Et hundrede gamle danske skjaemteviser

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at |http : //books . google . com/|

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|

.f

UAXSKi-

iKJÆMTRVISIZR^

I I TI II ,N (TI h'v

EVALD TANG KRiSTENSFIv,

ET HUNDREDE GAMLE

DANSKE

SKJÆMTEVISER.

EFTER NUTIDSSANG

SAMLEDE OG FOR STORSTEDELEN OPTEGNEDE

AF

EVALD TANG KRISTENSEN

-<ri-^-*^

<« \4 w ^

il ^

ÅRHUS.

JACOB ZEUNERS BOGTRYKKERI.
1901. ^

^

O

niE KEW YC5;K

A«TO«, LENOX AND
TIL*«N FOUNDATiONfc

Eftertryk heraf forbyder.

• • ••

e • ••
• f •
• • •

• "♦

• .•

: V

«

4

rir*

* •

' • • •

• • * • • •
• •••••••• »e

Forord.

Efter lang betænkning har jeg endelig bestemt mig til at lade disse
viser komme frem for dagens lys. Og dog er dette ikke helt rigtigt sagt.
Jeg vil nemlig for visse visers vedkommende blot kunne give antydning af,
at de er til, at de synges mand og mand imellem^ og at de endog har været
ret yndede ved selskabelige sammenkomster, men jeg har ikke kunnet trykke
dem, da de ikke kan læses. Jeg har forgjæves brudt hovedet med, hvor-
dan jeg skulde bære mig ad med at lade sådanne viser komme frem i deies
helhed, uden at de skulde give alt for megen forargelse. Der har da ikke
været andet at gjøre end at lægge det meste af dem til side. Jeg har lige-
ledes forgjæves ledt efter sidestykker til fiere af disse viser i samlinger fra vore
nabolande. Viserne må sikkert være der,' men man må have været i den
samme forlegenhed som jeg. Dog har jeg undret mig over samlernes tavshed
med hensyn til sådanne visers forekomst, da vel er til stede i rigelig mængde. Det
er virkelig at være tor fornem på det ikke en gang at turde udtale sig om
deres tilstedeværelse. Et par enkelte steder i samlingen »Nylandska folk-
visor« står der dog ved a&lutningen af en vise: Resten grof, resten sim-
pel, resten kan ej publiceras. Jeg må udtale for Danmarks vedkommende :
Der har været ikke så få gamle grove skjæmte viser hertil lands.

Det var dog synd, syntes jeg omsider, at de mange morsomme og
virkelig kjonue og gode skjæmteviser skulde fordommes til henlæggelse, fordi
en mindre række af den klasse viser var af den beskafifenhed, at de ikke
kunde tåle dagens lys. De gode burde dog ikke lide ilde, fordi der var
nogle få onde, og min retfærdsfølelse ivrede da så stærkt for denne bogs ud-
givelse, at jeg overvandt betænkelighederne. Jeg kunde jo have ladet de
onde ligge, siden de var sådan anstødssten for mig, men efter moden over-
vejelse kunde jeg heller ikke gjøre dette. Billedet skulde tegnes ret og klart;
men mere herom neden for.

For nogle år siden skrev jeg en artikel om usædeligheden i vore folke-
minder. Den blev ikke trykt, og jeg kan meget passende her tage med, hvad
jeg den gang skrev om viserne. Det kan måske dog give læserne en lille
forestilling om mit syn på disse viser og grunden til, at jeg har skrevet dem
op, der går ud på at fremstille forholdet i det hele imellem mand og
kvinde. Den naturlige kjærlighedsdrifts tilfredsstillelse og de kj huslige tilnær-

K^CfJLfU. i Y^\ ^^^^

melser har vist altid været besunget, idet viflse poeter under indflydelse af en
kjødelig og meget brændende indbildningskraft har fundet lyst og ord til at
forme dette æmne i vers. Der er dog stor forskjel på disse indbildnings-
kraftens fostre. De uslebne folkedigtere, der har indladt sig på dette æmne
(og det har mange af dem gjort), har altid nævnt tingen ved sit rette navn
og fremstillet sagen, som den er, hvorimod kunstpoeterue, der visselig og har
været med på dette område, har ligesom lagt et slør over det sandsehidsende,
hvilket de jo kan forstå med deres ordkunst. Mange af vore storre digtere
har skrevet (og ladet trykke) ting, der efter mit begreb må kaldes ligeså
usædelige og mere hidsende end det meste af den slags i vore folkeviser.
Når en digter vil besynge sin elskedes (eller en kvindes) nydelige små fodder,
smukt formede lægge osv. kan han lige så godt gå til sagens kjæme-
punkt og synge om det, der nu egentlig er hans centrum, som det vel
og bliver læserens. Jeg mindes i min ungdom at have hørt et digt oplæse,
der sagdes at være forfattet af Oehlenschlæger. Det var ypperligt tilsløret,
som det sig burde^ men dog så sandseligt, som (fet vel kunde være. Digtet
er aldrig blevet trykt, hvilket det da ej heller egnede sig til, men gik omkring
i afekrifter. Og hvad har f. ex. Ghr. Winther ikke leveret? — Så ynder
jeg dog hellere den ligefremme tale, der nok frastøder ved sin råhed^ men
netop derfor ikke g}5r så megen skade som den fine slebne tale, der lokker
og hidser ved urene billeder^ fremsatte under tiltalende og meget fængslende
form. Dette er altså min mening, og da vi nu véd, at der altid er urene
og sandselige elementer oppe i et folk, ligesom og, at de erotiske følelser vil
give sig luft i digt, så skal vi se sagen under den rette synsvinkel, og netop
på grundlag heraf vover jeg at sige, at det slet ikke er så underligt, om
folket har fostret usssdelige viser (skjøgeviser, som nogle kalder dem). Jeg
vil just ikke undskylde sagen, noget ondt vil jeg ikke undskylde, men vil
dog heller ikke tordne løs derimod. Jeg kommer aldrig til at glæde mig
over, at slige viser er blevne til og er blevne sungne trindt omkring i
århundreder, men jeg vil blot se på dem som foktiske ^jendsgjeminger og
om mulig der igjennem få rede på visse sider af folkelivet.

Folk, der vil regne sig til de mere dannede klasser, er i vor tid i det
hele så fine og pæne, og der kan ikke være tale om, at de kjender eller
ynder slige viser, og dog — når man fik set til bunds i mangen sådan mand
og kvinde, var slige poesier noget af det bedste for dem at høre på. Hvor
mange er vel komne helt ud over det lave og dyriske, og hvor mange lever
endnu ikke på fædrenes sandselighed, ja, har endog udviklet den yderligere?

Vor tids frie literatur lever netop på det grundlag, og uagtet jeg af
yderste evne forddmmer den^ da man ikke skal pleje og udvikle det dårlige
i et folk, må jeg alligevel lægge mærke til den kjendsgjerning, at den over-
hovedet har kunnet trives her i en årrække og udvikle sig så meget, som
den har gjort. Det er den selvsamme kjendsgjerning jeg må tage til faktor^
når jeg skal forklare mig, hvi der er så mange grove skjæmte viser. At den

liteffttnr er i tilbagegange er vel et glædeligt tidens tegn, men den råder dog
endna over ikke så få kræfter og vil blive ved dermed. Jeg vil blot ønske,
at den må holde sig lige så usleben, som den hidtil har gjort, så véd man,
hvor man har den, og så bygger den på let kjendelig grund.

At nogle af dis^e viser er meget gamle, er nmiskjendeligt Jeg kunde
endog fristes til at lade dem have en alder af 600 år. Andre er noget yngre,
men purt unge er ingen af dem^ jeg her vil fremføre. Nogle af dem (og vistnok
de fleste) har været udbredt ej alene over hele Danmark^ men og hos de
andre folk, der har sunget vore viser. Vi kan træffe dem i Norge og i
Sverige så vel som på Færøerne. Viseoptegnerne har dog tit ladet
dem ligge, særlig de mere platte, men folk vil godt synge dem, når man
anmoder dem derom, og de foredrages både af mænd og kvinder på en så
jævn og ligefrem måde, at man ikke føler sig slet så frastodt af det grove
deri, som man skulde tro. Melodierne er i regelen meget kjdnne, og de
hjælper også til, at disse viser er i nogen yndest.

Man har bebrejdet mig, at jeg overhovedet vilde røre ved de skidne
sager^ ja, mange af dem, der vil regnes for vore bedste og åndrigste mænd,
har sagt, at om de nu end nok kunde skjonne, der kunde være nogen grund
til at opskrive meget wf det gamle og derved redde det fra forglemmelse, så
de dog ingen som helst grund til at redde de ting, der ikke i mindste måde bar
noget forædlende i sig, noget, der kunde løfte folket opad, og som det altså
ingen nytte kunde have af for fremtiden. Min mening herom er, at der ad
anden vej her igjennem kan skaffes stof til veje, som kan være brugbart for
folket, idet der herved tilvejebringes materiale til at lære folket helt ud
at kjende, og det er min mening, at uden at kjende det helt ud, kan man
ikke tilstrækkelig rådc) bod på dets br5st. Kulturbilleder er det i alt fald,
der oprulles, og adskilligt deri kan vel også komme til nytte ved sammen-
lignende stadier.

Forhåbentlig vil man nok kunne se i bogen, at jeg ret vel véd at
gjøre skjel imellem, hvad der kan trykkes, og hvad ikke. Det grove og
platte går j^ ikke særlig af vejen for, da det ingen storre skade kan gjøre.
Man ynder det ikke, selvfølgelig, men bliver man alt for frast5dt deraf eller
vammel derved — ja, så læser man det ikke. Det er i og for sig aldeles
ikke kj5ut, men kan dog fremtræde under en ret pudsig form. Det usæde-
lige derimod er jeg bange for, så det efter min mening ikke bor se dagens
Ijs, og det under hvilken som helst form, både digternes slebne og natur-
folkets uslebne, begge er forkastelige, men de førstes dog mest.

Den storste del af vore skjæmteviser er der jo ikke noget i vejen med.
De kan være djærve og overdrevne, som A. Olrik siger, men de kan også være
meget fornojelige og samtidig aldeles harmløse. Jeg er dog ikke enig med ham
i, at skjæmteviseme har deres særlige forudsætning i drikkelaget. Vel kunde
nogle af dem, som allerede for antydet, bedst lade sig høre, når man var i en
løftet stemning, men den hørte ikke absolut til. Jeg har så godt som aldrig

6

— jeg kan endog sige aldrig — hørt disse viser foredrage i drikkelag.
Der blev sunget helt andre viser ved drikkegilder. Men man sang dem ved
muntre sammenkomster i flæng med andre gamle folkeviser, huskende paa^
at alvor og gammen nok kunde følges ad, og som det var for 70 år siden
hos bønderne, har det sikkert været i de sidste århundreder. At de såkaldte
hojere »tænder også har sunget mange af disse viser, er vel utvivlsomt,
men de groveste af dem har dog vistuok kun været i bondens eje. At bønder
forhen ret vel kunde samles til drikkelag, véd vi meget godt^ men vi kjender
også nok de viser, som der blev sunget. Og at der i riddersalene også blev
drukket tæt, vides endnu bedre, men hvad der under disse menneskers drikkelag
blev Bungetj afveg vist ikke synderligt fra, hvad bønderne under lignende
forhold samledes om og gav til bedste. Det er en ejendommelighed ved
den danske bonde — i alt fald den jyske — at man ikke sådan kan be-
domme ham efter det, han ynder at synge eller høre synge. Hans udtryks-
måde i daglig tale er meget djærv, og han kan bruge mange plumpe vend-
inger, uden at man derfor må tro, han virkelig er rå i sit væsen. Tvært-
imod, det modsatte er snarere tilfældet. Jeg tror næsten^ at fordi alting er
blevet nævnt lige ud og sagt med sit rette navn, er man bleven bevaret for
skiddenheden i sindet. Dette berører ikke hjærtets dybeste strænge, som
netop er meget omtålige, og som et barn af selve Jydefolket tager jeg her
mig selv fuldt med og véd god besked om, hvordan det virkelig forholder sig.
Det er da også en kjendsgjerning, at almuesfolk gjeunemgående er mere na-
turlig rene i alle måder end folk i andre stillinger.

Min bog kan vel ikke vente nogen blid modtagelse i læseverdenen, ej
heller synderlig afsætning, men den kan udfylde et hul i literaturen. Forhen
er der af skjæmteviser her til lands kun blevet trykt nogle små prøver,
således i R. Nyerups < Udvalg af danske Viser,« 1821, hvor der findes 13
skjæmteviser indblandede mellem mange andre slags viser rundt om i hele
bogen. Dernæst i »Gamle jyske Folkeviser,« hvor der sidst i bogen også
findes 13 skjæmteviser og i »Jyske Folkeviser og Toner,« hvor der finde« 6.
Landstad har i sin norske samling også nogle skjæmteviser^ der svarer
fuldkomment til vore danske, men da han har den pudsige idé at ville gjøre
alt til gammelnorsk^ så skal hans skjæmteviser jo og være oprindelig norske,
om de end er lige så godt danske.

De viser, der ikke bliver aftrykte i deres helhed og de mange varianter,
der her blot bliver nævnede, bliver nu efler denne samlings trykning lagt hen
som manuskript til afbenyttelse for fremtidige forskere, idet jeg håber, de for
dem kan være til nogen nytte, og derfor vil jeg søge at få dem opbevaret
på et bibliotek. I alt fald vil de kunne være til brug for den mand, der
en gang vil tage sig på at udgive alle vore gamle skjæmteviser på en
måde, så den udgave kan komme til at danne en slutsten på Grundtvigs
store udgave af vore alvorlige viser. Der henligger så mange skjæmteviser
i vore gamle håndskrifler, og der er i vore dage af forskjellige samlet

«& stort et stof ude blandt folket^ at en sådan udgave b5r komme og
heller ikke bor lade vente alt for længe på sig. Der er intet i vejen for
at begynde på arbejdet^ endnu inden samligen af de alvorlige viser er afslnttet,
særlig da indsamlingen fra folkemunde nu er til ende. Jeg kjender nok^
hvad der er samlet af andie og ligger hen, men jeg har i denne bog blot
villet tage, hvad jeg selv har optegnet, og hvad andre har sendt til mig,
og ikke, hvad der er sendt til Svend Grundtvig, da jeg ikke vilde forlade
min tidligere plan med viser og æventyr. En anden fremgangsmåde har
jeg brogt med sagn, ordsprog og dyrefabler samt bomerim.

Viserne delei sig passelig i ti mindre grupper, og det vil sikkerlig let
sees hvorfor. At jeg har en hel del flere skjæmteviser af yngre støbning lig-
gende, er en selvfølge. Særlig vil jeg af dem fremhæve: Drikkeviser og
nidviser. Skjæmtende soldater- håndværks- og bondeviser må helt lades
ude af betragtning som poesiløse. Begyndelsen af en drikkevise får dog stå
her som prøve:

Nu tage vi det skylvand fat,
Simme rimme rimme rimme rab rab rab,
så drikke vi den ganske nat,

Simme rimme — — — — ,

ja, nu til dagen bryder fi-em,
Vibbel vubbel vibbel vubbel vab vab vab,

så kan vi se at liste hjem,
Simme rimme rimme rimme rab rab rab.

Ligeledes det første af en bondevise :

Søvnig gik til Søvnig hen:
Søvnig! est du her inde?
søvnig er a, og søvnig er du,
og søvnig er all vor kvinde.
Hej didididnm de dejdedideridala.
I fortalen til > Gamle viser i folkemunde«, fjerde samling, 1891, be-
budede jeg, at jeg endnu tænkt« på at udgive en samling af skjæmteviser.
Efter 10 års forløb indfrier jeg altså her mit løfte. Jeg tog den gang afsked
med de alvorlige folkeviser, og nu tager jeg afsked med vor folk*evisedigtning
i det hele. Jeg har vel samlet en hel del viser i disse år, og jeg agter frem-
deles at samle, hvad jeg kan, men tanken om at udgive flere viser er fuld-
stændig opgivet, og det må også ansees for unødvendigt, at jeg lader flere
viser trykke. Hvad jeg skriver op, sender jeg til indlemmelse i tillc^gene til
>Danmarks gamle folkeviser«, og når de en gang kommer på tryk, vil de
altså også indeholde, hvad der ved mig er blevet indsamlet, som ikke er
kommet med i hovedværket. Det kommer dog vel næppe frem tilkøbs i
min levetid.

Den 16. august 1901.

EvaM Tang Kristensen.

I. Viser med kjæmpevisepræg.
II. Fabelagtige viser.

III. Om ægteskabet.

IV. Om frieri.

V. Om kjærestesorg.
VI. Om utroskab.
VII. I værtshus og ved gilder.
VIII. Om håndværksfolk og forskjellige
livsstillinger.
IX. Viser af særegen bygning og be-
synderligt indhold.
X. Legestueviser o. lign.

Første gruppe.

Viser med kjæmpevisepræg.

Til denne gruppe hører endnu: Gamle jyske Folkeviser No. 97: I
Kongens Gård.

Måske også: 100 gamle jyske Folkeviser No. 93: Bittemand. Den
synes nemlig at være den samme eller en lignende som »Lagi liten«, Landstad
No. XC. Han har henført den til de skjæmtende viser, måske dog med
urette.

!• Rammer.

Denne vise er vel kjendt og har tidligere flere gange været trykt, så-
ledes i Abrahamsen og Nyrups »Udvalgte danske Visere IV s. 334, i H. F.
Feilbergs: > Fra heden« s. 116 og i J. Madsens: »Folkeminder fra Han ved«
8. 103. Haves på svensk således aftrykt i Ernst Lagus : »Nylåndska folkvisor«
Is. 108 og hos Arwidsson I s. 114. Ligeledes på norsk i M. B. Landstads
»Norske Folkeviser« s. 189. Der findes også trykte flyveblade på dansk og
svensk.

A.

1. Rammur var sig en lidt bedere mand,
om ban bavde bedre klæder :
kongdronnigen gav hannem klæder påny
af blårgarn, bast og af læder.

»Sådan vil jeg ej hav*,f sagde Rammur.

»Sådan ståi ej mig brave, sagde R. til kongdronningen.

2. Frøkunen gav hannem klæder p&ny
af silke og sindal den fine :

»Bast og blårgarn er værre end ry,

det kan du give tjenerne dine.«
»Sådan det vil jeg hav',« sagde Rammur.
»Sådan kan stå mig brav,« sagde Rammur til den frøkun.

10 1. Rammer.

3. Rammur han ind ad borgestuen tren,
alt fore den netteste skrædder :

»Og hor du, nette skrædderlil faver og fin,

kan du sy Rammur en klædning?«
»Hvorfor ikke det?« sagde skrædderen.
»Du svarde mig ej net,« sagde Rammur til den skrædder.

4. »Halvfjerdsindstyve alen til bukser og tøj
og femten til k varer og remmer:

dem skal du skjære mig vide og sid',

om du mig buksern' vil somme.«
»Det falder mig for trang,« sagde Rammur,
»Når jeg ej kan skrOv' min gang,« sagde R. t. d. skrædder.

5. Rammur han ind ad skiben sprang,
det r5vnt' i alleen bunke:

alle de små folk, som på skiben var^

de f rygted', at de skuld' ha sjuuket.
»Vi sjunker ikke her,« sagde Rammur.
»Vi sejler lige nær,« sagde Rammur til de unge.

6. Rammur han styred' hans snejke for land,
der så han de syv risserer mon stande :
»Jeg tager Rammur på min mindste finger,
kaster hannem så langt ud fra landet.«

»Det gjor du ej alen'« sagde Rammur.

»Kom herhid, I alle syv,« sagde Rammur til de risserer.

7. Rammur drog ud hans brune brand,
den, han kaldte Dennenlinden røde:

så hog han de syv Risserer djer hoveder af,

te blodet randt dennem til døde.
»Her ligger I alle syv,« sagde Rammur.
»Jeg står al lige styv,« sagde Rammur til de risserer.

8. Rammur gik sig ved den samme havbbred,
der så han den store kjæ.mp' stande:
halvfjerdsindstyve alen da vare han bred,
og hundrede det vare hans længde.

»Vel er du bied og lang,« sagde Ramraur.

'>Har du lyst at kjæmpes med mig en gang?« s. R. t. d. k

9. Den første dag, de tilsammen gik,
da fægted' de med baresten hænder :

1. Bammer. 11

Rammur tog kjæmpen i hår og i skjæk,

te kjødet det losnes ved tænder.
»Hvor ilde griner du?« sai^de Rammur.
»Langt værre ser du nu?« sagde Ramraur til den kjæmpe.

10. Den anden dag de tilsammen gik,
da gik de tilsammen af vrede :

den store stjensbjærg den stander de på,

den ælt' de i ler og i liv vi.
»Den leg den er vel hård,« sagde kjæmpen.
»Vi begyndt' nys i går,« sagde Rammur til den kjæmpe.

11. Rammur drog ud hans brune brand,
den, han kaldte Dennenlinden røde:

så hog han en stykk' ud af kjæmpens hans si',

te femten par øksen kund' ej føre.
»Hukken en herlig hog var ej détlv< sagde Rammur.
»Sikken en prægtig stykk' var det,« sagde R. t. d. kjæmpe.

12. »Og kjæieste Rammur, du giver mig min liv,
du gjører mig ingen skade I

min' syv tønder guld dem vil jeg dig giv*,

og det udi rene skjfm vare.«
»Den ottend' slunter med,« sagde Rammur.
»Nu sabler jeg dig ned,« sagde Rammur til den kjæmpe.

13. Rammur gik sig ad troldhuset ind
til alle de små trolde i sæde :

alle forfærdes for Rammurens sind,

for hæsselig gebærder og bærer.
»Hvi græder I for mig?« sagde Rammur.
»Jeg har aldrig let ad jer,« sagde Rammur til de trolde.

14. Rammur han hug og slog omkring
alt som den raske og helte :

alle de små trolde dem kjoor han i ring,

så de over gulvet mon trilde.
»Her inde råder jeg nu brav,« sagde Rammur.
»Det falder vel i lav',« sagde Rammur til de trolde.

15. Rammur han ind ad boldhuset tren,
der legte de bold og guldtærning: ^

[alle blev forskrækket for Rammurens sind,

og alle for Rammur mon græde].
»Hvor herlig leger I,« sagde Rammur.
»I fær å lege fri,« sagde Rammur til de bolde.

12 1. Bommir.

Kl. Rammnr ban slog hans hænder så hard,

te gården den ekjælved' og rysted' :

alle de små fugle de dånede ned,

som f5r havde sjungen på kviste.
»Jeg regn' det ikke ved en svampet sagde Rammur,
»at brække mur og kamp,« sagde Kammur til deu kejser.

17. Kejseren ud af vindevet sV

med 85rgefuld fagter og miner: ^

»Hvad er det for en mand, te der holder i vor gård, *

der monne så forhæsselig grine?« '

»Det er mig, bar du lyst?« sagde Bammur^
»at vov' med mig en dyst?« sagde Rammur til den kejser.

18. Rammur ban støder hans stag' imod mur,

te muren alle vegne mon rdvne : |

vindeve og dore af bengselet sprang,

og muret over gaden blev jOvnet.
»Så du, hvor jeg slap indl« sagde Rammur.
»Det skal gjælde på din skind,« sagde R. til den kejser.

19. »Og kjæreste Rammur, du giver mig min liv,
du gjorer mig ingen skade I
min yngste datter bend' vil jeg dig giv'
og dertil min halv' kongerige.«

»Det ejer jeg alen'!« sagde Rammur.

»Nu knager jeg din balsben,« sagde Rammur til den kejser.

20. Rammur drog ud hans brune brand,
den, ban kaldte Dennenlinden pile:
så bog han kejserens hoved af,
te den dr5v femten mile.

»Jeg mente vel, den bed,« sagde Rammur.

»Se, bur blodet rinder ned,« sagde Rammur til den kejser.

Ædel Thomasdatter, Sunds. 1871.

1. Rammer var sig en lidt bedre mand

om ban havde bedre klæder :

kongdronning gav Rammer en klædning så brav

af blårgarn og bast og af læder.
»Det vil jeg ikke hav',« sagde Rammer.
»Det står mig ikke brav,« sagde Rammer til den dronning.

1. Bammer. 18

2. »Bast og bl&rgarn er værre end ry,
det kan du give tjenerne dine.«

Ja, frøken gav Rammer en klædning så brav

af linned og silke så fine.
»Sådan vil jeg hav'c sagde Bammer;
»for det kan stå mig brav,« sagde Bammer til den frøken.

3. Ja, Bammer gik sig ad borgstuen ind,
så han kaldte dennem linden-røre :

»Hør mig, du nette skrædderlil faver og fin,

yil du sy Bammer en klædning?«
»Hvorom*) ikke det,« sagde skrædderen.
»Du svarte mig ej net,« sagde Bammer til den skrædder.

4. »Halvfjerdsindstyve alen til buksernes tøj
og femten til kvarer og remmer:

og dem skal du skjær' mig sid' og vid',

om du skal mig bukserne s5mme.«
»Det falder mig for trang,« sagde Bammer;
>når jeg ej kan skræv' min gang,« sagde B. til den skrædder.

5. Bammer han ud ad skiben sprang,
de revnede i allen bunke:

og alle de små folk, som i skiben sad,

de frygted', de skulde nedsynke.
»Vi synker ikke her,« sagde Bammer.
»Vi sejler lige nær,« sagde Bammer til de skippere.

6. Bammer han styred' en snække for land,
så han de syv risserer mon stande :

»Og Bammer ta'r jeg på min mindste finger

og kaster ham så langt ud fra lande.«
»Det gjor du ej aljenn,« sagde Bammer.
»Kom herfor alle syv,« sagde Bammer til de risserer.

7. Bammer trak ud sin blanke skarpe sværd,
som han kaldte den nem Linden-røre:

så hug han de risserer deres hoved af,

te blodet dem rinder til døde.
»Her ligger I alle syv,« sagde Bammer ;
»men jeg står lige styv,« sagde Bammer til de risser.

8. Ja, Bammer gik sig ved den store havsbred,
så han den store kjx3mpe mon stande:

*) Det tyske ord: warum:.

14 1. Rammer.

halvfjerdsindstyve alen sk vare han bred,

og hundrede så vare hans længde.
»Nok er du bred og lang,« sagde Rammer;
»men vov med mig en gang,« sagde Rammer til den kjæmpe.

9. Den første dag de tilsammen gik,
fægtes de med baresten bænder :
og Rammer tog kjæmpen i hår og i skjæg,
te kjødet det l5snes ved tænder.

»Hvor ilde griner du,€ sagde Rammer,

»Langt væire ser du nu,« sagde Rammer til den kjæmpe.

10. Den anden dag, de tilsammen gik,
gik de tilsammen af vrede:

den store stjensbjærg den stander de på,

den ælted' de i ler og i livvi.
»Den leg den er vel hård,« sagde kjæmpen.
»Vi begyndte nys i går,« sagde Rammer til den kjæmpe.

11. Ja, Rammer trak ud sin blanke skarpe sværd,
som han kalder dennem Linden-røre:

så hug han en stykk' ud af kjæmpens si',

te femten par okser kund' ej føre.
»Hukken en herlig hug var ej det,« sagde Rammer.
»Hukken et vakkert stykk' var det,« sagde R. til den kjæmpe.

12. »Kjæresten Rammer, du spare mit liv,
du gjører mig ingen skade:

ja, syv tønder guld dem vil jeg dig giv',

om du mit liv vilde spare.«
»Den ottend' slunter med,« sagde Rammer.
»Nu sabler jeg dig ned,« sagde Rammer til den kjæmpe.

13. Rammer han ind ad bjærgen tren
til alle de små trolde i sæde:

og alle de forfærdes over Rammer hans sind,

for hæsselig gebærder og bærer.
»Hvorfor griner I ad mig?« sagde Rammer,
»Aldrig har jeg let ad jer,« sagde Rammer til de trolde.

Jens Orneborg, Ikast. 1868.

1. Rammand var sig en bedre mand,
om han havde bedre klæder:

1. Bammer. 15

dronningen gav ham klæder pa stand

af bast og bl&rgarn hin rede.
iSådanne vil jeg ikke hav',« sagde Rammand.
»Sådanne står mig ikke brav,« sagde Rammand til den unge.

2. Frøkenen gav hannem klæder påny
af silke og sammat det fine.
»Bast og blårgam er værre end ry,
det giver du tjenerne dine.«

»Sådanne vil jeg gjærne hav'« sagdn Rammand.
»Sådanne står mig brav,« sagde Rammand til den frøken.

3. Rammand han gik sig ad byen ud
hen til den netteste skrædder :

»Og hør, du skrædder både favr og fin,

vil du gjøre Rammanden klæder?«
»Hvorfor vel ikke det?« sagde ski'ædderen.
»Da gj5r du mig det ret,« sagde Rammand til skrædderen.

4. »Halvtredsindstyve alener til buksers tøj
og femten til bukserremmer:

og dem skal du gjøre mig forsvarlig og dr5j,

om du kunde bukserne s5mme.
»Det falder mig vel trang, » sagde Rammand.
»Jeg kan næppe skræv' min gang,« sagde R. til skrædderen.

5. Rammand han gik sig ved salten søstrand,
der så han syv kjæmper mon stande:

»Ti tager jeg Rammand på min venstre band
og kaster hannem langt ud fra lande I« —

j'Det gj5r ej alene du,« sagde Rammand.

»I syv må komme nu, « sagde Raramand til kjæmperne.

6. Rammand tog til hans dyre sværd,
det, han kaldte Dingelen røde:

så hug han de syv kjæmper med en færd^

at blodet randt dennem til døde.
»Der ligger I alle syv,« sagde Rammand.
»Endnu har jeg mit lyv,« sagde Rammand til kjæmperne.

7. Rammand han gik sig lidt bedre frem,
der så han den store kjæmpe:
halvtredsindstyve alen så vare hans bred'
og hundrede alen hans længde.

» Yel est du stor og bred,« sagde Ram mand.

»Dog sabler jeg dig ned,« sagde Rammand til kjæmperen.

16 1 . Rammer.

8. Bammand tog til hans dpe s?ærd,
den, han kaldte Dingelen pile :

så hng han af kjæmpen hans hoved med en færd,

at det flOj henved femten mile.
»Der ligger du nu,« sagde Rammand.
»Dit løfte kommer du vel ej ihu,« sagde R. til kjæmperen.

9. »Syv tønder guld dem vil jeg give dig
og dig udi klaren vin bade :

om du vil rejse ud af landet fra mig,

om du vil ej gjøre mig skade.«
[»Den ottend' går vel med,« sagde Rammand.]
»Dog sabler jeg dig ned,« sagde Rammand til kjæmperen.

10. Rammand han gik sig lidt bedre frem,
han gik sig hen med stranden:

[han kastede Ojet rundt omkring,]

der så han et skib mon stande.

»Det vil jeg sejle med,« sagde Rammand.

[»I kan vel føre mig til søs,«] sagde Rammand til skibsfolkene.

«

11. Rammand han trådte i skibet ind,
det knaged' i hver en bunke:
alle de bådsmænd, i skibet var,
de tænkte, at det skulde sjunke.

»Det sjunker ikke her,« sagde Rammand.

»Det sejler lige nær,« sagde Rammand til skibsmændene.

12. De kasted anker paa hviden sand,
[det var med megen glæde:]
Rammand han var den første mand,
som ind på landet mon træde.

»Vover ingen fler,« sagde Rammand.

»Vover ingen mer,« sagde Rammand til skibsfolkene.

Anders Olesen, Døstrup. 1889.

Visen har Tæret meget yndet. Mette Katrine Thomasdatter i Letn
ved Ringkjøbing kunde den også. Hendes son mindes dog kun følgende
strofer :

EalvQerdsindstyve alen til bukset5j*

og femten til bukseremme:

det skal du gj3re mig stærk og droj,

om du mig bukserne skal somme.

2. Den store brud. 17

S. Den store brud.

Er forhen trykt i min bog »Gamle jyske Folkevisere s. 839 og i
Skgr. III 85. Senere er den trykt i A. Olrik og Ida Falbe-Hansens »Danske
Folkevisere s. 166. Det er, som man ser^ en efterklang af Torsvisen, som
nu er bleven til en skjæmtevise. Sagen taget fra en anden side vil man
finde i den efterfølgende grove vise, der åbenbart også er en efterklang af den
gamle vise.

A.

1. Bispen i Ribe han var så ædelig rig:

han gav hans datter en silkesærk, var femten fajem vid.
Selv stryger hun dogen å jorden.

2. Ja, femten var de skræddere, den særk mon skjær' og sy :
somm' var fra Ribe, og somm' fra Ribe by.

3. Ja, femten var de piger, den særk mon to og vrid' :
somm' fik ondt i armen', og somm' fik støng i sid'.

4. Ja, femten var de tømmermænd, den særk hænd' op i gård :
somm' matt' mist' djer helbred, og somm' lå syg en år.

5. Den brud hun vild' til kirke far', hun var så hOvsk en kvind':
ja, femten fajem to di å æ mur, ind' de kund' trøk' hend' ind.

6. Den gang hun kom ad kirken ind, så tog hun te å vrån' :
så slog hun ned det hellige kors, som f5r var overståån'.

7. Hun tog en penning a hendes pung og ofred' den ved lyw:
hun slog æ dæ^ens bejn i stokker, stok ud æ præstes yw'.

8. Ja, præsten sig for ålteren vænd', og han hed herre Knud:
»Og her bliver ingen mess' i dag, kommer bruden ikke ud I <

9. De gang hun kom af kirken ud, da tog hun til at leje :
»Nu har jeg væ't til kirk' i dag, det kan hver hør' og se^'e.«

lO. De gang hun kom på kjærregård, da så hun op til skøj:
og alt det fæ i marken var, det køs hun hjem til bøj.
Selv stryger hun dogen å jorden.

Peder Frølund Lavesen. 1872.
C T. Kristensen. 100 danske skjæmte viser. 2

18 2, Deu store brud,

B.

1. Bispen ud i Norge han var så middele rig:

han ga' hans datter en silkesærk, wa femten mweu y\\
Sjel stryger hun dogen å æ jowr.

2. Femten wa di hOv'ske niø'r, den særk sku tow å vri':
somm' di fæk djer har' dø, å somro' fæk støng i si\

3. Alten wa di temmermænd, den særk hænd op i gård:'
nåwer fæk djæ hælset, å nåwer lo syk en or.

4. Det var den gode unge brud, hun vild' te kjærken får' :
åU dem hæst' der hende så, dem køs hun hen te ^åår.

5. Ja, det war den gode unge brud, hun slu hende 5wn imod skøj:
å ål det fe, i marken war, det køs hun hjæm te bøj.

6. Der hun skuld' ad kjærken ind, hun fæk en ajen send :

få femten fawn matt' di ha å æ mur, end di ku træng' hend^ ind .

7. Da hun kom ad kjærken ind, så tu hun te å vrån'*):
så slu hun ne^r dem hælle kåa^ der fOr håd Owerståån.

8. Hun tu en pæng' a bonde pong, hun gjæmt' en nåksånyw':
hun tu en støkk å æ dayeus be/n, stok i æ præstes yw'.

9. Præsten stu for ålteron h sang, å dæjneu hejd San-Knud:
»Dæ blywer ingen moss' i då, kommer bruden ikke ud!«

10. Og da hun kom a kjærken, så tu hun t« å le/e:

>No hår a wåt i kjærk i då, som enhver ka' hør' å se/e I c
Sjel stryger hun dogen å æ jowr.

Ane Povlsdatter, Tværmose. 1872.

C.

1. Der bo'r en mand i Ribe, han var så ædelig rig,

han gav hans datter en silkesærk, var femten fajem vid.
Sjel stryger hon dogen å æ jowr.

2. Femten var de skrædderer, den særk sku skjær* å søj:
somm' håd hjemm' i Ribe, å somm' i Ribe bøj.

^) vråne o : se i vejret ; haa gor å vråner å kikker.

2. Den store brud. 19

3. Femten var de h5v'ske møV, den særk sku to å vri* :
somm' fik djer hårde død, å somm' fik støDg i si'.

4. Femten var de temmermænd, den særk skuld' hæng' op i gård :
somm' fik djer helsot, a somm' lå syg en år.

5. De falde den brud te kjærken hen, vel trøglead fast i skind:
femten al' to de å æ mur, fftr de kund' trøng' hend' ind.

G. Og der hun kom ud kjærken ind, da tog hun te å vrån' :
så slog hun ned det hellig' kors, som ibr had over ståån. ^

7. Hun tog en penning af hende pung, hun ofred' vel til noj',
da slog hun sønder æ dejns ben, stak ud æ præstes 5j'.

8. Præsten han stu for ålteren å sang, han hedder herre Knud :
>0g her bliver ikke mess' i daw, kommer bruden ikke udU

9. Og da hun kom af kjærken ud, hun slu hendes 5jn' imod skøj :
og alt det fæ, på marken var, det køs hun hjem til bøj.

Sjæl stryger hun dogen å æ jowr.

Johanne Tygesdatter, Orre. 1874.
Meget lignende optegnelse ved Lavet Johansen, Søagre. Den er
også på 9 vers. Der foreligger endnu opskrifter &a :

Ane Marie Kragsuab, Sinding, 1871.

Else Skole, Orre, 1871.

Kirsten Marie Povlsd., Husby. 1874.

Fr&nds Povlsen, Grodde, Ikast, 1870.
Niels Kragelund, Amborg, 1877.
Ane Margrete Eskildsd., Torning. 1874.

Af deres ændringer mærkes følgende :

1 1. Bispens datter i Ribe.

2 1. Og femten (seksten) var de jomfruer.
8 1. Femlen var de vaskemøer.

4 4. og nower fik ondt i djer lår.

5 4. inden de kund' trøgV hend' ind.

6 s 4. så køs hun ned de hellige korser,

som der havde forre våån.

7 1 s. Dette var den unge brud,

hun ofred' vel så noj'.

3. ICjsellingen til barsel.

Er forhen trykt i »Gamle jyske folkeviser« s. 341 og i Skgr. IX 448.
Som allerede der bemærket fiudes den også i S vånings håndskrifl 18. Der-
næst svensk i Cav. og Stephens V D. 33 og fl. st., norsk hos Landstad
XCVl.

2*

20 3. Ejællingen til barsel.

A.

1. Og hør du, gode Ijas, min mand,
vil du miu knive hvede?

for her er barsel i vor by,
og hjemme kan jeg ikke blive.
[Jeg er sa inderlig b5jen derdid,
dertil stander al min hu og min id.]
For den kjælling var huden til barsel.

2. »Og hør du, gode mutter mini
du har så lidt at føre,

der hænger to gamle handgrevve spand',
de hænger imell' vor' d5re ;
der er så lidet derudi,
der er vel en torsk, ja, vel syv heller ti.«
For den kjælling var buden til barsel.

3. Ja, kjællingen ind ad dOren tren,
hun kom jo lig' til stede :

»Det er lig' godt, hvor I sætter mæ,
når jeg får noget at æde ;
de sætter mæ næst her hos vor præst,
der vanker de retter, som var bedst. «
For den kjælling var kommen til barsel.

4. Ja, syv fad' supp' dem åd hun af,
to låre af en stude:

syv tOnder 51 dem drok hun af,
da begyndt' den kjælling at lure ;
hun drok vel jen, ja, vel syv heller ti,
for da begyndt' den kjælling at spi.
For den kjælling had' voren til barsel.

5. Ja, kjællingen over bordet sprang,
hun svindsed', og hun svandsed' :
»Og vil I nu hente mæ spillemand,
nu lyster mæ ret at dandseU

Ja, spillemand spilt^ og kjællingen hun sprang,
hun slog en sk . ., var atten al' lang.
For den kjælling had' voren til barsel.

6. Ja, kjællingen ud ad duren tren,
hun tren udi de gårde :

hun sk . . over all* æ syv bymark,

3. Kjælliogen til barsel. 21

som f5r had lå til fæland.
Det var kjend o hend* ben,
hendes særk had' få't en Fandens mén.
For den kjæliing had' voren til barsel.

7. Ja, Las han ud af vinderen så,
så han sin hustru komme:

*0g kommer du her, min hjate mo'rlil!
og kommer du her, min nonne!«
Ja, Las trok op hans hvide skjæg,
hun sk . . imod ham, te det smaldred' i æ væg.
For den kjæliing had' voren til barsel.

8. Om morgen tidlig, f5r det blev daw,
hørf Las sin hustru jamre:

»Mi særk den er grod fast ve mi lænd,
en sidder, som on var pikket med hamre ;
og kjære Las lil ! ta ve mæ di tænd,
og nap mi særk ud fra mi lænd I «
For den kjæliing had' voren til barsel.

9. Om morgen tidlig, fSr det blev daw,
tog han sin hustru til brønde:

han toed hend' både æfor og æbag,
som hun had' været i dynde;
han øst' over hend' båd' med bøtter og med spand',
hun sk . . imod ham, hun var ren i band'.
For den kjæliing had' voren til barsel.

Kristen Bak (H5jbjærg) i Staby. 1873.

1. »Ja, tal mig til Las, min egene mand,
og slibe skal du mine knive:

der skal stande en barsel næst i vor by,

og hjemme kan jeg ikke blive ;

jeg er så idelig buden derind,

det står i min krop, min hu og min sind.«
Bej hopsisa trallalallelallela.
For da skulde hun til barsel.

2. »Ja, hvad vil du med den barsel gjør'.
du haver jo intet med dig at føre

22 3. Kjællingen til barsel.

uden en gammel ballikår,
der hænger æbag ved di øre.«
' [Der er ej synderlig føring deri,

for der er af sild kun syv eller ni.]
For da skulde hun til barsel.

3. Ja, kjællingen indad ddren tren,
de trædes alt om deres sæde :

»Ja, likjær hår a, hur I sætter mæ,
når a kan fa nok-e at æde.
Så sat' de hend' næst ved sovnepræst,
og der vanker retter, og det var dem bedst*.
For da var hun kommen til barsel.

4. Så åd hun op syv oksekrop',
dertil fir' fede væjer,

ja, syv ammer vin såt' hun i ring,
hun t5t endda, hun kund' bæjer.
Hun kraved' endda hender opskjærmad,
hun fæk hender nætter o en syvtønd-fad.
For da var hun kommen til bardel.

5. Ja, kjællingen om på gulvet sprang,
hun svindsed', og hun svandsed' :
»Nu henter I mæ en spillemand,
for nu har jeg lyst til at dandse.«

Ja, spillemand spilt', og kjællingen sprang,
hun slog en sk . ., der var atten al' lang.
For da var hun kommen til barsel.

6. Om natten ret ved midnatstid
begyndte den kjælliug at jamre :
hender særk var grov fast te hender krop,
som den var klinket med hamre :

»Å, hjate Laslill ta ve mæ di tænd,
å røk den så sagtelig ud fra mi lænd!«
For da var hun kommen fra barsel.

7. Om morge-en tidlig, der det blev daw,
da ført' de den kjælling til brønden :

de towe hend' æfor, de towe hend' æbåg,
ret som hun had' været en tønde.
De øste på hend' med stripper og spand',
hun løjt endda, som hun var i band'.
For da var hun kommen fra barsel.

3. Kjællingeu til barsel. 28

8. »Ja, tal mig til Las, mio egene mand,

og han skal for mig kjøre :

og han skal kjør' mig så varlig hjem,

min krop må han ikke røre ;

og kan skal kjør^ mig så varlig hjem,

te at mi' krop skal e/ kom i klem',
flej hopsisa fallalallelallela I
For da var han kommen fra barsel.

Ado Gronkjær, Sunds. 1871.

C.

1. Rjællingen hun talte til Adser sin mand:
»Og slibe skal du vores knive!

vi er buden til barsel i morgen,
og hjemme kan jeg ikke blive.
Jeg blev så inderlig buden derind,
dertil stander både min hu og min sind.«
For da var den kjælling til barsel.

2. Og der de kom til barselgård,
da trættes de om deres sæde :

»Og li'kjær hår a, hur I sætter mæ,
nær a kan få no^et at æde ;
I sætter mæ hos jer sovnepræst,
ti der vanker retter allerbedst. «

3. Syv oksekrop' dem åd hun op
og så fem fede væjer:

syv ammer vin dem drak hun af,
hun svor endda, hun kund' bæjer ;
hun kraved' endda hendes opskjærmad,
det bar de hend' ind o en syvtøndfad.

4. Den kjælling hun om på gulven sprang,
hun svindsed*, og hun svandsed' :

»Og tal mig nu til spillemand I

nu lyster mig først at dandse.^

Og spillemand spilt', og kjællingen sprang,

så slog hun en sk . ., der var atten al' lang.

5< »Tal mig nu til Mikkel, min svend,
og han skal for mig kjøre :
og han skal kjør' mig så varligen hjem,

24 3. Ejællingen til barsel.

min bug tOr han ikke røre;

a frygter, min r5v skal blyw* mig den v©rst\

a skal overbesk . .' både degn og præst.«

6. Om natten hen ved midnatstid
den kjælling begyndte at jamre:

hendes særk var groet så fast til hendes r5v,
ret som den var klinket med hamre :
»Og hjærte mandlille, tag vod med din tænd,
og træk mig den så listelig ud fra min lænd I«
Og da had' den kjælling wot til barsel.

7. Om dagen hen ved middagstid
de kjørte den kjælling til brønde,

de tod' hend' æfor, de tod' hend' æbag,
ret ligesom hnn var en tønde ;
ja, de øst' o hend' med bøtter og spand',
endda lugt' hun, som han var i band'.
Og da had' den kjælling wot til barsel.

Kirsten Marie Povlsdatter, Husby. 1874.

1 . Ejællingen skulde til gildes gå,
hun havde intet at føre

uden en gammel hankeballe,
den hængte hun ved sit me ;
hun havde ikke andet at lægge deri
end syv sild, og rådne var de.
Og hun var huden til barsel.

2. Kjællingen ind ad doren tren,
hun brød sig ikke om sæde,

hun var lige nOjed, i hvor hun sad,
bare hun fik noget at æde.
Så satte hun sig jævne vor sognepræst,
der vanked' de retter vel mest og bedst.

3. Så åd hun op ni fade grød,
dermed to fede stude:

Så drak hun op tolv tønder 51,
der var ikke mer' derude,
så åd hun op syv sider flæsk,
hun åd og grined' som et bæst.

3. KjællingeD til barsel. 25

4. Kjællingen ud på gulvet sprang,
begyndte hun at svandse:

»I hente mig en spillemand,

mig lyster nu at dandsel«

Den spillemand spilled', den kjælling hun sprang,

hun slap en sk . ., den var femten alen lang.

5. Kjællingen ud af d5ren sprang,
hun sprang vel over syv gjærde:
hun mogede over tolv tønder land,
som f(3r har ligget i fælled.

De skulled^) efter hende med skuUer og greb,
jo mere de skulled*, jo mere hun sk . . .

6. Niels Adser han drog hende til sin brønd,
så skylled' han hende til ende:

han strøg hende over hendes hvide lænd,
ban fik begge hænderne fulde.
De skyllede hende med strippe og spand.
»Og hold dog op, dit uforskam U
Og hun var huden til barsel.

Frøken Ingefred Kruse, Greve.

Desuden har jeg opskrifter efter:

a. Soren Jørgensen, Feldingbjærg, S.Felding. 1877.

b. Jens Mathias Kristensen^ Fjaltring. 1877.
C. Jens Mark, Vokslev. 1887.

d. Niels Schøler, Fastrup, Gjellerup.

e. Maren Jensdatter. 1875.

f. Niels Madsen, Bratten.

g. Kristen Rasmussen^ Egendal, Tern. 1900.

h. Lærer Engbergs kone, Martha Engberg, Havborup.

i. Bogtrykker Kr. Eriksen^ Norrebro, Kjobenhavn. 1900.

j. Niels Sneftrups enke. Lund, Gjellerup, 1871.

b. Ane Katrine Sorensen, Gjenner, Sønderjylland.

1. Ædel Thomasdatter, Sunds. 1871.

m. Svend Peter Jensen, Vole.

Af variationer mærkes her følgende mere væsentlige :

I a kaldes manden Nis, i b Las og konen Kirsten, i c Lave, i d

Lasse, i e Adser, i f Lasse, i g sonnen Niels, i h drengen Lasse, i i manden

Adser, i J Las, og konen kaldes skrædderkonen.

1. 6 6 b har: Ti jeg haver soret alt ved min ed,

at jeg skulde endelig komme derned.
fl f har: han skulde hendes knive opskure.

') skovlede.

26 3. Kjællingen til barsel.

8. • d har : alting stod hende til rede.

4. 1 fl b har: Ja, hun bøv af syv fade kål,

dertil to fede stude;
ja, hun drak ol af tønder syv,
for da skuld' hun ud at lude;
ja, hun drak syv potter brændevin og ti,
for da begyndte den kj ælling at spi.
• 4 5 f har : dertil syv fede vædre,

for nu lysted* hun at æde,
så forlangte hun det afplukkede mad.
h har sådan : Syv fade kål dem åd hun af
og to brunryggede stude:
tolv kander 51 dem drak hun ud,
så begyndte den kjælling at tude;
tolv kander brændevin dem drak hun ud,
så begyndte den kjælling først at f& mad.

6. 1 c har : Nu blev det hen på aftenstund.

6. 6 A a : han kjoor hend* så lettelig over den bro,

dertil stander al min lid og min tro.
6 6: te jeg ej skal komm* imeld hawer i klemm.

B • g: han l««ft;* hend' op, som han ku bedst,

hun dwerbcgjoor båd' dæjn å præst.
1 — 4 h: så sprang hun over bord,

og hun sprang over gjærde,

Bå gjødte hun femten tønder land,

som fbr havde ligget til fællet.

7. h har : Den tid hun kom i hendes kjærestes gård,

da var hendes kjærest ud', svobt i mår.

han greb hende både for og bag,

fik begge næver fulde.

Heja, min dukke, hvor er du beskidt,

din særk har f&t en farlig klik.
1 har: Hr. Adser stod foran sin gård:

> Velkommen du mø så hulde 1<

han klapped' hendes snehvide lår,

så fik han begge næverne fulde.
8 4 k: han tog hend' så listelig af æ vuen,

til begge hans hænder blev fulde.
8- t I O: Nu lakked' det hen ad midnatstid

hun piynede i hendes pande.
6 6 f : de vasket den kjælling i åer og i bæk,

og rumpen den slog smæk i smæk.

\), • a: hun sked endnu, som hun var i band*,

3. KjællingeD til barsel. 27

• b: hun sked endda, te det rendt' overland*,

for da var hun kommen frn barsel.
1 8 4 h: De kjørte hende til brønde^

de skulped' hende som kitter og kar,
de sknlped' hend' som en gammel tønde.
Omkvædet er i a: For da var kjællingen til barsel.

For da kom kjællingen fra barsel.

i b : For da vild* den kj ælling til barsel.

For da var hun kommen fra barsel.

i c : For kjællingen var kommen til barsel.

For kjællingen had voren til barsel.

i e: Hejhopsopsa falderalderalde.

For da skald' æ kj ælling til barsel,
i f : For da var æ kjælling til barsel.

For da håd æ kjælling vår te barsel,
i g: Filuu filæjj filadderidæjj.

Den kjælling var buden til barsel,
i h : For begge var vi bøden til barselhus.
i i : For hun var jo bedt til barsel,
i J: For da var kjællingen ad barsel.
Der er alts& to hovedformer af visen. I den ene kjører manden eller
svenden hende hjem^ i den anden kommer hun gående til hjemmet. Denne
form findes i Kristen Hojbjærgs, lugefred Kruses, Martha Engbergs og Kr.
Eriksens tibigelser. Ved v. 7 har jeg taget begge former med i ovenstående
anmærkninger.

4. Den sl^^mme kjælling.

Findes også i Magdalene Barnewitz*s håndskrift nr. 95 og i Skgr.
1 446, II 556 og 780. Desuden haves den på svensk hos Gav. og Stephens,
hos Arwidsson (III 146) og i svenska landsmålen's tidsskrift VII 6 nr. 17.

A.

1. Den gammel kjælling og den ungersvend
de m5dtes i æ mows:

»Og vil du nu al elskov prov',
så vil a sætt* mi pows.«
Aller war a ræjer for en kjælling.

2. Strivere wa hende howsei,
å tjallere wa hende hætt' :
»Og vil du nu al elskov prOv',
sa vil a powsen sætt*.«

28 4. Den slemme kjælling.

3. Den ungersvend klemt* hans hest i spor'«
for bispen vild* han klaw* :

men kjællingen hun tov stav i hånd,
hun mOdt' den samme daw.

4. »Du unge bisp, du favre bisp I
du skiller mæ ve den gumm* :

hun hår ikk* en tænd udi hende mund,
hun kan alder tygg' en krumm'.«

5. »Du unge bisp, du favre bisp!
du la'r mæ behold' mi mand:
han hår ikk' and't o mæ å klaw\
end a er lidt ældr' end han. c

6. Bispen han tog en bog i hånd,
å han vild' te å læs' :

men kjællingen hun tov stav i hånd,
slog bispen over hans næs\

7. Kj ællingen bl5w te åll hånd',
te hwa så bl5w hun føst?

så bl5w hun te en vildkjeld',
å slot' den hovmands tøst.

8. Kjællingen bl5w te sur' sild,
å hænd i fatte mands rand' :
så fild hun nejd å fes derved,
å ild' så lowt hende ånd'.

9. Så bl5w hun te en kolde kow,
hun gik i æ eng å bejd :

hun køs en hovmand fræ hans hest,
de stand han sod å skejd.

10. Så bl5v hun te en wåruZ,
ad skoven lod hun londt :
der sprang hun ()wer en gjæærstav,
så rOw hun ud hende k . . dt.
Aller war a ræjer for en kjælling.

Niels Kragelund, Hølund, Arnborg sogn. 1877.

4. Den slemme kjælling. 29

1. Jeg tænkte på at gifte mig
for pengene at vinde,

så fik jeg fat en gammel kjælling,
hun knnde ikke spinde.
Traderallala. Nej, aldrig fik jeg nogen ro for kjæilingen.

2. Den første nat, vi lå i ro,
da kysses vi og klappe :
den anden nat, vi lå i ro,
da reves vi som katte.

3. Den tredje nat, vi lå i ro,
da bed hun af mit øre :
den fjerde nat, vi lå i ro,
da kunde jeg intet børe.

4. Så tog jeg fat min ganger grå
og vilde til præsten ride :

men kjællingen hun tog sin skabet gjed,
hun red så godt som fire.

5. Og præsten tog sin jille bog
og vild' for kjællingen Iflose :

men kjællingen tog sin krykkestav,
slog præsten én på næsen.

6. Så fik jeg fat min lille båd
og sejlto ud på søen :

men kjællingen tog sit svinetrug
og sejled' mig så i vejen.

7. Så tog jeg fat min store båd
og sejled' ud på havet :

men kjælliagen tog sit grynesold
og sejled' så i graven.

8. Ja, kjællingen sad på vilden sø,
hun hvisled' og hun tuded' :

men da hun sank på havsens bund,
hun skjældte, og hun bandte.

9. Så fik jeg fat «n ruste kniv,
og den var løs i skaftet :

30 4. Den Blemme kjælling.

den hog jeg op i kjællingens r5v,
og tusind djævle bag efter.
Traderallala. Og endelig så fik jeg ro for kjællingen.

Anders Pedersen, Hæsum hede.

C.

1. Jeg var mig en favr ungei svend,
jeg vilde nd at bejle:

der modte mig så gammel en kjælling,
jeg tænkte, at bnn var pige.
For jeg for jeg kan ej få nattero for kjællingen.

2. Den første nat, vi sammen lå,
vi kyssest, og vi klappest :
den anden nat, vi sammen lå,
vi nippest, og vi nappest.

3. Den treddi nat, vi sammen lå,
hun bed mig i mit øre :

så jeg gik bele fjorten dav',
og kund' slet intet høre.

4. Jeg gik mig til præsten hen,
kjællingen at forklage:
kjællingen hun bagefter kom
med hendes skjødsel og rage.

f). Præsten tog op sin lillebitte bog,
og han begyndte at læse :
kjællingen tog bendes knavvere kjæp,
slog præsten over hanb næse.

6. Jeg tog mig en lillebitte båd

og yilde ro ud fra strande :

kjællingen hun tog hendes grynsold,

hun sank til havsens bunde.
For nu for nu har jeg fået nattero for kjællingen.
Kristen Lavtrup, Gestrup, Sønderjylland.

1ste form af visen findes i efterfølgende vers fra egnen omkring
Vissing.

Drengen og kjællingen de mod tes ved en mos' :
A hå do lost te gallskav, s& vil a sæt mi pos'.

4. Den slemme kjælling. 31

Ris ras nisl

å hå do lost te gallskav, så vil a sæt mi pos*.

Kristen Pedersen, Hals.

Fra Ersted i Himmerland:

Ejællingen sig til en wååmlv mon skab^
i skoven så monne hun tondte:
så sprang hun over de twære gjaar,
der r5v hun ud hende k..dte.

Jens Kristensen, Ersted, 1887.

2den form af visen findes i følgende:

Nu går jtig i den gronne «kov og plukker skjonne grene,

og kj ællingen ligger på havsens bund og slås med' store stene.

Ja^ nu har jeg fSuei nattero,

og nu har jeg fået dagen god

for kjællingeu, den gamle hekse.

E. T. K.

Ligeledes i dette vers^ der næsten er blevet til et bornerim:

Præsten tog sin læsebog og gav sig til at læse,
kjællingen tog sin krykkestav og slog ham over næsen.
Præsten ud af doren løb, kjællingen bag efter,
præsten op i egetop, der ku kjællingen it kom' op.
Kjællingen nier i dyyvdal, der ku di bådde kyer å skrall,
kjællingen ud i suet mues, der fund hun et par røø hues.

Et barn i Lime skole.

S. Grundtvig vil i en skreven anmærkning have visens første form
jævnført med D.g. P. 116, og det kan ikke nægtes, der er berøringspunkter
imellem dem. Om nu denne skjærotevise er en omformning eller nydannelse
eller efterklang af den gamle vise om < Dansk kongetal«, skal ikke kunne
siges ; vi har for lidt sammenligningsstof til vor rådighed.

6. Bispens datter i Pile.

Med disse former af visen kan sammenlignes Skgr. 1 442, II 8, XII 237.

1. Jespers datter i pile
han ønsket femtem mile,
hun ønskede sig kirker tolv,
for hun sig kunde hvile.

32 5. Bispens datter i Pile.

2. Hun ønsket for hendes fader
tolv traver i laden,

plejl og skovl, hvad der hør til:
»Fader, du tærsker, når du vil,
du tærsker, når du lyster.«

3. Hun ønsket for hendes moder
tolv køer i båse,

spand ogstripp', hvad der hør til:
»Moder, du malker, når du vil,
du malker, når du lyster.«

4. Hun ønsket for hendes broder
tolv skiba i floden,

sejl og ror, hvad der hør til;
»Broder, du sejler, når du vil,
du sejler, når du lyster.«

5. Hun ønsket for hendes søster
tolv sæt klæjer i kisten,
lOggel og lås, hvad der hør til :

»Søster, du gifter dig, når du vil,
du gifter dig, når du lyster, t

6. Hun ønsket og for bispen
tolv kirker i Oster,

præst og degn, hvad der hør til,
prsBSten præjker, når han vil,
han præjker, når han lyster.

7. Præsten han hed Jeppe Knud,
degnen han hed Pier,

så ønsket hun begge djer (3jn* ud,
så ønsket hun alder mier.

Kristen RosmusseD Egendal, Tem.

En opskrift fra Kristen Frandsen i GI. Aruboig, 1877, ligner meget
denne. Dog har den gjennemgående ordet pissed' for ønsked', og slutnings*
verset bliver da sådan:

Degnen han hed Jeppe Knud,
og præsten han hed Peder,
så pissed* hun begge djer ywn ud,
så pissed' hun aldrig mere.

6. Hdstpigen. 33

0- ELostpigen.

Af denne vise er der trykt en variant i et flyveblad fra 1776 (og
1780). Fremdeles i J. P. I s. 26, og i Skgr. U 6 og VI 697. På svensk
findes visen i Bnna 1843 m 34, 1845 s. 17 og i Stephens manuskript Mad
minnstrel I 16. På norsk er der også et flyveblad og en variant i Bugges
manuskr. Jvf. D. g. F. 48, der har verseform og flere vers tilfælles med
denne. Håndskr. på kgl. bibl. Thott. 1624. I J. F. er I udeladt de to sidste
strofer af v. 7, de lyder således:

. . og dn skal give mig nattero
med Byr kuradsige drenge.
V. 6 af flyvebl, fra 1776 lyder således:

Og dn skal give mig en dne så fin,
dertil så ypperlig en due,
og hver den gang hun på mig ser,
skal han kalde mig for frue.
Så vil jeg gå, og så vil jeg stå
alt på vor åker at sk j ære.

1. Den bondemand tåled' til konen sin :
»Vores ager den er udi vove,
havde vi haft os en lillehitte pig'^
der knnde se os til gode«.

Som der vilde gå, som der vilde stå
alt på vor ager at skjære.

2. Bondemand han sadlede gangeren sin^
så hastig monne han ride ;

da han nn frem på gaden kom,
da m5dt' ham en vakker lille pige.
Han syntes nok, hun kunde gå, han syntes . . .

3. »Og hor, min pige, hvad jeg siger dig,
og vil du lade dig leje,

godt ol og mad skal du fange hos mig
og penge alt efter din ndje«.
Og så skal du gå . . .

4. »Du ser vel, jeg er i midjen smal,
og min' sko er nette i svinke,

og jeg vil have tolvhundrede rigsdaler,
jeg synes, det er kuns ringe«.
Og så vil jeg gå . . .

E. T. EUristensen. 100 danske skjæmteviser. 2i

34 Iste gruppe. Viser med kjæmpevisepræg.

5. Ja du ekal give mig en klædning,
og den skal vær' af flojel den fine :
tojet skal du hente i Amsterdam,
og skrædderen i Sodom-Gomorra.

Og så vil jeg gå . . .

6. Ja, tolv par sko skal du give mig,
og de skal alle være gule :

og så skal du skaffe en ungersvend,
som mig dennem ret kan beskue.
Og så vil jeg gå . . .

7. Ja, tolv par øksen skal du give mig,
og de skal alle være dannebroge:
den ene horn den skal stande ret,
og den anden skal stande kroge.

Og så vil . . .

8. Og så skal du give mig tolv tønder rug,
hver fredag at jeg monne faste :

ja, du skal give mig tolv tønder byg,
hver løverdag du monne kaste.
Og så vil . . .

9. Ja, du skal give mig tolv tønder ol,
hver aften jeg ganger til senge :

og så skal du give mig god nattero
med tolv flinke lystige drenge.
Og så vil . . .

10. Og er der nogen, der spc^rger efter mig,
eller efter mig monne lede :

så er jeg bispens datter af Kjobinghavn,
fru Sidse Hil monne jeg hedde.
Og selv skal du gå, og selv skal du stå. . .

11. Bondemand snurred' sin ganger omkring,
så hastelig monne han ride :

»Og skam for den, som der lejer dig

jeg hørte end aldrig din lige«.
Selv kan jeg gå, og selv kan jeg stå
på ageren min at skjære.

Semmenarbejdet af otte opskrifter, som jeg har fra:
a« Ane Kirstine Madsen, Ulfborg. 1877.
b. Ane Gronkjær, Ildsg&rd. 1871.
C. Ane Johanne Jensdatter. 1873.

6. BOstpigen. 35

d« Ane Margrete Eskildseu, Torning. 1874.

e« Jakobine Nielsdatter, Mammen. 1875.

f, Peder Kristensen Brun, Brandstrup. 1874.

g 9 Niels Kragelund, Arnborg. 1877.

h* Jens Isaksen, Tvevad. 1875.
®> IT og h.har helt meningsløse omkvæd efter 4de strofe, meu i de øvrige
opskrifter er det:

Som der kan gå, og som der kan stå
på ageren min at skjære,

eller variationer deraf. Omkvædet varieres gjærne efter hvert enkelt ver&es
behov. I e lyder det s&ledes.

Løvver i vand, vand over Vælland, Ruiland dræjj, løvver til kat over
marke og eng, snilde s& gut over Island^ Husland, rejda,

g har : Levende bravj strant om vel, om en drullen dræj, ragede kat
over mark og eng, snuUer i gotter, de væller karusser & rium.

h har: Vildenste brav, strant over Vænland, vildenste karle over
ager og mark, vænlandste ratta, mildenste rutta. Vænland, Rusland, ridda.
Følgende varianter er de mest ejendommelige :
1. a s : nu står vores ager og er mode.

f s: alle vore agre står modne.
2* a 1 s: til Amager vilde han ride.

b s: og da han kom på Amagergade.
d s: han red op ad Amagertorv.

8. a 4: betalingen efter lejen.

bi: om du så hos mig vilde tjene.
C 4: betaling alt efter min evne.

4t b og C: Ja, atten hundred' daler skal du give mig,
og dertil atten guldringe,
hvad enten vil du så fæste mig så skjon,
heller synes du, at jeg er for ringe.

8* d: Og så skal du give mig syv tønder ol

hver løverdag i faste:
og så skal du give mig syv tønder korn,
hver løverdag du kaster.

9. g 4: med atten kuradsige drenge.

10. a 4: at jeg er bispens datter i Ribe.

C: Om nogen vil sporge eder mit navn,
Katrine så monne jeg hedde:
bispens datter af Engeland,
og alle så kunne de mig lide.

11. b 8 4: der er vel aldrig nogen, der har hørt

slig mage til sådan en pige.
h 8 : gid Fanden af helvede lejede dig.

8*

36 Iste gruppe. Viser med kjæmpevisepræg.

T. Den sære mand.

Heraf findes et flyveblad^ og på norsk en var. i Bugges manuskr.
Der findes ogsA i Skgr. I 207, V 18^ XI 536 og flg. i alt 8 varianter af
denne vise.

A.

1. Der ræj en ridder ad Wåår gåd',

— Hem trem treraraelin. —

der modt' ham en jomfru ham te' mad*.
Skov lov lejring.

2. »Hør du, skj5n jomfru fåvr og fin,
og vil du være kjæreet' min ?«

3. »Ja, dersom du vil gilli mæ,
så vil a åldføst løske dæ.«

4. Hun løsked ham i hans uakk'grav,
der stu tow søer, å di drok draw.

5. Hun løsked ham i hans fipskjæg,
der soed en høøn o tretten æg.

6. Hun løsked ham i howekrowu,
der stu tow føller, å di wa brown.

7. Hun løsked ham i hans 5wenbryn,
der stu tow pigger å drowt nå gryn.

8. Hun løsked ham ve hans navle,
der stu tow hQns å kawled.

9. Hun løsked ham ve hans p . . li . . .,

— Hem trem tremmelin. —
hun blow så dø som stejn h stok.

Skov lov lejring.

Draw er det jydske ord for mask.

Efter to søskendes tilsigelse : Ane Povlsdatter og Peder Povlsen begge
af Tværmose, Sunds.

B.

1. Jeg så ham i hans bovedkron',
hovedkron',
der stod to føller og spillede bold.
Giv mig så vakker en Nordmand.

7. Den sære mand. 37

2. Jeg så barn i hans :,: nakkegrav, :,:
der flød et skib på vilden bav.

3. Jeg så barn i hans pande,

der stod to bønder og bandtes.

4. Jeg så ham i hans ojenbryn,

der stod to piger og drøfted' gryn.

5. Jeg så ham i hans næse,
der stod en smed at blæse.

6. Jeg så hnm i hans mufle-skjæg,
der lå en gås på femten æg.

7. Jeg så ham i hans mnndevig,
der stod to piger og sv5bt' ot lig.

8. Jeg så ham i hans brystben,

brystben,
der stod to kæmper og sloges med sten.
Giv mig så vakker en Nordmand.

Maren Pedersdatter, Brandstrup. 1867.

En opskrift ved Ane Johanne Andersdatter er meget lig med B.

C.

1 . Da jeg mig lidt ud på vejen kom,
da m5dte mig en gammel mand.

2. Jeg så ham i hans lange skjæg,
der lå en gås på femten æg.

3. Jeg så ham på hans brede mund,
der stod to piger og flåj en hund.

4. Jeg så ham i hans næsebor,

der stod to karle og pl5jot et fur'.

5. Jeg så ham i hans ojnebryn,
der stod to piger og drøftet gryn.

6. Jeg så ham i hans håretop,

der stod en hest og var sadlet op.

7. Jeg så ham i hans nakkegrav,
der stod to svin og hjasket deraf.

38 1ste gruppe. Visor med kjæmpevisepræg.

8. Jeg så ham i hans asetud,

der sad en djævel og kikket ud.
Falladeri og falladeri falladerallala 1

Niels N. Raak, Mandelstrup.

D.

1. Jeg gik mig til Fravdegård,
alt for at klippe mine får.

2. Der mOdte jeg en gammel mand,
hans skjæg var femten alen lang.

3. Jeg så ham i hans lange skjæg,
der lå en gås på femten æg.

4. Jeg så ham i hans øjenbryn,

der sad to piger og drc^vted' gryn.

5. Jeg så ham i hans håretop,

der stod en hest og var sadlet op,

6. Jeg så ham i hans nakkedrag,
der stod en karl og skrabed* af.

7. Jeg så ham på hans brede ryg,
der stod to karle og kjørned' byg.

P. Jensen, Kyærndrup.

E.

1 . Jeg så ham på huns hovedtop,
der stod tre lus og var sadlet op.

2. Jeg så ham i hans store skjæg,
der lå en gås på femten æg.

3. jQg så ham på hans store pyvs,
der stod en mand og sleb en yvs.

4. Jeg så kam på hans store tå,
der Sild tre mand og åd en skrå.

5. Jeg SU ham i hans assetud. . . .

Hinnerup.

7. Den sære mand. 39

F.

1. Jeg så en gammel mand i fjor,
jeg så ham og igjen i år.

Tralalalara viktoria og tralla og kridevivit bombom,
semmedemling viktoria og tralla og kridevivit bombom I

2. Jeg så ham i hans halemund,

der stod to karle og flåd' en hånd.

3. Jeg så ham i hans lange skjæg,
der lå en gås på fjorten æg.

4. Jeg så ham på hans brede ryg,
der stod to karle og kj5rnet byg*

5. Jeg så ham på hans brede hæl,
der stod to karle og drak en pægl.

6. Jeg så ham i hans asketut,
der sad en dævl og titted' ud.

Tralalalara viktoria og tralla og kridevivit bombom,
semmedemling viktoria og tralla og kridevivit bombom!
Efter en opskrift af Kirstine Thomsen i Hedegård

T. Kristensen, Ronslunde.

Endnu en opskrift af første hovedform ved Niels Kragelund^ Arnborg, og
Den har verset:

Jeg så ham ind imeld hans ben,
der stu to piger og sluust mæ sten.

G.

1. :,: Jeg tjente mig en gammel ruste mand, :,:

:,: for birget, for burget, for bandsat var han. :,:

2. Han havde en mund som en firhj5rnet dor,
skam få den flabmund, for aldrig lå han tor.

3. Hans tænder de vare så sorte som beg,

men jeg takker Gud for, han aldrig kyste mig.

4. Jeg så ham op i hans lange skjæg,

der ligger en gås opå femten r6dden æg.

5. Jeg så ham op i hans næsehwol,

der stonder en mil' te femten lasser kwol.

40 1 ste gruppe. Viser med kjæmpevisepræg.

6. Jeg §å ham op i hans øretud',
der driver en mand med en par hundrede stud'.

7. »Mi ko skal du molke, og mi mjælk skal du si,
ja, skam skal du fo, kommer dejer gråner i. ^

8. Min lille kakkelovnsstov' den skal du gjøre varm,
det gjører så godt for de lille små barn.«

9. :,: »Ja, håj a blOwen hjemm' ve mi lille bitte rok, :,:
:,: de håj wan te gavn få mi usle krop.« :,:

Helene Johansdatter, Halkjær huse, Hodsager.

H.

1 . [ fjor har jeg ægtet mig en gammelagtig mand,
forbistret og forbastret og forbandsat er han.

2. Eu næse haver han som et gjeddebukkehorn,
og hår haver han som en risbusketorn.

3. Tænder haver han som jærnstykkerriist,

og Gud være lovet, jeg ham aldrig haver køst.

Niels Madsen, Bratten.

8. Oksefaldet.

Jeg kjender ingeu anden form, hverken ældre eller nyere, af denne vise.

1 . Der var så stor en oksefald,

— Skruu luu link for l(5gen, bunk for bøgen,

triller i løkkom flira, —
al jorden røst, og træerne skjalv.
Basken rå, triller i trå, skrurom flira.

2. Aksel råbt' så h()jt et råb :
»Barbra kom og rør i blod!«

3. Benen' var så tyk' og tung',

[i fir' vogn' kund' de næppe få rum],

4. Buden var så stor og bre*,
ja, den var som al Vestersø.

9. Den stose kirage. 41

o. Halen var så stof og lang,

den nåjj fra Norge til Amsterdam.

6. Ojnen' var så stor' og grum*,
te de kund' se al verden om.

7. Der var så megeo oksetalg,

at Båres fondt blev mer end halv.

8. Hvo denne vise sjnnge vil,
tag intet fra, læg heller til.

9. Om nogen vil vide, hvem visen bar digt,

— Skruu luu link for løgen, bunk for bøgen.

triller i løkkcm flira. —

da var det en skrædder af Abrahams slægt.

Rasken rå, triller i trå, skrurom flira.

Kristen Rasmussen Egendal, Tern.

A. Olrik har til v. 7. fojet folgende anmærkning :

Båres fondt, mon det kan betyde : døbefonten i [Flens]borg ell. [ Vi]-
borg kirke? (Borre som stednavn^ se Feilberg, ordbog I 107). Det er en
mulig, men ikke en sikker tydning.

0. Uen store krage.

Af denne overordentlig udbredte vise findes former i Grundtvigs kvart-
håndskrift og i Ide Gjøes håndskrift (dette er aftrykt i Skgr. IV s. 276), i J.
F. II 8. 880 og Efterslæt 89, fremdeles i i Skgr. IV 270 o. flg., 610 o. flg.,
V 792, Vn 6 o. flg., XII 139 o. flg. (ialt 14 var.), i J. Madsens folkem. fra
Hanved s. 100, i Rasks morskabslæsning Is. 671 og i Nyer. og Rasm. II 46.
Endelig er der også flyveblade fra 1642 o. fl. gange senere. Svensk findes
den i Runa 1842, hos Arw., Djarklon, Gav. og Steph., i sv. landsm. tidsskr.
VII 6 s. 36, hos Fellander 106 og Borgstrom i Nyland I 211. Norsk hos
Landstad s. 826, Lindemann 74, 211, 269 og i Bugges mannskr. samt fl.
8t. Visen findes også på tysk og lithauisk, og jævnførende viser på slovakisk
og engelsk. En af mine egne opskrifter er tidligere trykt i Skgr. VII 8 og
er taget i Tindbæk v. Skjern (Kr. Fr. Schnevoigt).

A.

1. Og skytten ganger i skoven ud,
— Komfallala lalala lalalalal —
der så ban en krage, sad opp' i et træ,
Komfallala lalaUi lalalalal

42 Iste gruppe. Viser med kjæmpevisepræg.

2. Så satte han bøssen ned for knæ,

så skød han den krage ned af det træ.

3. Så satte han bøssen ned for fod,

så skød han den krage til hjærterod.

4. Så kom der bud fra biskoppens gård :
»Hvor blev den krage, du skød i går?«

5. »Af fjeren' der tækked' jeg tolv fag hus',
og det kund' hold' ude både rotter og mus.

6. »Af huden der syed' jeg tolv par sko,
foruden et par støvler, jeg foræred' min fa'r.

7. Af skroget der gjorde jeg kongen et skib;
det bedste, som findes i floden den tid.

8. Af tarmene gjorde jeg takkel og tov,
og det skulde være til skibets behov,

9. Af vingerne gjorde jeg møllesejl,
som mølleren bruger i blæsende vejr.

10. Af næbbet gjorde jeg tøndetap,
af hovedet gjorde jeg kirkeknap.

11. Af Ojnene gjorde jeg vinduesglas,
af halsen gjorde jeg timeglas,

12. Af benene gjorde jeg grebe to,
og de kan tjene sig i et bo.

13. Af rumpen gjorde jeg glimtegevær,
som pigerne bruger i solskinsvejr.

14. Af r5ven gjorde jeg saltmadsfad;

kom hid, kammerater, tag jer et stykk' mad!

15. Af gumpen gjorde jeg dvikkekrus;

kom hid, kammerater, tag jer en god rus I

16. Den krage var nyttig til mange småting,
— Komfallala lalala lalalala 1 —

af fitten fik skrædderen sig en syring«.
Komfallala lalala lalalala I

9. Den store krage. 43

Krage er på Sydsjælland altid hnnkjon (se sidste vers).
Tilsagt af gamle Karen Mortens i Sandvig v. Præstø.

H. P. Nielsen, Sejling.

1. Bondemand han ganger sig ad æ skov,

— Pallalderi falderallalal —
der så han en krage, der sad og sov.

Fallalderi falderallala falderallalal

2. Og bondemand spændt' bøssen alt for sin knæ,
så skød han den krage ned af træ.

3. Og der kom bud fra bispens gård:
»Hvor blev den krage, du skød i går?«

4. :»0g denne krag' var en mægtig krag',
og aldrig har a set dens mag'.

5. Med fjærene tækked' a t5l fag hus,
di stander så trygt i stormens sus.

6. Af hovedet gjorde a kjerkeknap,
af næbet gjorde a t(1indetap.

7. Af skindet syed' a tOl par sko,
foruden det par, som a her har o.

8. Med kjødet fyldte a baller og kår,
foruden en steg, a forærte vor faer.

9. Af brystet bygte a kongen et skib,
det stoltest', der udi flåden gik.

10. Af tarmene snoed' a tol favn reb,
af fodderne gjorde a mOddinggreb.

11. Af rumpen gjorde a fingerring,
som skrædderu' bruger på djer finger.«

12. Hvo denne vise synge vil,

— Fallalderi falderallala! —
må ej ta' fra, men lægge til.

Fallalderi falderallala falderallalal

Fra Tim. Lærer F. V. Lind, Gullestrup..

i

44 1ste gruppe. Vissr med kjæmpevisepræg.

C.

1 . BondeD han spændte sin bøsse på knæ,

— Hejderum diderum dallala I —

sa skød han den krage, som sad i det træ.
Hejderum diderum dallala!

2. Der kom boj fra bispens gård :

»Ja, hvor er den krage, du skød i går?€

3. »Dea krage er brugt til mange ting
[som jeg for eder så frilig vil syng'].

4. Af hovedet gjorde jeg kirkeknap,
af nippen der gjorde jeg tøndetap.

5. Af Cjnen' der gjorde jeg spejleglas,
af halsen der lavet jeg timeglas.

6. Og kjødet jeg saltet i baller og kar,

, foruden den steg, jeg forærte min fa'r.

7. Med fjeren' der tækket jeg femten fag hus,
som der kunde skytte for regn og for rus.

8. Af ribbenen' lavet jeg kongen en brig,
den stOrste, som nu udi søen gik.

9. Af tarmene snoet jeg takkel og tov,
som der kunde tjene til briggens behov.

JO. Af skindet der syet jeg femten par sko,

foruden det par tøfler, jeg forærte min mo'r.

11. Af benene gjorde jeg spader og fork',
[som de kunde bruges paa bondens toft].

12. Med skidtet fordrev jeg rotter og mus,
og så fik bonden fred i sit hus.

11], Af vingerne gjorde jeg fægtegevær,
som pigerne bruger i solskinsvejr.

14. Af rumpen der gjorde jeg drikkekrus ;
kom hid, kammerater, og få jer en rus !

1 5. Af struben der lavet jeg skrædderen en ringj

— Hejderum diderum dallala 1 —

9. Den store krage. 45

hvormed han nn løber al verden omkring«,
Hejdenim diderum dallala !

Ane Kirstine Pedersen, Galgehus, Møgeltønder. 1901.

D.

1. Manden tn bøssen på sin nakk',

— Hejsa fllurri å dallala! —
og så lod han ad skoven lakk'.

Hejsa filnrri å dallalnrri å dallala I

2. Manden lå bøssen til sin kind\

at skyde en krage han havde i sind' .

3. Ja, han spænd bøssen for sin knæ,
så skød han en krage op til od træ.

4. Den krage den var både stor og svær,
det skal jeg fortælle eder her.

^ Så kom der og bud fra kongeDS gård :
>Hnr blOw den krag, du skød i går?«

6. »A kjøddet sålted' vi baljer å kår,
forudden en steg, vi foræred' wor får.

7. A vingern gjorde vi fejegevær,

wå pigger di brugger 'em i sowelskjensvejr.

8. Mæ fjædderen tatt vi femten fag hus,
af rumpen gjorde vi 5llekrus.

9. Ja, af rumpen gjorde vi 5llekrus ;

wå skræjer di drekker så mangen god rus.

10, Ja, kragen var nyttig til mangen slags ting,

— Hejsa filuri å dallala I —

af fitten gjorde vi skrædder-ring«.
Hejsa filurri å dallalnrri å dallala 1

Ane Povlsdattei, Tværmose.
Uagtet denne opskrift er benyttet til den i J. P. II 93, sammenar-
bejdede tekst^ har jeg dog ønsket at tage den med her, som den er opteg-
net i 1872.

E.

1. Bonden spænde bøssen alt for sin knæ,

— Hej hvi lullium trallalalala ! —

46 Iste gruppe. Viser med kjæmpevUepræg.

sa skød han den krnge hOjt op i en træ.
Hej hvi lullium trallalalala 1

2. Og nu skal I høre, hvordan det gik,
og hvad han ud af den krage fik :

3. Af fjerene tækket han femten fag hus,

så de blev tætte båd' for regn og for slud.

4. Af møget der gjødet han femten ager,
foruden det, han foræret sin fa'r.

5. Af tarmene lavet han takkel og tov,
som femten skibere havde behov.

6. Af raden lavet han kongen en brig,
og det var den bedste, i søen der gik.

7. Af benene lavet han master og top

8& h()jt, at vor styrmand kund' ef klyw' derop.

8. Af gumpen lavet han kongen en krus,
så alle, som drak deraf, fik sig en rus.

9. Af næbbet lavet han tønde-etap,

af hovedet lavet han kirkespirs-knap.

10. Af kløerne lavet han lysestager,

der skinnet sådan, en bar aldrig set mage.

11. Af ^'ødet saltet han i tønder og trov,
— Hej hvi lullium trallalalala 1 —
så alld de fattig' had vinter-behov.

Hej hvi lullium trallalalalala 1

Ghr. H. Møller, Ringive.

F.

1. Der gik en mand i skoven frem,
der så han en krage, den så så slem.

Og hejsa filuri de dallala 1

2. Så spændte han bøssen alt for sin knæ.
så skoed han den krage, den faldt til træ.

3. Så kom der bud fra kongens gård:
»Hvor blev den krage, du skoed i går? c

9. Den store krage. 47

4. »Af skindet der syede jeg syv par støvl*,
foruden et par støvl', jeg forærte min faer.

5. Af moget der fyldte jeg huse og gård',
foruden et par læs, jeg forærte min bro'r.

6. Af næbbet der gjorde jeg tondetap,

af hovedet der gjorde jeg kirken en knap.

7. Af fjedderen der fyldte jeg syv par dj5nnei,
foruden et par lispund, jeg forærte min mo*r.

8. Af rumpen der gjorde jeg skrædderen en ring,
som skrædderen bruger til sine ting.«

Og hejsa filuri de dallala I
Jens Begs enke, Maren Kristiansdatterj Sundstrup. 1888.

G.

1. Den krage, som jeg skød i fjor,

— Hej kom falderiddirallala I —

var den viliest', som fandtes i kongens gård.
Hej kom falderiddi dalderiddi dallala.

2. Af huden der syede jeg fjorten par sko,
foiuden et par, jeg foræred' min bro'r.

3. Af hovedet gjorde jeg kirken en knap,
af næbbet der gjorde jeg tønden en tap.

4. Af 5jnen' der gjorde jeg vindveglas,
af [vingerne] gjorde jeg kirkekompas.

5. Af moggen der fyldte jeg huse og gård
foruden et par læs, jeg foræred' min bro'r.

6. Med Redderen tækked' jeg alle vor* hus',
[af roven gjorde jeg ollekrus].

7. Af fOddern' der gjorde jeg mogegreb,

— Hej kom falderiddirallala I —

af tarmen' der snoede jeg atten favn* reb,
Hej kom falderiddi dalderiddi dallala!

Jakobine Nielsdatter, Mammen. 1875.

I V. 4 » blev der sunget »fjedderen«, hvilket åbenbart er fejl, da de
kommer senere.

48 1ste gruppe. Tiser neé kjasmpevisepræg.

1. En bondemand red alt ud til sin plov,

— De udelom dudelom dallalala I —
der så han den krage, der sad og sov.

De udelom dudelom dallala!

2. Bonden stild bøssen op for sin kind,

der skød han den krage, som sad på en pind.

3. Der kom bud fra bispens gård :

»Hvad gjord' du ved den krage, du skød i går?«

4. »Med fjerene tmkket jeg femten fag hus,
som kunde stå udi regn og slud.

5. Af skroget der bygget jeg kongen et skib,
den bedste af dem, som i havet gik.

(i. Af tarmene gjorde jeg takkel og tov,
alt hvad der til skibet gjordes behov.

7. Af djnene gjorde jeg skibskompas,
af halsen der gjorde jeg timeglas.

8. Af hovedet gjorde jeg kirkeknap,
af næbbet der gjorde jeg tøndetap.

9. Af fddderne gjorde jeg skovl og greb :
kom hid, kammerater, vil I have mer I

10. Af gumpen der gjorde jeg saltmadsfad :
kom hidf, kammerater, og få et stykk' mad !

11. Af rumpen der gjorde jeg drikkekrus:

— De udelom dudelom dallalala 1 —
kom hid, kammerater og få jer en rus.«

De udelom, dudelom dallalala I

Kristen Rasmussen Ggendal. 1900.
I.

1. Og bonden skulde til møllen kjøre,

— Hej fidullia dallalal —

da hørte han en krag' i træet synge.
Hej fidullia dallala I

2. Han spændte bøssen for sit knæ,
så skød han den krag' i hOjen træ.

9. Den store krage. 49

3. Og der kom bud fra kongens gård :
»Hvor blev den krag , du skød i går?«

4. »Med kjødet der fyldte jeg baljer og kar,
foruden en steg, jeg forærte min fa'r.

5. Af skindet syede vi ellVe par sko,
foruden et par tOfler, jeg forærte min mo'r.

6. Af blodet fyldte vi air vor krus*,
med fjerene tatte vi alt vort bus.

7. Med vingerne gjorde vi b5j staffær,
som pigerne bruger i solskinsvær.

8. Af tarmene snoede vi alt vort reb,
af tæerne gjorde vi spredegreb.

9. Af næbbet vi drejed' en tendetap,

af pandeskallen vi gjorde en kirkeknap.

10. Af skroget vi gjorde en fregat,

den bedste, som nogen i søen er sat.

11. Af rallen vi gjorde en stav så krum,

— Hej fiduUia dallala I —
og den vi sendte til paven i Rom.«
Hej fiduUia dallala I

SuTiget af Jens Møller i Grimstrup mølle.

Frn Ida Thomsen, Odense.

J.

1. Bonden han skulde til kjobstaden kjøre,

— Komfallillilallalal-
han hørte en krage i lunden gol,
Hopsa fallilalala 1

2. Bondemand tænkte så ved sig:
»Jeg tror, den krage bider mig.«

3. Men kvinden svared' med forstand :
>En krage bider ingen mand.«

4. Bondemand spænd buen for sit knæ
og skod den krage ued af det træ.

M. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser.

50 Is^o grappe. Viser med kjæmpevisepræg.

5. Af hovedet gjorde de kirkeknap,
af næbbet laved' de tøndetap.

6. Af benene laved' de møddingegreb,
af tarmene laved' de klokkereb.

7. Af svælget (munden) laved' de en lille lergrav,
af kammen laved' de en lille træsav.

8. Af r^ven laved' de drikkekros,
med Qeren' takte de tolv fag hus.

(K Den krage forbedred' bondens bo,
af buden syed' de tolv par sko.

10. Af kjødet de salted' i tønder og kar,
foruden en steg, de foræred' deres fa'r.

11. Med denne krage blev bonden rig,

— Kom falliUi lallala I —
og længe med konen han gottede sig.
Hopsa fallilalala.

Det sidste vers har jeg set i en gammel visebog, men det øvrige er
helt ud mandtlig overlevering. Ane Hansen, Norre-Orslev.

K.

1. En bonde han kjørte efter temmer og last,

— Hej kom fallalderallalderal —
da stod en kr^' og galped' ad ham.
Hej kom fallalderal

2. Så spændte han bøssen ult for sit knæ,
så skod han den krage i top af et træ.

3 Så spændte han bøssen alt for sin fod,
så skod han den krage af hjærteus rod.

4. Af skroget gjorde jeg kongen et skib,
[det bedste, som der udi søen gik].

5. Med fjedderen der tåtte jeg tolv binding hus,
de kuni' hold' ud' både rotter og mus.

6. Af vingen der gjorde jeg løftegevær,
som fruentimmer bruger i solskinsvejr.

9. Den store krage. 51

7. Af huden der syede jeg tolv par sko,
foruden et par, jeg forærte min mo'r.

8. Af næbbet der gjorde jeg tøndetap,
som folk de bruger i tønder sin'.

9. Af benen' der gjorde jeg grebe to,

som bonden han bruger om sommerens tid.

10. Af rumpen der gjorde jeg drikkekrus :
kom hid, kammerater, og tag jer en rus I

11 . Af fitten der gjorde jeg skrædder-syring,
som fruentimmer bruger på djer finger.

Anders Jensen Jul^ Siem.
li.

1. Manden han kjørte tømmer i skov,

— Sing duddelejda 1 —
da så han en krage, der sad og sov.
Sing duddelida I

2. Manden spændte bøssen for sit knæ
og skød så den krage ned af det træ.

i^, Så kom der bud fra kongens gård :

»Hvor gjord' du af kragen, du skød i går? c

4. »Den krage jeg brugte til mange gode ting,
af runipen lod skrædderen sig gjør' en syring.

5. Af skindet gjordes der ti par sko,
foruden et par, jeg sendte min mo'r.

6. Kjødet sattes i baljer og kar,
foruden en steg, jeg sendte min fa'r.

7. Af benene lavet jeg mogegreb,
af tarmene stærke hampereb.

8. Af maven gjorde jeg glasser og krus,
med fjerene tækket jeg hele mit hus.

9. Af vingerne gjorde jeg smukke gevær,

som fruentimmer bruger i solskinsvær.

S. P. Jensen^ Vole.

52 iBte gruppe. Viser med kjæmpe visepræg,

1. Den krage, som jeg skød i i^or,

— Hej kom wlderiddi rallalal —
den villest', der fandtes i kongens gård.
Hej kom falderiddi dalderiddidallala 1

2. Af huden der syed' jeg fjorten par sko,
foruden et par, jeg foræred' min bro'r.

3. Af hovedet gjorde jeg kirken en knap,
af næbbet der gjorde jeg tønden en tap.

4. Af ()jnen' der gjorde jeg vindveglas,
af fjedren' der gjorde jeg kirkekompas.

5. Af moggen der fyldte jeg huse og gård,
foruden et pur læs, jeg foræred' min bro'r.

6. Af tarmen' der tækked' jeg hose og gård,
[og kjødet jeg salted' i baljer og kår].

7. Af foddern* der gjorde jeg mogegreb,

af tarmen' der snoed' jeg atten favn' reb.

Albei*t Nielsen, Mammen.

1. Af hoveden gjorde jeg kirkeknap,

— Uejså filulli å dallala ! —
af næbben gjorde jeg tøndetap.
Hejsa filulli å hejsa filulli å dallala 1

2. Ja, kragen er nyttig til mange ting,
af halsen gjorde jeg guldering.

3. Af fjerene tatte jeg alle mine hus',
af tallen st5bte jeg tolv pund lys.

4. Af skroget gjorde jeg kongen et skib,
det bedste, der i søen gik.

5. Af kjødet fyldte jeg baljer og kar,
foruden en steg, a foræred' min fa'r.

6. Af huden syed' jeg tolv par sko,
foruden en par tøffel, a foræred' min mo'r.

9. Den øtore krage. 53

7. Åf fædderen gjorde jeg spredegreb',
af tarmene gjorde jeg takkel og reb.

8. Af rdven gjorde jeg skrædderen en ring,
og de, som hører til^ stikker næsen derind.

MariaM Jensdatter, N.-Bork.

O.

1. Og bonden spændt' bøssen for sin knæ,
så skod han en krag* imod et træ.

2. Og bonden spændt' bøssen for sin fod,
så skod han en krag', så den der lå.

3. Den krage den er så nyttig en ting,

af næbbet der gjorde jeg skrædder-syring.

Johan Pingel, EUidshdj.

Jeg har endnu et par bradstykker nemlig fra:

a. Lavst Arnam i Bovlund og

b. Ane Marie Kragsnab. 1871.
a har : Af 5jnene gjorde vi perler bå fin.

Af roven der gjorde vi pigerne en ring,
og femten soldater stak næsen derind.

Opskriften i Grundtvigs kvaxihåndskrift ser således ud:

1. Bonden skulde til skoven age,

— Jeg hørte da en fugl sjunge. —
der hørte han kragen i lunden gale.
For alle de løven udsprunge.

2. Han vendte sin vogn, kjørte hjem listelig:
»Jeg frygter, den krage hun bider mig«.

3. »Ti stille, du dåre, det du får skam^
den krage hun bider slet ingen mande.

4. Ind kom kvinden både bleg og rød:

>Jeg fiygter, den krage hun bUver min død«.

5. Den bonde svor ved den hojeste Gud:
>Den krage hun hugger min' ojne ud.

6. Tag hid min bue, hun skal få skam,

jeg skal hende skyde, hun skal vorde lam«.

7. Bonden spændte bue alt for sin fod,
han skød den krage ned til jord.

8. Bonden spændte buen alt for sit knæ,
han skød den krage ned af træ.

9. Den bonde gjorde sig af kragen god gavn^
med benen' akslet han sin vogn.

54 Iste gruppe. Viser med kjærnpeviflepræg,

10. Af næbbet gjorde han tøndetap,
af hovedet gjorde han kirkeknap.

11. Af tungen gjorde han stik-om-fad,
af bugen gjorde han sn ørelad.

12. Af halsen gjorde han en rimstok,
af skroget gjorde han huggeblok.

13. Af huden gjorde han tolv par sko,
af brystet gjorde han en agebro

14. Af munden gjorde han en lergrav,
af kammen gjorde han en træsav.

16. Med fjerene takte han sit hus,
af tallet stebte han tolv pund Ijus.

16. Med kragen forbedret bonden sin bo,
med isteren smurte han syv par sko.

17. Af feddeme gjorde han møddinggrel),
af tarmene snoede han klokkereb.

18. Af rumpen gjorde han badekost,
med stenene stodte han perremost.

19. Af navlen gjorde han et kompas,
af roven gjorde han passeglas.

20. Med vingerne takte hau gadehus,
med r5ven gjorde han drikkekrus.

21. Drik du deraf, til du fkr godt rus,
drik du deraf, til dagen gjøres Ijus

22. Hj ærtet gav han til brudeskat.

— Jeg hørte da en fugl sjunge. —
1 sige den krage så mange god nat.
For alle de løven udspruoge.

lO. Olbpygningen.

Olbrygniugen har fundet særlig stor yndest endog hos ungdommen. Det
kan vist siges, at denne vise er den for ojeblikket hos almuen mest kjendte
og sungne. Variationer findes i >J. F.« I s. 88 og i >Skgr.c I 1188 o. flg.
II 726 o. flg. XII 264 (ialt der 16 var.). Fremdeles i »GI. M.c III nr. 166,
i Feilbergs >Fra Hedenc 184 og i J. Madsens >Folkem.< 97. Desuden i
Nyerup og Basm. II 76 og i følgende håndskrifter: Dorothea Thotts 182,
Karen Brahes foliant 212, Tegners 132, Reenbergs 106 og Thotts foliant.
Norsk haves den i Bugges manuskr., i >Viser og Stev« 86,''sven8k i Wigstrocn
II s. 49^ Buna 1848^ s. 71 o. fl. Den deler sig i to hovedformer.

10. Olbrygningen. 55

A.

1. Laslil taler til sin kjær',

til sin kjær' :
»Hvor skal vi i vinter vær'?«
Men landen stander vel.

2. »Vi vil 08 til kjObstad får',
kroerfolk så vil vi vær\

3. Vi vil 08 brygg' (31 å sæl',
så kan vi få penning å tæl'.

4. Vi båd ikk' byg foruden en tniv',
det tosk fir kål' i fjowten dav'.

5. Der af så blev der skipper tre,
vi båd ikk' kår å støb' ed i.

(S. Vi slu ed i en gammel kår,
å al æ vand det rund derfra.

7. Vi lå ed. o vor lådelow,
det tu så berlig te å grow.

8. Det målt det grow* så b(")t i sky,
te ravn' å kragger gjord' re' deri.

9. Vi vnnd ed ned med rebe,
vi lå ed o køllen med grebe.

10. Det målt det var så ren å lav',

vor kvinder de brygged' i fjowten dav'.

11. Der kom en bummel flywendes,
den gjord' wor 51 så rywendes.

12. Las han lejv te Elverhæk,
han hent' æ gjær udi en sæk.

13. Det 51 tov til å bruse,
det letted æ tag på husen.

14. [Det ol det blow så fåle stærk,
vor folk de dem så fulde drak].

56 iBte grappe. Viser med kjæmpevisepræg,

15. Yor kår di slust udi æ gård,
vor kvinder di røt hverander i hår. t

16. Vor kår di slust med kander å krus', (

med kander og krus', \

vor kvinder di røt hverander i pus' « .
Men landen stander vel.

Abelone Johanne Kristensdatter, Gjellerup. 1876.
Ordlyden af v. 14 var glemt.

1. Pæ Lind han talte til Per Kjær:
— Palladeru lidderallala ! —

»Ja, hvor skal vi hen udi vinter og vær'?«
Falladeru lidderallala I

2. Ja, syv traver byg dem had vi awlt,
dem tåsk vi a i tjowten daww.

3. Ja, syv tønder byg kan vi vel fo,
vi haj engen lowt å læg et o.

4. Ja, syv tønder målt kan vi vel fo,
vi håj engen kar å støøv et o.

5. Vi støvt et i vor keeld,
vi øøst et åp mæ skeje.

6. Ja, syv tønder 6l kan vi vel fo,
vi håj ingen hummel å sæt derå.

7. Så kom der en hummelkop ilywendes,
han gjoor vor 51 så rywendes.

8. Ja, syv tøndei 51 kan vi vel fo,
vi hår ingen gjær å sæt dæro.

9. Pæ Lind han gik te Elfenbæk,

dær hendt han gjær i en syvskipsæk.

10. Ver 51 de bl5w så læt i gjær,
ja, de fl5w hæn i vind å vær.

11. Vor 5l tow te å bruse,

de lettet æ tag på vor huse.

10. Oibrygmngen. 57

12. Vor 6l de blow så ædel gat,

ja, tTisser å pajer di krør dæråp.

13. Ja, vi fik Q\ å sælle.

å vi fik pæng' å tælle.

Gjæstgiver MariiD Schmidt, Ribe.

C.

1 . Nels Lind han talte til Per Kjær :
»Og hvor skal vi i vinter vær' ?«

Falladerilliderallala falladerillidera!

2. Di haj let byk fonidden en trav',
de tåsk di o i fjowten dav*.

3. Trej tønder byk kund di vel fo,
di haj enne låwt å læg et o.

4 Ja, trej tønder måldt kund' di vel fo,
di haj enne køU å tdrr et o.

5. Di loi et o dær såldebond,

å tuur et ve djæ kjælldstång.

6. Ja, syv tønder 51 kund di vel fo,
di haj enne hommel å komm dero.

7 Ja, dæ kom flyend et hommelkåp,
så blow dært 51 så møjet gåt.

8. Ja, syv tønder 51 kund di vel fo,
di haj enne gæer å sæt dero.

9. Nels Lind han ræj neer te Stensbæk,
dær hendt han gæer i en syvskipsæk.

10* De ol tog til at bruse,
de letted' æ tag på huse.

11. Vort 51 de bl5w så m5j gåt,
te tusser å pajer di kr5wl deråp.
Falladerilliderallala, falladerillidera I

Lavst Arnum, Bovlund.
Denne hovedform haves desuden i følgende opskrifter:

a. Anders Hansen^ Vester- Vedsted.

b. Vilhelm Udesen, Ammidsbøl. 1889.

58 lite gruppe. Viier med kjæmpevisepræg.

G. Kirstine Haosdatter. 1877.

d« Kai*en Oleadatter, Karap. 1874.

e. Kirsten Marie Povlsdatter, Husby. 1874.

f. Ole Peter Olesen, Ty. 1877.
g» Lavst Johauseni Søagre. 1871.

11. Johanne Frederikke Pedersdatter, Vonge. 1889.
I. Lærer J. Kr. Nielsen, Grindsted. 1893.
j. J. Jensen, Billund.
k. Jes Hansen, Egtved.
Følgende varianter mærkes :
b •: Vi ståvt et i vor kicle,

vi grawet et Ap mæ greve.
• : Wor ol tow te at bruse,

de hajj* nær tawen æ tag a wor buse.
ij : Wor ol de biaw så iddel gowe,
te tusser & p%jer di vråwl derud.
O i: = b 6.

9 : De gjoor wår 5l si iddel stærk,

te mi r6w tow o som en årreværk.
lo: = b 9.
d II : Wor fil de blfiw så idelig gåt,
te pajer å tusser di oed ed åp.
e • : Vi båd nåt byk, de war ingen traww,

de task vi o i fjowten daww.
f 8 : Vor fil de ble^ så gowe,

så tusser å padder de krøv deroe.
10 : Vi boer udi en lund,

for der kan I tro, det er rigtig sund.
g t: Der kom en flywendes bommelkåp,

den gjoor wor wåt så idelig gåt.
i Wår fil tåw te å læk å lææv,

wår Pæjer tåw te å flep å grææd.
k De tow te å suus å bruus,

de løwt alld wå tag å buus.
Bækken hedder i a: Blfenbæk, b: Mellfarbæk, c: Alferbæk, d: Elfen-
bæk, f: Strandsbybæk, g: Blfenbæk, h: Ellebæk, i: Væsterbæk, j: VcBtcr-
bæk, k: Fovsingbæk,

D.

1 . A tjent' Pe Læj udi syv oer,

a had et sa gåt, som a alder foer.
Trallala trallalalalala trallalalalala I

10. Olbiygningen. 59

2. Vi had et kun byg let 6wer en traww,
de trask vi po i fjøwten daww.

3. Å vi ka læt fo syv tønder ^l,
uha haja, hw& de vel gi søl.

4. Vi had engen køU å i66T et po,
så t55r vi ed opo wå kakkeloen.

5. Vi had engen møll å mål et po,
så målld vi et epo wå kaffekvæjn.

6. Vi had engen hommel å komm dærepo,
å hommel vel 51 jo it fåsmo.

7. Så kam teflyvend trej horamelkåp,
de goo wå 5l så hjååtele gåt.

8. Vi håd engen gjåer å komm dærepo,
å gjåer vel ol jo it fasmo.

9. Så If^ev han nier te Skjærbæk bæk,
å hendt let gjåer i en syvskipsæk.

10. Wår 51 tow te å bruus
å l5wtet tag a huns.

11. Å vi fek 51 å seel,

å vi fek manne pænng å teel (tøøl).

12. Å ålld di pænng dæm drak vi åp,
å vi bl5w te nåwen svinekråp'.

N. Ehrenreich, T&rup.

1 . A tjent Nels Lind i syw oer,
å alder hår a hat så gåt.

Kom falideraliderallala, kom faliderallalal

2. Vi awled let byg, let 5wer en traww,
de tåsk a åp i fjowten daww.

3. Vi håå ingen plæjl å tæsk ed mæ,
vi tåsk ed mæ wå mangeltræ.

60 Iste gruppe. Viøer med kjømpeyisepræg.

4. Vi håå eogen skowl å kååst ed mæ,
vi kiÅst ed mæ wå gryydske.

5. Vi håå engen kåer å 8tøøv ed i,
vi 8t<)vt ed i irå kejeld.

6. Vi båå engen ovn å taar ed i,
vi taar ed i wå kakkelovn.

7. Vi båå engen møll å måål ed o,
vi målld ed o wå kaffiakwaer.

8. Vi båå engen kåer å bryg ed i,
vi brygged ed i wå dæjjntrow.

9. Nels Lind ban ræj te Hjaarbæk,

å ban bendt gjaer i en syvskipsæk.

10. Wå 61 de tu sden te å gjaar,

te de sin åp bodde vinnier å daar.

11. Wå 6l de tu 86en te å runs,

te de læt å lOwt æ tag å æ huns.

12. Ja, dær bl5w bæjsen Ol å sææl,

å dær blOw bæjsen pænng å tjeen.

13. Dæm fljæst åw æ pænng dæm drak ban åp,
dæm ander dem brugt ban te æ pigger djæ ståes.

Kom falideraliderallala, kom faliderallala !

L. Varming, Sal. 1876.

F.

1 . A tjent S5ren Le i syv or,

a båjj så gåt, som a nåwensend for.

2. Vi awlt let byk, 5wer en traww,
de tåsk a jænn o i fjowten daww,

3. Vi båjj engen low å lægg et o,
vi låå et o wå ståwwgwål.

4. Vi båjj engen skowl å kååst et raæj,
vi tåpped et åp mæ hwåanskeje.

10. Olbrygningen. 6 1

5. Yi håjj engen kår å stoøv et i,
vi Bt5vt et i wå jowrkjæHer.

6. Vi håjj engen own å taer et i,
vi taar et i wå kakkelown.

7. Vi håjj engeo møll å mool et o,
vi moolt et o wå kaffemf^Ii.

8. Så ræj a o dæn brown te Bjallebro bæk,
a hint æ gjaer i en sywskipsæk.

9. Wor 51 de kam sådn te å gjaar,

te de slow ud bode a vinjer å daar.

1 0' Wor 5l de kam sådn te å brnus,
de lætted bode latter å tag å haua.

11. Å så fæk vi nå 51 å sæll,

å vi fæk manne pænng å tælL

12. Å ålld dæm pænng dæm drak vi åp,
å ræsten bnijt vi te klæjer o æ krap.

Trallalalalalalala, trallalalalala !

Jomfra Koraholm^ Timring.

G.

1 . A tent Pe Leje i fjowten oe,

dæ hoj a så gåt, som a aldrig foe.

2. Wi awwelt no byg let øwer en traaw,
de task wi op i fjowten daaw.

3. Ja, wi ku læt fo syw tønde byg,
wi hoj ingen lowt å leeg et o.

4. Wi lo et å wo etowgwol,
de bløw tråjen rent i smoll.

5. Ja, wi ku læt fo syw tønd malt>
wi hoj ingen køll å taar et o.

6. Wi taar et å wo kakkelovn,
wi wend et mæ wo hueiekowl.

62 ^Bté gruppe. Viser med kjærnpeviseprseg.

7. Ja, wi ku laet fo syw tønde malti
wi boj ingen møll å mool et o.

8. Wi inoolt et æpo wo kaffemøll,

de blc^w sa fint som temse mjel.

9. Ja, wi ku læt fo syw tønde 51,
wi boj ingen kar å brøg et i.

10. Wi brøg et i wo dejntrow,
dæ bløw de Ol så bjatensgåt.

11. Wi hoj ingen gjaer å kom dær æpo.
[bwa sku wi gjor fa gjaer å fo ?]

12. Niels Gjærbæk rej te Lindum bæk,
ban bent et i en sywskipsæk.

13. Ja, wi ku læt fo syw tønde Ol,

wi boj ingen bommel å kom dær æpo.

14. Så kom der flywend trej bommelknop,
de gjoo wo Ol så bjatens gåt.

15. Wi koogt et i wo kjeel,
wi fesket et op mæ skie.

16. TV o Ol tow te å ruus,
de lætte æ tag å æ bus.

17. Wo Ol de fek så bOj en top,

wi ku go dæ bodde mæ træsko å krap.
— Faladeraldera I —

Tilsagt af Lavst Kristensen, Fiskbæk ved Viborg.
Målet er ikke derfra. M. Soreiisen^ Brimdby. 1886.

Af denne hovedform af visen er der endnu opskrifter efter :
ao Væver Peder Lukassen, Salten. 1900.
b« Lærer J. H. Poulsen, Bording. 1869.
c« Lærer M. Møller, Sir.
do J. P. Pedersen lUerup, Gjedved seminarium.
a har i i: Vi låå et po wor owestowgwål,
vi roor et mæ wo illdskowl.
18: Den ti vi h&d vor ol udsoeld,
gft blow vi te nå fådrokken boldt.

10. Olbrygningen. 63

b s: A vi kan læt fo syw skjæp måldt,

mæn så vel de da & blyw æ åldt.
9: Vi had ek let gær å kom dæro,

va sko vi gor få gær å to.
is: A åll dæm pænng dæm drak vi åp,
te vi blow te et par fi&Avirret krap.
C t: Vi awlt et urren en hal traw byg,

den taak vi o i Qowten daww.
4: Vi håj engen plæjl å tæsk æ mæj,

vi task æ mæ en heselkjæp.
s: Vi h^ engen skowl å skywl e mæj,

vi skywlt e mæ wor ownsrååg.
e: Vi håj engen kår å måldt e i,

vi måldt e i wor stae kjaan.
9: Så sku a hæn i wor nabolaw

å hint nowe gjaer te de hæssens 51.
10: A h^ engen skool å hendt em i^

a hendt em i en syvskipsæk.
it: Ja, dær blow hæjsen pænng å tjenn^
dem drak a åp å spelt em hen.
Denne form (e) er foresangen af ungkarl Basmus Larsen Bjerre i Sir, som
i^ar hørt den i Struer.

» ♦ ^

Anden gruppe

Fabelagtige viser.

Til deune gruppe hørar også Nyerup og Ratim. II 3: (Landstad 83 og
84, Anvids s. III 133). Ravnebrylliippet i Kragelund, »Fyllac VH nr. 3,
Ræven og skadeu (ogHå trykt som flyveblad og egeutlig kun den bekjendte
fabel sat pil vers). Deraf har jeg ogsu opskrifter, men har ikke villet tage
denne vise med.

11. Bræmeen og fluen.

Der findes forhen trykt syv var. i »Skgr.« I 439 og flg., IV 84 og flg., V
647 og XII 128 o. flg. Dernæst er den i Nyerup og Rasm. II 40 og i H.
Ravns Rhytmologia Danica. Svennk findes den i Årw. III s. 472 og Gav. og
Steph. IV 6 7 og i sv. landsm. II 10 s. 17. Norsk hos Landstad nr. 88,
Lindemann 126, 272, 349 og i Bugges mnskr. Visen findes også på færøisk,
engelsk, tysk (Simrock o. fl.) slovakisk, italiensk og fransk. Endelig haves
også et dansk og et svensk flyveblad. Det danske er temmelig afvigende fra .
de foreliggende, idet handlingen har fket en udvidelse, og hovedpersonerne er
der en myg og en flue, og myggen er på sin frierfærd uden ledsagelse. De
sidste vers lyder således (efler at fluen er bleven tugtet).

9. Den flue stod op, både snøfled' og græd :
»Var det det, du loved' mig for bryllupsfærd c.

10. Straks blev der samlet myrer fire,

de brummed' på basser og spilled' på lire.

11. Dertil kom og den lille tag-orm^

så sang de efter noder og blæste i horn.

12. Den bræmse og bi stod ved hojelands flod,
de vilde gjærne vide, hvor brylluppet stod.

13. Den bræmse og bi gjorde broderskab god,
og floj så derhen, hvor brylluppet stod.

11. Bræmsen og fluen. 65

14. Så floj de dennem i brudehus ind,
så blev de seendes, som for var blind.

16. Og da de kom i det brudehus stor,
begjærte de skat og skyld for i fjor.

16. Den bræmse han stodte, den bi han stak,
så myrer og fluer måtte sige godnat.

17. De fik hverken skat eller skyld for i Qor,
men myrer og fluer tilt heden foer.

18. Lad dem nu ligge og hvile deres krop,
— Kumpi kumpa kumpadrian. —

ti nu har både fluer og myrer fået nok.
Kumpi karitu fatitasia.

1 . Brams tåler til myre :

— Tram treder o tromme. —
»Du skal mi ærind bortride.
I torn og udi blomme.

2. Du skal ri' til flovlils land
og hente mig den lillivand«.

3. Myren sprang til hojen hest,

ban red til flovlils land, som han kund' bedst.

4. Der han kom til borggårdsled,

der stoJ den flov' og hvilt' sig ved.

5. »Her sidder du. flove, fåver og fin,
Brams Jensen han hår sendt mig hid.

6. Brams Jensen byder dig hæder og ær',
han spor, om du vil hans kjærest vær'.«

7. — »Når jeg sidder på min flowende hown,

så sidder Brams Jensen, gjenner kal' a kown.

8. Når jeg sidder på min flowende disk,
så sidder Brams Jensen i Asenvrist«.

9. Myren vredes ved de ord,

han tog den flov', slog hend' udi jord.

10. Den flov' fl5v op å snipped' å snær' :
»Å nær aå skal vor bryllup vær'?«

E. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser.

66 2den grnppe. Fnbelagtige viser.

11. — »Sidst i slæt og fø8t i hdst,
— Train treder o tromme. —
for så er der flover og bramser fleste.

I torn og udi blomme.

Ane Margrete Eskildsen, Torning.

1 . Bræmsen talt' til myren sin :

— Pitrum. —

»Og vil du forrett' ærendet min I c

— Fatrum. —

SOlle passepirum pistri pastri patterum,
kom sålfri dålfri dålfrow.

2. Ja, myren op å drow støwwl o bien,
og så red han ind ad flowens land.

3. Da myren kom ind i flowens gård,

og da stod flowen der og bøstet hende hår.

4. »Goddaw, du floww både faver og fin!

a kommer og skuld' forrett' ærenden min.

5. [Og hwr, du floww både faver og fin,
og vil du ikke være bramsens lig?«]

6. — »Hvordan skuld' jeg være bramsens lig',
ti han er fattig, og jeg er rig.

7. For når han sidder i asenrad,
så sidder jeg i frowerfad«.

8. Ja, myren sprang op, og han var vred,
så slog han flowen mod sorten jord.

9. Ja, dier lå flowen og snippet og græd:
»Og hwitter skal så vort bryllup vær'?«

10. — »Ja, nu sætter vi brylluppet hen til h(^8t,

— Pitrum. —

for så er der flower og bræmser flest«.

— Patrum. —

SOlIu passepirum, pistri pastri patterum,
kom sålfri dålfri dålfrow.

Peder Jensen Remmer, Tiilst.

11. Bræmsen og fluen. 67

C.

1. Ja^ bramsen talte til myrenmand:
— Ja, tramm træjer o trommer. —
»Ja, vil du med alt til Helgensland?«

Hen til min rosensblomme.

2. Ja^ bramsen han kom ridendes i gård,
da sad en flov' alt på den hvide mur.

Du er min rosensblomme.

H. »Og hør, du flov både fa ver og fin,
og vil du nu vær' allerkjæresten min ?«
Du er min rosensblomme.

4. — »Nej, jeg vil ikke vær' allerkjæresten din,
ti du er fattig, og jeg er rig«.

Du er ej min rosensblomme.

5. Ja, jeg i jomfruens brev kan gang',
da sidder du udi øksepand'.

Du er ej min r . . .

6. Ja, jeg kan følge min jomfru til seng,
da sidder du udi mark og eng.

Du er ej min r . . .

7. Ja, jeg kan drikke af en Hølvkand',
da drikker du ud af mærens rOvc.

Du er ej min ro

8. Ja, bræmsen vredes ved det ord,
han hog alt flove ned på jord.

Du er min r . . . .

9. Den flov' den tog til at hyl' og græd' ;
»Og når skal vores bryllup vær'?«

Med vi to herlige blommer.

10. — »Ja, sidst i slæc og føst i h5st,
da er der flover og bramser flest«.

Med vi to herlige blommer.

11. Der blev stor glæde i brudehus,

der spilt' en lopp', og der dandst' en lus.
For de to herlige blommer.

Niels Jakobsen, Feldborg hede.

6*

68 2^6" gruppe. Fabelagtige viser.

1. Brams Jensen talt' til myre:

— Kompirum 1 —

»Vil du min ærind bortride?«
Peder i Maserum, kom kasterium, kom koli s'6l fridaterium.

2. Brams Jensen stod til hOjen hest,

så red han hen, hvor han kund' bedst.

i\. Den gang han kom til flovlils led,
flovlil flOv ud og satt' sig ved.

4. »Ak, h5r du, flovlil fåvr og fin I

og vil du være brams Jensens lig' ?«

5. — »Ak, hvor skuld' jeg vær' brams Jensens lig',
han er sa fattig, og jeg er sa rig«.

G. Brams Jensen blev vred, slu flov' imod joid:
»Og lig du der, du forbandede hor' I«

7. Flovlil fl5v op og flirped' og græd:
vHur snar så skal vor bryllup vær'?«

8. »Ja, føst i hOst og sidst i slæt,
da er der fluer og bramser flest«.

9. Der blev lyst og hal stor gie',

»Ja, femten mygger skal vor brud'seng re'«.

10. Der blev lyst i brudehus,

der hopped' en lopp', der spilt'.en lue.

11. Sengen tov te å bevr å rist',

— Kompirum ! —

den arme flov hender mødom mist'.

Peder i Naseruiri, kom kasterium, kom koli M fridaterium.

Peder Frølund Lavesen, Bredkjær i Novling.

E.

1, Bram.sen sadler sin hoppe grå,
- Trom tredeli, trom tradeli. —
så rier han hen til den flues gård.
Trom tredeli, trom tradeli.

11. Brænuien og fluen. QQ

2. Da han kom hen til den flues gård,
da stod den flue og reded' sit hår.

3. >0g hør du, flue, vil du mig forstå,
skal vi to i ægteskab indgå?«

4. Men fluen gjører af bremsen nar,
[for hun jo meget villere var].

5. »Når jeg kan sidde på min frues fad,
så må du sidde på hestens bag.

6. Bramsen tog fluen ved sit vingeben,
så smed han hende i rendestenen ned.

7. Den flu' hun rejser sig og rester sig :
>Å, fy for skam, så beskidder du mig !c

8. [Den flu' hun klynked', og halvt hun gråd :]
>0g når så skal vores bryllup stå?«

9. — > Ja, sidst om sommeren og først om hOst,
så er air fluer og bramser flest«.

10. Der blev glæde, og den var stor,

— Udi den hele sommer. —

[den brams' han fæst' så væn en mår].
De to ædelige blommer.

1 1 . Der blev stor glæde over al den gård

— Udi den hele sommer. —

da bramsen fæst sig fluen til brud.
De to ædelige blommer.

Jens Kristensen, Ersted.
Han har hørt visen synge med begge de anførte omkvæd, dog selvfølg-
elig ikke dem begge i flæng. Visse syngere har brugt det ene, andre det
andet.

F.

1. Føst i h5st og sidst i slæt,

— Pirom. —

så er der fluer og bræmser flest.
Pirom nåstrom, kom kom kåstrum,
kom korisel forri da^erom.

70 2den gruppe. Fabelagtige viser.

2. Bræmsen kom til fluens gård,
ved siden hængte sobel og mår.

3. )>0g hør du, flue favr og fin,

og vil du vær' allerkjæresten min?t

4. — »Når jeg sidder på kongens fad,
så sidder du på hestens bag.

5. Når jeg drikker af min gylden kand\
så drikker du af din asenspand'.

6. Når jeg drikker af min sølverfad,
så drikker du af din asenrad«.

7. Bræms Jens han slog fiovlil til jord,
så sad flovlil og flippet i mår.

8. Fluen fl5y op og flippet og græd :
»Og hvitter skal vor bryllup vær'?«

9. »Marri dag, som er i h5st,

så samles bræmser og fluer bedste .

10. Marri dag, som er i h5st,

så holder vi vor bryllupsfest«.

11. Der blev en dejlig brudehus,

der hoppet en lopp', der peb eu mus.

12. Bræms Jens skuld' først i dandsen spring',
forgylden spor' om benene kling'.

13. Fluen skuld' bag efter sving',
det silke mon til jorden hing'.

14. Der var en prægtig brudeseng,
femten trav' halm der gik til den.

15. Nu ender jeg min bræmsesang,
— Pirum I -—

hvo er vel den, som bedre kan.
Pirum nåstrum, kom kom kåstrum,
kom korisel forri da^erom.

Kristen Rasmussen Egeudal, Tern.

11. Bræmsen og fluen. 71

G.

1 . Han red hen til flovens gård,

— Tremp om trarra få troinpe. -
der atod den flov' og redte sit hår.
Blandt de torne og blomstre.

2. >0g hør du, flov' både faver og fin,
og vil du vær' allerkjæresten min?«

3. — »Nej. jeg vil ikk' vær' allerkjæresten din,
ffor du kan ikke være min lig'].

4. Når jeg sidder på kongens fad,
så sidder du på hestens bag.«

5. Bræmsen tog fluen ved vingeben,
så slog han hend' ned i rendesten.

6. Op stod den flov' og floppet og græd:
»Og når så skal vort bryllup vær' ?«

7. »Vort bryllup ska' sættes hen te æ høøst,
få da æ flower å bræmser meest. »

8. Bræms å flov' di ypped' en dands,
dærætter kom en jærrekåp å slow en svands.

9. Femten læs halm kør di i en vrå,

så dandset di et åp, der blOv ekk' et strå.

Fra Halk. Ane Katrine Sorensen, Gjenner.

H.

1. Ja, myren drog støvler opå ben,

— Tranen træder opå trommeren. —
så red han sig ad flovens gård.
I torn og i blommeren.

2. »Og hør du, flov' både faver og fin 1
og vil du nu være brarasens lig' ?«

3. — »Ja, hur skuld' jeg være bramsens lig,
ti han er fattig, og jeg er rig.

4. Når jeg sidder og drikker udaf min sølvkand',
da sidder han udi aseuspand.

72 2<len gnip|>e. Fabdlagtige viser.

5. Når jeg sidder hftjest i kongens sal',
da sidder han under asenshal'«.

6. Myren han vredes over de ord.
han slog æ flov' imod æ jord.

7. Ja, floven wond op og snipped' og snær :
»Og hvitter skal vort bryllup vær* ?«

8. — »Ja, sidst i slæt og føst i h(")8t,
da er der bræmser og flover flest.«

9. Det gik helt lystig i brudehus,

— Tranen træder opå trommeren. —
der hoppede lopper, og der dandsede lus.
I torn og i blommeren.

Lavst Johansen, Søagre. 1872.
I.

1. Og bræmsen han vild' ud og fri,

— Kora petrum. —

han spænde mogkrog ved hans sii.
Kom patium, kom uri ko kom æsteri,
pe kom peteri æsteri patrum,
for sølv og guld og datrum.

2. »Og hør du, flov' både f&ver og fin,
og vil du vær' allerkjæresten min?«

3. Bræms' slov flovlil under hend' ør' :
»Og nær så skal vort bryllup vær'?t

4. — »Det skal vær' ve misommersh5st,

for da er der flower og bræmser mest«.

Kirstine Hejsel, Gjenner.

1. Bramsen taler til rayren:

— Pirum. —

»Du skal hente flulil hid«.

Pirum nasterum, kom kom kasterum,

kom korri sjel fradatterum.

2. »Hvad vil du med den flue?«

— »A vil ha' hend' til mi ægtekon'«.

11 1 Bmmsen og fluen. 73

3. Bramsen tog flulil og slog hend' i seng,
ban bandt' æpå hans knø, ban sknid gjør'

bend' en dreng.
Karen Andersdatter^ Kølvrå.

1. Hvem skal til der' bryllup kog'?

— Kompisterum 1 —

det skal den store spanske flue.

— Kompasteruml

Kompisterum, kompasterura, for en bimmel
dimmel dydium, for en pini tadri kadrium
for en frisk moleran.

2. Hvem skal til der' bryllup spille?
det skal den store bestebille.

Mrs. Jorgensen, Sabula^ Jowa.

Endnu foreligger der tre brudstykker af visen, nemlig efter :

a» Helene Johansdatter, Hodsager.

b. Landskabsmaler Harald Foss, Kjobenhavn, som han havde hørt den
i Ry-egnen.

c« Ijavst Amum, Bovlund.

a har omkvædet: Pirum — Pirum nasterum, kom kastenim, kom hjem
å i f% jer datterum.

b har omkvædet: Pirum — Pirum nåstrura, kåm kåm kåstrum, kom
karrisål få di datte rum.

C har omkvædet: Kom petrium — Kom patrium, kom arrelum karre-
lum bæstrium, pyt nåstrium pytrium patrium, kom koer i sølver datrium.

IS. HLonen© skriftemål.

En anden form tidligere trykt i >J. F.« I s. 356. Den her meddelte
variant ligger temmelig nær ved hin. Man ser^ at det er en katolsk vise ;
der spottes med skriftemålet, og altså er den sandsynligvis lavet i det femtende
århundrede.

1. Høgen ban fl5w årle ud,

— flviss buj bej I —

ban vidst' e^, bur bana dower stod.
En sommei sød en morgen så fl5y ban ud.

74 2den gruppe. Fabelagtige viser.

2. Han fl5w sæ te h5neflok,
han tu en h()n' alt fræ æ kok.

3. Så &Qw han hen alt under en bakk\
han plo^ æ fjædder a hende nakk'.

4. »HOnlil, h5nlil! bekend få mæ,
he'r a ska plokk' æ fjædder a dæ«.

5. — »Ja, føst så gik a o æ low,

a skravt æ hawer for æ 8ow.

I

6. Så spildt a ålld æ båånmad, 1
wå kwender lowd en Fandens lad.

7. Så spildt a ålld æ fløde,
di sure mæ di søde.

8. Så gik a mæ o æ låwt,

å skravt æ row nejd ad æ tåwt.

9. Så gjoor a æk i neldegren,

wå pigger di bræænd djæ hwide ben.

10. A gjor æk i agerris,

[wå kvender te en stowr fålis].

11. [A gjor æk i twonnegjærd'],

æ kåål di t6w djar læjerklæjer.

12. Ja, a gjor æk opp' o wor hjald,
wå drenge fæk en fåle falde.

13. — »Å, flyv no hjem, du arme h55n,
te du for gjoer di skr0wtmolsb5n.

14. H5nlil, h5nlil! go hjem te kok,
a gider ej ædt di syndig kropl«

][). Honen bun kom skrigend i gård,
ud' stu æ kok å tu heud' imod.

16. »HOnlil, httnlill hur hå du wåt?

der er snåer e^ en fjædder o ålld di krap« .

17. »Ja, a wa mæ i høgeflok,
han plo/ » fjædder a mi krop.

12. Hdnens skriftemål. 75

18. Men håd a e^ mi skrowtmol gjoer,
så båd a alder kommen hær i goer.

19. Men om a lOwer i hunder or flejr»
— Hviss huj hej I —

så skal a alder kom i høøgflok mejr«.
En sommer sød en morgen så flow han ud.

Ane Povlsdatter.

Efter fem meget nærliggende opskrifter. Den bedste og nærmest til
grund liggende var Ane Povladatters i Tværmose.
De andre fire opskrifter stammer fra:
a* Povl Kristensen, Tværmose,
b« Peder Host, Snej bjærg.
C« Peder Tværmose. 1874.
d* En unævnt.

13. I^'uglegildet.

Det er en så godt som over hele Evropa udbredt vise. Den findes også
trykt i »Skgr.c 1 886. En meget tarvelig iorm har fundet vej til flere af
vore visebøger, og er dertra bleven beVjendt, ja, endog udgivet meget smukt
illustreret som bomebog. Man sammenligne hermed færøisk Svabo 1 113.
Visen findes tysk (Uhland o. m. fl.), vendisk^ slavisk, russisk, slovensk, litauisk,
og lignende viser estnisk, nederlandsk og fransk. Visens bygning peger på,
at den stammer fra udlandet, har altså temmelig tidlig fundet vej hertil og
har fået en ret stor yndest. Jeg kjender ingen former fra Sverige og Norge.

A.

1. I skoven der holdtes et gilde så skjon,
og det var alt med den gamle on,

i skoven er hans unger, hvor nattergale sjunger,
og glæder sig alle små fugletunger.

2. »Længe har jeg levet i ægteskabsstand,
men nu er jeg blevet en enkemand«.

Det hannem så gefaldt, sit råd han sammen kaldt'
og fik sig så i skoven en mage udvalgt.

3. Den ene var en Om, den anden var en glee,
og begge vilde gjærne have noget at eed.
»Og vil du mig adlyd', så vil vi sammen»byd'
den fattig' med den rige, vi ingen må forskyd'«.

76 3c[^ gruppe. Fabelagtige vuer.

4. Skadeu bad til gilde, dertil var hun udsendt,
hun bad årle og silde, bun var allesteds bekjendt.

i Jeg skal hilsen fra min herre, om I så god vil vær'
at komme hjem til hannem og et mAltid mad fortær' « .

5. Forst blev ravnen baden, han skulde være præst,
hans sorte kjole viste, at han var kaldet næst,
han var en hOjlærd mand, klog uden forstand,
en sådan prædikanter ej findes i et land.

6. Dernæst blev degnen huden, det var den muntre stær,
for han sang alting uden, for han var dygtig lærd,
han har en dejlig rOst, hans sang det var en lyst,

ti han var ren i halsen, og han var let for bryst.

7. Den kokkekon', de havde, det var den sorte kå,
hun plejed' ej at æde af maden, som var rå,
hun kunde det forstå, bun var så meget klog,
hun kunde se på gryden, når som den vilde kog\

8. De spillemænd, de havde, det var to liden små,
det var den sorte svale og så den lærke grå,

de spilte menuet, si hver person blev træt,
som udi salen dandsede, han aldrig var så let.

9. De spillemænd de fik hverken sølv eller peng',
dog spillemanden tit til en skilling kan træng' ;
de havde liden magt, derfor var de foragt,

dog måtte de alligevel gjore deres vagt.

10. Så gik der bud til rådet og spurgte dennem ad :
»Og hvem skal vi så £1 til at bære ind vor mad?
én, som er vant dertil, der går ret vis og still'

og ej skal gå og snuble og maden på sig spild' c.

1 1 . Storken skal vær' skaffer, ti han er stærk og stor,
det er en dygtig karl til at sætte mad på bord,
han siger eder det: »Af koget og af stegt,

alt hvad som I behøver, jeg eder ej skal nægt'c.

12. Så kom der ind på bordet den fede hOnesupp',
og deri lå og den gode og fede hOnekrop,

det så den træske krag', hun mon i gryden rag'
og alle stumperne på sin tallerken tag'.

13. Pngiegildet. 77

13. Høgen sad red boidet, begyatlte hend' at straff* :

»Jeg mente, som én betroet ven, du i salen skulde skaff*,
du monne det vel men', det var for dig alen',
du kund' for din umage ea mundedask fortjen' c

14. Kragen blev vred af inderste fortn u',
hun tænkte vist nok ej at lade sig ku\

hun begyndte så at ntevn': »Jeg skal den tale hævn'^
jeg skal ikke liv i den stolte høg levn'«.

15. Ornen sad og hørte på begge deres tal',

hun sagde til kragen : »Du kan. så meget pral',
dig ej med ham be&t, han gjor dig øde plat,
bed haniiem om forlsdelse og tag så af din hat. <

16. Det råd slog hun bort udi vejr og i vind,

at fægtes med høgen dertil stod hendes sind:
»Herut, du kjællingknægt I og jeg skal med dig fægt',
og jeg skal' vist nok vise dig, m:ed hvem du haver legt«.

17 . Høgen og kragen tilsammen nu foer,
den arme krage måtte straks imod jord,
hun råbte ud af gråd til Ornen, som han såd:
»Jeg gjorde meget ilde, jeg ej adlød jcrt råd.

18. Og hør, min kjære brudgom, du hjælp mig i den kamp,
han plukker mig i huden og i min syndig krop,

jeg er så meget bang', hans kløer de er så lång',
han kniber mig med dennem som med en knibetång'.

11>. Uglen sad inden til d5ren der næst,

han åde af de retter, som smagede ham bedst,
han åd så længe, at han blev så rent besat,
at ban opå det sidste ej kunde søk en klat.

20. Og da den arme ugle til næbbet var fyldt,
han havde sig fore^t af den gode grisesylt ,
han begyndte sig at klag', han aldrig i sin dag'
har haft sådan en pin' af mave vred og plag'.

21. Præsten til ham sagde: »Men tænker du, min ven,
at du dig nogen tid vil komme ret tilpas igjen«. --
»Nej, jeg kan nok forstå, at det vil for sig gå,

at mine levedage vil vist nok- blive få«.

78 2den gruppe. Fabelagtige viaer.

22. Han sig fra haDnem vendte, skalkagteiig han lo,
ti sådann' gamle skalke ej gode er at tro.

Han sagde nd af spot: »Uu har ret ikke godt,
de salte svededråber trækker ud af din kalot«.

23. Ornen til ham sagde: »Din brndeskjænk skal udi«
derfor han for ham lagde fire skilling i en klud,
men det kund' ej forslå, derfor de ham afdrog

de bedste af hans klæder, og dem til pant de tog.

24. De hjalp ham op at ride, dertil var han ej vant,
derfor de hannem fast som en sæk til hesten bandt ;
men det var hans ulykk', et ubetænksom stykk',
det gik, ihvor det kunde, et prut for hvert et søk.

25. Magen af ham vented' lidt gildemad at ik,

ti huD kund' hannem lugte en stund, fdr han kom,
hans bukser vare fuld' af det, de ikke skuld',
han gjærne dølge vilde, men ingenlunde kund'.

26. »Og hør, min kjære mage, du venlig mod mig tag',
jeg ønsker ej at komme til gilde så fag',

min' klæder er pantsat tillige med min hat,

min' peng' kund' ej forslå, ti de var ikkun en klatc.

27. — »Og hvad fik du da for pengene, du gav,

og for de bedste klæder, som du har ført dig af?«

Han gav hende den besked: »Hvad kommer det dig ved,

det gik mig rent af minde, mens jeg på vejen red«.

28. Magen blev vred over dette studse svar,

hun kund' ej få at vide, hvordan at sagen var,

hun ham i håret tog og ham ret dygtig slog:

»Og jeg skal vist nok lære dig en gang at blive klog«.

29. [Den arme stakkels ugle og han bad godt for sig,
men magen vilde ikke høre tale om slig],

tog i hans skaldenakk', slog, så at huden sprak,
hvorpå han på det sidste matt' takk' for nådig straf.

30. Uglen tilsidst blev 5rnen for klog,

sit mesterstykke viste, sit revnet skind af drog,

heraf lod han sig sy kalot og kjortel ny,

som han sig i kund' føre, når han vild' rejs' af by.

18. Fuglegildet 79

31. I gildelaget intet mere sig du fore&ldt,
ti uglen for dem alle havde laget ret betalt;
så åde de og drak, de sparte ej tobak,
så rejste de på tredje dag, sagde faivel og tak.

Niels Madsen, Bratten.

1. I skoven der holdtes et gilde så skjOn,
og dette var alt med den gamle grå ()rn,

i skoven går hans unger, hvor nattergalen sjunger,
og alle små fugle de rører deres tunger.

2. Tilforn had' han været udi ægtestand,

men nu var han bleven til en gammel enkemand,
sit råd han til sig kaldt', om det dem vel befaldt,
han havde sig en mage i skoven udvalgt.

3. Og skaden bød til gilde, dertil blev han udsendt,
han gik båd' årl' og silde, var alle steds bekjendt.
»Jeg skal hils' jer fra min herr', om I så god vil vær'
og komm' til ham i morgen og et måltid mad fortær' c.

4. Den kokkekon', de havde, hun var så meget klog:
hun kunde se på gryden, når den vild' til at kog',
det var den lille kå, hun kund' det nok forstå,
hun plejed' ej at æde den mad, som var rå.

5. Og storken skuld vær' ålbusvend, for han var stærk og stor,
det var en færdig knøs til at sætte mad på bord,

han gik så sagt' og still', at maden ej skuld' spild',
ja, I kan tro så sikkert, den svend er vant til gild'.

6. Taffelen og rylen og de skuld' hente vand,
for de had' lange bene og dertil god forstand.
Hjejlen langmodig vår, hun skulde dække bord
og byde folk til sæde med høviske ord.

7. Og spurven skuld' vær' skjænker, dertil stod og hans sind,
han tænkte ej på andet end på at tappe ind,

han sagde: »Drikker om, til kanden bliver tom,
jeg skal den igjen fylde, jeg tapper ej på skum.

8. De spillemænd, de havde, de vare begge små,
det var den lille svale og lærke så gra,

go ^^^^ gruppe. Fabelagtige viBer.

de spilte menuet, så hver person blev træt,
som dandsede i salen, han aldrig var så let.

9. Gjøgen og så kragen de skuld' hugg' i blød,
alt hvad som sknld' fortæres af flæsk og af kj^d ;
ja, flæsk og sm5r og æg, det må vi ej forgjætt',
at vores lille gilde kan blive kogt så net.

10. Ja, ravnen han blev baden at være deres præst,
udi hans sorte kjortel, som passer hannem bedst;
det er en dydig mand foruden al forstand,

en sådan prædikanter ej flndes i vort land.

11. Og degnen, som de havde, det var den lille stær,
han kunde synge uden, var dertil prægtig lærd,
hans sang det var en lyst, han had' en dejlig rOst,
og han var ren i halsen og dertil let for bryst

12. Da maden den blev rede, og den blev sat på bord,
så Ug de i at æde og læste ej et ord ;

ti deres hu den stod til disse retter god,'
som denne gamle 5rn for dem indbære lod.

13. Så kom der ind på bordet den fede hOnesnpp',
og deri monne ligge den skj5nne hOnekrop;
det så den treske krag', i den fad han vild^ rag',

og denne stykk' han op på sin tallerken monne tag'.

14. Kragen denne samme stykk' så meget vel mon ynd',
han sagde til de andre: »Søb I nu af det tynd' I

ti jeg kan vel forstå, af den slags er kuns få,
hvorfor at det hedder i tid' at passe påc

15. Og høgen han begyndte da den ki*age at afstraff,

for han var den fornemmeste, i salen lyd skuld' skaff ,
han sagde: »Mou du men', det er for dig alen'?
du kund' for din umage et mundedask fortjen'!«

16. Og kragen han blev vred ud af yderste formu'.
han tænkte: »Jeg vil ikke sådan la' mig ku' :
herud du kjællingknægtt jeg så skal med dig fægt',
så at du skal fornemme, med hvem som du har legt« .

17. Og Ornen sa' til kragen : »Du lyder nu mit råd:
bed hannem om forladels', det kan dig intet skad' !

13. Fuglegildet. gi

med ham dig ej befat, han gj5r dig øde plat ;
gjOr for ham reveren tser, tag af for ham din hatl«

18. Nej, høgen og kragen og de tilsammen fo'r,
men den arme krage han måtte imod jord :
»Jeg tænkte, du var blu, men du var altfor snu ;
du slog mig imod gulvet, jeg tror, jeg går itu«.

19. Og kragen han begyndte da, så stærkt at klage sig,
han sagde til 5rnen : »Ak, herre, hjælp nu mig I
jeg bliver nu føist bang', hans klø'r de er så laug',
han kniber mig ret lige som med en knibetangc.

20. Og ornen sa' til hannem: »Det er for sildig nu,
jeg har dig jo advaret, kom mine ord ihul

du var så stolt og stor, du brugt' så store ord,
der du sad og diskurered' med hannem over bord.

21. Men end'lig for at ændre sådan slemme fortræd,
så vil jeg gå til hannem på dine vegne bed' :
Ak, lad ham være nu, han er ej værd, at du
skal smøre dine hænder på hannem, den ublu' c.

22. Viben hun kom skrigendes, for hun for sildig kom :
»Jeg beder, I forlader, min herre så from,

jeg har så vidt at far', jeg ta'r så vide var',

for ingen mand vil hjælpe mig, og ingen mand mig spar'«.

23. Og uglen kom til gilde, han blev til næbbet fyldt,
han måtte sig foræde udi en grisesylt' ;

han råbte med stor klag': »Jeg aldrig i min' dag'
har haft så stor en uro, ja, smærte, ve og plag' !«

24. De løft' ham op at ride, dertil var han uvant,
de hannem som en sæk til hesteryggen bandt,

ti det var haus ulykk', hans ubetænksom stykk',
det gik, ihvor det kunde, og sprut' i hver en søk*.

25. Hans mage hun ham vented', skalkagtelig hun lo,
hun kunde hannem lugte en mil, i6T hun ham så,
ti bukserne var fuld' af det, de ikke skuld',
endskj5nt han det vild' dølge, han ingenlunde kund'.

26. Da de had' ellers væ't der en par dage eller tre,
så toge (le jo afsked, hver rejste hjem sin vej,

£i. T. Kristensen: 100 danske skjæmte viser. 6

1. »

e.

5, 6

8

12,

6 8.

*. »

8.

82 2<^®n gruppe. Fabelagtige viser.

hver tog da af sin hat og ønskede godnat,

så rejste de den tredje dag og sa' farvel og tak.

Sammenstykket af 10 til dels ufuldstændige opskrifter. Følgende vari-
ationer mærkes:

Om dagen var han swång, om natten var han tung.
For han var stærk og stor, han havde stinde lår^
for han ej skuld' falde og slå fadene i skår.
De råbte med stor gled' : >Når maden er til red\
så vil vi alle sammen ha' os noget at ed'<.
Det var den sorte kå^ hun paste vel opå,
det var den gjævest' kone, de maden åd ej rå.
8, 6 8. De havde liden magt, derfor var de foragt,

alligevel så måtte de passe deres vagt.
Som i opskrift A har opskr. ved P. J. Remmer verset om^ at høg og
giede er bydere, og 6 — 8 lyder der således:

De sagde med stor lyd: >Ja, læ wås te*n å byyd,
den fattig* med den i-ige, slet ingen mand forskyd* c.
Samme opskrift slutter sig forøvrigt temmelig nær til A.«
C har verset, som findes helt anderledes i A.

Ornen kom til uglen og sagde: >Hør, min ven,
ak, mener du ikke, du kan komme dig igjen?«
Hun svared hannem så: >Det kan jeg vel torstå,
at mine levedage de ere kun så få«.
Varianterne hidrører fra:

a« Lovise Hansen (tilsagt hende af den gamle Ane Katrine Kriatensen,
Oster-Hurup ved Hadsund).
b« Niels Hansen. 1870.
c. Laurits Jensen, Nygård v. Holbæk.
d« Mette Jeppesdatter (Murmester), Tjorring. 75 år.
e* Kristen Nielsen Hulmose, Hoven. 1889.
f« Peder Jensen Remmer, Tiilst. 1891.
g« Jens Begs enke^ Sundstrup. 1888.
h. Iver Pedersen, Lind.
i« Jens Mikkelsen, Kølvrå. 1874.
J* luger i Orrevad.
k. En unævnt.

1« Jens Kristian Koldborg, S-Nissum.

m« Niels Sørensen, Løgstør (ham meddelt af gårdmand Niels Møller,
Mjallerup ved Løgstør.

Ut Frøken Anna Stolpe, Kjobenhavn.
0» Jorgen Fausbøl, Branderup mølle.

Man vil se, at visen er meget udbredt og meget yndet. De forskjellige
opskrifter står for resten hver andre temmelig Qernt^ hvilket tyder på frodig-

13. Fuglegildet 83

hed i nydannelser og efterdigtning. Jens Kristensen i Ersted meddeler følg-
ende oplysningj der må antages for hvad den er. Fugleviseu skal være lavet
om et gilde, der stod i et skovhus, hvor der gik så svinevomt til. Den
gamle Séren Døggind i Arestrup sang altid visen ved alle de barsler og
gilder, han kom til.

Opskriften ved Anna Stolpe er ret ejendommelig ved^ at versene er
firelinjede, og at der så er omkvæd til hvert, læmpet efter det, der i verset
gynges om.

V. 1 har omkvæd således:

De trippede så net net net,
de trippede så tæt tæt tæt,
de trippede udi skoven, og alting gik så net.
Om ravnen synges:

Han prækede så net net net^
han prækede så tæt tæt tæt,
han præked' udi skoven, og alting gik så net.
Om lærken :

Han spillede så net net net ....
Om storken:

Han trippede så net net net . . .

14. TTglen© klage.

Heraf findes en form trykt i Nyerup og Kasm. II 66, og der findes
flere flyveblade. Visen er ikke særlig gammel, og formen tyder da heller
ikke derpå. Alle foreliggende former er så omtrent ens.

1. Jeg så enlig gik en gang udi mark og enge,
hørte jeg en ugle sang, stod og lurte længe,
tænkte da : hvad er det der, mens jeg ingen ugle ser,

:,: som så ynk' lig hyler :,:.

2. Jeg gik hen at søge op denne arme ugle,

som der stod i skovens top, mente sig at skjule.
Didhen løb jeg hastelig, råbte hSjt: »Hvad skader dig,
:,: mens du sådan hyler«. :,:

3. J©g véd ej, hvad ondt jeg gj5r den gråraged' krage,
jeg véd ej, hvad spurvekløer har på mig at rage,
alle fugle plukker mig, alle, alle hader mig,

:,: må jeg da ej hylo. :,:

84 Sdøn gruppe. Fabelagtige viser.

4. Jeg véd ej, hvad ondt jeg gj5r udi bondens lade,
jeg bevogter, som jeg b^r, alt hans korn fra skade,
jeg opæder musen grå og dog ej en tak kan fa,

:,: må jeg da ej hyle. :,:

5. Katten derimod har godt, når som han kan fange,
musen på sin herres slot, straks man til ham ganger
med Bøa mælk udi et fad, mens jeg hungier og får had,

:,: må jeg da ej hyle. :,:

6. Katten er mit søskendbarn, han har gode dage
fremfor mig, det 8()lle skarn, jeg må stå tilbage,
katten går ud, og katten går ind, alle så plukker de mig

i mit skind,
:,: jeg bliver ved at hyle. :,:

Niels Madsen, Bratten.

Der foreligger desuden opskrifter fra:

a« Kirsten Kristensdatter, Ersted.

b. Jens Esbensen, Akkerup.

e* Lars f^rederiksen, Bredballe.

a har en bedre læsemåde i 2, s :

Der hun sad i skovens top,

8^ f har: den grårygged* krage.

og i s: Katten bider musen grå på sin herres slotte,

derfor hun så mælk kan få udi hendes potte.

IS. Kattene død.

Af denne vise har jeg aldrig truffet mere end nedenstående vers, der,
eftersom man ser af andre optegnelser^ er en dårlig husket sammenblanding
af to forskjellige vers. Visen er meget sjælden her til lands. Fra Ty haves
i Sv. Grundtvigs samlinger følgende strofer:

Katten sidder under kakkelovnen og sorger for sine unger,
for nu er katten død.

O Gudskelov, sagde musser små, nu kan vi selv i spisekammeret gå
og leve af tyk smor og brød, for nu er katten død, død.

Der forekommer forøvi-igt et flyveblad^ og visen findes i Berggreens
folkcmel. og på svensk hos Gav. og Stephens og norsk i Bugges mnsk.

16. KattonB død. 85

Katten sidder under kakkelovnen

og sarger for sine unger,

for no er katten død, død,

nu kan vi gå os ad spisekaminer

og tage smor o vor brød, brød.

Ane Povlsdatter, Tværmose. 1872.

En ret ejendommelig form af hele visen tillader jeg mig at aftrykke
efter en opskrift, som stud. Nik. Christensen i sin tid sendte S. Grundtvig.
Den er fra 1777 og er fundet hos en gi. pige i Norhalne i Vendsyssel.

1. Katten ligger under kakkelovn, 65rger han for sine unger,
sorger han sig helt til døde^ jeg frygter, de døer af hunger.

For nu er katten død, død.

2. Så skikkede de bud til jomfruer, til jomfruer de sorte,
de skulde hasteligen komme og føre katten i sin skjorte.

3. Så skikked* de bud til snedkeren, til snedkeren den vise,
han skulde hasteligen komme og gjøre kattens kiste.

4. Så skikked' de bud til smeden, til smeden den vise.
han skulde hasteligen komme og beslå kattens kiste.

5. Så skikked* de bud til fogden, til fogden af Korinte,

han skulde hasteligen komme og skrive kattens testamente.

6. S& skikked' de bud til apotekeren, til apotekeren den bedste,
han skulde hasteligen komme med fire og tyve pund svedsker.

7. Så skikked' de bud til degnen, til degnen den unge,
han skulde hasteligen komme og over katten sjunge.

8. Så skikked' de bud til graveren til graveren af Tore,
han skulde hasteligen komme katten at jorde.-

9. Så sendte de bud til kongen, til kongen af katteborrig,
han skulde hasteligen komme og bære for katten sorrig.

10. Så skikked' de bud til dronningen, til dronningen af katteborrig,
han skulde hasteligen komme og bære for katten sorrig.

11. Tolv så vare de rotter og bare katten til jorde

mange så vare de killinger små og fældede så modige tåre.

12. Mange så vare de killinger, de bare lange side kapper.

bag efter ginge de muse grå, de kunde ej bare dem for latter.

13. Nu er vi glade af hjærtet, nu katten han er død,

nu kan vi gå i spisekammer og tage sm5r på vort brød.

14. Dertil svarede de killinger små bag kakkelovnen, som de lå:

>Det skal vi snart forbyde dig, du muse grå, kan vi kun komme til at gå«.

86 Sddn gruppe* Fabelagtige viser.

16. Bonden og svan^^n.

En variant til denne vise med et lidt fuldntændigere omkvæd findes i
min bog »J. F.< II s. 329. »Triller i tro« er vel en forvanskning af »Træd
let i tråde. Jeg antager, at visen har været noget længere. Den for trykte
form stammer fra søster til meddeleren her.

1. Bunden sidder på lofte,
— Hej, triller i tro I —
å swånen goer i tofte.

Hej triller i trang, hendes hals war lang,

hender vinger di wa broge, hender rump å den war lyssegro,

å de skjøtter bunden sæ int o.

2. »No så skal a skyd' dæ
å syd dæ i mi gryde«.

3. »Ett' så skal du skyd* mæ, ind' du mæ noer,
å ett' så skal du syd' mæ, ind' du mæ foer lv

4. Bunden krøv imæld aggerrejen,

å begge hans bejen bl8w søndervrajen.

Peder Povlsen, Tværmose.

17. IVIikkel rævs arvegods.

Findes forud trykt i »J. F.c II s. 324 (to var.), i »Skgr.c II 774 o.
flg., VII 810, XII 138 o. flg. (11 var.) og i »GI. d. m.« I nr. 26. Desuden
findes en gammel opskritt i Steen Billes håndskrift, og her findes således
følgende vers:

10. Til gråbrodre kloster giver jeg min krop,
de lægger mig for den sengestok.

11. Til nonnekloster giver jeg min skind,
de beder min sjæl i himmerig ind.

En noget afvigende form af samme vise findes også i Ide Gjøes hånd-
skrift. Her forekommer intet om uddelingen af arvegods, derimod hedder det :
Da bider I mig en liden stund og stunden ikke halve længe,
imen jeg binder min skotvinge,
og her er det hr. Jenses brud ro, der træffer ræven og vil skyde ham, fordi
han bed deres moders gode gås til døde.

Svensk findes den hos Cav. og Steph. IV B 9, norsk hos Landstad
LXXXVI, Lindemann 373 og i Bugges ranskr. 100 og 101. En engelsk
vise kan jævnføres med denne.

17. Mikkel rævs arvegods. 87

A.

1. Lille Niels Fisker hau havde en gås,

— Konen i nontom piber i ringsa snorra. —

om aftenen silde slog ban den i lås.
Bondens datter ligger rurom rarra,
rest mæ di finger, te di ringstom snorra,
bondens datter få den lillebitte kind,
a troer; Fiddi-Mikkel ligger i busken ind.

2. Om morgenen tidlig, Niels Fisker kom ud,
låsen var frææ, og gåsen var ud'.

3. At ræven var tyven, var fiskeren klart,
og bøssen på nakken ban fik i en fait.

4. Ja, han ledte her, og han ledte hist,
han fandt Fiddi-Mikkel under vidjekvist.

5. >0g hør, lille Mikkel, jeg finder dig her,
nu skal du ske en skamfuld færd«.

6. — »Holdt, lad mig leve en time endnu,
imens jeg bytter mit arvegods ud.

7. Præsten han skal have min' ben,
for han skal så tit for alteret tren'.

8. Degnen han skal ha' min tung',
for han skal så tit for alteret sjung'.

9. Gamle kjællinger skal have min' tænd',
de sidder så fast, de får ikk' jæn.

10. Kokkekonen skal have min mav',
for hun skal så tit på gryden lav'.

11. Bitte små bom skal have min pand',
for de skal så tit til jorden fald'.

12. Pigerne de skal have min s vands,

for de skal så tit med ungkarl' i dands.

13. Og du, Niels Fisker, skal have min pels,
vi drog så tit med hverandre til felts«.

gg 2den gruppe. Fabekgtige viser.

14. Det rasled' i busken, det gav en fast,
så slap Fiddi'Mikkel igjemmel æ bask.

15. »Og hør, Niels Fisker, jeg løber min vej,
jeg håber, vi tales oftere vedc.

16. Niels Fisker han bøssen til kinden fik,
han fik ej skudt, ti bøssen slog klik.

17. Om nogen vil vide, hvem visen har digt,

— Konen i nontom piber i ringsa snorra. —
da var det en skrædder af Abrahams slægt.

Bondens datter ....

1 . Niels Fisker han havde sig så fed en lille gås,

— For ino no no og så så så. —
og den slog han så hårdt udi lås.

Kom dadeli, kom dadeli, kom dalala I

2. En morgen, Niels Fisker stod tidlig op,
var låsen brudt, og gåsen var plott.

3. Niels Fisker han gik i den brede mos',
der sad bitte Mikkel og slikket si hos'.

4. »Pippip, bitte Mikkel, a ser dæ jo godt,

å skam ska du fo få mi gos, du hår plot«.

P. — »Og hør nu, Niels Fisker, mi kjære mand,
og lad mig nu leve en liden stund.

6. Og lad mig nu leve en liden stund,
imedens jeg deler mit arvegods ud.

7. Og præsten skal have mi lange ben,
for han skal så tit foran alteret trin\

8. Og degnen skal have min røde tung',
for han skal så tit udi kirken sjung'.

H. Og pigerne skal have min lange bål',
for de skal så tit udi dands mæ æ kål'.

10. Og kongen skal have mit røde skind,
for han skal så tit udi fangetårnet ind.

17. Mildtel- rævs fvrveg^di. 89

11. Mine born skal have min hårde pand',
for de skal så vidt udi fremmede land\

12. Og ræven skal have mine fire ben I c

— For ino nono og så så så. —

Og så smutted' Mikkel ad skoven ind.
Kom dadeli, kom dadeli, kom dalalal

L. M. Okkels's hustru, Oster-Bording. 1881.

C.

1. Soren Fisker han håd så fed en gås,

— For kunden hånd i nondtom fiUirendtom

snorra. —
og den lut han både i løgel og lås.
For mine hår og mine bæller give jomfruen.

2. Om morgenen tidlig, Horen Fisker kom op,
låsen var brådt, og gåsen var ædt.

3. Han ledt' både ud' og ind',
han kund' ikke den gås find'.

4. Så ledt' han under en ellerod,
der sad Mikkel og plut den gås.

5. »Og hjate bitte Mikkel, og sidder du her,
nu skal du få en skam så færc.

6. — >0g hjate S<5ren Fisker, du lade mig leve en

liden stund,
men a bytter mit arregods ud.

7. Præsten giver jeg min tung',

for han skal så tit bag alteret sjung'.

8. Degnen giver jeg min' lange ben,

for han skal så tit imeld sogenen (sognene) tren«.

9. Og midt i de hvesk og midt i de tåsk,
så slap Mikkel ud ov den busk.

10, >0g hjate SOren Fisker, og vil du mig noi,

så skal du nu kyl' både brystdug og skjot',

å ætte mæ'; men du goi«.

Ane Marie Jensdattor, Hårby. 1887.

90 2don gruppe. Fftbelagtige viser.

D.

1. Niels Fisker han yilde til gilde rii,
— For en videlidelak. —

han forglemt at Inkk' sin' gjæs i sti.
For di kappeler å stappeler å stelle gnden ræv,
busse ronner donner loer i bunden i vindevet lo,
bundens datter den ædelelokkeTrinnelill om awtener.

2. Og der han kom til ellerod,

der lå Mikkel ræv å slæjt sin fod.

3. »Og kjære Niels Fisker, I lader mæ l6ww,
til æ for skjæwt min sjælegaww.

4. Præsten gi'r æ mit mæle,

for han skal så meget i kirken tale.

5. Degnen, gi'r æ min tunge,

for han skal så meget i kirken sjunge«.

6. Og i den rusk og i den tusk,

da smut Mikkel ræv igjennem den busk.

Eristen Lavtrup, Gestrnp.

E.

1 . Ja, bonden havde en enlig gås,

— Firri lirri lit, sagde ræven. -
for den lukked' han hver aften i lås,

For de hit, for de her, for de ræv, for de rumpen slap,
for de bondens sirri klirri verumstæv, for de brik,
for de bondens datter og den lille bitte kind, lokker ræven fra

busken og ind.

2. »Ja, skovfogden ham giver jeg mit ør\
for han skal altid lytte og hør'.

3. Og skytten ham giver jeg mit 6]\
for han skal altid sigte så n'6]\

4. Og bundtmageren ham giver jeg min hal',

for han skal al tid sy kaskjotter, der kan pral'«.

Lærer J. S. Mark, O.-Hornuin.

F.

1. »Vor sovnepræst gi'r a mi ør',

— Tirrelirre lit, pluk en r5nn*I —
for han skal så meget til kirken kjør'.

Bunden slikker på turomta, rest mæ di dovn å di renkum snar,

17. Mikkel rævs arvegods. 91

Bundens datter den lille vænne kindi
og han lokked' Mikkel ad busken ind.

2. Vor aovnedegn gi'r a mi tung'.

for han skal så meget i kirken sjung'.

3. Den gammel kjælling gi'r a mi tænd,
di sedder så fast, hun får 'em ikk' end.

4. Vor sovnekår gi*r a mi hål'c.
Svip så' Mikkel over bjærge og dål'.

Niels Kragelund. 1877.

G.

1. Niels Fisker had' sig så fed en gås,

— Hos den enke på trane. —
hver aften slåw han den i lås.

Frisk moder an moder in kom, snorre moder i nortum,
slå Feder Anton snoir, bondemands datter den ædele gind,
hun lokket Mikkel under busken ind.

2. Mikkel r5v han løb over skov og mos' :

Nu kan I komm' og to Mikkel r5v sin øest.

G og H. Lavst Amum.

1. Niels Fisker had' sig så fed en gås,
— Tinne nikke på ranue. —
hver aften slåw han den i lås.

Frisk mæ di r5nne mæ di rink om snner,
bondens datter den ædele ging,
hun lokket Mikkel ad busken ind.

2. Sildig om aftenen den gås fl(3j i dam,
da kom Mikkel listend' fram.

I.

1. Klavs Fisker han havde en enlig gås, ,

— Fidde lidde lit, sagde ræven. —
og den lukker han hver aften i lås.

For de hist for de hør, for de ræv for de rumpenslag,
for de bonden side klæde hviden skind,
for de brik for de bondens datter, den lillebitte kind,
lakker ræven og busken ind.

92 2den gruppe. Fabelaglige viser.

2. »Ja, praesten ham giver jeg min mæP,
for han 6kal altid bede godt for min sjæl.

3. Ja, degnen ham giver jeg min tung',
for han skal altid både lease og sjung'.

4. Ja, smeden ham giver jeg min næs',
for han skal altid både puste og blæs'c.

Laorer Krogh, Hjerk.
J.

Niels Fisker had' sig så fed en gås,

— Dirre lirrelik opå ronn'. —

for hver en aften slog han den i lås.
Res om æ donner mæ de renkomsnak,
og bondemands datter den ærle kind,
for hun lokked' Mikkel i busken ind.

Ane Katrine Sorenseo, Gjenner.

Dei ligger desuden for mig følgende opskrifter af visen:

a. Lærer N. P. Mathiassen, Dyngby. 1900.

b. Povl Jensen, Dyngby lund. 1900.

e. A. H. PoalseUj Silkeborg. Ham foresungeti af gårdmandskone
Ester Sorensen, Bobøl.

d. Gårdejer R. Geltzer, Sinding. 1881.

e* Laurits Top^ Agerskov.

f. En gammel kone i Gjesing ved Avning.

g. Jes Smidt, Ejébenhoved.

Visen er altså særdeles udbredt og synges meget endnu.

a har i 8 navnet Daknæsse mo8\ og a^ b^ C og d er på det nærmeste

fælles om følgende omkvæd: For ino no no og så så så — Kom dadeli

kom dadeli kom dallalala. b ender med:

>0g kongen skal have min hele krop!«

å die mæ sat Mikkel te skoven i galop.
c har samme vers sådan:

>0g selv beholder jeg mine fire ben«,

og vipSj rendte Mikkel ad skoven igjeti.
d har: Kongen skal have min varme pels,

for han skal så tit udi marken til felts.

Karlen' skal have min hårde pand',

for de skal så tit for kuglerne stand',
e har sådant omkvæd: Tinni nekke på ranne — Bondemand ligger o
trannatra^ frisk mæ de ronne mæ de renkom snar. Bondemands datter, den
ædele giug^ hun lakket Mikkel ad busken ind; og følgende ejendommelige
vers:

17. Mikkel rævs arvegods. 93

Præsten ghrer jeg min pand',

han sætter så mange folk i band*.
t har: Skytten ham gi'r jeg mit ojj,

han skal altid sigt' så nojj.

Præstemadammen gVr jeg min svands,

for huu skal altid gå let udi dands.
gr begynder sådan:

Thomas Fisker han gik ned te æ å,

— Eonnonninont å fiddelidderink om snorra. —

der såd Mikkel å slæjt hans tå.
Rink mæ di tarmer å rink om snor,
bondemands datter den lillebitte giog,
hon lakket Mikkel i busken ind.

18. BLaren og Tyskeren.

En opskrift heraf findes aftrykt i den gamle udgave af Thieles folke-
sagn^ og andre former er seaere oftere trykt, således også i Efterslæt s. 122, i
«Skgr.c XII 231 o. flg. (3 var.) og i forskjellige visebøger og burnebøger.
^orsk haves den i Norske viser og Stev 42 og i Bugges mnskr. 232. Tysk
hos Simrock o. m. fi. Jfr. Bornh. melodier nr. 4. Denne vise har endog
været anvendt som sangleg. Den har været og ex endnu meget yndet.

A.

1. Bonden drev ad marken med harve og plov,
der så han en hare, der lå og bov.

2. Bonden spændte bøssen alt for sit bryst,
så skod han den hare, det var en lyst.

3. Bonden tog haren, lagde på sin ryg,
og hjem til sin kone så monn' han løb',

4. »Og se, min kjære kone, tag vel mod mig,
og se, hvilken hare jeg har til dige

5. — »Og hør, min kjære mand, du er så god,
du sælger den hare, giv mig et par sko c.

6. Bonden tog haren og lagde på sin nakk',
og hen til den kjdbsted så mon han lakk'.

94 2<len gruppe. Fabelagtige viser.

7. Og da ban nu kom på den kjObstedgad/
der mOdte ban en Tysker så vel til [måd'].

8. >0g bør, min kjære bonde så favr og fin,
hvor dyre så sælger du baren din?«

9. — »To rigsbankdaler og så en mark«.

»Og bvi est du nu så bård en knark?«

10. Tyskeren udbredte sin kappe blå,
så talte ban pengene der opå.

11. Tyskeren tog baren, lagde på en disk,
da bavde ban fir' ben, der var så frisk.

12. Tyskeren tog baren, lagde på en trapp',
da bavde ban fir' ben, der var så rapp'.

13. Haren ban lod stejs over kjaar og mos',
og Tyskeri bag efter i bans stribet bos'.

14. Haren ban lod stejs over mark og skov,
og Tyskeri bag efter med bans brede r5v.

15. Haren ban lod stejs så ad belledi ind,
og Tyskeri bag efter med krop og skind.

16. :,: Haren han lod stejs så ad belledi ud, :,:

:,: men Tyskeri blev siddend' der ind' og tud'. :,:

Niels Madsen, Bratten.

1. Bondemand i marken med sin plov,
der så ban en bare, som sad og sov.

2. Og bondemand spændt' bossen op til sit knæ,
så skød ban den hare op til et træ.

3. Og bondemand smed baren op på sin nakk',

så rendte ban ad hjemmet til, som han var lak.

4. »Min bjærtens bitte kone, tag vel mod mig,
og se, sikken hare jeg bar til dig«.

5» — »Min bjærtens bitte mand, vær du mig tro,
og sælg du den bare, kjøb mig et par sko«.

11. Haren og Tyskeren. 95

6. Og bondemand smed haren op på sin nakk\

så rendte han ad kj5bsted til, som han var lak.

7. Og der han kom over kjobstedbro,

så modte han en Tyskere, som var så tro.

8. Og der han kom op ad kjcJbstedgad*,

så ro5dte han en Tyskere, som var så glad.

9. »Og hør, du bonde både faver og fin,
og hvordan sælger du haren din ?«

10. — »For seksten skilling og brændevin,
og sådan sælger jeg haren min«.

11. Og Tysken bredte ud sin kappe blå,

så talte han de penge både store og små.

12. Og bondemand smed haren op til en trapp',
så rendte den ad skoven til, som den var rap,

J 3. Og haren den rendte over bjærg og dal,

og Tyskeren bag efter den, som han var gal.

14. Og haren den rendte over skov og mos',

og Tyskeren bag efter den med skiden hos*.

15. :,: Og haren den rendte ad høUed ind, :,:

:,:og Tyskeren bag efter den med krop og skind :,:

Pastor P. Riemann, Nebel.

C.

1. En bonde drog i marken alt med sin plov,
der fandt han en hare, som lå og sov.

2. Den bondemand spændt' bøssen alt for sin bryst,
så skød han den hare, det var en lyst.

3. Deo bonde han tog håårlil alt på sin nak',
og hjem til sin kone så mon han lak'.

4. »Å hør, bitte mand, vil du vær* mig tro,
du sælger den hare, giv mig et par sko«.

5. Den bonde han tog håårlil alt på sin nak*,
og så hen til kj5bsteden mon han lak'.

96 2deu gruppe. Fabelagtige viser.

6. »Qg hør, kjære skomager, v»r mig tro,
du kjøber den håre, giv mig en par sko«.

7. Den skomager svarte: »Jeg gj(^r det let,
jeg får af denne hare en dejlig ret«.

8. Den bondemand han blev nu så glad i hu,
og hjem til sin kone med skoen nu.

9. :,: »Tak, tak, kjære mand, at du gjorde det, :,:

:,: nu kommer jeg til bryllup og dandsen let. :,:

Mads Skriver, Mollerup.

D.

1 , Og bonden han g&nger alt bag sin plov,
da så han en hare, som sad og sov.

2. Den bondemand spændt' buen alt for sin bryst,
så skød han den hare, det var en lyst. ^)

8. Den bondemand spændt' buen alt for sit knæ,
s^i skød han den hare op til et træ.

4. Den bondemand spændt' buen alt for sin fod,
så skød han den hare til hjærterod.

f). Og bonden smed harelil på sin nakk',
og hjem til sin hustru så mon han lakk'.

6. »Min hjærtens lille kone, tag yel imod mig,
og se, hvilken hare jeg bringer dig« .

7. — »Min hjærtens lille mand, du vær mig tro,
du sælger den hare, kjøb mig et par skoe:.

8. Og bondemand tog harelil på sin bag,

så lakked' han til kjobsted med fuld god mag.

{^ Og der han kom på kj5bstedgad',

der raOdt' ham en Tysker så vel til måd\

10. »Og hør du, bondemand favr og fin,
hvordan så sælger du haren din?«

^) Her har g følgende vers:

Den bondemand spændt' buen alt for sin kind,
så skød han den hare b&de døv og blind.

18. Haren og Tyskeren. 97

11. — »Ja, tyve skilling til et par sko,
dem vil jeg have, dei; må du tro«.

3 2. > Ja, femten skilling vil jeg dig gyv',
du far vel ikke nær de tyv'«.

13. — »Og hvi est du sådan karrig knark,
for femten skilling er ingen mark«.

14. Den Tysker breder ud hans kappe blå,
og der tæller han de penge opå.

ir>. Den Tysker smed haren op til en trapp',
men så fik hun ben, og de var rapp'.

16. Og harelil blinked' alt med hendes (3j':
»Og gid jeg sad oppe imellem de to hOj'l«

1 7 . Den hare hun løb over agermark,
og Tyskeren bag efter nok så stærk.

18 Ja, harelil hun løb over ager og mos',

og Tyskeren bag efter med hans stribet hos'.

1V». Og harelil løb over ager og eng,

bag efter løb Tysken, den lange dreng.

20. Og harelil sprang over kjær og krat,
og Tyskeren bag efter den lange nat.

21. Og harelil løb alt i skoven ind,

bag efter løb Tyskeren som en vind.

S^'i

Og harelil løb til bækken og drak,

bag efter løb Tysken, te hans bukser sprak.

23. Ja, harelil hun vinked' op med hendes hoved,
for nu var hun kommen imellem de stubber.

24. Og harelil vinked' op med hendes oj',
for nu var hun kommen imellem de h5j'.

25. Nu harelil hun bed på bøgeknop,
men aldrig fik Tyskeren en haresupp'.

26. Ja, harelil hun bed på bøg og eg,
men aldrig fik Tyskeren den haresteg.

B. T. Krifltensen: 100 danske skjæmte viser.

98 2den gruppe. Fabelagtige viser.

Foreligger i 11 optegnelser ved:

a. Helene Johansdatter, Hodsager. 1874.

b« Ane Margrete Eskildsdatter, Torning. 1874.

('• Svend Peter Jensen, Vole.

åm Lærer Lind, GuUestrup.

e« Jens Krist. Eoldborg. Sønder -NiBsum.

f. Vilhelm Udesen, Ammidsbøl. 1889.

g. Anders Udesen, N5rup. 1889.
h. Ane Gronkjær, Ildsgård. 1871.

i. Ane Sofie Lavridsdatter^ Balle. 1881.
J« Albert Nielsen, Mammen. 1876.
k« Unævnt

av. 11 : Tre rigsmark og et glas brændevin
for s&dan sælger jeg haren min.

14 i: så tæller han de penge b&de stor* og små.
Slutningen er således:

Ja, harelille hun rendte ad helved ind,
og Tyskeren bag efter med krop og skind.

Ja, harelil hun rendte ad helvedes kejl,
og Tyskeren bag efter, han sprang ikk^ fejl.
bil: Fire skilling og så et par sko^

og ringer' så bliver ej min hare sold.

15 i: sin' fire iodder den med sig snap.

18 i: og Tyskeren bag ef\er i stumped' hos'.
C 8: Og bonden smed haren på sin nakk\

og til æ kjobsted så mon han lakk'.
d har for v. 14 og 16:

Og Tyskeren talte de penge små,

og bondemand kast harelil og vilde gå.
eogfl6: og alle fire fbdder satt' i en galop.
h 8: Ja, bondemand griber haren fat^

og ad kjobstedgaden da mon han lakk*.
9: Og der modte han en Tyskedreng:

>0g hvad vil du have for haren din?>
tilsidst : Pusharenlil hun sprang ad vej og sttiv,

og så kund' den Tysker kys* bendes rov.
i 9 I der modte ham en Tysker, som han knnd' pral*.

14 »: han talte sin' penge, de var kun fu.
d har omkvæd: Fallalderi falderallala faldenillala.
a har fremdeles sådanne vers:

Ja, harelille hun rendte over egeknub,

og Tyskeren fik aldrig hans haresupp'.

18. Haren og Tyskeren. 99

Ja, harelille hun rendte over knub og eg,

og Tyskeren fik aldrig hans haresteg.
b: Og harelil sprang ad HøUede ind^

og Tyskeren bag efler med krop og skind.
c: Og Tyskeren smed haren p& sin nakk',

men af den på alle fire stak.

Og haren den løb over skov og krat,

og Tyskeren bag efter, han tabte sin hat.

Og haren den løb ad Heilede ind,

og Tyskeren bag efter med pind og skind.
d: Og harelille løb over knub og eg,

men aldrig fik Tyskeren haresteg.
Det næste vers omtrent som i a«
e : J&, femten skilling vil jeg dig gyv,

du får vel ikke ott' og tyv\

Ja, haren hun sprang over kjær og mos',

og Tyskeren bag efter i støvl' og hos*.

Ja, haren hun sprang over bjærges top,

men Tyskeren fik aldrig den haresupp'.
h: Pusharenlil hnn sprang sig ad pølen ind.

k synes at stamme fra svensk. Dette skjennes af følgende strofe:

Pusharenlil hun sprang over kjærn og mos\
£t enkelt vers fra Visby, Sønderjylland, ser s&dan ud:

Der gik en bonde alt bag sin plov.

— Træj liddom liddelom lallala. —

der s& han en hare, der sad og sov.
Træj liddom liddelom lallala.

10. Bjorneskindet.

Heraf findes i »Skgr.« to var. III 833 flg. Fremdeles i Fylla VI nr. 41.
Der er også et flyveblad. På norsk findes den hos Landstad 99, 100, Linde-
inann 76, 168, 221, 252 og i Bugges mnskr. 213. Svensk hos Tellander s. 107.

A.

1. Lars han vild' i skoven gå,

— Hejå, for det daves igjen. —
at skyd' en dyr var hans attrå.

»A tror, a vil med dig«, så han Mads.

— »De kan du jo«, så Lars.

Og de fulgtes ad så let igjennem lunden.

530082 A

100 ^^^" gi^uppe« Fabelagtige viser.

2. Der de kom ad skoven ind,
der stod en bjQrn ved en træ.

>Nu tror a, a vil skyd ham'«, så Lars.

— »De kan du jo«, så Mads.

3. Lars lå bøssen for sin knæ,

så skød han den bj5rn udi den træ.
»Der ligger hane, så Ijars.

— »Ja, de sejer a«, så Mads.

4. Lars han vild' på bjdrnen flå,

og da vild' hans tællekniv et bed opå.
»Ta mæ no mi hvedsten«, så han Lars.

— »Der hår du en«, så Mads.

5. Den tid han håd den bj5rn skind å,
å da håd di skån femten hvoller opå.
»Nu tror a, vi vil sæl'en«. så han Lars.

— »Det kan vi jo«, så Mads.

(). Der de gik ad vejen frem,

der mOdte dem skiutinger fii' eiler fem.
»Nu tror a, di vil hå en«, så han Lars.

— »Ja, tu de se;er a«. så Mads.

7. To æfor og tre æbag,

så rev de skinden af Larses bag.
»Ja, nu tu di 'en sku«, så han Lars.

— »Ja, de se;er a«, så Mads.

8. Den ene var brun, den anden var blakket,
don treddi gjord' Larses ræddi for stakket
»Hvor bed di dæ, brorlil?« så han Mads.

— »Å, di bed mæ ve min ræddi«, si Lars.

!♦. Der de kom på kjobstedgåd',

der raddt' dem en bådskjærkon' te måd*.
»Nu tror a, a vil hvisk' te hend'«, så Lars.

— »Ja, de kan du jo«, så Mads.

10. Lars han hvisked' den bådskjærkon' i ør*,
om hun kund' ham et hans ræddier bod'.
»Hwa svåår hun da?« så han Mads.

— »Ja, hun swåår, hun vild' se ad«, så Lars.

19. Bjorneskindet. 101

1\. Men de skuld* wåår i femten dav*,

ind' hun kund' få Larses ræddi sat i lav'.
»Hudden er et mæ dæ, brorliI?c så han Mads.
— »Ja, du skal ha' tak, de er så hovsomt«, så Lars.

] 2. Lars han ind ad vindevet så,

— Hejå, for det daves igjen 1 —
åll* hans kvindfolk de hopped' i vrå.
lA tror, di er gal'«, så Lars.

— »Ja, de 8e;er a«, så Mads.

Og de fulgtes ad så let igjennem lunden.

Karen Olesdatter, Karup 1874

1. Mads han vild' i skoven gå,

— Hejjrisig for en dav fur ijæn. —
for at skyde de dyr både store og små.
»A tror sku, a vil med dig«, så han Las.

— »Ja, det kan du jo«, så han Mads.

»Det var godtf , så Mads. »Ja, det var«, så Las.
For de foer og stael dera let igjennem lunden.

2. Ja, Mads spændt' bøssen alt for sin knæ,
så skød han den bj5rn op til en træ.
»Der ligger han«, så han Mads.

— »Det kan a se«, så han Las.
»Det var godt«, så Mads

3. Mads gav sig opå den bjorn at ilå,
så kund' hans tællekniv it bid' opå.

»flår du it en hvedsten å låån mæ?« så Mads.

— >Ja, a vil se ad«, så Las.
»Det var godt

4. Da de havde den bjorn flåed,
så var der femten huller opå.

»Nn kommer vi te å sæl'en«, så Mads.

— »Ja, det bliver nok det klogest'« så Las.
»Det var ondt«, så Mads. »Ja, det var«, så Las.

5. Do gik dem til kjObstaden hen,

d^r m5dte dem hanhund' fire og fem.
»Hvad mon de vil?« så han Mads.

— >Ja, det er ikke godt at vid'«, så han Las.

102 ^^^ gruppe. Fabelagtige viser.

6. Der m()dt' dem fem hanhuod' fra Himmerland,
den femte rev skindet af Madses hånd.

>Nu tog han sku mit skind«, så Mads.

— »Ja, hvi holdt du it ved et«, så Las.

»Det var ondt«, så Mads. »Ja, det var«, så Las.

7. De to var hvid*, de to var blakket,

den femte gjord' Madses ræddi for stakket.
»Nu bed han mæ«, så han Mads.

— »Ja, hvi holdt du ham it fra dig«, så Las.

8. De gik dem op ad kj5bstedgåd\

der m()dt dem en bårtskjærkjælling te måd*.
»Nu vil a te å hvisk te hend«, så Mads.

— »Ja, det kan du jo«, så Las.

9. Han hvisked' bårtskjærkjællingen bag ør,
om hun kund' ham en par ræddier bød'.
»Hwa såå hun?« så Las.

— >Ja, hun vild' se ad«, så Mads.

»Det var godt«, så Las. »Ja, det var«, så Mads.
For de foer og stael dem let igjennem lunden.

Soren Knadaen Brun^ Selling. 1891.
C.

L Ja, Las han vild' udi skoven gå,

— Hej op, få de dawes igjen. —

får å skyd' en bjOrn de wå hans attrå.
»A vil mæ dæ«, så Mas.

— »Ja nåk«, så Las.

For de fulgtes ad så let igjennem lunden.

2. Og da de kom i skoven hen,

da stod der en bj()rn alt ved en træ,
»Dææ lo en«, så Las.

— »De 80 a«, så Mas.

3. Og Las han vild' på den bj5rnskind flå,
men så vild' hans tælleknyw et bid' opå.
>Hæ mo en hveestien te«, så Las.

— »Ja, si die hå do jen«, så Mas.

4. Og da de had den bj(5rn8kind flåd,
da had de skjån femten huller åpå.

19. Bjørneskindet. 103

»Vi vil særen«, så Las.

— >Ja, (le vel vie, så Mas.

5. Og da de gik ad byen hen,

da m5dte dem skin tinger fire og fem.
»Di vel Tuissel ha en«, så Las.

— »Ja, de vel dit, si Mas.

6. Ja, tre æfor og fir' æbag,

og så rev de skindet af Lasses bag.
»No to di ene, så Las.

— »li føj få skam«, så Mas.

7. Den jenn var grå, og den åån var blakket,
den treddi gjor Lasses rædjer for stakket.
»Hue bed han da?« så Mas,

— »I mi ræddi«, så Las.

8. Og da de kom op ad kjobstedgååd',
da m5dt' de en badskjærkon* te mååd.
»Å vil hvisk te hend«, så Las.

— »Ja, gjo do de«, så Mas.

9. Og Las han hvisket den badskjærkon' i ør',
om hun e^ vil hans ræddier bød'.

»Hwa såå hun ?« så Mas.

— »Hon vil pioww ad«, så Las.

10. Men Las han kund' aller hans ræddier nytt',

— »Hej op få de dawes ijæn. —

for de løb altid op, hvor for de var bødt.
»Hud den hå do et?« så Mas.
— »De er ussel«, så Las.
For de fulgtes ad så let igjennem lunden.

Niels Jørgensen, Sejling skole. 1883.

Efterfølgende opskrift ligner meget den norske form af visen hos Land-
stad s. 671. Den har stednavnet Hosløse.

D.

1. Mads og Las de gik på råd.
— Tre hele dage til ende. —
hvordan de skulde bamsen få.
>Yi kan skyde den«, sagde Mads.

104 2den grappe. Fabelagtige viser.

— »Så får vi penge for huden«, sagde Las.
»Ser du det c, sagde Mads til Las.

2. Mads spændte buen for sit knæ,
og skød den bamse op til træ.
»Jeg tror, den drat!« sagde Mads.

— »Ja, kom og tag fat«, sagde Las.

3. Mads slæbte bamsen til H5rsle by,
der stod en benki og gabed* i sky.
»Monstro hun vil bide«, sagde Mads.

— »Ja, Fanden på hend' lide«, sagde Las.

4. Mads slog kløer i benkins skind,

så slængte han hende både ude og ind.
»Lad' hend' ha' de'«, sagde Mads.

— »Ja, lad hend' de'«, sagde Las.

5. Så gik de sig til H(5rsle hus,
der var så megen sus og dus.
»Nu skal vi drikke«, sagde Mads.

— »Ja, til vi kan ligge«, sagde Las.

6. Mads slængte bamsen på stengulv,
så alle de kjællinger i huset skjalv.
»Mon de blev rædde?« sagde Mads.

— »Ja, Fanden heller«, sagde Las.

7. Mads han laved' sig en rugmelgrød,
så femten kringler i sm5rret flød.
»Den er hed«, sagde Mads,

— »Ja, også fed I« sagde Las.

H. jl^lads satte øltønden op på bord,
så slog han i halsen hver en tår.
»Fanden han gale i dit fordrukne svin«, sagde Las.

— »Jeg var så tOrstig, bro'r min I« sagde Mads.
»Ser du det I« sagde Mads til Las.

Mikkel Sorcnsen, Besser, Samsø.
Gabe i v. 3 er her i betydning af at råbe, hyle.

Der foreligger desuden opskrifter fra:

a« Jens Mikkelsen.

b. Kristian Hovstrup, Tårs.

C. Værer Peder Lukassen, Salten.

19. Bjdrneskindet. 105

d* Træskomand Jens Eristensenj Ersted.

e. Pastor H. F. Feilberg, Darum.

f« Niels Madsen^ Bratten.

gm Ejobmand J. Petersen, Rødkjær. Opskrevet efter sang af fortepiano-
stemmer Hvid.

h. Niels Hansen Okslund, Hoven. 1889.

i. Jens Frederiksen, Ringstrup, Gjellerup.

J* Jorgen Hansen, Assing.

k« Peder Jensen Remmer, Tiilst.

!• Kristen Rasmussen Egendal, Tern. 1900.

m« Vilhelm Udesen, Ammidsbøl.

Visen er såre almindelig. Det, der særlig giver afveksling, er de re-
pliker, der siges af Las og Mas, og disse repliker varieres meget i da for-
skjellige opskrifter, hvorimod visens strofer er temmelig ensartede i disse 13
former. Dog m& mærkes, at h^ ly j og k har følgende begyndelse.
Las han hvisked* hans kon' i ør':
Og lad 08 så et barsel gjør*.
>Hår vi kjod?« så Las.
>Ja, vi for wal«, så Mas.

Desuden, at h, j og k kun har én replik til hvert vers, nemlig hvad
Las siger. Opskrifterne a — m har jeg sammenfattet i følgende opskrift.

E.

1. Las han hvisked' hans kon' i or'^

— flejå, for det dages igjen. —

om de skuld' dem ikke et barsel gjør'.
»Ja, hår vi kj5d?« så han Las.

— »Ja, vi får wal«, så han Mas.

For de fulgtes ad så frit igjennem lunden.

2. Las han vilde ad skoven gå,
at fange et dyr var hans attrå.
>A tror, a vil med digt, så Mas.

— »Ja, det kan du jo«, så Las.

3. Las han lagde sin bøsse på bag,

så gik de ad skoven i fuld god mag.
»Nu kommer a«, så Las.

— »A gj5r åsse«, så Mas.

4. Den gang de kom foroven den skov,
da så de en bjorn, som lå der og sov.
»Skal a skyd' ham?« så Las.

— »Ja, det kan du«, så Mas.

106 ^dcn gruppe. Fabelagtige viser.

5. Las han spændte sin bøsse for knæ,

så skod han den bj5rn, som lå under det træ.
»Der ligger han«, så Las.

— »Ja, de sier a«, så Mas.

6. De ilte på den bj5rn at flå,

da knnde hans tællekniv ej bide på.
»Ta mæ din hvedsten«, så Las.

— »Der hår da en«, så Mas.

7. Da de nu fik skindet å,

da var der femten huller derpå.
x-A tror, vi vil sæl en«, så Las.

— »De er lisse gåt«, så Mas.

8. Las slænd skindet på hans bag,

og hen til den kjObsted så mon de lakk'.
»Tænker du, vi ka sæl en?« så Las.

— »Jow, de ka vi nok«, så Mas.

1). Men som de gik ad vejen fram,

da m5dte dem skintiuger fir' eller fem.
»Di vil missel ha 'en,« så Las.

— »Ja, de tøkkes a«, så Mas.

10. Ja, to æfor og tre æbag,

så rev de skindet af Lasses bag.
»No tåer di en«, så Las.

— »Ja, de tøt a«, så Mas.

11. Las han vild' over den gjaar å krawl,

å dæær hænd hans ræjer opå en stawer.
»Der hænger di missel«, så Las.
- »Ja, de tykkes a«, så Mas.

12. Den gang de kom på kjQbstedgåd',

da m5dt' dem en badskjærkon' tilmåd'.
»Skal a tåål te hend'?« så Las.

— »Ja, de æ bæst«, så Mas.

13. Las han hvisked' den kjælling i ør' :
»Kan du mæ e^ et par ræddier bød'?«
»Hwa såå hun?« så Mas.

— »Hun så ja«, så Las.

19. Bjorneskindet. 107

14. Og hun stak ud, og hun stak iud,
og de gjor ondt i Lasses skind.
»De gj(3r ondt«, så han Las.

— >Ja, a kan tænk' et«, så Mas.

15. I femten nætter og fjorten daww,
da låå di Lasses rædder i laww.
»Hudden står et?« så Mas.

— >Åå, så hovsom«, så Las.

16. Las han ind ad vindeven så,

— flejå, for det dages igjen. —
air hans kvinder de hopped' i krog.
»A trower, de er gal'«, så Las.

— »De æ di nok«, så Mas.

For de fulgtes ad så frit igjennem lunden.

a, dy f og gr (og til dels b) har det træk, at de s^iQlinger bider i
Laases n&ose og altså også verset:

De tre var grå, og de to var blakket,

og så gjord' de Lasses rsedder for »stakket.
b har: Men der de nu ad skoven kom,

da stod der en bjorn alt ved den lind.
d har en ret sær slutning:

Så gik de den nærmeste vej som for,

der kom dem den dejligst' ung* pig' i mød'.

< Hvisk te hend'« så Las. — >Ja nokc^ så Mas.

Og Las han hvisked' pigen i ør',

om hun kund' ham ikk' et par ræddier bød'.

>Hnn vil se ad«, så Las. — »Ja nok«, så Mas.

Las kom ind i kroerhus,

der sad femten skræddere og drak dem en rus.

»Drik mæ te«, så Las. — »Ja nok«, så Mas.

Og hvorfor skuld' a drikk' dig til,

og har du noget at lægge dertil.

»Hår a ej«, så Las. — »Jovel«, så Mas.
e har følgende vers :

Og da de kom i skoven frem,

så modte dem en bjorn så grum.
g har skindkræmmere for skintinger.
1 har et vers:

Ja, Las han ind ad doren tren,

å ålld hans kvinder stak i at grind'.

>Er I gall«, så Las, — »Er I gall«, så Mas.

108 2den gruppe. Fabela^ige viser.

1 har CD hjort i steden for en bjorn, m ligeledes, Il har et vers :
Las kom ind ad skindcrens hus,
da kund' han ej vær' der for rotter og mus.
>Ki8tåhej, kiståhej«, s& Las.

Tredje gruppe

Om ægteskabet.

SO. Den gaml«^ brud.

Findes også i følgende håndskrifter: Dorothea Thotts 129, Thotts foliant,
Reenberg og Kirsten Basses håndskr. 107. Dernæst har vi flyveblade^ og
en (orm i Skgr. XII 230. Utrykt i S. Gr. saml. På tysk hos flere.
Opskr. hos Dorothea Thott har 16 vers. V. 6 lyder således:

Hendes hoved lyster som espoblad,

altid vred og aldrig glad,

stedse vil kive og trætte;

jeg var tUfreds, hun lå i grav,

så få hun skam, hender tog af;

min Gud så vil jeg prise

med en kjon borgestuevise.

1. Jeg fæstede mig så stolt en jomfru,
hun var hundrede år og dertil syv,
hendes 5jne så såre mon rinde;

hendes hår var grå, hendes mund var blå,
et halvt pund tobak om dagen kund' hun skrå,
hendes hænder de vare så runkne,
hendes kinder og de vare slunkne.

2. Jeg gik den kjælling alt til og frå,
der hun på bænken for ilden lå,
sig selv kunde hun ikke røre;
hendes tænder dem bar hun i en pung,
og ilde så lugtede hendes mund,

hun holdt hverken bag eller fore,
for hun havde hosten den hårde.

20. Den gamle brud. 109

3. Den gang jeg så det gamle skrog,
hun viste mig gnid og penge nok,
alle svin er sorte i mørke ;

den nat forgik, den dag opskred,
men da jeg så den kjælling led,
da måtte jeg såre forskrækkes,
og alle mine dage forsyækkes.

4. Hun griner ad mig alt som en ulv,
når jeg vil være ret frydefuld,

og helst ved midnatstide.

Hun sagde: »Lig hen, til du får men,

hvi støder du mine sure ben?«

Hun stak mig i min side,

den skjæmt kunde jeg ikke lide.

5. Så sprang jeg straks af sengen med hast,
den runkne kjælliDg hun holdt mig fast:
»Du skal mig ikke undløbe !<

Hun hængte på mig en kappe blå,
hun bandt mig med en Fanaens baud,
da måtte jeg for hende holde,
det kunde den kjælling forvolde.

6. Der er vel rum på hendes bug

til et fjerdingkar ærter, en halv tønde rug,

der skal ej en kjærne af trille ;

hendes skind er skarp som rokkelskind,

og selv er hun både døv og blind,

o, dild, du os adskille,

det er min hjærtens ville.

7. Ja, den, der gav mig kjælling og kors,
han skille mig ved den slemme hors,
lad hende ej længere leve 1

men for hende hen til gravens port,
ti der er både mørk og sort,
og giv heod' den evige glæde,
hendes død jeg ej skal begræde.

H. Men kommer den kjælling først i den færd,
da ser jeg hende ret aldrig mer,
jeg t5r den kjælling ej møde;
ti får hun lat på mig igjen,

110 3dje gruppe. Om ægteskabet.

hun river af raig både hud og ben,
så hjælpe min munk og Vorherre,
jeg frygter, hun bliver end værre.

9. Jeg råder eder, hver unger helt,

læg mærke til, hvad jeg har eder fortælt,

rigdommen I lidet kun agte ;

lige born leger al tid bedst,

et ungt føl og en gammel hest

de drager ret aldrig tillige,

den ene den anden vil evige.

Af denne vise har jeg^ taget følgende opskrifler:

a« Vilhelm Udeaen, Ammitsbøl^ har i 6, e.7 Isesem&den:

giv hende den evige glesde,

hendes død jeg aldrig skal begræde,
og i 8, 6, 7:

nu hjælpe mig Gud og min herre,

jeg frygter, det bliver en gang værre.

b. Jes Smidt. Har i 1, s:

et halvt pund tobak tager han til skrA.

c. Helene Johansdatter. Har i S, i i :

Hun viste mig hendes sølvslagen stok,
hun viste mig guld og penge nok.

d. Niels Mikkelsen, Hodsager.

e. Jens Mark, Vokslev.

f. Afskrifl af en håndskreven visebog.

g« Peder Brun i Brandstrup har i 6, i s:

til en halv tønde ærter og en hel tønde rug^

der kunde de ligge så stille.
h. Sidsel Jensdatter. 1868. Har i 5^ s:

og dertil et par Fandens horn.
Denne her meddelte form er et forsøg på at sammenstille alle disse
optegnelaer.

i« Ane Katrine Nielsdatter, Vellerup. Har i 2^ i s:

Jeg så hende ligge dag for dag,

ti hun på bænken forinden lå.
og i 3 1 ; Da jeg så den gamle skok.
J« Jens P. Harbo, Asbo.
k« Ane Kirstine Pedersen, Galgehus.
L Ane Katrine Sdrensen, Gjenner.
m. Lærer Sønderby, Rind.

21. Den solgte kjælling. Hl

SI, 13 en solg^te kjælling.

Vistnok fra samme kilde findes visen i »Sønderjyske årbøger : Folkeviser
tra Sønderjylland ved A. Olrik nr. 9.

1. Æ fæst mæ så gammel en kjælling«
hou gad slæt entens bai :
vælling å gri^d dæm gad bon bai,
de var hend dawle føi.

2. Så bet yi o så gåt et rai,
så gåt et ral a Narre :

vi såt bend o vor julebaar,
så køør vi åp ad tårre.

3. Vi såt bend o vor julebaar,
[i hwQ, bon så end krøtte] :
så køør vi åp ad tårregai«
kjObmanden der os m5tte.

4. >Å bøer du, gode bondemand,
å vel do såtlel sææl,

så kør kon åp får Olleknns dor,
dær vel æ dæ pænge tææl«.

5. A pænge hlQw tåeld, å såtten blow såeld,
å manden lakket ad bånde :

»Pigger å drænng, I bænter os vand,
så vel vi såtlel skååldU

G. Da våwnt dænd kjælling, i vrå bon lå,
mæ fæmten krykker i bænde :
:»Skålder I mæ, så slæer æ jær,
så ær vi alle skjænte«.

7. Å bærre Gu nåi mæ fatte mand
får ålld min manne pææng:
æ tændt, æ baj fåen en goi fei sow,
da vår et en gammel kjælling.

Kristen Lavtrup, Gestrup.

112 3dje gruppe. Om flBgteskabet.

SS. Uårligt giftermål.

1 . I d& vil a te præstegor å fri,

å så skal a blyw gy wt, de skal a læ jer si I
Hej falderi dallala !

2. Når præsten siger nej, så bander a o jåw,
å a ska gywte mæ, å de ska sto mæ braw.

3. Sikken hæslig kowne hår a no fåt,
får ålld de, a bår, de drekker hun åp.

4. Sæ;er a en pæl, så sæ/er hun en påt,

å tår a mæ en påt, så tår hun dåt;elt åp.

5. Men a hå kj5wt mæ no en pisken ud af n5j,
å a ska læær mi kowne å skjære å sOj 1

6. Men speller I mæ hæn, så Iæt;er a mi væj,

a læver så rask, a sawner jer æj.

Hej falderi dallala 1

Ane Povlsdatter. 1872.

Dette ser ad til kun nt være et brudstykke. Imellem v. 5 og 6 mang-
ler der ojeosynlig en del.

S3. Den onde kvinde.

Af denne vise haves gamle opskrifter i Anna Juels h&ndskrift 17, i Sva-
nings håndskr. II 17 og i det mindre Btokholmske håndskrift 13. Dernæst
findes den i Rasks morskabslæsning I 689, i GI. d. M. II 488, hos Berggreen,
IV nr. 24, i J. F. I 29, i Skgr. II 821, IV 276, og utrykt i S. Gr. saml.
Norsk hos Landstad 760, Folke I 368, Bugges mnskr. 123. Færøisk hos
Schroter. ålandsk: Ny kgl. saml. 1141 nr. 80 o. flg. Svensk i sv. 1. VII
7 ur. 74. Desuden engelsk, tysk og vendisk.

A.

1. Og der det var ved midjenat,

og hanen begyndte at gale,

bondekonen talte til manden sin :

»li, vil I inte op at male?«
Gud nåde den fattige bonde,
når kvinden hun er af de onde.

23. Den onde kvinde 113

2. Og der han n« havde malet
en skjæppe eller to ;

så talte konen til manden påny :
»Nn sRal I til dammen og to ! c

3. Og der han nu havde toet
og spredt alt garnet omkring,
så taHe konen til manden påny :
»Nu skal I gon ride til ting I

4. Men først går I ud at malke,
og siden skal I ride til ting:

lad mig se,' I skynder jer snarlig hjem
og gjenner mig hønsene indU

5. Men der han så hnvde malket
og strippet både gedder og far :
så kom han til den røde ko,
han spildte ham hver en tår.

Af en skreven visebog.

B.

1. Det var læng' f5r midnat, og læng' f5r hanen goel,
hustru talld til husbond; »Og du skal op og måållc

Herre Gu nål mæ, fatte mand, for giftermål at jeg påfand,
kvinden de er uuud, Gu nåi mæ fatte buund.

2. Da han haj måeld en skjæppe en skjæppe eller to,

ud så kom den skidden kvind': »Og nu skal du hen at to c.

3. Da han haj toed head' skidden klæer å hæend et ronden omkring,
så gik hon te djer stovdCr å renglet mæ djer ring.

4. »Hvad enten skal æ malk' æ køer, heller æ skal dræj te ting,
heller æ skal blyw jæmme å følle dæ ud å ind?€

5. — »Føst så skal do malk' æ køer, å så skal do dræj te ting :
å så skal do skønd' dæ jæm igjen å følle mæ ud å ind«.

6. Da han haj malket di manne køer, dertil di manne får:
op så stod den kollet kow å spildt ham et hver en tår,

7. Bonden går i gården, han brålet som et nød :

»No hår æ spildt vort måånmjælk, som vi skuW ha'te grøde

K T. Krii^useu: i 00 danske skjæmteviser. 8

114 84)6 gruppe. Om øagteskabet,

8. Ud så kom den skidden kvind' å tåw bam i hans skjæk:
»Å no skal do sæjj mæ, hur ålid vå h^ns g5r ækt .

9. »Egår da gøør den brune, om måån da gøer den blå:

om do vild ryw begge min Own ud, så kan do enne meer iHi«.
Herre Gu nåi mæ, fatte mand, for giftermål at jeg påfand,
kvinden de er uund, Gu nåi mæ fatte buund.

Lavrits Top, Agerskov.

C.

1. Da det var ved midnat, og kokken tov te å gool,

da kaldte konen på manden sin : »Du skal mig maltet mooU.
Å, Gud nåd' mig, arme mand, for giftermål, som jeg påfund,
ti kvinderne er onde, Gud nåd' mig, arme bonde.

2. »Ja, først så skal du malke og siden rid' til ting:

men se, du skyndei dig hjem igjen og luk mig hOnsen' ind«.

3. Da han havde malket en spandfuld eller to,

så satt' han den ved krummelhown, hun vælt' dem begge to.

4. Da han havde malet en skipfuld eller to,

så satt' han den ved kvæjnen ned, men vælt' dem begge to.

5. »Den bavlet hun virket, den grå hun smut' i vrå:
den hvid' hun læt;er i gården om, den kan a ikke nå«.

6. Ja, honsene var otte, men æggen' er kun syv,
det ene har du stjålen væk scm en forbandet tyv«.

Å, Gud nåd' mig, arme mand, for giftermål, som jeg påfand,
ti kvinderne er onde, Gud nåd' mig, arme bonde.

Jens Jensen Smed, Sabro. 1891.

D.

1. »Og den skal til gilde, som bedst kvede kan:
og du skal blive hjemme, til du får skam.

2. Min ko skal du malke, mit mælk skal du si :
og skam skal du få, kommer der en gran deri.

3. Først skal du malk', så skal du ri' til ting :

eå skal du skynd' dig hjem igjen og jav' mig hansen' ind.

4. Min lille stuekakkel den skal du holde varm,
og så skal du passe på det mindste barn c

Manden kommer også til gilde, og der giver han hende en ørefigen.

Niels Madsen, Bratteu.

23. Den onde kvinde. 115

E.

1. Manden gik en aftenstund at kjegle som en trane:

>Ak ve, ak ve, mig arme mand, i morgen skal jeg til at malec.
Den arme fatte mands bimnd, hans kvinder de var så uund.

2. Da han havde malet og fejet den kwan så ren :

så gik han til sin kammerdar og ringet med en ring.

3. »Hvilket skal jeg malke eller gå til ting,

[heller jeg skal blive hjemme og følge dig ud og ind?] c

4. — »Først skal da malke og siden gå til ting,

[og så skal du komme hjem og følge mig ud og ind.]«

Da han kom hjem fra ting, da havde han biet for længe^ hans kone
var meget slem, hun stod og stampede i jorden.

5. Så malked' han den ko, så stritted han den {kr :
så går han til den golde ko, står 5sten i æ gård.

6. »HOnsene de var ni, der er e^ unn syw:
de to har du stållen mæ fræ, din fule tyv I«

7. »Den gul' den går her ud', den sprawled den sidder i skjæg:
vil du så ryww mi 5wn ud for to*v fule æg I«

Dorte Marie i Knudstrap. 1886.

F.

1. Og det var lidt for midnat, og lidt f&r hanen gålld:

og hustruen talld til manden sin, at han skulde op å måål.
Å herre Gud nåd' mæ, arme mand. for giftermål, som a påfand,
æ kvinder or så uund, Gud nååd mæ fatte buund 1

2. Den tid han så fik malet og fejet kværnen ren,

så kom den pige løbendes: »!Nu skal du ind at spind' I«

3. Den tid han fik så spundet en ten garn ellor to :

som kom hun med hend' skidne klæjer, at han skuld ud å to.

4. Den tid han fik så klædern* to og hængt det op i gjaar,
så kom den pige løbendes: »Nu skal du ind at kjaarl«

G. Den tid han fik så kjærnet og slagen sm(")r omkring :
så gik han til den stovdar hen og ringlet med en ring.

8*

116 Bdje gruppe. Om ægteskabet.

6. »Hvad skal jeg nu gjøre, eaten malk* eller gå til ting :
)ieller skal jeg blive hjemme og følge dig ud og ind ?«

7. »Først så skal du malke og siden gå til ting:

og så skal du skynd' dig hjem igjen at gjenne h()nsene ind«.

8. Og der han havde malket de mange gjedder og får,

ja, op så slog den kålded' ko og spildt* ham hver en tår.

9. Og manden stod i gården, han brøled' 6om en tyr :

»No håer a spildt mi måånmjælk, æ skuld hat te grød 1<

10. Ja, ud så kom den kjælling, hun plo/ ham i hans skjæg :
»Og straks så skal du sæjj mæ. hvor alld vor hons gj5r æg«.

11. Honsen' de var ni, men æggen' var ikkun syv:

de to hår du mig stållen fræ, din slemm' forbandet tyv'«,

12 — »Den brun' hun gik og kagled', den gul' hun sad i skjæg:
og vil du ryv' min' 5jn' ud for to forbandede ægc.
Å, herre Gud nåd' laæ, arme mand, for giftermål^ som apåfand,
æ kvinder er så uuod, G-ud nåd mæ, fatt« buund.

Sammenstykket af syv opskrifter:

a. Maren Mortensdatter, Rærup.

b. Kirsten Hausdatter, Vesterbølle.
c« S(5ren Jensen i Barslund.

d« Christen H. Møller i Hedeg&rd.

e* Povl Madsen i Gadbjærg.

f. Thomas Pedersen, Barslund, Hoven.

gm T. Kristensen, Rdnslund.

Cf å og e har 11, t 4 s&dan:

Om du vil riv' begge min' yvn' ud, kan du ej flere iå.
En del små variationer kan ej anføres, kun her denne ene i 8, i t :

Da han var ved at malke den sorte og den gn'i,
og g: Nu stod hun op, den slemme kjælling,
og nusset mig i mit skjæg

Det efterfølgende brudstykke hører til en beslægtet vise, men det er
ikke den samme, da den har et andet versem&l.

G.

1. Hun begyndt' at brumme ud, da dot gryed' ad dagen :
»Op, lav kuffe, din dovne buud, ti klokken fem er slagen.
To et kar og giv et svin. dertil er du ej for fin
i de bedste klæder«.

28. Den onde kvinde. 117

2. »Mice sko de skidne står, som jeg havde på i går
udi barselstuen«.

Sidsel Jensdatter.

EndeHg lader jeg medfølge et aiitryk af beg yndeisen af den gamle opskrift
i Svanings håndskrift.

1. Der bor en kone bort oster i bj', hendes mand hedder Jon Stolt,
hverind dag det dages, da birrer hnn ham alt.

Hun kjende ham at lege ved.

2. >Du skalt årlig opstå og gale s.^m en gjøg:

du skalt tænde ild i vor ovn og kvist' ud den snre røg«.

3. Der han havde den ild optæad, det tog til at brænde:

så tog han rokken imellem ben, han gik for ovn at spinde.

4. Der han havde spundet en ten eller to:

så tager Jon sig klæder på bag, han ganger til bæk at to.

5 Der han kom midt på bro, der stodt' ban haus ben:
vord til skam, du sønder vår, vår det kleder ikkun ren.

6. Der han havde det klæder toet, hængte han det på gjærde :
så går han i hojeloft og vækker op spedel klar.

7. >Nu er gulven fejet, bænkene de ere brede:

hvad heller vilt du gange selv, heller du vilt være ledt?«

8. >Fuld vel kan jeg selv gå, Krist signe min fod:
først jeg kommer til stovdor, sæt mig stol derimod-.

Efter de to andre håndskrifter meddeles slutningen af visen fra v. 9.

9. Der hun kom i Stuedør, hun støder ham op til væg;
>flør du, Jens var bonde, haver alle vore høner æg?<

10. — > Toppe haver jeg grebet, Tafle sidder i vrå,
Viikke, den sorte høne, hende kunde jeg ikke fk^.

11. tHør dn, Jens vor bonde^ du skalt have til skat,

du skal have alle søndagsæg og kjøbe dig for en hat«.

1 2. Det var Jens, vor bonde, gjorde han sig så kræng :
>Hvad heller skal jeg malke, eller jeg skal ride til ting?«

13. — »Selv da skal du malke, og selv da skal du si,
skam da skal din bag få, kommer der skarn udi«.

14. Som han da havde malket, gik han over den gård,

der lå en stilk for hans fod, han spildte den mælk hver tår.

15. Vor hustru, som hnn de tidende spurgte, der hun kom hjem fra ting,
tog bon vor Jens udi sit hår^ hun lede hannem trindt omkring.

16. >Hør du, Jens vor bonde, du fald mig nu til fod,
gjorde jeg det ej for min nattero, du tik et Fandens mod«.

Hun lærer hannem at lege vel.

Hele visen efter Svanings håndskr. er aftrykt i GI. d. M. II s. 290 o. Ug.

118 Bdje gruppe. Om ægteskabet.

S4:. Bonden og hans hustru.

1. Bonden og hans hustru de sad for ild og banded':

>Du var ent mø, da æ fæk dæ, de sæjer æ dæ for sande«.
Stolt hun var.

2. »Hvad enten æ var mø eller ej, dero skal do endt l\å\
men æ vil ha bod brun å blå, så manne æ kan slid'«.

3. »Nej, do for hverken brun eller bio, do ska i væmmelgaog:
få do æ endt som anner møer, som væver væven lang'.

4. Å ri do dæ te mærkend å sæl vor hest den hvid' :

å kommer do dæ for silde jern, da vist din vDv skal svi'.

5. Å ri do dæ te mærkend å sæl vor hest den rød':

å kommer do dæ få silde jern, da vist din rdv skal blød'«.

6. Så ræj æ mæ te mærkend, dær mOt mæ kj5bmand god :
»Og hør du^ gode bonde, og vil du hesten sææl?«

7. »Æ tOr endt ri' te Qlkuns dor, så t5wer æ mæ få lænng:
så kommer æ mæ få silde jem, mi hustru er i seng'.

8. Å kommer æ mæ få silde jem, mi hustru er i seng':

så tæjer hon åp hind kjæp så stuer å sæjer, hon skal mæ vend'«.

9. »Å tæjer hon åp hend kjæp så stuer å sæjer, hon vel dæ

vend' :
så tæjer do åp en anden ijæn å sæjer, do mand vel vær'«.

10. Så rej æ mæ te OUkons d5r, så tOwed æ mæ få læng':
så kom æ mæ få silde jem, mi hustru var i seng'.

11. Så tow hon åp si kjæp så stuer å såå, hon skuld mæ vend' :
mæn æ tow åp en anden ijæn å såå, æ mand vild vær'.

12. Vi slowest en daw, vi slowest i tåw, den treddi daw te kvæld':
så smed hon hæn hend kjæp så stuer og kaldte mig

kjær herr'.

IH. »A skam fo do, do kj(5braand, få de do rå ham kjæænd,
no hår han slawen mi lemmer så, æ kan endt vrii å

vend' mæ«.

24. Bonden og hans hustru. 1 1 9

14. »Å tak, do gode kjobmand, få de do rå mæ kjend' ;

no hår æ fawen mi hustru så, æ kan hend' vri' å vend*«.
Stolt hun var.

C. E. Muller, Vejle.

Der foreligger desuden en opskrift efter Bodil Marie Andreasdatter i
Eskelund, Brørup Sogn, 1877. Den er i norrejydsk dialekt, og er ikke som
denne holdt i 1ste person, så stilen er for så vidt bedre gjennemført. Det
hedder altså i v. 10: Så red han sig til olkon's dør, og i v 12: De slowest i
daww, de slowest i tow o. s. fr. Desnden har jeg et vers fra maler Agersnap
med melodi.

SS. lyCand leger med kone.

Der haves nogle flyveblade. Svensk findes den i Cav. og Stephens V D
48, Mad Minstrel II 1, Dybeeks sv. folkemel. 71, Dybecks Runa 36. Norsk
i Bugges mnskr. 184. Også i S. Gr.s utrykte saml.

A.

1 . Manden og konen de satte dem ned,
de talte om spøg og gammen.
»Jeg tror vist aldrig, at du var mø,
den tid vi kom tilsammen«.

Var jeg ikke mø, så er jeg, som jeg kan,
jeg er lige så god kone, som du er mand.

Hurra for dig og mig, siger jeg,

og den dag forglemmes aldrig.

2. Manden rat ud sin hojre hånd,
slog kotsen på sin øre;

sådan bOr hver dannemand at gjør',
når koaen vil ikke høre.
»Hvor jeg dig byder, der skal du løb',
og derfor så monne jeg husbond hedd' « .

3. Konen tog spinderokken i hånd,
slog manden den i panden,
sådan b5r hver dannekon' at gjør',
når manden går fra forstanden.
»Hvor jeg dig byder, der skal du løb',

og derfor så monne jeg madmoder hedd'«.

4. Manden han gik ad skoven grdn
og skor sig de kjæpper hvide;

120 dclje gruppe. Om aigteskabeC.

konea hua svor ved sin ære og tro,
huD dem på hans ryg vil opslide.
Der manden kom, så gik det jo i gang,
så stamper og stykker på bænkene sprang.

5. Sådan blev de ved i dagene tre,
og konen blev værre og værre,
til sidst faldt mandeu på bare knæ
og kaldte konen sin herre.
»Hvor du mig byder, der vil jeg løb*,
og derfor så må du madmoder hedd' « .

(S. Manden gik ad doren ud,

der m5dte ham hans nabokvinde :

»Og nu har jeg leget med konen min i dag,

så begge mine Ojue de rinde«.

Og er det dog ikke en hæslig spil,

at manden skal gj^re, hvad konen vil.

8. »Og har du le^et med konen din i dag,
så 1)egge dine 5JDe de rinde ;
så har hun vist nok banket dig i dag,
og det som en ærlig dannekvinde.
Sådan har jeg hørt, at du har gjort ved din,
og sådan vil jeg hjem at prygle på min«.
Hurra for dig og mig, siger jeg,
og den dag forglemmes aldrig.

Mette Skrædder, Sundby. 1889.

1. Manden og konen satte sig ned,

talte om fryd og gammen :

»Aldrig så har du været rig

f(5rend vi kom tilsammen«.
:,: »Er jeg ikke rig, så gjc^r jeg, hvad jeg kan,

jeg er lige så god kone, som du mand«.
Hu hej for mig og dig siger jeg,
den dag glemmes aldrig. :,:

2. Manden rakte ud sin h(3jre hånd,
slog konen på sit øre :
så gjOr hver ærlig dannemand,
når konen ej vil høre.

25. Maod leger mød kone; 121

»Hvor jeg dig byder, der skal du være,
derfor jeg husbond monne hedde«.

3. Konen hun tog sin spinderok,
slog manden den i panden :

så gjor hver ærlig dannekvinde*,
når manden er fra forstanden.
»Hvor jeg dig byder, der skal du løbe,
derfor jeg madmoder monne hedde«.

4. Manden han gik i skoven ud
for at skjære kjæppe hvide:
Konen hun svor på ære og tro:
»Dem skal du selv opslide«.

Da han kom hjem, gik det i gang,

så stumperne på bord og bænkene sprang.

5. Det gik så til i dagene tre,
konen blev værre og værre :
Manden faldt ned på sine bare kuæ.
kaldte sin kone herre :

Hvor du mig byder, der skal jeg løbe,
derfor du madmoder monne hedde.

6. Manden han gik af stuen ud,
modte sin nabos kvinde :

»I dag har jeg leget med kjællingen min,

så begge mine ojne rinde«.
:,: -Er det dog ikke et satans spil,

manden skal gjøre, hva(> konen vil.
Hu hej for dig og mig siger jeg,
den dag glemmes aldrig. :,:

Et ældre håndskrift ved Th. L.
Følgende optegnelser haves:

a. Karen Marie Rasmussen, Linde. Efter en håndskreven viwobog fra
1833.

b« T. Kristensen, Ronsland.

C« Lars Frederiksen.

d« Student P. Jacobsen, Kbh. Fra Bag herred, Fyen.

e« Ane Gronkjær, Ildsgård. 1872.

f. Niels Uglsø, Sønder-Os.

g. Laurits Thastum, Kristrnp. 1885. Efter A Olsens enke der.
h. Ane Katrine Sorensen, Gjenner.

i. Annøtte Jensen, ndb7, Møen.

122 34je gruppe. Om ægteskabet.

J» J. Jenaen, Refshalegård.

k. Mikkel Sorensen. Tilsagt ham af pigen Karen Sorensen i Bjertrup
ved Hdrning.

!• Et ældre håndskrift med ukjendt hjemsted.
m. Et do.

n« Kasmine Hasnmsaen, Jegsen mark.

De indbyrdes nfvigelser er meget små, sil det kunde se ud til, at allo
opskrifterne stammer fra det fælles flyveblad. De første vers bar jeg fundet
aftrykt i slutningen af Christoph. Maurbrechers miserable betragtninger over
Rejsers ildebrandshistorie. Her står dog:

Og kj ællingen soer ved sten og ben,
han skulde dem selver opslide.
a^ 69 f og k har strofen 1 s således:

Aldrig så troer jeg, at du var mø.
b^ e og f har omkvædet sådan :

Hurra (c hurra hej) for mig og dig, siger jeg.
b har i 4: Ja, manden gik ad skoven gron,
skar de kjæpper grå og hvide:
kjællingen soer på ærlig ed og tro:
De skal på dig selv opslides.
Da kjæpperne kom ret i deres gang,
stumperne over bord' og bænken' sprang.
C 4 e: Så stumper af borde og bænke sprang.

• og f har i 6 1: Manden matt' ud af doren rend'.
h hariSt: Derfor er jeg mo'r og madmoV tillige^
ogi5f: derfor er jeg mand og husbond tillige.
1 har 14 6 6: midt æpå gulvet der holdes et ting,

te stykker og stumper de floj stuen omkring.

2S. Den længselsfulde.

1. Der var en gang en flicka,

der gjærne vilde gifte sig sig sig,

der var en gang en flicka, som vilde gifte sig,

bun havde sådan længsel, huha, længsel,

med sådan hjærtens trængsel, for efter at bli' gift.

2. Der var en gammel gubbe,
som også havde lyst dertil,

der var en gammel gubbe, som havde lyst dertil,

hans ben var krappet kraget, huha, kraget,

hans ben var knoklet staget, det var en prægtig fyr.

26. Deii længselsfnlde. 123

3. Hun tog ham for hans penge,

og for hans korte liv liv liv,

hun tog ham for hans penge og for hans korte liv,

hun mente det fik ende, huha, fik ende,

men dette varte længe, i fem og tyve år.

Ane Eirstine Sørensen, Gjenner.

Kunde nok tyde på at være af svensk oprindelse, men det er dog ikke
absolut givet, fordi ordet flicka forekommer i v. 1. Dette ord er man over-
hovedet en del tilbojelig til at brnge i vis^r, da sangerne synes, at det lyder
så kjont, meget kjonnere end pige, og derfor sætter de det helt vilkårligt ind.
Visen er forøvrigt ret vel kjendt af mange.

ST, AÆandeiis hjemkonist.

1. Når som manden kommer hjem,
kommer hurtig kjællingen fiem

og er vred i sit sind.
Hej dikkom dikkom dikkom dikkom dalialdera.

2. »Hvor er saltet, du har kjoht?«
— »Pengen' har jeg drukket op

udi Voldenborrig by«.
Hej dikkom dikkom ....

Synges som vekselsang og hvert strofepar gjentages tre gange, altaå:

1. Hvor er saltet . . .

2. Pengen' . . .

1. Hvor er saltet . . .

2. Pengen' . . .

1 og 2. Hej dikkom

Johan Pingel, EUidshoj

Af denne vise har jeg ikke mere end dette brudstykke. V. 2 forekom-
mer nok i en anden vise^ men som det synes uden nogen organisk forbind-
else med det øvrige. Mere af denne vise kunde ønskes.

23- Xjyst til eegteskab

1. Har du lyst til ægtestand, ægtestand,
får du aldrig bedre mand, end som han.

124 ^i^ gruppe. Om «g;teskabet.

Han er rig, haa er rig,

han er også skikkelig, sj^iiuee mig.

2. Han hnr guld og :,: penge nok, :,:
kroner, daler :,: i en flok, :,:
guldering', skjOnne ting

hænger pft hnm :,: rundt omkring. :,:

3. Pigen med sin :,: røde guld, :,:

siger han: »Vil du :,: vær mig huldV :,:

Straks på stand, denne gang

der blev knyttet :,: venskabs bånd. :,:

4. >Hør, min hjærtens :,: lille tøs, :,:
du er alt for :,: ung en knøs, :,:
om j(*g en gang fårer vild,

så må du og :,: tie still' :,:

5. »Hør, min hjærtens :,: lille mand, :,:
jeg det ikke love kan eller tor,

du er sær, du er tvær,

jeg det ikke love t5r eller vil«.

0. Manden han blev ;,: gram i hu :/.
»Hvad jeg siger, :,: lyder du, :,:
ellers og får du nok
smag æpå mi :.: hesselstok :,:«.

7. »Hør, min hjærtens :,: lille mand, :,:
er du ret ved :,: din forstand? :,:
jeg dig ej lyde vil,

slår du mig endog ihjel og ihjel«.

8. Manden ind i :,: stuen sprang :,:
råbte alt på :,: brændevin. :,:
»Jeg er en karl, penge har,
drikker, ligger :,: kvar og kvarl :,:

Mads Skrivor, Mollerup Mors.

Kvftr bruges i Mors og Ty for stille, rolig. Man hører tit udtrykket :
At tie kvar.

SØ. IMand føder kone.

Findes i Svauings håiidskr. II bl. 28, hvilken form er aftrykt i Nyer. og
Rasm. U 41 og i A. Olriks Danake Folkeviser nr. 60. Der omtales en fynsk

29. Mand føder kone. 125

variant ved pastor O. D. Lutken, der har samme omkvæd som den her
meddelte, men begge er forskjellige fra håndskriflcts. Fremdeles i H. F.
Feilbergs >Fra Heden« s. 186, i J. Madsens Folkeminder s. 96 og i S. Gr.s
samlinger. Norsk haves visen hos Lindem. 342 og i Bugges mnskr. nr. IGO.
Svensk hos Cav. og Stephens V D 32, Mad Minstrel I 16, sv. 1. VII 6 s. 59.
Fæøisk i Lyngbyes anhang 6, Svabo III 6. Tysk hos Simrock 236 o. fl.

1 . Manden og konen de gik til seng,
de snakket så meget om gammel :
»Hvad så vil du føde mig med,
når vi bliver begge to gammel?«

Med æren så vil jeg føde dig.

2. — »Og hør, du kjære kone,
jeg sværger dig ved min tro :
så vil jeg tage en plejel i hånd
og tærske på bondens lo«.

3. »Hvad så vil du føde mig med,
når bonden ej længer har korn?«

— »Så vil jeg vær' en hyrde
og blæs' i forgylden horn«.

4. »Hvad så vil du føde mig med,
når bonden ej længer har kvæg?«

— »Så vil jeg være en pottemager
og mage de potter af ler«.

5. »Hvad så vil du føde mig med,
når leret det vil frys'?«

— »Så vil jeg være en guldsmed-svend
og smede det guld så lys«.

6. »Hvad så vil du føde mig med,
når jomfru ej længer bær guld?«

— »Så vil jeg være en hattemager
og mage do hatter af uld«.

7. »Hvad så vil du føde mig med,
når ridder ej længer bær hat?«

— »Så vil jeg tage dig ved min hånd,
ad landet så vil jeg lakk'«.

8. »Hvad så vil du føde mig med.
når landet og den bliver ød'?«

126 8dje gruppe. Om ægteskabet.

— >Så vil jeg give dig Gud i vold,
og så skal han dig fød'«.

9. »Hvad så vil da føde mig med,
når Grud mig ej længer vil hav'?«

— »Så vil jeg tage en spade i hånd,
dig dybt udi jorden nedgrav'«.

10. >fivad så vil du føde mig med,
når jorden ej længer' kan hold'?«

— »Så vil jeg tage en naver i hånd
og bore for dig en told«.

Med æren så vil jeg føde dig.

1 1 . »Hvad så vil du føde mig med,
når tolden ej længer' kan hold' ?«

— »Så vil jeg give dig Fanden i vold,
u;^ så skal han dig behold'«.

Med æren så bliver jeg skilt ved dig.

Ane Johanue Andendatter.

Fjerde gruppe.

Om frieri og mandevalg,

30. BL vad datteren viL

Sml. hermed en endnu utrykt vise i D. g. F. (602 i A. O. 's registr.)
Ligeledes fransk Melusine 1878 pag. 641.

1. »Datterlill hvad vil du lære?
vil du lær' å sy o ramm' ?«
— »Nej, kjær moder 1 det må være,
det er ej for ånder end dem, der er lamm't.
Jeg vil ud og mig fornCje,
ivor jeg karlen* har for ftje].
Går jeg ud, og går jeg ind,
gywteu 8tår udi min sind.

30. Hvad datteren vil. 127

2. iDatterlill hvad vil du lære?
vil du lær' å sy å skjær' ?«

— »Nej, kjær moder I det må være,
det er ef så nem å lær'.

SkjOnne klæder, som jeg vil bære,
dem må aoder sy å skjære«.

3. »Datterlill hvad vil du lære?
vil du lær' å v5v' å spind' ?€

— »Nej, kjær moder 1 det må være,
hvem ka' altid stilles ind'.

Hellere vil jeg i byen gange
ved de unge kåle mange c.

4. Datterlil 1 hvad vil du lære ?
vil du lær' å bryg' å båg' ?€

— »Nej, kjær moder! det må være,
det gjdr altid til umag'.

Hvedekage, som jeg vil smage,
dem skal ander til mig baget.

5. »Datterlill hvad vil du have?
vil du have dig én mand?«

— »Tak, kjær moder I skal du have,
kom med gaven din på stand 1

Tii en mand, der mig forndjer,

meget godt med ham jeg dojerc.
Går jeg ud, og går jeg ind,
gywten står udi min sind.

Ane Povlsdatter. 1872.

31. Ijsengsel efter mand.

1. »O, moder, giv mig dogen mand,

— Til lippe lippe lip til stiv stiv stiv. -
som mig fordrive tiden spille ville vil,
som mig fordrive tiden kan.

2. »O, datter, du er altfor ung,
[du vente må endnu en stund«].

8. »Jeg har proberet smedens Mads,
[jeg ønsker mig soldaten straks«].

128 ^^^ gruppe. Om frieri og mandevftlg.

4. »Har du proberet smedenB Jtfads,
^å bliver du ej soldaten tilpas«.

5. »Ja, bli'r jeg ej soldaten tilpas,

— Til lippe lippe lip til stiv stiv stiv. —
så Fanden gal' i smedens spille ville vil,
så Fanden gal' i smedens Mads«.

Pastor Engberg, Hemmet.

3S. Bejlerne.

Findes i Skgr. IV 409, 410 og V 48«, pfi Svensk i Nyland nr. 221,
Eva WigBtrom II h. 51, sv. 1. VII 6 s. 84, 11 sm. medd, nr. 2 s. LX.

1. »Ungkål holder her ude, fru moder I«

— »Og sp5rg ham, hvad han agter, min datter I«

Dom dillilej I

2. »Uau agter til mig bejle, fru moder I«

— »Ja, sp5rg ham, hvad han haver, min datter!«

8. »Han hår tow sneae daler«.

— »Å, det er altfor ringe 1«

4. »Ungkål holder her ude«.

— »Å, spftrg ham, hvad han vil da!«

5. »Han agter til mig bejle«.

— »Ja, spc3 rg om, hvad han haver«.

6. »Han hår tow tusind dålor«. —

— »Å, læ ham slunter ind så«.

7. »Hur skal den bejle sidde ?«

— »Å, han skal sidde oppe ved bordet«.

8. »Hvad skal den bejle spise?«

— »Han skal spise hårsteg og rår steg«.

9. »Hvad skal den bejle drikke?«

— »Han skal drikke brændevin og spansk vin«.

10. »Hvor skal den bejle ligge? fru moder!«

— »Ja, han skal ligg* i sengen ved din side, min datter I c

Dom dillilej!

Ane Povlsdatii^r.

82. Bejlerne. 129

B.

1. >Na kommer den første bejler, mutter lille, hahal«

— »Hvor mange penge haver han, min datter Jullia?€

2. »Tre hundred elier fire så tæller han op«.

— >Lak d5ren i, lad ham gå bort, min datter Jullial«

3. »Nu kommer den anden bejler, mutter lille, hahal«

— »Hvor mange penge haver han, min datter JuUia?«

4. »Tre tusind eller fire så tæller han op«.

— »Luk d5ren i, lad ham gå bort, min datter Jullial«

5. »Nu kommer den tredje bejler, mutter lille, hahal«

— »Hvor mange penge haver han, min datter JuUia?«

6. >Syv tusind eller otte så tæller han op«.

— »Luk d5ren op, lad ham komm' ind, min datter Jullial«

7. »Hvor skal den bejler sidde, mutter lille, haha?«

— »På din stol alt ved dit bord, min datter JuUia I«

8. »Hvad skal den bejler spise, mutter lille, haha?«

— »Haresteg, rare steg, min datter Jullial«

9. »Hvad skal den bejler drikke, mutter lille, haha?«

— »Rød vin med sukker i, min datter Jullial«

10. »Hvor skal den bejler ligge, mutter lille, haha?«

— »I din seng alt ved din side, min datter Jullial«

11. »Jeg er bange, der skal bliv' b5rn, mutter lille, hahal«

— >Lad der blive, hvad der vil, min datter Jullial«

Mette Marie Nielsen. 1873.

C.

1. »I morgen kommer frieren, min datter«,
— Dum dirlirlirlum ! —

i morgen kommer frieren, min datter.

2. — »Hvor skal han så sidde, fru moder?«

3. »Opp' i storstuen for vor bordend', min datter«.

4. — »Hvad skal han så spise, fru moder?«

1^. T. Kristensen: 100 danske skjæmte viser. •>

130 ^^^ gruppe. Om frieri og mandevalg.

5. »Steg og fine kager, min datter c.

6. — >Hvad skal han så drikke, fru moder? c

7. »Godt 51 og vin, min datter«.

8. — »Hvor skal han så ligge, fru moder?«

9. »I storstuen i silkesengen, min datter«.

10. — »Hvor skal jeg så ligge, fru moder ?«

11. »Slæng særken og spring i sengen, min datter«.

12. — »Så bli'r jeg en hore, fru moder.«

13. »Det var jeg, f&rend jeg fik dig, min datter«,
— Dum dirlirlirlum ! —

det var jeg, forend jeg fik dig, min datter.
Sungen i Borre. Lærer N. E. Hansen.

En meget almindelig vise, hvoraf jeg desuden har følgende opskrifter

iggende :

a* Værtshusholder Jens Nielsen, Hingkjøbing.

b« Ane Johanne Jensdatter^ Mammen. 1878.

e« Arkitekt P. G. Hummeluhr, Kjebenhavn.

d* Anne Andresen, Snogbæk, Sundeved.

e. Rasmus Bjerre^ Sir ▼. Holstebro. (Indsendt af M. Møller).

f« Mikkel Sorensen. Brundby, Sams. Fra Tranbjærg.

g* Lærer Knude, Heldum v. Lemvig.

b begynder sådan:

Bejleu holder her ude, fru moder,
— Tirrelirrelit A hahaha I
bejlen holder her ude, fru moder.

Der er ellers intet ejendommeligt ved nogen af opskrifterne. C er sandet
af en tjenestepige, Johanne fra Ry i 1847, og der bemærkes, at moderens
vers blev sunget med eu meget dyb og grov mandfolkestemme, men datter-
ens med en meget fin og spæd barnestemme, hvilket væsentlig gav visen sin
komiske karakter. Her siges, at der skal bredes silkehynde p& stolen for
frieren^ at han skal spise sprutbakkelse i panden, drikke fransk vin, ligge
i silkeseng til loflet og gjøre hende eii ung prins, som skal hedde Klavs.
Om denne synges i sidste v. :

Han skal lære at spille, min datter,

— Dom deridi dom derada dom dera! —

han skal lære at spille, min datter.

32. Bejlerne. 131

f har følgende slutning:

Hvis nn frieren løb sin vej (efter at hun havde fået den omtalte prins).

Lad ham løbe vi kan ham føde, min datter Julia.

b har sådan:

Ja^ hvad skal den lille prinse gjøre, fru moder?
Han skal lege med de andre smukke drenge, min datter.
Tirrelirrelit å hahahal

33. De syv bejlere.

1. Syv skjOn bejlere haver jeg haft,

— Falder i raider! ralderal —

men ingen af dennem så haver jeg fat.
Nå nå nå nå, så så så sål I stiller jer vell

2. Den første det var så gammel en mand,
men ikke turde jeg slå min lid til ham.

3. Den anden det var så liden en dreng,
men ikke turde han gå med mig i seng.

4. Den tredje det var en smed så sort,

han puste så læng', han sæ 5wwerbegjoor.

5. Den fjerde det var en skrædder tro,
men han havde lus i både hoser og sko.

6. Den femte det var en skomager begestjært,
hver gang han risped', så slog han en §ært.

7. Den sjette det var en kjobmand fin,

og han havde guld i både kister og skrin.

8. Den syvende det var en vakker ungsvend,
men skam få de klaflfer', de dette forvend' I

9. Så rejste jeg mig på landet ud,

— Falderi ralderi raldera 1 —

jeg fik mig en bondesOn, han hedder Knud.
Nå nå nå nå, så så så så I I stiller jer vel I

Karen Kirstine Pedersdatter^ Ajt. 1886.

9*

182 ^^^ gnippo- Om frieri og mandevalg.

84. Forskudt af fem.

1. Til pigers sande ros og ære

— Hejderum deridderal —
skal denne lile vise være.

— Hejderum deriddera I —

Jeg ser mig om blandt alle kvinder,
om jeg kan finde mig en tro veninde,
jeg sværger på, jeg ingen finder.
Hej xlerusi deridderal deriddera.

2. Men hold, kanske jeg mig forhaster,
det hele kvindekjOn at laste,

ti jeg dem alle ej har proberet
og ndi kjærlighed exerceret,
skj^Ddt jeg er ud af fem fixeret.

3. Den første var en yndig pige,

af stand han og kund' vær' min lige,
men til min fortræd hun nu bortrejste,
med standen hale ad Holsten bejste
og lod sig der af karle knejse.

4. Den anden næppelig jeg kjendte,
f5r hun sit hjærte til mig vendte,
men snurt hun griller fik i panden,

og godt var det, lad hend' gå for Fandon,
hun er besovet bos en anden.

5. Den tredie hun vandt mit hjærte,
at elske jeg da nu først lærte,

men snart hun sig til en riger' holdte,

det mig stor sorg udi hjærtet voldte,

nu ser hun skjævt til mig, den lille stolte.

6. Nummer fire står endnu tilbage,
hun elsket mig i nogle dage,

men så hun mig ej længer kunde lide,
og hvorfor ikke, det må hjorten vide,
jeg ene og forladt må tiden dlide.

7. Ja, hvem skal nummer femte være?
ja, det skal eftertiden lære,

jeg tror ej mere, at jeg sådant vover,

34. Fovskadt af fem. 133

DU er det bedst, at det driver over,
ti ingen holder, hvad de lover.

S. Men snart igjen den sorg jeg glemte,
påny jeg kårede den femte,
[ må ej le ad mig, arme synder,
fordi jeg sådanne ting begynder,
mig selv stor sorg og harm' forkynder.

9. Men da en måned var til ende,
så mistede jeg dog også hende,
så hun ej mere på mig mon tænke,
men det mit hjærte ej stort skal krænke,
jeg nu den femte gang er bleven enke,

10. At jeg kan pigerne berdmme,

— Hej derum deriddera 1 —
det kan ingen ærlig d5mme.

— Hej derum deriddera ! —

jeg håber ej, at I dennem skylder,
ti deres løfter de ej opfylder,
jeg ønsker de var på djer bag forgyldte.
Hej derum deridderal deriddera.

Niela Nielsea Hauge, Tinnet. 1902.

Et enkelt vers med melodi har lærer K. Bjerg i Hemmet sunget for
rnig. Han bar lært dette i Husby v. Ringkjøbing.

35. Ghammel og ung mand.

1 . Kjællingen hun rejste sig lidt op i land,

— Kovs op i top, å tiller ud i tiller ud i tåler udenåå.
hun fæstede sig så gammel en mand.
Om han havde kuras udi baj baj baj udi balli udenåå.

2. Hun fæstede ham, og hun føvr ham hjem,
hun vilde hannem forsøge udi seng.

Om han ....

8. Om morgen tidlig, dette blev dav,

og folken' de kraved' djeres morgensgav',
Om han ....

134 ^d® gruppe. Om frieri og mandevalg.

4. Ja, hesselstokk' de gik omkring,

og somme fik fire, og somme fik fem.
For han havde skavank udi baj baj baj udi balli udenåå.

5. Ja, kjællingen han rejste sig lidt bedre op i land,
hun jtæstede sig lidt yngere mand.

Om han havde kuras udi baj baj baj udi balii udenåå.

6. Hun fæstede ham, og hun føvr ham hjem,
hun vilde hannem forsøge udi seng.

Om han ....

7. Om morgenen tidlig, dette blev dav,
folken' de kraved* djeres morgensgav'.

For han ....

8. Ja, stegte hdns de gik omkring,

og somme fik fire, og somme fik fem.
For han ha?de kuras udi baj baj baj udi balli udenåå.

9. Den ungersvend fik 6m5r og æg.

— Kovs op i top, å tiller ud i tiller ud i tåler udenåå. -
»Og nu vil vi hænge den gamle på væg.«
For han havde skavank udi baj baj baj udi balli udenåå.

Maren Mikkelsdatter i Tvevad, Novling. 1872.

1. Der boww en gammel kjælling lidt sønden Avenro,
— Klingende gik hendes klok klok klok. —

og der vild' de med både store og små.
For hun vild' ha' bildet hendes rokke rokke rok,
for en hunder tusend bjålderer å jen jen jen.

2. Så kom der gangend' så gammel en mand,
og hun vild' i seng og forsøge ham.

Om hun kund' få bildet hendes . . .

3. Om morgen så tidlig som det blev daw,
hende folk de kraved' djer morgengav'.

Men hun had' ej bildet . . .

4. Ja, hesselstok' gik rundt omkring,
somm* fik fir*, og somm' fik fem,
den gamle mand fik fir' gang' fem.

For han kund' ej bild' . . .

36. Gammel og ung mand. 135

5. Så kom der gangend' en ung kavaler,
og hun vild' i seng og forsøge ham,

Om hun kund' få hildet . . .

6. Om morgen så tidlig som det hiev daw,
hende lolk de kraved' djer morgengav'.

Da had' hun fåt hildet . . .

7. Stegte hdns gik rundt omkring

— Klingende gik hendes klok klok klok. —

og eomm' fik fir', og somm' fik fem,

den unge kavaller fik fir' gang fem.
For han kunde bilde hendes rokke rokke rok,
for en hunder tusend bjålderer å jen jen jen.

Kirstine Hansdatter, Eskelund, Brørup sogn. 1877.

36. Uen rette mand.

Forud er en form trykt i Skgr. III 904 ved Mikkel Sorenseu. En anden
variant ved samme se nedenfor. Islandsk: Giftingahjal, Vikivakar s. 116 — 121.
Jvf. Tysk: E. Mejer o. fl.

A.

1. »Kjære engel fin, kjære datter min,
vil du dig en smedesvend have?«

— »Ak nej, ak nej, kjære moder, nej,
en smedesvend siger jeg nej.

Om dagen da smeder han bolt om bolt,

om natten sover han som en galt«.
Ak nej, ak nej, kjære moder, nej,
en smedesvend siger jeg nej.

2. »Kjære engel fin, kjære datter min,
vil du dig en snedker have?«

— Ak nej, ak nej ... .

Om dagen bruger han yws og h5vl,
om natten da sover han som en d5wU.

S. »Kjære engel fin ... .

vil du dig en skrædder have?«

— »Om dagen da syer han klud på klud,
om natten da sover han som en stud«.

136 4de gruppe. Om frieri og Tnandevalg,

4. t. ... vil du dig en skomager have?«

— >0m dagen da syer han stdvler og sko,
om natten da sover han som en so«.

L. ». ... vil du dig en sadelmager have?«

— »Om dagen da hruger han risp og syl,
om natten da sover han som en tyr«,

6. ». ... vil du dig en spillemand have?«

— » Om dagen da spiller han stræng p& stræng
om natten da sover han som en dreng«.

7. >. ... vil du dig en skolemester have?«

- »Om dagen da hruger han tamp og ris,
om natten da sover han som en gris«.

8. »Kjære engel fin, kjære datter min,
vil du dig en ridder have?

— »Ak ja, ak ja, kjære moder, ja,
en ridder ham vil jeg ha*.

Om dagen rider han hest med spor',
om natten da ligger han ved mit lår.

Ak ja, ak ja, kjære moder, ja,

en ridder ham vil jeg ha*«.

Lærer L. J. Knude, Heldum.

1. »Lille Inger fin, kjær' datter min 1
vil du dig en snedkermand ha' 1«

— »Ak nej, ak nej, kjær' moder, nej,
en snedkermand tager jeg ej 1

Om dagen h5vler han med sin h5vl,
om natten sover han som en d5wl.

Ak nej, ak nej, kjær' moder, nej,

en snedkermand tager jeg ej I«

2 vil du en smedemand ha'?

— Om dagen slår han med sin hammer,
cm natten sover han i en kammer.

3 vil du dig en vævermand ha' ?

— Om dagen slår han med sin skytt',
om natten sover han i en bøtt'.

36. Den rette mand. 137

4 .... vil du en spiirmand ha' ?

— Om dagen spiller han på sin fiol,
om natten sover han som en stykk' stAl.

5 vil du en skomager ha'?

— Om dagen syer han læjer o læjer,
om natten sover han som en væjer.

6 vil du en skræddermand ha?

— Om dagen syer han klud på klud,
om natten sover han som en stud.

7 vil du en møllersvend ha'?

— Om dagen maler han med sin kvan,
om natten lægger han sig i dval*.

8 vil du en bondekarl ha' ?

— Om dagen bærer han flint og kår',
om natten ligger han ved mit lår.

Åk ja, ak ja, kjær' moder, ja,
en bondekarl ham vil jeg ha' 1

Gotfred Nielsen, Udsgård, Sunds.

Jeg har desuden liggende tre opskrifter nemlip: fra:
a* Jesper Kristensen, Tværmose.
b« Karen Marie Jensen.
c« Mette Marie Nielsen,
og dem har jeg kunnet sammenarbejde til følgende form :

1. »Bitte Inger fin, kjær* datter min,
en tækkemand skal være din«.

— »Ak nej, ak nej, kjær' moder, nej,
en tækkemand ta'r jeg ej.

Om dagen da tækker han på sit hus,

om natten da sover han som en mus.
Ak nej, ak nej, kjær* moder, nej,
en tækkemand ta'r jeg ej«.

2. ». . . . en spillemand skal være din«.

— ». . . . om dagen spiller han p& hans Rolin,
om natten da sover han som et svin«.

3. ». . . . en skrædder hai skal være din».

— ». . . . om dagen lapper han klud på klud,
om natten sover han som en stud«.

4. ». . . . en skomager skal være din«,

— >. . . . om dagen syer han over sin læst,
om natten sover han som et bæst«.

138 4<ie Rnippe. Om frieri og mandevalg.

5. >. . . . en Rmedemand skal være din«.

— >. . . . om dagen banker han på sin ambolt,
om natten sover han som en gålt.

6. *. . . . en Rnedker skal være din«.

— >. . . . om dagen hovler han med hans hov],
om natten Hover han som en ddvl«.

7. >. . . . en guldsmed skal være din«.

— >. . . . om dagen banker han på sølv og guld,
om natten pisser han sengen fuld«.

8. > Bitte Inger fin, kjær* datter min,
en lytter skal være din«.

— >Ak ja, ak ja, kjær' moder, ja,
en rytter ham vil jeg ha ;

Om dagen rider han på sin hest^

om natten ligger han hos mig næst.
Ak ja, ak ja, kjær' moder, ja,
en rytter ham vil jeg ha' I«

Dei foreligger endnu en opskiift fra Mikkel Sorensen, Samsø. Han
skriver i en anmærkning, at han ikke ønsker at få visen trykt, og det kan
jeg fuldstændig billige med ham. Den egner sig virkelig heller ikke til
det, da der ikke er et eneste anstændigt vers i den. Alt er af den aller-
groveste art, endda meget grovere end de her foran aftrykte varianter. Op-
tegneren vilde blot sende mig visen for at vise mig den, og han siger, at
han har optegnet den ef^er en tjenstedrengs sang fra Traubjærg.

Det førete vers er sådan:

>0g hør du så, skjon jomfru fin,
vil du en guldsmed ha'?«
— >0 nej, mo'r, o nej, mo'r,
jeg vil ingen guldsmed ha*.
Om dagen han arbejder i sit guld,
Om natten haTi skider sengen fuld.
O nej, mo'r, o nej, mo'r,
jeg vil ingen guldsmed ha*«.

37. Konevalg.

Forud er trykt en form i Skgr. XII IS og ut brudstykke i XII 226.
Fremdeles i Fylla v. M. Eskesen 1874 nr. 52. Et flyveblad begynder sådan:
Og ta'r du dig en ung. S. Or.

A.

1 . Tag du dig ej en mø 1 hun fylder dig huset med bOrn,
de råber alle om brød, de vil have klæder og føde.
du 85rger dig selv til døde.
Hvorledes du ta'r, du vogter og var dig vel for den, du vakre

ungersvend.

37. Eonevalg. 139

2. Tag du dig ej en hQj I det gjælder dig, å\\ arme mand I
både silke og lintQj, hun vil baye klæder mange,

dertil både vid' og lange.

3. Tag du dig ej en lav I ti arbejd' er bun ej skikket til,

bun kan ikke trælle en dag, alt bvad bun skal bave til [eje],
det må du med penge opveje.

4. Tag du dig ej en gammel I en runken prunken pulverbeks
[så grim og barøselig], bun baver de brune tænder,

dertil de snerpende bænder.

5. Tag du dig ej en tyk I en bommerut, en bærmemær,
bun søler sig i drik, bun går i kjøkken og kjælder,

agter ej, bvad skjæppen gjælder.

6. Tag du dig ej en enk' I bendes forrige mand du børe skal,
det kan dit bjærte krænk*, ja, alle dyder og laster

bun dig på næsen kaster.

7. Tag du dig ej eu smuk I så snart bun ser en ung kavaler,
bun vinker straks ad bam, det vil dit bjærte krænke,

derpå så vil du tænke.

8. Men ser du dig en from, der frygter Gud og elsker dig,
beflit du dig derom, bun kan dit bus bepryde,

så du kan ære nyde.
Og tag og tag og tag og tag du den og den, du vakre ungersvend!

Ane Gronkjær, Ildsgård. 1872.

1. Min son, om du vil gifte dig, tag ej eu gammel runken mær,
en grim og bæsselig, bend' må du vel forsage,

bun forkorter dine dage.
du vogter og varer dig vel for den, du vakkere ungesvend.

2. Men ta'r du dig en bvid. så snart bun ser en ung kavaler,
så vinker bun bam bid, bun gjQr for dig et s vinke,

det må du ret betænke.

3. Men ta'r du dig en ung, bendes ungdoms lyst og dårligbed;
det spiller i din pung, bun vil ba' klæder mange

og slider dem op ej længe.

140 ^clo gruppe. Om tneri og mande^alg.

4. Men ta'r du dig en mø, dit hus bli'r fald af borne små,
de alle råber om brød, de vil ha' klæder og føde,
det volder dig sorg og møde.

5 Men ta'r du dig en smal, en ginte og en sladderhals,
der altid gj5r sig gal. hun vil i byen rende,
passer ej pa huset hjemme.

6. Men ta'r du dig en tyk, en bærmetønd', en bommerut,
der altid søler i drik, hun går i kammer og kjælder,

agter ej, hvad skjæppen gjælder.

7. Men ta'r du dig en from, som frygter Gud og elsker dig,
bekymrer sig derom, hun vil din bo formere,

det må du ret betænke.
Du taler, du taler så venlig til hend\ du vakkere ungesvend.

Maren Jensdatter, Fcldborg hede.

Der foreligger desuden optegnelser efter:

a. Kirsten Sorensdatter, Norrebrogade, Rjobenhavn (tra Søballe, Venge
sogn V. Skanderborg).

b« Andreas Andersen, Norby i Visby, Sønderjylland.
C. Ane Sofie Lavrsdatter, Oaterbording v. Silkeborg.

d. Kirsten Marie Povlsdatter Husby.

e. Kristen Frederiksen, N.-Bindslev.

Af disse opskrifter kan vi mærke os følgende :

Min son om du vil gifte dig,
tag ej en gammel runken kvind',
C* hun er sA sur at se,
hun haver brune tænder
og dertil runkede hænder. Eller:

Tag du dig ej en gammel^
en runkende flunkende pulverheks,
a. hun har 8& surt et sind^
og hun har rådne tænder
og dertil sure hænder.

Du tager dig ej en hoj,

du arme mand, det gjælder,
a* dig både silke og lintoj.
C« hun skal have skjorter mange^

ja dertil vide og lange.

Du tager dig ej en tynd^

med spidsen næs' og blegeu kind,
a* en bister djævel ind*,
C« hun selv vil herren være,

hun vil selv bnkseme bære.

87. Konevalg. 141

Men tager du dig en smal,
en ginte og en sladdertask',
b« bun gjor sig ofte gal,
i byen vil bun rende
og passer ej buset inde.

Du tager dig ej en smuk,
så snart bun ser en smuk kavaller,
C, bun giver barn et vink,
[bun vil barn vel bebage,
forkorter dine dage].

Men tag du dig en trom,
som el^er Gud og ærer di^,
d. bekymre dig derom^
dit bus kan bun regjere,
dit gods kan bun formere.

Omkvædet er i a : Jeg råder, du vogter dig vel vel vel for den den den
— og: Jeg råder, du tager dig den den den, tag du kun den. Ib: Du
vogt, du vogt, du vogt, du vogt dig vel for den — og: Men tag, men tag,
men tag, men tag dig sådan én. I C: Du varer, du vogter dig vel vel vel
for den den den — og : Og tag du, og tag du den den den. 1 d : Du agter,
du vogter, du varer dig vel for den — og: Du agter ej for den.

38. Tilbud og afslag.

Findes også i J. F. II nr. 89, i J. F. XI nr. 103, og i Skgr. XII 236
og 236. A — D (4 opskr.) I disse forud trykte opskrifter fremtræder visen
mere fuldstændig end ber.

A.

1. »Jeg giver dig et par handsker små
med sølv og guld udstukken på,

om du vil hos mig sovet .

2. »O nej, så marri jeg ikke vil,
men da skal love mig lidt mere til.
om jeg skal hos dig sove^«:.

3. »Jeg vil give dig skibe i æ sø,
[hvormed du kan sejle op under ø],
om du vil hos mig sove«.

4. »O nej, så marri jeg ikke vil,
men du skal love mig lidt mere til,
om jeg skal hos dig sove«.

142 ^^^ S^^PP®* 0°^ ^^^^^ ^S mandevalg.

5. »Jeg vil give dig min egen liv,
om du vil være min ægteviv,
om da vil hos mig sovet.

6. »O ja, 8& marri, o ja, o ja,

nu fik jeg den, jeg gjærn* vild' ha*,
nu vil jeg hos dig sove«.

Ane Katrine Sorensen, Gjenner.

1. »Jeg giver dig min faders g&rd
med fuld besætning, som den står,

:|: i fald du hos mig sove vil. :|:

2. »[Nej, jeg det ikke gjøre vil,]
du må lægge lidt mere til,
fOrend jeg hos dig sove vil«.

3. »Jeg giver dig kareter fem

med seks par heste for hver af dem«.

4. »Nej du må lægge lidt mere til . . .«

5. »Jeg giver dig en silkesærk,
og det udaf det fine værk«.

6. »Nej du må lægge . . .«

7. »Jeg giver dig mit eget liv,

og jeg hos dig vil bygge og bo«.

8. »Ja, nu jeg hos dig sove vil,
du skal ej lægge mere til,

:|: ti jeg nu bos dig sove vil«. :|:

Pastor P. Riemann, N. -Nebel.

Det ser ud til, at versene er bleven ombyttede. V. 1 må komme efter
6 o. 8. v. sml. J. F. II 89.

Desuden er der optegnelser fra:
a» Lærer J. M. Jensen, Stenum. 1893.
b Lavst Arnum, Bovlund.

Et brudstykke af denne sidste er det, der er trykt i Skgr. XII 285.
Jeg har siden personlig hos ham fået visen faldstændigere. V. 7 er
således.

38. Tilbud og afslag. 143

>Jog givBT dig min hele gård

med køer og heste, og som den står,

om jeg må hos dig sove.

a begynder sådan:

Jeg giver dig min' handsker små
med guldbroderede roser på,
hvis du da hos mig sove vil.

Her byder han hende først sit halve hjærte og endelig det hele.

30. Bnkemand og ungersvend.

Former af denne vise er trykt i J. Madsens folkeminder s. 91^ i J. F.
II 96 og i Skgr. III 908 og XII 132.

En hermed meget beslægtet gammel vise findes i Sophia Sandbergs
håndskrift nr. 42 og i Dorothea Thotts håndskrift nr. 119. Trykt i J. F.
II 8. 337. Svensk: E. Wigstrom II 63.

A.

1. Den enkemand byder mig ind ad sin gård,
— ja, ind ad sin gård.

Taget var rådden, og væggen var brådden.
De råder mig til, jeg det ikke vil,
den enkemand er jeg ej voksen til.

2. Den enkemand byder mig ind ad sin d5r,
jeg kund' ej komm' ind for ene små bom.

3. Den enkemand byder mig et stykk' mad.
Ja, maden var liden og dugen var skiden.

4. Den enkemand byder mig et drik Ol.

Ja, oliet var brun, og kruset var muggen.

5. Den enkemand byder mig til sengs med sig.
Ja, sengen var hård, og manden var grå.

6. Den ungersvend byder mig ind ad sin gård,
der ej jeg kund' komm' for gjedder og får.

De råder mig til, jeg vover det spil,
den ungersvend er jeg vel voksen til.

7. Den ungersvend byder mig ind ad sin dor.
D5ren var malet, og alting var pralet.

144 "^^^ gruppe. Om frieri og mandevalg.

8. Den uDgersvend byder mig et etykke mad.
Ja, maden var fed, og dugen var hvid.

9. Den ungersvend byder mig et drik ()L
Krusen var rød, og 51 let var sød.

10. Den ungersvend byder mig til sengs med sig,

— til sengs med sig.

Ja, sengen var blød, og karlen var sød.
De råder mig til, jeg vover den spil,
den ungersvend er jeg vel voksen til.

Skolelærer J. C. Søuderby, Rind.

1 . En enkemand bød mig gå ind i sit has,

— gå ind i sit hus.

DOren var liden, og gulvet var skiden.
De lokked' mig til, så nødig jeg vild\
den enkemand er jeg ej voksen til.

2. Den enkemand bød mig :|: at sætte mig ned. :|:
Stolen var rådden, og benene brådden.

3. Den enkemand bød mig :|: at drikke lidt 51. :|:
Kruset var åbent, og (illet var dovent.

4. Den enkemand bød mig :|: at spise lidt mad. :|:
Maden var liden, og dugen var skiden.

5. Den enkemand bød mig at sove hos sig,

— at sove hos sig.

Dynen var lappet, og manden var skabet.
De lokked' mig til, så nødig jeg vild',
den enkemand er jeg ej voksen til.

Lærer H. Hansen, Hjallese, ham foresungen af tækkemand Hans Andersen,
der -gjen har lært visen af en Hans Tysker^ hvis moder boede ved Tønder.

C.

1 . Alle min' venner gik sammen i rad,
(le vilde, jeg skulde en enkemand ha'.

De lokked' mig til, jeg vover mig ved,
for da var jeg ej voksen til.

2. Det første jeg kom i enkemands gård,
da kund' jeg ej høre for bOrnenes skrål.

38. Tilbud og afslag. 145

3. Alle min' venner gik sammen i råd,
de vilde, jeg skulde en ungkarl ha'.

De lokked' mig til ... .
for nu var jeg alt voksen til.

4. Det første jeg kom i ungkarls gård,
da kund' jeg ej høre for geder og får.

Maren Faosbøl, Branderup.

40. JDen g'amle bejler.

1 . Den gamle svineryg han lå og tænkte,
han vilde bejle til den gamle enke,

og gammel var hun, og det var vist,
og penge ha' de hun, og det var frist',

2. Og to rigsdaler og fire skilling
det var kjællingens hele middel,
en luset h5ne og en skurvet so
det var kjællingens hele bo.

Karen Tozværd, Sillestrap.

£n meget lignende opskr. i S. Gr.s samlinger. V. 2 s 4^ er sAdan her :

en vakker datter og en ovsen ko
og det var enkens hele bo.

Dernæst findes her et vrøvlevomt slutningsvers, som sikkert aldeles ikke

bører herhen :

Og kjendt* dn gj enten i den gule lue?
ja, du m& tro, hun er den rette frue . . .

En anden opskrift har 2 8«:

en kat, en hane og så en ko,
ja, det var hele enkens bo.

41. EC vis bejleren kommer.

En variant findes forud i Skgr. XII 241.

A.

1. Dersom der skuld^ komm' en bejl' i min gård,
— Som a tænker wal, der gjOr,
der hår alle tid gj(»r så, der kan liså gjor' in o. —

E. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. 10

146 ^^^ gi*uppe. Oro frieri og mandevalg.

Og da skal han ej få hans hest i mi' stald.
Det skal a visseligen lov' ham for.

2. Ja, dersom han skuld' få haus hest i mi' stålJ,
og da skal den ej få mi hawer å smååg.

3. Og dersom 'en sknid få mi' hawer å smååg,
da skal han ej sjel komm' i stuen min.

4. Og dersom han sknId' komm* i .stuen min,
da skal hnn ej komm' i kammeren ind.

5. Og dersom han skuld' komm' i kammeren ind,
så skal han ej få mi' kååg å smååg.

6. Og dersom han skuld' få mi' kååg å smååg,
så skal han ej komm' i sengen min.

7. Og dersom han skuld' komm' i sengen min,
så skal han ej føle patterne min',

8. Og dersom han skuld' føle patterne min',
— Som a tænker wal han gj()r,

han hår alle tid gjor så, ban kan liså gjor' ino.
så skal han ej føle længere ned.
Det skal a visseligen lov* ham for.

Lav8t Johansen. 1872.

1. Ja, dersom der skuld' komm' en bejl' i min gård,
— Som a tænker wal der gj6r ;

han hår så gjor 'et f5r, han gjor lisådan ino,
han gj5r alle tider så. —
da skal han ej komm' ind i mi' stoww.
Og det skal a visseligen lov' ham for,

2. Ja dersom han skuld' komm' ind i mi' stoww,
da skal han et' fo mi' brø' å smag'.

8. Ja, dersom han skuld' fo mi brø å smag',
da skal han et' fo mi' sm5r å smag.

4 Ja, dersom han skuld' fo mi' brø' å smag',
da skal han et' fo mi ol å smag'.

41. Hvis bejleren kommer. 147

5. Ja, dersom han skuld fo mi ol å småg\

da skal ban et' komm' i sengkammer min.

6. Ja, dersom han skuld komm' i sengkammer min,
— Som a tænker wal han gjor,

han hår så gjor 'et f(^r, han gjOr lisådan ino,
han gjor alletider så. —
da skal han et' komm' i sengen til mig.
Og det skal a visseligen lov' ham for.

Peder Host, Snej bjærg.
Endnu fire opskrifter nemlig fra:

a. P. C. Hummelnhr, Kjdbenhavn.

b. Lærer Mortensen, Brændskov.
c« Husejer Sohonau, Holstebro.
d« en håndskreven visebog.

a begynder s&dan:

Hvis min mand kommer fordrukken hjem,
— Som a vente wal, han gjo', de plæje han oldti å gye,
så blywer 'et wal ligsedan ino. —
så ska han it' komm' i kamret te roæ ind.
De skal a low' ham få.

b begynder:

Men hvis nu min mand han kommer fnld hjem i dag,

— Som a tænker nok han gjor,

han hår sådan gjor det for, han gjor lisså ino,

så skal han missel endt komm' i sengen te mæ.

:,: Skal a lov* ham for. :,:
c har:

Og dersom der kommer en bejler i min gård,

— som a trower, som a lær I

det gjor alle tider så, det gjor ligeså ino —
[så skal han ej komm' ind i min stov].
Og det skal a så visseligen lov' ham for.

d har:

I aften kommer Frederiksen op til min dor.

— Det kan godt vær*, han gj6r, han gjor ret derudi. —
men han skal skam ej komm' i kamret til mig.

Det skal jeg love ham for.

I alle varianter går hun løs på iudrommelser: Og hvis han .... så skal

han ej ... .

Hvis han sku' komm' i kamret te mæ ind,

så nka han it' kom i sengen te mæ op.

A hvis han sku komm' i sengen te mæ opt

så ska han it' komm' te å køs mæ po mi niond o. s. v.

Slutningen er meget flov.

10*

148 ^^^ Ri^ippo* O™ frieri og mandevalg.

4b2. ]VIandevalget.

Denne vise Rodes både på norsk (Lindemann 208) og svensk (Cavall.
og Stoph. VI A 39, 40. E. Wigstrom II s. 57, sv. 1. VII 7 nr. 72), og der
haves et dansk flyveblad. Også i Skattegr. findea den forhen trykt fiere
steder; II 801, 111 894. 905—907, XU 11—16, 224 (11 var.) Mnskr. hos
S. Gr.

A.

1. Jeg skulde være bondekon' og lær' at ploven kjøre:
men syv gang' inden middag, slog ban mig under øre.

En sommer og en vinter.

2. Bondekon' vil jeg ej vær' og lær' at ploven kjøre:

sa lover jeg mig en [farver, så får jeg smukke klæder].

3. Farverkon' vil jeg ej vær', jeg skal i kjedien røre,
men jeg vil mig en byr'kusk ta'^ så kan jeg altid kjøre.

4. Hyr'kuskkon' vil jeg ej vær' [ban er så lidet hjemme],

så lover jeg mig en kræmmer, får bånd båd' gul' og gr5one.

5. Kræmmerkon' vil jeg ej vær', den skal så meget gange:
så lover jeg mig en smedemand, så bruger jeg hammer og

tange.

6. Smedekon' vil jeg ej vær' og trække de tunge bælge:
så lover jeg mig en snedker, så lærer han mig at tælle.

7. Snedkerkon' vil jeg ej vær' og bæro de tunge blokke:

så lover jeg mig en spillemand og reder hans gule lokker.

8. Spillemandskon' vil jeg ej vær', den skal så moget dandse:
så lover jeg mig en skinder, så får jeg hvide handsker.

9. Skinderkon' ril jeg ej vær' og røre de sure bede:

så lover jeg mig en jæger, at jage med ham over hede.

10. Jægerkon* vil jeg ej vær', han skyder så tit til glippe:
så lover jeg mig en skrædder, så lær' han mig at klippe.

11. Skrædderkon' vil jeg ej vær' og klippe de mange klude:
så lover jeg mig en kokker at sidde ved gryder og due.

12. Kokkekon' vil jeg ej vær' og to de skidne diske :
så lover jeg mig en fisker, så lær' han mig at fiske.

42. Mandevalget. 149

13. Piskerkon' vil jeg ej vær' og to de skidne glive:

så lover jeg mig en bådsmand, nu har jeg fået min lige !

En sommer og en vinter.

Sids<4 Jensdatter. 1868.

1. Jeg gik mig ud spaserende a!t ud paa Ostergade:

da mOdte mig en skræddersvend» som vild' mig gjærne have.
Tralulalilalilala lalalila trallilallilla.

2. Nej, jeg vil ingen skrædder ha', så skal jeg somme klude:
men jeg vil mig en slagter ha', så får jeg fede stude.

3. Nej, jeg vil ingen slagter ha', så skal jeg skrabe tarme :
men jeg vil mig en spillemand ha', han kan mig bedre varme.

4. Nej, jeg vil ingen spillemand ha', for jeg kan ikke dandse:
men jeg vil mig en maler ha', så får jeg malet krandse.

5. Nej, jeg vil ingen maler ha', så får jeg smudsig' fingre:
men jeg vil mig en guldsmed ha', så får jeg galderinge.

^' Nej. jeg vil ingen guldsmed ha', ti de er mig for fine :
men jeg vil mig en kjobmand ha', så får jeg ny gardiner.

7. Nej, jeg vil ingen kj5bmand ha', ti de vil folk bedrage:
men jeg vil mig en bager ha', så får jeg varme kager.

8. Nej, jeg vil ingen bager ha', så skal jeg bag' for bønder:
men jeg vil mig en brygger ha', så får jeg 6l i tønder.

9. Nej, jeg vil ingen brygger ha', ti de vil folk beruse:
men jeg vil inig en snedker ha', så får jeg møbler i huse.

10. Nej, jeg vil ingen snedker ha', så skal jeg trække høvlen :
men jeg vil mig en smede ha', så får jeg jærnestovler.

11. Nej, jeg vil ingen smede ha', så skal jeg slå med hamroer:
men jeg vil mig en sømand ha', så kan jeg pløje vandet.

12. Nej, jeg vil ingen sømand ha', så skal jeg bb på vandet:
men jeg vil mig en bonde ha', så kan jeg bo på landet.

13. Nej, jeg vil ingen bonde ha', ti de er mig for dorske:
men jeg vil mig en fisker ha', så får jeg hvilling og torske.

150 ^^^ gruppe. Om frieri og maQdevalg.

14. Nej, jeg vil ingen fisker ha', ti de er altid våde:

men jeg vil mig en skomager ha', så får jeg sko på mode.

15. Nej, jeg vil ingen skomager ha', så skal jeg smøre rispe:
men jeg vil ikke gifte mig, så kan jeg gå alene.

Tralalalilalilala lalalila trallilallilla.

Fra Okseuvad sogn, Haderslev amt, ved Mikkel Sorensen, Maqaoketa, Jowa.

C.

1. Jeg vil mig en skrædder ha', så får jeg smukke kjortel.

. Drejlejla å drejlejla å drejlejlalilalalalala.

2. Nej, jeg vil ingen skrædder ha', så skal jeg skrabe klude:
men jeg vil mig en slagter ha , så får jeg fede stude.

3. Nej, jeg vil ingen slagter ha', så skal jeg skrabe tarme:
men jeg vil mig en spill'mand ha', han kan for mig allarnio.

4. Nej, jeg vil ingen spill'mand ha*, for jeg kan ikke dandse:
men jeg vil mig en maler ha , så får jeg smukke krandse.

5. Nej, jeg vil ingen maler ha', så skal jeg gnide male:
men jeg vil mig en bager ha', så får jeg varme kager.

6. Nej, jeg vil ingen bager ha', så skal jeg hugge brænde :
men jeg vil mig en guldsmed ha', så får jeg gulderinge.

7. Nej, jeg vil ingen guldsmed ha', for de er af de fine :
men jeg vil mig en kræmmer ha', så får jeg til gardiner.

8. Nej. jeg vil ingen kræmmer ha', for de vil folk bedrage:
men jeg vil mig en styrmand ha', han kan jo mig ledsage.

9. Nej, jeg vil ingen styrmand ha', så skal jeg vær' på vande:
men jeg vil mig en smede ha', [han bruger hammer og tangej.

10. Nej, jeg vil ingen smede ha', for de er af de sorte :
men jeg vil mig en bødker ha', så får jeg tøndegjorte.

11. Nej, jeg vil ingen bødker ha', for jeg vil vær' alene:
så kan jeg drik mi' kaffe i ro og sov' til halves middag.

12. Og jeg vil aldrig gifte mig, [og ingen ha' for 5je] :

så kan jeg svæve rundtomkring, hvor jeg [mig kan fornoje].

Kirstine Jensdatter, Sneftrup huse. 1878.

42. Mandevalget.

151

Der er også en skomager med, og der huskes:

så får jeg sko på fbdder.
Altså har der vel også været bonde og fisker, og dette har vel nok
været efter styrmand (som i d):

Men jeg vil mig en bonde ha', så kan jeg vær* på landet.

Nej, .... ingen bonde . ., for de er af de dorske:
men .... fisker . ., så får jeg ferske torske.

Nej. .... fisker . ., for de er af de våde:

men .... smedesvend . ., for de er af de hårde.

D.

1. Jeg vil aldrig gifte mig, var det kuns for det ene:
når andre to de går til sengs, så sover jeg alene.

2. Jeg vil ingen skomager ha\ for han er sort og bege:
men jeg vil mig en farver ha\ så får jeg smukke klæder.

3. IJej, jeg vil ingen farver ha', så skal jeg vaske klude :
men jeg vil mig en slagter ha', så får jeg fede stude.

4. Nej, jeg vil ingen slagtor ha', så skal jeg skrabe tarme :
mon jeg vil mig en bager ha', så får jeg varme kager.

5. Nej, jeg vil ingen bager ha*, så skal jeg hugge brænde:
men jeg vil mig en brygger ha', så får jeg godt 5l i min tønde.

6. Nej, jeg vil ingen biygger ha', så skal jeg skruppe tønder:
men jeg vil mig en pastor ha', han skrifter mine synder.

7. Nej, jeg vil ingen pastor ha', han skrifter alt for længe:
men jeg vil mig eu skrædder ha', han følger mig i senge.

8. Nej, jeg vil ingen skrædder ha', han kan ej for mig dandse:
men jeg vil mig en kjObmand ha', så får jeg perlekrandse.

9. Nej, jeg vil ingen kjObmand ha', jeg bærer ingen krandse:
men jeg vil mig en spill'mand ha'^han spiller, når jeg dandser.

10. Nej, jeg vil ingen spilTmand-ha', [han vil sin kjærest svige] :
men jeg vil mig eu bund' mand ha', så finder jeg min lige.

Birgitte Kirstine Pedersdatter, Staby. 1873.

1. Jeg var mig en lille bitte én, jeg gik på gulvet og dandsed' :
da kom der mig en skinder ind, gav mig et par lådne handsker.

152 ^^^ gruppe. Om frieri og maadevalg.

2. Jeg vil ej den skinder ha', han lugter så ilde af bede:
men jeg vil ha' en slagtere, så kan jeg f& suppen den fede.

3. Nej, jeg vil ej den slagter ha\ jeg gider ej skrabe de tarme:
men jeg vil ha' en bagere, så kan jeg få kagen den yarme.

4. Ja, jeg vil ej den bager ha', jeg gider ej slukke de brande :
men jeg vil ha' en bryggere, så kan jeg få 6\ i min kande.

5. Nej, jeg vil ej den brygger ha', jeg gider ej skruppe de tønder:
men jeg vil ha' en præstemand, der kan forlad' mig alle mine

synder.

6. Nej, jeg vil ej den præstemand ha', han skrifter mig så længe:
men jeg vil ha' en spillemand, der kan spille mig til senge.

7. Nej, jeg vil ej den spillemand ha*, han spiller alt for længe:
men jeg vil ha' en ung soldat, så får jeg sh mange morsomme

drenge.

Fra Longeise, Langeland.

Lærer Engbergs kone^ Martha Hansen, Havbor up.

Foreligger desuden i optegnelser efter:

a« Maren Kristiansen Rjelddal, Ramme dige. 1898. (Ligner besynder-
ligt nok B i alt væsentligt endog i personernes rækkefølge).
b. Kirsten Marie Kristensen^ Hyrup hede, Sønderjylland.
o« Kristen Rasmussen Egendal, Tern.

d. Niels Nielsen Bask, Mundelstrup.

e. Jesper Kristensen, Tværmose.

f. Lavst Arnum, Bovlund, Sønderjylland.

g. Helene Johansdatter, Orre.

h« Mette Marie Nielsen, Møborg. 1873.

1« Kristen Frederiksen, Bindslev. 1900.

Desuden enkelte vers fra:

j« Albert Nielsen, Mammen.

k« Jens Kr. Koldborsr, S.-Nissum.

I. Iver Pedersen, Lind.

a har følgende omkvæd: Sjov soldat^ min levekammerat. h har: Sov
soldat, levekammerat. b Hejtså falladera, drejtså dralladera (og derefter
gjentagelse af 4de strofe), f : Hejt 8& falladera (og derefter gjentagelse af 4).
o : Dralderalderallera dralla lallaldera (og så gjentagelse af de to sidste strofer).
e: Hulledera huUedera huUela huUela hullelala. g: Hejsa fallildera hejsa
fallildera hejsa falderide faldelidelumda. j : Hejs& fallaldera og lalala. De
øvrige har intet omkvæd.

42. Mandevalget. 158

Af væsentligere afvigelser mærkes:
a 1 s: alt nd p& Holmens gade

2 s: så skal jeg samle klude. (Skrædder).

4 4 : han maler smukke krandse. (Moler).

6 s: Kræmmer.

8 i: så skal jeg hugge brænde. (Bager).

9 s: for de vil drukke ruse. (Brygger).
4 : så fi&r jeg smukke huse.

10 s 8 4: så skal jeg stå og save,

men jeg vil ingen styrmand hn', så kan jeg få til krave.
13 8 4: men jeg vil ikkuns ene gå, så kan jeg mig selv råde.
b har Hollands gade. (Ligeså f).
2 I : for de er af de arme. (Skrsedder).

4 : så får jeg rosenkrandse. (Maler).
9 4 : så får jeg hvide krave. (Sømand).
b har næsten alle ovenstående læsemåder forskjellige fra B og fællea med a.

og d har meget til fælles med C.
G 1 er sådan:

En gang jeg udi sinde fik, at jeg mig vilde gifte:
der kom til mig en skræddersvend, han vilde med mig fægte.
dl: En gang så vil jeg gifle mig, imens jeg er alene :

så vil jeg mig en skrædder ha*, han kan mit brød fortjene.
f har i 8 fl : for han skal bag' for bønder. (Bager).
4: så får jeg ol i tønder.
9 s : for han er af de våge. (Brygger),
g 5 I : har : for de er af de stolte. (Kræmmer).
4 : så ftr jeg fede golte. (Bonde).

1 4: for de er af de gode. (Sømand).

i ligner meget E men har dog nogle særegenheder :

Jeg vil mig en handsk'mager ha',
så får jeg vakre handsker,
efler præsten: men jeg vil mig eu ungkarl ha\

han følger mig til senge.

Nej, jeg vil ... . ungkarl ha'^ for han vil hos mig sove;
men jeg vil . . . hattemager ha', så får jeg hat på hoved.

Nej^ jeg vil ingen hatt'mager ha',
så skal jeg lær' at kante . . .

1 har: Jeg vil ingen farver ha^ jeg skal i kjedlcu røre;

men jeg vil mig en hyr 'kusk ta\ så kan jeg altid kjøre.

154 ote gruppe. Om kjærestebesøg.

Femte gruppe.

Om kjærestebesøg.

43. Møller datter en.

Denne vise har været overordentlig yndet, og der foreligger også en uhyre
mængde opskrifter af den. Jeg har 42 liggende, og forud trykt findes den
i Nyer og llttsm. II 63, i J. F. I 11, Skgr. II 765-763. V 791. XII 70, 71.
Efterslæt 121 (13 var., hvoruf den ene her meddeles fuldstæudigere), Ber^'-
greens Folkemelodier, A. F. Vinding s. 148, GI. M. I 106. S. Gr. skriver her:
Den kjendes i alle egne uf Danmark og pynges desuden både i Norge, i Sve-
rige og på Island^ på tysk, polsk og vendisk og alt for 600 år siden var den
kjendt i Italien og i England, da Boccacio gjorde en novelle. Chancer en
rimet fortælling af den. DeHuden er der flere flyveblade og mnskr. i S. Gr.s
samlinger. Norsk findes også et flyveblad. Fremdeles: Landstad 821. Lin-
demann 70, 116, 263, Bugges mnskr. 130, Svensk: Gav. og Steph. V D 27-
M. Minstrel II 8. Djurklou 111. Dybeck sv. visor I 68. E. Wigstrom II
51), Sv. 1. VII 6, 6, 82. Nyland 249. Tysk: ZiirmUhlen nr. 24.

Alle de af mig indsamlede 12 opskrifter af visen (eller brudstykker deraf ^
har jeg sammenarbejdet til følgende opskrift:

1. Skomager og skrædder gik sammen i råd,
de vilde til møllerens datter gå.

2. Skomager han stopped' den skrædder i sæk
og førte ham så til den møUebæk.

3. Skomager bar skrædder til mølledam,

der stod den møller og dæmt' for sit vand.

4. Og der han kom til den møllebro,

der stod den møller i sin' sølvspænded' sko.

5. >0g hør, du møller båd' fa ver og fin,
kan du mal' min pos' uden tolden at gi' c.

6. »Hør, kjære bonde, hvad er udi sækken din,
du vil så forbyde mig tolden min?«

7. »Foroven er der byg, og forneden er der hvud',
som de små mus vil så gjærne ed*.

8. Der er i sækken både hvede og byg,

og hvor kan a sætt' den, at den kan stå tryg?«

9. >0g møllesækken din den låner jeg hus,
så den kan forvares for rotter og mus.

10. Du sætter den på min møUeloft,

i morgen maler jeg den så fin som dovt«.

43. MøUerdatteren. 155

11. »Nej, e^ sætter a mi pos' o di lovl,
for rotter og mus kan ed' mæ en op c.

12. »Da sæt den så ved vor datters seng,
der er slet ingen mnserendc.

13. Om aflenen sildig, da duggen drev på,
sækken tog til at krybe og gå.

14. >0g hør, kjære fader, I tænder et lys,
jeg tror, der er tyve udi vort hus«.

15. Så klapped' han hende ved snehvide kind:
»Ti stille, det er jo allerkjæresten din«.

16. Hun råbte: »Kjær fader, I slukker jert lys,
det var kun en kat, der spændte en mus«.

17. Den gammel kjælUng vuud op i vrå:
>A trower, den kat hår støvler på«.

18. »Og hør, du kjælling, i vrå du lå,
i morgen skal du i æ mølleå.

19. Hold mund, du kjælling, te du får skam,
i morgen skal du i møllerens dam«.

20. Om morgenen så tidlig den skrædder han opstod,
han kasted' den kjælling i mølledammeus flod.

21. Ja, mølleren han stod på det tSrresTe land,
kj ællingen hun lå udi vandet og sang.

22. Kjælliogen sak, og posen flød,

og alt hendes mel det blev til grød.

23. Ja, det var ikke sært, at den kjælling hun var tung,
da kunten og roven vejed' hundrede pund.

24. Mølleren med sit tykke liv

var bauge, han skulde miste sit liv.

25. Den møller han havde så kroget en tand,

den hug han i kj ællingen og trak hend' til land.

26. Det fik vor datter for musegang,
hun fik to vugger for hend* seng.

27. Der stod to vugger for hend' seng,

den jeun var en pig', og den anden en dreng.

28. Og de vokst' op, og de blev stor',

den jenn blev en tyv, og den åån blev en hor.

29. Den jenn blev hæend, og den åån blev bræcud

— Tyrilus udi londom —
og dermed har min vis' en æænd.
For i aften var vi lystig.

En anden slutning (B 14-17) er ikke så ilde og endda mere uskyldig:

26. Det lakked' hen i måneder fem,
vor møllers datter blev ubekveni'

156 &to gnipp«. Om Irjørestebeiøg.

27. Ja, det lakked' hen i måneder ni,

hun fødte to sønner, h&d et endda ^&t tri.

28. De 8tu hen i atten oer^

I ka trow, dæ wa glee i møllerens goer.

29. Den jenn blow en sudder, den åån blow en 8me\
de wa illd, dæ håd e^ wan en skrædder te\

Opskrifterne haves fra følgende meddelere:

a* Frands Povlsen, Gr5dde, Ikast. 1871.

b. Ane Povlsdatter, Tværmose. 1872.

O. Ane Jensdatter, Kind. 1874.

d» Jens Kristensen, Ersted.

e. Elisabeth Lavstdatter, Fårup, Vindum. 1878.

f* Kristen Rasmussen, Egendal^ Tem. 1900.

g« Ane Marie Rasmusdaiter, Bording.. 1872.

h« Sidsel Jensdatter, Lundgård. 1868.

i. Ædel Thoniasdatter, Sunds. 1871.

J. Niels ECragelund, Arnborg. 1877.

k. Lavst Amum, Bovlund.

!• Lærer F. V. Lind, GuUestrup.

m. Kristen Frederikfien, N.-Bindslev. 1000.

n. Kristen Hojbjærg, Staby. 1878.

o. Kirstine Hejsel, Gjenner.

p. Kirsten Hansdatter.

q« En unævnt.

r. Jens Kristian Siireusen, Fly. 1875.

»• Maren Thomasdatter, Hårby. 1887.

t« En unævnt.

n. Niels Madsen. Bratten.

Y« Kristen Broks kone, Staby. 1873.

X. Lavst Nielsen Klem. Ulvborg. 1873.

y. Maren Mikkelsdatter, Tvevad, Ncivling.

K« Karen Jensdatter, Giver. 1900.

æ. Lærer Mortensen, V.-Vedsted.

0. Peder Brun, Brand.strup. 1876.

aa. Friskolelærer Lars Sorensen, Forlov v. Slngelse.

bb. Madam Breum, V.-Hornuro.

CC« Lærer G. P. Andersen, Lorslev.

dd. Lærer H. P. Nielsen, Sejling.

ee« Bovlund.

1[» Pastor A. H. Nielsen, Ålborg.

gnr« Bogholder Knud Larsen, Århus.

hh. Ane Marie Møller, Bovlund.

!!• Lavst Johansen, Søagre, Tjarring. 1871.

43. Møllerdatteren. 157

jj« Rasmine Rasmuuen. Jegsen mark. 1901.

kk. Rostyed.

2L Lærer P. K. Madsen, Staby.

mm. En unævnt.

nn. Lærer N. E. Hansen, Borre.

00. Enke Mariane Sanddal, He. 1902.

Af mere betydelige afvigelser herfra mærkes :

h« 7. Det var imeld midnat og d&,

den pose tog til at krybe og g&.

i 6: Jige sådan.

r 6: Da lyset na var slukket, og alle var i seng,

da s& hun den havresæk kom krybend' omkring.

10 i: Da råbt' den gammel kjælling, i slagsengen lå.

12 Da fyrretyve uger nu vare forbi,

da stode to vugger med to drengeborn i.

13 Den ene blev en møller, den anden blev en smed,
og således det alle vore møUepiger gå.

8 6: ligesom r 6.

10 1 : ligesom r 10 i.

t 6 : Om nattetider da alting sov,

da begyndte den sæk både at krybe og gå.

10 t: har slagbænken.

n 9 i: har bænkkrogen.

Y 7 : Ak tys, ak tys^ allerkjæresten min,

du er og skal blive allerkjæresten min.

X 1 i: og trillede ham hen til den møUebæk.

y 1 i: ligeså.

B 1 >: og den bar han til møir for en havresæk.

6: Han strdg hende på rosenskind:

Og nu skal du være allerkjæresten min.

8: Da var det også en fandens kat,

den har både støvler og sporer på.

aa 2: De to de holdte sækken op,
den tredje udi sækken sprang.

9: Og kjællingeu sank, og pelsen flød,

og al hendes vælling den blev til grød.

dd 2 i: ligesom aa 9 i.

ee 1: Da han kom til møllerens gård,

da stod den møller og kruset hans hår.

6 9: og all^ hend' gryn di bl5w til grød.

if 3 : Kjælliugen i krogen sad :

Jeg trOr, den kat haver bukser på.

hh 1: Her er en sæk, kan den blyw måld^
men den må it blyw museskån.

jj 4: Så gjorde de en krog så lang,

og så fisked' de den kj ælling i land.

158 &^® gruppe. Om kjærestebeBøg.

kk 1: Der er godt rug og gammel hvede,

som mus og rotter de gjærne vil ede.

lin 1 : Kjæilingen sank, og pelsen flød,

og mølleren stod p& laudet og græd.

00 2: Og der han kum til møUedam^

der stod den møller og stemte vand.

4 s: ti der falder ingen musegjæng'

5 i: Og der det lakked' ad midnat på.

6 i : Op, op, kjære moder, og tænd' os lys.

Omkvssdene er i de forskellige opskrifter yderst forskellige. Gjeunem-
gående er det meningsløse remser. Der er næsten altid både indkvæd og
bagkvæd.

g. har Wolle Heug, Wolle Geng — Klem i hakkels kjør i reng, Svend
pirver i lys, Simmi Såk å Soren Kåk, å så rejner a mi frøndskaver åp, få
deu sudder å den sme, få den skrædder håpped te, fyrileja.

Il« Huhejså komfallaldera! — Fidererik fiderik fiderak.

i. Håhåjå dullnlderal — Fiderik iiderak. til møllen trækk\ Fiderik
tiderik fiderak.

j. Wolle Måtenson, Kræ Krog igjen, Jæp ær e^ blowen skræjer ino —
ITingel vringel, kjør i dingel, don kaveldejå. Hurra prins murrå, hirå prins
mirå, svassig å brætilli, for Klæmen vild' hend' gilli.

k. For en siukelkvang for en duu. — For en aseus knavvere ravverak,
for en tusend signede gyww.

1. Engel vengel kjør i dengcl kom kanel i deje. — Ara prins ara, svan-
ser op op siera, kiæmmeu ligger i Hera.

ni. (Indkvæd mangler). Kat nee kat nee katue pæsRen pæsseu pæsseu
glassen, halver massen og svausas jule dandsa der.

Også synges med følgende omkvæd:

Skru ruu rumpen fæ, få de jumpede mæj, filli dom filli dæj filli jak
jak jak filli dom filli dom filli jak.

n* Intet omkvæd.

O« Hvemmel rommel aura. — Wolls do hing, wolls do giug, få den mak-
kels kør i denug, få deu sakke Sorren Kåk, å så vel vi ræjn vore frønd*
skuber åp, få den surrer å den smej, få den skrærrer å få dæj, krankelirom.

p. Lavt møller lavt. — Lavt vedde lavt, kat bedde måww, væj
stonner, væj de konner, væj de låk lak låk, meine lieber møller låwt.

q. Hingel vringel kjør i dingel. — Hingel vriugel kjør i dingel don
Kafielidejå hara fon sara svarise Abraham forglemmer tillig for vildtne gilde.

r. Huja huja huja dg ja og ja og ja. — Fidrilov fidrilov fidrilalalalala
fidrivons.

8« Åja åja åja åja åja. — Viddelåww, viddelåww viddevang.

t. Håbåhåhål — Fiddelejj fiddeluu fiddelvakvakvak, fiddelejj fiddeluu
fiddelvak-

48. MøUerdatteren. 159

n. Trurn rumpenfæjj — Fillidom fillidæjj fillijakjakjak fillidom fiUidæjj
fiUijak.

T* Huhajaja ! — Fiderum fideri fideralderaldera hejsA kom falderaldera.

X« Huhajaja! — Didelumdi dideluradi, dideluinda, didelum didelum
didelum didelum da.

y. Hnhåja. — Fillibom fillibom falderallelallela hejsa fafafafaldera.

z« Aja, i eu sæk (geutagelse af det sidste af forrige strofe) — Fildera
fildera filderalialula

æ. Ajajaja! — Daddela daddeia dad'leialalalala daddela daddelallalala.

0. Ajaja! — Fiderik fiderak fidevakvakvak, fiderik fiderak fidera.

aa. Hejsasa I — A hej billejoug billejokjokjok å hej billejong billejok.

bb« (ludkvæd mangler) Ole hing Ole ding, Svend pivver i ring, Soren
Sok å Per Rok, nu ville vi regne vore frø udskaber op« for en synder og eu
smed, for en skrædder, apoteker kanselirium.

ec. Huha huha huhahuhahnha I — Fidelejj iidela fiddel vakkel vakkel
va iiddelej fidela fiddelva.

dd. Klaster i rå kriller i strå, skruUi lidt komtrarara. — Skrulleri
rulleri lidt kom leje, bom beje skrulleri lidt kom trarara.

ee. Mangler omkvæd.

ff. Tyrilus udi løndom. — Stande nattelus, somme rispe dus somme
ridem su su seja.

gg". Ahåhå. — Firrelom« firrelæjj, firreljakjakjak firrelomfirrelæj.j firreljak.

llli« Rommel i skrommel i sura. — Svend Sok å Pe Kok, så ville vi
regne vore frøndskaber op for en sønde rakke smej for en skrædder appetik
kancellir&d.

ii. Lof« møller, lof. — Liof med di lof med di kjoune bitte musk, kom
silli med di kunni med di lof lof lof, mand liden møller lof.

jj« Mangler omkvæd.

kk« (Har intet indkvæd) Lakkkeluu å lakkelæjj.

11. Hvingel dingel kjør i hvingel. — Itere præsare lire præsi re, klæme
ligger i lire.

mm« Engel dengel kyr i vengel don kavelidejå. — Her er a prinsara
Hvarser å prinsira, klemmen ligger i lira.

nu« Råmmeli rummeli snla. — Råmmeli, råmmeli sula. Har også
(lette omkvæd : Ola heug Ola dcng, Svæn pivver i reng, Soren Såk å Pær
Kåk, nu villa vi ræjua vart fadderskav åp, får en sønnere smed for en skræd-
ders abetek kauseliriåm.

00« Habaja! — Fivvilik fivvilak (og gentagelse af sidste del af 1ste
strofe), fivvilik fivvilak, fivvilak kvak.

Desuden et omkvæd, optegnet af Ingeborg Kristiansen, Ribe: Engel
vrengel, kjør i dengel, dunneii hopperi deja. — Prinsen å prinsira, klemmen
ligger på lira.

Ane Povlsdatter, Tværmose, kunde følgende omkvæd: Hengel vengel

160 6te gruppe. Om lijærettebeøøg.

kj5r i dengel, don kavveldej. — Hirum Frans minim svassi og fransyrft, di
klemmer djer h5ni i nyrå.

De i visen fremtrædende personer, der IsBgger råd op om besøget hos
møUereDS datter, er i op»kr. g~q en mand (Gammelmand, bondemand, Las),
der putter sin son i sækken, i opskr. r — i, T — » er det skomager, der
putter skrædder i sæk, og i u og ø — dd er det to (tre) skjælmer (skalke),
hvoraf den ene kommer i sækken og bliver båren (eller Igørt) til møllen af
den anden. I 00 er det fattigmand og sou.

Endelig vil jeg meddele opskrifterne a— f, således som jeg har optegnet
dem. Dog ligger b så nær ved a, at jeg kun har behøvet at anføre de
små afvigelser i anmærkning. Særlig ejendommelig er f, der kunde synes
at være en helt anden vise^ men da der i t findes følgende to vers;

14. Mølleren med sit tykke liv

var bange, hun skulde miste sit liv.

16. Mølleren med sin lange tand

hug den i kjællingen og trak hend' i land.

og i n dette vers:

Den møller han had sa kroget en tand,
kast i r5ven af kj ælling og trak he*r i land.

så er dette ikke noget tilfældig indløbet træk, og det viser sig da, at f er
en videre udformning af dette enkelte træk.

A.

1 . WoUe Maten stopper hans s^n i sæk,
- - Wolle MåteD8(5n. —

og så vild* han til mallen trækk\
Batel EskildsOn, Wolle MåtensOn, Jens JerrigsOn,
Kræ Krogian, Jepp' han bl5w i skrædderen.

2. Og der han kom til mølledam,

der stod den møller og stemt* for huns vand.

3. »Ja, hør du, møller favr og fin I
og vil du mål' mig posen min ?<

4. — »Du sætter din pose på min loft,
jeg skal mol' dæ 'en li'så små som duft«.

u. »Nej, et sætter a mi pos' o di loft,
for rotter og mus kan ed' mæ 'en op«.

6. — »Du sætter den for min datters seng,
der falder slet ingen musegang«.

48. MøUerdattereo. 161

7. Ja, sildig om gften, duggen drev på,
den sæk tog til at kryb' og gå.

H. >0g min kjær moder, I tænder op lys I
jeg tror, der er tjrv* i møllerhus«.

9. Ja, han klapped' heud' ved hviden kind:
>Du tier atiir, allerkjSBrest min I«

10. »Og min kjær moder, 1 slukker æ lys I
det var vor kat, der bed en mus«.

11. Ja, op vund gammel kjælling i vrå:
»Å trower, den kat hår sporer ol«

12. — > Ja, ti du, kjælling, til du far skam !
i måån skal du i æ møllerdam c

13. Ja, tidlig om morgen, dette blev dag,
de kyld den kjælling i møllerdam.

14. Ja, kjællingen sak, og posen flød,

og air hender mel det blev til grød. '

15. Det fik den pig' for musegang :
hun fik to vugger for hender seng.

16. Ja, de vokst* op, f g de blev te,

den jænn blev en sudder, den åån blev en smed.

17. De vokst' op, og de blev stor ,
— WoUe MåtensOn. —

den jænn blev en tyv' og den åån blev en hor\
Batel Eskildsen, WoUe Måtensdn, Jens Jerrigs5n,
Kræ Krogian, Jepp' han blOv i skrædderen.

Frands Povlsen. 1871.

R. har omkvædet: WoUe Måtenson! — Jens Jerrigs^n, Johan Eroge-
Jeppe han blow skrædderen.

y. 6: A hår mæ en skip hvede^
& det vil musen ede.

7 1 : Det lakked* hen meld' minnæt å då.

8 i: har »fader« i steden for »moder«, og i 10 ligeså.

E. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. U

162 6te gruppe. Om kjærestebeøøg.

9: Men han klapped' hende ved hvidesten kind:
»Og hjærtens allerkjærest, du styrer din sind«.
14 — 17 er anført i den sammenarbejdede vise.

C.

1 . Manden stap hans sOn i sæk,

— Fidelum fidelum fideljakjakjak I —
og så lod han til møllen trækk*.
For i aften var vi lystig.

2. >0g hør du, møller bad' faver og fin i

og vil da mar mig sækken min foruden told?«

3. — >0g hvad har du i sækken din,
mens jeg må ej få tolden min?«

4. »Jeg har rug, og jeg har hved',

som rotter og mus vil så gjærne ed'«.

5. — »Du sætter din sæk for min datters seng I
der er slet ingen musegang«.

6. Sildig om aftenen, der mørken fild på,
den sæk tog til at ruller og gå.

7. »Stat op, miu kiær fader, I tænder wos lys!
der er en tyv udi vor hus«.

8. Han klapped' hende på hviden kind:
»Og ti du stiir, allerkjærest min I«

9. »I slukker nu lys, kjær fader mini
det var en kat, der bed en mus«.

10. Det svarte den kja^Uing, på bænken hua lå:
»Å tror, den kat har sporer o«.

11. — »Å ti du stiir, til du får skam I

i måån ska du komm' i møUedam 1«

12. Om murgen tidlig, da dette blev daw,
de kylf den kjælling i mølledam.

13. Kjællingen sak, og posen flød,

og åld hendes mel det bl5w i grød.

43. MøUerdatteren. ]63

14. Det fik den kjælling for sladder sin,

— Fidelum fidelum fideljakjakjak I —
for hun skuld' ha* holdt manden sin.

For i aften var vi lystig.

Ane Jensdatter^ Rind.

1. Skrædderen og skomageren makkede et råd,

— Lagoli og lejj, lagoli. —

om hvem af dem møllerens datter kunde få.
Lagoli og lagolejj, møllerens datter kunde fa.
Lagoli og lagolejj og lagoli.

2. Skrædderen putt' skomageren udi en sæk,
så førte han ham til mølleren væk.

3. »Hør, kjære møller, kan du male den sæk?
men du må slet ingen told deraf ta' c.

4. — »Hør, kjære bonde, hvad er udi sækken din,
du vil så forbyde mig tolden min?«

5. »Der er i sækken både hvede og byg,

og hvor kan jeg sætte den, at den kan stå tryg?«

6. — »Den kan du sætte ved miu datteres seng,
der stander den fri for rotter og mus«.

7. Men da det blev udi den skumleste vrå,
da tog denne sæk til at krybe og gå.

8. »Hør, kjære moder, du tænder et lys,

jeg tror vist, der er skjælmer udi vort hus«.

9. Så klapped' han hende på hvidesteo kind :
»Og nu skal du være ailerkjæresten min«.

10. »Og hør, kjære moder, du slukker dit lys,
det var jo vor kat, som der spændte en muse

11. Ja, hun fik vel bedre for hendes musegang,
så fik hun to vugger for hendes seng at stå.

12. »Og hør nu, du kjælling, du pakker dig væk,
i morgen skal du i møllerens bæk«.

11*

164 ^^6 Klappe- Om kjærestebesøg.

13. Og mølleren stod på det tOrreste land,
^kjællingeD hun lå udi vandet og sang.

14. Ja, det var ikke sært, at den kjælling hun var tung,
— Lagoli og lejj, lagoli. —

da kunten, og niven vejed hundrede pund
Lagoli og lagolejj o. s. v.

Jens Eriitenseii, Ergted.

1. Der stod to skjælmer og tænkte en råd,

— Å ja ja jal —
hvordan de sknid' møllerens datter få.
Fidilik fidilak fidivakvakvak, fidilik fidilak fidilejå.

2. De stopped' djer sOn udi en sæk,
og så lod de til mølleren trækk'.

3. Da de kom til møllerebro,

der ttod en stork og f . . ked' en so.

4. Da de kom til den mølleredam,

der stod den møller, og han var stam.

5. »Og hør, kjær møller både iåver å fin I
kan jeg få min sæk måld uden told å gi?«

6. — »Ja, hvad haver du i sækken din,
imen du er så bang' for told å gi?c

7. »Ja, for oven er der byg, og for neden er der hved',
og det vil småmus så gjærne ed'«.

8. — >Ja, du sætter 'en i vor møllerehus,
for der er hverken rotter eller mus.

9. Du sætter 'en ved min datteres seng,
for der har småmus slet ingen gang«.

10. Om aftenen sildig, duggen fild på,
den sæk tog til at krybe og gå.

11. >0g hør, kjære fader, I tænder jer lys,
for der er tyv' i vor møllerehus« 1

43. MflUerdatteren. 165

12. Han klapped' hende ved hviden kiad:
»Ti stiir, du er allerkjæresten min I c

13. >0g hør, kjære fader, I slukker jer lys !
det var vor kat, der bed en mus«.

14. Da svared' den kjælling, i krogen hun lå:
»Den kat har både støvler og sporer påf .

15. — »Ti still', du kjælling, te du far skam,
i måån skal du i vor m»«lleredam«.

16. Om morgen tidlig, fbr dette blev dag,

. de kasted' den kjælling i den mølleredam.

17. Ja, kjællingen sank, og posen flød,
og al hendes mel det blev til grød.

18. Fyrretyve uger forgangen var nu,

da kom vor møllers datter hendes musegang i hu.

HK Der stod to ugger ved vor datteres seng,

i den jenn var en pig', i den åån var en dreng.

20. Ja, de vokst' op, og de blev stor,
— Å ja ja ja ! —
den jenn blev en tyv, og den åån blev en hor'.
Fidilik fidilak fidivakvakvak, fidilik fidilak fidilejå.

Elisabeth Lavstdatter, Fårup. 1878.

Den mere afvigende og ret enestaaende opskritt F findes på side 168.
På de herefter følgende sider findes en oversigtstavle, der giver et overblik
over alle opskr.8 fordeling af versene. De tal, der findes i allersidste række
lied efter, angiver versene i min sammenarbejdede form, som foran er aftrykt.

Det sidste vers i Nyer. og Rasm. II 54 lyder således:

Og kjerlingeu sank, og pelsen fiød,

den arme mand sad på landet og græd. .

Dette forudsætter en forbindelse mellem mølleren og kjællingen, hvilket

<ler også er hentydning til i flere af de for nævnte opskrifter. Det samme

træffes også hos S. Gr. (GI. M. I). Der hedder det: Og manden stod på

landet og græd.

6te gruppe. Om kjærestebeaøg.

B

II

*•

e f

g

1.

1

j

k

I

m

n

P

4

'

t

" '

1

1
2

1

1

I

1

1

1
2

r
1 •

■

3

'

2
8
4

5

6
7

8

4
2

3

4
5

,

.

>

3

.

>

4

.

6

9

10

5
6

IS
6

6
7

7

11

7

7

8

8

12

,

8

9

9

13

8

9

10

10

U

*

11

15

8

'

11

13

16

12

18

17

1

•

':

' 1'

' ! '

14, •

■

19
30

.

8

:'!

•

9

'

43. MaUerd&tteren.

■

Igg 6te grappe. Om kjærestebesøg.

1. Den kjælliag gik til møllen hen
— Få di kåpsen sraælt. —

alt med en pose på hendes lænd.
Få di kåpsen smælt hendes syrum,
for hun var slagen udi rasken bom,
hun sad på den guldering og spilled' på den knap koneelirum.

2. Ja, kjællingen gik over den møllebæk,
hun vilde til møllen med sin sæk.

3. »Og hør du, møller fåver og fin,
og kan du male mig sækken min?<9:

4. Men der hun hjem over spanget gik,
hun faldt i åen med hendes sæk.

5. Hun flød så hurtig ned ad det vand,
det så den møller, som stod på land.

6. Ja, kjællingen sak, og posen flød,
og ål hendes mel det blOv til grød.

7. Den møller, han havde så kroget en tand,
han hak den i enden og trak hend' i land.

8. Den kjælling hun vånded' og jamrede sig :
»Nu er jeg spoleret for levetid«.

9. Ja, kjællingen bl5w så let æbag,
hun 5werbegjoor bådde latter å tag.

10. Ja, kjællingen op ad kj()bstedgåd',

der mOdt hend' en guldsmed så wal te måd'.

•

11. »Og hør du, guldsmed favr og fin,
kan du forgylde mig enden min?«

Kristen RasmuBsen Egendal, Tern.

44:. Besøget hos præstens datter,

1. Jeg red mig til praBstens gård,

— Måtte jeg lege med den den der. —

44, Besøget hos praestens datter. 169

og der stod vor præst og i , . ket en får.
For i aftes da var jeg lystig og glad.

2. Så så jeg mig en lidt bedre i vrå,

da så jeg præstens datter, i sengen som hun lå.

2. Så strøg jeg hende på hvide-en beu^
han lå så still' som en jegegren.

4. Så strøg jeg hende på hviden-en knæ,
hun lå så still* som en jegetræ.

Der er 7 vers. Slutningen kan ikke aftrykkes.

Ane Johanne Andersdatter, Mammen 1871.

Desuden har jeg 5 fuldstændige opskrifter :
tu P. Chr. Hummeluhr, Kbh.
b. Jakob Jørgensen, Firgårde.
e. Niels Mikkelsen, Qrove.
d Jesper Kristensen, Tværmose.
e. Peder Host, Snejbjærg.
De ligner hinanden så meget, at jeg har kunnet sammenarbejde dem
til en fælles opskrift:

1. Jeg spænded' mine sporer, jeg sadled' op min hest,
— Bopsisa I jeg sadled' op min hest. —

så red jeg hen til vor sovnepræst.
flopsisa og falderallalal Hvordan gik det da ?

2. Og da jeg ind kom alt til den præstegård,
da lå der en pige og klippede far.

3. Jeg bad da den pige at give mig lidt mad,

hnn sagde: »Her på gården slikker præsten selv sit fade.

4. Jeg bad da den pige om at give mig lidt ol,

hun sagde: »Her på gården drikker præsten det selv«.

5. Så tapped' jeg godt ol udi kander og i krus',
så drak jeg så længe, til jeg fik en rus.

6. Så tapped' jeg godt 5l i kander og i glas,
så drak jeg så længe, til jeg blev tilpas.

7. Jeg så mig nu om udi denn« gode vrå,
der blev jag vaer, hvor bims datter hun lå,

170 6te gruppe. Om Kjærestebesøg.

8. Jeg strøg hende på hvidesten kind,

hun lå 6å stiir fioui en afbrækket \nw].

9. Jeg strøg hende pan hvidesten knæ,
hun lå så stilT som et afhugget træ.

Resten, mindst 8 vers, er af den beskafFenlied, at den umulig kan trykkes.

Alle opskrifterne har i d<it sidste omkvæd: Hvordan gik det da? som
en opfordring lil at høre godt efter, hvad der videre kommer, og enkelte
tilhørerkredse har måske vært meget interesserede, men der horer unæg-
telig mod og frækhed til nt synge en siidan \\åe for mange mennesker af
begge kjon. Og at dette tit er sket, er der ikke mindste tvivl om. Men
man var jo vant til at høre en del af den slags naturlighed, r& det anfægtede
ikke så meget, som man skuMo tro. Mens disse viser er blevon sungne for
mig, har ældre kvinder siddet og hørt på dem med tt skuldertræk og en
hovedrysten, men intet videre.

O og d har i omkvædet: Jullia hopsasa, jiilli julli jullia. d holder visen
ikke i første, men i tredje person og fortæller da om on bondemand, der red.
a siger, at pnt-stens pign sad og malkede ftr, d, at hun stod og flettede sit
hår. I a og e aporger han selv præsten om at f& mad og ol.

45. Ijåsen.

Findes på svensk: Nyland nr. 228 og sv. 1. VII 7 s. 83.

1. Mandon stod i gården og banked* på sin hjul,

da kom til ham en lille dreng tre dage fOr end jul.

2. »Og hør du. sjællandske bonde, vil du ikke leje en dreng,
som kan tjene dig huld og tro <»g følge din datter i seng?«

8. — »Nej, jeg behøver ingen svende, min datter er altfor ung.
og hør du. lille lumpen dreng, den sorg var altfor tunge

4. Manden fiik til sraerlen hen med jærn og kul og stål,

ti han vilde lil sin datters kammer alt huve en klingrende lås.

o. Drengen gik til smeden hen med jærn og kul og stål,
ti han vihle have en uøgle alt til den samme lås.

6. Manden stod i stalden og strigled' på sin hest,

da hørte han i kammeret ind' den klingrende lås slog smæk.

7. Manden gik i gården og hørte låsens klang,

ban hørte den mange gange og ind i kammeret sprang.

45. Låsen. 171

8. »Gud nåd', mig arme bonde, hvad skal jeg nu hitte på.
min datter er spoleret, og jeg har set derpå.

9. Den Onde gal' i smeden, som bor i denne by,
den hængelås, han slog mig, var af det baro bly c

J. Jensen, Refshalegård.

Sammenarbejdet af to nærliggende opskrifter, den ene er sungen af hus-
mand Anders Laursen i Kragelund.

Fra Anders Pedersen i Hæsura hede har jeg og.^å et brudstykke af

denne ▼ise. Det begynder sådan :

Manden stod i gården og drejede på sit hjul,

der kom til ham en lumpen dreng en fjorten daww for jul.

Fra lærer Norregård i Egholt har jeg blot følgende begyndelsesvers :

Tamroes gik i goreu u bonket ve hans hywl,
der kum en lillebiite dreng fjorten daww far ywl.

Hæjj dom gæjj, trow do mæj,

bonden ville vi prise, fepskjæg.

40, .NTatte besøget.

Findes i Skgr. 1 443, XII 124. Melodi og Iste vers også i J. F. II
394. Mnskr. hos S. Gr. Jfr. en tysk vise hos Bøhme.

A.

1. Jeg var mig så liden en mø,

— Jaja, då liden en mø. —
jeg vogt' min faders kalve rw*.

For di noja.

2. Der kom en ridder ridend' frem :

— Jaja, kom ridend' frem. —
>0g pige, vil du ej gift' dig end?«

3. — »Nej, ej lår du :,: min ær' og tro, :,:
f5r du gi'er mig en kjærk' af guld«.

4. »Ak nej, min pige, :,: sig ikke sål :,:
der bli'er vel bedre kjøb at få«.

5. — »Nej, ej får du :,: min ær' og tro, :,:
for du gi'r mig en alter af af guld«.

6. >Ak nej, min pige, :,: sig ikke sål :,:
der bli'r vel bedre kjøb at fa«.

172 5te gruppe. Okm kjærestebesøg.

7. — »Nej. ej får du :,: min ær' og tro, :,:
f5r du gi'r mig et par sdlvBpænded' sko«.

8. »Ak nej, min pige, :,: sig ikke sål :,:
der bli'r vel bedre kjøb at få«.

9. — »Nej, ej får du :,: min ær* og tro, :,:
f5r du gi'r mig en par handsker småc.

10. »En par handsker små :,: skal du vel få, :,:
men når må jeg så til dig gå?<

11. — »Ja, kom så :,: i morgen, : :
så går min fader til torgen«.

12. »Nej, ej kommer jeg :,: i din faders gård, :,:
for den hvide hund vil bid' mi' lår.

13. — »Den hvide hund :.: ham gi'r du brød, :,:
de andre la'r du løb' og gjø.

14. Gak så ind ad :,: vor nOrredftr :,:
og luk den til^ som den var f5rl

15. Våer så :,: din hvide ben, :,:

du støder den ej på vor syldesten I

16. Våer så :,: din hOje hat, :,:

du støder den ej på vor svålelat !

17. Våer så :,: din hvide hånd, :,:
du ta'r ej pølsen af vor rån' 1

18. Se så imeld :,: æ ovn og æ væg, :,:
der står en paud' fuld af sraOr og æg.

19. Æd så, :,: imen du lyster,
og drik så, imen du tøster 1

20. Gå så :,: lidt bedre frem, :,:
der står en dejlig oprej seng.

21. Ta' så ved :,: den hvide lin, :.:
der finder du allerkjærest dine

22. Den ungersvend :,: i sengen sprang, :,:
han gjord' en dreng, der var femtmi al' lang.

46. Nattebesøget. 1 73

23. Den dreng han voksed' og blev så Btor,
— Jaja, han blev så stor, —
at han blev gift udi sin ottend* år.
For di n5ja.

Peder Brun^ Brandstrup.

1. Jeg var mig så lidel en mø,

— Håja, så lidel en mø. —

jeg vogt' min fader hans kalvekø'r.
For de n5je.

2. Og dem vogf jeg så længe,

— flåja. så længe.

jeg vogt' ungkarl' i senge.

3. »Ja, kom til mig :,: i morgen, :,:
da taV min fader til torgent .

4. — »Ja, hvorskuld jeg :,: komm' op til dig? :,:
din* hunde de vil jo bide mig«.

5. »Den store hund :,: den gi'r du brød, :,:
den lille ligger, som den var død.

6* Og gå så til :,: vor bagd5r :,:
og lak den op, som du gjord' f5r.

7. Og gå så til :,: vor ånestien, :,:

der står en pand' fuld af sm5r og stieg.

8. Ja, ed å drik, te :,: du r5vner :,:
put så i lommeo det, du lOwner.

9. Og går du dig en :,: lidt bedre frem, :,:
der står en seng med silkeomhæng.

10. Den unge svend :,: i sengen sprang, :,:
han gjord' en dreng, der var atten al' lang.

11. Den første dag :,: lå den og sov« :,:
den anden dag kjor' den å plov' 1

12. Ja, mange tænker, at det er tant,

— Håja, at det er tant. —

174 &te gruppe. Oui kjæresiebesøg.

men det er både vist og sandt,
For de ndje.

Iver Pedersen, Lind. 1871.

C.

1. »Kom op til mig udi morgen,

— Håja, i morgen. —

(Ift vil min fader til torgen.c
For di n5ja.

2. — »Ja, hur skuld* a komm' :,: op til dig, :,:
for dine hunde vil bide mig«.

/i. »Den lille bund den :,: gi'r du brød, :,:
den stor' den ligger, som den var død.

4. Så går du til :,: vor bagedOr, :,:

du lukker den op. som du gjord' f5r.

5. Du lukker den op :,: på lirka, :,:
så ingen det skal mærka.

6. Så går du til :,: vor arnesten, :,:

der står en pand' fuld af 8m5r og steg.

7. Æd så, til :,: du revner, :,:

put så i lommen det, du levner.

8. Så går du :,: ad kammeret ind, :,:

der stauder en seng med silkeomhæDg«.

9. Den ungersvend :,: i sengen sprang. :,:
han gjord' en son, der var atten al' lang.

10. Den første dav :.: lå den å sov, :,:
om anden dav kjor' den æ plov.

1 1. Ja, mangen tænker, at det er tant,

— Håja, at det er tant. —

men det er både vist og sandt.

For di u5ja.

Niels Kragelund. 1877.

D.

1. »En lø'rdags aften kom op til mig,

— Hej syng op faldera, kom op til migl —

46. Nattebesøget. 175

jeg har så meget at fortælle dig.
Hele nattaD«.

2. — »Nej, jeg t5r ikke :,: komra' op til dig, :,:
din faders hunde de vil bide mig«.

3. »Min faders hvide hund :,: kan ikke gjø, :,:
den sorte giver du et stykke brød«.

4. — »Og når du kommer :,: op til min port, :,:
så skal du passe p&\ der ingen st&r.

5. Og når du kommer :,: op til min trapp', :,:
så kan du hænge dér din sorte hat.

6. Og når du kommer :,: i kamret ind, :,:
så står portanien med 51 og vin.

7. Og når du kommer :,: op i min seng, :,:
så skal du lave mig en vakker dreng.

8. Og når jeg kommer :,: så i barselseng, :,:
så skal du vugge for min lille dreng«.

9. »Og når du kommer :,: hjem til din mo'r, :,:
— Hej syng op faldera, hjem til din mo'r ! —
så skal du sige, den blev gjort ifjor.

Hele nattan«.

Tilsagt af husmand Soren Pedersen i Torlnnd og opt. af Lærer T. Kri-
steDsen i Koosluude.

Denne sidste skriver: Jeg har hørt den to vers længere, men de ere
ikke kjonne, derfor har jeg udelukket dem, tilmed da de slet ikke cre
nødvendige for fuldstændighedens skyld, synes jeg.

S. Grundtvig tilfojer den bemærkning : Rimet morga cv> torga (i Niels Al-
brektsens opskrift) viser, at traditionen egentlig er norsk. Jeg kan dog ikke
give ham ret her i. Formen : morga er helt dansk^ sådan har de gamle
nieget ofte sunget i bevislig danske viser, de vilde gjæme have A eller å i
steden for e i endestavelsen. Det (*r da let at forklare sig torga eller torgå
som en bestræbelse for at f& velklingende rim. Kristine Andersens opskrift
har da også torvå. T Kristensen har moria cxp toria.

Desuden meddeles et par brudstykker, der tydelig viser hen til opskrift D :

Den sorte gi'r du en bid brød, den hvide tor slet ikke gjø.
Så sejlede vi, hurra, og nok en gang hurra.

Når du kommer op til min dor, så hænger uøglerne som fx3r.

Svend Knudsen^ Trojborg.

176 6te grappe. Om kjærestebeBøg.

Og når dn kommer op til min dor,
— Hej kom faldera, op til min dor. —
der hænger nøglerne endnu Bom for.
Hele natten.

Mikkel Sørensen.
Endnu foreligger følgende optegnelser:

a* Niels Albrektsen, EølvrA.

b* Kristine Andersen, Fastrup, Gjellerup.

C* T. Kristensen, R5nslunde (fra en anden kilde end ovenstående).

all har: jeg skulde vogte min faders kalvekø'r.

Udi enga.

Men de øvrige vers har i omkvædet: For di noja.

6 1 : gak sA om til min ovnevæg.

CC: Ja, midt på gulvet der står en seng,
som er så dejlig med silkeomhæng.

7 : Ja, stryg så op den hvide lin,

der under ligger allerkjæresteu din.
For di noja.

For resten har hver af disse opskrifter sine fortrin, men ogsA sine
mangler. I den ene mangler et enkelt vers, og i den anden et andet, som
findes i den her trykte. Ingen af dem viser afgjort lighed med nogen af de
her optagne.

En her hen hørende fra Sverige stammeiide opskrift hidsættes til sam-
ligning.

1. »Og kom til mig en lørdagskvæld,

— Sjung hoffaderallalala, en lørdagskvæld,
så skal du f& det, jeg lovte dig.
Gossn lille«.

2. — »Og jeg t5r inte :,: gå til dig, :,:
faders hunde
Flicka lille«.

for din faders hunde de bider mig.

3. »Og giv den hvide :,: et stykke brnd, :,:
den sorte den orker inte gjø.
Gossa lille.

4 Og når du kommer :,: ved min trapp', :.:
så ta'r du genast af dig din hat.
Gossa lille.

5. Og når du kommer :,: i forstugan ind, :,:
så ta'r du af dig kavaj din.

46. Nattebesøget. 177

6. Og når du kommer :,: ved min dar, :,:
så yri'r du på låsen, [som du gjord'] far.

7. Og når du kommer :,: i kammeren ind, :,:
der står en flaske med røden vin.

8. Så tar du dig :,: en dygtig sug, :,:
så du kan hærde over natten ud.

9. Og når du kommer i min seng,

— Sjung hoffaldera, i min seng. —
så lad mig se, du er en rasker dreng.
Qossa lille c.

Ane Kirstine Jakobsdatter. 1875.

47. Sesøget hos jomfruen.

Denne vise ligner meget den foreg&ende og sættes derfor umiddelbart
efter. Det kan dog ikke regnes for at være samme vise, om også det samme
æoine behandles pA en lignende måde.

1. »Hvor skal jeg binde hesten min?«

— SkjOnneste jomfru, fin å fin å fin. —

— »Udenfor min ddr er en ring,
der kan du binde hesten din«.

Frisk op med vin, så bliver du min.

2. »Hvor skal jeg komme til dig ind?«

— »Udenfor min d5r der er en pind,
trykker du på den, så kommer du vel ind«.

3. »Hvor skal jeg hænge handsker og hat?«

— »Indenfor min dor der er en knap,
der kan du hænge handsker og hat«.

4. »Hvor skal jeg lægge bukser og kjol' ?«

— »Udenfor min seng der er en stol?
der kan du lægge bukser og kjol'«.

5. »Hvor skal jeg komme til dig op?«

— »Udenfor min seng der er en trapp\
træder du på den, så kommer du vel op«.

E. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. 12

178 ^ gruppe. Om kjærefltebesøg.

6. »Hvor skal jeg sætte munden min ?€

— »Sæt din mund på min mund,

så kysser du mig af hjærtens grunde.

7. »Hvor skal jeg lægge brystet min? c

— »]jæg dit bryst på mit bryst.
(BeBten af dette og 3 vers til kan ikke trykkes.)
Omkvædet kunde også lyde således:

Hold dig frisk, så bliver du min.

P. G. Hummeluhr^ Ebh.

En meget lignende opskrift ved Jeni Peter Smed, Lading. 2 har : der
i min gang, der er en knag. Omkvædet er det samme. Fra Sønderjylland
har jeg følgende enkelte vers :

På min d5r der er en pind,
rokler du ved den så kommer du her ind.
Hold dig frisk og fin, så får du viljen din.

Ane Kristine Pedersen, Galgehus v. Møgeltønder.

4z&. Elskov i engen.

Findes i J. Madsens Folkem. s. 86.

A.

1. Den jomfru gik i engen alt for at skjære strå, ja strå,
^en jomfru gik i engen alt for at skjære strå,

da kom den ungsvend ridende — liuja, ridende,

bød hende stille stå.

2. »Og hvorfor skal jeg stå og ikke skjære strå,
når jeg siden kommer hjem — huja, hjem igjen,

min moder vil mig slå«.

3. — »Så tager du en linnedlap og binder om din store tå,
og siger, du har skåret dig alt på det skarpe strå.

4. »Du lær' mig godt at lyve, det står mig ikke an,
langt heller vil jeg sige^ en ungsvend har mig kjær«.

Rasmus Tozværd Sillestmp.

Hesten^ 8 hele vers, er s&dan, at den umulig kan trykkes. Det er den
groveste af alle de viser, jeg kjender.

48. Elskov i engen. 179

1. En pige gik i enge for at ville skjære strå, å strå,
der kom til hend' en jæger, — Diderallalalala 1 ^
der kom til hend' en jæger og bad hend' stille stå.

2. »Hvorfor så skal jeg stille stå og ikke skjære strå?
hvad vil min moder sige, når jeg har ingen strå?«

3. — ^Der har du nu en klud, bind den alt om din tå,
og sig så, du bar skåren dig opå det hvasse strå c.

4. »Du lær' mig godt at lyve, det går jo ikke an,
langt heller vil jeg sige, en jæger hos mig lå«.

Beaten kan ikke gjengives. Denne op8kri;t er ligeså plat.

P. G. Hammeluhr, Ejobenhavn.

40. Kjserestesnak.

1. vHvor skal vi henrejse?« — Forbarmer du dig dig 1 —
Hvor skal vi henrejse? — Forbarmer du digl

:,: — »Til Holscen, lille Lisbet«. :,: Kom nu, kom så, kom du

kuns med mig I

2. »Hvad skal vi der spise?« — »Sort supp\ lille Lisbet!«

3. »Ja, hvad skal vi have mere ?« — »GrOnvælling, lille Lisbet 1«

4. »Ja, hvad skal vi da stege?« — »Skyd' en ræv, lille Lisbet 1«

5. »Ja, hvor skal vi da ligge ?€ — »I silkedyne, lille Lisbet 1«

6. »Ja, hvad skal vi da gjøre?« — »Gjøre born, lille Lisbet 1«

7. »Ja, hvad skal barnet hedde ?« — »Fiddimikkel, lille Lisbet I«

8. »Hvem skal barnet dabe?« — Forbarmer du dig digl
Hvem skal barnet døbe ? — Forbarmer du dig 1

:,: »Sorten ravn, lille Lisbet«. :,: Kom nu, kom så, kom du kuns

med mig I
Tilsagt af husmand Soren Pedersen i Torlund. Meddelt af lærer T.
Kristensen, Ronslunde.

12*

180 ftte gnippe. Om Igærestebesøg.

1. Kom med mig, baronen, — Forbarmer du dig dig dig.
Kom med mig, baronen, — Forbarmer du dig.

:,: Kom da kun, lille Lisbet, kom nu, kom 8&, kom du kuns

med mig.

2. iflvad skal vi gjOr' bag ovnen?«

3. ~ »En 85n, lille Lisbet 1«

4. »Hvad skal vi f& til svøb 'et?<

5. — »Rød silke, lille Lisbet.«

6. »Hvad skal vi få til liste?«

7. — »Blå silke, lille Lisbet«.

8. »Hvem skal ham vugge?«

S*. — »Lad vugge, hvem der f . . . .

Jes Smidte Ejobenhoved.

Herefter følger en opskrifl fra Staby, der er meget forskjellig fra hver
af de foregående. Det er ret ejendommeligt, at der er varianter fra tre 8&
vidt forskjellige egne af denne ubetydelige vise.

C.

1. »I måån skal vi til markind'«. — Forbarmer du dig I —

— »Om sommeren, stumpe Dort'.«
Kom så, kom då i sengen med mig I

2. »Ja, hvad skal a kjøb' i markind' ?«

— »En skj5rt, stumpe Dort'«.

3. »Mi' SkjOrt er altfor snæver«. — »Spræk' en op.«

4. »Ja, hvad skal a spræk 'en op mæj? — »Med din kniv«.

5. »Min kniv vil ikke bide«. ~ Sliv 'en å«.

6. »Ja, hvad skal a sliv 'en å i ?« — Forbarmer du dig 1

— »I di oUi, stumpe Dort'«.
Kom så, kom då i sengen med mig I

Birgitte Skomager i Staby.

60. Studenter (matroser) og piger. Igl

SO. Studenter (matrosar) og piger.

Findes i Skgr. XII 238 og 289 og på svensk i Nyland nr. 222. Mnskr.
hos S. Gr.

A.

1. Der stod to piger og plantede kål,

— Hommer i lom, bommer i lom. —

de talte så meget om giftermål.
Hommerilom, hdjter og flOjter og piber og tromm\
barpen den ville vi lege på.

2. Der stod en student og børte derpå,
ban vilde så gjærne til pigerne gå.

3. De satte et balmstrå for deres dOr,
studenten skulde ej komme dem nær.

4. Da kom der på ddren en hvirvelvind,
og d5ren sprang op, og studenten ind.

5. Så blev ban der den nat så lang,
bvorover ban glemte sin morgensang.

6. »Hvor baver du været den nat så lang,
bvorover du glemte din morgensang?

7. Og baver du været bos pigerne net,
så skal du nu stå skoleret, c

8. Femten ferler og så et ris,

de skal nu gjøre studenten vis.

Pastor P. Riemann, Nebel.

1. Der gik tre piger og planted' kål,
— Hurum og surum. —

de talte så meget om giftermål.
H5jter i flftjter i piber i tromm',
barpen ville vi lege på.

2. Og der kom vejr og vestenvind,
d^ren sprang op, studenten sprang ind.

Provst R. Assens, Gaverslund.

182 5te gruppe. Om kjærestebMøg.

C.

1. Der stode to piger og planted« kål,
de talte så meget om giftermål I

— Fisserallalala, fisserallalala I —
de talte så meget om giftermål.

2. Der stod to matroser og hørte derpå :
»I aften så vil vi til pigerne gåc

3. Men pigen bandt dOren med bast og med bind,
så ingen matroser til dem kund' komm' ind.

4. Så blæste der op en sydowstelig vind,

og dOren sprang op, og matrosen kom ind.

5. Han satte sig på det forgyldene skrin,
hvor han blev trakteret med kage og vin.

6. Han satte sig på den forgyldene stol,
hvor han kunde se både måne og sol.

7. Han lagde sig i den forgyldene seng,

og laved' skOn jomfru en krølhåret dreng.

8. Den ene blev styrmand, den anden matros,
de styred' så herlig til pigernes lås.

— Fisserallalala, fisserallalala ! —
de styred' så herlig til pigernes lås.

Optegnet i Brundby efter Mejerist Tønnes Bades sang ; han er fra Bruudby.

Mikkel S&rensen, Brundby, Samsø.

D.

1. :,: Der stander to piger og plantede kål, :,:
de talte så meget om giftermål.

— Ja, hOjt op i toppen j*a, lang tud i flokken. —
De talte så meget om giftermål.

2. Der stander to matroser og hørte derpå :
»I aften så vil vi til pigerne gå.

3. Ja, i aften vil vi til pigerne gå^

om vi deres venskab kan vinde og fåc.

4. Ja, det blev Osten- og nordenvind,

ja, d5ren sprang op, og matrosen gik ind.

50. Studenter (matroser) og piger. 183

5. Og der lå de den nat så lang,

ja, pigen forglemte bendes altergang.

Da matroBerne kom tilbage til skibet, stillede kapitainen dom op i en
rad og gav dem tamp.

6. :,: »Vi får vel vort skind igjen, :,:

men pigen får aldrig hendes medom igjen«.
— Ja, højt op i toppen, ja, langt ud i flokken. —
Men pigen får aldrig hendes mødom igjen.

Kristen Brok i Staby.

Følgende optegnelse, der stammer fra Sverige, er helt fuldstændig og
udfylder det manglende i opskrift D.

E.

1 . Der stode twå flickor, planterade kål,
de talte så mycket om sit giftermål.

— Å sjung faderalla I —

De talte så mycket om sit giftermål.

2. Der stode twå sjomftnner og lytted' derpå :
»I aften så skal vi til flickorna gå«.

3. De bommade dOren med stikker og strå,
så ingen sjom&nner ind til dem skulde gå.

4. Så blæste der op en nordvestelig vind,
så d5ren røg op, og sj(5mftnner gik ind.

&. Sj^mftn de satt* sig på forgyldande stol,
og flickor dra'r af dem både strOmper og skor.

6. Og flickan bedda sengen, og det gik så fln,
og sj()mto røg til væggen, og det gik gesvindt.

7. Der lågo de begge den natten så lang,

ja, hun som en hustru, og han som en mand.

8. 8j5m&nnerna sprang til gamle sj5bro,
der trftfde de sin sj5kapten så god.

9. »Hvor har I nu været denne natten så lang?«

— »Der flickor var mest, og (Jllet var bedst« .

Ig4 5te grappe. Om kjaørestebMøg.

10. »Har I nu været der, fliokor var mest.
så skal I fa kjende på karbåsen til rest c

11. Den kapten han stelte sit folk uti ring,
og femten karbåser gik laget omkring.

12. »Og kjære sjOkapten, slå inte så hårdt,
det gjOr så ondt i skindet vort.

13. Og vel får vi vort skind igjen,

men aldrig får flliokan sin mødom igjenc

— Å sjung faderalla I —

Men aldrig får fliokan sin mødom igjen.

Ane Kristine Jakobsdatter, Feldborg hede. 1876.

Desuden har jeg følgende mindre brudstykker af visen :

1. Der stander to piger og pUnter kål,
de talte så meget om giftermål.

2. Der stander to matroser og hørte derpå:
»I aften vil vi til pigerne gåc.

' 3. Ja, der kom 5sten- og vestenlige vind^

te dOren sprang op, og matiosen gik ind.

Maren Jensdatter, Feldborg hede.

1. Der stod to smukke piger og planted' en kål,
de snakked* så meget om giftermål.

— Siden hop sop sop sara, kom fallalderara 1 —
de snakked' så meget om giftermål.

Kirsten Jensdatter, Sneftrup huse.

Der stander to piger og planter kål,

— Kom hej hop sam sa, kom falderaldera 1 —
de talte så meget om giftermål,

Kom sofPri sofiri snlja sej^ kom toppre toppre tulja tej,
å hejsa å vil du vil du falderiddera.

Peder Andreas Nielsen, Have, Gjellerup.

61« M^atros og pige.

Visen, der begynder sådan: En bondemand kom ridende, findes optaget
i forskjellige visebøger. Der er også et flyveblad og mnskr. hos S. Gr.

1. Der spaserede så ung en person alt ud på den grønneste vold

vold vold,

61. Matros og pige. 185

der n)5dte ham en sk5n jomfru, var både kysk og bold,
Falderalderalla falderalderalla, hej falderaldera 1

2. De spasered' dem en lidt bedre alt udi den grønneste eng

eng eng,
der for dem monne stande en dejlig opred seng.

3. »Er du lige sådan sindet som jeg, så ræk mig nu din hånd,
så vil vi sammenknytte en kjærlighedens bånd 1

4. De begge to af klæderne drog, og så til sengen mon gå,
og der lå de og skrumlte og tumlte og gjorde en dreng.

5. Om morgen da den jomfru hun vågnede op så hun sig lidet om,
»Der har du tvende skjellinger alt for din jomfrudom le

6. »Ja, dersom min moder hun vidste nu det, da blev der Fanden

af af af:
da vilde hun mig prygle alt med en hesselstav«.
Falderalderalla falderalderalla, hej falderaldera I

Ane Povlsdatter.

1. :,: Matrosen han spasered' alt udi den grønneste lund lund lund, :,:
:,: han plukked de dejligste roser og blade af træ og redte sig

en seng. :,:
Trallilallilallilallilallilal

2. Men da han nu var færdig med denne dejlige seng,

så kom der til ham en skjOn jomfru og sov hos ham i den.

3. Og da de nu opvågnede af denne dejlige seng,

så mærkede straks den skj^^n jomfru, at hun var med en dreng.

4. »Gud nåd mig, arme jomfiu, min ære har jeg mist!«

— iMen tager jeg hende til ægte, så er hun sorgen kvit.

5. Men hør, min søde pige 1 det jeg slet ikke kan,

mit skib det ligger for anker, skal gå til fremmed land«.

6. :,: Og i det samme lettede han ved sin blanke hat hat hat, :,:
:,: så bød han straks den skjon jomfru en god og rolig nat. :,:

Trallilallilallilallilallila 1

Jesper Eristensen, Tværmose.

186 6te gntppe. Om kjærestebesøg.

C-

1. Der kom for mig en sømand, dertil en ung matros, tros tros,
ban vilde sig forlyste alt med en dejlig ros'.

Kom falderaldera, kom falderaldera, så mangen en godnat.

2. Den ungersvend forlysted' sig alt i den gr5nne dug dag dug,
han plukked' af de blade og af de roser skjQnn' ?

3. flan plukked' af de blade og af de roser skj5nn',
s& gjorde ban sig alt en opredte seng.

4. Da ban bavde roser plukket' og redet sig en seng,
så kom der en skjt^n jomfru og sov hos ham i den.

5. Den bonde han kom ridendes alt på den sorte mær mær mær,
så red han op på brinken og ser, hvad sømand gj5r.

6. »Hvad tOr I bønder sige om sådan folk som vi,
vi ere alle raske mænd, som farer til koffardis.

7. Så sov de hos hinanden i den opredte seng,

om morgenen så tidlig da var hun med en dreng.

8. Den jomfru græd så bitterlig for mødom sin har mist:
»Tag du nu mig til ægte, så bliver min sorrig kvit«.

9. »Ak nej, min bjærtens jomfru, jeg ej det gjøre kan;
se, skibet ligger færdig at gå til fremmed land«.

10. Den sømand han begyndt' at lette alt ved sin sorte hat hat hat,
så sagde han den skjOn jomfru så mangen en godnat.
Kom falderaldera, kom falderaldera, så mangen en godnat.

D.

1 . Den rytter han kom ridende alt på sin broget mær,
den rytter han kom ridende alt på sin broget mær,
den jomfru hun kom agende alt på sin gumpekærr',

Didrulilu didrulilu, alt på sin gumpekærr'.

2. :,: Så gik de dem spaserende udi den grOnne væng, :,:
så plukked' de de urter alt til den blomsterseng,

Didrulilu dridrulilu, alt til den blomsterseng.

3. :,: Så la' de dem at sove på denne fæle seng, :,:

da jomfruen hun vågnede, :,: så var hun med en dreng. :>:

51. Matros og pige. 187

4. :,: Min hjertenskjære ryttere, han har min ære skjændt, :,:
når æren den er bnrte, :,: så er det slet bevendt :,:

5 :/. »Der krigsmann er raus døien so vieles ondt, ach tiott !« :,:
mns trinken snren valle :,: und eten rabenkost :,:

6. :,: Og haver han drukken vallen sur, så drikker han

klaren vin, :,:
så går ban hjem i brakkerne :,: og sover som et svin. :,:

7. :,: Den ryttere han lettede på sin besnoret hat, :,:
så ønsked^ han den jomfru så mangen godnat,

Didrulilu didruliln, så mangen godnat.

Optegnet af Å. Levinsen, indsendt af A. Olrik.
Optegneren har hørt den i Bjerre herred af afdøde hospitalsforstandei
Hjerrild.

Fra Jens Mikkelsen i Gl.Hodsager har jeg det første vers af visen, og
det ligner meget B. Omkvæd: Dralderilde dralderilde dalerilderal

52. Uen narrede vingersvend.

Hermed kan jævnføres D. g. F. 230 og 231, hvis emne ikke er uligt denne
vises. Mnskr. hos S. Gr. Norsk findes den i Bugges mnskr. 263. Svensk
i Dybecks svenske visor 1847 og hos Tellander s. 106.

1. Den ungersvend og den lille mø,
— flum hum ha. —

de gik ad eng og skuld' riv' hø.
For det lo hun ad,
Hum hum ha, for det lo hun ad.

2. Den første stak de rev i eng,

og der red han hende brudeseng.

3. »Der kan du se brudeseng din,
og vil du nu gj5r' villi min?f

4. — »Ja vel vil jeg gjOr* villi din,
var jeg blot af tr5jen min«.

5. Den ungersvend gjorde sig umag',
og han drog pigen trdjen af.

188 ^te gruppe. Om kjærestebosøg.

6. »Nu er du af trøjen din,

og vil du nu gjOr' villi min?«

7. — »Ja vel vil jeg gjftr' villi din,
var jeg blot af skjOrter min'«.

8. Den ungersvend gjorde sig umag.
og han hjalp pigen skjOrter af.

9. »Nu er du af skjorter din',
og vil du nu g]5r' villi min?«

10. — »Ja vel vil jeg gjfir' villi din,
var jeg blot af strømper min'«.

11 . Den ungersvend gjorde sig umag',
og hair hjalp pigen strømper af.

12. »Nu er du^af strømper din',
og vil du nu gjØr villi min?«

13. — »Ja vel vil jeg gjØr' villi din,
måtte jeg blot for moderen mine.

i4. Den ungersvend gjorde sig umag',
ban spurgte pigens moder ad.

15. Men pigen skød for både skad' og ring:
— Hum hum ha. —
»OgJ^tå nu der, din drassepindl«
For det lo hun ad.
Hum hum ha, for det lo hun ad.

Ane Povlsdatter.

1. SkjØn ridder og den lille mø,
de skulde ud at rive h&.

For det lo hun ad.

2. Don første dyst de rev i eng,
da redte han en brudeseng.

3. »Og må jeg nu få viljen min,
for nu har jeg redt seng til dig?«

62. Den narrede ungersvend. j^g

4. — 9 Ja vel må du gjærne få viljen din,
når jeg var ndi kamren min«.

5. Skjdn ridder han gjorde Hig lidt umag,
så hjalp han hend' i kamren sin.

6. »Ak, må jeg nu fa viljen min,
for nu er du i kamren din?«

7. — »Ja vel må du gjærne få viljen din,
når jeg var udaf skjOrtern' min'«.

8. Skjto ridder han gjorde sig lidt umag,
så hjalp han hend' af skj()rtern' sin'.

9. »Ak, må jeg nu få viljen min,
for nu er du af skjOrtem' din' ?«

10. — »Ja vel må du gjærne fa viljen din,
når jeg var udaf klokken min«.

11. SkjOn ridder han gjorde sig lidt umag,
så hjalp han hend' af klokken sin.

12. »Ak, må jeg nu få viljen min,
for nu er du af klokken din«.

13. — »Ja vel må du gjærne fa viljen din,
når jeg var udi sengen min«.

14. SkjQn ridder han gjorde sig lidt umag,
då hjalp han hend' i sengen sin.

15. »Ak, må jeg nu få viljen min,
for nu er du i sengen din?«

16. — »Ja vel må du gjærne få viljen din,
når jeg var udaf særken min«.

17. Skj5n ridder han gjorde sig lidt umag,
så hjalp]^han hend af særken sin.

18. »Ak, må jeg nu få viljen min,
for nu er du af særken din?«

19. — »Ja vel må du gjærne få viljen din,
men du skal gå lidt ud og ind«.

190 ^te grappe. Om Igærestebesøg.

20. SkjOn ridder han gik både ud og ind :
9å »kød hun for ham båd' akåd' og pind.

21. Så skød hun for ham skad' og pind:

» Gid djævlen nu mere skuld' hikk dig ind 1 c
' Det lo hun ad.

Niels Mikkelsen.

S3. JDen narrede pige.

1. »Husker du den lille hytte, da du ind af vinduet sprang? c

— »Aldrig var jeg i den hytte, aldrig jeg af vinduet sprang I<
Bop hejsa, falderallala I aldrig jeg af vinduet sprang.

2. »Husker du de grønne enge, da du der fik viljen din? c

— »Aldrig var jeg i de enge, aldrig fik jeg viljen min I<

3. »Kom og se din mund og nsese, kom og se dit eget barn U

— »Hvor skal jeg se mund og næse, jeg, som ej er barnefa'r 1 «

4. »Vil du mig til ægte tage, så er al min sorrig kvit?«

— » Hvem skal jeg til ægte tage, jeg, som ingen skyld har her I «

5. »Å Gud nåde mig arme pige, som nu altid skal ugift gal«

— »Pige har du en gang været, pige var du ej i fjor I«
Hop hejsa falderallala, pige var du ej i fjor I

N. E. Hansen, Borre.
Denne vise blev sungen omtrent lige sådan på Bornholm.

1. »Husker du de gr()nne enge, den gang vi hos hverandre sad ?«

— »Aldrig husker jeg de enge, aldrig hos hverandre sad I«
Hopsisa traldera I aldrig hos hverandre sad.

2. »Husker du den lille hytte, da du ind ad viDduet sprang?«

— »Aldrig husker jeg den hytte, aldrig ind ad vinduet sprang I <

3. »Husker du de opredt' seoge, da vi hos hverandre lå?«

— »Aldrig husker jeg de senge, aldrig hos hverandre lå I

63. Den narrede pige. 191

4. »Ve, o ve mig, arme pige, skal jeg gå så længe ugift I <

— »Gift dig) sår du k^D, dii er en hore, det er sandt!«

5. »H5je bjærge, dybe dale. de skal vidne, det er sandt U

— »Hdje bjærge, dybe dale, de slet intet vidne kan I«

6. »Vil du med til præsten gå om at være barnefa'r?«

— »Aldrig jeg til præsten går, aldrig være barnefa'r I
Hopsisa tralderal jeg er da nu lige glade.

Tilsagt af husmand Niels Andriois Jensen i Hedegård. Meddelt af
lærer T. Kristensen i Rouslunde.

S4. I fjor og i år.

I en skreven anmærkning sammenligner S. Gr. denne vise med den
norske: I Qol gæt' eg geita i djupaste dalom. Se også J. M. Moe og I.
Mortensen: Norske Fornkvæde og Folkevisur I s. 32.

1. I fjOT da gik jeg ud i Rosenborgs have,

— Og vedst du hvad, hvad hvad, i Rosenborgs have, og vedst

du hvad ? —
i år må jeg gå med en glut udi mave.
Og vedst du hvad? en glut i min mave, og vedsc du hvad?

2. I fjor da sad jeg ved min spinderokke,
i år må jeg gå med min' bare sokker.

5. I fjor da gik jeg med de guldbandelokker,
i år har jeg næppe da særken til kroppen.

4. I Qor fik jeg ny sirts til en troje,

i år må jeg gå som en anden sl5je.

5. I ^or fik jeg ny sirts til en kjole,

i år er jeg bleven besovet ved Ole.

6. Det var dog en søndags morgen jeg lod mig besnære,
jeg tænkte, jeg kunde ej lade det være.

7. >0g hør, lille Olel og vil du nu ha' mig?«

— Og vedst du hvad o. s. v. ? —

192 ^te grappe. Om kj »restebesøg.

»Nej, sågu vil a ej, f& di f&er vil slå mig«.
Og vedflt du hvad.

Jens Olesen, Brejoing. 1877.

1 . I fywr kun a dands i mi hy tvhæler skow,

— For en ædelige buund. —

mæn i or mo a dands mæ mi træskur opå.
For de kukke kukke lær, for de klOjj imæld mi knær,
for de gul' å de grOon'« & de fåvr' å de skjOnn',
tor vi lefled' så herlig i mørke.

2. I fywr kund' a dands mæ mi udslaven hor.
men i or mo a sed mæ en glot ve mi lor.

3. I fywr kund* a sed ve mi rok a spennd,
men i or mo a sed ve mi uug å grennd.

4. I fywr kund' a sov' i mi hQrg&iis-særk.

— For en ædelig buund. —

mæn i or h&r a fåt mi rOv under værk.
For de kukke kukke lær, for de kl5jj imæld mi kiiæer.

Peder HSst, Snejbjærg.
C.

I fjor kund' jeg gange med min udslagen hår,
— For di bomp bomp bomp. —
i år må jeg gange med en glut ved mit lår,
Falderi å raldera, falderi å faldera I hvad som er,
kryber på knæ, di ganger så vakker udi mørke.

Helene Johansdatter.

D.

1. I Qor da gik jeg med min' guldbandelokker,

— Og ved du hvad I —

men i åi må jeg gå med min^ bareste sokker.
Og ved du hvad.

2. I fjor da gik jeg med karle i byen,

men i år må jeg sidde ved vuggen og sye.

3. I fjor da fik jeg ny sirts til en tr5je,
men i år må jeg gå som en arrigste sU^je.

Sidsel Nielsen, Sønderdal, Tinnet. 1902.

64. I gor og i år. I93

I Qor da gik jeg med fl5jelskravet trdje,
— :,: Det ved jeg så vel :,: —
i år må jeg sidde ved vuggen og gråte.
:,: Det ved jeg så vel. :,:

M. Pingel.

Ved Chr. H. Møller har jeg en opskrifti der meget ligner A« 4 s lyder
således : men i år må jeg gå som den arrigste 8l5je.

Fra Anders Pedersen, Hæsnm hede, har jeg desnden nogle brudstykker,
der er ret ejendommelige, så det er skade, han ikke kan huske mere. Han
siger^ at visen i Himmerland kaldes Fåre-Kirstens vise. Omkvædet er her:
Ak, véd du hvad?

5©. I3et farlig^e natteleje.

1. En karl der ned ad gaden gik,

der så han on jomfru i vinduet sad,

— Hu hu å ja ja ja ja 1 —

der så han en jomfru i vinduet sad.

2. Den karl han løfted' på sin hat :

»Å bør, skjOn jomfru ! må jeg sove hos dig i nat ?€

3. — > Javel må du sove hos mig i nat,
men vogt dig for den lille grå missekatc.

4. Den karl drog ud sin lange kniv,
og stak i denne grå kattes liv.

5. Den karl krøb op til hOjesten top,

der så han en krebs, der kom krybende derop.

6. Den karl der ud af vinduet sprang
med begge dele i hOjre hånd.

7. Den karl han ganger lidt længer' mod strand,
der så han, tre vildand kom svummende på vand.

•

8. »Og hjælp mig dog, du sante Johan 1

jeg troer, den djævel er til lands og vands!«

E. T. Kristensen: 100 danske skjæmte viser. 13

194 6te gruppe. Om kjæreøtebesøg.

9. Den karl han ganger lidt længere mod nord,
der så han, tre kjællinger kom sejlend' i en båd.

10. Den ene var ror, den anden var rat,

den tredje faldt ned og rev k på en knot.

11. Den karl han ganger lidt længer mod syd,
der så han tre bønder, der slagted' et føl.

1 2. Den ene han flåed'^ den anden han stak,
den tredje sad langt ud' i røvhullet og drak.

13. Nu vil jeg ønske de tre bønder levvel,
for nu har de stukket den djævel ihjel.

Fra Næstved-egn. Mikkel SOrensen.

1. Den ridder han fornOjer :,: den jomfru med et kys :,:
:,: til ... . (kan ej trykkes). :,:

2. Den første nat skj^n ridder hos jomfruen lå,
da fandt han hos hende den store tå.

3. Den anden nat .... I

\ (kan ikke trykkes).

4. Den tredje nat . . . . |

5. >0g hør du, min skjQn ridder, tag handsken på hånd,
den djævel den haver så hvas en tand«.

6. — »Og hør, min skjOn jomfru, du nu sige mig vil,
hvor mangen at den djævel haver bidt ihjel«.

7. »Ja, SÅ bed den fire, og så bed den fem,

og så bed den tredive af kongens hovmænd.

8. Ja, så bed den degn, og så bed den præst,

så bed den en landsenér med saddel og hest«.

9. Skj()n jomfru hun .... (kan ej trykkes).

10. SkjOn ridder springer op fra den jomfru på stand,
og bukserne haver han i den hojre hånd.

11. SkjOn ridder han springer sig ned ved en strand,
og der så han en krebs komme krybendes til land.

56. Det farlige natteleje. 195

12. >0g hjælp mig nu G . . og skabermand,

nu tror jeg, den djævel er til lands og til vands c.

13. Skjon ridder han springer sig ned ved et kjær,^)
og der så han tre rakkerer, der flåede en mær.

14. Den ene den stak, :,: og den anden den sprak, :,:
:,: den tredje den sad ved rumpen og drak. :,:

Anders Olesen, Døstrup. 89 år.

C.

1 . Den første nat Svend Peter hos jomfruen lå,
da følte han hendes den ene store tå,

— Aja, hos jomfruen lå, —

da følte han hendes den ene store tå.

(De to næste vers kan ikke aftrykkes).

4. Svend Peter blev bange, løb ned til den strand,
der så han en krebs komme krybende i land.

5. Svend Peter blev bange, krøb op i træets top :

t Men G . ., hvad skal j eg gjøre« hvis den kommer herop I <

6. Svend Peter blev bange, løb hen til et hul,^)
der så han tre rakkere, som flåede et føl.

7. Drengen han flåede, og svenden han stak,
og mesteren sad omme ved r5ven og drak,

— Åja, flåede og stak, —

og mesteren sad omme ved r5ven og drak.

Fra Ringsted-egnen. Mikkel Sorensen.

D.

J. Ja, først bed den otte, og så bed den ni,
og så bed den en Svenske i sit hele liberi,

— Å-åja, både otte og ni, —

og så bed den en Svenske i sit hele liberi.

2. Ja, så bed den en hovmand, ja, så bed den en præst,
og så bed den en landsenér med saddel og med hest.

— Å-åja, både hovmand og præst. —

^) Måske: et gjærd*.
') Skal nok være: hol.

13^

196 ^^0 X^uppe. Om Jgærestebesøg.

3. »Å, kjæreste ridder, tag handsken pa h&nd,
det dyre det haver så hvasse-en tand«.

— Ååja, tag handsken på hånd. —

4. Den ridder han blev nu så hjærtelig ræj,
han sprang ud af sengen, fbr han blev iklæj.

— Å-aja, så hjærtelig ræj. —

Jens Peter Smed, Lading.

Den unge Svend Peter han letted' på sin hat:
»Og gid jeg måtte sove hos skj5n jomfru i nat,
— Å ja, letted' på sin hat, —
og giu jeg måtte sove hos skjOn jomfru i nat«.
Fra Vendayssel. J. M. Jensen, Stenum.

Desuden har jeg nogle brudstykker af denne vise fra Anden Pedersen i

Hæsum hede. Sidste vers lyder således her (om de tre rakkere) :

Den ene han prak^ den anden han stak,
den tredje han sad udi roven og drak.
- Ijal -
den tredje ....

Desuden et vers, der ikke findes i nogen af de her meddelte variantei,
men i Anders Olesens opskrift, og som til dels giver forklaring på det tilsyne-
ladende meningsløse. Men dette vers kan ej trykkes. Der er sikkert nogen
sammenhæng mellem denne vise og nr. 4 her foran.

På svensk haves den i sv. 1. VII 6 s. 83.

66« SZejserens datter.

1. Vor kejser han havde en datter så bold,

— Sikken en snak var ikke den. —
hun tog alle de unge karle med vold.

Nej såmænd gjorde hun ej, jo, så min sandten gjor' hun så.
Hybsk min lille 8kj5n\ skal man elske udi l(3n med stor ære.

2. Ja, hun tog af de store, og hun tog af de små,

— Sikken en snak .... —

ja, hun tog alle dem, som på vejen monne gå.
Nej såmænd gjorde hun ej ... .

3. Ja, hun tog vor foged, og hun tog vor præst,
ja, hun tog den ridder alt ned af sin hest.

66. Kejserens datter. 197

4. Den jomfru af glæde så hjertelig lo,

så sprang hun i sengen , og en sk . . hun da slog.

5. Den jomfru fik ære, den ridder fik spot,
— Sikken en snak var ikke den. —

for han vilde slet ikke til at gjøre godt.
Jo så mænd vilde ban så, nej, så min sandten vilde han ej.
Hybsk min lille skjQn, skal man elske udi iQn med stor ære.

N. E. Hansen, Borre.

Sangen af Spilleskrædderen i Budsemark. Som man nok vil se^ er det
en vekselsang^ der skal synges af to personer. Af den slags har vi jo flere
f. ex. : Udi Kalmar stad.

57. Gf-illesvenden,

Findes forod i J. P. IX s. 161, i Skgp. I 443 og XII 124. Mnskr.
hos S. Gr.

A.

1. Jeg var mig så liden en svend, så liden en svend,

jeg gik mig til jordemoderen ben, spurgte hende derom,
hvorfra jeg et godt giftermål skulde fa.

2. »Ja, praosten han har piger nok udi sin gård,
og hver af dem, du begjære vil, den kan du fåc.

3. Jeg gik mig hen i præstens gård både favr og fin,
der mOdte jeg præstens kone, gjennem dOren trin.

4. Jeg lokked' præstens kone i kjortelen grdn

og så den lille bitte pige, fordi hun var så skj5n.

5. Jeg lokked' også pigen, som nøglen bar,

og så den gamle kjælling, som i krogen sad.

0. Jeg lokked' også præsten i forstuen ud
og så degnen, som boede tæt norden derfor.

7. Det lakked' hen mod juletid, det år var omm',
og alle de folk i præstens gård var tykk' om liv.

8. Ja, præstens kone fik et barn udi kjortelen gr5n,

og den lille bitte pige to eller tre, fordi hun var skj()n.

198 ^^ Ri'npp®* Om kjærestebesøg.

9. Ja, pigen hun fik også ét, som nøglen bar,

og den gamle kjælling fik en marekat, som i krogen sad.

10. Ja, præsten fik en tyrkalv, og den var grå,
og degnen et brogmæret føl, det red han på.

11. Og præsten red til kirke på sin grå kalv,
og degnen foer bag efter, som ban var gal.

Sunget af Helles-Karen. Frederik Poulsen, Brundby.

1. V. i denne opskr. er åbenbart sammen fojet af to vers. En opskr. ved
Morten Eskesen hos S. Or. begynder sådan:

1. Jeg var mig nmyndig, min moder døde bort^

og alle mine venner var borte, som da skulde gjøre mig godt.

2. Og jeg red mig til fostermo'r at sporge mig om råd,
om hun ikke kunde sige mig et godt giftermål.

Begyndelsen af A kan da have lydt omtrent således:

Jeg var mig så liden, på liden en svend,
og tog mig for at ride til fostermo'r hen.

Jeg kom mig ind til fostermo'r, spurgte hend' om råd,
hvorfra et godt giftermål jeg skulde få.,

B.

1 . Å gik til min fostermo'r, spunr hend' om råd,
bur a skuld' hen i aften en ven at få.

2. »Du rider dig til præstens gård, den ligger først,
og hvikken én du giljer, den sover du næste.

3. Først giljed' a præsten i kjcrtel blå,
og så giljed' a degnen i kjortel grå.

4. Så giljed' a vor præstkou', for hun var skj5n,
og så giljed' a vor datter i kjortel grOn.

5. Så giljed' a vor' lååkåål i æ lo,

og så giljed^ a æ tjenest'pig', der past' æ so.

6. Så giljed' a den lille pig', som nøglen bar,

ja, så giljed' a den gammel kjælling, på bænken sad.

7. Det lider fast mod juletid, og tiden går,
alle folk i præstegård de syge lå.

67. GillesTenden. 199

8. Vor præst han fik en tyrkalv, og den var gr&,
vor degn han fik en mårføl, den rej han o.

9. PrsBsten rej til kjerke o hans grå kal,
og degnen bagefter^ som han var gal.

10. Vor præstkon' hun fik en s6n, for hun var 8kj5n,
hendes datter fik en datter udi kjortel gr5n.

11. Vor' lååkåål i æ lo fik hver en lam,

vor tjenest'pig' en hundehvalp, det var en skam.

12. Den lille pig*, der nøglen bar, fik tow eller trej,
den gammel kjælling en mårkat, der løb hans vej.

Sammenstykket af 10 opskrifter, hvoraf nogle lidt ufuldstændige. 3 af

disse omtaler ogs& >Tor kappelian «. Han fik en buk^ og sættes i samme

vers som ladekarlene. Om ham siges, da han var giljet, at han løb hans

kås. Én af opskr. begynder således:

A gik te mi f&ers bowr, a od s& let^

å dierf&r hår a venner nåk, dæ gjo mæ gåt.

V. 3 lyder også som følger:

Så giljet a vor præst i haus stowwdar^
å så giljet a vor dejn i hans naardar.

y. 7 haves også i denne form :

Det lakked' hen i måneder, ja måneder få,
alle folk i præstens gård de syge lå.

Opskrifterne er fra:

a« Niels Madsen, Bratten (ligner meget A).

b« Ane Povbdatter^ Tværmose.

c« Jens Olesen, Brejning. 1877.

Co Maren Jensdatter, Feldborg.

f. Ane Johanne Andeisdatter. 1871.

g« Peder Hosts kone, Snejbjærg.

h. Ane Jensdatter, Rind.

!• T. Kristensen, Ronslnnde.

j. Kirsten Marie Povlsdatter, Husby.

k« Kristen Rasmussen Fgendal^ Tem.

e har verset:

All djæ kåål i lade goer fæk væjelam,

djær kapellåån fæk en bokkid, dænd løv si koes.

g har omkvædet : Lad gå^ lad gå !

200 ^te gruppe. Om utroskab i ægteskab.

Sjette gruppe.

Om utroskab i ægteskab,

58. Den søde Hiise.

1. »Og Lise, vil du tjene, lå kom og tjen hos mig,
:,: jeg giver dig bundrede daler :,: og et par nye sko,

om du vil tjen' mig tro«.

2. Den pige hun kom gangendes for hendes frue ind :

:,: »Eders herre vil hos mig sove, skal jeg ham lad' det gjør'?c :,:

3. — » Vil min herre hos dig sove, og jeg det ikke véd,

du reder en seng både bred og lang, jeg lægger mig i den«.

4. Den herre han kom gangendes i hviden skjorte sin,

han banket på åbren to tre gauge: »Og Lise, luk mig indl

5. Den frue hun kom gangendes i rOden slåbrok sin,

hun lukked' da ind sin egen mand, han kyste og trykte hend'.

6. Han kyst' hend' vel tusende gange udi eu fjerd' del stund :
»Ak, havde min hustru så sød en mund, så sukkersød en mund« .

7. — »Og hør, min kjære herre, véd I ej, hvem jeg er,
jeg er din egen hustru så kjær, som du så utro er«.

8. »Men hvor er da vor Lise, det sukkersøde lam ?«

— »Ja, hun er alt udgangendes til hendes kjæreste«.

Sunget af Peder Pedersen i Skjoldelev. P. C. Hummeluhr.

5Q. ITætter MikkeL

1. Jeg ved ej, om jeg således

kan den lange fætter Mikkel tro ;

ti min kone, kan jeg forsikre,

hun har for den lange slyngel slet ingen ro,

hun sætter ham en vis tid for,

kysser og klapper ham oven i kjøbet derfor.

69. Fætter BTikkel. 201

Men imidlertid så duer det ej, og er det ret?
at min kone hun ej kan leve uden fætter Mikkel,
den lange rakkerknægt.

2. Når som hun ud i haven ganger
og skal t5rre klæderne,

Mikkel den lange alt om hende svæver
og vil føle hendes bare knæ ;
i aftes da øved' han ret sin lyst,
jnst som en abe alt på hendes bryst.
Men imidlertid ....

3. Det hændte sig forgangen aften,
sildig jeg fra rejsen kom hjem,
da fandt jeg ved hendes side,
Mikkel den lange havde lagt sig hen,
og hvor det mig i hjærtet skar,

Mikkel den lange min svoger jeg blev vaer.

(Men jeg akuld* vel ikke tro, at Fanden skulde fare i knægten, at han
skulde tage et spænd eller to dybere end ssedvanlig). Dette tales.

Og imidlertid så duer det ej, og er det ret?
at min kone hun ej kan leve uden fætter Mikkel,
den lange rakkerknægt.

4. Men dersom præsten han ej i tide
vil til denne hersens gjerning se,

da kan I tro mig, at enden vil blive,
at der vist vil en ulykke ske.

(Ser du, en anden afken^ når jeg kommer sildig hjem fra rejsen^ så
sætter jeg mine træskoer, lister mig sagte op ad trappen, tager gardinerne
til side og sporger: B5m, born, hvad bestiller i her? Wast wast, med de
keine machen).

Men imidlertid så duer det ej, og er det ret?
at min kone hun ej kan leve uden fætter Mikkel,
den lange rakkerknægt.

Jens Kristensen, Ersted.

ØO. Manden i engen.

Findes forhen trykt i Easks Morskabslæsning 1841 s. 258 og i flyvebl.,
samt i Skgr. V 729 og VI 2. På norsk hayes den i Bugges mnskr. 269^

202 6te fruppe. Om utroskab i ægteskab.

på svensk i Caval. og Steph. V D 46^ Nyland nr. 218, på tysk bos Uhland,
i des Knab. Wunderb. m. m. fl. steder.

A.

1. En bonde han havde en viv så fin.
hun ynded' ej slæben og slid ;

hun daglig sagde: »Kjær husbond mini

i marken du passer din id«.
Ja, nu kjører du hen efter hø hohø høhø,

hu hej diddilej, hu hej diddilej,
ja, nu kjører du hen efter hø.

2. Den bonde han tænkte sa lumsk ved sig :
»Ved snak gj5r man sagen ej klar,

jeg her bag dOren vil stille mig,
så ser jeg, hvad spas for hun har«.
Ja, nu kjører han hen efter hø.

3. Hvad sker, nu kommer eu ung soldat,
og Grete modtager ham fro :
»Velkommenc, hun siger, »min s5de skat,
for sladderen har vi nu ro«.

For nu er han kjørt efter hø.

4. Soldaten han kvæder en glædessang
<)g gj^r op til loftet et hop,

men pludselig Hans ind ad d5ren sprang,
og råbte et mægtigt: »Nej stop!«
Nej, jeg var ej kjørt efter hø.

5. Men bonden , som bag d5ren stod,
kom ganske vred herfrem,

han havde en prygl udi sin hånd,
han hilset dem begge med den.
I tænkt', jeg var kjørt efter hø.

6. »Kom, lille mand, kom søde maud,
og vær ikke længere vild,

jeg laver klumper til dig på stand,
(eller : jeg giver dig stegt* æg i pand')
det vist vil gjøre dig mild«.
For jeg tænkt', du var kjørt efter hø.

7. — »Hvad enten jeg var kjørt efter hø,
eller også jeg var det ej,

60. Manden i engen. 203

du derfor ikke nødig har
at elske en anden end mig«.
For du tænkt', jeg var kjørt efter hø.

8. »Hvad enten jeg var kjørt efter hø,
eller jeg var agen til strand,

du derfor ikke nødig har
at elske en anden mand«.
For du tænkt*, jeg var kjørt efter hø.

9. Den, som jer denne vise kvad,
helt ofte den kvæder med lyst,
det var en yngling så hjærteglad,
med verden han prøved' en dyst.

Han måtte selv hente det hø høhø høhø,

hu hej diddilej, hu hej diddilej.
Han måtte selv hente det hø.

Kristen Kasmussen figendal, Tern.

1. Bonden han havde en kone så bold,
hun passer så vel sin hus.

hun siger til sin kjære mand :

»Vil du ikke kjøre til hy?«^)
Vil du ikke kj5re til hy hy hy hej da la ?
VilduikkekjOretilhy?

2. Bonden tænkte ved sig selv :
»Den tale var meget god«,
æbag sin d5r så vilde han stå,
vilde se, hvad hans kone tog sig for.

Hun ment', han var kjøret til hy hyhy hej da la.
Hun ment', han var kjøret til hy.

3. Manden han vendt ryggen til,
kom der en kavaler :

han tog hans kone ved sin hånd,
gik med hend' i kammeret ind.
For hun ment', han var kjøret til hy.

4. Ja, Bonden blev så grumme vred,
da han fik det at se,

^) Til hy O: efter hø. Efter sangerens forklaring.

204 Øto gruppe. Om utroskab i æg^teskab.

ban tog en knippel i B\n hknå,
vild* hilse sin kone i den.
For han var ej kjøret til hy.

5. >Ak, kjære mand, ak, kjære mand!
ak, sk&n mig denne gang,

jeg giver dig både æg og flæsk
og dertil en god dram I«
Jeg ment', du var kjøret til hy.

6. — »Hvad enten jeg var kjøret
til hy heller strå :

eå skal du aldrig elske fler'

på denne verdens jord.
For jeg var ej kjøret til hy,
for jeg var ej kjøret til hy hy by hej da la,
for jeg var ej kjøret til hy.

Ane Povladatter, Tværmose.

c.

1. Der var en gang en bondemand,
han havde sig en kone ung og smnk,
hun sagde en gang til sin mand :
»Vil du ej rejse bort?«

Vil du ej kjør' efter hø?

vil du ej kjør* efter hø hø hø?

vil du ej kjør' efter hø ?

2. Manden tænkte ved sig selv:
»Den tale var ej god«,

han stilled' sig bag dOren hen,
men så var han rejst ud.
Men så var han rejst efter hø

3. Ja, manden, som bag dOren stod,

og ser på, hvad som sker,

han blev fortrydelig herpå,

ti det var ej plaser.
For han var ej rejst bort.
Han var ej rejst efter hø

Kirsten Marie Povlsdatter, Husby.

61. Præsten og Terkiids hustra. 205

61. Præsten og Terkiids hustru.

Der haves også et flyveblad. Her er det ridefogden, der besøger Terkiids
hastru, og hun hedder Tulle. Mnskr. hos S. Gr.

A.

1. Terkild var så gammel en mand, han vild' til Rommen ride,
og det var for hans hustru væn, en dejlig rosens lilli.

Så brygger hun henderhalvtønd' målt, så slagter hun den fede galt,

for Terkild var ej hjemme.

2. Tyland tal' jo til sin svend, som holdt ved ploven lange:
»Du skal slagt* den fede ko, hun kan ej længer gange ;

først den hvid' og så den grå, og så skal tyr bagefter gå,

for Terkild er ej hjemme«.

3. Tyland tal' jo til sin pig' : > Ja, du skal vær* min næste,
ja, du skal gå lidt op. i sovn Og byd' mig nogle gjæste.

Føst skal du by' vor sovnepræst, han skal vær' min aftensgjæst,

for Terkild er ej hjemme«.

4. Pigen op til præsten sprang og bad, om han vild' komme,
ja, præsten han var lystig nok, tog bogen i sin lomme.
Han trak i sin kjortel grå, og ned til Tyland lod han stå,

for Terkild var ej hjemme.

5. Så fik de sup', så fik de steg, så fik de rare retter,

så fik de fisk, så fik de grød, så fik de til djer nætter.
De fik dem en grisesteg, de holdt dem en lystig leg,

for Terkild var ej hjemme.

6. De sad dem en lidt til bords, det vared' ej så længe,
præsten om på gulvet sprang og lod, som han vild' hjemme.

flun greb i hans kjortel fast: »De skal sov' hos mig i nat,

for Terkild er ej hjemme«.

7. Terkild han kom ridend' i gård, som han var vant at gjøre,
der udenfor stod hans lillebitte dreng og klæd' hans bukser

nede.
»Velkommen, Terkild, til os hjeml Præsten han har din kone

For da var Terkild kommen.

1 seng«.

8. Terkild stod og betænkt' sig lidt, hvad stød han her skuld' h5vne,
på ilden stu en gryd' kogend' vand, de slu han po dem begge.

206 ^^® gruppe. Om utroskab i aegteskab.

De fløj op af seng med hast, pnst* og blsBst', og det var fast.

For da var Torkild kommen.

d. »Åk, Gud n4d' mig, arme præst, hvor er jeg ilde faren,
for din forbandede lumpne tøs. du har mig sådan narret.
I går var jeg en indbOjen gjæ.st, i dag er jeg en hjemskold' prasst«.

For da var Terkild kommen.

Ane Gronkjær, IldBg&rd.

1. Terkild han var så gammel en mand, til Rom så vilde han ride,
Tydelil stod og tænkte sig om, hvad hun skulde nu bestille,
så brygged' hun' en halv tønd' raålt,.såslagted'hunden fede galt.

For Terkild han var ikke hjemme.

2. Tydelil talte til sin karl, som holdt opå ploven den lange,
han skulde slagte den fede ko, for hun vilde ikke malke,
ja. først den fede, og så den grå, og så matt' tyren bag efter gå.

For Terkild han ... .

3. Tydelil talte til sin pige: »Og du skal være min næste,
og du skal gå mig lidt om by og byd* mig nogle gjæste,
og du skal byd' mig adels (Ottes) præst, for han skal vær'

min aftensgjæst«.
For Torkild han er ikke hjemme.

4. Pigen op til præsten gik og bad, om han vild' komme.
Jo, præsten han var villig nok, put bogen i sin lomme.
Han trak da sin kjortel på, og op til Tyde lod han gå.

For Terkild han var ....

5. Så spiste de en liden stund, det vared' dog ikke længe,
f(3r præsten ud på gulvet stod og sagde, han vild' hjemme.
Men hun tog ham i armen fat : »Nej, du skal sov' hos mig i nat«.

For Terkild han er ikke ....

6. Ja, Terkild ham kom ridend' i gård, som han var vant til

at gjøre,
og ud' så stod den liden smådreng, var klædt i kjortelen røde.
[ V Velkommen Terkild til os hjem, og var du så i Rommen hen? « J
For Terkild var nu kommen.

7. »Ja, hvor er Tydelil, hustru min, og er hun dragen ad gilde?«
— »Nej, så marregi er hun ej, vor præst han ligger hos hende«.

61. Præsten og Terkilds hustnx. 207

]Det ærgrede Terkild, han blev gram, at Tyde vild' gjøre

ham sådan skam].
For nu er Terkild hjemme.

8. »Og er det sandt, du siger for mig, og vil du ikke lyve,
tænd så et lys og lad mig se, om han hos hende bliver x<.
Og han løft' op i lagenen små, og dér hos Tydelil præsten lå.

Og nu var Terkild hjemme.

9. Terkild stod og tænkte ved sig, hvor han skuld' harmen hævne,
på ilden stander en kjedel med lud, den hældte han over

dem varme ;
ja, de blev varme alt i en hast, de pusted' cg blæste, og det

var fast.
For nu var Terkild hjemme.

10. »Å, Gud nåd mig, arme mand! hvor er jeg bleven dåret,
min r5v den har de skoldt mig op, æ hud er af min' låre,
i går var a en velkommen gjæst, i dag er a en opskold præstc .
For Terkild er nu hjemme.

B er udarbejdet efter følgende opskrifter (dog hovedsagelig a, men med
varianter hentede fra b og c):

a« Karen Marie Rasmussen, Linde (foresagt hende af Niels Olesens
kone i Linde).

b. Niels Madsen, Bratten.

c« Ane Povlsdatter, Tværmose.

b har i 9 : Så tog Terkild en kj edelfuld supp* og kasted* den over præst-
ens krop.

a har helt igjennem Tilig, som navnet på Terkilds hustru.

ØS. Hovmand og præstens hustru.

Denne vise er en af de almindeligst forekommende af alle vore skjæmte-
viser^ og den findes også både på svensk (Gavall. og Stephens Mad Minstrel.
I 23, Werner 96, Wigstrom II 54, K. B. Visbok 18, sv. 1. VII 7 nr. 68)
og på tysk (Hoffmann o. s. v.). På dansk er den forhen trykt i J. Madsens
folkeminder fra Han ved s. 99, i Skgr. IV 411—417, V 489 (8 opskr.) og i
Dania I s. 307. Hojst mærkelig er Danias udgiveres ukyndighed over for vore
skjæmte viser, hvilket bevises ved, at de aftrykker den som en forespørgsel
{om nogen anden skulde kjende den), uden at oplyse det mindste om dens
tidligere forekomst. Mnskr. hos S. Gr.

208 ^^ gruppe. Om utroskab i aogtatkab.

1. »Der kommer en hovmand ridende«,
sagde præsten. —

— »Skynd dig hen, byd ham ind«,
sagde prawiens hustru.

2. »Hyor skal hovmands heste stå?«

— »På min stald ved min føller bold«.

8. »Hvor skal mine heste stå?«

— »I min gård hos min' ftrt.

4. »Hvad skal hovmands heste æde?«

— »Havr' og hø, f ram mest byg«.

5. »Hvad skal mine heste æde?«

— »Ærtefoder, muggent halm«.

6. »Hvad skal hovmands heste drikke?«

— »Bent vand i min spand«.

7. »Hvad skal mine heste drikke?«

— »Pølevand, møddiogvand«.

8. »Hvor skal hovmand sidde?«

— »På en stol ved mit bord«.

9. »Hvor skal jeg da sidde?«

— »I en krog bag vor ovn«.

10. »Hvad skal bovmand spise?«

— »Flæskemad, supp' i fad«.

11. » Hvad skal jeg da spise ? «

— »Sure kål og rådden ål«.

12. »Hvad skal hovmand drikke?«

— »Rød vin med sukker ic.

13. »Hvad skal jeg da drikke?«

— »Skidden vand i en spand«.

14. »Hvor skal hovmand ligge?«

— »I min arm ved min barm«.

62. Hovmand og præstens hustru. 209

15. »Hvor skal jeg da ligge?«

— »Bag vor lo ved vor so«.

16. »Hvad skal han bestille der?«

— »Kysse mig og klappe mig«.

17. »Hvad skal jeg bestille dér?

— »Kysse soen i sin r5v«.

18. »Lus og lopper bider mig«.

— »Vend dig hen, bid igjen«.

19. »Jeg tror, du er en horec.

— »Ligeså var min moder«.

20. i^Jeg troer, du er i bande«.

— Ja, det sidder i min pande«.

21. »Jeg tror, at Fanden plager dig«.

— »Ja, Fanden dig, hovmand mig«.

22. »Jeg ta'er en kjæp og prygler dig«,
sagde præsten. —

— »Ta'er du én, sa ta'er jeg to«,
sagde præstens hustru.

Sammenarbejdet af følgende opskrifter, jeg har liggende:

a« Lars Frederiksen^ Bredballe (ham tilsagt af en 15-år8 pige^ hun
har lært den af en gi. kone i Ryslinge).

b. Lærer J. M. Jensen, Stenum.

c« Lavst Nielsen, Klem, Ulfborg.

d« Ungkarl Soren Hansen^ Giver.

e* H. L. Jensen^ Nyg&rd (sungen for ham af Mathilde Hansen).

f. Pigen Lise^ Brandstrup.

gm Ungk. Kristen Graven Lavridsen, Skallerup.

h. Anne Andresen, Snogbæk^ Sundeved. 1ste var.

i. F. Wennerwald, Maribo.

j. Martin Dyrholm, Brudager.

k. Niels Madsen^ Bratten.

L Lærer Knude, Heldum.
m* Kontorist M. Lauritsen, Kolding.

n. Ane Johanne Andersdatter, Mammen. 1871.

O« Lærer H. Petersen, F&rbæk.

p, Ungk. And. Krist. Kristiansen, T&rap (han har hørt den på Hindsholm).

q. Professor H. V". Rasmussen, Kjlibenliavn.

E. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. 14

210 ^^ gnippe. Om utroskab i ægteskab.

r. Ungk. Erifltoffer Holm, Sønder-Hå.

s. Lærer F. V. Lind, Gullestrup.

t. Amie Andresen j Snogbæk. 2den var.

u* Jes Smidt, Kjobenhoved.

Y« Karen Andersdatter, KøWrå. 1874.

X« P. G. Hummeluhr, Kjobenhavn (sungen for barn af pigen Johanne
fra Ry 1847—48).

y* Jenny Lind, M&rslet.

Z* Ida Falbe-Hansen, Kbh.
og følgende brudstykker:

æ* Lærer J. Nielsen, Sjelle.

0. Uhrmager Fogh, Viborg.

å« Plantør Andreas Chrislensen, Hesselvig.

aa» Lærer N. E. Hansen, Borre, Møen.

bb. Adjunkt P. Abellj Ribe. Fra Horsens-egnen.

Af mere ejendommelige varianter skal mærkes :

a 9: P& en torv omm' bag en dor. 10: Suppe, steg, vin og kag*. 13:
Kjærnemælk, vand iblandt.

b 12: Fransk vin, spansk vin. 13: Klai't vand udaf min spand.

O 10: Haresteg, rare steg.

d 21 : Plager han ej mig, plager han dig.

e 10: Haresteg, dyresteg. 12: I min stald, hos min ka*l. 13: Surt ol
og rådden mjød.

f 9 : P& en knipp' ris ved vor gris. 1 1 : Velling og vand ibland' kan
vel gå an.

g 18: Råddent vand af vor brønd.

h 13: Surt ol med vand iblandt. 19: Ja, horer jeg, så stjæler dn.

i 1 : Rend omkring, luk ham ind. 1 1 : Rådden ål, vissen kål.

k 1 : Byd ham ind og skjænk ham vin. 9 : Det var vel bedst, hold ud'
ved hans hest. 10: Æggemad på sølverfad. 11 : Vælling og vand kan godt
gå an. 18: Svinelusene bider mig. Her er det helt igjennem bonden og
bondens hustru.

m 8: Slå dem løs' og lad dem gå. 19: Ligesom h.

n 2: 1 vor stold, fåvr og bold. 10: Hår' steg og brådsteg.

p 21 : Nu tror jeg. Fanden rider dig, rider han mig så ta'r han dig.

r 1 : SpriDg omkriug .... 21 : Nej, hovmand mig og pokker dig.

t 1 : Lad ham komm', her er rum. 10 : Æggemad på sølverfad. 1 1 :
Velling og vand, det går vel an. 16: Ud' i æ sti ved vor gris. 19: Ja,
hor' var mo'r, og mo'r var min.

X : Her er bonden og bondens hustru.

z: Her er en bisp i stedeu for hovman«! (eller flere steder en rytter).

bb har eu herremand. 1 i : Gå omkring, luk ham ind.

62. HoTmand og præateus hustru. 211

1. »Der kom en soldat forbi byen!«
sagde bonden. —

— »Byd ham ind, skjænk ham vin I«
sagde bondens hustru.

2. »Hvor skal soldaten sidde?«

— »På en stol ved vov bord«.

3. »Hvor skal jeg selv da sidde?«

— »På en stol ved æ dOrc.

4. »Hvad skal soldaten spise?«

— »Steg og mad af min sølverfad«.

b. »Hvad skal jeg selv da spise?«

— »Villing og vand kan vel gå an«.

6. »Hvor skal soldaten ligge?«

— »I min seng, i min arm«.

7. »Hvor skal jeg da ligge ?«

— »I æ lo ved vor so«.

8. »De svinelus vil bide mig le

— »Vend dig om, bid igjenic

9. »Jeg tror, at Panden rider dig I«
sagde bonden. —

— »Ja, Fanden dig, og soldaten mig!«
sagde bondens hustru.

Ane Povlsdatter.

C.

1. »Her kommer fremmed' på vor gård,«
sagde bonden. —

— - iGå dog ud og bed den ga ind!«

svarede bondens hustru.

2. »Hvor skal soldaten sidde da?«

— »Ved mit bord på guldstol«.

3. »Hvor skal jeg selver sidde da?«

— »I voi tnipp* hos vor kat«.

14*

212 Øto grappe. Om utroskab i a^eskab.

4. »Hvad skal soldaten drikke da?«

— »Mjød og vin går vel ind«.

5. »Hvad skal jeg selver drikke da?«

— »Skyllevand går vel an«.

6. Hvor skal soldaten ligge da?«

— »I min seng på min arme.

7. »Hvor skal jeg selver ligge da?«

— »Under vor lo hos vor sot.

8. »Der bider svinelosen' migc,
sagde bonden. —

— »Vend dig om og bid igjen!
svarede bondens hustru.

Ane Kristine Jakobsdatter. 1876.

G3. De underlige ©yn.

Denne vise er forhen trykt i flyveblade, det ene fra 1799. Norsk i
Bugges mnskr. 249. Svensk i Dybecks Runa I 89, Afzel. III 109, II 285,
SV. landsm. V 2 s. 9». Tysk hos Simrock 249, ZurmUhleu 116 o. fl. Skotsk
og engelsk.

Der er henvist til visen i indledningen til D. g. F. 304, .og noget af
det ene flyveblads text er her anført. De to viser er i indhold noget be-
slægtede, og et par opskrifter der er blevne noget påvirkede af skjæmtevisen.

A.

1. Manden kom fra marked hjem, der så han et syn,
i stalden stander hestene éu to tre.

Jeg råbte : »Kjære kone, du est min halve sjæl,
hvorfra kom disse heste, det vedst du jo vel?«

— >Å, du halve tosseskunkel, jeg tror, Panden plager dig,
det er jo disse malkekoer, min moder sendte mig«.

— »Malkekøer med sadler på I Hu hillimænd !

Jeg or en mand, Gud bedre mig, som alle andre mænd«.

2. Manden gik i gangen ind, der så han et syn,
i gangen hænger kjolerne én to tre,

Jeg råbte: »Kjære kone, du est min halve sjæl^
hvorfra kom disse kjoler, det vedst du jo vel?«

63. De underlige syn. 213

— »Å, du halve toBseskunkel, jeg tror, Panden plager dig,
det er jo disse rejsekapper, min moder sendte mig.

— »Rejsekapper med ærmer ved! Hu hiliimændl
Jeg er en mand, Gud bedre mig, som alle andre mænd«.

3. Manden gik i stuen ind ....

på gulvet stander støvlerne én to tre par.
Jeg råbte .... disse støvler.

malkespande.

Malkespande med sporer på ... .

4. Jeg så mig lidt bedre om ... .
på væggen hænger vesterne ....
Jeg råbte .... disse vester.

malketrOjer.

Malketr5jer med gule rabatter på ... .

5. Jeg så mig lidt bedre om ... .
På stolen hænger bukserne.

bordduge.

Bordduge med lommer i . . . .

6. Jeg så mig lidt bedre om ... .
På bordet stander hattene.

flødebøtter.

Flødebøtter med dusker ved ....

7. Jeg gik mig i kammeret ind ....
I sengen ligger rytterne.

malkepiger.

Malkepiger med knebelsbart ....

H. Jeg lettede ved dynen, der så jeg et syn,
der nede sidder pindene én to tre.
Jeg råbte: »Kjære kone, du est min halve sjæl,
hvorfra kom disse pinde, det vedst du jo vel?c

— >Å, du halve tosseskunkel, jeg tror, Fanden plager dig,
det er jo disse vindepinde, min moder sendte mig«.
»Vindepinde med nåssier ved! Hu hiliimændl

Jeg er en mand, Gud bedre mig, som alle andre mænd«.

Sammenarbejdet af fire opskrifter :

a« Ane Po visdatter, Tværmose.

b. Karen Jensdatter. 1873.

c» Anne Andresen, Snogbæk, Sundeved.

214 ^te gruppe. Om utroskab i aegfteskab.

d. LavBt Åruum, Bovlund.

a har i V. 4: Tørklæder med kraver ved.

b har i V. 8 : Malkestripper. 7 : Malkepiger med luer p&. 8 : Vinde-
pinde med stene ved.

e har i v. 1 : Malkekøer med saddel og bidsel på. 6 : Oatekopper med
b&nd og spænder på.

d har i V. 2 : Silkeskjorter med rabatter på.

1. Manden gik i stalden, ja se, ja se, han så,
ban ser tre dejlig' heste, som der i stalden stå.
»Hør du, min hjærtens kone, hør du, min halve sjæl,
hvorfra kommer disse heste, det véd du jo vel?«

— »Ak, du tossede bondemand, nu plager pokkeren dig,
det er jo malkekøerne, som min moder sendte mig«.

— »Malkekøer med saddel på, ak, du hillemænd I

Jeg er en mand, Gud bedre mig, langt frem for andre mænd«.

2. Manden gik ind i køk'net,

der ser han tre par støvler, som under bordet stå ... .
hvorfra kommer disse støvler? — Det er jo malkespandene.
Malkespande med sporer på.

3. Manden gik ind i stuen,

der ser han tre sjakoer, som der på bordet lå ... .
hvorfra kommer disse sjakoer? — Det er jo mælkeskålerne.
Mælkeskåler med skygger ved.

4. Han så sig om i stuen,

han ser tre blanke sabler, som der på væggen hang ....
hvorfra kommer disse sabler? — Det er jo de brødknive.
Brødknive med dusker ved.

5. Han gik ud i gangen,

han ser tre lange kapper, som der på væggen hang ....
hvorfra kommer disse kapper? — Det er jo bordedugene.
Bordeduge lyseblå.

6. Han ser sig om i gangen,

der ser han tre pistoler, som der på væggen hang ....
hvorfra kommer de pistoler ? — Det er jo lyseformerne.
Lyseformer med skjæft og lås.

7. Manden gik i kamret ind, ja se, ja se, han så,
han ser tre lange karle, som der i sengen lå,

63. De underlige syn. 215

»Hør du, min hjærtens kone, hør du, min halve sjæl^
hvorfra kommer disse karle, det véd du jo vel?«

— >Ak, du tossede bondemand, nu plager pokkeren dig,
det er jo malkepigerne, som min moder sendte mig«.
»Malkepiger med bakkenbart, ak, du hillemænd!

Jeg er eo maud, Gud bedre mig, langt frem for andre mænd«.

Tilsagt af husmand Jens Hauderup i Hedegård. Han tilfojede til for-
stÅeise af visen, at der hos manden i hans fraværelse var kommet tre dra-
goner i indkvartering.

Lærer T. KristenBen, Romlunde.

C.

^- *^^^ S^^ i^id lidt bedre frem, at se, at se, at se,
i skoven der lå rævene én to tre.
»Og hør du, lille kone, sig, du er min halve sjæl,
hvorfra kommer disse ræve her, det vedst du jo vel?«

— »Og du en artig tossekunte, plager Panden dig,
det er jo de gimmerlam, min moder sendte mig«.

— »Gimmerlam med ræverumpe, na. hillemænd!

Jeg er en mand. Gud bedre mig, som mange andre mænd«.

^' ^S j®g S^^ ^^S lidt bedre frem, for porten der lå hundene.
Hvorfra kommer disse hunde her? — Det er jo de pindsvin.
Pindsvin med hundesnude.

^' Og j©g gik mig lidt bedre frem, i porten der stod vognene.
Hvorfra kommer disse vogne her ? — Det er jo de mælketønder.
Mælketønder med hjul på.

^- Og j®g gik mig lidt bedre frem, i stalden der stod hestene.
Hvorfra kommer disse heste her? — Det er jo de malkekøer.
Malkekøer med sadler på.

^' Og jeg gik mig lidt bedre frem, på bordet stod parykkerne.
Hvorfra kommer disse parykker her ? — Det er jo de potter.
Potter med krøller på.

6. Og jeg gik mig lidt bedre frem, på væggen hængte sablerne.
Hvorfra kommer disse sabler her? — Det er jo de flødeskeer.
F lødeskeer med sølvbeslag.

7. Og jeg gik mig lidt bedre frem, på sengen der stod støvlerne.
Hvorfra kommer disse støvler her? — Det er jo de kjærner.
Kjærner med dusker i.

216 6te gruppe. Om ntroslmb i ø^gtetkab.

8. Og Jeff gik mig lidt bedre frem, i sengen der lå rytterne.
Hvorfra kommer disse ryttere her? — Det er jo de malkepiger.
Malkepiger med knebelsbart, nå, hillemænd I
Jeg er en mand ....

Niels Pedersens kone, Vejleby.

D.

1 . Og manden ind i stuen gik og skulde se,
For dOreu stod de garderstwvler én to tre.

Og så siger han til konen: »Hvad er det for støvler tre?«

— »Jeg tror. Fanden plager manden, og Satan rider dig,
det er jo de malkespande, moder sendte mig«.

— »Malkespande med sporer på, det så jeg aldrig f5r.
Og jeg er dog en mand, som alle andre mænd.

2. Og manden hen til sengen gik og skulde se,
i sengen lå de garderkarle én to tre.

Og så siger han til konen: Hvad er det for karle tre?
Det er jo de malkepiger ....
Malkepiger med skjæg på ... .

3. Og manden letted' på dynerne, da så han de garderp . . .
Hvad er det for p .... tre ?

Det er jo de vindepinde ....
Yindepinde med hoveder på.

4. Og manden letted' på p , da så han de gardern

Hvad er det for n tre ?

Det er jo de garnnøgler ....
Garnnøgler med hår på.

5. Og manden letted' på n da så han de r

Hvad er det for b tre ?

Det er jo de flæskeskinker ....
Flænkeskinker med filipenser på.

6. Og manden letted' på b da så han de r

Og så siger han til konen: Hvad er det for h tre?

— Jeg tror, Fanden plager manden ....
Det er jo de sennepskander ....
Sennepskander med 1 .... i, det så jeg aldrig fdr.
Og jeg er dog en mand som alle andre mænd.

Rektor Sigurd MttUer, Eolding«

63. De underlige syn. 217

E.

1. Jeg gik mig ind i stalden, der $å jeg, se, ja se I
i stalden der stod hestene én to tre.

»Min egen konel« spurgte jeg, hun var min halve sjæl,
»hvor kommer disse heste fra, det véd du jo vel?c

— »Na, alle tossers konge, og plager Fanaen dig,
det er jo malkekøerne, din moder sendte migc.

»H5j, ja hillemænd! malkekøer med sadler på, én to tre.
Jeg er en mand, Gud bedre mig, en mand som andre mænd.

2. Så gik jeg ind i forstnen, i forstuen hængte sableine ....
.... kosteskafterne. — Kosteskafter med håndfang på.

3. Så gik jeg ind i stuen, i stuen hængte støvlerne ....
.... mælkebøtterne. — Mælkebøtter med sporer på.

4. Så gik jeg ind i kjøkkenet, i kjøkkenet hængte hueine ....
.... sibøtterne. — Sibøtter med snorer på.

^* J^g g^^ 8^ i^d i kammeret, i sengen lå soldaterne.
.... malkepigerne — malkepiger med knebelsbart.

Ingefred Kruse, Greve.

F.

1. Og manden tren i forstuen ind, og se, og se, og se.
på væggen hang der garderhuer én to tre.

Og manden sa' til konen: »Hvad er disse huer tre?«

— »Det er de pispotter. som din moder sendte migc.

— »Åja åjal Pispotter med kvaster i.
For jeg er en mand, som meget kan forstå.

2. Og manden tren i i stuen ind ....

på væggen hang der garderstøvler én to tre.

.... disse støvler tre.

Det er de mælkespande, som din moder ....

— Åja åja! Mælkespande med sporer i.

3. Og manden tren i kammeret ind ....
i sengen lå der garderrOve én to tre,
.... disse r5ve tre.

Det er flæskeskinker, som din moder ....

— Åja åja ! Flæskeskinker med r5vhul i.

4. Og manden tren til sengen hen ...
under dynen lå der garderp ... e én to tre.

218 ^te gruppe. Om utroskab i ægteskab.

Det er de mllep^lser, som di o moder sendte mig.
— Åja åja ! Rullepølser med krølhår på.
For jeg er en mand, som meget kan forstå.

Kjobenbavn. Adjunkt K. Knudseo, Ribe.

Endnu en opskrift (kun et enkelt vers) ved Adjunkt P. Abell i Ribe.
Den slutter sig til D, og nævner garderhuer og sennopakrukker. Omkvædet
er: Aja, lad gå^ jeg er en skikkelig mand, som alting kan forstå.

Syvende gruppe.

I værtshus og ved gilder.

04. I værtshuset.

1. Æ vild* mæ ad Ålborg rid',

— Hejsa falidera liderallala 1 —
da vidst æ hverken af sorg eller kvid'
Hu hal hvor gik hnn da I

2. Ja, æ red op ad Ålborg gåd\
Per Masens bus den stoi te måd'.

3. Per Masen han båd så venlig en mø,
hun bor mæ ud bådde våst å bro.

4. Æ åd så lænng a de våst å brø.
æ tændt, æ had tøst mi horde dø.

5. Æ spuur, om di haj 51 å sææl,

di spuur, om æ haj pææng å tææl.

6. Di tappet i kander, di tappet i krus',
ja, æ drak mæ så stærk en rus.

7. Ja, æ drak mæ så stærk en rus,

æ slow i støkker bådde kander å krus.

64. I ysBrtshns. 219

8. Di tow mæ i mi tjallerhætt',

så vild' di mæ aj Ålbårre sætt'.

9. Så sod æ dær i fjowten daww,

så begøndt 'ot ræt å skromp mi maww.

10. Di spuur mæ aj, hwa vænner æ haj,
æ saa, æ var aldti læt å glaj.

11. Æ har en søster, dæ boer i Skat,
hun har ej Gud forudden en påt.

12. Æ har en bro'er, dæ boer i Swig,
han har ej Gud forudden mig.

13. Mi oldefar han er så gammel å så gro,
han har lange tænd' mæ kroge på.

14. Mi oldemor hun er så gammel en nonn',
— Hejsu falidera liderallala I —

hun har ikk' en tænd\ der ka' bid' en krumm' .
fluha! hvor gik hun dal

Anders Hansen, Vest er- Vedsted v. Ribe. 1898.

Jeg har endnu en opskrift fra gjæstgiver Martin Schmidt i Ribe. Den

begynder sådan:

Da a v&r mæ i Ålbårre riig,

da vidst' a hwærken a sorg eller kvid*.

For resten er den meget lig denne. Målet er dog ikke sønderjydsk^ og

personen i visen siger a til sig selv.

05 Olkonen.

A.

1. Og jeg drog op ad Skanderborg gåd'
med atten avildgrå heste,

og nu har den Ollekon* legte med mig,
jeg haver ikkun en af de værste.
Larri larri værste, humha, med de værste.

2. Ja, jeg drog op ad Skanderborg gad'
med atten røde guldringe,

og nu har den 5llekon' legte med mig,

220 Tende gruppe. I vsrtshtis og ved gilder.

jeg haver kuns en skovl fuld af pinde.
Larri larri pinde, humha, med de pinde.

Ordet 5llekon' hørt som: ellekon*.

Frands Povlsen. 1871.

Jeg rejste mig op ad Skandelborrig gåd\
da havde jeg atten a'lgrå hejstå :
nu har den ^llekown så handlet med mig,
te jeg hår ikkun én af de yejstå.

:,: Lårri lårri væjstå. :,:
Nu hår jeg ikkun en af de væjstå.

Peder Frølund. 1872.

Der findes endnu en opskrift af denne vise i Berggrens Folkesange og
Melodier. I S. Gr.s Samlinger findes en anden utrykt ved Morten Eskesen
efter hans fader, Eske Mortensen i Lyne. Her er et begyndelsesvers, der
lyder s&lcdes:

^g J6g drog op ad Skanderborg gåd',
min kjortel vor foret med skindå,
den olleknen hun stander i hendes dor,
Haha haha ind&, hmhm hmhm indå.
hahaha hmhmhm, hun bød mig indå.

J. P. Pedersen i Vejle siger, at hans bedstemoder, der døde, da han
var 9 Ar, kunde den altsammen. Der er nogle flere vers. Hun sang også:
Skandelborg.

OO. Jjae og soen.

Forhen er trykt af denne vise en seldre form og en ny, sammensat af 6
brudstykker. De findes begge i J. F. II 91, den ældre efter Hans Svauing8
h&ndskrifi Siden har jeg kun optegnet dette lille brudstykke. Las sidder i
værtshuset og drikker, og så kommer en so med sine grise og løber med
hans madpose, som han har sat uden for doren.

1. Las han ud ad vinduet så med sin fulde snude:

>fivad mon det er, vor' svin har for, de er forsamlet her ude?
Og Gud bswår mi madpos' i ro,
for tåer de den, så sulter a ihjel«.
\,\ Hejsa velan 1 så Las. :,:

2. Soen op ad gaden sprang med smørosken i munden,

Las bag efter med træskoen i hånd, sukkede af hjærtens grunde.

66. Las og soen. 221

»Du skuld' ha' fat skam, du svottebroget sow,
da skuld' ha' lat mæ hat mi smC^rask i rowc

3. Den vise den er stakket og kort, og den er snart til ende,
og den er digtet i vor by og skrevet på kirkens ende,
og den er digtet af hulde grå to,
at Las var efter den swottebroget so.
:,: Hejsa velan 1 så Las. :,:

Soren Balthasar Johansen, Tange. 1879.

07. Skreedderen og soen.

Findes i et flyveblad af 1804. Dernæst i Skgr. V 1 og XII 221—223.
Moskr. hos S. Gr. Også hos Berggreen.

1 . Når drukkenskab forfør en mand, som sker så tit des værre,
man drikker heller vin end vand, så gik det med vor skrædder.

Læ mæ læ mæ læ mæ si en bok, bukke bukke mæk mæk mæk,
hej vidde vidde vom bom bom, så gik det med vor skrædder.

2. Han drak, så han ej kunde se på væggen mer en flue,
og da han hjem ad vandrede, så faldt han over en tue.

3. Hans næs' i jorden plojede, så den blev ganske grimet,
der kom en so og så derpå, hun havde nær besvimet.

4. Den skrædder gik til soens d5r, han monne der indkige :
»Og du skal sov' hos mig i nat med min' små gris' tillige«.

5. Hun kyst ham for hans favre mund med hendes liflig tryne:
»Og vi vil rede os en seng foruden ble og dyne.

6. Giv dig tilfreds, min kammerat, jeg skal dig ikke svige,
og jeg skal sov' hos dig i nat med alle mine gcise«.

7. Den so hun stod så tidlig op, lidt fOr end som hun plejer,
så standed' hun en frokost god alt til vor bolde skræjer.

8. Den so hun spændt' for hendes lille vogn, og den tog til at

snurre,
så kjørt' hun op for skrædderens dor, hans kjælling tog til

at knurre.

222 7eude gruppe. I Tærtohus og ved gilder.

9. » Hvor har du været, dit slemme skam, og alt dit gods fortæret,
og drukket op den klædning ny, som jeg har dig foræret?

10. Jeg mente, du var i Amsterdam at hente ny modeller,
men du har sovet hos svinen* i nat, det hører jeg fortælle.

11. Til mig kommer du nu aldrig mer, det vil jeg dig nu sige,
men jeg vil ha' mig en anden til mand, der bedre kan være

min ligec.
OtuVvædet også således:

Lomme lemme lem liden bok, bokke bokke bok væk væk væk,
hejj fiUi filli bom bom bom^ så gik det med vor skrædder.

Sammensat af 10 opskrifter fra forskjellige egne. De lå alle hveraudre
temmelig nær. Den rocat ejendommelige var Ane Povlsdattera af Tværmose.
a. Jens Murer, Jegsen. 1901.
b« Ane Povlsdatter, Tværmose. 1872.
C« Albert Nielsen^ Mammen.

d. Niels Kragelund, Arnborg. 1877.

e. Maren Morteusdatter, Rærup, Farsø. 1889.

f. Jensine Lavrsen, Ans. 1872.
ST* Lærer N. Vad, Tdrring.

h« Jes Smidt, Kj(5benhoved.

i. Lærer N. Thomsen, Tindbæk.

J. Lærer Mortensen, Brændskov.

Desuden følgende brudstykker:

k. N. Kr. Møller, Fårup.

L Hans Kr. Kristensen^ Fegsøhus, Torsted.

Af varianter skal kun mærkes følgende: b har i v. 4: Den skrædder
gik til soens dor, han monne der indkige. d har 16«: med lopper og lus
til dyne. e 3 ^: Han slog hans næse i en lort. J har sådant omkvæd:
Viber i vamp ma sén på på på på mik mik hæjj viber i vamp vamp vamp-
1 har: nikkedenik bukkedebuk. Flyvebladet har sådanne to vers:

Den so og så den skrædder-skat, de monne disputere:
»Hahaha, min kammerat, du vil os nok fiksere? c

Den so og så den skrædderaveud, de monne tilsammen grynte:
»Vi ville os berede en seng, men vi har ingen dyne«.

Kristen R5gter i Andsager mølle kunde kun disse tre vers^ som ban
sang om sig selv :

En aften jeg i tanker kom^ at jeg vilde ud at svire,
når jeg betaler, hvad jeg ftlr, behøver jeg da at fire?

Vi drak så længe raden om, te vi kund' se en flue,
og da jeg ud på gaden kom, da faldt jeg om på grue.

67. Skrædderen og soen. 223

Di låå mig o en trillebaar, så begyndte den å snurret
9g da vi kom for konens d(5r, gav hun sig te å knurre.

1. I aftes gik vor skræddere til kroen for sig at more,
men da han dybt i kruset så, blev han lidt ør i ho'de.

Lem lem lem fur sig en buk, mek mek mek,

hejsa virri virri vom bom bæjj, blev han lidt ør i ho'de.

2. Og da han hjem ad ravede, så taber han sin hue,

og da han vild' den tage op, så faldt han ned ad grue.

3. Der kom en so i samme stuod og hvisket ham i øret:
»O (i 5 o, min kammerat, hvad har du her at gjøre?«

4. Hun kyst' ham på sin rosensmund alt med sin rynkne tryne,
så redd hun seng i samme stund foruden lagen og dyne.

5. Om morgenen, da det blev dag, kom alle folk på færde,
men soen hun lå trygt og sov hos skrædderen, sin kjære.

6. De bønder de kom kjørendes og vilde hen at skove,
de så den so og skrædder, de til hobe lå og sove.

7. De løfted' skrædderen på deres vogn, de bitte hywl de snurred'.
men da de kom til skrædderens hjem, da stod den kjælling og

knurred'.

8. »Jeg ment', du var i Prankerig og lære ny modeller,
men da sov du hos svi o i nat, som andre mig fortæller«.

9. Hun skjældte ud den arme mand, så han gik fra forstanden,
så tog hun fat hans persejærn og slog ham det i panden.

Kristen Frederiksen, Bindslev.

C.

1. Der kom to karle kjørende, for de skuld' ud at plove,
så fandt de der en skrædder lå, alt hos en so at sove.

Lemme lemme lem, bok bok bok, mek mek mek,
hejsa villi villi vom bom bom, alt hos en so at sove.

2. De tog den skrædder i deres vogn, det lille hjul det snurred',
og al den stund de kjørede; lå skrædderen i vognen og knurred'.

224 7ende gnippe. I værtshus og ved gilder.

3. Og hun stod op og tændte lys og så den hele jammer:

»Og du ser ud på kjol* og krop, som du had' været i klammer«.

4. — »Ja, hvis jeg sandt skal sige dig, fordi du est min krinde,
så har jeg været med en so i strid, det kan jeg vel forvinde«.

Madftm Breum, Veøter-Homum.

68. Jens I^ristian i kroen (etixden)

A.

1. Pe Krestjan æ kjoer te stajs,
— Molak, molak, falladeral —

men da han kom op for æ Kjæjsmølledig',
så skuld* han ha tæend sin piiv.

2. Mæn da han fæk stappet å tæend,

da kom hans dreng mæ baj fræ æ mower,
te han skuld' kom hjem æ klåk ikw,

3. Da klokken den slow tåw,

da sad Pe Krestjan i god row,
og de wa i Hvilsted krow.

4. Da klokken den slow trej,
da wa Pe Krestjan et å se,
hans kon' sad hjemm å wa vre.

5. Da klokken den slow fiir,

da kom Pe Krestjan hjem å wa fuld,
hans kon' sad hjemm' å spand' uld.

6. »Er de å kom hjem æ klåk tåw?

du drikker 'et åp, hwa vi æjer å båer,
te sist så sæel du wå klæjer«.

7. — »A håer kon soeld mi hat,

å dierfår hår a fat en lille kasket,
der kleer mæ så net«.

8. »Hår du pænng i di pong?

ja, du kjor te stajs mæ fiir tønder row,
å pænng hå vi håt behow«.

68. Jens KrUtian i kroen (staden). 225

9. — »Javel hår a pænng i mi pong,
her æ hwæ Bkjelling, a ejer å håer,
[å de gjo wal sagen klåer]«.

Mette Marie Nielsen^ Egsgård mark.

1. :,: Jens Krestjan drow te stajs :,: mak mak,
Jens Krestjan drow te stajs,

å så tow han end i Besballe krow,

— Molak molak trallalala ! —

men han skuld' væ hjæmm* æ klåk taw.

2. Så holdt han ud hans spesbowelin,^)
å da han fæk stapped å tænd,

så kam dær en båj fræ hans hjæm.

3. »Do lowed' å kom hjæm æ klåk tåwl«
Mæn den bløw trej, å den bløw iiir,

å han wa så fuld som en liir.

4. Jens Krestjan kam hjem te hans mower,
haus kon' hun sad ino å spand' uld,

å han kam hjæm å wa fuld.

5. »Hå do nå pæng* i di pong?

do drow te stajs mæ fiir tønde row,
få pæng' hå vi håt behåw.

6. Do æ da en fåbandede knæjt.
do sæler ålld de, vi hår å æjer,
te sist så skrier di klæjer«.

7. — »A hår da kon soeld mi hat,

å kj5jt mæ en splenternøj kaskæt,
å si, bur den klæer mæ næt.

8. Ja, sågu hår a pæng' i mi pong,
mæn hur manne a håer, de véd a it.
får æ liikjøv dæn fæk vi frit« .

Sammenstykket af 6 optegnelser nemlig:

&• Værtshusholder Jens Nielsen^ Ringkjøbing.

^) hans pibeslange med spids.
K. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. 15

226 Tende grnppe. I værtshus og ved gilder.

b« Lærer M. Møller^ Sir (snDgen for ham af UDgkarl Peder Møller
Olesen i Sir, han havde lært den i He. Den ligner meget a).

C. E. T. E. (her kaldes personen Hans Kristian).

å. Pastor H. F. Feilberg, Darum.

e* Stud. mag. Cbr. Blinkenberg, Kbb.

Andre opskrifter af visen findes i H. F. Feilbergs : >Fra Heden c s. 137
og i J. Madsens Folkeminder s. 113. En næsten ligelydende opskrift, uien
dog i noget andet folkemål, har jeg ved redaktør P. Skovrøj, Tønder.

00, Den drukne bonde og hans hustru.

1. :,: Ja, når bonden kjører ud for at sælge sin sæd, :,:
drikker ban sig fuld.

— Hej om dik, hej om dak, sikke nøj snak, løvver om de hej
om dik om dak, om dik om dak om tralalala I —
Ja, når bonden kjører ud for at sælge sin sæd,
drikker han sig fuld.

2. Ja, når bonden kommer hjem, kommer kjællingen frem,
gjør det hæslige vrøvl.

3. »Ja, de penge, du har fåt, de er alle drukken op
udi pigernes skål.

4. Jeg skal føre dig i strid både med økse og kniv,
så det gjælde skal dit liv.

5. Jeg skal klage dig an for vor gamle oldermand,
så du skal få skam«.

6. — »Ja, vor gamle oldermand sad i kroen i går,
drak sig spr5jtefuld«.

Sungen af ungkarl Rasmus Larsen Bjerre i Sir^ som har hørt deu i Navr.

Oldermand skal nok være oldeAler for rimets skyld.

M. Møller.

70. Det knappe gilde.

Nogle vers i denne vise er aftrykt i J. F. IX s. 148 og 149.

1. Johann' Vrå hun er bådde stor å dtærk,
— Kom let i fad 1 —

70. Det knappe gilde. 227

hun gywt heode dætter forudden særk.
Få Jens Kastowt han od æ klimper aw.

2. Fæmten al' vi' å sejsten al' si',

å så æ dær endda engen ærmer i.

3. Tærkild hans fenger wa så næmm',
han skuld' særken få næjen sæmm'.

4. Tygge hans fenger di wa så smo,
han skuld' sy æ kneplinger o.

5. Æ fad' wa smo, å æ villing wa fo,

æ pandekag' kund' slet ingen ster no.

6. Præjsten mæ hans guldbonden loww,
han vild' ow mæ i den pott' å doww.

7. S5ren mæ hans pivvere kraww,
han såt ålld æ kjællinger i laww.

8. Johann' hon to te å vriin å vråån :

»Hæær mo nåk en høøn mier nier fræ æ råånd«.

9. Æ kusker di begøndt å hvisk å tisk :
»Ska' vi et dowels ha* te wå fesk ?«

10. Inger Vrå, hun sat sæ nied å skrftww,

hon gjord' en klemp i Jens Kastowt hans nOww.

11. Johann' Vrå mæ hend' søl'slawen skow,
hon glåånt i æ væjr som en åwsend kow.

12. Jens Nielsen i hans hvide skjort',

han wa så sulten, han ku' ha' ædt en 1 . . .

13. Jens Tammesen han kam lævvend' så iaåg,
han Hev i skidt Hig te hans hååg.

14. Povl Torlund han vræj hans feddel i laww :
— Kom let i fad I —

»fiæær hår vi hat trej suldten daww«.
Få Jens Kastowt han od æ kiimper aw.

Samlet af 3 brudstykker, hvorat de to dog temmelig fuldstændige,
a. Jens Meldgård, Orre.

16*

228 7ende grnppe. 1 værtshas og ved gilder.

b* Kirsten Marie Jensdatter^ Rdnslunde. 1902.

c* Lærer P. Kristensen, Om vrå.

En 4de opskrift er kun et enligt vers og lyder således :

Kokkekons knyw hed pillikeu nøk^
hun skar en roer i femten stykke
til det sulten gild', der i' Hjermind var.

Josef Kristensen, Iller.

Opskrift b, der er den mest fuldstændige^ er tidligere (1881) optegnet af
T. Kristensen, R5nslunde, efter samme kilde.

I Jydske Samlinger V s. 98 og 99 er anført to vers af denne vise, og
den stedfflBstes til Hoven sogn^ hvor gildet skal have stået i forf.s ungdoms'
tid. Det er nok muligt, der har været noget her at knytte visen til, men det er
dermed dog ikke afgjort, at den absolut hører hjemme i Hoven, hvilket sees
af verset fra Iller. Det er med denne vise, som med flere^ at det er en gi.
folkevise, man har haft lyst til at lempe efter forholdene. Jeg har optegnet
fiere viser om gilder, hvor det gik knapt til, men dog med et andet verse-
mål og af lidt nyere støbning. Med denne vise kan jævnføres følgende til-
syneladende nyere nidvise i S. Gr.s samlinger.

1. Jakob Dien mæ di skorre hænder,

han soo: >Den kast vel spbr's i manne lænder« (lande).

2. Klaws Mads mæ di skjøww bien^

han soo: >De var en renng kast få præst å dien«.

3. Æ bn^smøkker mæ dænd ståtele frak,
bon måt hjælp sæ mæ manne tak.

4. Leir Klaws mæ dæn i*onnd hat,

han soo: »De hå ret væt en piasier dæn jæ nat«.

5. An Kæstien mæ dæn næt høU,

hon soo: >Æ vil å gjærn' ha' et føU« (brudefølge).

6. An Mari mæ æ dosk å æ sko,

hon soo : »Ven Pær Henningsen kon vel la mæ i ro«.

7. Frederik Elert mæ den bree mond,

han soo: »Æ bruj vnr int ret jartsond«.

Fortalt af moer Kuutz, en datter af Jakob Degn. Ane Kirstine er ned-
skriverens tante, der levede endnu 1861.

J. A. Jorgensen, Stenbjærg skole.

71. En flot kavallér. 229

Ottende gruppe.

Om håndværksfolk og forskjellige livs-
stillinger.

71. Bn flot kavallér.

A.

1. Tro ej, fordi jeg går gelant,

— Fallalderallalderallalal —
jeg klæderne på gåden fandt.

Vidde vidde vi bom bom I

2. Min skrædder er min daglig gjæst,
jeg skylder ham for bovser og vest.

3. Den vaskekjælling ligeså,

hnn må til mig hver morgen gå.

4. Tro ej, jeg gi'er hend' store ting,
nej, sæben koster ingen ting.

5. Den pige, som skal rede min seng,
hun haver fød' en lille dreng.

6. Hnn siger: »Det har du bestilt,
dn har mig ved min mødom skilt«.

7. Den værtshuskjælling tyk og fed,
gid Dævlen rywwer hend' op og ned !

8. Ved vin og puns og keglespil
hun mine penge røve vil.

9. Min vært han er en svigegast,
min' penge råned' han i hast.

10. Nu kvæder jeg min afskedssang,
og siger tak for denne gang.

11. Gid Dælen blywwer i Kj5binghavn!

— Fallalderallalderallala 1 —

230 8n<le gruppe. Om håndværksfolk og forskjellige livsstillinger.

DU rejser jeg til Kristianshavn.
Vidde vidde vi bom bom !

Ane Povlsdatter. 1872.

1. Tro ej. fordi jeg går gelant,

— Viddevidde vom bom bom I —
jeg klæderne på gaden fandt.

Viddevidde vom bom bom.

2. Min skrædder er en daglig gjæst,
han kræver mig for kjol' og vest.

3. Min skomager banker på min dOr:
»Hvorfor har du ej betalt mig f5r?

4. Din' løfter er kun lidt bevendt,

i morgen bliver dig en stævning sendte.

5. Den tykke værtshuskjælling her,
det er en slemme rakkermær.

6. For puns og vin og keglespil
hun alle mine penge have vil.

7. Så synger jeg min afskedssang
og siger tak for denne gang.

8. Fanden galer i Kjdbenhavn,

— Viddevidde vi»m bom bom I —
uu flytter jeg til Kristianshavn 1

Viddevidde vom bom bom I
Skolelærer Sønderby, Rind v. Herning. 1877.

C.

1. Skrædderen er min daglig gjæst,

— Vivide bom bom ! —

han syer mig bukser, kjol' og vest.
Fadelide, didelide didelide dom.

2. Du troer, fordi jeg går gelant,
jeg klæderne på gaden fandt.

3. De piger så beprydet er
med deres silkeforreklæ'r.

71. En flot kavallér. 231

4. Ja, de er skåren i tretal,
mærk nu, hvad det betyde skal.

5. Den pige, som har redt min seng,
ja, hun er med en liden dreng,

6. hun siger : »Det har du bestilt,

du har mig ved min mødom skilt«.

7. Gå du din vej, din slemme kvind,
— Vivide bom bom I —

ti du var klæjt i fåreskind.
Padelide didelide didelide dom.

Ane Katrine Sorensen, Gjenner.

Jeg har endnu en opskrift heraf ved Maren Mortensdatter, Rærup, Farsø.
Den er nceiteu som B, også i omkvædet.

72. Soldaten hos sjællandske bonde.

A.

1. »Og hør, du sjællandsk' bonde, jeg kjender dig jo nok,
for jeg har lagt her én gang f5r udi soldaterflok.

2. Og hør, du sjællandsk' bonde, hvad jeg vil sige dig,
jeg skal dig nok kurere, kom du kuns hid til mig«.

3. Så koged' de melgrød fem dage udi rad,

og hvad der blev tilovers, det skal soldaten ha'.

4. Soldaten sad ved bordet og pudsed' sin pistol,

og kjællingen gik på gulvet og rørt' i hendes kål.

5. Soldaten sad ved bordet og spiste æg og flæsk,

og kjællingen gik på gulvet og snåred' som en hest.

6. Ja, manden går i gården, foruden strømper og sko,
og det er da bevisligt, at kjællingen er en so.

7. Husaren går på gaden alt med hans sporer på,
og det er da bevisligt, at han til piger går.

8. De piger, som i byen er. de er jo så i lyst,

de går omkring til karlene, og tigger dem for et kys.

232 8Dde g^ppe. Om håndværksfolk og forskjellige livsstillinger.

9. Og er de ikke hjemme, sa går de straks igjen,

så tænker de jo ved dem selv: >Hvor Fanden er han henn'?

Udarbejdet efter to opskrifter:

a« Jens Orneborg^ Ikast.

b. E. T. K.

En tredie meget afvigende variant begynder sådan:

Og hør du, sjællandske bonde, vil du fæste dig en dreng,
som både kan læse t)g skrive og følge din datter i seng.

Trallala trallala trallilallalilala I
som både kan læse og skrive og følge din datter i seng.

Jesper Kristensen, Tværraose. 1873.

73. EEåndværkeevenden.

1. Min berliDer den er snørt, og jeg skal rejse,
jeg skal rejse og véd ej hvorhen,

skal jeg rejse, ja, jeg skal,

jeg skal rejse, men komme hjom igjen.

2. Og min flaske den er tom, og den skal fyldes,
den skal fyldes med kornbrændevin,

skal den fyldes, ja, den skal,

den skal fyldes, men t^^mmes igjen.

3. Og min pige hun er syg, og hun er dårlig,
og hun græder, men véd ej hvorfor,

skal hun græde, ja, hun skal,

hun skal græde, men holde op igjen.

4. Mine venner, som her er til stede,
vil jeg sige et kjærligt farvel,

nu farvel og nu farvel,

nu farvel da, vi mødes igjen.

P. V. Jensen, Stige.

Denne vine har sikkert en temmelig ny oprindelse i sammenligning med
man';e af de viser, den er kommen i selskab med. Jeg har dog ment det
forsvarligt at optage den, særlig for at få en prøve af de mange viser, der
er lagt om svendelivet.

74. Skræddervisen. 233

74, Skræddervieen.

1. Mig forlov, I skræddere I jeg en vise sjunger,
kommer I forsultene arme lusekonger.

I vil gjærne høre nyt, det jer ret forn5jer,
kommer hid til mig og lyt, I skal høre lOjer.

2. Hør, hvordan fra første tid, skræddere til er bleven,
slog en sk . ., det har . . . skreven ;

den han ud af bukserne noje sammenskrabte,
fir* og tyve skrædere han der ud af skabte.

2. Han straks dette lumpne kram ud i verden jager,
er besat med nål og saks, alle folk bedrager;
ingen af os kan gå fri uden at skoleres,
og det Satans tOjeri idelig formeres.

4. Stolte ind til liv og sjæl ere disse hunde,

lus de næpp' kan slå ihjel, lopper ingenlunde,
andres fejl de let kan se, egnes de ej mærker,
far nu vel, I skræddere, Satans egne lærker.

5. Skrædderen halvandet lod, er det mest han vejer,
store ord og gassemod er det mest', de ejer,
stærke ere de som smælt, arrige som Panden,
mangen myrdisk karl de vælt', slog ham midt i panden.

6. Det var just ved juletid, vi det véd for sande,
at tre skræddere på én tid skulde ud i landet ;
for at skjære og at sy de sig lod forene,

alle tre kund' skjær' af ny, men mester var den ene.

7. Vognen efter dennem kom, hvorpå de skuld' kjøre,
mesteren han var så dum, at ban vilde spøre,

om en agestol der var, hvorpå han kund' sidde,
ellers han jo som en nar skuld' i vognen ligge.

8. Agestol han ikke så, hvorpå han kund' sidde,
men en so i vognen lå, hvorpå han kund' ride;
mesteren, ja, han blev vred, han sin' støvler smørte,
hurtig hen ad vejen strøg, mens de andre kjørte.

9. Det ej længere går an, at jeg dig skolerer,
men udi din adelsstand jeg dig estimerer;

234 8nde gruppe. Om håndværksfolk og forskjellige livsstillinger.

når din handske du ta'r på, da kan jeg nok mærke,
du en bond' ej være må; farvel, I skræddere stærke!

Sammenarbejdet af fire opskrifter, der ligger hinanden meget nær og
dog er fra meget forskjellige egne^ så man næsten skulde tro, de stammede
fi-a et flyveblad.

a. Elisabet Lavstdatter, Fårup. 1878.

b. Jens Jensen Møller, Fårup.

c. Lærer T. Kristensen, R5nslund, Ejstrup.

d. Lovise Hansen, Hurup. (Sunget for hende af Mads Andresens kone
i Sandhusene ved Hobro.

e har endnu et vers, som jeg ikke ret véd hvor hører heu- Måske det
dog bør sættes mellem 8. og 9. Desuden ser det ud til at være forkvaklet,
hvorfor jeg har måttet rette lidt på det, måske dog været uheldig dermed.

Skrædderen han sprang nu op med næverne i siden:
>0g vil 1 nu trodse os, fordi vi er så liden I
men i samme lag en lus krybend' mon fremkomme^
skrædderen tog sit nålehus, krøb ind i sin lomme.

De fire første vers af c tilsagt af gartner Jens H. Hansen^ og de to
sidste af Kirsten M. Jensdatter. Både versemål og enderim tyder på visens
yngre oprindelse.

75. A. B O

J . A B C, se hvilken skræddere,
han sidder og lapper klud på klud,
han mener, det ser herlig ud.
A B C, se hvilken skræddere.

2. D E F, vor skrædder skjær pa træf,
han skjær det bedste som han kan,
han mener, det skal nok gå an.

3. Gr H I, vor skrædd^'^r er ej rig,
han har ej dyn' ae ligge på,
han ligger på det bare strå.

4. K L M, nu skal vor skrædder hjem,
nu kalder han på drengen sin :
»Stat op og børst min kjole fin I«

5. N O P, nu skal I bare se,

hvor stolt vor skrædder han kan gå,
når han får kjol' og støvlen' på.

76. ABC. 235

6. Q B S, nn skal vor skrædder på græs,
for det er bleven skik i år,

at skrædderne på græs skal gå.

7. T U V, nu er der falden sne,
nu kan han ej på marken gå,

nu skal han hjemme i stalden stå.

8. X Y Z, der står han pænt og net,
han står i stalden ved vor ko,
han ligger i leje hos vor so.

9. Z Æ 0, na er vor skrædder dø',

nu har han drukket hans afskedspægl,
nu har han sagt vor so farvel.
Z Æ 0, nu er vor skrædder død.

Sammensat af fire opskrifter :

a. Jens Olesen, Brejning. 1877.

Il« Jens Esbensen^ Akkerup.

C* Jdrgen JSrgensen^ Langemark, Samsø.

d« Niels Kr. Olesen, HedegArd, Ejstrap.

Der var kan meget få afvigelser.

b og c har i v. 1.

Han syer to ojne på en klud, han syne^ det ser prægtig ud.

b har i 8:

Han står og glor den halve dag, men det må blive hans egen sag.

d har i V. 4 :

E L M nu er vor skrædder i klemm',
i stalden ved vor røde stud
der står han og ser dejlig ud.

Desuden haves et lille brudstykke fra lærer J. M. Jensen, Stenum.

TG, Vævervise.

1. Så plukker han, så plukker han, — Mei libbere man,
i Absalon stan frdjden an, — så plukken, så plukken.

2. Så fanser han, så kradser han, — så kradsen.

3. Så fanser han, så spinder han, — med rokken.

4. Så fanser han, så hasper han, — med haspen.

236 8°de grappe. Om hAndTæriufolk og fonkjelltge livsstillinger.

5. Sa faoser han, så vinder haD, — med vinden.

6. Sk {anser han, så trender han. — med trenden.

7. Så fanser han, så bommer han, — med bommen.

8. Så fanser han, så kammer han, — med kammen.

9. Så fanser han, så seller han, — med sellen.

10. Så fanser han, så rører han, — med røren.

11. Så fanser han, så væver han, — med væven.

12. Så fanser han, så balberer han, — Mei libbere mao,
i Absalon stån frøiden an, — med væven, med væven.

Birgitte E. Pederadatter (Skomager), Staby.

77. Knud Fut.

Fiudes i Skgr. I 444 og 445 og XII 1—6.(7 vnr.), samt i J. F. IX s.
149. Ogfiå ho8 Berggreen og tysk hos Zurmtihlen.

A.

1. Å, kjære Ennd Fut, ka du gjft' raæ et på hywl,
— Put falderi daiderida 1 —

di pæng' ska' da fo do å de inden ywl.
Fut falderi daiderida 1 Hov 1 hæjsa fut falderida.

2. Å, kjære Knud Fut, gj5' dem fast udi nav,
få a ska' så tit kjø' mæ frowwen te Ryhaww.

3. Å, kjære Knud Fut, gj5' dem fast udi ring,
få a ska' så tit kjø' mæ frowwen te ting.

4. Å, kjære Knud Fut, gj& dem fast udi jægger,
få H ska* sa tit kjø* mæ frowwen te Nejrer.

o. Å, kjære Knud Fut, gj5' dem fast udi døwling,
få a ska' så tit kjø* mæ frowwen te NOvling.

6. Mæn jæn daw; a kjoor så po Knækkelbjærre bai*,
så kam dær en fæl å slo mæ i mi naA'.

77. Knud Fut. 237

7. Å dænd gåDg a kjoor me^ pa Ejsing brow,
så gik bod' mi hywl å mi wowu i tow.

8. A så^ mæ så mænd po æ hwæjer å tu^,

— Fut falderi dalderida I —

Gu* nåå mæ få mi hywl, som a kjOwt a Knud Fut.
Fut falderi dalderida I Hovl hæjså fut falderida.

Lærer N. Thomsen, Tindbæk. 1886.

B.

1. »Hør, Tygge Fut I kan du stand' mæ en par hywl,

— Falladeri fiderallala I —

for a skal køjr få wå pigger i ywl.
Huhej falderi falderu faldera falderalaldera.

2. Di mo endelemol væ stærk i æ naw,
for a skal køjr få wå pigger i æ traw.

3. Di mo endelemol væ stærk i æ di^wlinger,
for a skal køjr få wå pigger te bøwling.

4. Hør, Tygge Fut ! kan du stand' mæ en pa råd',
for a skal køjr for æ pigger o æ gåd'«.

5. Så kjoor han nejd i æ Sundervig gåd',
så skild' hun ed ad bodde hywl å råd'.

6. Kusken han stod i wownen å tut,

»Di war skit, dem hywl a fæk a Tygge FutU

7. Kusken han stod i wownen å pist,
å piggeru' di tu i hannem å rist.

Huhej falderi falderu faldera falderalaldera.

Mette Marie Nielsen. 1874.

C.

1. Å høe do, Niels Fut, ka do sl5v mæ et pa hywl,
— Falderi faldera faldera 1 —

såen a ka' kjø' hen te mi maste i ywl.
Falderi faldera faldera.

2. Å høe do, Niels Fut, slå dem fast i naw,
såen a ka' kjø' te mi maste i traw.

238 ^^^^ grappe. Om h&ndværkBfolk og forskjellige livsstillinger.

3. Å høe do, Niels Fut. gjO' dem fast i fel, '^
såen a ka' kye så stærk a vel.

4. Å høe do, Niels Fat, gjO' dem fast i jæg',
Dæe a ska beo te mi moste å leg.

5. Men da a sku' kjø* øwe Suet-waj,
så skiides mi ueu å min bywl aj.

6 Å så sad a po loDgueoen å tut,

Gud nåd' mæ, såen hywl han hå lav't, Niels Fut.

S. P. Jensen, Vole.

D.

1. Ijavst Jensen han solgte sin rødhjelmed' stud,
— Allery allery alleralalal —

for han skulde hen og kjøb' hywl af Knud Fut.
Futri fallala.

2. »Og kjære Knud Fut, ka do sl5w mæ et par hywl,
for a kjører så tit mæ wå pigger i ywl.

3. Og kjære Knud Fut, gjOr dem stærk' udi nav,
for a kjører så tit mæ wå pigger te bal«.

4. Men som han kjoor åp ad Sandby bakk',
så skiides 'et ad bådde jægger å nav.

5. Lavst Jensen han sad udi vejgrøft å tut :

>Å, Guj nååmædendaw, akj5wthywlåKnud Fut«.

M. A. S. Lund, Vium.

Sungen af snedker Bertel Jensen i Vium 1884. En meget lignende op-
tegnelse har jeg taget i Helstrup ved Randers, og den er sungen for mig af
Soren Smed 1897. E. T. K.

Desuden har jeg opskrifter fra:

a. Peder Host, Snejbjærg.

b. Peder Nielsen^ Hodsager.
c* Ane Gronkjær, lldsgArd.
d. Lavst Johansen, Søagre.
e» Mette Marie Nielsen.

f« Lærer Knude, Heldum.

g» S5ren Jorgensen, finges vang.

11. J. P. Pedersen, Vejle.

77. Knud Fut. 239

De tre sidste er brudstykker.

a har i V. 3 : Og bjate Knud Fut ! gjør dem fast udi jægger. a skal så
tit kjør' mæ frowen te Ljærgrav. V. 6 : Den gåog han kjoor a Ljorring bak,
(la kam der en fel å slu ham i hans nak. b 2 : A di skuld' vær' stærk'
bode hywl å naw, får nær a sæjer sannd, vel a helst kjør i traw. 4 : Ja,
kupken han kjoor i galop å i traw, så skiides ed ad både hywl å naw. 6 :
Den arme Knud Fut stu po hywlen å pest, hans kjælling hon tow i hans
småtov å rest. C 2 har: Å hejsa, Knud Fut, kil dem fast udi fæl, a køjr
så tit mæ jomfruer i træl. V. 6 har Snejbjærre bak. d 2 : . . naw, ti jeg
skal så tit kjør med fruer te hav. f har : Knevvelbårre bak. h 4 i har :
men så sku Dæwlen ryww ad Knud Fut.

Omkvædene er i a : Fut falderi dallala ! — Fut falderi dallala, fut falderi
dallalal I b: For rilli å riUi å rallala! — Hej fudi fut fut fut fut fut fut,
hej fudi fut fut falladera ! I g : Rillium rilliura raldera 1 — Fut fut i fut
filt i faldera! I h: Farili farili farallala! — Får æ fut fut fut, får æ fut
fut fut fadderallala.

78. BLver med sit særkjende.

1. Rid'fogden med hans bredskygged' hat,

han rider ind ad HøUed, og han kræver skat,
han rier, og han traver, æ bønder han piaver.
Det rummeler, det bummeler, det bum bummelum.

2. Mølleren mæ sin dovte hat

i Hølled skal han steges alt på en jærnrist,
[i koppen han holder, og dygtig han tolder].

3. Præsten med hans pibere krav*,

han klawer sæ om månen, han hår ondt i hans mav* ;
men præke gj6r han ikke, hans rcjv skal degnen slikke.

4. Degnen med han store brede flab,
han synger i kirken hver helligdav,

han hujer, og han skræber, og de andre med ham stræber.

5. Smeden med sin hammer og sin tang',

han slår nogle søm, der er syv tommer lang ,

han smejor, å han banker, han skidder, te han stanker.

0. Snedkeren med sin h5vl og sin bøvl,

han er imod sin kone som den arrigste dOvl,

han hOvler, og hun rubber, han skider, og han skrubber.

240 ^^^^ gruppe. Om h&ndværksfolk og forskjellige livsstillinger.

7. Bødkeren med hans tingsel og fil
han sætter piggeren en stav ....

han støder, og han ..... han stopper, og han . . .

8. Skomageren med hans syl og hans risp,
til Hølled kommer han ganske vist.
han prikker, og han syer ....

9. Skrædderen med hans nål og hans tråd,
hans r5v er løben op, den syer han opå.

han syer og han stikker, på lommer og på fikker.

10. Væveren med hans krogede kjæp,
han skal en gang til HøUede flytt',

for tøjet han afskjærer, og trommerne han bortstjæler.

1 1 . Vævkonen med hend vævild og hend' skytt',
hun væver sig ned i HøUedes pyt,

for garnet hun stjæler, og folket hun besnærer.

12. Stovpigen med hendes løgler så små,
hun lader sig gjærne

hun visker, og hun fejer, kålen's senge rejer.
Det rummeler, det rummeler, det bum bummelum.

Udarbejdet efter 7 opskrifter nemlig ved:
a« Jens Kristensen^ Ersted.

b. Ane Kristine Pedersen, Galgehus v. Møgeltønder. 1901.

c. Sdren Balthasar Johansen, Tange. 1879.
d« Kirsten Marie Povlsdatter, Husby.

e* Helene Johansdatter, Hodsager.

f« Lavst Arnum, Bovlund.

gr« J. P. Pedersen, Vejle.

Der er ikke så få forskjelligheder imellem disse varianter^ og adskillige
af dem egentlig ikke ilde^ andre meget platte.

C har omkvædet: Det rumler, og det tumler og det tøj dumler om. g^
har: De romler, de bomler i rom bombelom. Det^ jeg ikke har ønsket at
aftrykke, er betegnet med prikker.

70, ELver kommer med sit.

1. Gammel kjælling kom gåwwend' mæ hend' kow å hend' kal,
hon råvt så gal mæ hend' hjoorkjæp ve' hend' sii.

79. Hver kommer med sit. 241

Få en væn sakkebom, fa en fiir lakkerom,
fa en bdjtid skinken så from.

2. . Skrædderen kom gawwend' mæ hans nol å hans tro å

fengerring po,
å mæ hans pæsjan ve hans sii.

8. Smeden kom gawwend' mæ hans hammer å hans håwtång,
sloY en lot så lang mæ hans ambolt ve hans sii.

T. Eristensen, Ronslunde.
Meddeleren skriver: Jeg har hørt den i min ungdom.

80. Hvad de havde.

A.

1. Bondemanden han har én, han har én,

så krum en én.
' Der er ikke én udi hele Jyllands land,
der er én, der er én, så krum en én, som den han har.

2. Og bondekonen hun har én . . . — så dyb en én.

3. Og bondekarlen han har én . . . — så lang en én.

4. Og bondepigen hun har én . . . — så rund en én.

5. Og smeden han har én . . . — så hård en én.

6. Og smedekonen hun har én . . . — så pudset en én.

7. Og mølleren han har én . . . — så skruppen en én.

8. Og møllerkonen hun har én . . . — så fin en én.

9. Og møllerkarlen han har én . . . — så stiv en én.

10. Og degnen han har én . . . — så knartet en én.

11. Og degnekonen hun har én . . . — så glat en én.

12. Og præstemanden han har én . . . — så bred en en.

13. Og præstekonen hun har én . . . — så lådden en én.

E. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. 16

242 Snde grappe. Om håndværksfolk og forskjellige livsitillinger.

14. Og bondemandens den krumme, den krumme,
det er hans pl5jeplov, som han plOjer jorden med.

Det var det, jeg mente, men ikke det, jeg sagde.

15. Og bondekonens den dybe,

det er hendes kjærne fin^som hun kjærner sm5rret i.

16. Og bondekarlens den lange,

det er hans plejel fin, som han tærsker kornet med.

17. Og bondepigens den runde,

det er hendes malkekrands, som hun bærer mælken på.

18. Og møllerens den skruppede,

det er hans kværnesten, som han maler melet på.

19. Og møllerkonens den fine,

det er hendes sigte fin, som hun sigter melet i.

20. Og møllerkarlens den stive,

det er hans stempelstang, som han stempler melet med.

21. Og smedens den hårde

det er hans ambolt fin, som han banker jærnet på.

22. Og smedekonens den pudsede,

det er hendes blæsebælg, som hun blæser ilden med.

23. Og degnens den knartede,

det er hans knartekjæp, som han banker b5rnene i.

24. Og degnekonens den glatte,

det er hendes handske fin, som hun putter hånden i.

25. Og prsestemandens den brede,

det er hans prækensbog, som han præker Guds ord af.

26. Og præstekonens den lådne,

det er hendes muffe fin, som hun putter hånden i.
Det var det, jeg mente, men ikke det, jeg sagde.

Smed Iver Soronsen, Salten.

B.

1. Præsten han håd jen, og han håd jen, og han håd jen,
så trind en jen.
Der var ikke én så viden omkring, der havde så trind en jen.

80. Hvad de havde. « 243

2. Præstens kone hun båd jen, — så l5jen en jen,

8. Degnen han håd jen, — så knottere en jen.

4. Degnens kone hun håd jen, — så

5. Mølleren han håd jen, — så hårdere en jen.

6. Møllerkonen hun båd jen, — så vippere en jen.

7. Bondekarlen han håd jen, - så hvassere en jen.

8. Bondepigen hun håd jen, — så piggere en jen.

Der var ikke én så videre omkring, der havde så piggere en jen.

9. Præsten han håd jen, — så trindere en jen.
Det var hans krave [så hvid] ....

Det var det, jeg mente, men ikke som jeg sagde.

10. Præstens kone hun båd jen, — så l5jen en jen.

Det var hendes muffe så fin, som hun bar på hænderne sin'.

»

11. Degnen . . . hans kjæp.

12. Degnens kone . . .

13. Mølleren . . . hans møllesten.

14. Møllerens kone . . . hendes driftetrug.

15. Bondekarlen . . . hans hølé.

16. Bondepigen . . . hendes rive.

Det var det, jeg mente, men ikke som jeg sagde.

(V. 4 og 12 kunde sangeren ikke hnske, og det er ej underligt, da han kun
har hørt visen én gang, nemlig af bogholder Ziebes kones fader i Viborg,
da han kjørte til marked med ham for mange år siden).

Peder Brun, Brandstrup, Vindum sogn.

C.

1. Præsten han bar én, han har én,

så tyk en én,
så der næppe er én udi hele Sjællands land,
som har én så tyk som ban.

16^

244 8°cle grufpe* Om håndværksfolk og forskjellige livBBtillinger.

2. Og præstekonen hun har én, hun har én,

8& lukken en én,
så der næppe er én udi hele Sjællands land,
som har én så lukken som hun.

3. Degnen han har én . . . — så knudret en én.

4. Degnekonen hun har én . . . — så sort en én,

5. Bonden han har én . . . — så krogen en én.

6. Bondekonen hun har én ... - - så dyb en én.

7. Bondekai len han har én . . . — så lang en én.

8. Bondepigen hun har én . . . — så rund en én.

9. Mølleren han har én . . . — så hård en én.
10. Møllerkonen hun har én . . . — så fin en én.

1 1 . Præstens den tykke, det er bibelea,

som han læser Guds ord af.
Det var det, som jeg mente, men ikke det, I tænkte.

12. Præstekonens den lukne, det er muffen,

som hun putter hænderne i.

13. Degnens den knudrede, det er tampen,

som han tamper bOrnene med.

14. Degnekonens den sorte, det er gryden,

som hun koger maden i

16. Bondens den krogne, det er ploven,
som han plover jorden med.

16. Bondekonens den dybe, det er hendes kjærne,

som hun kjærner smOrret i.

17. Bondekarlens den lange, det er plejelen,

som han tærsker kornet med.

18. Bondepigens den runde, det er bøtten.

som hun sier mælken i.

80. Hvad de havde. 245

19. Møllerens den hårde, det er stenen,

som han maler kornet på.

20. Møllerkonens den fine, det er sigten,

som hun sigter melet med.
Det var det, som jeg mente, men ikke det, I tænkte.

Rastnns Toxværd^ Sillestrup.
Et enkelt vers fra Ane Johanne Jensdatter:

Præstekonen hun had jen, og hun had jen.

Det var hendes muffe så fin,

og den bar hun på hænderne sin*.

81. Hyrdepigren.

1. Udi mine un^e år var jeg hyrdepige,

jeg en tjenest' mig påtog, nat og dag tillige,
vogted' gæslinger så slem, så jeg knap kund' styre dem.
flylli, tylli, lille pylH, kom igjen, I bitte små!

2. Jeg kom om og fik mig gjort nok så snært en svøbe,
pisked' dem så hårdt og tit, mens de kunde løbe ;
tit jeg tog en liden sten, pikked' på deres pandeben.

flylli, tylli, lille pylli, kom igjen, [ bitte små I

3. Fa r og mo'r kom til mig hen, ser, der fattes mange
[de fik hurtig fat i mig, jeg blev dygtig bange.]
Kjæppen dandsed' på min ryg, jeg fik dertil dygtig stryg.

flylli, tylli, lille pylli, kom igjen, I bitte små!

Villads Jensen Risum, Ulfborg. 1879.

8S. Hyrdedrengen.

A.

1. I Idestrup er bønder tre,
de haver nok hver sommer,
hos dem kan jeg få mælk og grød,
i hvilken gård jeg kommer.
Hos præsten var jeg og en gang,
jeg husker godt, hvad der skete ;
den sidste gang da jeg var der^
da måtte jeg læse i abcede.

246 ^^^^ gruppe. Om hAndværksfolk og forakjellige livsstillinger.

2. I Tjcsréby kom jeg til en smed
for at hjælpe ham at blæse,
der tænkte jeg, jeg stod i fred,
så revned' smedens nsdse ;

han smed b&de hammer og tang,
og ud af smedien rendte,
og jeg bag efter, tralled' og sang,
jeg tænkte, smedien brændte.

3. I Stovby kom jeg til en mand
for at hjælpe konen at brygge;
men jeg kom til at bære vand,
det var til min ulykke.

Jeg faldt i brønden med tov og værk,
konen sagde: »Lad ham kuns ligge,
han er jo både stor og stærk
og går dog om at tigge 1<

4. I Vejrløse kom jeg til en mand
for at hjælpe konen at kjærne ;
men jeg kom til at vogte lam,
det vilde jeg meget gjærne ;
men ræven tog mit bedste lam,
og soen tog min stampe.

Om aftenen da jeg kom hjem,
da fik jeg ris i min rumpe.

5. I Badbjerg ere bønder fem,
de ere alle rige ;

den sjette han kom gangendes frem

og viste mig sin pige.

»Hvad har du gjort, dit slemme skarn,

da du var her forleden,

du har jo gjort min pige med et barn,

det siger folk og smeden I«

• 6. Jeg stod en gang ved Bjerregårdy
hvor det slet ikke kunde blæse ;
der talte jeg alle mine æg,
da havde jeg atten snese.
Jeg kjørte til Oåhense færgegård hen
for at bage mig en kage ;
men da var alle mine æg itu,
så måtte jeg gå tilbage.

Denne vise bragtes forhen over hele Falster og kan passe til andre byer
end de nævnte. G. Johannessen, Væggerløse.

82. Hyrdedrengen. 247

1 . Nu har jeg aldrig hørt så galt,
midt på Lørup gade

der sad en kjælling og prygled' sin galt

imellem to sprukne fade.

Jeg tænkte også, jeg vilde med,

jeg kunde så herlig snakke,

men kjællingen tog sin krogede kjæp

og slog mig over min nakke.

2. Jeg kom også til en by,

skulde hjælpe en kone at kjærne ;

jeg kom ud at vogte får,

det vilde jeg så gjærne.

men ræven tog det bedste lam,

og soen tog det stumped';

om aftenen, da jeg kom hjem,

så fik jeg ris i min rumpe.

3. Jeg kom også til en by,

skulde hjælpe eu kone at brygge,

jeg kom ud at hente vand,

det var en stor ulykke.

Jeg faldt i brønden med spand og værk,

de lod mig også ligge,

og hun er både stor og stærk,

og hun går om at tigge.

4. Jeg kom også til en by,
skulde hjælpe smeden at blæse,
men allerbedst som jeg blæste,
så revnede smedens næse.
Smeden han snap hammer og tang
og dermed smeden rendte,

jeg bag efter og tralled' og sang^
jeg tænkte, smedien brændte.
Fra Ringsted-kanten. Ida Falbe-Hansen.

Desuden har jeg en optegnelse fra Lolland ved H. Petersen, Fårbæk.

Den begynder sådan:

Skåby er en herlig by,
der er altid sommer,

og der fortsættes omtr. som i Å 1. V. 2. er næsten som A 4, men dette

henlægges til Gårslev. At yisen også er kjeudt i Jylland, viser en optegnelse

248 ^D^o grappe. Om håndAårksfoIk og forakjellige livsstillinger.

fra Ronsluud ved T. Kristensen. Verset om smeden slutter her s&dan : Kjæl-
lingen hun bag efter ham, hun tænkte, smeden brændte. Andre former fin-
des i Skgr. y 688 og i Efterslæt s. 178. I S. Grnndtvigs saml. (Skjæmte-
viser nr. 90) findes den også med stednavnene Sorby, Rosted, Gamlingp,
Vemmeløse. Denne form blev sungen i begyndelsen af forrige århundrede og
ansåes allerede den gang tor en meget gammel vise. Også kjendt i Korsør.

Niende gruppe.

Viser af særegen bygning og besynderligt

indhold.

83. K] ællingens skrifte.

Findes i S. Gr.: t Gamle danske minder II< s. 296 og 297, i J. F. Il
nr. 96 og i Skgr. VI 740-^744 (6 opskrifter). Også mnskr. hos S. Gr.
Norsk haves den i Bugges mnskr. 160, svensk i Gav. og Steph. V D 36.
36. Mad. Minstrel II 2, Arw. III 188. Også færøisk.

A.

1. Ja, kjællingen kogte grød til datteren sin,

— Noni noni noni noni I —

[og så mOdte hun en hovmand så fin].
Fatteritteritteralla 1

2. »[Hvad er det, da haver i bøtten din?] c

— »Det er grød til datteren min.«

3. Så tog hovmand bøtten og slog mod en sten,
[så grøden den flød i agerren.]

4. [Den kjælling blev vred og tog til sin kniv]
og stak den i vor hovmands liv.

5. Så tog hun vor hovmands hest
og red til vor sognnpræst.

83. Ej ællingens skrifte. 249

6. »Og hør, du præst, vil du skrifte mig.
for jftg har stukket vor hovmand ihjiil?«

7. Så skrift' han h^inde for vejr og for vind.
s& skrift' han hende i Helvede ind.

8. Der træffer hun kromanden med sin falske tøndetap^)
[og fogden med sin h5je bat.]

9. Hun træffer også sorte broder Knud:
— Noni noni noni noni. —

»Skal jeg herind, så skal du herud U

Fatteritteritteralla !

Bogtrykker Er. Eriksen, Ebb.

1. Kjællingen hun kogte. mælk udi grød,

— Pallalderideraldaldera I

dem kommer hun udi bøtten sin.
Fallalderidelara I

2. Kjællingen marserede med bøtten sin,
straks møder hend' en hofmand så fin.

3. »Hvad haver du udi bøtten din?«

— »Jeg haver mælk og grød derudi.«

4. Hovmand slog bøtten imod en sten,
så at mælk og grød det væltede ud.

5. Kjællingen tog til sin rustede *) kniv.
den stak hun i hovmandens liv.

6. Kjællingen hun tog til hovmandens hest,
så rider hun, som hun kunde bedst.

7. Kjællingen hun red til Helvede i hast,

— Pallalderideraldaldera! —

for hun kund' så dygtig på gulvet mårs',
Fallalderidelara I

Elisabeth Lavstdatter Fårnp.
Sangersken sluttede visen med følgende meningsløse vers :

Under en rosenknop
vaksiner mig der en pomeransestok.

*) Meddelt: Tap og tønd\ Sml. D. g. F. 100. ■) blev udtalt: rostokke.

250 Oende gruppe. Viser af s.i regen bygning og besynderligt indhold.

C,

1. Kjællingen huD sadler hendes gangere grå,

— Tirre lit um dej I

så red hun sig ad præstens gård.
Tirre lit um dej, tirre lirre lirrre lirre lit um'dej !

2. »Og hør. kjære præst, han skrifte mig vel,
og jeg haver stukket en hovmand ihjel.«

3. — »Nej, jeg kan ikke skrifte dig vel,
for provsten han er over mig.«

4. Kjællingen hun sadler hendes gangere grå,
så red hun sig ad provstens gård.

6. »Og hør, kjære provst, han skrifte mig vel,
og jeg haver stukket en hovmand ihjel.«

6. — »Mej, jeg kan ikke skrifte dig vel,
for bispen han er over mig. «

Så red hun til bispen og derfra til kongen og kejseren. Denne
svarer :

15. »Nej, jeg kan ikke skrifte dig,
for Fanden han er over mig.«

16. Så red hun sig ad HøUed ind,

— Tirre lit um dej I —

og der blev hun med krop og skind.
Tirre lit um dej, tirre lirre lirre lirre lit um dej I

Ane Gronl^ær.

D.

1. Og kjællingen sadler sin ganger den grå,

— Divelidomdal —

så rider hun op i bondens gård.
Divilidomda, divelivelivelivelivelivelivelidomda.

2. lOg hør, hr. bonde, vil du skrifte mig,
og jeg har slået Niels Båvmand ihjel.«

3. »Nej, jeg vil ikke skrifte dig,
for degnen han er over mig.«

4. Og kjællingen sadler sin ganger grå,
så rider hun op i degnene gård.

83. Kjællingens skrifte. 251

Han viser hende til praasten, denne til provsten, så til bispen,
så til kongen, til kejseren, til paven og endelig til Fanden.

23. »Og hør, hr. Fanne, vil du skrifte mig,
for jeg har slået Niels Båvmand ihjel«

24. »Ja, jeg vil gjærne skrifte dig,
for ingen er jo over mig.«

25. Nu sidder hun omme bag Helvedes mur
og haver endt sin ridetur.

Chr. H. C. Gundorph Jorgenaeu, Silkeborg.
Hørt af hans plejemoder^ fru Sodemann i Yeggerby.

E.

1 . Kjællingen satt' sig på sin bukke blå,

— For det ringler, og for det rangler. —
og så red hun ad præstens gård.

Så listelig kom hun danglend'.

2. »Og hør, du præst, vil du skrifte mig,
for jeg har slået en hovmand ihjel?«

3. »Ja, jeg kan ikke skrifte dig,
for bispen han skal skrifte dig.«

Så rider hun til bispen, og han viser hende til paven, paven
viser hende igjen til bispen, og bispen til præsten, præsten til degn-
en, og degnen til rakkeren.

»Har du myrdet en kat så grå,

— Trem tram aremra. —

så skal du gå med mig at flå «

Lamm' sudder på simmela.

Niels Kragelund.

Som man ser, har meddeleren hørt visen synge p& to måder og med
to forskjellige omkvæd. Det ene anføres da her ved det første vers, og det
andet ved det sidste.

Desuden har jeg ft>lgende opskrifter:

a. Ane Margrete Eskildsen, Torning.

b* Professor H. V. Rasmupsen, Kjobenhavu. 1878.

C. Pigen Ane Nielsen, Torning.

d« Anders Kristian Jensen, Vildbjærg.

e. Lærer J. Nielsen, Sjelle.

f. Soren Knudsen Bnin, Selling. 1891

252 9endc gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold.

Omkvædet er i a: Trem tram under rem ram. — Jjangt over Semland,
i b: Hu bejl i c: lUuomda! i d: Dirrelil om dej. — Dirrelitomdej, dir-
reliirelirrelitomdoj, i e: Falladeritte rallelallera. — Fnllalderittiralle.

I a siger hun til præsten: Mine synder est bekjendt for dig — og vi-
dere: Ja, en grå kat den har jeg mord. Hun bliver ved til kejseren, der
siger: Du kan ingen anden skrideraål (k, med rakkere skal du gå og flå.

I b bliver hun ved til Paven, der viser hende til Fanden, som er

over ham.

Så red hun sig til Helvedes port.
Så slap hun da i Helvede ind,
der rider hun som en hvirvelvind.

I d kommer hun først til klokkeren og kommer endelig til Vorherres

gård. Han siger til hende:

Nej, kjære kj ælling, jeg skrifter dig ej,

ti Djævelen er over dig.

Så red hun sig ad porten ind,

og alle de smådjævle plot hendes skind.

O har i v. 2 ... sin rustskafted' kniv, i 8 : KjæUingen satt' sig på sin
hvide hest. Til præsten siger hun: A, kjære fader, skrifle mig, jeg haver
slået en kat ihjel (der siges endda for i opskr., at hun jager kniven i hof-
mandens liv).

f er omtrent lig B»

84. Den bagvendte vise.

En overordentlig udbredt vise, som her til lands har været særlig udsat for
at blive korrumperet, idet den jævnlig er gået over til at blive vrovleremse.
En gammel form findes i Laiigebeks kvarthåndskrifl nr. 29 og 20 b, aftrykt
i Nyer. og Rasm. II 86. Andre former i GI. M. II s. 147, i Skattegr. Il
731—744, 802, i Molbo- og Aggerbohist. s. 162 (6 var.), i BSrnerim, Rem-
ser og Lege 8. 412 (7 var.). Også i mnskr. hos S. Gr. Desuden på norsk
(Landstad s. 888, viser og stev. nr. 47), Bugges mnskr. 161, Moe og Mor-
tensen 88), svensk (Arw. 3, 186, flyvebl.), tysk (MUllenh. 474, Simrock, Zur-
mfihlen o. m. fl.) engelsk, fransk, mahrisk, estnisk.

1. Jeg rejste mig op tre mile fOr dag,
jeg bryggede, forend jeg hedte.

2. Jeg spændte to hankatte for min karm,
og så kjørte jeg, til de svedte.

3. Jeg kom til solen^ da skoven løb op,
og de bøge de flOv i bramsens top.

84. Den bagvendte vise. 253

«

4. Djer far fl5w til råånd, og djer hOnsed fik lam,
og kirken den gik i folken og sang.

5. Di løst' for djer peng' og gav præsten djer pång,
djæ køer de malked djær piger i svang.

Altså er visen bagavet.

6. Da jeg kom til Bloksbjærg skov,
bræmserne lå der så fede og sov.

7. Jeg bandt mit sværd ved et gjærde
og tog min hest på min hærde.

8. Så red jeg til den hellige præst,

som i kirken stod og præked' [og mest'].

9. Jeg redte min ild og raged' min seng,
jeg mente, det arbejd var alt bagvend.

Altså er visen bai^aved.

Foreligger i mange til dels meningsløse og forkvaklede opskrifter, hvoraf
denne fællesopskriil er sammensat.

a* Karen Jensdatter, Giver (de 6 første vers).

b« Lars Frederiksen, Ryslinge (de 3 sidste vers)

c. Mads Jepsen, Kongsted (hans opskrift er på 7 vers, der dog bærer
præg af at være forbedrede af ham selv. BVa ham kun v. 6).

d« Mads Jepsen. Denne variant siger han at have lært i Bredstrup
af en tjenestedreng fra Vejle-egn.

e. Jens Amam, Bovlund.

f. C. A. Thyregod, Ans.

gr« Josef Kristensen, Iller. De 2 sidste kun ubetydelige brudstykker.

b bar i v. 2: Jeg spændte mine lergrave ... og i 3: Oe svin de floj i

bøgetop.

Af d anføres nogle enkelte vers:

Jeg stod op syv mile tor dag,

bagede, for jeg hedte.

Spændte en kjeld (o: brønd) for min vogn,

kjørte, indtil den svedte.

Ræven sidder i dnehus,

duen fanger rotter og mus,

hunden sidder i svinesti,

soen bider dem, der går forbi,

katten den siger: Gjæk gjæk gjæk,

anden den lurer ved hul pA væg.

Den slutter med : Men kan du én (o : remse), der er dobbelt så lang,

så skylder jeg dig en mark til sidste Vejle marked.

254 ^ende grappe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold.

86. Klædningsstykkerne.

Mnskr. hos S. Gr. Denne vise findes også p& svensk (Cav. og Steph.
V D 4)i Mad. minstrel, i 4, færøisk og islandsk (Vikivaker s. 820).

1. Der bor en pige i Kjøbinghavn,

— Huennåhejl —

og all' hende klæjer det gav hun navo.
Kom falderi dera I

2. Og tag mig så mi gyldenstykk',
og tag mig så mi smækken-på-ryk.

8. Og tag mig så mi bagelidands,
og tag mig så mi forelisvands.

4. Og tag mig så mi biælken-i-brtind,
og tag mig så mi stikken derind .

5. Den vis' er ikkun halvt sungen end,
og nu skal a retten til at bekend'.

6. Hendes skjOrt den kaldte hun bagelidands,

og hendes forklæd' den kaldt' hun forelisvands.

7. Hendes klæd' den kaldt' hun smækken-på-ryk^
hendes trOj' den kaldte hun gyldenstykk'.

8. Hendes fingerbjærg den kaldte hun bjælken-i-brøDd,

— Huennåhej 1 —

hendes synål kaldte hun stikken derind'.
Kom falderi dera I

Ane Jensdatter, Rind.

Desuden er der en gammel dansk opskrift^ der ser således ud:

1. Bispens datter i Ej5benhavn, hun gav alle sine klæder navn.
Hendes noder, hendes nej, hendes lige véd vi ej,

hende prise må vi vel.

2. Tag mig hid min dingdang, glem b& ikke st&lstaug.

3. Tag mig hid min kruskop, glem 8& ikke læg-i-lok.

4. Tag mig hid min snipflip^ glem sA ikke verdens skik.
6. Tag mig hid min strimpelstreg, glem s& ikke foranfri.

6. Tag mig hid min trindtom, glem så ikke bind-om.

7. Tag mig hid min klaprebog, glem så ikke far-i-mag.

8. Tag mig hid mit halspas, glem så ikke heftefast.

85. ElaBdningsstykkerne. 255

9. Nu har yisen ende, så ville vi den omvende.

10. Nålepuden kalder hun dingdang, nåle i kalder hun stålstang.

11. Håret kalder hun kruskop, huen kalder hun læg-i-lok.

12. Torklsede kalder hun halvpas, knappenål kalder hun hef\^efast.

13. Trojen kalder hun snipflip, særken kalder hun verdens skik.

14. Skjortet kalder hun strimpelstreg, forklædet kalder hun foranfri.

15. Hoserne kalder hun trindtom, hosebånd kalder hun bind-om.

16. Toflerne kalder hun klaprebag, skoene kalder hun far-imag.

17. Nu må visen endes, den kan ej mer omvendes.
Hendes noder . . .

80. ELelmisbruden,

Den i Skgr. V 2 meddelte vise antog jeg den gnng for en særegen

vise, og ikke nogen variant af Helmisbruden^ uagtet jeg allerede da havde

opskriA B. Endna kan jeg heller ikke sige andetø end at den godt kun

betragtes som en vise for sig selv, men det kau tillige heller ikke nægtes,

fit den er så nær i forbindelse med den mere udvidede form, at den ligesom

må ansees for det første led deraf. I visse egnes tradition kan æmnet altså

være blevet stående derved, medens det i andre er udformet videre. Det

er for resten et meget morsomt eksempel på folkedigtningens udvikling.

Mnskr. hos S. Gr. Findes i Skgr. V 2 og XH 126, 127. På svensk i

Nyland nr. 239.

A.

1. :,: A had mæ en åtskjællingsstøk,
— Trilleri hejl :,:

:,: a kjovt en muul få mi åtskjællingsstøk.
Trilleri nåtterum hejl :,:

2. A trak mulen i stalden ind,

a ga hind tasken hawwer derinnd.

3. Dær kom håås i muul binde kråås,
dær wår ingen wand i wåås.

4. Å kom igjen, a wår ej sjen,

men da lo muul å ratt hinde bjen.

5. Å slævt mulen a stalden ud,

å dær kom rotter, å dær kom mus.

256 9ende gruppe. Viser af sceregen byguing og besynderligt indhold.

6. Å dær kom skååd, å dær kom kraåg,
for air så vild' de muleo smååg.

7. Dær kom Stefen hans gro hund,
den snap en stok, dæ væjet en pund.

m

8. A stod å græd Qwwe muul hinde Iøkk\
a had ett andt fa mi åtskjællingsstøk.

Sunget af Mariane Madsen fra Faster v. Skjeiti, nu boende i Kjobenhavn,
og optegnet al student Jeppe Sorensen, Hornstrup v. Vejle.

1. Mi faer ga mæ en hal mark,
— Trillerumhej I —

så kjOjt a mæ en fol* så stærk.
Trillera nuddera neja I

2. A ga ham bawr', a ga ham hø,
alliwal vild' mi fol' dø.

3. A tu mi kiel, a tu mi spand,

a gik til bækken at hente vand.

4. Og der a kom fra bækken ned,
der lå mi fol' med udslawen ben.

5. Så fæk a mæ en gåsepen,

så blæst' a folen a sin skind.

6. Så fæk a mæ en unge bruj,
så klæjj a hend' i den folehuj.

7. Og der vi skuld' til kjærken fåår,

så kund' a hend' ent får æ kragger fåwåår.

8. Æ præjst han stu får æ alter:
»Mig sj5nnes, di bruj æ så pjalte.«

9. Og hun fild om og slu en fjært,

- Trillerumhej I —
og op så stu hendes bagestjært.
Trillera nuddera uejal

Kirsten Marie Povlsdatter, Husby.

«...

86. Helmiflbraden. 257

C.

1 . Æ haj mæ en hal mark,
— Trillerihej I —

så k5jt æ mæ en fool stærk.
Trillerihej trillerilej trillerilitte rålejda.

2. Æ taw keel, å æ taw spand,
æ gik ned te æ bæk om vand.

3. Ilaw æ kom fra bæk ijæn,

da loi min fool mæ ndråt ben.

4. Æ taw åp min stompe knyw,
å skild æ fool alt ve sin lyw.

5. Æ taw åp min gåsepen,

æ pust æ fool af sin skind.

6. Æ haj mæ en unge bruj,
å'hend klæjt æ i æ folehnj.

7. Æ ga hend halen te et krands,
å øren te et par fengerhandsk.

8. Min brnj hun vild te kjerke far',
æ kund hend int fi.r krager var'.

9. Ja, int for krager å int for skad',
de store hund' de vild hend had'.

10. Min bruj hun ind i kjerken gik, ^)
å åp så stoj hend awterstjært.

11. Æ præst han sang for alter :
»Hwi er din bruj så påldte?»

12. Æ troer, te præsten han er blind,
— Trillerihej I —

æ bruj er klæj i foolskind.
Trillerihej trillerilej trillerilitte rålejda.

Smed Rosftens moder^ Abild, Sønderjyll.

*) P. Skovroj bar her: hun tren ind i æ kirk.
E. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. 17

258 dønda gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold.

D.

1. A vild' hen og fæste mig en bruj
— Trilierihej 1 —

og klee hend i en helmishnj.
Trilierihej trilleriDuttenhejål

2. Jeg gav hend' halen til en krands
& ører te en par fingerhandsk.

3. Der vi vild' te kjerken får',

da ku a hend' ej for kragger wår'.

4. Og der vi kom te kjærgusdig',

di banded' å svor, di håd åller sjet lig'.

5. Der vi ind ad kjerken tren,
forbandet da løjt hende rddden end'.

Kristen* Hjortkjær, Ramme. 1877.

E.

1. A kjOjt «n helmus for en skjælliog,
--Jæn,tåw,trej.fiiråfywål-

å bjæssel for en hawerkjære.
Sæjs a syw, ott' å ni å tywå.

2. A ti5wr æ hæst æbåg mi låa,

di fåbandede hund* di gjoor mæ skåå.

3. Di od æ kjOd, di sled æ be^'en,

a beholdt ekk' and't end æ helmnsskend.

4. A fæst en mø, a fOwr hend hjem,
a klæj hend i æ helmnsskend.

5. A ga hend halen te en svands,
å ører te en par fengerhandsk.

6. Da vi skuld' te kjerken får',

a kund hend e^ få kragger wår'.

7. Føst kom ravn å så kom skad',
åll uløkker vild' hend håd'.

8. Da hun sæ for alter vænd\
ild' så lowt hende r5dden ænd'.

86. Helmisbruden. 25d

9. Bruden fe;eld å sit« en fjært,

min elskelig* venner annammer det.

10. Min elskelig' venner 1 no hår I den ;
— Jæn. tåw, tr^j, fiir å fywål -
no véd a, I hår fåt nåk hwæjæn.
Sæjs å sy w, ott' å ni å ty wå !

Ane Povlsdatter.

1. A vild mæ te markend draww,
— Jæn, tåw, fiir. —

a kam dær ei, far de wa daw.
Sæjs å sy w, ott' å ni å tyww I

2. A kjObt et helmis får en skjæJing,
en bjæssel får en hawerkjann.

3. A ræj en hjæm ibag mi låi,

men æ hunnd di gjoo mæen Fandens skåi.

4. Di oed æ kj5d, di sled æ bien,
a håj et andt end æ skind ijæn.

5. Ja, a vild hæn å fæst mæ en bmj,
a klæjj hend i mi helmishaj.

6. A ga hend halen te et krands,
æ ører te et par læjerhandsk'.

7. Ja, vi sknld wås te kjærken draww,
al fandenskav de vild hend knaww.

8. Ja, vi sknld wås ad kjærken ind,
di low så smalle ad det skind.

9. Ja, vi sku åp å åff^r.

mi bruj hon tavt hend taffel.

10. Ja, vi skuld wås for alteret vænnd,
imen forbandsat lowt hend bager ennd.

11. Mi bruj fild om å slow en fjat,
ja, åp så stoj hend bagstjat.

17»

260 9ende gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold.

12. Ja, ri sknld wås af kjærken ud,
ja, mængde folk di fulde mi braj.

13. Den ti vi kam hjem ad æ towt,
ja, da begøndt æ aat å lowt.

14. Æ flæsk gik får, men æ aat ibag,

så skejd bon ne;ed bodde latter å.tag.

Vilhelm Udesen.

O.

1 . Å skuld mæ te markend draww,
— Jæn, tåw, trej, fiir å tyve. —
a kam der e^ far l()werdaw.

Fæm, sæjs, syv, ja, ott' å ni å tyww.

2. A kjOwt en helmis for en skjælling,
æ bjsdssel for en hawertwelling.

3. A ga en hawer, å a ga en hø;e,
ilOu;ler vild mi hælmis dø;e.

4. A slævt en om æbag mi låå,

di slemme hunnd di gjoor mæ skåå.

5. Di oed æ kjC^d å sled æ bejn,

a behåldt ei andt end æ huj ijen.

6. Så vil a hæn å fæjst mæ en bruj,
a klæjj hend i deu helmoshuj.

7. Ja, halen fæk hun te en krands,
å æ ører te en par læjerhandsk*.

8. Den gang vi skuld te kjærken fåår,

a kund hend' knap får æ kragger wåår.

9. Ja, føst få skååd å så få krååg,
å ålld ulykker vild' hend' hååd.

10. Å dær vi kam te kjærregosdiig,

æ falk di bauded, di båd alder sjæt Hig.

11. De gang vi kam te kjærken hen,
di grenned a hende helmosskind.

86. Helmisbruden. 261

12. Den bruj hun gik ad kjærken ind,
bågatter hend' kam en rQdden vind.

13. Den gang vi op for alteren sto,

for resten da løjt hende læend så ro.

14. Å da vi så for alteren vænnd,

ja, illd så lowt hende rodden ænnd.

15. Bruden fild å sin en fjat,

— Jæn, tåw, tiej. fiir å tyve I —
i vejret stu dæn læjerstjat.
Fæm, sæjs, syv, ja, ott' å ni å tyww!

Efter 9 temmelig nær samstemmende optegnelser, de 4 fra Hammerum
herred, 1 fra øen Fur. 1 fra Hinh. herred, 1 fra Ulfborg, 1 fra Bølling h.
og 1 fra Sønderlyng h.

Disse opskrifter hidrører fra:

a« Ane Knudsdatter; Skibild.

b* Niels Meldg&rd, Orre.

c. Johanne Benjarainsdatter, Tvis.

d. Kristen Thomsen, Sunds. 1871.

e. Lærer 1. K. Holmgård, Orre (sungen af en mand på Pur). 1871.
f Lærer Lind, QuUestrup. 1872. Fra Tim.

g» Birgitte Skomager, Staby.

h. Jens Olesen, Brejning.

i. Kristen Smed, Gl.-Asmild v. Viborg.

a har 1ste omkvæd sådan; Tow, trej, fiir å tyv-å, og slutningen af 2det
er : ni å tjrw-å, a^ b. C, åf h har i v. 2 haverkjærre. I v. 3 har a og b S
A bond mi helmis, c og h: A såt en i gres æbåg mi låå, d: A tjowr æ
hest... I 7 har e: perlekrands. I 14 har e: Den gang vi så får æ alter
traj end, å føj hvor løjt den hælmisskind.

En ussel form af denne vise findes optaget i adskillige visebøger, og
mærkeligt nok optager nye udgaver eller nye visebøger stadig den samme
i hoj grad forkvaklede og misforståede variant, uagtet det vilde være såre
let at få en bedre form. Et godt bevis på, hvilken kritik viseudgivere tit
udøver.

87, Ijamlmken.

1. Lamlinken hun linkede vesten om,

— Nonnonni nonni nonni nonni nonni non I
og had' hun ikk' sawt en kjærest' deromm.
Di nonnonni nonni non non non!

262 ()ende grappa. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold.

2. Lamlinken hun linkede til Oulda præstegård,
og der stjal hun både hOr og blår.

3. Og der stjal hun både skruer og skrin,
og der stjal hun en messingsaks så fin.

4. Ja, der stjal hun et brød heller to,

og der stjal hun et par sølvspændet sko.

5. Og der stjal hun garn til nitten alen vQw,
men da skuld' hun haj lidt smæk i hend' rOv.

6. I fjowr da tendt hun, hun vild' ha vot gjwt,
— Nonnonni nonui nonni nonni nonni non 1 —
men heller' vild' hun vær' en hor' som en tyv.

Di nonnonni nonni non non non 1

A.ne Kristine Pedersen, Galgehus v. Møgeltønder.

Skruer er vel skrud.

E. Knudsen i Hedeg&rd havde i 5 1 :

og så fik hun smæk i hénd bare r5v.

Navnet Lamlinken er meget morsomt. En sammensætning af to jyske
udtryk for dårlig gang (at lamme og at linke) må absolut være en forstærk-
ende betegnelse.

Stednavnet Gulda kan ikke være Guide i Tøstrup sogn, da her ingen
præstegård findes. Kunde det være Guldager v. Varde, eller er det et svensk
navn?

88, Ijæderdrengen.

Findes forhen trykt i Skgr. II 284. Jvf. Holbergs : In Leipzig war ein
mann. Mnskr. hos S. Gr. Jeg finder, mærkeligt nok, hverken norske eller
svenske opskrifter at denne vise.

1. Der var en gang en dreng,
der var en gang en læderdreng.
— Skurum, en læderdreng. —

Der var en gang en dreng.

2. Den dreng han fanged' en mus.

3. Af den flåd' han æ skind.

4. Af det skind fik han en pung.

88. Læderdrengen. 263

6. Den pung vild' hao ha til hans peng'.

6. For dem kjQbt' han sig en kon\

7. Den kon' sknld' skjænk' ham en sdn.

8. Den sto skuld' lær' at vær' præat.

9. Og han skal forlad' os vor synd.

Synges også således, at hvert andet vers fra v. 2 stiles som spørgsmål^
og visen bliver da dobbelt så lang. F. eks : Hvortil vil han ha' den pung ?
Hvorfor skal han lær' at vær' præst? Syngemåden er også:

— Snurr hurr, en læderdreng I —

Samlet af 21 opskrifter. Disse hidrører fra:

a« Mikkel Sørensen, Samsø.

b« Kirsten Marie Povlsdatter, Husby.

C« Jens Omeborg, Ikast.

d. Redaktør P. Skovroj, Tønder.

e« Lærer J. Soredsen, Caroline Amalies skole.

f* Ungkarl Jeppe Jensen, Akjær, Fly.

g« Lærer M. Møller, Sir, (sungen for ham af en gammel kone i Sal-
ling).

h. Mikkel Sørensen, Brundby, (sungen for ham af en dreng i Tran-
bjærg, Samsø).

i« Student Jeppe Sorensen, Hornstrup. 1898. (Sungen for ham af
Mariane Madsen fra Faster).

J, V. Weylandt, Kjobenhavn.

k« Lærer N. Kr.' Pedersen, Orynderup.

L Ingeired Kruse, Qreve, (sungen for hende af hendes moder).

m. E. T. K.

n. Professor H. V. Rasmussen, Kbh. 1878.

O« Stud. med. P. Jacobsen^ Kbh. (Fra Vejle).

p« Seminarist J. P. Jensen (Virring), Gjedved. (Sungen for ham af
en gammel kone i Lemmtr v. Randers).

r. Lærer T. Kristensen^ Renslund.

8. Maren Kirstine Olesdatter, Hojbjærg.

t. Anders Pilkjær Nielsen, Vejlby v. Århus.

a« Ungkarl Kristoffer Holm, Sønderhå.

T. Marinus Stavnstrup, Flynder.

Som man ser, er denne vise en af de i nutids tradition allermest fore-
kommende og mest udbredte at alle vore skjæmteviser, og der kunde af mig
have været taget endnu mange flere opskrifter, men dptte antal forekom mig
at være nok, da der så godt som ingen variation findes i æmnet, og dets udvik-

264 Oende gruppe. Viser af flæregen bygning og befiynderligt indhold.

ling er aå yderst lidetsigende. Som bekjendt anfører Holberg begyndelsen af viflen
i > Jeppe på bjærget c, og muligvis har opskr. T haft p& virkning derfra. Den
er altså, så ubetydelig den er, dog temmelig gammel. I de enkelte opskr.
er der kun lidt at give agt gå. Begyndelsen er lidt forskjellig i i, ji k, r
og T» p har: Ja, nu vil a syng' en vis', og a: Når bare jeg havde mig
en markj men stadig uden i t er det laBderdrengen^ der skal være præst.
En tre steder kaldes han en løjerlig dreng, og der er altså det hele lojer-
ligt. I n er der en videre udførelse, da der spSrges om, hvor han har fået
den synd, og der svares: Og den har jeg fået hos madam Krav' — Læder-
krav*, e har syngemåden: Hi ha, en lasder. . . ., g har: Snurre mi turre mi
læder . . . ., p : Snurre drejen læder . . . ., J ; Snurre og dreje om lojerlig . . .,
1: Huhej en l5jele . . ., n: Huhej leder . . . ., o: Hnha . . ., t har den af-
vigelse fra alle andre opskrifter, at der for pengene kjøbes en kringle til at
putte i munden, og den danner da som en slags overgang til opskrift B
Forøvrigt kan enhver selv lave slige variauter. Den efterfølgende vise er
vel sagtens da heller ikke andet end en anden udformning med lidt andet
æmne af samme syngemåde, der må have været uhyre yndet.

1 . Der var en gang en dreng,
der var en gang en læjerdreng.

— Snurr hurr, læjerdreng I —
Og hvad vil 8& den dreng?

2. Og han vil ha' en pung.

3. Deri pnt' han hans peng'.

4. Derfor kj5bt' han en kjæp.

5. Dermed slog han en hund.

6. Den hund han bed en mand.

7. Den mand løb i en skov.

8. Den skov tog til at brænd',
den skov tog til at læjerbrænd'.

— Snurr hurr, læjerbrænd' I —
Den skov tog til at brænd'.

89. Tømmermands- (bjærgmands-) bakken. 265

80. Tømmermands- (bjærgmands-)

bukken.

Deune vise har samrne bygning som den foregående, og hvad indholdet
angår, da er det også ligeså iutefliigende. Vi har for resten flere viser af
lignende bygning, men det må være nok her at tage endnu en viseform, nr.
90, med af denne slags.

A.

1. :,: Dæ wa en gang en pig', :,:

dæ wa en gåog en bjærremaDdspig',

— fluhal bjærreiaandspig I —

Dæwa en gang en pig'.

2. Dæn pig' hun fæk en båen.

3. Dæn båen blev te en bok.

4. Dæn bok å dæn s& bøo,

dæn bok a dæn så bjærremandsbøø.

— Huhal bjærremandsbøø I —

dæn bok å dæn så bøø.

C. A. Thyregod, 1878.

B.

1. Jeg gik forbi det hus,

jeg gik forbi det tømmermandshus.
— Tømmerømtømtømtømtømmermands hus. —
Jeg gik forbi det hus.

2- J^S S^^ ^^^ ^ d^^ ^^<^-

3. I det hus der bor en madam.

4. »Madam, har hun godt 51?«

5. — »Javel har jeg godt (5l.«

6. »Madam, hvad koster kanden?«

7. — »Tolv skilling koster kanden.«

8. »Skjænk op for mig en kande.

9. Madam, hvor er eders datter ?<

266 9enåe gruppe. Viier af særegen bygning og besynderligt indhold.

10. — »Min datter han ligger ved en karl. c

11. »Så er hun jo en hore.

12. Så får ban jo na et barn.«

13. Det barn det ligned' en bak.

14. Det barn fik fire ben.

15. Det barn det kand' sig* bøø.

16. Den bak den æder hø.
Men na er den bak da død.

Sammenføjet af 7 opnkrifter. Disse er fra:

a. E. T K.

b« Jørgen Fausbølj Branderap.

C« Laarits Top, Agerskov.

d* Jes Smidt, Kjøbenhoved.

e» Svend P. Jensen, Vole.

f. Kristoffer Holm, Sønderhå^

g« Lærer M. E. Hansen^ Borre.

Slutningen af g er lidt forskjellig. Efter sporgRmålet om, hvor pigen
er, fortsættes : Vores pige er p& sal. Hvad gjor jeres pige ])å sal ? Hun
reder Kristians seng. Så f&r jer pige et barn. Og hvad skal barupt hedde ?
Og det skal hedde Jakob. Syngemådeu er næsten »ns i alle opskr. I c:
Jja timm la tamm la timmermands hus, d : Tom tæjj tom ta et tømmerm ,,, e :
Tim timmelim et tiromerm.., gi Tom ti tom ta tom tømmermands hus.

ØO. Vor datters barn.

A.

J . Min mand han Bøjer en sko,

min mand han søjer en dikkedikkeda.
— Å hop sop 88; å dikke dikkeda I
Min mand han søjer en sko.

2. Ja, hvem skal ha' den sko?

3. Ja, de' skal vor dætter.

4. Vor pig' hun ligger syg.

90. Vor datere barn. 267

5. Hvad sygdom hår huD da?«

6. Ja, han vil fo en båen.

7. Ja, hvem skal bær' den b&en?

8. De skal Kristjanne i Kovsgård.

9. Moa komm' mæj te hassel?

10. Å nej sågu mo da ett'.

11. Og hvad F^kal banen hedde?

12. Og den skal hedd' Wolle J5rren,

og den skal hedd' Wolle dikkedikkeda,
— Å hop sop sa, å dikkedikkeda I
Og den skal hedd' Wolle J5rren.

Maren Jensdatter^ Feldborg.

B.

1. In Finland stander de huse,

in Finland stander en dingel, en dangel,
en hæis, en soes, en tre kvarter lang.
In Finland stander de hase.

2. I kroen der har de en datter.

3. Ja, hvor er jer datter henne?

4. Vor datter hun er i kammeret ind'.

5. Hvad bestiller jer datter i kammeret ind' ?

6. Hun holder på at få en drenge.

7. Ja, hvad skal drengen hedde?

8. Jh, han skal hedde Lasse.

LaYBt Arnum.

©1. Mos-Peter

1. Mos- Peter, Mos-Peter har ingen sko,
ingen sko,
så gik han til mester og bad om to.
Tralalalalalalal

268 dende gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold.

2. Mester har ingen til venstre beo.

sa Peter, Mos-Peter må n5jes med én.

3. Mos-Peter vil gjærne ha smlSr i grød,
så glemte han rent, at deres ko var død.

4. Så gik han til d5ren og talte til ti,

talte til ti,
så fik han hele verden at dyppe i.
Tralalalalalala I

Gudrun Lind^ Udby v. Kalundborg,
Meddeleren bemærker, at det er en gammel bomesang.

ØS Alle mand og min mand.

En gammel form findes i Steen Billes håndskrift. Andre former findes
i GI. d. M. III s. 204, i Feilbergs: »Fra Heden« s. 135, i Jens Madsens
Folkeminder s. 98, i Møllers Folkes. fra Bomholm s. 5^, hos Berggreen nr.
190. i Skgr. I 686 og XII 121—128 (3 var.), i Dyrefabler og kjaaderemser s.
191—193 og 194 (4 var.). tWf. også Skgr. XII 226 og 474. Desuden p&
svensk i Nyland I s. 348, Gav. og Steph. VII F 41, norsk: Lindemann 26,
tysk hos forslgellige, hollandsk og flamsk. •

Den gamle opskrift ser s&dan ad:

1. Alle mand hafiue hatt, min hafTuer ingen,
så tugh iegh en flåen kat. giøre iegh minn man en hat.
Nu rier min man, faner hatt haffuer han. '

2. Alle man haffuer noget, min haffuer inthet,

wre jegh honiit aff vor stud, satte på min bondis bugh.
Nu rier min mand^ fauert studehoruu haffuer han.

8. Alle mand haffuer skiort, min haffuer ingen,

tugh iegh mig itt bøge-løff, lagde på min bondes roff.
Nn rider min mand, fauer skiorte har han.

A.

1. Alle mand skal ud at ride,
min mand vil også med,
alle mand har smukke pibe,
min mand haver ingen,
B& tog jeg skindet af en vibe,
lavet manden smukke pibe.
Hejj derit dom min mand,
smukke pibe haver han. J

92. Alle mand og min mand. 269

2. Alle mand skal ud at ride,
min mand vil også med,
alle mand har smakke hatte,
min mand haver ingen,
så tog jeg skindet af vor katte,
lavet manden smnkke hatte.

3 alle mand har smukke krave . . .

8& tog jeg skindet af min mave,
lavet manden smakke krave.

4 smakke frakke ....

jeg tog et stykke af vor hakke,
lavet manden smakke frakke.

5 smakke vester . . .

så tog jeg skindet af vor heater . . .

6 smakke bukser . . .

så tog jeg skindet af vor okse . . .

7 smukke sko . . .

^ tog jeg skindet af vor ko . . .

8. Alle mand skal ud at ride,
min mand vil også med,
alle mand bar smukke hoser,
min mand haver ingen.
Så tog jeg skindet af en pose,
lavet manden smukke hoser.
Hejj derit dom min mand,
smukke hoser så haver han.
Kristen Møller Pedersen^ Blendstnip v. Gjerlev.

1 . Alle mand vil ride, lille Peter vilde også
alle havde fine veste, lille Peter havde ej,

så flåd' vi skind af en heste, deraf syr vi lille Peter en veste,
sikken veste havde han.

2. Alle mand vil ride, lille Peter vilde også,
alle havde fine bukse, lille Peter havde ej,

så flåd' vi skind af en okse, deraf syr vi lille Peter bukse^
sikke bukse havde han.

270 ^dnde gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold.

3. . . . kjole, sa flåd* vi skind af en fole.

4. . . . hatte, s& flåd' vi skind af en katte.

P. Skovrdj, Tønder.

I S. Grundtyigs skredne samlinger findes flere opskrifter, der er helt
vrovlevome, således én ved Hanne Fenger og én ved Jens Madsen. I en
anden ved Aleth Hansen nævnes: et hjulnav til en krave og vor gryopos'
til et par hos\ samt jywer af vor so til et par sko. Det er der dog nogen
mening i.

03. Mit og dit.

1 . Og hør du, lille pige, du har så sød en sukkermund,
og hør, du, lille pige, du har en sukkermund.

Den sukkermund hør dig til, men kys på den hør mig til.
Og hør, du lille pige, du har en sukkermund.

2. Og hør du, lille pige, du har så rød en rosenkind.

Den rosenkind hør dig til, men klup på den hør mig til.

3. Og hør du, lille pige, du har så hvid en barm.

Rasmus Toxværd, Sillestmp.

Denne vise kan med lidt opfindsomhed blive temmelig lang. Men den
holdt sig nok ikke altid så meget pæn.

04. Hos doktoren.

1. tOod morgen, min kjær' doktor, du vise, kloge mandU
[ — »God morgen, god morgen, min gode mandic]

»Jeg har en begjæring, vil du den tage an?«
[ — Således kan den være, min gode mandl«]

2. »Jeg haver en hare, er skudt med en pil,

min datter, An' Katrine, hun er så meget syg.«
[ — »Det må være en meget farlig sygdom ved denher arsens tid «]

3. »Hun siger, hun vil hverken ha supp' eller steg,
hun siger, at maden den smager hende ej.«

[ — »Er det altsammen godt stegt, så kund' man spis' en stykk'

af det på stedet.«]

94. Hos doktoren. 271

4. >6od morgen, min kjær* doktor, hvad skal jeg fange an ?«
[ — »Alt det, som godt er. c]

>om hun er med en barn, og hun har ingen mand.«
[ — »Snak med din gårdskarl derom, din sløngerhote^el«]

5. »Grod morgen, min kjær' doktor, stå fadder til dette barn I«

[ — »Det skal hywler å stejler å katten udå HøUed stå fadder til

jer' horunger le]
»Farvel nu, min kjær' doktor, jeg rejse må afsted.«
[ — »Får sjæl wal, det er ham, der skal på rejsen I«]

Ædel Thomasdatter. 1871.

De med [] indklamrede ord falder udenfor rytmen og skal fremsiges af
den syngende, så at der altså veksles med sang og tale, hvilket frembringer
en storre komisk virkning. Desuden skal sangeren så vidt mulig give den
talende, doktoren, forskjelligt udtryk i stemmen fra den syngende^ manden.

05. Fruen i Kjøge*

Heraf haves flyveblade både på dansk og svensk. Jeg har ikke kunnet
trykke uden et enkelt af versene helt ud, men har dog givet antydning af
visens bygning. Stor komisk virkning opnåes under sangen ved det, at en
stemme eller koret falder ind med en bemærkning, som også synges. Såle-
des er i alt fald Å og G blevet sungne^ og det må temmelig sikkert antages
at være sket med alle former af visen. Uagtet de meget grove udtryk i den
har den været meget yndet og er, det kan ikke nægtes, også meget morsom.
Hvad jeg ikke har kunnet trykke er, betegnet med prikker.

A.

1 . Der boet en fru' i Kjøge, i Kjøge, i Kjøge,

hun var den st5rste ski ska skjø, ski ska ski ska . . .
En stemme: »Skjøge mener dul<

— »N«j, jeg mener: Skj5nhed i den hele by,

derfor var hun så hGjt i ry. «
Javel var det en frue, en frue, en frue i Kjøge by.

2. Hun havde d5tre nette, ja nette, ja nette . . .
de lod sig . . .

En stemme : . . .

»Nej. jeg mener: Kniplinger om deres skjorter sy,
hvormed de gik så flink i by c.

272 dende gruppe. Viser af særegen bygning og besynderligt indhold.

3. Den ene hed nu Ludse . . .
En stemme:

»Nej, jeg mener: Ka£Fert til sin søndagsstads,
hvormed hun gik til dands og fjase

4. Den anden hed nu Lise . . .

<Nej, jeg mener: Fiske adi fruens park,
af dem, der koster halv^erde mark«.

5. Og doktoren hed Mads Mule . ■ .,

»Nej, jeg mener: Piller og pulver give ind,
for at styrke hendes svage maveskind«.

6. Og tjeneren hed Mads Klumpe . . .

»Nej, jeg mener: Rusten gaffel og rusten kniv,
dermed har han sin tidsfordriv«.

7. Ja, hunden hed Ficette . . .

»Nej, jeg mener: Fedtede sk&l og fedtede fad,
han logret med halen og var nok s& glad«.

8. Og ammen hed nu Maren . . .

»Nej, jeg mener: Ta' glutten mellem sine ben,
spytt^ 'en i r6ven og slikk' 'en ren«.

9. Men pas nu på i tide . . .

n&r fruen hun skal . . .En stemme : . . .

— »Nej. jeg mener: Skifte sit sølv og guld,

så kan du fa begge dine næver fuld' « .
Ja vel var det en frue, en frue, en frue i Kjøge by,
ja vel var det en frue, en frue, en frue i Kjøge by.

Sungen for nam i KjSbenhavn. Povl C. Hnmmeluhr.

1. En frue hed fru Mært^,
hun slog så store fjæ fjæ fjæ

Fjæle og planker om hendes gård,
og hun gik klædt i sobel og mår.
Så vel det gik den frue.

2. Ude ved husets porte
der stod to store ....

lumske hunde i jærn og bånd,

som skulde beskytte mod røverband.

96. Fruen i Kjøge. 273

3. Hendes tjener hed Klavs Klumpe,
han viskede fruens ru ru ru . . .

rustede knive og gafler af,

og dette gjorde han meget brav.

4. Hendes pige hed Lovise,

hun kunde så prægtig fi fi fi . . .
fiske og fugle brodere og sy,
og deraf gik så megen ry.

5. Hendes doktor hed Hans Mule,
han måtte

pulver og piller give ind,

som skulde skjærme om hendes skind.

6. Og dersom I vil vide,

når fruen hun skal ski ski ski
skifte både sølv og guld,
så kan I få jer' hænder fuld.
Så vel det gik den frue.

Rektor Sigurd Mtiller, Kolding.
Hørt i Roskilde, da han gik i latinskolen dér som discipel.

>

C.

1 . Der var en frue i Kjøge, i Kjøge, i Kjøge,
hun var så stoi en ski ska skjø, en . . .

[Så falder koret ind] : Skjøge mener du?
Nej, skjOnueste frue i den by,
derfor var hun i så stort et ry.
Ja vel var hun en frue, hun var frue i Kjøge by.

2. Hun havde to d5tre nette, ja, nette, ja nette,
de lod sig gjærne . . .

[Koret] : . . .
Nej, kniplinger om deres skj5rter sy,
for de vild' så gjærne gå i by.

3. Og ud for hendes porte . . .
der stod to . . .

[Koret}: . . .
Nej. lådne lænkehunde på vagt,
med dem gik fruen så tit på jagt.

E. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. 18

274 9ende gruppe. Viser af særegen bygning og beRynderligt indhold.

4. Hendes doktor hed Mads Mnie,
han vilde . . .

[Korpt]: . . .
Nej, pulver og piller give ind,
for hun kunde m sin helsen igjen.

5. Men nu til sidst må I vide,

når fruen hun skal ski ska ski . . .

[Koret]: . . .
Nej, skifte alt sit gods o^ guld,
så får vi begge næverne fuld.
Ja vel vai* hun en frue, hun vai frue i Kjøge by.

Rasmus Toxyærd, Sillestrup.

Desuden har jeg disse opskrifter:

a« Niels Skylvads kone^ Oullestrap. 9 vers med omkvssd: Så venlig
var den frue.

b* Kirsten Hansdatter, Eskelund. 1877. 6 vers med omkvsed: Og
selv var hun en frue, og det af adelsstand.

C« Povl C. Hnmmeluhr, Ebh. 8 vers med omkvæd: Ja vel var hun
en frue^ en frue, en frue af adelsstand.

d* Væver Peder Lukassen, Salten. 3 vers med omkvæd: Ja vel var
hun en frue, en frue af adelsstand.

I a nævnes tre dotre: Lise, Birgitte og Ludse (hver har sit vers), der-
næst en amme^ en tjener og en doktor.

b har kun to ddtre, Ludse og Birgitte^ tjeneren Klavs Klumpe og dok-
toren Mads Mule.

c har en datter Birte og så hendes hunde.

d har piger nette og tjeneren Lars Mule.

Denne vise med dens ejendommelige bygning har sagtens været forbilledet
for den bekjendte nidvise fra det engelske overfald i forrige århundredes be-
gyndelse, hvilken vise jeg i min barndom flere gange hørte synge, og pom jeg
senere har optegnet et par gange efter mundtlig meddelelse. Det 2det og
8die vers lyder sådan:

Ved Kjøge der samler man en armé

af Sjællands kvæg ... af Sjællands kvæg — rige svende,

og man må tilstå, de fægtede

til skam og spot ... til skam og spot for vor fjende.

I spidsen stiller sig Castenschiold,

og han var fejg . . ., og han var fejghedens iQende o. s. v.

96. Tage i favn. 275

Tiende gruppe.

Legestueviser,

Hertil hører også J. F. II nr. 86^ der dog vel egentlig er den samme
vise som nr. 96 her neden for.

06. Tage i favn.

1. :,: Der stander to piger på Hojelands bro,
det var dem stor ære, de holdt deres tro. :»:

2. Og under den bro der rinder en strOoi;
det kommer for om natten i en dr5m.

3. Og udi den str5m der sejler to kar,

det ene var af guld, og det andet af krystal.

4. Det ene var fuld af mjød, og det andet af vin,
drik mig til, drik mig til, allerkjæresten min I

5. Så tog jeg hende udi min favn,

så gik vi til sengs udi den Herre Guds navn.

6. Ja, græsset det var gr5n, og pigen hun var skj6n,
om fyrretyve ager så fødte hun en s5n.

7. Og Herre Gud nåde mig, arme unge mand,
nu må jeg strabasere udi fremmede land.

8. :,: I Holland og i Polen der har jeg mit kvarter,
til Jylland og til Sjælland stod al min begjær. :,:

Mathias Ea-istensen^ født i Fedsted i Sundeved.

07. Xjegestuen.

En form heraf i J. Madsen: Folkeminder s. 114. Den ligner meget C
her nedenfor og er tolinjet ligesom denne. Mærkes må, hvad J. M. skriver,
at visen har en nordligere oprindelse end Hanved.

18*

276 lOeode grnppe. Legestaeviser.

A.

1. >A hå spneri dæ skuld væ lieg, å de sku væær i awtes,
a vil jo så gjaan mæj, mæn de sku go let sawte ;

æ dær it i wå æjen bøj, sa æ dær i Daldåwer,
sa tar a mi kjærrest mæj, å de æ jo de, a håwer.

2. Vi vel wås en gjænnvæj go ISwer Lasses tawte,

a vel ha mi stompbneser po å mi sønddes kåwte,
Ejæsten bon vel åsse mæj mæ bend bywwrø ærmer
å bend silkelnu o, fh dænd så dæjle værmer.

8. A vel dåånds mæ Mæt Mari & mæ Wålles søster
å mæ lelle An Sofi, & de så lænng a løster,
så vel vi ba wås en dåends te bonds, såen at de klæmmer,
så vel vi ba wås en kaffepons i wå trætte læmmerc.

4. — »Lawes, bå do ren fåglæmt; bwa do mæ bå låwet?
a hår wåer så beklæmt, do kan alder trow 'et;
åldti dååndser do mæ Mari, alder ste do te-mæ,
do go stueroms mæ fåbi, vel it kendes ve-mæc.

6. »Kjæsten lelle, o så sawt, a vild it and prdww dæ,
de hår ålde wåer min ajt, at a vild bedrOww dæ,
a bå tændt, te ateroer skuld vi ha wå bøtte,
a for arrbed o æ goer, nær Fe Hansen fløttec

6. — »De war reele om ijæn I hwå mi hjaat blæw lættet,
Lawes, do ær en fåle jæn, bwa do hår udrættet,

ja, do smiler, a sier 'et nak, Kjæsten lille tøkkes,
foeradæ, om de æ let småt, kan mæ åldteng løkk^sc.

7. »A bå snakket mæ wå faer, han djæ ståww wås læjer,
dæn æ boode værm å råer, bwa kan vi ønsk wås bæjer;
om vi foer et it så fied, hwi sku vi bedrOwwes,

hwår dær kon ær kjærlihied, rigdom it bebowwes«.

Fra Bjerre herred ved A. Levinsen. Modtaget af en dame, hvis navn
han har glemt.

B.

1. »A bå boer, dæ sku væ lieg, å de sku vææ i awten,
a vild åsse gjaen mæj. mæn de sku go let sawte.
blywer 'et it i wå æjen bøj. så blywer 'et i dæn åwe,
a vel ba mi kjærrest mæj, få de æ de, a håwer.

97. Legestuen. 277

2. Vi ska wås eD gjænvæj go Ower Masses tåwter,
a vel ha mi stondthos o å så mi sonddes^kåwte,
Maren bon ska åsse mæj i band polkiærmer.

å hend koov mæ pællsværk o, få de æ de, dæ værme.

3. A vel dååods mæ Mæt Mari å mæ Wålles søster
å mæ lelle An Sofi, så læoge som a løster,

a vel rele dåånds te bouds, dåånds så de klæmmer,
så vel a ha en kaffepons i mi trætte læmmerc

4. — »Sååren, hå do rent fåglæmt, hwa do mæ hå låwet.
a hå wåren så beklæmt, te do it ka trow 'et ;

åldti dååndst do mæ Mari, ålde so do te-mæ,
gik så stueroms mæ fåbi, vild it kendes ve-mæ«.

5. »A hå snakket mæ di fåe, han en ståww wås læjer,
dænd æ boode Ian å rar, kan vi ønsk 'et bæjer,

om vi foer 'et it så fjæt, vi ska it bedrftwwes.
hur å kjærlighed æ nåk, rigdom it behdwwesc

Sniigen af en ung pige, Maiy Hansen, Hadbjærg.

C.

1. tÆ har høer, der sku væ leg, å de sku væær æ jawten,
æ vild åsse gæærn mæj, men de sku gå lit sawte.

2. Ær 'et it i vor æjen by, så blywer 'et i Stor-Dower,
så tæjer æ min kjærrest mæj, de ær de, æ håwer.

3. Så vel vi en gjænnvæj go (5wer Lasses tåwte,
dær ska Marri Sessel mæj mæ hend fldjels kåwte.

4. Så dandser æ mæ Met Marri å mæ Valles søster
å mæ lelle An Sofi, de så lænng æ lyster c.

5. — »Lille Lawst, har do glæmt^ hwa do mæ har låwet,
æ har væt så hjarteklemt, alder ka dn trow 'et.

'6. For aldti dandst do mæ Marri, alder so do te-mæ,
do gik mæ så snært fabi, vild ej kjændes ve-mæ c

7. »Lelle Maren, trower do da, te æ vild bedr5ww dæ,
de har alder væt mi awt, men æ vild kon pr5ww dæ.

8. Kom, la vos få en hambårreskåsk, ret så de ka klæmme,
å så ska vi ha vos en tevandsknæjt i vor trætte lemmer.

278 lOende groppe. Legestaeviser.

9. Æ ha tændt, te ætteroer vild vi ha vort høtte,

å lii en ståww^ Matens goer, for Per Horn ska flytte.

10. Om vi har 'et it så fedt, ska do it bedrøwwes,

hvor 'et gæer mæ kærlihied, rigdom it behOwwes«.

Ved P. Skovroj* Tønder.

08. Karlen i legestuen.

En form i J. F. I 84 og en anden i Skgr. V 648.

A.

1. Goj awten, goj awten tesammen i en slomp,
så manne I er, bode pigger å kåål I

hej, spellemand, spel åp o di ^ol I
Å skønd dæ å str»v så, a vi ka fo den wals.

2. Å Stafen, å Stafen, den påeis den kan a it,
a vel sæt mæ ne;d å tåål mæ di søster,

di ander di ka dååns så lænng di løster.
Å skønd dæ å stræv så, a vi ka fo den wals.

3. A vel dååns mæ Mæt Mari
å mæ WMles søster

å mæ den lelle Ad Soff i,
så længe som a løster.
Å skønd dæ å stræv så, a vi ka fo den wals.

Der er 2 melodier hertil, den ene til det sidste vers.

Md. Andersen, Suldrup.

B.

1. Spel åp, spellemand, å fiel po din feel,
så vel a hæn å dands po mi hææl.

Skønd jær let å stræv så, te vi kan fo æ wals.

2. A ka sku et høør få de jæt;er å de knæt;er,
å dands mæ di pigger de vel a så gjænn.

Skønd jær let å stræv så, å sæt jær po mi knæ.

3. A trower sku dåw, a trower sku dåw, a hår et ævvel ino.
[å håer a 'et, så skal do fo 'et, mi piig].

Skønd jer let å stræv så, å læ wås fo æ wals.

Sunget for mig af en gi. kone i Odense.

Ida Falbe-Hanien.

99. Haas og Karen. 279

00. Hans og Karen.

Denne vise har flere gange været trykt som flyveblad. De fire første
Ters findes i Rasmussen og Nyerups Udvalg af Danske Viser II nr. 24. Der
angives målet at være ram jydsk fra Vendsyssel, og dens alder begyndelsen
af det I8de århundrede. Visen er omtalt (og Iste v. aftrykt) i Dania II s. 80.

1. >A| bette Karen, å ved do hwa, a trowe sågi, a vel ha dæ,
a 1)l5w mi saDdten da så glå i aws, vi fæk wå natter ;

a tøt, do iow så smalle a-mæ, så ska dær engen ander ha-mæ,
å hwes do tøkkes, te de ka løkkes, så vel a tåål mæ mi faer c

2. — »De ka mi sandten ålde nøt, a véd, te Masses Kræjsten,
som no te mekkelsdav ska fløt å ha en goer i æ væjsten,
ham vel mi faer. te a skal æjte, å de kan a jo ålde næjte,
faldskj5ndt Mywel a liig sin ywel hår håldt ræt m^jet a-dfæ«.

3. >Å. bette Karen, å véd do hwa, i fald di faer vel nøø dæ,
så véd do jo, a ka endda så gåt som nåwen føø dæ,

a ska nåk fo mi faers goer mæ øeg å fæi, som dæn no stoer,
ta mæ i favrn, de æ det gawn, å sæ; mæ så di skjr)nne8t«.

4. — »Å, Hans, do æ sågi så sæer, hwa skam skal a gj6 ve dæ?
a trowe sgi ålde, de æ væer få mæ å hålld mæ te-dæ ;
desndden vel mi mner å faer nåk ved, hwæm a te kjærrest håer,
k, skjøt dæ sjæl, hwa æ 'et do vel, do ska væ frææ mi skjøwter«.

5. >A, betto Karen, go dæ mæ mæj, dær ka jo ingen si wås;
i fald do sku kom skit a stæj, så kan æ præjst jo vi wås;

a ska siæt engen uund gjD ve dvd, a skal nåk sOrre for dæn bette,
om de kon spøg sku gjø dæ trøg, som a no ålde trower«.

6. — »Ja, de wa relle gromme gåt å hålld, hwa do hå låwet,
mæn de wa dow en stne spat, om a sku blyw besåwet,

få dæ så sannd, som a hi Karen, hår ingen kål i den hiele wåren
wåt mæ så nær, som do wa dær, a ska sågi fåklaww dæ«.

7. »Å, bette Karen, trow mi uer, å go te ingen anden,
få bådde di faer å di muer a gir fa ræsten Fanden,

få vi hår en forordning fåwen, te tiele sammelgång begåwen
mæld kåål å kvender, gj()r ingen hinder, nær di vel ha

hwæranderc.

Sunget af Povl Skrædder, Lille-Povl, Gammelby, Bjærge herred, nu død,
og optegnet af A. Levinsen. Sangeren mente, der var et vers til, som han
ikke kande hnake.

280 lOndo gruppe. LøgeitaeTiaer.

Jeg har endnn en opikrift efter Nieb Kragelnnd i Amborg. Den er
meget lidet ibrBkjellig fim denne her trykte.
Følgende latemåder kan dog mnrkes:
Is: 8å tU yi ha hwænmder.

7 ; ; t: vi hftr jo den forordning ftt,

næer det til sanunen ganger gåt,

de kåål A kwender, kan Alder hinder.

lOO. M^andens død.

Sml. hermed Skgr. XII 240. OgsA i Gr.a saml. Der er et flyveblad,
der begynder sAledes: Ak, Mons, du lyem mA skynde dig. I Tyskland er
visen meget udbredt Findes ogsA nederlandsk hos Hoffmann.

1 . »Nu, Karen I fra dandsen hjem dn nu må,

— Jerum jerum jerum I —

din mand han er syg, han er gruelig slet«.

— Jerum jerum jerum I —

— > Ja, er han gruelig syg, så dandser jeg først let.

Hej hopsasa trallalalal
En lille dands endnu, og så vi hjem ad går c

2. >Nu, Karen I fra dandsen og hjem du nu må,
for doktoren har nu indfunden sig«.

— > Ja, er den doktor kommen, behøver han ej mig« .

3. >Nu, Karen I fra dandsen og hjem du nu må,
miksturen de ikke i ham kan ra« .

— »Så vrid ham i næsen og tyl den i hans hals«.

4. »Nu, Karen I fra dandsen og hjem du nu må,
din mand han er død, han er moksen død«.

— »Ja, er han nu død, så dandser jeg først let«.

5. iNu, Karen I fra dandsen og hjem du nu må,
din mand han er død. han er lagt på strå«.

— »Ja, er han nu død, så dandser jeg først let«.

6. »Nu, Karen I fra dandsen og hjem du nu må,

— Jerum jerum jerum 1 —

der sidder en knøs og venter på dig«.

— Jerum jerum jerum I —

— »Ja, venter knøsen på mig, så må jeg skynde mig.

Hej hopsasa trallalalal
Nu ingen flere dandse, men nu jeg hjemad må«.

100. Mandens død. 281

Samlet af to opskrifter :

A« Niels Nielsen^ Uldum. Opt. fra Andst ▼. Kolding.

b. Martin Frederiksen Skovbo^ Båring.

a har omkvæd : Limm larum limm. Ellers passer de to opskr. ret godt
til at udfylde hinanden, b har i 8 s : så knib ham lidt i snuden. Som man
ser, er denne vise også en vekselsang.

Tillæg I. Tilfojelser.

1, Rammer. Findes ogsA i 8. Gr.s utrykte samlinger. For nylig har
jeg f&et endnu en vai*iant, der følger nedenfor:

D.

1. Bammen han var sig en bedre mand,
om han havde bedre klæder.
Dronningen gav hannem klæder på stand
af bolster det finest' og nettest'.

»Dette vil jeg intet hav'«, sagde Rammen,

»Dette står mig intet brav«, sagde Bammen til den unge.

2. Prinsessen hun gav ham klæder på stand
af silke det finest' og nettest'.
»Bolster og blårgarn er værre end ry,
det kan du give tjenerne dine.

Silke det står mig brav . . .
Silke det vil jeg hav'« . . .

3. »Tredsindstyve alen til bukserne
og femten til buksernes remme,

og de skulde være både vide og stor',

at jeg i dem kunde svC^mme.
Disse står mig brav' . . .
Disse vil jeg hav' «...

4. Bammen han taklet til skibene syv,
og han så hurtig mon sejle,

så Fiejled' han over den sø så styv

og ind for kjæmpernes lande.
»Nu er vi kommen her« . . .
»Vi sejler lige nær« . . .

282 Tillæg I. Tilibjelser.

5. Aammea kasted* anker på hvidedten sand,
så skibet mod landet mon svinge,

og alt så var Rammen den første mand,

der ind på landet mon springe.
»Nu er vi kommen her c, sagde Rammen.
»Vi sejler lige nære . . .

6. Rammen han gik sig lidt bedre frem,
der mOdte ham den storige kjæmpe,
tredsindstyve alen så var han bred,
og hundrede vare hans længde.

»Vel er du bred og lang« . . .
»Men har du lyst en gange . . .

7. Rammen han tog til sin gode kniv,
som han kaldte Dyppelingen Pile,

så hug han den kjæmpe hans hov^d fra hans liv,

te det fl^j femten mile.
»Såst du, det bed ej med skjel« . . .
»Men det bed alligevel« . . .

8. Her kommer et vers, hvori står, at han mOdte seks
8t(»rig6 kjæmper og slog hovederne af dem allesammen.

!). Rammen han takled' til skibene syv,
og han så hurtig mon sejle,
så sejled' han over den sø så stiv,
og ind til kejserens lande.
>Nu er vi kommen her« . . .
»Vi sejler lige nær« . . .

10 Rammen kasted' anker på hvidesten sand,

så skibet mod landet monne svinge,

og alt så var rammen den første mand.

der ind på landet mon springe.
»Nu er vi kommen her« . . .
»Vi rejser lige nær*. . .

11. Og Rammen han gik sig lidt bedre frem,
han kom så til kejserens hus.

Der havde de lystighed og spil og dands.

12. Og kejseren ud ad vinduet så
alc med så sørgelig en mine . . .

Tillæg I. Tilfojelser. 283

13. — »Min kjære hr. Rammen, du lade mig vær'
og g'fii mig slet ingen bkade,

min yngste datter da giver jeg dig

og halvdelen af mit rige«.
»Det ejer jeg alen'« . . .
»Jeg knager din halseben« . . .

14. Og Rammen tager kejseren i hans skjæg,
så kjodet det losnes fra hans tænder,
han slog hans hænder så fast,

te muren' de jævnes med jorden.
»Ilde griner du«, sagde Rammen.
»Men værre ser du udf , sagde Rammen til den unge.

Maren Hansdatter, Astrup, Himmerland.

Hun har lært visen 1828 af en sypige Bodil Pedersdatter i Astrup, som
den gang var en snes &r.

3. Kjcdlingen Hl barsel har jeg endnu f&et fra J. P. Pedersen i Vejle.
Den slutter sig nærmest til B« 8 s e har : I sætter mæ næst hos djer sovne-
praest, der falder de retter flest og bedst! 4, 5 og 6 er s&dan:

4. Syv oksekrop' dem åd hun op, dertil fir' fede væjer:

syv tønder ol hun atter slugt', hun tøt endda, hun ku bæjer;

så kraved' hun hende opskjærmad, det bar de hend o en syvtønd'fad.

6. Kjællingen over bordet sprang, hun svindsed', og hun svandsed' :
>I henter mig nu en spillemand, for nu lyster jeg at dandsec.
Den gamle kj ælling huu hopped' og sprang, hun slov en sk . ., der var

atten al' lang.

6. Det lakked* nu hen imod midnatsti'er, den kjælling begyndte å jamr',
hende særk var groven så fast ad hend lænd, som den var klinket mæ hamr'.
A hjate Pe Lænd, ta' ve mæ di tænd, å ryk den så listele ud fræ mi lænd.
Hop bop trarara, få da wa den kjælling te bassel.

5. Bispens datter i Pile. Ved et særeget uheld i trykkeriet er op-
skrift B og C ikke kommen med. De sættes da her:

B.

1. Jespers datter i Pile

— Hendes egegren. —
hun pist' femten mile.

— Imeld hende ben. —
Bind hend' der en visk ved.

2. Hun pist' for hendes fader

— Hendes egegren. —
tolv traver i laden ;

— Imeld hende ben. —

284 Tillæg I. TUfdjølaer.

plejl og skovl, hvad der hør' til,
fader I du tærsker, når du vil,
du tærsker, når du lyster.
Bind hend' der en visk ved.

De øvrige vers er ligesom i A, blot at ordet pissed* bmges for ønsked'.
Han har altsA h«<rt visen fiynge pA begge måder.

Kristen Baamuasen, Esendal.

C.

1. Bispens datter i Pile,
hun pist' femten mile.

Ja, hun pist' alder så lille en tår,
der kund jo femten møllere gå.
FQr hun begyndt' at hvile.

2. Hun pist' alder så lille en tår,
der kund' jo femten møllere gå.

Med korn og kvaen, hvad der hør' til!
Møller I I maler, når I vil.
I maler, når I lyster.

3 Hun pist' for hendes fader
femten gyldene lader
med korn og plejl, hvad der hør til,
fader 1 1 tærsker, når I vil.
I tærsker, når I lyster.

4. Hun pist' for hendes moder
femten køer i båse

med stol og stapp\ hvad der hør' til,
moder ! I malker, når I vil.
I malker, når I lyster.

5. Hun pist' for hendes broder
femten skibe i floder

med sejl og ror, hvad der hør' til,
broderi du sejler, når du vil. .
Du sejler, når du lyster.

6. Hun pist' for hendes søster
femten gyldene kister

med lås og løgel, hvad der hør* til,
søster I du gifter dig, når du vil.
Du gifter dig, når du lyster.

Tillæg I. Tilfojelser. 285

7. Så pist' hun op på bjælker
tolv forgyldene kjerker

med praBst og degn, hvad der hør' til,
I præjker og synger, når I vil.
I synger, når I lyster.

8. Degnen han hed Jeppe Knnd,
og præsien han hed reder,

så pissed' hun begge djer ywn nd,
hnn pist' en hel tønd' tjære.
Så pist' hnn aldrig mere.

Samlet af 6 opskrifter. Disse hidrører fra:

a. Frands Povlsen, Grødde. 1871.

b« T. Kristensen, Ronslund (ham tilsagt af Kirsten Marie Jensdatter
ved Rørbæk sø).

C. Maren Johanne Olesdatter, Hedegård, Ikast. 1871.

åm Niels Kragelund, Arnborg.

e* Ane Johanne Jensdatter, Kølvrå.

Desuden er der et enkelt vers efler Ane Povlsdatter i Tværmose, 1872,
og Mads Jensen Bærs i Fly kjendte visens begyndelse således: Bispens dat-
ter i Norge. — Hendes egen gren.

Følgende afvigende syngemåder er værd at mærke:

a 5 s: med anker og tov . . .

b 2 s: kværn og sten ... 8 s : plejl og karle ... 4 s : piger og stripper . . .
5 8 : sejl og tov ... 84: så pissed' hun femten tønder tjære.

C 1 4: der kund' jo femten skivver gå. é t s: femten par køer . . .
stripp' og spand ... 8 t: femten forgyldene hester, spor' og bidsel skuld'
der til, fader I du rider . . .

d 6 s, 4, s: femten egekister, og så kan hun lås 'em, når hun vil, og
lås 'em, når hun lyster. 5 t, z, 4, s : femten nye flåder med sejl og mast . . .
og så kan han sejle, når han vil, og sejle^ når han lyster.

e 1 1: hun pist' halvfemtend' mile.

I en artikel, jeg i sin tid skrev i Viborg stiftstidende (Nr. 98, 1877):
>Levende Kildespringe, omtaler jeg denne vise og beretter, at pastor Hege-
lahrs kone i Skarrild, som gudmoder Ved en barnedåb, kom gående op ad
kirkegulvet og smånynnede denne vise, som var meget godt kjendt dér på
egnen. Det var formen med omkvæd: Under egegren.

6. Hostpigen. Findes også på svensk i sv. landsm.-tidsskr. VII 7 nr. 85.

9. Den store krage. Findes i sv. landsm.-tidsskr. YIl 7 som nr. 83 og 88.

19. Bjorneshindet. Den i Fylla meddelte variant findes optrykt i
> Holte-Bødkeren og hans Folkesange« ved M. Eskesen. 1888.

286 Tillæg I. Tilfbjelser.

23, Den onde kvmde. Heraf haves endnu en opskrift ved Ane Marie
Nielsen, Egsg&rd mark. Den slutter sig nærmest til B« Mærkes må følg-
ende læsemåder: 1 t: for kok begyndt' at gal'. 2 s, 4: da gav hnn ham
alt skiddent tøj, at han skulde til at to. 81: Da han havde toet det m^et
tøj. s : så gik han til hendes kammerdor. 61, s : og strippet de mange får,
op så slog ... 8 1: Ja, op så sprang den dovne kjælling. s: ja nu skal
du belgeude for mig. Omkvædet er : A, Herre Gud nåde mig, arme maud, for
giftf^rmålet, jeg påfand, for kvinderne er onde, Gåd nåde mig, arme bonde.
Selvfølgelig er sproget ikke søndeijydsk.

26, Den kengaelrftUde. Hvis det skulde vise sig, at denne vise er
svensk og i alt fald indvandret hertil i den nyeste tid, må den altså gå ud
af samlingen som dansk vise. For at tallet 100 paa titelbladet af denne bog
vedblivende kan være rigtigt, aftrykker jeg til udfyldning efterfølgende vise,
som b5r indsættes i samme gruppe og under samme nr.

#30. Jeppe og Trine,

Findes hos Nyer. og Basm. II 78, Berggren II 14 og på norsk i Bugges
mnskr. 147.

1. »Hvad bringer du fra marked' hjem?«

— Jeppe, lille Jeppe. —

— >^ye sko at dandse med,

Trine, lille Trinet.

2. »Forær mig det par nye sko«.

— »Nej, du ekal først fortjene dem«.

3. »Hvormed skal jeg fortjene dem?«

— »Ja, du skal gå i seng med mig«.

4. »Ak, sådan snak forstår jeg ej«.

— »Ja, det skal jeg nok lære dig«.

f). »Hvormed vil du da lære mig?«

— Jeppe, lille Jeppe. —

— »Ja, jeg skal ta' klabasken frem,

Trine, lille Trine«.

Jens Nielsen, Lillebrænde.

38. Tilbud og qfslag. Endnu et par opskrifter er ved en fejltagelse
ikke komne med eller omtalte. De hidrører fra:

a« Maren Bonde, Vedersø (sunget for hende af Andreas Pedersens
kone i Vedersø).

Tillæg I. Tilfdjelser. 287

b* Jens Peter Jokumsen, Årestrup. De kan sammenfattea til følgende
fællesopskrift.

C.

1. En aften jeg spaserede,

da mddte jeg min kjæreste,
jeg hende straks omfavnede.

2. iHvor langt vil du spasere hen?
vil du ej følge med mig hjem,
vil du så hos mig sove da?«

3. — »Ak nej, ak nej, jeg ikke vil,
men du må lægg* lidt mere til,
f(^rend jeg hos dig sove vil c

4. »Jeg giver dig par handsker to,
med sølv og guld og perler på,
dersom du hos mig sove vil«.

5. — »Ak nej, ak nej . . .«

6. »Jeg giver dig en silkesærk,
en kjortel udaf dyrelærk (?),
vil du så hos mig sove da?«

7. — »Ak nej, ak nej . . .«

8. 1 Jeg giver dig kareter fem

med seks par hopper for hver af dem«.

«

9. — »Ak nej, ak nej . . .«

10. »Jeg giver dig et mølleri
med karl* og piger derudi . . .«

11. — »Ak nej, ak nej . . .«

12. »Jeg giver dig min faders gård
med fuld besætning, som den står«.

13. — »Ak nej, ak nej . . .«

14. »Jeg giver dig mit eget liv.
vil du så vær' min ægteviv,
vil du så hos mig sove da?«

288 Tillæg I. Tilféjelwr.

15. — »Habahaba, nu blev jeg glad,
DU fik jeg det, jeg vilde ba\
nn må dn sove ber bos mig«.

a har i 61: og ]gortel udaf samme værk, og i 14 1 : og deler med dig
sorg og fryd.

b har i 4 1: med søW og gald udstakken på, og i 12 1: med femten
fagSj som den består.

6L Præatm og TerkUda hustru, Hemf har jeg endnu fået en op-
skrift fra Ane Marie Nielsen, Egsgåid mark. Den er lidt mangelfuld, og jeg
har prøvet på at indskyde det^ der var glemt, under skarpe klammer. Hele
visen ser da sådan ud:

C.

1. Terkild var en dannemand, ban red bans ærend' til Romme;
Tyland bed bans dannekvinde, den ædle rosenblomme.

Der Terkild ud af gården red, fik Tyland travlt både op og ned.
For Terkild var ej hjemme.

2. Tyland taler til sin svend, som bnn troede allerbedste :
[>Da nu min mand er reden nd, så vil jeg rede til gjæstecj.

Så brygged' bun en bel tønde malt, så slagtea bun den fede galt.
For Terkild var ej bjemme.

S. Tyland taler til sin pig\ som og var rigtig kj5nne:

»Og rap dig lidt og skynd dig nn og slagt os nu en bøne.
Ja, slagt den gule og slagt den blå, og lad så kokken efter gå«.
For Terkild er ej bjemme.

4. Og Tyland taler til sin dreng: »Du sadler op vor beste,
[og rid dig så lidt op i sogn og byd mig nogle gjæste].

Du rider op til Jon, vor præst, for ban skal vær' vor aftensgjæst«.
For Terkild er ej hjemme.

5. [Drengen op til præsten sprang og bad, om ban vild' komme' ;
præsten ban var villig nok, tog bogen i sin lomme].

Og præsten kom, de spist' og drak, og alting det gik nok så glat.
For Terkild var ej hjemme.

6. [Så spiste de en liden stund, det vared' ikke længe,

for præsten ud på gulvet Ptod og sagde, ban vild' bjemme].
Da hver en sjæl var gået til ro, gik præst og Tyland ind og sov.
For Terkild er ej hjemme.

Tillæg 1. Tilfojeber. 289

7. Og Terkild var en dannemand, kom hjem om aften silde,

så spurgte han ad, hvor Tyland var, han frygted', bun var

til gilde;
uå svared' ham den lille dreng: iNej, hun er gået med præsten

i seng«.
Men nu er Terkild hjemme.

8. — >Ja, er det sandt, du siger for mig, og du vil ikke lyve,
så tænd æ lys, og lad os se, om de tilsammen bliver.

De tændt' æ lys, og Terkild så, at præsten ind' hos Tyland lå.
Men nu var Terkild hjemme.

0. Terkild stod og tænkt' sig om : Den skjæbne den er strænge,
men lige i det samme han så en hel kjedel lud i skorstenen

mon hænge.
Han pust' og blæst' ad ild så fast, og den kjedel lud blev hed i hast.
For nu var Terkild hjemme.

10. Og præst og Tyland vågned' brat, og de tog til at hikke,

så spurgte Terkild venlig ad, om de vild' ha' lidt at drikke.
Men præsten ud af sengen sprang, og messingkjedlen efter sprang.
For nu var Terkild hjemme.

11. [»Ak, Gud nåd' mig, arme mand, hvor jeg er bleven dåret:
min r5v den har de skoldt mig op, og huden er af min' låre].

I aftes var jeg en velkommen gjæst, i nat er jeg en forskoldet

præst«.
For nu kom Terkild hjemme.

62. Hovmand og præstena hustru. Omtales i B. S. Ingemanns Lev-
uetsbog 8. 99. Han har i sin barndom hørt den på Falster. Jeg har nu
og.s& fået en opskrift fra Ane Marie Nielsen, Egsgård mark.

63. De underlige syn. Omtales ligesom den forrige i B. S. Ingemanns
Levnetsbog. Han har hørt den i sin barndom, men mere fortjenstligt havde
det været, om han tillige havde optegnet den og efterladt os den. Han siger,
at disse to viser »var lidet s&mmelige, men betegnende for tidsalderen c. (Vel
og8& for en tidligere tid).

67. Skrædderen og soen. Heraf har jeg nylig fået en opskrift ved
Anø Marie Nielsen, Egsgård mark, og den slutter sig nærmest til B« Den
er i sin helhed således:

1. En pib' tobak det fryder en mand igjennem byer og stseder,
han drikker heller vin end vand, så gik det med vor skrædder.

2. Han drak sa længe runden om^ som han kund' se en flue,
den tid han ud på gaden kom, da vælt' han om på grue.

K. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. 19

290 TiUæg I. Tilfojelser.

8. Med æ nejes i æ jou;r & æ æænd i æ vejr^ han blow så meget grimet :
der stod en so og 8& dero, hun havde nær besvimet.

1. Der kom to personer og tog ham op.

6. De l&å ham på en trillebåår, æ lille hywl den snurret,

den gang de kom for skrædderens dor, så stod hans kon' og knurret.

6. >A vidst et and't, end du var i Amsterdam og hente ny modeller,
men da har du læjen ved æ sow i næt og drukken a hend' poteller c

7. — »Ti du kun «itiir, mi søde mot&r, du skal slet ikke sanke,
i måån vil vi til gjæstebud, og der må noget vanke«.

74. Skræddervisen er efter mine optegnelser altiykt i Dania I s. 196.

75. ABC er aftrykt i Dania I s. 194 og omtr. ligesom her. Mærkes
kan blot v. 6 i : Nu kan han ej sin føde få, derfor han må på græsset gå.

78. Hver med sit særkjende. 1 Hugo v. Beckers »Gudfa'rs Æ ventyr«
fmdes 8. 115 og 116 (i historien Skrinkelbcn) et par vers, der viser, at visen
også er kjendt i Finland. Versemålet er det samme (hvis oversætteren har
brugt originalens), og omkvædet omtrent lige sådan.

89. Tømmermands- (hjærgmands-) hukken. 0|)skriften g ved N. B.
Hansen har følgende omkvæd : Tømma ren, tømma røm tøm tømmermandshus
(og ikke sådan som anført). Læsemåderne fra g må jeg berigtige derhen,
at N. E. Hansen har givet mig to fuldstændige opskrifter, den ene udeluk-
kende hørende til nr. 89, den anden nærmest hørende til nr. 90. Det vil
være rettest her at aftrykke begge opskrifter.

1« 1. Ved vejen der ligger et hus,

— Tømmei mandshus, tømma ren tømma røm tøm tømmermandshus. —
ved vejen der ligger et hus.

2. I det hus der boer en madam.

3. Den madam hun har godt ol.

4. Hvad koster en flaske fål?

5. Hver flaske koster en mark.

6. Hvad bestiller jer datter i seng?

7. Min datter har fået et barn.

8. Det barnet det siger bæl

9. Det barnet har fire ben.
10. Det barnet ligner en buk.

2« 1. Ved vejen der ligger et hus,

— Et tømmermandshus, tom ti tom tæj tom tømmermandshus. —
ved vejen der ligger et hus.

2. Jeg gik mig ind i det hus.

3. Mama, har I godt 51?

Tillæg I. Tilfojelser. 291

4. Mama, hvor er jeres pige?

6. Vores pige hun er på sal.

6. Hvad gjor jeres pige på sal ?

7. Hun reder Kristians seng.

8. Så får jeres pige et barn.

9. Og hvad skal barnet hedde?
10. Og det skal hedde Jakob.

Der findes også en hel del texter, som underlægges og synges til gamle
kjendte dandseraelodier. Mange af disse texter er næsten meningsløse, måske
en særegen anledning skyldes deres fremkomst^ men nogle er også ret mor-
somme. I min bog > Danske Bornerim, Remser og Lege« har jeg anført ad-
skillige af dem. Den mest udviklede dandsetext^ jeg har truffet, og som til-
lige giver både sang og tale, således som i et par af de forhen indførte
skjæmteviser (nr. 69 og 94 og egentlig også nr. 19 o. fl.), vil jeg her meddele
fuldstændig.

1 . Hej ! rude ruderera hejdererud ruderera ! hejdere rudere ralla 1
[talende: »Tag Peder ved hånden og sving med Kirsten og gå
kjæde med Dorte«].

Hej dere rudere ralla I

^ 2. Hej 1 rude ruderera . . .

[talende : »Tag det lille ved hånden, se, det rækker og vil med« i]
Hej dere . . .

3. Hej I rude ruderera . . .

[talende: »Se, hvor I hugger det lille omkring i krogene, Dælen
gale i jere Qjenstenel«]
Hej dere . . .

4. Hej I rude ruderera . . .

[talende: »Kan I ikke bedre dandsel dajeg var ung, kunde jei^
dandse, så skj5rterne slog om hovedet]«.
Hej dere rudere ralla !

Ingefred Kruse, Greve.

19^

292 Timeg n. Bradstykker.

Tillæg II. Brudstykker.

Det er noget, der ligger i sagens natur, at man ikke altid kan f& fuld-
stændige viseopskrifler. Jeg har tit, meget tit, måttet lade mig noje med
små og tarvelige brudstykker^ hvilket denne min samling da også giver be-
viser nok på. Meget kjedeligt er det, når disse brudstykker er af ellers
ukjendte viser. De giver tilkjende> at viseforrådet i ældre tid har været
meget storre end i vore dage, og man kan endog med sikkerhed slutte, at
ikke så få viser er gået aldeles tabt, så de ikke har efterladt sig det mindste
spor. Af nogle har jeg fået begyndelsen eller nogle få vers, men vedkom-
mende meddelere kunde ikke på nogen måde mindes mere. Sådanne brud-
stykker skal jeg her give enkelte prøver af Dog må jeg udtrykkelig gjøre
opmærksom på den kjcndsgjeruing, at ikke få af disse brudstykker er meget
platte, så der altså har været et storre forråd af slige grove viser, end vi or
komne i besiddelse af, hvilket dog egentlig ikke er noget stort tab. Men
også af kjotme skjæmteviser er der gået en del tabt, det er der også kjende-
tcgn på. Ældre viser, der findes bevarede i gamle håndskrifter, er blevne
bevarede i mindet ned imod vor tid, men er også nu gåede tabt.

Et exempol herpå er følgende : I Anna Juels håndskrift findes en vise,

hvis begyndelse er sådan :

Ujordens kone tuder i horn,
— Hejdum hej I —
bondens kone han såer korn.
Hjordens kone bryder maj.

Denne vise havde Povl Madsen i Oodbjærg hørt, men han kunde nu
blot mindes omkvædet.

I.

Pigen hun he'r DoDdtom,
— Tiirelirrelit kom snav! —
Bonden ban he'r Singelvringel.
Truur om en trav.
Bondens datter hun sidder i goden rævgrav.

Peder Povlsen, Tværmose.
II.

\. Per Terup mæ hans manne penng,

Jens Hus vild' gjænn ha' nower a dæmm.
Fuglen flyvor og tæller op under de kroget eller.

En smed i Mammen.

2» [Peders] dætrer de river i eng,
Ivers] dætrer de pisser i seng.
Fuglen- fly ver og tæller op under de grftnne eller.

Peder Bruun, Brandstrop.

Tillaeg H. Brndstykkør. 293

in.

1 . Smeden og smedekoneD de var jo to,
og smedesvenden det var den tredje,
så satte de deres rumper tilsammen
og bygte så herlig en smedie.

— Hej stie kante få de lie smedie. —
Hur de fyger, å de knyger fra de norden under fjelde.

2. Så lagde de kobber og messing i ild . . .

P. C. Hummeluhr.

IV.

De Hamborgs præstens piger,

— Hej vep om så, kom fallaldera! —

de bær de h^je sæt.

Jens Mikkelsen.
Maren Jensdatter, Feldborg har: De Vandborg præstens piger.

V.

1. Las han soed ve en gjaar å sk . .,
— Prostit I så Las. —

dæ kam en sow i hans nasser å bed.
Kom igjeni så Las.

2. Ja, hår do mæ i min' nasser bedt,
så hår a dæ di tryn' beskidt.

Kirstine Hansdatter. 1877.

VI.

1 . Ja, skrædderen er jo den ussele krop,

han sidder ved bordet så krum som en stork.

2. Hans hænder han vrider, han stikker med nål,
ban vrider og krymper sig ret som en ål.

3. Den arme stymper, han går nu og krymper,
ret bleg og ret hvid, han ligner et lig.

4. Ja, når som den skrædder har været til d5r,
da kommer han ind og ser ud som en død.

Maren Mortensdatter Rærup, Farsø, Holmgårds mark.

VII.
Dend arme Hans L^nbårre rootte sæ bejamre,
få kjællingen hun vilde i alle hans kamre I

294 Tillæg II. Brudstykker.

:,: Å hå, å hå ! i alle hans kamre I :,:
A såå dæ ed nok, de båwed mæ et,
A såå dæ ed nok, do trowed mæ e^,
Åhål

Lærer Th. Kruse^ Greve.

VIII.

1. Pigen skulde ud og malke kov,
koen gik i mosen og gnov.

Kunde ikke mer'. Hopsa falderaldal

2. Pigen slængte kande og krands
ud for at trække koen til lands.

Kunde ikke mer'. Hopsa falderaldal

Karen Toxværd, Sillestrup.

IX.

1. En ungersvend gik ud at spasere, han tænkte nu alt for sig selv,
hvordan det kund' sig have» hvordan det kund' sig lave

at klæde sig på fineste manér.

2. Han sig en par bukser vilde have, og det ud af engelstøj så fin ;
ja. bukserne var nette, halsbånden den var flættet

og hoser af fagreste uld.

3.

så snart han hører trommen, så griber han i lommen
og smed en dalers penge eller to.

Lærer Christensens kone, Hansine Mortensen, Skovlund. 1902.

Tillæg III. Tvivlsomme viser.

1. Skrædderene jordelærd.

Denne vise or sagtens lavet med »Mallebroks< (Marlboroiighs) vise til
forbillede. Her hedder det jo:

Han blev til graven båren af fire haDdcrsmænd.

Den ene bar hans sabel^ den anden hans gevær.

Den tredje bar hans harnisk^ den fjerde ingen ting.

1. Skrædderens jordefærd. 295

Af Mallebroks vise findes der også et flyveblad, trykt i Albora;, og visen
er i det hele velbekjendt.

1. Papskrædder gik til kroen, — Olrik, olrik, olrikke! —
Papskrfledder gik til kroeD, :,: han kommer nok igjen. :,:

2. Han kommer nok i aften, i morgen tidlig vist.

3. Morgen aften er forgangen. Papskrædder kom ej igjen.

4. Det var hans lange datter, hun så Ole Pebersvend komm'.

5. >Hvad nyt, hvad nyt fra kroen, hvor går det min papa?«

G. Papekrædder er død i kroen og lagt i en brændevinstønd'.

7. flan blev til graven båren af fire skræddere.

8. Den første bar hans synål, den anden hans pressejern.

9. Den tredje bar hans alen, den fjerde hans brændevinsglas.
10. Da han til graven var båren, gik alle hjem igjen.

Denne vise har han lært af sin fader, der i sin ungdom lærte don på

Sletten i Fyen.

Herman Pedersen, Hammerum st.

Samme vise har jeg optegnet efter Niels Kristian Olesen i Hedegård i
Ejstrup. Heri hedder det:

Han blev til graven båren — Med rovt og slid og elendighed. —
:,: af fire skræddersvend'. :,:

Den ene bar hans pers'jærn^ den anden bar hans saks.

Den tredje bar hans mål'stok, og den Qerde nål og tråd.

Så fik de ham begraven, ' — Med rovt og slid og elendighed. —
:,: så gik de hver til sit. :,:

2. En forbandet kvinde.

Er sikkert af ret ny oprindelse. Jeg véd ikke, om dan tidligere har

været trykt, men sandsynligvis er det tilfældet.

«

1. Gid Satan være dag og nat hos en forbandet kvinde!
som selve Satan bar besat, når jeg ej står på pinde.

Drallalalalalidera, Drallalalidera 1
som selve Satan har besat . . .

296 Tillag III. Tvivlsomme viser.

2. Hun skjælder ud og bruger mund, så snart det gryr nd dagen :
»Stå op, lav kaffe, din dovne hund, ti klokken fem er sl^enU

H, Om vinteren om morgenstund, da er hun rent forbandet:
»Gå ud på dOren, din dovne hund, og se dig om på landet!

4. Jeg haver gjort en hellig ed, så sandt jeg er en kvinde :
du skal min sæl og sfilighed få følgerne at finde.

5. Er du en miind, som pasaer på, da, æsel, tag din lire,
i steden for om du skuld' gå omkring på alle fire«.

6. De bedste dage i mit liv har jeg i Dyrehaven,

der har jeg og min tidsfordriv og får lidt godt i maven.

7. Og når jeg får så til en pægl, så er jeg så .fornøjet,

ret som jeg blev med krop og sjæl til himmelen ophojet.

8. For husfreds skyld, ej for plaser, jeg kommer her til staden,
og så forhjasket, som I sér, ta'r del i maskeraden,

Vilhelm Udesen.

3. Den onde Birte.

Er meget bekjendt omkring i landet og er ligesom foieg&endo uok
temmelig uy. Rimene tyder også derpå. Den findes i S. Gr.s samlinger og
er tit bleven foresagt mig i mindre brudstykker.

1. En bondemand var hårdt belagt med en forbandet kvinde,
. hun gav ham hug og liden mad^ ti fik han udi sinde.

2. At vende al sin flid og konst sin Birte at formilde,
men dette altid var omsonst, hun lamenterte ilde.

3. Han drog til kjc^bstæd, kjttbte der smukt sirts til skjftrt og troje,
han tænkte så, den bandsat mær sit hjærte skulde foje.

i. Men Birte stedse Birte blev, det sirts ej hjælpe kunde,
hun manden ud af huset drev, elendig var den bonde.

5. En dag hau uformodentlig slog tåen af en gryde,

hun sprang fra rokken vredelig og mon ham kjæppen byde.

6. flan var ej sen, greb kjæppen fat, og hende leksieu lærte,
så hun ej sov den hele nat for pine, ve og smærte.

3. Den onde Birte. 297

7. Men se, så hastig og så snart, som det lod af at svie,
huu efter gammel skik og art umulig kunde tie.

H. Da sagde bonden : »Gid du var i Helvede hos Panden,
brug der din mund, din slemme mær, og skån mig for din

banden«.

9. Straks Fanden nu for doren står, han sagde: »Kjære bonde,
var det din alvor, som du svor, du mig vild* Birte unde?«

10. »Ja«, sagde han, »tag Birte hen, forsikring vil jeg have,
at hun ej komme skal igjeu, at pine mig og plage«.

11. Kontrakt blev skreven. Fanden tog den edderblanded' kvinde,
til Helvede med hende drog, slap hende løs derinde.

12. Hun straks opvakte klammeri, de djævle til stor plage,
der aldrig gik en dag forbi, der blev jo hørt en klage.

13. Ja, der kom bud fra Belsebub til ham, som hend' indbragte,
han skulde føre Birte ud, hvordan han det end magte.

14. Til bonden lader Fanden stå og spQrger, om han vil tage
Birte igjen, da skuld* han få af guld og rige gaver.

15. Han sendte da to snedig' mænd, som bonden kund' indtage;
da han kontrakten tog igjen, blev Fanden fri for plage.

16. Nu rygtedes i alle land, hun djævle kan uddrive,

det hændte sig, en mægtig mand lod brev til hannem skrive :

17. Min bedste karl er besat, du endelig må komme,

og tjene dig en mægtig skat og røde guld i lommen.

18. Han træder ind, men Birte står bag doren, Fanden sp5rger:
»Hvem har vel efter dig haft bud, hvad har du her at gjøre ?«

11). Da sagde han : »Mit ærend' er at sælge to par stude,
men ellers så står Birte her og venter på dig ude«.

20. Ved disse ord får Fanden skræk: »Hvem har ladt hende

stævne?«
Så sp5rger han, og ta'r straks væk, da han hør' hende nævne.

21. Så drog den bonde og Birte hjem med guld og rige gaver,
men Birtes vilje måtte frem, bonden til tusend' plager.

298 Tillæg Ul. Tvivlsomme viser.

22. Sp5rg du til sidst, hvor Birte kom, som kunde alle skræmme,
i skjærsild fik hun intet rum, Helved' kan hend' ej gjemme.

23. Nu er hun i den mørke vrå, man Helveds forstu' kalder,
der skal hun som en porthund stå, det hende ej gefalder.

Jens Kristensen, Ersted.

4. Den dårlige raave

Denne ubetydelige vise^ der endog er halvt meningsløs, ser ligeledes ud
til nt være af nyere støbning.

1. A har så hæslig ondt i min mave,
— Hej fidini fidinallidera. - -

de hår n håj i fjowten dawe.
Hej fidini fidinora.

2. A war i en fåle nø',

a ku hverken lOww heller dø.

3. Så kom a hjem te mi raowr å mi moster,
a sku kureres, i hwa de end kosted'.

4. Så fæk vi håj te en avetek,
der fæk a så mangen signet.

5. Så i lav te a wa kureret,
så behovet a ingen flere.

6. Ålld di ander dem soold a væk,
nåwer te tåw å trejen mark.

7. Så bl5w a en fåle kåel,
får a war en svær krabat.

8. Så kund' a et vær' i frej for æ pigger,

a mat go å kryyv ve æ gjaar å ae digger.

Chr. H. Møller.

1. Forskjellige bejlere. 299

Tillæg IV. Svenske viser.

1. Forskjellige bejlere.

1. :.: Å, kjære min flioka, vil du nu som jag, :,:
8å ville vi rejse til Stokholems stad.

Å ja I til Stokholems stad.

«

2. :,: Der bejles til hende en smedesvend, :,:
hun fråget sin mo'er: >Skal jag nu ta' den?«

Å ja I skal jag nu ta' den ?

3. :,: Der bejles til hende en skræddersvend, :»:
hun fråget sin mo'er : »Skal jag nu ta' den ?«

Å ja 1 skal jag nu ta' den.

4. :,: Der bejles til hende en bondesOn, :,:
hun fråget sin mo'er : »Skal jag nu ta' den?«

Å ja ! skal jag nu ta' den.

5. :,: »Den smed han er nu så sort som en ravn, :,:
den skrædder han er en forbandet lushund I

Å ja I forbandet lushund.

6. :,: Den bondesGn har både ager og eng, :,:
dertil og så mangen stolt oprodet seng I c

Å ja I stolt oprodet seng.

Miu fader har hørt den af sin fader, som for hen ved 100 år siden

lærte den i Helsingør.

Karen Toxværd, Sillestrup.

2. Kjærestemøde.

1. Rokken snurrer, lampen brænder, vinterkvælden er så lang,
men lit nck den snart forsvinder under munterhed og sang.
Hej king op fadderallalalla, hej sing op fadderallala 1

2. Denne vika går så mangen, søndag bli'er det snart igjen,

så får jeg mig til kirken gange, rokna der min trogna ven
Hej king op fadderallalalla, hej sing op fadderallala !

300 Till89g IV. SyøDske yiwr.

3. Hilsa først på mig før løgan, fråga sådan, som jeg vil :
»Gå et stykjce med på vftgen«, og hun svarer ja dertil.
Hej king op fadderallalallai hej sing op fadderallalal

Anders Pedersen, Hæsnm hede.

3. Synd sforladelsen .

1 . »Hvad har du gjort, mit vakre barn ? du monne beskedlig svare < .

— »Den største synd, som jeg begik, var med den præst udi

Skare.
Dog kan jeg aldrig glemme bai pastoren udi Skare«.

2. »For slig en synd, mit vakre barn, du monne til Rom henfarec.

— »Ak nej, ak nej, Deres h5jvelbårenhed, ti sliga dom er svare.
Dog kan jeg aldrig glemme bar pastoren udi Skare c.

3. »Giv mig et kys, et favneti^, din synd dig forladt skal være«.

— »Ak, hjærtens gjærne, Deres b5j velbårenhed, ti sliga dom

er svare.
Dog kan jeg aldrig glemme bar pastoren udi Skare«.

Pastor P. Riemann, N.-Nebel.

Herhen hører måske ogsA den som nr. 26 i deone bog indførte vise:
Der var en gang en flicka. Den i Jydske Folkeminder XI, tillæg 1, nr. 9,
aftrykte vise må også rettest høre til skjæmteyiserne og altså sideordnes de
ovenfor stående.

Meddelernw navne. 301

Meddelernes navne.

(De tilfbjede tal angiver visernes nummere^ og bogstaverne de til hvert nnmmer
hørende tilsvarende bogstav. Anni. betyder de vedfojede anmærkninger).

Adjunkt P. Abell» Ribe. 62 A bb, 63 anm.

Maler H. Agersnap, Mølholm v. Vejle. 24 anm.

Hasmand Niels Albrektsen, KølvrA, Haderap. 46 a.

Hasmaiidskone Ane Johanne Andersdaitcr^ Mammen v. Bjerringbro. 7 B,

29, 32 b, 44 A, 67 B f, 62 A n.
Husmandskone Karen Andersdatter, Køl vrå. 11 J, 62 A v.
Madam Andersen, Snldmp skole v. Stovring. 98 A.
Husmand Andreas Andersen, Visby, Sønderjylland. 87 b.
Lærer G. P. Andersen, Lorslev v. Hjorring. 48 cc. ^

Tækkemand Hans Andersen, Hjallese v. Odense. 39 B, se H. . Hansen.
Hnamandskone Kristine Andersen, Fajitrnp v. Herning. 46 b.
Bodil Marie Andreasdatter, Eskeluud v. Brørup. 24 anm.
Pige Anne Andresen, Snogbæk, Snndeved. 32 d, 62 A h og t, 63 A c.
Mnds Andresens kone, Sandhusenc v. Hobro. 74 d, se Lovise Hansen.
Gårdmand Lavst Arnnm, Bovlund, Sønderjylland. 9 a, 10 G, 11 c, 17 G

og H, 38 b, 42 f, 43 k, 63 A d, 78 f, 84 e (Jens Amum), 90 B.
Provst R. Assens, Gaversland v. B3rkop. 50 B.

Huskone Johanne Benjamiusdatter, Tvis v. Holstebro. 86 G c.

Lærer K. Bjerg, Hemmet v. Tårum. 34 anm.

Rasmus Larsen, Bjerre, Sir v. Holstebro. 10 c, 32 e, 69, se M. Møller.

Stud mag. Chr. Blinkenberg, Kjobenhavn. 68 B e.

Lærerinde Maren Bonde, Vedersø v. Tim. Tillæg I 38 G a.

Madam Breum, V.-Homum skole v. Løgstør. 43 bb, 67 G.

Kristen Brok (Hojbjærg), Staby v. Ulfborg. 3 A, 43 n, 60 D.

Indsidder Soren Knudsen Brun, Selling v. Hadsten. 19 B, 83 f.

Gårdejer Peder Kristensen Bruun, Brandstrup v. Rødkjær. 6 f, 20 g, 43 o,

46 A, 80 B, Till. IL
Madfl Jensen Bærs, Fly v. Skive. Till I 6 anm.
Plantør Andreas Christensen , Hesselvig v. Herning. 62 A å.
Pens. Lærer Joseph Ghristcnsen, Ilior v. Ans. 70 anm, 84 g.
Lærerinde Ingeborg Ghristiansen, Ribe. 43 anm.

Friskolelærer Martin Dyrholm, Brudager v. Svendborg. 62 A j.

Gårdejer N. Ehrenreich, Tarup v. Avniug. 10 D.
Pastor H. L. Engberg, Hemmet v. Tårum. 31.
Bogtrykker Kr. Eriksen, Kj3benhavn. 3 i, 88 A.
Jens Esbensen, Akkemp v. Assens. 14 b, 76 b.

302 Meddelernes navne.

Oårdmandflkone Ane Margrete Enkildsdatter^ Torning v. Kjellerup, 2 anm.,
6 d, 11 Å, 18 D b, 83 a.

Cand. mag. Ida FalbeHansen, Kbh. 62 A z. 82 B, 98 B.

Møller Jorgen Fauabøl, Branderap mølle, Sønderjylland. 13 o, 89 B b.

Møllerkone Maren I'ausbøl, Branderup mølle. 39 C.

Paator H. F. Feilberg, Darum v. Bramming. 19 E e, 68 B d.

Uhrmager Fogb, Viborg. 62 A ø.

Landskabsmaler Harald Foss, Kbh. 11 b.

Husmand Kristen Frandsen, Gl.-Arnborg v. Herning. 5.

Gårdmand Jens Frederiksen, Ringstrup v. Herning. 19 E i.

Husmand Kristen Frederiksen, N.-Bindslev v. Sindal, 87 o, 42 i, 43 m, 67 B.

Gårdmand Lars Frederiksen, Bredballe v. Vejle. 14 c, 26 c, G2 A a, 84 b.

Gårdmand Rasmus Geltzer, Sinding v. Silkeborg. 17 d.
Huskone Ane Gronkjær, ildsgård, Sunds v. Herning. 3 B, 6 b, 18 D h,
26 e, 37 A, 61 A, 77 c, 83 C.

Jens Handerup, Hedegård, Ejstrup v. N. -Snede. 68 B, se T. Kristensen.

Kirsten Hausdatter, Vesterbølle v. Gjedsted. 23 F b, 43 p.

Kirstine Hansdatter, Eskeluud v. Brørup. 10 c, 36 B, 96 b, Till. II.

Maren Hansdatter, Astrup v. Arden. Tillæg I 1.

Anders Hansen, Vester-Vedsted v. Ribe. 10 a, 64.

Huskone Ane Marie Hansen, N.-Orslev, Falster. 9 J.

Lærer H. Hansen, Hjallese v. Odense. 39 B.

Gartner Jens H. Hansen, R5nf^lunde v. N.-Snede. 74 c, se T. Kristensen.

Jes Hansen, Egtved y. Kolding. 10 k.

Jorgen Hansen, Assing v. Herning. 19 E j.

Lærerinde Lovise Hansen, 0. -Hurup v. Hadsund. 13 a, 74 d.

Fru Martha Hansen, Havborup v. Sorø. 8 h, 42 E.

Pige Mary Hansen, Hadbjærg v. Hadsten. 97 B.

Mathilde Hansen. 62 A e, se H. L. Jensen, Nygård.

Niels Hansen, Okslund, Hoven. 19 E h.

Niels Hansen (Niels Daniel), Bjodstnip v. Herning. 18 b.

Lærer N. E. Hansen, Borre, Møen. 82 C, 43 nn, 63 A, 66, 89 B g, Till.

1 89, 90.
Ungkarl Soren Hansen, Giver v. Ars. 62 A d.
Lærer Jens P. Harbo, Asbo v. Brørup. 20 j.
Af^ægtsmand Niels Nielsen Hauge, Tinnet, Nykirke. 84.
Huskone Kirstine Hejsel, Gjenner, Sønderjylland. 11 I, 43 o.
Helles-Karen, Brundby, Samsø. 67 A, se Frederik Poulsen.
Hospitalsforstander Hjerrild, Bjerre herred. 61 D, se A. Levinsen.
Gårdmand Kristen Hjortkjær, Ramme v. Lemvig. 86 D.
Ungkarl KristofiFer Holm, S.-Hå v. Tisted. 62 A r, 88 A u, 89 B f.
Lærer I. K. Holmgård, Orre v. Herning. 86 G e.

Moddelernes navne. 303

Husmand Anders Kristian Hovstrup, Tårs. 19 E b.

Aflægtsmand Kristen Nielsen Hulmose, Hoven v. Tårum. 13 e.

Arkitekt Povl C. Hummeluhr, Kbh. 32 c, 41 a, 44 B a, 47, 48 B, 58, 62

A X, 96 A c, Till II.
Fortepianostemmer Hviid, Randers. 19 g, se Kbm. J. Petersen, Rødkjær.
Husmand og Uhrmager Peder Host, Snejbjærg v. Herning. 12 b, 41 B, 44

B e. 54 B, 77 a.
Peder Hosts kone, Snejbjærg. 67 B g.

Inger i Orrevad v. Herning. 13 j.

Fattiglem Jens Isaksen, Tvevad, Fly v. Skive. 6 h.

Stud. mag. P. Jacobsen, Kbh. 26 d, 88 A o.

Ane Kristine Jakobsdatter, Feldborg hede, Haderup. 46 E, 50 E, 62 C.

Husmand Niels Jakobsen, Feldborg hede. 11 C

Ane Jensdatter, Rind v. Viborg. 43 c, 57 B h, 85.

Ane Johanne Jensdatter, Køl vrå v. Karup. 6 c, 80 anm., Till. I 5, C e.

Ane Marie Jensdatter, Hårby v. Skanderborg. 17 C.

Karen Jensdatter, Giver v. Aars. 43 z, 84 a.

Karen Jensdatter, Sneflrup huse, Orre. 63 A b.

Karen Marie Jensdatter (Niels Pedersens kone), Vejleby v. Holbæk. 63 C.

Kiraten Jensdatter, Sneflrup huse, Orre. 42 C, 60 anm.

Kirsten Marie Jensdatter v. Rørbæk sø, Ronslunde. 70 b, 74 c (se T. Kri-
stensen), 74 anm., Till. 1 6 C b.

Maren Jensdatter, Feldborg hede, Haderup. B e aum.^ 37 B, 60 nnm., 67
B e, 90 A, Till. II.

Mariane Jensdatter, N.-Bork skole v. Tårum. 9 N.

ludsidderske Sidsel Jensdatter, Lundgård, Gjellerup v. Herning. 20 h, 23 G,
42 A, 43 h.

Ungkarl Anders Kristian Jensen, Vildbjærg v. Herning. 83 d.

Lærerinde Annette Jensen, Udby, Møen. 26 i.

Snedker Bertel Jensen, Vium v. Kjellerup. 77 D, se M. A. S. Lund.

II. L. Jensen, Nygård v. Holbæk. 13 c, 62 A e.

Lærer J. Jensen, Billund v. Grindsted. 10 j.

Ungkarl J. Jensen, Refshalegård v. Moselund. 26 j, 46.

Lærer J. M. Jensen, Stenum v. Vrå. 88 a, 66 E, 62 A b, 76 anm.

Seminarist J. P. Jensen (Virring), Gjedved. 88 A p.

Ungkarl Jeppe Jensen, Akjær, Fly. 88 A f.

Pige Karen Marie Jensen, Staby v. Ulfborg. 36 b.

Niels Andreas Jensen, Hedegård, Ejstrup, 53 B, se T. Kristensen.

Dyrlæge P. Jensen, Kværndrup. 7 D.

Huaniand Povl Jensen, Dyngbylund v. Odder. 17 b.

Skomager P. V. Jensen, Stige v. Odense. 73.

Husmand Svend Peter Jensen, Vole v. Silkeborg. 3 m, 9 L, 18 D c, 77
C, 89 B e.

304 MeddeleraeB navne.

Sfiren Jensen, Barslund^ Hoven v. Taram. 23 F c.

Mette Jeppesdfttter (Murmester), Tjorring y. Herning. 13 d.

Ungkarl Mads Jepsen, Kongsted v. Fredericia. 84 c og d.

Pigen Johanne fra Ry. 83 c^ 62 A x, se: P. C. Hiimmcluhr.

G. Johannessen, Væggerløse, Falster. 82 A.

Helene Johansdatter, Halkjær hose, Hodsager v. Holstebro. 7 6, U n, 18

D a, 20 c, 42 g, 64 G, 78 e.
Husmand Lavst Johansen^ Søagre, Snejbjærg. 2 anm., 10 g, 11 U, 41 A,

43 ii 77 d.
Maler SUren Balthasar Johansen, Tange v. Bjerringbro. 66, 78 c.
Ungkarl Jens Peter Jokumsen, Arestrup v. Støvring. Till. I 38 G b.
Husmand Anders Jensen Jul, Siem, Himmerland. 9 K.
Elev Ghr. H. G. Gundorph Jbrgeoseu, Silkeborg seminarium. 88 1).
Aflægtsmand Jakob Jorgensen, Firg&rde, Dover v. Skanderborg. 44 U h.
Ungkarl Jorgen Jørgensen, Langemark, Samsø. 76 c.
Mrs. Jorgensen, Sabula, Jowa. HK.
Niels Jorgensen, Sejling v. Silkeborg. 19 G.
Sdren Jdrgensen^ Engesvang v. Moselund. 77 g.
Soren Jørgensen, Feldingbjærg, S.-Felding. 8 a.

Huskone Maren Kristiansen Kjelddal, Hammedige v. Lemvig. 42 a.

Husfæster Lavst Nielsen Klem, Ulfborg. 43 x, 62 A c.

Lærer L. J. Knude, Heldum v. Lemvig. 82 g, 36 A, 62 A 1, 77 f.

Huskone Ane Knudsdatter, Skibild, Nøvling. 86 G a.

Adjunkt K. Knudsen, Ribe. 63 F.

Proprietær K. Knudsen, Hedegård, Visby, Sønderjylland. 87 anm.

Gårdejer Svend Knudsen, Trøjborg, Sønderjylland. 46 anm.

Sognefoged Jens Kristian Koldborg, S.-Nissum v. Ulfborg. 18 1, 18 D e, 42 k.

Jomfru Gharlotte Korsholm, Timring skole v. Herning. 10 F.

Aftægtsmand Niels Kragelund, Hølund, Arnborg v. Herning. 2 anm., 4 A,

6 g, 7 anm., 17 P, 48 j, 46 G, 67 A d, 88 E, 99 anm., Till. I 6 G d.
Ane Marie Kragsnab, Sinding v. Herning. 2 anm., 9 b.
Lærer P. Krogh, Hjerk, Salling. 17 L

Abelone Johanne Kristensdatter, Gjellerup kirkeby v. Herning. 10 A.
Ane Katrine Kristensdatter, O.-Hurup v. Hadsund." 18 a, se Lovise Hansf'n.
Huskone Kirsten Kristensdatter, Ersted v. Støvring. 14 a.
Ungkarl Hans Kr. Kristensen, Fegsøhus, Torsted v. Tim. 67 A 1.
Træskomaud Jens Kristensen, Ersted v. Støvring. 4 anm, 11 E, 18 anm.,

19 E d, 43 d, 69, 78 a, Till. III 3.
Fisker Jens Mathias Kristensen, Fjaltring v. Lemvig. 3 b anm.
Ungkarl Jesper Kristensen, Tværmos«, Sunds v. Herning. 36 a, 42 e, 44

B d, 61 B, 72 B.
Pens. Lærer Josef Kristensen, se Joseph Ghristensen.
Kirsten Marie Kristensen, Hyrup hede, Sønderjylland. 42 b.

Meddelernes navne. 305

Ungkarl Lavst Kristensen, Fiskbæk v. Viborg. 10 G^ se Mikkel Sorensen.

Mathias Kristensen^ Hyrup hede, Sønderjylland. 96.

Lærer P. Kristensen, Omvr&, S. -Omme. 70 c.

Ungkarl Povl Kristensen, Tværmose^ Sunds v. Herning. 12 a.

Lærer Tøger Kristensen, Ronslunde, Ejstrup y. N.-Snede. 7 F^ 23 F g,

26 b. 46 c, 46 D, 49 A, 58 B, 67 B i, 63 B, 70 anm, 74 c, '79, 82

anm., 88 A r, Till. I 6 G b.
Maren Kristiansdatter (Jens Begs enke) Sundstrup v. Gjedsted. 9 F, 18 g.
Ungkarl Anders Krist. Kristiansen, T&rup, Hindsholmen. 62 A p.
Frøken Ingefred Kruse, Greve skole v. Tåstrup. 8 D, 63 B, 88 A 1, Till. I.
Lærer Th. Kruse, Greve. Till. II.

Bogholder Knud Larsen^ Aarhus. 43 gg.

Kontorist M. Lauritsen, Kolding. 62 A m.

Husmand Peder Frølund Lavesen, Bredkjær, Novling v. Herning. 2 A, 11

D, 66 B.

Spindekone Ane Sofie Lavridsdatter, O.-Bording v. Silkeborg. 18 D i, 37 c.
Ungkarl Kristen Graven Lavridsen, Skallerup v. Hjorring. 62 A g.
Husmand Anders Lavrsen, Kragelund v. Silkeborg. 45^ se J. Jensen, Refs-

halegård.
Pige Jensine Lavrsen^ Ans. 67 A f.

Afbegtskone Elisabeth Lavstdatter, Fårup v. Rødkjær. 43 e, 74 a, 83 B.
Gårdmand Kristen Lavtrup, Gestrup, Sønderjylland. 4 G, 17 D, 21.
Adjunkt A. Levinsen, Horsens. 61 D^ 97 A, 99.
Lærer F. V. Lind, GuUestrup v. Herning. 9 B^ 18 D d^ 43 1, 62 A s,

86 G f.
Gudrun Lind, Udby friskole v. Kalundborg. 91.
Frøken Jenny Lind, Mårslet v. Århus. 62 A y.
Pigen Lise, Brandstrup skole v. Rodkjær. 62 A f.
Væver Peder Lukassen, Salten v. Silkeborg. 10 a, 19 E c, 96 d.
Pastor M. A. S. Lund, Vium v. Kjellerup. 77 D.

Gårdkone Ane Kirstine Madsen^ Lergrav, Ulfborg. 6 a.

Mariane Madsen fra Faster, nu i Kbh. 86 A, 88 A i, se Jeppe Sorensen.

Niels Madsen, Bratten v. Frederikshavn. 3 f anm.^ 7 H, 18 A, 14, 18 A,

19 E f, 28 D, 48 u, 67 B a, 61 B b, 62 A k.
Aftægtsmand Povl Madsen, Gadbjærg v. Vejle. 23 F e, Till. II.
Lærer P. K. Madsen, Staby v. Ulfborg. 43 11.
Dorte Marie i Elnudstrup v. Kjellerup. 28 E.
Husmand Jens Mark, Vokslev v. Nibe. 3 d anm., 20 e.
Lærer J. S. Mark, O.-Hornum v. Nibe. 17 E.
Lærer N. P. Mathiassen, Dyngby v. Odder. 17 a.
Husmand Jens Meldgård, Orre v. Herning. 70 a, 86 G b.
Maren Mikkelsdatter, Tvevad, Novling v. Herning. 36 A, 43 y.

E. T. Kristensen: 100 danske skjæmteviser. 20

306 MeddelerneB navne.

Jenø Mikkelsen, KøWr&, Haderup. 13 i, 19 E a, Till. II.

Niels Mikkelaeu, Gl.-Hodflager v. Holstebro. 20 d, 51 anm., 62 B.

Niels Mikkelsen, Grovc^ Haderap. 44 B c.

Mureu Mortensdatter, Kærup, Farsø ▼. Ojedsted. 23 F a, 67 A e, 71 aiun,

Till. IL
Karen Mortens, Sandvig v. Præstø. 9 A, se H. P. Nielsen.
Lærer Mortensen, Brændskov v. Tylstrup. 41 b, 67 A j.
Hansine Mortensen, Skovlund, Andsager v. Varde. Till. II.
Lærer T. Mortensen, V.-Vedstcd v. Ribe. 43 æ.
Husmand Jens Murer, Jegseu v. Skanderborg. 67 A a.
C. E. Muller, Vejle. 24.
Rektor Sigurd MUlIer, Kolding. 63 D, 96 B.
Ane Marie Møller, Bovlund, Sønderjyll. 43 hh.
Gårdmand Christen Hansen Møller, Hedegård, Ringive. 9 E, 23 F d, 64

anm., Till. III 4.
Jens Møller, Grimstrup Mølle v. Varde. 9 I, se Ida Thomsen.
Gårdmand Jens Jen&en Møller, Fårup v. Rødkjærsbro. 74 b.
Lærer M. Møller, Sir v. Holstebro. 10 c, 32 e, 68 B b, 69, 88 A g.
Niels Møller, Mjallerup v. Løgstør. 13 m, se Niels Sørensen.
Seminarist N. Kr. Møller, Pårup v. Rødkjær. 67 A k.

Ane Katrine Nielsdatter, Vellerup, Sønderjyll. 20 i.

Jakobine Nielsdattcr, Mammen fattighus. 6 e, 9 G.

Albert Nielsen, Mammen fattighus. 9 M, 18 D j, 42 j, 67 A c.

Pastor A. H. Nielsen, Ålborg. 48 ff.

Gårdmand Anders Pilkjær Nielsen, Vejlby v. Århus. 88 A t.

Ane Nielsen, Toruiug v. Kjellerup. 83 c.

Huskone Ane Marie Nielsen, Egsgård mark, Ringive. Till. I 23, 61 C, (u.

Gårdmand Gotfred Nielsen, Ildsgård, Sunds. 36 B.

Lærer H. P. Nielsen, Sejling v. Silkeborg. 9 Å, 43 dd.

Lærer J. Nielsen, Sjelle v. Århus. 62 A æ, 83 c.

Jens Nielsen, Lille-Brænde, Falster. Till. I 26.

Værtshusholder Jens Nielsen, Ringkjøbing. 32 a, 68 B a.

Lærer J. Kr. Nielsen, Grindsted. 10 i.

Pige Mette Marie Nielsen, Egsgård mark, Ringive. 68 A.

Pige Mette Marie Nielsen af Møborg v. Vem. 32 B, 36 c, 42 h, 77 e, 77 \l

Ungkarl Niels Nielsen, Uldum v. Vejle. 100 a.

Ungkarl Peder Nielsen, Hallundbæk, Hodsager. 77 b.

Husmand Peder Andreas Nielsen, Have v. Herning. 60 anm.

Huskone Sidsel Nielsen, Tinnet, Nykirke. 64 D.

Lærer Nørregård, Egholt v. Kolding. 46 anm.

Lærer L. M. Okkels hustru, Oster-Bording v. Silkeborg. 17 B.

Karen Olesdatter, Karup. 10 d, 19 A.

Maren Johanne Olesdatter, Hedegård, Ikast. Till. I 6 C c.

Meddelernes nayne. 307

Maren Kiretine Olesdatter, Hojbjærg v. Rødkjær. 88 A s.
Attægtsmand Andera Olesen, Døstrup v. Hobro. 1 C, 56 B.
Jena Olesen, Brejning v. Ringkjøbing. 64 A, 67 B c, 76 a, 86 G h.
Niels Krist. Olesen, Hedegård, Ejstrup v. N.-Snede. 76 d, Till. Hl 1 anni.
Niels Olesens kone, Linde v. Randers. 61 B a, se Karen Marie Rasmussen.
Ungkarl Ole Veter Olesen fra Ty, på Hammerum hojskole. 10 f.
Peder Møller Olesen, Sir v. Holstebro. 68 B b, se M. Møller.
A. Olsens enke^ Kristrup v. Randers. 25 g, se Laurits Thastum.
Indsidder Jens Orneborg, Ikast. 1 B, 72 A a, 88 A c.

Birgitte Kirstine Pedersdatter (Skomager) Staby v. Ulfborg. 42 D, 49 C,

76, 86 G g.
Johanne Frederikke Pedersdatter, Vonge, Nykirke. 10 h.
Gårdkone Karen Kirstine Pedersdatter, Ajt v. Lavrbjærg. 33.
Aftajgtskone Maren Pedersdatter (Søgård), Brandstrup v. Rødkjær. 7 B.
Husmand Anders Pedersen, Hæsum hede v. Stovring. 4 B, 45 anm., 54

aum., 65 anm , Till. IV 2.
Ane Kirstine Pedersen. Galgehus v. Tønder, Sønderjyll. 9 C, 20 k, 47,

78 b, 87.
Stationsforstander Herman Pedersen, Hammerum. Till. III 1.
Aftægtsmand Iver Pedereen, Lind v. Herning. 13 h, 42 1, 46 B.
Husftjer J. P. Pedersen, Vejle. 66 anm., 77 h, 78 g, Till. I 3.
Elev J. P. Pedersen (lUorup), Gjedved seminarium. 10 d.
Lærer Kristen Pedersen, Hals, Vendsyssel. 4 anm.
Ungkarl Kristen Møller Pedersen, Blendstrup. 92 A.
Lærer N. Kr. Pedersen, Grynderup, Strandby v. Løgstør. 88 A k.
Peder Pedersen, Skjoldelev v. Århus. 68, se P. C. Hummeluhr.
Soren Pedersen, Torlund, Ejstrup. 46 D, 49 A, se T. Kristensen,
Thomas Pedereen, Barslnnd, Hoven. 23 F f
Lærer H. Peteræn, Fårbæk, Haderup. 62 A o, 82 anm.
Kjobmand J. Petersen, Rødkjær. l^E g.
Banevogter Johan Pingel, EUidshoj. 27, 90.
M. Pingel, Kjobenhavn. 64 E.
Seminarist A. H. Poulsen, Silkeborg. 17 c.
Lærer J. H. Poulsen, Bording. 10 b.
Pige Ane Povlsdatter, Tværmose, Sunds. 2 B, 7 A. 9 D, 12, 15, 22, 30,

32 A, 43 b, 43 anm., 51 A, 52 A, 57 B b, 00 B, 61 B c, 62 B. 63

A a. 67 A b, 71 A, 86 E, Till. I 5 anm.
Krokone Kireten Marie Povlsdatter, Husby v. Ringkjøbing. 2 anm., 3 C,

10 e, 37 d, 57 B j, 60 C, 78 d, 86 B, 88 A b.
Indsidder Frands Povlsen, Grødde, Ikast. 2 anm, 43 a, 65 A, Till. I 5 C a.
Elev Frederik Povlsen, Brundby, Samsø. 57 A.
Gårdmand Peder Povlsen, Tværmose, Sunds. 7 A, 12 c, 16. Till. IL

20*

308 Meddelernes navne.

Brøndgraver Niels Nielsen Rask, Mundelstrup. 7 G, 42 d.

Ane Marie Rasmusdaiter, Bording. 43 g.

Professor H. V. RaAiuuBsen^ Ejdbenhavn. 62 A q, 83 b, 88 A u.

Pige Karen Marie Rasmussen^ Linde v. Randers. 26 a, 61 B a.

Kristen Rasmussen, Egendal^ Tern v. Silkeborg. 3 g, 6 A, 8, 9 H, 11 F,

17 A, 19 E 1, 42 c, 48 f, 57 B k, 60 A, Till. 5 B.
Huskone Rasmine Rasmussen, Jegsen mark v. Skanderborg. 26 n^ 43 jj.
Husmand Peder Jensen Remmer, Tiilst v. Århus. 11 B, 18 f, 19 E k.
Pastor P. Riemann, N.-Nebel v. Varde. 18 B, 38 B, 60 A, Till. 111 3.
Gårdmand Villads Jensen Risum, Lergrav, Ulfborg. 81.
Smed Rossens moder, Abild, Sønderjylland. 86 G.
Mejerist Tønne Rude, Brundby, Samsø. 60 G^ se Mikkel Sorensen.
Kristen Rogter^ Andsager mølle v. Varde. 67 Anm.

Enke Mariane Sanddal, He v. Ringkjøbing. 43 oo.

Ojæstgiver Martin Schmidt, Ribe. 10 B, 64 anm.

Enke Kristine Frederikke Sne^oigt, Tindbæk, Skjæm. 9 anm.

Gårdmand Niels Schøler, Fastrup v. Herning. 8 d anm.

Husejer SchSnan, Holstebro. 41 c.

Else Skole, Orre v. Herning. 2 anm.

Martin Frederiksen Skovbo, Båring v. N.-Aby, 100 b.

Redaktør P. Skovroj, Tønder, Sønderjyll. 68 anm., 86 anm, 88 A d, 92 B, 97 C

Mads Skriver, Mollerup, Mors. 18 G^ 28.

Mette Jensdatter Skrædder, Sundby, Mors. 26 A.

Povl Skrædder, Gammelby v. Horsens. 99, se A. Levinsen.

Niels Skylvads kone, GuUestrup v. Herning. 96 a.

Jens Jensen Smed, Sabro v. Aarhus. 28 G.

Husmand Jens Peter Smed, Lading v. Århus. 47 anm., 66 D.

Kristen Smed, Gl.-Asmild v. Viborg. 86 G i.

Soren Smed, Helstrup v. Randers. 77 anm.

Jes Smidt, Kjøbenhoved, Sønderjyll. 17 g, 20 b, 49 B, 62 A u, 67 A b,

89 B d.
Niels Sneftrups enke. Lund huse^ Gjellerup v. Herning. 8 j.
Fru Sodemann, Veggerby præstegård v. Nibe. 88 D, se Ghr. H. C. Gun-

dorph Jørgensen.
Spilleskrædderen^ Budsemark, Møen. 66, se N. E. Hansen.
Ungkarl Marinus Stavnstrup, Flynder v. Lemvig. 88 A v.
Frøken Anna Stolpe, Kbh. 18 n.

Lærer J. G. Sønderby, Rind v. Herning. 20 m, 39 A, 71 B.
Kirsten Sorensdatter Gjenner v. Åbenrå, Sønderjyll. 3 k, 11 G, 17 J, 201.

26 h, 26, 88 A, 71 G.
Kirsten Sorensdatter, Norrebro, Kbh. 37 a.
Ane Katrine Sorensen, Gjenner v. Åbenrå, Sønderjyll. 8 k, 11 G, 17 J,

20 1, 26 h, 26, 88 A, 71 G.
Ester SSrensen, Bobøl v. Brørup. 17 c, se A. H. Poulsen.

Meddelernes navne. 309

Smed Iver Sorensen, Salten v. Silkeborg. 80 A.

Lærer J. Sdrensen, Caroline Amalies skole> Ovre v. Nyborg. 88 A e.

Jeus Kristian Sorensen, Fly v. Skive. 43 r.

Student Jeppe Sorensen, Hornstrup v. Vejle. 88 A i.

Karen Sorensen, Bjertrup v. Homing. 26 k, se Mikkel Sorensen.

Friskolelærer Lars Sørensen, B\)erlev v. Slagelse. 43 aa.

Ungkarl Mikkel Sorensen, Brundby, Samsø (fra Adslev v. Skanderborg).

10 G, 19 D, 25 k, 22 f, 36 anm , 42 B, 46 anra., 50 C, 56 A og C,

88 A a og A h.
Ungkarl Niels Sorensen, Løgstør. 13 m. *

Ungkarl Laurits Thastnm, Kristrup skole v. Banders. 25 g.

Maren Thomasdalter, Hårby v. Skanderborg. 43 s.

Mette Katrine Thomasdatter, Lem v. Ringkjøbing. 1 anm.

Ædel Thomasdatter, Sunds v. Herning. 1 A, 3 1, 43 i, 94.

Fru Ida Thomsen, Odense seminarium. 9 I.

Kirstine Thomsen, Hedeg&rd, Ejstrup v. N. -Snede. 7 F, se T. Kristensen.

AAægtsmand Kristen Thomsen, Sunds. 86 G d.

Lærer N. Thomsen, Tindbæk, Skjern. 67 A i, 77 A.

Lærer C. A. Thyregod, Ans. 84 f, 89 A.

Ungkarl Laurits Top, Agerskov, Sønderjyll. 17 e, 23 B, 89 B c.

Pige Karen Toxværd, Sillestrup, Falster. 40, Till. II, Till. IV 1.

Gårdmand Rasmus Toxværd, Sillestrup. 48 A, 80 G, 93, 96 C.

Johanne Tygesdatter, Orre v. Herning. 2 C.

Anders Udesen, Abildgård, Norup v. Vejle. 18 D g.

Vilhelm Udesen, Ammitsbøl v. Vejle. 10 b, 18 D f, 19 E m, 20 a, 86 F.

Till. III 2.
Lærer Niels Uglsø, Sønder-Os, Sunds. 25 f.

Lærer Niels Vad, Torring, O.-Torslev v. Randers. 67 A g.
Pastor L. Varming, Sal v. Vinderup. 10 E.
Kontorist F. Wennerwald, Maribo. 62 A i.
V. Weyhindt, Kjobenhavn. 88 A j.

Unævnte og ukjendte kilder: 4 anm., 12 d, 13 k, 78 D k, 43 mm, q og
t, 61 C, 68 B c, 72 A b, 88 A m og B, 89 B a.

Håndskrevne visebøger og ældre håndskrifter : 20 f, 23 A, 25 a (fra 1833),
26 B (v. Th. L.), 26 1 og ra, 41 d.

GI. koner i Gjesing v. Avning 17 f og i Ryslinge, Fyen, 62 A a (se Lars
Frederiksen). En kone i Rostved v. Ronde 43 kk. En smed i Mam-
men Till. II. En dreng i realskolen i Hinnerup 7 E (min son har hørt
ham synge den). Et barn i Lime skole v. Randers 4 anm. Fra Visby,
Søndeijyll., 18 anra. og Vissing v. Randers, 4 anm. Fra Bovlund, Søn-
derjyll., 43 ee.

310

Indhold.

Indhold.

Side.

Første sjappe*

1. Rammer. A~C 9

2. Den atore brnd. A— C ... 17

3. Kjælliugeu til barsel. A — D 19

4. Den glemme kjælling. A — C 27
6. Bispens datter i Pile. A — C 31

6. Hoatpigen 33

7. Deu sære mand. A — H. . . 86

8. Oksefaldet 40

9. Den store krage. A— O. . . 41

10. Olbrygiiingeu. A — G 64

Anden srnppe.

11. Bræmsen og fluen. A — K. 64

12. Hønens skriftemål r 73

18. Fuglegildet. A— B 76

14. Uglens klage 83

15. Kattens død 84

16. Bonden og svanen 86

17. Mikkel rævs arvegods. A— J 86

18. Haren og Tyskeren. A— D 98

19. BjSrneskindet. A— E 99

* Tredje sruppe.

20. Den gamle brud 108

21. Den solgte kjælling 111

22. Dårligt giftermål 112

23. Den onde kvinde. A— G. . 112

24. Bonden og hans hustru. ... 118

25. Mand leger med kone. A — B 119

26. Den længselsfulde 122

27. Mandens hjemkomst 128

28. Lyst til ægteskab 123

29. Mand føder kone 124

Fjerde gruppe.

30. Hvad datteren vil 126

31. Længsel efter mand 127

32. Bejlerne. A— C 128

88. De syv bejlere 131

Side.

84. Forskudt af fem 182

36. Gammel og ung mand. A— B 133
36. Den rette mand. A— B ... 135

87. Konevalg. A— B 138

88. Tilbud og afelag. A—B . . 141

89. Enkemand og ungersvend.
A-C H3

40. Den gamle bejler 146

41. Hvis bejleren kommer. A—B 145

.... 148

42. Mandevalget. A— E

Femte snuppe.

48. Møllerdatteren. A— F 164

44. Bosøget hos præstens datter.

A~B 168

46. Låsen 170

46. Nattebesøget. A— E 171

47. Besøget hos jomfruen 177

48. Elskov i engen. A— B ... 178

49. Kjærestesnak. A— C 179

60. Studenter (matroser) og piger.
A— E 181

61. Matros og pige. A — D . . . 184
52. Den narrede ungersvend. A-B 187
58. Den narrede pige. A — B.. 190

54. I fjor og i år. A— E .... 191

55. Det farlige natteleje. A— E 193

66. Kejserens datter 196

57. Gilles venden. A— B 197

Sjette snuppe.

68. Den søde Lise 200

69. Fætter Mikkel 200

60. Manden i engen. A — C ... 201

61. Præsten og Terkilda hustru.
A— B 206

62. Hovmand og præstens hustru.
A~C 207

63. De underlige syn. A~F . . 212

Indhold.

311

Side.
Syvende grappe.

G4. 1 værtshuset 218

66. Olkonen. A— B 219

66. Las og soen 220

67. Skrædderen og soen. A— C 221

68. Jens Kristian i kroen (staden).
A— B 224

69. Den drukne bonde og hans
hustru 226

70. Det knappe gilde 226

Ottende isnrnppe.

71. En flot kavallér. A— C... 229

72. Soldaten hos sjællandske
bonde. A— B 231

73. Håndværkssvenden 232

74. Skræddervisen 233

I tJ» J\» o. KJ, •...•.. AOdL

76. Vævervise 285

77. Knud Fut. A—D." 236

78. Hver med sit særkjende . . . 239

79. Hver kommer med sit 240

80. Hvad de havde. A— C . . . 241

81 . Hyrdepigen 246

82. Hyrdedrengen. A— B 245

Niende skrappe.

83. Kjællingens skrifte. A— E. 248

84. Deu bagvendte vise 252

Side.

85. Klædningsstykkerne 254

86. Helmisbruden. A — G .... 265

87. Lamlinken 261

88. Læderdrengen. A — B. . . . 262

89. Tømmermands- (bjærg-
mand8)-bukken. A — B . . . 266

90. Vor datters barn. A—B . 266

91. Mos-Peter 267

92. Alle mand og min mand.
A— B 268

98. Mit og dit 270

94. Ho8 doktoren 270

96. Fruen i Kjøge. A— C ... 271

Tiende srappe.

96. Tage i favn 276

97. Legestuen. A— C 276

98. Karlen i legestuen. A— B 278

99. Hans og Karen 279

100. Mandens død 280

Tillæg L Tilfojelser 281

Tillæg IL Brudstykker 292

Tillæg HL Tvivlsomme viser . . 294

Tillæg IV. Svenske viser 299

Meddelernes navne 301

Indholdsliste 810

Trykfejl 312

Melodier.

Trykfejl.

Side 8 Hd. 21 f. n. da 1. da de.

— 8 < 6 f. o. kjærestesorg 1. kjærestebesøg.

— 9 » 10 f. D. dronnigen 1. dronniDgen.

— 21 > 12 f. D. Bak 1. Brok.

— 23 > 6 f. o. kan 1. han.

— 81 > 3 f. n. fem tern 1. femten.

— 33 » 7 f. o. er I 1. I er.

— 86 > 18 f. n. i 1. i hans.

— 39 » 16 f. n. og udelades.

— 41 > 10 f. n. Fellander 1. Tellander.

— 46 » 6 f. o. fllurri 1. filurri.

— 60 > 16 f. u. Ane Hansen 1. Ane Marie Hansen.

— 88 > 10 f. o. tilfbjes : Kristen Rasmussen Egondnl, Tern.

— 103 > 13 f. o. da 1. dæ.

— 116 » 8 f. o. æ 1. a.

— 119 > 6 f. o. Sogn 1. sogn.

— 127 > 14 f. n. Tii I. Ti.

— 180 > 21 f. n. Ane Joh. Jensd. 1. Ane Johanne Amlersdatter.

— 180 » 28 f. n. iggende 1. liggende.

— 182 > 4 f. o. lile 1. lille.

— 146 > Over siden 88. Tilbud og afslag 1. 89. Enkemand og ungersvend.

— 164 » 11 f. o. Boccaciol. Boccaccio.

— 180 » 7 f. n. Skjort 1. skjSrt.

— 182 > 8 f. n. lang tud 1. langt ud.

— 184 > 8 f. o. fllickan 1. fliekan.

— 187 » 14 f. o. Jens Mikkelsen 1. Niels Mikkelsen.

— 203 > 3 f. D. Bonden 1. bonden.

— 224 ^ 10 f. o. EjæjsmøUedig' 1. Klæjsmølledig\

— 286 > 12 f. n. da fo do 1. do fo da.

— 236 » 6 f. n. sa 1. så.

— 238 » 4 f. n. tilfSjes til navnet : 1872.

— 268 » 1 f. o. ed 1. de.

— 268 > 16 f. o. Niels Meldgård 1. Jens Meldgård.

— 261 > 12 f. o. Hinh. 1. Hing.

— 271 > 18 f. n. er, 1. , er.

— 301 » 2 f. o. de 1. det.

Nogle flere helt uvæsentlige fejl : o for ø og omvendt, nogle få komma-
fejl og mangelen af enkelte apostrofer bedes undskyldte.

Melodier.

Tn nr. 1. B. RAMMER,

1--

m

— t-

Sjee^

Eam-mer var sig en lidt be -de -re mand, om
dron-ning gav Eam-mer en klæd-ning s& brav af

i-

t

:?s=l

■^=i:

EE^

t

i

±

m

han hav - de be - de - re klæd-er. Kong-

bl&r- garn og bast og af læd-er. ,,Det vil jeg

3-

5E

:3±=3±^

^-=;

t-

i^

Tå—^

ik-ke hav'," sag -de Ram -mer, „det står mig ik-

I

zzroif-.

m^^ø3^^^^^

t

i

ke brav," sag - de Ram-mer til den dron-ning.

Til nr, 1. C.

^^m^^^å^^^

Ram-men var sig en be - dre mand, om

dron-ning - en gav han-nem klæd - er p& stand af

1

^^^^gi^^p^

han hav - de be - de - re klæd-er,
bol-ster, det fin - est' og net-test'.

„Det -te vil jeg

^^^^

m^

ik-ke hav'",sag-de Eam-men. Det-te utkr mig

^^^^^^mm

t

■é—*-

I

int-et brav", sag -de Bam-men til den ung-e.

Til nr. 3. D. KJÆLLINGEN TIL BARSEL.

^r^S:

^ — -i- — ^- — {/ [ji -

i^rti— :iLzz

^m

Om morg-en s& tid - lig, som det blev

de vask-ed'hend* for, og de vasked' hend'

^^^^3^^§fg|^7}J

dag, de før > te den kjæl-ling til brønd - e,

bag, som hun hav - de vær • et en tønd - e.

^

prtzip;

•P^P-

■^ — #. —

t'=P=PE}

^^^

de øs-tepaa hen- de med strip-per og spand', så

l^iP^^il^^lilgp

sked hun i dem, som hun var i band'. For hun

l^ii^^

t

-f[=.fj: :

hav - de

vær - et til bars - el.

8

Til ur. 3. D g.

#

i^^lgj^^g^^^

— Kjæl-ling- en
du løft - - er

tal-te til Niels, hend- es
mig s& let - te - lig

m

son: „Nu skal du
op, min bug må

«

for
du

mig
ik-ke

kjør - - e,
rør - e.

i

jt

3h^1§

Han løft' hend' op, som han kund' bedst, hun

M=iL

^^^=i53=^i

4s:i

t

OT - er - be - - gjoor bod' degn og præst. Pi • la

^

^~:=i=j±

m

h=h-±

^^^

fi - - lej,fi - - lal-de-ri - dej. Den kjæl-ling var

i

«

#

is:

^■.

Urrir^

tr^

:prrt^

Szrit

bad - en til bars - el, den ^æl-ling var bud-en

m

t)

m

aEt

i

til

bars - el.

1*

Til nr. 4. B. DEN SLEMME KJÆLLING.

Jeg tænk- te p& at gift - e mig for peng-e-

|?^|Hg^S^Sip^te^S^

ne at vind-e, s& fik jeg fat en garn-mel kjæl-

fe— *==^l ^

m^iåå;^Ém^^

ling, som ik-ke kun-de spind-e. Tra-la - la -la

^^^mm^^^

la, tral - la - la - la - la - la. Men al - drig fik jeg

P^^mi

t

!e:^e^

no - gen ro for kjæl-ling - en.

Til nr. 4. anm.

m^^^^^^^^m

Nu g&r jeg i den gron - ne lund og pluk
og kjæl-ling-en lig-ger p& hav-sens bund og sl&s

É^^

'=m

ker smuk-ke gren - e,
med stor - e sten - e.

Og nu har jeg f&'t

m

^--^

^^^

3^-

:-4j—

l:=f:— :f--tr -*•

mm^^

nat -te -ro, og nu har jeg f&'t dag - en go' for

I

^^^1^

m

kjæl-ling-en den garn -le hers-a.

Til nr. 5. B. BISBENS DATTER I PILE.

^i^3

ts---i(s:

■«^=^=P

b--tl^3

f=J^^^^.

Jes - pers dat-ter i Pil - e, — Hen-des eg - en-

^^_

l[=:W-

V— i; — b ^P^^t

EPEiJ:

^^g

-^z^d^

gren, — han pist' fem-ten mil-e. I - meld hen - de ben.

F— • — — —0

-0 g

i^

Bind hend' der en visk ve'.

Til nr. B. C.

I

k

Jes-pers dat -ter i Pil-e hun ønsk -et fem-

f^lÉifJÉi^^^g^^

ten mil - e, hun ønsk - e - de sig kirk - er tolv,

l^^^i^:

g^

is=:br

£5r hun sig knn-de hvil-e. Hun ønsk - et

6

for hen -des fad-er

!!s^

tolv trav -er i lad-

^

^^

fe

p^#

en, plejl og skovl, hvad der hør til: Fad -er,

i^-^

S j^^^h — f i

^^^M

da tærsk - er, n&r du vil, du tærsk-er

n&r du Ijst-er.

Til nr. 7. DEN SÆRE MAND.

^^m^w^^m

Jeg gik mig ud til Vald-by-g&rd, jeg gik

-^^^^^m^m

mig ud til Vald-by-g&rd, jeg skul -de ud at

^^m.

klip-pe f&r. Hej-kom -fal - le - di - - ra.

Teksten findes i Skgr. XI. nr. 536.

Til nr. 8. OKSEFÅLDET.

Jgj^jg^ ^^i^^^- ^f^Fi

Der

var s& stor en oks - e - fald, — Skru-

^

^^zipp^z^^i^

luu, link for løg - en, bnnk for bøg -en, tril - ler

I

:rf=?:

:p=tr

— ^ — ' h l _ h N . 1 S —

i løk-kom fli-ra. — al jord-en røst', og træ-

^^^^É^^^^^^^M

er - ne skjalv. Rask-en r&, tril - ler i trå.

i

is.

/T\

is=:

skru-rom

^1

fli-ra.

Til nr. 9. C. DEN STORE KRAGE.

i

i

pf^

zELÆ-i-I-z-EHl^r-

I — ^ — ^-

^

^

Bond-en han spænd-te sin bøs - se p& knæ, —

g=£

Hej - de - rum di - de - mm dal - la - la! — s& skød

I

4V-T— K—

P^fe^j^J^^i^^^B^Jgpp

han den krag - e, som sad i det træ, — Hej-

i,

i

J-^&3£^^-S^=^^^l9

de - rum di - de - rum dal - la - la - .. la !

8

Til nr. 9 E.

IS^Ej- ji j ^ ^^-^-^M^^i^i

Bond-en spænd-te bøs -sen alt for sin knæ. —

pif^"^i^^=J=p?=J311^

V—

Hej fid-di - -ni, fid-di --nal-la-de --ra! — der skød

han den krag-e op

til en

træ. Hej fid-

e^jigpHjEjsj^JEtelsgJEl

di - - ni, fid-di - - nal-lal - de - - ra!

Til nr* 9. H.

^^^^ig^iis^

En

V-

I

bond-e-mand red alt ud til sin

fe^g

i^^^^^^m

plov, — De - u-de-lom du-de-lom da -la - - la, — der

p

i^fei;

■fn^ø:

5=p:

-I — I j

s& han en krag-e, der sad og sov. 'De -

I

u - de - lom du - de - lom da - la - - la.

Til nr. 9. J.

i

I

*=?;

irriiJ:

Bond -en han skul- de til ^ob-stad-en kjør'.-

i

i=i

i

iit.

T -i — ^ -r

»»-T — H N-

-j — ;—

!szr*

i^

Kom fal - lil-li lal-la - la! — Han hør-te den krag-e

^^^i

3=S3i^

s

m

t

?

i lund-en gol. Hop-sa £al-la - -lal-la - la!

Til nr. 9.

m-^

»=t

5^E$^$:

■*■ — #

^^pJi^^

Og

bond-en han vil - de ad

skov-en

te

s

S^ilHfcfefe

gk. — Å - - hæjj fid-de - - ræjj fid- de ral - la - la-

^m^

i^^:

g^}E^fej^

t

la, — han der en krag-e hop-pen-de s&. —

^^ ^^M^^^^^^^ m

Åa - - hæjj fid-de - ræjj fid-de- ral - la - la, fid -de-

I

^^pep^ii^

■4:

ral-la -la - la, fid-de - ral-la -la - la.

10

l^il nr. 9.

^^

EEE*

ti^

— Svend-en ud af præst-ens g&rd. — Hej

^^^^^egf S^ ^^

fir - ri - lur -re -li fal-la - la! — „Hvor blev den skad',

^^^^^^^^^^^

du

skød i g&r? — Hej fur - ri - lur - re - li

i

I

rs\

h^M

f al - la • la !

Til nr. 10. B. OLBRYGNINGEN.

^^^^^^ie^

m

Per Lind han tal -te til Per Kjær: — Pal-

la - der- u li - de - ral - la - la ! — „Ja, hvor skal vi

^^Hj^^

5— tefc^

hen ud • i

vin - ter & vær' ? Fal - la - de - ru

I

h

fe

— w *

li - de - - ral - la - la!

11

Ta nr. 10. o.

i^cr

t

^1

*:

fe

A tjent' Jens Lind i syv oer, a tjent' Jens

•-^=^teg^^^E|g|

Lind i syv oer, a h&r åld - er hat s& gåt

#

#=^=5

t— t^-i^

^gSE

i mi daww. Sing - - hej kom-fal-de - ra !

Til nr. 10 d.

^^il^^s^^^p^

tint ba - ron - en i syv oer, a tint

i

i^

gJE ^^S^^^^J^^g^

ba - ron - en i syv oer, a h^' et så g&t| som

^-^H fc.j i= j=t=fe$sa =j!=ji^ =g g

fild - er a foe. Kom fal - le - ri f al - le - ra-

i

fc*H

isE^te

(1=*:

^

:É—-t

la - la, kom fal - le - ra - la - - la !

Til nr. 11. F. BEÆMSEN OG FLUEN.

I^^^i^^^^

X

I

Føst i hdst og sidst i slnt, — Pi - rom ! —

2»

12

^mmm:^m=^mm^

s& er der fla - er og bræms-er flest.

H-

;^

g^3^^^J^if^ip|3

^

rom nå-strum, kom kom k&-8tram, kom

p^^^g^l^^H

kor -ri

sel for - ri dat - te - rom.

Til nr. 11 b.

i

-4F

^

^^^^ll^^^-^i

t

Det var et dej -ligt brad-e-hus, — Pi-

^^^^^

5Eh:z5

^

rum! — der hop-ped' en lopp*, der peb en mus.

i

I

:J— i

:£

fc=i=rnrr=:H=

l^f^^

— Pi - rum

n&-strum,

k&m k&m k&-strum

^^^^^i^^^n

t

i

kom kar - ri - s&l, f & di dat - te - rum.
Til nr. 11.

^^^^mm^^^m

Og tor-bist krøb i ovn-e. — Kom pe-

13

m

i^j

i!=t

V^=^=^-

is.

3

::S=

tum ! -r:- der græd han for en

kon - e. — Kom

i=i

^E^££^å"g"=JEE^E

ii:

:ts:

pa-tum, dik -ten må-sjon pa-tum og k&r-

i

I

^=^^i^^-^i^=

*:

*:

en sid- der fon da -tam, lem-me lem-me

^i^^^pp^i^i=^

der - i - en bus, en

bon-ne kub-be

da- ri-

i:

^■

t

it:

^;-

i

UB, Straks frisk spring her - om.

Til nr. 13. h. TUGLEGILDET.

^=pi

=3r-

^--:ir.

g«^*

ts;

skov -en der 2Liold-es et '; gild - e

m

^

^.

t?=±

3^?E^ES

8& skjon, og det - te var alt med den garn-

1^

le gr& on, i skov-en g§x hans

t

ung.

14

^^Éi^^^i^^^^^^

er, hvor nat - ter - gal - en sjung-er, de an-

^^i^l^l^^^^^

dre små fugl-e de rør-er der -es tnng-er.

TU ur. 17. A. MIKKEL RÆVS ARVEGODS.

^^^^^^^^=^

Lille Ni -els Fisk -er han hav -de en g&s, —

p

Ko - nen i non-tom, pib-er i ring-sa snor-

^

^=gzQ^

TB,, — om af t-en - en

sild -e slog han den

1^

3;

^3^

^ ^T^

l&s. Bond-ens dat -ter lig -ger ru -rom

^^m^^^^^^^^

rar-ra, rest mæ di fing-er, te di ring-stom

finor-ra, bond-ens dat-ter få den lil-le

16

1^^^^=^

bit -te kind, a troer, Fid-de - -Mik -kel lig-ger

^Éi

3

£^

ir- _

busk - en ind.

Til nr. 17. E.

m

^13^1

X

:=ÉE

Ja, bond-en hav-de en en -lig g&s, —

^^^-

£^ — V-

^

3^^^

Fir -ri lir- ri lit, sag -de ræv - - en, — for

^ -f-^ =^-

/T\

^

^

t

den luk -ked' han hver aft-en i I&b. — For de

^^^^=P^^^^É^

hit, for de her, for de ræv for de mmp-en

p^^i^^l^i^g^

slap, for de bond-ens sir -ri klir- ri ver-num

h

is—;

EE:^.E*=i^

t

£E5^^

stær, for de brik for de bond - ens dat-ter og

16

m

den

^5=5

i

t=*=i

Ns^s

lil-le bit - te kind, lok-ker ræv -en

I

^^^=^^f^

fra

busk - en og

ind.

Til nr. 17. I.

3=^

:~:\=:ii:

h-

m

'^^M^

Klavs Fisk -er han hav -de en en- e -lig

rnrt

i^^j^^-^

izip

g&s,

Fid-de lid-de lit, sag - de ræv - on.

PEEtEHEEPEE^:

1=:=3i

lÉi:

i

— og den luk- ked' han hver aft - en i l&s.

I

■^

For de hist for de her, for de ræv for de

1=]:— i

J fis — Jcrirrj — ^_i_»_«._rsr=r

rump-en slag, for de bond-en sid-e klæd-e

:3^:^?H5

ft=:ft~.~=:a

i±r::i±z:-z-

:p;=:p;

tz^JS:

hvid- en skind, for de brik, for de bond-ens

17

i

:J:

i

^^?

^121^1

en og

busk-en

ind.

4:

dat-ter, den lil - le bit - te kind, luk-ker ræv-

Til nr. 17. g.

I

*^

fm^^^ ^^ =^

Tho - mas Fi-sker han gik ned til æ &.•

pg^jg^sas^ fgg^zg^g^gj

Kon- non - ni nont &

fid - de - lid - de -rink om

I

t

■M—

^u^H^E é

i

t5—:?i—:^.

■.■=zi±::it

snor - ra I — der sad Mik-kel å slæjt hans t&.

:^.^5^=-:^fe^jE

X

-¥ — *

ite^

Bink mæ di tarm-er & rink om snur, bond-e-

pt^^^ii^^^i^

mands dat - ter den lil - le bit - te kind, hun lok-

f^^^^=É^^>El^^

ket Mik-kel i

busk-en ind.

18

TU nr. 17.

Smed-en ham gi'r jeg min næs', — Fi-a li - a

p^m

t=:\f:

^^

lit, sag - de ræv-en. — ti han skal alt b&d - e

:^

p= ^" ^^^:^^fe^ ^jrQ^ ^

pust - e og blæs'. Få de his, f& de her, f& de

^a~£p E £injj a ^ -gj ^

ræv f& de rump-er - en slap, f& de bond-ens sirk-

^^^^^^^^^p

len- de hvid-e stær, f& de brik få de bær, f& de

^^^^^ ^^ g ^^Æ^gg^ g

bund-ens dat -ter luk den lil-le bit- te kjæl-ling,

^^^=fei

3^3E

É^^^

luk -ker ræv -en ad busk-en og ind.

Til nr. 18. HAREN OG TYSKEREN.

i

I

*=ii-

N — ^ — ^-

: Jl-J—J

3

-^-

Sr ^ '• J y

En bond - e- mand han gik bag ved sin

19

l=3=^^S

plov, da

så han en har - e, som sad

i

I

isn

i

Og SOV.

Til nr. 18. B.

fe

•4- — 1^-

a=a

N

u±^

i^i

Bond -e -mand i mark- en

med sin

m

3Eit

tiz^

is

— 4— ^"-

plov, der s& han en har-e, som sad o^

li

/r\

/T\

■3

^.^^

t

-^— #•

l=£^

SOV, der så han en har-e, som sad og sov.

Til nr. 18.

|^%fe.^^^^=f^

t

^-i

&^

EEfcES:

l-p=t>

p=^

ferriE

=3^
En bond - e drog ud med sin harv-e og

plov, — Og hej - sa kom

fi - dre kom f al - la-

3*

20

^^^ mm^^ ^^^m

la! — dft traf han en krag-e, som sad der og

^p-^?^^^gg^i^

sov. — Og hej - sa kom fi -dre kom f al - la • la I

Til nr. 18.

P

^3r^^.

^l^=g^

5^

:pz:t

— Bond - e - mand drog ud alt med sin

I

plov, da s& han en har-e, som sad og sov.

Til nr. 19, 1. BJORNESKINDET.

teg^. ^=gg ^^^

—f — r

Las og Mas i skov - en gik, — Ha - hej

^^^^^■^

^=iy.

^fe^gM ^

for det dag - es i - gjen ! — de straks en lyort i

^ ^^ s^ ^ki^-^^

sigt - e fik. — „La' w&s skyd en", s& han Las.

21

I

^^^:

ÉzziJi

^

^-Jf-Nr^*

iiizm:

*

„Ja, de ka du", så lian Mas. Vil I rejs jer,

I:

^^F^

t-.

i=t=M

msi

sig - er i lund - en.

' pi " ■

Til nr. 19.

^ip^S^^^^^

Ja, Las han hvisk-ed' hans kon' i

ør' :

i

'^

p=t

f=:=r-T~1

-ten:

Hej - & for det daw • es i jæn.— „Skal vi os

^^^i

^

^ss*

ej et bars -el gjør'?" — „H&r vi kj6d?" s& han

P

t

i=i

■rt(-Jr¥ f=--jp^ ^^^

Las. „Vi kan fo", så han Mads.„Hår vi kj5d,

3SHS

må.

t

a^

t

1^

hår vi kjod, hår vi kjod ?" så han Las. Og vi

^^^^m

m

red 08 frisk -en om lund -en.

22

Til nr. 19 b.

fe!^^^

i

K

s^mm

t

m

Mas han vild' ad skov -en g&, — Hej - & for

§^&^^E^

-r^ESE^—^

m

i

t

det dag • es indt end. — at fang - e det vildt, som

^^É^i^^^

i:fc::^=i^

t

der mon -ne g&. — »Der st&r lian^^,8&hanMaB.nDet

I

i

!— U-ri

^ ^ ji ^ — I ::x

ser a^', s& han Las. De fulg-tes ad s& let i-

i=^.

gjen-nem lund - en«

TU nr. 19.

m

-t=t:

Å han Mas & han Las de gik ud i en

m

fcrzÉirJt

1=1::

S^^ri g ^^^

skov, ud i en skov, — Hoj så for det daw-

^Ipp^^^^É^^

es i — jæn< — Bh ak di 6& bjdniy dør

23

— d3r g : j ~ l g „Hwa skal vi gjSr ve den k&l ?" 8&

zumz^zÉEzii ^^^^^' Mas. „Ja, vi kommer Dowlen regie

mæ te å skyd ham^, så, Las.

sto & sov.

i

^

r:-^=::t5-:fc:

t=*=:ti

^=^

^ÉzztziM

=F5^

liÉ=:t:jt

,,De wa næt^, så, han Mas. „De wa g&t^^,s& han

I

t

^ é-^ é—é- \ u ^ • å -

Las. Å 8& falg-tes de s& lyat-ig gjen-nem

P

I

lund - en.

Til nr. 20. DEN GAMLE BRUD.

lEe^p g^^:^^g^£}^^fe^^

Jeg fæst-e - de mig 8& stolt en jom-fru, vel

i

m

*:

::1

»S-:

e^~^e^Se3

t=lfc:

itS^l^v

hun - dro - de År og der - til syv, s& s& - re

I

i

jf— ^fcidS

t

m^^^^M

hen - des 6j - ne de rind - er, hen - des h&r var-e

:l

grå, hen-de.s mund var bl&

24

I

k

^;

h^-rti:

f;s£jg

^^^i

hen -des hænd-er og de yar«e

^^m^^^^^^m

mnk-ne, hen-des kind-er og de var-e slonk-ne.

TU nr. 22. k. MAND LEOEB MED KONE.

i:

5^

±=É=:^.

E^E^ ^ ^g^

Mand-en og kon-en sat -te sig ned, tal -te
^ Jeg tror vist al- drig, at du var mø, den tid

1=^

t

■3^

om fryd og garn- men.
vi kom til - sam-men". — „Varjegik-ke mø, så

^?==^feSii^=É^

I— :iJ— ifc:

3=51

er jeg, som jeg kan, li' så god kon-e, som du

I

^^E^i^^^-^i^^ik^h^^^^^

er mand", — Hur-ra for mig og dig, sig-er jeg, og

-Js.

?=^^^^Ég!^5=fi

den dag for-g] em-mes al - dri^;.

Til nr. 23. F d. DEN ONDE KVINDE.

i

Og da han hav -de mal -et en skj»p -pe

26

I

5

^

^^^^^^

el -ler to, så gik han til denskid-nemær: „Og

i=*

^^^^ g^^ i^^

a skuld' hen og to^^ — Gu' n&& mæ arm - e

P=

f=fe£^

f-^^^

tz±

m^

fat - te mand, den gif - ter-m&l te a be-fand, æ

fei^ife^S

is=?

^^i^

kvind-er di er uund. Gu' nit&mæarm- e bnund!

TU nr. 24. BONDEN OG HANS HUSTRU.

^^^^m^B^^^m

Bond- en og hans hus - tru de sad for ild og

band- ed* : „Du var int mø, da æ fik dæ, de

^

*:

feg^^FiHi^f^S^

sæjer æ dæ for sand-e". Stolt hun var.

TU nr, 26. DEN LÆNGSELSFULDE.

iilg;l^^Ll^3^^^-^ii

Der var en gang en fli - cka, der gjærn - e

2é

^^

i

/»s

^

^^

&=::^:

vil - de gif - te sig, der var en gang en fli-

l^^^^^i^

>^^

cka, Bom vil - de gif - te sig. Hun hav-de 8&-dan

|^^^g^i|gi^ ig!-J^=a

læng-sel, hu -ha, læng-sel, med så-dan hjær-tens

I

t

ir

fc:

^^Pg^^

træng-sel for ef - ter at bli' gift.

Til nr. 81. LÆNGSEL EFTER MAND.

p^^g^^^^ij^

„o, mod -er, giv mig dog en mand, — Til lip-pe

p^Hi^^^i^i

V=t?:

lip-pe lip til stiv stiv stiv. — som mig for-

I

I

1^^^^^?^^=^^

driv - e tid - en, spil - le vil - le vil, som mig for-

^^i^isiMi

driv-e tid- en kan".

27

Til nr. 32 b. BEJLERNE.

„Bej-len hold-er her ud - e, fru mod - er !"

-"^S^JsES;

I

Tir -re lir -re lit & ha ha ha! — Bej-len hold-

f-

^^5^^^^=^^

er her ud - e, fru mod -er. — nSporg ham,

i

i:

*=*:

I

^^^^^^^

±d

É=±.

^—4 — #■

itrz:

byad han har -er, min dat-ter!" — Tir -re lir-

^^^iJl

s

Pli=

-# #- —

re lit & ha ha ha! — sporg ham, hvad han

I

^^^^^M

hav - er, min dat - ter.

Til nr. 32. C.
Til 1ste og siden hvert andet vers:

^l^ ^^^^^^^i

1. „I morg-en kom- mer fri -er-en, min dat-ter!" — Dum

4*

28

^fe"^g gl ^"^E^^ | ^^B =^

dir lir lir lum ! — i morg - en kom-mer fri - er-

Til 2det og siden hvert andet vers

^^^^Mfj

sarfE EnJnJ-Ji

m

i

en, min dat « ter/' 2. ,,Hyor skal han så sid- de, fm

I

I

^^m^

V-

•*- — V

^-^=*3

mod- er ?^' — Dum dir lir lir lum. Hvor skal han s&

:ti—

^=*

atrrnM

111

sid - de, fru mod - er?

Til nr. 32. e.

i

^^il-

X

S

,,Her kom-mer den først -e bej-ler, mod -er

i

t

fe^

s

t

V=^:

is:

lil - le, ha - ha ! her kom - mer den først - e

^^^^ig^i

ti

t

5E

m

m

bej - ler, mod - er lil - le, ha - ha." — „Hvor mang- e

^^^M

t

-&-

X

^ £gp^

peng - e hav - er han, min dat - ter Jul - li - a ? hvor

29

i

g^^s

t

mang - e peng ^ e hay - er han, min dat - ter,

^

h::::^^

■M—.

m

Jul . U - a?"

TU nr. 32, f.

i

„Nu kom-mer den først - e bej - ler, mod - er

I

^^lEEJlH^^^g^

B

=-5E$^

.^ 1^-

lil -le just nu". — „Hvad før - er han med sig, min

^^^^^^^^^m

dat - ter Ju - li - a?"hyad før - er ban med sig, min

^m

feÉ

I

dat - ter Ju - li - a.

Til nr. 34. FORSZXIDT AP FEM.

^

^fci

^

Til pig - ers sand - e ros og ær

skal den - ne lid - en vis - e vær

e.

e.

P^

i:

-±

^^^^m

hej - di rej - da tral - de ral - de - ra !

ra. —

80

^1^

■9-

X

X

^^■-

pm:

Jeg ser mig om blandt al - le kvind - er, om

I

P^F^ife--M=6^^g^

jeg kan find - e mig en tro ven - in - de, jeg

tir^ -T= ^^r=^^:^^E^^^^ :

sværg -er på, jeg ing- en find -er. Hej-di rej-da

^^^^:^^y^

tral - lal - de - ra I

Til nr. 36. DEN RETTE MAITD.

^ ^ ^pfe^^ ^^fe?^ ^^^^

„Og hør du så, skj5n jom - fru fin, vil du en

^^i

^^^^

guld-smed ha' ?" — „O nej, mo'er, o nej, mo'er, jeg vil

fe-^ig pjg^5^jEfe j;=3<^ fe^

ing- en guld-smed ha'. Om dag -en han ar-bejd-er

^^^^^^^ ^^^^^ ^^

i sit guld, om nat •-ten han skid -er seng- en

di

i

I

5

éee:^

itdt

f:

i^^

I

fuld. O nej, mo'er, o nej, mo'er, jeg vil

a^^r^.

^

f

ing - en guld-smed ha'.

> u

Til nr. 36.

»— =-

z=A:zzp~l:=P

^^^^^Él^^

Og J®S vil hav - e mig en spil - le-mand. —

i^^^É^^^^^

Å-ja gn-ja, den vak-re kåel & ha, for a

I

^^^mm^^^

fald - er mæ ham, fald - er f& ham, fal-

^^^gp^^^^i^

de - ra !

Om daw - en s& goer han i

gM^^g^^^^^

støv-ler & klæ'er, om nat - ten s& lig - ger han meld

|3

:^jsz^

n=p:

pig-ger-ens knæ'r. Å -ja gu -ja ffi. den vak-r©

S2

w=

t-

S

^^mJ=^= f;^'=^=^ \^ ^^

k&el & ha, for a fald -er mæ ham for ham

I^S^MiSÉi

f al - de - ral

«

TU nr, 37. KONEVALG.

^=^3^^^i

V-

^

Og ta'r du dig en tyk, en bom - me-

«

^^^1^^

^§^

t

rat, en bærm-e - tønd', der søl -er sig i

«

^^^^igl^lii^l^

drik, hun g&r i ^'øk-ken og kjæld-er, véd

i

I

#

ej, hvad skjæp-pen gjæld-er. Du vik-ke, du

#

?»■

'^^É^EE^iE^

^-d=^^~^

vak - ke, du vik - ke, du yak - ke du

«

fg'-j-j'-^g^^j^

vogt-e dig vel for den.

33

Til nr. 38 B. TILBUD OG APSLA«.

m^

^

i=fe:*

4i— K-,

ife

icE?S":E3

iiiut

, Jeg giv - er dig min fad - ers gård med

^^^^i^^^i^

fuld be - sæt-ning, som den står, i fald da

bos mig 80 - ve vil, i fald da bos mig

pa^;i^m

sov - e vil."

Til nr. 38.

^■^

fe^^^ ^^^^^

fc^

Jeg gik mig ad spa - se - ren - des, da

/9\

a zz'J-~'F~J 'j

'^^E^^^^^E^—

m5d-te jeg min kjær-e-ste: ^Og må jeg

i

1^

^^

^^^^^Eg ^^EE^^

følg - e med dig bjem, og sov - e bos dig

^^^p^

i din seng?"
Teksten bertil findes i J. P. XI. 103 C.

5

84

Til nr. 40. DEN GAMLE BEJLER.

l4f=3i:r=jÉ-ri-

*:

^i^wmmmm^.

Denj garn - le svin - e - ryg hanj 1& & tænj-

#

^m^^^^m^^

te, han vil - le bæj - le tæ denj garn - le

:M

#

-^iEE^E^

V h — Hk S ^ f S 1

■i-=;

sen - ke, å garn - el va hon, & de va

m^m^.f^=^mm^m^M

vist, & pænj-e ha -de hon, & de va frist.

Til nr. 41 b. HVIS BEJLEREN KOMMER.

N-T

„Men hvis nu min mand han kom-mer fald hjem i

f N^^

■^—T

dag, — Som a tænk- er nok, han gjor, han h&p

m

~i-*.~:ft:

i£EJ

i

j.-^

1

?eB££e2

■;^Eii^

så. - dan gjor et for, han gjor lis - s& wal in-

35

I

■i

^-

no — , så.

mw^m

skal han mis - sel

indt komni i

:^^^.

i

::=t

tEElJÉ

?5=irz:^:

1-T

^f=^i3

F-:3i;^g

seog-en te msB, skal a l&ww ham f&r, skal a

I

zziizzx

l&ww ham f&r,"

Til nr. 42 c. MANDEVALGET.

I

i=5^-;:3i

y-t

^^fEp^^; rijErrpizEjiz^

V-

En gang jeg ud - i sind - e fik, at jeg mig

^^3^^^^^^m~^^å

V-

vil- de gift-e, der kom til mig en skræd-der-

i

-eJe^IeÉ^

<^ ^ — T-

svend, han vil - de med mig fægt- e.

Dral - de

ral '^ de ral - le - ra, dral- la lal -lal- de *ra! der

*^=s=r--

^^ 3 ^m.

-tf.

v-

im>^^

kom. til mig ei^ skræd-der-svead, han vil -^ de

B»

36

med mig f»gt -e.

Til nr. 42. C.

. T S-

Nej, jeg vil ing - en ekræd - der ha', b&

gjEj^^y^^F^^-^

a^E^ziiÉ

■kal jeg ikrab-e

klud - e, — Drej - lej - la &

^^^^^^^^i^l^^

drej - lej - la & drej - lej - la li la - la-

I

la ! — men jeg vil mig en slagt-er ha', 8&

I

*^

i

:=:^-

i^--=§-

m

f^ jeg fed - e stnd - e.

Til nr. 43 oo. MØLLERDATTEEEN.

'■=i

fej=}i$^:SEj^^i^^

Ja, fat -tig- mand stop-ped' sin son i

ir4s-*=^

ggj^E^

sæk, — Ha- ha ja! — og 8& kjør-te han til

37

^^^^^^m^^^

møl - len væk. — Viv - vi lik fiv - vi

lak, til

^^

$EiE}EL=^

is=:fc=i

^^^^

møl- len væk. Fiv -vi lik fiv -vi lak fiv -vi

i

k

±

t

i

lak kvak.

Til nr. 43 cc.

^:=^

t

T' U-

— T— ^

t

^m

Der stod-e tre skalk- e og tænk -te et

m

iTzrz::^

-•t

■^:

i^-

v=^-

g^^^^^

råd, — Hu ha bu ha hu ha hu ha hu ha ! — de

^rzrriE

i=^=t-

Je^^^^^I

vil - de til møl - ler - ens dat - ter g&. — Pi- de-

m

ii=3^^Hl^^

lej fi - de - la fid - del vak • kel vak - kel

i

£

ggÉ

-h--

^^

t

m

va, fi - de - lej fi - de - la fid - del va.

88

Til nr. 43. F.

i

-_^— 1

iiE;^^iifl

Den kjæl-ling hun gik til møl - len hen, —

«

^m^^^^^^^m

F& di kåp-sen smælt. — alt med en pos' p&

t

^^

P-SJgE JEgEES Hipjil

hen -des lænd. Få di k&p - sen smælt hen-des

»

sy-rum, for hun var slag-en ud - i rask-en bom, hun

P

^

^^^^M

S^=pj=fe^'%^j

sad p& den guld - e - ring og spil-led' p& Jeti

«

m

=|=n::ts7

zii

L-rrriziriA-

^

knap, kon - se - li - ram.

Til nr. 43.

*

^^i^^iJ^g^M

Der var to skalk- e og gik pfi, råd, —

^^^^M^^^É^^^

Bum -le rumble so - le. — hvor -dan de møH6r-en8

39

r^^

^^.~~i=3Ek'b^^E^^

I

!..-_>

dat - ter skuld' f &. — O - le Hing, O - le Ding, Svend

1^

--^E£E"^E£^r^feEPl^^^IEE^

i

Pib - er i ring, Sam Sop og Pa Kop, så.

1^

i^J^^ÉEHfel

^wm^^^

vil-«e vi gjør-e vort frynd-skab op for en

m

■t-^ —

j^=.^.

fe^^-fe^^

syn - lig smed skræd-der a - po • tek kan - se-

li - ri - um.

i

Til nr. 43.

^^iT^ji: is~iz K--^1v= T— -I ZTTTriz:^ N =hv^

Der stod - e tre skalk-e og tænk-te et

råd, — Hej hop - si - sa hej fal - de - rid - di

-fe^=^é

n:=^

^3^E^~P= ^^^

ral - dal - de - ral — ^ de vil - de til møl -ler-ens

40

^^i^i^^^ne^^i

dat-ter * g&. — 8u • ri lu - ri

iu - ri

^^^^^m

»

iE5^5^

1

tu - ri lu - ri lu - ri, &

hej - 8& vil du

^^^^^p^

vil da vil da

val - lal - de - ral

Til nr. 48.

^S

m^^^^i

:p— t?=t

irN^^

Sko -mag -er- en stak skræd-der i sæk; — IT-

1^

P

s^

/9\

^

1^^

ja ja ja! — han kast- ed ham i vor

B^^^^^E m=i =s^33=É] ^

møl - ler - bæk. Fid - de - rum fid - de - ri fid-de

^^^^

--t

rl/rrrp:

■^m

ral - la - lal - li - ra ! Hej rid - de lid - de

^^^^ii^

du - de lid - de - ra!

41

Til nr, 46. NÅTTEBESØGET.

i

1=^--

3^PE=JZB

-± W — — ^^ 1

„Og n&r du kom- mer op til min d6r, —

I

^

?-H^

1=5=

i-rrrrp:

ipzii-

::=1=3^-::

■ •—•i ?-

Hej kom fal - de - ra, op til min ddr, der

i

I

t=±.

M^^^E^

:?.

hæng-er nøg-ler - n© end -nu som for". Hel- e

:^l

i:

i:

*

^^

ts=rjj:

^ i^ L^ P

^

nat - ten. Der hæng - er nøg - ler - n^ end - nu som

^^s

t

p=^

i

I

fSr. Hel - e nat -ten.

Til nr. 47. BESØGET HOS JOMPRUEN.

I

I^^E^zE^^M

Et=fe?^J

it

t

„Hør nu, skjon jom-fru fin, — Fal-lid-de rid- de

i:

•p;

EEJb=^=^= ^^^^=^=^-

ral - lid - de - ra ! — „hvor skal jeg bind - e

:|

1 ^^^

?=P=I^-

É^

hest -en min?" — Pal - lid - de rid - de ral —

6

42

i:

1=^^^

^^^^^^--

„Ud - en - for min ddr der er en ring, bind du

:^^^=|E£Eg=É

T

]^^M

knns hest -en og kom s& ind. Frisk op med

^^1^^1=5=^^=^^

din, s& bli - ver du min

u

Ta nr. 60 A. STUDENTER (MATROSER) OG PIGER.

'^^^^^^m^^^^

Der stod to pig - er og plant - e - de

i

I:

1

k&l, — Hom - mer i

^i%H^j^^

lom,

hom - mer i

i

*

^3:

3:-^fc3^ES

fe=-A-= -, ' 3L-l

£

'•— *

lom. — de tal - te s& meg - et om gift - er-

^^^^:E^=^^E^^^^

m&l. Hom- mer i lom. H6jt-er og flojt-er og

^^^^^l^^3^^^M

pib - er og tromm*. Harp - en den vil - le vi

48

i:

l^f^

leg-e

p&.

Til nr. 50 C.

&=.^

*;

isrrA

i±z:==i^-i±=^i.

^^^

Der stod- e to pig - er og plant -e - de

i

i:

3^^

■4-5 1-

3=£;^a^

k&l, de tal - te s& meg - et om gift - er-

I

I

^■

3^^

?5=^

5

I=p

=f=^

m&l, — Fis - se ral - la - la - la, fis - se

m

g^~;t=^t=.:-

I

■K

■JÉzrzÉ:

^^

ral - la - la - la, de tal - te s& meg-et om

P

m

*-j T*-

gift - er - m&I.

TU nr. 64. I FJOR OG I ÅR.

^M

^

t

-*• • m

iszn*

Jtn

fjor gik

jeg ud - i Eo - sen -borgs

6*

44

hav - e, — Og vedst du hvad, og vedst du

i

'■^^^^^^^M

:p=#:

V'=^-

hvad ! — men i &r m& jeg g& med en

^^^^Pi^^H^^

glut i min mav - e. Og vedst du hvad, og

i

i

t

^

^m.

vedst da hvad.

TU nr. 66 C. DET FARLIGE NATTELEJE.

^UBi^ spg ^f^ ^^k^

Svend Pet - er blev bang- e, løb ned til en

^^^ m^^^^^^m

strand, der s& han en krebs kom-me kryb-en-de i

s

k

land. — Å ja, løb ned til en strand, der

1=^

^m

^^^^^^^^^m

s& han en krebs kom-me kryb-en-de i land.

45

Til nr. 55 E.

^^m

i^

t

m

t=p=t?:

T=W=^

m

Den ung-e Svend Pet -er han let-ted' p&

^^^s=^^~^^m

i=*

i^^

sin hat: „Å, gid jeg m&t-te sov-e hos skjon

^^^m

■r*-

j ^^zg=^^=

jom-fru i nat." — Å ja, let-ted' p& sin

^^m.

hat, & gid jeg m&t-te sov- e hos skj6n

4:

jom - fru i nat.

i

Til nr. B6. KEJSERENS DATTER.

i

^m

t

i

t

m

i=*

^

^^i L.JL

Vor kej - ser han hav - de en dat - ter 8&
han tog al - le de ang - e karl - e med

i

I:

t

I — ^ — j- — j~-i -g =11 —

bold. — Sik - ken snak var ik - ke den. —
vold. — Nej s& msendgjor-de hun ej. —

46

^^m^^mi

fc -t/ n :

i^

Jo, s& min sandt-en gjor-de han 6&. Hybsk, min lil - le

I

I

*

:fci3

ÉiJ

i^

-=lz:p:

ir.

X

Bk^on skal man elsk - e ud - i Ion med stor

^plE3ij=

ær - e.

TU nr. 67 k. QILLESVENDEN.

1^

Præst-en fik en tyr- kalv, en tyr- kalv, og

^^i

iEi

^^^^^^^^

den var gr&, og degn - en fik en brog- et føl, en

^^^^i^^i

brog - et føl, han red æ • p&.

Til nr. 59. FÆTTER MIKZEL.

p?EfeE^^Eir^'r:Lj@

*=*

^S

rtf^lcn

Jeg véd ej, om jeg s& - led - es

ti min kon - e, kan jeg for - sik - re, htm

47

1^

trr=iM!=?

Ji

^-^

^■

#f

kan den lange fætter Mik - kel tro,
har for den slyng - el [slet ingen ro,

'^^^å¥M

i=r=i

3^3^eS

hun sæt -ter ham en vis tid for, kys-ser og

$^:^^^m^^

t^

:^^

klap-per ham ov - en i kjøb - et der - for. Tales :

^mm^

:trr3]

3=:l:

*:

m

lM[en i- mid-ler - tid s& dur det ej og

1^

1—1-

1=3=1

■%

t — ^

^i^^^

s-

er ej ret, at min kon - e hun oj kan

1^=*

t

11^^^

lev - e

ud - en f æt - ter

fcEEfc

^■

i:.

5

^

lang - e rak - ker - knægt.

*:

Mik - kel, den

Til nr. 60 A. MANDEN I ENGEN.

1^

&:

--t

il^li^-^

i^

En bonde han hav - de en viv s&

hun dag - lig sag - de : „Kjær' hus - bond

48

^

3

#

■s^^^^i^^li

fin, hun ynd -ed' ej slæb -en og slid,
min, i mark -en du pas -ser din id.^ Ja, nu

fe=?^^^ ^^^^^^§

bjør-er du hen eft-er hø, ja, nu kjør-er du

fe^

^m^m^m^^

hen ef t - er hø hø hø hø hø hø hø, did - di

^

lej, hu hej did - di lej, ja, nu kjør-er du

I

¥^=^

hen eft - er hø.

Til nr. 60.

É^giEg=s^É^{^^^=r^

Den mand han tænk-te, den tal - e var god, som

i

I

t

<f\

j

^^^m^^m

hun nu for han-nem holdt, nu vil - de hun bag

^^3^l=p=5^^^FJi

t>— h-

^

d5r-en st& for at se, om han var kjørt eft -er

49

^^^ ^^^^m^$^^

hø, for at se, om han var kjørt eft - er

/TN

^^^^^^^^m

hø, for at se, om han var kjørt eft - er

^^Spii^ii^

esÉ

hø,

hø, hej tral - lej ! hu hej tral - lej.

=j=iii5^i3fip^^

i

for at se, om han var kjørt ef - ter hø.

Til nr. 60.

i

^^j3

g^^=É3=p

En garn -mel bond - e hav -de sig en
hun sag - de til ham: „Kjær-e mand, du

i

i

^^^

/C\

g Eg Æ^^ ^

kon - e
skal nu

ung og smuk,
rej - se ut.

Du skal jo nu

pz^3^^^m ^^^ ^^m

rejs' eft -er hø, du skal jo nu rejs eft -er

:|

ir?

^ T - ^

:p

^E^r-J^

hø, ju

hø, ju hø tral - la - la, ju

60

P

£^g

grrrg:

: ^:E:g=JEp:r Z ?zig:{i(r :rrdr^=^

hø, tral - la - la, da skal jo nu rejs' eft- er hø."

TU nr. 61. PRÆSTEN OG TERKILDS HUSTRU.

=i^^l-^^\^^^f^E^^^

Ter -kild var 8& vis en mand, han vild' til
gjor - de han for kjærest- en sin og for sin e

I

I

5:^=^^=^

Rom -men rid - e. Det
venner til ... lig - e. Han pust' og

I

I

blæst', og det var varm, og der var bl6w-en en

p^ ^g^^ ^E^^^

t

m

Fand-ens al - larm, for nu var Ter . kild kom-men.

Til nr. 62 b. HOVMAND OG PRÆSTENS HUSTRU.

I

— a- — f- — ^ ,— ^-

h=±:

*:

^i=^-=$=$

;i

„Hov-mand er her ud-e", sag- de præst-en, „og

ei

I

W^^^^^m^^m

^

Hov-mander her ud - e", sag- de præst-en.

I

Ht

l^^li^i^

„Lad ham da kom-me ind", sagd' den ung - e

i

i:

t-

^

hus - tru, ,,lad ham da kom-me ind", sagd' den

w

I

i=4s:

L^^

ung - e

hus -tru.

Til nr. 62 b.

P

-4 — ^

„Hvor skal jeg nu ligg' i nat?" sag -de

^-^^ F^

^

t

-J^-^^t=^3:EE^

præst - en.

„P& vor lo, ved vor so",

I

t=^:

^^E^ w ^=^f^^ ^^m

sag - de præst-ens hus - tru. „P& vor lo.

^fe^gg ^i^ ^-^TE J Efe

*

I

ved vor so", sag- de præst-ens hos- tru.

7*

62

Til ur. 62.

^^,m^ ^^^^=f^^

„Der kom-mer en ryt-ter rid -en -des", sag -de

I

^^^^^^m^^

:!=:

bond-en.

,,Byd ham ind, skjænk et glas vin",

^^^^^^^

sag - de bond-ens hus - tru.

TU nr. 63. P. DE UNDERLIGE SYN.

i

:=iJ=:ri

^E=r^=^^=f^^^=^

is:

■^ — ^

fH-*-

Og mand- en tren i stu-en ind, og se og
mand- en sa' til kon - en : „Hvad er dis - se

f^rr.

:fe; fefe3fefe^EE$^

se og se! p& væg-gen hang der gar- der- støv -ler
støv-ler til?" — „Det er de mælk -e- spand- e, som din

1. 2.

én to tre,

og

mod - er send - te mig".

^=

^^&f=f= M!i3!33f^

Å. - ja &- ja! mælk- e- spand -e med spor -er

58

i

3=5;

::i5=zx=::\=-dli=±—t

p&. For jeg er en mand, som

fES:

_g — nf=

kan for - stå.

meg - et

i

Til nr. 67. SKRÆDDEEEN OG SOEN.

I

w

V-

t

^

Om druk - ken- skab man hør - e kan, det

^=^11^5^}^^

f=p=p-

m

sker så mang-e sted - er, man drik -ker hel -ler

V:r=

^■

i^=^:

^^

^.

vin som vand, så gik det med den skræd-der.

I^^^n

i

4

s

Læ mæ læ mæ læ mæ

SI

en bok !

i^

ir

■^^^=^.

-^.

bok - ke bok - ke bok - ke, mæk mæk msek !

t

t:

^=^

^!ee^

Hej vid - de vid - de vom bom bom ! så

I

^

-r^:

^S.

54

■n:

MM

gik det med den skræd-der.

Til nr. 67 i.

^^EJEå^jEj

I

"^^

At druk - ken - skab for - før en mand, det
man drik -ker jo hel - ler vin end vand, hvor-

^

i^

*=»=]:

m^ø^

s&r - e tit sig hænd-er,
dan det s& end end - er.

Lem - me lem-

^

*

^-?

^^m^^^^^

me lem, li - rom bok, bok - kS bok - ke bok,

|t^^,sg ag^^Bi^^g i?1

væk væk væk, hej - 8& fil - li bom bom bom ! 8&

P^

^^^^

gik det mæ w& skræj - er.

Til nr. 67.

At druk - ken -skab for - før - e kan. det

56

i:

1\f=t

1=^3=3

p

ser man med 8& mang - e, som drik-ker hel - ler

|-^:i.

fef^jE^

hrrjs

-H K

« -P

*=i

vin end vand, det s am - me gjor vor skræd-der. —

I

|=E^jEE^i^*J=i=iiE^E^S=1

Vib - er i vamp ma - sén p& p& på p&,

i:r=±:

^^gi^^^lli^

t

^

mik mik hæjj, vib - er i vamp vamp vamp, det

i

I

■rr:ti=^:

=t^

sam-me gjor vor

skræd-der.

Til nr. 68. JENS KRISTIAN I KROEN.

^^-E^zE^zEE=^=f^j^=fefe^

hz=::

Ja, n&r bond-en kjør-er ud for at

:!Ji=iij

-# # #-

sælg - e sin sæd, ja n&r bond - en kjør - er

I

?=

X

:^=4s:

JtniZÉZZ—

■t

ud for at sælg - e sin sæd, ja nå-r

66

V-

:^=T=5r

bond - en kjør - er ad for at sælg - e sin

p

^

^

- — é M #

mm^^^

sæd, drik - ker han sig fuld. Hej om dik, hej om

|si^i^gii^^i^^

dak, sik - ke n5j snak, lov - ver om de hej om

^^i

^Pif

^m

:^

1=

dik om dak om dik om dak om tral - la - la

k

?

^J=5^'^^^^J

la ! ja, når bond - en kjør - er ud for at

sælg - e sin sæd, drik - ker han sig fuld.

Til nr. 68 b.

^^=jJ:Ei=

■fK T

^l^^^^l-E

Jens Krist-jaii drov te stajs, Jens Krist-jan

i^^^^^ig^

^■^Bi-

drov te stajs, mak mak, Jens Krist - jan drov te

67

i

I

^1

?> — j , — j t —

ii^^?^^^EE3:

stajs,

da håldt han ud hans spids o lin.

^^^fe^ggs^FF^j^^gp^^

Mor -lak mor -lak tral -la- la - la! — får & fo

ild i hans piif.

ild i hans

I

i

Til nr. 76. ABC.

Pi

j^ii^ ^^j^Mg

i^

t

A B C, se, stak- kels skræd-de - re, de

sid - der og lap - per klud p& klud, de

^ ^^sij^

3s3a

33^S

men- er, det ser her -ligt ud, AB C, de

P

m

^

i

stak - kels skræd -de - re.

Til nr. 77 A. KNUD PUT.

r-i^

!I=(E

^^^^^

&=i

itcrip;

„Å, kjær - e Knud Fut, ka du gj6 m» et pa

8

6d

^^^^^^^^E ^^m

hywl", — Fut fal-de-ri dal -de -ri - da! — „di

I

pænng ska du- fo da, &

de ind - en

I

ywl." — Fut fal-de-ri dal -de -ri -da! Hov,

^^^^^^m

hæj-sa fut fal-de - ri - da!

Til nr. 77. D.

i=

■^ÉfiiÉ^li'Mfii?l?l§

Lavst Jens - en han solg - te sin rød-hj elm-ed'

^^mm?jir d^^=^ ^m

stud, — Al - le -ry al - le - ry al - le ral- la-

^^1^^

n

li

^^

la! — for han skul -de hen og kjøb' hywl af Knud

^^s*

Iznt

^

Fut. Fut - ri fal - la - la.

69

Til nr. 80. A. HVAD DE HAVDE.

åå

^^^Efcfefcfe^^^te^

Bond -e ^mand-en han har én, han har

p

és

-S—T—

r^^^^m

én, 8&

krum en én, s& krum en én*

#

^^^^^^^:^^^^

Der er ik - ke

én ud - i hel - e

fe

^e^eeM

Jyl - lands land,, der er

én, der er

I

é

s — T ii N

^^EiE^m^^m

én, sfi.

krum en én, som den han liar.

<

fe^i^E^^is^^^^el

Og bond - e - mand -ens den

«

to^ai^ ÉjigW:^

5E^g^s5^:

krum - me, den krum-me,

det er hans

i

é

P K N-

■Ji=i

-tzlnS

N 6r

£-E35EEiE.EES3

i^

pldj - e -plov, som han pl5j -er jord -en med,

8*

60

$

i^^^^M^-d

---r^=^-=^E*=^-

det var det, jeg

men - te, men ik - ke

I

i^^

■^iEEj.

é —

t

det, jeg sag - de.

Til nr. 80. B.

^

— :=ll:

fe d^H =JJ:.Æ fe

Og præst-en han h&d' jen, og han håd'

^ -^ N—

^

D

N—

:=q^=t

'■—É

^m.

i:

jen, og han håd' jen, s& trind - e - re en

K— .-n

^^^^i^^si^^l

jen. Der var ik-ke én s& vid -e -re om-

i

I

3

gg^g^^^g^i

kring, der hav - de s& trind - e - re en jen.

Til nr. 80. O.

itE:;

1

*«— T

i9-

t

Præst -en han har én, han har én, s&

61

M.

i

t

d_fc=s

feii^fe^

trind en én, 8& der

næp - pe er

^^^^^m^^^

^M

én ud - i hel -6 Sjæl - lands land, som har

i:

A=I

■^

-G-

^^

én s& trind som han.

Præst- ens den

i

I

P

I

-II I -^

K— -hr--V-

^-I J

^

trind - e det er krav - en, som han har om-

X

^^

t

S

i^ f

Æ

^— g

1:

^

i

kring sin hals.

1=-.:

Det var

det, som jeg

5E^EE^:

:p=t^

-::=pL

£

^^^

men - te, men ik • ke det, jeg sag - de.

TU nr. 83. D. KJÆLLINGENS SKEEPTE.

iÉ3EEEi

^^^^^EJ

t

■0 —

-j — t.

Og Igæl-Ung-en sad- ler sin gang- er den

■^SE^l

t

t

5EE^Ef

^

gr&, — Di - ve - li - dom - da ! — 6& rid - er hun

i

i

I

i:

62

i

op

t

fe}=?

rr«— ;-fc:-:J-

bond - ens g&rd. — Di - ve - li - dom-

P

1— p ;; p:

da,

di - ve • li - ve

3=J3^^i

li - dom - da!

■^^m

^

li - ve li - ve

Til ur. 88 e.

_Mn<v_ AVI Vtnn 1r/\r» _ 4-a vmoQllr /\rr rrra

Kjæl-ling- en hun kog • te mælk og

grød, —

p=£Hi 6^"^

3-

Tal - lal - de rit - ti

ral - le lal - le ra ! —

i

=3:rpL

,zr:z=4i=

i=t=:pr=t?;

km^^g^H

den kom-mer hnn i bøt-ten sin. Fal-lal-lal-

u.

de rit- ti

ral -le!

TU nr. 86. A. HELMISBRUDEN.

Å h&d ma en &t - skjnl - lings - støk, —

— zrji:

68

/f\

l£EE^,E^^:^^ZirpglEg

^

v-

Tril - le - ri hej ! — a kjdwt en muul f& mi

m

-3^ ^-

^

&t - skjæl - lings - støk*

É

J^J^É=lil=?:

n&t - te - rum

hej!

:^E^

fc

Tril - le - ri

TU nr. 86 e.

tel^i^?-

ii^

i

— Å skuld' just te mark -ind draww,

^^i^i^

m^

Jæn, tåw, trej, fiir & tyww. — a kam dær

W

5^^:.

t:::-

v:zM

■^-

t

t-

±=.1

t=:::z^

EÉi

lænng far de blow daw. — Fæm, sæjs, syw, ja

^^^^^m

&t & ni &

tyww.

Til nr. 87. LAMUNKEN.

* — ji— — t

^—±z:

—i*

.0. — (i.

V-

m

Lam - link - en hun link - e - de vest - en

64

^^^^m^^^^^m

om| — Non-non- ni non- ni non- ni - non non -ni-

I

I

^^

±=3i

non ! — og had' hun ikk' sawt en kjær - est' der

E=^sfe£$s

fej^^^i^^ a^ a^ gi

omm'. — Di non • ni non - ni • non non non 1

Til nr. 88. LÆDERDRENGEN.

l^^sT^^^l^ilE^i

tz:

Dæ gik en dreng & kj5wt skind, dæ

1^

å^ -^-^-j ESJ^

m:^^^Ei

gik en dreng & kj5wt læj - er -skind.

P

J^F^g^^^^^^i^

Snnrr hnrr, læj • er • skind, dæ gik en dreng

^^m^m

& kj5wt skind.

66

Til lir. 88. c.

I

1^^^^

1

i^$EiEå^

^^^^.

Dæ wa en g&ng en dræng, dæ

fejzgzc^ ^f^^^^^

wa en g&ng en læj - er -dreng. Snnrr hnrr, en

^^^^ m=^^.

t-

m

læj - er-dræng, dæ wa en g&ng en dræng.

Til nr. 88 g.

i

I

*

p=i^=^jF=f =^. fe^faz3:i^

Dær war jæn g&ng en dræng, dær

war jæn g&ng en dræng, dær war jæn g&ng en

i

I

i=A=Lm

fc=5=^E=^

læj - er - dræng, snor - re nu, tor - re nu,

k^ ^^^^^^ ^= ^^m

læj - er- dræng, dær war jæn g&ng en dræng.

66

TU nr. 88 h.

m

si^^^i

Der

var en gang en

dreng, der

. fe^EEj^^ HJ^j^ Él^^^?^^^

var en gang en dreng, snur - re hur - re,

p^^^^^^s

^

^

I5j - er - lig dreng, der var en gang en

l^i^

dreng.

Til nr. 88 1.

w

±—z

*:

Å

J^=^^^

jæn g&ng wa dær en

»

^^=?^^^^g^^ii^I

dræng, & jæn g&ng wa dær en dræng,

»

^^^m^^^^^mm

hu - ha ! en l5j - le dræng, & jæn g&ng

^^^^^^Mi

wa dær en dræng.

67

Til nr. 89. TØMMERMANDS- (B JÆRGMANDS-) BUKKEN.

i

I

^E^Hj^£ 5

t

3^

Jeg gik mig til det

hus, jeg

gE^=^

t

-^

JEE

i

I

gik mig til det hus,

jeg gik mig

^^^

ripn:^

^m:

til det

tøm - mer-mands-has, tøm - mer -

^

k=^

I

I

t

øm tøm tøm tøm tøm - mer-mands-hus, jeg

^1^^^^

gik mig til det hus.

M

Til nr. 89. B.

|dbi^S^B$^

Ved vej - en der lig - ger et

■^

hus,

i

^^^^^mw^^^

ved vej - en der lig - ger et tøm-mer- mands-

^* 4s-

P

irfc:

^i=É

i^

^:

hus, tøm - ma

ren, tøm - ma - røm tøm

9*

68

^

t

t

ii^l—

^^^i^

lig - ger et hiiø.

É^

tøm • mer • manda- hns, ved vej - en der

TU nr. 93. MIT OG Dn*.

fc

^gi^^^^^H^^

Og hør du, lil - le pig - e, du har 8&

^^^■=^t^= 5 ^^:=gz^ ^^

Sød en suk - ker -mund, og hør du, lil -le

pifiT - e. du har en suk -ker - mund. Den

P

f— C-4

S

suk - ker -mund hør dig til, men kys p&

m

den hør mig til, og hør du, lil - le

■jpz=.^

^

P^^T^ ^ ^r J~P-'^1

pig - e, du har en suk -ker - mund.

69

TU nr. 95. O. rRUEN I KJØGE.

En stemme :

I

éESIES

Der var en f ru • e i ^'øg-e, i

V-

^m

EE

^^p^^

Kjøg- e,

^j^g * ®) ^^^ ^^^ ^^

^

t

.ft — ^1 — ip:

t?=ztnzrp:

stor en ski ska sku, en ski ska skn,

Koret :

En stemme:

fe^P^gEEg^^^^^^EjEEfefe ^

en skjøg - e men - er du. Nej, skjon-ne-ste

i^^

^

^

T W -

l_y — \j å

^g

fru - e i den by, der - for var hun i s&

Koret

¥

fe:

:^=^^^

^.

:^5^fe

stort et ry. Ja

vel var hun en

^^^^fe^^ Ej^^

t

^

fru-e, hun var fru-e i Kjøg-e by. Ja

70

^^^^^^m

vel var hnn en

■^-

fru - e,

han var

f ru - e i Kjøg - e by.

Til nr. 97 B.

^^i^^^^^g

m

Å a h& høer, dæ sku væ lieg, å

P

iH-rrr4s:

Tt

■^

^^^^

*:

de sku væær i awt - en, &

a vil

i^^J^rp!^

zzLtb:

fes;^^^

& s& gjææn mæj, næ de ku go let

m

s

t

D-t^

■*—

V=^-

t

^=^.

saw - te.

Blyw - er ed et i wor

I

i

ii:

É=E

w 8

f

■ØT :

»j - en bøj, s& blyw - er ed i Dal-

=4»— 1

3ei

t»= i_A— h-

1=^^=!

d&w - er, &

a vel ha mi ^'ær-rest

71

^

I « — •-.-

mæj, f& de æ de,

^:

a

^

h&w - er.

i

Til nr. 97.

^I=¥^~

I

^

il

^:

^^^

A hå. høer, dæ
a vild' &w s&

skuld' væ lieg, &
gjæ - en mæj, næ

I:

V-

■^.

1:

t=r

^^^^

de sku væær i awt - en,

de sku go let sawt - e.

Blyw - er ed

^^^M^

-i^^Eg

1?=^

et i wor æj - en bøj, så blyw -er ed i

1 ^;3z= i =^ ^^^-^^^^^

Dal-dower, å a vel ha mi kj ær-rest mæj, få

i:

.^:

de

Jipii^^

æ de, a h&w - er.

Til nr. 100. b. MANDENS DØD.

I^i^i;

D---D-tr=z:: 1:

t=*=::(s:

X

^--p.

„Nu Ka - ren fra d ands-en og hjem du nu
din mand han er syg, han er gru - e - lig

72

m&. Je - rum je - rum je
slet". J& - rum je •> rum je

~\=
rum.
rum.

1^^

«0g

^^^^^^1^^

er han syg der hjem-me, s& dands-er

^^^i^^^H^^

jeg først let". Hej hop- sa - sa, tral - la - la-

i^g^^^ig^^^

la. ^En lil - le dands end - nu, og s& vi

hjem - ad g&r."

Til Tillæg I. DÅNDSETEKST.

^

13

^g^5=5^i

■» —

t

I

*;

^g

i;^

To - spring, Elræ Ler - mands kat, Je - re-

M^^^m

t

mi • as

I

S

ses hund, Jens- es ron-ni-

^l^i^S^^

vejr. Kræ Law - sens t&p - pet kyw- ling.

73

Til tiUæg I. DANDSETEKST.

"^=5^EP^^?^H^E^^

^=i^

ijj:

5^5^^

Zwei mahl but- ter -mælk og drei mahl klump'.

I

?iEi=r^=sc=M=.T=fi.

■jfi

^=z=.^z=zzi.

I^^ÉI

zwei mahl but - ter - mælk og drei mahl klump', og

^^^^^E^ ^^^^^^

n&r min' sko er druk * ken op, s&

^^^^^^^^^E

dands - er a i min' stundt- er, og n&r min'

^^^^^^

^"å=^j<=^

sko er druk -ken op, s& dands- er

p=j==£=

a 1

min' sttmdt- er.

Til tillæg n nr. 8.

%=:^:=i:=i

Pig - en skul - de ud og malk - e kov.

10

74

fe^Ty^N^^^

ko - en gik i

mos - en og gnov.

I

?^^^^"^M^i^fefe^E5S

Kun- de ik - ke mer, kun - de ik - ke mer.

I

^=^^^i^3^i

Hop - sa f al - de

ral -* da !

Til tillæg n nr. 9.

p¥^ ^^^ ^^^^^

En

P

■^

m

ong - er - svend gik ud at spa-

m^^^^.

se - re, han tænk- te nu alt for sig

I

ic

?=^^^3

t~

selv : hvor - dan det kund' sig hav - e, hvor-

^^^^^^^^^p

dan det kund' sig lav • e at klæd - e sig p&

I^E^^pfe^^^

fin - e - ste ma - ner.

76

Til tillæg m ur. 2.

|z:3.-T=y

-^l rtzJ^__JT ^^ ES^ i

Gid Sa - tan vær - e dag og nat hos

I

i =^=E^

^^

^^

en for -band - et kvind •> e, som hed - e

^ g ^=nr ;. Ji ^

^

m

Sa - tan har be - sat, når ej jeg står på

I

I

P=g;

■0 — •-

p^^^^^^^^

pind - e. Dral- lal - lal - la la - li - de - ra,

t£=^

S

^

nt

i:

dral • lal - lal - li - de • ra 1 som hed • e

^^fe^p = ^— ;^— ;v-^ E= jL4_j^.ife

Sa •* tan har be - sat, når ej jeg

^

hrr:::nl "t^:

i

st&r p& pind • e.

10*

76

Til tillæg m nr. 4.

fe ^gS ^^ Pg^^^

A h&r da s& hæs -lig ondt i min mav-e.
a de har a h&d i fjovt - en dav-e.

$^^^m^m

l=-:j5=i;q

;fE:

— Hej fid - di - ni fid - di no - ra. —

— Hej fid - di - ni fid - di no - ra. —

y^p—' fi— "g =g :^^^

:£=^^

t

A war i en f & - le nø', — Hej fid - di-

p==i^^^

ni fid - di

i^M?

:P=P=

nal - lal - de - ra 1 — a ku'

I

^■

ip— -t

^^^^^

f^i^3^

hver-ken l5y' hel - ler dø. Hej fid - di-

P

^ÉBE^

{$=::= j

ni fid - di

no - ra !

Til tillæg IV nr. 1.

^=E^^

^^fe

Å ^ær - e min fli - cka, vil du nu

77

«

»■^

g— f-in=F

5=5:

^

som jag, & kjær - e min fli - cka, vil

i

i

#

fr

g

g

^

du nu som jag,

s&

vil - le vi

tå

^ ^ — t— JÉ — 3 ^—^ H- J= ^ — FFF

Å-

rejs - e

til

Stok - ho - lems stad.

P

«

fe^^^^^^S

I

2.^

ja!

til Stok -ho- lems

stad.

Til tillæg IV nr. 2.

i^

4-

is=:tJ:

;!^^=É^^-

Rok - ken snur - rer, lamp - en brænd - er,

i

i:

^^t

iE£$^$EE

vin - ter - kvæld -en er så, laiig> i^^ii 1©^

I

3^^^S

t

H:

ijtnjs:

^ — ^-

nok den snart for - svind - er un - der man - ter-

u.

i

^

i^^^

fc^

bed og sang.

Hej king op f al - de*

78

i^

t

S=ife

^^^^m

s

ral • la

la!

3^

ral • la • la, hq' syng op fal - de-

i

a

TU tillæg IV nr. 8.

Hvad har du

g]oi*t, mit

:«*

yak - re

^^^

fc^iEJS

E=l

■^-

bam, du mon - ne be - sked - lig svar-

e ? Den stdrst - e synd, son

s

Den st6rst - e synd, som jeg be-

il

E

3

^

*

=1=1:;

m

i^

gik, yar med den præst ud - i Skar - e.

p

^^

t=i

t

^

:p-

i

Dog kan jeg al - drig glem - me

bar

1^^^^^^^

i

pa- stor -en nd - i 8kar - e.

79

Til 2den gmppe. Indledningen.

i

is:

^É^^^^^d^^^

Ja, ræv - en han bor i skov - en og

^^^n^

^ — ^

t-

hav - er sin hyt - te

jord, ræv-

i:

^^

^^

:[?— :

ind - en hun hav - de sig lid - et for-

I

I

5

i?^&Ei=J

is.

^.

-1^-

brudt, og der - for blev hun af en

i

i:

^^I^^^JP^^^

r-i

jæg - er straks skudt ; syv

bom ef t - er

i

I

^

P —^—^

hend - e der lev • er

aen,

I

m

'^^^=

h=2:

^

in=i

t

sor - rig - en

hen.

sor - rig - en hen.

Til 7de gruppe. ET GAMMELT DRTKTCEVERS.

| Ei=£=g:f^ -^^j^^5^^

Og hvem så skal nu bimp - el - en

80

I

^=:£-^z

'f-

t

s

■-¥

*:

hav - e, min

ven B& glad, og

^

;:*:

t

den 8& skal [Lars

O

le - sen]

^=^^.

s

:*•■

V-

hav - e, for - di han os bad i

I:

^

I5t7

i

feEi^

den • ne god stad, syng

ly - stig

I

1=—

fe

i|^^^

og glad, drik pægl - e p& rad, s&

P

^E=5^EEfe=feE^5^=l

t?=n=p.

kom - mer du al - drig

klam - mer

^

#

t

og had.

I

m

#

Til 7de gruppe.

m

Ja,

hav - de vi os en

$H{~^^EE^^£E^i-3=p

sup brænd-

81

t

1=5^^^^^

■4=i-

P^

e - vin, en sup brænd -e - vin, en

^Å^^^^

— -N

t-

lé =

fav - er fli - cka og en

tønd - e

I

lå;

3E

ij=

i^^^e^Él_^

bier, så.

vil - le vi rejs - e fra

t

V-

^ ^— :=:

lil - li - en &

te

-pzz:
kjæl - li-

i

P

#

p;

■^-

^m^.

^

I

:£

en, og

det skal gå.

é

*:

S^^^^?^:

én fuld kar - ri

ér'. Den - ne

lÉi^if^^

m:

^^:5::Ir^^:

vis - e er ik - ke

lang, men jeg kan

i:

g^^^pEEpElJEE^-z

syng - e den nok en

gang.

11

82

Til 10de gruppe. DANDSEVI8E.
Teksten i J. Å. tillægsb. IV. nr. 18.

y^^^^=^

™i!l

fa'r han ga' mæ
lever vi til et

fem - ten
and - et

^$ ^^^^

SSj^-HÆ-jLJ)

f&r, og
&r, B&

det var sort' og
f&r vi hundred og

hvid - e,
fir - e.

^^ -^-\=^=^f^^S=^ =^

Fal ■ le

ri, fal - le - ra, fal - le

fe;g^ ^^^ E|zj!zL-3iZL3L=fe j^^

ral - la - la I vor' pig - gor er le tf, vor'

1^

^^^^^m

k&l' er træ tf. Fal - lal - la - la fal - le - ra

^^^m^^^^^^m

fal - la - la - la

fal - le - ra fal - le - ra

lE^^

ziizé:

la - la - la!

88

TU nr. 43 dd.

I

^K g^^^

i

^

Dér sad - e tre skalk -e og tæak-te p&

M

i

izzJz

^^m^^m

t

råd. — Klo8t-er i r&, kril -ler i strå

é

^.

S

t

^$^^

skral - le - ri

lidt kom tra - ra - ra I — de

M

I

»

^^^^^M

vil - de til møl - ler - ens dat - ter g&.

p^^^^^^m

Skral - le - ri ral - le - ri lidt kom lej - e,

i

I

t

is:

t

^^^^^^^

bom bom bej - e, skral - le - ri lidt kom

Pr

P.^^

tra - ra - ra.

Til nr. 77. D. anm.

i

i=F:=fe

4:

^^^1^^^^

Lavst Jens - en han soold hans rød-hjælm-et

11*

84

P

i=a^^-

*

i^l^^

stud. — Ål - le - rø al - le

rø

»^sl

e

.z:Ld«ii

:l:

j^^^

j:

al - I9

f^m

ral -la - la! — for han sku no hæn & køjv

^^j g^g

i=^:

if^

i=.:

m

hywl a Knud Fut. — Fut - te - ri fal -lal-de-ra!

TU till. m. NIDVISE.

^e.^^:Etefefe?.

i

ggp^ps^

Jeg ønsk -er ed - er al - le et glæd - e - ligt
et stump- hal - et lam og et rund - rov-

$^^mm^^

^^m

nyt - &r,
et f&r,

med alt hvad som ed - er kan for-
en tre -bj en- net kat med ét

i

t

m

fc:

■^

n6j - e,

to

kyv - ling - er sm& med

^m

is:

t.

t

is:

Ltizr

fem - ten los op - &, og vng - gen p&

1^^

±:rr:

1^

gulv . et mon dun - dre.

86

Til tui. m. ira)visE.

I:

f

t

^\

H^fef

E5

Jeg tjen - te p& Leogs - holm et &r, —
på den for - d6m - te her - re-g&rd, —

^^^m^^^

5c

■^=^

Hej - vi bom bom I —
Hej - vi bom bom ! — den

er ej værd at

#l=i=::===::tt3z:--z:— ;■ _ f r==T::p:4= z:-

tjen - e p&, — Tral - la - la - la - la - la! — vi '

I

is;

el - le

i=^^:t^

^:

vil

tu

mmi

Hej - vi bom bom!

i:

pPi

Maj - dag gå. —

Til tiU. m. BONDEVISE.

|Et^j^,E^g^-^^gg^M^J

— Al - ri hårjæ jort bu - i g&t, &

m^

:(!=::

:t?=t?=t)=t

^

al - ri ve jæ jør - e, jæ

to ham

p

8«

>• ^n^

t

t

^^^^p

i hans gal - e lok & slo ham p& hans

fe — *— P=j j£=;^^£{=6^;=j^t=

tæ du f &r lært & kør - e.

ør - e. De ska du ha, mer ska du f&,

i

Bondevise. „JEG ER EN FATTIG BONDEMAND".

n

f^^^^^l^fel^^S^

3. Min kon - e g&r som an - dre fier i
og n&r jeg hen - de pynt - et ser, da

^^^^^^^^^^m

væj - mel ak - ku - rat,

er mit hjært - e glad . Hun lugt - er mest af

fe ^^s ^^

Me^

hvid - e - ]øg, af lag - e - sild og fisk, af

m

t=±:

^ ^^ Z ^ ^

isr

hum -le, pora og køl -le -røg samt sved, for hun er

I

S^^^-3z^^i

iir:

frisk, af ist - er, tæl - le, garn - mel smor og

87

I

t#^^:{^:

^i

i

^i^=i

1^

buk - ke- skind og lud, af kar - et uld og

^^^^p^^^g^

h6r og hamp, n&r det skal blød -es ud.

TU nr. 37.

i=3-— jr=^=;^:

— 4

^1^

-t

^

N&r du vil gift - e dig, tro mig kun

i

l=i--=^:i:

^i^^^^^ii

~tr

X

sik-ker-lig, sik-ker-lig. Tag du dig ej en

P

t

■^^.

y=if.

v ^^t-r^

ung, en slisk- en slask -en sok - ke - tøs, hun

É=fe^É

^SE^^E^S^

tænk- er kun p& tant, hun har knap særk om

— 1 ^■=å?=xz:i.

tririzirtr:: rr^ — pzirr p \j -.

i

lår - et, men f&r et barn om &r - et Nej,

te^^^ii^^

SS*

vogt dig vel, nej, vogt dig vel, nej, vogt dig

88

^

t

m

vel for den.

TU nr. 45. LÅSEN.

te^i=^

t

t

Den bond - e stod i g&rd - en og

i

5=*

^^^

V

^:

drej - ed p& sit hjul, da kom den

:gEEg^^=j=zip=p;

4 P

lil - le bit - te bond - e - dreng tre ug - er

^^^^^^^^^^^ m

ret f 6r jul. Tra - la - la - la, tra - la, tra-

^^?=^^^i^?:^^^

la - la - la - la - la, da kom den lil -le bit- te

I

å:

^^=p"i^lr^^^=^^

bond- e- dreng tre u - ger ret fdr jul.

■*;

89

Melodiernes kilder.

Lærer G. P. Andersen, Lørslev v. Hjorring: nr. 43 cc.

Lærer Chr. Bjerg, Hemmet: nr. 34.

Lærer O. P. H. Bruun, Nordlunde v^ Nakskov: nr. 37.

Gårdejer Peder Kristensen Bruun, Braudstrup v. Rodkjær : nr. 80 B.

Pastor Engberg, Hemmet v. Tårum: 31.

Landskabsmaler Harald Foss, Kjobenhavn: 11 b.

Martin Frederiksen, Båring, Fyen: 100 b.

Huskone Maren Hansdatter, Astrup v. Arden : 1 G.

Huskone Ane Marie Hansen, N.-Ørslev, Falster: 9 J.

Pige Mary Hansen, Hadbjærg v. Hadsten: 97 B.

Lærer N. E. Hansen: Borre på Møen: 32 C, 66, 89 B.

Lærer I. K. Holmgård, Orre v. Herning: 86 e.

Tømrer Anders Krist. Hovstrup, Tårs: 19 b.

Lærer Ifversen, Serridslev v. Brønderslev: 17.

Huskone Ane Johanne Jensdatter, Moselund, Bording: 32 b.

Huskone Kirstine Jensdatter, Sneftrup huse, Orre: 42 C.

Judsidderske Sidsel Jensdatter, Lundgård, Gjellerup: 20.

Lærer J. M. Jensen, Stenum v. Vrå: 18 (s), 66 E, 62 b, 62 b,- 76.

Friskolelærer Theodor Jensen, Norre-Aby: 43.

Seminarist H. C. Gundorph Jorgensen, Silkeborg : 83 D.

Adjunkt K. Knudsen, Ribe: 37, 63 F.

-Træskomand Jens Kristensen, Ersted v. Stovring: 69, til 2den gruppe iudl.

Murer Klemmen Kristensen, Vasehusene, Gjellerup: 19.

Lærer P. Krogh, Hjerk, Salling: 17 I.

Lærer Th. Kruse, Greve v. Tåstrup: 88 1.

Huskone Ane Sofie Lavridsdatter, Oster-Bording v. Silkeborg : 18 D i.

Pastor M. A. S. Lund, Vium v. Viborg: 77 D.

Frøken Mariane Madsen, Kjobenhavn: 86 A, 88.

Lærer J. S. Mark, Oster-Hornum v. Nibe: 17 E.

Lærer Mortensen, Brændskov v. Tylstrup: 9, 41 b, 43, 67 j.

Md. Hansine Mortensen, Skovlund, Andsager: 9, 24, till. U 9.

Urmager Jorgen Munch, Åbenrå: 19.

Gårdejer Chr. H. Møller, Ringive : 9 E, 23 F d., 47, 54, till. UI 4, bonde-

vise s. 86.
Lærer M. Møller, Sir v. Holstebro: 10 c, 32 e, 68 b, 69, 88 g.
Skolebestyrer H. Nielsen, Hinnerup: 26.
Lærer H. P. Nielsen, Sejling v. Silkeborg: 43 dd.
Lærer J. Nielsen, Sjelle v. Klank: 3 D, 4 anm., 36, 60, 62 æ, 83 e, 89,

till. I dandset. 2.
Lærer N. Nielsen, Uldum : 67.

90

Rdgter Jens Orneborg, Ikast: 1 B, 88 c.

Hasmand Anders Pedoraen, Hæsum hede v. Stovring: 4 B, till. IV 2.

Huskone Ane Kirstine Pedersen, Oalgehus v. Tønder: 9 C, 87.

Aflægtsmand Iver Pedersen, Liud v. Herning: 13 h.

Seminarist J. P. Pedersen (lUerup), Gjedved: 10 d.

Musiker Peder Andresen Pedersen, Rørkjær v. Tønder: 48, 60.

Aflægtsmand Kristen Rasmussen, Egendal, Tern: 3 D g, 6 B, 5 G, 8, 9 11,

11 F, 17 A, 19 1, 42 c, 43 F, 67 k, 60 A, 61.
Pastor P. Riemann, Nebel : 18 B, 38 B, 60 A, till. IV 3.
Knud Dybkjærs enke Mariane Sanddal, He: 43 oo.
Jens Smidt, Kjobenhoved, Skrave: 17 g.
Gjæstgiver Martin Schmidt, Ribe: 10 B.
Husmand Soren Smed, Kelstrup v. Randers: 77 D anm.
Smed Iver S5rensen^ Salten v. Silkeborg: 80 A, til 7de gruppe.
Ungkarl Mikkel Sørensen, Brundby: 7, 22 k, 32 f, 36, 38, 46, 50 C, 55

G, 88 h.
Lærer N. Thomsen, Tindbæk, Skjern: 67 i, 77 A.
Pens. lærer H. M. Tofte, Skårup v. Svendborg: til 10de gr. dandsevise.
Pige Karen Toxværd og hendes broder Rasmus Toxværd, Sillestrup, Falster :

11, 40, 46, 80 G, 93, 95 C, till. II 8, till. IV 1, til 7de gruppe till. III,

bondevise s. 85.
Aflægtsmand, skrædder Vilhelm Udesen, Ammitsbøl v. Vejle: till. III 2.

Uden nærmere kildeangivelHe findes i melodierne 4 anm., 18 k, 18 D i,
97, till. I dandsetekst.

Till. III, nidvise, s. 85 er sunget for mig af en frue i Ribe. Till.
III, nidvise, s. 84 er fra Orre v. Herning.

Yderligere må jeg tilfoje, at lærerne N. B. Hansen, J. M. Jensen,
J. S. Mark og M. Møller kun har meddelt, hvad de har optegnet efter andre.
J. M. Jensens nr. 18 er fra Borglum sogn og 62 b (1ste var.) fra Torslev i
Dronninglund herr. og 62 b (2den var.) fra Borglum. Lærer Mortensens nr.
43 æ er fra Tylstrup. Ghr. H. Møllers nr. 54 er sungen af Johanne Kåbøl
i Gammelby. Nr. 59 og 2den gruppe, iudl., er optegnede efter mit ønske
af lærer Karl Hjorth i Arestrup. Ligeledes er 4 B og till. IV nr. 2 efter
mit ønske opskrevne af lærer J. S. Mark.

J. P. Pedersen (Illerup) har hørt sin melodi nr. 10 d (2den række)
af en murer fra Ry, men vil ikke indestå for dens n5jagtighed. Kristen
Rasmussen kunde ikke huske mere af teksten til nr. 61 end de to aftrykte
stumper af vers (1 og 8). N. Nielsens 67 (= 67 g) er fra Andst. v. Kolding.

Endelig må tilfbjes, at teksten til Mikkel Sorensens nr. 7 findes i
» Skattegraveren < XI nr. 636, til nr. 11 i Skgr. V 647 og til ur. 38 i J. F.

91

XI 103 C. Til 10de gr. (dandsevise) er teksten aftrykt i Jysk almueliv,
tillægsbind IV nr. 18. Peder Hosts kone hed Mariane.

Samtlige melodier er forinden trykningen gjennemsete af dr. Preben
Nodermann i Malmø, hvorfor jeg herved yder ham min varmeste tak. Haus
dygtighed og interesse er hævet over enhver tvivl.

I trykfejlslisten er s. 130 Ane Johanne Jensd. rettet til Ane Johanne
Andersdatter, Mammen, men dette må atter ændres, så der skal stå: Ane
Johanne Jensdatter, Moselund, Bording sogn.

Der er siden bogens trykning fremkommet nogle gode varianter til
viserne. Af disse skal fremhæves :
Nr. 2 ved Kristine Kristensen i Pastrup, Gjellerup.
Nr. 9 ved Hansine Mortensen, Skovlund, pastor Jensen i Ringenæs^ og Peder

Andresen Pedersen i Rørkjær.
Nr. 10 ved arbejdsmand Kristian Johausen Kristensen i Rørkjær og pige

Maren Jensen, Jelling.
Nr. 17 ved lærer Ifversen i Serridslev.
Nr. 19 ved urmager Jorgen Munk, Åbenrå, 1902.

Af nr. 26 er tagen endnu en opskrift 1902 ved Chr. H. Møller, og
den lyder således:

1. Der var en svenska flicka,
som gjærne vilde gifte sig,

— Håja, flicka, som vilde gifte sig,
hun havde sådan længsel

og sådan hj ært ens trængsel
for efter at bliv' gift.

2. Der var en gammel gubbe,
som også vilde gifte sig,
hans knæ var hinkelhave^
hans ben var kjæmestave
en rask, en vakker gut.

3. Hun tog ham for hans penge
og for hans korte liv,

hun tro'de, det skuld' fåt ende,
men varet alt for længe
i jen og tyve år.

4. Og nu er jeg bleven enke,
og det kan mig ret krænke,

— Håja, enke, og det kan mig ret krænke,
for nu er der ingen, der vil ha* mig,

. og hvor skal a gjør a' mig,
og giv mig et godt råd I

92

Nr. 48 ved huamand Andreas Peder Burgwald i Rørkjær.

Nr. 45 ved skrædder Soonek S^nneksen^ Rørkjær, sangen for ham af en

karl fra Ballum, og ved gårdejer R. Toxværd, h»<rt af en LoUik, som

tjente i Hojet for en 25 år siden.
Nr. 46 ved Kristine Kristensen i Fastrup og lærer O. P. Bruun, Nordlunde.
Nr. 47 ved Chr. H. Møller i Ringive.
Nr. 64 ved Kristen Rasmussen, Egendal.
Nr. 60 ved Peder Andresen Pedersen i Rørkjær.
Nr. 62 ved konen Ane Marie Nielsen, Egsgård mark, 1902, og P. C. Jor-

gensen Havbjærg, Qlamsbjærg, 1903.
Nr. 74 ved Kristen Rasmussen, Egendal, 1902.
Nr. 86 ved Kristine Kristensen i Fastrup, 1903.
Nr. 95 ved Hans Christian Hansen, 1836. Jeg har skrevet den af efter en

håndskreven visebog, der har tilhørt Peder Hansen, Elved, Als. Her

er visen 15 vers, altså i den fuldstændigste af alle de former, jeg kjender.
1ste V. lyder således:

Der boede en frue i Skåne,
hun vilde så gjærne lå lå lå lå
låne penge til sin gård,
dertil havde hun både sobel og mår.
tlavel var hun en frue nu og i aller en stund.

Nr. 96 har jeg fået af H. F. Feilberg, som igjen havde den fra møller J.

Fausbøl, Branderup.
Nr. 97 og nr. 98 ved konen Ingeborg Dyhrberg i Rørkjær.

Til till. II 4 har jeg nu ved Chr. H. Møller fået følgende variant (1902) :

:,: De Lonborg præstes pigger, :.:
de bær' de h6je storr.

Den jenn gik ud for osten,
den anden væjsten om.

Så modtes de for sønden
hver karl med pigen sin.

Ramunds vise (nr. 1) er trykt som flyveblad 1725 og 1729. Af nr.
20 er der også et nyere flyveblad trykt hos P. W. Triebler.

Trykfejl i melodierne. Side 18 for neden, overskrift nr.
18 læs: 18 k. Side 20, overskrift nr. 18 læs: 18 D i. Side 21, 5te node-
linje: en firkantet figur udelades. S. 29, tekstlinjerne under 2den nodelixges
sidste node f. n. ombyttes. Side 34, 1ste nodelinje sættes kryds for g«
Side 52 øverst: Til nr. 62 læs: Til nr. 62 æ, s. side: 2den tekstliige under
4de nodelinje f. o. fattes — . Side 60, Is^e nodelinje i 2den takt sættes •/*•

t t,.ll..'m I..

•• JflUmr. III

.. IVtUHd. 1^

"k ns Uirllo. 1 Llfi! I .
. I Iti bl) arii. DiUliV'
. riiinr. mtA i kl

JUii

i 1 193

: I

•'.1

•'■.!
i i

;• I
-i

, ■ .1

V.