of leaves. 
Køvffov, en; wood of foliferous trees. 
Køvfpring, et; shooting of the leaf. 
Køvfirøelfe, en; litter of leaves. 


Maa ~ 915 


Lovtræ, et} foliferous tree. ° 
Øvtæt, a. thick-leaved. ' 
Paver, et; foliage, leaved-work, 
festoons of boughs. 

Agvveert ey; growth of the leaf. 


M. 


Waa, o. n. may; (ſtal) must; — jeg følge 
Dem hjem, may I see you home; han 
maatte løbe, he was obliged to run. 

- Waabe, v. n. to mope. 

Wiaade, en; manner, fashion, way, 
mode; moderation; paa ingen -, by no 
means; i lige =, I wish you the same; 
at holde =, to observe moderation; Du 
bør holde -, you ought to be moderate. 

Waadebhold, ef; moderation, temperance. 

Waadebolden, a. temperate, moderate. 

Maadeholdsſelſtab, ef; temperance 
society. 

Waadelig, a. indifferent, middling. 

Waadelighed, en; mediocrity. 

yraage, en; gull. ° 

Waal, ef; measure, size; aim, mark, 
gaol, end; at flyde tif -, to fire ata 
mark. 

Maal, et; tongue, language, voice. 

Maale, o. a. to measure, to mete; De 
fan itfe = Dem med ham, you cannot 
compete with him. 

Maalebord, et; surveying board. 

Maalebrev, et; tonnage bill. 

WracleFjcede, en; surveyor’s chain, 

Maalekonſt, en; geometry. 

Maalelig, a. measurable. 

Meaalelod, et; plummet. ° 

Waalen, Waaling, en; measuring, 
measurement, metage. 

Waalepenge, pi. measuring fee; metage. 

Maaler. en; measurer, meter. 

Waalefnor, en; measuring line. 

Meaaleftang, en; surveyors staff. 

Maaleſtok, en; scale. 

Wraallge, a. speechless, dumb. 

Maalløsbed, en; dumbness. 

Maalprøver, en; gauger. 

Wraaltid, et; meal, repast. 

Maane, en; moon. 


"Maaneaar, et; lunar year. 


Meaanebane, en; orbit of the moon. 
Waaneblind, a. moon-eyed. 
Maaned, en; month. 

Waanedlig, a. monthly. 
Maanedoblomſt, en; monthly flower. 
Waanedsdag, en; day of the month. 


x 


216 Maa 


Waanedsflod, en; menstrual discharge, 
monthly courses. ° 
Waanedsfofter, et; fetus a month old. 
Waanedsfrift, en; month's respite. 
Wiaanedshyre, en; monthly hire. 
Waanedsign, en; monthly wages. 
Waanedspenge, s.pi. monthly payment. 
aanedsrente, en; monthly interest. 
aahedsrofe, en; monthly rose. 
Wraanedsfold, en; monthly pay. 
Wraanedaffrift, et; monthly journal. 
Waanedstid, en; month's time. 
Wraanedsviis, ad. monthly. 
Maaneformprkelfe, en; eclipse of the 
moon. 
Wraanegal, a. lunatic. 
aaneglands, en; moonshine. 
aaneflat, a. moonlight. 
Waanelys, a. f. WaaneFlar. 
Waanelgb, et; revolution of the moon. 
aane(Bifte, et; change of moon. 
aaneftin, et; moonshine. 
aanefPive, en; disc of the moon. 
Waanef¥ygge, en; shadow of the 
moon. - 
Waanefyg, a. lunatic (in a mild degree). 
Waar, en; marten. 
— J maid (old Danish). 
aarfPind, et; fur of the marten. 
Maaſkee, ad. perhaps, maybe, per- 
‘chance. 
Meaatte, en; mat. 
Maculatur, et; waste-paper. 
Wad, en; food, victuals, mea‘, viands. 
Madbrikke, en; wooden platter. 
Wadbroder, en; messmate. 
Made, v. a. to feed. 
Wladfad, et; dish of meat, dish for meat. 
Wradfedt, et; kitchen stuff. 
Madgaffel, en; flesh-hook. 
Madgryde, en; pot for cooking victuals. 
Wading, en; bait. 
Wradike, en; maggot. 
Wiladkjelder, en; provision cellar. 
Madkiokke, en; dinner-bell. 
Madkurv, en; provision basket. 
Madlavning, en; cooking. 
Wradlede, en; loathing of food. 
Madlugt, en; smell of food. 
Madlyſt, en; appetite. 
Madlyften, a. having a good appetite. 
Madmoder, en; mistress of a house. 
Wadning, en; feeding. 
Wradoffer, et; meat offering. 
Madpoſe, en; wallet. 
Wadto, en; peace for eating. 
Madſtkab, et; meat safe; larder. 
Madfkee, en; ladle. 
Madfpand, en; meat carriér. 
Madſpid, et; spit. 


Mai 


Wradfvend, en; kitchen assistant. 

Wradtid, en; meat time. 

Madurter, s. pi. pot herbs. 

— s. pl. eatables. 

advogn, en; provision waggon. 

Wadceble, et; baking-apple. 

Mag, en; ease, quiet; i —, leisurely; 
-8 Der, fair weather. 

Wagafin, et; magazine, storehouse. 

Wagafinforvalter. en; store-keeper. 

Wage, en; equal, match, mate; Wen 
bar albrig feet -n, the like of it has 

— been seen. re 

age, v. a. to contrive, to manage. 

Wage, a. matching; de ere iffe-—, ther 
do not match. [ease 
Wagelig, a. easy, commodious ; fond ci 

Wagelighed, en; ease, quiet. 

Mageløs, a. matchless, unparalleled. 

Wagelgebhed, en; matchlessness. 

amet, a. meager, lean, thin, gaunt. 

Wiagerhed, em; meagerness, leanness. 

Wisne(Pifte, et; exchange. 

WiagelEiftebrev, et; deed of exchange. 

Mageſtiftning, et; exchange. 

Magi, en} magic. 

Wiagiff, a. magical, magic. 

Wiaqifus, "lager, en; magician. 

Wiagitter, en; master of arts. 

Wiagilterqrad, en; degree of A. M. 

Wiagiftrat, en; magistrate. 

Wiagiftrataperfon, en; magistrate. 

Wiagnat, en; magnate. 

Wiagnety en; magnet, loadstone. 

Wagnetnaal, en; magnetic needle. 

Wiagnetpo!l, en; magnetic pole. 

WagnetvirEning, en; magnetic effect. 

Wiaqnetifere, v. a. magnetize. 

WiagqnetifE, «. magnetic. 

aqnetisme, en; magnetism. 

Yiagt, en; power, might, force, sway, 
authority, potency; af al —, with might 
aod main; Du er vel veb -, you are in 
good case; det ftaaer ved —, it remains 
in force; de krigsførende -er, the belli- 
gerent powers. 

Magtbrev, et; power of attorney. 

Wagtbud, et; imperative command. 

Magtesi¢s, a. powerless, impotent. 

Magtfylde, en; plenitude of power. 

Magthaver, en; ruler. 

Magtpaaliggende, a. momentous, of 
great consequence. 

Magtſprog, et; imperative language. 

Mabomedaner; en; Mahometan. 

Mahomedanſt, a. Mahometan. 

Mabogni, et; mahogany; = tra, mabo- 
gany tree. 

Wai, en; May. 

Wraiblons{t, en; May flower. 


Mai e 
Naidag, en; May day. 
Vraigreve, en; May king. 
Ataigrevinde, en; May queen. 
Naikirſebær, ef; May duke. 
Taililie, en; lily of, the valley. 
Waimaaned, en; month of May. 
Naiſtang, en; May pole. 
Wale, v. a. to bedizen; fee hvor hun er 
—t ud, look how bedizened she is. 
Wats, en; maize, Indian corn. 
VWaitresfe, en; concubine, mistress. 
ATajeftcet, en; majesty. 
ATajeftctif?, a. majestical, majestic. 
Maieſtœtsforbrydelſe, en; crime of 
leze majeste. ° 
Major, en; major. 
Maijoran, en; marjoram. . 
Majorat, et; estate entailed on the 
eldest son. (Mrs. Major. 
Wrajorinde, en; major's lady; Fru -, 
Makke, v. a. to jumble. 
Wak Fer, en; partner. 
Makrel, en; mackrel. 
Makron, en; macaroon. 
Male, v. a. to paint, to colour. 
Wale, v. a. to grind, to crush (on 3 
mill). [ ting. 
Wialen, Malning, en; grinding; pain- 
Wialer, en; painter; limner (in water 
colours). 
Waleranloeg, et; turn for painting. 
YWralerarbeide, et; painter's work. - 
Wralerbreet, et; pallet. 
Malerdreng, en; painter's apprentice. 
Wralerfarve, en; paint, 
Malerfernis, en; painter's varnish. 
Walerguld, et; gold leaf. 
Waleri, et; painting, picture. 
Wralerifamling, en; collection of pain- 
tings. 
Wraleriff, a. picturesque. 
Malerkonſt, en; art of painting. 
Wraletlaug, ef; house-painter’s corpo- 
ration. 
Malermeſter, en; master house-painter. 
Malerpenſel, en; painting brush. 
Malerffole, en; school of painting. 
Walerſtol, en; easel. 
Wralerftue, en; painter's studio. 
Malerſtok, en; maulstick. 
WralerverF(ted, et; housepainter's 
workshop. 
Waletand, en; grinder. 
Yalevand, ef; mill-race. [a mill. 
Malevark, et; machinery belonging to 
Wale, v. a. to milk. 
WratPebstte, en; milkpail. 
WatkeFo, en; milch cow. 
Walbevige, en; milk maid. 
Malkeſpand, en; milk bucket. 


Man 


Malkeſtol, en; milking stool. 
Malketid, en; milking time. | 
Malkning, en; milking. 

Walle, en; eye (generally in connection 
with hooks), 

WrallePrave, en; corslet. 

Malm, en; ore, metal. 

Walmaare, en; metallic vein. 
Walmagtig, a. metallic. 
Walmbrud, et; metal mine. 
Walmfarvet, a. bronzed. 
Malmfuld, a. sonorous (of sound) 
abounding in ore. 

Walmgrube, en; metallic mine. 
MalmEanon, en; brass cannon. 
Malmklang, en; metallic sound. 
Walmmocter, en; brass mortar. 
Malm ftsbt, a. cast in metal. 
Malning, en; painting. 

Malſtrom, en; whirlpool. 

Malt, et; malt; at gjøre -, to malt. 

Maltebyg, et; barley for malting. 


217 


| Wraltgjorer, en; malster. 


Maltgjøring, en; malting. 

Maltkolle, en; malt kiln. 

Maltfſkat, en; malt tax. 

Malurt, en; wormwood. 

Walvafter, en; malmsey. 

Dama, en; mamma. 

Man, pro. one; — figer, they say, it is 
said, people say, one says. 

Wand, en; man (husband); alle fom een 

-, unanimously. 

Mandag, en; Monday. 

Wrandbar, a. marriageable. 

Wrandbarbed, en; marriageableness. 

Manddom, en; manhood, virility. 

Wranddomsaar, pi. years of manhood. 

Manddomekrafe, en; vigour of man- 
ood. 

Wanddrab, et; manslaughter. 

Wranddraber, en; homicide, man-slayer. 

Wiandebod, en; fine for manslaughter. 

Wrandefald, et; carnage. 

Mandel, en; almond. 

Wandelbudding, en; almond pudding. 

Mandeldei, en; almond paste. 

Mandelkage, en; almond cake. 

WandelFlid, en; almond meal. 

Wrandelolte, en; almond oil. 

Mandeltræ, et; almond tree. 

Wiandeltcecte, en; almond tart. 

Wrandemod, et; manly courage. 

Wrandfolf, et; male, man. 

Meandgal, a. mad after men. 

Mandbattig, a. stonthearted, stalwart. 

Mandhaftighed, en; doughtiness. 

Mandig. a. manly, manful. 

Wiandighed, en; manliness, manfulness. 

MWandkjøn, et; male sex. 


218 Matt 


Mandlig, a. male, maseuline. 
Mandløs, a. husbandless. 
Mandsalder, en; man's estate. 
Wrandsarbeide, et; man’s work. 
Wandsdragt, en; man’s dress. 
Wiandsevne, en; human ability. 
Mandsfadder, en; godfather. 
Mandshandſte, en; man’s glove. 
Wrandabjerte, et; intrepidity. 
Wrandebside, en; the height of a man. 
Mandſtab. ef; crew (of a ship); men. 
MandfPare, en; crowd of men. 
MandsFloeder, pi. men's clothes. 
MandsFledning, en; male attire. 
MandiFy, a. shy of men. 
Manodslinie, en; male line. 
Mrandolift, en; man’s cunning. 
Wandsminde, et; memory of man. 
Mandsnavn, et; man’s name. 
Mandsperfon, en; male. 
Mandvf€reeder, en; tailor. 
Wandeftde, en; male line. 
Wiandsfleegt, en; agnates. 
Mandsſtamme, en; male line. 
Mandetugt, en; discipline. 
MandfteerP, a. numerously attended. 
Wrandtal, et; census. 

Mandtalvlifte, en; return of population. 
Mandvoren, a. marriageable, nubile. 
ane, v. a. to conjure, to exorcise. 

Waneer, en} manner. 

Maneerlig, a. mannerly. 

Maner, en: conjurer, exorcist. 
Manen, Waning, en; conjuring. 
Mange, a. many; - Penge, much money. 
Mangeaarig, a. of many years stan- 


ding. 

Mangefarvet, a. variegated. 
Mangefold, a. manifold. 
Mangebaande, a. various, 
Mangetantet, a. polygonous. 
Mangeflags, a. of various kind. 
Mangetteds, a. in many places. 
Wiangfoldig, a. multifarious, manifold. 
Mangfoldiggjgre, v. a. to multiply. 
Mangfoldighed, en; multiplicity, va- 
riety. 

Mangengang, ad. many a time. 
Wangel, en; want, scarcity, lack; 
(Feil) defect, fault; lide =, to suffer 
want; jeg bar flor = paa Penge, I am in 
great want of money; i - af noget bebre, 
in default of something better. 
Mangen, pro. many; - Én, many a 
one, [in want of. 
Managle, v. n. to want, to lack, to be 
Mangle (rulle), v. a. to mangle. 
Manglende, a. what is wanting. 
Mangleſtok, en; roller. 

Manke, en; mane. 


Mar 


Wanna, en; manna. ' 
Wiannagryn, på. seed of manna. 
Wrankjet. en; raffle (at the wrist). 
Manſtijetſtjorte, en; frilled shirt. 
Manufactur, et; manufacture. 
Manufacturarbeide, et; factory work. 
Wranufacturbandler.en; traderin mana- 
factured goods. 

Wanufacturift, en; manufacturer. 
Manufacturvarer, pi. manuf: 
goods. 

Manufeript, et; manuscript. 
Manuferip tfamling » en; collectioa df 
M.S. S. 

Man⸗vrere, vo. a. te manoceuver. 
Marcipan, en; marchpane. 

Ware, en; nightmare. 

WrarePat, en; monkey. 

Marelok, en; elf lock. 

Mareridt, et; attack of the nightmare. 
Margen, en; margin. 

Marbalm, en; seaw-ed. 

Wrarie; Mary; — Bebudelfe, the anon- 
ciation of the holy Virgin. 
Wrarienglas, et; isinglass. 

Marine, en; navy. 

Mariner, en; mariner. 

Wiarionetter, pi. puppets. 
Marionetfpil, et; pappet show. 
Wark, en; field; mark (of money): 
Gienden er roffet i -en, the enemy has 
taken the field; Fjenden vilde iffe remmt 
an the enemy would not quit the 
field. 

Markarbeide, et; field work. 
Wrarfarbeider, en; field labourer. 
Markblomſt, en; wild flower. 
Wrarkdige, et; field dike. 

Marked, et; market, fair. 
WrarPedsbod, en; booth at a fair. 
Wrarbedsdaq, en; market day. 
Mearkedsfoll, på. market people. 
Markedsgave, en; fairing. 
Markedegjæft, en; frequenter of a fair. 
Markedokram, et; goods sold ata fair. 
Wiarkedsplads, en; market place. 
Markedopriis. en; market price. 
MarPedurettighed, en; privilege of 
holding a fair. \ 
Markedeftade, et; stall at a market. 
YWrarPedstid, en; market time. 
Marketenter, en; sutler. 
WrarketenterfFe, en; sutler-woman. 
Markfrugter, pl. fruits of the field. 
Warkfre, en; tree frog. 

Wrarkqreve, en; margrave. 
Markgrevinde, en; margravine. 
Markgrevſtab, et; margraviate. 
Markgreft, en; field ditch. 
Markbegn, et; hedge. 





Mar 


Wrarfjorb, en; arable land. 
WrarPjordbarr, et; wild strawberry. 
Markled, et; gate to a field. 
WrarflcerEe, en; field lark. 
Markmuus, en; fieldmouse. 
Warkred(Faber, pi. implements of hus- 


bandry. 
Markſtiel, et; boundary of a field. 
WarliPriger, en; mountebank. 
Warkiti, en; field path. 
Marktyv, en; field robber. 
Warbucter, s. pl. field herbs. 
Markvei, en; field way. 
Warmelade, en; marmelade. 
Marmor, et; marble. 
Marmorart, en; species of marble. 
Marmorbillede, et; marble image. 
Wrarmorbind, et; marbled calf binding. 
Marmorblok, en; marble block. 
Warmorbrud, ef; marble quarry. 
Warmorflife, en; marble flag. 
Marmorgulv, et; marble floor. 
Warmorbhvid, a. white as marble. 
Marmorfall, en; marble cement. 
Warmorplade, en; marble slab. 
Warmorftstte, en; marble column. 
Marmorfteen, en; marble stone. 
Marmorere, v. a. to vein, to marblo. 
Wacmoreret, a. marbled. 
Marodor, en; marauder. 
Marſch, en; march. 
Warf@andifer, en; upholsterer. 
Marfcere, v. a. to march. 
WiarfPalf, en; marshal. 
Marfkalkſtav, en; marshal’s-staff. 
Marſkland, et; marsh, marshy ground. 
Warfviin, et; porpoise. 
Wiarter, en; torture, torment. 
Martre, v. a. to torture, to torment. 
Marts, en; March. 
Martomaaned, en; month of March. 
artsviol, en; March violet. 
Martyr, en; martyr. 
Martyrbog. en; martyrology. 
Martyrdom, en; martyrdom. 
Martyrkrone, en; crown of martyrdom. 
Wary, en; marrow (bones) ; pith (wood). 
Wiarvagtig, 4. marrow-like. 
Marvbeen, et; marrow-bone. 
Wervbudding, en; marrow-pudding. 
Wearvet, a. ſ. Warvfuld, 
Marvfuld, a. pithy, marrowy. 
Marvlos, a. marrowless. 
Maſe, v. a. to mash. 
Maſt, en; mash. 
Maſtkar, ef; mashbing-tud. 
Maſke, en; (i et Net) mesh. 
Mafte, en; mask. 
Wraltebal, et; masked ball. 
MafFepi, et; some low connection. 


Mav 


Mafkepind, en; netting needle. 
WrafFerade, en; masquerade. 
Wiaf€ere, v.a. to mask; — fig, to mask. 
Mafkeret, a. masked. 

Maſkering, en; masking. 
Mattinbygger, en; machinist. 
Maftinbygning, en; constructions of 
machines. 

Maftine, en; machine, engine. 
WiafEinmefter, en; engineer. 
Maffinmæsfig, a. mechanical. 
WiafFinveerF, et; machinery, mechanism 

Mavovn, en; smelting furnace. 

Wrasfe. en; mass, bulk. 

Wrasfiv, a. massive, massy. 

Maſt, en; mast; man var nodſaget til at 
fappe -en, they were obliged to cut 
away the mast. 

Maftebaand, ef; mast-hoop. 

Maftebugger, en; mast maker. 

Meaftebugit, en; felling timber for 
masts. 

Maſteſmor, et; grease butter. 
Waftetop, en; mast-head. 

Maſtkurv, en; top. 

Maftigs, a. dismasted. 

Maftir, en; mastic. 

Wraftirtrce, et; lentisk. 

Mat. a. faint, tired, feeble, languid (of 
the body); ‘dim, dull (of surfaces); flat 
(of liquors); mate (at chess). 

Mat, ad. faintly ete. 

Mathed, en; faintness, feebleness, lan- 
guor; dulness; flatness. 

Matador, en; matadore. [keeper. 

Materialforvalter, en; storehouse- 

Watertalgaard, en; yard for stores. 

Materialter, pi. materials. 

Wiaterialivme, en; materialism. 

Wraterialift, en; druggist; materialist. 

Wraterie, en; matter, stuff; fig. subject, 
bet er en uudtemmelig =, it-is an inex- 
haustible subject. 

Meathematil, en; mathematics. 

Mathematiler, en; mathematician. 

Marhematif®. a. mathematical. 

Wratras, en; mattress. 

Matrikel en; register (of lands). 

WatrifelfFat, en; ground tax. 

Matrifelvæfen, et; registry. 

Matrifulere, oc. a. to register. 

Watrifulecing, en; registration. 

Matrone, en; matron. 

Matros, en; sailor; seaman, tar. 

Wratrosdragt, en; sailor's dress. 

Watrosdreng, en; sailor boy. 

Wiatroshyre, en; sailor's wages. 

Matrostienefte, en; sailor's service, 

Matte, v. a. to weaken, to exhaust. 

Mave, en; stomach, belly. 


219 


220 Marv 


Mavebetcendelfe, en; inflammation of 

the stomach. 

Wravedraaber, pl. cordial drops. 

Mavekneb, et; belly-ache. 

Mavekrampe, en; cholic, spasm of the 

stomach. 

Wavemund, en; orifice to the stomach. 
Wavepine, en; belly-ache. 
Maveplafter, et; stomachic plaister. 
Mavpepulper, et; stomachic powder. 
Wiavesaft, ens gastric juice. 
Maveſmerter, pl. bellyache. 
Maveſtyrkende, a. stomachic, cordial. 
Maveſtyrkning, en; stomachic, cordial. 
iiavelyqdom, en; stomachic disease. 
TiiechaniF, em; mechanics. 
Mechantkus, em; mechanician. 
Mechaniſt a. mechanical. 
ttle), prep. ¢ ad. with, along with; 
han pilbe iffe vere =, he would not make 
one of our party; vil be gaae — 08, will 
you join us; ja! og han — yes! and he 
too; = Tiden, in time. 

Wedaarfag, en; concurrent cause. 

Wedarbeider, en; fellow-labourer. 

Wedarving, en; joint-heir, co-heir. 

Wredbeiler, en; rival. 

Medbeileri, et; rivalry. 

Wredborger, en; fellow-citizen. 
edbringe, v. a. to bring along with. 

Medbroder, en; colleague. 

Wedbroderf¥ab, et; confraternity. 

Wedbgr. en; fair wind. 

Medchriften, en; fellow christian. 
eddele, v. a. to communicate, to im- 
art. 
eddelelig, a. communicative. 

Weddelelfe, en; communication. 

Wreddifeivel, en; fellow-pupil. 

Weddommer, en; fellow judge. 
ede, v. a. to angle. 

Medekrog, en; fishing hook. 
edefnor, en; fishing line. 
edeftang, en; fishing rod. 

Medetgi, et; fishing-tackle. 

Medeier, en; joint proprietor. 

Nerera, ad. while, whilst, during. 

Medfange, en; fellow captive. 

tliebfart, en} treatment. 
Tedformynder, en; joint-guardian. 

Medfedt, a. innate. Ding. 

Medfelelſe, en; sympathy, fellow fee- 

Medfelende, a. sympathising. 

Medfelge, v. mn. to accompany. 

ITTedfølge, et} attendance, train. 

Medfølgende, a. accompanying. 

Medfelger, en; companion. 

Medfør, et} pursuance; i Embeds - 

liger jeg Dem, in virtue of my office 1 
tell you, 


Mee 


Medføre, v. a. to bring along with 
Wredgaae, vo. mn. to be spent or con- 
sumed. 

Wedgang, en; prosperity. 

Wedgift. en; dowry, marriage portion. 

Wedgive, v. a. to provide with, to give. 

Medhandle, v. n. to treat, to use. 

Wedhandling, en; treatment, usage. 

Wredherfer, en; co-regent. 

Wedbhjelp, en; assistance, aid. 
Medbjelpe, 0. a. to aid, to assist. 

Wredhjelper, en; assistant. 

medhold, et; consent, approbation. 

Medholder, en; supporter. 

Merbuftru, en; concubine. 

Medicin, en; medicine, physic. 
Wredcinere, v. n. to take physic. 
Wedicinflafe, en; -glas, et; phial. 
MedicinPifte, en; medicine chest. 
Wredicinf®, a. medical, medicinal. 
MWredinteresfent, en; partner. 
Wredifterpelfe, en; sausage of pork. 
Medlem, et; member, fellow. 

Medlidende, a. compassionate, sympa- 
thising. 

Wedlidenhed, en; compassion, sympa- 
thy, pity; Du burde have — med ham, 
you ought to take compassion on him 
or you ought to pity him. 

Wredlyd, en; consonant. 
MedmennefFe, et; fellow man. 

Wredrheder, en; joint owner, 

Medregent, en; regent. 

Wredregjering, en; regency. 

Wedregqne, v. a. to include, to comprise. 

Medreifende, en; fellow traveller. 

Wedfanger, en; fellow singer. 

Wedfende, v. a. to send along with. 

Wedabning, en; fellow-creature. 

Medffyldig, en; accomplice. 

Wedfoiller, en; partner. 

Medſtrider, en; fellow combatant 

Wedfvoren, en; partner in a vow. 

Medſoger, en; fellow applicant. 

Wredtage, v. a. to take along with. 

Medtagen, a. to fall off, to be reduced. 

Wedtiener, en; fellow servant. 

Wredvidende, a. privy to. 

Wreovidenhed, en; privity. 

Weodvider, en; person who is privy to. 

Wedvione, et; joint-witnees. 

Medvind, en; fair wind. 

Medvirke, v. a. to co-operate, to conenr. 

Medvirkende, a. concurrent, concurring. 

edvirFen, -ning, en; co-operation. 

Medvirker, en; co-operator. 

Medynk, en; compassion, pity. 

MedynFfom, a. compassionate, pitifal. 

MedynFlés, a. pitiless, merciless. 

eed, et; aim, object. 











Mee 


Teel, et; flour, meal. 

Teelagtig, a. mealy. 

Teelbolle, en; flour ball. 

Teelbudding, en; flour pudding. 
Teelbgtte, en; meal tub. 

TeeldDUg,.en; mildew. 

leelgrgd, en; pap. 

Teelbandel, en; meal trade, 
teelhandler, en; meal-man. 
reelFlump, en; flour ball. 

leelmand, en; meal-man. 

teetmølle, en; flour mill. / 
'eelpap, en; pap. 

'eelvig, a. mealy. 

‘eelfigte, en; bolter; flour-sieve. 
eelfpife, en; farinaceous food. 
eelfæB, en; meal sack. 

eeltragt, en; hopner. 

eeltgnde, en; flour barrel. 

een, en; defect, blemish, fault, harm. 
eened, en; perjury. 

eeneder. en; perjurer. 

eeneder{P, a. perjured. 

eenfvoren, a. f. Meenederſt. 
eenfpr, a. faulty. 

eenlgs, a. faultless, innocent. 

ret, mere, ad. more. 

eerbemeldt, a. oftmentioned. 

gen, a. much; meget, ad. very. 
le, v. @. to reap, to mow, to cut (corn). 
tteProg, en; cradle. 

‘telee, en; sickle. 

‘len, en; reaping, mowing. 

dev, en; reaper. 

ieri, ef; dairy. 

ierigaard, en; dairy-farm. 

ierfe, en; dairy- woman. 

ietid, em; reaping time. 

ife, en; titmouse. 

ifel, em; chisel. 

ifelbor, en; miner's bore. 
ifeldannet, a. chiseled. 

lancholi, en; melandolff, a. me- 
choly. 

Ide, v. a. & n. to announce, to re- 
t, to intimate, to inform, to make 
»wn, to relate, to mention; at — fig, 
announce one's self; ban [od fig -, 
sent in his name; hvem ffal jeg -? 
at name shall I say? Mange have 
dt fig til benne Beftifling, many have 
lied for this employment; Ingen 
dte fig, none came forward. 
‘oning, en; intimation, announce- 
it. 


e, © a. to mix; at = fin Rage, to 
her one’s nest. (blend. 
eve, o. a. to mix, to mingle, to 
et, a. mealy. shed lumps. 
46, en; lump sugar; ſtodt -, cru- 


Mel 221 


Melk, en; milk; milt (of fish); {uur -, 
sour milk; fed -, sweet milk; nymalfet 
-, fresh drawn milk; at ftumme -, to 
skin milk; fammenlebet =-, curdled 
milk; Mellen fetter Fløde, the milk 
creams. 
WielFeagtig, a. milky. 
WielEebstte, en; milk pail. 
WrelFefad, et; milk dish. 
WelEefarve. en; milk colour. 
WielFefarvet, ø. milkwhite. 
WielFefeber, en; milkfever. 
Wiel Ee file, en; milter. 
Wierlqrpd, en; milkpap. 
WielFehvid, a. milkwhite. 
WieiFeEalw, en; sucking calf. 
WiclEeFammer, et; dairy. 
WielfeFar, et; milk pan. 
WielEeEjeloer, en; milk cellar. 
WielFetuur, en; milk cure. 
WielEemad, en; milk food. 
WielEemand, en; milk man. 
WielFepenge, på. milk money. 
WieiFepiqe, en; milk girl. 
WielFeporte, en; milk pot. 
WielFerig, a. abounding in milk. 
Melkeſi, en; milk sieve. 
WrelPefpand, en; milk pail. 
Melkeſtue, en; dairy room. 
MelFetand, en; milk tooth. 
WrelFevalle, en; whey. 
Melkevei, en; the galaxy, the milky way. 
WielBewogne en; milk waggon. 
MelPevælling, en; milk soup. 
Melknes, v. n. to turn milky. 
mellem, prap. between, betwixt; f. 
mellem. 
elemact, en; intermezzo, interlude. 
Wrellemarbeide, et; intermediate work. 
Mellemart, en; intermediate species. 
Wiellembruf€, en; gristle between the 
nostrils. 
Wellembud, et ; messenger ; go-between. 
Mellembygning, en; middle building, 
intermediate building. 
Mellemdæf, et; middle deck. 
Mellemdor, en; middle door. 
Wellemfarve, en; intermediate shade. 
Wrellemfinger, en; middle finger. 
Mellemfletning, en; middle plait. 
Mellemgaard, en; middle court. 
Weflemgade, en; cross street. 
Mellemgang, en; passage. 
Wrellemgjerde, et; dividing fence. 
Mellemgod, a. middling. 
Mellemgrund, en; middle ground. 
Wellemgulyv, ef; midriff, diaphragm. 
Wellembandel, en; transit trade. 
Mellembandler, en; negotiator, me- 
diator.. 


222 Mel 


Mellembandling, en; episode; inter- 
vention. 
Mellemhinde, en; partition membrane. 
Mellembjul, et; middle wheel. 
Mellemkomme, v. a. to intervene, 
Mellemkomſt, en; intervention. 
Wellemlag, et; intermediate layer. 
Mellemlagt, a. interposed. 
Mellemled, ef; intermediate link. 
Wellemliggende, a. interjacent. 
MWellemlinte, en; middle line. 
Wrellemisgbende, a. running between, 
Mellemløber, en; makebate. 
Mellemmaaltid, et; lunch. 
Wellemmad, ſ. Wellemmaaltid. 
Mellemmand, en; mediator, negociator. 
Mellemmuur, en; partition wall. 
Wellemplads, en; middle place. 
Mellemregering, en; interrognum. 
Wellemregning, en; account current. 
Wrellemret, en; side dish; entremets. 
Mellemrigshandel, en; trade between 
two countries. 
Wrellemrum, et; interval. 
Mellemſtreven, a. interlinear. 
iWiellemflaqe, en; middle sort. 
VWirllemfpil, et; interlude, intermezzo. 
Meſllemſt, a. & ad. midmost. 
tifellem(temmme, en; middle voice. 
iellemi(terrelje, en; middie size. 
‘Viellemfatning, en! parenthesis. 
VWellemtid, en; interim; interval. 
Wiellemtiljtand, en; middie state. 
Yiellemtime, en; intermediate hour. 
Tiellemting, en; intermediate thing. 
Wiellempei, en; middle way. 
HiellemvirFning, en; intermediate effect. 
Wiellemvols, en; curtain. « 
ttiellemvarg, en; partition wall. 
iiellemvarende, et; business, affairs. 
Tiellemverct, en; middle growth. 
ifelodi, en; melody, tune. 
Melodiſt, a, melodious. 
Melon ent melon, 
Melonkſerne, en; melon seed. 
Meleonſtal, en; melon peel. 
Men, con. but. 
Mene, ©. n. to mean, to think. 
Wienigmand, en; the commonalty ; 
common people. 
Menighed, en; congregation. 
Mening, en; opinion, meaning, senti- 
ment, intention, proposition; at fige fin 
—, to speak one’s mind; efter min -, 
according to my opinion; i en god -, 
in a good sense. [opinion. 
WieningsforfFjel, en; difference of 
Weningsfribed, en; freedom of opinion. 
Meningslighed, en; similarity of opi- 


Men 


Wenings(aq, en; matter of opinion. 
Wenings(trid, en; controversy. 
Meningsyttring, en; manifestation of 
opinion. 
WiennelFe, et} man. 
WiennesEealoer, en} generation. 
Wienne(Feanfigt, ef; human face. 
Wienne/Febeen, et; human bone. 
WienneiFeblod, ef; human blood. 
WicnnesPefiende, en; misanthrope. 
Wienme(Eetjend(E, a. misanthropical. 
Wienne|FefjendjFab, et; misanthropy. 
Menneſteforſtand, en; human intellect 
Menneſtefrygt, en; fear of man. 
WiennelPereve, em; human food. 
WicnnelFefeletfe, en; human feeling. 
Wienne(Febaand, en; human hand. 
Wienine}/Eehad, et; [. WrennefFefjerd Fab. 
Menneſtehader, en; ſ. Mennefkefjende. 
—— en; traffic in humåa 

esh. 
MennefEehed, en; mankind; humanity. 
WennefFehob, en; crowd of people. 
Menneſtekjender, en; judge of people's 
characters. 
Mennefteljærlig, a. humane. 
MennefBefjærlighed, en; philanthropy, 
love of mankind. 
WiennefFeljsd, et; human flesh. 
Menneſtkekjon, et; human kind. 
Wienne(PeElasfe, en; class of men. 
WennefFePiggt, en; human sagacity. 
Menneſtekraft, -ftyrbe, en; human 

ower. 

ennefteProp, en; human body. 
MennefFePund(Fab, en; knowledge of 
man. 


Mennefkelegeme, ef; human body. 
Wennef€elig, a. human. 
WiennefFelighed, en; humanity. 
WennefFeliv, et; human life. 
MennefFenatur, en; human nature. 
WiennefPeoffer, et; human sacrifice. 
MenneFepar, et; pair of human beings. 
Mennefteran, et; kidnapping. 

rl ltd daa en; kidnapper. 
WiennefFerettighed, en; right of man 
MennefEefamfund, et; community of 
men, 

Menneftefjæl, en; human soul. 
Mennefkeſkikkelſe, en; human shape. 
WennefFef€y, a. shy of men. 
Wrennef®eflcegt, en; mankind. 
Wienne(Fefkemme, en; human voice. 
WrennefPevel, et; welfare of man. 
Wiennef€even, en; philanthropist. 
Mennef£eværd, ef; worth of man. 
WennefEevcerdighed, en; dignity of 
man. 

Menneffevæfen, et; human being. 


Men 


Trennef€eceder, en; cannibal. 
Nenuet, en; minuet. 

Trergel, en; marl. 

Nrergelagtig, a. marly. 
Nergelgjedning, en; marling. 
Nergelgrav, en; marl pit. 
Trergeljord, en; marly soil. 
Trergellag, et; layer of marl. 
Nrergle, v. a. to marl. 

Trergling, en; marling. 

Yretle, en; merline. 

Trers, et; top. 

Nrersflag, et; top flag. 

Nersraa, en; topsail-yard. 

rrevsfeil, et; topsail. 

yrefan, en; mizen. 

rrefanmeaft, en; mizen-mast. 
reslinger, pi. measles. 

yrevfe, en; mass; v. a. to say mass. 
rresfebog, en; mass-book, missal. 
Nesſehagel, en; cope. 

yresfebloEFe, en; mass-bell. 
yresfeblader, pi. canonicals. 
rresfefang, en; mass singing. 
rresfeferE, en; sarplice. 

yresftas, Messiah. 

rresfing, et; brass. 

resfingarbeide, ef; brass-work. 
rresfingbeflag, et; brass work. 
Vesfing{med, en; brazier. 
rresfingftreng, en; brass string. 
Hresfingtraad, en; brass wire. 
NesfingveecE, ef; brass foundry. 
rreft, meet, a. g ad. most; for det 
mefte, for the most part. 
rreftbydende, a. the highest bidder. 
rrefter, en; master. 

rrefterbaand, en; hand of a master. 
refterEof, en; master cook. 
rrefterlectie, en; top form (schools). 
refterlig, ad. masterly. 
eftermand, en; executioner. 
Tefterpenfel, en; pencil of a master. 
Tefterfanger, en; master minstrel. 
TefterfEab, ef; mastership. 
Tefter(Eyeim, en; arch rogue. 
qefterfFud, ef; masterly shot. 
tefterftyPEe, et; master piece. 
qefterfvend, en; foreman in a work- 
shop. 

Teftertrcek, et; master stroke. 
Teftertyv, en; master thief. 
TeftervcerE, ef; masterly work. 
Teftre, v. a. to school, to criticise. 
Tetal, ef; metal. 

Tetalaare, en; vein of metal. 
Tetalarbeide, ef; metal work. 
Tetalarbeider, en; brazier. 
Tetalfarve, en; metallic colour. 
Tetalgrube, en; metal mine. 


Mid 223 
Metalkanon, en; brass cannon. 
Wetalplade, en; metal plate. 
Metaltraad, en; wire. 

Metallif?, a. metallic. 

meteor, et; meteor. 

Meteorſteen, en; aérolite, 

Methode, en; method. 

Methodiſt, a. methodical. 

YWriaue, v. n. to mew. 

Midaften, en; afternoon. 
midaldrende, a. middle aged. St 
middag, en; noon, mid-day; fpife til 
-, to dine; om Middagen, at noon. 
Middagebord, et; dinner-table. 
Middageglands.en; noonday splendour. 
WiSSaqubede, em; noonday heat. 

Wo aqehwile, en; repose at noon. 
Middageheide, en; meridian altitude. 
Middagskreds, en; meridian. 
YWit0Sagelaw, eft; noon-tide. 
Witbdagslinie, em; meridian line. 
WridSageluft, em; noon-tide air. 
Mmiddagelys et; light of noon. 

Wri > >aqsimad, en; -maaltid, et; dinner. 
Midbdageſol, em; meridian sun. 
WiidSaqefpife, em; dinner. 
Widoaqettund, en; noon-tide.. 

Writ ®aqe(son, em; nap after dinner. 
WritSaqetid, en; noon-tide. 
Middagetime, en; hour of noon. 
YWritSel, ef; means; remedy. 
Wrisdelaloer, en; middle age. 
Middelalderen, the middle ages. 
middelbar, a. indirect, mediate. 
Wriddeldybde, en; middle depth. 
Widdelhaftighed, en; mean velocity. 
middelhavet, the Mediterranean. 
Wriddelbsi, a. of middle height. 
Middelbgide, en; middle height. 
Middelled, ef; intermediate link. 
Middellinie, en; middle line. 
Wriddelmeaadig, a. middling. 
Wriddelmaadighed, en; mediocrity. 
Middelpriis. en; average price. 
WriddelpunkE, et; centre. 
Middelſort, en; average kind. 
Wriddelftand, en; the middle classes. 
Wrddeltal, et; average number; mean 


J———— 

iddeltilſtand, en; middle state. 
Widdelvei, en; middle course; 
ayldne -, the golden mean. 
Wriddelvegt, en; average weight. 
middelværdi, en; average value. 
Wide, en; mite. 

Midfaſte, en; midient. 

Midie, en; waist. 

midler, en; intercessor. 

midler, pl. means, property. 
Midlertidig, a. temporary. 


den 


224 Mid 

midlertidigt, ad. provisionally. 

midnat, en; midnight. 

MidnatebloFFe, en; midnight-bell. 

Midnatsſtund, -time, en; midnight 
hour, the dead of night. 

Mid Fibs, ad. midships. 

Midſommer, en; midsummer. 
WMidfommersdag, en; midsummer day. 

Midſommernat en; midsummer night. 

Midt. ad. in the midst, amidst, amid ; 
mitt i, in the midst of. 

Wridte, en; middle, midst. 

Midterſt. a. midst. 

Midtpunkt, et; centre. 

Miotvei, en; midway, half-way. 
Midvinter, en; midwinter. 

Wig, pron. me. 

Miil, en; mile. 

Mikkel. Michael. 

YWTiEPelesUften, en; Michaelmas-eve. 
WriPPelvdag, en; Michaelmas-day. 
Mikkelsgaas, en; Michaelmas-goose. 
Mikroſcop, et; microscope. 

Mild, a. mild, gentle, kind, bland; 
milde Gtiftelfer. charitable institutions. 
Mildt, ad. mildly etc. 

Milobhed, en; mildness, gentleness. 
Mildelfe, en; mitigation. 

Mildne, v. a. to mitigate, to alleviate. 
Milelang, a. miles long. 

- Writepeel, en; mile stone. 

Milevidt, a. for miles. 

Milits. en; militia. 

Militair, en; military man. 

Million, en; million. 

Millionær, en; man worth a million. 

Wilt, en; milt, spleen. 

- Miltaare, en: splenic vein. 

Wriltfyg, a. hypochondriac, splenetic. 

Miltfyge, en; spleen, hypochondria. 

titre, v. n. to munch. 

Min, pron. mv, mine. | 

Minde, et; consent; at mindes, v. n. 
to recollect; af minde om, ov. a. to 
put in mind of. 

Minde, et; memory, reminiscence, 
commemoration; til - om, in memory 
of; i Mandé ~, within the memory 
of man. 

Mindeblomfk, en; memorial flower. 

Wrindebceger, et; cup of commemo- 
ration. 

Mindedigt, et; commemorative poem. 
Mindefelt. en; commemorative festival. 
Mindegave, en; keepsake. 

Wrindelig, a. amicable. 

Mindelighed, en; amicable adjustment. 
Wrindelfe, en; admonition. 
Mindefang, en; commemorative poem. 
Mindeftrift, et; memoir. 


Mie - 
Mindesmcerte, ef; monument. 
Windefteen, en; monumental stone. 
Windeftstte, en; monumental colam:. 
Wrindetegn, et; token of remembracce. 
Mindeveerdig, a. memorable. 
Mindre, a. ¢ ad. less, lesser, smaller; 
med =, unless; ban blev anfeet for intet 
- end ærlig, he was looked upon a; 
anything but honest. 
Windreaarig, a. minor. 
Mindceaarighed, en; minority, nonage. 
Mind(Fe, v. a. to lessen; Stibet magqtte 
- Geil. the vessel had to shorten sai. 
Mind Felfe, en; diminution. 
Windit, a. ¢ ad. least, smallest; i tt 
Mindfte, at least. 
Mine, en; mine, air, look, aspect; bm 
lorde — tif, he made as if; Du he 
ofte gode -r med bam, You ought to 
keep up appearances with him. 
Wine, en; mine. 
Minegang, en; passage in a mine. 
Winearaver, en; miner. 
WineFammer, et; chamber of a mine. 
Mineral. et; mineral, fossil. 
Mineralf®. a. mineral. 
Mineralrige, et; mineral kingdom. 
{Wineralog, en; mineralogist. 
Wrineralogi. en; mineralogy. 
Mineralogif—, a. mineralogical. 
Mineralfamling, en; collection of mi- 
nerals, 
Winere, v. a. to mine, to sap. 
Minefpil, et; play of features. 
Wintetur, et; miniature. 
Minifter. en; minister. 
Minijtercrifis.en; crisis in the ministry. 
Winiitericl, a. ministerial. 
Minitterium, et; ministry. 
Miniſterſtifte, et; change of ministry. 
Minut. et; minute. 
Minutſtud, ef; minute-gun. 
Minutvifer, en; minute hand. 
WriraPel, et; miracle, wonder, pro- 
digy; han fan giere —, he can work 
miracles. 
Misagte, v. a. to slight, to disregard. 
Misbillige, v. a. to disapprove. 
Wrisbilliqeife, en; disapprobation. 
Misbrug. et; abuse, misuse. 
Wivsbruge, v. a. to abuse. 
Misbud, et; underbidding. 
Misbyde, v. a. to underbid. 
Miseredit, en; discredit. 
Mivdeder, en; malefactor, delinquent. 
Wlisdemme, v. a. to misjudge. 
Misfangft, en; unsuccessful fishing. 
Wisfare, v. n. to miscarry. 
Misforbhold, et; disproportion. 
Misfornøie, v. a. to displease. 





Mis 

Nisfornsielfe, en; displeasure, dissa- 
tisfaction, discontent. 

Nisforngiet, a. displeased. 
Nisforftaae, v. a. to misunderstand, 
to misapprehend. [misapprehension. 
Nisforftacelfe, en; misunderstanding, 
Nisforftand, f. Wrisforftaaelfe. 
Nisfofter, et; abortive child. 

isfgde, vo. n. to miscarry. 

Nisfgofel, en; miscarriage, abortion. 
Riegjerning, en; misdeed, crime. 
Risgjerningemand, en; malefactor. 
Risgipre, v. a. to misdo. 

Riegreb, et; mistake, error. 

Tisgribe, v. a. to mistake, to err. 
Tisgunft, en; ill-will, malevolence. 
Tisgunftig, a. unfavourable. 
pebaab, et; despondency. 
Tis aabe, v. a. to despond. 

Tishag, et; displeasure, dislike. 
Tishage, ©. a. to displease, to dislike. 
Tishandle, v. a. to ill-treat; to ill-use. 
Tishandling, en; ill-treatment; ill- 
isage, abuse. 

tieEjende, v. a. to misjudge. 

dis kjendelſe, en; misjudgment. 
lisFjendt, a. misapprehended. 
fisFlang, en; dissonance; jarring 
ound. odge. 
diſkmaſt, et; jamble, medley, hodge- 
lifPundelig, a. merciful. 

kiſtundhed, en; mercy. 

tislede, v. a. to mislead. = [certain. 
tislig, a. doubtful, precarious, un- 
tislighed, en; uncertainty, doubtful- 
ess. 

‘islyd, en; dissonance. 

‘islydende, a. ill-sounding. 

‘islyPPe, en; ill-tack. 

‘islylFes, v. n. to miscarry, to fail; 
mislyffet Forfeg, a failure. 

ismod, et; despondency. 

ismodig, a. desponding. 

isngie, en; discontent. 

isngiet, a. discontented. 

ispel, en; medlar. 

ispeltrce, et; medlar-tree. 
isregning, en; misreckoning. 

isfe, v. n. to twinkle, to blink. 
isfton, em; mission. 

isftonair, en; missionary. 
iøftonsvæfen, et; missionary con- 
rns. 

istanke, en; suspicion, distrust. 
iftbaen®, en; hot-bed, forcing-frame. 
‘fte, v. a. to lose, to be deprived of. 
stillid, en; distrust, mistrust. 
stro, en; f. Mistillid. 

stro, v. a. to mistrust, to distrust. 


Danft-Sagelf— Ordbog, 


Mob 225 


Mistroil, a. distrustful, suspicious. 
MistroifFhed, en; ſ. Mistro. 
Mistræde, v. n. to make a false step. 
Mistrøft, en; discouragement. 
Mistrgfte, v. a. to dishearten. 
Mistvivl. en; despair, despondency. 
Mistvivle, v. a. to despair, to despond. 
MNistyde, v. a. to misinterpret, to mis- 
construe. 

Wistydning, en; misinterpretation. 

Wistcelle, v. a. to miscouant. 

Misrænte, v. a. to mistrust, to suspect. 

Wistcenkelig, a. suspicious. 

MistaenPelighed, en; suspiciousness, 
suspicion, distrust. 

MistcenEfom, a. f. Mistænkelig. 

MietænEfombed, en; ſ. Misteenke⸗ 
ighed. 

Misunde, v. a. to envy, to grudge. 

MWisundelig, a. envious. 

Misundelfe, en; envy, jealousy. 

Wisundelfesveerdig, a. enviable. 

Misunder, en; envier. 

Misviisning, en; declination of the 
needle. 

Wisvife, v. n. to decline. 

Misveert, en; failure of the crops. 

Nit, pron. my, mine. 

Missd, en; mead. 

Mod, et; courage, pluck, spirit, mettle ; 
fatte =, tå take heart, to take courage; 
ette = i, to encourage; fan tabte tte 

det, he did not lose courage; ban 
vedblev at være ved godt Mod, he con- 
tinued to be in high spirits. 

Mod, a. downcast, low-spirited. 

Mod, prap. against, contrary to. 

Modanflag, et; counter-project. 

Modanttalt, en; counter-preparation. 

Modbefaling, en; counter-order. 

ModbefFyldning, en; recrimination. 

Modbeviis, et; counter-proof. 

Modbillede, ef; contrast. 

Wrodbydelig, a. loathsome, disgusting. 

Modbydelighed, en; loathsomeness, 
disgust. 

Modbør, en; contrary wind. 

Mode, en} fashion, mode; paa Moder, 
fashionable, fashionably. 

Wodedame, en; fashionable lady. 

Modegjicek, -nar, -junPer, en; fop, 
dandy, swell. 

Modehandler, en; man-milliner. 

Wrodehandler(Fe, en; milliner. 

Modeberre, en; fashionable gentleman. 

Wrodel, en; model, pattern. 

Modelkammer, et; model room. 

Wrodellere, v. a. to model, to mould, 
to frame. [ ripen. 

Woden, a. ripe, mature; at modne, to 


15 


926 Mob 


Wrodenhed, en; ripeness, maturity. 
Moder, en; mother; ... womb, matrix. 
Wroderaare, en; uterine vein. 
YWoderbarm, en; maternal bosom. 
Moderbryft, ef; mother's breast. 
Wroderflod, en; discharge from the 
matrix. 
Moverhjerte, et; mother’s heart. 
Moderhofte, en; hysterical cough. 
WroderPage, en; afterbirth. 
Moderlierlighed, en; maternal love. 
WroderfirFe, en; parent church. 
WioderPrampe, en; hysterical spasm. 
Woderland, et; mother country. 
Wroderlig, a. motherly. 
Wrovderlyit, en; maternal joy. 
Wroderi¢s, a. motherless. 
Modermelk, en; mother’s milk. 
Wrodermord, et; matricide. 
Modermorder, -fFe, en; matricide. 
WrodermeerPe, et;. mole. 
Woderombu. en; mother's care. 
Wroderpligt, en; maternal duty. 
ModerFede, en; vagina. 
Woderf¥jsd, ef: mother's lap. 
Wroderfprog, et; mother language. 
Woderftat, en; parent state. 
Wroderfyge, -fot, en; hysterics. 
odersbarn, et; mother’s son. 
Modersliv, et; mother’s womb. 
Movdersmaal, et; vernacular tongue, 
Mother tongue. 
Movdergmbed, en; maternal tenderness. 
Modeſt, en; tippet. 
Movefyge, en; rage for fashion. 
Modevarer, pi. fancy goods. 
Wrodfalden, a. disheartened, dispi- 
rited, dejected, crestfallen. 
Modfaldenhed, en; faint-heartedness. 
Wrodgang, en; adversity. 
Modgangstid, en; time of adversity. 
Modgield, en; counter-charge. 
Modgift, en; antidote, counterpoison. 
Modgrund, en; counter argument. 
Modig, a. courageous, stout-hearted. 
Modkraft, en; counteracting power. 
Modlo4s, a. dispirited. 
Modigshed, en; faint-heartedness. 
odnes, v. n. to ripen. 
Modning, en} ripening. 
Moduingstid, en; season of ripening. 
Wodpart, en; opposite party; adver- 


sary. 
Modparti, et; adverse party. 
Modregning, en; set-off. 

Modfat, a. opposite to; det er netop 
det Modfatte, it is just the reverse. 
Modfide, en; opposite side. 
Modſidig, a. opposite. 

Wrodfige, v. a. to contradict, to gainsay. 


Mor 


Wrodfigeife, en; contradiction, gai:- 
saying. 

Wrodfigende, a. contradictory. 

Modftaae, v. n. to resist, to oppose. 
to withstand. 

Modſtaaende, a. resisting ; opposite. 

Yrodftand, en; resistance, opposition. 

Modſtander, en; adversary, opponent. 

Wrodftride, o. a. to contend against, te 
oppose. { patible, conflicting. 

Wrodftridig, a. irreconcileable, incon- 

Mooftcidighed, en; incompatibility. 

Mooftridende, a. f. Modftridig. 

Modftræbe, v. a. to strive against, to 
struggle against. 

Modſtræœben. en; struggling against 

Wrodftrem, en; counter current. 

Modftød, et; counter shock. 

Wodfetning, en; contrast, opposition 

Wrodfette, v. a. to oppose, to con- 
trast; De mace iffe = Dein mit Forflay 

iret must not oppose my proposal. 

odfættelfe, en; opposition, contra- 
diction, contrast. 

Modtage, v. a. to receive, to accept. 

Modtagelig, a. receivable, acceptable; 
(felfom) susceptible. 

MWodtagelighed, en; susceptibility. 
Mootagelfe en; reception, receipt. 
Modtager, en; receiver, recipient. 
Modtryk, et; counter pressure. 
Modvendt, a. opposed, facing. 
Modvidne, et; counter evidence. 
Modvillig, a. refractory, stubborn. 
Modvillighed, Wrodvillie, en; refrac- 
toriness, stubbornness, reluctance. 

Modvind, en; contrary wind. 

Wrodvirke, v. a. to counteract. 

MoodvirEning, en; ‘counteraction. 

Modvægt, en; counterpoise. 

Modverge, et; defence. 

Mon, ad. mon det er faalebdes, I wonder 
whether it is so; hvor mon ban gif ber. 
whither did he go, I wonder. 

Monark, en; monarch. 

Monarki, et; monarchy. 

Monarkiſt, a. monarchical. 

Monolog, en; soliloquy. 

Monopol, et; monopoly. 

Wronftrants, en; remonstrance. 

Monument, et; monument. 

Wroppeanfigt, et; pug-dog face. 

Moppenefe, en; pug-nose. 

Wiops, en; pug-dog. 

Wopfet, a. sulky. 

Wor, en; Moor. 

Wrorads, et; morass, swamp, bog. 

Moradegrund, -jord, en; swampy 
soil, marshy soil. 

Moradftg, a. moorish, boggy, marshy. 


Mor 


Toral, et} moral, ethics. 

Toralifere, v. n. to moralize. 
Toralift, en; moralist. 

Tovalitet, en; morals. 

Torallov, en; moral law. 

Toralf?, a. ¢ ad. moral, morally. 
Toralfyftem, et; system of ethics. 
Torbrodet, en; maternal uncle. 
Torbcer, ef; mulberry. - 
torbærtræ, et; mulberry-tree. 
torbcerviin, en; mulberry wine. 

ord, ef; murder. 

lordanflag, et; murderous design. 
Tordbrand, en; arson. 

lordbreender, ~(Fe, en; incendiary. 
order, en; murderer. 

orderdol®, en; assassin’s dagger. 
lorderengel, en; destroying angel. 
lordergrube, en; murderer's den. 
lorderhaand, en; assassin’s hand. 
lorderf€e, en; murderess. 
lordbiftorie, en; tale of murder. 
‘orpife, a. murderous. 

-oroftrig, et; cry of murder. 
ordfiag, et; murderous blow. 
‘ordvaaben, et; murderous weapon. 
ordvant, a. used to murder. 

ore, v. a. & r. to amuse, to divert ; 
more fig, to amuse one’s self. 
‘ovelles en; morel. 

orfader, en; maternal grandfather. 
orgen, en; morning, morn; om Mors 
nen, in the morning; i=, to morrow; 
- tidlig, early to-morrow morning ; 
Morges, this morning. 

orgenandagt, en; morning devotion. 
orgenbe(gg, et; morning visit. 
orgenblad, et; morning paper. 
orgenbgn, en; morning prayers. 
orgendragt, en; morning dress. 
orgendrif, en; morning draught. 
argendrøm, en; morning dream. 
orgenduft, en; morning breeze. 
orgendug, en; morning dew. 
orgendcmring, en; dawn, morning 
vilight 

orgenftuet, pl. marigold (corn flower), 
orgengave, en; bridal gift. 
orgenglands, en; morning splendour. 
orgengry, et; dawn, break of day. 
orgenbilfen, en; morning salutation. 
orgenbimimel, en; morning sky. 
orgen®jole, en; morning gown. 
orgenlandftab, et; morning land- 
tape. 

orgenluft, en; morning air. 
orgenlys, ef; morning light. 
orgenmand, en; early riser. 
orgenrgd, a. rosy, roseate. 
orgenrgde, en; rosy morn. 


Mud 227 


Morgenfang, en; morning song. 
WiorgenRjcer, et; peep of morn. 
Morgenumring, en; morning twilight. 
YWrorgenfol, en ; morning sun. 
Morgenſtjerne, en; morning star. 
Morgenſtund, en; morning time. 
Morgenſovn, en; morning sleep. 
YWrorgentaage, en; morning mist. 
Morgentime, en; morning hour. 
Worgenvagt, en; morning watch. 
Morian, en; Moor. 
Morild, en; phosphorescence. 
Mormoder, en; maternal grandmother. 
Moro, en; diversion, amusement. 
Wrorf®ab, et; ſ. Moro, [ ment. 
WorfFabsbog, en; book of entertain- 
MorfBabslæsning, en; light reading. 
Morſkabstid, en; time of amusement. 
Morſom, a. amusing, diverting. 
Morfombed, en; amusement, enter- 
tainment. 
Morten, n. pr. Martin. 
Mortensaften, en; Martinmas eve. 
Wortensdag, en; Martinmas. 
Mortensgaas, en; Martinmas goose. 
Morter, en; mortar. 
Morterftgder, en; pestle. (void. 
Wortificere, v. a. to declare null and 
me eft; moss. 

ofagtig, a. mossy. 
Wrofaik, en; mosaic. 
Mosart, em} species of moss. 
Wrofchus, en; musk. 
Wislthussyr, et; Thibet musk. 
WiojchusFat, en; musk cat. 
Wolchugore, en; musk ox. 
Wio(chusrotte, en; musk rat. 
Moſe, en; bog, marsh, moor. [mossy. 
Wiofeagtiq, «a. marshy; (Wosfet), a. 
Wrojeand, en; fen-duck. 
Moſegrund, em; marshy ground. 

ofejord, en; marshy soil. 
Wicfeland, et) moorland. 

ojenand, et; bog water. 
Wiosqroet, a. moss-grown. 
WiofEce, en; mosque. 
Wiosrofe, en; moss-rose. 

oft, en; muat. 
Moſter, em; maternal aunt. 
YWiudder, ef; mud, mire. 
WruSderagtiq, «. muddy. 
Wiudserbund, en; mud-bottom. 
Wiudderjord, en; muddy-earth. 
Mauddermaſtine, en; machine for clean- 
sing porta and canals. {ving mud. 
Wudderpram, en; lighter for remo- 
Mudderſtuffe, em; mad shovel. 
Wiusdervand, et; muddy water. 
Wiuddret, «. muddy, miry. 
Wrudt, a, sulky. 


45* 


228 Mud 


Mudthed, én; sulkiness. 
Muffe, en; muff; Du Taber ifte til at 
være ved Muffen, You don't seem to 
be flush. 
Muffedisfer, pi. wrist-muffs. 

uge, v. a. to remove the dung in 
stables. 
Wruggen, a. musty, mouldy; Ag. sulky. 
Muggenhed, en; mouldiness. 
— 0. n. to grow mouldy. 
Wrul, et; mutter. 
Mukke, v. n. to mutter, to grumble. 
Mul, et; mould. 
Mulat, en; mulatto. 
Mulet, en; fine, mulct. 
Wiuletere, o. a. to fine. 
Muld, en; mould, soil. 
Wuldfarvet, a. mould-coloured. 
Muldjord, en; vegetable mould. 
Muldlag, et; layer of mould. 
Wuldvarp, en; mole. 
MulovarpefFud, et; mole-hill. 
Mule, en; muzzle, snout. 
Mulebunden, a. muzzled. 
Wrulepofe, en; nose-bag. 

ulig, a. possible. 
Mulighed, en; possibility. 

ullen, a. mouldy. 
Mulm, et; gloom. 

ulne, v. n. to become mouldy. 
Wultebcer, et; knot-berry, cloud-berry. 
Wrultiplicere, v. a. to multiply. 
Multum, et; swanskin. 
Muleefel, et; male. 
Mulæfeldriver, en; muleteer. 
Wumie, en; mummy. 

umle, v. a. ¢n. to mumble, to mutter. 
Wumlen, en; muttering. 
Mumme, en; mum. 
Wummeri, et; mummery. 
Mummefpil, et; mummery. 

und, em; mouth; hold Mund! hold 
your tongue; tage Bladet fra Munden, 
to speak one’s mind; han fyéfede hende 

aa Munden, he kissed her lips; han 
naffer ham efter Munden, he coaxes 
him; tag Bladet fra Munden, speak 
your mind; han tager Munden for fuld, 
he is too exorbitant in his demands; 
Du maae holde reen Mund, You must 
be discreet. 
Mundaabning, en; orifice of the mouth. 
Wrundart, en; dialect. 
Mundbid, en; morsel, bit. 
Munddaſt, et; slap on the mouth. 

undete, v. a. to equip. 
Wundering, en; uniform, equipment. 
Wundforraad, et; provisions. 
Wrundfuld, en; mouthful. 
Mundgodt, et; tid-bit. 


Mundharype, en; Jews harp. 
Mundheld, et; adage, familiar worl. 
Mundhugten, en; wrangling, bickeris;. 
Mundhugges, © a. to wrangle, w 
quarrel, i 
Mundhuulhed, en; cavity of the mouth 
‘iunding, em; mouth, outlet. 
‘TTundPaad, «. impertinent, pert. 
iundPleneme, en; lock-jaw. 
TTundFof, em; head cook. 


Mundkurv, en; muzsle. 
Mundliim, en; lip-glue. 


Maundlader, et; (in the expressios) 
gjott =, volubility. 

‘Tund/Ejank, en; cupbearer. 
‘Thundjmag, en; taste. 

Mundſtykke, ef; mouthpiece. 
Mundeveir. et; idle promises. 
TiTundtlig, a. verbal, oral; ad. verbally. 
Mundvand, et; gargle. 

TiTundpigy en; corner of the mouth. 
TiTunE, en; monk ; friar. 
tTunFebogftaver, pl. black letters. 


| TiTunPebolig, en} monastery. 


WiunEecelle, en; cell. 

Munkedragt, en; monastie dress. 
Munkegang, en; passage for monks. 
‘TunEehortte, en; monk’s hood. 
Munkekappe, en; cowl. 
thiunEeElofter, et; monastery. 
ThiunFelewnet, et; monastic life. 
tiiunfelsfte, et; monastic wow. 
‘TiunFeorden, en; monastie order. 
tliunFefEib, en; monastic custom. 
Mankefſkrift. em; black letter writing. 
Munkeſtand, en; monachism. 
tTiunEe(tifeelfe, en; monastic institution. 
tiunEeverfen, et; monachism. 
Munteéer, a. lively. gay, active, brisk, 
cheerful, merry, sprightly. 
iiTunterhed, en; cheerfulness, gaiety, 
briskness, liveliness. 

‘ure, ©. «. to brick; at—til, to wall up. 
Murer, en} mason, bricklayer. 


Murmeldyr, et; marmot. 


ufe, en; Muse. 
Muſefanger, en; mouse-catcher. 


| Mufefælde, en; mouse-trap. 


Muſegraa, a. gray as @ mouse. 
triufebul, e¢; mouse-hole. 
Yiufelman, en; Moslem, Mahommedaz 
Muſerede, en; mouse’s nest. 
Muſetender, på. mouse teeth. 
Muſeunge, en; young mouse. 
iujesine, pl. eyes of a mouse; at 
have = (ſmaa bitte ine) to have pig's 
BYES, 

YiTuficere, 0. a. to make music. 


Muſik, en; music. 
Muſi kalier, på. music books. 





Muſ 


Nuſikalſt, «. musical. 
TiufiEant, en; musician. 
ViufiFel(Fer, en; lover of musie. . 
Nuſikhandel, en; trade in music and 
musical instruments. 
TuftEbandler, en; dealer in music. 
Nuſikkiender, en; judge of music. 
Nuſikkyndig, a. skilled in music. 
Nuſiklærer, en; music master. 
Nuſikudſalg, et; music shop. 
NMuſkat. en; nutmeg. 
MufEstblomme, en; mace. 
MufPatnød, en; nutmeg. 
Muſkatolie, en; oil of nutmeg. 
Muſkattræ, ef; nutmeg tree. 
Muſtatviin, en; muscadel wine. 
Muſkedonner, en; blunderbuss. 
Tuffel; en; muscle, 
Muftelfør, -ftærE, a. muscular. 
Mufkelhinde, en; muscular coat.. 
Mufkelkisd, et; brawn. 
Muſkelkraft, en; muscular strength. 
Muſtelſtramning, en; tension of the 
muscles. 
Wiufteltrevile, en; muscular fibre. 
Muſkeltrækning, en; cramp, spasm 
YWiuf€et, en; musket. 
Muſketeer, en; musketeer. 
WrufFetild, en; musket fire. 
Mufketkolbe, en; butt end of a musket. 
YWiuf€etEugle, en; musket ball. 
WiufFetfFud, et; musket shot. 
Wusling, en; muscle. 
Wuslingbanke, en; muscle bank. 
MuslingfEal, en; muscle shell. 
Musvit, en; titmouse. 
Mut, a. sulky. 
Wuur, en; wall. 
Wuuraabning, en; breach in a wall. 
Wruurarbeide, et; masonry, brickwork. 
Muurbraækker, en; battering ram. 
Muurfod, en; base. 
Muurfolk, pi. masons, bricklayers. 
Muurgruus, et; rubbish. 
uurbammer, en; mason’s hammer. 
Muurhvælving,en; vault of brickwork. 
Muurkalk, en; mortar. 
Muurkit, et; cement. 
Wiuurfrands, en; battlement. 
Muurkrone, en; mural crown. 
Muurleer, et; bricklayer's clay. 
Muurmefter, en; master mason. 
Muurſkee, en; trowel. 
Muurſteen, en; brick. 
Muurttift, en; cramp-iron. , 
Muurfvale, en; martin. 
Muurfvend, en; journeyman mason. 
Muurtakker, pt. battlements. 
Muurtinde, en; battlements. 
Muurværk, et; masonry. 


Mot 299 


Muus, en; mouse. 
Muushøg, en; sparrow-hawk. 
Myg, en; gnat, midge. . 
yg, a. pliant, supple. 
Myggenet, et; musquito net. [gnats. 
Myggefværm, en; swarm of midges or 
Myghed, en; suppleness. 
Wiylder, et; throng, crowd. 
Mylre, v. =. to swarm, to crowd. 
Myndig, a. commanding; of age. 
Myndighed, en; command, authority; 
majority. 
Wiyndling, en; ward. 
Mynſter, et; pattern, model, example. 
Mynſter, en; minster, cathedral. 
Wrynt, en; Wyntehuus, et; mint. 
ynt, en; coin; at flane -, to coin 


maner; Landets —, the coin of the 
country. 

Wivntcabinet, et; cabinet of coins. 
Wiynte. ©. a. to coin, 


MiyntfalfEner, en; forger of coin. 

MyntfalfEning, en; forgery of coin. 

Wiyntfod, en; standard of coin. 

Wivyntfribed, -vettighed, en; right of 

coinage. {of the mint. 

Miyntquardein, -prgver, en; assayer 

Wiynthammet, en; assayer's hammer. 

MyntEjender, en; connoisseur of coins. 

Wivntflipning, en; clipping of coins. 
yntmejtec, em; master of the mint. 

Wiyntpragq, et; impression on a coin. 

Myntſamſer, en; collector of coins. 

Myntfamling, en; collection of coins. 

Wiyne\Eat, en; mintage. 

MyntfEriver, en; clerk of a mint. 

Wiyntfort, en; species of coin. 

Wiyntitempel, et; die. 

WivnrityFEe, et; piece of coin. 

Wivntteqn, et; bank token. 

Myntvæfen, et; mint establishment. 
yrde, oc. a. to murder. 

Wivrdelyit, en; thirst of murder. 
yrden, en; murdering. 

Wiyrderi, et; murdering. 

YWiyre, en; ant, emmet. 

Wiyrebjern, en; kind of bear. 

Wiyrejern, ef; iron-ore. 

Wivyrelewve, en; kind of insect. 

Wiyrejluqer, en; ant-eater. 

Wiyretue, em; ant-hillock. 

Wivriade, en} myriad. - : 

Wiyerba, en; myrrh. 

Myrte. en; myrtle. 


Mörtekrands, en; myrtle wreath. 


Myrtelund, en; myrtle grove. 
Wythe, en; fable. 

MytbifE, a. mythical. 
Mythologi, en; mythology. 
Mythologif—, a. mythological. 


230 Myt 
Mytteri, et; mutiny, plot; Soldaterne 


jorde -, the soldiers mutinied. 
cegle, v. a. & n. to mediate, to ne- 
gociate, to intercede. (broker. 

Mægler, en; mediator, intercessor, 

Moeglerforretning, en; broking bu- 
siness. 2 

Woeglerfortienefte, en; brokerage. 

Mægling, en; mediation, intercession. 

Mægte, ve. n. to be able to. 

Mægtig, a. powerful, potent, mighty; 
han er bet banffe Sprog fulbfommen 
mægtig, he is perfect master of the 
Danish language. 

Meegtigen, a. powerfully, mightily. 

Wreele, ef; voice, speech. 

Mele, v. a. ¢ n. to utter. 

Mængde, en; multitude, great num- 
ber; t Mengde, in abundance. 

Mænge, v. a. to mix, to mingle; to 
blend. 

Wieengfel, en; mixture. 

ær, en; mare, jade. 

Merke, et; mark, sign, token. 

Werke, v. a. to mark, to notice, to 
perceive, to observe; lade fig — met, 
to show; to make appear; far Du 
lagt = til Senbde, did you observe her. 

Mærkeblæk. et; marking ink. 

MærPejern, et; marking-iron. 

MærEelig, «a. remarkable, 

erceptible, sensible. 
œrkeſtiel, et; boundary. 

Markning, en; marking. 

WoerPvcerdig.a remarkable,memorable. 

MeerPveerdighed, en; remarkableness ; 
something wonderful. 

Mærs, et; ſ. Mers. 

cefPe, ©. a. to mash. 

Maeſtekar, et; mash-tub. 

MeeRefviin, et; fattened hog. 

æftet, a. crammed, stuffed. 

Wiceslinger, pi. measles. 

Meet, a. satisfied, satiated; met af 
Dage, full of days. 

Mæthed, en; satiety. 

Mætte, o. a. to satiate, to satisfy. 

Mættelig, a. saturable, satiable. 

Mættelfe, en; satiety. 

Meettende, a. satisfying. 

Mo, en; maid, maiden. 

Wisbacn, et; female child. 

Møbel, et; piece of furniture. 

Møbleret, a. furnished. 

Mødding, en; dunghill. 

Møde, v. a. ¢ n. to meet, to meet 
with, to encounter; to appear; at 
modes, to meet. 
øde, et; meeting; encounter; give 
Mode, to appear. 


notable, 


Mer 


Mødig, a. weary, tired. 
Wisdighed, en; weariness. 
Mødom, en; maidenhead, virginity. 
Wipdrenearv, en; maternal inheritance. 
Yigg. et; dung, ordure, manure. 
øgbænE, en; hotbed. 
Wegdynge, en; dung heap. 
Mege, v. a. & un. to dung, to cleanse 
& stable. 
MWegfork, en; dungfork. 
Møggreb, en; ſ. MøgforE. 
Møglæs, et; cart load of dung. 
Møgvogn, en; dang cart. 
Mole, en; trouble, pains. 
Wisifom, -melig, a. troublesome. 
Meifommelighed, en; laboriousness. 
ØL, et; moth. 
Mølle, en; mill; det er Band paa hand 
—, that is grist to his mill. 
Mølleaa, en; mill brook. 
Møllebygger, en; mill wright. 
Melledam, en; mill-pond. 
Wisllediqe et; mill-dike. 
Wielletamning, en; mill-dam. 
Wiellebjul, et; mill-wheel. 
Wiellequarn, en; mill-stones. 
Wieller, en; miller. 
Wisllerdreng, en; miller’s boy. 
Wiellerhiuus, et} miller's house. 
WiellerPone, en; miller’s wife. 
Wisllerfpend, en; journeyman miller. 
Wisllefeil, et; windmill-sail. 
Wislle(Fyld, et; rent of a mill. 
Møllejteen, en; mill-stone. 
Wisllevinge, en; wing of a mill. 
Wislaeot, «a. motheaten. 
YWisnning, en; ridge of a house. 
Wienningetegl, et; ridge-tile. 
énnie, em, red lead. 
Wigniter, et; model, pattern. 
Wisniterbog, en; pattern book. " 
Wisniter(Ejarec, en; pattern cutter. 
Wigniter(triEning, en; figured knitting. 
Wign fire, c. ==. to muster, to review. 
énjtcing, en; mustering. 
Wønfterrulle, en; muster roll. 
YWivr, «a. tender, soft, mellow. 
Wistbanfe, ©. a. to give a sound 
drubbing. 
Mørbrad, en; sirloin. 
Wisrbhed, en; tenderness, softness. 
Werk, a. dark, gloomy, obscure. 
Morke, et; darkness, gloom, obscu- 
rity; i -, in the dark. 
WisrPebiga, a. dark blue. 
Morkebruun, a. dark brown. 
Wisekegraa, a. dark grey. 
Wisekegrgn, a. dark green. 
WigrFeguul, a. deep yellow. 
Wigrkergdy a. deep red. 











Mer 


Mørthed, en: ſ. Werke. 

Mørkladen, a. dusky. 

Norkne, v. a. -8, v. n. to darken, to 
grow dark. 

Norkning, en; twilight, nightfall. 
Norſer, en; mortar. 

Norſt. a. sourish. 

Visttring, en; nut. 


N. 


Tak, interj. well! 

aad, Naading, en; seam, notch. 
Taade, en; grace, mercy, favour; 
Deres Naave, your ladyship; hang Naade 
Hertugen, his Grace the duke; Rongen 
Tod Naade gaae for Ret, the king tem - 
pered justice with mercy; @arnifonen 
overgav fig paa Naade og Unaade, the 
garrison surrendered at discretion. 
daadebilled, ef; saint’s image in pos- 
session of miraculous power. 
Taadeblif, et; gracious look. 
taadebrey, et; charter, patent granting 
some royal favour, letters patent. 
Taadefuld, a. gracious, merciful. 
daadegave, en; gift of grace. 
ZaadeBald, et; gracious calling. 
laadekilde, en; source of mercy. 
laadekraft, en; power of grace. 
faadelgfte, ef; promise of grace. 
laadelgn, Yiaadepenge, s. pension. 
laadelgs, a. merciless. 

laademiddel, et; means of grace. 
laadepagt, en; covenant of grace. 
laaderig, a. gracious, merciful. 
-aadesbeviisning, en; mark of favour. 
-aadefmiil, et; gracious smile. 
aadestegn, ef; token of favour. 
eadeftol, en; mercy seat. 

aadeftød, et; death-blow. 
aadesyttring, en; show of favour. 
aadetegn, et; mark of grace. 
aadetid, en; time of grace. 
aadevirEning, en; effect of divine 
race. 

aadig, a. gracious, merciful. 
aadfensbrgd, et; bread of charity. 
Rae, v. a, $ nx. to reach, to attain; 
> obtain. {to thread a needle. 
aal, en; needle, pin; at træde en -, 
aalebog, en; needle-book. 
zalebtey, et; paper of needles. 
zaledannet, a. shaped like a needle. 
zaleformet, ſ. Yiaaledannet, 
ralehuus, ef; needle case. 


Nap 231 


Naalemager, en; needle maker, pin 
maker. 

Yiaalepenge, pl. pin-money. 

Yiaalepude, en; pin-cushion. 

YiaalefFou, en; pine wood. 

Yiaale(pids, en; needle point. 
Yiaalefting et; stitch with a needle. 

Yaaletræ, ef; pine; fir. 

YWaalece(Fe, en; needle-box. 

VYiaalegie, et; eye of a needle. 

Yiaar, ad. $ conj. when; if. 

Niaarfombelft, conj. whenever, when- 
soever. [neighbour. 

Yiabo, en; neighbour; ⸗erſke, en; 

Yiaboby, en; neighbouring town. 

Nabofolk, pi. neighbours; neighbou- 
ring people. 

Yiabohuus, et; neighbouring house. 

Yiaboland, et; neighbouring country. 

YWabolaug, Yabolav, et ; neighbourhood. 

Yiabolgs, a. neighbourless. 

Yiaborige, et; neighbouring country. 

ViabofFab, et; f. Nabolaug. 

Yiaboftat, en; neighbouring state. 

Yiadver, en; supper; ben hellige Nad⸗ 
vere, the Lord’s supper. 

Yiag, et; remorse, compunction; spite; 
han bærer Mag til Dig, he bears a 
grudge to you. 

Yiage, v. a. to gnaw, to corrode. 
Yagende, a. corroding; han liver af = 
Kummer, he suffers from cankering 


care. 

Yiagfuld, a. spitefal. 

Yiagle. v. a. to nail, to rivot, to plug. 
Yiaqlefaft, a. nailed. 

Haglegab, et; nail opening. 
Vaglebul, et; nail hole. 

Yaglejern, et; nail-mould. 

Ylagleymed, en; nail-smith. 

NakEe, em; nape of the neck; tag den 
Gat op paa Naften, lift that sack upon 
your shoulders; ban tog Benene paa 
Nakken, he betook himself to his heels. 

Vakkebeen, ef; neckbone. 

YiaFbebrud, et; fracture of the neck. 

Nakkedrag, et; blow on the back of 
the head. [of the head. 
Nakkehaar, et; hair on the back part 

Nakkeſtod, et; stroke on the back 
part of the head. 

Yap, a. stingy; knapt og napt- nof, 
barely sufficient. 

Yiap, et; snatch. 

Yiapbta, en; naphta. 

Yappe, e. a. to snatch at; han nappede 
mig i MWrmet, he plucked me by the 
sleeve; fee om Du fan nappe bam, try 
to catch him; at nappes, to wrangle. 

Nappetang, en; tweezers. 


332 Nar 


Yar, en} fool, dupe, coxcomb; buf- 
foon, jester; at holde En for Rar, to 
make a fool of one; gier Dig iffe felv 
til Nar, don’t make a fool of your- 
self; San er en Nar efter Kirſeber, he 
dotes upon cherries; jeg bar aldrig feet 
faa indbiidft en Rar, I never saw such 


a Puppy. 

Yiaragtig, a. foolish, nonsensical, ri- 
diculous, ludicrous; ad. foolishly, 
nonsensically, ridiculously, ludicrously. 

Waragtighed, en; foolishness, foolery. 
Warctufe, en; daffodil. 

Viarhval, en; narwal, eea-unicorn. 

Yarre, v. a. to dupe, to trick; toquizs; 
at narreé, to trifle. sa 

Yarrebjælde, en; fool's bells. 

Yarrebrig; en; fool's wand. 

Yiarredragt, en; fool's dress. 

Ylarvefarrd, en; foolish conduct. 

Varregrille, en; foolish fancy. 

YWarrehætte, en; fool's cap. 

Yiarreri, et; foolery. 

Narre(nak, en; foolish talk. 

Narreſpil, et; —-ftreg, en; foolery, 
foolish trick. 

ViarreveerP, ef; nonsense. [lery. 

Yarreveefen. et; foolish conduct; foo- 

Narve, v. a. to grain leather. 

Viaftet, a. lickerish. 

Yiat.en; night; i Nat, last night, this night; 
om Natten, by night, at night; at giore 
Rat til Dag, to turn night into day; 
Ratten overfaldt mig, I was benighted. 

Yatbord. et; dressing-table. 

NiatbcePten, et; night-pan. 

Viatdragt, en; night clothes. 

Watfiol, en; nightsmelling - rocket, 
Queen's gilliflower. 

Matfugl, en; night-bird. 

Hatgammel, a. a night old. 

Nathue, en; night-cap; fg. a hen- 

ecked husband. 

vrathuus, et; binnacle. 

Yiation, en; nation. 

Yiational, a. national. 

VYiationalaand, en; national spirit. 

Nationalcharakteer, en; national cha- 
racter. 

Yiationaldragt, en; national dress. 

YiatEappe, en; woman's night cap. 

Vatkikkert, en; night telescope. 

YatEjole, en; night gown. 

Vatklaæder, pi. night clothes. 

Yiatlampe, en; night lamp. 

Vatlys, et; rush-light. 

Yiatmand, en; night man. 

Viatmeendsfolb, pi. gipsies. 

Viatmulm, et; gloom of night. 

Viatpotte, en; chamber pot. 


Nat 
YiatfFade, en} night-shade (plant). 


VarPjorte, en; night shirt. 
Watriin, et; close-stoal. 
Watygge, en; night-shade. 
Yiatfommerfugl, en; night butterfly. 
Vatſtykke. et; night-piece. 
Ylattearbeide, et; nocturnal work. 
Viatteblus, et; nocturnal light. 
Yattedrik, en; night beverage. 
Yattedrøm, en; night-dream. 
yiattedug. en; night-dew. 

Vattefriſt. en; night’ serespite. 
Vattefroft, en; night frost. 
Yiatregjeft, en; night guest. 
Natteherberg, et; night-lodgings, night 
quarters. 

Yiattebvile, en; night's rest. 
YiatteBulde, en; night cold. 
Viatteleie, et; ſ. Natteherberg. 
Viatteleix, en; night camp. 
Wattelevnet, et; late hours. 
Viatteluft, en; night air. 

Yiattely, et; shelter during the night 
Yiattemprbe, et; darkness of night. 
Yatteran, et; night robbery. 
Yatteravn, en; night reveller. 
Viatteregn, en; night rain.- 
Yiattereife, en; night journey. 
YWattergal, en; nightingale. 

Yiattero, en; night's rest. 

Viatterum, et; lodging for the night. 
VWatte(pggelfe, et; nocturnal spectre. 
Yiatteftorm, en; night tempest. 
Yiatteftund, em; night time. 
Viattefved, en; nightly perspiration. 
Yiattefviir, en; night revel. 
Yattefværm, en; ſ. Natteſplir. 
Viattefocermet, en; night reveller. 
Vatteſyn. et; nightly vision, 
Yatteføvn, en; nightly sleep. 
Yiattetid, en; night time. 

Vattetime, en; nocturnal hour. 
Yiattevaagen, en; night watching. 
YWattevagt, en; night watch. 
Viattevandrer, en; night walker. 
Viattevandting, en; night-walk. 
Vattrsie, en; flannel jacket. 

Vattsi, et; night clothes. 

VYatugle, en; screech owl. 

Yatur, en; nature; ban er af Naturen 
beftig, he is by nature of violent 
temper; en Ddeilig Ratur, a beautiful 
scenery. . ({taral curiosities. 
Maturaliecabinet, ef; museum of na- 
Vaturaliefamling, en; collection of 
natural curiosities. 

Waturalier, pi. natural curiosities. 
Yiaturalifere, vo. a. to nataralize. 
Yaturaliferen, en; naturalization. 
Naturanlæg, ef; natural talent. 





Rat 


AHaturb bed, en; phenomenon. 
MaturbetFagenbed, ew ; natural quality. 
AaturbefPrivelfe, em; description of 


nature. 

Haturbeflægtet, «. homogeneous. 
Aaturdrift, ew; instinct. 
Aaturegenffab. ew; innate quality. 
riaturei fer, ew; lover of nature. 
Maturevne, ew; natural talent. 
Maturfeil, em; natural defect. 
Maturforngdenhed, en; wants of na- 
ture. 

Raturforfter, en; naturalist. 
Aaturforffning, en; study of nature. 
Aaturbhiftorie. en; natural history. 
Aaturbiftorif®, a. belonging to natural 
history. 

Raturfraft. en; power of nature. 
AaturPundfab, en; natural philosophy 
or science; physics. 

AaturPyndig, a. skilled in physics. 
RaturEyndig, en; naturalist. 
Maturlig, a. natural; ad. naturally. 
Aatuclighed, en; naturalness, simpli- 


city. 

Aaturligviis, ad. of course. 
Maturlov, en; law of nature. 
Maturleere, en; natural philosophy. 
MaturmennefFe et; natural man. 
Raturngdvendighed, en; physical ne- 
cessity. [natare. 
Maturomvceltning, en; revolution of 
Maturphilofopbi, en; natural philo- 
sophy. 

Aaturreligion, en; natural religion, 
Taturret, en; natural law. 
Maturrettighed, en; natural right. 
Taturrige, et; kingdom of nature. 
Aaturffeldenhed, en; natural curiosity. 
Aaturfpil, et; freak of nature. 
Aaturftridig, a. contrary to nature. 
Aaturfyn, et; phenomenon. 
Maturtilftand, en; state of nature. 
AaturvidenfEab, en; natural science. 
Saturviden(Pabelig, a. belonging to 
natural science. 

Tatvægter, en; watchman. 

avle, en; navel. 

Zavleaare, en; navel vein. 
Mavlebaand, ef; umbilical band. 
Tavlebrok, et; umbilical hernia. 
Wdavlering, en; umbilical ring. 
Javleſnor, -ftreng, en; navel string. 
avn, et; name, renown; af Ravn, by 
name; at have et godt Navn og Rygte, 
to be of good repute. 

riavne, en; name-sake. 

Mavnedag, en; Saint's day. 
Ravnedigt, et; acrostic. 

Navneklũd, en; sampler. 


Red 


Yavuelifte, en; list of names. 

Yavneord, et: noun. 

Yavnetrack® et; mon 

Yavneværdi, ew; nominal value 

Yiavngive, v. «. to name. 

Yiavnaqivelfe. ew; naming. 

Yiaonfundig, «. celebrated, renowned. 

Havn Eundigbed, en; Sere seit 
avnlig, ed. partion » Specially; 
... @ named, yeleped. 

Yiavniss, a. nameless. 

Yiavre, en; auger, wimble. 

Wed, nede, ed. down. 

Yedad, ed. dowaward, dowawarda; = 
Baffe. downhill; - Trupperne, dowa- 
stairs. 

Yiedarvet. a. inherited, handed down. 

Yedbede. v. se. to invoke. 

Nedblinke, v. n. to gleam down. 

Yiedbrud, et; palling down. 

Wedbryde, v. a. to demolish. 

Yedbrydelfe, en; demolition. 

Yedtbære, v. @. to carry down. 

Yedbøie, o. a. to bend down. 

Vedboiet. e. downcast. 

Yedbøielfe, en; bending down. 

Yieddrage, ø. a. to draw down. 

Weddrive, o. a. to drive down. 

Veddrypning, en; dripping. 

Veddryppe⸗ v. nm, to drip. 

Veddyppe, o. a. to immerse. 

Yieddypning, en} immersion. 

Weddysfe, o. a. to hush up. 

Yieddcempe, v. a. to subdue, to quell, 

Veden. ad. below, beneath. 

Yiedenfor, ad. below. 

Yiedenfra, ad. from below. 

Yedenom, ad. round the foot, 

Wedentil, ed. below. 

Yedenunder, ad. beneath, below. 

Viederdeel, en; lower part: foot. 

Yiederdragtig. a. mean, vile, base, low. 

Viederdragtighed, en; meanness, vilo- 
ness, baseness, lowness, 

Nederlag, et; overthrow, defeat; 
slaughter. [Low Countries. 

Yiederlandene, the Netherlands, tho 

Viederlano(e, a. Netherlandish. 

,Vederlænder, en; Netherlander. 

Yieder{t, a. lowest, nethermost. 

Wedertydf{l, a. low German. 

Yiedfalde, o. un. to tumble down; .., 
to prostrate one’s self. 

Yledfare, v. n. to descend. 

Yedfart, en; descent, 

Yledfice, v. a. to lower. 

Yieoflyde. v. n. to float down. 

Yedflytning, en ; moving down. 

Viedflyve, v. a. to fly down. ° 

Sedfælde, o. a. to fell, to bring down. 


934 Neb 


Redfeelding, en; felling. 

Yledgaaende, a. going down; ber = 
Gol, the setting sun. 

Nedgang, en; setting down; Solens -, 
the setting of the sun; ved Solned⸗ 
gang, at sunset. [down. 

Yedglide, vo. nu. to glide down, to slide 

Yedglioen, en; slidiag down. 

Yedgrave, v. a. to bury. 
YWedgravning, en; burying. 

Wedhale, v. a. to hau) down. 

Yedhente, v. a. to fetch down. 
Nedhisſe, v. a. to lower down. 
Wedbhugge, v. a. to hew down, to cut 
down. 

Wedbugning, en; cutting down. 

Yedhænge, v. n. to hang down. 

Yiedjage, v. a. to hunt down. 

YiedPalde, v. a. to call down. 

Nedkaſte, v. a. to throw down. 

Yiedlaftning, en; throwing down. 

YledPjøre, v. a. to cart down; to drive 
down. 

Vedkiorſel, en; driving down; carting. 

Nedknuge, v. a. to press down. 

WedEncele, v. n. to kneel down. 

YiedEomme, vo. n. to come down; to 
descend. [vered of. 
WedFomme med, v. n. to be deli- 

Nedkomſt, en; descent; (af en Ovinde) 
delivery. 

Nedkue, v. a. to keep down. 

Yiedlade, v. a. to lower; — fig, to con- 
descend. 

Yiedladelfe, en; condescension. 

Nedladende, a. condescending. 

YWedladenhed, en; f. Nedladelſe. 

Yedlægge, v. a. to lay down, to de- 
posit, to resign, to throw up; to 
abolish. [lition, laying down. 

Yedlægning, Wedleggel(e, en; abo- 

Yedløb, ef; run down. 

Yiedlgbe, v. n. to run down. 

Nedpakke, v. a. to pack up. 

Vedpakning, en; packing up. 

Nedramme, v. a. to drive down. 

Wedride, vo. a. to ride down. 

Nedrig, a. low, base, abject, vile, mean. 
Vedrighed, en; baseness, meanness. 

Nedrinde, v. n. to flow down. 

Nedrive, v. a. to pull down; to demolish. 

Viedrivning, en; pulling down. 

Nedrulle, v. a. to roll down. 

Yiedrytke, v. a. to pull down. 

Nedryſte, v. a. to shake down. 

Yiedfable, v. a. to cut down, to massacre. 

Yiedfabling, en; sabering. 

Yiedfalte, v. a. to salt. 

Yiedfaltning, en; salting. 

Nedſee, v. n. to look down upon. 


Neb 


YWedfende, v. a. to send down 
Nedſkrive, v. a. to write down. 
Yedffyde, 0. a. to shoot down. 
Vedſtylle, o. a. to wash down. 

Ved Fjcere, v. a. to cut down. 
YWedflaae, v. a. to beat down. 
Yiedflaaet, a. dejected, lowspirited. 
Yiedflagenhed, en; dejection. 

Wed luge, v. a. to swallow. 

Yerflugning, en; swallowing. 

Wedflynge, v. a. to hurl down. 

Nedſmelte, v. a. to melt down. 

Nedſmile vc. n. to smile down upon. 

Yedfpringe, vo. 2. to leap down. 

YVieditamme, v. n. to descend, to issue 
from; to be derived from. 

Nedſtampe, v. a. to stamp down. 

Nedſtemme, v. mn. to lower. 

Yedftemning, en; lowering. 

Yiedftige, v. n. to descend, to alight. 

Wedftigende, a. descending. 

Yedftigning, en; descent. 

Yiedftryge, v. a. to stroke down. 
Yedftromme, v. n. to course down. 

Yedftrømmen, en; streaming down. 

Yiedftyrte, v. a. .¢ n. to hurl down, to 
be hurled down. 

YWedftyrtning, en; hurling down. 
Nedſtsde, v. a. to st down. 
Yedfvælge, v. a. to swallow. 
Yiedfvave, v. x. to flutter down. 

Wedfylte, v. a. to preserve. 
Yiedfyltning, en; preserving. 

Wedfynke, v. n. to sink down. 

Yiedfoenke, v. a. to sink. 

Yedfænfning, en; sinking. 

Nedſætte, v. a. to put down; — Prifer, 
to reduce or to lower the price; - m 
Commiéfion, to appoint a commission. 

Yedfætte fig, o. r. to settle, to estab- 
lish one’s self. 

Wedfættelfe, en; abatement, reduction 
(in price); depreciation {in value); 
appointment; settlement. \ 

Yiedtage, v. a. to take down. 

Yiedtagelfe, en; taking down. 

Yiedtrampe, v. a. to trample down. 

Yedtrampen, en; trampling down. 

Yledtrille, v. n. to roll down. 

YiedtryFPe, v. a. to press down. 

Nedtrykkelſe, en; pressing down; op- 
pression. 

Nedtrykthed, en; depression. 

YWedtraede, v. a. to tread down. 

YWedtræden, en; treading down. 

Vedtrække, v. a. to pull down. 

YiedtrcePning, en; pulling down. 
Viedtvinge, o. a. to force down. 
Yedtynge, o. a. to weigh down. 
VWedvifte, v. a. to waft down. 





Neb 


Tedvælte, v. a. to roll down. 
Aedveeltning, en; rolling down. 
Tedværdige, v. a. to degrade, to dis- 


grace. 

Tedveerdigelfe, en; degradation. 

deg, et; sheaf; at binde -, to sheave, 
to bind sheaves. 

Tegengien, en; lamprey. 

Aeger, en; negro. 

Aegerdreng, en; negro boy. 
Aegerbandel, en; slave-trade. 
Aegerinde, en; negress. 

Zegerkyſt, en; Slave’ Coast. 
Aegerpige, en; negro girl. 
degerflave, en; negro slave. 

egl, en; nail. 

Aeglerod, en; root of the nail. 
Aegterpdder, på. hangnail. 

Aeglefay, en; nail scissors. 

riegte, v. n. & a. to deny. 

riegtelfe, en; denial; negation. 
rtegtelfesord, et; negative. 

et, ad. no, nay; — flet iffe, by no 
means; at face =, to be rejected. 
Teie, v. mn. to courtesy. 

Aeien, en; courtesying. 

Jelde, en; nettle. 

Teldeblad, et; nettle-leaf. 

deldebuff, en; nettle-bush. 
cceldefeber, en; nettle-rasb. 

dellife, en; clove, carnation, gilliflower. 
Tellifebed, et; bed of carnations. 
Zellikebuſk, en; bush of carnations. 
Zellikeſom, ef; tack. 

Zelliketræ, et; clove-tree. 

Aelli€erod, en; avens. 

dem, a. apt, quick, handy; conve- 
nient; det var meget nemt, that was 
very easy. 

Zembed, en; aptitude, quickness, han- 
diness; han gjorde det med megen -, he 
did it with great ease. 

temlig, ad. namely, to wit; (usually 
written: viz.) 

femme, et; memory, apprehension. 
Temme, v. a. to learn, to apprehend. 
deppe, ad. hardly, scarcely. « 
Zerve, en; nerve. 

aerveagtig, a. nervelike. 

ZJervefeber, en; nervous fever. 
Aervebhinde, en; membrane of a nerve. 
derveEnude, en; ganglion. 

Zervekraft, en; nervous power. 
ccervepitrende, «a. stimulating the 
nerves. 

cervefaft, en; nervous fluid. 
Jerveſtyrkende, a. nervine. 
TerveftærE, a. having strong nerves. 
Rervelvaghed, en; nervousness. 
Aervefvag, a. having weak nerves. 


Nog 235 


Yervefygdom, en; nervous sickness. 
Verveſyſtem, et; nervous system. 
Yiervetraad, en; nervous fibre. 
Yet, et; net, caul. 
Yet, a. neat, fine, nice. 
YWetdannet, a. reticular. 
Nethammer, en; riveting hammer. 
YWethed, en; neatness. 
Viethinde, en; caul; retina (of the eye). 
Yiette, v. a. to net, to knot. 
Vietteldug, en; muslin. 
Yietto, en; net; -vægf, net weight. 
VietvcerE, et; net work. 
Yieutral, a. neutral; blive -, to remain 
neutral, to observe neutrality. 
Yleutralitet, en; neutrality. 
Yieutrum, et; neuter. 

i. mn. c. nine. 
Yiiaarig, a. nine years old. 
Ytid, et; envy, spite, jealousy. 
VWiding, en; villain, miscreant, niggard. 
VWidingsdaad, en; infamous deed. 
VWidingsdrog- et; despicable wretch. 
Vidingsveerk, et; treacherous act. 
WidPjær, a. zealous. 
WidFjærbed, en; zeal. 
Yiidobbelt, a. ninefold, 
WidÆ, a. envious, spiteful. 
Vidſkhed, en; niggardlinoss, 
Widfrift, et; libel. 
YWidvers, et; lampoon. 
Viende, n. 0. ninth. 
Yippe, v. n. to sip. 
Wippet (i Udtryttet) at vere paa =, to 
be on the point of. 
Wippetang, en; tweezers. 

isfe, en; brownie. 
Vital, et; figure of nine. 
Vite, en; blank. 
Yiitten, n. c. nineteen. 
Vittende, n. o. nineteenth. 
Yiode, en; note. ‘ 
YWodebog, en; music-book. 
Yodebræt, et; music frame. 
Yiodelinier, pi. lines for music. 
Yiodepapir, et; music paper. 
Yioder, music; Ag. whims. 
Yodeffriver, en; copier of music. 
Yiodeltol, en; music stand. 
YiodetryfEer, en; music printer. 
Vodetrykkeri, et; music press. 

ogen, pron. some, somebody, some- 
one, anybody, anyone; noget, some- 
thing; paa nogen Maade, somehow; 
hvad for noget, what? Du fommer noget 
efter Zhen, you are a little behind 
time; noget efter terte han bort, shortly 
after he drove away. . 
Yiogengang, ad. sometimes. 
Rogenledes, ad. in scme measure. 


236 Nog 


Yiogenlunde, ad. tolerably. 
Yliogenfinde, ad. at any time, ever. 

Yiogenfombelft, ad. whatever, what- 
soever. ' 

Yogenfteds, ad. anywhere. 

Nogentid, ad. at any time. 

Liogle, pron. some. 

YoF, ad. enough, sufficiently; det maa 
Du = fige, you may truly say 30; — 
engang, once more; bet giver fig -, it 
will be all right, no doubt; det er -, 
that will do. 

Nok. Nokke, en; yard arm. 

Nokſom, ad. enough. 

Yonne, en; nun. 

Nonnecelle, en; nun's cell. 

Gonnedragt, en; nun's dress. 

YionnePlofter, et; nunnery. 

Nonnelevnet, et; life of a nun. 

Yonneflør, et; veil of a nun. 

Lionnefjcer, et; fine cambric. 

Yiovpe, en; nap of cloth. — 

Noppe, noppre, v. a. to friz. 

Yioppet, a. nappy. 

Nor, Noer, et; little baby. 

Yor, et; loch. 

YZord, en; north. 

Yordbo, en; inhabitant of the North. 

Ylordefter, ad. northward. 

Yiorden, a. north; s. the North. 

Nordenvind, en; north-wind. 

Yorderbrede, en; northern latitude. 

Yiordhav, et; icy sea. 

Yiordif®, a. northern, northerly. 

Nordkant. en; north side. 

YiordPap, et; North Cape. 

Nordland, ef; northern country. 

Liordlandefarer, en; north trader. 

Yiordlig, a. northern, northerly. 

Yordlænding, en; f. Norobo. 

Yiordlys, et; aurora borealis, northern 
lights. 

YiordDmand, en; Norwegian. 

Yordoft, north east. 

Klordpol, en; north pole. 

Niordpolaregnene; the arctic regions. 

Nlordftde, en; north side. 

Yordftjerne, en; north star. 

Yordfgen, the North Sea or the Ger- 
man Ocean. 

Yliordveft, north west. 

Nordveftlig, a. north westerly, 
Yordvind, en; north wind. 
Yiordgftlig, a. north easterly. 

Yiorft, a. Norwegian. 

Note, en; annotation, note. 

Votere, v. a. to note. 

Niotering, en; noting. 

Yiovembet, en; November. [heneeforth. 
Yiu, ad. now, at present; fra - af, 


Nys 

YWudler, på. vermicelli. 

Yul, et; cipher, sero. 

Yiumerere, ov. a. to number. 
Yiummer, et; number. 

Yiuntius, en; nuntio. 

Yiuomftunder, ad. now-a-days. 
Yiutid, en; present time. 

Yiy, a. new, modern; pea —, anew, 
afresh; s. new moon; i — og Rea, a 
long intervals. 

YiyanFommen, en; newcomer. 
Yiybagt, a. newly baked. 

Viybanet. a. newly made. 

Yiybrygget, a. newly brewed. 

Yiybygger, en; colonist, settler. 

Viybygget, a. newly built. 

Yyde, v. a. to enjoy; far Du nytt 
Noget, have you tasted anything; her 
nyder Livet, he enjoys life. 

Yiydelig, a. nice, dainty, elegant. 

Yydelighed, en; elegance. 

yoelfe, en; enjoyment. 
yoelfesrig, a. full of enjoyment. 

Yiyfalden, a. newly fallen. 

yfigen. a. curious, inquisitive. 

Nyfigenhed, en; inquisitiveness. 

Yyfrorvfen, a. newly frozen. 

Yiyfsdt, a. new-born. 

Yiygift, a. newly married, 

Yiygjort, a. newly made. 

Yiybed, en; news, novelty. 

Yiyhedself€er, en; lover of novelty. 

YiybhedsFraemmer, en; newsmonger. 

Yiyhedulyften, a. greedy of novelty. 
YiyFjernet, a. fresh churned. 

Nykke, en; whim, crotchet. 

Yiylig, ad. lately, of late, recently. 

Yiymaane, en; new moon. 

Nymodens, a. ¢ ad. fashionable. 

Yiympbe, en; nymph. 

Yiymyntet, a. newly coined. 

Yynne, v. a. to hum. 

Yignnen, en; humming. 

Liyomvendt, a. newly converted. 

Yiypigiet, a. newly ploughed. 

Yypræget, a. newly stamped. 

Yéyre, en; kidney. [the kidneys. 

Yiyrebetcendelfe, en; inflammation in 

Yiyrefedt, et; suet. 

Viyrefmerte, en; pains in the kidnoys. 

Yiyrefteen, en; stone in the kidney. 

Yiyre(teq, en; roast kidney. 

Nyreſtykke, et; loin. 

Yiys, et; hint, intimation. 

Yiyfe. v. n. to sneeze. 

Yiyfen, en; sneezing. 

Yiyfepulver, ef; sternutative. 

Yiysgjecrig, a. curious, inquisitive. 

Viysgjerrighed, en; curiosity, inguisi- 
tiveness. 


Nyf 


Tyftabt, a. newly created. 

Tyflagtet, a. recently slaughtered. 
Tyule, v. n. to trifle. 

tyt, ef; news, novelty. 

Tytaar, et; new year. 

<ytaarsaften, en; new year’s eve. 
tytaarsdag, en; new year’s day. 
<ytaarsgave, en; new year's gift. 
7ytaarsvers, pi. verses at new year. 
tytaaregnf€e, et; wishes at new year. 
tytte, en; use, atility, advantage, 
profit; han gier aldeles ingen -, he is 
of no use whatever. 

tytte, o. =. to be of use, to be of 
service to one; to serve, to avail. 
tyttig, a. useful, profitable. 
tyttighed, en; usefulness, service- 
ableness. 

tae, et; wane (of the moon). 

Tæb, et; beak, bill. 

tTæbbet, a. beaked. 

tcenne, v. ». to have the heart to, to 
find in one’s heart. 

tær, a. ¢ ad. near, nigh; jan tog fig 
bet meget -, he took it very much to 
heart; det git bam meget =, that grieved 
him sorely; jeg er endnu lige -, I am 
as far off as ever; de fom Alle paa 
Karl -, they all came except Charles. 
tærbeflægtet, a. nearly related. 
teete, v. a. to nourish, to ‘support; at 
- fig (ernere), to earn a livelihood; at 
nære fig, Ag. to suffer, to bear; at 
nære et godt Haab, to entertain good 
hopes; jeg bar lenge næret Mistante til 
ham, I have a long while harboured a 
suspicion against him. 

Tærende, neeretig, a. nourishing, nu- 
tritive, nutritious. 

Tærgaaende, a. offensive. 
tcergaaenhed, en; greediness. 
Ceergroendfende, a. bordering upon. 
tærbed, en; proximity, vicinity, neigh- 
bourhood. 

Tærig, a. meanly, sordid. 

Zærighed, en; sordidness,covetousness. 
færing, en; nourishment, aliment, nu- 
triment, support, sustenance, liveli- 
hood ; business, trade. 
teeringsbrug, en; trade. 
Ceringsbruger, en; tradesman. 
(eringedrift, en; alimentary instinct. 
Caeringedrivende, a. trading. 
færingsflid, en; industry. 
(aetingofribed, en; free-trade. 
CaecingsFilde, en; means of subsistence. 
færingsløs, a. without a livelihood. 
færingsløsbed, en; stagnation of trade. 
læringsmiddel, et; article of food. 
tæringsfaft, en chyle. 


Nev 


937 
Ycerings(Fat, en; trade-tax. 
Yiceringsforg, en; care of livelihood. 
Viceringsftoy, et; nutritive substance. 
Viceringevei, en; business, trade. 
Yicerliggende, a. adjacent. 
Vicerme fig, v. r. to draw near. 
Yicermelfe, en; approximation. 
Ylcermere, nærmeft, a. nearer, next. 
Yicerpaargrende, a. nearly related. 
Yærfom, a. industrious. 
Yicerfombed, en; industry. 
Yieerfynet, a. near sighted. 
Yicer ved, ad. hard by. 
Yærværende, a. present. 
Yicerveerelfe, en; prescence. 
Vices, et; headland, point of land. 
Vicefe, en; nose; en trum -, a Roman 
nose; en opftanende -, a pug nose; han 
fil en Tang -, he was balked; han ryn⸗ 
tede Næfen, he turned up his nose. 
Weefebaand, et; noseband. 
Yicefebeen, ef; nasal bone. 
Yicefeblod, et; bleeding at the nose. 
Yicefebor, et; nostril. 
YicefebrufE, en; cartilage of the nose. 
Weefebyld, en; boil in the nose. 
Yicefeflod, en; running at the nose. 
Yicefegang, en; passage of the nose. 
YWelegeuus, ad, prostrate; flat on the 
ace. 
Yicefehaar, et; hair in the nostrils, 
Yice(ehorn, et; rhinoceros, 
Yæfehud, en; skin of the nose. 
Yicefebule, en; cavity of the nose. 
Yicefejern, et; barnacle. 
YicefeEnep, et; fillip on the nose. 
Yicefelyd, en; nasal sound. 
Yicefelgs, a. noseless. 
Væferem, en; cavesson. 
Yæfering, en; nose ring. 
Yiceferge, et; passage of the nose. 
Yicefeftyver, en; rap on the nose. 
Yicefetip, en; tip on the nose. 
YicesfeFonge, en; petty king (in ancient 
Denmark). 
Yiaeft, ad. next, nearest, 
Yæftafvigte, a. last. 
Viceftbefalende, a. next in command. 
Yæfte, en; neighbour. 
Yce(ten, a. almost, nearly. 
Vice(tforrige, a. last but one. 
YiceftFommende, a. next. 
Woeft(tofte, a. last but one. 
Yiceftceldft, a. oldest but one, second 
eldest. 
Yicesviis, a. pert, saucy, impertinent. 
Yeesviished, en; pertness, sauciness. 
Yceve, en; fist; fnyttet —, clenched fist. 
Navedaſt, et; slap. 
Yævedyft, en; boxing match. 


240 Oma 


Omarmetfe, en; embrace. 
Ombede, v. a. to ask, to beg. 
Ombinde, v. a. to gird; to rebind (a 
book). {a book. 
Omblade, v. a. to turn over a leaf of 
Omblande, v. a. to re-shuffle. 
Omblanding, en; re-shuffling. 
Ombleefe, o. a. to blow down. 
Omboende, a. surrounding. 
Ombord, ad. onboard; lægge =, to 
board a ship. ‘carry about. 
Ombringe, v. a. to kill; (bringe om) to 
Ombud, et; messenger. 
Ombyde, c. a. to hand round. 
Ombgyodning, en; handing round. 
Ombyage, v. a. to rebuild. 
Ombygning, en; rebuilding. 
Ombytte, v. a. to exchange. 
Ombytning, en; exchanging. 
Ombeelte, v. a. to gird around. 
Ombære, v. a. to carry round. 
Ombgie, o. a. to fold down. 
Ombgining, en; bending. 
Ombeglge, v, a. to wave round. 
Ompdanne, oc. a. to transform. 
Omdannelfe, en; transformation. 
Ombdele, v. a. to distribute. 
Ombdeling, en; distribution. 
Omodragende, a. itinerant, strolling. | 
Omodceie, v. a. to turn round; at dreie 
Halfen om paa En, to twist one’s neck. 
Ombdreining, en; turning. 
Ombdrive, v. a. to drive round, 
Omodriven, en; sauntering about. 
Omdeekee, v. a. to lay a table over again. 
OmodceEning, en; laying a table over 
again. 
Omdobe, v. a. to rebaptize. 
Omdøber, en; rebaptizer. 
Omdøbning, en; rebaptism. 
Omdømme, et; opinion. 
Omegn, en; environs. 
Omen, et; omen. 
Omendftigndt, ad. although. 
Omfang, et; circumference; compass. 
Omfare, v. a. to travel about; peram- 
bulate. 
Omfaring, &n; perambulation. 
Omfarve, v. a. to dye over again. 
Omfarvning, en; dyeing over again. 
Omfatte, ©. a. to encompass, to com- 

rise. 

mfatning, en; embrace; compassing. 
Omfavne, v. a. to embrace, to hug. 
Omfavnelfe, en; embrace, hugging. 
Ormflakle, v. a. to roam about, to rove. 
Omflaklen, en; roving about. 
OmflafEende, a. roving, roaming, stro! 
ling, rambling. 
Omflyde, v. a. to flow round, 


Ome 


Omflytning, en; moving abort. 
Onmflyve, v. a. to fly about. 
Omflyven, en; flying about. 
Omforme, v. a. to transform. 
Omfylde, v. a. to refill. 
Omfylding, en; refilling. 
Omføre, ov. a. to lead about. 
Omgaae, vo. a. to walk round; fig. to 
evade. 
Omgaaende, a. strolling; med om 
gaaende Poft, by retprn of post. 
mgaaes, v.n. to keep company with. 
to converse with. 
Omgang, en; intercourse, connexion; 
rotation; treatment; paa Omgang, by 
turns. 
Omgang, en; gallery round about. 
OmgangeFreds, en; circle of acquaia- 
tance. 
Omgangemaade, en; proceeding. 
Omgangsf{prog.et; colloquial language. 
Omgangsfyge, en; epidemic. 
Omgangstone, en; conversational tone. 
Omgangsven, en; associate. 
Omagjerde, v. a. to hedge in, to fence 
round. 
Omgajorde, v. a. to gird about. 
Omgive, ov. a. to surround, to encom- 
ass. 
mgivelfe, en; associates; circle of 
friends; neighbourhood. 
Omoajgre, ov. a. to do over again, to 
remake. 
Omgrave, v. a. to dig round. 
Omgribende, a. comprehensive. 
Omgroet. a. overgrown. 
Omgreendfe, o. a. to bound. 
Omgeengelig, a. sociable. 
Omgeengelighed, en; sociability. 
Omgengelfe, en; conversation; inter- 
course. 
OmbeaPEe, v. a. to hoe up. 
Ombanodle, o. a. to treat of. 
Ombandling, en; treatment. 
Ombarve, v. a. to harrow over again. 
Ombegne, v. a. to fence, to hedge in. 
Ombegning, en; hedging round. 
Ombu. en; care, solicitude. 
Ombugge, v. a. to hew down. 
Ombugning, en; hewing down. 
Ombverlve, v. a. to arch round or to 
vault. 
Ombyggelig, a. carefal, solicitous. 
Ombyggelighed, en; carefulness; 50- 
licitude. 
Ombylle, ©. a. to envelop. 
Ombieng, et; bed curtains. 
Ombeenge, v. a. to hang round. 
Om ager v. a. to hunt about. 
OmbBalfatre, v. a. to recaulk. 


Omk 


mEap, ad. løbe —, to run a race. 


Omf 241 


@mrids, ef; outline, sketch. 


mEafte, v. a. to overthrow, to upset | @mridjc, ©. a. to sketch the outline. 


mEjøren, en; driving about. 


@imringe, ©.a.to surround; to eaviron. 


mElæde fig, v. r. to change one’s | @iringelfe, en; surrounding. 


othes. 

mElcedning, en; change of clothes. 
n koge, v. a. to boil over *88 
nkomme, v. a. to perish, to die. 
nFoftning, en; expense, charge. 
nPrandfe, v. a. to inwreathe. 
mPreds, en; circumference, circuit. 
nbredfe, v. a. to encircle. 
nfring, ad. round; about; around. 
n&ringboende, a. dwelling around. 
n&ringliggende, a. circumjacent. 


mrine, ©. a. to pall down. 
©@mcivning, en; palliag down. 
Omrode, cr. @. to root up. 

; Omrodning, en; rooting up. 
OincylFe c. a f. Onvive. 
Omryite, ©. a. to shake down. 
Omrere, c. «. to stir up, 
Oin(adle, wv. e. to saddle over again. 
Omſadlen em; saddling ete. 
Omfalte, v. a. to salt over again. 
Omfaltning, en; salting ete. 


mEringitaaende, a. standing around. | Omfats, eri; changing, exchange. 


nErybende, a. creeping about. 


sPuld, a. topsy-turvy; ban faldt -, 


fell down. 
alade, vo. a. to reload, to recharge. 
slede, v. a. to lead about. 
tleire, v. a. to encamp around. 
tliggende, a. circumjacent, neigh- 
uring. 


Oinjeile, ©. a. to sail round, to circam- 
DaVIFAe, 

Ornifeiler, em; cireamnavigator. 
Omfeiling, en; circamnavigation. 
Omfente, ©. a. to send round. 
Omliter, od. at last, at length. 
OinjFabe, c. a. to transform, to remodel. 


[relay. | Om/Fabt. «. transformed. 


tloaegge, v. a. to lay over again; to | Om/Fabning, en; remodelling. 


slægning, en; relaying. 

i lœſe, o. a. to read over again. 
ticesfe, v. a. to load over again. 
slæsning, en; loading over again. 


OinFifte, ©. a. to exchange. 
OmjErfteliq. a. changeable. 
Om/jFifteliqhed, em; changeableness. 
Om iFiftelje, en; change, vicissitade. 


sigb, et; circulation, turning round; | Om/frive, ©. a. to write over again. 


i Hovedet, quickness of intellect. 
tigbsbane, en; orbit. 
tigbstid, en; period of revolution. 


OmiEjære, c. a. to circumeise. 
OmjFjaerelfe, en; circumcision, 
OmjFrivning, en; re-writing, para- 


tlgbe, v. n. to run about, to circu- — 


e. 
sigben, en; running about. 
sløbende, a. 
out; circulating. 

sigber, en; vagrant, vagabond. 
imaale, v. a. to re-measure. 

time, ad. past; gone by; Tiden er », 
1e is up. 

smeldt, a. before mentioned. 
smyntning, en; recoining. 
snævnt, a. ſ. Ommeldt. 

spabBe, v. a. to re-pack. 
spakning, en; re-packing. 
tplante, v. a. to transplant. 
tplantning, en; transplanting. 
npiåiøte, v. a. to till anew. 
tplgining, en; tilling anew. 
tprege, v. a. to re-stamp. 
tpragning, en; re-stamping. 
igvæd, et; the burthen of a song. 
iraade, et; territory. 

svage, v. a. to rummage. 

ireiſe, v. a. to travel about. 
ireifende, a. itinerant. 

wide, ©. a. to ride about. 
seidning, en; riding about. 


Danft-Eagelf— Ordbog. 


mitue, v. a. to survey. 
Omitygge, v. a. to overshadow. 


rambling or running | Omflaae, o. a. to overturn. 


Omflag, et; cover, envelop; change; 
oulice (in medicine). 

mlibe, v. a. to grind over again. 
Omflutte, v. a. to enclose; to sur- 
round; to encompass. 
Oniflynge, cv. a. to oncircle, to wind 
round. 
Omflyngqning, en; winding ronnd. 
Omiliebe, c.a. to drag about. 
Omflæbning, en; dragging about. 
Omiflyre, v. d. to shroud, to veil. 
Om|melte, ©. a. to melt anew. 
Omimeltning, en; molting anew. 
Onifnoe, v. a. to twist; to twine. 
Omyonit, ad. in vain, to no purpose. 
Omſorg, cn; solicitude®, car, concern. 
Omijpant:, c. a. to span round; to 


buckle on; to change horsos. 
Omfperge, ve. a. to inquire for, 
Omilaszende, d. standing round. 


Omitaaende,cd. annexed (about letters); 
be Omſtagende, the by-standers. 
Omitabling, en; piling over agaln. 


46 


Ww § Omi 


Omftemime, o. a. to tune over again; 
to make one alter one’s opinion. 
Omftemning, en; tuning over again. 
Omftemple, v. a. to restamp. 
Omftille, v. a. to station round; to 
dispose about. 
Omftraale, v. a. to shine around. 
Omſtreife, v. a. to rove, to roam. 
Omitreifning, en; roving about. — 
Omftreifende, a. roving, roaming, 
rambling. 
Omftrygende, a. ſ. Omftreifende. 
Omitrygec, en; rambler; vagabond. 
Omftrøe, v. a. to scatter around. 
Omityrte, v. a. to overthrow, overturn. 
Omftyrtning, en; overthrow. 
mftændelig, a. circumstantial, par- 
ticular, minute. 
Omftændeligen, ad. circumstantially, 
Gurion 7, minutely. 
mftcendelighed, en; minuteness. 
Omftændighed, en; circumstance, par- 
ticular; gode Omftendigheder, easy cir- 
cumstances; hun er i velfignede Om⸗ 
cendigheder, she is in the family way ; 
ngen Omftænbigbeder, no ceremonies, 
no objections. 
Omftøbe, v. a. to re-cast. 
Omftøbning, en; re-casting. 
Omftøde, v. a. to throw down; fig. to 
subvert, to set aside; to refute. 
Omftødning, en; subversion. 
Omfvinge, v. a. to swing round. 
Omfværme, o. a. to swarm round. 
Om(veermer, en; rover. 
mfvæve, v. a. to hover about. 
Omfvøb, et; cover; fig. circumlocution. 
mfvøbe, v. a. to wrap about. 
Omfvøbning, en; wrapping about. 
mfye, v. a. to sew anew; to sew 
over again. [about. 
Omfetning, en; transaction; placing 
Omfette, v. a. to transact, to barter, 
to exchange, to transpose; to place 
about. 
Omtaaget, a. misty, foggy. 
Omtale, o. a. to mention, to make 
mention of. 
Omtale, en; report. 
Omtappe, v. a. to rack off; to bottle. 
Omtapning, en; racking off. 
Omtegne, v. a. to draw over again. 
Omtrent, ad. about, nearly, wellnigh. 
OmtryLle, v. a. to reprint. 
OmtryPning, en; reprinting. 
Omtumle, v. a. to toss about 
Onmtvifte, ©. a. to contest. 
Omtviftelig, a. disputable. 
Omtecelle, v. a. to count over again. 
Omteelling. en ; counting over again. 


Opb 


Omvandre, 0. a. to wander about 
Omvandtring, en; wandering about. 
Omvanke, v. a. i. Omvandre. 
OmvanFen, en; |. Omvandring. 
Omvei, en; roundabout way. 
Omvende, v. a. to reverse; fig. to con- 
vert. 

Omvende fig, v. n. to repent. 
Omvendelfe, en; conversion, repes- 
tance. 

Omvender, en; converter. 

Omvendt, a. reversed; fig. converted 
Omverle, v. a. to change, to alter. 
Omverling, en; change; Lyffent -. 
vicissitude of fortune. 

Omvpifle, v. a. to wind about, to wrap 
about. [about 
Omvinde, o. a. to twist about, to wini 
Omvinden, en; winding about. 
Omvride, v. a. to wrench round. 
Omveelte, v.a. to overthrow, to upset. 
Omveeltning, en; overturning, upset- 
ting; Ag. revolution. 

Ond, a. ill, bad, evil, wicked ; jeg hor 
Ondt, I feel ill; San faaer Ondt, he 
turns sick; $ave Ondt i Maven, to have 
pain in the stomach; det gier mig Ont 
for Dem, I am sorry for you; bt 
Onde, the evil spirit. 

Ondartet, a. malignant, wicked. 
Onde, et; evil. 

Ondf€ab, en; malice, wickedness, is- 
iguity. ° 

Ondf€absfuld, a. malicious, wicked. 
OnodfFabsfuldbhed, en; maliciousness, 
malignity, malice. 

Onsdag, en; Wednesday. 

Oos, en; vapour. 

Op, ad. up; out (of water). 

Opad, ad. upward, up hill. 

Opal, en; opal. 

Opamme, v. a. to nurse. 

Opamimen, en; nursing. 

Opbevare, v. a. to preserve. 
Opbinde, v. a. to bind up. 
Opbinding, en; binding up. 
Opblomiftre, v. n. to shoot up. 
Opblomftring, en; shooting up. 
Opblusfe, v. ». to blaze up. 
Opblusfen; en; blazing up. 

Opblæſe, v. a. to blow up, to puff ap. 
Opbleft, a. inflated; puffed up (with 


ride). 
Opblede, ©. a. to soften. 
Opbligdning, en; softening. 
Opbragt, a. incensed, provoked. 
Opbraſe, v. a. to hoist sail. 
Opbringe, v. a. to bring up; to cap- 
ture (of vessels); to provoke. 
Opbringelfe, en; capture. 





Opb 


pbrud, et; breaking up; decamping. 
Ypbruge, ©. a. to spend. 

Ypbrugt, a. used up. 

Ypbrufe, o. ». to effervesce. 
Ypbrufende, a. fiery (of temper) ; stormy 
‘of passion). storm. 
pbruusning, en; effervescence; fig. 
Ipbryde, v. a. & n. to break open; to 
reak up, to decamp. 

\pbroePPe, v. a. to break open ; to vomit. 
pbreende, v. a. & n. to burn up. 
pbrænding, en; burning up; com- 
»ustion. 

'pbud, et; summons to arms. 
pbyde, ©. a. to summon to arms; 
jan opbed alle fine Rreefter, he exerted 
umself to the utmost. 

‘pbygge, v. a. to build up; fg. to 
idify. 

'pbyggelig, a. edifying. 
'pbyggelfe, en; building up; fig. 
rdification. 

pdage, v. a. to discover; to detect. 
'pdagelfe, en; discovery; detection. 
'pdagelfesretfe, en; voyage of dis- 
‘overy. {(among the police). 
pdager, en; discoverer; detective 
ipdige, v. a. to dike. [ invention. 
ipdigt, et; Opdigtelfe, en; fiction, 
'pdigtef, a. invented, forged. 

pdirke, v. a. to pick a lock. 
'ødrage, o. a. to educate, to bring 
ip, to breed, to rear. 

pdragelſe, en; education, breeding. 
'podraget, a. educated; reared. 
pdragelfesanftalt, en; educational 
ostitution. 

‘podragelfesPonft, en; art of education. 
pdragelfesucefen, et; educational 
oncern. 

pdrager, en; educator, pedagogue. 
pdragerinde, en; governess. 
porifee, v. a. to drink up. 

podrive, 0. a. to drive up; to rouse; 
o start (game); to raise up (of price 
nd money); feg fan iffe opdrive faa 
tange Penge, I can't raise so much 
10ney. 
podrivning, en; rousing. (cattle). 
pdrætte, v. a. to rear, to breed (of 
podynge, vo. a. to accumulate, to amass. 
poynaelfe, en; accumulation. 
podyrle, v. a. to clear, to break. 
poyrPning, en; clearing, breaking. 
pdætEe, v. a. to lay (the table). 
podaPning, en; laying (the table). 
pdœmme, v. a. to dam up. 

Pegge, v. a. to instigate. 

peg elfe, en; instigation. 

pe fe, v. a. to rear, to raise. 


Opg 243. 
OpelfEning, en; rearing. 
Opera, en; opera. 
Operabuus, et; opera-house. 
Operafanger, en; opera-singer. 
Operation, en; operation. 
Operere, o. a. to operate. 
Operatgr, en; operator. 
Opfange, v. a. to catch. 
Opfangen, en; catching. 
Opfare, ov. a. to ascend, to mount, to 
start up. [tempered. 
Opfarende, a. fiery, passionate, hot- 
Opfart, en; ascension. 
Opfarve, v. a. to dye afresh. 
Opfarvning, en; re-dyeing. 
Opfatte, v. a. to apprehend, to com- 

rehend. 

pfatning, en; apprehension, com- 
prehension. 
Opfinde, o. a. to invent. 
Opfindelfe, en; invention. 
Opfindelfesevne, en; inventive faculty. 
Opfinder, en; inventor. 
Opfindfom, a. inventive. 
Opfindfombed, en; spirit of invention. 
Opfiffe, o. a. to fish up; fig. to in- 
tercept. 
Opfiffning, en; fishing up. 
Opflamme, v. a. to inflame. 
Opflette, v. a. to braid up, to untwine. 
Opfletning, en; untwining. 
Opflyve, v. n. to fly up. 
Opflyven, en; flying up. 
Opfleekle, v. a. to slit up. 
Opfordre, v. a. to call upon, to chal- 
lenge, to bid, to summon. 
Opfordring, en; summons, requisitions. 
Opfoftre, v. a. to rear, to foster, to 
bring up. 
Opfofteing, en; rearing, fostering. 
Opfoftcingshuus, et; charity house. 
Opfrif€e, o. a. to refresh, to freshen up. 


‘OpfrifEning, en; refreshing. 


Opfund, et; invention; Ag. pretext. 
Opfylde, v. a. to fill up, to replenish; 
to fulfil (a promise); to discharge (a 
duty). [ ment. 
Opfyldelfe, en; fulfilment, accomplish- 
Opfyldning, en; filling up. 
Opf¢de, ov. a. to bring up, to rear, to 
educate. i 
Opfødning, en; rearing, bringing up. 
Opføre, v. a. to erect, to raise (buil- 
dings); to represent, to perform (a 
play); at =fig, to behave; - en Dandé, 
to lead off a dance. 
Opferelfe, en; erection (of a buil- 
ding); representation (of a play). 
Opførfel, en; behaviour, conduct. 
Mpgaae, v. a. to mount, to ascend (a 


i6* 


244 Opg 


hill); to rise (of the sun); to open, 
to get loose. 
Opgaaende, a. rising. 
Opgang, en; rising (of the sun); as- 
cent (of a hill). 
Opgave, en; task. 
Opgjeld, en; agio. 
Opgive, v. a. to give up; to propound 
(a question); to state (particulars). 
Opgivelfe, en; giving up; statement. 
Øvgjøre, v. a. to settle, to arrange. 
Opgjørelfe, en; settlement, arrange- 
ment. 
Opgrave, v. a. to dig up, to exhume. 
Opgravning, en; digging up; disin- 
terment. . 
Opbakke, v. a. to hoe or to peck up. 
Ophale, v. a. to haul up. 
Opbav, et; origin. . 
Opbavemand, en; originator, instigator. 
Opbefte, v. a. to tuck up, to pin up. 
Opbente, v. a. to fetch up. 
Opbidfe, v. a. to provoke, to incite, 
to inflame, to irritate. [ ment. 
Opbidsning, en; provocation, incite- 
Opbjetpe, v. a. to encourage, to sup- 
P tate to forward, to substain, to ‘assist. 
phisfe, v. a. to hoist up. 
Ophobe, v. a. to heap up, to amass. 
Opbhold, et; sojourn, stay; mainte- 
nance, support; delay, detention; uden 
-, without intermission. 
Opholde, v. a. to support, to main- 
tain; to detain, to retard; = fig, to 
sojourn, to dwell, to live; to dwell 
upon (a matter); han opholdt fig over 
hvad jeg fagde, he animadverted upon 
what I said. [upholder. 
Opbolder, en; supporter, sustainer, 
Opbholdsfted, et; dwelling place, place 
of abode. [ weather. 
Opboldsveir, et; interval of fair 
Ophovne, v. a. to swell up. 
Opbhovning, Ophovnelfe, en; swel- 


ling up. 
Opbugee, ©. a. to hew open; to cut 
up; to break up (a ship). 
Opbugning, en; hewing up. 
Opbegte, v. a. to unclasp. 
Opbeenge, v. a. to hang up, to suspend. 
Opbengt, a. suspended; — af For⸗ 
retninger, overwhelmed with business. 
Opbheve, v. n. to abolish, to abrogate, 
to annal, to repeal; to break off (a 
friendship); to lift, to raise (a load). 
Opb.evelfe, en; abolition, repeal; at 

ete mange Ophævelfer, to make a 
bone ado or fuss, 

phoie, o. a. to elevate, to exalt, to 
prefer; to extol, to magnify. 


Opt 


Opbpielfe, en; elevation, advance 
ment, promotion, preferment, exal- 
tation. 
Opbør, et; cessation, intermission. 
Ovbøre, o. ». to cease, to leave off. 
Opicee, v. a. to irritate, to provoke. 
Opirrelfe, en; irritation, provocation. 
Opium, et; opium. 
Opjage, v. a. to rouse, to start. 
Oplalde, v. a. to call up. 
Opkaldt, pp. called after. 
OpFafte, 0. a. to cast up, to throv 
up; to run up (a rampart); to pro 
pound (a question); to turn up (a 
books); = fig til, to set up for. 
Optfilte, v. a. to tuck up, to truss up. 
OpFiltning, en; tucking up. 
OpFigbe, v. a. to buy up, to forestall. 
OvPjøber, en; forestaller. 
OpPjert, a. cut up (of roads). 
OpElare, v. a. to clear up. 
OpFlarelfe, OpFlaring en; clearing up. 
OpFlavre, v. a. to climb up. 
OpFline, v. a. to raise or run up. 
Opklynge, v. a. to hoist up. 
OpFleede, v. a. to clothe. 
OpFlefEe, v. a. to hatch. 
OpEnappe, v. a. to unbutton. 
pEnapning, en; unbattoning. 
OpPog, et; cooking up; ebullition. 
pPoge, v. a. to cook up, to re-cook. 
OpFomme, o. 2. to originate, to rise. 
Opkomſt. en; origin, rise; promotion. 
DOpPradfe, v. a. to scratch up ; to frizz up. 
Opkræve, v. a. to gather, to collect. 
Oplade, v. a. to open, to let open. 
Oplag, et; stock, store (of goods); 
edition, impression (of books). 
Oplagshuus,et; storehouse, warehouse. 
Oplagsplads, en; place for warehor- 
sing, emporium, staple. 
Oplagsret, en; staple-privilege. 
Oplagsfted, et; place for storing. 
Oplagsvarer, 8. pi. staple goods; 
warehoused goods. 
Oplagt, pp. disposed, inclined; - 
Melt, curdled milk. 
Opland, et; upland. 
Oplede, v. a. to search out. 
Opleve, v. =. to attain; to live to see. 
Oplive, o. a. to revive; to enliven; to 
cheer up. 
Oplivelfe, en; revival; enlivening. 
Oplue, v. n. to blaze up. 
Oplufle, v. a. to unlock, to open. 
Oplufning, en; opening, unlocking. 
Oplyfe, v. a. to enlighten, to illumi- 
nate, to illustrate. 
Oplysning, en; enlightenment, illu 
stration ; explication. 


<p 


a 
* 


wa a 


- —. —754 oe 


Opl 


Oplægge, v. a. to lay up (money); to 
concert (plans); to publish (books). 
Opleere, v. a. to instruct, to inform, 
to teach. [to proclaim. 
Oplefe, ec. a. to read aloud, to recite, 
Opleesning, en; reading aloud, recital. 
Oplob, et; riot, tumult, uproar. 
Opløbe, v. a. to overtake in running; 
- til, to amount to (of money). 
ØOpløben, a. overgrown. 
Ovløfte, v. a. to raise, to elevate, to 
lift up; (rofe) to extol. [exaltation. 
Opleftelfe, en; elevation, extolling, 
Opløfe, v. a. to untie, to loosen; to 
dissolve; to resolve (problems). 
Ovløfelig, a. dissolvable; soluble. 
Opløsning, en; untying; solution (of 
a problem); dissolution. 
Oplg¢sningsmiddel, et; solvent. 
Opmaale, v. a. to measure. 
Opmaaling, en; measuring. 
Opmale, c. a. to repaint, to daub. 
Opmand, en; umpire. 
Opmande, v. a. to inspirit. 
Opmuddre, v. a. to clear from mud. 
Opmuntre, v. a. to enliven, to ani- 
mate, to encourage, to cheer up. 
Opmuntring, en; enlivening, encou- 
ragement, cheering. 
Opmure. v. a. to wall up. 
Opmerkfom, a. attentive, mindful ; 
giore — paa, to call one’s attention to. 
Opmerklfombed, en; attention, mind- 
fulness. 
©® pnaae, v. a. to obtain, to attain; to 
reach, to arrive (at a place). 
Opnaeelig, a. attainable, obtainable. 
Opnaaelfe, en; attainment. 
Opoffre. o. a. to sacrifice, to immolate. 
Opoffrelſe, en; sacrifice. 
Oppakning, en; packing; equipment. 
Oppasning, en; attendance. 
®ppasfe, v.a. to attend upon; to watch. 
Oppasſer, en; attendant. 
Oppe, ad. above; at vere -, to be 
stirring; vil Du - Dig, bestir yourself. 
Oppebie, v. a. to wait for. 
Oppebere, v. a. to collect. 
Oppebørfel, en; collection. [ficer. 
Oppebsrfelsbetient, en; revenue of- 
Oppille, v. a. to pick. 
Opplukke, v. a. to hash (fish). 
®@ppluPning, en; hacking up, hashing. 
Opploie, v. a. to plough up. 
®pponere, v. a. to oppose. 
®Dpponent, en; opponent. 
Dppofition, en; opposition. 


DMppudfe, v. a. to trim up, to set off. 


@ppufte, vo. a. to blow up, to puff up. 
®ppufining, en; puffing up, blowing up. 


Opr 245 
Oppynte, © a. f. Oppudfe. 

Opraab, ef; summons to arms. 
Opraabe, v. a. to call up, to cry up. 
Opraaber, en; auctioneer, crier. 
Oprage, v. a. to rake up. 

Opramfe, v. a. to repeat by rote. 
Opredt, a. en = Geng, a made bed. 
Opregne, v. a. to enumerate, to reckon. 
Opregning, en; enumeration, recital. 
Opreife, v. a. to raise, to rear, to 
erect; to indemnify. [erect. 
Opreift, a. erect; at flane ~, to stand 
Opreisning, en; orection; fig. repa- 
ration. 

Oprenfe, v. a. to clean out. [tain. 
Opretholde, v. a. to preserve, to main- 
Opretholdelfe, en; preservation, main- 
tenance. 

Oprette, o. a. to erect (a building); 
to found (an institution); to retrieve 
(a loss); to restore, to compensate 
(injuries). [reparation. 
— en; foundation, erection, 
Oprettelig, a. reparable. 

Opridfe, o. a. to slit open. 


Oprigtig, a. sincere, frank, candid, 


upright. [candour, uprightness. 
Oprigtighed, en; sincerity, frankness, 
Oprinde, o. a. to rise, issue, arise, 
originate. [stine. 
O@prinveliq, a. original, primitive, pri- 
Oprindelighed, en; primitiveness. 
Oprindelfe, en; origin, source, rise. 
Oprippe, ©. a. to rip ap. 

Oprive, v. a. to tear up, to pull up. 
Oprobde, c. a. to root up. 

Oprulle, c. a. to roll up; to unroll. 
Opcullen, en; rolling up. 

O@prunden, 2. descended from, risen. 
Oprydde, vc. a. to clear (a field); to 
eradicate. [eradication. 
Oprydning, en; clearing (of a field); 
OprylEe, v. a. to pull up. 
OpryEning, en; pulling up. 
OpreekEe, v. a. to lift up. 

Oprømme, v. a. to put in order. 
Oprgmt, a. cheerful, merry, gay. 
Oprømthed, en; gaiety, cheerfulness. 
Oprør, et; revolt, sedition, insur- 
rection. 

Oprore, v. a. to excite, to stir up; at 
Ajere Oprør, to revolt, to rebel. 
Oprørende, a. revolting; shocking. 
Oprgrev, en; rebel, insurgent, mu- 
tineer. 

Oprgrsaand, en; spirit of sedition. 
Oprorsſtifter, en; instigator of a re- 
bellion. 

Oprør, a. rebellious, seditious, mu- 
tinous, factious, insurrectionary. 


246 Opr 


Oprørffhed, en; redellionsness. 
Opfadle, v. a. to saddle. 
Opfamle, v. a. to gather, to pick up. 
Opfamling, en; gathering, collecting. 
Opfanke. o. a. |. Opfamle. 
Opfankning, en; ſ. Opfamling. 
Opfat, a. = til, inclined to; - Mall, 
curdled milk. 
Opfeiling, en; sailing up. 
Opfende, vw. a. to send up; to offer 
up (prayers). [mount a horse. 
Opdder, en; tenant; at fide op, to 
Opfige, ce. a. to give warning; to re- 
cite, to repeat (a lesson). 
Opfigelfe. en; warning; notice to quit. 
Opfigt, en; inspection, control, su- 
perintendence, survey; at have — med, 
to superintend. 
Opftiscte, v. a. to truss up, to tuck 
up; at være vel opffiertet, to be in a 
fine mess. 
Opftrift. en; receipt, memorandum. 
Opffrive, v. a. to write or to note 
down. 
Ooftrivning, en; writing down. 
Opffrue, v. a. to screw up (a price); 
to unscrew (a cork). 
Opftruet, a. bombastic (of style). 
Opftyde, v. a. to shoot up (of plants); 
to expend one’s shot. 
Opftylle, v. a. to wash ashore; ope 
flyllet Jord, alluvial soil. 
Opfticre, v. a. to cut open, to cut up. 
Opflaae, v. a. to fix, to paste up 
(bills); to pitch (of tents and camps); 
to set up (of booths); to take up (a 
residence). of a garment). 
Opflag, et; cuff (of a coat); facing 
Opflide, v. a. to wear out, 
Oplille, v. a. to lick up. 
Opfluge, v. a. to swallow up. 
Opimøge, »v. a. to turn up (the cuffs). 
Opfmgpre, o. a. fig. to scribble off. 
Opfnappe, v. a. to snatch up; to in- 
tercept (a letter). 
Opfnappelfe, en; interception. 

pfnoe, o. a. to untwist. 
Opfn¢gre, v. a. to unlace. 
Opinufe. v. a. to scent out. 
Opſpade, v.a. to dig up with a spade. 
Onpfpile, v. a. to open wide. 
Opfpind, et; invention, device. 
Opfoinde, v. a. to invent, to fabricate. 
Opſpiſe. v. a. to eat up. 
Opfplitte, v. a. to slit up. 
Op(pore, v. a. to trace or scent out. 
Opſprætte v. a. to rip up. 
Opfprætning. en; ripping up. 
Opfpytte, v. a. to spit up, to expectorate. 
Opfpænde, v. a. to unclasp, to unbuckle. 


Opt 
Opfpørge, v a. to find out (by & 
quiry). 
Opſtaae, v. n. to arise, to get up. 
Opftable, v. a. to pile or heap up. 
Opftabling, en; piling up 
Opftalde, v. a. to stable. 
Opftand, en; insurrection, rebellics. 
Opftandelfe, en; resurrection (fem 
‘the dead). 
Opftander, en; vertical beam. 
Opftige, v. a. to ascend, to mout: 


to get up. 
Opiiaeite, en; ascension. 
Opftikle, v. a. to pin up (a hes 
dress); to prick up (a boil); to bros 

a cask). 

pftille, o. a. to set up, to erect; tk 
dispose; to set (a trap); to spread (3 
net); to draw up (a regiment). 
Opftryge, v. a. to turn up. 
Opfigde, v. a. F m. to push up, # 
thrust up; to retch, to rise in tHe 
stomach. 
Opftøden, Opftpdniehy, en; pushixg 
or thrusting up; rising in the stomach 
Opfuge. v. a. to suck up. 
Opfugning. en; sucking up. 
Opfvinge fig, v. a. to soar up, W 
mount up; to rise (in rank). 
Opfovulme, v. a. to swell up. 
Opfvoulmet, a. swoln. 
Opfvulmen, en; swelling. 
Opfye, v. a. to use up by sewing. 
Opfyn, et; superintendence, survey, 
inspection. 
Opfynsmand, en; inspector, surveys, 
overseer (of a plantation). 
Opfeetftg, a. refractory, froward, hesd- 
strong. nacy, refractorizes:. 
Opfetfighed, en; frowardness, obsti 
Opfætte, ©. a. to erect, to raise, # 
set up; to compose, to couch (of mm" 
tings); to put off, to postpone, to de 
fer; - fig mød, to rebel, to revolt. ¥ 
oppose against. [procrastinate 
Opfættelfe , en; delay, postponemes 
Opſoge, v. a, to seek out. 
O@ptaarne, v. a. to heap up. 
Optage, v. a. to take up, to pick IP 
to admit, to receive; to intercept; ™ | 
engross, to occupy (one's time or at 
tention); to adopt (a fashion); -* 
Korhør, to examine (judicially). — 
Optagelfe, en; admission, reception 
Optegne, v. a. to note or put dows 
© vtegnelfe, en; noting down. 
Optik, en; optics. 
Ovtifer, en; optician. 
Optiſt, a. optical. 
Optoe, o. a. to wash. up. 








Opt 


Optog. et; procession, parade ; pageant. 

Optridfe, v. 2. to hoist ap. 

Optrille, v. a. to unroll. 

@ptrin. et; scene. 

Ovtræde, v. a. to appear. 

Optræden, en; appearance. 

Optroakle,. v. a. to wind up, to draw 
up (a watch); to cheat, to take in (a 
person): to uncork (a bottle). 

@ptreePler, en; swindler, cheat. 

Optrækkeri, et; swindling. 

OptreefEen, en; drawing up ; swindling. 

Optugte, v.a.to discipline, to train up. 

Optugtelfe. en; bringing up. 

Optaile, v. a. to sum up, to add up. 

Optelling, en; adding, summing up, 
enumeration. 

Optende, v. a. to kindle, to set on 
fire; Ag. to inflame. 

Opteendelife, en; kindling, setting on 
flame. 

Optanke, v. a. to devise, to find out. 

Optenkelig, a. imaginable. 

Optée, v. a. & n. to thaw. 

Ovptøier, s. pi. mad pranks. 

Optørre, v. a. to dry up. 

Optørring, en; drying up. 

Opvaagne, v. 2. to awake, 

Opvarme, v. a. to heat. 

@pvarmen, en; heating, warming up. 

Opvarte, v.a. to wait or attend upon; 
- ved Bordet, to wait at table. 

Opvartec, en; waiter, attendant. 

Opvartning, en; attendance; at gjøre 
fin -, to wait on a person, to pay 
one’s respects to one. — 

Op varterſke, en; waiting woman. , 

Opvartningspige, en; waiting-maid, 
barmaid. 

— v. a. to wash up. 

Opveie, v. a. to balance, to outweigh ; 
to make up (for a loss). 

Opvilkle, ve. a. to unwrap. 

Opvinde, v. a. to wind up; to weigh 
up (an anchor) 

Opvife, v. a. to exhibit, to show forth. 

Opvif¥e, v. a. to wipe up. 

Opvore, v. n. to grow up; opvorende 
Ungbdom, rising generation. 

Opvakle, v. a. to awake, rouse, excite; 
to raise (from the dead); et opvalt 
Hoved, a clever fellow. 

Opvæftelfe, en; awakening, rousing; 
resuscitation (from the dead). 

Opveelde, v. n. to well up. 

Opveelte, vo. a. to roll upwards. 

Opvært, en; growth; youth. 

Ovæde, v. a. to eat up. 

Opøfe, v. a. to scoop out. 

Oratel, et; oracle. 


Ord 247 


Oratori@, «. oratorical. 

Orange, en; ſ. Apelfin. 

Orcbetter, et; orchestra. 

Ord, et; word; — for -, verbatim, word 
for word; med et -, in a word: ban 
tog til Orde. he commenced speaking; 
at fomme til Orde, to obtain a hearing; 
De fan ftole paa mit =, you may take 
my word for it; ban far = for, he has 
got the reputation of. 

Ordbog, en; dictionary, vocabulary. 

Ordbogfriver, en; lexioographer. 
Ordbram, en; bombast. 

Ordbygning, en; construction of words. 
Ordbgining, en; inflection. 
Orddannelfe, en; formation of words. 
Orden, en; order; bringe i =, to put in 
order, to arrange, to set in order. 
Ordensbaand, et; riband of an order. 
Ordensbroder, en; brother or member 
of an ecclesiastical order. 
Ordenseavitel, et; chapter of an order, 
Ordensdragt, en; habit of an order, 
Ordensherre, en; grand master of an 
order. | 
Ordenskjede, en; chain of an order. 
Ordenslsfte, et; vow. 

Ordensrecqel, en} statute of an order. 
Ordensridder, en; knight of an order. 

Ordensfsfter, en; sister of an order. 
Ordensteqn, et; badge of an order. 
Ordenstal, et; ordinary number, 
Ordentlig, a. orderly, regular. 
Ordentlighed, en; order, regularity, 
punctuality, [ words, 
Orodfordreiming, en} perversion of 
OrdforFlaring, en; definition of words, 
Ordform, en; form of words. 
Ordforraad, et; supply of words.- 
Ordifsining, en} syntax. 

Ortfølge, en} series of words. 
Orbd/srer, en; spokesman. 
OrdqranodfFer, en; etymologist. 
Ordaqrans/Ening, en; etymology. 
Orbdaydser, en; chatterer. 

Ordqyderi, et} verboalty. 

Ordholden, a. as good as one’s word, 
Orbdinere, v, a. to ordain, to consecrate. 
Ordination, en ; ordaining, consecration, 
OrdFlang, en; accent. 

Orcdflever, en; dissecter of words, 
haireplitter. 

ØOrdEløveri, et; hairsplitting. 
@rofnap, a. chary of words. 

roPriqy en; dispute. 

Orplysende, a. literal, verbatim. 
Orbdigs, a. speechless. 

Oromaqer, en; coimer of words. 
Orodne, vo. a. to order, to regulate, to 
put or set in order. 


248 Orb 


Ordning, en; ordering, arrangement. 
Ordonants, en; orderly. 

Ordret, a. f. Ordlydende. 

Ordrig, a. copious of words, verbose. 
Ordrigdom, en; coplousness of words. 
Ordflægtfkab, et; affinity of words. 
Orofpil, et; quibble, pun. 

Orodfprog. et; proverb. 

Ordfproglig, a. proverbial. 
Ordftamme, en; class of words. 
Ordſtrid, en; dispute, altercation. 
Ordftrgm, en; torrent of words. 
Ordvalg, ef; choice of words. 

Oret, a. mouldy (of bread). 

Organ, et; organ. 

Organifere, v. a. to organize. 
Organifation, en; organization. 
Organiff, a. organic. 

Organisme, en; organism. 

Organift, en; organist. 

Orgel, ef; organ. 

Orgelbygger, en; organ-builder. 
Orgelbyggeri, et; organ-building. 
Orgelbcelg, en; bellows of an organ. 
Orgelpibe, en; organ pipe. 

Orienten, the East, the Levant. 
Orientalf®, a. Eastern, Oriental. 
Orientalift, en; Orientalist. 

Orientere fig, v. r. to make out where 


one is. 

Original, a. original; s. original. 

Originalitet. en; originality. 

Oran, en; hurricane. {the navy. 

Oriog, en; sea-service; til Orlogs, in 

Orlogsflaade, en; fleet of men of war. 

Orlogemand, en; man of war. 

Orlogsmagt, en; naval force. 

Orlogsftib, et; man of war. 

Orlogstjenefte, en; naval service. 
tlov, en; furlough, leave of absence. 

Orm, en; worm. 

Ormedannet, a. vermiculated. 

Ormefeber, en; worm fever. 

Orcmefrg, et; worm-seed. 

Ormefgde, en; food for worms. 

Ormegaard, en; serpent pen. 

Ormemaaned, en; July. 

Ormemiddel, et; vermifuge. 

Ormepulver, et; worm-powder. 

Ormefting, et; worm-hole. 

Ormefvsb, et; larve. 

Ormefyge, en; worms. 

Ormftukfen, a. worm-eaten. 

Ormædt, a. ſ. Ormſtukken. 

Ornat, et; vestments, canonicals. 

Orne, en; doar. 

Orthodor, en; orthodox. 

Orthodori, en; orthodoxy. 

Orthogtapbhi, en; orthography. 

Orthographif®, a. orthographic. 


Ove 
1 Os, pron. us. 
| Ofe, v. n. to steam. 


e 
* 
bad 
2 


Ofteform, en; cheese-vat. 

Oftebandler, en; cheese-monger. 

Oftelavning. en; cheese-making. 

Oftemid, en; mite. [ late. 

Oftes, ofte fig, vo. r. to curdle, coagu- 

OftefForpe, en; cheese paring, rind o! 
| cheese. 

| Oftevalle, en; whey. 

; Oftindien, the East Indies, India. 
Oftindiefarer, en; East-Indiaman. 

Oftindif®, a. Indian. 

Oftning, en; curdling, coagulation. 

Oftprøver, ‘en; searcher. 

Otte, n. c. eight. 

Otteaarig, a. eight years old. 

Ottefold, ad. eightfold. 

Ottefpddet, a. eightfooted. 

Ottegange, ad. eight times. 

OttePantet, a. octogonal. 

| Ottende, n. 0. eighth. 

: Ottendedeel, en; eighth part. 
Ottepundig, a. eight pounds weight. 
Otterflange, en; viper, adder. 
Ottetal, et; number eight. 

| Orting, en; half a firkin. 

Oval, a. oval. 

ven, ad. & prap. above, at the top, 
over; — over, overhead. 

Ovenfor, ad. above, higher up. 

Ovenfra, ad. from above. 

Ovenmeldt, ad. above mentioned. 

Ovenpaa, ad. upon, above. 

Oventil, ad. on high, aloft. 

Over, prep. over, above, beyond. 

Overalt, ad. everywhere; upon the 
whole. commit. 

Overantvorde, vo. a. to deliver up, to 

Overantvordelfe, en; committal. 

Overarm, en; upper part of the arm 

Overauditeur, en; superior military 
judge. 

Overbeen, et; ganglion. 

Overbefalingsmand, en; commander- 
in-chief. 

Overbeftyrer, en; head manager. 

Overbetjent, en; head servant. 

Overbeviiening, en; conviction, per- 
suasion; convicting. viet. 

Overbevife, v. a. to convince ; to con- 

Overbinde, vo. a. to tie over. 

Overblevne, det; the residue. 

Overblik, et; general view. 

Overblive, v. n. to remain. 

Overbringe, v. a. to carry over. 
Overbringer, en; bearer. 

Overbud, et; outbidding. 

Overburer, s. pi. overalls. 








Owe 


Overbyde, v. a. to outbid. 
Overbygge, v. a. to build over. 
Overbygning, en; superstructure. 


fer, to tolerate. 


Overbærelfe, en; toleration, indul- | Øverførfel, 


gence. 
Ooverbcerente, a. indulgent. 
Overcommando,en; supreme command. 
Overcomplet, a. supernumerary. 
@verdaadig, a. prodigal, luxurious. 
Overdaadighed, en; prodigality, luxury. 
Overdeel, en; upper part. 
Overdommer, en; chief justice. 


Overdrage, v. a. to make over, to) 


transfer; to commission, to charge 
th. 

Overdragelfe,en; making over; transfer. 

Overdrev, ef; common. 

Overdreven, a. ¥ ad. excessive, im- 

moderate; excessively, immoderately. 


Overdrive, v.a. to exaggerate, to overdo. 


Overdrivelfe, en; exaggeration, excess. | 


DMverdyne, en; feather-bed (as coverlet). 
Overdcek, et; upper-deck. 
Overdøve, v. a. to deafen, to stun. 
Overeens, ad. agreeing; at ftemme -, 
to agree; at fomme -, to agree, to 
accord. [ vention. 
OvereensFomf{t, en; agreement, con- 
DOvereensftemmelfe, en; accordance, 
conformity, harmony. 
DOvereens{temmende, a. conformadle 
to, according to, in conformity with. 
Overende, en; upper end. 
DMverende, ad. on end; topsy-turvy. 
DOverfald, et; assault. 
Ovoerfalde, c. a. to assault, to assail; 
MNatten overfaldt ham, he was benighted. 
Overfare, v. a. to pass over, to tra- 
verse; fig. to slur over, to hurry over. 
Vverfart, en; passage. 
Overflade, en; surface. 
DOverfladifl, a. ¢ ad. superficial, su- 
erficially. 
verfladifebed, en; superficiality. 
At en; abundance, plenty, over- 
ow. 
Overflyde, v. a. to overflow, to run over. 
@overfigdig, a. abundant, superfiuous, 
uaa exuberant. 
verfigdigen, ad. abundantly. 
DOroeefigdighedshorn, et; cornucopia. 
DMvoerfigie, v. a. to outflank. i 
WMverformynder, en; superintendent 
(for the estates of minors). 
Overfoemynderi, et; office for the 
superintending of the estates of minors. 
Overfragt, en; extra freight. 
Mvoerfufe, v. a. to abuse. 





Ove 249 


| Overfylbe, v. a. to overfill, to over- 
| erowd ; to glut, to surfeit one’s self. 

| Ooeriere, rv. 
Overbeere, v. a. to bear with, to suf- | 


a. to carry or to convey 
over; to transport. 
Overforelſe, en; carrying over. 
em} transport, conveyance. 
Qyerqace, v. a. to exceed, to excel, 
to surpass. [transition. 
@vrergqang, em} passage, crossing; fig. 
Wvergive, cv. a. to surrender, to de- 
liver up. 
@vergivel(e, ems surrender, delivery. 
Q/pergiven, a. frolicsome, jolly, jovial, 
Joeund. 
Overgivenhed, ew; frolicsomeness, jol- 
lity, joviality, hilarity. 
| Qverglatte, v. a. to smooth over. 
(rerqnave, v. a. to gnaw asunder. 
Qyergraver, en} sexton. 
W verarce, v.a. to overgrow, to over-run. 
| Øwergybe, 2. a. to pour upon. 
| Qoergqyoel(e, en; pouring upon. 
W®verhbaand, em; upper hand; tage -, 
inge =, to predominate, to domineer, to 
prevail, to gain the ascendancy. 
Wperbaands, ad. exceedingly, vastly. 
Overhaandtagende, a. apreading, pre- 
FU 
®verbaling, en; rolling, overhauling. 
®perberre, em} liege lord. 
| (werberredgmme, et; supremacy. 
| Qverbofmarftal, en; chief marshal of 
the household. [household. 
Overbofmefter, en; steward of the 
Hverhofmelkerinde, en; first Lady of 
Honour [tain. 
Mnerbolbe, o. a. to uphold, to main- 
Qoerbolbelfe, en; maintenance. 
Overhoved, ef; supreme head. 
werhevedet, ad. upon the whole. 
Overbud, en} epidermis. 
Overhugge, v. a. to hew over. 
ey bute, et; Upper House (of par- 
ikMent |; * 
Orethvidte, v. a. to whitewash. 
Overhang, et} importunity. 
QOverhcenge, v. a. to importune. 
Ooerhangende, a. projecting; Ag. im- 
| portinate; Mm e Fare, an impending 
daner, 
Wverhgre, v: a. to examine; (here fell) 
to mishenr, 
| WYverberelfe, ew; examination. 
Wvecherer. en; examiner. 
Wwerile, vr. a. ¢& r. to precipitate, to 
hurry, to be overhasty. 
®verilelfe, em; precipitation, precipi- 
tancy. ad. precipitately. 
| @werilet, 4. inconsiderate, precipitate ; 
Wwerjordiff, a. une y. 


250 Ove 


Overjegermefter, en; master of the 
buck hounds. 
OverPammerberre, en; Lord Cham- 
berlain of the Household. - 
OverFammerjunker, en; first gentle- 
man of the bedchamber. 
OverPafte, ve. a. to throw over. 
Overfjole, en; over-coat, great-coat, 
ØPvertjæbe, en; upper jaw. 

verPjøre, v. a. to run over. 
Overkline, ». a. to paste all over. 
OverPlippe, v. a. to cut asunder. 
OverFladning, en; outer garment. 
Overklæder, s. pl. upper-garments. 
Overfoge, v. nu. to bvil over. 
OverFof, en; head cook. 
OverPommando, en; chief command. 
OverFomme, o. a. to befall, to happen, 
to be seized with (a panic). 
OverFonge, en; chief . 
Overkop en; cup. 
Overfradfe, v. a. to scratch all over. 
Overkrop, en; upper part of the body. 
Overlade, o. a. ¢ r. to leave, to sur- 
render; = fig til, to abandon one’s 
self to. (sion. 
Overladelfer en; delivering over; ces- 
Overlagt, ad. deliberately. 
Overland; at reife =, to travel over- 
land; to fake the overland route. 
Overlaft. en; molestation. 
Overlegen, a. superior. 
Overlegenhed, en; superiority. 
Overleve, v. a. to survive. 
Overlevende, s. pl. de =, the survivors. 
Overlevere, v. a. to deliver, to hand. 
Overlevering, en; delivery, surrender. 
Overlifte, v. a. to over-reach. 
Overliv, et; upper part of the body. 
Overlods, en; head pilot. 
Overlæbe, en; upper-lip. . 
Overlæder, et; upper-leather. 
Overleg, et; premeditation; yben -, 
inconsiderately; med -, deliberately. 
Overlage, en; head physician. 
Overlagge, v. a. to consider, to de- 
liberate. 
Overlærer, en; first teacher. 
Overlæfe, o. a. to read over. 
Overlæsfe, v. a. to overload. 
Øverløb, et; overflowing (of a river); 
desertion (of a soldier); importunity 
(of visitors). 
Overigbe, v. a. to overrun, to over- 
flow; to desert; to importune (with 
visits). 
Overisber, en; deserter. 
Overmaade, ad. exceedingly. 
Overmaal, et; overmeasure. 
Overmagt, en; superior force. 


Ove 


Overmale, v. a. to paint all over. 
Overmand, en; superior. 
Overmande, v. a. to overpower. 
Overmenneffelig, a. superhuman. 


Overmod, ef ; arrogance, presumpticoa | 
Overmodig, a. arrogant, presumptacus. 


Overmooden, a. over-ripe. 
Overmorgen, ad. the dky after to- 
morrow. 

Overmert, a. surfeited, glutted. 
Overmeettelfe, en; surfeit. 
Overnatte, o. n. to pass the night. 
Overnatuclig, a. ¢ ad. supernatural, 
snpernaturally. 

@veropfigt, en; superintendence. 
Overopfynsmand, en; superintendem, 
chief inspector. { extraordinarily. 
Overordentlig, a. ¢ ad. extraordinary. 
Overordnet, a. superior; s. en -, 3 
superior. . 

Overplgie, v. a. to plough over. 
Overrafte, v. a. to take by surprise. 
Ooverraf€elfe, en; surprise. 
Overregne, v. a. to reckon over; & 
compute. (lation. 
Overregning, en; computation, calcr- 
Overret, en; superior court. 
Override, v. a. to ride over. 
Overrive, v. a. to tear asunder. 
Overrumple, v. a. to surprise. 
Overrympling, en; surprise. 
Overraekle, v. a. to deliver, to hand 
over. 

Overfaae, v. a. to sow all over. 
Overfandfelig, a. transcendental. 
Overfee, v. «. to overlook, to wink ef 
connive at; to look down upon; te 
view, to revise. 

Overfeile, v. a. to run down. 
Mverfeiling. en; running down. 
Overfende, v. a. to send, to transmit. 
Overfendelfe, en; transmission. 
Overftgt, en; survey, prospect. 
Over(Elbe, v. a. to ship. 

OverfEjelde, over{Ppende, o. a. to load 
with abuse. 

Over(Finne, ©. a. to shine over. 
Over(Fjorte, en; upper shirt. 
Overſkjære, v. a. to cut asunder. 
Overſkiert, et; upper petticoat. 
Over(Fo, en; galoche, clog. 
OverfPorpe, en; upper crust. 
Over(Fov, en; forest consisting chiefy 
of tall trees. (gress. 
OverfPride, v.a. to overstep, to trans- 
OverfEridelfe, en; transgression. 
OverfErift, en; superscription. 
OverfErige, v. a. to outery, to outroar. 
Overftrive, v. a. to superscribe, 
OverfFud, et; surplus. 





| 





Ove 


Overſkue, v. a. to survey. 

Overi{Fyde, vo. a. to shoot over; fig. to 
exceed. 

Overffyaqge, v. a. to overshadow. 
Overf{Fvyile, vo. a. to overflow, inundate. 
Over(Fylling, en; inundation. 
Overflaae, o. a. to throw upon. 

Overttag, et; estimate; facing (of a 
coat). 

Overfmgre, vo. a. to besmear. 

Overfnee, v. a. to oversnow. 

Overfpinde, v. a. to spin over. 

Overſpringe, v. a. to skip or pass over. 

Overforgite, v. a. to sprinkle over. 

Overfpytte, 9. a. to bespit. 

Overfpænde, v. a. to stretch over. 

verſtaae, v. a. to get over, to go 
through. 

Dverftadig, ad. excessively. 
Overftaldmefter, en; master of the 
horse. [tune. 

. Overftemme, v.a. to outvote, to over- 

Dverftige, v. a. to exceed; to overstep. 

Overftraale, v. a. to outshine. 

Ooeritrege, v. a. to strike out. 

Overftryge, v. a. to cross; to iron 
over; to coat over (with paint). 

Overftrøe, v. 4. to sprinkle over. 

Doeritrgmme, v. a. to inundate, to 
overflow. 

Overſtyr, ad. at gaae -, to fail, to go 
tor to come to nought; ban har fat 
mange Penge ~, he has squandered or 
wasted much money. 

Ooerftyrmand, en; master. 

DverftcenFe, v. a. to bespatter. 

Overfygmme, v. a. to inundate, to 
overflow. fluge. 

Overfvømmelfe, en; inundation, de- 

Overfeette, v. a. to translate. 

Overcfcettelfe, en; translation. 

Overfetter. en; translator. 

Overtag, eft; gripe over the arms. 

Dvertage, v. a. to undertake, 

Overtale, v. a, to persuade, to pre- 
vail upon. 

Overtalelfe, en; persuasion. 

Overtalelfesgaver, s. pl. persuasive 
powers. 

Overtand, en; uppertooth. 

®©vertro, en; superstition. 

Overctroif®, a. superstitious. 

Overtræde, v. a. to transgress. 

Overtracdelfe, en; transgression, 

Overtreder, en; transgressor. 

Overtrieife, c. a. to surpass, to excel. 

vertra@e. ef; cover; case; bed-tick. 

Overtrakle, v. a. to draw over, to 
Cover, to deck; en overtrutfen Himmel, 
a sky that is overcast. 


Ore 251 


Overtybde, v. a. to convince, to persuade. 
Overtydning.en; conviction, persuasion. 
Overtenke, v. a. to ponder upon, to 
meditate. [deration. 
OvertenEning, en; reflection, consi- 

verti, s. pl. overcoats, greatcoats. 
Overveie, v. a. to ponder, to weigh, 
to reflect upon. ({consideration. 
Overveielfe, en; reflection, meditation, 
Oververden, en; ideal world; the 
upper regions. 
@Overvinde, v. a. to overcome, to con- 
quer, to vanquish; to surmount. 
Overvindelig, a. conquerable. 
Overvindelfe, en; vanquishing; det 
fofter -, it costs an effort. 
Overvinder, en; conquerer, vanquisher. 
Overvintre, v. a. to winter. 
Overvintring, en; wintering. 
Oovervore, v. a. a. to outgrow. 
Overvurdere, v. a. to over-rate; ‘to 
over-estimate. [derance. 
Overvægt; en; over-weight; prepon- 
Ooverveelde, v. a. to overwhelm. 
Ooverveldetfe, en; surcharging. 
Oververre. v. a. to attend. 
Overveerelfe, en; attendance; presence. 
Overveettes. a. excessive, exceeding; 
ad. excessively. [heap upon. 
Overøfe, v. a. to pour upon; fig. to 

on, en; oven, furnace, kiln. 
Ovnbagt, a. baked in an oven. 
Ovndør, en; door or lid of a stove. 
Ovnhul. et; aperture uf an oven. 
Ovnild, en; fire of an oven. 
Ovniaag, et; cover of a furnace. 
Ovnial, et; pastil. . 

vnmeſter, en; stoker, 
Ovnmunding, en; mouth of an oven. 
Ovnpibe, en; pipe of an oven. 
Ovnplade, en; iron plate of an oven. 

onrage, en; poker. 

onrér, et; pipe-tube. 

vnſkuffe, en; peel. 

ontud, en; flue of an oven. 

vntarret, a. kilndried. 

vntørring, en; kilndrying. 

vnvarme, en; heat of a stove. 

re. en; ox. 
Oreblod, et; blood of an ox. 
Orebryft, et; breast of beef. 

rebrgl, et; lowing of an ox. 

pedriver, en; drover. 
Orebhanoel, en; dealing in oxen. 
Oreboved, et; head of an ox; (Fouftage) 
hogshead. 
Orebud, en; hide of an ox. 
OreFjod, et; beef. [soup. 
OreFjsdfuppe, en; dbeef-broth; oxtail- 
Orelceder, et; neat's leather. 


252 Ore 


Oremary, en; ox marrow. 
Oremule, en; muzzle of an ox. 
Oreryg, en; chine of beef. 
Orefteg, en; roast beef. 
Oretunge, en; ox-tongue. 


P. 


aa, præp. on, upon, at, in. 

aaagte, v. a. to observe, to heed. 
aaagtning, en; noticing, observation. 
aaanEe, v. a. to complain of. 

aaanke, en; grievance. 

aaanEning, en; complaint. 

aabanke, v. a. to knock at. 

aaberaabe, 0. a. ¢ r. to appeal to. 

aaberaabelfe, en; appeal. 

aabinde, v. a. to bind or tie on. 

aabrændeé, v. a. to brand. 

aabreending, en; branding. 

aabud, et; injunction, command. 

aabyde, v. a. to enjoin, to command. 

aabyrde, ©. a. to encumber with. 

aabyrdelfe, en; encambrance. 

aadigte, v. a. to charge with falsely. 

aadigtelfe, en; imputation. 

eadtage, v. a. to occasion; - fig, to 
bring upon one’s self; to incar. 

aadtive, ©. a. to push or to urge on. 

aadrivning, en; urging, pushing on. 

aadute, v. @. to tax or charge one 
with. 

aadynge, v. a. to heap upon. 

aadesmme, v. d. to decide, to judge. 

aadgmmelfe, en; adjudication, sen- 
tence. 

aafaldende, a. remarkable, striking. 

aafinde, v. a. to invent, to hit upon. 

aafinder, en; inventor. 

aafordre, ©. a. to demand. 

eafordring, en; demand. 

aafugl, en; peacock. 

aafuglefjeder, en; peacock’s feather. 

aafuglebale, en; peacock’s train. 

aafuglebøne, en; pea-hen. 

aafund, ef; device, invention, con- 
trivance. 

aafsige, v. n. to follow, to ensue. 

aafpte, v. a. to bring upon, to occasion. 

aagjelde, ©. n. to concern. 

aagjeldende de; the party concerned. 

aagtibe, v. a. to apprehend, to seize. 

aagribelfe, en; apprehension, seizure. 
aagyde, v. &. to pour upon. 
aabefte, ©. 4. to fix on, to fasten on. 
aabeftning, en; a fixing on. 


Paa 
aabold, et} tenacity. 
aabolden, a. close, near; tenacious. 
aaboldenhed, en; parsimony,nearness: 
tenaciousness. 
aaboldende, «. tenacious, near. 
aabceng, ef; importunity; hanger 2 
aahcenge, v. a. to hang on. 
aaheengen, en; importunity. 
aabør, et; hearing. 
aakalde, v. a. to call upon. 
aakaldelfe, en; calling upon. 
aakafte, o. a. to throw upon. 
aaFaftelfe, en; throwing upon. 
aakjende, 0. a. to adjudge. 
aakjendelſe, en; adjudication. 
aakisre, 0. a. to drive against. 
aakjerfel, en; driving against. 
aaklage, v. a. to accuse, to complain a. 
aablifice, v. a. to paste upon. 
acklade, v. a. to dress, to put a 
clothes. 
acklwbdning, en; dress; dressing. 
aaFlædningsværelfe, et; dressing 
room; (i et Theater) tiring-room. 
aakomme, v. n. to befall, to happen. 
kalandsvind, en; wind blowing laad- 


Ww . 

aalidelig, a. trustworthy. 
aalidelighed, en; trustworthiness. 
aaligge, v. n. to be incumbent upon. 
acligne, v. a. to assess. 

aaligning, en; assessment. 

aalydende, a. specified. 

aalyve, o. a. to charge one with 
falsely. [(of price). 
—8 et; impost, tax; enhancement 

aaloegge, v. a. to lay on, te apply, 
to enjoin. 

aclegning, en; laying on; enjoining. 

aaleesning, en; loading. 

aaleesfe, 0. a. to load. 

aaloeft, a. read. [mind of. 

aaminde, v. a. to remind, to put in 

aamindelfe, en; admonition. 

aamindet, en; admonisher. 

aanagle, o. a. to nail to or on. 

aangde, v. a. to force upon, to obtrude. 

aangden, en; obtrusion. 

aapasfe, v. a. to take care of, to 
observe. 

aapasfelig, a. attentive, careful. 

—8 en; attention, care- 
fulness. 

aapege, v. a. to point out, to mark. 

aapegen, en; pointing out. 

aargrende, en; relation, relative, 
kinsman. {take care of. 
—29 v. a. to look on, te regard, to 

—28 o. a. to run foul of. 
Paafeiling, en; running foul of. 


Paa 


Daafte, en; Easter, Passover. 
‘Paafleaften, en; Easter-eve. 
aafEebrgd, ef; Easter-bread. 
aafFedag, en; forfte-, Easter Sunday; 
anden =, Easter-Monday. 
PaafFefeft, en; Easter festival, Easter 
holidays. 
aafEelam, et; paschal-lamb. 
aafEelillie, en; yellow daffodil. 
aafFemorgen, en; Easter-morning. 
ac(Eeoffer, et; Easter-offering. 
aafEetid, en; lent. 
aafEeuge, en; Easter-week. 
aafPeceg, et; Easter-egg. 
aaftjenFe, v. a. to pour upon. 
aaftignne, o. a. to acknowledge, to 
appreciate. 
aafEjsnnelfe, en; appreciation. 
aafEctft, en; superscription. 
aafErive, v. a. superscribe. 
aafErivning, en; ſ. Daaftrift. 
aafPud, et; pretext, pretence. 
aafFyde, v. a. to pretend. 
aafEynde, ©. a. to hasten, to press. 
aafEynden, en; hastening. 
aafmgre, v. a. to besmear with. 
aafmøren, en; smearing on. 
aafnakee, v. a. to persuade. 
aafprpite, v. a. to squirt on. 
aafpoende, v. a. to buckle on. 
aaftaae, v. a. to insist upon; to assert. 
gaftaaelig, a. positive, dogmative. 
aaftacelighed, en; positiveness, dog- 
matism. . [dogmatic. 
aaftaaende, a. obstinate, positive, 
aaftaaenhed, ſ. Daaftaaelighed, 
aaftand, en; assertion. 
aaftrøe, v. a. to strew on. 
aaltgde, v. n. to run against. 
aaftøden, en; running against. 
aafye, v. a. to sew on. 
aafyening, en; sewing on. 
aaſyn, ef; presence. 
aafætte, v. a. to put upon, to fasten 
on; at - en Sid, to raise a fire wil- 


fully. 
aafeettelfe, en; fixing or placing on. 
aatage, v. a. to assume, to put on. 
aatage fig, v. r. to take upon one’s 
self, to undertake. 
Daatagen, a. assumed. 
Daatale, v. a. to complain of; to as- 
sert (one’s right). 
Oaatale, en; mention, complaining. 
Daateqne, v. a. to sign. 
Daategning, en; signing. . 
DaatryFFe, v. a. to impress, to imprint. 
SaatryEning, en; impression. 
DaatreEning, en; putting on. 
Raatræœnge, v. a. to obtrude upon. 


Pan 253 


aatrangende, a. obtrusive. 
aatraengenbed, en; obtrusion. 
aatvinge, v. a. to force upon. 
agtcente, vo. a. to think of; to con- 
template. ; 

aatvœrs, ad. across, crosswise. 
aavirke, v. a. to operate upon. 
aavirEning, en; operation. 

aavife, v. a. to point out, to denote. 
aaviisning, en; pointing out. 

adde, en; toad. 

addebat, en; toad-stool, mushroom. 
age, en; page. 

agina, en; page. 

aginere, v. a. to page. 
Pagt, en} covenant, contract; Pagtens 
Arf, the ark of the covenant. 

ak, ef; mob, rabble. 

abdug, en; packing cloth. 

abetbaad, en; packet-boat. 

abfoder, et; packing straw. 

abfuld, a. crammed. å 

abgods, et; packed, goods. 

akheſt, en; sumpter horse. 

akhuus, ef; warehouse, storehouse. 
aPhuusforvalter, enj storehouse 
keeper. 

akkammer, et; store room. 

akke, en; parcel. 

akke, v. a. to pack; at - op, to un- 
pack; at — ind, to pack up; at — om, 
to repack. 

akkepoſt, em; heavy mail. 

aFFe fig, v.r. to be gone, to decamp. 

aFEjelder, en; store cellar. 

abFleilighed, em; storehouse room. 

aFlerred, (. Dakduq, 

aFnaal en} packing needle. 

akſadel, en} pack-saddle. 

afpogn, el; waggon. 

aPocjel, ef; sumpter ass. 

alade, et; palace, 

alet, en; pallet. 

alijade, en}; palisade. 

allady—, em; cutlass. 

alme, ett; palm. 

almeblad, et; palm leaf. 

almegreeny em; palm branch. 

almeolie, en; palm-oil. 

almefEFou, en} wood of palm-trees. 

almejendag, en} Palm Sunday. 

almetra, ef; palm-tree. 

almeviin, en; palm-wine. 

ampusfer, =. pl. slippers. 

ande, em} forehead, brow; at rynlke 
anden, to frown, 

ande, en; (Jtiebel) pan, boiler, 

andebaand, et; brow-band. 

anbebeen, et; frontal-bone. 

andebraf—, en} pate. 


254 


Dandebaar, et; forelock. 

Dandehud, en; skin of the forehead. 
DandeFage, en; pan-cake. 

VandefPal, en; ſ. Pandebraf?. 
Dandfer, ef; coat of mail. 
Dandferdragt, en; panoply, armour. 
Dandferhandf€e, en; gauntlet. 
DandferPlædt, a. mail-clad. ° 
DandferfPjorte, en; shirt of mail. 
DandferfærE, en; coat of mail. 
Daneel, ef; wainscot. 

Danif®, a. panic; - Skræl, panic. 
vant, et; pawn, pledge. 

Danteeier, en; mortgager. (gage. 
Danteforffrivning, en; deed of mort- 
Yantegods, et; pawned goods. 
Vanteleg. en; game of forfeits. 
Yanteobligation, en; mortgage bond. 
wantereé en; right of seizure. 
Dantfaaet, a. pawned. 

Dantgive, øv. a. to pawn, to pledge. 
Danthaver, en; mortgagee. 

Panther, en; panther. 

Vantning, en; seizure. 

Vantomime, en; pantomime. 
Dant(Pjsde, et; deed of conveyance. 
Dantfætte, v. a. to pawn, to pledge. 
Dantfættelfe, en; pawning, mortgaging. 
Dantfatter, en; mortgager, 

Pap, en; pasteboard (Papir). 

Wada, en; papa. 

Daparbeide, et; pasteboard- work. 
Dapbind, et; boards, 

Papeggie, en; parrot. 

Dapir, et; paper. 

Dapicfabrit, en; paper-manufactory. 
Davirhandel, ey; stationary trade. 
Davirbandler, en; stationer. 
Jabitrmager, en; paper-maker. 
Dapirmølle, en; paper-mill. 
yapitpenge, s. pl. paper-money. 
Dapicpresfer, en; paper-presser. 
Dapirfar, en; paper-shears. 
DapicebetewP, et; paper-hangings. 
Daviredrage, en; kite. 

Dapitebrplier, s. pl. papers for the hair. 
Dapirslygte, en; paper-lantern. 
Dapiritrimmel, en; shred of paper. 
DapirvcerP, et; paper-manafactory. 
Dapift, en; papist. 

Dapifteri, ef; popery, papistry. 
Dapiftif®, a. popish, papistical. 
DapcefPe, en; rasteboard box. 

Dar, et; pair, couple; et = Hanbdffer, a 
pair of gloves; et = Ugerbens, a brace 
of partridges; et — 2&gtefolf, a married 
eouple. 

Barade en; parade, pageant. 











































aradeheft, en; palfrey. 


Bas 


aradefeng, en; bed of state. 
aradlis, et; paradise. 

aradiisfugl, en; bird of paradise. 
avadiftf®, a. paradisiacal. 

arador, en; paradox. 

araqraphb, en; paragraph. 

avallel, en; parallel. 

ataply, en; umbrella, 

arafol, en; parasol. 

arat, a. ready. 

arcel, en; parcel of ground. 
arcellere, v. a. to parcel out. 
arcelleren, en; parcelling. 

ardet, en; leopard. 

ardon, en; pardon, quarter. 
arenthefe. en; parenthesis, bracket 
avete, ©. a. @ n. to parry, to war 
off; (vædde) to bet. 

arforcejagt, en; hunting. 

arfumere, v. a. to perfume. 
arfumgt, en; perfumer. 

ark, en; park; pond (Dam). 
atlament. et; parliament. 
arlamentsact, en; act of parliament 
Parlamentsmedlems, et; member o 
parliament. 

arlementere, v. x. to parley. 

arodi, en; parody. 

arole, en} pass- word. 
arolbefaling, en; parole. 
atte, % a. ér. to pair, 
parres, to pair. 

arredrift, en; instinct of procreatios 
arretid, Darringstid, en; pairiag- 
time. i 
bark en en; pairing, copulation. 


to match; | 


art, en; share, part, portion. 

artere, vo. a. to quarter. | 
Parterre, et; pit. 
Parti, et; parcel, lot; at tage hané - 
to take his part, to be on his side; ¢ 
- Whift, a game of whist; et -, 4 
match (marriage). 
be rticand, en; party-spirit. 

articrp ef; participle. 

artiqaruger, en; partisan. 
Dertihepvding, en; partisan-chief. 
Pertifel, en; particle. 

artijan, en; partizan, halberd. 

artijE, o. partial. 

artjEhed, en; partiality. 

artiltcid, em; party-dispute. 

artitur, et} partition, 

arvits, ad. by pairs, in couples. 

aryE. en; wig. 

éryEblo£, en; wig-block. 

arplmager, en; wig-maker. 

aa, ef; passport. 

«i, til =, ad. opportanely; right. 
GECONEOIE, et; passport office. 


Bas 


asgang, en; amble. 

asganget, en; ambler. 

asffriver, en; passport-office clerk. 

asqvil, en; lampoon, libel. 

asfatvind, en; tradewind. ' 

asfe, v. a. to fit, to suit, to be adap- 
ted to, to be right, to be convenient; 
to mind (a business); to try on (8 
coat); to watch (an opportunity); at - 
paa, to take care of. 

asfe, v. a. to pass (in play). 

asfeerfeddel, en; pass-bill. 

asfelig, a. fit, proper, adapted to. 
—QR a. proper. 

avfet, en; a pair of compasses. 
paste Gi v. n. to pass. 

asfe fig, v. r. to be proper, to be 
suitable. 

asfion, en; passion. 

asftonsblom(t, en; passion-flower. 

asftonsconcert, en; oratorio. 

asffonsmuffE, en; sacred music. 

asftonsuge, en; passion-week. 

aftel, en; pastel, crayon. 

aftelmaler, en; painter in crayons. 

aftelmaleri, et; crayon painting. 

aftina®, en; parsnip. 

aftor, en; pastor, parson, clergyman. 

aftorat, et; parsonage. 

atent, et; patent, letters-patent. 

atet, en; father (of monks). 

aternofter, ef; Pater-Noster, rosary ; 
at læfe fit -, to count one’s beads. 
Patient, en; patient, sick person; at 
være -, to be ill. 

atriar@alf?, a. patriarchal. 

atriarE, en; patriarch. 

atricter, en; patrician. 

atriot, en; patriot. 

atciotisme, en; patriotism. 

atriotif®, a. patriotic. 

atrol. en; patrol. 

atrollere, v. n. to patrol, 

atrollering, en; patrolling. 

atron, en; patron, protector. 

atron, en: cartridge. 

atronat, ef; patronage. 

atronesfe, en; patroness. 

atronrem, en; bandoleer. 

atrontaffe, en ; cartridge-box. 

atte, v. a. to suck; at give =, to 
suckle. 

atte, en; teat, pap. 

attebarn, et; baby, suckling. 

attedyr, ef; mammal. 

atteflaffe, en; sucking-bottle. 

atteglut, en; suckling, baby. 
Pattegriis, en; sucking pig. 

attevorte, en; nibble. 

auke, en; kettle-drum. 


Cd 


Pern 255 


auPeflager, en; kettle-drummer. " 
aulun, ef; tent, pavilion. 
aufe, en; pause, stop. 
ave, en; pope, pontiff, Holy Father. 
avedømme. ef; papacy, popedom. 
aveberredgmme, et; papal dominion. 
avebof, et; papal court. 
—R en; tiara. 
avelig, a. papal, pontifical. 
Davelov, en; canon law. 
—BR en; papal power. 
aveftol, en; papal chair. 
Pavefcede, et; papal see. 
Paveveetve en; |. Daveberredsmme, 
eber, en; pepper. 
— en; pepper-box. 
eberPage, en; gingerbread. 
PeberForn, et; pepper-corn. 
Debermynte, en; peppermint. 
PebermyntePage, en; peppermint-lo- 
zenge. 
ebermg, en; old maid. 
eberngd, en; gingerbread nut. 
ebergværn, en; pepper quern. 
eberrod, en; horseradish. 
eberfoend, en; bachelor. 
Debertræ, et; pepper tree. 
Debling, en; stripling. 
ebre, v. a. to pepper. 
edal, en; pedal. 
edant, en; pedant. 
edanteri, et; pedantry. 
edantif®, a. pedantic. 
edel, en; beadle. 
een, a. neat, fine, spruce, smart. 
eenhed, en; smartness, neatness. 
eernittengryn, en; cotquean. 
ege, v. a. to point at or to. 
egefinger, en; index. 
Degepind, en; fescue. 
Peile, v. a, (nautical term); to take 
bearings, to set; to bear. 
eileftoB, en; sounding. 
eliBan, en; pelican. 
els, en; furcoat, pelisse. 
elsfoder, et; fur lining. 
elsbandel, en; fur trade. 
elshue, en; fur cap. 
elsPrave, en; fur collar. 
elemaget, en; furrier. 
élstrgte, en; fur jacket. 
eluvante, en; fur glove. 
elsværE, ef; furs. 
en, en; pen; at ftiere en —, to mend 
@ pen. 
Penge, s. pl. money; en =, a piece of 
money, & coin; rede =, ready money; 
han har gjort det alt i Penge, he has 
converted it all in money; jeg er iffe 
ved = idag, I am not in cash to-day. 


256 Pen 


engebeløb, et; amount of money. 
engebidrag, ef; money contribution. 
engebøde, en; fine, mulct. 
engebøsfe, en; money-box. 
engecours, en; exchange. 
engedeling, en; division of money. 
engefordeel, en; pecuniary gain. 
engefordring, en; pecuniary demand. 
engeforraad, et; stock of money. 
engegave, en; pecuniary gift. 
engegnier, en; miser. [ money. 
engegjetrig, a. avaricious, greedy of 
engepande ¢ en; trade in money. 
engebandler, en; money changer. 
engebjelp, en; pecuniary assistance. 
engeBas{e, en; cash box. 

engePat, en; leathern purse round 
the girdle. 

engeFifte, en} money chest. 
engeEneb, et; money trick. 
engePrav, et; pecuniary demand. 
engelaan, ef; money loan. 

engelge, a. pennyless. 

engemand, en; moneyed man. 
engemangel, en; want of money. 
engemidler, s. på. pecuniary means. 
engemulEt, en; fine. 

engemægler, en; money-broker. 
engenød, en; want of money, dis- 
tress for money. 


engeomløb, et; money circulation. 
engepofe, en; money-bag. 
engepung, en; purse. 

engefaget, s. på. money matters. 


engefending, en; remittadce of money, 
engeffab, ef; money press. 
engefort, en; species of coin. 
engeftolt, a. purse-proud. 
engeftraf, en ; mulct, amercement, fine. 
engeftyPEe, ef; piece of money. 
engefum, en; sum of money. 
engetab, et; pecuniary loss. 
engetrang, en; scarcity of money. 
engeudlæg, et; outlay of money. 
engevoerd, et; value in money. 
engeveefen, ef; money matters. 
ennefseder, en; quill. 

ennefuf€er, en; scribbler. 
ennefutteral, ef; pencase. 
enneBniv, en; penknife. 

ennePrig, en; paper war. 

ennepofe, en; barrel of a quill. 
enneflifFer, en; quill-driver. 
ennefpids, en; nib of a pen. 
ennefirgg, et; stroke of a pen. 
enfel, en; brush, painting brush. 
enfelfaft, et; handle of a brush. 
enfelftrgg, et; stroke of a brush. 
enffon, en; pension, 

enftonsanftalt, en; boarding-school. 


Bef 


enftonift, en; pensioner. 
ergament, ef; parchment, vellum. 
ergamentbind, et; parchment cor 
vellam binding. 
Dergamentrulle, en; parchment roll 
ergamotte, en; bergamot. 
ergamotolie, en; bergamot-oil. 
erial, em; at faae fig en —, to gå 
tipsy, to become intoxicated. 
Periode. en; period. 
eriodiſt᷑, a. periodic. Diquors) 
erle, en; pearl; o. æ. to sparkle :d 
etlebaand, et; string of pearls. 
erlebanPe, en; bank of pearl-oystes 
etlebgnne, en; kidney-bean. 
erledannet, a. pearl- shaped. 
evlefangft, en; pearl-fishery. 
etlefarve, en; pearl-colour. 
etlefarvet, a. pearl-coloured. 
erleftfferi, et; pearl-fishery. 
etlegryn, et; pearl-barley. 
erlebalsbaand, et; pearl necklace. 
erlebgne, en; Guinea-hen. 
eclePlar, a. pearly. 
erlemoder, en; mother of pearl. 
etlemusling, en; pearl oyster. 
evlefPrift, en; pearl type. 
erleſmykke, et; ornament of pearls. | 
erleſtikkerarbeide, ef; pearl embri- 
dery. 
erleven, en} bosom friend. 
ermisfton, en; farlough. 
erpendi€el, en; pendalum. 
erpendiPulair, a. perpendicular. 
erfe, en; press. 
erſe, v. a. to press, to sleek; % 
iron (seams); to stamp (grapes). 
Been en; press-beam. 
erfejern, et; pressing-iron; tailors 
oose. 
erſekar, et; pressing vessel; vat. 
erfeffrue, en; vice. [(of grapes). 


erfetræder, en; pressman; treadez 
erfer, en; Persian. 
erfille, Peterfillie, en; parsley. 


erſon, en; person. _— 

erfonel, a. ſ. Derfonlig; — Kapella. 
curate. 

erfonificere, v. a. to personify. 
erfonlig, a. in person, personal. 
erfonlighed, en; personality. 
erfpectiv, et; perspective. 
et(pectivif®, a. perspective. 
erfpectivEasfe, en; show-box. 
ertline, en; hawser. 

eft, en; plague, pestilence. 
eftagtig, a. pestilential. 

eftbyld, en; plague boil. 
efthuus, et; lazaretto. 

eftluft, en; pestilential air. 








Pef 
eft(yge, en; postilential disease. 
efarde, en; petard. 
falsgreve, en; count palatine. 
falsgrevelig, a. palatine. 
falsgrev(Eab, et; palatinate. 
flegma, et; phlegm. 
Pflegmatiſt, «. phlegmatic. 
' Dhantafere, 0. n. to rave, to be deli- 
- vious; to extemporise (in music). 
Deomtate a en; raving, delirium. 
bantaffe, en; fancy, fantasy. 
anta(t, en; visionary. 
antaftif?, &. fantastical. 
harifæer, en; pharisee. 
hariſæiſt, a. pharisaical. 
henomen, ef; phenomenon. 
bilolog, en; philologist. 
— en; philology. 


AF ER Mi Pee 


oe 


pitotogift, a. philological. 
ilofopbh, en; philosopher. 
bilofopbere, v. a. to philosophize. 
bilofopbi, en; philosophy. 
bilofopbiff, a. philosophical. 
bospbhor, en; phosphorus. 
bospbhorfyte, en; phosphoric acid. 
by fft8, en; physics. 
byftEer, en; natural philosopher. 
byflognomi, en; physiognomy. 
byftolog, en; physiologist. 
byftologi, en; physiology. 
byffologif®, a. physiological. 
hy fife, a. physical. 
jalt, en; rag, tatter, clout. 
yaltebod, en; ragshop. 
jaltePjerling, en; rag-woman. 
saltefræmmer, en; rag-man. 
jaltemarked, et; rag-fair. 
jaltet, a. ragged, tattered. 
safte, v. n. to splash, to plash, to 
addle. 
jaffen, en; splashing. i 
fatte, ©. a. to chatter, to prate. 


ibe, en; pipe; fife (in music); whistle. 
ibe, v. a. to whistle ; to pipe. 
ibehætte, en; lid of a tobacco-pipe. 
ibehoved, et; head of a tobacco-pipe. 
ibejern, et; quilling-iron. 
ibePrave, en; raff. 
ibeleer, et; pipe-clay. 
ibelceg, et; quill. 
ibemager, en; tobacco-pipe maker. 
iben, en; whistling, piping. 
iber, en; piper, whistler. 
ibergr, et; tube of a pipe. 
ibeftaver, s. pl. pipe staves. 
ibeftopper, en; tobacco-pipe stopper. 
ibetgi, et; smoking apparatus. 
ible, v. n. to bubble. 
ide, en; whip; cue, pigtail (of hair). 


ide, s. pl. stripes. 
Danfk-Sngelf— Ordbog, 


Pim 257 


Pidfe, v. a. to whip, to lash, to flog, 
to scourge; to patter (of rain). 
idfFebaand, et; cue-riband. 
iofPeEnald, et; cracking of a whip. 
idfPefFaft, et; handle of a whip. 
idjPefmceld, et; cracking of a whip. 
idfFefnert, en; whiplash. 
piryenin , en; whipping. 
tedeftal, en; pedestal. + 
letisme, en; pietism. 
ietift, en; pietist. [cupine). 
ig, en; spike, point; quill (on a por- 
ige, en; girl, maid, lass. 
igealder, en; years of girlhood. 
igebarn, ef; female child. 
igedragt, en; girl's dress. 
DigeFammer, et; maid-servant’s room. 
Digelune, et; girlish whim. 
— en; wages to maid-servants. 
igeran, et; abduction of a girl. 
DigefPole, en; girls’ school. 
Digeftand, en; girlhood. 
Digeftemme, en; girl's voice. 
igevoefen, et; girlishness. 
igget, a. prickly, thorny. 
ghvar, en; turbot. 
itl, en; arrow, shaft, bolt, dart. 
Bait en; Diletræ, et; willow, osier. 
iilfnar, a. swift as an arrow. 
iinagtig, a. tormenting, painful. 
lint'g, a. painfal. 
iinfel, en; pain, torment, torture. 
if, et; tap, rap (on a door). 
iPet, en; picket; piquet (a game at 
cards). 
Pitkeſhue, en; morion. 
Biter en} pole-axe. 








ileart, en; species of willow. 
ilegrim, en; pilgrim. 

Pilegrimsdragt, en; pilgrim’s dress. 
ilegrimsreife, en; pilgrimage. 
ilegrimeftav, en; pilgrim’s staff. 
ilebegn, et; willow-hedge. 
ileFogger, et; quiver. 
ilefPaft, et; shaft of a willow. 
ilefPud, et; arrow-shot. 
ilefpids, en} arrow-head. 
ille, en; pillar, column; ... pill (me- 
dicine). 

Dille, v. a. to prick, to prick off; to 
shell (peas); to fiddle (with a thing); 
naa, vil Du - af, come, take your- 
self off. 

illebygning, en; peristyle. 
illefod, en; base of a pillar. 
illehoved, et; capital of a pillar. 
illeri, et; trumpery, pickings. 
illefPaft, et; shaft of a pillar. 
impe, v. a. & n. to tipple. 
impen, en; tippling. 

47 


258 Pim 


impenille, en; pimpernel. 
impenød, en; pistachio. 
impfteen, en; pumice-stone. 
ind, en; stick; peg, plug; det maae 
ber fætteg en — for, there must be put 
a stop to that; jeg vil iffe ftaae paa 
Pinde for Enhver, I won't be at the 
beck and call of everybody. 
inde, v. a. to pin, to peg. 
indebreende, 2. pl. sticks or small 
chopped wood. 
indfviin, et; porcupine, hedge-hog. 
ine, en; pain, torment, torture. 
ine, v. a. to torment, to torture. 
inebænE, en; rack; han blev lagt paa 
Pinebenten, he was put to the rack. 
inefuld, &. painful, tormenting. 
inen, Pinelfe, en; torturing, tormen- 
ting, racking. 
inet, en; tormentor, torturer. 
ineredfPab, et; instrament of torture. 
intfe, en; Whitsuntide, Pentecost. 
intfeaften, en; Whitsuntide-eve. 
Pintfedag. en; forfte —, Whit-Sunday ; 
anden -, Whit-Monday. 
intfefeft. en; feast of Pentecost. 
intfebelligdage, 2. pi. Whitsuntide 
holida 
intvebgitib, en; ſ. Dintfefeft. 
intfelillie, en; daffodil. 
intfetid, en; Whitsuntide. 
intfeuge, en; Whitsunweek. 
ip, en} pip. 
ippe, v. n. to shoot up. 
irre, v. a. to poke; to irritate, to 
provoke. 
itcelig, a. irritable. 
ivreligbed, en; irritability. 
icremiddel, et; stimulant, 
irren, en; stirring. 
itrende, a. stimulating. 
is, et; piss, urine. 
isfe, v. a. én. to piss, to make water. 
terete: en; clout, pilch. 
isfen, en; pissing. 
isfepotte, en; chamber-pot. 
isfetrcengt, a. pressed to make water. 
iftacie, en; pistachio (fruit). 
iftol, en; pistol. 
iftolbyl (ter, et; pistol-holster, 
iftolfPud, et; pistol-shot. 
iuf€et, a. rumpled. 
lacat, en; bill, placard. 
lade, en; plate; flat- piece. 
ladepand er, et; plate-armour. 
lade, en; place, space, room; at gjøre 
= for, to make room for, to make 
way for. 
lab ” et; splash. 
[lad e, ©. n. to splash, to pour (of rain). 









Pte 
Biss, en en} shower, pouring ni. 
Biss en; colt. 
tage, ©. a. to plague, to afflict, 
mportune, to pester, to tease. 
sage, en; plague; calamity, troubla 
lageaand, en; tormentor. 
lagen, en; tormenting, teaxing, pl 
lager, en; ſ. Dlageaand. 
lan, en; plan, scheme, design. 
lanere, v.-a. to level. 
taneret, ‘a. sized (of paper). 
lanet, ; planet. 
— en ; orbit. 
lanetfyftem, et; planetary system. 
lanFe, en; plank. 
lanfebro. en; bridge of planks. 
[lanfeværE, et; hoard, fence of planks, 
lanige, a. without a plan. 
lanmæsfig, a. according to a pla. | 
lantage, en; plantation. 
lante, en; plant. , 
lante, v. a. to plant. 
lanteagtig, a. vegetable. 
lantebed, ef; nursery bed for plants 
lantedyr, ef; zoophyte. 
art Me et; ‘seed of plants. 
fantebuus, ef; conservatory. 
lantejord, en; vegetable mould 
lanteBjender, en; botanist. 
Planteliv, et; vegetable life. 
lantelare, en; botany. 
lanter, en; planter. 
lanterige, et; vegetable kingdom. 
lanteritg, a. teeming with plants. 
lantefaft, en; juice of plants. 
lantefamler, en; collector of plants. 
lantefamling, en; collection of plants. 
lantefPole, en; nursery. 
lantef®ud, et; shoot of a plant 
lanteftad, en; colony. 
lantefto®, en; planting stick. 
lanteverden, en; vegetable world. 
lantevert, en; growth of plants. 
lantecedende, a. herbivorous. 
lantning, en; planting, plantation. 
lafter, et; plaster; at lægge — paa, ts 
apply a plaster. 
Diattre, v. a. to plaster. 
lat, ad. bluntly ; ... entirely. 
lat, a. plain, blunt, flat, do t 
Añſt en; flatfish. warigh 
latfodet, a. flatfooted. 
latmenage, en; cruct-stand. 
latnaefet. a. flatnosed. 
lattenflager, en; cheat, swindler. 
JAA a. low-German. 
leie, en; nursing, tending, atten- 
dance. [to take care of. 
Beier v.a. to tend, to nurse, to attend, 
leie, ©. a. to be in the habit of, to 





7 BOR we 


Ple 


be wont to, to be accustomed to, 

to use. 
leiebarn, ef} foster child. 
leiedatter, en; foster-daughter. 
leiefader, en; foster-father. 
letebuus, et; hospital. 
letemoder, en; foster-mother. 
leiettiftelfe, en; orphan asylum. 
letefon, en; foster-son. 
lefel, en; flail. [(Gteb) place. 
let, en; spot, stain, speck, blot; 
letfri, a. spotless, stainless. 
fetPugle, en; scouring-ball. 
letleer, et; pipe-clay. 
lette, v. a. $ n. to stain, to speck. 
lettejord, en; fuller’s earth. 
letteſtræder, en; scourer (of clothes). 
lettet, a. stained, spotted. 

Pligt, en; duty, obligation. 

Pligt, en; prow (of a vessel). 
ligtanBer, ef; sheet anchor. 
ligtbegreb, et; notion of duty. 
ligtbud, et; moral precept. 
ligtfeleife, en; sense of duty. 
ligtig, a. in duty bound. 
ligtlære, en; ethics. 
ligtmcesfig, a. conformable to duty. 
ligtfPyldig, a. in duty bound, dutiful. 
ligt(tridig, a. incompatible with duty. 
lire, v. n. to wink. 
liven, en; winking. 
lombere, v. a. to plumb. 
lov, Ploug, en; plough. 
lovaas, en; thill of a plough. 
lovdriver, en; plough-driver. 
fovfolB, s. pl. ploughers. 
lovfure, en; plough-furrow. 
lovgreb, et; plough-handle. 
lovheft, en; plough-horse. 
fovbjul. ef; wheel of a plough. 
fovhgul, en; plough. 
lovjern, ef; coulter. 
fovFarl, en; plouch-man. 
lovmand, en; {, DlovFarl. 
fovred(Pab, et; ploughing implement. 
lovf€2t, en; plough-tax. 

[ovftjær, et; plough-share. 

[ovftav, en; plough-rake. 

lovftjert, en; plough-tail. 

lovftyrer, en; plough-man. 

{udder, en; mud, mire; prattle, pratt- 
ling, idle talk. 

luddermund, en; gabbler, babbler. 

luddervorn, a. babbling, jabbering. 

{uddre, v. n. to jabber, to gabble, to 
tittle-tattle. 

Pludfelig, a. ¢ ad. sudden, suddenly, 
on a sudden, all of a sudden. 
fudsfed, a. chubby. 
ludsPjcebet, a. chubby-faced. 


Pol 259 


Plutte, ©. a. to pluck, to gather, to 
pick; to glean. 
DiulFemad, en} minced meat. 
Plukkefiſt, en; stewed fish. 
Plukning, en; plucking, gathering. 
Diump, a. clumsy, rude, coarse; vulgar. 

{ump, et; plash, splash. 

lumpe, ©. a. to plump into. 
Plumphed, en; clumsiness; vulgarity. 

{umre, ©. a. to muddle. 

luffe, v. a. to rumple. 

(yds, et; plush. 

lyndre, v. a. to plunder, to pillage, 
to rob, to sack, to ride. 

lyndrer, en; planderer, robber. 

lyndcing, en; plundering, robbing, 
pillaging, plunder, pillage. 
Digie, v. a. to plough, to till. 

løiehøvl, en; plough. 

[gteland, et; arable land. 

igielig, a arable. 

(gietid, en; ploughing season. 

{gining, en; ploughing. 

løb, en; peg. 

ocal, en; goblet. 

ode, en; shoot, graft. 

ode, © a, to ingraft, to inoculate, 

odeEniv, en; grafting knife. 

odeqvift, en; graft, scion. 

odetid, en; grafting season. 

odning, en; grafting. 

oenitentfe, en; penance, penitence. 

oeft, en; poetry, poesy. 

oet, en; poet. [cally. 

oetif®, a. poetic, poetical; ad. poeti- 

og, en; urchin. 

oFfPenbolt, ef; pockwood. 

oPfer, en; for —, the deuce. 

of, en; pole. 

olaB, en; Pole. i 

olarcirFel, PolarPreds, en; polar 
circle, arctic circle. 

olaritet, en} polarity. 

olarftjerne, en; polar star. 

olen, et; Poland. 

olere, v. a. to polish, to burnish, to 
brighten, to furbish. 

olerebgrfte, en; polishing-brash. 

olerefiil, en; polishing-file. 

oleren, Polering, en; polishing, fur- 
bishing, burnishing. 
fe ahd et; polishing- powder. 

olerer, en: polisher, furbisher. 
Polbgide, Polibgide; en; altitude of 
the pole. 

olif®, a. sly, cunning. 

olifEbed, en; slyness, cunning, craf- 
tiness. 

oliti, et; police. 

olitianordning, en; police regulation. 


17* 


260 Pol 


Dolitibetient, en; police officer, po- 
liceman. 

politigsee o. n. to talk politics. 
olitiforbgr, et; examination at the 


olice court. 

Polite, en; policy, politics. 
olitiFammert, et; police office, police 
station. 
olitiber, en; politician. 
olitinsefter, en; police master. 
oljtivet, en; police court. 
olttif®, a. political. 
olititegn, et; policeman’s badge. 
olitiveefen, et; police establishment. 
olitur, en; polish. 
olff, a. Polish. 
olyp, en; polypus. 
omade, en; pomatum. 
omerants, en; bitter orange.’ 
ommeraner, en; Pomeranian. 
ommern, ef; Pomerania. 
ommer ft, a. Pomeranian. 
omp, en; pomp, magnificence. 
ompe, en); pump. 
ompe, v. a. to pump. 
ompebore, en; pump-bore. 
ompedrag, et; pump-stroke. 
ompebjerte, et; valve of a pump. 
omperedfPaber, s. pl. pump gear. 
omperér, et; pipe of a pump. 
—— en; hose of & pump. 
ompeftang, en; pump-handle. 
ompevand, et; pump-water. 
ompeværE, et; pump-work. 
onton, en; pontoon. 
oppel, en; Doppeltræ, et; poplar. 
orcellain, ef; china, porcelain. 
oreellainfabrif, et; china manufac- 


tory. 

orcellainhandler, en} dealer in china. 
otcellainjord, en; porcelain earth. 
orpbyr, en; porphyry. 

orrelgg, et; porret, leek. 

ort, en; gate; den høie Port, the 
Sublime Porte. 

ortal, en; portal, porch. 

ortfigi, en; leaf of a gate. 

ortgang, en; gateway. 

orthammer, en; knocker. 

ortion, en; portion; plate (of meat). 
ortFammet, et; room over the gate. 
ortPloPEe, en; gate bell. 

ottlaage, en; wicket. 

orfluge, en; port-lid. 

ottner, en; porter, gate-keeper. 
ortnggle, en; gate-key. 

orto, en; postage. 

ortofri, a. free of postage, franked. 
ortrait, ef; portrait. 

ostraitmaler, en; portrait-painter. 


Pot 


ortftang, en; bar of a gate. 
ortftolpe, en; post of a gate. 
orttold, en; excise. 

ortugal, et; Portugal. 


eS en; Portuguese. 


ortugiſiſt, a. Portuguese. 
ottula®, en; purslain. 

ortvagt, en; guard of a gate. 
ortviin, en; portwine, port. 
ottvogter, en; gate-keeper, porter. 
ofe. en; bag. 

ofeFiger, en; searcher. - 

offtiv, et; chamber-organ. 

ofttiv, a. positive; ad. positively. 
ovfementmager, en; fringe-maker. 
oft, en; pump; post (of a door); 
item (in an account). 

Poſt, en; post, place, office, statioz: 
De mace vere paa Deres —, you mast 
be on your guard. 

Poftanordning, en; post-office rezt- 
lation. Epost 
oftbefordring, en; conveyance by 
oftbud, et; postman, letter-carrier. 
ofteontoir, et; post-office. 
oftdag, en; post-day. 
oftdirection, en; post-office board. 
oftet, en; pie, pastry, pasty. 

Benne en; pastry- cook. 
oftere, o. a. to place; to enter (3 
sum into an account book). 

Doftferer, en; mail-coach guard. 

— mig en; post-house, post-office. 
oftgang, en; arrival and departure 
of mails. 

pone en; post-horse. 

Dojtholt, et; stage. 

Pojtborn, ef post-horn. 

Pojthuus, ef} post-office. 
ont en; — of sermons. 
oftillon, en; postilion, post-boy. 
ojtFareeft, en; mail coach. ad 


oftFarl, en; f. Poftiflon. 
oftEaart, et; travelling map. 





oftEudjE, en; mailcoach driver. 
oftimefter, en; postmaster. 
oftpapir, et; post-paper, letter-paper. 
ojtjEib, et; mail packet, packet-boat. 
olt/Friver, en; post-office clerk. 
oftifation, en; stage. 
oftfæE, em; mail-bag. 
oftvogn, en; post-chaise. 
ojtvarjen, ef; postal establishment. 
of, en} quart. 

Potageſter, en; soup-ladle. 
otalBe, en; potash. 
otentat, en; potentate. 

potter små pot. 
ottePiger, en; cotquean. 

Dottemaal, et; quartmeasure. 


Pot ro 961 


ottetitager, en; potter, DresfefPrue, en; screw or vice of the 
ottemagerarbeide, et; potter's work. | press. 

ottemagerleer, et; potter's earth. tesfefylte, en; brawn. [press. 
otteffaar, et; potsherds. tesfetvang, en; restrictions on the 
otteſſikker, en; lick-dish. ttis, en; pinch of snuff. 

otteviis, a. by the quart. riis, en; price, rate, value. 

raas, en; small candle. riis, en; praise, honour, glory. 
ractifere, v. a. to practise. Priis, en; prize; at vinde Prifen, to 
ractikus, en; practitioner. gain the prize; at fatte= paa, to value, 


tactif®, a. practical; ad. practically.| to prize. 

tagt, en; pomp, splendour, magnifi- Drifscoucant, en; price-current. 
cence, gorgeousness, pageantry, bril- | Driisgods, s. pl. prize goods. 
liancy. — en; prize question. 
—ã en; ornamental flower. tiispenge, 8. pl. prize money. 

ragtbygning, en; magnificent struc- | DritefPrift, et; prize essay. 
ture. tif, en; dot, point. 

ragteremplar, et; splendid specimen. | Driffe, v. a. to dot, to point. 


tagtfuld, a. splendid, gorgeous. - riBEen, a. touchy; s. dotting. 
tagtlyften, a. fond of pomp. Pi DrifEenhed, en; touchiness. 
ragtſtykke, ef; splendid piece. Brier. en; primate. 
ragtfyg, a. ſ. Pragtlyften. time, v. n. to talk nonsense, to rave. 
ragtfyge, en} passion for show. rineip, ef; principle. i 
tagtudgave, en; splendid edition. tincipal, en; principal, employer. 
taie, øv. a. to hail, to speak to (a ship). | Drinds, en; prince. 
taien, en; hailing. Drindfelig, a. princely. 
rakke, v. a. to prog. Priore e, en; princess. 
rakker. en; prog. tior, en; prior. 
raPPerfolf, s. pl. beggars. Priorinde, en; prioress. 
cabPeri, et; progging; beggary. tioritet, en; mortgage. 
rafPerftolt, a. proud and beggarly. ~ rife, v. a. to praise, to commend, to 
ral, en; boast, brag, oatentation. laud, to extol, to exalt; ban prifer {ig 
tale, v. a. to boast or brag of. Tottelig, he deems himself fortunate. 
talen, en; boasting, bragging. Prife, en; prize. 
talende, a. boastful ; gaudy (of colours). | Prifelig, a. praiseworthy, commendable. 
raler, en; braggart, braggadocio, boa- | Drisme, en; prism. 
ster. {ostentation. | Privat, a. private. 
taleri, et; boasting, brag, vaunting, | Drivet, et; privy. 
ralfri, a. nnostentatious. rivilegere, v. a.to privilege, to license. 
ralbans, en; braggart, blaggadocio. tivilegeret, a. privileged, licensed. 
ram, en; lighter, barge. Privilegium, et; privilege, license. 
ramfolf, s. pl. lightermen. Probeerdigel, en; coppel. 
ramleie, en; lighterage. robeerjetn, et; probe. 
rammand, en; lighterman. robeermefter, en; assayer. 
range, v. a. § n. to show off, to | Drobeernaal, en; tonch-needle. 
display; to higgle. cobeeroun, en; assaying furnace. 
rangen, en} showing off; higgling. cobeerfteen, en; touch-stone. 
tanger, en; higgler; (Heftepranger) | Drobere, v. a. to try. 
horse-dealer, jockey. roberen, en; trying. 
Prate, v. a. to prate. roblem, et; problem. 
raxis, en; practise. roblematif®, a. problematic. 
reen, en; bodkin. rocent, en; per cent. 
velle, v. n. to glance off. roces, en; lawsuit, action, cause; at 
tent, en; print; paa -, in print. fere =, to sue one at law, to go to 
rente, v. a. to print. law with one; at gjere fort =, to cut 
tefenning, en; tarpawling. the matter short. 
resfe, v. a. to press. ProcesomEoftninger, s. pl. expenses 
resfe, en; press; under =, in printing, | at lawsuit. 
in the press. —E en} procession. 
rocurator, en; solicitor, attorney. 


Breslin, en; liberty of the press. 
tesfesern, et; pinching-iron. ProcuratorEneb, et; lawquibble. 


262 Pro Pres 


roduet, et; product, produce. tyglen, en; cudgelling, thrashing. 
tofesfton, en; profession, trade. rædifant, en; preacher. 

rofesffonift, en; artizan. reediPat, et; attribute. 

rofesfor, en; professor. rædife, ve. a. to preach. 

tofesforat, et; professorship. rædifen, en; sermon; preaching. 
rofil, en; profile. ræditeftol, en; pulpit. 

vofit, en; profit, gain. ræg, et; stamp, impression, character. 
rofitere, v. a. to profit, to gain. tage, v. a. to stamp, to coin; te 
tofos, en; provost. impress or to imprint on (the memory: 
togtam, et; program. Prasning. en; stamping. 

rojeet, et; project, design. teegtig, a. splendid, magnificent, gor- 


tojectmager, en; projector, schemer. | geous, stately. 


tolog, en; prologue. ræP, et; nonsense, gammon. 
tonomen, ef; pronoun. rælat, en; prelate. 

top, en} cork. teliminair, a. preliminary. 
topfuld, a. brim-fall. ræmie, en; premium, bounty. 
tophet, en; prophet. reepofttion, en; preposition. 
topbetinde, en; prophetess. ræfes, en; president. 

rophetiſt, a. prophetic. teefident, en; president, chairman. 
toppe, v. a. to cork; to cram, to| Droefidere, o. n. to preside, to be in 
stuff; - fig, to glut one’s self. the chair. { parsoz. 
roprietair, en; landed proprietor. ræft, en; clergyman, minister, priest, 
roptraePPer, en; cork-screw. teeftebolig, en; parsonage, manse. 
rofa, en; prose. ræftedregt, en; clerical robes. 
roſaiſt, a. prosaic. ræftedømme, et; priesthood. 
tofpect, et; prospect,’ view. veefteembede, et; ministry, clerical 
roteft, en; protest. office. 

roteftant, en; protestant. teftegaard, en; parsonage. 
roteftantifP, a. protestant. ræftegjeld, en; benefice. 

roteftere, v. a. to protest against; at | Dræftehader, en} priest hater. 

- en Berel, to protest a bill. ræſtekald, et; living. 

rotocol, en; protocol, minute-book. ræſtekjole, en; cassock, clergyman's 
rotocollere, v. a. to register, to minute. | gown. 

toviant, en; provisions, stores. reeftePone, en; clergyman’s wife. 
toviantere, ©. a. to victual. roe(teFrave, en; clergyman’s ruff. 
toviantgaard, en; victualling place. | Dreeftelig, a. sacerdotal, priestly. 
rovianteforvalter, en; victualler. ceeftemand, en; churchman. 
toviantfPib, et; storeship. ræftemøde, et; synod. 

toviantvogn, en; provision waggon. reefteoffer, "et; offering to the parson. 
tovinds, en; province. reefteordination, en; ordaining of 
tovindeby, en; provincial town. ministers. 


vovifton, en; commission (in mer- | ProeftefFab, et; priesthood. 
cantile accounts). Ithecary's shop). | Draefteftand, en; priesthood. 
tovifor, en; dispenser (in an apo- | Droeftetiende, en; parson’s tithes. 


rovſt, en; dean. ræftevielfe, en; f. Draefteordination. 
rovftemøde, ef; synod. cceftevcelde, en; hierarchy. 

rovfti, et; deanery. reeftevcerdighed, en; sacerdotal dig- 
tunk, en; pomp, parade, show. nity. 

runke, v. », to make a show. ræftinde, en; priestess. 

rufte, v. n. to snort. (cheapen. | Prætendent, en; pretender. 

tutte, o. n. to haggle, to higgle, to røve, en; proof, trial, essay, test: 
rutten, a. stingy. attern, specimen, sample; rehearsal 

tutten, en; haggling. (of & concert, play etc.); at ftace fu 
tyde, v. a. to adorn, to embellish, | —, to stand the test? jeg vil tage Dig 
to decorate. paa -, I will take you on trial. 

rydelfe, en; ornament, decoration. Drøve, v. a. to prove, to essay, to 

tygl, en; cudgel, bludgeon; at fane -,| try, to test; to try on (a pair of 
to be cudgelled, to be thrashed. shoes); to rehearse (a concert, 3 
Prygle, v. a. to beat, to drub, to| play etc.) [bation 


thrash, to bang, to cndgel. réveaar, et; noviciate, year of pro- 





Pro 


rgveark, ef; proof-sheet. 
révedigel, en; coppel. 
rpveFlud, en; sampler. 
røveFonft, en; art of assaying. 
tgvu@ort, et; pattern card. 
tevemaal, et; standard measure. 
tgvenaal, en; touch needle. 
téveoun, en; assaying furnace. 
tgvepreedifen, en; probation sermon. 
‘DepvefFrift, en; specimen of hand- 
' writing. - 
cavefeud, et; trial shot. 
rgvefEydning, en; proving of firearms. 
rgvefteen, en; touchstone. 
røveftyEte, et; specimen, sample. 
røvefølv, et; standard silver. 
røvettd, en; period of trial. 
røvetime, en; hour of trial. 
røvevægt, en; standard weight. 
falme, en; psalm. 
falmebog, en; psalm-book. 
falmedigter, en; psalmist. 
falmetone, en; psalmtune. 
ublicere, v. a. to publish. 
ublicum, et; the public. 
udder, et; hair-powder. 
udderquaft, en; powder-puff. 
udderfukter, et; brown sugar. 
uddercefPe, en; powder-box. 
uddre, v. a. to powder. 
ude, én; pillow, cushion. 
udebetrab, et; pillow case. 
udel, en; poodle. 
udelbund, en; poodle-dog. 
udevaat, et; pillow staffing. 
ude, et; trick; {pille et -, to play a 
trick. ; 
Pudfe, v. a. to trick; pubdfe en Hund 
paa, to set a dog at; to snuff (a 
candle); to brash (boots). 
Pudfeerlig, a. droll, funny, ludicrous, 
comical, ° [dicrousness. 
urfeerlighed. en} drollery, fun, lu- 
udfemager, en; droll, buffoon. 
udfig, a. ſ. Pudfeerlig. 
udfle, v. a. to stir, to agitate. 
uf, et; bang, thump; Jan lever paa -, 
he lives on tick. (thump, to bang. 
uffe, vo. a. & n. to pop, to crack, to 
uffert, en; pocket-pistol. 
uge, ©. a. to scrape money together. 
uger, en; niggard, pinchfist, miser. 
uffe, v. na. to vaunt or boast of 
something, to brave it; ban puffer paa 
fin Dygtighed, he plumes himself on 
his cleverness. 
ufFel, en; hunch, hump. 
ukkeloxe, en; bison. 
ubPelrygget, a. hunchbacked. 
uPlet, a. hunched, 





“SS Rr Ve = Va Vi 


CSSos [0000003 


CGSsSoeu 


Pyn 263 
uld, en) crown (of a hat). 

ulie, en; pool. 

ulpitur, et; pews in a gallery. 

uls, en; pulse. 

ulsaare, en; artery. 

ulfeFlud, en; compress. 

ulsflag, et; pulsation. 

ult, en; desk. 

ulterBammer, et; lumber-room. 
ulver, ef; powder. 

ulverifere, v. a. to pulverize. 

und, ef; pound (weight); pound ster- 


ling (money); talent, natural gift. 


undeviis, ad. by the pound. 
undslod, et; pound weight. 
undsvægt, en; pound weight. 

ung, en; purse, bag. 

ungdyr, et; opossum. [money. 
unge ud, v. a. to disburse, to spend 
unkt, et; point. 

unttlig, a. punctual. 

unktligbed, en; punctuality. 
unktere, v. a. to point. 

unktering, en; punctuation. 

unEtum, et; full point, full stop. 
unſch, en; punch. 
unfd@ebolle, en; punch-bowl. 
uppe, en; chrysalis. 

urgere, v. a. Fn. ſ. Renfe. 
urk, en; urchin, little fellow. 
urigg, et; chive. 

urpur, ef; purple. 
urpurfarvet, a. purple. 
urpurbledt, a. clothed in purple. 
urpurrgd, a. purple-red. 
urpurfnePPe, en; purple-fish. 

utre, vo. a. to rouse. 

usle, v. a. ¢ n. to arrange trifling 


v 


LJ 


matters. 


b 


pant, to breathe (from heat or fa- 
tigue); af - op, to swell up; at — ud, 
to blow out. 


usling, en; mannikin, puny fellow. 
uft, et; blow, puff, blast. 
ufte, v. a. ¢ mn. to blow, to puff; to 


uften, en; blowing; breathing, panting. 
ufter, en; pair of bellows. 

ufterum, ef; breathing time. 
uftergr, et; shooting trunk. 

utte, v. a, to put, to slip into. 

utter, en; hen. 

uur, a. pure, plain. 

ynt, en; ornament, dress, finery. 
ynt, en; point (of land). 

ynte, v. a. to dress, to deck, to de- 


corate; — fig, to adorn one’s self, to 
attire ono’s self. 


yntebord, et; toilet- or dressing-table. 
ynteEammer, et; toilet-room. 
gnteEone, en; tirewoman, 


264 Pon 


ynten, en; dressing, decorating ete. 

yntenetftang, en; martingale. 

yramidalf®, a. pyramidal. 

yramide, en; pyramid. 

yt! interj. pshaw! tut! 

yt, en; puddle, pool, plash. 

yttinger, s. pl. (nautical term) fattocks. 

ædagog, en; pedagogue. 
edagosife, a. pedagogical. 
ægel, en; half a pint. 
ægelviis, ad. by the half pint. 
wl, en; pole, stake. [{stake. 
æle, v. a. to pale in, to impale, to 
ælebefæftning, en; palisade. 
wlebub, en; rammer. 
ælegjerde, et; fence of stakes. 
celeveerE, ef; palisade, pilework. 
ære, en; pear. 
æremoft, en; perry. 
æretræ. et; pear-tree. 
øbel, en; mob, rabble; (vulg.) mobility. 
Øbelagtig, a. vulgar, low. 
øbelagtighed, en; vulgarity. 
øbelopløb, et; rabble riot. 
øbeloptog. et; ſ. Døbelopløb. 
øbelfnaE, en; vulgar talk. 
øbelfprog, et; vulgar language. 
ØL en; mire, slough, puddle. 
slevand, et; ditch-water. 
olfe, en; sausage. 
élfegilde, et; sausage feast. 
ølfeborn, et; funnel used in stuffing 

sausages. . 
ølfemad, en; stuffing for sausages. 
elfepind, en; sausage-stick. 
plfefPind, et; sausage skin. 
plfefnak, en; balderdash, gammon; 
hvad er bet for =, what downright non- 
sense this is. 

Ponſe, v. n. to ponder, to meditate; - 
paa, to meditate or to ruminate upon. 
pufen, en; meditation, pondering. 

68, en; bucket; en = Banb, a bucket 
of water. 


Q. 


Quabbe, eh; quab, eel-pout. 
Qvabbet. qvabſet. a. squabby, plump. 
Qyyad, et; song, lay, air. 

Qovade, en; gum. [ stone. 
Qvaderfteen, en; free-stone, square- 
Qvadrant, en; quadrant, 

Qvadrat, en; square. 

Qvadratalen, en; square ell. 


Ori 


Qyadratfod, en; square foot. 
Qvadratindbold, et; square contexts. 
Qvadratmaal, ef; square measure. 
Qvadratmiil, en; square mile. 
Qvadratrod, en; square root. 6 
Qvadrattal, et; square number. 
Qvadrattomme, en; square inch 
Qvadratur, en; quadratare. 
Qvadrere, c. a. to square. 
Qovaodrille, en; quadrille. 

Qyakle, v. a. to bungie. 

QvaFleri. ef; bungling. 

Qovakfalver, en; quack, mountebazk. 
Qovakfalveri, ef; quackery, mounte- 
bankery. 

Qval, en; torment, torture, agony, par; 
Qvalfuld, a. agonizing, tormenting. 
Qvalm, en; qualm; suffocating ait; 
Gier itfe faa meget -, don't make sac 
a fuzz. 

Qvaim, a. close, sultry (air). 
Qvalme, v. n. to feel sick; det qralnc 
for mig, I feel sqeamish. 

Qvalt, a. stifled, suffocated. 
Qvantitet. en; quantity. 
Qvarantaine, en; quarantine. 
Qvart, en; quarter, fourth part; quart 
(in fencing). 

Qvartal, et; quarter (of a year). 
Qvartalsdag, en; quarter-day. 
Qvartalsign, en; quarterly paymeat. 
Qvartalspenge, s. pl. money paid 
quarterly. _ 

Qvartaleviis, ad. quarterly. 
Qyvartbind, et; quarto volume. 
Qvartformat, ef; quarto. 

Qvarteet, ef; quarter, fourth part; 
quarter, district (of a city). 
Qoarteermefter, en; quartermaster. 
QKyarteerfeddel, en; billet for quarte- 





ring. 

QovarteerPifte, et; change of the moon. 
Qvarteerviis, ad. quarterly. 
Qvartet, en; quartetto. 

Qovarts, et; quartz. 

Qvartesaare, en; vein of quarts. 
Qvartfide, en; page in quarto. 
Qyuartitsd, et; quart. 

Qvas, et; brushwood, faggots. 
Ovafe, vo. a. to squeeze, to crash. 
Avaft, en; tassel, tuft. 

Ovidder, en; chirping, warbling. 
Aviddre, v. n. to chirp, to warble. 
Avide, en; pain, sorrow. 

Qvie, en; heifer. 

Quiekalv, en; young heifer. 

Qvik, ad. lively, quickly. 

Qvik(siv, et; quicksilver, mercury. 
Qyuind, en; quean. 

Qyindagtig, a. effeminate, womanis). 


* 

Oot 

| Quindagtighed, en; effeminacy. 

. Qvinde, en; woman 

| Quindeadel, en; female dignity. ' 

: Qvindeanfigt, ef; feminine face. 

, Qyindearbeide, et; woman's work. 

. Qyindebryft, et; female breast. 

; Qvindedragt, en; female dress. 

| Qvindegserning, en; woman's work. 
Qvindegraad, en; woman's tears. 
Avinveguntt, en; woman's favour. 
Qvindebader, en; woman-hater. 
QyindePjer, a. fond of women. 


QvindePcerlighed, en; woman's love.: 


QvindeFjøn, et; female sex. 
QvindeFlæder, 2. på. female attire. 
Qvindelig, a. womanly. 
Qvindelighed, en; womanliness. 
Qvindelinie, en; female lineage. 
Qvindelift, en; female cunning. 
Qvindsemenne(fFe, ef; quean. 
Qvinderan, et; rape of women. 
Qrvindsergft, en; female voice. 
Qvindefide, en; female line. 
QvindefFabning, en; fomale shape. 
Qvindefnak, en; female gossip. 
Qvindefæder, s. pl. feminine manners. 
Qvindeværd, ef; female worth. 
Qyvyindfolf, 2. pl. women. 

Qvint, en; treble string on the violin. 
Qvintesfents, en; quintessence. 
Qvintin, et; drachm. 

Qvift, en; twig, sprig. 

Qovift, en; QviftFammer, et; garret. 
Qvit, ad. quit, clear; blive quit, to get 
rid of. 

Qvittere, 0. a. to quit, acquit, dis- 
charge. 

Ovittering, en; receipt, discharge. 
Qvcedes ©. aa. to sing, to chant. 
Qvæde, en; quince. 

Qvæg, et} cattle. 

Avægavi, en; breading of cattle. 
Qveegbrems, en; gad-fiy. 

QQuæqꝗᷓ drift, en; drove of cattle. 
Qycegdriver, en; drover. 

Dvæge, v. a. to refresh, recreate. 
Dvægelfe, en; refreshing. 
Nyagfodring, en; feeding of cattle. 
Nycegfold, en; pen for cattle. 
Dvæggræsning, en; pasture. 
Dvæghandel, en; trade in cattle. 
Anvægbandler, en; cattle-dealer. 
Nyaghjord, en; herd of cattle. 
Nvaegbytde, en; herdsman. 
Rvægmarted, et; cattle-market. 
hvægrøgter, en; herdsman. 
Yoagftald, en; cattle stable. 
Xvægfyge, en; murrain. 

2vægføln, et; quicksilver, mercury. 
2vægtyv, en; cattle stealer. 


Raa 265 
Quek, et; croaking (of a frog); quack- 
ing (of a duck); cackling (of a goose). 
Qvæfer, en; quaker; -inde, quakeress. 
Quelle, v.a. to croak, quack, cackle. 
Qvæld, Qveld, en; evening, eve. 
Qvælde, v. n. to well forth; ... to get 
towards night, 
Qvaele, v. a. to strangle, stifie, suffo- 
cate; to smother; to plague; to tor- 
ment. ' 
QværE, en; throat. 
Qyveerke, v. a. to strangle, to choke; 
to throttle. 
Qoveern, en; quern, hand-mill. 
QAvæfte, v. a. to wound. 
Qvæftning, en; wounding. 
Quveefthuus, et; invalid-hospital. 


R. 


Raa, en; roe, doe; (i et Sth) yard, 
sail-yard. 

Raa, a: raw, crude; rough, unwrought ; 
rude; - Gille, raw silk; — Probutter, 
raw produce; = Marmor, rough marble; 
tact Beir, raw weather; en Bog i = 
Materie, a book in sheets, [ shout. 

Raab, et; call, calling, cry, clamour, 

Raabe, v. a. $ n. to call, to cry; - paa 
En, to call for a person; - om Hiaelp, 
to cry or call for assistance or help; 
- Mavnene op, to call over the names; 
- Bagt i Gevær, to call out the guard. 

Raaben, en; calling, crying. 

Røaber, en; crier, caller; (Rev) speaking 
trumpet. 

Raabul, en; roe-buck. 

Raad, et; counsel, advice; delibe- 
ration, consultation; device, plan, de- 
sign; council; senate, magistrate, me- 
nace, expedient; — og Daab, advige 
and assistance; give et -, to give ad- 
vice, to counsel; fpsrge om -, to 
consult one, to ask advice of one; 
foge — hos En, to apply to one for 
advice; Borgermefter og -, mayor and 
aldermen, at $ave = til, to afford. 

Raad, Raadsherre, en; counsellor; 
senator. 

Raadden, a. rotten, corrupt; putrid, 
putrified. {ness, corruption. 

Raaddenhed, en; rottenness, putrid- 

Raade, v. n. to advise, to counsel; to 
rule, to sway; — for, to dispose of, to 
do with a thing at pleasure, to be . 
master of, to manage, to conduct, to 


266 Raa 


govern arbitrarily; - fra, to dissuade, 
to advise to the contrary; - til, to 
persuade, to advise one to do any 
thing; holde til =, to be frugal, spa- 
ring, to be thrifty; - Bod paa, to 
remedy. 

Raadelig, a. advisable. 

Raaderum, et; play-room, elbow-room, 
liberty of action, free scope. 

Raadfsre fig, v. r.to consult, to take 
advice of. 

Raadferelfe, en; consultation. 

Raadforer, en; counsellor, adviser. 

Raadgivende, a. counselling, advising, 
deliberative; = Gtenbder, consultative 
or deliberative estates. 

Raadgiver, en; counsellor, adviser. 

RaadgiverfFe, en; female adviser. 

Raadbuus, ef; town-hall, guild-hall, 
council-hall. | 

Raadig, a. one’s own master, master 
of, independent, major. 

Raadighed, en; full age, majority; 
command; fave = over, to have at 
one’s disposal or command; have fri 
-, to act at pleasure, to be inde- 
endent. [lute; ſ. Raadvild. 
aadlgs, 4. wanting advice, irreso- 

Raadmand, en; alderman, member of 
the senate, senator, counsellor. 

Raadmand(Pab,et ; alderman’s office,ete. 

Raadne, v. n. to rot, to grow rotten, 
to putrefy. { rottenness. 

Raadnen, Raadnelfer en; putrefaction, 

Raadsbefaling, en; order of a council. 

Raadsbeflutning, en; decision of a 
council, = 

Raadeforfamling, en; assembly of the 
senate, meeting of the council. 

Raadsforvandt, en; member of the se- 
nate. 

Raadsherreinde, en; senator's lady. 

Raadeberre, en; counsellor, senator. 

Raadflaace, v. a. to deliberate, to con- 
sult about, to take counse) together. 

Raadflag, et; deliberation, consulta- 
tion, consulting. 

Raadfiutning, en; resolution, decision. 

Raadfnild, a, wise in counsel, shrewd 
in counsel. 

Raadfpsrge, v. a. to consult one, to 
take one’s advice. [senate-house. 

Raadftue, en; room of the senate, 

Readftuebud, et; messenger of the 
senate, beadle of a town council. 

Raadftuedag, en; meeting day of the 
town council; day of sitting. 

Raadftuedom, en; decision of a town 
council, | [hall-cellar. 

Raadftuekjelder,en; town-cellar, town- 












Sab 


Raadftueret, en; court of the tows 


council. 


Raadftuefager, pl. affairs of the town 
hall. 


Raadftuefal, en; council hall. 
Raadftuefamling, en; meeting of the 


town council. 


RaadftuefEciver, en; town-clerk, city- 


recorder. 


RacdftuefFriveri, et; roll's office. 
Raadftuetiener, en; beadle, messenger 


or sergeant of a court. 


Raadftuevagt, en; guard of a towa- 
h 


Raadftueviis, a. wise in counsel. 

Raadvild, a. wanting advice, irrese- 
lute, uncertain. 

Raadvildbed, en; irresolution. 

Raadyt. et; roe, deer, doe. 

Raadyrkolle, en; haunch of venison. 

RaadyrfPind, et; doe-skin. 

Raage, en; rook. 

Raabed, en; rudeness, rawness, ert- 
dity, crudeness, roughness. 

Raaholdt, en; waist-rail. 

Raakaly, en; Raakid, et; roe-calf, 

oung of a roe, fawn. 
aaFølle, en; haunch of venison 

Raalam, ef; fawn. 

Raamel’, en; biestings. 

RaamelEskage, en; pancake of biestings. 

Raanol e, en; yard-arm. 

Raafert, et; yard-sail. 

Raavildt, et; roe-venison, roes. 
Rabarber, en; rhubarb. 

Rabat, en; discount, drawback, de- 
duction, abatement; (paa en Uniform 
facing (of a uniform); (i en Have 
border of a flower-garden. 

Rabattere, v. a. to abate, to discount 
Rabbiner, en; rabbi, rabbin. 

Rabbinf®, a. rabbinic, rabbinical. 

Rabulit, en; .pettifogger. 

Rabulifteci, et; pettifogging. 

Race, en; race, breed.: 

Rad, en; row (of trees, houses ete.); 
rank, file (of soldiers); line, range; 
order, series; en - Perler, a string of 
pearls; Raden er tif mig, it is my 
turn; tre Dage i —, three days run- 
ning; i -, in a row, in rows, by rows. 

Radbrække, vo. a. to crush by a wheel, 
to break on the wheel; — det Engeifte, 
to murder the Queen's English. 


Radbretning, en; breaking on the 


wheel. 

RadeerPniv, en; erasing-knife. 
Radeernaal, en; etching-pin. 
Radeerpulver, et; pounce. 
Radeervand, et; tempered aquafortis. 





Rab 


Radere, v. a. to scratch ont, to erase, 
to etch. 7 
Radering, en; etching; erasing, erasure. 
Radis, en; radish. 
Radviis, ad. by rows, in rows, in files. 
Raffinade, en; refined sugar. 
Raffinaderi, et; refinery. 
Raffinadeur, en; refiner (of sugar). 
Raffinere, v. a. to. refine, to clear. 
Rafle, v. a. to raffle; to play cross 
and pile. 

Raft, en; rafter. 

Rage, v..a. (barbere) to shave; = 
fammen, to rake up, to rake together; 
(røre ont i) to stir; = i Ilden, to poke 
the fire; - fig, to shave; (angaae) to 
concern, to regard; v. a. = frem, to 
jut out, to stick out; to project, to 
beetle; = i Rlammeri med En, to get 
into a squabble with one; - uffar, to 
run foul; hvad rager det Dem? what's 
that to you? 

Rage, en; poker. 

Ragekniv, en; razor. 

Ragen, en; poking, stirring (the fire) ; 
(Barberen) shaving. 

Rageri, et; trumpery, trash. 

Raigaas, en; barnacle-bird. 

Raigræs, et; rye-grass. 
Raifonnement, ef; argumentation, rea- 
soning. [to dispute. 
Raifonnere, v. n. to reason; to argue, 
Rak, s. pl. very low people. 

Raket. en; squib, rocket, skyrocket. 
Raketmager, en; rocket-maker. 
Raketftol, en; rocket-stick. 

Rakke, en; parrel. 

Rabbe, wv. a. to befoul, to begrime,:to 
overwhelm with abuse. 

Rakkeline, en; breastrope. 

Rakker, en; hangman, flayer, execu- 
tioner’s assistant. 

RakFeragtig, a. hangmanlike, infamous. 
Raklberarbeide, et; hangman’s work. 

Rakkerknegt, en; hangman's assistant, 
flaver's servant. 

RaklEerEule, en; flayer’s-spit, carrion- 
pit, place where dead carcasses are 
buried. 

Xakkermer, en; carrion-jade, vile-jade. 

Xakkerpak et; rabble. 

RakEerfluffe, en; hangman’s cart. 

Raklertgi, et; rabble, tag-rag and 
bobtail. 

Ralle, v. n. to rattle in the throat. 

RXallen, en; rattling; rattle. 

Ram, a. acrid, rank, sharp, strong of 
scent; for ramme Alvor, in good ear- 
nest. 

Ram, et; hit, stroke; opportunity. 


Ran 267 


Ramaſeret, a. wellset, robust, power- 
fully built. 

Rambul, en; rammer, rammingblock. 

Ramle, r. a. to buck. 

Ramler, en; buck-hare, male-hare. 

Ramme, v.a. to hit, to touch, to reach 
at, to strike, to ram. 

Ramme, en; frame; fpende Klæde paa 
en -, to tenter cloth. 

Rammebul., en; rammer. 

Ramponere, v. a. to spoil, 
mage, to injure. 

Ramfe el. Remfe, en; string of words, 
rigmarole; en lang-, a long ribblerow; 
lære paa =, to learn or get by rote. 

Ramfe, v. a. to say by rote. 

Ran. et; rapine, robbery, spoil. 

Rand, en; brim, border, edge, margin; 
ring, limb; welt, rand (of shoes); paa 
Afgrundens -, on the brink or verge 
of the precipice. 

Rande, v.a.to edge, to border, to stripe. 

Randet, a. edged, striped. 

RandduPat, en; ring-ducat. 

Ranodglofe, en; marginal note or gloss. 

Ranodlift, en; edge, border. 

Randfaale, en; rand sole, welted sole. 

Randfel, en; knapsack. 

RandfEo, en; shoe with a welted sole. 

Randſkrift, en; marginal writing or 
legend. 

Randftrimmel, en; edging, border. 
Randfyning, en; welting. {plunder. 
Rane, v. a. to rob, to take away, to 

Raner, en; robber. (nity. 
Rang, en; rank; quality; order, dig- 
Rangbrev, et; patent conferring rank. 
Rangere, v. a. to rank, to put in 
order. 

Rangforordning, en; ordinance re- 
specting precedence. , 

Rangle, en; rattle. [a rattte. 
Ranglebjelde, en; bell-rattle, jingle of 
Rangleflange, en; rattle snake. 
RangfPat, en; tax paid for a title or 
a rank. 

Rangftib, et; ship of the line. 
Rangitrid, en; quarrel or contention 
about rank. [bitious. 
Ranogfyg, a. desirous, of a rank, am- 
Rangfyge, en; passion for rank. ° 
Rank, a. right, upright, erect, straight. 
Ranke, en; vinebranch; v. a. to tie 
up vines, hops. 

Rankbed, en; erectness, straightness. 
Ranfage, v. a. to examine, to scan, 
to search into. 

Ranfager, en; searcher, scrutineer. 
Ranfagning, en; searching, exami- 
nation, inguiry. . 


to da- 


268 Rat, 


Ransmand, en; robber. 

Ranunkel, en; ranuncle. 

Rangon, en; ration, ranson. 

Rap, a. quick, swift, nimble, brisk. 

Rap, et; rap, tap, stroke. 

Rapert, en; gun-carriage. 

Rapier, en; rapier, foil; fægte med -, 
to fence with foils. 

Rappe, v.pr. to make haste; to speed. 

Rappee, en; rapee. 

Rapfe, v. a. to snatch, to pilfer. 

Rapfen, en; pilfering. 

Rapsgods, et; pilfered goods. 

Rapſced, en; rape-seed. 

Raptus, en; whim, freak, frolic. 

Rar, a. rare; excellent, nice, fine, ex- | 
quisite; singular. 

Rarbhed, en; rareness, rarity. 

Raritet, en; rarity, curiosity. 

Rafe, v. n. to rage, to rave; to be 
delirious ; to riot. 

Rafen, en; raging. 

Rafende, a. raging, furious, frantic, 
out of one’s senses, delirious. 

Raferi, et; madness, fury, rage, frenzy, 
franticness. 

Raff, a. speedy, swift; brisk ; hearty, 
hale, well, nimble; = til §obdé, good 
walker. 

Raf’, et; serge. 

Rafe fig, v. pr. to rise (of dough). 
RafPbed, en; rashness, quickness, 
briskness, swiftness, smartness. 

RafEmager, en; serge-weaver. 
RafEmagergarn, et; worsted; Raſt⸗ 
mager Stremper, worsted atockings. 

Rafening, en; rising. 

Rasle, v. n. to rustle, rattle, clatter. 
Raslen, en; rattling. 

Rasp, en; rasp. 

Raspe, v. a. to rasp. 

Raspefpaan, en; rasping-chip. 
Rafphuus, et; rasp-house, house of 
correction. , 

Raft, en; rest; respite. 

Raftdag, en; day of rest, resting-day. 
Raltigs, a. restless, active. 
Raftigehed, en; restlessness, activity. 
Rat, et; the wheel (of the helm). 
Ratafia, en; ratafia. - 

Ratline, en; tiller or wheel-line; 
wheel-rope. 
Rav, en; amber. 
Ravarbeide, et; amber-work. 
Ravdreier, en; turner in amber. 
Rave, v. n. to reel, to totter, to stagger. 
Ravelin, en; ravelin. 
Ravfernis, en; oil varnish. 
Ravgal, a. stark-mad, staring-mad. 
Ravn, en; raven. 


ed 


Ravndug, en} raven's duck. 
avneunge, en; young raven. 

Ravnfort, a. raven. 

Ravolié, en; oil of amber. 

Ravperle, en; amber-bead. 

Ravſmykke, et; amber-ornament. 

Real, a. real ” [to realire. 

Realifere, v. a. to perform, to execuk, 

Realitet, en; reality. 

Realpapir, et; royal paper. 

Reb, et; rope, cord; (Geubdtr.) reef.’ 

Rebbolt, en; reef-band. 

Rebe, v. a. to measure, to survey (br 
@ rope); to reef. 

Rebel, en; rebel, mutineer. 

Rebellere, v. n. to rebel, to mutiny. 

Rebellion, en; rebellion, insurrection, 

nn, 
eberbane, en; rope-walk, ro 

Rebbul, et; eyelet-hole. Poy 

Rebloyert, en; reef-cringle. 

Rebning, en; surveying. 

Rebflaget, en; ropemaker. 

Rebitige, en; rope-ladder. 

Recenient, en; critic, reviewer. 

Recenfere, v. a. to review, to criticise, 
to censure, 

Recenfton, en; criticism, review. 

Recept, en; physician’s prescriptia 

Recitativ, et; recitative. 

Reclamere, v. a. to call back. 

Reeognofeere, v. a. to take a view of, 
to reconnoitre. 

Recognofeering, en; reconnoitring. 

Rector, en; rector (of a university); 
headmaster (of a grammar schoo)). 

Rectorat, Rectorembede, et; rector 
ship of a university. 

Red, en; road for ships, roadstead. 

Redde, v. a. to save, to preserve, to 
rescue; — fig, to deliver, to escape. 

Redder, en; saver, rescuer. 

Redodile, en; radish. 

Rede, en; nest; (Regnf¥ab) account: 
giere — for, to account for, to rende: 
account of; finde - i, to clear ap, te 
make out a matter. 

Rede, c. a. to account for, to give or 
to render an account; — en Geng, w 
make the bed; — Haaret, to comb the 
hair; — ilde til, to use or treat one 
badly, to waste, to spoil, to maltreat, te 
ill-treat one; = fig ud af, to get ox 
of, to get rid of, to extricate one's 
self; - for fig, to acquit one’s self: 
fom man reder, faa ligger man, as you 
brew, you must drink. 

Rede, a. ready, prepared, at hand; 
plain, clear, straight; en - 78 
clear or a plain case; - Penge, ready 


° 





I 
, 


Red 


money, cash; = Sølv, hard cash; fave 
paa = Haand, to have ready at hand. 

Redebon, a. prompt, ready to serve, 
willing. 

Redebonhed, en; readiness, prompti- 
tude, willingness. 

Redelig, a. honest, fair, candid, good, 
upright, sincere; en - Mand, an honest 
man, plain dealer. 

Redeligen, ad. honestly, fairly. 


Redelighed, en; honesty, fairness, 
candidness, rectitude, uprightness, 
plain dealing. [a ship. 


Reder, en; owner of a ship, partner of 
Rederi, et; company of ship-owners. 
Redning, en; saving, rescue; delive- 
rance, delivery, salvation, riddance. 
Redningsanftalt, en; saving-estab- 
lishment; establishment for the re- 
storation of suspended animation. 
Redningsbaad, en; life-boat. 
Redningsgods, et; goods rescued from 


Redningebjelp, en; succour in danger. 

Redningsl¢s, a. irretrievable, irrecove- 
rable, past help. 

Redningsmand, en; rescuer, preserver. 

Redningsmiddel, ef; means of safety, 
remedy, shift. 


- Redningsftige, en; safety-ladder. 


RedfEab, et; instrument, tool, imple- 
ment, utensil. 

Redoute, en; redoubt. 

Redueere, v. a. to reduce, to diminish. 

Reduction, en; reduction; Reductions 
tabel, table of reductions. 

Reel, a. real, solid, true. 

Reen, a. clean, pure, neat, clear; - 
Stemme, clear voice; = Sandhed, plain 
truth; = Uſandhed, sheer falsehood; - 
Gamvittighed, clear conscience; — 
Glrivemaade, pure style; — Fordeel, 
clear profits. 

Reen -en; reindeer; ſ. Rensdyr. 

Reenfete, v. a. to sweep away, to 
cleanse, to make clean. 

Reengjort, a. cleaned, cleansed. 

Reengfsre, v. a. to clean, to make 
clean, to cleanse, to scour. 

Reengisretfe, en; cleaning, cleansing, 

urging. e | 
eengjsren, Reengjøring, en} cleaning. 

Reenbhed, en; cleanness, purity, pure- 
ness; innocence. 

Reenkoge, v. a. to whiten (silver). 

Reenlig, a. clean, neat, cleanly; ad. 
cleanlily , neatly. 

Reenlighed, en; cleanliness, neatness. 

Reenlkrift, en; fair copy. 

ReenfErive, 0. a. to copy fair. 


Reg 269 


ReenfFriver, en; copying clerk, copist. 

Reenffrivning, en; copying fair. 

ReenfFylle, v. a. to rinse. 

ReenfFyllen, en; rinsing. 

Reenfmagende, a. pure flavoured. 

Rent, ad. cleanly, purely; = wb, 
plainly, frankly, openly; (ganffe) quite, 
completely. 

Referendar, en; referendary. 

Referent, en; reporter. 

Referere, v. a. to report, to refer. 

Reflectere, v. n. to reflect, to meditate 
or to ponder upon, to consider, to take 
notice of. 

Reformation, en; reformation ; reform. 

Reformationsfe(t, en; celebration of 
the reformation, anniversary of the 
reformation. ——«—s [the reformation. 

Reformationshiftorie, en; history of 

Reformator, en; reformer. 

Reformere, v. a. to reform. 

Reformeert, en; reformist, Calvinist. 
egal, a. royal. 

Regel en; rule, precept; principle. 

Regellgs, a. irregular; not amenable 
to rule, disorderly. [liness. 

Regellgshed, en; irregularity, disorder- 

Regelmcesfig, a. regular, regulated. 

Regelmesfighed, en; regularity. 

Regelret, a. regular, correct. 

Regent, en; regent, ruler, governor. 

Regentinde, en; female ruler. 

RegentfFab, et; regency. 

Regere, v. a. to rule, to reign, to go- 
vern; to manage, to steer, to guide. 
Regerende, a. reigning; den - Dronning, 
the reigning queen, the queen regnant. 
Regering, en; government, reign, rule; 
regency; tiltræde en -, to accede to 
the throne; fratræde en —, to abdicate - 
the crown. {ment. 
Regeringsform, en; form of govern- 
RegeringsEunft, en; art or manner of 

governing; mode of government. 
Regeringsraad, en; state counsellor; 
Regeringsraabet, state council. 
Regeringsfag, en; matter of state; 
sFovernment concern or affair. 

egeringsfæde, et; seat of government. 
Reaeringstid, en; reign; under denne 
RKongeds -, during the reign of this king. 
Regerlig, a. tractable, manageable, easy. 
Regiment, et; regiment, rule, govern- 
ment, dominion. 

Regimentsadjutant, en; adjutant of 
the regiment. [regiment. 
Regimentsauditerr, en; judge of the 
Regimentsdef, en; chief of ‘the re- 
giment. . 
Regimentsdirurg, en; army-surgeon 


270 Reg 


RegimentsFasfe, en; military chest; 
cash of the regiment. 

Regimentsquarteermefter, en; pay- 
master or quartermaster of a regi- 


ment. 
Regimentstambour, en; drum-major. 
Region, en; region, district. 
Regisfeur, en; manager. 
Regifter, et ; register, table,index,record. 
Regiftrator, en; register, recorder. 
Regiftratur, en; registry, re ister-of- 
fice. to enrol. 
Regiftrere, c. a. to register, to record, | 
Regiftrering, en; registration, regi- 
stering. 
Regn, en; rain; en — af Pile, a shower 
of arrows; en ſtyllende -, a pouring 
rain; det feer ud til —, it looks like 
Regnagtig, a. rainy, sh 
egnagtig, a. rainy, showery. 
Reanbueren; rain- bow. 
Reqnbyge, en; shower (of rain). 
RegnbæE, en; torrent of rainwater. 
Regndraabe, en; rain-drop. 
Regne, v. n. to rain; det regner Sto- 
magerbrenge ned, it rains cats and dogs. 
Regne, v. a. ¢ n. to reckon, to calcu- 
late, to count, to compute; to cipher; 
to settle accounts with a person; — 
feil, to misreckon, to miscount, to 
miscalculate, to reckon wrong; - fra. 
to deduct, to subtract; - med, to in- 
clude in a sum; to comprise in the 
account; = op, to enumerate; — over, 
to compute; — paa Noget, to reckon 
upon a thing, to make account of; — 
fammen, to sum up, to cast up; — ud, 
to calculate; vi — iffe faa neie, we are 
not so particular. 
Regnebog, en; account-book, ciphe- 
ring-book, book of arithmetic. 
Regnebreet, et; ciphering-board ; abacus. 
Regnefeil, en; misreckoning, error in 
ciphering. 
Regnekunſt, en; arithmetic. 
Regnelcerer, en; teacher of arithmetic. 
Regnemaade, en; mode of computation, 
manner of calculation. culator. 
Regnemefter, en; arithmetician; cal- 
Regnepenge, en; counter. 
Regner, en; reckoner, computer, cal- 
culator. {school of arithmetic. 
RegnefFole, en;  cipbering school, 
Regnetavile, en; slate, counting-board. 
Regnflod, en; torrent of rainwater; 
violent shower of rain. 
Regnfugl, en; species of snipe. 
Regnbat, en; waterproof hat. 
Regnhette, en; hood. 
Regning, en; bill; account, reckoning, 


Ret 

calculation, computation; ffrive -, t 
draw up, to cast up an account; fart 
bolde =, to keep an account; føre Rox 
paa -, to put to account, to place tk 
one’a account; opgiere —, to settle 
account; indgive en —, to send in & 
account; ftaae i - meb Gn. to have a 
open account with one; flutte en -, & 
balance an account; ffrive paa Rei: 
ningen, to put down in the bill; st 
paa -, to take on credit, trust er 
tick; bet foarer iffe -, it does not psy. 
it does not turn to account; paa ſu 

en -, on one’s own account; gjstt - 
uden Bert, to reckon without the host, 
to reckon your chickens before they 
are hatched. 


Regningsbog, en} account-book. 
Regningefei{, en; error in cipherizg, 


miscalculation. 


Regningegjeld, en; book-debt. 
Reqnlappe, en} waterproof coat; cloak 


for rainy weather. 

RegnEFjole, en; waterproof great cost 

Regnmaaler, en; hydrometer. 

Regnmaaned, en; rainy month. 

Regnorm, en; earth worm. 

Regnf€ab, et; account ; føre —, to keep 
an account; aflægge —, to render a 
account, to account for; falde &n til -. 
forbre - af Gn, to call one to account. 

RegnfRabsbog, en; account-book. 

Regnf€absfeil, en; error or mistake in 
an account. 

RegnfFabsfgrelfe, en; 
keeping of accounts. 

Regn(Pabsf¢rer, en; book-keeper, kee- 
er of accounts. faccounts. 
egnfPabsfag, en; affair concerning 

Regnf¥absveefen, et; matters relative 
to accounts; reckoning business, ac- 
countantship. 

RegnfEjerm, en; umbrella. 

RegnfFuur, et; shed for rain. 

Regnf€y, en; rainy cloud. 

Regnf€yl, ef; heavy shower, violent 
shower of rain. 

Regntid, en; rainy season. 

Regnvand, et; rain- water. 

Regnvarsiende, a. prognosticating rain 

Regnveit, et; rainy weather. 
Regnvind, en; rainy wind. 

Regres, en; recourse, regress; tage fr 
- til, to recur to, to have recourse to. 
Reguladetri, en; the rule of three, 
the rule of proportions, the golden rule. 
Regulere, v. a. to regulate, to put in 
order. 

Reie, en; shrimp. 

Reiebug, et; net for catching shrimps. 


book-keepizg, 








| 
| 
I 
I 


Rei 

Relerufe, en} bow-net for catching 
shrimps. J 

Reinfan, en; tansy. 

Reife, o. a. to raise, to set up, to lift 
up, to put up, to rear; to erect; — fig, 
to rise, to arise; Heften reifer fig, the 
horse rears; Haaret reifte fig paa bam, 
his hair stood on end. 

Reife, v. n. to travel, to journey; to 
set out for; — til Gees, til Lands, to 

or travel by sea, by land; - paa 
andet, to go into the country; — Én 
imede, to set out to meet one; fan 
reifte igaar, he left yesterday. 

Reife, en; travel; — til Lands, journey ; 
~ til Gees, voyage; gjøre en -, to go 
on travels; to make, to undertake a 
journey; begive fig paa —, to set out 
on @ journey; vere paa en, to be 
on a journey, to be travelling; ban 
Tigger paa Reifen, he is about to depart 
for ...; he is on the eve of departing 
for ...; hvorhen gielber Reifen, whither 
are you going. 

Reifeaar, et: year of one’s travels. 

ReifeapotheP, et; medicine chest for 
travelling. i i 

Reifebarometer, et; portable barometer. 

ReifebefFrivelfe, en; description of 
travels and voyages; narrative of a 


voyage. 
ReifebetEriver, en; writer of travels. 
Beever en; itinerary, guide book. 
Reifebylt, en; traveller's bundle, cloak- 


bag. 

Reifedragt, en; travelling dress. 

Reifeeventyr, et; adventure on a jour- 
ney, travelling adventure. 

Reifeflafe, en; travelling flask. 

Reifeforteliing, en; narrative of a 
journey or voyage. 

Reifefælle , en; travelling companion, 
fellow-traveller. 

Reifeferdig, a. prepared for travelling, 
ready to set out. 

Reifefslae, et; travelling suite. 

Reifebat, en; travelling hat. 

Reifebue, en; travelling cap. 

Reifebcette, en; travelling hood. 

ReifeFanrmeøat, en; fellow-traveller. 

ReifeFappe, en; riding-cloak, travel- 
ling cloak. 

ReifeFjole, en; travelling coat. 

ReifeFlader, pl. travelling clothes. 

Reifelort, et; itinerary map. 

ReifeEuffert, en; trunk for travelling. 

Reifeleynet, et; fraveller's life. 

Reifelyft, en; love of travelling; de- 
ye in travelling. 

Reifelyften, a. fond of travelling. 


Rem 271 


Reifelæge, en; travelling physician. 
Reifende, em; traveller, voyager. 
Heifeomoftninger, pl. travelling ex- 
penses. 
Reifepas, et; traveller's pass-port. 
Neifepenge, pl. money for travelling. 
Neiferoute, en} route, road. 
Meifefel(Pab, et; travelling company. 
Neifefenq, en; travelling bed. 
ReifefEriin, et; travelling box. 
Neifefyqe, em; passion for travelling. 
ReifefarE, en; travelling bag; cloak- 
bar, portantenu. 
Neifetei, et; luggage, baggage. 
Neifeudqift, en; travelling expenses. 
Reifevogn, en; travelling carriage. 
Keianing, en; raising, lifting up, ele- 
vation; (paa et Sktib) rigging and 
masts. 
Religion, en} religion; befjende fig til 
im —, to profess a religion. 
Reliqionsbeqreb, et; religious concep- 
tion; notion of religion. 
ReligionsbeFjendelfe, en; 
of faith, creed. 
Religionsabog. en} religious book. 
Neliqionsforagter, em; contemner, scor- 
ner of religion. [ religion. 
Religionsforandring, en; change of 
Neligionsfribed, en ; religious liberty, 
liberty of conscience. 
Neligionabad, et; religious hatred. 
ReligioneEriq, em} war concerning re- 
ligion, religious war. 
Keligionslaersom,en§ religious doctrine. 
RKeligioneslare. en} system of religion. 
Neligionalcrer, en} teacher of religion. 
Keligionsmening, en; religious opinion. 
Religionsparti, et; religious party, 
religious sect. 
Religionsfaq. en} matter of religion. 
Religieneſtik, en; religious rite. 
Heligionefpotter, en; scoffer at reli- 
gion, derider of religion. 
Neliqione(trid, en} religious difference. 
Neligionsfowrmer, en; fanatic. 
Neligionsfoarmert, et; fanaticism. 
Religionetvang en; religious restraint; 
constraint in religious matters. 
Religionstpivl, en; doubt in matters 
of religion. 
Neliqionsgvelfe, en; religious exercise. 
Neligies, a. religious. 
Neligigfitet. en: religiousness, 
Neling, em; gunwale, gunnel. 
Reliquie, en; relic. 
| Reliquie/Eciin, ef; reliquary. 
| Rem, em; strap, stripe; leather- 
string, thong, latchet; det er Jet at 
fliere en breb = af anden Mandé Hub, 


confession 


— — — — | — — — 


272 Rem . 
it is easy to be free with another's 
purse. 


Remife, en; coach-house. 

Remisfe, en; remittance (of money), 
return. 

Remittent, en; remitter. 

Remittere, v. a. to remit. 

Remfe, {. Ramfe. 

Rende, en; channel, conduct; gutter; 
waterpipe. 

Rende, v. n. to run; to rush along; - 
paa En, to run against one; - Gn 
omfuld, to knock one down (by run- 
ning against him); — Én op, to over- 
take one (by running); - fig ibiel, - 
Livet af fig, to run the breath out of 
one’s body; — fin Bei, to decamp, to 
run off; to run away; v. «. to warp. 

Rendebane, en; race-course, race- 


un 

Rendedor, et; bore (for wooden pipes), 

Rendeborer, en; borer (of wooden pipes), 
Rendegacn, et; warp. 

Rendelaegger, en; layer of water-pipes. 

Rendemefter, en; turn-cock. 

Rendeftcen, en; gutter-stone, water- 
course in the streets, kennel. 

Rendefteensbreet, et; board laid over 
a gutter. 

Rending, en; warping. 

Renegat, en; renegade. 

Renefte, en; rennet. 

Rensdyr, et; reindeer. 

Rensdyrsmos, et; reindeer-moss. 
Renfe, v. a. to clean, to cleanse, to 
purge, to purify, to scour; = Rorn, to 
fan, to winnow corn. [fication. 
Renfelfe, en; cleaning, purging, puri- 
Renfelfeseed, en; purgation by oath. 
Renfelfesfe(t, en; purification of the 
virgin Mary, of the Holy Virgin; feast 
of the purification. 

Renfelfesmiddel, et; detergent, purga- 
tive, cathartic. 

RenfemafFine, en; winnowing machine. 
Renfende, a. purgative, purging. 
RenfevarE, et; cleansing machinery 
(in a mill). 
Rente, en; interest; yearly revenue; 
Rented Rente, compound interest; ude 


Taane Penge paa -, to lend money | 


on interest. 

Rentebecerende, a. bearing interest. 
Rentefod, en; rate of interest. 
Rentefrt, a. exempt or free from in- 
terest, 

RenteEammer, et; exchequer. 
Rentemefter, en; receiver of the re- 
venue, treasurer. 

Rentepenge, pi. interest money. 


. d 


Ret 


RentefFriver, en} clerk of the exchequ. 
Rentetagee, en; receiver of interest 

Renteveefen, ef; matters concersity 
interest and usury. { shelves. 

Reol, en; book-case, shelves, sei ¢ 

Reparation, en; reparation. 

Reparere, c. a. to repair, to refit, to mend 

Repertorium, ef; repertory. 

Repetent, en; repeater. 

Repetere, v. a. to repeat. 
Repeteerubr, ef; repeater or repea- 
ting watch. 

Repetition, en; repetition. 
Represfalier, pi. reprisals. 

Republik. en; republic, commonwea'th 
Republilaner, en; republican. 
RepubliPanf®, a. republican. 
Reqvifiter, s. pl. requisites. 

Refeript, et; rescript. 

Refeda, en; mignonette. 

Refervation, en; reservation. 
Referve, en; reserve; i —, in store. 
Refident. en; resident. 

Reftdents, en; residence. 
Refidenteftad, en; city where a sove- 
reign resides. 

Refidere, 0. n. to reside. 

Refolvere, v. a. to resolve. 
Refolveret, a. resolute, resolved, de- 
termined. 

Refonants, en ; resound. 
Refonantsbund, en; sounding-board. 
Refpect. en; respect, esteem, regard. 
Refpectabel, a. respectable, venerable. 
Retpecterer v. a. to respect, to regard. 
Reft, en; rest, remainder, residue. 
remnant; give Gn fin —, to ruin one 
entirely, to do for one; for Reften, as 
for the rest. 

Reftants, en; arrears. 

Reftere, v. n. to remain, to rest. 

Ret, a. right; rightful, rightly, just: 
true; suitable; due; straight, direct; 
en - Qinie, a right line; den cette Hr 
ving, the rightful heir; fil rette Ti, in 
right or in due time; den rette Lære, 
the true doctrine; — ftrax, directly: 
jeg veed iffe -, I don’t know exactly: 
bet var — flemt, that was bad indeed; 
- fom ieg tentte derpaa, gmst as I was 
thinking of it; bet var — godt, that 
was pretty well; od. rightly; justly, 
quite, duly. 

Ret, en; right, reason; justice, law; 
een: court of justice. 
etfærd, en; justice, righteousness. 
Retferdig, a. just, upright, righteous, 
equitable. | [exculpate. 
Retfærdiggjøre, v. a. to justify; to 
Retfærdiggjørelfe, en; justification 





Ret 


Retfærdighed, en; justice; equity, im- 
kg partiality. 
s Retirade, en; retreat, refuge. 
ys Retirere, v. a. to retire, to make a 
retreat. [straight lined. 
1 Retlinet, a. rectilineal, rectilineous, 
¢ Retlærende, a. orthodox. 
: Retmesftg, a. legitimate, rightful, 
' . [macy, legality. 
| Retmersfighed, en; lawfulness, legiti- 
| Retning, en; direction; aim; tendency. 
, Retour, en; return; Tour og Retour, 
there and back. 
Retebegreb, et; notion of right. 
Retebetjent, en; officer of justice. 
Retsbrug, en; judicial usage. 
Retsdag, en; court-day. 
Retshandling, en; judicial act. 
Retfindig, a. honest, upright, candid, 
righteous. 
Retfindighed, en; honesty, uprightness, 
finest, candidness, probity. Itrue. 
etfPaffen, a. honorable, honest, upright, 
Ret Paffenhed, en; integrity, righteous- 
ness, honesty, probity. 
Retsljendelfe, en; judicial decision. 
Retsfraft. en; legal force, validity. 
RetiFrivning, en; orthography. 
RetfErivningslere, en; system of or- 
thography. 
RetsFyndig, a. learned or skilled in 
the law; s. barrister, lawyer, jurist. 
RetsFyndighed, en; jurisprudence, skill 
in the law. 
Retslærd, en; jurist, lawyer, barrister. 
Retslære, en; jurisprudence. 
Retsfag, en; legal cause, law-suit, 
rocess, 
eteftrid, en; legal contest, law-auit. 
Retsttridighed, en; illegality. 
Retsitavning, en; citation from a court. 
Retstvang, en; judicial constraint. 
Retaviden(Pab, en; jurisprudence, 
science of law. [ effect. 
Retsvirening, en; legal or juridical 
Rette, v. &. to straighten, to make 
straight ; to correct, to mend, to rec- 
tify; to set or regulate (a watch); to 
point (a cannon); to direct; = an, to 
dish; - Geilene efter Binden, to shift 
the sails after the wind; — fig efter, 
to accommodate one’s self to, to con- 
form to, to humour. 
Rettelfe, en; correction, reformation, 
emendation, amendment, redressing. 
Retten; the right side. 
Retterbaenk, en; dresser. 
Rettergang, en; suit of law, legal 
procedure. [of execution. 
Retterplads, en; Retterfied, et; place 


Danft-SngelF Ordbog. 


Rid 273 


Retterfocerd, ef; executioner’s sword. 
Retterøre, en; executioner’s axe. 
Rettefnor, en; rule, precept. 
Rettighed, en; right, privilege, claim. 
Rettroende, a. orthodox. 

Rettroenhed, en; orthodoxy. 

Retvinklet, a. rectangular. 

Rev, et; reef (of rocks); sandbank. 

Reve, vo. a. to reef sails. 

Reven, a. rent, torn. 

Reverents, en; reverence, bow, com- 
pliment. 

Revers, ef; reverse; reciprocal obli- 
gation, reciprocal bond. 

Revidere, v. a. to revise. 

Revidering, en; revisal. 

Revier, et; hunting circuit. 

Reviffon, en; revision, review; revise. 
Reviftonsbog, en; revise. 

Revifor, en; revisor. 

Revle, en; shoal; ledge. 

Revne, v.#. to crack, to split, to burst. 
Revne. en; chink, crevice, fissure, cleft. 
Revolte, en; revolt. 

Revolution, en; revolution. 
Revolutionsaand, en; revolutionary 
spirit, spirit of revolution. 
Revolutionere, v. a. to revolutionise. 
Revfe, v. a. to chastise, to punish, to 
correct. (tion, correction. 
Revfelfe, en; chastisement, castiga- 
Revfer, en; chastiser. 

Rbetoril, en; rhetoric. 

Rbhetorif®, a. rhetorical, rhetoric. 
Rheumatif—, a. rheumatic. 

Rheumatiome, en; rheumatism. 

RhintandfP, a. of the Rhine provinces. 

Rhinoceros, en; rhinoceros. i 

Rhinfe, «a. Rhenish; - iin, Rhenish 
wine, hock. 

Ribbe, en; rib. 

Ribbeen, et; rib, side-bone. 

Ribbeenshinde, en; pleura. 
Ribbeenv(teg, en; roast rib, spare-rib 
of pork. [beef, cutlet. 
Ribbeensſtykke, et; rib of pork or 

Ribbel, et; offal of fish; - og Krat, 
altogether, good and bad. 

Rible, en; weal or wale. 

Ribs, et; ps. currant; rede el, hvide —, 
red or white currants. 

Ribsbuſk, en; currant-bush. 

Ribsfaft, en; currant-juice, currant- 
syrup. {with currants. 
Ribvtuppe, en; barley broth flavored 

Ribsviin, en; currant wine. 

Ridder, en; knight, chevalier; flaae til 
-, to knight, to dub or to create one & 
knight; flaae fig til = paa En, to my- 
stify one, to make a butt of one. 


48 


274 Rid 

Rivderaand, en; spirit of chivalry, 
chivalrous spirit. 

Ridderbaand, et; riband of knighthood. 

Ridderborg, en; baronial castle. 

Ridderdaad, en; feat of chivalry. 

Ridderdragt, en; knight's dress. 

Riddergode, et; baronial estate, knight's 
e 


Ridderhær, en; army of knights. 
RidderPappe, en; knight's mantle. 
RidderFors, et; cross of an order of 
knighthood. 

Ridderlehn, et; knight's feoff. 
Ridderlig, a. knightlike, cavalierlike, 
chivalrous, becoming a knight. 
Ridderorden, en; order of knighthood 
or knights. 
Ridderpligt, en; duty of a knight. 
Ridderroman, en; romance of chivalry. 
Ridderfal, en; knight’s hall. 
Ridderf¥ab, et; knighthood, chivalry, 
nobility. 

Ridderflag, et; dubbing of a knight; 
erholde Ridderflaget, to be dubbed. 


Riddersmand, en; baron; knight; 
nobleman. 
Ridderfpil, et; game of chivalry, 


tournament, tilt. 

Ridderfpore, en; lark's spur; Ridder 
fporer, knight’s spurs. 
Ridderftand, en; knighthood, chivalry; 
equestrian order. 

Ridder(vend,en; knight's squire or page. 
Rivderfæde, et; knightly seat, baro- 
nial castle. . 
Riddertid, en; age of chivalry. 
Riddertienefte, en; knight's service. 
Riddertog, et; chivalrous expedition. 
Ridderveefen, et; chivalry. 

Ride, v. n. to ride, to go on horse- 
back; - i Sfridt, to pace; = i Trav, 
to trot; — i fter? Gallop, to gallop; - 
i fort Galop, to canter. 

Ridebane, en; riding ground or place. 
Ridedragt, en; riding dress, riding 
habit 

Ridedak Een, ef; saddle cloth. 
Ridefoged, en; dailif on an estate. 
Ridebeft, en; saddle-horse, riding-horse. 
Ridvebuus, et; riding-school, manege. 
RidePappe, en; riding-cloak. 
RideFjole, en; riding-habit, riding-coat. 
RidePnegt, en; groom. (ship. 
RidePontt, en; art of riding, horseman- 
Riden, en; riding. 

Ridende, en; riding on horseback. 
Ridepidfe, en; riding rod, horae-whip. 
Rideplade, en; riding- ground. 
Rideport, en; mounted post, 
Rideſelſtab, et; cavalcade. 


Rig 

RidefPole, en} riding school, mange 
Rideftald, en; stable for riding hors 
Rideftrgmper, s. pil. stirrup-steckit. 
spatterdashes. 
Rideftøvler, pl. riding-boots. 
RidetafFe, err; leathern saddle-bag. 
Ridetrgie, en; riding- jacket. 
Ridetgi, et; riding equipage, horse tray 


ings. 

Kidning. en; riding. 

Rides, ef; drawing, rough sketch. 

Ridfe, v. a. to scratch; to draw, f 
delineate, to make a draught. 

Ridfe, en; scratch, rift, 

Ridfebog. en; draughtbook. 

Riodfebreet, et; drawing- board. 

RiofeFonft, en; art of drawing. 

RidfePul, et; crayon. 

Riofepen, en; drawing-pen. | 

Riofetsi, ef; case of mathematical i 
struments. [desig 

Ridsning, en; scratching, drawitt 

Riot, ef; ride, riding; gjere et - # 
take a riding, to go on horseback. 

Rie, v. a. to string together, to baste. 

Rietraad, en; basting thread. 

Riffel. Riffelbgefe, en; rifte, rifiegu 

Riffelform, en; rifle bullet-mould. 

Riffelkugle. en; rifle-bullet. 

RiffelfEytte, en; rifleman. 

Rifle, v. a. to rife a gun. 

Rift, en; rent, rift, chink, breach, ås 
sure, crevice; scratch; ber et megen- 
om det, there is a great demand (qui 
a scramble) for it 

Rig, a. rich, wealthy, opulent; copiot, 
abundant; - paa, rich in, abounding » 

Rigdom, en; richess, opulence, wealtt: 
copiousness (of a language). 

Rige. et; kingdom, empire, realm 

Rigelig, a. rich, abundant, affine 
ample; ad. richly etc. 

Righed, en; richness, wealthines 
abundance, fecondity. 

Rigsadel, en; nobles of the empire. 
Rigsadmiral, en; High-Admiral of & 
realm. . 
Rigsalt,en; banishing, ban of the empite 
Rigsarchiv, et; archives of a kingdon 
Rigsarmee, en; army of the empire. 

Rigsarving. en; heir to a kingdom. 

Rigvbank, en; bank of a kingdom. 

RigebanPoaler, en; bank dollar (™ 
jue: 28. 8d.). 

RigsbanFtegu, ef; bank token. 

Rigubidrag, et; contingent, quota (& 
the German princes to the Empire) 

Rigsdag, en; diet; meeting or diet 
the states of the empire. 

Rigsdaler, en; rixdollar. 











Rig 

digsdroſt, en} Lord Steward. 
digsembede, ef; office of state. 
<igsforfatning, en; constitution of a 
kingdom. : 
digsforſamling, en; diet. 
digsforſtander, en; regent. 
tigsforftanderfEgb, et; regency. 
tigsfyrfte, en; prince of the Empire. 
tigsgreve, en; count of the Empire. 
<igsgrev(Eab, et; county of the Empire. 
Tiqsgrundlov, en; fundamental law 
of the empire, constitutional law. 
<igegroendfe, en; frontiers of a king- 
dom or empire. [guilder. 
Vigegylden, en; imperial florin, rix- 
tigsFancelli, et; chancellery of the 
empire. [empire. 
RigsFansler, en; chancellor of the 
digskasſe, en; treasury of the empire. 
digsklenodier, pl. insignia of the em- 

ire, imperial ornaments. . 
<igsPollegium, et; council of the sta- 
stes of the empire, 
RigsFontingent, et; contingent. 
RigaPreds, en; circle of the empire. 
Rigsfrig. en; war of the empire. 
Rigslebn, et; fief of the empire. 
Rigslov, en; law of the empire. 
Rigsmynt, en; money of the kingdom 
or of the empire. {a rixdollar. 
Rigzort, en; rixort (the fourth part of 
Rigsraad, en; member of council. 
Rigsraad, et; council of the realm. 
Rigeret, en; supreme court of a kingdom. 
Rigefcepter, et; sceptre of the king- 
dom or the empire. 
Rigsfegl, et; great seal of the king- 
dom or the empire. 
Riqeftad, en; free imperial city. 
Rigsftand, en; estate of a kingdom. 
Rigs(tceender, på. states of the empire. 
Rigstropper, pi. imperial troops; im- 

erialists. | 
Rigucaaben, pi. arms of a kingdom. 
Rigeceble, ef; imperial globe; imperial 
ball. 


Rigtig, a. right, just, exact, correct; 
accurate; true, regular; ban er ilfe = i 
Hovedet, he is not in his right mind, 
right senses. 

Rigtig, ad. rightly, justly, accu- 
rately; gribe en Ting - an, to go the 
right way to work; = nof, to be sure; 
sure enough. 

Rigtighed, en; correctness; rightness, 
justness, exactness, regularity; bringe 
t-, to adjust, to set right, to regu- 
late, to put an end to, to settle; Tins 
gen har fin-, the thing is quite correct. 
Riim, en; hoar frost, white frost, rime. 


Rin 
Riim, et; rhyme, verse. 
Riimart, en} species of rhyme. 
Riimbogftao, et; alliterative letter. 
Riimbrev, ef; rhymed epistle. 
Riimbunden, a. rhymed, in rhyme. 
Riimbyqning, en; structure of rhyme. 
Riimvigt, et; poem in rhyme, 
Riimfald, et; cadence. 
Riimfri, u. blank verse. 
RiimErøniEe, en; rhymed chronicle. 
Riimfmed, en; rhymer, rhymster. 
Riimitawvelfe, en; rhyming syllable. 
Riis, en; rice. 
Riis, ef; rod, shoot, sprig, brushwood; 
ream (of paper). 
Riisager, en; field of rice, rice field. 
Riiebinder, en; faggot binder. 
Riisbraende, pl. faggots. 
Rilebudding, en; rice pudding. 
Riisbundt, ef; bundle of faggots. 
Riisbuſt, en; shrab. 
Riisbyg, en; winter barley. 
Riisbøg, en; young beech. 
Riisdyrfning, en; culture of rice. 
Riisfletning, en; wattling, wicker-work. 
Riisfletter, en; maker of hurdles; 
basket-maker. 
Riisgierde, et; hurdle, wattle. 
Riishalm, en; rice straw. 
RiisPage, en; rice cake. 
RiisPort, en; birch broom. 


275 


Riiemeel, et; ground rice; rice meal. 


RiivfEov, en; copse, coppice. 

Riisfuppe, en; rice-broth. 

Riisvand, et; rice-water. 
ime, v. a. to rhyme, to make rimes; 
- fig, v. pr. to rhyme, to agree; det 
timer fig iffe med ..., is does not tally 
ar square with. 

Rimelig, a. probable, likely, verisimi- 
lar, reasonable, equitable. 

Rimelighed, en; probability, likeli- 
hood, reasonableness, verisimility. 

Rimeligviis, ad. probably, most likely. 

Rimer, en; rbymer, rhymster. 

Rimeri, et; rhyming. 

Rinde, v. n. to run, to flow; to leak; 
to gutter, to trickle. 

Rinden, en; running, trickling. 

Rindende, a. flowing, running. 

Ring, en; ring; circle ; round. 

Ringdands. en} circular dance. 

Ringdannet, a. annular, circular. 

Ringdrosfel, en; ring-ougel. 

Ringdue, en; ring-dove. 

Ringe, v. a. to ring; = paa Klolken, to 
ring the bell; - til Rirfen, to ring for 
church; det ringer for mine Dren, I 
have a ringing in my ears, 

Ringe, a. inconsiderable, inferior; 


18% 


276 Rin 


mean, low, vile; - Gtanb, low station; 
agte -, to set little value on; et = Tab, 
a slight loss. ‘ 

Ringeagt, en; ſ. Ringeagtelfe, 

Ringeagte, v. a. to make no account 
of, to disregard, to despise, to slight. 

Ringeagtel(e, en; disregard, slight, 
contempt, neglect. 

Ringetdue, en; ſ. Ringdue. 

Ringere, a. comp. less; inferior; San 
vil itte fælge bet -, he will not sell it 
for less; et = Glagé6, an inferior sort. 

Ringeft, a. least, meanest, lowest. 

Ringfinger, en; ringfinger, 

Ringformig, a. formed like a circle, 
circular, annular. 

Ringbed, en; meanness, 
slightness, vileness. 

Ringkrave, en; gorget. 

Ringmuur, en; circular wall, wall en- 
circling any place. 

Ringorm, en; ringworm. 

Ringrenden, en; running at the ring. 

Rippe op, v. a. to rip up, to revive 
an affair. [scrubs. 

Ripsrape, ef; riff-raff, rubbish; rabble, 

Rifengryn, et; rice-groats, rice. 

Rifengrgd, en; rice-grout, boiled rice. 

Risle, v. a. to ripple, to murmur. * 

Risen, en; rippling, murmuring. _- 

Riep, en; shoemaker’s thread. 

Rivpe, v. a. to scratch; to rice-balk. 

Rift, en; grate; gridiron; rest, repose. 

Rifte, 0. a. to toast or roast on 2 
gridiron; to cut, to slash; = Runer, to 
cut, to engrave rnnes. 

Riftet, a. toasted, broiled. 

Ritmefter, en; captain of horse. 

Ritual, et; ritual. 

Rival, en; rival, competitor. 

Rive, en; rake. 

Rive, o. a. to tear, to rend, to lace- 
rate, to rive; — Farver, to grind co- 
lours; = Noget fra Gu, to snatch a 
thing out of one’s hand; — af, to pull 
out of; — fig, to scratch one’s self, to 
hurt one’s self; = fig løg, to disen- 
gage, to tear, to extricate one’s self 
from; — en @ang, to rake a walk; = 
Hs, to rake hay. 

Rivedrag, et; pull with the rake. 

Rivejern, et; grater, rasp. 

Riven, en; tearing, griping etc.; = i 
Lemmerne, rheumatic-pains in the limps. 

Rivende, a. scratching, tearing; rapid; 


lowness, 


ravenous, rapacious; - Affætming, rapid 


sale; - Strøm, rapid current. 
River, en; grinder. 
ves, v. n. to scratch one another; 
to scramble for something. 


Roe 


Rivefteen, en} grind-stone, mullar. 

Rivning, en; grinding (of colours); fis. 
quarrel, scuffie. 

Ro, en; rest, repose, ease, tranquil- 
lity, quiet; begive fig til =, to retire to 
reat; han har ingen = paa fig, he is 
never at rest; fad mig være ß =, don't 
trouble me. 

Rod, en; root; fæfte -, to take root; flaar 
Rødder, to strike root. 

Rodblad, et; radical leaf. 

Rode, en; party, band (of soldiers); 
ward, quarter (in a town); 10 or {2 
feet (Danish measure of length). 
Rode, v. #. to root (as swine), to rake 
up or trench the ground; to rummage; 
to rip up (a matter); — fig ind i Roget, 
to embroil or entangle one’s self ins 
thing. 

Rodemefter, en; tax-gatherer. 

Roden, en; rooting. 

Roveviis, ad. in parties, in bands. 
Rodfaft, a. rooted, inveterate. 
Rodflytning, en; removal of a plant 
with its root. 

Rodfrugt, en; esculent root, edible root. 
Rodfæfte, v. a. to root, to strike root 
Rodfeeftning, en; rooting. 

Rodgnave, v.a. to gnaw off to the root. 
Rovareen en; radical branch, 
Rodhugge, v.a. to cut off by the root 
RodElgve, v. a. to cleave to the root. 
RodEnold, en; tuber of a root, knob 
of a root. 

Rovles, ad. without a root. 

odning, en}; rooting, raking . 

Roe, en; turnip; scar of a wound. 
Roe, vr. a. to row, to pull at the oar. 
Roeaget, en; turnip field. 

Roefartgi, et; row-boat. 

Roeflaade, en; fleet of row-boats. 
Roefrø, x rapeseed. 

cen, Aoening, en; rowing ulling 
at the oar. ? 7 P 

Roeolie, en; rapeoil. 
Roer, en; rower. 
Roer, Ror, et; rudder, helm; fer 
Roret, to guide the helm ; [pyftre Noret 
to obey the helm; ftaae ved Roret, to 
stand, to be at the helm. 

Roerblad, ef; broad part of a rudder. 

RoerbænE, en; rowing-bench or bank. 
Roergat, et; tiller hole. 

RoerEarl, en; rower. [rudder. 
Roerpind, en; tiller, whipstaff of the 

Roertallie, en; rudder-tackles. 

Roertol, en; thole. 

Roes, en; praise, commendation, eulogy. 

Roesveerdig, «a. praiseworthy; laz- 
dable; commendable. 


Roe 


Roesveerdighed, en; praiseworthiness, 
laudableness, commendableness. 

Rogn, en; spawn, roe. 

Rognfife, en; spawner. 

Rok, en; spinning wheel. 

Rokke, en; thornback, ray, scate (fish). 

Rokke, v. a. F nw. to rock, shake, move; 
vacillate. 

RokFebjul, et; spinning wheel. 

RoPEehoved, et; distaff. 

Rokken, Rokning, en; rocking, sha- 
king, moving. {composed. 

Rolig, a. calm, still; quiet, tranquil, 

Rolighed, en; calmness, quiet, quiet- 
ness, tranquillity. 

Rolle, en; part, character; fpille fin -, 
to play or to act one’s part. 

Rolling, en; stripling, brat; chittyface. 

Rom, en; rum. ° 

Roman, en; romance, novel. 

Romanagtig, a. romantic. 

Romanee, en; romance. " 

Romandigter, en; romancist, novelist, 
writer of romances. {a novel. 

Romanbelt, en; hero of a romance or 

Romanbeltinde, en; heroine of a novel. 

Romanlesning, en; romance or novel 
reading. 

Romanferiver, en; ſ. Romandigter. 

Romantif®, a. romantic. + 

Romer, en; Roman. 

Romerfolf, et; Roman people. 

Romerret, en; Roman law, civil law. 

Romerrige, et; Roman empire. 

Romerf®, a. Roman. 

Romertal, et; Roman number; Roman 
figures. 

Romertog, et; expedition to Rome. 

Romfad, et; rum cask. 

Ror, et; f. Roer. 

Ros, en; horse. 

Rofe, v. a. to praise; to commend; - 
fig, to boast, to vaunt, to be proud of; 
to glory in, to take pride in. ‘ 

Rofe, en; rose. 

Rofen, en; erysipelas, St. Anthony’s 

e 


Rofenbaand, et; rosecoloured riband. 

Rofenbed, et; bed of roses. 

Roſenblad, et; rose leaf. 

Rofehbuf®, en; rosebush. 

Rofenfarve, en; rose colour; pink. 

Rofenfarvet, a. rose-coloured, rosy, 
roseate, pink. 

Rofenfeft, en; feast of roses. 

Rofenflor, en; flowering of roses; 
bloom of roses. 

Rofengaard, en; rosegarden. 

Rofenbegn, en; hedge of roses. 
Rofenballe, en; hedgo-row of roses. 


Rud 277 


Rofenhonning, en; honey of roses. 
RofenFind, en; rosy cheek. 
RofenPjæde, en; chain of roses. 
RofenPnop, en; rosebud. 
RofenErande, en; garland or wreath 
of roses; rosary, beads; læfe fin =, to 
count one’s beads. 

Rofenlugt, en; odour of roses. 
Rofenlebe, en; rosy lip. 

Rofenmund, en; rosy mouth. 
Rofenobel, en; rosenoble. 

Rofenolie, en; roseoil. 

Rofenrsd, a. rosy, rose-coloured. 
Rofenftjær, et; rosy, roseate hue or 


tint. 
Rofenfmiil, ef; rosy smile. 
Rofenfteen, en; rose diamond. 
Rofentid, en; rose season. [rose. 
Rofentorn, en; thorn or prickle of a 
Rofentree, et; rose-tree; ruse-wood. 
Rofenvand, et; rose-water. 
Roftn, en; raisin. 
Rosmarin, en; rosemary. 
Rostienefte, en; cavalry service. 
Roftral, en; musicpen. 
Rotte, en; rat. 
Rotte (fig famimen), ©. pr. to con- 
spire, to plot. 
Rottefcelde, en; rat-trap. 
Rottefanger, en; rat-catcher. 
RotteBage, en; poisoned cake for rats. 
RottePrud, et; arsenic, ratsbane. 
Rotterede, en; rat's nest. 
Rottefar, en; rat-trap. 
Rotteunge, en; young rat. 
Rotting, en; ratan; a small Indian cane. 
Rov, et; prey, spoil, booty, capture, 
rapine. 
Rovbegjærlig, a. rapacious. 
Rovbegjerlighed, en; rapacity, rapa- 
ciousness. 
Rovdyr, et; beast of prey. 
RovfitP, en; voracious fish. 
Rovfugl, en; bird of prey. 
RNovgjerrig, a. rapacious, ravenous. 
Rovgjerrighed, en; rapaciousness, ra- 
venousness. 
Ru, a. rough ; 
Rub og Stub, ef; bag and baggage. 
Rubbe, v. a. to scrub, to rub. 
Rubel, en; ruble. 
Rubin, en; ruby. 
Rubinfarve, en; ruby colour. 
Rubinfarvet, a. ruby. 
Rubrik, en; square, rabric; title, article. 
Rude, en; pane (of glass); (Plante) 


rue. 
Rudeformig, a. formed like a pane. 

Ruder, en; diamonds (at cards); - 
Dame, queen of diamonds; — €é, ace 


278 Stud 


of diamonds; - Konge, king of dis- 
monds ; — Snegt, knave of diamonds. 
Rudeviis, ad. by squares. 
Rudeveer®, et; checkered work. 
RudfFalle, en; roach, rocket. 
Ruelfe, en; repentance, penitence, con- 
trition. 
Ruf, en; i en -, in a twinkling, in a 
trice. [a vebicle). 
Ruf, et; round house; front head (of 
Ruffer, en; whoremonger, procurer, 


imp, bawd 

Huger, et; bawding, pimping, bawdry. 
Rufferf€e, en; procuress, bawd. 

Rug, en; rye. 

Rugager, en; rye-field. 

Rugaf, et; ear of rye, spike of rye. 
Rugbrød, et; rye bread. 

Ruge, v. a. to brood, to hatch, to sit on. 

Rugen, en; brooding, hatching. 
Rugetid, en; brooding or hatching 
season. ' 
Rughalm, en; thrashed rye straw, 
rye-litter. 

Rugklid, en; rye bran. 

Rugforn. et; grain of rye. 

RugmarE, en; rye-field. 

Rugmeel, et; rye-meal. 

Rugning, en; sheaf of rye. 

Rugftraa, et; straw of unthrashed rye. 
Rusier, en; sowing of rye. 
Rubaaret, a. roughhaired. 

Rubed, en; roughness. 

Rubpovl, en; rough plane. 

Ruin, en; ruin, decay, waste. 
Ruinece, v. a. to ruin, to destroy, to 
subvert. 

Rulle, en; roll, scroll (of parchment) ; 
roller, caster, cylinder; mangle (for 
linen); calender; trundle; pulley. 
Rulle, v. a. to roll, to turn round; to 
calender or mangle; ~ fammen, to roll, 
to wind up; <= op el. af, to unroll; = 
Garbinerne op ef. ned, to draw the 
blinds up or down. 

Rullegardin, et; blind for a window. 
RulleFjelder, en; mangling cellar. 
Rullevgtfe, en; collared beef. 
Rullece, v. =. to circulate, to be cur- 
rent or stirring. 

Rullering, en; circulation. 

Rullejteen, en; pebble; cobble stone. 
RullettoF, en; roller, mangling-roller, 
rolling-pin. 

Rulleftol, en; easy chair on cylinders. 
Rulleftue, en; mangling room. 
Rulletobak, en; roll tobacco, tobacco 
in rolls. 

Rulletræ, et; ſ. Rulleftok. 

Rum, & large, wide; = Tid, long 


Run 


time; for = TD fiben, a good whi 
ago; i - Gø, in the open sea; {ege- 
Ge, to stand out to sea. 

Rum, et; room, space; lufttomt -, a 
vacuum. [rattle, to roar. 

Rumle, v. n. to roll, to rumble, to 
Rumlen, en; rumbling. 

Rumlepotte, en; child’s kettledram 
Rumme. v. a. to contain, to hold, ta 
comprehend. , ample. 
Rummelig, a. spacious, capacious, 
Rummelighed, en; spaciousness, ca- 
paciousness, wideness. 

Rummet, (et); the hold of a ship. 
Rumpe, en; arse, backside, rump; 
breech, bottom, bum; fundament, po- 
steriors ; tail (of a horse). 
Rumpeballer, s. pi. buttocks, 
Rumpebeen, et; ramp-bone. 
Rumpefinne, en; caudal fin 
Rumperem. en; chupper. 
RumpeftylPa et; rump piece. 
Rumpeterm, en; rectum. 

RumPjsdse, ad. Stibet feiler —, the ship 
sails with foWa sheets. 

"Rund, a. round, rotund, spherical; cir- 
cular; bounteous. 

Rundagtig, a. somewhat round, row- 
dish; rotund. 

Rundbladet, a. rotundifolious. 
Runodbgiet, a. curved. 

Rundboining, en; curve. 

Runddands, en; circular danee. 
Runddeel, en; circular space, round, 
rotundity, circle. { make round. 
Runde, runde af, v. a. to round, to 
Rundebrgd, et; kind of bun. 
Rundelig, a. abundant, copious, plentifel. 
Rundere, v. n. to walk the rounds. 
Rundfile, v. a. to file round. 
RunodfifP, en; roundfish.- 

Rundgang, en; citcular movement; i 
en -, in a round; paa -, round about 
Rundbaandet, a. liberal, munificent, 
bountiful, generous. 

Rundhaandethed, en; liberality, mani- 
ficence, bountifulness. 

Rundhed, en; roundness, rotundity, 
circularity; liberality, magnificence. 
Rundhovedet, a. roundheaded. 
Rundbugge, v. a. to hew round. 
Rundbuul, a. concave. ° 

Rundhvalt, a. convex. 

Runding, en; rounding, roundness, 
circularity; circular paee. 
Rundneebbet, a. roundbeaked. 
Rundrygget, a. roundbacked. 
Rundfang, en} roundelay. 

Rund{Pjold, et; round shield. 





Run 


ular form; around; = om, all round, 

‘ound about. 

une, en; rane, runic character, 

unealfabet, et; runic alphabet. 
unebogftav, et; runic character. 
unebugger, en; engraver of runes. 
uneindf€cift, en; runic inscription. 
uneleg. en; witchcraft. 

unef€cift, en; runic characters. 

unetteen, en; runic stone. 

unevers, et; runic verse. 

unge, ©. n. to resound, to ring, to echo. 

ungen, en; ringing. 

‘unten, a. wrinkled, shrivelled. [sity. 

unkenhed, en; shrivelled state, rngo- 

48, en; freshman; simpleton, silly 

fellow. 

‘fer en; bow-net, weel. 

duſe. ©. . to rush. 

Sufende, a. fuddled, intoxicated. 

tuffe, ©. a. to shake, to pull, to 

twitch; ©. ». to drizzle, to mizzle. 

duſten, en; pulling ete. 

duſket, a. drizzly. 

duſtumſnuſt, en; medley of ingre- 
dients, hodgepodge, lobskouse, galli- 
mawfry. 

Ruffregn, en; drizzling or mizzling rain. 

Ruslaeder, et; Morocco. 

Rusfer, en; Russian. 

RueftjP, a. Russian; det rusſiſte Sprog, 
the Russian language. . 

Ruft, en; rust. 

Rufte, tuftne, v. a. to rust, to gather 
or contract rust; to become rusty. 

Rufte, 0. a. to fit out, to eqnip, to 
set out (a fleet); - fig, to arm one’s 
self, to put on armour. 

Ruftet, a. rusty. 

Ru(tfarvet, a. rustcoloured, rusty brown. 

RuftEammer, ef; armoury, arsenal. 

Ruftmefter, en; armourer. 

Ruttning, en; armouring, accoutrement, 
equipping, equipment. . 

Rultplet, en; apot of rust; iron mould. 

Ruftplettet, a. rusty, full of rustspots, 
spotted with rust. 

Ruftvogn, en; ammunition waggon. 

Rutte, v. d. to riot, to luxuriate; ©. a. 
to spend, to squander away. 

Rutten, en ; squandering, rioting ete. 

Ruus, en; inebriation, intoxication; 
britfe fig en =, to get drunk; have en 
lille =, to be fuddled, to be the worse 
for liquor. 

Ry, et; romour, report, reputation; 
fomme i =, to get into repute. 

Rydde, v. a. to empty, to void, to 
clear (a chamber etc.), to grab up (a 


Ryg 279 


land); = bort, af Veien, to remove, to 
take away; = op i et Værelfe, to put 
in order, to set a room in order. 

Ryddehakke, en; hoe, mattock, grub- 
bingayx. 

Ryddelig, a. set or put in order, clea- 
red; glere en Plads -, to clear a 
ground. | 
Ryddeliggisre, v. a. to set in order, 
to remove, to clear, to put out of the 
way, to empty, to dispose. 

Rydning, en; clearing, removing, grub- 
bing up, weeding. 

Rydningsarbeide, et; work of clearing. 
Rydningsmand, en; clearer, grubber. 
Ryodningsplads, en; cleared space. 
Rydningsret, en; right of clearing. ” 
Rydningstid, en; season for clearing. 

Ryg, en; back; vende En Ryggen, to 
turn the back to one; flyde ~, to arch 
the back. 

R9gaas, en; top, ridge. . 
Rygbeen, et; backbone, spine, chine. 
Rygbeen®, en; bench with a back. 
Ryge, v. a. to smoke; to famigate (the 
goods from an infected place); 0. n. 
to smoke, to reek, to fume. 

Rygende, a. smoking, reeking. 

Rygge, v. a. to shake, to alter or 
change. 
Ryggesigs, a. reckless, reprobate, 
lewd, dissolute, profligate, impious. 
Ryggesisshed, en; recklessness, lewd- 
ness, dissolateness, profligateness, li- 
bertinism. 

Ryaaet, a. backed, having a back. 
Rygharniſt, et; armour for the back. 
Rygbvirvel, en; dorsal vertebra. 
Rygkucv, en; dosser. 

Ryglangs, tyglenge, a. backward. 
Rygmarv, en; spinal marrow. 
Rygmufeel, en; muscle of the back. 
Rygning, en; ridge. 

Rygpibe, en; spinal cavity. 

Rygpine, en; pain in the back. 
Rygrad, en; spinal column, spine. 
Rygrem, en; ridgeband of a harness; 
crupper. 

Rygitol, en; chair with a back. 
RygityFhe, et; back (of a chals) ; 
hindpart or backpiece (of a coat); 
chine (of beef). [back; backing. 
Rygitsd, et; support, rest for the 
Rygfogmning, en; swimming on the 


back. 

Rygfæde, et; f. Bagfwde. 

Rygte, et; ramour, report; fame, re- 
pute, reputation; godt -, a good name 
or reputation; flet =, ill name, bad 
odour. 


280 Ryg 


Rygtefmed, en; coiner, spreader of 
reports. 

Rygtes, v. n. to be divulged or ru- 
moured, to be spread abroad; to get 
ør take wind. 

Ryk, et; pull, 
(with the bridle). 

Rylind, et; run of visitors. 

RyFFe, wv. a. to pull, to pluck, to tug; 
to jerk with the bridle; ev. n. to ap- 
proach, to advance, to draw or move 
near to; — frem, to advance, to ap- 
proach ; -inb, to enter, to march into; 
to put in, to insert (into the news- 
paper etc.); — op, to pluck up; - 
ub, to march out; = i Marken, to 
take the field; — mod Fjenden, to ad- 
vance against the enemy; — med en 
Bogn, to back a carriage; — tilbage, 
to draw back; to retire, to retreat; — 
ud med Pengene, to come down with 
the money. 

RylFen, RyEning, en; pulling ete. 
ynle, en; wrinkle, fold, pucker, 
rumple, furrow in the skin; flage Ryne 
ter i Panbden, to knit the brow, to frown. 

Rynket, a. wrinkled, folded. 

RynEning, en; folding, wrinkling, cor- 
rugation; knitting of the brow. 

Rype, en; white game, ptarmigan. 

Ryfte, vo. a. $ n. to shake, to agitate, 
to toss, to stir; vo. n. to shiver, to 
quake, to quiver, to tremble with cold; 
to shake with fear; to totter. 

Ryftelfe, en; shaking, trembling, qua- 
king, tremor. 

Ryften, en; shaking etc. 

Ryiterne, s. på. chainwales. 

Ryttinger, s. pi. gratings. 

Rytter, en; rider, horseman, eque- 
strian; soldier on horseback, trooper. 

Rytterbonde, en; peasant on whom 
horsemens were billeted. . 

Rytterfane, en; cavalry standard or 
standard of the cavalry. 

Ryttergods, et; royal domains for the 
maintenance of horses. 

Rytterbheft. en; trooper’s horse. 

Rytterbob,en; body or troop of horse. 

Ryttert, et; cavalry, horsemen, horse. 

RytrerFsarde, en; cavalry sabre. 

RytterPappe, en; horseman’s cloak. 

Rv ttermynftring, en; review of cavalry. 

Rytterof ceer, en; cavalry officer. 
Ytterregiment, et; regiment of horse. 

ytterfadel, en; trooper’s saddle. 
ytterftøvle, en; jack-boot. 

Ryttervagt, en; horseguard. 

Ytterverel, en; accommodation bill 
of exchange. 


tug; wrench; jerk 


Ræv 


Ræbe, vo. 2. to break wind upward, % 
belch. (apward, eructatios. 

Ræben, en; belching,’ breaking wisi 

Reed, a. fearful, timid, afraid, frigh- 
tened, timorous; være — for Roget, te 
be afraid of a thing. afraid. 

Reeddes, v. n. to fear, to dread, to be 

Reaedhed, en; fear, terror. 

Reæddike, en; radish. (horror. 

Reedfel, en; fear, fright, dread; terror, 

Rædfelfri, a. fearless. 

Roeofelfuld, a. dreadful, horrid, ap- 
alling, terrific. [ror struck. 
cedfelfyldt, a. filled with horror, hor 

Reedfelsaar, et; year of terror. 

Reedfelsregering, en; reign of terror. 

Rædfom. a. horrible, terrible. 

Reedfombed, en; horridness, fearfulness. 

Ræer, s. pl. yards. 

Rætel, en; long-lubber, lout. 

Ræfte, en; row, rank, series; ridge; 
rack (to hang clothes on). 

RætEe, v. a. to reach, to hand, to de 
liver; to stretch out (the hand); + 
give, to offer; - Tungen ud, to thran 
out one’s tongue; — til, to be suff- 
cient; det reeffer ilfe til, that wont 
suffice. 

RætEeFnag, en; peg of a rack. 
ReeFFen, Rækning, en; reaching. 
ReefPenagel, en; tenterhook. 
Reebletre, et; stretcher. 

RætværE, et; railing; balustrade; ps- 
rapet; bannister. [plo 

Rænte, en; intrigue, trick, wile, craft. 
Roenefuld, a. intriguing, crafty, wily, 
deceitful. 

Rænteløs, a. guileless. 

ReenEemager, en; intriguer, plotter, 
machinator. 

Reeppe, v. a. to screech (as a duck) 
Ræv, en} fox. 

Ræveagtig, a. foxlike, foxish, vulpise. 
Rævebuur, et; cage for foxes. 
Reevebcelg, en; skin of a fox, fox-case. 
Reevegrav, en; fox's den; pit for cat 
ching foxes. 

Ravebagel, en; fox shot 
Raevebale, en; fox’s tail or brash. 
Rævebule, en; fox-hole, kennel of 
a fox. 

Rævebund, en} fox-hound. 

Rævejagt, en; fox-hunting. 
Rævejæger, en; fox-hunter. 
Rævetage, en; poisoned cake for foxes. 
Ræœveklo, en; fox's claw; gaae paz 
Reevetleer, to be cunning or wily. 
Reevemynde, en; greyhound trained to 
hunt the fox. | 
Reevepelts, en; fur of a fox. 





Rees 


tæverød, a. fox-coloured. 

tævefsg, ew; fox-trap 

tæveffind, et; fox’s skin. 

tævefpor, et; track of a fox. 

tæveftreg. en; wily trick. 

tarveunge, en; fox's cub. 

tævinde, en; she-fox, bitch-fox. 

Tobe, wv. s. to reveal, to disclose, to 
betray, to evince, to discover. 

Tgben, en; disclosing, revealing. 

Ted, a. red; blive -, to redden, to 
turn red. [raddy. 

tødagtig, «. reddish, somewhat red, 

Rgdarve, en; poor man's weather 
glass, scarlet pimpernel. eet. 

Rsdbede, en; beetroot, violet beet, red 

Redblaa, «a. reddish blue. 

Kodblakket. a. dun. 

Rødbleg, «. pale-red. [with a blaze. 

Redblisfet, a. (om Hefte) sorrel horse 

Reoblonsmet, a. having red sprigs or 
flowers. [coloured. 

Regdbruun, a. reddish brown, bay- 

RedbynPe, en; sharp leaved dock. 

Røddraget, «. red with a black stripe 
along the back (of cattle). 

Reddrosfel, en; redwinged thrush. 

Røde, en; pus, corruption; putrefac- 
tion; lægge Her i —, to steep flax. 

Redfarve, vo. a. to dye in scarlet. 

Redfarvet, a. dyed red. 

Redfarvning, en; dyeing red. 

Rodfinke, en; robin-redbreast. 

Redfinnet, a. having a red pimpled 
face. 

ReofifE, en; roach. 

Redgloende, a. red-hot. 

Rodgigdning, en; red heat. 

Rødgran, en; red pine. 

Rødgrød, en; kind of frnitpudding 
mixed with sago. 

Redguul, a. reddish yellow. 

Rødhaaret, a. red-haired. 

Rødhed, en; redness. 

Redlaal, en; red cabbage. 

Reodlindet, a. red-cheeked, 
cheeked. 

RødErid, et; red chalk. 
Rodladen, a. reddish, ruddy, rubicund. 
Rodleer, et; red clay. 

Rødløg, et ; onion. (blush. 
Rødme, v. mn. to redden, to colour, to 
Rødme, en; redness, blush. 

Rødmen, en; blushing. 

Redmuld, en; red earth. 

Rydmusfet, a. ruddy, vermilion, ruddy- 
cheeked. goose, 
Rednakle, en; seacod, seagull, brand- 
tet 0. n. to redden; ¢. 6. to steep 


rosy- 


| Xeduing, 
| Redweeie, 
| Rødnætet, a. red-acaed. 


Rem 


81 
en} steening. 
en; red nos@, COpper-nese 


Nerplettet. a. spotted with red. 
Redprillet. a. dotted with red, 
RedfFalle. en; roach. 

ReoPinemel, en; roaa (horse), er rod- 
bay horse 

RedfFimlet. a. roan, rudican. 
Redfioldet, a. pied red and white. 
Rodſticegget. a. having a red beard, 
Redfot. en; dysentery in cattle. 
Rodfvette, en; redspotted founder, 


laice. 
Redipragtet, a. spotted with red. 
Reofteen, en; red brick. 
Rødftjernet, a. (horse) with a red star, 
Rodityert, en; redatart. 
Redftribet, a. striped with red. 
Revtop, en: linnes (bird). 
Rødviin, en; claret. 
Rødølet, a. red-oyed. 
Røg, en; smoke, steam, fume. 
Røgalter, et; inconse altar, 
Røgbad, et; fumigation. 
Røgblind, a. blinded by smoke. 
Rege, v. a. to smoke; to dry in smoke. 
Røgefleft, et; smoked bacon. 
Regelfe, en; incense, frankinconse. 
Regelfefad, Regelfelar, et; censer, 
»Perfomingpan; incensery. 
sgelfepulver, et} fumigating-powder. 
Regelfece(Ve, en; box for frankinconso, 
Rogemand, en; smoker. 
Regepsife, en; smoked sausage. 
Regeflld, en; smokod herring; red- 
herring. fumed. 
Røget, a. smoked, smoke-driod, per- 
Regfang, en; flue. , 
Reghul, et; smoke-bole. 
Roglammer, et; smoking-room. 
Regning, en; smoking, fumigation. 
RegfFy, en; cloud of smoke, 
Rønftue, en; smoking-room, 
Regt, en; care, tending, keeping, wh- 
ting upon, nursing. 
Regte, wv. a. to tend, to look to or 
after; to take care of; to attend to 
one’s business; to nurse, 
Regter, en; tender, herdsman; keepor, 
warden. 
Regtobal, en; tobacco for smoking, 
Regtobaledaafe, en; tobacco-box. 
Regtopas, en; calragorum. 
Røgtørret, a. smoke-dried, 
Røgværk, et; perfume. 
Røllile, en; milifoil, yarrow, 
Romme, v. a ¢ nn. to decamp, to fice; 
to run away; to get away, to run 
one’s country; ⸗ oy, to make room, to 


982 Rent 


set in order; — fig, ©. pr. to haw, to 
hem, to clear the throat. 
Remning, en; flight, escape, running 
away, decampment. 
Remningsmand, en; 
Røn, en; Rønnetræ, et; 
ash, roan, sorb tree. 
Rønne, en; dilapidated building, hovel. 
Rønnebær, et; sorbapple; berry of 
the mountain ash, roan berry. 
Røv, et; reed, rush; tube, pipe; fan- 
nel; fpanff =, cane, ratan. 
Reragtig, a. reedy. 
Rerbeen, et; hollow bone. 
Rerblad, et; leaf of reed; shuttle of 


runaway, fugitive. 
mountain 


reed. 

Rerbundt, et; bundle of reeds. 

Rerbuf€, en; tuft of reeds, reedplot, 
reedbank. 

Rerbyld, en; bubo. 

Rerdannet, a. fistular, fistulous. 

Rerdrovfel, en; reed-thrush. 

Rerdrum, en; bittern. 

Rerdakle, et; covering of reeds. 

Røre, v. a. to move; to touch; to 
affect; to charm; - Pjertet, to move 
the heart; - fig, to stir, to move; — 
Frommen, to beat the drum; -en Heft, 
to give a horse exercise. 

Røre, et; medley, confusion; stir, 
commotion. 

Rørende, a. moving, touching. 

Rørelfe, en; agitation, emotion; mo- 
ving, stirring; (Gfag) palsy, paralysis. 
Rerfletning, em; mat of reeds. 
Rerflgite, en; reed-pipe. 

Rergang, en; tube, pipe. 

Reraroet, a. overgrown with reeds. 

° Rerbval, en; round-headed vachalot. 

Rørvig, a. brisk, active, alert, vigorous ; 
- Pad, strong food. 

Rerighed, en; briskness, alertness, ac- 
tivity, vigour. 

Rorknippe, et; bundle of reeds. 

RerEnude, en; joint of a reed. 

RetrEnce, et; joining or bend of a pipe 
or tube. 

RerForal, en; tubipore. 

Rerlig, a. moveable; not fixed; rørligt 
Godé, personal and real property or 
estate. 

Rerlighed, en; moveableness. 

Rermaatte, en; mat of reed or bul- 
rush; cane-mat. 

Rørmefter, en; turncock. 

Rermofe, en; reedy bog. 

Rervibe, en; reedpipe. 

RorfFiering, en; cutting of reeds. 
Rørfneppe, en; reed-snipe. 

Rerfpury, en; reed-sparrow. 


Saa 
Rerftitket, a. having a fistulous stak 


ørftoE, en; cane. [chai 
Rerftol, en; cane-bottomed chair, resh- 
Rorftraa, ef; dry reed. 
Rerftub, en; reed stubble. 
Rerfoamp, en; boletus. 
Rørfø, en; reedy lake. 
Rertag, et; roof of reeds. 
Rerverling, en; reed-sparrow. 
Røræg, en; buttered eggs. 
Ret, en; voice. [plander. 
Reve, v. a. § i. to rob, to ravish, w 
Røvelyft, en; love of plunder. 
Røven, en; robbing. 
Røver, en; robber, highwayman, foot- 
pad, plunderer; depredator, spoliatcr; 
— 
sveragtig, a. robberlike, predatory. 
Reveragtighed, en; rapacity. ‘ory 
Reverbande, en; band of robbers. 
Reverborg, en; robber’s castle. 
Reverflof, en; gang of robbers. 
—æe en robberlike conduct. 
vergods, ef; boo 

—* ty, prey, speil, 
Røverhule, en; den of robbers. 
Røveri, et; robbery, plundering, de- 
predation, spoliation. [dog cheap. 
Roverkjsb, et; deed bargain; for — 
Reverbule, en; den of robbers. 
Roverpak, et; pack of robbers. 
Reverrede, en; nest of robbers. 
Røverfe, a. fit for a robber, robber- 
like, piratical, predatory, rapacious. 
ReverfFib, et; robber’s-ship, corsavz, 
pirate (ship). 
Reverflot. et; robber's castle. 
Reverjiand, en; robber’s trade. 
Reverftat, en; piratical state; com- 
munity of robbers. [ expeditics. 
Revertog, et; predatory or piratical 


S. 


Saa, en; bucket, cowl, pafl. 
Saa, ad. thus, 80, in such a manner: 
- at, so that, in so much that: vær- 
god at, be so kind as to...; ~ ma ty 
so many, as many; — ofte; faa » 
etc., as often; so often, so far, as 
far as; — fandt jeg Tever, as I live; 
forft den ftore, — den Tile, first the 
great, then ine little; — NU er bet nol 
ere now, that’s enough; faa? i i 
Saad, et} bran. Gh; faa? indeed! 
Saadan, pron. such; like. 





Saa 


i@adbrgd, ef; bread made of bran. 
aadet, a. branny. 

ARE, ©. a. to sow. 

aaePorn, et; seedcorn. 

igaemand, en; sower. 

iaaemafFine, en; seed-engine; sow- 

ng-engine; drill-plough. 

iaaen, Gaaening, en; sowing. 

jaaetid, en; sowing-time, seed-time. 

jaafremt, ad. provided that, in case 

hat. 

Saale, en; sole; v. a. to sole shoes. 

Saaledes, ad. thus, in this manner, in 

ihis wise; — at, in such & manner as, 

in so much that. 

Saalelveder, et; sole-leather, backs. 

Saalerem, en; sandal thong. 

Saamcend, indeed, ‘faith. 

Saar, et; wound; sore, ulcer; (ved 

Knuusning) contusions, bruises; (ved 

Stydning) gunshot wounds. 

aare, v. a. to wound; to hurt; to 

inflict a wound upon one. 

Sacre, ad. much, very, extremely, 

greatly, sorely; faa -, as soon as. 

Sacarelig, a. valnerable. 

Saarelfe, en; wounding. 

Saaret, a. wounded, hurt. 

Saarfeber, en; wound-fever. 

Saartri, a. unwounded. 

Saarheendet, a. having sore hands. 

Saarlege. en; surgeon. | 

SaarlegePunft, en; surgery. 

Saarlwegende, a. vulnerary, healing. 

Saarmundet, a. having a sore mouth. 

SaarmeerPe, et; scar. 

Saafnact fom, ad. as soon as. 

Saafom, conj. as, seeing that; since 
that, whereas. 

Saavel fom, conj. as well as, as also. 

Sabbat en; Sabbath. 

Gabbataar, et; Sabbatic year. 

Gabel, en; sabre, sword. 

Gabelbug, ef; sabre cut, cut with a 
sword. 

Gabelflinge, en; blade of a sabre. 

Sabelſkede, en; sword-sheath; (tyrfiff 
-) scimetar-sheath. 

Gabeltaffe, en; pocket or pouch 
hanging near the sabre. 

Gacrament, et; sacrament; uddele Gas 
tramentet, to administer the sacrament. 
Gacrifti, et; vestry, sacristy. 

Gadel, en; saddle; han fidder faft i 
Sadlen, he is firmly seated in the 
saddle; fafte En af Gadlen, to unhorse 
one. 

Sadelbom, en; saddle-tree. 
Gadelbeud, et; saddle gall. 
Sadelbrudt, a. galled by the saddle. 


Sag 283 
Sadelbue, en; saddle-bow. 
SGadeldal Pen, et; housing, caparison. 
Gadelfait a. firm in the saddle. 
Sadelgjord, en; saddle-girth. 
Sadelbyliter, et; holster. | 
Sadelhynde, ef; pad of a saddle. 
GadelEnap, en; pommel of a saddle. 
Gadelmager, en; saddler. 
Gadelmagerfvend, en; journeyman 

saddler. (the saddle. 
Gadeloude, en; cushion laid uhder 
Gadelrem, en; strop. 
Sadeltaſte, en; saddle-bag. 
Gadle. ov. a. to saddle, to put on a saddle. 
Gadling, en; saddling. 
Gaffian, et; Morocco-leather. 
Gaffiansbind, et; Morocco-binding. 
Gaffians{®o, en; Morocco leather shoes. 
G:flor, en; safflower, bastard saffron. 
Safran, en; saffron, crocus. 
Gafranfarve, en; saffron-colour.. 
Safranguul., a. saffron coloured, saffron. 
Saft, en; juice; sap; (Gyltetvi) jelly. 
Gaftaare, en; sap vessel. 
Gaftfarve, en; sap colour. 
Gaftruld, a. juicy, succulent, sappy. 
Gaftgrøn, a. sap-green. 
Geftig, a. juicy, sappy, succulent. 
Gaftighed, en; juiciness, sappiness, 
succulence. ; 
Saftiøb, et; circulation of the sap. 
Saftløs, a. juiceless, sapless. 
Gaftløsbhed, en; saplessness. 
Saftrig, a. rich in juice, full of juice. 
Saftrighed, en; juiciness, succulence, 
sappiness. [in trees. 
Gafttid, en; time of the sap’s rising 
ag, en; cause; affair, matter; busi- 
ness; action; thing; concern; tale Ens 
-, to plead one’s cause; det er iffe 
min -, that’s not my business; det 
hører iffe med til Sagen, it has nothing 
to do with the matter; fab 06 fomme 
til Gagen, let us come to the point; 
det er en anden =, that’s another matter. 
Gaga, en; Saga (ancient biographical 
history in Scandinavia); name of a 
Scandinavian goddess. , 
Gagefald, et; amercement, fine. 
Gager, pl. things, goods, furniture, 
clothes; jeg venter mine — med Jerne 
banetoget, I expect my things by the 
railway. , 
SagforFlaring, en; real definition. 
Sagfældet, a. condemned, guilty, cast 
at law. 
Sagforer, en ;pleader, barrister, counsel. 
Sagføring, en; pleading of a cause. 
Gaggive, v. a. to accuse, to prose- 
cute. 


284 Sag 


Gaagivelfe, en} prosecation. 
Gaggivet, en; prosecutor. 
GagFundftab, en; knowledge of the 
subject. (subject. 

Gagtyndig, «. conversant with the 

Gagkyndighed, en; knowledge of the 
subject 

Gagl, en; drivel, slaver, slabber. 

Gagle, 0. n. to drivel, to slaver, to 
slabber, to soam. 

Gagledug, en; slabbering bib. 

Gaglen, en; drivelling, slavering. 

Sagløs, a. guiltless, blameless, unim- 
peached, 

SGaglgebhed, en; guiltlessness. 

Gagn, et; tradition, talk, report, ru- 
mour; saying: 

Gagnhbiftorte, en; traditional history. 

Gagnfreds, en; cycle of traditions. 

Gagnrig, «. rich or abounding in tra- 
aidons, in legends. 

Gagnftriver, en; recorder of traditions. 

Gagnemand, en; authority, autor (of 
a report). 

Gago, en; sago; <gryn, 2. pl. sago. 

Gagofunpe, en; sago soup. 

Sagftyldig, 3. guilty. 

Gagisge, v. a. to sue, to prosecute. 

Gagfsger, en; plaintiff, prosecutor. 

Gagfegning, en; prosecution. 

Gaante, a. soft, not loud, gentle; not 
alck, easy; slow; ad. softly, slowly. 
agtens, ad. very well; safely. 

Gagtes, v. n. to grow soft, to be ap- 
eased. (quiet. 
agtfærdig, a. gentle, sweetnatured, 

Sagtfærdigded, en; gentleness, quiet- 
ness. 

Gagtmodig, a. mild, soft, meek, gentle, 
tender-hearted. 

Gagtmodighed, en; mildness, meek- 
ness, softness, gentleness, tender- 
heartodness. 

Gagtne, v. a. ¢ mn. to moderate; to 
grow soft, mild or calm; to be ap- 
peased; = fin Gang, to alacken one’s 

ace. 
agvolder, en; defendant. 

Gal, en; drawing-room, saloon; forte, 
anden =, the first, the second floor. 
Salamander, en; salamander. 

Salar, Salarium, et; salary, fee. 
Salat, en; salad; lettuce. 

Galdere, v.a. to balance, to conclade, 
to clear (an account). 

Galdo, en; balance, residue. 

Salg, et; sale, selling, vendition. 

Galig, a. blissful, blessed, eternally 
happy, blest. 

Saliggjøre, ©. a. to save, to beatify, 


Sal 


to make oternally happy, to mai 
blessed. 

Galiggisrelfe, em; salvation, bestt- 
cation. 

Galiggjérende, a. saving, beatifyiny. 

Saliggjører, en; saviour. 

Galigbed, en; blegsedness, blissfr- 
ness, salvation, beatitade, 
happiness. 

Galing, en; tressle-tree, cross-tree. 
Galivere, v.n. to salivate, to be furet 

Galmial, en; sal ammoniac. 

Galope, en; lady's cloak. 

Galpeter, et; saltpetre, nitre. 

Galbeteragtig, a. nitrous. 

Galpetergrube, en; saltpetre mize. 
Galpveterdytte, en; saltpetre house. 

Salpeterjord, en; nitrous earth. 
Galpetectud, en; saltpetre lye. 

Galpetecrig, «. abounding with s2:- 
petre. [saltpete. 

Galpeterfyder, en; manufacturer « 

Salpeterfyre, en; nitric acid, nitrou 
acid. 

SalpeterværE, ef; saltpetre work. 
Galsdgr, en; drawing-room door. 
Galt, et; salt; engelſt -, Epsom Sals: 
a. salt, saline, s ous, briny. 
Galtaare, en; salt spring. i 
Saltagtig, a. saltish, brinish, saline. 
Galtart, en; species of salt. 
Galtblomfter, pi. saline efficrescence. 
Galtbod, en; salt shop; salting hour. 
Galtbegnd, en; salt-pit. 

Galtdeel, en; saline particle. 

Galte, 0.a. to salt, to season with sali 
Salteri, et; salting house. 

Galtet, a. salted, seasoned with salt 
Saltfad, et; salt-cellar. 

Galtgrube, en; salt pit. 

Galtbandel, en; salt-trade, dealing ia 
salt. merchant, salter. 
Saltbhandler, en; dealer in salt, salt- 
Salthed, en; saltness, briny quality. 
Galthuus, et; salt magazine. 
Galthytte, en; salt house. 

Galtjord, en; saline earth. 

Galtbar, et; salt-cellar, salt-box. 
GaltBelder, en; cellar for salt pre- 
visions. 

GaltBilde, en; salt spring. [salt 
Saltkoger, en; salt-maker, refiner of 
SaltPogeri, et; salt-making, salt-house. 
GaltPorn, et; grain of salt. 
Galtlage, en; pickle, brine. 
Galtlud, en; salt lye. - 

Galtmad, en; salt meat. 

Saltmine, en; salt-mine. [salt 
Saltning, en; salting, seasoning wit 
Saltoplag, ef; store of salt. 


etern 








Sal 


jaltpamde, en; salt pan. 
Saltprgve, en; salt test 
Saltprgver, em; salt gauge. 
5altfkat, ew; salt tax. 
Saltſtum. et; salt scam 
Saltfprængt, «. comed. 
Saititeen, em; rocksalt. 
Saltitgtte, en; pillar of salt. 
Saltiyder. en; salt manufacturer. 
Saltfyderi. et; salt work; salt making. 
Saltfyre, em; muriatic acid; salt-acid. 
Salczold, en; salt duty; impost vr 
excise upon salt. 
Saittgnde, en; barrel for measuring 
salt. [ brine. 
Saltvand, et; salt water, seawater, 
Saltvandefif—, en; seafish, saltwater- 
fish. 
SaltværE, et; salt work. 
Salut, en; salute; saluting at sea. 
Salutere, v. a. to salute, to fire a 
salute. 
Salve, en; ointment, salve, unguent. 
alve, en; volley, discharge of fire arms. 
Salve, ©. a. to anoint, to salve. 
Salvebgefe, en; ointment pot. 
Salvedaafe, en; salve-box, salvatory. 
Salvede, den; the anointed. 
Galvelfe, en; unction, anointment. 
Galvet, en; napkin. 
alvet, a. anointed, salved. 
Salvie, en; sage. 
Galvievand, et; sage tea. 
Salvning, en; anointing, unction. 
SGalovningeact, en; ceremony of anoin- 
ting at a coronation. erated oil, 
Salvningsolie, en; chrism; conse- 
Gambaaten, a. born of the same pa- 
rents; born at the same time, connate. 
Gambyrd, en; connascence. 
Gambyrdig, a. born of the same pa- 
rents, unanimous. 
Gamdregtig, a. agreeing, concordant, 
unanimous. 
Gamodreegtighed, en; concord, har- 
mony, unanimity. 
Sameie, et; joint property. 
Gameier, en; joint proprietor, joint 
owner or possessor. 
Gamfreende, en; kinsman, relation. 
GamfreendefPifte, et; division of auc- 
cession among relations. 
Gamfreendffab, et; consanguinity. 
amfuld, a. continuous, consecutive, 
uninterrupted. 
Samfund, et; community, association, 
unity, union, society. 
Gamfundsaand, en; social spirit. 
Samfundeliv, et; social life. 
Gamfundsorden, en; social order. 


Gam 85 


Gamfarfel, em; commenion, commani- 
— —* 

mPiang, en; harmony, ua 

Gambuld, et; children of one ded. 
Gamle, e. a te gather, te calleet, to 
assemble, te coagregate; famles, to 
assemble, to meet. 

Gamileie. et; coacabdinage; copulation. 
Gamleplade, en; place ef meeting, 
readez-voas. 

Samler, en; gatherer, collector. 
Samlet, a. gathered, assembled. 
Gamlevende, a. contemporary, coex- 
istent, 

Samlevnet. et; living together. 
Samling, en; collection; meeting. 
Gamlingedag, en; day of moetiag. 
Gamlingeplade, en; place of meeting, 
rende@a-vous. 

Samliv, et; living together. 

Gamlyd, en; simultaneous sound; 
unison, harmony, 

amilyde, v. a. to sound simultaneously. 
amilydende, a. consonant. 

Samme, a. same, identical, very; det 
ex mig det =, it ie the same to me; 
det ex netop = Perfon, it is the very 

erson. 

amimen, ed. together, jointly, oon 
ointly; fomme =, to mest. 
ammenavlet, «. jointly begotten, 
ammenbage, v. 6. to bake together 
into à masa. 

Gammenbinde, v. a. to bind, to tile, 
to knit together, 

SGammenbinding, en; binding together, 

ammenblande, v. a. to mingle, to 
mix, to blend, to jumble together, to 
commix, to commingle. 

Gammenblanding, en; mingling, mix- 
ing together, mixturo., 

ammenbleefe, v. a. to blow together. 
Gammendringe, v. a. to bring together. 

ammenbyde, v. a. to invite together, 

ammenbygge, v. a. to bild close to- 

ether. 

ammenbeere, v. a, to gather or to 
bring together, 

Sammenbøle, v. a. to bend or to bow 
together, to carry together. 

Gammenbgining, en; bending double, 
bending together. 

Gammenodrag, ef; reduction, abbro- 
viation, drawing together; abstract, 
compend. 

Gammendrage, v.a. to reduce, to ab- 
breviate, to mako an abstract or cum» 
pend; to abstract, to get together, to 
draw together. 

Sammendragelfe, en} aceumulation. 


286 Gam 


Sammendrive, o. a. to drive, to press 
or thrust together. 

Gammendynge, v. a. to accumulate, 
to amass, to heap together. 
Sammendyngning, en; accumalation, 
heaping etc. 

Gammenfald, et; falling together. 
Gammenfaloe, v. n. to coincide, to 
sink, to fall to ruin. 
Gammenfalfe,‘ v. a. 
groove and feather. 
Gammenfatte, v. a. to comprise; to 
comprehend. [ prehension. 
Sammenfatning, en; comprising, com- 


to join by a 


; Gam 


SammenbengsPraft, 
cohesion, cohesive power. 
Sammenbøre, o. ». to belong togeth. 
Gammenbgrende, a. being of mt 
piece or set. 

Sammenjafte, ©. a. to jumble togetta. 
GammenFalde, o. a. to conroke, & 
convene, to call together. 
GammenPaldelfe, en;  convocate 
calling together. [together 
GammenbBafte, v. a. to cast or tire 
| Gammenfaftning. en; casting togets. 
| GammenFjxve, vw. a. to chain er u 

link together; to concatenate. 


s power d | 


Gammenfeie, v. a. to sweep together. | Sammenfjædning, en; chaining & 


Gammenfletning, en; braiding. 

Sammenflette, 0. a. to plait together; 

to twist or to braid together, to in- 

terweave. 

Gammenfliffe, 0. a. to patch or to 
iece together. [ together. 
ammenflyde, v. n. to flow, to run 

Gammenfolde, v. a. to fold together 

or up, to make up. 

Gammenfoldning, en; folding up. 

Sammenfælde, 0. a. to mortise to- 
gether; to join together. 

Gammenfeloning, en; mortising to- 
ether; jointing into one another. 
ammenfryfe, v. mn. to congeal, to 

freeze to. 

Gammenf¢ie, 0. a. to join together; to 
ut, set or link together, to unite. 

Sammenfeining, en; joining, conjunc- 

tion, constraction. 

Gammenfére, 0. a. to assemble, to 
et or bring together. 
ammengroe, v. a. to grow together; 
to grow whole; to heal up. 

Sammengroet, a. grown together. 

Gammenbage, v. a. to hook together, 

to clasp together. ' 

Sammenbefte, v. a. to stitch together. 

Sammenheftning, en; stitching to- 
gether. [accumulate. 

Gammenbobe, v. a. to heap up, to 

Gammenbold, et} concord, harmony, 

coherence, cohesion. 

Gammenbolde, ©. a. to compare, to 

hold together; to confront, to confer 

with one another. 

Sammenboldning, en} comparison. 

Gammenbeegte, 0. a. to clasp, to hook 
together. 

Sammenhæng, en; connection, con- 

text; coherence, cohesion. 

Gammenbenge, v. n. to hang to- 

gether, to join, to unite; to cohere, to 

be coherent. [ nected. 

Sammenhængende, a. coherent, con- 


gether, concatenation. 
SammenFjsb, et; joint purchase. 
Sammenkjobe, v. a. to collect ¥ 
purchase. [squeeze togethe. 
SGammenFlemme, o. a. to press mm 
GammenFlemning, en; pressing © 
gether. togetie: 
Sammentline, wo. a. to paste, to si 
Sammenklining, en; pasting togette 
Gammen€klynge, v. n. to crowd or! 
throng together. (gether 
Sammentlyngning, en; crowding © 
GammenEnappe, o. a. to button & 
gether. 

SGammenPnibe, øv. a. to squeese * 
to pinch together. [chia 
SGammentnibning, en; squeezing Ph 
GammenEnytning, en; kaittiog * 
gether. 

Sammenknytte, o. a. to knit togetht 
GammenPoble, v. a. to couple, to )@ 
together; (om Gunde) to leash toget. 
Gammenfomme, v. n. to meet, 0 3" 
semble, to convene, to come ” 
Sammenkomſt, en; meeting, com" 
tion, assembly, interview. ; 
Sammenkrybe, v. n. to shrink ff” 
gether, to shrivel, ; 
Gammentrympe, o. a. to shriak ” 
make 8 thing shrink; fammentremtt 
to shrink, to shrivel. . 
GammenFfrympning, en} _shrishit 
contraction. [shrink ef 
Sammenkrolle, v. a. to curl mp." 
Gammenlappe, v. a. to patch toget: 
to patch up. [contiguott 
Sammenliggende, a. adjacent, joimt 
Sammenligne, 0. a. to compare, 
confer, to confront. 
Sammenligning, en; 
Gammentime, ©. a, to gine togette 
to conglutinate. 

Gammenlodde, o. a. to solder toget 
Gammenlegge, v. a. to lay toretden 
to fold or to put together. 


comparison. 





Sam 


ammenlægning, en; folding together. 
ammenlwenbe, o. a. to chain, to link 
ogether. (confluence ; coincidence, 
ammenløb, ef; concourse, conflux; 
ammenlgbe, v. n. to join, to run to- 
‘ether, to flock; to turn, to coagulate. 
ammenttcenge, v. a. to mingle, to 
1ix, to blend together. 

ammennagte, v. a. tø nail together. 
ammennofke, v. a. to joint together. 
ammenordne, ©. a. to order, to dis- 
ose of, to rank, to arrange together. 
ammenpakke, v. a. to pack together; 
o make up into a bundle. 
ammenpakning, en; packing together. 
zammenparre, v.a. to pair, to couple, 
o match. 

iammenparring, en; matching to- 
rether, pairing, coupling. 
iammenpasfe, ¢.a. to suit, to match, 
o adapt, to fit together. 
jammenpasning, en; suiting. 
Sammmenplufle, v.a. to pluck together. 
jammenpigie, v. a. (of boards) to join 
»y & groove and feather. 
Sammenpres(e, v. a. to press or to 
iqueeze together. 

jammenpresning, en; pressing to- 
rether, compression. 

jammenproppe, v. a. to squeese, to 
ituff or, to cram together. 

Sam menpiuge, v.a. to hoard up (money). 
jammenraab, et; calling together. 
jammenraabe, d. a. to call together. 
jammenrage, ©. a. to scrape or to 
‘ake together. 

zammenrapſe, v. a. to scrape together. 
jammenregne, %. a. to compute, to 
salcuJate, to cast up, to draw up the 
recount of; to sum or to add up. 
Jammenregning, en; computation, cal- 
mulation; adding. [by ringing. 
jammenringe, ©. a. to call together 
Sammentive, v. a. to rake together. 
Sammenrotte fig, v. pr. to conspire, 
o complot, to make a plot, to enter 
nto a conspiracy. 

Sammenrottel(e, en; conspiracy, plot. 
Sammenrulle, v. a. to roll or wrap up. 
JammenrynPe,. 0. a. to plait, to 
rather, to wrinkle. (er together. 
Sammenrete, v. a. to mix, to stir up 
zammenſamle, v. a. to gather, to get 
iogether, to accumulate. 
jammenfanke, v. a. to accumulate, to 
ret together, to gather. 

jammenfrabe, v. a. to scrape together. 
lammenftrift, en; joining hand. 
zammenſtrive, ©. a. to compile, to 
ompose. 


Sam 287 


Sammenſtud, ei; contribution, snb- 
scription, share, joint-stock. 
Gammenffyde, 0. a. to club together, 
to subscribe, to raise (money) by 
subscription; to push close together. 
Gammenf€ylle, v. a. to wash together 
in a heap. 
Gammenflaae, v. a. to strike together; 
to clap together, to join. (ning. 
Sammenflag, et; striking together, joi- 
Gammenflynge, v. a. to interweave, 
to intertwine. 
Sammenflyngning, en; interweaving. 
Sammenſlæbe, v. a. to drag together, 
to heap up. 
Gammenfmede, v. a. to forge, to fa- 
bricate, to trump up. 
Gammenfmelte, v. a. to melt together; 
to coalesce, to amalgamate. 
Gammen(meltning, en; amalgama- 
tion, melting together, coalescence. . 
Sammenfmøre, v. a. to scrawl, to 
scribble. 
Gammenfnerpe, 0. a. to wring hard 
or close, to contract, to constringe, to 
constrict. 
Sammenfnerpende, a. astringent. 
Gammenfnerpning, en; constriction, 
contraction. {twine together. 
Gamnienfnoe, v. a. to twist or to 
Gammenfneere, o. a. to lace together; 
to tie with a lace, 
Gammenfpare, 0. a. to save up, to 
husband, to get by saving. 
Sammen(pind, et; tissue of falsehood. 
SGammenfpinde, v.a. to spin together; 
to contrive, to invent, to forge. 
Gammenfpande, v. a. to, buckle to- 
ether, to yoke together. 
ammenftable, o.a. to pile or heap up. 
Gammenftemme, v. a. to agree, to 
accord, to harmonize; to tune to- 
gether. 
Gammenftemmende, a. agreeing, con- 
cordant. 
Gammenftemning, en; agreement. 
Gammenftille, 0. a. to place together, 
to compare. {jaxtaposition. 
Gammenftilling, en; comparison; 
Gammenttimle, v. n. to crowd, to 
flock or get together. 
Gammen{toppe, v.a. to darn together, 
to close. { gether. 
Gammenftuve, v. «. to stow close to- 
Sammenſtykke, v.a. to piece, to patch 
together. summon together. 
Sammenftævne, v. a. to convoke, to 
Gammenttpbe, v. a. to cast together. 
Gammenftgd, et; collision, conous- 
sion; concurrence, coincidence. 


288 Sam 


Gammenftgdende, a. concurrent. 
Gammenfvoren, a. engaged in a con- 
spiracy, conspiring; s. conspirator. 
SGammenfveerge (fig), 0. pr. to con- 
spire, to plot. 
Gammenfveergelfe, en; conspiration, 
conspiracy, plot. (together. 
Gammenfy, v. 4. to sow or stitch 
Gammen(yning, en; sowing, stitching 
together. 
Gammenfcetning, en; 
construction, combination. 
Gammenfatte, v. a. to compose, to 
compound, to join, to put or set to- 
ther. N 
ammenfætter, em: one who joins 
or composes; ... makebate, 
Gammentage, o. a. to take together; 
to gather up. (ging. 
Sammentigge, v.a. to collect by beg- 
Gammentrifle, v. a. to roll together, 
to trundle together. 
GammentrulFen, a. contracted, drawn 
together, shrunk. 
Gammentryffe, o. a. to press, to 
squeeze, to thrust close together, to 
compress. 
GammentryEning, en; compression. 
Gammentreede, v. a. to tread down, 
to stamp together; v. n. to come 
near, to associate, to join with, to 
meet, to assemble. 


composition, 


Sammentræœffen, en; concurrence, 
coincidence. 
Gammentrable, v. a. to draw to- 


gether, to adstringe;* to contract, to 
et together. { shrinking. 
Sammentraetning, en; contraction, 
Gammentreenge, v. a. to crowd, to 
ress together. [twine together. 
ammentvuinde, v. a. to twist or to 
Gammentvinge, v. a. to force close 
together. 
Gammentielle, v. a. to sum up. 
Gammentelling, en; summing up. 
Gammenvant, a. accustomed to be 
together. | mony or in wedlock. 
Gammenvie, 0. a. to join in matri- 
Gammenvible, ov. a. to wrap up, to 
roll up, to envelop. 
Gammenvinde, ov. a. 
twine or roll together. 
Sammenvirfe, v. n. to concur. 
Gammenvore, 0. n. to grow up to- 
gether; to consolidate, to grow into 
one, to grow whole. 
SGammenveeve, v. a. 
gether; to interweave. 


Sammenveert, en; concretion, growing 
torether. - 


to wind, to 


to weave to- 


San 


Sammenælte, v. a. to knead togethe. 
Gammeneltning, en; kneading. 
Gammeflags, a. of the same natar; 
similar, resembling. 

Gammefteds, ad. in the same place 


Gamaqvem, et; intercourse, commui- | 


cation, company, society. 
Gamraad, et; joint déliberation. 
Gamftemme, v.a. to agree, to harmozis. 
Samt, pr. together with; as also. 
Samtale, en; conversation, disco 
colloquy, dialogue, talk, confererct 
Samtid, en; contemporary age; > 
vig ben Fiortende og hans -, Lewis i 
Fourteenth and his times. 
Samtidig, a. contemporary, co-ert 
co-existent. 
Gamtidighed, en; contemporariness. 
Samtlige, a. all together, one aad a 
Gamtone, 0, n. to sound together. 
Gamtyffe, v. a. to consent, to asset. 
to agree to. {probatoe 
amtyfEe, ef; consent, assent, 5? 
amvandting, en; joint excursis, 
walk in company. 
Samvirke, v. nu. to co-operate. 
SamvirFning, en; co-operation. 
amvpittighed, en; conscience. 
Gamvittighedsang{t, en; compunctics 
Gamvittigheosfribed, en; liberty d 
conscience. scrupulous. 
Samvittighedsfuld, a. conscientior 
SGamvittighedsigs, a. unconscionad:. 
unscrupulous, void of conscience. 
Gamvpittigbedenag, ef; remorse er 
sting of sonscience, compunction. 
Gamvittighedspligt, en; conscientiors 
duty. | ' [acience. 
Samvittighedsprpve, en; test of cm- 
Gamovittighedsro, en; peace af co" 
science. — 
Gamvittighedsfag.en; case or matte: 
of conscience. 
Samvittighedsfpørgsmaal, et; que- 
Gamvittighedetvang, en; restraint of 
conscience, intolerance. 
Gamvittighedstvivl, en; seruple o 
sonscience. 
Samværen, en; co-existence. 
Gand, et; sand. 
Gand, a. true, right, veritable, cer 
tain, sure; fandt at fige, to say the 
trath. 
Sandager, en; sandy field. 
Gandagtig, a. sandy. 
Sandart, en; species of sand. 
Gandbaad, en; sand boat. 
Gandbad, et; sand bath. 


Sandbakke, en; sandhill. [shallows 


Sandbanke, en; sandbank; shelves, 


[ation of conscieace. 


San 
Sandbjerg, et; sandhill. 
Sandblandet, a. mixed with sand. 
SandbrinP, en; steep sand bank. 
Sandbund, en; sandy ground, sandy 
bottom. 
Sandbøsfe, en; sand box. 
Sanddrive, en; drift of sand. 
Sanddru, a. veracious, veridical. 
Sanddruhed, en; veracity, observance 
of truth. [verify 
Gande, o. a. to attest the truth of, to 
Gandegn, en; sandy country, sandy 


region. 
Sandelig, fandeligen, ad. verily, truly, 
indeed, in truth, surely. 
Gandeltrae, et; sandal, sandal wood. 
Gandemand, en; juryman, 
arbitrator. 
Sandet, a. sandy. 
Gandflugt, en; drifting of sand, coun- 
try covered with quicksand. 
Gandform, en; form of sand, mould 
of sand. 
Gandfeerdig, a. veracious, true. 
Sandfardighed, en; veracity, certainty. 
Gandgods, et; lowest leaves of the 
tobacco plant. 
Gandgrav. en; sandpit. | 
Gandgraver, en; sand digger. 
Gandgrund, en; sandy bottom, sandy 
ground. 
Sandhav, et; ocean of sand. 
Gandbed, en; truth, verity; i -, in- 
deed, in truth, surely. 
Sandhede, en; sandy heath. 
GandbhedsFjcarlighed, en; love of truth. 
Gandbob, en; heap of sand. 
Gandbuus, ef; sandbox. 
Gandig a. sandy, sabulous. 
Gandjord, en; sandy earth. 
Sandkage, en; pound cake. 
GandPijte, en; repository for sand. 
Gandlag, et; layer of sand. 
Gandmand, en; sand-man, seller of 
sand. 
Gandmar®, en; sandy field. 
Gandmergel, en; sandy marl. 
Gandmile. en; drift of quicksand. 
Gandpram, en; sand lighter. 
Sandrak, et; sandarac. 
Ganorev, Sandrevle, en; shoal. 
Sands, en; sense, wit. 
Gandfe, v. a. to be sensible of, to 
recollect, tø mind, to think. 
Ganodfebillede, et; image of an object 
of sense. 
Gandfeliq, a. sensual, 
erceptible by the senses. 
Sandfelighed, en; sensuality, volup- 
tuousness; perceptibility by the senses. 


Danſt⸗Engelſt Ordbog. 


- 


voluptuous ; 


coroner, 


Gat 989 


Gandfelgs, a. senseless, stupid, foo- 
lish, heedless. {lessness, 
Sandſelsshed, en; senselessness, héed- 
Ganodfende, a. sensible, sensitive, con- 
siderate. 

Gandferedfab, et; organ of sense. 
Gandferige, et; world of sense. 
Gandfevafen, et; sentient being. 
Gandfige, v. a. to divine, to soothsdy. 
Ganodftger, en; diviner, soothsayer. 
GandsPorn, et; grain of sand. 
Gandsning, en; perception. 
Gandfteen, en; sandstone. 
Ganodfynlig, a. probable, likely, veri- 
similar; ad. probably, likely. 
Gandfynlighed, en; likelihood, pro- 
bability. 

Sandſeek, en} bag of sand. 

Sandt, ad.*truly, surely, certainly. 
Gandubr, et; hour-glass. 

Gandvei, en; sandy road. 

Gang, en: song; psalm; hymn; can- 
ticle; warbling (of birds); chanting. 
Gangbund, en; sound-board. 
Gangpdigt, et; cantata. 

Gangdigter, en; lyric poet. 

Sanger, en; singer; songster; chanter; 
vocalist. vocalist. 
Gangerinde, en; singer, songstress, 
Gangfugl en; singingbird. 
GangbtobPer, s. pl. musical bells. 
Sanglærke, en; field-lark, sky-lark. 
Gangmesfe, en; mass accompanicd 
with music. i 

Sangmefter, en; singing master. 
Sangnode, en; singing note. 
Sangitemme, én; singing voice. 
Gangvers, et; verse set to music; 
verse of & song. 

Sangviis, ad. in the form of a song; 
by way of singing, musicålly, melo- 
diously. 

Sangvinf, a. sanguine. 

Sangverk, et; chime (of bells). 

Ganke, v. a. to gather, to collect, to 
glean, to pick; to join (timber). 

Gankebroende, et; faggots, sticks. 

Sanfning, en; gathering, joining. 

Sankt Ganedag, en; Midsummerday, 


] Saphire. en; sapphire. 


Sapbirblaa, a. sapphirine. 

Savpe, en; sap, undermining of a wall. 
Sardelle, en; sardel. [cotton. 
Gardug, en; stuff made of wool and 
Gars, et; serge. [staid. 
Gat, a. sedate, solid, grave, steady, 
Saran, en; Satan, devil. {lical. 
Gatanif®, a. satanic, satanical, diabo- 
Satire, en; satire. 

Satiriker, en; satiris 


" 49 


250 Sat 


Satirif, a. satiric, satirical. 

Satyr, en; satyr. 

Gaus, en; sauce. 

Sauſeſkaal, en; sauce-boat. 

Sav, en; saw. 

Gavblad, et; blade of a saw. 
GavbloP, en; sawing-jack. 

Gavbrug, et} saw-mill; saw-work. 
Gavbue, en; saw-bow. 

Gave, v. a. to saw. 

Gavelgn. en; pay for sawing. 
Gavemplle, en; saw-mill. 

Gavetand, en; incisor tooth. 

Gavfiil, en; sawfile. 

Gavfift, en; sawfish. 

Savn, et; want, regret, missing. 
Gavne, v. a. to want, to miss, to feel 
the want or loss of a thing, to regret, 
to lack; -8, to be missing or 
wanting. [nothing. 


Gavnigs, a. feeling no want, lacking. 


SGavoiFaal, en; savoy (kind of cabbage). 
Gavffwrer, en; sawer, sawyer. 
Gavfnit, ef; cut with a saw. 
Gavfpaan, en; sawdust. 

GavtaPPet, a. serrated. 

Gavtand, en; tooth of a saw. 
Savtømmer, et; timber cut with a saw. 
GavveerE, et; saw-work, saw-mill. 
Gar, en; a pair of scissors, shoars. 
Garer, en; Saxonian, 

Scene, en; scene. 

Seepter, et; sceptre. 

Gecretair, en; secretary. 

Geet, en; sect. 

Seeund, et; second. 

Secundant, en; second sin duels. 
Secundvifer, en; second hand. . 
Secundubr, ef; watch which shows 
the seconds. [title on bottles. 
Seddel,en;.bill, note, schedule, billet; 
Gee, v. a. to see, to view, to behold, 
to look; fade -, to let see, to show, to 
expose to sight; - til, to look on; to 
see, to endeavour; = ud, to look out, 
to have a look; to be likely; = paa 
eget Bedfte, to look to or to consult 
one’s own interest; — fig for, to look 
before one; — fig om, to look around, 
to look about one; han lader fig aldrig 
-, he never makes his appearance; 
heraf feer man, hence it appears. 

ee! interj. see, look, behold, lo! 
seen en; seeing. 
een, a. slow, slack, lingering, back- 

ward, tardy; i ben fenere Tid, latterly, 
of late. 

Seendreegtig, a. slow, tardy, dilatory. 
Seendreegtighed, en; slowness, tardi- 
ness, backwardness, dilatoriness. 


Sd 
Geenferdig, a. slow, dull, lazy, lis- 


gering. 

Seenferdighed, en; slowness, tardi- 
ness, procrastination. 
Geenbed, en; slowness, slackness, 
tardiness, dilatoriness. 

Geent, ad. slowly, tardily, late. 
Geer, en; seer, prophet. 

egel, en; sickle. 

Gegl, et; seal, signet. 

Seglbevarer, en; keeper of the seals 
Seglijord, en; bole. 

SGegllalf, et; sealing wax. 

Seglpenge, pl. fees for appending af- 
ficial seals. 

Seglring, en; signet ring. 

Segne, v. 4. to sink down. 

Sei, a. tough; tenacious. 

Seie, en; sinew. ” 

Seier, en; victory, conquest, triumph. 
Sricrfane en; banner of victory. 
Geierberre, en; victor, conquerisg 
hero; conqueror. 

Seiersfrande, en; laurels of victory. 
Seierkronet, a. crowned with victory. 
Seiecrig, a. victorious, triumphing. 
Seier(fjorte, en; child's caul. 
Seierflag, et; victorious battle. 
Geievstegn, et; token of victory, trophy. 
Seier(tolt, a. proud of victory. 
Seiervant, a. accustomed to victory. 
Seiervinder, en; victor, conqueror, 
vanquisher. 

Seiervinding, en; victory, conguest. 
SeierværE, et; clock, horologe, old 
time -piece. 
sig. . f. Sei. 

Seibed, en; toughness; tenaciousness. 
Seilivet, a. tenacious of life, tough. 

Seipine, v. a. to torture slowly. 

Seitørre, v. a. to dry slowly. 

Geil, et; sail; hiéfe -, to hoist sail; 
gaae under -, to get under weigh; {atte 
- tif, to set sail; fette alle — til, to 
crowd all sail; at rebe —, to reef sail; 
for fulde -, under press of sail. 

Seilads, en; navigation, sailing. 

Geilbaad, en; sailing boat. 

Seilbar, a. navigable. 

Seilbjergning, en; taking in sail. 

SGeildug, en; sailcloth, canvass. 

Geile, v. n. to sail, to navigate. 

Seilen, en; sailing, navigation. 

Geiler, en; sailor, navigator; 
sail, sailer. 

Seilfærdig, a. ready to sail. 

eilgarn, ef; packthread, twine ; spun- 
yarn. 

GeilFlar, a. ready to sail. 

Seilmager, en; sailmaker, 


ship, 


Sei 


Geire, v. a. to gain the victory, to 
triumph. 

Seifing, en; gasket. 

Geel, en; shekel. 

Sele, en; breast (on harness); brace 
(on trowsers); strap; trace (of draught- 
horses). 

Seler, s. pl. a pair of braces. - 

Seletgi, et; harness, gears. 

SelfPab, et; company; party, society; 
gisre En -, to keep one company; gjøre et 
=~, to give a party; gjøre = med, to join 
the party, to be of the party. 
SGelfPabelig, a. sociable, social, familiar. 
Self€abelighed, en; sociableness. 

SeljPabsaand, en; social spirit. 
SelfPabsbaand, et; social bond, so- 
cia] tie. 

SelfFabsbroder, en; companion. 
SeifEabsdame, en; lady's companion. 
Selſkabsdrift, en; social propensity. 
Seli¥absforening, en; association. 
SelfEabsfugl, en; company bird. 
SeljPabstreds, en; social circle. 
Sel(Pabsleg, en; social play or pastime. 
SeltPabsliv, et; social life. 
SelfPabsret, en; social right. 
Sel(Fabsfang, en; social song, con- 
vivial song. 

SelfPabsfpil, et; round game. 
Selfom, a. strange, odd, singular, ex- 
traordinary, uncommon. 

Selfombed, en; strangeness, singula- 
rity, oddness. 

Selv, pr. self; jeg -, I myself; han -, 
he himself; hun -, she herself; fan 
tom = anden, he came with another. 
Selvagtelfe, .en; self-respect; self- 
esteem. 

Selvanklage, en; self-accusation. 
Gelvbedrag, et; self-deception, self- 
delusion, 

Selvbedømmelfe, en; judgement of 

one’s self, 

Selvbebag, et; self-satisfaction, self- 
complacency. 

Gelvbeber(Pelfe, en; self-command. 

Selvbeftemmelfe, en; self-determina- 
on. 

Selvbevidft, a. conscious. 

Selvobevidfthed, en; consciousness. 

Gelvbeviegelfe, en; spontaneous mo- 
tion, self-motion. 

Selvbifald, et; self-approbation. 

Gelvbuden, a. self-invited, uninvited, 
unbid, unbidden. ~ 

Gelvdannet, ad. of one’s own creation. 

Gelvdgd, a. dead a natural death, 
dead without being killed. 

Selveiendoms, en; freehold property. 


Sel 994 
Gelveier, en; proprietor, possessor, 
owner. . 
Selveierbonde, en; freeholder. 
Selveiergaard, en; freehold farm. 


Gelvforagt, en; self-contempt. . 
Gelvforbreending, en; spontaneous 
combustion. 


Gelfornedrelfe, en; self-humiliation, 
self-abasement, self-degradation. 
Selvfornegtelfe, em; self-denial; self- 
resignation. 
Selvfornegter, en; self-denier. 
Gelvforfvoar, et; self-defence. 
Selvfrelfe, en; self-preservation. 
Selpfslelſe, en; feeling of one’s own 
worth. 
Selvfglt, a. conscious. 
Gelvgjort, a. of one’s own making. 
Selvgroet, a. of spontaneous growth. 
Gelvbad, et; hatred of one's self. 
SelvherfØer, en; autocrat, autocrator. 
Geloberfferinde, en; autocratrix. 
Selvhærdelfe, en; hardening of one’s 
conStitution. [vate vengeance. 
Selvhævn, en; private revenge, pri- 
Gelvindbydelfe, en; self-invitation. 
SelvFjendelfe, en; self-knowledge. 
Selvbjendt, a. conscious. 

efuPjcer, a. selfish, fond of one’s self. 
Selvfjaerlighed, en; selfishness. 
GelvPlog, a. presumptuous, selfcon- 
ceited, arrogant. 
SelvFlogfab, en; 
presumptuousness. 
SelvEundfFab, en; self-knowledge. 
Gelvlydende, a. sounding by itself; 
vowel. 
Gelvlyd, en; vowel. 
Selvmagt, en; autocracy. 
Selvmord, et; suigjde, selfmurder. 
Selvmorder, en; suicide, selfmurderer. 
Gelvumyndig, a. of full age, major. 
Selvopholdelſe, en; self-preservation. 
SGelvopoffrelfe, en; self-devotion, sa- 
crifice of self. 
Gelvpinelfe, en; self-torture. 
Selvplager, en; self-tormentor. 
Selvprgve, en; self-trial, self-exami- 
nation. [ willed. 
Gelvraadig, a. arbitrary, wilful, self- 
Selvraadighed, en; arbitrariness, wil- 
fulness, stubbornness. 
Gelvroes, en; selfpraise. 
Gelvfamme, a. the selfsame, the very 
same, identical, very. 
GelvPabt, a. self-created. 
Selvſkildring, en; description of one’s 
self. (surety, security. 
Gelvffyloner, en} the proper debtor; 
Selvfpægelfe, en; self-mortification. 


19% 


selfconceitedness, 


292 Sel 


Selvftændig, a. independent, self- 
subsistent, consistent, selfexistent. 
Selvftceendighed, en; independency, 
selfsubsistence, consistency. 
Gelvtilfreds, a. self-satisfied. 
Selvtillid, en; self-confidence. 
Gelvtillidsfuld, a. self-confident. 
Gelvtegt, a. taking the law into one’s 
own hands. 

GelvtcenFende, a. thinking for one’s self. 
GelvtcenFer, en; independent thinker. 
SelvtænEning, en; independent thin- 


king. 

Selvudvikling, en; self-development. 
Gelvvalgt, a. self-elected, self-chosen. 
Gelvvillig, a. voluntary, spontaneous, 
free. 

Selvvirbende, a. self-acting. 
Gelvvirffombed, em; independent 
action; own energy. 

Selvvoldt, a. caused by one’s self. 
Gelvvorende, a. of spontaneous growth. 
Semicolon, et; semicolon (;). 
Semidor, et; simidor. 

Seminarium, et; seminary. 
SGeminarift, en; seminarist, pupil at a 
seminary. ” 

Senat, et; senate. 

Sende, v. a. to send; - Bud, to send 
word; - Bud efter En, to send for one. 
Gendebrev, et; missive. 

Gendebud, et; messenger, envoy. 
Sendefærd, en; mission. [sent. 
Genvegode, Sendingsgods, et; goods 
Sendelfe, en; mission, sending. 

Sene, en; sinew, nerve, tendon. 
Genebaand, et; ligament. 

Senefuld, a. sinewy, nervous, full of 
nerves, strong. 

Genegroes, et; sea-reed, beach-grass. 
Senefrop, en; sinewy frame. 
GeneFrympning, en; spasm, contrac- 
tion of the sinews, 

Genep, en; mustard. 

Genepzfrg, et; mustard-seed. | 
GenepsEande, en; mustard-pot. 
Senepekrukke, en; mustard-pot. 
Senepoforn. et; grain of mustard-seed. 
Genepvomflag. et; sinapism. 
Genepsqveern, en; mustard-mill, hand- 
mill for grinding mustard. 

Senesblad, et; senna leaves, pl. 
Genetter®, a. sinewy, nervous. 
SenetrePning, en; contraction of the 
sinews, spasm. ° 

Geng, en; bed; rede —, to make the 
bed; gaae it~, to go to bed; han fan 


ifte vere oven Senge, he cannot leave | 


the bed. | feather- bed. 
Sengebetræk, et; bedtick, case of a 


Ser 


Sengebund, en; bottom of a bed _ 
engebunden, a. bed-ridden, confsz 
to bed. 
Sengebaffen, ef; warming-pan. 
Gengedyne, en; feather-bed. 
Gengedaffe, et; coverlid, coverlet. 
Sengefod, ets; foot of a bed. 
Gengegardin, et; bed-curtain. 
Sengegjord, en; bed-girth. [beds. 
SGengebalm, en; Led-straw, straw for 
Sengebeft, en; bed-staff. 
Sengebimmel, em; tester of a be 
top of the bed. 
GengeFammer, et; bed-room, bei 
chamber. 
SengeFammerat, en; bed-fellow. 
Sengeklæder, pl. bed-clothes. 
GengeFrands, en; cushion for bed- 
ridden patients. 
SGengelagen, et; bed-sheets. 
Gengelete, et; confinement to be, 
lying in bed. 
Gengeliggende, a. confined to bed, bed- 
ridden. 


Gengemager, en; joiner who mates 
beds. 


Sengeombeeng, et; bed-curtain. 
Sengepude, en; bed-pillow. 
Sengereder, en; bed-maker. 
Gengero, en; night-rest. 
Sengefted, ef; bedstead. 
Sengettolpe, en; bedpost. 
Sengeføfter, en; female bed-fellow. 
engetid, en; bed-time. 
Sengetop, en; top of a bed. 
Sengetage. en; bug. 
Sengetæppe, et; counterpane, blat- 
ket, quilt, 
Gengetgi, et; bedding, bed-clothes. 
Gengevarme, en; bed-heat. 
Sengevarmet, en; warmingpan. 
Gentor, en; senior, older. 
Gentents, en; sentence. 
September, en; September. 
Sequveitrere, v. a. to sequestrate. 
Seqveftrering, en; sequestration. 
Gerail. et; seraglio. 
Seraph, en; seraph. 
Gerenade, en; serenade. 
Sergeant, en; sergeant (in the army). 
Gervante, en; wash-hand-stand. 
Service. en; service, set of plates. 
Gerviette, en; napkin. 
Sevenbom, en; savin, savin-tree. 
ex. a. six. 
exaarig, a. six years old. 
Serbladet, a. hexaphyllous, hexape- 
talous. 
Serdobbelt, a. sextuple. 
Serfold, a. six fold, sextuple. 


Ser 


Serføddet, a. six-footed, hexapod; 
fexfedede Vers, hexameters. 

Serfant, en; hexagon. 

SepPantet, a. hexagonal. 

Serradet, a. six-rowed. 
Serfpændt, a. coach and six. 

Serten, a. sixteen. 

Sertende, a. sixteenth. 

Sertendedeel, en; sixteenth (part). 

Si, en; filter, strainer. 

Ste, v. a. to filter, to strain. 

3jaffe, v. a. to dabble, to paddle. 
Sjafket, a. sloppy, sloughy; slovenly, 
negligent. 
Sjeu, en; 
Sjaue, ©. n. 
shipboard. 
Sjauer, en; porter, lumper. 

31d, a. long, harging down, descen- 
ding to the feet; flowing; (of a country) 
fiat, low. 

Zidde, ov. a. to sit, to be seated; = 
godt, to fit; = til Heft, to be on horse- 
back; - godt til Heft, to sit a horse well ; 
-af, to alight from the horse; - faft, to 
sit fast, to stick; to be fixed in; - 
ned, to sit down; - op, to mount on 
horseback; - oppe, to sit up at night; 
- i Fengfel, to be confined; han fidder 
varmt inden Vægge, he is well to do, 
he is well off; - over (i en Gfole), 
to remain (after school hours), to do 
tasks. 

Sinden, en; sitting, session. 

Bindende, a. blive -, to keep one’s 
seat. 

Sidder, en; sitter, one that lives a 
sedentary life. ' ſliament. 
Ziddetid, en; sitting, session of par- 
Bide, en; side, flank; page; være pag 
Ens -, to be on one’s side; fee fra en 
god (flet) Gide, to view, to regard in a 
good (or bad) light. i 
Sideaabning, en; aperture in the 
lateral opening. 

Sidearv, en; collateral succession. 
Sideacving, en; collateral heir. 
Sidebeen, et; rib. 

zideblik, et; side look. 

3idedør, en; side-door. 

Sideflade, en; lateral superficies; flat 
side of a thing. 

zidefleſk, et;.fittch of bacon. 
Sidegalleri, et; quarter-galleries. — 
Zidegang, en; sideway, byway, side- 
passage. 

Sidegavl, en} side gable. 

Sidegevcer, et; side arms. 

zidehug, et; side-blow, side-cut. 
Sidebaft, st; sideglance. 


daywork on shipboard. 
to make daywork on 


side, 


Sig 293 
Gidelinie, en; side-line; collateral linc. 
Sidemand, en; neighbour. 
Gidemuur, en; side-wall, lateral wall 
Giden, ad. afterwards; since; lenge -, 
long since or long ago. 
Giderod, en; lateral root. 
Gidefmerte, en; pain in the side. 
Gidefpring, et; leap to one side, side- 
leap, bound to the side, gambol. 
Gidefting, et; stitch in the side. 
Gideftue, en; side room. 
Sideſtykke, et; pendant, sige-piece; 
counterpart. 
Sideftød, et; side-blow, side-thrust. 
Gidetal, et; number of a page; pagi- 
nal number. 
Gidetrappe, en; side-stairs. 
Gidetryf, et; lateral pressure. 
Gidevet, en; sideway, byway. 
Gidevendt, a. turned sideways. 
Gidevind, en; quarterwind, side-wind. 
Sidevæg, en} side-wall. 
Gideverelfe, et; side-room. 
Gideveerge, et; side arms. 
Gidbed, en; length (of garments). 
Sidſt. a. last, extreme, final, ultimate ; 
- paa Sommeren, in the latter part of 
the summer. 
Sidftafvigte, a. last, past. 
Gidftleden, ad. lately, the other day. 
Sidftning, en; end; conclusion; paa 
Gidftningen, at the end. 
jelden, a. rare, unusual, unfrequent, 
infrequent, scarce; ad. seldom, rarely, 
unfrequently. 
Gjeloenbed, en;  scarceness, unfre- 
quency; rarity, curiosity. 
Sjette, a. sixth; - Deel, the sixth. 
iq,» pron. refl. one’s self, himself, 
herself, itself, yourself, themselves. 
Sige, rv. a. to say, to tell, to speak; 
jeg har ladet mig =, I have been told; 
fom man figer, as they say, as they 
saying is; vad vil De = bermed, what 
do you mean by that; — god for, to 
answer, to bail; - imod, to contradict, 
to gainsay; det figer Intet, it is of no 
moment, never mind. 
Gigende, et; saying, report, rumour; 
efter —, as the saying is. i 
Signal, et; signal; gjøre -, to make a 
signal 


Signalbog, en; signal book. 


Signalflag, et; signal flag. 


Gignaltfere, v. a. to signalize. 
Gignalffud, et; signal gun. 
Signatur, en; signature, sign manual. 


igne, v. 6. to make the sign of the 
cross; to bless; (mane) to exorcise; 
- fig, to cross, to sign one’s self. 


294 Sig 


Signekone, en; sorceress, enchantress, 

witch. 

Gignen, en; exorcising. 

Gigqnet. et; seal, signet. 

Gignetring. en; signet ring. 

Gignet{tiffer, en; seal engraver. 

Gigt, en; sight; efter — at sight, after 
ight. 


sigh 
Gigtbar, a. visible, apparent, clear. 
Gigte, 0. a. to accuse, to charge, to 
inform against; (gjennem et Gold) to 
sift, to riddle, to bolt; v. =. (tage —) 
to aim (at), to take or have one’s 
nim; to tend, to allude to, to refer. 
Gigte, et; aim, view, sight; have i -, 
to have in view; tabe af =, to lose 
sight of. [rye. 
Sigtebrød, et; bread made of bolted 
GigtePorn, et; sight of a gun. 
Sigtelinie, en; level. - 
Giatelfe, en; accusation, charge. 
Giatelfesed, en; suppletory oath. 
Gigtemeel, et; bolted flour. 
Gigtemplle, en; bolting mill. 
Gigten, en; aiming. 
Gigtende, a. aiming; tending, alluding 
to, relative. 
Gigtepofe. en; bolting bag. 
GigtepunFt, ef; point aimed at, point 
of view. 
Gigteftsv, et; siftings. 
Giateveer®, et; bolting mill. 
Sikker, a. safe, secure, sure, certain; 
jeg er — pda, I am sure of. 
Gil erhed, en; safety, sureness, security. 
Gitlert, ad. safely, securely, surely. 
Giklre, v. a. to secure, to insure. 
Gitfring, en; securing, security. 
Sikkringsmiddel, et; preservative. 
Sild, en; herring; fpæget ~, pickled 
herring; faltet =, salt herring; reget >, 
red herring. 
Gilde, a. late. 
Gildefangft, en; herring fishery. 
GildefifFeri, et; fishing of herrings. 
Gildefpdning, en; late born animal. 
Gildefsdt, a. late-born. 
Gildegarn, et; herring-net. 
Gildeleg, en; herring spawn. 
Gildefalat, en; salmagundi. 
Gildefaltning, en; salting or curing 
of herrings. ” 
Gildeftinmel, en; shoal of herrings. 
Gildig, a. ¢ ad. late, not early; 
back-ward. 
Silke, en; silk. . 
Gilbeagtig, a. soft as silk, silky. 
GilBearbelde, et; work in silk. 
Gil€eavl, en; cultivation of silk; cul- 
ture of silk; breeding of silk worms. 


< 


Sin 
SitFebaand, et; silk ribbon. 
Silfeblød, a. soft as silk, silky. 
GilPefabri®, en; silk manufactory. 
GilPefarver, en; silk-dyer. — 
Gilhebandel, .en; silk-trade. 
Gilfehandler,en; silkman,silkmerchast 
Gilbebgft, en; harvest of cocoozs, 
produce of silk. 
GilFePram, en; silkwares, mercery. 
Silkekræmmer, en; silk-mercer. 
GilPeFlaedt, a. clad in silk. 
GilPeorm, en; silkworm. 
GilPeftof, et; silk- stuff. 
GilPetraad, en; silk-thread. 
GilPeturyge, en; smooth tongue. 
GilFetvinder, en; silk-twister. 
GilPetgi, et; silk stuff. 
GilFevat, en; wadding, fiocks of sik. 
Gilfeveev, en; silk-loom. 
Gilbeveever, en; silk-weaver. 
Gilleri, en; celery. 
Gime, en; cord of twisted straw er 
hair; fishing line. 
Simle, en; simnel, wheat-bread. 
Gimont, en; simony, the selling of 
church-livings. 
Simpel, a. simple, plain; common. 
Gimpelbed, en; simplicity, plainness; 
commonness. 
Sin, pron. poss. his, her, its, one's. 
Sind, et; sense, mind, intention, hr 
mour, way, temper, disposition; k% 
i Sinde, to have a mind, to intend, to 
purpose; int i Sine, to take into 
one's head. symbol; device. 
Sindbillede, et; emblem. allegory; 
Gindbilledlig, a., emblematical, alle- 
gorical, symbolical. 
Sinde, a. time; denne —, this time. 
Gindelag, et} disposition, temper, 
mind, humour. 
Ginder, en; spark of ignited iron; 
cinder; dress of metals. 
Sindet, a. minded, disposed, intendizg. 
Gindig, a. moderate, temperate, dis- 
creet, sober. 
Gindighed, en; moderation, disereticz, 
considerateness, composure. 
Gindrig, a. ingenious, clever, judiciow, 
inventive. 
Gindrighed, en; ingenuity, cleverness. 
Gindsadfpredelfe, en; recreation of 
the mind. 
Sindeadfpredthed, en ; absence of mind. 
SindebefFaffenbed, en; disposition, 
temper, turn of mind, humour. 
Sindsbevægelfe, en; affection, motios, 
passion of mind. 
Gindsfred. en; peace of mind. 
SGindsFarf%, a. sound of mind. 


Sin 

GindsPraft, ens strength of mind. 

SindeFroenkelfe, en; mortification, vex- 
ntion. [ mindedness. 

Gindstethed, en; unconcern; light- 

Gindelidelfe, en; affection of the mind. 

Gindsrolighed, en; tranquillity, sere- 
nity of mind. 

Gindsruus, en; rapture, ecstacy. 

Gindeftemning, en; mood, temper, 
humor, disposition Yf mind. 

Gindsfpag, a. disordered in mind, de- 
ranged. 

Sindsſvaghed, en; mental derange- 
ment, weakness of mind, malady of 
the mind, melancholy. ” 

GindsfoceFEelfe, en; mental debility. 

Gindsefygdom, en; mental disease. 

Gindstil(tand, en; disposition of mind. 

Gindsuro, en; anxiety of mind, agi- 
tation, perturbation of mind. 

Sine, pr. pl. his, her, its. 

Ginargn, en; periwinkle. 

Sinke, en; dovetail; lag (in a school); 
raw scholar, novice. 

Sinke, v. a. to retard, to detain, to 
hinder, to stop; to dovetail; — fig, to 
retard. oe 

Ginkelectie, en; lowest form. 

GinPelfe, en; delay, retarding, retar- 
dation, detaining. 

Ginfet, a. retarded, detained. 

GinFetap, en} tenon. 

Ginner, pi. dross or slag of iron ; scoring. 
Sinnober, en; cinnabar, vermilion. 

Siokke, en; slattern. 

Siokke, v. n. to trudge, to jog. 

Sirene, en; siren, mermaid. 

Sirup, en; syrup; molasses, treacle. 
Gife, en; excise; v. a. to excise, to 
pay the excise. 

Gifebod, en; excise office. 

Gifefeddel, en; excise ticket. 

Gisgen, en; greenfinch, siskin. 

Git, pr. poss. his, her, its, one’s; give 
Enhver -, to give every one his due. 
Giunge, v. a. to sing, to chant. 

Siv, et; rash, bulrush. 

Give, 0. n. to ooze. 

Sivkurv, en; rush-basket, junket. 
Sivmaatte, en; rush-mat. 

Sjæl, en; soul, spirit, mind. 
Gjeleangft, en; agony of soul, an- 
guish of mind. 

Sjælebod, en; penitence. 

Sjælcevne, en; faculty of the soul; 
mental power. 

Sjælefred, en; peace or security of 
ming, 

Sjæleføde, en; food for the mind. 
Sjælegaver, på. mental endowments. 


Sta 295 


Sjælegift, en; poison for the mind. 
Sjæleglad, a. delighted, overjoyed. 
Sjæleglæde, en; supreme delight, trans-, 
port of happiness. [(highmindedness. 

Gicelebsifhed, en; elevation of soul, 
Sjælelære, en; psychology, philosophy 
of the mind. {departed soul. 
Gjcelemesfe, en; requiem, mass for a 
Sicelenydelfe, en; intellectual enjoy- 
ment, 

Sjælepvlage, en; torment of the soul. - 
Sjæleprøve, en; trial of the mind. 
Siceleruus, en; ecstacy, transport. 
Gjceleforg, en; deep-felt sorrow; cure 
of souls. (pastor, parson. 
Sjæleførger, en; minister of the gospel, 
Sjæleføvn, en; sleep of the soul; 
mental lethargy. 

Sjæletrøft, en; consolation. 
Sjælevandring, en; transmigration of 
souls, metempsychosis. 
Sjeleveettende, a. soul-stirring. 
Sjæleværd, et; moral worth. 
Sjælfuld, a. full of animation, ani- 
mated, 

Gj etlandsfar, en; inhabitant of Zealand. 
Sjælløs, a. soulless, devoid of soul; 

nanimate. 
jælsevne, en; 
or faculty. 

SjceluftyrPe, en; strength of mind, 
fortitude of soul mind. 
Giclsyttring, en; manifestation of 
Skaal, en; bowl, drinking-cup, vessel ; 
health, toast; bdriffe Ens -, to drink 
any one’s health; -! your good health. 
SEaalveegt, en; scale weight. 
Gfaalorm, en; scolopendra. 

GPaane, v. a. to spare, to treat with 
lenience; (fpare paa) to save, to pardon, 
to remit. 

GEaaning, en; inhabitant of Scania. 

GEaanfel, en; forbearance, preserving, 
indulgence, mercy, lenience. 
GEaanfom, a. lenient, forbearing. 
SGPaanfombed, en; lenience, forbea- 
rance. . 

GPaar, et; shérd or shard, fragment; 
cut, notch; slash; damage, hurt, harm; 
diere — i, to diminish, to impair. 
Skab, et; press, cupboard; cabinet; 
(Urflet) scab, itch; mange. [scurfy. 
GPabbet, a. scabby, mangy, scabbed, 
GEabe, vo. a. to create, to make, to 
form, to shape; to fashion; Klæder - 

olf, fine feathers make fine birds; — 
1q,,to make a fool of one’s self. 

GEabelon, en; form, build. 

Skabelſe, en; creation, formation. 
Skabelſensbog, en; the book of Genesis. 


mental endowment 


206 Sta 


Skaber, en; creator, maker. 
GPaberaand, en; creative genius. 
Gfaberal, ef; housing, saddlecioth, 

ecaparison. . 

Skaberevne, en; creative faculty. 

Skaberkraft, en; creative power. 

Skabhals, en; rapscallion. 

FabilBen, en; mask, visor. 
Fabilfenboved, et; wooden head; 
barber's block. 

GPabning, en; creature, creation, for- 

mation, fashion, form, shape. 

Skabningerække, en; scale of creation. 

SEabningoveert, et; creation. 

Pade, en; magpie. 

Gade, en; damage, hurt, harm, in- 
jury, prejudice, detainment, disadvan- 
tage, loss; tage -, to receive a hurt, 
to sustain damage or injury; to be 
damaged; gjøre ~, to damage, to harm, 
to hurt; det er flor =, it is a great 
pity; af — bliver man Hog, bought wit 
is best. ' 
GEade, v. a. to hurt, to damage, to 
injure, to do harm, to blast, to pre- 
judice; det ffader ilfe, it does no harm, 
that will do no harm; it is no matter. 

GPadedyr, et; noxious animal. 
GEadefri, a. unburt, uninjured. 
GEadefro, «a. delighting in mischief, 
malicious, mischievous. 

GPadefrobhed, en; delight in mischief, 
mischievousness. [licious pleasure. 
Skadeglæde, en; mischievous joy, ma- 
GPadelig, a. hurtful, harmful, preju- 
dicial, noxious, detrimental, pernicious, 
damageable, injurious; blasting. 
GFadelighed, en; hurtfulness, perni- 
ciousness, noxiousness , injuriousness, 
malignity. 

Gaffe, v. a. to furnish, to procure, to 
provide; to get; — af Beien, to put 
out of the way, etc., to remove. | 
Gaffer, en; purveyor, caterer, steward. 
Skafot. et; scaffold. 

Skaft, et; haft, handle; shaft (of a 
ilar). [to haft. 
Pafte, v. a. to furnish with a handle, 

Skaftet, a. hafted. 

GPagle, en; trace (on harness). 
Skaglereb, et; rope for traces. 
GFaglerem, en; leathern trace. 
SPagleftcenger, pi. shafts. 

Skab, Skakſpil, et; chess; fpille -, 
to play at chess; byte -, to check. 
Gla. a. slanting, sloping. 
Skakbrikke, en; chess-man. 

Pabbreet, et; chess-board. 

Skakkre, v. n. to chaffer, to beat the 

price, to peddle, to huxter (of Jews). 


Sta 


Skakkrer, en; Jew huxter, peddler, 
old clothes man. 
Skakmat, a. checkmate; gjøre Gn -. 
to mate one; blive —, to be knocked ap. 
Skakſpil, et; game of chess; set ef 
Seattpilier, en; ch 
attpiiler, en; chess-player. 
GFaft, en; shaft. poy 
Skal, en; shell; peel, rind; scull 
SGFaldepande,en; bald head, bald pate. 
GPaldes, v. =. to become bald, to 
grow bald. 
GPaldet, a. bald; callow; bare (a 
grass); leafless (tree), naked. 
GPaldethed, en; baldness, callowness; 
bareness. [creature ; sWell-fish 
GPaldyr, ef; testaceous animal # 
Skalfiſt, en; shell-fish; bleak. 
GEalf, en; rogue, sly fellow, was, 
cheat; knave; heel (of a loaf). 
Skalkagtig, a. roguish, waggish; are 
(smile). | [ness, waggery. 
GfalPagtighed, en; roguishness, arch- 
Skalke, v. a. to close and secure the 
hatches. 
GFalfepaafund, ef; knavish trick. 
Skalkepuds, et; roguish trick. 
GFalberaad, et; knavish advice. 
Skal keſtjul, et; cloak to cover somt 
roguish trick; cloak for knavery ; false 
pretext. , 
SPalkefmiil, ef; arch or roguish smile. 
Skalkeſtykle, et; piece of roguery or 
knavery. 
Skalle, v. a. to shell, to hull. 
GFalles. o. n. to scale, to peel. 
GPalmeie, en; shalm, shawm. 
GFalte og valte, 0. m. to dispose at 
pleasure, to do or deal with a thiag 
as one likes. 
Stam, en; shame, disgrace; infamy, 
ignominy; giete Gn til Stamme, to 
shame one, to put one to the blush; 
blive til -, to be confounded , to come 
off all ashamed; fan bar bidt Hovedet 
af al -, he is lost to all shame, he 
has swallowed shame and  druk 
after it. 
Sfambeen, ef; share-bone. 
Skambide. v. a. to bite severely. 
Glambreende, ov. a. to burn severely. 
Slambud, et; underbidding, offer dis- 
gracefully low. 
GFambyde, ©. a. to underbid, to bid 
too low a price. 
GEambdele, s. pl. sexual members, pri- 
vities. 
GFamfere, 0. a. to spoil, to hurt, to 
damage. {burn 
Skamfile, v. a. to chafe, to gall, to 


Sta 


Skamflik, en} aspersion, stain, blot, 
blemish, disgrace. 
GEamfuld, a. shamefaced, abashed, 
hashfal, ashamed. 
GPamfuldbhed, en; shame, confasion, 
bashfulness. 
Skamferd, en; shame. 
Skamhugge, v. a. to cut severely. 
Skamkjende, et; brand, stigma. 
Skamkisb, et; dead bargain, dog cheap. 
Skamkrog, en; corner of disgrace. 
SPaml¢s, a. shameless, impudent, bare- 
faced, insolent. 
Skamloshed, en; shamelessness, bare- 
-facedness, impudence. 
Skamme, v. a. = td, to scold severely. 
GEamme fig, v. pr. to be ashamed of, 
to blush. 
Skammel, en; foot-stool , joint-stool. 
Skammelig, a. infamous, disgraceful, 
shameful, scandalous, villainous, hei- 
nous. 
GFammelighed, en; barefacedness, 
disgracefalness, baseness, vileness. 
GEamplet, en; stain, aspersion, blot, 
blemish. ; 
Skampriis, en; absurdly low price. 
GPamrgd, a. blushing for shame, blushy. 
GPamrgdhed, en; dblash, blushing for 
shame. 
GEandfe, en; entrenchment, sconce, 
fort, redoubt, bulwark; quarterdeck 
(on Board). 
GEandfe, v. a. to build a sconce, to 
entrench, to fortify. { sconce. 
SPandfearbeide.et; work of fortification, 
Sfandfegrav, en; trench. 
SlCandfegraver, en; pioneer, sapper. 
Skandſeklæde, et; wasteclothes. 
Skandſekurv, en; gabion. , 
GEandfeperl, en; palisade. 
fandfeværE, et; intrenchment. 
Skandfkrift, et; libel, pasquil, lampoon. 
Seandsning, en; retrenchment. 
SEank, en; shank; leg. = [multitude. 
Skare, en; host, crowd, band; troop, 
GPareviis, ad. in crowds. 
SFarlagen, et; scarlet. 
SParlagenbeer, et; scarlet in grain, 
kermes-berry. 
Skarlagenfarve, en; scarlet-colour. 
Sfarlagens, a. scarlet, of scarlet. 
Skarlagensfeber, en; scarlet-fever. 
GParn, et; dirt, filth, dung, muck, or- 
dure; dust, mud; fumity; (flet Gubjeft) 
a wicked fellow, a rascal; a worth- 
less person, good for nothing. 
GFarnager, en; scavenger, dustman, 
nightman. { mean. 
SParnagtig, a. wicked, dirty, vile, 


Gla 997 


GFarnagtighed, en; wickedness, mis- 
chievousness, malice. 
GFarnbasfe, en; beetle. 
Skarnbotte, en; dust tub. 
GParndynge, en; dunghill. 
Skarnkule, en; large pit for recei- 
ving filth. 
Skarnpram, en} mud pram 
Sfarnpøl, en; dirty puddle. 
Skarnrende, en; drain, sewer. 
SParnafol€, et; rascality. 
GParneftylPe, et; infamous action, 
mischievous trick. 
GParntyde, en; hemlock. (cart. 
Gearnvogn, en} dustcart, scavenger’s 
GEarp, a. sharp; cutting, keen; acute; 
severe, rigorous, rigid; penetrating, 
piercing; powerful, strong; en - Bintel, 
an acute angle; ffarpt Forhør, strict | 
examination; - Dommefraft, an acute 
judgment; en = Herelfe, a quick ear. 
Skarpegget, a. sharpedged, cutting. 
Skarphed, en; sharpness, keenness. 
Skarphorende, a. quick of hearing. 
GParpladt, a. charged with balls, 
bullets. 
GParplydende, a. having a sharp or 
acute sound. 
GEarpneefet, a. sharp-nosed. 
GEarprandet, a. sharp-edged. 
Skarpretter, en; hangman, executioner. 
GEearprettergre, en; hangman's axe. 
Gearprygget, a. sharp-backed. 
GEarpfeende, a. keensighted, sharp- 
sighted. . 
Skarpſindig, a. acute, ingenious, clever, 
subtle, sharp-witted. 
SGFarpfindighed, en; acuteness of mind, 
penetration, ingenuity, sagacity,acumen. 
GParpfPoet, a. rough-shod. 
Gearpfytte, en; sharpshooter. 
GEarpfynet, a. sharp-sighted. 
Gearre, v. a, to joint, to scarf, to 
unite. 
Skat, en; treasure; store; (Paalæg) 
tax, impost, rate; tribute; fette i —, 
to tax one, to impose a tax. 
GPatfri, a. exempted from taxes, 
scotfree. 
Skatkammer, et; treasury, treasury- 
chamber. 
GPatmefter, en; treasurer. 
SFatol, et; scrutoire. 
GeatfFyldig, a. liable to pay taxes; 
tributary. 
SEatfætte, v. a. to assess. 
GEatte, v. a. to rate; to pay taxes, to 
tribute; to estimate, to value. 
Skattebetjent, en; collector of taxes, 
tax-gatherer, 


298 Sta 


GPattebou, en; tax book. 
GEattebonde, en; peasant liable to 
ay taxes. 
Srattebrev. et; royal warrant for 
levying taxes. 
GEattecommisfion, en; commission for 
the assessment of taxes. 
GFatteerlig, a. valuable, estimabdle. 
Gkattefod, en; rate of assessment. 
SGFattefoged, en; collector of the re- 
venue. 
GFatteforretning, en; ordinance re- 
garding the taxes. 
Geattefri, a. exempt from paying taxes. 
Skattefrihed, en; exemption from taxes. 
GPattegaacd, en; farm liable to pay 
taxes. 
GPattePonge, en; tributary king. 
GEatteforn, et; corn paid in taxes, 
tax corn. 
GFatteProever, en; tax gatherer. 
GEatteland, et; tributary country. 
Skattelehn et; tributary fief. 
Sfatteligning, en; assessment of taxes. 
GFattemandtal, et; list of rate payers. 
GFattepaabud, et; imposition of taxes, 
taxation. [taxable. 
GEattepligtig, a. liable to pay taxes, 
GFattefeddel, en; bill of taxes. 
GPatteting, et; annual assize at which 
taxes are paid. 
GFatteydende, a. tributary, paying tri- 
bate. ” mage, lesion. 
Skavank, en; defect, fault, hurt, da- 
Skave, v. a. to shave, to scrape. 
SPavgræs, et; shave-grass. 
Sfavjern, et; scraper, shaving-knife. 
SPanning, en; scraping, shaving. 
Skede, en; sheath, scabbard; træffe ud 
af Sfeden, to unsheath; ftifte i Gteden, 
to sheath. . 
Skedevand, et; nitric acid, aqua fortis. 
Glee, en; spoon; ladle. 
Glee, v. mn. to happen, to come to 
pass, to be done; Guds Billie -, God's 
will be done; bet ftal -, it shall be 


done. 
GEeeblad, et; bowl of a spoon. 
GEeefuld, en; spoonful. 
GFeelpiet, a. squint-eyed. 
Skeemad, en; spoon-meat. 
Skeeſtaft, et; handle of a spoon. 
GPeet, a. happened, done; ber er = 
ham Uret, he has been wronged, an 
justice has been done him. 
SEeeurt, en; spoonwort, scurvy grass. 
Skeie, v. n. = ud, to turn aside, to 
& astray, to deviate, to swerve. 

Pele, v. n. to squint, to look asquint, 
to look askew or obliquely. 


Sti 
Gteten, en; squinting; strabism. 
GFelet, et; skeleton. 
Gi, en; kind of snow shoes to ru 
with great velocity over the snow. 
Skiald, en; scald, bard, old Scandi 
navian poet. 
SPialdedigt, ef; lay, poem. 
GPialdefunft, en; minstrelsy. 
Gfialdequad, et; lay. 
Skib, et; ship, vessel, sail; nave (1 
a church); {maa Gfibe, small craft. 
GEibbrud, et; shipwreck; lide -, # 
shipwreck, to be shipwrecked, to k 
cast away. 
GPibbruden, a. shipwrecked. 
SFibbygger, en; shipbuilder. 
Skibsanforer, en; commander ef a ship. 
GEibsbaad, en; ship’s-boat, shallop. 
Gfivebafle, en; forecastle of a ship. 
SfFibsbefætning, en; complements ed! 
a ship, captain and crew. 
GEibsbord, et; shipboard. 
SEibsbro, en; bridge of boats, pontoos 
GPibebrgd. et; hard, black ship biscuit 
GPibsbund. en; ships bottom. 
GEibsbyggert, et; shipbuilding; dock- 
ard, shipyard. wright. 
S Fibsbyqmertter. en; ship-builder, shig- 
StibsbygningsEunft, en; art of ship- 
building, naval architecture. 
GEibscapitain, en; ship-master, cap- 
tain of a ship. 
SPibsdragt, en; seaman’s dress. 
GFibsdreng. en; ship-boy. 
SEibsdroegtighed, en ; burden of a ship. 
SPibedal, et; deck of a ship. 
GFibsfare, en; navigation, seatrade, 
shipping. 
SPibsflaade, en; fleet. 
GFibsfolE, et; crew, seamen, sailors, 
the ship’s company. 
GFibsfragt, en; freight of a ship. 
Stibsfragter, en; freighter, charterer. 
GPibsfragtning, en ; freighting, charte- 


ring. 
GFibsferd, en; navigation. 
Skibsforer, en; ship-master. 
GFibsgods, ef; ship goods. 
Skibshavn, en; port, harbour for ships. 
Skibshyre, en; hire of a ship. 
SEibsjolle, en; jolly-boat, yawl. 
SPibsPitte, en; sea chest. 
Skibskisl, en; keel of a ship. 
Skibsklokke, en; ship's bell. 
Skibsklæder, pi. seaman’s clothes. 
SEibsflævning, en; planks er plar- 
king of a ship. 

Fibstnee, et; knee in ship-building. 

Pibeob, en; ship's cook, sea cook. 
SFibsFompas, et; mariner’s compass 





Sti 

Skibskoſt, en; ship's provision; sailor's 
fare. i [cuddy. 
SEibsligtEen. et; cook-room, caboose, 
StibsFøie, en; hammock. i 
SPibstadning, en; cargo. 

Pibsluge, en; hatch, scuttle; hatchway. 
GPibslygte, en; lantern. 
SGFibsmaal, et; ship measure. 
GPibsmaaler, en; ship measurer. 
SPibsmaaling. en; measuring of ships. 

Fibsmand, en; sailor, seaman. 
SLibsmandfFab, et; crew of a ship. 
SPibsmodel, en; draught of a ship. 
GPibsmeegler, en; ship-broker. 
SPibspart. en; share of a ship. 
Skibspræſt, en; chaplain of a ship. 
GPibsraa, en; yard. N [ficers. 
SFibsraad, ef; council of a ship's of- 
GPibsreder, en; ship owner. 
SPibsreling, en; guowale of a ship. 

kibsret, en; naval court martial. 
SPibsror, et; rudder of a ship. 
GPiberuf, et; cuddy. 
Skibsrum, et; hold of a ship. 
Skibsſeng, en; berth, cot. 
Skibeſki⸗de, et; deed of sale of a ship. 
Skibsſtriver, en; clerk of a ship, 

urser, captain’s clerk. 
Seibsterog, et; hull, hulk of a ship. 
GPibsf€ceg, et; cutwater. 
Skibsſnabel, en; beak, beakhead of a 


ship. 
Skibsſoldat, en; marine sqldier on 
board a ship. 
Skibsſpeil, ef; stern of a ship. 
SEibs(prog, ef; nautical language. 
Skibsſtyrer, en; master of a vessel. 
SPibstold, en; tonnage, ship dues. 
GPibstrappe, en; enteringladder of a 
ship. (biscuit. 
GFibetvebaF, en; sea-biscuit, ship- 
Skibstmmer, et; timber for ship- 
building. [penter. 
Stibstømmermand, en; ship -car- 
Skibeudruſtning, en; fitting out of a 

hi 


snip. 
Slibsvrag, et; wreck of a ship. 
Stibsværft, et; ship's wharf. 
Skide, v. n. to shite. 

Skiden, a. dirty, foul, filthy, unclean, 
spotty, soiled. 
GPidenferdig, a. 
filthy, dirty, sluttish. 
GFidenferdighed, en; dirtiness, Althi- 
ness, sluttishness, slovenliness. 
GPidenbed, en; dirtiness, foulness, 
smuttiness, filthiness. 

SPidentarm, en; asse-gut. 

Skider, en; shiter, farter. 

Skidne, v. a. to smut, to dirty, to soil, 


nasty, slovenly, 


GEidt, et} dirt, filth; a. wretched, 
good for nothing. i 
SEjebne, en; destiny, fate, fortune. 
SEjebnerig, a. eventful. 
Stiebnefvanger, a. eventful, fateful. 
GPjel, et; bound, limit, boundary; dis- 
cernment, discretion; reason, right; 
fomme til Gfielé Aar og Alder, te attain 
to years of discretion 
GEjelager, en; boundary field. 
Skjelde, v. a. to scold, to rebuke; to 
abuse, to revile; = En ud for en Sturt, 
to call one a rascal. . 
SEjelden, en; scolding, rebuke, chi- 
ding, invectives. 
Gieldsord, et; 
proachful term, 


abusive words, re- 
invective, abusive 
term, abuse [fiable, competent. . 
Gfirllig, a, just, reasonable, justi- 
SFiecllighed, en; reasonableness. 
SEjelm, en; rogue, rascal. 
SEjelm Æ, a. roguish, waggish. 
Skſelmameſter, en; great rogue. 
SEjclmuitreg, en; rascally trick. 
Skſelmſtykke, ef; a waggish trick, a 
piece of knavery. 
SEjelmærEe, et; boundary mark. 
GEjelne, v. a. to distinguish, to dis- 
cern, to discriminate. [nation. 
SEjelneevne, en; power of discrimi- 
SBtelnemærEe, et; distinctive mark. 
GEjelnetegn, et; characteristic. 
Skielſand, et; gravel. 
SEjelfteen, en; boundary stone. 
Skiemt, en; jest, joke, sport, mirth, 
pleasantry, mockery, scurrility; bdrive 
- med Én, to jest with one. 
GFjemte, v. n. to joke, to jest, to 
banter, to rally. 
SEjemtedigt, et; burlesque poem, face- 
tious poem; satire. 
GFemtefuld, a. facetious, sportive, 
jocose, merry, pleasant, sportfal. 
SFjemtfombed, en; facetiousness, jo- 
coseness, jocularity. 
Sliemtviis, ad. jestingly, jokingly. 
GFiend, en; scolding, reproach, re- 
buke, chiding, rating; jeg fif mange -, 
I got a good scolding. " 
ESEjende, v. a. to scold, to chide, to 
rate; — paa En, to scold one, to 
reprimand, to reproach, to rebuke; 
-$, to scold, tu brawl, to quarrel, to 
bicker, to squabble, to wrangle. 
Skjendegieſt, en; brawler, scolder, 
quarrelsome man. 
GEjenden, en; scolding etc. 
GEjendect, et; quarrel, brawling, chi- - 
ding, scolding; invectives. ° 
GEjendefyg, a. given to scolding. 


300 Stj 


Skjendeſyge, en; passion for scolding 
or brawling. 

GEendig, a. infamous, disgracefal, 
scandalous, ignominious, heinous. 

GEjendighed, en; infamy, disgrace, 
vileness, heinousness. 

GEjendfel,en; infamy, ignominy, shame. 

FjenE, en; present, gift, donation ; 
sideboard, buffet. 

GEjenfe, ov. a. to present; to make a 
present of; to give, to grant; - i, to 
pour out (a liquor); to fill (a glass). 
Skjenkekande, en; jug, can; mug. 
Skjenkeſtueen; taproom, common-room. 
GEjenlefvend, en; tapster, drawer. 
GPyenFeveert, en; publican, alehouse 
keeper. | 
Skjenkning, en; pouring; filling. 
SPjeppe, en; half a bushel. 
SEjeppeviis, ad. by the half bushel. 
GPjerf, et; scarf, sash. 

SEjerm, en; defence, shelter; screen; 
protection; umbrella, ‘shade. 
SEjermbrert, et ; screen, folding-screen. 
GFyerme, v. a. to defend, to protect, 
to shelter, to shield, to screen. 
GPjermbat, en; broad-brimmed hat. 
Sjermplante, en; umbelliferous plant. 
Skjermtag, et; cover, roof; shelter; 
Poi [gagement. 

Ejerthydfel. en; skirmish, slight en- 

Skjersild, en; purgatory. 
eH baa bd en; grinder. 
Skjerſommer, en; Midsummer. 
GFrertorsdag, en; Maundy-Thursday. 
Sfjerv, en; small piece of money, 
mite, portion. 

GEjev, a. slant, wry, oblique; - Bintel, 
an oblique-angle; - Plan, an oblique 


lane. 
Seevt, ad. obliquely, awry, aslant, 
slantly; det gif ham -, matters went 
wrong with him; at fee - til En, to look 
with an evil eye at one. 
GEjevbenet, a. crooked-legged. 
SPyevhalfet, a. wry-necked. 
Skjevhed, en; wryness, obliquity, ob- 
liqueness. 
SEjevmunbdet, a. having a wry mouth. 
SEjævnæfet, a. having a wry nose. — 
SEjevrygget, a. having a distorted 
Eine, 
Skifer, en; slate, slate-stone, shistus. 
SEiferagtig, a. slaty, shistous. 
SEiferbierg, ef; slate rock. 
SFifecblac, m. slate-coloured. 
SFiferbord, et; table inlaid with slate. 
SPiferbrud, et; quarry of slate. 
SEiferflife, en; flag of shistus. 
SFiferFul, et; slate coal. 


Sti 


Gtiferlag, ef; stratum of slate. 
SPiferleer, ef; shistus clay. 
GPiferplade, en; slate, plane or lea! 
of siate. 

GPifertag, et; slated roof. 
GPifertavle, en; slate for cyphering. 
Skifertækker, en; slater. 

GFifte, et; change, alternation; sha- 
ring, partition; bolde — i et Bo, te 
make a dividend in an estate; to di- 
vide a succession. 

Skifte, cv. a. & nun. to part, to divide, 
to make a division, to share; to shifi 
to change (clothes); ffiftes til, to re- 
lieve one another, to come or do by 
. turns. . 

GEiftebebandling, en; legal divisico 
of a succession. [ of- successioas 
GEiftebog, en; record of the divisioz 
Gfiftebrev, ef; deed of partition. 

Skiftecommisſton, en; board for the 
dividing of successions. 


SPifteforvalter, em; authorised di- 
vider of successions, divider of 1 
inheritance. 


SGifteFjendelfe, en; decision of the 
court for inheritances. 
SPiftelovgivning, en; legislation re- 
lative to the division of successions. 
Sfiftemøde, ef; meeting of the con- 
missaries in an estate. 
SEifteprotofol, en; record of division 
of inheritances. 
Skifteret, en; dealing-court, court for 
the division of inheritahces. 
GPiftefag, en; cause relative to the 
division of inheritances. 
SPiftefamling, en; meeting of heirs 
to & succession. {vants. 
Gliftetid, en; time for changing ser- 
Skifteviis, ad. alternately, by turns. 
GPifteveefen, et; matters relative to 
the division of successions. 
Gifting, en; changeling, oaf. 
Skiftning, en; changing, change. 
Skik, en; custom, fashion, usage, prac- 
tice, mdnner, way; fette — paa, to 
fashion, to polish; ban har ingen — par 
fig, he has no manners... 
Skikke, ©. a. to send; to dispose; to 
form, to shape; = fig, to be fit, to 
conform or accommodate one’s self; 
to behave, to carry one’s self. 
Skikkelig, a. well-behaved; honest, 
gentle, sober, decent. 
Skikkelighed, en; honesty, modesty, 
decency; good behaviour. 
Skikkelſe, en; form, shape. 
Skikket, a. proper, able, suitable; fit 
for, qualified for, 








Sti 

SEildserhuus, ef; sentry-box. 

SEildert, et; picture. i 
SPilderiramme, en; pictureframe. 

Skildpadde, en; turtle; tortoise; for- 
Toren =, mock turtle. 

SPilopaddef€al, en; tortoise-shell. 

SEildpaddefuppe, en; turtle soup. 
GPildre, r. a. to paint, to portray; to 
Picture; to sketch, to delineate. 
Skildrer, en; portrayer, delineator. 

Skildring, en; description, delinea- 
tion, picture, portraiture. 

GEilot, et; sign; scutcheon; badge 
(e. g. of a policeman). 

GFildvagt, en; sentry, sentinel; ſtaae 
-, to stand sentry, to be upon duty. 
GEille, ». a. to separate, to divide, to 
part, to sever, to put asunder; — ab, 
to separate, to divorce, to part; = fig 
ved, te part with, to give up, to put 
off, to repudiate (one’s’ wife); = ved, 
to deprive of; ftifles ad, to part, to 

separate. 

Skillemuur, en; partition-wall. 
Sfillemynt, en; small coin, change. 
SPillerum, et; partition. 

SPitletegn, et; note of distinction. 

SPillevceg, en; partition-wall. 
Skilling, en} 3/4 of a halfpenny (Da- 
nish coin); ban eier iffe en —, he is not 
worth a farthing. 

Stillinge fammen, v. a. to club to- 

ether small sums. 

Sritingeviis, ad. by the penny. 

GPillingelys, et; farthing candle. 

Skillingsmand, en; toll-man. 

Skillingosl, et; small beer. 

GPilomis(e, en; separation; divorce. 

GPilemisfebrev, et; letter of divorce. 

GEimle, v. a. to mould, to grow mouldy. 

GPimlet, a. mouldy, overgrown with 
mould. {or white horse. 

Skimmel, en; mould, mouldiness; gray 

Skimre, o. a. to shine faintly, to 
glimmer. {ring, dim, faint light. 

Skimt, et; gleam, glimpse, glimme- 

GEimte, v. a. to see or discover a 
little, to have a glimpse of; to gleam, 
to glimmer. 

GEimten, en; glimmering. __ 

GPin, et; shine, light; brightness, 
lustre; outward show, appesrance ; 
outside; colour, pretext; for Gftinnets 
Skyld, for the sake of appearances, to 
save appearances. 

GPinbarlig, a. clear, visible, apparent, 
manifest, evident; incarnate. 

SPinbarlighed, en ; evidence, plainness. 

Slingeiften, en; pretended or feigned 


chris 


Sti 301 

SEindgd, a. apparently dead. 
GFind, et; skin, hide, fell; rind; cod; 
peel; et godt, føle -, a good, honest 
soul; bet gyldne -, the golden fleece; 
holde fig i Stinvet, to keep quiet. 
GFindburer, pi. leather breeches. 
GEinddyne, en; feather-bed covered 
with leather. 
GEinder, en; skinner; fleecer. 
Skinderi, et; fleecing. 
Skindfoder, et; lining of leather. 
SPindbandel, en; skinner's-trade. 
SEindhandler, en; pelt-monger. 
Skindhandſte, en; leather glove. 
Skindhue, en; furred cap. 
SPindmager, a. skinny. 
Sfindmær, en; lean jade; poor, star- 
ving horse. i 
SPindpels, en; furred coat or cloak. 
Skindpoſe, en; leather bag. 
SPindpude, en; cushion covered with 
leather. [jerkin. 
Skindtrsie, en; leathern jacket, buff 
SEindtør, a. skinny. 
SEindvcerl, et; peltry, fur. 
GFindyd, en; sham virtue, counterfeit 
or feigned virtue. 
SPingode, et; seeming good. 

Fingre, ©. a. to ring, to clang, to re- 
sound. 
Skingren, en; clang, ringing, clangor. 
SPingrund, en; pretended or specious 
reason. — (appearance. 
SPinbeflig, a. hypocritical; holy in 
SFinbellig. en; hypocrite. 
GPinbellighed, en; hypocrisy, false 
holiness. [bacon. 
GEin€e, en} ham, gammon, gammon of 
Skinne, v. n. to shine, to glister. 
GPinne, en; ironband about wheels, 
band for metal; splint. 
GBinnebeen, et; shinsbone. 
GEinnende, a. shining, bright, brilliant. 
SPinfyg, a. jealous (of). 
GEinfyge, en; jealousy. 
Gold, en; stain, discoloration. 
Gejold, et; shield, buckler, target; 
escutcheon, scutcheon. 
Skjoldbillede, et; device on & shield. 
Skjoldborg, en; testudo. 
GPyoldbugle, en; buss on a shield. 
SPjolddannet, a. shaped like a shield, 
scutiform. {supporter. 
Skjolddrager, en; shield-bearer, squire, 
SGFjolddreng, en; knight's page. 
Gejoldet, a. discoloured, stained. 
Skjoldholder, en; supporter. 
SEjoldbængt, «. hung with shields. 
SEjoldmø, en; female warrior, amasono. 
SGFyoldrand, en; margin of a shield, 


x 


302 Sti 


Skjoldrem, en; strap of a shield. 

Gltorte, en; shirt. 

SEjortebul, en; body of a shirt. 

Skiorte knap, en; button of a shirt. 
PjortePrave, en; shirt collar. 

GEjoctelinning, en; wristband. 

Skjortelærred, et; linen for shirts. 

GPhortexcme, et; shirt sleeve. 

Skipper, en} master of a ship, skip- 
er, captain. 

Fipperburer, pl. trunk hose. 

GEippertidende, en; ship news, false 
report. 

GFippund, et; shippound; weight of 
20 Danish stone. 

Skitfe, en; sketch, draught, scheme. 

SEjyl, et; shelter, refuge, retreat; 
cover, hidingplace, pretext. 

Skiule, v. a. to hide, to cover, to con- 
ceal, to secrete (from). 

GEjulefted, et; hidingplace. 

GPjult, «. concealed, hid, hidden; 
disguised. 

Stive, en; disk; round plate; target, 
slice; mark, white; dial; flyde til -, 
to shoot at a target or mark. 

SPiveglas, et; thin window glass. 

” SPivefPydning, en; target shooting. 

Skjæl en; scale. 

Stjælfije, en; shell-fish. 

Sl elle, v. a. to scale fish. 

GPjellet, a. scaly, covered with scales, 
testaceous. | [to quake, to shiver. 

Stjælve, 0. s. to tremble, to shake, 

Sfjælven, en; trembling, quaking. 

Skjæemme, vc. a. to disfigure, to de- 
form, to spoil; - fig, to grow disfi- 

red or deformed. 

Pyaende, v. a. to destroy; to violate 
(a maid); — og brænde, to ravage with 
fire and sword. 

Sinden, en; destroying. 

Skjiœndig, «a. disgraceful, shamefal, 
infamous, opprobrious. 

SEjændighed, en; disgracefulness, in- 
famy, opprobrium. 

Skicendſel, en; infamy, diahonogr, 
disgrace, ignominy. 

Skjære, v. a. to cut, to carve; to 
pinch; to geld, to castrate; v. n. to 
cut, to gripe. (ving-board. 

Skjcærebræt, et; chopping-board, car- 

. SEjæren, en; cutting. 

Stjærpe, v. a. to sharpen, to point, 
to make sharp, to whet; to augment, 
to heighten, to increase, to aggravate. 

Sljerpning, en; sharpening, whetting. 

Skjærfliber, en; grinder of knives ete. 

Sfjætning. en; swingling. 

Stjætte, v. a. to swingle. 


Sto 


Sejecttel, en; swingle. 
GErceve, en; shive; mote. 
SFjød, et; bosom; lap, 
coat; sheet. 

Side, et; deed of conveyance; sheet 
SEjødebarn, et; bosom-child, darling; 
baby, infant. 

Ski⸗dehund, en; lap-dog. 

GE sdeulgs, a. heedless, careless, ner- 
lectful, negligent. 

Skisdeslabshed, en; heedlessuess, cart- 
lessness, negligence, sit, 
SLjsdefynd, en; besetting-sin; besor- 
GEysofFind, ef; apron, leathern apres 
GPisqe, em; strampet, harlot, whore. 
prostitute. (lot's life 
GFisgeleonet, ef; whorish life, har 
kis gelsn, en; wages of prostitution 
SEjøn, a. beautiful, fair, very handsom, 
beauteous. (tifalness, prettiness. 
SPjsnhed, en; fairness, beauty, bear 
Skj⸗nhedsform, en; form of beauty. 
Slhsnhedsfyloe, en; luxuriaace of 
beauty. [deautifel. 
SGFisnbedsfands, en; sense of tt 

Gendt, conj. though, although 

SEjønne, v. n. to discern, to desery. 
to be sensible of, to judge; faavidt its 
fan -, as far as I can judge. 
SGFysnplafter, et; court plaster. 
Skjonplet, en; pateh. i 
Stjønftrift, en; fine hand-writing. 
Sfjønftriver, en; calligrapher. 
Skj⸗nſtrivning, en; fairwriting , cal- 
Jigraphy. 

GEFjsnfom, a. discreet, discerning, 
considerate, sensible; regardful. 
Ski⸗nſomhed, en; discretion, discers- 
ment, judiciousness, judgment. 
Giger, a. brittle, frail, friable, fragile, 
frangible. 

Skj⸗rbug, en; scurvy. 

Skjørbutif, a. scorbutic. 

Skj⸗rhed, en; brittleness, fraflty, ee- 
gerness, friability. 

Skjorhovedet, «. weak-headed 
EFjørlevner, en; fornicator, where 
monger. 

Skjorlevnet, ef; whoredom, fornication 
SEjørne, vo. a. to render friable er 
brittle; ©. =. to become brittle, te 
become soar. 

Stjøroft, en; sour milk cheese. 

Skiort. et; petticoat; underpetticoat. 

Skførte op, 0. a. to truss or tack up. 
Skisſtte, fPistte om, v. a. to care, t 
mind, to take an interest in, to heed: 
- fig felv, to take care of one’s self, 
to look to one’s self. 

Sko, en; shoe. 


shirt of | 


Sto 


GPo, v. a. to shoe (a horse). 
GFobaand, et; shoestring, shoe-tie, 
Tatchet. 

Skoborſte. en; shoebrash. 

Skofidt. et; grease for shoes. 

Skofl Fler. en; cobler. 


Skoflikkeri, et; cobliag. 


GPofte, en; rye biscuit, coarse rye 
bread. 

GPoggerdue, en; species of pigeon. 

GPoggerlatter, en; violent laughter, 
roar of Jaughter, horse laugh. 

SGloggerlee, ©. «. to roar with laughter, 
to break out into an immoderate fit of 
laughter. 

Skohammer, en; shoemaker's hammer. 

GFPobwt, en; heel of a shoe. 

GEoBP, en; three score. 

SPokFetal (i). ad. by sixties. 

SG PoPEeviis, ed. by the score, in crowds. 

Skokniv, en; paring knife. 

GPolar, en; scholar, disciple. 

Skolde, ©. a. to scald. 

SPoldeblegn, en; blister. 

GPoloePopper, pi. chicken-pox. 

Skoldkorn, et; blighted corn. 

GPoloning, en; scalding. 

GPolé, en; school, academy; gaae i -, 
to go to school; tage En i-, to school 
one, to take one to task; fette i -, to 
put one to school. 

GPoleaar, et; school year. 

Skolearbeide, et; school task. 

Skolebarn, et; school-boy, child that 
goes to school. 

GEolebog, en; school-book. 

SPolebygning, en; schoolhouse. 

PolebænE, en; form in a school. 

GPoledegn, en; parish clerk that keeps 
a school. 

SGPoledreng, en; school-boy, scholar. 

SPoleembede, et; tutorship. 

GFoleeramen, en; examination at a 
school. (diligence. 

GPoleflid, en; application (at school), 

Gfoleforordning, en; ordinance re- 
garding schools, regulation for schools. 

GPoleforftander, en; superintendant 
of schools, director of a school. 

Skolefux, en; school pedant, scho- 
lastic fellow. 

GSPolefureri, et; pedantry. 

Skolegaard, en; play-yard, playground 
of a school. ” 

SEFolegang, en; going to school. 

GPoleberre, en; patron of a school. 

Skolehold, et; keeping of a school. 

SPoleholder, en; keeper of a school, 
schoolmaster. 

Skolehuus, et; school-house. 


Sko 303 


" SPolePammerat, en; school-fellow. 


GPolePlasfe, en; class in a school. 
GPoleFiggt, en; school pedant. 
GFolePund aber, pi. school know- 
ledge. 
SFolelorrd, a. learned in scholastic lore. 
GFolelxrdom, en; learning taught at 
schools. [a school. 
GPolelwrer, en; usher or teacher at 
SEslelærling, en; schelar, pupil of a 
school. 
GPolelgn, en; school fees. 
Skolemeſter, en; schoolmaster. 
GPolemefterinde, en; schoolmistress. 
SPolepatron, en; school-patroa. 
GPolevebling, en; child that goes to 
school. 
GPolepenge, pl. school fees. 
GPolepige, en; school-girl, 
SPolepog, en; school-boy. 
GPoleprpve, en; trial at a school. 
GFPoleraad, et; meeting of the masters 
of a school. { school. 
GPolereden, a. trained in the riding 
GPoleret. en; court of justice at a 
school ; flage -, to be flogged. 
GPolerigtig, «. according to the rule 
of a school. 
SFolefag, en} school affair. 
GFoalejprog, et; school language. 
GFoleftraf, en; punishment in schools. 
GEoleitymper, en; poor scholar. 
GFoleftie, em; school-room. 
GFoleitew, et} college dust. 
GFolefeiter, en; female schoolfellow. 
SEsletid, em; school-time. 
GFoletime, em; lesson in a school. 
GFoletuqt, en; discipline of a school.. 
GFoletvang, en; educational coercion. 
GFsleven, en; friend of the school. 
GFolevioen|Eab, en; school-learning. 
GEsievasen. et; school-affairs. 
GEalepvelfe, en; school-exeroices. 
GFolorm, en; scolopendra. 
SEslæft, en; shoe-last. 
SEamager, en; shoemaker. | 
GFomagerbod, en; shoemaker 8 shan, 
GFomagerdreng, en;  shoemakera 
prentice. fot shoomakera, 
SPomagerlaug, et; guild or company 
SPomagerfvend, en] journcyman shoes 
maker. - shop, 
SEomagerværEfted, et} ahoemaker'a 
SEopind, en; pin of wood for shoes, 
shoemaker's peg, Sparrow -bill, 
Skopiidſer, en} shoo-boy, shoe-oleaner, 
Glorand, en] welt of shoe. 
GEorem, en} ahoestrap. 
Sforpe, en] crust, 
Skorpehud, en; sourf, 


304 Sto 


Sforpefeetning, en; incrustation. 
GForpet, a. crusted, crustaceons. 
GPorpion, en; scorpion. 
SGPorpionsurt, en; scorpionwort, scor- 


ion-grass. i 
Stor een, en; chimney; gjøre Sib paa 
Gforftenen, to light a fire on the hearth. 
Skorſteensanker, et; mantle-tree. 
SEorfteensfeier, en; chimney-sweeper, 
sweeper, sweep, 
GPforfteenspibe, en; chimney top, shaft 
of a chimney. 
SForfteensrér, et; funnel of a chimney. 
GPorfteensfPat, en; hearth- money, 
chimney-money. 
SGPorfteensfpjeld, et; damper. 
Skoſaale, en; shoesole. 
GFofe.en; sarcasm, nipping jest, scoff, 
gibe, taunt, rab. 
Fofe, cv. a. to taunt, to scoff, to jeer. 
SEothøvl, en; jack plane. 
GPotrende, en; gutter (at the junction 
of two roofs). 
GEotrof, en; large spinning-wheel. 
GPotte, v. n. to cast a sly look at; to 
look askance or sideways, to glance, 
to steal a glance. 
GPotten. en; glancing, looking askance. 
Pov, en} wood; forest; grove. 
SPovabild, en; crab appletree. 
Slovanlag, et; cultivation of woods. 
Skovbakke, en; hill in a wood; woo- 
ded hill. 
GPovbetjent, en; forest officer. 
SPovbevoret, a. wooded, overgrown 
with wood. i 
SPovbt, en; wood bee. 
SPovblomft, en; wood flower. 
Skovbrand, en; conflagration of a wood. 
Sfovbrug, en; cultivation of woods. 
kovbund, en; soil fit for planting. 
Slovbygger, en; inhabitant of a wood. 
SPovbeelte, et; belt of wood. 
SPowbpder, pi. fines for trespasses in 
wood. 
SPovodrift, en} cultivation of woods. 
SPovdue, en; wood- pigeon, wood-culver. 
SFovdyrEning,en ; cultivation of woods. 
BovdyrPningslare, en; woodcraft. 
Pove, v. a. to cut down or fell trees. 
SEovegn, en; woodcountry, woodland. 
SPoveiendom, en; wooded property. 
Poveier, en; proprietor of a wood. 
oveng, en; meadow in a wood. 
SPovfald, et; windfallen-wood. 
Fovfoged, en; gamekeeper. 
Fovforordning, en; forest ordinance. 
Fovfredning, en; preservation of 
Woods, inclosure of woods, 
SPovfugl, en; wood-bird. 


Sto 


GPovfeld, ef; damage to woods }: 
tempest. 
SPovfeldnineg, en; felling of woods. 
SPovferfter, en; forester, ranger, wood- 
ward. 
GPovgang, en; walk in a wood, glade 
GPovgroet, a. wooded, overgrown wit 
wood. (ting; wooded ground 
GFovgrund, en; ground fit for pla: 
SGPovgud, en; sylvan god, faun. 
SPovherre, en; proprietor of a wood 
SPovhonning, en; wild honey, wood- 
honey. [ling of trees. 
Skovhugſt, en; cutting down er fel- 
SPovbhuus, et; lodge in a wood. 
SPovbyld, en; marsh elder: 
Skovhoi, en; wooded hill. 
Gfovjord, en; woodland; 
mould of woods. 
SEovFladt, a. woodclad. 
Povl, en; shovel, cornscoop. 
SFovland, et; woodland. 
Skovlærke, en; wood-lark. 
GFovlgber, en; keeper of a wood. 
SPovlgg, et; star of Bethlehem. 
SPovlgs, a. destitute of wood. 
SPoumenne(Fe, ef; wild man ,ef the 
woods. - 
Skovmuus, en; wood-mouse. 
Skovmarke, ef; mark on trees to be 
felled. 
GFoumerfe, en; woodruff. 
GPovunelli€e, en; ragged Robin. 
SFfounymphe, en; wood nymph, dryad 
GPovplan, en; glade. 
Sovplantning, en; planting of wood. 
Stoveyat) en; projecting angie of 3 
wood. 
SFovraab, et; halloo (in a wood), shout. 
Gfovrand, en; edge or skirt of a wood. 
GFovret(e,en; journey through a wood. 
Gfovurider, en; (wood) ranger. 
Gfourig, s. wooded, woody. - 
Gfouryining, en; clearing of woods. 
GFovrgver, ew; robber in a wood. 
GFovfat, a corded in the wood. 
GFowiFate, en; jay. 
SFowFjel, et; boundary of a wood. 
GFovineppe, en; wood-cock. 
Skorſpet, en; wood-pecker. 
GFoviti, en; path in a wood. 
SGEoviiraPning, en; tract of wood. 
GSFoviviin, eft; mast fed swine. 
SEsvfyre, em; woodsorrel. 
SPovtegning, en; drawing of a wood. 
Skovtidſel, en; holly. 
SPovtrold, en; satyr. 
SPoutree, et; forest tree. 
Slovtyv, en; forest thief. 
Slovtyveri, et; stealing in woods. 


vegetabit 





Sfo 


3Fovudviisning, en; marking of trees 
to be felled. 
3kovurt, en; wood plant. 
3Eovvei, en; road through a wood. 
3Povvogter, en; keeper (of a wood). 
3tovvælen, et; woodcraft. — 
SPoveeble, et; crab, wilding. 
3Povøre, en; woodman’s ‘axe. 
3Praa, a. oblique, slanting, inclined, 
slope, sloping, shelving; paa-, aslope, 
slantingly. 
3kraa, en; quid of tobacco; chum; 
by-law of a corporation. 
3fraa, et; small shot; grape, ca- 
nister, langrel. 
3kraabjelke, en; bend (in heraldry). 
3kraae, v.n. & a. to slant, to slope; to 
bruise or grind; to chew tobacco. 
5fraahed, en; obliquity, oblique di- 
rection, declivity; slopeness, shelving. 
3kraakors, et; St. Andrew's cross, 
saltier. (squall, shriek. 
5Praal, ef; bawl, roar, cry, clamour, 
3Eraale, vo. n. to squall, to bawl, to 
ery, to roar, to squeak. 
3kraaler, en; bawler, roarer, squaller. 
3fraaibals, en; crier, bawler, roarer. 
3Praane, v. 2. to slope, to slant. 
3Praaning, en; declivity, slope, slant. 
SPraatobaBb, en; chew tobacco; chum. 
3Prab, et; scrapings, trumpery, trash. 
3krabe, v. a. to scrape, to scratch, to 
take off; — af, to decorticate. 
3frabe. en; scraper; scratch. 
Ikrabejern, et; scraper. 
3krabekage, en; cake made of the 
scrapings of dough; stop-gap. . 
SfrabefParn, et; scrapings (of roads, 
of streets). 
3€rabning, ems scrapifig, raking off. 
SbradePorn, et; yellow rattle. 
SPral, a. scant, scanty (wind). 
Sfrald, et; clash, clap, crash, peal, 
crack. crack, to rattle. 
SPraloe, v. n. to crash, to peal, to 
3kralde, en} rattle. 
Zkramleri, et; lumber, trumpery. 
Framme, en; scar, cut, gash. . 
3frammet, a. full of scars, gashed, 
slashed, scratched. 
Zkranke, en; bar; limit. 
Sfrante, v. nm. to be weakly or sickly, 
to sicken. [weakliness, sickliness. 
SErantenhed, en; infirmity, weakness, 
Slrantning, en; weakling; valetudi- 
Darian. {hardly. 
Strap, a. smart, active, hard; ad. 
Sfratte, v. ». to anarl, to sneak, to 
give a cracked sound; to roar with 
laughter, 


Str 305 


GFratte, en} shepherd's purse (Thlaspi 
bursa pastoris). 

Skribent, en; writer, author. 

GEride, v. n. to step, to pass or go; 
to glide, to slide; to advance, to pro- 
ceed; - til, to proceed to. 

GEridebane, en; slide. 

GEriden, en; advancing. 

Skridt, et; step; pace, stride; pacing; 
gjøre et -, to take a step; gaae i -, to 
pace, to walk. 

GPridte, v. a. to pace. 

Skridtgang, en; ambling pace. 
SPridtmaal, et;, pace. (ambulator. 
GFridtmaaler, en; pedometer, per- 

GPridtviis, ad. step by step. 

Skrift, et; work; den hellige -, the 
holy writ or scriptures. 

Skrift, en; writing, writ; type, letter, 

Skriftdommer, en; political censor. 

Skrifte, en; confession, shrift; ftaae ~, 
to do public penance. 

Skrifte, v. a. to confess to a priest; 
to shrive; to confess or hear con- 
fession. 

Skriftebarn, ef; penitent; ghostly child. 

SEriftebøn, en; prayer before confes- 
sion. 

SEriftedag, en; confession day. 

SEriftefader, en; father confessor, 
ghostly father. [solution of sins. - 

GPriftemaal, et; confession and ab- 

Sriftepenge. pi. shrove money. 

SFrifteprædifen, en; communion ser- 
mon. [a communicant. 

Griftefeddel, en; certificate of being 

Skrifteſtol, en; confession-chair, con- 
fessional, 

Glriftfag, et; line of writing. 

GFriftfottolPer, en; interpreter of 
scripture. 

SEriftqrundet, a. founded in scripture. 

Skriftkasſe, en; letter-case. 

GEriftPlog, en; scribe. 

SFriftlig. a. written, done in writing; 
ad. in writing. {tures; scribe. 

GEriftlerd, en; versed in the scrip- 

SEriftmæsfig, a. conformable to the 
scriptures. 

GEriftfprog, et; written language ; 
passage or sentence out of scriptures. 

Skriftſted, et; passagd or quotation 
from scripture. 

Skriftſtober, en; letterfounder. 

Skriftſtoberi, et; casting or foundery 
of letters. [ shouting, shout. 

SErig, et; cry, clamour; shriek, 

Gfrige, v. n. to cry, to shriek, to 
screech, to scream, to shout. 

Slcigen, en; crying etc. 


306 Str 

Skriger, Skrighals, en; crier, whiner, 
screamer. . 

GFriin, ef; shrine, chest, box, case. 

Glriinlagge, v. a. to enshrine. 

GEcive, o. a. to write; — af, to tran- 
acribe, to copy; — om, to rewrite, to 
write over again; — op, to note down; 
-om ef. om Noget, to write upon a 
subject; hvad — vi? what day of the 
month is it? 

SPrivebog. en} writing- book. 

Gerivebord, et; writing-tadle. 

GSlrivefeil, en; error in writing. 

GPrivefribed, en; liberty of the press. 

GFciveBonft, en; art of writing. 

Skrivelſe, en; letter. 

GErively(t, en; passion for writing. 

SFrivelærer, en; writing master. 

GPrivemaade, en; mode or style of 
writing. 

Strivemefter, en }-writing-master. 

Skrivepen, en; writing-quill. 

Skriver, en; clerk, scribe, secretary ; 
writer; copier. 

GEriverdreng, en; office lad. 

GPriverembede, et; clerk's office. 

SEriveri, et; writings. 

Skriverkarl, en; quill-driver. 

Skriverlon, en; clerk's fee or salary. 

GEriverpenge, pi. clerk's fees. 

GEriverputt, en; writing-desk. 

GEriverftue, en; counting-house, wri- 
ting-room, office. 

GPrivertjenefte, en; clerkship. 

GErivertgi, ef; inkstand, standish, 
writing-materials. 

GProg, et; hull or body of a ship; 
carcass (of an animal); et udfelt -, a 

or devil, a miserable wretch. 

Profle, en; old book of no use, & 
useless great volume. 

Skrolle, v. n. to take up a large 
space; look or appear voluminous. 

GFrot, eh; belly, maw. [ blows. 

GFrub, s. pl. thrashing, drubbing; pi. 

GErubbe, o. a. to scrub, to scour, to 
rub; to rub one up. 

Skrubbe, en; scrub; dab. 

SGEcubbePoft, en; scrabbing-brush. 

GPrubbet, a. rough, rugged, uneven, 
scabrous. 

GErubbgvl, en; jack-plane. 

Skrubtudſe, en; toad. 

Skrud, en; dress. 

GPrue, en} screw; ban har en — les, 
he is crack-brained; han fætter fine 
Ord paa —, he uses high flown language 
or ambiguous words. 

GErue, v. a. to screw; — op, tO screw 
up (the price); - af, to unscrew. 


Sir 
GEeuedannet, «. formed like a sæev, 
screwed. 
GFrueform, en; screw form. 
GFruegang, en; worm of a screw. 
GEruemovder, en; female screw. 
GFruenggle, en; turn-screw, screv- 
driver. 
Gfrueplade, en; screw-plate. 
Gfrueperfe, en; screw press. 
GEcuefnor, en; gimp. 
Skrueſtikke, en; vice for benches. 
SErueftol, en; vice. 
GFruetang, en; hand-vice. 
St ruage. ©. n. to stoop. 
Sfrubhgne,en; cluck-hen, clucking hes. 
Skrukke, vo. s. to cruck. 
Skrukketrold, en: woodlouse. 
Skrummel, et; old wall. 
Skrumpe, v. n. to crumple, to shrivel, 
to shrink. [cockled. 
GFrumpen, «a. shrunk, shrivelled 
Frupel, en; scruple; gjøre ſig cf, | 
to make a scruple of. 
SEcupfulten, a. ravenously hungry. 
GErutryg, en; humpback, hunch, hanet- 
back. [backed 
Gtentrygget, a. hunchbacked, hump- 
Glryd, ef; bray; boast, brag. 
GEryde, o. x. to bray (as an ass); te 
boast, to brag. 
GErybden, en; braying. - | 
SEryder, en; braggart. [giary. 
Sfryderi, et; bragging, vaunting, vain- 
Skrader, en; tailor. 
GEceederarbeide, et; tailors work. 
Skræderbord, et; tailor’s shop-boari. 
SGErcederdreng, en; tailor’s boy. 
Glreederhaandvcer®, et; trade of a 
tailor. {of tailor's. 
SEræderlaug, et; guild or company 
GEraederlon, en; money paid for the 
sewing of clothes. 
GPreedermaat, et; tailor’s measure. 
Glreederregning, en; tailor'’s bill. 
Sfræderfar, en; tailor’s-scissors. 
Sfræderfvend, en; journeyman tailer. 
GEravderfyning, en; dress - makiag, 
clothes-making. 
SEræderværEfted, ef; tailor’s shop. 
Greek, en; fright, fear, terror, dread, 
alarm. 
GFrackle, v. a. to frighten, to terrify, 
to scare. 
Skrækkebillede, et; frightfal image. 
SfrætEelig, a. terrible, dreadful, hor- 
rible. 
Skraækkeſtud, et; alarm-shot. 
Glrarkjom, a. afraid, timid, fearful. 
Gtrarile, 0. a. to pare, to peel, to shell. 
Strællen, en; peeling, paring. 





Slr 


Skræmme, vo. a. to frighten, to scare, 
to intimidate. 

Sfræmfel, en} scarecrow, bugbear. 

Streent, en; declivity. . 
GPreeppe, en; burdock. 

GErappe, v. n. to quack, to cackle; 
to croak (of frogs). 

GErevv, et; stride; fig. over Skravet, 
too far. 

GEreve, o. n. to stride, to straddle; 
to walk by long steps; — over, to 
stride over. 

GFreevs (paa), ad. astride, straddling. 

GErgbelig, a. weak, infirm, feeble, 
frail. 

Srgbelighed, en; frailty, infirmity, 
debility, feebleness, weakness. 

Skromt, en; dissimulation, disguise, 
feint; uden -, unfeignedly. 

GErgmte, v. a. to dissemble, to feign, 
to disguise, to counterfeit, to sham. 
GErgmter, en; dissembler, hypocrite. 
Skromteri, et; dissimulation, hypo- 

crisy. 

GPromteviis, ad. feignedly, ironically. 

GEubbe, v.a. to scratch, to shove; fg. 
to rub. 

GEud, et; shoot, young bough, twig, 
scion; (af et Ildvaaben) shot; et - 
Krum, a charge of gunpowder; (for en 
Der) bolt. 

Skudaar, et; leap year. 

GPuddag, en; leapday, intercalary day. 

Skuddermudder, i Udtr, gang i-, to go 
to rack and ruin. 

Gude, en; little craft. 

SEudfei, a. shot-free; proof against a 
ball. 

GPudlinie, en; range of a shot. 

Skudſaar, ef; gunshot-wound. 

GEPudvidde, en; reach of a gunshot or 
arrow shot; Paa -, within gunshot. 

GPue, v. a. to see, to look, to be- 
hold, to view. 

GEue, et; sight, show; fiille til -, to 
expose to view, to exhibit. 

SPuebrpd, et; showbread. 

GPuemynt, en; medal. 

Skuen, en; viewing. 

Slueplads, en; stage, theatre. 

SEuefpil, et; play, performance; spec- 
tacle, sight. [play-writer. 

GEuefpildigter, en; dramatic author, 

SePuefpilhuus, et; playtrouse. 

S Bue fpillec,en ; actor, player,performer. 

GEuefpillerinde, en; actress. 

SEuefpillerEunft, en; dramatic art. 

SGEuefpillerfelfFab, et; company of 
actors. [spade. 

Skuffe, en; drawer; tiller, shovel, 


Stu 307 
Gtuffe, ev. a. to shovel; to hoe; (be 
drage) to deceive, to disappoint, to 
cheat, to delude, to frustrate. 
GPuffelfe, en; disappointment, 
GPuffen, en; cheating, deceiving. 
Sulder, en; shoulder. 
GEulderbaand, et; shoulderknot. 
Skulderbeen, ef; shoulder bone. 
GPulderblad, et; shoulder blade. 
GPulderbred, a. broad-shouldered. 
SPuldergeboeng, et; shoulderbelt. 
Geulderled, et; shoulder joint. 
SCuldertrabning, en; shrugging of 
the shoulders. 
Skuldre, v. a. to shoulder. 
GEule, v. s. to scowl, to cast down 
the eyes. 
Skulen, en; scowling. 
Skuike, v. ms. to sneak, to slink ; to 
play the truant. 
GEulfen, en; slinking, sneaking. 
Skulker, en; truant. 
SEulfefyg, a. sham sick. 
SPulPe(yge, en; sham-sickness. 
GPulle, v. def. to be abliged; to be 
forced; jeg ffaf, I shall, I must, I am 
obliged; hvor ffal De hen? where are 
you going? hvad = vi giore? what shall 
we do? 
Geulpe, v. a to shake, to toss, to 
agitate. 
Skum, ef; froth, foam, scum. 
Seumfuld, a. frothy. 
Skumfsde, en; frothy food. 
Gelumbvid, a. white as foam. 
Skumle, v. n. to jeer, to carp at; to 
banter, to rail. 
Skumlen, en; bantering, jeering. 
Skumler, en; caviller; traducer. 
Gtummel, a. darkish, somewhat dark, 
dusky, gloomy; sinister. 
GEummelbed, en; gloominess. 
GEumpe, v.s. to snake, to jolt, to toss. 
Skumpelſkud, et; outcast. 
Skumring, en; twilight, dusk of the 
evening, close of the day. 
Skumſtee, en; skummer, skimmer. 
Skumvred, a. foaming with wrath or 


rage. 
Skure, o. a. to scour; to notch. 


SEurebænE, en; scouring bench. 


Skureſand, et} scouring sand. 
GEurevif®, en; wisp for scouring, 
GEuring, en; scouring. 

Skurk, en; rasca), scoundrel. 
GFurkeftreg, en; rascally trick. 
Skurkeri, et; scoundrelism, raseality. 
GEurre, v. ». to jar, to grate the ears, 
to sound gratingly. 

Skurren, en; grating. - 


308 om 
Gfurrende, «. dissonant, gretisg, 
discordant, jarring. 


GFurv, en; scarf, scales. 

Geurvet, a. seurfy, fall of scurf. 

GFurvbat, en; toadstool. 

GEuur, et; penthouse, shed, hovel. 

Gy, en; cloud. 

Gey, «. shy, timorous, fearfal, skit- 
tish, bashful, coy; startish (of horse); 
blive =, to start. 

GPybanke, en; bank of clouds. 

Glybeud, et; waterspout; sudden tor- 
rent of rain. { capped. 

Gydallet, «a. cloud-covered, cloud- 

SEyde, vv. a., to shoot; to fire; - 
fammen, to collect money, to club; - 
frem, to cast, to shed; to put forth; 
to shove, to pnsh; — Retver, to atrike 
(root); - Gfylden paa En, to throw the 
blame on one; - Ryg. to arch the back. 

GPydebane, en; sbooting ground; 
shoeting gallery; place where citizens 
exercise themselves with shooting at 
the mark. 

GEydegeveer, et; fire-arms. 

Gtydebul, et; embrasure, loophole. 

Skyden, GFydning, en; shooting, 
firing ; darting. 

GEydefelfFab, et; shooting club, com- 
pany of citizens shooting at the mark. 

Gfydeffive, en; mark to shoot at. 

Sfydevaaben, ef; fire-arms. 

GEyds, en; conveyance by carriage 
and horses. [convey travellers. 

GEydsbonde, en; poasant liable to 

Gfyfri. a. cloudless. 

Gyfuld, a. overclouded, cloudy. 

Skygge, en; shade; shadow; brim (of 
a hat). 

SEygge, v. n. to shade; - for En, to 
stand in one’s light. 

GPyageagtiq, a. shadowy. 

GPyggebillede, ef; phantom, spectre, 
shadow. 

GPyggedal, en; shady vale. 

Geyggedrom, en; shadowy dream. 

Skygggefri, a. free from shade. 

GFyqagefuld, a. shady, umbrageous. 

Sfyggeging, en; shady walk. 

Fyagekat, en; broad-brimmed hat. 

Glyqgebveelving, en; shady vault. 

Sfyggelund, en; shady grove. 

GFyaqgely. et; shady retreat. 

Sfyggeløs, a. free from shade, having 
no shade. 

Sfyggerige, et; realm of shades. 

Sfyggerids, et; outline. 

Sfyggeræd, a. afraid of a shadow. 

Sfyggeftde, en; shady side; Ag. unfa- 
vourable light. 


v 


Sty 
Styggetegning, en; ontline, sketch 
StyggeværE, et; shadow. 
Sfyaqning, en; shading. 
GEybimmel, en; region of the clouds. 
GPybsi, «a. reaching to the cloud: 
fowering. 


Skykaſt. et; squall. 

Gfyllapper, pi. blinds. 

GPy!, et; violent or pouring rain. 

Skyld, en; debt, rent; cause, sake; 
fault, guilt, crime; for bané —, for his 
sake ; bet er en tot is his fault; - 
i, the cause of; n li 
the fault lies at his door oot Fod fon. 

GPEyldbog, en; book of accounts. 

SGPylobrev, et; bond, obligation. 

Skylde, -o. a. to owe; to be in ded; 
- Paa, to accuse one of; to impeach; 
to pretend. 

Sfyldfri. a. guiltless, blameless. 

Skyldfrihed, en; guiltlessness, blame 
lessness. 

Sfyldig, «. guilty, culpable; obliged, 
bound ; indebted, owing. 

Seyldighed, en; duty, obligation ; lia- 

IBty. 

GEyloner, en; debtor. 

SFylooffer, et; tresspass-offering. 

Skylle, 0. a. to rinse, to wash, te 
cleanse by washing. 

GPyebad. et; shower bath. 

GFyhebwl. en; torrent. 

GEyileBar, et; laver; rinsing tub. 

GEylleregn, en; heavy shower of rain, 
violent shower. 

Skyllevand, et ; dish-water, rinse water, 
water for rinsing. 

Sfylning, en; rinsing, washing. 

Gfylgs, a. cloudless. 

SfymprFe, ef; cloudiness. 

GFynde, vw. a. to hasten, to press, te 
accelerate, to put forward; ©. m. - fig, 
to speed, to hasten. 

Gynding, en; haste, hurry, speed; i 
en =, in a hurry. 

SFyndfom, a. hasty, hurried. 

Skypompe, en; waterspout. 

GPyfPraber, en; sky-scraper. 

Sbyitette, en; pillar of cload. 


GFyts, et; fire-arms; great guns, 
ordnance, artillery; fig. protection, 
guard. 


Glyteaand, ens tutelary spirit, guar- 
dian spirit. 
SBytsengel, en; guardian angel. 
Glytegud, en; tutelary deity. 
Slytebelgen, en; tutelar saint. 
Slvtoberte, en; Provera defender, 
atron. meltegn) sagittary. 
Sette, en; shooter; marksman ; (Dim- 





| Sty 
Skytte, Skyttel, en; shuttle. 
3Pyttehuus, et; gamekeeper’s lodge. - 
3Pæfte, et; stock of a gun. 
3fæftetræ, et; wood qualified for gun- 
stocks. 
3Peg, et; beard, (tilfees) cutwater; 
lee i Gfeget, to laugh in one’s sleeve. 
3€ceggebund, en; place where tle 
beard grows. — 
3Pæggelevning, en; heel-tap. 
3Pæggeløs, a. beardless. 
Sb eggefFraber, en; shaver. 
3fæggefæbe, en; shaving soap. 
Sbegget, a. bearded. 
3Pæl, et; shell; scale. [scaly. 
SPxrlogFFet, a. covered with scales, 
3Pældyr, et; Skalfiſt, en; shellfish. 
3Pælle, v. a. & n. to scale. 
3kœllet, a. scaly. 
3P.xlpandfer, et; plate mail. 
SPulvinge, en; scaly wing. 
Sfxlvinget, a. lepidopterous. 
3kæmme, v. a. to deform, to disfi- 

ures to spoil; to dishonour. 

Purr, a. sheer, pure. 

SFuwre, v. a. to cut; — Penne, to make 
pens; — for, to carve; = Tænder, to 
ash the teeth. . 

Fverebreet, et; cutting board. 
SPwerbed, en; pureness. 
Zkrroild, en; purgatory. 
Zkærſommer, en; Midsummer. 
Sfertorsdag, en; Maundy-Thursday. 
Zkoite, em; scate; lebe pan Stoiter, 
to scate. 
Zkoitelsben, en; scating. 
Segitelgber, en; scater. 
3Pgns (pac). ad. aslant, slantingly. 
Blaa, en; bolt; flane Glaaen for, to 
bolt; flaae Elaaen fra, to unbolt. 
3laae, v. a. & n. to beat, to strike, 
to smite, to knock; to dash; to coin; 
to put up; to throw, to cast; to 
warble, to sing (om Fugle); — Takt, to 
beat time; = en Rnude, to tie a knot; 
- en Linie, to draw a line; Rloften 
flaaer, the clock strikes; - af, to abate; 
to deduct; — af Zanferne, to banish 
from one's mind; = fra fig, to defend 
one’s self; = ihjel, to kill, to slay; - 
Minduerne ind, to smash the windows; 
- op i en Bog, to turn up in a book; 
=- Sinene op, to open one’s eyes; = 
op med fin Korlovete, to break off a 
marriage engagement; fiz til et 
Parti, to join a party; — to Fluer med 
eet Smet, to kill two birds with one 
stone. 

Slaaen, en; sloe, blackthorn. 
Slaaenblomfter, s. pl. sloefiower. 


Sla 309 


Slaaes, v. n. to fight; to wrestle; to 


beat one another (gown. 
GlaabroF, en; dressing gown, pight- 
Gladder, en; babbling, prattling; 


twaddle, tittle-tattle, gossip. 
Gladderagtig, a. gossiping, babbling. 
SGiadderagtighed, en; babbling, tatt- 
ling, gossiping; talkativeness; loqua- 
ciousness. . 
Sladderhank, en; gossip, telltale; 
babbler; prattler, talebearer. 
Sladderfjærling, Sladdertaſte, en; 
chatter-box, gossip. 2 
Sladdre, v. n. to gossip, to tattle; to 
babble, to prattle, to chatter; to blab 
out; to tell stories. 
Gladdrer, en; gossip, tattler, tell-tale. 
Slag, et; blow, stroke, dash; battle, 
fight; lash (of a whip); cape (of a 
coat); beating (of the pulse); tacking 
(of a ship); her ftod Slaget, here the 
battle was fought. 
Slagaare, en; artery. 
Slagbom, en; turnpike, 
bar, barricade. 
Slaghord, et; folding-table. 
Glagbro, en; draw-bridge. 
SlagbænE, en; folding-bed. 
Glanfalf, en; trained hawk. 
Glagfieder,en; beam feather; primary 
quill of a wing. 
Glagflod, et; apoplexy, palsy. 
Giagfuerdiq, a. prepared for battle. 
Slaqhammee, en; book-binder’s ham- 
mer. 
SGlagheette, en; hood for a hawk. 
Glaglod, et; leaden weight of a 
clock; solder. 
Glanorden, en; order of battle. 
Slags, et; sort, kind; forftjellige -, 
variety. [brawler, duellist. 
Glagsbroder, en; fighting - fellow, 
Glagemaal, et; brawl, fisticufs, figh- 
ting, fray. 
Giagfveerd,et; glaive,twohanded sword. 
Glagte, wv. a. to butcher, to slaughter, 
to kill, to slay. [ vember. 
Slagtemaaned, en; the month of No- 
Slagtequieg, et; cattle to be killed. 
Slagter, en; butcher. 
Slagterbod, en; shop, 
shambles. house. 
SlayterbænE, en; butchery, slaughter 
Slagterdreng, en; butcher's boy. 
GlagterbaanduwrP,et; butcher's trade. 
SGlagterbuus, et; slaughter house, 
butchery. 
Slagteri, et; butchery, slaughtery. 
GlagterEniv, en; butcher's knife, but- 
cher’s cleaver, 


turnstile ; 


butcher's 


310 Sla 


Glagterlaug, et} butcher's company. 
Slagterfvend, en; journeyman butcher. 
Slagtergre, en; cleaver. 
Glagtetid, en; butchering season. 
lagtning, en; butchering, killing. 
Slagtoffer, et; victim, sacrifice. 
Glagtorden, en; battle-array. 
Slagube et; clock striking the hour. 
lagværE, et; clock-work. 
fam, en; mire, mud. 
Slamtifte, en; cesspool. 
lange, en; serpent, snake. 
Slangeart, en; species of serpent. 
Slangebid, et; bite of a serpent. 
langebugt, en; serpentine winding. 
Slangebugtet, a. serpentine. 
langedannet, a. formed like a serpent. 
Slangegang, en; serpentine walk. 
laneebam en; slough or cast skin 
of a serpent. 
Slangelinie, en; serpentine line. 
langelift, en; serpent wile. 
Slangerør, et; winding tube or pipe. 
langefteen, en; serpentine stone. 
langeurt, en; snake-weed. 
langeyngel, en; brood of serpents. 
tanf, a. slender, slim. 
SlanFbed, en; slenderness, slimness. 
Slap, a. slack, loose, unbent, flac- 
cid, weak. 
Slapbed, en; 
weakness. 
Glappe, v. a. to slacken, to loosen, 
to relax; flappes, to slacken, to relax. 
Glapftoet, a. not sharpshod. 
Glafte, o. n. to paddle, to dabble. 
GlafPevorn, a. slovenly. 
Slatte, v. a. to slacken, to loosen. 
Slattet, a. slackened, loosened. 
Glave, en; slave, bondman. 
Glaveaag, et; yoke of slavery, bondage. 
Slaveaand, en; slavish spirit. 
Glavearbeide, et; slave’s work, drud- 


slackness, looseness, 


ery. . 
tavefanget, en; slave catcher. 
Slavefoged, en; overseer of slaves. 
Slavebandel, en; slave trade. 
Slavebandler, en; slave merchant, 
dealer or trader in slaves. 
Glaveberre, en; slave owner. 
Glavehuus, ef; house for slaves. 
Slavejern, et; shackles. 
Glavefaar, pl. conditions of a slave. 
SlaveFlwder, pl. dress of slaves. 
Slavemarfed, et; slave-market. 
Slaveri, gt; slavery, servitude, thral- 
dom, bondage. 
Slaveſtib, et; slaver. 
Slavinde, en; female slave. . 
Slavift, a. slavish, servile. 


Sli 


Gleben, a. whetted, farbished ; polite, 
well bred. 

Gledf, a, wheedling, flattering, coaxing. 

Sledffer, en; wheedler, coaxer. 

Sledſkhed, en; wheedling, coaxing. 

Slegfred, en; concubine; a. illegiti- 
mate, natural, bastard. 

Slegfredbarn, et; bastard. 

Slegfredæt, en; bastard or spurious 
offspring. 

Slem, a. bad, i], wicked; nasty. 

Slembed, en; badness. 

Slemme (den); the devil. 

Slemt, a. badly, wretchedly, wickedly. 

Slendrian, en} the red-tape system. 

Sleng, et; lot, train. 

Slenge, v. a. to cast, to fling, to throw, 
to hurl. [about. 

Sientre, v. n. to saunter, to lounge 

Slentring, en; sauntering, lounging. 

Slet, c. bad, ill; base, mean, low; 
sad; ad. badly, basely, meanly. 

Slet (jevn), a. level, plain; ad. iffe - 
faa ringe, not quite, not altogether so 
bad; - iffe, not at all. 

Slethed, en; badness, baseness, meat- 
ness. 

Slethgvl, en; smoothing plane. 

Slette, en; plain. EP 

Slette, v. a. to smooth, to plane, to level. 

Sletning, en; smoothing. [tarbot. 

Sletvare, en; kitt, m species of 
Slev, en; ladle. 

Sli, en; species of marl, ladle, scum 
libe, v. a. to grind, to whet, to far- 
bish, to polish; — Ruft af, to rub of 
the rust. 

Slibes&g, en; ground edge. 

Slibemplie, en; grinding-mill, po- 
lishing-mill. 

Sliber, en; grinder, whetter. 
Slibefteen, en; grindstone, whetstone. 
Slibning, en; grinding. (whetting. 
Slibrig, a. glib, slippery; lubricous, 
Slibrighed, en; slipperiness, lubricity. 
Glid, et; the wear, wearing, use of & 
thing; labour, toil. 

Glidacbeide, et; drudgery. 
GlidderzSladder, en; fiddle-faddle; 
fiddiededee. 

Glide, v. a. to wear, to waste; — it. 
to tear or to pull to pieces; - fiz 
Ia8, to get loose, to disengage one’s 
self; flideg, to wear out or away, to 
be worn out, to decay. 

Gliden, en; wearing; tearing. 

Slidt, a. worn out, done up. 

Slig, a. such like. 

Gliim, en; slime, phlegm; viscou 
mire; mucilage (of vegetables). 





Sit 


Slitmagtis, 6. slimy, viscous, phieg- 


matic. 

Gliimdrivende, a. phlegmagog. 
Sliimdyr, et} mucous animalcule. 
Gliimfebec, en; mucous fever. 
Slitmbinde, en; slimy or mucous 
membrane, pituitoas tunic. 
SliimPirtel, en; mucous gland. 
Sliimoplsfende, a. expectorant. 
Sliimvcedf€e, en; pituitous humour. 
SUE, en; triffe. 

Slikke, ©. a. to lick; to be always 
kissing. [lickerous. 
Sliken, en; licking; a. lickerish, 
Glitteri, et; licking; dainties, sweet- 
meats, sweets. 

Glifmund, en; dainty mouth, dainty 
person, sweet-tooth. 

Slime, v. ». to produce slime. 
Slimet, a. mucous. 

Slingre, 0. n. to reel, to waggle; to 
roll; to be unsteady, to loose. 

Slingren, Slingring, en; reeling. 

Slip, i Udir. give — paa, to let go; to 
let go one’s hold of a thing. 

Slippe, o. a. ¢ n. ‘to slip, to let go, 
to quit, to come off, to escape; — ind, 
ud, to let one in; to get in or out; 
- 98, to come off; — til, to obtain; 
Ordet flap fam ud af Munden, the 
word slipped out of his mouth. 

Lote, en; slut, slattern, slovenly person. 
Slot, et; palace, castle; seat. 
Slotsbetjent, en; domestic of a palace. 
Slotebygning, en; palace building. 
Sletsfoged, en; castleward. 
SlotsfolE, pt. domestics of a palace. 

lotsforvalter, en; keeper of a castle; 

steward of a palace. 

Slotsgaard, en; castle-yard, palace- 
yard. { ditch. 

lotsgrav, en; castle moat; castle 

Slotshave, ew; palace garden; garden 
of the castle. . 

Slotsherre, en; castellan. 

Slots kirke, en; palace chapel. 

Slotsmenighed, en; congregation of a 

Siisce chapel. [palace. 

loteplade, en; place in front of a 
Slotepreeft, en; ehaplain of a palac 
chapel. i 
Slotsf¥river, en; palace clerk. 
Glotevagt, en; palace guard; palace 

ard-honse. 

{u, a. sly, cunning, subtle, crafty. 
Siubbert, en; rascal, rogue. 
Slubbre, o. a.:to slabber, to sup up. 
Slud, en; sleet. 

Sluddet, en; babbling, prattling, fudge, 
Stuff, gammon, balderdash. 


Olu 311 


Sludderagtig, a. babbling, prattling. 
Gluddervorn, a. jabbering, prating, 


prosing. 
Sluddre, v. n. to pratile, to babble, 
to jabber, to prate. ° 


Gluddrer, en; babbler, prattler, tattler. 

Sludfke, v. n. to slight over. 

Gludf€et, a. slighted over; slovenly, 
slatternly. 

Sludſke, en; slattern, slut. 

Sluffe, en; sledge. 

Glug, et; gulp, swallow; mouthful. 

Sluge, v. a. to swallow, to devour, to 
gulp. [ cious. 

Glugen, a. gluttonous, greedy, vora- 

Slugenhbed, en; voracity. [mandizer. 

Slusbale, en; glutton, gully-gut, gor- 

Sluhed, en; slyness, craft, sublety. 

Glulle, v. a. to quench or to slack 
(the thirst); to extinguish (the fire); 
to put out (the candle). 

Slukkehorn, et; extinguisher, extin- 
guishing-horn. 

Slukker, en; extinguisher. 

Slukkeredſtab, et; apparatus for ex- 
tinguishing the fire. 

Glubning, en; extinguishing, extinc- 
tion, putting out. 

Glufsret, a. dejected, 
crestfallen, discouraged. 

Slummer, en; slumber, nap. 

Slummerleie, et; couch. 

Slump, en; indefinite quantity, rest, 
remainder; hazard, chance; paa —, at 
random. 

Siumpe, o. a. ~ til, to get a thing 
by chance; to stumble upon it. 

Siumpeleg. en; chance game. 

Slumpelykke, én; hap-hasard. 

Slumpef£ud, et ; chance or random shot. 
Stumpefpit, et; chance game. 
Giumce, v. =. to slumber, to take 
a nap. 

Slumeen, en; slumbering. 

Glunfen, a. thin, slender, lank, lean, 

unt. (ness, gauntness, 

tunFenbed, en; slenderness, lank- 
Slunte, v. n. to idle. 

Siuppe, en; boat, yaw! ; shallop, barge. 
Giupperoer, en; rower of a shallop. 
Slurk, en; draught, sup, gulp. 

Glufe, en; sluice, water-gate, flood- 
gate; lock (in a canal). 

Slufemefter, en; lock-keeper. 
Glufepenge, pl. lockage. 

Slufeport, en; floodgate. 

SlufeværE, et; lockage. . 

Slutnagle, en; iron-bolt; bar. 
Gilutning, en; closing, shutting; con- 
clusion, close; end; argument, ratio 


cast down, 


312 Sl 


cination; consequence, result; ba- 
Jance (of an account); til -, at last. 

Glutningsdom, en; definitive sen- 
tence, final decision, { soning. 

Glutningsmaade, em} mode of rea- 

Glatningstale, en; conclusion of a 
speech, concluding speech; peroration. 

Giutfeddel, en; broker's contract. 

Slutfteen, en; keystone. 

Glutte, v. a. to close, to shut; to 
conclude, to finish, to put an end to, 
to bring to a conclusion; to infer; to 
jadge from; v. ms. to shut close, to 
join well; to, stand close; to sit 
close; = et Forbund, to contract an 
alliance; - en Rredé, to form a circle. 
Gluttebage, en; catch of a lock. 
Glutteligen, a. in fine, finally, in 
conclusion. 

Glutter, en; jailer, goaler, turnkey. 
Slutteri, et; jail, goal, prison. 
Glutterpenge, pi. jailer's fee, barſes, 
carcelage. 

Gluttefteen, en; keystone of a vanit. 
Sluttet, a. closed, finished; - Gelffab, 
club. 

Giyde, en; hay-loft. 

Slynge, en; sling. 

Slynge. v. a. to sling; to wind, to twine. 
SiyngeFafter, en; slinger. 

Slyngel. en; rascal, scoundrel. 
Slyngefteen, en; stone for the sling, 
sling- atone. 

Slæb, et; train (of a gown); hard la- 
bour, drudgery; a drudge; Slid og -, 
toil; Kjole med -, gown with a train. 

læbe, c. a. to draw, to drag, to 
trail; — af med, to carry away; v. n. 
to drudge, to toil, to labour hard. 

Slæbende, a. heavy, cumbersome. 
Slæber, pi. slippers. 

Slæbefted, et; slip. 

lcevetoug, et; warp, towing line. 

Slade,.en; sledge, sleigh. 
Slædeføre, et; sledge-road, sledging. 
SlædeFjørfel, en; riding in a sledge, 
sledging. 

Slædetøi, et; sledge furniture. 
Slegfred, a. natural, illegitimate, 
baseborn; bastard. 
lægt, en; race, kind, generation, 
lineage, offspring; i - med, related or 
allied to. 

Slægtbegreb, et; generic notion. 
——— en; generic descrip- 

on. 


Slegtbog, en; genealogical book. 
lægte paa, c. n. to be like to one, 
to take after. 


Sleegthgvding, en; chief of a family. 


Sma 


Sleegtted, ef} generation. 
Slegttighed, en: family resembiac 
Giceatlinie, en; line, branch. 
Slægtmærfe, et; family mart. 
SGlegtnavn, et; family name, genet 


name. {kinsw2 
Slægtning, en; relation, relatix, 
Sleegtregifter, ef; genealogy, pedir: 


SlægtfEab, et; consanguinity, relatis- 
ship. 

Slæng, et; crowd, train. 

Sloenge, v. a. to fling. 

Slængen, en; flinging. 
SlwengPappe, en; wide cloak. 
Glet, en; mowing; Moffeflet, how 
vaa et vift Kloltfeffæt, at a certain hx 
Glatmand, en; mower. 

Siøi, a. wide. . {dress or at wor 
Sløie, 0. n. to be slovenly in ort’ 
Sløie, en; slat, slattern, slovenly perss:. 
Sigife, en; bow, bowknot, sling, loc; 
knot. {level with grovrl 
Sløife, 0. n. to demolish, to raze, 0 
Gisifning, en; demolishing, rasizg. 
Sisitiote, en; child’s frock. 
Gipilnorer, s. pl. checks of the bead 
Gigr, et; veil. 

Sløre, v. a. to veil; o. =. to saunter. 
Sløfe, v.a. $s. to dawdle, to idle awsy. 
Sløv, a. blunt, dull, heavy. 

Gigve, o. a. to blunt, to dell, t 
make dull or heavy. 

Sløvgjøre, 0. a. to blunt, to dell, ts 


hebetate. [imbecility. 
Gipubed, en; dullness, heaviness, 
Gmaa, a. small, little, petty, mean; 


be —, the little one’s; bantle i Mt -, 
to retail; der fnalfes faa {maat om, it 
is whispered. { sprigred. 
Smaablommet, a. smalifiowered, small 
Gmaablomiter, s. pi. floweret, floret. 
Smaabrgd,et;small loaf of wheat bread. 
Smaabuſte, s. pi. shrubbery. 
SGmaadigte, s. pl. minor poems. 
Smaardrenge, s. pi. little boys. 
Smaafif®, s. på. smalt fry. 
SmaafolB, s. pi. vulgar, meaner sort 
of people. 

Smaagjeld, en; small debts. 
Gmaagnide, v. a. to pulverize, to re- 
duce to powder. 

Smaabandel, en; retail business. 
Smaahandler, en; retailer, huxter. 
Gmaahed, en; littleness. 
Smaahedsaand, en; frivolity. 
Gmaaherre, en; dandy; lordling; pl. 
-r, little masters, lordlings. 
Smaabofte, v. a. to cough slightly. 
Smaahugge, v. a. to chop small. 
Smaaknurre, v. n. to mutter, 


Oma 


" Smaakonge, en; petty king. 
Smaakopper, s. pi. the small pox. 
Smaa ort. s. pl. plain cards. 
Smaatram, s. pl. small ware. 
Gmaabrat, et; copse; shrubbery. 
Smaafreatur, et; poultry. 
Smaakryb, et; vermin, insects. 
Smaaladen, a. smallish. 
Smaalee, v. n. to laugh slily. 
Smaaligen, ad. meanly, poorly. 
Smaalighed, en; pettiness, littleness, 
frivolity. 
Smaalyn, et; faint flash of lightning. 
Smaamynt, en; small coin, change. 
Smaanynne, o. 2. to hum softly. 
Smaapenge, pl. small money, change. 
SGmaaplut, i -, ad. by little and little. 
Smaaredfel, en; dues in kind to a 
country clergyman. . 
Gmaacegn, en; drizzle; drizzling rain. 
Smaaregne, v. mn. to drizzle. 
S maaretyet,s.pl. short or easy journeys. 
Gmaafand, et; fine sand. 
SmaalPiende, v. a. to mutter abuse. 
Smaaftrift, en; small handwriting. 
Smaalkrifter, 2. på. small tracts. 
Smaainatle, 0. a. to mutter, to talk 
softly. 
Gmaaftads, en; nicknacks, trinkets. 
Smaarjtene, s. pi. pebbles. 
Smaaitiele, v. n. to pilfer, to filch, 
to purloin. 
Smaaſtribet, a, narrow striped. 
Smaaitsde, v. a. to pound fine. 
Smaalynge, o. ». to hum. 
GSmaatarme, s. pl. small guts. 
Smaating, s. pl. trifles; small matters. 
Smaatravende, a. short - trotting. 
Smaatyveri, et; pilfering. 
Smaatecrende, a. eating sparingly; 
ban er -, he is a small eater. 
Gmaaternet, a. small checkered. 
Smaaudgifter, s. pl. small expenses, 
etty charges. 
mag, en; taste, savour, smack, fla- 
vour; fancy; style, way; finde = i, 
to like, to have a fancy to; fætte - paa, 
to give a favour or zest to; efter mim 
—, to my taste, to my liking; mag oy 
Wehag ere forftiellige, every man to his 
taste. 
Image, ©. a Gn. to taste, to try, to 
take a taste of; ©. ». to smack, to 
have a taste or savour of; det (mager 
qedt, it has a good taste. 
Smagfuld, a. tasteful, tasty, elegant. 
Smagfuldbhed, en; tastefulness. 
3 magigs, a. tasteless, unsavoury; in+ 


sipid. 
Smaglsshed, en; tastelessness. 


Sme 313 


Smagenerver, s. pl. gustatory nerves. 

Smeakle, en; Smakſtkib, et; smack. 
mal, a. narrow; strait; det er en = 
Gag for bam, it is an easy matter 
for him. 

Smalbeen, en; small of the leg. 

GSmalbenet, a. spindle shanked. 

Smaibladet, a. narrow-leaved. 

Smathalfet, a. narrow-necked. 

Smalbans, en; poor fare; = er Rot 
tag, we are On short commons to day. 

Smathed, en; narrowness. 

Smallivet, a. slender-waisted. 

Smalt, ad. narrowly, straitly. 

Smaragd, en; emerald. {in eating. 

Smafte, o. ». to smack with the lips 

Smauz, en; banquet, feast. 

Smaufe, v. ». to banquet, to feast. 

Smed, en; smith. 

Smede, v. a. to forge, to form by the 
hammer, to coin, to invent, to fabri- 
cate; - et Anflag, to contrive a plot; - 
medené Jernet er varmt, to strike while 
the iron is hot. 

Smeoearbeide, et; smith’s work. 

Smedevælg, en; forge bellows, smith’s 
bellows. 

Gmededreng, en; smith’s apprentice. 

Smedeesfe, en; hearth of a forge. 
Smedehaandvercf, et ; trade of a smith, 
Smedehammer, en; smith’s sledge, 
sledge-hammer. [slack. 

medePul, ef; small coal, seacoal, 
medelig, a. capable of being forged. 

Smedemeſter, en; master smith. 

Smederedf€ab, et; smith’s tool, smith's 
implement. 

Smedefvend, en; journeyman smith. 

Smedetang, en; smith’s tongs. 

Smedie, en; forge, smithy. 

Smek, et; flap, rap, tap; clap, pat} 
smack, 

Smekfed, ad. very fat. . 

Smekke, 9. a. to clap, to tap, to 
flap, to smack, 

Gmeller, a. slim, thin, slender, lank. 

SmetPerbed, en; slendetness, slimness, 

Smeid, et; clap, crash, crack. 
Smelde, v. ». to clap, to crack, to crash. 
Smelt, en; grayling (Ff). 
Smeltbarhed, en; fusibility. 

Gmelte, v. a. ¢ n. to melt, to dis- 
solve, to liquify, to fuse; = bort, to 
sweal away. i 

meltedigel, en; crucible; melting-pot, 
meltehede, en; mélting heat. 

Smeltebytte,en; smelting-house; foun« 


dery. 
Smeltelig, a. fusible. 


‘| Gmeltelighed, en; tusibility, 


314 Sme 


Smelte kunſt, en; art of smelting. 
Smelteovn, en; amelting furnace. 
Smeltef€ee, en; ladle. 
SGmeltning, en; melting, fusion, lique- 
faction, dissolving. 
Smergel, en; emery. 
Smerle, en; merlin. 
Smerling, en; smerlin. 
Smerte, en; pain, smart, dolour, ache, 
affliction, grief. 
Smerte, v. n. to pain, to smart; v. a. to 
cause pain, to create or give pain; 
to grieve, to afflict; det ſmerter mig, it 
ieves me, 
Smertefuld, a. painful. 
SGmertefri, a. free from pain. 
Smertelele, et; bed of pain. 
Smertelig. a. painful. 
Smertelighed, en; painfulness. 
SmerteFrig, et; cry of dolour, of pain, 
Smmertettillende, a. anodyne. 
Smertefyn, et; painful sight. 
Gmide. v. a. to throw, to fling, to cast, 
to pitch, [ supple, adroit. 
Gmidig, a. limber, agile pliable, flexible, 
Smidighed, en; limberness, supple- 
ness, pliability, agility. wheedle. 
Smidf€e, v. n. tocoax, to smirk, to 
Smige, en; bevel, angle. 
Smiger, en; flattery, adulation. 
Smigerrøft, en; adulatory voice. 
Gaiigerfang, en; adulatory poem. 
Smigeritemme, en; voice of flattery, 
adulatory accent. 
Smigre, v. a. § n. to flatter. 
Smigren, en; flattering. 
Smigrer, en; adulator, flatterer. 
Smigreri, et; flattery, adulation. 
Smiil, ef; smile, look of pleasure. 
Smile, v. 2. to smile. 
Smilebaand, et; træffe paa Smile- 
baantet, to smile. 
Smilebul, et; dimple. 
Smilende, a smiling, with a smile. 
Sminke, en} paint; fætte - paa, to 
aint, to varnish, to gloss over, 
minkedaaſe, en; paint-box. 
Sminkedukke, en; painted doll. 
SGminFergd, en; Solomon's seal. 
Sminkevand, et; cosmetic water. 
Smitfom, a. infectious, contagious, 
catching, epidemic. [tagiousness. 
Smitfombed, en; infectiousness, con- 
Smitte, en; in‘ection, taint; o. a. Gn. to 
soi], to sully, to stain, to pollute, to 
spot, to foul; = af, to blot, to rub 
off; Rarven fmitter af, the colour rubs off. 
Smuds, et; filth, smut, dirt, nastiness. 


Smudſe, v. a. to soil, to smut, to foul, 
to dirty. 


) 


Sms 


Gmubdfig, a. sofled, dirty, flthy, aasty. 
unclean. 
Gmuodftgbed, en; dirtiness, smuii- 
ness, nastiness, filthiness. 
Smudeplet, en; spot, blot. 
Gmudstitel, en; bastard-title , outer 
title-page. . {stinely, privately. 
Gmug (i -), ad. secretly, clande- 
Smugbandel, en; smuggling, ceut- 
band trade. 

Smugbanodler, en; contraband trade 
Smugle. o. a. to smuggle. 

Smuglen, en; smuggling. 

Smugler, en; smuggler. 
Smuglerftib, et; smuggler. 

Gmut, a. pretty, fair, handsome, bear 
tiful, beauteous, fine, neat, elegast; 
ver fmutfe Rien, the fair sex. 
Smukhed, en; prettiness, fairness, fine 
ness. 

Gmult, ad. prettily, finely, handsomelr. 
Smul, et; dust. fticle, crumb, bit 
Gmutle, en; small piece, small par 
Smulre, ¢. a. to crumb, to crumble, # 
break in small pieces. 

Smulres, v. n. to moulder, to fall inte 
small pieces, to crumble. 

Smult, a. smooth, tranquil. 

Smufte, v. a. to soil. 

Smuftet, a. soiled, smutty. 

Smut, s. fafie =, to play at. ducks and 
drakes. lace, retrest. 
Smuthul, et; lurking-hole, hiding- 
Smutte bort. v. n. to slip, to sneak, 
to creep, to steal away. 

Smytke, v. a. to adorn, to deck, to 
deck up, to embellish. 

GmylPe, eft; ornament, attire ; set- 
off; dress; jewels. 

Smyllen, en; adornment, oraamenting. 
Smykkekunſt, en; art of adorning. 
SmyFPevige, en; tire- woman. 
Smaerdeſtrift. et; libel, lampoon. 
Smeegter v. #. to languish, to pias. 
Smrkle, v. n. ¢ a. to smack, to rap; 
to bang or to slam (a door to). 
Smeeld. et; crack, smack. 

Smælde, v.%. to crack, to smack; 
ftiælde og =, to scold and make 8 
Set 
mætlden, en; cracking, scolding. 

møg. en; smoke. i ding 
møge, en; narrow pass . 

Smøge, v. a. to smoke (tobaceo) ; ° 
af, to slip off; — op, to tuck er trass 


- up; — Paa, to slip on. 


Smøger, en; smoker. 
Smøle, v. n. to rake, 
about; to dawdle. . 
Smør, et; butter. 


to rummage 


Sms 


Smøragtig, a. buttery, butyraceoud. 
SmpgrbakFelfe, en; puffpaste. 
3mørblomft, en; butter-cup; butter- 
bur. 
3mørbøtte, en; hutter-tub. 
3mørdaafe, en; butter-box. 
ZImordei, en; paste, puffpaste. 
3mardroi, a. yielding much butter 
milk). ' 
Smyprdyppelfe, en; melted butter. 
møre, v. a. to smear; to grease (a 
wheel etc ); to oil, to liquor; to daub; 
—- Smør paa, to butter, to spread with 
butter; — Roget fammen, to scribble 
some stuff; = En om Wunden, to gull 
one, to impose upon one; at - (prygie), 
to thrash; at - Haſer, to take to one’s 
heels. 
Smprelfe, en; grease, ointment. 
3møren, en; smearing, oiling, greasing ; 
thrashing. 
Smprer, em} mean scribbler. 
Smoprfierding. en; butter-firkin. 
Smgrbandlec, en; dealer in butter. 
SmprbpPer, en; butcerman. 
Sm¢'Fage, en; buttercake. 
SmprPande, en; butterpot. 
SmprFone, en; butter-woman. 
Smorbrinale, en; biscuit made of paste. 
Smgr€culle, en; butter -crock or 
butterpot. 
3mgrotting, en; butter-keg. 
Smerpotte, en; butter-pot, butter-jar. 
Smørrebrød, et; bread and batter; 
et - (en let Gag), an easy matter. 
SmgrfPaal, en; butter- bowl. 
Zmorſkee, en; butter- spoon. 
SmgrfPyld, en; rent of land paid éa 
butter. 
Smorſtikker, en; butter-slice. 
Smørføger, eri; butter - searcher, 
iercer. 
Smepctiende, en; tithe of butter. 
Smørtønde, en; butter-barrel. 
Smøræfke, en; butter-box. 
Snabel, en; beak; snout, nozzle; 
trunk, proboscis (of an elephant). 
Snabelito, en; pointed shoe, peaked 
shoe, 
Snaddre, v. a. to gaggle; to gabble, to 
jabber. 
Snaddeen, en ; gaggling. 
nage, o. a. to snuff about, to rum- 
mage; to ferret, to search, to rake 
into all. 
Snak, en; twaddle, stuff, fudge, talk, 
talking, report, rumour; give — for 
ain to give one fair words. 
nakke, v. s. to talk, to speak, to 
discourse, to prate, to chat, to chatter; 


(ot 


Sna 315 


han ſnakker ben i Taaget, he talks non- 
sense, he speaks at random; ban 
fnafter ham Roget for, he makes him 
believe something; = over fig, to be 
delirious, to have fancies, to rave; to 
talk wildly. 

Snakkebroder, en; talker, prater, chat- 
terer. 

Snakkeſalig, a. talkative, loquacious, 

iven to talk. 

Snattetys, a. excessively talkative. 

Snakkeſyge, en; loquacity, passion for 
talking. 

Snakketsi, et; tongue well hung or 
oiled; han har et godt -, he has the 
gift of the gab. 

Gnabfom, a. talkative, loquacious, 

rating, garrulous. 

Snakiom ed, en; talkativeness, 10- 
quacity, garrality. 

Gnaphane, en; freebooter, partizan. 

Gnappe, o. a. to snap, to snatch, to 
catch at; = op, to intercept, to snap 
up; — efter Beiret, to fetch one’s breath 
short, to gasp for breath, to pant. 

Gnaps, en; dram. 

Gnapsdriffen, en; dram-drinking. 

Snapodrikker. en} dram-drinker. 

napfe, 0. a. to drink drams. 

Snavsthing, et; term time. 

Gnar, a. speedy, quick, swift, rapid, 
fleet. 

Snare, enn; snare, springe, gin, trap; 
legge - for En, to spread toils for 
one, to lay snares. 

Gnaregarn, et; net for catching deer. 

Gnarerype, en; snared ptarmigan. 

Snarere, a. comp. sooner, quicker, 
speedier. 

SGnarfodet, a. swiftfooted. 

Gnarbed, en; speediness, quickness, 
swiftness, agility, rapidity. HE 

Shnarlig, ad. soon, quickly.” 

Gnarraadig, a. quick at finding out 


expedients. [sailing. 
Gnharfeilende, a. swift-sailing, fast- 
Gnart, ad. soon, quickly, swiftly, 


speedily; ~ op, ~ ned, now up, now 
down. i 

Snartalende, a. quick of speech. 
Snartalenbed, en; volubility, loquacity. 
Gnai®e, v. a. § ». to chaw or to 
champ one’s food with a smacking 
noise. 

Gnav, en; snow (ship). 

Gnave, ef; filth, dirt, muck; paltry 
stuff, trash, rubbish. 

Snavfe, v, a. to soil, to dirty. 
Snavfet, a. dirty, filthy, nasty, foul, 
soiled. 


316 Sne 


Snedig, a. wily, cunning, crafty, aly, 
" subtle. 
Gnedighed, en; wiliness, craftiness, 
cunning, subtlety, slyness, artifice. 
Gnedker, en; joiner, cabinet maker. 
GnedFerarbeide, et; joiners work. 
GnetFerdreng, en; joiner’s apprentice. 
GnedPerhbaandverr®, et; joiner's-trade. 
Snedkerkone, en; joiner's wife. 
GnedFerfro, en; joiner’s hall. 
Gnedlerlaug, et; joiner's corporation. 
Snedkerliim, en; joiner's glue. 
Snedkermeſter, en; master joiner. 
GnedPerfvend, en; journeyman- joiner. 
Snedkerværktoi, et; joiner's tool, joi- 
ner’s implements. 
Gnedfre, 0. ». to do joiner’s work. 
Snee, v. a. to snow. 
Gnee, en; snow. 
Gneebjerg, et; snowy mountain. 
Gneeblind, a. blind from the glare of 
the snow. 
Gneedlomft, en; white winter-flower; 
flower that blossoms under the snow. 
Gneebold, en; snow-ball. 
Sneeboller, pl. common gelder rose. 
Gneebrud, et; thawing of frozen snow. 
Gneebryn, et; brow of a mountain of 
Pa [snow- drift. 
needrive, en; drift of snow, slake, 
Greeda lle, et; cover, coat or sheet 
of snow. [of snow. 
Sneefjeld, et; hill of snow, mountain 
neeflage. en; flake of snow. 
neefloFPer, pi. small flakes of snow. 
neefog, ef; snow falling thick, drift 
of snow, driving snow, snow- storm. 
Gneefugle, pl. birds that flock together 
when it snows, 
Gneefore,et; beaten way on the snow. 
Gneegatn, et; net for catching birds 
on the snow. . 
Gnoeeglands, en; glare of the snow. 
neebob, en; heap of snow. 
neebvid, a. snow-white. [snow. 
Sneekaſtning, en; clearing away of the 
Sneeklokke, en; snow- drop. 
neeflædt, a. show-clad. [snow: 
neelag, et; coat of snow, sheet of 
Gneeluft, en; snowy atmosphere. 
Gneemand, en; man of snow, figure of 
& man made of snow. 
neemark, en; field covered with snow. 
neemos. en; trifle (a dish). 
Sneeplov, en; snow-plough. 
neeregn, en; sleet. 
nees. en; @ score, twenty. 
Sneeffo, en; snow-shoe, 
neefForpe, en; crust or coat of snow. 


Sneeſtred, et; snow-slip. 


Sm 

Srneeffy, en; snowy cloud. 
Sneefolfe, en; snow-sock. 
Gneefoury, en; snow-bird. 

neefzeppe, et; sheet of snow. 

neevand, ef; snow-water. 
Gneeveir, et; snowy weather. 
Snegl, en; snail (med Hug); slog (ate 
Due 


Snegledannet, a. spiral. 
Gnegledreiet, a. spiral. 
Sneglefjeder, es; spiral spring. 
Sneglegang en; snail's pace or gå) 
lop; volute (of a column); winding wai 
or alley in a garden; slow val, 
worm of a screw; cochlea. 
Sneglehuus, et; snail-shell, cockle 
she 
Sneglelinie, en; spiral line. 
Snegleflægt, en; species of snail 
negletrappe, en; cockle-stairs, Wi 
, ding stairs or staircase. 
Sneglevei, en; serpentine er spin! 
_road, spiral way or path. 
Gneppe, en; snipe. 
Snerle, en; bindweed, convolvalo 
ropeweed. 
Gnerpe, v. a. to contract, to draw t- 
gether; to purse up (the mouth). 
Snerpe, en; a prude; an affected ¢ 
recise woman. 
nerpet, a. prudish, precise. 
Snert, en; lash (of a whip). 
Gnerte, v. a. to lash. 
Gnever, a. narrow, strait, tight (ol 
clothes). [tightness | 
Sneverbed,en; straitness, narrowness, 
Sneverbjectet, a. narrow-minded, close, - 
ijiberal. ' 
Snevring, en; narrow pass. . 
Gnevre, ©. a. to narrow, to straites. 


to tighten. [ rebuke. 
nibbe, en; a set down, blow up: 
Gnige, v. a. to smuggle; - fig, to 
sneak, to slink, to creep, to steal, to 
et away. 
nigende, a. slinking , stealing; - 
Feber, slow fever, | trade. 


Snighandel, en; smuggling, contraband 
Smighandler, en; smuggler, contri 
ganas. 

nighavn, en; harbour for smageliny. 
Gniamord, et} assassination. ed 
Snigmorder, en; assassin, 
Snigmyrode, ©. a. to assassinate. 
Gnigvei, en; secret path; ad Snigdeie, 
ei paderhand means. 

niBjnak, et; nonsense tiling, idl 
Sox talk. , ” Pre jen 

nild, a. cunning, shrewd. i 
judicious, sagacious, » ingeanlnas 








Suni 


é 

gq Gnitdhed, en} shrewdness, sagacity, 

oy cunningness, aubtleness. 

og Snildt, fnildeligen, a. shrewdly, sa- 

», _kaciously. 

", Gnip en; tip, point, edge; peak or 

tongue of some stuff worn by ladies 

on the forehead in deep court mour- 
ning. 

Suirkel, en; spiral line; volute, con- 

choid (in architecture); flourish (in 

" penmanship). 

Gnit, et; cut, cutting ; edge; incision; 

"section; gash, slash; notch; jag. 

7 Gnithevl, en; paring-xnife. , 

* Snitling, en; cutting, slip (of a plant). 

Gnitlsg, en; chive, catleek. 

Gnitte, 0. a. to cut, to carve, to make 

_ an ineision. 

* Gnittebsnne, en; French bean. 

Snittejern. et; carving-iron. 

GnitteBniv, en; pruningknife, car- 
vingknife, paringknife. {friezes. 

Gnitvcerf, et; carved work, festoons, 

Gnive, en; glanders. 

GSnive, o. a. to snuff, to sniff. 

Gniveflod, et; discharge of glanders. 

Gnivepulver, et; powder for the 
glanders. 

Gnivefaar, et; ulcer from glanders. 

Gnivefmitte, en; contagion of the 

landers. {fected with the glanders. 

Snivettato, en; stable for horses af- 

Gnivet, a. glandered, affected with 
the glanders. 

Gnoe, v. a. to turn, to twist, to twine, 
to wring; = fig, to wind; ta twist, to 
meander; - fig ud af, to extricate 
one's self out of, to get rid of. 

Snoen, Gnoning, en; twisting, wrea- 
thing. 

Gnoet, a. twisted, twined, wound. 

Gnog, en; snake. {of a snake. 

Snogebam, en; slough or cast skin 

Gnogebul. et; snake's nest. 

Gnogepande, en; kind of muscle, 

Gnogeunge, en; young of a snake. 

Srogeyngel. en; brood of snakes. 

Snogeæg, et; snake's egg. 

Snor, en; string, line, cord; lace, 

noret, a. corded, laced. 

Snoveveever, en; lacemaker. 

SnorPe, o. n. to snore, to snort. 

Snorken, en; snoring, snore. 

Snorkec, en; snorer. 

Gnoclige, a. straight as a line; le- 
velled. 

Snot, et; snot, filth of the nose, sni- 
vel, rheum. 

SGnotneefe, en; snottynosed boy. 

Snottet, a. snotty; = Tet, a chit, 


ø 


— er ww 


One 317 


Gnu, a. shrewd, sly, cunning, orafty. 

Snub, en; i en -, in a trice, twinkling. 

Gnubbe, v. a. - af, to rub off, to 
snub off. 

Gnuble, v. n. to stumble. 

Gnublen. en; stumbling, stumble. 

Gunde. en; snout, muzzle, nozzle. 

Gnudedrag, et; blow or slap on the 
face, facer. 

Gnue, v. a. to sniff, to snuff or snort. 

Gnue, en; rheum, catarrh, cold fi the 
head. 

Gauefeber, en; catarrhal fever. 

Snur, en; slight intoxication. 

Snurre, v. n. to murmur, to grumble ; 
to buzz, to hum; v. a to whirr. 

Gnucrepiberi, et; gewgaws, trinkets, 
toys; crack, gimcrackery. 

Gnurvig, a. comical, droll, jocose; 
badicrous, queer. 

Saurrighed, en; drollery. 

Gnufe, v. a. $ n. to snaff, to sniff; to 
take a snuff. 

Gnufer, en; snuff-taker. 

Gnusbane, en; prying fellow. 

Snuus, en; snuff. 

Snuusdaaſe, en; snuff-bex. 

Gnustobal, en; snuff. 

Gnyde, v. a. to blow (the nose); to 
snuff or tup (the candle); to cheat, 
to deceive, to defraud one. 

Snyder, en; chat, deceiver, sharper, 
blackleg. 

Snyderi, et; cheating. 

Gnylte, o. n. to mump, to shark; to 
spunge 

Snylteagtig, a. parasitic, parasitical. 

Snyltegjætlt, en; parasite, spuoger. 
Snyltegjæfteri, ét; spunging, parasi- 
tism. 

Snylteplante, en; parasitical plant. 

Snglteri. et; spunging. 

Snylteſtud, et; parasitical shoot. 

Sneere, v. a. to tangle. 

Snærre, v. a. to snari, to growl. 

Snøfte, v. n. to snort, to snuff, te sniff. 

Snøre, en; lace. 

Snøre, v. a. to lace, to cord, to string; 
- faft. to tie fast, to straiten; = fig, to 
wear a boddice. 

Sngrebaand, et; lace, pint. 

Snéregarn, et; net. 

Snørehul, et; eyelet-hole, eyelet. 

Snørefjæde, Snørelænke, en; lace of 
silver. i 
Snøvelidfe, en; lace. 

Snorelidſedup, en; tag of a lace. 
Snøreliv, ef; stays, woman's boddice. 
Snørerem, en; strap. 

Snørerosting, en; rattan. 


318 One 


Gngvle, v. n. to snuffle, to speak 
through the nose. 

Snøvler, en: snuffler. 

Gngvling, en; snuffling. 

Go. en; sow. 

Gobel, en; sable; -ffind, sable. 

God, en; soot; =, et; water in which 
meat has been boiled. 

Goda. en; soda. 


Sol 


Golbdatered, ens soldier's oath, nil: 
tarv oath. 

GoldaterFoft, en: soldier's fare. 
Goldaterlevnet et: soldier's life, m- 
tary or warfaring life. 
Soldsaterftand, en: military professie. 
Goldatervarfen, et; military matters 
military concerns, soldiery. 

Sole, v. a. to sun, to expose to ts 


Godbruun, a. soot-coloured, sooty. 
Gortbunden, a. covered with soot, en- 
crusted all over with soot. 

Godet, a. sooty, full of soot, 

Sofa, en: sofa. 

Goan. et; parish. 

Gognebarn, et; parishioner. 
Gognebud, et; parish messenger. 
Goaneby, en: village of a prrish. 
Gognedeqn, en; parish clerk. 
Goanefoaed. en: beadie of a parish. 
GoanefolE. pi. parishioners. 
Goaneherre, en; parish priest. 
GoanePald, ef; parsonage, parson’s 
benefice; living. 
GognePirFe. en; parish church, paro- 
chial church. 

Goaqnefone. en} woman of a parish. 
Goaqnemand, en; parishioner. 
Goanepreeft, en: parish priest. 

‘ Gogneret, en; parish court; parochial 
court. 

Sogneftjel, ef; parish boundary. 


Gognefteune, et; parochial-meeting, 
parish-meeting. parish. 
Goaqnevidne, et; certificate from a 


Goaqnoeviis. ad. by the parish. 

Goarlis, en; sow-pig. 

GoPle, en; sock. 

GoPFedue, en: plumiped pigeon. 

Oar a. wearing socks; plumiped 

ra). 

Gol, en; sun; en flaaer op, the sun 
rises; -en gaatr ned, the sun goes down 
or sets. 

Golaar, ef; solar year. 

Golbad, et; sun-bath. 

Sol bade, v. a. to sun. 

Golbane, en; ecliptic. 

Golbar. a. sunny, exposed to the sun. 
Golblin’. et; glimpse of the sun. 
Solblomft, en; sun-flower, turn-sol, 
heliotrope, girasol. 

Sotbreent, a. sunburnt. 

Solbær, et; black currants, squinancy- 
berries. [taires Lenning) pay. 
Gold, en; sieve, cribble, bolter; (Milis 
Goldaling. en; setting or deolining of 
the sun, sunset. 

Soldat, en; soldier. 

SoldaterbarakEe, en; barrack. 


enn; = fig, to bask in the sunshire. 
GoleFtar, a. evident, undoubted. 
GoleBtarhed, en; evidence; obviow- 
ness. 

Golefoet, et} sunset. 

Golfald, ef; sunset; too great expr 
eure to the sun. ' 
SolformørEelfe, en; 
«un, solar eclipse. 
Golfreqne, en; freckle. 
Goffuld, a. sunny. 
Griglands, en; radiance of the su. 
Golgfas, ef; helioscope. 

Golaran, et; atom. 

Solhat. en; sun-hat. 

Solhed, a. heated by the sun. 
Golhede, en; heat of the sun. 
Golthverv, et; solstice. 
Solhvervsdag, en: solstitialday. 
Gothgide, en; altitude of the su. 
Golicitant, en; suppliant, petitioner. 
Golicitere. v. a. to solicit, to petition, 
to supplicate. 

SolPlar, a. sunbright, sunny. 
GolPreds. en; orbet (of the sun). 
Golfuller, en; staggers (caused bys 
sun stroke). 

Solmaaler, en; heliometer. 

Golo. en; solo. 

Golplet. en: spot in the sun. 
Solrand, en: edge of the sun's disk 
Golret, a. lying in the meridian. 
Solrig, a. sunny. 

Solring, en; ring-dial, halo round 
the sun. 

Golrég, en} haze. 

Solftde, en; side exposed to the mz; 
sun-side, 

Solſtkke, en; turnsol, heliotrope, su- 
flower. 

GolfRjerm, en: parasol. 

Golfifte, et; time from sunrise t 
sunset. 

Golftin, ef; sunshine. 

Solffive, en; sun-dial, dial. 
Golffoldet, a. scorched, parched by 
the sun. 

Golffud, et; stroke of the sun. 
Solffudt, a. struck by the san. 
Golffy, a. shunning the light 
Golfort, en; blackbird. 


eclipse of tt 





Sol 
Golftegt, a. tanned by the sun, sun- 


burnt. 

Golftif, et; sun-stroke. 

Golftraale, en; ray of the sun, sun- 
beam. 

Solftøv, et; mote in the sun-beam. 

Golfveden, a. scorched by the heat of 
the sun. 

Goltegn, et; sign of the zodiac. 

Goltelt, et; awning. 

Golts. en; thaw caused by the sun. 

Golterret, a. dried in the sun, sun- 
dried. 

Solubr, et; sun-dial, dial. 

Solvarme, en; warmth of the sun. 

Solverden, en; solar system. 

Solvifte, em; fan. 

Golvifer, en; sun-dial, gnomon. 

Som, pr. rel. who, which, that; ben -, 
he, that; conj. as it were; like; — om, 
as if. 

Gomme, pr. indef. some, 

Sommer, en; summer. 

Gommeraften, en; summer's evening, 
summer's eve. 

Gommerarbeide, ef} summer work. 

Gommerboliq, en; summer dwelling, 
summer residence. 

Gommerdag, en; summer's day. 

Gommerdragqt, en; summer dress. 

Sommerforing. en; summer-foddering. 

Gommerfrugt, en; summer fruit. 

Gommerfugl, en; butterfly. 

Gommerfeldet, a. cut or hewn in 
summer. . 

Sommergicek, ent snow-drop, white 
winterfower, flower that blossoms un- 
der the snow. 

Gommerhavn, en} summer-harbour. 

Gommerbhede, en; summer heat. 

Gommerbyld, en; dwarf-elder. 

Gommerflædning. en; summer-clothes, 
summersuit, summer-coat. 

GommerPorn, et; summer-corn, spring- 


rye. 

Gommerlang, a. solsticial. 
Gommerlide, en; sunny plain. 
Gommerliq, a. summerlike, estival. 
Gommerluft, en; summer-air. 
Gommerlyft, en; delight of summer. 
Gommermaaned, en; summer-month. 
Gommernat. en; summer-night. 
Gommerpl¢gie, v. a. to plough in sum- 
mer. , hing. 
Sommerpvligining. en; summer-ploug- 
Gommerpeere, en; summer-pear, early 
pear. 

Sommerfolhverv, en; snmmer-solstice. 
GSommerfpeetter, pl. freckles. 
Gommer(tue, en; summer-room. 


Sor 


Gommerfed, en; summer crop. 
Gommertid, en; summer-season. 
Gommertsrbe, en; drought of summer. 
Gommeruld, en; summer wool. 
Gommervandring, en; summer ramble 
or excursion. 

Gommerveir. et; summer weather. 
Gommerverrelfe, ef; summer-room. 
Gommervert, en; annual plant. 
Gommefteds, ad. somewhere, in some 
place or other. (then. 
Gommetid, ad. sometimes, now and 
Gomes, v. imp. to become summer. 
Gonat, en; sonata. 

Gondere, v. a. to sound. 

Gone, v. a. to expiate, to reconcile. 
Soning, en; expiation. 

Soningsoffer, et; propitiatory sacrifice. 
Gonnet. en; sonnet. 

Sophitt, en; sophist. 

Govhbifteri et; sophistry. 

Sop hiſtiſt, a. sophistical. 

Goplen. en; dram, whet. 
Gorenffriver, en; sheriff in Norway, 
country- judge. [try- judge. 
Gorenf¥riveri, et; district of a coun- 
Gorg, en; sorrow, care, affliction, pain, 
sadness; mourning; anlegge ~, to put 
on mourning. 

Gorgblandet a. mingled with grief. 

Sorgfri, a. free from care, sorrowless. 
Gorgfuld, a. sorrowful, sad, afflicted, 
doleful, mournful. 

Sorgagiven, a. oppressed with sorrow. 

Gorgl¢s, a. free from sorrow, careless, 
neglectfal, unconcerned. 

Gorglpsbed, en; carelessness, neglect- 
fulness, freedom from care. 


319 


"| Gorgvant, a. care- worn. 


ort, en; sort, kind, species. 
Gort. a. black, sable, swart; s. negro, 
blackamoor; ban gisr — til Hvidt, he 
makes black white; han har = paa Hvidt 
berfor, he has that in black and white. 
Gortagtiq, a. blackish, swarthy. 
Sortblabbet, a. dun. 
Gortbleg, a. dingy, dusky. 
Gortblisfet. a. black with a blaze on 
the furehead. 
Gortbroget, a. black brindled. 
Gorteblaa, a. livid; dark blue. 
Gortebroder, en; Black-friar. 
Gortebruun, a. dark brown. 
Gortegraa, a. dark gray. 
Sortere, v. a. to sort, to assort, to 
match; to cull, to pick out. 
Gortfarvet, a. of a black colour. 
Gortquul, a. tawny; deep yellow. 
Gorthaaret, a. black-haired. 
Gorthed, en; blackness. 


$20 Sor 


Gorthjelmet, a. black-headed (of cattle). 
Sortklædt, a. black-dressed, clad in 
black. {thy, dusky 
Gortladen, a. somewhat black; swar- 
Gortmuldet, a. black mould. 
Gortne, vo. ». to grow black; to dar- 
ken, to lower (of the sky); det -r for 
mine Sine, I turn quite giddy; I'm tur- 
ning giddy. 

Gortfloret, a. veiled in black. 
Gort(muttet, a. tawny, swarthy. 
Gortforagiet. a. black- speckled. 
Gortfrette. en; blackbird. 
Gort(peettet, a. black-spotted. 
Gortftribet, a. black-streaked or stri- 


ed 
Sorttavlet, a. black-brindled. 
Gortgiet. a. black-eyed. 
Got en: sickness. 
Gottefeng, en; sick-bed. 
Gouverain, en; sovereign. 
Gouverainitet. en; sovereignty. 
Gove, v. a. to sleep, to be asleep; — hen, 
to fall asleep; to die, to expire; <- 
trygt, to sleep soundly; — let. to sleep 
lightly; — Pivragéfeon, to take a nap 
after dinner; = ind, to fall asleep; - 
Rufen ud. to sleep one’s self sober; to 
sleep away the intoxication. 
Govebdrif, en; soporific potion, slee- 
ing-draught. 
oveFammer, ef; bedroom, sleeping- 
room, dormitory. 
Gover, en; sleeper. 
GovePammerat, en; bedfellow. 
Govemiddel, et; soporific remedy. 
Goven. en; sleeping. 
Govetted, ef; sleeping place, dormitory. 
Govefya, a. much given to sleep. 
Sovefyge, en; lethargy. 
Govetid, en; sleeping time, bed-time. 
Gpaadom, en; prophecy, divination, 
resage, foretelling, 
paadomsaand, en; gift of divination. 
Spaadoms kunſt, en; art of divination. 
Gpaae, v. a to predict, to prophesy, 
to foretell, to divine, to augur. 
yA ae lagt en; bird of augury. 
paafjærling, en; fortune-teller, sybil, 
rophetess. 
Speamand: en; prophet, soothsayer, 
foreteller, divinator, fortuneteller. 
Gpaamidler, pi. means of divination, 
auguries. 
Spaan. en; chip, cutting; shingle. 
SpaaneFniv, en; chipping knife. 
GpaanePurv, en; chip- basket. 
Spaanetag et; shingle-roof. 
Spaanfletning, en; plaiting of chips. 
Spaanbat, en; chip hat, chip bonnet. 


Spa 


Sovaanebugger, en; rough-hewer. 
Gvaanmaatte, en: chip mat. 
&aanæfte, en; chip box. 
Spaaqvinde, en; soothsayer, prophe- 
tess. svbil. 

SGpaahifte, en; divinatory wand 
Spade, en;. spade. [spade 
Sode, vo. a. to spade, to dig withs 
Spadeblad, et; palm of a spade. 
Spademon, et: spit of earth. 
Gpader, pl. spades (at cards). 
Gpaderdame, en; queen of spades. 
Spaderes, et; ace of spades. 
GpaderPnegt, en; knave of spades. 
SvaderFonge, en; king of spades. 
GpadefFafe, et; handle of a spade. 
Gpadfere, vo. =. to walk, to take 4 
walk or a turn, to fetch a walk. 
Spadferegang, en; walk, walking, tar, 
promenade. 

Spadferen. en; walking. 
Spadrfereftol, en; walking stick or 
cane [ ture. 
Soadferetour, en; walk, excursia, 
Govadferevei, en; promenade, walk 
Gpadfereveir, et; weather for walking. 
Gpag, «. quiet, gentle, tractable. 
Spagferdig, a. gentle, tame, tractable, 
roodnatured. 

Spagferdighed. en; gentleness, meck- 
ness, mansuetude. 

S ralier, en; espalier. [ printing. 
Spalte, en; split, fissure; column (i 
Spalte, v. a. to split, to cleave, to chap, 
to chink. 

Span et; a span. 

Gpand, en; pail, bucket. 


.S randfuld, en; pailful. 


Spandrem. en; shoemaker’s stirrup. 
Spang, en; buckle, elasp; bracelet, 
armlet; stepping stones. ' 
Svangpandfer, et; plate mail. 
Spanke, v. a. to stalk, to strut. 
SpanFen, en; stalking, stratting; stalk, 
strut {pieces of shoes. 
Gpanne, p. 6. to sew together the heel- 
Spanſk, a. Spanish; — Flue, en; bliste- 
ring plaster; Spanish fly, cantharide; - 
Kiever, red clover. 
Spanſkgront et; verdigris. 
Spanſt beber, et; Cayenne-pepper. 
GpanfPrer. et; cane, bengalcane. 
Shanſtrytter, en; cheval -de-frise. 
Gpant, et; rib, frame, bend; floortin- 
ber of a ship. 
Spare, o.a. to save; to spare, to eco- 
nomise, to husband, to manage; - 
op, to lay op vecey): = Paa Stilis- 
gen og lade Daleren gace, to be peasy 
wise and pound foolish. 





ewe za 


- sun 


Spa 


Gparebgsfe, en; money-box, savings- 
box, christmas- box. 

GparePasfe, en; savings-bank. 
GpareBunft. en; economy, art of saving. 
Gparepenge, pl. savings. 

Spark. et; kick. 

Gparke, o. a. to kick, to spura; to 
kick up, to wince, to jerk. 
Gpacken, en; kicking. 
Gparlagen. ef; bedcurtain. 
Gparlagenspradifen, en} 
lecture. 

Gparre, en: spar, rafter, bar of wood. 
Sparreværk, et; rafters, roof-timber. 
Gparfom, «. sparing, economical, par- 
simonious, saving, chary. 
Gparfombed, en; sparingness, saving- 
ness, economy, parsimony, thrift, thrifti- 
ness. {monious. 
Gparfommelig, a. economical, parsi- 
Spas en; sport, pastime, jest. 
Spafer v. . to sport, to jest, to joke. 
Spat, en; spavin (Sygdom). ° 
Spath, en; spar (Gtenart). 

Gpatel, en; apatle, spatule. 
Spattam, a. spavined. 

Specerier, pi. spices, groceryware. 
Gpeceribandel, en; grocery. 
Speceribandler, en; spicer, grocer. 
Specie, Speciedaler, en; species-dol- 


curtain 


lar. 
Species, pl. be fire =, the four rules of 
arithmetic. {cularise. 
Gpecificere, 0. a. to specify, to parti- 
Speculation, en; speculation. 
Gpeculere, v. a. speculate. 
Speculant, en; specalator. 
Gpedalf?, a. leprous; en —, s. a leper; 
leprous man. 
SGpedalf€hed, en; leprosy. 
Gpedere, vo. a. to send by some con- 
veyance, to dispatch. (sending. 
Syedition, en: conveyance, dispatching, 
Spediteur, en; dispatcher. 
Gpee, en; affront, derision, mockery. 
Gpege, v. a to salt and smoke, to 
ickle. 
pegeflef®, et; smoked bacon. 
Pegegaas, en; smoked goose. 
pegelssd, et; salted beef 
Pegelay, em; smoked salmon. 
Spegevelfe, en; smoked sausage. 
Spegeftid, en; pickled herring, salt 
herring. 
Gpeide, 0. a. to espy, to watch, to 
explore, to scout. 
Speider, en; spy, scout. 
Gpeideri, et; spying, scouting. 
Speidetog, ef; reconnoitering expedi- 
on. 


Danſt⸗Engelſt Ordbeg. 


Spi 321 


Gpeil, et; looking-glass, mirror; stern 
(of a ship); tompion (of a cannon). 
Gpeilblan?, a. bright as a mirror, 
glassy. [vented by Hadley.) 
Speilbue, en; reflecting quadrate (in- 
Gpeile (fig), v. r. to look at one’s 
self in a glass; to be reflected, to he 
mirrored. | (glasses. 
Speilfabri?, en; manufacture of looking- 
Soeilflade, en; glassy surface. 
Speitflor. et; tiffany. 
Speilglands, en; polish of mirror. 
Speilglas, et; plate-glass. 
Speiiglat, a. smooth as a mirror; ex 
tremely slippery, slippery as ice. 
SGpeitPlar, a. bright as a mirror. 
Gpeilmager, en; looking-glass maker 
or manufacturer. (factory. 
Speilmageri, et; looking-giass manu- 
Speilramme, en; looking-glass frame. 
Speilvwg, en; wall coyered with look- 
ing-glass. 
Soeil.eg, et; fried egg; poached eggs. 
Gpek. et; lard, blubber. 
SpePheker, en; chandler, cheesemonger. 
Sprfle. v. a. to lard; to pamper. 
Spekkebræt, et; larding-board. 
Sperr. ſlæſe, et; lard, bacon for Jar- 
ng 
Spekkenaal, en; larding-pin. 
peEning, en; pampering. 
Sp.Prakel, et; uproar, hubbub, racket; 
Qlere =, to make a racket. 
Spelt, en; spelt, German wheat. 
Spente, vo. n. to save, to share, to re- 
tard. [to stop, to block up. 
Gperre, 0. a. to bar, to embar; to shut, 
Sperring, en; shutting close; block- 
ing up. ‘ 
Spette, en; pecker. 
Svettet, a. speckled, spotted. 
Sphere, en; sphere. | 
Spid, et; spit; fætte paa —, to spit, to 
Pa on the spit. 
pidde, v. a. to spit; to empale one. 
Spiddelys, et; dip candle. 
Spidden, en; spitting. 
Spids, en; top, point; peak; nib (of 
a pen); end, tip; head; i-en for, at the 
head, franian dog. 
Spids, en; (Hund) wolf-dog, Pome- 
Spids, a. pointed, acute; sharp; poig- 
nant, 
Spidsborger, en; vulgar cit, mean- 
citizen. [{arch. 
Svidsbue, en; gothic arah, pointed 
Spidsbyld, en; furuncle, boil. . 
Gpidfe, v. a. to point; to make poin- 
ted; to nib (a pen); to prick up (the 
ears); to draw up (the month), 


21 


322 Syi 


Gpidefiil, en; pointed file, sharp file. 
Gpirtefindighed, en; subdtility, snbt- 
Jety, captionssess, cunniagness. 
Spidegavl, en; pointed gasle. 
Gpivegias, et; common winegiass, 
tapering giass. 
Spidsglands, en; antimony. 
SGpidebcfke. en; pickaxe. 
Spidshammer, en; pickbammer. 
SGpidshatr, en; peinted bat 
Gpidehjort. en; brocket, staggard. 
Spivshovedet. «. having a pointed head. 
GSpidebue, en; pointed cap. 
Gpidefsal, en; early dwarf sugar-loaf- 
cabbage. 
Spidemeifel, en; pointed chisel. 
Gpivsmundet, «. having a peinted 
mouth. 
Gpidemuns, en; shrew-mouse. 
Spidsnæbbet, a. having a pointed beak. 
Spidencefet, «. sharp-nosed. 
Spidsrod, en; switch; lebe —, to run 
the gantlope or gantiet. 
Gpid. tand, en; pointed tooth. 
pidsvinflet, a. acute angled. 
pjeld, et; damper, drawplate, spring 
is a chimney; gusset (of a shirt). 
piger, et; spike, nail. — 
pigerbor, et; auger, wimble. 
Gpigerbud, en; wooden sheathing (of 
a ship). 
Spigre, v. a. to spike; to nail up. 
Spiultoug, et; stall (in a stable). 
Spiir, et; boom, spar; spire, sceptre. 
Gpiirfod, en; bottom of a spire. 
Spiir ſpids. en; top of a spire. 
piirtaarn, et; steeple. 
pil, et; play, game; sport; pack (of 
cards); set (of ninepins); {atte paa -, 
to stake, to hazard; nu bar jeg -let 
jaaente, now I am sure of my game; 
n har en Finger med i -[et, he has a 
finger in the pie. 
Spil, et; (Goubdtr.) capstern, capstan: 
windlass. 
Gpilbom, en; bar of the capstan. 
Spild, Spilde, en; loss, waste; geae 
til =, to go to waste. ; 
Gpilde, v. a. to spill, to shed, to lose; 
to waste. 
Gpildefoder, ef; waste- fodder. 
Spildevand, ef; waste-water. 
Gpile, v. a. to distend, to stretch; — 
Sp, to open one’s eyes wide. 
Sritfester. en; mock fighter. 
pilfegteri, et; mockery, false show, 
feint, counterfeit. 
pille, c. a. ¢ n. to play, to game; 
- Kort, to play (at cards); to act; to 
perform; = En et Puds, to play or to 


Sp 


serve one a trick; - pea Finde, tone 
on the flute; — ometer, to act 3 ps 


Spikebold. ew; ball; plaything. 


Gpillebord, et; card-tabl, 
table. 


ait 


Spitlebract, et; marking- board. 
Gpifiefugl en; gamester, gaale. 
SPikesixte, em; gambling-debs. 


Spille 
bling-hoase. 


Gpilkelyft en; love of gaming. 
Gp Hemand, en; fiddler, low-misict 
Gpillepenge, pi. the stakes; mf 


devoted to play. 


uns, et; gaming-house, 11" 


Goiller, en; gamester, gambles, pin": 
villerum, et; scope, free play. 
Spiflefyaqe, en; passion for play. 


Spille(siter, em; female games * 


one. [ show; trifee, W 
S 


pilleværE, et; musicalelock; mr 


Dilling, em; wild plum. 
Gpinat en; spinage, spinsch 
Spiwatfrg, et; spinach-seed. 
Spina, et; web; spinning. 


Spinde, v. a. to spin; to twist (tobat: 
co leaves); to purr (of cats); jeg br it 
fpundet Silfe derved, I have made» 


fortune by it 


Spindebo, en; covered rope-vall: 
Spindebuus, ef; house of correct 
SpindeFone, en; spinner; humming ef. 


Gpindel,-en; spindle ; fusee (of sv) 


nut (of a press). 


Spindelgn, en; wages for spinnin 


Spindeltre, et; spindletree. 
Spindelviev, et; cobweb. 


Spindemaffine, en; api aD 


spinning -jenny. ning wil 


Spindemejter, en; master of 
Spinden, en; spinning. 
Spinder, en; spinner. 


a spit 


Spinderi, et; spinning factory, mt 


n ig mill, 


SpinderoE, en; spinning wheel 
Spinder ſke. en; spinner, female spinntt 


Spindefice, en; female line. 
Spindettue, en; spinning room 
Spinodeteen, en; distaff. 
Gpindetot, en; bunch of a fax 


Gpinkel, a. tiny, slender. 
DinEelbhed, en; slonderness. 
pion, en; spy, scout. 

Spionere, v. a. to spy. 

Spioneri, et; espionage. 
piral, en; spiral. 

Spirallinie, en; spiral lise. 

Sviralfjeder, en; spiral spring. 

Spire, en; germ, sprout, sprip 


or tov. · 


Spindctraad, en; thread of a ved 
Spindevife, en; spinner’s song or 


stige 


7. VE UR Æ ST Va « 


— — 43 


Spi 


Spire, v. mn. to sprout, ta shoot forth, 


to germinate, to bud. 
Spicrekraft, en; germinating power. 
Gpiren, en; sprouting, budding, germi- 
nation. 
Spiritus, en; spirit. 
Gpife, 0. a. ¢ n. to eat; to diet; (til 
Middag) to dine; - Frotoft, 40 breakast; 
(til Aſten) to sup; to feed; — for meget, 
to overeat one's self; » fig mæt, tv eat 
one’s fill. 
pife, en; meat, food, eatables. 
Spifebod, en; eating-house. 
Gpifebord, et; dining-table, dinner- 
table, 
Spifefad, et; dish. 
Sopiſekammer, et; pantry, larder, but- 
tery. | (provision cellar. 
Spiſekjælder, en; low eating-house, 
pijelig, a. eatable, esculent, 
Sprifelytt, en; appetite. 
Spiſemeſter, en; eaterer, victualler, 
purveyor. {nary. 
SPilequartect, et; eating-house, ordi- 
Spiferge, et; gullet, esophagus. 
Spiſeſal, en; dininghall, dining rom 
refectory. 
Spifefeddel, en; bill of fare. 
Spiſeſelſtab, et; dinner-party, supper- 


arty. 

Spireitee, en; table-spoon. 

Spijerted, et; eating- house, 
Spijettue, en; dining room. 

Spiſetid, en; dinnertime, mealtime. 

Gpretime, en; dinnerhour. 
Spiſevarer, pi. eatables, victuals. 

Spiſevert, en; victualler, eating- house 
keeper. [ing-house. 

Spiſevertinde, en; landlady of an eat- 

Spitisning, en; eating. 

Gplid, en; discord, dissension, rupture, 
variance; {atte -, to sow discord (be- 
tween etc.). [ disagreeing. 

SGplidagtig, a. quarrelsome; dissenting, 

Splidagtighed, en; quarrelsomeness. 

Splidfe, v. a. to splice. 

Sotidening, en; splicing. 

Splint, en; splinter, splint. 

Splinte, o. a. to splint, to splinter. 
plinterny, a. spick and span new. 
Splinthugge, v. a. to cut smooth, to 

Chip. 

Gplintre, 0. a. to splinter, to shiver. 

Split, en; slit, rent, chap, chink, cleft. 

Gplitte, v. a. to split, to slit, to cleave; 
=-¢, to split, to burst asunder. 

Gplittergal, a. stark mad, mad as a 
March hare. 

Soplittergalt, ad. completely wrong. 

Splitternggen, en; stark-naked, 


Spr . 323 


Spodſt, a. scornful, deriding, disdain- 
ful, sneering. 

Spodfkhed, en; propensity to deride. 

Spole, en; spool, quili to wind yarn on. 

Gpole, v. a. to spool, to wind yarn on 
@ spool. 

Gpolegarn, et; spooling yarn. 

Spolepenge, på. spooling money. 

Gpolere, v. a. to ruin, to spoil. 

SpoleroE, en; spooling wheel. 

Spoling, en; spooling. 

Spolorme, en; ascarides, mow-worms. 

Gponton, en; halfpike, spontoon. 

Spor, et; foot-step, foot-print; trace , 
vestige, track, print; rut; track (of a 
wheel); komme paa — efter, come upon 
the scent or track of. 

Spore, v. a. $ un. to trace, to track, to 
spy out the footsteps; to perceive. 

Spore, en; spur; give af -ne, to put, 
to set, to clap spurs to a horse. 

Goorebjul, et; rowel of a spur. 

Gporebug, et; prick with the spur. 

Gporebugge, v. a. to prick with the 
spur. (strap. 

Sporelæder, ef; spur-leather, spur- 

Sporemager, en; spurrier, spur-maker. 

Sporetry€, et; prick with a spur. 

Sporbund, en; limer, lime-hound, set- 
tingdog. 

Gporlgs, a. trackless, 

Sporfnee, en; snow showing the tracks 
of game, | profit, fee. 

Gportel, en; perquisite, accidental 

Sporteltars, en; regulation of perqui- 
sites, fees. 

Spot, en; mockery, derision, scoff, 
scorn, flouting, jeering; til =, in deri- 
sion, in mockery; til - og Stam for Dem, 
to your discredit. 

SpotFigb, ef; dead bargain, dog cheap. 
Gpotte, v. a. to deride, to ridicule, to 
mock, to jeer, to scoff. 

Spottedigt, et; lampoon in verse. 

Gpottefugl, en; derider, mocker. 
Spottefuld, a. derisive. 

Spottegiafe, en; scoff, jeer, mock, gibe, 
sarcasm, 

Spottelatter, en; derisive laughter. 
Spottelig, a. infamous, reproachful. 
Spottelyit, en; love of mockery. 
Spottenavn, et; derisive name, nick- 
name. 

Gpotter, en} mocker, scoffer, derider. 
SpottefEcift, et; lampoon, pasquinade. 
SGpottevits, ad. ironically. 

Gprade, o. %. to stalk, to stride; to 
act the fop. {coxcomb- 
Spracebasfe, en; aswell, fop, buck, 
Sprage, v. a. $ x. to crackle. 


217 


324 . Spr 


Spragen, en; crackling. 

Gpraglet, a. motley, variegated, par- 
ticoloured, pied. 

Gprede, 0. a. to spread, to disperse; to 
scatter. 

Spredning, en} spreading. 

Gprenge, c.a. to sprinkle; to powder; 
to break, to force open; to blow up, 
to spring. 

Gprengleerd, a. profoundly learned. 
Spring, et; spring, leap, jump, bound, 
skip; ftace paa =~, to be on the point of. 
Gpringbub, en; (stuffed) horse for 
gymnastics; springbok (antilope). 
Goringdands, en; jumping dance. 
Gpringe, v. a. to spring, to leap, to 
jump, to skip; to split; to burst; - ud, 
to blow, to bud; to shift suddenly, to 
chop (of the wind); to cover (of ani- 
mals); = op af Gfræl, to start up trom 
terror; Døren fprang op, the door flew 
open, burst open. 

Springeleg. en; jumping game. 
Springen, en; springing, leaping, jum- 

ing, etc. 

Springeplads, en; jumping ground. 
Springer, en; leaper, jumper, springer, 
vaulter; tumbler; jumping-horse; the 
knight fat chess); maggot (in cheese). 
Springfiac, en; spring. 

Eprinaflod, en; spring-tide. 
Springfyr,en; fop, beau, spark, springal. 
Springgaas, en; toy made of the breast- 
hone of a goose. 

Springglas, et; Prince Rupert's drops. 
Springbeft, en} stallion. 
Springhilde, en; hobble. , 
Springbolt en; stretcher. 
Springhval, en; grampus, springer. 
Springbilde, en} spring, fountain. 
Springforn, et; balsamine, neli-me- 
tangere. [ascaris. 
Springorm, en; disease of horses; 
Springpoft, en; spring-water pump. 
Springrem, en; martingale. 
Springf®, a. skittish, frolicsome. 
Springvand et; spring- water. 
SprinPelverf, et; trellis, lattice. 
Sprinkler, pi. petechial fever. 
Sprog, et; language, tongue, speech; 
saying, sentence, passage of scriptures. 
Gprogblander, en; one who interlards 
his speech with foreign words. 
Gprogblanding, en; mixture of lan- 

uages; amalgamation of languages. 
progbrug, en; usage of language. 

Sprogdannelfe, en; developement of 
language. | language. 
Gprogdeel, en; component part of a 
Sprogegenbed, en; idiom, 


Spr 


Sprogelfeer, en; lover of languages; 

linguist. philologist. 
progfeil, en; blunder 
against grammar. [guage | 

Sprogforderver, en; corrupter of la2- 

Sprogforvirting, em; confusion of las- 

— {use of languages. 
progferdighed, en; facility im the 

Goroggranditer, en; linguist, phic 
ogist. 

Sproggrandffning, en; study of lar 
guages, philology. 

Gproghad, et; antipathy against a cer 
tain language. 

SprogEjender, en; linguist. 

GprogFlang, en; sound er tone of 5 
language. 

Sprogkundftab, en; knowledge of laa- 
guages; befinde -, to be well versed i 
languages. 

Govrogfyndig, a. skilled in languages. 

Goroglighed, en; analogy of laaguye 

Sproglærd, a. well versed in langus- 

s; learned, skilled in languages. 

proglardom, en; philological eruii- 
tion, philology. 

Spvroglere, en; grammar. 
Sproglærer, en; teacher of lang 
ges, grammarian. 

Gprogmefter, en; master of languages. 
Sprogmgnfter, ef; clasaical work 
Sprogrenbed, en; purity ef language 
Sprogregel, en; rule of grammar, gram- 
matical rule. 

Svrogrenfer, en; refiner of a language 
Sprogrensning, en; refinemeat of 5 
language, grammatical purification 
Sprogrigdom, en; richness of las- 


solecism, 


guage. 
Sprogrigtig, a. correct, grammatical 
Sprogrighed, en; grammatical cor 
rectness. 
Gprogitamme, en; stock of language. 
Sprogtone, en; sound or tone of 3 
language. 
Sorogviis, ad. by sentences. 
Sproggvelfe, en; exercise in a lst- 
uage. [spart; to vomit 
prude, ©. a. to spout, to sputter, te 
Soprudle, v. ». to gush, to bubble. 
Sprudlen, en; gushing. 
Spruthabbelfe, en; kind of pastry. 
Spralle, en; crevice, chink. eleft, fis- 
sure, crack. | burst 
Sprække, v. n. to crack, to chink, te 
Spræld, et; sprawling; fuss; dash; po 
ther, coil; giste -, to cut a dash, to 
make a fuss. 
Sprælde, 0. n. to sprawl; to founder. 
Spreenge, v. a. to burst, to ferve; te 





Spr . 
break; to blast; to blow up; to sprinkle 
f. fprenge. 
Spreette, v. a. to sprawl, to flounder; 
to kick; = op, to rip up. 
Spreetten, en; sprawling. 
Sprgd, a. brittle, eager, friable, fra- 
gile, crisp. 
Sprgde, et; sprit. 
Sprødhed, en; brittleness. 
Sprgite, en; squirt, syringe; fire-engine. 
Sorgite, v. a. to syringe, to spurt, to 
squirt, to spout with a syringe, to spat- 
ter, to sprinkle. 
Sorsitekande, en; watering-pot. 
Sprgitergr, et; tube of a fire-engine, 
Soyrgiteflange, en; leatherpipe.  . 
Sprpitning, en; syringing, squirting. 
Spunds, ef; bang. 
Spundsbaand, ef; bung-hoop. 
Spundfe, v. a. to bung. 
Spundfebul, et; bunghole. 
Spurv, en; sparrow. 
Spurvebagel, et; smallshot, hailshot. 
Sp.aruebgg, en; sparrow-hawk, 
Spurverede, en; sparrow's nest. 
Spurveunge, en; young sparrow. 
Spy, et; puke, vomit. 
Spyd, et; spear, javelin, lance. 
Spydig, a. caustic, sharp, tart, sar- 
castic, sarcastical. 
Spydighed, en; tartness. 
SpydEamp, en; combat with lances, 
fight with spears. 
Spydrytter, en; mounted spearman. 
Bvydsod, en; point of a spear. 
Spyditage, en; spear-shafs, staff of 
spear, 
Spye, v. w. ¢ a. to vomit, to spue. 
Spyflue, en; blue-bottie. 
Spygat, en; scupper. 
Spyt, et; spittle, salive. 
Spytte, v. a. to spit, to spawl, to 
sputter. 
Zpyttebakke, en; spitting-box, spit- 
toon. 
Spyttegisg, en; spooney, greenhorn. 
SpPytleCuur, en; salivation, fluxing. 
Spyttemiddel, et; sialagogue. 
Spaed, a. tender, weak, delicate; -t 
Darn, a babe, an infant. 
Bpæde, v. a. to mix, to qualify with 
water, to dilute, to thin. 
Ipædhed, en; tenderness, delicacy. 
Speedlemmet, a. tenderlimbed, puny. 
Spadning, en; dilution. 
Zpœge, v. a. to mortify, to pinch, to 
macerate, to tame, to chastize one’s 


body. 
Speegelfe, en; mortifying; maceration, 
mortification. 


Spø 325 


Spænd, et; span; = Heſte, team of 
horses. 

Spænde, v.a. to stretch, to strain; to 
span; to cock (agun); to bend or draw 
a bow; to buckle, to clasp; to kick; 
- for, to put to (the carriage); = fra, 
to take out, to unharness the horses; 
- op, to unbuckle, to unclasp; - Buen 
for eit, to carry one’s pretensions too 
high. . 

Spænde, et; buckle; clasp. 
Spændebog. en; book with clasps. 
Spændebælte, et; belt with a buckle 
or clasp. 

Spændefjæder, en; spring. 
Sveendebage, en; hook. 
Soveendefraft. en; elasticity. 

vændelæder, et; shoe- strap. 

Spwendemager, en; buckle-maker. 
Sveenderem, en; strap. 

Svændefene, en; tendon. 
Speendetorn, en; chape or tongue of a 
buckle. 

Spænding, en; stretching, bending, 
cockipg, tension, straining; (fpændt Kore 
hold) estrangement; (Ophidfelfe) excites 
ment. 

Spændt; a. strained, buckled; bended ; 
med — Opmerffombed, intently; de ere 
paa en — fob, there is a coolness be- 
tween them. 

Speer, et; spear; rafter. 
GSpeeclemmet, a. slenderlimbed. 
Spærre, v. a. to bar; to stop, to block 
up; — en Bei, to stop a road; = Til⸗ 
ferflen, to cut off supplies. 
Speerrebage, en; hook of a trigger, 
of a drag-chain. 

SpeerreBjcede, en; drag-chain, trigger. 
Svætte, en; speckle, spot. 

Spættet, a. speckled, spotted. 

Svøg. en; play, sport, jest, joke, fun, 
pleasantry; i —, in joke, in jest; uden 
-, without joking. 

Spsge, v. n. to play, to sport, to toy; 
to jest, to joke; (gaae igjen) to haunt; fan 
er iffe til at = med, he is not to be trified 
with; det -r paa Glottet, the palace or 
the castle is haunted. | wag. 

Spsgebroder, Spøgefugl, en; joker, 
Sppgefuld, a. playful, jocose, jocular, 
sportive. [ apparition, hobgoblin. 
Spøgelfe, et; ghost, phantom, spectre, 
Gpggeri, et; apparition of spirits; 
hosts, hobgoblins. 
pøgeværE, et; bawble, trifie. 

Spøqviis, ad. in jest, in joke. 

Soøl, et; draff, swill. 

Spole, v. a. to rinse, to wash. 

Spslkumme, en; basin, slopbasin. 


526 Spø 


Spølvand, et} dish-water. 

Sporge, v. «. $ mn. todemand, ask, in- 
quire, interrogate, question ; - efter, toin- 
quire for or about; - En ud, to question 
thorouguly, to put questions to; to 
pump one; — En op, to find one out; 
det oil -8, it will transpire. 

Spørgelyft, en; love of questioning. 

Sporgen, en; questioning. 

Spørger, en; asker, questioner, inter- 
rogator, inquirer. 

Gpoergefyg, a. excessively fond of 
questioning; very inquisitive. 

Spørgsmaal, et; question, interroga- 
tion, query. 

pørgsmaalstegn, et; sign of inter- 

Spergemaalevits, ad. interrogatively, 
by way of question. 

Savadron, en; squadron. 

Gqvalder, en; baubling, prattle; clam- 
our, noisy talk; slander. 

Soaqvaldce, v.n. to bluster, to clamour; 
to slander. 

e Sqvaldrer, en; blusterer, prattler. 

Savalpe, v. a. to agitate, to shake. 

Syovat, en; splash; trifle (of a liquid). 

Sqvatte, v. a. to splash; to dissipate. 

quulpe, øv. a. to ripple; to gurgie. 

Staader, en; beggar, mumper. 

Staaderagtig, a. beggarly, poor. 

StaaderEonge, en; beadle ef beggars. 

tage, 0. n. to stand, to be; to stop; 
hvor bleve vi =nde, where did we stop? 
an, to like; - faft, to stand sure; — 
for, to warrant, to pass one's word for; 
- imod, to resist, to withstand; = op, 
to rise, to get up; — fig, to bear up, 
to keep one’s ground; = ud adGeen til, 
to stand off, stand out to sea; — fin 
Straf ud, to undergo one’s punishment; 
= ved, tostandto (one’s promise, word 
etc.); = fig godt, to be well off, det -r 
ſtrevet, it is written; hvad -r der i Boe 

ge what says the book? bet er i 

vifen, it is (mentioned, stated) in the 
paper; det <r til Deres Tienefte, it is 
at your service; - i Unfeelfe, to enjoy 
@ good reputation. 

Gtaaende, a. blive =, to stand still, to 
stop; — Sand, stagnant or standing 
water; paa - Fod, extempore, off hand; 
en = Der, a stahding army. 

Staal, et; steel. 

Staalarbeide, et; steel work. 

Gcaalarbeider, en; worker in steel. 

Staalvlaa, a. steel-coloured. 

Staalfarve, en; steel-colour. 

Staalfjxeder, en; steel spring. -. 

Staalgraa, a. iron-gray. 

Staalbaacd, a. hard as steel. 


Lrogation. | 


Sta 


Staalhandſte, en; gauntlet. 
Staaiberde, ©. a. to temper, to cast 
harden. 
Gtaalorm, en; slow-worm. 
Gtaalperle, en; steel bead. 
Sraalfpænde, ef; steel buckle. 
Sraalfærtte, vo. a. to temper with see 
to steel. i 
Sraaltraad, en; iron-wire, steel-wirt 
Stab, en; staff, staff-officers. 
Stabel, en; heap, pile, pile of woe 
eto.; stocks; lade løbe af —en, to acc 
a ship from the stocks. 
Stabelplads, en; staple, emporim 
mart. (privilege 
Stabelrettighed, em; staple righ er 
Srabelttad, en; staple-town. . 
Sravle, v. a. to pile ap. 
Srabecapitain, en; captain in the staf 
Scabschirurg, en; statf-surgeon 
Stadsofficeer, en; statf-otficer. 
Stad, en; city; town. Lor tovs 
Sradbeboer, en; inhabitant of a ci? 
Stade, et; stage, station; stand, sti 
Stadembede, ef; municipal office, citi 
empleyment. 
Seadepenge, pl. stall-money. 


GSradfatt, a. firm, immoveable, steadfast | 


Stadfeite, v. a. to contirm, to cor 
roborate, to ratify, to consolidate. 
Sradfeitelfe, en; corroboration, ca 
tirmation, ratification, veriticatiaa. 
Stadig, a. steady, constant, steadfast 
Stadighed, en; steadiness, constancy. 
Stade, en; state, pomp, magnificence. 
parade, attire; finery; det er fim ni - 
it is only for show; i fuld —, in grea: 
state, in full dress; ber var ftor =, there 
were great doings. 

Stadsve(og, et; visit of ceremony. 
Stadsdame, en; showy lady, lady of 
the court. 

Stadfe, o.n. to make a show, to makt 


arade. 
Stadfelig, a. stately, magnificent, pom- 
pous, splendid, showy, 
Stadfeitue, en; state drawing-room 
Sradugrav, en; ditch surroundisg 3 
town. [ horse. 
Staoshe(t, en; horse for parade, shovy 
Stadshauptmand, en; town-captair; 
captain of the train- bands. 
Sradsljole, en; dreas coat, dress gown 
StadeEl ever, pl. fine clothes, holyday- 
suit. 
SradsFledning, en; showy dress. 
tadsmuut, en; townwall. 
Stadsmø, en; ashowy damsel, a dashet. 
Stadoſeng, en; bed of state. 
Stadeole, en; town-scheol. 


Sta 


Stadevogn, en; state coach. 
Stadsværelfe, et; state drawing-room. 
Staffeli, et; painter's easel. 

Staffere, ¢. a. to trim, to garnish, to 
deck, to set off. 

Staffering, en; trimming. __ 

Staffet, en; express, courier. 

Stag, et; stay, rope; gane over >=, to 
go ubout or to tack. 

Stage, en; pole, stake. 

Stage, o. a. to pole (a boat); to push 
forward; to stake. 

Gtagfeil, et; stay-sail. 

Gragvende, v. n. to tack, to go about. 

Sragvending, en; tacking, going about. 

Grat, en; stack, heap, mow, hay-cock; 
(i Botanit) awn, arista. | thed. 

Gtabaandet, a. asthmatic, shortbrea- 

SrabPsandethed, en; shortness of breath, 
asthma, pursiness. {heap up. 

Srakble, 0. mn. to stack, to cock, to 

Statlel, en; poor man, poor wretch. 

Statket, a. short. 

Scabie, et; paling, railing, stoccade, 
fence of pales. 

Stakitdor, en; door in a paling. 

Srabitleaage, en; wicket in a paling. 

Srald, en; stable, stall. 

Scalovetient, en; servant of the stable. 

Scaldbom, en; spring-tree, bar. 

Scaldbroder, en; companion, comrade. 

Sraldbygning, en; stables. 

3rglodseng, en; stable-boy, atall-boy. 

Sralde, v. a. to stall, to keep in a 
stable. 

Sralofore, v. a. to stall-feed. 

Staldforing, en; stall-feeding. 

Sealofole, pi. understrappers at the 

royal stables. 

Sraldbund, en; stable-dog. 

3taldkammer, et; coachman’s room in 

the stable, 

3taldkarl, 
room. . 
taldlete, en; atable-hire, stable-rent. 
Ztaldmeſter, en; master of the horse 
3taldmpg, et; stable-dung. 

dtalooxe, en; stabled ox. 
3taldavæg, et; stable cattle. 
dtalorums, et; atable-room, stabling. 
dtalodi®river, en; clerk of the stables. 
Staldvagt, en; watch at a royal stable 
or at the stable of the state. 

bralFe, v. . to stalk. 

Salle, v. a. $ a. to stale (of horses). 
Stcamberre, en; heir apparent to an 
*ntalied estate. 

Stamme, o. a. ¢ nu. to stammer, to 
itutter; — fra, to descend, to proceed 
rom, to spring. 


en; stable-man, hostler, 


Sta 327 


Stambog, en; book of genealogy, book 
of remembrance, memorandum- book. 
tamgods, et; family estate. 
Stamme, en; stem, stock, trunk of a 
tree; race, family, lineage; stock (of 
cards). 
Stammefader, en; progenitor, ancestor ; 
founder of a family; head of a family. 
Scammefolf, pé. original race or tribe. 
Stammebpovding, en; chief or chief- 
tain of a tribe. 
Stammeland, et; original country of 
a tribe. 
Srammobder, en; original parent. 
Stammen, en; stuttering, stammering. 
Scammenann, et; family-name, sur- 
name; name of a tribe. 
Gtammeord, et; primitive word. 
Gtammetprog, et; parent language. 
Scammetavle, en; genealogical table. 
Grammetree, et; genealogical tree; 
edigree. 
rampe, v.a. to stamp (with the foot); 
to beat, to pound; to mull, to full;e 
Heften <r, the horse paws. 
Gtampe, en; stamper; stamping; fox- 
trap; ſtaae i -, to be at a stand still. 
Stampemoplle, en; stamping- mill. 
Stampevœrk, et; stamping mill ma- 
chinery. | 
Grampning, en; beating, pounding. 
Grand, en; stand, station; state, con- 
dition; rank, order; i-, inorder; bringe 
i =, fætte i -, to put in order, to fit up; 
i god -, in good condition; holde =, to 
keep or stand one's ground; paa -, af 
once, immediately; være t - tu, to be 
capable of, to be able to; faite i - til, 
to enable; en Wand af -, a man of 
rank, of quality; Rigets Stender, the 
estates of the kingdom. 
Grandart, en; banner, standard. 
Stander, en; post, stake; broad pen- 
dant. [ steady. 
Standhaftig, a. constant, firm, resolute, 
Grandbaftighbed, en; constancy, frm- 
ness, fortitude, steadiness, resoluteness, 
Gtandqvarteet, et; station (of troops); 
fixed quarters. 
Srandret, en; court-martial. 
Grandfe, v. a. to stop, to pause; to 
put a stop to, to cease; to check, to 
stem, to staunch (the blood). 
Gtandemeesfig, a. conformable to one’s 
station or condition. (stagnation. 
Gtandsning, en; stopping, stoppage; 
Grandsperjon, en; person of quality, 
titled person. 
Gtang, en; pole; curb (of a bit); bar 
(of gold etc.); perch (for birds); rod; 


328 Sta 


= Sal, a stick of sealing wax; holde En 
~-en, to be a match for one. 
Stangbiofel, et; curb bit. 
Stangbriller, pi. temple-speetacles. 
Grangbgnner, pl. kidney beans. 
Grange, v. a. to gore, to hurt with the 
horns. , 
Stanggjerver et; fence of stakes. 
Stangbammel, en; pole-bar. 
StangPobbet, en; collar. 
Stangkugler, pi. bar-shot. 
Gtangla®, en; sealing wax in sticks. 
Grangmaaling, en; measuring with 
@ rod. 
Stangpasfer, en; beam-compasses. 
Stangpge, en; pole- bucket. 
Grangrggelfe. en; pastil. 
Grangfglv, et; silver in bars. 
Stangvægt, en; steel-yard. 
Grant, en; stink, stench. 
Gravetftad, en; staple-town. 
Stat, en; state; republic; common- 
wealth. (governor, lord-lieutenant. 
eStatholder, en; vice-roy, stadtholder, 
Statholoerf¥ab, et; governorship, vice- 
regency. 
Statiſt, en; mute (on the stage). 
Statiſtik en; statistics. 
Statiſtiker, en; statistician. 
StarittifP, a. statistical. 
Stativ, et; stand. 
Gtatsaarfag, en; political cause or 
reason, — {siness of state. 
Statsanliggende, ef; state affair; bu- 
GStatsbaand, ef; political bond or tie. 
Statebegivenhed, en; political event. 
Sratebetient, en; public functionary. 
Statebud, et; envoy. 
Gratsbygning, en; political fabric. 
Sratsbyrde, en; public burden. 
Statsdyd, en; civil virtue. 
Statsembede, et; public office. 
Sratefange, en; prisoner of state. 
Statefeil, en; political fault or blunder. 
Statsfeft, en; political festival, natio- 
nal festivity. 
Sratsforandring, en; political change. 
Stateforbedring, en; state reform, 
Soliton reform. [the state. 
tatsforbrydelfe, en; crime against 
Stateforbryser, en; state criminal. 
Statsforbund, et; alliance between 
states; confederation. 
Statsfordeel, en; potitical advantage. 
Stateforfatning, en; constitution of a 
state. 

Sratsforbold, et; political relation. 
taceform. en; form of government. 
Statsforretning, en; business of state. 

Stateforrceder, en; traitor. 


Sta 


Statsforrcedert, et; treason. 
Statsfængfel, et; state prison. 
Statsgjæld, en; public debt, natiom 


debt. (marin 
Statsgrundfætning, em; politiet 
Statehemmelighbed, en; state secret 


Sratsbenfigt, en; political purpose 
Sratsbiftorie, en; political historr. 
Statshuusholdning, en; political ec 
nomy. 
Statuindfigt, en; political knowledge 
Statsindtegt, en; public revenre. 
SGtatePalender, en; state calendar. 
Statekirke, en; state church. 
Grat-Plog, a. versed in polities, politit 
StatsPlogfPab, en; policy. 
StatePipgt, en; political shrewdness. 
Gtatebratt. en; political stength. 
StatePunit, en; art of governing. 
Statslaan, et; public loan. 
Sratslegeme, et; body politic. 
Srateliv, et; political life. 
Gratslov, en; law of a state. 
Sratslære, en; political science. 
Statemand. en; statesman, politiciss 
Statsmiddel, ef; political means. 
Stateminitter, en; minister of state 
Statvomveltning, en; revolution. 
Statsopdragelte, en; public edacatia 
Statsraad, et; council of state. 
Stateregel, en; state maxim, political 
rule. [ stitutional law. 
Stateret, en; international law; ct 
Statsror, et; helm of the state. 
Statefag. en} state affair. 
Statefamfund, et; political commt- 


nity. 

Statsfeeretair, en; secretary of state 

Statsfelfab, et; civil society. 

Statef€rift, en; state paper, political 

aper. 
tateftyrelie, en; government or rule 
of the state. 

Stateftyrer, en; ruler of the state. 

Gtatutjener. en; public servant. 

Statsvel, Statsvelfarrd, et; public 
weal or welfare. 

Statsvæfen, et ; state concerns, polities. 

Sratsærinde, et; political mission. 

Statue, en; statue, figure. 

Statuere, 0. a. = Erempel, to make az 
example of. 

Gtatut, en; statute. 

Gtav, en; staff, stick, rod; stave; fai 
{ -r, to be lost in thought, to fall inte 
a revery. 

Grave. v. a. to spell. 

Gravelfe. en; syllable. 

Stavelfemaal, et; quantity of a syl- 

, dable, syllabic measure. 





wu ZS cp 


Sta 


Stavelfetegn, et; character denoting 
a syllable. 

Gtavn, en: native soil; glebe. 

Gtavnebaand, ef; feudal bondage; 
Losning af -tt, emancipation from ville- 
nage {or to the glebe. 

Gravnsbunden, «. bound to the soil 

Gtavre, v. a. to stake, to fence with 

, Stakes. 
Sted, et; place. room; spot; passage; 
være En i Faders —, to be to one in a 
father’s stead; paa tt, on the spot; 
immediately. 
Stedbarn. et; step-child. 

Stedbegreb, ef; notion of place. 
Gteddatter, en; step-daughter. 

Gtede, ©. a. to admit, allow, permit; 
to bring; to engage; =-6 i fare, to in- 
cur danger; —é til Jorden, to be interred. 

Gtedfader, en; step-father. 

Gtedmovrer. en; step-mother. 

Gtedmoderlig, a. like a step-mother, 
novercal. [ pansy. 

Stedmodersblomft, en; heart’s ease, 

Gtedfe, ad. always, evermore, still. 

Stedfevarende, ad. everlasting, per- 
petual. 

Stedføn, en; step-son. 

Steen, en; stone; lide af =, to suffer 
from the stone; en — faldt fra mit Hierte, 
a heavy load was removed from my 
heart. 

Steenagtig, a. stony. 

Steenbider, en; wolf-fish, stone-perch. 

Steenbro, en; pavement, paved road; 
stonebridge. 

Steenbrud, ef; stone quarry. 

Steenbryder, en; quarryman. 

Steenbrak, en; saxifrage. 

Greenbuf, en; ibex; wild goat; (Stiernes 
billedet) capricorn. 

Steengrund, en; stony-ground or soil. 

Steenbyaget, a. built of stone. 

SteenboeFFen, et; stone-basin. 

Steendige, ef; stone dike. 

Steendvivende, a lithontriptic. 

Steentynge, en; heap of stones. 

Steendysfe, en; heap or mound of 
stones. 

Steendecemning, en; dam of stones. 

Greendgd, a. stone-dead. 

Steendsv, a. stone-deaf. 

Streneg en; scarlet oak. 

Steenflife, en; flagstone. 

Steenfrugt, en; stone fruit; drupaceous 
ruit, 

Steengade, en; paved street. 

Steengalle, en; wind-gall. 

Steengavl, en; stone gable. 

Steenged, en; ibex, wild goat. 


Ste 329 


Steengjcerde, ef; stone-fence. 
Steengrund, en; stony ground. 
Gteengruus, et; gravel. 
Gteenquly. et; stone floor. 
Gteenbaard, a. hard as a stone, stone- 
hard, stony. 
Gteenhjerte, et} stony heart. 
GSteenhob. en; heap of stones. 
Gteenbugger, en; stone-cutter. 
Steenbhuus. et; stone house. 
Gteenbgr, en; abestor, amianth, moun- 
tain flax. . 
SteenPalf, en} lime of limestone. 
GteenPar, et; stone-vessel. 
SteenParre, en; stone cart. 
Steenkaft, et; stone-throw, cast with 
a stone. (stone coffin. 
GteenPifte, en: stone drain; (Ligtifte) 
Steenkit, et; lithocolla. 
GteenFrop, en; kind of malignant 
strangles (in horses). 
Steenkrukke, en; stone jar. 
GteenPul: et: sea-coal, pit-coal. 
SteenBulsbrud, ef; coal-mine. 
SteenPulsgrube, en; coal-pit. 
Gteenlaat a. paved. 
Steenlagge, v. a. to pave. 
Steenlagning, en; pavement, paving. 
GSteenmaar, en; rock-marten. 
Steenmeifel, en; stone-cutter’s chisel. 
Steenmos, et; rock moss. 
St-enmuur, en; stone wall. 
GSreenolie, en; petroleum, rockoil. 
SreenpilFer, en: stonesmickle. 
Steenpille, en; stone-pillar. 
Steenplante, en; lithophyte, coral. 
Steenpere. en; kind of late pear. 
Greenrepde, en; stone gatter. 
Steenriq, a. stony, pebbly. 
Steenfalt, et; rock salt. 
Steenffrift, en; inscription on stone. 
Steen(Pjerer, en; lapidary. 
Sreenffjcering, en; art of cutting pre- 
cious stones, lapidary’s art. 
Steenflider, en; polisher of gems; 
street- walker. [lapidary’s art. 
Steenflidning, en; polishing of gems; 
Steenfmerte en; stone in the bladder. 
Steenfnit, et; lithotomy, cutting for the 
atone (to wall with stones. 
Steenfætte, v. a. to enclose with stones ; 
Steenfetter, en; raiser of stone fences. 
Steentaq. et; tiled roof. 
Steentavle, en; table of stone. 
Steentrappe, en; stone-stairvase, stone- 
stairs. . 
Steentryk, et; lithography; lithographic - 
print ' 
SteentryFFer, en; lithographer. 
Steentrykkeri, et; lithographer's office. 


330 Ste 


Gteentst, et} earthon-ware, stone- ware, 
erockerv. 

Gteenuqle, en) hornow), eagle owl. 

Gteenvogn, en; stone cart. 

Steg, en; roast-meat. 

Stege, v. a. to roast; to fry; to broil, 
to grill. 

Gtenefad, et: dripping-pan; gravy dish. 

Stegefedt, ef: drippings, kitchen stuff. 

Stegegriis, en; roast pig. 

Gteqearvde, en; pot for roasting. 

Gteachede, en: roasting-heat. 

Gteqeild, en; fire for roasting. 

Gteaelugt, en; smell of roast. 

Gteaen, en; roasting. 

Gteqeoun. en; frying-oven. 

Gteqevande, en; frying-pan. 

Gteqevelfe, en: roast sausage. 

Gteqefo. en: great iron pot with a lid. 

Gtegefvid, et: spit broach. 

Gteaqers, et; kitchen. [maid. 

Gtenepige, en; kitchen-maid, cook- 

Gteil a. steep, craggy, precipitous. 

Steithed, en; steepness. 

Gteile. v. n. to rear (as horses); v. a. 
to break on the wheel. 

Gteile, en; wheel; the forked stake to 

. henge fAshingnets on. 

Gtel, et; set; coffee and tea-equipage. 
Stembammer, en; tuning-hammer. 
Gtemme, en; voice; part; vote, suf- 
" frage. 

Stemme, v. a. to tune an instrument, 
to put it in tune; v. ». to agree. to 
accord, to vote; to tune; iffe at — ſam⸗ 
men, to disagree, not to agree. 

Gtemmeberettiget, a. qualified or en- 
titled to vote, ° 

Stemmegaffrl, en; tuning-fork. 

Stemmen, Stemning, en; tuning, put- 
ting in tune; humour, mood; fan er i 
en flet -, he is out of tune, in a bad 
humour. 

Gtemmefamling, en; scrutiny of votes. 

Gtempel, et; stamp, impress, print; 
die, piston. 

Stemvelafaift. en; stamp duty. 

Gtempelecontor, et; stamp office. 

Stempelvliatig, a. liable to be stamped. 

Stempel ftjcrer, en; engraver of stamps, 
stamp-engraver. upon. 

Stemple, v. a. to stamp, to puta stamp 

Stene, v. a. to stone, to pelt with stones. 

Stenet, a. stoned; stony, rocky. 

Stengel, ch; stalk. 

Stenograf. en; stenographer. 

Stenografi, en; stenography. 

Gtente, en; stile. 

Stentorftemme, en; stentorian voice. 

Steppe, en} steppe, savannah, 


Sti 


Gtereometri, en: stereometry. 
Gtereofeov, et; stereoscope. 
Gtereotvp en; stereotype. 
Grereotypi, en; stereotypography. 
Stervbo, et; estate of a dec 
nerson. 

Gri, en; path; byway; Goine-, hogsy. 
Grilgs. a. pathless, trackless. 
Gtimand, en: ruffian, highwayman. 
Stimandsferd, en; robbery, depreds 
tion. 
Stimandsmord. et: high way-murder. 
GStimandsran, et; highway robbery. 
GStimantstoqg, et: expedition of rb 
hery and murder; predatory expeditiot 
Stjerne, en; star; Sir-, a fixed star 
have en bet — hos Gn, to be in hit 
favour with one. 

Grierneaar, et; sidereal year. 
Grtierneanis, en; star anis. 
Grjerneatias, ef; sidereal atlas. 
Griernebilled, e€: constellation. 
Stjerneblomft, en; aster. 
Sriernedannet, a. stellated. {nisms 
StiernedyrEelfe, en; sabeism, sabis- 
Srivenebimmel, en; starry heaven. 
GtterneFiger, en; star-gazer, astroit 
mer. 

StiernePlar, a. starlight. 
StierneFlafe, en; cluster of stars. 
StiernePort, ef; chart of the stars. 
Sterns Brands, en; garland of stars. 
GryernePreds. en; circle of stars. 
Stierne Pyndia, en; astronomer, one ver 
sed in astronomy. [ astronomy. 
StjerneFundighed. en; knowledge of 
Stjernelys, et; starlight. 
Gtierneandfe, en; star redoubt. 
StiernefPud, et; shooting star. 
Gtiernetaage, en: nebula (of stars). 
Stjernetaarn, et; observatory. 
Stjernetelt, et; starry canopy. 
Stiernetyder, en; astrologer. 
Stiernetvoderi. et; astrology. 
SrrernevidenfFab, em; astronomy. 
Stjernevrimmel, en; host of stars. 
Stiert, en; tail; train. 

Stift. en: pin, peg, nafl without head; 
(firfeliq Inddeling) diocese, bishopric. 
Stiftamtmand, en; civil governor ofs 
county or of a diocese, highbailiff. 
StiftamtmandfPab, et; highbailiwick. 
Stifte, v. a. to found, to establish, te 
institute; to cause, to make; — red, to 
make peace; - Oprør, to raise sedi- 
tion, to stir up rebellion; = Uenighed, 
to sow or tocreate discord or dissen- 
sion. 

Stiftelfe, en; foundation, establishment, 
institution; (Danbdlingen) founding. 


Sti 


Stiftelfesbrev, et; foundation charter. 
Stiftelfesdag, en; anniversary of a 
foundation. 

Stifter. en; founder, author. 
3tifterinde, en; foundress, institutrix. 
Stiftedame, en: canoness. ; 
Stiftefreen, en; inmate of a founda- 
tion for ladies. 

3tiftsherre, en; canon. 

StiftefirBe, en; cathedral; chapel ofa 
foundation for ladies. 

3tiftsprovft, en; arch-dean, dean of 
a diocese. [nery of a diocese. 
Stifteprovfti, ef; arch-deanery, dea- 
3tiabord, et; floodgate, sluice. 
Stiqbgile, en: stirrup. 

Stige, v. a. & mn. to mount, to rise; to 
ascend, to get up; = { Land. to go as- 
hore, to land, to disembark; — til Heft, 
to mount to horse; — af, to dismount 
from horse, to alight; = op paa et Bjera. 
jo ascend a mountain; Priſen -r, the 
price rises, the price is rising. 

Stige, en; ladder. 

Stigen, en; ascension; rise, rising. 
Stiger, én; overseer in a mine. 
Stiqetrin, et; ladder-step, randle. 
stiabtul, et; canterwheel. 

Stiarem, ens stirrup-strap, stirrup- 
leather. 

5ciil, ens style, manner of writing; 
exercise, theme; ubunden -, prose; 
zunden =, verse. 

5tiiſſsvelſe, en: exercise. 

Stiim, en; crowd, shoal, throng. 

ztik, et; stab, thrust; sting; stich; 
wick (at cards); holde -, to prove 
rood, to hold good; lade Gn i fen, 
to leave one in the lureb. 

Sti, ad. direct, due. right. 
sciPambolt, en; small anvil, stake. 
StiPblad, ef; guard of a sword, shell. 
stiPbout, en} earing. 

ztikbrev, ef; warrant of caption, hand- 
rill for the apprehension of a delin- 
juent; fenbe =, to raise the hue and cry. 
tikbækken, et; ohair-pan. 

tiPflod, en; apoplexy, choking rhcum. 
itiFFe, v. a. & n. to stick, to stab, to 
rick, to puncture; to sting; to put; 
o engrave (in metals); to trump or 
o take (cards); —- Gn ibiel, to stab one, 
o kill; - Raarbden i Gfeden, to put the 
‘word into the sheath, to sheath the 
iword; = i Lommen, to put in the pocket; 
- ibrand, to set on fire, to set fire to; 
eg veed iffe hvad der -r bam, I don’t know 
vhat possesses him; Solen -r, the sun 
urns; Golen -r mig i Dinene, the sun 
iurts or pains my eyes; det flat hende 


Sti 331 


iØimene, Ht struck or it hit her fancy, it 
dazzled her eves; - i Geen. to put to 
sea: = af imod, to form a contrast to; 
to contrast with; - Én ud. to cut one 
out, to supplant one; = Hovederne fam» 
men, to put or to lay the heads toge- 
ther. 

Griefe, en; small stick, slender stick. 

StiFFelbaaret, a. dark gray, iron gray. 
StifPFelsbær, et: gooseberry. 

StifPelsbærbuæ, en; gooseberry bush. 

SrifFelsbærgrød, en; gooseberry-fool. 

Srileelebarviin, en; gooseberry wine. 

Stiften, Stikning, en; sticking, 
pricking. 

Stifle, v. a. to gibe, to tease, to vex, 
to taunt, to banter, to scoff at. 

Stillen, en; gibing, bantering, taunting. 

Stikling, en; cutting, slip (of a plant). 

Gtifleg, et; small onions planted in 
the spring. 

SriPmeifel. en: punch. 

Griford. et; cue. 

SriFoalme, en; holly. 

Grifoernge, en; bribe. 

Srifpille, en; suppository (for at faae 
Aabning); scoff, taunt, wipe, rub. 
Grifolade, en; guard to a sword. 
StiFfaug, en; hand-saw, tenon-saw. 

Stikſem et; atitching. 

Stilvaaben, Stifrærge, et} weapon 
for stabbing or thrusting. 

Stile, v. a. to set down in writing, to 
compose, to pen, to word; - til, to 
address to. 

Stilhed, ens’ silence, calmness, still- 
ness; i-, secretly, silently, quietly, 
privately. 

Stilift, en) writer, composer. 

Gill, en; stalk, stem; shank. 

Grilket, a. stalky. 

SrilPigs, a. stemless. 

Stilleds, en; scaffold, scaffolding. 

Stille, a. quiet, tranquil, calm, hushed, 
still; bolde =, to stay, to stop; ligge 
=, to lie still; flaae -, to stand atill; 
b. = Uge, the holy week, the Passion 
week; =! interj. peace! hush there! 
silence! 

Stille, o. a. to atill, to quiet, to silence, 
to calm, to allay, to mitigate; - Terften, 
to quench or slake or allay the thirst; 
- Hunger, to appease hunger; — Blodet, 
to staunch the blood ; = Gmerte, to sooth, 
to mitigate, to alleviate, to assuage 
pain; (fatte paa en vig Padé) to place, 
to set, to station, to post; — et Uhr, 
to set a watch; - En i en Andens Sted, 
to substitute or to put one in another's 
place; = en Kanon, to point a gun; — 


532 Sti 


Caution, to give security: ~ fig, to appear 
(in court); fan vil — fig for Aarbuué, 
he will stand for Aarhuus (tl Rigé- 
daaen ). 

Gtifiefldden, en: sedentary life. 

Stilleffddende. a. sitting still, sedentary 

Gtilleftaaen en; stand-stil], stagnancy 

Stilleftaaende, a. standisg still, stag- 
nant. 

Stilling, en} attitude, position, posture ; 
(Anfættelfe) situation; substitution (of a 
man for another). 

Stillingsmand, en; substituted soldier. 

Gtillits, en; goldfinch. 

Stilftand, en; suspension, cessation. 
stand-still, stop. { tacitly. 
Gtiltiende, a. silent, tacit; ad. silently, 

Gtiltienbed, en; silence, secrecy, taci- 
turnity. 

Gtimand, en; highwayman, robber. 

Gtime, co. o to noise, to make a racket; 
to shoal, to crowd, to swarm, to threng, 
to quarrel, to rattle. 

Gtimen, en; racket, hubbub, uproar. 

GStimle, v. n. to crowd, to flock or to 
get together. 

Gtimlen, en; crowding. ete. 
Gtimmel, en; crowd, flock, troop. 
Sting, et; stitch; pricking, stinging. 

Stinkdyr, et; stinkard, stunk. 
GStinke. v. n. to stink. 

Gtinkende, a. rancid, stinking. 
Gtivendiat, en; stipendiary, 
Srtivendium, et; stipend, allowance. 
Gtirre, v. n. to stare, to gaze at. 
Stirren, en: staring, gating. 

Stiv, a. stiff, hard; inflexible; stub- 
born; en — Time. a good hour. 
Gtivarmet, a. stiff- armed. 

GStivbenet, a. stiff-legged. 

Stive, v. a. ¢ n. to stiffen; to starch. 
Stive, en: support, prop. 
Srivebjalbe, en; beam to prop wita. 
Gtiveletter, pl. gaiters, spatterdashes. 
Gtivelfe, en; starch. 

Stivetfetlifter, ef; size oy paste made 
of starch. 

Stivelfemager, en; starch-maker. 
Grivelfemeel, et; starch flour or meal. 
Gtivfcosfen, a. hard-frozen. 
Stivbaaret. a. stiff-haired; bristly. 
Stivbals, en; person or animal having 
a stiff neck fstabborn. 
Stivhalfet, tivhovedet. a. stiff-necked; 
Stivftnd, et; stubbornness. 
Stivftndet, a. stubborn. 

Stivne, v. n. to grow or get stiff, to 
stiffen. 

Sticete, v. a. to steal; fmaa =, to filch; 
- fig Sort, to steal away; to steal off; 


Sto 
fifele fig tf o. f. v. to do sounethiag by 
atealth or furtively. 
Stjæler. en; stealer, filcher. 
God, et; stud. 
Stodder, en: beggar, pauper. 
Grodderagtiq, a. beggrariy. 
Gtodderfoged, em; parish beadie. 
Grodterqang. en; vagrancy. 
Gtodderhovmod, et; beggar’s pride. 
Stodderpofe, en; beggar's wallet. 
Grodderitads, en; shabby finery. 
Grodderftav, en; beggars’s staff. 
Grodsderfteune. ef: meeting of beggar 
GStodfold, et; inclosure for horses. 
Grodhave, en; paddock (for horses). 
Gtodheft. en: stud-horse. 
Gtodbingft, en; stone-horse, stallica. 
Gtrodhoppe, en; brood- mare. 
Grodmefter, Stutmefter, en; master 
af the stud. 
Stof. et; stuff; matter; —fet tél et Drama 
the subject of a drama. 
GtoiPer, en; stoic. 
Stoiſt, a. stoical 
Srof, en; staff. stick, cane. 
StoPblind, a. stone-blind, stark-bliad, 
stock-blind. 
Gtofdsv, a. deaf as a post. 
GroPfiol, en; kit. 
Groffif?, en: stockfish, dried cod. 
SroPhuus, et; prison for malefactors 
Grokbebaand, et; cane- string. 
Groflepryg!, pi. bastinade; caning, 
cudgelling. 
Stokmeſter, en; jailer of a prison. 


Stokverk. et; story. 


Stol, en; chair; (Fiolin-) bridge of a 
violin; (Sirfe-) pew in a church; (i 
Erteffof) bottom of on artichoke; (Jo 
vené —) the papal see; gaae til -6, to 
go to stool. 

Stole {paa). e: n. to confide ia, to 
trust to, to rely upon, to depend u 

Gtolebetrar®, et; chair cover. per 
Srolegang, en; stool, going to stool 

Gtolemager, en: chair-maker. 

Groleftade, et; right to a seat ina pev. 

Srolefade. ef; bottom of a chair, seat 
of a chair. 

Stolve, en; post, support, prop. 
Stolpefod, en; foot er base of a post 

Stolpefeng, en; four posted bed. 

Stolt. a. proud, arrogant, fierce, haughty; 
atately. 

Srolthed, en; pride, arrogance, haughti- 
ness. : 

Stopning, en; stuffiag; stopping; dar- 
ning of stockings; cramming, 

Stoppe, v. a. to stop, to stuff; to fill 
(a pipe) to darn (stockings); to bind, 





Sto 


» constipate; = Mrene, to-stop or to 
tuff the ears. 
toppedeig, en; stuffing (for poultry). 
toppegarn, et; darning-thread, dar- 
ing-yarn. 
toppePone, en; darner of stockings. 
toppenaal, en; darning needle. 
tor, a. great, large, big, grand; en - 
Rand, a tall man, a big man; a great 
ian; =€ Ord, big words; gjøre —¢ Wine, 
> open one’s eyes; d. -¢ Berden, the 
reat world; en - Zanfe, a grand idea; 
ane -t paa, to live in great style; to 
ut a dash; jeg bryder mig iffe -t derom, 
don’t care much about it; agere - 
ierre, to carry ithigh; med= Qed, with 
uch ado. 
toradmiral, en; High Admiral. 
tocagtig, a. haughty, proud, presump- 
ious, supercilious. 
toragtiqghed, en; haughtiness, pride, 
rrogance, superciliousness. 
foray. em; storax. . 
torcanteler, en; High Chancellor. 
tordaad, en; great achievement, ex- 
loit. (yard. 
toresBovenbramrag, en; main-royal 
torezBovenbramfeil, ef; main royal. 
toresBovenbramitang, en; main- 
yal mast. [ yard. 
toresBramraa, en; main-topgullant 
toresMramfeil, et; main-topgallant 
vil. (mast. 
tore-Bramftang, en; main-topgallant 
torves@Garfelfetl, ef; main-spencer. 
toreziWers, et; main-top. 
tore⸗Mersſeil⸗ et; main-topsail. 
toresQGPyfPraber, main skysail. 
tores@tuengefaling, en; main-top- 
ast cross-trees. 
tore⸗Stængeſtagſeil, et; main-top- 
Ast staysail. 
tore-Æ felhoved, et; mainmast cap. 
torfyrite, en; grand-duke. 
torfyrttendømme, et; grand-duchy. 
torfyrttinde, en; grand-duchess. 
torbavu, et; ocean. 
torbed, en; greatness; grandeur; 
rgeness; bigness; hugeness. 
torberce, en; grand- seigneur. 
torbertug, en; grand-duke. 
torhertugdémme, et; grand-duchy. 
torbertuginde, en; grand-duchess. 
torbjertet, a. noble-minded, magna- 
mous. 
orhjertethed, en; magnanimity. 
‘ork, en; stork. . 
‘orPenceb, et; stork's beak; stork's 
il; (Ptante) crane's bill. 
‘ovBerede, en; stork's nest. 


Sto 333 


GtorPeunge, en; a young stork. 
StorPors, et; grand cross. 
Storladen, a. haughty, presumptuons, 
giving one’s self great airs; Være =, to 
carry it high. 
Storlaſt, en; main hold. 
Grorlemmet, a. strong, well limbed, 
large-limbed. 
Grorligen, ad. greatly, highly. 
Storluge, en; main-hatchway. 
Gedrm, en; tempest, storm, gale; as- 
sault, onset; løbe —, to storm, to as- 
Sault; tage med -, to take by storm. 
Gtormand, en; great man, magnate; 
grandee. 
Stormaft, en; main mast. 
Stormbro, en; storm-bridge. 
Stormbul, en; battering ram. 
Grormbyge, en; squall. 
SGtormdag, en; stormy day, windy day. 
Storme, v. a.$n. to assault, to storm; 
to roar; to blow hard, to blowa gale; 
- [98 paa, to rush upon. 
Grormende, a. tempestuous, furious, 
impetuous. 
Stormefter, en; Grand-Master. 
Stormfugl, en} petrel, mother Cary’s 
chicken, 
Srormfuld, «. stormy, tempestuous. 
Stormhat, en; morion, steel- cap. 
Stormbay, et; tempestuous sea, stormy 
sea. 
Srormbue, en} helmet. 
Stormbul, et; breach. 
Stormbviin. et; howl of the tempest. 
Cormbvirvel, en; strong whirl- wind. 
SrormtloF€e, en; alarm- bell. 
Stormløv, et; assault (of a town), 
storming. 
Stormodig, a. generous, magnanimous, 
noble minded. 
Stormodighed, en; generosity, mag- 
nanimity. 
Gtormundet, a. large-mouthed, wide- 
mouthed. 
Stormegtig, a. high 
most- puissant. 
Grormperl, en; palisade. 
Srormredf€aber, på. scaling implements. 
Grormffridt, et; double quick pace ; 
gaae frem i -, to charge, to make an 
onset on, to rush on the enemy. 
Gtormf{fy, en; cloud boding storm. 
Grormitige, en; scaling- ladder. 
Grormtag, et; testudo, tortoise. 
SGrormtromme, en; alarm-dram, 
Stormvind, ew; tempestuous wind. 
Stormveir, et; stormy or boisterous 
weather. i 
Stornæfet, a. highnosed; insolent. 


and mighty, 


334 Sto 
Gtorpralende, a. boasting, bragging, 


swaggering. 
Storpraler, en ; bragger, braggart, awag- 
gerer swashbuckler, bragga-docio, 
ully. 


Storraadig, a. bold, enterprising. 

Storſeil. et; main-sail. 

Gtorfindet, a. noble-minded, magna- 
nimous. [lent. 

Storfnudet, s. proud, arrogant, inso- 

Gtorttue. en; saloon. 

Stort, ad. greatly, largely. 

Grortalende, a. bragging, swaggering, 

andiloquous. (braggardism. 
torfalenbed, -en; grandiloquence, 

Gtortarm. en; great gut, colon. 

Gtortoppet, a. large-crested. 

Storterende, a. gluttonoas. 

Storvifir, en; Grand- visier. [ploit. 

GrorveerB, et; great achievement, ex- 

Grorgiet, a. large-eyed, having large 
eyes. 

Grout, ad. proudly, haaghtily. 

Straa, et; straw; være deit paa -, to 
be in a high station, a man of conse- 
quence, to be eminent. 

Straaarbeide, et; straw work. 

Gtraabaand, et; straw band. 

Gtraabred, a. large as aatraw; of the 
breadth of a straw. 

Straabakke, en; table mat of straw. 

GtraadwlFe, et; straw-cover, cover of 
atraw. 

Straaded, en; natural death. 
Straaenfe, en; wife whose husband is 
travelling. 

Straafarve, en; straw-colour. 
Straafarvet, a. straw-coloured. 
Straafletning en; straw plaiting. 
Straahat, en; straw hat. 

Straabytte, en; straw hat, 
Straajunter, en; swell, fop, dandy, 
spar. 

Siraakigl, en; false keel. 

StraeEnippe, et; bundle of straw, 
truss of straw. 

Straakurv, en; straw- basket. 
Gtraalagt, a. covered with straw; 
thatched. 

Sctraale, en; beam, ray (light); flash 
(of lightning); jet (water); frush (of 
horses). 

Straale, v. mn. to cast forth rays, to 
beam, to radicate, to shine; to sparkle 
(of diamonds). 

Straalebrydning, en; refraction. 
Straalebrw@l et, a. refracted. 
Srraaledannet, a. radiated. 
Straaleglands, en; effulgence, reful- 
gence, radiance. 


Sir 


Straalegtimt, et; gleam or glimpse o 
ight. 
StraaleBaft, et; reflection. 
StraaleBrone, em; giory; 
beams. 
Straalelys, et; radiant light. 
Srraalemefter, en; engine- player. 
Straalepragt, en; effulgence. 
Straaleregn, en; flood of light 
Grraalerig, a. radiant. 
Straalerør, et; tube at the end of x 
engine. 
Straaleffin. et; radiance. 
Straalevarme, en; radiant heat. 
GtraalevirEning, en; effect of the re 
fraction or of the beams; radiation. 
Gtraalegte, en; thin lath. 
Gtraamatte, en; straw mat. 
Gtraamand, en; man of straw; scare- 
crow. 
Straafæde, et; straw bottom 
Straafæk, en; straw mattress. 
Straatag. et; thatched roof. 
SrraatallerFen, en; table- mat 
StraatwEPe, v. a. to thatch 
Straatæœkker, en; thatcher. 
Srraavij®, en; wisp of straw. 
Straaceffe, en; straw-box. 
Strabads, en; toil, fatigue, drudgery. 
Strabadſere, v. a. to fatigue, to over 
work, to toil. . 
Straf, en; punishment, chastisemeat; 
punition, correction, penalty, castiga- 
tion. [punishable 
Gtrafbar, a. liable to punishment, 
GStrafbarbed, en; punishableness. 
traffe, v. a. to punish, to chastise, te 
castigate, to correct; -8 paa iver, to 
be punished capitally or with death; 
=-6 paa Wren, to be stigmatized with 
infamy. 
Gtraffebrev, et; letter of reproof. 
Straffebøder, s. på mulct, fine. 
Straffedag, en; day of punishment or 
of correction. 
Straffedom, en; penal sentence. 
Straffegrund, en; motive or ground 
for punishment. 
Straffelov, en; penal law. 
Straffetovgivning, en; penal legis- 
lation. 
Gtraffemaade. en; mode of punishment 
Straffepraedifen, en; admonition, cen- 
sure, severe lecture. 
Strafferet, en; right of punishing. 
Sctraffetale, en; warning, admonition. 
Scraffctrudfel, en; threat of punish: 
ment. ” 
Strafløs, a. unpunished. 
Strafigehed, en; impunity, 


crown a! 





Str 


Straffkyldig, «. culpable, guilty. 
StrafiFyldighed, en; culpability. 
Sitrafværdig, a. culpable, deserving 
unishment, 
tram, a. strait, tight; stiff; - Lugt, 
rank smell, 
Strambed, en; straitness, tightness, 
straining, closeness; rankness. 
Gtramme, v. a. to strain, to straiten, 
to stretch, to tighten. 
Strammeevne, en; capability of ten- 
sion. 
Scrammen, Stramning, en; straite- 
ning, tension, come straitened. 
Strammes, o. un. to be tight, to be- 
Stramt, ad stiffly, straitly. 
Strand, en; strand, shore, sea-shore, 
beach. 
Strandaborre, en; sea- perch 
Strandarve, en; sandwort. 
Strandvab Fe, en; hill on the sea-side. 
Strandboer, en; inhabitant of a coast 
Strandbein€, en; steep shore. 
Stranddiger et; sea-dike. [sea. 
Strandd.emning, en; damming of the 
Strande, v. %. to strand, to be driven 
on shore, to be stranded; to run 
aground; to strike; Ag. to miscarry, to 
prove abortive. 
Strandet, a. ran aground; stranded. 
Stcandfirl, en; sea-fish. 
Stranofifkeri, et; coast-fishing or 
fishery. 
Stranodfoged, en; coast guard. 
3trandfugl, en; sea-fowl. 
3rrandgræs; et; sea-plantain, sea- 
weed; beach graas. 
3trandhug, et; depredation on the 
cuast, levying of provisions on the shore. 
Stranding, en; running aground, ship- 
wrecking. 
3trandingsgods, et; stranded goods. 
ScrandPaal, en; sea-kale. 
5rrandbant, en; shore, coast, water- 
side, beach. ; 
3trandigber, en; sand-piper. 
3trandipgy en; sea-onion, squill. 
3trandmaage, en; sea-mew, gull. 
strandmalurt, en; sea-wormwood. 
ztrandmark, en; field bordering on 
the sea. ' 
Strandoddet, en; sea-otter. 
Strandplante, en; sea-vegetable, sea- 
dant. 
Strandravn, en; cormorant. 
Strandrettighed, en; right to stranded 
rooda. [the coast. 
Strandrider, en; revenue officer (on 
Stvandrov, et; depredation on the 
toast or on the shore. 


Str 380 


Strandrøver, en; buccaneer; depre- 
dator on the coast. 

Grrandfand, et; sea-sand. 
Strandffdder, en; inhabitant of 
coast. 

Strandſide, en; sea-side. 
Strandfiv, et; clubrush, salt-marsh. 
Strandſkade, en; sea-pic or oyster 
catcher. 

StrandfPreeppe, en; golden duck. 
Strandfvale, en; sandmartin. 
Strandſætte, v. a to run aground. 
Strandtørv, en; sea- peat. 
Strandvagt. en; guard on the coast. 

Strandvand, et; sea water. 
Stranodvildt, et; wild sea-fowl. 
Gtrandvind, en; wind or breeze from 
the sea. [stranded on she coast. 

Strandvrag, et; wreck of vessels 

Strandværn, et; bulwark or defence 
against the sea. 

Strandgrn. en; sea-eagle; osprey. 

Stratencgvec, en; highwayman; Bandit. 

Stratencgvert, et; highway robbery. 

trap ad. instantly, forthwith, imme- 
diately, directly; - ved Havnen, close 
or hard by the harbour. 

Streg, en; stroke, streak; line, dash; 
stripe; prank, trick; point (of a com- 
pass); flage en -, to draw a line; flaae 
en = over, to consign to oblivion; bet 
var en — i Regningen, 1 was (he was) 
disappointed; that did not enter into 
the calculation. [strike out. 

Strege, v. a. to draw lines; - ud, to 

Grreife, v. =. ¢ a. to make excursions; 
to roam; to rove, to stroll; to pass 
superficially; (berøre) to graze, to glance. 

Streiferi, et; incursion, inruad; ramb- 
ling, roving. [cursive party. 

Streifparti, ef; marauding party; ex- 

Streiff€uo, et; grazing shot. 

Streijtog, et; incursion, inroad. 

Streng, a. severe, rigid, hard, austere, 
strong, sharp, rigorous, strict. 

Sirengeligen, ad. severely, rigidly, 
rigorously, austerely. 

Strenghed, en; severity, austerity, ri- 
gidity, rigorousness, hardness, strict- 
ness. 

Strenge, v.a. n. to exact with rigou- 
rousness or austerity; -8, v. pass. to 
become more severe pr rigid. 

Stribe, en; line; streak, stripe; furrow. 

Stribet, a. streaked, striped, rifled. 

Stribie, en; stripe, weal or wale (on 
the skin). . 

Gtrible, v. 4. toraise, to produce weals. 

Grrid, a. rough, uneven; rapid. 

Strid, en; combat, fight, strife; cons 


the 


336 Str 


test, contention, dispute, debate, quar- 
rel, conflict, difference; at have — meb 
En, to quarrel with one, to be at va- 
riance with one; brage { -, to go to 
the wars. 
Gtridbar, a. fit for war, able to fight, 
martial, valiant, warlike, bellicose. 
Scridbathed, en; martial disposition, 
warlike mind. 
Grride, v. n. to combat, to fight, to con- 
tend, to struggle with; to contest, to 
dispute; to battle; bet <r imod, it is 
contrary to, at variance with, militates 
against; — med Debden, to straggle with 
death, {contrary to. 
Stridende, a. fighting; contradictory, 
Stridig, a. obstinate, stubborn, self- 
willed, headstrong; (modſat) contrary. 
Stridighed, en; contention, dispute, 
difference, controversy; obstinacy, 
stubbornness, wilfulness. 
Stridslyften, a. eager for combat or 
battle, pugnacious. 
Stridsbulder, et; din of war. 
Stridvdag. en; day of fight or battle. 
Stcidefol®, på. warriors. 
Scridshammer, en; pole-axe, war- 
hammer. 
Stridebelt, en; hero, warrior. 
Stridoheſt, -bingft, en; war-horse. 
Stridohorn, et; war-horn. 
Stridsber, en; army, host. 
Stridshpvedsmand, en; commander in 
chief. | strength. 
StrideFræfter, pl. military force or 
Stridokolle, en} whirlbat. 
Sreevidstyit, en; love of combat. 
Stcidemand, en; fighting-man, war- 
rior; combatant. 
Stridsmod, et; martial courage. 
Stridepunkt, et; point in debate, con- 
troversial point, mooted point, moot- 
case. 
Strive ftrift, ef; controversial writing, 
polemic treatise, polemical pamphlet, 
controversy. 
Stridsfpsrgemaal, et; controversial 
question. 
Stridsvogn, en; chariot of war. 
Stridsøre, en; battle-axe,. 
Grrigle, en; currycomb. 
Strigle, v. a. to curry. 
Scvrigtebgrfte, en whorse-brush. 
Srtrigling, en; currying. 
Gtrifee, v. a. to knit. 
Srrille, en; cord, rope, string, halter. 
SerilEeburer, pi. knitted pantaloons. 
StrifEegarn, et; knitting yarn or thread. 
Strikkekone, en; stocking-knitter, knit- 
ting woman. 


Str 


StrifCeFunft, en; knitting. 

Stri€enaal, Strikkepind, en; kai 
ting-needle. 

Strikkepoſe, en; knitting bag. 

Strikkepung, en; knitting purse. 

Gtrifbef€ede, en; case for knittiz 
needles. 

Strikkeſtrsmpe, en; knitted stockiss. 

Stribletør, et; knitting things ; kaiuzy. 

Strime, en; stripe; mark of a ro; 
weal or wale. 

Strimet, a. striped, streaked. 
Strimmel, en; strip, slip, shred ; tacks: 
fri 

Strippe, en; bucket; dipper; piggia. 

Strippe, o. un. to rove, to ramble, ft 
run about, to gad or stroll about. 

Stritte, v. mn. to straddle; (fake) t 
hurl, to fling. 

Stroppe, en; strap, boot-strap, strop. 

Strophe, en; strophe, stanza. 

Stcube, en; throat, gullet; gorge. 

Srrubebotte, en; croup, croop. + 

Strubelyd, en; guttural sound. 

Strubefaat, et; wound in the throat 

Strud, en; extremity, end. 

Strude, itrutte, v. n. to swell, to ris 
by swelling; to strut. 

Strudel, en; whirlpool. 

Strubuget, a. pot-bellied. 

Strudy, en; ostrich. 

Srrudoefjeder, en; ostrich feather. 

Strudsunge, en; young ostrich. 

Strudecegr et; ostrich egg. 

Strunk, a. upright, erect. 

Strutte, v. n. f. ftrude. 

Stryg, et; beating, drubbing, thrash- 
ing; stripes, blows. 

Stryge, v.a. $ n. to stroke; to strike; 
to rub, to whet, to iron; to sweep; - 
Steen, to make bricks; — MPlajter, to 
spread plaster; - en Kniv, en Lee, to 
sharpen, to whet (a knife, a scythe); - 
Flag, — Geil, to strike, to lower the 
colours, the sail; = ud, to efface, to 
blot, to cross out; to sponge, 

Strygebole, en; heater. 

Strygebræt, et; ironing-board. 

Strygejern, et; smoothing iron, box- 
iron. 

StrygeFlevde, et; ironingcloth. 

Strygemaal, et} stricken measure. 

Strygenaal, en; touch-needle. 

Sicygende, a. - Bind, a smacking breeze; 
Det gader =, it goes on swimmingly. 

Strygholt, et; strickle. 
trygning, en; stroking; ironing. 
tcvede, vo. n. to strive, to endeavour; 
to strain or labour for; to aspire, te 
affect; - til et Maal, to pursue an 


Str 


object; — Gn efter Livet, to attempt 
one’s life. 
Stræbebjælfe, en; prop. 
Stroebepille, en; buttress. 
Gerben, en; endeavour, exertion, pur- 
suit; striving, effort. 
Stræbfom, a. industrious, diligent, la- 
borious, painstaking. 
Stræbfombeo, en; activity, assiduity, 
industry, paiastaking. 
Stræde, ef; lane, narrow street; straits ; 
=t ved Gibraltar, the straits of Gibral- 
tar; -t ved Helfinger, the Sound. 
StrætEe, 0. a. to stretch; to extend; 
to reach; - ttl, to suffice, to be suffi- 
cient; - Gever, to lay down arms; — 
fig, to extend one’s self, to go, to 
reach to. 
Stræftebænf, en; rack. 
StrætEelig, a. extensible, ductile, ca- 
able of being stretched. (tility. 
SrreetPeligheo, en; ductileness, duc- 
Strækning, en; (det at jtrette) stretch- 
ing, stretch; extension; (Udftræfning) 
extent, tract, range, way. 
Stræng, en; string. 
StrvengePiang, en; sound of strings. 
Srreengel, en; (om Heſte) strangies. 
Strængeleg, en; playing on stringed 
instruments. 
Sirøe, o. a. to strew, to spread; to 
‘litter (horses); to spread (straw). 
Sirsedaaſe, en; dredging box, dredger. 
Sirpeqgods, et; scattered estate, 
Srrpelfe, en; litter. 
Strpefand, et; sand for strewing on 
writing: writing- sand. 
SrrgefPee, en; dredger. 
Serpefubler, ef; finely pounded sugar. 
StrgetanEer, pi. apophthegms. 
Strøg, et; touch, dash, stroke; direc- 
tion: (Vei) way, passage; (yn) tract, 
region. [of passage. 
3trøgfugle, pl. migratory birds; birds 
3trøglinie, en; line of direction. 
3Sergguiis, ad. here and there, in 
atches. 
trgm, en}; current, river, stream; en- 
af Xaarer, a flood, a torrent of tears; - 
af Lys, stream or fluod of light; Tidené 
=, the tide of time, <-men er imod og, 
the tide is against us; bun blev funden 
{ en = af Zaurer, she was found in a 
loud of tears, 
Scrpmbaad, en; river boat 
Sergmbad et; sea bath, river bath. 
Sergmbearb, en; mountain torrent. 
itrömfald, et; fall, rapid. 
ztromfure, en; bed or channel of a 
iver. 


Danſt⸗Engelſt Ordbog. 


Stu 337 


Gtrgmgang, en; the direction or the 
setting of the current. { eddy. 
Stromhvirvel, en; whirlpool, swirl, 
Strømløb, et; course of a river or 
of a stream. 

Gtrgmme, o.n. to stream, to run with 
a strong course; to rush; — ud af, to 
gush from; — ned, to pour down, - til 
(om Xrængfel) to throng in, to flock to. 

Strømmeløb, et; course of a stream. 

Scrymmeviiv, ad. in streams, in tor- 
rents. ' 

Strompe, en; atocking. 

Strømpebaano, et; garter. 

Srrompebreet, et, stocking form. 

Srrompefod, en; foot of a stocking. 

Gergmopchandler, en; dealer in stock- 
ings, hosier. 

Srrømbebæl, en; heel of a stocking. 
Strømpeløs, a. stockingless; without 
stockings. 

Strompeſaale, en; sole of a stocking. 
Strompeſtaft, et; leg of a stocking. 
Sitrømperæv, en; stocking frame. 
Sirømpevæver, en; stocking-weaver. 
Strømpevæveri, et; stocking mana- 
factory. 

Strømrdld, en; river daty. 

Stroning, en; strewing. 

Stub. en; stub; stump of a tree; 
stubble. 

Stubbe, v. a. to curtail, to dock. 
Stubbejord, en; stubble- ground. 
SrubbemarE, en; stubble-field. 
Stubbemoplle, en; wind-mill (that turns 
upon a pole). 

Stud, en; ox; ung -, bullock. 
Getudedriver, en; drover, cowherd; 
fig. clown. 

Grudebandel, en; trade in oxen. 
Grudsebandlet, en; dealer in oxen. 

tudehorn, ef; ox’s horn. 
tudebyrde, en; neatherd; clown. 

Studemarked, et; ox-market. 
Geudent. en; student. 

Gtudenteraar, s. pl. college years. 
Geudenterbolig, en; foundation for 
students. [ college life. 
Srudenterleynet, Studentertiv, et; 
Grudentermæsfig, a. studentlike. 
Grudeprangec, en; cattle-dealer. 
Geudere, ©. a. to study; to meditate 
on; to be in a course of study. 
Studere kammer, et; study; closet; 
library. 

Studerelampe, en; study lamp. 
Gruderende, en; man of letters, student. 
Studetet. a. studied, learned. 
Studering, en; study, studying, learn- 


22 


338 Stit 


tuds, a. rough, gruff, blunt. 

tudes, ad. i Udtr. pag en =, af & aud- 
den, in a trice. 
Studfe, v.a. ¢ n to curtail, to cut, to 
lop, to crop, to dock; totrim; (forbaus 
fed, to hesitate, to start, to be aur- 


rized. 
Studfen, en: amazement, starting. 
Studohed, Studfighed, en; gruffness, 
bluntnesss. 
Studsning en; cropping; curtailment. 
Stue, en; room, apartment, chamber; 
ground-floor; bog i =n, to occupy the 
ground-floor, to live on the ground- 
floor. {in (one’s own) rooms. 
Gtuearreft. en; chamber-arrest, arrest 
GinebetrarB, ef; hangings, tapestry. 
Stuedør, en; room-door. 
Gtueetage, en; ground-floor. 
Stuefange, en; prisoner confined to 
his own chamber. 
Sruefugl, en; cage bird, 
Stucfangfel, et; arrest in (one’s own) 
chamber or room. 
Gtuebelt, en; carpet knight. 
Scuebund, en; chamberdog. 
Gtuebuus, et; dwelling-house, mansion. 
SturPammecat, en; chambep-fellow. 
Stuekat, en; house-cat. 
Stuelevnet, Stueliv, et; sedentary 
life, sedentariness. 
Stueluft, en; (confined) air of a room. 
Gruely, et; shelter (of a room). 
Stuelærd, en; closet philosopher. 
Stuepige, en; chamber-maid, house- 
ai 


maid. 
Stuefidder, en; sedentary person. 
Stueubr, et; clock for a room, par- 
lour-clock. | 
Stuevarme, en; heat of a room. 
Stum, a. dumb, mute, speechless. 
Stumbed, en; dumbness, muteness. 
Stump, a. dull, blunt; not sharp; 
obtuse. [remnant (of cloth) 
Stump, en} fragment, stump, trunk, 

tumpe, ov. a. to crop; to shorten, to 
curtail 
Stumpet, a. stumpy; short. 
Stumpbalet, a. docktailed. 
Stumpniefe, en; snubnose. 
Stumpnerfet, a. snub nosed, 
Stumprumpet. a. docktailed. 

fund, en; time, hour; i en ubeldig », 
in an evil hour; i famme-, in the same 
moment; om en lille =, in a little (short) 
while. 
Stunde, v. n. to tend; = til, to approach, 
to draw near; = til Hvile, to long for 
repose. 


Stunder, pl. leisure, time; give fig gode 


Sty 


-, to take one’s time, to makes 
haste. 

Gtunderund, ef; requisite time, nee! 
ful time. [s. busy trie 


Stundesløs, a. bustling about, fdgey: 
Srundeslsubed, en; busy trifling, dust 
ing then, at tin 
Stundom, ad. sometimes, now x! 
Sturbingtt, en; stone- horse. 
Sturmetter, en; master of the ste. 
Stutteri, et; stud. 

Stuv, en; remnant, rest. 

Stuve. r. a. to stow (goods). 
Sruvning, en; stowing; stewing. 
Styg, a. ugly, hard-favoured, defer 


med, hideous, ill-looking; - Luyt offer 
sive or nasty smell; — aft, aba 
nable or odious vice. | deform:y. 


Gryqhed, en; hideousness, uglizes 
StrRæb, et; battery. 
Giylfao. et; great cask, butt 
GtyBgode, s. ph general cargo (in! 
merciant sbip). 
Stykheſt. en; artillery-horso. 
Siykjunker, en; pupil of an artillery | 
school. 
Styte, ef; piece, part, bit, paint; bral 
t-r, to break in pieces; et - Bin. 3 
head of game; et flet —, a bad trick; | 
et nyt -, @ new piece or play; i rat 
-r, in some points. 
Stykke, ». a. - ud, to parcel cut; ts 
cut in pieces; > fammen, to piece ir 
ether; to patch [by the piece 
Styeeeviie, od. in pieces, piecemeal, 
GcytbevcerE et; patchwork. 


Stykknegt, Stykkudſt, en; gun-car- 


rier, artillery-driver. 

Sryflugle, en; cannon ball, 
Styklader, en; matross. 

GryFtuge, en; port lid. 

Stvlport, en; port- hole, gunport. 
Styboiffer, en; spunger, sponge aft 


ud. 

St; #00gn, en; artille - Waggon 

SryPvold, en; land battery” 

StyEværk et; patchwork. 

Stylte, en; stilt; gaae paa —er, to walk 
upon stilts. 

Stylce, v. n. to walk on stilts; fg. is 
drag on slowly, 

Styltegaenger, en; walker on stilts. 

Stymper, en; poor wretch; huddle, 
bungler. 

Srymperagtig, a. bungling. 

Styr, et; noise, racket; clatter; gost 
over =, come to nothing; færte over - 
to squander (away); holde -, to keep 
one in check; hoide et -, to make 1 
nols¢@. 





Sty 


Styrbord, en; starboard. 

Giyce, v. a. to guvern, to reign, to rule, 
to direct, to command, to moderate, to 
temper, to refrain; -¢n Cours, to steer 
or to huld a course; - Noid paa, to 
stand North; han vil iffe lade fig -, he 
won't submit to control; = fin vyft, to 
sausfy ones desire. 

Gryret(e, en; direction, rule, manage- 
meut, government, guidance. 

Grycer, en; director, governor. 
Styrke, en; strength, force, power, 
might. 

Scyrke, ov. a. to strengthen, to fortify, 
(oplive) to restore, to quicken. 
Styrkende, a. strengthemog ; (beſtyrkende) 
corrouorating, = Wiidler, corroborants, 
strengthening remedies. 

SiyrPre, o. a. to cuagulate, to congeal 
Sry Suing, en; strengthening, curro- 
boratug 

Styrmand, en; mate (of a ship). 

StyrmandsEunit, en; art of naviga- 
tlun. 

Gtycte, ©. a. ¢ n. to precipitate; to 


plunge, to hurl, to ruin; tu overturn,. 


to overthrow, to destroy, fo fall, to 
tumbie, to rush; bun -de met Heften, the 
horse fell with him; = tnd el. ud. tu 
dart, to rush in er out; = fig i Bandet, 
to plunge into the water. 

Styctevad, et; shower: bath. 
Giyrtygods, ef; heavy goods. 
Styctegrav, en; pit- fall. 

Scyrteſo, en; heavy sea. 
Sryctevand, ef; water-fall. 
Sryctning, et; precipitation, fall, 
tumble, uverthrow, falling. 

Stycvolt, en, a particular game at cards. 
Siy ver, en; stiver. 

Siyverfængeri, et; catch- penny. 
Srædig, a. refractory; resty (horse), 
relusiug to move. 

Stæœæœdighed, en; refractoriness. 
Srætte, o. a. (lærte i Stat) to stack; 
&?, tu cut, to clip; to curtail. . 


ræfning, en; stacking; fig. clipping, 


curtailment. 

Srænaer, Rigeftender, pl. estates of 
the kingdom. (estates. 
Grændertidende, en; gazette of the 
Stœndig, a. continual. 

Srænge, v. a. to put stakgs to, to stake, 
tu pole; to bar (a window or a door). 
Grængel, en; stalk, stem, stank. 
Grænger, på. poles; (ombord) vopmasts. 
Siængefaling, en; top- mast cross trees. 
Srængejtag, et; top-mast stay. 
Srængettagferl, et; top-mast stay. 
Stængevant, et; top-mast rigging. 


‘ 


Sis 339 


Steengecefelhoved, ef; top-mast cap. 

Srænt, et; spot, stain; splash; sprinkle, 
aprink ling. 

Stænke, o. a. to sprinkle, to splash 
with dirt; to stain, to spatter. 

Scenk. Pott, en; sprinkle. 

StænEning. en; sprinkling, splashing. 

Stænte, en; stile. 

Sic, en; (Fugl) starling; (Dienfvaghed) 
Deit graa =, cataract, glaucuma; den forte 
- amaurosis, drop-serene. 

Stærblind, a. purblind. 

Stæretue, en; tuft of sedge. 

Siærgræs, et; sedge, sheergrass. 

Cece, a. strong; stout; hard; power- 
ful, rigorous, putent, robust; - Kulde, 
severe, intense culd; - Varme, intense 
heat; - Regn, heavy rain; — Torden, 
loud thunder; — Gtrem, rapid cur- 
rent; - ten Sidenftab, well versed in 
a science; =-¢ Slay, vivlent blow; - 
Aand. free-thinker; - Di, ardent spi- 
tits, strong liquor. 


Stœrkt, ad. hard, fast, much, strongly, 


stuutly; Det regner =, it rains very hard, 
fast, apace; ban er = fortalden ul Diik, 
he is mush given to drink. 

Stævne, c.a.to summon, to cite; (beffjære) 
to prune, to poll; to top, to trim; o.#. 
to stand, to stem, to head, to bear up 
to; ban bar -¢ mig til iaften, he has 
appointed me for this evening; = Nord 
ttier, to stand to the northward. 

Stævne, et; appointment, meeting, 
rendez-vous; assignation; ferte En =, 
to make an appointments with one. 

Stævnedag, en; day fixed by sum- 
mons to appear in a court. 
Stxonempde, et; rendez-vous, assig- 
nauuon; actendance (according to sum- 
mons). [ summoning. 
Stwoning, en; summons, citation; 
Stevningsmand, en; summoner. 
Sipu, et; steeping of grain. 

Stsoe, v. a. to cast; to found; to 
mould; to steep; to make (candles). 
Stødeform, en; mould. - 
=tøbebuus, et; foundry, castinghouse. 
Srøbebytte, en; casting hut. 
Støbejern, et; cast-iron. 

Stpbelys, et; mould candle. 
Grpvemaim, et; casting metal. 
Srøveovn, en; smelting furnace. 
Gripber, en; caster, muulder, founder. 
GipbetPee, en; castingladle, iron ladle. 
Gigbeiteal, ef; cast steel. 

Gipebning, en; founding, moulding, 
casting. 

Stsd, et; thrust, push; knock, hurt, 
blow; shock, brunt; (af en Vogn) jolt, 


22* 


340 Sts 
jeg: (af en God) kick; (med en Delf) 
stab; fooe et —. to get er receive a hurt, 
a bruise; et Saardt —, a hard blow; fg. 
sad blow or shock. 

Støde, cv. «. ¢ a. to thrust, to push: 
to hurt; (rpjie) to shake, to toss; (ien 
Morter) to pound; (af en Vogn) to jolt, 
to jog; - til, to border upon, to be 
contiguous to, to be adjacent te; to 
abut cpon; - paa to stumble er light 
upon; - pea Grund, to rum aground, 
to ground; - for Bryſtet, to strike (one) 
upon the chest; - Én wd, to expel, to 
eject (one) from; to turn one out of (a 
meeting); -6, to be offended at; - i en 
Trompet, to sound, to blow a trumpet. 

Støder, en; pestle (of a mortar); fg. 
fellow. 

Stødetal (1), ftsdeviis, ad. by fits, by 
starts, by pushes, at intervals. 

Grponing. Stpden, en; thrusting, 

ushing, jolting, etc. 

Sti, en; noise, stir, tumult, hubbub, 
racket. 

Støie, v. nu. to make a noise, to clatter. 

Støiende, a. noisy. 

Stønne, øv. n. to groan, to moan. 

Srønnen, en; groan, groaning, moaning. 

Stør, en; sturgeon. 

StørEne, 0. n. to coagulate, to congeal, 
to curdle; to gore, to clotter. 

Størfning, en; curdling, coagulation, 
congealing. 

Større, a. bigger, greater, larger. 

Storrelſe, en; greatness, bigness, size ; 
magnitude, quantity. 

Støtte, en; column, pillar; support, 
prop, stay. ' 

Støtte, v. a. to prop, to bear up, to 
stay, to support; = fig, to lean, to in- 
cline on or upon; to ground, to base. 

Gretteqang, en; colonnade. 

Støttehoved, et; Sistteknap, en; 
capital of a column. 

Stottepille, en; column, pillar. 

Støttettav, en; staff, support. 

Gtotteverl, et; substructure. - 

Støv, et; dust. 

Grgvdamp, en; cloud of dust. 

Grgvodrager, en; stamen. 

SrøvdætEe et; layer of dust. 

Stove, o. n. to dust, to raise dust; to 
be dusty; v. a. = af, to dust, to wipe 
or sweep away (the dust); — op, to 
start (game). 

Stovekoſt, en; hairbroom. 

Stover, en; hound, harrier. ' 

Støvet, a. covered with dust, dusty. 

Srøvgjemme, et; anther. 

Støvgran, et; atom. 


Støvle, en; 3 
buskin. 
Grovieblok en; boot-tree, last. 
Gravlefod ew; foot of a bos 
Staviebæl en; heel of a best 
GrevieEFnargt, en; boot- jack 
SGrovieFrave, en; top of a best 
Støvlefrog en; boot-hook. 
SGrovleffafe. ef; leg of a boet. 
Stovilettroppe, en; boot-strap. 
Srevlettrgmper. pi. boot stockings. 
Srøvlet. «a. in boots, booted. 
Stovmeel. et; pollen. 
Stevnasl en; stamen. 
Srovplet, en; spot of dust. 
Srøvregn, en; drizzling-rain. 
Srøvregne, v. =. to drizzsla 
Sievfand, ef; fine sand 
Stavfigte, em; fine sieve. 
Stevfty, en; clond of dust. 
Stavtaage. en; mist or fog of dat 
Stavtraad. en; filament. 
Støvvei, en; pistil, pointal 
Subject, et; subject. 
Gubjectivitet. en; subjectivity. 
SGublimat, et; sablimate. 
Gublimere, v. a. to sublimate. 
Subordinationsfeil, em; breach ¢ 
discipline. 
Gubjtantiv, et; substantive. 
Gubftants, en; substance of a thing. 
Subſtitut, en; substitute. 
Gubtraction, en; sabtraction. 
Gubtrabere, r. a. to subtract. 
Subtil, a. subtle, thin, fine, pare. 
Guceesfton, en; succession. 
guder: en; tench. 

udle, c. @. to sully, to soil, to foul 
Gudler (Befudler), en; sloven. 
Sudleri, ef; slovenliness; sluttishnes! 
Guge. v. a. to suck. 
Sugefiſt, en; sucking fish, remors. 
susen, en; sucking. 

ugepompe, en; pump. 
Sugerpr, et; sucking tube or pipe. 
Gugevorte, en; nipple, teat. 
Gugeverl, et; pumping apparatas. 
Gugning, en; sucking, suction. 
Suk, et; sigh. 
Sukke, v. n. to sigh; to sob, to groan 


to fetch a sigh; — ¢ Noget, to i 
for a thing. i ter Rog ™ 


Sukken, en; sighing. 

Guf€ee, et; sugar; raat ~, raw sugar: 

moist sugar; raffineret —, refined sugar, 

neNagge i =. to preserve in sugar. 
ubEerbager, en; confectioner. 

Sukkerbageri, et; confectionary. 


— Cut 
s Gulberbaquer®, ef; confectionary; 


, sweet meats, confits, pl. 

, Gubberbrgd, et; sweet cake; sweet 
bread; sugar loaf; spunge cake. 

, Sublerbrendeviin. en; sugar-spirits, 

, GuPPerbøsfe, en; sugar-box. 

Sukkerert, en; sugar-pea; pl. sugar- 
peace, 

Sukkerfad, et, sugar-dish. 
GufPerform, en; sagar-mould. 
Gulberqodt, et; confectionary; dain- 
ties; sugar melted and crusted. 

Sukkerhuus, et; sugar-house, sugar- 
bakehouse, sugar-refinery. 

GulFerPage, en; aweet cake, sugar- 
cake 

GukberPandis, en; sugar-candy. 

GulberPogeri. et; sugar-boilery. 

Sukkermandel, en; sugar-almond. 

Sukkermeſter, en; overseer in a 
refinery. 

Sukkermund, en; cake-eater, sugar- 
eater; sweet-mouthed person. 

Suflerp'antage, en; sugar-plantation. 

SuPbecpare, en; sugar-pear. 

Sukkerraffinaderi, et; sugar-refinery. 

SuPFerrod, en; skirret. 

SuPP-rrgr, et; sugar-cane. 

SuPPer(2ft, en; juice of the sugar-cane. 

Sull-rflee, en; sugar-spoon. 

Sublec(Pral, en; sugar-basin. 

Zakkerſmag, en; taste of sugar. 

SulFecflruy, en: syrup. 

SublFec(yder, en; sugar-boiler. 

Sullechyderi. et; sugar boilery. 

3. PE-rføre, en; oxalic acid. 

BSuEPerfød, a. sweet as sugar, sugary. 

3 FFertang, en; sugar tongs. 

3SuPPertop en; sugar-loaf. 

zukkertvebak, en; sweet biscuit. 

zukkertsi, et; confectionary, comfits; 

dainties. 

SubPervand, ef; sugared water. 

zukkre, ov. a. to sweeten with sugar; 

o sugar. 

jul¢ en; hunger; dee af -, to starve. 

iultaninde, en; sultana, sultaness. 

multe, ©. a. & n. to hunger; to starve, 

o famish. 
ultecuue, en; strong diet, strict re- 
ultefgde, ©. a. to feed scantily, to 
eed ill. 

ulcen, a. hungry, famished. 

um, em; sum; d. hele -, the sum total. 
uma, en; sumach. 

ummariſt, a. summary; ad. sum- 
tarily. 

umme, v. nm. to hum, to buzz; = fig, 
r. to compose one’s mind. 

umme op, fummere, v. a. to sum 


gimen. | 


Sur 341 


up, to cast up; det «TY op, it runs up 
to a great sam. 

Sammen en; humming, buzsing, 

Summering, en; summing up. 

Gump, en; bog, fen, slough, mire, 
swamp; pool. [swampy. 

Gumpert, a. miry, bogry, fenny, sloughy, 
Sumpfual en; fen fowl. . 
Sumpjord, en; swampy ground; fenny 
soil; quagmire. 

Gumpland, et; swampy land. 

Sumpvand, et; bog water. 

SGumpvei, en; path across & swampy 
ground, 

Gund, et; sound; straits. 

Gund, a. sound, healthful, healthy, 
hale; (bidragenbde til Gundhed) wholesome, 
salutary, salubrious; - forfiand, sound 
rense. 

Gundhed, en; health, healthfulness, 
wholesomeness, salubrity ; (Staal) toast; 
britte paa Ené ~, to drink to one’s good 
health. [of health. 

Sundbhedsbeviis, ef; certificate or bill 

Gundbhedebrgnd, en; well of mineral 
waters. 

Gundbedsdrif. en; sanitary potion. 
SGundhedePilde, en; mineral source. 
Sundhedslære, en; dietetics. 
Gundhedspas, et: bill of health. 
Sundbedsplete, en; care of health. 
Sundhedsraad, et; remedy for preserv- 
ing the health. 

Sundhedsregel, en; sanitary rule; 
dietetic. 

Gundbhedereife, en; excursion for the 
recovery of health; trip in pursuit of 
health. 

Gundhedsteqn, ef; sign of health. 
Sundhedstilitand, en} state of health, 
Sup, en; sip, sup. 

Superintendent, en; superintendent. 
Superargo, en; supercargo. 

Suvpe, v. n. go tipple, to sip. 
Suppe. en; soup; (Kjedſuppe) broth. 
Guppefad, et; soupdish, tarreen. 
Suppekage, en; portable soup. 
Guppekjsd, et; meat fit for soup or on 
which soup has been boiled. 
GuppvefFaal, en; porringer. 
Guppeftee, en; table-spoon. 
S.uopetallerlen, en; soup-plate. 
Suppeurt, en; pot-herb. 
Supplement, et; supplement. 
Guppticere, v. a. to supplicate, to 
petition. 

Suoplikant, en; supplicant, petitioner. 

urtre. o. %. to bum, to buzz; to purl, 
to gurgle; v. a. (faftbinde) to lash, to 
bind fast, to secure, 


342 Cur 


Gurren, ent humming, buss, purllag, | 
gurgiing: (Hofitinten) lashing. 
Gurreget, et: surrogate, substitute. — 
Kure, v.n. to whistle, to rush, to whiss. 


Gufen, en; rushing, whistling, whistle, Svamp. en; sponge; fengus; trite lez 


whizs. 

Gufevind en: whispering breeze. 
@Buul’, en: meat, all sorts of victuals 
wherewith bread is eaten. 
Guulvarer, pi. provisions, vietuals. | 
@uur, 2. sour. acid, acerb; hard, : 
uneasy; rt +t Civ, = sad life, a dog's | 
life: - Evie, sour sauce; et -t ble, 
a bitter pill. 

Guuraatig. a. sourish, a little sour. | 
Guurbred. et: leavened bread; bread : 
made of sifted rye. 


Sve 


Sveleftne, en: cooling room. 
Gwaleténde, en: cooler, refrigerntey. 
Gvalevant, et; cooling water. 
Gvalning en: cooling. 


on — to drink lik a fish. 


Gvampagtig, foampet, ad. spony, | 


fangous. 


Gvanderem, en; crupper. 
Gvantsfirue. en; breech of s gun 
Svane, en: swan. 

Srvanebaj en: swanskin. 
Govanetuun, et; swan’s-down. 
Sronefierter, en: swan’s feather. 
Goaneflo?. en; flock of swans. 
Gvanchals, en: swan’s neck. 


Guurbrgnd, en; well of mineral water. | Svanebvid, «. white as a swan. 


Guurdeia, en: leaven. 

Guurbed, en; sourness, acidity. 
Guurgigre, 0. «. to make sour, to 
sour. [bage. 
Guurfacl. en! sour crout, soured cab- 
GuurPlever, en; woodsorrel. 
Suurmell, en; (Tofmell) curdled milk. 
Guurmule. 0.9. to look sour or sulky. 
Guurfeende, «. croos-looking, sour- 
looking. gar. 
Guurftea, en; beef roasted with vine- 
Guurgtet. «. dlear-eyed. 

Guus. en; riot, revel; leve I — og Duus, 
to Jead a life of riot and revel. 

"Svaber, en; swab. 

Gvuabre, v. a to swab. 

Svag. a feeble, weak. infirm; debdile, 
faint, frail; bané æe Gide, his weak 
point, his fofble. 

Gvaaelia, «. weakly, delicate, sickly. 
Svageliaghed, en: infirmity. delicacy. 
Gvaghed., en: feebdleness, debility, faint- 
ness, infirmity, weakness, weak point. 
SGvaahervefeil, en: weakness, infirmity 
Gvaghtertet, a. fainthearted. 
Gvagfindet, a. crazy, silly, imbecile. 
Svaafynet, s. having weak eyes, dim- 
sighted. 

Gvaafynethed, en; myopy. 
Svaatroende, a. weak in faith. 
Svate. v. a. to vault, to bend; o. a. to 
sawing to and fro; to warp (as wood) 
Svaining, en: bending; balancing. etc. 
Svaterum, et; berth (with room to 
swing). 

Sval, a. cool, fresh. 

Gvale en; coolness; (Rual) swallow. 
Svalebad. et; cooling bath 
Svaledrik, en; refreshing drink, cool- 
ing liouor, ” 

SvalePar, et; cooling vat. 
Svalfteen, en; swallowstone. 


Svanejagt. en; swan-shooting. 

Govenefang. en; dying strains of a svæ; 
Ag. death-song 

Gvaneunge en; young swan, cypatt 

Gvang. a. blighted (of grain). 

Guang, en: hollow of the sole; cot i 
- to be in vogue, to prevail, to rin 

Sranger, a. pregnant, enceinte, in the 
family way; gaae — met, to be big with. 

Goangerhed, en: pregnancy. 

Svar, a. heavy; hard. 

Svar, et; answer. reply; give En -. 
give one an answer; to reply; diive E 
- finfdig. to return no answer. 

Svare, ve. =. to answer, to reply: to 
give answer: — for, to account for, te 
be responsible for; - ttl. to agree with, 
to suit, to answer to; to correspond 

Svartia, a. difficult, laborious, awfel 

Govarligen, ad. greatly, grievously, 
awfully. 

Grarigs, ad. not answering, silest 
mute; unanswered. 

Srart, a. black, swarthy. 

Sved, en; sweat; perspiration: fg. la 
hour. 

Svedblegn, en; pustule (from perspin- 
tion or excessive heat); blister. 

Goveddamp, en; perspiration. 

Sveddraabe, en; drop of sweat er per 
spiration. 

Sveddrivende, a. eudorific, diaphoretic 
Arvede, c. vn. to sweat, to perspire. 

Svedebad, et; sweating bath, sudatery. 
BAvedecuur, en; cure of sudorifics. 

Svededrik en; sudorific potion. 
Svededug, en; handkerchief, mucken- 

er. 

Svedebul, et; pore. 

Svedemiddel, et; disphoretio remedy 
sudorific, 


Gveden, a. burnt, singed. 


[ter esd 
Givands. en: tail: traiu; handle; ist 


) Sve 

Svedepulver, ef; diaphoretic powder, 

1 sudorific powder. 

i Svedeftue, en; sudatory. 

| Gvedfur, en; dark chesnut horse, sor- 

rel-horse. 

' Sved(Fe, en: prune, dried plum. 

Svedſkeblomme, en; damson. 
SGovediPefuppe, en; barley broth with 

dried plums. ſtart. 
Goedfeturte, en; prune tart, plum 
Svedt, a. perspiring, sweaty, wet with 
sweat, 

Sveie. v. a. to bend. {backed. 
Sorirygget, a. hollow-backed, saddle- 
Sveife, o. a. to weld iron. ; 
Soveisning. en; welding. 

Goeitfer, en; Swiss, Switser; porter 
of a royal palace. 

Sveitferqarde, en; Swiss guard. 
Goeitferforbund, et; Helvetian con- 
federation. {from S itzerland. 
Soeitferoft, en; Swiss cheese, cheese 
Svend, en; swain, youth; (Haandverlé- 
fvend) journeyman. , 

Svenddom, en; manhood, virility. 
Svendebord, et: servant's table, 
Svendedreng, en; male child. 
Svendegilde, et; mechanics’ feast on 

Sane a corporation of journeymen. 

vendePammer, et; servant's room. 

Svendekro, en; journeymen’s club. 

Gvendelade, en; journeymen’s chest 
or fund. [ wages. 

Gvendelgn. en; servant's salary or 

Svendeſtykke, et; journeyman’s pro- 
bationwork. 

SvenfÉ, a. Swedish. 

SvenfFer. en; Swede. 

Svibel, eg; bulb. 

Sovide, v. a § n. to singe, to burn, to 
scorch; to smart; Maden er {veden, the 
meat is burnt. 

Svie, en; pungent pain, smart. 

Svie, cv. n. to smart, to ache or to 
pain; det -r til ham, he must smart 
for it. 

Svifte, 0. n. to blow hard; to swing; 
Vinden -r om Hjørnet, the wind sweeps 
round the corner. 

Svig, en; deceit, fraud. 

Svigagtig, a. deceitful, fraudulent, 
knavish. (fulness. 

Svigagttghed, en; fraudulence, deceit- 

Svige, v. a. to deceive, to defraud; - 
en Pige, to break a promise of mar- 
riage; - Farven, to revoke or not to 
fellow suit (at cards). 

Svigefuld, a. deceitful. 

Sovigerdatter, en; daughter-in-law. 

vigerfadet, en; father-in-law, 


Svi 343 


Soigerforeldee, pl. father and mother- 
in-law, 
Svigerinde. en; sister-in-law. 
Sviaermoder, en; mother-in-law. 
Gvigerfgn, en; son in-law. 
Svigte, v. a. ¢n. to disappoint, to de- 
ceive; to give way, to yield, to bend; 
ban -r iffe fin Pligt. he does not shrink 
(or flinch) from his duty. i 
Sviin, et; swine, hog, pig; hen bar — 
vaa Gfoven, he is cracked or crazy. 
Sviinagtig, a. swinish, hoggish, pig- 
gish [gishness, piggishness. 
Sviinagtighed: en; swinishness, hog- 
Sviir, en; revel, riot. 
Svimle, vo. nm. to be giddy or dizzy. 
Svimmel, a. giddy, dizzy. 
Svimmel, en; giddiness, dizziness, 
vertigo. 
Svimmelhgi, a. a dizzy height. 
Svinde, v. n. to shrink, to dwindle, to 
decay, to consume away; to vanish, 
to diminish. 
Gvindfot en; consumption, phthisis. 
Svindforttig, a. consumptive, phthisical. 
Svineavl en; breeding of swine. 
Svinebæft. et; dirty fellow, beast. 
Govinebinde, v. a. to tie together all 
the legs of an animal. 
Svinebundet Skib, et; ship that is 
moored hend and stern. 
Srineblod. ef; hog’s blood. 
Srineblarre, en; hog's bladder. 
Gvineberite, en; gammon of bacon. 
Govinelgriter, pl. bristles. 
Goinefent. et; swine's lard, hog’s lard. 
Svinefennibel; en; hog’s fennel. 
Spinefclfe, en; phalanx. 
Goinefede, en; food for swine. 
Gvrineqilder, em; sow- gilder. 
Svinehaar, et; hog’s hair. 
Svinebjord, en; herd of swine. 
Svinehoved, et; head of a hog or of 
a swine. (person. 
Svinehund, en; wild boar hound, filthy 
Svinebyrde, en; swine-herd. 
Svineifter, en: suet, lard. 
Svinejagt, en; hunting of the wild 
boar, wild boar’s chase. 
SvinePjsd, et; pork, bog’s flesh. 
Svinemave, én; hog's paunch. 
Svinemeel, et; coarse meal. 
Svinemøg. et; hog's dung. 
Svinepølfe, en; hog’s pudding; pork 
sausage. 
Svineri, ef; swinishness, piggery, filth- 
iness. {of a swine. 
Svineryg. en; chine of a pork, back 
Svineſkinke, en; bam. 
Sovineflagter, en; bog-butcher. 


344 Soi 


Gvineflagtning, en; slaughtering of 
swine. 
Goitnefteg, en: roast pork.- 
Svinefti en; hog-sty, hog-pen. 
Govinefylte, en; sauced pork. 
Goinetand. en; hog's tooth. 
Gvrinetrug. et: hog's trough. 
GSvinetrvne. en; hog's snout. 
Goinetunae, en: hog's tongue. | 
Goinevoater, en; swine-herd. 
Sving. et: swing; (in writing) flourish. 
Svingbasfe, en; swivel-gun. 
Svinge. v. a. ¢ n. to swing, to toss; 
to brandish or flourish {the sword); to 
wheel about or round; - fig, to vault: 
= ſiq op, to rise. to advance, to work 
one’s self up; ban fvana fig t Sadlen. 
he vaulted into the saddle. 
Svingedands, en: waltz. 
Svingel en: xplint-tree; (Plante) bear- 
ded darnel (Collum). 
Sovingelfpaan, en; swingle, swingling- 
knife [tion. 
Gvinaen, en; swinging. tossing; vibra- 
Gvingerum, et; free range, scope: 
Svinale, vr. n. to reel. to stagger. 
Gvinaning, en; swinging, vibration, 
oscillation. 
Svuinke rv. n. to wriggle. 
Guinkecerinde, et: by-errand. 
Golp, et; moment, instant; i en -, in 
a trice. 
Svivpe, v. a. to smack (a whip). 
Svire, vr. n. to riot, to revel, to carouse. 
Svirebroder, Sviregaft, en; rioter, 
reveller, carouser. 
Sviregilde, et; drinking-bout, carouse. 
Soirre, v. a. to turn round, to whirl, 
Gvoaer. en; brother-in-law. 
Svogerffab, et; alliance by marriage, 
affinity. 
GSvop. et; squash. 
Svovpe, v. nu. to squash. 
Svovl. et; brimstone, sulphur. 
Grolagtia, a sulphureous. 
Svovlha>. et; sulphur bath, 
Govoviblandet, a. mixed or combined 
with sulphur. 
Srov'blomfter, pl. flowers of sulphur. 
Svovtirend, en; sulphyreous spring. 
Goovldamp. en; sulphureous vaponr. 

vovle. c.a. to smoke with brimstone, 
to fumigate with sulphur 

vovlet, a. sulphurons, sulphureous. 
Soovlgrube, en; sulphur or brimstone 
pit. {sulphur-colour. 
Svoviguul, a. brimstone-coloured , of 
Svovthette, en; brimstone house. 
Soovljord, en; sulphureous earth. 
Svolkilde, en; sulphureous spring. 


Soe 


Svovilever, en; liver of suiphe. 
Svoviluqt, en: sulphureous 
smell of brimstone. a 
Svovireg, en; sulphereoes raz, rå 
of brimstone. i 
Srvovifalve, en; sulphurated cintat 
Srovlttifbe, en; match. 
SGoovlfuur, a. sulphuric. 
Svovifyre, en: sulphuric acid. 
Svovitraad. en; train or thread (ipi 
-melted sulphur). 
Svonlvand, et: sulphureous watt 
SvoviværE, ef; brimstone work. 
Svullen, a. swelled, tumid tergid 
Snulme, v. n. to swell, to rise. 
Svulft, en; swelling, tamor; fy * 
eiditv. bombast. 
Seulftiq, a. swollen, puffed up; k 
‘hombastic; inflated; turgid. 
Svætfe, 0. a. to weaken, to enlestt 
to dehilitate, to enervate. i 
GowlPelfe, en; weakening, debit 
tion, enervation. 
Sola, ef; (Struße) swallow, tvs 
gullet; (Afgrund) abyss, gulf. 
Sveige, v. a. to swallow, to gup* 
gorge. 
Srælgende, a. yawning. 
Svor'gning, en; swallowing. 
Greer, a. heavy, ponderous, vet: 
difficult; arduous; -t Arbeide hn 
work; -t Gfoté, et; heavy anillen 
Ge, a heavy sea; -t Foretagende lab 
rious, difficult or arduous undertuy 
SveeranFer, et: heavy anchor. 
Kværd. et: sword. 
Gvreerdbrev, et: amulet. 
Sværdbælte, et; sword- belt. 
Srærdbønne, en; sword- best 
Sverrddands, en; gword-dance. . 
Sværtdannet, a. swordshaped eis 
form. 
Sverddrager, en: sword-beartr. 
Srærdfeaer, en; furbisher. 
Soverdfil®, en: swordfish 
Sværdfæfte. et; hilt of a sword. 
Sværdhug, et; cut with a svor 
Srværdfamp, en; sword fight 7 
Socrdknab, en; pommel of 8s 
Sovrolilte, en; flower de luce. ay 
Sværdorden, en; Teutonic Order 
sword. 
Svwerdftde, en ; male lise. eth 
Sværdflag. et; stroke with 8! 
den =, without striking a blow. wt 
Sværge, v. a. ¢ n. to affirm bY 
to swear. 
Srærgen, en; swearing: 
værm, en; crowd, flock, swam 
Sverme, v. ». to swarm, 





Soe 
about, to rave, to be an enthusiast; 
to revel and riot. 
Sværmer, en; reveller; fanatic; en- 
thusiast, enthusiastic admirer; vis- 
jonary; (ved kyrvert) squib, cracker. 
Sværmeri, et; enthusiasm, fanaticism. 
Sovermerif®, a. enthusiastic, fanatical, 
visionary. 
Sværte, en; blacking. 

Sværte, o. a. to black, to make black, 
to blacken; to detame, to disgrace. 
Sværten, Sværtning, en; blacking. 

Svæv, et; tail. 
Govever v. n. to move, to hover, to 
flutter, to plane; to soar. Fr 
Svæven. en; hovering 
Soob, et; swaddle, swaddling-clothes. 
Govebe, v. a. to wrap up, to envelop; 
to swaddle, to wrap up in swaddling. 
clothes. ' 
Svøbe, en; whip, scourge. 
Sopvebarn, et; child wrapped up, babe, 
infant, baby in swaddling- clothes. 
Svevedug, en; wrapper. - 
Gogoehug, et; cut ur lash with a whip. 
SBovøvelijte, em; swaddling- band. 
Gogberem, en; whip lash. i 
Svøvejbaft, ef; handle of a whip. 
Soveveflag, et; lash with a whip. 
Svobetoi, et; swaddling-clothes. 
Svømme, vo. n. to swim, (flyde) to float; 
hendes Mine -de i Ladrer, her eyes were 
swimming or bathed in tears. 
Svemmen, en; swimming. 
Svømmebelte, et; swimming-belt 
Gvemmeblwerce, en; bladder for swim- 
ming; (906 Fiſte) swim. 
Gvemmeburer, pl. bathing trowsers. 
Svoemmedygtig, a. able to swim. 
Svemmefinne. en; fin. 
Svemmefod, en; webbed foot. 
Svømmefugle, på. wed-footed birds. 
Soommekunſt, en; art of swimming, 
natation, 
Svømmelærer, en; swimming- master. 
Svømmer, en; swimmer. 
Svemmeredf€ab, et; swimming appa- 
ratus. 
Svømmefele, en; swimming-rope. 
Svemmejfole, en; swimming school. 
Sopgmmeyted, et; swimming-place; 
watering: place, horse- pond. 
Svoemmetrpie, en; cork-jacket (for 
swimming). 
Syd, en; south. 
Syobo, en; inhabitant of the South 
Syde. oe. n. to boil, to seeth. 
Sydebjedel, en; boiling or seething 
kettle. 
Sydfcugter, pl. fruits of the South. 


Syg 345 


Gydfugl, en; bird of'the South. 

Sydhav, et; South-sea. 

Gydland, et; the south, southern 
country. ern. 

Gyodlig, a. southerly , meridional, south- 

Sydligit. ad. southmost. 

Sydlænding, en; inhabitant of the South. 

Sydoit, en; South-east. ' 

Syd til Oft, en; South by East. 

Sydoitlig, a. South-eastern, South-east. 

Syopol, en; South-pole, the ant-arctic 
pole. 

Sydfide, en; South-side, southern side. 

Sydveſt, en; South-west. 

Gyodvejtlig, a. South-west; Southwest- 
erly. , 

Gyodvind, en; South. wind. 
ye, v. a to sew, to sow; — ind, to 
take in; — en @jole, to make a coat, 
to make a gown, 

Syebord, et; work-table. 

Sy jomfru, en; seamtress, sempstress. 

Gy. Bone, en; needle- woman, seamstress. 

Syekurv, en; work- basket. 

Gycign. en; pay for sewing. 

Gyenaal, en; needle. 

Syening. en; sewing. 

Gyepige, en; seamstress. 

Gyepuoe, en; pincushion. 

Gyeramme, en; sewing-frame, work- 
rame. 

Syering, en; shield, thimble. 

Syeſtike, en; sewing- silk. 

GryefFole, en; sewing-school. 

Syeſkriin, et; work-box. 

Gyetraad, en; sewing-thread. 

Gyeter, et; needlework, sewing-imple- 
ments. 

Syew(|Fe, en; work- box. 

Syg, a. sick, ill, diseased; blive =, to 
fall sick, to be taken ill; at ligge -, 
to be confined to one's bed by illness; 
være = paa Sjæl og Legeme, to be ill 
in mind and body. 

Sygdom, en; sickness, illness, disease, 
distemper, malady. 

Sygdomslære, en; pathology; noso- 
logy. 

Sygdomstid, en; time of a sickness, 
Sygebeføg, et; visit to a patient. 
Sygebutocie, en; journal of a medical 
case; history or story of a sickness or 
disease. | 
Sygehuus, ef; hospital; infirmary. 
Grygelete, et; bed of sickness, sick-bed. 
Sygelig, a. sickly, intirm, weakly. 
Sygelighed, en; sickliness, inirmity. 

Gygeplete, en; attendance on the sick; 
nursing of @ sick. 

Syge(edoel, en; ticket that certifies the 


346 Syg 


sickness; ticket of admission into an 
infirmary. {ness or of sick body. 
Gyqefeng, en; sick-bed, bed of sick- 
SygelPib, et; hospital ship. 
Gygeftald, en; stable for sick horses. 
Sygeftue, en; ward of an infirmary. 
Sygetroſter, en; comforter of the sick. 
ygevogn, en; carriage or cart for 
transporting of a sick ur a wounded. 
Gygevogter. en; attendant on the sick. 
Gygevogterfte, en; sick- nurse. 
Sygne, v. n. to sicken. 
Gyi, en; awl. 
Gylef€aft, et; handle of an awl. 
Gylle, en; buckle. 


Sour 


GyndefFiul, et; cover for sin. 
SGyndefFyld, en; gailt of sin. 
SGyndefmitte, en; defilement of sis. 
SGyndefmittet, a. infected with ain, pi 
hited with sin. 

Syndettraf, en; punishment for sz 
Gyndevane, en; sinful habit 
Syndeverden, en; sinfal world. 
SGyndflod, en; deluge; flood. 
Gyndig. a. sinfol, burdened with mm 
Syndieus, en; syndic [sacritee. 
Gyndoffer. ef; sin-offering; expiater 
Syndeforladetfe. en; remission of sm 
Gyne, o. a. to take a view of, to seard 
into, to inspect, to view; vo. a. to lot 


Gylte, v. a. to preserve (in sugar); to 
pickle (in salé or vinegar); s. brawn, 
souse. 

Sylteglas, et; glass (for preserves or 


ickles). 

Syiteerulle, en; crock (for preserves). 
Gyltetid, en; season for preserves. 
Syltet⸗i, et; sweetmeat, preserves, 

am. 
yltning, en; preserving; pickligg. 

Symbol, et; symbol. 

Symbotite, a. symbolical, symbolic. 

ymmetri, en} symmetry. 

Symmetril®, a. symmetrical. 
Symoatbl, en; sympathy, fellow-feel- 
ng. 

Symptom, et; symptom. 

Gymptomatiff, a. symptomatic. 

Gyn, et; sight, view; vision, appari- 
tion; shew; search; (@yn6forretning) 
inspection, survey; — for Sagen, ocu- 
lar demonstration; for -8 Styld. for 
the sake of appearances, for show; af 
—¢, out of sight, in view; til — in sight, 
in view; ban bar et meget ffarpt -, be 
is very sharpsighted; det var et herligt 
~-, it was a splendid sight. 

Synd, en; sin; (Glade) pity; det er -, 
it is a pity. 

Gynde. v. na. to sin, to commit sin. 
Gyndebod, en; penance. 

Gondebul. en; scape-goat. 
GSyndefald, et; fall of man, 

Gyndefci, a. free from sin. 

GS yndefribed, en; freedom from sin. 

Gyndefuld, a. sinful, wicked. 

yndeleunet, ef; sinful life. 
yndelyit, en; sinful propensity. 

Gyndelgs, a. without sin, free from sin. 
Synder, en; sinner. 

Synderinde, en; female sinner. 

Synodertig. a. singular, peculiar. 

Synderligen, ad. particularly. 

Gynoderlighed, en; singularity, particu- 
Jarity, peculiarity, 


well, to appear to advantage. 
Synes, v.m. to appear, to seem; -& 
to like, to approve of; v imp. to thik 
to deem; mig — me thinks, I think 
Synge, v. a. to sing, to chant. 
Svngedor. et: chorus of singers. 
SyngePunft, en; art of singing. 
Syngely(t, en; love or fondness ¢ 
singing. 

Syngemaade, en; method of singisg. 
Syngemetter, en; singing- master. 
Syngen en; singing. 

SyngefFole, en; singing- school. 
Syngefpil, et; musicat-piece, opers 
Syngettemme, en; singing voice; 


art. 
Syngeftyete, et; ‘musical piece. 
Syngefyge, en; rage for singing. 


Syngetone, en; singing- tone 


Gynke, 0. a. to sink; to swallow; b. 2 
to fall, to subside; [abe -, to lower: 
Bandet begunder at —, the water begiss 
to fall; lobe Modet -, to be disconrageé 
Gynkefurdig, a. ready to sink or w 
go down. 

SynFning, en; sinking. 

Synlig, a. apparent, visible. 
Synlighed, en; visibility. 

Gynonym, a. synonymous; s. synonyn 
Synsforretning. en; inquess. 
Gynsbreds, en; horizon. 

Synemaade, en; view. - 

Synsmænd, pi. searchers. 

Synspunkt, et; point of view. 

SGynvttraale, en; line of vision. 

SGynsting, et; things visible. 

Synsvidde, et; range of sight. 

Gynevidne, et; ocular witness, eye- 
witness. 

Sonevinkel, en; visual angle. 

Syre, en; sorrel; acidity; acid. 
yre, v.a. to sour; (om Dei) to leaves 
the dough. (what sour; tart 

Syrlig. a. sourish, acidulated, some- 

Sycligbed, en; sourishness; acidity. 


( 


Sys 

Gysle, o. ». tobe busy, to occupy one’s 
self with. 
Gyslen, en; busying one's self. 
Gyvler, en; person that is occupied; 
pl. (Beffieftigelfer) occupations, business. 
Gyofel, et; a certain district in Iceland 
depending upon a provincial judge; 
=, en; occupation, business. 
Sysfelmand, en; provincial judge. 
Svotel(cette, v. a. to occupy, to busy. 
Sysfelfættelfe, en; occupying, busying. 
Syitem et; system. 
Syſtematiſt, a. systematical, systematic. 
Sytten, a. ¢ n. card. seventeen. 
Syttende, a. & n. ord seventeenth. 
Sey. a. & m. card seven. 
Syvaarig, a. seven years old, seven 

ears, septennial. 

vvaarrErig, en; the seven years war. 
Syvoovbelt a. septuble. 
Syvende, a. F n. ord. seventh. 
A¥vfold, «. sevenfold. 
Syvjover, en; long sleeper, drone; 
-nv, the seven sleepers of Ephesus. 
Syvfoverdag, en; day of the seven 
sivepers. stars. 
Syviijecne, en; Pleiads, the seven 
Syvtal, et; the number seven; the 
septenary. { lather. 
3æbe, en; soap; v. a. to soap: to 
S.ebeagtig, 4. saponaceous, soapy, 
suaped. 
3 .ebeboble, en; soap-bubble. 
3 æbedaafe, em; soap-box. 
Zxvepord, en; soap earth, 
earth, marl. 
3ævrPugle, en; soap-ball, wash-ball. 
Swxbelud. en; soap-lye or soap-lie. 
Sxebemefter, en; overseer in a soap 
mauufactory. 
3 æbeptajter, ef; soap-plaster. 
3.cvefPum, et; lather, suds. 
3æbeſvder, en; soap- boiler. 
Z.evefyoeri, et; soap-manufactory, 
soap house. 
3xveurt, en; soap-wort, fuller's weed. 
Sxbevand, et; soap-water, soap-sads. 
S.eveval®, en; washing with soup. 
Sævning, en; soaping. 
3æd, en; seed; corn, grain; sperm; 
the standing corn; -en jtuaer yodt, there 
is a fine show of grain. 
Sæde, et; seat, chair; stool; coachbox; 
residence; tage >, to sit down; to take 
2 seat. {country seat. 
Bxoegaard, en; (privileged) manor; 
3ædePorn, et; seed-corn. 
3ædeland, et; corn-land, sown field. 
3woeltg. a. moral, of good morals, 
sober, well behaved. 


fuller's 


Ser 347 


Gadelighed, en; morality, proper be- 
haviour, soberness. 

Sædelighedslov, en; moral law. 

S æoelære, en; moral philosophy, ethics. 

Gwedemaaned, en; October. . 

G.rdemanod, en; seedsman, sower. 

Sæder, pl. morals; gode =, good morals; 
geod manners; - 0g Ofitte, manners 
and customs. 

Sædetid, en; sowing-season, sowing- 
time. . 

Sædfølge, en; succession of crops. 

SædEar. ef; spermatic vessel. 

Sædforn, et; corn for sowing. 

SGwomaitine, en; sowiog engine. 

Sæditøv, et; pollen of flowers. 

Sæovane, en; habit, custom, 
practice. 

Gvedvanlig, a. common, usual, ordinary, 
havitual, wonted; ad, usually, ordi- 

- narily, 

G.rB, en; sack, bag; poke; fjøbe Rat- 
ten len, to buy a pig in a poke. — 
Sæffe, vo. a. to put into a sack, to 

sack, 0. øm. to pucker, to bag. 

Sætfebaand, ef; sack-string. 

Sæftegods, et; sack-goods. 

Swlbeluecced, et; sack cloth. 

Sæftevive, en; bag pipe. 

Sakkepiber, en; bag piper. 

Sæl, en; seal. 

Sælde, 0. a to sift, to bolt. 

Sælge, v. a. to sell, to vend, to put 
otf; -6, to be sold; ~ i der Gmaa, to 
rerail. (retailer; huxtress. 
Sælgekone, en; a woman that retails, 
Gwigelig a. vendible, alienable. 

Sælgen, en; selling. 

Sælger, en; seller, vender. 

Sælfangtit, en; catching of segls. 

Sælbund en; sea-dog, seal. 

GueibundePjso, et; flesh of sea-dog. 

SælrpæB, et; seal- blubber. 

GurifPind, et; seal-skia. 

Gwelipyd, et; spear for killing seals. 

Gwitcan, en; seal oil. 

SænE (1), ad. aground, to the bottom; 
flyde i =, to sink a ship (by firing 
guns). [put under water. 

Sænke, 0. a. to sink, to submerse, to 

Seenkegarn, et; fishnet, sein. 

Swenkelod, et; plummet, plumbline. 

G.enbevod, et; sein, casting-net. 

Gær, a. singular, odd; silly; strange. 

Geeroeles, a. special, singular, peca- 
liar, particular; ad. peculiarly, particu- 
larly; very; extremely. 

Særdelevhed (i), ad. particularly, in 

articular, especially. 
æregen, a. peculiar, singular, especial. 


348 Sar 
Geregenbed, en; peculiarity, partict- 


larity. 

Særbed, en; singularity, oddity, parti- 
cularity, fantasticalness, capriciousness. 

Særf, en; smock, shift, chemise. 

GarPelgs, a. smockless, shiftless. 

Geerfjende, et; characteristic, distine- 
tive mark. 

Geerfisb, et; separate purchase. 

Særlig, a. special, particolar; distinct, 
separate, (fellow; fool. 

Gerling, en; original, odd fellow, queer 

SærmærEe, et; distinctive mark. 

Gwrnavn, et; proper name; nickname. 

Særfindet, a. odd, singular; peevish, 
capricious. 

Garr findetbed, en; oddnese, singularity ; 

eevishness. 

cerfPilt, a. separated, particular, di- 
stinct; put asunder; ad. separately, 
asunder. 

Gerfyn, et; phenomenon. 

Sært, a. strange, odd. 

Sæt, et; (fovedbetæfning) set; caif; 
head-dress; suit, set of china; service; 
(Spring) leap bound, shake; i et —, at 
a bound. { mountains. 

Geter, en} summer pasture among the 

Gueterbytte, en; hut and dairy in s 
summer pasture on the mountains. 

Sæthammer, en; start hammer. 

Sætning, en; setting, placing; (i Grams 
marten) sentence; thesis, proposition. 

SG.wtningsord, et; interjection. 

Sætte, v. a. to set, to put, to place; to 
lay; to compose; — efter, to pursae, to 
persecate; = over, to cross, to pass over; 
(fpringe) to leap over; » tilbage, to reduce; 
-til Salg, to expose for sale; — i Gang, 
to put in the way; to lead the dance; 
- i Setymring, to make uneasy, to trouble ; 
- ud paa Pant, to pawn; = til, te lose, 
to spend, to waste; — fig, to sit down; 
to perch; to sink; to settle; - faft, to 
arrest; = fig i Betofining, to put one’s 
self to expenses; - fig t Øjæld, to con- 
tract debt, to run into debt, to incur 
debt; = fig til Heft, to get. on horse- 
back, to take horse, to mount; = fig op 
imod,sto set one’s self against, to rise 
against; — fig ind i, to make one’s self 
familiar with; - fig for, to purpose; {at 
at der feer, suppose that should happen. 

Sættedam, en; store pond. 

S.xttedommet, en; commissioned judge. 

SeteePicpe, en; young carp. 

Sættekonſt, en; art of composing. 

Sættepiil, en; slip or cutting ef a 
Willow. 


Suetteplante, en; slip of a plant. 


Søg 

Sætteqvift, en; slip, eutting. 

Gætter, en; compositor. 

SGwtteriiv, en; set of a plant, cutting. 

Sætterod, en; off-aet of a root. 

Sætterufe, en; bow-net (near the shore). 

Sættekinper, en; ship-master who is 
not owner. 

Sø, en; sea; lake: holde -en, to keep 
the sea; i rum -, in the open sea, i 
the main ocean; fare til —6, to bea 
sea-faring man; to follow the ses; al 
teife til -8, to go to sea; lad bam jal 
fin egen =, let him shife for himself. 


Søbe, v. 4. to sip; to sup up, t 
swallow. dish. 
Gobefad, ef; soup-dish; porridge 


GobeEaal, en; cabbage-soup, cabbest- 
broth. 

Gobemad, en; spoon-meas, 

Søbjørn, en; sea- bear. 

Gobrafen, en; sea- bream. 

Goebrev, et; ship's papers. 

Søbred, en; sea-shore, seabeach 
Goecadet, en; midshipman. 
GocadetzAcademi, et; naval acadeny. 
Sød, a sweet, fig.; charming, agreeable 
Sodagtitz, «. somewhat sweet; sweet 
ish. 


is 
Sodelig. (sdeligen, ad. sweetly. 
Sødbed, en; sweetness. [ea 
Sodgiore, v. a. to make sweet; to sweet: 
Sødige, en; dike (against the Mood or 
the sea). 
Sodſkende. s. pl. brothers and sisters. 
GeofEendebaen, et; cousin; næg -, se 
cond cousin, cousin one remove. 
Gedtalende, a. sweet-tomgued, honey- 
tongued. 
Sodtalenhed, en} sweet words. 
Sødygtig, a. sea-worthy. 
Sødyr, et; marine or aquatic animal 
Geetat, en; Royal Navy. 
Søfarende, a. seafaring; s. seafariag- 
Søfart, en; navigation, sailing 

art, en; nav on, 8 . 
Sofiſt. en; seafish. 
Gefoll, s. på seamen, sailors, marisert. 
Gefugt, en; aquatic fowl, sea-fowl, 
sea-bird. [she ses. 
Gegang, en; high sea, motion of 
Gage, 0. a. to seek, to look for, t 
search; to be in quest of, to pat in for; 
(ftræbe) to endeavour; (anfege) to ase, 
to solicit, to apply for (aa office); to 
frequent; = Hicip $06 En, to apply w 
one for assistance; = Gelftab med Gn 
to frequent with one, to associate with 
ones; = En for Øjæld, ta sue ane for 
debt; - Girid med En. to pick a quar 
rel; gaae at =, to go for, to fetch. 


Søg 


3øgende, en} (Anføgende) petitioner; 

(&n fom føger) seeker, searcher. 

Bøger, en; probe; seeker 

Seqnedag en; weekday, workday. 

Søgning. en; seeking, searching; cu- 

stom, resort; request, demand. 

Zogræs, et; seagrass; sea- weed, sedge. 

Segumaal, et; lawsuit, process; pro- 

secution. [trade. 

Sebandel, en} sea-trade, maritime- 

Zohavn, en; sea-port. 

Zohelt, en; naval hero, 

Zoheſt. en; seahorse. 

Sebvirvel, en; whirlpool. 

Soeile, en; colamn, pillar. . 

Søilebygning, en; colonnade. [stal. 

Soilefod. en; base of a column, pede- 

Søilegang, en; colonnade. [lars. 

Soilerad, en; series of column or pil- 

Søfagt, en; sea-fowl shooting. 

Søfalv, en; seal-calf, seal. 

Søfant, en; seashore. 

Søflæder, pi. sea-clothes, ship-clothes. 

Sebo, en; sea-cow. 

Sokort. et; sea-chart. 

Setcebs, en; sea-crab; craw-fish. 

Sokrig, en; naval war, maritime war. 

Sokriger, en; naval warrior. 

Sokyſt, en; sea-coast, shore. 

Gole, et; mire, slough, puddle 

. (spot, to dirty, to befoul. 

Sele, v. a. to soil, to foul, to stain, to 

Søleføre, et; muddy road. 

Sgøleri, et; dirtiness, filthiness, un- 

cleanliness. 

Sølet, a. soiled, fouled. 

Golieutenant, en; 

Goluft, en; sea-air. 

Sølv, et; silver. 

Gslvaare, en; vein of silver ina mine. 

Golvalder, en; silver age. 

Solvarbeide, et; silver work. 

Golvarbeider, en; worker in silver. 

Sølvbarre, en; silver-bar. 

Selvbeflaaet, 4. silver-mounted. 
plublaa, a. blue as silver, of a sil- 
very hue, 

Sølvblad, et; leaf silver. — 

Sølvblank, 4. bright as silver, silvery. 

Solvbiit᷑. et; plate of silver, silver in 


(navy. 
lieutenant of the 


lates. 
Ssivbrotare, en; silver- brocade. 
Sølvbryllup. et; twenty fifth anniver- 
sury of a wedding- day. 
Golver, a. silver, silvery, argent. 
Solverglsd, en; litharge. 
ølverts, en; silver ore. 
ølvfarve, en; silver hue, silver colour. 
ølvfarvet, «. ailvercoloured, silvery, 
argent, 


Sem 349 


Sølvflaade, en; silver fleet, fleet of 
ralleons (belonging to Spain). 
Goelvglands, en; silvery lustre. 
Sølvgraa, a. silver, silvery. 
Sølvgrube, en; silver-mine. 
Sølvhaar, et; silvery hair, silver-locks. 
Solvhefte, et; silver-hilt. 
Galvboldig, a. containing silver. 
SelvuFammer, et; plate- room. 
GelvPlang, en; silvery sound. 
GolvFlar, a. limpid, pellucid. 
Golvforn, et; grain of silver. 
Gelomine, en; silver-mine. 
Gelvmoor, et; silver tissue. 
Golumynt. en; silver. coin, 
Galvopipsning, en; solution of silver. 
Gelvpenge, pi. silver money. 
Galvpop, en; keeper of plate in the 
royal bousehold. 
Sølvprøve, en; assay of silver. 
Gelovfervice, et; service of silver-plate. 
Solvſtab, et; closet or cup-beard for 
the plate. 
Gotvftee, en; silver spoon. 
GelviFum, et; scum or dross from 
silver. . 
Selvitang, en; silver-bar. 
Gelvftife en; silver- pencil. 
Sølvttitl, en; nonpareil. 
Gelvtraad, en; silver-thread; 
Galvtgi, et; silver- plate. 
Sol vuhr, ef; silver- watch. 
Selvvagt, en; silver weight. 
So! vværdi, en; real value. 
SølvværE, et; silver- mine, 
Sølægd, et; district for naval con- 
scription. 
Ssigq, en; sea-leck, sea-onion. 
Galpve, en; sea-lion. ' 
Gem, et; nail; -, en) hem, seam, 
braidstich. 
Gemaage, en; gull. 
Gemagt, en; maritime or naval force; 
navy; maritime power. | 
Gømand, en; mariner, seaman, sailor, 
seafaring man. ' 
Gomanosliv et; seaman’s life. 
SGomandefFab, ef; seamanship. 
Somandekanſt, en; art of navigation. 
Gomboved. et; head of a nail 
Gomiil, en; sea-mile, league. 
Gomini(ter, en; minister of the marine, 
ømme, o. a. to hem, to seam, to nail; 
- fig, to become, to beseem, to be de- 
cent, beseeming or becoming. 
Ssmmelig, a. decent, beseeming, seem- 
lv, fit. 
Semmelighed, en; decency, propriety, 
beseemingness, suitableness, fitness. 
Sømning, en; hemming. 


wire. 
silver- 


350 Sent 


Somſmed, en; nail- maker. 

SGomuftel, en; sea-muscle. 

Somerle, et; sea-mark. 

Søn, en; son. 

Søndag, en; Sunday. 

Gondageanfigt, et; joyful visage or 
countenance. 

Gendagsarbetde, et; Sunday work. 

Gondagebarn, et; child born on a 
Sunday 

Sondagobogſtav, et; dominical letter. 

Gondaqeljole, en; Sanday-coat 

SøndagrsPlæder, pl. holiday clothes, 

' Sunday or festival clothes. 

Gondagepyntet, a. in holiday or Sun- 

day dress. 

Sondagoſelſtab, et; Sunday party. 

SondagefPole, en; Sunday school. 
gnden. a. south, soutbern, meridional. 

Sonden. Søndenvind, en; South, south- 

wind, southern-wind. 

Gonder, ad. asuoder, broken in pieces 

Sonderbrudt, «. broken, broken in 


1eces. 
Sendecbryve, ©. &. to break in pieces, 
to break asunder, to bruise. 
Ggndergmde, co. a to grind small, to 
crumble, to pulverize. 
Sonderhakke, v. a. to hack or to chop 
asunder. [ pieces. 
Ganderbugge, v. a. to hew or cut in 
Genderbugning, en; hewing or cut- 
ting in pieces. 
GgnderFlemme, ov. a. to crush, to press, 
to squeese in pieces. 
GonoerEnufe, c. a. to bruise, to squash, 
to crush to pieces. Ling. 
GonderFnusning, en; crashing, squash- 
Goanderlemme, v. a. to dissect, to cut 
tu pieces, to dismember, tu anatomize. 
Ganodeclemmeife, en; dissection, dis- 
membering, dismemberment, anatumiz- 
ing. {art of dissecting. 
GenderlemningeFunit, en; aaatomy, 
Ggnderrive, c. 4. to rend, to tear ur 
pull in pieces, to lacerate, fo dilace- 
rate, to rend asunder. 
GSønderrivning en; lacerating, tearing 
or pulling in pieces. 
Sønderfkjære, co. a to cut asunder, in 
ieces; to cut up, to dissect. 
Sønverfjæring, en; cutting asunder. 
Ganderflaae, o. a. to beat to pieces, 
to break, to bruise, to smash to pie- 
ces, to shatter. 
Ggnderflixe, v. a. to tear in pieces or 
asunder . [asunder. 
Sonderfplitre, 0. a, to split or to rive 
Sonderſtode, 0. a. to pound to pisces, 
to beat, to bruise. 


Sør 


Ggsndertryfte, v. a. to crush to pieces. 

Gøndertræde, vo. a. to crush by trea- 
diag on. 

Søndervrifte, v. a. to wring asunder. 
Sønlig, «. filial. {ehildres. 

Gannebgrn, pi. son’s ebildren; grazt- 

Sønnedatter, en; son's daughter, grand 
daughter. wife. 
Gonnefone, en; daughter-in-law, son's 
Gpanetos, a. sonless. 

Sønneføn, en; grandson. 

Ggooder. en; sea otter. 

Gportficeer, en; naval offier; officer df 
the navy, sea- officer. 

Søord, et; maritime term, sea-tem, 
nautical term. 

Søpas, et; ship’s paszport. 
Søvindfviin, et; sea-egg. 

Seovlante, en; aquatic plant, sea-plaxt 
Soreiſe. en; voyage, sea-voyage. 
Søret, en; maritime law, navigatior 
law; maritime court. 

Garettighbed, en; maritime privilege 
Sørge, 0. a. to grieve, to be afficted, 
tu be sorrowful; to mourn for, to wail; 
to be surry; — for, to take care of, t 
eare for, to provide for. 

Gergeaar, et; year of mourning. 
Sørgebeføg, et; mourning visit. 
Sorgebudſkab, et; surrowfal message; 
messenger of sorrow, (dirge. 
SGergedsyt, et; elegy, mournful poem 
Gergedragt, en; mourning-habit, dress 
of mourning, Mourning-garb, moarning- 
suit. 

Sorgedække, et; pall. 

Gergefaklel, en; funeral torch. 
Gergefane, en; black flag. 

Gocgefett en; mourning feast. 
Sørgetlor, et; muurning crape. 
Ggrqebett, en; mourning horse. 
Sargebuus, et; house of mourning. 
Sorgehoitid, en; funeral feast; funeral 
sulemnities. 

GargePappe, en; mourning-cloak. 
Sarge Etedning, en; mourning-suit. 
Sørg:Flang, en; mournful or dolefal 
sound. 

Sørg«Flæder, pl. mourning- clothes. 
Sørgelye, en; dolorous or mourafal 
sound. 

Gergelig, a. mournful, sad, dismal, 
melancholy. 

Sørgeminde, ef; funeral monument. 
Sorgemuſit. en; mournful masic. 
Sørgeoptrin, ef; mournful scene. 
Sørgepar, et; couple of mourners. 
Sergepragt, en; funeral pomp. 
Gérgefang. en; funeral or 

song; tuneral hymna, dirge, 


| 











Sør 


iptgeftare, en; funeral train or pro- 
ession. 

jørgefPraal, et; wail, wailing. 
iprgefErig, et; mouroful cry. 
jørgeflør, et; mourning veil. 
jørgefpil, et; tragedy. 

jørgeftads, en; funeral pomp. 
Sgrgettue, en; funeral chamber. 
jørgetale, en; funeral oration. 
Sérqetid, en; mouroing time. 
Sgrgetone, en; mournful or dolorous 
tone. 

Sørgevogn, en; funeral coach, mourn- 
ing coach. 
3érgmodig, a. mournful, sorrowful, 
doleful, dulorous, sad, tragical. 
Sergmodighed, en; sorrowfalness, 
sadness, melancholy. 
Sérige, et; maritime state, naval power. 
Zoruſtning, en; equipment of a naval 
force, 
Sørøver, en; corsair, pirate.  - 
Sorgvert, et; piracy; roving at sea. 
BZors verſtib. et; corsair. 
Seialt, et; sea-salt, bay-salt. 
RPsitoe, en; sea-side. 
Se(Prde, en; damage at sea. 
Zoſtildpadde, en; sea-turtle. 
Søtkib, et; sea-boat, sea-worthy ship. 
Søflaaet; a. damaged by sea- water. 
Søflig et; naval engagement, sea- fight. 
Søflange en; sea-snuke. 
Soefoldat, en; marine. 
Spitad, en; maritime town, seaport- 
town. 
Seitat, en; naval power, maritime 
power. 
Sorter. en; sister. 
Soſterborn, pl. sister's children; ne- 
phews and nieces. [ter. 
Gotterdatter, en; niece, sister's daugh- 
Gatkerhad, et: hatred between sisters. 
SøtterFjærlighed, en; sisterly love, 
sisterly affection. 
Gotterlig, a. sisterly. 
Goiterlod, en; sister's part or share 
of a succession. 
Søtterføn, en; nephew, sister's son. 
Goitjerne, en; sea-star. 
Gortorm en; storm at sea. 
Soſtrækning en; tract of the sea. 
SørtvEre, et; sea-piece. 

Sønyrtning, en; heavy sea. 

GotterP, a. able to bear the sea. 
Goitpoler, på water: boots. 

Goefoale, en; sea-swallow; 

fisher. . 
Soſvamp, en; sponge. 

Søfyg, a. sea-sick. 

Søfyge, en; sea-sickness. 


king's 


Taa 351 


Søtjenefte, en; naval service; sea- 
service. 

Gerold, en; customs. [{ meter. 
Gsubr, et; timekeeper, ship's chrono- 
Goubyce, et; sea-monster. 

Govand, et; sea-water. 

Søvant, a. accustomed or hardened 
to the sea. 

Gévei, en; passage by sea. 

So videnſt ab, en; navigation. 

Søvind, en; sea-wind. 

Søvn, en; sleep; falde i -, to fall 
asleep; bydfe i =, to lull asleep. 
Søvnagtig, a. sleepy, drowsy; vere =, 
to be sleepy. (siness. 
Sevnagtiqhed, en; sleepiness, drow- 
Sone, iUrr.t-, sleeping, asleep; ban 
uaarr i =, he walks in his sleep. 
Govndysfe, v. a. to put to sleep, to 
lull asleep. [ferous, narcotic. 
Seéevndyeſende, a. somniferous, sopori- 
Søvngænger, en; sleep-walker, som- 
nambulist. 

Gevongengeri, et; somnambulism. 
Govnig. «. sleepy, drowsy; vere =, to 
be sleepy. 

Gevnighed, en; sleepiness, drowsiness. 
Sysvuniøs a. sleepless, restless. 

Gevulpshed, en; sleeplessness, rest- 
lessness. or on the sea-side. 

Govern, et; defence against the sea 

Gyv.ejen, et; marine, naval affairs, 
navy. 


Søvægrt, en; aquatic plant. 


T. 


Taa, en; toe; gaae paa Teerne, to walk 
on tiptoe; trabe paa Tæerne, to tread 
on the toes. { sot. 

Taabe. en; silly person; foo), simpleton, 

Taabelig, a. stupid, foolish, sottish, 
silly. stolidity, imbecillity. 

Taabelighed, en; foolishness, silliness, 

Taage, en; fog, mist; gaae i -t, to be 
thoughtless; fnatle hen t ~¢, to talk at 
random. ” 

Taagebillede, et; obseure image. 

Taagedamp, en; foggy vapour, misty 
vapour. misty exhalation. 

Taagedunft, en; foggy steam, haze, 

Taagedaklet, a. covered with mist 
or fog. [| mist. 

Taagefri, a. without fog; free from 

Taagefuld, a. foggy, misty. 

Taageland, et; misty country. 


352 Faa 


Taagemofe, en; moor covered with 
mist, foggy moor. 

TaagemørP a. obscured by fog er mist. 

Taagefamling en; accumulation of fog. 

Taageffy. en; foggy cloud. 

TaagefPyqge, en; foggy darkness. 

Taageflor, et; fogey veil. 

Taageitjerne, en; nebula. 

Taaget, a. misty, foggy; det begynder at 
blive =, it grows, it becomes foggy. 

Taal, et; patience. sufferance; flaae fig 
til -6, to take patienco. 

Taale, v. a. to bear, to endure, to suf- 
fer, to tolerate; det -r iffe Opfærtelfe, 
that brooks no delay, that admits of 
no delay. 

Taalelig, a. endurable, bearable, pas- 
sable, tolerable, sufferable. 

Taalelighed, en; tolerableness, endu- 
rableness, 

Taaleligt, ad. tolerably, passably, 
sufferably. { fering. 

Taalmodig, a. patient; enduring, suf- 

Eralmovighed. en; sufferance, patience. 

aalfom, a. patient, tolerant. 

Taalfombed, en; tolerance, forbearance. 

Taar. en; drop; tage en — for meget, to 
take a drop too much. 

Taare, en; tear; falder, to shed tears ; 
henfvoomme i -t, to be dissolved or 
bathed in tears. 

Gaarebeen, et; lachrymal bone. 

aareblandet, a. mixed, blended with 
tears. [with tears. 

Taaredugget, a. moistened, bedewed 

aarefittel, en; fistula lachrymalis. 
aareflod, en; torrent of tears. 
aarefrt, a. free from tears. 

Taarefuld, a. tearful. 

Taaregang, en; lachrymal duct. 

Taareljertel, en; lachrymal gland. 

Taareløs, a. tearless. 

aarepiil, en; weeping willow. 
Taarerig, a. lachrymose. 
Taarettragm, en; torrent of tears. 
garn. et; tower, turret; steeple; castle 
or rook (at chess).  [turreted castle. 

Taarnborg, en; castle with towers; 

Taarnbygning, en; building of a tower; 
tower. 

Taarne, ©. a. to pile up, to tower. 

Taarnet, a. turreted. 

Taarnfigi. en; weathercock ona steeple. 

Taarngang, en; ascent to a tower. 

Taarngjemmer, en; dongeon-keeper. 

Taarnfammer, et; tower room. 

TaarnPloFte, en; tower bell. 

TaarnEnap, en; ball of a spire. 

Taarnſpids, en; tip of a steeple. - 

Taarnſpiir, et; spire of a tower. 


Tag 


Taarnuhr, et; tower clock. 

Taarnvagt, en; tower guard. 

Taarnvægter, en; watchman stationed 
on a tower. 

Tab, et; loss; damage; ruin. 

Tabe, v. a. (mifte) to lose; to drop; - fig, 
to be lost, to fall away; — paa Øulvet 
to drop on the floor. 

Tabel, en; table (of multiplication etc.). 

Tabelig, a. liable to be lost. 

Tabellarif®, a. tabular. 

Tabelvecl, et; collection of statisti- 
cal tables. 

Taben, en; losing. 

Tabende, en; loser. 

Tabouret, en; stool. 

Tabt, a. lost; give -, to give up; git 
jig — to give one’s self up for lost. 
Tact, en; measure or time in music; 

flaae «, to beat the time. 

Tactfaft, a. exact in keeping time. 

Tr Clos, a. having no tact, indisereet 

Tactmesfig, a. measured. 

Tadder. en; buckwheat. 

Taddergaas, en; bernicle goose. 

eat et; dinner table. 

Taffeldækker, en; head-waiter, table- 
decker; butler. 

Taffelmuſtk, en; table-music, music 
at dinners. . 

Taffelpenge, s. pl. table-rent; allowance 
lor the expenses required te dinner 
table. 

Tarfelfteen, en; table diamond. 

Tarfelubr, et; time piece. 

Taft, et; taffeta, taffety. 
3g, et; roof; hænge — paa, to roof; 
(Faſtholden med Henderne, Greb) grasp; 
handle. 

Tagbj.xibe, en; beam. 

Tagbdlil, et; iron-plate. 

Tagdraabe, en; Tagdryp, ef; drip from 
a roof. root. 

Tagdækket, a. roofed, covered with a 

Tage, v. a. $ n. to take; to feteh; - 
at, to take off; to lessen, to diminish, 
to weaken; —- bort, to take away, to 
remove; - Én af, to take one’s like 
ness; — ind i et Vertshuus, to put op 
at an inn; = vel op, to take in good 
part; — ilde op, to take unkindly, to 
take amiss; = fine Rieder paa, to put 
on one’s clothes; — affted, to set off, 
to start; - Flugten, to rum away; - 
Forſpring. to get the start; — fig Moyet 
ner, to take a thing to heart; - par 
Landet, to go into the country; = me 
Dampbaaden, to go by the steamer; = 
til Takke, to put up with, to be satis- 
fied with. 





Tag 


Faghatm, er} thatch. 

Ladhul et; opening in a roof. 

Lagkammer, et; garret. 

Lagtuge en; dormar window. 

Lægtægte, en; lath. 

L2glos, a. roofless. 

Cagmgnning, en; top of a roof, ridge 
of a house. 

Tagrende, en; gutter. 

Tagreisning, en; raising of a roof, 
roofing. 

Tigftifer, en; slate dor roofing. 

TaaqFivg, et; eaves. 

Tagfpaan, en; shingle. 

Tazgfparre, en; rafter. 

Trgiteen, en; tile. 

Tagftraa, et; thatch. 

Tiqvindue, et; garret- window, dormar. 

TizqværE et; roofing. 

Tal en; thank; tage til -fe to take up 
with, to be satisfied with; - ffal De 
have, thank you; face Gfam til -, to 
get reproach ur blame instead of thanks. 

TaFtuld, a. grateful, thankful. 

Takke, v.a. to thank, to give thanks, to 
render thanks; have at =~, to be indebt- 
ed or owing to one. ‘ 

Take, en: jag; branch, antler (of a 
stag): tack, spike; tooth; cog (of a 
wheel), 

TatE- brev, et; letter of thanks. 

Tiekkefeſt, em; feast of thanksgiving. 

Tafel, en; tackle. ing. 

T:PPelads, en; rigging of a ship, tackl- 

Tat be'garn. et; spun yarn. 

Taklelloft et; rigging-loft. 

TafFeimetter, en; master-rigger. 

Tahlelviefen, ef; matters of rigging 
and tackling. 

Takkeſang, 
thanksgiving. 
TalEet, a. pointed, toothed, antlered, 
jagged, indented; dentated. 

Tile, vo. a. to rig, to tackle. 
TrPling, en; rigging, tackling. 

Tiknemmelit, a. grateful, thankfal. 
Taknemmelighed, en; gratitude, thank- 
fulness. 

Tirloffer, et; thank offering. 
Tabkfiaetfe, en; thanksgiving. 
Tirlityldig, a. obliged. 

Tabt, en; time (in music); hvormange 
-er (Tattſtreger) how many bars; ban 
udvifer megen — (fin Følelfe) he displays 
great tact or good breeding; vil De flaae 
-? will you beat time? 

Taktfaſt, a. firm in keeping time. 
Toktlos, a. want of tact. 

Tafimesftg, a time-keeping. 

Taktik, en; tactics. 


Danf-Engel® Orebog. 


en; song of praise and 


Tal 353 


Tal, et; number; lige -, even numbers; 
ulige =, odd numbers. 

Talbogftav, et; arithmetical figure. 

Tale, v. a. ¢& w. to speak, to talk; = 
ben i Veiret, to speak at random; — 
fagte, to speak low; = høit, to speak 
loud; iffe at — om. not to mention; 
= for En, to speak in one’s favour. in 
one’s behalf; - ud. to finish; = med fig 
felv, to speak to one’s self; = over fig, 
to talk wildly; man fan iffe tale fig tif 
Rette med bam, there is no reasoning 
with him. 

Tale, en; speech, discourse; talk ; (Pres 
diken) sermon; holde en -, to make, to 
deliver a speech; man fan iffe faae ham 
i -, he is not to be seen, it is not pos- 
sible to get access to him, he is very 
difficult of access. 

Talebrug, en; usage of language. 

Trledeel, en; part of speech. 

TLaleeone, en; faculty of speech. 

Talefribed, en; liberty of speedb, free- 
dom of speech. 

Talegave, en; oratorical power. 

Tileaitter, et; grate (in a nunnery). 

TalePontt, en; rhetorical art, art of 
speaking. 

Talemaade, en; mode of expression; 
franft -, Gallicism; tydf?-, Germanism; 
engelff — Anglicism; danſt -, Danism. 
alent. et; endowment, talent, ability. 


| Ualentfuld, a. endowed, talented. 


Taler, en; speaker, orator. . 
TCalerediPab, et; organ of speech. 
Taleriæ, a. oratorical. 

Taler kanſt. en; oratorical art. 
Talerør, ef; voice conductor. 
Talefprog, et; spoken language. 
Talettol, em; pulpit, reading desk; 
rostrum. 

Taleftue, en; parlour (in a nunnery). 
Talefynd, en; sinful language, sinful 
discourse, 

Taleguelfe. en; practice in speaking. 
Taig. en; tallow. 

Talglys. et; tallow candle. 

Tall, en; talck. 

TalFjord, en; magnesia. 

TillerPen, en; plate; dyb -, soupplate. 

Tallre, en; tackle; (tiv) waist. 
Trlltelsber, en; tackle fall or rope. 
Telliereb, et; laniard. 

T illøs, a. numberless. 

Talord. et; numeral. 

Trlriq «. numerous. 

TarlriefPe, en; numerical series. 

Talf¥rve. en; dial-plate. 

Talsmand, en; advocate, mediator, 
intercessor; (En der taler) spokesman. 


354 Tal 
Talltok, en} tally. 


Tan 
Tang, en} pair of tongs, tongs. 


am, a. tame, domesticated, mild; -t | Tang, et; sea-weed. 


Dor domestic animal. 
Tambed en; tameness: mildness. 
Tamarinde, en; tamarind. 
Tambour, en; drummer; Reaimenté-, 
drum- major. (tommy, taminy. 
Tamis, et; kind of woollen stuff: 
Tamp, en; rope-end; (det at tampe) 
rope’s-end 
Tamne. ce. a. to beat with a rope’s-end. 
Tamperdag, en; Ember-day. 
Tamperret, en: court held about the 
Ember-days for matrimonial causes. 
Tand, en; tooth; (paa en Gafel); prong, 
tine; wife Tænder, to show the teeth; 
have Ondt for Tænter, to suffer from 
teething or dentition; ffjere Tænder, to 
grind, to gnash the teeth; bang Tans 
ber løbe i Rant, his teeth or his mouth 
waters; ortenter, fore-teeth; Rinds 
tender, jaw teeth, grinders; Gicretenter, 
incisors; Dientenver, eye-teeth ; Melle 
tænder, woung teeth. 
Tanrbogftav, et; dental. 
Tandbræffer, en; instrument for 
breaking teeth. 
Tandbyld, en; gum boil. 
Tandborſte, en; tooth brash. 
Tanddoctor, en; dentist. 
Tande, en; snuff (of the candle). 
Tandet. a. toothed, dentated. 
Tandfald, et; changing of teeth. 
Tandfeber, em; fever from dentition. 
Tandformet, a. denticulated, dentated, 
dentate 
Tandfrldning, en; shedding of teeth. 
Tandgierde, et: set or row of teeth: 
part of the jawbone in which the teeth 
are set. 
Tandhjul, ef; cog-wheel. 
Tandhul, et: socket in which is set a 
tooth: hole fu a tooth, i 
TandFisd, et: gums. 
Tantlæge, en; dentist. 
Tandløs, a toothless. 
Tandmiddel, et; remedy against the 
toothache. 
Tandpine, en; tooth-ache. 
Tandpulver, et; dentifrice, toothpowder. 
Tandrod, en; root of a tooth. 
TandPifte, et; TandfPifning, en; chang- 
ing of teeth. 
TandPraber, en; tooth scraper. 
TandilFer, en; tooth-pick. 
TanditærE. a. who has strong teeth. 
Tandfxtning, en; teething, dentition. 
Tandtrækker, en; tooth-drawer, tooth- 


key. . 
Tandværk, et; tooth-ache. 


Tangart, en; species of the sea-weed 
Tengbrænding, em; burning of ses- 
weed. 
Tanagdige, et; dike of sea-weed. 
Tange, en; part of a aword fixed i 
the handle; tongue of land. 
Tangent en; key of a piano; jack (of 
aA spinet); tangent (in mathematics). 


‘Tanggisdning, en; manure of rote 


or burnt sea weed. 

Tangfalt, et; salt obtained from bum 
sea- weeds, 

Tanke, en; thought; opinion, detir:. 
sentiment; idea; falde i -r, to fall into 
a revery; ftaae { -r, to be in a brom 
study, to stand musing: famle fine -z 
to collect one’s thoughts; av mig i 
-rne, remember me; flaae bet ub af -rrt 
banish that from your mind; bette Stoſk 
Ried har en =, this piece of meat is 
touched. [sive lock. 
TankebliP, ef; contemplative look, pea- 
TanE,fluet. en: fight of thought. 
Tankeforbindelfe, en; association ef 
thoughts or ideas. 
TanPeforvirring, 
thoughts or ideas. 
Tankefofter, et; offspring of the mind 
Tankefuld, a. thoughtful, musing, per 

… tive: plunged in deep thought. 
Tankefuldbhed, en; thoughtfulness, pet- 
siveness. (richness of thought 
Tankefylde, en; copiousness of ideas; 
Tankefyldig, a. rich in thoughts; fer 
tile in ideas. {train of thoughts. 
Tankefpslge, en; succession of ideas; 
Tanfegang, en; train of thoughts or 
ideas. [ thoughts. 
TankePjcede, en; succession or train of 
TanFePreds, en; sphere of ideas; circle, 
range of thought. : 
anPeleg, en; witty conceit, witticism 
TanFelgs, a. unthinking, thoughtless. 
Tankeloshed, en; thoughtlessness, watt 
of thought, vacancy. 

TanPeordning, en; order or arrangisg 
of thoughts. 

Tankerig, a. rich, fertile in ideas. 
Tankerigdom, en; fertility of thoughts 
or ideas, 

Tankerække, ‘en; vein of thinking. 
TanlefFrift, en; hieroglyphic writiag. 
TanPefnar, a. as quick as (upon or 
with a) thought. [thought 
Tankefpring, et; sudden transition of 
Tankbefprog, et; motto, apothegm, 
device. 

Tankeſtilhed, en; pensiveness. 


enz confasion of 


| 


Tart 


anFeftreg, en; dash, mark ef suspen- 
on. 


aneftrem, en! current of thought. | 


anPetom, a. void of thought. 
anPetombed en: poorness or empti- 


teen of thoughts or ideas. læ 


anPeverden, en; ideal world (as op- 


Josed to reality). | 


-AnBevjdre, en: expansion of thought, 
anteræPPende, 7. thought-inspiring. 


anPeræfen. et: ideal being, ideal. | 





Teg 355 


Taus, a. sflent, discreet, reserved, 


hushed. i 

Taushed, en: silence, taciturnity; dis- 
eretion, reservedness, secrecy. 

Trve, en; fibre, filament. 

avl. et: square. (on. 
T.avilbord, et; board for playing games 
T.rvlbreet, et; checquered board. 
Tavle, ens slate (for writing); table, 
sheet slab (of stonesor metal). 
Tarvieqlas. et; plate-glass. 


-anPeyttring, en: expression of thought. | Trvleleq, en; game of draughts, of 


sant, en; trampery; gewgaws pl. 

ante, en; aunt. ; 

»AP. en; tap. faucet (fen Tønde); tenon | 

(| Tommerarbeide); pivot (i mefanifte 

Sager); trunnion (paa en Kanon). 

LCapet. et; paper-banging; (Gobeling) 

tapestry; at fringe paa -et, to bring 

upon the carpet. [factory. 

LapetfabriP, et; paper-hanging manu- 

Lavetmaaer, en; paper-hancer. 

Lapetpapir, et: paper (for hangings). 

Capetfere, v. a. to paper; to hang with 
tapestry. 

Lapetferer, en: apholsterer. 

Tavbul, ef: tap-hole. mortise, tenon. 

Tavhiul, et: pivot- wheel. 

Tapioka, en; tapioca. 

Tapper, vr. a. to tap, to draw. 

Tappenftreg, en; tattoo. 

Tapper, a. brave, valiant, gallant, 
valorous, courageous, stout-hearted. 

Tapperhed. en; valour, bravery, gal- 
Jantrv, valorousness. 

Tapning. en; tapping, drawing. 

Tara, en; tare (in commerce), 

Tarantel, en: tarantula. 

Tarm, en: gut. 

Tarmebat, et: injection (in the guts). 

Tarmebrok, et; hernia. rupture. 

Tarmebugq en; iliac (of the guts). 

Tarmefiitel, en; fistula (in the gats), 

Tarmebinde, en; peritoneum. 

Tarmeløb. et: hernia, rupture. 

Tarmeflynqning. en: iliac passion. 

Tarmeftreng, en: catgut. 

Tarmevrid, et: colic, gripes. 

Tartar en: Tartar. 

Tarv, en; behoof. behalf. 

Tarveliq. a. frugal, sparing, plain. 
Tarveliqhed. en; frugality, sparing- 
ness; plainness. 

Tarveligt. ad frugally; plainly. 
Caffe, en: pouch, bag; (ung Pige) 
wench, minx. | 

Tafenfnifler. en: juggler. 
TaflenfpillerEunft, en; legerdemain, 
jurgiery. 

Tater, en; gipsey. 


cheas ete. [ sermon, 

Tavlenenge, pl. collected money during 
TLivlePifer. et; shistas. 

Tavliefteen en; slate. 

Trvlet a checquered. 

TavlerærE, ef: checquered work. 
Daration, en; valuation, taxation. 
Tarere, v. a. to value, to appraise, to 
rate. 

Tarerer, en; appraiser, valuer. 
Trrering, en; appraising, valuation, 
taxing 
Tart. en: set price. 

Tartree. et; yow-tree. 

Techn'f. en; technics. . 
Techniff. a. technical. 

Leen, en; spindle, distaff, 

Tee fig. v. r. to behave. 

Teatarbeide. et; brick-work. 
Teqtbreender, en; tile-maker, brick- 
maker. 

Teqlbreenderi, ef; tile-burning, brick- 
making. 

Tealdannet, a. in the shape of a brick. 
Teqlfarvet. a. brick-colour, 
Tealform, en; brick-mould. 
Tealauly, et; brick-foor 
Teaihytte, en; brick- making. 
Teg'jord, en; brick-clay. 

Teallagt, a. paved with bricks. 
Teqlmuur, en; brick- wall. 

Tralovn. en; brick-kiln. 

Tegliteen, en; brick, tile. 

Teraqitag et; tile-roof. 

TeqitelPer, en; tiler. 

Tran, et: sign, mark, token; symptom, 
angury. omen. 

Teaqnbillede, et; symbol. 

Tegne, rv. a. to draw. to sketch, to 
mark; ban fan - efter Naturen, he can 
draw from nature; {eq <r (unbertegner) 
miq fom, I sign myself as: han -r tif 
at blive en flinf Student, he bids fair to 
become a clever student; Veiret =r 
aodt. the weather promises fair. 

Tegnebog, en; pocket-book, note-book. 
Teqnebreet. ef; drawing: board. 

Tegnekonſt, en; art of drawing. 


23* 


354 Lal 


Talito?, ens tally. 

am, a. tame, domesticated, mild; =t 
Dor domestic animal. 
Tambed. en; tameness: mildness. 
Tamarinde, en; tamarind. 


San 


Tang, en} pair of tongs, tongs. 

Tang, et; sea-weed. 

Tanaqart, en; species of the sea-weel 

Teangbrending, em; burning of sa 
weed. ' 


Tambour, en; drummer; Reaimenté—, | Tangdige, ef; dike of sea-weed. 


drum- major. [tammy, taminy. 

Tamis, et; kind of woollen atuff: 
Tamp, en; rope-end; (det at tampe) 
rope’s-end 


Tange, en; part of a sword fixed i 
the handle; tongue of land. 
Tangent en: key of a piano; jack ‘of 
a spinet); tangent (in mathematics). 


amve. rv. a. to beat with arope’s-end. |. Canggigdning, em; manare of rotte 


Tamperdaq, en; Ember-day. 


or burnt sea- weed. 


Tamperret, en; court held about the | Cangfalt, et; salt obtained from bam 


Ember-days for matrimonial causes. 
Tand, en; tooth; (paa en Gaffel): prong, 
tine; viſe Tænder, to show the teeth; 
have Ondt for Tenter, to suffer from 
teething or dentition; ffjære Tender, to 
grind, to gnash the teeth; fang Tens 
ber Tobe i Rand, his teeth or his mouth 
waters; ortenter, fore-teeth; Rint- 
tænder, jaw teeth, grinders ; Gicretenber, 
incisor#; Øientænder, eye-teeth ; Melfe- 
tænder, voung teeth. 
Tandbogftanv, et; dental. 
Tandbrækker, en} 
breaking teeth. 
Tandbyly, en; gam boil. 
andbérfte, en; tooth brush. 
Tanddoctor, en: dentist. 
Tande, en; snuff (of the candle). 
Tandet, a. toothed. dentated. 
Tandfald, et; changing of teeth. 
Tandfeber, en; fever from dentition. 


sea- weeds. . 

Tanke, en; thought; opinion, desir: 
sentiment; idea; falde i -r, to fall ix 
a revery; ftaae f -r. to be in a brow: 
study, to stand musing: famle fine ~ 
to collect one’s thoughts; hev mii i 
erne, remember me; flaae bet utof-™ 
banish that from your mind; dette Em 
Ried har en —, this piece of meat is 
touched. f sive lock 
Tankeblil, et; contemplative look, per 
Tankefluat. en: flight of thought. 


instrument for | CanPeforbindelfe, em; association o 


thoughts or ideas. 


TLanfeforvirring, en; confusion of 
thoughts or ideas. 
TanFefofter. et: offspring of the mind 


Tankefuld, a. thoughtful, musing, pe 

_*ive; plunged in deep thought. 
Tankefuldbed, en; thoughtfulness, per 
siveness. {richness of thought 


Tandformet, a. denticulated, dentated, | TanPefylde, en; copiousness of ideas; 


dentate 

Tandfrloning, en; shedding of teeth. 
Tandgierde, ef: set or row of teeth; 
part of the jawbone in which the teeth 
are set. 

Tandhjul, et; cog-wheel. 


Tankefyldig, a. rich in thoughts; fer 
tile in ideas. [train of thought. 
TanPefgige, en; succession of ideas; 
Tanfegang, en; train of thoughts or 
ideas. { thoughts. 
TankePjcede, en: successian or train of 


Tandbhul, ef: socket in which is set a | Tankekreds, en; sphere of ideas; circle, 


tooth: hole jn a tooth. 
TandFisd, et: gums. 
Tanrlege, en; dentist. 
Tandies, « toothless. 

Tandmiddel, ef; remedy against the 
toothache. 

Tandpine, en; tooth-ache. 
Tandpulver, ef; dentifrice, toothpowder. 
Tanrrod, en; root of a tooth. 
Tandſkifte, et; TandPifning, en; chang- 
ing of teeth. 

TanodfFraber, en; tooth scraper. 
TandibkFer, en; tooth-pick. 
TanditærE. a. who has strong teeth. 
Tandfxrtning, en; teething, dentition. 


Tandtreller, en; tooth-drawer, tooth- | Tankeſprog 


key. 
TandveerP, et; tooth-ache. 


range of thought. . 
TanPeleg, en; witty conceit, witticism 
Tankelgs, a. unthinking, thoughtless. 
TanFelsshed, en; thoughtlessness, want 

of thought, vacancy. 

TanPeordning, en; order or arranging 
of thoughts. 

Tankerig, a. rich, fertile in ideas. 
Tankerigdom, en; fertility of thoughts 
or ideas. 

TankerekEe, ‘en; vein of thinking. 
TankefPrift, en; hieroglyphic writing. 
Tankefnar, a. as quick as (upon er 


with a) thought. [thought 
TanPefpring, ef; sudden transition of 
et; motto, apothegm, 


device, 
Tankeftilbed, en; ponsiveness. 








Tan 


Teg 355 


anPe(treg, en; dash, mark of suspen- ' Taus, «. eflent, discreet, reserved, 


ion, 

anPeftrøm, en! current of thought. 
anPetom, «a. void of thought. 
anPetombed en: poorness or empti- 
ees of thoughts or ideas. 
anPeverden, en; ideal world (as op- 
osed to reality). | 
an kevidde, en; expansion of thought. 
anPerwxPEenbde, o. thought-inspiring. 
anPevrfen, et: ideal being, ideal. | 
anPeyttring. en: expres«ion of thought. | 
ant, et; trumpery; gewgaws pl. | 
ante, en; aunt. 1 

2p. en: tap. faucet (fen Tenbe); tenon | 
t Foemmerarkeided; pivot (i mefanifte 
Sager); trunnion (paa en Kanon). 
pet, et; paper-banging; (@obeliné) 
sapestry; at fringe paa -et, to bring 
apon the carpet. [factory. 
-2detfabriP, et; paper-hanging manu- 
-aDetmaqer, en; paper- hanger. 
;apetvapir, et: paper (for hangings). 
-adetfere, v. a. to paper; to hang with 
tapestry. 

savetferer, en; upholsterer. 

-avhul, et: tap-hole. mortise, tenon. 
-avhjul. et; pivot- wheel. 

-2DioPa, en; tapioca. 

Poppe, v. a, to tap, to draw. 
Cappenftreg, en; tattoo. 

Tapper, a. brave, valfant, gallant, 
valorous, courageous, stout-hearted. 
Lapperhed. en: valour, bravery, gal- 
lantry, valorousness. 

Lapning. en; tapping, drawing. 

Para, en; tare (in commerce), 

Larantel, en: tarantula. 

Carm, en: gut. 

Carmebat, et; injection (in the guts). 
CarmebroP, ef: hernia. rupture. 
Carmehug en; iliac (of the guts). 
Carimefittel, en; fistula (in the guts). 
Carmebinde, en: peritoneum. 
Carmeléb. et: hernia, rupture. 
Carmeflonqning. en: iliac passion, 
Larmeftreng, en: catgut. 

Carmevrid, et; colic, gripes. 

Cartar en: Tartar. 

Carv, en; behoof. behalf. 

Carveliq. a. fragal, sparing, plain. 
Carvelighed, en; frugality, sparing- 
ness; plainness. 

Larveligt. ad frugally: plainly. 

Caffe. en: pouch, bag; (ung Pige) 
wench, minx. — 

Talfenfvifler- en: juggler. 
Taſtenſpillerkunſt, en; legerdemain, 
jugglery. 

Tater, en; gipsey. 





hashed. 

Taushed, en: silence, taciturnity; dis« 
cretion, reservedness, secrecy. 

Trve, en; fibre, filament, 

Tarl, et: square. (on. 

T.avihord, et: board for playing games 

T.rvlbraet, et; checquered board. 

Tavle, en; slate (for writing); table, 
echeet alab (of stonesor metal). 

Tavleoqlas, et; plate-glass. 

TLivlefeq, en; game of draughts, of 
chess ete. { sermon, 

Tavlerenge, pl. collected money during 

TrvlePifer. et; shistus. 

Tavlefteen. en; slate. 

Tevlet a checquered. 

Tavlevark, ef: checquered work. 

Taration, en; valuation, taxation. 

Tarere, 0. a. to value, to appraise, to 
rate. 

Tareret, en; appraiser, valuer. 

Tirering, en; appraising, valuation, 
taxing 

Tart. en: set price. 

Tartræ. et; yew-tree, 

Teocdn'E, en; technics. . 

Tochniſt, a. technical. 

Teen. en; spindle, distaff. 

Tee fig. v. r. to behave. 

Tealarbelde., et; brick-work. 

Tealbrænder, en; tile-maker, brick- 
maker. 

Tealbrænderi, ef; tile-burning, brick- 
making. 

Tealdannet, a. in the shape of a brick. 

Teaglfarvet. a. brick-colour. 

Teaqlform, en; brick-mould. 

Tealauly, et; brick-foor 

Tealbytte, en; brick- making. 

Tegliord, en: brick-clay. 

Teaflagt, a. paved with bricks. 

Teqimuur, en; brick- wall 

Tealovn. en: brick-kila. 

Teraliteen, en; brick, tile. 

Togitaa et; tile-roof. 

Tealtækker. en; tiler. 

TLeqn, et: sign, mark, token; symptom, 
angury, omen. 

Teqnbillede, et; symbol. 

Tegne, vo. a. to draw. to sketch, to 
mark; ban fan — efter Naturen. he can 
draw from nature; feq =r (unbertegner) 
mig fom, I sign myself as: ban -r tif 
at blive en flinf Student, he bids fair to 
become a clever siudent; Weiret =r 
acm, the weather promises fair. 

Tregnebog, en; pocket-book, note-book,. 
Tegnebræt. et; drawing: board. 

Tegnekonſt, en; art of drawing. 


23" 


356 Teg 
Tegnelærer, en; drawing - master, 
draughtsman. 


Tegqnen, en; drawing, sketobing. 
Teqnepapir. et; drawing-paper. 
Tegner. en; drawer, sketcher, designer. 
Tegning. en: drawing, sketch, design. 
Teint, en; complexion. 
Tetra. et; teak-tree. pe 
Telegraph, en; telegraph. 
Telegraphdevelche, en; telegraphic 
despatch. telegram. 
Teleqraphere, v. a. to telegraph. 
Teleqraphiſt. a. telegraphic. 
Telegraphtraad, en; telegraph-wire ; 
"| unterfeiff -, submarine telegraph cable. 
——A telescope. 
elefopif® a. telescopic. 
tae et. tent; Araberne opfloge dereé 
-¢ the Arabs pitched their tents. 
Teltboer en; dweller ia a tent. 
Teltdakke, et; cover of a tent. 
Telte. oc. a. & n. to pitch a tent; to 
cover with a tent, 
Teltlerred, et; canvass for tents. 
Teltmager, en; tent-maker. 
Telrval, en; tent- pia. 
Telrreb, et; tent-rope. 
Teltfeng en; tent-bed. 
Trirttang, en; tent- pole. 
Temmelig, ad rather, pretty, mode- 
rately, tolerably, passably: bet er <¢ 
tjeligt idag, it is rather cool to day; 
ber er =t godt, that is pretty well. 
Tempel, et; temple. fane. i 
Tempelberre, en; Templar. 
Tempelherreorden, en; order of the 
Templars. { plar. 
Tempelherreridoer, en; Knight Tem- 
Temperament, et, temper. 
Temperatur, en; temperature. 
Temperere. v. a. to temper. 
Tempereret, a. temperate. 
Tempo, et; time, measure. 
Tendents, en; tendency. 
Tene, en; bownet. 
Tenor, en; tenor. 
Tenorfanger, en; tenor-singer. 
Tenorftemme, en; teoor- voice. 
Termin en; term; det fal betales i fire 
-er, it shall be paid in four instalments. 
Tecminologi, en; terminology. 
Termit, en; termite. 
Terne, en; hand- maiden. 
Terpentin en; turpentine. 
Terpentinolie, en; oil of turpentine. 
Terpentintre. et; terebdinth. 
Terrain, et; ground. 
Tervasfe, en; terrace. 
errin en; tureen. 
Territorium, et; territory. 


The 


Terrorisme, en; terrorism. 
TertiasVerel, en; third of exchange. 
Certs, en; tierce; third. 

Tergzerol, en; pocket-pistoL 
Teſtament, et; will. deed ef setth- 
ment, testament; ban har giort fit -¢, he 
has made his will; bet ny —e. the nee 
testament; hun døde uden at giert f+ 
she died intestate. 

Teftamentere, ©. a. to bequeath, t 
leave by will. 

Tettator, en; testator. 

Teftifel, en; testicle. 

Text, en; text; ban Tæfte ham orbentii 
-en. he gave him a good blow-ep. 
Theater, et; theatre; ban er gaat tt 
TYratret (even Skueſpiller). he is poet 
on the stage, he is become an actor. 
Theaterbillet, en; ticket for the theatre 

Theaterdigter. en; dramatic poet. 
TheaterdircEceur, en; manager of i 


theatre. [re 

TheaterPasfe, em; treasury of a the 
TheatecFasferer, en; treasurer to 4 
theatre 


TheaterPneb, et; stage-trick. 
Theaterioge, en; theatre box. 
Theatermater, en; painter to a theatre 
TheaterplaBat, en; play-bill. ” 
Theaterſtykke, et; piece adapted + 
the thea re. 
Theatervoefen, et; theatricals. 
TheatralP. a. theatrical. 
Thee. en; tea; ftiente -, to pour out tes 
TheebalFe, en; tea-tray. 
Theeblad, et; tea-leaf. 
Theebord, et; ten-table. 
Theebrict et; tea-tray. 
Theedaafe, en; tea-caddy. 
TheeFande, en; tea-pot. 
TheePirdel, en; toa-kettle. 
TheeBou. en; tea-cup. 
TheemafPine, en; tea-urn. 
Theeplante, en; tea-plant. 
Theepotte. en; tea- pot. 
Theefelf€ab, et; tea party. 
Theefle. en; tea-strainer, 
TheelFee, en; tea-spoon. 
Theef€riin, et; tea-chest. 
Theettel et; tea- service. 
Theetree, et; tea-tree. 
Theetpi, et; tea-things. 
Theevand, et; tea. 
Thema, et; theme. 
Themfen, en; the Thames. 
Theolog. en; theologian, divine. 
Theologi. en; theology, divinity. 
Theologif®, a. theological; = Gandia 
—8* di vine. 

heori, en; theory, 


i 


| 





The 


-beoretiPer, en; theorist. 
sheoretif®, a. theoretical. 
-berapi, en; therapeutics. 
-bermometer, et; thermometer. 
-hermometrif®. a. thermometrical. | 
-bi, conj. for, because, therefore. 
-brone, en; throne. 
-bronarving. en; heir to the crown. 
-bconbejtigelfe, en; accession to the 
crown. 
-bronfølge, en; order of succession. 
»bronfølger, en; heir apparent, heir 
to the crown. i 
-bronbinsmel, en; canopy to a throne. 
ebron(eng, en; bed with a canopy. 
hunfiſt, en; tunny. . 
zl, mn. c. ten. 
staar, et; decennium. 
Liaarig, a. ten years old. 
Liadder, en; tittle-tattle, gossip. 
Liaddte, v. a. & n. to jabber, to gos- 
Sip, to tattle. ' 
od, en; time; (i Grammatif) tense; 
Horialde (paa en Berel) day of expiration ; 
atid, the past time; Nutid, the pre- 
sent time; Otjerne-, sideral time; gamle 
Og nyere <tr, ancient and modern times; 
trange -er, hard times; om et Bars -, 
in a year's time or in a twelvemonth; 
om fort -, in a short time; fra = til 
anden, from time to time; paa hvad = af 
Aaret, during what season; med —en, in 
time; I rette =, in due time; i -¢, in 
ood time, 
sidebog, en; hours. 
dende, en; tidings; (Avié) newspaper. 
dig, a. timely, seasonable. 
sidigbed, en; seasonableness. 
ldlang. en; length of time. 
Adlig, a. early, in good time; i Mor» 
gen -, to morrow morning. 
»Jdløs, a. without any idea of time. 
-10[98, en; meadow saffron (Plante). 
2tdsafdeling, en; period of time. 
idsalder, en; age, generation. 
tdveqvation, en; equation of time. 
vidfel, en; thistle. 
ld8fordriv, en; pastime. 
z!deforbold, et; relation time. 
ridofriſt, en; space of time; 
-!defplge, en; chronological order. 
ridslede, en; tedium. 
-Udslængde, en; length of time. 
ridsløb, et; period of time. 
etdemaal, ef; measure of time. 
stosmaaler, en; chronometer. 
LidsmærEe, et; sign of the times. 
Lidsomftændighed, en; circumstance 
of time. 
lidsord, ef; verb. 


Tie 357 

Tidsorden, en; chronological order. 

Tidspunkt, et; point of time. 

Tidsfparende, a. time saving. 

Tidefpillenoe, a. time wasting. 

Tidsregning, en; chronology; compu- 
tation of time. 

Tidsrum, et; period or space of time. 

TideFifte, et; change of time. 

Tids(Pcift, ef; journal, periodical writ- 
ing. - 

Tidsfpilde, en; waste of time. 

Tide, ad. often, frequently. 

Tie, €. n. to be silent, to keep silence, 
to forbear talking; to hold one’s peace; . 
- ftille, hold your noise or silence! fan 
Du — dermed? can you keep it secret. 

Tiende, en; tithe, tenth; a tenth. 

Tiendeafgife, en; tithe dues. 

Tiendeberende, a. tithe-payiag. 

Tiendeeier, en; tithe owner. 

Trendefri, a. tithe-free. 

Tiendefribed, en; exemption from tithes. 

Trendegaard, en; tithepaying-farm. 

Tiendelorn. et; tithe-corn. | 

Tiendeindkræver, en; tithe collector. 

Tiendekrav, et; claim for tithes. 

Tiendevenge, en; tithe money. 

Tiendedligtig, a. titheable. 

Trenderettighed, en; right for tithes. 

Trendefvig. en; defraudation of tithes. 

Trendetager, en; titherer, collector of 
tithes. (tithes. 

Tiendeveefen, et; matters regarding 

Tiendeyder, en; tithe payer. 

Tiene, v. n. ¢ a. to serve; (fortfene) 
to gain, to earn; vil De = mig i at gjøre 
det¢ will you oblige me by doing it? 
ban =r hos mig, he is in my service; 
ban Gan tient fig op, he has worked his 
way up; lad det — Dig tl Advarfel, let 
this be a warning to you; dette -r til, 
this is good for. 

Tiener, em; man-servant, footman, 
fiunkey, valet; han er en varbig Rirtend 
-, he is a worthy minister; Dereé erbe⸗ 
dige -, Your obedient Servant. 

Tienerarbeide, et; man-servant’s work. 

Tienerdragt, en; footman’s dress; livery 
coat. 

Trenerhold, et; keeping of servants. 

Tienerinde, en; female-servant; Deres 
bengivne =, your devoted Servant. 

Tienerlgn, en; footman’s-wages. 

TienerfPab, et; domestics; establish- 
ment of servants. 

Tieneritand, en; servant's condition. 

Tiene(te, en; service; Gudé -, divine 
worship; ban har taget -, he has gone 
into service; ban er i militair —, he is 
on duty; fan har = ved Hoffet, he is in 


: 


358 Lie 


waiting at court; bun har oplagt Pigen 
fin -, she has given her maid warning; 
vil De være faa god at gisre mig den — 
do me the favour if you please; hvad 
ftaurr til -, how can i be of service to 
ou. 
tene(teaar, et; year of service. 
Lienettealder, en; seniority in service. 
Tienettedreng, en; servant-boy. 
Treneptefoll, s. på servants. 
Tienentefri, a. free from service. 
Trenejteiver, en; zeal in service. 
Tieneſtek atl, en; man-servant, 
Treneptelps, a out of service. 
Trenettepige, en; maid-servant. 
Trenettepligt. en; service-duty. 
Trenentepligtig, a. in duty bound; bound 
to serve. 
Trenest. Pvinde, en; serving- woman. 
Tienefteiag, en; matter concerning 
service ? 
Cienestetid, en; time of service. 
Tienettetyende, et; dumestic, menial. 
Tienlig. a. serviceable, useful. 
Trenjtugtig, a. obliging, willing to be 
of service; ban er alsjur -, he is over- 
officious. 
Tienjtagtighed, en; willingness te ser- 
ve; obligingness; bané aliſor ftoxre — 
his over- ofticiouaness. 
Tienttdoygtig, a. fit for service; ser- 
viceuble. [vice; serviceabloness 
Tienjtdoygtighed, en; capacity for ser- 
Tienttgiorende, a. in waiting; = Ojfi- 
Crer, otneer on duty. i 
Tienſtſtyidig. a. in duty bound. 
Tienptuiltig, a. obliging; alttor =, off- 
cious. 
Tienjtvillighed, en; obligingness, wil- 
lingness to serve; altjor ftor -, off- 
ciousness. [and a ten. 
ler, en; ten; en Gener og en -, a unit 
tere, a. comp. more frequently. | 
iger; en; tiger. 
Tugeragtig. a. tigerlike, 
Tigerinde, en; ugress. 
TigerBst, en; tiger-cat, 
Tiger |Pind, et; uger's skin. 
Tigerſnekke, en; tiger shell. 
igge, v. a & w. to beg; at gaat og -, 
to gu a-begging , fan -de mig meget derom, 
he importuned me very much. 
iggehærdig, a. upon the verge ef 
beggary. 
Tiggen, en; begging. 


"Ligger, en; beggar, mendicant. 
Tiggeragtig a. beggarly. 


Tiggerbarn, et; beggar-child; (Barn 
win Tigger) beggar's or mendicant’s 


Til 


Ciggerbrev, ef; begging letter. 
Tiggerdteng. en; beggar-boy. 
Tiggeri, et, begging, beggary. 
Ciggerfiarcling, em; beggar- women 
Tiggerfone, en; beggar woman. 
Tiggermun€. en; mendicant friar. 
Tiggerorden, en; order of mend 
friars. . 
Tiggerpige, en; beggar-girl. [le 
Ciggerpofe, en; beggars poucher wi 
Tiggerttav, en; beggars suk 

it, prp. Yad. to, tux, by, towards; jå 
maa have Graften — paa Mandag. I mas 
have the coat by Monday; ty Me 
Juddydriſe — Den 1406, i have az ur 
tation for the id4sm instant; poad då 
vt have — Aftensmad, what are ves 
have for supper; gaa -—! mend yu 

ace! a 

ilaagee fig, vo. r. to get usury. 
Tilvage, ad. back, —— — 
ban fum =, he returned; han bice — 
remained behind. | mosey. 
Tilvagebetale, c. a. to repay, to retat 


Tilvagevetaling, en; repayment, ress 


of mupey. 

Tilbageblil, ef; retrospective giance 
Tiloageoringe, ©. a. to bring back, £ 
return. j back 
T ibagedtive, v. a. to repel, to dn 
Tiloagefalo, et; falling pack; pun & 
juact et =, he has got a relapse. 
Tilbagefordre, & a. to reciaim. 
Tilbagefordcing, en; reclamanon 


Tilvagegang, eu; retrogression, rete | 
back 


ving (ot one 8 steps). 


T-lbagegive, v. a. to return, to pv | 


Tilbagegivelfe, en; return, restoranu 
Tilvageboloe, 0. a. to withhold, wo ir 
tain, to keep back, 
Tilbagebolden, au. reserved. 
Tilvageholdenhed, en; reservation 
Tilvagefalde, o. a, to recall, to af 
back, to repeal. {recal 
TrlvageEaloelye, en; repeal, revocation 
TrlbageBaite, ©. a. to fing back; (5 
¥yb) to reverberate, [dead 
Tilbagetomme, oc. a. to return, to com 
Tilbage komit. en; return. 
Tilbagelægge, c.a. to advance, to pe 
form, to truvel; ban bar tlbayelayt da 
Wet ito Timer, he has traveiled ths 
way in two hours; boor mange i 
have vi nu tilbagelagt, how many mut 
have we done now. 
Tilbageigb, ef; recurring, recursion. 
Tilbagelpve, 0. a. to recur, to run back 
Tiloagemarſch, em; marching bac. 
Pr. treat. 


. Tiloagereife, en; return, jourmey-bacd 





Sil 

tibagereifende, «. returning. 
ilbagefende. 0. a. to send back. 
ilbagefvndelfe, en; sending back. 
ibageflzae, v. a én. to repel, to 
Irive back; to reverberate (of the 
sound). (sound); rebound, recoil. 
albageflag, et; reverberation (of 
“ibagettad, et; back thrust. 
bagetog, et; retreat. 

Ubagetrin, ef; backward step. 
lbagetrarPfe, ©. a. to draw back. 
ilvagetrækning, en; drawing back. 
»-Ubaqeves en; return, way back. 
ilvagevirkende, a. reacting, retro- 
spective. 

ilvagevirkning, en; reaction. 
oitbagevitening, en; repulsion, rejec- 
tion. 
vilbagevife, o. a. to repulse, to reject, 
to turn one off. 
Cribede, ©. a. to adore, to worship. 
Pilbedelig. a. adorable. 
Filvedelfe, en; adoration, worship. 
Cribeder, en; adorer, worshipper. 
Citbedt 4. adored, worshipped. 
Ctibehør, et; appurtenances. 
Cilberede. o. a. to prepare, to arrange. 
Cilberedelfe, en; preparation. 
Cilberedning, en; prepariog. 
Cilbinde, vo. a. to bind up, to tie up, 
to fasten. 
Cilbliven, en; coming into existence. 
Cilbords, ad. de gif -, they sat down 
to dinner, to breakfast or to supper. 
Cilbringe, 0. a. to spend (time), tu pass 
(time); hvorledes ·r ban Dagen, how doeg 
he pass the day. 
Tilbud, et; offer, tender, 
Tiloyde, v. a. to offer, to tender; ban 
tilbød fin Tjenefte, he tendered his ser- 
vices. 
Tilbygge, 0. a. to add (to a building). 
Tilbygning, en; addition to a building. 
Cilbyrte fig, v. r. to obtain by way 
of barter, to exchange. 
Trlbgielig, a. inclined, prone, given to, 
addicted to, disposed to. 
Tilbpiclighed, en; inclination, prone- 
ness, propensity; han bar en ftor — for 
hente, he has a great affection for her. 
Cilbgrlig, a. due, suitable. 
Tilberlighed, en; suitableness, pro- 
priety. [proper manner. 
Tilbørligt, ad. duly, sutably, in a 
Tildanne, vo. a. to fashion, to form. 
Tildannelfe, en; formation, fashioning. 
Tildeels, ad. in part, partly. 

Tildele, o. a. to assign, to allot. 
Tildrage fig, v. r. to happen, to take 
place, to come to pass. 


Til 359 


Tildragelfe, en; event, occurrence, in- 

cident 

Tilowfle, vo. a. to cover up. 

Tildæfning, en; covering up. 

Tildømme, o. a. to adjudge, to award; 

Belonningen blev ham nldemr, the prise 
was awarded to him; ban blev tridemt 
at betale Omfojiningerne, he was sen- 
tenced to pay the costs 

Tilegne, c. a. to dedicate (a book); to 

attribute (a quality); gan -bde fig hele 
Formuen, he apprupriated the whole 
fortune to himself. 

Tilegnelfe, en; dedication (of a book); 
Wrovervel{t) appropriation. 
tlendebringe, 0. a. to finish, to con- 
clade, so accomplish, to terminate. 

Tilendebringelfe, en; conclusion, ter- 
mination, consummation. 

Tilfalde, c.. to fall to one; det tilfaldt 

bam, it devulved upon him. 

Cilfaly, a. for sale, venal; ban byber 

det - he offers it for sale. 

Tilflugtited. et; place of refuge. 

Tilflyde, oc. n. to flow to; der er tilflydt 

bam megen Forderl he bas got in pos- 
session of great advantages. 

Tiiflyve, v. a to fly to. 

Tlfods. ad. on foot. 

Cilforbandle fig, 


urchase. 

Lilfortavelig, a. true, undoubted, to 
be relied on, reliable; er det -t, is that 
credible, can that be relied on? jeg vil 
~ ifte høre mere, upon my word 1 won't 
listen to anything more, 

Tilforladelighed, en; undoubtedness, 
credibleness, reliableness, certainty, 
Tilforn, ad. formerly, in times past, 
heretofore. (stitute, to nominate. 

Titfororone, 0. a. to appoint, to can- 
Tulfreds, ad. content, satisfied; Du maa 
tile bam -, you must satisty him; ban 
var iffe at -ftille, he was not to be satis- 
fied. J 
Tilfredshed, en ; contentment, satisfac- 

. tivn. [to appease. 

Tilfredsſtille, v. a. to content, to sutisfy, 

Tilfredsſtillelſe, en; satisfaction, gra- 
tification, contentedness. 

Titfrosfen, a. frozen over. 

Tilfulde, ad. fully, completely, entirely. 

Tilfælde, et; accident, chance, event, 
occurrence, Case, state; (| Sygdom) 

t, attack. | tuitous. 
ffeetdig, a. accidental, casual, fog- 

Tilfeldighed, en; casualty, chance” 

Trifeeldigviis, ad. casually, acciden- 
tally, by chance. 

Tilfælles, ad, in common, jofhtly. 


o r. to buy, to 


‘4 


say 


‘ 


360 Til 

Tilfste, ©. a. to add; fan har -t mig en 
ftor fornermelfe, he has done me 

eat affront. ° ° 

Tilfsining, en; addition. 

Tilfore, 0. a. to convey to, to bring to. 

Tilfocfel, en; conveyance to, supply; 
Byen bar faaet ftore Cufersler af Korn, 
the town has had large supplies of 

ain. 

tlgang, en; access, approach; bette 
Geiljtub bar bart megen -, the increase 
to this society has been considerable. 

Tilgavns, ad. completely, effectually, 
entirely. 

Tiigift, en; into the bargain; surplas; 
jeg fit en Unge -, I got an ounce over- 
weight. 

Tilgive, 0. a. to pardon, to forgive; til- 
gid mig for denne Gang, forgive me 
this once. 

Tilgivetig, a. pardonable, to be forgiven. 

Tiltgivelfe, en; pardon, forgiveness. 

Tilgode, ad. due; gvormeget gar Du -, 
how much is due to you; jeg har 2 Rd. 
tilgote bod bum, he owes me 2 rixdol- 
lars; ban giorde fig -, he did enjoy 
himself. 

Tilgodebavende, et; dae; hvor ftort er 
Du — how large a sum is owing to you. 

Tilgrunde, ad. at yaae -, to be lost. 

Tilgrændfe, a. adjacent. Lable. 

Tilgrwendfende, a. accessible, approach- 

Tilhaande, ad. han git mig -, he assi- 
ated me. [he mounted to horse. 

Tilbett, ad. on horseback; han tery -, 

Tilhjemle fig, v. r. to prove one's 
title to something by law. 

Tilbobe, ad. together, jointly. 

Tilbold, et; resort, abode; ban fit — fra 
Moriyheden, he got an injunction from 
the magistracy. 

Tilbolde, v. a. to enjoin, to admonish 

Tilbugge, ©. a. to rough-hew; to fashion 
(timber). 

TilbvifFe, v. a. to whisper to. 

Tilbylle, v. a. to muffle up, to veil, to 
cover up, to wrap up. 

Tilbyling, en; muffling up, veiling, 
wrapping up. 

Tilbeeng, ef; party, faction, adherents. 

Tilhænger, en; adherent, partisan. 

Tilbgre, o. 4. to belong to, to apper- 
tain to. {ing to. 

Tilhørende, a. belonging to, appertain- 

Tilhører, en; auditor, hearer; en af-ne, 
one among the audience. 

Tilbøvle, 0. a. to plane. 

Tilile, o. a. to hasten to. 

Tilintetgjoce, o. a. to annihilate, to 
destroy, to crush, to bring to nought. 








Til 

Tilintetgjørelfe, en; annibiia, 
struction. 

Tilkaſte, o. a. to cast to, to tint 
fling to; at — med Gord, to fll y 
earth; ban -de ham et Bli, be ard 
glance at him. 

TilEatning, en; filling up (of wd 
Ti Brende, c. a. to award, to adits 
TilPiendegive, ov. a. to signi, 
tw make known, to indicate 
TiulPrendegivelje. en; nosificaia, » 
tice, indivation. i 
TilPtendelfe, en; award, adjadicm 
Tilkitte, 0. a. to putty. 
Titkitning, en; puttying. | 
TilBipve, o. a. to obtain by Pp 

Tittipds, ad. for sale, venal. | 
Tilbipre, 0. a. to break (a horse); 





vilde gjerne have Rullene tulfrert, 1 stotl 
like to have the coals carted to 2 
Til kiorſel, en; carting. 
TilElappe, 0. a. to applaud. 
TilFlatte, vo. a. to blus over. 
Titkline, v. a. to fill up with mot 
to lute over, ° 
TilElippe, v. a. to cat ont. 
Tulliltee, © a. to paste on. 
Tilbnapove, v. a. to button up. 
TiulEnytte, 0. 4. to tie, to knot. 
Tilomme, v. n. to be dae, to beset 
to be one’s duty; to be suitable, 0) 
fitting; hvormeget -r Dem? how mie 
is due to you. 
TilBommende, a. future; to cost: 
min = Herre, my masser that is tok 
"min -, my intended. 
TriPommende, Det; the future. 
ilkomſt, en; arrival, advent. 
eee: ad. ban fom -, he was foiled; 
der fom =, that fell short of. — 
Tilfæmpe, 0. a. Fr. to obtain in fit" 


ing. 
Tilave, ©. a. to permit, to allow, # 
grant; to license (from the authorities 
Tilladelig, a. allowable, permissib-e 
Tilladelighed, en; allowableness, gram 


ing. 

Tilladelfe, en; permission, allowance. 
license, grant (from the authorities). 
Tilladt, ad. allowed, permitted gran! En 
Tillagt, a. added, superadded; Coci ti 

-, the sea is frozen over. 
Tillands, ad. by land. | 
Eiflave, v. a. to prepare. 

Mavning.. en; preparing, OF 
Tilltd, ene coniidence, trust; 13 (arr 
al min = til bam, I repose all A ence 
fidence in him. i" con: 
Tillidsfuld, a. confident, fall 
Tillige, ad, also, wo, 


Til 

igemed, prp. together with. 

ive, v. a. to glue on. 

ifte fig, v. r. to obtain slyly. 
5dde, v. a. to solder on. |. 
oEf£e, v. a. to allure, to entice. 
oPFelfe, en; allurement, enticement. 
oF Eende, a. alluring, enticing. 
ube, ©. a. to lock, to close. 
uning, en; closing, locking. 

yfe, v. a. to proclaim, to publish. 
ysning, én; publication (of bans). 
æg, et; addition; supplement (to a 
Kk); breeding (of cattle). 

wegge, v. a. (tilftrive) to ascribe, 
attribute; (tilfeie) to add, to super- 
1; to breed (cattle). 

ægt, a. healed ap. 

vette, v. a. to train up. 

øb, et; concourse (of people); afflux 
water); Du ber tage -, you ought 
take a run; den Profesfor Sar fterte 
many people flock to that profes- 
; Den Burif bar fterft —, that shop 
3s @ run of customers. 

Sbende, a. running up. 

maale, ©, a. to measure out, to 
te out, 
maaling, en; measuring. 
med, ad. moreover, besides. 
melde, v.a. to notify, to apprize of, 
inform, to communicate. 

meldelfe, en; notiffeation, commani- 
ion. [good spirits. 
node, ad. han er vel -. he is in 
mure, ©. a. to close with brick- work. 
muving, en; closing up with brick- 
rk, 


nagle, o. a. to nail up. - 

nagling, en; nailiog up. 

navn, ef; surname. 

vævne, vo. a. to nominate. 
noecmelfe, en; approach, approxima- 


a. 

noermelfesviis, ad. approximatively. 

overs, od. remaining, left; har Du 

jet =, have you got anything to spare; 
: følte fig temmeligt -, he felt he was 
; wanted. 

pale, v. a. to pack, to make up 
o @ bundle; han —be fig, he muffled 
aself up. 

paEning, en; packing. 

pay, ad. suitably, properly, rightly; 
ex vanſteligt at giere bam bet — it is 
ficult to please him; hvorledes er Du 
how do you feel? 

pasning, en; fitting, adjusting. 
pasfe, v. a. to fit, to adjust. 
pligte, v. a. to oblige; ban —be fig 
giere det, he bound himself to do it. 


Til 361 
Tilproppe, v. a. to cork. 
Tilpropning, en; corking. 

Trlraab, et; shout, shouting, cry. 
Tilraabe, v. a. to shout to. 

Tilraade, v. a. to advise, to counsel. 
Tilraaden, en; advice, counsel. 
Tilrakke, v. a. to dirty, to besmear 
(one’s clothes); to ill-treat, to mal- 
treat (a person). 

ilrane fig, v. r. to rob. 

Tilrede, ad. ready. 

Tilrede, v. a. to make ready; at blive 
tbe =, to be handled roughly. 

Tilraden, a. broken in (of horses). 

Tilregne, v. a. to ascribe, to impute, 
to attribute. 

Tilregnelig, a. imputable; han er iffe 
~, he is not responsible. 

Tilreqnelighed, en; imputableness. 

Tilcetfende, en; passengers arriving; 
er ber mange -? are there many arrivals? 

Titrette, ad. aright; Du maae fætte det 
-, you must set it to right; det er iffe 
bragt =, it is not adjusted; Du mag 
hjælpe Gam —, you must assist him; 

J iffe fomme -? ean you not 
agree? [tion, reprimand. 
Tilretteviisning. en; rebuke, admoni- 

ilride, v. a. to break (a horse). 

Titridning, en; breaking (of a horse). 

Tilfaae, v. a. — en Mart, to sow a field. 

Tilfagn, et; promise, word. . 

Tilfammen, ad. together, jointly. 

Tilfee, ©. a. to superintend, to super- 
vise. 

Tilfeifende, a. sailing up. 

Tilfende, v. a. to send to, to remit, to 
transmit. 

Tilfengs, ad. han gif -, he went to bed; 
ban ligger —, he is a-bed. 

Tilfloe, ad. aside; han tog ham -, he 
took him apart. 

Tilfidefætte, v. a. to set aside: han er 
bleven tilfidefat, he has been slighted. or 
neglected; ban er ganffe tilſideſat, he is 
quite put in the batkground. 

Tilfidefættelfe, en; setting aside; fig. 
slight, neglect; overlooking. 

Tiiſidſt, ad. at length, at last. 

Tilfige, v. a. to promise, to give one’s 
word; han er bleven tilfagt at møde, he 
has been summoned to attend. 

Tilfigelfe, en; summons. 

Tilfigte, v. a. to intend. 

Tilfinds, ad. inclined, disposed; han er 
itfe =, he has not a mind to, he is not 
disposed to. 

TilfPilEe, o.a. to send to, to remit to; 
to dispense, to allot. 

TilfPilBelfe, en; dispensation, allotment. 


362 Til 


Tilſerift, en; letter. 
Tilf€rive, o. a. to write to; bet -8 hans 
Sver, it is attributed or ascribed t 
his zeal. . 
Tilf®rue, v. a. to screw on. 
TilfPud, et; contribution, addition, quota 
TilfPuer, en; spectator, looker on. 
Tilf¥yde, v. a. to contribute, to advance. 
Tilf€ynde, ©. a. to prompt, to incite, 
to suggest. 
Tilfyndelfe, en; suggestion, incite- 
ment, prompting, instigation. 
Tilflynder, en; instigator, prompter, 
suggester. 
Tilffære, v. a. to cut out. , 
TilfPwrebreet, et; cutting-board. 
Tilflace, v. a. — ved en Auction, to knock 
down at an auction. 
Tilflag. et; knocking down. 
Tilfmile, o. a. to smile upon. 
Tilfmurfe, v. a. to soil, to befoul. 
Tilfmgre, vo. a. to besmear, to befoul. 
Tilfnee, 0. n. to cover up with snow: 
Til(neet, a. covered with snow. 
Tilfnige fig, 0. r. to obtain by fraud, 
to acquire slyly. 
Til(nigetfe, en; acquisition by fraud. 
Tilfnit, et; cut. 
Tilfnøre, o. a. to lace together. 
Tilfpidfe, v. a. to point. 
Tilfpidening, en; pointing. 
Tilfpigre, ©. a. to spike up. 
Tilfpundfe, 0. a. to bung up. 
Tilfoytte, 0. a. bespit. [up. 
Tilfpærre, v. a. to barricade, to block 
Tilfpeercing, en; blocking up, barrica- 
ding. {to question. 
Tiliporse, © a. to ask, to interrogate, 
Tilfpsrgfel, en; interrogation, question- 


ing. 

Tiiftaae, v. a. to confess, to admit. to 
acknowledge; jeg tilftaaer bam 500 Rd. 
om Maret, I grant him 500 rixdollars 
B-year; naa bet mace jeg rigtignol -! 
well, upon my word! 

Tilftaaelfe, en; confession, admission, 
acknowledgement, 

Tilftand, en; state, condition, situation 
han er i en forgelig -, he is in very bad 


light. 
Citftere, ad. present, at hand. 
Tilfrede, o. a. to allow, to permit, to 

rant. {concession. 

ilftedelfe, en; allowance, permission, 
Tilftitie, v. a. to hand, to remit. 
Tilftiling, en; handing, remitting. 
Tilftopning, en; stopping up. 
Tilftoppe, v. a. to stop up. 
TilftraelPetig, a. sufficient. 
Tilſtrækkelighed, en; sufficiency. 


Til 


Tilftudfe, v. a. trim. 
Tilftunde, v. a. to spproach, te nv 


nigh. - 
Tilftundende, «. approaching. 
Tilftuve, v. a. to stow. 
Tilted, ef; supply, help. subsidy. 
Tilftgde, v. n. to happen, to befall; 
blot der iffe er tilſtodt bam noget Died 
I trust he has not met with any acti 
dent. (in the next rom 
Tilftgdende, a. adjacent; i det — Værdi) 
Tilftøve, vo. a. to cover with dust 
Tilitgvet, «. dusty. 
Tilfvcerge, vo. a. to swear to. 
Tilfye, v. a. to sew up. 
Tilfyn, ef: superintendence, supervise 
Tilfyne, ad. in sight; ban fom -, 2 
came in sight or he appeared. 
Tilfyneladende, ad. apparent; en - St 
lighed, a seeming kindness. i 
Tilfynemand, en; superintendent, i 
spector. appeadix 
Tilfetning, en; addition, supplemett: 
Tilfætte, v. a. to add; Han hor tila fa 
hele Formue, he has squandered sw! 
his whole fortune. [by seo 
Tilføes, ad. at sea; at reife -, ton 
Tilfsle, v. a. to soil, to bedaub, to dirt. 
Tiltage, o. 6. $ =. to assume; (sc 
to grow, to increase, to enlarge: £ | 
har egenmegtigen -t fig Myrdighed, k 
has usurped the authority; Maanen -: 
the moon increases; den -nde Mun 
the crescent. 
Tiltagende, et; increase, growth. 
Tiltable, v. a. to rig. 
Tiltabling, en; rigging. 
Tiltale, en; address ; (for Loven) apr- 
secution. 
Tiltale, v. a. to accost, to address; 
(for oven) to prosecute. 
Tiltro, en; confidence, reliance, true. 
jeg har fuldfommen — til bam, I bar 
perfect confidence in him. 
Tiltroe, v. a. jeg -de ham iffe faa mar 
Forfigtighed, I did not give him credi 
for so much prudence; jeg -r fam i: 
I think he is up to anything. 
Tiltrygle, v. a. to beg importunately. 
Tiltreede, vo. a. to enter upon; bu: 
en Reife, he sets out upon a jourzey. 
Tiltrcedelfe, en; entering upon; taks 
possession of; accession (of a crow! 
- af en Reife, setting out upon a journet 
Tiltrædelfestale, en; inaugural speed 
TiltreeFle, 0. a. to attract. 
Tiltræffende, a. attractive; engagit; 
Tiltretning, en; attraction. 
TiltufFe, 0. a. to obtain in exchanf 
to barter. 








Til 
tvinge fig, v. r. to obtain by foree. 
tælle. v. a. to count out. 
tælling, en; counting out. 
tænke, v. a. to assign; han har til⸗ 
att ham en Overraffelfe, he has pre- 
red a surprige for him. 
vant, a. accustomed to, used to. 
veie, v. a. to weigh out to. 
veie, a. bringe -, to procure. 
veiebringe, v. a. to effect, to pro- 


re. > 

veirs, ad. aloft, 

‘vende fig, v. r. to procure slyly, 
contrive to get hold of. 

vifte, c. a. to waft to. 

[vinde fig, ©. r. to gain. 

lvinke, v. a. to beckon to, to nod to. 
lvirke, ©. a. to manufacture. 
lvirBning, en; manufacturing. 
lvisfe, ad. certainly, undoubtedly, 
isuredly. 

lvorende a. increasing; rising. 
lvriſte fig, 0. r. to wrest from. 
lvcenne, v. a. to accustom, to inure. 
tvcerelfe, en; existence. 

(væren, en; existing, being, living. 
tvært, en; increase, addition, aug- 
entation. 

lægge, o. a. to incite, stimulate. 
fæggelfe, en; incitement, stimulation. 
lanſte, v. a. to wish. 

me, en; hour; han har taget -r hos 
im, he has taken lessons from him; 
zar paa -n, immediately, instantly; jeg 
mmer tilbage om en -, I return in an 
yur; en ~ fiden, an hour ago; jeg har 
mtet ham i bele -r, I have been ex- 
acting him for hours. 

megias, ef; hour glass. 

melang. a. for hours. 

melig, a. temporal; mundane. 
metinie, en; hour-line (on a sundial). 
melærer, en; private teacher. 
merum, ef; hours'-space. 

tes, 0. n. to befall, to happen. 
meflzg, ef, hour-stroke. 
meundecviisning, en; instruction by 
.e hour. . 

meviis, ad. by the hour. 

mievifer, en; hour-hand, 

mian, en; thyme. 

n et; tin; pewter, 

naffe, en; oxide of tin. 

nblad, et; tin-fuil. 

nblif. ef; white-iron. 

nbæger, ef; pewter-cup. 

netur, en; tincture. 

ndaafe, en; pewter-box. 

nde, en; pinnacle, summit; Muur-=, 
attlement. 


Tit 363 


Tinding, en; temple. . 
Tindingebeen, et; temporal bone. 
Tindre, v, n. to sparkle, to twinkle, to 
glisten. . 

Tindren, en; sparkling, twinkling. 

Tinerts, en; tin-ore. 

Tinfad, et; pewter-dish. 

Tinfolie, e¢; tin-foil. 

Ting, en; thing; fremfor alle -, above 
all things; bland Dig iffe i Andres -, 
don’t meddle with the affairs of others. 

Ting, Thing, et; assize, court; diet. 

Tingbog, en; minute of the sittings of 
the diet, minutes of assize. 

Tingbud, et; writ to an assize. 

Tingdag. en; assize-day. 

Tinge, v. a. to higgle, to bargain, to 
beat down the price; fan har -t fig i 
Rojt, he is become a boarder. 

Tingen. en; bargaining, higgling. 
ingfol®, s. på people at an assize. 

Tingbold, et; holding of assizes. 

Tinghuus, et; assize-hall. 

Tinglefe, v. a. to proclaim at an as- 
size. ({assize. 

Tinglesning, en; proclamation at an 

Tingmand, en; witness at an assize. 

Tingsdom, en; judgment of assize. 
ingsed, en; affidavit made at an assize. 

TingfPriver, en; clerk of assize. 

Tingited, et; place of assize. 
ingitud, en; pettifogger. 
ingitue, en; assize-hall. 

Tingsvione, et; abstract of the pro- 
ceedings at an assize. 

Tingrube, en; tin-mine. 

Tinbandel, en; tin-trade. 

Tinbandler, en; tin-dealer; (en gros) 
tin- merchant. 

TinFall, en; oxide of tin. 

Tinlodning, en; tin-solder. 

Tinovn, en; smelting-furnace for tin. 

TincvaeFfe, en; shelf for carrying 
ewter. 
inftgber, en; pewterer. 

TintalerFen, en; pewter-plate. 

Tintgi, et; pewter-ware. 

Tip, en; tip, point. (father. 

Tipoldefader, en; great-great-grand- 

Tipoldemoder, en; great-great-grand- 
mother. 

Tirailleurfegtning, en; skirmish. 

Tirre, v. a. to tease, to incense, to 
annoy, to worry. 

Ticren, en; teasing, worrying. 

Tirsdag, en; Tuesday. 

Tispe, en; bitch. 

Titel. en; title. 

TitelarE, et; title-sheet. 

Titelblad, et; title-page. 


364 Lit 


Titelbogftav, et; double-line letter. 
TitelgalfPab, en; title-mania, 

Titte, v. a. to peep. 

Titteleeg, en; bopeep. 

Titulair, a. titular. 

Titulatur, en; form of titles. 
Titulere, v. a. to title one (in speak- 
ing); to address one by title. 

Tiur, en; wood-grouse. 

Tiere, en; tar. 

Tiare. o. a. to tar. [tar. 
Tiærebrænder, en; manufacturer of 
Tiærebrænderi, et; tar-manufactory. 

Ticvreqrube, en; tar-pit. 

TicerePost, en; tar-brush. 

Tiwret, a. tarred. 

Tiwretgnde, en; tar-barrel. 

Tiørn, en; thorn. 

Tisrnebuff, en; brier, bramble. 

Tipgrnegierde, et; thorn fence. 

TiørnebæE, en; thorn-hedge. 

TipenePrat, et; thorny thicket. 

To, nu c. two; ban fpillede en — ud, he 
layed a deuce. 
ogarig, a. biennial. 

Tobak, en; tobacco; 
€traa~, chew-tobacco. 

Tobaksavl, en; culture of ‘tobacco. 

Tobaksblad, et; tobacco leaf. 

TobaPsdaafe. en; snuff- box. 

Tobaksdamp, en; fumes of tobacco. 

Tobabefabrif, en; tobacco- manufactory. 

TobaFshandler, en; tobacconist; (en 
gros) tobacco- merchant. . 

TobaksEusfe, en; tobacco-box. 

Tobakspive, en; tobacco-pipe. 

Tobabsplante, en; tobacco- plant. 

Tobaksplantning, en; planting of 
tobacco. 

TobaPspung, en; tobacco-pouch. 

Tobabsrutle, en; roll of tobacco. 

Tobaksrggq, en; tohacco- smoke. 
obaPergger, en; tobacco-smoker. 

TobaPofaft, en; tobacco-juice. 

Tobaksfpinder, en; tobacconist. 

Tobaksfpinderi, et; tobacco-manufac- 

Tobenet, a. two-legged. [tory. 

Tobladet, a. two-leaved. 

TodwEFFer, en; two-decker. 

Toe, v. a. to wash. 

Toen, en; washing. 

Tofierdedeel, en; two fourths; — Procent. 
two fourths percent; -$ alt, time of 
two crotchets. . 

Tofold, ad. twofold, double, doubly. 

Toft, en; paddock. 

Tofte, en; (omberd) thwart. 

Tofgddet, a. twofooted. 

Tog, et; expedition, march; 
campaign; (Sernbanetog) train. 


Gnué-, snuff; 


Tol 


Togt, et; cruise, naval expeditin 
Totlet, et; toilet. 
Toiletbord, et; toilet table; drestis; 
table. 
ToileciPriin, et; dressing-box. 
Toilet(veil, et; dressing-giass. 
Toiletfebe, en; toilet-soap. 
ToFFe, v. a. to play the fool 
Tol, en; cork, stopple; (til mi& 
thole. 
Told, en; duty; custom, ‘toll. 
Toldbetient, en; custombouse-olfte 
Toldbod, en; custombouse. ; 
Toldeontrolleur, en; compirolle - 
customs. 
Tolde, v. a. to pay duty. ; 
Tolder, en; receiver of customs: | 
Biblen) publican. [departaé- 
Toldfag, et; the customs, eustombax 
Toldforordning, en; custom-la¥:. 
Toldforpagter, en; farmer of the & 
stoms. [stoas 
Taldforvalter, en; receiver of thet 
Tolofei, a. duty free. 
Toldfrthed, en; exemption from diy. 
Toldgrændfe, en; boundary line. 
Toldindtcader, pl. receipts of the & 
stoms. . \ 
Toldinfpecteur, en; surveyor of tf 
customs. (host. 
ToldPasferer, en; cashier at the cutie 
Toldfammer, et; board of customs. 
TLoldFlarering, en; clearing at tåe 
stomlhouse. 
ToldFryofer, en; revenue cutter. 
Toldopgivelfe, en; entry at the caster 
house. 
Toldpligtig, a. subject to duty. 
Toldregning. en; customhbouse-bi 
Toldrettighed, en; right of lev 
duty. - 
Tolorulle, en; tariff. 
Toldfeddel, en; cocket. 
Toldfegl, et; customhouse seal. 
ToldfÉriver, en; customhouse clerk 
Toldited, et; place to pay customs 
Toloditempel, et; customhonse staat? 
Toldfvig, en; defrauding at the custo 
Toldtarif, en; customs-tariff. 
Toloviefen, et; the customs. | 
Tolk, en; interpreter; dragomat. | | 
Tolke, v. a. to interpret; fan fan it 
fine Folelſer, he can't express his | 
ings. 
Tolfning, en; interpretation 
TollePniv, en; whitde. 
olv, an. c. twelve, | 
Tolvaarig, a. twelve years old. 


Krigẽtog) Folvfingertarm, en; duodenum. 


olvEant, en; dodecahedron 


Lol 


olvBantet, a. dodecahedral. 
olvpunder, en; twelve pounder. 
olvte. n. o. twelfth. 
Olvtedeel. en; twelfth part. 

om, a. Tomt, ad. empty, void; et -t 
Verelfe, an empty room; det -me Rum 
'i Phyſiken) the vacuum; han fom iffe 
ilbage tombenbet, he did not return 
ampty-handed; ban har en — Hierne, he 
is addle-pated. 

-ombaP, en; pinch-beck. 

somhed, en; emptiness, vacuity; va- 
saum.. 

comboendet, a. empty-handed. 
somme, en; inch. 

-ommelfinger, en; thumb. 
ommeliden, en; pigmy. 

ommemaal, et; inch-measure. 
Lomme(frue, en; thumb-screw. 
JommeftoE, en; foot-rale. 

“ommeviis, ad. by the inch, 

somt, en; site, spot; en ebe —, a deso- 
late spot. 

sone, en; tone, tune, sound; bet er iffe 
gob <-, that is not fashionable, that is 
not good breeding; Du taler ¢ en for bei 

-, You speak in a rather loud key; 
(or fig.) You speak rather too lofty; 
en Mand af god -, a well bred man. 

Fone, 0. n. ¢ a. to sound; = et Flag, 

to show the colours. 

Poneart, en; key. 

<onefald, et; accent; cadence (in mu- 
sic). 

Lonefplge, en; succession of tones. 

2oning, en; looming. 

LoneFonft, en; musical art. 

LoneFon(tner, en; musician. 

Zoneleg, en; music. 

Fonelgb, et; running over notes. 
-onelgs, a. tuneless; (ubetonet) without 
accent. 

sonemaal, et; note. 

Loneredffab, ef; musical instrument. 
vonerig, a. sonorous, harmonious, eu- 
honioas. 

-oneftifte, et; change of tone. 
sone(trem, en; flow of sounds. 
Joneſtykke, et; piece of mnsic. 
vonetegn, et; musical note. 

vonetrin, et; interval. 

Loneverling, en; change of tone. 
sonevæld, et; exuberance of tones. 
Zonfur, en; tonsure. 

rop, en; top, summit, crest; head (of 
a mast); en - Suffer, a loaf of sugar. 
Top! int. done! there's a bargain! — 
ropand, en; crested duck. 

Topas, en; topaz. 

Lopdue, en; crested pigeon. 


Tor 365 
Topflade, en; upper surfaco. 

Tophue, en; pointed cap. 

Tophøne, en; crested hen. 

Toplærke, en; crested lark. 

Topligs, a. tuftiess. 

Topmaal, et; heaped measure. 
Topmaale, v. a. to give heaped mea- 
sure. 

Topograph, en; topographer. . 
Topographi, en; topography. 
Topogranhift, a. topographical. 

Toppun lt, et; pinnacle, zenith. 

Toppe flg, v. r. to rise in a summit 
or & crust, 

Toppet, a. tufted (of birds); crested 
(of the waves). . 

Topfeil, et; topsail. 

Topsgait, en; topman. 

Topftærne, v. a. to pollard. 

Topfub er, et; loaf sugar. 

Topunder, en; two pounder. 

Topundig, a. two-pounds’ weight. 

Toradet, a. two rowed. 

Torbift, en; beetle. 

Torden, en; thunder. 

Tordenbrag, et; crash of thunder. 

Tordenbulder, et; peal of thunder. 

Tordenbyge, en; thander-shower; than- 
der-squali (at sea). 

Tordendrøn, et; peal of thunder. 

Tordengud, en; god of thunder. 

TordenFile, en; thander-bdolt. 

Tordenregn, en; thunder-shower. 

Tordenrøft, en; voice of thunder. 

TordenfFreald, et; thunder-clap. 
ordenflag, ef; thunder-clap. 

TordeniFy, en; thunder-cloud. 

TordenfFyfle, en; heavy thander shower. 

Tordenfteen, en; thunder- stone. 

Torsenftemme, en; voice: of thunder. 

Tordenveir, et; thunder-stom. 

Tordne, vo. n. to thunder; han -be, he 
made a tremendous noise; banbebe 
og -be, he cursed and swore. 

Torebet, a. double-reefed; Stiset gaaer 
for torebede Mersſeil, the ship carries 
double-reefed topsails. 


‘Tormaaned, en; month of March. 


Torn, en; thorn, briar, prickle; Hvit-, 
hawthorn; Glaaen-, blackthorn; han er 
bam en ~ i Miet, he is an eyesore to 


him. 
Tornebuf&, en; bramble, briar. 
Tornefuld, a. thorny. 

Tornegierde, et; thorn-fence. 
TornePrat, et; thorny-thicket. 
TorneFrone, en; crown of thorns. 
Tornet, a. thorny, prickly. 
Tornifter, et; knapsack. 
Tornſtade, en; shrike, butcher-bird. 


366 Tor - 


Torp, ent; hamlet. - 

Torsdag, en; Thursday. 

Tork, en; cod-fish. 

TorfPefangft, en; cod-fishery. 

TorfFeqarn, et; net for cod-fshing. 

TorfFehoved, et; cod’s-head. 

Torfelever. en; cod-)iver. 

TorfFelevertran, en; cod-liver-oil. 

TorfFemund, en; (Plante) toad-flax. 

Tort, en; injury, shame, annoyance. 

Tortur, en; torture, rack. 

TorturPammer, ef; chamber of torture. 

Torturredflaber, s. pi. torturing im- 
plements. . 

Torv, et; market. 

Torve, v. n. to convey goods to market. 

Torvebod, en; market-booth. 

Torvedag, en; market-day. 

Torvefeier. en; market sweeper. 

TorveFierling, en; market-woman, 

Torvefiøb, et; purchase at market. 

Torvefurv, en; marketing basket. 

Torvel@s, et; market-load. 

Torvemand, en; market-man. 

Torvepenge, pi. market fees. 

Torvepriis, en; market price. 

Torveftade, et; stand at a market. 

Torvevogn, en; market cart. 

Torvevægter, en; market guard. 

‘Tosfe, en; fool, simpleton, booby, 
blockhead (to be foolish. 

Tosfe, ©. n. to behave like a simpleton, 

Tosfehoved, et; i. Tosfe. 

Tovfet, a” foolish, silly, like a booby; 
(forryft) cracked. crazy, idiotic. 

Tosfert, et; foolery, silly behaviour. 

Toft, en; (Merian) organy. 

Tot, en; bunch (of straw, hay etc.); en 
- Saar, a tuft of hair. 

Toug, et; rope; (Rabeltoug) cable. 

Touge, v. a. to dress (leather). 

Tougende, en; rope-end. 

Tonagftige. en; rope-ladder. 

Tous værk, et; cordage. 

Tour, en; trip; bvid — er det nu? whose 
turn is it now? ban bar i Ginte at gjøre 
en -, he intends to make a trip. 

Traad, en; thread; Metel-, wire; tunde 
Du fatte -en i hang Tale, could you 
make out the thread of his discourse: 
hun ér noget los paa -en, she is rather 
loose. 

Traadagtig, a. thready. 

Traadbuur, et; wire-cage. 

Traaddannet, a. threadshaped. 

Traadfryndfer, s. pl. threadfringes. 

Traadgitter, et; wire-grating. 

Traadnegle, et; ball of thread. 

Traad(pinder, en; threadspinner. 
taadfireng, en; wire string. 


Tra 


TraadteceFEer, en; wire-drawer. 
Traadftrgmpe, en; tbread-stockif. 
Traadvinde, en; wire- drawing må! 
Tractat, en; treaty. 

Tractere, v. a. to treat, to feat 

Tractering, en; treatment, fesstit: 

Tracteur, en; inn- keeper. 

Tragant, en; tragacanth 

Tragedie, en; tragedy. _ 

Tragediedigter, en; tragic pot 

TragediefPriver, en; writer of tages 

Tragediefpiller, en; sragedian. 

Tragiscomif®. a. tragi-co 

Tragif?, se. tragical. 

Tragt. en; funnel. 

Tragte, v. a. to pour through aft 
v. Rn. = efter, to aspire to, to us i 
bet, fom Han higer og -t efter, he” 
which he is panting. 4 

Tragten, en; aim, pursuit, asin 

Tragtformig, a. shaped like a fit 
=e Fordobninger, funnel-like recssttt. 

Train, et; train. 

Traller. s. på. trellis. 

Tralvindue, et; latticed winder. 

TralværE, et; lattice-work. 

Trampe, ©. n. to tramp. 

rampen, en; tramping. 

Tran, en; train-oil; foge -, fo 35” 
facture train- oil. 

TranFogning, en; train-oll mania" 

rane, en} crane. 

Tranebeer, et; cran-berry. 

Tranehals, en; crane’s-neck , 

Trang, a. narrow; man (ree 
ber, one is very crowded here: ? 
-¢ Roar, he is in straitesed cee 

stances; ben — Rei til Himlen the! 
or the narrow way to hesvel. ja 

Trang, en; want, need, necestll: 
fiber megen =, he suffers much v 

Trangbryftet. a. asthmatic. 

Trangbryttighed, en; astm | 9 

tangbed, en; narrowness; «{ 
difficulty in breathing. 

Tranvatlantif®, a. transatlantic 

Tranfitiv, a. transitive. 

Tranfit, en; transit. F 

Tranfitgods, s. pi. transit-gooe 

Tranflthandel, en; transit-trae | 

Tranfirtold, en; transit-duy, 3, 

Translateut, en; (autborised) 

Transport, en; carriage, coum, 
(i Handelsboger) amount brow 
ward. i 

Transportere, o. a. to convey: 
eaves) te ne to transport; ( 

eget) to carry forw 

Trap, en; trap; —gaaé, en; bastard 

Trapezium, et; trapesiom 


fi je 
oat 


Tra 


srapesoide, ef; trapezoid. 

rappe, en; pair of stairs; Trappen, 
the stairs; ban gif op ad <n, he went up- 
stairs; han gif nedad-n. he went down- 
Stairs; en Ræffe —r, a flight of stairs. 
Prappeaffatse, en; staircase-landing. 

Prappedannet, a. shaped like stairs. 

Lrappegang, en; stair-case. 
rapperum, et: space for staircase. 

ECravpercefoer®, et; bannister. 

ECrappefteen, s. pi. stone stairs. 

Crappeftige, en; ladder. 

Lrappetrin, et; step of a staircase. 

Erajke, vo. n. to trudge. 

Crasfat, en; drawee. 

Lrasfent, en; drawer (of a bill). 

Lrasfere, v. a. to draw (a bill); Vexlen 
er -t paa mig, the dill is drawn on me. 

Cratte, en; draft. 

Cray, en; trot. 

Trave, v. a. to trot. 

Crave, en; (Korn) a lot of sheaves of 


corn. 

Travebob, en; shock of corn. 

Travl, a. busy; ban har meget -t, he is 
very busy. 

Travle, v. n. to be in a hurry. 

Travihed, en; press of business, hur- 
rying. 

Tre, n. c. three. 

Treaarig, a. triennial; (tre Aar game 
mel) three years old. 

Trebenet, a. threelegged. 

Trebladet, a. triphyllous, threeleaved. 

Tredeelt, a. tripartite. , 

Tredie, n. o. third. [thirds. 

Trediedecl, en; a third part; to -, two 

Tredive, n. c. thirty. 

Tredivte, n. o. thirtieth. 

Tredobbelt, a. threefold, triple. 

Trefindstyve, n. c. sixty. 

Trefindstyvende, n. o. sixtieth. 

Tredækker, en; three-decker. 

Treenig, a. triune. 

Treeniqhed, en; trinity. 

Trefarvet, a. tri-coloured. 

Trefod, en; tripod. 

Trefold, a. triplicate. 

TreforE, en; trident. 

Tregrenet, a. threepronged. 

Trebjernet, a. threecornered. 

TrePant, en; triangle. 

TreFantet, a. triangular; en - Hat, a 
threecocked hat. 

Treklovet, a. trifid. 

Treledet, a. trinomial. 
TremarPsmand, en; person sentenced 
to pay s degrading fine. 

Tremaftet, a. threemasted. 

Trende, a. three. 


Tri 

Trendſe, en; snaffle. 

Trendfe, vo. a. to worm. 
Trendsning, en; worming. 
Trepan. en; trepan. 
Trepanere, v. a. to trepan. 
Trepunder, en; three- pounder. 
Trepundig, a. of three pounds weight. 
Treradet, a. three-rowed. 

Trerebet, a. three reefed; unter trerebede 
Merefeil, under close-reefed topsails. 
Tref€oet, a. trilateral, threesided. 
Tresfe, en; braid. 

Trefædig, a. containing three seats. 
TretaFFet. a. three-pronged. 

Tretal. et; number three. 

Tretraadet, a. having three threads. 
Tretten, n. c. thirteen. 

Trettende, a. o. thirteenth. 

Treven, a. sluggish, dull, turgid. 
Trevenhed, en; sluggishness, sloth- 
fulness. i 

Trevl, en; fibre, filament. 

Trevle, v. a &$ n. to become fibrous; 
to feaze. [ragged-robin. 
Treviedfomftret Pragt(tjerne, en; 
Triangel, en; triangle. 

Trianqulair, a. triangulary. 

Tribunal, ef; tribunal. 
Tribune. en; tribune. 
Tribut. en; tribute. 
Tricot, en; tricote. 
Tridfe, v. a. - op, to hoist with a pul- 
ley; - ned. to lower with a pully; v. n. 
han -be affted, he trudged along. 

Tridfe. en: pulley. 

TridfebloE, en; block of a pulley. 

Tridfebjul, et: sheave of a pulley. 

Tridfevwrl, et; mechanism of pullies. 

Triqgonometri. et; trigonometry. 

Trigonometrif?, a. trigonometrical. 

Trille, v. a. & n. to roll, to trundle. 
Trille, en; quaver, shake (in music); 
at flaae en =, to quaver, to make a 
shake; (alfe) roll, trundle. 

Trilling, en; one of three at a birth. 

Trillion, en; trillion. 

Trin, et; step; degree. 

Trinviis, a. step by step. 

Trind, a. plump, stout. 

Trindbuget. a. round-bellied. 

Trindt omPring, ad. round about. 

Trine, v. n. to step. 

Trio, en; trio. 

Triv, et; trip, tripping. 

Trippe, v. a. to trip; — affted, to trip 
along.: [ polishing). 

Trippel, en; tripoli, rottenstone (for 

Trippen, en; tripping. 

Triton, en; triton. 

Triumph, en; triumph. 


367 


368 Tri 


Triumphbue, en; triumphal-arch. 

Triumphere, v. n. to triumph. , 

Triumpberende, a. triumphal. 

Triumpbport, et; triumphal gate. 

Triumphtog. et; triumphal procession. 

Triumphvogn, en; triumphal car. 

Triumvirat, et; triumvirate. 

Trivelig, a. thriving. \ 

Trivelighed, en; thrivingness. . 

Trives, v. =. to thrive, to get on well, 
to prosper. 

Tro, a. true, faithful; fan er Regierin⸗ 
en -, he is loyal to the government; 
n er fin Herre ~, he is faithful to his 

master. 

Tro, en; faith, belief; reliance; den 
@rifine -, the Christian faith; han er 
frafalden fin -, he has apostated: jeg 
bar ingen - til bam, I place no reliance 
in him; ban bar antagen den jedifte-, he 
has embraced the Jewish faith; jeg vil 
gisre det paa — og Love, I will do it on 
trust. 

Trods, en; defiance, despite; fan vil 
gisre det til - for, he will do it in spite 
of; han byder ham -, he bids defiance 
to him. ' 

Trodfe, v. a. to brave, to dare, to bid 
defiance to. 

Trodfig, a. spiteful, defying, daring, 
obstinate, refractory. 

Trodfighed, en; spitefulness, defiance, 
refractoriness, obstinacy. 

Troe, o. a. & n. to believe, to trust, 
to rely on; ban =r pac Wud, he belie- 
ves in God; fan man - bam? is he to 
be trusted? 

Troelig, a. credible. 

Troelighed, en; credibility. 

roende, en; believer. 

Lroende, a. hang Ord ftaaer iffe til -, 
his word does not deserve eredit or 
is not to be relied on. 

Troesartiblel, en; article of faith. 

Troesbebiendelfe, en; confession of 


Troeslcerdom, en; religious tenet. . 
Troeslære, en; doctrine. 
toesfag. en; matter of faith. 
Trofaft, a. faithful, believing, staunch, 
trusty. { trustiness. 
Trofafthed, en; faithfulness, fidelity, 
robjertig, a. openhearted. 
Trohjerctighed, en; openheartedness. 
Trold, en; goblin, imp. 
Trolddom, en; sorcery, witchoraft. 
Troiddoms konſt/ en; witchery, magic 
art. 
TrolddsomePraft, en; magic power. 
. TroldFacl, en; wisard, necromancer. 


Tru 


TroldPicrling, en; witch; (se Fr 
verferi) squib. 
TroldPonft, en; magic art. 
Troldlygte, en; magic lantern. 
Trolomand, en; wizard, magiciz 
sorcerer. 
Troldmaner, en; conjurer, necromancer. 
Troldqvinde, en; witch, sorceress, hs. 
Trolig, a. credible. 
Troligen, Troligt, a. faithfully, try. 
Trolove, v. a. to betroth, to affiance 
Trolovelfe, en; betrothal, espousals. 
Trolovelfevdag, en; day of betrothal 
Trolovelfesring. en; bridal ring. 
Trolovet, a. betrothed, affianced. 
Trolgs, a. faithless, perfidious. 
Trolgvbed, en; perfidy, faithlessness 
Tromle, en; roller. 
Tromle, v. a. to roll. 
Tromme, en; drum; flaae paa — to best 
the drum. 
Trommefoder, et; drum case. 
Trommebinde, en; tympanum. 
TrommelPind, ef; drum-skin. 
Trommeflag, et; beat of a drum. 
Trommeflager, en; drummer. 
Trommeſtik, en; drum- stick. 
Trommefyge, en; tympanitis. 
Trompet, en; trumpet. 
Trompete, o. n. to sound the trumpet 
Trompeter, en; trumpeter. 
Trompetfil®, en; trampet-fish. 
Trompet(Prald, et; clangor of trampe 
Trompetited, ef; flourish (on a tur 
pet); blast (in a trumpet). 
Trop, en; troop; band; en — Ryttere, a 
troop of horsemen. 
Trope, en; trope. 
Troperne, s. pi. the tropics. 
Trophe, en; trophy.  . 
Tropil®, a. tropical. 
Tropper, på. troops. 
Tropviis, ad. in troops. 
Tros, et; baggage. 
Trosheft, en; baggage-horse. 
TLrosFarl, en; baggage-waggoner. 
Trof€ab, en; fidelity, faithfalness. 
TroFabsed. en; oath of allegiaace. 
TrofFabslsfre, et; vow of fidelity. 
Trof€yldig. a. credulous, confiding. 
TroFyldighed, en; credulity, over- 
confidence. 
Crovfe, en; rope, line. 
rosvogn, en; baggage-w ‘ 
Troubadour, en; wenetrel. 
TroysViegt, en; troy-weight. 
Trov.erdig-a. credible, authentic, worthy 
of belief. [ticity. 
Troverdighed, en; credibility, anther- 
Trudfel, en; threat, menace. 





UL 


Fru 


rudfelsbrev, et; menacing letter. 
tue, v. n. to aten, to menace. 
ruen, en; menace, threatening. 
ruende, a. threatening, menacing. 
rug, ef; trough. 

rug ffrabe, en; trough-scraper. 
trumf, en; trump; ban ftaf den med en 
-, he trumped it; = Dame, queen of 
rumps; — &6, ace of trumps; ~ Knegt, 
cnave of trumps; — Songe, king of 
ramps. 

rumfe, o. a. to trump. 

Tunde, vo. a. to bulge ont. 

runte, em; stump, log. 

tutte, v.n. to bulge ont, to swell out. 
cutten, a. swoln. 

9g. a. secure, safe. 

tryghed, en; security, safety. 

tygle, v. n. to beg, to solicit, to im- 
Ppurtune. 

tyqlen, en; begging, importuning. 
tyqler, en; beggar, importunate fellow. 
cyqt, ad. securely, safely. 

cyl, et; pressure, pressing;* fig. de- 
pression; (Aftryt) impression. 

cy, en; print; det er. udfommet paa -, 
it is printed. 

ocyFfeil, en; misprint, error in printing. 
otylPe, ©. a. to press, to squeeze (the 
hand); to print (a hook); (nebdtrytte) 
to depress; (unbdertryffe) to oppress; 
bigfe Støvler = mig, these boots pinch 
me; ban føler fig meget -t, he feels very 
lowspirited; denne Giord -r Heften, this 
girth galls the horse; Dette vil — Pris 
jerne, this will depress the prices; 
Moderen -de Barnet i fine Arme, the 
mother hugged the child in her arms. 
-tyEEefribed, en; liberty of the press. 
otyPEen, en; printing (of a book); de- 
pression (of the mind, of prices etc.) ; 
pressure, squeezing (of the hand); - 
for Bryſtet, oppression on the chest; 
- af Sfoene, pinching of the shoes; — 
if en Gadel, galling of a saddle. 
ryktende, «. oppressive; urging, pres- 
sing. 

ryEBer, en; printer (of a book). 
rykkeri, et; printing-house, printing: 
office 

-tytEerign, en; printer's wages. 
cyEEerpeesfe, en; printing-press. 
rykkerſpæœrte, en; printer's ink. 

cy PEetvang, en; restraints on the press. 
cyEning en; ſ. Teykken. ' 
tyEpabir, et; printing-paper. 
yPpompe, en; force-pump. 
rvkværk, et; forcing- pump. 

rylle, ©. n. to.enchant, to fascinate, 
to charm, to bewitch. 


Danl-Engelf— Ordbog. 


Tree 


Trylleblif, et; fascinating look. 
Tryllebæger, et; charmed cup. 
TrvilePonft, en; magic art. - 
TrylleFraft, en; magic power. 
Tryflelyd, en; bewitching sound. 
Tryllemagt, en; bewitching power. 
Tryllemidler, s. på. charms, spells. 
Trylleri, ef; magic, charm, enchant- 
ment. 

Tryllefang, en; bewitching song. 
TryUeſmiil, et; bewitching smile. 
Tryltefpeil, et; magic mirror. 
Trylletpil, ef; enchantment. 
Trylieforog, et; charming language. 
Trylleytav. en; magic wand. 
TrylleværE, et; magic work. 

Tryne, en; snout (on a swine). 

Træ. et; tree; (Træftylte) wood. 
Trovaare, en; vein in wood. 
Træagtig, a. woody. 

Treearbeide, et; wood- work. 
TrezUsbeft, en; wood-rock. 
Treevar€, en; bark of trees. 
Træbeen, et; wooden-leg. 

Træbenet, a. with a wooden leg. 
Træbrand, en; dry rot. 

Træbro, en; wooden-bridge. 

TræbuE, en; wooden horse. 

Treebul, en; stem of a tree. 
Trwoygning, en; wooden building. 
Træde, ©. wn. § a. to tread, to step, to 
walk; ~ ind, to enter; — frem, to ad- 
vance; Ban traadte feil, he made a false 
step; behag at — nærmere, please to ap- 
proach; at — tilbage, to stand back; ban 
traadte tifbage, he drew back; Du ber= 
t bané Fodfpor, you ought to follow his 
example; han traadte det under Folder, 
he trampled upon it; han er traadt i 
Tienefte, he has entered into service; 
vil Du = i mit Sted, will you take my 
place. [ crafty. 


369 


Tred, a. wily, astute, cunning, sly, 
Trædſthed, en; wiliness, craftiness, 


cunningness, astuteness. 


Treedftt. ad. wily, craftily, in an astute 


manner, cunningly. 


Træf, et; chance, hit, hazard. 
Trefang, en; wooden implements. 
Treetfe, v. a. toht; - paa, to meet with; 


han traf lige i Centrum, he hit the very 
centre; jeg traf bam paa Gaden. I met 
him in the street; Du traf iffe Maalet, 
you missed the mark; Det fan kaldes 
at = paa det omme Sted, that can be 
called to strike home; han traf forbes 
redelfer, he made preparations. 


Trætlaade, en; raft. 
Treefrugt, en; tree fruit. 
Træfrø, en; tree frog. 


24 


(i 


310 Tree 


Træfning, en; battle, action. 

Troegaard, en; orchard. 

Træg a. slothful, lazy. 

Træghed, en; laziness, sloth. 

Trebammer, en; mallet. 

Trocheft, en; wooden horse. 

Tree, en; draught (of air). 

Track, et; pull, stroke, tug (at the oars); 
dash, stroke (with a pen); move (at 
a game); whiff (on a pipe); touch with 
a pencil); (Anfigtdtret) feature; (Cha- 
rafteertræl) trait. 

TroPbro, en; drawbridge. 

Træfbrønd, en; draw-well. 

TroaPfugl, en; bird of passage. 

TraxPoul, et; vent. 

Trætile, en; wooden wedge. 

Lreebte, v. a. ¥ n. to draw, to drag, to 
pull, to tug; (i Spil) to move; to draw 
(lines); - Lod, to cast lots; - en Berel. 
to draw a bill; ban traf af med ham, he 
carried him off; de maae — 4 Mt. fra. 
you must deduct 4 marks; vil De - denne 
Barbertniv af, will you set this razor; 
- fra, subtract, deduct; De maae - 
Ubret op. you must wind up the watch; 
~ paa Gfulveren, to shrug the shoulders. 
bet -r fammen, the sky is getting over- 
cast; ban =r paa Ortene, he drawls his 
words; at — i fangbrag, to spin out; 
GStevlerne — Rand, the boots make wa- 
ter; — paa Marerne, to pull well; — paa 
Bagt, to mount guard; vet -r, here is 
a draught of wind; Theen maae —, the 
tea must draw. 

TroePEebaand, et; running string. 

TroPFen, en; drawing, pulling ete. 

TroefPenet, et; drag-net. 

Tro PEenaal, en; bodkia, 

Træœklamper, s. på: wooden-soled slip- 

ers. 
reeFlods, en; log of wood. 

TrevEnaft, en; gnarl, knot. 

Trotning, en; drawing, pulling, tug- 
ging etc.; ~ i femmerne, spasm. 

Træfnop, en; bud on a tree. - 

Træful, et; charcoal. 

Trel, en; thrall, serf, bondsman. 

Troeibaaren, a.. thrall-born. 

Treelbinde, v, a. to enthrall. 

Treelbonde, en; serf, villein. 

Trældom, en; bondage, thraldom, serf- 

om. 

Trældomsaag, et; yoke of bondage. 

Trældyr, et; drudge, slave. 

Trælie, v. à. & a. to drudge, to toil 
like a slave. . . 

Trælleaag, et; yoke of bondage. 

Treelleaand, en; slavish spirit. 

Treellearbeide, et; drudgery. 


a 


Tree 


Treellebyrd, en; slavish birth 
TrællefloE, en; crowd of slaves. 
Trællefødt, a. slave-born. 
Trælleliv, et; slavish life. 
Trællenzvn, et; name of slave. 
Trællefind, et; slavish mind. 
Trællettand, en; bondage, serfdom 
Treluus, en; wood-louse. 
Træmarv, en; pith of a tree. 
Træmos, et; tree-moss. 
Troenagle, en; wooden- pin. ; 
Trænge, v. a. ¢ nm. to press; - ſig ft 
to press on, to press forward; nur 
fig frem med Magt. he forced his = 
through; han —r fil Penge. he isinve 
of money; jeg —r til Din Veffyelk.: 
need your protection. 
Treangende, a. needy, indigent, p* 
necessitous, destitute. 
Troengfel, en; crowd (of people); (K* 
gang) adversity. 
Trængfelstid, en; time of affictie 
Træorm. en; wood-fretter. 
TroepiPler, en; wood- pecker. 
TrævlanEe, en; wooden plank. 
Trævlante, en; tree-plant. 
Treeplantning, en; planting of trees. 
Træring, en; ring in a tree indicauy 
its age. ; 
Træfadel, en; wéoden-saddle. 
Træfaft, en; sap of a tree. 
TrvfPee, en; wooden-spoon. 
Trætte, en; woodena-shoe. 
Træſkomand, en; dealer in wooded 
shoes. 
TracPole, en; nursery of trees. 
Træfneppe, en; wood-cock. 
Træfnit, et; wood cut. 
Træſpaaner, s. pl. wood-shaving!. 
Trovitabel, en; pile of wood. 
Treitamme, en; stem of a tree. 
Triettige, en; wooden ladder. 
Træſtolpe, en; wooden post. 
Trættub, en; stump of a tree. 
Treivamp, en; fungus. 
Træfyre, en; ligneous acid. | 
Træt, a. tired, weary ; jeg fefer mig mit 
-, I feel very fatigued or tired; 14" 
- og fied af det, 1 am sick of it. 
TretallerFen, en; platter. 
Træthed, en; weariness, fatigee. 
Trætte, en; quarrel, altercation, &" 
pute, difference; (Proceé) litigatica 
Trætte, v. a. to tire, to weary ; 3™ 
iffy -8, you must not quarrel. 
Treettebroder, en; quarrelsome fell 
Trættefjær, a. quarrelsome, iras 
petulant, disputatious. 
Trættefjærhed, en; qnarrelsoment® 
petulancy, irascibility. 





Tree 


‘voettes, vo. n. to get tired, to become 
weary or fatigued; (være uenige) to 
quarrel. {exceedingly petulant. 
‘coettefyg, a. morbidly quarrelsome; 
vætøi, s. pl. wooden implements. — 
ræœtop, en; top of a tree. 

rævaret, s. pl. wooden ware. 
vræværE, et; wooden work. 

‘cr wev.ert, en; growth of trees. 
vøvel, en; truffle. 

røffelpoftei, en; traffie-pie. 

pte, en; jacket, jerkin; han fit fig en 
banfet =, he got a sound drubbing. 
orøieduus; paa en —, at random, at 
hazard. 

"røiePlædt, a. dressed in a jacket. 
Lrpie, a. partly rotten. 

orgfPe, en; thrash (Tungefygdom); rot- 
tenness (i Tre). 

2tpfFe, v. n. to grow rotten. 
orpfFebroende, et; partly rotten fire- 
wood. 

-røftet, a. slightly rotten. 

»tøjt, en; comfort, consolation, solace. 
trot, a. staunch, undaunted; fan ſtod 
nof faa — he stood quite fearless; han 
-be (fortreftede) fig til at funne giere det, 
he thought himself able to execute it. 
roaſte, o. a. to comfort, to console, to 
solace, to soothe. 

zrsſtebrev, ef; consolatory letter. 
Crpttefuld, a. consolatory. 
Ergitegrund, en; ground of comfort. 
Crgftelig, a. consolatory; (fom fan tree 
ftee) consolable. 

Prgjteord, s. pl. words of comfort. 
Créiker en; comforter, consoler, solacer. 
Crøttesløvs, a. disconsolate, inconsolable. 
Crøttesløshed, en; disconsolateness, 
inconsolableness. 

Crpjtig, a. staunch, undaunted, firm. 
Lud, en; spout. 

Cude, o. n. to howl, to yell; at = i et 
Horn, to toot in‘a horn. 

Cuden, en; howling, yelling. 
CudBande, en; mug with a spout. 
Cuofe. en; toad. 

Cue, en; knoll, hillock. 

Lugt. en; discipline; correction, chas- 
tisement, 

Cugte, v. a. to chastise, to castigate, 
to beat, to correct, to punish. 
Cugtelfe, en; chastisement, castiga- 
tion, correction, beating, punishing. 
Cugtemefter, en; chastener, chastiser, 
corrector. 

Tugthuus, et; house of correction. 
Cugtig. a. decent, modest; chaste. 
Cugtighed, en; decency, modesty; 
chastity. 


Tur 


Tulipan, en; tulip. 

Tulipantræ, et; tulip-tree. 

Tumle, v. n. to tumble; Sfibet blev -¢ 
om paa Belgerne, the ship was tossed 
about on the waves; han =de fin Heft, 
he managed his horse; at = fig om i 
Verden, to see much of the world; fig. 
at = fig, to riot in. 

Tumlen, en; tumbling; Ag. noise; riot. 

Tumleplads, en; place of exercise; 
fy. der er en viid — for Dem, there is 
a wide field for you. 

Tuntler, en; porpoise, dolphin. 

Tumling, en; tambler. 

Tummel, en; tumult, din, uproar, tre- 
mendous noise; racket. 

Tumult, en; tumult, riot, commotion. 

Tung. a. heavy, weighty, ponderous; 
en - Steen, aheavy stone; en - Gfebne, 
a hard fate; det er meget — (bebdreveligt) 
it is very hard. 

Tunge, en; tongue; (Sprog) language; 
(Fiſt) sole; fg. en flydende ~, a glib 
tongue. 

Tungeaare, en; lingual vein. 

Tungebaand, et; ligament of the ton- 
gue; han er godt ffaaren for —et, he has 
a well-oiled tongue. 

Tungebeen, et; hyoid bone. 

Tungebunden, a. tongue-tied. . 

Tungebyld, en; doil on the tongue. 

TungeProeft, en; cancer of the tongue. 

Tungeløs a. tongueless. 

Tungemaal, et; language. 

Tungenerve, en; lingual nerve. 

Tungerod, en; root of the tongue. 

Tungeltgd, et; stroke of the tongue. 

Tunget. a. tongued. 

Tungfærdig. a. slow, heavy, dull. 

Tungferdighed, en; slowness, heavi- 

Tunghed, en; heaviness. [ness. 

Tunghændet, a. heavy-handed. 

Tunghør, a. dull of hearing. 

Tunghbørighed, en; dulness of hearing. 

Tungjord, en; barytes. 

Tungnem, a. dull of comprehension. 

Tungnembed, en; dulness of compre- 
hension, 7 s 

Tungfindig, a. melancholy, sad. 

Tungfindighed, en; melancholy, sad- 
ness. . 

Tungſpat, en; sulphate of barytes. 

Tungfteen, en; tungsten. 

Tunnel, en; tunnel. 

Turban, en; turban. 

Turde, 0. n. to dare. [ment. 

Turneerheft, en; steed for a tourna- 

Turneerlove, s. pt. laws of tourna- 


ments. 
Turneerfpil, et; tournament, tilting. 
24* 


371 


312 Tur 


Turnip, en; turnip. 
Turteldue, en; turtle-dove. 
Tufind, «. thousand. 
Tuftndearig, a. thousand years old. 
Tufindbeen, et; millipede. 
Tufinde, a. thousand; ben ~, the thou- 
sandth, 
Tufindfold, a. a thousand fold. 
Tuftndfryd, en; daisy. 
TufindPonftner, en; Jack of all trades. 
Tuftndtal; i-, i Tufindviis, by thon- 
sands, 
Tuff, et; Indian ink. 
Tuffe, o. a. to barter, to truck, 
TufFhandel, en; barter. 
Tusmosrke, et; twilight, dusk. 
Tut, en; cornet. 
Tvang, en; compulsion, constraint, 
force, coercion etc.; uden =, uncon- 
strained. fed. 
Tvangfri, a. unconstrained, unrestrict- 
Tvangsarbeide, et; hard labour. 
Tvangsbhuus, et; workhouse for va- 
ants. 
vangslov, en; compulsory law. 
Tvangemiddel, et; coercive means. 
Tvangspligt, en; duty by compulsion. 
Tvanasret, en; right of coercion. 
Tvebak, en; biscuit; Rrydder-, rusk. 
Tvedeelt. a. divided, parted, halved. 
Tvedragt, en; discord, disunion, dis- 
sension, disagreement. 
Trveegget, a. two-edged. 
Tvegrenet, a. two-pronged. 
Tvebovedet, a. two-headed. 
TorFamp, en; duel. 
Tvekion, ef; hermaphrodite. 
Tvekloftet, a. bifurcate, two-cleft. 
Tv. Fløvet, a. bisulcous. 
Tvelyd, en; diplitong. 
Tvemundet, a. double-tongued. 
Tvende, a. two. 
Tvefindet, a. fickle. 
Tv ffiægget, a. with a split beard. 
Tvefvidfet, a. with two points. 
Tvetulle, en; hermaphrodite. 
Tvetullet. a. hermaphrodite. 
Tvetunget, a. double-tongued. 
Tvetydig, a. equivocal, ambiguous. 
Twetydighed, en; ambiguity, equivoca- 
tion, double-meaning. 
vi, int. fie! 
willing, en; twin. | 
Tvillingbroder, en; twin-brother. 
Tvillingland, et; twin- country. 
villingnød, en; double- nut. 
Tvillingrige, et; twin- kingdom. 
Toillingflegt, en; twin-race. 
Tvillingſoſter, en; twin-sister. 
Tvinde, v. a. to twine, to twist. 


Pore ‘ 


Tvinde, en; machine for twining. 
Tvine, v. a: to whine », to whimper, & 
moan. 
Tvinge, ©. «. to compel, to consird: 
ban toang fig, he checked himself. 
Tvinge, en; vice (for a screw); ls 
chet (for a shoe). checking. 
Tvingen, en; compelling, constraisix, 
Toift, et; twist 
Tvift, en; discord, disanion, disser 
sion, disagreement, dispute; dt & i 
-ené Xble for dem, it is an apple d 
discord to them. 
Tvifte, o. n. to contend, to quezrel, # | 
dispute, to disagree. 
Tviltig, a. contentious, at varisnce. 
Tviltighed, en; discord ete. {. Trif 
Tvivl, en; doubt, misgiving; trog i: 
to call in question; uden -, doubtiess 
undoubtedly; bet er udenfor al -, id | 
beyond doubt. i 
Tvivlagtig, «. doubtful, uncertain, ir 
Tvivlagtighed, em; doubtfulness, a 
certainty. . 
Trvivle, v. a. to doubt, to question; + 
Du derpaa, do you doubt it. 
Tvivlelyſt, en; propensity to dowt 
Tvivlefyg, sa. passionately fond of doubt 


ing. 
Tvivlefyge en; passion for scepticism | 
Tvivler, en; sceptic, doubter. 
Tviviraadig, a. doubtful, in dows 
irres olute. [ tainty. 
Tvivlraadighed, en ; irresolution, ueer 
Tvivlfom, a. doubtful, uncertain, ques 
tionable. [tainty, dubiousaest. 
Tvivifombed, en; doubtfalness, unter 
Tvivifpergemaal, et; knotty questi 
Tvivistilflde, et; doubtfal case. 
Tounden, a. twisted, twined. 
Tvungen, a. constrained, foreed, com" 
pelled; fan er noget — i fin Opførfel, he 
is rather stiff in his behaviour. 
Tver, a.. cross. 
Tværager, en; transversely lying fell 
Tværbaand, et; transverse ligature. 
TverbielPe. en; crosa-beam. 
Tværbrud, et; transverse fracture. 
Tværbunden, «. transversely bousd. 
Tverbygning, en; transverse building 
værdige, et; cross dike. 
Tværdriver, en; obstinate fellow. 
Tvære, ve. a. to drive out; to spiz ot 
Tværfløite, en; German flute. 
Tværfure, en; cross-furrow. 
Tovrerfylding, en; glotton. 
Treergade, en; cross-street. 
Tværlinie, en; cross-line, transvers 
ne. i 


Tværmaal, et; diameter. 











Tee 


værmuur, en; transverse-wall. 
vaerplgie, v. a. to cross-plough. 
veerpigining, en; cross-ploughing. 
vaerbed, en; crossness. | 
vaers, ad. han gif- over Gaden, he went 
cross the street; han red — igjennem 
>foven, herode right through the wood ; 
Sfibet lane — for Bolvarfet, the ship 
ay abreast of the quay; paa =, across, 
ithwart. 

værfadel, en; side-saddle. 
voerfPaar, et; transverse incision. 
vœrfkibs, ad. athwart ship. 

vaerfnit, et; éransverse section. 
veerftang, en; cross-pole. 

værfti, en; cross- path. 

vœrſtreg, en; cross-streak. 
»værftrøm, en; cross-current. 
væœrſtykke, et; cross-piece. 

;værfæb, en; saddle-bag. 

sVaervipm, en; cross-seam. 

vært, od. in a cross manner; ban gil | 
- over Marlen, he went across the 
field; ban bred over -, he cut the mat- 
ter shert. (the reverse. | 
-værtimod, ad. on the contrary; quite | 
rværtømmer, ef; cross-timber. 
vœrvei, en; cross-road. 

»væt, en; washing. 

Lvætte, v. a. to wash. | 
Lvætten, en; washing. [dress. | 
Lvætterfke, en; washerwoman, laun- | 
Lyde, ©. a. to explain, to expound; det 
“rt paa, that augurs. 

Lydelig, a. ¢ ad. clear, plain, evident, 
obvious. {clearness 
ydelighed, en; plainness, obviousness, 
Lyden, en; explaining, expounding. | 
Cyofe. a. German. 

Cyoftland, et; Germany. | 
CydfEbed, en; Germanism. " . 

fye, vo. n. ~ til, to take refuge with’ 
han -bde til bette Middel, he had resort 
to this means. 

Cyende, et; domestic, menial. 
Cyendeforbold, et; establishment of | 
servants. 

Cyendelgn, en; servant's wages. 

Cygge, v. a. to chew; +Drev, to chew 
the cud. 

Cyggen, en; chewing. . 

Cyf, a. thick, stout, corpulent; en =< 
Taage. a dense fog; det er tite noget at | 
iore fig = af. that is not to brag of; 
an {pifer = Mell. he eats curdied milk; | 

han har en — Udtale, he has a thick | 
utterance. i 
CyFarmet, a. with a stout arm. 
LyPbenet, a. stout-legged. 
LyEblodet, a. thick-blooded. 





Lor 373 


TyPbuget, a. thick-bellied. 

LyFfod. en; Norfolk plover (bird). 

LvFbalfet, «. thicknecked. 

TyEbed, en; thickness, stoutness, cor- 
pulency; denseness (of a fog). 

TryFhowedet, a. thick-headed. 

LyFhudet, a. thick-skinned. 

TyFEe, et; opinion, meaning; fan gjorde 
det efter eget —, he did it according to 
his own pleasure. | puleacy. 

TvEFelje, en; thickness, stoutness, cor- 

TrFEes, ©. =. to think, to deem, to 
Opine, 

Ly Fiavet, a. chubby cheeked. 

‘LyElivet, a. big-bodied; stout-waisted. 

TrFlecet, a. thick-leaved. 

Lylmavet, «. big-bellied. 

Lyfne, vw. ». to thicken; to curdle (of 
milk). [ thicket. 

TyEning, en; thickening; (i en Skov) 

Lylde, v. a. to All; Ban -be al Vinen i 
‘ig he guesled down all the wine. 

TrylSen en; filling, guszling. 

Tult, en; dozen. 

Lynd, a. thin, slender, lean, meager. 

Tynde, oc. a. to thin; tyndeé, to grow 
rhiim, 

Tyndgiere. o. a. to thin, to rarefy. 

Tyndhaaret, a. with scanty hair. 

Tynbdbed, en; thinness. 

Lendbubet, a thin-skinned. 

Lrndrlladt, a. thinly dressed. 

Lyndiaalet, a. thin-soled. ‘ 

LyndjPcllet, a. thin-shelled. 

Tendſtidt, a. worn thin. 

Lynoiteg, em; spare-rib. 

Lyngde, en; heaviness, weight, gravity. 

TyngdeFraft, en; force of gravity. 
Tyrgtelov, en; law of gravitation. 

Tyngdevirkning, en; effect of gravi- 
tation, 

Tynqe, em; burden. 

Lynge. v. a. ¢ a. to burden; det =r pad 
mit Ginb, that Hes heavily on my 
mind 

Tyngning, en; gravitation. 

Lyner, på, types, letters. 

Tvpbus, en; typhus. 

Typoqrapb, en; typographer. 
Lypographi, en; typography. 

Lyrroqrapbift, a. typographically. 

Typus, en; type. 

Terr em; bull; steer. 

Tyran, em; tyrant. 

Lrranni, et} tyranny. 

Lyrannifete, v. a. to tyrannise. 
LyrannifP. a. tyrannical. 

Treefegtning, em; bull-fight. 

Trreqal, a. in heat. ; 

Tyrebals, en; bull-neck. 


374 Tor 


TyrePalv. en; bull-calf. 

Tyrepisfe, en; heavy drover's whip. 

Tyrgilding, en; gelt- bull. 

Tyrbalfet, a. bull-necked. 

Tyr, en; Turk. 

TyrPiet, Turkey. 

TyrFinde, en; Turkish woman. 

Tyrkiſt, a. Turkish; — Hvede, Indian 
corn, maize. 

Tys, ine. hush. 

Tyufe, v. a. to hash. 

Tyttebær, et; red whortle berry, 

Tyv, en; thief., 

Tyvagtig, a. thievish. 

Tyvagtighed, en; thievishness. 

Tyve, a & n. c. twenty. 

Tyveaarig, a. twenty years old. 

Tyvebande, en; gang of thieves. 

Tyvebrandt, a. branded for theft; San 
er en — Rrabat, he is a most canfoun- 
ded fellow. 

Tyvebaand, en; thief's hand; bet er ble» 
ven taget af -, that has been taken by 
stealth. 

Tyvebul, et; den of thieves. 

TyvePoiter, s. på. stolen goods. 

Tyvelygte, en; dark lantern, 

Tyvemerle, ef; brand for theft. 

Tyvemerket, a. branded for theft. 

Tyvenavn, et; name or character of 
thief. 

Tyvende, a. ¢ n. 0. twentieth. 

Tyvenggle. en; skeleton key. 

Trvepundig, a. twenty pounds weight. 

Tyveri, et; theft. 

TyvefelfPab, et; gang of thieves. 

Tyvefprog, et; slang of thieves. 

Tyveltreg, en; thievish trick. 

Tyvedom, en; sentence for theft. 

Tyvslov, en; law about theft. 

Tyvuttraf, en; penalty for theft. 

Tyvitiaalen, a. purloined, stolen. 

Tyvte, v. a. to charge one with theft. 

Tæge, en; bug. 

Tickle, v. a. to thatch (with straw); to 
roof (with tiles). 

Tæœkke, et; comeliness, grace. 
TalPeqarn, et; thatcher’s twine. 

Tæbtebalm, en; straw for thatching. 

TæEbelad, et; thatcher's stand. 
TocPfelig, a. graceful, comely, prepos- 
sessing. 

TæfPelighed, en; comeliness, grace. 
ToekEemand, en; thatcher. 

Tr bPenaal, en; thatcher’s needle. 
Teæœkkes, v. n. to please. 

Tælge, Tælle, v. a. to whittle, to 


cut. 
TælgeFniv, Tællekniv, en; whittle. 
Teele, en; ſ. Tælg. 


Teer 


Tolle, v. ae. to count, to number, 1 
add up, to sum up, to cast up. 

Tarllelig, a. that can be number 
computable. 

Tellen, en; counting, numbering, i: 
ding up, summing ap. 

Tæller, en; teller (in a bank). 

Tæller, en; numerator (in a fraction; 
- og Nævner, numerator and denosi- 
nator. 

Tælning, en; counting, numbering, ti 
ding up, summing up, enumeration 
Tæmme, v. «. to tame, to break in, # 
domesticate; han —be fine onde I:itnt 
ligheder, he curbed his evil inclinations: 
Du mgae - Dig, you must check yor 
self, [checked 
Tæmmelig, a. tameable, that cask 

Tæmmelfe, en; taming. 

Tændbar, a. inflammable, combustible 

Tænde, v. a. to kindle, to light, w 
catch fire, to ignite; fig. to kindle, « 
infame; at - et Lys. to light a cande 

Tænder, på. teeth (of tooth). 

Tænafel, en; adze. 

Tene, 0. ». § a. to think, to believe. 
to imagine, to conceive; Du ber - mx 
det, you ought to reflect upon it; m: 
fan iffe — fig noget {muffere, one cant 
fancy anything prettier; jeg -r pas, ! 
am thinking of. 

Tæœnkeevne, en; faculty of thinking; 
reflecting faculty. 

Teænkefrihed, en; liberty of thinking. 

Teænkekraft, en; power of thinking. 

TænEelig, a. conceivable; bet er iffe -i 
it is not to be imagined, it is inca- 
ceivable. 

T.enPelighed, en; conceivableness. 

TrenPelov, en; laws of thinking; 
of logic. 

Tæntelære, en; logic. 

TænPemaade, en; way of thinking. 

Tænfen, en; thinking, reflecting. 

Tænfende, a. thinking, reflecting; dott 
-, pondering. 

ToenPer, en; thinker. 

TrenPning, en; thinking. 

Lænkſom, a. thoughtful, meditative. 

Tenffombed- en; thoughtfalness, cor 
sideratenéss. 

Tæppe. et; carpet (for a floor); coret 
(for a table); et uloent =, a blanket: 
(Sengetæppe) coverlid; (Tæppe foret 
Scenen) curtain. 

Tere, v. a & n. to consume, to weil 
away, to spend, to waste. 

Tærefeber, en; slow fever. 

Tærende, a. wasting, consuming, spert 





eer 


LCoerepenge, s. pi. diet money. 
Læring. em; spending, consuming ; (S9q- 
tom) consumption, phthisis, slow fever. 
Corcnet. a. checquered. 
Lærning, en; die; at frille -. to play 
at dice; faljfe -er. loaded dice. 
Lærningbæger, et; dice-box. 
Coerningformet, a. cubical. 
Læœrningkaſt. ef; cast of a die. 
Lærningfvil, et; game at dice. 
Lærningøine, s. pl. pips on the dice. 
Loerffe, v. a. to thresh. 
Lærtfel, en; threshold (at a door); bat- 
let (for linen). 
LCoecfelo. en; threshing bara. 
CoeciPelgn, en; wages for threshing. 
LoertPemaffine, en; threshing machine. 
Toer{Pempile, en; threshing- mill. 
Lærifepenge, pi. wages for threshing. 
CecfPepteil, en; threshing-fiail. 
Tærfferedffaber, på. threshing-imple- 
ments. 
Cærte, en; tart. 
Cærtedeig, en; tart-paste. 
Cet, a. tight, compact, close; en = 
Laage, a dense fog: en — Slov, athick 
forest; en - Balle, a tight tub; ban boer 
~ herved, he lives close by; de fadde - 
fammen, they sat close together. 
Cætbed, en; tightness, compactness; 
Taagens =, the density of the fog. 
Tætte, v. a. to tighten, to make com- 
pact. 
Tæve, en; bitch. 
Tævebund, en; bitch. 
Lø. en; thaw. 
Tooddel, en; tittle, jot. 
Toe. v. n. ¢ a. to thaw, to melt. 
Tørfel, en; slipper. 
Tøfle, v. n. at - af, to trudge off; vil Å 
fee I fan = af, take yourselfves off! 
Toei, et; stuff, gear; (Redſtab) imple- 
ments; bet er mit-, those are my things; 
bet er noget dumt —, that is all stuff 
and nonsense. 
Toianker, ef; small bower anchor. 
Tie, v. a. to stretch. 
Toieri, et; stuff, thrash, nonsense. 
Toihuus, et; arsenal. 
Toile, en; rein; fan gav fin Heft =n, he 
ave the reins to his horse; an gav 
fn Brede —n, he gave a loose to his 
anger. | checqued, liceantious. 
Tøileløs, Tøilesløs, a. unbridled, un- 
Toilelashed, Tøilevløsbed, en; licen- 
tiousness, unrestrainedaess. 
Toimefter, en; master of the ordnance. 
Toir, et; tether. 
dire, v. a. to tether. 
Teittevler, pt. cloth- boots, 


Tør 375 


Teite. en; minx, huesy. [tellow. 
TLatper, en; chart, door, anmaanerly 
Tolperaqtig, a. charlish, rede, uaman- 
nerly, like a door. 
Talperagtighed, en; charlishness, rade- 
ness, unmannerliaesa, doorish beha- 
viour. (i — he kept him ia check. 
Tome, en; bridle, rein; Jan bolt bam 
Tomme, v. a. to bridle; to keep in 
check; to empty, to draia. 
Tommer, et; timber. 
Tommerarbeide, et; timber-work. 
TCommerbinding. en; joining of timber 
Tammerblof. en; block of timber. 
Tommerdyaget, a. timberbuilt. 
Tommertlaade, en; raft. 
Tommerfol®, s. på. carpenters. [eraft, 
Tommerbaandvoerk, et; carpenters’- 
Tummerbandel, en; timbor-trade. 
Tommerbandler, en; timber: merchant 
Tommerbugger, en; hewer of timber. 
Tommerbuagit, en; felling of timber, 
Tommermand, en; carpenter. 
Tammermefter, en; master- carpenter. 
Tsmmerplads, en; timber: yard, 
Tsmmerito#, en; beam. 
Tommerfvend, en; journeyman-car- 
venter, 
Tommerved, et; timber, 
Tommerverk, et; timber- work. 
Tømmerøre, en; axe for felling timber, 
Tømning, en; emptying, draining. 
Tomre, o. n. ¢ a. to timber; to bo care 
pentering. 


| Tønde, en; barrel; (Bøje) buoy ma 


Vand, an acre (15 acres == 41 Conder); 
en — Gulv, 100,000 rixdollars; en - 
Harttorn, measure of land rated acoor- 
ding to quality of soil, 

Tondebaand, et; hoop. 

Tendebund, en; bottom of a barrel. 

Tøndedæbffel, et; cover for barrel. 

Tondelad, et; stand for barrels. 

Tondepenge, på (Bøjeafgift) buoy-monoy, 
Onder, ef; tinder, touch: wood. 

Tondefpunds, en; barrel: stopple. 

Tondeſtav, en; barrel-stave. 
Ondetap, en; barrel-tap. 

Toendeviis, ad. by the barrol. 

Tør, a. dry, arid; barren. 

Tør, v. n (af turde) dare; = jeg være faa 
tri, may I take the liberty. 

Tørbed, en; dryness, aridity; barren- 
ness, 

Tore, en; drought; fuld af =, droughty. 

Tørklæde, et; kerchiof, handkorchlof. 

Torkne, v. n. to dry up. 

Tørn, et; turn; spell, 

Torne, o. n. to strike against. 

Tørre, v. a. to dry; Tørres, v. nm. to 


376 Tør 


dry, to get dry; han torte Bandet af fin 
Fraffe, he wiped the water off his coat 
or he dried his coat. 
Torre, i Udtr. paa det Tørre, to be well 
off or to be doing well. 
Terrehuus, et; drying-house. 
Torreklud, en; wiping-clout. 
Tørreloft, et; garret fcr drying linen, 
clothes ete. 
Torreovn, en; kiln. 
Torreplads, en; tenter-ground. . 
Torſt, en; thirst. 
Torfte, v. a. to be thirsty; han -r efter 
Fornsielfer, he is panting for pleasures. 
Tørftig. a. thirsty. 
Torv, en; turf, peat. 
Tervagtig, a. turfy. 
ptveafRe, en; turf-ashes. 
Torvebrandfel, en; turf-fuel. 
Tervebund, en; marshy or boggy soil. 
Tørvegiøring, en; turf- making. 
Torveglod, en; turf-embers. 
Torvegrav. en; turf: pit. 
Torvegravning, en; turf-digging. 
Tørvegrund, en; boggy ground. 
Torvehuus, et; turf house. 
Torveild, en; peat-fire. 
Torvejord, en; turfy-soil. 
Torvekul, et; peat-coal. 
Tørvelag, et; layer of turf. . 
Torveloft, et; loft where turf is stored. 
Torvemofe, en; bog, marsh, swamp. 
Torveplante, en; plant growing in 
turfy ground. . 
TLørverøg, en; peat or turf smoke. 
Tørveffiær, et; turf-cutting. 
Tørvefmul, et; peat- dust. 
Torveſtak, en; turf-stack. 
Øs, en; lass, wench, minx. 
Tpfnee, en; snow that melts on reach- 
ing the ground. 
Tove, v. w. to linger, to tatry, to loi- 
ter, to hesitate. [ting. 
Tøven, en; tarrying, lingoring; hesita- 
Toveir, et; thaw-weather. 


u. 


Uaabnet, a. unopened. 

Uaar, et; unfruitfal or barren year. 
Uadelig, en; commoner. 

Uadelig, a. plebeian, not noble. 
UaoPillelig, a. inseparable. 
Uadffillelighed, en; inseparableness. 
UadjPilt, «. unseparated, undivided. 
Uadfpurgt, a. unasked. 


Nar 


Uadvaret, s. unwarned. 
Uafbrudt, a. uninterrupted, unceasiz 
unintermitting. 
Uafgiort, a. unsettled; undecided. 
Uafholden, a. intemperate. 
Uasfholdenbed, en; intemperanee. 
Uafbcendelig, a. inalienable. 
Uafbængig., «. independent. 
Uafhwengighed, en; independence. 
Uafladelig, a. incessant, uninterruple, 
unceasing, unintermitting; ineessaatly, 
unceasingly etc. 
Uafrettet, a. untrained, undiscipline: 
ungovernable. ' 
Uaffeelig. a. interminable; uncountable 
Ulaffonlig. a. not. expiable. [sa 
Uaffættelig, c. unsaleable, unmarket 
Uaffættelighed, en; unsaleableness. 
Uaftalt, a. not agreed, unresolved. 
Uafvidende, a. unknowing; ad. unksoe 
lingly, unconsciously, unwittingly ; = 
felv -, unknown to himself. 
Uafvifelig, a. unrefusable, not to be 
rejected or denied. 
Uafværgelig, a. unpreventable. i 
Uagtet, conj. tough, although; - emt 
Umage, notwithstanding all my troabdie: 
~ alle fans Anjtrengelfer, in spite of sl 
his exertions. 
Uagtpaagiven, a. inattentive. 
Uagtpaagivenbed, en; inattention. 
Uagtfom, a. inattentive, careless, heed- 
less. [lessness, heedlesnest. 
Uagtfombed, en; inattentivoness, cart- 
Ualmindelig, a. uncommon, seldom, 
rare; ad, uncommonly, rarily. 
Uandeegtig, a. not devont. 
Uanfegtet, a. unaffected. 
Uangret. a. unrepented (of). 
Uanmeldt, a. unannounced. 
Uanmodet, a. unrequested, uncalled for. 
Uanfeelig, a. méanlooking, insignificast 
Uanfeelighed, en; insignificance. 
Uanfeet, a, without regard to; - al fat 
Relyiorenhed, notwithstauding all bi 
benevolence. [unseemly, improper. 
Uanfteendig, a. indecent, unbecomins, 
Uanfteendighed, en; indecency, tr 
seemliness, unbecomingness, impre 


priety. 

Uanftødelig, a. inoffensive, unblamesbile 
Uantagelig, a. inadmissible. 
Uanvendelig, a. inapplicabdle. 
Uarbeidfom, a. not diligent, net indre 
atrious. (lack of industry. 
Uarbeidfombed, en; want of diligence, 
Uartig, a. uncivil, rude, uncourteout, 
ill-bred, impolite; en - Dreng, a naughty 


boy. 
| Uartighed, en; incivility, radeness, im- 








Uba 


oliteness, want of coartesy, naughti- 
ess. . 
bagt, a. unbaked. 

banet, a. unbeaten; en - Sti, an un- 
rodden path. 

bar€et, a. untanned. 

barmbjertig, a. merciless, unmerci- 
al, pitiless, remorseless, without com- 
rassion. 

barmbjertighed, en; mercilessness, 
mmercifulness, want of pity, want of 
ompassion. 

barmbjertigt, ad. unmercifally, mer- 
ilessly, pitilessly, remorselessly, in a 
elentless manner. 

beboelig, a. uninhabitable. 

beboet, a. uninhabited. 

bedragelig, a. infallible; diéfe vare -e 
tjendetegn, these were tokens not to be 
nistaken. 

bedætEet, a. uncovered. . 
befolfet, a. unpeopled; denne Egn er 
veften ubefolfet, this district is very 
scantily populated. 

ibefængt, a. uninfected. 

befæftet, a. unfortified. 

-befgict, a. unauthorized; arbitrarily. 
ibegravet, a. unburied. 

lbegtibeleg, a. incomprehensible, in- 
zonceivable ; ad. incomprehegsibly. 
lbegraedt, a. unmourned. 
lbegroendfet, a. unbounded. . 

ib ebagelig, a. unpleasant, disagreeable, 
annoying. [disagreeableness. 
Ibebagelighed, en; unpleasantness, 
Ibebielpfom, a. helpless. 
Ibebielpfombed, en; helplessness. 
Ibebhiertet, a. cowardly, dispirited. 
lbebuendig., «. clumsy, awkward. 
lbehuendighed, en; clumsiness, awk- 
wardness. 

[bebgulet, a. unmannerly, boorish, ill- 
bred, rude, uncivilized. 

Ibebgulethed, en; unmannerliness, ill- 
breeding, rudeness, boorish behaviour. 
lbePiendt, a. unknown; obscure. 
lbeFiendtiPab, et; want of knowledge. 
tbePymret, a. unconcerned, careless, 
reckless. [concern. 
IbeFymrethed, en; carelessness, un- 
lbelavet, a. unprepared. 

Ibeleifig, a. inconvenient, troublesome. 
Ibeleilighed, en; inconvenience, trouble- 
someness; annoyance. 

Lbeleven, a. unmannerly, uncivilized, 
ill-bred, boorish. 

Lbelevenbed, en; unmannerliness, ill- 
breeding, rude behaviour. 

Lbelgnnet, a. unrewarded, unrecom- 
pensed, 


Ube 


371 
Ubemandet, a. without crew. 
Ubemidlet, a. fortuneless, indigent. 
UbemeerPelig, a. imperceptible; gan {fe 
“en, quite imperceptibly. 
UbemeerPet, a. unperceived, unnoticed, 
unobserved. {nymous, incognito. ' 
Ubenævnt, a. nameless, unnamed, ano- 
Ubequem, a. inconvenient, incommo- 
dious, unsuitable, unfit, disadvanta- 
geous. 
Ubequembed, en; inconvenience, inap- 
titude, unsuitableness, unfitness. 
Ubereden, a. unbroken (of horses). 
Uberedt, a. unprepared. ' 
Ubderedvillig, a. unaccommodating, un- 
willing. (ness, unwillingness. 
Uberedvillighed, en; unaccommodating- 
Uberegnelig, a. incalculable. 
Uberegnelighed, en; incalculableness. 
Uberei(t, a. not travelled, not jour- 
neyed. 
Uberettiget, a. unadthorized, unprivi- 
ledged, unlicensed, not entitled. 
Uberettigelfe, en; want of authoriza- 
tion. 
Uberygtet, a. blameless, unimpeachable. 
Ubergmmelig, a. inglorious. 
Ubergmt, a. uncelebrated, unrenowned. 
Ubergrt, a. untouched; han [od til at 
være aldeled — ved hvad ber blev fagt, he 
seemed quite unconcerned at what was 
said. 
Ubefat, a. uneccupied. 
Ubefeet, a. not-viewed, not seen, un- 
surveyed. 
Ubefindig, a. inconsiderate, careless, 
heedless, reckless, rash. 
Ubeffndighed, en; inconsiderateness, 
carelessness, heedlessness, reckless- 
ness, rashness. 
Ubefindigt, ad. inconsiderately, care- 
lessly, recklessly, rashly. 
UbefEaaren, a. uncut; band Ynbdtegter 
forbleve ubeffaarne, his income remained 
unimpaired. (unhurt, unimpaired. 
UbefPadiget, a. uninjured, undamaged, 
UbefPattet, a. untaxed, exempted from 
paying taxes. [sum ptuous. 
Ubefeden, a. immodest, forward, pre- 
UbefFedenbed, en; immodesty ; presump- 
tuousness, forwardaess. 
UbefPrivelig, a. indescribable; det er -t 
deiliqt, it is surpassingly beautiful. 
UbefPeftiget, a. unoccupied, unem- 
ployed; er De - for Tiden, are you dis- 
engaged at present? 
Ubefmittet, a. unstained, unpolluted; 
bané re er -, his honour is unblemish- 
ed; hun nyber et ~ Rygte, she enjoys 
a stainless reputation. 


378 Ube 


Ubeftandig, «. inconstant, fickle, mu- 
table, unsteady, changeable. 

Ubeftandighed. en; inconstancy, fickle- 
ness, mutableness, unsteadiness, chan- 
geableness, levity. 

Ubeftemt, a. undecided undetermined; 
Grenvlen er noget -. the border is some- 
what undefined; hané Tanfer ere —e, his 
Ideas are vague; han er af en - Charat⸗ 
teer, he ie of an irresolute character. 

Ubeftemthed, en; uncertainty, indeci- 
sion, Irresolution; der er en - i hang 
Tantegang, there is a vagueness in his 
train of thought. 

UbeftiFPelia, a. incorruptible. 

UbeftibPelighed, en; incorruptibility. 

Ubefudlet, a. unpolluted. 

Ubefvaret, a. unanswered, not replied to. 

Ubefværet, a. unannoyed. 

Ubetatelig, a. invaluable. 

Ubetalt, a, unpaid. 

Ubetios, od. unseasonably, untimely, 
ill-timed, unfit. . 

Ubetimelig, a. unseasonable, ill-timed, 
uofit, inopportune. 

Ubetimelighed, en; unseasonableness, 
untimeliness, unsuitableness. 
Ubetinget, a. unconditional, by all 
means; Du ber itfe forlade Dig = paa 
bam, you ought not to place implicit 

reliance on him. 

Ubetonet, a. not accented. 

Ubetraadt. a. untrodden. 

Ubetvingelig, a. invincible, unconque- 
rable; ban ubvifte -t Mod, he showed 
indomitable courage. 

Ubetydelig, a. insignificant, ineonsider- 
able, of no consequence; fan fif en — 
Rift, he got a slight scratch. 

Ubetydelighed, en; insignificance, un- 

_ importance, jnconsiderableness ; bet var 
en reen -, it was a mere trifle. 

UbetaenFfom, a. heedless, thoughtless, 
inconsiderate, careless, unwary. 

Ubetcenffombed, en;  heedlesness, 
thoughtlessness,inconsiderateness,care- 
lesgness, rashness. 

Ubevandret, a. not well versed, not 
conversant with. 

Ubevandt, a. unaccustomed, unused. 

Ubevandthed, en; unwontness, want 
of practice. 

Ubevidft, a. unconscious; unwitting; 
han var aldeles — om det, he was totally 
ignorant of it; Ban var fig ganfte —, he 
was quite unconscious. 

Ubevidfthed, en; unconsciousness; 
ignorance. to be demonstrated. 

Ubeviislig. «a. undemonstrable, not 


Ube 


Ubveviift, «. not proven (law tem); ꝛr 
proved. 

Ubevogtet, a. unguarded 

Ubevwbnet, a. unarmed. 

Ubev.rgelig. a. immoveable, motions 

Ubev.egelighed, en; immobility. 

Ubevarget, a. unmoved, untouched: fe 
forblev aldeles —, he remained que 
passive. 

Ubillig, a. unreasonable, unjast: et 
bitant; bet er meget <t, it is very uit 

Udillighed, en; unreasonablesess & 
fairness, injustice. 

Ublandet, a. unmixed, unallayed 

Ubleget, a. unbleached. 

Udlid, a. ungentle, harsh, rough, se". 
ban talte meget -t til fam, he spot 
very roughly to him; en - Marth 8 
inclement season. 

Ublidhed, en; ungentleness, harsh. 
severity, roughness; Seirtté -, ther" 
clemency of the weather. 

Ublodig, a. bloodless. 

Ublu, «. barefaced, shameless, suit 
cious, immodest, impudent; wine 
- Betaling, it was an exorbitent pr 
ment. [chaste 

Ubluferdig, a. bold, barefaced, & 
Ubluferdighed, en; doldness, et 
facedness, shamelessness. 
Ublubed, en; barefacedness, immodest 
boldness; en — i Priferne, an exorti 
tance in the prices. . 

Ubovelig, a. irreparable, irremedishle 

Ubodfærdig, a. impenitert. 

Ubodferdighed, en; impenitence. 

Ubrugber, a. unserviceable, u⸗ 
unfit for service. 

Ubrugbarhed, en; unserviceableatss 
unfitness for service, uselessnest. 

Ubrugelig, «. useless, unserrice ie 
ben er albeled =, it is quite uit 
service. 

Ubrugt. a. unused. 

Ubrætfet, a. unbroken. 

Ubrgdelig, a. inviolable. | 

Ubuden, a. unbidden, uninvited 

Ubunden, a. unbound, unrestrained, tt" 
fettered, unrestricted, free, onlin: 
et ubunbdet (tøilesføft) Liv, a licent te 
life; dette er førevet i — Stil. ts 
written in prose. wk 

Ubundenhed, en; freedom from reatuꝝ 
exemption from restriction, 
ness, licentiousness. 

Ubcendig. a. unmanageable, nary 

Ubwendighed, en; unmanagesdier’ 
wildness. exorable, immort™ 

Ubsielig, a. inflexible, undendins: " 


eles 


Ubeviislighed, en; want of evidence. | thbgsielighed, en; inflexibility, inner 





bs 


bility; = i Charalteer, obstinacy of cha- 
racter. .[obstinately. 

Ubgieligt, a. inexorably, immovably, 

Udchriftelig, a. unchristian. 

Uciviltferet, a. uncivilized. 

Ud, prep. out, of; (i heitideligere Stiiſ) 
forth; gaae = i Verden, go forth into all 
the world; faaleded gif bet Aar ud og 
Mar ind, thus it went year by year; 
tal ub, speak out; fiig Din Mening reent 
ub, speak your mind. 

Udaad, en; atrocious crime, enormity, 
terrible misdeed, atrocity. 

Udaande, vo. a. to exhale, to breathe 
forth; ban -be (tebe) he expired, he 
gave up the ghost. 

Udaanden, en; exhalation, breathing 
forth; (Ded) expiration. 

Lldad, ad. outward. 

Udaf, prep. out of; hvad mon ber kom⸗ 
mer — det? what may the result be of 
that. 

Udannet, a. unpolished, uncivilized, 
unrefined; (uden Gfiffelfe} unformed, 
shapeless, 

Udarbeide, v. a. to compose (a writing). 
to execute, to finish (anything manual). 

Udarbeidelfe, en; composition (of a 
writing); execution, finishing (of a ma- 
nual work). 

Udarte, v. n. to degenerate. 

Udartet, a. degenerated. 

Lldartning, en; degeneration. 

Udbanke, v. a. to beat out, to hammer 
out. 

Udbafune, e. a. to trumpet forth. 

Udbafuning, en; trampeting. 

Udbede fig, v. r. to request, to beg. 

Udbedre, ce. a. to repair, to mend. 

Udbedring, en; repair, mending. 

Udbetale, v. a. to pay down, to disburse. 

Udbetaling, en; disbursement. 

Udblomſtre, v. n. to be full blown. 

Udblæſe, 0. a. to blow out. 

Udblæsning, en; blowing out. 

Udblæsningorar, et; blowing-off pipe. 

Udblode, v. a. to soak, to steep. 

Udbigoning, en; soaking, steeping. 

Udbore, v. a. to bore through. 

Lloboring, en; boring. 

Udbrede, v. a. to extend, to diffuse, to 
spread about, to disseminate, to diffuse; 
at — en Religion. to propagate a reli- 
gion; ban Bar udbredt diéfe Lerefetninger,, 
he has disseminated these tenets; fan 
udbredte fig meget vidtleftigt herover, he 
expatiated very largely on this; udbredte 
RKundflaber, extensive knowledge. 

Udbredelſe, en; diffusion, dissemination, 
extension; - af Religion, propagation 


Ude 319 


of religion; Runbdffaberé ~, diffusion of 
knowledge. 

Udbringe, øv. a. to bring out; hvormeget 
fan Du = af ben Forretning, how much 
can you make out of that business; at 
- en Skaal, to propose a toast. 

Udbrud, et; outbreak; — (af en Range), 
breaking out of a prisoner; der er ffeet et 
- af Befuv, an eruption of Vesuvius has 
taken place; et heftigt -af Vrede, a vio- 
lent burst of anger. 

Udbryde, vo. a. ¢ n. to break dut; Hart 
bred frem, he burst forth; at — (frem⸗ 
fige) to exlaim; at — i Latter, to burst 
out into laughing. 

Udbræftfe, v. a. to break out. 

UdbraeEning, en; breaking out. 

Udbreaende, v. a. to barn out. 
Udbreending. en; burning out. 

Udbud, et; summoning to arms. 
Udbuet, a. bent out. 

Udbyde, v. a. to offer or expose for sale. 
Udbygger, en; remote-living cottager. 
Udbygning; en; extension of a building. 
Udbytte, et; net profit or net gain; (af 
Uctier etc.) dividend. 

Udbære, v. a. to carry out. 

Uddanne, ov. a. to cultivate, to- perfect, 
to improve; - et Arbeide, to finish a 
work. 

Uddannelfe. en; cultivation, perfection, 
improvement; finishing (of a work). 
Udoele, v. a. to distribute, to dispense; 
han uddeelte fine Befalinger, he issued 
his orders; han -r milde Gaver, he ad- 
ministers charities. 

Uddeling, en; distribution, dispensation. 
administering (of holy things). 
Uddrag, ef; extract, epitome. 
Uddrage, vo. a. to extract. 
Modragning. en; extraction. 

dorilbe, v. a. to drink out, to drain. 

Uddrive, v. a. to expel, to drive out, to 
banish; han uddrev Djævle, he cast out 
devils. 

Uddrivning, en; expulsion, banishing, 
driving out; casting out (of devils). 
Uddryppe, v. a. to trickle out. 
Uddufte, v. n. to exhale fragrance. 
Uodunfte, v. n. ¢ a. to exhale, to eva- 
porate, to perspire. 

Uddunftning, en; exhalation, evapora- 
tion, perspiration. 
Uddgd, a. extinct. 

Uddøeg, v. n. to die away, to sicken 
away; to become extinct. 

Uddor, en; outer-door. 

Ude, ad. out, out of doors; Styffet er =, 
the piece is finished; ban har iffe været 
- i én Uge, he has not been out of doors 


380 Ube 


for a week; han er ganffe — af fig felv, 
he is quite beside himself; bet er alde⸗ 
leg = med bam, he is quite done for or 
it is all over -with him. 

Udeblive, v. ». to stop away, to absent 
oneself; han udeblev en heel Uge, he did 
not make his appearance for a whole 
week. [ance. 

Udeblivelfe, en; absence, non-appear- 

Udeelagtig, a. not partaking of, not shar- 

g in, having no part in; ban er — i 
min Hemmelighed, he has no part in my 
secret. 

Udeelagtigged. en; non-participation. 

Udeelt, a. undivided. 

UWdelade, v. a. to omit, to leave out. 

Udeladelfe, en; omission, leaving out. 

Udelelig. a. indivisible; undividable. 

Udeleliqhed, en; indivisibility. 

Udelub be, v. a. to exclude, to debar, 
to preclode, to shut out. 

Udelublelfe, en; exclusion; shutting out. 
Udelul bende, a. exclusive, solely. 

Uden, prap. ¢ ad. without, outside; ban 
kunde iffe gjere bet — den Anden var med 
bam, he could not do it unless or ex- 
cept the other were with him; Sngen— 
han maatte tale, none bat he was al- 
lowed to speak. 

Udenad, ad. by heart; far Du lært det 
-, have you got it by heart. 


Udenadslæsning, en; getting by heart. 


Udenbords, ad. outside the ship. 

Ldenbyes, ad. out of town. 

Udenfor, ad. without, outside; det er 
bedre at flage — den Gag, it is better to 
have nothing to do ‘with that matter. 

Udenfra, ad. from without. 

LUdenlands, ad. abroad. 

Udenlandsreife, en; journey in foreign 
countries, journey abroad. 

UdentandfF, a. foreign, from abroad, 
outlandish. 

Udenom, ad. round about. 

Undenpaa, ad. ¢ prap. outside. 

Udenrigs, ad. abroad. 

Udenrigsminifter, en; minister for for- 
eign affairs. 

Lldenrigeminifterium, ef; ministry for 
foreign affairs. 

Udentil, ad. outwardly, outside. 

UdenværEer, pl. outer- works. 

Udeftaaende, a. outstanding, due; bands 
- ffordringer, the claims due to him; - 
@jeld, outstanding debts; fan har noget 
- med ham, he is at variance with him, 
he has a difference with him. 

Udfald, et; result, issue; (fra en Feſt⸗ 
ting) sally; (i Fegtekunſt) pass. 

Udfelosport, en; sally-port. 


lid} 


Udfare, v. a. to dart out; 6.4 wh 
cast out. 
Udfart, en; exit; (Udflugt) excarua 
Udfeie, v. a. to sweep out. 
Udfeteelfe, en; sweeping out. 
Udfite, o. a. to file smooth. 
Udfiling, en; filing smooth. 
Udfinde, 0. a. to find out, to make må | 
Udfiſte, v. a. to fish out. . 
Udflugt, en; flight, escape; (Zest) 
equivocation, shuffle, sabterfuge; & 
prøver altid paa <r, he always trisn) 
terfuges or he is always equirocslil 
Udflyde, v. s. to flow out, to dischatt 
Udflyden, en; flowing ont, dischart 
Udflytre, vo. =. to move out 
Udflytning, en; moving ont. 
Udflytter, en; villager who becomes! 
cottager. 
Udflyttergaard, en; villager's 1 
moved out into the field. 
Udfolde, ©. a. to unfold, to unfurl; # 
to display, to exhibit, to export. 
Udfoldning, en; unfolding; ~ of ae es 
Rigdomme, display of all his riche 
Udfordre, v. a. to challenge, io dut 
to defy, to call out; der då mi 
. Penge, much money was require’. w 
Udfordrende, a. challenging; bY 
feende var meget -, his looks were" 
defying. calling ot 
Udfordring, en; challenge, det 
Udfordringsbrev, et; challenge 
Udfore, v. a. to line. tints 
Udfor(Fe, v. a. to explore, to investiga 
UdforfEning, en; exploration, invest 
on. 


Udfrie, v. a. to deliver, to Liberate, | 
restore, to set at liberty, %0 set free | 
Udfeielfe, en; deliverance, liberst™ 
Udfritte, ©. a. to sound, tp? 
uestion closely; tilftoft -b fan ™ 
ammen af fam, at last he 
are ott of him. anding 
viften, en; pamping, 50027 * 
Udfylde, v. a. to fill up; fan DI" 
Pladé, ean you supply his place 
Udfyldning, en; filling ups F 
completion. mp. 
Udfærdige, 0. a. to issue, to åre 
to prepare; han har =t et Deus 
has drawn up a document. . aitt 
Udfeerdigelfe, en; drawing #4 
Udføre, v. a. to execute, to ace ie 
to do, to perform; (Rarer fa HT 
til et andet) to export. 
Udførelfe, en; execution, omot tå 
performance. i ioth 
Udferlig, a. explicit, detailed OP” 
particular. 


wormed B 








Udf 


Udferlighed, en; explicitness, fulness, 
copiousness. 

Udførligt, ad. explicitly, particularly ; 
in an explicit manner. 

Udførfel, en; exportation, export. 

Lidfgrfelstold, en; export-duty. 

Udgaae, v.n. to issue (a command etc.); 
to publish (a book, a writing ete.); to 
wither, to decay (of trees, plants etc.); 
bette Glib ligger for =nbde, this ship is 
outward bound. 

Udgade, en; by-street; out-of-the-way 
street. 

Udgang, en; outlet, issue, way out; 
(Slutning) finish, close, end; (Bortgang) 
departure, leaving, going away. 

UWdgangebillet. en; check. 

Udgangsøg, et; jade. 

Uldgave, en; edition. 

Udgienne, v. a. to drive out. 

Ldgift, en; expense, ontlay, disburse- 
ment. 

Udgive, v. a. to expend, to disburse, 
to give out (money); to issue (com- 
mands); to publish, to edit (books); 
han =r alt for mange Penge, he spends 
far too much money; han forfegte at — 
fig for fin Broder, he tried to pass him- 
self off for his brother. 

Udgivelſe, en; publication, editing (of 
a book); issuing (of commands); spend- 
ing, disbursing (of money). 

Idaiver, en; editor, publisher. 

Udgiore, v. a. to constitute, to make 
up; (beløbe fig til) to amount; hvad vil 
Totalfummen -, what will the sum total 
come to. 

Adgtatte, v. a. to smooth. 

Aodgiatning, en; smoothing. 

Idglide, o. n. to glide out, to slip out. 

Logipde, v. a. to heat through. 

Togigoning, en; thorough-heating. 

Lognide, v. a. to rub out. 

Lognidning, en; rubbing out. 

ldgrandjPe, ©. a. to investigate into, 

to search out, to explore. 

TograndfPning, en; investigation, ex- 

ploration. 

Lograve, v. a. to dig out. 

Ldgravere, v. a. to engrave. 

Logravering, en; engraving. 

Logravning, en; digging out. 

logrunde, ov. a. to penetrate into, to 

dive into; to go deeply into; han funbe 
iffe = bet, he could not fathom it. 
lagræde, 0. a. to weep oneself out; to 
ease weeping; to cry (one’s eyes) out. 
dgrøfte, v. a. to drain. 

Ogyoe, v. a. to pour out; hun begyndte 
tt — Taarer, she began to shed tears; 


Viet 381 


hun udged fit Hjerte for fin Søfter, she 
opened her heart to her sister. 

Udgydelfe, en; pouring out; effusion, 
unbosoming. 

Udhal Ee, v. a. to hoe up. 

Udhale, v. a. to haul out; Slibet er uds 
haler, the ship Is fitted out. 

Udbaler, en; rake, blade, dissipated 
man. 

Uodbhamre, vo. a. to hammer out, to 
mould by hammering; to beat ont. 

Uobamring, en; hammering, beating. 

Udbavn, en; out-port. 

Udbolde, ov. a. to encure, to suffer, 
to support, to bear; at funne — en Bee 
leiring, to be able to stand a siege; 
Stibet udholdt Stormen meget godt, the 
ship weathered the gale gallantly. 

Udbholdelig, a. endurable, sufferable, 
supportable; bet er iffe -t, it is not to 
be endured. 

Udbholdende, a. persevering, firm; en- 
during. 

Udbholdenhed, en; perseverance, en- 
durance. 

Udbugge, v. a. to hew out, to cut out; 
to carve, to engrave; han har -t noget 
af Skoven, he has thinned ‘part of the 
wood. 

Udhugning, en; felling (of trees); en — 
t en Skov, opening in a wood. 

Udbule, v. a. to make hollow, to ex- 
cavate. 

Udbuling, en; excavation, hollowing. 

Uobungre, v. a. to starve. 

Uodbungring, en; starving, starvation. 

Uohuus. et; out-house. 

Udhviten, en; resting, repose. 

Udbvile fig, v. r. to rest, to repose. 

Uobysfe, v. a. to hiss. 

Udbysning, en; hissing. 

Udbeange, v. a. to hang out. 

UdbængsarE, et; proof sheet. 

UobwengsPab, et; glass-case hanging 
outside à shop with articles for sale. 

Uoi, prep. in, into. 

Udjage, v. a. to expel, to chase out, to 
drive out, to banish. 

Udjagelfe, en; expulsion, banishment. 

UoBaare, 0. a. to elect, to choose; han 
er bleven -t, he hus been chosen or he 
has been elected. 

Udkant, en; outskirt. 

Udkaſt, et; sketch, plan, design, draught. 

Udkaſte, v. a. to throw out, to case 
out; (gjøre et Udfajt) to sketch, to de- 
sign. 

Udkaſtelſe, en; ejection, ejecting. 

Uodkig, et; look-out; (Mbdfigémand) look- 
out man. 


382 udk 


Udki⸗re, v. a. to drive out; of Du - 
bette Sand, will you cart this sand out. 
UdEiørfel, en; driving out; det er en 
{mut -, it is a handsome passage out. 

Uodflarere, v. a. to clear out, 

UdFlarering, en; clearing. 

LloPlippe, ©. a. to cut ont. 

Udllipning, en; cutting out. 

UdPFi ede, vo. a. to dress out. 

UdblaPld, 0. «. to hatch. 

LloFi@Ening, en; hatching. 

UoPoge, v. a. to boil out. 

UodFomme, et; subsistence, living; et 
odt -, a competency; fan har et daars 
igt -, he is badly off; ber er intet - 

med hende, there is no knowing how to 
deal with her. / [out 

Udkradſe, v.a. to scrape out, to scratch 

UdPradening, en; scraping out, scratch- 
ing out. play. 

UdFramme, v. a. to show forth, to dis- 

UdFramning, en; display. [forth 

Udkrybe, v. a. to creep forth, to crawl 

Udkræve, v. a. to require, to demand. 

Udkæmme, v. 4. to comb out. 

Udlaan, et; loan. 

Udlaane, v. a. to Jend ont. 

Udlaaning, en; lending. 

Udlade fig, v. r. to assert, to state; 
han udlod fig med, he asserted or he 
maintained. 

Udladelfe, en; assertion, declaration. 

Udlede, v. a. to choose; at = en Sluts 
ning, to infer & conclusion. 

Udlee, v. a. to ridicule, to deride. 

Udleie, v. a. to let 

Udleining, en; letting. 

Udlevere, v. a. to deliver up. 

Udlevering, en; delivery. 

Udlevet, a. superannuated; (1 Helbred) 
decrepit, wasted. 

Udliggende, a. out-lying. 

Udligger, en; out-rigger. 

Udlokke, o. a. to elicit, to draw out; 
ban -de Hemmeligheden af fam, he worm- 
ed the secret out of him. 

Udtoening, en; discharge, unloading. 

Udlosfe, v. a. to discharge, to unload. 

Llodlosfet, a. discharged, unloaded. 

Udlove, v. a. to promise; han -de en flor 
Belenning, he promised a great reward. 

Udlude, v. a. to steep or soak in lye. 

Udlude, o. n. (henge ud over) to project, 

erent over. ing in ly 
Sludning, en; steeping e. 

Udlufte, ©. a. to air. 

Udluftning, en; airing. 

Udlæg. et; outlay, disbursement. 

Udlægge, v.a. to lay out, to disburse; 
Du burde — bans Opferfel til det Bedfte, 


Udm 


you ought to put the best construction 
upon his conduct. [disbarsec. 

Udlægger, en; out-rigger; (— af Penge) 

Udlwegning, en; interpretation, exposi- 
tion, explanation. 

Udlændig, a. foreign. 

Udlending, en; foreigner. 

Udlært, a. served an apprenticeship; 
bar Du -, have you served your appres- 
ticeship; ban er en — Gfurf, he is an 
arch scoundrel. 

Udlæfe, v. a. to read to the end, to 
finish reading ; bar Du udlæft Bogen, have 
you read the book through. 

Udløb, et; outlet; ved Flodens —, at the 
mouth of the river; en Berelé —, we 
expiration of a bill. 

Udigbe, v. a. torun out, toissue; Tia 
ec =n, time is up; Vexlen —r, the bill 
expires. 

Uoigfe, v. a. to ransom, to release; 
ban ublefte Pantet, he redeemed the 
pawn. {ing (of a pawn ete). 
Udigening, en; ransom, release ; redeem- 
Udlosningsret, en; right of purchase. 

Udmaale, v. a. to measure; to gauge 
(a ship, a cask). 

Udmaaling, en; measuring; gauging 
(of a ship). waste, to pine. 
Udmagre, v. a. ¢ w. to emaciate, te 

Udomagting, en; emaciation, wasting, 

ining. [to adorn extravagantly. 

t dmate, ©. a. to bedizen, to deck out, 
Udmaien, en; bedizing, decking out. 
Udmale, v. a. to paint; (med en Melle) 
to grind; fan -be med fteerfe Garver, he 
painted in strong colours. 

Udmaling, en; painting, grinding (ca 
@ mill). 

Uomalfe, v. a. to milk dry. 

Udmark, en; remote field. 

Udmarſch, en; marching out. 

Udmar(@ere, 0. a. to march out 
Udmarve, vo. a. to enervate, to ex- 
haust completely. 

Udmarvelfe, en; enervation, enfeebling. 
Uomatte, v. a. to exhaust, to enfeeble 
Udmattelfe, en; exhaustion, enfeebling. 
Uodmartet, a. exhausted. 

Udmunde, 0. a. to disembogue (of 
rivers). 

Udmynte, ©. a. to coin. 

Uodmyntning, en; coining. 

Uomeerbe, v. a. to mark out; fan -¥ 
fig, he signalized himself; han - San 
fremfor alle andre, he distinguished him 
before all others. 

Udmeerbelfe, en; distinction, preferment. 
Udmærket, a. distinguished; en - Fyr, 
a capital fellow. 


Udn 


Udncevne, v.a. to nominate, to appoint; 
han blev ubnævnt til denne Poft, he was 
appointed to this post. 

Udnævnelfe, en; nomination, appoint- 
ment. 

Udpakke, p. a. to unpack, to loosen. 

Liopakning, en; unpacking, loosening. 

Udpante, v. a. to distrain; to seize. 

Udpanter, en; distrainer; seizer. 

LUdpantning, en; distraint; execution. 

Udpibe, v. a. to hiss; Gomedien blev -, 
the comedy was hissed. 

Udpibnigg en; hissing. 

Udpijte, v. a. to whip out, to scourge; 
Heften var aldeles -t, the horse was 
completely done up. 

Udpille, v. a. to pick out. 

Udpine, v. a. to extort; han udpinte den 
ſidſte Stilling af bam, he wrung the last 
farthing out of him. 

Udpinen, en; extortion. 

Udplub le, 0. a. to pluck out. 

Udplulning, en; placking out. 

Udplyndre, v. a. to plunder, to pillage; 
Byen blev indtagen og -t, the town was 
taken and sacked. 

Udplyndring, en; plundering, pillag- 
ing; sacking (of a town). 

Udpompe, v. a. to pump out. 

Udpompning, en; pumping out. 

Udpoft, en; ont post. 

Udpresſe, vo. a. to press out, to squeeze 
out; han forfegte paa at — Penge fra ham, 
he tried to extort money from him. 

Llopresning, en; pressing or squeezing 
out; extortion (of money). 

Udprikke/ v. a: to prick out. 

Llopudfe, v. a. to extinguish (a candle). 

Uodpufte, v. a. to blow out. 

Udpynt, en; point of land that projects. 

Uospynte, v. a. to deck out, to adorn. 

Udqveelde, v. a. to well out. 

Udraab, et; outcry; exclamation; han 
ex fommen fvært i -, he is getting much 
talked of or he is getting notorious. 

Udraabe, v. a. to cry out, to call aloud; 
han blev udraabt til Ronge, he was pro- 
claimed king; fan er ilde udraabt, he is 
in bad odour. 

Udraaber, en; public crier, herald; he 
that proclaims. 

Uldraabeord, et; interjection. 

Udraabstegn, et; note of interjection. 

Udrafe, v. a. to spend one’s rage; 
Giornren bar -t, the gale has spent its 
fury; nu har han =¢, now he has sown 
his wild oats. 

Worede, ©. a. to raise (money); to de- 
fray (expenses); at — fig af Banffelig- 
beberne, to extricate one’s self from 


Ubj 383 


the difficulties; at - et Ofib, to fit out 
a ship. 

Udreden, a. Heften er ganffe =, the horse 
is completely knocked up. 

Udredning, en; raising (money); de- 
fraying (expenses); fitting out (a ship). 

Udregne, v. a. to calculate, to reckon, 
to compute. {computation 

Udregning, en; calculation, reckoning, 

Udretfe, v. 9. to set out (on a journey). 

Udreife, en; journey out; (tif Gees) 
voyage out. 

Udrenſe, v. a. to cleanse, to purify. - 

Udrensning, en; cleansing, cleaning, 
purification. 

Udrette, v. a. to effect, to perform, to 
execute; hvad fan han -? what can he 
do? det var meget daarligt -t, that was 
very badly executed. , 

Uorettelfe, en; execution, performance. 

UWdride, ov. 2. to ride out. 

Udrider, en; outrider. 

Udriffelig, a. undrinkable. 

Udrinde, v. ». to flow out (of a river 
etc.); Tiden er udrunden, time is up; 
Rerlen er udrunden, the bill is expired. 

Udrive, o. a. to tear out. 

Udrode, v. a. to root up, to rake up. 

Uldruge, v. a. to hatch. 

Uorugning, en; hatching. 

Uorulle, vo. a. to unrol. 

Uodrufte, v. a. to fit out, to furnish, to 
equip; Skibet blev -t, the ship was fit- 
ted out; fan er -t med gode Rundffaber, 
he is in possession of much knowledge. 

Udruftning, en; fitting out, equipment; 
-en af denne Grpedition, the fitting out 
of this expedition. 

Udrydde, ©. a. to root out, to annfhi- 
late, to extirpate, to extinguish, to cut 
off, to eradicate. 

Uoryddeife, en; annihilation, extinction, 
extirpation, rooting out, cutting off. 

UdrytEe, v. a. to tear ont, to pull ont; 
v. mn. to march out. 

UoryPFen, en; marching out (of an 
army). 

Udryfte, ø. a. to shake out. 

Uorceb Be, ©. a. to stretch out; han ude 
ratte fin Haand, he held out his hand 
or he stretched out his hand. 

llorgge, vo. a. to smoke out. 

Uorgt, a. not lasting, of no duration. 

Udfaae, v. a. to sow. 

Udfaaening, en; sowing. 

Uldfagn, et; assertion, statement. 

Udfalg, et; sale. 

Udfalgepriis, en; selling- price. 

Udfalgsited, et; place for selling. 

Udſat for, a. exposed to, liable to. 


384 Udſ 


Udfee, v. n. to select, to chose, ban hor 
=t bam til at beflæde denne Poft, he has 
selected him to occupy this post. 

Udfeende, et; appearance, looks; han 
giver fig - af at vere rig, he pretends 
to be rich; at dømme efter -t, to judge 
by appearances. 

Udfeiling, en; sailing out. 

Uodfende, v. a. to send out; at - en Bes 
faling. to issue a command ; ban udfendte 
fin Tjener, he dispatched his servant. 
Upfendelfe, en; sending out; issue (of 
an order); despatching (of people). 
Udfending, en; deputy, emissary. 
Udftde, en; outside. 

Uodfige, v. a. to assert, to state; ber er 
bleven udfagt Dom i Gagen, judgement 
has fallen in the case. 

Udſigende, ef; assertion, statement; 
efter -, according to what people say. 
Udfigt, en; view, prospect; der er = til 
at det oil lyffeé bam, he has a fair chance 

of succeeding. 

Udſtaaren, a. cut out; carved (in wood). 
UodfPamme, v. a. to scold; han -dg ham 
fterft, he scolded or he abused him 
severely. 

Ud(Peie, v.n. to deviate; to go astray ; 
ban bar =t fra Pligten, he has swerved 
from duty. 

Udſteielſe, en; deviation, swerving. 
UofFibe, v. a. to ship; (lo8fe) to unship; 
at (losſe) - en Ladning, to discharge a 
cargo. 

Uo Pibning, en; (AUfladning) shipment; 
(fogning) disembarkation, discharge. 
Ud Pibningstid, en; place of shipment; 
(Loéning) place of disembarkation. 
UndfPielde, 0. a. to abuse, to scold. 
LUdPieldsord, ef; word of abuse. 
UdfPienBe, v. a. to pour out. 
UdfFienEning, en; pouring out. i 
Udſtifte, 0. a. to parcel out; to allot 
(a certain portion of land). 
UdfFiftning. en; parcelling out; allot- 
ment (of land). 

Ud/fPiFbe, 0. a, to send out, to despatch; 
ban blev -¢. he was despatched. 

Ud Pov, en; outskirts of a wood. 
Udſtrabe, v. a. to scratch out, to scrape 
out; (radere) to erase. [ren) erasure. 
UofFraben, en; scratching out; (Rates 
Ud(Pcift, en; — paa et Brev, superscrip- 
tion or address on a letter; — af et 
Brev, copy of a letter. 

Udſtrige/ o. a. (rofe) to cry up; (ophøre 
med at ftrige) to finish crying. 
Udſtrive, vo. a. to copy, to write out, 
to transcribe; at — Gfatter, to impose 
taxes; at - (udftede) Indkaldelſe til Pars 


Udflag, et; 


Udf 


lamentet, to issue writs for the con- 
vocation of parliament. 


UdfPrivning, en; levying (of soldiers); 


imposition (of goods). 


UdjPud, et; outcast, scum, dregs (of 


society), refuse (of goods). 


UdfPudsvarer, s. pl. refuse goods. 
UloiPuuc, et; pent-house. 
UojFyde, v. a. to shoot out; Træemt 


begynde at -, the trees begin to bud; 
at - Barer, to refuse goods. 


UofFylle, o. a. to rinse. 
UdfFylling, en; rinsing. be 
UodiP.ere, ©. a. to cut out; bette er us 


ffaaren i Tre, this is carved in wood 


Udflace, v. n. to break out (in blisten 


etc.); to effloresce. 


Udflaaet, a. to have pimples, to have 


eruptions (on the skin); 
be efflorescent. Js puastulous, to 


Udflagen, a. disorderly ; -t fear, dis- 


hevelled hair; ban blev der den hele uv 

flagne Dag, he remained there the live- 

long day; San maatte fidde oppe den idle 
udflagne Rat, he was obliged to be up 
all night long. 

Der er 3 Pd. Udſlag paa det 

gad Suffer, there are, 3 lbs bak on 

that cask of sugar; troer Du det vil 
giere -et? do you think this will decide 
the case? det var dette fom gjorde -ct, 
it was this which turned the scales; 
hang Stemme vil gjøre ~et, his will be 
the casting vote. 

Udflette, v. a. to blot out, to cancel, 
to annul, to obliterate, to efface; hun 
mace - fin Banere, he must wipe out 
his disgrace. 

Udflettelfe, en; obliteration, blotting 
out, effacing, cancelling, annulling, Ag. 
wiping out. 

Udflibe, v? a. to grind out. 

Udſlibning, en; grinding out. 

Udſlioe. v. a. to wear out. 

UofluFbe, v. a. to extinguish, to put out. 

UdfluBning, en; extiaction, putting out. 

Udflynge, v. a. to hurl, to fling. 

Uoflyngning, en; hurling. 

Udlæbe, v. a. to drag out. 

Uofl.et, et; eruption, effiorescence, pus- 
tules, pimples, rash; (506 Faar) mange; 
(hos Heſte) farcy. 

Uofmeltning, en; melting. 

Udfminfe, v. a. to gloss over. 

Udſmykke, v. a. to embellish, to adorn, 
to beautify; ban -de fin Dandlemaade, he 
glossed over his conduct. 

Uodfmy ning, en ; embellishment, adorn- 
ment; fig, glossing over. [sold. 

Udfolgt, a. sold off; alt er =, all is 





lidf . 

Udfondre, ©. a. to pick out, to sort. 
Udfondring, en; sorting out, picking 
out. . 
Udfone, v. a. to reconcile; han har -t 
fin Yorbrybdelfe, he has expiated his 
crime. 

Udfoning, en; (Forlig) reconciliation; 
- af fin Forbrydelfe, oxpiation of one's 
crime; Gbrifti~, the atonement of Christ. 

Udfove, vo. n. to sleep enough; (bort- 
fove) to sleep off; ban bar fovet Rufen 
ud, he has slept off his inebriation. 
Udf{peide, ©. a. to spy out. 
Udfpeidning, en; spying out. 
Udſpekke, v. a. to plaster (a wall otc.). 

Udſpekning, en; plastering (of a 
wall ete.). 

Lidfpil, et; lead (in cards). 

Udſpile, v. a. to stretch out, to dis- 
tend; Leven —be fit Gab, the lion opened 
its mouth wide. 

Ud (piling, en; stretching out, distend- 
ing, opening wide. 

Udfpille, v. a. to lead; De ffal -, it is 
your lead; lab 06 = Spillet, let us 
finish the game. 

Udſpinde, o. a. to spin out. 

Llofpire, o. n. to sprout, to germinate. 

Udſpore, ©. a. to trace, to track; to 
scent. 

Udfprede, v. a. to spread; at — en 
Ganbdhed, to disseminate a truth; hun 
ndfpredte Rygtet, she circulated the re- 
port; Ørnen -r fine Binger, the eagle 
extends its wings. 

Udſpredning, en; spreading; extension ; 
dissemination (of truth); circulation 
(of a report). 

Udſpring, et; source; —et til hans Lyffe, 
the origin or source of his happiness; 
Blomfternes -, the springing out of the 
flowers. 

Udſpringe, ©... to spring out, to burst 
out; Træerne {pringe ub, the trees are 
budding; Blomfterne ville fnart -, the 
flowers will soon be blowing; Giolen er 
ubfprungen, the violet has put forth 
blossoms; en halv udſprungen Lilie, a 
half-blown lily; en udfprungen Primula, 
a full-blown primrose; bar Du feet at 
Gloven er udiprungen, have you seen 
that the woods are in leaf. 
‘lofprgite, o. a. to squirt out. 
Lofprgitning, en; squirting. 

Udſpye, ©. a. to vomit forth. 
Yofpytte, v. a. to spit out, to expec- 
torate. (tion. 
Lofpytning, en; spitting out, expectora- 
Jofpaende, v. a. to extend, to stretch 
out; det blev udfpendt mellem to Ram⸗ 


Danff-Engelf? Oredeg. 


Ubf 385 


mer, it was distended between two 
frames. fing, distension. 

Udfpcending, en; stretching out, distend- 
Udfperge, v. a. to question, to enquire 
of; at - nele, to question minutely, to 
sift, to pump. 

Udſtaae, vo. n. ¢ a. to bear, to suffer, - 
to undergo, to endure; fan bar -t fin 
Leretid, he has served his time; {eg fan 
iffe = bam, I can't bear him; jeg fan 
itfe — ſaadan Snak, I can't stand such 
nonsense. 

Udftaaende, a. har Du noget — med ham, 
are you at variance with him. 

Lloftaffere, v. a. to adorn, to embellish, 
to deck out. [ embellishment. 

Udftaffering, en; adornment, decking out 

Udftede, v. a. to issue (an order); to 
draw (a bill); to make out (an account); 
fan bar wdjtedt et Document, he has 
drawn up a document; han ubftedte en 
Obligation, he entered into bond; Jar 
Du udftedt Verlen, have you drawn the 


b e 

Udftedelfe, en; issuing (of an order); 
- af en Berel, drawing of a bill; — af 
en Regning, making out of an account; 
=n af en Obligation, the entering into 
bond; = af et Leftament, the execution 
of 


a will. 
Udſtige, v. a. to step out; ban fteeg ud 
af Bognen, he alighted from his car- 
riage. 
Udftigning., en; .stepping out (of a 
house); alighting (from a carriage). 
Udſtikke, 0. a. to put out; at = paa en 
lade, to engrave on a plate; hang 
Pine bleve udftufne, his eyes were put 
out; fan Du ſtikke Glasſet ud, can you 
drain the glass; ban ftaf bam aldeles ud, 
he quite cut him out. 
Udſtikning, en; putting out, ete.; en- 
raving (on steel.). 
dftille, v. a. to exhibit, to expose to 
view; = til Salg, to expose for sale. 
Udſtilling, en; exhibition. 
Udftopning, en; stuffing. 
Udftoppe, v. a. to stuff. 
Uoftraale, 0. a. ¢ nm. to emit rays; 
Solen -de, the sun beamed forth. 
Udftraaling, en; radiation, beaming forth. 
Udſtrakt, a. extensive, wide; extended. 
Udſtramme, v. a. to stretch out, to ex- 
tend. (tension. 
Udftramning, en; stretching out, ex- 
Uodftrege, v. a. to strike out, to cancel, 
to annul, to efface. to expunge. 
Udfiryge, 0. a. ſ. Udftrege. 
Udftraeble, vo. a. to extend, to stretch 
out, to widen. 


386 ub] 

LloftreeEning, en; extension, widening, 
stretching out. (about. 

Udftrge, v. a. to disseminate, to strew 

Lloftrgmme, oe. #. to stream forth, to 
pour forth. - 

Udfirgmmen, en; streaming forth. 

Udſtudere, v. a. to devise, to find out; 
to ponder over; har Du -t bette, have 
you devised this; at have — (endt fine 
Gtubdier), to have finished one’s studies ; 
han er en -t Rrabat, he is an arch 

Udſtue, en; outer-room. [rogue. 

UodflylFe, o. a. to allot, to parcel out. 

UdftyEning, en; allotment, parcelling 
out. [portion 

Loftyr, et; dowry, portion, marriage- 

Udſtyre, ©. a. to portion, tå endow; ban 
var rigt -t af Naturen, he was richly 
endowed by nature. 

Udſtyrte, o. a. to hurl out, to fling out. 

Udſtyrtning, en; hurling out, flinging out. 

Llofigde, o. a. to cast out, to expel; 
ban ftedte Bam ud af Døren, he thrust 
him out of the door; bun udftedte et høit 
Gtrig, she uttered a loud shriek; han 
ubdftedte Gorbandelfer, he launched forth 
imprecations; hun udftedte et dybt Sut, 
she heaved a deep sigh. 

Udftødelfe, en; expulsion, casting out, 
(of society); uttering (of a shriek); 
heaving (of a sigh). fleece. 

Lofuge, v. a. to suck out; (sdelægge) 

Uodfugelfe, en; sucking out; (Mdeleg- 

Ife) fleecing. 

sdu et, en; extortioner, fleecer. 

Udſulte. v. a. to starve. 

Udfultning, en; starvation. 

Udfoede, vo. a. & nu. to sweat, to per- 
spire; har Du allerede udfoedt det, have 

ou already forgotten that. 
dfvceve, o. a. to indulge to excess, 
to lead a wild life. 

Udfvcevende, a. dissolute, extravagant, 
wild, debauched, loose, lewd. 

Udfvævelfe, en; debauchery, dissolu- 
teness, extravagance, wildness; lewd- 
ness. 

Lldfye, v. a. to embroider. 

LUofyening, en; embroidering. 

Udfæd, en; seed that is sown. 

Udfælge, ov. a. to sell off; han -r Raffen 
i (maa Partier, he is retailing the coffee. 

Udfærte, v. a. to postpone, to put off, 
to defer (time); Han er ubfat for Fare, 
he is exposed to danger; hvad har Du 
at = paa ham, what fault do you find 
with him; han har ubdfat 100 Rolr. for 
bam, he has settled 100 rixdollars on 
him; at — fig for Solens Gtraaler, to 
pxpose ones self to the rays of the sun. 


Ubdt 


Udfattelfe, $ postponement, dels! - 
deferring (time); exposure (to dange 
Udføge, v. a. to select, to make a chat 
Udføgt, a. exquisite, select; der mm ~ 
Malerier i denne Samling, there at 
choice pictures in this collection. 

Udtage, ©. a. to take out; to choose 
to pick out. 

Uotale, ©. a. to pronounce, to state, tu 
say, to enunciate; Du mace — Dig wey: 
mere, you must be somewhat more &- 
plicit; mon han nu bar udtalt, I woade 
whether he has done speaking? 

Udtale, en; pronunciation; ban hr « 
temmelig tyl -, he has a rather thick 
utterance. {enunciatic: 

Udtalelfe, en; statement, expressic:. 

Udtappe, v. a. to tap. 

Udtapning, en; tapping. 

Udtiene, v. n. to serve one’s time. 

Udtient, a. Ban bar —, he has serve 
his time. [book ete.) 

Udtog, et; abstract, epitome (di 

Uotol¥e, v. a. to interpret. 

UdrolEning, en; interpretation. 
Udtordne, o. a. to thunder forth. 
Udtromme, vo. a. fig. ban far -t åt: 
bele Byen, he has cried it abont th 
whole town. 

Udtryk, et; expression. 

Udtrykke, v. a. to express, to declar, 
to utter; (tryffe ud) to squeeze ont. 
UodtrytPelig, a. express; det var fant 
-e Befaling, it was his express order; 
bet blev -t fagt, it was expressly stated 

Udtrylefuld, a. expressive; ad. ex- 
pressively. 

Udtryksmaade, en; way of expressice. 
Udtræde, v. n. fig. to withdraw, to re- 
tire; (udvide) to make wider by tresd- 


ing. 
Uotræf, et; drawing (of lottery) ; drawer. 
Udtræfte, v. a. to draw out, to pul 
out; at = en Tand, to draw a tooth. 
Udtrækning, en; pulling ont, drawing. 
Udtrertte, o. a. to tire, to knock up. 
Udtvære, vo. a. to spin out (a tale etc.). 
Udtvætte, v. a. to wash ont. 
Uodtyde, 0. a. to interpret, to expound 
(what is difficult); to explain (lighter 
matters). 

Udtydning, en; interpretation, expls- 
nation; expounding (of hidden things). 
Udstynde, v. a. to thin. 
Udteelle, v. a. to count out, to sum 
out; (i Handelen) to pay, disburse. 
Udtelling, en; counting out; (i Hand: 
len) disbursement, payment. 
Udtcere, o. a. to emaciate, to enervate. 
Udtering, en; emaciation, enervation 





Ubt 


Udterf¥e, vo. a. to thresh out; far Du 
ſnart -t, have you soon done threshing. 
Udterf€ning, en; thresbing. 
Udtomme, v. a. to exhaust, to drain; 
to evacuate (in medicine); mine Hiclpe- 
tilber ere udtømte, my resources are 
exhausted. ((Afferelfe) evacuation. 
Udtømmelfe, en; exhaustion, draining; 
Uotgmt, a. exhausted, done up. 
Udtørre, v. a. to dry up, to drain, to 
desiccate; at — en- Mofe, to drain a 
marsh. {drying up. 
Udterring, en; draining (of a marsh), 
Uduelig, a. incapable, anqualified; ban 
er aldeleé =til den Forretning, he is quite 
unfit for that service; ban er en — Fyr, 
he is a dunce. 

Uduelighed, en; incapacity, unfitness, 
inability, disqualification. 

Udvaaget, a. done up with watching. 

Udvagt, en; outpost. 

Udvalg, et; selection; (i en offentlig 
Beſtilliug) committee. 

Udvalgt, a. selected, chosen, elected ; 
bet er en -Gamling, it is a choice col- 
lection. 

Udvandre, o. a. to emigrate. 

Udvandrer, en; emigrant. 

UodvandrerfFib, et; emigrant-ship. 

Udvandring, en; emigration. 

Uovarpe, v. a. to warp out. 

Udvafte, v. a. to wash out, to cleanse. 

Vovaftning, en; washing out, cleansing. 

Udvei, en; expedient, means of escape ; 
( Udreiſe) way out; han var nebdfaget til at 
giere -¢, he was obliged to make an 
expedient. 

Udvendig, a. outside, external; -t, out- 
wardly, externally; ben -e og ben ind- 
vendige Gide, the outside and the in- 
sice. [exchange. 

Ldverle, v. a. to exchange, to give in 

Lloverling, en; exchange, barter. 

Udvide, v. a. to widen, to extend, to 
enlarge; dette Tei -r fig, this stuff ex- 
pands or widens. _[tension, dilation. 

Udvidelſe, en; widening, expansion, ex- 

Lovidesde, a. expansive, dilating. 

LUdvidning, en; ſ. Udvidelſe. 

UdvidningsEraft, en; expansive power; 
powers cf extension. 

LUdviiening, en; expulsion, turning out; 
hang = at Gelffabet, his exclusion or 
his expulsion of society; - (Mertning) 
af Træer, marking of trees. 

Udvikle, ©. a. to unfold, to untwist; 
(forflare) to explain, to illustrate, to 
make clear, to set forth; det vil - figi 
Løbet af Gamialen, that will be deve- 
loped in the course of conversation. 


Ube 387 


Udvifling, en; unfolding, untwisting ; 
(Forflaring) explanation, illustration, ex- 
pounding; setting forth; en Gagé nature 
lige =, the natural development of an 
affair. 

Udvirke, v. a. to effect, to do, to cause. 

Udvirbelfe, en; effecting, effectuation. 

Udvife, v. a. to shew, to exhibit, to set 
forth; ban bar udviift megen Jver, he has 
evinced much zeal; Du maae — bam af 
Berelfet, you must turn him out of the 
room; ban blev ubviift af Gelffabet, he 
was expelled from the party; at - Træet 
(at marfe Træer) to mark out trees. 

UdvifFe, o. a. to wipe out, to rub out, 
to blot out; det er aldefes bleven —t, it 
has been entirely rubbed out or effaced. 

UdvifEning, en; wiping out, rubbing 
out, blotting out, effacing. 

Udvortes, a. exterior, external; ad. out- 
wardly, externally. 

Llovortes, et; exterior; appearance. 

Udvores. n. to grow out, to develop 
(on€ séif). 

Udvoxen, a. fall-grown, fully developed. 

Udvorning, en; full-growth. 

Udvride, vo. a. to wring out, to squeeze 
out. [out. 

Uovridning, en; wringing out, squeezing 

Udvrifte, v. a. to wrench out of. 

Udvæg, en; outer wall, 

Udverlde, v. n. to well out; Bandet -de 

_af Kilden, the water bubbled out of the 
fountain. 

Udvælge, v. a. to choose, to select; 
ban er bleven udvalgt til Formand, he has 
been elected chairman; udvalg dig nogle 
af didfe Rirfeber, pick out some of these 
cherries. [tion ; picking out. 

Udverlgelfe, en; selection, choice, elec- 

Udvært, en; excres.nce, protuberance. 

Uloyb, a. shallow. 

Udyd, en; vice, dep-avity, corruption. 
Udygtig, a. incapab e, unable, unquali- 
fied, unfit. [inability. 
Udygtighed, en; incapacity, unfitness, 
Udyr, et; monster. 

Udyrfet, a. uncultivated, waste. 
UdeefPe, v. a. to dare, to challenge, to 
call out. 

UdeefEning, en; chellenge, calling out. 
Ulog, en; distant or remote island. 
Uogbt, a. unchristened, unbaptized. 

LUdpdelig, a. immortal. . 

Uogdelighed, en; immortality. 

Uogrl, Udørfen, en; waste, desert. 
Udaſe, v. a. to pour ont; to shed (tears) ; 
hun udoſte fit Hierte for hende, she un- 
bosomed herself to her. 

Udgve, ©. a. to practise; fan far -t 

25* 


388 Ubs 


meget Get, he has perpetrated much 
evil; hvem har -¢ denne Forbryvelfe, who 
has committed this crime; denne Minis 
fter har den udsvende Magt, this minis- 
ter has the executive power. 

Udøvelfe, en; exercise, doing; i Ude 
øvelfen af disſe Forbryrelfer, in the per- 

etration of these crimes. 

døver, en; practiser, doer; hvem er —en 
af denne Forbrydet(e, who is the perpe- 
trator of this crime. 

Lleens, ad. at variance; be bleve -, a 
difference arose between them. 

Ueenvartet, a. heterogeneous. 

Ueffen, a. odd, amiss, strange; han er 
iffe faa — entha, he is not so bad after 
all; effen eller =, even or odd! 

Uefterlignelig, a. inimitable, unique. 

Uefrerlignetighed, en; inimitableness. 

Uefterrettelig, a. inexact, not to be 
depended upon, not to be relied on, 
not trustworthy. 

Ueftecretteliqghed, en; inaccuracy, want 
of punctuality, inexactitude. 

Ueftertaentfom, a. thoughtless, incon- 
siderate, careless, unthinking. 
UeftertceenPfombed, en; thoughtless- 
ness, inconsiderateness, carelesness, 
unthinkingness. 

Uegennyttig, a. disinterested. 
Uegennyttighed, en; disinterestedness. 
Uegentlig, a. improper, figurative; ad. 
improperly, figuratively. 

Uendelig, a. infinite, endless, perpetual, 
incessant, interminable; det varede i det 
-¢, it lasted ad infinitum. 
Uendelighed, en; endlessness, infini- 
tude, interminableness, infinity. 
Uendeligt, ad. infinitely, endlessly, per- 

etually, incessantly. 

enigt, a. differing, at odds; diéfe to = 
ere uenige, these two people disagree 
or are at variance. 

Uenighed, en; disagreement, difference, 
variance, dissension. . 
Uerfaren, a. inexperienced, unskilled. 
Uerfarenhed, en; inexperience, un- 
skilfalness. 

UerBiendtlig, a. ungrateful, thankless. 
UerPiendtlighed, en; ungratefulness, 
unthankfalness, ingratitude. 
Uerftattelig, a irretrievable, irreparable. 
Uerftattelighed, en; irreparableness. 
Uf! interj. fie! 

Ufarvet. a. undyed, uncoloured. 
Ufattelig, a. inconceivable, incompre- 

, bensible. {incomprehensibility. 
Ufatrelighed, en; inconceivableness, 
Ufeilbar, a. infallible. 

Ufeilbarhed, en; infallibility. 


Ufo 
Uforenderlig, «. unchangeable, imnr- 
table, unalterable, constant, invariable: 
ad. immutably, unalterably ete. 
Uforanderlighed, en; unchangeableness. 
immutableness, unalterableness, im=zu- 
tability. 
Uforandref, a. unaltered, unchanged. 
Urorarbeidet, a. unwrought. 
Uforbederliq, a. incorrigible, irreclain- 
able; den Dreng er —, that boy is in- 
corrigible. . [eorrigibleness. 
Uforbederlighed, en; incorrigibility. in- 
Uforbedret, a. unimproved, unreformed 
Uforbeholden, a. open; fan fogre km 
bet ganffe -t, he told it to him quite 
openly. 
Uforberedt, a. unprepared. 
Uforbreendelig, a. incombustible. 
Uforbreandelighed, en; incombuastile- 


ness. 

Ufordeelagtig, a. disadvantageous. 
Ufordeelagtighed, en; disadvaatage. 
Ufordragelig, a. insufferable, unbear- 
able, intolerable. 

Ufordragelighed, ems intolerableness, 
unbearableness. 

Ufordulgt, a. undisguised, open. 
Ufordcervelig. e. incorruptible. 
Ufordærveligbed, en; incorruptibility. 
Ufordærvet, a. uncorrupted, unspoiled 
Ufordøielig. a. indigestible. 
Ufordpgielighed, en; indigestibility; 
(Korftoppelie) indigestion. 

Ufordgiet, a. indigested. 

Uforenelig, a. incompatible, irrecor- 
-cileable, not in harmony. 
Uforenelighed, en; incompatibility, ir- 
reconcileableness. 

UforfalfPet, a. unadulterated; - Gh 
racieer, unsophisticated character. 
Uforfaerdet, a. undaunted, intrepid, 
courageous, stout- hearted, brave, daunt- 


esé. 
Uforfeerdethed, en; dauntlessness, in- 
trepidity, bravery, courageousness. 
Uforglemmelig, a. not-to-be-forgottes, 
memorable. [ memory. 
Uforglemmelighed, en; imperishadle 
Uforgribelig, a. not-disparaging; tt 
var hans — Mening, it was his hamble 
opinion. ' 
Uforgængelig, a. imperishable. 
Uforgeengelighed, en; imperishable- 
ness. 
Uforboldsmaefig, a. disproportionate. 
UforPlatlig, a. inexplicable; det er mig 
aldeles —t, it is quite unaccountable 
to me. 
UforFlarlighed, en; inexplicableness, 
naccountableness 








Ufo 


Uforfræntelig, «. imperishable, ever- 
lasting. ness, everlastingness. 
Uforkreenkelighed, en; imperishable- 
Uforkrænket, a. inviolate, unhart, un- 
injured, unimpaired. 
Ufortigelig, a. irreconcileable, stubborn. 
Uforlignellg. a. incomparable, match- 
less, above all compare; ed. incompar- 
ably. 
Uforlovet, a. not engaged. 
Uformeent, sø. competent, allowable. 
Uformelig, a. shapeless, void of form. 
Uformelighed, en; shapelessness. 
Uformodentlig, a. unexpected, surpriz- 
ing. { for. 
Uformodent, a. unexpected, unlooked 
Uformue, en; inability. 
Uformuende, a. fortuneless, poor. 
Uformuenbhed, en; poverty, want of for- 
tune; (Ubdygtighed) inability. 
UformærEet, a. unperceived, unob- 
served, imperceptibly, unnoticed. 
Lifornuft, én; unreasonableness, want 
of reason, absurdity; (tinge Forftanb) 
irrationality. 
Ufornuftig, a. unreasonable, foolish, 
absurd; Crornufties) irrational; han er 
meget -, he is very unreasonable; ban 
handlede meget -t, he acted very foolishly. 
Liforngden, a. unnecessary, needless, 
not requisite, not necessary. 
Ulforngielig, a. not to be satisfied, al- 
ways discontented. 
Uforrettet, a. unexecuted, undone, un- 
effected, unfulfilled, unaccomplished. 
Uforfagt, a. dauntless, undaunted, cou- 
rageous, undismayed, stout-hearted ; 
Ban vedblev at være -, he continued to 
keep up a good heart. 
Uforfagtbed, en; dauntlessness, coura- 
geousness, stout-heartedness, bravery. 
Uforfigtig, a. imprudent, unwary, in- 
cautious, careless. 
lforfigtighed, en; impradence, unwari- 
ness, incautiousness, carelessness. 
UforfikEret, a. not insured. 
LforfPammet, a. impudent, shameless. 
Aforamimethed,en; impudence, shame- 
lessness, barefacedness. 
AforfPandfet, a. unintrenched. 
AfocfPyldt, a. undeserved. 
Uforfonlig, a. implacable, irreconcile- 
able, inexorable. {exorableness. 
Uforfonlighed, en; implacability, in- 
Aforftaaelig, a. unintelligible; det er 
mig aldeleé =f, it is quite incomprehen- 
sible to me. {incomprehensibility. 
Aforftaaelighed, en; unintelligibility, 
Aforftand, en; want of judgment, in- 
discretion. 


Ufu 389 
Uforſtandig, a. stupid, unintelligent; 
(uforfigtig) indiscreet. [of judgment. 
Uforftandighed, en; indiscretion; want 
Uforftyrrelig, a. imperturbable. 
Uforfvarlig, a. inexcusable, injustifi- 
able; det er meget -t af bam, it is very 
inexcusable in him. 
Uforfvarligbed, en; inexcusableness, 
unwarrantableness, unjustifiableness. 
Uforfynlig. a. improvident. 
Uforfyntighed, en; improvidence. 
Uforfietlig, a. unintentional. 
Uforfggt, a. unattempted. 
Uforfgrget, a. unprovided for. 
Ulfortale, a. underogatory; Herr B. -, 
without disparagement to Mr. B. 
Ufortoldet, a. not entered (at the cu- 
stomhouse); diéfe Barer funne felged 
ufortofdede, these goods can be sold 
without paying duty. 
Ufortrgden, a. indefatigable, untiring. 
Ufortrgdenbed, en; indefatigableness. 
Ufortøvet, ad. immediately, without 
delay. 
Uforudfeelig, a. not to be forescen. 
Uforudfeet, a. unforeseen. 
Uforvarende, a. unawares. 
Uforventet, a. unexpected. 
Uforvindelig, a. irrecoverable; det var 
aldeles -t for fam, he never got the 
better of that. ” 
Ufranberet, a. unpaid. | . 
Ufravigelig, a. unalterable, unchange- 
able; det er en — Slif hos bam, it is a 
custom he never deviates from. 
Ufred, en; disturbance, discord, diss- 
ension, trouble. 
Ufredelig, a. troublesome, quarrelsome ; 
unpeaceful, contentious. . 
Ufredstid, en; time of war. 
Ufremfommelig, a. impassable. 
fri, a. unfree, bond; fan er en - Mand, 
he is a bondsman. 
Ufribed, en; state of bondage; state of 
vassalage. 
Ufriftet, a. untempted. 
Ufrivillig, a. involuntary. 
Ufrivillighed, en; involuntariness. 
Ufcom, a. irreverent, impious, undevout, 
Ufcugtbar, a. barren, sterile, unfruitful, 
Ufrugtbarbed, en; barrenness, sterility, 
unfruitfulness. 
Ufuldbyrdet, a. unaccomplished, un- 
finished, unperformed, uneffected, un- 
done. 
Ufuldkommen, a. imperfect. 
Ufuldfommenbed, en; imperfection. 
Ufuldftændig, a. incomplete, imperfect; 
benne Bog er meget -, this book is very 
defective. 


390 Ufu 


Ufuldftaendighed, en} incompleteness, 
imperfection; defectiveness. 

UW foerd, en; misfortune, misery, disaster; 
gid Du times en — wo betide you. 

Ufpdt, «. unborn. 

Ufpielig, a. unyielding, not complying, 
unaccommodating. 

Ufstelig, a, imperceptidle. 

Ufølfom, a. insensible. unfeeling; jan 
er fulbtommen — (ligegyldig), he is per- 
fectly apathetic. 

Ufslfombed, en: insensibility, unfeel- 
ingness; (Glevoed) apathy. 

tlfør, a. maimed, disabled. 

Uganabar, a. not current. 

Ugarvet, a. untanned. 

Uge, en; week; i denne ~ this week; 
idag om en ~, this day week. 

Ugeblad, et; weekly paper. 

Ugedag, en; day of the week. 

Ugebsitid, en; weekly festival. 

Ugelgn, en; weekly pay. 

Ugemarked, et; weekly fair. 

Ugentlig, a. weekly. 

Ugepenae, s. pl. weekly sum of money. 

. Ugepradifen, en; weekday sermon. 

Ugeregning, en; weekly bill. 
gerente, en; weekly interest. 

Ugeviis, ad. by the week. 

Ugierne, ad. unwillingly, reluctantly. 

Ugierning, en; foul deed, enormity, 
terrible misdeed. {an enormity. 

Ugierningemand, en} perpetrator of 

Uieftfri, a. inhospitable. 

Ugie(tfribed, en; inhospitality. 

Ugift, a. unmarried, single. 

Ugiort, a. undone, not execnted, not 
performed, unmade; han onſtede Giers 
ningen =, he wished the deed undone. 

Usgigrlia, a. impracticable. 

Ugigrlighed, en; impracticability. 

Uglad, a. joyless. 

Ugte, en; owl; Hornugle, horn owl; 

friguale, screech owl; jeg troer ber er 

-t i Mofen, I think there is a snake 
under the grass; at fange en -, to 
chapel. 

Ualeag tt , @. owlish. 

Uglebillede, ef; fright. 

Uglehoved, ef; ugly face. 

Uglef€rig, et; hooting of an owl. 
Ugleunge, en; owlet. 

Ugrund, en; groundlessness; want of 
foundation. 

Ugrundet, a. groundless; unfounded. 
Ugudelig, a. impious, ungodly, reprob- 
ate, wicked. {ungodliness. 
Ugudelighed, en; wickedness, impfety, 
Ugunft, en; disfavour, disgrace, dis- 
~leasure, 


lig 


Ugunftig, «. unfavourable, unpropition. 

Ugyldig, « invalid, inefficacious. 

Ugyldighed, en; invalidity, ineffiesc 

Ugengs, ad. uncommon; det er meget - 
it is very unusual. 

Ubantdelig, a. unhandy, awkward. 
Ubandeliqhed, en; anhandiness. 
Ubarmonif?, a. inharmonious, disca- 
dant, grating. 

Ubegnet, a. unfenced. 

Ubelbrevdelig, «a. incurable. 

Ubeld, et; misfortune, mishap, mi- 
chance, bad luck. 

Ubeldig, a. unfortunate, unlucky, 2- 
successful; ad. unfortunately, unlucky. 
Ubeldigviis, ad. unluckily, unfort 
nately. 

Ubevnet, a. unrevenged. 

Ubielpfom, a. helpless. 

Ubtemtet, a. unauthorized, not antte- 
rized. 

Ubindret, a. unimpeded, anobstrociel. 
not hindered. untrammelled. 

Ube, et; (Rommeubr) watch; (Sire) 
clock, timepiece. (string. 
Ubrbaand, et; watch-riband, watch 
UbrdcePfel, et; watch-case. 
Ubrfjeder, en; watch-spring. 
Ubralas, et; watch-glass. 

Ubrbasfe, en; watch-case. 

UbrPiwde, en; watch-chain. 
Uhrlomme, en; fob. 

Ubrmager, en; watchmaker. 
Ubrnøgle, en; watchkey. 

UbrfPive, en; dial-plate. 

Ubrvifer, en} hand of a watch. 
Ubrvcer€, et; clockwork; (N§r) watch; 
(Bert i et Nor) works of a watch. 
Ubumf®, a. foul, filthy, unclean. 
Uhumſthed, en; filthiness, nastiness. 
Ubyre, a. enormous, huge, monstrozs, 
prodigious, vast; en — Prien, a vast 
desert; det bar — ftort, that was tre- 
mendously large. 

Ubyre, et; monster, prodigy. 

ere ig, a. inglorious. 

Ub¢flig, a. uncivil, discourteous, im- 
polite, rade. [ discourteonusness. 
Ubsflighed, en; incivility, impoliteness, 
Uibsrlig, a. inaudible, not to be heard 
Ubørt, a. unheard; det er noget alteles 
—, it is something quite unheard of. 
Ubøvif, a. indecorous, rude; impolite, 
indecent. 

UbsvifFbhed, en; indecency, radeness, 
indecorousness. ” 
Uigiendrivelig, a. incontrovertible, in- 
disputable, irrefragable, incontestible. 
UigtenEaldelig, a. irrecoverable. 
Uigientsfelig, a. unredeemable. 





Uig 


ligiennemffgtig, a. opaque, not pollu- 
cid, not transparent. 
ligiennem{Puelig, a. not to be seen 
through; fig. unfathomable, impene- 
trable. 

ligiennemtrangelig, a. impenetrable, 
impervious; dette Klæde er -t for Band, 
this cloth is impervious to water; denne 
Skov er -, this wood is impenetrable, 
ligiennemtraengelighed, en; impene- 
trabilitv, imperviousness. 
Jimodftgelig, a. incontestable, unde- 
niable. incontrovertible, indisputable. 
limodftacelig, a. irresistible, overpow- 
ering. 

Aimodftaaeligt, a. irresistible, not to 
be withstood; (fvagt) resistless. 
Jimodftacelighed, en; irresistibility. 
lindbunden, a. unbound. 

Jindfriet, Uindigit, o. unredeemed. 
lind ®ccenPet, a. unlimited, unrestricted, 
uncontrolled; hah nyder — Frihed, he 
enjoys unbounded liberty. 
lindtagelig, a. impregnable. 
hindtaget, a. unprepossessed, unpre- 
judiced; eftningen er endru -, the 
fortress is not yet taken. 

lindviet. a. uninitiated. 

linteresfant, a. uninteresting. 

ljævn, a. uneven, rugged. 

ljævnhed, en; unevenness, ruggedness. 
APaldet, a. uncalled. 

ABiendelig, a. not to be known, not to 
be recognized. [knowing again 
IPiendelighed, en; impossibility of 
TBiendt, a. unknown. 

lier, a. unpleasant, disagreeable; 
det var ham meget -t at maatte fige, he 
was very sorry to be obliged to say. 
APierlig, a. unkind, not affectionate. 
lBiwrlighed, en; unkindness, want of 
affection. 

lflac, a. indistinct, obscufe; dette Band 
er meget =f, this water is very muddy; 
not clear; det er lidt -t, it is some- 
what indistinct; han ragede - med ham, 
he began to quarrel with him; Stibet 
ragede - af, the ship ran foul of. 
1Elarhed, en; indistinctness, obscurity, 
muddiness. 
MBlareret, a. 
customhouse). 
1flippet, a. uncut, unshorn. 

IBlog, a. improdent, unwise, injudi- 
cious, indiscreet, inconsiderate, incau- 
tious; ad. imprudently ete. 
JElogf€ab, en; imprudence, indiscre- 
tion, inconsiderateness, incautjousness. 
TPogt, a. unboiled. 

Leomplet, a. incomplete. 


not cleared (at the 


tb 391 


Ufonftlet, a. artless, inartificial, simple, 
plain, without affectation. 

Uriger®, a. unwarlike. 

Ukrud, et; weeds. 

UProenPelig, a. inviolable, unbroken. 
WeraenPelighed, en; inviolability. 
Ukrænket, a. inviolate. 

Ukydſt. a. unchaste. 

Ukydſkthed, en; unchastity. 

UPyndig, a. ignorant, unskilled, unin- 
formed; han er aldeles — i fremmede 
Gprog. he is not at all conversant with 
foreign languages; fan er — i den Sag, 
he is unacquainted with that affair. 
UFyndighed, en; ignorance, unskilful- 
ness; hans fuldfomne -, his perfect ig- 
norance or his total want of know- 
ledge. 

Ukæmmet, a. uncombed. 

Ulaftelig, a. unblameabie, irreproach- 
able, blameless, irreprehensible. 
Ulaftelighed, en; blamelessness, irre- 
prehensibleness, freedom from re- 
proach. . 
Ulave, en; disorder; hang Sager ere i 
-. his affairs are out of drder; paé pag 
Du itte bringer det i -, take care you 
don't throw it into disorder. 

Uld, en; wool (on sheep); hair (on 
rabbits etc); down (on plants). 
Uldagtig, a. woolly. 

Uldarbeide, et; woollen stuff; (Bears 
beibelfe af lb) working in wool. 
Uloarbeider, en; weaver of woollen 
goods. . ' 
Uldbærende, a. wool-bearing. 

Ulden, a. woollen, worsted. 
Ulofarver, en; wool-dyer. 

Uldfarvet, a. dyed in grain. 

Uldgarn, et; woollen yarn. 
Uldbandel, en; woollen trade. 
Ulobandler, en; dealer in wool; (en 
gros) wool-merchant. 

Ulolarde, en; wool-card. 

UloParder, en; wool-carder. 
Uldklipning, en; shearing of sheep. 
Ulomarcked, et; wool-market, wool- 
fair. 

Uldrig, a. woolly. 

Uldfar. en; shears. 

UloFind, et; fleece. 

Uldæy, en; fleecy cloud. 

Uldfpinder, en; wool-spinner. 
Uldfpinderi, et; spinning of wool. 
Ulditrgmpe, en; woollen-stocking. 
Uldfxekb, en; wool-sack; en Geet UD, a 
sack of wool. 

Ulofaekl be, s. pl. (ved Befafiningsarbeis 
ber) wool-packs. 

Uldtave, en; filament of wool. 


392 Uld 


Uldtot, en} tuft of wool. 

Ulotsi, et; woollen stuff, worsteds. 
Uloveever, en; wool- weaver. 
Uldvæveri, et; wool-weaving. 
Ulegemlig. a. incorporeal, immaterial. 
Ulegemlighed, en; incorporeity, imma- 
teriality. 

Uleilige, ©. a. to trouble, to importune, 
to inconvenience, to distarb; De maae 
ie - Dem, you must not trouble your- 


self 

Uleilighed, en; trouble, inconvenience, 
disturbance; gior Dem ingen -, don't 
ut yourself to inconvenience. 

Ulempe, en; inconvenience, incommoda- 
tion, mischief, trouble. 

Ulidelig, a. insupportable, intolerable. 

Ulige, a. unequal, dissimilar, unlike; 
lige eller -, even or odd; dette er = det 
Vedte, this is by far the best; bun er 
- fmuffere, she is far handsomer. 

Ullgeartet, a. heterogeneous. 

Ul geartethed, en; heterogeneousness. 

Ulitg, a. unlike, dissimilar, different. 

Ulighed, en; dissimilarity, unequalness, 
upequality; den ftore - i bereg Alder, the 
great disparity in their age. 

LIE. en; frog-fish; bet er en dygtig — 
(M troé) he is a clever tar. 

Ulme, 0. nu. to glow, to smoulder; Util- 
fredéheten “=r endnu, the discontent is 
stil) smouldering. [{illegal. 

Ulovlig, a. unlawful, contrary to law, 

Ulovlighed, en; unlawfulness, illega- 
ity. . 

Ulv, en: wolf. 

Ulveagtig, a. wolfish. 

Ulveart, en; species of wolf. 

Ulvebsnne, en; lupine. 

Ulvefod, en; wolf's-claw. 

Ulvefælde, en; wolf-trap, caltrap. 

Ulvegraa, a gray as a wolf. 

Ulvegrav, Ulvegrube, en; pit for catch- 
ing wolves. 

Ulvebule, en; wolf's den. 

Ulvebund, en; wolf-dog. 

Ulvebunger, en; wolfish appetite. 

Ulvejagt, en; wolf-hunting. 

Ulvejæger, en; wolf-bunter, 

Ulveleie. et; wolf's-lair. 

Ulvemel€, en; wolf's milk. 

Ulvefar. en; wolf-trap, caltrap. 

Ulvef€ind, et; wolf’s-skin. 

Ulveunge, en; wolf's cub. 

Ulvinde, en; she-wolf. 

Ulyd, en; jarring noise. 

Ulydig, a disobedient. 

Ulydighes, en; disobedience. 

UlylEe, en; misfortune, disaster, mis- 
chief, calamity, mishap; det var en ftor 


Uma 


~-, that was a great misfortane; ii - 
hændtes bet endogfaa, most unfortunate; 
it even happened; ban bar giort ex- 
paa fig felv, he has made away wii 
himself. 

Ulvkkebringende, a. fatal, uniacky. 

UlyPPeliq, a. unhappy, disastrous, u- 
fortunate; (wbeldig) unlucky; bet vr o 
- Begtvenhed, it was a calamitous eveat; 
ban er meget —, he is very unhappy. 

Ulyeligviis, ulyFFeligt, ad. unbay- 
pily. unfortunately; (ubelbdigt) anteckily. 

Ulyktkesbudſtab, ef; disastrous nevi, 
fatal news. [of ill one. 

UlyFEesfuql, UlyFFesprofet, en; did 

UlylRestilfelde, et; calamitous eres 
disastrous qocurrence. 

UlyEfalig, a. most unhappy; en - Ry 
bed, most fatal news; en — Henrik, 
most disastrous occurrence. 

UlyPfalighed, en; unhappiness, misery, 
infelicity. ” 

Ulyft, en; dislike, disinelination, dis- 
taste, aversion, antipathy, relactance. 

Ulægelig, a. incurable. 

Ulægeligbed, en; incurableness. 

Ulcerd, a. unlearned, illiterate. untaught 
uneducated, unlettered, ignorant. 

Ulærvillig, a. indocile, untractable, u- 
teachable. [able em. 

Ulærvillighed, en; indocility, unteach- 

Ulæfelig, a. illegible, unreadable. 

Utæfelighed, en; illegibility. 

Ulæfbet. a. unslaked (lime). 

Ulett, a. unread. 

Umaadelig, a. immoderate, intemperate 
(in eating, drinking etc.); (- flor) im- 
mense, huge, excessive, enormous; {xt 
er = riiq. he is immensely rich. 

Umaadelighed, en; intemperance, ex- 
cess (in eating, drinking etc.); (- i 
Sterrelfe) immensity, hageness. 

Umaalelig, “a. immeasurable, beyond 
measure, immense; ad. immeasurably, 
immensely. Jeability. 

Umaatelighed, en; immensity, immeast- 

maalt, a. unmeasured. 

Umage, a. odd; en — Handf¥e, an odd 
glove. 

Umage, en; pains, effort, trouble; hr 
giorde fig megen -, he gave himself 
much pains; bet foftebe bam megen — 
that gave him a great deal of trouble; 
ban gior fig altid megen —, he is always 
very painstaking; San anfaae bet iffe -2 
verdt, he did not think it worth while. 

Umage, vo. r. ¢ a. at - fig. to take the 
trouble; maae jeg - Dig, may I trouble 


you. 
Umagelig, a. inconvenient, ancomfort- 








Uma 
ble; en — Stilling, an uneasy posi- 


on. 
magelighed, en; inconvenience, un- 
:omfortableness; uneasiness (of pos- 
ure). 

mandig, a. unmanly, effeminate, wo- 
nanish; ad. effeminately. 
mandighed, en; unmanliness, effemi- 
acy, voluptuousness. 

maneerlig, a. unmannerly; - flor, im- 
nensely large. 

mafPeret. a. unmasked. 

meddelelig, a. incommunicable, not 
o be imparted. (ness. 
meddelelighed, en; incommunicable- 
meent, a. not meant, not intended, 
‘mennefPe, et; monster, wretch. 
Lmenne(Pelig, a. inhuman. 
ImennefPelighed, en; inhumanity. 
imiddelbar, a. immediate, direct; ad. 
immediately, directly. 
Imiddelbarbed, en; 
instantaneousness. 
Imild, a. inclement (weather); stern, 
barsh, severe (of a person). 
Imildbed, en; inclemency, severity (of 
the weather); sternness, harshness (of 
a person). 

Imindelig, a. immemorial; bet far været 
SGtit i -e Lider, that has been the cu- 
stom time out of mind. 

Imisbendelig, a. evident. 
ImisteenPelig, a. unsuspicious. 
ImistwenE€t, a. unsuspected. 

Amiftelig, a. indispensable; quite ne- 
cessary; ad. indispensably. 

Imoden, «. unripe (fruit); immature 
(in understanding). { immaturity. 
Imodenbed, en; unripeness (of fruit); 
Imulig, a. impossible; ad. impossibly. 
Imulighed, en; impossibility. 
Imyndig, a. minor, not of age; denne 
Herre er -, this gentleman is a minor 
Imyndighed, en; minority; ban er i en 
-6 Tuftand, he is in a state of nonage. 
Imyntet, a. uncoined. 

Amaelende, a. lacking the power of 
speech; de = (Dyr), the brutes. 
Amaclelig, a. imperceptible, insen- 
sible, not observable; ad. impercep- 
tibly, insensibly. (sensibleness. 
Umeerbelighed, en; imperceptibility, in- 
Umeerbet, a. unperceived, unobserved. 
Umerttelig, a. insatiable; ad. insatiably. 
Umurttelighed, en; insatiableness. 
Unaade, en; disgrace, disfavour, un- 
graciousness; ban er falden i =, he has 
been disgraced. 

Unaadig, a. ungracious, discourteous. 
Unaadighed, en; ungraciousness. 


immediateness ; 


Unb 393 


Unaturlig, a. unnatural; dente Skrive⸗ 
maabe er —, this manner of writing is 
affected; den hele Stiil er -, the whole 
style is forced or affected. 

Unaturlighed, en; unnaturalness ; affec- 
tation, — (to nature, affectedly. 

Unaturligt, @. unnaturally, contrary 

Unavngiven, a. anonymous. — 

Unddrage, o. a. to withdraw, to draw 
away from, to shrink from; han -t fig 
albrig fra Arbeide, he never flinches from 
work; han unbdrog fig fra at mede, he 
shrank from attending. [avoiding. 

Unddragelfe, en; shrinking, flinching, 

Unde, v. a. to allow, to grant, to wish; 
fan Du itfe — mig faa meget, can’t you 
allow me so much; han <r ham iffe en 
Stilling, he grudges him every shilling; 
jeg -r ham alt godt, I wish him every 
happiness; det er ham meget vel undt, 
he is quite welcome to it. 

Under, et; wonder, prodigy, miracle, 
ortent, marvel; intet -, no wonder. 
under, præp. under, beneath, below; 
det er — min Værdighed, that is below 
my dignity; Skibet vil fnart være - Geil, 
the ship will soon be under weigh; — 
brad Navn var det han git? which name 
did he go by? Gfibet er gaaet -, the 
ship has foundered; det var fun — den 
Betingelſe, it was only on that condi- 
tion; = bele den fange Tale, during the 
whole of the long speech; -hele Krigen, 
during the whole war; det meae giores 

- eet, it must be done collectively. 

Underafdeling, en; sub-division. 
Underarm, en; forearm. 

Underbefalingumand, en; second in 
command. 

Underbetjent, en; inferior officer. 

UnderbivliothePar, en; sub-] brarian. 

Undecbinde, v. a. to tie. 

Underblomff, en; marvel of Peru. 

Underburer, s. pi. drawers. 

Underbygning, en; sub-straction. 

Underdanig, a. submissive, respectful; 
Deres —e Tjener, your obedient, humble 
servant. 

Underdanighed, en; humility, respect- 
fulness, subjection; i dybefte -, with the 
profoundest submission. 

Underdeel, en; lower part, nether part. 

Underdommer, et; inferior judge. 
Underdreiereb, et; jeer. 

Underdyne, en; under feather-bed. 

Underfald, ef; undershot. 
Underfaldshjul, et; undershot-wheel. 

Underflade, en; base. 

Underfoder, et; lining. 

Underfoged, en; under-bailiff. 


394 Und 
Underfore, 0. a. to line. 
Underfuld, «a. wonderful, wondrous, 


astonishing, astounding, marvellous. 
Underfundig, a. sly, crafty, wily, 
subtle, knavish, cunning. 
Underfundighed, en; slyness, craft, 
subtleness, cunning, wile. 
Undergaae, v. a. to undergo, to suffer, 
to endure. { downfall. 
Undergang, en; destruction, ruin, decay, 
Undergierning, en; wonder, miracle. 
lndergive, v. n. to subject. 
Undergiven, en; subject, inferior; fan 
er meget god mob fine Undergione, he is 
very kind to his inferiors. 
Undergivenbed, en; subjection, humi- 
lity, submission. 
Undergivtoug, et; clew-garnet. 
Undergrave, 0. a. to sap, to under- 
mine. 
Undergraver, en; under-sexton. 
Untergravning, en; undermining. 
Underbaanden, ad. privately; secretly. 
Underhandle, v. a. to negotiate, to 
treat; to deal with; Du maae fege at - 
med bam, you must try to come to terms 
with him. 
Underbandler, en; negotiator; mediator. 
Underbandling, en; negotiation; me- 
diation. 
Underbold, ef; maintenance, support. 
Underbolde, v. a. to maintain, to sup- 
port, to sustain; han underboldt (morede) 
bam en heel Time, he entertained him 
a whole hour; fan underholdt fig med 
ham, he conversed with him. (ing. 
Underboldende, a. entertaining, amus- 
Underbholdning, en; (Fornoielſe) enter- 
tainment; (fevemaade) support, mainte- 
nance. {(in Parliament). 
Underbuus, et; House of Commons 


Underjordiff, a. subterranean, under- | 


ground, be -e, the 
brownies. 

Underkaſte fig, 0. r. to subject one’s 
self (to); jeg -t mig ganffe Din Dom, 
I submit entirely to your judgment; fan 
~be fig denne Provindé, he subjected this 

rovince to himself. 
nderEaftelfe, en; subjection, submis- 
sion, submitting; (Oengivelfe) resigua- 

UnderFaftet, a. subject to. [tion. 

UnderEiende, v. a. to reverse. 

UnderPiendelfe, en; reversal. 

UnderFiole, en; under- gown. 

UnderPiæbe, en; lower jaw. 

UnderPigbe, v. a. to bribe; to suborn 
(false witness). 

Underklokke, en; under-petticoat. 

Underklæder, på. under garments. 


subterraneous ; 


! 
i 


Und 

UnderPledning, en; suit of um 
garments. 

linderfoP, en; under-cook. 

UnderPonge, en; petty king. 

UnderPop, en; saucer. 

UnderFue, o. a. to subdue, to subjet. 
to subjugate; ban er bleom -t i” 
Vært, he has been stunted in his grovt 

Underbuelfe, en; subjection, subjur 
tion; - i Bert. stunting in growth 

Underlag, ef; substratum of (seil); & 
fom læggeg ander) underlayer. 

Underlig, @. strange, curious, singus: 
particolar. [dove 

Underliqge, v. nm. to succumb, to hes: 

Undertiggende, a. lying beneath; (hat: 
til) belonging to. 

Underlighed, en; strangeness, singtz 
rity, particularity, curiosity. 

Underliv, et; abdomen. 

Underlæbe, en; underlip. 

Underlægge, v. a. to lay ander; &- 
fig (unbertafte fig) et Rige, to sabdjess 
kfegdom. fer, under-teache 

Underlærer, en; usher, assistant-tea:'- 

Underlefeil, et; lower studding-sail 

Underlæſeilsbom, en; lower staddiss 
sail boom. {sail halyaré 

Underloefeilsfald, et; lower studdizt 

Underlsbet, a. (- Blod) bloodshot; bs! 
Mine vare underlebne af Blod, his ere | 
were bloodshot. 

Undermaal, et; short measure. 

Undermand, en; inferior, subordinate 

Undermaft, en; lower mast. 
Underminere, o. a. to undermine, to 83°. 
to mine. [ officer 

Underofficeer, en; non-commissioned 

Underordne, v. a. to subordinate. 

Underordning, en; subordination. 

Underpant, et; mortgage, pawn 

Underret, en; petty court, inferior court 
Underretning, en; advice, intelligence, 
notice, information. 

Underreteprocurator, en; attorney @ 
a petty court. 

Undetrette, 0. a. to inform, to apprize: 
to communicate; vi tillade 06 at - x2 
om, we beg to inform or advise you 
Underrettet, a. informed, instracted, 
acquainted. 

Underfaat, en; subject. 

Underfetl, et; lower sail. 

UnderfPiorte, en; under shirt. 

UnderPigrt, et; (ombord) lower sheet. 

Underſkorpe, en; under crust. 

UnderfPov, ens under wood. 

Underffrift, en; signature. 

UnoerfFrive, v. a. to sign. 

Underftrivning, en; signing. 





Und 
Inderflaae, o. a. at = et Sel, to bend 


a sail. 
Inder(lag, et; joist. 
Inderflæb, ef; peculation, embezzle- 
ment. 
Inderft, a. ¢ ad. undermost, lowest; 
ban var den aller -¢, he was the very 
lowest. 
Inderſtaae fig, v. r. to presume, to dare. 
Anderftalomefter, en; under equerry. 
Anderfteen, en; nether millstone. 
AnderftilEe, v.a. to forge, to fabricate. 
Ander(trege, ov. a. to underline, to stroke 
under. [ing. 
Anderftryge, 0. a. to coat (with paint- 
Anderftyrmand, en; second mate. 
Ander(tgtte, o. a. to assist, to sup- 
port, to second, to succour, to uphold, 
to help, to relieve, to aid, to prop, to 
countenance. 
Underftøttelfe, en; assistance, support, 
succour, aid, prop, supply. 
Underftgtning, en; propping, succour, 
support. 
Underſoge, 0. a. to examine, to look 
into, to search into, to try, to enquire 
into, (fonbdere) to probe. 
Underfggelfe, en; examination, inquiry, 
investigation, search, quest. 
Undertegne, 0. a. to sign, to subscribe. 
Undertegnede, s. the undersigned. 
Undertegnet, a. signed, subscribed. 
Undertiden, ad. sometimes, at times. 
UndertrylEe, ©. a. to suppress, to op- 
press, to stifle, to crush; han —bde Op- 
røret, he crushed or he suppressed the 
rebellion; at = fin Gorg, to stifle one’s 
grief; San -be Folfet, he oppressed the 
people. 
UndectryFEelfe, en; suppression or 
crushing (of a rebellion); stifling (of a 
_ grief); oppression (with tyranny), 
UndertryFEer, en; oppressor; 
ressor. 
ndertrgie, en; under-jacket. 
Undertvinge, v. a. to subdue, to sub- 
ject, to subjugate, to oppress, to sup- 
ress. 
ndertvingelfe, en; subjection, subju- 
gation, oppression, suppression. 
Undertvinger, en; subduer, subjugator, 
conqueror. 
Undervant, ef; lower-rigging. 
Underveis, ad. on the road. 
Underverden, en; infernal regions. 
Unvderviisning, en; instruction. 
Underviieningsanttalt, en; educational 
establishment; academy, seminary. 
Underviieningsgjenftend, en; branch 
of education. 


sup- 


Unb 395 
Underviisningstime, en; lesson. 
Undervife, o. a. to instract, to teach; 

to inform. [riage. 
Undervogn, en; under part of a car- 
Undervurdere, o. a. to underrate. 
Underveegt, en; short weight. 
Undervagtig, a. having short weight. 
Underveeck, et; miracle, prodigy, won- 
der. 

Undfange, 0. a. to conceive. 
Undfangelfe, en; conception. 

Unodflye, 0. a. to evade, to elude, to 
escape, to avoid, to flee from, to shun. 
Undgaae, o. a. to avoid; to eschew; 
fan Du iffe = Sam, can you not avoid 


Undgielde, v. a. to smart for, to suffer; 
det ffal han — for, he shall smart for 
ethat; Ban maatte — for det, he must pay 
for it. (from. 

UndPomme, v. n. to escape, to flee 

Undkomſt, en; escape. 

Undlade, v. a. to omit, to leave out. 

Unodladelfe, en; omission, leaving out. 

Unodlgbe, v. ». to escape, to run away, 
to avoid. 

Undlgben, en; escaping. 

Undre fig, ¢. r. to wonder (at), to be 
surprizsed (at), to marvel; ban undrede 
fig meget derover, he was much sur- 
prized at it. 

Unde, o. imp. to wonder, to be sur- 
prized; hvorledes fan det — Dig, how 
can you feel surprized at it. 

Undren, en; wonder, marvel, surprize, 
astonishment. 

Undfee fig, v. r. to feel ashamed at; 
ban undfaae fig for at fige ham det, he 
felt ashamed at telling him that. 
Undfeelig, a. bashful, modest, shame- 
faced. [shamefacedness. 
lindfeelfe, en; bashfulness, modesty, 
Undſtge, v. a. to defy, to dare, to 
challenge. 

Undfigelfe, en; defiance, daring, chal- 
lenge (to mortal combat). 

UndfEylde, 0. a. to excuse; to pardon, 
to make allowance (for), to exculpate; 
ban undffylote fig, he excused himself, 
he apologised; han fegte at - (be{myfte) 
he tried to gloss over; Du mace virke⸗ 
lig — mig, you must really excuse me. 
Unodf€yldelig, a. excusable, pardonable; 
bet er itfe -t, it is not to be excused. 
UndfFyloning, en; excuse, apology; 
C(Snbdremmelfe) allowance. 

Undflaae fig, v.r. to decline, to refuse. 
Undflippe, v. n. to escape, to get 
away. [succour, to assist. 

Undfette, ©. a. to relieve, to aid, to 





396 Unb 


Undfeetning, en; relief, succour, as- 
sistance. 

Undtage, ov. a. to except, to exempt 
from; han undtog Sam fra det Arbeide, he 
exempted him from this work. 

Undtagelfe, en; exception, exemption, 
dispensation; Du mace giore en - med 
ham, you must make an exception 
with him. (but. 

Undtagen, cons. except, excepting, save, 

LUndvige, v. ». to escape, to run away, 
to abscond; ban fegte at = mit Spergé- 
maa!, he tried to evade my question; 
han gav ham et -nde Svar, he gave him 
an evasive answer. 

Undvigelfe, en; escape, absconding, 
running away. [pense. 

Undveere, v. a. to do without, to dis- 

Undværlig, a. dispensable, superfluous; 
bet er -t, it can be dispensed with. 

Undverlighed, en; dispensadleness, 
superfluity. {niably. 
Unegtelig, a. undeniable; ad. unde- 

Ung, a. young. 

Ungdom, en; youth, young age; (unge 
Kol!) young people. 

Ungdomme}lig, s. youthful. 

Ungdommelighed. en; youthfulness, 

Lingdomsealder, en; youthful age. 

Ungdomearbeide, et; juvenile work. 

Ungdomefeil. en; youthful error. 

UngdomefrifPhed, en; freshness of 


outh. 
ungdomsfyrighed, en; ardour of youth. 
Ungdomuiver, en; youthful seal. 
Ungdomefraft, en; youthfal vigour, 
Ungdomely(t, en; youthful joy. 
Ungdomsftnd, et; youthful mind. 
Ungdomef®jgnbed, en; youthful beauty. 
Unge, en; young one; cib (of a bear, 
wolf etc.). 
Ungerf®, a. Hungarian. 
Ungerfvend, en; young man; (i Poefie) 
awain. 
Ungfarcl, en; bachelor, single man. - 
UngPacleftand, en; bachelorship. 
Ungko, en; young cow. 
Ungms, en; young maiden. 
Ungqveeg, et; young cattle. 
Uniform, en; uniform. 
Union, en; union. 
Univerfal. a. universal. 
Univerfalmiddel, et; panacea. 
Univerfttet, et; university. 
Unode, en; bad habit. 
Unfe, en; ounce. 
Unytte, en; uselessness, inutility; til 
=, to no purpose. 
Unyttig, a. useless, unprofitable, of no 
use; fatile. 


Nop 


Unyttighed, en; inutility; futility, nm | 
profitableness. 

Uneeonelig, «. unmentionable; unatie 
able, inexpressible. 

Uneevnt, a. anonymous, unmentioned 

Ungdig, a. unnecessary. 

Ungdvendig, a. unnecessary, needless 
ad. unnecessarily, needleesly. 

Ungdvendigbed, en; needlessness, u- 
necessariness, superfiluousness. 

Ungifom, a. dissatisfied; ban er mar 
-, he is very difficult to satisfy. 

Ungifombed, en; dissatisfaction, dir 
content. 

Uombedet, a. unsolicited. 

Uomagengelig, a. unsociabdle. 

Uom{Eaaren, a. uncircumcised. 

UomiPiftelig, a. immutable. 

UomfPiftelighbed, en; immutability. 

Uomitedelig, a. incontrovertible, ir 
disputable, incontestable; irrefragitit 

Uomtaaget, @. uncloaded; en - åer 
fiand. a clear understanding. 

Uomtalt. a unmentioned. 

Uomtviltelig, a. indisputable, incontes: 
able, incontrovertible. 

Uomvendt, a. unconverted. 

Uopdaget, a. undiscovered. 

Uopdragen, a. uneducated ; fan er e- 
Kyr, he is a low-bred fellow. 

Uopfordret, «. unsolicited, unsongtt 

Ulopfunden, a. uninvented. 

Uopfyldelig, a. unrealisable, not to be 
realised. 

—R @. ungratified, unfulfilled 

Uopbholdelig, a. immediate; ad. imac 
diately. | 

Uopberlig, a. incessant, unintermitting: 
continuous, uninterrupted; ad. inces- 
santly, unintermittingly, continually, 
unceasingly. 

Uoplgfelig, a. indissoluble, insoluble, 
insolvable; dette er en — Gaade for my 
thie is a riddle that I cannot solve. 

Uopløft. a. undissolved, unexplained 

UopmeerFfom, a. inattentive, careless, 
unobservant, remiss. 

UopmerFfombed, en; inattention, cart- 
lessness, remissness. 

Uopnaaelig, a. unattainable. 

Uopnaaet, a. unattained. 

Uopredt, a. en - Geng, an unmade bed 

Uoprettelig, a. irreparable, irretrievable. 

Uoprigtiq, a. insincere. . 

Uoprigtighed, en; insincerity. 

Uopftgelig, a. irrecoverable ; unredeen- 
able (bonds, stocks ete.). 

Uopfettelig, a. urgent, pressing; det er 
en aldeleg — Forretning, it is a business 
which admits of no delay. 


Uop 
Uopfettelighed, en; urgency, pressure. 
Uorden, en; disorder, confusion; det er 

fommet ¢ =, it has got into disorder. 

Uordenlig, a. disorderly, confused, ir- 
regular. 

Uordbholden, a. promise-breaking. 

Uordbholdenhed, en; violation of pro- 
mise. [arranged. 

Uordnef, a. not put in order, not 

Uovereensftemmende, a. disagreeing, 
discordant, differing; det er — med, it 
is not conformable to. 

Llovereensftemmelfe, en; disagreement, 
difference, incongruity. 

Uoverlagt, a. unadvised, unthinking, 
indiscreet, inconsiderate. 

Uoverf€uelig, a. unbounded, unlimited, 
immense. {perable, invincible. 

Uoverttigelig, a. insurmountable, insu- 

Uoverfettelig, a. untranslatable. 

Uovertalelig, a. unpersuadabdle. 

Uoverveiet, a. unconsidered. 

Uovervindelig, &. invincible; uncon 
querable. 

Uovervunden, a. unconquered. 

Upaaanket. a. not complained of. 

Upaaklagelig, a. unexceptionable. 

Upaaklardt, a. undressed. 

Upaalidelig, a. not trastworthy, not to 
be relied on. 

Upaalideliqhed, gen; untrustiness. 

Upaapasfelig, a. inattentive, careless, 
heedless. 

Upaafeet, a. unheeded. 

Upaatalt, a. not complained of, uncen- 
sured. 

Upaatvivlelig, a. undoubted, unques- 
tionable, indisputable; ad. undoubtedly, 
unquestionably. 

Upaateent, a. unthought of. 

Uparlamentacif®, as. unparliamentary. 

Uparret, a. unmatched, odd. 

Upartif—. a. impartial. 

UpartifPbed, en; impartiality. 

Upasfelig, a. indisposed, unwell, sickly. 

LUpasfelighed, en; indis position. 

Upasfende, a. improper, unseemly, un- 
becoming. 

Upatriotif®, a. unpatriotic. 

Uperfonlig, a. not personal; et -t Vers 
bum, an impersonal verb. 

Uplpiet. a. unploughed. 

Upoetif—. a. unpoetical. 

Upolitife, a. impolitic; (uMogt) impru- 

ent. 

Upopulate, a. unpopular. 

Alpreecis, a. unpunctual. 

Uprøvet, a. untried. 

Ugqvemsord, et; på, abusive words. 


Uraad, et; mischief; (are) danger; 


Uri 397 


meerker Du —, do you smell a rat; det 
var = ban fif, he got bad advice; jeg er 
bange ber er = paa Færde, I am afraid 
there is mischief brewing. 

Uraffineret, a. unrefined. 

Uraqet, a. unshaved. 

Urandfagelig, a. inscrutable, unsearch- 
able, past finding .out. 

Urcbeboere, s. pi. aborigines. 

Urede, et; disorder, entanglement, in- 
tricacy, confusion, perplexity. 

liredelig. a. dishonest. 

Uredelighed, en; dishonesty. 

Uredt, a. disordered; = Haar, dishevel- 
led or matted hair. 

Ureen. a. unclean, impure. 

Ureenbed, en; uncleanness, impurity. 

Ureentig, a. uncleanly. 

Ureenlighed, en; uncleanliness; nas- 
tiness, filth. 

Uregelmocesfiq, a. irregular, disorderly. 

Uregelmevsfighed, en; irregularity. 

Uregierlig, a. ungovernable, intract- 
able, unmanageable, stubborn, obsti- 
nate. 

Uregierlighed, en; ungovernableness, 
unmanageableness, stubbornness, ob- 
stinacy, intractableness. 

liregnet, a. not counted. 

Uret, en; wrong, injustice, injury, mis- 
chief, annoyance; at have -, to be wrong; 
Du har — you are wrong; han havde -, 
he was wrong; han bar gjort mig -, he 
has wronged me. 

Uret, ‘a. ¢ ad. wrong; med -te, wrong- 
fally, wrongly. i 

Uretfeerdig, a. unjust, unrighteous; ad. 
unjustly, unrighteously. 


Uretferdighed, en; injustice, un- 
righteousness. (uretfærdig. 
Uretmæsfig, a. unlawful, illegal f. 
Uretmeesfighed, en; unlawfulness, 
illegality. 


Urbane, en; heath cock. 

Ucbgne. en; heath hen. 

Urigtig, a. wrong, incorrect, faulty. 

Urigtighed, en; incorrectness, jnac- 
curacy. 

Urimelig, a. absurd, foolish, unreason- 
able, preposterous; ad. unreasonably, 
foolishly. 

Urimelighed, en; absurdity, foolish- 
ness, unreasonableness, preposterous- 
ness. 

Ucimet, a.-not rhymed; dette er ffrevet 
i urimebde Vers, this is written in blank 
verse. 

Urin, en; urine. 

Urinblære, en; urinary bladder. 

Ucindrivende, a. diuretic. 


398 Uri 


Urincør, e€} urethra. 

Urne, en; urn. 

Ure, en; disturbance, unquietness, rest- 
lessnes8, commotion, trouble, dis- 
quiet, anxiety. 

Uroeft, a. unpraised. 

Uroesverdig, a. uncommendabdle. 

UrokFelig, a. unshaken, firm, immoved. 

UroFFelighed, en; immovability, firm- 
ness, fixedness. 

UroPEet, a. unshaken, immovable. 

Urolig, a. restless, uneasy, disquiet, 
troubled, turbulent; jeg er meget — for 
Dig, I feel very anxious about you; 
Havet er —t, the sea is turbulent. 

Urolighed, en; restlessness, uneasi- 
ness, commotion, disquietude, trouble, 

“disturbance, anxiety. 

Urore, en; ure-ox. 

Urf€ov, en; primitive forest. 

Urt, en; herb, plant; at famle -er, to 
gather herbs, to collect simples or 

lants. 
ttebed, et; garden-bed. 

Urtebod, en; grocer’s shop. 

Urtebog, en; herbal. 

Urtegaard, en; garden, kitchen-garden. 

Urtegaardemand, en; gardener. 

Urtebandel, en; dealing in simples. 

Urtebandler, en; dealer in simples. 

UcteFiender, en; herbalist. 

UrteBoft, en; nosegay. 

UcteEram, en; grocery. 

Urtefræmmer, en; grocet. 

Urtefræmmervarer, pl. grocerits. 

Urtepotte, en; flower- pot. 

Uctefamler, en; collector of herbs or 
plants, herbalist. 

Urtefamling, en; collection of herbs; 
(det at famle Urter) gathering of herbs. 

Uctefuppe, en; soup made from herbs. 

Uryodelig, a. disorderly, untidy. 

Urgrlig, a. immovadle, undistarbed; -t 
Gods, real estate. 

Urgre, a. untouched; (ubenherlig) in- 
exorable. 

Ufaaret, a. unwounded. 

Ufaarlig, a. invulnerable. 

Ufagt, a. unsaid. {fatal hour. 

Ufalig, a. unblessed; ben ~ Lime, the 
Ufaltet, a. unsalted. [at variance. 
Ufamdrægtig, a. discordant, disunited 
Ufamdregtighed, en; disunion, dis- 
cordance, [coherent. 
Ufammenbeengende, a. unconnected, in- 
Ufammenfat, a. unconnected, uncom- 
Pounded. [-t, it is false. 

fand, a. untrue, false, feigned; bet er 

Ufanoferdig, a. false, untrue. 
Ufandferdighed, en; untruth, falsenoss. 


uk 

Ufandbed, untruth, false 
feignedness. {sense 

Ufandfelig, a. not perceptible to x 

Ufandfynlig, a. improbable, unlikel. 
incredible. 

Ufandfynlighed, 
credibleness, u 

Ufavnet, a. unmissed, unregretted 
Ufeet, a. unseen. 

Ufetibar, a. unnavigable, not navigatk 

Ufetfabelig, a. unsocial. 
UfelfPabelighed, em; unsociability. 

Uftgelig, a. unspeakable, unutterable, 
bet er -t deiligt, it is unspeakably &- 
lightfal. 

UtlPer, a. unsafe, insecure; det er mt 
get =t om han fommer, it is very doclt- 
fal or uncertain whether he comes. 

uſtkkerhed, en; unsafety, insecurity. 
(Uviébed) uncertainty. 

UfFaanfom, a. unmerciful, unspariz. 
inexorable. { mercifulaess. 

UjFaanfombed, en; unsparingness, u- 

ftabt, a. uncreated, 

UjFadelig, a. harmleas, innocent, it 
noxious, innocuous. 

Uftadelighed, en; harmlessness, ine 
cence, innocuousness. 

UfPadt, a. uninjured, unhurt, unharmed: 
han fom ganfte — berfra, he camo cf 
quite unscathed. 

UfPatteerlig, «. invalaable. 

Ufiftet, a. undivided. 

UfEIE, en; bad habit. honest. 

U/EIEPelig, a. unseemly; (uerfig) &s- 

Uſtikkelighed, en; unseemliness; (ler 
lighed) dishonesty. 

UfEtERet, a. unfit or unqualified (for). 
UfPign, a. inelegant, ungracefal, u- 
handsome. [someness. 
Uftignbed, en; inelegance, unhani- 
Utignfom, a. ungratefal; han er mest 
-, he is very insensible of kindness. 
Uftignfombed, en; ungratefalness. 

ffoet, a. unshod. 

Uftreven, a. unwritten. 

Uſſtromtet, a. unfeigned, earnest, sincer. 
UfFyld, en; innocence, harmlessness, 

uiltlessness. [ tess. 

Uffyldig, a. innocent, harmless, gui: 
Uftyloighed, en; innocence, guiltless- 
ness. 

Ufleben, a. not ground; fig. unrefined. 
unpolished, uncivil, uneducated; Wit 
er en = Diamant, this is a rough dis- 
mond. unmannerliness. 
Uflebenbed, en; roughness, rudeness, 
Uflidelig, a. not to be worn ont. 
Usling, en; wretch. i ble. 
Uflu€Gelig, «. unquenchable, ina- 


en; 


en; improbability, i- 
ikelihood. 


Wis mm 


— 74 


Uſm 


Ufmagelig, a. tasteless. 

Afmagt, a. untasted. 

Ufmeltelig, a. infusible, not to be 
melted. 

Ufmeltelighed, en; infusibility. 
Ufminket, a. unpainted; det er ganffe - 
(uforffiennet) it is quite unvarnished ; 
med — Kjærlighed, with unaffected love. 
Uſmykket, a. unadorned. 

Ufonet, a. unatoned, unexpiated. 
Ufentig, a. unatonable, inexpiable. 
Ufparet, a. unspared. 

Ufporlig, a. untraceable. 

Ufpurgt, a. unasked. 

Usfel, a. miserable, wretched, worthless, 
poor, pitiful; ad. miserably ete. 
Usfelhed, en; misery, miserableness, 
wretchedness, worthiessness, poorness. 
Uftadig, a. unsteady, inconstant, fickle, 
changeable, variable, unsettled, waver- 


ing. 

Uftadighed, en; unsteadiness, incon- 
stancy, fickleness, changeableness, 
variableness. {variable, fickle. 

Uftandbaftig, a. inconstant, wavering, 

Uftandfelig. a. continuous, irresistible; 
not to be arrested. 

Uftcaffelig, a. blameless, irreproachabdle. 
Uftraffelighed, en; blamelessness, irre- 

Pree ences. 

ftraffet, a. unpunished; ban gjorde det 
~, he did it with impauity. 

Uftridig, a. incontestible, indisputable ; 
han er -t ben lærdefte Mand, he is with- 
out dispute the most learned man. 

Uſtuderet, a. unlearned, unlettered, illi- 
terate. (unmanageable. 

Uftyctig, a. ungovernable, intractable, 

Uftyclighed, en; intractability, intract- 
ableness. 

Ufund, a. unhealthy, unwholesome; in- 
salubrious (of the air); der er noget -t 
i ben Regiering, there is something un- 
sound in that government, 

A fundhed, en; unwholesomeness, insa- 
lubrity (of the air); unsoundness (of 
a doctrine); unhealthiness (of a body). 

Ufurpator, en; usurper. 

Ufurpere, v. a. to usurp. 

UfvecekFet, a. unweakened, unimpaired. 

Ufynlig. a. invisible. 

Ufynlighed, en; invisibility. 

Ufyret, a. unleavened. 

Ufadetig, a. immoral, indecent, inde- 
corous. [indecorousness. 

Ufcedelighed, en; immorality, indecency, 

Ufeedvanlig, a. unusual, extraordinary, 
uncommon.- 

Ufædvanlighed, en; unusualness, ex- 
traordinariness, uncommonness. 


Uti 399 


Ufsusmelig, a. unseemly, indecent, in- 
decorous; ad. indecently, etc. 
Ufgmmelighed, en; unseemliness, in- 
decency, indecorousness. 
Ufsvant, en; landsman. 
Utaalelig, a. intolerable, insupportable, 
insufferable. 
Utaalelighed, en; intolerableness, in- 
supportableness, insufferableness. 
Utaalmodig, a. impatient; restless. 
Utaalmodighed, en; impatience; rest- 
lesness. 
Utak, en; blame, censure. [fal. 
Utabnemmelig, a. ungrateful, unthank- 
UtaFnemmelighed, en; ingratitude, un- 
thankfulness. (countless, infinite. 
Utallig, a. innumerable, numberless, 
Utallighed, en; innumerability, count- 
lessness, infinitude. (less. 
Utalt, a. uncounted, untold, number- 
Uteerlig, a. obscene, lewd. 
Uteerlighed, en; lewdness, obscenity. 
Utid, en; han fom i -e, he came at an 
unseasonable time, 
Utioig, a. untimely, unseasonable; det 
var noget -t, it was somewhat prema- 
ture or it was rather unseasonably. 
Utidighed, en; unseasonableness, pre- 
matureness, . 
Utienlig, a. unserviceable. 
Utienftagtig, a. disobliging, unwilling 
to serve, unaccommodating. 
Utienftagtighed, en; disobligingness, 
unaccommodatingness. 
Utilbgielig, a. indisposed, not inclined. 
Utilbgielighed, en; indisposition, dis- 
inclination. (proper, unbeseeming. 
Urcilbgclig, a. undue, unbecoming, im- 
Utilbørlighed, en; unbeseemingness, 
unbecomingness, impropriety. 
Utilfreds, a. dissatisfied, discontented. 
Utilfredshed, en; dissatisfaction, dis- 
content, discontentedness. 
Urilfeede(tidet, a. dissatisfied, discon- 
tented. | 
Utilgivelig, a. unpardonable; det er -t, 
it is not to be forgiven. 
Utilgcengelig, a. inaccessible, anap- 
proachable; unsociable. 
Utilgcengelighed, en; inaccessibility, 
unapproachableness, unsociability. 
Utilladelig, a. not allowable, illicit. 
Utilladelighed, en; illicitness, inad- 
missibleness. quate. 
UcilftraeBEelig, a. insufficient, inade- 
Utilſtrækkelighed, en; insufficiency, 
inadequacy. 
Uriitalt, a. unrebuked. 
Utilvant, a. unaccustomed. 
Utimelig, a. ſ. utidig. 


400 Uti 


Uting; en} non-entity; bet er en —, that 
is a bad thing. 

Utollelig, «. inexplicable. 

Utro, a. unfaithful, faithless, false, 
disloyal. 

Utrolig, a. incredible, unheard of. 
Utrolighed, en; incredibility. 
Utroflab, en; unfaithfulness, faithless- 
ness, infidelity, disloyalty. 
Utroverrdig, a. not credible, unworthy 
of belief. , 
Utryg, a. insecure. 

Utrygbed, en; insecurity. 

Urryalet, a. unsolicited, unsought for. 
Utrylt, a. unprinted. { unwearied. 
Utceettelig. a. untiring, indefatigable, 
Utreettelighed, en; indefatigabloness, 
untiringness. 

Utrgftelig, a. inconsolable, downhear- 
ted, lowspirited, disconsolate. 
Urtrgftelighed, en; disconsolateness, 
inconsolableness. 

Utugt, en; unchastity, lewdness. 
Utugtig, s. unchaste, lewd, lascivious. 
Urvivltom, s. undoubted, beyond all 
doubt. 

Utvivlfombhed, en; undoubtedness. 
Utvungen, a. uncompelled, unconstrain- 
ed, unforced, unaffected, easy; ban 
følte fig ganfte -, he felt quite at his 
ease. 

Utvungenhed, en; ease, unconstraint. 
Utyoelig. a. indistinct 

Urtydelighed, en; indistinctness. 
Utyſte, et; hobgoblin, monster. 
Utaemmelig, a. antameable, ungovern- 
able, antractable. 

Utæmmet, a. untamed, ungoverned. 
UtænEelig, «. inconceivable. 
Ut.enFelighed, en; inconceivableness. 
Utænkſom, s. thoughtless. 
UteenFfombed, en; thoughtlessness. 
Utæt, «. leaky. 

Utgi, et; vermin. 

Utgmmelig, a. inexhaustible. 
UudforfFelig, a. inscrutable, unsearch- 

- able. 

Uudførlig, a. not to be executed; det 
er -t. it is impracticable. 
Uudfsrlighed, en; impracticability. 
Uudgrundelig, «. unfathomable. 

ud oldelig, a. unbearable, insuffer- 
able. 

Uudfigelia, a. inexplicable, surpassing. 
Uudflettelig, a. indelible, ineffaceable; 
et -t Sndiryf, an indelible impression. 
UudflufPelig, a. inextinguishable, un- 
queachabdle. {be imagined. 
UudtenPelig, a. unfathomable; not to 

Uudtsmmetig, c. inexhaustible. 


Livi 
Undtsmmelighed, en; inexhaustiir 
ness. {avoids | 
Uundgaaelig, a. inevitable, not to»: 
Uund salighed, en; inevitableness. ' 
Uunodftyldelig, a. inexcusable. . 
Uundverlig, a. indispensable; M2 | 
-t nødvendigt, it is indispensabdly 2€- 


cessary. 

Uundverclighed, en; indispensabless: 

Uvane, en; bad habit. 

Uvane, a. et - Dyr, a vicious animal 

Uvanlig, s. unusual. 

Uvant, a. unaccustomed, unwozied 
unused; strange. ” 

Uvederbæftig, a. insolvent. 

Uvedkommende, a. not relating to; ¥: 
concerned in; bet er mig alveles-, Im 
not at all concerned in that. 

Uvei, en; impassable road. 

Uveir, et} rough weather, tempestzt: 
weather. 

Uveirsfugl, en; 
peterel. 

Uveirsnat, en; tempestuous night 

Uveifom, a. trackless, pathless. 

Uven, en; enemy; at blive -ner me 
to quarrel with one. 

Uvenlig, a. unfriendly. 

Uventighed, en; unfriendliness. 
Uven|Pab, et; enmity. 

Uvenf€abelig, a. unfriendly. 

Uventet, a. unexpected, sudden; htt | 
var ganfte -t, this was quite unexpet- 
ted or unlooked for. 

Uvidende, a. ignorant, unlearned, u- 
lettered. 

Uvidenbed, en; ignorance. 

UvidenfFabelig, a unscientific. 

Uvigtig, a. unimportant, of no cct- 
sequence, immaterial, of no moment. 

Uvigttgbed, en; unimportance, insigzi- 
ficance. 

Uviis, a. unwise, foolish, impradeat | 
UvilBaarlig, «. ¢ ad. involuntary. 
Uvillie, en; ill-will; ban vifte megen - 
(fy) he shewed much disinclinatios 

Uvillig, a. unwilling; unaccommodatiss. 

Uvillighed, en; unwillingness. 

Uvicbjom, a. inactive, ineffective, idle: 
bette Middel ex -t, this means is in- 
efficacious or inefficient. 

UvirFfombed, en; inactivity, ineffies- 
ciousness, idleness. 

Uvis, a. uncertain; han er noget = i fire 
Befluminger, he is rather doubtful with 
his resolutions. 

Uvished, em; uncertainty, doubt. 
Uvisnelig, «. unperishable, unfading. 

Uvitteclig, «. unknown. 

Uvittig, a. dull, insipid, stupid. 





storm-bird; sterar 





Uvo 
Uvorn, a. unmannerly, unpolished, rude, 


* ‘uncivil. 


Uvornhed, en; unmanneriiness. 


“Qourdeerlig, a. invaluable, inestimable. 


(dj 


Uvævner, a. unarmed. 


© Uveegerlig, a. ¢ ad. undeclinable, pe- 
1 pamptorily. 


. 
30 


Uverdig. a. unworthy. . 
Uveerdighed, en; unworthiness. 


ft Uvæfen, et; disorder, disturbance; riot. 
3 Uverfentlig. a. unessential. 


' 
bå 


é 


Uveefentlighed, en; unessentialness. 
Ucedel, a. ignoble; — Metaller, base 


S metals. 


f 
. 
I 
i 


, 


!' 


Uægte, a. spurious, not genuine; - 
Barn, illegitimate child; — Diamanter, 
mock diamonds. 

Ucendfet, a. disregarded, overlooked. 
Ucerbgdig, a. disrespectful; ad. dis- 
respectfully. [rence. 
Ucerbsdighed, en; disrespect; irreve- 
Uverlig, a. dishonest, dishonorable. 
Ucerlighed, en; dishonesty. 

Usvet, a. unpractised, unexercised ; 
{uerfaren) inexperienced. 


V. 


Vaaben, ef; weapord; arms; føre -, to 
carry arms, to bear arms; gribe til -, 
to take up arms; Angrebé-, offensive 
weapon; Familie-, scutcheon, coat of 
arms. 

Waabenart, en; arm. 

Daabenbaand, et; band or tie for bearing 
or fastening arms; (paa et Skiold) fesse. 

Vaabenbilled. et; armorial bearings. 

Waabenbog, en; book of armoury. 

Waabenborg, en; rampart of arms, 
shelter of arms. ' 

Vaabenbrag, et; din of arms, clatter 
or noise of weapons. 

Vaabenbrev, et; letter of heraldry. 

Vaabenbroder, en; companion in arms, 
brother-at-arms, {arms 

Vaabenbulder, ef; roar or crash of 

Waabendaad, en; warlike or martial 
achievement. [dance. 

Waabendands, en; martial dance, sword- 

Vaabendjærv, a. valiant, stout, intrepid. 

Vaabendjærvhed, en; stoutness; va- 
lour, fearlessness. 

Daabendrager, en; armour-bearer. 

Waabendygtig, a. capable of carrying 
arms or of bearing arms. [by arms. 

Vaabendsd, en; death by the sword or 


Danf-Engelf— Orebog, 


Baa 


401 

Vaabenfabrif, en; armory. 

VaabenfabriBant, en; armourer; gun- 
smith. 

Vaabenfeldt. ef; armorial field. 

Vaabenfrakke, en; military tunic. 

Vaabenfærd, en; martial service, 
warfare. {martial dexterity. 

Vaabenferdighed, en; skill in arms, 
aabenfpr, a. capable of bearing arms. 

Vaatengny, et; din of arms, roar or 
clash of arms. 

Vaabenbeld, ef; success in war. 

VDaabenbuus, et; armory. 

VDaabenbvile, en; suspension of hosti- 
lities. [sur-coat. 

VaabenEappe, WVaabenFiortel, en} 

VaabenFlang, en; sound of arms. 

VaabenPleder, på. armour. 

Vaabenklædt, a. armed. 

Vaabenkonſt, en; heraldry. 

Vaabenkyndig, a. skilled in arms or 
in heraldry. 

Vaabenfyndighed, en; skill or know- 
ledge in heraldry or blazon. 

Vaabenleg, en; martial play. 

Vaabenlyd, en; sound of arms, martial 
sound. 

Vaabenlykke, en; fortune of war, suc- 
cess in war., 

Daabenlyft, en; martial love, love of 
arms oer of warfare. 

Vaabenlare, en; science of arms; bla- 
zon, heraldry. 

Vaabenlgs, a. without arms, unarmed; 
deprived of his arms. 

Vaabenmager, en; armorer. 

Vaabenmagt, en; military power. 

Vaabenmaler, en; painter of arms; 
blazoner. 

VDaabenmefter, en; armorer, gun- smith. 

VaabenmeerFe, et; escutcheon, device. 

Vaabenms, en; female warrior, ama- 
zon; Valkyria. 

Vaabenmgnitring, en; muster of arms; 
military review. 

Vaabenplads, en; place of arms. 

Vaabenruitet, a. armed. 

Vaabenruftning, en; complete equip- 
ment of armour and arms. 

Vaabenfal, en; martial hall; fencing- 
school. ointment, 

Vaabenfalve, en; vulnerary balm or 

VaabenfFjold, et; coat of arms; escut- 
cheon. 

Vaabenfrald, et; clash or din of arms. 

Vaabenſmed, en; armourer, gun-smith. 

VaabenfmyFEe, et; military ornament. 

Vaabenftiljtand, en; truce or suspen- 
sion of hostilities ; armistice. 

Vaabenſtyrke, en; military force. 


26 


402 Saa 


Vaabenſtærk, a. well armed, skilled in 


arms. 
VDaabentrgie, en; coat of mail. 
Vaabenare, en; military honour or 
renown. 
Vaabenøvelfe, en; military exercise. 
Vaabenguet, a. exercised in arms, 
trained to arms. 
aad, et; fishing-net; (Babefted) ford. 
aad, a. wet, moist; han er aldeles gien- 
nem-, he is quite wet through; at blive 
=, to get wet. 
Vaadagtig, a. damp, moist. 
Waade, en; danger, peril; det ftete af 
=~, that was done by mischance. 
Vaadedrab, et; chance- medley. 
Vaadegjerning, en; chance-act. 
Vaateild, en; accidental fire. 
Vaadeliq, a. hazardous, dangerous. 
VaadefFud, et; chance shot. 
Vaadhed, en; wetness, moistness. 
Vaage, en; aperture in the ice. 
Waage, vo. n. to wake; (hofde Bagt) to 
watch, to keep guard; han —be over, he 
watched over; han —be hos det fyge Barn, 
he sat up with the sick child. 
VaageFone, en; sick-nurse. 
Daagefyge, en; sleeplessness. 
Vaagen, en; waking; watching. 
Daagen, a. awake, waking. 
VDaagende, a. waking. 
Vaagenbed, en; wakefulness. 
Vaagne, ov. n. to awake; han ~ve, he 
awoke. 
Vaande, en; danger, jeopardy, hazard; 
han følte megen — (Smerte) he felt much 


ain. 
Vaandefuld, a. highly distressed. 
Vaande fig, v. r. to moan, to writhe 
with pain. 
Vaande(Prig, et; moanful cry. 
Vaaning, en; dwelling, mansion. 
Vaaningshuus, et; dwelling-house. 
Daar, et; cover. 
Waar, en; spring. — 
Vaarblomft. en; spring- flower. 
Vaarbyg, en; spring-barley. 
Daardag, en; spring-day. 
Vaares, o. imp. to become spring. 
Vaarfiferi, et; spring-fisbing. 
Daarfroft, en; spriog- frost. 
Vaarforn, et; spring-corn. 
Vaarlagt, a. ploughed in spring. 
Vaarlig, a. vernal. 
Daarluft, en; vernal air. 
Vaarmaaned, en; spring-month. 
Vaarplsining, en; ploughing in spring. 
Vaarregn, en; vernal showers. 
Vaarrug, en; spring-rye. 
Vaarfild, en; spring-herring. 


Bat 


Vaarfol, en} vernal sun. 

Vaarfæd, en; spring-corn. 

Daas, et; nonsense, stuff; balderdas’. ¢ 
twaddle. 

Daafe, o. n. to talk nonsense. 

Daafer, en; idle talker. 

Vable, en; blister; wheal. 

Vacance, en; vacancy. 

Vacant, a. vacant. 

Vaecination, en; vaccination. 

Vaccinere, v. a. to vaccinate. 

Vad, et; ford. 

Vade, v.n. to ford, to wade; at - igie⸗ 
nem, to wade through; at = over, # 
ord. 


-| Dadefted, et; ford. 


Vadmel, et; frieze. 

VDadfak, en; knapsack, travelling-bss. 

Vaer, ad. at blive ~, to perceive, % 
discover, to become sensible of. 

Vaffel, en; waffie. 

Daffeljern, et; waffle-irons. 

Vager, en; beacon, buoy; (paa Topra 
af en Maft) vane. 

Vagt, en; watch, guard; han flaaer pec 
~-, he keeps guard; han bar —, he is oa 
duty; Soldaterne traf paa —, the soldiers 
mounted guard; -en er bleven ajleit, the 
guard has been relieved. 

Vagtel, en; quail. 

Vagteibund, en; pointer. 

VagtelPonge, en; corn-crake. 

Vagtelpibe, en; quail-pipe. 

Vagtfri, a. off duty. 

Vagthbavende, a. on duty, on guard; 
ban er ben — DOfftceer, he is the office: 
on duty. 

Vagthund, en; watch-dog. 
Vagthuus, et; guard-house. 

Yagtitd, en; watch-fire. 

Vagtmefter, en; sergeant. 

Vagtftib, et; guardship. 

VagtiPifte, et; relieving guard. 

VagtfPriver, en; clerk at the barracks. 

VagtfPud, et; watch-gun. 

Vagtitue, en; guard-room. 

Vagttaarn, et; watch-tower; barbicas. 

Vatd, et; woad (til Garveftof). 

Vaidmølle, en; woadmill 

Vaie, on. to wave; lagene —, the flags 
are waving or streaming. 

Vaien, en; waving, streaming. 
Vaifenhuus, et; asylum for orphans. 

Vakker, a. agreeable, pleasing, fine; 
({muf) pretty, good-looking, handsome. 

able, v.n. to tremble, to totter; (være 

ubeftemt) to waver, to fluctuate; må 
-nde Gfritt, with tottering steps; an 
obe i fin Mening, he hesitated in his 
opinion. ” 


i 


Bat 


» Vaklen, en} tottering, trembling, shak- 
wing; (Ubeftemthed) fluctuation, wavering. 
Vaklende, a. tottering, trembling, shak- 


ing; Ag. vacillating, fluctuating. 


» Wal, ens battle-field; (Kyſt) coast. 
, Valbirk, en; sycamore, maple. 


t 


' 
i 


Valdhorn, et; French-horn, bugle-horn. 

Valen, a. benumbed, chill. 

Valfart, en; pilgrimage. — 

Valg, et; choice; hang = (Mdvelgelfe) til 
Formand, his election as chairman; 
et — til Parlamentet, a return to parlia- 
ment, 


" Yalgbar, a. qualified for election. 


Yalgbarhed, en; qualification for elec- 
tion, , 

Valqberettiget, a. entitled to vote. 
Walgberettiget, en ; elector. 

Valgdag, en; election day. 
Valagdygtig, a. eligible. [tors. 
Valgforfamling, en; meeting of elec- 
Valgfribed, en; liberty of choice. 
Walgkonge, en; elective king. 
Valgmand, en; elector. 

Valgmøde, ef; meeting of electors. 
Valgrettighed, en; elective franchise. 
Walgrige, et; elective kingdom. 
Valgfeddel, en; scrap of paper used 
in voting. 

VYalgfvrog. et; motto, device. 
Valgfted, ef; poll. 

DValgftemme, en; vote, suffrage. 
Valgftue, en; election room. 
Valgtribune, en; hustings. 

Valf, en; hair-pad (for doing ladies’ 
hair). 

Valle, v. a. to fall. 

Walbejord, en; fuller’s earth. 

ValkePar, et; fulling vat. 

VWalkemgile, en; falling mill. 

Valkemoller, en; fuller. 

Walker, en; fuller. 

Valkning, en; fulling. 

ValEnude, en; wale-knot. 

Vallak, en; gelding. 

ValPyrie, en} Valkyria. 

Valle, en; whey. 

Walleagtig, a. wheyey. 

Walleott, en; cheese made of whey. 

Vallefuur, a. acid from whey. 

Vallefviin, et; whey-fed hog. 

Valmuer en; poppy. 

Valmueagtig, a. poppylike. 

Valmueduft, en; scent of a poppy. 

Valmuefrs, et; poppy-seed. 

Valmueolie, en; poppy-oil. 

Valmuefaft, en; opium. 

Valnød, en; walnut. 

Valnødtræ, et; walnut-tree. 
Valplads, en; battle-field. 


. Bart 

Valrav, et; spermaceti. 

Yalros, en; sea-horse. 

Vals, en; waltz. 

Valſe, en: cylinder; v. a. to roll. 

Valfeformet, a. cylindrical. 

Valfevcer®, et; machinery worked bya 
cylinder. 

Valtfe, o. n. to waltz. 

Valuta, en; value. [ish. 

Vamle, v. imp. to loathe, to feel squeam- 

Vammel. a. nauseous, squeamish. 

Vammelhed, en; nauseousness, squeam- 
ishness, loathing. 

Vampyr, en; vampire. 

Van, a. wont; jeg pleter — at tale med 
fam, I am ja the habit of speaking 
with him. [pravity. 

Vanart, en} degeneracy, corruption, de- 

Vanarte, v. n. to degenerate, to become 
corrupted. 

Yanartig, a. degenerate, corrupted, de- 
praved; Du er en - Dreng, you are a 
naughty boy. | 

Vand, et; water; ferff —, fresh water; 
falt =, salt water; ſtilleſtaaende —, stag- 
nant water; han reifer til -6, he travels 
by water; det blev altfammen til -, that 
came all to nothing; Dine Tender lobe 
i — your teeth water; at fiffe i rert-e, 
to fish in troubled water; det ftille - 
har ben dybe Grund, still waters run 
deep; det er = paa hand Molle, that is 
grist to his mill. 

Vandaare, en; vein of water. 

Vandafledning, en; draining. 

Vandagtig, a. watery. 

Vandalisme, en; vandalism. 

Vandbad, ef; water-bath. 

Vandballe, en; water tub. 

Vandbebolder, en; reservoir, cistern, 
tank. 

Vandbi, en; drone. 

Vandblegn, en; blister. 

Vandblorre, en; water bubble. 

Vandboble, en; water bubble. 

VandbroP, en; hydrocele. — 

Vand-Brunrod, en; (Plante) water- 
betony. 

Vandbakken, et; water-basin. 

Vandbeerer, en; water- carrier. 

Vandbølge, en’ bdillow. 

Vandcompagni, et; water-company. 

Vandeuur, en; water-cure. 

Vanddamp, en; steam. 

Vanddraabe, en; drop of water. 

Vanddrikker, en; water drinker. 

Vanddye, et; aquatic animal. 

Vande, a. to water, to irrigate; to mois- 
ten; at = Ovæg, to drive cattle to water. 

Vandel, en; conduct, way of living. 


26* 


403 


404 Van . 


Vandet, a. watery, moist. ' 
Vandfad, et; basin; (flor Bandtende) 
water- cask. [taract. 
Vandfald, et; waterfall, cascade, ca- 
Vandfarve, en; water colour. 
Vandfiirbeen, et; water lisard. 
Dandflade, en; sheet of water. 
Vandfiafte, en; water-bottle. 
Dandflod, en; flood, deluge, inunda- 
on. 
Vandflue, en; water-fly. 
Vandfugl, en; water- fowl. 
Vandfure, en; furrow in the water. 
Wandfeerofel, en; communication by 
water. 
Vandgang, en; water-line. 
Vandgiemme, et; cistern, tank. 
Vandgrav, en; ditch; moat (round a 
fortress). 
Vandgréd, en; groats boiled in water. 
Vandgrøft, en; ditch. 
Vanobjul, et; water-wheel. 
Vandbofe, en; water-spout. 
Vandbund, en; water-dog. 
Vandbuus. et; privy. 
Vandbvirvel, en; eddy, whirlpool. 
Dandbyl, en; Guelder-rose. 
Vandhgne, en; water-hen. 
Vandkande, en; ewer; (til en Have) 
watering: pot. 
VandEar, et; water- vessel. 
VandEarre, en; water- cart. 
VandParfe, en; water-cress. 
VandBasfe, en; (ombord) tank. 
Vandkiger, en; tarn-cock. 
Vandkiſte, en; reservoir, cistern. 
VandElar, a. clear as water. 
VandFold, a. damp, clammy. 
VandFopver, s. pi. chicken-pox. 
andkrukke, en; water-jug, pitcher. 
Vandledning, en; aqueduct. 
Vandlinie, en; water-line. 
Vandloppe, en; water-flea. 
Vandløb, et; water-course. 
Vandmaal, et; water-gauge. 
Vandmaaling, en; gauging of water. 
Vandmand, en; water-carrier; (Gtiernes 
Billedet) aquarias or water- bearer. 
Vandmand, en; (Senelte) blobber. 
Vandmangel, en; scarcity of water. 
Vandmelon, en; water-melon. 
Vandmelter, en; master-turncock. 
VandmeecPe, et; water- mark. 
Vandmølle, eu; water- mill. 
Vandplante, en; aquatic- plant, 
Vandpofk, en; pump. 
Vandprøve, en; water-ordeal. 
VDandpyt, en; pool of water. 
Vandpøl, en; puddle. 
Vandpøs, en; water-bucket. 


Ban 


Vandre, v. =. to wander, to walk,: 
stroll; at — langt bort, to roam or 
rove; han —be ub, he emigrated. 

Dandrelyf%, em; roaming propensity. 
Vandrende, @. walking, wanders, 
roaming; en — Ridder, a knight ema: 

Vandrende, en; water-pipe. 

Vandrer, en; wanderer, wayfarer; 0 
who roams. 

Vandret, a. horizontal. 

Wandrig, a. abounding in water. 

Vandrigdom, en; abundance of wate. 

Vandring, en; walking, wanderix: 
roaming; ban foretog fig en Yang -, le 
took a long walk. 

Vandringebane, en; route. 

Vandringsigb, ef; career. 

Vandringemand , en; wanderer, viy: 
arer. 

Vandringsftav, en; walking-staf. 

Vandrotte, en; water rat. 

Vandrellibe, en; water- violet 

Vandrør, et; water-pipe. 

Vandfamling, en; collection of wate. 

Vandffat. en; water-tax. 

VandiPiel, et; water-course division. 

VDandiPoldet, a. scalded. 

Vandflraek, en; hydrophobia. 

Vanofty, a. afraid of water. 

VandiFyl, et; heavy shower. 

Vandflaaet, a. damaged by water. 

Vandflange, en; water- snake. 

Vandimag, en; watery taste. 

Vandfnog, en; water-snake. 

Vandfpand, en; water-pail. 

Vandfvetl, et; level of the sea 

Vandfpring, et; fountain, spring o 
water. 

Vandfprgite, en; syringe. 

Vanditand, en; state of water. 

Vandftandsmaaler, en; water-gauge. 

Vandftemning, en; damming of water. 

Vandftierne, en; sea-anemone. 

Vandftof, et; hydrogen. 

Vanditraale, en; jet of water. 

Vandfirøm, en; torrent of water. 

Vanditsvier, pl. waterproof-boots. 

Vandfugende, «. absorbing water. 

Vandfuppe, en; kind of æ soup made 
of grits boiled in water. 

Vandtrug. et; watering-trough. 

Vandtæt, a. water-proof. 

Vandtende, en; water-cask. 

Vandtør, a. free from water. 

VDandubr, et; water-clock. 

Vandvergt, en; water-paise, level. 

Vandvægtslære, en; levelling. 

Vandverrk, et; water- works. 

Vandvæfen, et; water-company. 

Vane, en; habit, practice, custem; han 








i Van 


i 
i 
It 
1 


er fommen i = met, he has got the habit 
of; Du mace aflægge ben —, you must 
lay aside that habit; Du maace ikke gisre 
bet til em -, you must not make a 


. habit of it. 


k 


Vanfødfel, en; abortion. 

Vanfør, a. crippled, maimed. 
Vanforhed, en; crippleness, lameness. 
Yang, en; enclosed meadow. 

Vange, en; string-board; (paa én Raps 
vend cheek. . 

Wanbeld, et; disaster, misfortune; ca- 
lamity. 


" Danbellig, a. profane. 


| Yanbellige, v. a. to profane, to desecrate. | 


, Danbellighed, en; profaneness. 
. Vanbelligelfe, en; profanation, dese- 


cration. 

Vanhædre, v. a. to dishonour. 

Danke, v. n. to stroll, to roam; to 
wander; ber <r god fevemaate, there 
one fares well; itag =r ber intet, to day 
one will get nothing. 

Danfelmodig. a. fickle, inconstant. 

Wankelmodighed, en; fickleness, in- 
constancy. 

Vankundig, a. ignorant, unlearned. 

Vankundighed, en; ignorance. 

WVanlig, a. usual, habitual; ad. usually, 
habitually. 

Vanrygte, et; disrepute, discredit. 

Wanrggt, en; bad tending. 

Vanrogte, ©. a. to tend badly. 

WanfPabe, ©. a. to disfigure, to deform. 

WanfFabning, en; monster. 

Vanſkabt. a. deformed, ill-shaped. 

Wanfelig, a. difficult. 

VanfFelighed, en; difficulty,  e 

Wanfliebne, en; unhappy fate, bad-luck, 
misfortune. 

Wanflagte, v. a. to degenerate. 

Vanflægtning, en; degeneration. 

Wanfmag, en; bad taste. 

DWanfmegte, v. n. to languish, to faint, 
to pine away. 

Vanfmægtning, en; languishing, faint- 
ing, pining away. 

Want, a. accustomed, used; fan er iffe 
= dertil, he is not accustomed to it. 

Want, et ; (ombord) shrouds. 

Dante, en; mitten. 

Vantreven, «. stunted, decayed. 

Wantrives, v. n. to fall off, to thrive M. 

Vantrivning, en; falling off, thriv- 


g ill. 
Wantro, 2. unbelieving, incredulous. 
Wantro, en; unbelief, incredulousness, 
incredulity. i 
Wanvare, en; inadvertence; han gjorde 
bet af =, he did it inadvertently. 


Bar 405 


Vanvid, en; insanity, madness, phrensy, 
lunacy, derangement of mind. 

Vanvittig, a. insane, mad, crack-brained, 
deranged in mind, daft, lunatie. 

Vanvittighed, en; ſ. Vanvid. 

Vangire, v. a. to disfigure 

Vancere, en; disbonour, 
famy, ignominy, sbame. 

Vaneere, v. a. to dishonour, to disgrace, 
to bring shame upon. 

Vanerende, a. infamous, ignominious ; 
disgraceful, shameful. 

Var, imp. was (af: at være). 

Var, ad. ſ. vaer. 

Daragtig, s. constant, immoveabdle. 

Varagtighed, en; constancy, immove- 
ability. 

Varde, en; beacon, lighthouse, 

Vare, (Opmeartfombher) care; tag Dig i 
=, take care; Det maae Du tage — paa, 
that you must attend to. 

Ware, ©. n. to last, to endure. 

Vare, en} goods, merchandise, ware, 
commodity. 

Varefortegnelfe, en; invoice. 

Varegods, (ombord) spare stores. 

Varebandel, en; traffic in goods. 

Varebuus, et; warehouse. 
VareBielder, en; store cellar. 

Vareftang; (ombord) spare topmast. 
Varelager, et; stock. 

Vareloft, et} store-loft. 

Varemagler, en; broker. 

Vareoplag, et; goods depot, store, ma- 
gazine. 

Darevrtis, en} price of goods. 

Varetaarn, et; watch-tower. 

Varetage, 0. a. to attend to, to take 
charge of, to take care of. 

Waretegn, et; prognostic, sign. 
Varetægt. en; care, guard, safe-keeping. 
Varetægtsarreft, en; custody. 

Varig, a. durable, lasting, keeping. 
Varighed, en; durabiliiy, durableness, 
keeping-quality; (om Tiden) daration. 
Varlig, a. cautious, prudent, circum- 
spect; ad. cautiously, prudently, cir- 
cumspectly. 

Varm; a. warm, hot; lively, fervid; 
=-t Band, hot water; et -t Clima, a hot 
climate. 

Varme, en; heat, warmth. 

Varme, v. a. to warm, to heat. 
VarmebaPPen, et; warming-pan. 
Varmegrad, en} degree of heat. 
VarmePurv, en; basket for heating 
linen. 

Darmeleder, en; conductor of heat. 
Varmeledning, en; conduction of heat, 
Varmelære, en; theory of heat. 


“disgrace , in- 


406 Var 


VDarmemaaler, en; calorimeter. 

Varmeftof, et; caloric. 

Varp, et; warp. 

Varpankee, et; kedge-anchor. 

Varve, v. a. to warp; to heave. 

Varpegods; warps. 

Varpning, en; warping. 

Darpetcosfe, en; warp. 

Warfel, et; warning; (Forvarfel) omen, 
prognostic, foreboding. 

VarfelFlang, en; warning sound. 

Varfelrgft, en; warning voice. 

Varfelfang, en; warning song. 

Warfelsfugl, en; ominous bird. 

Varfelsmænd, pl. summoners. 

Varfelsord, et; warning word. 

Varfeleraab, et; warning cry. 

Varfelsf€cig, et; ominous shriek. 

Varfelsitemme, en; ominous voice. 

Varfelstegn, et; omen, sign, forebod- 
ing, prognostic. 

Varſto! int. make way! 

Varf®o, v. n. (for et Ror) to con. 

Varsle, v. a. to warn; to bode; (indse 
ftævne) to summon. 

Varsling, en; summons. 

Varfom, a. cautious, careful, prudent, 
circumspect, wary. 

Varfombed, en; cautiousness, caution, 
carefulness, prudence, circumspection, 
wariness. 

Yarte oD, v. a. to wait upon, to attend. 
VDartpenge, pl. expectance-money. 
Yarulo, en) were-wolf. 

Vaſal, em; vassal, 

Vale, em} vase. 

Talk, em; wash, washing. 

Dalk, em; (i et Rietten) sink. 

DalFe, oc. a to wash. 

Vaſten, Vaſtning, en; washing, wash. 

Dalfebjerm, em; racoon. 

DafFebaften, en; wash-hand basin. 
Vaſtefad, et; wash-hand basin. 

ValEeband|Per, pl. washleather gloves. 
DalFelord, em; fuller’s earth. 

Vaſtekſelder, en; wash cellar. 
DalFerballe, en} washing-tub. 

” DalEerbuus, ef; wash-house. 
Vaſterkone, en; washer-woman, laun- 
dress. 

Vafkerlgn, en; pay for washing. 

VafFerpige, en; laundry: maid. 

Valbers, et; wash house, laundry. 

Waffertrug, ef; washing-trough. 

Wafefeddel, en; note of things ready 
for washing. 

Vafkefvamp, en; sponge. 

Wafkefabe, en; washing soap. 

VafFevand, et; water for washing. 

Vat, et; wadding. 


Ved 


Daterbord, et; water-ways. 

Vaterline, en; swifter. 

Vaterpas, et; level. 

YaterfFout, en; shipping-master. 
Vaterftag, et; bob-stay. 
Vaticanet, the Vatican. 

Watmager, em; wadding manofscte 
Datre, o. a. to water. 

Yatret, a. watered. 

Vattetfot, en; dropsy. 
Vatterfottig, a. dropsical. 

Vaudeville, en; Vaudeville. 

Vauxhall, et; Vauxhall. 

Wed, ef; wood; firewood. 

Ved, prp. ¢ ad. by, at, on, about ‘2 
ftod tet — bam, he stood close by iit: 
Dover ligger — Canalen, Dover suri 
on the Channel; ter Du rere ret ¥. 
dare you touch it; Bold fajt — mig bv 
on by me; Ou maae blive - Gagen ye 
must stick to the point; han tzt- 
fig felv, he thought to himself; ta ¢ 
intet Slet — bam, there is no evii 
him; Glaget ved Sifted, the pattie + 
Isted; er De — god Helbred? are rx 
quite well? jeg er iffe — Penge for Cx 
bliffet, I am not in cash at present: 'f: 
troer iffe ber er noget — bam, I doi 
think he is good for much; ban har get 
- at fige det, it is very easy for hint 
say 80; hvorledes tunde jeg giere - XL 
how could I help it; befandt Du xx 
itte vel — det, did it not agree with yo. 
jeg var — at gaaet ud, I was just gois 
out; hvad fommer bet mig —, what is 
that to me. 

Vedbende, en; ivy. 

Vegblive, v. 2. to continue, to pers 
vere; bliv ved, go on or proceed. 
Vedbliven, en; continuation, pers 
verance. 

Vedbsrlig, a. suitable, due; ad. dus 

Vedde, v. a. & n. to bet, to lay a wi 
ger; jeg -t med Dem hundrede mod eee. 
I will bet you a hundred to one. 

WeddeFamp, en; betting contest. 

WeddeFisrfel, en; driving-match. 

Veddeleg, en; betting game. 

Veddeløb, et; race. 

Veddelgber, en; race-horse. 

Veddelgbsbane, en; race-course. 

Veddemaal, et; bet, wager. 

Vedderidt, et; horse-race, riding-match 

Veddefang, en; singing-match. 

Vedderoning, en; rowing-match. 

Veddefeiling, en; regatta, sailing-match. 

Veddefpil, et; betting game. 

Veddeftrid, en; betting contest. 

Veddefogmning, en; swimming-match. 

Vederfares, v. n. to happen, to befall; 





"Bed 


1 


se man mace Tabe ham — Ret, one must do 


| 
rf 


a 
(4 


d 
⸗ 


an 
* 


Vederſtyggelig, a. detestable, abomin- 


r. him justice. 
ceftig, a. solvent; of credit. 
Vederheftighed, en; solvency; credit. 
"Vederlag, et; compensation, indemni- 
fication. [indemnify. 
” Vederlægge, v. a. to compensate, to 
Vederpart, en; opponent, adverse party. 
Vederquveege, v. a. to refresh. 
Vederqueegelfe, en; refreshment. 


able. (detestation, detestableness. 


Vederſtyggelighed, en; abomination, 
~ Vedfsie, v. a. to annex. 


" Medgaae, v. a. to acknowledge, to ad- 


mit, to own. [mission, confession. 


' Medgaaelfe, en; acknowledgement, ad- 
- Medbefte, v. a. to annex, to attach, to 


append. 


Vedheftning, en; attaching, appending. 


| Yedholoende, 


a. persevering, conti- 
nuons, unintermitting, incessant. 
Vedholdenhed, en; perseverance, con- 
tinuation. 


Vedhang, et; appendage. 


Vedbheenge, v. n. to adhere, to affix, 
to append. [ing to, appendage. 
Vedhængenhed, en; adherence, cleav- 

VWedbeengende, a. appendent. 

Vedkjende fig, v. r. to acknowledge, 
to own. 

Vedkomme, v.n. toconcern, to regard ; 
bet -r iffe mig, that does not concern me. 

WedFommende, the party concerned. 

Wedlagt, a. enclosed; affixed. 

Wedlige, ad. han holdt iffe Hufet”-, he 
did not keep the house in repair; han, 
holdt det =, he kept it in good condi- 
tion. 

Vedligebolde, v.a. to keep up, to sup- 
port, to maintain, to uphold; = et Huus, 
to keep a house in repair. 

Wedligeboldelfe, en; preservation, keep- 
ing up, maintenance; — af ét Huué, 
keeping a house in repair. 

Wedliggende, a. adjoining. 

Vedlegge, v. a. to append; at —i et 
Brev, to enclose in a letter. 

Vedrøre, v. a. to touch, to concern, to 
regard. {to maintain. 

Vedftaae, v. a. to stand by, to assert, 

Vedtage, v. a. to admit, to allow, to 
grant. [custom. 

Vedtægt, en; established practice or 

Vedtægter, s. pl. by-laws. 

Vedvare, v. n. to continue, to last, to 
endure. . 

Vedvaren, en; continuance. 

Vedvarende, a. continual, incessant, un- 
interrupted, constant. 


407 


Bet 

Vee! int. woe! [velfe) woe. 

Vee, en; (Pine) pain, anguish; (Bedrs- 

Veeklage, en; lamentation, moaning. 

VDeemod, en; sadness, dejection, sor- 
rowfulness. [afflicted. . 

Veemodig, a. sad, dejected, sorrowfal, 

Veemodighed, en; sadness, dejection, 
sorrowfulness. 

Veer, s. pl. pains of childbirth, throes. 

Weg, a. pliant, flexible. pliant. 

Vege, v. a. to make flexible, to make 

Veghed, en; pliancy, flexibility. 
Vegne, pl. paa mine -,° on my behalf; 
paa hang -, on his behalf or on his 
account etc. 

Vei, en; way, road; det er fun en Miils 
‘=, it is only a mile’s distance; man ber 
folge Dydens =, one ought to follow the 
path of virtue; den fortefte -, the short- 
est cut or way; gane af -en ber, stand 
out of the way there; ban begav fig paa 
-en til Helfingser, he set out for Elsi- 
nore; han er paa gode -e til at blive rig, 
he is in a fair way of getting rich; 
bermed har det gode =g, there is no oc- 
casion for hurrying. 

Veianlceg, et; construction of roads. 
Veiarbeide, et; road-work. 

Veibetient, en; overseer of roads. 
Veibred, en; plantain. . 

Veie, v.n. $ a. to weigh; at = op imod, 
to balance; det fan itte -8 op med Penge, 
that can't be had neither for love nor 
money. (ing. 
Veien, Veining, en; weighing; balanc- 
Weierbod, en; weighing-house. 
Veierpenge, s. pi. weighing-charges; 
tronage (for wool). 

Veibygning, en; building of a road. 
Veifarende, a. wayfaring. 

Veifred, en; security of the road. 
Veigrændfe, en; boundary of a road. 
VeiFors, et} roadside-cross. 
VeiFyndig, a. acquainted with the road. 
Veilede, v. @ to guide, to direct, to 

ea 


Veileder, ens guide, director, leader. 
Veiledning, en; guidance, direction, 
leading. 

Veilcengde, en; distance. 

Veilgs, a. pathless, trackless. 
VDeimaal, et; certain distance on a 
road. 

Yeimaaler, en; pedometer. 
Veimaaling, en; measuring of roads. 
Veimefter, en; surveyor or inspector 
of roads, 

Veimpde, ef; meeting of roads. 
Deipenge, s. pl. turnpike-money. 
Veipeel, en; finger-post. 


408 Vei 


Veir, et; weather; hans -, his breath; 
bet gif i -et, it went np: Matroferne gif 
til -6, the sailors went aloft; ban var 
nar veb at tabe -¢t, he was on the point 
of losing breath; fan fnaffer ben i -et, 
he talks atrandom; han er fommen un» 
ber — med, he has got a notion of. 

Veirbog, en; journal of the weather. 

Veire, v. a. to air. 

VDeirfaft, a. wind-bound. 

Veirglas, et; weather-glass. 

Veirbane, en; weather-cock. 

Veirbat, en; hood for a chimney. 

Veirbul, et; air-hole. 

Veirider, en; mounted patrol. 

Veibule, en; breeze. 

Veilyndig, a. weather-wise. 

Veirlig, et; weather. 

Uelelys, et; Jack-o-Lantern, St. Elmo's 

t. 

Veirlerdom, en; meteorology. 

Veirmølle, en; windmill. 

VeirfPifre, et; change of weather. 

Veirfol, en} mock-sun. 

Veirfpaadom, en; weather prophecy. 

Veirfpaamand, en; weather prophet. 

Veirftrøg, et; current of air. 

Veirftøtte, en; part of a rainbow from 
the horizon upwards. 

Veirtegn, et; sign of the weather. 

Veiffat, en; road-tax. 

VeifPiel, et; branching of a road. 

Veifpor, et; rut. 

VeiftvEle, et; part of a road. 

eiftøtte, en; mile-stone. 

Veitold, en; road-duty. 

Veiviſer, en; guide, conductor; (Abresfes 
Bog) directory. froads. 

Veivæfen, et; matters concerning 

Vel, et; weal, welfare. 

Vel, ad. well, good; fan er = iffe faa 
flem, I dare say he is not so bad; at 

tere =, to do good; han er — faren, he 
s well off; bet er = fifde, it is rather 
late; Du fan — not fomme, I suppose 
you can come; en Gang træffer jeg ham 
-, some day I shall meet him I sup- 
ose; - roet, rowed off all. 
efan! well! 
Welagtbar, a. right worshipful. 
Welanftændig, a. decorous, decent, 


roper. [decency. 
Pelanttendighed, en; decorousness, 
Velartet a. well-bred. 
Welbaaren, a. worshipfal. 
Velbaarenhed, en; Deres -, 
worship. 
Velbegrundet, a. well founded. 
Velbefindende, et; health. 
Velbebag, et; delight. 


your 


Bel 


Velbehagelig, a. pleasing, delight: 
Velbebagelighed, en; pleasure, deliz 
VelbePiendt, a. well-known. 
VelbePonsme, ©. r. to do ; 
VDelbemeldt, a. said, before-menticat 
Velberaad, a. premeditated. 
Velbevaagen, a. gracious. 
Velbygget, a. well-built. 


Velbyrdig, a. worshipful. _[wors!}. 
Velbyrdighed, en; Deres -, ye 


Veldannet, a. well- shaped, well-fone 
Veldaedig, a. charitable. 
Veldædighed, en; charitableness. 
Velforretret, a. well-executed. 
VelforfFylot, a. well- merited. 
Belforfynet, a. well-provided. 
Velfortient, a. well-deserved. 
Velforvaret, a. well-preserved. 
Velfærd, en; welfare. 
Velgaaende, et; prosperity; (Ems 
Velgjerning, en; charitable act. 
Velgjort, a. welldone. 

Velgigrende, a. salutary, pdenefcil: 
San er meget =, he is very charitable 
Velgigrenhed, en; charity, benevolence 
Velgjører, en; benefactor. 
Velgigrerinde, en; benefactress. 
Velbavende, a. well to do, well of 
in easy circumstances. 
Velindrettet, a. well ordered. 
Velinpapir, et; vellum paper. 
VelElang, en; melody, harmony. 
Velllingende, a. melodious, harmonicw. 
VelPlaedt, a. well-dressed. 
VelGommen, a. welcome. 

VelPomft, en; welcome. 


‘Welfomitheger, et; cup of welcome. 


WelPomftori®, en; drink of welcome 
wassail. 

Vellevnet, et; luxurious living. 
Vellugt, en; odour, perfume. 
Vellugtende, a. odorous, perfumed 
Wellyd, en; melody, harmony. 
Vellydende, a. melodious, harmonious. 
Vellyft, en; (Bebag) delight, loxay; 
fandielig ~, voluptuousness, sensuality. 
Vellyftig, a. voluptuous, vanton, s¢i- 


sual. 

Vellyftfing, en; voluptuary, sensualist 
Yelmagt, en; vigour, power. 
Velmagtsdage, s. pl. days of power. 
Velmeent, a. mellmeant. 
Velmenende, a. wellmeaning. 
Velopdragen, a. wellbred. 

Velfigne, v. a. to bless; to conseerate. 
Velffgnelfe, en; blessing, benedictica; 
favour, grace, consecration. 
Velffgnet, a. blessed. 
Velftndet, a. well-affected, well-inter- 
tioned, well-disposed. 


Bel 


Velſkabt, a. wellshaped, wellformed. 
Mel fRiPEet, a. well qualified. 
«Del{magende, a. savoury. 

Velſtand, en; prosperity. 
1, Weltalende, a. eloquent. 
VDeltalenhed, en; eloquence. 

Veltalenhedskonſt, en; rhetoric. 
VDeltalt, a. well said. 

, Veltilfreds, a. well-satisfied. 
- Deltilmode, a. in high spirits. 

‘Weltilpas, ad. in good plight. 

_ Weltruffen, a. well hit. [minded. 
VDeltœænkende, a. well principled, right- 
“Welvillie, en; benevolence, favour. 

’ Melvillig, a. benevolent, kind. 
“Delvillighed, en; benevolence, favour. 

Welvoren, a. wellgrown. 

"Welveeren, en; well-being. 

Velynder, en; well-wisher. 

"Welwodel, a. worshipful. (hip. 

Veladelhed, en; Deres -, your wors- 

' Melarveerdig, a. reverend. 

- Øelærværdighed, en; reverence. 

‘Wen, en; friend; han er en — af Mufif, 
he is a lover of music; nu feer jeg at 
ban er min — now I see his friendship. 

Wende, v. a. ¢ n. to turn; han weydte 

fig om, he turned round; Skibet maatte 
— (fovende), the ship was obliged to 
wear; nu har Bladet vendt fig, now the 
tables are turned. 

Wendebals, en; wry-neck (bird). 

Vendekaabe, en; turn-coat. 

WendePreds, en; tropic. 

VendepunEt, et; turning-point. ” 

Venedig, et; Venice. 

Wenerif?, a. venereal. 

Weninde, en; friend. 

Wenlig, a. friendly, kindly; ad. ina 

friendly manner, kindly. 

Wennefaft, a. faithful in friendship. 

Wennefavntag, et; friendly embrace. 

Wennefred, en; friendly harmony. 

Wennegave, en; gift of a friend. 

Venneglæde, en; joys of friendship. 

Wennebhaand, en; friendly hand. 

Wennebicelp, en; friendly aid. 

Vennebilfen, en; friendly greeting. 

DVennebuld, a. affectionate. 
Wennebuus, et; friendly house. 


VenneFiær, a. friendly. e 


Vennekreds, en; friendly circle. 
Wennelag, ef; union of friends. 
Venneløs, a. friendless. 
Vennepligt. en; duty of a friend. 
Wennefelf€ab, et; party of friends. 
Wennefind, et; friendly disposition. 
Wennefindet, a. friendly. 
WennefPisd, et; friendly bosom. 
Vennefæl, a. beloved, much liked. 


Ver 409 


Vennetro, a. faithful to one’s friends. 

Venf€ab, et; friendship, amity, good- 
will, favour. 

VenfPabelig, a. friendly, amicable, kind. 

VenfPabsbaand, et; bonds of friendship. 
Venf€absbeud, et; dissolution of friend- 


ship. 

Venſtaboforhold, et; friendly terms. 

Venf€absfgletfe, en; friendly feeling. 

Den fFabspligt, en; friendly duty. 

Ven(Pabaftytbe, et; friendly act. 

Venttre, a. left; tif =, to the left; paa 
- Haand, on the left hand; — om! to 
the left; denne Herre har giftet fig til - 
Haand, this gentleman has married with 
the left hand. 

Vente, 0. n. $ a. to wait; to expect; 
feg ~de paa Dig, I waited for you; naar 
-r De dered Fader? when do you ex- 
pect your father? jeg -be (forventede) 
Dig, I expected you; jeg bar lenge -t 
bet, I have long been expecting it. 

Vente i, ad. in prospect; hvormeget far 
Du i-, how much have you got in 
prospect or how much do you expect. 

Ventelig, a. likely, to be expected. - 

Venten, en; waiting; (orventen) ex- 

ectation. 
entetid, en; time spent in waiting. 

Ventil, en; valve. i 

Ventilation, en; ventilation. 

Ventilator, en; ventilator. 

Ventilfjeder, en; valve-spring. 

VentilFlap, en; valve-cover. 

Venus; Venus. ~ (trap. 

Venus=SluefmætEe, en; Venus's-fly- 

Veranda, en; veranda. 

Verbum, et; verb. 

Verden, en; world, universe; fomme til 
-, to come into the world; faaleteé er 
-8 Gang, that is the way of the world; 
fommer De noget i -, do you see any- 
thing of the world; men hvab i af — 
teenfte ban paa, but what did he think 
of in the name of wonder. 

Verdensaand, en; spirit of the world. 

Verdensale, et; universe. 

Verdensare, en; the world’s axis. 

Verdensbarn, et; worldling, worldly- 
minded person. 

Verdensbegivenbhed, en; historical event. 

Verdensbergmt, a. highly renowned, 
far-famed. | 

Verdensbe(Privelfe, en; cosmography. 

Verdensbef€river, en; cosmographer. 

Verdensborger, en; cosmopolite. 

Verdensbygning, en; formation of the 
world. 

Verdensdeel, en; quarter of the world. 

Verdensglæde, en; worldly joys. 


410 Ber 


Verdenshandel, en; universal traffic. 
Verdenshav, et; ocean; main. 
Verdenshiftorie, en; history of the world. 
WerdensFlog. a. worldly wise. 
Verdensblogfab, en; worldly wisdom. 
WerdensFort, et; map of the world. 
Verdensliv, et; worldly life. 
Verdensmand, en; man of the world. 
Verdensomfeiler, en; circumnavigator. 
Pe oneal ings en; circumnaviga- 
on. 

VerdensfPaber, en; creator of the world. 

Werdslig, a. worldly, temporal, mun- 
dane, secular. 

Werdslighed, en; worldliness, tempora- 
lity, secularity, profaneness. 

Vers, et; verse, stanza; bet e. ftrevet 
pea -, it is written in verse. 

Wersart, en kind of verse. 

Versbunden, a. versified, in metre. 

Verfemager, en; versifier. 

Werfemaal, et; metre. 

Verslinie, en; line in metre. 

Verslære, en; prosody. 

Wert, en; landlord, innkeeper; (i ældre 
Betydning) host; (Cier af et Huus) land- 
lord; (Herre fom udever Gieftfriber) host; 
han bar giort Regning uden -, he has 
reckoned without his host. 

Vertical, a. vertical. 

Vertinde, en; landlady, hostess. 

Vertshuus, et; inn, tavern, public- 
house. 

Vertehuushold, et; inn- keeping. 

Vertshuusholder, en; publican, inn 
keeper. [inn. 

VertshunsholderfFe, en; landlady of an 

Vertshuusrettighed, en; license for 
public-house keeping. 

Vespe, en; wasp. 

Deft, en; waistcoat. 

Deft, s. West; det ligger lige i —, it lies 
due West; Sinden blefer mod -, the 
wind blows toward the West; Slibet 
feilebe -er paa, the ship sailed west- 
ward; bet ligger -en for Sjælland, it lies 
West of Sealand. 

Veftalinde, en; vestal. 

Veftenvind, en; West-wind, westerly 
wind. 

Yelterban, et} the North Sea. 
Veſterkant, en; western side. 
Veſtfarer, en; West-Indiaman. 
Dejtindien, the West Indies. 
Dejtindianer, en; West-Indian. 
Veſtindiſt, &. West-Indian. 

Veſtkyſt, em; West-coast. 

Veſtlig a. westerly, western. 
Dejt/ioe, ens West-sides fra -n, from 
the western side. 


Vid 
Veteran, en} veteran. 
Veterinair, em; veterinary surgeos — 
VeterinairfFole, en; veterinary sche. 
Vette, en; wight. 
Vever, a. agile, active, smart, nimble 
RELECD EDs en; agility, smartness, % 
vity. 
Vevle, en; rope. 
Vevle, v. «. to twist (a rope). 
Werel, en; bill of exchange; at trif 
en -, to draw a bill; at enbdoéfere a - 
to endorse a bill; en Sigt -, a bils 
Sight; en tre Maaneders -, a ure 
months bill; Prima —, first of excharge: 
Secunda -, second of exchange; It 
-, third of exchange; Serlen forkte 
the bill becomes due. 
Verelaager, en; bill usury. 
Verelbog, en; bill-book., 
Verelbrev, et; bill of exchange. 
Verelconto, en; exchange account. 
Verelcours, en; rate of exchange. 
Verelerer, en; money changer. 
Verelforretning, en; banking-busizest; 
idag har jeg gjort en —, to day I have 
made an exchange-matter. 
— en; bill-debts. 
Verelbandel, en; bill business. 
Verelbaver, en; holder of a bill. 
Verelmagler, en; bill-broker. 
Verelobligation, en; bond (by meas 
of a bill). 


Verelreqning, en; calculation of & 


change. 

Verelret, en} laws of exchange. 
Verelcytteri, et; bill jobbing. 
Verelfang, er; alternate song. 
Verelviis, ad. alternately, by turns. 
Verle, v. a, & m. to change, to exchange 
Verling, en; changing, exchanging. 
Vi, pron. we. 

Visduct, en} vinduet 

Vibe, em} lapwing. 

Vicarius, en} vicar. 

Vices omiral, em; vice-admiral. 
Vice-Beſtyrer, en; deputy-manager. 
Vices Gouverneut, en; depaty-governer 
Vices Ranteler, en; vice-chancellor. 
ViceFonge, en} viceroy. 

Vicefonful, em; vice-consul. 
Vicerræfident, en; vice-president. 
Vicevært, en; deputy-landlord. 
Vicomte, en; viscount. 

Victualier, s. pi. victuals. 

Vid, en; wit, understanding, sense. 
Vid, a. wide, ample; det er —t adffilt, i 
is widely separated; at ftaae paa - Gas 
to be wide open; ber er en — Marl fe 
hang fforetagender, there is an ample 
field for his undertakings; han er -! 








"ak 


we ra 


eo — 


@ 
Pid 
beremt, he is far famed; bet er -t og 
bredt befiendt, that is known every 
where. 

Vidde, en; width, amplitude; largeness. 

Vide, wv. a. to know; han »veed med fig 
felv, heis conscious of; veed Du det vift? 
do you know it for certain; bet gad jeg 
not -, that I should like to know; det 
vil jeg itfe — af, I won't allow that. 

Videbegierlig, a. desirous of know- 
ledge. [ ledge. 

Videbegierligbed, en; desire of know- 

Videlyſt, en; enquiring mind. 

Videlyften, a. desirous of knowledge. 

Viden, en; knowledge. 

Vidende, et; knowledge; med mit —, to 
my knowledge; uden mit-, without my 
knowing. 

Videnf£ab, en; science, knowledge. 

Viden(Pabelig, a. scientific. 

VidenfPabelighed, en; erudition, scien- 
tific knowledge; (angaaenbe Videnſtaber) 
scientific matters. 
Videnſtabsdyrker, en} 
science. 

VidenfPabsleere, en; doctrine of science. 

WidenfFabsmand, en; man of science, 
savant. 

Videre, a. $ ad. farther, further; (ende 
videre) furthermore, moreover; gage -, 
go on; to proceed; indtil -, until fur- 
ther notice; og faa videre, and so on. 
Vidhed, en; amplitude, wideness. 
Vidie, en; osier, willow, wicker. 
Vidiebaand, et; withe. 

Vidiefletning, en; wicker- work. 
VidiePucv, en; wicker-basket. 
Vidieriis, 2. pl. osier-twigs. 
Widiefeng, en; wicker-bed. 

Vidløs, a. witless, stupid, senseless. 
Vidlgsbed, en; stupidity, senselessness. 
Vidne, et; witness; (Vidnesbyrd) evi- 
dence; (- fom har aflagt Er) deponent; 
De ec = til, you are witness of; jeg fal- 
ber Dem til -, I call you to witness. 
Vidne, v.n. ¢ a. to witness, to testify, 
te give evidence; han fan -.om Sands 
heden af hvad jeg figer, he can bear 
witness to the truth of what I say. 

Vidneforhør, et; examination of a 
witness. . 
VidneforFlaring, en; deposition of a 
witness. 

Vidneførelfe, en; production of evidence. 
Vidnesbyrd, et; testimony, evidence; 
han har faaet et godt —, he has got a 
good testimonial. 

Widnesfpr, a. compotent as a witness. 

Vidneftævning, en; summoning of wit- 
ness, 


cultivator of 


Vii 411 
Vidt, ad. far, extensively, widely; han 
er — og bredt befiendt, he is known far 
and wide; han er fommen meget -, he 
has got very far; hvor - har han bragt 
bet i Sprog, what progress has he made 
in language; bet er at drive bet for -, that 
is to carry it too far; faa — jeg veed, as 
far as I know. 
Vidtbebiendt, a. widely known. 
Vidtberygtet, a. notorious. 
Vidtbergmt, a. far-famed. 
Vidtløftig, a. prolix, diffuse, prosy (in 
speech); (flor) extensive; (udfvævende) 
ild 


wid. 

Vidtisftiqghed, en; prolixity, diffaseness. 

Widtftrakt, a. widely extended. 

Vidunder, et; wonder, prodigy. 

Widunderland, et; land of wonders. 

Vidunderlig, a. wonderful, wondrous, 
miraculous. 

Vie, ©. a. to marry; (indvie) to conse- 
crate. 

Viebrsd, et; consecrated host. 

Vielfe, en; marriage. 

Vielfebrev, et; marriage license. 

Vielfetale, en; marriage sermon. 

Vievand, et; holy water. 

VievandsPar, et; vessel for holy water. 

VievandsFoft, en; holy water sprinkle. 

Vift, en; puff of wind. 

Vifte, en; fan. 

Vifte, v. a. & a. (med en Bifte) to fan; 
(med Haanden) to waft; (lufte, flagre) 
wave, flutter. 

Viftedannet, a. shaped like a fan. 

Viften, en; (med en Vifte) fanning; (af 
Vinden) waving, wafting. 

Vig, en; creek. 

Vige, v. ». ¢ a. to give way, to yield; 
han maatte = Pladfen, he was obliged 
to cede his place; ban veg tilbage, he 
drew back; ban veg iffe fra hang Side, 
he did not quit his side. 

Vignet, en; label. 

Vigtig, a. important, considerable, of 
consequence; ban gjorde fig -, he gave 
himself airs. 

Vigtighed, en; importance, consequence, 
consideration. 

Viin, en; wine. 

Viinaand, en; alcohol, spirit of wine. 

Viinagtig, a. vinous. 

Viinavl, en; culture of the wine. 

Viinbjerg, et; vine-yard. 

Viinblad, et; vine-leaf. 

Viinberr, et} grape. 

Viinberme, en; dregs of wine. 

Viincandel, en; candle. 

Viindrikker, en; wine-drinker. 

Viindrue, en; grape. 


412 Bit 


ViindruePflafe, en; bunch of grapes. 
Viindyrfning, en; culture of the vine. 
Viineddibe, en; wine-vinegar. 

Diinfad, et; wine-cask. 

Viinflafke, en; wine-bottle. 

Viingaard, en; vine-yard. i 

Viingaardsmand, en; owner of a vine- 
yard. . 

Viingiæring, en; fermentation of wine. 

Viinglas, et; wine-glass. 

Viinbandel, en; wine-trade. 

Yiinbandler, en; wine-merchant. 

Viinhuus, et; tavern. 

Viinbøft, en; vintage. 

Viinkande, en; wine-jug. 

Viinkar, et; wine-vessel. 

WiinBielder, en; wine-cellar. 

ViinPiender, en; judge of wine. 

WiinPier, a. fond of wine. 

Viinkyper, en; wine cooper. 

Viinland, et; wine country. 

Viinløv, et; vine leaf. 

Viinmaal, et; wine measure. 

Viinmaaned, en; vintage month. 

Viinmoft, en; must of wine. 

Viinperfe, en; wine-press. 

Viinpibe, en; wine-pipe. 

Viinprgve, en; test of wine. 

Viinprøver, en; tester of wine. 

Viinpel, en; vine prop. 

Viinqvift, en; vine twig. 

Viinranke, en; vine. 

Viinrig, a. abounding in wine. 

Viinruus, en; inebriation from wine. 

Viin(mag, en; taste of wine. 

Viinfteen, en; tartar. 

Viinfteensfyre, on; tartaric acid. 

Viinſtok, en; wine. 

Viinfuppe, en; soup made of barley 
flavoured with wine. : 

Viinfuur, a. acid from wine. 

Viinfyre, en; vinous acid. 

Viintapper, en; vintner. 

Viineble, et; wine apple. 

Wiis, en; (Slit) habit, custom, manner; 
(viié Mand) wise man; paa denne -, in 
this manner; det er iffe min -, that is 
not my habit; de Viſes Steen, the phi- 
losopher’s stone. 


Bil 
Vid, 2. & ad. wild, savage, ferocicu 
-e Menneffer, savages; Han bar et - 
Udfeende, he has a haggard expressic:. 
Lammet er faret —, the lamb has gov 
astray; ban taler —t, he raves; ¢t-! 
fremmed Dtennef¥e, a total stranger. 
Vildand, en; wild-dack. 
Vildbane, en; preserve, chase. 
Vildbasfe, en; wild-boar. 
Vilde, o. a. (vildlede) to mislead, to lex 
astray. 
Vildelfe, en; absence of mind, delirian: 
(Feiltagelfe) mistake. 
Vilderede, et; confusion, embarrassmett 
perplexity; entanglement. 
Vildes, 0. pass. to be led astray. 
VDildfarelfe, en; error, mistake. 
Vildfarende, a. han er —, he has los 
his way; Hunden er —, the dog is 
straying; bet er en — Anf¥uellfe, that is 
a mistaken or erroneous view. 
Vildgaas, en; wild goose. 
Vildgaafejagt, em; wild-goose chase. 
Vildgang, en; maze, labyrinth. 
Vildbed, en; wildness, fierceness, ferr- 
city, savage or barbarous mind. 
VildEat, en; wild cat; Ag. an unraly 
child. 
Vildlede, v. a. to mislead, to lead astray 
Vildling, en; wild seedling. 
Vildmand, en; savage, barbarian. 
Vildraadig, a. irresolute, undecided. 
Wildftndet, a. wild-minded. 
VildiPab, et; wildness, unruliness. 
Vildfom, a. perplexed, intricate. 
Vildfpor, et; wrong track; han er fom 
men paa -, he has got on a wren 
scent. 
Vildfviin, ef; wild boar. 
Vildfvinejagt, en; wild boar chase. 
Vildt, et; game; venison. 
Wildtgierde, ef; fence for guarding 
against deer. (game. 
Vildtbandel, en; dealing in venison or 
Vildthandler, en; game dealer. 
VWildtftade, ef; haunt of game. 
Vildttyv, en; poacher. . 
Vildttyveri, et; poaching. 
Vildtvorende, a. growing wild. 


Viis, a. wise, sage, very prudent, sa- | VilPaar, et; condition; poa diéfe -, on 


ient. . 
tisdom, en; wisdom. 
Viisdomsaand, en; spirit of wisdom. 


these terms; paa det —, on that condi- 
tion; under ſaadanne — (Forhold) under 
such circumstances. 


Viiemand, en; wise man; (i fpottende | VilPaarlig, a. arbitrary, despotic, c3- 


Betvdning) wiseacre. 

Viking, en; Viking. 

Vikke, en; vetch. 

Pikkehalm, en; vetch-straw. 

Wikle, v. a. to wrap; to wind up; at - 
ub, to unfold. 


pricious ; (frivilligt) voluntary; = (betin 
Sith conditional. 8 ary ~( 
ilEaarlighed, en; arbitrariness, ca- 
rice; (Jrivillighed) volantariness. 
ilBaarseed, en; oath given with reser- 
vations. 











Vil 
ilPaaretipb, et; conditional purchase. 
ille, v.n. & a. to be willing; to desire, 
o want, to wish? hvad vil Du? what 
© you want; jeg vilde gierne Save bet, 
should like to have that; jeg vil reife 
Gfrermiddag, I intend to set out this 
fternoon; gior fom Du vil, do as you 
lease; hvor vif Du ben? where are you 
‘cing? hvorfor vil Du tale med bam? 
rhy do you wish to speak with him? 
eq vilde gierne, I should like much. 
illen, en; volition; desire. 
illie, en; will; Ban giorde det meb-, he 
id it on purpose; jeg ffal rette mig ganffe 
fter Dereé —, I shall be entirely guided 
iy your wish; Gudé - ffee! God's will 
ie done. [ will. 
iMiebeftemmelfe, en; determination of 
illielgs, a. without will. 
illiefribed, en; freedom of will. 
ilieyttring, en; expression of will. 
illig, a. willing; ban er meget =, he is 
‘ery willing or obliging. 
ilighed, en; willingness, obligingness ; 
eviid mig den -, show me the favour. 
immel, en; augur. 
immelfPaft, et; handle of an augar. 
impel, en} pennant, pennon, streamer. 
ims, a. quick, smart, brisk. 
imfe, v. n. to skip, to whisk. 
ind, a. wry, awry, twisted. 
ind, (Flid) han vil nu lægge = paa, he is 
ow going to apply himself to. 
ind, en; wind; der er en fagte -, there 
s a light breeze; -en er god, the wind 
s fair; -en er daarlig, the wind is foul 
r contrary; han forjegte at tnibe til -en, 
e tried to hug the wind; fan gjør me» 
en = (praler) he brags; han lider af -¢, 
e suffers from flatulence. 
indaaben, a. bleak. 
indboble, en; air bubble. 
indbroB, et; pneumatocele. 
indbyge, en; (tilfes) squall. 
inddcivende, a. (Middel mob Vinde i 
armene) carminative. 
inde, en; windlass, pully. 
inde, v. a. (dreit, fnoe) to wind; at - 
p, to hoist up; (fortiene, erholde) to 
ain, to win. 
inde, v. imp. to blow, to be windy. 
indebom, en; capstan-bar. 
indebro, en; drawbridge. 
indebrgnd, en; draw-well, 
indelbore, en; wimble. 
indelbugt, en; spiral bend. 
ndely(t, en; longing for gain. 
ndeltrappe, en; winding- staircase or 
ockle-stairs; (Condylie) wentle-trap. 
nden, en; winning, gain, profit. 


Bin 413 


Vindefyg, a. covetous. 

Vindefyge, en; covetousness. 

Vindfang, ef; vent hole. 

Vindfangft, en; catching the wind. 

Vindflgi, en; vane. 

Vindfeeld, en; blowing down of trees. 

Vindbhvirvel, en; whirlwind. 

Vindig, a. windy, blowing; han er en - 
Fyr, he is a bragging fellow or he is 
a braggart. 

Vinding, en; gain, profit, advantage. 

Vindingsiss, a. profitless. 

VindPaft, et; gust of wind. 

VindElap, en; valve. 

Vindlet, a. airy. 

Vindmaaler, en; wind-gauge. 

Vindmager, en; braggart, 
braggadocio. 

Vindmelle, en; windmill. 

Vindpuff, ef; puff of the wind. 

Vindret, a. the same way as the wind. 

VDindrofe, en; card of the compass. 

Vindrør, et; air-pipe. 

Vindfel, ef; pirn. 

Vindf£ibelig, a. industrious, laborious, 
diligent. 

Vind Pibelighed, en; industry, diligence. 

Vindffierm, en; screen against the 
wind. 

Vind(Pifte, ef; change of wind. 

VindjEy, em; cloud threatening wind. 

Vindſnar, a. swift as the wind. 

Vindfot, en; tympany. 

Vindfpillec, en; greyhound. 

Vindftille, et; calm. 

Vinditreg, en; point of the compass. 

Vinditreg, et; direction of the wind. 

Vindlteo, et; gust of wind. 

Vintfyge, en; flatulence. 

Vinodter, «. air-dried; Ag. withered. 

Vinodterre, v. a. to dry in the air. 

Vindue, ef; window; casement. 

Vinduesberlag, et; iron-mounting on 
windows. ” 

Vinduesbly, ef; lead for fixing panes. 

Vinduesbolt, en; bolt for fastening 
shutters. 

Vinduesbue, en; window-arch. 

Vinduesgardin, et; window-curtain. 

Vinduesgitter, et; window-grating. 

Vinduesglas, et; window-glass. 

Vindueshage, en; window-hook. 

Vindueshcengfel, et; hinge of a window. 

VinduesParm, en; window sill. 

Vinduesfrog, en; window-hook. 

Vinduespolt, en; window-post. 

Vinduesramme, en; window-frame. 

VDinduesrude, en; window glass-pane. 

Vindues(Rat, en; window-tax. 

VinduesfPodde, en; window-shatter. 


boaster, 


414 Bin 


Vinduesftang, en; bar for fastening 

shutters. 

Vindvaage, en; aperture in the ice 

caused by the wind. 

Vindvifer, en; wind-dial. 

Vindeeg, et; wind-egg. 

Vinge, en; wing, pinion; -rne paa denne 

Molle, the sweeps of this mill. 

Vingebeen, et; wing-bone; han tog fam 

ved Ringebenet, he laid him by the heels. 

Vingebrudt, a. with a broken wing. 

VYingedakPe, ef; wing-shell. 

Vingefieder, en; wing- feather. 

VingePaft, ef; stroke of the wind. 

Vingelet, a. light- winged. 

Vingelss, a. wingless. 

VinaefEudt, a. winged. 

Vingef€ygge, en; shadow of the wings. 

Vingeflag, et; stroke of the wing. 

Vingefpids, en; tip of the wing. 

VingeftrarFning, en; stretch of wing. 

VingeftarPEet, a. with clipped wings. 

Yingeftcer®, a. strong- winged. 

Vinget, a. winged. 

Vin, ef: sign, signal, beckoning; jeg 

fat give Dig et -, I shall give you a 
nt. 


Vinke, v. a. to beckon, to make a sign; 
han -be abd mig, he beckoned to me. 
Vinkel, en; angle; ret -, right angle; 
fpité -, acute angle; ftump —, obtuse 
angle. 

Dinkelbage, en; square. 

VinPeliern, et; cramp-iron. 
VinFelmaal, et; goniometer. 

Vin Felmaaling, en; goniometry. 
Vinbelret, a. rectangular. 

Vinter, en; winter; feent paa -en, late 
in the winter; midt om <-en, in the 
depth of winter; i -, this winter; jeg 
vil qiere det til -, 1 will do it next 
winter. 

Vinteraften; en; winter-evening. 
Vinterarbeide, et; winter-work. | 
Vinterblomft, en; winter- flower. - 
Vinterblæft, en; wintry-wind. 
Vinterbolig, en; winter-dwelling. 
Vinterbrande, et; winter-fael. 
Vinterbyg, en; winter-barley. 
Vinterdag, en; winter-day. 
Vinterdragt, en; winter-dress. 
Vinterdvale, en; winter-torpor. 
Vinterfoder, et; winter-fodder. 
Vinterfodre, v. a. to fodder during 

ter. 

Vinterforraad, et; winter-supy ly. 
Vinterfrugt, en; fruit that keeps through 
the winter. 

Vinterfælding, en; winter-felling. 
Vinterføde, en; winter-food. 


hk 


Bio 

Vintergemmel, a. a winter old. 
Vintergiemt a. kept during winter. 
Vintergroet, a. grown in winter. 
Vintergresning, en; winter-pasture. 
Vintergrén, a. evergreen. 
Vinterbave, en; winter-garden, pergola 
Vinterbavn, en; winter- harbour. 
Vinterbiem, et; winter-home. 
Vinterbvede, en; winter- wheat. 
Vinterbvile, en; winter-repose. 
Vinterklæder, s. pi. winter-clothes. 
VinterFledning, en; winter- dress. 
VinterPorn, et; winater-corn. 
VinterFulde, en; winter-cold. 
Vinterleie, et; winter-dwelling; (€ 
vilde Dor) winter-lair. 

Vinterleic, en; winter-camp. 
Vinterlilie, en; winter-green. 
Vinterlig, a. wintry. 
Vinterliv. et; winter-life. 
Vinterluft, en; winter-air. 
Vintermaaned, en; winter-month. 
Vintermar®, en; field growing winter 
grain. 

Vintermprbe, ef; wintry-darkness. 
Vinternat, en; winter-night. 
Vinteropbold, et; living during th 
winter. 

Vinteropholdsfted, et; winter-quarters 


Vinterplsie, v. a. to plough in winter | 


Vinterpore, en; winter-pear. 
Vinterquvarteer, ef; winter- quarters. 
Vinterreife, en; winter journey. 
Vintertug, en; winter-rye. 
Vinterfaifon, en; winter-season 
Vinterfaaet, a. sown in winter. 
Vinterfeilads, en; winter-navigation. 
Vinterfmør, et; winter- butter. 
Vinterfol, en; winter- sun. 
Vinterfolhverv, en; winter- solstice. 
Vinterftorm, en; tempest in winter. 
Vinterftue, en; winter-room. 
Vinterfad, en; winter-grain. 
Vinterføvn, en; winter-sleep. 
Vintertid, en; winter-time. 
Vintertreer, s. pl. evergreens. 
Vintervei, en; winter-road; fan ri 
bam “en, he turned him out of doors 
Vinterveir, et; winter-weather. 
Vintervert, en; evergreen plant. 
Vinterceble, et; winter- apple. 
Vintre over, ©. a. to winter. 

Viol, en; violet. 

Violblaa, a. violet-blue. 

Violblom{t, en; violet-flower. 
Violet, a. violet. 

Violin, en; violin. 

Violinift, en; violinist. 

Violinfpiller, en; violin-player. 
Violoncel, en; violoncello. 








Bio 
JiofonceHlift, en; violoncello player. 
Yivpe, v. n. & a. fm see-saw, to rock. 
Jippe, en; see-siw; (til en Brenbd) 
swipe. 
Sippebræt, et; see-saw board. 
Dipvegalge, en; gibbet. 
Jippegynge, en; see-saw. 
Siva! int. pop! 
Jipftirt, en; wagtail (bird). 
Yira®, en; incense. 
JirBe, o. a. & n. (Handle) to act; (inde 
virfe) to influence; (arbeide) to work; 
benne Medicin -rv iffe, this medicine does 
not operate. 
SirPejern, ef; paring iron. 
JirFePraft, en; power of action. 
dirPePreds, en; sphere of action. 
JirBelig, a. real, actual; ad. really, 
actually. 
JirFeliqhed, en; reality. 
JicFelyf%, en; desire for action. 
JirPemaade, en; mode of action. 
Rirkemiddel, ef; agency. 
JirPen, en; acting, working, operating. 
)Rirkerum, et; scope for action. 
DirEning, en; effect, influence. 
DirPningelgs, a. ineffective, uninfluen- 
tia) immaterial. 
DirFfom, a. active, industrious, diligent. 
OirPfombed, en; activity; industry, 
diligence, 
Oirtuos, en; virtuoso. 
Oirvar, et; hubbub, confused noise. 
Cis, a. certain, sure; er Du — derpaa? 
are you sure of it; bet er aldeles -t, it 
is quite certain. 
Oife, en; ditty, song, lay, ballad; bet er 
ben gamle — (ortelling) that is the old 
story; forftaaer Du en halvgvædet =? 
do you take a hint? 
Dife, v. a. to show, to point out, to ex- 
hibit; det vil fnart — fig, that will soon 
be seen, that will soon be apparent; 
viig mig ten Tienefte, do me the favour; 
han blev viift bort, he was sent away; 
viié bet frem, show it; ban blev viift ud, 
he was turned out. 
Difebog, en; collection of ditties, song- 
book, book containing ballads. 
Difediqter, en; writer of ditties or 
ballads. | dently. 
Difelig., Difeligt, a. ¢ ad. wisely, pru- 
Difemager, en; ballad-maker. 
Difer, en; hand. 
Difere, v. a. to visa; at fane et Pas -t, 
to get a pass-port viséed. 
Dished, en; certainty, surety, assurance. 
Difiv, en; (tyrkiſt Miniſter) vizier; (paa 
en Øfælm) visor, beaver; (Sigte paa et 
Slydevaaben) sight. 


Bog 415 


Viftt, en; visit; giore en -, to pay a 
visit, to make a call; Du burde giore 
en =, you ought to make a call. 

Vifitere, 0. a. to search, to examino 
minutely. 

Vifftering, en; searching. 

VifttBort, et; visiting card. 

Vife. en; wisp (of hay, straw etc.); 
(Viſteklud) rubber. 

VifPe, v. a. to wipe, to rub; at = en 
Ranon, to sponge a cannon. 

Vifer, en; (til en Kanon) sponge; fan 
fil en dyatig =, he got a severe scold- 
ing; (Riffetlud) rubber. 

VifeftyFEe, et; rubber. 

Vine, v. n. to wither, to fade. 

Visfelig, ad. certainlv, no doubt, surely. 

Yisfen. a. withered, faded, shrivelled. 4 

Visfenhed, en; witheredness, faded 
state, drooping condition. 

Viſt, ad. surely, certainly, no doubt. 

Vitriol, en; vitriol. 

Vitriololie, en; oil of vitriol. 

Vitriolfyre, en; sulphuric acid. 

Vitterlig, a. manifest, well known, pub- 
lic; denne Forbrpbdelfe er bleven begaaet =t, 
this crime has been committed delibe- 
rately; det er giort -t, it has been made 
pablic or it has been proclaimed. 

Vittecrlighed, en; manifestation, pro- 
clamation; til -, as witness. 

Vitterlighedsvidne, et; witness that 
certifies another person's signature. 

Vittig, a. witty. 

Vittighed, en; Vid, et; wit; (bet at 
vere vittig) wittiness; mange -ft, many 
witticisms. 

Vittighedsarbeide, et; work of wit. 

Vittighedsjager, en; would-be wit. 

Viv, en; wife. 

Vocal, en; vowel. 

Vocal, a. (Mufifudtryf) vocal. 

Vocativ, et; vocative. 

Vod, et; seine, fishing-net. 

Voer, en; matter, humour. 

Doerfetning, en; suppuration. 

Vogn, en} carriage, coach; (Arbeids- 
vogn) waggon, cart. 

Vognarel, en; axletree (on a waggon, 
carriage etc.). 

VYognbeflag, et; iron-work of a car- 
riage. 

Vognbetræœk, et; cover for carriage 
seats. 

Vognbom, en; carriage- beam. 

Vognborg, en; rampart of chariots. 

Vognbræt, ef; foot-board. 

Vognbuk, en; coach-box. 

Vognbund, en; bottom of a coach. 

Vogndakke, et; cover for a waggon. 


416 Vog 


Vogndor, en} carriage-door. 
Vognfading, en; body of a coach. 
Vognfict, en; sidepiece of a carriage. 
Vognbeft, en; carriage-horse. 
Vognbiul, et; carriage-wheel, cart- 
wheel. 
Vegnbuus, eg; coach-house. 
VYognbynde, et; cushion for a carriage- 
seat. 
Vognkigde, en; drag-chain. 
Vogniele, en; coach-hire; (for Arbeids- 
fierfel) cartage. 
Vognlygte, en; carriage-lantern. 
Vognlees, et; cart-load, waggon-load. 
Yognmager, en; coach-maker. 
Vognmand, en} coach-master. 
Vognmandsheft, en; cart-horse. 
VognmandsEarl, en; carter’s-man. 
Vognmandelaug, et; carter's-company. 
Wognmefter, en; overseer of carriages. 
Vognred Fab, et; carriage furniture. 
VYognffnur, et; coach-house. 
Vognftriin, et; carriage-box. 
Vognſmsrelſe, en; cart-greaso. 
Vognfpor, et; rut. 
VYognftang, en; shaft of a carriage ; 
carriage-pole. . 
Vognftol, en; carriage-seat. 
Vognftyrer, en} carriage-driver. 
Vognfeede, et; carriage-seat. 
Vogntrin, ef; carriage-step. 
Vogte, v. a. to watch, to guard; vogt 
Dig, take care, be careful, beware. 
Vogter, en; keeper; guard. 
Vogtning, en; keeping, watching, 


guarding. 
Vold, en} (omfring en Fæftning) ram- 
Bon (fimpel Jordvold) mound. 

old, en; (Magt) force, violence; ber 
maae bruges —, recourse must be had 
to violence; han gav fig Gud t=, he 
commended himself to God. 
VoldbakFe, en; sloping to a rampart. 
Voldbrud, et; breach of a rampart. 
Volde, v. a. to cause, to occasion. 
Voldelig, Voldeligen, ad. by force, 
forcibly. 
Voldfgre, v. a. to carry off by force. 
VWoldfprelfe, en; abduction by force. 
Voldgang, en; walk on a rampart. 
Voldgift, en; arbitration. 
Voldgiftemand, en; umpire, arbitrator. 
Voldgive, o. a. to refers to arbitration. 
Voldkielder, en; casemate. 
Voldmefker, en; superintendant 
rampart. 
Voldpeel, en; palisade. 
Voldsbgde, en; fine charged for assault. 
Voldsfærd, en; assault. 
Voldegierning, en; outrage. 


of a 


Bor 


Voldsherre, en; usurper, tyrant, despot. 
Voldsherredpnsme a, et;  despotisn, 

ranny. 

Voldshevner, en; avenger of outrages 

Voldflynge, en; (Blide) catapult. 

Yoldsmand, en; committer of violence. 
Voldemiddel, et; violent means. 

Voldfom, a. violent; ad. violently. 

Voldſomhed, en; violence. 

Volderet, en; (Stærferes Ret) right of 
the stronger. 

Voldsfag, en; action for assault. 

Voldtage, v. a. to ravish, to violate. 

Voldtægt, en; rape. 

Voldtægtsmand, en; ravisher. 

Yotontair, en; volunteer. 

Volte, en; volte (in horsemanship); 
sleight of hand (in cards). 

Voltigere, v. a. to vault, to do gym 
nastics. 

Voltigering, en; gymnastics. 

Vom, en; paunch, belly. 

Vomere, v. a. to vomit, to puke. 

Vomitiv, ef; emetic. 

Vor, pron. our, ours; det er = Bredt. 
it is our brother; denne Baad er — this 
boat is ours. 

Vorde, v. ». to become. 

Vorned, en; serf, villein, bondsmaa. 

Vornedret, en; right of villenage. 

Vornedſtab, et; serfdom, villenage. 

Vorte, en; wart. 

Vorteagtig, a. warty. 

Votere, v. a. to vote. 

Votering, en; voting. 

Votum, ef} vote. 

Dove, en; wave, billow; ber er intet a 
- herved, there is nothing to risk by it; 
ter Du = det, dare you ran the risk; 
ban var i -, he was in peril. 

Vove, o. a. to risk, to hazard, to ven- 
ture. 

Vovebale, en; adventurer, daring fellow. 
Yovelig, 2. hazardous, adventurous, 
perilous; ad. hazardously ete. 

Vovefvil, et; risk, perilous game. 

YoveftyPPe, et; hazardous undertaking. 

Vor, et; wax. 

VDorbillede, ef; waxen image. 
Vorbleger, en; wax-bleacher. 

Vorblegning, en; bleaching of wax. 

Vorblegeri, et; wax-bleaching esta- 
blishment. 

Dordug, en; oil-cloth. 

Vordutbe, en; wax-doll 

Vore, v.n. togrow, to increase, to war; 
ban =r ftertt til, he is growing very 
fast; han -r fra fine Rieder, he out- 
grows his clothes. 

VorePraft, en; capability of growing. 


Bor 


Doren, a. grown; (ubvoren) fall-grown; 
en - Dreng, @ grown-up youth; en - 
ige. a grown-up woman; jeg er bange 
n er iffe Gagen -, I am afraid he is 
not equal to the matter; han er ham ilke 
-, he is not a match for him. 
Dorerum, et; space for growing. 
WorfakPel, en; wax-torch. 
Dorquul, a. yellow as wax. 
DorPage, en; cake of bee's wax. 
Worlagen, et; cerecloth. 
Worleerred, et; oil-cloth. 
WDorlys, et; wax-candle. 
Vornæfe, en; wax-nose; han Bar fat ham 
. en = pag, he has humbugged him. 
Vorvlafter, ef; wax-plaster. 
Worftabel, en; wax-taper. 
Vortaft, ef; oilskin. 
Vortavle, en; wax-tablet. 
Vraa, en; nook, corner. 
Wraad, en; herd (consisting of twelve 
swine). 
Vraade, o. ». to root (of swine). 
Wraal, ef; roar, bawl, roaring. 
Vraale, o. n. to baw), to roar. 
Vrag, ef; wreck; ban fafter = paa, he 
despises. 
Vragbrudt, a. shattered. 
Vragbræder, 2. pi. boards deficient 
in size. [to sort. 
Wrage, v. a. to reject; torefuse (fortere) 
Wragen, en; rejecting, refusing; (Orbs 
nen) sorting. 
Vrager, en; sorter. 
Vraggods, s. pl. inferior goods. 
Vragret, en; right of jetsam and flotsam. 
Wralte, ©. n. to waddle. 
Wraltende, a. waddling; en — Gang, a 
tottering walk. 
Wrampet, a. warped. . 
tang. 4. wrong, erroneous, faulty, in- 
correct. 
Vrangeligen, ad. wrongly. 
Vrangen, the back side. 
Vranghed, en; wrongness. 
Vranglere, en; false doctrine. 
Wrangftde, en; wrong side. 
Wrangfindet, a. perverse. 
Verangtkrube, en; han fit noget t-en, he 
got something down the windpipe. 
Vrangtro, en; superstition, heresy. 
Vrangtroende, a. superstitious, here- 
tical. 
Vrangvillig, a. perverse, petulant. 
Vrangvillighed, en; perverseness, petu- 
lance. 
Vrante, vo. n. to grumble, to be peevish. 
Wranten, a. peevish, surly, morose. 
Wrantenhed, en; peevishness, surliness, 
mMoroseness. 


Danſt⸗ Engelſt Ordbog. 


Vur 417 


Vred, a. angry; han blev = over, he got 
angry at; vær iffe - paa mig, don't be 


angry with me. 

Vredagtig, Vredladen, a. hasty, pas- 
sionate, irascible. 

Vredladenhed, en; choleric temper, 
irascibility, passionateness, 

Vrede, en; anger; wrath, ire; rage, 
choler. 

Vredes, v. pass. to get angry. 

Vrid, ef; wringing, wrenching; griping 
(in the bowels). 

Vridbor, et; gimlet. 

Vride, v. a. to wring, to wrench, to 
wrest; — af Led, to dislocate. 
Vridebaand, et; twisted line. 

Vriden, en; wringing, wresting, wrench- 


ing. 

Drikee, ©, a. ¢ x. to wriggle. 

Vrimle, o. ». to swarm. 

Veimlen, en; swarming. 

Vrimmel, en; swarm; en - af Menne- 
ffer, a crowd of people. 

Vringle, v. n. to tangle. 

Vringelbornet, a. with twisted horns. 

Drink, a. proud, haughty. 

Vrinf¥e, o. n. to neigh. 

Vrinf&en, en; neighing. 

Vrinf®er, en; stallion. 

Vrippen, a. touchy, peevish. 

Vrippenhed, en; touchiness, peevish- 
ness. 

Drift, en; instep. 

Vrifte, v. a. to wrench, to wrest. 
Vreel, et} bawl, roar. 

Vreele, v. ». to bawl, to roar. 
Vreaenge, vo. n. to twist, to distort; han 
-de Mund, he made a wry mouth; ban 
-be Næfe, he made faces. 

Vrcengen, en; wry mouth, wry face. 
Vrøvl, et; nonsense, humbug. 
Vrøvle, co. n. to talk nonsense, to 
twattle. 

Vrøvler, en; twattler. 

Vrovleri, et; twattling, humbugging- 
Vrevlevorn, a. twattling. 

Vugge, en; cradle. 

Vugge; v. a. to rock. 

Vuggebarn, et; infant. 

Duggebaand, ef; cradle-band. 
Vuggelad, et; trestle of a cradle. 
Vuggevenge, s. pl. christening present. 
Vuggefang, Vuggevife, ens lullaby. 
Yule, vo. a. to gammon. 

Vulen, en; gammoning. 

Vulkan, en; volcano. 

VutkanfP, a. volcanic. 

VYunden, a. gained, obtained. 
Durdere, 0. a. to appraise, to estimate, 
to value; (ffatte) to appreciate, to prize. 


27 


rr 


418 Bur 


Vurdering, en; valuation, estimation, 
appraisement. 

Vurderingsforretning, en; valuation, 
appraisement. 

Durderingymand, en; appraiser, valua- 
tor. valuer. ' 

Væbne, v. a. to arm, ta take up arms. 

Væbner, en; esquire. 

Væbnet a. armed, accoutred. 

Væbning, en; arming. y 

Vædder, en; ram, wether. 

Væde, v. a. to wet, to moisten. 

Væde. en; moisture, wetting. 

Vædſte. en; moisture, humour. 

Væg. en; wall. 

Væge, en; wick. 

Vægelfindet, a. 
variable. år 

Vægelfindighed, en; fickleness, incon- 
stancy, variableness, vacillation. 

Vægge, en; wedge. 

Veggeluret, en; eavesdropper. 

Væggeluus, en; bug. 

Væggefmed, en; woodlouse. 

Vægre fig, v. r. to refuse, to beg to 
be excused; to hesitate. 

Vægring, en; refusal, hesitation. 

Vægt, en; weight; (Vægtffaal) balance; 
han lægger megen — paa, he attaches 
much importance to. 

VægtbielEe, en; beam (of a balance). 

Vægter, en; watchman. 

Væntergeng, en; watchman's gallery. 

Dargterbte, en; watchman’s cap. 

Dergterpibe, en; watchman’s whistle. 

Dargrer{Filt, ef; watchman’s badge. 

Vargriyloe, en; specific gravity. 
Deargtig. a. weighty, ponderous, heavy. 

Tægtigbed, en; weightiness, heaviness. 

Dægtlod, et} weight. 

Lirgtpreve, en; test of weight. 

DargtiFaal, en; scale, balance. 

Viratitang, en; lever. 

Dal, ad. off, away, gone; han gif-, he 
went off; er han nu -? is he now gone? 
han gier bet i eet Beet, he does it con- 
tinvally. 

DoeFFe, v. a. to awake, to awaken, to 
arouse (from sleep); det vil = Opfigt, 
that will excite surprise. 

DeebFen, en; waking. 

Wel Fer, en; alarm. 

VDeetd, ef; spring, source. 

Veldaare, en; water-vein. 

Velde, v. n. to well; to gush out. 

Vælde, en; might, power, force. 

Veeldig, a. powerful, mighty, potent; 
ad. powerfully, mightily. 

ælge, ©. a. to choose, to select; han 


fickle, inconstant, 


Beer 


blev valgt til Stonge. he was elecs# 
king; at — en Formand, to nominate : 
chairman. 

Vælger, en; elector. 

Vælig, a. en — Heit, a spirited horse. 

Veelighed, en; spirit. 

anime, en; grits of barley boiled i 
milk. 

Vælje, a. Italian. 

Delt, en; trump; ban er i -en, he is: 
rising man; denne Dame er i en, this 
lady is in vogue. 

Vælte, v. a. & n. to overtura, to upset: 
to capsize (a boat); (trifle) to ml: 
Grifen -r fig i Gfarnet, the pig wal- 
lows in the mire. 

Veeltning, en, upsetting, overturning, 
capsizing (of a boat); (Trillen) rolligz. 

Veltenem, a. easily overturned er 
upset. 

Voemmelig, a. loathsome, abominable, 
fulsome, disgusting, nauseous. 

VDemmelfe, en; loathsomeness, nausea. 
disgust, abomination. 

Væmmes, v. n. to loathe. 

Ven, a. fair, beauteous. 

Vænge, et; paddock. 

Vænne, v. a. to accustom; Du moet - 
Dig af med den Bane, you most break 
yourself of that habit; at — fra (Br 
ftet) to wean. , 

Værd, et; worth; bet far megen =i min: 
Vine, that is much worth with me. 

Værd. Ga. worth; worthy. 

Værdi, en; value, price, worth. 

Værdig, a. worthy, valuable, deserr- 
ing; ban er al re —, he is worthy of 
all honour; ban faae meget — ud, he looked 
very dignified. 

Veerdige, v. a. to deign, to condeccend 
Værdighed, en; dignity; authority; 
(fortienfilige €genffaber) worthiness, me- 
rit, worth. 

Være, v. n. to be; Lab — med det, hare 
done with that; at — til, to exist; le 
ham —, let him alone; nu, lad faa - 
well, be it so; [abd = at bet ffeer, even 
suppose it happen. 

| Dærelfe, et; room, apartment, chamber. 

Værft, et; wharf, dock-yard. 

Verge, en; (Formynder) guardian, tras- 
tee; (Forfvarer) defender, guard. 
Værge, v. a. to guard, to defend: (fom 
Formynder) to be a guardian to; ban-t 
fig, he defended himself. 

Verge, et; (Sndefperring) custody; 
(ForjwarésBaaben) means of defence. 
Værgeløs, a. defenceless. 
Veergeigehed, en; defencelessness. 











Bær 


Værk, ef; work; (Tougværd) oakum; 
at fætte noget I -, to bring about any- 
thing; ban er i — med, he is contem- 
plating it; han git ftrengt fil -8, he acted 
severely. 

DeerB, en; pain; rheumatism. 

DeerPbly, et; piglead. 

VærEbrudden, a. crippled; han er =, 
he is a cripple. 

Veerke, vr. n. to pain. 

WeerEmefter, en; manager of a factory. 

Veerbited, ef; workshop. 

Værkſtlke, en; silk adopted to weaving. 

VWeerktgi, et; tool, implement. 

Værn, et; defence, bulwark. 

Værne, c. a. § n. to defend, to guard, 
to protect. 

Værnedygtig, a. able to defend. 

Værnepligtig, en; person liable to 
bear arms.. ' 

Værnepligtig, a. Nable to bear arms. 

Værneting, et; venue. 

Værpe, v. a. to lay eggs. 

Veerpetid, en; laying season. 

Værre, a. comp. worse. 

Værft, a. superl. worst. 

Væfel, en; weasel. 

Væfen, et; being; alt bette —, all these 
matters; han havde et net -, he had 
good manners; giør iffe ſaadant -, don't 
make such a fuss. 

Veſenart, en; species of being. 

Væfenløs, a. not existing. 

Væfentlig, a. essential, intrinsic, real; 
ben -e Hinbdring, the main objection. 

Væfentlighed, en; essentiality, reality. 

Vætte, en; fairy. 

Væv, en; loom; (Vævning) texture. 

Væve, v. a. & n. to weave; (vrøvle) to 
twattle, to talk nonsense, to be prosy. 

Væver, en; weaver. 

Deoeverarbeide, et; weavor’s work. 

Væverbom, en; weaver's beam. . 

Væverdreng, en; weaver’s apprentice. 

VæverbaandværE, et; weaver’s craft. 

Veæverkam, en; weaver’s comb. 

Væveriøn, en; weaver's wages. 

Væverffammel, en; treddle of a loom. 

V.everiFee, en; weaver's reed. 

DeverfPyttel, en; weaver's shuttle. 

Væverfpole, en; weaver's spool. 

VD.everftang, en; weaver's beam. 

Væverftol, en; loom. 

Væverfvend, en; journeyman-weaver. 

VæverværEfted, et; weaver's shop. 

Vævet, a. woven, worked. 

Vævning, en; weaving. 

Være, v. a. to wax. 

Væpflærred, et; oil-cloth. 

Weert, en; growth; hans -, his stature. 


Yom . 


419 
Værter, s. pl. plants, herbs. 
Værtgrændfe, en; line of vegetation, 
line of growing. 
Værthuus, et; green-house. 
Veertjord, en; vegetable mould. 
Værtrige, et; vegetable kingdom. 


I. 


Kantippe, en; (arrig Ovinde) shrew, 
vixen. 

Xylograph, en; xylographer, engraver 
in wood. 

Xylographi, en; xylography, engrav- 


ing in wood. 


. M. 


Node, v. a. to yield, to give; to pay 
(taxes); to contribute. 

Ndelſe, en; yielding, giving, contribut- 
ing; payment (of taxes). (tributor. 

Moet, en; yielder, payer (of taxes), con- 

Rdety a. outer, exterior, external. 

Mderdeel, en; exterior, outside; out- 
ward part or side; external part. 

ModerdPgr, en; outer door. 

Moderende, en; oater-end. 

MoerFant, en; extreme edge or verge. 

Roderlig, a. & ad, extreme, utmost, utter- 
most, excessive; extremely, excessively. 

MNoderlighed, en; extremity; extreme 
end; fig. emergency. 

Modermece, ad. furthermore, moreover. 
dermuut, en; outer-wall. 
derfide, en; outside. 

RoderfForpe, en; outer-crust. 

Rderit, a. extreme, utmost; det er af -e 
Bigtighed, it is of the last or utmost 
consequence; ad. extremely, exceed- 
ingly; han er paa bet -e, he is at the 
last extremity. 

MNderveeg, en; outerwall. 

Modmyg, a. humble. 

Romyge, v. a. to humble, to lower, to 
cast down; - fig, to humble or to 
lower one’s self, 

Romygelfe, en; humbling, humiliation, 
lowering, abasement. 

Nomygelig, a. humbling, in a humble 
manner. 

Ndmyghed, en; humility, humbleness. 


27" 


420 Ybr 
More, et} exterior; hang -, his appear- 


ance. 

Rmpe, en; sprig, twig, scion, shoot. 

Impe, v. a. to graft, to inoculate. 

Ømpefniv, en; grafting knife. 

Rmpelvift, en; graft. , 

Rmte om, o. imp. to whisper, to 
softly. 

Runde, en; grace, charm, loveliness. 
nde, v. a. to be fond of, to favour, to 
cherish, to befriend. 

Rnder, en; one who favours, amateur, 
lover. 

Rndeft, en; favour, friendship, good 
will, good graces. 

Rndet, a. favoured. 

Yndig; a. lovely, graceful, charming. 
ndighed, en; loveliness, gracefulness. 

Nndiling, en; favourite. 

Rndlings, a. favourite, pet. 

Angel. en; brood; offspring. 

Rngelfom, a. teeming, prolific, fruitful. 

Rngle, o. ». to breed, to engender, to 
teem. 

Znalen, en; breeding, teeming. 
ngledam, en; breeding pond. 

YnsleEarpe, en; brood carp. 
ngletid, en; breeding time. 

Angling, en; youth; young man. 

Øngre, a. younger. 

Yngtt, a. youngest. 

Rn, en; pity, compassion; misery. 

Knee, ©. a. to pity, to have compas- 
sion upon. 

RnFelig, a. pitiful, miserable, deplor- 
able. i 

Nnkelighed, miserable plight, 
wretchedness. 

Nnkes, v. n. to take pity upon, topity. 

Bre fore a. miserable; pitifal. 
nEfombed, en; wretchedness, com- 

passion. ; 

MnPveerdig, a. pitifal; worthy of com- 
assion. . 
nEværdighed, en; pitifulness, piti- 

ableness. 

Rppe, v.a. toexcite, to raise; = Trætte, 
to pick a quarre). 

Rpperlig, a. excellent, capital, exqui- 
site, superior, first rate. 

Npperlighed, en; excellence, superiority, 
referableness. 
pper(t, a. most excellent, highest, 

chief, supreme. 

MRpperftesPreeft, en; high priest. 

Rppig, a. loxuriant; luxurious. 

Mppighed, en; luxury; luxuriance, 
luxuriousness, 

Øre, en; gland. 
vet, a. glandulous. 


en; 


WI 
Rttre, o. a. to utter, to express, k 
show, to signify; to say; — fig, te mt 
nifest. 
Retrelfe, en; uttering, expression, sig- 
nification, manifestion, saying. 
Rttring, en; f. Retwelfe. 
Retringsfribed, en; liberty of exprer 
sion. 
Mttringsmaade, en; way of expressia 
Nver, en; udder. 


3. 


Zenith, et} zenith. 

Sephyr, en; Zephyr. 

Ziffer, et; cipher. 

3ifferblad, ef; dial-plate. 

Ziir, en; ornament. 

Zticlig, a. ornamental. 

Zilclighed, en; elegance. 

Zink, en; zinc. 

3innober, en; cinnabar. 

zirat, en; f. Stir. 

Zire, v. a. to adorn, to bedeck, to dress 
out, to decorate, to set off. 

3ittce, v. ». to tremble, to shake, to 
quiver, to quaver, to quake. 

3ittren, en; trembling, shaking, quiver 
ing, quaking. 

Zobel, en; sable. 

3obelpels, en; sable-lined over-coat. 

ZobelfPind, et; sables. 

Zone, en; zone. 

Zoolog, en; zoologist. 

Zoologi, en; zoology. 

Zoologif?, a. zoological. 

Zoologift Save, the Zoological Gardens. 

3vibel, en; bulb. 

3vibelagtig, a. bulbous. 

5vibelplante, en; bulbous plant. 

3vibelfmag, en; taste of bulb. 


W. 


ZEble, et; apple; —t falder iffe langt fre 
Stammen, ‘tis a chip of the ‘old block, 
like sire like son. 
2bleagtig, a. like an apple. 
2bleblomft, en; apple-blossom. 
2Eblebudding, et; apple-pudding. 
Wblefrugt, en; apple. 
2blegrgd, en; apple-fool. 

| Æblegrøn, a. apple-green. 





AGT 


Zblebave, en; orchard. 

2EbleEage, en; apple-pie, apple-cake. 
2bleFone, en; apple-woman. 
2EbleFierne, en; apple-kernel. 
2Eblemoes, en; stewed-apples. 
Wblemoft, en; cider. 

2bierund, a. shaped like an apple. 
Ebiefaus, en; apple-sauce. 

2EblefEal, en; skin of an apple. 
ZEbleftive, en; apple-fritter; slice of 
an apple. i 

Ebleffrælling, en; peel or paring of 
an apple. 

ZÆbleftile, en; apple-stalk. 

ZÆbletræ, et; apple-tree. 

ZWbletcerte, en; apple-tart. 

ddike, en; vinegar; ſ. Eddike. 
2Ede, en; food, meat. 

2Ede, v. a. to feed; to eat (like ani- 
mals); to glut, to devour; to corrode 
(to rot). 

Ædegilde, et; feed. . 

del, a. noble; precious (metal, stone) ; 
han er af ~ Byrd, he is of noble extrac- 
tion; det var —t handlet, that was nobly 
done. 

Wdelbaaren, a. of noble birth, of high 
extraction, of gentle blood. 

ZEdelig, a. eatable, fit to be eaten. 
2Edelmodiag, a. generous, magnanimous, 
nobleminded; ad. generously, magnani- 
mously. 

Wrdelmodighed, en; generosity, magna- 
nimity, noblemindedness. 

Wodelfindet, a. f, ædelmodig. 

2Edeliteen, en; gem, precious stone. 

2Edelf, ad nobly, generously, in a noble 
manner. 

Woely(%, en; appetite. 

Woelyften, a. longing for food. 

Woden, en; feeding, eating, gluttoning; 
corroding. 

Wodende, a. feeding, eating; corrosive. 

der, en; feeder, eater, glutton. 

Wodefyge, en; bulimia; inordinate appe- 
tite 


Wdetid, en; time for feeding (animals). 
Woretrug, et} feeding-trough. 
Wodevaret, s. pi. eatables. 

bru, a. sober, temperate. 
Woruelig, a. sober, abstemious; ad. 
soberly. . 

Woruelighed, en; sobriety, temperance. 
2Lofe, v. a. to etoh. 

Wdsning, en; etching. 

Æg, et; egg. 

Zgdannet, a. egg-shaped. 

Zggeblomme, en; yolk of an egg. 

Zggebinde, en; mombrane of an egg. 

Waggebhvide, en; white of an egg. 


nd 421 


Wagekage, en; omelet. 

Zggerund, a. oval. 

UggefFal, en; ogg-shell. 

ZageftoF, en; ovary. 

Æggeføbe, en; a kind of soup in which 
the principal ingredients are yolks of 
eggs and beer. 

Wgt, en; conveying, carrying, driving. 

Ægte, a. genuine, legitimate, lawful, 
unadulterated; en — Søn, a lawfully 
begotten son; = Stene, precious stones. 
Ægte, v. a. to marry, to take in mar- 

age. 

Zgtebarn, et; legitimate or lawfully 
begotten child. 

ÆgtefolE, s. pl. married people; man 
and wife. 

Zgtefælle, en; spouse, consort, help- 


mate. 
Ægtefødt, a. lawfally begotten. 
Ægtehuftru, en; wedded wife. 
AÆXgtemage, en; spouse, consort. 
Ægtemand, en; husband, married man. 
Ægtepagt, en; marriage-contr act. 
Ægtepar, et; married couple. 
Zgtefeng, en; marriage-bed. 
UgtefFab, ef; marriage, matrimony, 
wedlock, 

WgtefFabsbaand, et; connubial or con- 
jugal tie, bonds of matrimony. 
WgtefFabsbrud, et} adultery. 
UgtefPabsisgfte, ef; promise of mar- 


riage. 
UWotefPabsfFilsmisfe, en; diverce or 
divorcement. 

Ægteftand, en; married state, matri- 
mony, marriage, wedlock. 

Ugtevie, vo. a. to marry, to wed, to 
join in wedlock. 

Ugtevielfe, en; marriage ceremony, 


marrying. 

Weel, a. disgusting, nauseous, loath- 
some, abominable. 

Ækelhed, en; abomination, disgust, 
loathing. 

Wide, en; antiquity, old age, ancient- 
ness. 

Wldes, v. n. to grow old. 
Widgammel, «a. very ancient; 
tremely old. 

Ældre, a. older. 

Wing, en; duckling. 

Zins, en; ZElmetræ, ef; elm. 
ZElte, v. a. to knead. 

Wite, et} mire, slough. ° 
Witetrug, et; kneading trough. 
Æltning, en; kneading. 

Æmne, et; subject, theme; disserta- 
tion (in writing). [{ correct. 
ændre, v. a. to alter; to change; to 


ex- 


422 2nd 


Ændring, en; alteration, change; cor- 
rection. 
Wndfe, vo. a. to heed, to regard, to 
mind, to notice, to care for. 
Ænghovet, a. hoof-bound (of horses). 
Æng, a. narrow, straight. 
Ængfte, v. a. to alarm, to frighten. 
Zngftelig, a. anxious, frightened, 
afraid, apprehensive, fearful. 
Ængftelighed, en; anxiety, anxious- 
ness, apprehension, fearfulness, fright. 
Ængftelfe, en; f. Ængftelighed. 
rbar, a. decent, chaste, honest, mo- 
dest. 
Wrbarbed,en; decency, chastity, honesty, 
modesty, demureness. 
Ærbødig, a. respectful, humble; ad. 
respectfully, humbly. 
Wrbgdighed, en; respect, reverence, 
regard, honour, great attention. 
re, en; honour, esteem; bet gjør fam 
megen ~, that is greatly to his honour 
or that does him much honour; han bar 
ingen — i Livet, he has no spark of hon- 
our in him; ban gier fig en - af, he 
prides himself upon or he glories in. 
re, v. a. to honour, to esteem, to re- 
spect, to show deference to. 
Wrefrygt, en; reverence, awe, venera- 
tion, high estimution. 
Wrefrygtefuld, a. filled with venera- 
tion, full of awe. 
refuld, a. honourable, glorious. 
2EreFicer, a. jealous or tender of one’s 
honour. 
WreFicerbed, en; sense of honour, ten- 
derness regarding honour. 
refroenFende, a. defamatory, defam- 
ing, calumnious. 
Zrelgs, a. infamous, dishonourable, 
void of honour, ignominious. 
Zrelgshed, en; infamy, ignominy, dis- 
honourable conduct. [ somebody. 
teminde, eft; monument in honour of 
rende, ef; errand, small commission 
or business; ban er gaaet et —, he is 
one on an errand. 
renpriis, en; speedwell. 
Wreport, en; triumphal arch. 
Zrerørende, Wrersrig, a. ſ. ZrePreenz 
kende. 
Ærefag, Wresfag, en; action for defa- 
mation of character. 

Zresbane, en; career of honour. 
Wresbeviisning, en}. respect, mark 
of respect, demonstration of honour. 
Wresdag, en; day of honour, day of 

glory. i 
Zreserklæring, en; apology. 
ZEresfølelfe, en; sense of honour. 


Wor 


Wresgield, en; debt of honour. 
ZEreffiænder, en; defamer, calumniatc 
ZEvesmedlem, et; honorary member. 
Wresord, et; word of honour. 
2resfag, en; affair of honour. 
Zcespoft, en; post of honour. 
Ærestegn, ef; mark of distinctic. 
badge of honour. 

Wresritel, en; degree of honour. 

Zreftgstte, em; statue in honow ¢ 
somebody. 

Wresvagt, en; guard of honour. 

refyg, a. covetous of honour, vai- 
glorious. 

Wrefade, et; seat of honour. 

Zrgerlig, a. annoying, vexations, pt 
voking. | 

2rgiertig, a. ambitious. 

AÆErgierriſshed, en; ambition. 

Ærgre, v. a. to vex, to annoy, to irt 
to irritate. 

Ærgre fig, ©. r. to be vexed er ar 
noyed at; det ffal Du iffe — Dig ee 
don’t fret at this, don't feel annoyed 
at this. [cation, annoyance 

Ærgrelfe, en} vexation, anger, prove 

2Erlig, a. honest; honourable; upright: 
od. honestly; honourably. 

Urlighed, en; honesty; — varer lant 
honesty is the best policy. 

Ærme, et; sleeve; lad Gam ilfe birte 
Dig noget paa —t, take care he dot 
not humbug you. 

AÆXrmefoder, et; sleeve lining. 

2Ermegab, et; hole for the sleeve. 

2rt, en; pea ſ. rt, 

Ærværdig, a. venerable, reverend. 

Wrveerdighed, en; venerableness, re 
verence. {block-head, dunce 

Æfel, et; ass; donkey; en — (Gijeioée’ | 

Wfeldciver, en; driver of an ass: 
muleteer. 

Æfelføl, et; foal or colt of an ass. 

2felinde, en; she-ass. 

2felboved, ef; cap (naval term). 

2felgre, et; ear of an ass or donkey: 
(naval term) eyebolt of the cap; (it 
a book) dog’s ear. 

2 fFe, en; box. 

XÆfte, v. a. to demand, to request; t 
dare, to defy, to challenge (to combat 

fø, en; asp. 

Æfpeløv, et; aspen leaf. 

2c, en; race, family, origin, extra | 
tion, birth, stock. fete. | 

2tgod, a. of good family, race, orig? 

Wtmand. en; kinsman. 

vred, Wvret, et; rowen, aftermat’ 
aftergrass; -t ér opgivet, the game i 
throwa up. 





Wor 
Ævretgræsning, en; pasture in a 
stubble field. 

Zvretfmør, et; rowens butter. 
Ævrvetid, en; latter end of autumn when 
the cattle are at rowens. 


O. 


®, en} island, isle; lille ~, islet. 
Oboer, en; islander. 
Øde, a. waste, deserted, lonely, deso- 
late, void. 
Øde, ov. a. to spend, to lavish, to 
squander; to scatter, to destroy. 
Øde, et; desert. 
Øveland, en; prodigal, 
waster, squanderer. 
Ødelægge, o. a. to spoil, to ruin, to 
lay waste, to destroy. 
Ødelæggelfe, en; ruin, destruction, 
wasting, devastation; spoiling. 
Ødelæggende, a. ruinous. . 
Odelægger, en; destroyer, waster, one 
who ruins or lays desolate. 
@oder, en; waster, spendthrift, squan- 
derer. 
Odſel. a. lavish, profuse, prodigal. 
Odſelhed, en; prodigality, lavishness, 
wastefulness, extravagance. 
Ødfle, v. a. to waste, to lavish, to 
squander. 
@odflen, en; wasting, scattering about. 
Øg. et; jade (old horse). 
Øge, v. a. to eke out; vil Du - bet 
Styffe til, will you sew this piece to. 
MOgenavn, et; nickname, 
Øgle, en; viper; lizard. 
Malebid, et; bite of u viper. 
Øglerede, en; nest of vipers. 
Maqleunge, en; brood of a viper. 
Øgleæt, en; generation of vipers. 
Ogleyngel, en; ſ. Oglecet. 
@Ogning, en; piece eked together. 
Mie, et; eye; pip (on cards); ter Du 
fige mig det lige i Dinene, dare you tell 
me that to my face; ban loe bam lige 
i Dinene, he laughed outright in his 
face; bet fandt Sted lige for hang Dine, 
that took place before his very eyes; 
jeg onffer at tale med Dig under fire 
Dine, I want to speak to you privately; 
bort fra mine Sine, out of my sight; 
old — med ham, keep an eye upon him; 
n har et godt — til bende, he is sweet 
npon her; fan var ham en Corn i =t, 
he was an eyesore to him. 
Dieblegn, en; blister in the eye. 


spendthrift, 


Old 423 


Dieblik, et; moment, twinkling of au eye ; 
han er ferft gaaet for et — fiden, he has 
been gone but a moment. 

MDieblillig, a. momentary, instentaneous, 
immediately. 

Hiebryn, et; eyebrow. 

Diebyld, en; sty (on the eyelid). 

MDiedannet, a. in the shape of an eye. 

Miebhinde, en; membrane of the eye. 

MDiebule, en; socket of the eye. 

Diekaſt, et; glance of the eye. 

Oieklap, en; eye-flap. 

MDielaag, et; eye-lid. 

MOiemaal, et; judgement by the eye. 

MOiemed, et; object, aim. 

Oremufel, en; muscle of the eye. 

MDOrienbetendelfe, en; inflammation of 
the eye. 

Mienbryn, ef; eye-brow. 

Mienglas, et; eye-glass. 

Mienbaar, et; eye-lashes. 

Mienlaag, et; ſ. Dielaag. 

Mienlcge, en; oculist. 

Mienplatter, et; eye-plaster. 

Mienpulver, et; ophthalmic powder. 

Mienfalve, en; eye-salve, - 

MOienEalf, en; eye-servant. 

MienfPierm, en; eye-shade. 

Miensly{t, en; delight of the eye. - 

Mien{merte, en; pain in the eye. 

Mienfprog. et; language of the eyes. 

Hien vaghed, en; weakness of the eyes. 

Mienfygdom, en; disease of the eyes. 

Mienfynlig, a. clear, evident, apparent. 

Mientand, en; eye-tooth. 

Mientiener, en; ſ. ODienſtalk. 

Lientjenefte, en; eye-service. 

Mienvand, ef; eye-water. 

MOienvidne, et; eye-witness. 

Oieſteen, en; eye-ball; fg. the apple 
of the eye. , 

Diefyn, et; eye-sight; han tog bam i 
=, he took a view of him. 

Dievidne, et; ſ. Otenvidne. 

Dine, v. a. to eye; jeg fan iffe — ham, 
I cannot descry him or see him. 

Monom, en; economist. 

Okonomi, en; economy. 

MFonomif®, a. economical; ad. eco- 
nomically. 

Ml, ef; beer. 

Mlafagift, en} beer-tax. 

M@ land, et; great or large island. 

MO lanker, et; beer-anker. 

Mlbryqger, en; brewer of beer. 

Mibryggeri, et; brewery. 

ÆM brygning, en} brewing of beer. 
Mibeerme, en; dregs of beer. 
Oldrikker, en; beer-drinker. 

Oldunk, en; beer-mug. 


424 Dif 


M fad, et; beer-cask. 

Miflafle, en; beer-bottle. 

Miglas, et; tumbler. 

Mibandel, en; beer-trade. 

Mibandler, en; beer-seller. 

AMD thuus, ef; beer-shop.’ 

AM iPande, en; beer-can. 

MiPar, et; beer-vat. 

MtPielder, en; beer-cellar. 

(Pippe, en; low beer-shop. 

A Pruwus, et; beer-mug. 

M)lebrgd, et; kind of beer-soup. 

Mlet, a. drunk or tipsy from beer. 

Hiruus, en; inedriation from beer. 

Olfkienk, en; tap. 

MfEienEning, en; retailing of beer. 

Mltapning, en; selling of beer. 

Mltapper, en; alehouse-keeper, keeper 
of a beer-shop. — 

MOitonde, en; beer-berrel. 

Mludfalg, et; ſ. Mlſt ienkning. 

Om, a. tender, delicate; min Finger er 
=-, my finger feels sore. 

Mmbed, en; tenderness, delicacy. 

MOumbiertet, a. tender-hearted, with a 
delicate feeling. 

Ømme fig, ©. r. to groan; Ag. to feel 
averse or disinclined to. 

MmfPindet, a. tender, delicate. 

Mmt, ad. tenderly, delicately; bet er 
meget ~, it is very sore. 

MOnfle, et; wish, desire. 

Onſte, 0. a. to wish, to desire; jeg =r 
Dem til Lotte, I congratulate you; det 

” Bar jeg altid -t mig, it has ever been 
my wish. 

Onfkelig, a. desirable; bet var meget 
=-t om ban vilde fomme, it was much to 
be desired that he would come. 

MonPKeqvift, en; divining rod. 

MnPveerdig, a. ſ. Onfelig. 

Mt, a. giddy, dizzy, confused. 

Ære, et; ear; an old coin formerly used 
in Denmark; bet ftal jeg ffrive mig bag 
-t, I shall take a note of that; han har 
vift noget bag -t, I am sure he is bent upon 
some mischief; Heften {pitfede -n, the 
horse pricked up his ears; Dut bor holde 
bem i -rne, -you ought to keep them 
down; han fover paa fit grønne -, he is 
fast asleep; jeg er lutter —, I am all 
ears; fan gav bam en paa -t, he gave 

a box on the ear or he boxed his 
ears; ban prælede for døve -n, he was 
preaching to the wind; han fidder i Gield 
op over -ne, he is over head and ears 
in debt. 

Orebruſt, en}, cartilege of the ear. 

Meebyld, en; boil in the ear. 

Mcedannet, a. shaped like an ear. 


Sſt 


MHeefigen, et; box on the ear. 
Mreflip, en; tip of the ear. 
Mregang, en; canal of the ear. 
Mrebul., et; orifice of the ear. 
Mrebulbed, en; conch or cavity: 


the ear. 
Mrehvelving, en; helix. 
MrePirtel, en parotid gland. 
Mrelap, en; ear-lap. 
MrelofkFer, s. pi. earlocks. 
Ørelæp, en; lobe of the ear. 
MDrelgs, a. earless. 
MremufFel, en; muscle of the ear. 
Meenlyd, en; Ag. noise. 
Mrenring, en; ear-ring. 
DMrentvift, en; ear-wig. 

repine, en; pain in the ear. 
MrefFee, en; ear-pick. 
Mretrumpet, en; ear-trumpet. 

retuder, en; earwig. 

retuderi, et; scandal. 

revidne, ef; ear-witness. 

revoy. et; car-wax. 
rt, Mrken, en; desert, wilderness 
-waste. 
Mrkesige, a. idle, lazy, slothfal, ir 
dolent. 
Orkeslsshed, en; idleness, laziness, 
indolence, sloth. 
Ørn, en; eagie. 
Ørneflugt, en; flight of an eagle. 
Mrneklo, en; talon of an eagle. 
Mrnenceb, et; beak of an eagle. 
Menenefe, en; aquiline nose. 
Mrnerede, en; eyrie, eagle's nest. 
Mrneunge, en; eaglet. 
Orred, Øret, en; certain species d 
trout. 
MOrtug, en; kind of old Danish coin. 
Wie, en; scoop; (Regnffyl) drenchizs 
r 


Oſe, v. a. to scoop, to bale; bet -1 Ret⸗ 
bet ned, it is pouring down; fan sg 
Band af Kilden, he drew water from tt 
fountain; han har oft alt for mange Pers! 
ub, hé has squandered away too mac 
money; at - Band ud af Baaben, to bal 
the water out of the boat. 

Mifen, en; baling, scooping. 

Mſekar, ef; scoop. 

MfefFee, en; ladle. 

Ofettrippe, en; dipper. 

Mfetrug, et; baling-trough. 

MfFen, en; eye. 

Dt, Often; East; det ligger — for, i 
lies East of. 

Mftenvind, en; east wind. 

Oſter, ad. easterly, east; bet Tigger -| 
paa, it lies easterly or eastward. ' 

Mfteriand, et; Orient, the Levant. 








Oſt Ore 425 


ifterlandf®, a. oriental Over oppe, ad. at the top, upper- 
ſterrige, et; Austria. most. [perior, 
ifters, en; oyster. Moverfte, en; chief, first in rank, su- 
iftersbanke, en; oyster-bank. Moet, a. trained, disciplined. 
ifterufangft, en; oyster-fishing. Movrig, a. remaining, remainder; det 
fkersgilde, et; oyster-feast. -e, the remainder, the remaining part, 
iftersbandler, en; oyster-man. the rest; for -t, as for the rest. 
ifkersf€al, en; oyster-shell. Movighed, en; magistrate. 

fter(gen; the Baltic. Morighedebefaling, en; magisterial 
fter(gif, a. Baltic. ’ order. [ office. 
iftBant, en; Eastern side. Morighedsembede, ef; magisterial 
HPTPy ft, en; East coast. Movrighedsmyndighed, en; magisterial 
\ftlig, a. easterly; towards the East. | authority. . 

yet fide, en; East-side. Øvrighedsperfon, en; magistrate. 


ive, v.a.6r. to exercise, to practise; | Ore, en; ax, axe. 
o drill (soldiers); han har -t fig meget, | Øreblad, et; blade of an axe. 


1e has practised much. Mrebug, et; blow of an axe. 
Svelfe, en; exercise, practise. Mrel, en: protuberance, excrescence. 
Yvelfesleit, en; camp for military | Oremarbed, ef; ox market. 

trilling. | “pen, Orne, s. pi. oxen. 


Iverft, a. upper, uppermost, highest; | MOrendciver, en; drover, driver. 
supreme. Orefkaft, et; handle of an axe. 


Rettelſe. 
S. 810. Slendrian, en; jogtrot way, humdrum, the red-tape system. 


— — — mmm] 
— ——— — — — 





Sortegnelfe 


over 


Perfoners, Landes og Steders Egennavne. 


Aachen, Aix la Chapelle. 
Abel, Abel. 

Abraham, Abraham, Abram. 
Abyeffnien, Abyssinia. 
Abysſtniſt, a. Abyssinian: 
Adam, Adam. 

Adelaide, Adelaide. 
Adelbert, Ethelbert. 
Adeline, Adeline. 

Adolpb, Adolphus. 

Adrian, Adrian. 

AoriatifFe Sav, the Adriatic. 
Afrifa, Africa. 

Afrikaner. en; African. 
Afrifanf, a. African. 
Agathe, Agatha. 

Agnes, Agnes, Nesa. 
Ulbanefer, -inde, Albanian. ” 
Ulbanien, Albania. 

Alberi®, Aubrey. 

Albert, Albert. 

Alexander, Alexander. 
Ulerandrien, Alexandria. 
Alexia, Alice. 

Alexius, Alexis. 

Alfred, Alfred, 

Algier, Algiers; Algierer, Algierine. 
Almerif, Emmery. 


Alperne, pi. the Alps; Alpez, Alpine. 


Amadeus, Amadeus. 
Amalia, Amelia. 
Ambrofius, Ambrose. 
Amerifa, America. 
Amerifaner, en; American. 
UmeriPanft, a. American. 
Ammoniter, pl. Ammonites. 
Amoriters pi. Amorites. 
Amſterdam, Amsterdam. 
Andaluſten, Andalusia. 


Andaluffer, Andalusian. 
AndaluftfF, a. Andalusian. 
Andesbjergene, pi. the Andes. 
Andreas, Andrew. 
UngeliPs, Angelica. 
Anna, Anne, Ann; 

Nanny, Nancy. 
Anſpach. Anspach. 
Antilliſte Der, pl. the Caribbee Islands. 
Antiochien, Antioch. 

Anton, Anthony. 
Antonette, Antonie, Antonia. 
Antverpen, Antwerp. 

Denninetne, på. the Anennin : 
nine- hills. Pennines, Ape 
Apulien, Apulia. 

Araber, en; Arab, Arabian. 
Avabien, Arabia. 
drape. a. Arabic, Arabian. 

r@ipelagus, Archipel . 
Arkadien, arcadia. ree 
UrEadifl, a. Arcadian. 

Armenten, Armenia. 

Armenier, en; Armenian. 

UArmenif—, a. Armenian. 

Arnold, Arnold. 

Arragonien, Arragon., 

Urragonier, en; Arragonese. 

eee na a, Arragonian. 
ater, Uffatinde, en; Asiati 

Ufien Asia, > Asiatic. 

Asfyrien, Assyria. 

Usfyrier, en; Assyrian. 

Usfyrif—, a. Assyrian. 

Afturien, Asturia. 

Athen, Athens. 

Uthenienfer, en; Athenian. 

Athenienſiſte, a. Athenian. 

Augsburg, Augsburgh. 


lille Anne, Ne 








Aug 


Anguft, Augustus, Austin. 

Augufta, Augusta. 

Uuguftine, Augustine. 

Aurelia, Aurelia. 

Aurelius, Aurelius. 

Uuftralien, Australia, 
Polynesia. 


Australasia, 


Babel, Babel. 
Babylon, Babylon.” 
Babyloniff, a. Babylonian. 
Baden, Baden. 
Baden-Baden, Baden-Baden. 
Baiern, Bavaria. 
Baierſk, a. Bavarian. 
DSairer, en; Bavarian. 
Balduien, Baldwin. 
BalearifFe Der, pi. the Balearic isles. 
Baltafar, Balthasar. 
Baptiſt, Baptist. 
Barbara, Barbara. 
Barbariet, Barbary. 
Barbariſt, a. Barbarian. 
Barnabas, Barnaby. 
Bartholomeus, Bartholomew. 
Bardulf. Bardulph. 
DSafel. Basle. 
Baſtlius, Basil. 
Datavien, Batavia. 
Beate, Beatrix. > 
Beatrir, Beatrice. 
SEE Bedouin. si 
elger, Belggrinde, en; Belgian. 
Belgien, — 
BIelgif€, a. Belgian. 
Belgrad, Belgrade. 
Belt, Belt. . 
Benedikt, Benedict. [nun). 
DBenediftiner, en; Benedictine (friar, 
DBenevent, Weedon. ‘ 
Bengalen, Bengal. 
Bergen, Bergen. 
Bergen, (in Holland) Mons. 
Berlin, Berlin. 
Bern, Berne. — 
Bernhard, Bernard. Inun). 
Bernhardiner, en; Bernardine (friar, 
Bertel, Bartholomew. 
Bertha, Bertha. 
Dertram, Bertram. 
Biel, Biel, Bienne. 
DiergfFotte, en; Highlander. 
Birgitte, Bridget. 
Diskaya, Biscay. 
Blanka, Blanche. 
Blaftus, Blase. 
Dovdenfs, the lake of Constance. 
Bonifacius, Boniface. 
Bonn, Bonn. 
Bordeaux, Bourdeaux. 


. Chr 427 
Bosporus, the Bosphorus. 
Brabant, Brabant. 
Brandenborg, Brandenburgh. 
Brafilien, Brasil. 

Breisgau, Brisgow. 

Bremen, Bremen. 

Breslau, Breslaw. 

Bretagne, Britany (in France). 
Sretagner, en; Breton. 
Britannien, Britain. 
Britannier, en; Briton. 
DBritannif®, a. Britannic. 
Britter. en; Briton. 

Brictife. a. British. 
Brunsvig, Brunswick. 
Brygge, Bruges. 

Srysfel, Brussels. 
Bulgarien, Bulgaria. 
Burgund, Burgundy. 
Surgundier, en; Burgundian. 
Bohmen, Bohemia. 

Bøbmer, en; Bohemian. 
Bohmiſtk, a. Bohemian. 


Cadir, Cadiz. 

Cairo, Cairo. 

Calabrien, Calabria. 

Calabrif—®, a. Calabrian. 

Canaan, Canaan. {Canaries. 
Canariffe Der, pl. Canary islands; the 
Candien, Candia, Creta. 
Candioter, en; Candiot. 

Capua, Capua. 

Cappatocien, Cappadocia. 

Carl, Charles. 

Caroline, Carolina. 

Carthaqena, Carthagena, 
Carthagenienfer, en; Carthaginian. 
Carthagenienfif—, «. Carthaginian. 
Carthago, Carthage. 

CafpijFe Gav, the Caspian. 
Cajtilianer, -inde, em} Castillian. 
Caftilianf®, a. Castilian. 
Cattilien, Castilia, Castile. 
Catalonien, Catalonia. 
Catalonier, enj Catalonian. 
Catalonilf, «. Catalonian. 
Catharine, Katherine, 

Caucajus, Caucasus. 

Cecilia, Cecilia. . 

Chaldeea, Chaldaa. 

Chalocwif¥, a. Chaldwan. 
Champagne, Champagne. a 
Charlotte, Charlotte. 

China, China. 

Chinefer, en; Chinese. 

Chinefifk, a. Chinese. 

Chriftian, Christian. 

Coriene: Christiana. 

COriftina, Christina. 


428 Chr . 
Chriftiania, Christiania. 
Chriftopher, Christopher, Kit. 
Circaften, Circassia. 
Clara, Clara. 

Claudia, Claudia. 
Claudius, Claud. 

Claus, Nicholas, Nick. 
Clemens, Clement. 
Coblens, Coblents. 
Conrad, Conrade. 
Conftantia, Constance. 
Conftantin, Constantine. 
Conftantinopel, Constantinople. 
Cordova, Cordova. 
Corinth, Corinth. 
Corinthier, Corinthian. 
Corinthif?, a. Corinthian. 
Corſtka, Corsica. 
Corft€aner, en; Corsican. 
Corſtkanſt, a. Corsican. 
Cosmus, Cosmo. 
Coftnig, Constance. 
Cracau, Cracow. 
Cripinius, Crispin. 
Croater, Croat. 
Croatien, Croatia. 
Cypern, Cyprus. 
Cyprioter, Cypriot. 
Cæcilie, Cecily. 

Cin, Cologne. 


Pacien, Dacia, Dace. 

Dalecarlien, Dalecarlia. 
Damascus, Damascus. 

Damianus, Damian. 

Daniel, Daniel. 

Danmark, Denmark. 

TDanf—, a. Danish; -, en; a Dane. 
DanfFe, Danes. 

Danzig, Dantzic. 

Dardanellerne, pl. the Dardanelles. 
Darmitadt, Darmstadt. 

Tauphine, Dauphinate. 

David, David. 

Delft, Delf. 

Delphi, Delphi, Delphos. 
Deventer, Daventry, Daintry. 
Tidcif, Derrick. 

TMiedenbhofen, Thionville. 

Hines, Dennis. 

Dionyfia, Dennis, Denys. 
Dionysius, Dionys, Dennis. 
Titmac(Fen, Ditmarsh. 

Dnieper (Slod), Dnieper, Borysthenes. 
DMnietter (Nlod), Dniester. 
Domingo, St.. St. Domingo, Hispaniola. 
Dominica, Dominica. . 
DominiEus, Dominic. 

Donau (Slob), Danube. 

DHoornil, Tournay. 


— — — — == 
— — — — — — — 
— — — — — — — — 


Fra 


Doriſt, 2. Dorian, Doric. (Def: 
Dorothea, Dorthe, Dorothy, D& 
Dorpat, Dorpat, Dorpt, Derpt. 
Dresden, Dresden. 

Deuferne, på. the Druses. 

Dublin, Dablin. 

Duisburg. Doesbourgh. 
Dinkirden, Dunkirk. 

Døde Sav (det), the Dead Sea 


@berbard, Everard. 

bro (109), Ebro. 

@odinburg, Edinburgh. 

omund, Edmond. 

Eduard, Edward. 

Egidius. Lgede, Giles. 
Eſſenach, Eisenach. 

lben,-the Elb. 

‘Bleonore, Eleonora, Eleonor. 
lias, Elias. 

Eliſabeth, Elisabeth. 

life, Alice. 

tElfafs, Alsace. 

Wifasfer, Alsacian. 

Wmilie, Emily. 

@mmeri®, Emmerick, Emery. 
Engelft, a. English. 

England, England. 

Lnglander, en; Englishman. 
Engleenderinde, en; Englishwoman 
Epirus, Epirus. 
rasmus, Erasmus. 
Erfurt, Erfurt. 
Erlangen, Erlangen. 
rnft, Ernest. 
Eſaias, Esaias, Isach. 
Eſthland, Esthonia or Revel 
Etſch Sloden, the Adige. 
Lugen, Eugene. 

fugenia, Eugenia. 
upbrat (Flod), the Euphrates. 
uropa, Europe. 

Curopæer, en; European. 
Curopeiff, a. European. 
uftathius, Eustace. 

Eva, Eve. 


abian, Fabian. 

evdinand, Ferdinand. 

e, Fez. 

inland, Finland. 

inmarken, Finmark. 
lamloender, en; Flemming. 
lame, a. Flemish. 
landern, Flanders. 
lorentiner, en; Florentine. 
lorentinf®, a. Florentine. 
lorents, Florence. 

ranfen, Franconia. 
canffurt, Francfort (on the Maize). 





Fra 


ranfrig, France. 
vanfifta, Francisca, Frances. 
canf?, a. French. 
ranf€mand, en; Frenchman. 
jranz, Srants, Francis. 
cantftne, little Francia. 
rederib, Frederic. 
rederife, Frederica. 
teiberg, Friberg. 
Sceiburg, Friburg. 
Sriaul, Friuli. 
erie a. Frisian. 
tisland, Friesland. 
Fritz, Fred. 
—*8 Fuld. 
yen, Fanen (the island of). 


Balatien, Galatia. 
Halilcea, Galilee. 
Salilæer, en; pl. -e, Galilean. 
Balizien, Galicia. 
Gallien, Gaul, Gallia. 
Ballif®, a. Gallic. 
Baronne (§lod), Garonne. 
Banges (§tod), the Ganges. 
Bascogne, Gascony, Gascoign. 
asconier, en; Gascon. . 
as conſt, a. Gascon. 
Beldern, Gelderland; Gelders (the city). 
Henf, Geneva. 
Benfer, en; Genevese. 
ent, Ghent, Gant, 
Henua, Genoa. 
Benuefer, en; Genoese. 
Henueft(?, a. Genoese. 
eorg, George. 
eorgien, Georgia. 
Berbard, Gert, Gerard, Gerrard. 
Rertrud, Gertrude. 
Filbert, Gilbert. 
5logau, Glogaw. 
Sothard, Godard. 
Bother, en; pl. -e, Goth 
SothifP, a. Gothic, Gothical. 
Zothland, Gothia, Gothland. 
Jottfred, Godfrey. 
Jotthard, Gothard. 
Zottlieb, Theophilus. 
Jraubtinden, country of the Grisons. 
Jranada, Grenada. 
Sravelingen, Graveling, Gravelines. 
dtegers, Gregory. 
dreifewalde, Gripswald. [Peggy. 
drete, Margaret, Madge, Meg, Peg, 
Svælenland, Greece. 
Sræfer, en; Greek, Grecian. 
Sræfe, a. Greek. 
zroningen, Groningen. 
jrgnland, Greenland. 
irpnlandf®, a. Greenland. 


Irl 429 


GSroanlænder, en} Greenlander. 
Guinea, Guinea. 

Guldkyſt, the Gold Goast. 
Guftav, Gustavus. 
Gsttingen, Gottingen. 


Saag, the Hague. 

Samburg, Hamburgh, Hambro’. 

Sanat, Henault. ' 

Sanne, Jane. Anne. 

Sannover, Hanover. 

Sannoveraner, en; Hanoverian. 

Sannoverff, a. Hanoverian. 

Sans, John, Jack, Jacky. 

Sarald, Harold. 

Sarg, Harz. 

Savanna, Havana. 

Sebraif®, a. Hebrew. 

Sebroeer, en} Hebrew, Jew. 

Seilbrunn, Hailbron. 

Selene, Helen, Helena. 

Selqoland, Heligoland. 

Selfinggr, Elsinore. 

Selvetien, Helvetia, Switzerland. 

Selvetif®, a: Helvetian., 

Sendril, Senrif, Henry, Harry. 

Sennegau, Hainault. 

Senriette, Henrietta, Harriet. 

Serman, Herman, German. 

Serzogenbof{d, Hertogenbosh. 

Sesfen, Hesse. 

Sesfer, en; Hessian. 

Sesftf®, a. Hessian. 

Sieronymus, Jerome. 

Silarius, Hilary. 

Solland, Holland. 

Sollandf®, a. Dutch. 

Solleender, en; Dutchman, Dutch, Hol- 
lander. 

Sollenderinde, en; Dutchwoman. 

Solfteen, Holstein. 

Solfteen(®, a. Holsatian. 

Solftener, en; Holsatian. 

Soratius, Horace. 

Sottentot, en; pl. -er, Hottentot. 

Sugo, Hugh. 

Sveen, Huen (the isle of). 


Ida, Ida. 
natius, Ignatius. 
ytien, Dlyria. 
ndien, India. 
ndianet, en; pl. -e, Indian. 
ndife, a. Indian. 
ndoftan, Hindostan. , 
nous Sloden, the Indus. 
ngermanland, Ingria. 
nnocentius, Innocent. 
tland, Ireland. 
rlandſt, a Irish. 


430 Irl 


rlænder, en} Irishman.” 
tlanderinde, en; Irishwoman. 
fabelle, Isabelle. 

faias, Isaias. 


fab, Isaac. 
sland, Iceland. 
slandf®, a. Icelandic. 


slender, en; pl. -e, Icelander. 
talien, Italy. ° 
taliener, en; Italian. 

talienf®, a. Italian, Italic. 


acob, Jacob, James. 
acobine, Jacqueline. 
amaifa, Jamaica. 
apan, Japan. 
apanefer, en; Japanese. 
apanf?, a. Japanese. 
ena, Jena. 
eremias, Jeremiah. 
eronimus, Jerome. 
oachim, Joachim. 
oP Job. 
oban, John. 
obanne, Joan, Jane. 
onas, Jonas, Jonah. 
oniet, en; lonian. 
onif®, a. Ionic, Ionian. 
oniffe Der, the Ionian islands. 
ordan (Slod), the Jordan. 
ofeph, Joseph. 
ofepbine, Josephine. 
oftas, Josy. 
ofua, Josua. 
oft, Joselin. 
udas, Judas, Judah. 
udæœa. Jødeland, Judea, Jewry. 
ulian, Julian. 
uliane, Juliana. 
ulich, Jalick, Juliers. 
ulie, Julia. 
ulius, Julius, Giles. 
uftine, Justina. 
yde, en; Jate. 
yoft, a. Jatlandic. 
ylland, Jutland. 
grgen, George. 


Rarnthen, Carinthia. 

KRalmub., Kalmouck. 

Karen, Kate. 

Raspar, Caspar. 

KRaschau, Cassovia or Caschau. 


Rirkeftaten, the States of the Church, 
papal territory, ecclesiastical state. 


Rictten, Rirftine, Christina. 
Risbenbavn, Copenhagen. 
Alara, Clara. 

Klaudia, Claudia, 
Klemens, f. €. 


Lin 


Konrad, Conrade. 

Rosfab, en; pl. —ety Cossac. 
Rrain or Crain, Carniola. 
Kreugnac, Creutznach. 
Krim, the Crimea. 

Krispin, Crispin. 

Kriften, Christian. 

Reiftian, f. Cb. 

Kunigunde, Cunigunda. 
Kønigsberg, Konigsberg. 


RLacedbemon, Lacedemon. 


Lacedemonier, en; Lacedemeniss 


Rambert, Lambert. 
Randecrona, Landscrona. 
Lapland, Lapland. 
Laplender, em; Laplander. 
Lauenburg, Lawenbarg. 
Laura, Laura. 
Laurentius, Lawrence. 
Laurits, Lawrence. 
Zaufanne, Lausanne. 
Laufig, Lusatia, Lusace. 
Raufttfer, en; Lusatian. 
Leiden, Leyden. 
Leipzig, Leipzic. 
Lene, Magdalen, Maudlen. 

eo, Leo. 
Leonard, Leonard. 
Leonora, Leonora. 
Reuvarden, Leeuwarden. 
Levanten, the Levant. 
Reyden, Leyden. 
Rifland. Livonia. 
Riflvender, en; Livonian. 
Lille, Lisle. 
Lindau, Lindaw. 
Linz, Lintæ. 
Lisbeth, Lissy. 
Rife. Bess, Bessy, Bet, Betty. 
Lisfabon, Lisbon. 
Ritbauen, Lithuania. 
Lithauer, en; Lithuanian. 
Rivius, Livy. 
Rivorno, Leghorn. 
Lombardiet, Lombardy. 
Rombardif®, a. Lombard. 
Rondon, London. 
Lothringen, Lorrain, Loraine. 
Rotte, Charlotte. 
Lucca, Lucca. 
Rucas, Luke. 
Rucianus, Lucian. 
Rucie, Lucy, Luce. 
Rudovifa, Louise. 
Ludvig, Lewis. 
quite Louisa. 

upemburg, Luxemburgh. 
LilbeE, Lubeck. ad 
Lineburg, Lunenburgh. 








iit 
Luttich, Liege. 
Rybien, Lubic. 
Rybiff, a. Lybian. 
Rydia, Luddy. 
Rydift, «. Lydian. 
yon, Lyons. 

Løven, Louvain. 


Wraas (§lod), the Meuse. 
Madeira, Madeira. 
Magdalene, Magdalen, Mand. 
Magdeburg, Magdeburg, Maidenburg. 
Wrailand, Milan. 
Mailandſt, a. Milanese. 
Wrailaender, en; Milanese. 
Wain (Flod), the Maine. 
Mainz, Mayence, Mentz. 
Majorca, Majorca. 
Malacea. Malacca. 
Malta, Malta. 
Wamelu’, Mamaluke. 
Mantua, Mantua. 
Wrarcus, Mark. 
Margrete, Margaret. 
YWariane, Mary Ann. 
Marie, Mary, Maria; Pol, Polly; lille 
-, Moll, Molly. 
Markus, Mark. 
Maroceo, Morocco. 
Wrartha, Martha. 
Martin, Martin. 
Wrathilde, Matilda. 
Wratthias. Matthias. 
Matthæus, Matthew. 
Maurits, Maurice. 
Wrarimilian, Maximilian. 
ecca, Mecca. 
Mecheln, Malines. 
WreFlenborg, Mecklenburg. 
Wreisfen, Misnia. 
Merkur, Mercury. 
Merſeburg, Mersburg. 
Michael, Michael. 
Middelburg, Middelburgh. 
Middelhavet, the Mediterranean. 
Minorka, Minorca. 
WTodena, Modena. 
Moldau, Moldavia. 
Morea, the Morea. 
Wiorits, Maurice. 
Moſel, Moselle. 
Moſes, Moses. 
YWofPau, Moscow. 
WlojFoviter, Moscovite. 
YWufelmand, en; Musulman. 
Wiibtbaufen, Mulhausen. 
Wriimpelgard, Montbeliard. 
Minden, Munich. 
Wrabren, Moravia. 


Part 431 
Yianct, Nancy. 
Ylanny, Nan, Nanny, Nancy. 
Yiatolien, Natolia. 
Yievarra, Navarre. 
Nazarener, ens pl. -e, Nazarean. 
Yiazareth, Nazareth. 
Yeapel, Naples. 
Yieapolitaner, en; Neapolitan. 
Yieavolitanf®, a. Neapolitan. 
Yiecarfloden, the Neckar. 
Yiederlandene, the Low Countries, the 

Netherlands. 
Viederfadfen, Lower Saxony. 
Niels, Nick, Nicholas. 
Witodemus, Nicodemus. 
Nikolai, Nicholas, Nick. 
Viilfloden, the Nile. 
Yiimywegen, Nimmeguen. 
Nordſoen, the North Sea. 
Yiorge, Norway. 
Yiormand, en; Norman; 
Norwegian. 

Yiorf?, a. Norwegian. 
Yiubien, Nubia. 
Nürnberg, Nuremberg. 


Oder (§lod), the Oder. 

Ofen, Buda, 

Ole, Olave. 

Oldenbourg, Oldenburg’ 

Olymp (Bjerg), Olympus. 

Olympif®, a. Olympic, Olympian; be -e 
Lege, the Olympian games. 

Onolsbad, Anspach. 

Oporto, Oporto. 

Oranien, Orange. 

Orleans, Orleans. 

OrcadifFe Øer, the Orcades or Orkneys. 

OsnabriP, Osnabragh. 

Oftende, Ostend. 

Oftindien, the East Indies; India. 

© ftindiefarer, en; East-Indiaman. 

Ottilie, Ottilia, 

Otto, Otho. 

Over(acfen, Upper Saxony. 


(fra Norge) 


adua, Padua. 

aduanet, en} Paduan. 
aduanf?, a. Paduan. 
alermo, Palermo. 

aleeftina, Palestine. 

gris, Paris. 

avifer, en; Parisian. 

ariſiſt, a. Parisian. 

arther, en; pi. -e, Parthian. 
artbien, Parthia. 
armefanoft, Parmesan-cheese. 
asfau, Passaw. 

aul, Paul. 


432 Baw 


auline, Paulina. 

avia, Pavia, 

eder, Peter. 

erfer, en; pl. —e, Persian. 

erften, Persia. 

erfif?, a. Persian. 

eruvianer, en; Peruvian. 

eruvianf?, a. Peruvian. 

eter, Peter. 

etersborg, St. Petersburg. 

falg, the Palatinate. 

falgburq, Phalsburg. 

biladelpbia, Philadelphia. 

bilip, Philip. 

bilippine, Philippa. 

bilippsburg, Philippsburgh. 

bilifter, en; Philistine. 

brygien, Phrygia. 

bgnicien, Phanicia. - 

iacenga, Piacenza. 

temont, Piedmont. 

iemontefer, en; Piedmontese. 

ifa, Pisa. 

ius, Pius. 

lintus, Pliny. 

lutarch, Plutarch. 

{uto, Pluto. 

olab, Pole; Polander. 

olen, Poland. 

olf®, a. Polish. 

ommetcn, Pomerania. 

ommeraner, en; Pomeranian. 

ommerf?, a. Pomeranian. 

ortugal, Portugal. 

Bortusilen, en; Portuguese. 
ortugift(P, a. Portuguese. 
ofen, Posen. 
rag, Prague. 
teusfen, Prussia. 
teusfer, en; Prussian. 
teusftfP, a. Prussian. 

Dyrenæiffe Bjerge, 
Pyrenean mountains. 

Pythiff, a. Pythian; be -e Lege, Phy- 
thian-games. 


CSoosce 


the Pyrenees; 


Quintus-Curtius, Quintus-Curtius. 
Qrvintilian, Quintilian. 


Ragufa, Ragusa. 

Ragufaner, Ragusan. 

Rakel, Rachel. 
Rappolteweiler, Rapperschweil. 
Ravenna, Ravenna. 

Rebecca, Rebecca, Beck, Becky. 
Regensborg, Ratisbone. ” 
Reinhold, Reynold. 

Revel, Revel. 

pines (§lod), the Rhine. 
RHinlandf®, a. of the Rhine countries 


Seb 


Rhine, «a. Rhenish. 
Rhodifer, en; native of Rhodes. 
Rhodsus, Rhodes. 
Rhonefloden, the Rhone. 
Richard, Richard, Dick. 
Robert, Robert, Robin, Rob, Bob. 
Roderik, Roderic. 

Rogert, Roger. 

Rom, Rome. 

Romer, en; Roman. 
Romerf?, a. Roman. 

Rofa. Rose, Rosetta. 
Rofalie, Rosalia. 
Rofamunda, Rosemund. 
Roftne, Rose, Rosina, 
Rudolph, Rudolph, Ralph. 
Riigen. Rugen. 

Rusland, Russia. 

Rusfer, en; Russian. 
Rusfif—, a. Russian. 
Rysfel, Lisle. 


Saale (5109), Saal. 

Gabine, Sabina. 

Sacdfen, Saxony, Saxonia. 

Sachſer. en; Saxon. 

Sachſitſk, a. Saxon. 

Gahara, Sahara. 

Salamis, Salamis. 

Salomon, Solomon. 

Salzburg, Saltesburg. 

Samaritaner, en; Samaritan. 

Gamfon, Samson. 

Gara, Sarah. 

Saracener, en; Saracen. 

Saracenif®, a. Saracenic, Saracenical 

Sardinien, Sardinia. 

Gardinier, en; Sardinian, native & 
Sardinia. 

Gardinif®, a. Sardinian. 

Garmatian, Sarmatia. 

Sauflloden, the Saw. 

Savoyen, Savoy. - 

Savoyarder, en; Savoyard, native of 
Savoy. 

Scandinavien, Scandinavia. 

SGcandinavier, en; Scandinavian. 

Sdeldefloden, the Scheld. 

Schleſten, Silesia. 

Geblefter, en; Silesian. 

Schleſtſt, a. Silesian. 

Schwaben, Suabia. 

Sdwaber, en; Saabian. 

Schwabiff, a. Suabian. 

Schwargwald, the Black Forest. 

Swhweig, Switzerland. 

Sclavonien, Sclavonia,. 

GSebaftian, Sebastian, Sib. 

Seeland, Zealand. 

Seville, Seville. 








Cia 
tamefer, en; Siamese. 
iberien, Siberia. 
iberif® a. Siberian. 
‘'cilten, Sicily. 
ictliant®, a Sicilian. 
iebenbürgen, Transylvania. 
rqismund, Sigismund. 
itten, Sion or Sitten. 
ictns, Sixtus. 
iælland, Zealand or Sealand. 
Paane Scania. 

Paaninger, en} Scanian. 
Potland, Scotland. 
Potlurnder, en; Scotchman. 
Fotf®, a. Scotch, Scottish. 
Fotte, en; Scot. 

Pyter, en; Scythian. 
Pytien, Scythia. 

lesvig, a. Sleswic. 

luis, Sluys. 

ofie. Sophia. 

olotburn, Soleure. 

orte Sav, det; the Black Sea. 
vanien, Spain. 

panier, en: Spaniard. 
panf?, a. Spanish. 

parts. Sparta. 

partaner, en; Spartan. 
partanf®, a. Spartan. 
peier, Spire. 

ipigbergen, Spitzbergen. 
tanislaus, Stanislaus. 
‘tetermarBen, Stiria. 
tephan. Steffen, Stephen. 
toctbolm, Stockholm. 
torbrittanien, Great Britain. 
tralfund, Stralsund. 
trasborg, Strasburg. 
tutgard, Stutgard. 

undet, the Sound. 

ufanne, Susannah, Susan. 
vend, Sweyn. 

venff, a. Swedish. 
venjFer, en; pl. -e, Swede. 
vertig. Sweden. 

ydhavet, the South Sea. 
vifide, Sylph. 

yluefter, Sylvester. 

ylvia, Sylvia, Syl. 

yrafus, Syracuse. 

vrien, Syria. 

ytier, en; Syrian. 

vriſt, a. Syrian. 
ipdetmanniand, Sudermania. 


acitus, Tacitus. 
amerlan, Tamerlane. 
anger, Tangier. 
antalus, Tantalus. 
arent, Tarentum. 


Danft-Engelf— Ordbog. 


Ung 433 


Tajofloden, the Tagus. 

' Tartar, en; Tartar. 
Tartariet, Tartary. 
Tartariſt, a. Tartar. 
Telemef, Telemachus. 
Tenerifſfa, Tenerif. 
Terceira, Tercera. 
Trutonec, Teuton. 
Thebaner, en; Theban. 
Thebanſt, a. Theban. 
Theben, Thebes. 
Themſen, the Thames. 
Theobald, Theobald. 
Throdor. Theodore. 
Theobtorif, Doric or Derrick. 
Thereſe, Theresa. 
Theafclien, Thessaly, 
Thesfalonifs, Thessalonica. 
Theefalonier, en; Thessalian. 
Thee/faliff. a. Thessalian. 
Thomas Thomas. 
Theacien, Thrace. 

Thraſter, ent Thracian. 

| Chraite, a. Thracian. 

| Thiringen, Thuringia. 

| Tiberfloden, the Tiber. 

, Timothens, Timothy. 

| Titus, Titas. 

Tobias, Tobias, Toby or Tobit. 
LoabolfE, Tobolsk. 
Toscana, Toacany. 
Toscaner, Tuscan. 
Trident, Trient, Trent. 
tier, Trevos, Triers. 
TLripolitaner, en; Tripoline. 
roja, Troy. 

rojaner, en} Trojan, 

Lroranf?, a. Trojan. 
rondbiem, Dronthelm. 
Tullius, Tully. 
unefer, en; Tonesian. 

Tuneſiſk a. Tunesian. 

Lyoe, a. German. 
yoiPer, en; German. 

TyoFland. Germany, 
prier, en; Tyrian 

Ure, en; Turk 

TyrcFiet, Turkey. 

CycFife, «. Turkish. 

Tyrol, Tyrol. 

Lyroler, en; Tyrolian. 

Cyrus, Tyre. 


‘Lt 


Ulrik, Ulric. 
UlviPa, Ulrica. 
Ulysfes, Ulysses. 
Ungarn, Hungary. 
Ungarer, en; Hungarian. 
Unger ®, Hungarian. 

28 


a ee 


434 


tlrania, Urania. 
Urban, Urban. 
Urſel, Ucfula, Ursula. 


Ura 


Valaker, en; Walachian. 
Walakif®, «a. Walachian. 
Valakiet, Walachia. 
Valencia, Valencia." 
Valentin, Valentine. 
Vandaler, en; Vandal. 
Veit. Vitus, Guy. 

Yendee, Vendee. 

Venedig, Venice. 
Venetianer, en; Venetian. 
Venetianf®, a. Venetian. 
Veftalinderne, pl. Vestals. 
Wefterbavet, the North Sea. 
Veftqother, en; Wisigoth. 
Veftindien, the West Indies. 
Weftmanland, Westmania. 
Veſuv, Vesuvius. 
Vincents, Vincent. 
Virginia, Virginia. 
YlieGingen, Fleshingen. 
Vulkan, Vulcan. 


Waadst, Pays de Vaud. 

Wallis, wales. 

Waktiferland, the Valais. 

Walter, Walter. 

Warfecau, Warsaw. 
Weidfelfloden, the Vistula. 

Welk, a. Italian. 

Weilfland, Italy. 

Wenzel, Wenceslaus. 

Weferfloden, the Weser. 
Weftpbalen, Westphalia. 
Wetterau, Wetteravia or Wetteraw. 
Wien, Vienna. 

Wiener, en; Viennese, native of Vienna. 
Wilhelm, William. 


ft 


Wilbelmine, Wilhelmina. 
Wilibald’, Wilibald. 
Wolfenbiittel, Wolfenbuttel. 
Würzburg, Wurzburgh. 


Xantippe, en; Xantippe. 
Xenophon, Xenophon. 
Xerces, Xerxes. 


Rarmouth, Yarmouth. 
Rpern, Ypres. 


3abern, Saverne. 

Zacharias, Zacharias. 
3ac@aus, Zacheus. 

Sara, 3abara, Zaara, Sahara. 
3embla (Yovaya), Nova Zembla. 
3eno, Zeno. 

3erobabel, Zerubbabel. 
Zoroafter, Zoroaster. 
3Zuyders3ee, Zuyder-Zee. 
3weibriicten, Deux- Ponte. 
3wideau, Zwickaw. 

zürich, Zurich. 


WeaeifFe Sav, det; the Ægean. 
Ægypten, Egypt. 

Ægypter, en; Egyptian. 
Egyptife, a. Egyptian. 
Uthiopien, Ethiopia. 

Etna, Etna. 


@Ofterland, the East, Eastrn county; 
Orient, Levant. 

Oſterlandſt, a. Eastern, Ortental. 

Cfterlænder, en; Oriental, Otients- 
list, Levantine. 

Mfterrig, Austria. 

M@fterriger, en; Austrian. 

M@fterrigff, a. Austrian. 

Ofterfgen, the Baltic. 

MOfter(siff, a. Baltic. 

Mftgother, en; Ostrogoth, 





Catalogue of the names 


of 


men, women, countries, cities eto. 





raham, Abraham, 
elina, Adeline, 
olphus, Adolf. 

rian, Adrian, Hadrian. 
gypt, {. Egypt. 
neas, Xneas. 

neid, Wneiden, 

olus, Golué, 
sculapius, Eſculap. 
{ma (mount), Xtna. 
‘ican, Africaner; a. african. 
‘ica, Africa. 

atha, Agathe. 

nes, Agnes, Agnete. 
c-la-Chapelle, Aachen. 
Fic, Alarich. 

an, Albanus. 

ania, Albanien, 
eric, Alberif. 

ert, Albrecht, Albert. 
‘airo, Cairo, 

ace, Elſaß. 

red, Alfred, 

siers, Algier. 

ce, Elſe, Alexia, 

son, €lfe. 

hhonse, Alfons, 

‘ine, Alpes, paa Alperne, 
'S, pl. Alperne. 
brose, Ambrofius. 
elia, Amalie. 

erica, America. 
erican, Americaner; a. americanff, 
iY, Amalie, — 
drew, Andreas. 

a, Anne, Anna, 
thony, Anton. 

Loch, Antiofien. 
lonia, Antonie, 

lony, Anton, 

Lwerp, Antverpen. 


Apennine-hills, pi. de apenninifte Biexge, 
Arabella, Urabelle. 

Arabia, Arabien, 

Arabian, Araber; a. arabif, 
Asia, Afien. 

Asiatic, Aſiater; a. aſiatiſt. 
Assy, Gife, lide Clifaberh. 
Athens, Athen. 

Atlantic, atlantiffe Dav, 

Aubrey, Alberif. 

Augsburgh, Augsburg. 

Augusta, Auquſta. 

Augustin, Augustine, Augufin. 
Augustus, Auguft. 

Austen, Austin, Auguſt. 
Austria, Sfterrige. 

Austrian, Dfterriger; a. oflersigf. 
Autan, Autun. 


Bab, Baptift; Barbara, 
Baldwin, Balduin. 

Baltic, Oſterſoen. 

Barbary, Barbariet. 
Barnaby, BSarnabaé, 
Bartholomew, Bartholomæus, 
Basle, Bafel. i 
Basil, Baſilius. 

Bat, Bartholomæus, 

Beatrice, Beatrix. 

Beck, Rebecca. 

Bed, Beda, Beda, 

Belgrade, Belgrad. 

Bell, Arabella. 

Ben, Benjamin, 

Bennet, Benedict, Bent; Venedicta, Bente, 
Berlin, Berlin. 

Bernard, Bernhard, 

Bess, Betty, litle Life, Eliſabeih. 
Bill, Billy, Vilhelm. 
Blanche, ‘Blanca. 

Black Sea, bet forte Dav. 


28* 


436 


Bla 
Blase Blaftué, 
Bob, Bobby, Robert. 
Bohemla, Behmen. 
Bohemian, Bohmer; a. bohmiſt. 
Boniface, Bonifacius, 
Breslaw, Breslau. 
Brigit, Bridget, Birgitte. 
Brisgow, Drei¢gau, 
Britain, Sritann en, Bretland. 
British, a. britiſt. 
Briton, Sritter. 
Brunswick, Orunévig. 
Brussels, Brydfel. 
Burgundy, Burgundien. 
Burgundian, Burgundier. 
Bulgaria, Bulgarien. 


Caesar, Cæfar. 

Canary-Islands, pi. conariffe Øer. 

Candia, Candia. 

Candiot, Candiot, fra Candia. 

Carolina, Caroline, 

Oarthage, ar 

Oarthagenian, Garthagenienfer; a. cars 
thagemenfiff, 

Caspian, a. cofpift; the Caspian Sea, 
ter calpiſte Dav, 

Castilia, Cafiilien. 

Castilian, Gafiifianer; a. caftifianf. 

Catalonia, Garatenien, 

Catherine, Catharine, Trine, 

Cecily, Cecilie, 

Charites, pl. Chariterne, 

Charles, Carl. 

Charlotte, Charlotte. 

China, China. 

Chinese, Chinelers a. chineſiſt. 

Chris, “briflien; Cbhriftine, Stine. 

Christian, Ehriſtian, 

Christiana, brijliane, 

Christopher, Chriſtoffer, 

Chrys, Ehruſoſtomus, 

Cis, Sis, Gecilix. 

Clara, Clare, Clara. 

Claudius, Claudius. 

Clem, Clement, Clemens. 

Clementina, Clementine. 

Cleves, Cleve. 

Coblence, Coblenj. 

Cologne, Coln. 

Constance, Conftantia. 

Conrad, Conrad. 

Constantine, Conftantin. 

Constantinople, Conftantinope!, 

Coorland, Courland, Curland. 

Cordova, Cordova, 

Cornelias, Cornelius, 

Oracow, Kralau. 

Crete, Greta, Candien. 

Cumberland, Cumberland, 


Erf 


Cupid, Cupido. 
Cyprus, Cypern. 
Cyril, Cyriflus, 


Daintry, Deventer. 
Dalecarita, Dalecarlien. 
Dan, Daniel. 
Danube, Donat. 
Dantzio, Danzig. 
Darmstadt, Darmftadt. 
Dauphinate, Daupbhiné. 
Daventry, Deventer. 
David, David; Davy, lille Davia. 
Deb, Debby, Deborah. 
Denis, Dionof 

enis, Dionyfiuss Dionyfia. 
Denmark, Danmarf. on 
Deodate, Deoratus. 
Derrik, Didrif; Theodorik. 
Deuxponts, pl. 3weibriiden, 
Dick. Dickin Dick 

ck, Dickin, Dic Dickie, Rid. 
Dido, Dito. as a 
Dinah, Dina. 
Ditmarsh, Ditmarffen. 
nodes SNE i 

068 , Duisburg. 
Doll, Deliy’ Dorthe. : 
Dominic, Dominicus, 
Dorothy, Dorothea, 
Dublin, Dublin. 
Dunkirk, Diinfirden, 
Durlack, Durlad. 
Dutch, Hollænder; a. hollandſt. 
Dwina, Dwina. 
Dy, Diana. 


East-Indies, Oſtindien. 
Ebro, €tro. 
Edinburgh, Edinborg. 
Edmund, Edmund. 
Edward, @buarb. 
Edwin, Edvin. 
Eed, Ida. 
Egypt, Ægypten. 
Egyptian, cegupter ; a. 
Elb, Elben (Flod). 
Elbingen, €ibingen. 
Eleanor, €leonore. 
Elias, Elias. 
Elic, Alexander, 
Fleet Eliza, Eliſa. 
Elisabeth, Eliſabeth. 
Ellen, Gillen, Helena, 
Elwang, Elvangen. 
Emmerick, €mmerif, 
Emmery, Aimerit. 
— ene — 
rasmus, Erasmus, Rasmué, 
Erfart, Erfurt, 


ægyptift. 








Erp 


mest, Ernſt. 

saias, Esay, Eſaias. 

thelbert, Adelbert. 

ugene, Cugenius, 

arope, Europa. 

uropean, Curopeer; a. europæiſt. 
aseblus, Gufebius, 

ustace, Euſtathius. 

ve, Eva. 

verard, Everhard, Eberhard. 


abian, 
aenza, 


abian, 

aienza. 

elicia, Felicia. 

elix, Felix. 

landers, Flandern. 

lemings, pi. Flamlendere, fra Flandern. 
lushing, Bliefingen. 

lorence, Floreng; Florentius; Florentia, 
Florentine, 

oster, Vedafius, 

rance, Beantrig. 

rances, Francisca, 

Francis, Frants, Franciscus, 
ranconia, Franken. 

ranconian, Franker; a. frankiſt. 
rank, Frants. 

rankfort, Frankfurt. - 
Tanks, pl. §rantere. 

rat, €upbrat. 

Tederic, Frederit. . 
redericsburgh, Frederiféborg. 
‘reeman, Libertué, 

riberg, Freiberg. 

‘riburg, — 

rise, Friseland, Frisland, 

riuli, Friaul. 

‘ald, Full. 

‘unen, Fyen. 


iaeta, Gaeta. 

iallice, Gallicten. 

zant, Gent. 

jarone, Garonne. 
zascoign, Gaécogne. 
zedeon, Gideon. 
zelderland, Gelbern, 
oneva, Genf, 

Genoa, Genua. 

heorge, Georgy, Georg, Jørgen. 
Georgia, Georgien. 
Gerard, Gerhard, Geert. 
German, Tydffer; a. tydſt. 
Germany, Tydſtland. 
Ghent, Gent. 

Gib, Gilbert. 

Giles, Julius; Egidius, 
Gillan, Juliane. 

Gillet, Julietta. 

Giulio, Gulio, Zülich. 


Ind 


Gladase, Claudia. 
Glarus, Glarus, 
Glogaw, Glogau, 
Gnesne, Gnefen. 
Godard, Gothard. 
Godfrey, Gottfred, 
Gothen, Gotha, 
Gothia, Gothland. 
Graveling, Gravling, 


437 


) Grecian, Greer; a. greeff. 


Greece, Grefenland. 
Greek, Grefer; a greff. 
Greenland, Gronland. 
Gregory. Gregor. 

Griff, Grit, Griffith. 
Gripswald, Greifswalde. 
Grissel, Grishild, Grifetve. 
Guilbert, Guilbert. 

Guiny, Guinea, 

Gay, Guido. 


Hadria, abriatiffe Hav, 


Hague, Daag. 
Hatibron, eilbrunn. 
Hainault, Hennegau. 
Hall, Halle. 
Hall, Hally, Henbvrif, Henriette, 
Hamburgh, Hambro, Hamborg. 
Hanau, Hanau. 
Hannah, Hanne, Hanna, 
Hanse-Towns, be hanſeatiſte Steer. 
Herman, Herman. 
Harold, Harald. 
Harriet, Henriette. 
Harry, Hendrit. 
Helen, Helena, Lene. 
Henault, Danau. 
Henrietta, Henriette, 
Henry, Hendrit. 
Hertogenbush, Herzogenbuſch. 
Hessian, Sesier; a. BeBe, fra Deel 
Hick, Ridarbd. 
Hierom, Seronimus, 
Hilary, Hilarius. 
Hob. Robert. ein, % 
odgo, Hogekin, Roger. 
Holland, Holland. ' 
Holy-land, bet hellige Land. 
Homer, Homer. 
Horace, Horats. 
Hubert, Hubertus. 
Hugh, Hugo. 
Hamfrey, Humphrey, Humfrey. 
Hungarian, Ungerer} a. ungerft, 
Ungaren, 
Hungary, Ungaren. 


India, Indies, pt. Indien. 
India, Indianer; a. indiff, indian. 


fra 


438 Tob 


lob, Sob. 

Ireland, Irland. 

Irish, a. irlandſt. 

Irishman, Srlenber. 

Isaac, Sfaf. 

Isabelle, Sfabelle. i 
Italian, Staliener; a. italienſt. 
Italy, Italien. 


Jack, Jacky, Hans. 

Jacky, Hand, lille Hang, 
Jacob, Jatob. 

Jacobine, Safobine. 

James, Jalob. 

Jane, Sobanne, Hanne, 

Japan, Japan. 

Japanese, Sapanefer, 

Jaquet, Satobine. 

Jasper, Sefper, Caſper. 

Jof, Seffery. 

Jommy, lille Jakob. 
Jennet, Jenny, — lille Hanne, 


Jeremy, Jerry, Seremiad. 
Jerome, Seronymus, 
Jesus, fem, 


Jewry, ereland. 
Jin, Jinny, Sobanne, 
Jo, Soleph 

Joan, Sohanna, Danne, 
Judea, Subæa, 
Jocelin, Suit, Soft, 
John, Sohan, Hand. 
Joseph, ‘yoleph, 
Josy, Joſſad, 

Jono, Sune. 
Justinian, Suftinian 


Kalmuks, pi. Ralmutlerne. 
Kato, Karen, Kathrine, 
Kellam, Renelm. 
Kester, Kit, Chriſtoffer. 
Konigsberg, Ronigdberg. 
Krakow, Srafau. 


- Lacedemonian, Lacedemonier; a. laces 
bemonift. 
Landau, Landau. 
Lapland, Lapland. 
Lawrence, Loren, Lard, 
Lawenburgh, Lauenburg. 
Leeuwarden, feutvarden. 
Le rag Corno, 
eipsio, Leipzig. 
Lettioe, Getitig 
. Leyden, Leiden, 
Liege, Littid. 
Lindaw, Lindau, 
Lintz, Lints, Ling. 
Lisboa, Lisbon, Lié{aton, 
Lisle, Lille, 


Nam 
Lithuania, Lithauen. 
Livonia, iefland. 
Livy, Liviug, Olivia, 
Loeven, Löwen. 
Lombardy, Lombardiet. 
Loraine, Sothringen, 
Lausanne, Laufanne. 
Lovain, Louvain, Lowen. 
the Low-Oountries, pi. Rederiantene. 
Lubeck, ibed. 
Lucca, Lucca, 
Luce, Lucie. 
Lucern, Luzern. 
Luddy, Lydia, 
Luke, Lucas. 
Lunenburgh, Lüneburg. 
Lusace, Lauſitz. 
Luxembargh, furemburg. 
Lycurgus, \yfurg. 
Lyon, Lyons, Lyon. 
Lyppe, Lippe. 


Macedonia: —— 

acedonian, Macedonier; a. macedouii, 

Madera, Dtabdeira. É 

Maes, Maas (Flobd). 

Maestricht, Maftridt.. 

Magdalen, Wagbalene, 

Magdeburg, Diagbeborg, 

Main, Wain (lob). 

Mal, Marie. 

Malachy, Malachias, 

Malaga, Malaga, 

Malkin, Marie, 

Margaret, Margrethe, 

Mark, Marcus. 

Marna, Marne. 

Marseilles, Marſeille, 

Mary, Warie. : 

Mal, Matthow, Datthend, Rade. 

Maud, Mawd, Mathilbe. 

Maurice, Morig. 

Mawdlo, Magtalena. 

Mawkes, Mawkin, Marie. 

Mog, Margrete. 

Messina, Medina, 

Middleburgh, Dtivdelborg, 

Milan, Wartanb, 

Modena, Modena. 

Moll, Molly, Marie, 

Moscovy, Mosetau (Land), 

Moscow, Diodtau (Sich), 

Moselle, Moſel. 

heres an abt 
ulhausen, Mühlhauſen. 

Munich, München. ' 

Munster, Münſter. 


Nab, Abigail. 
Nam, Ambrofius. 











Nan - 


ancy, Nancy, 

aples, Neapel, 

avalTe, Navarra, 

ed, Eduard, 

ehemia, Nehemias. 

el, Nelly, Eflen, Lene, Tille Lene. 
all, Lene; (Oltver). 

ptherlands, pl. Nederlandene. 
ick, Glaué; old Niok, Sanden, 
leper, Dnieper. 

lester, Dniefter, 

ile, Nilen (Flod). 

imuegen, Nimwegen. 

pll, Oliver, 

rway, Norge, 

rwegian, a. norft; 2. Normand 


ivy, Dlivia. 

z, Ols, Dels. 

‘ange, Oranien. 
‘igen, DOrigeneé, 
‘leans, Orleans, 
inabrugh, Oénabrid. 
itend, Oſtende. 


idua, Padua. 
idus, Po (Flod). 
Wlatinate, Pfalz. 
lestine, — 
iris, Paris. 
iYisian, Pasian. a. parifif?. 
Ssaw, Pasar, 
t, Martha, 
ul, Paul, Paulus, 
Via, Pavia. 
f Peggy, Margrete. 
Peregrinus. 
rnel, Pernille, Petronilla. 
rsia, Perſien. 
rsian, Perſer; a. perſiſt. 
ru, Peru, 
torsburgh, Petersborg. 
ilebert, Philibert. 
Uipsbargh, Philippéborg. 
30m ont, Piemont. 
tre, Peder. 

Po (Flod). 
land, olen, 
le, Polat. 
ll, Polly, Marie, 
merania, Pommern, 
meranian, Pommeraner. 
mpey, Pompejus, 
"tugal, Portugal. 


‘tuguese, Portugifers a. poriugiſiſt. 


sen, Pofen. 

igue, Prag. 

issia, Preusfen. 

Issian, Preusfer; a. preusfift. 
slia, Apulien. 


Swi 439 
Ratisbone, Negensborg. 
Reynold, Reinhold. 
Rhine, Rbinen (Fob). 
Rouen, Rouen, 
Robin, Robert. 
Roman, Romer; 4. romerff. 
Rome, Rom. 
Rose, Rofa. 
Rowland, Orlando, Roland. 
Rugen, Riigen. 
Russia, Rusland, 
Russian, Ruder; a. rusfiff. 


Saale, Goole (Flob). 

Saar, Saar. 

Sabin, Sabine, Gabine. 
Saltsburg, Salsburg. 
Sammy, Samuel. 

Samson, Gammon, Simſon, 
Sander, Sandy, Sawny, Wleranter. 
Savoy, Savoven. 

Savoyard, Savoparber. 

Saw, Sau (Flot), 

Saxon, Garer; a. fariff, 
Saxony, Gadjen. 

Scheld, Schelde. 

Sclavon, Slavoner; a. flavoniff, 
Sclavonia, Slavonien. 
Scander, Altrander. 
Scotland, Stotland. 
Scotsman, Scotch, Scot, Slotlander. 
Scottish, a. ftoti?. 

Seine, Seine (ijlod). 

Sicily, Sictlter, 

Silesia, Schleſſen, 

Silesian, Scdlefier} o. ſchleſiſt. 
Siracuse, Eyracud, 

Sis, Sisley, Sille, Cecilie, 
Slavonia, Slavonien, 
Sleswic, Sleévig. 

Solomon, Salomon. 

Sophia, Sophy, Sophie, 
Sound (the), Sunbet. 

Spain, Spanien, 

Spaniard, Gpanier, 

Spanish, a, ſpanſt. 

Spire, Speier. 

Spree, Epree (lod). 
Stephan, Stephan, Steffen, 
Stirla, Steirrmark. 

Straits of Dover, Dover-Stredet, 
Stralsund, Stralſund, 
Strasburg, Skodborg, 
Suabia, Graben. 

Susan, Gufanna, Sule. 
Swede, Svenff. 

Sweden, Sovrrrig. 

Swiss, Switzer, Sdweitfer, 
Swedish, a. jornff. 
Switzerland, Gdweij. 


440 Swo 


' Bwol, Zwoll. 
Syracuse, Syrafué, 
Syria, Syrien. 


Taff, Theophiſus. 

Tartar, Tartar. 

Tartary, Zartariet. 

Ted, Teddy, Gtuarbd, 

Tees, Etſch (flod), 

Thames, Themlen, 
Theodore, Theodor. 
Theophilus, Gottlieb, 
Thessaly, Theéſallen, 
Thessalian, Theejalier; ao. thesfalift, 
Thomas, Thomad. 

Tib, Tibby, Tibald, Throbale. 
Tim Timmy, Timothy, Zimotheué, 
Tirole, Tyrol. 

Tit, Theoror. 

Tobias, Toby, Zobiné. 

Tom, Tommy, Thomad, 
Tony. Anion. 

Tournay, Dornil. 
Transylvanla, Sfebenbürgen, 
Triers, Trier. 

Tripoli, Tripolié, 

Trojan, Trojaner; a. trojanff. 
Troy, Troja. 

Tully, Tutfui, 

Turin, Turin, 

Turk, Zyrf. 

Turkey, Tvurtiet. 

Turkish, ao. tortiff. 

Tyrol, Forel. 

Tuscan, Todfaner; a. ſodlanſt. 
Tuscany, Lotcana. 


Ukraine, Ufraine. 


m, Ulm. 
United-States, de forenede Stater. 
Upsal, Upſala. 
Urban, Urban. 


Val, Vally, Valentin, 
Valentine, Valentin. 
Valkenberg, Salfenberg. 


Zwi 


Venetian, Senetianer; a. venetianſt. 

Venice, — 

Venus, Veny, Venus. 

Verona, Verona. 

Vesuvius, Veſuv (Bierg). 

Vionna, Wien 

Viennese, Wiener. 

Virginia, Virginy, Sirgini 
rginia, Virginy, Dr en. 

vine, Weichſel (Flod). 

Vital, Vitalis, 

Vol, Balentin. 


Wallachia, Vallakiet. 

Wales, Wales, Wallis. 
Walcheren, Waldern, 

Walter, Balter. 

Warsaw, Warſchau. 

Wascon, Gaécogner. 

Watt, Watty, Balter, 

Weedon, Denevent, 

Welssel, Weidfet, 

Welch, Galler. 

Westphalia, Weftphalen. 
Westphalian, Weſtphaler; a. weftphalff. 
Wick, Wickin, Weeks, Wilhelm. 
West-Indies, Reitindien. 

Will, Willy, Wilkin, William, Wilhelm. 
Wilhelmina, Bilbelmine, 

Wilna, Witna. 

Win, Winny, DWinfriede, 
Windaw, Windau. 

Wirtzburgh, Würzburg. 
Wischard, Guigcard. 

Wisigoth, Seftgother. 


York, Yorf. 
Ypress, Ypern. 


Zach, Zachary, 3adariaé. 
Zant, Zante. 

parnpoese: Saragoéfa. 
Zedekiah, Zedelias. 
Zeland, Zealand, Seeland, 
Zell, 3elle. 

Zurich, 3itrid. 

Zwickaw, 3wickau. 


Abbreviations of English names, used in 


familiar discourse. 


Forkortelſer af Navne, fom forefomme i 


.ssy for Alice. 

lab for Baptist. 

‘ab for Barbara. 

at for Bartholomew. 

ec for Rebecca. 

‘ell for Arabella. 

en for Benjamin. 

eas, Bet, Betsy, Betty 
for Elisabeth. 

iddy for Bridget. 

ill, Billy or Will for 
William. 

ob or Bobby for Robert. 

ass for Cassandra. 

hris for Christopher, 

is for Cicely. 

lem for Clement. 

ony for Constance. 

an for Daniel. 

avy for David. 

2b or Debby for Deborah. 
ck or Dicky for Richard. 

1 or Dolly for Dorothy. 

r for Diana. 

tiel for Ezekiel. 

lick for Alexander. 

ank for Francis. 

f for Geffery. 

b for Gilbert. 

if for Griffith. 

b for Herbert. 

ll or Harry for Henry. 
rriet for Henrietta. 
dge for Roger. 

for Isabel. 

:k or Jackey for John. 
for Jeffery. 


daglig Tale. 


Jemmy for James. 

Jenny for Joan. 

Jerry for Jeremy. 

Jin for Jane. 

Jo for Joseph. 

Jonny for John. 

Jos for Joshua. 

Jug for Joan. 

Kate or Kitty for Katha- 
rine. 

Kit for Christian or Chris- 
topher. : 

Lance for Lancelot. 

Len for Leonard. 

Lett for Lettice.' 

Madge for Margery. 

Mat for Matthew or Mar- 


a. 
Maudlin for Magdalen. 
Meg for Margaret. 
Mer for Margery. 
Mich for Michael. 
Mill for Mildred. 
Moll, Molly for Mary. 
Mon for Edmund. 
Nab for Abigail. 
Nam for Ambrose. 
Nan for Anne or Hannah. 
Nat for Nathaniel. 
Ned for Edward. 
Nel or Nelly for Eleanor 
or Helena. 
Nib for Isabel. 
Nick for Nicholas. 
Nobs for Obadiah. 
Nol for Oliver. 
Nump for Humphrey. 


— — — — — 


Nykin for Isaac. 

Padge for Margery. 

Patty for Martha. 

Peg, Peggy for Margaret. 

Pel for Peregrine. 

Pen for Penelope. 

Phil for Philip. 

Phil for Phillis. 

Poll, Polly for Mary. 

Pris for Priscilla. 

Pru for Prudence. 

Robin for Robert. 

Sal or Sally for Sarah. 

Sam for Samuel. 

Sander for Alexander 

Senny for St. John. 

Sid for Sebastian. 

Sid for Sybil. 

Sil for Silvester. 

Sim for Simon or Simeon. 

Sis for Cicely. 

Su, Suky for Susan. 

Taff for Theophilus. 

Ted, Teddy for Edward. 

Temp for Temperance. 

Tid or Tit for Theodore. 

Tim for Timothy. 

Tom or Tommy for Tho- 
mas. 

Tony for Anthony. 

Tracy for Theresa. 

Val for Valentine. 

Vin for Vincent. 

Wat for Walter. 

Will for William. 

Win for Winifred. 

Zach for Zachary. 





Fortegnelſe 
over 
de uregelretie Derber. | 








«dd 
Impe- i 
Infaltiv. Presens. imperfect. rativ. Partiolp. ‘ 
Bede, to pray ... | bedbey...... | Bab .......… bed . . | bedet. 
Defale - command. | befaler..... before, befalede . . | befal. . | befalet, 
Bide - bite. .... | bider. ..... bed. .......… bid . . | bint. 
Binde - bind... . | bider ..... bandt ....... bind . . | bundet. 
Blive - become . . | bliver ..... blev ........ bliv . . | blevet. | 
Bringe - bring - .. | bringer. .... bragte ....... bring . | bragt. | 
DBrifte - burst . brifter ..... brat rn brift . . | bruftet. | 
Bryde - break. bryder ..... bød ........ bryd. . | brudt. { 
BrætEe - break . bræffer..... brat, brælfede . ... | bret. . | brutfet, brofiet. 
Burde ....... ber ought . . . | burte ought . - + « + | Surber, 
Dyde - bid. . | byder. 2... heb 2... ee byb . .) Subet. 
Bære - carry .…… | bærer ..... bar .......… ber. . | baaret 
Drage - draw... | brager ..... drog........ brag . . | braget. 
Wrifle - drink. briffer ..... bra ........ brif . . | bruffet. 
Drive - to drive . | driver... . . drev........ driv drevet. 
Dse - die ..... doer...... dode.. ....... do...bobd. 
Dølge - conceal. . | bølger ..... | bulgte....... delg . . | dulgt. 
aae - get. ..../| faaer...... fif......4.. | fane. . | faaet. 
alde - fall ....| falder ..... faldt....... . | fald . . | faldet. 
ære - dart..... | farer. .....)| foer ........ faer . . | faret. 
inde - find .... 1! finder ..... fant........ find . . | fundet. 
lyde - float. ... | flyder ..... flød ........ flud .. flybt. 
lyve - fy..... flyver ..... føl ........ fiyv . . | fløtet. 
loePFe - split... | fleffer..... flatte, fleettere . .. | flæl ..| flaft, fleftet. i 
nyfe - snort ... | fnyfer ..... jnos, fnyfte . . .. | my. .| funfet. 
ornemme - feel . | fornemmer . . . | fornam .-. . . .. | fornem. | fornummet. q 
ortryde - repent. | fortryder . . .. | fortrød. ...... fortryd. | fortrudt, 
tyfe - freeze . .. | frpfer ..... frog... wee frys . . | frosfet, “ 
yge - drift ....]| foger...... foeg......... fyg. . .| foget. 
ølge - follow... |! følger ..... fulgte ....... følg . . | fulgt. 
aae-go..... | gaaer...... gif... ee. ee gaa, gat! gaaet. 
Gale - crow.,..| galer...... goel, galede .... | gael. . | gatet. 
Gide - mind . gider oe e © © « gab oe oe © © © © + eore gidet. 
Give - give .. giver. 2... goo... ..... giv. . . | givet. 
GBielde - be worth gilder ..... gjalt, gieldte ...| «+++ gierot. 
Giøre - make, do. | gjør, vi gjore . | giorde ....... gier . . | giort. 
Glide - slide, glide glider ..... gled ......…… glid . . | gledet. 
Gnide - rub. gnider ..... gned......….… gnid . . | grebet. 


Grave - dig. graver ..... grov, gravede .. . | grad. . | gravet. 


De nvegelrette Verber, 443 
| Imperfect. | impe- Parttoip. 
| 


I 

Infinitiv. | Presens. 
Sribe, to seize .. | griber,..... | greo....... + | grib . . | grebet. 
Frade - weep o « e greebder oe © @ @ gr oe oe @ oo 6 greed 6 grædt, 
3yde - pour.... gyder eee eee ged Ce er er gyd oe gydt. 
Syfe - shudder .. Ofer. ww woe re er os .. ofet. 
pave - have.... haver bar eee ODO, se we wees AD os avt, 
jedde - be called . ebder ee ee Dice veveve Rial oe edt. 
ifcelpe - help... | bielper.....| Sfalp....... | bielp . aren 
olde - keep, hold. holder Ce ee ee oldt eee oo @ 6 @ bold $6 oldt. v 
vugge - hew.... | bugger ..... | bug, huggede... pra … kr et. 
wine - whistle. . —* oe oo | hvinede, Boren... | Hviin. . | bvinet, 
sænge - hang... | benger..... | Hang .... ++» | hæng. . | hængt. 
lage - hunt ..../ jager.....…. | jog, fageder..... | fag... | faget. 
lige - peep. ... | liger ...... | ligede, feg .... fig. . -| feget. 
Klinge - sound . . | Minger ..... | Mang, kliügede ... | fling. . | tinget, 
\lyve - scramble . Flyver,  …& & & & Ilyvede, klov g e + flyv ee flyvet. 
\nibe - pinch e 8 & kniber. ¢¢ ¢ & @ eb ee? @¢ @ @ @ © ¢ tnib e & tnebet. 
\naeBEe - crack. . | netter..... | tnaf, mælfede .. . | tneek. .| mæffet. 
\omme - come. . | fommer,.... | fom ....+ +6. | fom ..| fommet, 
\rybe - creep... tryber seere | Ob 2800004. tryb . «| trebet, 
\unne - be able . | fan, vi funne.. | fumbe..... 00+ | oo +) funnet, 
\yfe bøj frighten oes tyfer #@¢se @ ee te6, kyſede, løfte ee kye $ + kyfet. 
ade (ffee) - let... | lader...... | Lod... we eo es flad, ..ladet. 
ee - laugh os eee Teer. oeeeee Io eVoeetbenveve Tee eee leet, 
ide ° suffer eo lider ove eo 6 Ted oe @ © © oO Fae Tid e… …& lidt, 
igge - lie ,.... | ligger, ..... | fa 000494 ++ ]lig. . . | ligget, 
yde - obey eee lo CT. a fed... eee eos Tp ooe Todt. 
yve - lie .....{Ipver.....- | Wb 00404, flyv .. | lotet, 
ægge - lay …90… le HOE ww ws Tagde Oe ee ee Teg .. lagt. 
øbe - run ..... | [ober 2.00] løb. ee ee ew | Ob, «| løbet. 
Taatte - be obliged | maa, vi mane . | maatte.......| «++ + | maattet. 
lyde - enjoy ... | nyder, .....) MWD, 1.000.404 nyd ..| nydt, 
lyfe - sneeze ,.. | nofer,..... | neg, nyfe..... | ngs . . | noft. 
tbe - whistle... | piber... | peO. . eee eee > | ple .. | pebet. 
Lvæde - chaunt. . | quaber..... | qUadD oo see ees | QURD. . | queedet, 
Locale - stifle eee qvæler …e & 8 & qvalte Seesee ede @ ¢ qvæl ee qvalt. 
ide ride oo @ 6 rider "|… @ @ © & reb o¢¢ ¢ @¢ @ @ 6 6 rid eee . 
inde - flow.... | rinder ..... tandt,....... | rind. .| rundet. 
tve - rend eee river oe eo © HR" rev oo © © © @ oo 6 riv, + revet. 
VEN - smoke... THOCT. ww eae THe ee revere se [TF . T ° 
æ Pe - reach eee reffer oe @ 8 © ratte eer 6 @ eo oo Te  …… ra t, væltet. 
jeg - S00. 0000 | COC. ev eevee faae, oer er EET HE, fee bas feet. 
idde - sit bede e0 00 wee eevee 8. e000— 4—44 i eee ee 
ge - say oeoeove ET er) a eo ee eo ev 6 eo. agt. 
kee - happen oe fier eevee ſtete — te e ftect. 
iEjcelve - tremble | ffialver..... | ftialo, fifeelvede . . | fljælv . ftjalvet. 
iPride - stride . , ftrider eevee fired #eeveneveve ftrid eo førebet. 
iErige - cry.... | firiger .....] flveg....- os | flrig .. frreget. 
iEvive - write, .. | fiviver .....| fired... .... | ftriv. . | ftrevet. 
iPulle - be obliged | flal, vi flule . | ffulble....... oo o | ftullet, 
iByde - shoot... ober, 2 wo ee | fløde we ee ee ſtyd ..| ftubt, 
kære - cut $ oe @¢ @ ærer eee flar . ° o« 6 @ @ 8 fler ee — 
laae- strike... | flaner...... | ſog......... | flaa ..| flacet. 
itibe - grind .,. | fiber... ee | Hed. wes ..... | flid . . | flebet, 
Hide - wear. ts ¢ 6 {lider sø & @ © oe @ fled, @#eee 0 @ @ e+ flid eo flidt. 


444 


De uregelrette Verber. 


Infinitiv. | Presens, 





Glippe, to let go 


Smide - fling e 
Smøre - smear 
Gnige - slink , 
Gnyode - cheat, 
Gove - sleep. , 
Spinde - spin. 


‘ 
. 
. 
. 
. 
'. 


Gpringe - spring 
Svræffe - crack 
Gpprge - ask .. 


Gtaae - stand. 
Stige - step. , 


Stinke - stink , 
Stjæle - steal, 
Gtride - stride 


LJ 
'. 
i] 
° 
. 
LJ 
8 
i] 

° 
. 
. 


ee 


Stikke - stick, ating 


° 


Gtryge - stroke. 


Gtrarkle - stretch 


Goie - smart, . 


° 


Gvige - defraud. 
Gvinde - waste , 
Svinge - swing . 


Gveerge - swear 
Gynae - sing . 


Synke - sink 
Sælge - sell, 


Tage - take . 
Tie - be silent 


Sætte - set . : 


Trine - step. . 
Treede - tread. 
Træffe - hit. , 


Troafle - draw 
Turde - dare. , 
Tvinde - twine 


Tvinge - compel 


Tarlle - thatch 


e 
e 
e 
e 
e 
e 
e 
e 
e 
4 
4 
e 


Tælle - count .. 
Teecfe - thresh . 
Wide - know oboe 
Vige - yield ss © 
Ville - be willing 
Vinde - win... 


Vride - wring . 


e 


Væfke - rouse. . 


Vælge - choose 


° 
. 

e 

4 
. 
e 
' 
e 
e 
. 
0 
4 
U 
. 
¢ 
e 
e 
4 
' 
' 
U 
‘ 
U 
e 
e 
e 
. 
. 
. 
. 
e 
e 


Vænne - accustom. 
Være = be oe vee 
Wore hl eat oeores 


terffer ry 


veed, vt vide 


s……00eæ00etete%. see eee SF wo we wo © © © © © © &F © © © we we oe Fe we ee we ew 


oc & & © © #@ €&e + 


«reef © «© © © © e@ © © *@ © &®& © © © @ &© © # ee #2 &® © Eee? 8@ @ + 


viger 1... 


vil, vi vill 


vinder . 
vrider. . 
vælter . 
vælger . 
vænner . 
er. $ 6 + 


. 
. 
e 
. 
e 


crew & 8 @ 


ember... .. 


eos © © & © e# @ @ @ 


eo & 8 & © 


oc e & e & @ @& @ 


… & €& & © & © & &#& © & @ 


| Imperfect. 


fprang ...... : 
forat, fpreettede . . 
purgte. 


oe ¢ © @ @ 8 
aoe & @ © @ @ 
eo €€€ & @ © &? e @ 


eo e¢ © & @© 0 @ 
- © @ © @ ¢€ 
ee es @ @ © @ @ 
eee & ft © «@ 
oe © © @ © @ @ 


oo 8 © © #€ &© RT 


tog. KJ er 8 & © @© @ 
tag, tiede..... 
treen, trinede . .. 
traadte. 2... 6... 


2 @ @ © # @ 


eo © @ «© @ © © 
oo @ ee eo 0 0 


vidfte 


ee © @ © © @ 


eee & © 0 + 








fluppet. 
fmidt. 
fmurt. 
et. 
ſuybt. 
ſovet. 
ſpundet. 
ſprunget. 
ſprukket. 
ſpurgt. 
ftaaet. 
ſteget. 


ftuffet, 
ftintet. 
ftiaatet. 
ſtridt. 
fireget. 
ſtratt. fireffet. 
foiet, ſvedet. 
foeget, 

fo . 
ſvunget. 
{voret. 
funget. 
funtet. 

ſolgt. 

ſat. 


tvunget, 
tæftet, talt. 
talt. 
toerffet. 
vidft, 
veget. 
villet. 
Sundet, 
vredet. 
vaft, værftet. 
valgt. 

vant, bænnet. 
været. 

æbt. 


Den bekjendte Sproglærde, Herr Dr. G. Fiftaine, anbefaler dette 
Boerfe 1fte Deel i „Dagbladet“ Mr. 219 bi. A. faaledes: 

wd dette Arbeide troe vi, at Forfatteren har leveret en ret bruge- 
ig Haandbog i Engelff og faaledes afhjulpet et Savn, fom navn 
ig føles af be Mange, hvem bet hovedfaglig er om at gjøre, at have 
t lille og let baanbdteerligt Hjcelpemitdel ved Haanden, i hvilfet de i 
n Haft funne flaae efter og finde Overfettelfen paa ſaadanne ubes 
jendte Glofer, fom ftanbdfe bem under deres Læsning.” — ,, Bi troe, 
t Herr Hornbed i den Ordbog, fom vi have liggende for o8, Har 
ruffet det efter vore Forhold ene Mette.” 

Derimod har Herr Mleisdorff, ved en Artifel i Dagbladet af 
be Octbr. fremfaldt følgende Svar af Herr Hornbed, fom ber af 
ryftes efter Flyvepoften af 16be Octbr. 1862: 

Det har behaget Herr Sproglerer Kleisdorff at tage Anledning 
f Herr Dr. Fiftaines velvillige Yttringer om min engelffe Ordbog, 
il at optræde i Dagblabet af 4de Octbr. med ‘nogle Bemeerfninger, 
om breie fig om tvende Hovedpuntter, hentede fa Forbigaaelſe af 
Idtalens Betegning og fra formeent Mangel paa Erempler over Orde— 
eg eiendommelige Brug, t bvilfe Bunter ben nu udfolgte Rofings 
Irdbog ffal abjfille fig fra min. Hvad bet fidft fremhævede Punkt 
imgaaer, ba er det ingenlunde Tilfældet, at min Ordbog, fom det for- 
celles, ingen Talemaader indeholder. Der findes tvertimod i famme 
t iffe ringe Forraad af engelffe Sdiotismer, fom iffe findes hos Roſing. 
Allerede i Bogens Begyndelſe findes under det i daglig Tale jævnlig 
orekommende Ord ask iffe en enefte Sdiotisme hos Roſing. Hos 
nig forefomme derimod følgende, fom paa ingen Maade bør favnes 

Orobogen: to ask leave, bede om Tilladelfe; to ask for one, ſporge 
fter En; to ask after a thing, erfunbdige fig om en Ting; to ask a 
[uestion, gjøre et Sperg@maal; to ask one’s advice, fpsrge En om 
Raat. Hos Rofing iffe et enefte Ord herom. Under attend 
108 mig: attend to one’s devotion, forrette fin Andagt; attend to 
nass, gane i Mesfe. Hos Rofing herom Yntet. Gaaer man 
ængere ben i Bogen treeffes lignende Erempler i Mængde, Under 






thrust: to - away, lægge tilfibe, fjerne; to - back or off, tifbag 
brive; to - in, fløde ind, drive ind; to - on, toinge; to - out, dri 
ud; to - through, gjennembore; to - together, fammentrytfe. $9: 
Rofing herom Intet. | 

Under to: I go to school, jeg gaaer i Gfole; from hand te 
hand, fra Haand til Haand; 1 weep to think of it, jeg græder ve 
at teenfe derpaa: lost to all feeling, fléo for enhver Følelje: that i: 
nothing to what etc., bet er Intet i Sammenligning med; what i: 
that to you? hvad angaaer det Dem; here’s to you, det er paa Derti 
Belgaaende; to-day, idag; your aunt that is to be, Deres tilfom 
mende Zante; he pulled the door to after him, ban flog Døren | 
efter fig; I am to receive money, jeg er ifeerd med at mobtage Penge 
. den tilfoarende Artifel om denne faa vigtige Partifel bar Roſing 
fun fer combtnerede Udtryk, Hvoraf be tre enDogjaa — to-day, tt 
morrow, to-night — antyde en beflægtet eensformig Dannelfe. Rofin; 
har tilfotet bet forældede Udtryk to-fore; bette Udtryks Optagelfe kund 
fun finde WGerettigelfe, Hvis R. havde en udtømmende Samling 4 
Erempler, bviltet langt fra er Tilfældet. Blandt be følgende Ord pai 
famme Side favnes Ordene: toadlet, toady, ¢.; toady, v. a; toad 
yism. 8. 

Under tobacco i min Ordbog: to smake -, at rdge Toba! 
Hos Rofing Intet. Under truce hos mig: a truce with you 
jest! bold inde med Deres Shas; to keep truce, forholde fig fille 
Hos Rofing herom Intet. Under weak hos mig: weak of brain 
foaghovebdet; hos Roſing Sntet. Under Subftantivet weather be! 
mig: to dance and sing all weathers, bere Saaben efter Ginbden 
to make fair weather, rette fig efter Omftenbdighederne; Golde gor 
Miner til flet Spil. Hos Rofing Intet. ; 

Mangfoldige lignende CErempler kunne anføres, J en entel 
Colonne GS. 560 findes hos mig Ordene: wheelworm, wheatfiou! 
wheatgrass, wheatharvest, wheel-about, wheelhoe, wheellathe, wheel 
shaped, wheeltire, wheezy, whelpish. Af disfe 11 Orb, alene 
gen Golonne, iffe et enefte hod Mofing. 

S. 540 findes bos mig Ordene: vestiture, vestry-keeper, vetch: 
ling; veternous, a.; veternus, s.; viability, 8.; viable, a. fo! 
Rofing favnes disfe Ord. 

Forfatteren fan nu optage disſe manglende Ord i fin nye Ud 
gave og ben literatre Concurrence fan en Deel af disfe Forøgelfer | 
bans Bog maaffee tilfirives; bet forefommer mig berfor, at man 
iftedetfor at opirres over at erholbe Concurrenter, bør være faadanui 
Tak flyldige for ben forøgede Opmeertfombed man for deres Shy 
maae henvende paa fit Arbeide. De her udpegede Forsgelfer ville | 
ben nye Ubdgave neppe blive be enefte, thi jeg vil af min Ordbeg 
lunne anføre Ord i ftor Mængde, fom faynes bos Rofing. 


- 


7 


Det fan vel træffe fig, at Rofing paa andre Steder har Tale: 
Haaber og Idiotismer, fom ſavnes hos mig, men jeg er mig bevidft, 
un af prøvede Grunde at have beftemt mig til at forbigaae hvad der 
nulig favnes, ligefom jeg bar føgt at begrendſe mig, faaledes fom eit 
aaban Ordbog fordrer det. ” 

Hvad det andet Punkt, Udtalen, angaaer, ba er bet en Sag, jeg 
yar taget noie under Overveielfe, Sprogets Udtale omfatter deels 
en rigtige Gjengivelfe af Bogſtavlydene, og DeelS den rette Betoning. 
Den førfte lader fig iffe angive ved Bogftavtegn, og om end den ſidſte 
aber fig betegne, faa indſees bet dog, at Udtalens Angivelſe altid 
iver ujuldftendig. Desuden, hvorvel den engeljfe Betoning, faaledes 
om Den fremtræder i Londons dannede Kredfe, anfees af mig for den 
me rette, faa er det dog vift, at ber netop i bem Deel af Udtalen 
sifer fig itfe faa Afoigelfer. J Chinborg, Dublin, Veftindien, Mews 
York og London tales Engelff, men med muancerete Tonefalb. Har 
man levet nogle War i London, vil man ved Hjælp af visfe Ruane 
ceriuger, paa ſamme Maade fom hos 08 og i ethvert Land, vide at 
jfjelue mellem be forffjellige Landsmænd efter bereg Hjemftavn. Det 
træffer fig nu bos og, fom andeiſteds, at vi have dygtige Lærere fra 
Gfotland, fra Irland, fra London, fra Amerifa og fra BVeftindien. 
Wiellem deres Untale og Betoning, hvormeget be end føge at tage 
Walter til Rettefuor, er og bliver der en iffe liden Afvigelje. Det 
var for mig et Henfyn, iffe ved en Accenthetoning at tilbyde Eleverne 
Anledning til at opdage Modfeetning mellem deres Lcerers Ubdtale og 
Den, dered Ordbog forfsger paa at angive. Et lignende Henſyn har 
været en Beftemmelfesgrund for iffe faa Lexicografer til at følge en 
lignende Methode i bette Punkt, og bet faa meget mere, fom det vifts 
nof bar været disſes, ligeſom min Anftuelfe, at ben rette Udtale iffe 
læreg af nogen Bog, men fun ved CGfterligning af en Lærer, fom deri 
fan optræde fom fuldgyldig Veivijer, uden hvilken bans Lcererftilling 
er uberettiget. En anjeet Critifer bar om dette Buntt bemærfet: „det 
nforbolder fig med Angtvelfen af Udtalen omtrent fom med et Por: 
trait; Enhver nuancerer fin Opfattelfe forffjelligt, Hvorfor det er 
wyderft fjelden, at finde Nogen, hvem Portraitet eller Udtalens An- 
ngivelje fulbdftcenbdig tilfredsftiller, af bvilfen Grund man med Henjyn 
ntil Lyd og Conebetegnelfen gjør retteft i at holde fig til Øret.” 

Det vilde være en iffe vanffelig Gag fra den paagicelbende Rofings 
Ordbeg at opftille Erempler, fom nærmere belyfe det Anførte, men 
ba Bogen er udfolgt, er det ikke min Agt at foregribe den nye Ub- 
gave, ba, boabd ber af ben Art fan være at anfe paa hos den tids 
ligere maaffee vil være rettet hos dens Efterfolger. Jeg vil ligefaalidt 
gjøre mig jfylbig i ben Snhumanitet at dømme bet endnu Sftefsdte 
efter Forgeengerens Mangler, fom jeg tan billige at ville lægge Hin- 
bringer i Veten for min Fremtræden ved Henviisning til en eudnu 


itfe for Lyfet fommen Collega. Det er neppe web faabanne Vaaben 
at Literaturen fremmes og ubdvifles. Concurrencen ber iffe hœmme 
men møde Opmuntring; den er og bliver grundig Kundſkabs bet 
Befordrer. 

Hvad iøvrigt Ubdtalen angaaer, ba gives ber fom befjenht et iff 
lidet Antal Sproglærere og Sfolemend hos 08, der uden Efy vet 
fjende fig den Mening, at Erhvervelſe af grundig og omjattent 
Sprogtundffab fan opnaaes uafhængigt af Udtalen. For alle Sas: 
danne vil Angivelfen af Sprogets rette Betoning jo være en over 
flodig Sag. Da for iffe længe fiden Herr Kleisdorff optraarte fom 
Candidat til en Sproglererpoft t Franff og Engelſk, gjorte den Me: | 
ning fig almindelig gjælvende, at Kundſtab til be nævnte Spreag, qua 
levende, iffe var dem, hvormed Herr Kleisdorff feerdeles glimrere, i 
hvorfor ban, benregnedes til dew ſidſt betegnede Categori af Epreg: 
lærere, En faadan Plads i Sprogieererreeffe er imidlertid uforenelts 
med hang Optreeden fom ben ægte Udtales varme Talsmand. Dei 
er derfor i ethvert Fald glædeligt at fee, at man i faa Genfeenbe har 
taget feil, og at Herr Kleisdorff tvertimod lægger virkelig Bægt paa 
correct Ubtale af de Sprog hvori ban docerer. 


Kjøbenhavn, db. 8 October 1862. ” 
Cecil Hornbed. 





Betydelig Priisnedfættelfe 


paa 


Oehlenidhldgers Grifter 


i Digterens egne Udgaver. 


4) a. Oehlenſchlaͤgers Tragodier. Den give ſamlede Udgave i 
bred 8. 1831—39, haves iffe complet, Deraf fan lun faced 


V. Grif ne 8) 48 Abels den lille Hyrdedreng; Langbarderne. (Gubjeriptionspriis i Rb, 


VI. 2. 6. earl den Store, (4 Rd.) 24 8. 
VIL. Bavingerne i Miflagard; Baldur bin Gobe. att Rd. 64 8) 40 4. 
VIII. 2. H. De italienfte Revere 9* Rd. 8 BP) 16 4. 


4 


IX. 4, H. Gofrates. (4 Rd. 8 

IX. 2, H. Olaf den Hellige, (4 a 8 £ 24 8. 
X. 1. H. Knud den Store. (4 Md.) 82 BØ. 

X. 2. £. Dina. (1 Rd.) 24 bs 

XI. 1. 6. Amleth. (1 Md.) 24 4. 

XL 2, H. Riartan og Gudrun, (4 Rd.) 24 BP. 


b. Godtkj⸗psudgaven i Nile 8, 184149, haves Heller ilfe complet; deraf lan 
endnu faaes: 
I. Baldur hin Gove; —— — rhb) or 8 (1 Rb.) 64 8, 
IV. Knud den Store; ’ Reeringerne. * 
VII. Karl den Store; Hugo v. icine en thie Hyrdedreng, (1 Rb.) 64 B. 
VIII. 2 6 br Sofrates, (1 Rd.) 64 ⸗ 
rik Glippinq. , ) 24 
X. tb Amleth. (48 Ø 
2, RKiartan og —2 (48 B) 16 £. 


c. Pragtndgaven i 10 Bind. ft. 8. 1849—50, (20 Md., fmutt inddundet i Shir⸗ 
tin 25 RD. i Belffbind 26 Rd. 64 8) 12 Md. indb, 47 & 18 Rb, 64 £, pe 
feelges itte entelte Bind, 


d. Den tofpaltede Udgave i eet Bind. 1858, Ogfaa under Titlen: myalgte 
Skrifter i 2 Bind, I. Samtlige Tra odier. d. indb. med og uden Cu 
{nit ti 6 Rd. 72 B, 6 Md. 84 24 ØB, 7 Rd. 48 B) 5 Rd. indb, 5 Md, 
728 a6 Rd. 488 eneboere” ——* vil kofte c. 8 Rb, uindd.). 


e. Aftryk af Traggdier med færfBilte Titler: 
Sokrates, Miniaturudgave. 1850, 1546, indb, med Guldfnit (4 Rd. 48 8) 
1 Ro., heftet 48 4. 


Savon Jarl. ft. 8. 1849. (80 8., indb. 1 Rd. 82 Ø., med Gulbfnit 1 Rd. 
48 RB) 72 ØR, 4 Rd. 24 B og 1 Ro. 40 B. 

PalnatoPe. ft. 8. 1850. (72 4. indb, 1 Rd, 16 2, meb Guldfnit 1 Rd. 32 8) 
64 ØR. indb. 1 Rd. 8 B og 1 Md. 24 4. 

Gagbarth og Signe. ft, 8. 1850. (64 4, indb. 1 Mb. 16 8., med Guldſnit 
4 Rv. 32 B) 56 B, indb. 1 Rd. 8 Ø og 1 Rd. 24 BØ. 

Reeringerne. 160 &. (24 B) 16 8. 

Axel og Balborg, 1846. 104 S. 448 f) 24 8. 

Landet fundet og forfoundet. 1846, 58 ©. (40 8) 20 BR. 


Tofpaltede Udgaver: 
Baldur hin Gode. 1854. 22 G. (22 R) 20 BØ. 
Langbarderne, 1854. 8 ©, 88. 
Starforder, 1854, 34 ©, (34 8) 32 8. 
aydarth og Signe. 1854, 38 G. (28 8) 24 8. 
Foſtbrodrene. 1854, 24 ©. 24 f. 
Painatote, 1854. 30 ©. (30 8) 28 ØR. 
Hakon Jarl. 4854, 36 @ 36 8. 
Grif og Abel, 1854, 38 &. 36 6. 
Dronning Margareta. 1854. 30 ©. (30 ØR) 28 ZR. 
Dina, 1854. 30 G, (30 ØR) 28 ØB. 
Tordenfliold, 1854. 32 S. 32 f. 
Karl ben Store. 1854, 24 ©. 24 8B. 
Den lille Hyrdedreng. 1854. 12 G, 12 6 
Correggio. 1854, 36 ©. 36 4. 


2) a. Hehlenfchldgers DigterverFer. Den ærdfte famicve th- 
pane re ‘ii 10 Bind. (Oprindelig Priis 20 Mv.) 6 Rd. Deraf 
an fares ſerjtilt: . 


I. Gt, Hansaften⸗Spil; Baulundurs Gaga; Wy og Gulhyndy, (Oprindelig Priié 
4 Rd. 64 B) 32 3. 
II. Noveller. (4 Rd. 80 BR) 48 8. 
IV. Bifteren og hang Datter. (1 Mb. 24 B) 16 f 
V. Romancer, Oder og Digte; Mindedigte. (2 Rd. 12 6) 36 ØR. 
VIII. Hrolf Krafe; den blege Ridder; Digterbefeget. (2 Rd.) 48 4. 
1X. Den lille Skueſpiller; Robinſon i England; den ftinfyge Moler, (2 Rd. 84) 


Student; Tordenſtjold; Røverborgen; Wrlighed varer Tængfi, (2 Rd. 


b. Godtkjshbsudgaven | 18 Bind. 8, 1844—49, (18 Hb.) 9 Md. 


Deraf fan tun faces feerffilt: 
V. rillingdrebrene; FifFeren og fang Datter. (1 Rd.) 32 sk: 
VII. Øjenfærtet paa Herluféeholm; Robinfon i England. (1 Rd.) 48 8. 
wv VIL Govebdriffen; Ludlams Hule; Røverborgen; Tordenſtiold. (1 Rb.) 48 B. 
‘@ IX. Garrid i Frankrig; Den lille Stuefpiller; Gibyletemplet. (1 Rd.) 48 f. 
X. Landet fundet og forfoundet; den Rige og den Fattige; de italienffe 
Revere. (4 Rd.) 48 


Xi--XIT, Men i Sydhavet. Roman i 2 Dele. (2 Rd. 48 B) 1 Mb. 
XIII. Moveller. (1 Md. 24 2) 48 B. 


XIV--XVI. Lyriſte Dinte i 3 Dele. (3 Rd. 72 8 4 Rd. 48 4. 
XVII. Bauader, Romancer og poetiſte Gortellinger. (1 Mb, 24 8) 
XVII. Regnar Lodbrok; Digtekunſten. (4 Rd.) 82 B. 


Gortliodéudgaven af DigtervaerEerne fan ogſaa faces i 72 Gefter a 12 6. 
De famlede Digte I 4 Bind tunne ogfaa faces i 16 Helter & 12 B, ⸗ 


~ 





c. Pragtudgaven. 185154. 26 Bind. (89 Md.) 16 Rd. Enkelte Bind fælges 
iffe, men mod Subfcription fan man erholde 1 Bb. maanedlig for 60 8, 
De 2 fiofte Bind, ber ere udgivne af I. Levin og F. L. Liebenberg, ogfaa 
under Titlen: : 
Supplement til alle tidligere Samlinger af Oehlenſchlägers Digterverler og pro- 
faifte Strifter. 2 Bind, (3 Nd.) 72 ZB. 


d. Udvalgte DigterveerFer i eet Bind med to Spalter. Ogſaa under Titlen: 
Udvalgte Strifter i 2 Bind. II. 1854, (6 Md. Indb. med og uden Øuldfnit 
6 Rd, 72 Pa 7 Rd, 48 8) 4 Md., indb, 4 Rd. 72 6 a 5 Rd. 48 4. 


e. Geerffilte UftryF af SErifter, der findes i Samlingerne af Digter- 
voerPer: 


Nordens Guder. 1852. Pragtubdgaven med lithographeret Titel (eleg. indb, 2 Rd., 
med Ouldfnit 2 Rd. 32 6) hefiet 80 Ø, indb. 1 Md. 32 Rad Rd, 64 3. 

Rordens Gurer. Indf. i SGlolebind. (1 Rv. 64 a) 1 RD. . 

Nordens Guder. Den tofpalteve Udg. 1854. 84 &. (88 f) 48 8. 

Helge; Bria; Hroars Gaga. 1852. Pragtudgaven med lithographeret Titel, (eleg. 
inde, 2 Rd. med Guldfnit 2 Rd. 32 B) heftet 80 Ø, indb, 1 Ro. 32 Bad Rd, 


B. . 
Fiſteren; Aly og Gulbyndy. 1854. Pragtudgaven, Ligeledes (2 Rd. a 2 Rd, 
32 6) heft. 80 Ø, invh, 1 32 6 å 1 Re. 64 8. 
Hrolf Krate; Regnar Lodbrof. 1854. Pragtudgaven. Ligeledes (2 Md, à 2 Md, 
32 4) beft. 80 B, indb, 1° Rd. 82 Ba 4 iP. 64 8B. 
Scrolf Krake. (Et Heltedigt. 12. 1828. 17 Arf (48 B) 32 6. 
Drolf Krafe. ft. 8. 1847, 192 S. (1 Md. 48 Ø indb. — 1 Hd. 72 8 med Guld- 
{nit — {mulfere 2 Rd. 16 2) heft. 72 Ø, indb. 1 Md. 24 Bad Rd. 888 


Regnar Lodbrok. Ct Heltedigt. 8. 1849. 168 &. (1 Md. 32 indb, 4 sb. i 


80 8, med Guldfnit 2 Rv.) heftet 48 Ø, indb, 1 Rd. å 1 Md. 16 6. 
Aladdin, eller den forunderlige Lampe. 1854. Pragtudgaven med lithograph@Pet 
Titel (2 Rv. & 2 Md. 82 65 eft. 80 B, indb. 1 Ro. 82 Rad Md. 64 8. 
Aladdin. 1845, (heft. 1 Ro. 16 B, indb. 1 Rd. 48 B) 72 B og 1 Md. 8 B. 
Vaulundurs Gaga; Mrvarovds Gaga; St.⸗Hansaften⸗Spil. 1854. Pragiudgaven 
med Lithographeret Titel, Celeg. indb. 2 Rd., med Guldfnit 2 Md. 32 B) hefte? 
80 Ø, indb. 1 Rb, 32 Radi Rd. 64 B. 
Baulundurés Gaga. 1854. Tofpaltet. 17 S. (18 8) 16 R, 
St.-Hanéaften-Gpil. 1854, Tofpaltet. 17 &. (18 8) 16 B, 
Aly og Gulbyndy. 1854. Tofpaltet, 26 S. (26 8) 24 B. 


Samlede Digte i 5 Bind. 1853. Pragtudg. med lithogr. Titler (heft. 7 Rd. 


48 8, elegy: indb. 10 Rd. & 10 Rd. 80 eft. 4 Rd., indb, 6 Rd, 48 Ba 
ta, 32%, A) eh É 


DigteFuniten. J Poefter. 8 1849, 155 ©. (1 Md., indb. 1 Md, 48 4, med 
uldfnit 1 Rd. 64 8) 32 B, indb. 808 å 1 Rb, 

Ludlams Hule, 1846, 86 &. (48 f£) 16 ØR. . 
Tordenftiold, Syngeſpil. 1821. (24 Ø) 16 B. 

Vordiſte Oldfagn. Stole-Udgave. 1853. 48 4. (Ikte bebudet af ,Selffapet”,) 
Trillingbrobrene fra Damaſt. 1845. (48 8) 16 f. 

Reverborgen, 1846. 101 &. (36 ØR) 16 £. 

Den Rige og ben Fattige, 1846. (36 6) 16 f. 

Garrid i Frantrig, 1846. (64 8) 16 4. 

Freyas Alter, 1845. (48 BR) 16 B. 

Govedritten. 1846. (36 8) 16 BP. 

Den flinfyge Moller. (24 8) 8 ZB. 

Øjenfærdet paa Herlufeholm. 1845. 107 S. (24 f) 8 4. 

Robinfon i England. 1819. 190 ©, (24 8) 88. - 

Sibylletemplet. (24 B) 8 ØR. 

Mrvarovde Gaga. 1844. 170 G, (1 Md.) 48 B. i 
ores Digte I 8 Bind. 1828, (3 Rv.) 1 Md, 24 8, I-III. feerftilt (a 40 8) 


Zaton Jarl. ft. 8. 1849. (80 8, indb. 1 Rd. 82 ., med Gulbfnit 1 Re. 


48 B) 72 B, 1 Rd. 24 4 09 1 Rd. 40 4 


Palnatoke. ft. 8. 1850. (72 B, inde. 1 Rd, 16 B, med Gulb{nit 1 Rd. 32 8) 


64 ØB, indd. 1 Rd. 8 Ø og 1 Rd. 24 4. 





Sagbarth og Signe. ft. 8. 1850. (64 8, indb. 1 Rb. 16 8., med Gulbinit 


4 Rr. 32 2) 56 B, indb. 1 Rv. 8 Ø og 1 Rd. 24 BP. 
Neringerne. 160 &. (24 8) 16 8B. 
®yel og Ralborg, 1846. 104 &. €48 6) 24 B. 
tandet fundet og forfoundet. 41846, 58 ©. (40 8) 20 8. 


Tofpaltede Udgaver: 


Baldur hin Gode. 1854. 22 &. (22 R) 20 BP. 
vangbarderne, 1854. 8 ©, 8 8B. 
DStartorder, 1854, 34 &. (34 B) 32 8. 
agdarth og Gigne. 1854. 38 G (28 8) 24 8. 
oftbrebdrene. 1854. 24 ©. 24 fB. 
eae 4854. 30 &. (80 £) 28 pf. 
afon Sarl. 1854, 36 &. 36 8. 
rit og Abel, 1854. 36 S. 86 B. 
Dronning Margareta. 1854. 30 ©. (30 8) 28 8. 
Dina. 1854. 30 G, (30 8) 28 ØB. 
Tordenffiold. 1854. 32 6. 32 f. 
Karl ben Store, 1854, 24 ©. 24 6. 
Den lille Hyrdedreng, 1854. 12 6, 12 4 
Sorreggio, 1854, 86 ©. 86 8. 


2) a. Hehlenfchldgers Digterverker. Den ærdfte famicve ths 


gave i bred 8. 1835—40, 10 Bind. (Oprindelig Priig 20 Rv.) 6 Nr. 
an faaed færffilt: . 


I, Gt. Hansaften⸗Spil; Vaulundurs Saga; Wy og Gulbyndy, (Oprindelig Priié 


1 Rd. 64 6) 32 B. 
II. Noveller. (1 Rd. 80 8) 48 ZB. 
IV. Bifteren og hang Datter, (1 Mb. 24 8) 16 f 
V. Romancer, Oder og Digte; Mindedigte. (2 Rd. 12 2) 36 Bg, 
VIII. Hrolf Krake; den blege Ridder; Digterbefeget. (2 Rd.) 48 


1X. Den lille Sfuefpiler; Robinfon i England; den ſtinſyge Detter. (2 Ro. 8B) 





X. Giby etemplets Tordenſtjold; Røverborgen; Werlighed varer fængft. (2 Rd. 


42 R) 82 f. 


b. Godtkjsbsudgaven i 18 Bind. 8. 184449. (18 Rd.) 9 Md. 


Deraf fan fun faces feerffilt: 


V. Lrillingbrabrene; Fifkeren og fans Datter, (1 Rd.) 82 f. 
VII. Gjenferbet paa Herluféebolm; Robinfon i England. (1 Md.) 48 BR. 

s VHI. Govebdritten; Ludlams Hule; Reverborgen; Tordenſtiold. 
‘@ IX. Garrid i Frantrig; Den lille Stuefpiler; Gibyletemplet. C 


hh ØRN 
po 
$3 
7 


X. Landet fundet og forfvundet; ben Rige og den Fattige; de italienff 


Revere. (1 Md.) 48 B. 
Xi XI, Den i Gydhavet. Roman i 2 Dele, (2 Md. 48 BR) 1 Mb. 
XIII, Noveller, (1 Rd. 24 48 BR. 
XIV--XVI. Lyriſte Diate i 3 Dele. 13 Rd. 72 8) 1 Md. 48 4. 


XVII. Ballader, Romancer og poetiffe Sortællinger. (1 Md. 24 4) 


48 
XVIII, Regnar Lodbrok; Digtekunſten. (4 Mb.) 32 B. 


Giovttiebsudgaven af DigterveerPerne fan ogfaa faaes i 72 Sefter a 12 8. 
De famlede Digte i 4 Bind tunne ogfaa ſaaes i 16 Helter å 12 4. ⸗ 


~ 


c. Pragtudgaven. 1851—54. 26 Bind. (89 Md.) 16 Mb. Enkelte Bind fælges 
ifte, men mod Subfcription fan man erholde 1 Bd. maanedlig for , 
De 2 fode Bind, ber ere udgivne af J. Levin og F. L. Liebenberg, ogfaa 
under Titlen: 
Supplement til alle tidligere Samlinger af Oehlenſchlägers Digtervcerler og pro⸗ 
fatfle Skrifter. 2 Bind. (3 Mb.) 72 BR. 


d. Udvalgte DigterveerFer I eet Bind med fo Spalter, Ogfaa under Titlen: 
Udvalgte Strifter i 2 Bind. II. 1854, (6 RY. Indb. med og uden Guldfuit 


e. Sarſtilte Aftryk af SErifter, der findes i Samlingerne af Digter⸗ 
voerEer: 


Nordens Guder, 1852. Pragtubgaven med lithographeret Titel (eleg. indb, 2 Rd., 
med Guldfnit 2 Rd. 32 B) heftet 80 Ø, indb. 1 Rd. 32 Ø å 1 Mb, . 

Nordens Guder, Indb. i Sfolebind, (1 Rv. 64 8) 1 Rb. . 

Nordens Guder. Den tofpaltere Udg. 1854. 84 S. (88 8) 48 fB. 

Helge; Bria; Hroars Gaga. 1852. Pragtudgaven med lithogranheret Titel, (eles. 
indb. 2 Rd. med Guldfnit 2 Md. 32 B) heftet 80 2, indb. 1 Rd. 32 B ad Rd, 


64 ØB. 

Fiſteren; Aly og Gulhyndy. 1854, Pragtudgaven, Ligeledes (2 Md. a 2 Md. 
32 6) heft. 80 BØ, invh, i 32 B a1 Re. 64 8. 

Hrolf Krafe; Regnar Lovbrof. 1854. Pragtudgaven. Ligeledes (2 Md, A 2 Md, 
32 4) beft. 80 B, indb. 1 Rd, 82 P å 1 Rv. . 

Srolf Rrake. Ct Heltedigt. 12. 1828. 17 Art (48 6) 32 6. 

Hrolf Krake. ft. 8. 1847, 192 &. (1 Mb. 48 4 indb. — 1 Md. 728 med Guld- 
{nit — {muffere 2 Md. 16 B) heft. 72 Ø, indb. 1 Rd. 24 Pai Mr. 888. 4 - 

Regnar Rodbrok. Et Heltedigt. 8. 1849. 168 &. (1 Md. 32 Ø indb. 1 Rd. 
80 8. med Guldfnit 2 Rv.) heftet 48 Ø, indd. 1 Md. Ad Ro. 16 &. 

Aladdin, eller den forunderfige Lampe. 1854. YPragtudgaven med lithograph et 
Titel (2 Rd. å 2 Mv. 32 B) heft. 80 B, indb. 1 Rd. 32 Bad Md. 64 ZB, 

Aladdin. 41845. (heft. 1 Rv. 16 B, indb. 1 Rd. 48 Ø) 72 B og 1 Kd. 8 B. 

Baulundurs Gaga; Ørvaroddé Gaga; St.⸗Hansaften⸗Spil. 1854, Pragrudgaver 
med [ithographeret Titel, (leg. indb. 2 Rd., med Guldfnit 2 Rd. 32 B) hefte? 
80 ØR, indb. 1 Rd. 32 Bai Rd. 64 8. 

Vaulundurs Sage. 4854. Tofpaltet. 17 G. (48 2) 16 B. 

St.-Hanéaften-Gpil. 1854. Tofpaltet. 17 G. (18 B) 16 B, 

Aly og Gulhyndy. 1854, Tofpaltet. 26 &. (26 8) 24 B. 


Samlede Digte i 5 Bind. 1853. Pragtudg. med lithogr. Titler (heft, 7 Rd. 
48 , tty; indb. 10 Rb. & 10 Rd. 80 B) heft. 4 Rv., indb, 6 Rd, 48 Ba 


DigteBunften. J Poeſter. 8, 1849. 155 G. (1 Mb,, indb. 1 Md, 48 B, med 
uldfnit 1 Rd. 64 6) 82 ØR, indb, 808 a 1 Rb, 

Ludlams Hule. 1846, 86 &. (48 BR) 16 få. 
Tordenſtiold. Syngeſpil. 1821. (24 Ø) 16 B. 

Nordiſte Oldſagn. SfoleeMdgave. 1853. 48 4. (Site bebudet af ,Selftaper”, 
Trillingbrodrene fra Damaft. 1845. (48 BR) 16 8. 

Reverborgen. 1846. 101 6. (36 2) 16 B. 

Den Rige og den Fattige, 1846. (36 2) 16 f. 

Garrick i Frantrig, 1846, (64 8) 16 . 

Freyas Alter. 1845. (48 B) 16 Ø. 

Sovedritten. 1846. (36 BR) 16 8. 

Den flinfyge Moller. (24 2) 8 6. 
Øjenfærdet paa Herlufsholm. 1845. 107 &. (248) 8 4. 
Robinſon i England. 1819. 190 S. (248) 88. | 
Sibylletemplet. (24 B) 8 BP. 

Mrvarodvds Gaga. 1841. 170 G, (4 Mb.) 48 4. 
ort Digte t 8 Bind. 1823. (3 Md.) 1 Md, 24 4. I1-III. ſœrſtilt (a 40 8) 


° 


} 


N 


Hroard Saga. 259 S. (40 f) 24 4. | 
Lyſtſpil og Syngeſpil i 2 Bind. (2 Rd.) 1 Rd, 

Halvhundrede Digte med Ranbtegninger. fi. 4to med Gulbfuit, (2 Rb.) 64 & 
Livet en Reife. 1847, 22 S. (32 ØR) 8 B. . 

Tale i Anlebning af Thorvaldfens Hiemfomtt til Fcedrelandet. 1819, (32 f) 4 jr 
Tale, holden ved Univerfitersfeften (om det danffe Sprog), (24 8)%4 8. - 


3) Seblenfdldgers Erindringer. Pragtudgave i 4 Bind its 


1850—51, (7 RY, 48 4, indb, 9 Rd. 16 B A 10 Md. 48 8) ERb,, ink, 7M 


64 Bad Rd. 


Dette Digterens fidfte Berk er iffe optaget i ,,SelfFabets” Gubfcrintionsindbydlfe. 


4) Skrifter af Oehlenſchläger, der ittz ere optagne i Samlingeme 


Reife, i Breve til mit Hiem, 2 Dele. 1817-18. (64 8) 16 f. 
Norgeéreifen (Oprindelig Priié 1 Rv.) 16 8. 
. Soenéreifen ( —. — 1 Rd. 40 6) 16 ZB. 
amle hanffe Folfevifer, ft. 8. 1840, 322 6, (Oprindelig Priis 2 Rb.) 48 Å 
sonar Ce B) SÅ Lil. Bind å 8 Bate 
rometheus, et Maanedöoſtrift. nd, 1832—34, 2 Rd.) 64 4 Bindet. 
Enkelie Hefter a 24 8. >” ( 


De flerre Gamlinger tunne ogſag faaeé efterhaanden, bindviis eller hefteviis, me 


beftemte Mellemrum, efter Enhvers Ønffe. 


De fleſte af disſe Udgaver tunne ſtrax faaes indbundne. 


Ande. Fred. Sef, 
Univerfitets-Boghandler. 
Gothersgaden 49, 


UN H 











Sane. 











JUN 4 - 1945
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Dictionary of the English and Danish languages, adapted to the use of schools and learners of both languages"

See other formats
